Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)
af Laurids Fogtman

Kongelige

Rescripter, Resolutioner

og

Collegialbreve

for

Danmark og Norge,

udtogsviis udgivne

i

chronologisk Orden

ved

Laurids Fogtman.

I Deel.

1660-1670,

tilligemed

Rettelser og Tillæg for 1660-1800.

Kiøbenhavn 1806.

Trykt paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, hos

S. Popp.

Til

Hans Kongelige Høihed

Kronprinds Frederik.

Naadigste Herre!

Ved den Første i Deres Kongelige Høiheds Hof-Etat, da jeg i Foraaret 1786 skrivtlig bad ham om at udvirke Høieste Beskyttelse m. M. for nærværende Samling af skrivtlig givne Love, fik jeg saadant Svar; „Hans Kongelige Høihed anseer med særdeles Velbehag, at et Verk, som er Ham og enhver Embedsmand saa vigtigt og nyttigt, bliver ham dedic ret.“

Dette sær Naadige Tilsagn har styrket mig under Arbeidets mange Besværligheder, oplivet mig under de derved mødte Vanskeligheder, og endelig forvisset mig om, Intet at vove, ved nu, da Samlingen for 140 Aar, rettet og completteret, med dens Register forlader Pressen, at tilegne Deres Kongelige Høihed Samme, bedende, at ikke aleene Arbeidet, men ogsaa Arbeideren, maae med Naadigste Øine ansees.

Varde, den 31te Juli 1806.

Underdanigst.
L. Fogtman.

Til dette Verks Brugere

Efter at det ved afg. Doctor juris P. K. Trojel begyndte alphabetiske Register over Lovene efter Bulls Maade var med Rettelser og Anhang, til Udgang 1780, hvilke ventelig de Fleeste have bag i 1ste Bind, af mig i Forsommeren 1781 tilendebragt, ansøgte jeg under 18de Aug. s. A. Hans Majestet Kongen om Tilladelse og Befaling, at maatte forundes fri Adgang til og i

Det høilovlige Finantscollegit, Rentekammers og Vergverksdirectorii —
. . . . Vestindiske og Guineiske Rente: samt Generaltold-Kammers —
. . . . Oeconomie- og Commerce-Collegii —
. . . . Admiralitæts- og Commissariats-Collegii —
. . . . Generalitæts- og Commissariats-Collegii —
. . . . General-Postamts

Archiv, for at erholde udskrevne de ergangne Kongelige Resolutioner og Rescripter samt høibemeldtę Collegiers Breve, til Udgivelse ved Trykken, saavidt maatte være tilladt. Hans Kongelige Høihed (nu høissalig) Arveprinds Friderich og Statssecretair Hans Excellence Hr. Geheimeraad Guldberg havde den Bevaagenhed at understøtte disse Ansøgninger, samt at sende ovenopregnede høie Collegier den til allerunderdanigst Forestilling. Mig blev derpaa communiceret fra No. 3 den 6te Octobr. 1781, „at Hans Majestæt under 3die f. M. har tilstaaet den omsøgte Frihed, dog at saadan Udskriven skeer i Collegii, egne Værelser, uden Prottocollernes Medtagelse eller Udlaan“; fra Admiralitatscollegio (No. 4) den 5te f. M. Hans Majestæts Resolution under 4de „at de forlangte Efterretninger maae tages, efter at jeg under Opsigt af Archivets Betroede har igjennemgaaet Registraturene, og indgiven Designation over det, som forlanges, hvilken Collegium og Sø-Commissariatet da forud vil bedømme, saavelsom at jeg skal under Eed paalaægges Taushed af Det, som i Archivet ikke vedkommer mit forehavende Verk“; fra No. 5 under 29de Septbr. 1781 den Kongl. Resolution af 19de s. M., „at den omsøgte fri Adgang ikke kan accorderes.“ Fra No. 1, 2 og 6 hørtes Intet. Det høikongelige Danske Cancellie forundte mig strax til dets Archiv fornøden Adgang, som jeg i Person afbenyttede i Aarene 1781 og 1782, og hvorfra Archivarius sal. Justitsraad Knudsen i en Snees Aar trolig og utrettelig forsynede mig, samt fiden, denne værdige Oldings Eftermand. Min Stilling som Embedsmand i Varde, 40 Mile fra Hovedstaden, samt min oeconomiske Forfatning, forbede mig at nyde godt af hvad mig ved No, 3 og 4 var tilstædt. Men jeg ansaae Kammernes Resolutioner, Promemorier og Circulairer næsten lige saa vigtige som Cancelliets, søgte derfor a) under 10de Decbr. 1784 det Kongelige Rentekammer om at meddeles Udskrivter af Expeditionerne fra dets Contoire, og fik den 31te til Svar, „at disse ikke kan bebyrdes med denne Forretning, hvorimod, naar jeg udnævner en Person, som paa mine Vegne kan modtage og afskrive paa Stedet de forlangte Efterretninger, skal Anstalt blive føiet dertil saavidt skee kan“. b) under 24de Maii 1786 det Kongelige V. G. R. og Generaltoldkammer at faae endeel Breve i Afskrivt, og blev den 18de Julii s. A. svaret, „at disse ere deels aleene givne i enkelte Tilfælde, deels allerede længe siden satte ud af Kraft, deels forehaves dermed nu Forandring, saa at Underretningen, der af Samme kunde haves, ikke nu vil være enten mig eller Andre til nogen paalidelig Efterretning“; endelig c) under 6te Septbr. 1799 (da den i a) nævnte Person var funden, nemlig Skriveren, nu Fuldmægtig, i det Fyenske Contoir, Hr. Lunddahl) atter høibemeldte Rentekammer, om Tilladelse, at han maatte udskrive, hvorpaa d. 28de s. M. blev givet Ordre til dets samtlige Contoirchefer, „at tilstæde ham, naar han derom melder sig, i Enhvers Contoir at tage Afskrivter af de derfra udfærdigede Rescripter og Collegiibreve, som kunne ansees nyttige til min Rescriptsamling“. Frugten deraf vare endeel Kgl. Resolutioner og Kammerbreve, hvilke han med megen Fliid, og Accuratesse tilstillede mig, samt findes, saavel i Tillægget 1793 og følg. som i de 5 sidste Bind, der altsaa naaede nogen meere Fuldstændighed, endog deri, at han paa mine Spørgsmaale oplyste om, til hvem Endeel vare afgangne. Var hans Tid ikke bleven ham ved andre Forretninger næsten betagen, havde jeg vist faaet mange Fleere. Naar da undtages hvad fra det Danske Cancellies Archiv, deels i de første Aar, og deels efterhaanden, samt fra ham erholdtes, maatte jeg nøies med det, der enten kom til mig som Embedsmand, eller kunde opspores hos nærmeste. Stiftamt- og Amtmænd, Amtsforvaltere, Told og Consumtions- Inspecteure, i Synodal-Acter og i Fabers Fyenske Samlinger, Aviser &c. Og, for at, faae dem, derved var givet Vink til, samt Underretninger i Henseende til Communicationerne deraf, hvorvidt, fra de øvrige Kongl. Collegier, virkede fornævnte sal. Justitsraad Knudsen ogsaa ufortrøden, men ei altid med held.

Under 10de Aug. 1784 udstedte den siden, men alt for tidlig, ved Døden afgangne Hr. Agent Gyldendal, min oprigtige og uforglemmelige Ven, følgende Subscriptionsplan til Verket: „Det vilde ufeilbarligen være til en besynderlig stor Nytte for enhver Undersaat, om alle de Kongelige allernaadigste Resolutioner og Rescripter, samt heilovlige Collegiers Breve, saavidt de befale eller forbyde Noget for Fremtiden, og offentlig Bekjendtgjørelse efter Beskaffenhederne kan tillades, kunde efter Originalerne og Protocollerne i de Kongelige Collegiers Archiver ved Trykken vorde udgivne. Saadan Udgave vilde blive den authentiqveste Samling. Ved den vilde vindes de Fordele, at Undersaatterne, hvis Kundskab om Rescripter og Collegialbreve nødvendig maa være meget indskrænket, da Saamange ere utrykte og ei almindeligen bekjendte, deels bleve underrettede om dem af disse Love, de skulle efterleve, og deels lærte at kjende, hvilke af Samme der forbinde dem, og hvilke ikke, naar hos hver Befaling blev anført de Øvrigheds-Personer eller Andre, den er afgaaen til. Især vilde derved forekommes de mange Vildereder, hvorudi den ene Part nu i Rettergang ofte fører den anden Part, eller Dommeren, eller i andre Tilfælde en Underfaat sin Øvrighed, ved at paaberaabe sig, af Rothes eller Andres Samlinger, Rescripter, som enten ikke ere til, eller og ikkun gjelde for et vist District, eller have (ikkun decideret et vist Tilfælde; saaog blive oplyst, at mange i bemeldte Samlinger, ikkun for enfeite Stifter anførte Befalinger ere almindelige, og gjelde enten for begge Riger, eller dog for Eet. deraf; ligesom og de Feil, der findes i de hidtil trykte Samlinger og Registere, herved kunde vorde rettede.

— I saadan Henseende har Fogtman, efter det Kongelige, danske Cancellies høie Tilladelse, af Høisammes Archiv udsøgt, ladet udskrive, og nøiagtig med Registranterne confereret alle de Rescripter og (saavidt muligt alle) Cancelliebreve, som paa nogen Maade kan interessere Publicum, og ikke ere alt for specielle, fra Souveraineteten 1660 og til nærværende Tid; og disse, forøgede med nogle hidtil utrykte Forordninger, samt de fleest mulige Ordres og Breve fra nogle af de andre Høikongelige Collegier, til hvis Archiver selv Lovgiveren allernaadigst tillod ham Adgang, agter han at udgive i Trykken paa mit Forlag. Rescripterne og Brevene anføres i nøieste chronologiske Orden, de Ophævede ikkun i Korthed og med mindre Stiil; kun Titlen af dem, der allerede ved Placater findes indrykkede i Forordning-Samlingen, men med Henviisning til Samme; ved dem, der med andre Referipter staae i Sammenhæng, skeer henvisning dertil; hos Hvert sættes, hvem det er afgaaet til; over det hele kommer i aparte Bind et Register baade alphabetisk og classisk, i hvilket Udgiveren tænker at inddrage og med en * beregne de specielle Rescripter, hvilke ikke kunne ansees uden som Exempler. Med eet Ord: Værket skal fra først til sidst bekomme samme Indretning og Tryk, som Hr. Assessor Schous Udtog af Forordningerne, paa det nær, at Chronologien skal her vorde mere, nøiagtig, og Henvisningerne ei staae i Anordningerne selv, men neden under i Noter; al mulig Flid og Nøiagtighed skal vorde iagttaget, og al unyttig Vidtløftighed flyet. Hver Konges Rescripter &c. skulle udgiøre en Deel for sig selv, i eet eller to Bind. Og da Udgiveren, ligesom Hr. Assessor Schou, seer sig nødt til at begynde bag fra, saa udkommer først vor nu regjerende allernaadigste Konges Rescripter, &c., hvilke jeg tænker at kunne levere fra Pressen om et Aar, da de Andre, saavelsom Registeret, siden dessnarere skulle følge.“ Denne, undtagen de 3 sidste Linier om Prisen, er her indrykket, for at kunne see deri, hvad jeg har paalagt mig, og i Skrivtet, hvorvidt Hiint er blevet opfyldt.

— Bag fra, som selv Deelene vise, blev oparbeidet 6te Deels 1ste og 2det Bind, 5te og 4de D. hver i 2 B., og 3die D., men derefter (anlediget ved en Bemærkning i Juridisk Lommebog) ret frem og ned ad, de evrige 8 B. af 6te D., 2den og 1ste Deel. At 6te Deel kom, isteden for 2, til at bestaae af 10 Bind, der, i Fald jeg lever, end videre ville blive forøgede, fulgte af de udgangne Anordningers Mængde.

— Paa fleere Maader, end i Begyndelsen af foran staaende Plan findes nævnt, menes denne Samling at kunne nytte, f. Ex. Historieskriveren, Statistikeren; Stiftsbefalingsmændene, ubekjendte om de directe til Magistraten hist og her i de 3 første Deele gangne Befalinger, og ei havende dem i deres Archiver, faae nu Kundskab derom; 1726 afbrændte Viborg, og 1728 Kjøbenhavn, samt da Archiver, og deri Rescripter, om hvilke Vedkommende maatte altid være blevne uvidende, hvis de ei i denne Samling vare blevne optagne; visse høie Embeder have været forbundne med, eller adskilte fra andre Embeder, f. Ex. Kjøbenhavns og Roeskilde-Amt, der og sommetider havde hvert sin Amtmand, og mellemstunder var Sjellands Stiftamtmand det tillige for det Eene eller Andet af dem, hvilket gjør Defecter i Archiverne, da i Stiftets kan være Befalinger, Amterne vedkommende, og vice versa; ligeledes Christjans og Hedemarkens Amter i Norge, hvilke 1781 oprettedes af Oplands Amt; og endelig bliver ved Samlingen afhjulpen de Kundskabsmangler, som af Amterhes Omdeeling i Følge Kongl. Resolution dat. 5te Aug. 1793 (vide Rentek. Circul. 28de Septbr. s. A. og Plac. 21de Junii 1794) kunde opstaae.

Skjøndt i Planen ikkun tales om Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve samt nogle faa Forordninger, findes her dog tillige nogle Instructioner, Bevilgninger, Privilegier, Fundatser, Conventioner, Declarationer, og ellers de Skrevne, i hvad Navn de have. Naar Rothe har nogle Rescripter, som ere Forordninger, til Ex. 29de Janv. 1745, 29de Febr. 1764, findes de ei engang her benævnte.

— Den belovede Indretning er forandret derhen: Af Titelen, og dem, Befalingerne gik til, er i de Gjeldende de 2 første Linier trykt med større Stiil end Resten og selve Texten, Grundene derimod med Mindre, Alt for bedre at falde i Øinene. Dog er det Første ikke altid blevet fulgt, som hidrører fra Sætteren. Hvor en ældre Befaling er bleven ophævet ved en Senere, har jeg ladet denne, der af mig ansees at staae i Kraft, for Ex. af 20de Febr. 1789 (S. 54), trykke som gjeldende: ligesaa i utallige tvivlsomme Tilfælde, hellere end at vove dem trykte som ophævede. Hos de Rescripter, der igjennem et andet Collegium end Cancelliet er udfærdiget, findes Saadant noteret. Saa ofte de til Stiftamtmændene gangne Befalinger indeholde i Slutningen, at disse skulle bekjendtgjøre dem for Amtmændene i Stiftet, hvilke Sidste altsaa ikke fik dem directe og i Original, er Saadant blevet bemærket i Overskrivten. Ikke altid har jeg fundet saae at vide, hvem Befalingerne vare gangne til, eller hvis Embedskreds de forpligte, især de, der ere tagne af Rothe, Lybecker &c., og ei af mig havdes fra Collegierne i Afskrister; og hos Saadanne er min Hjemmel i Note anført. I de Skriv. eller Prom. der bekjendtgjøre Kongl. Resolutioner, staae, enten disse, eller og i Marginen, (f. Ex. 13de Janv. 1776), og, om de ere af et foregaaet Aar, staae de desuden forteligen hver paa sit Sted.

— Personers Navne ere undgaaede at nævnes, hvor det kunde skee.

— Notitser til Khavns Universitæt, om Markeder, indeholde tillige Befalinger at foranstalte Disse i de aarlige Almanakker anførte.

— Nogle Reseripter, der ved første Øiekast ei synes vigtige, ere dog medtagne, fordi de staae i nøie Forbindelse med allerede trykte Anordninger; Andre, endog Ugjeldende (f. Ex. 19de Marts 1751, og Adskillige om Lovrevisionen), ere noget fuldstændigen extraherede for den politiske og lærde Histories Skyld; et og andet Specielt vil maaskee synes at kunne været mere forkortet, men hvis Dette var skeet, havde man ei fundet forstaae dem.

— Paa Korthed har jeg efters efter Mulighed beflittet mig, som blandt Ander vil findes deraf, at 2den Deel rummes i eet Bind, og indeholder dog mange flere Rescripter, end som Rothe har i sine 1776-1778 udgivne 3 Bind af Christian den Femtes skrevne Anordninger, der endog ofte henvise til forhen ved ham udgivne Deele. For at spare Kum, findes derfor ogsaa i 3die, 4de og 5te samt i 1ste og 2det Bind af 6te Deel, adskillige specielle Befalinger om enkelte Embeder, Capellanier &c. forbigaaede.

— Hvor fleere Rescripter af eet Dato angaae omtrent det Samme, f. Ex. 9de Octobr. og 6te Movbr. 1739, 25de April 1750 og 30te Julii 1751, findes først anført De, hvilke indeholde de egentlige Anledninger dertil.

— Af de trykte Anordninger, som ikke ere indrykkede i Forordning-Samlingerne, og Hr. Assessor Schou i Fortalen til 1ste Udgave af Forordnings-Udtoget (vide den til 2den udgave Side XXX-XXXIV) lovede, samt i sit Register indførte, forved betegnede (†), ere her ikkun hensatte De, der havde Sammenheng med endeel seenere Rescripter. Naar undtages i de sidst udkomne Bind, ere de tydske Anordninger, Conventioner &c. paa Dansk oversatte. Med de Militaite Anordninger, undtagen et Par i Collegialtidenden samt for Landmilitien, befattede jeg mig ikke fra den Tid Hr. Over- (nu General-Auditeur, P. Rosenstand-Goiske 1799 bekjendtgjorde at ville udgive en Samling deraf, som ogsaa i 6 Bind er udkommen for 1670-1800, Titlerne med stor Stiil, men Maanederne med danske Bogstaver, enten Anordningen er gjeldende eller ikke, hvilket man her ei kan see; endog de 4000 Stke. Han ytrede at have taget af min Samling, staae saaledes, og med ordlig Fuldstændighed, hvor Denne finder Sted hos mig, uagtet Nogle siden kan være blevne ugjeldende i hvilken saa nyttige Samling jeg ellers blot favner Det høie Krigsraads Prom. 1767, 6 og 10de Marts, aug. nogle Piberes Afgang og Hautboiskers, Antagelse, samt Gen. Krigsdir. Pr. 21de s. M. om Tillæg for disse, og de ei at anføres i Maanedslisterne.

— Ved de Rescripter, som Hr. Doctor H. Munk har inddraget i sin Samling af Love for Medicinalvæsenet, Khavn 1804, er, som han og selv siger, indløben Urigtighed i Henseende til hvo der gjelder eller ikke. Der er om jeg ret mindes, af een Skribent anmærket, at i omtalte (saa kaldet) Bulls Register ere anførte Rescripter, hvilke ei findes her i Samlingen; og af Andre, at denne ei har Authenticitet eller Fuldstændighed. Dertil svares: a) medens jeg udarbeidede nysnævnte Registers & sidste Deele &c., var mig, blandt Andet, laant et, maaskee ei accurat skrevet, Register over slige Anordninger, af hvilke Mange siden ikke vare i udskrivt at bekomme; b) de andre Savnede vil vist findes i denne Samlings Register, forved betegnede *; c) synes dette Verk at fortjene Troværdighed i temmelig høi Grad, fordi Materialierne ere enten bekomne fra Concepterne og Registranterne i de Kongelige Collegiers, eller af Originaler i Embedsmænds Archiver, eller og Hjemmel til Resten paaberaabt; d) at saa Faa som muligt skulde her savnes, eller være forbigaaet, derfor har jeg uendeligen bestræbt mig. Værende ved, og med fuldeste Adgang til, alle de første Kilder, kunde endda letteligen Nogle undslippe mit eller en Andens Øie: hvormeget meere for en Samler i min Stilling, og til et Verk af det Omfang! Selv i Cancelliets Archiv ere Defecter. Saaledes fandtes ikke der 2 Rescripter, man dog vidste at være til, og af Vigtighed: under 6te Septbr, 1690 og 23de April 1734 (Side 173); dem havde de værdige Bisper udi Ribe og Sjelland den Godhed, at laane mig i Original, nemlig Denne det Sidste, og Hin det Første.

Titlen til, eller Overskrivten for enhver her havende Anordning maatte være fort og oplyselig, samt tillige saaledes, at den kunde passe og let findes i rette Klasse eller Rubrik udi Registeret. Til dette maatte jeg altid have Hensyn. Affattelsen var altsaa vanskelig, fordi den immer maatte uddrages af den ofte vidtløftige Text, thi ingen af de Kongelige Rescripter, der ere almindelige, og ei heller de Kongelige Resolutioner, og lige saa lidet Collegialbrevene, men blot nogle af hine Første, der ere for enkelt Stift, Amt eller Stad, have Indhold tegnet neden under ved Tilskrivten; og selv Dette var sjelden eller næsten aldrig her anvendeligt. Glæde skal det mig, om jeg ikke heri har været ganske uheldig.

— De, hvis Grunde staae med mindre Tryk bag efter Texten, have ingen Overs skrivt; Indholdet menes alligevel at kunne snart sees.

Alle 10 Deeles eller 17 Binds Rettelser og Tillæg er forfattet efter de siden Hines Forfærdigelse udkomne eller expederede samt ellers overkomne trykte og skrevne Anordninger, Resolutioner &c., saaledes at de kan indbindes ved iste Deel, eller Konge Friderich den tredies, Refripter &c. 1660-1670, i et Bind, derkan rumm det Alt. Hvor der i omtalte Rettelser er noteret T, betyder dette Bogstav samme Rettelser og Tillæg. Medens disse tryktes, blev mig fra Cancellie Archivet tilstillet:

1743.

21 Junii.

Aabet Brev og Anordning, at Trondhjems Bispestoel skal skilles ved Lectoratets Capitelsgods (der henlægges til Missionen) og beholde Strindens Kald, men Værdalen være et eget Prastekald (*).

Gr. Eftersom Doctor Eilev Sagerup, Biskop over Trondhjems Stift, som tillige var beneficeret med Lectoratets Indkomster i bemeldte Trondhjem, ved Døden er afgangen, og det er fornummet, at dette Lectorats Indkomster bestaae 1) udi noget. Capitels-Gods, som ungefebrligen kan anslaaes til 50 à 60 Rdlr. aarlig, og 2) i Værdalens Præstekald, der har 3 Kirker, og hvis Indkomster i Tiende og Mensalgods regnes til 300 à 320 Rdlr.: saa, i Henseende til baade at det ikke skikker sig, at Biskopen er tillige Notarius capituli, saa og paa det at Dette Værdals Kald, der er af en temmelig Vidtløftighed, kunde faae sin egen Sognepræst, som kunde boe ved Menigbederne, og sørge for deres Oplysning i Guds sande Kundskab, anordnes:

1) At foreskrevne Trondhjem-Lectorats Iudkomster fra Trondhjems Bispestoel herefter skal være

(*) Dette maatte anmærkes i 6te Deeld 2det Bind nederst paa Side 495, samt i Tillægget S. 84, mellem Lin. 24 og 25. See Rescr. 21 Junii 1743 her næstefter, og af samme Dato Side 496, samt 6 Decbr. 1799, bvorved (i Tillægget paa nysnævnte Sted) bedes sat: see Aab. Br. og R. 21 Junii 1743 (i Fortalen.)

separerede: 2) at ovenmeldte Lectorats tillagte Capitelgods skal efterdags være henlagt til den af Kongen indrettede Mission som en Douceur for Den, Præses og øvrige Tilforordnede udi Collegio de curfu Evangelii promovendo ville betjene sig af til at besørge missions Anstalzerne der i Stiftet: 3) at forbemelbte Værdals Kald, som aldrig kunde betjenes af Lectore, skal aldeeles være skilt fra Lectoratet og Bispestolen, og herefter være et frit og separeret Præstekald, der skal have sin egen Sognepræst og residerende Kapellan: men derimod skal 4) det Trondhjems Bispestoel tillagde Strindens Kald fremdeeles dertil være perpetueret, og ei skilles derfra.

21 Junii.

Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden og Stiftsprovsten i Trondhjem). med ovenstaaende Aabet Brev og A., som udi Stiftskisten til Bevaring, og til, Efterretning for efterkommende Biskoper og andre Vedkommende, skal henlægges; og skal p. 23. O. saavelsom alle følgende Residerende Capellaner i Værdals Kald af Sognepræsten nyde 150 Rdlr. aarlig med Søitids-Offer og Mensalgaard, om den er til.

^* _* ^*

De der, foruden ovennævnte Hr. Justitsraad Knudsen og Hr. Lunddahl, have til Samlingen saavelsom Rettelser og Tillægget bevaagent og venskabeligst understøttet mig med Anordninger i Afskrivt, eller Oplysninger om Saadanne, ere i Kiøbenhavn

afg. Hr. Conferentsraad og Professor Kofoed Ancher, der tillod mig 1781 at faae af sin store Samling udskrevet Endeel efter Opgivende;
Hr. Justitsraad og Generalfiskal Skibsted,
afg. Hr. Kammer-Raad Broager,
afg. Hr. Auditeur Caroc,
Hr. Over-Auditeur og Assessor (siden Justitsraad og Herredsfoged i Odense) Knutzen,
Hr. Høieste-Rets-Assessor Rafn,
Hr. Cancellieraad og Archivar. Frost,
Hr. Secretair og Registrator Hjorthøi; i Provincerne:
Hr. Assessor Schou i Helsingeer (nu i Kjøbenhavn),
Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Urne i Ribe (siden Hovedstadens Overpræsident) samt
afg. Hr. Biskop T. Bloch i Ribe og Odense, begge mig ellers i andre Maader uforglemmelige Velgjørere;
Sidstes Amanuensis Hr. Cancellieraad Botcher i Odense;
Hr. Stiftamtmand Hellfried, og siden
Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Moltke i Ribe,
Hr. Etatsraad og Amtmand Hansen, samt
afg. Hr. Amtsforvalter Lütken i Ringkjøbing,
Hr. By- og Raadtue Striver Barchman i Assens,
Hr. Cancellieraad H. V. Ølgaard, i Varde,
Told-Inspecteurene i Hjerting Hr. Stochman og siden
Hr. Pr. Lieutenant Lybecker:
Hr. Kammerherre og Amtmand Steman i Sorø,
Hr. Kammerherre Driberg i Odense,
Hr. Provst Schiødt i Veile, nu i Ballerup: især have No. 9, 2, 5, 6 og 17 med Opofrelse og megen Flid givet mig overmaade vigtige Bidrag.

Alle de Opregnede ydes for Deres udmærkede Beredvillighed min varmeste Tak; ligesom og Hr. Norup, nu Birkedommer paa Fanø, fordi han betydeligen fremmede, Arbeidet med mig.

^* _* ^*

Ogsaa Registeret er, i Følge Planen, indrettet ligesom Hr. Assessor Schous af hver som ypperligt er kjendte Register over Forordningerne, Dog fandt jeg nødvendigt derfra, at afvige paa følgende 3 Maader:

1) For at spare Rum, er a) Datum sat meere fremmelig, og næst efter det Indholdet, der begyndes neden under Maaneden, hvor et Rescript har fleere Linier end Een; b) de Seenere, af samme Indhold som ældre, ei heel udførte, helst naar Titlen er noget lang, og da sat „ligesom R. . . .“ eller og „for R. Stift ligesom R. . . .“ c) ikke under en Klasse eller Rubrik anført Meere end Samme vedkommer, og istedet for Det, som af Rescriptet hører andre Steder hen, sat . . . . da ellers endeel Rescripter, naar de skulde været anførte med fuldstændige Titler i alle Klasser, vilde have aarsaget overmaade stor Vidtløftighed, f. Ex. 20 Febr. 1767 Side 47, hvilket saaledes extractviis er anført under Delinquenter, Fattige, Geistl. B, Handel, Løsagtighed, Medicinalvæsenet, Reisende, Retten B. og C, Skatter, Tienestefolk, Tractater og Veie; nylig Anførte 21 Junii 1743, der, som neden vises, bliver at sætte under Geistl. A. og B, samt Religionen: de med * betegnede (der ei haves i Samlingen) findes derimod heel udførte under en af de dem vedkommende Klasser, og kun i de Andre paaberaabte.

2) Da Rescripternes Antal er saa uhyre stort meere end Forordningernes, og Registeret indtager et Bind meere end Planen omtaler, hvorover det vilde være meget tidspildende, at gjennemsøge en vidtløftig Klasse efter et lille Antal, saa troede jeg at lette de Søgende, naar en og anden Klasse meere enkelt udsattes, og nogle fleere Rubriqver formeredes, saasom:

Forligelsesvæsenet og Lovene, der hos Hr. Schou staae under Retten;

Tiende, der hos ham staaer under Geistligheden B, men ellers og maatte været anført under Kirkerne, foruden at der endnu er den Tredie, nemlig Kongens;

Publiqve Stiftelser, som han har under Fattige, men som ellers og skulde været satte ved Kirkerne og Skolerne, altsaa 3 Steder, der blev unyttige og pladsspildende Gjentagelser;

Markeder, hvilke hos ham findes under Handel;

Skolerne, i A Danske, og B Latine;

Retten C, om Tider og Steder til den, hvorunder her findes Bøigdetingene, som han har i en egen Klasse;

Klostere, der ellers kunde staget under Fattige;

Amager / Bornholm hvilke have deres egen Forfatning og Frihed, ligesom Finmarken, Færø, Is- og Grønland, da ogsaa nogle af deres Privilegier &c. ei sees at kunne noget andet Sted hensættes:

endelig Skuespil,

Ved Laug B, de Specielle, har jeg visse Steder, f. Ex. No. 12, maattet sætte a, b &c.

3) Naar — mellem Aarstallene staaer, betegner, det, at en anden Deel eller en anden Konges Rescripter begynder.

Nogle Steder staaer i Registeret som gjeldende en og anden Anordning, der i den Klasse, hvor den findes, ei er det, og synes altsaa at burde været trykt som ugjeldende med Dansk Maaned og mindre Stiil; men, at dette ikke er skeet, aarsages af, at Anordn. staaer i nogle Poster, eller dog i Een, ved Magt, og findes følgelig i Samlingen trykt som gjeldende; derimod Mange der saaledes trykte, og siden ophævede eller bortfaldne, ere i Regifteret satte som ugjeldende; og kun nogle Faa, Samlingen har at være ikke gjeldende, ere i Registeret satte at staae i Kraft: for begge Slags Forandringer gjøres Rede i Rettelser' og Tillæg, udi Bind med første Deel.

De Rescripter eller Prom. &c. hvilke i dette Tillæg nu bleve trykte, findes i Registeret altid tilføiede T (ↄ: Tillæg), hvor, og ikke i Samlingen, de maa søges.

Ligesom i Samlingen og Tillægget, er ogsaa i Registeret efter Mulighed undgaaet Navnes Navnelse, hvor denne kunde gravere.

Omendsfjendt Bogstavet Æ. af v. Aphelen i sin Dictionnaire Royal, 3die E. Dansk og Fransk, Khavn 1775, og af Dr. Trojel i saakaldte Bulls Register er sat strax efter Ad (see og Fad), samt Ø af den Første strax efter O, og af mig i samme Register adskillige Steder imellem Oe og Of, saa og end videre af J. Baden i Ortografisk Ordbog, 1799, Side 218 og 221 er anført efter o (Stø efter Sto), alligevel han ellers har Ø allersidst; og uagtet Ægteskab, efter min Formeening, bør saaledes at skrives; — faa har jeg dog her i Rescript-Registeret hensat fornævnte 2 Dipthonger allersidst, og Egteskab paa E (men ellers sædvanligen allesteder begyndt det med Æ), for at endog heri kunde være en Lighed med Hr. Assessor Schous saa følgeværdige Register, udi hvilket Alle ere i mange Aar vante at søge og finde det saaledes, og fordi denne indsigtsfulde og erfarne Lovkyndige, der saa ofte med sine oprigtige Raad, og med sit Skrivts Formveiledede mig, meente det at være rigtigst saadan som nu er gjort.

— I øvrigt venter jeg, der i nogle og 30 Aar har været vort Sprogs Agtpaagiver, og imidlertid aldrig Skrevet et Ord, uden at studere det, samt var, saavidt vides, den Første, eller En med de Første, at indføre i men kunde ei formaae Sætter eller Correcteur til fleere Steder i Bulls Registers 2 sidste Bind og Tillæg end i Hoved Ordene Kjø, Tie, Fie, aldrig i selve Indholdet, at bruge det, samt ikke heller til dets Brug paa alle behørige Steder udi de først udkomne Bind af Rescripterne, hvilket dog siden i de Øvrige fandt sig, — at min brugte Ortografi ikke miskiendes.

I Registeret er endnu (foruden det sidst i begge Parter Tilføiede) at tilføre, saasom paa sine Steder efter Tidsregningen,

udi 1ste Dart S. 118 Rescr. 13 Novbr. 1780 (staaer allersidst i Tillægget);

S. 207, * 1717, 29de Novbr. R. om Volfbergs Obfervationes in nov. Teft., udi Fallesens theologiske Maanedsskrivt, Decbr. 1805, S. 704.

S. 473, 21 Junii, Aab. Br. og Anordn. (Rescr.) at . . . . Værdalen være et eget Pastorat.

S. 553 (efter 7 Junii): 21 Junii, Aab. Br. og Anordn. at Trondhjems Bispestoel skal stilles ved Lectoratets Capitelsgods (der henlægges til Missionen) og beholde Strindens Kald . . . .

21 Junii, R. det Samme, tillige om Løn, Offer og Bopæl for Værdalens Capellan.

(Dette og Hin staaer i Fortalen, 1ste Deel.)

2den Part, S. 352 (efter 25 Janv.): 21 Junii, Aab. Br. og Anordn. (R.) at Trondhjems Bispestoel skal skilles ved Lectoratets Capitelsgods (der henlægges til Missionen) . . . . (Ibidem.)

Sidst i 2den Part er et Ordregister.

^* _* ^*

Med de Feil, som letteligen i dette vidtløftige Verks Partiale kan, uagtet min ivrige Modstræben, have indsneget sig, bedes om Overbærelse: ligesaa med, at Fortsættelsen fra 4de Deel samt fra 6te Deels 4de Bind i nogle Aar standsede, og Fuldendelsen, især af Registeret, tøvede faalænge, som mine viptløftige Embeder og 30 Sognes rigelig 10 Aars Forligelsesvæsen, foruden min oeconomiske Forfatning, stundom ogsaa Sygeleie, vare Aarsager til.

Varde, d. 31te Julii 1806.

L. Fogtman.

Kongelige Rescripter, Resolutio

ner og Collegialbreve. 1660-1670. 1660. bet Bref, og Befaling, at (efterfom Rigens 20 Octobr. Stænders i Kjøbenhavn tilstedeværende Deputerede Kongen med det ganske Kongelige Arvehuus for Arves Konge til Dannemark declareret og hyldet, have, og Kongen har for godt anseet, af de andre Stæna der, som nu ei tilstæde været have, iligemaade som deres rette Arvekonning Sig at lade hylde udi Kjøbenhavn den 14de Novbr. førstk.) menige Ridderskab og Adel udi Dannemark, som Kongen ikke saaledes hylder have, Enhver udi egen Person, møde tilstæde til fornævnte Tid og Sted, og da dem derudinden som Kongens kjære tro Undersaatter godvilligen at lade finde (a). Obet Bref og Befaling til Bønderne, at frema 20 Octobr. sende til fornævnte Tid og Sted af hvert Herred deres Sera (a) See næstfolgende 7 D. B. og Befalinger, samt 13 Novbr. og 18 Decbr. 1660, 26 Janv. 1661. 20 1. Deel. 20 Octobr. Herredsfoged (i Jydland og Fyen med en Sandee mand) og 2 andre lovfaste end, hvilke tilforn af menige Herredsmændene skal til Tinge være fuldmægs tiggjorte, og derpaa af dem samtligen tages et Inftru mentum og Tingsvidne, hvilket de som en Fuldmagt skulle med dem have, og da paa alle Bondernes Vegne dertil som Kongens fjære og troe Underſaatter sig godvilligen lade befinde. 20 Octobr. 20 Octobr. 20 Octobr. 20 Octobr. Rescript (til Lehnsmændene i Danmark), at lade dette Obne Bref til alle Herredstinge læse og forkynde, og selv for deres eegne Personer (saamange som ikke i Kjøbenhavn vare tilstæde) til fornævnte Tid og Sted at møde. Reser. (til Stigtlehnsmændene i Danmark) det Samme, saa og at lade foranstaaende Obne Bref til Adelen forkynde, og ved Skrivelse tilsende enhver af dem en udskreven Copic. Obat Bref til alle Provster og Præster i Dans mark, som ikke Kongen saaledes hyldet have, at lade til fornævnte Tid og Sted møde af hvert Herred deres Herredsprovst og 2 Præster med Fuldmagt af alle de andre Præster udi famme Herred, og da paa alle deres Vegne dertil som Kongens fjære og tre Undersaatter sig godvilligen lade befinde. Reser. (til Bisperne i Sjællands, Fyens, Nibe og Aars Stifter, som ikke vare tilstæde ved Hyldingen den 18de October), at fremkomme selv udi egen Person til fornævnte Tid og Sted, og lade det Obne Bref for alle Provster og Præster forkynde, samt med en Skrivelse alle Herredspræsterne, som Kongen ikke allerede have hyldet, en underskrevne Copie deraf tilffiffe. Reser Reser. (til Decanus og Profefforer paa Soro) 20 Octobr. enten selv udi egen Personer til berammede, Tid og Sted at møde, eller Nogle af deres Middel med Fuldmagt under Academiets Segl fremstikke. Reser. (til Borgermester og Raad i Ksebstæderne 20 Octobr. udi Danmark), at fremsende til samme Tid og Sted af deres By en Borgemester med en Raadmand og en anden Borger med deres Stads Segl og alle deres Fuldmagt. Reser. (til Lehnsmændene paa Sestederne i begge 25 Octobr. Riger), at lade Kongens Odne Bref anl. Sorbud paa Dangig, paa tilbørlige Steder læse og fors. kynde, og derover siden at holde som vedbør. Reser. (til Eckerich), ang. at giøre den Anord: 25 Octobr. ning, at ikke Nogen i Rjøbenhavn indkommer enten til Lands eller Bands, med mindre de deres Passer i Portene eller ved Toldboden fremvise, at de fra ubefængte og sikre Steder komne ere, faavibt 25 Octobr. Reser. (cil Cap. Jansen), det Samme, de til Vands indkommende angaaer, og at han ikke med sin Baad til noget Skib henroer, førend han kan fornemme, at det fra sikre Steder kom met er. Refer. (til Joh. C. v. Borbig), ang. at (efters 25 Octobr. som Kongen Selv for. Sig aleene vil beholde det Gemat paa Slottet næst ved Sit eget Sovekammer, saa at Ingen berefter, uden Hans egen Befaling, Der indkommer) da forstændige Alle, som vedkommer, at fremmede Herrers residerende Ministre her ved Hoffet, Nigens Raad, Generalspersoner, General lieutenanter og Generalmajorer, som daglig til Hove optome X 2 25 Octobe, opfomme, sig herefter opholde udi det yderste Sora gemak, indtil Kongen til dem der udkommer; men Adelen, Oberster og Andre af lige Qvaliteter udi Riddersalen; samt Tienerne og Gemeene forblive der neden for udi Borgerstuen eller paa Slots. pladsen. 28 Octobr. 28 Octobr. 28 Octobr. 28 Octobr. Neser. (til Stænderne), ang. at befuldmægtige nogle Visse af hver Stand, som kan conferere og Forslag gjøre, med hvad Middel Liighed bedst kan træffes, saa at Soldatesqven til Best og fods tilbørligen kan vorde underholdet. (b) Refer. (til Borgemester og Raad i Kjøbenhavn), ang. at anordne Qvarteer i Staden for dem af Liv Regimentet, som Saadant ikke have. Reser. (til Peter Reeg, og til Hannibal See sted), ang. at P. Reez skal i Morgen med begge Rentemesterne møde Rigsstatmesteren 3. Seested pas Rentekammeret, og gjøre ham udførlig Underretning sm al Kongens Indkomst af begge Rigerne, saavelsom af Lehnene; desligeste ogsaa den Anordning at lade gjøre, at Inter herefter, som Rammeret og begge Rigernes Intrader vedkommer, være sig Sorpagtninger,, Afregninger, Qvittantser, Mages fifter, Assignationer, Contracter og andet Deslige, som angaaer Indtægt og Udgivt, udi Cancelliet expederes, mens paa Skatkammeret, hvor det henhører (c). Reser. (til Herman Gaarman og Lenhart Laursen), ang. at fun 2 Wt. d. herefter skal i (b) Cfr. Forordn. 9 Aug. 1661. (e) See Forordn. 20 October 1773. Tol Told af en To. Salt, som Nordenfjelds vorder 28 Octobr. indført, betales. Refer. (til Otto povist), ang. at, giøre den I Novbe Anordning, at de gemeene Ryttere, som nu i Kjøbstæderne ere indquarterede, blive forlagde paa Landet; men til Officerernes og Soldaternes Underholdning, sem udi Kiøbstæderne blive belige gende, gjør Borgerskabet Forftrækning. Bevilgning, at det Børnehuus, som i forleden I Novbez Aaringer udi Bergen stiftet var (hvorudi fattige Børn og Andre et ærligt Haandverk funde lære, de beres Fade as Op at de deres Fode og Ophold med Tiden deraf have funne) maae nyde Beholdningen af Bergenhuuss Lehns Kirker i 3 Aar, samt herefter de i Bergens By og Lehn, saavelsom paa Havnene i Romsdalen og Nordmøer, faldende Fattiges Anpart Confiscas tion, som efter Toldrullen eller Forordningen om Consumtionen, stemplet eller trykt Papiir falder, eller hidtil de Søfarendes uus sammesteds, er fulgt (d). Reser. (til Eckerich), ang. noie Agt paa fremmes 7 Novbe. de i Kjøbenhavn ankommende Personer, især af Condition og Officerer, baade ved Toldboden og Portene, samt paa deres Logementer; og hver Afa ten Kongen paa Slottet at tilfeiffes Fortegnelse paa Ankomne og udreisde. Reser. (til Niels Juel), ang. at ingen Skiberum 7 Novbr. eller Baade, med Personer i, maae gjennem Bom men indlades, men de skal uden for Bommen sig 20 3 angi (d) See Forordn. Febr. 1797. 8. 133; eft. Anordn (.) 29 Aug 1755 7 Novbr. angive eg i Land stige; samt at nogle Orlogsskibe tal for Havnen til dens Forvaring lægges. 7 Novbry 7 Novbr. 7 Novbr. 12 Novbr. 13 Novbr. 13 Novbr. Bévilgning paa et Beste: Marked udi Medelfart aarlig hver Onsdag i kasten, og noget frivilligt til Byen af hver est, som da sælges (e). Oser Bref, at Udenbyes, som i Medelfart Have Eiendomme, skal deraf komme Borgerskabet til Hjelp i udgivter (f). Bevilgning for Borgemefter og Raad i Medel fart paa nogle ropenge at oppebærge. Refer. (til Dr. Lars Jacobsen), ang. at den 14de Novbe, aarligen skal i Fæstningen Zyborg helligholdes, hvortil han fornødne Terter, Bønner og andre gudelige Øvelser har at forordne, saavelsom Musik og anden Solennitet med Klokker og Ander, som en af de andre store haitidelige Dage her i Riger Begaaes. (Betræffendes fornemmeligen den lykkelige Seiervinding, som den grundgode Gud Kongen forleden Mar den samme Dag der for Byen forleente) (8). Befaling (til alle Rigens Stander), ang. at Adelen og Ridderskabet skal møde i Morgen ved 7 Slæt Formiddag i Holmens Kirke, geistlige og den borgerlige Stand udi Nicolai Kirke, og Bom derne udi Trefoldigheds Kirke hvorfra de skal blive ophent til Slottet, saaog ansagt, hvad de ellers Have at forrette (h). Forbud paa este at føre fra Møen. Obet (e) See Reset. 14 April 1747, og seenere Almanaker. (1) See Danske Lov 3-6- (g) Ophørt ved Rescr. 21 Novbr. 1766. (h) See D. 2. og R. 20 Detober 166 Obet Bref, at Viby, og Tising Sogne fal 13 Novbr. figge til Præsten til Aars, Domkirke. Reser. (ril Borgemester og Raab t Othense), ang. 14 Novbr. at tage af Povel S. (som efter Trolovelsen skal have gjort Raren M. livsfarlig Bold) Forpligt, at han ikke ydermere Aarsag til Klagemaal i saa Maader. giver under Straf paa Bremmerholm, faaog hende tilholder, saaledes med ham at omgaacs, at han ikke billig sig over hende kan have, at besværge. (Gaasom det holdtes betænkeligt, for ondt Erempef, at be vilge hendes Begjering om fra Trolovelses- Lovtet fri at være). Nevers af alle Rigens Standers her 16 Novbr. tilstedeværende Deputeerte til Kongelig Mas jestæts udgivne Haandfæstnings Annulation (i). ,,Eftersom den stormægtigste Heibaaren Fyrste og Herre Hr. Friderich den Tredie 2c., vores allernaa digste Konge og Herre, er for Sig og Sine Efters og er og Sine Fommere, af samtlige Dannemarkes Stiges Stander declareret for vores rette Arve Herre og Konge: saa ville vt famtlige Rigens Raad, Adel og Deputeerte af geistlig og verdslig Stand, ved denne vores frivillige Revers, have .den af højstbemeldte Hans Majestæt udgivne Haandfæstning annuleret, tilintetgjort, dødet og magtesløs holdet, og Kongelig Majestæt fra Sin derpaa gjorte og aflagte Eed udi alle Maader uden nogen Erception qvit og fri erklæret. Til Bekræftelse have vi dette med egen hænder underskrevet. Actum Kjøbenhavn den 16de Novbr. 1660." A 5 (Norges Revers er 7 Aug. 1661. Obet 16 Novbr. Obet Bref (til Underſaatterne af alle Stænder, være sig Adelen, Geistligheden, Borgerskabet i Kjøsstæderne, T Bønder og menige Almue, over al Riget Norge), hvorved dem funds gjøres, at Dannemarkes Riges Stender have fors andret dette forrige Valgrige til at blive herefter for Kongen og Sine Arvinger paa mandlig og paa Qvine de Linien et frit fuldkommen og evigt Arve Rige, og samme deres Beslut med en solennel Syldings Red den fo Med den sidstafviste 18pe October i Kjøbenhavn bes kræftet og til Futskommenhed bragt; famt at Kons gens eeneste Forsæt er, denne Forandring ikke aleene at bruge til foadan Regjerings Continuation, som en christelta Arvekonge vel beqvemmer, mens endog Sin første Occupation, ved des Begyndelse, saadan en Regjeringsform at lade indrette, som samtlige Hans tro Arve Undersaatter fan for ham og efterkome mende Arvinger om et mildt og christeligt Regis mente forfifce; -m. M. om Kongens Rejse til Torge, og Omsorg for dette Rige, i næste Fore Aar (k). 16 Novbr. Refer. (til Lehnsmændene i Norge), ang. at labe dette Bref læse og forkynde. 16 Novbr. Refer. (til Rigens Drost), ang. at lade Collegio Status proponere og concludere hvad udi Gesandtens Instruction udi Engelland bør at forandres formedelst Kongens Arve Rettighed til disse Riger og Lande; desligeste ogsaa, om Kongen og det Kongl. Huus paa bemeldte Arve Rettighed skulde præjudiceerlig ers agtes, i Fald Kongen herefter gav Hertugen af Gote torb (k) See naftfolg. Rescript, og Q. B. 18 Decbr. 1660 samt Revers 7 Aug. 1661. torp saavelsom de andre uddeelte Sprster af Slesvig. 16Novb. Holsteen 2c. den Titel af Arvinger til Torge, som de hidindtil ført have. Forordning om Consumtionen (1). Instruction for Kongens Statscollegio. Kongens Drost Fal være Præsident, gjøre Propos fitioner, og til Kongen Relationer om det Forhands lebe. Collegium forsamles i Raadstuen. Statssecres tereren fører Protocollen, og conciperer Resolution nerne. Collegium skal tagthave Kongens Souverais nitet, Authoritet, Reputation, og Regalia, saae velsom det ganske Kongl. Huuses Intereffe og Velfærd; tage i Agt, paa hvad Maade god Correspondence med Kongens Laboer fan underholdes, tjenlige Sorbund gjøres, forbedres og vedligeholdes, med alt Andet hvis Kongens og de Kongelige Rigers og Lane des Interesse med fremmede Potentater og Republi aver kan vedkomme. Alle Consultationer skal holdes hemmelige. Ingen Consultation skal opsættes til nos gen Execution, førend det af Kongen vorder appros Beret. 18 Novbr. 18 Novbr. Obet Bref, at Borgemester og Raad tilligemed 18 Novbr. Capitlet i Stavanger maae nu og herefter falde Sognepræst og Capellan der til Kirken. Reser. (til Told Inspecteuren i Danmark Michel 19 Novbr. Langemack), ang. god Indseende mod udførsel og Underslæb i Toldrettigheden imellem Saaborg og Svendborg. Privilegier, Benaadinger og Friheder paa 19 Novbr. et nyt Jernverk i Lesso-Sogn paa Lesse - Skou- (1) Sec Forordn. 7 Maii 1661 i Goses Samling. gets 19 Nov br. gen i Guldbrandsdalen, som Jochum Jrgens, Ind vaaner i Amsterdam, og Jørgen Philipsen, Ind vaaner i Christiania, ville til Brug føre (m). Med saa skjel, de det i god Ordning og bestens dig Brug fortsætte, bevilges og forundes dem og S. r. deres Medparticipanter Følgende, nemlig: At bemeldte Bergverk, som fornævnte J Jrgens og 3 Philipsen nu tage og udi Bygning bringe, maae følge dem og de Interessentere, som de enten nu have, eller til dem tage ville, være sig Ind eller ud Lændiske, fame deres Arvinger eller Efterkommere til evindelig Brug og Eiendom og uden nogen Mands Paatale, Hinder eller Indpas, nyde og bruge, og derover kalte og valte, som de bedst vibe og tjenligst eragte, hvortil de og maae nyde Zircumferents rundt omkring fore meldte Bergverk, saavidt den Dal udi Lesse Sogn fig ftrækker, paa alle fire Kanter, og bemeldte Sogn tile hørig er, fra Lesso. Præstegaard af 8 Mile udi Længe den ned imod Romsdalen, saa at de maae betjene sig af samme Dal, og ingen Anden sal være tilladt nos gen Erts eller Fundt, Grube, af hvad Metal eller Mis neralier det og være fan, gamle eller ny Gjænger der at optage, eller Skove, Strømme, Soffer eller Vandfælde at bruge, uden deres og deres Participanters Deres og deres Pare egen Consens og Tilladelse, men dem Alle at være frit tilladt, Saadant at opsøge, furve eller surve §. 2. labe, og til Brugs optage og fortsætte. Dersom i Fremtiden inden bemeldte Sircumferents ydermere gamle eller ny Gruber af Andre kan opfindes, da Cal Saadant hos bemeldte J. Irgens og J. Philips sen, deres Medparticipanter eller Fuldmægtige strap angis (m) See Confirm. 16 April 1673, O. . 23 Septbr. 1674, Reser. 29 Decbr. 1691, Berg-Ord. 23 Junit 1683, Priv. 25 Aug. 1787, d. 9 Janv. 1736 m. 19 Novbr. angives, saa berom med dem tilbørligen kan handles, eg derfore billigen af Compagniet efter udgangne Bergs Ordinants at vorde betalt.

§. 3. Desligeste maae bemeldte J. Irgens og J Philipsen, samt deres Medparticipanter inden eller uden Rigerne, lade føre, fælge og afhænde alt hvis Jern eller Andet, som ved fors nævnte Jernverf vundet og tilveiebragt bliver, saa og, for gjorde Tjeneste i forleden Svensk Krig, derpaa nyde Tiende og Told Frihed i begges Livstid.

§. 4. Alle de Skove, Elve, og Soffer, Vandfald og Strømme, hvad enten de, Kongen, Geistligheden, eller Andre tilhørige ere, som findes i samme Dale, og bemeldte Lessee Sogn tilhørig er, fra Præstegaars den og til Romsdalen inden fornævnte Bergverks Zirs cumferents, som forskrevet staaer, skal dem og deres Medparticipantere hermed være bevilget at følge og derudi til Bergverkets Brug og Bygning af Skyto ter, Hammer, og al anden des Fornødenhed, Saa som Kul, Sætte ved og Andet at maae hugges og nydes, og ingen Anden paa de Steder Sauges eller andet Tommer at maae hugge, eller sig med Toms mer eller Saug Brug der befatte, men det til bes meldt Berkes Fornødenhed aleene at følge.

§. 5. Alle Berge betjente og samtlige Arbeidere, som i Sognet til Verket skal gjøre daglig Tjeneste, saavelsom Bon derne, maae for Udskrivning, Skydsfærd, Skat, Indqvartering og andre sædvanlige Besværinger være ercemt og forskaanede; dog skal Benderne plige tige være, efter Norges Lov, som sædvanligt, at holde Veie og Broer vedlige. Desligefte skal Berge betjentene ei anden Ret end Berg Retten være undergivne. Item hvad Brøde og Straffe, som nogen af Berg Officerer og Betjente kan vorde tile fjendt at give det skal aleene Participanterne være Gene §. 6. §. 7. 19 Novbr. henfalden, og af deres Fuldmægtige oppebærges, og til vedtorftige og arme Bergfolkes Underholdning og Ophold aleene anvendes, og ingen Anden sig dermed befatte. Benderne og Almuen over al Loffee. Sogn fal være pligtige, til Verkets nødvendige Arbeide og Forretning, for saadan rigtig Betaling, som de og Participanterne fan forenes om, fig at lade brugemen dersom Bonderne sætte deres Arbejde for høit og ubilligt, da skal de labe sig nøie med hvis Berg- Amtet efter Stedets Beskaffenhed og Leilighed billigt eragter. Bemelore Berks Participanter maae til Verkets bestobebre Fortsættelse derunder nyde en Kons gens liden Plads, ned imod Grubberne liggendes, faldet Doesel, og skal fylde en halv hud; men Hvis andre deromkringliggende Gaarde og Gods, som til Verkets Brug befeilig eragtes, og uforbigængeli gen behøves, skal haves med Eiermændenes Billie og Minde; men, dersom de ikke saadanne Gaarde gods villigen til Berkets Nodtørft ville afstaae, da skal de forpligtede være, imod første Festes Erlæggelse, eller efter uvillige Mands Kjendelse det til Verkets Bedste at afstaae, bog at Kongen eller Andre, som Godset eier, paa deres Indkomst, Nettighed og Herligheb Intet afganer. Sligemaade Fal dem og til bemeldte Berkes Nytte og Brug indrømmes og indhegnes efter Frevne Sætter Marker, nemlig Waffen-Setter, Ordulle Sætter, Sandgro Sætter, Knibbe-Sætter, Tand Setter, og Dor Sætter, hvorimod be som famme Setter have, igjen have at flytte i andre Setter med deres Fe om Sommeren. Saafremt at bemeldte J. Irgens og J. Philipsen, eller deres Medparticipanter, meere Jern, eller anden Slags Metall ske nye eller gamle Erts Gænger, uden denne forbemeldte Zircumferents paa andre Steder der oms J. 8. fring G. 9. Bring fan antræffe, optage eller føre til Brugs, da 19 Novb. ska: dem og dertil disse Kongl. Privilegier uden nogen Exception, i hvad Maade det og være fan, iliges maade fuldkommen være forundt og bevilget. Bemeldte J. Jrgens og J. Philipsen, deres Efter kommere og Participanter. maae for billig Betaling nyde og bekomme fornøden Skydsfærd for dem, deres Tjenere og Gods til og fra Verket, saa tide behøves. Og, eftersom fornævnte J. Irgens og 9. 10. J. Philipsen dette forbemeldte Jernverk paa deres egen Forlag og Bekostning allerede have antagen, saa og sig erklæret det saavelsom Andre Metal. Gænger eller Grubber, som inden eller uden bemeldte Zircums ferentse herefter ved Guds Velsignelse ydermere kunde findes og opdages, af dem eller deres Efterkommere med Kongens Tilladelse at bringe til Optagelse, Brug og Fortsættelse af yderste Formue og Evne, da stal dem og deres Efterkommere og Participantere herved for Kongen og Sine Arvinger aldeeles forundt og tils ladt være, selv eller ved deres Fuldmægtige samme Berk as dirigere, forvalte, bebygge, fortsætte, forpagte, pante eller afhænde, saaledes som de felv tjenligst og fornøden cragte, og som deres egen evindelige Eiendom i alle Maader skalte og valte. Alle Materialia og Victualia, (Silke Bare und §. II. tagen), som til bemeldte Berfes Fornødenhed behøves, maae toldfrie passere, dog at dermed oprigtigen Handles, og ingen Underslæb begaaes (n). Dersom §. 12. og med Tiden Verket saaledes kunde tiltage og fors meeres, at en Prædikant dertil formedelst Folkets Mængde kunde behøves, da maae Participanterne have Forlov sig selv en Præst at tage, saa at dem Jugen imod deres Willie skal forordnes. Disse forbes §. 13- meldte (a) See Sts. Febr. 1797. 19 Novbr. meldte specifiserede Punkter og Bergverks. Privilenia ere af synderlig Gunst og Naade naadigst forundt og bevilget oftbemeldte Participantere paa forskrevne Bergverk; og loves herhos for Kongen og Sine Efterkommere Konninger i Danmark og Norge, Pare ticipanterne og deres Arvinger og Efterkommere ved. saadan Privilesia stedse at ville haandthæve og main tinere, og derimot ingen nye eller anden Paalæg og Besværing tilstæde, paa det i saa Maader desbedre de ønskelige Bergverker, som den All rhsieste Velsig nelse forleene, fremdeeles maatte tiltage, og videre fomme for Dagen, Kongens Riger og Lande samt Undersaatterne til Gavn og Gode; faa endog Kongen hermed videre vil have resolveret og naadigst erklæret, at, dersom herudover i Fremtiden videre og meere Privilegier til samme Bergverks Tiltagelse, Formees relse, og Prosperitet gjøres fornøden og begjeres, Kongen dem da efter Participanternes underdanigste Solicitation ville oversee, og naadigst, efter dets bes fundne Omstændigheder og Beskaffenhed approbere. 21 Novbr. 1 Novbr. 23 Novbr. Resc. (til Hanibal Seested), ang. at forordne 3 Consumtionsforvaltere, i Sjælland, Fyen og Jyde land, en aarlig og lidelig Befolding, samt at lade opsætte Enhvers Instruction. Steser. (til Commissarier i hvert Stigt), at inde qvartere det Folk, som der i Stigtet ere forordnede at underholdes, og at have Indseende, at Indqvars teringen ligeligen fordeeles. Reser. (cil Bisperne i Danmark), ang. at Geistlig. heden maae decortere deres bevilgede Hovedskat imob hvis Indqvartering, de tilkomme at antage. Reset. Refer. (til Rigens Drost, Joachim Gerstorf), 24 Novbr. med Instructionen (o), hvorefter han og Assessorerne udi Statcollegio i Morgen Formiddag haver at holde den første Session, og deliberere, samt efter protos collerede Bota Kongen til Resolution referere hvis til Regjeringens lykkelige Fortsættelse allermeest fornøden fan eragtes. Bevilgning, at Borgemesterne udi Nibe 24 Novbr. Kjøbstæd maae have deres Gang og Session efter Sognepræsterne der sammesteds, nemlig den ældste Borgemefter næst efter den ældste Sognes præst, og den anden Borgemester (p) nest efter den anden Sognepræst, og siden hveranden Raad. mand og hver anden Præst eller anden geistlig Pers son, som noget geistligt Embede der Byen bes tjener (q). Privilegium for Herman Jæger paa Sabesyderie 25 Novbe. Kjøbenhavn eller Christianshavn (1). Anordning (s) om det, trykte Papiir, nemlig om 28 Novbr. Maaden, hvorledes det trykkes og udsælges. Alle Toldere, Skrivere, Fogder og Andre skal Pa. §. 6. piiret tilstilles og udfælge, samt gjøre Rigtighed ders for til Forvalteren. De ridende og farendes Poster §. 7. al føre det frit. Reser. (til Rector og Professores), ang. i Cancels 29 Novbr. Het strat at indlevere Jordebog paa alt liniversites (0) Af 18 Novbr. 1660, (p) See Refer. 26 October 1667 og 23 Julit 1784. tets (q) Dette er confirmeret den 19de October 1731; cft. Fd. 11 Maii 1775, §. 13. (r) See Refer. 17 April 1663. (s) Denne er foruden Forordningen i 5. Sodes Samling af samme Dato. 29 Novbr. tets tilliggendes Gods, saavelsom paa hvis Nogen af dem fra Bongen i Pant haver, og derhos at specificere hvad deraf er øde, samt (i Bredden) Gode sit til Hartkorn at anstaae; er Nogen forsømmelig, tilregne fig selv, om dem mere Indqvartering, end de med Nette kan tilkomme, paalagt vorder. 4 Decor. 10 Decbr. 13 Decbr. 13 Decor. 13 Decor. Obet Bref, ang. at Kræmmere, Medici, og Badskere ikke maae gjøre Apothekeren, Doctor C. Creugauer, i Viborg Indpas, at de Første ikke maae handle med Condita og Confecturer, men han ligesaavel som de med Specerier (t). Reser. (til Ove Bjelke), ang. Bartskjærerne i Bergen mod Uberettigede at haandthæves (u). Reser. (til Rigens Drost), ang. ubi Collegio Sta tus at proponere til Deliberation, paa hvad Maneer en rigtig Matricul over det ganske Rige bedst og uden Ophold kan forfattes, og al Eiendom anslaaes, Kongen til Tjeneste, samt Landet til Forlindring og Bedste. Reser. (til Told Inspecteur Langemack), ang. Tolds Understaæb af dem, som fra Medelfart, Kols ding, Vedel og Bogense sig til Frideriksodde og an dre Steder ved Strandfiderne hen begive og nedsætte, (paa det at bine Kjøbstæder sig ei derover skal have Mar. sag at besværge). Privilegium for Skeen Rjøbstæd paa Lene Hans del i Bradsberg. Lehn (v). Rescr. (t) Sce O. B. 12 April 1662, og Forordn. 4 Decbr. 1672 (hos Schou), og 4 Aug. 1742. (u) See Priv. 22 Octobr. 1672. (v) See Priv. 30 Julii 1662 med Note. Reser. (til Hanibal Seefted), ang. Deliberation Decbr. i Kammer Collegio, og Betænkende at give, om en Matricul over alle Kongens og Andres Eiendomme i Danmark. Steser. (til Johan Sunch), ang. at han skal af 17 Decbr. de Fiske, som fiskes i Bastrup, Bare, og Langes Søer, den halve Part til Kongens egen Fornødens hed, og Resten til Søernes Panthavere levere, saa ofte han der lader fiske. Obet Bref og Patent om Kongens Splding i 18 Decbr. Norge den 27de Maii førstkommendes (x) udi Chrt. ftiania, hvortil 3 Dage forud skal møde enhver af Adel, hver Laugmand og Superintendent; 2 Canifer af hver Capitel, Provsten med 2 Præster af hver Stibrede, en Borgemester med 2 Naadmænd og to andre Borgere af hver Kjøbstæd, 2 Laurettesmænd med 2 Embedsmænd af hver Præstegjeld, Alle med Fuldmagt for dem og deres Efterkommere. (Eftersom de Alle den 16 Novbr. fiditl. ere forstændigede Balgrigets Forandring til et Arve Rige tc.). Refer. (til Lehnsmændene i Norge), at labe bette 18 Decbr. forkynde. Refer. (til Borgemester og Staad i Bergen), 18 Decbr. ang. Chr. Pedersens Antagelse til Byens Rok, saa at Ingen andre Kokke (undtagen Hans Rok fin Livstid) maae til Brylluper og vertskaber kaage. Rescript (y), hvorved efter Forslag og Be 24 Decbr. gjering (imod det indleverede Skjøde paa det (x) udsat, see Reser. 7 Marts 1661. pante (y) udi Kammercollegio erpederet; mentes gaset til Bispen i Sjælland. 1. Deel. 25 24 Decor. pantsatte Kronens Gods ubi Mariager. Klosters 1661. Lehn) bevilges at opbærge af hver Kirke udi Sjæl land, som Kongen Selv har Jus ti!, aarligen en Rigsdaler; dog med slig Condition, at samme Penge al anvendes til fattige Præste. Enters Underhol ding i Sjællands Stift, efter den derom af Kongen forleden Aar den 28de Juli gjorte Fundatses Formels ding (z). 2 Janv. Reser. (til Statscollegium), ang. at give Betæns 4 Janv. 5 Janv. 8 Janv. 8 Janv. kende om det Instrument, som om Kongens og det Bongl. Huuses Arve Rettighed forfærdiges bør. Bevilgning, ang. fremmede ankommende Sneds Kersvende fortrinlig at arbeide hos Hofsnedker Hans Balke (a), samt hans Drenge i Lauget at inds og udskrives. Obet Bref, om Belønning for Dem, som i Norge Erts og Bjerkværk opdage (b). Refer. (til Rigens Droft J. Gerstorf), ang. udi Statscollegio at proponere, hvorledes den høieste Ret her i Niget formenes bedst at kunne constitueres, hvor fra ingen Appelation bør at free. Refer. (til Borgemester og Raad i Kjøbenhavn), ang. at Ingenieur G. Hofman har Inspection over de for Byen liggende Damme, Vande og Canal, as ftal of os derved forordnede Folf pareres. De Rescr.. (z) Sce Confirm. 15 Decbr. 1670 og Sund. 24 Septbr. 1662. (a) I det Væfentlige ligesom R. 12 Junii 1699, (b) See Priv. 25 Aug. 1687. Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. Den Iite 9 Janv. Sebr. aarligen over alt Riget at helligholdes med So lennitet, Musiqve og ( Kjøbstæderne) de store Kloks fer, saaledes som en af de andre store Hoitidsdage begaaes, (betragtendes den paa famme Dag 1639 Kone gen af Gud forleente Seiervinding, da Kongen af Svere tig udi Storm paa Bjøbenhavn med stor Ruin blev as flagen (c). Reser. (til Bispen i Nars), ang. at Præsterne i to Janv. Wars Stift forstaanes for paalagte Indqvartering, imod, ligesom i Sjælland, at underholde nogle Sol bater en vis Tid (d). Neser. (til Ingenieur G. Hofman), ang. paa II Janv. Kongl. Ratification at afmaale Gabriel Bormand Kleinsmed en plads ved Vesterport lange ud ved Gras ven, 8 Alen breed, til en Skydebane (e). Refer. (til Rigens Drost), ang. Statscollegit Naab. 11 Janv. flagning i Morgen, og afgivende Betænkning, om Rettergangemaaden for den høieste Ret. Reser. (til Henrich Ditlef Holck); ang. at 13 Janv Othense Hospitals Bønder skal for Indqvartes ring i deres Huuse og Gaarde forffaanes, naar de udaive hvis de til samme Indqvartering med Nette tilkommer. (Efter Bispens og Forstanderens, Suppli cation). Reser. (til Erich Brag), ang. fig med forber. 14 Janv. ligste fra Kjøbenhavn at begive med det ham leverede Instrument ellet Sanctione pragmatica, om Bone gens Arve Rettighed til Dannemarks og Norges 23 2 Riget, (c) See Danske Lov 2-4-5, og Refer. 17 Octobr. 1766. (d) Af Rothes Referipter III. P. Side 437. (e) See Bevilgn. Marts 1661. 14 Janv. Riger, giørendes fit Bedste til at lade det unders skrive af de Rigens Raad, som det ikke allerede underskrevet have, og de fleste af Adelen i hver Province, som ham meest muligt er til hvilken Ende han og haver at begive sia til Othense tivende. Dag, og Viborg Snapsting, at han dem der kan antræffe. 14 Janv. 26 Janv. 26 Janv. 26 Janv. Reser. (til Ludvig Lorents), ang. at de til Militiens Underholdning i Torge destinerede Penge skal til de forordnede Commissarier leveres. Obet Bref (til Peder Anderssen, Erkebispens Famulus), som er affærdiget til al Geistligheden i Danmark og Norge med et Instrument, anl. Arves Byldingen, at lade underskrive. Instruction til Secreterer Christopher Steenkull, at begive sig strar til Kjøbstæderne i Danmark, og lade det medgivne Instrument underskrive. Befaling (ril Otto Kragh og Jver Krabbe, under Eet; til B. Christopher Hanssen, B. Peder Pedersen, og Claus Rafn, under Eet; til Peder Lange, Laus rits Belou, Byfoged Claus Christensen i Viborg, B. Knud Jacobsen i Othense, B. Oluf Hans sen i Horsens, B. Carsten Tonnesen i Ribe, Hens 'ning Povisch, B. Peder Mortensen i Nakskov, B. Herman Schrøder i Roeskilde, R. Kragh, D. Peder Schavenius, M. Rasmus Broch mand, D. Henrich Ernst, og Peder Lassen, hver for sig), anl, at indstille sig i Kjøbenhavn til ing (til Jørgen Seefeld, ziels Trolle, b. 25 de Febr., der med andre Forordnede at forfatte og opsætte en ordentlig og vel fundered Rettergangs. Proces og form, saa og foretage dette Riges for rige rige Love, Recessen og andre Forordninger, alt 26 Janv. til Kongl. Revision og Approbation (f). Resc. (til Eiler Bolk), anl. at Bønderne paa 4 Febr. Kronborg Lehn maae til 2 forordnede Tinghuu ses Forfærdigelse bekomme et Kongen tilhørende, af Konge Christian den Fjerde opbygt, men af Fiens den næsten ruineret Huus i Tesville By ved Helenes Kilde. Refer. (til Skatmester Hanniball Sehestedt), 9 Febr. ang. en ny Renteri Tart at gjøre Forslag til (g). Gr. Wor Synderlige Gunst tilforen, Wilder, Efterfom wij fornemmer at denne thart, Vdj Rendt-Cammerit findes, huorefter Woris Lehnis Indkomiter, hidindtill haffuer werrit, anslagene Naar nogit Lehun eller Goes shulle forpachtis bordt, eller Pandtsettis, shall werre nogit Confuff och W-richtig, Saa well i Wahrenis W- lige wærdt, som imellemb, dend ene Provinces och dend andenus Beschrffenhed, da er Worris Naadigste Willie och Befahling, udj At i (h) med Rentemesterne og Assessores Cammer Collegio Samme Gamble Renterj Tart, for Eder tager, och efter eenn huer Provinces Beschaf fenhed Stifter og funderer eenn Tart, som I erachs ter Billig og forfuarlig kan uerre huilchen Wij stelff wille fidenn Confirmere, huorefter alle Worre Ind fombster efter denne Dag schal Anslagis, Och Jmide lertid i dermed haffuer at bestille, Wille Wij at I tillige med hafuer Eders Henseende, till de Genanter paa provianthusfit, at de iche som hidindtill ude giffuis, Efter dennd Gamble Tart, mens saasom alle 33 (f) See Refer. 1661, 10, 14 og 25 Febr., 17 Marts, 15 Julii, 3 Auguft; 1662, 16 Novbr.; 1663, 23 Febr., 1 Marts, m. Fl. (g) Denne og næstfolgende Tart, sat til Approbation, af Schatte Cammerit den 1ode Febr. 1661, aftrykkes beg ge lige efter Ordene i da brugte Stiil (b) 2 Statmesteren.. 9 Febr. alle Benaadinger haffuer haft henseende till dennd to Febr. Gamble Tart, saa fanne och huer Benaading Erplis ceris derhenn, at de for saa mange Penge, som dend Gamble Tart thillader, fuldgieris efter dennd Nye Tart, Eller och omb saadanne, Benaadinger igienn funde Renoveris, I haffuer Worris Intresse

agt och alle andre Zarter afschaffer, deßligeſte

Spißningenn paa Bremerholmb, endochsaa at lade eftersee och Corrigere huor best fornødenhed erachtis huorefter I ochsaa straren Alle forlehnings Breffne Schulle forandre, och fette paa eenn wisse Afgift, efter forschreffne Tart, med en færdeelis Specification pag dem som dermed er forlebnit, at Sij ogsaa Naadigst Berpaa, wiidere kunde Resolvere. Den forandrede Renteri. Tapt (i). Eftersom Wii Naadigst Eragter dend hidindtil Voj Borris Rente Cammer brugte Tart huorefter Vorris Indkombster her udi Rigit hafuer werrit bereignet och ter her udi Bigit bafin anslagenn, Jche aldeelis er Modererit, efter Pros vincierne och disse thiders Beskaffenhed, haffuer Wif derforre werrit foraarsagit dend at lade forandre, Bes fattit och opset saaledis som efterfølger. (1) See naßforan, eft. Refer. 9 Decbr. 1699. Xem 1 tønde Huebe Erfter Huedemeel Boguede Boguedegryn Rug og Meel Byg og Malt Moleschyld Are Aregryn Bing Gryn Breed Bønner I schpp. Sennep I toe. Smser Honning I schiepd. Ost I tde. Suine Ister Smelt Gaase Renteri Tapt. Sjelland Lolland, Salfter Voi Jybland och Syen Rdfr. Drt. St. Rdlr. Ort St. Ndle 3 16 32 16 26 16 3 Dit. Gf. 2 I 3 3 16 2 16 32 16 16 Resolutioner og Collegialbreve. 23 1661. 32 3H 96 16 10 Febr I tende Gaafe Ister w. Smelt I schippd. Tallig I schippd. Flesch 2 Sider I Schippd. I tende I tde. I I tønde I toe. I schipd. I schipp. I phd. I 8 schipp. I tønde I tønde I tonde Flesch Kised Nuede Calunb Kied Fuldvecht Noede Krop Rostocher Dll Øll Edicke Hummel Hummel Borache Jern Jern Klode Louborg Salt Bay eller Spansch Salt Leffee Salt Sort Salt 1661. 24 10 Febr. Renteri Tart. Sjelland Rdlr. Ort. 10 25 no 26345326 IO Lolland, Falster och Syen St. Rdlr. Ort. 16 16 IO 25 IO 9 50 26 345326 16 Voi Jybland St. Rdlr. Ort. St. IO 95 25 10 16 16 16 16345326 16 3' 16 4 32 3211 3272 TH 4 32 14 321 4 32 Renteri Tapt. Lolland, Falster Voi Jydlan och Syen Rdlr. Drt. St. Rdlr. Ort. St. I 32 4 I 32 Sielland Rdlr. Drt. St. I Lißpd. Ohmun Jern 32 001 Legt Søm I Stoché Ohmun Jern I me Hamp Hørbrud I I teen Garn I ma I mg Linkegarn Haar 22222WA +32222 + Resolutioner og Collegialbreve. 25 1661. +32222& 10 Febr. 306 4 I 188886521 98886652= S 988866521 001 I I I I I I I I Liusevege Silde Garn eller oed Ore eller Slagte Need wiß Landg. Plow Ore Melche Koe Schatt eller Landg. Koe Fed Kou Arbeds Nøed For orehold 4 For nødshold Foer 10 Febr. I Foer Fole I Boel galt I Galt at Fede (Sommer Suin] Schou Suin Olden Suin Fet Suin af Schouen Suins Olden 1 Faar I wiig Ralf I Lamb Gaas 1 Par Honns Tindelamb I Oll Egh I Hou Hest I I Jacht Hest Heßt Gestrj Renteri Tart. Sielland Lolland, Falster och Syen Voi Jydland Rdlr. Ort. St. Rdlr. Ort. St. Rdlr. Ort. St. 2 2 2 3 3 3 21 16 2 16 2 16 T I I 2 2 16 16 I 16 16 I2 12 32 12 16 I I 16 16 I2 12 8 8 32 32 1 Eftersom diffe Deste ehre megit lige i Behe nene, efuer alt, Saa beroer de at forblifue efter Jordebegernes indhold, faasom Derfor 12 Bdgifued efter forord. East. Say Renteri Tapt. Lolland, Falster och fyen Voi Jydland St. Rdle. Drt. St. Rdlr. Ort. Gf. IO 66843+ ma 99 16 16 Sielland Rdlr. Ort. tbe. I tønde Lar I toe. 1 tbe. 4 IO Salt Drter Hall 6 8 Makrell I toe. I tbe. Helte Sild I tde. Torsch I tbe. Nibe filb I tbe. Huilling I rde. Kuller I fde. eller I schipd. Bergnfisch IO Itde. Strømling I pho. Fersch Lar I Spege Lar I Tor Drt I schoo Fersch All I Tør Helt tomer Geber 10 6 8 16 16 IO 16 96 16 Resolutioner og Collegialbreve. 27 1661. 16 4 10 Febr. I I I I I I2 12 12 16 16 4 4 100 100 Tore foller 100 Torre Flonde 100 Laged Flande 100 100 Huilling Spidfisch I Snees I Snees Stang Mall Tøre Aall 1 Snees Hugenschule Klipfisch 100 IOO 1 Dell Bunchefisch Fersch eller Salt Sild I Delf tørre Silb I Dell Nibe Sild I Word Kabelen I Word Rocher I Word I Word I toe. Langer Kuoll Tør Fisch 1661. 28 10 Febr. Renteri Tart. Sielland Lolland, Falster och Syen Vdi Jydland Rdlr. Ort. St. Rdlr. Ort. St. Rdir. Drt. | St. I I 3 IO 4. 12 I2 Vt Supra, beroer paa saadanne Riob manh Cart, som de staa, for elles herefter kand hoiere Koste. diffe tuende Specier anslages efter (Kiøbmands Tart. 12 12 12 12 12 I 3 I 3 3 3 300 Renteri Tapt. Sielland Rdlr. Ort. St. Rdlr. I Læß Hee 16 HP 4 Læß eller 12 Trauer Langbalm 16 2 I Lest Weed IO I Lest Egestafer I 1 Bemlg. Stade I Læß Liung I Lest Torf 100 Homelsten 663 IO 32 32 Lolland, Falster Vdi Jydland och Fyen Drt. St. Rdlr. Ort. St. I 16 199 16 IO 6 IO 2 16 IO I I 9 100 Bondstagr I Koren sech 1 Lest Kalch I Schouwogen I Par Hiull I 2 Efter denne forschrewne Forandrings Tart will wij at alle Morre Lehns Jordebøger, och derwdij befattede Species herefter schall bereignis og anflagis. I 2 I Resolutioner og Collegialbreve. 29 1661. 32 10 Febr. Refere 10 Febr. 14 Febr. 14 Febr. 19 Febr. 23 Febr. 25 Febr. Reser. (til B. Christopher Hanssen i Kjobena havn), ang. at maae forskaanet være for at efters fomme Refer. af 26de Janv. 1661. Reser. (tit Lehnsmændene, samt til Kiøbstædernes Borgemestere og daad, i Danmark), med Forords ningen om den hoieste Rettes Administration i Dan mark (k), at lade den paa tilbørlige Steder læse og. forkynde. Privilegium for Doctor Henrich Ernst og Dr. Peder Schavenius paa, eene at lade trykke Love bogen i 10 Aars Tid. Reser. (til Aars Capitel), ang. at Bispens Res sidents ibidem skal efter Ordinantsen til Fornødenhed repareres og vedligeholdes (1). Reser. (til Borgemestere og Raad udi Dannemark, Kjøbenhavn og Christianshavn undtagne), ang. dem, som herefter til Borgemestere beskikkes (m). Gr. Eftersom Kongen har for godt anseet, at hvem, som herefter til Borgemester i Kjøbstæderne udi Danne mark bliver forordnet, skal for Kongen Selv deres Led aflægge: thi befales, At, naat nogen Borgemesters Bestilling herefter ledig vorder, da den ældste Raadmand der i Byen til Kongen affærdiges, til at fornemme Kongens Naadigste Villie, om samme Bestilling igjen at be tjene. Reser. (til Jørgen Reiger), at være Secreterer i Lovcommissionen. Refer. (k) Findes af samme Dato i 5. Gobes Samling, og som Instruction i Subms nye Samlinger, IV, 3, 4+ Khavn 1795 S. 111. (1) See R. 17 Setobr. 1668, og D. Lov 2-17-21 (m) See Forordn. 28 Janv. 1682. Refer. (til Morten Laurigen), at holde Proto 25 Febr. col i samme Commission. Reser. (til Rector og Profeffores i Kjøbenhavn), 27 Febr. ang. at Hannibal Sehestedt, som for 5000 Rolr. har tilforhandlet sig den Residents i Cannifeftrædet, som afg. Hr. Christian Friis tilforn har tilhøre, maae dertil nyde nogen meere Plads af Regentss gaarden for 2000 blr.; hvilke Capitaler skulle udsættes, og ikke maae nogen Zid uden Kongl. ex presse Befaling forbruges, og Renten af den første skal til forbedring i Professorernes Løn, samt af den Anden til Regentsens Reparation dnvendes (n). Bevilgning for Kleinsmed Gabriel Boemand paa I Martil. Plads til en Skydebane vesten fra Kjobenhavn (o). Reser. (til Hugo Lpgov), ang. Øvrigheden i I Martii. Slagelse (hvormed nogle denne Byes Indvaanere, endeel Sjællandske Kjøbstæders Fuldmægtige skal have holdt en Sorsamling og Consulation, som ingen lunde uden Kongl. sær Tilladelse bør at skee) alvors ligen at advare, at ikke herefter slig Forsamling lade free, eller deri deeltage, samt at forklare Anlednin gen til, og det Forhandlede i benævnte Forsamling. Bevilgning for endeel Vornede Sønner i Sjel: 6 Martit. land (p), hvilke som oprigtige og tro Soldater have tjent i Bjøbenhavns Beleiring, at de med Børn eg Afkom maae være fri for deres Fødested. (Eftersom Kongen i Begyndelsen af samme Beleiring har ladet Obet Bref, udgaae, blandt andet formeldende, at alle de Bornede Senner i Sjælland, som ere Soldater, og (n) Bentelig ere Capitalerne, hvorom Intet udi Sof mans Fundatser, i Brug tagne; see N. 4 Maii 1661. (a) See Reser. 11 Janv. 1661. (p) Her optegnede; see Forordn. 21 Febr. 1702. 6 Martii, og da i Staden i værende Beleiring sig vel og tro for holdte, skulle nyde anførte Frihed). 7 Martii. 9 Martii. 10 Martil. II Martii. 16 Martii. Reser. (til Lehnsmændene, Bisperne, samt Kjøbstædernes Borgemestere og Raad, i Norge), ang. at Kongen bliver forhindret fra, at lade Arve.pldingen i Christiania d. 27de Maii (efter obne Bref og me førend sidst i Junio eller først i Julii Maaned. Forbud mod Skyven, og sig med lange Bøffer uben Veiene at lade finde; mod Fiskerie i Sserne, samt mod Befarelse af Kongens Veie, Alt i Zirg holms Lehn (q). Refer. (til Generalmajor Eckerich), ang. at Bagten i Garnisonen udi Christianshavn skal nøie ops agte den lange Amager Bro mod Skade af Skibe (r), mod Tyverte paa den, og mod Strippen ders over om natten. Reser. (til President, Borgemestere og Raad i Kjsbenhavn), ang. Tavlepenge af Nicolai og Helliggeistes Kirker nu og herefter (faafremt at den præten derede Fordring for de Hollandske væste afbetalt er) at leveres Gabriel Jacobsen, Forstander for væsts og Syg Sunset paa Bremmerholm, til Sammes fornødne Brug (s). Obet Bref, om de Slagelse Hospital tilhørende Tiender, som vorde fæsteledige, at forundes dem, som Kongl. Bevillinger derpaa have, naar de ville give deraf saameget som Andre (t). Reser. (a) See Forordn. 18 April 1732 og Plac. 26 Octobr. 1751. 100 (r) See Forordn. 18 April 1744. (s) See Fund. 13 Julii 1682, §. 2. (c) See Hofmans Fundatser T. VIII, G. 121. Reser. (til Marcus Rothsteen, Oberstlieutenant 17 Matt. over Toihuset), ang. at lade til de 2 Kongl. Hof- og Vildt Skytter herefter fra 10 Febr. hvert Fier. ding Aar affelge til offpiisnings Vedligeholdelse, bedste Bossekrudt 2 Lispund, Bly 8 Lispd. Rescr. (ti! Byfoged Hemik Jenssen i Viborg), 17 Mart ang. i Lovcommissionen at indtræde (u). Bestalling for Morten Laurigón Schavenius, 30 Mart. at være Justitsskriver udi Dannemark, og at nyde den tredie Part af Dompenge for den hoieste Ret. Reser. (til Henrich Bielke), ang. at Capitain 30 Mart. 7. Bolt skal begive sig paa Fregatten den hvide Mand ved Nyborg, have den Kongl. Jagt Papes geven med; tilholde alle igjennem Beltet gaaende Stibe, at betale Told i Nyborg; holde Journal 2c., og ellers i forefaldende Tilfælde forholde sig efter den 7 Articul i Fredsfordraget (v). Anordning om Kjøbenhavns og Christianshavns 30 Mart. Vognmænd, at disse ei maae, som skeet er, for menes af Hine at tage Fragter (x). Befaling (til samtlige Bønder og Tjenere under 30 Mart. Soro Academie), at de skal til bemeldte Soro og underliggende Ladegaarde forrette hvis gt og Ars beide Jørgen Rosenkrands dem befaler. Rescr. (til Magistraten i Tykjøbing paa Falster), 2 April. ang. at de, som i Feidetid skal have havt Beskjers (u) See Befal. 26 Janv. 1661. melse (v) Af 27 Maji 1660, hos Schou; see Plac. 7 Junii 1708. (x) See Laugs Art. 27 April 1753. I. Deel. 2 April. melse og Feibed under Ffenden, bør nu deeltage mes de øvrige Indvaanere i Byens Ubgivter. 5 April. 9 April. Bevilgning paa nogen Indkomst til Ribe Rivier og Skibbro (y). Gr. Eftersom Borgemester og Raad i Ribe paa deres Byes Vegne have ladet andrage og beklage, hvorledes yen paa adskillige Steder, og særdeles dens Rivier og Stibbro formedelft forleden krigs Tilstand, saavelfom fadelig Bandfloder for Skabe og Afbræt skal være tilfsiet, med underd. Begjering Kongen til bemeldte deres Skibs broes og Reviers Reparation, som ej uden stor Bekoste ning fal kunne ffee eller Fremgang have, dem med nogen Benaading ville til Hjelp komme: faa efter som de 1642 den 10 Maii haver bekommet Naadigste Breb pan 20 Nars Tid at maatte nyde hvis Bevilling dem tilforn 1639 til deres Reviers og Indløbs Reparation Naadigst forunde er, bevilges og tillades bermed, At de til bemeldte deres Reviers og rogs Reparas tion endnu saaleænge aarligen, indtil Kongen derom anderledes til Sinds vorder, maae labe opbærge, af Hver fremmed Skude 3 Ort, af hver Baad eller Fi fe Esping en Ort, af hver Sletdalers Bard, som af udlændiske ud eller indføres, halvanden Skilling banske, af Indlændiske en halv Sfilling (z), af hver Tende Strandsalt Skil. d., af hver Hest som igjen nem Byen af Niget føres, 3 Stil. d., af hver Last som af Udlændiske og de som ikke Kongens Unders faatter ere, udføres 9 Skil. D., af Indlandske 4 Stilling, af en Karre Hummel 1 Rdir. ' Refer. (til Povel Klingenberg), ant. at lade fors ordne et gaaendes Postbud ngentlig fra Hadersleb i Morre Jydlane, og tilbage igjen Obes (y) See From. 23 Junii 1792, 31 Janv. g 12 Decks. 1795 (*) See Circul 21 Septbr. 1793 Obet Bref, ang. at Færgemændene heref: 11 April. ter lige saavel udi Vester Aaen som Øster. Aaen i Aalborg maae indlægge til at ind- og udskibe; dog skal Borgerne ved Vester. Na selv en Særgebro Befofte, og stedse forsvarlig ved Magt at holde, samt have Indseende mob Told Underslæb (a), saaog Bolverker uden for Enhvers Eiendom forsvarligen ved Magt bolde. Refer. (til Præfident, Borgemestere og Naad i 16 April. Risbenhavn), indeh. Forbud paa scandaleuse Viser og Standskrivter eller noget Saadant, hvorved den Svenste Konge eller Tation diffameres, at trykke eller fælge. Eftersom Sligt er feet i Staden, mod de oprettede Pacta) (b). Refer. (til Rigens Drost), ang. Deliberation 17 April. Statscollegio, om hvad andet practicabel og lideligere Paalæg til Regjeringens og Rigens Udgivter, imedens ben nylig paabudne Consumtion, hvorover meget lages, indtil bedre Tider suspenderes. Forordning paa Tryk, anl. at af hvert Fag Huus 19 Aprik i Rjøbenhavn aarligen, over forrige Mandat (c), endnu skal gives I Stil, til Renovationen. Bevilgning for Nogle i Kjøbenhavn at være eene 23 April. Gradskokke for borgerlige Huuse i denne Stad. Obet Bref om Adskilligt paa Særó, saasom Lands 29 April. skyld, Kirker, hemmelige Samlinger, Supplis cationer, Documenters Tagelse til Tinge, Rjøbs mandss (a) See Forordn. 1 Febr. 1797. (b) See Forordn. 27 Sept. 1799. (c) Er Forordn. 12 Marts 1661. 29 April .mands Regninger med Bonder, og Spedala 4 Maii, 7. Maii. 8 Maif. fte (1). 8 Refer. (til Rector og Professores Academia), ang. at H. Christian Greve til Rangau maae overlades Christian Friises forrige Gaard, og en Plads af Regentsen, (da Hannibal Sehested ikke vil Samme fg tilforhandle) (e). Reser. (til Jørgen Reeg), ang. at Bonderne i Saro By skulle som Vognmænd befordre Reisende, og hjelpes fri for Arbeide til deres Huusbonder, imod billige Arbeidspenge. (Eftersom Bognmændene Siege have ladet andrage, at Touren til Vordingborg er dem for lang) (f). Resc. (til Borgemester og Raad i Assens), ang. at Capitain L. Roch maae tilholdes at erlægge de 20 Rdlr. sædvanlig aarlig Afgivt til Byen af Færgeriet, som han formedelst meddeelte Benaadingsbrev vegrede sig ved at betale (g). 12 Mail. Neser. (til Assessores i Statscollegio), 21 Mait. (Rockjobing i salfter.) ang. at Cantsler Peter Rees sal i Collegio proponere hvis Kongen der har at foregive; og at Vota udi hvis som i Collegio delibereres, skal begynde fra den Nes derste, og ordentlig op til den Øverste continuere. Refer. (til Jørgen Seefeld for Ringsted, til Jørs gen Reeds for Svenstrup, og til Oluf Brochen huus for Tryggevelde Lehn), ang. at Benderne ftal d. Ite Junii førstk. begive sig til Rjége, og der i Som (1) See Forordn. 30 Mait 1691. fær s. 14., Norske Lov, og Plac. 23 Julii 1778. (e) See Reser. 27 Sebr. 1661. (f) See Forordn. 9 Septbr. 1763. (g) See nogle feenere Referipter i Tillæget, og Reser. 2 Martii 1787. Commer fleife (h) Bolverker med tilhørige Cortis 21 Matt. ner, efter Mogens Krags Anviisning. Stefer. (til Skatmester . Seefted), ang. at assige 23 Mati. nere Otto povisch de i Kjøbenhavn samt Sjælland og Fyen faldende Consumtionspenge til Fortifica. tionens Fortsættelse. Reser. (til Hugo Lygau), ang. at Banderne der 23 Mait. i Lehnet, naar de have tilfaaet, fal til Slottet Korsper forstaffe faa meget Jord, Steen og Sade der, som den der liggendes Major Harlof fornøden evagter; desligeste behøvende Faschiner og Tommer (i). Reser. (til Slotsfoged P. Jacobsen paa Nytjobing 29 Mail. Slot), ang. at have Indseende med Sisterne og Sisteriet i Lolland og Falster udi Seer og af Stranden, samt dets bedste Bedligeholdelse, Damme at sættes, m. v. Fife i Reser. (til Præsident, Borgemester og Raad i Kjo 4 Junii. benhavn, samt til Apel Urup og Otto Povisch), (Kjobenhavn.)

ang. at disse skal af den gamle Ladegaards Mark paa hiin Side Søen udvise Vederlag til dem, som miste Plads eller Have derved, at ingen Hunse maae ftaae saa nær under Sæstningen, at det kan være den præjudiceerlig, men at al den Plads inden for gams mel Vesterport, saaog paa denne Side Spen og nden for Vartou, herefter skal blive ubygt. Reser. (til enhver Lehnsmand i Norge), ang. at 4 Junii. abstæde, ligesom tilforn sædvanligt været haver, 3 Stævs Ch) Det første Dehn. 5, de Andre hver Cot. Under ite Junii 1661 blev Ordren til Gamme igjentagen, da Adskillige undsloge fig. (i) See Refer. 11 Janii 1661. Stævninger, naar derom ansøges, til Kongens Høieste-Ret udi Norge, naar i Sagerne til Hjemting og af Laugmænd dømt er; og Stævningerne blive betimeligen i Copie Cantsler Ove Bjelke at tilstille, Retten til Underretning.

11 Junii.

Rescr. om Voldene ved Kjøge at sløife (k).

11 Junii.

Rescr. (til Hugo Lytzau), ang. Jord og Stene med Andet at indføre i Korsøer-Fæstning af Bønderne i Korsøers Lehn (hvormed Anderskov-Lehns Bønder ei ere meente), efter derom tilforn (l) udgivne Ordre.

22 Junii.

Rescr. (til Præsident, Borgemester og Raad i Kjøbenhavn), ang. Logemente, Senge og Stalderum at skaffes i Staden for Underofficerer og Gemeene af 4 Compagnier fra Oberst Kraghs Regiment, 5 Compagnier af Kongens Livregiment til Fods, 7 Eggeriske Compagnier, og 2 Compagnier til Hest af det Gyldenløveske Regiment.

22 Junii.

Rescr. (til Borgemester og Raad i Christjanshavn), det Samme for 4 Compagnier af Kraghs Regiment, 1 Eggerisk og 1 Kragesk Compagnie til Fods samt Livgarden til Hest.

24 Junii.

Privelegier for den Adelige Stand (m).

Gr. Frederich den Tredie giør Alle vitterligt for Sig og Sine Arvinger, at eftersom den almægtigste gode Gud, som af sin guddommelige Villie og Velbehag alle Riger og

(k) See i Noten til R. 21 Maii 1661.
(l) Af 23 Maii 1661.
(m) Til Samme overleverede den 10de Julii 1661 af Cantsler Peter Reetz paa Kjøbenhavns Slot i Kongens og mange Andres Overværelse. — See Confirm. 20 Septbr. 1671 og D. B. 12 Marts 1673; cfr. Grevers og Friherrers Privil. 25 Maii 1671.

Regimenter ikke aleene indstifter, men endog styrer og regjerer, haver formedelst sin sær og synderlige Providents act saaledes bestikket, at Kongens tro og kjere Undersaatter af alle Stænder udi Riget Danmark, for nogen kort Tiid siden, for dem og deres Efterkommere, Kongen og det Kongelige Huus, paa mandlig og qvindelig Linie, have confereret og opdraget Arve-Rettigheden over Dannemarkes og Norges Riger, saa at den Valg-Rettighed, hvilken Dannemarkes Stænder hidtil havt have, er efter denne Dag ganske casseret og annulleret, hvorfore de ogsaa den Haandfæstning, dem af Kongen udi sit Kongelige Regiments Indtrædelse var given, igjen til Kongen have overleveret, og med det samme den casseret, annulleret, dødet, og ganske tilintetgjort, og dermed at lade see deres underdanige Devotion, Inclination, Troskab og Kjerlighed imod Kongen og det Kongelige Huus, af Betragtning Kongens udi forrige Kriig udstandne Fare og Besværing, samt store Umage og Omsorg, at bringe dette Rige igjen udi en god og fredelig Stand; hvilket Kongen altsammen med Kongl. Gunst og Naade har optaget, og det fornemmelig, efterdi Enhver er bekjendt, og Sine troe Stænder det Samme ogsaa have erfaret, at den forrige Regjering, eftersom der udi forbemeldte Haandfæstnings Valg-Capitulation var befattet, Konge-Rigerne samt dertil hørige Provinser og Lande ikke aleeneste ei er geraaden til nogen Tiltagelse, Flor eller Velstand, men tvertimod har foraarsaget adskillige Confusioner, saa og hos den største Deel af Stænderne og Undersaatterne for Besværing, Klagemaal og indbyrdes Jalousie, hvilken Ulempe herefter at forekomme, saavelsom det gemeene Bedste desto mere at befordre, denne Forandring uforbigængelig af Stænderne er foretaget og skeet. Thi har Kongen naadigst været betænkt, hvorledes Hans kjere og tro Stænder med tilbørlig, dog samme Sin Arve-Rettighed til begge Kongeriger, Dannemart og Norge, saavelsom det gemeene Bedste i alle Maader upræjudiceerlige Privilegier, af Kongelig Clements, Mildhed og Naade, bedst kunne gives og bevilges,

Og derfore den Adelige Stand især, paa deres underdanigste Ansøgning og Begjering, efterfølgende Privilegier naadigst givet og bevilget:

§ 1.

Først undes og gives Adelen herefter Hals og Haand over deres Bønder og Tjenere, dog at de dermed efter Landsens Lov og Ret forfare (n).

§ 2.

Deres Tjenere og Bønder skal af Kongens Betjente ikke blive molesteret, ei

(n) See D. B. 5 — 3 — 20, Fr. 4 Decbr. 1743, §§, 23 og 24.

heller sig Noget med dem have at befatte.

§ 3.

Dertil med skal de ikke med nogen Skat eller Paalæg besværes, med mindre det Kongelige Huuses, eller Undersaatters Consistents og Velfærd det fordrer og udkræver.

§ 4.

Fremdeeles skal Adelen nyde den samme Frihed med Jagt og Fiskerie paa deres eget Gods og dertil hørige Skove og Fiske-Vand i de Lande og paa de Steder, som de hidindtil med rette nydet og havt haver, eller herefter nydendes og bekommendes vorder, saa dem derudi af Kongen og Hans Betjente aldeeles ingen Forhindring skee skal; dog hvis Bønder og Gods, Adelen udi Kongens Vildbane beliggendes have funde, derudi kan Adelen ingen Jagt bevilges eller tilstedes, men Kongen vil sig den aleene have forbeholden (o).

§ 5.

— Jura Patronatus, hvilke Adelen sig af Arrilds Tiid med rette forhverved, og hidindtil ukært og upaaanket nydt shaver, skal endnu fremdeeles være dem undt og tilladt, dog at de flittig agt have, at Birkerne, over hvilke de saadan Jus haver, forsvarligen holdes vedlige, saafremt de ikke saadan Høihed og Benaading vil have forbrudt (p).

§ 6.

Adelens Bønder skal med ingen udskrivning besværges uden in Casu necessitatis, og naar Kongen det, for Fare Skyld, raadeligt befinder.

§ 7.

Adelen maae nyde Rang og Præ for alle andre Stænder; dog alligevel skal Saadant ikke forstaaes om de Kongelige Betjente, som ikke ere af Adelig Stand, og dog fornemme Charger betjene, hvorom en vis Forordning at lade gjøre, Kongen Sig vil have forbeholden (q).

§ 8.

Desligeste skal Adelen have Acces til Honores og Beneficia,

(o) See D Lov 5 — 10 — 25, og Fr. 18 April 1732.
(p) See D. L. 5 — 3 — 20, 2 — 22 — 4, og 3 — 2 — 1; Geistl. Priv. 24 Junii 1661, § 3.
(q) See Forordn. 14 Octobr. 1746.

eftersom Enhver sig dertil qvalificerer.

§ 9.

Enhver af Adelen skal og maae beholde sit Pant af Kronens Gods, saalænge det ikke bliver indløst, og det efter Pantebrevets Indhold nyde og bruge.

§ 10.

Naar nogen af Adelen udi Kongens Ærinder reiser, og ellers udi nogen Commission bruges, da skal ham billig og retmessig Bekostning blive erstattet og godtgjort.

§ 11.

Sammeledes, dersom nogen Adelsmand fanges udi Kongens Krigstjeneste, da skal den samme ved Kongens Mildhed igjen blive ranzonneret og paa fri Fod stillet.

§ 12.

Adelen skal ikke være forpligt, at drage uden Riget udi Kongelig Krigstjeneste paa deres egen Bekostning, men da at nyde det samme Tractemente, som andre gevorbne Officerer, Enhver efter sin Charge.

§ 13.

Ingen Adelsmand skal fra Ære og Liv dømmes, uden af Kongen og Sin Høieste-Ret; dog skal derunder ikke forstaaes de, som ere under Milicien og Flaaden, men de blive Krigs- og Admiralitets-Ret undergivne, saavidt deres Bestillinger vedkommer, de høieste militairiske Betjente undtagen, paa hvis Ære eller Liv Kongen med Sin Høieste-Ret vil dømme (r).

§ 14.

— Ingen Adelsmand skal fængsligen paagribes for sine forseelser, men maae stille nøiagtig Caution, og blive tilstæde, med mindre at Forseelsen gaaer paa hans Liv eller Ære thi da kan saadan Caution ikke tilstædes.

§ 15.

Ingen Adelsperson skal ved nogen Forseelse forbryde sit Jordegods, men Saadant skal falde til hans næste Arvinger, undtagen Nogen befindes at have begaaet og committeret Crimen læsæ Majestatis, eller ogsaa at have sig saa grovelig forseet, at han af Kongen og Hans Høieste-Ret, efter Loven, som derom gives,

(r) See D. Lov 1 — 2 — 11.

dømmes, at have sit Gods forbrudt: udi saadan Tilfælde skal deres Gods og Formue den Kongelige Fisco aleene være hjemfalden. (s)

§ 16.

— Adelen skal Haandthæves for Vold og Uret.

§ 17.

Adelen skal ikke drages fra deres Værneting.

§ 18.

Omskjøndt Vrag, der til Land kommer, og ingen and følger, eller udi tilbørlig Tiid kommer efter, Kongen bør, fordi at alle Hans Rigers Forstrande ere Hans, saa dog, Saadant uanseet, vorder af Kongelig Naade og Mildhed Adelen naadigst bevilget, at nyde Vrag, som for deres egen Grund strander; dog at dermed efter Sø-Retten forholdes, saafremt de ikke Saadan Benaading vil have forbrudt (t).

§ 19.

— Den Frihed med Oxen at stalde, skal Adelen paa deres egen og deres Tjeneres Gods være tilladt (u), dog Kongen sin Rettighed forbeholden.

§ 20.

Adelen skal og være tilladt at handle og vandle, dog at det ikke skeer Kongen paa sin Rettighed til nogen Forfang, et heller Kjøbstæderne i deres billige Trafique og Næring til Hinder, særdeles saavidt saadant udi forgangne Krig Kjøbenhavn og Christianshavn givne Stabelstaders Privilegier ei er til Præjudice og Forfang, hvilket og om de Stabelstæder skal forstaaes, som Kongen herefter her udi Riget forordnendes vorder (v).

§ 21.

Kommer nogen Adelsmand paa Leide til Kongen, maae og skal han saadan Leide ubehindret nyde; dog skal han siden være pligtig, at svare for Kongen og Hans Høieste-Ret, og der sin Sag at udføre.

§ 22.

Birke, som Adel af Arrilds Tid med Rette

(s) See D. Lov 1 — 24 — 19.
(t) See begge Love 4 — 4 — 2, 4, Fd., 21 Marts 1705, og 7 December 1775.
(u) See Forordn. 11 Junii 1788.
(v) See og Fd. 25 Aug. 1741, og Prom. 14 Novbr. 1801.

forhvervet haver, og hidindtil upaakjært nydet, nyde de fremdeles (x).

§ 23.

— Og paa det Adelen destobedre Kongens Naadigst Kongelig Propension og synderlig Bevaagenhed kan fornemme, haver Kongen for Sig og Sine Kongelige Arvinger dem og deres Efterkommere efterladt den Tynge, hvormed deres Tjenere hidindtil have været forpligt at age og føre Kongens og Sin elskelige Gemahls Fadebuhr (y).

§ 24.

Ydermere, Rostjenesten, som hidindtil har været Adelen ikke til ringe Omkostning og Besværing, har Kongen af synderlig Gunst dem udi 10 næstfølgende Aar efterladt, saa de imidlertid ikke dermed skal blive graveret eller besværget; — ikke paatvivlendes, at jo Adelen saadan Kongelig Naade med skyldig Underdanighed saa erkjender, at de sig udi høieste Maader beflitte, og lader vare angelegen Saadant imod Kongen og Hans Kongelige Arvinger med tilbørlig Lydighed og bestandig Troeskab at demerere; hvorimod Kongen dem Alle og Enhver med Kongelig Hyldest og Naade tilgedan og bevaagen forbliver.

24 Junii.

Privilegier for den Geistlige Stand (z).

Gr. Friderich . . . . . . (a) bevilges. Og derfor den Geistlige Stand især, paa deres underdanigste Ansøgning og Begjering, efterfølgende Privilegier naadigst givet og bevilget:

§ 1.

Hvis Kongen herefter hos Geistligheden vil have udrettet, skal ved Bisperne, og særdeles hos Enhver udi sit Stift directe efter Kongens egen naadigst Ordre, og ikke

(x) See D. Lov 5 — 3 — 20, og Fd. 5 Mai 1696.
(y) See Fd. 5 April 1690, med Schous Henviisninger.
(z) See Confirm. 15 Decbr. 1670 og 15 Febr. 1701, med Noter.
(a) I Alt ligesom Gr. udi nastforestagende Adelens Privilegier.

ved Lehnsmændene eller deres Fuldmægtige (b), forrettes.

§ 2.

Dersom saa skeede, at Nogen herefter een eller fleere Bøndergaarde skulde nedbryde, Jorden til Auls- eller Lade-Gaarde at bruge, eller og Aulsgaarde at oprette, da skal dog Geistligheden eller Kirkerne deraf, saavelsom Kongen selv, eller dem, hvilke Kronens Anpart Tiender efter sær Benaading kan have at oppebærge, Tienderne og tilbørlig Rettighed være forbeholden, saa at dem deres aarlige Indkomst uforkrænket forbliver (c). Og hvis Bøndergaarde for denne Tiid ere lagde under Aulsgaarde, eller deraf Sædegaarde oprettet, derom vil Kongen giøre sær Anordning, hvorledes dermed skal forholdes (d).

§ 3.

Ius Patronatus til nogen Kirke skal efter denne Dag Ingen tilstædes, uden dem, som Kongen dertil naadigst privilegeret haver, eller i Fremtiden privilegerendes vorder. Dog at Enhver; som saadan Ius Patronatus haver eller bekommer, sine underhavende Kirker forsvarligen vedligeholder, saafremt han saadan Høihed og Benaading ikke vil have forbrudt (e).

§ 4.

— Af synderlig Naade bevilges og tillades ogsaa hermed, at enhver Præst sig mage tilforhandle den Præstegaards Bygning, som han og boer udi, og derom med Kongens dertil Deputerede accordere; og skal hans Successor udi Kaldet betale hans Arvinger samme Bygning og dets Forbedring efter 2 næste Præsters og 2 bedste Sognemænds

(b) See Resol. 3 Novbr. 1682, cfr. Skriv. 18 Febr. e. a.
(c) See D. Lov 2 — 23 — 3, N. Lov 2 — 22 — 6, D. B. 25 October 1684 og 9 Maii 1685, Fd. 6 Junii 1769.
(d) See Fd. 16 Decbr 1682.
(e) See § 5 næstforest. Priv., med Note; N. Lov 2 — 21 — 6, Fd. 25 Febr. 1733 og 13 Aug. 1734.

Vurdering, dog saa at Vurderingen sig ikke strækker over 500 Slettedaler (f).

§ 5.

Præste- og Annex-Gaarde, samt hvis der er lagt Nogen ad mensam, maae Præsterne herefter nyde, saasom de dem af Arrilds-Tid med rette nydt haver; men hvis kan bevises, Noget deraf med Uret at være bortkommet, skal der dem restitueres (g).

§ 6.

Og, eftersom Præsterne udi Recessen og sær Forordninger, enddog Forseelsen er heel ringe, med haarde Straffe trues, da vil Kongen saadan Straf, om nogen Præst sig af menneskelig Skrøbelighed udi sit Embede saaledes skulde forseet efter Circumstancernes Beskaffenhed, og Enhvers forrige Levnet og Skikkelighed herefter naadigst mitigere og forlindre, ei paatvivlendes, at enhver af dem sig jo sin Stand og Embede noksom erindrer, og denne Kongelige Mildhed og Naade ikke misbruger.

§ 7.

Og, dersom nogen Præst skulde blive tildømt, nogen Bøder at udgive, da vil Kongen samme Bøder til fattige Præste-Enker have naadigst bevilget og forundt, i hvo og Ius Patronatus kunde tilhøre (h).

§ 8.

Sædedegne paa Landsbyerne skal Boliger udvises saaledes, at de derudt kan holde Skole til Ungdommens Underviisning og Lære (i).

§ 9.

Og skal Kirkerne herefter selv nyde deres Anpart Tiende; og naar Kirkernes Tiender vorde ledige, da skal de bortfæstes til dem, som meest ville give, dog at

(f) See Fd. (i §. 5 Rescr) 24 Octobr. med Noter, Resev. 15 Junii 1792 og 29 October 1802.
(g) See D. Lov 2 — 12 — 6, N. L. 2 — 1 — 11, R. 1 Febr. 1690, og Fd. 1 August 1707, §. 10.
(h) See Confirm. 15 Decbr. 1670 §. 3.
(i) See L. 2 — 15 — D. 9, N. 7 Fd. 23 Janv. 1739, (D. og R.) §. 5, Plac. 29 April 1740, §. 1, F. 5 Maii 1741, §. 7. D. B. 14 Junii 1687 og 21 Julii 1688, R. 9 Sept. 1690, 13 Novbr. 1703, 7 Junii 1743, 8 Maii 1751, 10 Septbr. 1777 og 10 Janv. 1781, §. 10.

Vurmændene blive der nærmest til, om de ville give saa meget som nogen Anden (k).

§ 10.

Hvis og nogen Kirke af Indkomsters Mangel forfalder, og ikke nødtørftig vedlige kan holdes, eller nogen Præst for Kaldets Ringheds Skyld ikke kan have sin nødtørftige Underholdning, da vil Kongen, naar Han underdanigst derom besøges, om dets Leilighed lade forfare, og derefter nødtørfteligen lade forsyne.

§ 11.

Naar nogen Præst ved Døden afgaaer, da skal hans Provst med 2 Præster i samme Herred, eller om Provsten selv var død eller forhindret, da i hans Sted en anden Præst af samme Herred, være over Skiftet, og efter Lov og Ret dermed forfare (l).

§ 12.

For Liigprædiken, som paa Landsbyerne af Præsterne at holdes begjeres, maar de annamme, hvis de Interessereds dem godvilligen give vil (m). Og vil Kongen naadigst, at Præsterne herefter skal være fri for al Indqvartering (n); — ei tvivlendes, at de, deres Børn og Efterkommere saadan (o) forbliver.

24 Junii.

Privilegier for den Borgerlige Stand over al Dannemark (p).

(k) See D. Lov 2 — 22 — 19 og 3 — 3 — 26, Fd. 1 Julii 1687, 17 April 1688, §. 7, og 3 Janv. 1702, § 13; cfr. Indb. 18 Marts 1796.
(l) See Lovens 2 — 16 — 13 (11) og 5 — 2 — 90 (91) samt Rescr. 31 Julii 1744, med flere.
(m) See begge Love 2 — 10 — 1, Fd. 7 Novbr. 1682, §. 19, og R. 25 Janv. 1788, II. 4.
(n) See Fd. 5 Maii 1683, R. 20 Julii 1716, 29 Junii 1718, 8 Junii 1759, og 23 Decbr. 1768 med Noter.
(o) Dette udeladte som Slutningen i næstforestaaende Adelens Privilegier.
(p) For Norge given d. 30 Julii 1662; cfr. 3 Reser. af 24 Septbr. 1672.

Gr. Friderich . . . . . (q) bevilges,

Og derfore den borgerlige Stand især, paa deres underdanigste Ansøgning og Begjering, efterfølgende Privilegier Naadigst givet og bevilget:

§ 1.

Kjøbstæderne skal af Kongen og Hans Arvinger og efterkommende Konninger udi Dannemark og Norge, med qvalificerede Borgermester og Raad forsørges (r) hvilke flittig Agt skulle give, at Politi-Ordningen i alle Maader holdes og efterleves; og vil Kongen paa deres underdanigste Forslag og Begjering, hvorledes Næringen efter et hvert Steds Leilighed forbedres kan, Sig naadigst være angelegen.

§ 2.

Kongen vil ogsaa paa de Steder, som Borgemester og Raad ringe Indkomster have, for deres Bestilling dem naadigst efter Leilighed betænke.

§ 3.

Naar nogen Kongelig Befaling til Kjøbstæderne skal udgaae, da vil Kongen dem immediate til Borgemester og Raad, og ikke til Sin Ombudsmand (som tilforn har varet brugeligt), lade expedere (s).

§ 4.

Hvis som udi Recesserne og ved udgangne Mandater befindes, som kan være om ufri Mand, den borgerlige Stand til Forkleining og Forargelse, skal aldeeles vare afskaffet, og aldrig herefter meere komme i Brug.

§ 5.

Kongen vil ei heller, at nogen Haandverks- eller Embeds-Mand paa Landsbyen maae boe, undtagen Grovsmedde, Tømmermænd, Muurmestere, Skindere, Skrædere, som sye Vadmel, og Skomagere som ikke giøre Skoe at sælge til Forprang, med

(q) Ord til Andet som Gr. i forestaaende Adelens Privilegier.
(r) See Fd. 28 Janv. 1682 og det af Schou Paaberaabte, med R. 12 October 1742 og 24 Maii 1743 (1), 14 Aug. 1688, 20 Marts 1799 og 17 October 1800.
(s) Dette er af det Kongelige Danske Cancellie, sjelden noget andet Kongl. Collegium, iagttaget, indtil Circul. 21 Septbr. 1802 udkom, vide Sammet 1. 5. mindre der kunde vare beleilige Pladse paa Landet, son Manufacturer med Kongl. Consens beqvemmeligen kunde gjøres, da skal dog det, som saaledes forfærdiges, til Kjøbstæderne føres, og der sælges eller udskibes (t).

§ 6.

Alle, som som boe i Bye, og bruge borgerlig Næring, skulle bære borgerlig Tynge; men Adel, Geistlige eller Graduerede Folk, som i Stæderne boe, og ingen borgerlig Næring bruge, skal ikke med nogen borgerlig Personal-Tynge besværges, men af deres Gods og Formue lige ved Andre contribuere, med mindre Kongen af synderlig Naade Nogen derfore befrie vil (u); dog udi Feide-Tid skal Enhver hielpe hverandre lidelig efter Evne, og som billigt eragtes kan, uden Nogen at forskaane.

§ 7.

Kongen vil ogsaa ærlig Folkes Børn, hvad Stand de og være, til Hæder og Nytte, eftersom Han dem capabel befinder, befordre.

§ 8.

Den Frihed Øxen at stalde, og dermed at handle, skal dem udi Kjøbstæderne være fri og tilladt; dog Kongens Told-Rettighed Ham forbeholden i alle Maader (v).

§ 9.

Og, efterdi tilforn er meldet, at Kongl. Breve og Befalinger til Kjøbstæderne immediate til Borgemester og Raad, og ikke til de Kongl. Ombudsmænd, skal gaae, da er ogsaa den forrige Paaskrivelse paa Supplicationer hermed afskaffet (x).

§ 10.

Og eftersom Kjøbstæderne ikke ringe Besværing havt haver, i det at de med idelig Kjørsel for de Kongl. Betjente saavelsom Andre hidindtil have været besværget,

(t) See D. Lov 3 — 13 — 23, Rescr. 1 Decbr. 1736, med Noter l. m, Pr. 12 Janv. 1790 og Circul. 27 Dec. 1794.
(u) See D. Lov 3 — 6 — 2.
(v) See Forordn. 11 Julii 1788.
(x) See Fd. 28 Decbr. 1792, og Circ. 3 Maii 1809.

da vil Kongen udaf synderlig Gunst og Naade dem saadan Byrde hermed have efterladt, og alle fri Pladser afskaffet, saaledes, at de herefter dermed ikke skal besværes, undtagen naar Kongen, Hans Gemahl eller Born udi egen Person frem eller tilbage reise, da skal de være forpligt, Kongen og Hans Hofstat, som sædvanligt er og været haver, med fri Vogne at tjene, hvilket og skal forstaaes, naar fremmede Potentater, Fyrster eller Heurer, eller deres Gesandter Kongen besøgendes vorder, og Kongens Passer og Ordres have at fremvise (y); og skal Borgemester og Raad udi Kjøbstæderne derforuden gjøre den Anstalt, at den reisende Mand uden Ophold og Klage for billig og af Kongen forordnede Betaling kan afsted komme, saafremt de ikke denne Benaading vil have forbrudt (z).

§ 11.

Selveier-Gods, som Borger eller Bønder eier, maae ikke ved nogen af deres Forseelse forbrydes, men skal falde til deres næste Arvinger, undtagen Nogen befindes at have begaaet Crimen læsæ Majestatis, eller i andre Maader sig saa groveligen forseet, at han efter Loven, som derom gjøres skal, dømmes saadant Gods at have forbrudt; og da skal det den Kongelige Fisco aleene være henfalden (a).

§ 12.

Hvis andre Privilegier, dem af Kongens Forfædre, Konninger udi Dannemark, og af Kongen tilforn kan være given, som ei Kongens Arve-Rettighed, Jura Majestatis og Souveranitet

(y) Indskrænket ved Fd. 5 April 1690 og nogle seenere Anordninger.
(z). See Lovens 3 — 11 — . Laugs-Art. (hos Schou) 5 Marts 1683, R. 14 April 1747 og Fd. 9 Sept. 1763 samt Fd. 25 Maii 1804.
(a) See D. Lov 1 — 24 — 12, og 6 — 6 — 1 Fd. 6 Febr. 1694 og 21 Marts 1705, §. 5.

er til Præjudice, Samme vil Kongen hermed ogsa naadigst have confirmeret; — ei tvivlendes, at de, deres Børn og Efterkommere saadan Kongelig Naade . . . . (b) bevaagen forbliver.

24 Junii.

Resc. (til Adskillige (c) ), ang. en Karl med Hakke og Spade af hver Gaard i Kjøben- og Christjanshavn at tilhjælpe, den gamle Vartovs Vold at sløife og nedkaste.

8 Julii.

Resc. (til Statscollegium), ang. at give Betænkende, hvorledes en vis Indkomst kan forskaffes til at stoppe nødvendige Udgivter med til Regjeringens Førelse og Landets Beskjermelse, hvovtil Rigernes itzige Indtrader ingenlunde forslaae.

8 Julii.

Rescr. (til Borgemester og Raad i 1.) Aalborg, 2.) Ebbeltoft, 3.) Aarhuus, 4.) Hjørring, 5.) Hobro, 6.) Lemviig, 7.) Nykjøbing, 8.) Grindaae, 9.) Holstebro, 10.) Kolding, 11.) Mariager, 12.) Ribe, 13.) Randers, 14.) Sæby, 15.) Skive, 16.) Viborg, 17.) Vedel, 18.) Ringkjøbing, 19.) Scaufven, 20.) Tistæd, 21.) Varde, 22.) Viborg), ang. at betale til Mauritii i Viborg Omkostningen til Casten Tønnesen, Henrik Jenssen og Klaus Kristensen, for at reise til Lovens Revision, (d) Rdr.

(b) Ligesom Slutn. i Adelens Privil. 24 Junii 1661.
(c) 1.) Ove og Jens Juel med Fleere, derom paa Kongens Vegne at tale med Adelstanden, som have Gaarde i Staden; 2.) begge Stæders Magistrater at tale med Borgerskabet; 3.) Rector at tale med Professorerne, som have Residentser; 4.) Ærkebispen at tale med Ministerio; 5.) nok Jens Lassen, og 6.) Hans Hansen.
(d) No. 1.) 120 Rdlr., 2.) 24 Rdlr., 3.) 100 Rdlr., 4.) 12 Rdlr., 5.) 16 Rdlr., 6.) 30 Rdlr., 7. 20 Rdlr.

Obet Bref, at aarligen 8 eller 10 af de nødtorf. 9 Julii. tigste og med gode Testimonier forsynede Disciple, som fra Kjøbenhavns Skole dimitteres, skal strap efter Depositsen til fri Kost i Communitatet an nammes; og at alle be, der fra fornævnte Skole deponere, moae efter Wars Forløb til Examen Theor logicum paa Academiet annammes. (Saaiom Skolen har for Freqvents, og Benificierne i forleden Feidetid Stade tilfoier er (e). Confirmation paa Konge Christjan den Fjerdes 10 Julits Bref af 4de April 1606 (at Indvaanerne i Hillerød for Slotter Frideriksborg, Saamange som bygge Stalderum til 3 eller 4 Heste, samt Værelser til Godtfolkes Logie; og tække deres Huuse med Steen, maae for dem og Arvinger have eller bortforhandle slige Huuse); samt at de for Rjøbstæds Paalag og Contribution maae indtil videre være forskaanede, fom de af Arrilos Tid været have (f). Reser. (til Capitulet i Viborg), ang. at Mag. II Julik Peder Villadson, Biskop i Viborg Stift, skal der i Capitulet nyde Seffione og bonis communibus lige ved andre refiderende Canniker sammesteds, inde til han med et Benificio der kan blive benaadet. Forordning og Patent (paa Tryf), ang. Dem, 12 Julif. som ere nachlassige til at udgive hvis der til Renovas tionsværket i Kjøbenhavn behøves (g). D2 Refer. Rdlr., 8.) 16 Rdlr., 9.) 16 Rbit., 10.) 60 Ndir. 11.) 16 Rdlr., 12.) 100 Rdlr., 13.) 90 Rdlr.; 14.) 16 Rdlr., 15.) 20 Rdlr., 16.) 84 Kolt. 17.) 40 Rdlr., 18.) 40 Rdlr., 19.) 10 Rdlr. 20.) 30 Rdlr., 21.) 40 Rdlr., 22.) 120 Rdlr., i alt goo dhr. (e) See Fund. Junii 1777 og Maii 1788. (1) See Confirm. 28 Marts 1672. (g) See netfølgende Rescript. 12 Julii. 14 Julii. 15 Julit. 15 Julii.

5 Julit.

19 Julii. 24 Julii. Reser. (til President, Borgemester og Raad i Kis, benhavn), ang. Samme at lade forkynde og overholde.

Obet Bref, at Flensborg Byes Indvaanere ei her udi Kongens Riger Dannemark og Norge fal svare haiere Told end Rigernes eegne Indvaanere: (Byen, som i forleden Feidetid har taget Skade, paa Fede at bringe) (h). Refer. (til Erkebispen Dr. Hans Svane), ang. at forordne erfarne Provster til at igjennemgaae Receffen (saavidt Geistligheden angaaer), Ordinants sen, og de 21 Riber: Artikle (i). Reser. (til de øvrige Bisper i Dannemark), ang. med de meest erfarne Provster det Samme at foretas ge, og forderligst til Erkebispen at indlevere, Cefter som endeel af den Adelige, lærde og Borgerlige Stand ere til Kjobenhavn convocerede til at igjennemsee og ind stille hvis i Lovbogen zc. kan imod Kongens Souverainetet og Arve - Nettighed siride). Reser. (til dem, som Bøndergods i Frideriksborg- Lehn udi Pant have), at lade deres Bonder slaae og indføre det Kongen tilhørende 6 til Friderikss borg, ligesom her paa Isle Mark skeer. Reser. (til Borgemester og Raad i Stubbekjø bing), ang. Eiendom og Gaarde ved 16 valgte, uvils lige Mænd at tapere, til Liighed i Ubgivten. Borgerskabets Andragende). Pag Bevilgning for. Sifuert Brochenhuus paa det Born i Mors Land, som til Salling, og Vil Sunds færger udgives, imod deres Vedligehol delse (k). Obet (h) See Refer. 20 Maii 1675, og Sv. 1 Febr. 1797. (i) See næftfolgende Refeript. (k) See Skriv. 18 Octobr. 1737. Obet Bref, at de Selveier Bønder under 25 Julli. Aars Gaard beliggende, hvilke Kongen til Selius. Marselius har solgt, skal yde ham de og anden Rettighed. gt, Arbei Reser. (til Borgemester og Raad i Kjobenhavn), 2 Aug. ang. at Ingen sig til Königsberg, hvor Pesten skal være antændt, maae begive, eller Bare derfra hidføre lade. Refer. (til Stibecapitain 3. Laurigen, som ved Bommen er forordnet), ang, at Gartsier eller Vare ei derfra maae hidkomme. 2 Aug. Reser. (til Landsdommer Jorgen Seefeld, Otto 3 Ang. Kragh, Over Krabbe, Henning Povisch, Rjeld Kragh, Dr. Henrik Ernst, Peder Lassen, Borgemester Peder Pedersen, og Klaus Rafn, hver for fig), ang. efter forrige Befaling (1) Loves nes Revision med de andre der til Forordnede forder ligst at foretage. Revers af Norges Riges Stænder til 7 Aug. Hans Kongelige Majestæt paa Arve-Nettighe den og Souverainetet. Vi underskrevne den stormægtigste, Heibaarne Kons ning og Herre Hr. Friderich den Tredie, Dannes marfes, Norges, Venders og Gothers Konning, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dyt mersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, vores allernaadigste Konge, Hans Tjenere og Underſaatter af den Adelig, Geistlig og Borgerlig Stand, udi Norriges Nige, bekjende og gjøre vitterligt for Os, vore Arvinger og Efterkommere, at saasom vore (1) Af 26 Janv. 1661. 3 Mede 7 Aug. Medbrødre den Abelig, Geistlig og Borgerlig Stand i Dannemark baver med en fær Revers (m) foruden deres Arvehyldings Eeb fuldkommeligen forklaret og stadfæst Hans Majestæt Arve Rettighed paa mandlig og Qvinde Linien, sanit des absolut Souverainetets saa have vi, som de der erkjende, at Hans Konges lig Majestet ei mindre for Norges end for Dannes marfes Rige at beskjerme fine Arve Fyrstendomme og Lande, saa sit beele Kongelig Huus, Familie og Person med største Tapperhed og Forsigtighed været Haver, og opfar, Os ogsaa for den Welstand og Cons servation vi næst Gud derved have erlanget og nyde ei mindre Hans Majestæt forpligt at være forbunden ens negen anden des Undersaatter, og derfor vi unders danigst eragtet ei det nok at være, at vi med største Glæde og Fornøielse fornemmer samme Acte Hans Kongelige Majestæt i saa Maader at være offereret og givet, mens eneog for vores høieste Pligt og Skylo dighed holder, det samme i al Underdanighed at præs stere. Thi stadfæste og bekræfte vi Alle og Enhver og bekræfte tilligemed de under dette vores obne Bref høistbemeldte Hans Kongelig Majestæt som en absolut, souves raine og Arve Herre, Hans Arve Rettighed til Norges Rige, samt alle Jura Majeftatis, absolut Regjering, og alle Regalia, som Hans Kongelig Mjestæt og Hans ægte Livs Arvinger og deres ægte Desenbentere og Efterkommere, saa længe Nogen deraf til er, paa mandlige eller Qvinde Linien udt forbenævnte Acte af samtlige Dannemarkes Sitges Stænder er givet og overdragen; hvorhos renuncere vi for 06, vore Arvinger og Efterkommere, Alt der, som i vore forrige Privilegier, Landloven, Res eg alle coffee (m) See of 16 Novbr. 166e, Resolutioner og Collegialbreve. ceffer og Ordinantser kan befindes at stride imod Jura 7 Aug. Majeftatis, eller billigen hentydes at være imod be meldte Arve Rettighed, Souverainetet og abfos Iut Regjering. Og love og tilsige vi for os, vore Arvinger og Efterkommere, at vi efter vores gjorte Arvehyldings Eed og Pligt Hans Kongelige Majes stæt saavelsom og Hans Kongelig Majestats ægte Livss Arvinger og deres ægte efterlevende Descendenter paa mandlig og vinde Linien ved denne dem overdragne Arve Rettighed mod Enhver at maintenere og forsvas re, Liv, Ære, Gods og Blod med det Kongelig Huns at ville opsætte, og fra dette vores Forsæt et langt mindre under nogen hvad Navn det og have vores i nogen Maader at vige, Prætert eller Prætention, kan, denne udi bebste Form Hans Kongelige Majestæt, egte Livs Arvinger, samt deres ægte Descendentere med Eed overdragne Rettighed, at anfriste eller tur- Here, heller udi nogen Forsamling at være, ndi hvilken herimod skulde lades eller handles, mens langt meere, naar imod Forhaabning sligt sig Fulde tildras ge, Saadant uben nogen personlig Anseelse, allernaadigste Herre og Konning at aabenbare:- efters som Hans Kongelige Majestæt af fynderlig Kongelig Gunst og Naade sig naadigst haver erflæret, at Jus primogenituræ her i Norge, saavelsom i dens ved den Kongelige Arve Succession skal oprettes, og begge Kongerigerne herefter ingenlunde deles, eller no get deraf dismembreres, mens de andre Hans Kongelige Majestæts ægte Livs Arvinger og Descenden. ter aarligen med en vis Summa Penge til deres reputeerlig underhold aflægges, og Norges tillige med Dannemarfes Riges Securitet og Forsvar er til Hans Kongelige Majestæts og Hans Kongl. Majestæts gte Livs Avoinger og Efterkommere, egte Descendentere, 4 Deres 7 Aug. Kongelige Rescripter, deres naadigste Disposition bensat og overdragen. Saa stille vi i Hans Kongel. Majestæts egen naadigste Villie, ikke aleeneste hvorledes Regjeringen herefter skal an stilles, men endogsaa Successionen saavel paa mandlig som paa Qvinde Linien efter dødelig Afgang (hvilken Gud allermægtigste naadeligen længe ville fors byde!) beqvemmeligst fan forsynes, som ogsaa hvorle des det skal forholdes om Interegnum af Hans Konge lige Majestæts ægte Livs Arvinger og Descendentere Fremtiden udi Regjeringen sig skulle tildrage, hvilken Disposition og sidste Villie skal være os, vore Arvin ger og Posteritet, som en fundamental Lov og of fentlig Forordning, og af os i al Underdanighed med alle fine Clausuler, formedelst den ved Eed af os allerede bekræftede Arvebylding, blive efterkommet: saa at Hans Kongelige Majestæt og ægte Livs Arvinger og Efterkommere ægte Descendentere udi ingen Maader enten hemmelig eller aabenbarlig udi deres Arve Regjerings Possession af os, vore Arvinger og Posterttet skal blive turberet, mens langt meere imod Alle og Enhver, hvem det og være kunde, Udlæns disk og Indlændisk, som imod Hans Kongelige Majes stat, Hans ægte Livs Arvinger og Descendentere, saavelsom denne ovenbeskrevne Arve Rettighed, skulde handle eller tale, med Liv og Levnet, Gods og Bloo, troligen handthæve og forsvare, fra hvilken Sfyldighed og vores Arvinger og Efterkommere ingen Venskab, ei heller Fjendskab, Frygt og Fare, Gava og Skade, Hab, Avind, eller nogen menneskelig List og Aarsage udi ringeste Maater sal afvende. At dette foreskrevet af os lle og Enhver, saavelsom vores Arvinger og Efterkommere uden al Sviig og Are gelift, udi alle fine Puncter og Articler holdes og efterkommes stal, des til Bitterlighed og ydermere Fors Resolutioner og Collegialbreve. - Forsikring have vi dette med egen Hænder underskrevet 7 Aug.. og med vores Signeter bekræftet. Den souveraine og absolute Arve Regjering, som ovenſkrevne Acte indeholder og omformelder, love og tilsige vi samt-, lige Almuens Deputeerte i Norges Rige, for os selv samt den meenige Almue, efter hvis Fuldmagt vi Arvehyldings. Eeden aflagt have, saa og for vores fælles Efterkommere og Arvinger, i alle Maader, at sfulle og ville være og evindeligen forblive undergiven, hvilket vi og derfore bekræfte med vores Underskrivelse, Bomerke og Signeter. Obet Bref, at Falsterbo Landsting sal herefter 11 Aug. som tilforn holdes i 27ykjøbing, og ei i Maribo, (Nyljøbing). som for nogen Tid fiden bevilgedes (n). Forbud mod ulovligt Færgerie fra og til 12 Aug. Meen (o). Gr. Eftersom det erfares, at for Underslæb skal be gaaes, i det at paa adftillige Steder fra møen, og i Synderlighed af dem, som paa Bogo og andre smaa Insuler cre boendes, ulovlig Overførsel at skee, hvorover Tyverie og adskillig anden Misbrug forøves: Saa vil Kongen hermed alvorlig have forbudt, at Ingen herefter skal understaae fg, fra ulovlige Ste der at føre lade enten Folf, Heste, Qvæg eller An+ det, hvad det og være fan, uden paa de ordinaire Særgefteder fra og til Moen. Dersom Nogen her. imod betrædes, da derfor tilbørligen at straffes. Dog fal Færgemændene paa Færgestederne herimod til. tænkt være, forsvarlige Færger og Baade at have og holde, saa den Reisende uden Ophold eller Forhaling fan overkomme, under Straf som vedbør, om ans derledes befindes. D5 (n) See D. B. 24 Marts 683. For (o) See næßselg. Forbud, og . B. 14 Aug. 1673. 12 Aug. 14 Aug. 15 Aug. 21 Aug. Kongelige Neferipter, Forbud mod ulovligt Færgerie fra og til Falster (p). Seser. (til Hans Hanssen), ang. at have med de Andre efter Fundatsen Indseende med ospitalet i 17ykjøbing, dets Indkomsts Indkrævelse, Penges Udsættelse. Forbud paa Udførsel. af alle Slags Born, Sæ, Cvæg, Hefte og Brændeveed fra Lolland og Sal fter samt underliggende Ger (q). (havn). Borgemester og Siaad, Slags Rorn, Meel, 21 Aug. 22 Aug. Reser. (til Lehnsmændene, samt til Kjøbstædernes i Danmark), ang. at intet Erter og feede Vare maae til fremmede Steder, men vel til Norge, udføres. (Formedelft Misvert). Refer. (til Borgemester og Staad i Fyens Stiftc), at betale 300 Rdlr. til Knud Jacobsen i Omkost ning, for at reise til Lovens Revision. Bevilgning til Over-Net for Borgeme fter og Raad i Aalborg (r). Gr. Eftersom Borgemester og Raab udi Kjobskæden Malborg underdanigst har været begjerendes, Kongen dem Sit naadigste Privilegium vilde unde og bevilge, at paa alle de Gager, som til Bytinget falde, af Borgemefter og Maad maatte fiendes og dommes, og hvis de i saa Maa der afsigendes vorder, ikke at maatte til nogen Anden appelleres, eller deres Domme for Andre indstævnes, end for Kongen og Hans heießte Nets da, af synderlig Gunsk vg Naade bevilges og tillades, At alle de Domme og andre Lovmaal, som til Bytinget falde, skulde for Borgemester og Raad dere (p) Ligesom næftforeft., fun at for gen ber ftaner Sals fter. See D. B. 14 Aug. 1673. (a) See Forb. 5 Octobr. 1661. (r) Sec D. Sov 1-6-9 14. Refolutioner og Collegialbreve. 59 1661. berudi Byen, og ingen Anden, om Nogen paafkas 22 Aug. der, indstævnes, og siden for ingen anden Overs Dommere indkaldes, end for Kongen og hans hoie. fte Ret; dog saaledes, at hvis Bonderne derom fring boendes hos Nogen deri Byen kunde have at søge, og derudi til Bytinget fjendt vorder (eftersom derpaa til Raadstuen ei kiendes maae), da skulle saas banne Sager herefter som hidindtil for Landsdom. merne udi Jyoland paafjendes (s); men hvis Sager Borgerne under dem selv, eller andre fremmede "med dem kunde have at udføre, derudi skulle Borges mester og Raad, som før er meldt, ingen anden Overdommere erkjende, end Kongen og hans hoie ste Ret; dog skulle de være tiltænkte saaledes udi alle forfaldende Sager at domme, og med denne Bes naadning saa at omgaaes, som billigt og forsvarligt fan være, saafremt de den ikke ville have forbrudt. Obet Bref, om en Tavle i hver Kjøbstæd:1 Septbr. og Landsby- Kirke udi Danmark til Helsingsers Hospital og Skole (t). Gr. Eftersom den største Deel af de Midler, som i for rige Lider have været. lagt til Hospitalet i Helsingoer, hvoraf baade Skolen og de fattige Syge bave havt deres Ophold og Underholdning, hidindtil har ligget udi Staa ne, saa der nu næsten ganske eller ingen Indkomst til fornævnte Hospital fal findes: da, paa det ikke enten Stolen samme Sted ganske skal undergaae, eller de fattige Syge ganske forkomme, har Kongen for got anseet: At der ubi hver Kjøbstæd. Kirke saavelsom paa Landsbyerne (undtagen de Kirker i Kjøbenhavn) over Riget Dannemark maae omgaae en Tafle, foruden de forrige, i hvilken Enhver af christen Kjærlighed og Medlidenhed ville give af et eenfoldigt og godt hjerte Noget (s) See, Resc. 2 febr. 1775, cft. R. 4 Marts 1735, See D. B. 14 Decbr. 1679 med begge Noter, samt her næstfelg. Diet Brefe Kongelige Rescripter, 1 Septbr, Noget til samme Hospitals Fattige og Stoles Op. hold. Thi bydes og befales Bisperne over alt Riget Dannemark, saavelsom Borgemester og Raad, Kirs Feværgere, og alle dem, som over Kirkerne Jus Patronatus eller i andre Maader, at disponere haver, at lader sig alvorligen være angelegen forommeldte Tafle til fordemeldte Stoles og Hospitals Gavn og Bedste at befordre; og hvad i saa Maade til for nævnte Skole og Hospital indsamles fan, det haver enhver Provst af fit Herred at indsamle og til fin Biskop paa hvert Landemode levere, hvilken der** efter samme Indkomst til Erke.Biskop D. Hans Svane at skulle levere, som aarligen haver den til hver Michaeli at anvorde Forstanderen i forbemeldte Hospital til Skolens og de Syges fornødne Udspiis, ning; og, hvis aarligen, af Indkomsten fra den ned vendige udgift kan overblive, da haver Erkebispen tilligemed Borgemester og Raad i Helsingøer, som aarligen forbemeldte Hospitals Regnskaber skal igjen nemsee og clarere, deraf til Hospitalet og Skolen en Capital med Tiden at lade vore. z Septbr. 7 Septbr. Obet Bref, om det Samme udi Norge (u). Reser. (til Dr. Povel Muth), ang. Kirkerne i Vendsyssels Provstie, deres Vedligeholdelse samt Tienders Bertfæstning og forsvarlige ydelse. 12 Septbr. Obet Bref for Kongens of Seiermager Gabriel Bolt, paa samme Rettighed som andre Kleinsmed. de (u) Dette, som i O. B. af 14de Decbr. 1670 gives Datum 4de Septbr., er ligelydende med Næstforestaaende, undtagen at isředen for, enhver Provst af sit here red," her staaer: enhver Stigtskriver udi fit Stigt," (cfr. R. 24 Debr. 1723); see Noten til æftforrige, famt især Bev. 19 Febr. 1672, R. 11 Novbr. 1735 og 7 Janv. 1741. Resolutioner og Collegialbreve. de og Seiermagere i Kjobenhavn, samt at fremmede 12 Septbr. Svende først hos ham til Kongens Arbeide skal Bruges. Refer. (til Præsident, Borgemestere og Raad i 18 Septbr. Kjøbenhavn), ang. at Vognmændene sammesteds et Vognmændene i Christjanshavn Indpas maac gjøre udi Fragt at tage fra Kjøbenhavn til andre Ste der efter den derom udgangne Forordning, men Gas dekjørselen bestrides i hver By af dens eegne Bogne mend, med mindre de anderledes sig foreene (v). Reser. (til Greve Rangau), ang. at et mere 18 Septbr. Vildt paa Borringholm maae flaaes. Bevilgning til Over-Ret for Borgemester 20 Septbr. og Naad i Viborg (x). Reser. (til Præf., Borgem. og Raad i Kjoben: 22 Septbr. havn), ang. at Zatmanden skal nedgrave de ads seler, som han af Staden udfører, Straf; og ligefaa de Beene, som ger ligge; (E1)) (y). (der/paa Marken ellers under 10 Rdr. allerede paa Amas Letebe pa ligge Folk til Af Befaling, at Indbyggerne paa Amager skal, af 22 Septi famme Narsag, lade alt hvis som af Bæster og Qvæg dødt bliver, nedgrave." Bevilgning, at det ikke skal præjudicere Casper 23 Septbr. Rolluf i det ham forundte Privilegio (z), at han Commishandlen paa Børsen holder. (v) See Laugs Art. 27 April 1753. Refer. (*) Ligelydende med Bev. 22 Aug. 1661; see D. Low 1-6-9, 14, og Rescr. 4 Marts 1735. (y) See 8d. 7 Maii 1777, §§. 12 og 27. (z) See Fd. 24 April 1661 Chos 5. Gode), Confiem 16 Marts 1680, og 3d. 19 Decbr. 1693. Kongelige Rescripter, 25 Sepibr. Reser. (til Mag. Daniel Pheiffins), at han maae trolove og vie de af den Tydske Nation uns der Militien i Kjøbenhavn, som det begjere (a). 26 Septbr. 27 Septbr. 2 Octobr. 5 Octobr. 5 Octobr. Bevilgning, at Bagge Vandel maae udi Dannes mark og Norge alle lags Almanakker, Prognos ftica og Skrivcalender calculere, trykke og forhandle lade (b). Refer. (til Jens Morigen), ang. at Ingen meb fers Sist af Karper, Brasen og Caruger maae igjen nem Kjøbenhavns Porte indkomme uden Beviis for, hvorfra de ere, (de Kongens Fiskedamme ved Frideriksa borg meget blive bestjaalne). Obet Bref, at Ingen maae befatte sig med des Fiskerie, som til Vifing Blofter ligger, uden Be sidderens, Samtyffe. Igjentaget Forbud paa at udføre Roen eller Seedes Vare fra Lolland og Falster samt underliggende Der. Bevilgning, at Borgemesteren (c) i Medelfart maae have sin Gang og Session over Capellanen sammesteds. 14 Octobr. Refer. (til Stiftsbefal. Otto Kragh og Bispen i Fyen), ang. at have flittig Indseende at Kongen paa Sin Kongelig Souverainetet og Søihed af Fyrsterne eller deres Betjente paa Als og ro ingen Indpas skeer med nogen Covitat med Præstekald eller i andre Maader (d). Fors 6) See Fd. 8 Febr. 1724. (b) See Bevilgn. 27 April 1663. (c) See Refer. 14 Janv. 1718. (d) See Meser. 6 April 1668, 2 Sebr. 1750, og Prom. 26 Septbr. 1795. Resolutioner og Collegialbreve. Forbud paa Skovhugst i Østrupgaards Skove 15 Octobe udi Asminderød Sogn, uden Eierens Minde. Reser. (til Lovcommissarierne), ang. at give deres 21 Octobr. Betænkende, hvorledes Jus fiscale her i Riget skal anrettes, den ganske Proces fulddrives, Vidnesbyrd paa en Andens Mund og Tale gjelde, og Forstaaels fen af den §. i Loven, "at Ingen kan vidne en An den fin Mund fra". Reser. (til Ziels Trolle), ang. at med være ved 22 Octobr.. Lovens Revision. Bevilgning til Over-Ret for Borgemester 220&obr og Raad i Aars (e). Reser. (til Kammercollegium), ang. med Jorgen 23 Octobr. Juuli 2ars, der har begjert i Forpagtning den Told, som Færgerne og Smakkerne imellem sams me By og Rallundborg svare, derom at accordere. Reser. (eil Præd., Borgem. og Naad i Kjoben 26 Octobr. havn), ang. at Brændeviin ikke af Korn maae i Staden brændes og destilleres, udi denne besværlige ZID. Bevilgning paa en Sfjeppe Rorn af hver Bonde, 28 Octobr. som holder Heste og Vogn i Sjerum- og Ulvborg- Herreder for Ziels Miltersen og Sustru samt deres Børn til Broens Vedligeholdelse ved Holstebro (f). Forordning, at alle De, som udi Kjøbenhavn 31 Octobr. Byggepladse skjødet og forundt ere eller vorde, Fulle inden (e) Er ligelydende med Bevilgn. 22 Aug. 1661; see 8. 1-6-9, 14. (f) See Confim. s Octobr. 1670, Bev. 27 April 1733, og 11 Febr. 1791, famt R. 13 Sept. 1793. Kongelige Rescripter, 31 Octobr. inden Aar og Dag lade deres Fortog brolægge under Pladsenes Forbrydelse uden videre Proces. I Novbr. § Novbr. 12 Novbr. 12 Novbr. Reser. (til President, B. og Raad i Khavn), ang. at lade Dette læse og forkynde. Privilegier for Kjøbstæden Tyborg, 1) at være Herefter en Stabelstad udi Syen (til Oplag for alle udenlands fra kommende Bare, og til deres Udføre fel af Syen (g); 2) at have Frihed for Paalæg og Onera, heel i 8, og halv siden i 1-6 War (h); 3) at fremmede udlændige, som sig nedsætte, og Bors gerskab tage, skulle nyde lige Privilegier med Andre. (Formedelst det, Byen rem for Andre har lidt i seeneste Heide; og dens beqvemme Situation) (i). $ Reser. (til Hugo Lygou), ang. Slagelse 0. spital, hans Inspection derover, Forstanderens stils lede Caution, og Efterlevelse af oprettede Contract. Reser. (til Friderich v. Alfeld til Søgaard, Jos han Christoph v. Rørbis, Erkebispen, og Chris stoffer v. Gabel), ang. med Peter Reez, Erik Kragh og Theodore Lente at give Betænkende om Cancelliets Istandsættelse, efter andre velbeskikkede Monarkiers og Staters Exempel, (Confusion at fores tomme, da det ei er indrettet saaledes, som den Kongl. Tjenestes Forretning udkræver). 1% Novbr. Obet Bref, at Bellig Trefoldigheds Kirke i Kjøbenhavn er forundt alle de Penge, som afg. Sans Lindenov af Kirkerne i Kallundborg, Lehn har ops pebaaret (k). Rescr. (g) I Alt, ligesom Khavns Privilegier 24 Junii 1661 (hos Schon og Gode), §. 3; see Fd. 1 Febr. 1797 eg 4 Aug. 1742. (h) Forlængede ved Bevilgn. 16 Novbr. 1667. (1) Sce R. 17 Decbr. 1661, D. B. 18 Novbr. 1665, og Confirm. 5 Febr. 1673. (k) See næstfølgende Rescript; cfr. D. B. 8 Octobr. 1668, Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til hans Efterleverse Frue Elisabet Au 18 Novbr. gusta), ang. efter hans dervaa til Kirkerne udgivne Haandskrivters Formelding og ellers anden Rigtighed, som derpaa kan findes, at betale samme Penge til Rectorem Academiæ paa Universitetet. Privilegier for Kiøbstæden Borsoer, I) at være 18 Novbr. Herefter den anden Stabelstad udi Sjælland, og have den Frihed... (1) billig Priis. 2) og 3) (m). Reser. (til Bisp. Dr. Anders Anderson i Aal 21 Novbr. Borg), ang. Bornehunsets Gods der i Kjøbstæden at maae Hospitalet fammesteds tilfalde. dog tilforn der udi Hospitalet er blevet spiset.) (Eftersom Refer. (til Erkebisp Dr. H. Svane), ang. paa 22 Novbr. Kongens Begne at collationere og i Eed tage de Pers foner, som til Sognene i Roeskilde Lehn vorde faldede, hvoraf Godset til Kjobenhavn forundt er, og hidindtil af Lehnsmændene paa Roeskilsegaard er vorden collationeret og i Eed taget (n). Refer. (til Tolderne i Sundet), ang. (eftersom 26 Novbe, Hospitalet i Helsingøer tilforn er bevilget halvparten af hvis som Skipperne paa Øresunds Toldbod til de Fattige erlægge) til bemeldte Hospitais Spiisnings Fornødenhed dets Forstander den anden halve Part af bemeldte Fattiges Penge tilligemed den forrige halve Part herefter iligemaade at lade bekomme (o). Obet (1) Ligesom §. 3 af Kjøbenhavns Privilegier 24 Junii 1661; see Schous Henvisning, og Fd. Febr. 1797- (m) Eré esom 2) og 3) i privil. 8 Nevbr. 1661; see R. 17 Decor. 1661, og 17 Novbr. 1664. (n) See Reser. 20 Mait 1670 med Note. (0) See Hofmanns Fundatser, T. VII, Side 103 og 115; cfr. Sund. 13 Octobr. 1786, S. 17. I. Deel, 29 Novbr. 7 Decbr. II Decbr. 16 Decbr. 17 Decbr. 20 Decor. Kongelige Rescripter, Obet Bref, at udenbyes, som have af Slanges rup Kjøbstæds Jorde, skal deraf svare Tyngder, endog for de forbigangne Waringer (p). Forbud paa at fiske i Kongens Sper, Fiskevand og Damme (q). Bevilgning til Bernt von Ølstæd og Peder Chris stensen paa Stribsoddes Færgestæd, imod at veds ligeholde Overfarten fra Svensk Sibe, samt at have Logement og Staldrum, fornøden Beste og vogne for de Reisende: (eftersom Færgeriet fra Medelfart og Snoghoi er henlagt til Strib og Frideriksodde) (r). Obet Bref, om hvilke Studiost til Examen Theos logicum maae annammes, samt med Attestation og Dimission (om de dygtig vorde befundne) expederes, nemlig (indtil Klosteret og ondre Beneficia kommer i forrige gode Esse igjen): først Uformuende, dernæst de der have den største Deel af deres hiennio in ftu, diis Academiæ oppeholder, og flittige været. Rescr. (til Skatkammercollegium), hvorved, til Efterretning, ffiffes Copie af hvis Privilegier, Kongen Sine Kjøbstæder Lyborg, Frideriksodde og Kors ger givet haver (s). Reser. (til Søren Kornerup), ang. at Kongel. Befalinger skal Enhver, som bekomme dem, udispus teerlig efterleve, (hvilket Adskillige ikke gjorte) (t). Obet (p) See Lovens 36. Fd. 5 Maii 1683 og 14 Aug. 1741, samt Reser. 25 April 1794. (9) See Plac. 26 Octobr. 1751. (r) See Privil. 11 Marts 1682, 9. 13, med Schou Henvisninger. (s) Et 8 og 18 Novbr. 1661 i Rescr. for den Første og. Sidite, men 9 1. M. i Gødes Forordninger for den Anden. (t) See Lovens Fortale, eg 1 - 1 - 5. Resolutioner og Collegialbreve. 67 1661. Obet Bref, at Værgemaale og Byens Bestillins 22 Decbr. ger skal i Slagelse Enhver, endog Kirkeværger og Præste medhjelpere, sig paatage, (da der ellers var Mangel) (u). Reser. (til Hr. Joer Krabbe), ang. Postvæsenet 24 Decbr. i torge, at dermed rigtig forholdes, og postbon. derne, som ei haßtg befordre Posten, straffer (v). Refer. (til Commissarierne over Lovens Igjen Detbre nemseelse), om Opbud, Softjenernes Ret, Testas menter og 2gteskabscontracter, i den ny Love Gr. De tilskikkes herhos en Memorial fra Press dent, Borgemester og Raad saavelsom de 32 Mænd af Kjobenhavn; og er Kongens Villie om den første Post, nemlig om Opbud eller Ceffione bonorum, at den maae udi den forfattede Lov saaledes indføres, at den eene Stand lige saa vel som den Anden maae være tilladt at gjøre Opbud og den eene Stand fin Gjæld hos den anden tilbørligen til Enhvers Bærneting at soge, dog at med Jordegodsets Uds Tæggelse vorder forholdet, som hidindtil, eftersom Det af Commissarierne eller Ribemend, saavel af den Adelig som Borgerlig Stand, som Jordegods at have, privilegeret ete, veb Indførsel kan sættes, tareres og vurderes; med den anden Post, nemlig Kongens eegne og Hoftjeneres Ret forholdes efter de dem nyligen givne Privilegier (x); Testamenter, Ægteskabs: Pagter eller Contracter maae giøres af dem, som det begjere, dog ordentlig efter en vis Maade og Mar neer; men efter dem, som saadanne Testamenter ikke ville gjøre eller anrette, skal forholdes efter Landslos 2 ven (u) See 8. 3-17 08 3-4 -9, samt Circul 21 Marts 1795. (v) See Forordn. 4 Aug, 1758. (x) Af 23 Neubr. 1661, hos Schen. Kongelige Rescripter, Decbr. ven, og Enhver frit Stande, saadanne Testamenter eller Contracter, som foreskrevet staaer, at gjøre eller lade; hvilket Commissarierne og saaledes have at lade indføre. 1662. 4 Janv. Reser. (til Ouffve Juel), ang. at anordne Bauf- 9 Janv. II Janvs 25 Janv. 5 Febr. 6 Febr. 19 Febr. ner, den Sofarende til Bedste, opbygte. Anledning af Ansøgning fra Niels Søffrensen i Aalborg). Privilegium for Georg Ørse paa et Staalverk Brunlaug Lehn paa Næsset ved Helleset, og ingen fleere Staalverker i Norge anrettes (y). Obet Bref, at Veie og Gangstier i Jydland, hvor Postbudene skal passere, bør ved Magt og Lige holdes. Obet Bref og Befaling til alle Vedkommende, de holde Peiene udi Sjælland ved Magt og Lige.. at Obet Bref, at Ingen ridendes eller agendes maae reise eller fare igjennem Kongens Vonge eller Ind. lukkelser ved Vordingborg og Leklinge: at holde Hefte og væg fra bemeldre Vange; samt at ingen Skovhug eller Jagt i bemeldte Vange maae free. Bevilgning, at Indvaanerne i Flensborg maae, lige med andre undersaatter, beseile de Rydske Havne norden om Vardohuus, dog med Kongens fær Pas hvert Aar. Reser. (til Borgemester og Raad, i Bergen, og i Trondhjem), ang. at Byens Privilegier skal overholdes i Henseende til Handel paa, samt rigtig Vegt, og Maal i Nordlandene, (da disses Indbyggere have Ela (y) See Privil. 14 Maii 1673. Resolutioner og Collegialbreve. klaget derover, især heie Priser paa Bare, bringes) (z). 69 1662. som til 19 Febr. Reser. (til Trondhjems Capitel), ang. Ørenæs, 19 Febr. Langenæs, og Sortelands Kirkers Vedligeholdelse af de Caniker, som deres Indkomster annamme. Refer. (til Lehnsmændene i Norge), ang. at brøst 20 Febr. fældige Birker skal strar af dem, som Kirketienderne nyde, repareres. Refer. (til Eiler Solet), ang. at Bønderne under 21 Febr. Kronborg Amt skal spinde hvis Blaar dem af Oldfruen der sammesteds vorder leveret. Refer. (til Mag. Erik Bredall), ang. Hans Fri 24 Febr. tagelse for Visitats i Finmarken, nags den ved en gudfrygtig og dygtig Provst af Nordlandene forrettes. Obet Bref, at Laugmændene i Trondhjems 3 Martii. Lehn sal ydes sædvanlig Laugmands Told ng. Mikkels Rorn, og Tolden, naar Kongens Anpart Tiende tages, (dal det blev negtet, endfjendt Forordninger af Kongens Farfader og Fader det byde) (a). Reser. (til Hannibal Seefted, det Toldforvalterne at forstandige), ang. at Hertug Christjan Adolf af Sonderborg hans Undersaatter maae i Kongens Riger og Lande nyde samme Frihed med Tolden som Kongens eegne Underſaatter (b). 10 Martii. Reser. (til Capitlerne i Dannemarf og Norge), 13 Martii. ang. inden en Maaned paa Rentekammeret at ind. fiffe Jordeborg paa alt Capitlets Gods, deres Navne som dermed benificeret ere, saaog Fortegnelse € 3 (z) See Privil. 29 April 1702 og 5 Febr. 1732. (a) See Forordn. 11 Aug. 1797. paa (6) See D. . 15 Novbr. 1670 og M. 6 Febr. 1672 med Store. Kongelige Rescripter, 13 Martii. paa, alle Capitel Inventarier, være fig. Residentser og Andet, samt paa Prælaturer, præbender og Vicarier. 18 Martii 19 Martit. 19 Martii. 59 Martii. Ober Bref, hvorved de Fattige i Rjóbenhavn 1) overdrages hvis Penge, som kan over alt Dannemark for de Præstegaards Bygninger, hvilke Præsterne selv hidindtil have holdet veslige, tilveiebringes, efter den 4de Art. i de Geistligheden givne privilegier (c) og hvis Anordninger herom gjøres (d); 2) gives Kongens Gaard paa Christjanshavn med tilligs gende Plads: (eftersom Kongen og Fader er mod Obli gationer, der nu tilbageleves, bleven de Fattige fyldige benved soooo Rdr. i Capital og Rente; og paa det i Staden al Treglerie for Dorrene kan paa ny blive afskaffet, fattige Skolebørn igjen med nedtorftig underholdning desto bedre forsyned, Spindeverket igjen optaget, og andre tjenlige Manufakturer oprettet( (e). Reser. (til Borgemester og Raab. i Roeskilde), ang. at de sammesteds hidindtil Fritagne skal herefter,, tilligemed de Andre udgive den paabudne maaneda lige Contribution og andre Paalæg. Reser. (til Borgemefter og Raad i Assens), ang. 4 af Borgerskabet aarlig at besigtige begge de fororda nede Særger, samt Baadene, og Redskab, faaog tilsee, at Særgemændene paa begge Steder et tage over Tapten (f). Bevilgning til Over Ret for Borgemester og Raad i Nakskov (g). (c) Af 24 Junii 1661. Obet (d) See Forordn. 24 Octobr. 1662 (i Reser.) og 19 Janv. 1664 Chos Gove), samt D. Lov 12 - 4. (e) See Plan Julii 1799. (f) See Forordn. 29 April 1684. (g) Confirm. 16 Sept. 1670; vphævet ved D. S. 13 Marts 1683. Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, om Noget af Brændeveed, som 20 Martii. i Kjøbenhavn indføres, til Garnisonens Fornødenhed (h). Gr. Eftersom endeel Brændeveed til Guarnisonens For nebenhed udi Kjobenhavn behoves, saa formoder Vi, at Ingen fig vegrer til bemeldte Guarnisons fornødne Jidebraud to Stykker af hver gavn, som der indføres, at give. Thi bydes og befales Alle og Enhver, være sig Kons gens eegne Skippere, som til Kongens egen Fornss denhed Brændeveed hidføre, saavelsom Fremmede og Indvaanerne, Ingen, i hvo de end være kunde, unds tagendes, at de rette sig efter, som foreskrevet staaer, to gode fuldkomne Stykker af hver Favn Veed, og eet Styffe af hvert Læs som til Lands indføres at uds give: til hvilken Ende enhver Skipper sin Ladning ved Toldboden rigtig haver at angive, og Saadant, førend han indvasserer, om paafordres, clarere. Og, paa det ingen Underslæb derudinden see skal, skulle de dertil forordnede Javnsættere over hver fibs eller Studes Ladning en rigtig Fortegnelse til dem som til samme Veed at annamme, forordnet vorder, levere af hver Skude eller Skiberum, som Brændeveed hidind føre, under Straf som vedbør om herimod handles. Bref (til alle Indbyggere paa Island), om Arves 24 Martii. hyldings.ked at aflægge Kongen for Hans Commissas rie Ridder Henrik Bjelke til Ellinggaard :. paa Altinget d. 30te Junii nestkommende. (Saasom ved Dannemarks og Norges Standers Samtykke Valgriget er forandret til et frit, fuldkommen og evigt Arve: Rigé for Kongen og Arvinger, m. M.) (i). €4 Bref (h) See Told Forordn. 26 Novbr. 1768, Cap. IV., §. 1, 3; forandret ved Plac. 27 Aug. 1771, §. 3, efr. d. 1 Febr. 1797. See R. 25 Marte, 17 og 23 Maii 1662. 24 Martil. 25 Martii. 25 Martii. 30 Martii. 5 April. 12 April. 14 April. 23 April. Kongelige Rescripter Bref (til alle Indbyggere paa Jerrge), om bet Samme (k). Reser. (til fornævnte Henrik Bjelke), ang. at bes give sig til Island, forsamle Undersaatterne til Arvehyldings Eedens Aflæggelse den 30te Junii (1); samt at gjøre den Anordning der paa Landet, at Salke blive fangne, og Ederduun samlet, saavidt meest bekommes fan. Confirmation paa en for Særgeriet ved Assens, og ved den anden Side, satte Tart (m). Refer. (til Jonas Trellund p. t. i Kjøbenhavn, og til Præsident Hans Tansen sammesteds), ang. at giøre Forslag til Oprettelse af et nyt Islands Compagnie, (eftersom det i havn. privilegeerte J6- landske Compagnie nyligen er ophævet.) Forordning om Dem i det Islandfte Compagnie, som deres Part til Andre overdrage. Obet Bref om, hvad Vare Urtekræmmerne i Viborg, tillige med Apothekeren, maae falholde og sælge, saasom de, der i den algemeene Huusholds ning, til Vertskaber, saaog Haandverkers Fornos denhed bruges, samt Alt hvis ikke i seeneste Apothe fer Tart findes. (Hvorved . B. af 4 Deebr. 1660 for Hine udvides) (n). Obet Bref, ang. den høieste Ret at holdes i Kjøs, benhavn den 2den Junii førstkommende. Reser. (til Borgerskabet i Frideriksodde), ang. at holde Standqvarteer efter den Proportion, som General Commissarius derom gjører." (k) Dog paa Laugtinget, og Tiden in blanco. (1) See Bref 24 Marts 1662. (m) See Refer. 25 Julii 1800. Rescr. (n) See 3d. 4 Decbr 1672, med Henvisningerne hos Schon. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Henrik Povisch), ang. at han, tillige 26 April. med Bispen udi Syen, aarligen skal sætte Tart paa Kirkernes Rorn i bemeldte Land Fyen, hvorefter Kirkerne siden kan gjøres Regnskab (o). Ober Bref, om Bordhandelen (som i Trund: 29 April. hjems Lehn, Romsdalen undtagen, Hans Troels sen var overdragen), at være fri for Saug Eiere og Brugere, (da Hint var fadeligt, og han solgte under den Tart, som af ham og de fornemste Dehlehandlere skulde sættes, hvad de Fremmede for Saugbord give fulde). Reser. (til Greve Rangou), om i Statscollegio at 3 Mati. overlægge en af Commissarierne over Lovens Jgjens nemseelse forfattet Extract om Gjelds Søgelse og Execution her i Riget. væg eller II Mait. Obet Bref, at ingen Beste, Se, Sviin maae i Kronborg Lehns eller Efferumb Elosters Lykker, Lunde og Marker, som Kon. gen bruger til Stutterie, indkomme under deres Fors brydelse, undtagen i Lunden de Benders Heste, som fal pleie og beste til bemeldte Kloster. Obet Bref, ana. Friheder for Dem, som Rol: 14 Mati. dinghuus Lehns Gods ville bebygge. Reser. (til Henrik Bielke), ang. at herefter al 17 Maii. deeles ingen Salke fra Island maae Sremmede overs lades uden sær Kongelig Bevilling. (Eftersom Saa dant meget skal være skeet.) Refer. (til Samme), ang. Hans Reise til Island 23 Maii. og Ferrge med det obne Bref og Patent (p) til at an namme Huldstabs og Trostabs Eed efter medgivne Form €5 (o) See Rser. 9 Decbr. 1699. (P) Af 24 Marts 1662. 23 Mali. Form (q), 24 Maii. 27 Mait. Kongelige Rescripter, samt som Befalingsmand at forrette sit Embede, og at antage Supplicationer, og over de Vigtige Kongens Resolution at fornemme. Forordning om Lon, Gaarde, Skriverpenge og Skiftefalarium for Sorenskriverne i Norge, (eftersom der om Saadant er imellem dem og Almuen falden eenighed.) Sorenskriveren skal herefter som tilforn nybe 4 Skl. af hver fuld Gaard, samt 2 Skl. af hver balv eller sde Gaard (r). Derforuden har Kongen bevilget ens hver Sorenskriver efter Recessen en Gaard paa 4 Sfpo. Tunge (eller saavidt af andre Slags Vare eller Landskyld derimod bør at regnes), fri for Landgjelde, Styosfærd, gt og Arbeide, udi hans Skriverie; og skal den ganske Almue sammesteds contentere Jords drotten for foreskrevne Landskyld (s). Af Brevpenge ftal Sorenskriveren nyde halv saameget som Laugmen Dene (t). Paa Arveskifter skal fornævnte Sorenskris ver efter den forrige giorte Determination nyde i det Høieste 2 Ndr. eller mindre, af Boens Formue (u). Reser. (til Johan Chr. v. Rørbig), ang. til Stigtskriveren i Sjælland at lade felgagtig være alle hvis Kirkestoele og Regnskabsbøger, som ved Ris benhavns Slotsskriverstue findes, og samme Amts Kirker vedkommendes er. Resce (a) See Revers Junii 1662. (r) See Sportel Regl. 11 Junii 1788, I. Afd. 5. 50, M. Lov 1237, d. 30 April 1692, §. II; Bevil. 6 Sept. 1697, Refer. 12 Novbr. 1701. (s) See Fd. 13 Decbr. 1746, P. II. N. 4, S. 5 09 Prom. 3 April 1800. (c) See bemeldte Regl. 1788 I. fo.. (u) See ibid. 55. 23-32 Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Bisperne paa Island), ang. at være 27 Maii. nærværende Thormod Thorfvesen behjelpelig at bes komme hvis Antiqviteter og Curiositeter paa Iss land kan oosporges, som han igjen til Kongen fal levere; saaog at tiliffe Kongen 2 ubundne Erem plarer af alle de Bøger, som paa Jelandse Maal og udi Islandsk ere trykte, eller herefter trykkes. Forbud paa Sisterie af Uberettigede i Kongens 28 Mail. Soer og Damme paa Aronborg Lehn og ved Hel fingper (v). Bevilgning for Sivert Brochenhuus og hustru 29 Mati. at nyde deres Livstid det til Salling, og Vilsunds Færgers Vedligeholdelse forordnede Korn. Reser. (til Henrik Lindenov), ang. at collatios 5 Junit. nere alle de Præster, som i Nyborg Amt lovlig faldet vorde. Reser, (til Joer Brabbe), ang. at han fal Kon 7 Junit. gens Fiskal Jacob Madssen (som erfares at stævne almindelig, og usædvanlige Inquisitioner over et heelt Fogderie at anstille, der er til Uro, og ei til Regjes ringens Fremtarv) Sligt forbyde, og hans Forklaring derover tage Confirmation paa en Anordning om Stolestader 10 Junii. eg murede Graver i Christiania Kirke. Reser. (til Toldforpagter Michel Langemak, samt 19 Junii. til Borgemester og Raad i enhver Kjøbstæd), ang. at Forbudet paa Flefts, Smørs og feede Vares Udførsel løsgives. Bevilgning, at Trondhjems Indvaanere fat ber. 22 Juni, efter aleene nyde Handel og Seilads i be 4 Soleh (v) See Plac. 26 Detobr. 175. Kongelige Rescripter, 22 Junii. ne, nemlig Romsdalen, Nordmser, Foffen og Num- 3 Julii. 3 Julii. mebalen, imod at forsyne dem med det Fornødne. (Eftersom dem var til Skade, at Bergens Borgere den 7de Octobr. 1660 med dem var deri forundt fælles Handel) (x). Copie af den Revers, som Stenderne paa Island [Ferroe] til Hans Kongelige Majestæt paa Arve Rettighed og Souverainetet har givet (y). Vi underskrevne den stormægtigste hoibaarne Kon ning og Herre Friderik den tredie, Danmarks (2) Delmenhorst, vores allernaadigste Herre og Konning hans Tjeneve, Indbyggere og Underſaattere paa Joland, gjøre vitterligt for os, vore Arvinger og Efterkommere, at saasom hoistbemeldte Hans Mas jestet af samtlige Daninarfs og Norges Riges Stens der ved en sær Acte foruden deres Arvehyldings Eed egen Hænder underskrevet og med vore Signeter bekræftet. Resce (til Rector og Professores), ang. at Consis storium sal complet forblive, endfjendt nogle af Profefforibus ved fær Kongl. Benaadinger fra Academiæ oneribus ere licentierede. Confirmation paa Konning Christiani IVti Bref af 21 de Febr. 1645, at Præsterne og Degnene i Horns Herred udi Sjælland mace nyde (-) See Bevilgn. 2 Dctobr. 1663. fri (y) Leveret, uden Dato, Henrik Bjelke; see Bref 24 og 25 Marts samt 23 Maii 1662. (z) Eitelen sees i Revers 7 Aug. 1661. (a) Alt det vrige ligesom samme Revers, undtagen, at hvor der staaer Danmark" faaer her Danmark og Marge"; Arve: Rettighed til Norges Rige; i dets Sted staaer her: til Island [Ferrse] og des anderliggende Insuler og er Resolutioner og Collegialbreve. 77 1662. fri Olden til deres Sviin, og fri Græsgang til 3 Julii. deres Qvæg udi Hornsved Skov, samt hver Præst af samme Skov udvises aarligen 60 Las Veed, og hver Degn 30 Læs Veed (i). Ober Bref og Befaling til alle Vedkommende, 7 Julit. Veiene til Vordingborg ftrar at reparere, og heref ter forsvarligen vedligeholde. Reser. (til Kammercollegium), ang. til Toldstederne 8 Julii.. at udstæde Ordre om 4 Nor. Told af hver Tonde Sæbe, jom fra fremmede Steder i Kongens Niger og Lunde indføres (c). Confirmation (d) paa de et Kobberverf 14 Julii. Meldalen imellem Lykken og Fagerlehn under 23de Maii 1657 givne Privilegier, (da forundte efter Participanternes Ansøgning, saasom den allerhoieste Gud Riget Norge med underfedige Bergverker og Erts rigeligen har velsignet, og endnu daglig velsigner, saavelsom nylig i Meldalen, imellem Lykken.og Sagerlehn udi Trondhjems Lehn nogen Kobber: Ertsgænge og Fundgruber er befundet, hvilke Participanterne derudi agte at bruge, og med Arbeidere og Folk samt andre Nødvendigheder for fyne, desligeste ogsaa næst Guds Hjelp paa egen Bekostning og Forlag til continueerlig Realverk at ville indføre og fortsætte). Bemeldte Lykken Bergverk skal følge foreskrevne Participanter og deres Arvinger til evindelig Brug og Eiendom, og dem uden nogen Mands Paatale, Hin der eller Indpas, i hvad Maade det og være fan, være tilladt, samme Bergverk herefter at nyde og bruge, saaeg derover at falte og valte, som de sig bedst og tjenligst eragter; dog skal de derimod være tiltænkt, fores (b) See Confirm. 18 Aug. 1670, og Fd, 18 April 1781. (c) See Fd. 8 Julii 1662 (hos Gøde), og 1 Febr. 1797- (d) Meddeelt Selius Marselius. See Refer. 29 Decbr. 1691, Berg Ord. 23 Junii 1683, og Privil. 25 Aug. 1687. §. I. Kongelige Rescripter, 14 Julii. forskrevne Bergverk efter sædvanlig Bergordningss §. 2. Maneer at fortsætte. Dem forundes tre Miile fra Gruber at regne i alle hjørner, og det rundt omkring udi Circumference om den Grube som nu funden er, udi hvilken Circumferents de maae nyde alle Kongens og Kronen's saavelsom Lehnets Skove, Strømme og Elve, som de bedst veed og kan; dog maae bemeldte Participanter ikke komme Indstets hytte nær paa ter the komme fire Mill, paa dent Side, Sted og Hjørne, som bemeldte Hytte er underliggendes. Men her 'foruden tal ingen andre i bemeldte Lykkens Circumferents, end forskrevne Participanter, være tilladt nogen Erts eller Fundgruber udaf hvad Metal det og være fan, gamle eller ny Gænge, saavelsom Skove, Fos, ser, Vandfæde at niutte eller til Brug bevilges og optages undtagen forskrevne Participanters egen Con cents og Tilladelse, men dem allene at være tilladt saabant at opsøge, skurve og surve lade og til §. 3. Brugs optage og fortsætte. Alt det Solk, hvormed Grube og Hytter nødtørftig belægges og forsees af hvad Nation det og være maae eller fan, maae altid være fri for Skat, udskrivning og anden Besvæs 6. 4. ring. Alle Gruber, Smelt Hytter, Hammers Møller og alle andre Huuse, som bemeldte Lykkens- Participanter paa egen Bekostning allerede have ops bygt, eller herefter opbygge lade, skal dem eller deres Arvinger for Eiendom tilhøre, saalænge de samme Bærk efter Berg Maneer bruge og fortsætte. Der som og bemeldte Participanter skulde foraarsages Hyt ter eller Hammere uden for tre Miiles Circumferents andensteds at henligge, vil Kongen dertil forunde dem, naar derom anmobes, fornøden Skov, Vand, Elve og Strømme paa de Steder, hvor der Ingen kan være til Skade, eller kan have udi Eiermandens Minde §. 5. Resolutioner og Collegialbreve. Minde. Hvis Kul, Sæt og Rot Beed saavelsom 14 Julii. Bygnings Tommer, eller alt andet Tømmer, som til bemeldte Kobberværk behøves, maae Participan terne, uden nogen Afgivt, udi Kongens, Kronens og Lehnets tre Miiles Circumferentser omliggende Skove fri hugge lade, og ingen Anden være tilladt i samme Skove noget Saug eller andet Tømmer at hugge eller fælde lade, Participanterne til Skade, under samme Tommers Confiscation om det betrædes, eller anden vedbørlig Straf til Participanterne, men de alleene bemeldte Skove til Værkets Fortsættelse at maae nyde og bruge. Participanterne bevilges 4 Aars §. 6. Frihed paa Tiende Kobberet; dog skal imidlertid, saa velsom altid, den tilbørlig Told af hvis Kobber, som af Riget udføres, rigtig erlægges, eftersom den allerede paabudet er eller herefter paabydes kan (e). Alle Kongens og Kronens Bøndergaarde der ved Verket beliggendes, eller og saa mange som 16 Skipe pund Landskyld kan bedrage, skal være forpligtet til Verfet aleene for billig Betaling at tjene med Arbeid, og at gjøre Til og Fra Førsel naar behøves, hvilke Gaarde skal være fri for Skyds og Udskrivning, som hos andre Berker brugeligt er; men dersom een eller fleere af saadanne Gaarde til Berker kunde behøs ves, da maae saadanne Gaarde Participanterne fore undes for første Bygsels Erlæggelse til Bonderne og den sædvanlig aarlig Rettighed til Kongen og Kros nen; og, dersom nogen Klage enten om Betaling eller i andre Maader af nogen af Parterne kunde foraarsages, da Kongens Lehnmænd derudi at midle; til hvilken Ende en vis og billig Tart skal sættes, hvors efter de sig paa begge Siber have at rette. 6.7 Hvad til §. 8. Fole (e) See Fd. 26 Novbr. 1723, 4 Decbr. 1793 09 1 Febr. 1797. §. 9. Kongelige Rescripter, 14 Julii. Foffenes Underholdning der ved Verket og Livsmiddel behøves, bevilges fri for Told og Accise, som paa an dre Bergverker brugeligt er; dog at derunder ingen Prætert af Handel, Bjøbmandskab eller Sorprang drives eller søges, under Godsets Confiskation og sam me Friheds Fortabelse. Dersom nogen ny Ertsgans ge i den Circumferents, fom før er meldt, skulde fins des, hvor ingen Elve eller Strømme var hos, ei heller Nedtorftighed af Skov til Hotter at anlægge, den forrige uden Skade, hvorudover samme Erts til andre Strømme og Stove skulle benføres, da skal den, som saadan Erts finder, Participanterne først tilbyde, om de ham derfor først Finde. Rettighed efter Forords ningen tilbørligen vil fornøie, og dem det da frem for nogen Anden at nyde, samt frit for, samme Erts, paa hvilke Steder, dem Lyster, og Andre kan være uden Skade at henføre, og sig til Nytte gjøre. Men, dersom de en saadan Finder for bemeldte funden Erts, ikke paa Bergmands Maneer vil fornøie, ftande Finderen frit fore saadan Erts til Andre at sælge, som det af den privilegerede Circumferents ville bortføre og forbruge, og De, som det overs lades, skulle, naar Over Berg: Amtet derudi har fjendt om det foruden det Lykkenske, som det ældste Bærkes Skade skee kan, samme nye værk derefter bygge og bruge; dog skal det ingen Fremmed være tilladt, sig med noget af saadan funden Erts Metal eller Mineralier udi forbemeldte Privilegeerte Circums ferents at befatte eller tilegne, førend det Particis panterne udi dette Værk først tilbuden er, og de sig erklære, om de selv vil bruge eller ikke, paa dez at Intet som kommer for Dagen, skal blive undertrykt og beliggende, mens, det meeste mueligt er, fors hjelpes og til Brug bringes. Mens, dersom Guds da Vela Resolutioner og Collegialbreve. Belsignelse enten af Sølv, Guld eller anden koste. 14 Julii. lig Erts eller Mineralia (Kobber, Bly og Jern unde tagen) lader sig tilsyne i bemeldte 3 Miles Circumfer rents, da skal Kongens Villie og Meening af Parti cipanterne derefter fornemmes, og siden dermed for Holdes efter den Anordning, som Kongen derom lader give. Disse oven specificerede Puncter og Berge verks Privilegier har Kongen forundt og bevilget bes meldte Participanter paa fornævnte Bergverk, hvorved Kongen og dem for Sig og Sine Arvinger, efters fommere Konninger udi Danmark og Norge, og deres Arvinger og Efterkommere eller hvem som det med deres Winde haver, vil forsvare og haandthæve, saa lenge de efter Berg Anordningen, Verket tilbørligen fortsætte, saa og den tilbørlig Tiende og Folks Rettiga hed efter bemeldte Privilegiers Indhold rigtigen erlægge. Og skal Statholderen i Norge saavelsom andre Kone gens Befalings. Mænd disse Privilegier, naar de bera med besøges, i alle Maader som foreskrevet staaer efterfølge, paa Kongens Vegne derover holde, og bese sen Participanter derved haandthæve og forsvare, udi alt hvis dem eller samme deres Verk derimod kan være til Hinder eller Forfang i nogen Maader, under Kongens Hyldest og Naade. Reser. (til Anders Christoffersen), ang. til de Kirker i Trondhjems Lehn, hvor ingen Bibler findes, af Kirkens Indkomst at lade (for den Prits Bispen M. Bredall sætter) bekoste og forskaffe Bibler til Præsternes Brug og bestandig Forblivelse ved Kirkerne. Obet Bref, at Titus Bulche, sem er overdraget Inspection med Alt, Kirkerne og Præsteboelene i Norge angaaende, skal af Enhver derom gives Unders retninger, og (Bekostning at spare) paa fine Omrete I. Deel, ser 18 Julit 19 Julit Kongelige Rescripter, 19 Julii, ser til Kirkernes Besigtelse godtgjøres 12 f. pr. til paa hver Hest af de 1000 dr. som Stigtskriveren i Trondhjem til Kirkerne give. 22 Julii. 22 Julit. 23 Julii. 24 Julii. Obet Bref, at Ingen paa Kongens Veie i Kjø benhavns Frideriksborg og Kronborg Amter maae fare, uden de der have dertil Kongl. Bevilgning og Nøglen; mindre Portenes eller Bommenes Laase at opbræffe (f). Ordre, at Smeden, som Bongens Veie i hver af disse inter med Laase og Beslag vedligeholder, ikke maae dertil (uden speciel Kongelig Ordre) levere Andre end hvert Anets Befalingsmænd og Kongens Siste mester Nøglen. Reser. (til Henrik Müller, Selius Marselius, Jonas Trelland og Herman Jæger), ang. at give Betænkning om en Trafiqve mellem Dannemark og Norge paa den eene, samt Frankerig paa den anden Sibe at oprette ved Udverling af de paa hvert Steb faldende Bare (her Skibstømmer, Rorn, Stof og faltet Fiß, Kiod, Jern, Kobber; his Viin, Salt og Edife), hvortil Kongen Anledning gives. Obet Bref, at Alle og Enhver, som nied Ordets Hørelse og Sacramenternes Brug i den Tydske Kirke sig ville lade betjene, skal derforuden tiltænkt være, til de Sognepræster i det Sogn, hvor de bosiddendes ere, tilbørlig Offer, Præstepenge og anden Sogne Rettighed efter Ordinantsen at udgive. (Eftersom Sognepræfterne og deres Medtjenere i Rjøbenhavn have ladet andrage, hvorledes deres Sogne dagligen forringes og mærkeligen aftage, formedelst mange og fast de beste Huuse i Sognene beboes enton af tydske folk, eller af Danske, som sig med Tydske i Ægtes skab begive, hvilke fast Alle den Tydske Kirke skal sege, og, under (f) Sce næstfelg. Ordre og Sorbud 24 April 1734. Resolutioner og Collegialbreve under den Prætert, unddrage sig for hvis de Præsterne i 24 Julii, det Sogn, de boe, efter Ordinantien pligtig ere (g). Privilegier for Kjøbstæderne og deres Ind 30 Julii, byggere udi Norge (h). S. I. Gr. Eftersom Kjøbstædernes Indbyggere i Norge Tade andrage, at dem imod Kongl. Benaadinger fee Indpas: da, paa det Borgerskabet ved denne Arve Regjering kan tomme paa Fode, har Kongen ladet efterskrevne Artikle forfatte, hvoreftes alle Vedkommende sig kan have at rette: 1- At de Haandverksfolk, som ikke nødvendig paa Landet behøves, og Landsloven er tillader, skal flytte til Kjøbstæderne; mens hvad Vertshuuse paa Lans det er anbelangendes, som ligge noget vidt fra Kjøbs stæderne, skal til reisende Mænds Nodvendighed for blive. Trælast Handelen skal hos Borgerskabet S. 2. aleene forblive; dog at ingen for vidt fra Kjøbstæders ne boendes skal derved være betvungen sin Last did at føre, mens Borgerskabet ved deres Factorer, paa de vidt afliggende Steder, Lasten skal lade kjøbe, og Eiermændene saa billig Warb derfore give, saa Ingen i ringeste Maader derover skal have Fsie at klage: og fal Kjøbstæderne providere dem, som paa Landet boe, med al Fornødenhed, for billig Betaling, saa at dem Intet til deres Ophold og anden fornøden Udgivt §. 2. de bringe til Beie (i). Ingen, som Vare fra Lans det til marked ud til Kjøbstæderne fører, stal sig under høieste Straf tilfordrifte, sammte Ware andens freds i Byerne, end paa Torvet, efter Landsloven til Enhvers fri Kjøb i Almindelighed at sælge. Alle frem. §. 4. $2 mes (g) See Lovens 6-3-1, Reser. 21 Octobr. 1757 med Note. (h) See efterfølgende 8 og scenere ſpecielle Privilegies, samt Norske Lovs 3 Bog '36 Cap. (i) See Privil, 31 Jan, 1738, §. 8. §. 5. Kongelige Rescripter, 30 Julii. mede Kjøbmænd, som sig hidindtil udi Landet Maret igjennem have opholdt, til at udprange deres Vare udi smaa Pluk, skal herefter være forbuden længere der at forblive, end de Skibe, med hvilke de til Lan det ankomme, der ere, og imidlertid deres medhas vende Bare ikke at sælge kjøbmandsviis og udi Stykkes Tal (k). Den, som noget Huus udi Kjøbstæderne eier og ei deri boer, bør billigen at betale den Contri bution, som paa Gaardene og Huusene, egentlig er lagt; men den deri boer og Gaarden leiet haver, con tribuerer efter sin Læring: men de, som nogen ode Pladse have i nogen By, skal være tiltænkte dem at opbygge, eller afhænde til dem, som bemeldte Pladse inden 6 ar kjøbe ville, saafremt de ikke skal være forfaldne Kongen og Byen til lige Deele; dog hers med ikke meent de Byer, som nyligen af Ildebrand ere beskadigede, hvilke Pladse til Kongens Befalings mænd eller næste Nabo for billig Betaling først skal. tilbydes. Kongens Byfoged i Fiscalens Sted sal tilbørligen tale paa hvis som begaaes imod ulovlig Handel og Privilegier, saa at Enhver for sine tilbørs lige Dommere søges, og Bederne, som der falde, uds gives efter de derom paabudne Forordninger. Borge mesters og Raads Domme Fulle inden to Aar efter deres Affigt for deres Overdommer indstævnes, eller siden at blive ved Magt og upaatalt (1). Naar nos gen Udenbyes Borgerskabs Arve: Skifte forrettes, da skal Byfogden, Byskriveren og forordnede Middel af de Kjøbstæder, under hvis Privilegier de ere, det forrette, eftersom Borgemester og Raad skal svare for de Umyndige, som efterlades. Jligemaade kal §. 6. §. 7. §. 8. D (k) See Forordn. 4 Aug. 1742, med hver Byes nye Pr vilegier. (1) See N. fov I-6-09 d. 11 Aug. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. eg de Borgere, som bevilges uden Byerne at boe, 30 Julii. udi deres levende Live svare og tiltales for Borgemefter og Raad der sammesteds (m). Byfogden al §. 9. herefter ligesom i Dannemark dømme i smaae Sager, og forsvare deres Domme for Borgemester og Raad hver i sin Kjøbstæd (n). Og, paa det at Byerne S. 10. kan have Noget vist at rette sig efter, bevilges og til lades hermed at den danske Stads Ret maae i Byerne bruges, indtil Kongen derom anden Anordning lader gjøre (o). Den Forordning, som Anno 1588 §. II. om Staadere og Betlere udgangen er, al indtil vi Dere Anordning tilbørlig holdes (p). Dog vil Kons gen Sig Selv have forbeholden, disse foreskrevne Puncter og Artikler, efter Tidernes Leilighed, at forandre, som han Selv naadigst for godt befinder. - Christiania Kjøbstæds Privilegier (q). Af synderlig Gunst og Naade har Kongen taget, annammet og undfanget, og nu med dette obne Bref tager, annammer og undfanger Sin Kiøbsted Christia nia udi Norge med Borgemestere, Raadmænd og menige Borgere sammesteds udinden Sin Kongelige Hegn, Værn, Fred og Beskjærmelse, besynderligen at ville beskjærme, forsvare og fordægtige til alle Rette. Sammeledes, af samme Gunst og Naade fuldbyrder og stadfester Kongen nu med dette Obne Bref alle de Friheder og Andet, som fremfarne Konger, samt Han Selv for denne Sin Regjerings Forandring dem stads $3 fæstet (m) See Forordn. 21 Junii 1793, §. 2, og Prom. 9 Aug. 1794. (n) See N. Lov 16 og Fd. 11 Aug. 1797. (o) See Forordn. 14 April 1688. Lp) See de nyere Anordninger for adßillige Steder om Fattigvæsenet. (1) See Norske Bos, samt Privil. 26 Septbr. 1749. 3° Julii. Kongelige Rescripter, 30 Julii. fæftet haver (paa Obfloe lydendes), ved deres Fuld magt at blive udi dens Ord, Puncter og Articler, og herefter at forstaaes Alle og Enhver om Christiania, efs tersom de i alle Maader udvise og indeholde, efter Kons gens Hr. Faders og éget forrige udgivne Bress Lybelse, saa vidt de hidindtil i lovlig og uforanderlig Obser vants været haver, og ikke stride mod Kongens ißige souperaine Arve Regjering. Og til bemeldte Chri stianiæ desto bedre Flor og, Tiltagelse vil Kongen al Kjøbmandskab paa Landet alvorligen have forbudet, saa at ingen Præster eller Fogder paa Lander nogen Kjøbmandskab herefter maae bruge; ikke stal Bor gerne maae bruge nogen Mascapie med fremmede Fogder, Skrivere og Præster eller beres Tjenere, langt. mindre med Bønder eller løse Karle; men, dersom nogen Borger i saadan Landprangerie antraffes,, ba Barerne at være forbrudt i 3 Deele, Een til Kongen, den Anden til Byen, og den Tredie til den, som det aabenbarer. Bønderne udi Lier og paa Eger deres Handling med Fremmede skal være afskaffet, og forbudet store Bjelker her at hugges og føres til Ladestedet (1). ligemaade ogsaa, at al Land Bjøbmandskab og Landbrug for Borgerskabet skal være afskaffet uden en Reise fra Byen udi Hosten at fjobe Slagte Sa.. Og eftersom billigt eragtes, at Enhver sin lovlig Til krav tilrette forhjelpes, da stal Sogderne paa Lander ikke maae være Borgerskabet forhinderlig i deres reen. mæssig Gjelds Fordring hos Bonden. Dersom Nos gen sig skulde fordrifte, Byens Vagt at overfalde, eller i andre usømmelige Gjerninger betrædes, og paa ferske Gjerninger angribes, da stal Saadanne for fine tilbørlige Dommere og til fit rette Berneting for (r) See Anordn. 30 Aug. 1662, fine Resolutioner og Collegialbreve. fine Bedrivter søges og tiltales til Straf som vedbør. 30 Julii. Og eftersom beklages, at Byens Mark ved Torves grovt forgraves, da stal Ingen herefter være tillade uden Hvrighedens Villie og Minde Torvene at grave paa Byens tilhørige Mark. Dersom nogen Borger Fulde findes, som sig modtvillig udi sin Anpart af paabudne Contributioner at udgive skulde anstille, da maae saadanne overhørige Borgere pandtes; men, om nogen af dem, som ikke under Byens Ret er, skulde sidde overhørige til Kongen og Byen at udgive hvis dem med Rette bør, da stal Saadant Kongen tilkjendegives, paa det at tilbørlig Middel, til Saas dant a remedere, fan angribes (s). Dersom Nos gen sig skulde tilforbriste, Byens Øvrighed med Skjends Ord effer paa andre utilbørlige Maader at antaste eller overfalde, da bor saadan En tilbørligen derfor tilrettesættes, og ved ordentlig Proces efter Landsloven straffes (c). Det eragtes ogsaa billig, at Alle og Enhver, som Huuse og Gaarde i Byen haver, lige ved andre i Byen boendes proportionaliter cons tribuere og udgive til Byens Tjenere, Vandposterne, Gadernes og andre Byens Fornødenhed at underholde, som de selv tilligemed nyde og have Gavn af. Naar noget Kjøbmands: Gods eller Vare i bemeldte Christiania confisqveret vorder, ba maae den, som det fradømmes, for billig Priis, og saasom en Anden derfor giver, vel samme fine confisqverede Bare igjen nyde (med mindre Kongen Selv dem lader begjere, eller have vil); dog at den ordinaire Told deraf er. lægges (u). Efterdi og de Fremmedes Handel pres judicerer Borgerne og Kremmerne i bemeldte Christias $4 (s) See Refer. 30 Julii 1662. nia (t) See Instr. 14 Septbr. 1798, og R. 13 Junii 1800. See og Fv. 1 Febr. 1797. Kongelige Rescripter, 30 Julii. nia, da vil Kongen, at ingen fremmede Kræmmere - - maae med smaa Vegt eller Maal, handle feller sælge deres Vare der i Byen, videre end 14 Dage ved Kaarsmesse Tider, saa og 14 Dage om Høsten aarligen. Og paa det at bemeldte Christiania fan have noget pist at rette sig efter, bevilges og tillades hermed, at den Danske Stads Ret maae deri Byen holdes og bruges, indtil Kongen derom anden Anordning lader gjøre. Dog vil han Sig have forbes Holden, disse fornævnte Artikle efter Tidernes Leilighed at forandre, som Han Selv naadigst godt befinder. Forbydes Alle, hvo de helst ere, eller være kunde, særdeles Hans Fogder, Embedsmænd og alle Andre fornævnte Kjøbstæd Christiania med Borgermestere, Raadmænd, og meenige Borgere der sammesteds heris mod, eftersom foreskrevet staaer, at hindre eller i no gen Maade Forfang at gjøre. Bergen Kjøbstæds Privilegier (V). 30 Julii. Arve Regjering. Af synderlig Gunst - (x) souveraine Desligefte, eftersom bemeldte Bergens Borgere sig beklage, at de Fremmede, som Handel paa Havnene og i Byen drive, præjudicere, da vil Kongen, at ingen fremmede nogen Vare maae føre andensteds end til Kjøbstæderne, og med intet Andet handle paa de tilladte Havne, end med rede Penge; desligeste ogsaa, at alle Ware som i Bergens huus Lehn falde, skal føres til Bergen, under Cons scation af de Vare, som paa forbudne Steder uds eller ind føres. Skal ei heller være tilladt nogen Tolder, Soged, Præst, Embedsmand og Skrie ver (v) See Confirm. 8 Febr. 1671, og Privil. 29 Aprik 1702; cft. 23 Marts 1671. (x) Ligesom Begyndelsen af Nafforeßaaende, undtagen at ei ber findes. Resolutioner og Collegialbreve. - ver nogen Handel eller Kjøbmandskab at bruge. 30 Julii. Ingen, som ikke er Borger i bemeldte Bergen, maae deri Byen lade sig bruge som Megler eller Sactor for fremmede, Fremmedes Gods, som Factor andere ledes end udi Gros til Bergerne at sælge. Oga naar for Bergens Bye findes dygtige Skibe, som der i Byen hjemme høre, og ville seile for saadan Fragt, som Fremmede forundes, maae ingen fremmede Skibe, fragtes, førend Borgernes Skibe befrag.. tebe ere (y); dog skal Borgerne hermed ei være fors meent deres Vare at sælge til hvem dem lyster, saa længe som Borgernes Skibe ligge i Lading. Alle Skindkræmmernes Haandtering, som for Byen er Fadelig, skal være afskaffet faa at Ingen maae betinge eller kjøbe nogen Bare af Jagter eller Baade uden for Sfotland, førend de ere komne og sig enten for Anker eller Landetoug fast have gjort. Ingen, som bruger aaben Krambo, mane udføre paa Salterie eller anden Handel i bemeldte Bergenhuus Lehn; dog maae hver, som lyster, om høsten udfare efter Slag. tefæ til sit eget Behov, men ikke til Sorprang; ikke heller skal være formeent en Haandverksmand, som fin forrige Haandverk forlader, anden lovlig Læring at søge og bruge efter hans egen Tykke. Bønderne fal være formeent Stauer til Sisteriet af landet at udføre; og ikke være bevilget, i deres Leiemaal at hugge uden Jordbrottens Villie eller Bevilling videre Og skal al Landprangerie og ulovlig forkjøb fra andre Steder der i Lehnet aldeer.. les være forbudet og afskaffet. end Loven tillader. - Sig have forbeholden - Dog vil Kongen (a) Forfang at gjøre. 8 5 (y) See Refer. 16 Marts 1753. (z) Ligesom Slutn, i Næstforefaaende. Trund 30 Julii. Kongelige Rescripter, Trundhjemb Kjøbstæds Privilegier (a). Af synderlig Gunst + (b) souveraine Arve: Regjering. - Og til bemeldte Teundhjembs desto bedre Flor og Tiltagelse vil Kongen, at alle Udliggere paa Landet skal afskaffes, saa at ingen Borgere herefter paa Landet skal maae refidere, men Alle flytte til Trundhjembs By, og der bygge, un der vilkaarlig Straf som Kongl. Mandaters Overtræs dere: Desligeste al al den skadelig Landprangerie af Bissekræmmere og Uprivilegerede alvorligen være forbudet, saa og Præste. Tjenert, Bønder, Beiers mænd og Bergverk Folk være formeent med Bonden paa Landet at handle, men saadant Kisbmandskab udt Byen at fee. Og paa der Næringen iblandt Bore gerskabet saaledes kan deeles, at den Eene saavelsom den Anden deraf tilbørligen kunde leve, da fal ingen Borger Trundhjemb, som holder aabne Brambo, maae fcile paa Lordlandene, og tvertimod de, som feife paa Nordlandene, ikke at maae holde aabne Krambo der i Byen. Trundhjembs Borgere, som have af Arrilds Tid havt deres Leie og Tilhold ubi Zordlandene med deres Handel og Kiøbmandskab, 'maae den uformeent bruge; uden Jorddrottens, Leia lændinges, Fogders eller Andres Forandring, naae Bonden ikke imod Landsloven forhindres. Dog skal Ingen formenes, Borgerskab deri Byen at tage, naar han vil boe i Byen, der holde Dug og Disk, og efter fine Vilkaar bære Byens Tynge, lige med andre. fine Medborgere, helst naar han fremviser rigs tig feed fra de Steder, som han kommen er Mens ingen fagder Zordenfjelds maae tilstedes at tage (a) See Norske Lov, og Privil. 5 Febr. 1732. (b) Ligesom Begyndelsen af næstforeftaaende Bergens Priz vilegier. Y Resolutioner og Collegialbreve. 91 1662.' tage Borgerskab i Trundhjemb, faalænge han der 30 Julii. Fogdes Bestillingen betjener. Med udlændiske Skis be at beseile Nummedal og Helgeland, skal forhol des efter den Norske Told Ordinantse. Fede Vares ulovlig udførsel sal alvorligen være forbuden, og dermed efter Norges Lov forholdes (c). Eftersom og erfares, at Drchedalen ikke skal ligge uden tre Miles Bei fra Trundhjemb, da er Kongen tilfreds,, at det Marked, som i Drchedal nu holdes, maae, Byen til Bedste, did transfereres (d) faa og, at Hver Loverdag maae aarligen holdes af næste omliggen de Bønder et ugentlig Apeltorv i Trundhjemb, dog at Ingen, som ikke vil didkomme, dertil tvinges. - De, som formedelst Ildebrand, sde Pladse ved al mindelige Gader have, og dem til Haver forbruge, skal tiltænkt være, slige Pladse enten selv inden tre Aars Forløb at bebygge med sædvanlig Huuse og Kjobe stads Bygning, eller dem til andre inden bemeldte Tid at sælge under bemeldte Pladses Forbrydelse. Dog Stavanger: Kjøbstæds Privilegier (f) (g) souveraine Af synderlig Gunst. Arve Regjering. Kongen vil og alvorligen og strengeligen have forbudet og afskaffet al ben Landprangerie og Brug, som paa Landet i Stavanger Kmt findes og begaaes; men alle varene, som paa Landet falde, saavelsom andre dertil Lehnet ankom (c) See Fd. 1 Febr. 1797. (d) See Refer. 14 April 1747. (e) Ligesom Slutn. af forest. Chrißiania Privilegier. Mende (f) See . B. 25 Aug. 1662, Confirm. 28 Aug. eg 21 Novbr. 1671, saint Reser. I marts 1690, S. 118 med Note. (g) Liyelydende med Begyndelsen af foregaaende Privit. for Bergen. 30 Julii, , Kongelige Reseripter, 30 Julii. mende Vare at føres til Stavanger. By, og der 30 Julii, Sælges. Der maae og i bemeldte Stavanger By Hver Loverdag holdes en Torvedag af de næste om kringliggende Bønder, dog at Bønderne mod deres Billie eller Beleilighed ikke tvinges dertil, meenes at føre deres Bare til Byen, andre Dage i Ugen, naar dem lyfter. eller fors og dem sælge Dog 2c. (h). Tonsberg Kjøbstæds Privilegier (i). = Af synderlig Gunst Arve Regjering. (k) souveraine Desligeste, eftersom befindes, at Laurvigen ligger inden tre Mile af Tønsberg Dis strict, da confirmeres og stadfæstes hermed forrige Pris vilegier, saa at bemeldte Tønsberg: Byes Indvaanere aleene maae nogen Handel drive udi den Strøm Lou gen, eftersom bemeldte Strøm ogsaa befindes inden de 3 privilegeerte Miles District. Ei heller maae de andre Havne og Strande 3 Mile nær Byen (Laure vigen undtagen) af Andre beboes og beseiles; mens hvis ovenfor liggende Lands Last, som udi Zurum Sogn, Laurdal og Sandsur, ei andensteds end til Tønsberg af Laurvigen at udføres (1). Strandsiddere, inden det bevilgede Tønsberg District, fal tage Borgerskab i bemeldte Tønsberg, Borgers Fabet at flytte til Kjøbstæden, ander tilbørlig Straf. Dog 2c. (m). (h) Som Slutn. i forest. Privil. for Chriftiania. Alle Steen (i) See D. 8. 25 Aug. 1662 og Anordn. 2 Marts 1665. (k) Ligelydende med Begyndesen af forest. Bergens Privile gier. (1) See Reser. 27 Febr, 1692. (m) ligesom Slutn. i forest. Privilegier. Resolutioner og Collegialbreve. Skeen Kjøbstæds Privilegier (n). Af synderlig Gunst.. (o) souveraine Arve Regjering. Til Byens Bedste bevilges og tils. lades ogsaa hermed et almindeligt aarligt Marked der i Byen den 20 Septbr. og St. Mikkelsdag (p). Al Landprangerie udi Tellemarken, eller andensteds udi Byens Frihed og bevilget District, skal være alvorli gen afskaffet under Godses og Barenes Forbrydelse. All Handel med Trælast og andre Vare, som kan falbe paa, 3 Mile, langs Søfanten, skal Skeen. Borgere aleene forundes, saavidt den ingen anden Kiøbstæd i sin bevilgede Frihed præjudicerer. Alle Stibe, som have Bare inde, skal ikke maae sælge dem i nogen Ubhavn udi smaa Pluk, men skal føre dem til Steen (q), saavidt fra som bemeldte Byes bevilgede rette District sig ræffer. Alle Strandsiddere der i Amtet skal tage Borgerskab i Skeen (r). Dog 2c. (s). Frederiksstad Kjøbstæds Privilegier (t). (u) souveraine Af synderlig Gunst Arves Regjering. Derhos bevilges og tillades hermed, at utillere og fremmede Bjøbmænds Handel skal der i bemeldte Frederiksstad være afskaffet, hvorover Øvrigheden der i Byen skal have tilbørlig Inde (n) See D. B. 16 Janv. 1666 og Privil. 23 Septbr. 1735, Prom. 26 Septbr. 1789. (o) Ligesom Begyndelsen af forest. Bergens Privilegier. (p) See Refer. 14 April 1747 og 19 Maii 1786. (9) See Prom. 9 Decbr. 1797. (r) See D. B. 25 Aug. 1662. (s) Resten som Slutn. af de foranstaaende Privilegier. (t) See Privil. 17 Aug. 1671, med Noter, famt Be vilgn. 10 April 1665. (u) Bigesom de forest. Privilegiers Begyndelse. 30 Julii. 30 Julii. Kongelige Rescripter, 30 Julii. Indseende, og til den Ende lade engang om Nares paa Raadhuuset oplæse i meenige Borgerskabets Paas hør de derom udgangne Forordninger, saavelsom Stads og Sø Rette. Der skal og Ingen være tilladt nos gen Handel der i Byen eller andensteds deromkring at bruge, som ikke haver taget Borgerskab der i Byen, undtagen den Handel, som Fremmede en Gros der kan drive (v). Hvis Skatter og andre Udgivter, som der i Byen paalægges, skal ved uvildige Tareres borgere skee (x).De, som fare der paa Steden, skal ligge ind til Byen. De uden bemeldte Frederiksstad værende Borgere al flytte til Byen, og den bebygge; men Brugen paa de Steber, hvor de fraflytte, have de ved deres Tjenere at fortsætte og forvalte lade (y). Ovrigheden i Byen haver at forordne vederheftige Umyndiges Formyndere, som de selv ville svare til, saa at de Fattige og Rige vederfares hvis billigt og Net er (z). Dog zc. (a). 30 Julii. $ Christianssand Kjøbstæds Privilegier (b). Af synderlig Sunst (c) souveraine Arve Regjering. Og til Christjanssands desbedrs Flor og Tiltagelse bevilges og tillades, at alle Labes Pladse vesten fra Byen fra Thorness og til Byen og Siden fra Byen til Kaldrild Fjord, Ingen undtagen, at skal være afskaffet, og ei andensteds herefter at maae losses og lades inden bemeldte Pladse end for nævnte (v) See Sd. 4 Aug. 1742. (x) See Norske Lov 36" (y) See D. B. 25 Aug. 1662. (z) See ibid. 3 - 19 , og Refer. 7 Febr. 1794. (a)-Resten er som de Forriges Slutning. (b) See Confirm. 29 Janv. 1672, med Noter. (c) Ligelydende med Begyndelsen i forest. Bergens Privi legier. Resolutioner og Collegialbreve. nævnte Christians fand By aleene under Barenes For 30 Juli brydelse, som andensteds, end for Byen, lösses og labes. Alt hvis Fist, som fanges inden bemeldte Pladse omkring Byen al fers did fores, og þau et vis Sted for Byen sælges, med mindre des was Sommerens Heebe eller Uveir forhindres, da grøths faltet til Byen at føres, under Warenes Forbrydelse. Alle andre Lade. Pladse uden forbemeldte Thornes og Kaldvild Fjord inden Byens bevilgede Grændser skal være afskaffet, færdeeles Slekkefjord eb fine omlig gende Indvige; dog undtages Mandal, Arendal og Øster Risper. Alle Slags feede og andre Vare, som falde inden Byens bevilgede Grændser, være sig oven ned af Landet eller Søkanten, skal føres til Byen, og der tilbørlig falholdes, naar de ikke ud. Stibes, under Barenes Forbrydelse, den store Bjel kelaft undtagen, som indtages udi Blefnen ved Mans dal og Arendal og Øster Risser, indtil der fan findes Middel den ogsaa at bringe til Byen. Alle udlændiske Vare, som i Landet inbfomme, andensteds end til Byen henføres og der udi Gros og store Partier sælges til dem, som dermed handle bør (d). Ingen maae optage eller paa de Havne, som inden Byens bevilgede Grændser beliggendes. ere, nogen Handel bruge, være sig Tjære, Bergverks Handel eller andet saadant, Solv, Guld eller anden deslige kostbare Mineralier, med mindre de ete Bors gere i bemeldte Christjanssand, eller af Kongen færa deles privilegerede ere, og at de eller deres Fuldmæg tige boe og refidere der i Byen. ffal st paa det, at Eege Skoven desto bedre kan conserveres, da Eal ingen uden Chriftiandssand. Indbyggere inden bemeldte (d) See Privil. 31 Janv. 1738 55. 2 08 36 Chris Kongelige Rescripter, - 30 Julii. Christianssands bevilgede Grendser, være tilladt, Sku. der eller Skibe at bygge, med mindre Kongen det Selv befaler eller have vil, ei heller noget Skib eller Skude, som der er bygt, til Fremmede at sælges, førend be ere 15 Aar gamle. Og, paa det, at den Fattige ligesaavel som den Rige Næring kan nyde, stal Enhver sig af sin Handel nære og underholde, saa at den, som bruger een Handel, sig ikke med ben Anden skal bemænge, men at hver Handel fors bliver for sig, item Korn og Brygger Handel tilhobe, Rug og grove Handel for sig, Kremmerhandel for fig, Dogger, og Borchestuder Fiskerier for sig (e). - Kongen er og tilfreds, at der i Byen en Borgeme ster og 4 Raadmænd forblive herefter (f). - 09, paa det, at Commercen desto bedre kan tiltage, da skal der forordnes en Over Rjobmand for Handelen. ligemaade skal der forordnes en Byfoged, som hver Onsdag ved aatte Klokkeslæt om Formiddagen skal domme udi hvis Sager, som for ham bliver indstævnet, og sin Dom videre for Borgemester og Raad, naar paastævnes, forsvare (g): der skal og være en Unders foged, som Kongens og Byens Interesse skal i Agt have. Herforuden skal og beskikkes en Overformyn. der for fader og moder løse Børn, som kan have tilbørlig Indseende med deres Arve: Gods, foruden at have Omsorg tilligemed Sognepræsten, at Ungs dommen bliver tilbørlig optugtet og oplært udi Guds frugt og dygtig Haandverk (h). Eu Byens Ræmner skal og forordnes, til samme Kemners Bestilling for svars (e) Gee D. B. 20 Septbr, 1662, Anordn. 14 Janv. 1688 og Privil. 14 Octobr. 1768. (f) See Instr. 14 Janv. 1688, §. 1, med Note. (g) See Reser. 8 Junii 1759 09 Fd. 11 Aug. 1797. (h) Sce N. tov6 3 -20- og Rescr. 2s Julii 1788. Resolutioner og Collegialbreve. svarligen at forestaae (i). Hvis ulovlig Handel, 30 Julii. som ved Kjøbmandskab eller i andre Maader imod Byens Privilegier begaaes enten uden Byen eller ins den dens bevilgede Grendser, skal af underfogden

paatales og ved Lov og Ret udføres (k); og hvis

Bøder, som deraf falder, forbeholden den tredie Part, vil Kongen sig have siden maae Byen nyde den anden tredie Part, og de Fattige den tredie. Øvrigheden i bemeldte Christjanssand maae aleene nyde Kegs og Grims. Gaarde med underliggendes Eiens dom: (Ødderøen undtagen, som efter Bevilling derfra er skilt) samt Skoven, item den liben Molle, som paa Sammes Eiendom er opsat, med hosliggen de Stykke Eng (1); saa og for deres Embede i deres By at maae opberge lade ligesaadan Accise som Bors gemester og Raad i Christiania Kiøbstæd (m). - Der maae og i Byen anrettes et Hospital og Vertshuus. Oddernæs Kirke mane herefter forblive et Anner under bemeldte Christiandssand, og af Christjanssande Sognepræst betjenes (n). - Det Lare. Fiskerie, lige gendes udi Topdils Elv, Barns Sisterie kaldet, maae ligge til bemeldte Christianssand By for sin seda vanlig aarlig Afgivt til Kongen, dog at hvis som over den ordinaire aarlig Afgivt vindés kan, skal for. bruges til Skolen og Birken, saavelsom dessen Bes tjente (o). Dog.. . (p). Refer. (i) See N. Lobs 3-5, (k) See Privil. 1738, §. 5. (1) See Confirm. 29 Janv. 1672, §. 5. (m) See Circul. 21 Septbr. 1793. (n), Er siden derfra skilt. (o) See Bings Norges Beskrivelse, Side 54. Boen. (P) Ligesom Slutn. i forest. Christianje Privilegier. I. Deel. ($ Kongelige Rescripter, 30 Julii. Reser. (til Jver Krabbe), ang. at tilrette hjelpe Borgerskabet i Christiania, naar Indqvartering, Grundskat eller andré Contributioner paakomme, som Geistligheden, Kongelige eller Militairiske Betjente, hvilke Handel og tæring bruge, eller Huuse i Byen have, vedkomme kunne; men, dersom Nogen sig modta villig skulde betee, da Saadant Kongen at tilfjende give (q). 3° Julii. 31 Julit. 5 Aug. Bevilgning, at Borgemefter og Raad i Bergen deres naadigst bevilgede Lon for deres Bestilling, som er aarlig 2400 Rdlr., maae herefter oppebærge og annamme udaf bemeldte Byes Lastpens ge, saavidt som det sig bedrage fan, og Resten af den sædvanlige Viin Accise og prøv Penge, som Borgemester og Raad i bemeldte By hidindtil altid fal have fulgt (1); desligeste at maae tilligemed de Fattige nyde og oppebærge Ringe penge, som der i Byen udgives, hvorimod de skal holde dygtige Rina ge paa alle fornødne Steder udi bemeldte Bergens Huus Amts Havne Steder (s); iligemaade mane de ogsaa annamme og oppeberge den tredie Part af ByensSage Sald (t). Nye Privilegier for det Islandske Compagnies Participanter. Anordning om Skibes Liggefteder, Gods ses Maaling, m. M. om de Contoires Skibsbefragtning, Handel og Gefeller i Bergen. (a) See Norske Lov 3 -6-2. Gr. (r) Menes forandret eller ophævet ved seenere Anordnin ger, ifær M. 27 Octobr. 1774 (cfr. R. 23 Maii 1691) og Fd. 1 Febr. 1797, samt 26 Nov. 1768, Cap. 27, §. 5. (s) See hertil Bevilgn. 9 April 1687, med Note, (c) See Confirm. 23 Marts 1671. Resolutioner og Collegialbreve. Gr. Eftersom er blevet andraget, hvorledes Borgerska 5 Aug. bet i Bergen udi adßillige Poster of Fremmede Fat Fee fror Indpas, deres Næring og Handel ikke til ringe Forhindring: da vil Kongen derom have saaledes forordnet, At ingen fremmede Skibe, som komme fra Tyd. fte Steder, og de Contoirske ikke selv vedkomme eller tilhøre, maae ved Contoiret der sammesteds anligge, førend de paa Bergens Vaag deres Gods solgt og losset have (u), Herforuden skal alt Styrtegods maales ved Byens eedsvorne Maalere (v). De Cons toirske skal ei heller med usædvanlig Skibsfragt pas Holland eller Spanien, ei heller med Factori eller fremmed Handel sig befatte; iligemaade skal og ins gen Geseller tilstædes ved Contoiret, som ikke have rigtige Artester fra de Steber, som deres Herskab boe, (x). Anordning, om Tugthuuset i Trondhjem, at 5 Aug. Indkomsten (: godvillige Gaver, Tavlepenge til de 3 store Heitider i Lehnet, 4 ß. af hver Gaard som bygsles, alle Ringepenge af Stibene, 6 s. af hver Sqvat og dobbelt af hver større Molle, der Alt af Sogderne oppebærges) bør forpagtes, og med Forstans deren om hver Persons Fortering accorderes, ſaaog Regnskaberne af Bispen med Byens Øvrighed og Sognepræsten forhøres. (Eftersom Huuset moren er ødelagt, fordi de tillagte Indkomiter ere udeblevne) (y). Bevilgning, at Churførsten af Saren maae sig 12 Aug. labe tilforhandle hvis gemeene Sale og søge, som udi Dannemark fanges eller bekommes kan.. 2 (u) See Pr. 15 Maii 1790, med Note. Be (v) See R. 23 Maii og Privil. 19 Octobe 1663, §. 31 D. B. 6 Novbr. 1671, og Privil. 30 April 1673, §. 3. (x) See Privil. 29 April 1702, s. 18, og R. 7 Octobr. 1754. (y) See O. G. 18 Novbr. 1670; bortfaldet ved Reser. 5 Febr. 1732 vg Sund, 25 Novor. 1735. 13 Aug. 16 Aug. 18 Aug. 19 Aug. 25 Aug. Kongelige Rescripter, Bevilgning, at Borgemester og Raad i Trond hjem maae, foruden tillagde visse Løn, oppebærge I B. af hver Tonde Gods, som maales, en halv Ort af hver Læst Vare, som i Byen ind og udføres, saavel, som hvis ved Borgerskabs Tagelse gives (z). Obet Bref, at alle Kirkernes Bønder og Tienere i Sjællands Stift skal til dem gjøre gt og Arbeide, eller udgive Arbeidspenge, men være fri for gt og Arbeide til de Amter, de underligge. Reser. (til Hans Hansen), ang. at han skal give de Præster Collats, som paa Falster og Lolland her efter faldes og ordineres; med Bispen eller hans Fuldmægtige dømme i Geistlige Sager; og ellers paa Kongens Vegne have Inspection over den Geistlige Jurisdiction der i Landene. Privilegium exclufivum for Henrich og Med-Interessentere paa et Sukker Raffinaderie udi Dans nemark i 70 ar. Obet Brev om Accise til Borgemesterne i Stavanger, samt om Paatale og Bøder, naar Byen i fine Privilegier fornærmes (a). Borgemesterne maae nyde 2 ß. af hver Tønde Gods, fom ind, samt I ß. af hver Dalers Værd, som ind- og ud føres i Stavanger og dens District, undtagen af Trælasten og Vare som med denne udføres (b). Herforuden skal og af Underfogden der sammesteds ved (z) See Jd. 10 Janv. 1698, Circul. 21 Septbr. 1793, og Plac. 14 Janv. 1803; eft. O. B. 27 Junii 1668. (a) See Confirm. 28 Aug. 1671, dg R. 1. Marts 1690, §. 11, med Note. (b) Accisen er til Kongen, see Toldrullerne 1762 og 1768, Cap. 27, §. 5, samt 1 Febr. 1797, S. 24, cft. Plac. 28 Decbr. 1792. Resolutioner og Collegialbreve. IOI 1662. veb Lov og Ret paatales hvis ulovligt Kjøbmandskab 25 Aug. eller Andet, som imod Byens Privilegier begaaes, en ten i Byen eller dens bevilgede Grendser; og hvis Bøder, som deraf falde, vil Kongen Sig have forbes holden den tredie Part, siden maae Byen nyde den anden tredie Part, og de Fattige den Tredie. Obet Bref, om Accise til Borgemesterne i 25 Aug. Tonsberg, samt om Paatale og Beder, naar Byen i sine Privilegier fornærmes (c). Obet Bref, om det Samme for Skeen (d). 25 Aug. Opet Bref, om det Samme for Frederiksstad (e). Anordning om Bragernæs, som Christia: 30 Aug. nia er underlagt. (Til Dennes Fremtarv og Opkomst, samt til god Politie og Justits i Bragernæs (f). Først skal Bragernæs under Christiania med den samme Rettighed, som hidindtil, forblive; dog vil Kongen forordne en Byfoged og Byskriver, som Netten kunne betjene, og Kongens Interresse iagttage; dersom Nogen over Byfogdens i Bragernes faldende Domme sig haver at besværge, da skulle de dem ind- Stævne for Borgemester og Raad i bemeldte Christiania G 3 til (c) Ligelydende med Maßforegaaende; cfr. Priv. 30 Julii 1662, og nord. 2 Marts 1665. (d) Ligesom Samme; fee Priv. 30 Julii 1662 med Noter, samt Reser. 13 Junii 1800. (e) Ogsaa dermed ligelydende; see Priv. 30 Inlii 1662 med Noter. Til alle Ere maa sees Circul. 21 Septbr. 1793. (1) See O. B. 16 Novb. 1670 med Note, famt Reser. 11 Maii 1726. Kongelige Rescripter, 30 Aug. til videre Paakjendelse (g). Naar Kongens Skatter, eller andet som Stedernes egen Nødvendighed angaaer, sal paabydes, da skal, efter Communication med dem paa Bragernæs tilligemed Christianias Tapereborgere, som samtlig kan tarere Borgerskabet for hvis Enhver Bonderne paa billigen bør at udgive og udlægge. - Eger og Lier skal deres Handling med Fremmede, og Fremmedes med dem ei tilstedes; men Bonden, skal handle og sælge til Borgerskabet: dog, paa det han et skal forforbeeles og nodes fine Vare til Borgers skabet med Skade at sælge; da skal Borgerskabet betale Bonden saameget for or hans Trælast og Vare, som en Fremmed vil give og betale ham; og paa det, at dermed desto bedre kan tilgaae, skal der fors ordnes forstandige og vederhaftige Mænd, som fal sætte og tarere Prisen paa alle Slags Tommer efter Markes Gang, og hvis Bonden derimod funde have forneden at kjøbe og tilhandle af Borgerne, det og ham for en billig Priis at overlade. Borgerska bet paa bemeldte Bragernæs skulle og herimod tila pligtet være pro qvsta Christiania By at assistere, med hvis aarligen til benævnte Byes Forbedring og Vedligeholdelse behøves kunde; og, dersom imod Forhaabning noget Sjendtligt skulde paakomme, da med deres Formue sig ind i benævnte Christiania at begive, og ellers med Nesten forholdes, efter Kongl. hoilovlig Befaling, sub. Dato 27 Octobr. 1636. Dog vil Kongen have sig forbeholden, disse Puncter og Artikle efter Tidernes (h) Forfang at gjøre. For: (g) Forandret ved Jd., 11 Aug. 1797, 09 Reser. 13 Junii 1800. (h) Ligesom Slutningen af Chriftiania Privil. 30 Julii 1662. Resolutioner og Collegialbreve. Forbud paa al Udførsel af Born fra Lolland og 11 Septbr. Salfter, samt underliggende Der til fremmede Steder uden Riget. Rescé. (til Hans Hansen), ang. udi de Sager, II Septbr hvori nogen By: eller Herreds Foged i Lolland og Falster er interesseret, at beffiffe andre Upartiske til Rettens Betjenelse (i); samt at Borgen:efter og Raad sammesteds fal Byernes Regnskaber forfær dige, og Rigtighed for Børnegodset gjøre (k): (i alle disse Poster klagedes). Reser. (til Erkebispen Dr. H. Svane), 17 Septbr. ang. at han, saavidt hans Embede vedkommer, fig tilligemed Sjællands Stift antager den Geistlige Inspection over Landet Borringholm (1). Reser. (til Kammercollegium), ang. Told af Suk 17 Septbr. ker (m): decom fornødne Ordre til Toldstederne at forfærdige. Obet Bref, om Tarts Sattelse paa alle Slags 20 Septbr, Tommer til Udsalg paa Ladepladsene efter Marfeds Gang, af mænd, som Gouverneur Directeuren over Commercien samt Borgemester og Raad i Christie anssand forordne, og I pro Cent maae nyde (n). Fundation, ang. hvis til Præste: Enkerne 24 Sepebr. udi Sjællands Stift er forordnet (0). (i) See D. Lov 1-5-6. 4 (k) See ibid. 3-6-7, og 3-19... (1) See Nefer. 30 Decbr. 1668. Efe (m) Ligesom Fd. 24 Octobr. 1662, i Gødes Samling. (n) Cft. Privil. for Christianssand, 30 Julii 1662. (0) Her paa Ny, Ord fra Ord, udgaact efter første Fundats af 28de Julii 1659. See Confirm. 15 Decbr. 1670, 2 Refer. af 2 Decbr. 1791, eg R. 4 Octobr. 1793. Kongelige Rescripter, 24 Septbr. Eftersom Kongen af christelig og gudelig Omsorg for. Præsternes efterlevendes Enker over Sjællands Stift har skjenket og givet til fattige Præste: Enker i bemeldte Sjællands Stift en Capital paa 1500 Rigsdaler, saavelsom hermed skjenker og giver til fornævnte Præste= Enker al den Arv, samt Siette og Tiende Penge Kongen og Sine Efterkommere Konger i Dannemark og Kronen udi nogen Præstemand, Præste: Enke, Degne og andre den Geistlige Jurisdiction i samme Stift undergivne, deres Sterbbo eller i andre Maader kunde herefter tilfalde (p); og berforuden kommer i Forfaring, at enbeel andre Kongl. Underſaatter samme Præste Enter i lige Maader Capitaler skal have Enter i lige Ma foræret: -vil Kongen med denne af ham og af Andre, til denne christelig Brug givne Capitaler saavelsom med de Capitaler, hvilke herefter til samme §. 1. Brug giver vorder, have forholdet som følger: For nævnte Capitaler skal stedse blive staaendes paa Rente, og aldrig optages, eller til anden Brug forvendes. §. 2. Samme Capitaler skal tillige af Episcopo Selandia og Præpofito Sockelundenfi, som nu ere, og herefter kommendes vorder, paa Rente udsættes; dog saa, at de og deres Arvinger ikke stander derfor, om nogen Capital imod Forbaabning blev uvis, eftersom ikke paqtvivles, de jo fig deres Embeds Pligt erindrer, og hermed saadan Flid anvender, som de for Paa det Capitalerne desto bedre kan forsikres, skal aarlig, naar Regnskab af Episcopo og Præpofito Sockelundenfi er gjort, overhores, Præpofiti monere, S. 3. Guds trænge Dom agter at forsvare (q). om Capi (p) See tillige R. 24 Decbr. 1660, O. B. 24 Septbr. 1662, en anden Confirm. af 15 Decbr. 1670, og Confirm. 28 Marts 1794, §. 3. (1) See Plac. 10 April 1795. Refolutioner og Collegialbreve. Capitalen ikke skulde være sikkerligen udsat, at den 24 Septbr. hetimeligen kan blive opfagt, og til andre mere Bederheftige udsættes. De, som Capitaler til denne S. 4. Brug give, maae dem selv, om det dem behager, aarligen forrente, men hvis funde paa Capitalens Erlæggelse tvivles, da derpaa ved Pant eller beti melig Udlæg at forsikres, hvilken Udlæg, om det er udi nogen Peæstemandsbo, skal indkræves, annam mes og til rede Penge forverles af Herreds-Provsterne, og strar Episcopo og Præpofito Sockelundenfi tilstilles paa Rente at udsætte; men hvis fyldest Udlæg og Omkostning ikke skulde bekommes, bør Præpofito hans anvendte Omkostning af Episcopo og Præpofito Sockelundenfi igjen at erlægges, hvilket dem siden udi deres Regnskab skal godtgjøres. Hpis Capitalen udi ikke ganske skulde bekommes; da dog, af hvis indfommer, en Capital at gjøres, og Enken, hvis Bo Udlæg er skeet, den aarlig Genant derefter proportionalitet at bekomme. Hvis hos Episcopum §. 5. og Præpofitum Sockelundemfem nogen af Capitalerne skulde nogen Tid blive bestandendes af Mangel for væderheftige Debitorer, skal det samtlige Præpofitis paa hvert Landemode gives tilkjende, paa det ved deres Raad den fade, som Enkerne i saa Maader kunde lide, maatte afhjelpes. Narligen til Dionysii §. 6. Landemode skal rigtig Regnskab af Episcopo sg Præpofito Sockelundenfi for Indtægt og Udgivt gigres; hvilket Regnskab af 4 dertil forordnede Provfter til Bitterlighed aarlig skal underskrives. 211 6. 7. samme Tid og Termin skal den aarlig Distributs Provsterne, ubi hvis Herred Enken findes, til sig annamme, og derpaa, strar de hjemkomme, af en hver Enke tage Beviis (r) hvilket Beviis til Superin:

(r) See Reser. 22 Julii 1720, 09 4 Octobr. 1793, 9.2. Kongelige Rescripter, 24 Septbr. intendenten og Provsten udi Sokkelunds Herred næst 5. 8. §. 9. S. 10. fommendes Johannes Landemode leveres; og, paa det disse Ovittanser kan lægges hos Regnskaberne, stal Regnskabet Aarlig gjøres, ikke for nærværendes, men for det forgangne Aar (s).. Ingen Enke nyder denne Rente, uden de alleene, hvis Husbonder have. betjent det hellige Prædike: Embede i dette Stift (t), og ikke ere dømte fra deres Kald. Jffe heller skulle de Enker nyde denne Rente, som ere beryg.. tede for Drukkenskab, Letfærdighed, eller andre usommelige Gjerninger; saavelsom ei heller de, hvilke enten udi deres Husbondes levende Live ved store Brylluper, Barseler, Gjæstebudde, Overbaas dighed Klædedragt, eller andre flige Maader selv have givet Aarsag til egen Armod, eller ogsaa ubi deres Enkesæde sig i lige Tilfald forsee. Iliges maader skal holdes med de Enker, hvilke har været besovet, førend de kom udi Ægteskab. Hvilke fig imod fornævnte Artikel forsee, bekomme igjen deres tilforn udlagde Capital. Ingen Enke nyder denne Rente udi Laadens: Aar. Hver Provst, saavelsom de Præster, Kaldet Enkens Husbonde fradøde, næstboendes, skal førend hun denne aarlig Afgivt maae bekomme, skrivtlig give fra sig deres Vidnesbyrd om enhver Enkes Vilkaar og Forhold, efter forskreven 8 de Art., som de agte at forsvare for Gud i Himmelen; og hvis' anderledes befindes, end det krivtlige Vidnesbyrd udviser, da samme Provst og Præster at straffes hver paa 50 Slettedaler, hvilke (s) See Confirm. 9 Sept. 1720, $ 5. 1-3 og Refer. 4 Octobr. 1793) 9. I (t) See ibid. §. 4, og M. 21 Novbr. 1738, §§. 2=41 R. (2 Skr.) af 8 Mait 1751, 2 Decbr. 1791, §. 3.7 eft. Fund. 2 Aug. 1793. T Resolutioner og Collegialbreve. 107 1662. Hvilke til Enkernes Fremtarv skulle sættes paa Rente. 24 Septbr. Ingen Præste Enke, som, efter denne Tid dette §. II. Foretagende begyndes, fommer i Enkestand, nyder denne Rente, med mindre hendes Husbond tilforn strar 50 Sldr. i det ringeste hertil giver haver. Hver §. 12. Præst, som hertil giver 50 Slettedaler, hans Huftrue, om hun ikke haver forseet sig, eller herefter forseer sig imod den 8de Artikel, haver efter hans dødelig Afgang aarlig at opbære 20 Sletted.; hver som giver 100 Sletted., hans Efterleverske nyder aarlig efter hans Ded 40 Slettedaler: dog haver Episcopus med Provsterne at dispensere udi Distric butsen, efter Rentens og Enkernes Beskaffenhed at forøge (u). Hvilken Præst, som ægter Enken §. 13. udi Kaldet, hvis sal. Husbonde til denne Brug, som forberørt er, Penge givet haver, er ikke obligerit videre at give, uden han selv af egen god Affection imod fattige Præste Enker det vil gjøre; men hvis samme hans hustrue ham fradser, og han sig igjen forandrer, haver han sig det første Aar, han sig paa my gifter, efter Art. II. at rette, om han ellers vil, at denne hans Hustru, efter hans dødelig Afgang, Noget af denne Rente skal nyde. Dersom §. 14. nogen Enke, efter sin sal. Husbonds dødelig Afgang, for vigtige Aarsagers Skyld ikke skulde forblive udi Kaldet, skal udi den Betingning, som steer mes den afdøde Præstes Efterkommere, ingen Respect haves til den Distributs de her bekomme, med mindre Kaldet er saa ringe, at deraf enten lidet eller Intet til Enken fan gives: da skal til saadanne Enkers Unders holdning lægges saa meget, som hun der kan synes at miste; men, paa det ingen Misbrug skal fee, stande (u) See C. 9 Septbt. 1720, s. 5, og R. 21 Novbr. 1738 S. 1, 2 Decbr. 1791, § §, 1 og 2. Kongelige Rescripter, 24 Septbr, ftande det Bispen og Provsterne frit for, herudi at §. 15. dispensere (v). Hvo som helst 200 Rdlr. eller der 24 Septbr. 26 Septbr. over, forærer til denne christelig Brug, dem stande det frit for, til nødtorftige Preste. Enter udi deres levende Live selv Renten at udgive, dog at derpaa. tages Quittants af de, samme Mente bekommer; Hvilken til Herredsprovsten skal leveres, paa det at, naar udi Landemode Distributs skeer, saadant fan haves udi Consideration, at andre fattige Præste= Enker derover ikke skulde lide Skade. Forskrevne Artikel, og hvis ellers af Episcopo og Præpofitis Her i Stiftet fornævnte Præste Enkers Capitaler og Renters Distributs angaaende, christeligen fan anordnes, vil Kongen hermed have ratificeret. Obet Bref, at foruden den Capital og sær Benaadinger, hvilke Kongen den 28de Julii 1659 med Obet Bref paa de deradi forfattede Conditioner fattige Præste. Enter udi Sjællands Stift givet og samtykket haver (x), bevilges og samtyk kes hermed til fornævnte Præste Enker under samme Conditioner hvis som Kongen bevilger, for enten at stande aabenbare Skrifte iblandt dem som dertil obligeres, eller hvis Boder som nogen Præst funde tildømt vorde at udgive (y). Obet Bref, ang. Hasle Herreostings Afskaffelse, samt at Hasle: og Lisbjerg: Herreds Indvaanere og Almue skal herefter søge bemeldte Lisbjerg Ting (z), Mane (v) See Refer. 3 Maii 1780, (x) See næftforeftaaende Zundation. (y) See Confirm 15 Decbr. 1670, med Noten o), famt Yovens 2-11-16. (z) See . B. 13 Marts 1688, Side 409. Resolutioner og Collegialbreve. 109 1662. Mandat, at ingen Stipper eller Andre maae, 28 Septbr. under fit Skiberums og indehavende Godses Fortabele se, indtage eller bortføre nogen Soldat, som ikke fit rigtige Pas kan fremvise (a)... Bevilgning, at D. Søren Hanssen, Medicus 29 Septbr. i Aalborg, maae udi alle Paalæg staae og forblive under den Geistlige Jurisdiction. Forbud, at indføre slagtet Lam og Saar, samt 30 Septbr. sygt levende Qvæg til Kjobenhavn, (eftersom der paa Landet skal være Sygdom iblandt kam og Gaar). Reser. (til Rigens Marschal Johan Christjan v. 10 Octobe. Rørbin), ang. den Ordre og Rang, Kongen iblandt Sine Ministre og Raad vil, efter den sidste Røre big overleverede Memorial, indtil videre have holdet, nemlig 1) Kongens Over Statholder og Primaira Minister Greve Rangau c 2) Feldtherren Hans Schack. 3) Rigens Statmester Hr. Hannibal Seested 2c., 4) Cantsler Peter Reeg. c., 5) Nigss Admiralen Hr. Henrik Bielke 2c., 6) Statholder i Norge Hr. Iver Krabbe c.,, 7) Statholder i Kjøs benhavn Friderik v. Alfeld, 8) Cantsler i Norge - Ove Bielke 2., 9) Rigens Marschal J. C. v. Rørbig, og 10) Hr. Ziels Trolle, samt de Ans dre af Saadet efter den Ordre, som der nu fin des (b). Reser. (til Præsident, Borgemestere og Raad i 18 Octobr. Kjøbenhavn), ang. at i denne Stad ingen Brændeviin af Rorn maae brændes og destilleres, (formedelst denne besværlige Tid.) Fore (a) See D. B. (i Forordn.) 28 Septbr, 1662, og Loven 3119. (b) Cfr. Reser. 29 Novbr. 1662. IIO 24 Octobr. 3 Novbr. 13 Novbr. 13 Novbr. Kongelige Rescripter, Forordning, ang. hvorledes med Præstegaarde, som til de Fattige i Kjøbenhavn er deputered, 'skal forholdes. Gr. Eftersom tilforn (c) er bevilget, at Præsterne paa Landet i Dannemark maae bemeldte Gaarde efter Tarering bekomme, og Pengene derfor d. 18de Marts 1662 ere de Fattige i Kjobenhavn overdragne: saa tal efterfølgende. iagttages (d): Bevilgning, at Landsdommerne i Sjælland maae, for hver Dom at besegle, en halv Sletdaler eppebærge, samt at Landstingshører og Landstingsskriver skulle alle Skriverpenge mellem sig deele (e). Reser. (til Lehnsmændene og Lehnsforvalterne i Dannemark), ang. at besorge Præstegaardene i Lehs net taperede paa Bygning og Brostfældighed, same til Tinge beskrevet, og til de Fattiges Directeurer i Kjøbenhavn indsendte; dog uden deres Præjudits som Jus Patronatus til nogen Kirke bevilget er. (Eftersom Præsterne ere tilladte at sig tilforhandle Bygningen, og Pengene derfor de Fattige i Kjobenhavn skjen kede) (f). Reser. (til Stigtsskriverne i Dannemark), Notits berom, og at have Indseende med Præstegaardenes lovlige Tarering, samt det ellers til Directeurene melbe. Reser. (c) Wed Privil. 24 Junii 1661, §. 4. ▼ (d) 9 9. 15. er om Betalingen af 500 til 150 Sldr. efter Gaardens Beskaffenhed, og partial Betaling samt Renters Erlæggelse af det betalte; § §. 6-12 indeholdes Fog. 19 Janv. 1664 Chos Søde) § §. 3=10, famt i Lovens 2-12-4 og 13 see Prom. 8 Janv. 1791 med Note, Pr. 1 Julii 1797 og R. 29 Octobr. 1802. (e) See Bevilgn. 30 Marts 1665, og Forordn. 19 Decbr. 1800. (f) Gee gd. (i Refer.) 24 Octobr. 1662, med begge Noter, samt Reser. 13 Novbr. her næst efter. Resolutioner og Collegialbreve. III 1662. Reser. (til enhver Stigtsskriver (g) | Indland), 13 Novbr. ang. at (eftersom Academiet i Kjobenhavn er Anno 1658 den 6te Julii forundt at maae nyde Studiis Batten af Kirkerne i Nørre: Jybland) han samme Studiiskat der i Stigtet for 1661 og 1662, famt fremdeeles skal indfordre, og til Academiet levere. Reser. (til Hr. Tiels Trolle, Otto Krag, Dr. 16 Novbr. Henrik Ernst, og Peder Lassen), Befaling, om Lovenes Revision, fyldestgjøre (h), og hver sin Mening, ang. forrige forderligst at hvor de ikke overeensstemme, at opsætte, til Resolution. Reser. (til Rigens Marschal, J. C. v. Rorbig), 29 Novbr. ang. hvorledes Kongens Ministrer og Raad. udi Stoelene i Slotskirken skulle fordeeles (i). (Eftersom han om deres Rang har tilforn Ordre bekommet). Privilegium exclusivum for Andreas Joachim 12 Decbr. Vulf og Arvinger paa en Comoedie Plads i Kjøben havn, og der at holde Comoedier, Tragoedier 6. i 20 Aar (k). Forbud mod levende eller døde Sarers Indførsel 12 Desbr. i Kjøbenhavn fra Amager, under Livs Straf. (Eftersom Nogen sig skal fordrifte at fange og fyde Harer paa Amager, samt dem i Staden indføre og sælge) (1). Rescr. (8) Anders Madzon i Ribe, Kristen Kristensen vid i Viborg, Søren Søfrensen i Bendelbo, og Jesper Hausen Hvidtfeldt i Aars Stift. See O. B. 29 Junii 1667, og R. 20 Janv. 1691. (h) See Befal. 26 Janv. 1661. (i) Nemlig dem, som nævnes i Refer. 10 Octobr. 1662, No. 1, 2 og 3 i første, So. 4, 5, og 10, samit Christopher Urne i den anden, No. 6-9 i den tredie Hr. Henrik Rantzau, Gunde Rosencrans, Otto Krag og Arel Urup i den fjerde, samt Senning Paavist, Jørgen Bielke og Ove Skade i den femte Stoel. (k) See D. B. 3 Janv. 1663. (1) See Fdg. 18 April 1732, II2 18 Decbr. 30 Decbr. 1663. Kongelige Rescripter, Reser. (til Rigens Matschal Rørbig), ang. at lade holde of: Retten paa den Zaneer, som tils forn har været brugeligt for dem, som det begjere eller fornøden have. Reser. (til Stadcollegium), ang. om de i Kjøben havn sluttede Lauge (hvilke adskillige Misbrug imod deres Indstiftelses rette Intension foraarsage, samt de, som dem behøve, incommoderes, og Dygtige i deres Næring hindres) at give Betænkende, hvorledes saadan Misbrug bedst kan forekommes (m). 2 Janv. Reser. (til Statholder Krabbe i Norge), ang. 3 Janv. 5 Janv. 9 Janv. at Guldbrandsdalens Bønder skal betale Kammers raad D. Petrus Bullichius det ham af Kongen bevilgede Tiende orn efter aarlig Markedspriis i Christiania, eller og det derhen føre. Obet Bref, at A. J. Vulf (n) maae paa Bolds huuset i Kjøbenhavn Comoedier, Tragoedier og andre saadanne Actioner og Leeg anrette og lege labe. Reser. (til Rigsmarschall Rorbinz), ang. at Kon* gens Hofbetjente, som Huuse og Gaarde selv i Rjøs benhavn have, skal iise for Staden. Refer. (til Erkebisp D. 3. Svane), ang. at meb Præsterne og Ricketjenesterne paa Christjanshavn, hvor en Dansk Capellan nyligen er bleven de 2 Andre adjungeret, herefter skal forholdes som førend Saas dant skeede Reser. (m) See R. 24 Decbr. 1664. (n) See Privil. 12 Decbr, 1662. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Statholder Krabbe udi Norge) ang. 10 Janv. udi Capitulet i Christiania, hvor der ei skal være Personer nok til at dømme, til Meddommere i de indstævnte Sager at ordinere 6 Provster. Privilegier for Jonas Trellund i at beneficere 14 Janv. Hans Handel, Skibsbygning og Manufactur. Oben Befaling om en aldelig udskrivning over 15 Janp. heele Dannemarf, af hver fem fulde Gaarde en til Militien dygtig Person til Lanbets Værn imod al paakommende fjendtlig Anfald (o). Reser. (til Lehnsmændene og Amtsforvalterne i 15 Janv. Dannemark, samt til President, Borgemestere og Raad i Kjøbenhavn), med samme Befaling, at lade den forkynde, og at møde tilstede med tilforordnede Commissarier og Officerer. Reser. (til Statholder Krabbe og Cantsler . 24 Janv. Bjelke i Norge), ang. Soren og By. Striver: Tjenester, naar de ledig vorde, at besættes af dem, som i forleden Seide Kongen og Riget god Tjeneste gjort have. Confirmation paa Benaadingsbreve af IIte Novbr. 27 Janv. 1599 og 27 Aug 1648, at Kongens og Norges Kronens Tjenere og Bonder udi Østerdalen maae beholde hver Tønde Tiendekorn for 2 Marf. aarli gen (p). Confirmation paa Privilegium af 9 Junii 1601, 27 Janv. (confirmeret d. 26 Aug. 1648), om halv Skattefrihed

(0) See næstfølgende Rescript, og O. B. 11 Febr. 1663. (p) See Confirm. 6 Aug. 1670. I. Deel. II4 Kongelige Referipter, 27 Janv. frihed for Bønder og Almuen i Omoidgjeld, Elveromgjeld og Tonsegjeld i Østerdalen (g). 28 Janv. 9 Febr.' 11 Febr. Reser. (til Statscollegium), ang. Værger i Hen seende til Ary, falden i Kongens Lande, og i de, der ved Frede fom under Sverrig. Gr. Eftersom den indbyrdes Slægtning og Svogerskab, hvormed Indbyggerne i Kongens Riger og Lande og de under det Svenske Herskab siden sidfileden sluttede Fred nu ere hinanden paarørende, giver Aarsag til adkillige Umyn diges Arv paa begge Sider tilfaldes, og om saadan Arvs Forvaltning og myndiges Værgemaal lettelig Tvist og Irring kunde entſtaac: Da befales Statscollegio at afgive Betænkende, enten det er nytteligere, at rette Værge forestaaer Bargemaalet over den paa begge Sider faldende arv, eller og at 2 Formyndere, Enhyer under sit Herskab, blev sat og tilladt. Bevilling, at til Hee Broes Vedligeholdelse i Hind Herred maae, istedet for det dertil bevilgede Korn, Herefter oppebæres af enhver Bogn, som derover kommer, 2 s. d., og af hver ridendes Karl I B. d., indtil Bonderne saa vidt kome me paa Fode igjen, at de Kornet kan udgive; dog at Broen deraf forsvarligen vedligeholdes. (Efter Ansøgs ning fra Otto Kragh til Boldberg, da Maen er besværlig at overkomme) (r). Oben Befaling, ang. en til militien dygtig. Per son af hver 60 Tor. Hartkorn Bøndergodses Landgjel de, isteden af de fem fulde Gaarde efter Obet Bref af 15de Janv. siöstforleden. Cone (a) See Confirm. af samme Dato, og 3d. 13 Decbr. 1746. (e) See Confirm. 27 April 1731, og Refer. 22 Julit 1665. Resolutioner og Collegialbreve. Confirmation paa et den 14de Julii 1658 Rector 18 Febr. og Professores ved jobenhavns Universitet meds deelt Bref, at de maae selv udi alle Reiser, Con tributioner, Statninger eller Udskrivelser lade udt Læg legge, tarere og udskrive deres eegne Bønder og Tjenere (s). Befaling, at Kongens 236nder og Tjenere til 20 Febr. Slottet Frederiksborg, saamange ikke bortpantet ere, Eulle lønne 4 Karle ved Slottet, hvilke gjøre Hines daglige Arbeide, imod at de for dette forstaanes (r). Refer. (til Hr. Niels Trolle, Otte Krag, D. 23 Febr. Henrik Ernst og Peder Lassen), aug. at optegne og indlevere de Steder i Loven og Recessen, som descordere med Arve: Regjeringen, og hvor Recesserne fra Rong Valdemars Lov fragaaer, samt de i Rie get forefaldne mutationes juris ; men ellers af Ris gens, Ret i Loven indføre, hvis Arve Regjeringen er gemes, og Undersaatterne tjenlig (u). Reser. (til Hr. Henrik Bielke), hvorved stiffes 23 Febr. Copie af de Privilegier, som de octroierede Partis cipanter udi den Islandske Handel ere forundte, ef ter hvilke Enhver sig skal rette, og Indvaanerne ei med Andre at handle. Reser. (til Michel Langemach), ang. Consume 23 Febr. tions Frihed for Rug, som i Meel til denne Handel formales, (eftersom bemeldte Participantere ere bevilget alle Bare til og fra Island fri for Told og Accise). Obet Bref, at Almuen paa Mpen skal tilbørligen 25. Febr. tiende (hvorover Præsterne flage) (v). 52 (s) Sce O. B. 20 Julii 1663. Refer. (:) See Befal. 4 Julij 1663 og R. 16 Junii 1665.- (u) See Befal 26 Janv. 1661. (v) Ece 5d. 3 Janv. 1702. 26 Febr. I Martii. 7 Martii. 16 Martii. 20 Martii. 27 Martii. 28 Martit. Kongelige Rescripter Rescr. (til Eiler Bolch), ang. fra Amtets Skove altid at have 2000 Favne staffet Brændeveed i Fora raad til Cronenburgs: Sæstnings Fornødenhed. Reser. (til Dr. Peder Laurigen, og til Søren Kornerup), ang. at gaae Lepene og alle Recesser, samt gamle og nye Forordninger igjennem, og notere samt indsende alle de Loça, sam han finder Kongens souveraine og Arve. Regjering kunde imod være eller fravige. Reser. (til 27. Trolle, O. Krag, Z. Ernst og P. Lassen), ang. Betænkende om Execution efter Spieste Rettes Domme, indtil Loven, efter Revi fionen, publiceret vorder. Reser. (til Statscollegium), ang. en lige Betanks ning. Reser: (til Preben von Ahn), ang. Postvæsenets Anrettelse i Nordlandene: 6 eller 9 Karle ved Kongens Residents Buddegaard, de, Halve at føre Nord til Ervig Fogbegaard i Senjen (derfra andre Tre, at føre til Sinmarken), de Halve at føre til Donnes eller Nesne, hvorfra andre Tre føre til Nummedas len og Trundhjems Lehn, Alt uden Tynge for Almuen, kun med Befrielse for Skydsfærd, og at de Formuende give Fist fra 8 Mark til et Pund. Forbud, ang. de Islandske octroierede Partici pantere ei at gjøres Forhindring udi Handelen paa Island (x). Reser. (til Hr. Henrik Bielke), ang. at have Indseende med Havnene og Bolverkerne i Bjøbens havn. Refer. (x) Blev ved Refer. d. 25 April 1663 sendt Henrik Biels

e at lade fortynde og overholde. Resolutioner og Collegialbreve

Reser. (til Michel Langemach, samt til Borger 29 Martii. mestere og Raad i Dannemarks Kiøbstæder), ang. at alle Slags Bornvare, samt geste efter det forordnede Maal og derunder, igjen maae udføres. Reser. (til Rentemesterne), ang. at Kongens Ar 30 Martii. tillerie Betjente ved Søestaten sal herefter med lige saadan Vave af Magazinkornet betales, som Holmens Folk sidste Maaned er bleven betalt. Instruction for Jacob Madssen, hvilken Kongen 31 Martit. Har funden for godt til Siskal i Norge at forordne, til Opsigt mod Forsamlinger, Oprør og Forordningers Overtrædelse, med oskrivninger, samt hvad til Kons gens og Landets Bedste eragtes (y). Reser. (til . Bielke), ang. at Kongl. Baads: 7 April. folk maae ikke arbeide for Nogen i Kjøbenhavn, saa at Kongens Arbeide derover skulde blive forsømt. Reser. (til Michel Langemach, og til Toldforval. 17 April. terne i Norge), med Kongens Herman Jeger med-- deelte Placat, ant. Sæbesyderiets Verf, at forkyndes og paa Toldstederne opslaaes (z). Placat, at Johan Plum er tilforordnet at være 22 April. General Commissarius, med fuldkommen Inspection, over Kirkerne i Dannemark. Obet Bref, ang. de lange og store Steenbroer fra 23 April. Valdby og over Langvads Dæmning, saavelsom paa joge Veien, af Bønderne i Stoeskilde og Tryggevelde Amters underliggende Herreder, saavidt 53 De (y) See Reser, 12 Aug. 1670; cft. b. (M.) 18 Novbr. 1664. (z) Cfr. Vrivil. 25 Novbr 1660. Kongelige Rescripter, 23 April. de have været lobtagne, at istandsættes og vedligehol des, (da derover er flaget). 25 April. 27 April. 27 April. 27 April. 27 April. 28 April. Reser. (til Statscollegium), ang. Betænkende at afgive over Noget, som Kongens dertil forordnede Raad og Commissarier har opsat, Landsloven ana gaaende, da de i nogle Sager befindes af abseilte Me ninger. Oben Patent, ang. den høieste Ret, som skal hola des i Kjøbenhavn den 15 Junii førstkommendes. Bevilgning, at Bagge Vandel maae i begge Ri gerne tage for en Almanak eller liden Skrivcalens der 4 eller 6, for en Prognosticon 2 slette Mart, og for en Skrivcalender in octavo I let Mark; dog al han paa egen Bekostning lade forfærdige de Danske og Norske Spes Carter (a) Refer. (til Johannes Plum), ang. Studiiskats ten af Kirkerne i Jydland (aarligen af hver en Gold-Gylden, hver til en Rigsdaler beregnet, dog at den Nige hjelper den Fattige) for Anno 1660, 1661 og 1662 fans, fremdeeles til Universitatet at inds fræve. Obet Bref, at Underdommere paa Island ikke maae dømme i res og Livs Sager, men skal dem til deres Overdommere henvise, ligesom i Kongens andre Lande brugeligt er. (Det Første foretoge Nogle fig). Reser. (til Generalmajor Friderik von Ahlefeld), ang.. at Kjøbmænd, som have Krud under Børsen & Kjøbenhavn, skal det andensteds henlægge, hvor det ina gen Skade foraarsage fan. (a) See Besilgn. 26 Septbr. 1661. Refer. Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Cantsler Peter Reeg), ang. at lade 18 Maii. (isteden for hvis Extracter, som udi sær Bøger er af Sager til Herredage i Danmark for Kongens souve raine Arve Regjerings Forandring bleven forfatted) til desto sikrere Efterretning i en forsegled igjennembraged Bog indføre Slutningerne af de Domme, som til Hver Høieste Rettes Holdelse falde, med en Titul over hver Dom. Confirmation paa en Anordning om Grund- 19 Maii. leien i Bergen, m. M. (b). Grundleien bør aarligen at betales til Byens fors nødne Udgivt, og Den eller De, som herimod gjøre, skal udgive for første og andet Aars Igjenstaaelse dob belt Grundleie; og, saafremt mod Forhaabning Nogen lader sin Grundleie albeeles Henstaae ubetalt udi 3 War efter anden, da at lide derfor som vedbør, og efter deres Grundbrevs Lydelse (c). Privilegium for Henrik Eggergon paa et Am 20 Mati. dams Verk (d). Privilegium for Preben von Ahn paa valfisterie 22 Mail. under Tordlandene og Sinmarken. Reser. (til Ove Bielke, samt til Borgemester og 23 Mail. Raad i Bergen), ang. at Contoiret i Bergen maae sin egen Maaletønde beholde ligesom tilforn. (Bnens Fuldmægtige have Anno 1662 (e) erhvervet derimod et Obet Bref, men Kongen bles ei foredraget, at Contoiret har Mar 1636 derimod protesteret). 54 Reser. (b) Nemlig ogsaa om de Penge, som Kongen har givet til de afbrændte Grundes Opbyggelse. (c) See Reser. 19 Decbr. 1693; cft. R. 19 Febr. 1687. (d) See 3dg. 12 Junii 1663, i Gødes Samling. (e) See Anordn. s Aug. 1662, med Noter. 27 Maii. Kongelige Rescripter, Reser. (til Kammercollegium), om Told af Ame dam (f), derom til Toldstederne fornøden Ordre at forfærdige. 28 Maii. Obet Bref, at Mag. Jens Birkerods Synopsis locorum communium udi Gymnastis og store Sko ler herefter skal bruges. 30 Mail. 30 Mail 30 Mail. 3° Maii. Reser. (til Rentemesterne), ang 218 Ebr. 4 Sfp. Korn som den Latinske Skoles i Kjøbenhavn I'aarlige Genant af Kongens Provianthuus, for Tiens derne i Kjøbenhavns Amt, den at erstattes, og herefter til hver Philippi Jacobi Dag, halv Rug og halv Byg efter Capitelsfjob at betales, indtil saameget Rorn af Tienderne virkeligen kan følgagtig blive Refer. (til Kjøbenhavns Fattiges Directeurer), ang. 2080 Sldr. af de Fattiges Fisco aarlig til de fate tige Børns Brød i bemeldte Skole, og til Skolens Underholdning at betales (h). Refer. (til Rigsmarschal J. C. v. Rørbig), ang. Degnetraves Betaling til de fattige Degnes Unders holdning af samme Skole (i). Reser. (til 1) Rector ved Universitetet, 2) Erfes bisp 5. Svane, 3) Bans Tansen), ang. daglis gen hvad Fremmede, som hos ham (k) efter Obet Bref (f) Ligelydende med 3dg. af 12te Junii 1663. (g) Dette feede samme Aar, vide sofmans Fundatser IX, 95. (h) See sammesteds, Side 89. (i) See ibid. S., 87. (k) No. 1 af Academiets Betjente, No. 2 af Geistligheden i Kjobenhavn, og No. 3 af Borgerskabet. Resolutioner og Collegialbreve. Bref af 25 de Novbr. 1661 (1) vorder angivet at 30 Mail. logere, at forstændige Fr. v. Ahlefeld. Forbud mod Hugst uden Udviisning, og Sviin 1 Junii. at indslaae uden Indbrænding, af Selveierne i Skor vene udi Silkeborg Lehn. Reser. (til Bisperne i Danmark og Norge), 4 Junii. ang. at med Kongens Bref, af 24 de Maii 1651 (at ingen Præst, omendßkjendt han kan have taget Gradum magisterii, derfore sal gaae og sidde over de andre Præsier, men Enhver sin Gang og Session, som han er ganimel til udi Ministerio, at have) ikke ere meente de Magistri, som enten med adffillige Philosophicis Collegiis docendo et disputando at holbe, have ladet see, at de deres Tid i it de deres id Studeringer vel og berømmelig have anlagt, eller udi hæderlige Bestillinger sig have gjort velfortjente; ei heller Præsterne udi Rjøbstæderne. (Eftersom bemeldte Anordning af Endeel anderledes udlægges, end Kongens Mening derom været baver) (m). Refer. (til Clemen Clemensen, Forvalter paa 6 Junii. Skanderborg), ang. Broe: Havre til Hansted: Bro af Bønderne i Voer og Hads Herreder, samt alle Demninger og Steenbroer for Broernes Ender af vedk. Bonder at vedligeholbes (n). Reser. (til Henning Povist), ang. udi Ringsted: 10 Junii. Amt, en Mand at forordne, som fan fange Krebs, og dem i Forraad at have imod Betaling til Kongens Fornødenhed. $5 Refer. (1) Er en Forordning, 5. Godes Samling; see . B. Septbr. 1663. (m) Om Kjobenhavn, see 3d. 14 Octobr. 1746. (n) See R. 15 Novbr. 1665. Kongelige Rescripter, 20 Junii. Rescr. (til Borgemester og Raad i Viborg), ang. at de maae udlægge eller sælge af Byens undværlige Eiendomme til den udi forleden Feidetid ikomne Gjelds Afbetaling. 3 Julii. 4 Julii. 13 Julit. 13 Julii. 13 Julii. 14 Julii. 14 Julii. Resce. (til Borgemester og Raad i Zykjøbing udi Odsherred), ang. at udmelde 8 uvildige Mænd, til efter Receffen at ligne Contributioners ne Borgerskabet imellem. (Eftersom over Taperingens Bighed er klaget). Befaling, at 56 al indbjerges til Frideriksborg. Slot af Bønderne paa Lehnet, endog de Pants fatte (o). Reser. (til Johan Smit, Generaldirecteur over Renoveringsverket i Kjøbenhavn), ang. firar, og siden engang hver uge, de lade i Rosenborg Have henføre alt det Hestemøg og anden Ureenlighed, alt det som bag ved og omkring Kjøbenhavns Slot findes. Refer. (til Jørgen Sofrensen, Skriver paa Fris deriksborg), ang. at 24 Mænd i Hillerød, som bruge en af Kongens Jorde, skal holde fornøden Los gement til 24 af Kongens Hofjunkere, naar of staten did ankommer. Obet Bref, at Hillerød Indvaanere skal skaffe de fornødne Vogne til hofftatens Befordring, naar de ikke haftig nok fra Bønder kunne bekommes. Reser. (til Erkebisp 5. Svane), ang. at Hr. Mathias Hildebrand paa Christjanshavn skal med Embedsforretninger betjene Garden. Obet Bref, at af Ribe Stifts Tavlepenge, som ellers tilforn Helsinggers Skole og Hospital destine. (0) Befal. 20 Gebr. 1663 og 15 Julii 1667. ret Resolutioner og Collegialbreve. ret er (p), ffal Ribe Stoles Conrector (foruden 14 Julii. 100 Rdlr. af vedkommende Kirker) nyde 100 Slbr., og hver af de 5 Sørere 20 Rdlr., famt de fattigfte Skolebørn, hvis som overbliver. Anordning, om Tingenes Holbelse i Roeskilde: 17 Julit. Amt paa de forordnede Dage af Herredsfogderne, Sognemændenes Mode Kl. 9 Form. (under Straf af Amtmanden), og Agtpaagivelse om hvad forkyndet. eller befalet vorder,, det de forkynde de Hjemmebli vende; samt Bog af Fogden eller Skriveren over de Mødende og beblivende. (Eftersom det Befalede i bemeldte Amt ikke er blevet efterkommet, af Mangel paa visse Buds eller Tingmænds Mode fra hver By) (). Obet Bref, (samt Rescr. til Rigsmarschal 3. C. 20 Julii. v. Rørbig, og til Otto Povisch), at Rector og Professores i Rjøbenhavns Universitæt maae selv af bets Gods labe oppebærge og paa dehørigt Sted levere den Contribution, som til Militiens Unders Holdning er af Hartkornet qvartalviis paabuden (r)? Befaling til Bonderne i Baagen, Froen og Rin 24 Julii. geboe Sogne, aarlig af hver fuld Gaard 3 eller 4 Favne Sætte, Bul eller Rost. Veed til det Guld. brandske Robberverk for billigste Betaling at levere. Reser. (til Erkebisp 3. Svane), med et Pas 25 Julii. tent (s), at læses af Prædikestoelene udi Kjøbenhavn

Morgen, som er den 26de Julii.

Refer (P) See D. . 1 Septbr, 1661 og N. 6 Novbr. 1739. P. III. 5. 10. (q) Cfr. R. 12 Maii 1668. (r) See Confirm. 18 Febr. 1663. (s) Om Corfis Ulfelds Bedrister; fee 3 nasielgenda Referipter. 25 Julii 28 Julii. 28 Julii. I Aug. 2 Aug. 2 Aug. Kongelige Rescripter, at lade Sam: Reser. (til Bisperne i Norge Itf) at Reser. (til Bisperne i Dannemarf me, faasnart see kan, af Prædikestoelene læse og fors fynde. Reser. (til bemeldte Svane og de andre Bisper i Dannemark og Norge), ang. at lade af alle Prædi. festoele [i Kjøbenhavn forstk. Søndag d. 2den August] gjøre tilbørlig Taksigelse til Gud, som har vildet fade aabenbare det forræderiske daarlig Anslag af Corfizz, tilforn kaldt Greve af Ulfeld, hvilken, imod hans gjorte Deprecation og givne Revers,, har forehavt at bringe Kongen fra Scepter og Krone, og styrte Ham med det ganske Kongelige Huus udi største Ulykke. Reser. (til Iver Krabbe, Claus v. Ahlefeld, Erik Banner, Georg Reichvein og Johan Fürsch, hvilke d. 13 de Junit sidst ere befalede, til Rytter. gaarde Sondenfjelds at udlægge, først de Kongen tilhørende Gaarde samt Odelsgaardene, dernæst de Gaarde Nogen nyder pro Officio eller er forlehner med, og, hvis de ei tilstrække, da sidst af de Can celler Peter Reetz i Løn tillagte Gaarde), ang. ikke dertil at angribe nogen af disse, førend alle de, øvri ge udlagte ere, og ei tilstrække funne. (Eftersom de havde begyndt at udlægge de Reetz forundte Gaarde) (r). Reser. (til Rigsmarskal Johan Chr. v. Rørbis), ang. at collationere hvis Præster, som i Draps holms Amt faldet vorde. Obet Bref, at Roskilde Capitel selv maae ind samle Contribution af Capitelsgodset (u). (t) See Forordn. 30 April 1692. Obet (u) Af lige Indhold med O. B. 20 Julii 1663; efr. Bev. 10 Febr. 1664. Resolutioner og Collegialbreve. 125 1663. Obet Bref, at Deconomus i Communitetet maae 10 Aug. indsamle Contribution af Communitatets Bonder (v). Anordning om den liden Dyrhave ved Frederiks: 10 Aug. borg (x). §. 2. §. 3. De, som derudi findes uden Nogel, skulle straffes §. 1. i Taarnet 8 Dage, og give den, som dem finder, I Rdr.. End findes Nogen med Nogel, som ei er stemplet og bevilget, da straffes som for uhjemmelt. Findes Drenge og Børn der at være indkrøben, da føres i Staden, Kjøkkenet eller andensteds, og stryges. Findes noget Fe, i hvad Slags det være fan, S. 4. derinde uden Bevilling, da fal de, som det finde, føre det til Tinget, Der det at lade vurdere; og skal den halve Part føres Kongen til Regnskab, og den Halve Part dem, som det fundet haver. Pantsven dene skal Peder Muschee og Slotsfogden med deres Nøgler udi Dyrhaven ind- og ud-lade, som skulle hver Dag Dyrehaven om fornævnte Poster visitere, og flittig efterkomme. Bevilgning, at Kjøbstæderne Ribe og Varde (uden 19 Aug, for hvilke, ved So Siderne og ulovlige Havne, Sors prangere adskillige Kjøbmands Bare ind- og uds førte, samt dermed handlede) maae paa egen Befoftning Een eller flere holde, som om forskrevne ulovlige Handling, Forprang og Bedrivter inqvirere kunne, forhindre og afværge (y). Bevilgning, at Jens Sriis, forhen beskikket at 22 Aug. være Assessor og Notarius capituli udi Trondhiemb, maae (v) Af lige Indhold med D. B. 20 Julii 1663; cft. Bev. 10 Febr. 1664. (x) See Forordn. 18 April 1732. (y) See Sorordn. 25 Aug. 1741. Kongelige Rescripter, 22 Aug. maae i Sagerne votere og dømme, samt interessere udi hvis Capitulet angaaet, lige ved de andre Capitulares og Canonicos. 25 Aug. Refer. (til Hans Schack, Commendant Fr. v. Ahlefeld, Hans Tansen og Frederik Turesen), 5 Septbr. ang. paa Kongl. Ratification en Brand Anordning i Kjøbenhavn at opsætte. Obet Bref, om 1) Straf for Mangel af Loges rendes Anmeldelse i Kjøbenhavn og Christianshavn, efter forrige Anordning (z); 2) en Liste ftrar over alle tjenesteløse Reformerede Officerer, hvoraf Endeel sig der befinde; 3) igjentaget Forbud mod Skyden sammesteds om nattetide. 12 Septbr. Refer. (til Borgemester og Raad i Bergen), ang. at Enhver i Byen maae bygge efter sin Magelighed, enten imellem Stænger (som tilforn er befalet) eller foruden (a). 12 Septbr. Obet Bref, at de brandlidte Borgere i Bera gen maae bygge med Steen eller Sre, som dem godt fynes. 15 Septbr. 16 Septbr. Refer. (til Tolderne for Kjøbenhavn, og til Com mandant F. v. Ahlefeld), ang. at ingen Fiffère med Sise maae til Staden passere, førend of Bjøkkenskriveren har bekommet de til Kongen behø vende (b). Bevilgning, at Borgerskabet i Bergen maae herefter uformeent enten selv eller ved (z) See R. 30 Marts 1663. (a) See næstfolgende Obet Bref. Deres (b) Befat. til Commandanten var, for at anordne ved Kongens Bryggers, at de ikke passere alleboe til Sta den is. Resolutioner og Collegialbreve. deres udstikkede Folk lade besøge Sildfiskeriet, naar 16 Septbr. og hvor den ordenfjelds under Norge tilgaaer, dog at de ikke imod Privilegierne noget ulovligt handle, fanfremt de denne Bevilling agte at nyde (c). Privilegier for de Borgere i Bergen, som ville 16 Septbr. participere i Seiladsen paa de Caribiske Øer. Amtmændene, 20 Septbr. Oben Befaling til Statholderen, Bisper, Fogder, Sorenskrivere og Andre, at as fiftere Titus Bulcke ang. Matriculs Forretning over Kirke og præsteboels. Eiendom, samt ang. Mandtal over Mandkjønnet. Reser. (til Greve og høieste Minister Chr. Rant 23 Septbr. sau), ang. at De, som med Kongens Ridder: Or. den begavet, ere, tulle oven paa Elefantens Nvg et Taarn lade sætte (d). Reser. (til Borgemester og Raad i Viborg), ang. 23 Septbr. at labe Doctor Joh. Kreeghaner for alle udgivter, tilligemeb Byen at udgive, være umolesteret (eftersom han er under Capitels Jurisdiction sammested, og sig erbyder alle vedk. Paalæg med famtlige Capitularibus at udgive). Reser. (til Ove Bjelke), ang. at Tvistigheder 23 Septbr. imellem Kjøbstæden Bergen og Contoiret der sammes steds, anl. dettes Privilegier, skal Kongen til Des cision notificeres (e). Refer. (til Samme), ang. at (eftersom Staten 23 Septbr. Lybek med nogle særdeles Privilegier i Contoiret til Bergen er (f) begavet) de andre Hanse Stær der, (c) See Norske Lov 5-11 16:23, d. 12 Septbr. 1753, Cap. 2 §. 7. (d) See Statuter 1 Decbr. 1693; hos Schou. (e). See Anordn. (i Refer.) 7 Octobr. 1754. (f) See næstf. Privilegier, og R. 2 October 1663. Kongelige Rescripter, 23 Septbr. der, som deres Stuer eller Trafiqve i bemeldte Cone toir have, maae indtil videre (g) tolereres med lige Frihed som bemeldte Lybek forundt er. 23 Septbr. Privilegier for Staden Lybek veb Contoiret i Bergen (h). 26 Septbr. Reser. (til Toldforvalterne Nordenfjelds), med Copie af disse Privilegier, til Efterretning ved Tola dens Oppebørsel. 2 Octobr. 2 Octobr. Reser. (til Ove Bielke, samt til Tolderne Gaarman og Larsen), ang. Frihed for Hamborg ved Contoiret i Bergen. Gr. Eftersom Kongen nyligen forleden 23de Septbr. Bielke har forstændiget Sin Billie at være, at de andre Hansestæder ..... forundt er, da befales end ydermere,

At Kongens Stad Hamborg iligemaade, indtil an den Anordning steer, skal med lige Frihed, som Staden Lybek for fort Tid siden (i) forundt er, ubi forbemeldte Bergens Contoir tolereres, Bergens og Glykstads Privilegier (k) i alle Maader upræjudiceerlig.

Bevilgning, at Bønderne i de 4 Sølehne mane om Sommeren seile og deres Vare forverle paa Landet, dog at de i det Øvrige rette sig efter de Trundhiemb. By givne Benaadinger. (Eftersom de beklagede sig at være dem sadelig, at føre deres Bare til denne By, og at de ei der kunne faae det Fornødne (1). (g) Siden fik hver Stad eget Privilegium. (h) Indeh. i Privil. 30 April 1673. Be (i) See Privil. 23 Septbr. 1663 og 30 April 1673, samt Reser. 21 Febr. 1671. (k) See Privil. 29 April 1702 og 30 Aug. 1662 (i 5. Gødes Samling), S. 5, samt D. B. 28 Marts 1685 med Note. (1) See Privil. 5 Febr. 1732. P. I. Resolutioner og Collegialbreve. Befaling, at Raadmændene i Christiania skal ro Octobr. nyde Deel i Borgemesternes Indkomst, ligesom i andre Stæder (n). Reser. (til Eiler Holch, Amtmand over 16 Octobr. Cronenborg), med Copie af den Post udi den Svenske Freds sidste Fordrag om Hilsningen paa Cronenborg imod de Svenske igjennem Sundet gaaende Orlogsskibe (n); og Befaling, at han fig derefter og efter forrige Observants med Hilsnin gen, indtil paa videre Anordning, retter og forholder. Privilegier for Staden Bremen ved Cons 19 Octobrs toiret i Bergen (o). Staden Bremen skal i Kjøbstæden udgive. Bemeldte Stad Bremen, saasom tilforn (p) GS. 1 og 2. (q) undergivne være. Herforuden skal dem og tilladt være, al Vegt og Maal ved deres egne Veier og Maaler herefter, som tilforn af Contoiret feet er, at lade forrette, dog at dermed saaledes omgaaes, nemlig (r):- Det skal og . . . . . (s) sammesteds at sælge. De tvende tydske have. §. 3. §. 4. (t) Forraad §§. 5:10. Meerbemeldte Privilegier vil Kongen Sig d. 11. fors (m) See Bev. 6 Septbr. 1701, og R. 13 Junii 1800. (n) Er hos Schou under 27 Maii 1660. (o) Confirmerede d. 17de Novbr. 1670; see Noten til 30 April 1673. (p) og 2 §. ere som 1 og 2 §. i Priv. 30 April 1673, med Forandring af Bremen, Bremiste ic. for Lübek ic. (q) Som §. 3. (r) Her gjelder Noten (i) ved Priv. 16736 (s) Ligesom §. 4. i 1673. (t) Ligesom $5. 5-10 sammesteds; sed §. 8 maae fees R. 15 April 1690. I. Deel. I Kongelige Rescripter, 19 Octobr. forbeholden have, herefter at forandre, formindre eller formere. 21 Octobr. 30 Octobr. 14 Novbr.. 18 Novbr. 19 Novbr. 24 Novbr. 21Decbr. Reser. (til Mag. H. Brochmann), ang. at alle Geistlige i Aars fal, efter udgangne Skattebrev, deres Deele af Matriculskatten udgive, (hvori de sig vegrede). Reser. (til Dr. Hans Svane, samt til Rector og Professores), ang. at de Studentere, som fra de Steder udi Norge, som ei under Kongens Gebeet ere, hid til Academiet ankomme at deponere, maae alligevel dertil admitteres, faaog fores faldende Promotion lige med Kongens eegne Undersaatter vente. Forordning, ang. at fun De, som have forlov eller 17ogel, maae, paa Kongens eegne Veie i Sjælland fjøre eller ride; og at ei heller Nogen maae begaae Gevalt paa Beienes Laase eller Boms me (u). Refer. (til Dr. Anders Andersen), ang. Mas triculskat af de Geistlige i Aalborg (v). Forordning, at Ingen i Kjøbenhavn maae opfjøbe Guld eller Sølv, for det at bortføre til fremmede Steder; men at Enhver, som har Sølv eller Guld at afhænde, kan henbringe det paa Mynten. Instruction for Fiscalen, som er anordnet i Syen. Reser. (til 17. Trolle, O. Krag, Dr. H. Ernst og P. Lassen), hvorhos stikkes nogle Poster udi Loven, anl. Arv, Testamente og Andet, til derover at give Betænkende. Obet (u) Om dens Erfyndelse gik til Landsdommerne samme Dag Befaling. (v) Ligelydende med Reser. 21 Octobr. 1663. Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, at Pladse i Frideriksodde, Nogle have forsømt, maae af Andre bebygges. som 26 Decbr. Reser. (til Stigtslehnsmændene samt til Kjøbstes 26 Decbr. bernes Borgemestere og Raad, i Norge), ang. bes -farne Baadsfolk for Kongens Flaade (x) at udskrive (dog saa, at Landregimenterne sammesteds Intet derved afgaae) og, naar paafordres, til Kjøbenhavn nedstikke. Bevilgning, at Syrften af Curland maae paa 30 Decbr. 12 Wars Tib med 3 Skibe befeile Island og alle underliggende Havne. 1664. Bevilgning til Over: Ret for Borgemester og 13 Janv. Raad i Nyborg (y). Bevilgning for Borgemester og Raad i Cyborg 13 Janv. paa Accise (: 8. af hver Sletdalers Værd, som ind eller ud skibes) samt Skibsbropenge (: af hver fremmed Bogn med 2 Heste, som overføres, 4 B., hver ledig Hest, Hoppe, Ore eller Ko, 2 B. D.), hvoraf de nyde den halve Part, samt det andet Halve til Skibbroens og Raadhuusets Fornødenhed an vendes (z); derimod skal Nyborg Pakhuuse indrette (x) Bergens By og Lehn I 2 og Trondhjems Stavangers Aggerhuus 125 125 50

med Mandal, Nedenæs, Lister ze. 150 (y) Ligesom Bev. 22 Aug. 1661; conf. 5 Febr. 1673, men ophævet ved Rescr. 30 Julii 1772. (z) See Confirm. 5 Febr. 1673, §. 6, Circ. 21 Septbr. 1793, R. 6 Maii 1729, 27 April og 31 Aug. 1798, samt Tart 12 febr. 1800, it. R. 13 Julii 1798. Kongelige Rescripter, 13 Janv. og andet præstere, som den forundte Stabel: Ret dem tilforbinder (a) 15 Janv. 21 Janv. 22 Janv. 22 Janv. 25, Janv. 26 Janv. 10 Febr. Bevilgning for 7yborg Kirke, om dens Direc tion af Borgemester og Naad med Stigtskriveren i Fyen, samt den selv at nyde Hovningen eller Tje nesten af dens tillagde Gaarde og Gods som i forrige Tider (b). Instruction for Generalfiscalen i Norge, Sof ren Christensen Smidt. Rescr. (til Bisperne i Dannemark), ang. Præstegaardene, og Penge derfor til Rjøbenhavns fats tige (c). Privilegium for Frederik Bremer paa et Krudta verk i Norge. Obet Bref, om fremmede ankommende Svende at arbeide hos Adolf Erik, Snedker paa Holmen, næst efter Hofsnedker . Balke (d). Forbud mod Sart paa Kongens eegne Veie, som løbe fra Frideriksborg Slot, samt mod Sæes Indflaaen i Vangene sammesteds. Bevilgning, at Communitetets Oeconomus maae Herefter udi alle Reiser, Contributioner, Skat ninger eller Udskrivelser selv lade dets Bonder udi Læg lægge, tarere og udskrive (e). An= (a) See Privil. 8 Novbr. 1661. (b) Confirm. 5 Febr. 1673. (c) Er omtrent ligesom Prælimin. samt $9. 1 og i gb af 19 Janv. 1664 (hos Gøde), fun at 100 Rdr. ei her nævnes. (d) See Bevilgn, 4 Janv. 1661. (e) Cfr. O. B. 10 Aug. 1663. Resolutioner og Collegialbrevé. Anordning om Fæstningen og Stabelstaden Frides 10 Febr. riksoddes Bygning, Pladse og Andet Stedet ved tommende (f). Reser. (til Landsdommerne i Dannemart), ang. 10 Febr. Forfyndelse om Samme, men især om Bygninger og Pladse paa det Sted, som til Castel er forordnet. Reser. (til T. de Beaufort), ang. Forbud mod 17 Febre Forprang paa Amager, da Kalve, Lam eller des lige derfra skal kjøbes paa offentlig Torv eller Mar. ked, men Kongen til Bofholdningen at have første Kjøb. Bevilgning, at Borgemester og Raad i Kolding 17 Febr. maae med Stigtskriveren eller anden Tilforordned have Direction over Kirken sammesteds. Pas paa Friskyds for Generalfiscal Smidt i 18 Febr. Norge. Refer. (til Otto Povisch), ang. Sættepile og 24 Febr. deres Plantning udi Nuderverk, samt Vedligeholdelse, for Frideriksborgs liden Dyrehave, af Bonderne der i Amtet. Befaling, at Raadmændene i Skeen stal nyde 25 Febr. Deel i Borgemesterens Indkomst. Reser. (til Præsident, Borgemestere og Raad i I Martif. Kjøbenhavn), med Obet Bref, om Renovations. verket sammesteds (g). Obet Bref, at Stigtsfeiverne i Dannemark skal I Martii. hver Philippi Jacobi til Johannes Plum deres underhavende Kirkers Regnskaber specialviis levere. 93 Rescr. (f) See næstfolg. Refer. og Privil. 22 Janv. 1670, 5., 5. (g) See Forordn. (R.) 5 April 1664. 2. Martii. 5 Martii. 5 Martii. 18 Martii. 28 Martii. 4 April. 5 April. Kongelige Nescripter, Reser. (til hver Lehnsmand i Danmark), ang. at hvis Sanger, som der udi Lehnet herefter sig forsee, paa hvilke gaae Livsdom eller til Jern, og ere sterke til Arbeid, skal til Holmen stikkes, at arbeide. (Saasom Arbeide ved Kongens Flaade dagligen udkræves paa Holmen) (h). Obet Bref, at Johannes Plum skal af Stigt. friverne, naar nogen Kirke Tiende, Gaard eller Eiendom vacerer, forstændiges, og Slige med dem Kirkevne til Gavn bortfeste. Reser. (til Landsdommerne i Lolland og Falster, Styge Hoegh og Rasmus Envoldsen), ang. at den første deres Domme aleene under Forsegling stal udstæde, (hvorom imellem dem var. Dispute) (i). Bevilgning, at Steenild Præbende ved Viborg, Capitel maae tillægges Sognepræsten for Viborg- Domkirke, isteden for St. Johannis Vicariat udi Aarhuus Capitel, som langt fra Haanden er beliga gende (k). " Patent, om den høieste Ret at holdes i Kjøbens havn, den 6te Junii. Obet Bref, at Kirkerne i Syen skal, som af Ars rilbs Tid, nyde Kjendelse eller Fæste af deres Gaarde og Jorde, (hvilke, efter Stigtskriverens Andragende, negtedes, fordi de ikke med Maal funne udvises). Forordning om Renovationsverket i Bjøben havn, efter at Johan Smit det til Magistraten haver afstanden, Obet (h) See Refer. 28 Junii 1667. (i) See Reser. 23 Janv. 1739. (k) Af Rothes Referipter II,, Side 244; see D. . 17 Septbr. 1687.1 Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, indeh. nogle Friheder for de 5 April. Geistlige i Jydlands Kjøbstæder (1). Gr. Eftersom erfares, at sig nogen Misforstand og Jr. ting imellem Geistligheden i dtörre Jodland paa den eene, og Borgemefter og Naad der, sammefieds paa den anden Side, fig begiver, antangende Kjøbstædernes Contribus tion efter Matriculen: da, paa det dermed efter Geistlighedens Ausogning ordentlig fan tilgaae, vil Kongen dermed saaledes, som følger, have forholdet, nemlig: At de Geistlige udi Kjøbstæderne i bemeldte Jyd S. 1, land, som i nogen virkelig Geistlig Bestilling er, saaog deres efterladte Enker [saalenge de ingen bors gerlig Næring bruge], maae nyde deres Residents, eller det Huus og Vaaning, som de isteden for Res fidents bruge, for al Skat og Paalæg fri og for faanet (m). Desligeste maae og skal Geistligheden §. 2. deres Anpart af al hvis Skat, som af deres andre Huuse og Jorder i Kjøbstæderne, (hvilke de ei selv, eftersom før er meldt, isteden for Residents bruge) Herefter til Stiftets Superintendent efter Matricul tarten erlægge, som derfor efter Skattebrevenes Inds hold i Kongens Skatkammer Nigtighed gjøre skal; dog at saadan de Geistliges Skat kommer Byens paa lagde Contingent efter Matriculen til hjelp; desligeste og, at bemeldte Tart af nogle af den Geiste lige Stand selv, tilligemed Borgemester og Raad, efter Billighed derpaa sat vorder, paa det bemeldte Geistlige ikke skulle have Aarsag til at beklage, at deres Stand derudi af Magistraten i Byerne blev nogen uretmessig Besværing tilføiet (n). 34 Item har 6. 3. Kons (1) See Confirm. 29 Aug. 1670 og 15 Febr. 1701 med Note. (m) See Reser. 20 Julii 1716 og 29 Junii 1718 med Note. (n) See Lovens s 6 og R. 2 Marts 1787; cfr. Skriv. 18 Febr. 1682, med Note. Kongelige Rescripter, 5 April, Kongen og naadigst for godt anseet, at Præsterne i Kjøbstæderne, af hvis præstelig Rente, som de 5 April. 6 April. 15 April. 22 April. 22 April. nyde, og ei deres Eiendom i Staden vedkommendes er, herefter ikke anderledes efter oftere Skat (kal uds give, end som Præsterne paa Landet give.. Bevilgning for den residerende Medicus i (o) og hans Ente paa Frihed for Skat og Paalag af Vaaning. Privilegier for Staden Stralsund veb Contoiret i Bergen (p). Reser. (til Rigsmarschal J. C. v. Borbig), ang. et Tinghaus i hvert Herred, paa dets Bekostning, udi Roeskilve: Amt at opbygges, Ceftersom de i fors leden Feiderid ganske ere afbrudte), Obet Bref, ang. at Stabelstaden udi Jydland, som hidindtil har været kaldet Frideriksodde, herefter skal kaldes Fridericia. Bevilgning paa adskillige Friheder for Fridericias Fæstning og Stabelstad: 1) For Told af Bare til og fra andre Steders Markeder; 2) Huuse fra ans dre Kjøbstæder did at henflyttes; 3) Skibes Frihed for Lastepenge; 4) Færgebroerne der og ved Stribes odbe, samt 5) en Miil mellem denne og Indløf af Landeveien til Othense at istandsættes; 6) om Mars qvetenter (q). Obet (0) Aalborg Dr. Niels Bentsen, Ribe D. Ludvig Ponch, Viborg D. Johan Cruzzaver, Aars D. Søfren Hanfen; hver fit fær Bev., ligelydende med §. 1 i næst forest. D. Bref. (p) Ligelydende med Priv. 19 Octobr. 1663; fee . 7 Detobr. 1754. (1) See Priv, 11 Marts 1682 i Forordn., og Ed. 1 Febr. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, om almindelig Soieste. Ret i Norge 26 April. udi Christiania den 1ste Augusti førstkommendes i Kon gens egen Nærværelse at holdes (hvortil Stævninger af Amtmændene vorde udstædte, dog ei i Sager, som ikke tilförn til Hjemtinget og for Laugmændene have været orddeelte); samt om Supplicationer, af Hvem bør forfattes, og hvorledes indleveres (r). Reser. (til Lehnsmændene i Norge), med dette 26 April. obne Bref, til Forkyndelse, og at udstede samt, registrere Stævningerne. Privilegium for Villiam Davidsen paa Mosta: 7 Mail markens Jernværk (s). Obet Bref, at Bønderne til dette Berk skal for 7 Maii. Betaling gjøre Arbejde. Bevilgning, at Apothekerne i Kjøbenhavn maae 14 Maii. hidind bekomme Enhver aarligen 900 Pd., og de andre Apothekere paa Landet 500 Pd. Puddersukker imod den forrige gl. Tolds Erlæggelse. Forbud mod fremmede Almanakkers, Prognos 21 Mail. sticers eller Skrivcalenders Indførelse i Kongens Riger. Confirmation paa Konge Friderik den Andens 21 Mail. Bref af 25 de Martii 1587, at i Koldinghuus Lehn maae Ingen udi Skovene hugge uden Udviise ning, samt at Jordegne Bonder ikke maae antage Inderster, men skal til Lehnsmanden paa Kols dinghuus svare Husbondshold. 95 Pris (r) See næftfolg. Rescript, og Instr. 21 Julii 1664; M. Lov. 1240g Sd. 3 April 1771. (s) Findes forbedret i Privil 14 Octobr. 1670; see næstfolg. D. Bref.

Kongelige Rescripter, 25 Maii. Privilegier for Staden Rostok veb Contoiret i Bergen (t). 25 Maii. Reser. (til Statholderen og Berghauptmanden i Norge), ang. at overlevere Hertug Jacobs (til Life land, Curland og Semigalien) Fuldmægtig Edsvold, Juulsrud og Viigs Jernverker (u). 8 Junii. 17 Junii. I Julii Reser. (til Cantsler Peder Rees), ang. at alle De, som i det Danske Cancellie ere, skal i Søiestes Ret protocollere, 2 Hver Dag ved Omverling. Nefce. (til Povel Tielssen), ang. efter Kongens Forordning at indkræve nu hos 4 Personer, der et lode møde i Høieste. Ret ved deres Sagers Paaraab, samt herefter hos alle Slige, hver 40 Rdlr. Benaadinger for Børnehuuset i Bere gen (v). Gr. Eftersom Kongen til Børnehuuset i Bergen har forundt den de Fattiges Anpart Confiscation, som til de Søfarendes uns der sammesteds tilforn givet er, eller følget haver: Da vil Kongen samme bemeldte Fattiges Anpart Confiscation ikke aleene hermed have confirmeret og stadfæst, men derforuden hermed bevilge og tillade, at til bemeldte Børnehuuses bedre Opkomst og Vedlige holdelse maae afsones, gives og annammes hvis som udgives af dem, som for aabenbare Skrifte for Leiermaal vorde forskaanede i Bergens By og Bers gens Amt; desligeste og at nyde hvis paa bemeldte Steder kunde findes at vorde forbrudt for ubillig Alager (c) Ligelydende med Priv. 19 Octobr. 1663; fee 7 Oca tobr. 1754. (u) See Bevilgn. 6 Maii 1669. (v) See Confirm. 6 Sept. 1671, R. 29 Aug. 1755, og Fd. 1 Febr. 1797, 9. 133. Resolutioner og Collegialbreve. Alager og Rentes Tagelse, saavelsom anden falden: I Julii. de forseelses Brøde, saavidt Kongens egen Sigt og Sage fald ikke afgaaer. Reser. (til Aarhuus Capitul), ang. at Supers 3 Julit. intendent Hr. Erik Mogensen i Aars Stift stal i Capitulet nyde samme Session og Locum som hans Formænd, uanseet han ingen Præbende haver. Obet Bref, at Ingen fin Laregaarde i Mandals 5 Julii. Amt maae videre end til midt udi Elven sætte, uns der Straf som Kongl. Forbuds Overtrædere (x). Bevilgn. for Landstings Børeren og Skriveren 9 Julii. i Viborg paa Frihed for borgerlig Tynge. Bevilgning, at Stigtskriveren i Sjælland, Hans II Julit. Christopher, maae nyde 2 Rdlr. (isteden for I Td. Rug) af hver Kirke i samme Stift. Reser. (til Henrich Bielcke), ang, at lade Sør- 12 Julii. stens (i Curland) Betjente paa Island behjelpelig være udi hvis Andeel han der paa Landet af Kongen forundt er, saavidt det de octroierede Participanter kan være i deres Privilegier uden Skade. Befaling til Indbyggerne i Kjøbenhavns og Fri 14 Julit. deriksborgs Amt, at assistere med Folk, Heste og Bogne ved de Kongl. Fisterier, Fiskens Fremførsel, Dammens Vækning og Vedligeholdelse 2c Fiskemester Peder Jbsen laber paafordre. naar Reser. (til Stigtskriver Jesper Zielssen), ang. 18 Julii. Hans Inspection med Kirkerne i Aarhuus. Capituls Gods, som i Betaling er eller vorder udlagt; samt ellers om Rickers Tiende aarlig med Sognefolkene at accordere. (*) See Norske Pous 5 - 11 - 6, Reser. 20 Julii. 23 Julii. Kongelige Rescripter, Reser. (til Nicolai Meeloe), ang. Indseende med øet ved Rigbenhavns og ved Frideriksborgs Slot, samt de Kgl. Stalbes Forsynelse dermed, førend Betjentene Noget nyde. 21 Julit. Instruction for Peder Reer og Rasmus Vinding, som ere beordrede at reise til denne Zorske Herredag. Reser. (til Ove Juul i Aalborg), ang., at af de 12 Færger i Sundby, som gjør Overførsel til Aalo borg, stal 6 ligge i Øster, og 6 i Vester. Aaen. Reser. (til Stigtskriver Anders Madssen), ang. om Kirkers Ciender aarlig med Sognefolkene at accordere. 26 Julit. 30 Julii- Reser. (til Borgemester og Raad i Ribe), ang. at de maae opbyde, og til hvem, som meest derfor give vil, sælge og afhænde af Byens Jordegods og Eiendom til en Summa Penge, som de til Høieste. Ret 1663 ere dømte at betale Henrich Oufue af Flensborg og Interesserede, som forrige Borgemester og Raad paa Ribe Byes Vegne skal have laant (y). Anordning om Forhold med Smakkerne imelleme Cyborg og Rorsøer (z). 3 Aug. 8 Aug. Obet Bref, at alle de Bender og Tjenere, som til Gisselfeld og Holmegaard tjene og høre, og udi de der omkring liggendes Herreder boendes ere eller, være kunne, stal herefter svare til Gisselfeld: Birketing (a). (y) See Bevilgn. 21 Junii 1671. (z) See Fd. 29 April 1684. (a) See Confirm. 3 Junii 1690. Refer. Resolutioner og Collegialbreve Reser. (til Erkebispen), ang. Ugentlig For 19 Aug. tegnelse over Fodte og Døde i Kjøbenhavn og Christianshavn fra Præsterne, at trykkes (b). Herhos stikkes en Profett, hvorefter Kongen tils sinds er, ugentlig en Liste at lade forkynde, paa det vides kan, hvor mange i Kjøbenhavn saavelsom Christianshavn imidlertid fødes og begraves. Thi befales, at Erkebispen med Forderligste den Anordning gjører, at enhver Sognepræst sammesteds enhver Løverdag Formiddag en rigtig Specification under fin Haand fra sig giver paa hvor mange af hver Gade eller Stræde, udi hans Sogn liggendes er, Ugen igiennem af Mandfolk eller Qvindfolk vorder. bes graven, saaog af hvad Sygdom og Tilfald, saas vidt derom vides kan, at de bortdøde ere; item hvors mange Drenge eller Pige Bern imidlertid fødte eller christnet ere: og, paa det herom desbedre Underret ning haves kan, haver Erkebispen Capellanerne, Klokkerne og andre Vedkommende at tilholde, Soge nepræsterne deres Kundskab, saaofte paaastes, uden Ophold at meddeele: Svilken foreskrevne Specifica tion Kongens Bogtrykker hver Loverdag Formid dag betids skal tilstilles, som efter foromrørte Project, med den at trykke, fig uden Ophold haver at rette, saavelsom deraf endeel Eremplarier samme Dag udi Cancelliet at indlevere. Reser. (til Friderich v. Ahlefeld, Kommendant), 19 Aug. ang. at Officeerene over militien i Kjøbenhavn skal til Sognepræsten udi hvert Sogn, som deres underhavende Folk findes, en Specification hver Løverdags Formiddag god betiden fra sig give over de Dode af be= (b) See Reser, 19 g 29 Aug. 1664 samt 10 Junii 1720. Kongelige Rescripter, 19 Aug. bemeldte deres Underhavende Ugen igiennem; saavele som og hvormange Drenges eller Pige Børn imidlers tid ere fødte og christnet (c).. 24 Aug. 29 Aug. 24 Septbr. 30 Septbr. Reser. (til Stigtskriver Christen Christensen Hvid), ang. om Kirkers Tiender aarlig med Sognefolkene at accordere. Refer. (til Commendant Fr. v. Ahlefeld), ang. den Anordning at gjøre, at en rigtig Specia fication til Dr. Hans Svane hver Loverdag god bes tiden herefter vorder leveret paa alle de, som ugen igiennem af Sygdom eller anden Tilfald doer af Garnisonen, være sig enten til Hest eller Fods, enten de i Castellet eller uden fore ere beliggendes, være sig Mand- eller Qvind Folk, saavelsom og hvors mange Børn iblandt Garnisonen hver uge bliver fød, være sig Piges eller Drenge Børn. (Saasom Ahles feld har tilforn (d) Ordre befommet; og ikke egentlig vides fan, hvor alle De, som under Garnisonen regnes, udi Sognene ere beliggendes). Reser. (til Hans Christoffersen Stigtskriver i Sjællands Stift), ang. at Vordingborg Kirkes Stoelstader (undtagen til ham, Borgemeſter og Raad samt Slottets Folk) skal bortleies, og dens andre Indtægter af ham føres Opsigt over. Reser. (til Ebbe Gyldenstjern og M. Peder Villadtson), ang Stoleftaders Ubleie i Skifuee Kirke til Borgerskabet for I a 2 mk. (efter Befaling 30te Novbr. 1655), et Pulpitur i Kirken, samt Residents eller Huusleie til Sognepræsten. Refer. (c) Forandret ved Reset. 29 Aug. 1664; cfr. R. 19 Mug. 1664. (d) Under 19de Aug.; see R. forved Samme. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Ziels Trolle, Otto Krag, D. I Octobr. Henrik Ernst, og Peder Lassen), med Statscol legii Censur paa deres forretning om Lovene; hvor éfter de det saaledes have ordentlig at forandre, opsætte og, classificere, til Lovens Fuldkommenhed og Klarhed (e). Reser. (til Peter Rees, Joer Krabbe, Dr. 1. Octobr. Hans Svane og Hans Zansen), ang. at tilligemed de 4 Commissarier at forandre og indrette Det, som allerede af dem om bemeldte Love opsat og forfattet er, efter Statscollegii Betænkende (f), ordentlig i Capitler, samt Kongen det, førend det til Trykken fommer, at overlevere. Obet Bref, hvorved forbydes Forprang og Land: 6 Octobr. Kiøb samt visse Haandverker omkring Aarhuus. Bevilgning, at endeel Jorder og Damme, som 11 Octobr. til Bogense ligger, maae til dens Gjelds Afbeta ling sælges. Forbud mod Skydégevær og vildt at fælde paa 5 Novbr. Börringholm, af Alle og Enhver, under Straf efter Forordn. af 13de Maii 1662.

Bevilgning for Stabelstaden Korfoer paa 1) Af. 17 Novbr. Staffelse af Loffen og Laden paa nogle Steder, Stibholm, Uvaasen, Gedehuuset, Bisserups Havn, Basnæs fjord, og Karrebeksminde (g); 2) Accise samt Passage: Penge 1 til Borgemester og Raad, samt til Skibbroen og Raadhuuset, imod (e) See næftfølgende Rescript. (f) Cfr. R. 24 Decbr. 1664. (g) See Toldfd. 26 Novbr. 1768 og 1 Febr. 1797. Kongelige Rescripter, 17 Novbr. imod at indrette Pakhuuse, m. M. (h); og 3) til Over Ret for dens Borgemester og Raad (i). 18 Novbr. 18 Novbr. 1 Decbr. 3 Decbr. 3. Decbr. Forordning, vedkommende de Sager, som Gene ralfifcalen i Torge udfører. Bevilgning for Byfoged Jacob Christensen Trondhjem, at være paa Kongens Vegne overværende i Stervboer og paa Skifter. Obet Bref, om det af Kongen, imod gjorte For fkudde, overladte Godses Reluition (k). Gr. som Kongen til En og Anden har afstaaet heele Amter, og anseelige store Partier af Jordegods, som siden imellem deres Arvinger eller Interessenter med Tiden bliver i adskillige Lodder fiftetmé) om det Da vil Kongen ei anderledes den Clausulam : at Godset Kongen og Efterkommere sal efter et Aars Advarsel og imod dets Betaling i en samlet Summa og uadskilt til Losen komme) om det heele Godses Refuition paa een Tid, som Skjøderne omformelde, have forstanden, end saavidt Enhver da befindes deraf at eie, naar Kongen eller Efterkommere tilfinds vorder, det at indløse, hvilket paa det af Kongen udgivne Skjøde firar, fan afskrives, indtil det Alt vorder indfriet. Reser. (til Tolderne for Kjøbenhavn), ang. Told. frihed for de Materialier, Gotfred Krüger til den liden Mynts Brug indføre lader. Reser. (til Statholder U. S. Gyldenløve), ang. 1) Tider til Markeder i Norge at fastsættes; 2) men (h) See Circul. 21 Septbr 1793, og R. 15 Octobr 1723 med Noter; cfr. Privil. 18 Novbr. og R. 17 Decbr. 1661. (i) Ligelydende med Bevilgn. 22 Aug. 1661, men ep hævet ved Refer. 7 Decbr. 1775. (k) See Plac. 17 Aug. 1716. Resolutioner og Collegialbreve. men Areltorve ei at anordnes, siden Landmanden 3 Decbr. meest boer paa eeneste Gaarde; 3) Cancler Peter Reeg at nyde sin Pension af Aggershuus Amts Intrader, efter den derom gjorte Anordning; 4) Tord. landshandlen ei, som foreslaaet er, fra Bergen at forflyttes; samt 5) om Told paa Huder og Skind, for at bevirke deres Tilberedning i Riget. Privilegium for Christjan Cassuben, at maae 8 Decbr. lade oplægge og trykke en dans Alterbog, til at bruge i Norge, med en større Stiil end tilforn (1). Bevilgning for Borgemester og Raad i Kjøge til 13 Decbr. Accise (m), samt deres Enker at være fri for bor. gerlig Tynge. Bevilgning til adskillige Indtægter for Sko 13 Decbr. len udi Stabelstaden Fridericia. fah angaae, Ribe Stift, 09, Bemeldte Fridericia Skole sal herefter være og holdes for en Trivial: Skole, og nyde saadanne Friheder, som andre Trivial: Skoler her i Riget nyde og have. at Alting desbedre og skikkeligere fororenes, at Superintendenten i som nu er, eller berefter kommendes vorder, paa Kongens Vegne derover tilbørlig Direc tion og Indseende al have, som han i sin Tid for Gud og Kongen agter at ansvare og bekjendt være (n). Eftersom Kongen War 1656 den 7de Julit har bevilget 2de sin Anpart gode Kirketiender til Rectoris Løn udi bemeldte Fridericia at skulle perpetueres, da vil Kongen nu dertil have undt og tillagt al fin An- (1) See Forordn. 7 April 1688. (m) See Circ. 21 Septbr. 1793 (n) See Forordn. 11 Maii 1775, I. Deel. part §. I §. 2. Kongelige Rescripter, 13 Decbr. part Ricke Tiender af Andst og Skanderup Sogne i Koldinghuus Amt, hvilken Kongelig Un part Tiender af fornævnte Sogner herefter maae og kal til bemeldte Skoles Betjente være eg perpetueret §. 3. forblive (o). Desligeste efterdi den Tode Julii for §. 4. nævnte ar 1656 lligemaade naadigst er forundt, at Enhver, som til Præst i Kjøbstæderne og paa Landsbyerne i alle fire Stifter i Nørre Jydland blev ordis neret, fulde give til bemeldte Fridericia Kirke- og Stole Betjentes Underholdning 2 Rör., som til Superintendenten udi det Stift, som han ordineret blev, erlægges skulle, og Saadant formedelst indfaldne Krig ei er bleven i Verk stillet, da bevilges og tillades, at hver af forskrevne Præster i bemeldte Nørre Jydland, baade i Kjøbstæderne og paa Landsa byerne, som siden Begyndelsen paa Aar 1661, og hidindtil enten allerede ere, eller herefter ordineret vorder, skal tilforn give til forskrevne Fridericia Stole I Rdr., hvilke Penge til Superintendenten udi Ribe Stift, som nu et eller herefter kommendes vore der, rigtigen skal erlægges, og derefter til bemeldte Stoles Betjentes Underholdning Rectori tilstilles (p).. Ydermere har Kongen til bemeldte Fridericie Skoles Disciple lagt og forordnet den Pension, som hidinds til Kolding og Vedel Skoler af de 4 Sogne i Elding - Vedel; de 4 & Elb- Herred, haver (q); hvorimod Rector i forskrevne Fridericia famme Sogne Kirker, med de af Stolens Discipler, som (o) See Reser. 17 Decbr. 1698, og Sofmans Fundat fer-IV., S. 710.. (p) See Refer. 12 Decbr. 1668 og 23 April 1687, 2. B. 16 Aug. og 17 Decbr. 1681, samt R. 23 Novbr. 1781. (4) See Reser. 4 Marts 1740, §§. x og 3, med Nyten (u). Resolutioner og Collegialbreve. som dertil dygtige ere, tilbørligen skal lade betjene 13 Dechr. og forsyne saa vidt Sanger og Degne. Bestillingen anganer. Fornævnte Skole maae oppebærge og nyde §. 5. for Liigs Begravelse, ligesom Vor Frue: Skole i Kjøbenhavn i saa Maade efter den derom gjorte og trykte Anordning forundt er (r). Eftersom ingen Hører endnu er forordnet til Skolen, da befales: At Chordegnen som nu er, og hans Efterkommere, udi Fridericia betjener den eene Lectie i Skolen med andre Collegis, som dertil skal forordnes, eftersom Staden tiltager (s). §. 6. Privilegium for Preben von Ahn og Med-Inte: 13 Deebr. ressentere pac Eene : Hvalfiskefang i 10 Aar, samt Raffn og Leffuer: Handel. Bevilgning paa samme Sang og Handel i de 4 15 Decbr. Solehne udi Trondhjembs: Amt, for Peder Chri stensen og Med - Interessentere. Reser. (til U. Frid. Gyldenløve), ang. at her. 16 Decbr. tug Christjan Ludvig til Brunsvig og Lynenborg, som for nogle Aar siden er bevilget at lade fange Salke paa nogle Steder i Norge, ei deri maae stee Indpas. Forordning pm Laugtings. Sager i ordlandes ne og Sinmarken (t). Gr. Eftersom Laugtinget i Nordlandene ikke oftere end een Gang aarligen i 2 Aar, og det tredie Aar i Finmare ken vorder holdet, da bevilges og tillades: R2 (r) See Confirm. 24 Decbr. 1698, Septbr. 1683. (s) See Refer. 24 Octobr. 1727. eft. Anordn. 15 (t) See Refer. 15 Novbr. 1737 08 9 Marts 1689 mes Noter. 17 Desbr. 17 Decbr. 20 Decbr. 22 Decbr. 24 Decbr. 30 Decbr. Kongelige Rescripter, At Laugmanden maae og sal herefter i Sagerne dømme, uanseet det ei paa det sædvanlige Laugtings Dage og Steder skeer. Reser. (til Friderik Tuesen), ang. at af dem, som sig for Kongens Hofbetjente angive, og derun der Frihed prætendere, skal ikkun de nyde Hoftjener nes Benaading, der have Kongl. Bestalling eller Rigs eller Hof Marstal Rorbig's Seddel; ment at de Andre skal lige ved Borgerskabet under Byen svare og henhøre. Forordning, at Kongens Garnisonspræfter skulle (siden de ei noget geistlig Forum undergivet er) herefter agnoscere deres geistlige Forum hos Sognepræsten til Bremmerholms Kirke at være, og, ligesom Kongens Skibspræster, ham for deres Præpofitus erfjende (u); - samt i Bremmerholms Kirke absolvere og med Sacramentet betjene dem, som til Garnisonen henhore (v). Neser. (ril de 4 sidstforordnede (x) Lovcommissarier), ang. at rette de indfaldne Dubia i Statscollegii Betænkende om Laugene i Kjøbenhavn. Bevilgning, at Borgemester og Raad i Aals borg maae af hver To. Sild og Korn, som der for Byen skibes, nyde 2 ß., og af hver Sletdalers Værd andre Vare' s., til deres Bestilling (y). Bea (u) See Nab. Br. 24 Junii 1707, og Rescr. 21 Maii 1666. (v) En Garnisonskirke er siden bygget, hvorom findes Meget i Rescripternes 2den Deel; cfr. d. 8 Febr. 1724. (x) Cfr. R. 1 Octobr. 1664 09 30 Decbr. 1662. (y) See R. 29 Marts 1665, Confirm. 3 Julii 1671 vg 14 Maris 1672, Pr. 11 October 1788 og Circul. 21 Septbr. 1793. Resolutioner og Collegialbreve. Bevilgning, at Indvaanerne paa Stromise 31 Decbr. ved Drammen maae til en Kirkegaard indhegne en Plads, og siden en Kirke derpaa opbygge, hvor Gudstjenesten undertiden kan forrettes, samt Morgen- og Aften Bøn saavelsom andre gudelige Øvelser holdes; dog at samme Kirke betjenes af Sognepræs sten eller hans Medtjenere paa Bragnæs, saaledes" at samme Præst sig ei med Rette over nogen sin Settigheds Formindskelse derover skulde have at klage (z). 4 Reser. (til Præsident, Borgemester og Raad øbenhavn), ang. at alt Skarn af Gaderne skal henlægges i Kongens Have, hvor Fogden Steber foreviser. 1665. i 7 Janv. Reser. (til Samme, saavelsom til Rigsmarchallen, 9 Janv. Rigens Admiral 3. Bielke, Erkebispen, Rector og. Professores), med Obet Bref, ang. Jisning om: Fring Kjøbenhavn, til Forkyndelse. Reser. (til Kammercollegium), om Told af hvis 15 Janv. fra Jydland vorder udstikket, til at farves (a). Bevilgning paa z Skill. af hver Tonde Gods, 31 Janv. fom for Bergen ind- eller udføres, samt paa ß. af hver Bog Fist, som sammesteds udføres, o Deel. til Byen og Tugthuuset, men det Øvrige til Borgemester og Raad (b). (z) See Confirm. 4 Junii 1673 med Note. Obet (a) Ligesom d. 24 Janv. 1665 i Gisdes Samling. (b) See R. 22 April 1665, Confirm 5 Septbr. 1671 med Noter 1), c), R. 22 Marts 1748 med Note, Toldfd. 26 Novbr. 1768, Cap. 27, 9.5, og R. 27 Octobr. 1774; cfr. R. 30 Octobr. 1669. 9 Febr. 14 Febr. 36 Febr. 27 Febr. 28 Febr. Kongelige Rescripter, Privilegium for Gabriel Marcellius Selliussen paa et Svovelverk udi Island. Obet Bref til Berghauptmanden Ditlev Bulcke, at han med Bergbetjent Peter Beyer, skal have Inspection over de gamle Gruber ved Sølvverket, m. v. (c). Reser. (til Fynbe Landsdommere), ang. at antage 2 Personer til Landstingsridere mod Salarium som de Shige, hvilke ei deres Tjeneste tilbørligen opagte. Patent og Privilegier (meddeelt Peter Drejer, Præsident i Christiania, og Directeur over Commers cien i Aggershuus Stift) for adskillige Haandverkere, der sig i Torges Rjøbstæder ville nedsætte (: 1) Zoegarber, 2) Kardevandsberedere, 3) Beisgarbere, 4) Pergementmagere, 5) Handskemagere, 6) Fars vere, 7) Sadelmagere, 8) Kammagere, 9) Mess singbeslagmagere, 10) Ruffermagere, II) Læderstoelemagere, og ellers alle Haandverker, som arbeide i Læder og Skind) til adskillige Friheder, 1) og 3) for alle Onera og offentlige Tjenester, 2) for 6te og. 10de Penge, naar de igjen udreise, 4) til Testamenter at gjøre; 5) i Toldene c. som Kongl. Unders faatter; 6) at forsvares; 7) til Drenge at oplære; 8) Understøttelse ved deres Ankomst. Confirmation paa Konge Christian den Fierdes Bref af 17de September 1641, at naar nogen ud. frivning af Soldater skal skee, da Præsterne deres Tjenere udi de Præstegaarde, de selv paaboe, overalt Riget Dannemark at blive for samme udskrivelse fors faanct (d). (c) See O. . 2 Marts 1665 (d) See 3d. 20 Junii 1788. Obet Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, ang. den Spieste Ret i Dannemart 2 Marcii. at holdes udi Kjøbenhavn den 22 de Maii. Obet Bref for Peter Beyer, at Alle og Enhver Martij. sal assistere ham ang. Sølv. Aarer ved Christiania og andensteds, imod at vente Belønning. Anordning for Kiøbstæderne Laurvigen og 2 Martii. Tønsberg (e). Er. Til god Politie og Justits i Kønsberg saavelsom i Laurvigen at ftifte, auordnes: Først maae bemeldte Laurvigen bebygges af En hver, som sig sammesteds at nedsætte til Sinds vorder, og beboes uden Grund Eierens Prejudice der sammesteds. Den al fremdeles under Tonsberg med samme Ret og Rettighed som hidindtil fore blive. Og vil Kongen lade forordne en Byfoged og en Byskriver, som Retten kunde betjene, og Kon gens Interesse iagttage. Dersom Nogen sig over Byfogdens Domme i Laurvigen haver at besværge, da skulle de dem indstævne for Borgemester og Naad Tønsberg til videre Paakjendelse (f). Naar Kone gens Skatter eller Andet, som Stædernes egen Nødvendighed angaaer, skal paabydes, da skal, efter Comunication med dem i Laurvigen, tages af Laur vigen tilligemed Tønsberg Tarere Borgere, som samta lige funne tarere Borgeskabet for hvis Enhver billige Sør at udgive og udlægge. Og skal Sønderne, næst omkring Laurvigen beliggendes, Handel med fremmede ikke tilstedes, men Bønderne at sælge og handle med Borgerskabet; bog, paa det de ei skal fordeeles og nodes til deres Vare til Borgerskabet med Skade at fælge, (e) See Tonsbergs Privil. 30 Julii 1662 og Bings Norges Beskrivelse Side 364 09 784. (t) Forandret; see 3d. 11 Aug. 1797. Kongelige Rescripter, 2 Martii. sælge, da al Borgerskabet tiltænkt pære, at betale 3 Martii, 4 Martit. 7 Martii. 10 Martii. IQ Martii. Bonden saameget for hans Trælast og Bare, som en fremmed vil give og betale ham: og at dermed des bedre kan tilgaae, skal der forordnes forstandige og vederhæftige Mænd, som skal sætte og tarere Prisen paa alle Slags Tømmer efter Markeds: Gang; og hvis Bonden derimod kunde have fornøden at kjøbe og sig af Borgerne at tilforhandle, det og ham for en billig Priis at overlade. Borgerskabet i bemeldte Laurvigen skal og hermed tilpligt være, pro Qvota Tønsberg By at assistere med hvis aarligen til bes meldte Byes Forbedring og Vedligeholdelse behoves funde. Dog vil Kongen Sig have forbeholden, dette, som forskrevet staaer, efter Tidernes Leilighed at forandre. Forordning, om hunde at tæmme. Reser. (til Berghauptmand Ditlef Bulke), indeh. Adskilligt om Sølvbergverket, saasom at nedsende de samlede Handsteene; give Underretning om de 8000 Daler, som til en staaendes Capital ved Myns ten ere deponerede; sørge for Bergbetjentenes Lon og Vare Obet Bref aug. forsvarlige Gjerder om de Bange, Hvor Kongens Stutterie gaaer. Obet Bref, at enhver af Borgemesterne i Chris stiania skal nyde lige saameget som tre Raadmænd af alle deres Indkomster, og det Øvrige Raadmændene pro qvota imellem derles. Bevilgning, at Christianssand Borgere maae herefter, isteden for den paabudne Trælasttiende, give 5 pro Cent af hvis den Trælast sælges for, som udi Resolutioner og Collegialbreve. udi Christianssand og dens District til Ladestederne 10 Martii. vorder henbragt og udskibet (g). Reser. (til Daniel Rnoff), Notits derom og at II Martii. Directeur over Commercien Tiels Pedersen Samme fal oppebære. Refer. (til Peiter Jesson, Myntskriver i Chris II Martii. stiania), indeh. Adskilligt om Mynten og Mynt Profiten. Bevilgning for Laurids Anderssen, Laugmand 13 Martii. i Augdesiden, at maae, ligesom Sorenskriveren, aarlig nyde af hver heel Gaard 12 B., samt af hver halv og. sde Gaard 6 ß., imod at afstaae Zygif tingstolden. Reser. (til Hans Hanssen), at De Henrik Skrits 18 Martii. meier er beffiffet til at være Medicus i Lolland og Falster med 300 Rdr. af Kjøbstædernes Uvisse; samt at ingen Qvaksalver 2c. maae gjøre ham eller de forordnede Apotekere Indpas (h). Reser. (til Jacob Urbansen og Lucas Hanssen, 29 Martii. Toldere i Aalborg), Notis om den Borgemester og Raad sammesteds under 30te Decbr. 1664 bevils gede Indkomst; og dem behjelpelig at være. Bevilgning, at Landstingsskriver Ernst Ras 30 Martii. mell i Sjælland ikke med Landstingshøreren skal, efter udgangne Brev (i), Skriverpengene deele. Reser. (til Joh. Herm. Gaarman', Tolder i 30 Martii. Trondhjem), ang. De sædvanlige Ringepenge af Sfibene, som til St. Jørgens Huus og de fattige (g) See naftfelg. Rescript. (h) See Fd. 4 Decbr. 1672, i Schons Üdtog. (i) Af 3 Novbr. 1662. Buus Kongelige Rescripter, 30 Martii. Huusarme tilforn er bevilget, at lade Forstanderne følgagtig være, til Deeling, og lige saaledes Cons fiscationsparter (k). 3 April. 10 April. If April. £4 April. Bevilgning, at Raadmændene i Bergen nu og Herefter maae nyde Indkomst fra deres Bestallings Dato. Bevilgning, at Halden i Norge og dets Indvaanere maae have Kiebstæds Friheder = (Frideriksstads Rettighed (1) ubeskaaret og ubehins dret), saa at de ingen anden Byens Jurisdiction og Øvrighed skal være undergiven, uden den, som t bemeldte Halden til Øvrighed forordnet vorder (m). Til Øvrighedens (n) Klippe. udi be meldte Halden maae herefter aarligen holdes Marked 14 Dage for Michaelt, og 20de Dag Juel (o). Refer. (til Corfits Trolle), ang. at ingen af Indvaanerne ved Skanderborg maae holde Sviin, der gjøre Skade paa Markerne og de Kongl. Dyrhas vers Gjerder; samt at den Vei, som gaaer igjennem Sydermark, skal afskaffes, og den, som gaaer ret uden omkring Sammes Gjerde, aleene bruges. Reser. (til President, Borgemestre og Raad & Kjøbenhavn), ang. Gadernes Reenholdelse for Bets lere, og letfærdige Qvindfolks Opsøgelse i suspecte\ Huuse udi Staden (p). Fora (k) See Refer. 3 April 1789, d. 16 Septbr. 1745 og 1 Febr. 1797. (1) See Privil. 30 Julii 1662 Em) See Privil. 29 Janv. 1669 og 21 Febr. 1672. (n) Ligesom 66. 2 og 3 i Privil. 21 Febr. 1672. (o) Afskaffede ved §. 8 i Samme. (p) Cfr. næstfolgende Forordning. Resolutioner og Collegialbreve. Forordning, at med dem af fremmede Tationer 14 April som sig i Kjøbenhavn med Leiermaal forsee, og ikke enten til offentlig Absolution, om de ere Lutherske, eller Bøder til Præste Enker (efter gjorte Forordning) at udgive, sig ville beqvemme, skal ligesom med andre Kongl. Mandaters Overtrædere og Foragtere for fares (q). Steser. (til, Eiler Holch), om hvorledes bør 14 April. Sundtt forholdes imod Hans Majestæt af Stor brittanien 2c. og de foreenede Zederlande udi hvis Stridighed, som Parterne udi den nu mellemvæ rende Kriig kunde forefalde der eller med Festningen Cronenburg, saavelsom ang. Fortificationens Forte sættelse ved Denne. (Han forlangte Instruction i flig Henseende) (r). Til Efterretning stiffes Ham Herhos en paa Tydsk translatered Copie af hvis som imellem Kongen og Høibemeldte Hans Majestæt af Storbrittannien 2c., iligemaade og med de foreenede Nederlande sluttet og aftalt er, til sig derefter at tette. Om Fortificatio nen er remitteret til Skatkamret. Refer. (til Hans Hanssen), ang, at de formuen. 19 April. de Kirker i Lolland og Falster maae forstrække til de Kirkers Vedligeholdelse, som ved ringe Midler ere. Reser. (til Samme), om Tykjøbings Stib. 19 April. broes Istandsættelse, og Restancens Inddrivelse, samt at han herefter haver aarligen at lade annamme Indkomsten, og paa Skibbroen tilbørligen anvende (s). Reser. (til Borgemester og Raad i Nykjøbing), 20 April ang. for Indkomsterne (en Sosling af hver Rigsdalers (a) Cfr. næstforeftaaende Rescript. (r) Cfr. Refer. 12 og 30 Maii 1665. (s) See næüfolgende Rescript. Warde Kongelige Rescripter, 20 April. Værd, som ind eller ud skibes (t), efter Kongl. 20 April. 20 April. 21 April. 22 April. 26 April. 3 Maii. Brev af ste Julii 1655) fra Phillippi Jacobi Dag 1655 og nu til 1665 at gjøre fornævnte Hans Hanss fen, Forvalter der over Amterne, Regnskab, og aflevere Beholdningen. Efterdi de have ladet begge Skibbroer forfalde). Befaling (til nogle Commissarier), ang. Veiene i Lolland at istandsætte, samt Enhver sin Anpart aarlig at holde vedlige, med Gruus at paafylde, hvor Brøst paagaaer. Forordning om et Manufactur Compagnies Oprettelse i Norge, til at forarbeide allehaande Læder 2c. Reser. (til Cantsler Peter Rees, Statholder Christoffer Gabel, og Erkebispen), ang. for fig at tage Soro. Skoles Jorbebog, og det saaledes fra Academiets og Friderici II. Fundation adskille, at Stolen efter samme Fundation Intet afgaaer, saas som førend Academiet blev did henlagt. Resce. (til Borgemester og Raad i Bergen), ang. at Byen, efter deres Declaration, maae nyde Halvs parten af den under 31te Janv. sidstforleden bevilgede Indkomst, og de den anden halve Part. Reser. (til Rector og Professores), ang. at Erfe Bisp Dr. Hans Svane er forordnet til at være Præs sident udi Consistorio. Obet Bref, at de Trundhjemb-Kjøbstæds Borgere og Indvaanere tilhørende Skibe og Vare, som paa Eibstrømmen seile og komme, herefter ffal i alle Maader være fri og erempt for at an lægge og losse ved Fæstningen Glykstad, med min.! dre (t)See Circul. 21 Septbr. 1793. Refolutioner og Collegialbreve. dre deres eget fri Forsæt dem anderledes tilsiaer. (Efterdi det var dem til megen Ophold c., og Trund- Hiemb ei udi Glykskads Privilegier nævnes) (u). Reser. (til Friderik Groner, Myntmester i Chri: 6 Maii. ftiania), ang. at mynte de 2 foste Sølvposter udi Rigsdaler in Specie. Bevilgning til Over Ret for Borgeme 6' Maii. fter og Raad i Fridericia (v).. Obet Brev paa Latin til Erik Nielsen Smed, om en i Vestindien, kaldet St. Thomas, at indtage og besætte. 6 Maii. Reser. (til Statholderen, Commandanterne og Amt: 12 Maif. mændene i Norge), anl. hvorledes de sig imod Hol. landske og Engelske skal forholde, saalenge Rrigen varer (x). Bevilgning, at Borgemester Liels Nielssen i 13 Maii. Bolbek maae til Skibbroen og havnen oppebærge lade I s. af hver Rigsdalers Værd, som ind- og ud. Fibes (y). Refer. (til ut. 3. Gyldenlove), ang. at Ingen 18 Maii. uden Hertug Johan Sriderik til Brunsvig og Lyne, borg maae lade fange Salke ved Harangel, Brese og Suelsgaard udi Norge, og 4 Mile der omkring. Reser. (til Estrild Anderssen, Commendant paa 23 Maii. Dannisborg og Trangabar udi Ostindien, saavel. Som (a) See Confirm. 28 Septbr. 1670; eft. Privil. 30 Aug. 1662 i . Gødes Samling. (v) Ligelydende med Bevilgn. 22 Aug. 1661; see Privit. 11 Marts 1682 (i gd) §. 17. (x) Cfr. Reser. 14 April 1665. (y) See Circ. 21 Septbr. 1793. ' 30 Maii. 30 Mail. 31 Mail.

Junii.

4 Sunii. Kongelige Rescripter, som Kongl. Majestæts Officere og Betjente samme steds), ang. Adskilligt om Capitalen, Fæstningen, udstanden Beleiring, og Kriig imod Bengalen, c. Reser. (til Liler olch), med translatered Co pie af hvis som imellem Kongen og Hans Majestæt af Storbrittannien 2c., iligemaade og med de foreenede Zederlande suttet og aftalt er, til hans Efterlevelse (z). Reser. (til Borgemester og Raad i Roschild), ang. at alle Betlere og Losgængere, som der i Byen tiltage, skal til Christianshavn i Børnehuuset for Eiffes. Benaadinger for Staden Sridericia (foruden de dens Indvaanere tilforn givne Privilegier): 1.) Mark Jordenes Deeling; 2.) Borgerskabets Deeling i Compagnier, til Vagt 2c.; 3.) Særgestedet til Byfogden, under Inspection af Borgemester og Raad; 4.) Umyndiges Skade i forleden Kriig ei at svares til; 5.) fem Aars Frihed for Creditorer; 6.) Fris heb for Provincial Told; 7.) Tvende Kirker at ans ordnes; 8) Veierhuuset; 9) Deeling af Øvrighedens Indkomft; 10) Jord til Byskriveren; 11) Nærin gen at blive ved Borgerskabet (a). Bevilgning, at Borgemester og Raad i Slanges rup maae af hver Rigsdalers Værd, som der inds og udskibes, lade oppebærge I Sel., halv til Havnen og Skibbroen, og halv til dem (B). Obet Bref, at alle til Helsingøer ankommende fremmede Smedesvende skal sig først hos Hoffmeden veb (z) See R. 14 April og 12 Maii 1665. (a) See Privil. 22 Janv. 1670, S. 4. og 11 Marts 1682, i Forordningerne. (b) Findes ei i Circul. 21 Septbr, 1793. Resolutioner og Collegialbreve. ved Cronenborg og Frideriksborg, Morten Sinke, melde. Bevilgning, at Rasmus Andersen Stigtskriver i Fyen mane nybe Solr., isteden for 1 Td. Korn af hver Kirke i bemeldte Land; samt være fri for alle borgerlige og Byens Bestillinger. 1665. 5 Junii. Reser. (til Kammercollegium), ang. at Bønderne 16 Junit. paa Kjøbenhavns, Cronborgs og Frideriksborg Amter (der ere nyligen paalagte 6 Rdlr. Arbeidspenge, og desuden til Arbeide ved Kongl. Ladegaarde samt f andre Maader ere forpligtede, men ikke bør svare begge Deele) skal ikke med videre Arbeidspenge end tilforn besværges (c). Refer. (til Samme), ang. at anordne Vederlag 17 Junii. til Bispen i Syen og Sognepræsterne i Othense for Genanter af bortsolgt Gods, nemlig hvert Aar til St. Knuds Sognepræst 6 Tor. Byg, Vorfrue Sognepræst 4 Tor. Byg, og St. Hans Sognepræst 4 Tor. Byg af St. Knuds Kloster; Bispen 60. Les Brændeveed af 2 Bønder under St. Hans Klofters Amt. Reser. (til Hr. Hans Schack), ang. Svengels 19 Junii. Afskedigelse som Bisiteur (efterdi han de Trafiqverende haver graveret), samt at Alting efter Told: Ordinantsen og brugelig Maneer bør tilgaae. Resce. (til Eiler Holch), ang. at have Indseende, 20 Junii. near Præsten de Penge, som ved Helene Bilde til Fattige gives, uddeeler. Reser. (til Præfident, Borgemester og Raad i 26 Junii. Kjobenhavn), ang. at Ureenligheden af Stadens (c) Cfr. Befal. 20 Febr. 1663. Sa Kongelige Rescripter, 26 Junii. Gaber og Fortoge samt Gaarde Fal i Mogens Friis ses Have udi Ny Kongens Gade udføres. 7 Julii. 7 Julii. 7 Julii. 9 Julii. Reser. (til Statholder Gyldenløve), ang. af Kongl. Embedsmænd at anordne i Christiania et Ads miralitätsraad for det Søndenfjeldske, eg selv deri præsidere, til at paakjende Prise Sager og Andet imellem de Engelske og Sollandske Capere, efter Tractater, Sø: Retten og andre Forordninger; vil Wederparterne ei med Dommen noies, staaer det dem frit, til Kongens egen Decision at appellere. Refer. (til Hr. Claus von Ahlefeld), det Sam me, i Henseende til et Admiralitets Raad for det Nordenfjeldske. Patent, at alle Vedkommende skal assistere Jens Sofrensen Haurin som General: Veimester Sons denfjelds, med hans Pligter i Henseende til Veie, Broer, Havne, Kjøbstædgader c. Forordning, om Rigtighed for det stemplede Papiir til dets Forvalter af Forhandlerne samt disses Friheder i Rjøbstæderne (d). Gr. Vapiirforvalteren Albret Seins, Kongen hav tilkjendegiver, hvorledes han af endeel Tilforordnede udi Kjøbstæderne, saa og Fogderne paa Landet, udi Dannemark og Norge ei fan befomme den udkrævende Rigtighed for det dem betroede stemplede Papiir, saa at samme Intraders tilbørlige Clarering dermed mærkeligen tarderes og forhindres. Thi vorder til dets bedre Remedering, bemeldte Papiirforvalter hermed concederet og bevilget samt an Ben (d) Mulig, at denne Forordning er udgaaet den 9de Junii: saaledes lyder Afskrivten fra Rentekammeret, samt i en K. Striv. af 4de Aug. 1739 (udi Tillægget); hvorimod der staaer Julii udi Resel. 12 Julii og Skriv. 23 Octobr. 1745 (begge ligesaa i Tillegget) samt i R. 6 Aug. s. A.; see alle Diffe med . B. 7 Octobr. 1690 og Skriv. 21 Marts 1718, samt Noterne. Resolutioner og Collegialbreve. Befalet, at han udi de Kjøbstæder, som den om det 9 Julii. stemplede Papiirs Forvaltning udgivne Befaling ei til børligen efterkommer, selv maae forordne og udvælge suffisante og visse Borgere til dets forvaltning (e), som derfor skulle nyde Forskaansel og Frihed for al borgerlig Tynge og Besværing, faalænge de famme stemplede Parpiir forvalte, eller Byens Øvrigs "hed selv derom, tilbørlig rigtig Anordning giør, efter den fuldkommen Indhold og Mening, som Kongens forrige udgangne Befalinger tilsiger; herforuden fors ordnes, saa og strængeligen bydes og befales Kongens Sogder, Toldere og Sorenskrivere udi begge Bore Riger Danmark og Norge, at de af det Papiir, som de af Kjøbstæderne til Borgs have bekommet, strap en rigtig Regnskab gjøre og indstikke til bemeldte Papiirforvalter eller hans Fuldmægtige; og hvis bes langer det stemplede Papiir, som herefter udi Fogdes rierne behøves eller confummeres, derom skulle de Kongl. Sogoer og Sorenskrivere være tilholden, det udi Kjøbstæderne for rede Penge at indfjobe, og ellers saaledes af samme stemplede Papiir hos sig selv have udi Forraad, hvis som tid efter anden kunde for nøden gjøres, under deres Bestillings Fortabelse;" dog skal dem for hvis, som ei forbruges, dets Betaling igjen med reta Penge rigtigen erstattes og igjen gives. Privilegium for Marius Silke til et Tobak: 10 Julit. spinderie udi Kjøbenhavn paa 10 Aar. Patent, om Assistentce ti! Cicolaus Helvaderus 17 Julit. som General Veimester ordenfjelds (f); samt (e) Cfr. Circul. 25 Mail 1793. (f) Ligesom Pat, 7 Julii 1665. I. Deel. Hans Kongelige Rescripter, 17 Julii. Hans Lons Indkrævelse af hver Bonde, ved Sog derne. 22 Julii. 22 Julii. 24 Julii. 2 Aug. 7 Aug. Reser. (til Corfits Trolle), ang. 100 Las Brændeveed af tygaard Skov i Skanderborg-Amt, samt 100 Sviins Olden af Amtets Skove efter Brev fra Kongens Farfader, til 2arhuus:hospital (g). Refer. (til Otte Kragh), ang. at ban, udi steden for hvis Genant, som Kongen tils forn (h) til Hee - Broes Reparation har be vilget at oppebærges af Vogne, som derover passere, maae nyde og bekomme aarligen af Timgaards Bonder efter deres egen Erbydelse til bemeldte Broes. Vedligeholdelse, en Stjeppe Havre af hver heel Gaard, item af halve og ringere Gaardsparter a l'advenant, som de skal paa Voldberggaard aarligen, naar bes gjeres, levere, og derimod for den tilforn anordnede Genant fri være. Reser. (til Bispen i Fyen), ang. at Præsterne paa Alsó maae Kirke Kornet, Kirkerne til Gavn og Bedste, forhandle. (Eftersom Amtskriver J Jenss sen i Sønderborg, som det efter Kgl. Missive af 22de Febr. 1662 hast haver, ei længer dertil har Leilighed) (i). Confirmation for Villiam Davidsen paa forrige Privilegier paa Mostemarks Jernverk, m. v. (k). Obet Bref, om tipborgs og Korspers Færgea Sartsier, at de ikke, undtagen efter Kgl. Pas, have nødig at feile uden der er fuld Fragt; samt at ingen (a) See Hofmans Fundatser II, 112, 113, og 134. (h) Den 9de Fabt. 1663. (i) See Refer. 9 Novbr. 1742. (k) See Privil. 14 Octobr. 1570. Resolutioner og Collegialbreve. ingen Andre end Borgemester og Raad over dem har Commando (1). Refer. (til Corfits Trolle paa Standerborg, og Bispen i Aars), ang. Degne. Indkomst af Sognene Fruering, Dour, Torring, Visfing, Tormild og Bladeles til den studerende Ungdom ved Skander borg, imod Substituter at holde (m). 7. Aug. II Aug. Reser. (til bemeldte Corfits Trolle), ang. at beskikke en duelig Person til en Danit Skole udt den liden By for Slottet Skanderborg (n). 12 Aug. Reser. (til Bisperne i Dannemarf og Norge), 12 Aug. ang. at iffun een Gang om Naret, nemlig St. Hans Baptiste Dag, kal være Deposits, samt da Dis sciple fra de smaa Skoler til de Store, og fra de store Skoler til Academiet dimitteres. Obet Bref til Ziels Pedersen, at besørge Perle 16 Aug. fangsten i Stavanger-Stift, og at Ingen uden Hans Samtykke maae sig dermed befatte. Concession til Corz Siffuertsen Adeler, Villiam Davidsen og Jonas Trellund paa Forpagtning af Salthandelen i Norge udi 6 Aar (o). 16 Aug. Stefcr. (til Daniel Knoph, Sondenfjelds, og 16 Aug. Herman Gaarman, Nordenfields), at lade det. trykte Patent om Salt (p) paa alle Toldstæderne forkynde og anslnae. £ 2 Reser. (1) See Confirm. s Gebr. 1673, eg Fd. 29 April 1684. (m) (n) See Reser. 6 Junii 1740. (o) See Forordn. 16 Aug. 1665, i. Gobes Samling, famt R. 16 og 19 Aug., 7 og 10 Octobr. 1665. (p) Er nyenævnte Forordning. 19 Aug. 26 Aug. 29 Aug. Kongelige Rescripter, Mesce. (til de Samme, samt til Rentemester Gene rik Møller, for Dannemarks Toldsteder, saaog til Tolderne i Aalborg), ang. Salt. Toldens forhøiels se (q) for andre end bemeldte 3 Directeurer; sanog om Indsnigelse at forebygge (r). Stigtskriver i Reser. (til Sans Christoffersen, Sjællands Stift), ang. at de, som Kirketiender ere forundte, ei dem til Andre maae overlade, der Forbrydelse; samt ligesaa, om Afgivterne. ikke aarlig inden Martini ydes. Reser. (til Kammercollegium), un ang. i Henseende til Kongl. Skatter og Contributioner ubi Kjøbstæ berne Ribe, Varde og Holstebro (hvilke have klas get) at anordne Liighed, saaat de kunne ved Magt blive, og at enhver i Byen boende dertil hjelper. 13 Septbr. Obet Bref, at Borgemesterne i Ribe skal svare Matriculskat, fra Anno 1662 og herefter, lige ved Raadmændene efter middel og Tæring, uagtet en Kongens erholdt Benaading, som dem fra Stat og borgerlig Paalæg indtil videre erimerer, Chelft de deg lige samme Herligheder af Jorde og Fiskeri som de res Formænd for deres Bestilling have). 14 Septbr. 2 Octobr. Anordning om Stævninger og Pantebogen veb Viborg Landsting: at de Ferste (der ved Blane qvetter hidtil ere udgivne) skal af Landsdommerne fors segles som i Sjælland, og de Sidste af dem forvares, samt Inter deri uden for siddende Ret indskrives. Forordning om Trælasten eg Handel dermed, Søndenfjelds. (Paa det at de dertil efter Privil. 1662 beret (a) J Alt ligesaa hoi som Directeurenes udsalg - Priis udi famme Forordning. (r) Nemlig de Regler, som i Forordningen indeholdes, her anbragte. Resolutioner og Collegialbreve. berettigede ei deres Næring skulle betages, og Toldsviig 2 Octobr. forekommes). Præsidenterne skulle anordne visse Mænd til Overs handlere, der skulle sætte Savne: Tapt paa Trælast; samt beffiffe Havnefogder, Maalere, Veiere og deslige Commercie Betjente: Trælasten fal, for at sælges l'avenant, sammenskydes; Brændeveed ef ter Kjøbenhavns Maal sættes; ingen Ladepladse uden de bevilgede tilstedes; den store Trælast bor Borgerne. lade flaade; og al Trælasthandelen skal blive hos de privilegerede Byer. Refer. (til Rentemester Henrik Moller, Rnoph 7 Octobr. og Gaarman, Statholder Gyldenlove, famt Præsident, Borgemester og Saad i Kjøbenhavn), ang. at Enhver i begge Riger maae indtil 1ste April forfit. indføre Salt, mod nedsat Told. (Eftersom Saltcompagniet ei endnu har fundet forsyne Underjaatterne dermed (s). Rescr. (til bemeldte Moller), ang. Forordningen 10 Octobr. af 7de October om Salts Løsgivelse at fiffe til Toldstederne, saacg at Disse skal maanedlig berette og levere Toldens beløb af Salt til Saltcompagniet. Obet Bref, at ingen Skipper af Tolderen i 10 Octobr. Christianssand herefter maae clareres, førend den bevilgede Skilling af hver Læst til Bropenge 2., samt hvis Byen desforuden er forundt, først er betalt. Obet Bref, at hvis Almisse, som udi Blok: 13 Octobr fen ved St. Olufs Kilde paa Oppe - Sundby: Mark, udi Frideriksborg-Am, gives, maae til Oppe. (6) See Reser. 16 Mag., og 3d. (bos Code) 7 October 1665. Kongelige Rescripter, 13 Octobr. Opper og Ude Sundby Sognes Fattige og Bunss 2eme distribueres og anvendes; hvoreftes Den, som raader for Godset der veb Stedet, berefter faales des haver at disponere, at Almissen til den Nødtorftiges Underhold og Brug i forskrevne Maade tilbør ligen kan vorde uddeelt. 18 Octobr. Obet Bref, at de aarlige Markeder i Slagelse skal holdes paa Bredegaden, isteden for Smedegaden (t). 18 Octobr. Obet Bref, at Sfigtskriverne i Norge, hver i sit Stigtskriveri, maae i Reiser, Kirkerne aleene ans gaaende, affes Fordringskab paa 2 Skydshefte til Lands og 1 Flytningbaad til Bands. 19 Octobr. 28 Octobr. 28 Octobr. 71 28 Octobr. Bevilgning for Jacob Jermers Roch at opsøge den ubekjendte Deel af Verden. Obet Bref, at Præsterne i Norge skal tilkjendes. give Superintendenten i Stiftet, hvad viin og Brod, i Penge anslagen, til hver Kirke koster, da han og den Kongl. Commissaire derpaa en vis Tart for hver Kirke sætter. Reser. (til Bispen i Stavanger), ang. at has med de andre Capitulares (efter Provsternes aarlige Relation til ham om Jordens Grøde og Vert) fal en vis Tart over hvert Provsties Kickers Lands skyld og Tiende efter Recessen sætte, og deraf den Kongl. Commissarius Titus Bulke aarligen Gjenpart tilffiffe. Refer. (til Reinholt von Hoven), ang. at Al muen skal istandsætte nogle Rieker i Trondhjems Stift, nemlig Tilber og Kleboe, Grier og Fass, (e) Opdævet ved Bevilgn. 19 October 1670. famo Resolutioner og Collegialbreve. samt Opdal, hvis Indkomster af Konge Friderik 28 Octobr. den Anden skal være bevilget Præsterne for deres Kalbs Ringheds Skyld. Obet Bref, om Aarhuus Havns forsvarlige 6 Novbr. Vedligeholdelse af den dertil Anno 1663 bevilgede Hvide Told; samt at Borgemester C. 3. Peiterfen for Indseende dermed maae af samme Told aarlig 100 Rdlr. nyde. Resce. (til Corfits Trolle, paa Skanderborg), '15 Novba. ang. at Bønderne i Voer og Bads Herreder skal give den bevilgede Havre til Hanstedbro, (eller der. for tiltales), samt vedk. Bønder holde Demningen og Steenbroerne vedlige (u). Privilegium paa et Dogger: og Bakke Fisterie 15 Novbr. ved Christianssand, saaog om Salt af Salt at brænde. Reser. (til Rentemester 5. Moller), ang. Told 18 Novbr. af Tobaksblade, 1 Skl. hvert Pund, som Mar. cus Silche i Kjøbenhavn til det privilegerede Tobaka spinderverk indfører, hvilket ei i Toldrullen er specificeret. Bevilgning, at de unge, som ubi Skolen 18 Novbr. 17yborg, til at deponere, bygtige befindes, maae immediate til Academiet i Kjøbenhavn forffiffes, 09 til Depositie stredes (v). Obet Bref, at Stabelstaden Tyborgs Indvaa: 18 Novbr. nere ei mes Malt 2ccise Chvis Forpagtning nu hos dem gjøres Unfordring paa) (x) eller andet, hvore mee (u) See Reset. 6 Junii 1663. (v) Confirm, s Febr. 1673; see Danske Lovs Fortale. (x) Cfr. d. 18 Novbr. 1665, i . Gødes Samling. Kongelige Nescripter, 18 Novbr, med de imod Privil. af 8de Novbr. 1661 (fom giver dem Frihed, beel i 8, og halv siden i 16 Aar) eragtes at præjudiceres, ei mane besværget vorde (y). 18 Novbr. Obet Bref, om det Samme for Stabelstaden Rorspers Indvaanere (z). 18 Novbr. 24 Novbr. 28 Novbr. 3° Novbr. Forordning om 3 Role. Straf for Enhver, som ved Forsømmelse er skyldig i, at Posten i Norge ei hastig nok fremkommer. (Eftersom den i Post Ordis nantsen indførte Straf alt for ringe eragtes). Obet Brev, at ingen Theologist Materie heref ter af Philofophis al udi Trykken udgaae, med mindre det tilforn af Facultatis Theologiæ Profesfo ribus paa Academiet er igjennemseet og censureret. Bevilgning, at Christjanssand: Kjøbstæds Øvr righed maae nyde 3 ß. d. Forlods af hver Dalers Værdie, som Afdødes Boer belobe, saaog Halvparten af Fierholdspenge, imod at lønne en Overs. formynder (a), Bevilgning, at Præsident, Borgemester og Raad i Stabelstaden pborg maae over deres Sognekirke aleene, foruden Stigtskriver eller Andre, Direction have (b). 2 Decbr. Reser. (til Sans Hanssen), ang. at Kongens Apoteker i Nykjabing paa Falster skal haandthaves ved Viin Handel ligesom andre efter sine Privilegier (c). potefere i Riget, Ans (y) See Confirm. 5 Febr. 1673, (z) Ligesom Næstforeftaaende; fun at her er privil. af 18 Novbr. 1661, (a) See Confirm. 18 Novbr. 1669. (b) See Confirm. 5 Febr 1673. ()) See 3d. 4 Decbr. 1672, i Schone Uotog. Resolutioner og Collegialbreve Anordning, om at de 8 Raadmænd i Stabelsta: 5 Deciez den Tyborg skal til 4 reduceres (d). Reser. (til Statholder Gyldenlove), ang. Stæv: 5 Decor. ningers, Rets og Told Betjentes samt Stigt og Skifte, Skriveres Protocollers Besegling i Aggershuus Stift, nemlig: Stævninger i particu laire Sager, saavelsom alle Laugmands, Confis fcationsdommeres, Byskriveres, Sorenskriveres, Tolderes, Toldbetjentes, Tiendeskriveres, Pligt: og Skifte Skriveres Protocoller i bemeldte Stift fal i Cancelliet paa Aggerhuus forsegles. Anordning, om Fridericia Festnings Jorde, Gas 7 Decbr. der, Torve, pladse, Skoler, Kirker og ridgge som Anner til den Eene, samt Præste. Indkomster: 1) af Jordene Forlods til Commendanten 6, Præstdenten 5, de 2 Borgemestere hver 3, Stadsmajor 3, de 6 Raadmænd hver 12, Byfogden 1, de 3 Bors gercapitainer hver 1, Stadsfæmner 1, Ingenieuren I, de 4 Borgerlieutenanter og 4 Fendriker hver I, Byskoiveren I, Adjutanten 1: 2) de Deele deraf besaaes, og græsses: 3) nogle Jorde imel lem Byens Marker og Stoustrup udlægges til Gars nifonen (e) 4) de øvrige 125 Jorde skal lægges til 170 Pladser i Byen, 80 Heele og 90 Halve: 5) Magistraten giver Skjøder paa Jorde og Pladse: 6) Jordene skal altid følge Pladsene: 7) af be 125 Jorde besaaes de to Parter, og græffes den Tredie: 8) ogsaa de, der ei have Jord i Marken, nyde Græs ning i almindelig. Overdrivt: 9) Officianternes og Garnisonens Jorde blive fri for Tiende til Præs sten: 10) af hver de 125 Pladse gives aarligen I Oldr. (d) See Confirm. s Febr. 1673, 09 N. 30 Julii 1772. (e) See Refer. 31 Marts 1666. Kongelige Rescripter, Decor. Sldr. til begge Sognepræster (f): 11, 12 og 13) om de 440 Havepladse (g): 14) Jorde og Andet, som de omliggende Byer, nemlig Inguen, Valbye, Jgeskov, Trell og Tostrup, have mist, skal af & Mænd i Stigts og Amts Skriverens, Huusfogdens og Ingenieurens Nærværelse tareres, og Forretningen til Skatkammeret stikkes, hvor de Interesserede Sa tisfaction have at søge: 15) nogle Tiender skal læg ges til den Birke, der vorder bygget (b): 16) til Præsternes Underhold ved samme Kirke skal annecteres 7 Decor, rigge-Sogn, hvilket Præsten, som Indkomsten nyder, ved en dygtig Capellan, der færdig prædiker Dans og Työst, betjener: 17) Bispen i Ribe- Stift og Presidenten skal deele Byen i 2 Kirkes fogne og 18) gjøre Anordning om Skolerne, famt 19) deele dem og Præsterne Indkomsterne imel lem (i): 20124) om Gader og Pladse (k): Rescr. (til Bispen i Ribe og Præsidenten i Sridericia), ang. at deele Byen udi 2 Kirkesogne, hvormed dog Ingen skal være formeent efter egen ſkal være Behag saavel den eene som den anden Kirke at søge, men at han skal give til den Sognepræst, i hvis Sogn han boer, sin sædvanlige Rettighed; same at anordne den Latinske og Danske Skole hos den Danske Kirke, og ben Tydske Skole hos den Tydske Kirke; saavelsom at deele de Intrader, som ere eller vorde dertil beskikkede, saaledes at enhver Kirke og Præst bekommer ligemeget, men den latin (f) See. R. 9 April 1668. (g) Af Indhold som Privit. 11 marts 1682, 5. 10. (h) See Refer. 7 Decbr 1665. (1) Ligesom næstfolgende Rescript. (k) Indeholdes (s. 11 of Privil. 11 Mars 1682, Resolutioner og Collegialbreve. - latinske Skole proportioneerlig imod den Tydske og 7 Decor. Danske at indrette (1). Refer. (til Kammercollegium), ang. at ligesom 7 Decor. det tilforn har bekommet Befaling, til den Danske Kirke udi Fæstningen Fridericia nogle Tiender at tillægge, da befales, at det den Tydske Kirke, som med Ziben sammesteds skal opbygges, tillægger lige faa mange Tiender (m). Obet Bref om Landhandel og Gjestgiverier, 7 Decôe. Sadelig for Christianssand, samt at Opsynsbetjente mane ved Havnene boe. Reser. (til Statholder Gyldenlove), ang. at af 9 Decbr. faffe de i Norge beskikkede Underfiscaler, der ingen Nytte forskaffe, og fun nogle Fiscaler lade blive (n). Privilegier for Baaselands Jernverk (o). 9 Decbr. Gr. Eftersom Præsident Niels Pedersen i Christiansfand, Laugmand Laurits Anderssen over Augdefiden, og Strange Croner i Kjobenhavn have ladet andrage, hvor- Tedes de tilfinds ere, et nyt Jern Bergverk, liggende i Holte Sogn i Nedernæs Provstie udi Norge, inden Chriianssand yes District til Brug at føre, med Begje ring derfore, at Kongen dem fornødne Privilegier derpaa meddele ville: da bevilges og forundes dem paa forskrevne Jern Bergverk hermed efterffreone Privilegier, Benaads ninger og Friheder, som følger: Paa 4 Mile fra det Sted, hvor forskrevne Jern- . I. Bergverks Mars Oon opbygges, udi Øster og Vester, Sønder og Nor, maae bemeldte Participanter labe Surfve og efter Erts og Genger søge; item hvad udi (1) See næftforeft. Anordning 17:19; og Confirm. 4 Decbt. 1700. (m) See samme Unordn. No. 15, og sofmans Jundatser T. LX, Side 52. (n) See O B. 17 Maii 1666. (o) See Confirm. 1 Decbr. 1670 med Noter: cft. Pris, 19 Mai 1668. 9 Decbr. Kongelige Rescripter, udi bemeldte Zircumference herforuden af Gænger og Gruber tilforn funden er, maae dem aleene tilhøre, og ei af Andre brydes, eller andensteds henføres uden S. 2. af dem. De Materialier og Redskab, som hos det gamle forfaldne Bareboiske Verk findes, skal dem efter Vurdering imod Betaling for billig Kjøb forumdes; desligeste maae de og bekomme Bareboe, som Fylder halvanden Hud, og Vestergaards: Kuogen, som fylder halvfemte Hud, imod rede Penge, eller isteden for Vestergaards Krogen, som til en Officeers Gaard er udlagt, give andet lige godt Gods til Udlæg. Mars-Ovnen, Hytter, Hammer eller Smedie Verk mane de paa beqvemme Steder lade opsætte, og ders til de Vande, Elve og Strømme, som tjenlige fan være, bruge, saavelsom Manufactur-Brug, som Kongens Riger og Lande til Fordeel kan være, late tommer, maae Pars S. S. S. 4. indrette. Mar Berket i Bordeel kan være men ticipanterne der paa 4 Aars Tid fri for Tiende efter gammel Brug og Sædvane nyde og beholde; efter samme 4 Aars Forløb skal gives for hvert Skips pund, som tilveiebringes af støbt eller Stang-Jern, 24 ß. d. i Told, sem til Over: Berg: Amter skal leveres (p); og hvis som af bemeldte Bergverk bliver tilveiebragt, maae forskrevne Participantere lade føre, sælge og forhandle inden og uden Riget, hvor de §. 5. selv gavnligt og billigt eragte. Victualier og Mas terialier, saavidt til Verket og dets Betjente behø S. 6. ves, skal toldfri passere. Al Saugbrug, Bielkes hugst, og Tjærebrænden, paa Stove, Foffer, eller Strømme inden bemeldte Zircumference skal være afskaffet, paa det Verket formedelst Mangel paa Kule Beed ei skal vorde nederlagt; hvorfore Bønderne here med skal forbuder være, deres Skove paa forskrevne Stea (P) See Refol. 23 Julii 1744. Resolutioner og Collegialbreve. at Steder at udhugge, bortleie, eller til pligt forede: 9 Dechr. dog, dersom Odelsbonden formedelst fin Trangs Skyld endelig bliver foraarsaget nogen Slags Tommer eller Brændeveed at hugge, da maae han ei til Andre end til forskrevne Participantere, under des Forbrydelse, imod billig Betaling sælge og afhænde, forsaavide han i forskrevne Maader deraf foraarsages at sælge, og ikke til sin egen Brug behøver. Alle Bergbe: S. 7. tjente og samtlige Arbeidere, som til Verfet skal gjøre daglig Tjeneste, skal for udskrivning, Skat, Skydsfærd, Inqvartering, og andre sædvanlige Besværinger være forskaanebe, saavelsom Bonderne deromkring for Udskrivelse; dog skal Benderne plig. tige være, efter Norges Lov, som sædvanligt, holde Veiene og Broer vedlige; desligeste skal Bergs betjente ei anden Ret end Berg Retten være un dergivne; item hvad Bøder og Straf, som nogen af Berg Officerer og Betjente fan vorde tilfjendt at give, det skal aleene Participanterne være henfalden, og af deres Fuldmægtige oppebæres, og til nødtørfe tige og arme Bergfolkes Underholdning og Ophold aleene anvendes, og ingen Anden fig dermed at bes fatte. Bonder og Almuen inden for Zircumferencen S. 8. ffal være pligtige til Verkets nødvendige Arbeid og Forretning, for saadan rigtig Betaling, som de og Participanterne kan forcenes om, sig at lade bruge; men, dersom Bønderne sætte deres Arbeid for høit og ubilligt, da skal de lade sig noie med hvis Bergs Amtet efter Stedens Beskaffenhed og Leilighed billig eragter. Hvis Odelsgods, som i bemelore Zircum §. 9. ference findes, i Særdeleshed Baafeland, Vestergaards- Krogen og Vester: Gaarden, maae Participanterne til Verkets Oprettelse og Brug sig tilhandle, og til Odel og Eie nyde, saavelsom alle Nyonings Pladse inden Kongelige Rescripter, §. 10. 9 Decbr. fhden Zircumferencen, og dem ubehindret labe bygge og bruge. Bemeldte Bergverk, som Ziels' Peders sen, Lauritz Andersen og Strange Troner, eftera, som forskrevet staaer, antage og udi Brug agte as bringe, maae og fal dem og deres Arvinger for Kons gen og Sine Arvinger og Efterkommere med fine Privilegier og Friheder til evindelig Eiendom følge, og uden nogen Mands Paatale, Hinder eller Inde pas, selv eller ved deres Fuldmægtige lade dirigere, bebygge, fortsætte, forpagte, pante og afhænde, samt derover kalte og valte, som de bedst vide, og tjenligst eragte, saa længe de det efter Berg Ords ningen, og andre Kongl. allerede udgangne eller here efter udgaaende Breve og Constitutioner ordentlig drive og fortsætte, og den tilbørlig Rettighed, deraf rigtigen S. 11. erlægge og udgive. Kongens Statholder, Amtmand, Fogder, og alle andre i bemeldte Norge, som paa Kongens Vegne have at giste og lade, skal hermed anbefalet være, Participanterne og deres Fuldmægtige efter forskrevne Privilegiers Indhold al muelig Assio stents at bevise, saa ofte derom ansøgt vorder. 16 Decbr. 22 Decor. 29 Decor. Reser. (til Præsident, Borgemester og Raad Riøbenhavn), ang. at de Vogne, som Skarn af Gaderne udføre, skal det herefter udi Kongens Have ved Rosenborg aflægges Reser. (cil Myntemester S. C. Seebach), ang. at han ingen Smaa Mynt, indtil Tomark Stykker at regne, indtil videre lader slaae. Confirmation paa Konge Christian den Fjerdes Bref af 15 de October 1641 for Instrumentisterne i Othense: Kjøbstæd, at alle andre Instrumentister ere forbudne til Brylluper eller andre Gjæstebudde udi Ochense. Gaards Lehn saavel udi Kjøbstæderne som Resolutioner og Collegialbreve. som paa Landsbyerne at lade sig bruge uden Hines 29 Decbr. Tilladelse, imod at lade sig finde tjenstvillig mod Enhver (D). 1666. Bevilgning, at præsident, Borgemester og Raad 5 Janv. i Stabelstaden Zyborg forundes al Kongens uvisse Indkomst sammesteds, til Deeling (r). Reser. (til Kammercollegium), ang. med 2 Rentes 10 Janv. rivere strax fra begge Myntemestere i Kjøbenhavn at lade affordre, og paa Skatkammeret godt forvare alle mynte Stempler, som alle slags smaa Myns ter under Mark. Stykker med stemplede ere; saaog derhos Stempelsnideren at anbefale, ingen fleere faadanne Stempler, førend anderledes anordnes, at forfærdige. Reser. (til Tolderne for Kjøbenhavn), ang. ikke, 11 Janv. førend anderledes tilsiges, at tage Told af Bare, som Aar og Dag have været oplagte, og ikke igjen er udslibet eller fortoldet efter udgangne Forords ninger; samt en Specification paa slige Vare Genes ralfifcalen at levere. Befaling, at de Kongl. Myntemestere skal indtil 12 Janv. videre ikke anden smaa Mynt slaae eller mynte end heele og halve Dalere efter den Straa og Korn, som de flaaes udi Norge. Resce. (til Jørgen Rosencrants), ang. at 12 Janv. Decanus herefter skal oppebærge og, efter Kongens (q) See Circul. 24 (29) Maii 1800. det- (r) See Confirm. 5 Febr. 1673; og Bev. 1 Junii 1695. med Note. Kongelige Rescripter, 12 Janv. derom tilforn udgangne Bref, ubbeele til enhver Professors Enke hvis Tiender til dem deputerede ere, og Saadant aarligen med Regnskab forklare. 12 Janv. 16 Janv. Obet Bref, at to Voger Sift imod een Lob Smør maae og sal i Landskyld agtes og tareres, saa at; naar Bonden ikke, yder in natura, skal han den til Jordbrotten betale efter den af Kongl. Come missarier Anno 1661 gjorte Tart, en Vog til I Rdr; endog 2 Voger Fisk lige imod en Løb Smør efter Skattebrevet 1661 for 3. Rer. er tareret. (Anled ning af, at nogle i Bergenhuus Amt bleve tiltalte af Fiscalen, formedel at deres Bonder have betalt dem hoies re end Tarten) (s). Obet Bref, indeh. Privilegier for Kragers Kjøbstæd (t). Kragerses Indbyggere, som nu eller herefter sig der nedersætte, bygge og boe, umolesteret der paa Stedet maae refidere og ikke til Skeen By flytte, mens samme Borgere at være fri for Steens Magis strat; desligeste at bemeldte Kragerøes Borgere maae' forstaanes for hvis Paalæg Magistraten udi Skeen dem mere end Kongl. Skatter og Pagbud med bea sværger, nemlig: Byens Kemnere, Formynderskab, Laugrettesmænd og ellers alt Andet, som samme Kras gerses Borgere kan være præjudiceerligt, uden aleene de Kongelige Skatter, som nu er eller herefter paas budne vorder, af Steens By at contribuere, det af bemeldte Kragerøes Borgere tillige rigtige at udgives og betales. Jligemaade vil Kongen sammesteds labe forordne en Over Raadmand og en Byfoged, hvil fen Over Raadmand skal dømme udi alle de Sager, som (s) Cfr. d. 22 April 1682. (e) See Confirm. 29 Aug. og 18 Movbr. 1670 med Noter; cfr. Priv. for Steen 30 Julii 1662. Resolutioner og Collegialbreve. som sammesteds falder, efter Landslev og Ret; der 16 Janu som Nogen sig over Raadmands Domme i bemeldte Kragerøe haver at besvære, da skulle de dem indstæve ne for Laugmanden udi Bradsberg Amt (u), saaog at samme Raadmand maae betræde sit øverste Sæde udi Steens Raadstue næst hos Borgemester, naar han der paa Kragerøes Indbyggeres Vegne Kongl. State ter og Andet, samme Sted angaaende, haver at fors rette, og Saadant at være paa beleilige Tider; og til Skattens rigtige Indbringelse hver Gang den paa buden vorder, skal en Borger fra Kragerse tilligemed de tolv Mænd udi Skeen, som ere forordnet same me Statter at lægge, ligne Kragerøe: Borgeres Fors mue efter advenant lige ved Skeens Borgere, efters som de tolv Mænd i Skeen ikke fan vide Enhvers Formue udi Kragerøe. Desligeste bevilges: at alle Doggere, som ved Fiskeriet vil søge deres Næring, og fra fremmede Steder agte sig paa Kragerøe at neds sætte, for alle Skatter og Udgivter samt udstri velser at maae være frie, og forundes Saltet efter den anslagende Tart, som Christjanssand naadigst er forundt. Og sal Kongens Generat Postmester forordne en Post, som fan gaae imellem Skeen og Kragerøen. Ydermere bevilges: at bemeldte Kras gerges Borgere maae nyde hvis udgangne Priviles gier, som Skeen Byens Borgere allerede ere forunde eller herefter kunde bekomme; hvorimod, og for samme Benaading og Friheder, bemeldte Kragerøens Bor gere skal være forpligtet efter egen Erbydelse paa Kona gens Vegne og til Hans Tjeneste paa deres egen Be fostning nu straren at lade bygge en Gallei paa 5 Jern Stykker, dog bemeldte Raadmand dertil bevil (n) See Fd. 11 Aug. 1797, 1. Deel. geo Kongelige Rescripter, 16 Janv. ges saadan smaa Accise og Oppebørsel udi Kragerøen, 18 Janv. 22 Janv. 23 Janv. 25 Janv. ligesom Skeen Byes Øvrighed i Skeens By er for undt (v), og dermed samme Gallei vedlige at holde under lukt Laag og Tække, saa længe som den derpaa teden forbliver og hver Gang, naar samme Gallet udi Kongens Tjeneste bruges,, efter des Forretning igjen til Kragerøen at leveres, og der udi god Res serve til videre Kongl. Tjeneste at forblive. Hvilke ovenbemeldte Benaadinger og Friheder, saaledes som forskrevet staaer, stal continuere, indtil Kongen ans derledes derom tilsigendes vorder. Obet Brev, at de Kongl. Toldere i Bers, gent herefter, og indtil videre, deres Session og Gang næst efter Borgemesterne og over Raadmændene sananesteds uden Raadhuuset skal nyde og betræde. (Eftersom Tvistighed imellem dem derem forefalder) (x). Laugs Artikle for Muurmesterne i Kjøbenhavn (y). Reser. (til Præsident, Borgemester og Raad i Kjøbenhavn), ang. at de maae lade annamme hvis til Renovationsverket veb Torre Port gives (for Restance 2c. hos Johan Smit. Eftersom Kongen har tilladt den isige Renoverer i Staden Vicolai Gofou, at nyde hvis i saa Maade ved Christianshavns: Port oppes bærges). Reser. (til Bisperne (z), at Ingen, som med geistligt Gods et benaadet, enten pro perfona eller pro (v) See D. B. 25 Aug. 1662 og Circ. 21 Septbr. 1793. (x) See Confirm. 25 Novbr. 1679. (y) Cfr. R. 31 Janv. 1668. (z) Menes, efter Indholdet, til dem Alle i Danmark. Er tagen af Rotbes Rescripter III. 1. Sbhavn. 1769, Side 283. og ei fundet i Cancelliet. See Lovens For tale, R. 9 Aug. 1728 og 1 April 1740, samt d. 5. Maii 1696. Resolutioner og Collegialbreve. 179 1666. pro officio, ei seller Tutores for Domkirkerne, 25 Janv. maae tilegne sig noget Jus Patronatus; samt ei heller nogen Cannike tilegne fig Birke Rettighed over Birker, der forhen have svaret under Capitlers ne: men begge forbeholdes Kongen. (Eftersom endecl Canniker og Tutores i Dannemark tilholde sig Jura patronatus). Anordning om hvad Bøger, der i Skolerne udi 27 Janv. Danmark og Norge maae bruges, nemlig Ingen uden de ere af Universitetet besørget trykkede, vel corrigea rede og censurerede, over hvilket det, samt Bisper 03 Rectores 2c. skal holde, under Straf. forordnede Bøger trykkes ganske uaccurate, vitieux, der er til Skade og Banære). Reser. (til Præsident, (Eftersom de jodesløs og Borgemester og Raad i 29 Janv. Bergen), ang. at Ingen sammesteds maae vegre sig for at lade holde Stifte efter Afdøde, i Følge Neces sen og Stadsretten. (Eftersom Adskillige sig ei dertil vilde lade beqvemme). Artikle for Rjøbenhavns Muurmestersvende (a). 5 Febr. Reser. (til Hans Hanssen), ang. Kam og Vur dering hos Kongens Bonder i Lolland og Falster, at den ei uden hans Nærværelse maae foretages, og Re stancer til Kongen da forud tagés. (Eftersom Creditorene hidtil ei have ladet dette fee, men taget det til. Au- Lingens Fortsættelse Behovende) (b). Artikle for et Kjøbmandslaug i 17yborg (c). 6 Febr. 6 Febr. Anordning, at herefter i Slagelse ei skal være 10 Febr. fleere end 4 Raadmænd (d). (a) See R. 31 Janv. 1668. 2 (b) See Refer. 5 Maii 1666. Reser. (c) Findes i Rothes Danske Referipter, Khavn. 1776; see Confirm. 5 Febr. 1673, og Fd. 23 Decbr. 1681, 5. 1. (4) See 3d. 28 Janv. 1682, S. 2, R. 29 Marts 1799. 23 Febr. 23 Febr. 26 Febr. Kongelige Rescripter, Reser. (til Christoffer Parsberg, Holger Vind, Peder Lassen, og M. Rasmus Vinding), ang. at foretage og fuldende den af forrige Commissarier begyndte Lovenes Revision. Reser. (til Dr. Hans Svane fame Rector og Pro feffores), ang. at be (ifteden for hvis tilforn i Programmatibus Academiæ pleier at indføres, Rona gens Cantsler angaaende) skal lade efter næstforegaaende ham givne Notification om de solenne Acades miets Actibus, hvorom benevnte Programmata udfær diges skulle, deri sætte disse Ord: De inteftate a facra Regiæ Majeftate nobis ad id concesfa certiores fuit à Cancellario (specificerende derhos hans Navn og behørige Titul) Academiæ ab alte memorata facra Regia Majeftate conftituto Patrono. Refer. (til President, Borgemester og Raad i 27y. borg), ang. at Ingen sig der maae nedsætte, og Handel drive, førend de borgerlig Eed aflægge, under Bøder efter Stadsretten (e). 5 Martii. Obet Bref, om en So. Skole i Christjanssand, og dertil hvis Degne eller Skole penge, som i Augdesiedens Laugdom falde af Sogderne at oppe bærges (f). 6 Martii. Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. en god Rytterhest med Sadel og Pistoler, samt en Karl dertil, som til Hest har tjent, med Kappe, Steva ler og Sporer, af hver Præst i Kiøbstæderne og pag Landet at forskaffes. (Eftersom Tidernes Tilstand og Rigernes Conservation udkræver videre end den havende Armatur) (g). Fore (e) Gee Confirm. 5 Gebr. 1673, 08 2. 209 3-3-1. (f) Gee Bevilgn. 20 Juni 1671.. (g) Sce Refer. 20 Marts 1666. 4 Resolutioner og Collegialbreve. 181 1666. Forordning om Over Gofretten i Norge (h). 14 Martii. Stefer. (til Preben von Ahn), ang. at han eller 17 Martit. Hvem som Boddegaard herefter som Amtmænd i Nordlandene beboer, maae og al paa Kongens Begne kalde Præst til Boddings: Gjeld (i). Refer. (til Bisperne i Danmark), ang. at de 20 Mart. Præster, der et ville levere ben under 6te Martii fibst befalede Rytterhest og Karl, maae hver betale 30 Rdr., dog at den Rige hjelper den Fattige. Patent om den høieste Ret i Dannemark at hol: 27 Marti. des i Kjøbenhavn den 18 Juni. Refer. (til President, Borgemester og Raad i-31 Martin Fridericia), aug. efter den 2fpaling, der er gjort paa de Jorder og Marker, som Sæstningen uden for Byen tillagt er, at udbeele til hver Vedkommen de sin Deel i Marf og Eng i Felge Forordn. af 70e Decbr. 1665, Borgerskabet for sig, eg De, som nyde p.o Officio, for sig. Reser. (til Bergemester og Raad i Affens), ang. 13 April. at Breve med Ordinants Ryttere sal strax overføres og til Ordinants Rytteren paa hiin Side leveres. Reser. (til Ove Juul), ang. at Bud og Erin: 13 April. de paa Kongens Vegne imellem Aalborg og Norge stal uforsømmet befordres, (eftersom nærværende Ei- Der lade sig ansee, at ville give Marsas dertil). Reser. (til Dr Hans Svane), ang, at ingen 20 April. Theologiste Materier udi Bacalaureorum Difputionibus maae indføres, og disse, om saa skeebe, ei SO 3 heller (h) Af Litteratur Journalen, 4de Binds 2det Stykke, Side 299- () Maae være Bodøe og Bodge: Gaard, samt neppe nu gjeldende. Kongelige Rescripter, 20 April. heller trykkes. (Eftersom Adskillige deri indførte adskil lige Theologiske Materier, hvoraf Enècet ikke kommer povereens med den Lærdom, som her er antagen og øvesy. 21 April. 21 April. 24 April. 27 April. 27 April. 5.Maii. 21 Maii. Reser. (til President, Borgemester og Naad i Tys borg), ang. at Borgerskabet der i Byen skal af hver Tønde Korn fra Magazinet bage 10 Lispund gode baget Brød til folket, som der arbeide. (Eftersom Saadant keer i Fridericia til Garnisonen, og der med god Profit skee kan). Reser. (til Borgemester og Raab i Randers), ang. at den Eene med den Anden der i Byen, som ikke har lidt Skabe ven Ildebrand, og er ved god Fors mue, skal bære Byrderne proportionaliter. Refer. (til C. Parsberg, 5. Vind, P. Lassen og M. R. Vinding), ang. den Danske Lov at bringe i Orden, med tydelige og nu brugelige Danske Ord. Eftersom denne Commission temmelig langsom for fig gaaer). Reser. (til Tolder S. Poggenborg for Kjøbenhavn), ang. at Fiskerbaade skal hos ham uden Bom men fig angive, og fornemme, om noget af det Indehavende til sofholdningen behoves. Reser. (til Kammercollegium), ang. at af de Las degaarde, som Kongen udi Betaling til En og An den har bortskjødet, og forhen Tiende givet have, ogs saa herefter lige Tiende til Præsten skal gives. (Nogle Præster beklagede sig). Reser. (til Hans Hanssen), ang. en rigtig Oms gang med Gjelds Sogning og Indførseler hos Kone gens Bonder i Lolland og Falster, (deres Ruin og Kongl. Infraders Usikkerhed at farebygge). Reser. (til Erkebispen), ang. at Holmens Provst og Præster skal herefter staae under hans Resolutioner og Collegialbreve. Hans Inspection ligesom alle andre Provster og Præ. 21 Maii. Ister i Kjøbenhavn og Stiftet (k). Bevilgning, at Peter Ralthoff maae lade Comoes 13 Junii. dianthuuset paa Slotpladsen bortføre, og Pladsen til en Have indrette. Reser. (til Dr. Hans Svane samt Rector og 19 Junii. Professores), ang, at de meest Flittige, saaog ufors muende, Baccalauret skulle i Communitetet Kosten nyde (1). Refer. (til Cantsler Peter Reeg), ang. Expedis 23 Junii. tionerne i Cancelliet: At Supplicationer Fal af (Cancellieraad og øverste Secreterer Peter Schu. ham tilligemed Erik Rrag Secreterer) saaog Kammer macher nøie tgjennemlæses, ertraheres, og derom, relateres, m. M.; alle Tre samles hver Onsdag og Torsdag Form. Kl. &, og Efterm. Kl. 2, same Fredag Efterm. Kl. 2, hellige Dage undtagen, men, naar zoieste. Ret holdes, da de Dage enten for eller efter Retten holdes. Reser. (til Dr. Hans Svane samt Rector og Pro- 26 Junii. feffores), ang at Theologiæ Profeffores, som ikke ere Doctores, skulle forrette Embede, og hver Gang lige saa fuldt som andre promotis Theologiæ Doctoribus.

Reser. (til Marcus Maribo), ang. at lade Skis 27 Junit. bet, De Liefde, som i Sundet skal være arriveret, faaeg alle de andre, Saltsbibe, hvis Ladning Salte compagniet tilkommer, fri til Kjøbenhavn fare. 503.4 (k) Cfr. Fd. M. 22 Decbr. 1664. (1) See Reser. 1 Julii 1666. Reser. Kongelige Rescripter, 30 Junii. Reser. (til Lehnemændene i Dannemark, 2 Julik 12 Julii. 12 Julii. 39 Julit. 3 Aug. og til Generalfiscal Christen Pedersen), ang. at Kongens Byfoged t Kjøbstæderne samt Ridefogder i Amtet stal herefter i Underfiscalens Sted, og efter Ordre fra Generalfiscalen paatale Sagerne. (Eftersom Kon gen ei nogen Biscal i Dannemark vil have). Reser. (il Dr. Sans Svane samt Sector og Pro feffores), ang. at med Baccalaurei Rost skal, uage tet Befal. d. 19de Junii fidstl., endnu fremdeeles og indtil videre efter Communitærets Forordning forholdes. Bevilgning, at Preses samt Rector og Professores ved Rjøbenhavns Universitet maae, for den anbes falede Rostjeneste (m) at holde, denne Gang være forskaanet. Bevilgning paa det Samme for Sorge Acade miets Profeffores og Exercitsmestere, Ministerium til de 3 Sognekirker i Kjøbenhavn, Herlufholms Skole (n). Obet Bref, at alle Vedkommende, især paa Sams søe, Tunse, Endelave og Alese, skal være Supers intendent Erik Mogensen i Aarhuus behjelpelig i at fremsende Bud og Breve paa Kongens Begne til Præsterne, (eftersom dermed ved Færgefederne unders eiden keer Ophold). Bevilgning, at Byfoged Tielssen i Fridericia maae have Direction over Særgeløbet, og Magistras ten dermed Inspection (o). Bes (m) Derom er Sororda. af 1ste Julii 1666 i 3. Gødes Samling. (n) Det var 3 Bevilgninger, I særskilt for hver. (o) See Privil. 11 Warts 1682, 5. 13, og R. 22 Mo 1487. Resolutioner og Collegialbreve. Bevilgning om Frihed for Rostjeneste af Skoles 3 Aug. tjenerne i Sjælland (p). Lige Bevilgning for Rostild Capitul. Samme for Landsdommerne i Jydland. 4 Aug. 4 Aug. Reser. (til Borgemester og Raad i Tønsberg), ang. at saasom det overalt brugeligt er, at Sagvolderen stal følge den Beskyldtes Værneting, saa skal og hvo nogen af Kongens Undersaatter Indbyggere udi Tonsberg baver at tiltale, søge dem der for deres rette Værneting efter Lands Lov og Ret, og ingen andensteds, med mindre de ved fær Contracter an berledes ere obligerede. (Eftersom er andraget, at de afte citeres under fremmed Herskab udenlands as ſvare). Bevilgning om Frihed for Rostjeneste for Ribe Capitul (q). 6 Aug. 7Aug. Confirmation paa Befaling Anno 1614 til Bispen II Aug. i Viborg, "at begge Sognepræster til Graabros dre Sogn, iffun i Skat maae kræves aarligen 8 Rd., og begge til Sorebrødre ikkun 8 Ror., som Bispen i Nentekammeret vorder godtgjort, da enhver af dem t den sidst paabudne Skat er anmodet aarligen hver at give 8 Mor... (1). Bevilgning, at Andreas Pompe maae en stor 22 Aug. Diamant, som Kongen har begjært at see, toldfri indføre lade og (saafremt den ei her forhandles) ud føre. Refer. (til Lehnsmændene og Lehnsforvalterne i 7 Septbr. Dannemark), ang. Rostjenesten (som d. 9de Junii A 5 (p) Bigelydende med Bevilgn. 1 Julii 1666. (9) Ligesaa. (1) See Confirm. 30 Aug. 1670. Kongelige Rescripter, 7 Septbr. og 1ste Julii er paabuden, hvem Samme i hvert Stift fal commandere, samt hvorledes disse saavelsom Commissarierne og Generalen skal leveres Specificationer, og assisteres), saaog Forklaring over Udskrivs nings Ordonnancens 14de Artikel (: at Lægdet, hvors af en fra Fahnerne bortloben Soldat er udskreven, al være forskaanet for en Anden i den Bortiøbnes Sted at forstaffe, indtil Ordre om Completteringen udkommer) saaledes: at naar Obersten efter befommet Ordre befaler Completteringen, skal den strar skee, pg Lehnsmanden assistere Officerene imod de Bederspens stige, paa det altid Rollerne maae holdes complet, og Soldaterne være til Tjeneste beredte. 10 Septör. 23 Septbr. 25 Septbr. 25 Septbr. 5 Octobr. Bevilgning paa Indkomst og Boliger for Sogs nepræsten og Skolemesteren i Grindaa samt Sko. leholderen i Ebbeltoft (s). Obet Bref, om Indkomster til æstvedbro og Brokar (t). Obet Bref, ang. at fremmede Robbersmede Sven de skal først tage Kongl. Arbeide hos Kobbersmed Sen. rik Emb i Kjøbenhavn. Obet. Bref, Trondhjem (y) om Løn til Byfogden i

Bevilgning til Rostjeneste Frihed for Sorg. Stole (y). Lige (s) Bides ei at være til uden i Rothes Reseripter, Khvn. 1769, III. P. S. 785; see Sofmans Sundatser T. III., Side 138 og 104. (t) See Bevilgn. 21 Julii 1670. (u) See D. B. 3 Marts 1675. (v) Ligesom Bevilgn. 12 Julii 1666. Resolutioner og Collegialbreve. Lige Bevilgning for Bispen og Geistligheden i 5 Octobr. Othense. Reser. (til Vice Admiral Tic. Belt), ang. hvor. 8 Octobr. lebes Skibe skal i Søen begegnes, der före Svenst eller Hollandsk Flag, nemlig, at han lader de Før fle passere, om der endog er Mistanke om, at de ere Engelste, men skal efter sin Instrur bemægte fig Alle, som Engelse Flag føre, og ligesaa loe for Engelske Mistænkelige, der Sollandst Slag fore. Refer. (til Dr. Rasmus Bartholinus), ang. 9 Octobr. at lade afg. Tygge Brahes Strivter til Trykken befofdre (x). Reser. (til Johannes plum), ang. at lade ham 9 Octobr. Bertil af Kirkernes Beholdning i Dannemark 600 Rdr. betale. Privilegium for Henrik Gode, at maae trykke de 9 Octobr. Almanakker c. som Vandel forhen er forundt, og imed samme Priis; samt at Andre et maac trykke Dem, under I Nors. Straf for Eyemplaret. Obet Bref, at Sognepræsten i Tykjøbing udi 9 Octobr. Salster maae nyde Tiende af Byens 3 Kornmarker. Bevilgning til Rostjeneste. Frihed for Aarhuus: 31 Octobr. Capitul (y). Anordning, at de Studerende fra Skolerne skulle 5 Novbr. ved Ankomsten til Academiet have lært Arithmetik, Schærica og Geometrien, og ellers i det første Aar af Profesfore Mathematum Samme læres, men forinden et til nogen anden Examen admitteres. (x) See naftfolgende Rescript. (y) Ligesom Bevilgu, af 12 Julii 1666. Kongelige Rescripter, 5 Novbr. (Eftersom Saadant forsømmes, og dog er faare tjenligt til Mechanica, og Navigation 2c.). 6 Novbr. Novbr. 19 Novbr. 1667. Refer. (til Ove. Juel), ang. at ved Balds Skandse stal han lade Broen og en Træ-Pulverkifte Chvorved Arbeidet godtgjøres Bønderne i deres Arbeidse penge) forfærdige, samt Tolderen labe Skibsbroen istandsætte og vedligeholde af den dertil destinerede Told. 2121 Refer. (til Lehnsmanden og Bispen i Aarhuus), ang. noget Korn og 2 Lam af Præsten i Hundslund til Frue Kirkes Sognepræst i Aarhuus (2). Refer. (til Stigtskriver Hans Kristoffersen i Sjælland), ang. 1.) Kirkernes Korn i de fra Kjøbenhavn langt værende Amter at maae sælges efter Landkjøbet, da Ingen vil betale det høiere Capi tulskjøb; 2.) at accorderes om Kirkernes Tiender og Landgjelbe, Ceftersom ved begge formedel øde og ubesaaede Jorder tabes). Janv. Doet Bref, ang. hvorledes Consumtions - Forordnin gen af 23de Octobr. 1666, i hvis Brændeviins doo brænden vedkommer, sal forstaacs. '2 Janv. 26 Janv. Obet Bref, indeh. nogle Friheder for de Geistlige Othense- Kjøbstæd (a). Bevilgning paa halv Skattefrihed for Bønderne i Leerdalen og Borgen i Bergenhuus Amt, som føre Kons (z) Af Rothes Referipter, 3die Part, S. 373, men ei i Cancelliet at finde. (a) ligelydende med . B. s April 1664, undtagen at [] is. I ei her for Othense findes. See Confe mation 15 Novbr. 1670, Resolutioner og Collegialbreve. Kongens katter og Rettighed over Filefjeld, ligesom 26 Janv. d. 22de Septbr. 1652 bevilget er (b). Reser. (til Borgemester C. Branth i Korsser), 29 Janv. ang. at Sartoi skal altid være bered, og strax overføre de Breve Kongen med Posten sender, Passagerer at sinkes. Reser. (til Henrik Bielke), uden ved ang. en aviga: 31 Janv. tions Skole i Kjøbenhavn at holdes af Bagge Vandel for Alle, med 400 Rar. aarlig Løn af Søes statens Middel for Kongens eegne Folk. Privilegier for Nakskov - Kjøbstæd (c). Gr. Eftersom den udi seeneste Seide og besværlige Si der stor Pressur pg Betryk har lidt og udstanden, og der over i flet Tilstand geraadet: da, at den kan komme fig, og formedelst dens beqvemme Situation, forundes den efterfølgende Benaadinger: Bemeldte Nakskov By skal altid herefter være en Stabelstad udi Lolland, saavidt sammes District sig strækker, og have den Frihed, at ingen Kjøbmandsvare, udenlands fra kommende, nogen andensteds der i Provincen maae indføres, end aleeneste til bes meldte Stabelstad, i hvilken alle (d) billig Priis.. Den bevilges 8 Aars Frihed heel for Contributioner og Paalæg, samt siden 16 Aars halv. Fremmede maae nyde lige Privilegier med de andre Judbyggere. Borgemester og Raad maae nyde 2 ß. af bver Tønde Gods, og B. af hver Sletdalers Verd andet Gods, som ind og ud-skibes (e), saa (b) See gd. 13 Decbr. 1746. (c) See Confirm. 16 Septbr. 1670. vels (d) Ligelydende med §. 1. af Kbhavns Privilegier 24de Junii 1661, hos Schou; see hans Henvisning, eg d. 1 Febr. 1797. (e) See Circul. 21 Septbr. 1793. 7 Febr. S. I. §. 2. §. 3. §. 4. 6.5. Kongelige Rescripter, 7 Febr. velsom fri nyde og have Græsgang til deres Qvæg, saavidt af den D, Færgeland kaldet, fan mistes, og ikke forbeholdes, enten til Sæstningens fornødne Torveskjær, eller de Hestes Græsbeed som til Karrer til Voldens Reparation og Vedligeholdelse behøves (f). 8 Febr. 14 Febr. 16 Febr. 18 Febr. 28 Febr. 3 Martii. Reser. (til Borgemefter og Raad i Kallundborg), ang. strar at forsegle hvis ufornødne Møller, som de der i Byen efter forrige Befaling afskaffet have, samt strap at lade Steenene fra Haandqværne, disse findes, paa Raadhuuset opføre til videre Ordre. om Obet Bref og Befaling til Stigtskriverne i Norge, at de den Titus Bulcke bedilgede Løn og Ber folding herefter aarlig af Kirkerne rigtig indfordre, og til ham hver Philippi Dag udi Christiania rigtig levere. Obet Bref, om et Qvæg og Beste Marked i Ringsted hver Mandag i Fasten (g). Reser. (til Otto Povisch), ang. at han skal, af de til Landmilitien destinerede Midler, Kongens og Dronningens Staldfolk betale. Bevilgning, at Borgemester og Raad i Ring

jøbing maae nyde I B. d. af hver Sletdalers Bærs

die, som ind og ud-skibes (h). Obet Bref, at Kramboder til Markeder i Meddelfart skulle herefter der paa Torvet og op ad, hvor Gaden er videst, hensættes, og ikke, paa den snævre Gade. Refer. (f) See R. 15 Aug. 1800. (g) See N. 14 April 1747. (h) See R. 29 April 1667 09 Circ. 21 Septbr. 1793. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Niels Olufsen, Consumtions- og Ac: 7 Martii. cise Forvalter i Kjøbenhavn), ang. Ophævelsen af det under 2den Janv. sidst udstedte obne Bref, m. v. om Consumtionsforordningen i Henseende til Sko: magere Reser. (til Christoffer Parsberg, Holger Vind, 8 Martii. Peder Lassen og M. R. Vinding), ang. hver for fig at foretage Lovene, efter Befal. af 24de April fidstleden, samt tilføre det Væsentlige af de siden Arve Regjeringen udgangne Sorordninger. fom det samlede Arbeide tager for lang tid.) (Efter- Reser. (til Kammercollegium), ang. at Saltcom: 16 Martii. pagniet skal være ophævet, og Enhver være tilladt, udi Rigerne, mod forrige Told, Salt at indføre. Reser. (til Kongens Bogtrykker Senrik Gode), 18 Martii. ang. at labe til Jørgen Reiger, Secreterer i det Tydske Cancellie, følge 4 Exemplarer af alle siden Recessen udgangne Forordninger, hvilke de forordnede Commissarier til Lovenes Revision behøve, og ham igjen skal vorde tilstillede. Reser. (cil ziels Rosenkrang), ang. at lade 22 Martii. den Kongl, Fisker 17. Grøe opfiske hvis ferske Sist, som ved Afßtikningen udi Gravene uden for Besterport forekomme, til Kongens nye Damme dermed at besætte. Befaling, at Bogtrykkere i Kjøbenhavn og An: 23 Martii. dre ei maae trykke eller fal have den poetiske Extract af Aviserne, kaldet den Danske Mercurius, som M. Anders Bording efter Kongl. Tilladelse og Be faling sammenskriver og lader trykke; undtagen han det tillader. Reser. 27 Martii. 30 Martil. 2 April. 2 April. 2 April. 2 April. Kongelige Rescripter, Reser. (til Statscollegium), at give Betænkende, om det eragtes practicabelt, at Sospitalers, Sattie ges og Præste Enkers Capitaler til, Kongen indsam les, og Renten til dem erlægges. Reser. (til Præsident, Borgemester og Raad i Ty, borg), ang. at hvis i denne Stad til de Fattige fors brydes, og hidindtil næste Hospital efter Recessen har fulgt, sal herefter fattige nødtorftige Almisselem mer sammesteds tilhøre (i). Forbud mod Bagen og Bryggen for Militien i Tyborg af Andre end Borgerne, men disse imod bils lig Priis (k)* Confirmation paa Konze Christjan den Fjerdes Bref af 26de Julii 1620, at alle de Bønder, som ere eller vorde bosatte i Anderskov. Lehn, og paa andre Kongens og Kronens Lehne i Sjælland barns fødte, maae ei til Stavns deeles, eller tiltales... Reser. (til Henrik Zoller), ang. at Kongens Bønder gg Tjenere. paa Sorge skal i Nets Sager dømmes laf Landfogden, og han med 4 de bedste Mænd Landgjelde og Restance ved Nam af deres Bo søge; samt at deres Domme kan til Moller og efters kommende Amtmænd appelleres (1). Refer. (til Capitlerne i Dannemark), ang. i Cans celliet at stikke en Specification paa de Residentser, som Canonici og Vicarii have enten iboet, eller ogsaa taget Leie af(da moren hver Præbende har havt Sin), baade de Usolgte og Ashandede, samt over de Penge, (i) Confirm. 5 Febr. 1573 og D. Lovs Fortale. (k) See Samme, og R. 27 Aug. 1667, samt Regt. Aug. 1788. (See D. . af 28 Janv. 1688. der Resolutioner og Collegialbreve. der for disse staae paa Stente, saavelsom over al an: 3 April. den Præbendernes Rettighed i eller uden Byen, for. nemmelig Jordskyld (m). Refer. (til Kammercollegium), ang. at forrige 3 April. Generalfiscal Sofren Rornerup er forundt alle disse Residentser (ligesom de vacere), Penge (efter 3 Maaneders Opsigelse), og Jordskyld hos Capitler. ne Roſkild, Aarhuus, Ribe og Viborg, saa vidt ikke Præsters, Hospitalers, Skolers, Ries kers eller anden nødvendig Brug af Kongen eller fremfarne Konger perpetuerede ere; men hver Gang melder han sig paa Statkammeret, og faaer Kongl. Ceffion. Bevilgning for bemeldte Kornerup paa Sam 4 April. me (n). Privilegium for Boghandler Christian Cassuben 8 April. paa den ny Norske Lov og Siscal Ret aleene at labe trykke. Patent om den høieste Ret i Dannemark at hol 15 April. des i Kjøbenhavn den 18de Junii. Refer. (til Statholder Gyldenlove), ang. Ma, 20 April. fter, over 20 Palmer store, til Kongen at kjøbes, og ei at udføres. Bevilgning at Borgemester Rolandsen i Med: 26 Aprils delfart maae have Stribs Færgestes i Forvaltning, imod deraf at udgive 50 Slor. til Kongen (o). Conte (m) See næstfolgende Rescript, sadog Bevilgn. § sebe. 1667. (n) Er ligelydende med næstförest. Rescript: (o) Eft. N. 21 Janv. 1670. 1. Deel. 27 April., 29 April. 29 April. Kongelige Rescripter, Confirmation paa Konge Christjan den Fjerdes Bref af zote Novbr. 1642, hvorved til Professo rernes Enker paa det Kongl. Academie Sorge perpetueres Kongens og Cronens Anvart Tiender af Steege paa Msen, Storeheddinge, Alsted- og Sorisloff Sogne, naar de ledige vorde, 40 Zdr. Korn til den ældste Enke, og, om Meere udkommer, til den eller de næst efter Nodtorftigste (p). Bevilgninger for Børnehuuset paa Chrißians havn paa 1) at oppebarge de Kirkers Beholdning, som Kongen der 10de Febr. 1664 samtykte til et Armhuus i Roskild (der endnu ikke er begyndt, og Konge Friderik den Anden desuden har lagt Ind komster til sligt Huus), hvorimod arbeidsføre Fattige fra Roskild i Børnehuuset indtages; 2) at nyde Pengene af den Fattiges Tavle i Kjøbenhavns Slotskirke (q); 3) de Fattiges bevilgede Qvantum af Confiscationer (r); 4) at kjøbes af Børnehuuset hvis læder til fattige Skolebørn i Dannemark dis stribueres (s); 5) at nyde hver uge en Dags Ges vinst, naar Comoedier i Kjobenhavn holdes: (eftersom de bevilgede Midler ei, da i Hutset nu findes over 320 Personer ved ærlige Haandverker, kunne tilstrække; og for at det uden Besterport oprettede Peschnus kunde desbedre vedligeholdes, og med de Midler forsynes, hvor af de Bedkommende kunde i smitsom Tider opholdes) (+). Refer. (til Tolderen i Ringkjøbing), ang. at rette sig efter Bevilgn. af 28de Febr. sidstforleden, om (p) See Hofmans Fundatser T. VII., Side 586 eg 587, No. 8, 9 og 10. (9) See Refer. 22 Maii 1669 med Note, samt Plan z Julii 1799. (r) Sce Fd. 1 Febr. 1797. 9. 133. (s) Afskaffede ved Fd. 23 Julii 1756, §. 6. (t) See Anordn. 26 Octobr. 1708, Side 201 pg 202, med Note. Resolutioner og Collegialbreve. om Accise fra den Dag til Borgemester og 29 April. Raad. Bevilgning for Borgemesterne i Aarhuus, at 30 April. nyde (mod Raadhuusets Vedligeholdelse) en Hvid af hver Sletdalers Bærd, som i Bare til Skibs der for Byen ved Ind- og udlændiske ind og ud gane, foruden de 2 Hvide, som af udlændiske ved Kongens Bref Anno 1663 den 20de Octobr. samtlige Borges mestere ou Raad er tilstaact, (især formedetft at bvis Jord og Engslet i Holmstrup. Mark, de forhen havde, nu til Andre Betaling er uolágt) (u), Obet Bref, ang. ftrar s Rdr. og aarlig r Rör. I Mait. af hver Gaard i Kjøbenhavn, som Pompevand haver af de Render, hvilke fra Peblinge Seen ind løbe, til deres samt den udbrudte Ladegaards Dæmnings og andre Dæmningers Reparation, Omlæggelse formedelst fortificationens Udvidelse, samt Vedligeholdelse, Kemneren at betales (v). Obet Bref, at Alle, som boe, eller have Eien 4 Maii. domme, i Randers, skal med hinanden deeltage i Paalæg og Indqvartering (x). Odet Bref, om det Samme for Othense:Kjøbstæd; 6 Mail. de virkelig Geistlige saavidt undtagne, som den Frie hed tillader, hvilken Kongen dem den aden Janv. sidstleden forundt haver. Anordning, at Oluf Pedersen Abel maae have 7 Maif. Directionen over Commishandlen i Christiania, M2 Bras (u) See Confirm. 28 Septbr. 1670, famt Circ. 21 Septbr. 1793. (v) See Fund. 20 Novbr. 1680. See Confirm. 12 Octobr. 1670. 667. Kongelige Rescripter, 7 Mati. Bragernes, og saavidt Byens Privilegier sig stræk. fe (y). 17 Maii. 17 Mait. 3. Junii. 4 Junii. 4 Junii. Pas paa Friskyds for Generalfiscal, Christen Herculis Bachman (z). Obet Bref, at alle Kongens Sogder paa Landet og Byfogder i Kjøbstæderne udi Norge skal efter Or dre fra ham udføre de forefaldende Sager i Undere fiscalernes Sted, af hvilke Kongen Ingen vil have (a). Obet Bref, om nogen Indkomst til de 2 søndre Broer for Randers (b), (bvilke Kongen, førend Dronningborg Amts Gods blev udlagt, at have ladet holde ved lige, men nu meget broßfældige ere). Obet Bref, ang. paa hvilke Steder, Salt mage indføres. Reser. (til Bisperne i Dannemark og Norge, Sjæl lands Stift undtaget), ang. Indberetninger, førend de til Præste. Kalded ordineres. Gr. Eftersom det erfares, at ofte, naar nogen, af Kongen med Præstekald vorder benaadet, forinden bans Unkomst dertil en Anden allerede i Kaldet er indsat, hvor over da enten Kongens Brev maa tabe sin Respect, eller og den Anden med Weeniod ic. maa vige: da skal herefter hermed saaledes forholdes, At, naar Nogen, som lovlig efter Ordinantsen. og Recessen kaldet er, Bispen forestilles, skal denne det strar, efter foregaaende Examen, i Cancelliet tilfjendegive, og Ingen ordinere, førend han Kongl. Resolution bekommer; same ligeledes indmelde, naar Nogen, der har Kongl. Exspectancebrev (det Eldste fores (y) I det Væsentlige ligesent Fd. 24 April 1661. (z) (a) See Reser. 9 Decbr. 1665 og 30 Junii 1666, samt O. B. 11 Julii 1667. (b). Af Indhold som O. B. 5 Maii 1688, dog. Intet her om Grev Sriises Tjenere. Resolutioner og Collegialbreve, foredrages i Almindelighed det Yngre), til Kald vor. 4 Junii. der befordret, paa det der kan vides, hvo endnu er pectered (c). Refer. (til Lehnsmændene i Dannemark), ang. at 28 Junii. Domme for forsætligt Drab eller anden deslige aabenbare halsløs Sag, fal.ereqveres, medmindre de vorde appellerede, eller og det dem, som for Tyves rie til Galge og Green vorde dømte, kunde være angelegendes, thi deres Dom skal til Kongl. Resolu tion og Bestemmelse indsendes. (Eftersom Befal. af 2den Marts 1664 mistydes, faaat Domme paa Livet altid først til Kongl. Resolution indsendes). Befaling, at samtlige Bonder i Frideriksborg, 29 Junii. Amt, hvad heller de bortforpantede ere eller ikke, stal forrette Arbeide ved 36 og Rorn til Bongens liden Ladegaard sammesteds (d). Seser. (til Eiler Bolck), ang. Arbeide ved Sam: 29 Junii. me af Bønderne i gelsinge og Anderse Sogne. Obet Bref om Studiiskat af Kirkerne 29 Junii til Academiet i Kjøbenhavn (e) Gr. Eftersom samme Academie formedelst Capitulsgods sets Afhændelse aldeeles er fragaaen den Indkomst af samme Godses Naadens Aar, som det af gammel Tid har været tillagt: da (som Kongen ikke aleene tilforn (f) bemeldte Academie har benaadet med 1 Rdlr. aarligen af hver Kirke ørre: Jydland, isteden for Noget hvis Indkomft det formedelst Skaanes Afstaaelse mist baver, men Academiet endog derforuden efter gamle Fundatser nyder lige saadan Bevilling af Kirkerne i Sjælland, Lolland vg Falster) bevilges og tillades end ydermere, M3 (c) See Reser. 28 Octobr. 1669. (d) See Reser. 15 Julii 1667. 2ft (e) See Confirm. 3 Octobr. 1670, R. M. 29 Junii 1667, 1r Marts 1675, og 7 Janv. 1682 med Noter, samt 20 Maii 1699. (f) See Refer. 13 Novbr. 1662. , Kongelige Rescripter, 29 Junii. At fornævnte Academie, foruden det Forskrevne, 29 Junii. 29 Junii. 29 Junii. I Julii. maae nyte og oppebærge Studiiskat, nemlig I Nor. af hver Kirke aarlig, udi Syens Land saavelsom ogsaa i Riget Norge, hvortil den Rige efter Propor tion skal komme den Fattige til hjelp (g); og vil Kongen under samme Bevilling have forstaact alle Kirker paa Landet i begge Riger Dannemark og Norge, eftersom alle Kirkerne nyde ved Academiets Underholdning lige Gavn, af den derudi opdragne og fremvorende Ungdom, til dygtige Kirketjenere. Reser. (til Bisperne i Dannemarf og Norge, Sjæl land undtagen), ang. at Provsterne skal denne Skat i Regnskabernes Forhør annamme af alle Kirker paa Landet, og Kirkeværgerne forinden ikke for Regnsfas berne qvitteres (h). Reser. (til Johannes Plum), bet Samme for Dannemark, samt en Fortegnelse og ligning over Kirkerne at lade Academiet tilstille. Reser. (til Titus Bulke), det Samme for Nora ge (i). Confirmation paa Konge Friderik den Andens Fundats af 24de August 1570 (hvorved Han til Duebrødre Kloster i Moeskilde, til Skolens og de Fattiges Underholdning sammesteds adskilligt Gods lagt haver), og paa Bref, dat. 24de Aug. 1570 (som befaler menige Bønder og Tjenere til Spe dalsbjerget, faaog alle andre 23ønder og Tjenere til Spedalsbjerg liggendes, saamange Dorothe da fidft (g) See R. 12 Juli 1690. (h) See N. 20 Janv. 1691. (i) See R. 24 Decbr. 1723. Resolutioner og Collegialbreve. sidst i Værge havde, at de derefter skulle svare Hospie 1 Julii. talsforstanderen til fornævnte Duebrødre) (k). Reser. (til Kammercollegium), ang. at Friderik. sund Toldsted skal henlægges til Frideriksborgs Skriverstue, Toldrettigheden der erlægges, og af Amtsskriveren til Regnskab føres (1). 7 Julii. Bevilgning, at de Bender, som til Aasmark (m). II Julii. ligge, saavelsom nogle Bønder i Sognet, Corne lius Lerche fig har tilforhandlet, Tielstrup Birketing. skulle svare til Pas paa Friskyds for General Inspecteuren II Julli, Tordenfjelds Udbeneyer. Obet Bref, at Sogder og Byfogder skal efter, 11 Julit. Ordre fra ham udføre Sager (n).. Refer. (til Ridefogden ved Frideriksborg), ang. 15 Julii, at Kongens, Livgarde herefter ingen 6 eller Soder til deres Heste skal gives, men det Behøvende sig selv forskaffe, og for en billig Priis tilhjelpes. (Eftersom erfares, at Bønderne Frideriksborg Amt formeget vord. besværget med Ho og Foder dertil) (o). Privilegium for Vilhelm Valles paa et Tobak 24 Julii. spindeverk i Dannemart at anlægge. Reser. (til Ove Juel), ang. at Præsterne i Aal borghuus: Lehn, som med Kongetiender ere benaadede, skulle fremvise Adkomster dertil, (paa det deraf kan evagtes, om de tillige med Afgivten ogsaa ved Suc- 4 ces (k) See Hofmans Fundatfer, T. VII., Side 236, 276 288. (1) See Refer. 9 Novbr. 1668. (m) Nu Knuthenborg, see bemeldte Gundatser T. VI,, 2den Part, Sioe 42, og oleks Lericon. (n) Ligelydende med Q. B. 17 Maii 1667. (0) Cfr. Befal. 4 Julii 1693. 24 Julii.. , Kongelige Referipter, 24 Julii, cessioner nyde Tienderne fri for Sæste, som nogle und floge sig for at give). 24 Julii, 26 Julii, 27 Julit, 28 Julii, (9) 3º Julii, I Aug. Refer. (ril Samme). ang. at lade alt det Bon dergods i hans Amter (: Vendsyssel), som ikke vecd af nogen husbond at sige, og dog deres Contribu tion efter Matriculen udgive, til 3 Landsting efter hinanden oplyse, og Eiermanden indkalde til Angiz yelse hos Amtmanden med Adkomst inden Aar og Dag; da det, om inden den Tid ingen lovlig Vedkjendelse feer, er til Kongen billigen efter Loven hjemfaldet. Bevilaning, at Byfoged Hans Pedersen i Othens se maae nyde Sorseglingspenge sassom Byfogderne i andre med Och nse lige privilegerede Kiøbstæder. Obet Bref, om Deeltagelse i Paalæg og Ind qvartering i Tykjøbing paa Salst r (p); saaog Kongens eegne virkelige Betjente der ved Slottet, som ingen borgerlig Næring bruge, desligesic und tagne uden af Eiendommene, Forbud mod Pulsvaaders Brug i Liimfjorden, (eftersom Adkillige understaae sig dertil, imod Kong Friderik den Andens Reces, hvormed de alt andet ferie stor Skade tilfoie, Fiskens Leeg og Leie spilde, saaog Krat Krog og Stang Fiskeriet hindre). Refer. (til Statholder Gyldenlove), hvorhos stikkes en Udskrivt af de til Breda den 21 (31) Juliţ sluttede Tractater, til snareste Forfyndelse paa Toldstederne i Norge, paa det at Alle og Enhver sig ders efter kan vide at rette (1), R ser. (til Niels Rosenkrang), ang, at en fra Børnehuset i Christianshavn bortløben og hvervet Vævers (P) Ligelydende med O. B. 6 Maii 1667. (q. See D. B. 24 April 1669 og Note. (r) See Gebhardi's Danmarks hiftorie paa Danse, V., . 40. Resolutioner og Collegialbreve. 201 1667. Væverdreng skal tilbage, og sin Lære fuldende; I Aug. samt at, efter forrige Befaling, de 2 Sbildvagter igjen skal bestilles, som ved Børnehuuset, nemlig den Eene for ved den Anden bag ved Plankeverket, god Opagt for Type kunne have. Confirmation paa de Hollænderne i Stores 20 Aug. Maglebye paa Amager givne Privilegier. fauog Bevilgning om deres Arveskifter (s). Gr. Eftersom de bave ladet ansøge og begjere forrige dem af fremfarne Konninger udi Dannemark forundte. Ober Bref, hvorved bevilges 4 6. af hver 100 22 Aug. Nors. Værd af alle Slags ind og ud gaaende Kjøbmands Vare og Gods; de to Parter til de Sofarendes Fattighuus, og den Tredie til de Spedalses Huus i Bergen, Bevilgning for Byfoged T. Solchmar i Meddel: 26 Aug. fart at nyde det Samme for sin Bestilling som hans Formand, samt Stadepenge af Kramboder udi Mar- Feder; Frihed for Byens og Kongelig Paalag, samt til at holde Beste og vogn for den Reisende. Reser. (til Admiralitetet), om Kongens Baads: 27 Aug. folk og Slaaden, med Meere. Gr. Eftersom det har behaget Gud allernaadigst Kongen med Engelland Fred igjen at forleene, og Kongen dog et vist Antal af fotarne Folk i aarlig Tjeneste nødvendigen behover, og gjerne seer i Sans cegne dertil bygte Huuse at kunne logeres: Da skal over disse strar Inventarium forfattes og indleveres; ligesaa Designation over de til Folkenes eg Flaadens Underholdning behøvende Materialier; rigtig Mynstring af Admiralitatet holdes, førend det nogen Koste eller nogen anden Rulle underskriver; og det skal da Saadanne saavelsom alt Andet til Kongle N5 (s) See Confirm. 4 Aug. 1670; cft. D. B. 8 Junii 1686, Kongelige Rescripter, 27 Aug. Kongl. Tjeneste paa Holmen eller ved Flaaden colle gialiter foretage og samtlig underskrive, 27 Aug. 27 Aug. 27 Aug. 28 Aug. 5 Octobr.

5, Octobr.

Reser. (til President, Borgemester og Staad i Ty. borg), ang. strengt at holde over Forbudet mod Ba gen og Bryggen for Militien sammesteds af Uborgerlige, dat. 2den April 1667 (t). Obet Bref, at intet Salt maae andensteds udt Syen end som til Cyborg indføres eller fra sæls ges (u). Obet Bref om Adkomstbreves Fremviselse paa Stoelestader i Aarhuus Domkirke; og ellers disse. at fjøbes. Befaling til Slotsfoged Johan 3nger, at lade til Børnehuuset paa Christjanshavn følgagtig være de Penge, som ubi Slotskirken i Kjøbenhavn indfamles i den sidst anrettede Fattiges Tavle. Obet Bref, at Georg Seemann maae promovere, og tage Grádum Doctoratus in Medicina udi Collegio Academico, og ligesaa Andre herefter, som det hellere ville, for Omkostning at spare, dog Fundatsen hellers i andre Maader uforkrænket. (Eftersom store Omkostninger medgaaer, naar det skeer i Kirken). Bevilgning, at Oluf Simonsen og Daniel Pau li maae forestaae Auctioner eller Commis. Handel udi Kjøbenhavn isteden for C. Rolufs (fom for Gjeld har taget Borgerskab i Fridericia) og med lige Privis legier, dog at isteden for han havde 8 pro Cent, de ikkun (r) Confirmeret d. 5 Febr. 1673; see ogsaa §. 2, samt Regl. 4 Aug. 1788. (u) See samme Confirm. 1673, §. 3. Resolutioner og Collegialbreve iffun maae tage 6 pro Cent, og skal deraf give 2 15 Octobr. til Kongens Bibliotheqve (v). Reser. (til Præsident Mads Vorm i Ribe), ang. 26 Octobr. at han skal have sin Rang og Sæde og Gang næst efter Superintendenten der sammesteds (x). Bevilgning, at Stabelstaden Tyborg maac, for 16 Novbr. uden de 2 War som endnu af de 3 forundte Aars Frihed restere, paa 3 Aar være fri for alle Contributioner c. efter Privil. af 8de Novbr. 1661, samt i de efterfølgende 16 Aar nyde halv Frihed (y). Reser. (til Helmuth Otto von Vinterfeldt), ang. 30 Novbr. Softjelderen paa Slottet: at Ingen deri maae ind fomme videre end de, som med Rette bør; Ingen Dagene med Leegen eller Driffen der fordrive; Ingen Viin eller Øl deraf bekomme videre end som af Konger bevilget er, hvorom, efter Fortegnelse, nærs mere skal vorde refolveret. Obet Bref, at Ingen maae gjøre udlæg eller 30 Novbr. Indførsel hos Bonderne paa Moen udi det Panthaveren Marselius dem forstrækker. Reser. (til Lehnsmændene, samt til Kjøbstædernes 8 Decbr. Borgemestere og Raad, i Sjælland), ang. nogle sammenrottede Losgængere og Tjenestefolk, som med væbnet Haand Roverie og andre ulovlige Gjernin ger begaae, at lade udforske, ved hjelp af Officerer og Folk at lade paagribe, fængsle, dømme og ftraffe (y) See Fd. 24 April 1661 (i Gødes Samling), O. B. 9 Decbr. 1668, Meser. 14 Decbr. 1669, og Confirm. 16 Marts 1680. (x) See Bevil. 24 Novbr. 1660 og R. 23 Julii 1784. (y) See Confirm. 5 Febr. 1673. Kongelige Rescripter, 7 Decbr, straffe, da, om Nogen sætter sig til modværge, og vorder saaret eller dødet, ligger han paa in Gjerning. 7 Decbr, 9 Decbr. 17 Decbr, 21 Decbr. 23 Decbr. Obet Bref, at Ingen efter denne Dag i Nykiebing udi Falster maae deres Mog til Stranden udføre, under 10 Ror. hver Gang til Skibbroens Forbedring og Bedligeholdelse at give, Chvilket Borgerskaber erfares med rimelighed at gjore, Kongen og den Sofarende til Skade formedelst Havnens Opfyldelse. Refer. (til Johan C. von Rorbig), ang. at ingen Procuratores maae i Kjøbenhavns Amt tilstedes, ved deres Kroglove at forvirre, og Tretter i saa Maade formeere (hvilket Adskillige gjøre); men at Bønderne selv skulle udføre deres Sager, eller han, naar de ikke fan, dem en oprigtig og dygtig Danne mand dertil forordne. Bevilgning paa aadens Alar for Hustrue eller Born efter Toldskriverne ved Øresund, L. Ebbe sen, 2. Zielssen og M. Hanssen, af Skriverpengene

Reser. (til Bispen i Aarhuus), ang. imellem Sognepræsten i Grindaa og Capellanen Hr. Niels J. Jerlose sammésteds den Decision at gjøre, at Hr. Ziels udlægges hvis Korn til en Cas pellans Underholdning udi Konning Christjan den Tredies Tid lagt er, i alle Maader saaledes som Sognepræsten det nu oppebærger; desligeste, at Fro prædiken sammesteds of Capellanen vorder forrettet (2). Reser. (til Erkebispen samt Rector og Professores), ang, at ingen af Studiofis paa Universitetet i Kjøben (2) Den er afffaffet ved N. 1 Maii 1739, §. 2. havn Refolutioner og Collegialbreve. havn herefter Raarder maae bære, men Rapper, 23 Decbr. som deres Stanb meest sommer. (Eftersom endeel Studentere gjorte det med Sædvane, til stor Ulempe) (a). Refer. (til Erkebispen), ang. at alle Cantores, 23 Decbr. som Musiqven i Skolerne forestaae, i Sjællands Stift dependerer ligesom andre Hørere i Skolerne af Rectoribus Scholarum udi Alt hvis deres Bestilling. angaaer. (Eftersom Endeel vare disse uhorige). Reser. (til Bisperne i begge Riger), ang. den Bón, 24 Decbr. fom herefter af Prædikestoelene bør gjøres for Kongen og det Kongelige uus. Refer. (til Borgemester og Raad i Christianshavn), 24 Decbr. ang. at naar nogen af Kongens Livgarde ved De den afgaaer, made samme Afdødes Standarter udi Kirken der i Christianshavn ophenges, (hvilket Borgemester og Raad dem formeente) (b). '1668. Privilegier for Kiøbenhavns Viinhandler Laug (c). 7 Janv. Obet Bref, at Borgemester og Raad i 9 Janv. Varde herefter for deres Bestillinger maae nyde og bruge en Eng, der for Byen liggendes, som faldes Vognmands Eng, dog at de derimod fal forstaffe de Kongl. Betjente, som Kongens Pas frems vise, fornøden Beste og Vogne, naar paafordres; desligeste, at de made lade oppebærge 6. d. af hver Slerdalers Værdie Bare, som for, Byen eller paa Byens vedkommende Ladesteder ind eller no skibes; endelig, at Alle, som sig der nedsætte, enten de ere indfødte Borgersønner, eller de gifte sig med Borger døtre (a) See Refer. 16 Septbr. 1681. (b) See Fd. 7 Novbr. 1682, (c) See Confirm. 16 Febr. 1673 og Art. 22 Decbr. 1694 C. Kongelige Rescripter, 9 Jank dottre eller Enker, skal aflægge borgerlig Eed, og bes tale Borgerskabspenge (d). 11 Janv. II Janv. 14 Janv. Bevilgning, at Borgemester Claus Povelsen t Ringstad, som tillige er Landstingshorer i Sjæl land, maac nyde for hver Dom 2 Sietmark og Halvparten af Læsningspenge for Skjøder. Confirmation paa Kongeligt Bref af 7de Maii 1649 for Haandverkerne i Kjoge, ("at eftersom dem adskillig Indpas af Haandverksfolk t Landsbyerne imod fremfarne Kongers Benaadinger, særdeeles Kouring Christjan den Tredies Recesses 55de Capitel, feer og vederfares, faa befales hers med strengeligen og alvorligen Alle og Enhver, som det vedkommer, at de tilbørlig Indseende have, at herefter ingen slig Indpas af Haandverksfolkene, som paa Landsbyerne besiddendes ere, fornævnte Haande verkere i Kjøge imod høistbemeldte Benaadinger og Reces maae eller kulle herefter tilfsies eller gjøres"); samt Bevilgning, at ingen anden end Skomagerne { bemeldte Kjöge, som Borgere ere, maae kjøbe Bark fra Lander, saaog at et heller nogen barkede eller raa Huder til Nogen der i Byen til Forprang sælges, førend de Skomagerne der sammesteds tilbudne ere (e). Reser. (til Dr. Hans Svane), ang. at Slotзs præsten paa Anderskov Slot skal de Misdædere, som paa Slottet anholdes, og Execution skal skee over (d) Confirm. den 27 Septbr. 1670; after confirmeret d. gde Marts 1700, 10 Janv. 1744, og 5 Decbr. 1746; see Reser. 15 Decbr. 1752, og Circul. 21 Septbr. 1793. (e) See Confirm. 28 Julii 1688, Reser. 1 Decbr. 1736, Fv. 25 Aug. 1741 og I Julii 1746 samt 1 Febr. 1797, 95. 2 og 368. Resolutioner og Collegialbreve. over, i Saligheds Sag betjene, (hvorfor han ved 14 Janv. 5. M. har undslaget fig). Refer. (til Hugo Lygov), ang. nogle paa An- 15 Janv. derskov Slot anholdne Fanger: over Ziels Bisse. kræmmer, som eragtes høiere end Tyvens Medvider, at lade sætte i Rette, om han ikke bør at lide som en Tyv; de grove Tyve, som eve eller vorde anholdne, at lade (efter at Dommen afsagt er) pine, om de ikke godvilligen ville gaae til Bekjendelse, og Rden efter Dom lade skee Execution; Peder Øerløs ses Hore at lade fagstryge, tyvebrænde i Ansigtet, og Landet under Livs: Straf forvise. Obet Bref, at De, som nu eller herefter 17 Janv. boe paa Slottets Plads ved Holbek, ikke nogen borgerlig læring eller Haandverk maae bruge, under Straf som vedbør. Reser. (til Helmuth Otto von Vinterfeld), ang. 19 Janv. at anmode Panthaverne af Gods i Frederiksborg-Amt, at de tilstæde Bønderne at hjelpe de Andre med Bræn deveed til Slottet at fremføre. Reser. (til Niels Banner), ang. at han sin 27 Janv. af Kongen forundte Gaard Hagenskov herefter maae falde Frederiksgave (f). Obec Bref, om Accisens Oppebørsel i Trond. 27 Janv. hjem (g). Forordning om Kjøbmands Vares Oplæggelse 28 Janv. og forhandling (h). (t) See Reser. 11 April 1668. Refer. (g) See Q. V. 29 Aug. 1670 og Circul. 21 Septbr. 1793. (b) See Reser. 6 Febr. og D. B. 22 Maii 1668. Kongelige Rescripter, 28 Janv. Reser. (til Borgemester oa Raad i begge Stigers Kjøbstæder, samt til Henrik Moller for alle Tolds stederne sammesteds), med samme Forordning. 28 Janv. 31 Janv. 3 Febr. 5 Febr. 6 Feb:. Steser. (til Præsident, Braen efter og Raad i Kiøbenhavn), med nogle Artikle for Muurmester: Laus get og Svendene i Staden (i), at lade forkynde og dem overlevere. Refer. (til Hugo Lygov), ang. udi de sde Offi ceer: Gaardes Sted (hvoraf manae fal være i An derskov: Amt) andre velbesatte Gaarde af dem, sont Albreth von Igen fra sig lagt haver, at udlægge, med videre om de Ubesattes Bebyggelse og Ridefog dens Tilsyn med alle Officeergaardes Conservation. Refer. (til Jørgen Friis), ang. hvo der skal have de øverste Stader i Aarhuus Stifts Landsby: Rits fer, nemlig, naar Tvist paakommer, som da han med Bispen eller Provsten anordner: at de, som meest til Kirken give, dé øverste Stoele (fer naar de ved Dødsfald ledig blive) i Kirker have skulle, og Hus struen iligemaade paa Qvindesiden; men blant dem t een Stoel skal den, sem ældst gift er, Mand elleg Qvinde, have øverste Stade. Refer. (til Borgemester og Raad i Kjøbstæderne, udi Danmark aleene), at indstikke i Cancelliet For oreningen anl. Rjøbmands: Vares Oplæggelse og Forhandling, dat. 28 Janv. fibstferl. med den om Forkyndelsen udgangne Missive, (eftersom Kongen nu til Sinds er, Noget derudi at forandre). Reser. (til Præsident og Tilforordnede i begge Can- Cellierne), ang. alle Freds Forbund, Alliancer, Tractater og alle almindelige forhandlinger at (i) Ere dem af 22 Janv. og 5 Febr. 1666. labe Resolutioner og Collegialbreve. late afskrive i en indbunden Bog og paa loft Pa: 10 Febr. piir, og begge Copierne udi god Forvaring i Can cellierne altid i god Stand med rigtig Registratur holdes; men Originalerne til Peter Schumacher overlevere til Forvaring udi Kongens eget Archiv. Anordning om hvorledes for Grundstar og andre 10 Febr. Huusene paalagte Contributioner skal ereqveres. Anordning om den store Vagts Affafelse, og Alle at contribuere til den lille Bagt. Bevilgning paa 10 Aars Skatte Frihed 2c. for Dem, som øde eller nye pladse i Tyborg to Loft høi be bygge, med Eiendoms Ret dertil (m). 22 Febr. (k) 10 Febr. 13 April. (1) 10 Febr. Forbud paa Hverving her i Rigerne (n). 14 Febr. Artikle for Kjøbenhavns Bartsker Laug (o). 18 Febr. Reser. (til Præsident, Borgermester og Naad i 4 Martii. Kjøbenhavn), ang. at Kongens Sobetiente ei maae med Indqvartering af Soldater besværges (som skeet er), og at Princessinstyren af deres Gage vorder ved Søestatens Betjente oppebaaren (p). Refer. (til Admiralitetet), det Samme, samt at 4 Martii. Søestatens Zahlmaster skal bemeldte Paalæg oppebærs ge eller afdrage. Reser. (k) For Riøbenhavn d. 1ode, og Christianshavn d. 22de. (1) d. iode Febr. (m) See Confirm. s Febr. 1673. (n) See Reser. 5 Septbr. 1674. d. 13 Apr. (o) See Reser. 21 Octobr. 1668, Confirm. 17 Julii 1672, og Art. 29 April 1684, bos Schon. (p) See næstfølgende Rescript. I. Deel. 0 Kongelige Rescripter, 6 Martii. Reser. (til Kammercollegium), ang. at Erik Rosencrants er bevilget fri Birke Rettighed til Vosnæsgaard. s Martii. Obet Bref, at de Qvindespersoner, som udi Børnehunset i Christianshavn indføres og Børn i 9 Martii. 9 Martii. 2 Martii. 10 Martii. 18 Martti. 29 Martii. 3 April. 26sagtighed avlet og paa Landet født have, al i bemeldte Børnehuus derfor aabenbare Skriftemaal lide. Reser. (til Kammercollegium), ang: at Indvaanerne i Tyborg er efterladt hvis Penge, som der af Byen for Baadsmænds Udskrivning udredes, ſaa=" lenge Friheds-Marene efter Privilegierne sig strække (q). Reser. (til Samme), ang. lige Frihed for Zaks stov (r). Bevilgning for Viborg Kirker og Skole at være fri for den anbefalede Rostjeneste (s). Obet Bref, om Byggepladses Indhegning, famt Brolægning, og Ureenlighed i Gaderne udk Kjøbenhavn. Forbud mod Huggen i Kongens Skove udi y borg Amt. Reser. (til Marcus Meibom, Tolddirecteur), ang. høfligt Forhold af ham mod Svenske efter Trace taterne og mod Andre i Sundet, paa det at ingen Klage eller Piquanterie skal høres. Patent om den høieste Ret i Dannemark at hol des i Kjøbenhavn den 8 Junii førstkommende. (a) See Confirm. 5 Febr. 1673. (r) See Privil. 7 Febr. 1667, §. 2. (s) Ligesom Bevilgn. 12 Julii 1666. Bea Resolutioner og Collegialbreve. Bevilgning paa 2 Hvide af hver Slettalers Verd, 4 April. som for Horsens ind- og ud føres, Halvparten til Borgemester og Raad, og til Havnen og Bok verket (t) Reser. (til Bispen i Fyen, Niels Bang), 6 April. ang. at han herefter skal have tilbørlig Inspec tion med Geistligheden samt Skolerne paa Als (u). Reser. (til Erkebisp Svane), ang. at deres Pladse 8 April. i Helsingøers Hospital, som bortdøe, skal indtil videre ledig blive, formedelst dets ringe Indkomst. Reser. (ril Præsident, Borgemester og Naad 9 April. Fridericia), ang. uden videre Ophold mellem begge Sognepræster at deele de den 7de Decbr. 1665, befalede Denge I Slor, af hver de 125 Jorde, (eftersom den Tydske Præst har ladet andrage, at Saadant endnu ikke skal være efterkommet) (v). Reser. (til Niels Banner), ang. at Ha: 11 April. genskov Amt skal herefter kaldes Assens Amt, som han haver at lade forkynde, og Amtstuen i Assens By derefter forordne. (Eftersom det er forord. net, at Hagenskov skal herefter kaldes Frederiksgave) (x). Refer. (til Titus Bulke, Commissarius over Kirs 11 April ferne i Norge), ang. Løn af Kirkerne til Stigtfkri. verne i Bradsberg og Stavanger, ligesom J. P. Scheldrup, Stigtskriver i Augdesiden, forhen er bevilget, saaledes at de Formuende hjelpe de Fattige. Refer. (til Statholder Gyldenlove), ang, Dilation til Sagers Indstævning for Over Gofretten, 0 2 (t) See Confirm. 8 Septbr. 1670. (u) See Reser. 14 Octobr. 1661 med Note. (y) See Priv. 11 Marts 1682, §. 9. fra (x) See R. 27 Janv, 1668, og Plac. 21 Junii 1794. B. 11 April. Kongelige Rescripter, II April. fra 17ordlandene 6, og Finmarken 8 Maane: 14 April. ber. Forbud med borgerlig Tæring og Haandverk at bruge ved Bjóge paa fremmed Grund, hvorhen nogle af Borgerskabet have flyttet formedelst borgerlig Bea sværings Skyld. 14 April. Reser. (til Herman Gaarman), ang. at Borges mester Peter Trgiel i Bergen den 2 Janv. sidst. forleden er bevilget ved Toldboden at lade oppebærge bvis Lastpenge samt Viin: Accise og Prouf: Penge, som Præsident, Borgemester og Naad sammesteds til. forn er bevilget, og skal i Oppebørselen hjelpes af Toldbetjentene (y). 15 April. 16 April. 16 April. 16 April. Reser. (til Byfoged J. Mourigen i Kjøbenhavn, og til Directeurene for Børnehuuset i Christianshavn), ang. at befovede Qvindespersoner i Kjøbenhavn Skulle i Spindehuuset udi Christianshavn aftjene B. derne efter Recessen de ei have Middel at betale. Forbud mod Gjerders Afbrydelse udi Vangene ved Frederiksborg, til nogen Vei derigjennem at have, under Straf paa Bremmerholm og Hestenes Forbrydelse. Reser. (til Helmuth Otto von Vinterfeld), ang. at de ubi Frederiksborg-Amt til Eiendom bortforundte tillige med Kongens eegne Friheds Bonder skal Alle deres sædvanlige Lodskifter gjøre (z). Befaling (til Ridefoged . Rostgaard over Cros nenborg: Amt), at dets Bonder, hvad heller de til Pant eller Eiendom ere overladte, eller Kongen tile (y) See Refer. 30 Octobr. 1669. (z) See naftfølgende Rescript, og R. 16 Maii. 1668. Resolutioner og Collegialbreve. tilhøre, skal deres sædvanlige Lodskifter ved Frede 16 April, riksborg Slot forfærdige, paa det endeel af Vangene ei længere skulle blive øbe. Bevilgning paa 1) 2 Hvide af hver Sletda: 16 Apřil. lers Værdie, som ind- og ud-skibes ved Mariager, til Borgemester og Raad (a); 2) 2 Skilling af hvert Skiberums Læstes Drægtighed, som der ind- og ud løber til visse Veider og Kjendetegn der udi Sjorden, til de Sofarendes sikre Underretning, at oprette og vedligeholde. Refer. (til Kammtercollegium). ang. at Dr. 18 April. Hans Svane og Arvinger, er forundt Birke- Rettighed til hans Gaard Svenstrup. Privilegier for Haffel- og Haugfos-Jern 20 April. verker (b). Gr. Eftersom samtlige Participantere udi det Hasselste Jernverk ved Daniel Knopf, General Told og Tiende Forvalter Sondentjelds udi Norge, haver ladet anholde om videre Confirmation paa det Haffelske Jernverk in Anno 1649 dem meddeelte Privilegier, foruden og at endeel af bemeldte Participanter endnu et andet Werk ude famme Haffelste Privilegiers 3ircumferense udi Haugfos ville optage og anlægge paa Fosmas Grunde. og Pladse: Da vil Kongen saadan deres Begjering og tilforn givne Privilegier hermed confirmeret og ratificeret have, dog saa: At aleene hvis som til samme Bera §. 1. fer nødvendig behøves af ædende Vare, og ikke videre, skal være dem toldfri forundt, og at ingen Underslæb under nogen Prætert, i hvad Navn det. Haves (a) Siden forandret, fee Coldfd. 26 Movbr. 1768, Cap. 27, 95. (b) Des Cafe efferer ikke 1670 og Sororo 23 Junii 1683, Jane. 1736. See Coufirm. 8 Decbr. Priv. e5 Aug. 1687, §. 2. §. 3. Kongelige Rescripter, 20 April. haves kunde, som Kongen funde være til fade, derunder drives, under Privilegiernes Fortabelse. Hvis Gaarde og Skove, som de for deres reede Bes taling med Eiermændenes gode Billie kunde faae tils £jøbs, det at stande dem frit, men hos de Andre, som ikke vil sælge deres Skove, da at maae uden Modsigelse nyde for Betaling Rostveed i Hugst imod 6 8. af hver Kostveed, efter Sølv Bergverkets Maal, dog at ingen Skove, som til Master og Skibsbygnings: Tommer tjenlig er, maae lade hugge, Eiermandene til Skade, hvorimod de Kongl. Sogder og Ombudsmænd dem al Hjelp og Assftant have at beviise. Jligemaade, hvor Particis panterne til deres Flaade Veedhængsler lade hugge og lægge paa Andres Grunde, det da med deres Bil lie at maae have, som og for billig Betaling dem maae forundes, og ikke maae nægtes, efterði til Berkets Opkomst og Drivt det behøves. Hvis Gaarde, som de til det Hasselske Jernverk allerede have, eller herefter tilkjøbs maatte bekomme, skal de samme, faa længe de ere udi Verkernes Tjeneste, og af Verfernes Fuldmægtige bruges, dog i Alt ikke over 10 Gaarde til begge Verfer, for al Contribution og Tynge baade udi Krigs: og Freds Tiider, saavidt det kan skee uden Afgang i Mandtallerne og Rullerne, samt deraf dependerende Udskrivning og Skatter, fri være, og ellers Berg Ordningen og Berg Rets ten i alle Maader at være undergivne, ligesom hos andre Bergverker er sædvanligt. Og skal samme Para ticipanter, som derudi nu ere, eller herefter agte Baade udt det Saffelste og Saugfossiske Jernverk at haridere, saavelsom deres Arvinger, fornævnte Pri vilegier stedse nyde og beholde, saafremt de Berkerne med Fliid bygge og anlægge, og ellers maae det igjen §. 4. §. 5. Resolutioner og Collegialbreve. igjen sælge og afstaae til hvem de lyste, hvorimod 20 April. de igjen af hvert Skippund Jern, de udvirke og bringe tilveie skal give Kongen en Rigs Ort udi Tiende (c), som Tiende Bergskriveren adi Chrie stjania imod Ovittering aarlig skal tilerlægges; dog først at mane Tid efter Anden afkorte, hvis Kongen dem er fyldig bleven efter Afregningen dateret den 27 April 1656, nemlig Capital 2666 Rdr., I Ort og 18 Skilling, og forfalden Rente til Dato 880 dr. 8 B.; og ellers erlægge den Told, naar de nogen Stang Jeen uden Rigerne ville føre, som deres Privilegier i sig selv formelde, men det, som i Lan det bliver, eller ned til Kjøbenhavn, og til Kongl. Tjeneste kommer, skal være fri imod den Rigs Ort, som ved Verket gives, eller andre Verker Søndenfields betale. Hvis store Stykker eller anden Mus nition og Krigs Gevæhr, som tilveiebringes, skal de først Kongen tilbyde, og efterat Han Sligt ikke behøver, da til fremmede Steder imod fornævn te Told at maac udskibe, og selge til hvem de lyste. Statholderen og andre Befalingsmænd skal sams me Privilegier, naar de dermed besøges, efterfølge, og derover holde, og dessen Participanter derved haandthæve og forsvare. §. 6. Reser. (til Mogens Kruse, Befalingsmand over 29 April. Mors og Thye), ang. at De, som Herligheden af Kirkegods have, skal lige med andre Proprietarier til Skat og Contribution deraf, saasom af andet bosat eller øde Jordegods, fig at betale af det de.) ale af det svare. (Endeel vegrebe Anordning om Kirkerne i Norge, (paa det de kun- Be fomme paa Fode, og tilbørligen conserveres; eftersom 4 (c) See Resel. 23 Julii 1744. 9 Maif. adskil= Kongelige Rescripter, 9 Maii. adillig Misbrug fat være begangen, saaledes at nogle med Kirkers Indkomst benaadede ikke sig mod dem forsvars ligen have forholdet) 1) De med Indkomster benaadede miste dem, naar de ei have repareret Kirkerne. 2) De, som have Benaadingsbreve, der lyde ikkun paa Tienden, nyde ei anden Kirkernes Indkomst, 3) De, som have Benaading paa vis Indkomst af Beholdning eller Jordegods, skal tage den hos Stigtskriveren, 4) De, som med Kirkernes Indkomst ere benaadede, skal betale deres Udgivter. 5) De, som med Kirketiende ere eller vorde benaabebe (undtagen pro officio), tal give Deel af det første Aars Indkomster til arme Kirker. 6) De Benaadede skal vedligeholde Kirkerne (d), og 7) betale den paabudne Contribution. 8) Om Stigtskrivernes resterende Regnskaber. 9) De, med Provsterne, skal i Sognepræstens, nogle bedste Sognements samt en Tømmermands og Muurmeters Nærværelse, enhver Kirke, hvorved nogen Bygning Eal anfanges, besigte, derom Contract oprette, Mas terialierne snarest mulig lade tilveiebringe, og Bøns derne gjøre eller give det Pligtige. 10) Stigtskrive ren skal hver Nytaarsdag levere Regnskab til Kirke Commiffarium. 11) Al af Kirkerne paalagt hjelp, saasom til Christjansand, Frederikshald, Vorfrues Kirke i Trundhjemb, Store Kirke og deslige, fal i 3 Aar ophøre. 12) De, som med Kirkers Indkomst i Trundhjembs og Aggerhuus Lehne ere bes naobebe (bog ei pro officio), ffal i 3 Aar deraf svare den halve Part, som med Beholdninger ved de andre Kirker i 4 Aar, skal til de brøstfældige Kirkers Reparation anvendes, eftersom disse Uformuende ere Hlevne forsømte derover, at endeel Kirkers Behold: nina (d) See næffølgende Refcript. Resolutioner og Collegialbreve. hinger og Tiender ere af Kongen i forleden Seidetid 9. Mait til Milittens Fornødenhed optagne, og Endeel Andre forundte. Refer. (til Titus Bulke, Commissarius over Kir: 9 Mait. ferne i Norge), ang. at Hovedkirkerne, og De, som med deres Indkomster ere benaadede, skal hjelpe underliggende Anneper i Vedligeholdelse. Reser. (til Joh. Christof. v. Rorbig), ang at. 12 Mati. Herreds og Birke: Sogderne samt Tingskriverne i Kjøbenhavns og Roeskilde Amter skal alle Tingdagené Betimeligen og i rette Tid, allerseenest kl. 9 For. middag være tilstede paa Tingene, Tingmændene indskrive, og med Retten anfange (paa det at det paa Kongens Vegne Forrettede i Tide ved Tingbudde (e) fan blive Almuen tilkjendegivet); samt at Skri verne skulle de Tingbøger, som ere eller vorde fuldfrevne, i Amtstuen indlevere. Privilegier for Skomagerne i Sønderborg (f). 12 Mali Bevilgning, at Kongens Franske Bogbindere 13 Matt. maae have Bindene, som de tage af hvis Boger, de paa ny for Kongen indbinde. Reser. (til Helmut Otto von Vinterfeld), ang. 16 Maii. strar i Cancelliet at indstikke Befalingen af 16 April sidstforleden, eftersom samme til Eiendom bortfor undte Bonder for saadanne Looftifter forstaanes. Privilegier til Sorenskriver Georg Orse paa et 19 Mali., Staal og Jern Verk paa Brunlaugnæs i Norge, fornden de den 9de Janv. 1662 og 30te December 1664 (g) givne Privilegter: (e) Cfr. Anordn. 17 Julii 1663. (f) See Confirm. 28 Octobr. 1670. Dette (g) Udas Skatkammeret. Dette Berk er ikke til; i dets Step Laurviges, see Priv. 14 Maii 1573 26. 19 Mait. 19 Mati 21 Mail 21 Maii. 22 Maii. Kongelige Rescripter, Dette Verk skal mod billig Betaling nyde fornøden og undværlig Malm fra Baaseland: Verk, og maae ellers selv lade den bryde, m. M. (h). Confirmation paa Kongl. Bref af 6te April 1658, "at Kongens Toldere, Toldskrivere og andre Be tjente udi Selfingger (hvilke i denne besværlige Krigstid godvilligen sig have Indqvartering paataget lige ved Andre) maae herefter for al Indqvartering være forstaanet; og at Sammes godvillige Paatagelse tilforn ei i nogen Maade deres Privilegier sal svæffe, faafremt de ingen borgerlig aandtering bruge"; famt Befaling, at bemeldte Toldere og Tolofkrivere ikke skal være Borgemester og Raad undergivne enten med Indqvartering eller i andre Maader, men hvis som de gjøre eller give skal, skal skee efter Kongens egen Befaling (i). Obet Bref om bemeldte Toldskriveres Gang og Sæde med Raadmændene i Helsingser, efter Ælde i Bestillingen (k). Reser. (til Præsident, Borgemester og Raad Bergen), ang. at Privilegierne for de Contoire sammesteds skal efterleves uden Udvidelse, over hvil fen menige Borgerskab klagede. Obet Bref, at de Exemplarer, som af Forordningen den 28de Janv. sidstforleden om fremmede Kjøbmandsvares Oplæggelse og forhandling, til Norge ere opsendte, skal igjen i Cancelliet tilbage= Stikkes (eftersom den ikkun angaaer nogle viffe Steder i Dannemark). (h) See Confirm. 1 Decbr. 1670. Rescr. (i) See Refer. 14, Detobr. 1668, 30 Junii 1669, 35 Decbr. 1688 og 28 Octobr. 1693, med Noter. (k) See Bevilgn. 14 Julii 1721. Resolutioner og Collegialbreve. Stefce. (til Marcus Meibom), Svenske Skibe i Sundet passere, ang. at late 28 Matt. endog at Rebers nes Navne udi Sopasset ikke, imod den bromse broiste Tractat, ere specificerede, og Saadant den Svenske Commissarius i Helsingøer tilkjendegive. a em b. Confirmation paa en d. 13 Janv. 1660 i Sfcens 6 Junii. Raadstue fornyet Contract anlangende Skeen Borge res Aulsgaarde i Jerpen Sogn, Sognepræst aarligen fulle give (1). hvad de dettes Reser. (til Erik Banner, General Kvigscommis 13 Junil. farius), ang. at de fogder i Norge, som efterlade at fremskaffe militiens penge, maae ved Militairifte Middel af 6 Ryttere eller 6 Soldater, med en Officeer hos, ereqveres. Refer. (til Kammercollegium), ang. at Roskild: 16 Junii. Vognmænd, der i Tal aftage, skal betales Tilgodehavende for gjorte Reiser efter Kongens obne Bref, og tillægges vis Indkomst for lige Reiser herefter (m). Reser. (til Mogens (n) Friis), ang. at lade 16 Junii. over nogle paa hans Gods anholdte Kirkerøvere hænde Dom, og sætte i Rette til Livs: Straf, samt, naar Dom gangen er, lade dem pine, for at faae Bekjendelse om deres Anhengere. Obet Bref, at Ingen herefter udi Kjøbenhavns 22 Junii. Muurmesterlaug. maae eller skal for Mester indta ges, som ikke i Afrids, Deeling og Overslag er bygtig (o). (1) Cfr. Hab. Br. 4 Junii 1734. (m) See Refer. 2 Janv. 1782. (n) Eller Jørgen, som ikke rigtig vides. (o) See Laugs - Art. 31 Aug. 1742.. Obet 27 Junii. 29 Junit. 6 Julii. 17 Julii. 20 Julii. Kongelige Rescripter, Obet Bref, om den Præsidenten i Trondhjem, Lorents Frandsen, bevilgede Lønning, hvorved det ham d. 8 de April 1665 (p) givne Bref forklares samt om Laste- og Tønde Penge Borgemester og Raad forundt er (q). Anordning, at De, som herefter i Roskild Skole for ører forordnes, skal anfange de nederste Lectier først at betjene (paa det de, naar de efterhaanden blive svede, desbedre de Øverste kunne forestaae). Reser. (til President, Borgemester og Raab i Ribe), indeh. Adskilligt denne Kjøbstæd betreffende: 1) Skatterne skal efter Forordu. Anno 1664 den 19de Febr. (r) af 16 Mand (hvoraf 8 af de 24 Mænd, og de andre 8 af det ganske Borgerskab ved aarlig Omverling tages) ligues og lægges-, maanedlig fræves, og lemfældig inddrives. 2) De, som vilde holdes for Borgere, endog Borgerbørn, skal aflægge borgerlig Eed. 3) Huuse maae et nedbry des, eller deres Materialier uden Byen sælges. 4) Domkirken skal selv forstaffe fine Præste Enker fri Huus, og Sognefolket til Chatarine: Sogn, al den Stund Kirken ikke fan, skaffe de derunder hø rende Præste Enker fri Huus. $ Bevilgning paa nogle Degnekaldes Indkomster til Rector og Børnene i Ebeltoft Skole, mod dem at forsyne (s). Obet Bref, ang. at hvis Blæde, som til Mili tien saavel til Lands som til Vands aarlig behøves, Dette haves ikke. stal See Bevilgn. 13 Aug. 1662, R. 21 Julii 1668, Anordn. 16 Decbr. 1699, alle med Noter, og Rescr. 5 Febr. 1796. (r) Haves ikke. See Reser. 6 Junii 1740. Nesolutioner og Collegialbreve. stal i Børnehuuset udi Christjanshavn betimeligen 20 Julii. kjøbes, godt og for famme Priis som hidtil fors Eaffes (t). Reser. (til Generalfiscal Christen Pedersen), 20 Julii. ang. at hvis Mulct, han har bekommet, eller her: efter bekommer, at lade de Fattiges Qvotam til Bornelyuuset i Christjanshavn erlægge. Rescr. (til Stigtskriver Rasmus Anderssen i 20 Julti. Fyen), ang. at han sig med Kirkernes Udgivter og Pensioner til Provster, Præster og Andre efter Recessen forholder, og ei videre godtgjør, end den tillader. Refer. (til President, Borgemester og Raab i 21 Julife Trondhjem), ang. at deres Indkomster skal deeles imellem Borgemesteren og de Raadmænd, som have Kongl. Bestalling (u). Reser. (til Admiralitatet): ang. at Navigations: 22 Julii. Skolens Directeur, Bagge Vandel skal forfærdige og forskaffe de til den Ostindiske Reise behøvende S6: Almanakker; dog det Bogtrykker Henrik Gode der: paa givne Privilegie uforkrænket. Confirmation paa Friderik den Andens Bref of 22 Julit. 28de Janv. 1574, at alle Sogne udi Sjællands Stift, som ligge paa to Mile nær nogen Kjøbstæd, kulle have deres Degne af Skolens Peblinge, og Sognemændene give dem Degne-Renten, efter Ordi nancen; dog hvor der ere Sædedegne, ikke førend be døe, da de imidlertid give til Skolen den fjerde eller femte Part af deres Degne-Rente (v). For (1) See Refer. 1 April og 1 Movbr, 1669 samt 3b, 21 Marts 1670. Cfr. O. B. 27 Junii 1668. (v) See Confirm. 14 Decbr. 1670. Kongelige Rescripter, 22 Julii. 24 Julii. 30 Julit. 31 Julți. 22 Septbr. naar Forordning, ang. Hvo der skal have de øverste Stader i Fyen Stifts Landsby Kirker, Evist paakommer (hvorom da Superintendenten meb Provsten og Stigtskriveren anordner): at de. ... (x) øverste Stabe. Gjør Nogen herimod, bøde hver Gang til Kirken 4 Rdr., eller tale derpaa. Confirmation paa de det, Liliendalske Robberverk givne Privilegier, dat. 30te Janv. 1647; samt Bevilgning, at det i 5 Aar maae være fri for Tiens de og for høiere Told end I Mor. af hvert Skippund (y). Refer. (til Henrik Moller), ang. Forretningers ne ved Toldboden i Bergen, ser af Controleur p. Tomsen, som har derom andraget; og med Andeel i Confiscationerne efter Forordn. af 17de Juni 1664 at forholdes. Reser. (til Statholder Gyldenløve), ang. at Bes falingsmanders over Bergenhaus skal decidere i de Blandt de Contoirske og Borgerskabet forefaldende Zvistigheder, ere Parterne ei dermed tilfreds, eller Sagerne rigtige, skal det ved Supplication og Stat holderens Erklæring Kongen foredrages (z). Refer. (til Otto Povisch), ang. at Roskild, saas længe den har Indqvartering, er fri for at contri buere til Standqvarteer i Christjanshavn, og dette skal imidlertid paalægges andre Kjøbstæder, hvor ingen virkelig Indqvartering findes. 23 Septbr. Reser. (til Erik Kragh, Jens Larsen og Hans Hanssen), ang. til Forstanderne udi de Fattiges (*) Bigelydende med Reser. 5 Febr. 1668. (y) See Privil. 27 April 1689. (z) See R. 7 Octobr. 1754. Bunse Resolutieron og Collegialbreve. 223 1668." Huuse paa Christjanshavn (der have erklæret sig 23 Septbr. at kunne tage mod de Qvæste) at overlevere Qvæst. Huusets Capitaler, Indkomster og Inventarium. (Eftersom Kongen til Solmens Fornødenhed behover det Huus og Sted, som væfthuuset nu er) (a). Obet Bref, at Rector og Profeffores i Universi. 8 Octobr. tætet maae Søndergaards Hovedgaard med tilliggende Bøndergods i Fyen paa Trinitatis Kirkes Begne til Phillippi Jacobi 1669 annamme, og det nyde og beholde til fornævnte Kirkes Gavn og Nytte (b). Reser. (til Borgemester og Raad i Helsingser), 14 Octobr. ang. efter det Tolderen og Toldskrivere i Øresun det d. 19de Maji sidstl. givne Bref (om Frihed for Indqvartering, samt ei at være Borgemester og Raad undergivne) sig at rette (e); og skulde det hæn naar Kongen Selv der til Stedet fom, at Fornødenheden udkrævede Ovarteer for gofbetjente endog hos bemeldte Tolder og Toldskrivere, da haver Bergemester og Raad Sligt samme Tolder at tilkjendegive, at han det kan ligne og lave. des, Reser. (til Narhuus Domkirkes Forstandere og Vær 17 Octobr. ger), ang. Bispe Residentsen af Domkirkens Middel at istandsætte og vedligeholde, (eftersom den er meget broftfældig, uagtet Kongl. Missie d. 19de Febr. 1661). Reser. (til Borgemester og Staab i Christjans. 21 Octobr.. havn), ang. at Bartskjærerne sammesteds skal sig efter Artiklene for Bartskjærer Amtet i Kjøbenhavn rette (d). (a) See Refer. 9 Decbr. 1674. (b) Cfr. O B 18 Novbr. 1661. (c) See Refer. 30 Junii 1669. (d) See Art. 18 Febr. 1668. Reser. 21 Octobr. 30 Octobr. 9 Novbr. 15 Novbr. 23 Novbr. Kongelige Rescripter, Reser. (til Bisp E. Mogensen Grove i Nar huus), ang. Indseende med Oprettelse af Contrac ter imellem afdøde Præsters Successores og efters ladte Præste Enker, Ceftersom adskillige Urigtigheder derved sig skal have tildraget) (e). Bevilgning, at Indvaanerne i Sorg By mace ligesaavel som 3. Lindtner (der Anno 1666 d. 13de Septbr. er bevilget, çene et Bryggerie at anrette) brygge Øll, saaog blænte Mjød og Mielske, og det forhandle, men hans Privilegier, saavidt de paa Viin, Brændeviin, fremmed Øll og Gjæstgebe rie formelder, ci at præjudiceres. Reser. (til Tolder Salt Lauritsen i Frederikssund), ang. at han skal lade Skipperne hos sig for. tolde, og Toldseddel for indførte Vare metdeele til Tolderen i Roskild, men Pengene til Frederikss borg Amt levere (f). Obet Bref, at alle de Bender og Tjenere, som enten nu høre til Kongens Gaard Frydendal, eller herefter dertil vorde lagte, hvor de og i Sjælland ere boendes, skal herefter svare til bemeldte Frydendals. Birk, og holde samme Birketing for deres rette Værneting. (Eftersom erfares, at endeel af de dertil hørende Tjenere fal ligge uden for Birket, og fvare til andre Tinge) (g). Obet Bref, om Landeveien ved Tudse. Molle (hvis Demninger ere udbrudte) og Luges Hule hastis gen af Bønderne i Tudse Herred og underliggende Birker at istandsættes. (e) See Danske Lovs Fortale. Obet (f) See Reser. 7 Juli 1667 og Toldfb. 26 Novbr. 1668, Cap. 5. (g) See Confirm. 21 Septbr, 1670 og 5 April 1690. Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, at ingen uspunden Tobaksblade 24 Novbr. maae i Kjøbenhavn eller Christjanshavn indføres eller forhandles. Reser. (til Hugo Lygov), ang. at ingen Sviin 24 Novbr. mane, under at ihjellaaes, indkomme i Vangene, Hvor Kongens Hopper og føl gaac. Neser. (til Herman Gaarman, ang. at af Salt, som tzordenfjelds Told betales 2 Nor. pr. Tonee, Coldforvalter), 28 Novbr. indføres, skal i og at han om Beløbet kan fra Henrik Bjelke m. Fl. Ordre afvarte (h). Obet Bref, at Oluf Simensen maae selv behol. 9 Decbr. de de 2 pro Cent, han som Auctions Directeur fulde give til Kongens Bibliotheqve (i); imod dertil at levere alle forekommende Bøger, som befales. Reser. (til Kammercollegium), ang. 2 Mor. Told 11 Decbr. af hver de. Salt (Kongens eget Salt undtager), som i Dannemark og Norge indføres; at forvares af Zolderne, samt derom folge Ordre fra Directeus rene derover, Henrik Bjelke, Cort Sigvarsen Adeler og Povel Klingenberg (k); hvilken Told til Kongens Skibsflaade skal være deputeret. Reser. (til Bisperne i Jydland, Ribe: Stift (1) undtaget), ang. de Fredericia-Skole den 13de Deebr. 1664 af ordinerede Præster bevilgede Penge, som ere indkomne, inden St. Hans- Dag (h) See Refer. 11 Decbr. 1668. (i) See Bevilgn. 15 Octobr. 1667. (k) See R. 28 Novbr. 1668. (1) See næftfølgende Refeript, R. 23 April 1678, D. B. 16 Aug. 1681, 09 M. 23 Novbr. 1781. I. Deel. 12 Decbr. Kongelige Rescripter, 12 Decbr.bag førstkommende. saaog fremdeeles dem, som inds famles: aarligen til hver St. Hansdag, til Super intendenten over Ribe Stift at overlevere. 12 Decbr. Reser. (til Bispen over Nibe-Stift), ang. at han bemeldte af sit saavelsom af de andre Stifter allerede indkomne Penge skal Rectori lade betale inden St. Hansdag førstkommende, saaog frem deeles hvis herefter i saa Maade indkommer, bemeldte Rectori Scholæ aarligen til hver St. Hansdag overs antvorde. 15 Decor. 23 Decbr. 23 Decbi. go Decbr. Reser. (cil Admiralitetet), . ang. at Væverne i Kjøbenhavn ingen Forfang feer i deres Næring imod Recessen og derom gjorte Forordninger af dem, som i Tyboder ere boendes (m). Reser. (til Doctores Medica Facultatis i Kjøbenhavn), ang. at forfatte en Apoteker Ordinants og Tart, samt at visitere alle 3 Apotheker i Kjøbenhavn paa sædvanlig Mancer efter Eed og Pligt (n). Obet Bref, at Jochum Jrgens til Gjørslef og Fuldmægtige sig fra Kjøbmandskab, som strider mod de Kjøbstæderne givne Privilegier, og fra Udibning paa Steder, hvor ei Kongens Toldere ere, stal entholde. (Eftersom han dermed gjorte Borgerskabet i Rjøge Afbræk, samt Kongl. Told og Rettighed til Afgang). Reser. (til Dr. Hans Vandal, Bisp over Sjællands Stift), ang. den Geistlige Inspection over Borringholm (o). Rescr. (m) See kaugs Art. 4 Novbr. 1682, hos Schon. (n) See Tart 1 Aug. og Fd. 4 Decbr. 1672. sammesteds. (o) Ligelydende med Reser. 17 Septbr. 1662. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Statscollegium), ang. alle de om Lau= 24 Janv. gene i Kjøbenhavn forfattede Artikle at overveie, til Indrettelse som Kongens absolute og souveraine Arve-Regjering kan beqvemme, og ellers til Handels og Nærings Befordring. Reser. (til Stigtskriver Hans Kristoffersen), ang. 28 Janv. at Kirkernes Born i Sjællands Stigt maae herefter indtil videre aarlig afhændes efter Landekjøbet, Ceftersom Capitelskjøbet ofte er meget boiere, og Ingen fig da Kornet vil tilforhandle). Benaadinger for Frederikshald. Kjøbstæd, 29 Janv. (til Restauration og Fremtarv, saaog formedelft den store Stade Indvaanerne sammesteds ved seeneste ulykkelige Ilde brand er tilfoiet) (p). Ober Bref, at alle De, som have Eiendom i 30 Janv. Hobro: Kjøbstæds Mark, Skov og Hede, skal efter Samme og Matriculen give pro Qvota fra denne blev opretter og fremdeeles (q).. Reser. (til President, Borgemester og Raad i 19 Febr. yborg), ang. at Særgemændene skal efter Mulighed Posten overføre, naar Post: Jagten veb contrate Bind forhindres, til Sjælland at overkomme (r). Obet Bref, at Vorfrue Kirkes Diaconus i 19 Febr. Trondhjem skal herro.Præstegjelds Indkomst ikkun (formedelst at det vidt er afliggendes) beholde, indtil et andet, beleiligt og lige godt Præstegjeld i Trondhjem- P2 Stift (p) Paragraf I gav to Mars Frihed for Paalæg; $5. 2 3, 4 og s indeholdes i Privil. 21 Febr. 1672, §§. 4r. 5, 609-7- (q) See Confirm. 1 Octobr. 1673. (r) See Forordn. 29 April 1684, 1, S. 3, og R. 24 April 1734, §. 1. Kongelige Rescripter, 19 Febr. Stift ledigt vorder, da han dets Indkomst skal nyde (s). 20 Febr. 23 Febr. 4 Martii. 6 Martii. 8 Martii. Refer. (til Sans Muhle), ang. at saavidt af Communitetets Rorn, som han ei efter Capitels

jøb kan sælge, maae nu og herefter indtil aarlig

afhændes efter det gemeene Landkjøb, (eftersom kjøbmænd det ikke vil antage efter hin Tart, der i diffe Aaringer har været hoit over dette Kjob). Obet Bref, at Office rer og Ryttere, som i Aar- Huus ere eller vorde ingvarterede, ei maae jage eller skyde paa det Gods Gabriel von Marselis derom- Ering har beliggendes. Bevilgning, at Prinds Vilhelm af Oranien maae paa 3 Aars Tid lade fange Falke i Bradsberg- Amt og Tellemarken. Obet Bref, at Alle, som i Helsingøer boe og borgerlig æring bruge, endog Kongl. Betjente til Lands og Vands og med Frihed benaadede, stal borgerlig Tynge bære, og under Byens Ret svare. Anordning, at alle i Kjøbenhavn boendes, Kongl. Betjente og Andre, som borgerlig æring bruge, Fulle efter den til al Pligt og borgerlig Tynge lige ved Borgerskabet svare, dog herunder ikke forstanden Dem, som Kongen især udi hvert Laug tilfinds vorder at sætte. (Eftersom nogle, der dreve Handel, Krohold 1c., prætenderede Frihed, under Skin, at de enten ere udi Kongens egen, adelig eller militaris Tjeneste og Be fjermelſe; men Kongen eragter Saadant imod de udi Priv. 1661 d. 23de Novbr. ommeldte Conditioner at fride) (r). (s) See Confirm. 5 Febr. 1672, og Dings Beskrivelse af Norge, (c) Cfr. Reset. 19 April 1669. Obet Reser. I April 1740, Side 253. Resolutioner og Collegialbreve Obet Bref for Kjøbenhavns Bogbindere, at de 9 Martii. deres indbundne Boger paa alle Markeder i begge Niger (Christiania og Trundhjemb undtagne) maae sælge; og at ingen lært, eller som ei har taget Bors gerskab, maae bruge Haandverket. Patent, at alle Overs og nedrige Bergofficerer og 12 Martii. Betjente ved Sølv Bergverket i Norge skal sig roligen og fredeligen forholde, hver sin Bestilling forrette, og deri sig mod Over Berghauptmanden lydig vise. Obet Bref, at de Vornede her i Riget, som 23 Martii. ville boe eller tjene paa Frydendals Gods, fries for Tiltale af deres Fødested. Reser. (til Henning Reventlov, Amtmand paa 23 Martil. Sønderborg), ang. at Kongens Fetter Hertug Eenst Gynther maac selv udi Sønderborg Amt paa Als jage og skyde Harer, Ræve og Fuglevildt. Reser. (til Henrik Bielke), ang. at lade paa Jss 24 Martit, land til Kongens egen Fornødenhed indsamle al Evis Ederdun, som tilveiebringes fan, og at ingen Anden sig dem maae tilforhandle. Reser. (til General Krigscommiffarius Otto Paa visch), ang. Klæder til al Soldatesqven fra Børnehuuset, og Penge af dens Tractement dertil at indeholdes (u) Obet Bref, at Villum Valles i Helsingser maae fælge fin Tobak i Kjøbenhavn og andensteds. I April. I April. Pas paa Friskyds for General Inspecteuren Nordenfjelds Peder Pedersen. 5 April. Ober (u) Sees fuldstændig i Forordn. 21 Marts 1670. 5 April. 7 April. 19 April. 24 April. 6 Maii. 18 Mail. Kongelige Rescripter, Obet Bref, at fogder og Byfogder skal efter Ors dre fra ham udføre Sager (v). Patent om den høieste Ret i Dannemark at Hol des udi Kjøbenhavn d. 7de Junii førstkommende. Reser. (til Præsident, Borgemester og Raad i, Rjøbenhavn), ang. at ingen af Kongens Betjente, som ikke borgerlig Taring bruge, og af Kongen privilegerede ere, med Indqvartering eller andet Paas Læg graveret vorder. (Derover have de besværget fig) (x). Obet Bref, at Forbudet af 28 Junii 1667 (y) fkal ikke hentydes eller fomme Hans Bille til nogen Præjudits, at han jo alligevel maae ubehindret for sin egen Grund bruge Sisterie med Pulsvaader udi Liimfjorden paa den Maade og Tid om Aaret, som Frederik den Andens Recesses 14de Art. omformel der. Ferie med Obet Bref, hvorved Hertug Jacob til Lifland, Curland og Semigalien bevilges Edsvold, Juulsrud og Viigs Jern.Bergverker, faalænge han beha ger, med Privilegier. (Eftersom de i Folge Befaling, dat. 25 Maii 1664, ere d. 4de Julii næst efter hans Fuldmægtig overleverede) (z). 2inordning, at samtlig Borgerskabet udi Medelfart, hvad heller de selv Heste eller Vogne have eller ikke, skal fri vogn Reiser og Bjørsel, eftersom Enhver efter Byens Skatte-Tart sættes for, a l'avenant

(v) Ligelydende med D. B. 17 Maii Cefr. 11 Julii) 1667. (x) Cft. Anordn. 8 Marts 1669. (y) Anført under 28de Julii, men fulde maaskee være Junii. (z) See Confirm. 3 Septbr. 1674 og Privil. 10 Novör. 1688. Resolutioner og Collegialbreve. nant gjøre, (hvorudi de, der ei have Hefte og Bogn, 18 Maii. fig vegrede) (a). Reser. (til C, 5. Petersen, Strand Inspecteur), 18 Mail. ang. at have flittig Indseende, at Kongen ingen Underflæb skeer med hvis Rav, som ved Sofanterne eller andensteds udi Torre Jydland findes. Reser. (til P. Rees, Chr. Parsberg, E. Kragh 19 Maii. og Peter Bulke), ang. alle Laugs Artiklene, som til Statscollegit Revision remitterede ere, til fuld. Eommen Endelighed uden Ophold at gjøre. Reser. (ril Otto Paavisch og Peter Bulke), ang. 4 Junii. at gjennemsee og revidere 2 Projecter til en Apotes Fer-Ordning, samt derover give Betænkende. Befaling (til Dr. Poul Moth), ang, at Vens 12 Junii. Tyffels Provsties Kirkekorn herefter aarlig maae af hændes efter Landekjøb. Reser. (til Otto Paavisch), ang. at Kon 14 Junii. gens Gaard Freudendal herefter for hvis Contributioner, af Hovedgaarden selv pleiede at gives, fal være fri og forstaanet; og at det, som af Godset er besat, ei ffal contribuere for det Øde, (i Henfeende til Bondernes Besværing med dagligt Arbeide til Gaardens Bygning og. Reparation). Befaling, at Rasmus Anderssen fal Kongens 15 Junii. Ricker paa Langeland lige ved andre Kirker i Fyens Stift forvalte, (som han fraholdtes, fordi Amtet er pantsat, hvilket dog ei vedkommer, Kirkerne). Befaling (til Chr. H. Petersen, Strand Inspec teur), ang. at Kongen Sig forkjøbet af de Skibe, 17 Junii. P 4 som (a) See Refer. 18 Decbr. 1669 og Confirm. 2 Septbr. 1674, hvor Martii er urigtig. Kongelige Rescripter, 17 Junii. som for Adelens Grund i Norre Jydland indstrande, aleene vil have forbeholder (b). 3° Junii. 14 Julii. 31 Julii. I Aug. Refer. (til President, Borgemester og Raab Helsingser), ang. herefter med de Kongl. Øresund fte Tolobetjente, som ingen borgerlig Læring bruge, efter Kongens forrige udgivne Brefs (c) Indhold, sig intet videre at befatte, end saavidt de af deres Jordegods udi Matriculen ere fyldige at give, men De, som borgerlig Væring bruge, skal derefter sættes. (Eftersom erfares, hvorledes, imod Misfive, dat. d. 140ć Detobr. i næstforleden Aar, Nogle ere for hoit ansatte). Refer. (til General. Krigscommissarius Otto Paavisch), ang. at De, som i Dannemark besidde Jordegods, og deraf Rostjenesten holde (d), mane inds til videre være forfkaanet, dog at han Gevæhr og Besteto later forvare for Sjælland i Kjøbenhavn, Jydland i Fridericia, Fyen i Nyborg, Lolland og Falster i Nakskov, samt de bestilte Over- og Under Officerer licentiere. Reser. (til Eiler solch), ang. hvorledes med flag og Seil Strygen for Croneborg skal forhola des; dog de Svenske Orlogskibe undtagne (e). Reser. (til Generalfiscal Kristen Pedersen), ang. til Directeurene for Børnehuuset i Christjans. havn at levere dets Anpart af Confiscationer, som for (b) See ved Inftr. s Jan. 1722, Side 486, Noten b, med Fd. 7 Decbr. 1775; cfr. N. 1 Aug. 1688. (c) See Confirin. 19 Maii 16 68 med Note. (d) See Fd. 9 Junii og 1 Julii 1666 i S. Gødes Schmling. (e) See Real. og . 3 og 23 April 1756, Gofrigs. Art. Br. 8 Janv. 1752, S. 849 #9 Tractat 27 Maii 1660, 9. 7. begge i Schous loteg. Resolutioner og Collegialbreve. forfaldne ere eller vorde, (da det i lang Tid Intet har nydt) (f). Refer. (til Kammercollegium), ang. det Samme, saavidt angaaer Confiscationer Søndenfjelds i Norge, der af Gener altoldforvalter Anoph er eller vorder oppebaarne (g). Confirmation paa Konning Christian den Tredies Bref, Torsdagen næst efter Søndagen Dom. exaudi Aar 1547, "at de Markeder, som hertil er holdet udi Klosteret Vestervig paa St. Hansdag Midsom mer og St. Olufs Dag, fulle herefter holdes og besøges udi Kjøbstæden Tisted; og Bevilgning, at forskrevne Markeder maae i Tisted 8 Dage efter hinanden (Søn og Hellige Dage undtagne) holdes (h). I Aug. 2 Aug. 2 Aug. Obet Bref, om Børnehuuset i Bergen: at 3 Aug. Raadmand Laurits Sand skal være dets Forstander: at de i Bergen til Helsingøers Skole bevilgede Tav lepenge tilhøre Børnehuuset: og at, dersom Noget i Bergens By og Amt herefter opsøges kunde, som Nogen uden Kongl. Tilladelse eller lovlig Adkomst sig til holder, da være Børnehuuset underlagt (i). Neser. (til Henrik Moller), ang. at alle Toldere i begge Riger, hvor Fridericia Borgerskab handler, fal, ant. Toldens Oppebørsel, sig efter Stabens Privilegier rette. (Eftersom de klagede om Afbræk i Næring formedelst Told i Staden af det, der udføres, og i andre Steder af det, de forhandle). 5 Aug. Obet Bref, at Enhver, som har matriculered Eien: 12 Aug. dom i Mariager Kjøbstæd og Mark, skal deraf hers F P 5 (f) (g) See 3d. 1 Febr. 1797, §. 133. (h) Forandret ved Q, B. 22 Septbr. 1670. (i) See O. B. 14 Deebr. 1670, 1671, og Bevil. 19 Febr, 1672. efter Confirm. 6 Septbr. Kongelige Rescripter, 12 Aug. efter fatte lige ved 2ndre. deraf udflyttede til Landsbyerne). 13 Aug. (Eftersom endeel Eiere Reser. (til Christof von Gabel), ang. Geistliges Værnetinge og Skifter, Handlen med Sremmede, og Vare-Tarten, paa Ferrpe (k). Gr. Eftersom erfares, at Præsterne paa Ferroe, for den verdslige Ret at svare til, sig vil underslaae, naar Mogen dem enten for Gjeld eller andre verdslige Sager Haver at søge: thi betales, At baade Provsten og Præsterne skal svare for den verdslige Ret enten for Sorenskriveren eller Laugmanden, naar de enten for Gjeld eller anden verdslig Dont lovlig blive indstævnet, som baade i Dannemark ez Norge maneerligt er, og Ordinantsen tilholder. Belangende ben Geistlige Net, eller Provstemode, naar forneden gjøres at holdes, skal Sandant ei see uden udi Landfogdens Overværelse og med hans. Vidskab og Samtykke; og naar nogen Sag kan forefalde, hvorudi Provsten kan være inte ress-ret, sal Landfogden udi Amtmandens Sted en anden Præst ubi Provstens Sted tilforordue, saa længe samme Sag fan fomme til Ende. Stifters ne efter de afdøde Præster og deres Hustruer skal Herefter af Landfogden forrettes som hidindtil sædvanligt har været; og de Umyndiges Gods under Formynderskab at ordinere, saasom han agter det at forsvare. Belangende Handelen der paa Landet, da, efterdi der ofte skal findes Engelske og Hollandske Skibe, og, under den Prætert at kjøbe forfriskning, drive Handel med Indbyggerne, da maae ingen en ten geistlig........ (I). Item, eftersom i fors - leden (k) See noie Rescr. 12 Maii 1688 med Note, samt Norske Lov 12 12 09 52-91. (1) Dette, som er igjentaget i Anordn. 16 April 1673 9. 7, bos Rothe, Side 204, indeholdes i s. 1. af Forord. 30 Maii 1691. Resolutioner og Collegialbreve. feden Aar in Aprili veb naadigst Missive blev anber falet, at den da værende Tart med Kjøbmændene inds til denne Sommer skulde continuere, saa befales, at det hermed skal være ophævet, og blive ved den gamle Tart (m). 13 Aug. Befaling, til alle Klokkerne ved Kjoben 17 Aug. Havns Kirker, at de ei nogen Grav lade grave eller aabne til de Liig, som om aftenen begraves eller nedsættes, førend Skolen fin Rettighed, efter udgivne Kongelige Benaadinger, først bekommet haver (n). Befaling, at Consumtionsforvalter N. 17 Aug. Olufsen herefter ei maae nogen Accise-Seddel til Copulation udgive, førend Skolen i Bjó benhavn fin Rettighed, efter derom udgivne Kongl. Benaabinger, tillige bekommet haver (o). Obet Bref, om Skat af Eiendom i 17ykjøbing 17 Aug. paa Mors (p). Reser. (til Kammercollegium), ang. at Andreas Günther, Tolder i Øresund, mane, saasom hans Formænd, iligemaade herefter (faalænge han, fig troligen og vel forholder) oppebærge 6 Stilling af hvert Skib, som igjennem Øresund passerer og depass ferers 21 Aug. Reser. (m) See bemeldte d. 1691, §.. 2, 09 Fd. 13 Aug. 1790, S. 4. (n) See Confirm. 2 Novbr. 1672, Anordn. is Septbr. 1683, med Noter. (o) See ibidem. faaog R. 8 Febr. 1701, Fd. 12 Septbr. 1792, og 1 Febr. 1797, S. 21, og Prom 15 Gebr. 1794. (P) Ligesom O. B. 12 Aug. 1669. 16 Septbr. 22 Septby. 30 Septbr. 3 Octobr. 15 Octobr. 20 Octobr. Kongelige Rescripter, Refer. (til Rigens Marschal), ang. at Bonderne i den ny Hollænderie By for Kjøbenhavn skal til Princessernes Gaard sammesteds aarligen i rette Zia der fremage den anordnede Brændeveed (q). Obet Bref, at Alle og Enhver, som med nogen Vare til Ribe-Kjøbstæd til Torvs ankom mer, skal dermed paa forordnede Torv og Steder udstaae; samt at øde Pladse (hvorpaa megen Ureenlig hed fandtes) skal inden et halvt ar med Plankeverker indlukkes, eller til Kongen og Byen forbrudte være. (Eftersom er andraget, at de Fremmede, som til Mar

eder i Ribe ankomme, med Ware samt Hefte og Vogne

paa Kirkegaarden indkjøre og Boder opbygge, hvorimod Torvet ledig stander). Reser. (til Rigens Marschal), ang. at enhver Huusmand i den ny Hollænderie: By skal gjøre en Dags Arbeide om ugen til Princessernes Gaard og Have sammesteds (r). Refer. (til Saltkammerets Tilforordnede), ang. at af Lyneborger Salt maae Tonden herefter blive folgt for 5 Ror. Bevilgning, at Organist J. G. Borneman i Ringstad maae med Instrumental og Vocal-Musik betjene Enhver paa Landet, som det begjerer. Bevilgning for M. J. Sandstee, N. C. Lodesol, og Chr. J. Asdaly af Diestadt Sogn i Nedenæs-Fogderie (hvis Forfædre og de have, for at salvere deres Last, som Bjelkehandling brus ge, ladet bekofte en Bom over edenæs:selv, befæs ftiget paa Ramkleft og Rosland), at maae herefter (a) Cfr. R. 30 Septbr. 1669. (r) Cft. R. 16 Septbr. 1669. tif Resolutioner og Collegialbreve. til Bomleie lade opberge og nyde 4 Skill. d. af hver 20 Octobr. Tylt Bjelker eller Sangtømmer, som tages og Eydes igjennem forskrevne Bom, hvilke Eiermændene eller deres Fuldmægtige strar have at betale, førend de samme Bjelker eller Saugtømmer derfra maae flytte; samt at de maae indsøge resterende Bomleie. Saatiot forlanges, have Toldbetjentene dem at give en rigtig Fortegnelse fra sig af Tiendebogen hvad Enhver, som har Last Nedenes: Elv, paa Arendals Havn har fortiendet. Hvorimod Bom Eierne skal, efter uvildige Mænds Sigelse, ustraffes ligen holde fornævnte Bom ved Magt, saa Ingen desformedelst. pea deres Last skal for fort komme, med mindre Saadant enten ved megen Vandflod eller be, vlislig umaneerlig Bjelkefkud sig kunde tildrage (s). Reser. (til Bisperne i Dannemark og Norge), 28 Octobr. ang. at indfordre og i Cancelliet indstikke alle Kongl. General Erfpectancebreve paa første vacerende Præstekald enten over alt i Riget, eller udi sær Stifter, Amter og Provindser; hvorimod Kongen dem, som flige Breve fra sig levere, speciel Epspectantsbreve paa visse Kald og Sted efter Ansøgs ning allern. forunde vil (t). Reser. (til Hans Christoffersen, Toldforvalter 30 Octobr. Nordenfjelds), ang. at Borgemester Peder Troiel i Bergen (som den 2den Janv 1668 er bevilget Oppebørsel af hvis Lastpenge, og Proufpenge 3 Mart af et Marf af et Anker Brændeviin, som Præsident, Bore gemester og Maad tilforn er bevilget) mane ved sin Fuldmægtig Samme paa Toldboden lade oppebærge; samt Viin Accise Orehoved Viin og 2 samt (s) Confirm. d. 6 Julii 1670, cfc. Confirm. 27 Novbr. 1789 og 2 Janv. 1795. (c) Cfr. R, 4 Junii 1667./ Kongelige Rescripter, 30 Octobr. samt at Tolderne sammesteds bør give ham fornøden Underretning, og ei nogen Skipper klar gjøre, førend Ovenbenævnte bevises at være betalt (u). 3 Novbr. 6 Novbr. 9 Novbr. 15 Novbr. 15 Novbr. Obet Bref, at Enhver i Aalborg Kjøbstæd skal efter sine Bilkaar, Eiendomme (endog Udenbyes, som den tilhøre) og Næring statte og contribuere efter udgivne almindelige Skattebrevs Formelding: at al Prangerie og handel paa Landet og Fiskeleierne i Byens privilegerede District skal være forbuden: og at Ingen maac fra Byen flytte, uden Borgerskab at opsige, eller til Skatter, Formynderskab eller Andet at svare. Reser. (til Hans von Louenhjelmb), ang. at Intet paa det af Kongen udlagde eller endnu beholdne Godses Skove paa Borringholm maae hugges uden Uoviisning af ham ved Ritefogden, og at det, som til Bønderne udvises, skal Skovfogden stemple, og holde Bog over. Obet Bref, at Lakskov Indvaanere ei meb Malt. Aecise eller Andet, hvormed de imod Privil. dat. 7 Febr. 1667 eragtes at præjudiceres, maae besværes. (Eftersom bemeldte Privil. giver dem visse Mars Frihed) (v). Reser. (til Admiralitetet), ang. at hvis klæde, som til Kongens Skibsfolk paa Bremmerholm bes høves, sal herefter i Børnehuuset i Christianshavn betimeligen bestilles, samt vorder godt og for billig Priis forskaffet (x). Reser. (til Kammercollegium), ang. at Frid. Pog. genborg, Zolder for Kjøbenhavn (soin den 30te Maii (u) Cfr. Bevilgn. 31 Janv. 1665 og N. 14 April 1668. (v) Sec Confirm. 16 Septbr. 1670. (x) See D. B. 20 Julii 1668 med Note. Resolutioner og Collegialbreve. Mail A. 1668 er befalet, alle Species Rigsdaler, 15 Novbr. som han udi Told annammer, Kongen til 6 Mark 4 B. at betegne) efterlades, for Samme, som er eller vorder oppebaaren, Kongen ei videre end for 6 Mark at beregne. Refer. (til Ove Juul), ang. at Raad- 27 Novbr. mænd i Kjøbstæderne udi Norge, som nu ere eller komme, skal tage deres Gang og Sæde, saasom de i samme Bestilling gamle ere. (Eftersom erfares, hvorledes Endeel skal prætendere Gang og Sæde over dem, som i saadan Bestilling ældre cre) (y). Reser. (til Rigsmarschal J. C. v. Rorbitz), ang. 14 Decbr. at Embdrup og Bagsuer skal herefter ligge under Frederiksdal; saaog, at Ridefogden Tomas Holch og andre Amtsbetjente ei sig med bem og andet dens. Gods videre maae befatte, end for faavidt Land. gjelden og paabudne Contributioner angaaer, hvors for, herefter som tilforn, paa Kjøbenhavns Amtstue Rigtighed skal gjøres (z). Reser. (til Christoffer Parsberg), ang. at til 14 Decbr. holde Forvalteren paa Frederiksdal, Banderne af det dertil lagte Gods sig at antage, saavidt forskrevet staaer, og med dem Tilsyn at have. Reser. (cil Præsident, Borgemester og, Raad i 14 Decbr. Kjøbenhavn), ang. alvorligen at tilholde Bedkommen de, ei at lade Auctionsforhandling forrette ved Andre end dem, som Kongl. Bestallingsbreve derpaa have (y) See D. B. s Septbr. 1678. (z) See næstfølgende Rescript. (a) See Bevilgn. 15 Octobr. 1667. Refer. 15. Decor. 18 Decbr. 28 Decbr. 29 Decbr. 1670. Kongelige Rescripter, Reser. til Marqvor Rotsteen), ang. nøie Opsyn af 2 Toihuusfolk med Ild hos Snedkerne og Dyncherne Dag og Aften, samt med, at ingen Spaane eller Splinder af dem eller af Tømmermænd, Svende og Soldater bortføres, hvorfor og alle Haandverksfolk skal gaae ind og ud af Toihuusporten, at Vagten fan fee det. Refer. (til Borgemester og Raad i Medelfart), ang. at De af Borgerskaber, som ingen Heste eg Vogne eller Auling have, til at gjøre gter af (b), skal selv eller ved en dygtig Person hjelpe Særges mændene, naar Kongl. Betjente af Militien eller Andre over Færgeriet passere, og fornøden gjøres. Bevilgning, at Mesteren for de franske Comoedier made lade trykke Comoedier c., uden at de tilforn Eulle revideres (c). Reser. (til det Tydske Cancellie), at Samme (eftersom Kongen har for godt anseet, at lade hera efter udfærdige de Slesvigske Sager i det Danske Cancellie) skal udi dette indlevere alle disse endnu uerpederebe Sager med tilhørige Documenter, samt ikke efter denne Dag enten antage eller, expedere Noget, som. Undersaatterne i Hertugdommet Slesvig ved fommer (d). 3 Janv. Neser. (til Admiralitetet), ikke paa Holmen har at bestille, maae der indkomme ang. at Ingen, som uden sær Kongl. Tilladelse, (eftersom derved er ffcet Mis (b) Cfr. Anordn. 18 Maii 1669. (c) See Refer. 31 Decbr. 1681. (d) See Instr. 26 Julii 1670. Resolutioner og Collegialbreve. Misbrug, og Stedets Beffaffenhed endog af Fremmede wdforskes) (e). 3 Janv. Refer. (til Kammercollegium), ang. at Ribe-Byes 3 Janv. Borgere maae være fri for den store Told af Øren, som de efter Fd. af 8de Febr. 1668 for Aar 1668 og 1669 restere med; og maae herefter ei videre for de Øren, som der omkring sønden Aaen, senden Folding og Gredsted Bro opfødte ere, i Told forbres, end som førend bemeldte Forordnings Paabud sædvanlig deraf har været givet (f). Refer. (til Feltherren), ang. at alle Sæstningers 5 Jane. Commendanter i begge Riger skal hver Nytaarsdag tilstille Kongen en Journal paa hvis som i det næste forleden Aar passeret er, ligesom Frid. von Ahles feldt, Commendant i Kjøbenhavn, nu Nytaars dag har indleveret. Neser. (til Præsident, Borgemester og Raad i Kjs: 15 Janv benhavn), ang. at alle Stads Capitainer, saavels som Lieutenanter, Sændriker, Sergeanter, Cors poraler og Gefreider over Borgerskabet i Rjós benhavn maae for alle borgerlige og Byes Bestil linger imidlertid være forskaanede. Oben Bref om Adskilligt ved Frederiksborg Sko: 18 Janv. te, og om Sang c. i Frederiksborg Slotskirke. Af Kongl. Naade, faaog for tro og villig Tjenes fte i fitte Seides Tid, bevilges, at Conrectoren Mag. Marcus Bielfeldius maae af Stolarkerne og des (e) See Art. Brev 29 Julii 1756 (bos Schon) 99. 2041 474 08 475. ()) See Fb. 11 Junii 1788, S. 3 og 1 Febr. 1797, 9. 8. I. Deel. 18 April 17927 11670. Kongelige Rescripter, 18 Janv. des Øvrighed aarligen oppeberge det Samme, fom han hidindtildags efter afg. Mag. Alberti Barthos lini Dob oppebaaret haver; desligeste Bestillingen ef tet Rectors Deb, og med ham at have Inspection ved Disciplene og Spitsningen i Klosteret; herfors uden skal og Hørerne forestaae Sangen (bet være sig Dansk, Tydsk eller Latin) i Slotskirken. Med Fi gurial: Sang og Musik til Bryllupshoiti i Ktro fen skal imellem Skolemesteren og Conrectoren forhol des som tilforn, dog at medmusiceres og fiunges af Hørerne, som derfor nyder Deel af det, som der for hos Rectoren betales, og skal skiftes til om ugen at informere Børnene i Sangen ped Tavlen i Skolen visse Timer, saa Choralfangen i Kirken desbedre fan vedligeholdes, m. M. 31 Janv. 22 Janv. §. 1. §. 2. Reser. (til Tyge Belov), ang. Stribsoddes Færgebroe samt et Vertshuus at istandsættes og vedligeholdes af de Borgemester Roland i Medelfart bevilgede Penge (g), ved ham eller en Anden. Ydermere Benaadinger og Privilegier for Stabelstaden Fridericia. De efter Priv. 9 Novbr. 1661 (h) §. 2 tilbageværende 2 Aar forlenges til 10, i hvilke Byen nye der Frihed for alle, Paalæg. med privilegerede Toldfrihed, Isteden for den tilforn maae i Staden nu ind føres toldfri en vis Qvantitet Biine og andre Vare. 5. 3. Alle Indvaanere i Staden, endog Officeerer, fulle i Gjelds Sager for den civile Ret svare (i). Med (8) Cfr. Bev. 26 April 1667, og Priv. 11 Marts 1682, $ 13. (h) 3 5. Godes Samling af Forordninger. (1) Bortfaldet ved den Danske Lov. Resolutioner og Collegialbreve. §. 5. Med Marqvetenterie under Soldatesqven skal frem. 22 Janv. Beeles forholdes efter O. B. 31 Maii 1665 (k). §. 4. Den halve Stilling af hver Dalers Værdie af hvis der for Byen ind- og ud sibes, som ved Obet Bref d. 10de Febr. 1664 er bevilget til Broen og Raad- Hunset, mane, efter Magistratens Forslag, til Broen forbruges (1). aleene Rescr. til Rigens Marschal Rørbig), ang. 26 Janv. Kirken, Præsternes Residentser, Blokkerens og Organistens Løn, samt Cantors Afskaffelse, i Roeskilde (m). Reser. (til Bispen i Sjælland), ang. at til 6 26 Janv. rers Bestilling herefter i Roskild Skole skal fore fremmes lig en Person, som tillige Musiqven og Sangen vel fan forestaae. (Efterfom Kongen vil have Cantoren ved Vacance affaffet, paa det at Ricken for samme unødvendig Bekostning kan blive forstaanet). Reser. (til Ove Juel), hvorveb bifaldes, at han 29 Janv. lader i Christiania indkomme et Compagnie Solda. ter, som kunde holde Vagt, mens Markedet og Over Hofretten holdes. (k) See Priv. 1 Maii 1682, §. 23. (1) Cfr. ibid. §. 12; - see Circul. 21 Septbr. 1793. (m) Kan læses i Hofmans Fundatier, T. VII, S. 327;

see næstfolgende Rescript, og D. 5. 9 Jebr. 1676.

Rettelser og Tillæg.

I. Deel.

1660.

Side 8 ved Note (k): For Hannibal Sehested m. Fl. findes Instruxer, til Arve-Hyldingens Modtagelse, m. M. i Prof. Kroghs Juridiske Archiv, (trykt siden Rescripternes I Deel kom til Pressen) No. 1, Side 11-20, dat. 19 og 21de Julii 1661.

1661. 4 Janv.

Side 18, efter Lin. 15: Bevilgning, at Anders Madssen, Borgemester i Tønsberg, og Oluf Coldevin maae ubi Tønsberg- og Brunlaug-Lehne Potaske-Verker for dem og deres Arvinger anrette, nyde og beholde, dog Skovene (hvoraf skal findes en Hob Bøge-Vindfælder &c.) ikke dertil at misbruges (*).

Side 20, ved de øverste Rescr. af 14 og 26be Janv.: Acten skal være underskreven den 10de Janv. see ovenmeldte Archiv Side 68.

S. 21, Noten (f): See samme Archiv Side 68-93, hvori dog formeenes at være nogle Feil, saasom at, S. 72 og 73, 11 og 10 Octobr. skal være 1te

(*) Af Thaarups Magazin 11. B. 2 H. Khavn 1803. Octobr.; 3 Marts og 3 Maii bør være 3die Maii, samt ligesaa S. 77; 1663 skal S. 83 være 1667, 1689 (S. 84) være 1680.

Siderne 38-50 skal 24 Junii forandres som gjeldende til 24 Junii; S. 43 L. 21, og S. 46, L. 20 skal 24 Junii staae i Margen.

S. 49, Note (z): samt Fd. 25 Maii 1804.

S. 53-57: 7 Aug. er gjeldende, og sættes 7 Aug.

22 Aug.

S. 58 og 59: Bevilgn. til Over-Ret for Aalborg, ophævet ved Forordn. 25 Janv. 1805.

S. 59 og 60: 1 Septbr, er gjeldende, og, skal være 1 Septbr.

20 Septbr.

S. 61. Bev. til Over-Ret for Viborg,

20 Septbr.

S. 63. Den Samme for Aars, begge ophævede ved Fd. 25 Janv. 1805.

S. 67, L. 8 og S. 68. — Decbr. skal være 19 Decbr., efter meerbemeldte Archiv, S. 78.

1662.

S. 81. Der sættes 18 og 19 Julii bedre ned.

S. 107, Note (u): samt Approb. 23 Janv. 1712, T (der betyder Rettelser og Tillæg).

1665.

6 Maii.

S. 157. Bev. til Over-Ret for Fridericia, ophævet ved Fd. 25 Janv. 1805.

S. 159, L. 1: i Margen sættes 4 Junii.

S. 192, L. 19: Sorøe skal være Serø.

S. 204. Til R. 21 Decbr. see Rescr. 26 Aug. 1803.

II. Deel.

1670.

S. 4. Note (k): samt Fd. 22 Marts 1805, §. 23, 26 og 28. Øverst paa Siderne sættes 1670, isteden for 1800. 1671. Stettelser 2c. II. Deel, S. 58, Note (k): samt S. 12 Marts 1751, T. S. 61, Note (y): 1786 ffal være 1686. S. 77, 2. 22, erigeneret, læs: erigeret. S. 92, Note (1), 1794, læs: 1694. S. 95, 16 April Note (d) udslettes, og (e) ved Særó forandres til (d). S. 102, f. 30, at Vegt, læs: al Vegt. . 109, Overskrivten 1672, las, 1673. Noten (e) nederst, tilsættes: samt R. 15 Julli 1803. S. 119, 2. 5, Martii, les: Mait. 1672. 1673. 1674. S. 125, Note (u): og Plac. 18 Marts 1803. S. 151, imellem 2. 7 og 8: 1678. Privilegia for den Tydske Kirke is Novbr. Kjobenhavn (*). (Efter Ansogning fra Kirkens og Menighedens ældste og Forstandere.) §. I. In der deutschen Kirche St. Petri soll der Gottesdienst mit Predigen, Administrlrung der heiligen Sacramenten, Copuliren, Leichbegångnissen und dere gleichen in deutscher Sprache verrichtet werden, eben so frey als es in andern dänischen Kirchen hiesiger Königl. Resident Stadt verrichtet wird. Die besagte §. 2. deutsche Kirche und Gemeine sollen alle Jura und Beneficia, welche die andere Kirchen und Gemeine in die fer Stadt fähig seyn, vollkommlich mithaben und ges nießen. Die Prediger den oftbenannter deutschen S. 3. Kirche sollen freye Macht haben, die Teutsche Ges meine und dero Mitglieder, Einheimische oder Frems de, an was Ort der Stadt dieselbige sich aufhalten 8 2 Expederet fra det Tydske Cancellie.. 8005 1678. §. 4. §. 5. Rettelser 2c. II. Deel. 5 Novbr. oder wohnen möchten, wenn sie gefordert werden, Ihrem Amte nach ungehindert zu bedienen. Im gleichen soll gedachter Gemeine allemahl frey stehen, umb Beybehaltung guter Einigkeit unter deren beiden Predigern sich von wehme sie wollen, bey Kindtaufen, Hochzeiten, Begräbnißen und sonsten in allen es sey in Freud oder Trauerfällen Ihres Amtes gemäß bedienen zu lassen. Auch wird ermelter teutschen Gemei ne diese absonderliche Königl. Gnade hiebey allergnåbigst ertheilet, daß weiln Ihre Prediger aus Ihren eigenen Mitteln für aniso salariret werden, Ihro bey ereigenden Vacanzien zugelassen und frey stehen solle, sich anderwärts um 2 oder 3 tüchtige und qva lificirte Subjecte umbzusehen, und dieselbe auf Vors wissen des nach Inhalt articuli feq. pro tempore ver ordneten Kirchen Patron mittelst eines geziemenden Memorialis zu Wiederersetzung der vacanten Stelle al lerunterthänigst vorzuschlagen, da Sr. Majestät dann nach Befindung deren guten Qualitäten und Tüchtigkeit Einen derselben zum Pastorn oder Diacos num, nachdem es die Nothdurft erfordern wird, weiters allergnädigst vociren und bestellen wollen. Qie dann allemahl einer der Königl. führnehmsten Mini- Stern, welche die Gemeine dazu vorschlagen und be gehren wird, §. 6. von Sr. Majestät als Patronus constituiret, so über die Kirche Inspection haben, und bey vorfallenden Nothwendigkeiten deren Aufnehmen §. 7. und Bestes suchen solle. Es sollen auch allezeit Zwee ne der Vornehmsten und Wohlbegüterten Bürger aus der Gemeine zu Aeltesten der Kirche erwählet wer den, auch in solchem Amte die Zeit ihres Lebens vers bleiben, es sey denn daß Sr. Majestät dieselbe anderwärtig zu Königl. Diensten fordern, oder auch daß sie wegen übeln Verhaltens oder anderer erhebli chen Rettelser c. II. Deel. 5 1678. §. 8. §. 9. chen Ursachen cassiret würden, da sichs auch begeben 5 Novbr. sollte, daß die Aeltesten der Kirche hohen Alters oder anderer Leibes Indifpofition halber unvermögend, sole chenfalls sollen denenselben zwene andere gute Männer aus der Gemeine adjungiret werden. Außer diesem follen gleichfalls aus der Gemeine zweene ehrbare und begüterte Bürger zu. Vorstehern der Kirche verordnet werden, welche vier Jahre lang in solcher Function stehen, und in währender Zeit der Kirche Bestes und Aufnehmen allewege mit suchen und befordern helfen, auch der Kirchen Einnahme und Ausgaben richtig annotiren, davon jedes Jahr nach Inhalt des 1oten Articuli gebührende richtige Rechnung ablegen, selbe justificiren und sich davor quittiren lassen. Nachdem auch dann und wann sich einige fromme und christa liche Herzen gefunden, welche zu Gottes Ehre und der Kirchen Besten zu Unterhaltung der Predigerwitts wen, teutschen Schulen und Hausarmen einige gewisse Mittel und Capitalien testiret und vermas chet: ats sollen zu deren aparte Administration noch vier suffisante und wohlhabende Bürger aus der Ges meine als Curatores verordnet und bestellet wer den, über jest gemeldte Testamentsgelder, Legata und Donationes, sodann auch der Birche selbst an. gehörige Mittel disponiren, die Gelder zu rechter Zeit gegen gute Versicherung ausseßen, die Zinsen einfordern, auch jährlich bey haltender Kirchen-Reche nungen alle in hånden habenden Documente und Oblie gationes in Originali nebst einer richtigen Designation über alle der Kirche zugehörigen Mitteln, bey wem und an welchem Orte dieselbe stehen, darlegen und zum Vorschein bringen. Und soll alle vier Jahre, bey Umwechselung der Vorsteher, Einer von diesen Curatoren zugleich mit abgehen, und ein Anderer da

3

zu 1678. Rettelser :c. II. Deel. 5 Novbr. zu aus den Neuantretenden Vorstehern der Kirche er wählet, dann auch nach diesem allezeit aus der gan zen Gemeine eine gewisse Anzahl der Vornehmsten Zu hörer als Elegirte genommen werden, welche zune benst den Aeltesten und Vorstehern in allen der Kirche und Gemeine Aufnehmen und Bestes suchen und beförs 6. 10. dern sollen. Jedes Jahr vor Ausgang des Monats Januar foll Birchen Rechnung in Gegenwart des pro tempore Kirchen Patronen oder dessen Gevoll 'mächtigten, der Kirche Weltesten, und Curatoren gehalten werden, woselbsten die Vorsteher ihre Rechnungen übergeben und nach richtiger Calculation und Liquidation darüber quittiret, auch der Ueberschaß zum gewissen Capital geschlagen und gemeldten vier Curatoren, um damit nach dem vorgemeldten Articulo §. 11. zu verfahren, geliefert werden. Die Kirchen: Aeltesten und Vorsteher sollen allezeit aus der Gemeine von denen, welche sich an die Teutsche Kirche halten und Bürger sind, genommen, und zwar die Ge meine selbsten erwählet werden; doch sollen sie solche Wahl dem Kirchen Patrono zu erkennen geben, und dessen Consens darüber einzuholen, diejenige aber welche zu diesem Amt gefordert und erwählet worden, fich dessen anzunehmen gehalten seyn, auch dabey glei, che Beneficia und Freiheiten mit der dänischen Kir chen Weltesten und Vorstehern haben und genießen sol. §. 12. len. Alle Begräbnisse in und außerhalb der Kirche sollen und mögen, wie vorhin, 'erblich verkauft wer den; doch sollen alle Begräbniß Briefe, welche in rechtmäßigen Hånden, wenn sie 25 Jahr alt, verneuert, auch allemahl, wenn sie durch Sterbfälle auf die Erben kommen, den Kirchen Vorstehern ges zeiger, und derenfals ein Erkenntniß der Kirche bey §. 13. Verluft habender Gerechtigkeit gegeben werden. Die Stuhl. Rettelser :c. II. Deel. 7 1678. Stuhlståtte in der Kirche, außerhalb einer vor dem 5 Novbr. Kirchen Patrono, und vier andern zu die Königl. Ministris, Oberhofmarschall und Hofbedienten, auch denen bey der Teutschen Kanzeley, follen alle der Kir che zum Besten (doch nicht erblich) verkaufet, und nach üblicher Gewohnheit zweymahl im Jahr Stuhle geld bezahlet werden. Wer nach Absterben seines Ehegatten die Stelle wiederum zu kaufen begehret, foll innerhalb 6 Wochen sich anmelden, und inner halb Jahreszeir bezahlen, oder der Stelle verlustig seyn. Sr. Majeftår confirmire und bestätige auch S. 14. hiemit und in Kraft dieses die bey der Kirche vorhandene teutsche Schule, welche die Gemeine auf voris ge Privilegia und eigene Kosten einrichten lassen, da mit in derselben die Jugend im Lesen, Stechnen und Schreiben, auch Teutsche Psalmen fingen, angewiesen und unterrichtet werden. ur fónne Die Aeltesten §. 15. Die Macht und Gewalt haben, alle andere Kirche Bes diente, welche aus der Kirchen Kasse gelohnt werden, mit Borwissen und Consens des Patroni, selbsten ans zunehmen, Ihnen in ihren Amtsgeschäften der Bils ligkeit nach zu gebieten und zu befehlen, und bey Bes findung guter und nüßliche Dienste zu lohnen, auch im widrigenfall, wenn sie ihr Amt nicht der Gebühr nach verrichten, zu cassiren, und an dero Stellen Andere zu bestellen. Und sollen die Kirchen 2eltesten und Vorsteher insgesammt gute Aufsicht haben, damit die Kirche samt ihren zugehörigen Pertinentien, Häusern und Gebäuden allezeit unter guten Bau gehalten, und was zu verbessern nöthig und baufällig, zu rechter Zeit repariret werden möge; da aber sonsten eine considerable Veränderung nöthig wäre, solo ches dem Patrono angezeiget, und mit dessen und der 4 Ges §. 16. 1678. Rettelser te. II. Deel. 5 Novbr. Gemeine Borwissen und Willen geschehen und verrich 1680. 1681. tet werden. Side 165, Noten (k): samt Pr. 10 Janv. 1778, T. 29 Marts. S. 171: 0. B. om Møen under Sjellands Landsting,

29 Marts. 1682. 12 Mail. 12 Mail. 1683. 24 Marts. II Aug. 0. B. om Langeland under Fyens. bortfaldne ved Fb. 25 Janv 1805. S. 182, Note (a) fra dens de Linie tilfoies 1681, "fan man da (men ei fra 12te Marts 1681, som Hesselberg i fit Collegium P. I. præliminariter, og Lybecker i fit Applications Udtog I, S. I have formeent, famt ørregaard udi §. 15 af fit System rigtig omtvivlet) sætte, at Anordningerne gjelde, kjendt" Derimod udslettes Lin. 8, 9, 10, II. - See Prof. Kroghs oftnævnte Archiv No. 1, 18. 92. . 200. R. ang. Tingsvidners Appel fra Lehnsbirker, R. ang. det Samme, bortfaldne ved Fo. 25 Janv. 1805. S. 210, næstsidste Linie i Noten (t): 1799 ffal være 1779. S. 224, M. (m): see Reser. 24 Junii og 7 Oct. 1803. . 225 0. B. 13 Marts: forandret ved Fb. 25 Janv. 1805. S. 226. 0. B. om Lollands 2c. Landsting, bortfaldet ved Fb. 25 Janv. 1805. S. 241. R. aug. Landstingenes Holdelse, bortfaldet ved Fd. 25 Janv. 1805. S. 243, Rettelser c. II. Deel. 9 1683. S. 243, M. (k): Plac. 24 Aug. 1798 og 18 Novbr. 1801. S. 245. Til R. 6 Octobr. see Fb. 25 Janv. 1805. . 297. R. ang. Viborg Landsting (see Pr. 14 Janv. 1804), bortfalder ved Fd. 25 Janv. 1805. . 306, N. (m): 1682 skal være 1684; see 1713, 17 Junii R. (i Registeret Arv). 1685. 19 Septór. (18 er urige tig). 1686. S. 314. R. ang. Appel fra Gr. og Srih. Birker, 19 Janv. bortfaldet ved Fd. 25 Janv. 1805. . 347 Sin. 25, Snuds: skal være Sunds. 1687. (S. 358) St. ang. Korn til Landsdommerne, 26 Febr. bortfaldet ved Fd. 25 Janv. 1805. (S. 379) O. B. om Affens-Vognmænd, bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. 19 Novbr. 1688. (S. 397 09 398) 0. B. om Seiero og terelo, 28 Janv. bortfaldet ved Fd. 25 Janv. 1805 og R. 14 Febr. 1806. S. 408, N. (o): og Rescr. 10 Febr. 1804. S. 409, 2. 18, Sromlef al være Framlef N. (u): samt Refer. 18 Febr. 1803. (b): og 21 Janv. 1803. S. 410, N. (i), samt 19 Marts 1803. S. 411, 2. 3, (p) udslettes. 8) Bolling: Her red at forblive for sig selv herefter som tilforn, og Retten paa sædvanlig Tid og Sted (o) at administre res.- N. (m): cfr. R. 3 Junii 1803. (s), 2. 1, samt 15 Febr. 1805. S. 464, N. (n): samt 28 Octobr. 1693. S. 490, N. (f): famt Confirm. I Decbr. 1670. 1689.

5

. 531. 1690. IO Rettelser :c. II. Deel. 4 Novbr. 1691. 1 Janv. §. 1. §. 2. §. 3. S. 531, N. (n): 1735 ffal være 1795. . 559, 7, 8, see Ft. 25. Janv. 1805. (... og 560) R. ang. Appel til Landstinget 1. bortfalder ved d. 25 Janv. 1805. S. 565, verst: Reser. (til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt), ang. at forebygge Eiendommes Skade af de Moller, der ligge ved en fra Fure-Seen fommende Strøm (*) (Saasom der er indgiven adfillige Klagemaal af endeet Mollere og Proprietairer over den Stade, som ans Senser paa Frideriksdals Molle dem fkal have tilføict: Amtmanden skal strax om den Stroms Brug, som af Furesøen kommer, efterffrevne Anstalt gjøre, nentligførst, at alle Moller paa Strømmen stal herefter have deres Omløb eller Goldfluuser, og dem forsvarligen vedligeholde, og at de deraf udlade Vandet, naar det ei forbruges. Dernæst, at ingen manus factur Molle maae gaae om Matten fra Kloffen II og til om Morgenen veb 4 let. For det 3bie, naar der er Vand nok udi Sø eller Damsted til eet jul at besprise, da maa den derved liggende Molle ei opholde Bandet nogen Dag over 12 Timer, nemlig, 8 Timer om Matten og 4 om Dagen. For det fjerde, naar Fornødenhed udkræver, at Vandet enten skal udlades eller oplades, være sig enten for Reparas tion eller andet usædvanligt Tilfælde, da maae det ei See uden for en vis Tid og de to nest underliggen de Mollers Samtykke eller Amtmandens skrivtlige Til §. 5. labelse. For det femte: Maar andre Tilfælde kunde paakomme, saasom med Grundværkernes Hoide, Demningernes Indrettelse, Opstemning, Bagstod, Aalekifters Brug og deslige, da maae fig ingen af egen §. 4. (See Refer. 25 Sept. 1706. Myn Rettelser 2c. II. Deel. 11 1691, Myndighed fordrifte noget usædvanligt at foretage, 10 Janv. ellet nogen Forandring berubi gjøre, som de andre paa Strømmen eller ved Ssen Boende funde være til Hinder eller Skade; og naar Nogen vil nogle nye Berker anlægge, da skal Saadant Amtmanden og de Proprietairer, som derudi kunde have at sige, først tilfjendegives, og deres Samtykke derudi forhverves. Endeligen for det Sjette skal udi hver Sø og Dam: §. 6. fted paa Dammens Eteres Bekostning opsættes en stor spids Steen paa en beqvem Plads og Grund, af hvilken Steen skal udi de Vedkommendes Overvæs relse ved visse Folf, som Amtmanden dertil haver at anordne, hugges saameget, at Stenens øverste Kant fan være Stemnings Tegnet, til hvilket Tegn Bandet maae opstemmes, og ikke høiere. Der efter Amtmanden sig haver at rette, og derover hole be, saa og dem, som sig herimod forsee, tilbørligen at lade sætte tilrette. - S. 598, Lin. 21: see Prom. 23 April 1802. 1692. 1697. S. 712, Note (q): samt Fd. 22 Marts 1805, §. 6. 1698. . 730, S. 24 Maii forandrebe ved Reser. 26 734, Conf. 8 Oct.Aug. 1803. III. Deel. Sibe 4, M. (1) næstsidste Linie: samt Fd. 13 Decbr. 1793. . 6 for 2. 16 Tal Novkr. være Novbr. Note (r), cfr. Neser. 13 Junii 1800. S. 10, N. (c), S. 4 Octobr. 1793, §. 6, og Pr. 7 Junit 1800. 3. 10, 1699. 1699. 1700. 2 Marte, 15 Maii. 1701. 30 Julii. 1702. Rettelser :c. III. Deel. S. 10, N. (d), S. 15 Maii 1700, 5 Febr. 1796, og Pr. 24 April 1802. S. 11. Confirm. paa Bevilgn. for Manufactur Huuset, bortfalden ved Fb. 23 Maii 1800. 2. 22. Denne Instr. er i Suhms nye Samlinger 1795, IV. 3, 4, S. 122. S. 15, L. 17.22, Bevilgn. bortfaldet ved Fd. II Aug. 1797. S. 21, 2. 24, Statskæmneren 1. Stadskamneren.

Note (v), Fb. 18 Septbr. 1692 og 1 Febr. 1797. S. 22, N. (x), A. (R.) 15 Septbr. 1683 og 30 Maii 1800. S. 27, N. (a), samt Prom. ro Marts 1798. S. 29, 2, 25:28, ophævet. N. (i), samt R. 1 Decbr. 1786 og 10 Junii 1796. . 30, £. 26, 22 Septбr. skal være 22 Aug. S. 31, N. (p), og Refer, 13 Junii 1800. S. 33, N. (t), samt Fd. 8 Janv. 1802. S. 38, N. (i), Pr. 18 April 1795, 6 Aug. og 17 Septbr. 1796. Til Confirmat. 17 Decor. see noie Fd. 27 Janv. 1804. S. 45, N. (a), 1792 ffal være 1702. S. 60, N. (x), samt 16 Junii 1797. S. 61, L. 6, Sfibe: Jægter, læs: Stibe, Jægter S. 62, N. (y), cfr. St. 13 Septbr. 1793. Ved §. 5 i Noten: See Pr. 6 Janv. 1798. S. 67, N. (m), samt 4 Junil 1791 og 1 Febr. 1799. (. 68.) Rettelser 2c. III. Deel. 13 1702. (S. 68) R. om Oplag i Bergen, ophævet, see Instr. 14 Octobr, 1797, §. 8. 2 Maii. 1703. . 84, R. (k), og Priv. 15 Movbr. 1720, §. 2. (S. 89) R. ang. Zotariat i Tamper Retten, 6 Octobr. ophæver ved Fd. 1 Decbr. 1797. . 89, de 3 sidste Linier, ophævede ved Fd. 19 27 Octobr. 90, 4 første Decbr. 1800. N. (h), og Fd. 19 Decbr. 1800. (S. 97) R. ang. Friderikshald: Magistrat, bortfaldet, see R. 2 Maii 1794 og 13 Junit 1800. S. 98, N. (t), 2742 ffal være 1740. S. 100, N. (z), samt Refol. 11 Janv. 1805. (S. 101, 102) R. ang. Islands Over Ret, ophævet ved Fd. 11 Julii 1800, 124 Decor. 1704. 19 April. (S. 107, 108) R. ang. Landstingshuus i Ots 11 Novbr. meenes bortfaldet ved Fo. 25 Janv. 1805: tense, N. (u), 10 Novbr. skal være 18 Novbr; see og Circ. 21 Septbr. 1802. S. 110, R. 13 Decbr. er, saavidt Ægteskabs, Sager angaaer, bortfaldet ved Fd. Decbr. 1797- S. 115, Til R. 7 Febr. (om Ringkjøbing Rir. ke) fee N. 9 Maii 1794 03 9 Decor 1796. S. 121, N. (i), see Fd. 3 Junii 1796, §. 24, og 11 Julii 1800. S. 122, N. (k), see Pr. 14 April 1792. S. 124, N. (p), samt go. 27 Janv. 1804, §. 7, No. 7. (S. 131) Anordn. om Bryggergaarde, bortfalden ved Resol. II Janv. 1805. 1705. 1706. 6 Marts. . 133. 1706. Rettelser ze. III. Deel. S. 133, S. (1), samt Fd. 27 Janv. 1804. . 139, 9. (k), samt Fb. 19 Septbr. 1792. S. 140 03 141, §. 3. Dertil see Fd. 25 Junit 1790. . 141, N. (D) og 56, samt R. 10 Oct. 1800. 11 Decbr. (S. 142, 143), R. ang. Skifters Appel, bortfaldet ved Fd. 11 Aug. 1797. 1707.

Julii.

16 Aug. 18 Novbr. 1708. 16 Marts. 4.Junii. S. 144, 9. (u), Rescr., er Prom. N. (v), 'ed Fd. 1 Febr. 1797, §§. 23 og 25. S. 150, R. ang. Skifteforretningers Appel, bortfaldet ved Fo. 11 Aug. 1797. S. 151, N. (y), samt 7 Septór. 1792. S. 153. Resol. om Lumper, ophævet veb Ft. 1 Febr. 1797., S. 171 og 172, R. ang. Billerods Vognmænd, bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. . 175, 2. 2, 23de, læs: 3die Julii. N. (b), samt 27 Octobr. 1774. S. 178, i Margen for øverste L.: 9 skal være 23 Dechr. S. 180, N. (r), samt Refol. 4 Julii 1800. S-182, S. (2), saa og Fd. 5 April 1793. S. 188, R. om Randestober. Arbeide 2c., ophævet. Note (†) derved; See Resol. 28 April 1739 09 Fb. 1 Febr. 1797. S. 193. Refol. om Skattefrihed, bortfalden ved Circ. 29 Decbr. 1792. . 194, R. (s), famt 10 Marts 1798. S. 196, R. ang. Landstinget i Maribo, bortfaldet ved Fd. 25 Janv. 1805. 7 Aug. 3 Septbr. fess, S. 196, 197 og 198, N. ang. de Fattiges Va: S. 198, Rettelser 2c. III. Deel 15 1708. G. 198 og 199, bet Samme, begge bortfaldne; see Pr. 31 Decbr. 1796, og Regl. 5 Julii 1803. 3 Septbr. S. 199 og 200, R. om Laugtings Protocoller, 28 Septbr. ophævet ved Fd. 11 Aug. 1797. . 201, R. om Jerlou: og Slaus Herreder, ophævet ved R. 17 Janv. 1800, S. 202, N. (n), samt Plac. 1 Julit 1799. 19 Octobr. 1709. S. 230, N. (m): ophævet ved Fd. 11 Aug 1797. 16 Mart. S. 236, N. (c), samt Pr. 14 Julii 1792. 1710. S. 242, N. (t), og 29 Septbr. 1784 samt N. (t), T. 1711. S. 248. Ved det nederste R. af 2 Janv. sættes i Note: see Circul. 13 April 1799. S. 249, N. (p) ved Fd. 18 Marts 1778 faint 5 Janv. Regl. 5 Julii 1803, hvorved R. 1711 bortfalder. N. (q) ved Pr. 1791: 09 Pr. 14 Julii 1792. S. 250, N. (u), samt Pr. 22 Septbr. 1787 og 12 Marts 1790. R. 12 Janv. 1711 gif til Auditeurerne i begge Riger. S. 252, N. (y), S. 255, N. (e), S. 255, M. (k), S. 259, M. (n), og Plan I Julii 1799. samt Pr. 15 Decbr. 1798. og Rescr. 23 April 1802. og Pr. 14 Julii 1792. S. 261, efter Lin. 4: 1712. Approbation paa Provstemodets Slut 23 Janv. ning i Roeskilde den 1ode Junii 1711, at i den Sted en Præst hidindtil ei høiere har maattet indsætte i Præste Enkernes Capital i Sjællands Stift end 100 Sldr., hvoraf hans efterlevende Ens fe skulde nyde 40 Sldr., maae enhver Præst heref B ter, 1712, Rettelser 2c. III. Deel. 23 Janv. ter, som det begjerer, indsætte i bemeldte Capital indtil 200 Sldr., hvoraf hans hustru, om hun 1713. 29 April. 16 Aug. hans Død overlever, fan igjen nyde aarlig 80, Slor. (f). (I Henseende, at den, hvorpaa Bissen og Stiftsproviken have begiert Confirmation, ci alcene med Fun datsen, der i Glutningen meldes, at hvis af Biskoven og Provsterne i Stiftet, fornævnte Capitaler og Renters Distribution angaaende, christeligen kan anordnes, sal af Kongen ratificeres, fal være overeenstemmende, men endog sigte til fattige Præste: Enkers nodtørftige og tils ftrækkelige Ophold, og at Præste Enkernes Kasse det meget vel fan taale.) Side 262, Note (y), samt Prom. 4 Nov. 1786. . 266, N. (g), see Anordn. (R.) 15 Septbr. 1683. S. 275, St. (y), S. 276, N. (a), Aug. 1797. (b), samt R. 17 Maii 1794, samt R. 13 Novbr. 1795. Rescriptet ophævet ved Fd. II S. 280, i Note ved 14 Julii: see N. 12 Dec. 1674. . 282, Lin. 14:16: bortfaldet ved Fd., 1 Dec. 1797- Reser. (til Amtmanden over Romsdal zc.). hvorved approberes et Syge-Hospital, stiftet' paa Gaarden Reknæs ved Molde for fattige spedals ske Mennesker i Amter; til hvilket henlægges alle i Amtet faldende Sigt og Sage Saldsbøder, for faavidt ikke tilforn har været bortforpagter, og hvor til Andre ei ere berettigede. Opsidderne paa Gaarden Refnas, for at betjene de Fattige med nogen Bræn deveed, samt at føre deres Dode til Graven, og ellers i andre Maader at behjelpe dem i deres Syg dom (t) See Conf. 9 Septbr. 1720, §. 5, M. 21 Novbr. 1738 9. 1, og 4 Octobr. 1739, 9. 4. Rettelser :c. III. Deel. 17 1713. dom og Svaghed, nyde 4 til 5 Ndles Eftergivelse i deres aarlige Skatter. Præsten til Vedoen skal, saa ofte han præfer i Molde, undervise Lemmerne, m. m. (*). S. 286, Noten (b); see Fd. 21 Marts 1800, §. 8. N. (c): samt Forordn. 21 Marts 1800, Cap. II, Pr. 20 Aug. og 25 Novbr. 1800, samt 5 Novbr. 1803. S. 286 og 287, R. om Camper Retten bortfaldet ved Fd. 1 Decbr. 1797- S. 288. R. om Soldater, bortfaldet ved Forordn. 30 Aug. 1793. . 289, Skrib. om Journalbøger, bortfalden ved F. 30 Janv. 1793. S. 294, N. (s): famt Fb. 27 Jan. 1804. . 295. Sfriv. om Lastepenge, ophævet; see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 297, Note (): samt Fd. 3 Juni 1796, IX Cap. S. 298, N. (m.): Fd. 3 Junii 1796, Cap. IX, eg 11 Aug. 1797. . 300, N. (p): Fd. 21 Junii 1793, §. 2, og R. 13 Junii. 1800. . 305, N. (z): saaog Anordn. 13 Nov. 1793. .3090 (*) Saget af Chaarups statistike Archiv, 16de Hefte. At det Sidste maa være forandret, oplyser Geistlig Stats: Calender; Romsdals-Provstie. See ellers Mesc. 23 Novbr. 1731, 0g 28 April 1736 (T), 29 Octobr. 1756, 18 Julii 1794 og 10 Aug. 1798; famt ings Norges Beskrivelse, Side 424. b 10 Novbr. 17 Novbr. 10 Decbr. 1714. 2 Junit. 1714. 1715. 3 Mait. 7 Septbr. Rettelser 2c. III. Deel. S. 309 314, Note (f): see Reser. 28 Mart& 1794; cfr. Prom. 19 Decbr. 1795. S. 316, N. (k): samt Noten til Obet:Br. 16 Novbr. 1670. S. 321, N. (m): samt 12 April 1803. S. 335. R. om Copulationsbreve 2c., bortfaldet ved Forordn. 23 Maii 1800. Note (d): same Prom. 10 Maii 1794. S. 335. R. om Betlere 2c., bortfaldet ved Plan 15 Junii 1802 og Regl. 5 Julii 1803. 28 Septor. S. 337. R. om Betlere, 1716. 18 Septbr. bortfaldet ved Plan I Julii 1799. S. 339, Note (*): Fb. 20 Decbe. 1717 udslettes, men i Sammes Sted er at sætte: SR. 25 Septbr. 1716. (S. 355 09 356). R. ang. Lollands 2c. Lands dommere, bortfaldet ved Fd. 25 Janv. 1805. S. 358, Note (t): samt R. 7 Mati 1802. 22 Decbr. (S. 359), bortfalden ved Fo. 30 Janv. 1793. 1717. [ Febr. (3.360). R. ang. Landstings. Gebyhre, bortfaldet ved Fd. 19 Decbr. 1800. 12 Marts. (S. 361 og 362). R. ang. Ottense: Gymnasit Regnskaber, 8 Septbr. 1718. 11 Febr. bortfaldet ved de seenere Indretninger. (S. 368). R. ang. Siellands Vice-Landsdommere, bortfaldet ved Fb. 25 Janv. 1805. S. 371, Note (h): og fd. 27 Septbr. 1799. (S. 372). R. om politie:Sager, bortfaldet ved Fo. 5 Julii 1793. (S. 374). Rettelser 2c. III. Deel. 19 1718. (S. 374). . om Frislagtere: see Refol. 28 April 28. Febr. 1739, VII., og Fb. 21 Marts 1800. (S. 374 09 375). St. ang. Fattiges: Sogder 2c., 4 Marts. bortfaldet ved Plan 1 Julii 1799.. . 375, Sin. 12. 9 Junii, 21 Mart'; las 9 Julii, 14 Marts. Note (t): vg Pr. 13 Maii 1800. (S. 379, 380). R. ang. Sætte Landsdommere, 20 Mait. bortfaldet ved Fb. 25 Janv. 1805. (S. 382). Bev. og Anordn. for Landstings Ret i 16 Julii. Randers, ophævet ved Fb. 25 Janv. 1805. (S. 383). Bevilgning til Gabel paa Sæde: 15 Aug. gaards Frihed for or noget Hartkorn i Fyen (†). (t) Sees i Note (n) til Prom. 22 Junii 1799. S. 384, N. (p): og 7 Maii 1802. S. 385, St. (q): samt 19 Julii 1793 og 7 Mait 1802. S. 392, N. (1): 30 Novbr. 1771, skal være 1770. (S. 394 09 395). Conf. paa A. til Bjøge: Vogn. mandslaug, bortfaldet ved Forordn. 27 Janv. 1804. S. 397. Med N. 3 April, ang. Randers, cfr. Fb. 25 Janv. 1805. (S. 398). R. ang. Ticolai Kirkes Tavle, bortfaldet ved S. 4 Julit 1800 og 21 Decbr. 1804. S. 399, N. (b): Einget holdes i Odense; see Rese. II Febr. 1785 og 13 Novbr. 1801. 1719. 20 Janv. 14 April. Rescriptet er ved seenere Indretninger, især i Aaret 15 April. 1804, samt ved Fd. 6 Septbr. 1805 ganske bortfaldet. N (e). Specielle Fochsielser sees i R. 12 Septbr. 1794 og 5 Matt 1797. b 2 S. 402, 1719. II Septbr. 1720 5. Janv. I Marts. 23 April, 24 Maii. Rettelser 2c. III. Deel. S. 402, N. (k): samt Prom. 15 Decbr. 1787- S. 406. Bev. til Christianssands Laugstings Ret, bortfaldet ved Fd. II Aug. 1797. . 406, N. (y): og 7 Maii 1802. S. 409, N. (c): saaog d. 30 Janv. 1793. S. 415, N (1): Fd. 12 Septbr. 1792, og i Febr. 1797, §. 21. S. 416, N. (o): 15 Marts 1794 og 20 Juuit 1795; cfr. Fd. 13 Decbr. 1793. S. 417, N. (p): 29, læs 27 Novbr.: see Fd. 25 Maii 1804, §. 13. S. 420. Seser. om Retsbetjentes Rorn, bortfaltet: see R. 4 Decbr. 1801. S. 422, Note (c): og 7 Maii 1802. S. 426, 427. Resol. ang. Birkers Betjente og Domme, bortfalden veb seenere Indretninger, og ved Fd. 6 Septbr. 1805; cfr. fr. 23 April 1720. S. 428, N. (s): samt Fd. 1 Febr. 1797. S. 429, Lin. 25, Kirkes, les Birke: Betjente. Skrivelsen er bortfalden ved seenere Indretninger. S. 431, N. (e d e): videre see Sky. 21 Aug. 1726 (T), samt Fo. 12 Septbr. 1792 og 1 Febr. 1797. S. 432, ved Patent 3 Mati: Lollands Birk er ophørt.

S. 433, Lin. 2 5 ophævede ved Forordn. 6 Sept. 1805. S. 485, neden for Lin. 19. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Assens Kjøbstæds Jorde og Skibsbro. Stiftamtmanden skal ben Anstalt gjøre, at hvis Jorde, $ som Nettelser 2c. III. Deel. 1 21 1720. som findes fæsteledige, vorde ved offentlig Auction til 24 Maii. den Høistbydende bortfestede, dog at Samme Ingen til staaes, uben de, som ere Borgere, samt svare Kongens og Byens Tyngde (*). Og som Kongen efter det af Commissairerne gjorte Allerunderdanigste Fors flag, angaaende Assens Skibsbro, samt Stiftamtmandens derom givne Erklæring, bar bevilget, at bemeldte Skibsbro nogle Favne længere maa udbygges, eftersom Farten til samme Bro skal befindes med Sand endeel opfyldt, at ikke, uden ved høie Banbe, noget Fartsi med fin Ladning skal kunne lægge til Broen (**); da i Hem b 3 seende (*) See Refer. 25 Maii 1753, T. Web Refer. til Stiftamtmanden i Gven under 20 Janv. 1774 blev bevilget, at Colder Berthelsen i Assens (som der eier Gaard, til fin uusholdning bebover at holde Koer, og har, da der er bleven endeel af Byens Fæste Jorde ledige, begjert at maatte fælle de af diffe, som han ved den derover holdte Auction gjorde hoieske Bud paa; men blev af Stiftamtmanden hen-, viist, derom til der D. Cancellie at indgive fin Ansogning, siden det ved R. af 24 Maii 1720 cr an ordnet, at Byens Jorde ikke maae tilslgaes uden dem, som ere Borgere, og svare Kongens og Byens Tyngder) maae, lige saavel som en Börger, face af Byens Jorde i Fæste, naar ban derpaa bed offentlig Auction bliver den Heißtbydende; dog skal han deraf, efter eget Tilbud, foruden Skat terne af hans paaboende Steds Grundtart, soare Næringsskat til Byen ligesom Borgerstanden: (faas fom Stiftamtmanden finder Ansogningen billig, og herimod Jugen af Borgerskabet, undtagen Een, har fundet Noget at erindre). See R. 22 Decbr. 1779. (**) Efter Rentek. Skeiv. til Stiftamtmanden af 6te Movbr. 1745 bar Kongen under 21 Paffati befalet, at Skibsbroer skal istandsættes, og dertil fjenket det fornødne Sommer, samt bevilget, at til de ov rige Bekostninger maae forskydes 250 Ndir, af Amt. fluen, og, indtil dette kan igjen vorde afdraget, oppebæres 2 B. af enhver Person, som pafferer Broen til eller fra Holfteen, og 1 6. af 4 Sviin eller Faar, foruden de til Broens Wedligeholdelse benlagte Indkomster. See R. 15 Julii 1796. 1720. Wettelser 2c. III. Deel. 24 Maii. feende til, at nu ikkun gives Bropenge aleene af hver Smakke, som fra Skibsbroen med Fragt udgaaer, 6., af hver Carosse eller anden. Vogn, 8 B., af hver Hest eller Ore, I ß., hvorved Skibsbroen ikke skal kunne holdes vedlige, langt mindre længere udbygges, og dog, til bemeldte Sio i vedbørlig Stand at sætte og vedligeholde, fal behøves stor Bekostning, bevilges og anordnes hermed, at foruden bemeldte Bropenge skal betales, faasom: 1). Af hver Baad under een Last, som fig ved Skibsbroen anhefter, for enten at loffe eller lade nogen Slags Bate, 4 B. 2). Af store Fartsier og Stiberum, fom ellers i havnen med Bare losse eller lade, foruden den ordinaire Told og Accise, for hver Læst, Stiberum met er brægtig, 2 B. 3). Af hver Læst Gods, enten Korn eller andre Bare, som ind- eller udgaae, I 6. (*). 4). Af bvert Skjøde, som til Byetinget enten udgi ves eller til Protocollering fremkommer, 3 mk.- Han skal strar anstalte denne Anordning paa behørige Steder til alle Bedkommendes Efterretning ved Placater funds gjort, og faa videre derover alvorligen holde. Sibe 437, S. (y): see end videre Prom. 29 Janv. 1791 og 5 Aug. 1797. S. 438, Lin. 5: see bemeldte Pr. 5 Aug. 1797. S. 439, N. (c): saaog Plan I Julii 1799. S. 442, S. (1): Plac. 14 Janv. 1803, 09. Ft. 25 Maii 1804, §. 13. S. 444, N. (p), og 13 Junii 1800. N. (q), og d. 27 Janv. 1804. S. 445, N. (s), saavelsom 4 October 1793; cfr. Approb. 23 Janv. 1712, T. S. 449, Bropengenes Forøgelse sees i Skriv. 17 Aug. 1748 og bpad Meere derhos er nævnt, samt Prom. 27 Aug. 1796. Rettelser 2c. III. Deel. S. 449, M. (a): see Fb. I Novbr. 1799. . S. 450, N. (d): cfr. R. 16 Septbr. 1791. 23 1720. S. 451, N. (f), samt Fd. 25 Janv. og 6 Septbr. 1805. S. 453, Lin. 26. Renteskriveres, les Stiftftri: 1721. veres. S. 454, N. (q), samt 19 Novbr. 1802. S. 458, N. (b), cfr. R. 19 Novbr. 1802. S. 463, N. (m), cft. R. 19 Novbr. 1802. S. 466, ved Reser. om Fattige: see Regl. 5 Julti 1803. S. 467, N. (y), samt 19 Novbr. 1802. S. 468, N. (a),, samt R. 19 Novbr. 1802. S. 469, N. (d): see Fb. 27 Janv. 1804. S. 473, Lin. 21:24: ophævede ved Forordn. 6. Septbr. 1805. S. 473, N. (o), forandret: see Resol., 16 Juli 1801 og Rescr. 24 Junit 1803; cfr. R. 25 Novbr. 1773. Om Kronborgs Birk, see R. 4 Febr. 1773 og Bev. 23 Junii 1797. S. 474, N. (r), samt Plac. 22 Marts 1793. .477, N. (g), og Prom. 13 April 1799. S. 493, N. (m), og 27 October 1797. S. 494, Lin. 1, 20 Janv., les 9 Janv. -14, see Rescr. 18 April 1744, 5 Septbr. 1788 og 27 October 1797. 1722. S. 501. Til R. 19 Maii fee Rescr. 26 Aug. 1803, S. 513, Lin. 27 i Marg. fettes: . 22. S.'516, Note (c), samt Fd. 25 Mail 18046. 13. S. 520, Refol. ang. det Uviffe til Fogderne, 19 Decor. bortfalden ved Rt. Pr. 9 og 16 April 1796, samt Plas. 31 October 1800. 6 4 S. 521, 1723 Rettelser 2c. III. Deel. 16Janv. S. 531, ligesaa Skriv. om det Samme. 1724. 8 Febr. 16 Septbr. S. 522, N. (1), og Fog. 27 Septbr. 1799. (s), og d. 13 April 1798 paa de z nyere authoriserede Psalmebøger. S. 527. Med N. 7 Maii cfr. N. 5 Novbr, 1802. S. 528, Lin. 15. Laugtinget afskaffet; see Fd. 11 Aug. 1797. Note (1): see Fd. I Febr. 1797. (e), og Prom, 20 Octbr. 1795. S. 538, M. (y)e fee Fd. 25 Janv. 1805, S. 17. S. 541. Til N. 7 Janv. om Vognmænd, maa sees Fd. 27 Janv. 1804. N. (g), og pr. 26 Maii 1792. . 543,09 544. R. om Appel paa Island, bortfalder ved Fo. 11 Julii 1800. . 545, Lin. 5, Nyborg, see Prom. 5 Febr. 1785. 6. 549, mellem Lin. 8 og 9. Refer. (til Stiftsbefalingsmanden i Fyen), ang. at By: og Raadstue. Skriver Selmer i Assens sal herefter aarlig af Byen nyde i Løn 25 Rdlr., som hans Formand for ham nyde og bekom met have. (Efter bans Supplication) (*). S. 550 (*) Dette Refeript at være blevet confirmeret den 23 Febr. 1731; Selmer skal til in Doosdag den 15 Aug, 1736 el have funnet erhoide Noget af den tillagte Len; men bans Sterobe tilgodekom 296 Ro. Derfor efter Ansoaning fra en Broder, soun Bærge for Enke og Born, blev Stiftamtmanden under 23 Aug. 1737 refcriberet: "at Magistraten i Affens, som bor besorge slige Panlæg lignede og inddrevne, famt derfor giore Rede og Rigtighed, og ingen Andre, skal bevise, hvad af Byens Debit herudi aar. lig er betalt, eller og svare, hvad den ei bevislig har afdraget, og det under Udpantning efter den Serom ergangne Kongel. allern. Resolution." Bys Rettelser 2c. III. Deel. 25 1724. S. 550, N. (z), samt Pr. 6 (iffe 5) October 1792. S. 554. Til R. 15 Decbr. mna fees R. I Aug. 1800. G. 556, Note (k), og Circul. 7 Marte 1795. S. 557, Lin, 19 og 20, Skriv. 17 Febr. sættes bag efter Refer. 16 Febr. . 568, Lin. 12, slaget, læs slagtet. S. 569, M. (c), Refol. 20 Novbr. 1799 og Circul. 11 Julii 1801, S. 571, N. (e): 1776, skal være 1778. - See Ft. 11 Aug. 1797. S. 576. Med Refer. om Sand cfr. Plac. 8 Novbe 1799. S. 577. Til Slutning i Note (v): see Refol. 5 Janv. 1791, T. S. 578,. . (y), af, las de. S. 582. Til Confirm. 19 Nov.: see St. 26 Juli

805.

. 583, Lin. 28: fee Prom. 21 Octbr. 1786. S. 585, N. (m), og Prom. 23 Novbr. 1793. . 586, N. (9), samt Fd. I Febr. 1797. (s), Prom. 18 April 1795, 6 Aug. og 17 Septbr. 1796 samt 25 Septbr. 1802. 1725. 1726. . 589. Refer. mod brugte læders Indførelse, 25 Febr bortfaldet; see 1797, Fd. I Febr., Plac. 30 Decbr. og Instr. 26 Aug. §. 8. S. 592, mellem Lin. 20 og 21. b 5 Refer. friveren er ved Refeript af ze Decbr. 1779 ens videre tillagt Noget af Magistrat Jorde (fee R. 24 Maii 1743 ), ved en seenere, Resolution (1783 eller 1784) beftemt til 75 Molr. aarligen. 1726. 15 April. Rettelser 2c. III. Deel. Reser. (til Stiftsbefalingsmanden i Nibe), ang. et Vertshuus, og dets Indkomster til Skolemesteren i Hjerting. Gr. Eftersom Søren Jessen og Jacob Franzen, paa egne og samtlige Bymænd i Hierting deres Begne, have andraget, at de, til deres Borns Optugtelse og Underviisning udi Gudsfrygt, fal hape bygt et Skolehuus der i Byen; men at deres Formue ei ffal kunne tiltræffe, at underholde saa gob og dygtig en Skolemefter, som fun. de være forneden, i Henseende til at der ikkun fal være faa og fattige Familier i Byen; hvorfor de have begiert, at maatte, til hjelp til en Skolemefters Underholdning, forundes Andkomsterne af Vertshuuset der i Byen, naar Anna Engelstoft, efter det hendes Fader allern. forundte Privi legium, enten ved Doden fulde afgaae, eller flytte derfra, faa bevilges: Ut den aarlige Indkomst af forberørte Vertssg Herbergeer: Huus i bemeldte Hjerting herefter maae anvendes til en efales til den des til en Skolemeſters Underholdning der i Byen, naar først fornævnte Anne Engelstoft enten ved Døden er afgangen, eller hun skulde blive findet at flytte derfra; og befales til den Ende hermeb, at Stiftsbefalingsmanden seer derhen, at den aarlige Indkomst af Bertshuuset til ingen anden Brug, end forhen er meldet, bliver anvendt, saa og ellers haver Indseende med, at Vertshuuset forsvarligen vedligeholdes, og at den, som det beboce, de Rejsende med forsvarlige Logementer, samt nedtorftig Mad, Øll og andre Slags drikkende Vare, imod billig Br taling, forsyner; dog skal dets Beboere, udi det øvrige rette sig efter hvis Forordninger, som om Konsum tion og Gjæstgiverier allerede udgangne ere, eller. hereftet udgivne vorde. S. 596, Note (q), famt Pr. 18 April 1795. 6 Aug. og 17 Septbr. 1796, saavelsom 25 Septbr. 1802. S. 599, mellem Lin. II og 12, Ren Rettelser tc. III. Deel. 27 1726. Rentek. Skrivelse (til Magistraten i Kjøben: 21 Aug. havn), ang. de Samme tillagte rode og 6te, Copulations: og Eras-Penge, Arvefalds: Rettig. hed med andre uvisse Indkomster, imod at betale halve Delinqvent: Omkostninger (†). Gr. Efter Anledning af Byfogden Krøyers Forespørg sel udi Skrivelse at 15 Pa., hvorledes han sig udi allers underdanight Folge af Hans Kongelige Majeftats allernaadigste Resolution af 27 Martii 1725, om de udi Kjobenhavn faldende 6te oa 1ode Penges Deeling, fulde forholde, er Hans Kongel. Majeffat Samme med meere de uviffe Indkomster angaaende, allerunderdanigft bleven forestillet, hvorpaa hoibemeldte Hans Kongel. Majestæt den 13 hujus allernaadigt har behaget at resolvere: 1.) At Magistraten made nyde de fulde 10de Penge af de udenrigs førte Capitaler, førend 6te Pengene deraf beregnes; 2). ligeledes den halve Deel af 6te Pengene; 3.) saaog den halve Deel af Sigt og Sagefald samt Afsoninger og Leiermaalsboder; hvorimod de skal være forpligtet, herefter som tilforn, af samme dem allern. tillagte Ind fomster at betale den halve Omkostning paa Stadens Arrestanteres varetægt, Underholdning og Ere cution (*); og 4.) at de ligeledes maae nyde de fulde Copulations: og Græs Penge (), saa og Arvefalds Rettighed; og at den øvrige Rest af de fale bende upisse Indkomster hans Kongel. Majestæt af Byfogden til Indtægt skal beregnes og aarlig Regna fab derfor aflægges. S. 602, N. (z), samt Prom., 17 Maii 1794. S. 603, næstsidste Linie: saaledes, les saalidet. N. (c), it. Prom. 8 og 29 Aug. 1789. S. 610, (†) Cfr. Refer. 26 April 1720 med Noter. (*) Bortfaldet, see Reser. 25 Junii 1772 (*) See Ft. Febr, 1797, 59. 21 09 23. 1726. 1727. 27 Janv. 8 Warts. Rettelser 2c. III, Deel. S. 610, M. (p), 11 Janv. skal være 11 Febr. 1785; see og R. 19 Septbr. 1788 famt 20 Septbr. 1793, S. 613, N. (x), og Forordn. 5 Julii 1793. . 618, mellem Lin, 3 og 4. Kongel. Resol. om Se-Etatens Syge i Qvæsthuset (*). (S. 619,) R. ang. Soleer og Skjæreknive, ophæver, see 1797, Fb. 1 Febr. §. 361 (Jern), og Instr. 12 Dec. §. 9. S. 620, N. (s): 12 Juli 1788 udslettes, og fsteden for sættes: 25 Julii 1794. S. 622. Til §. 2 kan sees Prom. 29 Aug. 1797. S. 629, N. (1), Resol. I marts og Plan I Julii 1799. 25 Septbr. (S. 633), R. om Bradser og Skrubber: 12 Decbr. ophæver see Instr. 1797, 26 Aug. §. 8, og 12 Decbr. §. 9. 993 S. 634, Lin. 3 ved G. I: fee Refol. I Marts 1799. N. (x), famt Prom 30 Novbr. 1793. S. 644, nederste Linie. Confirmation paa Regl. om Betaling til As fens Skole ved Copulationer, Barseler, Ritkegangskoner og Liigs Begravelser (**), Cajort af Magiffraten til nogenlunde Lighed imellem Kjertemine de og Affens Stole, i Anledning af allern. Forordning, om hvis dense-Skole haver at nyde, de Dato 31 Janv. 1688, famt af Stiftbefalingsmanden og Biskoppen aps proberet.) A, For (*) Er i en Note til Refer. 2 Maii 1693. (**) Confirmeret den 26 Marts 1731, men meget for. andret ved Refer. 4 Maris 1740, S. 19, 22 08 23; cft. Pr. 27 Septbr. 1800. Rettelser 2c. III. Deel. 29 1727. A. For Copulationer: faasom Affens Skole hid: 12 Decbr. indtil har nydt, ligemed Odense-Skole, saa nyter den og (iøndt Kjerteminde Skole nyder Meere), ligeledes herefter; nemlig de, som i Huuset efter Kongelig Tilladelse blive viede, skal give Skolen, enten de begjere Sang eller ikke, som følger: 1.) De, som i Rangen have Titul af Saad og derover, 6 Rofr.; 2.) Ades len og Andre af Rangen, 4 Relr.; 3.) alle Andre uden Forskjel, 2 Rdlr.; for ovenmeldte Betaling er Stolen pligtig at synge en Pfalme for og Een efter Copulationen; begjerer Nogen figural Sang, da fulle de den i Særdeleshed af Rector i Stolen betinge; 4.) de, som vies til Froprædiken, betale til Skolen 3 Mt.; 5.) til Høimesse og andre Sognedage, 4 MF.- B. For Liig nyder Skolen, enten den begjeres eller iffe: 1.) Af hvert Liig, som ved Dag eller. Aften nedsættes i Kirken, gives paa de fornemmeste Pladse, som er i Choret, saavelsom og i den store Gang, 4 Rdlr.; 2.) paa de andre Steder, 2 Rolt. 2 M.; 3.) af et Liig paa de fornemste Pladse paa Kirkegaar den, heel Skole, I d. 2 M., halv Stole 1 Rd. ; 4.) af de andre Pladse, heel Skole, L. Rdlr. 1. Mk., halo Stole, 4 Mt.; Disciplerne aparte, sem fynge over Graven, ( ondt de i Kierteminde Skole node a l'advenant I No. 4 Mt., 2 Mt., 1 Mk.) tillages ikke Noget, naar prædikes, saasom det ei hidindtil har været brugeligt. Ingen, af hvad Stand og Vil faar de ere, enten de begraves til Tolv Slat, eller ikke, enten Skolen bruges, efer ikke, maae forstaanes for ovenmelore Rettighed til Skolen, undtagen de Liig, som nyde de Fattiges Jard for Intet, hvorpaa de dog skal tage Kirkeværgens Attest, og til Rec tor levere. - De, hvis Liig til Tolv-Slet uben Præs difen henbæres, og i Kirkegaarden nedsættes, og saan Tedes 1727. Rettelser ¿c. III. Deel. 12 Decbr. fedes Skolen hverken heel eller halv bruge, hvilket ei maae fee uden, naar prædifes, betale for halv Skole efter enhver af forskrevne Kirkegaardens Pladses Tart, men for Børn under 5 Aar gives iffun paa de fornemste Pladse af Kirkegaarden 2 Mk., paa de Andre 1 Mt.; de Liig, som i Kirken nedsættes, betale, enten der prædikes eller ikke, som ovenmelde er, dog af Børn under 5 Aar betales ikkuns det Halve af hvert Steds Tart; men have de fyldt deres 5te 2ar, de fylde der gives som for et gammelt Liig, og ligeledes paa Kire kegaarden. Wil ellers Nogen, hvis Liig til Tolv, Slat uden Prædiken benberes, have, eftersom sædvan ligt er, 2 eller 4 Disciple at fynge over Graven, medens Jord paakastes, give de derfor, eftersom de pleie, aparte, for 2 Disciple z Mf., og for 4 Disciple 2 Mf., og dog desforuden betale til folen, som før er meldt. C. Af Barsel og Riekegangskoner (saasom det ikke cr ifte er bilige, at Skolen Nogen især uden Betaling skal opvarte) nyder Skolen here efterdags, eftersom Kjerteminde Skole nyder (hvorved dog Ingen af Kirkens Betjente det Ringeste Eal afgaae af hvis de hidindtil nydt have), nemlig: 1.) For hvert Barn, som dobes, enten Skolens Sang bruges eller ikke, give alle fornemme Folk af Præster, Magistratspersoner, Kjøbmænd og andre ho nette Borgere, 3 M.; begjeres figural. Sang, betinges den aparte af Rector; 2.) Borgere, som ere Haandverksfolk, eller lige derved, I f. 8 6.; 3.), Daglønnere og alle Ære, uden Forskjel, som til denne Menighed henhøre, I M.; 4.) Ligeledes fal gives ved Barselqvinders Kirkegang, ligesom ved Bornedaaben efter Enhvers Stand og Condition, enten Stolen bruges eller ikke. Og, paa det at Stolen ingen Fortræd, Dispute eller Trette skal have for fin Ket Rettelser 2c. III. Deel. 31 1727. Rettighed at befomme, skal den alletider betales for. 12 Decbr. ud, og Præsten mane ifte forrette sie Embede med Daab, Introduction, Copulation eller Jords Paakas stelse, førend ham leveres Rectoris Haand og Qvittesing, at Stolen har faaet fin, Rettighed. Web bemeldte Rettigheder til Skolens Deeling skal forhol des ligesom i Rjerteminde-Skole, nemlig, at hvis der falder for Copulationer, Barseler og Kirkegangs foner, beholder Rector eene uden Deeling; men 2tige penge komme til lige Deeling imellem ham paa den eene, og Skolen med Collegis paa den anden Side, faaat Skolen nyder en fjerde Deel, og College begge (til lige Deeling mellem sig) en fjerde Deel. oppebærer Rector alle Liigpenge, og derfor til hvert Nytaar gjør Regnskab, da og Skolens Anpart til Die sciplene, eftersom andre Steder brugeligt er, distris bueres. Og Side 647, Note (x): see Stefcr. 5 Janv. 1798; 1728. cfr. Plac. 14 Janv.. 1803. Forandret i Papiiret ved Fd. 25 Maii 1804. S. 650, N. (e), og Fb. 25 Maii 1804. G. 653, mellem Lin. 29 og 30. Reser. (til Statholderen i Norge) ang. at 23 April Hummer-Fiskeriet er Enhver tilladt (*). Gr. Saasom af hans (udi allerunderdanigst Selge Bea faling af den 20 Septbr. d. A.) under den 10 Hujus nedfendte Deduction, angaaende den Sags Beffaffenbed imellem Lehusmanden David Halvorsen Deaa og Jacob Olfen Ded sen paa den eene, og endeel Matroser og enroullerede Sofolk af Ryfloke Fogderie i Stavanger Amt, paa den anden Gide, betreffende at fornævnte D. Veaa og J. O. Vedoen ffal ville formene forskrevne Matroser og Sofolt at fiske Hummer under de dem tilhørende Holme og Stjær, hvilket og Sorenskriver Leth ved sin den 29 Aug. 1725 berudinden (*) Cfr. Plac. 21 Julii :721 9012 Septbr. 1753. afe 1728. Rettelser ic. III. Deek 23 April. affagte Dom Fal have bifaldet, paa Fundamente af 20- wens ste Bogs 11te Cap. 2den Art., og fovens 3-13-1, er Kongen refereret at det har været Alle og Enhver, endog Fremmede, uden nogen Jmodsigelse tilladt. at fiske Hummere under de D. Veaa 6g J. O. Vedoen tilhørende Holine og Skjær, ligesom der endnu i de andre Steder paa Bestkanten sites Summer af hvem der vil, uden nogen Vaatale; og at, om det fulde stage fast som Sorena riveren udi forbererte sin Dom formener og haver demt, at Ingen maae fiffe saa Andens Grund, vilde Fiskeriet, som en af Landets sterfte Herligheder, blive viffe golf til Nytte, og den Welsignelse, Havet kan give af fig, fortom me og blive i havet, saasom Eierne af Grundene ikke skal være mægtige til at tage og forvare alt det der ved deslige Sifterie folder, det, og derforuden er baade den almindelige og udisputeerlige Praris i Landet, og Loven gemes, at En Hver fisker den Fife, Havet giver af fig, hvor den falder, undtagen far, som søger visse Steder, hvilke faae i aparte Skat og Skyld, for det Slags Fiferie; da (efterdi Summerfieriet haver været almindeligt fra gammel Tid, ligesom andre store almindelige Fiskerier af Havet, som det Enhver er tilladt at fiffe, det og derforuden, om det skulde blive meerbemelte D. D. og J. O. v. efter Sorenskrives. rens Dom tilladt paa de omtvistede Steder aleene at fiffe Hummere, vilde drage den onde Suite efter sig, at mange Tusende Mennesker bleve betagne det, hvorved de baade have havt, ber og kan have deres Brod) efter sig Be faffenhed befales hermed, 6 Septbr. At Statholderen strax foier den Anstalt, at den af Sorenskriveren Ulrich Leth den 29de Augusti 1725 afsagte Dom vorder ophævet, og at det maae stage Suplicanterne, og Andre frit for at fiffe Hummer.

Side 654, N. (o): Instr. ophævet ved Fd. 11 Aug. 1797. S. 660, N. (e), og Fb. 20 Febr. 1789. S. 661, Lin. 23, 5 Rdlr. Skal være 500 Rdlr. S. 662, R. ang. Dvelker og Lerreder, ophævet, see 1797, 8d. I Febr. §. 1 og Instr. 26 Aug. §. 8, samt 12 Dec. §. 9. S. 662, N. (k): Efter en trykt Bekjendtgjørelse, i Følge Consistori Resolution, af tste Julii 1750, til Efterretning for Bedkommende ved Universitetets Birs Rettelser 2c. III. Deel 33 1728. Kirker paa Landet, sal den Kongel. Resolution lybe saaledes: "Det skal forholdes hermed efter Loven samt den om Begravelser udgangne Forordning af 7de Novbr. 1682, faaog efter den af forriae Stiftbefal. Krabbe og Biskop Bagger derefter gjorte Anordning den 3 die Maii 1683." Denne er følgende: Anordning om Be gravelser paa Landet i Sjellands Stift. 1.) Ingen Bonde maae grave eller lade grave nogen Grav paa Kirkegaarden, førend det først er Øvrigheden eller og i det ringeste Præsten og Kirkevergeten tilfjen begivet, og derpaa faact Bevilling, omendskjonde de Ine tet give for Jorden. 2.) De, som ere Bosiddendes, i Sognet, og tiende til Kirken, nyde fri Jord paa Kirkegaarden, med mindre de selv Noget derfor vil give, dog Ingen dermed udi sit yderste at besværge. 3.) Vil Nogen have Steen, Træ eller Rors paa nogen Grav paa Kirkegaarden, skal derfor i det ringeste gives 3 mk. d. til Kirken; ere de formuende, da betales meere, efter Stedens Beskaffenhed. 4.) Vil Nogen begraves udi Ricken, da give de for et fulde kommen voren Liig 10 Rdlr. i det ringeste, naar Steen paalegges, og ellers uden Steen 10 Slolr., om det er af Sognefolkene, men er det fremmede og de sig Midler efterlade, give de dobbelt saa meget fom Sognefolkene; dog skal Choret og Sacristiet et Herunder være forstaaet, hvorfor aparte skal accorderes, om nogen Proprietarie eller andre formuende Mænd i Sognet derudi vil have muurede Grave eller anden Leversted. 5.) Stal Nogen begraves paa Kirkegaarden, som ikke haver været Bosiddendes i Sognet, eller tiendet til Kirken, da bør de i det ringeste at betale til Kirken en halv, heel eller meere Rdlr. for Jorden, efter deres Formue og Stedens Beskaffenhed. Klokkerne maae et ringes, naar Mogen er død, men 6.) BRAE 728 1729. Rettelser te. III. Deel. - naar de Døde begraves, made de ringe I Time i bet fængste; og maae ei begyndes at ringe for Udenbyes Liig, førend de fan see dem komme med Liiget. 7.) Degne og Substituterne at lade ringe Klofferne, og ingen Anden; og maae Klokkerne ei ringes eller. røres til nogen Sorsamling udi Byerne, med mindre Ildsvaade, Kriig og anden Oprør Sligt skulde foraarfage, hvilket Gud altsammen af Naade afvende! Dog maae han ikke ringe dem for noget Liig, førend han har faaet Præstens og Kirkeværgernes Seddel, at Birken har faaet: fiu Rettighed derfor, saafremt han ikke selv vil svare dertil. 8.) For Klokkerne tilsam men skal gives til Kirken 3 mk. d., og til Degnen eller Substituten en Riport; vil Nogen ikkun have I Klokke, da betales ifkun Halvdeelen. 9.) Degnene og Substituterne nyde for deres Sang i Kir fen og over Gravene, efter de Afdødes Tilstand og hvad de Efterlevende godvilligen vil give. 10.) Præsterne overalt nyde efter gammel Stik fri Begravelse iKirken, dog de dem af Rickens forsvar at udviises; men dersom nogen Præst vil have muurede Grave, maa han derpaa søge Tilladelse hos de Vedkommende, og betale Noget til Kirfen efter Stedens Beskaffenhed. Jligemaade nyde Degnene og Kirkeværgerne og fri Leiersted udi Kirken, hvor det dem af Kirkens Forsvar bliver foreviist, tillige med Klokkerne, om han døer i Embedet. I det øvrige haver Enhver herudi med Alting at rette sig efter Kongelige Majestats allern udgangue Forordning om Begravelser. S. 664, N. (q); her udslettes de Ord, see No. ten 2c. 14 Janv. S. 670. Refer. om Skanderborgs Birketing, ophævet ved . 4 Decor. 1801. . 672, Rettelser 2c. III. Deel. 35 1729. . 672, Lin. 33, derved, skal være "de ved"." S. 679, Note (d), see Fo. 5 Julii 1793. S. 680, M. (h). See Eart 12 Febr. 1800. S. 681. Lin. 9-17, bortfalder i sin tid, følgelig Fd. 11 Julit 1800. S. 689, M. (y), samt Fd. 21 Junii 1793, §. 5, Prom. 6 Decbr. 1794, 29 Julit 1797 09 20 Julii 1798. S. 690 og 691, §. I forandret ved Fd. 19 Sept.. 1792. S. 692, M. (b), Circul. 21 Decbr. 1793 med Note, og Prom. 28 October 1797. M. (d), samt Plac. 15 Junii 1802. G. 707. ft. ang. Aarhuus-Færgesmakker, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 709, N. (f), samt 18 April 1795 med Note.. . 710, S. (1), samt Fo. 30 Janv. 1793. 6.713, Lin. 10 Fugelsid sal være Fugelsig. . 720, N. (f), Prom. 5 Octbr. og 30 Novbr. 1793, 18 April 1795, 6 Aug. og 17 Septbr. 1796 famt I Julii 1797. S. 721, N. (g), samt Fd. r Febr. 1797, §. 129. S. 724. Til R. ang. Ringkjøbing. Præster, see R. 12 Aug. 1803. IV. Deel. I. Bind. Side 2, ved Refer. 17 Novbr., see Hofmans Fundatser, T. IX., Appendix S. 14. S. 11, N. (b). Instr. findes i Suhms nye Sam linger, IV. 3, 4. Kbhavn. 1795, S. 132. 10 Decbe. 1730. 1731. < 2 S. 11 1731 Rettelser :c. IV. Deel. I. B.

Aug.

23 Novbr. 1732. S. 12, i Marg. 27 Febr. skal være 24 Febr. og staae S. II forved 26 Febr. S. 16, N. (q), Maii, skal være Martii. S. 17. Ved Rescr. 16 Julii, see S. 9 Mati 1789. (S. 18). Refol. om Oplagsfrihed for Frideriks hald, ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. S. 20, Lin. 6 tilføies: eller handle til andre Steders Markeder. S. 23, mellem Lin. 22 og 23: Reser. ang. Reknæs-Hospital, at 1.) For standeren maae tillægges 70 Rdlr. Løn, samt 16 Role. til en Dreng og hest, saaog være fri for at betale Consumtion af sin egen Person, samt Con fumtion og folkestat af Drengen, saavelsom for at svare af hestestalden; 2.) Lemmerne skal til Føde og Klæde nyde hver ugentlig 48 s.; 3.) en Opvarterfone maae tillægges aarlig Len 8 Rdlr., og i Kosts penge ugentlig 3 M.; 4.) Forstanderen til Hospita lets Kjøkken Storsteene og 2 Ovne, for at holde Stuerne varme, maae aarlig betales 30 Rdlr. til Brænde; 5.) Sigt og Sagefaldsbøderne i Sand meers, Romsdals og Nordmøers Fogderier maae bortforpagtes, eller af Sogden indsamles, eftersom bedst eragtes (*). S. 31, Note (m), og Prom. 11 April 1795. S. 32, N. (n), Pr. 20 Junii 1795 og 10 April 1802. .33. (*) Af Thaarups Archiv for Statistik c. 16de Hefte, Side 526. See Reser. 16de August 1713 med Rote T. Rettelser :c. IV. Deel. I. B. 1732. 6. 33. Til Refer. 14 Janv., see Fb. I Febr. 1797, 9. 49. S. 37, §. 2: See Prom. 13 Septbr. 1800. §. 3: ag Prom. 9 Aug. See Fd. 21 Junii 1793, §. 2, 1794. M. (b, c), saavelsom Fd. I Febr. 1797. S. 40, N. (f), samt Fd. I Febr. 1797- S. 42, N. (h), og Prom. 2 Febr. 1793. S. 43, N. (1), see Prom. 21 Marts 1789 09 15 Maii 1790, R. 20 Aug. 1790 og 6 Janv.

797.

S. 44, N. (o), og Fd. I Febr. 1797. S. 45, M. (p), og 6 Janv. 1797. S. 46, N. (s): See R. 10 October 1788, 3 April 1789 og 13 Aug. 1790. N. (u), R. 1 Junii er af Aaret 1770. S. 48, N. (y), og Fd. 23 Maii 1800, s. 3. N (z), og Fo. I Febr. 1797, §. 133, famt Instr. 14 October s. A §. 69. S. 52, ved R. 22 Febr.: see Prom. 29 Junii 1793. S. 54, N. (n), og Fd. 25 Mait 1804, §. 33 General Postamts - Skriv. (til Postmesterne), 18 Marts. ang. Post-Extracter og Beholdninger, samt Porto-frihed for 2 Embeder (*), De have herefter nøie at iagttage, at de deres Ex tracter i det længste 14 Dage, efterat Qvartalet er forløbet, lade vorde indsendte, saasom, om Nogen over den Tid dermed skulde udeblive, skal den i sig Falb allern. ansatte Mulct, som er 50 Rdlr., af ham betales. Ligeledes have og Postmesterne de efter deres € 3 Er (*) See Skriv. 9 Decbr. 1732 (T), og Circul. so Aug. 1794. 1732 Rettelfer c. IV. Deel. I.B. 18 Marts. Extracter havende Beholdninger, da Pengenes fna refte Remittering til den Kongel. General Postcasses Udgivter erfordres, strar, naar Extracterne ere afsendte, til Postmester Schumacher, som dem videre hid til Kjøbenhavn seer befordrede, at forfende, fulde Mogen befindes, deri at gjøre mindste Ophold, bliver han med den i saa Maade allern. anordnede Mulet, som er 100 Rolc., ansect. Ved Ertracterne have de tillige at lade følge den anbefalede ogivts. Regs ning, saa og alle de til de i samme Regning anførte Ud givters Bilage erfordrende Documenter, saasom Or Bres, Qvitteringer, Designationer over de ubestilte Breve, og hvad meere Saadant kunde være, hvilke samtlige Documenter af enhver Postmester skal tilsam menheftes og med hans Post-Contoirs Segl forsegles. Skulde det feile, at et eller andet Udgivts:Bevils et kunde være ved Haanden, maa Extracterne eller Bea Holdningens Indsendning et derefter opholdes. Paa Udgivts-Regningen have Postmesterne neden under paa den anden Side deres Qvittering at paategne, nemlig s at Regningens Summa dem rigtig er betalt, og at de derfore fuldkommeligen quittere; og agte be faales bes, at foran for deres Qvitteringer bliver given ſaamegen Plads, at General: Postameets Uogivts. Ordre zil Pengenes formelige Anviisning derpaa kan skrives, hvorefter det da ei bliver nødigt, at samme Regning med sin Anviisning Fal sendes hen og tilbage. Endes lig er dem og til Efterretning, at hvad General Postamtet til Pensionister eller i andre stige Maader laber assignere til at betales ved dem, og hvorom siden af dem med Postcassereren skal liquideres, det have de i deres Extracter til Udgive at anføre, da dem, naar den endelige contante Beholdning er bleven indsendt, en formelig Udgivts Ordre paa det fulde Qvars Rettelser c. IV. Deel. I. B 39 732. Qvartals Beløb med Postcassererens Qvittering paar 18 Marts. tegnet skal vorde tilstillet. Hvorhos formeldes dem og, at det er ei nodigt, at de til og fra Biskop Vorm sendende, hans biskopelige Embede vedkommende Breve, som ei heller de fra og til Generalfiftalen Cancellieraad Ursin gaaende og hans Generalfiskals- Tjeneste concernerende blive noterede (*). Side 55. Skriv. om Tingsvidner, ophævet ved Circul. 29 Decbr. 1792. Beb Noten om Landemoderne; see for Sjelland R. 4 October 1793, for Aarhuus R. 30 Maii 1797, for Ribe R. 17 Aug. 1804, og ven 31 Janv. 1806. 20 Marte S. 58 09 59. St. ang. Fattiges Underholdning 28 Marts, paa Landet, bortfaldet ved Regl. 5 Julit 1803. . 60, Lin. 22, maa leses 6te October. Ved R. 18 April maa sees Fund. 7 Maii og R. 12 Septbr. 1788, samt Prom. 27 Aug. 1793. S. 63, N. (n), og 14 Janv. 1785, §§. 1, 2. S. 66, Lin. 4, 22 fal være 20 Septbr. . 68, N. (x), samt Prom. 7 Maii 1791. S. 69, N. (y), samt R. 10 Aug. 1788 og Fd. II Julii 1800. (S. 69, 70). Sfr. ang. Frihed for Erdeboerne, 10 Matt. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. (S. 78 og 79). R. om Egteskab og Enker c. 3 October. ophævet S. 29 April 1796 og Fd. 1 Dec. 1797. 19.6001 S. 81, M. (b), Fd. 3 Junii 1796, S. 40, Pr. 8 October e. a. og 18 Marts 1797- 4 (+) See Fd. 17 Junii 1771 (5.86). 1732. Rettelser zc. IV. Deel. I. B. 9 Decbr. (. 86). General-Postamts Skriv. (til Postmesterne), ang. uindleste Breve, Attester for de Fri, samt poftregningers Indsendelse. 1733. 13 Janv. ende be 29 Det bliver Postmesterne herved forstændiget, at, naar de efter dette Aars 11bgang, faavelsom og siden efter, indsende deres Postregninger med Post Protocol, Carter og videre tilhørende Documenter, have de tillige enhver at lade medfølge en over de uafløste Breve saaledes indrettet Designation, at alle Breve fra hvert Sted for sig heele Naret igjennem strax efter hinanden, efter deres Dato, No. og Tart vorde an førte (*); dernæst og en tydelig Specification over de Attester, som de, angaaende de Breve, hvilke Kongel. Tjeneste have concerneret og fri ere passerede, have befommet, at forfatte og tillige indsende, hvor saaledes det No., som Actesten haver, skal anføres, ligesom og ved hvert Brev i Protocollen sal tegnes, under Hvilket No. Attesten derfor er indsendt. Saa have og fornævnte Postmestere deres Postregninger med tilhørende Protocol: Carter udi den foresatte Tid faafremt de ei vil vente med den i saa Maade forord nede Mulet (**) at vorde anseete, at lade vorde ind bragte. S. 88, Lin. 12, anmærfes: om Manden er over 60 Aar, see R. 3 Junii 1796. S. 98, N. (b), samt R. 25 Julii 1788. (S. 100). Sfriv. om Særgesmakkers Lastepenge, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 106 (*) See Skriv. 14 Matts 1733 (T). Circul. 2 Decbr. 1797 og Plac. 10 Marts 1800. (*) See Pr. 18 Marts 1732 og enhver Postmesters Inftruf Mettelser c. IV. Deel. 1. B. 41 1733. S. 106 ved Slutn. af N. (b), samt R. 28 Sevtbr. 1792. N. (1), Fb. 9 Maii 1749, §. 49, 19 Julii 1799, §. 123, og S. 30 Julii 1802. (S. 107 og 108), N. om Poftridter, bortfaldet ved Blac. 12 Junii 1802. 6 Febr. (S. 120): General - Postamts -Skriv. (til 21 Febr. Postmesterne), ang. Maaneds-Charter, naar ingen Breve ere, samt om alle Charters Intførelse og Numerering. Da til Postmesternes Soulagement er fundet for godt, efterskrevne Forandring med de alle Postdage til Poststederne, hvorhen ingen Breve funde være, affendende Charter at gjøre, saa bliver de Kongelige Postmestere herved forstændiget, at de herefter til et hvert af de Poststeder, hvorhen ingen Breve om Postdagene kunde være at afsende, et Charte for hver Maaned paa et Octavblad, saaledes som hosfølgende Formular udviser (*), maa affærdige, hvorved bliver at agte, at naar om Postdagene til Slige Postbreve ere at afstikke, skal derover, ligesom hidindtil er skeet, Hver Postbag sendes et behørigt Charte, hvorimod saabanne Postdage af de maanedlige Charter udlades (**). Jøvrigt skal udi Protocollen og Regnskabet, efter den derover gjorte Foranstaltning, hvert Steds Carte for fig saaledes indføres, at alle Postdagenes Data C5 føls Carta fra N. N. til N. N. for N. Maaneb 1733 over Postdagene, som ingen Breve have været:" Den ifte 4de gde rc. 97. 97. (**) See Skriv. 6 Julii 1734 (T); bortfaldet ved Pr. 27 April 1776, Circul. 2 Decbr. 1797, 21 Aug. 1798 og 13 Decbr. 1800. 1733. Rettelser :c. IV. Deel. I. B. 21 Febr. folge paa hinanden deres rette Orden heele Naret igjennem, enten derpaa ere Breve eller ei, som og af Postmesterne, som Eatterne modtage, og Porto-Penge beregne, sættes o. paa hvert Steds Carte, saa at de det ganske Aars Postdage fra No. til 104 eller 105, som ligeledes med Regnskaber bør overcensstems me, udgjøre. 6 Mart (S. 121) M. ang. Appel fra Falsters Birketing, bortfalder ved Fr. 25 Jan. og 6 Septbr. 1805. 14 Marts. 8 Maii. 22 Julij. S. 122, mellem 2in. 9 og 10: General Postamts Ordre (til Postmesterne), 3015 ang. at naar efter Aarets Udgang indløses Breve af de Overblevne, fal Pengene i Janv. Poartals= Ertract beregnes og forklares. ded S. 124, N. (g), samt r Febr. 1797, Circul. 30 Julit og 31 Decbt. 1803. 9. (h og k), faint famt Fo. 1 Febr. 1797. 20 S. 125, N. (1), samt Prom. 26 Mail 1804. S. 126, N. (t), samt Forordn. 1 April 1796. M. (u), Bev. 1 Febr. 1791 og R. 13 Septbr. 1793. S. 127. R. ang. Fattige, bortfaldet, see Plan. I Julii 1799. 139. Refol. om Oplag i Christiania, ophævet, see Instr. 14 Octbr. 1797, §. 8. S. 141, . (a), samt Fd. og Plac. 8 Janv. 1802. S.142, Lin. 2 Opluud skal være Oplund.

7. Edvad og Oddum- skal være Egvad og Aadum S. 144. Ved Confirm. 16 Octbr., see Prom. 15 Junii 1793 Note (f) Rettelser 2c. IV. Deel. I. B. 1733- . 144, Note (f) i Slutn. III fal være II. . 147 og 148. M. om Fyens Landsdommere 2c., 20 Novbr. bortfaldet ved Fd. 25 Janv. 1805. S. 153. Ved Slutn. af Note (r), samt Plac. 10 Aug. 1791 og Fb. 12 April 1795. . 157, N. (c), og 29 Julii 1796, S. 158, N. (e), famt 6 Febr. 1789, 9. 7. S. 160, 92. (1), og N. 29 October 1790; Regl. er forandret ved Reser. 12 Aug. 1803.0 et ved Reſce. 12 S. 161, N. (q), Mati, skal være Marts. N. (s) Refer. 5 Febr. er i det Meeste. bortfaldet ved 3 Regl. af ste Julij, 1803. S. 162. M. (t) ved §. 1, see end videre R. 23 Decbr. 1791, d. 1, 9 Junii 1797, §. 119 Aug. 1. 2. §. 5, 6, 7, 09 23 Novbr. 1798, P. II. §. 2. S. 164, 9. (z), samt Prom. 7 Janv. 1804. S. 166, N. (f), samt Fb. 27 Decbr. 1799 . 167, 9. (i), samt Prom. 7 og 28 Mait 1791. 11 S. 168. Bev. om Oplag. i Frideriksstad, ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. S. 168, N. (n): See hvad her foran til S. 6 og 162 er anført. (S. 168 og 169), N. om Over Retzor ophævet ved Fd. II I Julii 1800. S. 171, M. (x og y): ophævet, see 1797, Forordn. I Febr. I og 361, Instr. 26 Aug. §. 8, og 12 Decbr. G. 9. S. 172, Lin. 1: April, Fal være April. S. 175 Lin. I: 27, ffal være 23. S. 179, i Marg. 25 April, skal være 24. S. 181. Til §. 4 kan sees R. 12 Julii 1793 08 Pr. 16 Decbr. 1786. 1734- 22 Febr. 5 Marts. . 183, 1734. Rettelser tc. IV.Deel. I. Bind. 14 Maii. 6 Julii. 1735+ . 183. Reser. af 10 Mait er ved Fb. 30 Jan. 1793, §. 6, for Danmark bortfaldet, men gjelder for Norge, i Følge R. 2 Septbr. 1791; see R. 24 April 1789 og 15 Septbr. 1792. (S. 183) R. om Fattige, bortfaldet, see Plan. I Julii 1799. S. 195, S. (1), og 18 Janv. 1788. G. 196, neberst: General Postamts Skriv. (til Postmesterne), ang. Straf for dem, der ved Maaneds Intet Carter finbes efterladne eller unsiagtige (†). (t) bortfalden ved Circul. 2 Decbr. 1797. S. 198, N. (q), og 2 Prom. af 2 Febr. 1788. (s). See Plac. 21 Marts 1800. S. 202, N. (d). See Pl. 8 Maii 1798 (i Rescrip terne). Ved R. 10 Septbr. maa sees St. 5 Novbr. 1790, §. 5. S. 203, N. (f), 23 October 1795 og 10 Julie 1801. S. 204. Ved Reser. 24 Septbr. maa sees Pr. II April 1795. S. 206, Note (h), samt 9 Marts 1798 Ina fal være Janv. S. 208, N. (1): item 6 Septbr. 1782, og Pr. 18 Marts 1780 (T). S. 212. Den i Lin. 16 nævnte Befaling af Iode Junii 1695 er ikke i Cancelliet, og ei heller i Rens tekammeret at finde; menes erpederet igjennem Overfammerherrens Contoir. S. 217, N. (c): S. 221, N. (o): See Prom. 28 Junii 1794. See Prom. 19 Febr. 1791. samt Prom. 22 Octobr. S. 224, N. (u): 1796 og Fb. 6 Septbr. 1805- S. 224, Rettelser :c. IV. Deel. I.Bind, 1735. S. 224, N. (x): samt N. 2 Septbr. 1791. S. 227, M. (g): samt d. 25 Janv. 1805, §. 17. S. 225, R. om Post i Viborg, zc., er bortfaldet, see Prom. 4 Junii 1785. 4 Febr. S. 229, R. ang. Viborg Bjøbstæds Over: 4 Marts. Ret, bortfaldet ved Fb. 25 Janv. 1805. S. 230, N. (k): og 17 Marts 1797, Octobr. 1798. N. (m). Decor. 1793- R. 6 Febr. 1789, §. 1o, Pr. 10 Julii 1792 og 6 See 31 Decbr. 1790, og d. 13 S. 234, N. (o), samt Prom. 8 Febr. 1800. S. 235 og 236, R. om Fattige, er ugjeldende. 26 Marts. See Plan 1 Julii 1799. S. 236:239 Refol. og R. ang. Fattiges Tillæg 9 April. fra væsthuuset, bortfaldne ved samme plan. S. 240, N. (v): og 2 Decbr. 1791. S. 241, M. (x): Refer. (til Assessor P. Helt og Regtmentsskriver T. Hansen, som Commissarier til at sætte Stjel og Pæle i Jægersborg - Dyrehave): Eftersom de den 23 de Janv. fiofil. allern. ere befalede at communicere Geh. Conf. Rd. og Stiftsbefalingss mand Gersdorf hvad der var passeret udi den Sag, i hvilken de som Commissarier havde afsagt Dom imel lem Hof Jægermesteren Kammerherre C. C. von Gram, paa Embeds Vegne, og som Forsvar for Jægersborg Dyrehave paa den eene, og de 3 i samme Dyrehave beliggende Moller paa den anden Side, og at de ikke noget Sfjel, uden i hans Overværelse, og han med dem, om Dagen og Tiden, var bleven eenig. maatte sætte eller oprette; og Kongen fiden er fommen i Erfaring, at Dyrehaven stedse har = F 1735 Stettelser :c. IV. Deel. I. Bind.. 7 Maii. 7 Mail. været under of Jægermesterens Inspection gleene, og at alle Kongl. Ordres og Resolutioner, Dyreha ven angaaende, ere altid gaaede til Hof Jægermestes ren, uben at være bleven enten Rentekammeret eller Amtmanden communicerede, saa og at Amtmanden Intet har havt med Udviisningen i Dyrehaven at be stille, saasom Hof Jægermesteren, siden Skov Rullerne ikke af Rentekammeret, men i bet Kongl. Cabinet, expeberes, aleene og uden Amtmandens eller Regiments skriverens Hosværelse, i Dyrehaven foranstalter Udviisningen, hvilken Methode Kongen ved Resolution af 25 de Aprilis 1735 ei alcene bae approberet, men endog befalet, at dermed, som hid indtil, fremdeles skal forholdes; saa gives dem her. med tilkjende, at, efter slige Omstændigheder, skal bemeldte Geheime Conferentsraad Gersdorf ovenbe meldte Commission, angaaende forberørte Sljel og Pæles Sættelse, alcene, som Commissarins, vaane. - Frideriksberg den 20de Martti 1739. S. 241 243 R. ang. Over Retten paa Jeland: R. ang. Laugtingene fammesteds: ophævede ved bi Fd. 11 Julii 1800. . 246, 92. (1); cfr. S. 30 April 1783 og 10 Marts 1786, famt gb. 11 Aug. 1797. N. (m), samt Plac. I Maii 1797. Bed Slutn. af R. 28 Mail: see Pr. 16 Decbr. 1786. S. 247, S. 248, N. (n), og. Prom. 17 Novbr. 1787. S. 251, N. (1), 8 Maii 1795 og 11 Maii 1798. S. 254. Med Rescr. om Ribehuus Birk, cfr. R. 2 Decor. 1791. 6. 255, Lin. 28-31 forandrede ved Fd. 6 Septbr. 09 25 Janv. 1805. II. Nettelser 2c. IV. Deel. I. Bind. S. 256, Str. ang. Oplag i Helsinger, ophævet ved Instr. 12 Decbr. 1797. §. 9. G. 256, 9. (b), S. 257, N (1): og Regl. 5 Julii 1803. 47 1735 samt Fo. 25 Maii 1804. §. (S. 258). R. ang. Betlere i Kjobenhavn, bortfaldet ved Plan I Julii 1799. S. 260, N. (1), samt R. 2 Decbr. 1791. S. 263, M. C): fame M. 25 Aptil 1794- 19 Julii. (ikke Juni). 5 Aug. (S. 265, 266). R. ang. Lammeskinds oførelse, 19 Aug. bortfaldet, see 1797, Forordn. I Febr. §. 368, og Instr. 26 Auz, §. 8. S. 266, N. (2), samt R. 2 Septr. 1791 og Prom. 6 Julii 1793. Jufti 179 S. 267, N. (g): see Regl. 5 Julii 1803. S. 268, N. (k), og Prom. 25 Octobr. 1803. S. 273, N. (s); ſee R. 16 Junii 1797 og Refol. 18 Julii 1798. S. 282, N. (); see Prom. 10 Janv. 1778, T. S. 283, mellem Lin. 09 3: Land. Et. og at Storm og Oberste Raalund), ang. at Sessionen for de 4 Herreder af Bøvling-Amt, der sortere under det nordre Jydike Regiment, ber, som tilforn, i Holstebro holdes. (De ansøgte om, at det maatte fee i Sfive) (*). S. 287, N. (s), samt Fb. 3. Junii 1796. S. 288, N. (z), Prom. 26 Septór. 1789 09 9 Decbr. 1797. S. 291. Til R. 23 Septbr., fee Fd. 25 Janv. 1805, §. 17. G. 2937 (+) Amtmanden blev dette den 8 Septbr. 1736 #otifs ceret. See So. 20 Junii 1788. 1735. Rettelser 2c. IV. Deel. I. B. S. 293, Lin. 13 Gaunse les Gaabensee S. 294, N. (k), Refol. 9 April 1794 og R. 15 Julii 1803. S. 296, N. (q), og Fd. 30 Aug. 1793. S. 298, N. (x), saavelsom 26 October 1792. S. 301, N. (g), og St. 7 Septbr. 1792, samt 13 Decbr. 1799. S. 304. Ved Confirm. 18 Novbr.: Cfr. Anordn. 16 Septbr. 1785, Confirm. 27 Novbr. 1789 og R. 29 Novbr. 1793. Note (m), samt Pr. 12 Janv. 1788 og 25 Aug. 1798. 305, Lin. 5. see R. 5 April 1793. 16, strap, læs: skal ftrar 19, fam, læs samt 25, see Prom. 22 Decbr. 1798. G. 307, Note (q), samt Pr. 21 Marts 1789 eg 15 Maii 1790. S. 309. Ved Fundats 25 Novbr. fee St. 10 Oct. 1788, 3 April 1789 og 13 Aug. 1790. C. 311, N. (2), og R. 7 Julii 1797. S. 315, N. (f), samt 3 April 1789, §. 1. S. 316, (h), og Prom. 6 Junii 1795. S. 320. Refer. (til General- 2luditeurerne i Dan 5 Decbr. mark og Norge), ang. Militaire Delinquenters piinlige forhør (k). (k) Cfr. R. 12 (ei Sfriv. 31) Janv. 1711 og Pr. 22 Septbr. 1787; ophævet ved R. 12 Marts 179° cfr. R. 23 October 1795. S. 323, S. (P), samt Fe. 3 Junii 1796, 3. 40, Prom. 8 de October s. 2. og 18de Marts 1797. S. 327, M. (y), og Circul. 10 Julii 1802. S. 329, Rettelser 2c. IV. Deel. I. B. 1735+ S. 329, M. (d): See Prom. 6 Julii 1793, 26 April og (om Hobre) 17 Maii 1794, same II April 1795- S. (e), samt Pr. 6 Maii 1786. S. 330, N. (f), see St. 9 Marts 1798. S. 331, N. (i), 18 Novbr. 1797 (S. 310) og 14 Junii 1800, samt Circul. 24 Decbr. 1802. S. 332. Med R. 30 Decur. cfr. R. 8 Marts 1793. S. 334, M. (p, 1), 21 Julii skal være 27 Janv. See R. 4 Aug. 1788. S. 335, M. (u), 20 Decbr. 1793, 3 Junii 1796, 09 12 Janv. 1798. S. 341, N. (1): cfr. S. 9. Septbr. 1785 og 28 Junii 1793. . 342.08 343. Med R. 27 Janv. cfr. Pr. 31 October 1789. S. 344 09 345. Beb Bevilgn. s. D. see Prom. Aug. 1777 (T) og 10 Septbr. 1796 samt Fd. 13 Decbr. 1793, 6. 31. S. 347. R. om Postvæsenet i Hobro, er siden forandret, fee, Plac. 28 Marts 1801. S. 353, N. (c), samt Prom. 20 Julii og 30 Novbr. 1793. S. 354, N. (f): see tillige Pr. 25 April og 24 Aug. 1794. S. 357 Bed Lin. 9: see St. 26 Julii 1793. S. 363, for ved 9de Maii: 1736. Reser. (til Amtmanden over Romsdalen tc.), 28 April. ang. Reknæs-Hospital, hvortil 1.) Romsdals, Nord- og Send-moers Indbyggere skal betale Tolde 3 ß. aarlig; 2.) Sigt og Sage-faldet af Bernes. Gods 1736. Rettelser 2c. IV. Deel. I. B. 27 April. Gobs i Romedalen jenkes; og 3.) at en Chirurs gus mane med 60 Rdlr. aarlig Løn antages (*). 16 Julii. 8 Septbr. Af Thaarups Archiv for Statistik te. 16de Hefte, S. 527. See R. 16 Aug. 1713 (T) md Note. S. 363, N. (d), Prom. 17 Maii 1791, §. 6 øg 8 Febr. 1793. S. 365, ved R. 25 Mali: see S. 28 Janv. 1791 og 26 Julii 1793. S. 356, N. (i): see St. 24 Febr. 1786 og 31 Decbr. 1790. S. 367, Sfr. om Færgemænds Anmeldelse.. ophævet: see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. M. (k): cfr. Fd. 19 Septbr. 1792. S. 370, N. (o), samt Prom. 17 Maii 1794 og 25 Nov. 1800. S. 373, N. (x), og Prom. 13 Aug. 1796. S. 376, M. (d), og R. 25 April 1794. . S. 377, N. (f), samt S. 21 April 1786 og Pr. 5 Febr. 1791. S. 380, Skriv. om Sessioner i Holstebro (*). (*) I Note til Skriv. 13 Septbr. 1735, T. N. (i), hvor 1757 forandres til 1751: see Prom. 16 Decor. 1791. IN. (1) forandres 8 Novbr. til 14 Novbr. Dertil ſees Prom. 27 Marts 1790, 27 Aug. 1796 og 1 April 1797., 14 Septbr. S. 380-382, S. om Betlere, bortfaldet ved Plan I Julii 1799, samt 2 Regl. 5 Julii 1803. S. 383. Ved R. om Tarmkjær Vasen: see Fd. 13 Decbr. 1793, §. 31. S. 401, N. (y), Fund. 7 Maii 1788, C. IV. §. 6, og Pr. 18 April 1795. S. 408, N. (m), og Prom. 12 Janv. 1790. 7 Deebr. S. 408-410). R. om Betlere af Militair Etaten, bortfaldet ved Plan I Julii 1799. S. 419 Rettelser 2c. IV. Deel. I. 3. 1737. S. 419, R. II Janv. om Skads: Herred ., er nesten ganske bortfaldet ved R. 26 April 1737, 10 Febr. 1747 09 3 October 1800. (S. 420 og 421), S. om Advarsel mod Blod. 18 Janv. fam, bortfaldet ved Fd. 14 Decbr. 1775. S. 432, N. (m), samt Plac. 8 Janv. 1802. . 437, Lin. 10. Den omtalte Chorsang er ophævet: see St. 17 Novbr. 1797. S. 44°, N. (g), samt 19 Septbr. 1788 og 19 Septbr. 1799. (h) 22 Marts skal være 22 Febr. See Pr. 4 Aug. 1787. ― Refer. af 4 Marts har Rosenstand Goische saavel' i 1733 som i 1737, og det Sidste menes rigtigst. S. 446, N. (s), samt Prom. 10 Marts 1798. (.447), R. ang. Examen juridicum etc., er ophævet: see Prom. 5 Marts 1791, og St. 17 October 1794. (S. 451 458). Anordn. om Horsens Havn, borifalden: see Regl. 14 Matt 1794. S. 464 mellem Lin. 4 og 5: 5 April. 20 April. Generalitets- og C. Collegii Skrivelse (til 26 April, det i Slagelse liggende Regiment), ang. nogle Officerers Fritagelse for Delinqventpenge (*). (+) Sees i Prom. 2 Febr. 1788, S. 262; men ei i Ros senstand Goisches Rescripter. N. (o), og d. 27 Janv. 1804. S. 464 468, R. om Betlere, bortfaldet ved 2 Regl. af 5 Julii 1803; fee ved Noten (p) R. 12 October 1792. S. 468, 9. (t), samt 2 Decbr. 1791. S. 479, N. (b). See S. 3 Febr. 1792 og Pr. 15 Aug. 1795. 10 Mait 52 . 472, 1737. Rettelser 2c. IV. Deel. I. B. S. 472. R. 24 Maii, om Borgerskabsbreve, er i det Meeste forandret ved Plac. 14 Janv. 1803 og Fo. 25 Maii 1804. S. 475 N. (p): og Str. 30 October 1751', T. S. 478, 28 Julii i Marginen, skal være Junii. 28 Junii. Dette Rescr., om Betlere i Kroer, 12 Julif. 39 Julit. 19 Julii. 22 Julli. er bortfaldet ved 2 Regl. 5 Julii 1803. S. 486, Lin. 7:10. See Reser. 13 Novbr. 1795. S. 488, mellems Lin. 23 og 24: Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at R. Rd. Verner, Transportförvalter ved Assis Særge, maae, uden borgerlig Tynge at svare, bruge en liden borgerlig tæring, og derhos den Frihed have, at modtage den eller dem, som ville lade. fig transportere, og hos ham afstaae (*). (*) Personelt; desuden bortfaldet ved 8d. 9 Septbr. 1763 og scenere Anordninger. S. 491 09 492: Rescr. om Catechismi- forkla ringen, bortfaldet ved Bev. og Circul. 17 Junii, 3 og 10 Decbr. 1791. S. 492, R. ang. Birkholms Birketingsdommes Appel, ophævet ved Fd. 6 Septbr. 1805. S. 493, mellem Lin. 35 og 36: Reser. ang. et almindeligt Magazin' for indene lands forarbeidede üldne samt Silke og deslige Vare (*). (*) Kan lafes i Thaarups statistiske Archiv, 16de.. Hefte, S. 543. See Plac. 11 Maii 1768, med Mote, i Schons Forordninger. S. 493, Lin. 16: 16 Julii, skal være 26 Julii. N. (b), Pr. 20 Junii 1795 og 10 April 1802. . 495, N. (f), samt 6 Marts 1789. S. 499' Rettelser 2c. IV. Deel. I. B. 1737. S. 499, N. (h), 1803. saa og 2 tegl. af 5 Julii (S. 503), R. ang. Soro:Birk og Skole, bortfaldet ved Fo. 6 Septbr. 1805, Fund. 7 Julii 1747, P. IV., §. 6, og 29 Janv. 1782, §. 52. S. 504, Lin. 6 og 7 forandrede ved Reser 29 Julit 1803. Sidste Linie: Skolepenge, les Stolepenge. M. (t): og 29 Maii 1789, samt 13 Junii 1794. S. 509. Ved R. 4 October om Skeen: see Pr. 21 Junii 1794. S. 510 512, øverste finie, II October anfores som ugjeldende, S. 514, M. (n), samt . 11 Novbr. 1791 og 15 Febr. 1793. 6 Septbr. (S. 515). R. ang. Contra-Stævn. til Overhof 15 Novbt. retten, bortfaldet ved Fd, 11 Aug. 1797. (S. 516). R. om Laugtinge, ophævet ved Fd. 11 Aug. 1797. S. 526. Skriv. 26 Novbr. er forandret ved R. 28 October 1791, S. 530, N. (f), faaog 2 Instr. of 22 Mali 1795, 15 Novbr. S. 533, 9, (o), samt 31 Decbr. 1790, og Pr. 1738. 25 Aug. 1798. . 536. Beb R. om Skarpretterløn: see Pr. 31 Julii 1790. S. 539, ved §. 4, forandret: see R. 9 Marts 1798, og Fb. 19 Decbr. 1800. (S. 541 og 542). R. ang. Altinget pan Island, 24 Janv. bortfaldet ved Fd. 11 Julii 1800. 03 . 544, 1738. , Rettelser 2c. IV. Deel. I B. 13 Febr. 11 April 19 Mail. S. 544, ved §. 1, om de 12 Mænd: see Pr. 8 April 1786. M. (k), 13 April skal være 3 April. 1797. (1) og Prom. 16 Janv. 1796. (m), samt Pr. 9 Aug, 1794 09 R. 30 Junii S. 547, Sin. 14, aflodse skal være aflosse. S. 549, ved §. 7: see dog Piac. 23 Janv. 1750. N. (x), end videre Pr. 21 Marts 1789 08 15 Maii 1790. S. 551, Lin. 4, Grans, skal være Grims S. 552, efter R. af 12 Febr: Instruction for Directeurerne over det oprettede almindelige Magazin (*). (*) Staaer i Thaarnps ftatistiske Archiv, 16de Hefte, S. 531-542. See R. 22 Julii 1737 med Note. . 558, 9. (v), samt Sfriv. 4 Novbr. 1770, T. S. 559, Skriv. 1763 i Noten (c) er af 31 Decbr. S. 564 09 565, Refer. om Snedkerdrenges Behovling, ophævet ved Fd. 21 Marts 1800, §. 7. . 573, N. (o): R. 6 Febr. 1789, §. 10, Confiem. 31 Julii 1789, R. 17 Marts 1797, Prom. 28 April og 6 October 1798. S. 575, N. (q), Pr. 10 Julii 1792, 28 April og 6 October 1798. S. 577, N. (y), same Prom. 21 Decbr. 1793. S. 579. Med Reser. 9 Maii cfr. Circul. 3 Febr. 1798, og Note, samt Pr. 7 Mait 1803. S. 582. Reser. ang. Landstingshoreren, c. bortfalder ved Fb. 19 Decbr. 1800 og 25 Janv. 1805 G. 582, efter 19 Maii, Gene Rettelser 2. IV. Deel. I. B. 1738. General Land Deconomie og Commerce Collegii 24 Maii. Skrivelse (til Stiftamtmanden i Fyen), indeholdende Kongelig Resolution, hvorved approberes, at de udt Fyens Stifts smaa Rjøbstæder uden Laug værende Haandverkere skulle tilholdes at begive sig under de t Stiftets Hovedstad Odense befindende Lange, og der Laugsrettighed i Følge de til samme Lauge allern. udgivne Laugsartikle vedbørlig at pleie (*). (*) See R. 26 Janv. 1740 og 4 Marts 1748, T. S. 584, til R. 6 Junii, om Christiania: see St. 13 Junii 1800. (S. 589). Skriv. ang. Papiir til Kjøbmands: I Julii. bøger, bortfalden ved Fd. 25 Maii 1804, §. 13. (S. 589 593), Reser, ang. Snedkerlaugets Be: 4 Julit. hooling, ophæver ved Br. 24 Julii 1798, §. 23, b. og Fd. 21 Marts 1800, §. 7, No. 2. S. 594, Lin 30, 31 og 32, zu Gesundheit skal leses: "ju Gesundheit." (S. 603 605): R. om forklaring over Lutheri 22 Aug. Catechismus, bortfaldet ved S. 7 Janv., Bev. 17 Junii, og Circ. 3 Decor. 1791, samt Pr. 31 Marts 1792. (S. 611 613), R. ang. Auscultanter i Spieste: 5 Septbr. Ret, bortfaldet ved Pr. 7 Decbr. 1771, T. S. 619, N. (v), og 26 Julii 1805. (S. 620). Bev. paa Oplagsfrihed for Christia 27 October. nia, ophævet: see Instr. 14 October 1797, §. 8. > 4 . 623: 1738. Rettelser 2c. IV. Deel. I.B. 25 Novbr. 12 Decbr. 1739. 21 Janv. S. 623: Med St. om Enkekassen cst. N. 2 Decbr. 1791, §. I, og 4 October 1793. S. 627, efter R. 21 Novbr.: Kongel. Resol., at Directeurerne for det almindelige Magazin maae udsælge og forhandle Barene en detail, (efterdi Silfe og Ulden-Kræmmerne ei have. holdt deres Parole af 29 Maui, ikke at forskrive fremmede Bare, 2c:) (*). Af Thaarups Archiv for Statistik, 16de Hefte, G. 545 sec R. 22 Juli 1737 med Note. S. 628, N. (n): see Regl. 5 Julii 1803. 8. 628 eg 629. Refer. om injurieuse Bøger, er bortfalder ved Fd. 27 Septbr. 1799. S. 629, M. (q): see Reser. 10 Aug. 1742, T. S. 636. Refer. af 12 Janv. er til General Audi teurerne. See Pr. 3 og 10 Junii 1780, T. S. 637, efter 20 Janv.: Reser. (til Assessor og Overberg-Amtsskriver Henne), ang. Kongsberg Stads Fattige og Syge, Kirke, Skole, Øvrighed, og Politie (*). Foruden hvis han (efter den ham under 15de- Novbr. nastafvigte Aar, allern. meddeelte Instruction) som Overberg Amtsskriver allerunderdanigst tilkommer at forrette og paaagte, befales end videre hermed: Imo.) at han, tilligemed Sølvverkets Direction og Oberbergamtss forvalteren, samt Bergstadens ældste Sognepræst, skal være Forstander og Forsvar for de paa Bergstaden væs rende Fattige og Syge, faa og af yderste Kræfter see Referiptet er expederet fra Rentekammeret; see N. 25 Novbr. 1797, 16 Junii 1798 og 27 Septbr. 1799; 29 Septbr. 1786, 9 April 1790, 30 Aug. 1793 08 15 Novbr. 1799. Rettelser 2c. IV. Deel. I B. 1739- see derhen, og beflitte ng paa, at gjøre saadanne For: 21 Janv. flage, hvorved Fattigdom og Sygdom kan være at afhjelpe; 2do.) vil Kongen og, at ban, tilligemed Bir open over Aggershuus-Stift, Salvverkets Direction, Oerbergamtsforvalteren og begge Bergstadens Sogne præster, skal være en Medforstander for Kirkens og Skolens Vasen; thi haver han fer fin Deel at an vende al Fliid, at ben Kongsbergske Kirke jo før jo heller af ny bliver opbygget, samt paasee, at Skolen bliver sat udi en saa god Stand, at den Oplysning og Kundskab, som Ungdommen om Gud, Retskaffenhed til Kongelig Tjeneste, samt Kjerlighed til deres Jevn- Christen, kunde behøve, ei i mindste Maader vorder forsømt; 3tio.) bliver ham og til sin allerunderdanigste Efterretning bekjendtgjort, at ligesom Kongen forhen udi den 19de Art. af Instructionen for Oberbergamtsforvalter -Embedet de dato 1ode Mait nestafvigte Aar har forklaret Landers almindelige Lovs Indhold om Stiftbefalingsmænds og Presidenters paaliggende Om sorg for Politievæsenet derhen, at Sølvverkets Di rection (†) repræsenterer Stiftbefalingsmand og Oberbergamtsforvalteren som præsident: saa vil Kongen, for endog i dette Tilfælde videre at give den almindelige Lov ved Bergverkerne fin tydeligere Forkla ring: at Oberbergamtskriverens Embede paa Bergstaden skal være at ansee, som Borgemester paa andre Steder, og Bergamtsskriver Embedet sammesteds som Raadmand; derforuden skal og Bergamtsskriveren ansees som Byfoged (*); og vit Kongen vente, at Bergstadens Betjeningers Medfø rende, som tilforn for Ukyndige ei skal have været befattelige, og desaarsag hidindtil foraarfaget unyttige 85 (†) Ophævet ved R. 14 Janv. 1773. (*) See Vr. 11 Decbr, 1790. Die 1739. Stettelser 2c. IV. Deel. I. B. 21 Janv. Disputer og tvivlagtige Udflugter, skal derved herefs ter 'defto bedre funne befattes og forstaaes, foa at 20- ven, det allermeeste gjørligt er, ud: politie. Væsenet paa Bergstaden fan blive fulgt, indtil anden allernaa digst Foranstaltning for Bergstaden aleene kan blive følet. 23 Janv. (S. 637:650). Anordn. om Landstingene, bortfalden ved Forordn. 25 Janv. 1805. S. 638, ved S. 2: see Pr. 21 Maii 1791. Veb §. 3: see Dr. 14 Maii 1785 og 2 April 1803. S. 639, ved §. 5: see Prom. 14 Janv. 1804. S. 640, N. (mm): og Pr. 14 Janv. 1804. S. 641, ved 8: Lavdag er afskaffet ved Fd. 3 Junii 1796; cfr. R. 27 Junii 1788. S. 642, N. (n): see Fd. 3 Junii 1796, §. 10. . 643, ved 12: see R. 27 Junii 1788. S. 644, ved §. 13: see Fd, 3 Junii 1796, §. 23. §. 14: see Pr. 14 Mait 1785. S. 645, Note (o): og 31 Julii 1789. S. 646, Lin. 14 24: see Fo, 19 Decbr. 1800, §. 170. . 648, Lin. 8: om Særs: see Pr. 2 April 1803. S. 649. Ved S. 19: see N. 20 Novbr. 1789, 19 Marts 1790, og Pr. 9 Mati 1795. N. (r), samt Fb. 19 Decbr. 1800. C. 651, 3. (9), S. 650, N. (s), famt Prom. 10 Novbr. 1787. 9. (t): fee Pr. 23 Septbr. 1786 og St. 6 Julii 1792. S. 652, N. (u): see Fb. 29 Febr. 1792 og 26 Marts 1800. S. 653, N. (v), fan udslettes. S. 6531 Rettelser 2c. IV. Deel. I. B. 1739-1 S. 653, N. (x). Refer. af 6 Febr. er den 24 f. M. bekjendtgjort Sessionerne, Efter Refer. 6te Februarii: Reser. (til Stiftbefalingsmændene), ang. Salt: 9 Febr handlen: 1.) Overslag paa hvad Salt i hver Kjøbstæd behøves; 2.) Undersøgelse, hvormange og hvilke Kjøbmænd dermed handle; 3.) Opfigt med det Oplag, som Kongen har deraf ladet i Kjøbstæderne gjøre. (Efterdi Forbudet under 29de Marts 1737 et overholdes, og de Handlende Intet fra det Kongel. Sals verk tage) (*). (*) See Pl. 25 Maii 1744. S. 663: R. ang. Bidrag til Fattige, bortfaldet ved Regl. 5 Julii 1803, 08. 34 09 46. 20 Mart S. 668 og 669. Refol. ang. Attester paa Stude, 22 Apri bortfalden: see Fd. 11 Junii 1788. S. 671. il . 1: see Fd. 3 Junit 1796 09 19 Decbr. 1800. Note (c), samt Prom. 14 April 1793 og Fb. 3 Junit 1796, §. 35. S. 672, N. (e): Pr. 4 October 1788 og 29 Octbr. 1791. N. (h), samt Fd. 13 Decbr. 1793. -S. 673, N. (i): see, Prom. 24 Julii 1798 og Forordn. 21 Marts 1800. . 676, N. (1), S. 3: og Fd. 19 Julii 1799. §. 14. S. 686, 9. (t), samt St. 18 og Plac. 21 Marts 1785. S. 691, N. (h): N. 7 Marts 1776, 20 April 1799, 22 Aug. 1800, §. 1, 17 October s. A §. 4, 19 Marts 1802, 29 Julii, 12 og 26 Aug. 9 og 30 Septbr. 1803, 22 Junii 1804 og 22 Febr. 1805. S._691, 1739. Stettelfer 2c. IV. Deel. I. B. 24 Junii. 17 Julii. Aug. S. 691, N. (i): see St. 27 Febr. 1789, 21 Decor. 1798, 6 Novbr. 1801, 19 Novbr. 1802, 26 Aug. 1803 og 26 Julii 1805. M. (k), 27 Febr. og 4 Decbr. 1789, 28 Decb. 1792, 27 April 1798, 17 Maii 1799 og 8 Mait 1801. N. (m): 9 5 Julii 1799, famt Pr. 8 Novbr. 1805. . 692, N. (o), om Bergen, see R. 14 Janv. 1791, og 9 Septbr. 1803. Bed S. 4: see Prom. 16 Novbr. 1793, §. 3. S. 696, N. (x): og 18 Janv. 1788. . 700, Lin. 15 og 16, saint S. 701, 9. (h), forandrede ved Fd, 25 Janv. 1805. S. 703, nederst; Kongel. Resol., at Indvaanerne i Krager se maae indføre og fortolde fremmede Bare (*). (*) Af Bings Norges Beskrivelse, S. 346. See Koldfd. 26 Novbr. 1768, Cap. 5, og 1 Februarii 1797. S. 707, Lin. 18, forandret ved Fd, 25 Janv. 1805. T. (S. 708 710). N., ang. Fattigkassen, bortfaldet ved Regl. 5 Julii 1803. S. 711, S. (b): pg 29 Septbr. 1797. . 712, Lin. 16: cft. Resol. 16 Janv. 1793, N. (f) og Prom. 19 April 1794. S. 714, ved §. 3: see Fd. 23 Maii 1800, M. (i), famt Fd. II Aug. 1797. S. 719, efter I -Augusti: Rentef. Skriv. (til Stempletpapiirsforvalter D. Eygaard), ang. Stempletpapiirs-Forhandlernes Friheder for borgerlig Tynge. Gr. 1739. 4 Aug. 14 Aug. Rettelser 2c. IV. Deel. I. 3. 61 Gr. Anledning af den ved hans Skrivelse af den 31te Marts sftl. gjorte Indberetning, anlangende den Infrace tion pan melder, visse Stæders Magistrater gjøre de af ham antagne Stempletpapirs-Forhandlere udi de Friheder for Indqvartering og andre Bye-Tyngder, dem ved Forordn. af den 9de Junii 1665 og fen faldne Kongel. Resolution af den 14 Marts 1718 (*) allernaadigst skal være accorderet, er de vedkommende Stiftbefalingsmænd tilrevet, at de ville undersøge, og indberette, paa hvad Fundament dem negtes de Friheder, som dem allernaadigst kan være forundt. Og, som af de derover indkomne Erklæringer fornemmes, kan Papiirsforhandlerne ikke have nogen sie til at besvære sig over, at dem betages Noget af den Frihed, som dem ved forbemeldte Forordninger og aparte Resolutioner er sleven accor deret, eftersom de fritages for al borgerlig Tynge og Besværing, saasom Overformynderskab, Kirkevær gerie, Stadskjemnerie og deslige; thi hvad Indqvars teringen angaaer, da er det ved en seenere under 28 Novbr. 1718 allernaadigst ergangen Resolution bleven fastsat, at det dermed skulde forholdes paa den Maade, som den 7de Octbr. 1690 (**) er regleret, at Pas piirsforhandlerne udi Stæderne skal være forskaanede for virkelig med Indqvartering at belægges, dog at de a proportion imod andre deres Medborgere det med Penge betale; hvilket herved til Gjensvar paa, bemeldte hans Skrivelse communiceres saavel for hans egen Efterretning, som og for at gjøre det for Papiirs. forhandlerne i Stæderne bekjendt, paa det de kan være underrettede om, hvorvidt deres Frihed strækker sig. (S. 722 09 723). R. angaaende Betleres Paas gribelse, bortfaldet ved Plan 1ste Julii 1799. . 724 N. (h), og Prom. 2 Febr. 1788. S. 7251 (*) Ere trykte under 9 Julii 1665 og 21 Marts 1718; see deres Noter. (**) See Noten dertil, samt Pr. 16 gebr. 1805. 1739. Rettelser 2c. IV. Deel. I. B. S. 725, N. (i): 21 Julii skal være 27 Janv. fee og N. 4 Aug. 1788. (k): Resolutionen er bekjendtgjort Sessionerne b. 8 Septbr. S. 726, N. (m), og Circul., 19 Octobr. 1799. S. 728, mellem Lin. 9 og 10: 9 October. Rescr. (til Justitsraad Oluf Borch Schauboe), ang. at træde til Juftitsraad Sechman, som d. 1 Ite Octobr. 1737 er befalet at foretage sig den Danske og Norske Lovs Revision, og Begge denne Befas ling, saavelsom Reser. af 9de Janv. 1739 (ang, Cancellie-Assessor Woesemoeses Project), at efterleve.. 6 Novbr. 6 Novbr. 6, 6 Novbr. S. 729, N. ($): Sec Prom. 16 April 1796 og 10 Aug. 1799, samt Plac. 21 Marts 1800. S. 730, N. (u): samt Pr. 17 Mait 1788, Pr. ġ Mait, R. 25 Septbr., og Pr. 3 Octobr. 1795. Circ. 10 Febr. 1798, og Pr. 3 Maii 1803. S. 735. Om Næstved Skole, 7): see R. 18 Janv. 1793. S. 736. Om Storehedinge, Skole, 9): see R. 11 Febr. 1791. . 737. Om havns Skole, 1): see Resol. 25 Septbr. 1801. .739. Om Slagelse: Skole, 4): see St. 20 Septbr. og 6 Decbr. 1799 same (2 Stkr) 28 Octobr. 1803. S. 744, Lin. 5. Cregane, lees: Cregome. 753:775: Reser. om de Fattiges væsen, hvortil kan sees R. 13 Marts 1750, og Prom. 8 Julii 1786, §. 6, et ophævet ved Plan 1 Julii 1799 og 2 Negl. 5 Julii 1803. S. 776 09 777. R. om det Samme, S.778 99 779, R. (2 Stfr.) ang.Dodes Begravelse. Settelser 2c. IV. Deel. I. B. 1739. 6. 779 09 780, R. ang. Fattig Inspectionen. 6 Novbr. Alle 4 ligeledes ophævede. Til det Sidste fan fees Prom. 17 Janv. og 15 Aug. 1795. S. 780, M. (m), og Plac. 30 Novbr. 1792. S. 783. Ved R. om Sroprædikener: see Note (i) og T til R. I Mait 1739. S. 784, 3. (s). R. 20de er Sessionerne bes fjendtgjort d. 24 e Novbr.. S. 786, for ved 23 de Novbr: Reser. (til Khavns Magistrat), om Kræmmernes 22 Novbr. Forpligt at tage Bare fra det almindelige Magas zin (*). (*) Her fort ertraheret af Thaarups Archiv for Statie ftif, 16de Hefte, S. 547 549; see Noten til R. 22 Julii 1737 og R, 6 Maii 1740, T. S. 792, M. (h): see R. 28 Octobr. 1791, §. 3. S. 794, efter 5 Decbr.: Reser. (cil Magistraten i Kjøbenhavn), ang. de i 7 Decbr. Laug værende Silkes, Ulden og Lerreds: Bram. meres forpligt, fra 1742 Wars Begyndelse at un Berholde 2 Vævestoele, eller modtage Vare fra inden landske Fabriqver for en vis Sum (*). (*) Nemlig den i §. 3. af Fd. 7 Decbr. 1739 indes holdte Forpligt. Af Thaarups benævnte Archiv. G. 550. IV. Deel. 11. ind. S. 1, Rescr. 8 Janv. er forandret, see Fund. 25 Junii 1777, §. 76. .2, mellem Lin. 29 og 30: 1740. General Postamts Skriv. (til Postmesterne i Dan: 16 Janv. mark), ang. Breve til Sverrig directe til Stederne at franqveres fra Helsingøer efter den Svenske Tara, som den Danske Postmester i Helsingser foreskyder (†). (†) Bortfalden ved Striv. 12 Mart6 1740, og Noten. 1740. 26 Janv. §. I. Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. S. 6, mellem Lin. 34 09 35: Reser. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. Haands verkerne i de smaa Kjøbstæder udi Fyens Stift, Ciblandt hvilke skal have indsnegen sig Uorden og Misbrug.) (*) Bed Sesol. af 26 Marts 1738 (†) bør det have sit Forblivende. Alle de ved Misbrug af Øvrigheden be vilgede, men ikke af Kongen stadfæstede Lauge skal fig strap ind under Odense Lauge begive, dog for Mes § 2. fterstykke at gjøre 2c. være forskaanede; ligeledes de, uden Laug værende Haandverkere, hvilke og for de, i Fd. 23de Decbr. 1681 §. 2 fastsatte Udgivter maae være befriede, og i deres Sted bør ikke betale videre end Lod Sølv til Laugshuusets Bedste, Lod Sølv il Oldermanden, I Lod Sølv til Øvrigheden, som er og bør være tilstede ved Samlingen, og lod Solv til Raadstueskriveren; ligesaa, dog fun mod halv saa hoi Betaling, de, der have begivet fig i Lauge hist og ber, saavel uden som inden Provincen. Det, som efter Fd. 23de Decbr. 1681 af Mestere og Svende nu og i Fremtiden til Laugets Fattige erlægges, skal til ethvert Steds Haandverkeres Fattige betales. §. 3. §. 4+ 29 Janv. (*) Ophævet ved Reser. 4 Marts 1748. (†) I Striv. 24 Maji 1738, T. S. 7, R. ang. Vognmænds Oldermand, aldeeles bortfaldet ved d. 27 Janv. 1804. S. II, øverste Linie, Febr. les Febr. N. (u), Prom. 21 Decbr. 1793 og 14 Decbr. 1797 samt Refol. 25 Septbr. 1801. S. 12, øverste Linie: Febr., les Febr. S. 13, N. (2), samt i Megl. 9 April 1790; see Prom. 15 April 1797 og i dens Note Pr. 23 Decor. 1775. @. Rettelser 2c. IV. Deel. II. 3. 65 1740. S. 14, N. (a), samt Fund. 13 October 1786, S., 17 og Anordn. 20 Julii 1798. . 18, øverst i Margen, 22 skal være 12 Febr. S. 19, Lin. 8: Stiftbefalingsmanden. Her tilsættes og Biskoppen. St. (r), Fundationen er i Hofmans Fundatser, 7de Tome, S. 276. S. 20, Lin. 26: see Refer. 21 Febr. 1800. S. 21, Lin. 20 B. Fal være C. . 22. Nederst: Om Assens Skole: see R. 27 Septbr. 1800. S. 25 09 26. II. A: Om Odense: Skole: see Refol. 21 Maii og I October 1802. . 33, II. A: Om Zakskov Skole: cfr. R. 14 Janv. 1785. S. 37, N. (x), 20 Marts 1795 09 31 Marts 1797. S. 39 og 40. R. om at constituere Laugmænd, II Marts. ophævet ved Fd. 11 Aug. 1797; cfr. P. 10 Maii 1794 S. 40, mellem Lin. 3 og 4:" General-Postamts-Skriv. (til Postmesterne), 12 Marts, ang. at de sig, uagtet Foranstaltningen under sidste 16de Janv., med de til Sverrigs Rige henhø rende Breve have at forholde, som før er feet; dog at de ved deslige Breve, som frigjøres til Helsings ger, paa Carterne tegne, hvorhen de ere addresses sede (*). (*) See D. Plac. 28 Marts 1801, 3die S. sto; eft. N. Plac. famine Dato. . 41, 1740. Stettelser 2c. IV. Deel. II. B. 23 Marts. 22 April. 6 Maii. (S. 41-45). R. om Hefte, Sviin og væg i Friheden, ophævet ved Fd. 18 April 1792; see Fd. II Junii 1788, S. 3. S. 51, N. (a), samt Prom. 26 Septbr. 1795. og Circ. 21 Septbr. 1802. S. 53. Bed N. 22 April, om Tugthuuse: see Prom. 3 Janv. 1789, samt Plac. 30 Novbr. 1792 og 19 Nov. 1803. (S. 54). R. om Laugmanden, 2c. bortfaldet ved Fd. 11 Aug. 1797. S. 57, nederst: Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Silke, Blæde og Lærreds Kræmmer Lauget sammesteds (som ikke har villet erklære sig til nogen af de dem i Refer. af 27 (*) Novbr. 1739 forelagte Poster, videre end de have erkjendt deres Forseelse, underkastet sig Kongens Naade, og tilbudet sig at tage tuden Febr. Maaneds Udgang d. 2. for 42500 Role., der ei nær naae Værdien af det de have ladet indkomme) skal af dette betale hvad Tolden er høiere iFb. 17 Novbr. 1739 end i Toldrullen, med 33520 Rotr. 34 B. i 4 Terminer, I ved hvert Aars Ud. gang; dog med nogen Godtgjørelse, og 15 pro Cent af de udsendte Vare, der ved Fd. 16de April 1736 ere forbudne at bæres, : 4347 Rdlr. 3 B.; samt at be ikke maae opsætte Priisen paa de hos dem befins bende Vare, hvorpaa Tolden ei er vorden forhøiet (†).. (*) Eller 22de. (f) Findes in extenso i Thaarups Archiv for Statistik, 16de Hefte, S. 550-554. S. 58, N. (s): og Fb. 25 Janv. 1805, §. 17. . 63, Lin. 31: see Nescr. 12 Aug. 1803. S. 66 1ste Linie: Envoyen: see Envoyéen. S. 66, Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. . 66, M. (i). Nyest af 8. Janv. 1802. 67.1740. . 67, Lin. 24 samt 25 fee Refer. 9 Novbr. 1792. . 68, S. (1): og 28 October 1791, §. 4, og 21 Febr. 1800. S. 71, øverste Linie: 15 Junii skal være 14. Næstsidste Linie: see Prom. 23 April 1802 09 21 Janv. 1785. S. 73, N. (s): og Prom. 29 October 1791. S. 77. N. (x): see Pr. 28 Julii 1772 (T), og Fd. I Febr. 1797. N. (y): og Skriv. 4 Novbr. 1770, T. Refer., om Reisepasse fra Kjøbenhavn: see St. 28 Junii. 6 Febr. og 10 Julii 1789, bortfalder ved R. 5 Decbr. 1800, §. 9, 5 Junit 1801 og 19 Marts 1802. S. 81, N. (f): og Circ. 19 October 1799. . 83, N. (h), samt 15 April 1785 09 30 Decbr. 1786. S. 84, Sin. 12 og følg.: see R. 22 Aug. 1800 og 21 Aug. 1801. S. 86, Lin. 12, om Bragnæs: see Confirm. 16 Aug. 1799. N. (i), samt R. 29 Septbr. 1786, Fund. 9 April 1790, S. 30 Aug. 1793. 13 October 1797 og 5 Janv. 1798. S. 87, fin. 3: see N. 21 Decbr. 1792, 22 Junii 1798, g 23 Janv. 1801. S. 89, R. om Capellan i Ringsted, bortfalder, i Følge N. 29 Julii 1803. S. 89, Uden for Lin. 24 i Marg.: 22 skal være 29 Julii. Dette Reser. bortfalder, i Følge Reser. 12 Aug. 18 Julii. 1803. e 2 1.909 2740. Rettelser 2c. IV. Deel. II. 3. 12 Aug S. 90, N. (u), samt Circ. 10 Marts og 12 Decbr. 1795, R. 13 Maii og Pr. 25 Junii 1796. Til Reser. 12 Aug. om Professorer: see Fund. 7 Maii 1788. S. 91. R. ang. Poften fra Trondhjem, Bortfalden ved Bek. 26 October, og pl. 21 §. 4, No. 2, b., samt Prom. I Decbr. 1799 Novbr. 1800. S. 96, S. (1): og 19 Janv. 1788. . 104, N. (c), og Prom. 24 Junii 1786. (d), samt Fd. 21 Marts 1800. S. 106, 2in. 3, Collegium er ophævet ved R. 28 October 1791. S. 108, N. (k): derpaa beraabte, las: der pag beraabte. See 1797, FD. I Febr. §. 133, óg Instr. 14 October §. 69. N. (1): men bortfaldet ved Anordn. (R.) 24 Julii 1789. S. 109, N. (m): see nestforestaaende Rescripts 3die S. med hvad der ved N. (k) er paaberaabt. N. (n): eg R. 23 Janv. 1801, ved hvilket sidste 7 Octobr. Reser. om Skrives og Regnemestere, samt ørere i Christiania: Skole, 8 Octobr. 22 Octobr. 28 Octobr. er bortfaldet. (S. 110). Rentek. Skriv. om fibe at gane yborg forbi, ophævet: see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. (S. 111). Skriv. om Attest med Øren, bortfaldet ved Fd. 11 Junii 1788. M. (a), samt N. 13 Junii 1794, især XXI. (S. 111 og 112). R. ang. Ronne Capellan, bortfalder i Folge Nefer. 29 Julii 1803. S. 112, N. (d): og Circul. 19 October 1799. (f), samt Circ. 24 (29) Maii 1800. S. 115. Rettelser :c. IV, Deel. II. B. 69 1740 S. 115, Lin. 8: Marginen sættes S. 1; og. Bertil sees Prom. 21 Decbr. 1793. S. 117, N. (k), samt Pr. 21 Decbr. 1793. S. 121, i Overskrivten, 1640; læs: 1740. S. 127, M. (v), og Prom. 10 Septbr. 1803- S. 128, overste Sin., 19 Novbr. fal være 18. S. 129, ved G. 5 og Noterne (e, f, g): see . 20 Febr. 1789. S. 132. Ved Refer. om Særgelauget: see . 9 Decbr. 1740, 2 October 1789 og 25 October 1799, samt Plac. 3 Maii 1803. S. 136, N. (s): og Fd. 5 Julii 1793. S. 137, N. (u): see Noten (T) til Side 13% (S. 138 og 139). Skriv, om oplagte Vare, er ophævet: see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 139, N. (b): see Circul. 24 (29) Maii 1800. S. 140, N. (e): cfr. Prom. 24 Marts 1792. S. 141. Ved R. om Provste-Valg: see Pr. 14 Maii 1796. io Deebr S. 141 og 142. R. ang. Landstingets Pante: 23 Decbr bøger (hvortil fee Prom. 31 October 1801) er bortfaldet ved Fd. 25 Janv. 1805, §. 20. S. 142. Til det nederste Reser.: see St. 3° Septbr. 1803. S. 147, N. (p): og 6 Febr. 1789, S. 4. S. 148, Lin. 3: see Prom. 24 Decbr. 1785. S. 153, Lin. 25 i Marginen sættes: 13 Janv. N. (b): see Plac. 3 Septbr. 1800 og 20 Julii 1802. S. 157, Lin. 36, om Directionen: see R. 4 Aug. 1788. 1741. e 3 . 160 1741. 10 Febr. 15 Mali Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. S. 160 og 161. R. ang. Vordingborg Capel. Ian, Bortfalder, i Følge R. 29 Julii 1803. S. 161, Lin. 16, Bøvling: skal være Bollings S. 165, i Noten (t), skal læses: bemeldte Reser. af 16. S. 168, N. (c): see Fd. 5 Julii 1793. . 169, (e): fee Fd. 5 Julii 1793, §. 15, og R. 5 Decbr. 1800, §. 10. S. 170, nederste Linie i Marg. §. 6 skal være §.7. 5. (g): see Fd. 20 Febr. 1789, 1793 §. 15. . 171, (1): see Fo. 19 Julii 1799. S. 173, (n): og R. 8 April 1791. og 5 Julii 9. (o), Pr. 14 Junii 1788, og §. II i Fb. 21 Marts 1800. S. 174 (t), Pr. 19 Maii 1787, 31 Aug. 1793 09 24 Maii 1794. S. 175 (y): og 13, skal være: og Rescr. 13. S. 176, (b): Fd. 5 Julii 1793, 09 R. 5 Dee. 1800. . 185, Lin. 6: Om Assens, see N. 5 Aug. 1768, T. S. 187, N. (s): og 19 Novbr. 1802. S. 195, Lin. 12: see R. 7 Julii 1741 og 13 Junii 1794- S. 197, nederst: Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. nogle ei her forarbeidede uldne Vare ikke at forhandles, iRlæder gjøres, eller bæres, men Kræmmerne Rescr. af 10 Aug. 1737 og deres forpligt af 29 Maii 1738 at efterleve ("). (*) Bindes in extenso ubi Thaarups Archiv for Statifit, 16 S., S. 555 557. See 80. 16 Junii 1741. S. 198 Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. 1741. S. 198, ved R. om Kirkekjøbet: see R. 4 October 1793 og Prom. 7 Junii 1800. M. (m), cfr. og R. 26 April 1743. S. 199, Lin. 6: sidstafvigt. Dette Ord udslettes. S. 201. Ved N. 19 Maii, om Officerers Handel, maae sees Circ. 8 Septbr. 1798. General Poftamts-Skriv. (til Postmesterne), 25 Mail. ang. deres Indberetning, naar General-Post- Eaffens Pensionister bortdse (†). Gr. Omendkjendt det vel tilforn er blevet enhver Voftmester bekjendtgjort, som desuden ellers forstaaer fig selv, at naar en Pensionist, som af General Postfaffen allern. er tillagt Pension, og enten bliver udbetalt af de ved Postcontoirene indkomne Indtrader, eller sig der i Egnen opholder, og. fra Gen. Poftamtet deres Pensioner vorde afsendte, ved Deden maatte afgaae, da Gligt til General Poftamtet ftrar fulde notificeres; faa feer det dog ofte, at En og Anden med faadan Rapport findes forseme melig og vel undertiden eller udi lang tid udebliver, og desaarsag til Betaling fra G. P. A. anviises, omend Fiondt Pensionisten ved Doden er afgangen: Altsaa, at den fornødne Anstalt med meere Accuratesse herefter kan borde efterkommet, Blive de Kongel. Postmestere herved betydede, at naar dem bliver bekjendt, at en Pensionist, som af General Postcassen allern. er tillagt Pension, ved Døden afgaaer, de Samme stray uden nogen Ophold directe til General-Post-Amtet indberette. (t) See Circul. 25 Gebr. 1796; cft. Plac. 29 Septbr. 1786, §. 6, S. 204, N. (s), 1641 skal være 1741. N. (u): see Plac. 15 Janv. 1790 og 19 Nov. 1893. S. 205. Ved R. 9de, om Velling Præst og Degn: see Prom. 8 Aug. 18or. e 4 Reser. 1741. Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. 16 Juni 21 Julii. 20 Octbr. Refer. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. Udsendelse eller Udlevering af alle fremmede Kramivare, Kræmmerne have ladet indkomme (*). (*) Et in extenso udi Chaarups Archiv for Statistik, 16de Hefte, Side 558-561. See R. 26 Febr. 1753. (S. 210 og 211). Rescr. om Skriftemaal i Kolding, er ophævet ved R. 18 Janv. 1788. S. 2:9. R. 6 October er forandret ved R. 12 Aug. 1803. Til Str. 7 October: see Fd. I Febr. 1797, §. 4. G. 221. Ved Lin. 1: see Prom. 17 Novbr. 1787, 3. 4 Janv. 1799, og 23 Maii 1800, §. 15, 16. Refer. om Dimisprædikener, ophævet ved Fund. 7 Matt 1788, P. IV., §. II. S. 224, N. (m): see Reser. 18 Junti 1790. S. 226, Lin. 11: Cfr. Reset. 21 Novbr. 1788. S. 227, næstsidste Linie: Mæborg- skal være Maaberg- S. 230, Lin. 17, Reglerede, les Relegerede S. 231, 7, reglerede, relegerede S. 232, N. (b), 2 Str., les 2 Stfr. See end videre Confirm. 3 Decbr. 1783, S. 2 Decbr. 1785 og 6 Febr. 1789. S. 238, Lin. 26: Dertil see Prom. 16 Septbr. 1786. . 245, Lin. 20: Dermed cfr. R. 2 Decbr. 1785. . 249, N. (0), samt Prom. 16 Marts 1799 S. 251, Lin. 11, Bøgerne, læs Bøderne. N. (s): og Prom. 10 Decbr. 1791. S. 254, lin. 22, dertil see Prom. 6 Junii $795. . 256, Rettelser oc. IV. Deel. II. B. 73 174 . 256, Lin. 20, dertil see Prom. 13 April 1793. S. 258, Lin. 5, 19 Aug. 1797, om Reformerede, og ellers Resol. I Marte 1805. S. 266, Lin. 4, dertil see N. 7 Julit 1797. S. 268, -12, R. 8 Novbr. 1799. S. 274, N. (o): og 2 Decbr. 1785. S. 278, til nederste linie: see R. 17 Novbr. 1769. (T) og 8 Febr. 1788. S. 279, R. ang. Laugmænd, bortfaldet ved d. 11 Julii 1800. . 280, N. (b), squat St. 17 Aug. 1787. / S. 286, Lin. 8, 1641 fal være 1741. 22 Decon 1742. S. 288 og 289. R. om Giftesedle for Land 16 Febr. foldater, bortfaldet ved Forordn. 30 Aug. 1793. S. 289, N. (n), saavelsom ved Prom. 29 Jans 1791, Circ. 13 April og Fd. 1 Novbr. 1799. S. 291, Lin. 6: dertil see Prom. 1 Febr. 1794. R. (r): og Pr. 29 Janv. 179.1. S. 292, N. (x), Pr. 29 Janv. 1791 og Fb. 1 Nov. 1799. S. 293; til de øverste Linier see Pr. 1 Febr. 1794. Lin. 13 17 bortfaldne ved Fd. 30 Aug. 1793. S. 294, N. (e): og 1 Febr. 1797, §. 4. S. 295, N. (h): og Prom. 25 Septbr. 1790. N. (i), samt Rescr. 28 Junii 1793 og 13 Matt 1797. S. 296, i Noten; ved A.: see S. 29 Julii 1803. Ved No. 1: see R. 20 Julii 1792 og 23 Apr 1802. Bed No. 4: see R. 31 Maii 1793. 5: see R. 16 Janv. 1789. e 5 6. 297. 1742. Rettelser te. IV. Deel. II. B. S. 297, No. 7: fee N. 2 Junii 1786, 10 Aug. 1792, 6 Marts 1795 og 29 Julii 1803. S. 297, No. 8: see St. 129 Julii 1803. Julii 1803. 10: see R. 12 Janv. 1798. 11: see R. 31 Marts 1786. 12: see S. 20 Mail 1796 og 29 S. 298, N. B: fee Refer 30 Septür. 1803. No. 1: see Pr. 22 October 1785 og (i Registeret Geistligheden) *R. 19 Junii 1795. . 298, No. 4: see St. 3 October 1788 og 15de April 1803. S. 298, No. 8: fee R. 29 Julii 1796, 18de Novbr. 1797 og 21 Septbr. 1798. S. 298, No. 9: see N. 1 Febr. 1799. 10: see R. 24 October 1800. II: see R. 6 October 1797. 12: see S. 22 Janv. 1804. 13: i Slutn. Nescr., læs Resid. 15: fee R. 14 October 1791. 17: see . 14 Novbr. 1788 og Prom. 11 Janv. 1800. S. 299, No. 1790. C. No. 18: uforanbret, læs: forandret. 1: see R. 12 Aug. 1803. 2: see R. 19 Novbr. 1802. 3, Slutn. 1665, les 1765. 4: see R. 12 Aug. 1803. 5: see R. 23 Janv. og 5 Marts S. 299, D. No. 2: see N. 5 Septbr. 1794 09 26 Aug. 1803. S. 299, No. 3: see R. 18 Aug. 1769 (T), 26 October 1796 og 26 Aug. 1803. S. 299, No. 4: see R. 26 Aug. 1803. S. 300, Rettelser ic. IV. Deel. II. B. 1742. S. 300, D. No. 8: see Pr. 2 April 1791 og R. 26 Aug. 1803. S. 300, No. 10: see . 28 Decbr. 1792. II: I Marts gjort, læs: 1 Marts 1765 gjort til 2 Pastorater, og Unnergaarden besteme for Præsten i Hurup: see R. 25 Janv. 1793 09 October 1799- S. 301, E. No. 6: see N. 14 Julii 1786, 24 April 1789 og 28 October 1791. - S. 301, No. 8, Graaby:, læs: Draaby. See R. 2 Novbr. 1792, 18 Janv. 1793 og 26 Aug. 1803 S. 301, F. No. 1: see R. 17 Febr. 1792. 15 Aug 1800, og S. 301, G. No. 10 Julii 1801. S. 302, No. Marts 1801. 3: see R. II Maii 17932 12 Aug 1803. 2: see R. 23 October 1795 09 3, see N. 9 Septbr. 1803. 6: see Samme, og R. I Febr. 1788. 7: see R. 5 Junii 1789 og 20 S. 302, No. 9: see S. 3' Novbr. 1786. II: see R. 24 Novbr. 1797 og 14 Aug. 1801. - S. 302, No. 12: see R. 13 Matt 1785 og 9 Septbr. 1803. S. 302, No. 14: see R. 9 Septbr. 1803. 1794. 15: nu Bakke, see R. 13 Junii S. 303, No. 18: see R. 9 Septbr. 1803. 23, 25, 32: fee N. 4 Novbr. 1791. 24 09 27: see 9. 6 Maii 1791. 26: see R. 12 Decbr. 1794. 28: see R. 16 Aug. 1793. S 6. 304, 1742. Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. S. 304, No. 29 og 38: see St. 9 Septbr. 1803. 34: see N. 29 Novbr. 1805. H. 39: see R. 10 Janv. 1800, 2: see R. 26 Septbr. 1788. I og 3: see R. I Movbr. 1805. 4: see R. 15 Marts 1799 (meb Note) og 9 Septbr. 1803. S. 305, Ne. 8 og 10: see . 9 Septbr. 1803. I. - 4 see N. 9 Septbr. 1803. 150 Rolr. II: Lønnen skal 1798 være sat til S, 306, K. No. 2: fee R. 22 Junii 1792. 3: see R. 14 Novbr. 1800. 13 Marts. - 4: see R. 20 Decbr. 1793. 5: see R. 21 Junii 1799. Sote (1) og 4 Novbr. 1791. S. 307. Til Lin. I: see Prom. 29 Novbr. 1788. Mellem Lin. 22 08 23: General-Postamts - Ordre (til Postmesterne), ang. at foruden de med Breve til Norge sene bende Carter, skal og maanedlige Carter til Norge ftrar efter hver Maaneds Udgang sendes til Kjøbens Havn. . 308, 9. (p): see tillige S. 6 Julii 1792. . 310, N. (u), samt. 15 Febr. 1788 og 24 Decbr. 1791. . 312, veb Lin. 11: see Pr. 23 October 1790 sg 15 Aug. 1793, R. 19 Decbr. 1794, Pr. 9 Julii 1796 og 18 Novbr. 1797. . 312 08 313: Zil §. 2: see R. 23 Decbr.. 1791 for Fyen, og Prom. 12 April 1803. S. 317, Lin. 4, 5, 6 forandrede ved Fd. 25 Janv. 1805. . 317: Rettelser c. IV. Deel. II. B. 1742. S. 317, Til St. ang. Politie: Sager, see Fb. 25 Marts 1791 og Prom. 4 Febr. 1797. . 318. Lin. 8, see R. 23. Octobr. 1795. 1789, §. 26. 25, fee for Odense R. 18 Dec. N. (g), see Pr. 23 Janv. 1790. S. 326. N. (u), see R. 2 Junii 1779 og Pr.

Janv. 1785.

S.326. Lin. 1:7, bortfaldne ved S. 26 Aug, 1803. (328 08 329) R. om Pontoppidans forklas II Mail. ring, bortfaldet ved Circul. 3 Decbr. 1791. S. 332, Skrivelse ang. Breve til Lytjenborg, ophævet; see Pl. 28 Marts 1801. 5 Junii. 332 09 333, Rescr. ang. Delinqventer til 15 Juni. Rasphuuset, bortfaldet ved pl. 15 Janv. 1790 og 19 Novbr. 1803. . 334, Lin. 2, see Prom. 10 Novbr. 1788. M. (i), og Plac. 28 Marts 1801. N. (k): 31 Dec. 1790, 11 Novbr. 1791 og 15 Febr. 1793, samt Prom. 25 Aug. 1798. S. 335. Reser. mod Joders Indtagelse i Lau. 22 Junit. gene, ophævet ved R. 19 Septór. 1788 og 20 Sept. 1793. . 339, saaledes skal Overskrivten være; ei 239. N. (t), Prom. 27 Aug. 1785 pg . 5 Novbr. 1790, §. 3; cfr. Pr, 19 April 1794. N. (u), samt 30 Maii 1787 og 14 Novbr. 1788. S. 339:341, R. ang. Bornholms Commis: 6 Julit, sion, ophævet ved R. 19 Novbr. 1892. . 34г 1742. Rettelser tc. IV. Deel. II. B. 13 Julii. 13 Julii. 10 Aug. 10 Aug. . 341 og 342,, R. ang. Barles Søfart .. bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788 og 8 Janv. 1802. S. 342, R. ang. Bornholms Commission, ophævet ved R. 19 Novbr. 1802. Bed R. 13 Julii, om Bornholms Skole, mas sees R. 23 Julit 1745, 15 Dec. 1786 og 14 Dec. 1787. S. 344, N. (g), samt Prom. 13 Aug. 1796. . 348 og 349, Rescr. ang. Skarpretteren paa Bornholm, bortfalder veb Prom. 22 Septbr. 1804. . 349, mellem Lin 17 og 18: Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Magistrat Embederne i Svendborg og Bjerteminde, samt nogle Indkomster til hver at bjemfalde. Gr. Efter Stiftamtmandens Forslag ved Byefoged-Wacancer, og i Anledning af Refer. 26de April 1737, da til lige de mange Magistratspersoner at holde, da dog ingen af dem af Embedets retmessige Indkomster sal kunne have nodtorftig udkomme, og hvorover en (joudt ellers redelig) Mand maa nodes til at gaae udenfor fine Grend fer, foruden at saadanne vrighedspersoner tilegne dem og deres iboende Gaarde og Huuse de Friheder i Indqvar tering i Statter, og næsten i alle borgerlige og Byens Synger, der alt tilsidst al gaae ud over det fattige Bor gerskab, og foraarface Klunken og Klagen, hvilket dog ei letteligen fal være at forekomme, deels formedeift at saa... danne Magistratspersoner, der fulle oplose Slagerne, ere fyldige beri. jaa at derover ei alle Tider kan faacs den vette Oplysning om lige Sing, deels og fordi de for Byens Border og Besværinger funne fremlægge Kongens og anden Øvrigheds Befrielses Resolutioner, Har Kongen funden for godt, at annectere Bpfos ged Tjenesten i Svendborg til Borgemesteren sammes steds M. T. Rosenberg, og Byfoged Tjenesten i Kjerteminde (†) til Borgemesteren P. C. Schiots, (t) See Refer. 12 Decbr. 1738 til Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. 1742. til hvilken Ende under denne Dags Datò er expederet 10 Aug. Byfoged Bestalling for enhver af dem, og derudk indført, at de begge, hver paa sit Steb, for sin Umage og Hazard at staae for fine Domme maae nyde alle de uvisse Indkomster, som til Byfogeds Embedet med Rette henhøre, men at derimod den visse Løn, som til samme Byefoged-Tjenester ligger, det være sig af Penge eller Jorder, ffal ceffere og være Byen hjemfalden, da enhver af dem ellers efters dags, som forhen, maae beholde sin Borgemesters Indkomme. di det øvrige bevilges, at, naar Bore gemester Rosenberg i Svendborg, og Borgemester Schjøts i Kjerteminde ved Daden maatte afgaae, eller diffe Tjenester paa anden Maade maatte blive ledige, da skal næste Raadmand paa ethvert af disse Steder er dertil paa lige Maade ascendere, og saa fremdeles, indtil der bliver ikkun een Person, som een Byfoged, tilbage, hvis visse Løn af Byen, bestaaende i Jord eller Penge, naar den Tid kommer, af Stiftsbefalingsmanden nærmere skal regleres, og af Kongen approberes, men det Øvrige skal enhver af Disse Kjøbstæder være hjemfalden. (S. 350), Refol. aug. So Enrolleredes Bor: 22 Aug. gerskab, bortfalden ved Fb. 8 Janv. 1802 og 3 Junil 1803. S. 356, N. (b), og Fb. 21 Marts 1800. §, 7. 359, Lin. 37, see Prom. 13 Octobr. 1802, §. 3. (S. 361 og 362), Reser. ang. Delinqventer, 14 Septbr. bortfaldet ved R. 29 Maii 1789, Plac. 1S Janv. 1790 og 19 Novbr. 1803. S. 362, 9. (h), samt $0. 12 Febr. 1802. S. 363. 1742. Rettelser :c. IV. Deel. II. B. 10 Movbr. 22 Novbr. 23 Novbr. I Decbr. 1743. 4 Janv. 4 Janv. . 363, N. (), 31 Decbr. 1790 og 15 Octo ber 1791. S. 366, M. (u), samt Prom. 10 April 1790. S. 370, M. (c): Limit. ved N. 4 og 25 Novbr. 1796, Prom. 8 Marts 1800, og R. 15 April 1803. S. 376, N. (0), samt Circul. 3 Septbr. 1903. (S. 378), friv. ang. Salt til Sangeboernes Sifterie, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. (S. 380), Stiv. om Ansøgninger, bortfalden ved Reser. 28 October 1791. (S. 381 383), Reser. ang. Betlerie og Col Tectbøger, bortfaldet: see Plan 1 Julii 1799. N. (b), Plac. 10, læs: Plac. 24. N. (c), 4 Aug. 1788 og 9. 10 Aug. 1792 .384, N. (f), og 4 Aug. 1788, §. 1. (S. 388 09 389), Rescr. ang. Mandskab, bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788. . 390, M. (p): alt Forestaaende bortfalder ved Fdo. 20 Junit 1788. M. (q), samt 25 Marts 1791. N. (1), samt Fd. 20 Junii 1788 og Pr. 23 Aug. 1794- . 392, N. (r), samt 20 Febr. 1789, §§. 3. 4, 5, 7, 29 Maii 1789 og Plac. 19 Novbr. 1803. . 393. 06 §. 1: see Circul. 3 Septbr. 1803. . 399. R. ang. Zaadens llar i Helsingøer, bortfaldet & Felge Rescr. af 29 Julii 1803. . 399 og 400. Reser, ang. Delinquenter, bortfaldet ved anførte Rescripter 1743, og ved Fd. 11 Yug. 1797. Br 400. Rettelser x. IV. Deel. II.B. 1743. .400. R. ang. Middelfarts Præster, bortfalder i Følge Nefer. af 30 Septbr. 1803. S. 401, N. (m), samt Refol. 9 April 1794- . 402, 9. (p), samt Fo. 1 Febr. 1797, §. 133 og Jastr. 14 October 1797, §. 69. T. S. 403, N. (s), samt Refol. 18 Junii 1778, S. 407: Hos Reser., om Magistraten, see Pr. 12 Maii 1792. . 413+ Slutn. af Refer. I Febr., forandret ved Fd. II Aug. 1797. 4 Janv. Reser. (til Etatsraad og Justitiarius Oluf Borch 15 Febr. Schouboe), ang. fra Frue 5. S. Borneman, afg. D. Sechmans Efterleverske, som derom Befaling er tillagt, at imodtage alle de hos hende befindende til den Danske og torske Lovs Revision henhørende Papiirer, samt derom ergangne Kongel. Befalinger. S. 417, 418 og 419, Rescr. (3 Stfr), ang. Skrivere: dertil see noie Regl. 11 Junit 1788, især i Slutningen. Til det Sidste fee Fd. 11 Aug. 1797. Til Reser. om Delinqventer, see Pl. 15 Janv. 1790, 30 Novbr. 1792 og 19 Novbr. 1803. S. 421. Til 2 Bevilgn., om Vertshuus, see noie Fo. 19 Julii 1799, især §. 123, samt Plac. 27 Novbr. 1775, §. 6. (S. 422). Sfr. ang. Lerreder, ophævet, see Instr.. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 423. Om dette Rescript see i Registeret Opløb * 1743, 26 Julii og 13 Septbr. . 427. Skriv. 26 Marts er forandret: see Plac. 28 Marts 1801. (S. 429, 430). St. ang. So-Enrollerede, bortfaldet ved Ft. 8 Janv. 1802, 9 Marts. 9 April. .434, 1743 Rettelser tc. IV. Deel. II.B. 24 Maii, S. 434, 9. (o), efter 1769: samt Pr. 10 April 1790. S. 435, 9. (p): See Reser. 23 Marts 1787, P. IV., Prom. 18 October 1794 og R. 17 Julii 1795- S. 436, N. (s): forandret ved R. 28 October 1791, §. 4, Pr. 26 Maii 1792 og R. 21 Febr. 1800. Til næstsidste Linie, om Skalholt Skole, see . 29 April 1785, 4 April, 1794 og 2 October 1801. M. (v), samt S. 9 Julii 1791. e. 456, S. (e), saaog 10 Febr. 1786. . 475, til §. 4 see R. 27 October 1797. M. (d), og R. 6 Septbr. 1793. . 477, overfte Linie: 3 skal være II Mail. . 484, mellem Linie 17 og 18: Reser. (til Stissbefalingsmanden i Fyen), ang. Magistratens Reduction i Assens, og nogle Indkomster Byen at hjemfalde. Gr. Af bans Memorial er fornummen Borgemefter Sans Pedersens dødelige Afgang, og den Formening, at, ligesom ang. Svendborg og Kjerteminde den 10de Aug. 1742 er refolveret, vilde det og for Affens være til Gavn, at Magistratspersonernes Antal sammelteds blev indskrænket, indstillende derfor, om ikke 2. Franch, som ældste Raads mand, maatte beskikkes til det vacante Borgemefter Embede, og. naar han ved Deben afgif, da den anden Raadmand, navnlig T. Seering, udi hans Steb igjen afcendere, men, naar den ganske Magistrat var udded, at Byen da aleene ved en Byfoged maatte foreftaaes, og hvorbos Stiftbefal. angaaende faavel bemeldte 2 Raadmænd, som By- og Raadstue Skriveren deres Indkomsters Forbedring har gjort saadant Borslag, nemlig, at Raadmændene funde finde deres Omstændigheder mærkeligen forbedrede, naar de beboldte Accisen, samt alle andre uviffe Indkomster til Dee ling imellem fig, med Haab for enhver at oppebære det Alt, naar Een af dem ved Doden afgaaer; men at deria mod Borgemeßerens visse Indkomster, der aleene var be ftaaende i Jorder, beløbende fig til 40 Edr. Land, og naar Jorderne bortleiedes, kunde bedrage fig omtrent aarlig go Rettelser tc. IV.Deel. II. B. 83 1743 so Md., maatte være Byen hiemfalden paa de Conditio 24 Maii. ner, at af deres Leie fuide betales til yfogden der al deles ingen vis Len haver, og hvilket Levebrød er faa flet, at han derved neppe fan fubfiftere, i aarlig Lon 30 Md., famt at By og Raadstue-Skriverens fon, der tilforn var 25 Rd., ligeledes maatte fotbedres med is Rd., hvors ved Borgerfabet funde vinde 35 Rd., og Rettens-Betjente deraf have liben hjelp, indtil de andre Raadmænd efter haanden afgif, ved hvis Afgang Byen atter for Enhver af dem skulde tilfalde det balde af den viffe Indkomme, fom imod Borgemefterens var 40 Rd., og tilsammen, naae begge Raadmændene dobe, 80 Rd. aarligen; dog, at ved Hver Magistratsperfond Afgang Byfogdens Lon atter blev forbedret med to Rd., og Byfriverens Indkomster ved hver Vacance meb s Rd., faa at, naar den beele Magis ftrat var reduceret, den visse Binding blev da for Byen omtrent 85 Rd., og Byfogdens og Byfkriverens viffe ftaaende Len for buer so Rd., foruden boilfe so Rd. By fogden ogsaa vandt alle Magistratens uvisse Indkomster ved Recifen, Stifter, Borgerskabs Tagelse og fligt Meeres men Buskriveren, naar, det hermed faaledes fom til Con fistence, profiterede aarlig 25 Rd. Da, fom dette hans Forslag berved approberes, og det af en bans seenere inds Fomne Relation er fornummen, at den eene af forbes nævnte Raadmænd, nemlig T. Heering, er nu ved Deden afgangen: faa gives hermed tilfjende, Ae Kongen efter forberørte Forestilling har under donne Dags Dato beskikket Raadmand & Sranch til at være Borgemester udi bemeldte Assens, som frets deles skal beholde den visse Løn, han hidtil som Raad mand har nydt, samt derforuden gleene oppebære Acci fen (*) tilligemed alle andre Magistraten forhen tillagte, uvisse Indkomster; og at Kongen ubi øvrigt, angaaende den visse Løn, som nu baade ved Borgemesterens og den eene, Raadmands Ded er bleven vacant, vil, at Samme skal efter Stiftamtmandens Proposition være Byen hjemfalden, imod at deraf svares til Byfogden ag Byskriveren den aarlige Forbedring paa deres Løn, som berørte Forslag ommelder (†); som det og ellers fa Baat (*) See Cire. 21 Septbr. 1793. (†) See R. 16de Septbr. 1724 og Note (T), fame aade Decbr. 1779. 1743. Mettelfer ic. IV. Deel. II. B. 24 Maii. naar bemeldte 2. Sranch ved Døden maatte afgaae, mage og skal da udi Alt saaledes forholdes og regule res, som det af Stiftbefal. er bleven foreslaact (*). (*) Desuagtet fal Byfoged Uldal under 7 Novbr. 175$ have erholdet Bestalling, at være tillige Borge mefter. 31 Mail. 31 Mait. . 484 486. R. ang. Betleres Opbringelse, bortfaldet ved Plan 1 Julii 1799. S. 486, . (a): see Fd. 27 Septbr. 1799, §. 8. S. 486 09 487. Reser. om Juridiske Professorer, bortfaldet ved Fund. 7 Maii 1788, §. 1. 9. (b), 1738 skal være 1736. S. 490, 2. 7-12, see Fund. 7 Maii 1788 og Fd. 22 Marts 1805, §. 1. 7 Junii. S. 490, M. ang. Betleres Opbringelse, 14 Junii. 28 Junii. 2 Julii. 25 Julii. bortfaldet ved Plan. 1 Julit 1799. N. (); see noie Fund. 7 Maii 1788. N. (m), Straf paa, læs: Straf for. .491 493. R. ang. Vognmænd og Milepenge, bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804, og 1 Febr. 1797, 9379; see Prom. 21 Marts og 12 Maii 1795 . 493- Til R. om Umyndiges Midler mas fees R. 10 Julii 1789. S. 496, R. ang. Juridiske Professores, bortfaldet ved Fund. 7 Maii 1788, 0.11. S. 497, Lin. 8: see Pr. 3 Maii 1794. . 497. Skriv. om Told af heste og væg, ophævet: see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Til Reser. 12 Julii, om Universitetet: see Fund. 7 Maii 1788, P. I. (i Slutn.), og Instr. 3 April 1789. S. 500. Striv. ang. Confirmationen, bortfaldet ved R. 6 Julii 1792; cfr. Pr. 19 Febr. 1791, R. 26 Julii 1793, og Pr. 12 Marts 1799. . 501. Rettelser tc. IV. Deel. II. B. 1743- S. 501. Refol. om Oplagsfrihed, ophævet: see Instr. 12 Decbr. 1797. §. 9. S. 502, 2in. 18, Moes, læs: Moss. . 503, M. (h), famt Prom. 2 April 1796. S. 505, verste Linie, i Marg. 20, les 30 Aug. 5 Aug. , 506, til §. 7: see Nefer. 21 Decbr. 1798. Str. 14 Sept: see Pl. 28 Marts 1801. (S. 507, 508): R. om udtoge af Pantes 20 Septbr. bogen, bortfaldet ved Fd. 19 Decbr. 1800. . 509, Lin. 8, Compagne, las: Cams pagne. S. 510, N. (s), samt d. 27 Janv. 1804. S. 511, N. (v): see Prom. 19 Aug. 1775. S. 514, Lin. 14: see Circul. 27 Janv. 1798. 20: see . 28 og Circ. 29 Octob. 1791. - S. 516, mellem fin, 24 og 25: General-Postamtets Skriv. (til Postmesterne), 5 Novbr ang. at Collegiernes Breve, som maatte indløbe oprevne eller aabne, skal couvertes med Postseglet, at Andre ei om deres Indhold sal vorde underrettede. S. 519. Til C. I. §. 1 i Confirm. paa Fune dats: see R. 13 Febr. 1789 og 17 Febr. 1792.. M. (m) 1645, læs: 1745. S. 520, til §. 6: see Prom. 25 Febr. 1792. N. (o): og Prom. 1 October 1796. . 521, til §. 2, R. 17 Janv. 1800, Circ. I Marts 1794 og 8 Septbr. 1798. f 3 Til 1743. Rettelser :c. IV. Deel. II. B. S. 531. Til §. 3 see R. 20 Janv. 1792, §. 5. Pr. 27 Aug. 1796, Circ. (S. 63) 23 Febr. 1793 og Real. (2 Stkr) 5 Julii 1803. 6. 522, N. (s), samt Prom. 25 Febr. 1792, b. 5 Juli 1793 og 2 Novbr. 1798. . 525, til §. 3 maa secs Prom. 6 Junii 1795, 527, til Cap. VI.: see . 16 Decbr. 1791; efr. Fd. 5 April 1793. §. 1. og Resolutionerne 0 102 om 8 B 28 Decbr 1744. 31 Janv. 33 April. N. (a) og Prom. 5 Maii 1798. G. 531, nederste Linie) 532, Linie 4 see Fd. 11 Aug. 1797. .537 09 538: R. ang. Juridiske Professorer, bortfaldet ved Fund. 7 Maii 1788, C. I. §. 1. . 538 09 539: Til 2 Rescripter om So: En voullerede: see 3d. 8 Janv. 1802 og 3 Junii 1803. N. (i) udslettes; og i bets Steb sættes: see R. 24 og 25 April 1789, samt Fd. Maii 1804. 8 540, 92. (n); fee Stiefer. 23 Decbr. 17 Prom. 1735 8 April 1775, 18 Novbr. 1797, 14 Junit 1800, 08 24 Decbr. 1802. S. 541 09 542: R. ang. Maribo-Raadhuus c bortfaldet ved Rd. 25 Janv. 1805. S. 543, øverste Linie, i Marg. sættes 14 Febr. S. 544, N. (t), samt Prom. 3 Septbr. 1803. S. 546, N. (u); og 30 Mati 1787. Commis fionen er ved R. 19 Novbr. 1802 ophævet. S. 550, M. (z), samt 10 Decbr. 1803. . 551: Til Reser, om Særgemænd see Plac. 3 Maii 1803. S. 552. Rescript, hvorved Kjøbenhavns Manus facturister berettiges til at forlange, under Politiets Bi Nettelser ze. IV. Deel. II. B. 1744. Bistand, Huus: Inquisition hos de Kræmmere, som kunde være mistænkte for Gandel med forbudne Parer (*). (*) Af Thaarups Archiv for Statistik, 16de Hefte, Side 564. S. 555 in. 21: 13de, læs: 15. 30: see St. 5. Septбr. 1788. §. II og 27 October 1797. N. (f): see Fd. 12 Febr. 1802. S. 559, til §. 3 fan fees R. 29 April 1757 (T), §. I. S. 562, N. (n), Pl. 7 Decbr. 1787, I Decbr, 1797 09 29 October 1798. S. 573, N. (a), samt Prom. 29 Julii 1786. S. 574, 92. (f): og Fd. 5 April 1793. . 576, Reser. om Bøder er i det Meeste forans bret ved Fd. 25 Janv. 1805. S. 576 08 577, til R. om Reformerede: see Fb. 12 Febr. 1802. S. 578, N. (k), samt d. 27 Janv. 1804, 6. 7. (S. 579): R. ang. Lynge Herreds Fattigvæsen, 19 Junii. bortfaldet ved Regl. 5 Julit 1803. (S. 580 582): N. ang. Landstinget 2c., er nu i det heele ugjeldende: see Fd. 25 Janv. 1805. . 586, M. (s), famt R. 23 Janv. 1789. . 587, N. (x): og Plac. 28 Marts 1801.1 N. (y), Plac. 7 Decbr. 1787, 1 Decbr. 1797 89 29 October 1798. S. 588, gin. 10. Junii, læs: Julii. Dertil see Fd. 8 Janv. 1802. S. 589, M. (a), samt Prom. 15 Aug. 1795 09 S. 25 i 80. I febr. 1797. 26 Junit f 4 .589, 1744. Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. 31 Julti. II Septbr. §. I. §. 2. S. 589, N. (c), forandret ved Pl. 28 Marts 1801; cfr. P. (M.) 21 Decbr. 1793. (S. 591): R. ang. Magleby Præster, bortfaldet ved R. 23 April 1802 og 8 Junii 1804. Marg. uden for Lin. 17 stal Junii være Julii. S. 598, N. (r): see Fd. 20 Febr. 1789 og Plac. 19 Novbr. 1803. S. 599, N. (s): see Refol. 18 April og Regl. 19de Septbr. 1798 med Noter. S. 600, N. (v), Pr. 19 April og 10 Mait 1794. Rescriptet 1744 bar General Auditeuren den 15de og 16de Aug. communiceret samtlige Auditeurer. G. 602, mellem Lin. 8 og 9: Anordning, indeh. Adskilligt om Urte: og Isenkræmmer samt Sukkerbager - Lauget i Kjøbenhavn (*). Gr. Lauget har andraget og beklanet den flette Til ftand, de formed ft Fusce samt Omiobere og Andre ere fatte udi, og i Særdeleshed den orden, der er imellem deres. Drenge og Folk, som, naar de ere blevne til Svende, forlade deres Dusbonders Tjeneste, og nedsætte sig for at handle og udhe re Bare baade i Stort og Smaat, Urte og Issen-Kræminerne, samt Sufferbagerne til for Jnepas og Afgang i deres Næring oa Handel; sao, til Saadant at forekomme, gjøres følgende Anordninger: Ingen Urte, Iffen Kremmer eller Sukkerbager maae under vedbørlig Straf berefterdags holde meere end een Dreng, dog saaledes, at de, som nu have 2 Drenge, dem beholde, indtil en af dem afgaaer, da Jngen igjen i den Afgaaendes Sted maae antages. Og paa det at en Svend ikke saa hastig, som forhen feet er, skulde nedsætte sig til Præjudice for Lauger, Saa (*) Erpederet af Gen. Ed. Deconomie og Commerces Collegio. Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. 1744- saa skal ingen Svend herefter udi Urte- og Issen: 11 Septb Kræmmer: samt Sufferbager Lauget som Kræmmer indrages eller tilstædes nogen Handel at drive, førend han med rigtig Pas og Afskeed beviiser, at han hos en Kræmmer i Langet ærlig og tro virkelig har tjent for Kost og Lan som Svend i syv Aar, hvornæst, og forinden han sig som Kræmmer i Lauget maae nede sætte, han for Magistraten bør beviise selv at være til hans Handels Begyndelse og Fortsættelse Eier af 1000 Rdlr. rede contante Midler. §. 3. Dog funde den Svend, som indlader sig i 2gteskab med nogen Urtes og Iffen Kræmmers eller Sufferbagers Enke, vel i Lauget indtages, naar han trolig og vel efter næst foregaaende Post har tjent sine syv Aar som Svend, om han end ikke aldeles af 1000 Rdlrs. contante Midler er Eier. Bræmmeines Sønner, §. 4- lom i Følge af Laugs Artiklerne maae indskrives for Svende, naar de have været ved Handelen udi deres Forældres Huus indtil det 18de Aar, skal ligeledes være tilforpligtede at tjene deres syv Svende Aar, førend de i Lauget som Kræmmere maae indtages; men at de egentlig skal beviise, førend de sig som Kræmmere nedsætte, at eie 1000 Rdir., bør dem ikke paalægges. Fornævnte Urte- og Iffen-Kræmmeres samt Sufferbagernes Svende skal give Oldermanden deres Tilholdssted tilfjende, saa ofte de omskifte. Om og nogen Svend fulde betrædes med at drive nogen Handel til Laugets Skade, saa længe han staaer i Tjeneste, da skal han (foruden den Straf, som Laugs-Artiklerne udi den 23de Post omformelde) have fin Set forbrudt til derefter at fomme é Lauget. Skulde ellers Nogen befindes i eller uden Lauget at late nogen Svend betjene sig af deres Navn og Rettighed, for derunder at føre nogen Handel, da skal f 5 ben, §. 5 §. G. 1744. Settelser 2c. IV. Deel. II. B. II Septbr. den, som saaledes fit Navn udlaant haver, have alle de hos Svenden forefindende Barer forbrudt til lige Deeling imellem Angiveren og Lauget, og saavel han, $. 7, som Svenden, miste deres Laugs: Rettighed. §. 8. Og paa det Lauget kan vorde underrettet om, hvad Pris vilegerede der paa denne Handel maatte findes, samt hvorvidt Saadanne derefter funne være berettigede at handle, faa vil Kongen, at de, som noget Privilegium i saa Maabe erholde,, Samme for Oldermanden fal forevise, og Gjenpart deraf til ham levere (*) samt, om nogen saaban Privilegeret fulde betrædes med at sælge til Omløbere, da stal han derfor efter Forordningen om Commercien af 4de August 1742 dens 20de Artikel vedbørligen ansees med samine Dulce, som andre Kræmmere, der holde Omløbere eller Liggere, ere paalagte at betale. Og, som der udi andre Laugs Artifle findes befalet, Laugsbroder bør ansees, som sig ikke hvorledes den til rette Tid indfinder, naar han udi Kongens, Byens eller Laugets Wrinde vorder tilsagt, saa befales, at hvilken Urte- og Offen-Kræmmer samt Sukkerbager, der vorder tils sagt for Oldermanden at mode om deslige rinde, og han sig ikke til det Klokkeslæt, som han er tilsagt, indfinder; da bør han bøde for Enfjerdedeel Time 12 B., en halv Time 2 Mt., og en Time 4 Mt. dans til Laugets Fattige; men', bliver han aldeles borte, da bøde første Gang 2 Rolt., anden Gang dobbelt, og faa fremdeles, Halvdeelen til Laugets Fate tige, og Halvdeelen til Laugets kasse, med mindre han kan beviise fig at have have lovligt Forfald, og Saadant betimeligen ladet anmelde, paa det at Laugss forsamlingen ikke efter ham skal vorde opholdet. . 603, (*) See . Decbr. 2767 08 Ed, 21 Marts 1800, Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. 1744. Sibe 603, til Lin. 5 8: Ved dette Reser. (til Universitetet) blev tillige bes falet, at den ved Trinitatis-Kirke eene blivende Capel lan Olrog skal af de 300 Rdlr., han til den Anden hidtil aarlig har betalt, Herefter aarlig betale 200 Rd. til Professor Leth, isteden for de ham ved Reser, af 31 Maris 1738 (see Samme og 19 Aug. 1740 & Registeret) tillagte 200 Rdlr., hvilke Prof. hist. Literaria O. 5. Moller herefter aarlig skal nyde. . 608, N. (e): see Pl. (3 Stfr.) 28 Marts 1801. S. 610, N. (i), famt 28 Septbr. 1793, og Regl. (2 Stfr.) 5 Julii 1803, S. 614, N. (o), 3o. 8 Janv. 1802 og 3 Junit 1803. S. 615, N. (p): R. 17 Julii og 11 Septbr. 1795; cfr. Circ. 24 Decbr. 1802. . 616, Lin. 30, Arog, læs: Krag. Til R. 6 Novbr: fee N. 25 Janv. 1788, II. . 619, 620: R. ang. Landstingsskriveren, bortfaldet ved Fd. 19 Decbr. 1800 og 25 Jan. 1805. 20 Novbe. S. 623: R. ang. Resid. Capellan i helsingger, 11 Deebe. bortfalder i Følge Reser. 29 Julit 1893. M. (h) og 4 Decbr. 1795. . 624, Lin. 5, om Gobro: see Pr. 17 Mait 1794 og 1 April 1795. S. 625, N. (o), samt Prom. 29 Janv. 1785. §. 20, og en Anden s. D. §. 22. S, 626, Lin. 10: fee Prom. 2 Febr. 1788. S. 627, N. (q): R. 1 Julii 1796, 22 Marts og 23 Junii 1797, samt Plac. 5 Aug. 1801. N. (r): see og Prom. 23 October 1799, 12 Jul 1794, Eice. 11 April 1795 og 8 Septbr. 1798. 6.627, 1744. Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. 1745. 19 Janv. 22 Janv. S. 627, M. (s): Resolutionen er. fra Stentefame meret almindelig bekjendtgjort den 19 Janv. 1745. N. (t), saaog Fo. 1 Febr. 1797*** S. 629, N. (y): og . 5 Junii 1795. S. 630, N. (z): 09 19 Julii 1788. S. 632, M. (b): videre forandret ved R. 1 Aug. 1800. S. 633, Lin. 1. Det om Ægteskabs Sager, bortfaldet ved Fd. I Decbr. 1797. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalings- og Amt mændene), indeholdende Kongel. Resolution af 31te Decbr. sidstleden, angaaende Skov- og Leiermaals Bøders Inddrivelse og Afsoning. Sibe 635, mellem Bin 25 og 26: Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), ang. at Borgemester S. Green under Dags Dato er be= Sfiffet til, i 17ykjøbing (hvor den cene Raadmands/ og Byfoged Embedet ere, ledige) at være eene Magis ftrat, naar Raadmand Bolt ved Døden afgaaer, saaog tillige at være Byfoged, m. M. (Saasom heele Magistratens Indkomster ei ffat funne udgjore 80 Role aarlig). Rentef. Skriv. ang. Salt fra Vallo, ophævet: see Instr. 14 Dechr. 1797, §. 9. (S. 638): Reser. ang. Sopaffe og Certificatser, bortfaldet ved seeneste Anordninger. 23 Janv. 12 Febr. 16 Febr. 19 Febr. Refer. ang. fremmede Betlere, (S. 639): Skriv. ang. Told-Extract, ophævet see Instr. 1797, 14 October §. 8, og 12 Decbr. S. 9. bortfaldet ved 2 Regl. 5 Julit 1863. (3. 640 Stettelser 2c. IV. Deel. II. 2. 93 1745 (S. 640 og 641): Sfriv. ang. Coldfrihed for 20 Febr. Cavallerie:Hefte, ophævet: see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 649, 9. (c): see R, 19 Aug. 1763, * Ret ten A. Registeret. . 650, til friv. 23 Marts: see Pr. 16 Marts 1798. S. 652; † Overskrivten staaer urigtig 552. N. (f) og Pl. 4 Juni 1799. (S. 655), R. ang. Eptra Laugting i Delin 2 April. qvent-Sager, ophævet ved Fd. 11 Julit 1800. S. 656: til R. 10 April fee Pr. 29 Novbr. 1788 og 18 April 1795. S. 657-659: R. ang. Kjøbenhavns Fattigvæsen, 10 Aprif. I Julii 1799. box ved S. 662, N. (x): see Fund. 7 Maii 1788. S. 664, N. (a), samt Fo. 13 Decbr. 1793. S. 669, N. (g), samt Fd. 5 April 1793 og Pr. 23 Junii 1798. friv. (til 13 Malt. Land Etatens Generalcommiffariats Landmilitie Sessionerne), indeh. Kongel. Resolution, ang. Landmilitiens hvert andet Aar 3 Dage holdte .Compagnie: Samling at afskaffes, og i dens Sted hvert andet Aar 12 Dage med Bataillons. Samling at campere, m. M. om pladse, Telte og feldtreqvisita dertil (*). (*) See Fd. 9 Maii 1738 og 14 Septbr. 1774- S. 670, S. (1): og Skriv. 8 Marts 1749, T. Fb. 19 Decbr. 1800, 8 Janv. 1802, 3 Sunit 1803, og 25 Maii 1804, §. 24, 25. S. 671, N. (m), samt 20 Febr. 1789. 8.673. 1745 Nettelser 2c. IV. Deel. II. B. S. 673: Til R. 4 Junit, om Mariager-Capels lanie: see R. 26 Aug. 1803. M. (p): gjelder vel nu for Appel til Stifts Overs Retterne, cfr. Fb. 11 Aug. 1797. II Junii. S. 674 08 675. R. ang. Soldaters Copular tion, ophævet ved Fb. 30 Aug. 1793. 18 Junii. S. 678. Rescr. ang. Aftensangsprædikener * Middelfart ("som skal forrettes af den resid. Capell. "paa alle Festdage; men af Sognepræsten paa be 3 "sfore Hoitiders første Dag"), 12 Julii. 16 Julit. ophævet ved R. 30 Septbr. 1803. S. 679, N. (d): fee Plac. 30 Novbr. 1792) og Regl. (2 Stft.) 5 Julii 1803. . 680, mitte mellem Lin. 8 og 9: Kongel. Resol. at alle de Personer, som af Papirforvalteren ere eller blive antagne til at forhandle det stemplede Papiir udi Bjøbstæderne overalt i Danmark og Norge, stedse stal conserveres ved de dem efter Forordn. of 9de Julii 1665, samt den under 14de Martii 1718 ergangne allern. Resolution, tilsagte Friheder: og fan der afgaae Communication kan der afga til det Danske Cancellie, med Beretning, at det er Kongens Billie og Befaling, at de dem saaledes accors derede Friheder alletider stricte skal holdes (*). (*) See R. 6 Aug. 1745 og Note, samt Skriv. 4 Aug. 1739 09 23 October 1745 (T) med Noter, R. 22 Jun 1765, Regl. 4 Aug. 1788, 5. 15, Prom. 15 Julii 1786, 28 April 1787, 13 Mai 1800 og 16 Febr. 1805. (S. 681), St. ang. Sagkjøbings Præster, ophævet ved R. 30 Septbr. 803. S. 682. Til R. 23 Julii: see R. 15 Decbr. 1786 og 14 Decbr. 1787. . 682. Rettelser 2c. IV. Deel. II. 3. 1745- . 682, N. (o): cfr. R. 23 Marts 1787. (. 682 og 683), R. ang. General Birke Jn 30 Julii. spectionen, ophævet ved R. 28 October 1791, §. 4, og Prom. 26 Maii 1792. . 685, N. (t): see Resol. 14 Julii 1745 og Note T. Refer. 13 Aug. er i endeel forandret ved Fd. 3 Junii 1796, §§. 1 og 16, 11 Aug. 1797 og 3 Junii 1803. 686, øverste 2. 6 skal være 13 Aug. M. (y), samt Fb. 4 Aug. 1788. S. 689, R. O., at Lege-Bark er toldfri, ophævet: see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 21 Aug. . 689 09 690. Reser. om Tingsvidner for 23 Aug. Brandlidte, bortfaldet ved Fb. 29 Febr. 1792, §. 19. S. 692, St. ang. Præstebolig paa Amager, bortfaldet ved R. 23 April 1802 og 8 Junii 1804. 9 Septor. . 697 og 698: St. ang. en Blokker i Slagelse, 22 October. bortfaldet ved Prom. 9 Janv. 1802. S. 699: Rentef. Skriv. (til Stiftamtmanden 23 Octobr. i Sjelland). ang. Stempletpapirforhand lernes Antagelse og Frihed for borgerlig Tynge. Gr. Da Kamret fra det Kongel. Geheime Conseil er bleven tilstillet den af ham famtStiftamtmanden i Lolland til hans Kongel. Majestæt indsendte Forestilling af 21 Pass fato, hvorved proponeres, at, isteden for en af de bedste og meest formuende Borgere i Kjobstæderne nu er paadraget det stemplede Papirs Forhandling, Boffriverne efterdags faadan Forretning imod viffe proCento Godtgiorelse funde overdrages, paa det den eene Borger kunde- bære lige Byrde og borgerlig Tonge og Besværing med den Anden, som det stemplede Papirs Forhandlere i Stæderne holde sig befriede for; saa formeldes derom herved: 2 1745 Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. 23 Octobr. 26 Novbr. At, som det stemplede Papiirs Forvalter Justitsraad Heller ved den med ham under 21 August 1741 oprettede Contract om det stemplede Papiirs Forhand ling er forpligtet at være Hans Majestæt derfor in fubsidium ansvarlig, og det ham derimod er accordes ret, at han, til Papiirets Forhandling i Kjøbstæderne, maae berjene sig af hvem og hvilken Borger han for godt befinder, som, imidlertid ham slig Forretning er betrnet, fal nyde de ved Forordningen af 90e Julii 1665 samt seenere allernaadigste Resolutioner af 14de Martii 1718 og 12te Julii dette Aar (*) bevilgede Friheder for borgerlig Tynge og Besværing, der ikke videre maae ertenderes, end til Oberformynders ftab (†), Kirkeværgerie, Ramner med videre deslige, item og til virkelig Indqvarterings Belæg udi de Gaarde eller Huuse, Enhver beboer, men derimod at betale saavel deres Indqvarteringss som alle andre By Skatter og deslige Bekostninger, lige med andre beres Metborgere, uden ringeste deri havende Frihed eller Skaansel, altsaa fan berudi ingen Forandring foretages; men det vil hermed efter forberørte Forords ning og allernaadigste ergangne Resolutioner have fie Forblivende. (*) See Samme og Skriv. 4 Aug. 1739 med Noter, her i Tillægget. (t) Gorandret ved Rescr. 9 October 1776. Side 702, N. (p), samt Fo. 4 Aug. 1788. (S. 704): i. ang. Sopasse og Certificatser, bortfaldet ved seenere Anordninger. S. 705. Til §. 2 i Pat. 29 Novbr. see Resol 13 April 1804. S. 706, N. (v): og Fd. 4 Ang. 1788. (S. 709): Rettelser 2c. IV. Deel. II. B. 1745. (S. 709): R. ang. Maribo Capellans Taa 24 Decor. dens Aar, bortfaldet ved St. 30 Septbr. 1803. S. 710, N. (c), 14, ffal være 24. S. 711, N. (d): og Refol. 28 Febr. 1800. S. 712, Lin. 14: see . 8 Febr. 1793. (S. 724): Spisetart for Vaisenhuset, Reser. ang. Samme, bortfaldne, siden Ildebranden 1795. S. 725, Lin. 31 Cassibus, læs: Passibus. St. (i) og Fb. 23 Maii 1800, §. 3. S. 728, Bin. 23, 18de April, læs: 8de April. S. 730, Lin. 1, 16- 15 (S. 732): R. ang. Lollands Landstingshuus, bortfaldet ved b. 25 Janv. 1805. S. 735, M. (2): og Prom. 5 Marts 1785, famt Fd. 13 Decbr. 1793. S. 737, M. (d), samt Circ. 18 Janv. 1806. 1746 1! Marts. 11 Marts. 22 April. (S. 739 09 740): R. ang. Extra-Laugtinge 2c., 20 Mail. ophævet, ved Fd. 11 Julii 1800; cft. St. 28 Aug. 1789. (S. 741 09 742): R. ang. Raadstue Attest 2c., 24 Malte bortfaldet ved Fo. 4 Mait og 1 Julii 1803. . 743. Til Mi. 24 Maii, ang. Skifter: see Circ. 28 Septбr. 1793. S. 744: R. om en Capellan i Helsingøer: er fors andret ved S. 29 Julii 1803. S. 746, al et være 446, men 647. 6.747 647. St. (e), samt Fd. 13 Junii 1787, P. II. §. 3. 6. 749, Bin. 25: see Refer. 29 April 1785. St. (g): see og Prom. 17 Matt 1794. M. (h): og R. 9 Septbr. 1791. 6. 750, S. (1): og Reset. 9 Septbr. 1791. g . 755. 1746. Rettelser 2c. IV.Deel. II. B. 15 Jufff. 22 Julii (ei Junii.) 9 Septbr. .755, N. (s): see Prom. 17 Aug. 1771 og 7 Maii 1796. S. 756. Til R. 8 Julii see R. 28 Janv. 1791 og 26 Julii 1793. .756 09 757: R. ang. Sopasse og Certis ficatser, bortfaldet ved Fd. 4 Maii og I Julii 1803. . 757 09 758, R. ang. Theologist Examen, bortfaldet ved Fund. 7 Maii 1788. V. Deel. I. Bind. Side 2: see Reser. 19 Janv. 1787 og 15 April 1797. 'S. 3, til Reser. om Ringstad-Steenbro see Fd. 13 Decbr. 1793- .4, Til Det, om Auctioner, see Pr. 12 October 1799.. Note (e): see Prom. 5 October 1793. 18 April 1795, 6 Aug. og 17 Septbr. 1796, 13 Febr. og 25 Septbr. 1802, Pl. 19 Novbr. f. 2. og Pr. 9 Julii 1803. S. 6, 7, 8: R. ang. Fattigpenge af Propries tairer, bortfaldet ved Regl. 5 Julii 1803; cft. Pr. 16 Septbr. 1786. .. 8. R. om Stubbekjøbing-Capellan, foran dret ved R., 30 Septbr. 1803. S. 9, N. (9), same Prom. 22 Aug. 1789. 28 October. S. 9.12. R. ang. Examina Juridica, bortfaldet ved Fund. 7 Maii 1788. S. 17, M. (r): foruden. Schous Noter ved Fb. 7 Septbr. 1764, maa secs R. 25 Junii 1790. S. 20, N. (*): see og R. 16 Junii 1797. S. 21, N. (z): see Ft. 20 Febr. 1789. S. 221 Rettelser 2c. V. Deel. I. B. S. 22, til §. 6 sec Prom. 2 April 1796. S. 23, N. (e), samt 4 Novbr. 1796. 99 1746. S. 31, N. (): see og Prom. II Mait 1793, §. 2. S. 33, N. (b), Pr. 11 Maii 1793, §. 1, og' R. 13 Novbr. 1795. S. 34, Lin. 5: see herom R. 13 Novbr. 1795, og ang. Uniform, Prom. 11 Junii 1796.. S. 38, Lin. 3, Stiftbefalingsmanden, læg til: og Biskopen. Til dette Refcript see N. 8 April 1796 og Pr. 28 April 1798. . 39: Ordre, ang. Attest om fortoldede Øren, ophæver: see Instr. 12 Decbr. 1797. §. 9. S. 41, Lin. 2: see Reser. 3 October 1800. S. 45, N. (a): og Forordn. 27 Septbr. 1799. S. 47, nederst: 1747. 4 Febr. Reser. (til Stiftbefal. og Biskopen i ven), ang. 24 Febr. Capellansboligen i Faaborg at sælges saaledes at af Kjøbesummen udsættes 30 Rd. ti! Suusleie for Capellanen, og ham godtgjøres Forbedringen, samt at det Meere, der indkommer, ogsaa vorder udsat (*). (*) Bortfaldet ved Reser. 30 Septbs. 1803. S. 49, M. (1), samt Prom. 31 Julii 1790. S. 59, til R. 24 Martii see R. 23 Nov. 1787. Refer. ang. for høie Brevpenge, bortfaldet ved Fd. 19 Decbr. 1800. N. (o): 09 Fd. 27 Janv. 1804 S. 51, 9. (p): 9 Maii 1783 og 4 Julii 1788, samt bemelate Fo.1804. N. (9), 27 April 1787, 4 Janv. og 1 Marts 1788. 8 2 . 52. 2 April. 3747. Rettelser 2c. V. Deel. I. B. S. 52, N. (c) ved Reser. 14 April, om Maro Keder: i Frederiksstad, R. 25 Marts 1791; ved Lille- Nygaard, R. 26 October 1787. i Varde, S. 20 Febr. 1789. Ibid. og andre Stæder i Stiftet, Pr. 10 Septbr. 1803. i Hjøring og Sæby, N. 26 October 1787. i Helsingøer, R. 16 Febr. 1798. i Aarhuus, R. 10 October 1800. i Skjelskjor, R. 14 Novbr. 1788 og 27 October 1786. i Sorse, St. 14 Janv. 1791. i Myfjobing, Bev. 4 Febr. 1791. i Skive, R. 1 Juli 1796. i Skeen, R. 1781, ophævet ved R. 19 Maii 1786. S. 53, i Ringkjøbing, Pr. 10 Septbr. 1803 i Skjelskjør, N. 27 October 1786. i Takskov, Pr. 13 Janv. 1-87. i Varde (Marts og April), R. 20 Febr. 1789. i obro, M. 17 Maii 1794 i Veile, Prom. 10 Septbr. 1803. i Hjøring og Sæby, R. 26 October 1787. i Friderikssund, S. 28 Septbr. 1787 og Prom. 9 Febr. 1788. i Rooby, R. 24 Maii 1799. i Braarup, S. II Sevtbr. 1798. i Skanderborg, N. 29 Marts 1805. i Ribe, S. 24 Septbr. 1792. S. 54, i Varde ) Maii, Junti og Julii, R. i Holstebro 10 Septbr. 1803. 20 Febr. 1789 og Prom. i Knudstrup, R. 12 Janv. og 19 Octobr. 1787. Ⓒ. 54' Rettelser 2c. V. Deel. I. B. 101 1747. S. 54, iSæby og Sundby, R. 26 October 1787. i Soro, Torredag, R. 11 Maii 1787. i Binderslof, R. 17 Maii 1805. i Rjege, R. 18 Aug. 1797. i Sjørup, R. 23 Janv. 1801. i Logstver, R. 7 April 1786. i Skjelskjør, R. 18 Maii 1804. i Holmgaard, R. 17 Febr. 1804. i Korsøer, N. 15 Aug. 1800. i Helsingser, Prom. 15 Febr. 1800. i Fridericia, Pr. 10 Septbr. 1803. i Randers, R. 16 Aug. 1799. i Lemotig, Pr. 10 Septbr. 1803. i Salten, N. 21 October 1303 og 29 Marts 1805. . 55, i Kolding, fee R. 1747, Side 60. i Holstebro (Julii og Septbr.), R. 20 Febr. 1789. i Lemviig Aug. og Septbr.: see Prom. i Fridericia ) 10 Septór. 1803. i Ribe, see 9. 24 Aug. 1792 og 13 Aug. 1783. i Aarhuus, s. R. 10 October 1800. i Gedinge, s. S. 11 Decbr. 1776 og 14 Septbr. 1798. i Björing, s. R. 26 October 1787. i Skjelstjór, f. R. 27 October. 1786. i Baarbaffe, f. 9. 1747, Side 61, Bev. 16 Decbr. 1791 og Prom. 3 Aug. 1802. i Koreser, R. 15 Aug. 1800. i Skeen, f. R. 19 Maii 1786. i Hals, s. Prom. 20 Junii 1795. i Braarup, f. R. 11 Septbr. 1798. S. 56, i Tønsberg, R. 30 Septbr. 1785. i Varde, R. 13 April 1787 og 20 Febr. 1789. i Storehedinge, R. 14 Septbr. 1798. 9 3 Log 1747. Rettelser 2c. V. Deel. I. B. S. 56, i Løgstøer, R. 17 April 1786. i Kolding, R. 20 Febr. 1789. i Holstebro, Dito. i Ribe, 9, 24 Aug. 1792. i Helsingøer, R. 16 Febr. 1798 08 Prom. 15 Febr. 1800. i Roeskilde, R. 26 Septör. 1795. i Linnet, i Fridericia, Prom. 10 Septbr. 1803. i Bolbek, R. 5 Septbr. 1788. i Holmgaard, R. 17 Febr., 1894. 1 Løgstøer, R. 7 April 1786. i five, R. 19 Septbr. 1800. i Nibe, R. 9 October 1789. i Sjørup, R. 23 Janv. 180г. i Sundby, Hjøring, ) R. 26 October 1787. i Sæby, 1 Salten, R. 29 Marts 1805. paa Lasso, N. 25 Maii 1798. i Veile, Prom. 10 Septbr. 1803. S. 57, i Ringkjøbing, Dite. i Bogense, R. I Aug. 1800. i Tyrsting, R. 29 Marts 1805.. i Rjøge, R. 27 Junii 1800. i Næstved, Pr. 28 Septbr. 1793. i Varde, R. 20 Febr. 1789.

Sæby- og

Brangsbek Kro ) R. 26 October 1787.

Ribe, R. 24 Aug. 1792.

i Hillerød, R. 17 Maii 1794. i Kongsvinger, R. 14 Septbr. 1798 og 8 Junii 1804. i Fridericia, Prom. 10 Septbr. 1803. 0.57 Rettelser 2c. V. Deel. I. B. 103 1747. 6. 57, Salten, R. 21 October 1803 og 29de Marts 1805. Note (s): fee Refer. 12 Julii 1793. S. 58, Lin. 7: see Resol. 9 April 1794. N. (u), 6 Febr. 1789 og 15. Julii 1791. M. (v), R. 11 Febr. 179 og Fd. 27 Janv. 1804. 59, N. (x), ang. fleere Stæder, see R. 24 Novbr. 1786 og 29 Junii 1792, samt Fd. 1804. N. (y), samt 2 October 1789. S. 60, N. (c), S. (2 Stfr.) 19 Maii 1786, 4 Janv., 6 Junit og 26 Septbr. 1788, 11 Junii 1791, 27 April og 14 Septbr. 1792, samt Fd. 1804. N. (1), 20 Janv. 1786 og 16 Julii 1790, Dr. 5 Janv. og 22 October 1805. S. 60 og 61, om Markeder: see R. 20 Febr. 1789, 16 Decbr. 1791 og Pr. 3 Aug, 1802. S. 61, M. (k), R. (3 Stfr.) 20 April 1787, og 27 April 1792, samt d. 1804. N. (1), R. 27 April, 1792 (2 Stft.) og 3 Maii 1793. S. 62, Lin. 19: see R. 9 October 1789. N. (a), 4 Janv., 6 og 13 Junii 1788, Plac. 31 Janv. 1795, og Fd. 1804. M. (p), og Fb. 22 Septbr. 1786. N. (q), 7 Marts 1788 og 18 Junii 1791, famt Fd. 1804. S. 65, Lin. 4: see R. 6 Septbr. 1782, Pr. 12 Aug. 1786, R. 20 Febr. 1789 og Pr. 10 April 1790. N. (n), og Plac. 6 Marts 1802. (S. 67), R. ang. Professor. Theol. ved Sorg 12 Maii. Academie, er siden ophævet: see N. 12 Janv. 1798. 4 (S. 67 1747. 19 Mait. 15 Septbr. 18 October. 15 Decor. Mettelfer 2c. V. Deel. I. B. (S. 67, 68), R. ang. Commissionen 2c., paa Bornholm, ophævet ved R. 19 Novbr. 1802; cfr. R. 30 Maii 1787. . 70, M. (): see R. II April 1781, Fb. 13 Junii 1787, P II., S. 21; noget forandret ved Fo. 11 Julii 1800. 6. 73, N. (a): see R. 17 Mail 1791 og Plac, 24 Mail 1792, §. 17. Til R. 30 Junii see Pr. 29 Janv. 1791 09 13 April 1799. . 77, 9. (f): see Forordn. 13 Febr. 1775. . 79, N. (h), samt 15 Decbr. 1752. S. 81, N. (i): see Pr. 3 Marts 1787. R. 25 April og 29 Aug 1794- S. 85, R. ang. Thunge Capellangaard, ophævet ved R. 9 Septbr. 1803. S. 86, øverste Lin. i Marg. 51 skal være 15. S. 91, N. (x): see Tart 23 Febr. 1788 og Plac. 13 Novbr. 1802. S. 97, Pat. om Militaire Seloffjæreres Rang, bortfalder ved Fd. 22 Junii 1785, §. 17. S. 99, R. (1): see Fd. 27 Janv. 1804. S. 100, Skriv. 4 og II Novbr. er i Endeel fors andret ved Gen. Tolok. Prom. 28 April 1798: see Prom. 16 Decbr. 1786, 17 Maii 1794, 21 Nov. og 19 Decbr. 1801. Lin. 34: Ved Rescript lægges til: "af 23 October fidftafoict." S. 106 108, R. ang. Raadstue-Forhører, bortfaldet ved Fd. 19 Decbr. 11800, og fb. 1 Febr. 1797, §. 129. S. 108, N. (a): forandret ved Fd. 22 Junii 1785, S. 17. S. 114. Rettelser c. V. Deel. I. B. 1748. S. 114. Refer. 5 Janv. ang. Langeso Birks Betjenelse 2c., de første 10 Linier ere bortfaldne, ved det at egne Birkebetjente beskikkedes.. S. 115. Til R. 9 Febr. om Capellan Offer, see R. 25 Janv. 1788 i Slutn., 16 Mait og 4de Novbr. 1791, samt 24 October 1800. S. 117, til R. om Onsild Herred, see Bev. 9 Novbr. 1775. Til R. 23 Febr. see Fd. 11 Aug. 1797, S. 29. S. 119: Reser. (til Stiftamtmanden i Fyen), hvor 4 Marts. ved det, ang. Fyens smaa Kjøbstæders Haandverkere, den 26 Janv. 1740 ergangne Res script igjen ophæves; og derimod bevilges, at de Haandverkere udi fornævnte Kjøbstæder, som om Laug gjøre allerunderdanigft Ansøgning, og tillige maatte bestaae af saamarige Mestere af een Profession, som efter Om, stændighederne eragtes et lovskikket Laug at udgjøre, maae nyde Laug og. Laugsrettighed, da Saadanne i alle Maader have at holde sig efterrettelig saavel de for Laugene i Almindelighed udgangne Laugs-Articuler som andre desangaaende allern. gjorte Anoreninger men, betreffende de Haandverkere og Runstnere, som intet Laug kan, udgjøre, da, siden de skal være villige at indtræde og forblive under Laug med de af lige Professioner i Odense, saa kunde det dem vel allern. tillades. (Efter indlobne Omstændigheder) (*). (*) See Plac. 8 Novbr. 1747, R. 31 Aug. 1753 09 10 April 1761, famt 5 Bevilgn. 12 Juli 1748, T. Note (u): see Fd. 18 April 1792 og 1ste Febre 1797. N. (o), samt Fb. 19 Julii 1799. 8 5 S. 129 1748. Rettelser tc. V. Deel. I. B. II Maii. 5 Julii. 12 Julii. 12 Julii. 12 Julii. 12 Julii. S. 120, N. (r), efter det Orb Rescr.: 25 Mait 1753, T. S. 122, M. (c), Fo. 4 Mait og 1 Julii 1803. S. 125, N. (g): see Fd. 13 Decbr. 1793. S. 126. Til R. om Helsingøers Særgemænd: cfr. S. 25 October 1799 og Plac. 3 Maii 1803. . 130. R. ang. Vordingborg Præstegaard, bortfaldet, see R. 20 Junii 1794. S. 131, N. (p), og Fund. 7 Maii 1788. S. 133. R. ang. Lystad. Capellanies Taas dens Aar, ophævet ved R. 30 Septbr. 1803. S. 135, mellem 2in. 21 og 22: Bevilgning, at Snedkerne udi Assens. maae nyde og fremdekes herefter have Laug og Laugs Rettighed, til hvilken Ende de i alle Maader have at holde sig efterretlige de for Sneds ferne i Almindelighed udgivne Laugs Articuler af 4de Novbr. 1682, samt andre, betreffende Lauge, allern. gjorte Anordninger. (Efter Ansogning, samt paa det at en god Stif og Orden kan vedligeholdes.) Bevilgn. for Skomagerne i Assens, at have Laug og Laugs.Rettighed (a). Bevilgn. for Skræderne i Assens, at have Laug og Laugs-Rettighed (b). Bevilgn. for Bødkerne i Assens, at have Laug og Laugs-Rettighed (c). (a og b). Ligelydende med Næstforestaaende: cfr. R. 4 Marts 1748, T. c). Ligesaa, undtagen at, tsteden for 4 Novbr. 1682, her staaer 2 Maii 1678. Bes Rettelser 2c. V. Deel. I. B. 1748. Bevilgn. for Feldberederne i Assens, at 12 Julii. have Laug og Laugs-Rettighed (d). (d). Ligeledes; men her staaer 6 Marts 1686. Dette soste Laug fik under 13de October 1767 Kongel. Bevilgning til en Stampe Molle paa Kjøbstædens Grund, ved Steder Frue-Mole, med Bilkaar (blandt Andet), at Bandet vorder ikke ved Wollen stemt, men nyder sit bestandige fri Leb til de 2 norden for liggende Moller, saasom alletider om Dagen, og ligeledes om Natten, undtagen naar Feldberederne en og anden Dag behave at lade stampe, da dem bliver uformeent, dog ikkun den næstforegaaende Nat of faas Dan Dag, Vandet dertil at opstemme. S. 137, Lin. 5 Taarnbye, læs: Taarnborg.

Mellem Lin. 18 og 19: Rentek. Skriv. (til Stiftamtmanden i Fyen), 17 Aug. ang. Afgivter til Assens Skibsbro af Skide og Vare (e). Ved Resolution af 8de Julii fidstleden har Kongen bevilget, at der til Assens - Skissbroes Istandsættelse og Vedligeholdelse maac, foruden hvis dertil forhen bar været tillagt (f), endnu oppeberes følgende Poster, saasom a) af Byens Indvaanere for alle med brændte Sfiberumme ind eller udførende Vare, hver Gang Noget ind eller ubgaaer, af hver Læst Skiberummets Drægtighed 12 B.; men af Fremmede eller Udenbyes. lige (e) See Skriv. 1 Febr. 1749 og 10 Janv. 1756, Bev. s April 1763 Da R. 12 Novbr. 1764 (lle ber i Tillægget), samt R. 15 Julii (og Prom. 27 Aug. 1796. (f) See 24 Maii 1720, T., 1748. Rettelser 2c. V. Deel. I. B. 17 Aug. ligeledes af hver Læstes Drægtighed 18 B.; b) Eierne 26 Aug. 30 Aug. 7 Septbr. af de Vare, som med Baade, Færgesmakker, Poste jagter og deslige smaa Fortoier enten ind eller udfø res, svare uden forskiel efter Barenes Beskaffens heb, saasom 2f en Tande, eller Pakke af saadan Størrelse, 2 ß; af et Pakfad eller Liste i Proportion af Størrelsen, ligesom af Tønder 2, 4, 6 til 8 B.; en Favn Brænde 2 B.; et Læs Torv I ß.; et Lispd. Humle 2 s.; 100 Zaafteen 2 ß; 100 brændte Muurfteen I f.; 100 taa Dito B.; et Lispd. Fjeder 4 B.; af Skippere, for hver Skibslastes Drægtighed, saavel ved Inde som ud-gaaende med Ladning, foruden hvad de hidindtil til Broen have betalt 2 6.; - d) af Transportforvalteren ved Aarpefund for hver Smaffe Reise med Fragt, ligesom Færgemanden i Assens hidindtil haver betalt, 6 B.; og endelig af Særgemanden i Assens, foruden de 6 s., han hidindtil har svaret for hver Reise ind eller ud med Ladning, endnu 2 ß., og altsaa tilsammen 8 ß. Dog bliver saavel der Kongelige Magazinkorn, som de dertil befragtede Skibe, for disse Paaleg aldeles erciperede. Bevilgn. for Bagerne i Assens, at have Laug og Laugs-Rettighed (g). (2) Ligesom Bev. 12 Julii 1748, T, dog at her ftaaer. 23 Junii 1683. S. 137 og 138: St. ang. Catechismi forklaring, bortfaldet ved Circul. 3 Decbr. 1791. S. 138, efter 3bie Linic: Rentek. Skriv. (til Stiftamtmanden i Fyen), indeh. Kongel. Resol., dat. 2den Septbr. 1748, "at færgemændene ved Assens og Aars Sund, ſaavel som andre Sofarende, ikke udi deres Fartsier eller Baade Rettelser oc. V. Deel. I. B. 1748. Baade maae indtage nogen af det Slags Vare, hvor 7 Septbr. af efter Bevilgn. af 8de Julii sidstleden (h) visse Passage penge til Affens Skibsbro bør svares, førend med vittering bevises, at det Bevilgede er betalt, under Straf at erlægge til Broen, første Gang derimod befindes at være handler, 4 Rd.,, og oftere, Hver Gang 8 Rd., hvorom Stiftamtmanden den fornødne Anstalt fan foie." (h) Er i Skriv. 17 Aug. 1748, T., Refer. ang. Tart for Særge-Smakker, bortfaldet ved R. 6 Febr. 1789 og Noter. S. 139, N. (e), og 18 Junii 1790. S. 140, R. ang. Stigremløben, 27 Septor. II October. bortfaldet ved Resol 15 April og 13 Maii 1791. S. 141, R. ang. Capellanen til Kliim, 2c., ophævet ved R. 28 Decbr. 1792. 25 October. S. 142, Lin. 34: see Prom. 29 April 1786. S. 143, N. (P), og Forordn. 23 Mail 1800, §. 3. S. 145, N. (t): end videre St. 11 Novbr. 1791. M. (v), og Circul. 4 Aug. 1804. S. 147, N. (y), samt Pr. 4 Aug. 1788 og Fo. 24 Julii 1789. M. (z), bemeldte Fd. 1789, og Circul. 4 Aug. 1804. (S. 151). Confirm. og Notis om Ajerteminde 20 Decbs. Præster, bortfaldet ved St. 30 Septbr. 1803. S. 155, Lin. 20, 1748, læs: 1728. S. 159, Lin. 23 og 24, Reformede, læs: Mee formerede. S. 161, N. (p), og Fd. 12 Febr. 1802. S. 162, N. (q), og samme Sorordning. S. 167: 1749. IIO I Febr. 8 Marts. Nettelser 2c. V. Deel. I. B. S. 167: Til Skriv. 14 Janv. see Circ. 21 Septbr. 1802. 'S. 171, mellem Lin. II og 12: Rentek. Skriv. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang, at de agende Poster bør betale 8 Sf. til Assens Skibsbro for hver Reise de passere den (†). (t) See Skriv. 17 Aug. 1748. M. (): see nøie Fb. 20 Febr. 1789. S. 172, Lin. 21: i Kjøbenhavn afskaffet, ved Fd. 21 Marts 1800, §. 7. . 177, næstsidste Linie: 1 Junii, læs: 13 Junii. M. (o): see og Circ. 24 April og 31 Julii 17841 famt Fd. 2 Aug. 1786, §. 5. S. 178, mellem 2in. 17 og 18: Canc. Skriv. (til enhver Stiftbefalingsmand), hvorved ham en rigtig Gjenpart af det den 28ve Mati 1745 for S6 Enroulleringen udgivne Beneficium, paupertatis tilstilles til Efterretning faavel udi Stiftet og Amter, hvor dets Publication maatte fornøden eragtes, som og samme for Amts mændene og alle Vedkommende at lade bekjendtgjøre. (Efterdi det fornemmes, at denne fra det Danske Cancel lie Admiralitetet tilstillede og derfra i Copier Enroulles ringscheferne communicerede Bevilling vegres efterlevet af Retsbetjenten, fordi den ham ifte af hans erighed var tiiffillet, men alcene under en bam uvedkommende Kongel. Betjents Verification bam er forelagt). S. 179, Lin. 33, om veiene, see Pr. 5 Julit 1783. S. 183, R. 5 April, om Bergens Præster, forandret ved R. 9 Septbr. 1803. 3. 183 Settelser C. V. Deel. I. B. III 1749 S. 183 og 184. R. mob Borgerskab til Sø: 11 April. Enroullerede, bortfaldet ved Fd. 8. Jans. 1802 og 3 Junii 1803; cfr. Circ. 30 April 1796. O. 187, Lin. 2: see R. 1 Maii 1789, §. 14, og 9 Septbr. 1791, §. 12. S. 189, Refer. ang. Brand-Ordningen, bortfaldet ved Fo. 19 Julit 1799. 9 Maif. Refer. ang. at Vognmændene maae bruge 3 Heste, 9 Mait. bortfaldet ved Jo. 27 Janv. 1804 (S. 189 191). St. ang. fattige papistiske 9 Mail. Militaires Børn, bortfaldet ved Plan I Julii 1799. S. 191, R. ang. Holstebro Capellan, ophævet ved R. 12 Aug. 1803. . 193, N. (o), samt R. I Julii 1796 og 23de Junii 1797. S. 194. Sfriv. ang. Brand Tingsvidner, ophævet veo Anordn. 29 Febr. 1792, §. 19. S. 195, N. (r): cfr. N. I Septbr. 1792. S. 196. R. 25 Aug. er forandret ved Fo. 19de Septbr. 1792. N. (t): 21 Janv. skal være 21 Junii, T. S. 198, mellem Lin. 6 og 7: 9 Mail. 26 Julii. Bevilgn. for Slagterne i Assens, at have 26 Aug. Laug og Laugs-Rettighed (*). (*) Ligesom Bev. 12 Julii 1748, T., dog at her staaer ste Maii 1683. S. 199. Til Refr. 15 Septbr., om Landstry. gere 2c., see d. 5 April 1793. S. 201, Priv. 26 Septbr., indskrænkede ved Prom. 10 Septbr. 1796 og R. 2 Aug. 1799. S. 204, N. (c): see Prom. 26 Septbr. 1789. Sa 204 1749. Rettelser 2c. V. Deel. I. B. S. 204, N. (d): Prom. 21 Marts 1789, 15 Maii 1790, og Fd. 1 Febr. 1797. . 205, Lin. 28: see Rescr. 8 Novbr. 1799. S. 210, N. (h), samt Prom. 22 Junii 1799. S. 215, Lin. 6; see Prom. 28 Novbr. 1801. Lin. 22: see Pr. 27 Decbr. 1794 og N. 2 Maii 1800. S. 218, til S. 16 fee R. 24 Junii 1785, 5. 2, f.. S. 219, M. (1), S. 24 Junii 1785 og 2 Aug. 1799. S. 220, Lin. 7 og 8: see R. 26 Maii 1786. S. 227: Tart og No. i Rescr. 14 October ere forandrede ved Fd. 25 Maii 1804, §. 13. R. 17 October, om Missionskassen, er forandret ved Resol. 7 Maii 1802. S. 228, Lin. 35: see . 10 Decbr. 1670 og Note. . 229, Lin. 37: see Approb. 26 April 1799. Lin. 40: see Fd. 19 Julit 1799. N. (u), samt R. 29 Julii 1778 og 20 Septbr. 1794- S. 230, Lin. 12 og 13: fee Fd. 19 Julii 1799. S. 234, . (a), samt ved Sb. 11 Aug. 1797; cfr. Prom. 23 Marts 1799. S. 235, N. (b), samt Prom. 9 Decbr. 1797. . 238, Lin. 4: see Prom 26 Septbr. 1789. S. 240. Til R. ang. Laugene see Plac. IIte Septbr. 1775 og Fd. 21 Marts 1800, §. 11. See Pr. 28 Maii 1785 og . 242, Lin. 3: 12 April 1796. Til Fund. 3. Decbr. fee Refol. 28 Septbr. 1804. S. 245: Til R. om Appel zc.: see Fd. 11 Julit 1800. . 245 Rettelser 2c. V. Deel. I. B. II3 1749. S. 245, N. (o), saaog Fd. 6 Septbr. 1805. S. 247, S. (p), og see Circul. 8 Septbr. 1798. S. 248. Til nederste Lin. see Pr. 21 Sept. 1805. S. 249, N. (q), samt 23 Junii 1786, Fd. 25 Janv. og 6 Septbr. 1805. S. 251, Lin. 4: see N. 10 Novbr. 1797. S. 255. Til R. 13 Febr. see Pr. 22 Marts 1777 og Regl. († hos Schou) 2 Julii 1781, §. 13. S. 257, N. (z): see St. 21 April 1786 og ste Febr. 1791. S. 262, M. (i) Lin. 2, 1766 skal være 1756; cfr. Plan 1 Julii 1799. S. 267, R. ang. Paffes Udstædelse, 13 Marts: Noget forandret ved Rescr. 5 Decbr. 1800. S. 268, N. (q), og 18 April 1792. 9. (r), samt 2 Aug. 1786. 1750. S. 271 09 272: R. ang. Laugtings Stævs 3 April. ninger, bortfaldet ved Fd. 11 Julit 1800. S. 274, Lin. 28 tillægges: og disse Herreders. Indvaanere, ligesom t 25 Aar er feet, Tinget i Lemviig søge. N. (*): see Prom. 17 Mail 1794. M. (b), og Prom. 16 Decbr. 1797. S. 281, N. (m): see R. 29 Marts 1805. S. 282, M. (n): see Skriv. 9 Janv. 1768 (T) og Circul., 27 Decbr. 1794. N. (p), see tillige Prom. 15 Decbr. 1798. S. 284, Lin. 19: see Resol. 18 Junii 1778, T. . 285, St. ang. Christianssand-Lectorat, I Maii. bortfaldet, see . 28 October 1791, S. 3, 5, og 21 Septbr. 1792. h . 286, 1750. Rettelser zc. V. Deel. I. B. 15 Maii. 32 Maii. S. 286, mellem Lin. 17 og 18: Refer. (til Rentekammeret), ang. at Amalien borg-Have med derved liggende Monsterplads i Kjøbenhavn (særdeles begbemt liggende til at beboe for de Negotierende, i Henseende den er nær ved Havnen og Toldboden) er overladt og afhændet til de Kongel. Undersaarter, som derpaa ville bygge; hvilke ffal (ligesom tilforn er forundt til Tømmerpladses Inbhegning) nyde fri Indførsel paa de fra fremmede Steder behøvende Materialier, (saasom der ventelig under Bygningerne vil haves Pilotage, som medfører for de Byggende endeel meere Bekostning end ellers) (†). (+) See Refer. 12 Septbr. 1749 med Note. . 287, mellem 15 og 29 Mail: Bevilgning, at Henrich Leth paa Nørres Bosborg i Bropenge af Sfjerm-Bro (over hvilken Landeveien fra Kjøbstæden Ringkjøbing og dens paagrændsende Herreder til Lemviig og Holstebro gader) af Reisende (Amtsbetjente saavelsom de i Ægter reisende Bønder og gaaende folk undtagne) mane betales af en Karet eller Chaise 8 B., af en Humlefarre 6 s., af en beslagen Bogn 4 f., af en Træs Bogn 2 ß, af en Hest, Hoppe eller Plag, item Fæs Hoved I ß., og af 5 Faar eller Lam, eller 3 Sviin, I 6. Dog skal han, under denne Bevilgnings Fors brydelse, holde forberørte Bro i god Stand, i paa kommende Tilfælde, strar reparere den, saavelsom og lade Veien paa den sondre Side forsyne og vedlige holde med en fjerdingvets opkastet breed og god Base paa beage Sider, samt paa den anden Side af Broen, der hvor Bandet opstiger, færte 2 separerede hoie Pale til Veiviisning for de Reisende (*). (*) Cfr. d. 13 Decbr. 1793, S. 2. . 289 Rettelser :c. V. Deel. I.B. 1750. S. 289, til R., om Kliim-Capellan, maae sees R. 28 Decbr. 1792. 290. Til R. 5 Junii, om Islands Præs stenker, see Fd. 24 Julii 1789. N. (b), Junii 1751, skal være Junii 1767. S. 295, mellem Lin. 17 og 18: Bevilgning for Skomagerne i Arendal 12 Junii. at have Laug og Langs-Nettighed (*). C) Ligelydende med Snedker-Bevil. 12 Julii 1748. S. 295, S. (h), samt Tart 23 Feb. 1788, hos Schou. S. 296. Skriv. ang. Toldfrihed for ro, ophævet, see Instr. 12 Decbt. 1797, §.9. S. 297. R. ang. Fattigvæsenet, bortfaldet ved egl. 5 Julii 1803. . 300, Sin. 2: cfr. St. 26 Aug. 1803. 9. (s): see R. 19 Julii 1793 08 24 Matts 1797. (S. 300 og 301): R. ang. Delinquentsager, bortfaldet ved Fb. 11 Aug. 1797, 09 3 Junit 1796, 95. 25 38. S. 304, N. (c), og R. I Febr., 1799. S. 305, Pr. 4 October 1788, 30. 24 Julii 1789, Pr. 7 Novbr, 1789 og 4 Aug. 1804. S. 306. Striv. ang. Copulationepenge, bortfalden ved Fd. 12 Septbr. 1792. S. 307, Lin. 15: see Prom. 20 Septbr. 1794. . 309, N. (m): fee N. 14 Febr. 1766. S. 312, 2in. 10: Stiftbefalingsmændene; læg til: "i Danmark." S. 314: St. om Sandfingten i Borf. Mærsk: 21 Janv. gaaer her ud, og hensættes paa sit Sted 21 Junil. 25 Julii. 7 Aug. II Septbr. 6 October. 1751 5 2 S. 315, 1751. 5 Febr. 19 Febr. 19 Febr. 12 Marts. 12 April. Rettelser 2c. V. Deel. I. B. S. 315, mellem Lin. 30 og 31: Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), Færgelandet, henlagt til Takskov Magistrat (†). (t) Er i Noten til Refer. 15 Aug. 1800. ang. 6. 316, S. (2): R. 21 April 1786 09 5 Febr. 1791. N. (a), og Prom. 15 October 1796. (S. 317), N. (b): R. ang. Fattigvæsenet, bortfaldet ved Plan 1 Julii 1799, især §. 178. 320, øverste Linie: 91, læs: 19. R. ang. Noget af Lauge og Joder, bortfalder veb Plan I Julii 1799, især §. 178. . 324, mellem Lin. 19 og 20: Refer. (til Kiøbenhavns Magistrat, og til Sjæl lands Biskop), hvorved for denne Gang bevilges, at Gudstjeneste for det Romersk Reiserlige Gee sandtskab maae (endskjøndt den her nylig antomne Keiserlige Minister ei beboer den af Falkeneermester. Werhagen eiende Gaard, som hører til den, hvor Capellet nu er) udi, meerbemeldte Capell, ligesom det nu skeer, fremdeles holdes, saalænge den her værende Romersk Keiserlige Minister vil betjene sig af bette, og ikke af noget andet Capelle. (Efter Anfog ning af Greve W. von der Schulenborg, der beboer en 'med Capellets Bygning forbunden, og dog derfra fepareret, famt iligemaade Werhagen tilhørende Gaard, og ellers vilde blevet opsagt) (*). (*) See Reser. 3 Novbr. 1774. S. 326, ved Bevilgn. 19 Marts: Nu er dette Birk en Herreds-Ret; see R. 4 Decbr. 1801, §. 4. (.37 329): R. ang. Islands Laugting og Lavdag,. ophævet ved Fd. 3 Junil 1796, §. 1:4, og II Julii 1800. S. 329 Rettelser 2c. V. Deel. I. B. , 1751. S. 329, mellem Lin. 5 og 6: Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. Penge 23 April. til Vedligeholdelse af Børglum og Jerslev Herres ders Ting og Arrest-Huus (†). (†) Ophævet ved Reser, 2 Novbr. 1804. S. 330, Lin. 7: see Prom. 18 Junii 1785. S. 331, Lin. 21 ved "saasom" er forglemt "alle deslige Zoder, Boeslodder og Arvefalds Rettighes der" Kongen dog 2c.; cfr. Instr. 26 October 1785 (T), §. 12. S. 335, Lin. 37: cfr. Fund. 2 Aug. 1793. S. 336: Med N. om Degneboliger: cfr. R. 16 Maii 1792. S. 338, Lin. 9: Brandfassen og Societatet ere t Hofmans Fundqtfer, T. VIII., S. 588 599; see R. 28 Marts 1794 og Prom. 19 Decor. 1795. N. (k), og Betænkning ved R. 27 Novbr. 1789, famt R. 16 Maii 1792. S. 341, mellem Reser. 18 Junii og 2 Julii skal Refer. 21 Junii (21 Janv. er en Trykfeil) ang. Sandflugten staae. See nsie Fd. 19 Septbr. 1792. N. (n, o), samt Plan 1 Julii og Refol. 1 Marts 1799. ›S. 344: R. ang. Consistorio, noget forandret ved Fd. Decbr. 1797. S. 345 R. ang. Best og Sadel efter en Stabss 28 Julii. Officeer, ophævet ved Refol. 30 Septbr, 1791. S. 348. Til §. 2 see Fd. 5 Julii 1793, S. 15. S. 349. 1793. §. 15. De 4 nederste Linier: see Fr. 5 Julii . 350, N. (a), samt Fd. 20 Febr. 1789, Pl. 15 Janv. 1790 og 19 Novbr. 1803. Reser. ang. Middelfart Capellan, Sortfaldet for Fremtiden ved R. 20 Septbr. 1803. ½ 3 S. 351, 6 Aug. 1751. Rettelser c. V. Deel. I. B. 20 Aug. 17 Septbr. 18 October, 30 October. S. 351, M. (c), samt Pr. I Novbr. 1803. S. 353, mellem Lin. 5 og 6: Bevilgning for Snedkerne i Arendal at have Laug og Laugs-Nettighed (*). (*) Ligelydende med Bev. 12 Julii 1748. S. 353: Til R. om Skifter: see Circ. 28de Septbr. 1793- S. 354, neden for 10 September:. Refer. ang. at 50 Rdlr. aartig skal af Veiera og Maaler Tjenesten soares til Magistraten i Saaborg (*). (*) See Prom. 31 Decbr. 1791 og 9 Septbr. 1797. Note (m): see R. 13 Mail og 4 Novbr. 1786, samt Fd. 13 Decbr. 1793- S. 355. Til Rescr. 1 October fee Fd. 4 Janv. 1799. N. (q), samt Rentet. Pr. 23 Maii 1795. S. 356, mellem Lin. 10, og II: Bevilgning for Skræderne i Arendal at have Laug og Laugs-Rettighed (*). (*) Ligelydende med Bevilgn. 12 Julii 1748. N. (1), og Fd. 21 Junii 1793. S. 358, mellem Lin. 9 og 10: Rentek. Skriv. (til Stiftamtmændene i Aalborg og Viborg saavelsom Amtmændene over Skivehuus, Dueholm, Drum- og Vestervig, Lundenæs og Bøvling - Amter), ang. 2 nye Skjelder til Sild- og Puls-vaadde at bru ges i Limfjorden. Paa Rettelser 2c. V. Deel. I. B. 1751. Paa Rentefamrets Forestilling, ang. de af Stifts 30 Octobr. amtmanden Geh. Raad Baron hold tilligemed Bors gemester Solberg og Regiments striver Schelde pros ponerede 2 nue Skjelber til Fiskeriets Brug i Liims fjorden, og dertil indsendte 2 Garn Prøver, har Kongen den 19te Hujus refolveret saaledes: "Vi aps "probere allernaadigst indbemeldte 2 nye fielder, saa "som den Eene til Loffel i Sildbundgarn samt de "10 yderste Alen af Kalven i Sildvaadde, og den "Anden til den halve Deel af Kalven udi Pulsvaadde, "saa diffe udi Liimfjorden brugende Garn for saavidt "derefter maae bindes; men i svrigt forbliver det veb "de forhen authoriserede Skjelder efter Loven og "Forordn. af 15 de Decbr. 1750. Bedkommende, "som med saadanne Sfielder bør være forfunede, kal "fig ligefaavel diffe Nye som de forhen Authoriserede "anskaffe." Thi bliver denne Resolution berved til Efterretning og Bekjendtgjørelse communiceret, same at de allernaadigst approberede Skjelder og Garne Prøver ere tilsendte bemeldte Geheime Raad, Baron Bolck (*), hvor Vedkommende derom Efterretning tan erholde. (*) Stiftamtmand i Aalborg. S. 360: Til Rescr. 19 Novbr. fee Instr. 280e Aug. 1795, (i Forordningerne) og Fo. 19 Julii 1799. . 362: Resol. ang. Oplag i Helsingøer, ophævet, fee Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. M. (b), og 10 Mail 1800. S. 363: Til R. 24 Decor. see Prom. 3 Novbe. 1787. fin. 27: Prom., læs: Skrivelse. S. 367: Til Reser. 10 Marts, om Collegio medico, see Cireul. 29 Decbr. 1803. h 4 S. 369, 5 Decor. 1752. 1752. Rettelser 2c. V. Deel. I. B. 8 Septbr. . 369, Lin. 5:9: cfr. R. 4 Aug. 1758 09 30 Janv. 1782. S. 375, N. (x), saaog Fd. 14 Novbr. 1800. Til R. 19 Mait see Prom. I Junii 1793- S: 376, N. (z), Pr. 31 Decbr. 1785 og Regl. 5 Julii 1803. S. 378, Lin. 4: see Circ. 1 Marts 1794. Til S. 5 see Prom. 31 Decbr. 1785, Fo. 5te. Julii 1793 og 2 Novbr. 1798 samt Pr, 24 Mail 1800. Til §. 6 see Skriv. 26 Aug. 1769 (T) og Pr. 3 Marts 1792+ S. 381: med §. 16 cfr. S. 25 Junii 1794. S. 383. Til S. 19 see Prom. 6 Junii 1795. . 385, N. (m), samt tegl. 5 Julii 1803 for Landet. N. (o): see Prom. 2 Aug. 1788. . 387, Lin. 2: see Prom. 2 Febr. 1796. . 388, M. (s), og Plac. 10 April 1795. S. 393, N. (a), og Prom, 16 Janv. 1790. S. 395, Lin. 35: Dette Sidste er forandret ved . 6 Decbr. 1793. S. 397, fin. 17: Denne Fundats findes i of mans Fundatser, T. VII., S. 114. See Reser. 18 Marts 1791 og 24 Janv. 1794. N. (g), Rept., læs: Sept. S. 399, N. (i), og Fd, I Febr, 1797, §. 380. (S. 402): R. om Malermesterstykke, bortfaldet ved Fd. 21 Marts 1800, §. 8. S. 402, M. (n), samt 19 Julii 1793 og 24de Marts 1797. 6. 403, M. (o); see og R. 10 Janv. 1800. S. 405, N. (t), og Fd, 21 Marts 1800, §. 7. . 406, M. (x), saaog Fd. I Febr. 1797. . 409, Rettelser ic. V. Deel. I. B. 1752. . 409, N. (z), samt Fd. I Julii 1803. S. 411, Lin. 26 og 27, faavidt Laugtinget bes træffer, er forandret ved Fb. 11 Aug. 1797; cft. Fo. 3 Junii 1796, §. 16. S. 414, Lin. 2: see Circ. 21 Septbr. 1793 og Pr. 17 Maii 1794. S. 418, N. (1), og Prom., 19 Janv. 1793. S. 420, N. (m), 10 Septbr. skal være 10 April. S. 422, N. (o), saaog 2 Aug. 1799. M. (p), og Prom, 22 Junii 1799. 1753 (S. 425 09 426): Sfriv. ang. Fatjonales 10 Febr. Samlinger, bortfalden, see Fd. 11 Junii 1802. S. 427, Lin. 2: See nøie Instr. 28 Aug. 1795. S. 429, N. (b), samt Fd. 1 Febr. 1797. S. 435, N. (h): See nøie Fd. 1 Febr. 1797. S. 438: Til R. 30 Marts, om Tingsteder, see Skriv. 2 Janv. 1762 og 6 Febr. 1768 (T). Note (1): See Fd. I Febr. 1797. S. 442, N. (p), samt Fd. I Febr. 1797. S. 445, N. (s), og Plan 1 Julii 1799. S. 447, mellem Lin. 2 og 3: Reser. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 4 Maii. at dets Rector og Professores skal have Inspection over Lassens Reisestipendium (*). Gr. Forrige Justitsraad og Assessor udi Hoiefte-Net, afg. Peder Lassen, bar, iblandt adskillige til gudeligt Brug og Publici Nytte oprettede Stiftelser, legeret en anseelig Capital for tvende Studentere til at reise udenlands, hvormed efter Fundatsens Inhold Inspectionen skal have været tiltænkt Rector og Professores ved Academiet i Kjobenhavn, b s som (*) Dm dette Legatum fan fees i Sofmans Fundationer T. I., Side 203 og 204 sami T. Hofmans der benævnte Samling. 1753. Settelser 2c. V. Deel. I.B. Maii. fom formedelft nogle mellemlebne Omstændigheder dog ikke ned Fremgang, hvorudover forrige Bifop over Sjællands Stift, afg. Christen Vorm, samt ta værende overste Bore gemefter udi bemeldte Kiebenhavn, afg. Justitsraad Anders Jacobsen, fal være bleven formaacde, tillige med deres Efterkommere og Succefforer at pagtage fig iamme Sti pendii Inspection, som uden nogen Borandring biotit saa ledes al have continueret. Men, som Sjællands Bikop Peder Hersleb, samt Borge- og Politiemeffer Etatsraad Erik Torm, i indkommen Memorial allerunderdanight have ladet forestille at, foruden at dette Legati Inspection moa anseed at være en deres Embede uvedkommende Sag, da Samme dem ikke er paalagt ved nogen Kongelia Befaling, faa formene de og, at eftersom Legati Stiftelse befaler Inspectores at eraminere dem, som Varonen udnævner til at reise udenlands, hvoraf iffuns faa applicere sig paa Theologien, men fast alle profitere Jura eller Philosophien, Fulde det faameget bedre passe sig til Confiftorium, fom Fjender den studerende Ungdom, og udi legatoris flamente Dertil har været udnævnt, ligesom og Academiets Fulie dats af 31te Marts 1732 befaler Professores i Alminde lighed at have Indseende med alle Stipendier, og i Særdeleshed med Stipendus til at reise udenlands paa, hvor til Ephorus burde indhente Profefforernes Fruitlige Betanks ning, om den udnævnte Verfon var vel fiffet dertil eller ei, hvilket ikke keer ved dette Legato; indstillende derhos Allerunderdanigt, om de ikke for dette Legato maatte ent lebiges, og at Ephorus Legati Juftitsraad Jochum Poule fen maatte allernaadigst befales, fig herefter til Universi tatet med sin udnævnelse at addreffere, er fundet for godt, at fornævnte Biskop Sersleb og Etatsraad Torm maae for ommeldte Legati Inspection for Eftertiden være befries de, samt at Rector og Profeffores til den Ende af dem have at modtage de Protocoller og Documenter, fem bette Legatum angaaer. Og anordnes herudinden saaledes: 25 Maii. Rector Universitatis udi Kjøbenhavn og den første Professor udi det Facultat, som den Reifende agrer udi det Fac at profitere, seal for den følgende Tid paatage sig Inspectionen med ovenmeldte Legato (†). (†) See Refer. 21 Septbr. 1753. 6. 450, mellem fin. 5 og 6% Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Jordebog over, og Jordskyld af Assens- Byes og dens Rickes Jorder (*). (*) See Refer. 24 Maii 1720 (ber i T) med Note (*). Gr. Rettelser 2c. V. Deel. I. B. 1753. Gr. Da ved Nefer. af 8de Marts 1748 er, folgelig 25 Maii. den til Commissarier derom den 24de Maii 1720 allern, givne Befaling, befalet at indrette en Jordebog og Jord. ffylofom af Leierne eller Gæfterne aarlig til Byen skulde fvares, have endeel Indvaanere i Memorial flaget over, ved den satte Jordskylds- Tayt, 2 B. af bver Stjeppe Land, meget at besværes, i det at de have maattet betale 30 a 40 Rd. i Sæste til Byen for faadan en Jord, samt Næringsskat, Indqvartering, Fri yter, foruden aarlig Afgivt til Kirken af dens Jorder; men, efter at Stift. amtmandens Erklæring er indbentet, findes for goot, At det ved den ommeldte forfattede Jordebog, uden nogen Forandring, i alle Maader skal have sit Forblivende, og at Jordskyldens Betaling fra dens Publication tager sin Begyndelse, hvoraf Risken selv al nyde og tilhøre af fine Jorder den ved Jordebogen ansatte Jordskyld. S. 451, M. (c), og Plan Julit 1799, §. 186. (S. 452). Skriv. ang. Qvæg i Friheden, ophævet ved Fd. 18 April 1792. S. 453, N. (k): see R. 31 Janv. 1794. (S. 454). R. ang. Skovfessions:Domme, bortfaldet, see Pl. 6 Junii 1788, Pr. 26de Novbr. 1791, og Resol. 22 Marts 1797, S. 460. Til R. ang. Bongsberg. Skole, see Fund. 3 Maii 1786 og 9 April 1790 samt R. 13de October 1797. M. (u), og Fd, 21 Junii 1793- S. 463, N. (x), Pr. 18 April 1795, 6 Aug, og 17 Septbr. 1796. S. 465, N. (a), Fd. 21 Junii 1793, §. 3 og Prom. 18 October 1794. 5.467. til §. 2: fee Prom. 18 April 1795, 6 Aug. og 17 Septbr. 1796. S. 468, til §. 4: see Prom. 30 Novbr. 1793, §. 3. 6. 47°. 9 Junii. 22 Junil 1753. Rettelser 2c. V. Deel. I. V. S. 470, M. (), d. 7 Maii 1690 og Plac. 31 Mali 1803. S. 471, M. (f): cft. Prom, 3 Septbr. 1785 og 13 Febr. 1790. 17 Septbr, S. 473. Stefol. ang. fremmed Papiirs Ind førsel, 21 Septbr, ophævet, see Instr. 12 Decbr, 1797, §. 9. Refer. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. Ansvar og Tilsyn i Henseende til det Lassenske Reise Stipendium. Gr. Rector og Professores, der under 4de Maii næft. Teden bleve befalede, at pagtage fig Inspectionen. have ved Memorial af 27de Juli naftefter andraget, at, da den boift, eller ældst graduerede Person af Fundatoris Fami lie efter dette Stipendii Fundation fal pære Director, Stipendii, og han ofte kunde være ganse insuffisant i Hen. seende til de vigtige Capitaler, som bam betroes, og ham desuden er tilladt, efter eget Bebag at ud og omsætte Capitalerne, uden derom at forespørge fig hos Inspectores, i Jydland, i Norge og andre saadanne Steder, som ikke fal kunne blive Rector og Professores fuldkommelig be- Fjendt, faa formene de, at det ogsaa er dem umuligt med bemeldte Stipendii Capitaler at kunne have nogen rerskaf fen Indsigt. Thi bevilges, At de og deres Efterkommere i Fremtiden maae være fri for alt Ansvar for Capitalerne, som til dette Stipendium ere legerede. Ellers have de, som dette Stipendii Inspectores, forsaavidt dem kan vedkomme, derhen at seç, at forberørte Fundats saavel i Almindelighed som og især udi dens Iode og IIte Zrt. bliver allerunderdanigst efterlevet. Til R, 21 Septbr., om Fattigpenge, see Prom. 29 Julii 1786, Regl. 5 Julii og Plac. 20 Decbr. 1803. Til R. 5 October, om Herredsting i Sæby, see Prom. 15 October 1795. .474, N. (1): see Fd. 5 April 1793. (S. 474 Rettelser 2c. V. Deel. I. B. 1753. (S. 474 09 475): R. ang. Stifteforretningers 19 October. Appel, ophævet ved d. 25 Janv. 1805, S. 19. (S. 478 og 479): Reser. ang. Indsættelse i 23 Novbr. Rasp eller Tugthuuset, ophævet ved Reser. 5 Decbr. 1794. S. 480, N. (v),

799.

bortfaldet ved Fb. 4 Janu. S. 483, S. (c), see og St. 27 Julii 1787. N. (e): see egl. 19 Septbr. 1798. S. 485. Til R. 7 Decbr., som Auctioner, see Prom. 16 Janv. 1790 09 Fd. 21 Junii 1793. 1754. S. 491, N. (m), samt Fb. 27 Janv. 1804. Reser. ang. Residents for Sognepræsten 4 Janv. til St. Mortens Kirke i Næstved (*). (*) Refer. 4 Febr. 1785. S. 492. Til Sfriv. 5 Janv. fee 3d. 7 Julit

784 og Prom. 25 Septbr. 1790.

S. 492 08 493. De 2 Rescr. af II Janv. ere fornyede og skjærpede ved Plac. 22 Junii 1798; see Prom. 22 Septbr. e. a. . 494, mellem Lin. 7 og 8: Neser. (til Land- Etatens Generalcommissae 23 Janv. riat), ang. Under-Officerernes Tjene-Tid (*). (*) Er fra bemeldte Collegium communiceret Cheferne under 26de Janv., og under dette Dato anført som Rescript i Rosenstand-Goisches Samling. S. 496. Til R. 22 Febr. see R. 4 Janv. 1788. S. 498. Til R. om Jordspaakastelse, see St. 10 Mati 1800. .499. S 1754. 126 Rettelser 2c. V. Deel. I. B. 12 Marts. . 499. St. ang. Haandverksfolks Frihed for Milepenge, 23 Warts. 23 Marts. 29 Marte. ophævet, see Instr. 12 Decbe. 1797, §. 9; cfr. Fo. I Febr. f. 2. §. 379.8 S. 501. Plac. ang. Poften til Ringkjøbing. Sfriv. ang. samare og Ribe Post, begge bortfaldne ved Prom. 24 Decbr. 1799, 25 Janv. 1800 og 24 Marts 1801 meb Note; cfr. Plac. 12 Janv. 1802 og 8de Janv. 1803. S. 502 09 503. R. ang. Vaisenhuuset, og bets Lærere 1c., bortfaldet ved Resol, I Marts 1799 og 27de Junii 1 1800. 29 Marts. S. 503 505. R. ang. Storfteenes Seining, bortfaldet ved Fd. 19 Julii 1799. 19 Julii. S. 508, Ein. 3: see Prom. 3 Maii 1800 og R. 25 Janv. 1805.. S. 509, M. (m): see her i Tillægget hvad ved R. 2 Marts 1742 er anmærket, og Pr. 14 Maii 1785. S. 512, Lin. 15 og 16: see Prom. 26 Novbr. 1785. Lin. 32: see R. I Marts 1799, §. 6. S. 512, Lin. 2: see R. 6. Febr. 1789, §. 6. Lin. 11: see R. 6 Febr. 1789, §. 6, og Pr. 31 Decbr. 1799. S. 516, M. (p); cfr. N. 19 Aug. 1785 og Pr. 30 Novbr. 1793 med Note. S. 519, N. ), samt R. 15 Febr. 1788. . 521. Lin. 5 og 6: see R. II Maii 1787 og 2 Decbr. 1791. S522 08 523, Refer. ang. Passe i Kjøbenhavn, bortfaldet ved Pl. 10 Febr. 1789, §. 2, og R. 5 Decbr. 1800, §. 9 med Note. Rettelser :c. V. Deel. I. 3. 1754. S. 523, N (v), samt Fd. 12 Febr. 1802. S. 525, N. (x), og 14 Septbr. 1787, same Plac. 10 April 1795. S. 526, N. (z). Til §. 5 maa sees R. 31te Jane. 1794. S. 528., N. (c): fee R. 19 Junii 1779, 22de Janv. 1785, 15 April 1786 08 5 October 1787. S. 528 og 529. R. 23 Aug. er forondret ved Regl. 11 Junii 1788 09 d. 11 Aug. 1797. samt S. 529. 9. (d) slettes ud, og igjen sættes: see Piec. 8 Decbr. 1785 og 23 Marts 1801, 14 Janv. og 8 Novbr. 1803. S. 530, N. (e): forandret ved R. 4 Aug. 1788 og 6 October 1797. S. 534, N. (i), samt Prom. 6 Septbr. 1788. (0.53 535 og 536). R. ang. Salarier og Stif 13 Septbr. tebreve 2c, bortfaldet ved Fd. 19 Decbr. 1800. S. 540, N. (o), samt kb. 5 Julii 1793. (S. 543): Rescr. ang. Dietpenge i Delinqvents 27 Septbr. fager, bortfaldet ved Plac. 21 Marts 1800; see Pr.. 10 Aug. 1799. M. (x, y): om Slyttetiden, see St. 28 Junii, og pl. 1 Julii 1799, S. 544. Til R. 4 October: fee Reser. 6 Febr. 1789. S. 548, N. (b); dog maa fees Bings Norges Beskrivelse, Side 41. Side 41. S. 559/ N. (g), og Conf. 4 Novbr. 1796. S. 580. Til R. 11 October see Fe. 12 Febre 1802. M. (k), og til 27 s. 1 Folge Fo. 25 Mait 1804. 8. 582. 1754 Rettelser ze.. V. Deel. I. B. 17 Decbr. 27 Decor. . 582. Til St. om Vacancer see noie R. 6te Febr. 1789. S. 585, N. (q): see end ybermeere Fd. 13de Febr. 1775, Pr. 4 October 1788, d. 24 Julii 1789, og Circ. 4 Aug. 1804. S. 588, N. (s): Pr. 17 Novdr. 1792 og ste April 1800. S. 590, Lin. 13: cfr. Nefer. 19 Decbr. 1795. S. 591. Til R. 29 Novbr. see Anordn. 220e Junii 1798 S. 592. Øverste Linie: 22 skal være 29 Novbr. Til R. 3 Decbr., om verving, see Prom. 26de Marts og 15 October 1785. S. 593. Med R., om Byrder paa Lehnene, cfr. Anordn. 4 Marts 1773, §. 4. Til R. om Vurderingen, see R. 17 Aug. 1787. N. (x): see og Plac. 1 Maii 1797. S. 594: Resol. ang. Rulls Udførelse, ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. . 596, N. (a): R. 6 Febr. og 10 Julii 1789 samt 11 Marts 1791; forandrede ved R. 17 Octbr. og 5 Decbr. 1800, §. 9. Reser. ang. Laugsrets.Eeden, bortfaldet ved Regl. II Junii 1788, 4 Afd. 22 §., Fd. 11 Aug. 1797, §. 13, og N. K. Prom. 16 Aug. 1800. 1755. 28 Janv. V. Deel II. Bind. Titelbladet: 1754 1 1765, læs: 1755-1765. Side 3: Resol. ang. Brændeveeds Udførsel, ophævet, see Instr. 14 October 1797, 9. 8; cfr. Fo. 22 April. 1795.. mel. Rettelser 2c. V. Deel. II.B. 129 1755. Mellem Linie 23 og 24: Reglement († i Henseende til Slaverne udi 3 Febr. Vestindien. Det er Eierne tilladt, at Slaverne sættes i Jern, naar de finde det fornødent, samt at lade dem pidske med Riis eller Strikke; men de fal ikke have Magt til at labe bem lægge paa Pinebank, eller lems Tæfte dem; gjør de det, skal de enten med vilkaarlig Straf ansees, eller miste Slaven. - Den Husbond eller Commandeur, som omkommer en Slave, der staaer under hans Commando, ſkal criminaliter tiltas les og straffes efter Omstændighedernes Beskaffenhed.- Slavernes Depositioner, i civile som i criminelle Sas ger, maae ikke bruges og anføres til at gjøre Fors modning, eller bestyrke noget Beviis, meget minore maae nogen Slave tjene til Vidne; dog fan deres Bidnesbyrd cjene Dommeren til Sublevation og Middel at erholde Kundskab i Sagen. (t) 3 Udtog; meere har man ei fundet erholde. S. 4, N. (g); noget forandret veb 26 Aug. 1803. S. 5, N. (i); see Prom. 10 Marts 1798, R. 7 Novbr. 1800 og 2 Novbr. 1804. S. 7, 8, 9, øverste Linie: Martii, ffal være Martii. S. TO. Til R., ang. Herluf holms Skole, see, R. 4 Janv. 1793. S. 11, N. (u): see R. 3 Junii 1785, Pr. 13 October 1787 og R. 26 Marts 1790. S. 17, N. (x), og Prom. 22 Junii 1799. S. 18, N. (y): see R. 2 Aug. 1799. S. 19 eg 20, R. ang. Branddirecteurerne, bortfaldet ved Fd. 19 Julii 1799. 2 Mais . 22, 130 Rettelser 2c. V. Deel. II. B. 30 Junii. 4 Julii. 11 Sulit. I Aug. S. 23. S. 22, Lin. 28, see S. 8 Septbr. 1779. Til R. 30 Mati see Fd. 19 Julii 1799, §. 25 on Plac. 17 October 1804. (S. 24): Resol. ang. Oplagsfrihed paa Jern, ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. M. (f), og Fo. 21 Junii 1793, §. 3, samt Pr. 15 Mali 1802. (S. 25-28): R. ang. Ildebrands Tilfælde, m. M., bortfaldet ved Fd. 19 Julii 1799; cfr. Anordn. II Novbr. 1757, 9. 2. (S. 28 og 29): R. ang. Tyveries Straf, ophævet ved d. 20 Febr. 1789; cfr. Pr. 28de Maii 1791. S. 30, Lin. 30 36, see Confirm. 28 Marts 1794 med Noter. . 34, 1800. Lin. 4: forandret ved Fd. 21 Marts S. 35 09 36: N. ang. Befordring til Auctio ger, bortfaldet ved F. 19 Decbr. 1800. . 37, N. (r): See noie Fo. 5 Julii 1793. S. 44, N. (u), og Reser. II Janv. 1805. S. 46, øverste Linie: 20 Aug., læs: 29 Aug. N. (a), og R. 9 Marts 1792 0. . 48, S. (b), og 22 Decbr. 1786. . 49. til 6 see R. 4 Sep br. 1795. 50, Lin. 8: see . 7 Julii 1797. 6. 54, til §. I see R. 13 Novbr. 1795. . 66, til §. 6 see R. 7 Julii 1797. S. 67, til §. see R. 6 Julti 1774 og rode October 1794. N. (i), og Conf. 4 Julii 1794. . 69, §. 5: see Prom. 13 April 1793. 8. 71, Rettelser 2c. V. Deel. II. B. S. 71, N. (1): see Prom. 18 Decbr. 1790. (S. 72 09 73). R. ang. Arrest i Vaisenhuuset, 10 October. bortfaldet ved Resol. I Marts 1799 og 270€ Junii 1800. . 73, N. (o); cfr. Prom. 17 Marts 1787. S. 74, N. (P), samt d. 11 Janv. 1793 og Pr. 28 Novbr., 1795. S. 75. Til Skriv. 28 October fee Fd. I Febr. 1797. S. 4 og Circ. 23 Decbr. 1797.. Refer. ang. Rolding Hospitals Bald, bortfaldet; thi Kaldet er i seenere Aaringer indgaaet.

31 October. S. 75 09 76, Reser. ang. Gen. Birke Inspect. 31 October. Secretariat, bortfaldet ved St. 28 October 1791, §. 5- S. 76. Reser. ang. Bryggerlauget, bortfaldet ved Refer. 11 Janv. 1805. S. 79, N. (t), samt Fo. 5 Julii 1793. S. 82, S. (2): see R. 25 October 1799. S. 85. Til N. 5 Decbr. see N. 25 April og 29 Aug. 1794. S. 89, oven for 23 Janv.: 21 Novbr. 1756. Rentek. Skriv. (til Stiftamtmanden over 10 Janv. Fyens Stift), ang. Moderation i Afgivten til Assens-Skibsbro. Det af ham fra Havne Commissionen i Assens indsendte Forslag derom er refereret Kongen, som under Ste Hujus har approberet, at indbemeldte til Assens Skibsbro under 8 Julii 1748 (*) iblande Andet bes vilgede Bropenge af de med Skiberumme der inds eller udførende Vare, nemlig for hver Last Stibets Dræge (93 Strivelse 17 Aug. 1748, T. Rettelser :c. V. Deel. II.B. 10 Janv. Drægtighed af samme Byes Indvaanere 12 B., og af 20 Febr. Fremmede eller Udenbyes 18 B., modereres til den halve Deel, saaat herefter til Broen ikkun bliver at svare efter Skibenes Drægtighed à Læst, af de første 6 s., og af be Andre 9 s. S. 93, R. 20 Febr.: forandret ved Rescr. 1 Ite Janv. 1805. Lin. 35 sec og R. 23 Decbr. 1791. Nederst: Bevilgning for Aaby Bro i Henseende til Indtægter. Gr. Geheimeraad Holger Scheel har ladet andrage, hvorledes den under Stambuufet Birkelse værende Aaby Bro, beliggende i Bensyssel i Aaby Sogn i Norre. Jydland, tareret udi ny Matricul for 6 Sfpr. Hartkorn, nu atter skal være faa broftfældig, at den uomgængelig til de Beis farendes og Reisendes Sikkerhed vil af ny opbygges, hvorom han har indsendt et Syns Tingsvidne, af hvilket iblandt Andet erfares, at der til denne koffbare og vanfe lige Broes Vedligeholdelse ikke er tillagt Birkelse Stamhuus Brokorn af fleere end aleene af Jesmart, Huunes, Saltum, Ingftrup, Hiermeslef og Alstrup Sogne, hvors af, formedelst at de 3 Sogne fal være ganske smaa, ikkun aarligen skal kunne faaes ongefær, 26 til 27 Tender heef flet Byg til Broens Vedligeholdelse, men at de Sogne udi Hand-Herrederne aldeeles intet Brokorn skal give, endjondt de tidt og ofte skal have Kjørselen derover. J Anteoning of bans Begjering, samt efter den fra Stiftamtmanden herover indhentede Erklæring, hooraf det tillige fornemmes, at det til Broens Wedligeholdelse bevilgede Brokorn neppe skal rendere faa meget, som de ordinaire Bekostninger, til dens aarlige Jfkandboldelse, udkræve. -hvorover Eieren, naar Broen ved uformodentlige Hændels fer tilfeies Skade, maa giore anfeelig Bekostning, uden Wederlag, bevilges og tillaces hermes: At bemeldte Geheime-Raad Scheel, til nogen Sou lagement for de allerede havte og herefter faldende ere traordinaire Udgivter til berørte Broes forsvarlige Bedligeholdelse af Alle og Enhver, som over meerbe meldte Aaby Bro passerer (de forbemeldte 6 Sogne undtagne, som dertil aarlig svare Brokorn), skal betale føl Rettelser tc. V. Deel. II. 3. følgende Bro Penge, nemlig: 2f en Træ eller Bon 20 Febr. de Bogn I B., af en Post eller beslagen Boon 2 B., af en ridende Person I B., og derimod pasfere fri tilbage, men af en Chaise eller Earosse at betales 4 B., og ligesaa meget for Retouren; af en Mølle- Steen eller Hummel-Karre 6 ß., og af et Par Qvæg hevder eller et Par ledige Hefte I ß. S. 94. Reser. ang. S. Abildgaards antiqva 27 Febr. riske Reise, bortfaldet ved hans Ded. S. 95, Lin. 18: 25 Decbr.' leg til: 1694. S. 98 og 99. Skriv. ang. Tolosedle paa Bre: 6 Marts. ature, ophævet, see Fd. 18 April 1792, og Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 101. Til Reser. om Udgivter af Lygte: og Sprøite-Kassen, see R. 19 Maii 1797. S. 105. Reg!, af 3die April er S. 109, Lin. 27: (c) skal være og 12 Junii 1805. ogsaa hos Schou. - (b). M. (b), S. 111, N. (e), samt R. 11 April 1788. S. 112, N. (f): see og D. 11 April 1788. M. (h), samt 27 Julii 1799. S. 114, N. (k): see Reser. I April 1803. S. 115. Ttl Lin. 2 see Fo. 25 Janv. 1805. §. 17. Til St. 17 Maii fee Rescr. II Janv. 1805. S. 118, N. (o); noget forandret ved Fd. IIte Aug. 1797. (S. 119 og 120): R. ang. Leiermaalsbegan: 10 Junii. gere, bortfaldet (foruden ved de i Noterne (q og r) Nævnte, cfr. Circ. 8 Septbr, 1798) ved Fb. 23 Mali 1800, 9. 3. i 3 .120 Rettelser 2c. V. Deel. II. B. 19 Junil. (S. 120 og 121). dermaals Tommer: Skriv. ang. Hugst af Un bortfalden ved Fd. 23 April 1795- . 123. Til Reser. 2 Julit: Nu er det fra 9 Julii. 16 Julii. 17 Septbr. 23 Octobr. Stifts Over-Retten; see Fd. II Aug. 1797. M. (x), og 23 Maii 1800, §. I. (S. 125). Reser. ang. Over-ofretten, ophævet ved Fb. II Aug. 1797- (S. 125-127). St. ang. Profefforernes Dispu tationer, bortfaldet ved Fund. 7 Maii 1788, P. I. §. 14. S. 128, N. (g), samt Plac. 26 Julii 1786. S. 132, N. (k): see Sportel-Negl. 11 Junil 1788, III. fb. S. 137, N. (x); see nsie Anordn. 17 Julii 1795 (S. 139 og 140). Rescr. ang. Overgofretten, ophævet ved Fd. 11 Aug. 1797; cft. R. 23de Maii 1788 og 25 Marts 1791. S. 141, N. (b): see og R. 6 Julit 1792 og Pr. 4 Aug. 1804. S. 143, N. (c): see nu Fd. 27 Septbr. 1799. S. 150, Lin. 10: see Prom. 16 Decbr. 1797. Canc. Skriv. (til Amtmanden over Luudenæs og Bøvling-Amter), ang. at det, i Hen seende til Forvaltningen af de i Estvadgaards Kloster efter Pensionister forefaldende Skifter, ret test fremdeles forholdes efter Loven, Chvilke Kam merherre Rosenkrang som Directeur for Klofteret har be det sig tilladt at forvalte, men Amtmanden modsatte fig) (*). (*) Cfr. Rf. Circul. 28 Septbr. 1793. . 151 Nettelfer 2c. V. Deel. II. B. . 151 53: Skriv. ang. Magazinkorn, bortfaldet, see Fd. 24 Aug. 1791 og 23 de Septbr. 1803. S. 153. Til R. 1 Decbr. see Prom. 14 Octbr. 1786. S.. 154 og 155. Sfriv. ang. Magazinkorn, bortfaldet, see Fd. 24 Aug. 1791 og 23 Sept. 1803. S. 155. Til R., om Antagelse til Gudsbord, see Prom. 17 Decbr. 1785 og R. 18 Junii 1790. Til R. om Aarhuus Capellanie, see Reser. 260e Aug. 1803. 20 Novbr. 14 Decor. Refer. (til Biskopen over Sjellands Stift), 24 Decbr. ang. Præstelige Embedsforretninger, hvors lebes andre Religionsbekjenderes Born maae opdra ges, og Reformeerte staae Saddere et v. v., samt om Kirkes og Fattigvæsenet paa St. Croip. Gr. Da de paa St. Croix i America værende 2 Compas fores, Hr. Peder Surfeld og Hr. Hans Schoneboe, hos Biskoven have forespurgt sig om adskillige Deres Embede vedkommende Pofter; saa anordnes og befales desangaaende saaledes som følger: Saasom de 2 nu paa St. Croix værende Compa stores ikke præbike uden Een hver Søndag til Hsi messe, skal der herefter være fredagsprædikener undtagen i Fastetiden, da der præbikes om Onsdagen. Til samme Fredagsprædikener maae Præsterne selv udvælge og med hinanden aftale saadanne Terter, som indeholde ordinem falutis; og, naar derover er prædiket en halv Time og ikke længere, skal den anden halve Time eller Noget derover anvendes til Catechis fation; begge Præsterne fal og alternere med hinanden, saavel i Prædikener, som i andre Embedsforretnins ser (a). Omendjendt Indbyggerne paa de Kongel. i 4 (a) Korandret ved Rescr. 8 Decbr. 1758. Ei §. I. §. 2. 136 Rettelser 2c. V. Deel. II.B. og 24 Decbr. Eilande i America, som ere af en anden christelig Religion, ligesaavel ere skyldige og pligtige at rette og forholde sig efter te Love og Anordninger, som for samme Nationer her udi Kongens Riger og Lande ere gjorte, især og angaaende detes Borns, Undervisning i vores Evangeliske Religion, saa dog (siden Omstæn dighederne herudinden udfordre Lemfældighed og Prus dence i America, især disse vore Eilandes Lyksalighed og Opkomst fornemmelig bestaae udi Tilvert og Fors merelse af mange Indbygaere, derhos og er at befrygte, at da de Reformeertes Tal er større og meere formuende end Kongens Evangeliske Undersaatteres, følgelig de Sidstes Fordeele enten ved Giftermaal, Testamente eller deslige kunde lide Skaar) tillades herved, at det herefter maae forblive ved hvis forhen paa biffe Eilande har været brugelig, nemlig at Søns nerne maac oplæres i Saderens og Dottrene i Moderens Religion (b). Af disse foranferte Aarsager bevilges hermed, at Præsterne maae antage Res formeerte Faddere ved deres Evangeliske Børns Daad; dog har Kongen derhos under denne Dags, Dato lader befale General Gouverneuren paa disse Eilande, at betyde de Reformeerte Præster, at de ligeledes have at tillade Evangelist Lutherske faddere til de Reformeertes Børnedaab. Der skal udvælges et Par retsindige og forstandige Mænd af Meenigheden til Kirkeværgere eller forstandere, som have at see paa Birkens Tarv, og tillige med begge Præster gjemme de Fattiges Penge, samt i rette Tid uddeele dem igjen til de skikkeligste og meest Trængende af Meenigheden; til hvilken Ende der, til saadanne Penge at gjemme, skal indrettes en lok med adskil lige Laase, og Nøglerne tages i Forvaring af en af P. §. 3. §. 4. - (b) See R. 16 Decbr. 1791. Nettelser 2c. V. Deel. II. B. §. 5. Præsterne og Kirkeværgerne, et Aar af det eene Par 24 Dechr. og et andet af de 2 2ndre. Alle Fattiges Penge skal lægges i samme Blok i alle Personers Overvæs relse, og ligesaa optages igjen og uddeeles til de Fattiae. Oser de Penge, som saaledes blive indlagte i Blokken, og igjen hver Gang optagne og uddeelte til de Fattige, skal der holdes Register, hvorudi de Fate tiges Navne, Alder og Omstændigheder samt hvorme get Enhver har faaet, ligeledes fal antegnes, hvilket Register af dem alle skal underffcives, men Bogen ffal alternatim være i Præsternes Gjemme. Saa lenge Garnisonen i det oprettede Fort paa St. Croir's vesterlige Ende, hvor en ny Stad skal anlægges, ei bliver stærkere end ben nu er, eragtes det ufornødent, at der skal holdes Stue-Prædikener, allerhelst da folfene der paa Stedet skal, efter Beretning, nogle Gange om ugen reise i Egnen rinder til Byen, hvor hver Præst nu har sin Prædiken om ugen. Til de 2 Bededage, som holdes paa de Americanske Ei lande, den Eene den 25 Julii, for at afbede Orcas nens store, Farlighed, der da tager sin Begyndelse, og den Anden en Tafsigelsesfest for Orcanens lyffelige Overgang (c); maae Præsterne selv udvælge de beqvem meste Texter, men med Sangen ved Gudstjenestes Holdelse skal forholdes, som her paa den almindelige store Bebedag brugeligt er. Da det erfares, at der §. paa disse Americanske Eilande skal findes vorne Børn, som hidindtil ei have bekjendt sig til nogen Religion, men dog skal have villet lade sig tegne hos vore Præster at oplæres i vores Evangeliske Religion, naar de maatte forstaanes for offentligen i Kirken at confirmeres, men hvis ikke, vilde de gaae til den Reformerede. Saa vil Kongen, at med saadanne skrøbelige unge i5 Men (c) See R. 8 Decbr. 1758. §. 6. Rettelser :c. V. Deel. II.B. § 8. 24 Decbr. Mennesker maae fees igjennem Fingre, og Præsterne være tilladt at overhøre dem i begge deres og nogle af de fornuftigste Mænds Overværelse, og derpaa lade faadanne unge mennesker give deres Forpligt, ligesom i den om Confirmationen udgione Forordning forestres vet er, førend de antages til Gudsbord: og har Kon gen ladet tillægge Sin General: Gouverneur allernaas digste Ordre at erindre Præsterne om, at de med al Sagtmodighed og Prudence skulle i lige Tilfælde søge at formaae saadanne unge Folf, endog ved deres For ældre, til at lade sig offentlig confirmere, for saaledes at nyde godt af hele Meenighedens Forbøn. Som der og paa forskrevne Eilande skal findes de, som i 3 a 4 og flere Aar have entholdt sig fra Alterens Sacras mente, og maaffee aldrig gaae dertil, om de skal meds handles efter Loven; saa bevilges, at, naar slige Folk ei have begaaet aabenbare Forseelser, hvorfor de bør staae aabenbare. Skrifte efter Loven, maae de (hvad enten de af Skjødesløshed, Bankundighed eller Samvittigheds Scrupel have holdt sig fra Kirkens Gode) i al Stilhed igjen antages dertil. Da der og skal være nogle Slaver, som for længe siden have gjort deres Troes Bekjendelse offentlig i Kirken, og ere derpaa blevne døbte, men skal ei endnu være blevne deelagtiggjorte i Alterens Sacramente, om hvilke Presterne have forespurgt sig, om de og skulle confirmeres; saa gives hermed til Svar, at herudi findes aldeles ingen Fornødenhed, siden saadanne have cengang gjort Me nigheden Mede for deres Kundskab i den Christelige Religions Sandheder, og dermed er finis af Confir mationsforordningen opnanet. Generalgouverneu §. 9. ven paa de Kongel. Eilande America er givet en rigtig Gjenpart af denne allernaadigste Anordning, paa Det han et aleene fan rette fig efter, hvis ham i Særs Deless Rettelser 2c. V. Deel. II. B. beleshed derudt befales, men endog at han fan fomme 24 Decbr. Præsterne, ifald det maatte behøves, til Hjelp, til saadap Anordnings allerunderdanigste Efterlevelse. . 156, N. (p), samt Ste. 14 April 1759 (T) eg Circul. 16 Maii 1789. 1757. S. 156 og 157. Skriv. om vare fra Glykstad, 10 Janv. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9; cft. Circul. 23 Decor. s. A. S. 157. Reser. ang. Præsterne til Frue Kirke 14 Janv. i Aarhuus, ophæves ved Vacance, see St. 26 Aug. 1803. N. (q): see Forordn. 5 Julii 1793. S. 158, mellem Lin. 4 og 5: Rescr. (til Landmilitie: Sessionerne i Danmark), 29 Janv. ang. at de i Danmark og de Tydske Provincer indavarterede Cavalleries og Dragon Regimenter skal forstærkes for hver 280 Zdr. Hrtk. med en Mand (som, under 24 Aar, skal tjene 8, mellem 24 og 30- 6,30:36 4 War) fra de 4 Nationale Regimen ter, og Mandskabet igjen fra Lægderne fourneres, naar nærmere vorder tilsagt (*). - (*) Overkrigssecreteren, Ahlefeldt, skrev under 1ffe Febr. . ., at dette nu ftrar fulde stee. See og Skriv. 26 Febr. 1757. S. 158. Refer. ang. Overhofrettens Assessorer, II Feby bortfaldet ved Fb. II Aug. 1797. S. 163. R. om Tistad Marked: indskrænket ved R. 25 Maii 1798, i Hens, til Skomagere. Til Reser., ang. Degne, see nøie S. 29 Maii 1789, og 13 Junii 1794, No. 5, samt P. VI. og VII., S. 445, 450 og 451. S. 164, N. (d), samt ved Fd. 21 Marts 1800, §. 3. S. 165 Rettelser ze. V. Deel. II. B. 29 April. S. 165, N. (e), R. 8 April 1791 og Fd. 5te Julii 1793. S. 169. Til Striv. 14 Marts see Fd. 9 Marts 1792, Cap. 6, §. 3, og Plan 1 Julii 1799, §. 178. Til Refer. om Sukker Raffinaderier see Fd. 19 Julii 1799, §. 17. S. 171, til §. 5 maa sees Fd 19 Detbr. 1800. §. 6, Pl. 10 April 1795 og Pr. 23 Septbr. 1795. S. 172, N. (x), og. Prom. 26 Janv. 1793. S. 173. Til R. 15 April see Rt. Circ. 28de Septbr. 1793. S. 174, nederst: Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. Bygningerne, og Krudthandelen same mesteds, til Sikkerhed mod Ildsfare (a). Gr. Ved allerunderdanigft Foreftilling af 30te Novbr. afvigte Aar haver han ladet andrage, at, da kjobkæden Bergen, udi en Eid mindre end af 100 Mar, ser Gange er bleven hjemsøgt ved heist skadelig Ildebrand, nemlig 1660. 1686, 1702, 1713, 1751 og den 23 Julii næstaf. vigte Aar, da den vigtigste og bedste Deel af Byen, faa som Strandgaden fra Torv-Almindingen af, med Mart veien og alle de der ovenfor staaende Hufe, indtil Engen og Fæstningen Frideriksberg, tilsammen 964 Huse tillige med alle Sø. og Wakboder, samt Noster ind Baagen lango Strandgaten med de derudi befindende Kjøbmands. vare, samt Toldboden, Nykirken og St. Pauls Capelle, er bleven lagt i Affe, har han været betænkt paa at udfinde de bedste og bequemmefte Midler, som i fremtiden og nu ved den afbrændte Deel af Byen dens Opbyggelse funde eragtes fornødne og tienlige fil, under Guds Beskjermelse, at forekomme lig ulykkelig hændelse ved uformodentlig le debrand, og til den Ende fundet det raadeliaft at anordne en Commission, bestaaende af 4 Magistratspersoner, 2 som havde lidt Skade ved Branden, og 2 som derfor var bleven befriede, tilligemed Stadshauptmanden og 3 af Byens Sexten Mænd iblandt de brandlidende, hvis i saa Maade udi 16 (a) Herom er seenere Anordning i N. 1 Aug. 1800. Rettelser :c. V. Deel. II. B. 29 April. 141 1757 16 Pofter forfattede Forretning og Forslag til en Anord. ning baade for de Byggende, hvorefter de fig nu og i gremtiden havde at forholde, saaog angaaende adskillige Indretninger og Foranstaltninger til muligße Præcaution og Sikkerhed for Byen i, Almindelighed, om udi et eller andet varteer en uformodentlig Ildebrand skulde opfomme, han ved forbererte fin allerunderdanigste Forestilling med hosfeiede fine derover under Litt. A. B. C. givne Er agtninger til allernaadigfte Approbation har indsendt. - Da, efter at Kongen har funden for godt at anbefale Ge neral Bygningscommissionen med nogle flere dertil aller naadigst beskikkede gode og erfarne Mænd, ommeldte Bogs ningscommissionens Forslag paa det noieste at igjennem gaae, og derover deres Betænkning at indgive; og ved at have ladet tage saadan deres nu indleverede allerunderdanight Eragtense, samt de Poster, som efter Bygningscoma misfionen udi Bergen dens Forslag saavel som efter sidst meldte Anordnedes Foemeening maatte ansees uomgængeligt og heißt fornødne til Byens almindelige Sikkerhed, udi nsie Overveielse, har da tillige ladet Sig være udi allernaadigt Betragtning hvorledes de Skadelidende paa mu ligste Maade funde tettes til at faae deres afbrændte Hufe og Gaarde, uden alt for for Besværing og Hinder, igjen spbygte: Altsaa i den Henseende regleres og fastsættes nu herved: Angaaende den første Post udi Forslaget, at siden det ventelig for Vedkommende vilde være baade vanffeligt og bekosteligt, om alle Bagergaarde absolut skulde anlægges udi Hjørnehuse, hvortil formodentlig ei heller skulde findes fornødne gg saa rummelige Grunde, som til Bagergaarde maatte behøves; saa til labes, at Bagergaardene udi Bergen maae anlægges Hvor de kunne, dog at det ingenlunde skeer, at nogen Bagergaard maae indrettes eller anlægges udi snevre smaa Gader, hvor ingen Spreite kan frembringes eller bruges; desligeste maae ei heller nogen Bagergaard anlægges paa Strandgadens eene Side, som vender imod So-Gaardene, formedelst de der nærved liggende Pakbuses Skyld. Derimod vil Kongen, at bemeldte Bagergaarde (hvad enten de blive af een eller to Etager, hvilket overlades til Vedkommendes Leilighed og Godtfindende) bør indrettes af Brandmuur og §. 1. Vals Settelser 2c. V. Deel. II. B. 29 April. Vælving, ber hvor Verkstedet er, saaog med Huller 6. 2. §. 3. Jorden til at stuffe Kullene udi, af hvilket de i 24 Timer, efter at de der ere nedfastede, ikke maac udtages. Og, paa det Bedkommende om saadan Kongel. Billies Mening desbedre kunne være underret tebe, stikkes herved en complet Tegning over en af Bagergaardene, som udi Kjøbenhavn er indrettet, og hvorved alle Precautioner imod ulykkelige Tilfælde i muligste Maade ere iagttagne. Og iøvrigt, i Hen seende til de gamle og endnu udi Brag værende Bas gergaarde, tillades, at de maae forblive hvor og t den Stand de nu ere; dog at Verkstederne indrettes yaa forskrevne Maade; men, naar Manden og Hu struen ere ved Døden afgaaede eller for anden Aarsags Sfyld foriade Huset, sal en saaban Bagergaard, hvis enten Beliggende eller Indretning ikke findes conform med denne Anordning, af Bagergaardenes Tal udgaae. Den Post, betreffende Byens Almins dinge: da, isteden for at Bygningscommissionen har formeent, at Husene ikke fulle bygges høiere til Gas den end af een Etage og Grundmuur m. v., maae der hermed forblive som tilforn, at der kan bygges a 2 eller 3 Etager, som Vedkommende for godt finde, aleene at de saakaldede Sue: Tage fulle være fors budne, og dermed forholdes efter paafølgende 7be Post. Saa maae og ikke den yderste Side af Husene, som vender imod Almindingene, være bygt af Træ eller Bindingsverk, men skal være muuret, da og maa sees derhen, at Almindingene beplantes med Lindes Træer. Efter Commissionens Forslag udi denne Post befales alvorligen, at ingen Gaul af Træ-Bygning maae opføres mod Gaden; ei heller made Hufenes Rygas, som ellers faldes Kjolen, være af træ, men skal være af Tagsteen; og hvor Tag Render Rettelser e. V.Deel. II. B. af Træ ifte ere beiligen fornødne, der maae de et 29 April. bruges, men i dets Sted seal Taget syde desto lengere ud over Sperreverket, for at afværge Bandets Fald paa Muuren. Skulde Nogen derimod finde for godt at bruge Render af Blik eller Kobber,, maae bet flaac dem frit for. Betreffende 4de Post, da haves §. 4. ikke Noget imod, at alle de Grunde imellem 2- mindingene maae bebygges med Tommer Grundmuur eller muuret Bindingsverk, 2 Etager hoi, som En- Hver kan afstedkomme; dog at det med Gaulene, som vende imod Gaden, samt Husenes Ryg-Aas og Ren der, forholdes efter forestaaende 3die Post. Ubi So gaardene imellem og paa Pakboderne skal det ikke være Nogen tilladt, under hvad Slags Paaskud, det end maatte være, at indrette Værelser til Beboelse med Kakkelovn eller andet Ildsted, som herved strenge ligen skal være forbuden. Men i dets Steb maae bygges for Enden af hver Soboed ud mod Havnen en Sval af 3 til 4 Alens Breede, og Samme maae ikke luffes, men sal staae aaben, som en Gade til almine delig Passage, at i Nødsfald fan fommes til at bruge en Sprsite med Fordeel. De Baanhuse, som bygges ovenfor Søgaardene, og i lige Strækning med dem, maae ikke samles og sammenbindes ved dem, men tvertimod skulle imellem dem for det Forse lades et Mellemrum of 2 til 3 Alen, saa at man med en Sprøiteslange beqvemmelig fan komme derimellem; 09, fulde Vedkommende ikke overkomme at bygge saadant Baanhuus imod Søgaardene aldeles af Steen, maae dog opføres ved Enden en Gaul af Steen eller Brands muur; desligeste, at den nærmeste Væg er af muuret Bygning. Skulde det ikke kunne free, at de faa faldede Suetage, bestaaende af Bræder under Tagstenene, paa alle andre Huse kunne afskaffes, saa vil Rons §. 6. §. 7. Rettelser :c. V. Deel. II. B. 29 April. Kongen dog. efter foregaaende 2den Postes Formels §. 8. ding, at slige Tage ikke maae tillades paa de Huse, som vende ud imod Almindingene (b), men Tagstenene skulle lægges i Kalk. Sværeverket derimod forbindes desto sterkere med Sværd og Træ-lægter til at holde ftivt mod en Storm. Og vil Kongen, i Fald det Fulde eragtes fornødent, og hvorom nærmeste allerun. derdanigst Underretning fra Stiftamtmanden forventes, være betænkt paa, en erfaren Muurmester til Beraen at opfende, som kunde instruere Indbyggerne i at præs parere og tilberede Kalken saaledes, at den kunde tjene til Tagenes Conservation og Styrke. 8de Post og derunder fra Litr. A-I. indbegrebne Puncter angaaens de, saavel den anlæggende no Toldbod: Alminding af 82 Alens Breede fra Bjerget paa vestre Side ned til Waagen, hvorved Toldboden, som igjen bliver bygget, med fine Brygger og Pakhuse kommer til at staae fri paa alle Sider, da den forhen skal have staaet indbe fneben og næsten fasthengende med particulaire Folks Huse og Pakboder, som og betreffende hvis udi denne Post udførligere er melbet om nogle enkelte uses Beliggende paa visse Almindinge, følgelig ere til største Usikkerhed, og tvertimod forhen allernaadigst ergangne Befalinger: da, saavidt disse Huse allerede ved seeneste Ildebrand ere ruinerede, made de ingen lunde opbygges, og, saavidt de endnu ere overblevne, maae de ikke repareres; men, angaaende den propone rede ny Alminding ved Toldboden, da fance bet dermed for der Første beroe indtil derom nærmere inde givende allerunderdanigst Forestilling, baade hvorledes de, som herved maatte miste deres Grunde, derfor Funde nyde Vederlag, saaog hvor dem andre Byggepladse kunde anviises. Desaarsag denne i saa (b) Killadt ved R. 26 Aug. 1791. Maade Rettelser 2c. V. Deel. II. B. ford de fer §. 9. Made til ommeldte ny Alminding udseede Plads 29 April. imidlertid maa forblive ubygt. Anlangende Soboders nes Indretning iffun af 2 Etager, saa i Henseende til at det formodentlig vilde falde Bedkommende be sværligt ikke at benytte sig af Heiden, da Lofterum over Søboderne, som vende imod Havnen, falder faas meget rarere og dyrere, som Grundenes Tal ikke forøges, men snarere formindskes ved det Almindingerne foreskrevne Maal, som maa holdes over, skal der være Enhver som hidindtil aldeles tilladt at bygge i Vejret 3 a 4 Etaget, som de for godt synes. Ubi S. 10. 10de Post finder Kongen for godt, at det med Come missionens gjorte Propositioner og Forslag for det Første beroer, da herom fra Stiftamtmanden ventes nærmere allerunderdanigst Forestilling. Angaaende den S. 11. Precaution, som foreslaaes med Krudt Bandelen, da, som det vilde være et Monopolium, om der Fulde tillades Een aleene baade udi store og smaa Partier samme at udsælge, saa befales herved, at det med de herudinden udfordrende Præcautioner stricte forholdes som udi Kjøbenhavn efter den sammesteds den 9de Mail 1749 udgivne Brand Ordnings 80€ Articul. - Udi 12te Post, angaaende Husene, som §. 12. vende imod Almindingerne iffun at maatte bygges af een Etage m. v., da forbliver det herved efter fore gaaende den Post. - Endelig, hvad sig den propo nerede bestandige Bygnings Commission anbelanger, meb hvis videre Commissionen ubi 13, 14, 15 og 16de Post har forestaaet og gjort allerunderdanigst Erindring om; saa gives hermed tilkjende, at, som ing om benne af Stiftamtmanden anordnede Bygningscommiss flon skal bermed ophøre, da vil Kongen derimod, at Han ved Byens Magistrat haver at labe foranstalte alt hvis i foreskrevne Maader er anordnet og befaler.

Rettelser tc. V. Deel. II. B.

29 April. Til hvilken Ende og allernaadigst tillades dem, 0133 alt hvis de ydermere kunde eragre fornabent og finde tjenlige at kunne befordre saavel Byens Opbyggelse paa den eene som Indbyggernes eget Gavn og mus ligite Sifferbeb, paa den anden Side, at gjøre Kongen nærmere allerunderdanigst Forestilling, som Stiftamte manden derefter med bosssiete sit Betænkende stray til allernaadigst Approbation eller videre derpaa meddes lende allernaadigste Resolution haver at nedsende. Udi svrigt vil Kongen, angaaende bvad Bygningss Hjelp Byen kunde tilstaaes, lade sig denne Post fra Rentekammeret nærmere allerunderdanigst forestille; og, betreffende det, begjerte Stykke Jord af Fæstnings marken, berpaa at kunne anviise fornøden Bygnings plads for de af Indbyggerne, som ved den intenderede ny Almindings Indretning eller i andre Maader kunde fomme til at miste deres forrige Grunde, berom fan Stiftamtmanden i lige Maade forvente nærmere Kons gelig Resolution. 4 Junii. 2 Julii. (Kgl. Refol. S. 174, N. (1), og 3 Decbr. 1785. S. 179, mellem fin. 6 og 7: Canc. Skriv. (til Amtm. over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at ved den, cm et Marked d. 140g 15 Sept. i Gjellerup, HammerumsHerred, indkomne Ansøgning Intet er at gjøre, (siden det vilde blive Holstebro Marked skadeligt) (*). (*) Maa fiden være bevilget i Lundby, see denne Bes nævnelse i Almanakkerne. S. 180. Til R. 1 Julii (de første 6 Linier) see Plac. 10 April 1795- S. 182, nederst: Rentek. Skriv. (til Amtmændene i Danmark), ang. 20 Junit). at den ved Fd. af 1ste Julii 1746 bevilgede Toldfri hed Stettelser 2c. V. Deel. II. B. hed paa her i Riget indførende Boer sal ophøre, samt at det under 26de Junii 1747 gjorte Forbud paa at føre Hornfæ og Balve, raa Huder og Skind af Slige til Norge, ligeledes, dog ikkun for saavidt deraf kommer fra Danmark, maae ophæves (†). (t) See Forordn. 1 Febr. 1797* . 184, øverste Lin.: 4 las: 5 Aug. Skriv. ang. Executanters Udcommandering, bortfalden ved Fb. 30 Janv. 1793. S. 190. Til R. 9 Septbr. fee R. 23 Decor. 1791 og Plan I Julii 1799, §. 184, bortfaldet ved R. 11 Janv. 1805. S. 191. Til R. 16 Septbr. see Circ. I Marts

794.

. 192. Til St. 30 Septbr. see R. 10 Octobet 1788, 3 April 1789, og 13 Aug. 1790, D. S. 195, Lin. 4: see Prom. 24 Maii, og Circ. II October 1800. (S. 197). R. om Appel fra America, bortfaldet ved N. 13 October 1758 og gb. 25 Mait 1804 S. 196, N. (h); forandret ved Fd. 7 Decbe. 1798. S. 199, M. (k), samt t Novbr. 1805. 6 Aug. 14 Octobr. (S. 200). Skriv. at Confiscationer skal indbe 15 Novbr. rettes, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 205, N. (m), og Skriv. 7. Novbr. 1767, T. S. 207, N. (r), samt 7 Aug. 1789, Pr. 28De Sunii og 18 October 1794. . 208, 9. (s): see nu Fb. 2 Aug. 1786, §. 2.

3

(S. 211, Rettelser 2c. V. Deel. II. B. 6 Janv. 7 April. 29 April. 26 Mail. (S. 211): Bevilgn. for Vognmændene i Veile, bortfaldet ved R. 4 Janv. 1788 og Fo. 27de Janv. 1804. G. 213. Zil R. 17 Febr. see Fd. 19 Julli 1799, §. 29. 6. 217. Til Rescr., om Frideriks Hospital, see R. 20 Junii 1788. S. 219, N. (n): see Fd. 21 Junii 1793, §. 5. (S. 221 og 222). St. ang. 2lllese og Brobys Rald, ophævet ved R. 15 Maii 1795. (S. 222). Skriv.,ang. Skattehavre, bortfalden ved Fo. 24 Aug. 1791 og 23 Sept. 1803. (S. 224). R. ang. Præsterne ved St. Nicolai Kirke 2c. bortfaldet ved deres Afgang 1804. S. 225. Til Rescr. 9 Junii see Pr. 29 Aug. 1789. S. 226. Til R. 16 Junii see R. 23 Janv. 1789. S. 227. Til R. 23 Junii see Fo. 27 Janv. 1804, §. 7, No. 7. 14 Julii. (S. 228). Refer. ang.. Over-Gofretten, bortfaldet ved Fd. 11 Aug. 1797. S. 230. il . I see R. 29 October 1790. Zil 9. 18 Aug S. 235. Til R. 18 Aug. see Fo. 5 April 1793 og Prom. 23 Junii 1798. S. 237, St. (i): see R. 30 Novbr. 1770 og Rf. Circ. 28 Septbr. 1793. 22 Septbr.. S. 239-241. R. ang. Landstinget paa St. roit, bortfaldet ved Fo. 25 Maii 1804. S. 242. Til Confirm. 6 October see Fb. 29de Febr. 1792. S. 246 Rettelser 2c. V. Deel. II. B. S. 246. R. ang. Rofod Anchers Lov Revision, 20 Octobr. bortfaldet ved hans Deb., S. 250. Til Refer. ang. Skrivter, see Fo. 27 Septbr. 1799. S. 251, N. (d), og Regl. 19 Septbr. 1798. S. 255, Lin. 2: see Refer. 24 Decbr. 1756, T. N. (k): it. Prom. 30 October 1802. S. 257. Til Bevilgn. 22 Decbr, see R. 7 Mait 1802. S. 258, N. (p): see end videre Pr. 1 Decbr. 1787, R. 6 Febr. og 10 Juli 1789, LI Marts 1791, og 2 Junii 1801. N. (q), Pr. 18 Marts 1780 og 29 Marts. 1788, R. 20 Marts 1789, og Pr. 23 Junii 1798. S. 259. Til R. 39 Decbr. see Prom. 9 Marts 1793 S. 260. Til R. 12 Janv. see Fb. 31 Janv.," 1794- 1759. S. 262. Rentek. Skriv. ang. Strandinger, 16 Janv. (der egentlig lyder saaledes: at, uagtet Tolden "af. indstrandede Vare under den almindelige Toldforpagtning er begreben, og den Kongel. Forstrandsrets tighed i Ribe-Stift er paa a parte Forpagtning (t), vil 2c.), er bortfalden, da begge Forpagtninger for længe fiden ophørte. Om den Sidste see Pr. 4de Novbr. 1786, S. 265. Til R. 16 Febr. om Markedsreiser, see Fo. 27 Janv. 1804, §. 7, No. 2. S. 266, N. (g): see Fd. 11 Janv. 1793 09 Pr. 28 Novbr. 1795. N. (i) see og Circul. 27 Julii 1799.

3

(0.268 Rettelser 2c. V. Deel. II. B. 2 Marts. (S. 268 og 269). R. ang. Vognmænd i Ribe, bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804; cfr. Pr. 14 April. 20 April. 27 April. 6 Aug. og 10 Septbr. 1791. S. 270, M. (m): see R. 8 Decbr. 1797 og Pr II Febr, 1804. S. 272, Lin. 5: see Fd. 5 April 1793. N. (9); see Skriv. 14 April 1759 (T), og Circ. 16 Maii 1789. S S. 274. Til St. 30 Marts see Pr. 9 April 1771 (T) med Note. 9. (s); famt ved R. 16 Julii 1790, og Fb. 27 Janv. 1804. .S. 276. Til R., om Island, see neie Fd. II Julii 1800, især §. 5. S. 278, forved 20 April: Canc. Skriv. (til Amtmanden over Lundes næs og Bøvling - Anter), ang. at de aarlige Designationer ogsaa skal berere de under andre Collegier end Cancelliet henhørende uafgjorte Ansøgninger, hvorved dog er tjenligt, at de henfø res hver for det Collegio, hvor Sagen henhører. (Saasom det af hans Indberetning af 2den Hujus synes, at ban vil have det herom ergangne Rescript (*) aleene forstaaet om de Ansøgninger, som benhøre til Cancelliets Departement). (*) Af 31 Decbr. 1756; see Cireul. 16 Maii 1789. (S. 278 og 279). R. ang. Torsting Vrads:. Ting, bortfalder ved R. 29 Mali 1801. S. 279, N. (f), famt Pr. 15 Aug. 1795, og FD. I Febr. 1797, §. 25. (S. 281). St. ang. Fattigvæsenet og Tjenen des Udgivt 26. bortfaldet ved Plan I Julii 179% (S. 281). Rettelser 2c. V. Deel. II. B. 15I (S. 281). N. (i), saaog Plan I Julii 1799. (S. 291). R. om Sandflugtens Dæmpelse, bortfaldet ved Fd. 19 Septbr. 1792. Til R. 6 Julii see R. 6 Febr. 1789 S. 291. 09 2 Junii 1801. S. 292, mellem Lin. 33 og 34: 16 Junii. Reglement, hvorefter Deelingen af Bjerge: 14 Julii. lønnen for Det, som strander ved og omkring Christianss, skal fee (*)." §. 2. Naar Brag strander paa, eller flyder omkring Derne, §. in da skulle Alle og Enhver, hvilke herefter anføres at tage Part udi Bjergelønnen, efter sin Stan af yderste Formue contribuere til det strandede Godses Bjergning, eller forrette bet, som hans Embede udi saa Tilfælde udkræver. Skulde nogen of de berefter nævnte Persos ner være fraværende udi Embedsforretninger, eller og ikke kunne møde for Soggheds Skyld, da fal den eller de Personer desuagtet nyde deres fulde Andeel af Bjergelennen. Men skulde Nogen være fras værende udi fine egne forretninger, eller uvillig at forrette det, som Skulle de ingen Deel kan tilkomme at gjøre, da §. 3. §. 41 Bjergelønnen; og skulle Forbjergerne og de 2 eldste Officerer, som have været med Arbeidet, derom dømme, og Sagen have fit, Forblivende derved. Skulde nogen af dem, som her efter ere anforte for at nyde iffun en Part af Bjer: ' gelønnen, særdeles distingvere sig ved Bjergningen, da maae Forbjergerne tillægge ham større Deel, indtil 2 Parter, og et Meere. Men fulde Nogen tage S. 5. Skade, blive lemlæstet, eller sætte Livet til ved Bjergningen, da Fulle Forbjergerne træde sammen med alle de Andre paa Stedet,

4

der nyde a Parter eller (*) Cfr. R. 27 Maii 1785. §. 6. §. 7. §. 8. Rettelser 2c. V. Deel. Satt af de Bierg II. 3. Skulde 14 Julii, eller derover, og samtlige afgjøre, hvor stor Deel den beskadigede eller hans Arvinger skal have af Bjerge lønnen, hvorved de kan gaae saa boit, som Omstæns dighederne det med Billighed kan udfordre. Nogen sætte Livet til ved Bjergningen, eller bee af den Skade, som han har faget derved, da al hans Enke nyde Part af de Bjergninger, som siden maatte forefalde, faalænge hun er Enke, og forbliver ved Stedet. Forvalteren skal bevare og være ansvarlig til bet bjergede Gods, som tilhører dem, der bjerge. hvilket skal ham overleveres efter en Specification. undertegnet af alle Forbjergerne, der ere tilstede. Sidste bemeldte Gods skal altsammen uden Erception sælges paa offentlig Auction, og Auditeuren derfore nyde sit fulde Salarium som Auctionsdirecteur. De, som ere satte til at oppebere Pengene for hvad udi saa Fald sælges, kan og bør fordre Caution, naar de Kjøbende ifke synes bem at være suffisante. Skulde noget nyt Embede stiftes, saa skal der skee en Forsamling, faas ledes som udi 5te Art. meldt er, hvorudi skal med de Deputerede udi det combinerede Admiralitets og Ge neral Commiffariats:Collegio deres Appiobation afgjø res, om samme Embede skal have Noget af Bjerges lønnen, og hvormeget. Dersom nogen Person forretter Embedet af 2 eller flere af de Charger, som here næst vorde specificerede, saa al ban dog ikke nyde Deel uden for den ene Charge. De Personer, som Fulle have Deel i Biergelønnen, ere følgende. Deres Parter kunde være som herbos tegnet staaer: 8..9. §. 10. §. II. Commandanten Capitainen af Garnisonen Lieutenanten Fændrifen Lieutenantes af Artilleriet 8 Parter. Cone Nettelser 2c. V. Deel. II. B. Conducteuren Verk Pagen Lodsen Feldtskjæren, naar han een Gang for alle har reverseret fig til gratis at curere dem, som maatte tage Skade ved Bjergningen Forvalteren Præsten Degnen, Smeden, Tammermanden, Fans gefogden, Melleren, Mureren, Unders officererne, Soldaterne, Matroserne. og Artillerie Folkene, hver 153 1759. 4 Parter.. 14 Julij. 4 1 3 4 I Part. Forbjergerne skal være: Commandanten, Capitainen af Garnisonen, den commanderende Officeer af Artilleriet, Conducteuren og Lodsen. Haver Nogen 2 af disse Embeder, beholder han dog iffun een Stemme. Til R. 3 Aug. see Regl. II Junii 1788. . 294 V. og VI. Afdeeling. . 296 og 297. R. ang. Raadstue Retter, bortfaldet ved Fd. II Aug. 1797. S. 297, mellem Lin. 8 og 9: §. 12. 24 Aug. Refer. (til Amtmanden Geheime-Naad Reit- 7 Septbr. zenstein), ang. Brændeveed og Indkomster til Rector i Vordingborg. Gr. Efterat Mag. 2. Heiberg, Rector ved den latinske Skole udi Vordingborg, ved Memorial for nogen Tid siden havde klaget over bemeldte Stoles Tab og flette Eilstand, som baade Skolen og dens Disciple, faaog Lærerne nu be fandtes at være fat udi; deels ved det at Stolen, som udi forrige Eider har af de Kongelige Skove været udlagt Brænde Udvisning, saasom 26 Gtovlæs til at faage Ko ften med, og ro Sfovlæs til Barme for Stolen om Vin teren foruden aparte Udvisning faavel til Rector som til Hørere, aldeles var fratagen al lloviisning; deels at Rectores Schola, til hvis ton af Kong Christian den 3die ved

5 Rettelser 2c. V. Deel. II. B.

7. Septbr. ved allernaadigst Brev er bleven benlagt Caftrup Soane Kongetiende, har i dets Sted, siden 1720, maattet lade sig note med at imodtage i Venge of Bonden aarlig 2 Mr. 8 B. pro Zonde Hartkorn, men derved have maattet favne fornodent Korn og Straa til eget Huies og Creaturers Una derholdning; og deels, da Rectors Indkomster i Vordings borg, ligesom udi endeel andre Skoler, beftaae i de Rettig Heder og Accidentser, han nyder som Chordegn ved Byens Kirke, og i Folge af Forordn. af 17de April 1739, dens 62 og 63 Art., bor nyde udi Degne- Korn, at famme meget beskiæres og forringes; har Konaen i saadan An Ledning, samt den fra Stiftbefal. og Biskoven, herover indhentede Erklæring, anaaaende Skolens Brænde fra Rentekammeret ladet foranstalte, At til Barme ved den latinske Skole udi bemeldte Vordingborg maae, ligesom forhen, efterat Disciples nes Spiisning ved Skolen ophørte, indtil 1740 eu feet, imod Betaling efter Skovforordningen udvises aarlig 3 Skovles Brænde; ligesom han og i Henseende til ben 2den Post, angaaende Tienden, har igjennem Rentekammeret ladet Amtmanden tilkjendegive, at, faafremt ingen mindelig Foreening imellem Bønderne i bemeldte Castrup Sogn og Recter om forberørte Tiende var at træffe, det da skulde være Rector ufors meent, fig af Tienden paa lovlig Maade selv at bes mytte: saa vil Konge og nu, at hvad sig Degnekornet angaaer, som Rector udi Vordingborg i Følge ovens meldte Skole-Forordningens Art. 62 og 63 (*), fan tilkomme, da haver Amtmanden at gjøre en Ligning efter nogenlunde Billighed, hvad Rector Heiberg som Degn bør nyde af Bønderne, isteden for Degne Tras ven; dog at dette skal være uden Consequence for Dega nene paa Landet, ifald de heraf skulde ville tage s ledning, herom ligeledes at gjøre Paastand. (*) Sec nu 5d. 11 Maii 1775, og Plac. 5 Junji 1801. S. 297, St. (p), samt Stefol. 31 October 1800. . 298, Lin. 9: fee Fo. (R.) 15 Septbr. 1683. 5. 300 Rettelser :c. V. Deel. II. B. . 300, M. (r); see og Fd. 2 Aug. 1786, §. 5. S. 301. 1772. (302). Til R. 14 Septbr, see R. 18 Decbr. og hefte Tolden, Sfriv. ang. Sager om Øren: og 18 Septbr. bortfalden ved Fb. 18 April 1792. .304, Lin. 7, see R. 18 October 1799. Til N. 28 Septbr. see Resol. 31 October 1800. Til R 5 October see N. 16 Julii 1790, og Fd. 27 Janv. 1804. . 306, Lin. 8: der, skal være; derudi, . 307, N. (b); see og R. 27 Febr. 1788, T. 308. Til Resol. 6 October see Fd. I Febr. 1797, 9. 4. .309 311. R. 19 October: forandret ved Plac. 12 Aug. 1800; see Resol. Julii 1802. 1.9 .313, Lin. 6 i Marg. sættes 26 October. -18 2 Novbr N. (f), og Fd. 21 Marts 1800, §. 7. N. (g) og Prom. 22 Decbr. 1787. S. 314, sverfte Lin. 26, October skal være 2 Nov. R. 16 Novbr. bortfalder for det Meeste ved Regl 11 Junii 1788. . 315, 17, fal være 16 Novbr. S. 320, mellem Lin. 23 og 24: Reser. (til Generalitets- og Commissariats: 21 Novbr. Collegium), ang. Frideriksverks Frihed i Hens seende til Landmilitien ("). (+) Secs i Prom. 13 Junii 1789, Side 135. S. 325.. Til §. I see N. 30 Janv. 1789. S. 328. Uden for Lin. 3 sættes §. 12. 7 §. 13. S. 328. 1760. 15 Febr. 7 Marts. 25 Marts, 11 April. 9 Maii, Rettelser 2c. V. Deel. II. B. S. 328. N. (o), og Prom. 18 Decbr. 1799. . 329, M. (r); see Refol. 28 Junii 1804. S. 332, øverste Linie, 81, skal være 18. 6. 334. Skriv. ang. fremmede Kaart, ophævet, see Instr. 1797, 14 October, §. 8. 09 12 Decbr. S. 9. Til Skriv. 16 Febr. see Circ. 8 Septbr. 1798 og Reser. I Febr. 1799. S. 335, Lin. I og 2. Diffe Inqvisitioner ere afskaffede. N. (c): see R. 20 Janv. 1792 og Regl. 5 Julii 1803. S. 339 R. ang. Auscultantes i Søieste-Ret, bortfaldet ved Ptom. 7 Decbr. 1771, T. S. 342, fin. 13 skal saaledes være: Bevilgn. og Resolution, at Participanterne udi Roraas- Robberverk mane, ligesom de Sondenfjeldske, berefter være tilladt, selv at antage, 20. N. (h): see Conf. Bev. 5 October 1771, Resol. 14 Septbr. 1791, og fd. 4 Decbr. 1793. . 342 09 343. i. ang. Lygte og Sprøite: Skatten, bortfaldet ved R. 24 Junii 1803. S. 344 Til R. 25 Avril see N. 6 Septbr. 1793, §. 3., og 7 Febr. 1794. S. 346. Til R. 3 Mait see R. 18 Septbr. 1795. S. 347 09 348. R. ang. Fattigcontingent af Tjenende, see Pr. 28 April 1787, bortfaldet ved Regl. 5 Julii 1803. S. 348, nederst: 1770 stal nok være 1778. S. 35°, N. (x), 3 Julit skal være 13 Julii. . 3582 Rettelser 2c. V. Deel. II. B. . 358. Til R. om Gudstjenesten, see Pr. 13 Junii og R. 18 Septbr. 1795. . 360. Til §. 6: see S. 4 Janv. og Pr. 9de Febr. 1793, R. 23 October 1795, 15 Febr. 1798, 20 Febr. 1801 og 1 Novbr. 1805. Til S. & see R. 16 Marts 1798. Til S. 9 see (om Frue Kirke) R. 17 Novbr. 1797. S. 362: Til R. ang. Malersvende, see Fd. 21 Marts 1800. (S. 363). Sfriv. ang. Colonisterne, 15 Julii. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. (S. 363 08 364). Refer. ang. Odense Politie: 22 Aug. Sager, bortfaldet ved R. 18 Decbr. 1789, §. 25. S. 365, Lin. 13, see R. 7 October 1791. (S. 365 367). R. ang. Documenters Læsning 5 Septbr. ved Landstinget, bortfaldet ved Fb. 25 Janv. 1805, §. 20. S. 371, R. (1 og n); see Fund. 7 Maii 1788. S. 372, ved Noten til R. 19 Septbr. om Veste indien, see Prom. 16 Junii 1797. (S. 378). penge, Striv. ang. Haandverkeres Miles 27 Septb:. ophævet, see 1797, d. 1. Febr. §. 379, og Instr. 12 Decbr. §. 9. 6. 380: Stegl. 3 October erfares af Regl. IIte Janv. 1793; see Prom. 4 April 1795. S. 381, N. (e); forandret ved Regl. 11 Junii 1788, 4 Afd. S. 22, 09 d. 11 Aug. 1797, §. 13. (S. 384). Refol. ang. Extra Lastepenge, ophævet, see Instr. 1797, 14 October §. 8. og 12 Dec. §. 9. S. 386, M. (k), og R. 23 Marts 1787, IV. G. 387, 17 Novsr. 1761. 10 Febr. 14 Febr. 27 Febr. Rettelser 2c. V. Deel. II. B. . 387 M. (1); forandret ved Plac. I Julit 1799. (S. 391 og 392). Nesol. ang. Ovæg og heste, bortfaldet ved Fo. 18 April 1792. S. 392. Skriv. ang. 2gteskab i ferbuden Lep, bortfalden ved Fd. 23 Mail 1800, §. 1. fter, . 393. Plac. ang. Penge med de agende Po bortfalden ved Plac. 23 Febr. 1788, hos Schou. S. 395. Til Skriv. 14 Marts see Fd. I Febr. 1797, §. 4. . 398. Marte. Samme maa og fees til Skriv, 28de S. 399: I Overskrivten skal 1760 være 1761. Nederste Linie, udslettes. Order: de. I Slutn. af Noten: see og Pr. 29 Novbr. 1788. S. 400, Lin. 6: see Pr. 18 Julii 1798, og Fo. 21 Marts 1800. . 405, S. (i), d. 23 Maii (§. 8) og Pr. 9 Aug. 1800. S. 406. Til S. 12 see R. 5 og Plac. 10 Julü 1793. Zil §. 13 see R. 11 Janv. 1805. S. 408, Lin. 22, see R. I April 1785. 28 April S. 410 09 411. Smaa:Last, Striv. ang. Efterretninger om bortfalden ved Fd. 22 April 1795. . 413. Til R. 24 April see Mand. 31 Octbr. 1740 og Prom. 31 Decbr. 1785. -. 414. Til R. 8 Maii see N. 6 Febr. 1789. S. 415, N. (r), 19 April; 1 læg til: 1765. . 417. Til Lin. 7.11, see R. 23 Marts 1787 og Prom. 7 Marts 1801. M. (r), og Fd. 23 Maii 1800, §. I. .418 Rettelser sc. V. Deel. II. B. S. 418 og 419. R. ang. Søkere i Christiania, 12 Junii. ophævet ved R. 14 Marts 1788. . 420 08 421. R. ang. Godsernes Mandskab, 26 Junit. bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788. . 427.1 Til R. ang. Sinmarkens Præster, fee N. 7 Maii 1802. M. (i), it. Plac. 2 Aug. 1786. 6. 428. Med R. 14 Aug. cft. R. 18 Mait 1792. S. 429, M. (m), og ved R. 7 Avril 1786. S. 430, N. (o), it. Prom. 14 Septbr. 1793. N. (p), samt Fd. 12 April 1793. S. 431, N. (q): See noie Fd. 11 Junii 1802, §§. 3 og 4. (.431 433): R. ang. Tjenestefolk og Hus: 1! Septbr. bonder, bortfaldet ved Fb. 25 Marts 1791.. (S. 433 436). R. ang. Professorer og Epa: 18 Septbr. mina, bortfaldet ved Fund. 7 Mail 1788. (S. 437). Resol. ang. Oplag i Drammen, ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. Rescr. ang. Rettersted ved Kjøbenhavn, bortfaldet ved R. 2 Maii 1792. . 440, Lin. 4: see Fd. 21 Junii 1793, Pr. 9 Aug. 1794 og 15 Maii 1802. M. (k): see R. 13 Janv. 1769. (1), St. (1); Jet og 3. 13 Janv. 1769, 19 S. 441, Septbr. 1788, og 20 Septbr. 1793 i Slutningen. 21 Septbr. 25 Septor (S. 443). Skriv. ang. Kirkers Brandforsikring, 14 Novbr. bortfalden ved Fd. 29 Febr. 1792, §. 2. R. om Bryggere, bortfaldet ved N. 11 Janv. og Fo. 30 Aug. 1805. Til R. 27 Novbr. see Fo. 23 Maii 1800, §. 3. . 444. 20 Novbr. Rettelser 2c. V. Deel. II. B. 1762, 2 Janv. 23 Janv. 13 Febr. .444. Til . 4 Decbr. fee St. 10 Julii 1789 og Pr. 1 October 1791, §. 1. S. 446, N. (a), og R. 10 Junii 1763. Canc. Skriv. (til Amtmanden over Lundenæs: eg Bøvling Amter), indeh. Geheime-Conseilets Resolution, at det i Hens. til Tingstedet for Bolling, Serred vil have fit Forblivende ved Refer. af 30te Marts 1753. (Herredsfogden fegte det ansat, figesom i hans Formands Tid, i Vestervelling Sogn, og Lundenes-Stambuuses Sor valter beajerte det hendettet til Gammel Hanning i Hane. ning-Sogn, fom af Albers id) (*). (*) See Skriv. 6 Febr. 1768, T., og . 23 April 1777. S. 448. Til R. 8 Janv. See St. 25 Junii 1790 og 3b. 12 Julii 1799. 3.450. Til Skriv. 16 Janv. fee Forordn. I ste Febr. 1797. . 451 09 452. Sfriv. ang. viffe Bygninger ei at brandforsikres, bortfalden ved Anordn. for Kjøbstæderne 29 Febr. 1793, §. 1; jævnfør Confirm. 28 Marts og 5 Decbr. 1794. . 452. Til R. om Landstingsdomhuuset, see Prom. 10 Novbr. 1787, og Fd. 25 Janv. 1805, §. 17. . 453 08 454. friv. ang. De fra Ildebrande Bjergede Materialier, bortfalden ve Anordn. 29 Febr. 1792, §§. 8 og 9, og Pr. 4 Decbr. 1800. S. 454, n. (p), og Prom. 11 Maii 1805. Til R. 26 Febr. om Allese: Præst og Enke, see St. 15 Maii 1795. . 455. N. (1), Plac. 8 Decbr. 1785 og R. 19 Sept. 1788. .457 Rettelser :c. V. Deel. II. B. S. 457 og 458. R. ang. Profefforeines Di: 26 Marts. fputationer 2., bortfaldet ved Fund. 7 Maii 1788. . 458. Mati 1795. . 461. 1799 §. 167. Med R. om Vemmetofte cfr. N. 8 de Til R. 10 April see Plan I Julii S. 462. R. ang. Over:Gofretten, 16 April. ophævet ved Fd. II Aug. 1797. S. 464, Lin. 4. See Negl. 11 Junii 1788, 3die Afd. Lin. 7, Lavdag er afskaffet ved Fd. 3 Junii 1796, §. I. Lin. 9, nyder, læs: nyde. 6. 465 467 9. ang. ramen 2[rf. og phi ra Saii. losophicum, bortfaldet ved Fund. 7 Mait 1788. P. III. (S. 469 og 473). Resol. ang. Oplag af Viin 28 Mait og Brændeviin, ophævet, see Instr. 26 Aug. 1797, §. 8. Sfr. ang. Tingsvidner om brændte Gaarde, bortfalden ved Circ. 29 Decbr. 1792. S. 470. Til R. 17 Junii see Prom. 13 Julit 1793, og Reg. 19 Septbr. 1798. S. 476, N. (x); forandret ved Fd. 21 Marts 1800. N. (z); Anordn. og N. 1762 forandrede ved R. 9 Maii 1788. 09 7 Juitt. 5 Junii. (S. 478). R. ang. Resid. Capellan i Svende 10 Septbr. borg, bortfaldet ved R. 30 Septbr. 1803. . 485, N. (n); forandret ved Anordn. I Dec.

797 og 25 October, samt Pr. 4 Novbr. 1799.

S. 486. Rettelser ic. V. Deel. II. B. 6 Movbr. . 486. Til Reser., om Settedommere, see Prom. 26 Novbr. 1774 (T), 8 October og 24. Decbr. 1796. S. 488, N. (r), samt Prom. 14 Novbr. 1801. S. 489, Lin. 21:25, see Prom. 16 Septor- 1786. S. 490, §. 20. Lin. III, fee Fb. 25 Janv. 1805, S. 491, lin. 19, see S. 494, Lin. 6:10: 1794. escr. 7 Febr. 1794. forandret ved R. 11 Julti (S. 495). Skriv. ang. Extra-Lastepenge c., ophævet, see Instr. 1797, 14 October §. 8, og 12 Decbr. §. 9. S. 497, 9. (c), 31 Decbr. 1785, 4 April 1795, II Marts 1797 og 3 Novbr. 1798. S. 500, S. 501, til No. 3, see Prom. 5 Maii 1787. 4, see Resol. 25 Marts 1776. 5, see Sfr. 14 Julii 1764, Pr. 28 Decbr. 1779, 18 Aug. og. 30 October 1763. 5 April. 1781 (T), famt 5 Maii 1787. S. 506, N. (u); cfr. Plan 1 Julii 1799. S. 510. Til R. 14 Janv. see Prom 13 Octbr. 1804. S. 514, N. (e), samt Sportel-Regl. 11 Junii 1788. N. (g); see Prom. 24 Janv. 1801. S. 515 og 516., Til Skriv. 5 Marts see Fb. 1 Febr. 1797, §. 49. S. 517. Til R. 2 April: Capellaniet gaaer ind, i Folge Reser. 29 Julii 1803. Bevilgn. at til Assens Skibsbroes desto bedre Istandsættelse og Vedligeholdelse maae, for: Rettelser :c. V. Deel. II. B. 163 1763. foruden hvis dertil allerede (*) er henlagt og bevilget, 5 April. entnu oppebæres og anskaffes, faasom: a) af enhver af Borgerskabet der 1 Byen, som holder Heste sg Bogne, 10 Las Rampestene, samt de øvrige Borgere, i Proportion of deres Næring og Brug, atsikere ined Haandelangere til Stenenes Opsamling paa Buens Marker m. v.; b) af dem, som eie seilfærdige Baabe ber ved Byen, anskaffes ligeledes for hver Baad 2 Baade Steen; og c) Baago Lands Beboere betale i Bropenge af hver Baab, som med heel, halv eller mine dre Ladning lægger ind til Broen, eller derfra ligeledes med Ladning afgaaer, 2 B., hvorimob Intet af Dem fordres eller betales enten paa Son eller Helligs dage, naar de tage til Kirke, eller naar de reise i andre Forretninger, som Geistligheden vedkommer, og ei heller, naar de føre deres Korn til og fra Molle, eller føre Magazin: Rorn og Sourage med videre til Kongel. Tjeneste. S. 528, mellem Lin. 21 og 22: Reser. (til Biskopen i Sjælland), ang. I Julii. Præsten til St. Peders Kirke, og Garnisonen at tilhøre begge Sogne, i Næstved. Sognepræsten til St. Peders Kirke fal, indtil ane derledes anordnet vorder, være eene Præst ved bes meldte Menighed, og derfor nyde de Indkomster, som den Resid. Capellan hidindtil har været tillagt; samt derimod være pligtig: 1.) at holde og lønne en Duelig Candidatum ministerii, som, efter Overlæg med Biskopen og med hans Samtykke, skal antages og nyde i aarlig Lon 50 No. foruden fri Kost og Kammer; 2.) skal denne Candidati eller Catechets I.2 (*) See Skriv. 17 Aug. 1748, 00 Noter, T. For Rettelser:c. V. Deel. II. B. I Julii. Forretning være, at holde Froprædiken paa de 3 store 14 Septbr. Heitider, item hver Son og Helligdag at prædike til Aftensang, og een Gang om Maaneden for de Syge i Gospitalet, faaca bver Onsdag under Sognepræs stens. Opsyn at catechisere i Kirken for Ungdommen. 3.) Da der tilforn har ligget 3 Compagnier Ryttere med beres Officerer i Nestved, og disse have været indbeelte saaledes, at 2 Compagnier vare benlagte til St. Peders Kirke, som iffun havde een Præst, soa skal i Fremtiden, og faalænge der ikkun er een Præst til St. Peders Kirke, Cavalleriet deeles lige til begge Kirker og imellem begge Præster, sad de kunne have lige Borde (*); og 4.) de llogivter, som hefte ved det refiberende Capellanie, saasom til Skat, til Organisten med videre, skal Sognepræsten, faalænge han bliver cene Præst til St. Peders Kirke, uvægerlig adrede og betale. (*) See Prom. s Janv. 1790. S. 518, N. (n); see Plac. 13 Aug. 1764, og Plan Julii 1799. §. 167. S. 524, N. (s), samt Plan 1 Julil 1799, §. 167. S. 528, M. (a); see Plac. 27 Novbr. 1775. . 528. No. 2 er udvidet ved Plac. 13 Mait 1796, §. 2. S. 533, N. (1), samt 2 Aug. 1786. . 535, mellem Lin. 17 og 18: Refer (til samtlige Chefs for de gevorbne Infans terie-Regimenter i Danmark), inch. A skilligt om Disse, at hvert herefter skal bestaae af 12 Fufelters: og 2 Grenascer Compagnier (isteden for I efter d. 3die Aug.), m. M. (*). (Er i Rosenstand Goistes Samling, 3die Deels ifte Bind; see Plan og Prom. 19 Decbr. 1789. 8. 535. Nettelser 2c, V. Deel. II. B. 165 1763. . 535. Note (p), see Schous Note ved samme Placat 1768. 3 8. 539, mellem Lin, 8 og 9: (Kgl. Refol. 12 Septbr.) Rentek. Skrivelse, ang. at det i Norske Lov 17 Septbr. 12 30 ommeldte Host Arbeide for Sogderne Pal (da det ikkun kom de omkring Foge dens Gaard, nærmest boende Boader til Borde) ophæ yes, og hver Foged derimod nyde et Tillæg af 200 Rd. aarlig til sin Lon, samt en almindelig Afgiot isteden for dette Arbeide vdes, Søndenfjelds 18 B. af hvert Skpd. Tunge, og Nordenfjelds 14 B. af hvert. Lob eller Spand (†). (†) Af Thaarups Archiv for Statistik, 7de Hefte, S. 511 pg 512, Da var deres Antal 38. See og S. 515-517 og Prom. 16 April 1796. ..539, M. (s); see Fd. 1 Febr. 1797. 546, N. (b); see tillige R. 6 Janv. 1797, G. 1, f. S. 547. 9. 24 Sept. er til samtlige Regimenter. . 548, mellem Lin. 26 og 27: Confirmation paa en Convention til Brand- 26 Septbr. forsikring i Kale-Amt (*). (*) Har ei kundet erholdes; see R. 5 Decbr, 1798. S. 549, mellem Lin. 8 og 9: Rentek. Skriv. (til Amtm. over Lundenæs. 8 October. og Bøvling Amter), ang. at Extraskatten for 5, i et af Viumgaards forrige Eier Jacob Passau opbygt og til Fattige fjenket Huus, værende Lemmer fan formeentlig inddeles paa og betales af samtlige Vium Sogns Beboere, (da det af hans Donationsbrev, dut. asde April 1761, ifte fan erfares, at Noget I 3 ders , Stettelser 2c. V. Deel. II. B. 8 October. derved er henlagt enten til berørte attige eller Husets Vedligeholdelse). 12 Novbr. S. 550 A S. 555. St. (h), samt Prom. 1 October 1803. Sfriv. 12 Novbr. (Ein. 7) er til Ge neral Gouverneuren i Kjøbenhavn. Til §. 1 fee Prom. 17 Maii 1788.. S. 556, Lin. 7: Stigremioben er afskaffet ved Refol. 15 April 1791; see Stefol. 13 Mail s. 2., og Skriv. 12 Novbt. 1763, T. General Krigsdirectorii Skriv. (til General Auditeuren i Danmark), indeh. Kongel. Resolution, ang. at Soldaterne ikkun for store For brydelser skal straffes med Spids robloben, og for. ringere forseelser sættes paa Vand og Brød i mocke fængsler, hvilke dog ikke maae være fugtige (*); men herefter skal hver Soldat, som løber Spidsrod, ved Underofficerer med forkeerte Kortgevær under. den høire Arm, og de, som skal pafere Stigrem me (†), ved 2 med Gevær under Armen bærende Un der Officerer gjennem Gelederne føres, (for at Soldas terne desto eftertryffeligere maa fole Spiderodlebens Haardhed, og ikke ligegyldige betragte saadan Straf). (*) See Refol. 16 Novbr. 1763 Chos Rosenstand Goiffe) §. 3. (+) Er afskaffet, see Refol. 15 April og 13 Maii 1791, samt Str. 12 Novbr. 1763, S. 3. 9. (y): Jbib. 64; læs Rothes Rescripter, III. S. 64. S. 557, N. (b); see Pr. 7 October 1775 og 5te Marts 1791. S. 558. Uden for Lin. 6 sættes §. 4. Til Samme sec Prom. 12 Septbr. 1771 (hos Rosenstand Goiske) og 1 Decbr. 1798. Met Rettelser 2c. V. Deel. II.B. Mellem Lin. 24 og 25: General Krigsdirect. Skriv. (til General: 12 Decbr. Auditeuren i Danmark), ang. at De, som tredie Gang have deserteret, ikkun med Sla verie ere at straffe; men at de andre Deserteurs fulle paa ny udtjene deres Capitulation; hvorover General Auditeuren, naar en Auditeur sig derom fores spørger, Samme ville underrette (t). (+) See Fd. 16 Novbr. 1763, Skriv. f. D., Chos Resenstand Goiste) og 19de Maii 1770.. S. 560,, N. (i); see Ft. 20 Junii 1788, §. 34, og Pr. 18 Julit 1795. (S. 560 og 561). Tolden, Forfl. i Hens. til Trælast: 22 Decbr. ophævet, see Instr. 14 October 1797. §. 8. S. 561. Til d. 23 Decbr. see R. 17 October 1800. S. 564, N. (r); see Prom. 29 Junii 1773, T. Til R. 6. Janv. see Prom. 9 Junii 1787 og (* Medicinalvæsenet i Registeret) I October 1793- . 565, N. (t); see Prom. 7 Janv. 1786. Skriv. ang. Trælast-Tolden, ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. . 567. Resol. om Østersøeste Vare, ophævet, see Instr. 1797, 26 Aug. §. 8, og 12 Decbr. §. 9. S. 569, N. (e), og Prom. 31 Marts 1786. S. 571. Til S. 24 Febr. See Fd. 27 Janv. 1804. 9. (g), 10 Marts 1798, 16 Febr. 1799, 7de Novbr. 1800 og 18 Septbr. 1802. I 4 S. 572, 1764. 14 Janv. 24 Janv. Rettelser 2e. V. Deel. II.B. 16 Marts. 23 Marts. 12 Mail. 21 Maii. S. 572, Lin. 1: Capitailanter, læs: Capitulanter.

S. 574, N. (1); see tilline St. 16 Decbr. 1791, 8 Junii og 15 Septbr. 1792. S. 575 579. R. ang. Odense Skole, bortfaldet ved Refol. 1 og 6 October 1802. S. 579- R. ang. Løgstøer.Marked, bortfalder ved Bev. 7 April 1786. S. 581, Lin. 11: see Circul. 16 April 1791.. S. 582, N. (c), Prom. 11 Novbr. 1786, 30 Junii og 29 Septbr. 1787, 7 Junii 17 8, St. 6 Marts 1789, Fo. 12 Febr. 1790, 98, for Færs R. 30 Marts 1802, og for Joder, Pr. 6te R v. 1 02. Lin. 28, see Ft. 1 Avril 1796. S. 585, N. (g), samt Pr. 26 Febr. 1774 (T) med Note. N. (h), Pr. 30 Junit, og 29 Septbr. 1787 samt 5 April 1788, d. 12 Febr. 1790 §. 8. S. 586, N. (m); see S. 6 Marts 1789. . 587, M. (n); see Pr. 30 Junii og 29de Septbr. 1787, R. 6 Marts 1789, 09 Fd. 12 Febr. 3790, §. 8. S. 589. Til R. ang. Vognmænd, see Hd. 27de Janv. 1804. S. 590, N. (s), Pr. 25 Novbr. 1786, 1ste Decbr. 1787, og 17 Decbr. 1791. . 593 09 594. Skriv. ang. de nye Landeveie, borefalden ved Fd. 13 Decbr. 1793. S. 594. M. (b), see Refol. 2 Decbr. 1795. (S. 595). Reso!. ang. at Armeens Born er consumtionsfri, ophævet, see Instr. 1797, 26 Aug. §. 8, og 12 Dec. §. 9. . 597. Rettelser 2c. V. Deel. II.B. . 597, n. 9: see R. 24 Febr. 1804. N. (mm); see N. 6 Junii 1800. 169 1764. . 599, N. (o): see Pr. 28 Decbr. 1779, Circ. 18 Aua. og 30 October 1781 (T). (S. 600 og 601). Resol. ang. Ovægs og He ftes udsigelse, ophævet, fee d. 13 April 1792, og Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 602, mellen Lin. 5 og 6: Rentek. Skriv. (til Amtm. over Lundenes 18 Aug. og Bøvling-Amter), ang. for hvilke Fattige, Jordegods Eierne skulle betale Extraskat. Gr. Proprietairen til Sindinggaard, Mads Lillelund, har andraget, hvorledes der ofte for falder Dispute imel lem Jordegods Eerne, om hvem der skal betale den allern. peabuone pirakat for de Fattige og uformuende, som Andensteds fra paa Godserne ere indkomne. Som det ved Borordn. af 17de Jauv. d. A. 7de §. er forbuden Jorde gods-Eierne, fra Godserne at udstede nogen af de Fattige, som hidtil har været, og der med Rette ber være, for at nyde deres Underholdning, efter de om de Fattiges Bæsen i Danmark gjorte Anordninger: Saa er herudi til en Regel fastsat det om de Fattiges Væsen udgangne Rescript, dat. 14 Septbr. 1736, efter hvilket det Sted skal være de Fattiges rette Hjem, hvor de sig sidst udi 2 Mar (†) have ophol det, og følgelig, tilkommer Eieren til samme Gods Skatten for disse Fattige at udrede; hvilket Amts manden til Efterretning ved den udi Lundenæs og Bøvlinge Amter anbefalede Ansætnings Forretning hers ved communiceres, ligesom han ville Samme saavel forbemeldte M. Lillelund som andre Vedkommende til deres Efterretning ligeledes bekjendtgjøre. (†) Nu 3 Mar, efter Regl. s Julii 1803. 45 Zil Mettelser 2c. V. Deel. II. B. 3 Septbr. Til Sfr. I og 8 Septbr. see Sesol. 2 Decbr. 1795. S. 603. R. ang. Vognmandslaug c. i Aars huus, see N. 27 April 1792; bortfaldet veb Fo. 27 Janv. 1804. 28 Septbr. 5. 603 og 604. 12 October. 27 October. 7 Decbr. Bjøbenhavn, MR. ang. Vognmændene i bortfaldet ved Fb. 27 Janv. 1804, see §. 43 09 44- S. 604. Til R. 5 October see Pr. 6 October og R. 21 Decbr. 1787. S. 605 og 606. St. ang. Vielser paa Island, bortfaldet ved Fd. 23 Matt 1800, §. 1. . 606, N. (c); see ellers nu Fo. 27 Janv. 1804. S. 608, Lin. 16: see N. 20 Novbr. 1767, T. S. 610. Skriv. om Anhvervedes eller Afgive nes Børn, bortfaldet ved Fb. 20 Junii 1788. 611, Lin. 20: Dette Rescript er i endeel for andret ved Fd. 11 Julii 1800. . 615. Til R. 24 Novbr. see Pr. 15 Novbr. 1794 09 . 13 Decbr. 1799, især Cap. V. og IX. S. 616. Til §. 2 see R. 8 Aug. 1800. Til §. 3 sec R. 7 Novbr. 1800, §. 8; men Slutn. af §. 3 er forandret ved Adu. (R.) 24 Julii 1789. . 617, Lin. 2: see Reser. 26 Aug. 1803. Med N. 30 Novbr. cfr. Pr. 18 Maii 1792. S. 618. Bevilgn. for Thaulov paa Skriverløn, bortfalden ved hans Død, og ved Regl. IIte Junii 1788. S. 621, N. (p) tilfeies: 24 Decbr. 1760. . 622. Rettelser 2c. V. Deel. II. B. 171 1764. . 622. Til Str. 22 Decbr. fee Kongel. Indb. 18 Marts 1796. S. 623 og 624. Str. ang. Brandredskaber, 29 Decbr. paa Landet, bortfalden ved Fd. 29 Febr. og Pr. 19 Mait 1792 samt Anordn. 27 Marts 1793. . 624, Lin. 26: see Rescr. 8 Julii 1785. S. 625, S. (a), og Prom. 4 April 1789. S. 626, Lin. 3: se Fd. 3 Junii 1803.. Til Sfr. 26 Janv. see Plac. 17 Julii 1782 og 17 Novbr. 1797, d. 14 Novbr. 1800 og 8 Febr. 1805. 1765. (. 627 og 628). St. ang. Moratorier i I Febr. Vestindien, ophævet ved R. 18 Novbr. 1803. S. 628, S. (g), samt Circ. 20 Julii 1793 og Pr. 23 Aug. 1800. S. 630, S. (h), og Prom. 15 Decbr. 1798. N. (i). See Circ. 20 Julii 1793 og Pr. 23de Aug. 1800. S. 631, Lin. 3: see Prom. 21 Decbr. 1793. Refer. ang. Over-gofrets Affefforerne, bortfaldet ved Fd. 11 Aug. 1797. S. 633. Til Skriv. 6 April, see Forordn. Iste Febr. 1797, §. 4. S. 634, N. (t), samt Fd. 25 Marts 1791. 6. 636, N. (y), og Prom. 17 Marts 1792; & Endeel bortfaldet ved N. 19 Aug. 1791, Fb. 6 og St. 18 Decbr. 1799, samt Pr. 30 Julii 1803. N. (2); see N. 19 Aug. 1791, Pr. 17 Marts 1792 og 31 Aug. 1793, samt §. 9 af Fd. 6te Decbr. 1799. S. 641, N. (d): it. Forordn. 13 Decbr., 1793. S. 642, 22 Febre Rettelser 2c. V. Deel. II. B... II Maii, 7 Junii, 3 Junii. S. 642, Sin. 5: see Prom. 29 Avril 1797. S. 644, mellem Lin. 30 og 31: General Krigsdirect. Skriv. (til samtlige Cavallerie og Infanterie Regim nter, Det Norske Krigsdirectorium, famit General Auditeurerne i begge Riger, indes, Kongens Vil lie (*), at den hidtil brugte Straf, en Officeers Degradation, forandres til en Sæstnings. Ar ft Ci tadellet Friderikshavn, Fæstningen Renosbyra, jei es rikssteen, Trondhjem, Munkholm, og paa Bornholm, tilligemed de tre fjerdedele Gages Juddragelse til Krigshospitals: Kassen paa saa mange Maaneder, som den Officeer, der straffes, ellers fulde været degrades ret; og hvorefter i Krigsretterne fra nu af skal dømmes (†). (*) Efter Rosenstand Goiske, den 8de Maii. (t) See Resol. 14 Decbr. 1792 S. 645, M. (k), famt R. 16, Junii 1797. S. 645 og 646. Rejol, om Sohrs og Amrums Toldvæsen, bortfalden ved Prom. 26 Aug. 1786. . 646. Skriv. ang. Copulationspengenes Ers læggelse, ophævet ved Forordn, 12 Septor, 1792. M. (m), R. 6. Febr. og 10 Julii 1789, IIte Marts 1791, 11 April 1794, 09 5 Decbr. 1800, 9. S. 647, Lin. 3: see diffe Anordninger og Regl ste Julii, samt Prom. 30te Julis pg 8de October 1803. .649 Rettelser 2c. V. Deel. II. B. 173 1765. S. 649 03 650. R. ang. Vognmændene i 28 Junti. Kjobenhavn, bortfaldet, deefs derved, at de quitterete Posts garden, og deels veh d. 7 Janv. 1804. S. 650. Tl R. om Svenstrup: Rald se R. 15 Janv. 1734 og 6 Febr. 1789, §. 7. N. (), faaeg d. 13 Decbr. 1793. S. 652, Lin. 5: see Refer. 8 Julit 1785. N. (o); see sd. 25 Marts 1791, §. 23, og 8 Marts 1799. (.654 09 655). Striv. ang. Execution for 19 October. Skatter, bortfalden ved Fb. 30 Janv. 1793, §§. 7 og 8. G. 655. Skriv. om Officeer Oppassere, inds fræntet ved Dr. 5 Aug. 1786, samt 5 Planer 19de Decbr. 1789, §§. 8, 8, 2, 2 og 12. Nederste Linie: see Fd. 18 April 1792. S. 656. Til 29 October og 5 Novbr. see Fd. 1 Febr. 1797, §. 4. Til S. 15 Novbr. see Plac. 12 Aug. 1800, og Refol. 9 Julii 1802. S. 658. 1797, §. 4. Til Circ. 23 Novbr. see Jon. 1 Febr. (S. 658 og 659). Sfriv. ang. Brandtapationer, 30 Novbr. bortfalden ved Anordn. 29 Febr. 1792, §. 5. Prom. 1 Junii 1799 09 4 Decbr. 1800. S. 659, N (m); see R. 6 Marts 1789, og Fd. 12 Febr. 1790, §. 8. (S. 660). R. ang. Jødernes Synagoge, bortfaldet ved R. 26 Julit 1799. Til Skriv. 14 Decbr. see 1797 Fd. 1 Febr. S. 4 og Plac. 30 Decbr. 7 Decor. VI. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 24 Janv. 7 Febr. 10 Febr 14 Febr. 17 Febr.

5 Marts.

22 Marts. 22 Marts. VI. Deel. I. Bind. (S. 1). R. ang. Defensores i Delinqventsager, (i hvis gde Linie ved 2 Mk. skal tilføies: "herefter nyde 4.ME.") bortfaldet ved Plac. 21 Marts 1800. . 3. Til Lin. 4 see Pr. 24 Febr. 1787 09 31 October 1801. . 4, N. (g), samt 8 Novbr. 1805. (S. 6 og 7). R. ang. Delinquenter eg Tavler, bortfalden ved Anordn. (R.) 24 Julii 1789. . 7. Skriv. ang. Rjøbenhavns Vognmænd, bortfalden ved Fb. 27 Janv. 1804. S. 7.9. R. ang. Expeditioner fra Cancelliet, bortfaldet ved Fo. 23 Maii og Resol. 4 Julii 1800. (0.9). Kongel. Resolution ang. at Straa= Tage i de Bornholmske Kjøbstæder skulle efter Mulighed afskaffes (†). (+) See Prom. 11 Aug. 1804. S. 13. Til R. 10 Marts fee Zolofo. Iste Febr. 1797. S. 14, 9. (t); see hos Schou Noten til Pl. 11. Maii 1768. S. 16, Lin. 2: see Reser. I Junii 1792. (. 17 og 18). Skriv. ang. Amdam fra Srideriksstad,

ophævet ved de 20 Aars Forløb. S. 19, Lin. 4: Dertil see Prom. 19 April 1794. Sfriv, ang. Robberførere, og S. 20. Sfriv. ang. de Samme, begge bortfaldne ved Fd. 26 Novbr. 1768. S. 21 Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 175 1766. . 21 03 22. R. ang. Delinqvent: Omkost 4 April. ninger, (hvortil fan sees pr. 12 Matt 1787 09 2 Febr. 1788) ophæver ved d. 5 April 1793, C. 1, §. 1. 3. 22. og Fd. 12 Febr. 1790, §. 8. Til R. II April see R. 6 Marts 1789 R. ang. et Marked i Skive, bortfaldet ved S. 21 April 1779. 9. (e), 1766 fa! være 1767. 26 April. S. 23. Canc. Skriv. (til Biskopen i Sjæl: 3. Maiis land), ang. at af Præsternes Annergaarde kal der ikke svares Tiende, eller Smaaredsel til Degnene (*). Af Wandalls Geißl. Anordn. II. S. 90. S. 24. Til Skriv. 17 Maii see 3d. 1 Febr. 1797, §. 4. Til Skriv. 24 Mail see Regl. 11 Junii 1788, In Afd. §. 17, og Prom. 12 Maii 1804. S. 25, mellem Lin. 9 eg 10: Bevilgning, at Christen Nielssen Meller 30 Maii. i Skjermbro: Vertshuús udi Ribe Stift til Bønderne i uldborg Sogn samt de 2 Sogne Gjør ding og Vem (og ei Fleere) maae fælge Salt, Humle, Tjære og Tobak (beviislig taget fra Kjøbstæd. monden), saaog i Betaling derfor af dem modrage Smør, Vor, Talg og Skind, som han til Kjøbstæd manden skal sælge; men paa ingen Maade være tila ladt at ind eller udstibe nogen Slags Vare under Confiscation og Mulct, og bemeldte Bender uformeent at sælge og fjøbe i hvad Kjøbstæd de selv finde for godt. Reser. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 13 Junii. Refer. ang. Vagt og Rundgang i Bergen, er gjeldende (see Confirm. 2 Aug. 1775) og lyder faaledes: Gr. Samtlige Stadscapitainer i Bergen have andras get, at de, for at faae Bagt og Rundgangen fat paa en vis og bedre Fod, end den his indtil har været, og paa det, om nogen ulykkelig Ildsvaade nattetider skulde ops fomme, Samme da, saavidt muliat, ved den anordnede Borgervants Nerværelse kunde afvendes, have søgt og erholdet Magistratens Resolution, af folgende Indhold: at cubver uuseier al enten selv komme, eller de, som ere befriede for selv at komme, svare for deres Huus og Ciendeele en Borgermand eller anden convenable person. til forbemeldte Bagtes Vedligeholdelse, eiter Touren, bortil og Magistraten har erklæret sig villig, hver for sit Huus, naar Touren falder, og i manalende Tilfælde fat alle og enhver, Embedsmænd og Betjente, være fig geistlige, civile, eller militaire, faapeliom caracterices rede og særdeles privilegerede Versoner, Ingen undtagne, naar de eie Sufe der i Byen, være undergiven de Boder, fom Anor mingen em Bagisold der sammestads dicterer; dog at vedkommende Stadecapitainer derbos noie iagttage, at de ei enten imod Magistraten som deres Øvrighed, eller andre af Kongen distingverede mænd, sve deres Myn dighed i den Post videre, end efter Omstændighederne fan ikke. fig, uden at tilfinesætte enzen deres pliatskyldige Subordmation imod de Første, eller den tilborlige Respect for de Sidle, men i alle Tilfælde ramme Maade, efter den nærmere meddelende Instrux, eller indtil anden Forandring Hermed efter Fornedenheden og Omstændighederne maa fce. Thi gives hermed tilfjende, at Kongen saadan Ma gistratens Resolution, som af forrige Stiftamtmand Cicignon er paategnet og ratificeret, allernaadigst vil have approberet. de S. 25. Til friv. 14 Junii see Circul. October 1786 og Pr. 12 Febr. 1791, 1797 0. I Febr. §. 4, Instr. 14 October §. 8, og 12 Decbr. §. 9, samt Plac. 30 Decbr. S. 26, M. (p), nu so. 25 Mali 1804, §§. 13, 28, 39. S. 27, Rettelser tc. VI. Deel. I.B. S. 27, mellem Ein. 28 og 29: 177 1766. Refer. (til Biskopen over Fvens Stift), ang. Cas 20 Junit. pellanens Bolig i Thoreby udi Lolland af ham at vedligeholdes, og til Eftermanden ved Syn overleveres mod Godtgjørelse enten for Melioration eller Fors ringelse (*). (*) Af Wandals Geißtl. Anordninger II., G. 401; bortfalder ved Vacance, i Folge R. 30 Septbr. 1803. . 28. Maii 1788. Med Skriv. 5 Julii cfr. Prom. 17de S. 29, mellem Lin 12 og 13: Reser. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. II Julii. at de af Maren Graafod testamenterede (†) Adel-Enges Afgivt, som nu er 28 Rd. (*), maae beeles mellem Jacobi Kirke i Varde og Rolding Latinske Skole saaledes, at Kirken deraf nyder aarlig den tredie Part til Begravelsens vedbørlige Bedligeholdelse, og de øvrige totrediedele at tilhøre Kol ding Skole; og det skal for Eftertiden være en bestane dig Regel, at Den, som Engenes Brug overdrages, al være forbunden til at anskaffe de fornødne Lys til Lysekronen foruden den aarlige Afgivt. (t) See Sofmans Fundatfer T. IV., G. 596, og Refer. Marts 1740. (+) Bar fra Aar 1694 -16, 17 til 18 Slettedaler; 1740 11 d., derefter 16 Rd., 1766-28 d., 1786 42 0. Mf., 1796 -49 Rd. 5 ME., og 1806 91 Rd. e. 30, Lin. 2: see Prom. 9 Novör. 1805. . 31, N. (b), famt Circ. 7 October 1786 og 12 Febr. 1791, So. 1. Febr. 1797, S. 4, og Plac. 30 Decbr. f. 2. 9. (c); hertib see endnu Sb. 3 Junii 1796. ©. (31 Mettelser 2c. VI. Deel. I. B. 22 Aug, 46 Septbr. 15 Novbr. 2 Decbr. (S. 31 09 32). R. ang. Cancellie-Expeditioner, Sortfaldet ved Fd. 23 Maii og Resol. 4 Julii 1800. S. 32. Til fin. 7 og 8 see N. 17 Aug. 1787. Refer., ang. at Eierne af Mellerup, Borup, Lem og Hald-Kirker skulle af disse, de have tilkjøbt sig, etlægge Lysepengene til Skolekass sen, ligesom fothen skeet er. Chvilke de formeente fig berettigede til at administere) (*)." (*) Af Wandals Geiftl. Anordninger, II. S. 390. Kirkerne ligge i Aarhuus-Stift. S. 35. Til Lin. 6 see Resol. 19 Aug. 1803. Til nederste Linie ſee Plac. 5 Febr. 1802. S. 36, Lin. 17: Herred, læs: Serres; forandret ved S. 20 i F 25 Janv. 1805. 5. 38. Canc. Striv. (til Biskopen i Trondhjem), ang. Militaires Straf for qvalificerede Leiermaale (*). (*) Er hos Rosenstand Goiske. .139. Til R. om Skoleholdere, see Pr. 23 October 1790 og R. 19 Decbr. 1794. . 40. 1793. Til R. 28 Novbr. see Fd. 13 Decbr. S. 41. Resol. om Helsinggers Oplagsfrihed, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. M. (t); og, om Tiender, Kgl. Indb. 18 Marts 1796, §. 8 c. S. 42. Til Rescr., om Børnepenge i Ribe, see R. 7 Febr. 1794 og Pr. 14 Febr. 1795. S. 44 Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 179 1767. S. 44 09 45 (iffe 54). R. ang. Over of 9 Janv. retten, bortfaldet ved Fd. 11 Aug. 1797, §. 24. . 45, mellem Lin. 12 og 13: Rentek. Skriv. (til Fogden Johan Adolf 17 Janv. Pram), ang. Oppebørsel af, og Rigtighed for, Doarteer- og Hestehjelps. Penge til Land- Dragonerne (*). Gr. Da Standqvarteer Pengene af de, efter indslut, tede Specification, udi gogderict værende 40 Dragons Ovarteere fulde for Aarene 1764 og 1765, efter de Ver soners da værende Antal, som tilkom varteetpenge, været oppebaaret, og igjen til vedkommende Regiments Chef ud betalt aarlig med 35 B. pr. varteer: Saa ville Fogden over disses Beløb forfatte en ors dentlig Beregning, og derefter det Manglende af Summen, som ikke efter bemeldte 1764 og 1765 Aars Fogde Regnskabers Udvisende er oppebaaret og beregnet til Indtægt, efter en rigtig Repartition ops pebære af ethvert Qvarteer, og Samme udi hans aflæggende 1766 Aars Regnskab til Indtægt beregne, og den derover forfattede Beregning for Indtægtens Rigtighed fremlægge, hvorimod ingen videre udbeta mod ingen vid ling af disse varteerpenge, end allerede steet er, bliver gjort, saasom det Manglende dem af Zahlkass sen bliver anvilst for Aaret 1766; og fremdeles oppes bærer han aarlig i Qvarteerpenge af ethvert Qvars teer efter bemeldte herved følgende Specification 27 B., som tilsammen beløber sig til II Rd. 24 B., hvilke aarlig udi hans allerunderdanigst aflæggende Regns skaber til Indtægt beregnes, og for Indtægtens Rigtigbed fremlægges denne Ordre og bemeldte Specificas m 2 tion (*) Synes i Noget forandret ved Skrivelse 2sde Junii 1768, T. Nettelser 2c. VI. Deel. I. B Da nu 17 Janv. tion, hvorimod udbetales til Chefen for det Zdie Søndenfjeldske Dragon Regiment 10 Rd. 85 91 6., som han under Udgiften i Regnskabet fører til Oms drag efter bemeldte Chefs for Betalingen meddelende Qvittering. Da nu af de i Fogderiet værende 40 Qvartere efter bemeldte Specifications Udvisende iffund er 27 bercedne Quartere, som skal holde Dragonheste, except de Præstegaardes Qvartere, som vel holde Dragonhefte, men ingen Affelding nyde, og II Qvartere, som ingen Dragonhefte holde, saa haver han fra 1766 Mars Begyndelse og fremdeles ifruns at godtgjøre Opsidderne af de første 27 bereedne Qvartere udi deres aarlige Skatter de bevilgede 7 Rd. Affalding pr. Qvarteer, men de Sidste ikke, ligesom han og aleene af de bereebne Qvartere oppebærer 64 6. udi Bestehjelps: Penge pr. Qvarteer aarlig, og Samme til forbemeldte Regimentschef betaler, hvilke imod Indtægten, ligesom Qvarteerpengene, passere til udgivt i Regnskabet efter Chefens Qvittering, da de uber recone 11 Qvarterer og de 2 Præstegaardes Qvarterer

Derfor ere befriede. Skulde ellers et eller andet Gaars

de. Navn i Specificationen være feilskrevet, som er muligt, siden Samme er ertraheret af de fra Regiments cheferne indkomne Lægds-Ruller, ville Fogden Saabant rette, førend Samme ved 1766 Aars Regnskab bliver fremsendt. S. 45, Litt. 24: 18 Martii læg til: 1732. Til R. 6 Febr. see R. 25 Junii 1790 og Pr. 2 Marts 1793. S. 46, N. (d); see og R. 25 Janv. 1788, II., og 30 Novbr. 1798, famt (om Trolovelser) Fd. 4 Janv. 1799. S. 49, §. 6, formildet ved R. 25 Novbr. 1791 og. Circ. 3 Febr. 1798. S. 51, Rettelser tc. VI. Deel. I. B. S. 51, Lin. 20: See Rescr. 16 Junii 1797. S. 52, Lin. 37: see R. 7 Maii 1802. S. 54. Til Reser. 21 Marts see Pr. 20 Junii 1772, T. S. 55. 1797, S. 49. Til Skriv. 13 April see Fd. I Febr. R. ang. Storehedinge Præstebolig, bortfaldet ved R. 14 Decbr. 1792, cft. R. 15 Junii s. A. Lin. 21. larium. Procuratorernes, læg til: Sa Til S. I, see S. 6 Maii 1791. 6. 58, N. (s); see Regl. 11 Junit 1788, I., §. 26, Fd. 21 Junit 1793, §§. I og 2, Pr. 9de Aug. 1794 og 16 Janv. 1796. S. 60. Til R. om. Veiene, see R. 17 Marts 1786, Instr. 15 April 1791, Fd. 16 Novbr. 1792, og Pr. 21 Maii 1803. S. 62, mellem Lin. 8 og 9: 17 April. Confirmeret Fundation til en bestandig Pen 5 Junii. sionskasse for Professorum Enker ved Kjøbens Havns Universitet (*). Gr. Rector og Professores ved Universitetet i den Kon gelige Residentsstad Kjobenhavn bave for Kongen aller underdan gft andraget, at, paa det Professorum Enker ved bemeldte Universitat kunde herefter vorde betænkte med nogen bedre Pension til nødvendigt underholdning, end de hidindtil have nydt efter ældgamle Statuta, hvor efter de neppe have havt 30 d. aarlig, have de til det Ende frivillig indgaaet og underßreven efterfølgende Con vention og Foreening, hvorpaa de have anholdet om Kgl.- allern. Confirmation, bvilken Convention og Foreening saaledes lyder: "Da fast alle Entekaffer hidindtil synes ei at funne være ved Magt, og den fra ældgammel Tid ved Universitetet fastsatte Pension for Profefforers Enter er 11 3 faa (*) Af Badens Universitats. Journal 1798, adet Hefte. 5. I. §. 2. 5. 3. 5. 4. Rettelser te. VI. Deel. I.B. Kil 5 Junii. faa ringe, at den fjelden gaaer over 30 Rd. aarlig, hvilke i nærværende Tider ei kunne ansees for nogen synderlig Hjelp; men vi dog gjerne ville see vore Enker bedre soula gerede, soa bave vi nu levende Professores confiftoriales indgaaet imellem os følgende Forening, og nu herved allerunderdanigt ansoge Deres Kongelige Majestæis allernaas digste Confirmation derpaa, nemlig: Wi oprette en Enkekasse for Profefforers Enker ved Kjebenhavns Universitat aleene, og for ingen Andre, og det saaledes, at bemeldte Enter tillige ubchindret stedse beholde den Pension ved Universitetet, font Professorum Enker fra ældgamle Sider efter Gatuta er tillagt, og som de alletider nydt have. denne Entekaffe betale vi nu levende gifte Professores con fiftoriales til næstk. 11te Junii 1767, og siden aarlig hver 11te Junii 25 Rd. Courant. Bi nu levende ugifte. Profeffores confiftoriales, saa mange som have underskrevet benne Foreening, ville i samme Maade til dette gudelige Berks Befordring frivillig betale Enbver aarlig Halvt imod de Gifte. Diffe Penge har nuværende væstor Unis versitat s været faa god at love, at ville af Enhvers Dis ftributs til rite Junit nafkommende, og siden fremdeles hver 11te Junii indeholde, samt over Kassens Indtægt og Udgivt i Tiden at fore Regnskab, som med de andre Universitets Regnskaber under en aparte Rubrique følger, da det formodes, at andre væftores efter ham bevise denne velmeente Stiftelse samme Godhed (2). Foruden det No. 2 ommeldte aarlige Contingent, betale vi Gifte ftrar ved Kassens Begyndelse til en sond, hver 100 Rd., cen gang for alle, og disse Penge leveres til Ovestoren næftt. 11te Juni, eller hos ham af vores Distributs indeholdes, hvilket vi ogsaa helft ville bede om. Alle Kassens Penge, faalænge ingen Enker ere, eller saamange, som fra Enternes Pensioner blive tilovers, ffulle paa Rente udsættes og gjøres frugtbringende det allersnareste imutigt er, var det end i fmaa Summer iblandt andre Universitets-Capi taler. Skulde iblandt os Underskrevne Nogen, som nu er ugift, fiden gifte sig, da betaler han fra den Tid af 25 Rd. aarlig, samt tillige det i No. 5, ommeldte Ind fud 100 Rd.; men maatte ham dog i Indskuddet godtgjøres, hvad han tilforn som gift havde til Kassen bes talt. Det, som egentlig bestemmes til Enternes Pensioner, er Renten af det Indskud, der samles til Kassens Fond (90. 5, 7), samt dernæst det aarlige Contingent 25 Rd. af hver gift Professor. Men hvad de Ugifte contribuere, bet tal samles til Capitalens Fremvert, for deraf med Tiden at forbedre Pensionerne. Desaarsag ter vi til Ber gyndelsen ei love meget hoi Pension, ja ei boiere end 100 Rd., naar Kassen har samlet en Fond af 2000 Rd.; ja, dersom saa seede, at der strar i de forste Naringer bleve §. 5. $. 6. 5. 7. §. 8. 1. 9. (+) See R. 3die Decbr. 1784 og Sund. 7de Maii 1788 P. VII. 9. G. Rettelser ic. VI. Deel. I. B. 183 1767. §. 10. §. 11. §. 12. 5. 13. §. 14. bleve flere Enker, end at beer af dem funde nybe fulde 5 Junii. 100 Rd. af de i No. 8 til Pensioner bestemte Wenge, saa Eulle diffe deeles lige imellem dem, og de dermed nøies. Derimod, om Gud lader de Gifte iblandt os endnu i en deel Mar leve, og Kassens Kræfter derved tiltage, faa fulde Enkerne ei aleene aarlig faae bemeldte Penfion; men den fal endog id efter anden for famtlige Enter forbedres, alt saaledes og faalænge, som kafens Tilkand det vil taale. Hvorinart denne Forbedring fan begonde, og hver heit den med iden tau fiige, bet er en Sag fom beroer paa Guds Forsyn og paa indfaldende Omstændigheder; men al brig mae nogen Entes Pension ftige ever 300 Rd. Skulde ellers Rogen af driffelig Gavmilbbed ville til denne Stif telse give nogen Donation, da fulle Renterne deraf ogsaa Tomme alle Enterne til Gode og lige Deeling, med min dre Giveren selv fulde base faffat, at ikkun de Fattigste iblandt dem fulde have Deel i dem. Naar Kafen ce kommen i den Stand, at den til fine Enter fan udrede fidstnævnte Venfion, og endda af de bertil bestemte Penge bebolde noget Anseeligt tilovers, da maae de da værende Confiftoriales nærmere betænke og per unanimia eller plura bestemme, hvorledes forholdes Tal og fan paa den bequem meie Maace faalebes, at Kassen ei oleine fan beides i faaban Stand, at den kan ventes at blive vedvarig, men ogiaa, at de i o. faitfatte ogieter funne forminoes. I boor den eller for Enkepensionerne af denne Kasse maatte blive, da maae de aldrig besværes med nogen Are rest, Dóm eller Execution, men fulle fedse blive urorte til Enkernes Underholdning; deg maae Enkerne selv i be bovende Tilfælde assignere paa deres Pension, men den bliver ci betalt for erminen, eg om Enken doer forinden, ba betales ei meere, end til hendes Dod forfalden var. Falernes Penfien abbetales i Terminer, nemlig Salv deelen te Junii og halvdeelen til 11te Decbr., at regne fra Aarsdagen efter Mandens Dod, saameget som det da i ferfte Termin efter Proportion fan blive (). Hvad bid. indril sagt er om Enternes Pension, det er at forstaae om saadanne Enker, som i det hoiefte ere over 25 Aar yngre end deres afdøde Mænd vare; men, saasnart der befindes større. Forfiel i deres Alder (var det ikkun ett cencfte ar), da nyde lige Enker ilfun halv. Dension imed de andre. gorreßen forflaaer det sig felv, at faasnart en Professors Enke gifter sig igjen, da opporer hendes Venfon, og faafreint bendes anden Mand ifte ligeledes er Profesor, da udgaaer hun aldeles af Saffen. Bilde nu værende eller tilkommende gifte Profeffores Defignati ind træde i denne kasse, da er det dem, men ikke Andre, tilladt paa famme Wilfaar, som No. 2 og 5 om gifte Consistorialibus fagt er, aleeneste med den Korfiel, at, som de ingen Distributs nyde hos Dvatorem, saa ber de selv

4

Ever (3) Borandret ved Refer. 9 Novbr. 1804. 5. 15. 5. 16. §. 17. §. 18. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 5 Junii, hver fife Junii indkomme med deres Contingent, og hvis det udebliver over et fuldt Nar derefter, da udelukkes de og deres Enker fra Kassen (4). Gaaer Nogen, som var Interessent i denne Kasse, fra Universitetet, da skal hans Enke ligefulde nyde Wension af Kassen, som Professor-Ente, faafremt han efter sin Bortgang fra Universitetet baver continueret hver 11te Junii at betale fin aarlige Contin gent til Kassen; men haver ban forsømt det over et fuldt S. 19. Mar, da er han og hans Enke fra Kassen udelukt. Skulde nogen Professor blive Enkemand og gifte sig igjen, da Pal han, foruden fit aarlige Contingent 25 Rd., betale for fin kone til Indskud til Kassens Fond 50 Rd.; og bliver med hende forholdet efter Mo., 16, om bun, imod ham at S. 20. regne, er yngre end der sagt er. Skulde i andre Maader Eidernes Omstændigheder udkræve nogen Forandring og Forbedring i denne Fundation til Kassens forre Gavn og Waragtighed, da maae Intereffenterne per unanimia eller plurima derom gjere nærmere Anordning" Kjøbenhavn, den 2cde Maii Anno 1767. P. Roefoed Ancher. P. R. Goische. J. A. Cramer, C. G. Rratzenstein. J. S. Ramus. 3. C. Rall. C. Horrebov. m. subner. C. S. Vadskjær. 5. Stampe. C. Lodberg Friis, R. Mollman. 2. G. von Obelitz. Forestaaende Convention og Foreening, som en Fundation til en bestandig Pensionskaffe for Professorum Enker ved Universitetet udi Kjøbenhavn, confirmeres og stadfæstes hermed udi alle dens Ord, Clausuler og Puncter, saasom Samme heroven indført findes; og sal disse ovenmeldte Artikler være og blive en Regel og Lov for alle tilkommende Profeffores, baade Gifte og Ugifte, faa at de fra den Tid, af, da de træde ind udt Cone sistorio og til fuld Lon, skulle, ligefuldt som om det var indført i de dem allern. meddeelte Bestallins ger, være pligtige, strap at gaae ind i denne Pensionsa faffe, og i alle Maaber at bære de somme Byrder, med Indskud og Contingent, som fornævnte unders skrevne, deels Gifte, deels Ugifte, nu frivilligen have paalagt sig, for at soulagere forbemeldte Enker. Og maae ingen Profeffor confiftorialis nogensinde enten selv unddrage sig, eller fritages fra disse Udgivter. (*) See Gund, 7 Maii 1788, P. I. §. 17, cft. §. 1. . 63, Nettelser 2c. VI. Deel. I. 3. . 62, N. (x), saaog Rt. Pr. 23 Maii 1795. . 64, Lin. 4 see Si. 3 Aug. 1787. . 65. Refer. ang. Skomagerlauget, ophævet ved Fd. 21 Marts 1800, §. 8. . 68, 9. (d), og Fd. 3 Junii 1803. S. 69. Til No. 3 see Prom. 23 Novbr. 1793, d. 3 Junii 1796, §. 8. , 70, N. (g). S. 24 og Circ. 9 Aug. 1800. Cfr. R. 7 Marts 1798, C. I. S. 71, N. (i); see Fo. 5 April 1793.1 S. 72, Lin. 8 12; see noie Circ. 19 Octbr. 1799. S. 73. Skriv. ang. Attester om Leiermaale, Skriv. ang. Samme, begge bortfaldne ved Fd. 23 Maii 1800, §. 3. S. 74, N. (a), Prom. 2 Marts og R. 13 Mail 1796, samt Fd. 27 Janv. 1804, $S. 38 09 44. N. (o), see samme Forordning. Reser. ang. Storsteene til Steenkut, Bortfaldet ved Fo. 19 Julii 1799, §. 30. 22 Junii. 29 Aug. 29 Aug. 25 Septbr. 0.77 09 78. Str. ang. Directeurerne for Brand. 26 Septbr. kassen, bortfalden ved Anordn. 17 Julii 1795, & 20. S. 78. R. ang. Bryggere, (hvortil see R. 23 2 Octobr. Decbr. 1791) bortfaldet ved R. 11 Janv. 1805. . 80, fin. II: see Regl. 11 Junii 1788, I., §. 17, Pl. 4 April 1800, og d. 25 Maii 1804. . 81, M. (x); see S. 9 April 1790. S. 82, Lin. 34, tillagt, læs: tilladt. M. (y), og d. 27 Janv. 1804, §. 38. S. 84, mellem Lin. 2 og 3: Bevilgn. til en Stampe-Molle for Assens: 13 Octbr, Feldberedere (*). (*) Ev i Note til Bevilgn. 12 Julii 1748, T m 5 .87 Mettelser 2c. VI. Deel. I. B. 7 Novbr. 20 Novbr. 27 Novbr.

Decbr.

S. 87, N. (c), 1670, læs: 1770. S. 88, mellem Lin. 30g 4: Canc. Skriv. (til Amtmændene i Danmark), indeb. Kongel. Befaling, at den i Aaret 1757 til Landvæsenets Forbedring og Opkomst anbefalede Commis sion herefter skal ophøre, (i Henseende at det ved samme Anordning havte Diemeed for saavidt er opnaaet, at de efter dens allerunderd. Forestilling udgangne gorordnin ger, ang. Fælledfabets Ophævelse med det videre, paa de fleefte Steder er blevet iverkfat) (*). (*) See R. (3 Stft.) 21 og 25 Decbr. 1767. Til R. 20 Novbr. see St. 29 Janv. 1792. Mellem Lin. 19 og 20: Refer. ang. at Ingen paa de Danske Vesta indiske Øer maae practisere i Medicinen eller Chirurgien, uden De, som have legitimerer sig med offentlige Examina, og erholdt Kongel. Bestalling (†). (t) af Søst's, Efterretning om St. Thomas, Kjobenbavn 1791, Side 1573 eft. R. 26 October 1764. Til Confirm. 20 Novbr. see R. 16 Septбr. 1791. M. (e), og 19 Maii 1797. (. 88 og 89). R. ang. Stervboers Debitorer,

Menes bortfaldet ved R. 19 Aug. 1791, P. II. 6. 2; cfr. Fd. 6 Decbr. 1799. S. 89. Til R. om Sportler see R. 14 Janv. 1771 (T) og 16 Junii 1797. (S. 91). Bev. ang. Manchester fra Altona, er længe siden bortfalden. M. (b), 13, læs: 23 Janv. M. (i), it. Fo. 21 Marts og 23 Maii (§. 8), famt Pr. 9 Aug. 1800. S. 92, Nettelser tc. VI.Deel. I. B. S. 92, mellem Lin. 7 og 8: Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i 5 Decbr. Viborg, den Samme og Biskopen [hver, for fig] i Aalborg), ang de aarlige Skifte-Desig nationer (†). Herved anmodes, at han i Almindelighed vise bee hage at erindre samtlige vedkommende Jurisdictioner, forsaavidt Saabant ikke allerede maatte være iagttaget, at de for Fremtiden indrette deres forfattende Desig nationer over Stifterne saaledes: at 1.) De Stifter, som fra forrige ar Waringer maatte være usluttede, an føres Aar efter Nar, i sin Tour, saalænge indtil de, Et efter Ander, komme til Endskab, da de for sidste Gang anføres i det Aar, som de ere sluttede udi; Det er, et, maar Dee naar Deelingen er forfattet; thi hvad enten Stiftebrevet endda maatte være beskrevet eller ikke, vedkommer ikke just det forehavende Biemærke, nemlig at være ferviffet om Skifternes lovlige Tilendebrins gelse, og forekomme at derover af Vedkommende ikke al vorde klaget; 2.) Alle de siden (*) Gyldighed. (t) I Brevet til St. udi Wiborg findes Anledningen at være, at Byfogden i Nibe havde mange usluttede Skif ter, og, selv i maadelige Omstændigheder, anmassede fig mange Stervboers Midler: han fulde derfor tils holdes, at slutte Hine, og at bestifte vederheftige Overformyndere der i Byen, som kunde have Ars vemidlerne under tilborligt Opson. (*) Alt det Øvrige er ligelydende med Skriv. 30 April 1768; fee hvad derved T. er noteret. Sfr. ste Decbr. 1767 og Fd. 12 Febr. 1790 bor efter Pr. 18 April 1801 anvendes paa Norge. . 92, Lin. 24: Disse (: St. og Bisk. i Aalborg) bleve ogsaa herom refcriberede. See R. 20 April

792 og Prom. 5 Septbr. 1801.

5.95 Rettelser 2c. VI. Deel. I. 3. 9 Janv. 32 Janv. 23 Janv. 6 Febr. S. 95, sverfte Lin. i Marg. sættes 8 Janv. Mellem Lin. 16 og 17: Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at ved Skindere, som nævnes i Lovens 3 13 23, forstaaes de, der forarbeide og berede raa Huder og Skind, saasom Feldberes dere og Garvere, faaat bet, iFolge af denne Artikel, er Saadanne tilladt at boe paa Landet. (Vaa Fore sporgfel fra a) Stiftamtmanden, og b) Proprietairen til Sonnerupgaard, som tillige med sine Bender, da deres Kreature vare af vægingen døde, havde ladet Huderne behandle og tilberede af en Huusmand paa Godset, bvilket Roeskilde Skomagere bavde sat sig imod) (*). (*) Af Stampes Erflæringer, V D. G. 399 09 395; fee Circul. 27 Decbr. 1794- S. 97. Reser. ang. Trondhjems Borger: Offi ceter, bortfaldet ved R. Marts 1798, Cap. I., §. 8; see Prom. 22 Marts 1788 og 9. 21 Janv. 1791. Til R. 22 Janv. om veie, see Fb. 16 Novbr. 1792, Pr. 20 Junii 1795, R. (2 Stfr.) 27de October 1797, 30 Marts 1798, og 12 April 1799, samt Pr. 27 Aug. 1803. S. 98 09 99. Skriv. ang. Manchester fra Altona,

er længe siden bortfalden. 6. 99, mellem fin. 18 og 19: Canc. Skriv. (til Amtmanden over Lunbenæs og Bøvling Amter), ang. at bet, i Henseende til Ting stedet for Bolling Zerred, ved den Kgl. Befaling af 30te Marts 1753 og hans derpaa grundebe Res. folution, bat. 3de Novbr. 1766 (: at det forflyttes fra Rettelser 2c. VI. Deel. I. 3. fra Hanning Sogn ind i Lemb-Sogn), vil have sit 6 Febr. Forblivende (*). (*) See Str. 2den Janv. 1762 (T) og N. 23de April 1777e (S. 100). Stefcr. ang. Over-Sofretten, ophævet ved Fd. 11 Aug. 1797. N. (e); forandret ved Fd. 27 October 1773 og Refol. 4 Julii 1800. S. 103. Til Skriv. 27 Febr., ang. Baand 2c., see Fd. 1 Febr. 1797, S. 4. S. 104, mellem Lin. 12 og 13: 19 Febr. V. G. R. og Gen. Toldk. Skriv. (til Rys- 5 Marts. sensteens Baron), ang. at tilholde Baroniets Birke Betjente, at de efterdags føre deres Ting Protocoller saaledes, at Toldbetjentene deraf, til deres Regnskabs Belæg, kan meddeeles special Efs terretning om alt hvad der er bjerget, hvilket Ramret saameget meere vil formode at vorde fuldbyr bet, som det til Hans Majestæts Tjeneste i Strans dings Tilfælde udfordres. (Saasom man har erfaret, at benævnte Betjente ikke have fundet, i spení. til Gfipper C. Js. i Aaret 1765 under Ringfjobing Tolddistrict indstrandede Ladning meddeele saa omstændeligt Udtog af Kingprotocollen, som udfordres, i det Samme ikke inde Holder, hvor stort vantum, eller hvormeget af hvert Slags Bare, der er blevet bjerget) (†). (t) See Prom. 13 Septbr. 1783 (T), 18 October 1788, 09 d. 1 Febr. 1797, 99. 181-191. Kongel. Resolution, ang. Frihed for Rang: 8 Marts.. fkat af Proprietairer, som eie 150 Tdr. Ht. og derover (*). (*) Sees i Circut. 23 Febr. 1788. S. 105. Til R. 1 April, see R. 25 April 1794. S. 195. Rettelser:c. VI. Deel. I.B. 25 Mait. . 105. Til R. 2 April see Plac. I Marts 1803. N. (n): see Plac. 24 October 1787 og 23 Janv. 1793. S. 106. Til St. ang. Bamble, see Pr. 29de Septbr. 1787. N. (q), og Refer. 2 Janv. 1790. S. 108, N. (u), og Rescr. 19 Aug. 1791. Til Skriv. 9 April, see Fb. I Febr. S. IIO. 1797, §. 4- . III. Til R. 19 April see Prom. 15 Aug. 1795, samt Fb. I Febr. 1797, S. 25, og fleere Steder. S. 115, N. (e), og Prom. 15 October 1796. S. 117, N. (k); see Skriv. 5 Decbr. 1767 (T), Pr. 30 Junit og 29 Septbr. 1787, R. 6 Marts 1789, F. 12 Febr. 1790, §. 8, samt Pr. 28de Febr. og 18 April 1801. S. 118, Lin. 7: (k) skal være (1). N. (1), samt Pr. og Instr. 9 Aug. 1777. S. 122, mellem Lin. 28 og 29: Kongel. Benaadinger for Rasmus Langeland og Med Interessentere i Rorsger paa Hvalfiske: og Robbe-Sangst under Grønland, samt Spidsbergen, med 1 à 3 Skibe, neml. Præmie 5 pro C. pr. Last i 6 Uar, 2c. S. 123, N. (p) Slutn., see Fd. 5 April 1793 og Circ. I Marts 1794. S. 124, Lin. 1: fleißens, læs: fließens N. (s), og 26 Aug. 1791, Confirm. 4 Novbr. 1796, R. I Aug. 1800. S. 126. Til Sfciv. 18 Junij, see Fd. 1 Febr. 1797, S. 4. (S. 127). Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. (S. 127). Skriv. ang. afbrændte Bønder, 25 Junii gaarde 2c., (hvortil kan sees Pr. 3 Junii 1786 og 8 Decbr. 1787); ophævet ved Prom. 29 Decbr. 1792. S. 128, mellem Lin. 7 og 8: Rentek. Skriv. (til Amtsforvalterne ved Nor: 25 Junii. ges begge Grevskaber, saaog 20 Fogder), ang. Oppebørsel af Munderings-, udrednings- og Standqvarteer Penge, samt Rigtighed derfor, af Sogderne. Gr. Paa det altid kan haves en ordentlig og fast Re gel for de Militaire Oneres Oppebersel og Beregning, og at den eene Bonde ikke dertil skal contribuere meere rnd der Anden, Saa haver Fogden fra dette 1768 Aars Begyndelse og fremdeles udi hans allerunderdanigst afleggende Regnskaber, at beregne de aarlige Munderings- og Standqvarteer Penge efter en derover forfattende og af Amtmanden for Indtægtens Rigtighed fremlæg gende attesteret Specification saaledes: 1.) Munderingspengene beregner han til fuld Indtægt af den ganske Matricul Skyld med 72 B. pr. Sfpd. eller 36 ß. pr. Hud; 2.) Udredningspengene ligesaa pr. Stpd. 48 B. eller 24 s. pr. Hud; og 3.) Standqparteerpengene ligeledes pr. Skpd. 17 B. eller 8 6. pr. Hud (*); hvorudi ei videre kommer til Afgang end hvad som efter Forordningen eller specielle Kongl. Benaadinger og derefter fsiede Foranstaltninger ders for er bleven fritagen; hvorimod den forrige og til 1767 Aars Udgang brugte Beregningsmaade aldeles ophører. Og, ligesom Munderings- og udredningspengene fra Marts Maaneds Begyndelse Aar 1764 (*) Cfr. Striv. 17 Janv. 1767, T. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 25 Junii. 1764 er foranstaltet at forblive som en staaende Juds tægt for den Kongel. Kasse, saa bliver og af Stande qvarteerpengene ei Noget at udbetale fra dette 1768 Aars Begyndelse og fremdeles, da Samme til Web. tommende af Bahlkaffen bliver anvist og udbetalt; men derimod forholder han sig med Indtægten af disse Standqvarteerpenge, ligesom forhen med Grendse Commissionens Skydspenge, at han betaler Indtag. tens Beløb til Over-Krigscommisfair og Kasserer Bob ter, og, imod den for Betalingen erholdende Qvitte ring, fører lige Summa til Udgivt udi Regnskabers contante Caffa-Regning. 8 Julii. . 129, N. (v) i Slutn. See Pr. 14 April og Rf. Circ. 7 Julii 1798, Canc. Circ. 21 Septbr. eg Rt. Pr. 19 October 1799. (S. 129 og 130). R. ang. Brandskaders Er statning, bortfaldet ved Anordn. 19 Febr. 1792 og Pr. 7 Septbr. 1793. S. 131. Til R. 22 Julii om Skoleholdernes Lon, see noie Prom. 25 de October 1788 og 2800 Maii 1791. 29 Julii. (S. 132). R. ang. Laugsretsmændenes Antal, bortfaldet ved Fd. 3 Junii 1796, §. 24, Fd. Aug. II Aug. 1797, og St. 20 Septbr. 1799. 8. 133. Reser. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyen), ang. Sognepræstens Bolig i Assens, dens By Friheder, og Rente fra Kirken til Buusleie. = Gr. Sognepræft C. Ramus har andraget, at det vel ved Sefeript af 24 April 1741 er anordnet, at Sirfebe tientenes Boliger ic. udi Fyens Stifts Kiebstæder maatte fjenfes dem, og ved lovligt Syn og Tapation overleveres de da værende Betjence i den Stand de forefandtes, uden nogen Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 193 1768. nogen Betaling, m. v.; men at den i bemeldte Affens væ 5 Aug. rende Sognepræffes Residents al være faa gammel og breite fældig, at den ikke uden for Bekoffning fan istandsættes, hvilket efter hans Omstændigheder vil blive ham alt for be foærligt, ligesom og, at forberørte Residents med sin Vlads desuden skal være af faa liden og snever Begreb, at derudi itte kan være fornodent Rum til Familie og Tienestefolf, hvorudover han saavelfom pans Formand Embedet skal have været foraarfaget at fjebe sig selv en Eiendoms-Gaard der i Byen: Efter hans Ansøgning bevilges, at forskrevne gamle Præste Residents i Assens med sin Grund og Have- Plads, saaledes som samme nu forefindes, maae ved offentlig Auction til den Hoistsydende bortsælges, og den derfor udkommende Kjøbe: Summa udsættes paa der derfor ud aarlig Mente iblandt andre Kirkens Capitaler, samt at nu værende og efterkommende Sognepræster i samme Rald maae nyde den aarlige. Rente deraf til Hjelp til. Huusieie, hvorimod de selv skal see sig forsynet herefs ter med fornøden og beqvem Bopæl der i Byen; liges som og anordnes, at de Friheder, som, efter de Geistligheden allernaadigst forundre Privilegier, hidind til have lagt til Præste-Residentsen, skal berefter hen falde til det Huus eller Gaard i Assens, som Sunli canten og Efterkommere i Embedet enten til Leie eller Eie maatte beboe, og derimod ikke meere følge Præstes Residentsen, saafremt den maatte falde i en Upri vilegerets Hænder; - men at deraf i saa Fals al spares udi Byens Skatter og Tynger i Proportion af dens Grund og Bygnings-Tart, ligesom af andre Gaarde og Steder der i Byen. . 135, N. (c): see . 25 Avril 1794. S. 136, N. (e): see Prom. 12 Decbr. 1801. S. 137. R. ang. de Fattiges. Væsen paa 2 Septbr. Falster, bortfaldet ved Regl. 5 Julit 1803. S. 137. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 9 Septbr. 23 Septbr. 21 October. . 137, N. (f), Septbr Eal være Decor. See R. 17 Marts 1786, 17 October 1788, 15 April 1791 og 12 Decbr. 1801. . 138. Pr. 7 Maii S. 139. Til §. I. see R. 19 April 1793 og 1791. Til §. 2 see Pr. 2 Julit 1791, og §. 4 i R. 17 October 1788. S. 141. R. ang. Bornholms Commission, hvorom see N. 30 Maii 1787; bortfaldet ved N. 19 Novbr. 1802. S. 145, Lin. 2: see Fd. 20 Junii 1788. Resol. ang. Genever Oplag i Christianssand, ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. Lin. 12, var, læs: varer. Lin. 13, Moldrup, les: Vestervig Kloster. Til Priv. 14 October see R. 24 Junii 1785. S. 146. Til §. I see Prom. 16 Janv. 1796. M. (o), 1773 med Noter, Pr. 21 Marts 1789, 15 Mali og 30 Aug. 1790, Fd. I Febr. og R. 16 Junii 1797. S. 147, N. (p), samt 30 Junii 1797. S. 148. R. ang. Capellaniet i Rønne, bortfalder ved Bacance, f. R. 29 Julli 1803. Til R. om Stubbekjobing Præster see R. 30te Septbr. 1803, som afskaffer Capellaniet. S. 151. Til friv. 29 October de 6 første Linier af Terten, see Pr. 15 Novbr. 1788, 21 Dec. 1793 og 12 Julii 1794, samt Fd. 23 Mait 1800, §. 3. S. 152, Lin. 7: see Prom. 5 Febr. 1780, 21 Julii 1787, 19 Avril 1788, Pr. 23 April og N. 25 Novbr. 1791, Circul. 8 Septbr. 1798, og Pr. 18 Febr. 1800. Lin. 18 og 19: see Circ. 19 October 1799. S. 152, Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. . 152, Lin. 26: Pr. 20 Julii 1776, 10. Dec. 1791, 21 Decbr. 1793, 11 April 1795 og 8 Sept. 1798. Lin. 29: see Prom. I Febr. 1794. (S. 153 og 154). Forklaring, Sft. ang. Pontoppidans 12 Novbr bortfalden ved Circ. 3. Decbr. 1791. S. 154. Til Sfriv. 12 Novbr. ang. Sæbe, see Fd. 1 Febr. 1797, §. 4. Canc. Skriv. (til Amtmanden over Lundenas-19 Novbr. og Bøvling Amter), ang. at tilholde Oberste Baron Juel paa Breining-Gaard (som har ansøgt, at han til den forfaldne Raunsberg Broes Opbyggelse maatte forundes Herreds-Hjelp, eller og at 5 Sogne aarlig til Samme maatte contribuere; men det efter Vei Inddelingen tilkommer Breininge-Sogn- at vedligeholde Raunsberg Base og Bro, ligesom og. Broen ligger paa Breininge-Gaards Grund, og fan ef undværes, især som Præstens Kirkevei) at istandsætte forberørte Breininge Bro og Vase, saasnart det kan lade sig gjøre (*). (*) See Fd. 13 Decbr. 1793. S. 154, N. (v), og R. 23 Junii 1786. N. (y), og 4 Decbr. 1801.. S. 155, N. (a): See Fd. 20 Aug. 1784. S. 158. R. 25, om Aarhuus Præster; er fors andret ved R. 30 Aug. 1793 og 26 Aug. 1803. Til Refol. 26de, see Fund. 22 Junii 1785. (5. 158 og 159). R. ang. det Juridiske Co, 2 Decbr. tariat, bortfaldet ved S. 8 de Junii 1787; see dets Noter. 11 2 . 160. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 24 Decbr. 1769. II Febr. S. 160. Med R. 20 Decbr. cfr. Prom. Tode April 1802. S. 162, N. (m): see nøie Anordn. 17 Julii 1795. (S. 164). Sfriv. ang. Brandredskabers Ef terson, bortfalden ved Fb. 29 Febr. 1792 og 26 Marts 1800. N. (p): see N. 19 Septbr. 1788 og 20 Septbr. 1793. . 166, mellem Lin. 9 og 10: Canc. Skriv. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. hvad Stadens Skippere for hver Reise skal til Lauget og dets Fattige, samt Sobrudne erlægge (*). Gr. Laugets Oldermand Christen Sellesen har alleruns derdanight andraget: at det i 20 a 30 Mar har været bruges ligt ved Lauget, at enhver Laugsbroder, ved den første Reise han om Maret gjorde, betalede til Laugets Underholdning og nødvendige udgivters Bestridelse 2 ß. af hver Læst, hans forende Skib var drægtigt, hvilket af Wedkommende uden nogen Imedsigelse og fal være efterkommet, indtil at nogle af Intereffenterne i Aaret 1767 skal have funden for godt at nægte saadan Betaling, hvorudover Supplicanten faae sig nedsaget til at andrage deres Modtvillighed for det samtlige Laug udi en holdt gorfamling af 18de Janv. a. p., hvor det da blev vedtaget, at det med denne Afgivt fuide forblive herefter som forhen, og end videre samme Tid besluttet: at enhver Laugs Intereffent, uden Forskjel af hans Farteis Størrelse og Drægtighed, fulde betale til de Søbrudne aarlig i dir.; men at de forommeldte Interessentere desuagtet skal vedblive deres cengang fattede Mening, og ikke. vil finde sig i at betale de forberoerte 2 6. pr. Læft; desaars fag Oldermanden, paa det Life iffè ved saadant deres Forhold. fulde overtale Andre til lige Foretagende, hvorved Lauget bilde sættes tilbage, og omsider bringes i slet Tilstand, aller underdaniast har begjert: at forskrevne af Laugs-Intereffenterne ved bemeldte Forsamling af 18de Janv. afvigte Aar deels fgjentagne og deels indgangne Soreening saavel Henseende til (*) See R. 17 Novbr. 1769 og Prom. 10 Septbr. 1803. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 197 1769. til de 2 6. pr. Læft aarlig af Farteiets Størrelse, som den II Febr. cene Rigsdaler ligeledes aarlig til de Sobrudne, maatte allernaadigst vorde approberet; ligesom han og derbos, for at forekomme videre Disputer og leilighed, ligeledes bar udbedet sig Approbation paa den ved Lauget bestandig værende Brug, at enhver Skipper, naar han clarerer ved Laugshuset, betaler ved hver Reise Noget til Laugets Fattigfaffe, hvilken Gave har været proportioneret efter Ressens Længde og den Givendes Billie; dog de fleste Eider saaledes, at de, fom fare paa Vestindien, have ved Udgaaende betalt 1 Rdlr. og ved Hjemkommende 1 Rdlr.; de til Spanien, Vortugal og Middelande Se, ved Udgaaende 2, 3, 4 à 6 Mt., efter Stidenes Størrelse, og ved Hjemkommende ligefaa meget; de, som fare paa Island, England eller Franterig, for hver Reise 3 à 4 ME.; de til Trondhjem, Petersborg, Hamborg, Holland, Fære og deslige Steder, 24 8. a 2.; de, som fare Offer paa Norge, samt fremmede Steder i Oftersoen, for hver Reise 16 à 24 B., og endelig for hver Re se imellem Provindserne, 8 à 12 6.; hvilke penge i Regns skaberne blive beregnede Laugets Fattigkaffe til Indtægt, og deraf hvert Nyaar til fattige Skipper-Enker og Børn efter deres og kassens Omstændigheder uddeelte, ligesom og gamle og fattige Skippere, der ingen anden Tilted have, nyde de af maancoli Pension til nedtorftig Underholdning. - Siden det af Magistratens herover indhentede Erklæring erfa res, at de nu værende Skippere, et Var undtagen, ere eenige udi, at dette saaledes herefter bestandig fulde vedblive, og at Saadant eragtes baade fornodent og billigt, bekjendtgjø res herved: At foranførte af Christen Bellefen paa Skipperlaugets Begne giorte Ansøgning er saaledes i Alt aps proberet, hvorom Magistraten ville give ham den for noone Underretning. S. 166, N. (s), see og Fd. 2 Aug. 1786, § 9. S. 167. Resol. ang. Brandredskab ved Tegl: 21 Febr. verkerne, bortfalden ved Fd, 29 Febr. 1792, §. 13, og Anordn. 27de Marts 1793; cfr. Pr. 26de Marts 1791. N. (a): Spe Reser. 30 Septbr, 1785. 1 3 8. 168, 25 Febr. 22 April. 25 April. 9 Junit. 17 Junii. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. S. 168, mellem Lin. 11 og 12: Skrivelse ang. Friheder for Gaarde, der ved Elvebrud eller Fjeldskred tage Skade (*). (*) Sees i Prom. 9 Septbr.. 1786, og har ei anderles des været at erholde. S. 168. Resol. af 28 Febr. er fra Rentefainmes ret bekjendtgjort Stiftamt: og Amtmændene den 7de Marts. See Pr. 18 April 1778, T. S. 170. 1797, 4. Til Sfriv. 25 Marts, see Fd. 1 Febr. N. (): see St. 20 October 1797, 30 Marts 1799 09 15 Mii 1802. S. 172, Lin. 5: see Fd. 19 Julii 1799, §. 21. 09 30. S. 173, Lin. 29: Christiania, læg til: Bergen. M. (b), 4, læs: 5 Kjøbstæder. 2, læs: 3 Cerere. S. 174, Lin. 15: blev foranstaltet under 29be April 1769. N. (); see oa Note til N. 3 Maii 1743. 6. 175. Sfriv. ang. Stivelse fra Shehoe, bortfaldet 1789 S. 176. Refol. ang. Oplag af Viin og Sranst Brændeviin, ophævet, see Instr. 26 Aug. 1797, §. 8. . 177, 9. (h), samt 6 Febr. 1789, §. 7. (S. 179 og 180). R. ang. Vognmandslauget i Odense, bortfaldet ved Fb. 27 Janv. 1804. S. 181. Skriv. ang. Afgivt af Bøger og Charter, ophævet, see Instr. 1797, 14 October, §. 8, 12 Decbr. §. 9. S. 181, Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. . 181, Lin. 20: Kun, naar de vies i Riebens havn, Fd. 12 Septbr. 1792. M. (m), og Fd. 1 Febr. 1797, §. 37. . 182, Lin. 5: see Prom. 6 Aug. 1791. . 183. Til R. 14 Julii see R. 10 Julit 1789, Fb. 12 Febr. 1790, og §. 8 i Fr. 12 Sept. 1792. (S. 184). R. ang. Examen Theologicum, bortfalder ved Fund. 7 Maii 1788. 14 Julii. (S. 184 og 185). Nang. det medicinske Faculs 14 Julii. tet og Examina, ophævet ved Prælimin. Fund. 7 Maii 1788. (S. 186 og 187). R. ang. Sarkjøbing-Præster, 28 Julit. bortfalden ved Capellan-Bacance, see R. 30 Sept. 1803. . 187, mellem lin. 25 og 26: Rescript, ang. at et Stykke Eng, 3 Sfpr. 4 Aug, 1 Alb. Hrk. i Hvidberg-Segn, maae for Fremtiden være perpetueret til Sognepræsten for Hvidberg, Ørum og Lodberg Menigheder, Præst efa ter Præst, imod at betale til Chordegnen i Zykjø bing den sædvanlige Afgive, og, saaofte Vacance feer, til Indfæstningspenge 20 Rdlr. (*). (*) Af Wandals Geiftl. Anordninger. Embederne ligge i Aalborg-Stift. Note (x), Junii, læs: Julii. S. 187. Til Skriv. 12 Aug. see Fb. I Febr. 1797. §. 4. S. 188. Til R. 18 Aug. see Plac. 10 April- 1795. Refer. (til Biopen i Aalborg),. ang. at den Resid. 18 Aug. Capellan til Hellevad, Bellum og Ørum Menig heder, samt Succeffores maae af deres Efterkommere 11 4 nyde Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 18 Aug. nyde Erstatning for de paa Annergaardens Bygning gjorte Forbedringer (*). 26 Aug 26 Aug. 26 Aug. 8 Septbr. 9 Septbr. (*) Af Wandals Geistl. Lov - Samling, II., S. 41. See R. 26 October 1796; bortfalder, i Folge R. 26 Aug. 1803, Slutn. Til R. 25 Aug., om nægte Børns Fædre, see Fd. 10 Decbr. 1790 og 30 Maii 1794. S. 189, N. (y); see Reser. 25 April 1794. S. 190, mellem Lin. 31 og 32: Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at man ikke seer, at Folk, efter den 6te Post i Fundationen for Odense Tugt og Manufactur Huus, for particulair Gjeld kan i Dette indsættes, ligesaa lidet som Saadanne fan efter Forordn. af 6te Decbr. 1743 indsættes i Sæstningen. (Han har udi allerunderdanight Foreftilling indult, om ifte gemeene eller Almues-Folk naar de for particulair Gjeld, i ærlig Sag, af Creditor bensættes til Arbeide i Tugthufet, maatte affone Samme med en Dags Arbeide for hver Mark, ligesom udi bemeldte Forordning i Henseende til Bor der er fastsat, og derefter igien sættes pan fri god) (*). (*) Fund. er dateret 2sde Maii 1752; fee Prom. 3die Marts 1792. Sfriv. ang, Brand Tapations Forretninger, bortfalden ved Anordn. 29 Febr. 1792 og Fd. 26 Marts 1800. S. 191. Stris. ang. Anmeldelse ved Toldsteder, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. R. ang. Juridisk Decanat og Epamina," bortfaldet ved Indledning til Fund. 7de Mait 1788; cfr. R. 8 Junit 1787. S. 192. 3 Dage, Resol. ang. Born at mæstes inden ophævet, see Instr. 1797, 14 October S. 8. og 12 Decbr. §. 9. S. 192. Rettelser :c. VI. Deel. I. B. S. 192. 8 Novbr. 1799- S. 193. Decbr. 1785. S. 194. N. 22 Septbr. forklaret ved Plac. Til Skriv. 30 Septbr. see Prom. 3 Ite Resol. ang. Sedle til Brændekorn, 4 October. ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. S. 196, §. 5: forandret ved S. 30 Septbr. 1803. Til R. 20 October sec Fd. 12 Marts 1790, Plac. 11 Julii 1794, og . I Marts 1799. . 197, S. (i); see Regl. 4 Aug. 1788. (S. 197 og 198). Skriv. ang. Toldpenge til 4 Novbr. Amtstuen, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 198. Til R. 17 Novbr. see Skriv. IIte Febr. 1769 (T) og Prom. 10 Septbr. 1803. S. 199, mellem Lin. 22 og 23: Rescript, ang. af den af Sognepræsten i 17 Novbr. Sarkjøbing tilkjøbte og iboende Præste-Residents maae herefter forblive til en bestandig Rest dents og Bolig for de efterkommende Sognepræster, og, naar den af, dem holdes i tilbørlig Stand, betales fra Mand til Mand med 500 Rdlr., men derfra at afgaae hvad Deterioration derpaa ved Overleverine gen maatte befindes (*). (*) Af Wandals Geißl. Lov Samling, II., 401; cfr. Reser. 22 Decbr. 1741. (S. 200). Sfriv. ang. Skibes Maalebreve, bortfalden og ophævet, see Prom. 18 Febr. 1786 og Instr. 1797, 14 October §. 8, og 12 Decbr. §. 9. 18 Novbr. Refer. (til Stiftamtmanden over Fyens Stift), 24 Novbr. ang. dem, som vise Opsætsighed ved hoverie, at 11 5 ade Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 24 Novbr. advares og tiltales: Disse tilfjend gives, at det ikke er Fd. 6 Mait d. A. dens Diemærk og Hensigt, at fritage Bønderne fra det sædvanlige til Hovedgaardens Drivt nødvendige Hoverie, men at bestemme den ders til fornødne Tid: at de derfore fal følge Befalingen derom, indtil Reglementerne funne underrette dem om denne: at Roigheden iblandt Banderne al haandthæves: og at han, dersom nogle af dem skulde vise sig denne Befaling overherige, skal paa det allerstarpeste undersøge og lade inquirere efter Ophavsmændene, samt disse efter Lovenes Strenghed lade tiltale og afe ftraffe. (Saasom ugjerne erfares, at endeel Bender, eller maaskee deres ildesindede Raadgivere, vrangeligen have fortolket benævnte Forordning) (†). 5 Decor.

5 Decbr.

1770. 2 Janv. (t) See nu 3d. 25 Marts 1791. S. 204 og 205. Til begge Skrivelser af 2den Decor. see Reser. I Febr. 1799 og Circ. 21 Decbr. 1793 med tote. S. 205. Resol. ang- fremmed Papiirs Indførsel, ophævet, see Juftr. 14 October 1797, §. 8. S. 209. C. paa-Regl. for Præster i Slagelse, bortfalden ved R. 17 Febr. 1797. N. (t), nu Fd. 25 Maii 1804, §§. 28 og 30. N. (v), saaog Plan 1 Julii 1799, §. 172. S. 210, N. (2); } see Fd. 16 Novbr. 1792. S. 211, N. (b); S. 212, Lin. 10: see Prom. 21 Maii 1803. S. 214. Refol. ang. Helsingoers Oplag, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Til R. 5 Janv. see Pr. 13 Decbr. 1800 (S. 861) og Plac. 28 Matts 1801. S. 215. 1793- Til 12 Janv. see Fd. 13 Decbr. S. 216. Rettelser :c. VI. Deel. I. B. 203 1770. S. 216. Resol. ang. fremmed Papiirs Indførsel, 6 Febr. ophævet, see Instr. 14 October 1797. § 8. N. (h og i); see Pr. 27 Mail 1786 og 9 Mali 1795. S. 217, Lin. 8-13: fee R. 13 Septbr. 1793 og Pl. 5 Junii 1801. Til Resol 13 Febr see Anordn. 29 Febr. 1792. M. (k), samt Confirm. 2 Aug. 1775 (og i T). 218, N. (1), samt Prom. 14 Janv. 1775, 9 April 1785, 24 Decbr. 1790, 8 Febr. 1794, 26 October 1799 09 27 Aug. 1803. S. 220, Lin. 2: see Reser. 25 Julii 1794- S. 221. Til Skriv. 10 Marts see Fd. 1 Febr. 1797 §. 4, Plac. 30 Decbr. s. 2.; cfr. Circul. 9de Septbr. 1786 (S. 221 og 222). R. ang. Laugmands-Gaars 23 Marts. dene, bortfaldet ved Fd. 11 Aug. 1797. S. (222). R. ang. Brandforsikringens Direc 23 Marts. teurer, bortfaldet ved Anordn. 17 Julii 1795, §. 20. S. 223, Lin. 3: see Prom. 10 Decbr. 1791. S. 225, M. (r) Maii, las: Marts. S. 227, i Overskrivten 1769, skal være 1770. Lin. 1: forandret ved Plac. 20 Marts 1801, §. 2. S. 228, Lin. 6.8: forandret, see Pr. 9 Aug. 1800, og Resol. 5 Janv. 1791, T. Til R. 6 April see Fd. 13 Decbr. 1793- S. 230. Til §. 6 see Prom. 9 Maii 1795. (S. 231 og 232). Striv. ang. So Enroulle: 11 April. ringen, bortfalden ved Fd. 8 Janv. 1802. S. 234. Til R. 27 April see R. 6 Julii 1792. S. 234 19 Maii, 26 Maii. 26 Mail. $ Junii. Rettelser ic. VI. Deel. I. B. S. 234, N. (z): See Reser. 5 Decbr. 1800 09 24 Julii 1801. . 235, N. (a), samt R. 2 Aug. 1799. . 236, næstforved de 2 sidste Linier: Generalitets- og C. Collegii Prom. (til General Auditeurerne (†) i Danmark og Norge), - ang. at naar herefter en Deserteur, som har erholdt Pardon, atter deserteter, da skal, i Følge Kongel. Resolution, den Desertion, for hvilken han er bleven pardonneret, ham tilregnes. (Paa det at flige Benaaringer ei for Tjenesten fulde bave adelige Folger, da vel i Fd. af 16de Novbr. er foreskreven Straf for 2den og 3die Desertion, men der var opkommen Tvivl, om den sistbeaangne Desertion skulde som den første eller som den Anden ansees). (†) Samt, efter Rosenstand-Goiffe, til alle Militaire Jurisdictions:Chefs. See hos ham Prom. 4 Julii 1772 S. 237, mellem Lin. 8 og 9: Rescript, ang. at Hospitalskaldet i Ber gen skal ansees som et Landsby Kald, og Præste Enkerne nyde ZaadenssAar efter Loven (*). (*) Af Bings Norges Beskrivelse. Side 37. Skriv. ang. &ødderkarlenes Frihed for Copul. Penge, bortfalden ved Fd. 12 Septbr. 1792. Til Refer. 1 Junii see N. 3 April 1789, og 13 Aug. 1790, D. S. 240, øverste Ein, i Marg.: Julii skal være Junii. Refer. ang. Arendal Capellanie, hvortil see R. 20 Marts 1801, er bortfaldet ved R. 9 Septbr. 1803. S. 240. Rettelser sc. VI. Deel. I. B. S. 240. Til S. 15 Junii see Prom. 16 Junii 1792. S. 241, mellem Lin. 24 og 25: Reser. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 15 Junii. en aarlig Afgivt til Dette fra Byfoged - Embedet paa St. Croix (*). Kongen er, til Videnskabernes ydermere Dyrkelse og Fremvert at befordre, betænkt paa, ved given Leilighed at ville see Samme understøttede med den dertil fornødne Hjelp, og giver nu hermed tilkjende, at have af Byfor gedsEmbedets Indkomster udi Christianstad paa El landet St. Croix i Bestindien skjenket og henlagt til Kjøbenhavns Universitet aarlig 1000 Rdlr. vestindisk Courant, som, beregnet til danske Penge, er 750 Sid., hvilke skal tage sin Begyndelse at erlægges fra 1ste Julii 1769, og ved hvert Aars Udgang af Bygfogden leveres i den Kongel. Kasse der paa Landet, for derefter igjen derfra herover at vorde remitterede; og vil Kongen af forbemeldte 750 Rd. have tillagt Observatores paa det astronomiske Taarn i Kjøbenhavn 200 Rd., 2 Professores Anatomiæ til enhver 100 d., et 200 Rd., den botaniske Have 150 Rd., og til Na turaliers Indkjøb ved Naturalie Kammeret ved Unis versitetet 100 Rd. aakligen, hvilket Alt skal tage sin Begyndelse fra førstkommende Mikkelsdag, da Kongen til disse Videnskabers Bedste nærmere allernaadigst vil disponere, saavel over det eene Hundrede af forber meldte 750 Rd., som og over det, som af bemeldte Byfoged:Embedes Indkomster fra den 1ste Julit 1769 til Mikkelsdag 1770 indkommer. (*) See næßfolgende Reseript, N. 17 Novbr. 1779 og 19 Septbr. 1800. Refer. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 15 Junii. Reser. (til General - Gouverneuren over de Vestinidiske Eilaude), ang. en aarlig Afgivt til Kjobenhavns Universitet (f), Justitskassen og Skolerne fra Byfoged Embedet Croit (FF), 30 Junii. 31 Aug. 31 Aug. 13 Septbr. (t) See naftforeftaaende Refeript. paa St. (tt) Er i Note til Reser. 19 Septbr. 1800; see Prom. 27 October 1780. Skriv. ang. SpEnvollerede paa Liimfjorden, bortfalden ved Fd. 8 Janv. 1802, . 243. M. (k), Pr. 1 October 1791, SS. I og 5, samt Pl. 10 April 1795. S. 248, Lin. 30:32. Resol. 28 Aug. skal være af 1778, udgaaer altsaa her: see Stadfeldts Randers Beskrivelse, Kjøbenhavn 1804, S. 56. S. 249, Lin. 23: see R. 7 Febr. 1794. M. (p), samt R. 2 Aug. 1799, §. 3. S. 250, Lin. 8: see Prom. 10 Septbr. 1796. Rescr. ang. Præsterne ved St. Mikkels Kirke c., bortfaldet ved R. 17 Febr. 1797. Reser. ang. Præsterne i Stokkemarke, bertfalber, i Følge R. 30 Septbr. 1803. S. 251. R. 7 Septbr. er forandret ved R. 5te Decbr. 1788. S. 252, næst forved de 2 sidste Linier: Refer. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang, et vist Qvantum Salt, som fra Vallo Verk skal tages for hver Kjøbstæd,, samt paa Indvaanerne, og især de Handlende, fordeeles (†). (Hvilket Berk i Na (t) Ligelydende med R. 28 Junii 1786, dog at, fom i Grundene fees, det aarligen fulde tages til de Worske Kjøbstæder, Trondhjem 560, Cbristi fund Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 207 1770.. Nærværelsen af Tonsber Kiobstæd forrige Konger have la 13 Septbr. det indrette og vedligeholde, samt Kongen ladet fortsætte, udbrede og forbedre; men, endfjendt dets gode Bare have hidindtil havt temmelig Afsætning i Danmark, har Saas dant dog manglet i Norge, uanseet Vriisen er iffun à Ed. til 12 Sfpr. med Fußtage 2 Rd. 8 B., eg uden - 1 Rd. 80 6. desaarsag ved Resol. af tate Junii b. a. famtlige Kjøbstæder ere ansatte for et vift Quantum Salt earlie gen, fra 1771 Aars Begyndelse derfra, at kjebe). 253, M. (1); S. 253, N. (r); see note R. 3 Decbr. 1790 09 Fd. 27 Septbr. 1799. 1 S. 255. Til R. 21 Septbr. om Bornholm, maa fees Fo. 24 Septbr. 1770 og Prom. I Septbr. 1792. S. 258, Lin. 4: see Refer. 13 October 1786. Til R. 12 October em Bøder, see N. I Julit 1791. Til R. 12 October om Umyndiges Gjeldsbreve, see N. R. 25 Julii 1788 09 10 Julii 1789, §. 9. famt 7 Febr. 1794, §. 13. S. 259. Til Anordn. 12 October see Prom. 18 Dechr. 1790. S. 265. Til §. 6 see R. 9 Mali 1788. S. 267. Til R. 19 October, forhøiet ved St. 21 Septbr. 1804. S. 268, Lin. 4: see Rescr. 14 Novbr. 1788. S. 269, mellem Lin. 4 og 5: Rentek. Skriv. (til Amtmændene i Danmark), 23 October. ang. ftrar, at indsende Underretning om: 1.) hvad Forraad af gammel Rug der haves, 2.) hvad For hold indeværende Lars Rughost kan ansees at have imod forrige eller et godt Aars Høst, og 3.) hvad den i Aar indavlede Rug efter Udterskningen eragtes fund 112, og Molde 28 Edr. ikke, dog i Alt 7000 dr. 1775, T. AC De Øvriges vides See Pr. 26de Aug. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 23 October, at ville omtrent gjøre i tøndetal overalt udi en samlet 4 Novbr. Sum; samt dermed, og det for alle Slags Born hvert for sig, og hvert Aar seenest Septbr. Maaneds Udgang, at continuere (*). (*) See nu Rk. Prom. 15 Novbr. 1783. Note (z); see Prom. 10 Octbr. 1778 (T), S. 19 Aug. 1791, P. II., Fd. 6 Decbr. 1799, §§. 12 og 14, samt R. 2 Maii 1704. 9. (a), og Circ. 30 Junii 1792. S. 270, N. (c): see Regt. 5 Julii 1803. S. 271, mellem Lin. 9, og 10: Rentek. Skriv. (til Birkedommeren paa Less), ang. tilladt Brændevinsbrænden, men forbus det Brohold og Sabbats Vanhelligelse paa dette Land (¹). I Anledning af hans Forespørgsel, og Kamrets derom allerunderd. gjorte Forestilling, har Kongen under 12te Hujus resolveret saaledes: "Den Less Lands Indvaanere under 28de Marts 1738 (2) bea vilgede Frihed paa at brænde Brændeviin til eget Brug, tilstaacs hermed dem fremdeeles under de ved anførte Resolution foreskrevne Vilkaar." Og, som samme allern. Resolution forbyder Indbyggerne at udtappe eller falholde enten Øl eller Brændeviin, samt tilholder, at Birkedommeren der paa Landet stricte skal holde over Sabbatsforordningen og andre om utilladelig Krohold udgangne Forordninger, saa haver han Sligt at paasee allerunderdanigst efterlevet. () Af Bings Beskrivelse over Less. (2) Er i Striv. s April 1738. See gd. 2 Aug. 1786. S. 274, N. (g), Prom. 23 Janv. 1790 og 18 Janv. 1800. S. 274, Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. . 274, N. (h), Plac. 10 April 1795 og Refer. 7 Febr. 1794. S. 278, N. (p): see Pr. 27 Maii 1786 og 9' Mail 1795. S. 281, N. (v): see Prom. 23 Janv. 1796. . 283, Lin. 14: see Pr. 13 og 20 Junii 1789, samt 14 Febr. 1795, Refol. 4 Julii 1800 og 17 Janv. 1801. Lin. 24: see Circul. 30 Junii 1792. S. 284. il . 27 Decbr. see R. 9 April 1790. . 285, Lin. 4: see N. 1 Julii 1796, om det Samme til Sroprædiken. Til R. 9 Janv. See Refer. 12 Aug. 1803. N. (c), samt Plac. 10 April 1795 09 N. 7 Febr. 1794. 1771. . 286. Bevilgn. for Vognmændene i Sap 14 Janv. Ejøbing, bortfalden ved Fd. 27 Janv. 1804. Kongelig Resolution, at de til Vestindien 14 Janv. udgaaende Officerer og Betjente skulle nyde aleeneste Gage, indtil de ankomme, og Embedet selv forrette; og de Constituerede fulle imidlertid nyde de med alle Sportlerne (*). (+) Af Host's Efterretninger om St. Thomas, Kjobena havn 1791, Side 164; cfr. R. 27 Novbr. 1767 og 16 Junii 1797. Til R. 29 Janv. see Refer. 23 April 1802. . 287. Til R. 8 Febr. fee Refer. 6 Febr. 1801. S. 288. Refer. ang. Offerdage for Solstebro 8 Febr. Capellan, bortfalber, i Kølge N. 12 Aug. 1803. M. (g). Forandret ved Fb. II Aug. 1797. 289. Rettelser 2c. VI. Deel. I.B. 21 Febr. 21 Febr. 2 Marts, . 289. Til R. 15 Febr. see Prom. 28 Feb og Circ. 20 Octbr. 1795, Fb. 1ste Febr. og R. 30te Junii 1797, samt Fd. 3 Junii 1803. S. 290, N. (m): see Prom. 12 Novbr. 1785 S. 291, Lin. 3: see St. 24 Junii 1785. S. 292. Til §. 7 see Sammes SS. 1) 2, 3. N. (*); see Prom. 9 October 1784 og 12 Nov 1785, famt d. 3 Junii 1803. S. 293, mellem Lin. 18 og 19: Reser. ang. Odense Latin-Skole, ophævet ved R. I eller 6 October 1802. Bevilgn. for Vognmændene i tykjøbing, bortfalden ved Fd. 27 Janv. 1804. S. 294, mellem Lin. 15 09, 16: ang. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), Beile-Byes Norre-Skov (*). Efter oplyste Beskaffenheb dermed, og øvrige ubi meddeelte Detænkning ved Promemoria af 31 Dec sidstleden andragne Omstændigheder, kan det, i Hen seende til denne Skovs Tilsyn, og derudi for føls gende Tid foretagende Udviisning, forblive ved hvis af Stiftbefalingsmanden er foreslaaet, ei paatvivlende, at han jo til Skovens Conservation lader sig Overs Inspectionen især og saa meget mere være angelegen, da nu ikke i Nærheden af Veile er nogen Kongelig Skovbetjent, der, som forhen, enten kan overdrages Saadant, eller paalægges at have den fornødne Ind seende med den der værende gamle Skovfoged, som efter Beretning til Drik skal være forfalden, og paa hvis Opsyn med Skoven selv saavelsom den aarlige Udviisning deraf ikke kan være at fidere. (*) See Prom. 24 Junii 1786. Cabi Rettelser tc. VI. Deel. I. B. Cabinets Ordre (til Kjøbenhavns Univer- 6 Marts. fitet), ang. at til Samme henlægges og fjenkes Etablissementet for Zaturhistorien og Oecono: mien paa Charlottenborg og bets Zaturalie Cas binet, samt om en Professor Oeconomia (†). Eftersom Kongen, til Videnskabernes Opkomst, har for godt befunden, og besluttet, at foreene benævnte Etablissement med Universitetet, og at fjenke Samme det ved denne Anstalt sig befindende Naturalie Cabinet, under den Betingelse, at Universitetet fal af sine Fonds underholde og aarlig formeere dette; ligesom ogsaa at beskikke Prof. Sabricius til Professor oeconomie ved Universitetet, og bam af den Kongelige Roffe at falarere, indtil det kan af sine Fonds udfinde Middel dertil: saa haver det ikke aleene at foranstalte ovennævnte Naturalie Cabinet imodtaget og placeret, men endog behørigen at sørge for, at det til Unders faatternes Bedste oprettede Professio oeconomica vorder videnskablig forvaltet, og den dertil udnævnte Professor ved et eller andet Arrangement snarest muligt af Universitetets egne Indkomster salareret og unders holdt, samt til den Ende forderligst at gjøre. Kongen Forflag. (t) See Fund. 31 Marts 1759, Refer. 15 Julii 1778, og Fund., 7 Maii 1788, Cap. I., 5. 6, E. VII., §. 2. . 294. N. (p), og Fb. 25 Marts 1791. S. 296. Til Pr. 16 Marts see Pr. 31 Decbr. 17 5, 11 Marts 1797 og 3 Novbr. 1798. . 297, N. (x): see Pr. 4 Dechr. 1800, .827. (S. 297 09 298). Prom. ang. Skippernes 30 Marts. Raadstue Attester, bortfalden ved Fd. 8 Janv. 1802 og 3 Junii 1803. 9.2 S. 298 8 April. 9 April. Rettelser 2c. VI. D: I. B. S. 298 og 299. Til R. 8 og Pr. 13 Avril see Prom. 24 Junii og 16 Septbr. 1786, I October 1788, 18 Maii og 19 October 1793, 5 09 12 Decbr. 1795. Rescript, ang. at paa Friisenborg maae indrettes et Capel, og derudi, naar det er blevet indviet, Gudstjeneste med Prædiken og videre forreta tes; dog at hverken nu værende Sognepræst eg Degn for Hammel, Voldby og Sahl-Menigheter eller deres Efterkommere i Embeder fide noget Tab i de sædvanlige og dem tillagte Indkomster og Accidentser ved bemeldte Capels Indretning, enten fornævnte Sognepræst selv eller en anden Præst, til at forrette Gudstjenesten sammesteds, bliver antagen ("). (*) Af Wandals Geißt. Anordn., II., S. 47. Rentef. Prom. (til Stiftamtmanden i Viborg, samt til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Ams ter), ang. at Skive:Borgere ikke fan tillades at ins qvirere om utilladelig Brændeviinsbrænden i Sevel, Sahls og Eising Sogne videre end paa de Steder, hvor de kan bevise, at Somme ligger inden for Sris heden (†); dog at der ei skeet hos dem, der fra Kams ret ere meddeelte Contracter paa Brændevinsbrænden i samme Sogne. CJ Anledning af An ragende fra 6 Proprietairer, at benævnte Sogne ikke, faaledes som Stives Borgere have foreg vet, ligge paa Skive-Byes Frihedse District, samt Hines Forlangence, at Borgerne ber be vise det med Weienes Opmaaling). (t) Gee Gleiv 30 Marts 1759, 8 Julii og 31 Octbr. 1769, Cons. Fo. 15 October 177, Cap. VII., § 2, der er ophævt veo Jd. Febr. 1797; fee end vitere R. 22 Decbr. 1780, S. 1, 0g So. 2den Hug. 1786, §. 8. . 299 Rettelser 2c. VI. Deel. I. 3. 299 og 300. Pr. ang. Amdam fen Jgeho, 13 April. Privil. er udløbet 1791. S. 300. fol. ang. Oplag i Helsingder, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Til R 27 April see Pr. 4 og R. 31 October 1788, Pr. 13 Junii 1789, og R. 28 Febr. 1800. 22 April. S. 301 og 302: Pr. ang. Maal paa oplagt 30 April. Salt, hvortil see Fd. 2 Marts 1785. S. 9; ophævet ved Ft. I Febr. 1797: fee Justr. 14 October og 12 Decbr e. a. § 8.9. S. 303. Bev. for Helsingøers Oplag, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 6 Mail. S. 304 09 305. Pr. ang. Toloseddel til hans 25 Mati. dels Uberettigede, ophæver, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 305, mellem Lin. 6 og 7: Gen. Ld. Dec. og Commerce-Coll. Prom. (til Stifts 25 Mait amtmandene), ang. at ethvert udgaaende Skib til en eller anden udenrigs Havn maa med behørice Sundhedspasse fra Stedets Dorighed forsynes, hvad enten de passere Sundet eller ikke; (for at unde gane Uleilighed re. Saadanne ere blevne i de Franske Havne fordrede, endog af Skibe, der ei have været i piterjoen, saasom fra Norge) (*). (See Plac. 24 Decbr. 1772 og 17 Julii 1782. S. 306, N. (s): Pr. 13 Febr. 1785 og 28 Maii 1796. (S. 308). Refer. ang. Tingtiderne bortfaldet ved R. 24 Novbr. 1786. S. 309, Lin. 2: See R. 19 Septbr. 1788 og II April 1789. P 3 . 309. 21 Junit. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 26 Junii. 5 Julii. S. 309, Lin. 24: see Pr. 28 Decbr. 1776 (T) og R. 5 Decbr. 1800. N. (), og N. 6 Janv. 1786. N. (2); see Prom 9 Julii 1796. S. 310. Til R. 25 Junii, om Kongsberg, fee R. 9 Sep br. 1803, B. S. 310, neft forved R. 3 Julii: Canc. Prom. (til Etatsraad S. Horn), ong. at han er beskikker til Justitiarius udi den anordnede Bjøbenhavns of: og Stads:Ret, og derfor tillagt 1200 Rdlr. forucen Pension som VicesBorgemester;: og meddeeles Fortegnelse paa Dem, som allern. ere beskikkede til at betjene bemeldte Ret. - S. 311, N. (a); see R. 10 Junii 1778, Pr. 5 October 1771 og R. 13 Junii 1783, fant 1 Ite Febr. 1792 (T), Pr. 8 Septbr. 17950g 5 Decbr. 1800, samt Pr. 4 Janv. 1800, T. Canc. Prom. (til Justitiarius i Kjøbenhavns Hof- og Stads-Ret), ang. at paa hans Fores stilling bar Kongen approberet, at denne Ret maae have fit eget Segl i større og mindre Formát, og at Samme maae indrettes faaledes som den Kongel. Bofrets Segl bidtil har været, med den Forandring i Omskrivten: Kjöbenhavns Hof- og Stads- Rets Segl. -M. M. - S. 313, Lin. 2: See Plac. 28 Marts 1801. S. 315. Til N. 20 Julii, om Egersnæs, fee R. 14 October 1791, 25 October 1793 og 16de Julii 1802. Mels Rettelser 2c. VI. Deel. I.B. Mellem Lin. 20 og 21: Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof- og 26 Julii. Stads Ret), ang. hvo der for denne Ret maae procedere ("). Gr. Da det er fornummet, at adffillige af de Procu ratorer, som det ei er tilladt for bemeldte Ret at aaae i Rette, saavelsom og andre uberettigede Personer, Fal søge at eludere faaban Konget. Befaling, under Skin at de mede som Fuldmægtig for en eller anden Heiefte-Rets Procurator: faa, til allerhoistbemeldte Befalings stricte Efter levelse, tilmeldes de Kilförordnede: At der ikke maae være Nogen i saa Maade tilladt, at gaae i Rette for Kiøbenhavns Hof- og Stads- Ret, uden de Høieste-Nets Procuratorers Fuldmægtige, som saaledes virkeligen staae i deres Tjeneste, og derfor ayde Kost eller og køn (†). (*) See gd. 25 Janv. 1805, §. 30. (t) See Refer. 18 Febr. 1785 med Note. . 317, mellem Lin. 19 og 20: Canc. Prom. (til Ryffensteens Baron, Juel, samt 3 Aug. Notits til Amtmanden over Lundenæs og Bøvlings Amter), ang. at det ikke fan tilkomme Baronen at bivaane SosEnroullerings.Sessionerne paa Harbo øre som Amtmand for Baroniet, da det er hans eget Gods, hvor han som Proprietair et at ansee som Part. (Det paaftod han dog ved seeneste Session den 18de Bebr) (†). (+) See Fd. 8 Janv. 1802. Til C. O. 7 Aug. (som under 10de s. M. er fra Generalitetet bekjendtgjort), see Prom. 25 Novbr. 1786 og 4 Aug. 1804. . 319: Til § 2 fee Prom. 9 Septbr. 1786 og 12 Maii 1787, famt R. 30 Decbr. 1791. 320, Lin. 3: see S. 8 Aug. 1781, §. 1. 0.4 . 320, Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. S. 320, Lin. 28, 12 Martii, læs: 20 Martii.. gNote (1), og R. 8 Septbr. 1776. S. 322 Lil R. 16 Aug. ſee og R. 6 Julit 1792, 10 Aug. 1793 og 26 Septbr. 1795. Med R. 17 Aug. cfr. Prom. 5 October 1771, T. Mellem Lin. 27 09 28: 17 Aug. Canc. Prom. (til Riebenhavns Hof: og Stads-Ret), ang. at 3 til So: Assurances Kammer Retten i Følge Octroien (*) indstævnte og allerede til Doms optagne Haverie Sager vil (i Liighed med hvis, om de endnu usluttede Skifter, er anordnet) af den derudi fatte Net være at paadsnime, og Acterne af C. Rd. Broer at ustede; men at for Fremtiden slige So-Assurance: Sager henhøre unter Hof: og Stads, og ikke under So Retten, følgelig ogfaa Vidners Sørelse i Samme, da det iøvrigt overlades til Hof- og Stads- Rettens nærmere Forestilling, om den finder det, i Henseende til de derved forefaltbende So.Termini, fornodent, at Nogen af So Retten i saa Fald udnævnes til at bie vaane Retten, (faasom denne nu er den eenefte alminde Tige Jurisdiction, og altsaa ingen flere privilegerede Re ter have Sted, end de, som Fd. af is Junii fidftl. udtrykke. lig nævner, hvoriblandt Sø Assurance Rammer Retren ikke findes) (*). 17 Aug. (*) Af ifte Julii 1746, hos Schou. (2) Bortfalden ved Pr. 7 og Plac. 11 Maii 1796. (S. 322 09 323). Pr. ang. Brandredskaber ved Hovedgaarde, bortfalden ved Fd. 29 Febr. 1792, §. 13, og Adn. 27 Marts 1793- S. 323. Til Bev. 20 Aug., om Vognmænd, see Fd. 27 Janv. 1804. Til R. ang. Brandrets Domme, see Fb. 1 Ite Aug. 1797. som sætter Stifts Over Retterne isteden for Overhof Retten. . 324. Nettelser ic. VI. Deel. I. B. 217 1771. S. 324. Til Pr. 31 Aug. see Prom. 10 April 1790. Canc. Prom. (til Kiøbenhavns Hof- og Stads: 12 Septbr. Ret), ang. at Hans Majestet ikke kan forestilles den af de til Stifterne udnævnte Tilforordnede Hof og Stads-Netten indgivne Ansøgning, at maatte forundes 3 Assistenter, at gage dem tilhaande ved Skifterne med de daglig forekommende Forseglinger, Registreringer og Vurderinger, samt andre ved Stifa terne forefaldende Forretninger, efterdi man anseer flige Forretninger af den Betydenhed, at Skifteforvalteren selv derved bør være tilstede; men Cancelliet Fulde heller holde for, at naar de 3 til Skifterne UD- nævnte det ikke fan overkomme, funde flere af of eg Stads Rettens 2ffeffores udnævnes til, i fore nødne tilfælde, at assistere ved Stifterne, hvorimod, om der til Skrivningen behøves 1 à 2 Copiifter, funde derom gjøres allerunderdanigst Forestilling (*). (*) See R. 13 Novbr. 1771 og 6 Janv. 1792, fame S. 4 i R. 5 Decbr. 1800. S. 324. Til R. 13 Septbr. see Circ. 7 Marts 1795. .325. 1794. Til R. 14 Septbr. see R. Febr. Til Pr. 14 Septbr. see Pr. 26 Novbr. 1791 og Circul. 19 Decor. 1801. S. 326. Bevilgu. til Oplag for Frideriksstad, 21 Septbr. ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. S. 327, mellem Lin. 25 og 26: Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over 5 Octobr. Syens Stift, famt Amtmanden over Nyborg: og Tras 18: COST CE (, Rettelser 2c. VI. Deel. I.B. 5 October. nefjær-Amter), ang. Fattige og Betlere i Syen og Langeland, samt Odense Tugthuus (*). Gr. Som Stiftbefal., Biff. og Amtm. bave forestillet, dogs at, endtiondt der vel allerede tilforn ved de ergangne Anordninger er gjort faa gode og priselige Anstalter for de Battiges Bæfen i Danmark, at derved ikke aleene de rette Battige og Almiffelemmer i ethvert Sogn og By kunde nyde deres fornedne Ophold og underholdning; men endog det utilladelige Omleben og Betlerie bemmes og afskaffes, faa bave St. B. og U. dog, af de adskillige idelige ind lebne Klager, befunden, at flige Ankatter og Anordninger, formedelst den i disse Lider tiltagende store mængde af Fattige, og fremmede omløbende Betlere, meget forhindres og ikke kan holdes i den tilbørlige Orden, og at det ders ved havende. Diemeed faaledes ikke opnaaes, da faft Alle og Enhver, saavel paa Landet, som i Kjøbstæderne, vegre fig ved at give til deres Fattiget Underholdning det, som de aarlig ansættes for at svare, eftersom de daglig overs Lobes af en stor Mængde Betlere fra andre fremmede Steder, og desaarsag besvære sig over. at de ikke fan taale at udrede det ellers Ansatte til deres egne Fattiaes Forflegning hvilke i saa Maade nodes til, at lobe Landet Du at betle til Livets Ophold: saa, efter det af dem dera bos gjorte Forslag til Forandring i de Fatt ges Bæsen, forsaavidt kandene Fyen og Langeland vet kommer, er fun den for godt at anordne og befale: 6. I. At i Steden for det efter forrige Anordninger er befalet, at ethvert Sogn fulde underholde fine Fattige, sem dog nu, formedelst foranførte Hindringer, ikke kan holdes, skal ethvert Gods herefter forsyne alle de Fattige og Almisselemmer, som dertil rettelig hen Here, uden at Samme mane komme andre Godser til Byrde, ba enhver Fordegods-Eier bedst kan have Ope lysning om folkene paa sin Stavn, og desbedre fore fomme, at ingen Unyttige og omsider Godset til Byrde 2. indflyde sig derunder. Til den Ende skal enhver Proprietair og Jordegodseier være forbunden, tils ligen (*) Dette paa adriftige Steder i denne Samling, især i Prom. 31 Decbr. 1785, 9 Juni 1792, 8 Junii 1793 27 Maii 1795 og 27 Maii 1797 Ciee og Pr. 24 Maii 1800) nævnte, eg besaarsag her in extenso anførte, Refeript er bortfaldet ved Regl. ste Julii 1803. Rettelser tc. VI. Deel. I. B. ligemed vedkommende Præst, at forfatte en aarlig Liste 5 October. over fit Godses Fattide, og derefter gjøre en Indder ling til de Fattiges Underholdning/ det billigste mus ligt, faaledes at en Husbonds Bønder og Tjenere Chvad enten Godset ikkun ligger under eet eller flere Amter og Herreder, eller og han eier flere end eet Gods) concurrere til de Fattiges Underholdning med hinanden, saa at den Eene kan bære Byrden meb den Anden, hvorudi eg Forordn. af 1 1te Decbr. 1688, § 2, og Plac. af 29 April 1740, §. 6 give Bie fald, da ect Gods kan have flere Fattige end det Ans det, og den eene Medtjener under een Husbond altsaa blive mere bebyrdet end den Anden: og made det staae enhver Proprietair frit for at bestemme de Fattiges Almiffe, i Bare eller Penge, naar han fun seer sine Fattige faaledes forsynede, at de ei skal have nogen fjellig Harsag til Klage. Derbos findes det billigt, at enhver Proprietair, Praft, Degn eller andre uden for Bondestanden ligeledes bor concurrere til de Fate tiges Underholdning, efter Enhvers Omstændigheder, ligesom det steer i Kjøbstæderne; og, saafremt een eller anden deslige Folk ikke godvilligen selv beqvemme sig til at give noget Vist aarlig efter deres Formue, Skulle de dertil af Inspecteurerne taperes. Samme Beskaffenhed skal det og have med Hospitals. eller an det samlet publiqve Gods, hvor Hospitalsforstandes ren og andre Vedkommende, som Samme forestage, Skulle være forbundne at holde lige Orden og Rigtig hed, som Proprietairerne paa deres Godser. Til en Res §. z. gel for, hvilke Fattige der egentlig henhøre til ethvert obs, Fuße de Fulle de til Ertra-Skatten forfattede Mandtal ler tjene, som enhver Proprietair og Jordegodscier skal holde sig efterrettelig, uden nogen ugrundet Inde sigelse; hvorimod alle fremmede og Godset uvedkom mende Rettelserie. VI. Deel. I. 3. 5 October. mende Betlere firar veb Proprietairens Foranstaltning Eulle føres og henstikkes til det Gods eller Sted, hvor de hjemmehøre, imod Betaling af Husbonden for Bognleie à Milen i Mf. danske, eller at forfendes til Tugt og Manufactur Huset i Odense, i Fald de intet vist Opholdssted skulde have, ei heller egentlig til noget vist Gods kunne siges at henhere, hvilken Bjørsels Bekostning Jordegods Eierne, og de i nasta følgende Post ansatte Forstandere for Stres og Selv eier Bønder, strar bør b §. 4 at ligne paa de betale, og igjen have Frihed til vedkommende Bønder, enten efter Hartkorn eller anden billig Maade. Hvad Selveiere og andet Strogods er angaaende, da maa den Pros prietair, som er største Lodseier i hver By, hvor der befindes Selveierbønder, gjøre Inddeling til deres Fate tiges Forflegning, og derover holde samme Rigeighed, som paa sit eget Gods, hvilke Selveiere da ogsaa skal, unter Udpantning hos de U illige, betale hvad de faaledes af Proprierairer, tilligemed Præsten, blive efter Billighed ansatte for i Proportion af beres Fattie ges Antal; men paa de Steder, hvor der i en By eller Sogn den største Deel ere Selveiere, da skulle Biffe conjunctim forsørge deres egne Fattige efter den forrige Indretning, saaledes at Præsten med Sognes fogden eller Oldermanden og medhjelperne skulle ansatte Enhver især for hvad de efter den Byes eller Sogns Antal Fattige aarlig bør svare, og besørge samme ligeledes under Udpantning hos de Modtvillige inddreven, som strar paa Forlangende og efter givne Rstance Liste bør free af Sognefogden eller Olders manden, hvorfor han bar nyde Gebyr I f. paa hvert Sted han maatte udpante, og, om hans Fore retning er uden for Byen, have fri Befordring hen og tilbage med sig og Pantet efter Omgang i fattige Dis Rettelser 2c. VI. Deel, I.B. 221 1771. Districter, og derimod, som før er meldt, see alle 5 October. fremmede Betlere transporterede hver til sit Sted ell r Tugthuset. Og saaledes fal da disse, nemlig Præsten med Sognefogden eller Oldermanden og medhjelperne, ansees som Forstandere for lige fame lebe Strø og Selveier Bonder og i alle Maader fors rette det Samme i dette Tilfælde, som en Proprietair for fit Gors. Til at have det tilbørlige Opsyn og §. 5. Jdfeende med de Fattiges Wesen, skal det forblive ved den forhen anordnede Inspection af Amtmanden, Amtsforvalteren og Provsten, hver i sine Amter og Herreder, som skal fjende paa alle indløbende Klas ger, og ellers herudinden i alle Maader holde den bedste Orden, efter den Foranstaltning, de i et eller andet særdeles Tilfælde, som her ikke kunde være iagte taget, maatte finde tjenligst: til hvilken Ende benævnte Inspecteurer, hver for sine Amter og Herreder, skal holde 2 Sessioner aarlig, nemlig strax efter Paaske og Mikkelsdag, i de 3 Hovedstæder Odense, Assens og Nyborg, for Fyen og Langeland. Og skal da til disse aarlige Sessioner indleveres de af Proprietairerne og andre Bedkommende forfattende Lifter og Inddelinger, og der tillige møde Præsterne, Enhver for sine Sogne, tilligemed Rinkeværgerne og medhjelperne, (der i Synderlighed bør agte paa og tale de Fattiges Tarv) for at give Sessionerne de fornødne Erindringer og Oplysninger, faavelsom at face forefaldende Disputer deciderede. De, som saaledes skal møde ved Sessionerne, bør have fri Befordring af Amtet, siden flige Reis ser versere det Almindelige Bedste. De Proprietairer, §. 6. Selveiere eller andre Vedkommende, som findes efterladne i at holde den Orden og Rigtighed med de Fattiges Væsen paa ethvert Sted, faaledes som oven er foreskrevet, saa at derover maatte fornarsages Klager af 3771. Rettelser ic. VI.' Deel. I. V. s October. af de Fattige, eller anden Slags Uleilighed, maae af Inspecteurerne uden Persons Anseelse tiltale og paa mindes, og i Mangel ef at efterkomme deres Pligt, og hvad dem i saa Maade bliver paalagt, ansees med Mulet fra 1 til 5 Rd. efter Sagens befindende Beskaffenhed, uden at saadan Inspecteurernes Bjendelse skal være underkastet Appel, men strar af vede kommende Rettens Betjente paa Forlangende ereqves res hos de Skydige, hvilke Muleter til Tugt- og §. 7. Manufaktur Huset i Odense skulle henfalde. For det Øvrige skulle alle de fothen udgivne allernaadigste An ordninger og gjorte Anstalter for de Fattiges Bæsen, forsaavidt beraf ved denne skeete Forandring fan aps pliceres, være og blive til Efterretning og Efterlevelse. §. 8. Paa det da bemeldte Tugt og Manufactur Huus, som har saa stor en Influence i de Fattiges Væsen, at det Eene ikke kan bestaae uden det Andet, desbedre kunde soutineres og holdes vedlige, saa at det altid funde være i Stand til at imodtage alle fremmede omløbende Betlere, som dertil maatte blive henstiffede, saa maae det herefter, uden nogen Afkortning og Re stance, aarligen oppebære de saa kaldede Søringspen S. 9. ge (**). For end ydermere at haandthæve og vedli geholde denne Indretning til de Fattiges Forflegning, skal alle fremmede omløbende Betlere, hvor og paa hvad Sred de maatte indfinde sig, strar optages og paagribes, og den, som saadan Betler paagriber, tillægges en Douceur af 2 Rd. eller lidet mere, efter Inspecteurernes Eragtende, paa det Enhver maatte findes saa meget villigere dertil, hvilken Douceur den eller de, som har huset Betteren, og han der er bleven paagreben, bør betale,' om ikke i Mindelighed, da ved Execution, ligesom og Enhver, hos hvem nogen (**) Diffe ophørte i Kølge Refer. 38ie prif 82, S. 1. Rettelser 2c. VI. Deel. I. 3. - noaen fremmed Betler og Omløbende indfinder fig, 5 October. sal strax anmelde det for vedkommende Proprietair eller andre forstandere, som da til bans Paagribelse og Bortførsel bør feie Anstalt; forsømmes slig Anmel bør han selv betale det Ansatte for Paagribel delse, sen og Bortførselen. Confirmation paa Refol. af 25 Marts 17605 October (ang. hvorledes Roraas Bergverks Participan tere (†) selv kunne antage eller beafskedige deres Over Berg Betjente); dog. med denne Indskrænkelse: 1.) at Participanterne Ingen til Directeur, Berg Eriver, Hyttemefter, eller Hytteskriver ved Berket antage, uden saadanne Personer, sem af Berg-Amtet forud ere examinerede, og til disse Embeder kjendte dygti ge (tt) og 2.) at ei heller nogen saadan antagen at ei beller nos Betjent ubeføiet afskediges; thi, saafremt nogen sig derover maatte besvære, blive Participanterne pligtige at andrage Beskaffenheten for Berg: Amtet, som, efter foregaaende Undersøgning, Samme med sin Be tænkning til Rammeret indsender (ttt) til Kongens egen Decision.

Canc. Prom. (til Admiralitets- og Commis: 5 October fariats Collegium, samt Notits til Kjøbenhavns Hof og Stads- Ret), ang. at, siden de ved Se Qvasthuset forefaldende Auctioner hidtil ere forrettede uden Betaling, kan dermed i Frem tiden (t) Gee faavel i Rescript. Samlingen som dens Ret telser. (tt) See Refol. 14 Septbr. 1791. (tt) See 3d. 21 Janv. 1773, 9. 2 og 5, samt R. 28 Jand. 1791. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 5 October, tiden forholdes paa samme Maade, som hidindtil har 7 October. været brugelig; men fulde noget Salarium derfor for Efterriden etlægacs, bor Samme tilfalde of: og Stads Rettens Sporteltasse, og Auctionerne ved de anordnede Auctionsdirecteurer forrettes. S. 328, Lin. 4: see Stefcr. 9 April 1790, Plac. 10 Junii 1796 og 10 Febr 1798. Refer. ang. Crykkefrihedens Indskrænkelse (hvors til see R. 20 October 1773. Prom. 9 April 1785 09 R. 3 Decbr. 1790), ophævet ved Fd. 27 Septbr. 1799. . 329. Prom. 12 October, ang. 2gteskabss Sager, er forandret ved Fd. 1 Decbr. 1797. Til Pr. 12 October, ang. Skatte: Ovitteringer, see Fo. 30 Janv. 1793. . 330, M. (d): see vibere 1776, Pr. 22 Junii §. 1, 3, og Circul. 29 Junii, Pr. 23 Aug. 1788 og 7 Novbr. 1801. N. (e); Fd. 2 Aug. 1786, §. 1o, Pr. 9 Janv. 1796, 17 Febr. 1798, 2 og 5 Aug. 1800. O. 331. Til M. 18 me Til R. 18 October see R. 11 Maii 1787 og 2 Decbr. 1791, samt d. 11 Julii 1800. S. 331. Nederste Linie af R. I Novbr. er for andret til Bjøbenhavns Tugthuus, see R. 29 Maii 1789, Plac. 15 Janv. 1790, og 19 Novbr. 1803; cfr. Fd. 20 Febr. 1789, §§. 3, 4, 5. S. 332. Til R. 1 Novbr. see Pr. 27 Aug. og 1 October 1796, samt 24 Maii 1800, og 2 Stegl. 5 Julii 1803. Lin. 24, 25: Trundhjem, skal være Bergen. Til denne Pr. (2 Novbr.) fee Fo. 10 Deckr. 1790 og 30 Maii 1794, samt Pr. 5 Decbr. 1795. . 334. Til R. 13 Novbr. see R. 6 Janv. 1786, og 5 Decbr. 1800, §. 4. S. 336, Rettelser ic. VI. Deel. I.B. . 336, mellem lin. 22 og 23: Canc. Prom. (til Justitiarius i Heieste-Net), 7 Decemb. ang. at hans Kongelige Majestæt (som er refe reret det af ben anordnede Commission indgivne Fore flag til Rettens bedre Indretning saavelsom og det derved fulgte Udkast til en my Instruction) har resol veret: I) at der ingen Auscultanter maae tillades Ret, men at Assessorerne forhen Fal bave gjort sig habile og bekjendte i underjuridiske Betjenins ger; 2) at ben ringeste Gage for en Assessor i denne Ret skal være 1000 Rdlr. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns of og 7 Decemb. Stads- Ret), ang. de fremmede Ministres Auctioner. Paa Rettens Forespørgsel af 9de Novbr. fibstleden, angaaende den Neapolitanske Minister Grev Catans tis Auction, meldes til Gjensvar: at vel er der ingen Kongelig Anordning, som befrier de fremmede Ger sandte, naar de lade deres Auctioner forrette ved de dertil beskikkede Rettensbetjente, for at betale i. Salario de fulde 4 p. C. efter Forordningen; men da de derimod have Frihed, at lade deres egne Auctioner forrette ved egne Betjente, uden noget Salarium i saa Fald at svare, saa holdes i Almindelighed for bedst, at man herefter, ligesom hidtil skal være skeet, i Forveien derom med Ministeren søger at forenes. Og da Grev Catanti i dette Tilfælde har budet I p. C., hvilket Auctions directeur Sischer bevidner, sædvanlig at være erlagt, saa haves Intet imod, at bette Tilbu Dette Tilbud bliver antaget. . 336. Til R 13 Decbr see Regl. 11 Junit 1788, III 2lfo., og Fo. 3 Junii 1796, §§. 1-4. P M. (r), Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 1772. 4 Janv. 22 Febr. M. (r), og Anord. (Rescr.) 5 Maii 1786, Cap. 2 §. 3. M. (t), og M. 12 Octbr. 1804. 339, Prom. ang. Auctioner hos Eegholm, er ved hans Dad bortfalden. . 339. 1798. Til R. 24 Janv. see Fd. 2 Marts S. 340. Til Bevilgn. 31 Janv. see R. 16 De cemb. 1791, d. N. (a), 19 skal være 17; see Fd. I Febr. 1797. S. 37. . 34. Til Pr. 8 Febr. see Plac. 2 Aug. 1786, . 343, nederst: 3 Canc. Prom. (til Finantscollegium), ang. at Hans Kongel. Majesteet, ved den Anledning, at Inqvisitions Commissionen i Kjøbenhavn er føiet til Stabens Hof: og Stads: Ret, bar approbes ret, at Skriveren ved bemeldte Commission, mage nyde udi aarlig Lon 300 Rdlr. (Krigsraad Stub), faaog en Coplist (Cic. Uosing) antages met 150 Rd2 aarlig, famt en Arreftforvarer og et Bud, hver med 100 Rdlr. aarlig; som tilmeldes Finantscollegio, yaa det de udi Kammer-Reglementet kunde vorde ans førte for den Enhver tillagte aarlige Løn. . 343, N. (f): see Fd. 1 Febr. 1797, §. 37. . 344. Til M. 28 Febr. see Fd. 11 Maik 1775, §. 80, R. 3 Julii 1789, Pr. 31 Decbr. 1793, 14 Decbr. 1797, og 3 Stovbr. 1798, §. 11, famt R. 14 Marts 1800. Til Pr. 7 Marts, ang. Apotekeren i be, see Pr. 20 Julii 1775 T, 2 Junii 1787, 2 Octbr. 1790 og 16 Julii 1791. 345 Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 6. 345, mellem ein. 2 og 3: Canc. Prom. (til Kjøbenhavns of- og Stabs-Ret), 17 Marts. indeh. Kongel, Cabinets: Ordre af 16de hujus, "at, wantet det i Øvrigt skal have fit Forblivende ved Re- ſcript af 7de Octbr. 1771, exaates det bog tjenligt, at de 'Rjøbenhavnske politiske Tidender skal i Henseende til de Arrifle i Samme, font angaae Hans Majestats Riger og Lande, herefter staae under det Danske Cancellies, og in fpecie under Conferentsraad Schumachers Orsyn, (foafom Kongen med shagfornemmer, at i benævnte Aviser vorde, Tid efter Anden indrykkede Nyheder, som ikkun med lidet Overlæg henskrives, og præjudicere Hans Majestats Intereffe) (*). (*) See Fe. 27 Septbr, 1799. Refol. af 18 Marts er fra Generalitetet befjendte gjort de Militaire D. 21 de f. M. M. (1). §. 3. See Anordn. 5 Maii 1786, Cap. 2, S. 346. Til R. 4 April for Island see R. 16 Febr. 1787 og 9 Novbr. 1796, samt d. 23de Maii 1800, §. 3. S. 350. Til Refol. 7 Maii, see Instr. 22 Mait 1795. (S. 351). Refol. ang. de deputerede Borgere 16 Mail i Bergen, bortfalden ved R. 3 Marts 1786 og 1 Febr. 1799. Resol. om den ny Landmaaling, bortfalden ved Fd. 1 Octbr. 1802. S. 353, Overskrivten 1771, les 1772. Til R. 18 Junii (2 Stkr) see N. 23 Junit 1786, og Fo. 6 Septbr. 1805. 3 Junii. Canc. Prom. (til Justitiarius i Høiefte-Ret), 20 Junii. hvorved ham tilstilles Gjenpart af Rescriptet, P 2 bat. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 20 Junii. dat. 21de Martii 1767, ana. Hans Majestats 10 Julii. II Julii. 25 Julii. 28 Julii. Præference hos de Vestindiske Debitorer, til for nøden Efterretning i Retten. (Efter det Danske Kam mers Forlangende). Til Pr. 20 Junii see Ft. 2 Marts 1798. N. (u); see tillige Pr. 24 Marts 1787 og Cir cul. 22 Octbr. (ei 26 Novbr.) 1791. . 356. Approb. paa en Instruction 2c. bortfalden ved Instr. 22 Mati 1795. Til Canc. Pr. 11 Julij see Pr. 12 Marts 1777. 7 Maii 1791 og 12 Aug. 1797. . 356 og 357. K. Pr. ang. Olie. Mollerne, ophævet, see Instr. 1797, 14 Octbr. §. 8. og 12 Dec. S, 357, N. (a): see end videre Pr. 31 Aug. 1799. S. 358, mellem Lin. 6 og 7: Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs. og Bøvling Amter), ang. i Følge Plac. af 20de April 1770 at foranstalte Executions: Penge for Delingpentinde J. M. 65 Rdlr. 8 St. pro 1770 og 1771 famt 32 Solr. 40 Sf. for i Aar prompte udbetalte, og at faavel disse som de ellers i fremtiden forfaldende Delinqventpenge enten i gangbar Mynt til Directionen over den alminde Itge Pleie Anstalt i Kjøbenhavn (*) vorde oversendte, eller derpaa givet Anviisning til deres Imodtagelse i Risbenhavn, uden nogen Affortning for Porto. (Amtsforvalteren paaftod denne, eller at Pengene der paa Stedet fulde annammes). (*) See nu Plac. 19 Novbr. 1803, samt Pr. 26 Junii 1773. Danske Kammers Prom. (til Stiftamtmanden i (Kgl Refol. Biborg, ſan 16 Julii). samt til Tolderne i Aalborg og paa Less), ang. at den Indvaanerne paa Less ved allerhøieste Reso Rettelser c. VI. Deel. I. B. 229 1772. Stefolution af 25 de Octbr. 1769 forundte Frihed, at 28 Julii. seile med deres Biade paa til 1 Læstes Drægtig. hed til Kjøbstæderne under Fladstrands Tolddistrict, for derfra til deres Fornødenhed og Hausholdning at hjembringe Breeforn, Brændeveeb, Torv og deslige, uden derpaa efter Toldrullen at gjøre Angivelse og tage Toldseddel, maae til Aalborg ertenderes ("). (*) Bings Beskrivelse over Leso; cfr. Conf. 19 Octo ber 1680 og R. 23 Junit 1740; ophævet, fee 1797, Instr. 12 Decbr. §. 9, og Fd. 1 Febr. i Vræmifferne, samt $6.13 og 14, der nu indeholde Forskrivten. S. 358. Til Reser. 30 Julii see R. 13 Julli 1798 09 d. 25 Janv. 1805. Til R6 Aug. see Plac. 8 Decbr. 1785 og 23 Marts 1801, Pr. 8 og Plac. 14 Janv. samt Plac. 8 Novbr.. 1803. . 359. Til §. 3. see R. I Septbr. 1786. M. (c) eller §. 4: dertil see R. 4 Aug. 1788. . 360, S. (d): see og Declar. 9 Aug. 1776 (T) og Circ, 24 Dec. 1791. (S. 361). R. ang. Politiemesterens Kjendels 2p Aug. fers Appel (hvortil see M. I Octobr. 1772, §. 13), ophævet ved Fo. 5 Julii 1793, §. 12. Til Confirm. 27 Aug. Reglementet findes i Wans dals Samling af Geistl. Anordninger II. 6. 220; 225. M. (h), famt af 7 Febr. 1794. S. 362, N. (i), og 6 Mait 1791. . 363, M. (k): see Plac. 28 Marts 1801. S. 364. Til de 3 første Linier see R. 26 Janv. 1787 og 6 Febr. 1789 i Gr., Pr. 5 Febr. 1791, R. 5 Decbr. 1800, § 9, 5 Junii og 14 Aug. 1801, 28 Janv. og 19 Marts 1802. Til §. 6: see R. 11 Febr. og 9 April 1785. 9 3 S. 365, Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. . 365, N. (o), famt R. 28 Junii 1799 (T), Prom. 28 Janv. og 26 Junii 1802. 28 Stovbr. . 366. Til §. 12 see om Jaders Arvemidler R. 7 Aug. 1789, samt ellers: R. 31 Janv. 1794 og 7 Aug. 1802. Til §. 13: Slutn. er forandret ved Fd. 5 Julii 1793, §. 12. S. 367. Til §. 16 see Fd. 21 Marts 1800, §. 17. N. (s): Confr. Plac. 1 Maii 1797. 3.69 Til R. 22 Octbr., om Broer, see R. 2 Novbr. og 9 Decbr. 1778, 1 Maii 1779, 13 Maii og 11 Novbr. 1786, 26 Junii 1787, 80. 5 April 1793. III. §. 2, og Fd 13 Decbr. s. A. . 369. Til Circul. 24 Octbr. see Fd. 1 Febr. 1797, 9 4. . 370. Med R. 29 Octbr. cfr. Pr. 22 Sept. 1787 og 14 Maii 1793, lamt R. 23 Oct. 1795. . 372, N. (y), samt Declar 7 April 1775 (T), Circ. 24 Decbr. 1791 og 26 Sept. 1801. . 374. 1 § 2 see Resol. 23 Junii 1804. Til §§. 3 og 4 sec Plan 1 Julit 1799, §§. 177, 178 og 172. .375, see Resol. I Marts 1799. S. 377, N. (f): see Plan 1 Julii 1799. 6. 378. il G. P. A. Pr. 21 Novbr. see Cire. 10 Julii 1802. 8. Prom. ang. Strandløbere c., bortfalden ved deres Afskaffelse, og ved Inste. 12 Decbr. 1797, §. 9. Til G. P. 2. Pr. 28 Novbr. see Plac. 28 Marte 1801. 27ordborg bar selv Postcontoir: Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. Til Refol. 3 Decbt. see Skriv. 19 Septbr. 1778, 27 April 1781 og 14 Janv 1792. . 380. Til §. 3 see R. 21 April 1786 og 20 Junii 1788. S. 382, M. (m), faasg R. 23 Marts 1787. . 383, Overskrivten 1771, fal være 1772. R. 12 Decbr. No. 5. Bergverksdirectorium et afgaact, i Folge R. 28 Janv. 1791. S. 384. Med. R. 18 Decbr. cfr. Fd. 4 Janv. 1799. Pr. 19 Dec. indskrænket ved Circ 24 Maii 1800. Til R 24 Decor. see note Ft. 27 Sept. 1799. S. 385. Til R. 24 Decbr, om Froprædikener, see R. 24 Decbr. 1777 (T) og 24 Decbr. 1802. 386. Til R. 31 Decbr. om politien, see Fd. 5 Julii 1793, Fb. og Instr. 28 Aug. 1795. S. 387, Lin. 16:19: see Pr. 9 Aug. 1800, og Resol. 5 Janv. 1791, T. 1773 (S. 393). Refer. ang. Bergverks-Directorium, 14 Janv. ophævet ved R. 2 Janv. 1791. Reser. (til Statsminister og Geh. Raad O. 14 Janv. Greve af Thott, Notits til Sjellands Stiftamtmand og Biskop), ang. Danske Skoler paa Herlufsholm Skoles Gods. Gv. Af en fra Greven indkommen Forestilling er Kongen bleven refereret, at paa Herlufsholms Stoles Gods i Breds lose. By har været en Danie Stole, til hvis Skoleholder Benderne i Sognet, efter Repartition, i Folge Skole. For ordningen fulle svare aarlig Rug 6 Tender, Byg 7 Tonder, He 64 2æs, Halm 10 tas, og Torv 36 Læs, og at derfors uden samme Danske Skote er tillagt af Herlufsholms Sto les Kasse 20 Rdle.; men at, i Steden for benne Skole, af forrige Skoleberre er bleven opbyat et grundmuuret Huus ved Herlufsholm for befe Sognets Ungdom og Skoleholde ren tillige antagen som Subftitut at forrette Degne. Embes det ved Kirken, bvorfor ham aparte er tillagt 20 o., p 4 Rug Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 14 Janv. Rug 3 dr., Byg 3 Tdr. og et Skovlæs Brænde. Derhos beretter Greven at Godsets Bender nu have besværet sig over den lange Vei, deres Born have til Stolen, helft om Vinteren, da nogle have en Fjerding, og andre en halv mil, ligesom og Sognepræsten har andraget, at Ungdommen ders over forsømmes: desaariag Greven, for herpaa at ruade Bod, har været betænkt paa, efter Godsets Beliggende, at oprette 3 Danske Storer, nemlig Een i Holsted By, for de trende Byer, Holsted, verup og Brebslose, hvis Beboere ere 34 Gaardmænd, 28 Huusmand og 20 Inderster; Een i Ladby for samme By og Guderup, hvis Beboere ere 20 Gaardwænd, 14 Huusmænd og 10 Inderster; og den Kredie i Lille Nestved, hvor der er 14 Gaardmænd, 20 Hausmænd og over 40 Inderfter: og at til diffe Skoler kan tages 3 be qvemme Huse i hver af bemeldte Byer, hvorved Jordebogen. bel afgaaer 15 Role. aariig Algivt, men i Holsted og Ladby me der han, at være beqvemme Pladse til igjen at opbygge 2 Bæstehuse, hvis aarlige Afgivt fan beregnes til 10 Rolr, Enhver af disse trende Skoleholdere kunde da nyde de dem tildeelte Byers Contingenter af Korn, Fourage og Torv, efter Stole Forordningen og den gjorte Repartition, samt de foruden til lige Deling de forbemeldte z Zdr. Rug og 3 Cdr. Bog, som Subftituten har været forundt, saa og tillægges i Lon af Herlufsholms Stoles Staffe, den i Holfted 20 Rdlr., i Ladbye 16 Rdlr. va i Lille Nestved 16 Rdlr., i alt 52 Rdlr., hvilket vel er 12 Rdlr. mere end den nuværende Skoleholder og Subftitut er tillagt, men, diffe 12 Rdlr., eller det meste deraf, kunde iajen indhentes, ved at bortleie det nuværende grundmurede Skolehuus; hvorhos han har indstilt, at om det i Tiden fulde befindes, at 2 Stoler funde være nok for Herlufsholm Stoles Gods, den tredie, som beqvemmeligst kunde undværes, da maatte indgaae, og hvis den af Skolen er tillagt, igjen bjemfalde til Gamme. men det, som er lignet paa Byerne, henlægges til de tilbageblevne tvende Skoles boldere. Foranførte Indretning med Skolerne paa Herlufss Holm: Skoles Gods approberes hermed; og skal diffe Skoleholdere i alt rette fig efter Skoleforordningen og Skoleinstructionen af 23 Januarii 1739. S. 394, Lin. 2: see Prom. 3 Novbr. 1787. S. 396, Lin. 15 og 16: see R. 28 Janv. 1791. 6. 399, N. (h): see Plac. 10 April 1795, 08 R. 7 Febr. 1794. . 401. Til R. 4 Febr. om Viborg Skole, fee R. 26 Maii 1786. (0.404). Rettelser :c. VI. Deel. I. B. (S. 404). R. ang. Retten ved Frideriksverk, 4 Febr. bortfaldet ved R. 23 Junii 1797. N. (k), og 6 Febr. 1789 med Noter. S. 405. Til Resce. 18 Febr. (om Christians fand) fee Conf. 8 Septbr. 1786. . 407. 1789. Til Reser. 4 Marts see N. 3 Julit Anordn. 4 Marts er nesten heel forandret ved Res. 20 Novbr. 1799, 23 Mait og 4 Julii 1800, samt Circul. 11 Julii 1801. 8. 408. 1789. Til R. 18 Marts see Fb. 6 Febr. S. 409. Til R. 18 Marts (om Lehnsmandene) see Regl. 11 Junii 1788, P. III. S. 410. Til de 2 første Rescripter, ang, Skeen, see R. 7 Febr. 1794. S. 412. Til R. I April see Plac. 10 April 1795. S. 414, mellem Lin. 2 og 3: Reser. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads- 7 Aprik Ret), ang. at den af de Tilforordnede ved Rettens Gaard antagne Portner maae udi aarlig Lon nyde 100 Rd., og at der ved Samme maae antages 2 Vægtere, som, foruden fornøden Bægtermundering, maae ligeledes i aarlig Løn bekomme hver 80 Rdlr. af Sporteltassens Judtægter. (Saasom de Tilforordnede holde den Forste forneden, til som Vortner og Gaardskark at paff. paa Porten, og bæré Brænde til Værelserne med videre; og de Sidfte, til at paasee, at Lys og Ild er flutket, i paakommende Ilosvaade forffaffe den fornødne Hielp, hindre Syve, der kunde have jult sig i Gaarden, at bryde ind i Contoireene, bringe Arrestanter fra Stadens Arresthuus til Forher i Bidnekammeret for de criminelle Sager, og derfra tilbage igjen til Arreßhuset). 9 $ . 414. Rettelser 2c. VI. Deel. I, B. 15 April. 15 April. 29 Junii. . 414. 1786. Til R. 7 April see N. 24 Novbr. S. 415, Lin. 10, nu ei til Rentekammeret, men til Cancelliet, i Folge Circul. 11 Julii 1801; fee ellers Pr. 27 Julii og 17 Aug. 1793, R. Ste Junii 1795, 03 Prom. 25 Aug. 1804. Til N. 15 April see R. 23 Novbr. 1/87 og 4de Janv. 1788. (S. 416). R. ang. Betjente til Betleres Paagribelse;

St. ang. Politiets Assistence derved; begge bortfaldne ved Plan 1 Julii 1799. Prom. 19 April 1788. M. (h); ſee os Prom S. 417. R. 29 April gjelder ikkun om frivil lige Auctioner, see Pr. 12 Marts 1796. 6 Mali burde staaet forved 8 Dali. N. (1), on Declar. 17 Marts 1775 (T), famt Circul. 24 Decbr. 1791. S. 418. Til Rescr. 13 Maii see R. II Janv. 1788. . 419, Note til Refer. 24 Mail: Kjøbenhavns Universitet blev ved Rescript af somme Dato befalet, at foreholde Forfatteren Ziels Prahl hans utilbørlige og uberænksomme Forhold med Udgia velsen og de brugte Ustryk, samt at tilrettesætte og advare ham. See Luxdorphiana, S. 170. S. 423, mellem Lin. 31 og 32: Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Ge neral Auditeuren i Danmark, og til alle Regimenter), indeh. Kongelig Befaling, at det Danske Sprog skal bruges i alle mulige Tilfælde, og at General Auditeuren stat søge at ops Spørge Rettelser 2c. VI. Deel. I.B. spørge og foreslaae herefter til Auditeurer indfødte 29 Junii. Undersaatter, der baade kan Danse og Tyose (*). (*) Cfr. d. 13 Febr. 1772, S. 2. Til R. 30 Junii see R. 3 Junit 1796 og 9de Junii 1797. S. 424, N. (1), og Plac. 24 Junii 1797. N. (s), og see Fund. 25 Junii 1777, §. 21, b. S. 425. Til Resol. 8 Julii see R. 19 Aug. 1791 P. I., 09 R. 2 Maii 1804. S. 426. Rescr. af 14 Julii er fra Generaliteteg den 24 f. M. communiceret Regimenterne 2c. Til R. 21 Julii see Plac. 10 April 1795. S. 47, N. (u), og R. 2 October 1801, §. 5. S. 429. Til R. 4 Aug. om Friderikshald: see R. 2 Maii 1794, d. 11 Aug. 1797, 09 R. 13 Junii 1800. Ti R. 4 Aug. om Jordemodervæsenet: see Pr. 15 Septbr. 1792. . 431. 1773, T. Til R. 18 Aug. see Pr. 18 Decber Til R. 27 Aug. see Fd. II Aug. 1797, §. 29. M. (a), 1773 og Noten derved T. S. 432, nederste Linie: see Circul. 12 Janv. 1790 og 29 Janv. 1803. . 433. Til R. 22 Sertbr. see R. og Pr. 15. Aug. 1788, 21 Marts 1789, 15 Maii og 20 Aug. 1790, same 16 Junii 1797. S. 433 09 434. Pr. ang. Skinds Hen og Ud. 25 Septbr. førsel, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 29 Septbr. . 434. R. ang. Veimester, Skove og Broer, bortfaldet ved Fd. 16 Novbr. 1792, §§. It 08 12. Zil Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 2 October. 20 October. 27 Novbr. Til R. 29 Septbr. ang. Vaisenhuset: Endeel ders af er bortfalden siden Ildebranden 1795, og ved Rese I Marts 1799. . 436. 2801. Til R. Iste October see R. 29 Mali 6. 437, mellem Lin. 13 og 14: Generalitets og C. Collegii Prom. (til Gouverneus ren i Kjøbenhavn), ang. Vagterne at være behjelpe lige til Betleres Opbringelse, m. M. (*). (*) Er den sidste halve Deel af Plac. 17 April 1773; bortfalden ved Plan iste Juli 1799, 99. 134, 146.153. (. 438 08 439). R. ang. Ugeblade (hvortil man sees Pr. 27 Novbr. 1773 (2 Sifr. T), samt 9 April 1-85 og R. 3 Decbr. 1790), Bortfalbet ved Fb. 27 Septbr. 1799. S. 439, N. (h): see end videre Fo. 17 April 1782, §. 9, og 5 Septbr. 1794, R. 2 Julii 1790, Pr. 7 Sept. 1793 og 27 Septbr. 1794. . 441, N. (i): see og Prom. 19 April 1788. S. 442. Til §. I see R. 28 Junii 1799, T §. 4 bortfalder, see Prom. 26 Junii 1802. S. 443. 1774, T. Til Reser. 4 Novbr. see Pr. 30 Julit Med R. 11 Novbr. om Stavanger. Sygehuus, efr. Prom. 5 Janv. 178. S. 444, N. (n), samt Fd. 2 Aug. 1786. S. 446. Isteden for Prom. 27de Novbr. sættes saaledes: Conc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dan mark og Norge, samt Overhofmesteren ved Sors-Academic), ang. at, da Hans Kongel. Majestæt under 20 October. sostafvigt har ladet tillægge Politiemestes ren Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. ren udi Kjøbenhavn saadan Ordre, som indlagte Gjen: 27 Novbr. part deraf udviser; og nu end videre, ved speciel Befaling til Cancelliet, funden for godt, at samme Unordning, ana. 2viser 2c., al træffe fig til alle Ugeblade og flige Skrivter overalt udi Hans Majes stæts Niger og Lande: saa har man (Tit.) saadan Hans Majestærs alvorlige Billie til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende udi det. ham anbetroede Stift herved efter Befaling skuldet com municere (†). (t) See R. 3, Deebr. 1790; bortfaldet ved Fb. 27de Septbr. 1799. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), 27 Novbr. indeh. Hans Majestæts specielle alvorlige Befaling, at de af Allerheissamme udgivne Ordres, i Henseende til trykte Bøger og Skrivter, og til de for Overtræs derne deraf fastsatte Mulcrer og Straffe, ogfaa kal forstaaes om Robberstykker, da Straffen skal være lige for dem, som stikke saadan Plade, og for dem, som falholde ft ykkene, hvad enten disse ere her nten biffe er gjorte, eller andensteds fra indførte, faaat alle Bes Ejendtgjørelses-Maader af hvad der er fritigt imob Loven og Hans Ma efteæets Befalinger, hvad enten det Eeer ved Trykning eller Robberplade, eller paa hvad (efter anden Maude være fan, skal straffes efter hvad for de flyvende Blade allerede er fastsat (tt). (tt) Bortfalden ved Fd. 27 Septbr. 1799. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof- og Stads- 4 Decbr. Ret), ang. Len og Klæder til Bysvenden af Sagefaldet. Gr. JAnledning af de Tilforordnedes under 25 Oct fidftafvigte indgivne Forestilling, at det ved Resolution maatte fastsættes, at Rettelser :c. VI. Deel. I. B. 4 Decbr. at faavel de af Etatsraad Ortved til Bofvendens Len og klæder med deres Forevidende og Gamtykke allerede udbetalte 73 Rd. f. 10 B., fom og de herefter i famme Henseende udbetalende Penge. maatte bam enten af Stadens Kasse, eller at Giat og Sagefaldskaffen godtgjeres, fuld: man, efter at have herover indhentet det Kongel. Rentekammers Betænkning, have meldet: at da Brfvendens Lon, neme lig 26 Rd. 64 B., aatlig tilforn er betalt af den Deel Magistraten var tillaat af Siat. og Sagefalds. Indkome fterne, og denne Magistratens Deel nu bercanes den Kons gelige Kasse, 9. Decbr. Saa haves ei Noget imod, at Bosvendens oms meldte 2on fremdeles af Siat or Sagefalds Inde fomsterne betales; og, hvad de ham sædvanlig givende Blæder angaaer, da kan Samme og af fornævnte Indkomster bekostes. Rescr. ang. Vognmændene i Aalborg, bortfaldet ved Fb. 27 Janv. 1804; fee ellers R. 7 Marts 1788. S. 447, N. (s); see tillige St. 7 febr. 1794. S. 448, til §. 1: see S. 25 Julii 1788, §. 3, og 7 Febr. 1794, §. 4. . 449. Med §. 3 cfr. Pr. 31 Julii 179° (for Trondhjem) §. 5. N. (t): see. N. 31 Julii 1789. S. 450, mellem lin. 12 og 13: 18 Decbr. Rentek. Prom. (til Amtsforvalteren i Ribe), ang. at Landfogden paa Østerlandssøhr har de Kongel. Oppebørseler af Vesterlandsfohr og Amrum. Gr. Af indhentet Efterretning fra det Danske Cancel. lie, angaaende den under 18 Aug. h. a. ergangne Kongel. Befaling, erfares at bemeldte Danfte Cancellie aleene har giort Hans Majeftæt Forestilling om hvad derunder benborer, men ifte angaaende Cameralia. Dg, da det for rine Tydske Kammer, efter allerunderdanigft gjorte gore ftilling, bar under 31 Aug. og 21 Septor. Samme Aar er holdt Hans Majestats allernaadige Resolutioner: Xt Rettelser c. VI.Deel. I. B. At de Kongelige Oppeborseler af Vesterlands Fahr 18 Decbr. og Amrum, som tilforn i Ribe Amtstue bleve opper baarne, derfra Fulle afgane, og derimod af Landfog den paa Østerlands Fehr oppebæres; hvilken Hans Majestæts allernaadigste Willie, som det da værende Dansk Kammer blev communiceret, firaren er bleven tverksat og fuldført, saa at Oppeborselerne i Følge fidstmeldte allernaadigste Resolution af 21 Septbr. 1771, fra 1772 Aars Begyndelse af Landfogben paa Østerlandsføhr, Etatsraad Ritchhof, ere modtagne, og hvorfore af ham aflægges Regnskab: saa følger ders af, at det bero at det derved vil have fit Forblivende, saa at be, fan Krigsraad og Amtsforvalter Christensen fig ei med berørte Opreførseler haver at befatte, hvilket paa hans herom gjorte Forespørgsel til Efterretning og Gjensvar forineldes. tind mal S. 450, N. (x); see Circ. 24 Decbr. 1791. (S. 451). Prom. ang. Brændevins-Redskab, 25 Decbr. bortfalden ved Forordn. 2 Aug. 1786... S. 452, Lin. 21 og 22: see S. 12 October og 28 Decbr. 1787. . 454 Pr. 8 Janv. see Prom. (2 Stkr) 11 Febr. 1792. 1774. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Aars 8 Jany. huus), ang. at siden Degnen for Hverring- og Hornborg Menigheder, 3. Dalhof, os Formand i 48 Har bar faaet I Skp. Rug 09 1 Skp. Havre af hver Mandi Hovedsognet, samt dr. Byg af Anneret, saa bør Havren, som Bønderne i Hverrings Sogn ny vil holde tilbage, ikke betages ham, men Derimod bør den Korn Afaivt, som han hidindtil har haut, og som er af Hverring Sogns Beboere af hver Halve Rettelser c. VI. Deel. I.B. 8 Janv. Halvgaard 1 Sty. Rug og 1 Sfp. Havre aarligen, det Resterende leveres ham inden Kyndelmisse før sif., og siden det aarlige Contingent af begge Sogne imel lem Mortensdag og Juul paa famme Maade, som til forn brugeligt har været; og, i Fald Bedkommende Fulde vegre sig ved at levere Değilen Dette, fan ham paa nærmere Ansøgning forundes. Beneficium paup. til at indtale Samme. Han anføgte om at nyde i Ffr. Rua, Byg og Havre af hver Conde Ht. i Sognene, ift den for den ham ellers tilkommende Tiende efter Lo ven) (†). 11 Janv. 38 Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bispen i Aalborg), ang. Resid. Capellan til Budolphi Kirke, Hr. Joh. Wandall, at haandthæves til at nyde de samme Indkomster, som hans Formend, efter hans Kaldsbrev og R. af 2 Marts 17+2. (Han fe te om 40 Rd. af Kirken, som har Tienden af Hafferis-By, samt om Offer eller Korn af Benderne i afferiis) (tt). (1) Af Wandalls Forordn. Geiffl. ang. II., G. 101; 702fee Cite. 28 Maii 1791. 15 Janv. (tt) Dafaa fra wandall; eft. R. 26 Aug. 1803. S. 454. Til R. 13 Janv. see, M. 30 Novbr og 20 Aug. 1796. S. 456. R. 13 Janv. er forandret siden Nicolai Kirkes Brand 1795. S. 456. Bev. 13 Janv. Dertil see Fo. 1ode Julii 1795 S. 457. Rf. Pr. ang. Brændevinsbrænden 2.: bortfalden ved Fd. 2 Aug. 1786, §. 11. . 457 09 458. Til Pr. ang. Silke:Blonder, fee 1797, Forordn. I Febr. §. 4, samt Plac. 30 Decbr. S. 458. Til Pr. ang. Oldenborg og Delmen horst c., see Forordn. 1 Febr. 1797, §§. 4 09 49. S. 458. in Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 241 1774. . 458. Til R 20 Janv. fee, om Joders Umyns bige, R. 7 Aug. 1789. 3. 459. Til St. 3 Febr., ang. Stive, see R. 19 Julii 1793 og 24 Marts 1797- Refer. ang. Torvedag i Soro, bertfaldet ved R. II Maii 1787. Til N. 24 Febr. om Markeder i Sæby, see R. 28 October 1787. . 460. Til Pr. 26 Febr,, ana. Vacancer, see Pr. 13 October og R. 14 Decbr. 1787. Prom. ang. Torvedag i Soro, bortfalden ved R. 11 Maii 1787. 24 Febr. 26 Febr. Eanc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof- og 26 Felír. Stads-Ret), ang. Fortegnelser over fluttede og usluttede Skifter fra denne Ret til Cancelliet at indsendes. Hvad Forklaring og Underretning, der under den 21 April 1764 allernaadigst er anordnet, at al hvert Aar indsendes til Cancelliet over Skifter og Umyndiges Arvemidler, det ville de Tilforor nede i Hof- og Stads-Retten af indsluttede Gjenpart af den til daværende Kjobenhavns Magistrat, saavelsom til svrige Jurisdictioner samme steds, ergangne Kongel Ordre, nærmere erfare. Thi maa man, i Betragts ning deraf, anmode Dem, at De ikke aleene, saasnart muligt, ville indsende den derudi anbefalede Forklaring over Stifterne og derved faldne rve - Midler i Kjø benhavn fra Hof og Stads Rettens Oprettelse indtil fioftafvigte Hars Udgang; men endog, siden fremdeles dermed ved hvert Aars Slutning indkomme, paa bet Hans Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 26 Febr. Hans Majestæt fan derom vorde givet den eengang an befalede Oplysning (*). 26 Marts. 16 April. 19 April. (*) See Prom. 15 Maii 1784 (T), Refer. 6 Marts 1789, S. 12 Febr. 1790, 9. 8, og Resol. 4 Julii 1800 i Slutn. S. 461, Lin. 24: fee Prom. 9 April 1805, Plac. 8 Decbr. 1785, 23 Marts 1801, 14 Janv. og 8 Novbr. 1803. S. 463. Til R. 10 Marts, ang. General Postamtet, maa noie sees R. 21 April 1786. (S. 468). Pr. ang. Omløbere med Glas, bortfalden ved Plac. 22 Decbr. 1803; cfr. Fb. 13 Febr. 1775. N. (s): see Pr. 4 October 1788, d. 24 Julii 1789, 09 . 27 Decbr. 1793. S. 470: see Plac. 10 April 1795. S. 471, N. (y), og Rf. Prom. 23 Maii 1795. . 472, S. (2); see Pr. 16 April 1774 (T), Fd. 3 Junii 1796, §§. 14, 25:38, og 11 Aug. 1797. S. 474, mellem Lin. 2 og 3: Canc. Prom. (til Justitiarius i Høieste og til Norges Overhof: Ret), hvorved tilstilles Gjenpart af en under 14 Hujus til Stiftamts manden over Bergens Stift ergangen Kongelig Befas ling, anlangende Delinqventsagers haftigere Tilendes bringelse der i Stiftet, til fornøden Efterretning. 6.474. - Eil Pr. 16 April maa sees Fd. 1 Ite Aug. 1797, altsaa Stift Over Retterne isteden, for Laugmændene. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Koldinghuus -Amt), ang. at, ligesom han i Prom. 14 Hu Rettelser oc. VI. Deel. I. B. 774- Hujus eragter, at naar Randen paa Ben: 19 April. dernes Bryggerkjedle, er nedslagen over den Jern- Ring, hvormed Kjedlene oven om til Styrke maa være forsyncde, formodes ikke, at de skulde funne brus ges til Brændeviinsbrænden, men aleene til Øl- Brygning, hvortil Bønderne Samme heilig behøve: saa finder Rentekammeret ei heller, faalænge det ikke godtgjøres, at deslige Kjedle paa en eller anden Maade misbruges til Brendeviinsbrænden, at de, som fores tage Inquisition om utilladelig Brændeviinsbrænden og Redskaber, kan med nogen Foie borttage ommeldte Kjedle: hvilket han ville tilfjendegive Vedkom - mende til Efterretning, samt efter Befindende foranstalte, at de af Consumtionsforpagterne optagne 8 Stfr. Bryggerkjedle vorde Bonderne tilbagelevecrte (*). (*) See Fd. 2 Aug. 1786, §. 3. Refer. (til Stiftbefal, og Biskopen i Trond. 21 April, Hiem), ang. Bestyrelsen af Thomas Angels Stiftelser sammesteds (†). Gr. Eftersom Biskoven ved indkommen Forestilling har andraget, at afs. Thomas Angels Stiftelser i Tronds hjem ere, som befiendt, af en anseelig Sornue, maaskee imed 3 Zonder Gulds Bærdie, der bestaae i forskjellige Eiendomme, Bjergparter. Saugbruge, Jordegodser med vi dere, hvis Revenuer ikke lade sig tilforladelig og med Sik kerhed bestemme, uden ved en indskrænket Forvaltningss Maade og et paalideligt documenteret Regnskab; men at Der ved bemeldre Angels Testamente i sig selv er hverken paalagt den forrige Forfander for Stiftelserne nogen fast Forbindelse til at aflægge rigtigt og bevisligt Regnskab, men snarere givet ham fei Hænder til at behandle Eiendommene og opgive af Revenderne hvad han fandt for godt, ei heller nogen Plan eller Regler foreskrevne bans Succeffor til at forvalte saa betydelige Eiendomme og deres Indtægter til Betryggelse for Vedkommende, og at det ikke destomindre er i Teftamentet overtraget Capituler, at have Tilsyn med og ftane til Ansvar for Stiftelsernes ganffe 12 (†) See Refer. 28 April 1779 (T) og 13 Aug. 1790, D. Rettelser 2c. VI. Deel. I. 3. - 21 April. dane affa, men at de fleste af Capitulares ere geifline Embedsmænd, hos hvilke ei kan ventes tilstræffelig Indsigt oa Erfarenhed i Bergparters, Saugbruges og Jordegoofers rette og bedste Forvaltning, bvorudover Stiftbefal. og Bis. ikke aleene imellem fig skal have aftalt, at det var aldeles nedvendiat, at see en anden Bestyrelsesmaade for ovenmeldte Stiftelser advirket, men samtlige Capitulares endog skal have erklæret fig eenige og forneiede med, hvad der ndi til Forandring og Forbedring maatte foretages, uden hvilken Bedkommende silde blive heißt nedsagede til, for deres egen Velfærts Skyld, at unddrage sig fra faa over." maade vanskelige Tings Bestyrelse: saa, efter den Biskopen foreslagne Plan, til Sikkerhed saavet for Stiftelserne, som for dem, der med Samme bave Inspection og Direction, befales hermed: At, naar den forrige Forstander for diffe. Stiftels fer afg. Kammerraad Hoffs Bo er tilendebragt, og' dette har afort Rede og Rigtighed for alle beviislige Fordringer til Thomas Angels Stervbo, og Executores teftamenti i dette sidste have bragt Samme til endelig Rigtighed og Elutning, og derefter overdraget Det til Capitulet, stal Stiftamtmanden og Biskopen som Directeurer: 1) beskikke en erfaren og til dette Embede duelig mand til særskilt Inspecteur eller Controleur imod Forstanderen over de Angelske Stiftelser, hvilken Inspecteur, tilligemed Forstandes ren, paalægges følgende almindelige Pligter: a) I Henseende til den første og vigtigste Deel af Stiftel fernes Eiendomme, som bestaaer i Bergparter, hvore over Forstanderen er Forlægger, skal det være Inspec tors Sag at undersøge og see til, at Stiftelserne nyde samme Revenice beraf, som andre Participanter af deres Forleggere godtgjøres for deres Parter; til den Ende skal Forstanderen aarlig aflægge et specielt Regnfab over Bergparternes udbytte, saaledes indrettet, at det viser den samme Fordeel for Stiftelserne, som an bre Participanter nyde, hvilket Inspector enten ved sin Paategning bør attestere,, eller annotere, hvad han deri finder til Mangel at udsatte, hvilket igjen dør gaae Rettelser 2c. VI. Deel. I.B. - gane til Forstanderens Besvarelse, og derpaa under 21 April. Capitulets Decision, hvilken Forstanderen skal holde sig efterrettelig, i at godtgjøre hvad Decifionen fastsætter; og i Henseende til der gevundne Kobbers Afsættelse Stal Forstanderen under Ansvar give Inspector skrivts lig Underretning ved en Notice, under hvad Dato han felger et Partie Kobber for Deren, eller til Kjobmænd, hvor stort Quantum, og til bvad Priis, paa det at ved Megler: Attest og i andre Maader kan bevises, at Stiftelserne have erholdet høieste gangbar Priis for deres Kobber, og, i Fald noget af Kobberet maatte udfribes paa Stiftelsernes Regning, bør det free med fællebs baade Forstanderens og Inspectors Overlæg, og Robberet tillige tilbørlig affureres, da ingen af dem maae have Magt til at sætte Stiftelsers nes Gods i Risico for Tab. b) I Henseende til den anden af Stiftelsernes Eiendomme, som bestaaer i Saugbruge, fal Inspector, foruden at han, naar bet eragtes fornødent, paa egen Bekostning bor omreise og tage Saugene i Diesyn, for at forfare deres Tilstand, og udfinde, hvort Feil eller Mangel bestaaer, være tilligemed Forstanderen overværende, og forhøre Saugfogdernes Regnskaber over Tømmerets Kjøb, Hugst og Kjørsel til Saugene, Arbeidernes Skjæreløn ved Saugere, samt Bordenes Flaadning eller Førsel fra Saugene med videre Omkostninger ved Opstabling paa Bordpladsen, paa det at han despaalideligere fan attestere det andet specielle Regnskab, som Forstandes ren derover bør aflægge; men i Henseende til Borde nes Salg skal forholdes, ligesom om Kobberets Aff hændelse her foran er meldt. c) Da den trebie Deel af Stiftelsernes Eiendomme bestaaer i Gaardeparter, beliggende i Trondhjems Amt, hvilket Jordegods liger ledes fal være under Forstanderens Administration 93 Taa Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 21 April. faa skal i Henseende til den visse Rettighed af bette Jordegodses Indkomst, tagttages, at forstanderen i fit tredie specielle Regnskab over Jordegodset al fremlægge en Restanceliste over den efterstaaende Landskyld, som han ei har, anført Stiftelserne til Inde tægt, paa det deraf kan sees, hvilke af Leilændingene, der ere forsømmelige i at levere deres Rettighed til den Tid, Loven foreskriver, og i Tide sørges for, at indsøge den, ferend den opvorer til faadan Summa, som den Skyldige fioen el formaaer at udrede; og ellere skal Forstanderen, ved de ham paalagte Omreiser paa Godset, see til og tilholde Leilændingene at holde deres byaslede Gaarde ved god hævd, efter Loven, hvorom Inspector og paa sin Side skal informere sig, og derved tillige have Indseende; men, betreffende den uvisse Indkomst af Godset, som bestaaer i Bygs felpenge, faa, paa det der med Paalidelighed kan er fares, hvad Bygsel aarlig for eftertiden falder til Stif telsernes Fordeel, skal det ikke være Sorstanderen tils ladt at bygsle en Gaard til Nogen, uden at underrette Inspector derom, hvilken Gaard der er ledig, og hvem der har meldt sig til at bygfle den, paa det at Inspector og Forstanderen tilfælleds kan overveie, om den Lysthavende er vederheftig til at betroe Gaars den til Brug paa Bygsel med videre, hvorhos Sos. renskriverne tillige skal tilholdes, ei at antage For standerens Bygselbreve til Tinglysning, medmindre de ere contranoterede ved, Paategning af den beskik fede, Inspector, da denne, efter sin derover holdte Op tegnelse, fal tegne sin Attest paa Jordegodsregnskabet, om flere og større Bygsler maatte være faldne, end be til Judtagt anførte. d) Over Stiftelsernes fjerde Eiendom, som bestaaer af Panteobligationer, skal aflægges det fjerde specielle, nemlig Rentepenge Regns stab, Rettelser c. VI. Deel. I. B. Fab, hvorved agtes, at forstanderen ikke maa uble: 21 April. vere Debitor Qvittering for nogen betalt Rente, førend den er paategnet, at den har været foreviist In- Spector, som skal holde Journal over dem, der have be talt Renter, under hvad Dato, af hvad Capital, og for hvilket Aaremaal, paa det han dermed fan con frontere dette Regnskab, og paategne det sin Attest, om flere Renter efter de ham communicerede Qvittes ringer vare incafferebe, end til Indtægt beregnede, same om han ved de foregaaente Regnskabers Efterson maatte have befunden nogen Rente mislia anført for fildigere Termin, end den, fra hvilken Renten virfes lig stod til Rest. Ligeledes skal forstanderen frem lægge en Designation over resterende Renter ved Regnskabet, for deraf at tømme, boad Capitaler, som ikke længere kunde henstaae, men for hvilke Obligationerne maatte opsiges og indtales, hvorom baate Inspector og forstanderen have at give Capituler deres For, meening tilfjende. Capitaler maae Ingen af dem, ei heller begge tilsammen, udsætte, men Forstanderen skal gjøre Laansøgerens Proposition, dog ikke uden der produceres saadanne fuldstændige Beviisligheder, som i de under 30 Julii 1770 og 21 Julii 1773 til Stifte befalingsmanden og Biskopen over Trondhjems Stift ergangne Befalinger (††) til Vedkommendes Præcaus tion ere foreskrevne, for Inspector, som derefter fal referere til Capitulet, om Noget derved kan være at erindre, da Capitulet derpaa giver Beslutningen, om Laanet er at bevilge, hvorpaa Forstanderen udtæller Pengene, og besørger Pante-Obligationen i behørig Form udstædt og tinglyst, hvorefter den designeres og indleveres til Bevaring i Capitulet iblandt Stiftel fernes øvrige Gjeldsbreve. e) Over Stiftelsernes 9 4 (tt) See tillige Plac, 10 April 1795. Part Rettelser te. VI. Deel. I. B. 21 April. Part i Strinde. Præstegjelds Landskirker skal Inspector med Forstanderen igjennemgaae største Lodde eiers Regning for den aarlige Revenue, for at udfinde, om ham med Føie fan paalægges at godtgjøre videre, end deri er anført til Stiftelsernes Fordeel. f) Over den aarlige Forpagtnings-Afgivt, saavel af Stervboets Jordegods i ordlands Amt, som af Kongetiene den i Vesteraalens, Lofodens og Andenes Fogde=" rier, fal forstanderen fremlegge speciel Regning, som attesteres af Inspector. Disse Eiendomme, som for nærværende Tid ere under Forpagining, maae for Fremtiden ei bortforpagtes uden ved offentlig Opbud paa Auction efter tilstrækkelig Bekjendtgjørelse fors ub og naar det gjorte Bud forst er blevet appro beret af Capitulet, efter Inspectors og Forstanderens gjorte Anmeldelse og givne Betænkning derom. g) Med forommeldte 6 specielle Regninger til Bilag fal Sorstanderen forfatte fit General eller Kasse Regnskab, forsynet med sine øvrige fornødne Beviisligheder. I dette Regnskab tages først og fremmest til Indtægt næstforrige Aars Kasse-Beholdning, efter decideret Regnskab, saavelsom om nogen Summa ellers er indkommen, enten af udsatte Capitaler eller i ana dre Maader, og derimod føres til Udgivt Kongelige Skatter, odelinger, Lonninger, saavelsom om nogen Summa ellers er leveret, enten til Holaan, eller t andre Maader. Og paa det Forstanderen kan have fuldkommen Tid til at beslutte de 2 først emmeldte specielle Regninger over Bergparter og Saugbruge, for næftforrige Aar, skal han ikke være forbunden at expedere sit General Regnskab førend næstfølgende Aars Julii,ba det ufeildar skal overleveres Inspector, som da reviderer tet, og paateaner, om han har fun det Noget derved at erindre, saa og uddrager deraf, hvað Rettelser 2c. VI, Deel. I. B. 249 1774. 11 hvad den egentlige Summa af Stiftelsernes frie Re: 21 April. vender beløber, som bør leveres enhver særskilt Deel af Stiftelserne til Indtægt, i Folge Testamentet; og fore lægger saa Capitulet det Eene med Andet til Decis fion og Approbation, faa betimelig, at Udelingen til de Huusarme derefter kan skee ved ethvert Mars 19 Septbr., som Teftators Dødsdag. h) Forstanderen bør forfatte Liste over de Suusarme, som skal nyde Deel af uddelingen i Domkirken, og forevise Inspec tor Samme, om han finder Noget at erindre ved de autegnede, enten at de ikke ere trængende, eller at Portionen er for stor, eller for liden, i Betragtning af deres Omstændigheder og de medbragte Attester af Præsterne, eller andre bekjendte Folk; og, naar de cre blevne eenige om, hvad og til hvem uddeles skal, bør Inspector være overværende ved uddelingen, for at funne attestere paa Listen, at Saameget, som anført, er uddeelt til hver af de derudi benævnte, da Listen derefter maae passere som Udgivts Bilag ved General Regnskabet. i) Ved hvert Regnskabs Decision fastsættes, hvor stor Summa Forstanderen bør indles. vere i Capitulet af Beholdningen; dernæst bør en vis Dag bestemmes til at indsætte Pengene, da For standeren derfor tager Notarii üdtog af Capituls-Pro tokollen, hvilket han foreviser Inspector til Underret ning og Annotation hos sig selv, at Decisionen dere uei er opfyldt, og, naar Denge igjen behøves i ertra ordinaire Tilfælde at udtages, giver han Inspector Underretning om, hvad fornsden Brug de forlanges til, og annammer Samme mod Bevils, som af In- Spector er paategnet. 2.) For den Forretning, som i alle forskrevne Poster er paalagt en Inspector, tilstaaes bam af Stiftelsen 300 Rdir. aarlig, hvilken Løn Stiftelsen, uden Tab og Stade for det hele, fors - 95 Rettelser 2c. VI. Deel. I.B. 21 April. formenes at funne taale at ubrebe, da den ved saa nsic Behandling og Bestyrelse vinder langt mere. 3.) Og da der til Inspector for disse betydelige og vanskelige Eiendomme, som i Begyndelsen især vil medføre et besværligt, og meis mmeligt Arbeibe, behø ves en paalidelig og duelig Mond, som har fuldkom men Indsigt i Stiftelsernes færskilte og forskjellige Slags, Eiendomme, hvortil enhver ellers habil Regn skabsfører i Almindelighed ikke er skiffet, faa appro beres allernaadiost, at Præsidenten i Trondhjem, Pe. der Tønder Nordahl, som ved alle publiqve Reans Faber stedse skal have vist sig meget arbeidsom og neiagtig, og i Særdeleshed ved ce Angelske Stiftel ser, hvor han fra Teftators Dossdag til nu har været Erecutor Teftamenti, og gjennemgaaet alle Stiftelser nes Sager, følgelig med større Mose skal have arbeis det i alle disse Ting, og ajort sig samme fuldkommen bekjendi, saa ber ei tvivles paa, at han jo heri vil gjøre stor Nytte til Stiftelsernes fande Fordeel, maae, efter Forslaget, til Inspector derved antages. for det 4de: Naar denne Inspector med ovenmeldte Lan er beskikket, have Stiftamtmanden og Biskopen, som Directeurer for Stiftelserne, til des større Be tryggelse for Vedkommende, og paa det al Underslæb paa nogen af Siberne kan forebygges, og i Alt sees paa Stiftelsernes fordeelagtigste Administration, at udnævne z af Trondhjems bedste og kyndigste Bora gere, der besidde den fornødne Indsigt og Erfarenhed i saadanne Eiendommes Best ffenhed, til Revisores, som atter skal igjennemgaae Forstanderens Regnskaber, saavelsom Inspectors Annotationer paa diffe, og til sætte hvad Mangler eller Betænkeligheder de deri maatte have forefundet, hvorefter disse Revisores sende Regna 09, sta Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. taberne til Notarium Capituli (†), for at omsen. 21 April. des til enhver af Capitulares, som brugeligt er ved publiqve Regnskaber, da Sammie endelig tilsidst over leveres i Samling til Directeurerne, hvilke efter bes fundne. Omstændigheder derpaa have at decidere og. quittere. (t) Forandret ved N. 23 Maii 1788, og 13 Aug. 1790, D. §. 3. .474. 1797, § 4. Til Pr. 23 April see Fd. Iste Febr. . 475, S. (d), og 4 Aug. 1788, §. 15. S. 476, Lin. 2: fee Prom. 9 Maii 1795. Til Prom 30 April see Circ. 7 October 1786 og 12 Febr. 179, Fo. 1 Febr. 1797, S. 4, og Plac. 30 Decbr. s. A. 477. Til R. 5 Maii, ang. Vei Urbeidet, see Instr 15 April 1791, S. 5. Pr. 4 Febr. 1792 og 1 April 1797. 6. 478. 1799. Til R. 11 Mait see S. 27 Septbr. Til M. 14 Maii, om Facult. Theol. 2c., see Fund. 7 Maii 1788. S. 479. Til 14 Maii see Fd. I Febr. 1797, §. 49. Lin 13: see R. 30 Aug. 1782 (T), Pr. 16 Julii 1785 og 7 Decor. 1792./ 8. 480. 1794. Til R. 25 de Maii see R. 25 de April (S. 480 og 481). Faber, Reser. ang. Ræmner Regn: 3 Junit. bortfaldet vet R. 5 Junii 1795. S. 481. Til R. 8 Junii see R. 29 Aug. 1800. Til Confirm. 8 Junii see R. II Junii 1805. S. 481 Settelser 2c. VI. Deel. I. B. . 481 og 488. Prom. af 14 Junii og 6 Julli fra General Postamtet ere iffun een Ordre, og tildeels forandret ved Pr. 17 Septbr. 1774 famt 21 April 1798. S. 482. Til R. 22 Junii: Forandret ved Fd. 3 Junii 1796, §§, 25:28 . 483. Til R. 29 Junii see Plac. 8. Decbr 1785. . 486. 1799- 5. 488. til 7 Julti. to Julii. Til R. 6te Julii see Rescr. Iste Febr. Pr. 6 Julii skal være 14 Junii, see . 481. Resol. ang. Tilsynsmændene i Friheden, bortfalden ved Fo. 18 April 1792. .489. 1793. Til R. 8 Julii see F. 13 Decor. S. 490. Til Pr. 9 Julii, ang. 17orske Breve, fee Plac. 28 Marts 1801. S. 491, N. (v), og R. 7 Febr. 1794. 8. 492. Til Pr. ang. Toldfrihed for nogle Godser, see Fd. I Febr. 1797, §§. 4 09 49. Reser. (til Stiftsbefalingsmanden i Ribe), ang. en grundmuret Bygning i Holstebro, som Raad: og Tings Suus for Byen samt jerm og Ginding-Serreder, at opføres, hvorcil Diffe fulde contribuere II B. pr. Ed. Ht., der er 409 No. 1 Mk. 12 8., samt Byen bekoste det Øvrige, og vedligeholde Bygningen 2c. (*) (*) Bed Cane. Vr. 12 Janv. 1782 til famme Stifts amtmand famt til Amtm. over Lundenæs og Beve ling-mter blev "anfeet billigt, at Byen selv bekoster Spreitehuus og Beaterbolig; men fornævnte Hers reder saavelsom Hammerum Herres Deele af det Heriges Bekefining; ligesom pa, at Medligeholdel fen feer siden i jamme Proportion.". Den endes lige Bestemmelse indeholder Refer. 21de Septbr. 3792. B. 493Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. S. 493. Prom. ang. Amdam fra Glykstad og 23 Julii. Jgeho, Ziden er ublaben i Maret 1794. Nederst: Cane. Prom. (til Kjøbenhavns Hof 30 Julii. og Stads Ret), ang. at Ureenlighedens Bortførelse af Bjøbenhavns Arresthuus fal Stadens Kasse bekoste. Gr. Ved Forestilling af 22 Junii fibfileden have Ret tens forordnede forlanat, at Kettens Sporteltasse maatte af Stadens Kasse refunderes 102 d., som af den er udlage for Ureenlighed af Stadens Arrefthuus at bortfore, og at de siden den tid derpaa indgivne, og for Frem tiden indgivende Reannger, af berørte Stadens Kasse maatte udbetales. Thi har man dem i saadan Anledning herved skuldet tilmelde: At Kjøbenhavns Magistrat i Dag er bleven tilskres ven, at Regningerne paa diffe Udgivter, naar deres Rigtighed af Vedkommende er attesteret, af Stas dens Kasse vil blive at udrede, da det ved Rescript af Novbr. 1773, hvoraf berhos efter Forlangende føl ger en Gjenpart, er befalet, at Stadens Kasse skal bekoste bemelbte Huses Reparation, og Kjøbenhavn ikke mere end alle andre Stæder i Riget bør være fri for Delinqvent-Omkostninger med hvad deraf dependerer. 4 S. 494. 1792. Til Reser. 10 Aug. see R. 30 Marts pr. ang. Straf paa Vand og Brod, 13 Aug. bortfalden ved Fd. 23 Maii 1800, §. 3. S. 495, Lin. 18: for, læs: fra. Nederst paa Siden: Canc. Prom. (til Samme, 3: H. og St. 20 Aug. Retten), ang. at Tjenester ved denne Ret ei mace tiltrædes, førend Bestalling er lost, og Tro abs:Eed aflagt. Cr. Rettelser 2c. VI. Deel. 13. 20 Aug. Gr. Da det befindes, at 2 Bestallinger, den Eene for 7. Brince at være Copiift udi Jufkitscontoiret ved kje benhavns Hof og Stans.Ret, og den anden af 2 Decbr. 1773, for . v. Sceenstrup, at være Copiift hos Underfogden i Staden, endnu liage naflofte i Cancelliet, og begge diffe Personer imidlertid have gjort Tjeneste og bæ vet Kongel. Gage efter Reglementet, ja den Zorste allerede quitteret fin Tjeneste igjen, og funden anden Udvei, uden at have havt lovlig Abgang dertil, som først ved Bestal lingens Annammelse erholdes, og uden at have aflagt den anbefalede Trefabs Eed til Hans Majestæt: Saa ville Hof og Stads-Rettens Tilforordnede et aleene tilholde disse 2 Personer, uopholdelig at løse deres Bestallinger i Cancelliet, men endog for Efters tiden føie den Anstalt, at ingen Betjent ved Hofe og Stads Retten vorder antagen til at gjøre Tjeneste fammesteds, førend han fremviser den ham, forundte Be stalling (*), og haver gjort Hans Majestæt sin Tros tabs Eed, da i vidrig Fald den Embedsmand, under hvilken, eller udi hvis Contoir, de tjene, maa selv ſvare til Bestallingens Beløb. (*) Sce Blac. 27 Decbr. 1803. 1788. 496. . 499. Til R. 24 Aug. see Prom. 5 Janv. Til Pr. 20 on 31 Aug. see Schous Note ved Plac. 11 Maii 1768. S. 500. Til Rif. Pr. ro Septbr. see Pr. 8 og 22 Maii samt 5 Junii 1790 med Noter; cfr. Fd. 25 Maii 1804, §. 12. 3. 501. Til de første 7 Linier see Plac. 28 Marts 1801, Slutn. Det Dorige er en a parte Pr. of famme Dato. Til R. 21 Septbr. see Fb. 20 Junii 1788. M. (i), 6 Julii skal være 14 Junii. N. (k). Kun 61 T., efter Fd. 11 Junii 1802, §. 2° .502, Rettelser 2c. VI. Deel. I. B - S. 502, Lin. 4 og 5: see Pr. 16 Novbr. 1776 (T) og 11 Junii 1785. Lin. 8: see Pr. 8 Febr. 1800. Lin. 24: tiltedes, læs: tilsendes; see Prom. 24 Septbr. 1774. Fd. 3 Junii 1796, §§. 14, 25' 38, og Ir Aug. 1797. Nederst: Canc. Prom. (til Overhofretten i Norge), ang. 24 Septbr. at ligesom Samme under 16 April sidstleden er tilstillet en Gjenpart af en under 14de næstforhen ergangen Kongel. Befaling, hvorledes med Delinqvents Sagers haftigere Afgjørelse i Bergens Stift for Freme tiden skal forholdes, saa, da ſamme Foranstaltning ved allern. Rescript af 21 hujus ligeledes er feiet for Trondhjem-Stift, har man Saadant herved til forns den Efterretning skuldet communicere (†). (†) Tormodentlig er Heieste Ret given lige Communis cation. 3.504. Til R. 5 October (det Første) see R. 27 Decbr. 1776 og (T) I April 1778. Til R. 5 October om Veie: See Pr. 5 Marts 1785 og Fd. 13 Decbr. 1793. Til R. 5te October, ang. Thisted, see Pr. 18 Junii 1791. . 506 og 507. Med R. 5 October cfr. Refol. 18 Junii 1778, T. S. 508. Lin. 3: See Pr. 5 Febr. 1791. S.. 509, mellem Lin. 6 og 7: Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 13 Octobr. ang. at Byfoged- og Byskriver: Embederne i Skagen fal for Eftertiden blive sammenføiede, (i Betragtning af det Sidstes ringe Indkomster). . 509. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 14 October. S. 509. Refer. ang. Ben for Hendes Kgl. H. Princessen, bortfaldet ved Hendes Død, see Pr. 2 Decbr. 1794; cfr. Pr. 7 October 1786 og 15 Decbr. 1792. S. 510, Lin. 14: see N. 18 Junii 1790. 15 October. 510 09 511. Prom. ang. Pantning for o 29 October. verie, bortfalden ved Fo. 25 Marts 1791 og 6 Dec. 1799. S. 511. Pr. 22 October: forandret ved Prom. 8 og 22 Matt, samt Rf. Pr. 5 Junii 1790 med Noter; cfr. d. 25 Mail 1804, S. 12. St. 27 October: forandret ved Fo. 22 Junii 1785. . 514. Til St. 27 October, ang. Magistraten i Trondhjem, see N. 5 Febr. 1796 og Prom. 24 April 1802. S. 514 og 515. R. ang. Randers Raadstues Domme, bortfaldet ved Fb. 25 Janv. 1805. S. 515, N. (x); see og N. 6 Febr. 1789, §. 2, same Plac. 10 April 1795. S. 516. Desforuden see til ý. 2: R. 30 Aug. 1793, §. 7, og Prom. 8 Janv. 1803. 3.518. Til Lin. 26 2c. fee Pr. 15 Novbr. 1794, R. 13 Decbr. 1799, Cap. V., §. 6, og 21 Marts 1800 (2 Stfr.) §. 4. . 519. Til Lin. 19 see . 7 Matt 1802. . 520, M. (b), og Prom. 26 Novbr. 1803. S. 521. Til Pr. 12 Novbr. see Pr. 28 April 1787 og 21 Junii 1788. S. 522, N. (e), og So. 2den Aug. 1786, §§. 9, 16. S. 523+ Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. S. 523 Nederst: Til Lin. 4 c. see R. 18 Septb. 1776. Canc. Prom. (til Stiftsbefalingsmanden i 26 Novbr. Ribe), ang. i hvilke tilfælde han beskikker Sætte. dommere ved Grevers og Baroners Birker(†). Gr. Som Birtedommeren ved Baroniet Roffensteens Birk, S. Lund, ubi en fra ham indkommen Anfegning iblandt andet bar anholdet om, paa Grund af et Refeript af isde October 1762, at Amtmanden. Juftitsraad Hansen, maatte beordres at conftituere Sattedommer ved Baroniets Birk i hans lovlige Forfald og Fraværelse, eller, naar han ei personlig tunde beklæde Retten; men Stiftsbefalings. manden udi den fra ham derover indhentede Erklæring mele der, at, efterat Oberffe Baron Juul havde ansect sig befoiet at anlægge Segsmaal mod Birkede:nmeren, og Bas ponen i fin egen Sag ei funde authorisere den behevende Sættedommer, har han anmodet Stiftbefal. at authorisere bam Een dertil, hvorpaa denne og paa bans Forslag fal have conftitueret Byfoged Bræmer i Lemvig, naar han dertil godvillig var at formaae, hvilket Stiftsbefal. og i Saget, hvor en Greve eller Baron er implicerer imod fin Birkedommer, formener at tilkomme hans og ei te mandens Embede, fiden Stiftamtmændene, efter deres Ins trur al have Opfyn med Justitien i deres Stift, faavel i Kjøbstæderne som paa Landet, og det derefter er dem tilladt een Gang om Naret at eftersee alle Bo, Her reds og Birke.Tingsbøger, ligesom det og er dem paa lagt at tilsee, at Birkeringene lovlig holdes af lovkyndige Birkefogder, samt, om Samine ei forrette deres Embede, som de bor, da derom at advare Birkeherren, med videre; det af Birkedommer Lund anførte Rescript af 15 October 1762 og her er upassende, da Samme aleene angaaer Pros prietairernes Birker; saa fulde Man, til videre Bekjendts giørelse for Bedkommende, have Stiftsbefalingsmanden tils melbet: At det ved foranførte hans Erklæring vil have si Forblivende, (+) See Prom. 24 Deebr. 1796. (*) See Jufte. s Janv. 1722, A., §. 4. . 523, N. (g), samt 3d. 3 Junii 1796, $9. 40 09 41. 0.525 Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 3 Decbr. 10 Decbr. 15 Decor. 29 Decor. 1775. 6 Janv. (S. 525 09 526), Pr. ang. militaire Ere. cution (hvortil kan fees Pr. 13 Septbr. 1788), borts falden ved Fd. 30 Janv. 1793. (S. 526 09, 527). Pr. ang. Amdam fra Sless vig, bortfaldet ved de 20 Aars uoleb, sanit ved Inftr. 1797, 14 Octor. §. 8, og 12 Decbr. §. 9. (S. 527). R. ang. Delinqvent. Sager pas Island, bortfaldet ved Fd. 11 Julii 1800. (S. 530). R. ang. Thoreby.Capellan, Gorrfalder, ved Vacance, i Folge R. 30 Sept. 1803. . 531 ffal staae i Overskripten, og ikke 431. Lin. 3.5 forandrede ved R. 26 Marts 1790 og 5 Junii 1795. Lin. 14: see . 10 October 1777, §. 2. G. 532. Refer. ang. Udpantning i Læstved ., Bortfaldet veb Fo. 30 Janv. 1793, §. 6. M. (o): Pr. og R. 5 Marts og 30 Novbr. 1785. 13 Mail og 11 Novbr. 1786, 26 Junii og 3 Nov. 1787, 5 og 9 Decbr. 1789, 14 Aug. og 31 Dec. 1790, 19 Febr. og 9 April 1791, 1 Decbr. 1792; d. 13 Decbr. 1793, og Pr. 9 Maii 1795. S. 535, 9. (p): see Pr. 9 April 1785, 24 Decbr. 1790, 8 Febr. 1794, og 26 October 1799. Med R. 20 Janv. cfr. R. 7 Febr. S. 536. 1794+ 6. 537, N. (9); see Plac. 12 Aug. 1800. S. 538, N. (r): Pr. 31 Decbr. 1790, §. 2, Fb. 25 Marts 1791, §§. 14, og Pr. 8 Decbr.. 1792, Nettelser 2c. VI. Deel. I.B. 259 1775. 1792, 9.5, med Noter, samt Regl. 5 Julii 1803. S. 539. Til Lin. 4-7 fee S. 18 Marts 1785. S. 54 og 542. R. ang. Bytingsdommes 2 Febr. Appel, bortfaldet ved Fb. 25 Janv. 1805. S. 542, N. (t); see Refer. 7 Febr. 1794. . 546. Canc. Pr. ang. Barl at stille, bortfalden ved Fo. 20 Junii 1788. . 548. 1802. Til Pr. 23 Febr. fee Fb. 8 Janv. 92. (a), gb. 6 Febr. 1789 og Plac. 19 Novbr 1803. S. 549, mellem Lin. 29 og 30: 18 Febr. Privilegium for Interessenterne i den udi 13 Marts. Kjøbenhavn anlæggende ægte Porcellains Sabrik (*). Der skal ikke være nogen Anden tilladt, at forfær: S. 2. dige ægte Porcellain. Intereffenterne maae uden for §. 3. Laugene antage Haandverksfolk, der saa ei maae arbeide for Andre; men skulle dog til Fabriken frem for Andre betjene sig af Laugsmestere, saavidt deres Fordeel det tillader. Fabrikens Arbeidere kunne ei §. 4. hverves af Landtropper eller Sofolk, og skal, om det skeer, uden Betaling loslades; de, som bore under Landlægderne eller So Enroulleringen, fors ffaanes, saavidt muligt, for at udgaae med Slaaden (†). Fabrikens Folk made ikke antages, eller af Landet ud. §. 5. føres, med mindre de ere beafskedigede. Evistighe 22 Der () Af Thaarups Magazin for Statistik, ode 5. 6. 56-61; menes at gjelde, fjendt Fabriken fiden 1779 drives for Kongei. Regning. (t) See 8d. 20 Junit 1788 e. s Marts og 2 April 1796, samt 30. 8 Janv. 1802. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 13 Marts. ber, i Anledning af dette Privilegio, skal, uden Lov maal, være General Land Deconomie: og Commerces Collegii Decision underkastede. 16 Marts 17 Marts. . 549 09 550. Reser. ang. en ørers Inde fomster i Ribe, bortfaldet, see R. 23 Novbr. 1787. S. 550, mellem Lin. 2 og 3: Declaration, i Henseende til Afdrags-Metten, naar Midler føres fra de Kongelige til de Meklenburg Streligste Lande, eller fra Dise til Hine. (Saafom Kongen har afffaaet Grevskaberne Oldenborg og Delmenborst, og annammet den Storforste lige Deel af Holfteen, siden Conventionen af 8de Maii 1773 oprettedes) (†). Fornævnte Convention skal ikke længere strække sig til bemeldte Gresskaber (*), men den forrige Storfyre ftelige Andeel af Hertugdommet Holsteen træder Heref ter i deres Steb, saaat den nu forstaaes under det hele Hertugdømme Holsteen, m. M. (t) See Circul. 24 Decbt. 1791. See dog Conv. 2 Aug. 1776. Lin. 21, ham, las: San. N. (d), og 12 Janv.. 1790. S. 551, Lin. 2 forandret veb Fd. 11 Aug. 1797. Lin. 3 forandret ved Fo. 3 Junii 1796, §§. 24 09 37. Lin. 5 8: see R. 13 Junii 1800. Til Pr. 25. Marts see S. 6 Julii 1780,, Pr. 24 April og 31 Julii 1784, Fo. 2 Aug. 1786, §. 5. Pr. 12 Janv. og 6 Febr. 1790 samt 19 Maii 1792. (S. 552). Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 261 1775. (S. 552). Pr. ang. Robber, og Messing-Vare, 28 Marts ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9; og 1 April efr. Fd. 1 Febr. f. 2. §. 1 09 4. Pr. ang. Breve til Eutin, denborg, Neumünster, Ol 1 April. bortfalder, da de gaae directe, i Følge Plac. 28 Marts 1801. S. 553. Til R. 6 April see R. 7 Febr. 1794. S. 554, mellem Lin. 2 og 3: Declaration, i Henseende til Afdrags-Net 7 April. ten, naar Midler føres fra de Kongelige til de Meklenborg Schwerin og Güstrowske Lande, eller fra Diffe til Hine (*). (*) Alt ligelydende med Declar. 17 Marts 1775 (T), undtagen Circ. 24 Decbr. 1791, og at, ifteden for 8de Maii 1773, her ftaaer 30 October 1772. See 26 Sep:br. 1801, S. 555, N. (o): see R. 23 Decbr. 1735, Pr. 18 Novbr. 1797, 14 Junii 1800, og 24 Decbr. 1802. S. 556. Pr. ang. Præsterne til Thoreby, 15 April Ralo, bortfalder, ved Bacance, i Felge R. 30 Sept. 1803. S. 557, N. (s); see Schous zden Udgave VI. . 4, R. 5 Julii 1780, Pr. 12 Janv. 1790, 6 Febr. f. 2., og 19 Maii 1792. S. 558, Lin. 3: fee . 7 Febr. 1794- Lin. 19: Om Sang Birk, see R. 6 Aug. 1802. . 559, Lin. 13: see Pr. 10 Marts og 12 Decor. 1795, R. 13 Maii va Pr. 25 Mait 1796. . 562, Lin. 12 2.: see Pr. 6 Maii 1775 (T), 3 Aug. 1793 09 31 Maii 1794-

3

. 562, Rettelser :c. VI. Deel. I. B. 21 April. S. 563. Rescr. ang. Ben for Prindsesse Sophia Sriderica, 21 April. 6 Maii. bortfaldet ved Hendes Dob, see Pr. 2 Decbr. 1794. R. ang. Præsterne til Vigerslef og Veflinge, bortfalder ved Vacance, see R. 30 Septbr. 1803. . 564, mellem Lin. 13 og 14: Rentek. Prom. (til Amtsforvalterne i Ribe og Ringkjøbing, samt Notits til begge Amts mændene ang. at Amtsforvalterne indkræve og udbetale Lenninger til Ribe Stifts 5 Chirurgi. ' F Gr. Da Rentekammeret fra det Danske Cancellie ved Strivelse af 22de Passato er communiceret, at Hans Kongel. Majefter bar beskikket 5 Chirurgi udi Amterne, hver med 150 Rd. aarlig Ben (†), og tillige tilstillet en Gjenpart af den approberede Repartition over Det, som famtlige Bedkommende til diffe Lonninger al contribuere: Saa haver Amtsforvalteren efter berørte Ligning eller Repartition, hvoraf her indlagt følger Copie, hos Bedkommende udi.... Amt [Amter] at indkræve Beleber, og derefter til de i Repartitionen ommeldte Terminer (††) til de 2 i Ribe og Varde [3 i Rings Ejøbing, Holstebro og Lemviig] boende Chirurgi at udb cale de for Enhver bestemte 150 Ro.; og til fors nsden Efterretning vil herom udi hans aarlige Regn. aber under Indtægten inden Linien gjøres Forkla ring, samt derved fremlægges en Gjenpart af berørte Repartition tilligemed den for Lønnen bekomne Qvits tering, item aparte forklares, hvad Overskud der aar (t) See Refer. 20 April 1775. lig (tt) Sorandrede ved Circ. 3 Aug. 1793 09 31 Mail 1794. Rettelser tc. VI. Deel. I. B. lig maatte blive [ligesom og ved Regnskabet maa følge 6 Maii. den fra Amtsforvalteren i Ringkjøbing befomne Qvits tering for de 6 Rb. 14 B., som aarlig af det Ind samlede til ham efter Repartitionen af erlægges (*]; men, hvad angaaer de 30 d. af Ribe og 22 Rd. af Varde [20 No. af tingkjøbing, 18 Rd. af Hole stebro, og 10 Rd. af Lemvitg], som til fornævnte Lonntager skal udredes, da fan Samme af Chirurgi selv hos Vedkommende oppebæres (**). (*) Dette var udeladt i Prom. til Ringkjøbing. (**) Forandret ved Pr. 12 Aug. 1775. S. 564. Til Prom. 6 Maii see Fb. 22 October 1794. Til R. 11 Mait see Fund. 7 Maii 1788. . 565, §. 1, see Reser. 22 Marts 1805. Lin. 38: ringere, læs: rigere. S. 568. 9. 13 Maii: forandret veb St. 5 Nov. 1802. S. 569. Til R. 13 Maii, om Skyds og ats tehold, see R. 20 Febr. 1795 og 7 Julii 1799. S. 570. Pr. ang. Ombytte af Ryttere og Sol 27 Mait. dater, er, som temporair, bortfalden. S. 571 er Overskrivten, og ei 471. Lin. 30: Bergverks-Directorium: nu Rentekammes ret i Følge R. 28 Janv. 1791. ger S. 574. Pr. ang. Underretning om Opstaldins 6 Junii. bortfalden ved Fd. 11 Junii 1788. S. 577, Lin. 7: vel, læs: vil. Til Lin. 8 see M. 4 Deckr. 1795. 24 Mel Rettelser 2c. VI. Deel. I.B. 17 Junii. 17 Junti. 17 Junit. 24 Junit. S. 577. Mellem Lin. 24 og 25: Cane. Prom. (til Amtmanden over Lundes næs og Bøvling-Amter), ang. alvorlig at tilholde Herredsfogden for Skodborg- og Vandfuld Herreder, samt Birkedommeren ved Volstrups Birf, hvilke grænbfe til Liimfjorden, at de 2 Gange om Naret efter Forordn. af 15de Decbr. 1750 holde og til Amtmanden indsende de anbefalede Undersøge ningsforretninger, angaaende Sisteriet i Liimfjor den, endog om Samme ei bevise Ander, end at ingen enten Brug eller Misbrug af Fiskerie er begaaet. (Saasom Rentefammeret har flaget over, at de, uagtet dem givne Erindringer, ikke skal have villet indlevere dem). . 578. ninger, Pr. ang. Designation over Anord: Pr. ang. Extract over affribede Rornvare, begge ophævede, see Instr. 1797, 14 October S. 8, eg 12 Decbr. §. 9. N. (m). See nu Plac. 10 April 1795 09 R. 7 Febr. 1794- S. 579. Rjørsel, Pr. ang. Vognmændenes Carete bortfalden ved Fd. 27 Janv. 1304, §. 39. . 580, M. (p). See R. 7 Febr. 1794. S. 585. Til R. 19 Julit fee Prom. 29 Sunit 1799. 8.587. Til $6. 6 og 7 fee Regl. I Junii 1788, fo. V. §. 12, 13. 589, Lin 16 tilsættes: 2 Aug. fom Forslag forfattet af Stadshauptmanden Major L. Holte Gicolaisen og famtlige Stadscapitainer der i Byen, og efter Magistratens Begjering indsendt til Kongel. Confirma. tion of Stiftamtmanden; boilfer Forslag Ord til Andet ly der faaledes; Efter det Kongelige Rescript af 13de- Junit 1766 fat enhver Suus Lier svare Wagt, og enten fels mort Rettelser 2c. VI. Deel. I.B. §. 3. 5.13. node, eller De, som for personligt Mode ere befriede, svare 2 Aug. for deres () Omstændighederne maatte Fee. Herved maae dog iagttages, at de, der enten som Brandiolk cüler Compagniefolk soare deres vedborlige Vage ter, ikke Drages fra den Bagt, som dem tilkommer, men at al lorden og leilighed ved en god Conduite forekommes; ligesom og en belig Confideration maa paves med fattige eg. ufermuende Enter og Andre, efter den herefter folgende. 16de a Stadecapitainerne lade ved Rodemefferne huer ften tilge en baby eller (naar Duifiendiabederne det efter Magiftatens og Stadsbauptmandens Anordning udfordret) ba en beet Robe eller flere af Jubbeggerne, obile da skule gaae Runden i cane Personer, undtagen de, som efter det ndi ferste Voft ommeldte Kongelige, Rescript derfra fritages, faavel som enker og de Borgere, der formedelst Alderdom eller anden vigtig atfag bor være befriede at gaae i egne Personer; men diffe al dog affe en dogtig Borgermand eller anden convenable Person i deres Sted. Runden bor §. 4. at mede i den tilforordnede Corps de Guarde, og det saa betids, at de kan være der præcise Kl 9 om Binteren og Kl. 10 Sommeren. Forsommer Nogen, som Rund bor gaae 9g tilsagt bliver, at mode eller mode lade, uden lovlig Fors fald, da bode forße Gang 24 6. og anden Gang dobbelt; men, seer det oftere, da hver Gang 1 Rd. Bagten fal præcise opraabes en Eime efter den her foran bestemte Tid, og de, som da ere udeblevne, mulcteres hver Gang med 8 B., og de, der blive borte en Time, efter at den første Division af Runden er udgaaen, bode 12 6.; men de, der kom me senere og efter den Tid, ansees som aldeles udeblivende, og bede derfor. Ligeledes maae Ingen fomme denkten paa Bagt, under Straf af at bortvises, og at bode som de der albeles havde forfemt Bagten. Jke heller made Nogen paa Vagren bruge drikkende Dare til Overflødighed, under Mulet efter faffenhed og forbrydelse. Saasnart den udcommanderche Rund indkommer vdi Corps de Guarde, og har gjort dens anbefalede Tour, da fal den vagthavende Officeer eller den, fem i hans Sted er effiffet, firar op raabe dem, der have været ude, saavelsom og naar Bagten endes; fulde Nogen befindes imidlertid at have absenteret fig, da bode de ligefaameget, som den der aldeles var udebleven. Maar Underofficereg commanderes til Rundgang, da maae de til det bestemte Kioktejlet præcise være tilfæde paa Corps de Guarden, under Straf at bode for en Times deblivelse, fecile Gang 2 Wt., and Bang dobbelt, og. tredie Gang 1 Mb.; men, dersom de aldeles udeblive, da forite Gang Rd., anden Gang 2 Rd. og tredie Gang 3 Rd., og desuden være og blive ansvarlig til al den leiliabed, Horden ve Skade, fom, ved deres Forsømmelse kunde foraars fages. Eigefaa er ben vaqtbadende underefficeer, eller ben fom ferretter hans Tieneke, forpligtet, under en halv Rigs va= 25 (*) Dette udeladte er ligesom R. 13 Junii 1766, T. §. 5. 5. 6. $. 7. Rettelser 2c. VI. Deel. I.8. 2 Aug. balers Straf, at antegne bois der, Funde forefalde paa bans Bagt, som kunde være stridende imod Bagt og Brand. Ordningen, og det under fin Haand, saaledes som han agter af ferfvare, og beljende vil være. Under fidibemeldte Mulets Erlæggelse er han og forbunden, inden 24 Eimers Forløb at indsende Rundfedlen til Capitainen med forberørte Rapport. Ingen Underofficeer, fom commanderes til Kund gang, maae uden goieste Nedsfald undskylde eller undslaae fig derfor; men, dersom ban bar lovligt forfald, da bor pan ftrap og uden ringeste Eids Forsommelie lobe Capitainen Saadant vide, og, med Capitainens Samtyffe, være for pligtet paa fine Begne, og paa fit Anjvar, at faae en anden convenable og brav Borgermand at forrette Tjenesten; og det Alt under Rd. Straf forske Gang, anden Gang dobbelt, og tredie Gang 3 Rd., famt derforuden svare til al den Ulempe, som ved hans udeblivelse eller Forsommelse funde foraarfages. Dersom det enten ved Rundgangen eller andre Compagniet vedkommende Tjenester fulde indtræffe, at den bestikkede Underofficeer et var nærværende, men af Byen forreift (hvorom ban dog, forend bons Afreise eer, fal give Stadshauptmanden og Capitainen vedborlig Kundskab), da belilles af Capitainen med Stabshauptmandens Sam toffe en anden convenable og brav Borgermand udi Com pagniets Diftrict, som adinterim udi den Andens Sted fan forrette alt hvad Uuderofficeren tilkommer. Denne abintes rim befittede ber ikke uden goldige og lovantagelige Narfas ger pagre fig at efterkomme Capitainens Debre, og det under famme Mulct, som udi 6te Woit et faftiat. De, som Runben tulle gaae, ber til forbesagte Sted og Tid mede med forsvarligt undergevær, som fal bestaae af en dogtig, tjen lig og god Kaarde eller Hirtsfænger i fit vedbørlige Gehæng. Dg, hvis Regen ville indfinde fia, uden dermed at være forionet, antages han ifte til Sundgang, og bode som dem, ber aldeles bavde forfemt deres Bagt og Rundgang. Lige ledes forholdes det med dem, som mede med et forruftet eller i andre Maader udygtigt Gevær. Borgerskabet, om com manderes Runden at gaae, fulle vare Officererne eller bem, som udi deres Sted ere beskikkede, borige og lydige, og ikke med Foragt eller Opsætgbcb i nogen Maade begegne dem, under Straf efter Stadshauptmandens ca 2 Stabócapitai ners Sigelse. Eibeller maae nogen af de Wagthavende uden nadvendig Marsag lægge Geværet fra fig, iaalange Vagten varer, og det under Bevarets Forbrydelse. Evende Dage, forend Bagten Puttes det eene Compagnie, Pal Vageme (teren tilfjenbegive Capitainen for det nææfolgende Compag nie, paa boilfen Tid Vagten igjen udi hans Compagnie be gundes, og da lader Capitamen Saadant, efter Magistra tens Resolution af 29de Marts 1727, rap Lieutenanten tilkjendegive ved Bagtmesteren, hvorefter Bieutenanten efter Omstændighederne, og saaledes som udi 3die Post er an meldet, inddeler Bagterne. Han ndstæder Rundfedlene une der fin Haand, og lader Dagen forud ved Rodemesteren til 9. 8. 5. 9. fige Rettelser c. VI. Deel. I. B. 267 1775. 7 Tae alle Bedkommende fom Bundgang ber feare: Brerefter 2 Aug. Demefteren ved sin Baafkrift betrætter Varielend Rigtige bed, og overleverer en til ben vanthavende Officeer, eller been i hans Sred bliver beordret Vagten at antage, som maa have den med sig paa Cerps de Guarden, hvorefter Runden at ham bliver indrettet. Dersom Rodemesteren enten forsommer in Ptige, eller vegrer fig at parere Orere, da bede han første Gang 3 Mt., anden Gana dobbelt, og berforuden sættes tilrette som vedber. Til enhver Bagt bli §. 10. ver en Compagnie Tambour paa Listen anfert, som tillige af Rodemesteren varsles at mede med fin Baat Tomme udi Corps de Guarden til det bestemte Ktoffeflet, til bv iken Tid han under forben faftfatte Strat med de andre Vacthavende inaa indfinde fia, og der forblive faalænge Basten vedvarer, fom, om negen Ildsvaade Fulle opfomine, rar efter den. bagtbay.nde O ficers taling al rere Erommen, og flane Muacm; dog mage Ingen understane fig om atten, under heiefte Straf og Tiltale, at rore Trommen, uden der er fiendelige sager af Ildsvaade, Jald det og falde bande fig, at mgen Tambour var tilffæde, da befales en af Com pagnie Bagten at rere Trommen, en faae Alarm; a Bor. gervageen tilligemed Brandvagten () forfeier fig til nær meste Spreitebuus, hvortil Brand Directeuren lader en Megel henge paa Borgernes Corps de Guarde, og Een paa Brandvagtens; og tillige udi Borgernes Corps de Guarde Jader opslaae en Fortegnelse over de Steder, hvor de øvrige Spreitehuses Negler ere forvarede, paa det man efter Om ftændighederne, ub bindrer og mopbelbelia, fan fomme til Brandredaberne, og ved samlet hielp anbringe dem til Stedt, boor Ilden er, og dermed af yberte Magt søge til at dæmpe Ilden, indtil mere hjelp erboldes, og ellers rette sig efter Anordningerne om Brandvæsenet, som enten allerede ere udgangne, eller berefter vorde udgivne. Naar S. Wegternes Voffer ere befatte, ber Vagemesteren eftersee, om den fernebne Compagnie Vagt ved Borger Mun en er tilitade bois ifte, ba drar at faffe bet fornodne Antal, Som hver Nat maa være 4 Mand. En Times Tid efter at Bagten er iat, bvilict Bagtmeieren skal give Barsel om, bliver af den vagthavende Officeer, eller hvem i hans Sted er befiffet, anbabet opraabt, og derefter Runs den eller Barroullerne afdelede og udcommanderede. Denne Mund eller Patroulle maa ei alene gaae i de reelle Gader, men endog bave Tilson udi Smuer og Sonaatbe, og overalt noie undersøge, om nogen befrygtende Ildsfare formodes; og near Saadant fulde befindes, maae d ikke vige fra Ste det, men firar derom ei alene fremsende Rapport til Corps de Guarde, men goemanden med de øvrige Udcommande rede maa endog ufortovet gjøre Allarm, og raabe Brand, famt opsatte de Næstboende tilligcined Bubre, og af yderste Mage sege af bampe 31den, faasibt som floaer i deres ger Sue. Derforuden bor og Runden have flittig Indseende (2) See Confirm. 4 Moobr. 1796, især ss. 9 og, 10. med 11. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 2 Aug. meb, at alle vægter Poster vedberlig findes befatte, og at Vægterne ere adrne og aarvaagne. Skulde det fore faide, at de ikke finde een eller anden Bægter paa fin Post, fal Runden staae ftille, for at undersøge, om han for lovlige Mariager fulde være fra Pollen; men findes ban da ifte da besættes Posten med en Compagnic-Mand. Skulde de befinde nogen af ægterne at være drukne, da have de Magt til at benfore bam ubi Corps de Guorden, og imidlertid forfone Poßen med en Compagnie Mand. Og ligesom Vægterne ber begegne Runden med tilberlig Respect, famt raabe den an, faa bor og Runden ligele des paa en annanbig eg fomumelia, famt billig og fornuf tia Maade opfore fig imod Bægterne, og med deres gode Conduite foge at forekomme al nledning tit Klagemaal Dver nogen Overilclie. Daar en Bægter findes Sovende paa sin oft bor de advare ham om sin ligt, men in genlunde tage Gevaret fra bam; teg ber det meldes, paa det han derfor fan vorde anfeet som vedbar. Paa det Runden desbedre fan være bekjendt om Wægterne, da bor Vagemesteren beforge, at der fedfe udi Corps de Guar den findes et Manital paa Bagternes Dianne og bereb Voster. Dg fal den, som commanderer Borgerskabet, naar han indsender Rapport om hvad der paa Bagten er pafferet, tillige indberette, om nogen Vægter ifte uide have forholdt sig som han burde. Daar saaledes Borgers Runden fra fin gjorte Cour udi Corps de Guardes er tilbagekommen, og Wandkabet efter den ste Vest er bleven opraabt, da tilfiges Brand-Runden at udgaae, boilfen da paa forhen befreone aade gjer Touren omkring i Byen, som ved Borger-Runden meldt er. Naar og diffe ere tilbagefomne, ubcommanderes atter fra Bergersagten, iser Binternætterne, en anden Division at patroullere, faaledes som forben er faftiat. En faadan Division kali der Ringeke med gormanden bestaat af 6 Wand, og efter Bagtens Styrke formeres til et sterre Antal. Near Runs den paa Gaden antræffer Nogen, som enten over nogen 5. 32. Barm, Dold, Slagsmaal, Tyverie hier gjør Vægterne nogen leilighed paa deres Pofter, da bor de uden al Undskyldning henfore dem til Corps de Guarden, hvor den sagthavende Officeer anbolder Rige Versoner i Bagten, og derefter overleverer dem til Bagtmederen, der bor efter beres gorbrudelies Beranenbed tage dem under Baretægt, og ufortovet, samt paa vedbørlig Maade, melde det paa fit behørige Steb, paa det at bet videre Forneone med dem fan vorde foranstaltet. Dersom og Nogen om attetider Fulde behove Borgervagtens sfidence, til at afværge Siagemaal og Overtat, faaveliom Drab og Tyverier eller andet deslige, da bor de, naar det af dem begjeres, være behjelpelige, og fee til, at al lllciligbed og lempe fan forekommes, eller og at den Skyldige fa vorde paa greben og arrefteret, ifald ban nogen gjerning fulde have begaact. Hvad der i saa Maade forefalder, bor den Dagt 1 Rettelser c. VI. Deel. I. B. 269 1775. 13. 14. sagthavende Officeer ftrar om morgenen give Capitainen 2 Aug. tilfjende, og han igjen paa behørig Sted melde til Und gjeldelse for de Skyldige. De til Borgervagtens Ejenefte §. anordnede Compagnie Mænd bor hver Mat bestaae af 4 Mænd, hvilke faaledes stiftes om, at 2 af dem blive staaende i Time fom Stildtvagt for Corps de Guarde, hvilke igjen, naar denne Time er forløben, afløses ved de andre 2, og saaledes fremdeles. Skildvagren skal ikke tillade nogen fremmed, der ikke har ved Bagten at be ftille, at indkomme udi Corps de Guarden, forend han det. for Officeren eller den i hans Sted Bestikkede det har anmeldet. Skulde det desuagtet bande fig, at nogen Saa dan indkom, og han enten kunde være drukken, opføre fig urolig eller nordentlig, og ban da ikke paa den Bagthavendes Anmodning i Mindelighed vil forfeie sig ud, da bor han med Magt udføres og desuden frane til Rette, som vedbor. Forbemeldte Compagnie: Mænd skal ellers faaledes inddeles, at imedens de 2 fane Skildtvagt, skal de øvrige følge den Division af Borgervagten, som pa troullerer, paa det at, om en eller anden af vægter Por sterne skulde besættes, faaledes som udi forste Poff er meldet, de da dertil kan vorde brugte. Ligesom det udi 4de §. Poft er faffat, til hvilken Eid Borgervagten skal mede, faa bliver det ligeledes herved anordnet, at ingen bor abo fentere fig fra Corps de Guarden, faalænge Bagten varer, uden den vagthavende Officeers Minde, som ei heller maae tillade Nogen uden enten i paafommende Svaghed eller andre vigtige tilfælde derfra at begive fig. Stulde No gen derimod handle, da bode han ligefaa fuldt, som om han aldeles bavde forsoint Vagten, efter den 4de Vost. Ligesaa lidet bor og den vagthavende Officeer gaae fra Bagten, forend den er til Ende, uden i Svagheds eller andre vigtige Tilfælde; og, naar Saadant fulde indtræffe, da bor han ei alene give det tilkjende for den Wagtha vende, men endog formaae en anden convenable og bras Mand paa fit eget ansvar at antage Bagten for den e rige Eid af Natten. Bagten maae ikke ophæves, førend der er ringet af Bagt om morgenen, under Straf for faavel den vagthavende Officeer som de ovrige, ligesom Bagten virkelig var forfemt, efter foregaaende 4de og ste Wofter. Stadscapitainerne bor ikke alene have flittig Sils. syn, at enhver af deres Underhavende iagttager deres Wligter efter denne Anordninas Silhold, men endog saavel han selv som Lieutenanten og Sændriken (som ved Nodemesteren skal paamindes) hver i egne perfoner, efter deres Tour, jævnligen inquirere Vagten, faalænge den i deres Compagnie vedvarer; og, naar Mogen, være na Officeren eller Andre. forfommer fin Bligt, og efter denne Anordnings Tilhold er fyldig Strafbeder at udrede, da bliver derover en Deffanation af Capitainen forfattet, faasnart som Bagten udi hans Compagnie er tilendebragt, hvilken sil Stadshauptmanden overleveres, som derefter ifølge den 3.5. Nettelfer c. VI. Deel, I.B. S." 99.9 16. 2 Aug. den ham medbeefte og allernaadiaft confirmerede Inftrux af 2400 Jul 1774 ved Vagemeßeren ladet udepeqvére Boderne hos de Skyldige, naar de ikke i Mindelighed vil rette for fig; hvorved Capitainerne ved hvert Bars Ub gang skal være forbundne til at aflægge for Ma intraten scobertig Reanab over diffe Beder, boille til Compag Meats Notre ai anvendes; oa i Mangel deraf bede forde Gang Rd, anden ana dobbelt, og tredie Gang 6 Rd. Bel er det udi zden Poft erindret, at der skal haves en billa Considerat en med fattige og ufora uende Enker eg Andre; men, paa det Saa ant neiere fan beftemmes, da ber Capitalnerne befonderlig iaattaae, at ingen af de fat tige og uformuende Enker eller Andre af ringere Oms Bændigheder, gefaa et fom atrofer, naar de ubi Kongelig Tjeneste ere upcommanderede ellet i andre Maa der ude paa deres Reifer, mce Rundgang og Boder over deres une besværes; hvorimod den eene Sorger, fremfor den Anden, hverken of Benskab eller Gunst eller andre Deslige Mariager, ifte med det, som anorènet er, maae forstaanco; og, faafremt nogen of Capitainerne imod Fer. baabning senide befindes foriommelig, de Skyldige at tils rettesætte, og Bederne hos dem at affordre, da bor de udrede til Compagniets Nytte dobbelt saamevet, som de Skyldige ellers fulde bebe, og desuden være ansvarlig for de Skyldiges Boder. Skulde der nogen Klagemaale indkomme, at Rogen enten ved Udpantning eller andre Maader bliver forurettet, og det lovlig bevises, da stande 17. de, efter Sagens Beskaffenhed, tilrette fom vedbør. Udi sdie oft er det anordnet: at Alle og Enhver, som ber gaac Rund udi egne Personer, bor og personlig compa rere under den ansatte Mulet; men da det fan hænde fig, at en eller anden at den undertiden fan base los ligt forfald, da bor de betimelia, give faadant deres For fald tilfjende faavel for Capitainen fem den vaatbavende Officeet, og derhos sende enten en dygtig og beqvem Bor ger eller anden convenable Mand eller Verion for fig (rbi ifige Eilfælde antages ingen Drenge); skeer ikke dette, da bode de ligesaa fuldt, som de der aldeles havde fors 18. femt at mode, oe det uden nogen Indigelse Og ligefom Hans Majestæt udi allern. Refeript af 13de Junii 1766. bar befalet, bvorledes det med origbed og andre dis Ringverede mænd i dette Bald Fal forholdes, hvorom udi den iste Poft er melder; faa erindres og de andre Borger-Officerer em en noiagtig Jagttagelfe deraf, paa det alle uleiligheder og alle Anledninger til veigrundede Klagemaale tunne fovetommes; beorfore det faa meget mere er fornodent, at famtlige Boreer Officerer herudi, fom i alt andet. udvise den bebic Conduite. gelae bet Kongelige Rescript, dat. 13te Junii 1766, ikke Post Tal enhver Huuseier svare Vogt; men, fom denne Anordning feer paa Hans Majestats allernaadigste Uppro bation, var det ønskeligt, at det tillige blev faßfat, at 5. 5. life Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. Alle og Enhver, som havde vundet Borgerskab, og Samme 2 Aug. ikke vedborlig bar opfaat, bor i Folge deres borgerlige Pligter være forbundne at svare Vagt og Rundgang lige med Andre, omendjendt de enten boe i leiede Huse, eller have leiet fig visse Værelser hos Andre, og føre deres Suusholdning selv men, naar en enkelt Person som Borger, som ingen Familie haver eller Tjener holder, har betinget fig i Rost hos Huuseieren, bor ban i dette Fald, og ellers ikke, være fri (3). Saaledes indstilles dette vores uforgribelige Forslag allererbodigft til nærmere gunstbehagelig Overvejelse og paafolgende Approbation. Bergen, den 13de December 1774. Lauris Solte icolaisen, 5. Eggersking, Did. Mar. strander, Dirich Lampe, Henrich Dahl, Christian Ameln, Peder Schavenins Roune, Christian Jochim mohn, Jch. Capabus. Hensigten med den anordnede Bagt og Rundgang er egentlig, for faaviot muligt, at forebygge Ildevaadedet tilkommer derfor alene Indvaanerne, som eie Huse og Gaarde, at beferge Bagten hver for fit Huus eller Gaard, men ikke Leieren af Samme, med mindre han sig dertil har forbundet, eftersom Vagt og Rundgang ikke er nogen borgerlig Tyngde, men alenefle en paa Eiens dommen heftende Byrde, hvorfore jeg formener, at Fore flagets 19de Post ber fremdeles have fit Forblivende ved Referiptet af 13 Junii 1766. Og, som gorslaget er i øvrigt grundet paa heißbemeldte Kongelige Rescript, og paa den forrige Anordning af 26 ovbr. 1705 (4), form saavidt nu værende Tider ei derudi have ajort Forandring, Fulde jeg til Deres Majestæts allernaadigste Confirmation Samme allerunderdanig indstille. Bergen, den 13 Junii 1775. Schouboe. Efter bemeldte Stiftamtmand de Schouboes derhos allerunderdanigft gjorte Begjering, samt den af ham givne Paategning, confirmeres og stadfæstes her med forskrevne Anordning udi alle dens Ord, Claufus ler og Puncter; dog saaledes, at det i Henseende til den 19de Post fremdeles al have fit Forblivende ved Den under 13de Junii 1766 ergangne allernaadigste Befaling. Blev ei approberet: neden. Haube ille Songer. Confirmation, og. er nu bort. falden. S. 590. Med R. 18 Aug. cfr. R. 2 Septör. 1791, om Officeergaarde. Ⓒ590, Rettelser oc. VI. Deel. I.B. 19 Aug. 26 Aug. . 590, N. (); see og Prom. 6 October 1792. S. 591. Til Pr. 19 Aug. fee Schous Note til Plac. Ir Maii 1768. 3. 592. Skriv. ang. Skind c. fra Holland, ophævet, see Instr. 1797, §. 8, og 12 Decbr. §. 9. N. (u), samt R. 8 og Pr. 9 April 1791. 6.594. 1800, T. Zil Prom. 26 Aug. see Pr. 25 Janv. Mellem Lin. 19 og 20: General Ld. Dec. og Commerce-Collegii Prom. (til Stiftamtmanden over Fyens Stift), ang. Told: og Pafseer- Sedle med Vave til Mar- Feber. Gr. Dá af forskjellige Indberetninger erfares, at, uage tet gorordn. af 13de Febr. a. c. tydelig fastsætter, at over alle til Marfeber forende Bare fal medfølge old eller Passeer Gedle, efter at Barene enten ere udenlandske fortoldede eller indenlands gjorte; faa er dog af ingen Haandverker, uden alene fra Kjobenhavn, medbragt Passeersedle til de Markeder, de have søgt: Hvorfore de samtlige Magistrater og Byfogder i Stiftet Fyen bliver at tilholde, ved Passenes Expedition, neiagtigen at efterleve Forordningens Bydende, og af Vedkommende at lade sig forevise Told: og Paffeer Sedle efter Barenes Natur, forinden dem meddeles Pas, og ikke anderledes end efter disse Do cumenter at affatte Attesterne over de Markedreifen des medførende Bare, da ellers Magistrater og Bya fogder ville blive alvorligen anseete for deslige Fore sømmelser og alle i de udstedte Documenter befundne Mangler og Urigtigheder, da det er Hans Kongelige Majestats allerhsieste Villie, at denne Forordning i alle Maader skal efterleves og strengeligen overholdes. Mel Rettelser tc. VI. Deel. I.B. Mellem Lin. 26 og 27: Kongel. Resolution, ang. at Færøerne skal 6 Septbr. ligge under Sjællands Stiftamtmandskab (†). (†) Af Thaarups Statistik, 2den udgave, S. 359. S. 595, Lin. 2: see R. 25 Julii 1788 og 20 October 1792, samt Plac. 10 April 1795. Lin. 18: Cfr. Prom. 30 Junit og 21 Novbr. 1789. Til Plac. 12 Septbr. see Plac. 23 Febr. 1788 (hos Schou),og Pr. 21 April 1798. Til R. 13 Septbr. see Fb. 13 Decbr. 1793. S. 597 09 598. R. ang. Gruus og Steen til 13 Septbr. Veie, bortfaldet ved Fd. 13 Decbr. 1793. (S. 598). R. ang. de deputerede Borgere i 13 Septbr. Bergen, bortfaldet ved R. 3 Marts 1786 og 1 Febr. 1799. S. 599, Lin. 7: see Pr. Decbr. 1794 og R. 13 October 1797. S. 600, Lin. 8: see St. 10 Febr. 1804. Refer. ang. Holstebro-Capellanie, bortfalder ved Bacance, i Følge R. 12 Aug. 1803. Prom. af 30 Septbr. er maaskee 20, Septbr. 27 Septbr. (S. 601 og 602). Pr. ang. Landmilice Sam 21 Octobr. linger 2c., bortfalden ved de feenere Lovgivninger. ..602, mellem Lin. 9 og 10: V. G. R. og Gen. Toldf. Prom. (til Amtmanden 28 Octobr. over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at med be, om Ørens Opstalding og Udførsel af landet, til Kam ,Rettelser te. VI. Deel. I.B. 28 Octobr. Kammeret aarlig indsendende Extracter vil herefter som forhen forholdes i Følge Fb. af 27 Decbr. 1681 og 31 Jany. 1702; med Indberetningen om Priis ferne paa dem kan det derimod beroe, indtil Samme fan af Bedkommende ved Leilighed erfares. (Paa hans Forespørgsel) (*). 3 Novbr. 23 Decbr. (*) See 3d. 11 Junit 1788. Rescr. ang. Umyndiges Arveparter under 10 Md. bortfaldet ved R. 7 Febr. 1794, §. I. Til Rescriptet næst efter see Fd. 25 Janv. 1805. S. 603, Lin. 18: see Circul. 24 (29) Mait 1800. N. (h). See Nefer. 25 April 1794. .606, Til Canc. Pr. 11 Novbr. see R. 30 Septbr. 1803. S. 607. Til §. 1 i R. 16 Novbr. see R. 22 Decbr. 1786. S. 609. Til Canc. Prom. 18 Novbr. see Pr. 19 Febr. 1791. Til Pr. 18 og 25 Novbr., om Sajance, see Fb. I Febr. 1797, §. 4. . 612, Lin. 30:37: fee Fb. 25 Janv. 1805. S. 613, N. (s); see Prom. 29 Janv. 1785, §. 20. N. (t): see Pr. 10 Febr. 1776 og 26 Novbr. 1791. S. 616. Til R. 21 Decbr. see Circ. I Marte 1794 og Pr. 5 Maii 1798. . 618, Lin 6: Forved Bogtrykker sættes 5). Mellem Lin. 10 og 11: Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjele land), ang. Vielser og andre Embedsforret ninger of Præsterne i Helsingøer (f).. (†) Er Note til Prom, 15 April 1797. Canc. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. Canc. Prom. (til Biskopen over Siellands 23 Decbr. Stift), ang. en Enke alene at nyde Godt af bevilget Taadens Aars seenere Begyndelse; og Præ fter i Vacance at beholde de uden for Birken faldende Accidentser. Gr. J Anledning af den fra Provft Veile og ovrige Skife teforvaltere udi forrige Sognepræft for Stullelov og Selfas Menigheder, afa. Hr. Sytters Bo, indkomne Ansøgning, og berudi gjorte Forefperafeler, i Henseende til den Enken i Kale det under 20 Septbr. fidftt. foruni te Bevilling, at beholde dette Aars bele Korntiende, endfriendt hendes Mand ikke oplevede Bartholomæi Dag, med videre, fulde man, efter at herover er bleven indhentet Biskopens Erklæring, bave ham til videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende tilmeldet, At hvad den Iste Post angaaer, nemlia, om ikke dette Wars Tiende og Kalbets øvrige Indkomster indtil Successors Kaldsbrevs Confirmationsdatum bør inddras ges under Boets øvrige Jadtægts Massa, da, siden Bevillingen ikke lyder paa Hr. Hytters Stervbo, men hans Enke, kan hende et betages det, som ved Samme hende erpresse er tillaat, maar hun ei godvillig dervaa vil renuncere, og det saa meget mindre, som Gruns den, hvorpaa Bevillingen er bleven erhvervet, aldrig har været at forhjelpe Hr. ytters Creditorer til dea res Krav, men alene at forskaffe Enken en Sulages ment i hendes Omstændigheder, som ved hendes Estes skab med Hr. Hytter anseelig skal være rringede; og, omendskjøndt det vel med megen Grund Bunde paastaacs, at den halve Korntiende burde indflyde & Boets øvrige Massa, efterdi Samme allerede var fors tjent, da Hr. Hytter døde, saa dog, da Provst Veile udi fin Erklæring over Enkens Ansøgning, som af Biskopen er indsendt, selv har sagt, at det endog er beviisligt, at afa. Hr. Sytter har selv i levende Live efter Accord annammet Penge af Sognemændene for mere end den halve Korntiende, som ham kunde $2 til Rettelser 2c. VI. Deel. I, B. 23 Decbr. tiffomme, kan og i den Henseende intet være imod, at jo Enken nyder godt af den hende forundte Bevils 23 Decor. 1776. 25 og 27 Janv. ling (††). Betreffende det 2det af bemeldte Hr. Veile med de flere fremsatte Spørgsmaal, om enhver Præst i Vacance maae beholde, hvad ham uden for Kirken for Liigprædiken og Trolovelse (*) bliver givet? Da, som det ved en anden Leilighed er bles sheb er blo ven Biskopen fra Cancelliet tilkjendegiyet, at siden det er og har været almindelig Brug i Stiftet, at den Herredspræst, som efter Touren i Vacancens Tid fore retter hvad i Embedet forefalder, selv imodtager, og, uden at dele, beholder hvad der falder uden Kirken som en Soulagement for hans mage og Ertra: Arbeide, saa kan det og fremdeles derved have sit Fors blivende. (tt) See Prom. 28 Marts 1789, S. 72. (*) Afskaffet, see Fo. 4 Janv. 1799. S. 618 og 619. Prom. ang. Odense Gymna sium og Gymnasister, 110 bortfalden ved Resol. I October 1802. Fores læsnings:Designationen tilferes altsaa ikke her, som ellers skulde være skeet. . 620, Lin. 2: see Plac. 8 Decbr. 1785 og 8 Novbr. 1803. S. 624, Lin. 10 c.: see St. 11 Aug. 1786, 26 arts 1790, 5 Novor. s. 2. §. 2, 09 7 Febr. 1794, §. I. (S. 625 og 627). St. og Pr. ang. Landstins get paa, St. Croix, bortfalden ved Fd. 25 Maii 1804. S. 626. Til R. 25 Janv. see Prom. 26 Novbr. 1791 og 14 Septbr. 1793. .6 26. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. S.626. Til R. 26, Titelen: see R. 23 April 1802. Slutn. see N. 12 Junii 1778 og Fb. 11 Aug. 1797. (S. 627). Pr. ang. Stemplet Papiir til Lære: 27 Janv. og Borger Breve, bortfalden ved Fd. 25 Maii 1804, S. 13. Pr. 27 Janv. (Lin. 20:31) er igjentagen ved Regl. 2 Juli 1781 (hos Schou) §. 15, og Fd. 27 Janv. 1804, §. 7, No. 5.- Reser. (til Gouverneuren i Kjøbenhavn, og 27 Jany.. til Commandanten i Citadellet Friderikshavn), ang. Deserteurers. Straf, som formasteligen losne Gevær imod de efter dem Udcommanderede. Gr. Ved den for nærværende Tid, da Geen fra Kjo benhavn til Skaane med Jis er belagt, i Svang gaaende Desertion har det tilbraget sig, at en Soldat har begaaet den formaskelige Gjerning, at bruge fit Gevær imod den Commando, som satte efter ham, og med starpt Skud at bleffere Nogle deraf. Som Kongen nu, for at forekomme faadan Frefped for Fremtiden, finder for godt, og Tiace fom Gour. allerede i gorveien er allern, ved Generalitats. og Commissariats: Collegio tilfjendegiver) vil, At den første Deserteur, der betjener sig af sit Ge vær til Modværge imod den eller dem, som sætte efter ham, hvad enten han dermed tilføier Nogen virs felig Skade eller ikke, fal, naar han paagribes og indbringes, strap af en Stand-Ret efter Krigslovenes Strenghed dømmes, og Dødsdommen uden Ophold paa ham ereqveres; saa tilkjendegives Sligt hermed til Efterretning og videre fornsben foranstaltning i paakommende Tilfælde, samt Bekjendtgjørelse i Garnisonen til Alles Efterretning. . 628: Pr. ang. Geifel. Umyndiges Penge, bortfalden ved R. (2) 25 Julii 1788 og (2) 10 Julii 1789, §. II, samt 7 Febt. 1794, §. 19 meb Note. 3 S. 628. 10 Febr. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 24 Febr. 29 Febr. 2 Marts. 6. 628. Til St. 22 Febr. fee R. 7 Julii 1797. . 629. See R. 25 Julii 1788 og Pr. I ste October 1791. 6. 630. Pr. ana. Ererceertiden for ationale, bortfalden ved Circ. 11 Novbr. 1797. Refer. ang. Fridericia Byes Fælleder, see Pr. 24 April 1784; bortfaldet ved Udstiftningen. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biffopen over Aggershuus Stift), ang. Geistliges Slove i Norge, og hvad Kongen deraf er forbeholden.

Gr. Efterat Man har correfponderet med Rentekammeret, i Anledning af Biffopens, Stiftsprovst Lumholtzes og Slotspræst Sverdrups indkomne Ansøgning og Besvæ ting, angaaende den intenderede Hugft i deres beneficerede Stove, il Erstatning for 150 Rd., som Bonden Peder Grefsen er udbetalt for leverede 200 Tylter Pallisader til A gershuus Fæstning, har bemeldte Kammer nu tilmeldet Cancelliet, at denne Sag med fine Omstændigheder er ders fra bleven Hans Kongelige Majeftet allerunderdanigst fores stillet, og at det derpaa allernaadigst har behaget Allerbeitsamme, under 12te Februarii næstefter at resolvere saaledes: Vi approbere Rentekammerets forestaaende allerune derdanigste Forestilling i alle Maader, og ligesom Bis open, Stiftsprovsten og Slotspræsten udi Christia nia til deres Paastand, om Jus dominii over de til deres Embeder beneficerede Gaardes Skove, befindes at være aldeles ugrundet, da Geistligheden udi Riget Norge, efter deres Privilegier, samt Loven og Forordningerne, ingen Ret have til at nyde af samme Skove videre end Loven (*) bevilger, men Alt, hvad de uden deres Stade eller Forhuggelse derfornden fan afs (*) See N. Lov 2121, 2, Priv. 15 Decbr. 1670, §. 2, og d. 31 Marts 1743, Pr. 21 Janv. 1786 og 6 Juli 1793. Rettelser tc. VI. Deel. I. 3. 279 1776. afgive, er og fremdeles bliver Os forbeholden; saa 2 Marts. finder og den af Rentekammeret, til Uoviisning of Saugtømmer udi indbemelote 5 beneficerede Skove og dets Forhandling ved offentlig Auction, i slae af bemeldte Vores ustridige Ret føiede Anstalt Vores Bifald. (S. 631). R. ang. Indqvarterings-jelpeftat, 7 Marts. bortfaldet ved de seenere Ligninger, nyligst af 18 Febr. 1804. Lin. 8, see R. 19 Marts 1802. (S. 631 og 632). Pr. ang. Brandvifitationer 9 Marts. paa Landet, bortfalden ved Fd. 29 Febr. og Pr. 19 Mait 1792, famit d. 26 Marts 1800. (S. 632 og 633). lysning, Pr. ang. Documenters Ting: 16 Marts. bortfalden ved Elde, og ved Fd. 25 Mait 1804. S. 634. Til Pr. 25 Marts see Pr. 22 Septbr. 1792. N. (†): See Anordn. 13 Novbr. 1793 og Bef. 19 Febr. 1796 (i Fb.). S. 638. Til §. 2 see Pr. 29 Janv. 1785, §. 6, og 1. D. §. 5. S. 639, mellem Lin. 20 og 21: Canc. Prom. (til Justitiarius i Høieste-Net), 6 April, ang. de Tilfælde, naar Heiste: Ret forandrer de ved foregaaende Retter til Justitskaffen idømte Bøder. Gr. J Anledning af den fra ham over Lieutenant Ins gier i Dore-Rommeriges Fogderie, hans Anfogning on Befrielse for at betale de ved Overhof Retten udi en Sag imod Laurits Coldbjørnsen idemt: 10 Ro. ti Justitstas sen for unødig Erette, siden Processens Omkostninger i famme Sag fot alle Netter ere ved HoiefterMets Dom ops $4 bæ Rettelser 2c. VI. Deel. I., B. 6 April. hævede, og han alene er tilfunden at betale dertil som Ta bende 5 Rd., indkomne Erklæring maa Man have Justi tiarius anmodet, 30 April. 4 Maii. At ville ved Høieste-Rets Justits-Contoir lade føie den Anstalt, at. de Justitskassen i lige Tilfælde ved de foregaaende etter tildømte, men udi Høieste-Ret forandrede Bøder for Eftertiden ikke beregnes Hans Majestæts Kasse, uanseet at Saadant forhen maatte være skeet. S. 640, N. (e): see R. 10 Julii 1789, og Pr. 31 Julii 1790, §. 5. . 640 09 641. Prom. om Post-Carter; næstenophævet ved Circ. 2. Decbr. 1797. S. 642, N. (g), og ved Pr. 16 (30) Septbr. 1786; see til §. 1 og 6 Pr. 18 Marts 1797 og 27 April 1799, samt til §. 7 (fom S. 644 sættes uden for Lin. 28) Pr. 15 October 1791. . 645, Lin. 3. Uden for Samme sættes §. 8. N. (i) forandret ved Pr. 22 Junii 1776, samt 16 og 30 Septbr. 1786. S. 649. Til §. 8 see Sammes §. 3, Pr. 12te Junii 1790, 15 October 1791 og 27 April 1799. S. 650. Pr. ang. Zational Mandskabet over 68 Z. bortfalden ved de seenere Anordninger. Til Refer. 2 Mait fee Fd. 20 Febr. 1789 og 3 Junii 1796, §§. 25:38. . 653. See Camme, saavelfom Pr. 23 Marts og 26 October 1799. S. 654, Lin. 5, nogen, læs: Mogens. S. 655, mellem Lin. 3 og 4: Canc. Prom. (til Hof: og Stads-Retten, samt Communication til Magistraten i Kjøben havn), ang. Mesteres Udmeldelse til Besigtelser og Nettelser 2c. VI. Deel. I. B. og Vurderinger i proces Sager og ved Skifter af 4 Maii. Retten, men ellers af Magistraten. Gr. Efterat faavel Magistratens Forestilling, om at berettiges til, uden for Proces-Sager at udmelde Meskere til alle Slags Burderinger, som Hof- og Stads Rettens derover indhentede Erklæring er taget i neic Overvei lie, har man herved fuldet melde: at, da det, at udmelde Mænd til at forrette Besigtelfer, Tarationer og Vurde ringer, ifær til prioritets Efterretning, hører til Jurisdictionem voluntariam, og ikke til contentiosam, det og i adelige Henseender er baade nyttigt og nødvendigt, at saadanne udmeldelser altid see fra eet og det samme Sted, Saa gjør Hof og Stads Retten bedst udt, ikke og Sta at befatte sig dermed, uden i de Tilfælde, Proces-Sager eller Skifter behøves (*). at bet i (*) See R. Janv. 1742, Plac. 31 Julii 1754, §§. 1 og 2, R. 17 og Plac. 22 Aug. 1787, Land Anordn. 29 Febr. 1792, §. 3, samt Plac. ro April 1795. Til R. 9 Maii see Plac. 10 April 1795.. 6. 659, Lin. 3: see Fd. 13 Decbr. 1793. Pr. ang. Staldnings Attester med Stude, bortfalden ved Fb. 11 Junii 1788. 25 09 28 Maii Canc. Prom. (til Hof- og Stads-Retten i 27 Maii. Kjøbenhavn), hvorved communiceres en Kongel. Resolution, at Arvefalds: Rettigheden efter fravæs rende og ulegitimerede Arvinger, for saavidt Bjøben havn Stads borgerlige Jurisdictioner tilforn gif, maae herefter vedblive, og at flige Arve - Capitaler, siden Jurisdictionens Forandring, og fremdeles ligesom forhen, maae indleveres og deponeres i Stadens Kasse med samme Ret som tilforn (*). (*) See R. 22 Maii og 20 October 1688; cfr. Pr. 8 April 1775 med Note, samt N. 7 Septbr. 1792. S. 662. Til Art. 3 see Pr. 26 Aprif 1800. S. 663. Med Art. 5 cfr. Anordn. 16 Septbr. 1785, §. 31. $5 .664 15 Junii. 15 Junii. Rettelser :c. VI. Deel. I.B. . 664 i Noten u Slutn.: 12te og 1 3de Art. (Fal være Iode og I Ite Art. i Anordn. af 1745. S. 667. Til V see Reser. 26 Junii 1789. M. (d) Lin. 3: cft. Anordn. 24 Julii 1789. S. 672. Til Resol. 6 Junii see Fd. 13 Junii 1787. S. 674. Til Pr. 8 Junii see Pr. 28 Mait 1791. S. 675. Til Pr. 15 Junii see Pr. 25 Junii 1776 (T) og Fo. 25 Maii 1804. S. 676, mellem Lin. 7 og 8: Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. Kongel. Betjentes og Geistliges . Fris tagelse i Rorsøer for Srireise Skatten (†).. Gr. Da det ved Rentekammerets Decision over Kors foer Kjøbstæds Regnskab for Aaret 1772 er paalagt Mas giftraten fammesteds at henvende sig til Cancelliet, an gaaende, um den Udgivt, der falder med anbefalede Fris Reifer, bor ansees som en personel borgerlig Tynge, og de Kongelige Betjente, geißlige og privilegerede Personer være fri for at tage Deel derudi for deres i Korseer ha vende Eiendomme; og bemeldte Magistrat nu angaaende denne Post har begjert Resolution: saa, da Fri. Reise- Statten ikke fees at kunne betragtes anderledes end en biet personel borgerlig Tynge, og Stiftamtmanden udi Er- Flæring melder, at der ikke enten i Korfeer eller i Roeskilde og Slagelse, hvor Fri-Reiserne i Almindeligbed falde, dertil har været contribueret af de Kongelige Betjente, Geistlige, Privilegerede eller Andre, som ingen Bor gerlig æring have brugt, men de derfore været fritagne, fulde man have til videre Bekjendtgjørelse for Bed tommende, meldet: At fornævnte Personer i Korsser ogsaa fremdeles paa Grund af Loven for Samme fan være befriede. (+) Cfr. R. 2 Janv. 1782. General-Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. Renternes Betaling til Interessenterne udi de in Annis 1747 og 1757 oprettede Livrente-Societa ter, nemlig til dem, der staae i Blanqvetterne, eller Rettelser te. VI.Deel. I. B. til deres ved Fuldmagt Committerete, samt til de 15 Junii. og Qoitteringer at komme Dedes Skifteforvaltere;, med April Qvartals:Extract (*). (*) See Circul. 6 Maii 1796 og Plac. 27 Mart 1797. S. 678, Lin. 12 No. 3: see Pr. 23 Aug. 1788 og 7 ovbr. 1801. S. 679, mellem Lin. 14 og 15: Rentek. Prom (til Kjøbenhavns Hof- og 25 Junii. Stads Ret), ang. Stemplet: Papiirs Brug ved Skifte Commissionen (dog nogle Militaire fet) samt Executioner, i Kjøbenhavn (††). Gr. Paa de Sporgsmaale, som ved 2 af Retten under fidftafvigte 19 April indsendte Promemorier gjøres om det ftemplede Papirs Brug efter Forordn. dat. 27 Novbr. 1775 til ville Documenter og Forretninger, formeldes udi Gjensvar: Da bemeldte Forordnings 8de Art. Gyder, at Ind: §. 1. lægge til Commissioner skal skrives paa det med No. 4 til 24 ß. stemplede Papiir, saa bliver med de, der indleveres til Stifte:Commissionen ved Kjobenhavns Hof og Stads-Ret, derefter at forholde. Skiftebreve §. 2. efter Gemeene og Underofficerer ved So Etaten, saas velsom Skippere, Styrmænd, Over Arkelie: Mestere, Høibaadsmænd, Skibsmænd og Qvarteermænd, som ved Deten afgaae i virkelig Kongelig, Tjeneste, fritages fremdeles som hidindtil for det stemplede Papiirs Brug, i Folge af den 779 §. udi S8 Krigs Articulsbrevet for Land-Tjenesten ved Sø-Etaten dat. 29 Julii 1756. Og, da tillige, berettes, at fiftebreve efter de ved Landmilitair Etaten afdøde Underofficerer og Gemens have efter gammel Skit ligeledes ved Hof: og Stads= Retten været fritagne for stemplet Papiirs Brug, saa (tt) Noget forandret ved Fd. 25 Maii 1804. vil §. 6. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. ' maae 25 Junii. vil det og derved herefter have fit Forblivende. Saalænge §. 3. ingen Rettergang føres om tilladelige Verler, som staae i det Forhold og ere af den Beskaffenhed, For ordningen af 26 Novbr. 1731 foreskriver, Samme efter Stemplet Papiirs Forordningens 3 Art. fremdeles som hidindtil gaae og gjelde paa ustemplet Papiir; men saasnart de produceres i Retten, bør de efter bemeldte 3die Art. afskrives og fidemeres paa det 4. dertil forordnede Stemplet Papiir. Efter Forordnin gens 1ste Art. sal Indforseler efter den Sum, hvor for Indførsel gjøres, skrives paa det forerdnede stemplebe Papiir; og maae Samme et skrives paa Domme. §. 5. Naar Gjelds commissions: Domme transporteres fra en til anden, maae Samme ikke fee paa Dommen uden stemplet Papiir, men dermed forholdes efter hvis Forordningens forommelote 1ste Art. om Trans porter foreskriver. Angagende det Spørgsmaal, om der, naar adskillige Forretninger fee efter een Dom, skal bruges stemplet Papiir til enhver af saadanne For retninger, eller og, naar det behørige var brugt til den Første, de Andre siden maatte continueres derpaa uden nyt Papiir? er Man, efter derom førte Corres spondence med det Danske Cancellie (†),, af den Mening: At, naar det behørige stemplede Papiir er brugt til den første Forretning, de Følgende da paa Samme, §. 7. uden nyt stemplet Papiir, funne continueres. Naar ved en Forretning feer Execution efter flere end een Dom for adskillige Creditorer, tages det stemplede Pas piir til saadan Forretning efter Dommens fulde Sums ma. Ligesom til Ertracter af alle Retters Protocols ler, naar Parterne forlange Samme beskrevne, skal efter Forordningens 8de Art. bruges det med No. 3 til 12 ß. stemplede Papiir, bliver og med det stem: plede §. 8. (t) See Trom. 15 Junii 1776. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B plebe Papiirs Brug til de ommeldte Extracter eller 25 Junii. Udskrivter paa lige Maade at forholde. S. 681. R. ang. Underofficerers Qvarterer, 3 Julii. bortfalden ved senere Anordninger. S. 682 og 683. Pr. ang. faltet. Rjods Ud: 19 Julii. førsel, bortfalden ved Fd. 2 Febr. 1784 08 11 Junit 1788; cfr. Fd. I Febr. 1797, især §. 7 og 368. . 683. Pr. ang. Straf for Leiermaal paa 20 Julii. Vand og Brod, bortfalden ved Fd. 23 Maii 1800, §. 3. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Viborg 20 Julii. Stift), ang. hvorvidt Apotekernes Frihed for Næringsskat sig strækker. Gr. J Anledning af den fra ham indkomne Forespørg fel, om og hvorviot Apoteker Vielsen i Viborg, eller an dre Apotekere i Kjobiæderne kan paalægges Næringsfat med Byens Borgere, bar man, efter at bave berom indhenter Collegi Medici Betænkning, fuldet melde: Ar Apotekerne synes efter Medicinal Forordningen af 4de Decbr. 1672, §. 12 (*), at være befriede for al Borgerlig Nrringsskat, da deres Metier er mere en Videnskab end Handel; de ere og, saavidt Din og Sp gerlig Næring befatte sig, nu over et Seculum i Possession af denne Fritagelse, undtagen forsaavidt med Indqvarteringen i de seenere Tider er gjort Foran dring (†); og hvad Viin: og Speceriehandel an gaaer da er Samme dem efter forberørte Forords nings 18 §. forundt til Understøttelse for at holde des res Officiner saa meget bedre vedlige, følgelig maa bet (*) See tillige Pr. 7 Marts 1772, 2 Junii og 27de October 1787, famt 16 Julii 1791. (†) See M. 20 Decbr. 1770 og Pr. 2 October 1790. Rettelser 2c. VI. Deel. I, B. 20 Julii. det forstaaes uden æringsftat, da ellers ingen Naade eller Fordeel deri laae, siden enhver anden Handelsmand i Kjøbstæderne udi Provincerne kan for den almindelige Nærings Afgivt tillige sælge Specerier; men derimod, hvor eller naar en Apoteker desuden briver anden Læring, være sig med at brænde Bræn devtin til at sælge, drive Avling, eie Jorder, holde Kser, og sælge Melk, logere Fremmede, m med videre, saa er det billigt, at han derfor svarer Borgerlig Næs fremmede Soffeler ere uden for hane Hovedsag; dog, dersom omquæstionerede Apote ker Zielsen, efter Foregivende, alene beverter Frem mede i Snapstings:Tiden, og ellers ikke, bør han eiheller derfor svare videre end den saa kaldede Recognitions Slat, som de Anore i lige, Begivenhed erlægge (. 20 Julii. 7 Aug. rinasskat, da da deslige fro (+) See R. 30 Marts 1792. Pr. ang. Execution for Skatter af Proprietairer, bortfalden ved Fd. 30 Janv. 1793, §. 12. S. 685. Pr. 12 Novbr. 1785, Fd. 2 Aug. 1786, §. 8, Pr. 2 Decbt. 1786, §. 2, 17 Nov. 1792, 6 October 1798, 4 og 15 Marts 1800. S. 686, N. (f), fanit Circul. 24 Decbr. 1791. . 688. Til Conv. 2 Aug. see samme Circulaire. Sin. 10, 21 og 28: Tørresdal. Ferresdal, Til §. I see R. 27 Novbr. 1795. Til §§. 1 3 see R. 26 Julii 1805. Skal være (S. 689). R. ang. Tingtider i Strinde og Sælbo, bortfaldet ved R. 20 Decbr. 1799. S. 694. Til Lin. 2 see R. 7 Julii 1797. S. 694. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 287 1776. S. 694. Til R. 7 Aug., om Bagere, see end videre R. I April 1785 og 1 Decbr. 1786, Pr. 14 Decbr. 1792, 26 Janv. og 2 Martó 1793 Fd. 21 Marts 1800, især §. 25, samt Pr. 20 Aug. s. A. §. 2. Reser. ang. Hobro-Vognmænd, bortfaldet, see R. 10 Decbr. 1784 og 6 Junit 1788, samt d. 27 Janv. 1804. 7 Aug. Declaration, at ingen Afkortning svares af 9 Aug., de Midler, som imellem de Kongelige Danske og de Churfyrstelig Sachsiste Lande føres af Ans dre end Adel (*). Gr. Efterat Kongen og Churfyrften, i Betragtning af de Besværligheder som bave været forbundne med Bortdra gelfen af Begges Lands-Indvaanere og Underfaatter med Deres Formue ud af landet, samt og i Aeve, og andre Tilfælde, have allerede under 7de August 1772 for eenet sig derhen, at saadanne Afdragspenge i Adelige Landsindvaaneres og Underſaatteres Arves og andre Sib fælde, saavidt Samme hidtil indied i den Landsher lige Kasse, berefter reciproce ganske skal være ophævet: saa har Kongen nu end videre med Churfyrsten af Sachsen fig derhen forenet, At fornævnte Afdrags-Rets Efterladelse fal fra nu af iffé aleene paa begges Adelige Undersaatter være rettet, men endog paa begge Parters samtlige Landss Inovaanere og Undersaatter, uden forskjel af Stand og Værdighed, være udvidet, faaat Kongen fra nu af hverken af de undersaatter, som af Hans Niger, Hertugdømme og samtlige øvrige Lande (saaledes som Han besidder Samme efter den i Aaret 1773 secte Ombytning og Aftræbelse) sig med deres Formue i de Churfyrstlig Sachsiske Lande begive, etheller af de Charfyrftlig. Sachsiske Lands-Indvaanere og Underfaata ter, hvilke i Hans Majestats Kongeriger, Hertugdøm me og øvrige Lande have Arvegods at hæve, samt i de Chursachsiske Lande bringe og transportere, vil fors (*) See Prom. 28 Decbr. 1773. dre, Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 9 Aug. bre, mindre inddrive Afkortnings, Tiende- eller Efterskuds Penge, for saavidt Samme hidtil i de Kongelige Kasser ere indflydte, i hvad Navn de og have, eller og per modum retorsionis vorde indbragte; hvilken Afkortnings Frihed udtrykkelig tal strække sig ei aleene paa Emigrations Tilfælde, men endog paa dem, som sig til Herrnhut vende, hvorfore Forordn. af 20 Novbr. 1744 og 29 Janv. 1745 ere ophævede. 31 Aug. og 3 Septbr. 5 Septbr. 10 Septbr. S. 696. Til R, 14 Aug. see N. 6 Febr. 1789, §. 2, Pr. 26 October 1793, og Plac. 10 April 1795- S. 700. Til R. 28 Aug. see N. 7 Febr. 1794. (S. 701.) Circ. ang. udgaaende Ralk:Uld, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Lin. 3: Tolo, skal være Told. Refol. ang. Diætpenge for Toldbetjente, ligesaa ophævet ved bemeldte Instrur. (S. 701 09 702). Pr. ang. Enge ved Told. jels.Aaen, bortfalden ved Fd. 18 April 1792. . 702. Til R. 11 Septbr. ang. Indqvartes ring, (saavidt S. 703 707 betreffer) see Fd. 20de Aug. 1784, 2den Afd. 7 ö; Pr. 24 Septbr. 1785. 8 Marts og 4 October 1788, samt 21 Febr. 1789; R. 18 Janv. 1793 og 27 Febr. 1795; Pr. 8 April 1797 og 2 April 1803. S. 708, N. (*): af 11 Febr. 1785 ere 2 Stfr. fee R. 3 og 18 Junii f. 2., 15 Julii 1786, 2den Marts 1798 C. 1, §. 15, C. 2, §. 3, samt 26 April 1800. S. 710. Til §. 4. see Pr. 30 Junii 1787. Til §. 6 see Pr. 23 Julii 1785 og 21 October 1786. (S. 710 Rettelser :c. VI. Deel. I. B. 289 1776. (S. 710 711). R. ang. Rjendelse til Enke IL Septbr. Fassen, bortfalden ved R. 25 Julit 1788 og 8 Novbr. 1799. (S. 711 09 712). R. ang. Rarle til Infante: II Septbr. riet, bortfaldet, see Pr. 7 Novbr. 1786 og 3 Marts 1787. (S. 712). Pr. ang. Brandredskaber og Penge, 14 Sept bortfalden ved Fd. 29 Febr. 1792 og 26 Marts 1800. S. 713, N. (h): see Anordn. (R.) 5 Maii 1786. C. 3, §. 1, Regl. II Junii 1788, §. II, fame Plac. 10 April 1795. S. 714. Til R. 18 Septbr. see Pr. 9 Septbr. 1786 og 12 Mait 1787. N. (k): see Plac. 2 Aug. 1786.

fee p

N. (1), og for Balls-Saltverk R. 3 Aug. 1804: fee Pr. 2 Maii 1795, 25 Novbr. 1797, og 16 Junii 1798. S. 718, n. 19:27: see St. 18 Janv. 1788, Pr. 26 Janv. 1799, 13 Maii 1800 og 17 Julji 1802. N. (m): see Circul. 24 Decbr. 1791. S. 719, Lin. 8: see Refol. 15 Novbr. 1786 og Pr. 14 Julii 1798. Lin. 23 Hyllinge 4: derom see R. 15 Decl r. 1786. S. 719 09 720. Refer. ang. Skorstene paa 16 Octobr. Landet, ophævet ved Prom. 12 Junii 1802: see Pr. 24 Junii 1786. 8. 720. Maii 1804. Til Pr. 19 October see nu Fd. 25 S. 721 Rettelser zc. VI. Deel. I. B. 19 October. S. 721. Opraab, 15 Novbr. Pr. ang. Salar. ved Jordegodses bortfalden ved Fd. 19 Decbr. 1800 og Plac. 14 Decbr. 1802. S. 722. Til Pr. 19 October see Fd. 18 April 1792, §. 3, 9g Pr. 16 April 1796. S. 724, 6.725. Junii 1785. (s): see N. 25 Novbr. 1796. Til Canc. Pr. 2 Novbr. see Fd. 22de S. 731, nederst: Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof: og Stads-Ret), aug. Examinerede til dens Fuldmægtige og Copiifter.

Gr. J Anledning af det indkomne Forslag, at Copiift 2. Doergaard maatte beskikkes til Fuldmægtig ved Reta tens Shifter og Brevßriver Contoir ubi den afdøde . J. Hammers Sted, og R. D. Eller igjen befordres til Cos piift i den Sørstes Sted, har Man, berved skuldet melde: At ligesom man ikke veed, hvorvidt Hof, og Stadss Retten er berettiget til at bringe til fuldmægtige i Almindelighed Een aleene i Forslag, saa vil man og haabe, at der for Fremtiden, ifald der imellem Fuldmagtigene funde undertiden behøves at befordre En eller, Anden enten til protocollen ved Høieste Ret, eller til Affeffor i Hof og Stade Retten, ikke fores flaacs Nogen til Fuldmægtige, uden Saadanne, som have en grundig Kundskab i Lovkyndigheden, og til Beviis derpaa allerede have justineret latinsk juridisk Examen, ei heller Nogen, saavidt muligt, til Copiifter, uben Saadanne, der med. Tiden kunde bringes i forslag til at blive Fuldmægtige (*), hvorhos Man og ønskede at vide, om eller hvorvidt disse 2 nu fores slagne Personer have foranførte Reqvisiter. (*) See Prom. 28 Decbr. 1776 og Fund. 7 Maii 1788, Cap. IV. S. 18. Canc Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 291 1776. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe, 16 Novbr. samt til Amtm. over Lundenæs- og Bøvling-Amter), ang. at Landsoldaterne ei maae haardt omganes. Gr. Da fra endeet Vroprietairee i Ribehuus- og be nævnte 2 Amter er indkommen Klage over den haarde Omgang, som bruges imod Landsoldaterne, med videre (†), hvilken igjennem Generalitets- og C. Collegium er bleven refereret Hans Kongelige Majeßiæt, som i den Anledning har befalet, "at Amtmændene igjennem Cancelliet skulle til videre Bekjendtgjørelse for de klagende Proprietairer til Fjendegives, At der for Fremtiden var raadet Bob imod den paaankede lorden': saa har man (Tit.) Saadant skuldet tilmelde 2c. (†) De ere imod s. 19 i Fb. 14 Septbr. 1774 holdte 2 à 4 Timer om Sendagen; nogen Tid for sidste Mynftring samledes de i 3 Dage i Rad paa deres egen Kost og Tæring, og bleve svede i Ererceringen; ere, imod Art. 24, under Monftringen ved Rings fjøbing fra ifte til 17de Junii sidst blevne haardeli gen pryglede i tyffe Heffel-jeppe, der efterlod en fort-blaa Wolfe af kjød for hvert Slag; ftødte eller flaaede med Kolben af Geværet paa Fedderne, for at rette dem ud; fodte i Ryggen snart med Enden af Bossepiben, snart med Stoffe, der have Ringe og Pig, saaledes at de derefter have spyttet Blod; pryglede paa Myggen med Boffepiben, faaat Karlene nær daanede; truet dem, ta, 2c. See og R. 21 Septbr. 1774,0g Pr. 11 Junii 1785. Canc. Promemoria, ang. Brandfolkenes 16 Novbr. Frihed for Byens Tyngder og Udgivter i Arendal (††). (tt) Sees i Prom. 21 Marts 1789. . 732. Til Prom. 16 Novbr. (hvis Glutning er forandret ved Pr. 1801) see Pr 13 April 1790, 30 Septbr. 1797 og 8 Maii 1798. .733. Til Pr. 28 Novbr. see Instr. 12 Dec. 1797, §. 9. $ 2 6.733. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 30 Novbr. S. 733. Pr. 30 Novbr. er i endeel forandret ved Regl. 11 Junii 1788. S. 734. Til Pr. 30 Novbr. om Liig, see Pr. 2 Maii 1789 09 29 Janv. 1791. S. 736, mellem Lin. 23 og 24: Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. at til Degn i Sæby skal en studeret og til Sko levæsenet især velskikket Person beskikkes baade til at undervise Ungdommen i Kirken og Stolen, og at præs parere dem til Confirmation, saaog desuden i Almindelighed at holde ordentlig Skole, samt tillige at forestaae Sangen i Kirken (*). (*) Af Wandals Geiftl. Anordn. II. S. 49. S. 736, N. (f);, see . 17 Febr. 1792 og 23 April 1802. S. 737, fin. 10: cfr. Seser. 19 Aug. 1791. . 738, Lin. 1: forandret ved R. 14 Septbr. 1798. . 740, Lin. 4.10: see St. 5 October 1774 og 2 R. af I April 1778, T. 28 Decbr. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads- Ret), ang. hvorledes om dens Fuldmægtige og Copiifter gjøres Forestilling (†). Det har allernaadigst behaget Hans Majestæt, for denne Gang at approbere det af Justiciarius gjorte Forslag paa Copiist A. V. Voergaard til Fuldmæg tig ved Hof- og Stads: Rettens Skiftes og Brevfkets ver-Contoir udi afg. 3. D. Sammers Sted, og paa R. P. Eller til Copiist i den Førstes Sted, samt til den Ende at forunde Enhver af dem Bestalling der (t) Cfr. Prom. 16 Novbr. 1776, T. Rettelser 2c. VI. Deel. I. B. 293 1776. berpaa; men derhos tillige at refolvere og befale, at 28 Decbr. Cancelliet for Fremtiden, siden det paaberaabte Re script af 25 Junit 1771 iffun var for den første Indretning, skal gjøre forestilling om Suldmægtiges Tjeneste ved bemeldte Ret, ligesom om andre Embe der, samt at dertil fornemmelig bør komme i Bes tragtning de, som have latinsk juridis Examen, og ellers paa en eller anden Maade have havt nogen Øvelse i Forretninger; dog at Hofs og Stads Retten i Forveien høres, hvem af slige Søgende den troer sig at være bedst tjent med, hvorimod det, vel funde overlades of og Stads Retten at gjøre Forslag paa Copister; dog at de, som tænke i tiden at forfrem mes til Fuldmægtige, maa i Forveien have underkastet sig lige Eramen. S. 740. Til Pr. 28 Decbr. see Circul. 24 Dec 1791. VI. Deel. II. Bind. S. 1, Lin. 4: om Asminderød, see R. 25 Junii 1794, §. 5, b, c. 1777. Cane. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Ind. 2 Janv. Fómsterne fra den nederste Classe i Odense Latinskole, som i Følge Fd. 23 Julii 1756, S. 1, blev afskaffet, skal deles saaledes, at Rector og Conrec tor nyder hver 27 d. 4 f. 8 6., Ste Lectie HB rer 20, 4de og 3die hver 15, og 2den 3 M. aarlig (*). 5 Rolr. (*) Af Wandalls Geißl. Anordn. II. S. 218; menes bortfaldet ved Forandringen i Aaret 1802. Til Pr. 11 Janv. see Pr. 14 Junii 1800 og Circ. 24 Decbr. 1802. $ 3 . 2. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 18 Janv. 22 Janv. II Febr. 19 Febr. S. 2. Til 2 St. af 15 Janv. fee Fb. 5 April 1793 og Plan 1 Julit 1799. (S. 2 og 3). og Brød, Rf. Pr. ang. Sibben van Vand bortfalben ved Fb. 23 Maii 1800, §. 3. (S. 3). Reset. ang. Capellanen i Steen, bortfalber, veb Bacance, i Følge R. 9 Septbr. 1803. S. 6. Til R. 31 Janv. see Anordn. (R.) ste Maii 1786, Cap. 5, §. II, Pr. 2 Maii 1795, 25 Nopbr. 1797, og 16 Junii 1798. Prom. ang. Samlingen for Rytteriet, bortfalden ved Circul. 11 Novbr. 1797. S. 7. Til R. 12 Febr. see Regl. 2 Julii, 1781 (hos Schou) §. 22. M. (k), og 26 Septbr. 1795.. Bevilgning (samt Notits ved Nefer. til Sjellands Biskop og Kjøbenhavns Politiemester), at Kongel. Vestindiske Undersaatter af den Ens gelske Romancatolske Rieke maae i Kjøbenhavn holde Præst og Gudstjeneste ("). Gr. Robert Tuite, Kongel. Kammerherre, og Chris stopher Mac Evoy med adskillige Flere fra de Kongel. Danske Americane Eilande til Kjobenhavn antomne Ün dersaatter af den Engelfe Romancatole Kirke have an holdet, at det, ligesom andre af deres Religions-Forvandte er forundt Frihed at holde deres offentlige Gudstjeneste paa bemeldte Eilande ogfaa maatte tillades Dem, og Dem, Tom herefter af samme Religion hertil maatre automme, at holde deres egen Præst og Gudstjeneste, da den største Deel af dem og deres Domeffiqver ikke forstaae andet end Engels. Thi bevilges og tillades hermed, At saavel fornævnte Kammerherre Tuite og Chris flopher MacEvoy med de Flere af den Engelske Romancatolske kirke, der for nærværende Tid opholde

(*) Cft. R. 23 og Prom. 25 October 1777, T Rettelser sc. VI. Deel. II. B. holde sig i Kjøbenhavn, som og de herefter fra Tid 19 Febr. til anden dertil Ankommende af famme Religion, maae i samme Stad holde deres egen Præst og Gudstjeneste, faalenge der findes formuende Folk nok, som kan bestride Omkostningerne dertil, dog' alt med følgende Indskrænkning og Bilkaar: 1.) At den af dem brugende Romancatole Præst aldeles ikke maae være enten en Jesuit eller Ep-Jesuit: 2.) at deres Gudstjeneste skal stedse holdes inden lukte Dorre, og at der ikke maae prædikes uden aleene i det Engelske Sprog, og ei heller for Andre, end de her ankommende Vestindiske Undersaatter og deres Domestiqver: 3.) at denne Gudstjeneste ikke maae holdes. paa andre Steder, end i en af de Formuende eiende eller leiede Gaarde i Staden, hvilken altid i Forveien skal tilkjendegives Politiemesteren. 3. 8. Circul. ang. aarlig Ballance over Tolds 28 Febr. og Intrader, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 9. Pr. ang. Betleriet udi Kjøbenhavn, bortfalden ved Plan 1 Julii 1799. I Marts. 5 Marte. At S. 10. Bed Rt. Circul. 8 Watts mærkes: det Brev, som afgif til Stiftamtmændene, havde med fig Schema til Mandtalle i Kjøbstæderne, der afviger fra bet her Trykte, at No. 4 og 5, famt de 2 sidste, faaog Overskrivten til de 4 sidste Subriqver vare udes ladte. S. II, ftrar efter Schemaet: Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), 12 Marts. ang. Udsættelse af Umyndiges Midler under denne Stads Overformynderic. Gr. Eftersom Overformynderne i Staden, Myblins og Sosoved, have andraget, at de fra den Tid af, da Hans Majestat bar ladet udbetale de Capitaler, som af.

myn

£4 Rettelser 2c. VI. Deel, II, B. 12 Marts. Umyndiges Midler vare forfrakte den Kongelige Kasse, ofte have været forlegne for igjen at faae fige Penge, gjorte frugtbringende, siden en ftor Deel af Publico, ved at Jaane saadanne Midler, frygte for Uleiligheder og Bekoffs ninger, naar de Umyndige enten bleve myndige eller gifte, for hvilket at undgaae, Overformynderne i de sidste Aar, iffeden for at er tilforn i hver Debitors Obligation blev tilført saavel Myndlingernes Ravne, som hvor meget Ens bver især i Obligationen participerede for, have vedtaget, aleene at nævne i Obligationerné, "at Debitor til Overs formynderiet er fyldig en Capital, som ham af myndi ges Midler er forfraft", og dernæst have de over Obligationerne forfattet Designationer, hvori under enhver For mynders Navn er anført, hvad Summa hans Myndtling eller Myndtlinger i den eller den Obligation er lodtagen for, og hvilke Designationer ved de aarlig aflæggende Regnskaber saavel med Inventario som Hovedbøgerne ere blevne confererede, paa vilken faaledes af Nodvendighed brugte Omgang og Maade Overformynderne haabe at nyde Bifald; men, da derhos funde befeygtes, at i Fald der, uanseet at anvendt Forsigtighed og Neiagtighed med Taras tion og Assurance, sfulde epiftere Tab ved et eller andet Want, Bedkommende da ei vilde lade sig noie med hvad i Designationerne findes tilført, have Overformynderne end videre begjert, at det maatte tillades dem, over alle Overformynderiets Pante Obligationer berefter at holde slige Designationer, i hvilke foran kunde tilføres den til denne Omgangsmaade erboldte Tilladelse, og som dernæst med Magistratens Hænder og Segl funde authoriferes ved Hver Overformynders aflæggende Regnskab, naar Samme af Revisorerne var approberet, saa at den tiltrædende Overformynder i den saaledes authoriserede Designation kunde tilføre, hvad Forandring med Til og Afgang i hans Betjenings-Tib maatte forefalde, og naar det nødvendige meb Assurance og Taration var iagttaget, da fulde Des fignationen være Bedkommende til fuld og uvegerlig Efterrets ning; og Kjobenhavns Magistrat i den Anledning der paa har erklæret, at dersom de Umyndiges Midler ikke

al faae frugtesløse, men de Laanende være lige faa fikre

ved at tage imod umyndiges Midler, som at laane af andre publiqve Kasser, er det beist fornodent, at den af Overformynderne allerede begyndte Maade approberes; til den Ende Magistraten bar tillige indstillet, at der i de for Umyndiges Midler udstædende Obligationer maatte aleene som Creditor nævnes Stadens Överformynderie paa Umyndiges Vegne; men at over alle saadanne Obli gationer maatte holdes en Designation efter det derom forfattede og indsendte Schema, hvoraf en Gienpart hers hos til ydermere Bished følger tilbage, bvilfe Designas rioner fulde holdes og indføres udi en dertil hvert andet Mar, naar en Overformynder afgaaer og aflægger Regn- Eab, af Magistraten authoriseret, igjennemdraget og fors feg Rettelser zc, VI. Deel. II.B. feglet Protocol, dog at Overformynderne blive pligtige 12 Marts. udi Hovedprotocollen at annotere enhver Forandring, og sammesteds lade Formynderen underskrive, at han dermed er fornoiet, og vidende, at hans Whynothings Penge faale des ere udfatte: saa har man fuldet, melde, At Cancelliet imed forberørte Indretning ved Overs formynderiet i Kjøbenhavn, som man i sig selv holder for ganske god og nyttig, Intet finder at erindre, men at Samme gjerne fan følges (*), hvilket maatte Vedkommende til Efterretning bekjendtgjøres. (*) See Prom. 24 Maii 1777 (T) og Reser. 31 Jan. 1794. S. 15. Til R. 21 Marts see N. 18 Maii 1787, 15 Junii s. A., Pr. 24 Febr. og R. 28 Septbr. 1798. Til Pr. 22 Marts see Regl. 2 Julii 1781 (hos Schou) § 13. S. 16. Til Canc. Pr. 22 Marts see Pr. IIte Juli 1772, 7 Maii 1791, og 12 Aug. 1797. Til Re Pr. 22 Marts see Pr. 7 Julii 1798. S. 17. Circ. 25 Marts er, saavidt Toldbetjens tene angaaer, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Rescript ang. Sandsvær Capellanbolig, bortfalder, ved Vacance, see R. 1 Febr. 1788 og 9 Septbr. 1803. Tredie Linie fra neden, ang. Frideriksberg, see N. 20 Septbr. 1805.- Nederste Linie: ang. Gjentofte, see R. II Decbr. 1789 og 15 Decbr. 1796. 26 Marts. (S. 18 og 19). R. ang. Indvaanerne i el 29 Marts. fingser, ophævet ved R. 26 Febr. 1796. I 5 S. 19, Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 29 Marts. . 19, mellem Lin. 10 og 11: Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjel land), ang. Roeskilde Kjøbstæds Jorder og publiqve Uogivter, samt unge Borgeres Skattes frihed (†). Gr. Da Magistraten i Roesfilde i Anledning af hvis Det Kongelige Meatekammer haver decideret udi famme yes Reanskab for 1773, bar anholdet om Cancelliets Resolution pan adkillige Bofter efter de faldne Decisioners Formeldende, saa har man nu derpaa fuldet tilkjende give: I Henseende til Dicisionernes 1ste Post, angaaende adskillige Byens Jorder: 1.) at med Jorden No. 1, som Raadmand Lange i Fæste haver, kan, siden den rette vedbørlige Oplysning mangler, og Ingen uden ben, som fornævnte Raadmand Lange har afgivet, skal være at faae, forblive som hidindtil og efter Fæ stebrevet, indtil kæsteren ved Døden afgaaer, da Jore, den ved offentlig Auction paa ny bør bortfæstes. 2.) Jorden No. 2, som er Amtsforvalter Roested overdraget, og til en hans Eiendom perpetueret, faaer at forblive under denne Eiendom, efter derpaa havende Adkomst, dog at Lovens Bydende ved Forandring af Eiendommens Eier behørig iagttages til Forsikring for den aarlige Afgivt. 3.) Med Jorden No. 3 09 4 vil forholdes efter de derfor af Brugerne Justitsraad Lange og Birkeskriver Torregaard givne Forsikrin ger, og Lovens Bydende tillige observeres. 4.) Jors derne under No. 5, som efter havende Adkomst ere pers petuerede til Claus Munches Eiendomme, kan efter den af ham gjorte Forklaring fremdeles forblive under Hans Disposition, dog at ved Forandring af Eiere tagttages det Samme, som her oven for om No. 2 er anført. 5.) Med Jorden No. 8 vil forholdes efter Mølleren Jens Larsens Forsikring af 12 Febr. 1767. (+) Serom tenes at være en senere Anordning. og. Rettelser tc. VI. Deel. II. 3. og Loven iagttages lige som ved de foranførte. 299 1777. 6). Da 29 Marts. det synes billigt, at Jorden No. 9, de saa kaldede Leergrave, som ved Fæstebrev ere overdragne afg. Jens Sørensen for aarlig Afgivt 4 Mt., og bruges af hans efterladte fattige Enke, der paastaaer sig ders til berettiget, fremdeles forundes hende, endskjøndt Fæstebrevet er hende frakommet; saa meget mere, som Jorden ikke er af Importance, saa kunde hun ogsaa beholde Samme, imod at meddeles et nyt Fæstebrev for hendes Livstid derpaa; men, naar hun ved Deden afgaaer, bør Jorden ved Auction bortfæstes. 7.) Det til afg. Thomas Vildschiot ved Fæstebrev af 6te April 1748 overdragne Vænge No. 13 maa nu, da denne Fæster er død, igjen bortfestes veb offentlig Auction, saasnart see fan, og hvad det i Fæstebrevet ommeldte Huus angaaer, hvorfor svares aarlig Jordskyld til Byen 1 Rd., da pil det (siden Afgiveen een gang for alle der er fastsat) derved fremdeles forblive, men derimod maa Lovens Bydende paa alle Sider veds børlig iagttages. 8.) Af den Byfogden. i Roeskilde tillagte Jord No. 14, hvoraf han svarer aarlig Jordskyld til Byen 3 ME., og som ansees at være ham pro Officio tillagt, fees ikke høiere Afgivt herefs ter at kunne fordres, hvorfore det efter de af Byfogden anførte Omstændigheder kan derved fremdeles have fit Fors blivende. 9.) Angaaende Jorderne eller Bængerne No. 15, som fra Aaret 1705 med da værende Stiftbefalingsmand afg. Geheimeraad Krabbes Samtykke. ere indtagne, og til Heede Mollen indhegnede imod, vis aarlig Afgivt efter derpaa meddeelte Fæstebreve; dá, som samme Fastebreve ikke sal være saaledes indrettede, at Jorderne kan ansees perpetuerede, eller Afgiveen for bestandig faftsat, som dog af nu værende Fæstere paastaaes, og han al agte derom at ind- fome Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 29 Marts. fomme med Forestilling, faa, indtil Saadant er skeet og kommer til endelig Slutning, kunde det imidlertid dermed forblive, som forhen; dog bor Fæsteren med Forderligste see denne Sag afgjort, hvortil ham i al Fald forbeholdes Lands Lov og Ret; saa bør og Mas gistraten tillige vigilere for, at den kommer til Ende, paa det Byens Ret efter Beskaffenheden vedbørlig fan iagttages. 10). Betreffende den til Skarpretteren og hans Efterkommere i samme Function overdragne Jord No. 16 efter derpaa uestætte Forretning og Afstaaelses: Brev under 9 Avril 1754, da, fiden Sams me ham af Magistraten og Borgerskabet censstemmig for fig og Efterkommere er overdraget imod bestandig aarlig Afgivt 2 Std, som altsaa ikke fan forbøies, ei heller det dertil givne upaaankede Samtykke fuldka ftes; Jorden og er beliggende tet omkring Byens Exec cutions-Plads, som derved er indhegnet saa kan dermed ingen Forandring foretages. 11.) Da de under No. 10 og 12 benævnte og udsatte Jorder ere bort fæstede den 25 Marts 1775 ved Auction, og Fæstes brev derpaa udstætt den 26 April næstefter, saa har dette derved saaledes fin Rigtighed. 2den Post bes træffende den saa kaldede Store Heed, der bestaaer af 4. Bange, da som Stiftamtmanden beretter, at ved en Høieste-Nets-Dom af 19 Julit r746 den da væs rende Magistrat i Roesfilde paa Byens Vegne har tilvunden sig samme heed til fri Disposition og Bes handling uden nogen Titul eller Forbindtlighed til at fvare Afgivt deraf til Byen; og denne Eiendom efter samtlig Borgerskabets Begjering, Forestilling og Bes tænkning med Magistratens Raad og Samtykke, samt uden mindste Paaanke af Stiftets Øvrighed, hidindtil er bleven inddeelt i ovenmeldte 4 Bange, hvoraf den ene My Vang faldet er bortfestet til Borgerskabet imod aar Heed til lig Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. lig Ufgivt til Byens Kasse, og ved Forandring af 29 Marts. Fæsternes Dødsfald eller Bortgang fra Byen igjen bortfestes, men de øvrige 3 Vange, kaldet Gammel. Holen, Lille:Holen og Lidtgodts Vangen, ere ind tagne og afdeelte udi visse Lodder, hvilke til Borgers nes Gaarde og Huse ere blevne inddeelte, og ved Lodtrækning perpetuerede, imod ligesaa (at svare en vis aarlig Afgive til Byens Kasse, samt fastsat Fæste, saa ofte Gaardène siste Eiere, ligesom og at det efter Borgerskabets Anmodning og Forestilling, som af Magistraten er samtykt, er vedtaget, at saa ofte der bliver fæsteledige Jorder i den første Bang, Ny-Bang kaldet, skal Samme ved Lodtrækning overlades paa lige Maade som de øvrige perpetuerede Lodder af Jore, der, og hvormed skal forholdes, indtil samtlige Byens Gaarde og Huse saaledes alle ere blevne forsynede med perpetuerede, Jorder, men derefter den tilovers blia vende Jord i fornævnte Ny-Bang, saasuart Nogen vorder fæsteledig, stilles til offentlig Auction til Bortfæstning ligesom forhen:, saa, siden Byen saaledes eene tilhører forberørte Store-Heed til fri Dispos sition, og følgelig har Ret til at gjøre sig Eiendommen saa nyttig, som den tjenligst eragter til at conser vere Eiendommen, forbedre dens Frugt, og holde Gaarde og Huse i Værdie, kan fra Cancelliet ikke haves Noget imod, at det ved den gjorte Indretning, hvorefter Borgerne benytte sig af Eiendommen saale» des som de bedst kunne og vide, fremdeles haver sit Forblivende; dog maa man derhos erindre, at det (for at forebygge, at Eiendommen hverken dolose eller culpose stal Byen i Tiden paa nogen Maade fravens des) vil være fornødent, at, naar samtlige Roeskilde Byes Indvaanere, saa mange som med Rette ere og bør være deelagtige i forberørte Eiendom Store-Heed, have Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 29 Marts. Have deraf erholdet Jord til deres Gaarde og Huse perpetuerede, den til Enhvers Gaard eller Huus hens lagte Jord derefter af en dertil authoriseret Landmaas fer opmaales i sin Strækning af Længde og Brede, eller Alnemaal, og sammes Grændser bemærkes, paa det al Tvist og Dispute i saa Fald imellem diſſe Jordeiere baade nu og i Tiden funde afværges; og saasaart den ganske Eiendom saaledes for enhver Deel er opmaalt og inddeelt, forfattes derover en formelig Forretning, som fuldstændig kan udvise Enhvers Elené doms Strækning efter deres Gaarde og huse, og sam mes Nummere i Byens Brandtarations Forretning at følges til Regel herudi, hvorefter Forretningen maatte indsendes til Hans Majestæts allernaadigste Confirmas tion, at samtlige saaledes til Gaardene og husene i Roeskilde henlagde Jorder skulle blive dertil uforanderlig perpetuerede, og ikke maatte derfra eller fra Byen nogensinde, enten ved Kjøb og Salg, Magefifte eller nogen anden Abalienations: Maade afhæns Des (††). 23 Post. Den By og Raadstues Skriveren tillagte Løn af Byen 24 Rd og til Strivmaterialier 5 Rd., saavel som de 2 Rd. 72 B. for Lodtræknings Forretningerne over Store Heed, kan (siden Borgerskabet Intet derpaa har havt at udsætte) saaledes fremdeles passere til Udgivt, dog at de 24 b. gaae ind, nadr nu værende By: og Raadstueskris ver afgaaer. De udi 26, 27, 28 og 29de Poster anførte Lønninger til Musicanten Organisten Skoleholderen Vagtmesteren (tt) See Refer. 25 Aptil 1794. 20 d. 13 -2 F 6 B 3°

1106 Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. Ubi 33, 35, 36, 39, 40 og 41de Poster Stads Tambouren, Løn og Huusleie Raadstue: Tjeneren, og som Rodemester En anden Rodemester, i Lon og til et Par Stoe- Fattigfogden, i Løn og til et Par Skoe De 3 Mænd, som ombære Kirke Tavlerne Jordemoderen 29 Marts, 9 d. 2, f. 344- III 5 1- 2013 - Og i 43de Post Til Ræmmeren Et Par Støvle Sfrivmaterialier Godtgjørelse for den sidste Skat af 1 Ottig og til Kæinner vitteringen 4. 23 12 6. 3- 11 Rd. 3 Mt. 12 ß. fan samtlig, siden de deels fra umindelig Tid have continueret, deels ere billige, nødvendige, og grunde fig paa Borgerskabets frivillige Samtyffe, fremdeles passere i Byens Regnskab til Udgivt. De i 58de Post smmeldte 9 Rd. 3 Mk., til Bystriverens Justitsprotocol, kau (siden Byen har forskaffet baade hans Formænd og ham Samme frit, og Saadant skal være en gama mel Rettighed, hvorimod Borgerskabet ei heller har Have Noget at erindre) saaledes fremd les tilstaaes, og til Udgivt passere. Hvad Skattefriheden for de unge Borgere udi den 102 Post, 2den Punct, angaaer, da siden Samme bestaaer aleene i Frihed for det første Wars Stat efter Skatte Lasten præter prop Rettelser :c. VI. Deel. II. B. Ubi 29 Marts, propter 2 Rd., og saaledes bestandig skal have været en Regel der i Byen for enhver ny Borger, hvorved følgelig Ingen fornærmes, faa kan Saadant ogsaa baade nu og for den følgende Tid tilstaaes. 103 Post fan de 6 Rd. 2 Mk. til By: og Raads stueskriveren, for Indqvarterings Beregningen og Billetter med videre at udfærdige, vel passere til Udgivt, siden Saadant forhen har været brugeligt; men dog maa samme Udgivt, naar den nu værende By- og Raadstueskriver afgaaer, i Fremtiden ophøre. Og endelig, i Henseende til den 104 Post, som angaaer 2 Mænds Betaling, begge 12 Rd., for Umage ved Indqvarterings Ligningen, Pengenes Indkrævelse og Udbetaling, haves fra Cancelliet, siden det af Borgere Skabet frivillig er bifaldet, Intet derimod at erindre. Circul. ang. Rug til Altona, 29 Marts. 5 April. 23 April. - ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §.9. S. 20 og 21, Pr. ang. Profefforer og Vicas rier, bortfalden ved Fund. 7 Maii 1788. C. I., §. 13:17. S. 22. Zil Pr. 12 April see Pr. 16 Novbr. 1793. S. 23, N. (v): see N. 6 Febr. 1789, §. 2, Plac. 10 April 1795, og P. 26 October 1793. S. 25. R. ang. Umyndiges Midler til Extra. stattekassen, bortfalder, see R. (2) 25 Julii 1788 og (2) 10 Julii 1789, §. 11 (12), 7 Febr. 1794, §. 19, Plac. 9 Marts 1792 09 24 Junii 1797. S. 26. 1797. Til 23 April, Lin. 11, see R. 1 Dec. S. 29, Lin. 3: see R. 25 April 1794 og 22de Aug. 1800. Nederst: Rettelser :c. VI. Deel. II. B. Nederst: Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. 26 April. be nye ankommende residerende Capellaner i Lord. borg paa Uls deres Underholdning og Ophold i Zaa dens-Aaret (*). Af Wandalls Geiftt. Anordn. II. G. 24; bortfaldet - ved R. 30 Septbr. 1803. . 30. §. 38. Til Lin. 20: see Fd. 27 Janv. 1804, Lin. 36: see Fbe 3 Junii 1796, §§. 24 08 37. S. 31. Resol. ang. faltet Bjød fra Hobro, 28 April. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 31 og 32. R. ang. Over Retten paa Js: 30 April. land, ophævet ved Fd. 11 Julii 1800. S. 33 og 42. Circul. ang. Lastepenge af Js: 6 og 13 landske 2c. Skibe, ophævet, see Inst. 12 Decbr. 1797, §. 9; Maii. cfr. Regl. 2 Julii 1781, §. 21, hos Schou. S. 33 09 34. R. ang. Fattig fogder og 7 Mait, Betlere, bortfaldet ved Plan 1 Julii 1799. S. 39, No. 1 og 4, see Refer. 23 Marts 1787. 40, N. (d): Skatten er nedsat, see R. 30 Julit 1790. (.42 09 43). Circul. ang. Sofarende paa 10 og 13 Lybek, ophævet, see Instr. 1797, 14 October §. 8, og 12 Decbr. §. 9, Fb. 4 Mail og I Julii 1803. Maii. (S. 43). St. ang. Slots og Garnisons:Capel: 15 Mati. laniet, bortfalder ved Vacance, see S. 29 Julii 1803. Til St. 16 Maii, om Reebflagersvende, see Fo.. 21 Marts 1800, §. I. 11 .44. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 21 Maii. 24 Maii. 29 Maii. S. 44. Til Pr. 20 Maii see Circul. 18 Janv. 1794, og 8b. 25 Mail 1804, §. 13 i Slutn. Refer. ang. Zordborg Capellan, bortfalder ved Vacance, see R. 30 Septbr. 1803. Cane. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Udsættelse af Umyndiges Midler under denne Stads Overformynderie. Gr. Da Magistraten, i Anledning af Cancelliets Gfris velfe af die hujus, har indsendt et Eremplar af de Dvitteringer, som bruges ved Stadens Overformynderie, og derhos tillige berettet, at, siden deri nævnes, at Bor mynderen er bekjendtgjort, hvor hans Myndelings Capital er forfifret, faa fund gjerne hermed forholdes efter Overs formyndernes Ansogning af 3die Febr. a. c.: saa kulde Man herpaa have, meldet, At der altsaa efter slige Omstændigheder i Hens seende til Indretningen og Omgangen ved Stadens Overformynderie med de udsættende Børnepenge, de Derfor udstædende Obligationer, de derover holdende Protocoller, udstædende Qvitteringer, og det videre Formynderne angaaende, fan i Eet og Alt forholdes efter forberørte af Overformynderne under 3die Febr. a. c. indgivne og udi Tancelliers Skrivelse til Magis ftraten af 12te Marts næstefter anførte Ansøgning og det i Samme gjorte Forslag. S. 45, Lin. 2: Fal, læs: sal. Lin. 4 fre R. 10 Junii 1785. Til R. 28 Maii, ang. Leilændinge, see R. Iste Mati 1789, og 9 Septbr. 1791, §. 6. S. 45 og 46. og Sinmarken, Resol. ang. Tart for Island ophævet ved Pl. 18 Aug. 1786, §. 23, 30. 20 Aug. 1778, §. 9, cfr. d. 5 Septbr. 1787. S. 46. Rettelserze. VI. Deel. II.B. 307 1777. . 46. Til R. 30 Maii fee . 7 Febr. 1794. S. 48. Til det, øverste R. see Fund. 7 Mait 1788, Cap. IV., §. 15.19. S. 48. Arendal, Resol. ang. Brændevins Oplag i 12 Junii. ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. Til Slutn. af R. 13 Junii see Pr. 26 Septbr. 1795- . 48 og 49. Pr. ang. Skinds Udførsel, S. 49. Pr. ang. Samme, begge ophævede ved 1797 Fd. 1. Febr. §§. 2 og 368, og Instr. 12 Decbr. §. 9. 21 Junii. 21 Junii. S. 50:52. R. ang. Borgemester og Byfoged 25 Junii. i 27æstved, bortfaldet, ved det at Ten har begge Embeder. 3.52. Til R. 27 Junii see Bev. 3 Junii 1785 og . 28 Septbr. 1798. S. 53° S. 54. Til R. 4 Julit see St. 9 Mali 1788. Til R. 11 Julit see Plac. 12 Aug. 1800 og Fb. 25 Maii 1804. S. 56. Pr. ang. Stemplet Papiir til Borger: 19 Julii. Stabsbreve, bortfalden ved Fd. S. 57. Til St. 25 S. 60. Til R. 30 1796, 9. 33- 25 Maii 1804, §. 13. Julii see R 7 Febr. 1794. Julii see noie Fd. 3 Junit S. 61, N. (q): Pr. 12 Novbr. 1785, Fd. 2den Aug. 1786, §. 8, Pr. 5 Decbr. f. 2. §. 2, 17 Novbr.. 1792, 6 October 1798, 4 og 15 Marts 1800. S. 62, N. (s), og Forordn. 19 Decbr. 1800. . 63, nederst: Canc. Prom. (til Amtmanden over Lunde: 9 Aug. ang. at Lundenæsnæs og Bøvling Amter),

2

Eier I Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 9 Aug. Eier skal i Følge Bevilgning af 27 Janv. 1736 9 Aug. holde den faa faldte Regi Bro paa Tarm: Kjær t forsvarlig Stand med behørige Planker for Enderne, saafremt han vil vente fremdeles at nyde Bropenge, og ikke blive ansvarlig til den Skade, som af dets Forsømmelse maatte eristere. (Han vegrede sig derved). Rentek. Instruction for Landvæsens Commissa tierne (i Copie ved Prom. til Amtmændene). S. 64. Til Pr. 16 Aug. see Plac. 6 Junit 1788 og Circ. 10 Julii 1792. . 66, Lin. 30 og 31: udgives, læs: indgives. (S. 73,03 76). Circ. ang. Amdam fra Frides Septbr. riksstad, 16 og 20 20 Septbr. 20 Septbr. 27 Septbr. 1 Octobr. Friheden er ophørt 1797. S. 74. Den første Deel af R. 17 Sept. er bortfalden ved Fd. 11 Aug. 1797, fee ellers §. 4- Ved Bev. 17 Septbr. om Linding-a see R. 24 Septbr. 1733- (S. 75). 9. ang. aarlige Brandhjelpspenge, bortfaldet ved Anordn. 29 Febr. 1792. (S. 75 09 76). Refol. ang. Zational Recruter, bortfalden ved de 10 Aars Udløb. S. 76. Til R. 24 Septbr. see (i Hens. til Stores hebinge) R. 19 Janv. 1798. (S. 77). Prom. ang. Lemviig-Postbud, bortfalden ved, Indretningen i Aaret 1801. Reser., ang. Protocoller ved Bornholms Landsting, gjelder, vide Noten til N. 14 Aug. 1795; see og R. April 1778, T. (5.77). Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. (S. 77). Prom. ang. Følgesedle og Skuds: 4 Octobr. maale, bortfalden ved Fb. 20 Junii 1788 og 25 Maii 1804. S. 81. Til R. 10 October fee R. 6 Marte 1778 og 27 Decbr. 1780. Til §. 2 see Prom. 31 Decbr. 1774. S. 82. Til R. 15 October see Reser. 6 Maii 1791. S. 83. r. ang. Pakhunsleie, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Til R. 23 October, ang. Tonsberg Skolevæsen, see R. 15 April 1785. R. om Ourdal-Capellan, er bortfaldet ved S. 29 Novbr. 1805. 18 Octobr. Bevilgning til en Skole i Kjøbenhavn for 23 Octobr. Born af Engelsk-Romersk- Catholske Undersaatter fra de Danske Vestindiske Eilande (*). Gr. Robert Tuite, Kongel. Kammerherre, og Christos pher Mac Evoy med adskillige Flere fra de Danske Ames rikanske Eilande til Kjøbenhavn antomne Underiaatter af den Engelske Roman-Catolske kirke have andraget, at det hidindt har været brugeligt for de catholste Familier paa de Bestindiske Eilande, at de have sendt deres Born til Frankerig, Slandern eller Braband, hvortil Religionen fornemmelig har været Narfaa, men at deraf flyder, at Pengene gane til fremmede Steder, og de unge blive uvis dende om det Danske Sprog, samt faae en prædilection for et fremmet Land, hvorved de ofte i en modnoce Alder forledes til at nedsætte sig der. J Anledning af deres Ansegning bevilges og tillades hermed, At de og andre Kongel. Vestindiske Undersqatter af den Roman-Catholfke Religion maae paa egen Bekost. ning i bemeldte Kjøbenhavn oprette en Roman Ca tholft Skole, for derudt at lade deres Børn under

3

vise (*) See næstfolgende Prom., og Bevilgn. 19 Febr. 1777. Rettelser 2c. VI. Deel. II. . 23 Octobr. vise i den Romers Catholske Religion, Læsen, Skrivs. 25 Octobr. ning, og de første Rudimentis, dog alt med følgende Indskrænkning og Vilkaar: 1.) At de til samme Stole fornødne cen eller to Lærere antages af Menigheden, og derefter anmeldes for Magistraten i Kjøbenhavn, som derpaa meddeler dem nærmere Stadfæstelse, liges som andre af Magistraten antagne Skoleholdere i Staben: 2.) at denne Skole sal aleene være og blive for de Catholske Bestindianere fra vore danske ameri canske Eilande, som her have nedsat sig, deres Børn, saavelsom og de Børn, som andre paa bemeldte Eis lande etablerede Catholfke Forældre maatte finde for godt at sende herover, for at opdrages: 3.) at til Skoleholder maae ingenlunde antages. nogen Jesuit eller Erjefuit: 4.) at Skoleholderen al ved hvert Aars Udgang til Magistraten saavelsom til Polities mesteren i Kjøbenhavn indgive en Fortegnelse paa de Bern, som de have at undervise, og derhos melde, Hvem deres Forældre ere eller have været, og 5.) at faavel ben Catholste Præst som hele Menigheden skal staae til Ansvar for deres Læreres Opførsel, liges som dem og ikke maae været illadt videre, end aleene at undervise i bemeldte Religion. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat og Sjellands Biskop), med Gjenpart af forestaaende Bevilgning; og at Magistraten haver af den Sortegnelse, som Skoleholderen er paalage ved hvert Nars Udgang at indgive til Samme paa de Børn, som i denne Skole vorbe underviiste, tilligemed Forklaring om deres Forældre, at meddele Biskopen aarlig en Gjenpart til fornøden Efterretning. Cance Rettelser tc. VI. Deel. II. B. Canc. Prom. (til Justitiarius i Høieste-Ret), 25 Octobr ang. at Hoieste: Rets Secretairer have nær mest Adgang til Indtrædelse i Sof- og Stads Retten (*). Gr. Udi indkomne Memorial have Secretairerne ved Heießte Rettes Protocoller, Feddersen, Thestrup og øre regaard, ansøgt, at fjendt det i den Heieste-Net i Naret 1771 (†) medbeelte Instruction er faffat, at Ingen maae gjore Ansegning om at blive Tilforordnet i Hoefte-Ret, med mindre han i nogle Aar har været Affeffor i Hof- og Stads-Retten, eller beklædt et andet Dommer-Embede, der udi dog maatte free en undtagelse i Henseende til Secretai rerne saaledes, at, naar de havde sat lang Tid not, for at kunne erhverve de fotnedne practise Kundskaber, og de vare forsynede med de øvrige Egenskaber, som udfordres til at blive Affeffor i Hoieste Ret, det da ikke maatte være dem hinderligt i at blive forfremmede til Tilforordnede i Heiefte-Ret, at de tilforn ei havde beklædt noget Dommer Embede; da Hoiefte Rets Secretairer have langt terre Leilighed end Andre til at erhverve sig den practise Kundskab i alle Lovkyndighedens Dele, efterdi i Hoieste-Net fores tomme alle mulige Slags Sager fra begge Rigerne; og de Zilforordnede i Heieste-Net, som skal bebomme de So gendes Duelighed, naar de aflægge Prove Bota, have bedre Anledning at fjende Secretairernes Capacitet af de førte Protocoller og de Relationer, de i Livs-Sager forfatte, end en Anden, som har været Dommer i Dicafterierne. Og, som Hans Kongelige Majeftat, ved at lade sig saa dan Ansøgning tilligemed Juftitiarii herover meddeelte Era klæring allerunderdanight referere, allernaadigst har resols, veret: At Secretairerne ved Høtefte-Rets Protocoller, naar de i nogle Aar have viist Prove paa deres Duelighed, mane have nærmest Adgang til at indtræde i sofs og Stads Retten, men at det i øvrigt skal have sit Forblivende ved Høieste: Rets Instrur: saa har Man ham Saadant til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende herved skulder communicere. (*) See Refol. 26 October 1804 cft. Fund. 7 Maii 1788, IV. 18. (t) Af 7de Decbr. f. A. hos Schou, S. 23.

4

I .84, 25 Octobr. Rettelser :c. VI. Deel. II. B. 84, mellem Lin. 7 og 8: Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Aale borg), ang. Retsbetjentes og Auctionsforval teres Betalinger, famt Bjergelonnen ved Ind ftrandinger, paa de Kongelige Forstrande (*). Gr. Anledning af Stiftbefalingsmandens under 9de Hujus meddeelte Betænkning, ang. den udi Kammerets Proin af 30 Aug. næstforved foreslagne Betaling til Ret tens Betjente for de Forretninger, der af dem over Ind frandinger paa de for Kongelig Regning administrerende Forstrande i Aalborg Stift blive foretagne, skulde man Herved anmode ham at ville tilfjendegive Samtlige Rettens Betjente t de ham betroede Amter, hvis Forretninger ved Indstrandinger for de Kongel. Forstrande maatte behøves, at de derfore fra indeværende Nars Begyndelse maae nyde saadan Bes taling, nemlig Herredsfogden for første Dags Forrefning 2 Rd., 2den Dags I Rd., og 3die Dags Forretning 4 Mt. og ei mere, om Forretningen end længere maatte vedvare, og for den i saa Maade holdte Forretnings Beskrivelse 12 ß. pr. Ark. Og, som Skrivernes Nærværelse ved de holdte Undersøgninger saavelsom Barenes Besigtelse og Taxation ikke behø ves, saa følger deraf, at dem ei heller nogen Betas taling derfor kan tilstaaes, men derimod maae de ved Barenes Besigtelse og Tapation brugende 2 Mænd tilstaaes hver 24 ß. daglig. Dernæst maae Herredss fogderne og Skriverne, som Auctionsforvaltere, nyde Godtgjørelse for Auctionens Publication hvad den Beviislig har kostet, samt til lige Deling Auctions Salarium efter Auctionsforordningen (2), og for Auce tionsforretningens Beskrivelse 12 ß. pr. Ark. For Befordringen til og fra Indstrandingsstedet maae Ser. (*) See Pr. 4 Novbr. 1786 (S. 627), 5 Janv. 1788, 12den Aug. 1799, 6te Decbr. 1800, og 19 Sebr. 1803. (*) See $d. 19 Decbr. 1800, S. 183. Rettelser c. VI. Deel. II.B. 313 1777. Herredsfogderne ligeledes nyde Betaling efter Vogns 25 Octobr. mandstarten af 5 Marts 1683 med 28 ß. for Miilen om Sommeren og 2 f. 4 B. om Vinteren (3); og lige Godtgjørelse kan vel ogsaa tilstanes Skriverne i Henseende til deres udfordrende Nærværelse ved de holdende Auctioner, dog ikke uden de boe saa langt fra Herredsfogderne, at de tilsammen ikke fan betjene fig af een Bogn. Hvab Bjergelønnens Bestemmelse angaaer, ba, ligesom Strandfogderne ved den dem givne Instrur er tillagt den 3die Deel af alt det Indstrandede, som bjerges, naar først alle Omkost ninger ere fradragne; faa bar faa har Kammeret ei Noget imod, at det Samme paa Grund af Lovens 4 B. 4 C. 5 A. i Almindelighed tilstaaes Bjergerne for alt hvad løst Gods, der paa Stranden inddrives, eg i Land bjerges; men, naar derimod Skibbrud paa Forstranden eristerer, kunde Stiftamtmanden fast. sætte Bjergelønnen efter Godsets Værdie og den fors fjellige Meie Bjergningen medfører. (3) See nu Forordn. 27 Janv. 1804. S. 86. Til Reser. 5 Novbr. fee N. 11 Decor. 1795. Resol. ang. Oplagsvæsenet i Norge, ophævet, see Instr. 14 October 1797, S. 8. M. (o), 2, læs: 25 April. . 87. 1797. S. 88. 1788. Til Prom. 15 Novbr. see Circ. 31 Oct. Til R. 19 Novbr. see Pr. 29 Marts No. 1 (Forste) s. R. 15 Janv. 1790. 5 f. N. 13 Marts 1789. 6 s. R. 18 Febr. 1785. . 89, Sin. 5: N. (t) falder bort.

5

. 98, 10 Novbr. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 21 Novbr. 22 Novbr. S. 89, Sin. 6, see R 5 Janv. 1787. Lin. 9, (u) skal være (t). Lin. 15, (u). N. (s): see Pr. 30 Julii, 1785 og N. 14 Marts 1788. N. (u); see Circ. 3 Aug. 1793 og Pr. 31 Mait 1794. S. 90, N. (x), samt Fd. 19 Decbr. 1800. (S. 91). R. ang. Indqvarterings Hjelpestatten, bortfaldet ved Negl. 4 Aug. 1788, §. 28, 09 Fd. 30 Janv. 1793. Canc. Prom. (til Amtmanden over Korsøer og Antvorskov-Amter), ang. Embeds-Rettig hedernes Ydelse og Inddrivelse for Sognepræs ften til Boeslunde (*). Gr. Sognepræsten for Boeslunde. Menighed Hr. P. 2. Kraft har udi Memorial beklaget, at han i ingen Deel nyder fit Embeds Rettigheder, da mange af Sognemæn dene aldrig i hans Embedstid have indfunden sig enten meb Hoitids Offer, eller andre smaa Rettigheder, hvorfore han, som derved er bleven bragt, i fattige Dinstændighe ber, har begiert, at maatte forhjelpes til at nyde de Em bedet tillagte Indkomster og Rettigheder, uden Affortning og i rette Tib, af Tiender, Hoitids-Offere, Huusfolkes Hots dage og mere Saadant, da han i de fleste tilfælde ikfe ffal funne opnaae den tredie Deel, samt at den Enke-Pens sion, han nu foarer, maatte lindres, efter kalders nu værende Indkomster. Og, som det af den fra Stiftamtm. og Bisk. herover indhentede Erklæring erfares, at Suplicantens Omstændigheder ere saa trykkende, at han ikke. tan taale faa fort et Savn i hans Indkomster, faa, da det paaligger Amtmanden efter Loven at tilhjelpe Præsterne, at de hos deres Sognefolk deres Rettighed til god Rede bekomme, Bille Amtmanden ei aleene alvorlig tilholde Boes Lunde-Menigheds Sognefolk deres Pligter imod deres Sognepræst, og tilrettesætte de Skyldige for deres hidtil mod ham viiste Uvillighed, samt hos dem ved Eres (*) Herom almindelig Anordn. i Circ. 28° Maii 1791. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 315 1777. Erecution labe inddrive, hvad som af de forrige Mars 22 Novbr. Restancer endnu kunde faaes; men ogsaa, hvis endnu for Fremtiden en og anden fulde vedblive at tilbageholde sin Rettighed af Tiende og andet Deslige, da paa Præstens derom gjørende Reqvifition være ham behjelpelig til Samme at erholde. Hermed kunde være saaledes at forholde, at Præsten ved hvert Aars Uds gang tilstiller vedkommende Proprietairer en Liste paa be Restancer af Tiende og andet Saadant, som deres Bønder indefod med, og først udbede sig deres Assistence til samme at erholde, og, naar disse da ei inden en Maaned besorge Restancen af deres Bes der betalt, bor Presten vende sig til Amtmanden, som da strar seer den ved Execution hos de Sfyldige inddreven. Desforuden ville Amtmanden. paaminde Proprietairerne baade at tilholde deres Bonder at tiende og yde til Præsten hvad de bør (hvilket er deres Pligt efter Loven), og heller ikke i andre Maas der forhindre deres Bønder at vise deres Præst den Villighed og Tjeneste, som de selv godvilligen ville; og dem, som reent udeblive fra at ofre, ville Amts manden tilholde, at de med deres Offer sal indfinde fig, og i øvrigt opmuntre dem og andre til, efter Evne at vise sig goddædige. Som det faaledes formodes, at bemeldte Hr. Kraft ved Amtmandens Assistence for Fremtiden vil komme til at erholde de ham hos hans Sognefolk tilkommende Rettigheder, og berved naae de samme Indkomster, som han havde, ba Enke Pensionen blev fastsat, saa vil den ansøgte Moderation derved bortfalde. (S. 91 09 92). Circ. ang. Postgods tilToldboden, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §§. 9 og 30: famt Fd. f. 2. 1 Febr. §§, 275-272. S.-92, N. (a); see Fd. 30 Janv. 1793, 9. 7. 93. 25 Novbr. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 8 Decbr. 8 Decbr. 20 Decor. 24 Decbr. 24 Decbr. 27 Decbr. . 93, Lin. 10: ubefjendt, læs: bekjendt. Til Canc. Pr. 6, og Rt. Pr. 6 Decbr. see Fd. 30 Novbr. 1778 og Plac. 21 Novbr. 1785. S. 93. Resol. ang. Lastepenge 2c., Resol. ang. Consumtion af strandede Vare, ophævede, see 1797, Jnstr. 14 Octobr. §. 8 og 12 Decor. §. 9, samt Fb. I Febr. §§. 370. 375 og Plac. 30 Decbr. .94. Med R. 10 Decbr. cfr. Fb. 20 Febr. 1789. Til R. 12, Decbr. for Trondhjem, see Plac. 10 April 1795. . 98, Lin. 5: see . 3 Aug. 1787. S. 98 09 99. Pr. ang. Passage over Konge-aen, bortfalden ved Fb. 18 April 1792. . 99. R. ang. Garnisons Offer 2c. i Slagelse, bortfaldet ved R. 2 Febr. 1787. Reser. (til Stiftbef. og Bisk. i Viborg), ang. at samtlige Herere ved Viborg Latin-Skole. maae herefter som tilforn nyde i Løn af Domkirken de saa kaldede Sroprædikens Penge aarlig 80 Rb. til lige Deling, hvorimod Rectors og Conrectors Residentspenge 33 d. 2 M. aarlig, som Dome Firfen i Følge Refer. af 15 Febr. 1760 maa betale til Skolebygningens Reparation, stal, da Samme er istandsat, og ikke behøver dem, indeholdes. (Paa Ansøgning af 3die og 2den Lectie-Horere, der ere beskikkede fiden R. af 24 Decbr. 1772, og kun bave ringe Indkoms fer) (†). (t) f Wandalls Geifti. Anordn. II. S. 229. Cane. Prom. (til Aarhuus-Stift), ang. at i Hammer-Sogn, Brads-Herred, hvor ingen Lodseier er, som efter Forordn. af 23 Janv. 1739. §. 13 Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. §. 13 har 32 Tor. Hartkorn, der vil det i dette 27 Decbr.. usedvanlige tilfælde tilkomme Amtmanden og Provs ften at bestifte Skoleholder (††). (tt) Sammesteds Side 260. 8. 100. Til Pr. 27 Decbr. Slutn. see Pr. 3 Septbr. 1785. R. ang. Præference for bort solgte Slaver, bortfaldet med Mar 1802, i Følge Fd. 16de Marts og 7 Novbr. 1792. S. 101. Pr. ang. det Samme; ligesaa. Til S. 7 Janv. see Fd. 23 Maii 1800, §. 3. S. 102. Overskrivten 1777 Fal være 1778. Zil Pr. 9 Janv. see Pr. 1 Octobr. 1803. Til Pr. 10 Janv. see Fd. 30 Janv. 1793, §. 6; for Norge R. 2 Septbr. 1791. S. 103. Til Canc. Pr. 10 Janv. see Pr. 6te Julii 1802. . 104, mellem Lin. 9 og 10: 31 Decbr. 1778. 3 Janv. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden, og No: 10 Janv. tits til Capitlets Residerende, i Viborg), ang. Forebyggelse af Sandflugt, og dæmpede Steders Jbrugtagelse paa Less (*). Gr. Efterat man over den fra Bandfoged Zeuthen indkomne Forespørgsel, om Indbyggerne paa Leso maae, hvor de lykke og udenfore gaaende udvisning, optage Jorder af de tilforne Sandfugne til Brug og Bygning tc., bar erholdt Betænkning og Erklæring, samt dernæst om denne Sag corresponderet med det danske Cancellie, fulde man ikke undlade, at have meldet: at, da Domkirken, Skolen og de derved Refiderende, iblandt andre af de Residerende paaberaabte ældre Adkomster, ved en den 19 Detbr. 1680 meddeelt Bevilling er tilladt, fremdeles fom forhen, den Indkomst af Leso Land, som Kirken af Arrilds Tid forhen bar (*) Af Binge Besses Beskrivelse. See Fd. 19 Septbr. 1792. Settelser sc. VI. Deel. II.B. 10 Janv. har havt; og denne Indkomit forklares at bestaae i land. gilde, Stedemaal, Hoverie og Rettighed til at holde Skifs ter efter Beboerne, foruden Deel af Biergelodderne; det og, forsaavidt Landgjelben angaaer, ved en Kongelig Resolution af 9de Septbr. 1735 notere er ftadfæftet; de Resi derende tillige svare af Less-Lands Hartkorn, lige med alle andre Jordegods Eiere og Beneficiarii, den paabudne Procento-Skat, saavelsom og Ertraffat for de formuende paa Landet, forsaavidt Gamme overstiger et vist Antal, hvorfore de efter Omstændighederne ere fritagne: §. I. Saa seer man ikke rettere, end at forbemeldte Kirke, Skole, og de derved Residerende paa deres Embedse Vegne ere som Grund Eiere af Less, og følgelig efter Loven berettigede at udvise og Stedsmaale til Vedkommende at stadfæste de Pladse og Grunde, som Nogen enten af ny vil optage til at bygge og boe paa, eller have til andet efter Loven tilladt Brug. Den af Landfogden paaklagede lorden, med at optage af de sandflugne Jorder i Fleng, og derpaa at bygge Huse uden Tilladelse, tilkommer altsaa de Residerende at see hemmet; og, forsaavidt den Kongelige Interesse derunder verserer med Skatter af de tilforn matriku lerede, men siden formedelst Sandflugt til Afgang anseete Jorder, eragter man fornødent, at følgende Regler, ved sidstbemeldte Jorders Optagende til Brug, vorde iagttagne, saasom: Enhver, som vil af de tilforn ſandflugne, men enten nu eller herefter med Græsbund tilvorende Jorder optage nogen Plads til Beboelse og Brug, bør derpaa erhverve lovligt udviisningsbrev af Grund Eierne eller deres Befuldmægtiget Landfogden, i hvilket Udviisningsbrev Plads fens Størrelse og Indhold af Qvadrat Allen bør beskris ves, og Landfogden være forbunden tii, uden Betafing, i 2 Mænds Overværelse at udviise og afpæle, famt derom en Forretning at forfatte, som Amtman den tilstilles, for Samme til Kammeret at indsende. Udi denne Forretning maa tillige indføres de Bilkaar, som Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. som indgaaes af dem til Pladsens Indtagende sig An: 10 Janv. melbende, og i øvrigt ved Udviisningen paasees, at bet ikke skeer paa saadanne Steder, hvorved ny Sands flugt funde foraarsages. Pladse blive udviifte, bør tilforbindes, inden et Nars Forløb at have bygget og indhegnet den udviiste Jord ved Dige eller Grøst; og, skulde Grunden være af den Beskaffenhed, at ingen Grøve deraf til Varighed kan opkastes, drager Landfogden Omsorg for, at de til Indhegningen udfordrende Torv vorde den nye Beboer andensteds udviiste, hvor alt, uden at foraarsage enten ny Sandflugt, eller Skade paa anden god Jord, bedst kan lade sig gjøre. Forsom S. 3. mer den, som Pladsen er udviist, at bygge og indhegne Samme inden foreskrevne Tid, maae Pladsen overlades til en Anden uden Prætention af den Førs ste, som dertil paa en Gjenpart af Uloviisningsbrevet sig maa reversere. Grund-Eierne, eller deres Be- §. 4- fuldmægtiget Landfogden, mane ikke vegre sig for, at udvise Pladse til dem, som det forlange, og derpaa vil bygge og boe, med mindre den forlangende Plads maatte være af den Beskaffenhed, at ved Sammes Optagende ny Sandflugt funde befrygtes; og i det Tilfælde indsender han sin skrivtlige Formeening der om til Amtmanden, som, om Bedkommende fremdes les paastaaer Pladsen udviist, og derom sig hos Amt. manden melder, laber 4 af detten udmeldte uvillige Mænd lovlig besigte Pladsen i Landfogdens Overvæ relse, og om Beskaffenheden inden Tinge give deres eedelige Affigt, der af Rettens Betjente paa ustemplet Papiir og uden Betaling bliver. Amtmanden at til sende, da han derefter Sagen med de Residerende ved Domcapitlet afgjør, eller, om de ikke med hinan ben blive enige, da Sagen til nærmere Resolution i De, til hvilke saadanne §. 2. Kam Nettelser zc. VI. Deel. II. B. 10 Janv. Kammeret at indlevere. Til Opmuntring for dem, S. 5. som optage af forbemeldte Jorder nye Plabse til Bngning og Beboelse, kan dem loves Frihed for Skats ter og Afgivter i de første 10 Mar, efterat Pladsen er udvist og afpælet, og den i første Post ommeldte Forretning er indsendt; men efter bemelbte 10 Aars Forløb bliver Pladsen at matriculere til Skatter og Afgivters Betaling, efter den Anstalt derom fra Ren tekammeret vorder føiet. Imidlertid vil det paaligge Landfogden, paa de Residerendes Vegne, aarlig til Amtmanden at indberette, hvor mange Pladse der i ethvert Har ere udviiste, og hvorvidt de med Bygs ning og Indhegning ere forsynebe, paa det Samme af ham fan paategnes den Specification, som ham til Attestation fra Amtstuen aarlig leveres over det §. 6. for Sandflugt paa Less affældte Hartkorn. I øvrigt paaligger det Landfogden, stricte at efterleve den ham meddeelte Instrures 1ode Post, hvorefter han med Klitten til Landets Bedste bør have flittig Tile syn, at den ei ved ulovlig medfart bederves, men heller aarlig forbedres; og at ingen af Landets Bes boere, uden Anviisningsseddel fra ham, nogen Slags Ildebrand fra de sandflugne Steder mane tage, heller ingen unødvendig Frihed tillades, som kan hin dre Klittens Sammengroende og Forbedring, alt under Straf for Bedkommende, som herimod handle. Forestaaende bekjendtgjøres ved Birketinget paa Less. Circul. ang. Diætpenge og Befor bring for Told:Betjentene i Strans dings-Tilfælde, 10, 17 og 24 Janv. S. 104. 107. 109. - ophævet, see Instr. 1797, 14 October §. 8, og 12 Decbr. §. 9. S. 104, de 2 nederste Linier, see R. 25 Febr. 1803. . 106 Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 321 1778. 8. 106, 107, 1 Circ. ang. Lastepenge og 17 og 24 Havne:Tald. og 109. ophævede, see 1797, Instr. 14 October §. 8, og 12 Decbr. §. 9, famt Fd. I Febr. SS. 370 375, og Plac. 30 Decbr. Janv. S. 107 09 109. Circ. ang. Consumtion af 17 69 24 strandede Vare, ophævede, see Fd. 1 Febr. 1797, §. 17, og bemeldte Instruper; cfr. Prom. 18, Febr. 1786. Janv. . 108. Reser. ang. Brylluper paa Lander 21 Janv. om Loverd. ophævet ved R. 14 Decbr. 1804. S. 109. Lin. 8: fee Fo. 5 Julii 1793 og 2den Novbr. 1798. 3. G. R. og Generaltoldk. Ordre, ang. at En 24 Janv. gelske Guineer ei maae antages for mere, end 5 Rd. pr. Stf., i de Morske Toldkasser, naar de ere gode og ei mere end hotst af 3 Eff Undervegt af des res rette Vegt 2 Quintin Coins (†). (t) Af Schons Udt. af gd. ved lac. 28 Febr. 1761; opbævet, see 1797, 0, 1 gebr. S. 48, og Juftt. 14 October §. 8; cfr. Circ. 18 Janv. 1794. S. 110, i Marg. uden for Lin. 3 sættes 28 Janv. S. III, mellem Lin. 2 og 3: V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Amtmanden 31 Janv. over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. Anmeldelser om Studes Opstalding og Salg, nemlig: Det Første af Proprietairerne til Amtmanden ved hvert Aars Martini Dags Tider; og det Andet til Kammeret, naar de Alle ere indkomne, og Drivetiden er forbi, men Salget fal strap Tolderen berettes (*). (*) See Fd. 11 Junii 1788. F . III. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 7 Febr. 14 Febr. 3 Marts. 7 Marts. 70g 24 Marts. 10 Marts. 14 Marts. 28 Marts. 1 April. S. 111. Prom. ang. Eperceer. Tiden, bortfalden, see Circ. II Novbr. 1797. S. 113. Til §. 6 see Fd. 21 Marts 1800, og til §. 10 see Plac. 8 Decbr. 1785. (S. 115 og 116). Samling, og plads, Pr. ang. en Regimentsbortfalden ved de seenere Indretninger. (S. 116). Rentef. Prom. (til Landfogden og Laugmanden paa fere), ang. alvorligt Forbud mod at ødelægge og bortskrekke Edderfugleń paa Særó (†). (†) Bortfalden ved Refer. 23 Junii 1784. Lin. 32: fig, læs: flig. S. 118. Til N. 6 Marts, om Tiende, see R. 10 October 1777. (S. 119). Pr. ang. Sølgesedle og Skudsmaale,

bortfalden ved Fb. 20 Junii 1788 og 25 Maii 1804. (S. 120). Circ. ang. Told af Svensk Tømmer, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Circul. ang. Qvægsygen, er ved en Feil trykt som gjeldende. Til Pr. 14 Marts, ang. Geistl. Protocoller, see Circ. 29 Decbr. 1798 og Fo. 25 Maii 1804. Circ. ang. Soustager med Viin ic., som udgaae, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. (S. 121). Pr. ang. Følgesedle og Skudsmaale, bortfalden ved Fd. 20 Junii 1788 og 25 Mait 1804. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Sjælland), ang. at ved Landstinget paa Bornholm (hvor Landsdoms meren P. 3. Grach, der tillige er Landstingsskri ver, hverken ved Embeds Tiltrædelse fandt noget or dentligt Archiv, ei heller flere end een eeneste Justits- eller Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. eller Landstings-Protocol) made af Overskudet fra de I April. efter Refer. under 27 Decbr. 1776 betalende 12 Rd. bekostes et Skab til Protocollernes og Papiirenes Forvaring; og at de 8 Ark stemplet Papiir, a 2 Rd., vorde for denne Gang jenkede Landed. Graah til de 4 ved Retten efter Instruren behøvende Protocols ler, som ikke for hans Tid have været holdte (†). (t) See naæstfolgende Rescript. Reser. (til Lands Dommer og Skriver Graah I April. paa Bornholm), Notits om Næstforestaaende; iøvrigt haver han i Overeensstemmelse med Befalingen af 27 Decbr. 1776 at aflægge aarlig det befalede Regnskab for det af Sagerne ved Landstins get til Rønne Raadstue afgivende Paabud. Til R. 3 April see Pr. 25 Septbr. 1790 og 15 Janv. 1791. S. 122, fin. 2: see Plac. 31 Decbr. 1792. S. 122 og 123. Pr. ang. Tobakker og beres 4 April. Forhandling 2c., bortfalden ved F. 14 Junii 1786 I. og II. S. 124. Reser. ang. Arve:Midler, bortfaldet ved R. 7 Febr. 1794, S. I. S. 125, mellem Lin. 14 og 15: 10 April. Rentek. Prom. (til Amtsforvalterne og Kjøbstæd: 18 April. Øvrighederne i Jylland), ang. at den af Capitaler paabudne Procento:Skat fal (ligesom, Renterne i indeværende Aar, efter Forordn. af 21 Janv. 1778) oppebæres og beregnes fra den 26 April 1777 til Omslagsterminen næstk. 4de Junii for et Nar og 5 11ger; men herefter iffun aarlig til 4 Junii (*). (*) See Fd. 22 Septbr. 1786 og Refol. 28 Febr. 1769. S. 125. 2 Rettelser tc. VI. Deel. II. B. 22 April. 29 April. 6 Mail. 9 Mali. 12 Maii, 26 Mail. S. 125. Til R. 22 April see Pr. 19 Marts og 18 Junit 1785. S. 126 og 127. Reser. ang. Chirurgi, Bortfaldet ved R. 12 October og 28 Decbr. 1787. . 127 og 128. R. ang. Befordring til Epere, ceerpladsene, bortfaldet, da disse ei mere have Sted. S. 128. I Overskrivten: 1777 skal være 1778. R. ang. Bøder for Vei Arbeids Forsømmelse, bortfaldet ved Fd. 16 Novbr. 1792. (S. 128 og 129). Pr. ang. Vare fra anden. Baand, bortfalden ved Fd. 17 Junii 1779 og 1 Febr. 1797. (S. 129). Circ. ang. Skipperes Sundheds: Attester, et ugjeldende ligesom det af 16 Maii. S. 130. Til R. 13 Maii see Pr. 5 Janv. 1788 og 12 Marts 1791, S. 22 Julii 1796 for Island; Resol. 13 April 1798 og 31 October 1800. Næstsidste Linie, Indersen, see S. 5 Septbr. 1794. . 132. 23 Maii sættes op for 5te Linie. S. 133, M. (q); see Circ. 21 April 1781. (S. 133 09 134). bønner, Pr. ang., Accise af Caffe: ophævet, see Fb. I Febr. 1797, §. 17 og 361; cft. Fo. 3 Maii s. 2. §. 6, 09 Oc troi 21 Marts 1792, §. 9, a, samt Circul. 31 Septbr. 1793. Bed Samme, og Instr. 1797, 14 October §. 8. 12 Decbr. §. 9, er ogsaa ophævet: . 133 Rettelser it. VI. Deel. II. B. S. 133 og 134. bønner. (S. 134 og 135). Tiender c.. Circ. om Afgivt af Caffe: 30 Mail. Reser. ang. Biskop Gees 3 Junit. bortfaldet ved hans Død. S. 135. Til s. 3 see Pr. 4 Novbr. 1786, St. 24 Maii 1799 (T) og 4 Junii 1802. S. 136. Til §. 5 see Prom. 30 Maii 1795. S. 137. Til R. 12 Junii see Rt. 21 Maii 1791 og d. 11 Aug. 1797. (S.137 09 138 samt 1 39). Circ.ang.Caffebønner 2c. 13 og 20 bortfaldet ved Refol. 7 Decbr. 1785. som Schou har hos Octr. 11 Maii 1778, ved de 25 Aars Forløb, Instr. 1797, 14 October §. 8, og 12 Decbr. S. 9, samt Plac. 30 Junii 1803; cfr. Circ. 10 Junit 1784. Junii. Kongel. Resolution, at Lemmerne af det 18 Junii. Danske Selskab til den Nordiske Histories og Sprogs forbedring forundes (til Belønning for en duelig Person, som maatte antages til at besørge bet Danske Magazins Fortsettelse) en Gratification, som Kongen Selv nærmere vil bestemme, hver Gang en Tome deraf til Ham allerunderd. overleveres (†). (†) Af Lurdorphiana, Side 506. Selfabet søgte om at nyde aarlig 300 Rd. og foreslog Candidat Laureng Schow, fom ogsaa Binantscollegium saaledes indstilte. Cfr. R. 5 October 1774. S. 139, mellem Lin. I og 2: Canc. Prom. (til Kbhavns Hof og Stads: 25 Junii. Net), ang. Proceffens Maade i Militaire Sager ved denne Ret. Gr. Da Rettens Tilforordnede nu have erholdet saavel Placaten under 1ode Hujus, angaaende nogen Forandring 3 i For. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 25 Junii. i Forordningen af 1sde Junii 1771, forsaavidt den militaire criminelle Jurisdiction i Kjobenhavn angaaer, som Hans Majeftats allernaadigfte Befaling under samme Dato, angaaende bvad General Auditeurerne med Flere er tillagt af Sportelfaffen til Vederlag for hvis de have tabt ved Forandring med Jurisdictionerne, saa har man fuldet tilmelde Dem: 27 Junii. At det Kongel. Generalitets- og Commissariatss Collegium i denne Anledning har ønsket og begjert, at Processens Maade maatte i de militaire Sager for Hofs og Stads Retten indrettes paa militair Fod, saavidt det efter dens Forfatning kan lade sig gjøre. Til R. 26 Junii see Pr. 23 Mait 6. 139. 1789. S. 139 09 140. Pr. ang. Batle at faae Bon: dergaarde, bortfalden ved Fd. 20 Junii 1788. Circul. ang. Toldstempler, ophævede, see Fd. 12 April og 14 Junii 1786, Instr. 1797, 27 Junii. II Julii. 8. 140. 143. I Aug. 145. October §. 8, og 12 Decbr. §. 9. 9 Julii. S. 142. Resol. ang. Oplag i Skeen, 29 Julii. 14 7 Aug. 8 Aug. 8 Aug. ophævet, see Instr. 14 October 1797, §. 8. (. 144). St. ang. Sognecommissioners Meds lemmers Frihed, bortfaldet ved Plan I Julii 1799. (S. 145). R. ang. Marked i Aalborg, bortfaldet ved R. II Janv. 1805. (S. 145 og 146). Pr. ) ang. Bøndergaardes Neb. (S. 146). Prom. ) læggelse. bortfaldne ved Circul. 6 Novbr. 1792. S. 150, Lin. 3 og 4 forandrede ved R. 12 Janv. 1787. Til Rescr. 26 Aug. see end videre R. 5 Septbr. 1800 eg 15 Marts 1805. . 150 Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. om-et godt, t S. 150. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i 27 Aug. Danmark), ang. at hver Kjøbstæds Handlende skal aarlig tage et vist Qvantum Salt fra Vallo Verk, der paa dem efter Enhvers Beskaffenhed reparteres, Pengene af Magistraten og de deputerede Borgere indkasseres, samt i næste Amtstue til Indbe taling i Sahlfaffen; Saltet, som er godt, foster en Tonde (vægtigt 250 d. Pund, og holdende rigelig 10 d. Skpr.) 1 d. 88 ß. uben, og 2 Rd. 16 6ß. med Fustage. (Saasom Kongen har ladet gjøre forbedrende Indretninger, og udvide Drivten ved bemeldte Berk, hvors ved Saltets Tilvirkning sammefteds saaledes er bleven fora sget, at foruden det Salt, som derfra af de Morse Hand- Jende tages (†), og det, som ved Werket afhentes, endnu befindes en stor Beholdning tilbage, ic.) (tt). (+) See Refer. 13 Septbr. 1770. (tt) Til Svens og Langelands Kiobstæder fulde tages 3000 Tdr. om Maret, og faaledes forholdsmessty i de andre Stifter. See Refer. 28 Junii 1786. Kongelig Refol. ang. Savnevæsenet ved Ran: 28 Aug. ders (*). (*) Sees i Stadfeldts Beskrivelse, Kjobenhavn 1804, S. 52. Circul. ang. fremmede grove Paklerreder, ophævet og bortfaldet, fee 1797, Fd. 1 Febr. (Præm.), Instr. 26 Aug. §. 8, 12 Decbr.' §. 9, og Fd., 3 Maii. S. 151. Til R. 11 Septbr. see. Pr. 21 Nov, 1789, 23 Janv. 1790, og 31 Marts 1797. 28 og 29 Aug. S. 151 09. 155. Landet, Circ. ang. Tobak-Udsalg paa 12 og 26 Septbr. bortfaldet ved Fd. 12 April 1786. S. 151 09 152. Prom. ang. det Samme, 16 Septbr. ligesaa bortfalden.

4

. 152. Rettelser 2c. VI. Deel. II, B. 26 Septbr. S. 152. Til Rt. 18 Septbr. see St. 24 Febr. og 18 Maii, samt 15 Junii 1787, og Pr. 23 Septbr. 1798. Til Pr. 19 Septbr. see Pr. 14 Janv. 1792 og 5 April 1800. . 153 155. Til R. 25 Septbr. see Cire. II Septbr. 1790, Pr. 28 Febr. 1795, famt b. 25 Mati 1804, §§. 12 og 28. S. 155. Circ. ang. Mulet til Toldbetjentene, ophævet, see Jeftr. 1797, 14 October §. 8. og 12 Decbr. §. 9. S. 156. Til R. (om Svendborg) see St. 25 April 1794. S. 156 og 157. Til 2 Prom. 3 Octobr. see S. 2 Septbr. 179 og 6 Octobr. 1792. 3 Octobr. S. 157. Pr. 17 159. Pr. 160. 23, 24, 31. Circ. 161. } 10 Octobr. 13 Octobr. ang. Frihed for Afgivt af strandede og reparerede smaa Sartgier, bortfaldne, see Plac. 15 Janv. 1781, samt Instr. 1797, 14 October §. 8, og 12 Dec. §. 9. S. 157, mellem Lin. 10 og II: Canc. Prom. (til Justitiarius i Høieste-Net), hvorved ham tilstilles Gjenpart af det til General Gouverneuren i Vestindien under 19de October 1770 ergangne Rescript, i Folge hans Forlangende udi en Erklæring (†). (See det ved Gamme Antegnede, famt Refer. 19de Mug. 1791, P. II., 8d. 6. Decbr. 1799, $§. 12, $4,09 R. 2 Maii 1804. (S. 157 og 158). Prom. ang. Eramen Artium, bortfalben ved Fd. 22 Marts 1805. . 158. Rettelser tc. VI. Deel. II.B. S. 158. Refol. ang. Salt fra Oplagene, S. 161. Prom. ang. det Samme, 329 1778. 15 Octobr. 31 Octobr. ophævebe, see Instr. 1797 14 Octobe §. 8, og 12 Decbr. §. 9. S. 161 165. Refer. ang. Veiene, See Refol. 30 97ovbr. 1785, N. 13 Maii, Pr. 4 09 11 Novbr. 1786; bortfaldet ved Fd. 13 Decbr. 1793. . 166. 1798. steden for S.. I er nu Fd. 7 Decbr. S. 167. Til §. 2 see St. 7 Janv. 1791. Lin. 19: Eeds, læs: Forordningens. S. 168, N. (1), §. 10, læs: §. 9; see end videre R. 14 Septbr. 1787 og P. II. i K. 19 Aug. 1791, samt Fd. 6. Decbr. 1799. 2 Novbr (S. 170). Resol. ang. Attester paa Tobakker, 9 Novbr. ophævet, see 1797, S. I Febr. og Instr. 26 Aug. §. 8. Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til 17 Novbr. Stiftamtmændene over Fyens, Aarhuus, og Viborga Stifter), ang. Omreifen til Skinds Indkjøb for Handskemagerne i Odense, Randers og Viborg (*). Gr. Formedelst den Mangel, som Handfemagerne ffal lide for behøvende Skind til deres Professions rette Drivt, har det brbaget Hans Kongelige Majestæt, til Handskemageriets Befordring, paa Collegii allerunderdanigfie Fores stilling, under 9de Hujus allernaadigit at resolvere, At det skal være de 3 Byer Odense, Randers og Viborg, hvor de fleeste Handseemagere boe, tilladt, udi et Aars Tid for det første, at lade opkjøbe paa Landet de behøvende Skind til Handskemageriets Brug, saaledes at samtlige Mestere i enhver af disse P5 tre (See Prom. 23 Junii 1781 (T), 17 Marts og 13 April 1787, 2 Maii 1789 mep Note, og Pr. 21 Aug. 1802. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 17 Novbr. tre Byer maae dertil holde en omreisende Person, som de imellem sig selv kunne antage og udsende (saac fremt de ikke hellere vil henvende sig til den paa Stes bet af Generalmagazins Directionen beskikkede Hand Fe-Commissionair, og efter foregaaende Overeenskom melse overdrage ham den udreisende Persons Balg og Ubreedning); dog, at den Person, som saaledes enten af Mesterne eller af Commissionairen udsendes, skal i begge Tilfælde, til Reisen og findenes Indkjøb Hver Gang uvegerlig og uden Betaling authoriseres med en Constitution fra Handse Commissionairen, famt desuden være forsynet med Pas fra Stedets vedkommende Øvrighed, Magistrat eller Byfoged, hvilket saavelsom Constitutionen skal indeholde den oms reisende Persons tilladte rinde, og ved Hjemkoms ften, efter den baade i Passet og Constitutionen deters minerede Tids Forløb, igjen tilbageleveres, tilligemed en Forklaring over de indkjøbte Skinds Antal, til Sikkerhed for, at Passet og Constitutionen ikke mis- Bruges, samt, at de indkjøbte Stind blot til hands femagernes Arbeide overlades og anvendes, men ingenlunde exporteres, da Vedkommende i saa Fald. ei maae vente at faae videre Tilladelse til Skinds Indkjøb paa Landet; i øvrigt skulle de Personer, som bruges til Skinds Indkjøb paa Landet, paalægges, fom en Pligt at stræbe, saavidt muligt, at kunne ops dage uberettigede Skindhandlere." Denne allers Høieste Resolution har man ikke skuldet undlade at communicere, for at bekjendtgjøres vedkommende Mas gistrat og Handskemagere til allerunderdanigst Efterretning og Jagttagelse. S. 171, Stettelser ze. VI. Deel. II. B. , S. 171, mellem Lin. 6 og 7: Reser. (til Amtmanden over Kjøbenhavns 25 Novbr. Amt), ang. Fattigvæsenet og Skolen i Taarnby Sogn paa Amager (*). Gr. Udi Skrivelse til det danske Cancellie har han andraget, at efterat Amagerlands Fogder paa egne og øvrige Sognemænds Vegne havde begfert, selv at maatte paa visse Bilkaar bestyre Taarnby- Sogns Fattigfoffe, er af Commissionen for det Fattiges Bæsen paa Kjøbenhavns Amt bleven forfattet efterfrevne Forslag til bemeldte Taarnby -Sogns Fattigkaffes Bestyrelse for Fremtiden: Af de veder heftigste og fornuftigste Mænd udvælges af hver af de 7 Sog nets Boer Een til fattiges Forstander, og naar En af disse ved Deden afgaare, eller formedelst Alderdom, Svaghed, eller anden Omstændighed derfra bliver entlediget, fal en anden Mand, af famine B, af de andre Forstandere udvælges og med Amtmandens Approbation i den Forrie ges Sted beskikkes. De i Behold værende Penge af Taarn by Sogns Fattigkasse skal af de Fattiges Forstandere ud sættes paa Rente, mod tilstrækkeligt og lovligt Pant, hvormed Sognepræsten ikke fan paalægges at have Op fiat, men Forstanderne selv bør for saadan Fattigkassens Wenges udsættelse bære forneden Omsorg, og Een for Alle, og Alle for Een, for det Udlaante være ansvarlige. Forstanderne bør ligeledes holde en authoriseret Protocol over Kassens Administration, Indtægt og Udgivt, hvorudi Sognepræsten med Raad og Anvisning gaaer dem til haande, saavel med at bestemme, hvilke af de Fattige, der ere meest nedlidende, og hvormeget af de Fattiges Venge Enhver især bor tillægges, som med at overlægge, hvad som kan eragtes tjenligst til Kassens Bedligeholdelse og bedste Bestyrelse, hvortil Sognepræften maanedlig indfalder Forstanderne til at mode bos fig. De i første Tavle paa Son- og Helligdage faldende Penge bør strap af Tavlen i Blokken nedlægges, og Blokken itfun aabnes 1 a 2 Gange om Aaret, og de deri forefindende Venge da nedlægges i den indrettede Lade eller Kasse, hvori tillige skal nedlægges Renterne af Kassens Capital, og de Contingenter, som af Taarnby-Sognemænd skal til Kassen erlægges, og af de Fattiges Forstandere indsamles; faasnart da den i Kassen værende Capital vorer til 30 eller 50 Rd., bor Samme udsættes paa Rente; og bør bemeldte Kasse være under Sognefogdens eller een af de andre forstanderes Bevaring, og forsynet med 3 differ rente Laase og Negler, under Præstens, Sognefogdens, g een af Forstandernes Bevaring. Men, paa det Sognepræsten altid kan være forsynet med penge til de maa- (†) See Prom. 22 Janv. 1803. ned- S. 1. §. 2. S. 3. §. 4. 5. 5. §. 6. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 25 Novbr. nedlige bestemte Udgivter, ffal ham af Laden udleveres saamange penge, som til næste Maanebs udgivter fan være tilstrækkelige, for hvilke han giver en Revers, der i Laden hos Pengene nedlægges, og ham tilbageleveres, efter derom fremlagte Regnskab og Rigtighed, hvorefter Venge igien udleveres Præsten, og saaledes maanedlig con tinueres. Saa fal der og, som i 2den Post er vedrørt, indrettes en ny Protocol, fom bor være igjennemdraget, nummereret, og af Øvrigheden authoriseret, hvori skal indføres alle Fattigkaffens Indtægter, Ubgister, faavels som Beløbet af Sognepræftens maanedlige udgivter, som uddrages af hans fremlæggende Regnskab, der i en liden dertil indrettet Bog elfer Protocol af ham bor være inds ført. Det overlades til Sognemændenes egen gode Villie, hvad de vil sammensyde og indsamle til det første Aars Udgivter, for om muligt at conservere den i Behold væ rende Capital, saavelsom hvad der for Eftertiden bliver beftemt aarlig til Kassen at fulle erlægges af hver Otting Jord, og af Husene, hvilket da paa denne Concession anføres og bestemmes med underskrivt af Sognepræsten og forstanderne, hvilke sidste den aarlig opkræve, og til Kassens Judtægt beregne det faaledes fastsatte efter Mandtaller, som af Præsten da tilligemed Fogderne til den Ende forfattes saavel over Beboerne, fom Tienestefolk. Desforuden bør det i Forordn. af 24 Septbr. 1708, Art. 13de bestemte aarlig at svares af Gaald og Huusmænd, famt Tjenestefolk, især da disse sidste vil ikke tilstaae no gen godvillig Gave til de fattige. Saa bor der og ved forefaldende Bjøb og Salg, faavel paa Gaarde som Jorder og Huse, til Fattigfaffen at betales I f. 8 B. af 100 d., som alle Lider af Rjøberen skal betales; men skulde Kiebesummen overstige 1000 Rd., betales som forbemeldte Mt. 8 6. af hvert roo Nd. af det første tufende Riasdaler, og 12 ß. af hvert Hundrede derover indtil 2000 Rd., og af den het overstigende Summa 8 §. af hvert 100 Rd.: hvilke Venge, fal af hvert Steds Fo ged modtages og tegnes paa Sfjodet at være betalte, over hvilke hver ved det aarlig aflæggende Regnskabs Slutning fal forfatte Designation, og derefter Samme aftevere, og i den Anledning skal den Anstalt blive feiet, at inter Skjøde til Læsning ved Tinger skal blive antaget, med. mindre det er forsynet med Sogdens vaategnede vittering for Fattigfaffens saaledes bestemte Contingent, hvorunder dog ikke fal forstaaes det, som ved Forordn. af 24 Sept. 1708 er bestemt at fulle betales ved forefaldende Auctio ner, famt kjøb og Salg paa Hufe, Gaarde og andre fafte Eiendomme, om hvis Betaling efter Forordningen aleene foreviifes Atteft. Hvad Søder der ved Bedtægters Overtrædelse fan falde, ffal ogfag indflyde i fattiges Kassen, og modtages, samt derover forfattes Specification af fogderne, som dertil, saavelsom til de i forrige Post bestemte Penge, ere ansvarlige, indtil Samme ved dee 5: 7- §. 8. aaro Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. darlige Regnskab afleveres. Det vorder og herved tilladt 25 Novbr. og anordnet, i hver By at indrette en Bosse, som bliver §. 9.. at betale af det i Boferne ved deres første Aabning Ind tomme, til at ombæres ved forefaldende Bryllupper og andre Gjæstebude, hvor Fogden finder billigt at lade den ombære, hvilken bar være forsynet med Laas og nogle, og forblive i enhver Fogeds Forvaring til Aarets udgang, eller, i Fald Samme formedelft Kobbermynt, eller Givers nes Gavmildhed Fulde blive fyldt, kan Samme aabnes ved en af de maanedlige Samlinger i Præstens og Ferfan dernes Overværelse, men alle Reglerne i Laden at nedlægges til Forvaring. Og bor diffe Penge, faavelfom de ved Taarnby Birketing narlig faldende Boder, i Folge Skoleforordningen af 23 Janv. 1739 henhøre til Stolen, og komme fattige Bern til Hielp; saa bor og aarlig for famme aflægges vedberlig Rigtighed ved et særskilt Regns stab. De ved forberørte (den 9 undtagen) til gattigkas S. 10. sen indkomne Venge bør efter Fogdernes indgivne og af Sognepræsten paategnede attesterede Lifter inden den zote Decbr. være opkrævede og indsamlede, da Kassens Regns fab ftrar efter ethvert Mars Udgang skal foretages og tils endebringes inden næst derpaa følgende 20 Januarii. Men den almindelige uddeling til de ovrige samtlige Sog. S. II. nets Fattige bør iffun foretages een Gang om Maret, nemlig ved Juletider, da de samtlige Forstandere møde hos Sognepræsten paa en forud af ham beftemt Dag, til at foretage faadan uddeling i Proportion af Indtægterne og de Fattiges Trang, hvorved paa det noießte maa tages i Agt, at aleene Soanets egne Fattige, og ikke fremmede og uvedkommende Betlere, blive bestemte til at faae Andeel af diffe Penge. Maar nogen af Sognets fattige Al S. miffelemmer, fom i 3 Aar have bekommet enten maaned lig eller aarlig Understøttelse af Fattigfaffen, ved Doden afataer, maae af bemeldte Staffe glores Forfud til Sam mes Begravelse, naar om den Afdødes Fattigdom af den Byes Fattiges Forstander, boor Dødsfaldet er freet, er givet skrivtlig Attest, der ved de aarlig aflæggende Regnskaber, som Bilag, ber folge; og made dette Forskud dog ikke overstige 2 Md.: hoprimod deres Efterladenskaber, som saaledes i 3 Aar og videre derover have nydt Pension, af Fattigfaffen, bor komme bemeldte Kasse til Indtæat, hvorfore saadan de Fattiges Efterladenskab af Fattiges Forstanderen i Byen, tilligemeb 2 Bymænd, saasnart Dods .faldet er feet, bør eftersees og optegnes, og derefter ved offentlig Auction bortsælges. De, som formedelst ulykke. 6. lig Ildsvaade paa deres Hufe eller Gaarde ere blevne forarmede, kan ikke af den Aarsag tilfaacs nogen Hjelp af Fattigkaffen; men aleene, som andre Soguets Almisse- Lemmer, efter Kassens Tilfand, tilstaa s nogen maanedlig Understøttelse, som dog igjen bør bortfalde, faasnart diffe igjen nogenledes kan være fomne i Stand. Maar det aar. S. lige Regnskab til den tid, som i ode Poft er bestemt, Over 12, 13. 14. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 25 Novbr. over Gattigfaffens Indtægt, Udgivt os Beholdning frist lig er forfattet og indført i Protocollen, maa Samme af famtlige Fattiges Forstandere underskrives, og af Sog nepræsten attesteres. Og bor enten Sognefogden, eller. en af Borstanderne, hver efter sin Tour, besorge 2 Ud- Frivter af Protocollen for det forbiganane Aars Regnskab, af hvilke den Eene forevises ved Fattiges Sessionen, og derefter forbliver i Amtmandens over Kiøbenhavns Amt, hans Forvaring, som henhorende til Archivet, og den Anden leveres paa Amtstuen, paa det, om Protocollen ved Jidsvaade eller paa anden Maade skulde forfomme, der dog kunde baves den fornodne Oplysning om Kassens Tils ftand. Og faaledes vorder berved Taarnby Sogns Fattig kasses Bestyrelse til Sognemændene overdragen. 9 Decbr. 12 Decbr. Kongen vil have forskrevne Forslag udi alt appros Beret. S. 171. Til Pr. 5 Decbr. see Pr. 29 Julii og Plac. I Aug. 1797, samt Pr. 30 Julii 1800. Reser. ang. de nye Veie, ophævet, see her foran ved N. 2 Novbr. 1778. Til R. 9 Decbr. om Maltkjøller, see Fd. 19 Julii 1799, §. 10, og Resol. 11 April 1804. S. 178, mellem Lin. 27 og 28: Canc. Prom. (til Kbhavns Hof- og Stads- Ret), ang. hvad den skal iagttage, førend Sogsmaal imod fremmede Gesandtes Domesti qper anlægges. Gr. Det Kongel. Departement for de udenlandske Affaires har (ved at tilstille Cancelliet en der indkommen Ans sogning fra O. O. Bosck i Kjobenhavn, hvorudi han bes sværer sig over, at, efterat han over en Person, navnlig S. Berggreen, havde erhvervet 2 Gjelds Commissions. Domme, i hvis Folge denne skulde betale ham en For bring, som nu i alt ffal belobe sig til 27 Rd. 2 Mt., har den Kongel. Svenske Gesandt, Baron von Sprengporten, da diffe Domme fulde ereqveres, ved en Attest ladet tilfjendegive, at Berggreen virkelig stod i hans Tjeneste, desaarsag Bosch begjerer, at bemeldte Minister maatte formaaes til, at lade ham Fordringen udbetale, fiden Un- Derfogden ikke har fundet Eride til Execution) yttret den Formeening, at det uden Tvivl har været en Feiltagelse af Gjelds-Commissionen, at Samme har indladt fig i Sa gen, og aflagt Dom over Berggreen, forsaavidt som han Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. Han er en Betjent af den Svenske Gesandt, og det alene 12 Decbr. paa Bosch's blotte Foregivende, at Gesandten Fulbe have givet fit Samtykke til det anlagte Sogsmaal, hvilket han dog ved Samtale aldeles hat benegtet; hvorhos bemeldte Departement tillige har meldet: at, da Sagen er bleven Hans Kongelige Majestæt foredragen, har Al Terhoiltsamme derpaa resolveret, At det skulde tilfjendegives Hof og Stads-Retten, "at der Herefter i saadanne Tilfælde skal gives Greve Bernstorff Underretning om Sagen i forveien, paa det han kunde tale med de fremmede Gesandte selv, naar nogen Klage angaaende deres Domestiquer inds løb, og at Saadant ei for Retterne maatte indstævs nes eller paadommes, med mindre man tilforladelig var underrettet om, at vedkommende Gesandte dertil i Forveien havde givet deres Samtykke." Thi har Man Rettens Tilforordnede Saadant til fornøden Efterretning herved skuldet communicere. Og som bemeldte Departement end videre har berettet, at, endskjøndt Bosck's Fordring, efter den Svenske Gefandts Forsikring, skal være falsk og urigtig, da dere paa skal være betalt Endeel, hvorfore han har givet Qvittering, samt erhvervet paa en svigagtig Maade, og skrevet af Creditor selv, har dog bemeldte Gesandt, efter derom skeete Mellemhandling, indvilget, át, dersom Bosch drifter sig til for Retten at aflægge Eed paa, at den ihændehavende Obligation eller Beviis er freven af Berggreen selv, og indeholder den rigtige og fulde Summa, som Bosch paastaaer, skal han faae sin Fordring betalt; men at han uden disse Wil Faar Intet erholder: saa skulde Man tillige have Dem anmodet, for Retten at indkalde ham, for at aflægge den forlangte Eed, da han i vidrig Fald maa finde sig i, at hans Fordring ei bliver udbetalt; og ville De i fin Tib indberette udfaldet, paa det Man der om kan meddele det Udenlandske Departement den for noone Communication. (S. 179, Mettelser 2c. VI. Deel. II. B. 16 Decbr. 16 Decor. 1779. 2 Janv. 16 Janv. (S. 179, Lin. 5), vidt muligt, siden der tilforn ere mødte 15 Tingbudde eller Stoffemand, I fra bvert Sogn, uden at bestille Andet, en bringe Sognene Efters retning om Kongel. Anordninger og andre offentlige For antelininger; og det nu, da Landstinget holdes i Renne, er mere til Byrde for Landet end forhen). See R. 27 Decbr. 1793 og 14 Aug. 1795. 179 og 180. tjentene, Instr. for Consumtionsbes ophævet, see Inftr. 12 Decbr. 1797, især §. 9; cfr. Pr. 8 Mati 1790. S. 182. Med Circ. 23 og 26 Decor. skr. Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Mellem Lin. 13 og 14: Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Indorivelsen af Byens Skatter i Kolding, nemlig at Borgemesteren indsender rigtige Restance-Lifter til Stiftbefalingsmanden, som dereftet forelægger de Skyldige en vis Tid til Betalingen, og, om den ends da udebliver, foranstalter den inddreven ved Militair Execution, dog ei høiere Gebyhr daglig end 2 ß. for de Restancer, som ere under 3 E., 4 8. for dem paa 3 til 8 Mf., og 6 ß. for dem, som ere Derover. (Saasom, uagtet Canc. Sfriv. af 10 Janv. a. p., de fleste Borgere, endog formuende, lade sig vel 7 a 8 Gange fordre, ja endog udpante, forend de betale, hvorved vrigheden opholdes i Indbetaling og Regnskabs Aflæg) (*). (*) Bortfalden ved Fd. 30 Janv. 1793, §. 6. S. 187. Til Lin. 3 see Fd. 10 Decbr. 1790 og 30 Maii 1794. S. 187 og 188. Pr. ang. stemplet Papiir til Indførseler, bortfalden ved Fd. 25 Maii 1804, §§. 2 99 3. . 189. Rettelser sc. VI. Deel. II. B. . 189. Til Confirm. 27 Janv. see og Conf. 29 Aug. 1794. Til R. 3 Febr. ang. Skomagersvende, see R. II Novbr. 1791. §. 2 see Pr. 12 Novbr. 1785. . 190. Til §. 2 see Pr. I Novbr. 1803. Til §. 4 i Slutn. er ophævet, see Pr. 12 Nov. 1785. Reser. (til Biskopen i Fyen), ang. at efter 3 Febr. confirmeret testamentarisk Disposition af forrige Hagenberg Sognepræst fal Præstegaardens og Ca pellanboligens Bygninger herefter overlades til fri Boliger for Efterkommerne i Kaldet uden nogen Be taling fra Mand til Mand. (S. 190 og 191). tionen, Circ. ang. Qvæg: Consum: 6 Fear. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 192. Til Slutn. af R. 10 Febr. see Pr. 9 Aug. 1794. S. 193, næstforved 10 Marts. Rentef. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og 6 Marts. Bøvling-Amter), ang. at Herreds fogder og Propries tairer for det første ved en Ordre kunde tilholdes at eller Remissen af de fra Amtet udstedte Circulaires Skrivelser, uden at paalægges Mulct, (som Cancel fict formeente, fiden over saabant Forhold ikke fra andre Amter er klaget) (*). (*) See R. 27 Aug. 1784. S. 195, Lin. 9: See Circ. 3 Aug. 1793 og 31 Maii 1794. 3. 195. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 20 Marts. 27 Marts. 31 Marts. 19 April. 23 24 09 S. 195. Til R. 12 Marts see Forordn. f April 1796. . 196. Til R. 17 Marts see S. 4 Janv. 1788, Pr. 19 Janv. og 9 Marts, samt 4 Maii 1793, faaog Plac. 31 October 1801. S. 197. Til R. 19 Marts see end videre R. 16 October 1782 (T) og 8 Febr. 1788. Prom. ang. Certificatser 2c., bortfalden ved Fd. 4 Maii 1803. N. (y); see Fd. 17 April 1782 og 5 Septbr. 1794, R. 2 Julii 1790 og 17 October 1794. Til Pr. 24 Marts see Pr. 8 October S. 199. 1784 (T) og 16 Julii 1785. 1. Circ. ang. Handel med Tobak, bortfaldet ved Fd. 14 Junii 1786. S. 200. Circ. ang. Afgivter af Skibe og Vare 2c., bortfaldet ved Plac. 7 April 1783, Fd. 2 Marte 1785 og 12 April 1786. S. 201, strax efter 17 April: Refer. (†) (til Amtm. over Drum og Vestervig samt Dueholm Amter), hvorved visse Foranstaltninger, til at befordre Sandklitternes Deefing, Fredning og Besaaening i disse Amter, befales, og Forandring saavel udi den i Danske Lovs 6- 17 - 29 faste fatte Straf for dem, der ombugge eller opryffe Klito tag med Rødder, som og i Henseende til Processens Maade desangaaende, gjøres. (t) Jgjennem Rentekammeret; see Pr. 29 Maii 1779 (T), og Forordn. 19 Septbr. 1792. S. 202. Circ. ang. stemplet Papiir til Told: 27 April. Angivelser, bortfaldet ved Fb. 1 Febr. 1797, §§. 17 og 18, samt 25 Maii 1804, §. 11. Mettelfer 2c. VI. Deel. II.B. S. 202. Circ. ang. maanedlige Told Extracter, 24 April. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Reser. (til Stiftbefal. og Bisk. i Trondhjem), 28 April. ang. Forstanderen og Inspecteuren ved de Angelske Stiftelser sammesteds. Gr. Forstanderen for afg. Thomas Angels Stiftelser, General Krigscommisfair A. Klingenberg, bar andraget, at ham som Forstander for disse Stiftelser ikkun er tillagt 300 Rolrs. Lon, fjendt bans Tjeneste er faa vidtloftig og betydelig, at han nedvendig maa lenne en Skriver og et Contoirs Bud, og som han desuden maa have en For famlings-Stue for de Fattige, samt brandiri Kjelder til Stiftelsens Protocoller og Penge, saa har ban maattet kjobe hans Formands Huus, hvilket it foraarfager ham flere udgivrer, end de bam tillagte 300 Rd., hvorfore og Teftator, som indfaae, at Forstanderen ikke dermed kunde tomme ud, har anordnet, at Bestyrelsen over hans Bergs parter, Saugbruge og Jordegods ikke Fulde betages bam, da han derved kunde gives Leilighed ved Kobberets fri Uds. fibning og engenes Indtrækning paa Verel at fortjene Moget; men at derimod, ved det efter Biskopens Forslag under 21 April 1774 ergangne Rescript, er anoronet en nyere Bestyrelses Maade, hvorved Forstanderens Embede ganike indskræntes, og større Byrder bam paalægges, og er indført en Inspecteur ved Stiftelsen med 300 Rd. Len, hvilken fal være Opsynsmand over Forstanderens Handlinger, ligefem og til Stiftelsens oeconomiske Bestyrelse og Forvaltning er anordnet en Commission, hvoraf Juftitsraad og Præsident Nordahl, som er Inspecteur, selv er et Wedlem: anholdende desaarsag allerunderdanigst, at ham, ligesom hans Formand, maatte tillægges 500 Rdlr. aarlig Lon, samt til Huus og Skriver-Materialier 80 Rd., og til et Contoir Bud 60 Rd. aarlig; dernæft, at han maatte referere det Fornødne til Commissionen, uden først at bedommes af Inspecteuren, samt udstæde Bugselsbreve uden hans Paafegning; og endelig, at han, ligesaavel som Inspecteuren, maatte forundes Sæde og Stemme i Com missionen. Forstanderen for de Angelske Stiftelser, forbes nævnte General Krigscommisfair Klingenberg, maa forundes Sæde og Stemme i den angaaende de Angelske Stiftelser anordnede Commission; dog maae det ikke være ham tilladt at votere i de ham eller hans egne Handlinger angaaende Sager, hvilket og fal y 2 jagts Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 28 April. iagttages i Henseende til Inspecteuren, om hvis Betjening, naar Samme bliver ledig, skal gjøres Fos restilling til Kongelig Resolutions Erholdelse. I 80= rige bevilges, at han maae nyde 100 Rd. aarlig Til læg paa hans Len, samt at han maae tage Penge for Friftyds af Stiftelsens Jordegods i Trondhjems 2mt, paa sædvanligen i lige Tilfælde brugelige Maade. I Maii. 10 Maii. 18 Maii. 29 Maii. S. 202:205. St. ang. Landeveiene, bortfaldet ved Fd. 13 Decbr. 1793. . 205, N. (1); see Pr. 13 October 1787, 22 Decbr. 1792 og 31 Decbr. 1799. S. 206 eg 207. til Documenter, Refol. ang. stemplet Papiir bortfalden ved Fb. 25 Maii 1804, §. 2, 3 og 27. S. 209. Sviin, Circ. ang. Consumt. Godtgjørelse for ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Lin. 16: Efter Ordet Capellan sættes: i 2Zykjó. bing. Dette Reser. findes i Wandals geistlige Forordn. II. 44. See og Rescr. 19 Decbr. 1794. Nederst: Canc. Prom. (til Amtm. over Ørum- og Vestervig samt Dueholm-Amter), ang. at bekjendtgjøre det til ham under 19 April udfærdigebe Kongel. Rescript (om Sandklitter) for vedkommende Rettens Betjente i forbemeldte Umter, da og saavel Landsdommerne i Jylland som Justitiarius i Høieste Ret Saadant fra Cancelliet til Efterretning er blevet communiceret. S. 210. Rescriptet af 2 Junii (om Catholste) lyder saaledes: Gr. Greve te. Senvik Carl Schimmelmann har andraget, at ban, til desbedre at bestride og fortsætte Arbeidet bed Rettelser :c. VI. Deel. II. B. ved hans Gevær Fabriqve, har maattet lade forskrive fra 2 Junii. fremmede Steder endeel Haandverksfolk og Svende, hvori blandt ere billige af den Catholße Religion, hvilke bidindtil have forrettet deres Religions-velse udi det Capel, som den Spanfe Consul i Helsingøer har holdt, men nu ved hans Fraværelse er ophørt, saa at ingen anden Leilig hed er for dem til deres Religions udøvelse, end at gaae til Kjobenhavn, 6 Mile fra Fabriqven; og, da disse Haandverksfolk og Svende aleene af den Aarsag have opsagt deres Tjeneste, og ikke vil forblive ved Fabriqven, medmindre dem gives Leilighed til, der at kunne have deres fri Religionsvelse, haver bemeldte Grove Schimmelmann allerunderdanigit begjert, at de ved benævnte hans Fabrie qve værende eller herefter kommende Haandverksmestere, Svende eller andre derved arbeidende Folf maae med deres Familie sammesteds udi et dertil indrettet Værelse have deres fri Religions Øvelse. Thi bevilges, at der paa bemeldte Geh. Rd. Greve Schimmelmanns Gevær Fabriqve maae indrettes en Stue til Gudstjeneste, for de ved Fabriqven værende Romersk Catholffe, faaledes, at en af denne Kirkes Præster fra Kjøbenhavn reiser derhen, for at forrette Gudstjenesten; dog skal Fabriqvens Eier indes staae Kongen for, at Ingen af vores Kirke enten bipagner samme Gudstjeneste, eller derved forføres. Derhes vil Kongen tillige alvorligen have befalet: 1.) At denne Præst eller Pater ei maae være en Jes suit eller Ex: Jesuit: 2.) at saadan Gudstjeneste skal holdes inden lufte Dørre; og made ingen af vores Religion, under hvad Prætert det og være maatte, tillades at bivaane Samme: 3.) at ingen Romancatholste Bøger maae udstrøes iblandt dem, der høre til vores Kirke: 4.) fulde det fee, at Mogen, der bekjender sig til vores Religion, være sig Born, Unge eller Gamle, enten blev forført eller sendt udenlands, for der at antage den Catholfke Religion, skal den dem forundte Frihed derved være ophævet: 5.) Om i Tiden fulde indtræeffe, at funs et Par eller saare faa Catholske blev paa Fabriqven, P 3 Funde Rettelser c. VI. Deel. II. B.. 2 Junii. funne de soge til Kjøbenhavn, og altsaa Gudstjenester der ophøre: 6.) Den Lutherske Præst bør forrette Barnedaab, Trolovelse, Copulation, med vibere, naar, de der værende Arbeidere leve in conjugio mixto, og ellers Intet i det, som han hidtil har nydt, ved denne Indretning i nogen Maade afgaae: 7.) Bede kommende Øvrighed og Sognepræst skal have noie Indseende med, at ingen af de foranførte Poster overtrades; og, naar det fulde skee, have de strap at anmelde det for 23iskopen til nærmere allerunderda nigft Forestilling. 2 Junii. 7 og 8 Junii. 19 Junii. 210. Seser. ang. Præsterne i Mariager 2., see Prom. 1 Janv. 1785; bortfaldet ved R. 26 Aug. 1803. Circ. ang. raa Buders Udførsel til Flensborg, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 211, mellem Lin. 8 og 9: Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuus -Stift), ang. Betaling for Obductionsforretninger af Andre end beskikkede Physici (*). Gr I Anledning af en fra Collegio Medico indiv ben Skrivelse, hvorved Samme har begjert, at det maatte blive fastsat, hvad der for en Obductions-Forretning kunde fordres og betales, fulde Man, efter bemeldte Collegii derbos gjorte Forslag, have meldet: At, naar den eller de, som forrette Obductionen, ikke ere Stads, eller Land Phyfici, som det ex offi. cio tilkommer at have flige Forretninger, men det er andre Practici, Medici eller Chirurgi, som paa Stes der, hvor Ingen nærmere er, dertil requireres, bør disse for Obductionsforretningen tilligemed Sections. "Ats (*) See N. og Pr. 9 Aug. 1754, 11 marts 1757 5 Septbr. 1760, 22 Janv. og 26 Marts 1785 15 April 1786 og 5 October 1787. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. Attesten nyde 4 Rd.; og i Fald de desangaaende maa 19 Junii. gjøre Reiser, da tillige erholde fri Befordring og 2 Rd. daglig i Dietpenge, saalenge de ere fra deres Hjem.. S. 211. Til R. 23 Junii see Fd. 13 Junii 1787, C. III., §. 3. S. 215. Circul. af 26 Junit er, saavidt Folde og Consumtions Betjentene vedkommer, ophævet ved Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 216 09 217. Prom. ang. Consumtionen, 10 Julii. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1 97, §. 9. S. 218. Til S. 4 see R. 8 Julii 1785 og 21 Febr. 1789. S. 219. Til Slutn. af R. 28 Julii: see Tart 25 Septbr. 1799. S. 220, mellem Lin. 20 og 21: Rentek. Prom. (til Stiftamtm. og Biffoven 31 Julii. i Aalborg), ang. nogle Kirker i Aalborg-Stift, samt Tiender til Aalborg-Rector og Flade- Præst (¹). Det har behaget Hans Kongelige Majestæt, angaaende de Allerhøiftsamme udi Aalborg. Srift tilhø rende 6 Kirker, nemlig Sundby, Hoop, Vester og Øster Hassing, Flade, samt Jannerup, under 22 Julii d A. at resolvere saaledes: "Vi ville allernaas digst, at, blandt de Os udi Aalborg-Stift tilhørende 6 Kirker, 1.) de tvende Sundby og Hvorup Kir- Fer al foranstaltes bortsolgte ved offentlig Auction, uden Gjeld og uten Beholdning, hvoraf Overskuder, naar Hvorup Kirkes Gjeld er betalt, i Vores Kasse inddrages, saa og uden jus vocandi, der forhen til Biy 4 (1) Af Wandals Geißtl. Anordninger II. 234. Spea Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 31 Julii. fpestolen i Aalborg er benlagt, og for Resten saaledes, at den halve Kjøbesum bestandig bliver indeftaaende paa første Prioritet i Kerferne imod 4 pr. C. aarlig Rente, men den øvrige halve Sum derimod udbetalt: og er følgelig Peestens, Hr. Clausens, Ansøgning, om at erholde Sundby: Kirkes Tiende for sig og Efterkommere til forpagtning, ikke at bevilge. 2.) Ders imod ville Bi allernaadigst bave Os Vester: og Øster: Hassing: saavelsom Flade Kirker fremdeles forbeholdne paa samme aade som hidtil, nemlig at Rector ved Aalborg Skole vedbliver at svare til Vefter: og Øker Hassing Kirker for Tienden, hvormed han fra ældre Tiber er forleenet, den da bestemte og hidtil erlagte aurlige Afgivt 87 Rd. 32 6., 09 Præsten for Slade Menighed ligesaa til denne sidste Kirke den hidul for Tienden, som til Kaldet er henlagt, svarede Afgivt 7 Tønder Rug, 7 Tender Byg, og 4 Tonder Havre, efter hvert Mars Capitelstart. Saa ville Bi og 3.) at Jannerup Kirke, der nu har en Beholdning af 12650 Rd. 54 B., ligeledes bør fremdeles forblive udi Vores Besiddelse, og dens Tiende i Frem tiden, ligesom hidtil, paa tjenligste Mande anvendes til Kirkens Bedste. Men paa det Vores Rentekams mer stedse kan være underrettet om sidstnævnte Os fremdeles forbeholdne Bester og Øster-Hassing, Flade= og Jannerup Kirkers Tilstand og. Beholdninger med videre, haver det at lade sig (2) herefter hvert Har i rette Tid meddele en rigtig Gjenpart af det Regnstab, som for Samme til Stiftamtmanden og Bis stopen aarlig aflægges, tilligemed disses Decisioner sver Samme, der bevares til Efterretning. Thi blis ver (2) Cfr. Pr. 11 Febr. og Refol. 2 Novbr. 1792, R. 13 Septbr. 1793, Pt. 1 Aug. 1795 og Refol. 11 Juli 1801. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. ver allerhøistbemeldte Kongelige Resolution herved til 31 Julii allerunderdanigst Efterretning og Bekjendtgjørelse for Bedkommende communicer t, med Anmodning, at Srifts amtmanden ville foranstalte fornævnte Sundby og Hvorup Kirker, paa de udi Resolutionen bestemte Bilfaar, saavelsom og, at den halve Kjøbesum bliver at udbetale til næste Aars Snapsting, efter foregaaende Publication til offentlig Auction opbudne paa nærmere forventende allernaadigst Approbation (3). Og, som Auctionens Udfald vel ikke fan see saa hastig, som Zienden for i Aar falder at oppebære, saa fan Præs ften Hr. Clausen overlades Samme for indeværende Aar, paa lige Bilkaar som forrige Aar. I øvrigt venter man de anbefalede Kirke Regnskaber med de derover ergangne Resolutioner aarlig til Kammeret (4) indsendt. (3) Auctionsbudet blev ikke antaget; bvorfore, efter Rentef. Pr. til Stiftamtinanden af 15de Janv. 1780, diffe 2 Kirkers Korntiende fal, til Fordeel for dem, bortforpagtes, famt Gjenpart af de aarlige Regnskaber til Kammeret indsendes. (4) See Noten (2). S. 220 09 221. Circ. ang. Tobak og Salt: 31 Julii. Inquisitioner, bortfaldet ved Fd. 2 Marts 1785 og 12 April 1786. S. 221. Til Pr.. 7 Aug. see Fb. 2 Aug. 1786, især §. II. 3. 222. R. ang. Sodby-Capellanie, bortfaldet ved N. 4 Septbr. 1795. Lin. 14, biemfalder, læs: Hjemfaldne. Til denne Resol. fee og Pr. II Septbr. samt 4de II Aug. Decbr. 1779, T. 9.5 S. 223. Kettelfer c. VI. Deel. II. B. 17 Aug. S. 223 og 224., Circ. ang. Brændeviins.Inqvis sitioner, see Fd. 2 Aug. og Prom. 2 Decbr. 1786; 18 Aug. 20 Aug. 24 Aug. 1 Septör. 1 Septbr. 8 Septbr. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 226, mellem Lin. 6 og 7: Reser. (til Landse ommeren paa Bornholm), hvorved approberes den af ham indsendte og herved tilbagefølgende Tegnina til er Landstings:Segl som, foruden den Kongelige Chifre, indeholder de Byers og, Herreders Segl, som staae under bemeldte Landsting, og han vil bekoste. (Efterdi derved ifte er noget ordentligt Seal, hvilket dog saavel Loven som Landstings -Inftruren supponerer). R. ang. Sportler ved Bornholms Landsting, bortfaldet ved Fd. 19 Decbr. 1800. (S. 228). Circ. ang. Consumtion af Erter og Vikker, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Til R. 25 Ana, ang. Støvringgaards Moster, see R. 3 Junii 1796. S. 219. Med R 27 Aug. cfr. Fd. II Aug. 1797, §§. 14 og 15. Til Pr. 28 Aug. see Fd. 8 Janv. 1802 og 3 Junii 1803, §. 67. nu: . 230. J Marg. for Lin. 24 sættes S. 4. (S. 231). R. ) Refer. ang. Slaver til Vardohuus, fee R. 25 Junii 1790; bortfaldne ved Pr. 2 Marts 1793. Mellem Lin. 25 og 26: Rescriptet (*) anføres Gr. Kongen har anordnet en Commission, for at regulere og fastsætte, hvorfra og hvorledes udskrivningen af de til Kongelig Tjeneste fornødne Artillerie Heste og Kudske i Dans (*) Dertil fee R. 29 Maii 1789 (S. 125) med Note. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 6. I. Danmark funde forventes, ligesom det allerede er fastsat, 8 Septbr. Hvor fort Antal de Tydske Provindfer kan levere, og som for Danmark belober fig til 1289 Karle og 3064 Hefte, og er nu af den fra Commissionen herom indkomne gores stilling bleven allerunderdanigft foredraget, at ved at overs veie og sammenligne de berom indhentede Efterretninger, er det befundet: at Kjøbstæderne i Danmark, Kjobenhavn undtagen, holde meget faa Hefte, fom funne ansees und værlige for deres Næringsbrug og kjørseler, og det vilde falde dem for tungt at indfjobe Hefte til Krigstjeneste; men at Kjobenhavn derimod holder endeel mindre nødven dige Hefte, og derfore billigen kunde ansættes for 264 Hefte, da det evrige Antal af 2800 befte med mindst Ubeqvemmelighed funde søges hos de Landboer, som ikke tage Deel i at holde Rytterheste, og altsaa paa det Strogods som besiddes af Mollere, Selveiere og deslige, hvorved Hartkornet v Ide være den sikrefte Grund at bygge paa: Og, som Samme, naar Bornholm undtages (som ved denne bele oskrivning ikke kommer i Betragtning), samt de Districter og Godser, hvor Eiendom eller Herlighed er Kongen tilhørende, og endelig alt fmaat Hartkorn under en Tende Skyld, hvorpaa ikke synes at kunne holdes Hefte, i Alt kan belobe sig til 57151 Tonder Hartkorn, saa, naar af Kongens Kasse, ligesom i de Tydske Provindser, bliver for hver Heft godtgjort 25 til 30 Rd., vilde det ikke blive nogen stor Byrde, om hver 20 dr. Hartkorn af forbemeldte Strogods blev paalagt at levere en est. paa hvilken Maade udkommer 2857 Hefte, og altsaa med de for Kjøbenhavn auslaaede 264, i Alt 3121, hvilke Hefte efter det, som for Syrstendommene er fastsat, maatte ikke være under 5 og ifte over 12 Mar gamle, vel i Stand og uden Sygdom, Vallakker eller Hopper, men ikke Hingfter, ikke under 8 Qvatteer, 4 Sommer, Sjællands Stangmaal over Ryggen, og i det mindste med eet godt Die, men ligemeget af 6vad Farve, og om der findes Nogen iblandt med forte Rumper. Da det er fornødent at de Rudske, som udskrives, maa være vante til at omgaaes med Hefte, og tillige saadanne Folk, som Regimen. terne funde være nogenledes fifre paa at beholde, uden Frygt for Desertion, men de fleste golf, som i Kjøbstæ derne holdes til Sjorseler og deslige Arbeide, ere saadanne, fom høre til Landgodserne, og altsaa af deres herskab kan kaldes derfra tilbage, naar de finde for godt (): saa fors menes, at de fornødne Kjøresvende, ikke med Sikkerhed funde være at faae uden fra Landet, hvor de og uden mærkelig Savn vel kunde afgives, naar Udskrivningen for deles paa alt det contribuerende Agers og Engs Hart forn, som belober 311066 Tonder, og altsaa, da 969 Kjøresvende al udskrives, bliver af 321 Tbr. Hartkorn en faadan Karl at levere, som dog ikke maatte være af uds tjente (2) See nu Sd. 20 Junii 1788. §. 2. Rettelser :c. VI. Deel. II. B. 9. 3. 8 Septbr, tiente Landfoldater, med mindre de dertil vare villige. Som Bjøbstæderne faaledes aldeles fulle fritages for at levere Stykkudske, saa ansees derimod billigt, at de maatte udrede aandpenge og Under Munderinger for diffe Kjorcivende, naar de skal bruges, og det i Forhold til Stædernes Told og Confumtion, fammentaget, undtagen for Kjobenhavn, fom, i Denseende til fin betydelige ring med videre, buree paatage fig Deef af denne bele Ubredning, og altsaa paafemmende ilfælde levere Haandpenge og Under Munderinger for 161 Karle, og bet orige af ethvert Stifts Sjobftaber, faaledes udre bęs af Giellands Stift Haandpenge og under-un bering for Fyens Stift Lollands Balborg Aarhuus Nibe 247 Karle. 140 72 116 121 89 5. 4. Biborg 23 beorbos det formenes, at Daandpengene, efter det, som er afbandlet for de Code Provincer, funde være for boer Karl 2 Rd., ligesom det ved Generalitets- og Commissa riats Collegio nærmere vilde være at befemme, hvorudi Under Munderingen for enboer Sarl Fal betaac. - Da af det hele Antal af Karle 1289 udfordres 320 Haandverkere og pontonniers, og Gaadanne ikke fan joges uden i Stæderne, og Kjobenhavn fal have mere end dob belt saamange Haandoerfere, foal alle oorige danske Sta der tilsammen, faa vilde samme være at ansætte til deraf at levere 120, og deriblandt Saadanne, som man ikke kunde være vis paa at finde i de øvrige Kjobstæder, saasom Beslemagere, Staftere, og tildeels Sadelmagere; men be evride 100 aandeertsfolt og Pentonniers maatte for deles paa de andre Stæder i Forhold til Antallet af Svende og Drenge, og saaledes blev at levere; Af Siellands-Stilts Kjobsæder Ryend Lollands Aalborg Marbuus Ribe Biborg • 67 26 · 18 28 24 27 10 Efter foranforte Omfændigheder har Comin sfionen aller underdanigft foreslaact, om den befaled: lloFrivning af 3064 Stofbeste, 969 Stube 09 320 Haandverksfolk og Bontonniers maatte indrettes faaledes: 1.) at 264 este leveres af Rjøbenhavn, de ovrige af det Strøgods, som ikke holder Rotterbefte og ikke benborer til Kongens egne Diftricter og Godser, faaledes at 20 Zonder artkorn leve rer en He, famt at for boer Het godtajeres af den Kongel. Kasse efter Earation as til 30 Me.; men ikke mere; Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. mere: 2.) at Kjøresvendene, som dog ikke maatte tages 8 Septbr. af udtjente Landfoldater, leveres af alt det contribuerende Agers og Engs Hartkorn i Danmark, nemlig 1 Start af 321 Edr. Hartkorn: 3.) at Rjøbstæderne udrede Haandpenge og Under Munderinger til diffe Folf, og deraf Kiebenhavn Deel; men Resten de ovrige Stæder, i For. hold til Tolden og Confumtionen, fom oven er aufort: og 4.) at Kjobenhavn leverer 120 Haandverkere og Pons tonniers, og de øvrige 200 tages af de andre Riøbstæs der efter Forholdet af deres Haandverksfolks Tal, saaledes som oven er beregnet for ethvert Stift. Foranførte foreslagne Plan approberes saaledes udi Alt: og haver Stiftbefalingsmanden [Amtmanden, Magistraten] fig derefter, for faavidt det ham anbe troede [Stift og ] Amt [Kjøbenhavn] fan vedkomme, at rette; dog skal Samme ei almindeligen bekjendt gjøres førend i paakommende Tilfælde (3). () Det indtraf 1788, fee Pr. 26 Aug. og seenere. S. 231. Til R. ang. Nagelsmed Svendene, bat. 8 Septbr., see Pr. 12 Novbr. 1785, og §. 1:3 i Fo. 21 Marts 1800. S. 233, mellem Lin. 7 og 8: Canc. Prom. (til Kbhavns Hof- og Stads-11 Septbr. Ret), ang. arvinglese Capitaler i Kjøbenhavn, og aarlige Designationer derover til Kongens For ged. Gr. Efterat fra Cancelliet med Rentekammeret er bles ven corresponderet, i Anledning af Hof- og Stads-Rettens Stifte: Commissions Forespørgsel, hvorledes med de uden for Militair Etaterne faldende Urve Capitaler, til hvilke ingen Arvinger melde sig, eller legitimere deres Arverettige bed, eller og Arvingens Opholdsfied ikke vides, og altsaa fan ventes at blive arvelese, sal forholdes, fulde Man have formeldet: At forsaavidt saadanne Capitaler et til en eller ans den Stiftelse eller Brug' ere henlagte, og de ikke imod sikkert Pant kan vorde udsatte, deponeres de Banqven, i Følge af Banque Octroien, og Forordn. 350 Mettelfer 2c. VI. Deel. II. B. 11 Septbr. af 15 Junii 1771 (*), indtil den Tid af 15 Aar 11 Septbr. er forløben, da de efter den Tid ere Kongen hjemfaldne; og, førend den tid er forbi, kan ikke forud bestemmes, paa hrad anden Maade derover blev at disponere. Og, da Rentekammeret, paa det at Samme om deslige Arvekapitaler kunde have behørig Efterrets ning, anseer det fornødent, at Hofs og Stads Rettens. Stifte Commission ved hvert Aars Udgang tilstiller Kongens Soged en rigtig Defignation saavel over saadanne ved Skifterne faldne Arve Capitaler, som over de deraf, der igjen til de sig indfindende Arvinger. udbetales, da de derefter, i det af Kongens Fo ged aflæggende Regnskab, anføres til at vorde iagtta get, naar nogen saadan Arve Capital forfalder til Kongens Kasse, som Samme da til Indtægt beordres: faa ville Retten foranstalte, at Saadant for Fremti den vorder efterkommet. (+) Borandret ved Prom. 4 Decbr. 1779 (T) og aden April 1780; cfr. Resol. af 12 Aug. 1779, med Note. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Lollands-Stift), ang, at, da en Herredsprovst afeene tilfalder at forrette Auction over Det, som tilhører en geistlig Person eller hans Stervs bo, og ikke over Det, som er verdslige Personer tilhørende, endskjendt de kan boe paa Præstegaardens Grund, saa kan ikke Auctionen hos en Præstes Sunsfolk, som boe paa Præstegaardens Grund, fors di Præsten som Husbonde holder Skifte efter dem, tilfalde Provsten. (Med modsat Formening spurgte Præ fen Hr. Krag i Rabfted derom, og om ikke Herredsfoged R. i Sarijobing bor tilbagegive det Salarium, han for Auction d. 2 Aug. efter Raven R., der døde i et paa Præstegaardens Grund bygget Huus, har oppebaaret) (†). (†) Af Wandals Geißl. Anordn. II, 153. Reser. Rettelser tc. VI. Deel. II.B. Rescr. ang. Almisse Lemmers Arbeide, 15 Septbr. bortfaldet ved Plan 1 Julli 1799. S. 233. Circ. S. 237. Circ. ana. Told og Tiende af 18 Septbr. Tjære, 25 Septbr. ophævede 1797, ved Fb. 1 Febr., Instr. 14de October §. 8, 09 12 Decbr. F. 9. S. 233.) Circ. ang. Toldvifitationer, c. S. 234. ) ligesaa ved de famme Adn. ophævede. S. 234. Til Pr. 21 Septbr. see Circ. 17 Nov. 1798. S. 235 mellem Lin. 29 og 30: 18 Septbr. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. Taas 25 Septbr. dens Aaret ved Odense Symnasii Professorater, nemlig, at deres Indkomster kan beregnes forfaldne til hvert Aars 11te Novbr., undtagen Allese- og Broby- Tiender, der beregnes forfaldne til hvert Aars 24de August, og Delingen saaledes fee, at Formanden nyder den fulde Løn af alle Indkomster for saa lang Tid, som han har tjent fra sidste Forfaldstid, indtil Forandring feer, hvilket er fortjent 2on, samt dernæst det Halve af et Nars Indkomst, hvilket er Taas dens Aar, (da denne Delingsmaade stedse skal være brugt, overeenstemmende med Regl. confirmeret d. ste October 1764) (*). (*) Af Wandals Geiftt. Anordn., II. 243; menes bort falden ved Forandringen i Maret 1802. (S. 236). Pr. ang. Mandskabs Reclamation, 25 Septbr. bortfalden ved Fd. 20 Junii 1788. S. 237, Lin. 17: vore, læs: "Kongens" Riger. Pr. ang. dem, der deponere, bortfalden ved Fund. 7 Mail 1788. 27 Septbr. (. 237 09 238). Pr. ang. Indførsel af Glas, 2 Octobr. bortfalden ved Fb. I Febr. 1797, Instr. 12 Decbr. f. A. §. 9, 03 Plac. 22 Decbr. 1803. .239Rettelser:c. VI. Deel. II. B. 16 Octobr. 16 Octobr. 16 og 23 S. 239. Til Pr 9 October om Inddrivelse ic... see Prom. 30 Julii 1791. . 240. Til Pr. 9 October see Fb. 3 Junii 1796, §. 40, 09 II Aug. 1797, §. 29. Rescr. om Aalborg Skole er bat. 14 (iffe 13) October, og forandret ved Pr. 16 Marts 1782. . 242. Til Pr. 16 October, om Indqvarte ring, fee Prom. I Aug. 1789. Til Pr. 16 Octobr., ang. Connoffementer 26., see Prom. 1 Octobr. 1803. (S. 243). C. ) Circul. > (S. 243 og 244). penge, ang. Paffeersedlers Anførsel, Circ. ang. Havne. Laste- 20 09 30 (S. 244 09 245). Circ. ang. anholdte Vares Octobr. Værdie, 12 og 13 Nopbr. 13 Novbr. Alle ophævede, see Instr. 1797, 14 Octobr. §. 8, og 12 Decbr. S. 9. S. 246. Ved R. 10 Novbr.: see Pr. 4 Mait samt 22 Junii og 2 Novbr. 1793; i det meste borts falden ved Prom. 27 Julii 1799. S. 251 og 252. -Circ. ang. Told Expeditios nerne, ophævet, see Instr. 1797, 14 Octobr. §. 8, og 12 Decbr. §. 9. S. 252. Circ. ang. Consumtion af Rorn og 58, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. R. 17 Novbr. er i Endeel forandret ved Fb. 6te Decbr. 1799; med §. 2 cft. R. 15 Junii 1770 (T) og 19 Septbr. 1800. S. 253, N. (g); see St. 7 Janv. 1791. . 254, Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. - . 54, mellem Lin. 21 og 22: Canc. Prom. (til Khavus Hof og Stads: 4 Decbr. Rer), ang. arvinglese Capitaler i Kjøbenhavn, deres Udbetaling eller Gjemme. Gr. Siden bemeldte Rets Lilforordnede, i Anledning af Cancelliets Strivelse af 11 Septbr. fidßleden, hvorefter de udenfor Militair Etaterne faldende arve oic. Capitaler fulle, forsaavidt Samme ei til en eller anden Stiftelse eller Brug ere henlagte, Da de ikke imod fi fert Pant kunde være at udsætte, deponeres i Banquen m. v., have under 12 October næfefter indsendt Ski te-Commissionen6 til dem indkomne Skrivelse, og tillige anfort de Grunde, hvorfore de ei kan befatte sig med slige Midlers Udsæts telie imod sikkert Vant; faa meldes: At disse Penge altsaa kan leveres til de Jurisdice tioner, som de efter 15 Aars Forløb henfalde til, t Folde de dem forundte Privilégier; men de øvrige vil forblive i Hof- og Stads: Rettens Gjemme (*), indtil bemeldte 15 Aar ere forløbne. (*) Sorandret ved Prom. 2 April 1780. Prom., ang. Staldqvægs Consumtions Frihed, 4 Deebr. S. 254 09 255. Circ., ang. det samme, S. 255. Circ., ang. Steen Tois Inesnigelse, bortfaldne, see 1797, 30. 1 Febr. §§ 77, 361 og 366, samt Instr. 12 Decbr. §. 9. 4 Decora 4 og II Decor. R. ang. Handlen paa St. Thomas og St. Jan, 13 Decbr. menes bortfaldet ved de seenere Anordninger, især Fo. 3 Mati 1797. M. (k), samt i Julii 1785 og 13 Novbr. 1795. S. 256, N. (1): see R. 10 Julit 1-89, §. 1. N. (in) b) .. Repartition, skal være: Repas ation. "See R. See R. 10 Julit 1789, Plac. 10 April og Prom. I Aug. 1795. S. 257. Til R. 22 Decbr. see Noten ved N. 16 Septbr. 1724, T. 3 . 257+ - Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 31 Decbr. 1780. I Janv. 5 Janv. 8 Janv. 22 Janv. 22 Janv. 22 Janv. S. 257+ Til R. 24 Decbr. see Pr. 9 April 1785, 24 Decbr. 1790 og 8 Febr. 1794. 1258. Til Lin. 5 see R. 31 Janv. 1794 og 23 Junii 1797. Til Lin. 14 see Prom. 13 Marts 1790. S. 259. Til Pr. 28 Decbr. see Circ. 18 Aug. og 30 October 1781, T. S. 260, Lin. 16: Latte, læs: Bakke: Gabe. Til §. 2 see R. 23 April 1785. (S. 263). Circ. ang. Processer mellem Told- og Consumtions-Betjente, Circ., ang. bet Samme, ophævede, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Refer. ang. pborg-Capellanies aadens Aar, bortfalder, ved Bacance, i Følge R. 30 Septbr. 1803. S. 264.) . 267.) Circ. ang. maaneblige Told-Extracter, ophævede, see Instr. 1797, 14 Octobr. §. 8, og 12 Decbr. §. 9. S. 264. Til Ppr. 15 Janv. ang. Publicanda, fee Pr. 27 Junii 1789 og Circ. 21 Septbr. 1802. Til Pr. 15 Janv., ang. Sohrs Capellan, see R. 12 Aug. 1803. S. 265. Til R. 19 Janv. see Pr. 10 Janv. 1784 fame 25 April 1795 og S. 30 Junii 1797. (S. 266). Pr. ang. Disciples Deposits, 6). Pr. ang. Diſe bortfalden ved Fd. 22 Marts 1805. Circ. ang. Consumt. Betjentenes Tvistigheder, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 268. Til R. 28 Janv. see Pr. 12 Novbr. 1785, og §. 1 3 i Ft. 21 Warts 1800. (S. 268). Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. (268). ) Circ. ang. strandede contrabande 27 29 Jan. (S. 272). ) Vare, see Pr. 25 Marts 1786; ovhævede, see 1797. Fd. 1 Febr. 6. 190, Jnstr. 14 October §. 8, og 12 Decbr. §. 9. S. 269. 1797, §. 4. Til Circ. 29 Janv. see Fd. I Febr. S. 270. N. (m); see Refol. 22 Febr. 1786, M. (n); cfr. Plac. 31. Julii 1801. S. 273. Circ. ang. Consumtion af Bonner, Circ. ang. Vielfe Penge af caract. R. og C. S. 273 09 274. Circ. ang. Brændeviins: Af: givter, ophævebe 1797 ved Fb. I Febr. og Juftr. 12 Decbr. §. 9; samt det mellemste allerede ved Fd. 12 Septbr. 1792; til det sidste see Pr. 3 Novbr. 1787. S. 275, N. (u), 11 Septbr. og 4 Decbr. 1779, Refol. 23 April 1781 (T), Pr. 31 Janv. og 28 Febr. samt 18 Julii 1789. . 276. Til Reser. 9 Febr. see Fb. 29 October 1794, §. 32:41, og Prom. 9 Junii 1795. Circ. ang. Brændeviins. Afgivter, ophævede 1797, ved Fd. I Febr., og Instr. 12 Decbr. §. 9. 5 Febr. 5 Febr. 5 Febr. 5 Febr. 4 09 12 Febr. S. 276 09277. Circ. ang. Forhoielse. Told, 19 Febr. see Circ. 2 Maii 1786 og S. 4 i Fd. 31 Mait 1793; ophævet, fee Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 277. Penge, Circ. ang. Klokkeres Copulations: 19 Febr. bortfaldet ved Fd. 12 Septör. 1792. Bevilgn. for Vognmændene i Bolding, bortfalden ved R. 26 Septbr. 1788 og Fb. 27 23 Febr. Janv. 1804. 3 2 Canc. Rettelser ic, VI.Deel. II. B. 26 Febr Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stads- Set), ang. nogle udgivter ved et af denne Rets Contoire. Gr. J Anledning af de Tilforordnedes under 22 Dec, a. p. indgivne forestilling, med vedlagte Begjering f Skriveren i Gjeldscommissionen og Gjafte Retten, hvor ved, efter Rentekammerets Decifioner over Antegnelserne i Hof og Stads Rettens Sportel Regnskaber for Aarene 1774 0 1775, foges Cancell ets Resolution for, at efters revne 2 Poster maatte godtgjores, og til udgist i Regnfaberne passere, faavel for diffe 2 Aaringer, som fremdeles, saalange Nødvendigheden det udfordrer, nemlig: 1.) De af Skriveren ved Gjeldscommissionen for Acters og For hørers Beskrivelse i Aaret 1774 anforte 16. Rd. 48 6., og for 177535 Rd. 72 B.; 2.) For Contoirleie, Lys og Barme i bemeldte 2 Aar aarlig 48 Rd., og for et Bud qvartaliter 6 Nd. 3 Mt., som gjør for begge Aar 52 Rd., skulde Man have meldet, At der Inter haves imod, at de i første Post an førte 2 Summer, og hvad han i den Anledning hibs til kan have betalt, passerer til udgivt, samt at det, som han med vedkommende Dommers Attest kau legitimere for slige Acters og Forhørers Skrivning, ved Andre, at have været nødt til at udgive, godtgjøres ham for Fremtiden med de sædvanlige 8 B. pr. Ark (*); ligeledes kan og, efter de anførte Omstændigheder, de til Huusleie :c. for Contoiret beregnede 48 Rd. aarlig, samt til et Bud 6 Rd. 3 mk. qvartaliter, passere til Ud. givt; dog ei længere end til Gjeldscommissionens Skriver bliver anviist sit Contoir i Hof, og Stads-Rettens Gaard. (+) See R. s Decbr. 1800, 59. . 278, 92. (d); see St. 7 Septbr. 1792. N. (e), og Circ. 27 Aug. 1803. , 280. Til R. 8 Marts see Bev. 14 Junii 1793 med Note; cfr. pr. 12. Maii 1787 og 28 Janv. 1792 samt St. 17 Janv. 1800. Til R. 15 Marts (om Hoer) see Pr. 13 Octbr. 1787, 22 Decbr. 1792 og 31 Decbr. 1799. 3. 280. Rettelser :c. VI. Deel. II. B. . 280. R. ang. Ringstad Capellanie, see N. 15 Marts. 4 Novbr. 1791; bortfalder, ved Vacance, i Felge R. 29 Julii 1803. Canc. Prom. (til Rentekamret), ang. at for 18 Marts. Kiøbstæd Fængsler betaler Landet Varetægtspenge foruden Leien, Gr. Paa Kammerets Skrivelse af 12 Febr. sibstl. hvorved Samme har forlangt Cancelliets Betænkning, om der for de Arrestanter, som fra kandet indsættes i Kjøb. stædernes Arreßbuse, al foruden de 3 mk., som ugentlig til vedkommende Kjøbstæd erlægges, aparte betales 24 B. til Arreftforvareren, eller om Kjebfkæden af bemeldte 3 e. selv skal foare diffe Varetægtspenge, meldes: at, da Referiptet af ifte October 1734 befaler, at landet, saa ofte det behover Kiebstædernes Fængsel, ei aleene sal svare for ethvert Steds Arreßbuus og de fornødne Bolt og Jern 3 Mf, ugentlig, men og den Omkostning, som maatte medgaae, i Fald Vagt, Ild og Lys, efter Øvrighedens For anstaltning, uomgængelig maatte være fornøden i Henseende til Sangehusenes Beskaffenhed og Delingventernes Misgjer ninger, og det altsaa synes flart, at de ommeldte 3 Mk. aleene fal fvares for Arresthuset samt Bolt og Jern, uden at Waretægtspengene derunder kan være-indvegrevne, Saa formener Man, at det vil paaligge Bedkom mende, at betale Samme foruden of bemeldte 3 ME. (S. 281). Circ. ang. Consumt. Godtgjørelse 18 Marts. for Rjød, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. (S..281, 282). Circ. ang. Græsgangspenge, 18 Marts. ligesaa; see og Fo. 1 Febr. 1797, §. 21. (S. 283). Pr. ang. Censur ved Depositsen, 25 Marts.

bortfalden ved Fund. 7 Maii 1788.

Lin. 18: Omløber, læs: Omløben. (S. 283 pg 284). Circ. ang. Consumtion af 25 Marts. Brændeviin, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 286. Circ. ang. Opstaldnings-Qvæg, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 33 S. 286. I April. 8 April. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. . 286 Septbr. oa 4 Til Pr 2 April see tillige Pr. IIte Decbr. 1779, T. . 287. Til R. 7 April fee 10 Marts 1784. S. 288 og 289- Til Pr. 8, 8, 8 April, see Fd. See Janv. 1802 og 3 Junii 1803, §. 67. S. 289 09 290. Circ. ang. frigjorte fremmede 8 April. Vare, 22 April. 22 April. ophævede, see Instr. 12 Deckr. 1797, §. 9. 292. Med R. 19 April (om Ragpidskninger) cfr R. 2 Maii 1792. R. 19 April (om Froprædiken 2c.) er forandret ved R. 28 Decbr. 1792 og 26 Aug. 1803. Cane Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), med Gjenpart af det for Interessenterne udi Lastrup: Verk forundte Privilegium (Cancelliet fra General Land:Deconomie: og Commerce-Collegio tile stillet), vet hvilket tillige udi 2den Post er fastsat, at ved Hof og Stads:Retten skal som Gjæste.Rets. Sager af jores de Tvistigheder, som imellem de Rjobenhavnske Sukker Raffinadeurer og Verkets Eiere kunde opkomme, Leverance derfra angaaende. Cane. Prom. (til Stiftsbefalingsm. i Ber gen, ang. at Bergens Politie er uhjemlet til at foretage Inquisition paa Gaarden Millenpriis (*). Gr. J Anledning af hans Prom. af 29 Febr. fidfl., angaaende at Gaarden Mellenpris ved Bergen, som sors terer unter Bergens By: e Raadsue Ret, tllige maatte svare under Byens Pte Ret, cg være Politiets Inqvisttion undergiven, da det ellers vilde give Anledning til udsvævelser, Fulde Man have ham tilmeldet: at, da Gaare den Mollenprits er en under Skjolds Stibsrede. Nord- Horlehns Fogderie og det Sondre - Bergenhuusiske Amt fyld (*) See Pr. 1 Maii 1793, S. 3, og d. 11 Aug. 1797. Stettelser 2c. VI. Deel. II. B. Fyldfat Gaard, som er aldeles affondret fra Bergend By, 22 April. Hvilket den Commissions Dom af 2den April 1772, fom Politiemesteren vil lægge til Grund for den Inquisition, han paa denne Gaard har foretaget, tydeligen viser; og den eeneste Grund, hvorfore den i Henseende til Jurisdics tionen al fortere under Byen, er, at Saabant fra de ældre Kider bar været brugeligt: Saa vil det ved Overhofrettens Dom af 29 Sept. 1778, som bestemmer, at Bergens Politie er uhjems let til at foretage Inquisition paa bemeldte Møllens priis, have fit Forblivende, da ingen særdeles forans staltning, i Henseende til denne Gaard, imod en usvæks fet Dom synes at være nødvendig. (S. 293). Pr. ang. Salt og Tobak handel, 29 April. bortfalden ved Fd. 2 Marts 1785, og 14 Junii 1786. Med R. 3 Mail cfr. R. 2 Decbr. 1791 og 13 Septbr. 1793. S. 294. Til R. 3 Maii Com Khavns Magistrat) see R. 26 Janv. 1787, Pr. 5 Febr. 1791, og R. 14 Aug. 1801, §§. 8 og 9. (S. 295). Circ. ang. Salts og forhandlings: 6 Mail. Afgivterne, bortfaldet ved Fd. 2 Marts 1785 og 12 April 1786. (S. 295 09 296). Circ. ang. confisqverede 6 Maii. Brændeviins Tøier; ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, S. 9. (S. 296. Circ. 6 Mait. ang. Vare til Norge, (S. 296 og 297. Circ. 6. Maii. bortfaldne ved Fd. 1 Febr. 1797. (S. 300 og 301). Circ. ang. Vare fra 17orge 3 Junii. til Dmt., ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 34 B. Rettelser ic. VI. Deel. II. B. 3 Junii. 3 og 16 Junii. (tt) 14 09 17 Junii. 21 Junii. 2. G. R. og Gen. Tolok. Prom. (til Cons fumtionsforvalteren i Holbek), ang. Afgivt, isteden for Consumtion, af en Avlsgaard ved Holbek (†). 22 (iffe 27) Junii. (4) Er i Note til Prom. 11 Junii 1796, S. 486. Generalitats og C. Collegii Prom. (til General Auditeurerne i Danmark og Norge), indeh. Kongel. Resolution (*), at de General- og Over Brigscommissioner, som anordnes for at dømme i de ve Over Stabs Jurisdictioner fores faldende civile Sager, fai være fritagne fra at aflægge den i Krigstets Instructionen for General: og Over Krigsretterne anbefalede Eed. (tt) 1 ham i Danmark d. 3die, i Norge d. 1ode. (*) Den er af 31 Maii 1780. S. 302. Til R. 14 Junii see St. 15 Junii 1792 on Circ. 24 (29) Maii 1800. pare, 302 09 303. Circ. ang. fremmede Rorne ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 303. St. ang. Appel fra Hirschholms Bira Feting, bortfaldet ved Fd. 6 Septbr. 1805. . 304 306. Instr. for Kammer-Advocaten, bortfalden ved Instr. 26 October 1785, T. fee 3 og Prom. 18 Junii 1785; cft. Instr. 23 April 1751, S. 10. S. 306. Rettelser :c. VI, Deel. II. B. . 306. Circ. ang. fremmede Kornvare, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, § 9. S. 307. Til Prom. 24 Junii see Circ. 7 Octbr. 1786, Fo. I Febr. 1797, §. 4, Instr. 12 Decbr. 1. A. §. 9, og Plac. 30 Decbr. 1797. Prom. .308 og 309. Circ. ) 24 Juntt ang. Passeersedle og 30 Junii. Attester. ophævede, see Instr. 12 Decbr 1797, § 9. 8 Julii, Kongel. Resolution, ang. hvorvidt Omlo 6 Julii, ben med Tonderske Rmplinger er tilladt (f). (t) Seed i Circ. 6 Febr. 1790; cfr. Cire 19 Maii og Pe, 2 Junii 1792 samt Plac. 30 Decbr, 1797. Canc. Prom. (til Magistraten, samt Notits 8 Julii. tit Hof- og Stads Retten, i Kjobenhavn), ang. Auctioner,over optagne Kreature at holdes af Stadens Remnere, Gr. J Anledning af bemeldte Magistrats indgivne os reftilling om, at Auctioner over Stadens Eiendomme, og naar Kreature blive opbragte, som sa bortsælges, at de maatte berammes holdte ves kæmmern, uden Overvæ relse af Auctions-Directeur, og uden nogen Betaling, og de Tilforordnede i Hof og Stars: Retten deres tilligemed Auctionsdirecteurernes derover afgivne Erklæring meides; At det, i Tilfælde at smaa Kreature paa uberets tigede Steder vorde optagne, og ved Auction skal bort sælges, kan være Magistraten tilladt, ved Sradens Ræmnere derover at lade holde Auction, uden Overs værelse af nogen Auctions Directeur, og uden nogen Betaling derfor at erlægge (††); men at det med Auctioner i andre Tilfælde vil forblive herefter Som hidindtil. (tt) Cfr. Forordn. 29 October 1794, S. 37, famt Pe. 25 Junii 1796 og 7 Novbr. 1795. 35 (S. 309). Nettelser 2c. VI. Deel. II. B. 8 Julii. (S. 309). Pr. ang. Huder til de franske 15 Julii. (S. 310). 15 Julii. 29 Julii. 2 Aug. 5 Aug. 12 Aug. Stater, bortfaldne, sec Schous Note ved Plac. 17 Julii 1780. Circ. ang. Stemplet Papiir til malesedle, bortfaldet 1797, ved Fd. 1 Febr. §. 21, og Instr. 12 Decbr. §. 9. S. 311, Lin. 22: fee Prom. 11 Mail 1805. S. 312. Til Pr. 22 Julii see Refol. 23 April 1781 (T), Prom. 31 Janv. samt 28 Febr. og 18 Julii 1789, og 20 Marts 1793 (T). Lin. 16: endnu, læg til: ikke. (S. 312 314). Circ. ang. Milepenge, bortfaldet 1797, ved Fd. I Febr. §. 378, og Instr. 12 Decbr. §. 9. S. 314, mellem Lin. 16 og 17: Refer. (til Stiftbefal. og Biskopen i Trondhjem), hvorved dem tilstilles in originali Con firmationen af Dags Dato paa den af Inspecteurerne forfattede og af St. og 2. approberede Sundation for Vaisenhuset i Trondhjem, efter at Samme paa nogle Steber er bleven forandret (*). (+) See næftforeft. Confirmation, og R. 13 Aug. 1790. Til R. 9 Aug. see Fo. 19 Julit 1799, S. 10, og Resol. II April 1804. (S. 314 316). Circ. ang. Extra Lastepenge, bortfaldne 1797, see Fd. 1 Febr. §. 387, Juftr. 14 October §. 8, og 12 Decbr. §. 9. S. 315, M. (b) 1784, læs: 1783. (S. 316). Rettelser ze. VI. Deel. II. B. (S. 316). Pr. Prom. (S. 316 09317). Circ. 363 1780. ang. Veining og Maas 17 Aug. len samt Tommer, 17 Aug. see R. I Aug. 1788; 19 Aug. ophævede 1797, ved Fd. I Febr., Præm., samt §§. 32:36, 247, 248 og 366, Instr. 26 Aug. og 14 October S. 8 samt 12 Decbr. §. 9% følges dog tildeels en foie Tid, efter Circ. 20 Maii 1797. . 317. Rescr. ang. det Juridiske facultet, 23 Aug. bortfaldet ved R. 12 Septbr. 1788. S. 318 09 320. Circ. og Pr. ang. Opsyn uden 26 Aug. for Toldstederne, cphævede, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. I Septbr. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Siælland), 30 Aug. ang. Brolægningen i, samt Landeveiene ved Roeskilde, og de dertil udfordrende Omkostninger (*). (*) I Noten til Pr. 11 Janv. 1800; fee Refer. 10de October 1794. 318 320. Bevilgning for Instrumentist 30 Aug. Schreiber, bortfalden ved hans Død og ved Plac. 11 Mait 1796. 3. 320. Tommer, Circ. ang. Consumtionsfrihed for 2 Septbr. S. 320 og 321. Circ. ang. Conf. og Betjen 2 Septbr. tene, bortfaldne, see 1797. Fd. I Febr., og Instr. 12 Decbr. §. 9. S. 321. Med N. 6 Septbr. cfr. S. 28 Septbr. 1792 og 15 Septbr. 1797. S. 328. Circ. ang. Veining og Maalen, ophævet, ligesom ved 17, 17, 19 Aug. er an 9 Septbr. fort. 6. 328. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 36 Septbr. S. 328. Til St. 13 Septbr. fee Prom. 27de Aug. 1785. .329 09 330. Circ. ang. Stutterie: Godts gjørelse, see Anordn. 27 Maii 1785, §. 9; bortfaldet ved Fd. 8 Maii 1795, §. 13, Pl. 15 April 1796, og Circ. 25 Febr. 1797. G. 331. Til R. 27 Septbr. ang. Sifketienden,. fee R. 10 October 1777 09. 6 Marts 1778. S. 333. Lin. 2: fee R. 8 Junii 1787, 16de Decbr. 1791 og 15 Septbr. 1792, 5 October. S. 333. Refol. om Vielsepenge, 7 October. 7 October. 7 October. bortfalden ved d. 12 Septbr. 1792. (S. 334 09 335).) ang. Tolosedle ved Cons (S. 335.) Circ. ) sumtions Regnskaberne, S. 335 09 336. Circ. ang. Vare, fri for Cons sumtion, Alle ophævede, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 14 October. (S. 336). Pr. ang. Ombytning fra Infantes rie til Rytterie, see Pr. 17 Febr. 1781; 17 October. 21 October. 26 October. bortfalden ved Fd. 20 Junii 1788 og seenere Lovgivninger. Til Pr. 14 October see Fd. 25 Maii 1804, IS. 24 09 33 ( 337.) Pr. ang, nogle Stibes Frihed for (.338.) Lastepenge, ophævede, see Instr. 26 Aug. 1797, §. 8, og 12 Decbr, s. 2. §. 9; cfr. Fd. 1 Febr. 1797. §. 375. R. ang. Reisendes Befordring, hvor ei er Laug, see R. 14 Septbr. 1792 og Pr. 29 Aug. 1795 bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. . 339, §. 2, modereret ved Prom, 9 Febr. 1782. . 339 Rettelser2c. VI. Deel. II.B. (S. 339 og 340). ) . ang. Sors Acade: 1 Novbr. ), mies Skovbetjente, 1 Novbr. bortfaldne ved Fleischers Afgang, see Fund. 29 (S. 34°). Janv. 1782, §. 47. Note (z): 12, læs: 19 Septbr. 1781; see Pr. 5te Maii 1798. S. 343. Til N. 15 Novbr. See Fb. 19 Julii 1799. Nederst: Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Sø: 18 Novbr. Enrolleringscheferne i Danmark), ang. strar at tilskrive vedkommende Øvrighed, hvorunder Lodserne t Districtet sortere, at Samme tilholder Lodserne, noiagtig at vaage over, at ingen Desertion begaaes, og i Tilfælde af mindste Understab, da Lodserne at miste deres Lodsvost, og desuden paa, visse Waaneder eller Aar i Slaveriet. (For at afværge al mulig Desertion) (†). (+) See 3d. 8 Janv. 1802, S. 65, og d. 3 Junii 1803. . 344. St. ang. Sart med Sremmedes Skibe, 18 Novbr. R., det Samme, og om So-Sessionerne, 18 Novbr. S. 345, 21 Novbr. (hvortil see Pr. II Novbr. 1786 og 20 Janv. 1787), bortfaldne ved Fd. 8 Janv. 1802 og 3 Junit 1803. Prom. ang Consistorium i Christiania, 25 Novbr. menes bortfalden ved Fd. I Decbr. 1797. S. 345 09 346. Circ. ang. Consumtions: Godt. 25 Never. gjørelse, ophævet, see Inftr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 347, N. (g); fee Dr. og R. 24 Novbr. 1787, 14 Aug. 1789, 17 April 1790, 8 Janv. 1791, 7 Decbr. Rettelser ic. VI. Deel. II.B. 9 Decbr. II Decor. 13 Decbr. 23 Decbr. 7 Decbr. 1793 og 8 Marts 1794, samt Plac. 31 Julii 1801. S. 350. Pr. ang. Rarles Eftersyn ved Sessióner af Chirurgi, bortfalden ved R. 14 Junii 1793, med Note. Prom. ang. Eramen Artium, bertfalden ved Fund. 7 Maii 1788. . 350 og 351. R. ang. Penge til Landstings huset i Siclland, bortfaldet, see N. 10 Junii 1791. S. 351. Til R. 15 Decbr. see Si. 5 og Plac. 10 Julii 1793- Til R. 22 Decbr. sec Fd. 2 Aug. 1786, §. 8. S. 352. Til §. I see Pr. 2 og 9 Janv. 1796, 6 October 1798, 4 og 15 Marts 1800. S. 353. Til §. 2, Lin. 2, see Prom. 8 Mait 1790. Mellem Lin. 25 og 26: Canc. Prom. (til Khavns Hofs og Stads- Ret), ang. at Militaires Koner, Enker, Børn og Tjenestefolk høre i criminelle Sager under Hof og Stadsretten (*). Gr. Ubi Skrivelse af 20 Septbr. fidsleden bave Rete tens Tilforordnede indberettet, at fra Admiralitets- og Commiffariats-Collegio er Retten bleven tilsendt et ved den combinerebe Ret antillet Forhse over et anden Gang for Betlerie til Quæfthuset opbragt tem af Go-Etaten, Marthe 5. 2. 2., fom med en Strikke har villet qvæle et ligeledes der for Betlerie opbragt Barn, navnlig Carl J., der dog er blevet reddet, og derhos af bemeldte Collegium forlan get, at benævnte vindemenneske, som er Enke af en Matres, maatte vorde afhentet fra Helmens Hovedvagt, og derefter videre arresteret, actioneret og demt. Ligele des er og under 19 October bleven indberettet, at fra Homens Chef, Commandeur Walterstorff, et Retten bleven tilstillet et forhor, som er holdet ved den combine rede Ret over Temmermand ved Holmens fafte Stok, Lars (See Pr. 7 Julii 1781 (T) og Fd. 24 Maii 1793. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. Lars J. i gl. Holms Hovedvagt, hans arresterede Datter, 23 Decbr. som ogsaa er begiert at maatte imodtanes, og for hendesbegangne Forbrydelse, med at fede i Delgsmaal, blive tiltalt og dømt ved Hof- og Stabs Retten; hvorhos de tillige have forespurgt: hvorledes i diffe og andre saadanne Tilfælde fal forholdes, hvor de Militaire af begge Etater, deres Hustruer, Enker og Born og Tjenestefolk begane Forbrydelser, for hvilke de som criminelle blive at ansee, og ved publiqve Action fal tiltales, da Intet herom i Plas caten af 10 Junii 1778 udtryffelig er faftfat. Med be meldte Admiralitets- og Commissariats-Collegio er om denne Sag fra Cancelliet bleven corresponderet; Samine anfører: at, da forbemeldte Placat af 10 Junii 1778 udtrykkelig figer, at det i alle Maader fal have fit Forblivende ved Forordningen af 15 Junii 1771, dog med den Forandring, at Kongens Krigsfolk til lands og Bands, Officerer, faavelsom hvervede Soldater og Matroser, fal udi alle cris minelle Sager Politiesager undtagne) seges og tiltalesfor pedkommende Krigs Ret, og ber nævnes aleene de Militaire for deres egne Verfoner, hvorbos anføres den Grund, nemlig: saasom Straffen for visse Misgjerninger efter Loven vilde undertiden gjøre de Militaire uduelige til videre Krigstjeneste, da de derimod, naar de havde udfaaet Straffen for samme Misgjerninger, efter Sos og Krigs Artiklene, kunde forblive i Tjenesten, faa viser dette tyde lig, at det er aleene de Militaire selv og ikke deres ko ner, Enter, Born og Tjenestefolt, som efter placaten fal tiltales for Krigsretten i criminelle Sager. Efter sige Omstændigheder maa Man have meldet: At saavel de omspurgte Delinqventer (**), som Andre i Tilfælde af samme Beskaffenhed, bør af Hofeg Stads Retten besørges imodtagne, og ved Retten actioneres og tømmes. 6.353 (**) Bed Prom. til Hof- og Stads-Retten, communices ret So-Commiffariats-Collegio, dat. 7 Julii 1781, refolveredes, at Etatsraad Ortved (†) (som har vegret sig ved, uden foregaaende Resolution at ers ftatte af Sigt og Sage-Faldskaffen de Forslegnings penge, som ere udlagte til fornævnte 2 Delinquente inder, medens de i Holmens Hovedvagt have været arresterede, men det af Cancelliets Skrivelse af 23. Decbr. a. p. bliver en Folge, at Underholdnings Bekostningerne paa dem bor Go. Etaten godtgjores fra den id af, da man forlangede dem af Hof- og Stads Retten modtagne, fjendt paa den eene Side han ikke er berettiget uden speciel Resolution, tvert- (t) Kongens Foged. mod Rettelser tc. VI. Deel. II. B. 23 Decbr. 23 Decbr. 30 Decbr. 1781. (S. 353:358) Circ. ang. Toldbøgerne, Circ. ang. Consumtions: Boger on Extracter, ophævede, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 355, Lin. 32: Attester, læs: attesterer. 6. 357, nederste Linie: 1), læs: 3). . 358, nederst: Generalitets: og C. Collegii Prom. (til Landmilitie- Sessionerne i Danmark), indeh. Kongel. Refol. af 6te Septbr., "at bet gevorbne mandskab ved ethvert af de i Danmark indquarterede Rytter. Regimenter (det Har undtaget, naar flere Regimenter anordnes at støde tilsammen, for at udgjøre en complet Leir). maae csqvadronviis forsamles til Exercice i deres resp. Garnisoner fra den 28 April til den 17 Mit incl., og at derimod det Nationale Mandskab og beste fra den 1ste til 20 Junii incl. famiet Fal holte sin Exercice paa den sædvanlige bestemte Plads, og ime dens cantonnere i de nærmest derom liggende Landsbyer": (paa det at Frimændene dsfør kunne blive permitterede, Hefte komme tidligere paa Græs, og paa Feldt Reqvisiter Spares) (†). (†) See Plac. 13 Maii 1785, 5. 3. S. 361, N. (z). See Forordn. 4 Mait 1803, §. 13. . 3631 6- imob 8d. af 13 Janv. 1747, 6. 4 (tt), at udbe tale mere end 4 B. daglig, men pan den Anden Best. ved Go-Eteten Folge den 717de 5. i trigs Artikulsbrenet (ttt) ifte har fundet vegre fig ved at tilffaae dem 6 8 daglig, faalænge de i Hol mens Hovedvagt have været arrestered) af Sate og Sage-Falsskaffen haver at uobetale de 12 Rdlr. 12 B., som Admiralitets, og Commissariats Colle gium ved Skrivelse til Retten af 6te Febr. sidstl. Har fordret for Ovenbenævntes Underholdning. (+) See nu 3d. 5 April 1793. (ttt) Af 29 Julii 1756. Rettelser 2. VI. Deel. II. B. 1781. . 363, til §. 8 see R. 16 Septbr. 1796. (S. 365). R. ang. Betaling for Sopasse, bortfaldet, see Fd. I Julit 1803., (og 366). R. ang. Chirurger i Vensyssel, bortfaldet ved R. 12 October og 28 Decbr. 1787. M. (g), og ved Resol 22 Febr. 1786. 17 Janv. 17 Janv. S. 367. Til Circ. 27 Janv. see Instr. 12te Decbr. 1797, §. 9. R. ang. at i Sæstebreve skal nævnes om Soldats 31 Janv. Tjeneste, bortfaldet ved Fb. 20 Junii 1788. Refer. (til Stiftbefal. over Bergens Stift), 31 Janv. ang. smaa Arvemidlers Anvendelse til Umyndige paa Landet i dette Stift. Gr. Amtmanden over Romsdalen, Sundmeer og Nords meer har i Skrivelse til det Danfe Cancellie foreslaaer, at Refer. af 22 Deebr. 1779 for Trondhjem. Stift maatte for Sundmeers Fogderie ertenderes. Hvor umyndige og uopdragne Børn paa Landet udt Bergens Stift funde (*) (*) Reften ligesom Reser. 16 Decbr. 1785. 22 Septbr. 1792.1 See Pr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biffopen i 3 Febr. Sjelland), ang. hvorvidt Sognepræsterne i Slagelse have Frihed for By: og Indqvarteringss Stat samt andre Byrder (**). (**) Er Noten (d) til Pr. 11 Janv. 1800. . 367 og 368. Circ. ang. Consumtion c. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 368, N. (k), og R. 5 Septbr. 1800 samt 15 Marts 1805. 3 Febr . 369. 1781. 14 Febr. 17 Febr. 24 Febr. 28 Febr. 3 Marts. 5 Marts. Rettelser c. VI. Deel. II. B. . 369. R. ang. Sopasse, bortfaldet ved Fd. 4 Mail og I Julit 1803. Til §. 2 (i R. 14 Febr.) see Pr. 5 Febr. 1791. Med Regl. 14 Febr. cfr. Pr. 5 Febr. 1791. 3. 6.373- S. 375. Prom. ang. Mandskabs Ombytning, bortfalden ved Anordn. 1788 og siden. Til R. 21 Febr. see R. 19 Febr. 1783, 3 April 1798 og 31 October 1800. . 376. Til Circ. 24 Febr. see 1797 Sb. Iste Febr. S. 4, og Plac. 30 Decbr. V. G. N. og Gen. Toldf. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at Passe til Qvægs Indkjøb, naar Feil ved dem findes, (at de ere udløbne 2c.), maae ikke paategnes til Afbe de ere udlø tjening, men feal Eieren fratages, og til Kammeret indsendes. (Til Sikkerhed for Qvægfygen) (*). (*) Get Circ. 8 og 12 samt Plac. 14 Junii 1784. (S. 376 og 377). R. ang. Overrets: Domss acter, se, bortfaldet ved Fb. 19 Decbr. 1800. (S. 377). Pr. ang. Consumtions Tilbagegivel bortfalden veb Fb. 1 Febr. 1797. S. 378, mellem Lin. 3 og 4: Kongel. Resolution, at ingen 6te eller rode. Penge skal svares af Capitaler, det være sig Arve Midler eller andre, som fra Kongens Vestina diske Øer føres til de Kongelige Europæiske Riger og Lande. (Paa Boreftilling fra det Vestindis-Guineis-Ren te og G. E. Kammer) (†). . 378, (t) Denne Resolutions Indhold er, i Anledning af en paa St. Thomas falden Arv, der skulde i den Kongel. Rettelser 2c. VI. Deel. II. 3. 1781. .378, mellem Lin. 26 og 27: Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Lolland), 10 Marts. ang. Overholdelsen af Forbudet mod gammelt Maal i Lolland og Salfter. Gr. Da det er bragt i Erfaring, at gammelt Maal i Lolland og Falster fal, imod de ergangne Songel. Ane Drbninger, endnu paa adskillige Stæder være brugeligt, bvorved Consumtions-Indtraderne maa lide et meifeligt Tab, naar ikke Betjentene i alle tilfælde, hvor Maal har Sted, og Confumtion fal eriæages, fan være i Stand til, Alt at efternraale; og Stiftamtmanden har udi den fra bam derover indhentede Oplysning indstilt, hvorleses med det paa nogle faa Steder en nu befindende aamle Maal al forbolces: faa fulde Man bave bam tilmel det, at da ved Juffecrfammeret i Kiøbenhavn, hvorfra Gjellands og Fyens Stifter, og altsaa baade Bolland og Baliter, i Folge Forordn. af 10 Jane. 1698 med Maal og Begt fat forsynes, bliver af Samme ei forfærdiget andet end det ved bemeldte Forordning befalede, hvormed Wedkommende, som det forlange, stedse uden Ophold blive forsynede, Saa, naar vedkommende Øvrighed tilbørligen paa seer, hvad i Forordningens 3die Ep. 8 og 9de Post er foreskrevet (**), behøves ingen videre Foranstalts ning til gammelt eller utilladeligt Maals Afskaffelse. (*) See R. 16 April 1790. (**) See Prom. 22 Janv. 1785. . 378 09 379. Prom. ang. Beretning om 13 Marts. Kaffebønner, ophævet, see Inftr. 1797, 14 October §. 8, og 12 Decbr. §. 9. . 379- Til R. 14 og Pr. 17 Marts see Pr. 30 Aug. 1800 samt R. I Novbr. 1805. Pr. ang. Told af Slyndre, 17 Marts . 379 09 380. bortfalden ved Fd. 1 Febr. 1797, §. 366. a a 2 . 380. Konget. Kaffe deponeres, og af Vedkommende selv beforges hertil bragt, under 4de Marts 1786 ble ben St tantmanden i Chriftianssand communice

CF. See Refol. 27 Mail 1789. 1781.

21 Marts. 24 Marts. 24 Marts. 27 Marts. 4 April. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. S. 380. Pr. 17 Marts skulde vel efter Instr. 12 Decbr. 1797, S. 9, være ophævet, men efterleves dog endnu; cfr. §. 47. S. 380.394. R., ang. Indqvarterings.jelpe stat, er end videre forandret ved Pr. 10 Febr. og 3die Marts 1787, samt 2 Maii 1788; bing. men bortfalden ved Pr. 23 Aug. 1788. . 387, Ringkjøbing (2 Steder), læs: Rubfjøs S. 394, mellem Lin. 20 og 21: Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Ribe-Stift), med Gjenpart af den, efter An søgning fra Kjobenhavns Universitæt, af Hans Majestæt under 21 Marts sidstl. confirmerede Foreening og Afleverings Forretning, Veile Kirkes Curatel og dets Overdragelse under Ribe. Stift an gaaende (*). (+) See Prom. 21 Novbr. 1795 og Note. S. 394 09 395. Circ. ang. Told af Holsteenst Brændeviin, S. 395. Circul. ang. Vildts Indførelse, ophævede, see 1797 Fb. 1 Febr., og Instr. 12 Decbr. §. 9. N. (y), og Prom. 17 Maii 1791 med Note. S. 396. Eil R. 28 Marts see N. 14 Mait 1783 og Pr. 30 Janv. 1790. Til Circ. 31 Marts see Forordn. I Febr. 1797, §. 49. S. 396 og 397. R. ang. Fattigvæsenet t Kjøbenhavn, see og Pr. 26 Febr. 1785; bortfaldet ved Plan 1 Julii 1799. . 398, Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1781. . 398, 2in. 8: see Pr. 26 Febr. 1785, og Plan I Julii 1799. Reser., ang. Opfostrings Stiftelsen for nyf. 4 April. Børn, bortfaldet ved Refol. 17 Junii 1803. (S. 399). Circ. 10 April. ang. Vielse Penge, Prom.) 10 April. bortfaldne ved Fd. 12 Septbr. 1792. . 400, fin. 14, 1274, las: 1774- S. 402. Til §. 7 see Pr. 12 og 26 Maii 1787. S. 403. Til R. II April, om Skoler, see R. 16 October 1782 (T) med Note. S. 405, Lin. 79, fee . 29 Maii 1801. R. ang. Markeder i Skeen, ophævet ved R. 19 Maii 1786. S. 407, Sin. 17:19, see Pr. 1o Maii 1788, §. 1, R. 26 Junii, §. 6, og 4 Junii 1790. S. 408. Til R. II April (ang. Smaa Proces ser) see N. 7 Mail 1788 og 4 Junii 1790; for andret ved Fd. 11 Julii 1800, §. 10. S. 409, No. 10: Losemænd ere afskaffede ved Fd. 19 Febr. 1783. S. 410, mellem Lin. 3 og 4: II April. Kongel. Resolution, ang. en Examen for 23 April. Landmaalerne, og en Scala til deres Brug (*). Til Regel for Fremtiden fastsættes, at Enhver, der attraaer Bestalling som Landmaaler, bør 1.) underka fres Era en af 2 Mænd, nemlig Professor Bugge og Landmaalings: Conducteur Morville, hvilke, Enhver for sig, have at give sin Attest om Personernes theoretiske Kundskaber udi de til Landmaalingen hen aa 3 (*) Af Thaarups Magazin for D. og N. I. . I, H. G. 124; forandret ved Refol. 18 Febr. 1782, T. 1781. Rettelser ic. VI. Deel. II. B. 23 April. herende Bidenskaber, og practise Duelighed og Fær dighed i Henseende til Sammes Anvendelse; 2.) bør, naar han derefter, paa Grund af befunden Duelighed og Inofiat, beskikkes til Landmaaler, anvises en vigs tig og ngiagtig inddeelt dans Decimal Scala, hvors efter han skal justere sin Maalekjæde, ligesom i Landmaalings Archivet skal forvares en med Dreis mal-Maal noiagtigen inddeelt Messing: Justeerstang af en dans Alens Længde, der bør være Prove paa det almindelige Maal, som ved Landmaalingen skal bruges. 23 April. 23 April. 27 April. Kongel. Resolution, ang. hvorledes nærmeste Beslægtede af udeblevne Arvinger kunne af eller igjennem Rentekammeret bevilges disses Lods der (†). (t) Er Noten (g) til Circ. 18 Julii 1789; see No. terne (x), og i Tillægget T, til Pr. 22 Julii 1780. Kongel. Resolution, ang. ben bestandige Commiss sion, og Amtmands forretningerne, paa Born holm (tt). (tt) Ophævet ved Refol. 30 Maii 1787 og 19 Novbr. 1802. 6.410. Til R. 25 April see Fb. 29 October 1794, §. 32:41, og Prom. 9 Junii 1795. Mellem Lin. 18 og 19: Kongel. Resolution, ang. hvorvidt Jagten paa en Byes Mark tilkommer Kongen (*). (*) Indeholdes i Rt. Pr. 14 Janv. 1792; fee. Wr. ste April 1800. 5. (), og Resol. 2 Maii 1798. 6. 412. Mettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1781. . 412. Til Pr. 28 April Com Havnevases net 2c.) see Prom. 10 Julit, Fb. 28 og Circ. 29 Circ. 21 Septbr. 1793, Pr. 17 Decbr. 1792, Maii 1794 og 28 April 1798; cfr. §. 17 og 23 Fd. 1 Febr. 1797. Til Prom. 30 April see Pr. 6 Marts 1784 08 R. 28 Junii 1786. . 413. 1798, S. 4. . 414. Til S. 4 Mait see Pr. 3 Novbr. il . 16 Maii see R. 8 Febr. 1788 sg Pr. 28 Mali 1791. . 414 09 415. Til Pr. 5, Circ. 19, 19 og 22 Maii see Fb. 4 Aug. 1788, §. 1. S. 415, mellem Lin. 24 og 25: land) Reser. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjel: 30 Maii. ang. at Enken af Hr. A. S. Fibiger, Sogneprest for Phanefjord Menighed paa Moen, saalænge hun lever, og i Enkestand forbliver, saavele som efterkommende Præsters Enter i Kaldet, maae beholde de af ham indkjobte. Jorder (Hartk. I Td. 6 Sfpr. 23 lb. perpetueret til Peestegaarden for 400 Rd., hvoraf de 180 Std. blive staaende i Eien dommen imod 4 pro C., og de svrige 220 Rd. at udbetales) til Brug og Afbetjening, då enhver Suce ceffor i Kaldet først skal betale de 220 Rd., samt tils træde Jorderne, naar en Enke deer eller gifter sig; i øvrigt skal Enken vedligeholde Indhegninger og An det i den Stand, hun modtager Samme, samt svare Afgivterne i Følge Contracten med Selveierne devom. S. 415, Lin. 26, have, læs: hæve Vagte brænde. S. 416, Lin. 4: fee Pr. 5 Maii 1787, 03 Regl. 4 Aug. 1788, §. 25. 4 . 416, 1781. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 7 Junii. 8 Junii. 16 Junii. 16 Junii. 23 Junii. S. 416, N. (d), og Circ. 24 Decbr. 1791. S. 418. Lin. 12: uben for sættes §. II. Mellem Lin. 29.09 30: Kongel. Refol., hvorved det Asiatiske Compagnies Friheder og Rettigheder udvides til og forundes de paa Ostindien particulaire Handlende (†). (†) See Prom. 18 Novbr. 1786 *li Regifteret; og Octroi 21 Marts 1792. Reser. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang. at Skoleholderen i Daugaard skal, efter den een Gang skeete Accord, i Stedet for den ham ved Skolefundatsen tillagte Græsning til 2 Kser og 8 Faar paa Daugaard-Mark, nyde af hver Gaardbes boer i Daugaard for den eene Koes Græsning 1 Mk., og for den anden Roes og de 8 Faars Græsning I Skp. Rug, og saaledes af nu værende 21 Gaardse beboere 21 ME. i Penge og 21 Sfpr. Rug, aarligen til Mortensdag, hvorimod han selv besørger Græsning til fine Kreature. (Saasom Jord blev forglems dertil at udlægges, da Marken blev deelt) (+). (+) Er fuldstændig i Wandals Geiftl. Anordn. II. 99. S. 419, N. (e); see Fd. 21 Marts 1800. (S. 420). Prom. ang. Indqvarterings:jelpes statten, bortfalden veb Regl. 4 Aug. 1788, §. 28. . 420 09 421. Pr. ang. strandede Vare, bortfalden ved Fb. 1 Febr. 1797, især §. 186. S. 421, mellem Lin. 20 og 21: Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. at den Frihed og Tilladelse til i et Wars Tid at holde Commissionais ser for, til Handskemagernes Fornødenhed, at opfjøbe Rettelser c. VI. Deel. II.B. 1781. raa Skind paa Landet, som ved Kongel. Refol. af 23 Junii. 9be Dovbr. 1778 [09 12 April 1779] er bleven Handskemagerne i Aarhuus og Randers med flere Stæder tilstaaet, har Hans Majestæt under 31 f. M. extenderet endnu fra denne Resolutions Dato at gjelde i 5 consecutive Aar under de i førstbemeldte allerbøies ste Resolution anordnede Bilkaar og Bestemmelser, som ved Collegii Skriv. af 17 Novbr. 1778 [og 17 April 1779] ere blevne communicerede (*).. Sammes Prom. (til Stiftamtmanden over Fyens 23 Junii. Stift), det Samme for Sandstemmagerne i Oden= ſe (*). Sammes Prom. (til Stiftamtmanden i Viborg), 23 Junii. ligesaa for dem i denne Kjøbstæd (3). (*) See naftfolgende 2 Prom. samt Prom.! 17 Marts, og 13 April 1787, samt 2 Maii 1789 med Note, saaog Pr. 21 Aug. 1802. (og 3) Ligelydende (Kisblædernes Navne undtagne, og at [] ei ber findes) med Næstforestaaende. S. 421 09 422. R. ang. det Resid. Capellanie i 27 Junii. Fridericia, bortfalder, ved Vacance, i Folge R. 12 Aug. 1803. S. 422. Med Reser. 27 Junii cfr. N. 11 Marts 1796. Bevilgn. for Vognmændene i Randers, see R. 27 Junii. 20 April 1787 og Fd. 27 Janv. 1804. S. 423, mellem Lin. 13 og 14: Canc. Promemoria, ang. at Sognepræsten 30 Junii. i Sarkjøbing maae være befriet for at svare Byens Skatter af sin iboende Præstegaard, liges GA 5 som 1781. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 30 Junii. som hans Formand, undtagen Brand- og Band 30 Junii. 7 Julii. 7 Julit. Skat (*). (*) Af Wandals Geißlige Anordninger. 6. 423, nederste Linie, og, læg til: ci.' (S. 423 og 424). Pr. ang. Loffen c. ved Jane drup, see Prom. 3 Marts 1787 og 14 Janv. 1792; bortfalden ved Fb. I Febr. 1797, §. 13 09 14, samt Instr. 12 Decbr. f. 2., §. 9. S. 424, mellem Lin. 27 og 28: Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Coms mandanten i Khavn, og til Danmarks Generals Auditeur), ang. at Militaires Koner, Enker, Børn og Tjenestefolk høre i criminelle Sager under of og Stads-Retten (*). Gr. Da man har erfaret, at Militair Etaten i Kjøben havn staaer i tvivl om, hvorledes plac. af 10de Junii 1778 fal forstaaes og om dens Jurisdiction, i Folge Samme, ogsaa fal trætte sig til de Militaires Huskruer, Enker, Bern og Tjenestefolk: saa, for at hæve al uviss bed i denne Henseende, tilkjendegives, At forbemeldte Placat ikke gjør nogen Forandring i Forordn. af 15 Junii 1771, uden for saavidt de i virkelig Krigstjeneste staaende Folk betreffer, og at altsaa deres Hustruer, Enker, Børn og Tjenestefolk bør, naar de delinqvere, tiltales og dommes ved Hof og Stads-Retten. (*) See Prom. 23 Decbr. 1780, T. Pr. ang. strandede Vare, bortfalden ved Fd. 1ste Febr. 1797, især §. 186, .425. Rettelser ic. VI. Deel. II. B. 379 1781. S. 425. Circ. ) ang. Told c. af fremmed 7 Julii. 7 Julit. S. 426. Circ. - 14 Julii. )Humle, Det Samme, bortfaldne ved Fb. I Febr. 1797, §. 361, samt Instr. s. A. 12 Decbr. §. 9, og 14 October §. 8. Circ. ang. Consumtionen, 7 Julii. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Mellem Lin. 17 og 18: Dan 21 Julii. Rentek. Circ. (til enhver Amtmand mark), ang. aarlig circulerende og indsendende Designationer over Fri-Befordringer (†). Ved Rentekammerets Circulaire til samtlige Amtss forvaltere udi Danmark ere disse paalagte, hver især at forfatte aarlig en Specification over de i samme Aar til Kongel Tjeneste anskaffede fri Befordringer, indrettet efter et dem tilstillet Schema (hvoraf, herudi indsluttet følger en Afskrivt) (††), og disse Specifica tioner (†) See Prom. 19 Aug. 1800. (tt) Specification paa det til Kongelig Tieneste fra N. N. anfagte fri Befordringskab. Efter hbis Or De afgivne bres, Paffer els Med hvem Weiens ler Reqsifitios ner Befor dring er fleet. og hvorhen Længde: Forfpands Bogne.. Heste. 1.) For landmilis tair Staten. 2.) For SoesEtas ten. 3.) For Civil Etas ten. 1781. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 21 Julii. tioner ved hvert Aars Udgang til vedkommende Amt: Thi skulde Man herved have (Tit.) Saadant communiceret, meb An modning, at han ville modtage fra Amtstuen berørte Specificationer, og labe Samme circulere iblandt Pros prictairerne ubi de Amter, hvorfra Befordringen er afs given, til Paategning, om Noget derved maatte haves at erindre, og Samme derefter, med faadanne Paas tegninger forsynet, tilligemed hans Erklæring og Bes confning, i Tilfælde at Proprietairerne maatte bave Havt Noget ved Specificationen at erindre, til Renter kamret indsende. mænd at indsende, til videre Behandling. 11 Aug. Efterat samtlige Fri Reiser saaledes for hver Etat ere anførte, forfattes til Slutning i Specificationen en summarisk Extract, som viser, hvormange af det for elle Etater udkomne General Antal Reiser, der efter Anførsel af Enhvers Hartkorns Beløb er afgivet fra ethvert samlet Gods og enhver Strø-Bonde, som bes findes udi der eller de Amter, der sortere under ovens meldte Amtstue. S. 426. Til Rt. 25 Julii see Fb. 1 Febr. 1797, §. 129. S. 427. Pr. 28 Julii er fra Generalitetet ble ven General Auditeuren d. 4 Aug. 1781 communis ceret. Til R. I Aug. see Pr. 24 Aug. 1793 og 21 April 1798. S. 429, Lin. 11, i Margen sættes §. 2. I5, §. 3. S. 430, Lin. 9, Nødvendige, læs: Udvendige. Pr. ang. Dynevaars Indførelse, bortfalden ved Fd. I Febr. 1797, §. 361. .43° Rettelser :c. VI. Deel. II.B. 1781. S. 430 og 431. St. ang. Helsingøers Skibss 15 Aug. bro, 2c., bortfaldet ved R. 2 Octbr. 1789 og 25 Octbr. 1799. S. 431, mellem Lin. 29 og 30: Rentek. Circul. (til Amtmændene i Danmark), 18 Aug. ang. Nationales Frihed for Extrakat, medens be ere til mynstring, 2c. (*). Gr. Bed Circulaire af 27 Novbr. 1762 er overalt fra Rentekammeret bleven bekjendtgjort en igjennem det forrige Land-Etatens General-Commiffariat falden Kongel. allernaadigit Resolution, om at Bandsoldater og Reſerver, saalange de til den militaire Tjeneste ere commanderede, for sig selv, deres Hustruer og hos sig havende egne Born, skal være fritagne for den ved Forordn. af 23 Septbr. samme Aar paabudne Ertraffat. Da nu desuagtet fra' adskillige Regimenter er indløben Besværing, angaaende, at det Nationale Mandskab vorder krævet Extraßatten ubi den Tid de til Mynftringen ere commanderede: tere, Saa anmodes Amtmanden at ville foranstalte i Ams tet [Amter], at de Nationale Soldater og Ryt naar de commanderes fra deres hjem paa den Tid i Maaneden, Mandtallet skal forfattes, blive med deres Hustruer og hos sig havende egne Børn af vedfommende Præster førte til Afgang, og, faalænge Mynstringen vedvarer, for Extraftat fritagne, imod at de igjen ved første Mandtals Forfatning, efter des res Hjemkomst fra Mynstringen, derudi anføres til Tilgang. (*) See Circ. 30 October 1781 (T) og Fd. 11 Junii 1802. . 432, mellem Lin. 10 og 11: Canc. Promemoria, ang. hvorvidt Sogne: I Septbr. præsten for St. Mortens Kirke i Næstved skal deeltage i offentlige Byrder (*). (*) Sees i R. 4 Sebr. 1785. . 432. 1781. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 12 Septbr. 13 Octobr. 30 Octobr. S. 432. Til R. 5 Septbr. see Fd. 11 Aug. 1797. N. (u), 1781 famt Circ. 24 Decbr. 1791. S. 433, Lin. 4: see Pr. 26 Maris 1785 08 5te Janv. 1788, Reser. 4 Janv. og 13 Septbr. 1799. S. 434. Til R. 19 Septbr. see R. 16 Decbr. 1791 og Pr. 5 Maii 1798. (S. 435 09 436). Circ. ang. Brændeviins:In quisitioner, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Til R. 3 October No. 2, see Fo. 21 S. 437. Marts 1800, §. 3. Til R. 10 October see Plan 1ste Julii 1799, §. 167. (S. 438). Pr. ang. Toldbøgerne: maa bortfalde, tilligemed Pr. 23 Decbr. 1780, i følge Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Rentek. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. Underretninger aarlig til Sognepræsterne om Nationale i Henseende til disses Extraskat tefrihed. Gr. Da det ikke er at formode, at Sognepræfterne i Almindelighed forud ere vidende om, hvilke Nationale, Ryttere og Soldater i deres Sogne, der aarligen ftal afgaae til de sædvanlige Kampements og Mynftringer, og Saadant dog er nødvendigt, for derefter at funne fore dem til Afgang i Ertraffats Mandtallet for Junii Maaned, i hvilken Tid de sædvanlig indtræffes til Regimen terne, og altsaa for den Maaned, i Folge Rentekammerets Circulairer af 27 Novbr. 1762, 14 Julii 1764 og 18 Aug. 1781, tilkommer Extraffats Fribed tilligemed deres hustruer og hos sig havende egne Born: Saa anmodes Amtmanden at ville foranstalte, at Proprietairerne, forsaavidt de samlede Godser an gaaer Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1781. gaaer (†), imod ethvert Aars Mynstrings Eid indgi 30 Octobr. ve til vedkommende Sognepræster en Optegnelse paa samtlige Nationale Ryttere og Soldates, som udi det Har og paa den Tid staae til at afmarschere; og, Hvad Strolægderne angaaer, da ville han tilholde Lægdsmændene, berom at give vedkommende Sogs nepræster Oplysning. I øvrigt maa man og an mode, at famtlige vedkommende Præster udi Amtec maae blive underrettede om denne Foranstaltning, samt ellers erindrede om, naar bemeldte Nationale Ryttere og Soldater komme tilbage fra Mynstringen eller Rams pementet, da igjen at føre dem til Tilgang for Julif Maaned (††). (†) Menes bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788. (tt) See gd. 11 Junii 1802. . 438- Til N. 1 Novbr. see Fund. 7 Mail 1788, P. IV. . 441. Til. 9 Novbr. see Fd. 19 Decbr. 1800. S. 442, N. (g), fee .. 13 Julil 1787, Fd. 11 Aug. 1797. 9. 27, og R. 15 Marts 1799. S. 443, Lin. 17, hos, læs: for. 19, paalægges, læs: paaligger. Til R. 14 Novbr. see Instr. (i Fore .444- ordningerne) 14 Septbr. 1798, §. 24. S. 445. Til §. 6 see Fd. 11 Aug. 1797. S. 447, Lin. I II: see Pr. 30 Junii 1787 og St. 6 Marts 1789. S. 449, Lin. 28: uben for i Marg. sattes 20de Novbr. Med denne Pr. cfr. Instr. 1797, 14 Octbr. 99. 8 og 35 h, samt 12 Decbr. §§. 9, 08 37 i). S. 450, N. (m) udslettes, og sættes: af 14de Novbt. 1743 (her i Rescript Samlingen) Cap. 2,- Art. 4 .451. 1781. 5. Decbr. 7 Decbr. 29 Decor. 1782. 9 Janv. 9 Janv. Rettelser. VI. Deel. II. 3. S. 451, Lin. 3: see Forordn. 16 Novbr. 1792. Til R. 23 Novbr. (for Norge) sec R. 7 Febr. 1794 i Slutningen. S. 452 og 453. R. ang. Recruters Udløsning, bortfaldet 1786 ved Tidens Udløb. S. 43 09 454. Circ. ang. Consumtions: Stempler, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 454. Til §. 1. 12 Decbr. see R. 28 Septbr. 1798. S.456. Med Canc. Pr. 29 Decor. cfr. Fd. 8 de Janv. 1802 og 3 Junii 1893, §§. 10, Intet tales om Leiermaal. hvilke Decision i Varde Consumtions Regnskab, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 457. Overskrivt Chr. VII. Rescripter tc., bør forandres til: Resolutioner og Collegialbreve. Til R. 2 Janv. see Pr. 11 Aug. 1787 og 18de Febr. 1804. S. 458. Overskrivten Chr. VII., læs: Kon gelige, og ligeledes paa den anden Side af hvert Blad indtil dette Binds Ende. For Slagelse stal i næstsidste Rubr. 57-1-12 udslettes. For Vordingborg skal.... 6 være 63. . 461. R. ang. Betaling for Sopasse, R.) see Plac. 26 Maii 1797; bortfaldne ved Fd. 1 Julii 1803. Bev. 23 Janv. er forandret ved Bev. 24 Janv. 1806. Til R. 25 Janv. see R. 25 April 1794. (S. 462 Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 1782. (S. 462, 09.463). R. ang. Ridge Befordrings: 25 Janv. væsen, bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. S. 463. Til Circ. af 26 Janv. see Fd. 1 Febr. 1797, §. 4: M. (s), 23, læs: 30 Aug. S. 464, N. (1), 23 Aug. 1772, læs: 30 Aug. 1782. S. 465, mellem Lin. 25 og 26: V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Amts- 2 Febr. forvalteren paa Bornholm), ang. visse Kornyare, der, som fremmede eller avlede paa Landet, ei maae udføres, men Andre ei sammesteds forblive, (). Gr. Paa Kamrets allerunderdanigfte Forestilling i Ans ledning af Amtsforvalterens Betænkning af 6te Nov. f. A. og on Tilladelse for Indvaanerne paa Bornholm at kjøbe og bruge indßrandede fremmede Kornvare, har det under 16 f., M. allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at refolvere saaledes: "Det maae til et Forsøg, og indtil videre, tillades §. I Indvaanerne paa Bornholm at kjøbe og bruge frem med Hvede, Rug, Byg og malt, som der herefter maatte indstrande, med deraf at svare, naar det er ubedervet, den Told, som har Sted Nordenfjelds i Norge, nemlig 15 B. pr. Tønde, men af det bes Dervebe 7 pr. C. i Told. Men derimod skal det være forbudt, at føre disse Slags Kornvare, det være sig fremmede eller af egen vl, fra Bornholm til de Steder i Kongens Riger og Lande, hvor fremmede Kornvares Indførsel er forbuden; hoorhos dog er at iagttage, at naar bemeldte Kornvare i Strandings Tilfælde ere saa bedervede, at de kunne skade Sundheden,

(*) See Prom. 2, 9 og 16 Febr. 1782. bb 1782 386 Rettelser sc. VI. Deel. II. 3. 2 Febr. heden, stal de efter Toldrullens 16de Kap. 3die Art. §. - 2. udføres af Landet (2). Derimod maae hverken forbe meldte Tilladelse til Indførsel til Bornholm, eller Forbud mod Udførsel fra Bornholm strække sig til Havre, Erter og havregryn, men det maae i Henseende til disse Sorter forblive ved det forrige, nemlig, at det staaer Enhver frit for at udføre fra Bornholm, saavel til inden som udenrigske Steder, Erter, Havre og Havregryn, som der er voret eller tilberedet, og at et fremmede Kornvare af disse Sors ter, end ikke i Strandings Tilfælde, der maae for: Blive; men skal sælges til Udførsel (3).. Til Sifkerhed og Control herfor bestemmes: A) at det paq lægges Byfogderne, der forrette Auctionerne der paa Den, som en Pligt og under en vis Straf, som nærmere bestemmes, ei at tilstaae Andre disse under No. 2 ommeldte Bare, end saadanne bosatte Hands lende, som igjen funne udbringe Samme til fremmede Steder eller Norge, Nordenfjelds (4): B) at en Mulct af I Rd. pr. Td. fastsættes for de Kjøbere, som befindes at overlade noget af de kjøbte Vare til nogen Anden, hvilke Mulcter maae tilfalde Angiverne; og endelig, naar Erter, Havre eller Havregryn udfø res fra Bornholm som. indenlandske til disse Steder i Kongens Niger og Lande, hvor disse Kornvare ere fors budne at indføres fra fremmede Steder, der da skal medfølge behørige Øvrigheds Attester, at det er af Landets egne Producter ('). I øvrigt bevilges, at. de med Skipper J. 5. Rothen, Joch. Emhorst og . Goosmann sidst indstrandede og til Udførsel paa s Born- (2) Forandret ved d. 1 Febr. 1797, 55, 361 og 181. (3) See Reser. 27 Maii 1785, s. 18. (*) See ibidem. (5) See Noten (2). Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1782. Bornholm folgte, men ikke udførte Kornvare, maae 2 Febr. .der forblive, imod at deraf betales i Told 7 pr. C. af det, som bevises at have været bedervet, men 15 B. pr. Tonden af det Øvrige. Hvad Mulcterne angaaer, som Bedkommende kunne være at paalægge, forsaavidt de maatte have forbrugt af disse Vare uden erholder Tilladelse, da maae dermed for denne Gang, og siden Følgerne nu for Fremtiden forebygges, oversees." Denne Hans Majestærs allernaadigste Billie tilkjendes gives Amtsforvalteren herved til Efterretning, og til Bekjendtgjørelse for Indvaanerne og Byfogderne paa Bornholm, forsaavior Enhver vedkommer. S. 465. Prom. 2 Febr. . 466. Circul. ang. Korn fra Bornholm, 9 Febr. .467. Circul. ophævede ved Instr. 1797, 14 October §. 8, og 12 Decbr. §. 9; see Prom. 2 Febr. 1782 T. Circ. ang. Consumtion af Sidefleft, ophævet, see Fd. I Febr. 1797, §. 366, og Instr. 12 Decbr. s. 2. §. 9. Nederst: 16 Febr. 16 Febr. Kongel. Resolution, ang. Eramen for 18 Febr. Landmaalere og Land-Inspecteurer, samt om Udskiftninger mellem Hovedgaardstarter og Bønder (†). Gr Rentekammeret har under 9de Febr. 1782 gjors saadan Forestilling: 1.) Naar forst allernaadigt er fastfat, at alle Landmaalere, som fra nu af ſege Be allinger som Land Inspecteurer, og dertil besidde de fornødne Egenskaber, sulle i Forveien underkaftes en ny Examen, da formener Kammeret: 2.) at denne bedst funde anstilles. ved en ordentlig Examinations-Rommission, bestaaende af Decisor for Lanovæsens Kontoiret, nemlig for næroæs . rende bb 2 (t) Af Thaarups Magazin for D. og N. 1 1. 1 H., S. 125 129. See Prom, 6 April 1782, T. 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 18 Febr. rende Tid Juftitdraad og Kommitteret Sansen, der havde at bestyre Forretningen, Professor Bugge som den der hidindtil har været Examinator for Landmaalere, Sekretai-1 ren for Landvæsens Contoiret, nemlig for nærværende Tid Kammerraad Vadum, som under Eramen tillige skulde føre en ordentlig Eraminations-Protocol, Overland-Inspecteur Bærner, Conducteuren ved Landmaalings Arkivet Mors ville, samt den anden Land-Inspecteur Sjellands Stift, C. Ehlers, hvilken som den sidste i Commissionen, maats te begynde Examinations: Forretningen: 3.) at Examen bor see deels ved mundtlige deels veb frivtlige Spørgsmaale og Svar, dog saaledes, at de sidste ligesaavel som de første under Eramen firar maatte afgives: 4. at ved Eramen fornemmeligen burde undersøges Candidaternes Indsigter, velse og Færdighed udi a) de til den oeconomiske Landmaaling henyorende Dele af Mathematiken og andre theo retiske Videnskaber, samt diffes rigtige Brug og Anven delse ved Opmaalings: og især ved udskiftnings.Forretnin ger; b) Bedømmelsen af Jordarternes forskjellige Beskaffenhed, indvortes Værdie, Kjendetegn og Forbold imod bin anden: c) Færdighed i at forfatte over en Byes Marker, som der i Chart forelægges, den beqvemmeste og for alle Bedkommende fordeelagtigfte Delingsplan efter forskjelligt Opgivende af gerland, Engbund og Moser, samt efter angiven Earation at udføre en saadan Deling ved bestemte Maal; d) Indsigter udi den i Sandvæsens Sager i Almindelighed fornødne Lovkyndighed, og i Særdeleshed udi den rette Forstaaelse, Mening og Hensigt af Forordningen om Jordfælledskabets Ophævelse, de Date 23 April 1781; e) Indsigter og velse udi Nivellerings Forretninger og de dertil fornødne Videnskaber; f) Rondighed om en Jords lods fokdeelagtigste Benyttelse og bedste Inddeling til Brug og Hvile, den nyttigste Afverling med forskjellige Sæd Urs ter efter Jordarternes forskjellige Beskaffenhed, med videre. 5.) En saadan ramen kunde antilles een eller to Gange om Aaret, eftersom Omstændighederne det maatre tillade, helft i Bintermaaneder, som den beqvemmeste id saavel til Samling for Kommissionens Lemmer, som og for Candis daterne selv, hvilke derom i Tide bleve at underrette; og burde enhver Landmaaler, som til flig Eramen fremst lede fia, i Forveien være forsynet med Kammerets frivtlige Killadelse, der paa lige Maade, som det skeer af dem der attrace Befallinger som Landmaaiere, forud vilde blive at anføge; eg troer Kammeret uforgribelig, at denne Til ladelse, paa det man kan være forviffet om saadanne Per foners tilstræffelige velse, og tillige, saavidt muligt, om Deres Redelighed, ikke burde meddeles andre landmaalere, end dem, som allerede i s eller flere Mar havde practises ret (*), over hvis Opmaalings Forretninger ingen grundet Klage til Kammeret er indkommen, og som om deres Due (*) Sorandret ved Refol. 24 Marts 1783, T. Rettelser tc. VI. Deel. II. B. 389 1782. Duelighed og Netfindighed var i Stand til at fremlægge 18 Febr. paalidelige Attester fra bestiftede Land-Inspecteurer og fra dem, som havde brugt deres Eienefte; hvorhos de tillige burde in give en neiagrig Fortegnelse gper alle ved dem fuldforte Opmaalinger, med videre, forinden Tilladelsen, til at lade sig eraminere, blev den forundt. 6.) Maar Eramen var holdt, maatte Commissionen til stammeret indberette Enhvers blandt de Eraminerede, Overeensstems nelse med protocollen, befundne Jà fiater og Duel ghed i enhver af de foran under 4de Poft anforte 6 Slags Bag, hvorpaa det vilde ankomme, om han siden gjennem Kam meret allerunderdanight kunde foreslänes til Land Inspecteur eller ikke. Indbemeldte Rentekammerets Forslag til en Examen for de Landmaalere, der herefter søge Bestallins ger som Land Inspecteurer, og besidde de dertil udfors drese Egenskaber, finder, saaledes som det i Forestil lingen under 6 Puncter er anrort, ubi eet og alt aller naadigst Bifald; og fan, i Overeensstemmelse hermed, den foreslagne Examinations:Commission, som pas anførte Maade allernaabigst udnævnes, af Rentekammeret nærmere instrueres. Fremdeles vil kongen allernaad (gft: 1.) at Eramen for dem, der herefter attraae Bstallinger som Landmaalere, ligeledes skal See i den forannævnte Commissions Overværelse, og anstilles ved Land Inspecteur Ehlers tilligemed de hids indtil værende Examinatores, Professor Bugge og Landmaalings Conducteur Morville, ved hvilken Eras men enhver Candidat skal medbringe og forevise et af ham selv regnet Provechart; og 2.) at det maae være Rentekammeret herefter tilladt, ubi enkelte Tilfælde, hvor Fornødenheden og udskiftnings- Forretningernes hurtige Fremme det udkræver, at authorisere en og anden fyndig og validelig Land Inspecteur, til at forrette saadanne Udskiftninger og Magestifte Sors retninger imellem Hovedgaardstarter og Bonders jorder, som ellers i Folge Forordn. af 23 April 1781, 25 Art., aleene burde skee ved de beskikkede Stiftslands Juspecteurer. bb 3 .468, 1782. Rettelser ic. VI. Deel. II.B. 2 Marts. 9 Marts. S. 468, mellem Lin. 17 og 18: Canc. Prom. (til Juftitiarius i Høieste-Net), ang. at Formildelse i Heieste Rets: Domme over Delinqventer skal ftrar ansøges. Gr. Da det ofte indtræffer, at efterat Hoiefte. Retss Domme i Delinquentsager, som ifte forinden skal referes res (*), ere vedkommende vrighed tilfillede, indkomme Ansøgninger fra deres i Hoiefte Net havte Defensores om Dommens Formildelse, hvilket undertiden er for filde, da Dommen allerede kan være eréqueret, og i alle tilfælde standser Justitiens Fremme til Byrde for det Almindelige i den Tid Delinqventen desto længere henfidder: Saa anmodes herved Justitiario, at tilkjendegive Hoieste Rets Procuratorer, at, naar be efter Oms stændighederne finde fornødent, at indgive Ansøgning om Formildelse i Høieste Rets Domme for dem, be have udført Sagen for, maa det skee strar efterat Dommen er affagt; og have de da at levere slige Mer morialer til Justitiarius, for Samme at forsyne med sin Erklæring, og derefter at besørge Memorialen met fin Paategning og Hsieste-Nets-Dom indleveret i Cancelliet. (*) See R. 28 Maii 1735, 23 Marts 1736 og 22be April 1758 famt d. 20 Febr. 1789. Cabinets Ordre (til Generalitets- og Com missariats Collegium), ang. aarlige Recruter til begge Kongel. Liv-Vagter fra Norge, Danmark og Hertugdommene (**). Gr. Da Livvagten til fods ikke maae, ffal eller bør bestaae uden af Nationale, og Norge ikke vel kan udholde at (**) See i Rosenstand Goisches Referipter Refol. 13, 13 Marts, 1 00 15 Maii 1782; forandret ved R. 24 Septbr. og 5 Novbr. 1784, d. 20 Juni 1788 99 12 og 13, Circ. 31 Matts og 4 April 1789, 6 Bebe. 1790 og 30 Decbr. 1797, Refol. 25 Julii 1798 09 8 Febr. 1799, r. og Circ. 9 Febr. famt 16 Marts 1799, og 3d. 11te Junii 1802, 98. 113. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 391 at levere alle de aarlige Recruter: faa (paa det Diemedet fan paa lempeligfte og til alle Hensigter paffende Maade opnaaes) er fundet for godt, allernaadist saaledes at fastfæætte:

1782. 9 Marts. I. 2. Norge leverer aarlig til denne Livvagt 26 Mand, §. som er to Mand pr. National: Infanterie: Regiment. Maalet maa være det for denne Livvagt fastsatte, et under 66 Tomer. De tjene 8 War; men afgives naar de arve eller skal tage mod Gaard, da de afloo ses ved en anden tjenstbygtig Karl fra Regimentet. Af Kongens Danske og Tydske Provindser leveres §. I Mand fra hvert Infanterie-Regiments Nationale, i Alt 16 Mand, af samme Maal og lige mange Tjeneste Aar. Den Hartkorns Eier, som leverer en §. 3. af de Folk til Livvagten, leverer i hans Sted ingen National Soldat, saa at Nummeret staaer ledigt t de 8 Aar han tjener i Livvagten. Naar disse War ere ude, leverer Corpset Karlen mod Qvittering til Godset, og da leverer Proprietairen igjen i sit Lægd en Karl til National Soldat, som han havde været befriet for. I al den tid, som en Proprietair har §. 4. en Karl i Livvagten, skal han være fri for til Livvag ten at levere flere. Skulde, ved hele Mandskabets §. 5. Fremstillelse, der Gods, som efter Lodkastning er truf fet, og derefter burde levere Karl til Livvagten, ei have en Karl af 66 Tomer, da gaaes det forbi, og det Gods, som Lodden igjen falder paa, leverer Karlen. Disse fra Landet leveerte Folk blive 4 Maaneder ved §. 6. Corpset, for at lære Tjenesten; men, paa det de ei skal fravænnes Bonde Arbeide, skal de i Besynderligs hed være Frimænd, og, (som nøie maa merfes) Frimænd til at arbeide paa Landet hos Bonden, da de ikke indkaldes uden til Mynstring eller til Foraars Exercice paa en Maaned. Naar Karlen fal tage §. 7. Gaard, og det bevises fra hans Husbond, maa han bb 4 uve 1782. Mettelser 2c. VI. Deel. II. B. 9 Marts. uvægerligen afaives mod en anden Karl, som Regis §. 8. mentets District leverer. Jffe Livvagten, men Pros prietairen maae give Karlen Sri Seddel til at gifte sig; hvilken Seddel ei maae nægtes,, NB. naar han vil ægte en Bondepige. Hvad Livvagten til est angaaer, sea, af samme Aarsager, vil Kongen, at Samme aarligen fal recruteres af Zationale saaledes: §. I. §. 2. 9 Marts. 5 Mand af det fastsatte Maal 67 Zommer stal aar ligen af Cavallerte Regimenternes Nationale gives 3 af Danmark, (I af Sjelland, Falster, Lolland og Moen, I af Fyen og Langeland, og I af Jolland) og de 2 af Hertugdommene, I af hvert. Hvad som er for Livvagten til Fods fastsat i foregaaende 3bie, 4de, ste 7de og 8de Poster, gjelder og for Livvagten til Heft. Men, da denne Karl har en Hest at paffe, fan han et permitteres, uden det af og til funde skee i den Tid Hestene ere paa Græsset. Det forstaaer fig, at naar saadan Karl afgaaer, mae hans Plads besættes med en Anden fra Samme Provinds. Thi baver Colles gium i Overeensstemmelse hermed Recruteringen til begge Livvagter saaledes at besorge iverksat. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk i Ribe)," ang. at Geistlige forrette Stifte efter Organiften i Ribe. Gr. J Anledning af en fra de civile Auctionsforvaltere i Ribe indkommen Ansøgning, at den geiftlige Jurisdiction sammefteds maatte befales at udbetale hvad Auctions Sa. larium den bar oppebaaret ved en Auéti 1, som Organist Wissen bar ladet holde, faaog herefter at entholde sig fra Auctioner, samt Skifters Holdelse hos eller efter Organis fterne sammefteds, skulde man herved have meldet: At saalænge Organist Tjenesten ikke er combineret med noget verdsligt Embede, bør Skiftet efter ham og Familie forrettes af den geistlige Net, efter den Pearis, som altid paa de fleste Steder har været, da ingen Lov er, som udtrykkelig ophæver Samme. S. 47%. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1782. 0.47.0. Med N. 3 April (om Odense: Tugthuus) cft. Refer. 25 Junii 1794. S. 471. Til §. I see R. 6 Maii 1785. Til §. 3 see Pr. 25 Marts 1786. S. 475, mellem Lin. 29 og 30: Rentek. Prom. (til Amtmændene i Danmark), 6 Aprik indeh. Kongel. Befaling, "at Ingen herefter maae beskikkes til Landmaaler eller Land-Inspecteur, førend ban i Forveien er bleven examines ret af en til den Ende i Kjøbenhavn allern, anordnet Commission," (for at erholde desstorre Sikkerhed i Henseende til de Personers Duelighed, som ved Fælledskabets Ophævelse skal gaae Jordegods-Eierne og andre Jorddrot ter i Danmart tilbaande) (*). (*) See Resol. 23 April 1781 og 18 3ebr. 1782, T. S. 480. 1785. Til R. 19 April see Pr. 30 April S. 481, mellem Lin. 10, og II: Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 20 April. Ret), ang. hvorvidt den i Gjelds- Sager ikke er forbunden, tillige at undersøge 2lager 2c. (**). Gr. Som det af den fra Rettens Tilforordnede under 26de Maris ficfileden indkomne Forestilling erfares, at det ofte bænder sig, at Debitorer som søges for. Gjeld, efter Berel Obligationer eller andre Forskrivninger, ercipere imod Gogsmaalet, enten paa Grund af, at de ei have faaet fuld Baluta, eller under Foregivende, at de af den laante Summa have maattet svare ulovlige Renter, hvilket de forlange at Retten ex officio fal lade undersøge, og at det, uagtet at Retten adskillige Gange, naar ingen Formodning imod Creditor er tilveiebragt, bar ved kjendelser eragtet, at den, som foregav i saa Maade at være forurettet, burde paa egen Befoftning, ved Vidner, fege at godtgjøre fit Sindragende, dog ikke har bjulpet; men at Andre siden deir Eid have begjert det Samme, hvori Retten dog ikke har bb5 troct (**) See R. 20 Juli 1792 med Note, samt Pe. 4de Maii 1793. 1782. Rettelser c. VI. Deel. II. B./ 20 April, troet fig berettiget at foie dem, men anfeet Saabant, deels som et Tab for den Kongel. Kasse, og deels som noget, der kunde drage fabelige Folger efter fig, da enhver Debis tor merosus i saa gald blev sat i, Stand til, uden at det kostede ham Noget, at holde fin Creditor i rum Tid fra at søge sin Betaling, og denne, jonot ofte uskyldig, blive udsat for at inddrages under en Slags Inqvisition: faa skulde Man have dem tilmeldet: I Maii. 4 Maii, At, naar Nogen foregiver enten ei at have faaet fuld Valuta for den fordrede Summa, eller af Samme at have maattet svare ulovlige Renter, og begjerer dette af Retten ex officio undersøgt, bør han være forbunden til at frembringe saadanne Attester eller Omstændigheder, hvoraf der imod Creditor kan uddras ges en Slags grundet Formodning; men i Mangel deraf al Debitor selv være pligtig til, paa egen Bekostning, at bevise sin Beskyldning. G. 481 09 482. R. ang. Chriftianie Tugts huus, bortfaldet, see Refer. 16 Novbr. 1787. S. 482. Til Pr. 4 Maii see. Pr. 6 October 1787 og Circ. 17 Febr. 1798. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bevling- Amter), 'ang. at Eierne af Hald og Aunsberg Godser, (som eie tillige noget Strøgobs i bemeldte Amter, og have for vedfommende Amtmænd, under hvis Amter deres hovedgaarbe ligge, foreviist, deres Godsers Protocoller med svrige til Landbruget henhørende Documenter i Folge Fo. 27 Novbr. 1775, og derfore formode sig befriede fra Besværing og Bekostninger at lade dem i andre Ainter eftersee) samt de Beneficerede i Ribe (som i forbemeldte Amter ogsaa have Gods, men for Amtmanden i Ribe, hvor de boe, forevise Sligt) og Andre, med hvilke det haber lige Beskaffenhed, ikke bea Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1782. behave at forevise deres Godsers Protoceller m. v. for 4 Maii. mere end een Amtmand, naar de i andre Amter ete eller have noget Strogods, ta Amtsforvalteren tan enten af Specificationen udelade Saadanne, saas velsom og de Gaarde i Amterne, hvortil intet Gods er, e. r og derom gjøre Forklaring (*). (*) Det Sidste er forandret ved Circ. 6 Novbr. 1792; see gd. 25 Maii 1804, S. 28. Cane. Prom. (til Amtmanden over Kjøben: II Maii. havns Amt, samt Notits til Hof- og Stadss Retten), ang. kun een Skifteforvalter i et Stervbo, der haver Eiendomme ogsaa under en ane den Jurisdiction, samt om disses Bortsælgelse (**). Gr. J Henseende til den af Amtmanden indgivne Be sværing over, at Hof- og Stads Rettens Skifte. Commiss fion bar ladet afg. Klæbekræmmer Magnus Mollmanns Gaard og Meubler paa Frideriksberg forauctionere, og i Auctions Conditionerne indføre, at Kjøbesummen fulde betales til Sf fte Retten, da ban formener, det tilkom bam, som Stifteforvalter paa Amtet, at udskæde Condi tionerne, og imodtage Auctionens Belob, for Samme at tilstille Skifteretten med videre, meldes: at, da der ikke kan supponeres mere end een Skifteforvalter i et Bo, og de Forretninger, som den, der forretter Stiftet, forlan ger af en Skifteforvalter i en anden Jurisdiction, ikke. feer af denne som virkelig Stifteforvalter i et saadant Be; men aleene in subsidium juris, saaledes som den cene Ret bør være den Anden behjelpelig, og rætte den Anden Haanden: Saa er en Skifteforvalter og Hof- og Stads- Nete tens Skifte Commission i det omfpurgte Tilfælde ikke forbunden at betjene sig videre af den Andens Hjelp, end den har nødig, dog at vedkommende Rettens Bes tjente Intet afganer i deres lovlige Indkomster, liges som og, at til de holdende Auctioner bruges den competente Auctionsforvalter, hvilket ogsaa her er bles ven iagttaget. (**) See Gd. 19 Decbr. 1800, S. 178. S. 482 1782. Mettelser 2c. VI. Deel. II. B. II Mail. G. 482 og 483- 18 Maii. 18 Maii. 22 Maii Pr. ang. indfträndede Vares Udførsel, see Pr. 25 Marts 1786; bortfalden ved Fd. I Febr. 1797, §. 190, 09 Instr. 12 Decbr. s. A. §. 9. S. 485, mellem Lin. 16 og 17: Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling-Amter), ang. at tilholde vedkommende Rettens Betjente, udi de af Pantebøgerne meddelende Extracter til Amtsforvalterens Efterretning at anføre, hvor Debi og Creditorerne boe, saavelsom hvori, Panterne bestaae, saaog om der skulde findes en eller anden liden ubetydelig Capital, hvoraf ingen Rente efter Obligationen svares. (Efterdi en i Folge 3d. 14 Maii 1768, §. 7. indsendt Extract var uefterrettelig, til procentskattens Indfordring af Capitaler) (†). (+) Gee Circ. 7 Julii og 17 Novbr. 1798. Cabinets Ordre, ang. General-Magazi- (tt). nets Ophævelse, og i dets Sted en Fabrik- Direction (†††). Alle Forretninger, som hidtil have henhørt under General Magazinet, nemlig at afgive be af Collegio forlangende Erklæringer og Betænkninger i Fabriks Sager, indskrive og udskrive forskjellige Langs Svende og Drenge, paadomme Stridigheder imellem Fabrikanter, forvalte Justitiens Administras tion efter Generals Magazinete nu hávende Jurisdics tion, fore Opsigten med de Pligters Opfyldelse, som af (tt) Ordren, af 18 Maii er den 22 f. M. corroboreret. (tt) See Plac. 5 og 11 mai 1768, N. 14 Janv. 1773, Pr. 19 Aug. 1775 09 27 Febr. 1790. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1782. af Collegio foreskrives Fabrikanterne enten for be 18 Maii. fomne Understøttelser eller i andre Henseender, skulle herefter tilligemed Halloæsenet henlægges under en Fabrik Direction, som skal bestaae af General Mas gazinets Medlemmer. Magazinskræmmer Retele skal fremdeles ved Hallen forblive i sine Forretninger, bg beholde sin havende Lon, med Bilkaar, at han berega ner og paategner de for erpederede Fabrikvare indløs bende Præmie 2ttefter, hvilke med Fabrikdirectionens Underskrivt authoriseres. . 486. ) Til R. 24 Mati (4 Stfr.) see R. S. 487.) 25 Julii 1788 og 26 Marts 1790, Pr. 1 October 1791, og 22 Septbr. 1792. N. (9), og Fund. 7 Maii 1788. N. (r), Plac. 13 Maii 1785, §. 5. Pr. 18de Febr. og Circ. 17 Marts 1792. S. 488. Maii. I Marg. for øverste Linie sættes 25 be I Noten (c) næstsidste Linie: 310, læs: 31. (S. 488 og 489). Pr. ang. det Østerspeste 28 Maif. Compagnies Sæde:Rug, bortfalden, see Pr. 19 Decbr. 1795 med Note. S. 489. 1788. 3. 490. Bende. . 492. .1789. Til R. 29 Mati see Regl. 4 Aug. Circ. er ligesom Pr. 25 Maii ugjel: I Junii. Til R. 14 Junii see Neser. 6. Febr. (S. 493). Pr. ang. en General verving, see 15 Junii. Refol. 20 Marts 1782 (bos Rosenstand Goische), Pr. 16 April 1785 og 3 Marts 1787; ophævet ved Pr. 25 Junii 1792. (S. 493 09 494). Pr. ang. Attester med Qvæg, 15 Junii. bortfalden, ved Sygdommens Ophør. (S. 494). 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II, B. 19 Junti. 22 Junii. (S. 494). R. ang. Sopasses Udstædelse, bortfaldet ved R. 22 og 25 Febr. 1793, S. 1. Til R. 19 Junii see R. 25 April 1794. . 495. Marts 1797. Til Resol. 21 Junii see Plac. 27de Rentek. Prom. (til Amtmændene i Norge), ang. Skattens Eftergivelse for visse Huusmands Haandverker paa Landet ibidem (*). Kongen har under 13de Junit ftostl. resolveret: "Haandverksskatten, som i følge Skatteforordningen af 13 Decbr. 1746 af enhver af de paa Landet, udt Havnene eller paa Ladestederne i Norge boende Huuss mænd, der tillige bruge Haandverker, bør udredes med 2 Rd. aarlig, maae eftergives for Fremtiden dem iblandt lige aandverksfolk, som udi enhver Brigd anfees fornødne til at besorge Almuens Arbeide. Og bemyndiges til den Ende herveb Amtmændene at antage det paa ethvert Sted fornødne Antal af saas. banne Haandverksfolk, og derefter meddele enhver blandt disse et Beviis om sin Antagelse, hvorefter han nyder bemeldte Skattefrihed; bog saaledes, at de, som maatte være bosatte eller Brøblinger, og forstaae et Haandverk, altid hertil skulle nyde For trinet for en frisk og ledig Person, som ved andet Arbeide kan fortjene fit Ophold. Hvorimod denne Stat hos alle Andre, som ei paa denne Maade maatte være beffiffede, og dog angive sig som Haandverksa folf, eller befindes noget Haandverk at brive, fremdeles Bliver at inddrive. I øvrigt skal det Beviis, som saaledes af Umtmændene bliver at meddele enhver blandt foranførte Haandverksfolk, udstedes udben nogen Ud give (*) Af Thaarups Magazin II. Bind, adet Hefte (Kbh. 1803), S. 349:352. Cfr. Circ. 31 Watts 1792, Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 399 1782: givt for dem, det være under hvad Navn nævnes 22 Junii. fan." Amtmandene anmodes derfor at bestemme ved Correspondance med Vedkommende, hvilke og hvor. mange af de i Fogderierne sig befindende Haandverks folt eragtes fornsone, for derefter i Følge den Kone gelige Resolution at forsyne Samme med det befalede Bevits; da de, som saaledes af Amtmanden antages, blive ukrævede for Haandverksskatten, imod at Sog derne derover ved Regnskaberne fremlægge en af Amts manden attesteret Designation; hvorimod Haandverkss atten bliver af Fogderne efter fatteforordningen at indfordre hos de øvrige, som, i de aarlige generale Tingsvidner og Præstemandtaller, anmeldes som Haandverksfolk i Fogderierne at opholde sig. S. 497. Til §. 3 see Refer. 7 Marts 1788. R. ang. en Brandvagt i Chri 3 Julii. S. 498.500. stianssand, ophævet ved R. II Septbr. 1801. S. 500. R. ang. Mandskab i jordløse Zuse, bortfaldet ved Fo. 20 Junii 1788. 3 Julii. S. 501. Overskrivten 1781, fal være 1782. R. ang. Confirmerede af So-Enrolleringen, bortfaldet ved Fo. 8 Janv. 1802, og 3 Junii 1803. Mellem Lin. 27 og 28: 10 Julii. Bevilgning, at det ved Nørlund: Hoved: 10 Julii. gaard i Aalborghuus-Amt værende Capel maae forflyttes til Gaarden Restrup, og henlægges til Norholms Sogn, imod at Eteren Kammerherre J. R. Levegau efter eget Tilbud erlægger til nu værende og efterkommende Sognepræster for Sonderholms Menighed (hvorunder Restrup nu henhsret) 40 d., og til Degnen 10 d. aarlig, same ders 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 10 Julii. derforuden giver den nu værende Præst Erstatning for hvad, Accidentser, der i hans Tid maatte falde (†). 17 Julii. §. I. (†) Af Wandalls Geistl. Anordninger, II. S. 47. og 48. S. 502, mellem Lin. 19 og 20: Anordning, om Indkomster til Præster og Kirker, Disses Vedligeholdelse og Regnskaber, samt fattige, paa Island. (il en noiere Beftemmelse deraf). Hver Bonde skal aarlig besøge Repftyre Tingene og der for Repstiorernes Ret rigtig angive alt fit Gods, som de skal vurdere til Tinge saaledes, at hver 4 Rolrs. Værdie, som saaledes gaaer i Kjab og Salg, bestaaende udi Qvæg, Fiskebaade 2c., fal ansees for 100 Rd. til Tiende, saasom 2 Heste eller 3 Hopper 4 ar gamle, tiendes for 100 Rd. Alle Keer, hvoraf fuld Leie svares, indtil 7 i Tallet, tiendes ligeledes for da hver 7de Ko falder bort i Tiende-Reg ningen. 100 8 Soyder, 3 a 4 Aar gamle, for Alle Stude og gjelde Qvier af 300 Noirs. Værdie for IOO 6 Malke Faar for . IOO • 100 IOO 18 IOO Fiskerie, for habe, fom som gaae til Søes paa 100 10 Styffer 2 Aars gamle Faar fer Alle Slags Baade hvor Lodder og Torskegarn bruges, tiendes de for en halv Baad, det er at sige, sans mange der følge hver Baad ('). (+) See Prom. 29 Janv. 1785. Pene Rettelseric. VI. Deel. II.B. 1782. Penge, som stane frugtesløse, tiendes 40 Rd. Specie for 100 Sb. 17 Julii. 20 Rd. tiendes for H.; men derunder tiendes ikfe Penge. Repstiorerne maae ingenlunde lade sig nøie §. 2. dermed, at Bønderne angive faa og saa megen Tiende overhoved, men de skal lade dem opgive Særdeless hed hver Species af sit Qvæg, og siden selv vurbere det til Tiende. Udebliver Nogen fra dette Tina, som §. 3. der bør møde, fal Reptiorerne ansætte ham for Tien be, hvilken skal være pligtig derefter at betale; og, tvivles der om Nogens Angivelses Rigtighed, stal hans Gods vurderes, og han være pligtig at gjøre sin Eed, at han Intet forsætligviis bulgte, eller begif noget Underslæb, hvorefter Repitiorerne, faavei som Syffelmanden skal have den noieste Opsigt her over, og, i Fald de forsømme Samme, svare til den Slade deraf foraarsages. - Derimod vil Kongen, at §. 4. de saa kaldede pia Corpora, : Præster, Kirker, Skoler og Hospitaler, skal være fri for at tiende Noget af de Qvilder eller andet Inventarium, som dem tilhører, saavelsom at betale andre Skatter, naar disse dem ikke specialiter udi de derom udgangne Kongel. Forordninger ere paalagre. Ligeledes skal og §. 5. Landets høieste Øvrighed, Stiftbefalingsmanden, Biskoperne og Amtmanden, efter ældgammel Stie og Landsvane, være fri for at angive deres Gods til Tiende, eller svare deraf flydende Udgivter til Beds tommende enten til Boigben eller Anore, hvorimod De give frivillig til de fattige og pia Corpora som sædvanligt været haver; dog forstaaes denne Frihed for sem aleene om hvad de have til Brug og Huusholds ning paa deres Bopæl. som offentlige Embeder betjene, skal ligesaavel som An dre rigtig angive deres Gods, af hvilket Tiende bør Alle Præster og Geistlige, §. 6. < C ydes, 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 17 Julii, ydes, og den samme i rette Tid udbetale, men aleene til de Fattige, og ikke Andre; og, hvad det Brug angaaer, at paalægge dem Fattiges Underholdning, da fan de vel ikke derfor befries, men de Børn, som behøve Underviisning, al fremfor andre Trængende sættes til dem efter det Forhold, som Reppens Fore nødenhed udfordrer; saa skal og Præster og Præstes Enker være fri for andre Paalæg, saasom Skat, Gioftold, med videre, efter de igjennem Rentekammes ret forhen ergangne Resolutioner; men. Tugthuuss §. 7. Told svares i Følge Forordningen af 1759. Tien den til Præsten og Birken skal af So:Bonden bes tales Halvparten med Penge efter den gamle Tart a 90 ß. en Vætt, men den anden halve Part betales med bedste Fist in Natura, og, naar den mangler, da med Penge evalueret efter den ny Tart a 1 Rd. 76 B. en Bætt; hvorimod Tienden i Oplandet betales med 4 pr. Alen eller gode og afsættelige Vare, §. 8. som Præsten vil imodtage. Dagsverk eller Arbeidss dage skal allesteds enten ydes in Natura, eller og betales af dem, der ikke kan arbeide, med 16 B. i Penge eller andre gode Landøre, ligesom og Lammes Faar betales enten in Natura, eller med 24 B. §. 9. Courant eller anden dygtig Vare. Betaling for Sang og Jords Paakastelse skeer som sædvanligt med 12 f. eller 27 S.; men de afskyelige og forars gelige Brændevins Pale skulle aldeles være afskaf §. 10. fede og forbudne. For de saakaldede Ertraverk, saasom Trolovelse (2) gives af de Formuende og Bemidlede 2 Mk. Courant, af de Middelmaadige bedre Slags 24 B., af de Mingere 16 6., og de Fattige 10 B., samt ligefaameget for Brudevielse. For Barnedaab betales af de Belbemidlede 24 B., af (=) Afskaffet ved Fd. 4 Janv. 1799. mids Nettelfer 2c. VI. Deel. II. B. 1782. middelmaadige Bonder 14 B., af de Ringere 10 B., 17 Julii. og de Fattige Intet; for Kirkegangs: eller Barsels Roners Indledelse betales Halvparten mindre end for Barnebaab; for ethvert Barns Tilberedelse under Confirmation betales efter Bondens Formue ligesom sagt er om Børnedaab: og i alle Tilfælde skal den, som et vil eller fan betale med Penge eller Bare, fyl deftgjøre Saadant, med at arbeide hos Præsten. Alle §. II. Landskylder af Præsternes Mensalgods skal ved Søkanten, hvor der er Fiskerie, betales med Fisk efter gammel Skif og Vane i Folge Kongel. Refol. af 29 fit- og a Julii 1779; men i Oplandet betales hver 30 Al. med 1 Rd. til Specie beregnet, eller med saa afsæts telige Bare og gode Landøre, som Præsterne vil for Penge antage, da intet Udygtigt eller Uafsætteligt maae Nogen for rigtig Gjeld paatrænges. Smors Leierne skal betales in natura, saavel i Oplandet som ved Sokanten, men i Mangel deraf betales hver 10 Pd. med 52 §. efter den ny Tart. Paa de §. 12. 3 store Heitider, Juul, Paaske og, Pintsedag, fal saavel den høieste geistlige Øvrighed, Biskoperne, som alle Kongens Bestallingsmænd, der noget verdss ligt Embede virkelig betjene, saaog Forpagtere og Klosterholdere, saavelsom bemidlede Proprietarit give Præsten Offer: ligeledes og de handlende Kjøbmænd, og deres Folk, som tage fuld Løn, men ingen Tiende give, saameget at de deraf kan have Ære; dog skal det staae til Enhvers fri Villie, hvor meget han gis ver, hvilket Præsten ikke Nogen maa foreskrive (3). Lyse Tolden betales ovewalt en Heel med 4 Pd. §. 13. Talg, eller i Mangel deraf med Penge efter dens Bærd, neml. 26 f. Den, som sidder med Huusholdning og holder Tjenestefolk, betaler heel Lyse: Told, CC 2 (3) See R. 4 Junii 1790. hvad 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 17 Julii, hvad enten han er gift eller ugift, saavel Mandspers Ison som Enke. Derforuden betale Løsemænd, foruden Dagsverket, til præsten 24 B. aarl. og lige saameget til Kirken. Huusmænd betale ikkun halv Lyse Told med 2 Pd. Talg, eller i Mangel deraf med Penge efter dens Værd. Betaling for Begras velse ydes af formuende Forældre for et spædt Barn med 27 B., men for ældre Folk 54 B. Efterskrevne §. 14. Kirkes Misbrug skal aldeles være afskaffebe: a) at Propries tarii og andre beholde halve Begravelses Penge, hvilke heel og holden skal tilhøre Kirkerne, som og selv skal eie de Instrumenter, der tjene til at opfaste en Grav med, hvilke, om Nogen bryder eller bederver, han selv skal betale: b) at Præsterne tage af Annep Rickerne nogle Lyfe:Tolde, som de foregive at behøve at bruge til deres Studeringer, da de dog selv bør staffe sig lys dertil: c) at Præster og Proprie tairer fræve Betaling af Kirken for Ringen, Lysestøbs ning, dens Tændelse og andet Saadant, som kaldes Birkens Bevogtelse og Oppasning. §. 15. gaarde og Kirkens vægge skal Bønderne i Sognet opføre, samt lægge Tag paa Kirken paa deres egen Bekostning; dog maae de Allerfattigste, som ikke kan selv føde sig, medens de ere hjemme fra i Arbeidet, gives paa Kirkens Regning Mad eengang om Dagen, saaog forskaffes Instrumenter at arbeide med, om de ikke selv have dem: Ligeledes skal Bønderne, naar nogen stor Kirke Reparation foretages, hjelpe at føre Tommer og Materialier til Kirken, som skal billig lignes imellem dem efter Enhvers Formue, og den, som negter at gjøre noget af Saadant, naar han dertil bliver tilsagt, ansees derfor til Straf efter §. 16. Lov og Landets Sædvane (4). Alle Birke: Regnin (+) See Prom. 2 Decbr, 1786. ger Rettelseric. VI. Deel. II.B. 1782. ger saavel Indtægt som Udgivt skal herefter anslaacs 17 Julii. og beregnes til Courant Mynt: og skal Provsterne udi deres Kirkevisitatser, saavelsom Præsterne, før. end de approbere og underskrive saadanne Regninger, hvilket de aarlig bør gjøre, noie eftersee, at derved intet Unberflæb begaacs. Findes de at have feet igjens nem Fingre herudi, Nogen til Billie, da skal den af dem, Een eller Begge, efter Sagens Beskaffenhed være ansvarlig for den Skade, Kirken derved tager. Men, for at revidere saadan Regning, maae Præs ften gives af Kittens Kasse 16 ß. Courant ('), liges som Provsten nyder for Visitation I Rd. Courant af hver Hoved Kirke; men af de smaa fattige Annerfirfer 3 M., og, hvor Kirkerne Inter have, der maae de Intet tage eller fræye. Saavel Tienden som alle andre Kirkernes og præsternes Rettig, heder maa udpantes hos de Modtvillige uden nogen foregaaende Dom, efter Sysselmandens Foranstalt ning. (*) See Prom, 20 October 1798. (S. 502 09 503). Circ. ang. Tommer og 20 og 23 Brænde, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 503. Til Plac. 26 Julii see Plac. (i 8d.) 28 Marts 1801. S. 504. 1784. Til R. 7 Aug, see Pr. 13 Matts Til R. 9 Aug. see S. 6 Julit og Pr. 18 Aug. 1792, samt Pr. 26 Septbr. 1795. Julii. (S. 505 09 506). Regl. for Menighederne i 21 Aug. Belsingøer, see R. 23 Marts 1787, bortfaldet ved Regl. 9 April 1799, CC 3 . 506. 1782. Rettelser tc. VI. Deel. II. B. 24 Aug. 30 Aug. S. 506.. 1788, §. 25. Til R. 23 Aug. see Regl. 4 Aug. Til R. 23 Aug. see Samme, 1787. S. 508, mellem Lin. 24 og 25: og Pr. 5 Maii Gen. Ld. Deconomie og C. Collegii Prom. (til det Danske Cancellie), ang. at i Skolerne ogsaa læres Fabriqve-Spinderie (*). Gr. Da de mod Betlerie og Lebiggang allerhoift uds gangne (2) forekommende Tilfælde correspondere med den Kongelige Landfabrique-Skole-Commission. Da Hans Majeftæt udtrykkeligen har befalet Collegium at correspondere med det Danske Cancellie, paa der de fornødne Foranstaltninger, i Overeensstemmelse med Foranforte, derfra kunde foies: Saa fulde Collegium nu udbede sig, at velbemeldte Cancellie for det Første vilde inftruere Biskopen i Mars Huus Stift, om Hans Majestats, allernaadiaste Henfigt, at anføre Ungdommen paa Landet til Fliid og Arbeidsombed, ved at foreene deres Oplærelse deri med Undervisningen i Christendommen, paa det han i bemeldte Stift kunde opmuntre Herredsprovsterne (2) Betleries Fortsættelſe. (2) See Pr. 21 Septbr. 1782, 6 og 31 Julii 1784, T. (2) Det udeladte ligesom i Prom. 21 Septbr. 1782; indskrænket ved Prom. 14 Maii 1791. (*) Dette udeladte er ligesom det Folgende i bemeldte Prom. 21 Septbr. 1782. . 508.) il Circ. 24 09 31 Aug. see Fb. 8. 509.) I Febr. 1797, §. 4. Mellem Lin. 2 og 3: Rescript (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. Recidivanters F nŋ Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1782. ny Helbredelse 2c., i Christiania Syge: 30 Aug. Huus (*).. Gr. Da det ved allern. Befaling af 20 Maii 1774, angaaende det i Chriftiania oprettede Sygehuus for fattige Syge, der med veneris Svaghed og falt Siod ere bebefs tebe, er fastsat, at, om en Syg, efter at han var cuves ret og med Doctorens Artest om bans Helbredelse fra Sygehuset var udga et, igjen inden et Mars Forlob maatte befindes at have famme Spadom, fal Doctoren være plig tig til uden Betaling at pleie og cucere ham i Sygehuset; men Stads Phyficus i bemeldte Chriftiania, Doctor Med. Sundius, nu bar andraget, at, om han endog uden feleligt Tab funde beftride denne anden Cuur gratis, skal dog den Befoftning med Forflegningen derimod falde ham faameget mere besværlig, deels formedelft at Stedet ffat være foftbart, og jævnlig dye tid der fat indfalde, deels ogsaa ved det at de curerede venerife Syge, uagtet de alvorligste Advarseler, ci fal reengjøre deres hjemmeha vende klæder, hvilke de have baaret som befængte, faales des som de burde, ikke heller al vogte sig for ny Auftifs Pelfe, hvilken de ofte baade vidende og uvidende paadrage fig, hvorover Recidiver faameget dessnarere skal kunne ind træffe hos diffe Snge, og det endog mere end eengang inden et Aars Forlab efter at de ere curerede, saa bes vilges: At fornævnte Doctor Sundius for Eftertiden aleene skal være forbunden at curere og plete de Syge af venerisk Svaghed og falt Flod uden Betaling, som inden et halvt Aar, efter at de ere blevne curerede, igjen falde tilbage i samme Sygdomme; men efter Saadan Tids Forløb maae han nyde Betaling i næste halve Aar for disse Recidivanters Pleie, og videre Hen i Tiden fuld Betaling for dem. Tillige bevilges, at Sligt ogsaa maae bam godtgjøres for de i de fore lobne 2 War 1780 og 1781 allerede faaledes curerede Syge. (*) See Prom. 16 Julii 1785: cft. S. 7 Debr. 1792, og 30 Maii 1800. 3. 510. Til R. 6 Septбr. om Sængsler, see Pr. 7 Janv. 1797 og 23 Junii 1798, samt 14 Julii 1792. CC 4 S. 510. 1782. 14 Septbr. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. S.,510. Til R. 6 Septbr. om Markeder, fee R. 13 April 1787 og 20 Febr 1789, samt Pr. 10 Septbr. 1803. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. Grundes Opmaaling og Grundtarts Bea regning sammesteds, hvem tilkommer at forrette (*). Gr. Da Raadstue Skriveren i Bergen, . B. Fore mann, bar andraget, at, endskjøndt til dette hans Em bede her fra amindelige Tider lagt Grandmaalings Forret ninger, som efter Reqvirenternes Anviisninger, under Opfyn af En af Magißraten, ved de af Byfogden udnævnte Wænd ere blevne forrettede, og af Raadfueffriveren given beskrevne, hvortil Protocollen er boldet, og Charterne over de opmaalte Grunde i Byen forfettede og tegnede, har dog Grifters Landmaaler, V. Chrystie, efter at have ladet publicere den ham fra Rentekammeret meedeelte Jastrup, tilige lader bekjenbrajore, at han er alcene berettiget til at holde Grundmaalings Forretninger der i Byen, og alt faa foger at gjøre indgreb i de Gupplicanten tillagte Indkomster, hvilke han derbos har begjert, at maatte nyde uden nogen Afgang, og herefter som bidindtil, under Ops fyn af Magistraten, ubehindret eine alle de reqvirerede og forekommende Grundmaalings Forretninger, som blive for rettede ved de af Bifocden ved hver Leilighed forud ope nævnte Mænd, lovlig beskrevne, tilligemed at tegne Chars ter, og holde Protocoller: saa skulde Man i saadan Ans Ledning, og efterat desangaaende er bleven corresponderet med bemeldte Kammer, have Stiftsbefalingsmanden, til videre Bekjendtgjørelse for Wedkommende, tilmeldes: At Conducteuren i Stiftet ei, efter den ham meddeelte Infitur, fan ansees berettiget til at udsætte Raadstue-Skriveren og andre Vedkommende fra deres hidtil i saa Fald havte Forretninger; men vel paa Forlangende imod billig Betaling at foretage Opmaas linger, og da at give Forretningerne beskrevne. Men, da man i øvrigt, ligesom Stiftbefalingsmanden, øns sfer, at saadan Foranstaltning kunde være at træffe, Hvorved Klage, saavel fra Conducteuren, som Raadstueskriveren og Andre over Fornærmelse i deres Inds tomster, var at forekomme, og ligeledes en bedre Indretning i Henseende til Opmaalingerne at erholde, (+) Forklaret ved Prom. 10 Aug. 1793 saa Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 409 1782. Procent, af den hele Pladses Grundtart faa har man desangaaende hørt Kjøbenhavns Magistrat, 14 Septbr. for at fornemme, hvorledes i Kjøbenhavn forholdes.. Samme har derpaa svaret: At til at opmaale Gruns dene, og til at udstæde Maalebreve, samt beregne Grundtarten, og i Almindelighed, at holde Matris culvæsenet i Orden, er en egen Berjent beskikket, som under Navn af Stadsconducteur besørger disse Forret ninger, imod derfor af Vedkommende at nyde Betas ling, saaledes som det ved Rescript af 12te Octobr. 1742 er anordnet, og ved Negl. af 5te Junii 1771 igjentaget, nemlig for en Grund at opinaale, og Maas lebrev berpaa udfærdige, I Procent af Grundtartens Priis indtil 1000 Role. incl., og naar Grundtar ten er over IOCO Rolr., da ei mere end 10 Rdlr. i Alt; men for de Pladses Maaling, hvorfra et Styffe bliver afhændet, samt for Grundrarten deraf at udregs ne, betales indtil 1000 str. incl.; og, paa det de med Grun dene Tid efter anden forefaldende Forandringer udi Stadens almindelige Matricul kan blive antegnede til Efterretning i Tiden, er det tillige ved bemeldte Res script anordner, at intet Skjøde til Tinglæsning maae antages, med mindre derved følger Stedets Maas lebrev med Paategning af Stads Conducteuren, om derved, siden dets Udstædelse, er fleet nogen Forans dring, for hvilken Paategning, og for i saa Maabe at eftermaale Grunden og udregne Grundtarten, ham betales i Rdlr. af Kisbe Summen indtil 1000 Rdlr. inclusive, og derefter hvor høi Kjøbe Summen er, iffuns 2 Stolr. Thi har man Stiftsbefalingsmanden Saadant tillige herved skuldet communicere, for derefter at gjøre Indretningen, saavidt det der kan passe fig. Til Pr. 21 de Septbr. see Pr. 24 Aug. 1782 og 6 Juli 1784, T. CC5 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. S. 511. Til No. 3 see Prom. 14 Maii 1791. 21 Septbr. S. (513 og 514.) Circ. ang. raa Huder til Has dersleb, 5 Octobr. 12 Octobr. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. (515.) Circ. ang. Apotheqver Vare, fra Altona, S. (516.)) see Circ. 2 Decbr. 1788; ophævet ved de 6 Mars Forløb. 12 Octobr. Pr. ang. Tationales Giftermaale, bortfalden ved Udløbet af deres Tjene Tid. Mellem Lin. 21 og 22. 16 Octobr. Refer. (til Stiftbefal. og Biff. i Sjelland), 5. 1. 6. 2. 6. 3. 5. 4. ang. Skolerne og Skoleholderne paa det forrige Antvorskovske District. Gr. Web Refer. af 11te April a. p. er befalet en Re partition forfattet over Hartkornets Inddeling paa dette Dis ftrict, m. m.; St, og Bisk. have ved Skrivelse til det Danse Cancellie indsende den i Folge heraf af Stole Inspectio nen over Antvorskov og Korsoer Amter forfattede Plan og Repartition, hvorefter det hele Antvorskovße Districts Contris buerende Hartkorn, da derfra er taget hvad som tilforn under andre ordentlig funderede Skoler er henlagt, beles ber (Tingjellinge By aleene undtagen, som beholder Sit til fin egen Stole) 5336 Londer. Samme fai indoles i 17 Skole Districter, hvoraf hvert fal have er lige Hartkorn, altsaa 313 Edr. 7. Skp. Til diffe 17 Skole Districter skal udredes i Penge faaledes: a) Lonnen, a 24 Rdlr. til hver Skoleholder; b) Brænde til hver Skole 3 Favne a 3 Rdlr., hvorfor hver største Looseier fal være forbunden i det boiefte at skaffe det forsvarligt og godt til fin Skole; og c) aarlig Reparation paa Skolehusene, a 4 Rdlr., uns der hvilken Reparation fal (foruden alt hvad til Bygnin gen paa Tag og Sag benborer) forstaaes ogsaa Have- Pladsens Indhægning, Brondens Wedligeholdelse, Bogers Anfaffelse til fattige Born, Bordes og Bænkes forsvarlige Istandsættelse, og Storfteenenes Renovation 2 Gange om Maret af hvert Steds nærmest boende Skorsteensfeier, fom største Lodseier i Districtet beforger heraf udbetalt; hvilke 3 Udgifts Poker faaledes for alle 17 Districter beløbe til 629 Role:; thi hvad Græsningen til 2 Koer og 6 Faar for enhver Skoleholder anganer, da giver dent By Samme uden Betaling, i hvilken Skolen ligger (a). Fra ovens meldte Wenge Sum 629 Rol bor tages a) hvad Oberst b. Castenskjold aarlig for Balobye. Stolebuus har forbun det (a) See Plac. 25 Novbr. 1801. Rettelfer 2c. VI. Deel. II. B. 1782. det fig og efterkommende Waldbyegaards Fiere at give, 2 Rdlr.; b) head af Goldenbolms Eice aarlig erlagats, 13 Rdir. 2 . thi de 4 Rdlr. fra bemark tilkommer alene Gotterup Byes Hartkorn: altfaa bliver i alt, som fra ovenstaaende Gum fal tages 5 6½ B. 15 d. 2 F. 16 Octobr. bliver igjen 613 Rd. 4 Me. Deenmeldte 15 Rdlr. a Mt. indfræves og betales til hvert Mars 11 Juni til Amtmanden over Antvorskoo Amt, og Leveres af bam til boer Skole Patron eller største Lods. eier for de 17 Skole til afdrag Omkostningerne veb Gamme, saa at bver deraf faaers Mt. 639 B., eller, for at bringe bet til Retto Tal, s Mt. 6 . De øvrige 6131 Rdlr. 4 Mk. blive da, som virkelig Penge Udgivt, at res partere paa hele Distriktets Harikorn, som ifølge ovenfaaende ser 5336 dr., eg belober altsaa paa boer Konde 11 6., og paa bvert Skole. District, som faaer et lige Hartkorn af 313 dr. 7 Gfp., til 36 Rdlr. 9 B., eller for en lettere udregnings Sfyld 36 Noir. 9 B., hvorudi dog bliver videre at agte, at da over Zende en General al betale 11 6., meu Sorterup, Byes Hart forn, som tilborer bemart, qvitter berubi 4 Rdlr., som fra bemeldte demark derfor erlægges, fommer samme Hartkorn iffun til at betale a Zenben 6. Bibere, da adskillige af Proprietaireene bave forbundet sig og Efterfom. mere at gratificere de Skoler, hvorudi de ere første Loddeiere, deels med rede Penge, deels at overlade for billigere end den her bestemte Driis det til famme Stole fornodne Brænde, og det paa Condition, at Sligt aleene fal komme Contribuenterne i samme Stole Diftrict til Gode: saa anfo res herved til en bestandig Regel, hvad enhver af disse ovens meldte Diemærke bar udlevet, nemlig: ) Cancillieraad. Svetstrup har for fig og efterfommende Fiere af griderikse lund under 2sde April f. . lovet at give til Vedby Sen. der Skole aarlig Penge 2 Nole., item 1 Javn Brænde, og at levere de øvrige 2 Favne for 4 Rdlr.; b) Forvalter Sogh har under 26de Aprel forbundet fra og efterkommende Eiere af Liselund i alle Maader til det Gamine for Sore terup Skole; c) Kammer Raad Duns har under 9de Martii d. . erflæret sig og tilkommende Eiere af Nordes euvlund til det Gamme for Norderups Stole; d) Obcrit Castenskiold bar under Tite Mai f. U. forbundet fig og ham foigende Eiere til Walbygaard at levere 3' Favne Brænde aarlig til beer af de Stofer, ban bliver forfte Lebseier udi, for 2 Ndir. gavnen, imed at Districtets Bonder frit skal hjemskove det; e) Affeffor Dinesen bar vcb fin Erklæring at 9de Ejusdem forskrevet fis og efterkommende Eiere af Goldenholm til det Samme; ginance Raad Roes bar ved Baategning af 23de gebr. d. 2. forbundet fig og til Fommende Tiere af nderov til det Samme; g) Proprie tair Eggers til Dyrehovedgaard ligeledes sig og Efterkom mere 5. 5. 5. 6. §. 7+ 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 16 Octobr. mere til det Samme i Henseende til Vemmelev. Skole. J §. 8. Folge af af foreftaaende bliver da den speciellere Beregning, som bine saaledes begavede Skole Districter af Tende Hart- Forn skal udrede, denne: a) Cancellie Raad Sveistrup giver til Bedby Gonber Stole: 1) i Penge §. 9. 2) en Savn Brænde efter §. 3 3) leverer de øvrige 2 Savne a 2 Rdlr. pr. Favn, bvorved spares for Contribuenterne a gavnen i Rdlr 2 2 Rdlr. 3 i alt faaledes 7 Rdlr. Som belober fig paa hver Tonde Harttorn af de til Stolen henlagte 313 Tdr. 7 Sfp. 26. eller 2 6. mindre, end som efter denne Repartition svares af hver Conve, nemlig 11 B., felgelig betale Contribuenterne til denne Skole ikke mere pr. Londe Hartkorn end 86. — b) Kammer Raad Duns har i Henseende til Nordrup- Stole gjort faimme Softe, og alt p fienket den 7 Rdlr. Folgelig betale Contribuenterne til Samme af Tde. Hart. forn ogsaa 8 f.; c) Sorvalter Fogh bar til Sorte rup Skole paa samine Maade forævet 7 Rdlr. Nu sees det vet af ovenstaaende Beregning, hvad derved affortes paa hver Tonde Hartkorn, nemlig 2 B., men naar man vil giøre samme Beregning over Sorterup Skole, fit Sorterups By af bemarke Gods Penge ifteden for den efter §. 6 ffulde give 13% 6., hvilket var ubilligt, da den har saa besynderligt et Fortrin frem for alle Andre: Sorterups Byes Hartkorn drages da fra det øvrige Skolen tillagte; og naar derefter udregnes, hvormeget Samme fommer til at svare mindre end de faitfatte 11 B. pr. Tende, sees, at dette øvrige til Sorterup Skole liggende Hartkorn, Sor terup Byes af Ødemark: Gous undtaget, der giver foranfor te 135 6. iffeden for 176. nu ikkun fat erlæggea 81 6. - d) Oberst von Castenskiold, Binance Raad Roes, Ass fessor Dinesen og Proprietair Eggers, have hver for fig beneficeret deres Stole Districter 3 Rdlr. ved at overlade hver Skole, som de ere første Lodsciete udi, Savnen af Brændet for 2 Noir. isteden for at Samme ellers er bes regnet til 3 Rdlr.: berfor qvittes paa hvert af disse Skoles Districter a Conde Hartkorn 65339 B. eHer (for lettere Reg ning, det nærmeste man tan tomme) B., altiaa fal enhver af de Contribuerende i de Skole Districter, hvor Ovennævn te ere ftorfte Lodseiere, kun fvare af T. Hartkorn 10 §. ifteden for 118 6. Inddelingen af Repartitionen i de 17 Skole Districter, hvorefter enhver derunder lagt skal contribuere, bliver da saaledes: 1) Kirke Stillinge - Skole: Største Lodseier Oberste v. Casten skjold har Hartkorn betaler deraf pr. Tonde 103 6. 3 313 Ebr. 7 Sfp. Ders Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. Dertil lægges: a) Kirke-Stillinge Waldbyegaards Gods Kirte Jord af Brarups Gods Edr. Skp. Ft. Alb. 128 2 " 3 2 b) Dfter Stillinge, Brarups Gods 12 2 Af Dito og Kjelstrup med Kongsmark Jorden, Balbyegaards Gods 172 2) Næsby Skole: Storfte Lodseier Oberste v. Castenskjold har Hartkorn betaler deraf pr. Conde 103 B. I 712 413 1782. 16 Octobr. 313 dr. 7 Sfp. Tdr. Sfp. Jf. Alb. Dertil lægges: a) Reften af Øitera Stillinge og Kjelstrup, famt Kongs mark Jorden med Amtmands Hol men, Waldbyegaards Gods

132 1

b) Af Kjelstrup Bobftrups Gods 26 6 c) Af Næsby ved Stranden, Bald. bygaards Gods 3) Holmstrup: Skole: Største Lodseier Oberfte v. Casten jold har Hartkorn betaler deraf pr. Londe 106. Dertil lægges: a) Resten af Næsby, Waldbyegaards Gods b) Heininge, Gods Waldbyegaards Annergods i samme By c) Kongsmarks Jorder, Waldbye. gaards Gods 2 3 F 154 7 I 313 Cor. 7 Skp. Tdr. Sfp. Ft. Alb. 7 5 1 2 148 " 3 3 7 I 30 8 54 2 5 7 3 I 8 4 $ A I 6 I I 30 I 1 I 2 3 I I A 21 F 3 c) Holmstrup, Antvorskov Gods. Espegeds Hr. Lunds Mensalgods St. Michels Kirke Gods d) Jerneberg, Brarup Gods Af Lille Baldbye, St. Michels Kirke Gods Af Dito Antvorskov Gods 4) Bjerreby Skole. Største Lodseier Finance Naad. Roes har Hartkorn " betaler deraf pr. de. 10. Dertil lægges a) Bierreby, Antvor fov Gods b) Hyllerup, Antvorskov Gods Espe Geds Hr. Lunds Mensal Göds 313 Edr. 7 Sfp. dr. Sfp. Ft. Alb. 222 6 I 3 35 2 I 2 B 21 3 1 2 2 A 2 c) f 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 16 Octobr. c) Af Lille Waldbye Antvorskov Gods 5) Demmeløv Skole: Største Lodseier Proprietaic Eg. gers til Dyrehovedgaard bar Hartkorn betaler deraf pr. de. 10 6. Dertil lægges a) Bemmelov, Korn Sdr. Skp. Ft. 16. 32 2 313 dr. 7 Skp. Tdr. Sfp. Ft. 16. holm Gods 122 7 3 I Espe Gods 7 I 2 Holstenborg Gods . 3 2 1 2 En Eiendoms - Baarbyegaard 9 1 2 112 I $

21 3 I I 3 I b) Ormitslev, Tornholms Gods Dorepoved Gods c) Af Hemmesboi, Tornholms Gods 43 7 6) Mordrup Skole: Sterfte Lotseier Kammerraad Duns har Hartkorn 5 betaler deraf pr. de. 81% 6. Dertil lægges a) Nordrup By, Nordruplunds Gods Annergods Slagelse Stoles Gods b) Herreftrup, Ødemarks Gods c) Staftelowy, Nordruplunds Gods d) Skaftelovgaard, Sr. Setting e) Hallelov, Nordruplunds Good Universitetets Dito f) Evelse, Liselunds Gods 8) Marslunde med en perpetueret Jord, Skovrider Rosengaard h) Otteftrup, Ødemark Gods i) Af Dito Friderikslunds Gods 7) Sorterup Skole: Største Lodseier Forvalter Sogh har Hartkorn betaler deraf pr. Ede. Sorte. rup Ødemark Gods 137 B., Resten 8 B. Dertil lægges a) Sorterup.By, demark Gods Nordruplunds Dito $ b) Næsby ved Skoven, Liselunds Gods 313 Tdr. 7 Sfp. Edr. Sfp. Ff. Alb. 58 4 1 2 6 I 2 F 3 2 22 5 2 2 50 6 1 8 4 2 78 7 2 2 3 4 3 I 54 6 2 I 4 4 I $ 6 = I 25 5 2 2 313 dr. 7 Sky. dr. Skpr. St. Urb. 40 $ 3 2 4 104 S 3 I c) Bed. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 1782. c) Wedby-Norre, Liselunds Gods d) Ollerup, diselunds Gods e) Ottestrup Annergods Kindertofte, Liselunds Gods 8) Sønderup Nørre Skole: Sterfte Bodseier Oberftè v. Castens ftiold har Hartkorn betaler beraf pr. d. 10. Dertil lægges a) Bildsee, Waldby. gaards Gods Boostrup Dito b) Sonderup Norre-By, Nordruplunds Gods c) Aarslev Brørups Godd Nordruplunds Dito d) Af Sfousse, Ottestrup Kirkegods St. Michels Kirkegods Rasmus Jensens Eiendom B 9) Vedby Søndre, Skole: Sveistrup bar Hartkorn betaler deraf pr. d. 86. Dertil lægges a) Bedby.Sender.By, Ede. Sfp. gf. Alb. 82 5 3 I 44 2 " 7 7 I I 33 6 2 I 313 dr. 7 Skp. Zdr. Gfp. St. Alb. 128 7 I 9 4 I I 49 6 2 I 108 7 3 2 5th I T 3 3 2 S I 2 I 4 I 5 2 313 Thr. 7 Sfp. Af Sans Pinds Eiendom Største Ledscier Cancellie Raad Tor. Sfp, Ff. Alb. Friderikslunds Gods b) Guddom, Dito Gods c) Stousse, Dito Gods 64 2 I 113 6 7I B 2 S 6 a I 5 I 36 $ I I 3 I I 4 Gods II I 2 I 2 I I Resten af Hans Pinds Eiendom d) Ville Friderikslund e) Af Lille Valby i Antvorskov Gods f) Boes og Skraldeballe. Huset g) Nyrupgaard, Friderichslunds Gods 8 h) Resten af Kindertofte, Liselunds i) Af Grøfte, Friderikslunds Gods 10) Sørbyemagle Skole: Storfte Lodseier Assessor Dinesen har Hartkorn betaler deraf pr. de. 10% 6. Dertil lægges a) Sorbymagle, Gyldenholms Gods b) Landgrav, Antvorskov Gods - Hr. Lunds Mensalgods 313 br. 7 Sfp. Tor. Sfp. Ff. Alb. 74 6 I 1/2 88 2 "

6 3 3 2 Peder 16 Octobr. 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 16 Octobr. Peder Andersens Eiendom c) Roefted, Antvorskov Gods d) My Molle on Engelstrup-Huset, Antvorskov Gods Not Engelstrup og en Slubftrup Kirke Jord Tdr. Sfp. Ff. Alb. 91 7 1 10 I 2 1 6 I 5 2 2 e) Af Bodstrup, Gyldenholms Gods 40 11) Kirkernp: Skole:" Største Bodseier bar Hartkorn ffeffor Dinesen betaler deraf pr. d. 10% B. Dertil lægges a) Kirkerup, Gyldenholms Gods Gjerdrups Gods b) Reften at Grefte, Fridrikslunds Gods c) Resten af Bodstrup, Gyldenholms Gods d) Olleberg Gaarden, Antvorskov Gods e) Eschildstrup, Gyldenholms Gods Kongsfyld Moller af en ode Jord g) Steenstrup, Gyleenhelms Gods h) Lindeberg, Cornholms Gods . i) Lorup, Geldenholms Gods k) Harrested, Antvorskov Gobs 1) Sorbyelille, Goldenholms Gods Balkenfteens Dito m) Af Vollerup By, Gyldenholms Gods 12) Haldagermagle. Skole, Sterfte Lodseier Affeffor Dinesen bar Hartkorn betaler deraf pr. Ed. 10. 313 dr. 7 Sfp. Tbr. Stp. Ft. Alb. 29 3 I II 5 I 33 2 3 36 1 5 6 23 2 12 8 14 " I 2 5 II II 2 I 61 79 I 3 I $5 4 1 I 8 6 3 2 25 3 I D 133 Dertil lægges a) Haldagermagle. By med Krummerup Kirke Gods = b) Luftagertorp, Gyldenholms Gods 24 c) Esboldt- og Snoge Molle, Dito Gods 313 dr. 7 Sfp. Tdr. Sfp. Ff. Alb. 21 4 2 2 23 7 3 I 2 2 2 27 I I 2 " 50 5 2 16 2. 3 30 5 I J d) Bendslo, Krummerup Kirke Gods 7 Fiurendals Dito e) Flemitoite, Fiurendals Gods Bollerupgaard, Goldenholms Gobs 2) Af Bollerup Bo, Dito Gods 13) Gimlinge Skole: Storfte Lodseier Assessor Dinesen har Hartkorn betaler deraf pr. d. 10 6. 313 Tdr.7 Sfp. Rettelser 2c. VI.Deel. II. B. 1782. Dertil lægges a) Gimlinge By, Gyldenholms Gods Communitetets Dito Kirkegods Slagelse Stoles Dito b) Bierup, Gyldenholms Gods Edr. Sfp. St. Alb. 16 Octobr. 49 7 2 2 37 2 2 2 29 5 3 I I 6 I 2 30 6 3 7 6 I 40 3 2 4 2 F 3 4 7 3 I f) Gierlop By Annergods 7 I 3 2 = 2 2 57 6 2 c) Resten af Ballerup, Dito Gods d) Holfevad, Gyldenholms Gods e) Slidstrup Anner- Gods Kirke-Jord Falkensteens Gods Universitetets Dito Af Falkensteens Dito 14) Skjørpinge: Skole: Største Lodseier Finance Raad Roes har Hartkorn betaler deraf pr. Toe. 10 6. Dertil lægges a) Sfjerpinge B), Antvorskov Gods Holftenborg Dito b) Resten af Gjerløv, Falkenfteen Gods c) Scerdrup, Antvorskov Gods Grude, Bonderup Gods Espe, Dito Af Tornholms Gods = 15) Flakkebjerg, Skole: Største Lodseier Affeffor Dinesen har Hartkorn 61 313 Tdr. 7 Sfp. Tor. Sfp. Ft. Alb. betaler derfor pr. de. 10 6. Dertil lægges a) Flakkeberg, Gyl- 123 4 = 2 6 7 I I 67 1 I 1 39 6 2 69 6 2 1+ 4 6

2 I 6 3 I 313 Tdr. 7 Skp. Tor. Skp. Ft. Alb. denholms Gods 147 6 V B Holstenborg Dito 30 6 I 21 Universitetets Dito 17 2 2

Gjerdrups Dito 3 7 I Lars Nicolaisens Eiendom I 2 I 2 Gimlinge Kirke. Gods 5 3 2 St. Mikkels Dito I 2 I B I 2 b) Snekkerup, Gyldenholms Gous 68 6 c) Af noget Hat.forn, som Bon derup eier efter Matriculen P. 76 af den nedlagte Hobve-Byes Mo. 1. d) Resten af Stude, Tornholms Gods 66 A 2 5 6 2 e) f 1782. Rettelser c. VI. Deel. II. B 16 Octobr. e) AfHemmeshoi Anner og Stifts Jord f) Af Dito, Toryholms Gods 16) Lundforlund Skole: Sterfte Lodseiet Finance - Raad Roes har Hartkorn betaler deraf pr. de. 10 6. Dertil lægges a) af gerslev, Ant vorskov Gods Holstenborg Dito Edr. Skp. Ft. lb. 7 7 18 21 3 3 2 313 Edr. 7 Sfp. dr. Stp. Ft. lb. 130 2 I 7 2 I d b) Lundforlund, Falkenfteens Gods 151 Borrebbe Gods Ziurendals Dito Jorgen Smeds Eiendom Bore Jord En Eiendoms Baarby Jord 5 1 I 6 II I 3. 2 I I 212 I I 4 2 3 2 4 I 1 6 B 2 c) Resten af Ormitslev, Espe Gods 10 d) Af Hemmeshei en Eiendom Waarbo Jord 3 Dito Tornholms Gods 17) Saardrup Skole: Sterfte Lodseier Forvalter Sviid har Hartkorn betaler deraf pr. de. 116. 313 Ebr. 7 Sfp. Tor. Skp. Ft. Alb. Stjelfjor Skolegods b) Eedrup, Gjerdrup- Cods Dertil lægges a) af Saarbrup: y), Granhei Cods 144 7 Annergods IO I 3 Holtenborg Dito 19 I 2 R Gjerdrup Dito 7 4 1 I Antvorskov Dito 2 5 = E 2 I II 38 3 1 8 S 2 8 Cope Dito Sviids Eiendom holms Gods S B 17 7 9 49 I I I Gjerlev Kirke Gods Borreby Dito c) Gronhei Gaarden Forvalter d) Resten af Hemmeshoi, Torn Hvad 18) Tingjellinge Stole angaaer: forholdes Henseende til Skoleholderens fon og Indkomst af Penge, Ildebrand og Fourage, i alt efter Kongl. Befaling af 6te Aug. 1772; Corven leveres til denne Skole af hver heel Gaard Kingjellinge. Bo et Læs og af den halve Gaard rs, saa at den altsaa beraf faaer 10 Bas. Eil dette Stolebuses aarlige Reparation giver Tingjellinge-By, som den Rettelser:c. VI. Deel. II. . 419 1782. 6. IT. 9. 12. den eeneste dertil benhørende, lige med de øvrige Skole 16 Octobr. Districter 4 Rolr., som deles paa Hartkornet, der i alt udgjor 98 dr. 5 Skp., og altsaa belober pr. Tonde 31 6., som første Lodseier Assessor Dinesen tilligemeo ovrige Indtægter til Stolefaffen optræver, og deraf besørger det fornødne, ligesom herefter om de ovrige Skole. Di Stricter skal meldes. Over disse Penge, ... . (b) inddrive, det. I Folge Instructienen af 28de Marti 1721 dens 22 Art., Tal Stoleholderen af de ethvert District tildeelte 313 dr. 7 Skp. leveres in natura af hver 20 Eer. Hartkorn et Læs Torv, af det bedste Slags Bonden har, i rette Eid, og til 6 Sæffe fulde paa hvert Læs, saint af hver Ede. Hartkorn i Lpd Halm og. 1 Lpd. Hoe. Stoleholderne oppebære ogfaa (efter 22de Art. i §. 13. ovenmeldte Instruction af 28de Martii 1721), I Mr. aarlig af Huusmænd, som have Born, i de Byer, som herefter findes tillagte til hvert Sted der at sege Skoles gang: Zil hver af ovenmeldte Stoler fal efterfolgende S. 14. yer og Steder henlægges, i Henseende til Ungdommen der at søge deres Skolegang, nemfig: a) til Stillinger Stole henlægges Kirkekillinge, Bildsoe, Kenasma: f Gaar den og fter-Stillinge; b) til æsbye Skole heniæg. ges Næsby ved Stranden, Kjelstrup og Heininge; c) til Solmstrup: Stole benlægges Holmstrup, Jerneberg, Hyllerup og Lands Grav; d) til Bjerreby Skole henlægges Bjerreby, Harrested, Gjerlov o Seerdrup (c);- e) til Demmelov Stole beniaægges Bemmelov, Feerlev, Ormitslov og Hemmesoe; f) til Nordrup Skole henlægges Nordrup, Herreftrup, Skaft lov og Hallelov; g) til Sorterup Skole henlægges Næsby ved Stoven, Sorterup, Bedby Norre og Eyelse; h) til Søndes rup Nørre Skole benlægges Senderup Norre, Mars lev, Ollerup, Guddom og Lille Valdby; i) til Vedby: Sonder Skole henlægges Vedby Sender, Ot teftrup, Stausee, Groite, Nyrupsaard, Olleberggaard, Rold og Skraldebasse Huset, samt insertofte; k) til Sørbymagle Stole henlægges Sorbymagle. bylille, Ralked og Rudstrup; 1) til Birkerup Skole Benlægges Kirkerup, Ekildstrup, Larup, Steenfrue, Et. holte, Snoge Molle og findeberg; m) til Haldagers magle Stole hengerer Haldagermagle, Loftager, Rindse lev og Flemstofte; n) til Gimlinge Skole benlægges Gimlinge, Bierup, Ballerup og Ballerupgaard; o) Stjørpinge Stole feges af Sorpinge, Sludtrup og Halkevad; - P) Slatteberg Stole foges af offebers aleene; - 9) til Lundforlund Skole henlægges Lundfor lunde 562 Sor (b) Ligelydende med 6. 6 Refce. 8 Febr. 1788; fee Circ. 28 Maii 1791 og Prom. 13 Julii 1793. (c) Forandret ved Reser. 4 April 1800. 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II, B. §. 15. $5. 16-18. §. 19. §. 20. §. 21. - 16 Octobr. lun, Stude og Erdrup (d);-) til Saavdrup Skole hens lægges Faardrup, Gronhoi Gaarden og Snefferup; s) Tingjellinge Skole foges af Kingjellinge Bye aleene. Haandværksfolk og lige med dem, Inspecteurer paa Amtet (f). Men, fulde, i Henseende (g) dybe Beie. Hvad Forskud Enhver fra God sets Salg indtil sidstafvigte iste April (fra hvilken denne ny Repartition og Inddeling skal tage sih Begyndelse) Bar gjort til de Skoleholdere, i hvis District han hidtil har anfeet fig som største Lodseier, skal bam godtgjøres, faavidt han ikke allerede maatte have erholdet Samme te.- Hvad ** (h) Begyndelse. Da de fleste Skolehuse paa nærværende = (i) bavte Udgivtek gjør en Hoved. Repartition paa hele det Antvorskovße Skole Districts Hartkorn, som da af Amtsforvalteren indkræves, og af mtmanden til enhver Bedkommende imod Avittering udbetoles. Denne Stolernes forte Istandsættelse (hvorunder og Tingjellinge forstaaes, hvis Bekostninger dog aleene gaae paa Eingjellinge By) skal det snarefte.. (k) fort af bam forelagt Eid at lade den fætte i Stand, paa det at Skoleholderne dog fan bjerge sig selv, deres Boskab og den Fourage og Torv, som de skal have til Vinterbrug, tort og ubeskadiget, som de nu i endeel af de sidste for. 6. 23. Lobne ar ei fal have fundet. Marlig fal og fdavel Amtmanden ... (1) Districtet. §. 22. 19 Octobr. Foranførte Plan og Repartition, saaledes som Sam me heroven indført, findes approberes allernaadigst til bestandig Regel for Eftertiden. S. 517, N. (2), og ved Pr. 22 Marts 1788. S. 518. Pr. til Laugmanden i Steen, bortfalden ved Fd. 11 Aug. 1797. (d) Forandret ved N. 4 April 1800. Til (e) Ligelydende med s. 10 i bemeldte R. 1788, fun at §. 9 og §. 8 der skal være §. 14 og 5. 13 het. See Reser. 11 April 1794. (f) See Negl. s Julii 1803. (g) §§. 16, 17, 18 ere ligesom §§. 11, 12 og 13 i Re fcriptet af 1788; § 17 er forandret ved R. 8 Septbr. 1797. (h) 3. 20 er fom Sammes s. 15. (i) Det udeladte hertil er ligesom Sammes 16de §., dog at 5. 12 der er S. 17 her. (k) Hertil soin i §. 17 af Refer. 1788. (1) Som de første 9 Linier af S, 18 i Gamme. Gee Refer. 9 April 1800. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 421 1782. Til R. 25 Octobr. see R. 4 Janv. 1788. S. 519. Croix, Neser. ang. Stifte Retten paa St. 25 Octobr. bortfaldet ved Fd. 6 Decbr. 1799. Til Pr. 26 Octobr. (om Gjødning) fee Pr. 19 Junii 1790 (i Registeret Geistligheden B.), 30 Julii 1791, 21 April 792, 20 Desbr. 1794, 24 Junii 1797, og 10 Decbr. 1803. Pr. ang. Tationales Giftermaale, bortfalden ved deres Tjene: Tids Udløb. 26 Octobr. S. 520. Circ. ang. forbuden Penge. Udførsel, 2 Novbr. ophævet ved Plac. 9 Novbr. 1791, 08 d. 1 Febr. 1797. Pr. ang. Toldfrihed for Rømø, bortfaldet ved de 10 Wars Forløb, og ved Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 2 Novbr. Reser. til (General - Gouverneuren over de 4 Novbr. dansk-vestindiske Der), ang. Friheder for de til St. Thomas og St. Jan kommende Fremmede, men Forbud imod fremmede Europæiske Skibes indirecte Sart til og fra disse Øer. Gr. Af Forordningen om flere Fribeder for Derne St. Thomas og St. Jan, under Dags Dato, hvilken han herbos til Bekjendtgiorelse imodtager, erfarer han, hvor kraf tigen Kongen søger at understøtte, oplive og udvide den Næring og Handel, som i de feenere Maringer, frem for nogensinde forhen, har begyndt at drage fig hen til bes meldte Der. Kongen forventer, at diffe ved bemeldte Fors ordning nu deels tilstaaede og deels stadfæstede almindelige Friheder ville blandt andet ogsaa funne bidrage til at for fifre Derne adskillige Fremmebe, som enten allerede ere did flyttebe, eller maatte bave eller faae det i Sinde, og ved hvis Formue og stie Dernes Belstand, ligesom deves Golfe mængde, funde tiltage. Men for nu end ydermere at gjøre saadanne Fremmedes Flytning til Derne og deres Bosætning fammesteds let og behagelig for dem, da tillades og befales herved: At 1782. §. 2 Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 4 Novbr. 2t alle fremmede, som til St. Thomas og St. §. I Jan allerede ere henflyttede, eller herefter ville henslotte, og sammesteds have bosat eller bosætte sig, og tage Borgerskab, skulle i alle Maader agtes lige med de alore Borgere, samt have Adgang til og nyde alle be Fort in og Rettigheder, som de Eldre have og nyde. de første 20 ar efter deres Ankomst og Bosættelse imod deres Billie bebyr bes med noget borgerligt Embede, men det skal ganske til dem og deres fri Balg være overladt, om de ville paatage sig et eller andet faabant Embede eller ikke. Naar disse nye Borgere i Tiden igjen ville forlade Landet, og reise til fremmede Steder, skal det være dem tilladt, uden nogen Afkortninger at udføre deres indbragte Formue og Midler, imob at be alcene af den paa Derne forhvervede Formue betale 4 Pros cento; men, henflytte de til Kongens Riger og Lande i Europa, for der at nedsætte sig, da maae de uden al Afkortning udføre saavel deres paa Derne erhvervede, som deres dertil indbragte Midler. Alt dem tilhørende af Slyttegods, egne Negere, samt amerikanske eller vestindiske Producter og Bare, som de den første Gang, naar de til St. Thomas og St. Jan anfomme, for at etablere fia, føre med dem, maae indfør s uden Told eller anden Afgivt deraf at er legge; men, Fulde nogle af forbemelate Bare og Pro duc er siden vorde udførte, betales deraf old ved Udførielen, som af andre beslige Bare og Producter ellers i Almindelighed. Disse 3 Punkter haver Generals Gouverneuren da i Kongens hsie Navn at bekjendts gjøre. Endvidere er det Kongens Billie og Befaling, at alle til St. Thomas og St. Jan indløbende Skibe skulle behandles med meest muelig høflighed og Venskabelighed, og at dem af Toldbetjentene og alle Jmielertis skulle de dog ikke ifte & be for §. 3 - - Ans Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 423 1782. Andre vises al muelig Foielighed og hurtig Expedition, 4 Novbr. faa at dem i ingen Maade gives Anledning til lage enten over Ophold eller andet. Ligeledes sal al mie Titairs Tvang saavel for Efippere som Passagerer Bortfalde, og ikke perpaa agtes, om Skibenene løbe ind med Slag og Vimpel, eller om de, medens de ligge der for Anker, have Sestiviteter eller Andet, men dem overhovedet tillades enhver frihed, der ikke er imod god Orden og den offentlige Sikkerhed, ont hvilket alt han haver at underrette og inftruere alle Bedkommende, samt noie at holde over, at det efters leves. Dog behøves ikke, at Noget herom offentligen og almindeligen bekjendtgjøres. Endeligen lades ham ikke være ubekjendt, at endskjendt Kongen af politiske Grande ikke ganske udtrykkeligen har vildet forbyde fremmede Europeiske Skibe over America eller de Bests indiske Der at komme til St. Thomas og St. Jan, fra Europa, eller fra St. Thomas og St. Jan til Eus ropa, saa strider dog faadan fremmede Stibes indirecte Fart til og fra bemeldte Der imod de Kongelige An ordningers Esprit og hensigter: og vil Kongen altsaa ikke aleene, at de Foranstaltninger, som af det Vestins biske Kammer allerede ere foiece til at hindre eller bes sværlig gjøre bemeldte Fart, nøie overholdes, men og, at General Gouverneuren med Opmærksomhed lader sig det være angelegent paa bedste Maade og efter ben fundne locale Omstændigheder, at fremme Kongens for Sine egne Underfaatters Skibsfart landsfaderlige Hens fgter i denne Post ("). (*) Cfr. Pr. 14 Julii og 25 Aug. 1792 med Noter. S. 521. Til R. 6 Novbr. fee Fd. 1 Febr. 1797. (S. 521 og 522). Pr. ang. Solleftatten, bortfalden ved Fd. 1 Febr. 1797, §. 21. 884 3. 9 Novbr. 1782. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. (S. 522 09 523). Circ. ang. Lindesnes Fyrs 9 Novbr. penge, see Pr. 1 Julii 1786, 12 April 1788 og 17 Decbr. 1799, 4 Decor. 7 Decbr. 14 Decor. ophævede ved Fb. 24 Novbr. 1802, §. 3. S. 524. J Marg. for øverste Linie Martii, læs: Novbr R. ang. Slotspræfte Embedet, bortfaldet ved Dr. Rofoeds Bestikkelse som Slotspræst. Til Reser. 4 Deebr. om Holbek, see R. 5 Julii, 1805. (3.525.) Circ. ang. Diætpenge 2c. veb Strana dinger, ophævet, see Instr. 1797, 14 Octobr. §. 8, og 12 Decbr. §. 9. (S. 525 09 526.) Indmeldelse, Circ. ang. Strandingers ophævet, see ibid., og S. 17 i Instr. 12 Decbr. 1797. . 526. Til R. 18 Decbr. see Plac. 6 Janv. 1783 hos Schou, samt Prom. 8 Janv. 1785. S. 527. Til R. 13 Decbr. (ang. Liigs Bortbæs velse) see Prom. 17 Marts 1787. 18 Decbr. (S. 528). R. ang. Tinge i Valder og Toten, bortfaldet ved Rescr. 29 Julii 1803. 21 Decbr. Mellem Lin. 20. og 21: Rentek. Circulaire, ang. at paa Tingsvid ner over Brandskade skal af Fogderne forflares, hvad Skatterne, saavidt de godtgjøres, belø be (*). (*) Sees i Circ. 3 Marts 1798. (S. Rettelser te. VI. Deel. II. 3. 1783. (S. 530 og 531). Pr. ang. et Lægd i Fyen, bortfalden ved Fd. 20 Junii 1788. S. 532. Til Pr. 11 Janv. (om Broer) see Fd. 13 Decbr. 1793. Til R. 15 Janv. see Conf. 8 April 1785 og St. 23 Marts 1787. . 533 M. (h): see Anordn. 5 Maii 1786, Cap. 3, S. 1, R. 6 Febr. 1789. §. 2, Pr. 26 Octobr. 1793, og Plac. 10 April 1795. N. (i); see R. 14 Janv. 1791, og for Island Pr. 16 Septbr. 1797. . 534. Pr. ang. Landstings: Acter, bortfalden ved Fd. 19 Decbr. 1800, §. 127, og Bevilgn. 14 Septbr. 1804. Til Prom. 25 Janv. see Circ. 24 (29) Maii 1800. S. 536. Til R. 5 Febr. see Reser, 6 Febr. 1789. S. 538, mellem Lin. 10 og II: 4 Janv. 18 Janv. Refer. (til Amtmanden over Romsdals 12 Febr. Amt), ang. Undsetning for efterladte Noda lidende af forulykkede Fiskere i Romsdals- Fogderie (†). Gr. I anledning af de Tid efter Anden indtrufne Or caner og formende Uveir, hvorved thange Mennesker af den til Vaarfiskeriet i Romsdals: District søgende Almue ere omkomne paa Soen, og Forældre ei aleene ere blevne filte ved deres vorne Sonner, til et betydeligt Skaar i deres Næringsvei, men endog Enter og mange Umyndige samt faseriese Born maa favne livs Ophold, og sættes i den bes flageligte Tilstand, bar Amtmanden ved Skrivelse til det Danke Cancellie indsendt et af bain forfattet Forslag, for nogenledes at komme slige onfværdige Mennesker til hjelp, og især ot bidrage til faberlose Borns fornødne Ophold, famt christelige og gode Opdragelse; og hvorefter: 1) Af enover and paa de Hav: Baade, som soge Baarfiskeriet, og vil i den Zib drive Fisterie 'paa Romsdals-Fogderies Gruns 805 (†) Hf Minerva for Novbr. 1791, G. 224, Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1783. 426 Rettelser :c. §. 2. §. 3 §. 4 6. 5 5. 6 5. 7 5. 8 12 Febr. be, aarlig fal crlægges 4 8. pr. Manb, og af buer Stor mand 8 B., af hvilket aarlige Sammenfkud gjøres en gond eller Soffe, fom falbes "Undfatning for efterladte Modliden de af forulykkede FiFere i Romsdals Fogderie". For at taae Belebet af dette aarlige Sammen Pub orsenilig og rigtig indkasseret, lovligt og, üffert forvaltet, samt rtfindigen og rebelig anvendt og ubeelt til de Rodtrængende, beiftes en Directeur, Infpccteurer og en Caffeter, ber tillige ffal Dare Rgnabsforer. Ingen af duff and maae avde no være gen Betaling for deres havende Arbeide og Elsoa, da den Glæde, at funne bidrage til en saa velmeent og nyttig Ind retnings Opkomst og Fremgang, ber være enbver retskaffen Mande tjerete Belenning. Eil beftandig Directeur beife. tes den nu værende Amtmand og efterkomm noe Amtmand iRomsdals Amt. De toende Inspecteurer sælges af faintlige Havbaabs Eiere faaledes, at Directeuren laber vid Circulaire Etrivelse betjenbegjere, at paa en vis best me Dag og Steb Fal Inspecteurerne vaigis, bor da enboer Havsaads Cier tan abfinde sig, for at give fin Stemme til Valget Naar fyo Baabs Eiere tilligemed Directeuren ere forsamlede, vælges Inspecteurerne efter de fleste Stemmer. Ingen maae vælges til Inspect ur, uden han eter eller ud veper Darbaab, og hvis Manskab erlægger til Sassen den aarlige Afgist, og berbos fan regne og frive, samt somme om et Regrabs rigtige Indretning og for ata ng. Den, paa hoiiten Balget falder, maae ci un faae fig for at paa tage sig dette Ombud saafremt han ei kan bevisliggjøre fit lovlige forfald. Inspecteurerne Pal i fulde tre at ved blive deres Embede, med mindre lovt g Hindring berubi giores, fom i Lite for Directeusen ber civtlig anmeidrs, paa det anfalt til not Bals tan feies. Caffereren, der tillige al være Regnskabsferer, bor ligeleses vælges af famtlige Dasbaadó Ciere, paa famme Waade, fom oven anfort er, angaaende Inspecteurernes Bal.. Caffereren fal og være Davbaabs Eier eller udreder, og hans pas Baaden eller Baadene brugende Mandskab bar aarl g ers lægge til Kassen den proponerede Afgivot. Ved Caffererens Bala ber Inspecteurerne sære tilfæbe, men hverken Direc teur, Inspecteur, ei beller Caffereren, ber babe nogen. Balg Stemine; thi de Mane ber være hinandens Cone troleurer, folgelig ikke vælge b nanden. Den efter fleste Stem mer valete Cofferer maae ei végre sig ved at antage Ome budet, uden ban trar besiistiggior fit lovlige forfald, da br skrides til uyt Bala. For de Caffereren betroede Pens ge al ban frille antagelig og filter Caution, samt vigilere for at fee Gamme imod lovlige Rent vs Gvarese usjat e, og til hvert Mars Mogang fal Caffereren aflægge Reenskab, fom a residencs af de 2 Jnspecteurce, boocefter Regn fabet sendes til Amtmanden, for af bara at vorde decie. beret og quitteret. Naar Caffereren bar to a forefaace bette Ombud, maar ban ig Gamme Fristlig teafige; dog at det Beers Maaneber ferinden ban aflægger softe Wars Regns 6.9 5. TO 5. II 5. 12 5. 13 S. 14 Nettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1783. §. 16 §. 17 Regnfab, da Directeuren i behorig Eid foranstalter en ny 12 Febr. Cafferer valgt. Directeuren fal paa Kassens Befonning for §. 15 anftaite en insbunden, igjennembraget, nummereret og af ham authoriseret Protocol, der skal tillige være forseglet med Directeurens og begge Inspecteurers Signeter; og i benne fauteses indrettede Protocol ftal Caffereren indføre ved Day sa Darum alt hvad angaaer Kassens Indtægt og Udgivt, samt de Bentilationer, som Directeuren maatte eragte fornoone derudi at indføres. Naar Protocollen er fulostreven, indleveres den til filter Bevaring i Romsdals Amts Archiv og en ny Protocol foranstaltes ftrap faaledes indrettet, som ovenfor meldt er. De nuværende og herefter kommende Lehnsmænd i Vaage- og Sunds Ot tinger fal, uden nogen 'auden Betalings Erholdelse, end Befrielse for Afgivt af deres eiende og af dem selv brus gende Havbaade, aarligen og inden den 1fte #pril optegne alle de Havbaade, som befindes fra fremmede Steder at ligge i Ottingerne til Baarßifferie; ligeledes alle de Hav baade, som Indvaanerne i Dttingerne tilbere, og drive Havfiskeriet; og anfere, hoormange Mand paa enhver Baab befindes. Diffe Optegnelser, som af vedkommende Sognes præster og Ejere af de i bemeldte Ottinger beliggende Fiskes vær bør være attesterede saaledes, at præffen declarerer, at ham ikke er vitterligt, at flere Havbaade, end de af Behnsmanden anførte, drive Havfiskerie i det Baarsile (lis geledes declarere og attestere Eterne af de i Ottingerne væs rende giskevær. Enhver for fit giferæer), fal Lebnsmanden, faasnart fee fan, og i bet seeneste inden April Maaneds Udgang, indsende til Amtmandens Eftersyz, Attestation og faadan Bantegning, at ifald de i gortegnelserne anførte Havbaads. Eiere eller udredere ikke efter mindelig Vaafors Bring betale den Summa, som bet paa deres Baade bes fundne Mandskab er ansat at tilsvare, da at Gamme ves Ievlig Udpantning hos Havbaaos Cierne vorder ftrar inde drevet, da Baab- Eierne maae søge deres lovlige Regres bos Manoskabet, der bar været poa Baabene. jorten Dage efter hvert Bars Sommerting fal Leensmændene af Lægge Rigtighed og god Rede for Beløbet af de indsamlede Benge til vedkommende Cafférer, og for Betalingen lade fig hans Ovittering meddele; i manglende Bald bliver Lehns manden, naar han ikke fan bevise lovlig forfald, ikke aleene pligtig, fele at betale de resterende Venge under Udpantnings vang, men fal og efter Amtmandens Si gende betale en Mulet, som Kassen fal tilfalde. Af Kassen maae ingen Anden nyde Undsætning og hjelp, end En Per og Børn af de giffende, fom omkomme paa de Have baade, hvis Mandfab erlagge pr. Mand 4 B. og hvis Styrmænd betale 8 8. til Kassen, fame Forældre, der, sed at miste paa Havet deres til kassen ydende Sønner, beviisliggjøre med vedkommende Sognepræstes Atteft og In specteurens Erklæring, at være fatte ud af Stand til paa nogen anden lovlig Maade at kunne ernære, fig. Maar nogen 5. 18 9. 19 5. 20 1783 Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 12 Febr. nogen af de til Kassen dende omkomme paa Havet, fal 5. $1 5. 22 5. 23 5. 24 §. 35 §. 26 deres nodlidende Enker, Bern og forældre, som de maatte efterlade sig, benvende sig til vedkommende Sognepræst, for at erholde hans Attest, bvorudi bor udførlig anføres og oplyses de Skadelidtes virkelige Tilstand og trængende Omstændigheder, om hvor for Summa den eller de Sta delidte nødvendigen behøve til Ophold og undsætning. Paa benne Præstens Attest stal Inspecteurerne, efter noie foregaaende Undersøgning og Samvittighed, paategne deres Erklæring og Betænkning, om den af Præffen proponerede Undsætnings Summa fan ansees billig eller ikke, hvorefter Directeuren efter Befindende og i Betragtning saavel af be Skadelidtes Trang, som af Kassens Tilstand, bestemmer paa Præste. Atteften undsætnings. Summen for det Aar, og derhos paategner Anviisning til Caffereren, som derefter udbetaler Samme til rette Wedkommende imod vittering, der vedlægges bans for det ar aflæggende Regnskab. Nare ligen skal de Stadelidte forsone sig med Præste Attest, som bør dem uden mindste Betaling meddeles, og som bør fors flare, om de Stabelidtes Tilstand er forbedret eller forvers ret, paa det Inspceteurerne og Directeuren derefter kan tage de fornødne eragtende Meffüres, og faaledes forholde sig, i Henseende til Ündsætningens Bestemmelse, som oven ans fort er. Enken nyder ei længer Undsætning af Kassen, end til hun bliver givt igjen; ligesom hendes Børns lin derholdning af Kassen opborer fra hendes Bryllupsdag af. Faderløse Børn derimod erholde indsætning af Kassen, indtil de enten kan blive antagne til Opfostring af medli dende og god: Mænd, eller blive saa store, at de kan ben sættes i Tjeneste. Gamle og vanfore Enker eller deslige Forældre nyde et beller længere Dielp af Kassen, end indtil de fan ansees competente til at nyde godt af Fattiglægdss Indretningen, da de, naar Vacance erifterer, bør derudi fortrinligen antages til forsorg og underholdning. Stul de Gud bevare de Fiskende fra at omfomme paa Havet, eller han vilde give En og Anden i Sinde, som gjør et godt gifferie, at give frivillige Gaver til denne Stiftelse, og Kassens gond saaledes mærkelig formerer sig, maae det være Directeuren efter Befindende og med Inspeeteurernes fristlige Samtykke tilladt at fjente den, som, ved at vove fit eget liv, havde frelst sin i Havsnsd bestædigede Med. borger fra undergang og Død (*), eller den, som paa anden Maade havde gjort de Fiffende en betydelig tjeneste, eller reddet beres Welfærd, en Summa fea 5 til 20 Rdlr., som et #gtelses Eegn for hans udviste delmodighed og Menneskekjerlighed Dersom der i Eidens Længde format. tes, at nogen Forandring, som tjener til at gjøre denne Indretning ordentligere og Stiftel en mere standhaftig, be- Hoves, da maae det være Directeuren tilladt, efter fore gaaende Overlæg med Inspecteurerne, Saadant at foransalte; (*) See Plac. 14 Septbr. 1798. dog Nettelferic. VI. Deel. II. Bind. 1783- dog bør alle saadanne, Roretagender indføres af Caffereren 12 Febr. i Bentillations Protocollen, paa det Directeuren saavelfom Inspectearerne, naar paafordres, tan ftaae til Ansvar for deres i faa Maade foiede Foranstaltninger. Hvilker Forslag saavel Borgerskabet paa Molde, der drive Havfiskerie, som Fogden paa egne og Almuens Vegne have bifaldet. Samme, som nyttigt og vel overlagt, vil Kongen have approberet. Til R. 14 Febr. see Prom. 9 Febr. 1788. S. 540, Lin. 8: see Fd. 1 Febr. 1797, §§. 182 og 184. S. 540 542. Circ. ang. Consumtions. Tilba 15 Febr. gegivelse, bortfalden ved Fd. 1 Febr. 1797, og §. 9 i Instr. 12 Decbr. s. 2. 542, S. (m), Refol. 13 April 1798 og 31 Octobr. 1800. S. 543, N. (n); see og S. 10, samt Plan I Julii 1799, især §. 172. .544. Til R. 26 Febr., om moens Tugt huus, see Refer. 29 Maii 1789. S. 547 mellem Lin. 24 og 25: Reser. (til Amtmanden over Stavanger: 12 Martii Amt), ang. en speciel Jurisdiction for de Forbrydelser, som ved Skudesnes Fiskerie bes ganes, og Dettes Drivt om Sondagen.. Gr. Han har andraget: at ved det ftore Sildefiskestes Gtubesnæs, ubi fornævnte Amt, famler fia af begge jon 5 à 6000 Mennesker, som fage derhen fra s Sogderier, famt fra Kiøbstæderne Bergen og Stavanger; og at der blant denne talrige forfamting indsnige fig adskillige Hors dener og lastefulse Handlinger, hvis velfortjente Straf vilde gjøres umulig, naar med Forbryderne fulde hande les efter de almindelige Love: desaarfag ban derhos har foreslaaet, om en speciel Jurisdiction og Anordning maatte, paa den Kid Fiskeriet vedvarer, indføres, saaledes at Mules Forbrydelser, uden undtagelse af forum, fulle efter Aftens Varsel der underfeges og paadommed, og, om Nogen med Dommen fandt sig misfornoies, fulde ban være 1783. Rettelferic. VI. Deel. II. Bind. 12 Martii, sære forbunden fear at tage den bereven, og inden 6 à 8 Dage indsende den til Amemandens inappellable Des cision; men anden Fald maatte Dommens jorkyndelse og Erecution fhear paafelge, oa den Paagjelbende, farend ban reiste fra Sifeværet, maatte fille neiagtig Borgen for det, Jdomte, saa og til denne Ret at være en aparte authoriseret Protokol, som, naar den var brugt, til Aintet fulde indsendes; derimod, naar Forbrydelserne sare af den Beskaffenhed, at den fyldige enten maatte tomme til at fide Fæstnin s Arbeide eller betale Voldss bøder og deslige boie Straffébøder, fulde der paa Ste=" det alene tages et politie. Forhør og Sagen derefter for den Paagjeldendes Forum pan lovlig Maade behandles; men i Tilfælde af fimple Slagsmaalsboder eller de mins dre Straffe, faasom Helligbrede, Garn og Fiffespilde 2c., fulde Politie Retten være bemyndiget ftrar ved Dom at afgjøre og beftemme Samme; af saabanne Gaaefaldss Beder skulde Politie Dommeren have de Cotredie Pare ter, og det øvrige beregnes til Indtægt i Rofolke Fogs. deries Regnskab; de Bober, som Sognets Fattigkasse blive tildemte, Fulde efter attefteret Beregning fra Amtmanden triægges til Sognepræsten, fem for Distributio nen fulde aflæaae Regnskab til Stiftamtmanden og Bis skopen. Til Politie Dommer uni denne Ret bar Amtm. derbos foreslaaet Stedets Foged C. L. Dahl, der dog for Fogderiet ansees som Politi mefter; og endeligen ind stilt, at, som det undertiden hænder sig, at Gildefiskeriet ei varer længere end et Par Dage, og at de om Sendagen have fundet fiffe med sterfte Zorbeef, om det da maae tillabes de Fifende at udsætte deres Garn om. Loverdags Eftermiddag, og optage samme om Søndagen, efterat Gudstjeneste var til Ende, som i den Henseende i betimelig Eid burde begyndes forbemeldte Net i ben t Saabant gjorte Forslag vil Kongen have approbes ret; ligesom og, at den nuværende Foged bemeldte C. L. Dahl (†) stal som Politie Dommer beklæde den Tib Sildefiskeriet ved Skudes. næs varer; Dog samtlige Sagefalds: Boder skal beregnes til Indtægt i Nyfølfe Fogderies Regnskab, faa at de for Politie Dommeren i Forslag bragte ' Parter af disse Boder ei bevilges. S. 548. Til R. 15 Martii (om Bons Holdelse i Odense Kirker) see R. 1 (6) Octobr. 1802. (†) Forandret ved Reser. 15 Septbr. 1786. 3. Rettelser 2c. VI. Deel. II. Bind. 1783.' 8. 550. Circ. ang. Forhøielses Told af Sum 15 Martik le, see Circ. 2 og 9 Mati 1786, samt Fd. 31 Mait 1793, 9. 4; bortfaldet ved Fd. 1 Febr. 1797. . 551, 9, (t) og 26 Janv. 1793 samt 24 Janv. 1801. S. 552 09 553.] Circ. ang. Pakker og Extracter, 22 Martis Dito B. 553 ophævede ved Instr. 12 Decbr. 1797. §. 9. Kongl. Resolution, ang, at Rentekammeret 24 Martii herefter maae til den anordnede Examen antage, og derefter, til at benaades med Bestallinger som Land: Inspecteurer, foreslaae ogsaa saadanne Lands maalere, som ikke have de ved Refol. af 18de Febr. 1782 bestemte 5 Aars Praris i Opmaalingsforretning ger, naar de iffun findes at befiede de øvrige ved bes meldte Resolution anordnede Egenskaber, saa at Udfiftningsforretninger til dem med Tryghed kunne bee troes (†). (t) Af Thaarups Magazin for D. og N I. B. S 129. (S. 553). Prom. ang. Qvægsygen i Curland, 25 Marti bortfalden ved Dennes Ophør. S. 555, N. (c), samt 1 Julii 1785 og 13 Novbr. 1795. (S. 556 og 557). Circ. ang. Overdaadigheds: 29 Martit Dare, ophævet, see Inftr. 1797, 14 Octobr. S. 8, og 12 Deebr. §. 9. 142 (. 557 09 558). Prom. ang. Academiske, Sti. 31 Martit pendia, bortfalden ved Fund. 7 Maii 1788, P. VI. S. 561. Til Prom. 5 April see Regl, 4 Aug. 1788, §. 13: nu er Regimentet det Spenske. 1783. Rettelser 2c. VI. Deel. II. Bind. 15 April (S. 562 og 563). Pr. ang. Auctions: Salar 12 April 19 April M 30 April 3 Maii 9 Mail 10 Maii rium, bortfalden ved Fd. 19 Decbr. 1800, §. 184. (S. 565). Circ. ang. saltet Sild fra Bornholm, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797. §. 9. S. 565. 1804, §. 8., Til Pr. 19 April, see Fo. 27 Janv. S. 566, Lin. 4.8, bortfaldne ved Circ. 1 Septbr. 1804. S. 567. Til R. 23 April see N. 23 Marts 1787 og Pr. 5 Febr. 1791.. S. 569. Eil Pr. 26 April see Regl. 4 Aug. 1788, §. 25. (S. 569 og 570). R. ang. Delinqventsager, see tillige R. 10 Marts 1786; bortfaldet ved Fd. 3 Junii 1796 §. 33, 09 II Aug. 1797, §. 17 og 26. 3. 570. Til Bevilgn. 30 April see Bev. 21 Decbr. 1792, 30 Decbr. 1797, 29 Marts 1799 og 9 Marts 1804. (S. 570 og 571) Pr. ang. Prof. Med. Designati,

bortfalden ved Fund. 7 Maii 1788, P. I., §. 17. Lin. 42: 9de Janv. 1685, læs: 9de S. 571, Julii 1665. S. 572. 1802, §. 57. Til R. 7 Maii see Resol. I Octobr. (S. 573 09 574). St. ang. et Vognmandslaug i Kjøge, see og Pr. 6 Janv. og 16 Junii 1787; bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. S. 575. Circ. ang. Handelss og Canal: Come pagniet, ophævet, see Inftr. 1797, 14 Octobr. S. 8, og 12 Decbr. §. 9. Circ. Réttelser 2c. VI. Deel. II. Bind. 1783. Circ. ang. Bagere at maae brænde, bortfaldet ved d. 1 Febr. 1797, §§. 359 og 360, samt ophævet, see Instr. 12 Decbr. s. A. §. 9. 10 Mait S. 576. R. ang. Snedkersvendenes Begjer: 14 Mait Balg, bortfaldet ved Ft. 21 Marts 1800, §. 3. S. 578. Til Pr. 17 Maii (om Skifter), see Pr. 8 og 22 Maii, samt 5 Junii 1790; og 20 Julii 1799 . 579. penge, Circ. om Organisters Copulations: 17 Matt bortfaldet ved Fd. 12 Septbr. 1792. R. ang. Delinqventsager, til Høieste. Ret, bortfaldet ved Fo. 11 Aug. 1797; cfr. R. 10 Marts 1786. 580. Pr. ang. 24 Maii idericia eligerede Mænd, 24 Mait bortfalden ved R. 6 Septbr. 1793. S. 582, Lin. 18, Skyts, les Skyds S. 585. Til Pr. 7 Junii (om ordfjeldene) see Prom. 7 Maii 1785 og Gebhardi Danmarks Historie V, Side 240; cfr. Refol. 29 Febr. 1792, §. 4. 6. 586 mellem Lin. 14 og 15. Reser. (til Khavns Hof og Stads-Net), 13 Junii ang. Løsøre Auctioner ikkun fortelig i Pros tocollerne at anføres, men Forretningerne gvartalvits indbindes. Gr. Da de Tilforordnede have andraget, at Rentes tammeret bar, under 29 Martii fibftleden, efter Auctions Directeurernes gjorte Forslag, refolveret, at de originele Auctionsforretninger over Lesore itte ftal afleveres til Res visionen over Regnskabet for Sportlerne, men berefter forblive ved Auctions Contoitet, naar de alene paa en, fort Tid have været til Conference pos Revisor, og at det meget vilde forkorte Mrbeidet ved Auctions. Contoiret, heat 1783- Rettelser 2c. VI. Deel. II. Bind. 13 Junii, naar den Forandring freebe, at, ifteben for in extenso i de authoriserede Auctions Protocoller at udcopiere flige Forretninger. alene blev indført en Ertract af Samme, hvorved Publici Sikkerhed ikke i nogen Maade kan for mindskes, naar de originale Forretninger herefter qvartalviis indbindes, da deraf alle Ziber fan erholdes de sikker fte og paalideligte Efterretninger og attester om det ved Auction bortsolgte: faa anorones: 5 Julii 19 Julit 19 Julii 7) At der i de holdende Løsøre Protocoller stal Herefter alene indføres: naar og hver Auctionen er forrettet, Requirentens og Eierens Navne, samt Auctionens Beløb, og det deraf svarende Salarium; og 2det) skal de originale Lospre Forretninger qvartalviis forsigtig, og uden at skabe Authorisationen, indbindes og forvares. S. 588, N. (u), famt til Norges de Øvrige, ved R. 26 Junii 1789. (S. 590). Prom. ang. Executores Teftamenti, bortfalden ved Fd. 29 April 1785. S. 592. Til Circ. 5 Julii see Circ. 31 Decbr. 1785, d. 1 Febr. 1797, §. 4. og Plac. 30 Decbr. 1. 2. Til nederste Linie fee Fb. 23 Aug. 1793. . 593. Til Lin. 3 see Fb. 27 Decbr. 1799. S. 595. Til S. 16 Julii see R. 2 Märts 1787, 1785, og St. 13 Julii 1798. Dr. 5 Febr. S. 597. Til §. 3 see Fd. 3° Janv. 1793, §. 6. S. 598. Med S. 4 cfr. Prom. 23 Febr. 1799. Til §. 5 see Prom. 9 Julii 1796. S. 600. Til §. 8 see S. 9 Octobr. 1795. S. 601. S. 602. -- 9 see Prom. 9 Julit 1796. 12 see Rescr. 24 Marts 1797. (S. 603). Prom. ang. Karles Udløsning, er ugjeldende. (S. 604). Prom. ang. Vare til Christiansfeld, ophævet, see Instr. 13 Decbr. 1797, §. 9. Prom. Rettelser 2c. VI. Deel. II. Bind. 1783. Prom. ang. Indqvartering, bortfalden ved Regl. 4 Aug. 1788. Lin 3 fra neden. 26 Julii Commissionen, skal være "Coms misfairen". (S. 604 og 605). R. ang. Storehedinge Cas 30 Julit pellanbolig (som maatte betales med 400 Rdlr., efter R. 29 Julii 1796 * i Registret), bortfalder, ved Bacance, i Felge R. 29 Julit 1803. S. 605. Kongl. Resolution, ang. 1) Consum: 31 Julit tion af race eller havarerede Puddersukkere, hvoraf i Kjøbenhavn brændes Brændevin, : af 200 Po. 4 Rdlr.; og skal da med Sukkernes Angivelse for holdes ligesom med Mallast: 2) Mulcten at være 10 Rolr. for en Balle Mallast, og ligesaa for hver 200 Po. Sukker, som til Brænden antræffes, uden at Consumtion deraf er betalt. (†) (t) bortfalden ved Fd. 1 Febr. 1797. Prom. ang. den Zordenfjeldske Veikasse, bortfalden veb, de 10 Aars Uldisb; see Fd. 16 Novbr. 1792 og Prom. 20 Junii 1795. S. 606, mellem Lin. 24 og 25: 2 Aug. Gen. Postamts Prom. (til Postmesterne), 2 Aug. ang. de med Posten sendende Kongl. Intraders specielle Auførsel i Attester og Portos Regninger. Som det Kongl. Finants Collegium har under 16de f. M. tilmelder General: Post: Amter, at af de for Kongl. Banco Sedles Befordring fra Poftcontoirerne inds komme Regninger og medfølgende Attefter ikke fan fjonnes hvad det er for Intrader, hvoraf Porto fræves, og of t. tefterne ofte mangle, og desaarfag have forlangt, at Voff- Contoirerne maatte tilholdes, ei aleene at forione fig med Attester ang. Kongl. Venge om Sammes ffendelse, men eg at udi bemeldte Atreffer bliver udtrykkeligen benævnet, hvad Slags Jurrader der afsendes, saasom Extrakat, Cold, Consumtion, Precent fat, m., v., og hvormeget af ee 2 hvers 1783. Nettelser 2c. VI. Deel. II. B. 2 Aug. pert Glags, naar det udi en samlet Sum afsendes; og liacfom ginantscolleg um herom haver tillagt be derunder Benborende Oppeborselsbetjente ben fornødne Ordre, saaledes blive og de Kongl. Postmestere herved bes ordrede, i Henseende til de over Kongl. Banco-Sedles Befordringer indsendende Regninger og dertil henhorende og medfølgende Attester, paa det allernsieste at efterkomme, hvad oven anført er, som og hvad herom forben er blevet anordnet, og at der for hvert Colles gium indsendes særskilte Regninger, og derudé tydes ligen anføres enten Afsenderens eller Modtagerens Navn, samt Summen og den derfor ansatte Tart (†). (t) See noie Circ. 19 Julii 1796, 21 Septbr. 1799, II Julii 1801 09 31 Decbr. 1802. 9 Aug. 9 Aug. 12 Aug. 13 Aug. 6. 607. Lin. 3-7 forandret ved Plac. 12 Junii 1802. R. 6 Aug. er noget forandret ved R. 17 Novbr. 1786; og om Hurdalen (Bings Beskrivelse af Norge, Sive 881) see Reser. 2 Marts 1804. S. 609. Til Lin. 5: see nestfolg. Prom., Pr. 4 Octobr. 1788, Fo. 24 Julii 1789, R. 21 Decbr. 1793. Circ. 4 Aug. 1804. Plan 1 Julii 1799. ög Regl. (2 Stft.) 5 Julii 1803. Prem. ang. et nyt Contoir under Rentekammeret, bortfalden ved. Refol. 10 Junii og Circ. 11 Ju lii 1801. S. 609 og 610. Pr. ang. veneriske Betlere, bortfalden ved Plan 1 Julii 1799. S. 610. Circ. ang. Consumtion af Skaftekorn, bortfalden ved Fb. 1 Febr. 1797, §. 366 (Balm). S. 610 og 611. R. ang. Kjøbstædernes Sor mænd, bortfaldet ved R. 26 Marti 1790. 0. Rettelser 2c. VI. Deel. II. Bind. 1783. S. 613. Til Pr. 16 Aug, Com Slangerup) see R. 25 April 1794. Til Pr. 16 Aug. (om Reiser 2c.) see Fo. 27 Janv. 1804. S. 614. Næstnederste Linie Neser, læs Canc. Prom. S. 616 og 617. Prom. ang. Ramner Regn: 23 Aug. staber, bortfalden ved Pr. II Decbr. 1784 08 . 5 Junii 1795 S. 617. R. ang. Sapkjøbing, Capellanie, 23 Aug. bortfaldet veb . 30 Septbr. 1803. S. 618. Pr. ang. Stavers Sortoloning. 23 Aug. Circ. bortfaldne ved Fd. I Febr. 30 Aug. 1797, §. 361. V. G. K. og Gen. Tolof. Circ. (til Stiftebefas 30 Aug. lingemændene i Danmark), ang. hvorledes Kongl. Undersaatter kunne i Øresund eller Beltene nyde Toldfriehed for Østersøiste Vare ("). Ved Resolution of 14de dennes har det allern. bes haget H. M. Kongen, til en Regel ved Zoldvæsenet i Øresund og Beltene, at fastsætte: "At naar nogen af be Kongl. Undersaatter vil nyde den for dem hidtil sædvanlige Toldfriehed i Øresund og Beltene for beres ire, som komme fra fremmede Steder t Østersøen, og gaae til en Danse eller Norsk Havn, imod at Spperen i Øresund eller Beltene stiller Caus tion for at forskaffe Attest, at Godset i en Dansk eller Norsk Havn er bleven losset, da skal en af ham selv underskreven Begjering om Toldfrihed af Skippes ren afleveres ved Barenes Gjennemgang og Angivelse i Sundet eller Beltene, hvori skal være anmeldt, ce 3 hvilke (*) Ophævet ved Gen. Kolok. Prom. 14 Maii 1785. 1783. Stettelser 2c. VI. Deel. II. Bind, 30 Aug. hvilke og omtrent hoormange Barene. ere; 6 Septor. 13 Septbr. famt at de ere forskrevne for bans Regning og Risico: Mets i Mangel deraf, ffal Strømme-Tolden af flige Vare beregnes, 09, naar den eengang er beregnet, ingen Godtgjørelse eller Tilbagegivelse af Tolden derefter see, i hvad for Attester der endog siden maatte fors Staffes." Dette, samt at denne Orden med næstkom mende Aar tager sin Begyndelse, ville Stiftamtmane den labe tilkjendegive for de Hanblende og Sofarende i vedkommende Kjøbsteder. , 618. Zil R. 3 Septbr. see S. 2 Julii 1790 og 17 Octobr. 1794. S. 622. Pr. om Auctions Salarium, bortfalden ved Fd. 19 Decbr. 1800, §. 184; cfr. Slutn. af §. 2 (Skjøder) i Fb. 25 Mail 1804. S. 625. Til Pr. 6 Septbr. (om Alleer 2c.) see Plac. 30 Junit 1786. S. 627. Til R. 10 Septbr. see R. 20 Junit 1788. . 628. N. 10 Septbr. (om Varde Præster) er forandret ved R. 12 Aug. 1803. S. 629. Til Pr. 13 Septbr. (om Skifter) see Plac. 6 Marts og Prom. 3 Julii 1802 samt 10 Marts 1804. S. 630, mellem Lin. 8 og 9: V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Amts manden over Lundences- og Bøvling - Amter), ang. Juftits og Told Betjentenes Pligters Forskjellighed ved indstrandet Vrag (†).) Gr. (t) Gee Gleiv. s Marts 1768 (T), Prom. 16 April 09 16 Juli 1785, 14 Febr. 1786, famt 18 Octobr. 1788. Rettelser tc. VI. Deel. II B. 1783" Gr. I den Kammeret under 19de Maii f. 2. af mnt. 13 Septbr. wanden meddeelte Erklæring over en imellem Birkedoms mer Lund ved Baroniet Ryffenfteens Biet og oldcons trolleur Fries i Ringfisbing opfomne Dispute under deres Embedsforretninger, betreffende det Spørgsmaal "om Bjergningsforretninger over indstrandet Bras bør holbes af Justits- eller Told Betjentene" yttrer Atm, den Fors mening, at fige Forretninger ikke vedkomme Juftitsvæses net, men er og forbliver Toldbetjentenes Sag. paas Herudi kan Kamret ikke med ham være af lige Mes ning, da ikke aleene Strandvrags-Forordningen, cons fereret med Toldruffen og sorige Anordninger, lægger Justitsbetjentene at holde Bjergningsforrets ninger over indstrandet Brag, til de fraværende Eies zes Efterretning og Sikkerhed, men Lovens 4-4-4 endog paalægger dem bet som en Pligt, og have altfaa Toldbetjentene ved slige Leiligheder, aleene at vaage over de Kongl. Rettigheder af de indstrandede Bare, og hvad videre deraf dependerer (††). Hvor da Justitsbetjentene ikke befatte sig med Bjergnings- Forretninger, forsømme de virkelig deres Pligter, hvilket Kammeret af Amtmanden udbeder sig maae vorde dem i hans Amt tilfjendegivet: Ligesom det og allerede herom i Dag har tillagt saavel Birkebommer Lund, som Toldcontrolleur Svies fornøden Forholtss Ordre. (tt) See v. 1 Febr. 1797, S. 181-191. Til Rescr. 17 Septer. see Reset. 13 Junii 1800. S. 632. Til Prom. 20 Sept. (om Seifter) see. Fd. 21 Junii og Plac. 13 Decor. 1793. .633. Til S. 24 Sept. See Pr. 17 Janv. 1784 og Anordn. 17 Julii 1795, §. 15 feqv. S. 636. Lin. 14 anordne, les anordnede S. 637. Prom. ang. Consumtions Tilbagegi 27 Septbr. velse, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. ee 4. N. (o) 1783 Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 8 Octobr. 22 Octobr, 34 Octobr 75 Novbr. N. (o), og Fd. 27 Decbr. 1799. . 638, N. (p), og Fd. 24 Julii 1789. S. 639 09 640. R. ang. Raadstue Rets: og Bytinga Acter, bortfaldet ved Stegl, 11 Junii 1788. S. 640. Til R, 15 Octobr. see Fo. 20 Febr. 1789. S. 641, N, (r); cfr. Prom. 9 Aug. 1800. S, 642 09 643. R. ang. Blæder og Ryser, bortfaldet, see . 14 Julii 1786 og 30. 27 Decor, 1799. .643+ Til R. ang. Rayneberg Herredss Ting, see Reser, 13 Novbr. 1801. . 643. R. ang. Varde Kjærs Tiendefrihed, bortfaldet, see R. 1 Aug. 1794. .644. Til Circ, 25 Octobr. see Fd. 1 Febr. 1797, S. 4. , 645. Lin. 12, Reser, les Canc, Prom. S. 648. Til Pr, (om Bragernæs) see Pr. 15 Julii 1786, Zil . 649. Til Pr, om Landeveie, see Fb. 13 Decbr. 1793. Til Regl, 12 Novbr. (der er in extenso hos Roa senstand: Goische) see Refol. 27 Aug, 1785. S. 653. il §. 32, see Prom. 4 April 1788. S. 653. il §. 35, see Samme og Resol. 19 Jany, 1787, S. 654. Prom. (3 Stfr.) ang, Vogne til Cons fumtionsbetjentene, bortfalder ved Fd. 27 Janv. 1804. 15 Novbr. S. 654 og 655. Pr. ang. Bystatters Indoris velse, see S. 2 Septbr, 1791; bortfaldet ved Fd. 39 Janv. 1793, §. 6. Rettelser 2c. VI, Deel. II. B. 1783. S. 656, R. 19 Novbr. er forandret ved R. 13 Novbr. 1801. S. 657. Maii 1788. Til Bev. 19 Novbr. see Prom. 31 S. 660. Med Confirm. 3 Decbr. cfr. S. 6 Febr. 1789. S. (673). Stefer. ang. Skarpretterløn pan 6 Decbr. Bornholm, bortfaldet ved Prom. 22 Septbr. 1804. S. (674). Pr. ang. Copulationspenge af By: 13 Decbr. Erivere, bortfalden ved Fd. 12 Septbr. 1792. Til Bekjendtg. 13 Decbr. see Plac. 28 Marts 1801. S. 675, Lin. 6; dertil see Fb. 21 Marts 1800, §. 1 No. 6. Til Confirm. 19 Decbr, see Confirm. 1 April 1785. S. 678. Med Pr. 20 Decbr. eft. Fd. 4 Janv. 1799. Circ. ang. Lastepenge af Stibe med Træ, bortfaldet ved Fd. I Febr. 1797, og Instr. 12 Dec. f. 2. §. 9. 20 Decbr. Resol. ang. Ostindiske og Chinesiske Silke: Vare, 22 Decbr. er ugjeldende. Til Prom. 27 Decor. see Plac. 6 Marts 1802. S. (579). Circ, ang. Registratur ved Consumi 30 Decbr. tionen, ophævet, see Instr. 12 Decbr, 1797 §§. 9 09 37. S. 681, N. (g); fee S. 24 Novbr. 1786, Plac. 31 Octobr. 1796, M. 6 Junii og 5 Decbr, 1800, samt Plac. 22 Junii 1801. M. (h), og R. 24 Julii 1801, ee S 1784. Mettelser 2c. VI. Deel. II. B. 3 Janv. . 682, M. (i, k, 1): fee begge Noter til S. 681 og R. 29 Julii 1796. Til Pr. 3 Janv. om Designationer 2c., see Fd. I Febr. 1797, §. 25, og Instr. 12 Decbr. s. 21. §§. 9 09 37. S. (683). Circ. ang. Ostindiske og Chinesiske Bare, er ugjeldende. S. 684. 1797 5. 685. Til Pr. 10 Janv. see R. 30 Junit Til Gen. Pr. 10 Janv, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 10 Janv. S. 686. Engelsholm, 14 Janv. 16 Janv. 17 Janv. Circ. ang. Papiir fra Sabriqven ved ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. St. 14 Janv. er forandret; see St. 26 Aug. 1785, Pr. 8 Julii 1786, og Bev. 21 Octobr. 1796. S. 687. Bevilgn. til Vognmandslaug i Store. hedinge, bortfalden ved Fb. 27 Janv. 1804. S. 692, mellem Lin. 27 og 28: Refeript ang. at den aarlige Afgivt af 20 Rdlr. til Sognepræsten for Hals- Menighed af de II Mensalhuse, som ere afstaaede til Halse Ladegaards forrige Eier Generallieutenant Moltke, fal være førstprioriteret i bemeldte Hals: Ladegaard, og Sammes Eiere til evig Tid være pligtige at tils svare Samme, uagtet bemeldte Huse derfra ere af handede (*). (*) Af Wandals Geifft. Anordninger, II, S. 407. Pr. ang. Khavns Brandforsikringskasse, bortfalden ved Anorda. 17 Julii 1795, §§. 15 og 19, Nettelser ic. VI. Deel. II. B. 1784. S. 694: Lin. 8: udvidet ved R. 26 Junii 1789. S. 695. Til Confirm. 21 Janv., see Resol. 14 Junii 1805. Til R. 23 Janv. see R. 19 April 1788, Pr. 15 Decbr. 1792, Circ. 9 Marts 1793 og Plac. 31 Octobr. 1801. S. 696, Lin. 4: sættelsen, læg til: i Num. mer som Soldat." Pr. om Betaling for Documenter at forfatte, 24 Janv. bortfalden ved Regl.. 11 Junii 1788, Afd. I, §. 16, cfr. Afb. IX. . 697. Pr. ang. Passeersedle og Cons. Godt 24 Janv. gjørelse, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 698, Lin. 4 see Circ. 30 Junii 1798. S. 698 og 699. Circ. ang. Consumt. Inqvis 31 Janv. sition hos Militaire, ophæver, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 700. R. ang. Frideriksborg Præster, bortfalder, ved Bacance, i Felge R. 29 Julii 1803. S. 702. £. 10. See Noterne til Bev. 30 April 1783- 4 Febr. S. 702 09 703. Prom. ang. Tart paa Skind, 14 Febr. bortfalden ved Fd. 1 Febr. 1797, især §. 361. S. (706 og 707). R. ang. Stiftsrevisor i 18 Febr. Sjelland, bortfaldet ved Refol. 25 Maii 1805. S. 707, Lin. 18: forhoiet til goa Role., see 9. 15 Octobr. 1790, og Prom. 26 Novbr. 1791. 6. 708. Med S. 20 Febr. (om Kirker) cfr. Pr. 19 Janv. 1793. S. (710 09 711). R. ang. et Phyficat i Roma 25 Febr. dals Amt, borts 1784 Rettelser 2c. VI. Deel, II.B. 28 Febr. bortfaldet ved R. 10 Aug. 1798; cfr. R. 18. Julii 1794 S. (712). Gen. K. Insp. C. Pr. ang. Vist tatser, bortfalden ved R. 28 Octobr. 1791. S. 714. Lin. 7 er forandret, see R. 4 Aug. 1788 og 6 Octobr. 1797. 6 Martii. S. (714 09 715). Pr. ang. Suusmænds Høstdag og Tiende, bortfalden ved Plac. 20 Marts 1801. . 716. Til Pr. 6 Marts, Slutn., see Pr. 22 Decbr. 1787. 6 Martit. S. (717). Circ. ang. forbudne Glasvares Ind. førsel, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Til R. 10 Marts, 6. 718. Til R. f. Dato,J fee Fog. 5 April 1793. S. 721. Zil R. 12 Marts (om Christiania) see R. 14 Janv. 1791. 13 Martit. S. (722 09 723). Circ. ang. Ind. og uostib.. ninger, 37 Martii. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . (723 09 731). R. ang. Fattigvæsenet 2c. bortfaldet ved Fb. 9 Marts 1792 og Plan z Julii 1799. S. 723. Til § 3 see Prom. 19 Marts 1785. S. 724. fee Pr. 29 Julii 1786, 3 Novbr. 1792, og 14 Maii 1785. S. 725. Til §. 3. see Pr, 29 Julii 1786. . 726. Til §. 6. see Pr, 14 Maii og R 12 Aug. 3785. S. 726, il §. 7. see R. 5 Octobr. 1792. S. 728. Til §. 10. nederste Linie, see Pr. 11 Jue mii 1785. Rettelser 2c. VI. Deel. II. 3. 1784. S. 729. Til §. 11. see Rt. 15 Septbr. 1786 og Pr. 5 Febr. 1791. S. 732, øverste Linie: gel, leg til: og. S. 732, Lin. 1113: see Regl. 5 Julit 1781 (hos Schou) §§. 9 og 10; og efter hans Note ved dets Begyndelse skal bemeldte Handel vare d. 6te Janv. 1790 for Rorn Oplaget befriet. S. 732, Lin. 13 15. Efter Schou ved Anordn. 5 Junii 1771, S. 1, er Khavn ved Refol. 5 Janv. 1785 for dette Sorraads Magazin indtil videre fri taget. S. 732, N. (m), fee Prom. 20 Aug. 1800; §. 2. Til R. 19 Marrs see R. 7 Janv. 1803. Lin. 26:29: forandrebe ved R. 29 Julit .734. S. 736. 1803. S. 738. M. (r), fee Prom. 9 Janv. 1790. S. 740. Med S. 7 April (om Spieste. Ret) cft. Plac. 12 Octobr. 1787. S. 741. bortfaldet ved Fb. 11 Aug. 1797. St. angaaenbe Over Hofretten, S. 742. Til Gen. L. O. og C. C.Prom. 10 April see Dr. 22 Julii og Plac. 16 Aug. 1786. S. 745. Til Prom. 19 April: Denne er fra Ge neral Poftamtet d. 20de April 1784 communiceret alle Postmesterne til Efterlevelse. 10 April. S. 745 09 746. Pr. angaaende Fridericiae Byes 24 April. fælleds Jorder, bortfalden veb deres Udskiftning 15 Har derefter. . 746. Til Canc. Pr. 24 April see Pr. 28 Mait 1785. .746 748. Circ. S. 748. Circul. . 748. Prom. 6.748 09 749. Pr.] 24 April. angaaenbe Passeersedle med 24 Aprils Brændeviins Redskaber, 24 April. 24 April Sorte 1784. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 28 April. I Mali. 15 Maii. bortfaldne ved Fb. 2 Aug. 1786, §. 5. 6. 749. Til Circ. 24 April fee Fb. 1 Febr. 1797 §. 4. (5.749 09750). R. ang. Laugtingene paa Jea land, bortfaldet ved Fd. 11 Julii 1800. (S. 750 09 751). Pr. ang. Brandtapationer, see Pr. 22 Janv. og 12 Marte 1785, 27 Mit og 16 Decbr. 1786, fame 16 Junii 1787; bortfalden ved Anordn. 29 Febr. 1792 09 80. 26 Marts 1800. . 751, næst efter Confirm. 5. Mati: Canc. Prom. (til Khavns Hef- og Stads= Ret), ang. Skifternes hastige Tilendebringelse og aarlige Indberetning. Gr. Jævnligen heres Klager over, at Stifternes Be bandling og Eilendebringelse ved Hef, og Stabs Rettens Glifte Commission meget feendrægtig og langsom gaaer for fig; meget længe efter at Proclama er udrunden, fal bene faae med et Stiftes Slutning, længe med den forfattende Udlodning, og endnu længere med Stiftebrevets Expedition, hvorved Bedkommende foraarfages meaen leilighed, kids fpilde og Tab. Dette kon ei andet end opvække Cancelliets Opmærksombed, da Stifternes Forvaltning, hvorunder Saamanges Bel verferer, er af yderste Wigtighed. Og, da man er forvisset om, at naar Alle ved Skifteretten med den. behorige Drivt og Daapaffenhed efterkom de dem paaliggende Bligter, Stifterne da ufeilbarligen nu, der er en aparte Stifte Commission, hvis eeneßte Forretning er denne Sag, kunde og burde, om ei burtigere end forhen, faa dog i det mindste gesaa burtig behandles og tilenbebringes: det og vilde gjøre Cancelliet ondt, om beele Hof- og Stads. Retten, fom, ellers har vist fin gode nytte, fulde underfaftes Om. Somme for en Mangel i denne cene, men vigtige Sag: saa fulde Man have meldet: At Skifte Commissionen bør, paa det Skifterne ikke skal have, den paaklagede lang somme Gang, samles, ikke (som i de seenere Tider skal være feet) fra Klokken halv I til Klokken halv 3 eller til Kloffen 3, men hver Søgnedag, saavel For:, som Eftermiddag, og det saa tidlig, sem i andre Collegier als min: Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 1784. mindelig steer, nemlig fra Kloffen 9 om morgenen til 15 Maii. Kloffen 2, og ligeledes om Eftermiddagen fra 4 til 7. naar Nødvendigheden det udkræver (†); og, da der nu erej 4 furnumeraire Affefforer i Retten, hvilke bør tage Deel i alle Forretninger med de virkelige Assessorer, og bruges der, hvor de kan være til meest Notte, men der ikke behøves saamange i den dømmende Ret, saa funne nogle af dem, for at lette Arbeidet for de øvrige Affe Torer i Skifte Commissionen, tage Deel i Sammes Fore retninger. Ligeledes maatte sørges for, at fuldmægtis gen og Copiifter, hver i sit Fag, gjøre hvad dem til kommer, og at de hverken paatage sig eller dem overdrages saabanne Forretninger, hvorved de hindres fra at beopagte deres egentlige Embedsforretninger, hvorfore de af Hans Majestæt lønnes. Hvilket alt Vedkommende maatte paalægges at paasee vorder efterkommet. øvrigt maatte det være i Erindring, at de aarlige Desig nationer over sluttede og ufluttede Skifter (††), som for endeel Aar ikke ere blevne indleverede, vorde indsendte.

(t) See Refer. 26 Aug. 1791 og 6 Janv. 1792. I (tt) See Prom. 26 Bebr. 1774 (T) og R. 6 Marts 1789. . 751. Til Prom. 15 Mati see Pr. 23 Junii 1792 med Note. S. 757. Til §. I see Prom. 23 Julii 1785. 3.758. 1786. Til §. 5 see Samme og Pr. 21 Octobr. S. 759. Til §. 6 see R. 11 Febr.. 1785. (S. 759 09 700). Pr. ang. Vogn for Consumt. 29 Maii. Betjente, bortfalden ved Fb. 27 Janv. 1804. (S. 760). Prom. ang. Toloklarering paa Sano, 29 Maii. Siden 1784. Rettelser tc. VI. Deel. II.B. 2 Junii. Siden ophævet; see og Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Reser. (til de Députerede i Finantscollegio), ang. Finantskasse Directionen og et nyt Finantscollegium. (*) Kongen har fundet for godt, at det Kongelige nuves rende Finantscollegium Fremtiden skal kaldes Kongens Finantscaffe Direction, hvilken skal bestaae af de nærværende ved Finantscollegio ansatte Deputerede, hvortil endnu skal træde Den, som Kongen finder for gobt at anbefale Forestilling i Finants Sager. Denne Kongl. Finantskasse Direction haver at besørge alle Indtægter og Udgivter, hvorover den ubstæder Assigna tionerne, alle Revisions, Udmyntnings- og Lotto-Sager, som nu henhøre under Finants Collegio, og i Almindes lighed alt, hvad som betreffer den besynderlige Forvalt ning af Mynts, Caffe og Penge. Saget, som ikke allerede maatte være anbefalede Banke Comptoirernes Dis rectioner, dog iffun for faavidt alle ovenmeldte Sager grunde sig paa staaende og tilvævende Resolutioner; nye Soranstaltninger og Sorestillinger, angaaende diffe Saget, skal henhøre til det oprettede nye Finantscollegium. Fremdeles modtager Finantskaffe Direc tionen alle Indtægter og Udgivter af begge Kongl. Skat fammeres Indretninger, samt begges Activa og Passiva, og deres Forbindtligheder og Rettigheder, hvorimod den anordnede Skatkammer Direction ffal anviises en fast Indtægt til at bestride de derfor bestandig reglemen terede Udgivter (†). Endelig vil Kongen, at ved denne Finantskasse Direction skal indrettes et nyt Comptoir under (+) See Blac. 18 Junii og Prom. 3 famt Circ. 31 Julii 1784, .25 Mai 1787 09 Refol. 30 Janv. 1793. T. (t) See Refer. 29 Julii 1785. Rettelser 2c. VI. Deel. II.B. 449 1784. under den ved Skatkammerets anden Indretning ansatte 2 Junii, Kammer Secretair Mau, og hvorved de derværende Underbetjente skal emplojeres, alle med deres nu nys bende Bilkaar, da ved dette Comptoir skal holdes Regns sub og Bøger over alle disse modtagne Activa og Pass floa, Indtægter og Udgivter samt Statens udenlandske Gjeld, og hvad til dens Forrentelse er reglementeret. Denne ny Indretning skal ftrar iverksættes Dog skal Overbanke Directionen (*) og Skatkammer Direc tionen beholde Forvaltningen og Administrationen af de Sager, som nu ere til dem henlagte, indtil det nye Finants Collegii nærmere Forestilling og Sagernes Afe levering til Finantskaffe Directionen, hvilket dog paa muligfte Maade maa seges tilendebragt, saaledes, at den ny Indretning med Julii Qvartal kan tage sin Begyno delse. (See Reser. 8 Julii 1785. S. 763. Til Circ. 12 Junit fee Fb. I Febr. 1797, §. 6, og Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 770, mellem Lin. 20 og 21. Reser, (til Stiftamtmanden over Sjellands 23 Junii. Stift), ang. Ederfuglens tilbørlige Fredning paa Særgerne. (Gr. Den gordeel, som deraf for fans det kan ventes.) (**) Ingen maae paa Færse ffyde Ederfugle eller paa andre Maader med hund eller Garn fange og ødelægge dem, under Straf af en Gylden for hver Ederfugl, som saaledes bliver dræbt eller ødelagt; ligesaa bor og hver ben, som har været med, og ei strar angiver den Sfyldige til vedbørlig Strafs Lidelse, bøde halv saa meget. Disse Beber forfalde Halvdeelen til Kongens Kasse og Halv ff (**) Jgjennem Rentekammeret erpederet; see Fd. 13 Aug. 1790, S. 18; cft. Pr. 3 Marts, 1778, T §. I. 1784. Mettelser tc. VI. Deel. II. B. §. 3. 23 Junii. Halvdeelen til Angiveren. Boderne indkræves af §. 2. Sysselmanden i det District, hvor Gjerningen er feet, og om disse Bøber ei i Mindelighed betales, bør den Skyldige, som lader sig søge til Doms, at svare alle de Omkostninger, som til saadant Søgemaal med Rettens Betjentes Gebyhr og Actors Salarium medgaae, hvil fet Dommerne bør tilkjendegive Sagsøgeren, enten denne er Angiveren felv eller vedkommende Syffelmand. Ha ver den Skyldige Intet at betale med, da bør han ara beide paa Thorshavns fæstning, sad længe, indtil bet Idømte meb 86 for hver Dag er aftjent. I dette Tilfælde maae Angiverens Andeel af Boderne strar, og Rettens Gebyhr, samt Actors Salarium, naar den Skyldige har afsonet Boderne, udbetales af den §. 4. Kongl. Kasse. Naar man mærker, at Ederfuglen bes gynder at holde sig til nogen Have eller andet Sted, for at lægge 2g, bør man for det første lade den beholde 2Eggene, for at den desbedre baade kan loffes til det Sted og formeres, indtil dens Formeerelse kan blive saa fjendelig, at 2g funde tages uden Stade for Yngelen. Dog maae Eg ikke tages uden af Eieren selv, og om fleere Sameiere ere til Haven, med Alles fælleds Sam tykke paa bestemte Dage, og aldrig fildigere, end til den Uges Udgang, som er næst for St. Hansdags. Ugen. Skeer bet anderledes, bødes af hver Person, hver Gang Han dermed betrædes, 4 Rdlr., Halvdeelen til Angives ren og den anden halve Deel til Havens Besiddere; men, i Falb det skeer af Havens Eier selv eller efter Hans Befaling eller Tilladelse fildigere paa Aaret eller oftere, end fee bør, da forfalder hans halve Deel til ben Kongl. Kasse. I Mangel af Penge at udreede Bø berne med, eller Billighed til at rette for sig uden Love maal, forholdes efter 2den og 3die §. Er det en Qvin. desperson, som saaledes forseer fig, afsoner hun de idømte Mettelser 2c. VI. Deel. II.B. 1784. idømte Bøder, naar hun ikke fan ubrede Samme, med 23 Junii. Fængsel paa Vand og Brød efter Forordn. af 6te Dacbr. 1743, Art. 15. Ødelægges Ederfuglene, eller tages S. 5. 2Engene. af Nonens smaa Børn eller Hunde, da fan Vedkommende være fri for Straf første Gang, hvis de strar og samme Aften, efterat de derom ere blevne videns de, angive det for Sysselmanden, eller om han ei er faa nær boende, da for 2 eedsvorne Laugrettes Mænd af Deres Naboer, og om den dræbte Fual eller de tagne Eg af dem ere imodtagne, ufortsvet overlevere dem til disse, paa det at de strar funne gives til de Fattigste paa Ste det eller i Sognet; og bør de i disse. Vidners Overvæs relse give Barnet en alvorlig Frettesættelse, og lade Hunden dræbe, eller aldrig tillade den at komme i Ha ven uden fast i Baand, naar de ei med flere bruge den til at aaae til Fields med; thi paa de Steder, hvor Eders fugl al fredes, maae lofe Hunde ingenlunde holdes. For smmer Nogen dette, betaler han fulde Boter for S. 6. de Ederfugle, som af hans Born, Tvende eller Hunde bræses eller lemlæstes, og de 2, som af disse tages, Fald det overbevises ham, at han vidste det, og tog der imod. Sfeer det oftere, bør Dommerne neie under §. 7. søge, om han ei formedelst saadan stor Skjødesløshed bør betale Alt eller en Deel af de bestemte Beder, endog naar han forholder sig efter ste §. Og skulde Nogen foretage Saadant paa en anden Eiers Grund, der maatte have gjort nogen særdeles Indretning til at frede, Ederfuglen, være sig med at anlægge Holme t ferste Søer, eller med at bygge Reder, til Fuglene eller deslige, da beder saadan en Styleia Landnam og Skabegjeld efter Loven; og bvo, som maatte befindes modtvilligviis at beskadige eller ødelegge saadanne Inde retninger selv, straffes med Voldsbøder. Paa det at §. 8. Fremmede ei skulde være uvidende om dette Forbud, bøe ff 2 Loosen 1784. §. 9. Rettelser 2c. VI. Deel. II, B. 23 Junii, Lodsen ved det privilegerede Oplag i Frideriksvaag, saavelsom alle Andre, der lodse et Stib i Havn, være forbundne til at tilfjendegive dem Forbudet imod at skyde Ederfugle, hvorom Commandanten paa Thorshavns Skandse end ydermere haver at underrette og advare alle faadanne Sofarende. fulde nogen af de seilende Fremmede eller Indenlandske desuagtet understaae sig at fyde eller paa nogen Maade edelægge Ederfugle, da skal Commandanten assistere Angiveren eller Syffelmanden til de Skyldiges Paagribelse og Anholdelse i Vagten, indtil Sagen imod disse ved Gjæste Ret er udført, om de ei strax stille Caution for Boderne. Foruden Salas tium som Actor, og den halve Deel af Boderne, som tilfalder Sysselmanden, naar ingen Anden er Angiver og han paa Embeds Begne paataler Sagen, vil Kon gen desuden med sær Kongelig Nande ansee og belønne den Sysselmand, som herudi viser en udmærket tid. kjærhed. Til hvilken Ende Hans Majestæt hvert zdie Aar af Stiftamtmanden vil lade Sig gjennem Rentes fammeret forestille Ertracter af Overs og Under: Rets Protocollerne over de for Ederfuglenes og deres 2gs Ddelæggelse i Færse dømte Bøder, med Forklaring over, i hvis Syffel og ved hvilken Sysselmand de fleste ere ind. talte, hvilken da altid kan gjøre sig haab om en Belon ning af 10 eller flere Rigsdaler efter Omstændighederne. Hvorimod den Sysselmand eller anden Betjent, som fan overbevises om at have feet igjennem Singee met Nogen, som havde gjort sis skyldig i Ederfuglens Ødelæg gelse, eller et angivet og indstævnet til sit behørige Ting en for dette Skytterie angiven Person, eller undladt at indstævne saadanne Vidner, som ham var bevidst at kunne give Oplysning i Sagen, skal ei alene tilfindes at bobe og libe alt, hvis ved hans beviislige Forsømmelse, Partiskhed eller Ondskab er tabt for Angiveren og den Kon Rettelser :c. VI. Deel. II. B. 453 1784. Kongelige Kasse, men efter Sagens Omstændigheder ders 23 Junii. foruden betale til samme Kasse fra 10 til 40 Rdlr. efter Rettens Dom. I origt skal en af Stiftamtmanden fidemeret Affecivt af dette Rescript, faasnart mueligt, læses ved Setterne paa Færøerne, og siden een Gang om Zaret fra Prædikestolene. S. 771. Til R. 2 Julii (ang. Bergen) see N. I Julii 1785, 23 Maii 1788 09. 13 Novbr. 1795. 772, Lin 2, see Pr. 3 Junii 1797 (T) og S. 3 Decbr. 1800. . 773. Til Pr. 3 Julii see S. 2 Junii 1784 (T) og 25 Maii 1787, 1793 T. samt Refol. 30 Janv. Lin. 15, Det da, læs: Det nu. I Noten (r) 3bie Linte: Commerce, læs: Come miffariats: . 774 09 775.. Pr. ang. Garnisonens Be 3 Julii. fordring i Nykjøbing, bortfalden ved Fd. 27 Janv. 1804. S. 775 Til Circ. 3 Julii: No. 1. er ophævet, fee Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9: om No. 2, see Fd. 1 Febr. 1. A. §. 49. Gen. Ld. Deconomie- og C. Coll. Prom. (til 6 Julii, Det Danske Cancellie), ang. at i Skolerne, ogsaa læres Fabriqve-Spinderie. I Overeensstemmelse med den allernaadigst appros berede Plan, som man under 24de Aug. 1782 com municerede det Kong!. Danske Cancellie, ere endnu adskillige Spinderies og Oplærelses Stoler etablerede i Stjørping og Blenstrup Sogne udi Viborg Stift, og ellers i Sjællands, Aalborg, Fyens samt Bol lands og Falsters Stifter: hvorfore Collegium, i Relation til bemeldte dets Skrivelse, nu udbeder, ff 3 at 1284. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 6 Julii, at Cancelliet, paa lige Maade som for Aarhuus: Stift allerede er skeet, ogsaa ville instruere Biskopperne i forbemeldte Stifter (*) om Hans Majestats allern. Hensigter til Ungdommens Oplærelse i nyttig Vinski belighed, paa det de kunde opmuntre vedkommende Geistlige til, paa alle muelige Maader at antage sig de etablerede Oolærelses - Skoler, samt bidrage til deres Fremgang, ved iblandt Andet ogsaa at tilholde Bonderne, i visse Timer om Dagen at søge dem, og ellers udrydde de Fordomme, som Uvidenbed eller Magelighed kan have foranlediget mod deslige Indrets ninger, efter de Grunde bemeldte Skrivelse indeholver. (*) See Prom. 31 Julii 1784. 10 Julii. 10 Julii. 23 Julii. 31 Julii. S. 775. N. (u), ved R. 24 Junii og 15 Julit samt 16 Septbr. 1785, 26 Mait 1786, 14 Marts 1788, 26 Aug. 1791, Pr. 10 Septbr. 1796, R. I Febr. og 2 Aug. 1799. S. 776. sendelse. Circ. ang. Told Revenuernes Inds 776 09 777 Circ. ang. Consumtions Ins traders Indsendelse, ophævede, fee Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 777. N (z): see Pr. 22 Septbr. 1792 og R 21 Junii 1799. (S. 778). R. ang. Magistraten i Ribe, bortfaldet ved R. 15 Febr. 1805. .780. Til Bev. 30 Julii see R. 9 Dechr. 1785, Pr. 3 Novbr. 1787, og Fo. 27 Janv. 1804. Canc. Prom. (til Biskoperne for Sjællands, Fyens og Lollands, Aalborg- og Viborg: Stifa" ter), ang. at i Skolerne ogsaa læres Fabriques Spinderie (*). (*) Bigee Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 1784. (*) Ligelydende med Prom. 21 Septb. 1782; fee boab 31 Julii. til Samme (T) er anmærfet. Fra Cancelliet bleve den 17de Septbr. 1785 famtlige Stiftamtmænd og Bios per i Danmark anmodede om at metdele deres ans ter, om ifte Kjobstæderne (ber i Almindelighed trænge til Spinderier og deslige Sabrik-Indretninger, for at give deres mange Fattige en Beskæftigelse), boor Spinderier paa Konal. Bekoftning nu underholdes, eller herefter blive satte i Gang funde paalægges dertil at bidrage med fri Sunsleilighed og Brænds fel in natura eller med Penge, udredet af Battiga faffen eller Borgerne, imob at enhver Borger bebol der Fribed til at sende Born eller vorne Personer i Spindeskolen til Oplærelſe; da Gen. Ld. Oeconomie- og C. Collegium er villig til at udvirke den øvrige fornødne Understøttelse. 6. 780-782. Circ. angaaende Brændeviins Red. 31 Julii. faber, indeholdes i, og er bortfaldet ved Fd. 2 Aug. 1786, §. 5. S. 782. M. (f), 2 Junii 1784 (T) og 8 Julii 1785 samt Rk. Circ. 15 Junii 1793. S. 784. Til R. 6 Aug. see R. 16 Octobr. og 20 Novbr. 1795 samt 17 Marts 1797; cfr. R. 2 Septbr. og Pl. 11 Novbr. 1791. S. 785, mellem Lin. 30 og 31: Kongl. Resolution, ang. at til de Nordenfjeldske 11 Aug. Bergværkers Drivt maae fremmed Staal indtil videre Nordenfjelds indføres imod 74 pro C. Tolds Erlæggelse (†). (t) See Refol. 6 April 1785; bortfalden ved Fd. 1 gebr. 1797, §. 361. . 785. S. 13 Aug. er forandret ved R. 21 Julii 1786. 5.786. Til Pr. 14 Aug. see Fd. 3 Junit 1803. S. 787. Til R. 20 Aug. see R. 13 April 1787. (S. 788). R. ang. Befordringsvæsenet :c. Prom. ang. bet Samme: ff 4 20 Aug. 21 Aug. see 1784. Nettelser 2c. VI. Deel. II. 2. 28 Aug. 28 Aug. 3 Septbr. 4 Septbr. 7 og II Septbr. II Septbr. see R. 27 April 1792 og 28 Septbt. 1798: bortfaldne ved F. 27 Janv. 1804. S. 790. Til R. 27 Aug. (om Circulairer), see R. 3 Junii og Prom. 15 Octobr. 1785 meb Noter. Prom. ang. Documenters Betaling, 18 Septbr. bortfalden ved Negl. II Junii 1788, A. I. §. 16, cfr. A. IX. (S. 791). tiende, Pr. ang. Udpantning for Kirkes. bortfalden ved Fd. 31 Julii 1801. Til R. 3 Septbr see R. og Vr. 1 Octobr. 1785, 28 Janv. 1786, 12 Decbr, 1788, 25 Julii 1789, 29 Septbr. 1792, 16 Marts 1793, 8 Decbr. 1798 og 2 Febr. 1799, samt Plac. 20 Marts 1801. (S. 793-795). R. ang. Eramen Artium, bortfaldet ved Fund. 7 Maii 1788; fee Prom. 24 Septbr. 1801. (S. 795 09 796). Pr. ang. falske Bancosedle, bortfalden ved Fb. 5 April 1793, P. I. §. I. (S. 796 09 798). Circ. ang. Pesten, Ere ved dens Opher bortfalone. . 797. Med R. 10 Septbr. cfr. Fd. 12 Julit 1799, 9.7. (S. 798). Pr. ang. Cvarteerpenge for Stabs. capitainer, bortfalden ved Regl. 4 Aug. 1788. Til Pr. ang. Tonderste Kniplinger, fee 1797 Forordn. I Febr. §. 4, og Plac. 30 Decbr. Til R. 17 Septbr. see Prom. 27 Maii 1786 og 9 Mail 1795. Cane. Prom. (til Hof og Stads Retten i Khavn), (Kgl.Sesol. ang. at Assistenten og Copiiften ved Underfoged Grøns Nettelser . VI. Deel. II. B. 1784. Grønlunds Embede maae nyde hver 50 Nele. aarlig til Finantss Tillæg i deres Gage (*). (*) Bortfalden ved R. 5 Decbr. 1800, $5 s og 8. S. 801. R. ang. Tationale til Sodgarden, bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788. coll. 18Aug.) 24 Septbr. af Kongl. R. sol. ang. at det efter Nødvendighed, og29 Septbr. for at afværge Mangel paa Bred og Sædekorn, den anordnede bestandige Commission paa Bornholm i dette Foraar foranstaltede Forbud paa at brænde Brændevin faavel paa Landet som i Kjøbstæderne fammesteds bifaldes;

ligesom og at dette Forbud, efter

bemeldte Commissions senere Forslag, nu igjen maae ved Samme ophæves, naar dette Aars Indhøftning der i Lander er forbi, og Brændeviinsbrænden faaledes fra bemeldte Tid igjen tillades (†); famt at (paa det at den bestandige Commissions Forretninger. funde, ligesom Sammes Authoritat, herefter blive mere bes stemte) Rentekammeret skal indkomme med en dertil passende Plan (tt). (t) See Prou. 13 Aug. famt Refol. 26 Octobr. 1785, saavg 29 Aug. 1786, samt Pr. 1 Julii 1797. (tt) See Resol. 30 Maii 1787, ophævet ved R. 19 Movbr. 1802. . 804. Til R. I Octobr. (om Tinge) see Pr. 20 Octobr. 1792, Fb. II Aug. og R. 20 Octobr. 1797. Pr. 30 Marts 1799 og R. 15 Maii 1802. S. 806. M. (2), see tillige Di. 26 Aug. 179 og 2 Aug. 1799. 6. 807. Til §. I see R. 13 Julii 1785. S. 808. Circ. ang. Skipperes Borgerskab c. bortfaldet ved Fd. I Febr. 1797 og 8 Janv. 1802; cfr. Prom. 22 Decbr. 1787, Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9, og Pr. x Marts 1800. 2 Octobr. ff 5 Reser 1784 Rettelser 2c. VI. Deel II. Bind. Octobr. 9 Octobr. Reser. (til Stiftsbefalingsmanden i Trondhjem), ang. at Regimentsfeldtskjær (ved det 3die Trondhjemske Nat. Infanterie Regiment) Friese maae antages indtil vis bere til at have Indseende med de i Trondhjems Stift med Radesyge befængte. Menneskers Cuur, og imidlertid derfor nyde aarlig af den Kongel. Kasse 400 Rdlr. (*). (*) See Prom. 16 Julii 1785. Der er nu en anden Læge. Til Pr. 9 Octobr. see 3d I Febr. 1797, S. 153. og 3 Junii 1803. (S. 809.) Pr. ang. Laugtings Procuratorer, (og 810.) bortfalden ved Fo. 11 Aug. 1797. 15 Octobr. Prom. ang. Stutterie: Hopper, 16 Octobr. 37 Octobr. bortfalden ved Anord. 27 Maii 1785 og Place 15 April 1796. (S. 810 og 811.) Pr. ang. Hefte, til Reisens des Befordring, bortfalden ved Fo. 27 Janv. 1804. . 812, næst forved 29 Octobr.: Kongl. Resolution ang. at Kammerherre Buchvald maae under visse Vilkaar beholde de adi Vederlag for Tienderne af Gudum og Lilles vorde Sogne indtagne Jorder, m. m. om overie Frihed og Buuse paa Godset, samt om Tienders Afstaaelse i Almindelighed. (*). Henseende (2) Etendegaarden frie kunde erholdes: og 2) at Rammerherre Buchvald () Af Lürdorphiana, S. 439 443. (2) Det udeladte indeholdes i Prom. 20 Novbr. 1784. Denne Liende Gags Historie findes ellers i nysnævnte Beg Side 346 439, og beriblandt folgende Kongl. Resolutioner: a) (S. 399) af ste Sebe. 178" at Kongen ikke finder raadeligt, ved specielle Resolutios Der Rettelser :c. VI. Deel. II. Bind. 1784- inden Aar og Dag indgaaer Foreeninger med de Gu-27 Octobr. dumlunds Gods underligaende Bander, for faavide ikke allerede maatte være skeet, hvorved de bestandigen fritages for Hoverie, imod derfor at betale en billig aarlig afgivt; hvilke Foreeninger derefter blive ril Rentekammerets Eftersyn og Approbation at indsende. I Henseende til de i Gudum og Lillevorde Byer nedo lagte 5 Bøndergaarde, hvis Jorder, af Beløb 24 Tor. 4 Skpr. I Ffr. Alb. Hartkorn, ere tagne under Brug til benævnte Avlsgaard, Tiendegaarden, vil Kongen vel, af særdeles Maade, og i Betraate ning af, at Benderne have erklæret, intet Klagemaal at have over den med Avlsgaarden gjorte Indretning, herved, saaveljom ved de Bevillinger, som herover blive at udfærdige af Rentekammeret, have Kammers herre Buchwald fritaget fra, i følge Resolution of 12te Novbr. 1781, at udlægge diffe Jorder til Bons de Brug, samt fra at betale den Straf, som Fore ordn. af 6te Junii 1769 i dette Tilfælde fastsætter; men han skal derimod være pligtig til: 1.) at bevise, at ner og Bevillinger at authorifere deslige Foreenin ger, men at Tiende. Rettigheden og dens udøvelse fremdeles seal focul ve paa den bidtil sædvanlige og legate Fod, uden at kunne forvandles til Jords Eiendom; folgelig ansees den imellem 3 og Siende Yderne indgangne Foreening som med loven og ne oconingerne uovereenstemmende"; b) (S. 414) af 27de April 1781 "at det derved ber bave fit Fors blivende"; c) (S. 418) af 12te Morbr. 1781, def Samme, og "at B., som befinnes at bave neòlagt s Boneergaatoe 24 r. 4 Sfpr. 1 St. Alb. St., bor strax, under een i gd. af 6te Junit 1769 fastsatte Strat, enten igjen indrette samt med Be boere og Besætning forsyne s Boutergaarde med fors ommelste Hartkorn, eller og i den af bam indrettes de grundmurede Bygning at indsætte s Gaardbeboere"; d) (S. 427) af 14de Junii og 6te Julii 1782 "at Be. Indretninger, og Resolutionerne derom, maac blive in itatu qvo indtil udgang af September. 1784 Mettelser tc. VI. Deel. II. Bind. - 27 Octobr. at have opbygget, eller endnu at opbygge, foruden det Antal Huuse, som paa Godser forhen forefandtes, 2 gode Bønderhuse for enhver af de nedlagte 5 Gaar de, og tillægge ethvert af disse Huuse i det mindste 4 Sfpr. Land af Middel Jord; og 2) at betale, for at have uden foregaaende Forespørgsel handlet imod Forordn. af 6te Junii 1769, en Mulet af 50 Rdlr. til det ad ufus publicos ftiftede Fond. Denne Resolution, saavidt Samme angaher Tiende Jordernes Indtagelse, haver Rentekammeret i sveigt at commu nicere det Danske Cancellie. Og da den her ommeldte Afhandling, om Jorders Indtagelse til Erstatning for Tiende Rettigheden, er skeet, uden at Grundsætninger ne, hvorefter den burde foregaae, notsom vare pres vede, saa er det tillige Kongens Billie, at Rente fammeret skal være betænkt paa, at udarbeide en Plan, hvorledes Afhant linger om Tiendens bestandige Af- Gaaelse kunde indrettes, saaledes, at de, uden Frygt for at Birkerne eller Præsterne, nu eller i tiden, derved Fulde fornærmes, eller Bønderne paalægges større Hoverie, saafremt Jorder gives i vederlag, funde approberes, paa det at lovlige Tiende - Ashandlinger funne almindeligen tillades, og blive saavel Tienbegiverne som Tiendetagerne til lige fordeel (3). 5 Novbr. 6 Novbr. (3) See Kgl. Indbydelse 18 Marts 1796. S. 813. Til R. 29 Octobr. see Steser. 13 Mait 1786. S. 815. R. ang. Tationale til Fodgarden, bortfalden ved Fb. 20 Junit 1788. S. 816. Pr. 6 Novbr., dens Slutn. er forandret ved Plac. 20 Marts 1801. S. 817. Pr. ang. Vielse: Breve til Bornholm, bortfalden ved Fo. 23 Maii 1800. Canc. Rettelser 2c. VI. Deel. II Bind. 1784." Conc. Prom. (til Stiftsbefalingsmanden i 6 Novbr. Ribe), ang. hvorvidt Apothekeren og Embeds. mænd c. i Kolding bør til Næringsskat ansættes. Gr. Da Apothekeren i Kolding, M. eilschon, som, efter ben ban dertil givne illabelfe, hat, for at fee fig befriet for den ham paalagbe Næringskat, og for at bes vise, at saavel Magistranten fom Geiftligheden sammeskeds ligefaavel som han, eie Hause og Eiendomme, samt at endog nogle af de ferste bruge borgerlig Næring, uden at Nogen af dem ere ansatte i Næringsskat, derom erhvervet et ordentligt Kingsvidne, bvilket ban, ved igientagen Ans føgning om Befrielse, tif Cancelliet bar inofendt; men det, ligefaalidet som Supplicanten har fundet imodsige, at ham jo tilberer Huuſe og Fjendomme der i Byen uden for fin iboende Gaard sammesteds, og fra Samme kan sælge He, m. v., end ydermere ved bemeldte Kingsviene er beviist, at han, foruden foranforte, brænder Brændeviin, og deraf gier udsalg, famt desuden driver en Tobaksplantage, der alt ikke fan betragtes anderledes end for bargerlig Nærings Greene, og uden for det Privilegium ham som Apotheker er forundt, Saa følger deraf, at han ikke for tæringsskat fant fritages, hvilket og forhen i lige Tilfælde fra Cancelliet er decideret, men bør svare det, som Tareerborgerne paa deres Samvittighed og efter bedste Overlæg have ansat ham for at svare, hvorimod og de, som med ham have lige eller større Bedrift uden for deres Privilegium, bør ligesaavel som han i Proportion deraf ansættes til at svare Næringsskat, da Enhver bør behandles med lige Net, hvor specielle Anordninger og Privilegier ikke gjøre forana dring, hvilket ikke at være iagttager, tydelig sees af ovenmeldte Tingsvidne, som Supplicanten har været Befsiet til at erhverve,ba, Samme iblandt andet bes viiser deels at forrige Borgemester Justitsraad Jung hans som tillige Toldcontroleur har endog imod Tolda rullens 1ste Cap. 3die Artikel baade aleene og i Inters essentskab med Andre handlet med Brænde og Korne vare, deels at Raadmand Bahnsen, foruden Avlings. drivt, 1784 Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 6 Novbr. drivt, har brændt og udsolgt Brændeviin, ja ends sa imod Forordn. af 4 Novbr. 1776 opstaldet Stude, uren at enten disse 2 Kongl. Embedsmænd nogensinde eller endnu ere ansatte til Næringsskats Svarelie, eller det er bevist, at de til faaban Handel og Bedrivt have nogen særdeles Tilladelse, uben hvilken de overalt ikke dermed burde have afgivet sia, siden den Første er Toldcontroleur, oa den Sidste uberettiget til Opstalde der ning, ea i det Sidste burde Tareerborgerne have ans fat disse saavelsom andre af Byens Indvaanere, drive Avling og tæringsveje uden for deres Embes der oa Huusholdninas Noovendigheder, til Merinos skats Svarelse, ligesaavelsom de have ansat Supplicanten derfor, siden Aarsagerne vare for den Eene som for den Anden, og Tarcerborgerne ikke fan undskylde sig med Uvidenhed heri, da Tingsvidnet oplyser det Mode fatte, hvortil kommer, at Lovens 3-6-2 ikke herfor fritager enten Privilegerede, Geistlige eller des lige Personer, som med slia Handel eller Næring befine des at afaive fig. Thi fulde man, næst at tilmelde Stiftamtmanden Foranførte, til videre Bekjendtglo relse for Vedkommende, beve bam anmedet, at ville (siden Tareerborgerne saaledes have forbigaaet en paa Billighed og Lovens Forskrivt grundet Orden, hvormed de øvrige Indvaanere urettelig ere blevne bebyrdede, og hvorudi Magistraten har samtykt) see saadant util ladeligt og fornærmende Forhold redresseret, ved alvor lig at indskærpe saavel Magistraten som Tareerbore gerne (") ved næste Nors Ligning at paafce og ansætte Enhver for billig Næringsskat, hvad enten det er Pris vilegerede, Geistlige, Magistrat eller deslige, for faas vidt de fremdeles maatte befindes at bruge en eller an den (+) See Reser. 2 Marts 1787, 5. 1, og 5 Aug. 1791. Rettelset 2c. VI. Deel. II. B. 1784. den tilladelig Handel eller læring,uden for deres 6 Novbr. Cirkel eller oeconomiske ødvendigheder; men, Fulde det endda vorde efterladt, og Supplicanten allia gevel blive, ansat i Næringsskat, bør vedkommende Skyldige paa lovlig Maade tiltales og straffes som Hans Majestats Mandaters modtvillige Overtrædere. Med R. 10 Novbe. cft. hvad Schou har anført ved Octroi 10 Maii 1782. . 817. S. 818. Prom. 13 Novbr, er fra samme Colle gio d. 23 April 1785, ba ny Ansøgning var indgi ven, igjentaget; see tillige Prom. 22 Septbr. 1792 og R. 21 Junii 1799. . 818 og 8.19. verpenge, Circ. ang. Consumtions Skris 13 Novbr. bortfaldet ved Fb. I Febr. 1797, §§. 26, 387, 392 09 393. S. 820. Til Pr. 20 Novbr. see Resol. 27 Octobe 1784. T. S. 821. Pr. ang. Cvarteerpenge, c. bortfalden ved Regl. 4 Aug. 1788. S. 826. Til Pr. (om Helsingøer) see Pr. 19 Julii 1788 og R. 5 Junii 1795. . 827. Til R. 3 Decbr. see Pr. 19 Marts 1785 09 b. 27 Janv. 1804. Til §. 2 see Pr. 29 Janv. 1803 og 17 Febr. 1798. . 829. Til §. 9 see Pr. 9 og Plac. 19 Septbr. 1785, Pr. I og Plac. 5 Marts 1788. Til Reser. 3 Decbr. (om Cvæftoratet) see Fund. 7 Maii 1788, P. VII, §. 6, og R. 2 Octobr. 1801. S. $32. Til Reser. 10 Decbr. see Regl. 4 Aug. 1788, §. 9. 20 Novbr. 1784. Rettelser c. VI. Deel. II.B. 10 Decbr. 6. 833. Refer. ang. Vognmandstart; dertil see R. 4 Janv., 6 og 13 Junii 1788; bortfaldet ved Fo. 27 Janv. 1804. II Decbr. (S. 833 03 834). Pr. ang. Indqarterings. Bjelpestatten, II Decbr.

7 Decbr.

bortfalden ved Regl. 4 Aug. 1788, §. 28, og R. 2 Septbr. 1791, samt Fo. 30 Janv. 1793, §. 6. S. 834. Pr. ang. Ræmnet Regnskaber, bortfalden ved N. 5 Junii 1795; cfr. Pr. 3 Junii 1786. (S. 836 838.) P. IV. R. ang. Juridiſe Examen paa Latin, bortfaldet ved Fund. 7 Mait 1788, 6, Lin. 20: nogen les ingen. 836, S. 838. Til Pr. 18 Decbt. fee Resol. 28 Febr. 1800. 18 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftsbefalingsmændene i Norge), med Collegit Medici Anviisning tif Cuur, Forhold og Preservation Tilfælde af epidemiske Sygdomme, hvilke i Norge befrygtes,, saasom i det Nordenfjeldske nesten alt Korn paa Marken skal være froffen, altsaa ftørre Forlegenhed end i Aaret 1773; da de fornodne Medicamenter fan regvireres fra Apothekerne, og Deres Belob ventes forskudt af den Kongel. Kasse (*), indtil det igjen, ligefom 1773 udi Trondhjems Stift, fan blive paa Almuen reparteret ic. (*) See Prom. is Janv. 1785. 09 Prom. 21 Decbr. er udvidet og forklarer ved Pr. 2 Aug. 1785 og 19 Martii 1791 famt Circ. 25 Marts 800. S. 839, til No. 3 see Forordn. 15 Junii 1792, §. 12. S. 840. Sin. 9 og 10: see Plac. 2 Aug. 1786, 6. Rettelser ic. VI. Deel. II.B. 465 1784. . 840. Lin. 19: see Forordn. 8 Junii 1787. . 841 og 842. Pr. ang. Conf. Betjentes Bes 21 Decbr. fordring, bortfalden ved Forordn. 27 Janv. 1804. (S. 842 og 843). R. ang. Prædikener af Mün: 24 Decbr. ter, bortfaldet ved hans Død. .. 843 og 844. St. ang. Affens: Capellanie, ophæves ved Bacance; i Folge R. 30 Septbr. 1803. . 845. til R. 24 Dec. (om Leiermaal) see Prom. 4 Novbr. 1786. R. ang. Testved: Vognmænd, bortfaldet ved Fb. 27 Janv. 1804. 24 Decbr. 24 Decbr. . 846. Pr. ang. Fridericia Consumtionsfrihed, 25 Decbr. bortfalden i Aaret 1788. Rentek. Circul. (til Amtmændene i Dan: 28 Decbr. mark), ang. at ved fuldbyrdede Udskiftninger skal i Grendselinierne Mærker gjøres, og Skjelsteene sættes. Gr. Da der ved fiftninger af Fredskab ofte inds lobe Evistigheder em Skjellene af de af den deelende Baubs Inspecteur paa Marfen affatte Lodder, da Palene, hvor med Skjellinierne sædvanlig udmærkes, ofte forrykfes eller borttages, faa finder Rentetammeret det, til at forebygge flige Tviktig beder, eg til Sifferbed i Henseende til hver uskiftet Jordlods Grændfer, tjenligt og nødvendigt, Moser ikke At ved alle loskiftninger stal, naar Lodderne paa Marken ere affatte, og udskiftningen selv er afgjort, Grendfelinierne imellem Lodderne, hvor Skov, Krat, Steene eller Moser ikke forhindre det, med en Sure afploies; hvor derimod Grendse Linierne ikke, som ommeldt, fan oppleies, fal.de strar med Spade saa tydeligen opgraves, i Stove og Krat faa tydeligen afmærkes paa Træer og Bufte, at, om Pælene g g oge 1784. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 28 Decbr. ogsaa efter nogen Tids Forløb blive uefterrettelige, Sfjellene dog alligevel tydelig fan fees; og berefter skal ogsaa, faasnart free fan, nedsættes Skjelsteene isteden for Pælene, hvor det til Efterretning for Frems tiden kunde behøves, hvilket skal fee i samtlige Bed kommendes Overværelse. Og, da man i Dag har bes ordret samtlige Land Inspecteurer og Landmaas Tere ved alle udskiftninger for Fremtiden paa det nøieste Saadant at iagttage, saa har man ikke skuldet undlade, herved tillige at communicere Amtmanden denne Foranstaltning med Anmooning, at han vil paasee, at Saatant overalt i Amtet ved Udskiftningerne bit ver efterkommet. 1785. 1 Janv. 5. Janv. 15 Janv. 19 Janv. VI Deels III Bind. S. 2. Prom. ang. Mariager Capellan, bortfalder, i Følge N. 26 Aug. 1803. S. 3 nederst: Kongl. Refol. at Staden Kiøbenhavn fritages indtil videre for Forraads-Magazinet af Rug (*). (*) Af Schons Udtog ved Anordn. s Junii 1771; see og Rescr. 17 Marts 1784. S. 7, Lin. 5: see Prom. 13 Junii 1789. S. 8. Til R. 14 Janv. see R. 2 Octobr. 1801, §. 5. S. (15.) Pr. ang. Medicamenter til Almuen, som temporair bortfalden.. Bevilgning, at de 500 Stfr. nye Actiebreve i det foreenede Pram og Steenførers Laug Nettelser 2c. VI. Deel. III. B. 1785. Lang udi Kjøbenhavn, som nu udstedes, maae 19 Janv. skrives paa stemplet Papir til 24 B.; pg fulle, i Kraft af denne allernaadigste Bevilling, forberørte Actie Breve, udstædte paa bemeldte stemplede Papiir, overalt gjelde og antages, ligesom om dertil var brugt det ellers anordnede stemplet Papiir. S. (23) R. ang. Provst Gudme at nyde Jorder, 28 Janv. bortfaldet ved Betjeningstidens Ende. S. 24, N. (v), cfr. Reser. 27 Novbr. 1795. S. 31, N. (p): §. 1, læs §. 2. See tillige Prom. 27 Aug. 1796 og 10 April 1802. S. 34, Nederste Lin. af Noten: Plac., læs Plan. S. 67, M. (k) og Prom. 24 Febr. 1789. . 68, N. (1) og Circ. 11 Novbr. 1797. . 69. Til §. 18 see Pr. 20 Septbr. 1788 og 17 Janv. 1789. . 74. Ved N. (f) see Prom. 29 Decbr. 1792. S. 85, Lin. 18: Janv. skal være Janv. (ugjela dende). S. 85, Lin. 21: 29 Janv. i Marginen udslettes. S. 86, Lin. 5. Junii skal være Julii, T. . 90. M. (p) Til R. . 93. 13 Novbr. 1801. 5.94° Aug. 1794. og 9 Marts 1804. om Ting i Odense, see Reser. Til Bevilgn. 11 Febr., see Prom. 30, S. 96. M. (a), see Prom. 27 Novbr., 1790. S. 97, øverste Linie Febr. skal være Febr. S. 101, nederste Linie 17771, læs 1771. S. 106. N. (s) famt Prom. 26 Julii 1771, T. S. 109. Lin. 10 og 11: see Pr. 6 Aug. og 17 Septbr. 1796. S. 124. Til Lin. 1 og 2 see Prom. 25 Janv. 1791. 992 . 126. 1785. Rettelser 2c. VI. Deel. III. B. S. 126. Uden for Lin. 21 sættes §. 6, 7. 22 §. 8. S. 128. 26 §. 9. 30 §. 10. St. (b): see Prom. 7 Marts 1795. S. 129. Uden for Lin. 18 sættes S II. 12 Martii, . 138. M. (m) 1789 eller 1790; isteden der Dec. 1789. for læs: 19 S. 140. Til Rentek. Pr. 5 Marts, see Pr. 9 Febr. 1788 og 14 Maii 1791. Til Circ. 5 Marts ang. Freser 2c., see Fd. I Febr. 1797, §. 4. S. 142. N. (q) og Segl. 5 Julii 1803, §. 47. S. 143, mellem Lin. II og 12: Rentek. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), ang. Reparationer zc. ved dens Gaard forud til Rentekammeret at indmeldes. Gr. De Kammeret ved Mertens Prem. af 2den buius tilsendt Stte. Regninger for adskilligt Snedker og Blik Fenslager Arbeide, som i Rettens Gaara er forfærdiget, er under Dags Dato tilstillet den Konal. Finantskasse. Di rection, med Aumedning om, at foranstalte Sammes Betaling med 16 Rdlr. 28 B. Men naar i Fremtiden deslige Reparationer eller Inventarii Sagers Anskaffelse beboves, maatte det behage velbemeldte Ret, Saasant i Forveien til Kam meret at anmelde, paa det at de fornøene Bekostningss Overslage forud derover funne foranstaltes. 19 Martii. (S. 150 og 151.) Pr. ang. Laadens: Nar ved B. Laugstoei, bortfalden ved Fb. 11 Aug. 1797. S. 154. Pr. (Lin. 1:21) forandret ved S. 29 Julii 1803, §. 2, d. S. 154. Pr. (Lin. 22) forandret ved Fb. 19 Decbr. 1800. Rettelser 2c. VI. Deel. III. B. 1785. S. (155.) Pr. ang. Betlere :c. i Fyen, bortfalden ved 2 Real. 5 Julii 1803. 26 Martii. S. (159) Pr. ang. Slekkefjords Sygehuus, 26 Marcii. bortfalden ved Rescr. 4 Janv. 1799. Til P 26 Marts (om Leiermaale); see Prom. 19 Marts 1793 med Moten (r). . 167. Pr. 2 April (om Penge til Herreds: Fassen), et forandret ved Regl. 5 Julii, 1803 S. (168) Circ. ang. Maalebreve og Coldklas 2 April. (169) rering, bortfaldet 1797, ved Fd. 1 Febr. §. 38, Instr. 14 Octobr. §. 8, og 12 Decor. §. 9. S. (172). Pr. ang. Viser zc., som Omløbere 9 April. fælge, bortfalden ved Fd. 27 Septbr. 1799. S. 173, N. (a), Pr. 8 Febr. 1794 og 26 Octobr. 1799.. . 176, 2in. 31, Kirkebetjente, læs Birkebetjente.

. (177 og 178). Pr. ang. Oboeres Told: 16 April. Expedition, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 179. Til Pr. 23 April (om Bropenge i Ribe) see Pr. 23 Junii 1792. S. 180. M. (1), see og Rescr. 2 Octobr. 1801. Med Lin. 3 og 4 cft. N. 30 Junii .183. 1786. Til §. 6, fee Prom. 12 Febr. 1791. S. 186, fin. 33: see Refer. 8 Junii 1792. S. 187, N. (v); see Gebhardi Danmarks hie storie, V, Side 240. S. 189. Med R. 13 Maii fcfr. R. 9 Septbr. 1803. gg 3 1785. Rettelser 2c. VI. Deel. III. B. 14 Maii. S. 192. 14 Mail. 3 Junii. Pr. om Landsdommere (hvortil see Prom. 2 April 1803) er bortfalden ved Fd. 25 Janv. 1805. S. 192 og 193. Pr. ang. Landrecruter, bortfalden ved Fd. 20 Junii 1788 og 11 Junit 1802. S. 193. Til Circul. 14 Maii see Fo. 1 Febr. 1797 9 180; f. 2. Instr. 12 Decbr. §. 9, og Circ. 30 Decbr. . 198, N. (b) og Circ. 2 Maii 1795- Til 2 Prom. af 21 Maii see Forordn. 27 Janv. 1804, §§. 75.80. . 209. Til §. 12 see Prom. 30 Janv. 1802.1 S. 210, N. (m); cfr. Prom. 13 Octobr. 1802, §. 9. S. 212, Lin. 4: 16 Janv. er i Pr. 2 Febr. 1782, T. . 213, fin. 10: see Prom. 2 April 1796. S. 214, N. (p). See Instr. 26 Octobr. 1785 T. S. 215. Til R. 3 Junii (om Circulairer) see R. 27 Aug. 1784 og Prom. 15 Octobr. 1785. R. ang. Ribe: Vognmænd (hvortil see Prom. 6 Aug. 1791), er bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804, samt Pr. 5 Janv. og 22 Octobr. 1805. N. (c) iste en for Pr. 6 Aug. 1791, sættes 15 Octobr. 1785. S. 217, Lin. 2, see Prom. 10 Decbr. 1803. Til Bevilgn. 3 Junii see N. 28 Septbr. 1798. S. 219. Til Prom. 11 Junii, see Plan r Julii 1799. S. 222, N. (b) og 11 Aug. 1792, famt Circ. 12 Aug. 1800. S. 223, øverste Linie, II skal være 14 Junii. Til Rettelser ze. VI. Deel. III. B. 1785. Zil P. 18 Junti fan fees Pr. 26 Julii 1771, T. (.223 og 224). Pr. ang. Holsteenste Post. 18 Junii. vogne, bortfalden ved Fd. 27 Janv. 1864. S. (227 og 228). R. ang. Væring i Chri 24 Junii. ftiania, bortfaldet; see Pr. 10 Septbr. 1796, og M.

Aug. 1799, §. 2.

S. 228, Lin. 25, see St. 15 April 1796. Til R. 24 Junit (Lin. 30), see R. 30 Junii 1797. S. 229. J Marg. for øverste Linie sættes: 24 Junii. G. 230. Lin. 10 er forandret ved Fb. II Aug. 1797. Lin. 21, efter,,befalet," lægges til: dermed at Fulle belægges, N. (i) og Fb. 25 Maii 1804. S. 231, øverste Linie, veo" udslettes. .(232 09 233). Pr. ang. Kirketiende Re: 25 Junii. flancer, bortfalden ved Fd. 31 Julii 1801. S. 234. Til Pr. 28 Junii, see Fo. 8 Janv. 1802. S. 235, N. (p); see S. 13 Novbr. 1795. . 237. Til R. 8 Julii (om Reisepasse), see Pr. 26 Septbr. 1795. S. 245, N. (b), Pr. 11 Aug. log Fd. 5 Decor. 1792. S. (247). Pr. om Sfibes Maalebreve, 23 Julii. ophævet, see 1797, Fd. I Febr. §. 41, og Instr. 12 Decbr. §. 9. S. 251, N. (1) og Circ. 15 Marts 1800. S. 253. Til R. 5 Aug. fee R. 14 Junii 1799. . 254, S. (1) see Fd. 11 Junii 1802. 994 1785. Rettelser 2c. VI. Deel. III. B. S. 259. Til Canc. Pr. 13 Aug. see Pr. I Julii 1797. N. (u) .... forbunden, læs forbuden. . 260, M. (y): cfr. Prom. 30 Novbr. 1793 1,09 Plac. 28 Julii 1795. 20 Aug. 27 Aug. S. 264. Til Circ. om Bare fra Flensborg, see Fd. I Febr. 1797. §. 4. Circ. ang. Vare til Canalen, ophævet, see Instr. 1797, 12 Decbr. §. 9. . 266, mellem Lin. 2 og 3: Canc. Prom. (til Høieste- Rets Justitiarius), ang. Kammer-Sagernes Appellations. Tid, m. v. Paa Cancelliets allerunderd. Forestilling desangaaens de, har Hans Majestæt saaledes resolveret: "Terininus Appellationis i Kammer: Sager baade for Kons gens Kammere og for Contra Darterne forlænges til den i Loven fastsatte Tio af 6 Maaneder, hvilket til alle Bedkommendes Efterretning ved en Placat fal bekjendtgjøres, hvorved denne Sag skal være aldeles afgjort." Thi har man Justit. Saadant til Efterretning herved vildet tilmelde, da den befalede Pla cat (*) er under Pressen. (*) Af 19 Aug. 1785; see Fb. 1 Febr. 1797, S. 120. . 267, N. (g), samt Refer. 10 Novbr. 1797. . 271. Til Prom. 3 Septbr., see Fo. I Febr. 1797, §. 4. S. 271 og 273. S. 9 Sept. ang. Præsters Forretninger, bortfalder, i Felge Reser. 9 Septbr. 1803, for Steen. . 275, N. (s) og Forordn. 31 Julii 1801. Rettelser 2c. VI. Deel. III.B. S. 276. Til Anordn. 16 Septbr., sec Conf. 27 Novbr. 1789. S. 289, Lin. 2 tilføies (c),,,end videre maae være tilladt," see R 2 October. 1795. S. 290. Til N. 30 Sept. (in. 8), see Pr. 13 Febr. og 19 Julii 1796. S. 293, N. (i) og Prom. 19 Septbr. 1795. S. 294., R. om Hr. Sangel, bortfaldet ved hans 7 Octobr. Forflyttelse. Til Prom. 8 Octobr. (om Gods fra Birk), fee Pe. 21 Novbr. 1795, 9 Junii og 17 Septbr. 1796. S. 296, M. (q) famt 21 Maii 1796. S. (297 og 298). Pr. ang. Capellan i Da Ium ic. ophævet ved R. 30 Septbr. 1803. S. 299, nederst: Instruction (†), hvorefter Kammer Advo: 26 Octobr. caten sig indtil videre Anordning udi sit Embede, for saavidt Rentekammeret og flere Kongl. Collegier betraffer, skal rette og forholde. 08 Han at Kongens Interesse og Fordeel ubi §. 1. begge Riger Danmark og Norge med yderste Flid og vedbørlig Troskab søge at fremme og befordre, hvis han kommer i Erfaring om, at Kongen eller Forfædre i Regjeringen Noget af Sin Høihed, Regas lier eller tilhørende Rettigheder urettelig kunde være fravendt, eller Noget til Kongens Prejudice begaaet, da skal han det for Reutekammeret eller vedkommende Collegium strar tilkjendegive, og sig med Sammes Ordre forsyne, paa det at Saadant uden Ophold kan blive 9 8 5 (†) Inder Kongens Haand igjennem Rentekammeret: see Rejol. 23de Septbr. 1795. 1785. Mettelser 2c. VI. Deel. III. B. §. 2. 26 Octobr. blive undersøgt, den Kongelige Ret indtalt, og be Skyldige efter Beskaffenheden straffede. Iligemaade skal han have noiç Indseende med, at de Kongl. Mans dater og Forordninger, som beraade sig paa Kame mer Advocatens Tiltale imod dem, der sig derimod forbryde, og hvorudi dicteres Straf for de Skyldige, fom den Kongl. Interesse enten have forsømt eller be sveget, vorde allerunderdanigst og tilbørligen af Alle og Enhver, uden Persons eller Stands Anseelse, §. 3. iagttagne og efterlevede. Om hvis ham i lige Tilfæl de forekommer, eller ogsaa af Andre vorder angivet, skal han med god Betænksomhed søge at forsyne sig med lovlige Beviisligheder og saadanne Attester, som siden til Tinge videre kunde tilstaacs, og paa lovlig Maade bekræftes; hvilke, naar han nøie haver overs veiet, og Sagernes Beskaffenhed saaledes befunden, at de til Kongl. Intereffes Jagttagelse bør paatales, da haver han fin Betænkning derom med behørige Beviser til Rentefammeret eller vedkommende Colles. gium skriftligen at tilfjendegive, hvor efter han derz fra videre skal beordres, om samme Sager bør paas tales. De Sager, som han vorder beordret at paas tale, skal han uden Ophold befordre og til Doms udføre, eller og til Rentekammeret eller vedkommende Collegium indberette, hvorved han derudi hindres og opholdes. Saa bør han og altid flittig indgive Bes retning om, hvorvidt han med de ham anbetroede Sager avancerer, og ellers i sin Procedure noie og flittig udgrunde og iagttage alt, hvis i Loven, i Kammer Nets Ordningen og i alle andre Forordnins ger findes, hvorved Kongens Ret udi enhver Sag fan bestyrkes, og Contrapartens Indvendinger igjen drives, og fine Frettesættelser paa Kongens Vegne saaledes formece, at Intet forbigaaes eller glemmes §. 4. af Rettelser 2c. VI. Deel. III. 3. 1785. Og af alt det, som kan tjene til den Kongl. Interesses 26 Octobr. lovlige Haandthævelse. Han skal udvælge og beskikke S. 5. ærlige, fornuftige og vederhæftige Mænd til fulds mægtige i Provindserne og Kjøbstæderne i begge Niger (tt), som de ham anberroede Sager lovligen og forsvarligen, uden nogens Forurettelse, for Unders og Over Retterne paa behørige Steder funne uds føre, hvor han ei selv kan have Leilighed at være tilstede, hvilke Fuldmægtige han saaledes instruerer og beordret, som han selv agter at tilsvare. naar de for Under og Over Retterne faaledes have udført Sagerne, da skal han, saafremt samme Sa ger enten af ham videre skulle paastævnes, eller af de Skyldige vorde indstævnte, dem selv for Høiestes Ret udføre, og efter Lands Lov og Ret samt andre allern. Forordninger, Orores og Resolutioner forsvars ligen tilendebringe; hvorimod Kongen og vil haandi have ham, om Negen bom ubilligen eller ufømmeligen i deres Proces og Rettergang fulde angribe og fornærme. Alle Retter og Rettens Betjente i Al- §. 6. mindelighed skulle efter Ansøgning uvægerligen assistere ham med at forskaffe ham al fornoden Underretning, være sig enten Originaler til Eftersyn eller Udskrivter af hvis maatte forefalde, til Sagernes Oplysning. Saa skal og Øvrigheden overalt give ham al mulig Assistence til Rettens Befordring, særdeles naar Rens tekammeret eller noget andet Collegium haver anbefa let ham nogen Sag til Kongl. Interesses Jagttagelse i et eller andet Tilfælde at undersøge eller paatale. Han skal ikke være pligtig nogen Sag imellem Bes §. 7. tjentene indbyrdes at udføre, ei heller nogen Con fiscation at paatale, naar Kongen udi Confiscationen ingen (tt) Cfr. Prom. 18 Junii 1785 og Refer. 31 Octobr. 1788. 1785. Rettelser c. VI. Deel. III. 2. §. 8. 26 Octobr. ingen Deel tager, medmindre han af nogen af Pare terne dertil godvilligen bliver formaaet, da. de selv ham derfor fornoic. Men, naar de Vedkommende enten ikke ville eller tør paatage sig Sagen at for følge, og derved frasige sig hvis dem ellers ved dens Udfald funde tilkomme, og Kammeret eller vedkom mende Collegium dog for fine Aarsager eragter tjenligt, og til Kongl. Interesses Befordring fornødent, at en saadan Sag ved Kammer Advocaten udføres, da ny der han, naar Sagen paa hans Side vindes, efter Dommerens Kjendelse ei allene Processens Omkost ninger, men endog den Andeel af Boderne og Cone fiscationen, som ham ndi den efterfølgende Izte Post er tillagt. Naar nogen Forhindring udi Proceffernes Drivt formedelst de i Loven foreskrevne For maliteter indfalder, da skal han det strar for ved kommende Collegium andrage, paa det derudi kan ere hverves Kongl. Dispensation; og saa ofte som han til Sagens Oplysning maatte behøve entén Origina ler eller fidemerede Copier af Documenter, som i Rentekammeret eller i andre Collegier maatte være at finde, haver han Saabant ligeledes for vedkommende Collegium (krivtligen at andrage, da han derfra med fornoden Oplysning bliver forsynet. Naar Execu tion skal foretages efter nogen Dom, da skal han saadant til Mentekammeret eller vedkommende Colle gium først anmelde, paa det at Pengene, som ved Executionen indkomme, og til den Kongl. Kasse skulle berales, kunde imodtages af den, gium dertil beskikker; og hvad som ved Executionen passerer, bør han indberette, saasnart han derom blis ver vidende. Naar nogen Betjent, som Kongl. Revender at opp bære er anbetroet, eller en Sorpagter, som nogen Afgist til Kongens Kasse at erlægge §. 9. §. 10. som samme Colles et Rettelser ic. VI. Deel. III. B. 1785. er skyldig, vorder enten suspenderet eller fra fin 26 Octobr. Tjeneste og Forpagtning removeret, skal Kammer- Advocaten, faafngit han derom fra Rentekammeret eller vedkommende Collegium vorder beordret, gjøre sin yderste Flid, at Hovedmandens saavel sem Cautionis stens Gods og Midler kunde blive eftersøgte og heftes de til Forsikring for Kongens skadesløse Betaling, og hvad derudi Tid efter anden passerer, til samme Cole legium indberette. som Kammer og Documenter, han hos Retternes Secretairer eller Skrivere beskrevne forlanger, gives ham af Ret tens Betjente, uden nogen Betaling, paa slet Papiit beskrevne. gligemaade fulle ogsaa alle hans og hans Fuldmægtiges Breve og Documenter pga flet Papiir revne i alle Retter antages. 2f alt hvad, S. 12. som udi de Sager, hvilke Kammer Advocaten udfø rer, bliver forbrudt eller confisqperet, og derefter virkelig indkommer i Kongens Kasse, Pal han nyde den fjerde Part, men ikke af hvad, som Kongen ved særdeles Dispensation udi en ergangen Dom maatte finde for godt af en saadan forbrudt Mulet eller Cas pital at eftergive: og tilkommer ham følgelig udi saa danne Tilfælde, hvor en ved Dom confisqveret Capis tal eller dicteret Mulct fiden af særdeles Naade ganske eftergives, ingen Undeel, liden eller stor, med mins dre Kongen ved en eller anden flig Leilighed kunde finde for godt, i Betragtning af besynderlig Mole og Flid ved Sagens Udførsel eller andre deslige Omstan digheder, at tillægge ham nogen eitraordinaire Belønning. I alle Sager, som af Rammer Advocaten paatales, eller hvorudi han foraarfages at udtage Stevning, og at forfatte Indlæg (omendssønde den Skyldige imidlertid retter for sig), skal ham Noget Udi saadanne Sager, hvilke han S. II. dvdcat udfører, skulle alle de Domme 1785. Rettelser 2c. VL. Deel. III. 3. 26 Octobr. Noget tillægges i Processens Omkostning, proper tioneret efter den Umage, som han befindes at have havt med Sagen. Og vil Kongen, ellers, at udi alle de. Sager, som han efter Ordres, udfører, Doms merne i Almindelighed, saavelsom Søieste. Ret, altid Skulle tilfinde ham og hans Fuldmægtige at nyde Pros cessens Omkostninger stadesløs, naar de finde ham lovligen og retmæssigen at have føgt de Skyldige, og der ellers har været tilstræffelig Grund til at anlægge Sag imod denne. Naar derimod den Tiltalte i et eller andet Tilfælde ei allene ved Dom skulde frikjen des, men Dommeren endog fulde finde, at der ikke haver været tilstrækkelig Anledning til at anlægge Sag, saa og ligeledes, naar Dom er falden ved Underretten, og den Skyldige derved acquiescerer, men Dommen bog af Kammer Advocaten indstævnes, og denne derpaa i Soieste: Ret simpliciter confirmeres, da skulle Vedkommende i begge Tilfælde være fri for at betale Salarium til Kammer = Ads vocaren (††). Men da det ikke destomindre til Sikkerhed for Kongens Intrader og Rettigheder uns dertiden kan være fornødent enten at indstævne en Underrets Dom blot til Confirmation i Hoieste-Net, eller og Sag i et og andet Tilfælde maa anlægges, uden at Grundene dertil strar ved dens Anlæg funte være fuldkommen oplyste: saa vil Kongen lade Kame mer Advocaten i disse Tilfælde, og naar ham inter Salarium tilfindes ubi flige af Rentekammeret eller noget andet Collegium beordrede Sager af Dommeren eller Høieste Net, samme, godtgjøre af Sin Kasse i Lighed med hvad ham for andre Sager ved Retterne. tilkjendes Udt det øvrige haver han sig efter Loven, De Cttt) Cfr. Refer. 3 Junii 1785 og Prom. 20 Julii 1799, saint S. 10 i Instr. 23 April 1751. Rettelser 2c. VI. Deel. III, B. 1785. de Kongl. Forordninger, særdeles Rammer Rets Ord. 26 Octobr. ningen, saa og de forhen om hans Embede allernaas digst ergangne Resolutioner, samt hvad ellers ham enten allerede er eller herefter vorber beordret, at for holde. S. 306, N. (y): see S. 27 April og Plac. 2 Maii 1798, Plac. 23 Marts 1801, Prom. 8 Janv. og Plac. 8 Novbr. 1803. S. 309, Prom. om Smedesvende, er forandret ved Fd. 21 Marts 1800, §. 1-3. S. 312. Til Pr. 12 Novbr. (om Skedevand) see Fo. 1 Febr. 1797, §. 4. S. 326, nederft: Kongl. Resolution, ang. 260 Rdlr. d. C. 7 Decbr. i Kongl. Obligationer af 1ste Janv. 1786, paa 4 pro C. aarlig Rente, og et Aars Opsigelse forud, for hver Actie i det Kongl. Danske Vestins diske Handels: Selskab. (*) (*) Uf Schous Ubtog, hos Octroi 11 Maii 1778. See Plac. 30 Junii 1803. S. 327. Til Prom. 10 Decbr. see St. 13 Junit 1794, P. III. S. 331, Pr. ang. Flora danica, bortfalden ved Vahls dødelige Afgang. S. 331, N. (x) od Prom. 22 Septbr. 1792. S. 333. Pr. ang. Præsterne i Stavanger, bortfalder, i følge Refer. 9 Septbr. 1803. 17 Decor. 17 Decbr. . 340 og 341. Prom. ang. Betlerie: Sagers 31 Decbr. Procedure, see Pr. 24 Maii 1800; bortfalden ved Regl. 5 Julii 1803. S. 342, M. (g), Pr. 11 Marts 1797 09 3 Novbr. 1798. ©. 11785. Settelser 2c. VI.Deel. III. Bind. 343- Til Circ. 31 Decbr. see 1797 30. 1786. I gebr. §. 4, og Plac. 30 Decbr. S. 344, Lin. 2. See Fo. 27 Janv. 1804. I 3.Janv. S. 349. R. ang. Bjerteminde: Capellanie, bortfalder, i Folge Reser. 30 Septbr. 1803. 27 Janv. 25 Febr 28 Febr. 10 Martii II Martii . 353. Overskrivten: 1785 ffal være 1786. . 360. Til Mentef Pr. 21 Janv. see Pr. 2 Marte 1776 (T), og 19 Novbr. 1796. Reser. ang. Vognmænd i Kallundborg, bortfaldet ved Fo. 27 Janv. 1804. . 362. Til Lin. 13 fee Plac. 20 Marts 1801. . 364, fin. 2. fee Circ. II Novbr. 1797. S. 371, N. (f), samt Fd. 1 Febr. 1797. §§. 38 og 43 29 rom. 4 Febr. 1806; cfr. Justr. 12 Decbr. f. A. §§. 9 og 33. S. 378. Tl Resol. 22 Febr. fee Prom. 14 Julii og 25 Aug. 1792, samt Plac. 18 Decbr. 1797. S. 379, N. (m) samt 23 Decbr. 1796. (S. 381). Pr. ang. Papir til Auctions Proto coller, bortfalben veb Fd. 25 Maii 1804, §. 13. Til Pr. 25 Febr. (om en Bæmner), see Pr. 26 Novbr. 1791. (S. 382). Pr. ang. Confumtion og folkeskat ic. bortfalden ved Fo. 8 Maii 1795, §. 13 08 Plac. 15 April 1796 samt Circ. 25 Febr. 1797. S. 383. Til R. 3 Marts (ang. deputerede Bor gere) see Prom. 4 Junii 1791 og R. I Febr. 1799. . 385, N. (u) og Prom. 13 Novbr. 1802. (S. 387 0g) .,) ang. Delinquentsager til 388. ) Pr.) Soieste Ret, bortfaldne veb g. 11 Aug. 1797. Rettelser te. VI. Deel. III.B. 1786. . 390. Tif Pr. 11 Martit fee 1797, Fb 1. Febr. §. 7, og 3o. 3 Mali, cft. Instr. 14 Octobr. §. 8. S. 391, N. (1), og Juftr. 15 April 1791. . 393. Circ. ang. Malefedle paa Straa Rorn, 12 Martit bortfaldet ved Fo. 1 Febr. 1797. Til N. 24 Marts fee R. 20 Septbr. 1799, §. 9. (S. 394 og) Circ.) ang. Told. Recognition ved 25 Martti 395 Circ.) Strandinger, bortfaldne ved Fd. 1 Febr. 1797, S. 190; cfr. Instr. 12 Decbr. f. 2. §§. 9 og 38. Pr. ang. Lastepenge af Sang Beboere, bortfalden ved Fd. 1 Febr. 1797, SS. 370:376. 6. 398, N. (x); fee Prom. I Decbr. 1792. S. 402. Circ. ang. Qvægs Udbrænding, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. G. 405. Til Pr. 15 April (Lin. 3=10) see Pr. 7 April 1792. 6. 410. Circul. ang. Told af Svenske, bortfaldet ved Fd. 1. Febr. 1797. Til Anordn. 5 Mail see R. 23 Decbr. 1796. . 425- Til §. I see Refer. 7 Julii 1797. S. 439 09) Circ. ang. Told af Sumle og Pa 440. ) piir, 25 Martit 25 Martit 11 April 2 Mail 9 Maii (13 Maii er bortfaldet ved Fd. 1 Febr. 1797, §. 361, 03 urigtig) Plac. 30 Decbr. f. 2. S. 442, N. (v), og Prom. 10 Junii 1797, §. 3. G. 443. Pr. ang. Stutterie Commissarier, 16 Mail bortfaldet ved $6. 8 Maii 1795- Reser. eng. Varde: Vognmænd, 19 Mait 6. 444. R. ang. Holstebro: Vognmænd, 19 Maii bortfalone ved fb. 27 Janv. 1804. h h 1786. Rettelser 2c. VI. Deel, III.B. 20 Maii S. 445. Pr. ang. Retsgebyhrens Betaling forud, 2 Junii 2 Junii 2 Junit 3 Junii Maii. bortfalden ved Fd. 19 Decbr. 1800, §. 127. . 448. I Mars. for Lin. 15: 20. læs 26 (S. 452 454). R. ang. Renovation i Khavn, bor fa'det ved senere Anordninger, fee Plac. 19 ptbe. 1798. (S. 454 09 455). R. ang. Samme, og om en Direction: ligesaa; see R. 23 Janv. 1795 og 27 Maii 1796. (S. 455) Refer. ang. Viigs Capellan, bortfalder i Følge R. 29 Julii 1803. (S. 457 09 458). Prom. ang. Billetteurer, bortfalden ved R. 5 Junii 1795. S. 460. Circ. 3 Junii. Dermed cfr. Circ. 28 lii 1798. 6 Junii ang. Brændeviinsbrændere og Grotten, bortfaldet ved Fd. Febr. 1797, Afb. IV. I. 24 Junii S. 461, Lin. 15, indkaldes, les indtales. Til Pr. 17 Junii see Fd. 27 Janv. . 466. 1804, S. 40. . 469, N. (e); see Prom. 28 Octobr. 1786 (T) samt d. 25 Janv. og 6 Septbr. 1805. . 471, Lin. 11. Qvartalprocent, læs Quart procente, see Pr. 14 Decbr. 1799 og 25 Janv. 1800. (S. 479 09 480). Pr. om Skorsteene i Huusene, bortfalden veb Pr. 12 Junii 1802. 24 Junii (S. 480 og 481). Circ. ang. Toldvæsenet, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 483, S. (s); see og Prom. 20 Marts 1790. Rettelfer 2c. VI. Deel. III. B. 1786. (S. 486). Pr. ang. Lindesnes Fyhrpenge, ophævet ved Fd. 24 Novbr. 1802, §. 3. S. 489, Lin. 23, see Bevilgn. 21 Octobr. 1796. 25 og 26, Forordning, les Foran bring. S. 493 09 494. R. ang. Lakskov Capellan, bortfalder, i Folge R. 30 Septbr. 1803. Ì Juli 14 Julit 6. 495 og 496. R. (om Almuens Klæder), 14 Julii bortfaldet ved Fd. 27 Decbr. 1799. S. 496, N. (g): er ogsaa i Schous Udtog ved Detroi Julii 1781; forandret ved Prom. 19 Decbr. 1795. S. 509 09 510 Circ. ang. Told og Conf. 15 Julii Betjente, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 511. Til R. 21 Julit (Lin. 10) fee Regle II Junii 1788. S. 512. Til Pr. 22 Julii (om Jagt) see Pr. 3 Septbr. 1791, T, og 18 Febr. 1792. Den nederste Pr. gjelder vel for Andre; Meden er død 1806. S. 515) Pr. ang. Fattigpenge af Lyststeders 29 Julii 516) Eiere, bortfalden ved Regl. 5 Julit og Plac. 20 Dec. 1803. S. 516 og 517. Pr. ang. Fattigforstanderne i 29 Julii Shaun, bortfalden ved Plan. I Julii 1799. S. 518, Lin. 15: Præsten, læs Præster." S. 519, N. (t) og Fd. 11 Julii 1800, §. 10. .520. N. (u) og 28 Julii 1798. Refer. om Recskilde Capellaner forandret ved Reser. 29 Julit 1803. hh 2 0. 1786. Rettelserzc. VI. Deel. III. B. 12 Aug. 26 Aug. 26 Aug. S. 522, nederste Linie: Dent, les det. S. 523. Pr. ang. Over Hofretten, og Boder x. bortfalden ved Fd. 11 Aug. 1797. S. 525. Til Pr. om beneficerede Sager, see Fb. II Aug. 1797. S. 528. Til Lin. 24 see R. 29 Septbr. 1797. -30 og 31 fee R. 24 Septbr. 1802. . 529. Pr. ang. Auctions Salarium, bortfalden ved Fd. 19 Decbr. 1800; cfr. Pr. 17 Novbr. 1792 og 8 Febr. 1800. Lin. 25: Steds, læs Stads. N. (g) og Refer. 25 Maii 1798. S. 530. Pr. om Toldfrihed for Søhr og Am tum, bortfalden ved. Zidens udløb, see Pr. 13 Mail 1797. S. 532. Til de øverste 3 Linier see Pr. 1 Julit 1797. S. 534. R. I Septbr. er noget forandret ved R. 25 Novbr. 1803. Til Prom. 2 Septbr. see Pr. 7 Maii 1796. S. 533 svert skal være 535- Med Lin. 21:24 cfr. Circ. 13 Decbr. 1800. 6. 536. Til 2 Septbr. see Fe. I Febr. 1797. Ved Titulen af S. 8 Septbr. sættes til at deeles" See Reser. 23 April 1802 og 8 Junii 1804. S. 540, N. (n) og Reser. 30 Decbr. 1791. S. 541, Lin 16 feqv. Dertil fee Pr. 10 Junii 1797, §. 3, og Plac. 21 Marts 1800. (542) Til Circ. 9 Septbr. see 1797, d. 1 Febr. S. 4. b, og Place 30 Decbr. Rettelser tc. VI. Deel. III. Bind. 1786.. .543 09.544 Refer.) ang. Betlere, S. 544 09 545 I Julii 1799- - ) 15 Septbr. bortfaldne ved Plan 15 Septbr. S. 546, N. (x): Meden er død 1806. S. 547, nederste Lin: cfr. 22 Decbr. 1792. S. 548, N. (y) og 22 Junii 1793. 6.549 Decor 1805. Til Pr. om Skiftet c. see Reser. 13 S. 551, N. (a) og 27 April 1799. . 552, Lis. 4 er forandret ved samme Prom. .553. Til Circ. 16 Septbr. (om Sæbe) see 1797, F. 1 Febr. §. 4, b, og Plac. 30 Decbr. S. 554, N. (g). Prom. 30 Decbr. 1786 ub flettes; cfr. Nefer. 13 Octobr. 1797- .555. Til §. 3 see R. 5 Janv. 1798. S. 590. Lin. 1:3: forandret ogsaa ved Pr. 27 April 1799. Til Resol. 4 Octobr. maa sees §. 12 i Fd. af 25 Maii 1804. S. 592, nederste Linie, see N. 10 Octobr. 1794. S. 594. Til Pr. Com Jords Udlæg) see Pr. 5- Marts 1796 og 20 Marts 1797, famt Plac. 25 Novbr. 1801, S. 595. Til Pr. 7 Octobr. (em Vognmænd) see Fo. 27 Janv. 1804. S. 595 09 596. Circ. ang. vævede Kniplinger, 7 Octobr. see Circ. 6. Febr. 1789; ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797,99. . 596. Til Pr. (om Sæbe), see det Circ. 16 Septbr. 1786 Tilsatte. Prom. ang. Told (Consumt.) i Robber. Penge, 10 Octobr. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 3. 600. Til de 5 nederste Linier see R. 13 Novbr. 1789. 5 5 3 1786. Rettelser tc. VIDeel. III Bind. . 601. Fundation 13 Octobr. tr forandret ved Anordn. (i Refer) 20 Julii. 1798. . 611. N. (x): 5, skal være 4 Octobr., see og Forordn. 25 Mait 1804, §. 12. 25 Octobr. . 614. Resol. ang. Pupil. Contoir under Rene tekammeret, 28 Octobr. bortfalden ved Refol. 10 Junii (i Circ. II Jus lii) 1801. . 615, Lin. 2, s Direction udslettes. Nederst Cane. Prom. (til Høieste Rets Justitiarius), hvorved Reser. af 23de Junit sidstleden (om Appel fra Antvorskovs og Vordingborgs Birketin ge) communiceres. S. 616, N. (f) End u cen Undtagelse er R. 10 April 1794- See Fd. 1 Febr. 797. 99. 358- 360. - S. 617, Sin. 10: see Pr. 190ctobr. 1793, 28 Febr. 1795 og 20 April 1799. 31 Octobr. (S. 620). Cire. ang. forbudet Brændeviins Bræns den af Mollere, bortfaldet ved Fb. I Febr. 1797. SS. 359 og 360. S. 623, M (k) og 4 Junii 1802. S. 627, Lin. 2, N. (m), Febr. 1803. see Prom. 12 Marts 1803. Aug. 1799, 6 Decbr. 1800 og 19 Circ. ang. confisqverede Tes 7 Novbr. (S. 628 og 629). bakker, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 11 Novbr. (S. 630 og 631). Prom. ang. Sofolkets pre, bortfalten ved Fd. 8 Janv. 1802. Rettelser:c. VI. Deel. III. Bind 1786. .632, verft: Novbr, skal være Novbr. (ugjel. bende) Mellem gin. 10 rg 11: Kongel. Resolution, ang. den Rang, som15 Novbr, Landvasens Commissarier forundes ("). (Note til Prom. 14 Julii 1798. For Lin. 11 i Marg.: IE, skal være 17 Novbr. N. (v): see Pr. 14 Aug. 1790. De Ord "samt 14 Aug." udslettes. S. 633, ved in. 18, see om Hurdalen ved 6 Aug 1783, T. (633 09 634). Skatten R. ang. Lygte og Sprøite 24 Novbr, see R. 2 Maii 1794; bortfaldet ved S. 24 Junii 1803 (S. 634 9 635). R. ang. Vognmandssapt, 24 Novbr. bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. . 636, 9. (b) og Pr. 4 Aug. 1804. (S. 637). R. ang. Provst og Mag Gudme, I Decbr. ophørt ved hans Bortgang. Til R. 1 Decbr. (om Bagerne) see Reser. 10 Junii 1796 og 15 Febr. 1799. (S. 642 09 643). Circ. ang. indstrandede Træ: 2 Decbr. Ladninger, S. 643, Prom. ang. det Samme, bortfalone 1797 ved Fo. I Febr. og § 9 i Instr. 12 Decbr. 2 Decbr. 643 09. 644. Dr. ang. Brændeviins Inquisitioner, 5 Decbr. ophævet, see Instr. 12 Decor. 1797. § 9; cfr. Prom 4 Marts 1800. 644, N. (b) og 23 Aug. 1800. Med Prom. 16 Decor. cft. Fund. 9 S. 647. April 1790, II. 2. 554 Ⓒ. 1786. Stettelfer tc. VIDeel. III Bind. 27 Decbr. S. 648; med Lin. 19 cfr. Prom. 28 April 1798. Med N. Rescr. 22 Decbr. cfr. Cire. S. 649. 13 April 1799. . 653, mellem Lin. 14 og 15 Kongl. Resolution, ang. Forpligtelser paa de Fabrik-Entrepreneurer, der af Manufactur Sonden ere Laan bevilgede (†). Til en nærmere Opfyldelse af de allernaadigste Hens figter med Laans Bevilgelse af Manufacturfonden, vil Kongen, at Fabrik. Entrepreneurerne aarligen stal indsende en Balance over Fabrikernes Tilstand til un derretning om deres Drivt og de erholdende Laans Anvendelse i Samme, efter denne Resolutions Forskrivt. Denne Balance maa være grundet paa de over Fabris fernes Drive holdende Bøger, og maa Vindens og Zabens Conto i disse Bøger behørigen være afsluttet, ferend Balancen i Overeensstemmelse med Bøgerne kan forfattes. Ligesaa maa det bestandig iagttages og haves Tilsyn med, at gamle udestaaende Fororinger, dfikre Restancer og Forskudde, safsætlige bedervede Bare- og Materialier, ubrugelige Inventarii. Stykker ikke Genregnes under Fabrikernes Effecter, eller tilgodeha vende Fordringer, men at flige Poster behørigen afskrives paa Vindens og Tabens Conto. Bemeldte, efter saadanne Regler forfattede Balance, maa med Entrepreneurens egen Underskrivt være verificeret. For end videre ved Collegium at kunne stedse have egen Overbeviisning om, at Alting forholder sig saales 806, som Balancen udviser, maa samme stedse Have Frihed til veb Kongl. Embedsmænd at lade efters see (†).3gjennem General Land Deconomie, og E. Collegium: af Thaarups Archiv for Statistik. See Instr. 12 Aug. 1788. T, og Prom. 7 Sebr. 1790. Rettelser 2c. VI. Deel. III. B. 1786. see Bøgerne samt Beholdningerne af Materialier og 27 Decbr. Vare, hvilket Eftersyn jevnligen maa finde Sted, og Bøgerne da paa det neieste confronteres med den inds sendte Balance. Entrepreneurerne skal være pligtige at holde særskilte Bøger over Fabrikernes Drivt og Tilstand. Disse Bøger maa alletider føres til Datum, paa det at al Indtægt og Ubgivt saavel af Penge som af Materialiep og Vare deraf paa det noteste fan sees; og maae disse Bøger efter befindende Omstændigheder af Collegio forsynes med Authorisation. Balancen maa aarligen indsendes til en af Collegio fastsættende vis Tio, som ingenlunde maae overskrides. Naar den alligevel, enten ved Entrepreneurernes eller Regns fabsførernes Forsømmelse, uvillighed effer Efterladen hed, skulle udeblive tre Maaneder efter den bestemte Zid, skal derfor betales i Mulet af den Sums Beløb, som Entrepreneurerne dagligen skulle betale i Afdrag, og dernæst for hver Dag den længere udebli ver, fra I til 4 Rofe. efter Capitalens Størrelse. Skulde Balancens Indsendelse forhales i 6 Maanes der efter den fastsatte Tib, maa Contracten ansees / som ophævet. Fra saadan Straf for Balancens Ube blivelse skal Intet kunne fritage uden uovervindelige Hindringer: saasom Bøgernes Forliis ved Jlbsvaade, Regnskabsførerens Død eller heftige Sygdom paa den Tib Bøgerne skulde sluttes, og andre deslige Tilfæl de, i hvilke nogen Dilation efter Omstændighederne fan være at bevilge. Af oftbemeldte Balance maa det tydeligen funne erfares, at ikke alene det hele Laans Beløb virkeligen er indskudt i Fabrikerne, men at ogfaa denne til Virksomhedens Befordring bestemte Capital bliver udi bestandig Circulation i Anlægget uden Formindskelse, hvilket er hensigten af Sammes Holaan. I denne Henseende maae det i Almindelige hh 5 heb 1786. Rettelserie. VI. Deel. III. B. 27 Decbr. bed bestemmes, at ikkun en vis Deel af de faalebes udlaante Capitaler anvendes til den døde Fonds Foro gelse i flige Fabrik Anlæg, og at til den døde Fond henregnes Bygninger, Pladse og Inventarier, fame alt hvad, som ved Fabrikers Indretning anskaffes til at forblive i samme Tilstand, hvori det erholdes, uden Omdannelse eller Forædling, hvoraf følgeligen Rens terne maa regnes Fabrikernes Product til Last. Der skal aldeles ingen Rettergang finde Sted i de Tvistigheder, som funde reise sig om Entrepreneurernes for saadanne Laan, foreskrevne og paatagne Pligters Opfyldelse, men Samme skal afgjøres ved Voldgifts. mænd, hvoraf 2 uonævnes fra Collegio og 2 fra Ens trepreneurernes Side. Skulde Stemmerne imellem biffe Commiffarier, eller Voldgiftsmænd være lige deelte, faa underkastes Sagen Kongens egen umiddelbare Des eifion efter Collegii allerunderdanigste Forestilling. 1787. VI Deels IV Bind. S. 12, 92. (c) samt Pr. 5 Septbr. 1795, og Fb. 25 Maii 1804, §. 13. . 13, N. (f) og 10 Octobr. 1795 samt Fd. I Febr. 1797, §§. 181 184. S. 17. Reser. af 19 Janv. (ang. Præster i Hels Angoer) er forandret ved R. 29 Julit 1803, §. 1, B. Zil nederste Linie see N. 15 April 1797. . 24. Til Pr. 20 Janv. (om Sphe :c.) see Fd. 8 Janv. 1802. S. 33. Rescr. 16 Febr. er forandret ved Fd., 23 Mati og 11 Julii 1800. S. 34. Til R. 16 Febr. (lin. 13.15) see Resol. 9 Novbe 1796. Rettelser 2c. VI. Deel. IV.B. 1787. S. 35, N. (a) og 27 April 1799. S. 36. Af Circ. 17 Febr. er den første Deel sphævet ved Fo. 1 Febr. 17973 see §. 4- men til den Sidste Lin. 27 og 28, Solr. Skal være lor. N. (c) og 1 Marts 1793. S. 37. R. ang. Bolig for Mariager:Capellan, 23 Feb bortfalder, i Felge Refer. 26 Aug. 1803. S. 38. Til Pr. 24 Febr. (Lin. 3.6) see Pr. 17 Maii 1794. S. 39, N. (g), 23 Aug. 1794 og 29 Aug. 1795. S. 40. Til §. i fee Pr. 5 og 12 Junii 1790, 17 Septor. 1791, 1 Junii og 6 Julii 1793, samt S. 28 Septbr. 1798, § 4. S. 45. Gen. Toldf. Prom. ang. Lastepenge, ophævet, see 1797, d. 1 Febr. S. 370 og Instr. 12 Decbr. §. 9. 3 Martit (S. 46). Pr. om Lund som Veier og Maaler, 10 Martit bortfalden ved hans Afgang. S. 47, N. (q) og Prom. 8 Junii 1799. 3.50. Til Cifc. 13 Marts see 1797, d. I Febr. §. 4, b, og Plac. 30 Decbr.; 1801, Pl. 17 Janv. og Circ. 19 Julii. N. (x) og Reser. 10 Novbr. 1797. S. 53. Med Pr. (Lin. 4 8) cfr. Resol. 2 Matt 1804. 58, R. (i), R. 16 Decbr. 1791, Pr. 16 Janv. og Circ. 2 Movbr. 1802. S. 59, in. 41, see R. 17 Julit og 11 Septbr. 1795- S. 67, N. (r) samt Circ. 22 Octobr. 1791. S. 70. Til Circ. 24 Martit fee 1797, Fd. I Febr. §. 4, b, og Plac. 30 Derbr.; 1801, Plac- 17 1787 Rettelser 2c. VI. Deel. IV.B. 17 Janv. og Circ. 19 Julii; cfr. Prom. 8 Junit $799. Til R. 30 Marts fee Plan I Julii 1799. S. 7. Til Prom. om Slagelse: Herbergerer, see Fd. 27 Janv. 1804, 99. 75-80. 31 Martii (S. 74 08 75). Pr. ang. Told Recognition 13 April 5, 8 og 32 Mait 12 Maii ved Strandinger, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 75, Lin. 14, 80 Solr.; efter R. 20 Mait 1796, 100 Melv. Lin. 22, see Prom. 30 Maii 1795. 8. 76. 1802. Til Pr. 7 April see Piac. 24 Decor: Lin 7, 29 Julii; leg til: 1778. Marg. for Lin. 32, 7 skal være 13. . 78 og 79. Si ang. Sorp Academie, see Pr. 12 Marts 1791; ophævet ved R. I April 1803. . 80 82. til 3 Rescr. af 20 April see Fd. 27 Janv. 1804. S. 83, N. (e); see Refer. 8 Julii 1803. . 84, N. (f) samt Regl. 4 Junii 1802. . 91, Lin. 27, fee Prom. 22 Septbr. 1792. S. 95 ) Circ. ang. Beges Lastes Toldfrihed, .09 100) bortfalde ved Fd. 1 Febr. 1797. §. 361. . 97, N. (e): see og Circ. 8 Aug. 1795. S. 98. Til Pr. 12 Maii (om Randbølle Colo nister), see Prom, 28 Janv. 1792. S. 100. Prog. ang. Glaskifters Stempel, ophævet, see Instr. 12 'Decbr. 1797, §. 9, og Plac. 22 Decbr. 1803. 6. 101, M. (h) og 28 Sepcbr. 1798.. Rettelseric, VI, Deel. IV.B. 49 1787. S. 104. Pr. til Bisk. over Fyen 2c. bortfalden 1803 ved Vacance, da en Biskop i Lolland beskikkedes. S. 109, M. (s): forandret ved R. 19 Novbr. 2802. N. (c): er ogsaa i Schous Udtog ved Octr. 5 Ju lii 1781; see Pr. 19 Decbr. 1795 es 14 Febr. 1804. S. 110, øverst, 31 Fal vere 30 Maii. S. 112, N. (u), 2 Octobr. 1790, og 20 Julit 1776 T. 19 Mail . 113 09 114. R. ang. Juridit Examen c. 8 Junii bortfaldet; see Indledningen i Fund. 1788. S. 117. Til R. 15 Junii see Refer. 28 Septbr. 1798. 117 89 118. Pr. ang. Rjoge.Vognmandslaug, 16 Junit bortfalden ved F. 27 Janv. 1804. S. 119, Lin. I see Fd. 19 Decbr. 1800 og Regl. 5 Julii 1803. (S. 120.09 121). Circ. ang. Confumtions: Be: 16 Junik tjente, see Circ. 12 Novbr. 1796; ophævet, i Folge Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 125. Til Pr. 30 Junii see (for Island) Pr. 31 Octobr. 1789. . 126, N. (t) og Prom, 12 Jann. 1788, T. S. 127, M. (a) og Regl. 5 Julii 1803. 8. 130, M. (v); see Fd. II Aug. 1797, §. 27, 09 . 15 Marts 1799. S. 131. 1803. Til R. 20 Julii see Regl. 5 Julii (S. 135 og 136). St. ang. Lygte og Sprite: 27 Juli Statten, bortfaldet ved R. 24 og Plas. 29 Sunil 1803. 1787. Rettelser te. VI. Deel. IV.B. 28 Julii (S. 136 og 137). Prom. ang. Afsindiges Uns derholdning 2c. bortfalden ved Regl 5 Julii 1803. S. 138, N (h). See Prom. 21 Febr. 1795. S. 139. Til Pr. 4 Aug. (om Bryggerne), see 1805, 09 Fd. 30 Aug. 1, A. R. 11 Janv. S. 143. $791. Til Pr. 11 Aug. see Pr. 23 Julii G. 146. Til St. 31 Aug. see R. 1 Julii 1791. S. 147. Til Bevilgn. 31 Aug. see Fo. 27 Aug. 1804. S. 150. Til Pr. 1 Septbr. (2in. 5) see Fd. 3 Junit 1796, §. I. Lin. 28: Christjansands, les Christians. See Prom. 26 Maii 1798. S. 151. Decbr. 1791. Til Gen. Pr. I Septbr. see Pr. 17 14 Septbr. R. ang. 17ykjøbings: Capellan, bortfalder, i Følge. S. 30 Septbr. 1803. N. (t) og Plac. 10 April 1795- S. 155, N. (c) og Rescr. 25 Maii 1798. 19 Septbr. S. 156, og 157. Resol. ang. Papiirs Stemps ling, bortfalden ved Fb. 25 Maii 1804, §§. 21, 22, 27. S. 160. Web Generalit. Pr. 22 Septbr. cfr. R. 12 Marts 1790 og 23 Octobr. 1795. 25. Septbr. S. 161. Circ. ang. Suder til Hadersleb, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. S. 164, N. (): om Island see Pr. 31 Octobr. 1789. Til Circ. 2 Octobr. see Fd. I Febr. S. 165. 1797, §§. 4, b, og 361. Nettelser 2c. VI. Deel. IV B. 1787. . 166, Sin. 1-3, see Rescr. 2 Janv.. 1795 og 26 Junii 1801. S. 170, Lin. 21, see Prom. 29 Octobr. 1799. . 173, N. (r): cfr. Circ. 3 Maii 1800 i Slutn. 9. (s) famt 25 April 1795. 3 (t), faa og 29 Decbr. 1801. S. 174. Til Pr. 13 Octobr. (Lin. 5-8) see Prom. 22 Decbr. 1792 og 31 Decbr. 1799. Circ. ang. Skinds Udførsel, ophævet, see Instr. 13 Decbr. 1797, §. 9. S. 175, N. (x); see Prem. 4 Aug. 1804. S.179, R. () samt 2 Refer. af 15 Junti 1770, T. S. 184, øverst: 3, skal være 2 Novbr. Mellem Lin. 5. og 6. 13 Octobra Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stadse 3 Novbro Set), ang. at civile Arrestanter, som ere ves neriske, kunne i Børnehunset indsættes. Cr. For at faae de i Stadens Arreßthuus anheldte Pers foner, som befindes med vene i Svaghen befæn te, curerede, bar Kongens Foged Etatsraad Ortved begjert dem henlagde paa et andet Sted; eg, da de vel, efter den med Kjobens bavns Magistrat derom forte Correspondence, fan blive modtagne paa St. Hans Hofpical, men Inspecteuren der ei fan blive ansvarlig for deres Tilfæpeblivelse, har Man tilfreven Conferentstaad Roefoed: Om ikke lige Arrestantere i saadanne Tilfælde for, Fremtiden kunde, imod den sædvanlige Betaling af Sigt og Sage faldefassen, indtages i Børnehuuset, hvorpaa han nu har svaret saaledes som maatte erfa res af vedlagte Gjenpart (†), hvilket man ikke har vildes unds (†) Anledning af det Kongl. danse Cancellies hoires spective Skrivelse under 2 zde paffato, betraffende, om ikke de af Stofhuufets Inqvifiter, som med ves neri Sygdom ere befængte, funde til Cuur og Pleie i Bornehuuset fremdeles imedrages, fulde jeg underdanigt formelde: At det vel har været tilladt 1787. Rettelser c. VI. Deel. IV. B. 3 Novbr. undlade de Tilforordnede & Retten til fornøden Efterretning at communiceres. S. siden No. 1754, da Stokhuufet paa den tid me Inqvisiter var saameget opfyldt, og der for de Syge in en Plads bastes, at imodtage disse i Bornes huuset til Cuur og Pleie, imod at derfor blev bes talt for enover daglig 4 B. til Forlegning tilligemed Medicamenters Belob, men for Sengeslid, Va og Opoartning er ei noget blevet betalt; saa har man ei heller vægret fig for at imodtage alle indbragte syge Arrestantere, uden for faavidt, naar Syg. dommen alene har været veneris, boilfe ikke lan imodtages efter Born buusets Anordning, da dertil el haves den fornødne Indretning; men, da det ofte er bemærket, at der iblandt de til Barnehuuset un der andre angione Sygdoms Tilfælde insbragte In qvifiter tillige have været befængte med veneris Svaghed, som har foraarfaget Klagemdal over at Sengeflæderne ere bleone saa ra nerede, at de til andre Sage ikke have været at bruge, da ci til Sengeslid pp., som forben meldt, Noget er betalt, faa har dette foranlediger en for nylig igjentagen Erin dring til Wedkommende, at man i Bornebuuset ei funde imodtage slige Patienter, fom med venerise Sygdom vare befængte; man var derimod af der Formening, at der enten i Stokhuuset til disse vene riffe Syge kunde indrettes en feparat Sygeftue, ligesom set for Slaverne er anordnet, hvor der til lige lønnes en Chirurgus, som dermed kunne have Tilsyn, eller og et dette Slags Syge blive i St. Hans Hospital indsendte til Cuur, hvor der haves de fornodne Indretninger. Men da dette Sidste fin der Vanskelighed efter Magistratens herveb tilbane følgende Erklæring, og naat Indretningen i Stok Huuset ei heller fan finde Sted saa er man ikke uvillig til i Børnehuset dertil at gjøre en feparat Indretning for de veneriske Sage med de fornoons Genge; men, da dette vil foraarsage Børnebuufet en ny og uvedkommende udgist, saa, naar det fulde fee, er jeg af den uforgribelige Meening, at der be tales for alle Vatienter daglig 2 ß. for Genaeslið, Base og Opvartning, til Erstatning for den gjørende Betoftning med de fornødne Genge m. m., hvilfet alt til det Kongelige danske Cancellies nærmere forgodts befindende Resolution underdanigft indstilles. Slut telig maa jeg ellige anfore, at man i Boen huujet ikke faa gan ke fan være fiffer for Udbrud af stige til Cuur indsente Inquifiter, der vove Alt til det Voerste for at undvige; thi faalænge de ere Patien. Rettelser 2c. VI. Deel. IV.Bind. 1787. B (S. 184 og 185). Pr. ang. Stege Vogne 3 Novbr. mænd C., bortfalden ved Fd. 27 Janv. 1804. S. 192. Til S. 1, see Circ. 16 Novbr. 1799, §. I. S. 197. Til §. 4, fee Pr. 27 Junii 1789 08 12 Novbr. 1791. S. 198. Til Lin. 11, 12, see Fo. 25 Janv. 1805. S. 201. N. (k): see Fd. 4 Janv. 1799, 08 23 Maii 1800, §. 15, 16. S. 2 2. N. (m), og Fo. 8 Maii 1795, §. 18. S. 203, Lin. 5, læs: ger, om end ikke Gebyhe ret forud erlægges. S. 207, Lin. 2, see Circ. 8 Janv. 1791, 7 Decbr. 1793, og 8 Marts 1794, samt Plac. 31 Julii 1801. Canc. Prom. (til Stiftsbefalingsm. i Fyen),24 Novbr. ang. 1o Rdlr. af Indqvarteringskassen til Ræanneren i Assens som Billetteur. Gr. Da Byfoged 7. Affens, i Anledning af Rentefame mevers Antegnelser udi bemeldte Byes Regn Tab for Uaret 1786, bar anfogt, at de to Relr., som ved Cancelliets Gfrivelse af 16de April 1774 er tiltoact Samneren som Billetteur for Indqvarterings-Regnfabets Forfærdigelse, fremdeeles maatte vedblive, endfjendt Byen for nærværens de Tid ingen faft Inequartering bar, da der dog i denne Henseende falde mange Forretninger for ham, deels ved de mange Recruter, som paffere Byen og skal have frie Avarteer, deels ved de holdende Sisfioner, bvor der liges ledes for de Vedkommende fal anraffes Qvarreer, og endelig ved at forfatte Indgvarterings Beregning og ligning i t tilser, fan de ikke forvares i Bænker, og uagtet at Sygeffuerne, med behorige Jernstænger i Vinduerne til ligemed at Dorrene ere forsynede ined suffifante Laase, saa var man dog i Aaret 1777 bavt det Erempel, at 3 ere udbrudte fra 2den Etage, og i Foraaret havde atter 2 i famme Sygefue giort Begindelse med at have faaet et stort hul i Muren, men bleve paa Giess ningen attraperede. Khaon den ote Octobr. 1787. 1787 Rettelser 2c. VI. Deel. IV.B. 24 Novbr.tilligemed Regnskab derover, hvorved der næsten skal falde ligefaa meget arbeide, som da Byen havde faft Indqvar tering: faa, finen favel Stiftamtmanden som Byens eli gerede Mænd finde det billigt, at kamu ten, uagtet den bestandige Inq arter ng cohorte i Maret 1785, noder bes rete 10 Rdlr. aa lig, fulde man anmode Stiftsbesal. at ville tilkjend give Vedkommende : 24 Novbr. 22 Decbr. . At Ræmmeren i Assens, som er Billetteur, fan fremdeles nyde de ham berfor af Indqvarteringsfasen tilstaaede 19 Rdlr. saavel for Aaret 1786 som de paafølgende Aar. Canc. Prom. (til Samme), ang. at 2 til Extrafkats Mandtalles Forfattelse i Assens antagne Mænd nyde aarlig 8 Rdlr. Gr. Siden de eligerede mænd i Affins, efter den med Stiftamtmandens Erklæring af 10de hujus indsendte For- Flaving, ere eenige i, og finde det billigt at de 2 Mænd, fom ere antagne til at forfatte Ertraf ts Mandtallene og de maanedlige af og Tilgangslifter, fremdeles efter foged Zellemanns erom i Anledning af Rant fammerets Antegnelser i Byens Regnskab for afvigte Mar, gi; te Bes gjering, beholde de dem derfor tillagte 8 Ndle. aarlig, aagtet deres Opsigt med Indqvarteringen ved dens Afgang i Maret 1785 er ophørt; og der behoves duelige Mænd til at besorge det Forne ne, som vedkommer Ertra Statten, faa fulde man herved have Stiftbefat. tilm (det, At der Intet habes imod, at fornævnte 8 Nolr. passere til udgive faavel for Aaret 1786 som de paas folgende Aar. S. 208. R. Bo Novbr. er forandret ved Prom. 16 Novbr. 1799. . 210. Til R. 30 Novbr. (om Skudpenge) see Pr. 20 Aug. 1796. Til Prom. 1 Decor. see Regl. 5 Julii 1803. 8. 219. Prom. ang. Skippere fra Kjobenhavn, bortfalten ved d. 8 Janv. 1802. 22 Decor. S. 219 og 220. Pr. aug. Recruters Permission, see Pr. 26 Janv. 1790 og 27 Julii 1799; Sortfalden ved Fb. 11 Junii 1802. Rettelser x. VI. Deel. IV.B. 1787. . 221, Lin. 14, (k) flyttes ned til Lin. 19. M. (k): ei c), men b). (1) ci a) men c) (m) See ibid. a), og Prom. 28 Aug. 1802. S. 222, Lin. 27, Besvarelse, les Besparelse. S. 229, Lin. 24, see Prem. 17 Julii, 1802. S. 234) N. (u); see Circ. 16 Novbr. 1799; 1788. §. I. . 239. R. ang. Tart for Vognmændene i Vis 4 Janv. borg, R. ang. det samme i Veile. bortfaldne ved Fd. 27 Janv. 1804. N. (d); see Plac. 31 Octobr. 1801. Til R. 4 Janv. (om Pantebreve) see R. I Aug. 1788 med Noter, 14 Decbr. 1799 og 25 Janv. 1800. 4 Janv. S. 240 og 241. R. ang. Gen. Veimester 4 Janv. Krogh, ophævet ved Prom. 6 Marts 1802. G. 241. Til R. (ang. Tinge) see R. 27 Novbr. 1795. . 245. Til Pr. 5 Janv. (Lin. 5) see R. 4 Jane og 13 ptbr. 1799. S. 247, fin. 2, see Prom. I Novbr. 1800. S. 249, mellem Lin. 6 og 7: Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøben: 12 Janv. havn), ang. Hosekræmmernes Handel. Gr. Den fra Oldermanden for Silkes, ulden- og Bepreds Kræmmerlauget i Khavn, A. Lorenzen, under 185e Aug. fiott. insfomne Ansegning, i Anledning af Cancelliets Skrivelse derom af zote Junji forhen, er bleven ans Kongl. Majeftæt allerunders. forestillet. Og, da Allerheistsamme derpaa har refolveret saaledes: "Vi approbere allernaadigst hvad Cancelliet i denne Sag har tilskrevet Magistraten, og hvorved det skal ii 2 have Rettelser 2c. VI. Deel. IV.B. 1788. 500 12 Janv. have fit Forblivende": saa har man Magistraten Saadant til videre Bekjendtgjørelse for Supplicanten herved skuldet communicere. . 250. Til §. I see Prom. 25 Aug. 1798. St. ang. Gage for Sofs og 18 Janv. (S. 254 09 255-) 19 Janv. (S. 255.) Prom. 1 Febr. 15 Febr. Stads R. Assessorer, bortfaldne ved R. 6 Marts og 11 Decbr. 1789, 15 Julii 1796 og 5 Janv. 1798. . 257. R. 25 Janv. (Lin. 6) er forandret ved Refer. 30 Novbr. 1798; see tillige R. 26 Junii 1801. S. 258. Til II: 1) fee Fd. 4 Janv. 1799, S. 260, N. (x) første Linie: Fr. læs Prom. Til denne Note see ellers Pr. 3 Maii 1788. (S. 261). R. ang. Capellan ved Sandsvævs Rald, bortfalder, i Folge R. 9 Septbr. 1803. S. 267 (om jong) see R. 23 Marts 1792. S. 273, Lin. 2, 3, see Circ. 28 Maii 1791. Lin. 15: see bemelote R. 23 Marts 1792. S. 274. Lin. 20: hvortil, les: hvilket. S. 283. Til Pr. 9 Febr. (om Strandinger) see Prom. 21 Decbr. 1793 eg 28-Marts 1795. Til Pr. 9 Febr. (om Kongereiser) see Pr. 14 Maii 1791, 6 Aug. 1796 og 20 Maii 1797. S. 284 og 285. St. ang. Wgteskabs-Sager paa Jeland, bortfaldet ved Fd. I Decbr. 1797, Prom. 15: Junii 1799, og Fb. 11 Julii 1800. 3.285. Til Pr. 16 Febr. see N. 13 Juni Plan III. 1794. S. 286. Maii 1793 Til Rf. Prom. 16 Febr. see Circ. 25 Rettelser 2c. VI. Deel. IV. 3. 1788. G. 286 09 287. R. ang. Roeskilde Dogn: 22 Febr. Mandslang, bortfaldet ved Fb. 27 Janv. 1804. . 290, mellem Lin. 3 og 4: Kongl. Resolution ang. det Vestindiske Sko- 27 Febre Tevæsen, og Sammes Anpart af Bøder (*). (*) Sees i Prom. 10 Maii 1788; cfr. St. 12 Octobr. 1759. S. 294. R. ang. Tart for Aalborg Vognmænd, 7 Martik bortfaldet ved Fo. 27 Janv. 1804. R. ang. Domme for Helligbrøde paa Island, bortfalder ved Fd. 11 Julii 1800, §. 10. S. 294 09 295. S. 313. eg 27 Julii 1799; 7 Martii Prom. ang. Recruters 8 Martii Sjem Permittering. 15 Marti See Pr. 26 Janv. 1790 15 Martii bortfaldne ved Fd. 11 Junii 1802. S. 297, N. (o), famt 23 Aug. 1799. S. 300, Øverfte Linie: 25, Læs 14. S. 302, §. 7 er forandret; see R. 8 Maii 1795- . 309, £in. 15: svær, læs: sær. S. 318. M. (c); see Refer. 20 April 1792. S. 319. Til R. 29 Marts (nederste Lin.) see Fd. 31 Aug. 1804 S. 329, mellem Lin. 3 og 4: Rentek. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisko: 12 April pen, over Sjællands Stift), ang, at Extraskats General Mandtalle ikkun i Janv., saavidt Landet angaaer, skal indsendes. (*) (*) Er i Note (q) til Prom. 27 April 1799; see Pr. 12 Junii 1790. ii 3 Pr. 1788. Rettelser 2c. VI. Deel. IV. B. 12 April Prom. ang. Told og Consumtion af fremmede Vare, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 12 April Prom. ang Lindesnes Fyhrpenge, see Circ. 7 Decbr. 1799; ophævet ved Fd. 24 Movbr. 1802, §. 3. 333 Til R. 19 April (for Norge) see Pr. 15 Decbr. 1792. 335, nederst: 19 April 9 Maii 17 ali 23 Mail 6 Junii Rentek. Prom. (til Amtmanden over Skanderborg og Aakjær - Amter), ang. af bvent Tingsvidner, om de i Ertrafkats Mands talle, der ellers følges, fom Fattige Anfora tes Formuenhed, bør bekostes. (†) (†) Sees i Prom. 6 Novbr. 1790, Side 526. . 344. Lin. 32, see Prom. 23 Junii 1792. S. 346. René. Laugmandstold, bortfaldet ved Fd. 11 Aug. 1797, §. 15. . 347, næstnederste Linie: see R. 12 Octobr. 1759 i Slutn. 349. M. (e), og fd. II Sulit 1800. S. 351. R. ang. Rallundborg-Capellans Enker, bortfalder i sin Tid, følgelig R. 29 Julii 1803. S. 352. Pr. ang. Lygte og Sprøite Kassen, bortfalden ved Reser. 24 Junii 1803. . 354, N. (k), og Regl. 5 Julit 1803. N. (n), og det Modsatte i Skriv. 5 Julii 1766. .355-357- R. ang. Over Hofrettens Lon ninger, bortfaldet ved Fd. 11 Aug. 1797. . 360. R. ang. Tart for Fridericia Vogn mænd, $9. Rettelser 2c. VI. Deel. IV.B. R. ang. Tart for gobro: Vognmænd, bortfaldne ved Fb. 27 Janv. 1804. 503 1788. . 361, i Noten (u)... Febr., læs Marts. S. 363. R. ang. Vognmandstart i Stive, bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. S. 365. Til Pr. 14 Junii (om Tingstuer) fee Reser. 13 Novbr. 1801 og Pr. 21 Maii 1803. . 372 09 373+ minelle Sager, 6 Junit 13 Junii R. ang. ingen Lavdag i cri 27 Junit bortfaldet ved Fb. 3 Junii 1796, §. 1, eg Plac. 14 Septbr. 1798. . 374. St. ang. Vognmandstart i Kallundborg, 4 Jul bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. . 375. Pr. ang. Papiir til Arrestforretninger, 5 Julit bortfalden ved Fd. 25 Maii 1804; cfr. Prom. 5 Septbr. 1795- S. 375 og 376. Pr. ang. Stævninger og Lave 5 Julii Dag, bortfalden ved Fd. 3 Junii 1796, §§. 1 og 16. . 383. 3 N. (g) fal 1799 være 1790; - fee R. 8 Novbr. 1793. S. 384. Febr. 1800. Til R. 25 Julii (Lin. 17) see R. 7 N. (k), og Rescr. 7 Febr. 1794, §. I. S. 387. Til §. 6 see Refer. 24 Janv. 1794. S. 389. N. (t); see end videre Pr. 8 Octobr. og Refol. 16 Novbr. 1791, Plec. 9 Marts 1792 09 24 Junii 1797, Pr. 31 Maii og 6 Septbr. 1794. S. 390. Til S. 13 see Plas. 28 Wait 1771 og Fd. 30 Janv. 1793. N (u), faaog Prom. I Junii 1793. . 391, N, (y) første Lin. staae, ii 4 (as: staaer 1788. Settelser :c. VI. Deel. IV.B. 391, M. (y) fiöfte 2.: see Pr. 31 Maii og 11 Octobr. 1794. 29 Julli (3. 394). Circ. ang. Consumt. og Meels Aug. Vægt, 12 Aug. ophævet, fee Instr. 12 Decbr. 1797, S. 9. Til R. 1 Aug. (Lin. 17) see R. 26 . 395. Junii og 11 Septbr. 1801. . 396, N. (c), see Circ. 30 Janv. og 6 Febr. 1796, 14 Decbr. 1799 09 25 Janv. 1800. . 398, N. (e); see Prom. 29 Decbr. IOI. (S. 398 09 399) Dr. ang. 2 Rele. for en Auction, bortfalten ved Fd. 19 Decbr. 1800, IV Afd. og Plac. 14 Dec. 1802. .401. Til R. 4 Aug. (ang. Muursvende) see Refer. 6 Octobr. 1797. S. 405, neberst, Til Pr. 9 Aug. see Fo. 25 Maii 1804, §. 12. General Ld. Decon. og Comm. Collegii Instrup for den, til at controllere Opfyldelsen af Sabrik: Eiernes indgaaede Forbindtligheder, an ordnede Commission (†). Da Commissionens Bestemmelse i Almindelighed er at føre en nøiagtig Opsigt og Control med alle de vilkaarlige Forpligtelsers Opfyldelse, som enkelte Fas brif Entrepreneurer eller Fabrikanter, eller Andre fra Collegio Privilegerede uden Undtagelse, hver for sig, Tid efter anden have paataget sig for visse bekomne Understøttelser eller Rettigheder (ligesom Haandthævels sen af almindelige Anordninger for hver Classe af Fabrikanter tilligemed Land Spinderiernes Control un der Fabrik Directionens Resort er henhørende), saa ville +) Af Thaarups Archiv for Statistik; see Refol. 27 Desbr. 1786 (T) og Prom. 27 Gebr. 1790. Rettelser 2c. VI. Deel. IV.B. 1788. som ville Commissionen sørge for, at lade sig meddele af 12 Aug. Collegii Bogholderconteir og Secretariater en Forteg nelse paa alle de Entrepreneurer og Fabrikanter, have igjennem Collegium erholdet, og endnu have enten Kongelige Garantier eller Laan af de Kongelige Fonds eller nogen anden særdeles Rettighed og Unders støttelse, tillige med en Forklaring over de Forbindte ligheder, hvilke enhver af dem saavel til Capitalens som Laanets Afdrag som i andre Henseender haver at opfylde, efter de derom pafferede Kongl. Refolutio ners eller udstædre Obligationers Indhold. Efter fors §. anforte Fortegnelse og Forklaring ville Commissionen indrette og føre en Control Protocol, hvor enhver Entrepreneur eller Fabricant gives sin særskilte Conto, for at kunne med behørig Orden og Tydelighed over see Terminerne for de indgaarde Forbindeligheders Op. fyldelse. Paa enhver Conto i denne Protocol affett ves under Dag og Datum enhver Forbindtlighed, som opfyldes. Collegium vil drage Omsorg for at in §. 3 fruere alle Fabrikantere, Personer og Instituter, som have faaet Kongl. Understøttelser igjennem Commerces Collegium imod visse Bilkaar og Forbindtligheders Ope fyldelse, at henvende sig immediate til Commissionen med deres Anmeldelser, Beviser og Afdrag; men, maar Nogen alligevel skulde henvende sig, directe til Collegium, og troe sig dertil berettiget efter fit Pris vilegium og de Kongel. ergangne Resolutioner, faa haver enhver Secretair, som har Sæde i Commis fionen, for fit Contoir, brevi manu at tage med fig deslige Anmeldelser og Balancer til Commissionens Afbetjening og Annotation, efter at et saadant Do cument aleene først i Secretariatets. Journal er autegnet og numereret. De indkommende Balancer og Extracter af Fabrik: Eiernes Hovedbøger, fornemmes ii f ftg 1788. 506 Rettelser sc. VI. Deel. IV.B. 12 Aug. lig over Forskuddenes Anvendelse af den saakaldte Mas nufactur: Fond, maae noiagtigen igjennemgaaes at være efter den Kongl. Resolutions og enhver udstedt Obligations Indhold saa tilstræ felig og oplyfelig, foi fornøden gjøres til Hensigtens Opnaaelse og det 3. 4. bevilgete Laans Sikkerhed. Naar Nogen over den foreskrevne, Termin udebliver med sin anbefalede Bas Lance og Extract eller med det stioulerede Afdrag og Renters Betaling, saa haver Commissionen til Vedkommende strar derom at gjøre behørig Erindring, 0g, i Mangel af saadan Advarsels paafolgende Eitets levelse, star, og uden videre Resolutions Indhen telse fra Collegio, at fortfare efter den i ethvert Tilfælde ergangne Kongl. Resolutions eller udstedte Obligations Ordres og, dersom nogen for fin Udes blivelse haver saabanne Warsager at anføre, som synes at være gyldige og antagelige, saa haver enhver Sea cretair, efter dertil at have erholdet, Commissionens Samtykke, for fit Contoir at referere i Collegio Sas gens Omstændigheder tilligemed Commissionens Mes ning og Eragtning til paatègnet Resolutions Erholdelse under vedkommende Committeertes Underskrive. Over den immediate Brevverling, som maatte forefalde imellem Commissionen, Fabrit Eierne eller Andre, holdes en ordentlig Journal og Copicbog. Bøgernes Førelse tilligemed det forefaldende øvrige Skriverie bes forges af Revisor Petersen i Commissionen. Saa vidt en Fabrik Eiers udstedte Obligation eller den ham communicerede Kongelige Resolution udtrykkeligen indeholder, at hans Fabrikes Tilstand og Bøger paa. Stedet maa eftersecs, ville Commissionens Medlem mer imellem fig overeensfomme, hvorledes de, enten ved Omgang eller anderledes, vil anstille efter befin dende Omstændigheder flige Undersøgelser, for at funne, §. 5.

Rettelser 2c. VI. Deel. IV. 3.

507 1788. til destomere Control, conferere Tingene med Bøgerne. 12 Aug.. Naar Fabrik Anlægget er i Provincerne og langt fraliggende, saa anmeldes den besluttede Undersøgelse først mundtligen i Collegio til Approbation, i Fald Reise: eller andre Omkostninger dertil skulde være nøds vendige. I øvrigt kan det af Commissionen overla des til vedkommende Øvrighed at undersøge, fornødent eragtes, fraværende Fabrikers Tilstand, saas fremt saadan Øvrigheds Eftersyn ei udtrykkeligen er erciperet i Fabrit Eiernes indgaaede Bilkaar. uden at enhver af Collegii Medlemmer har. Adgang til Commissionens Forsamlinger og Bøger,, saa ville Commissionen hvert balve Aar, eller ved hver Junit og Decbr. Maaneds Udgang, naar For meddele Collegio en frivtlig Rapport, inddeelt i 2 Rubriker, saa at som enten have efterkommer eller have efterladt deres Forbindtligheder, de, 3. 407. i en hast kan oversees. N. (p), samt 13 Decbr. 1793 og 21 Decbr. 1804; cfr. R. 13 Octobr. 1797. S. 409. Til Pr. (om Island), see Prom. 3r Octobr. 1789. S. 410. See Fo. 11 Julii 1800, §. 16. §. 6. S. 411-423. Pr. ang. Indqvartering og jel 23 Aug. pestatten, bortfalden ved Prom. 18 Febr. 1804. S. 426. I Marg. for Lin. 9 sættes: 23 Aug. . 429. Pr. ang. Auctions Salarium, see Pr. 17 Novbr. 1792, §. 2, og 8 Febr. 1800; bortfalden ved Fd. 19 Decbr. 1800, 3° Ang. §. 184. . 431. Prom. ang. Sengstbeflgtigelser, 2c. bortfalden ved Ft. 8 Mail 1795. 30 Aug. 444, in. 4, see Circ. 1 Decbr. 1798, 08 Fb. 11 Junii 1802. 1788. Rettelser 2c. VI. Deel. IV.B. . 453, øverste Linie: 23, las 13. 20 Septbr. 6. 480. Circ. om raa Suders forbudne Ub førsel, ophævet, see Inftr. 12 Decbr. 1797 §. 9. S. 482, 2in. 17 og 19: Sleicher, les Slei scher. 26 Septbr. . 483 09 484. R. ang. Tert for Roldings Vognmænd, 16 Octobr. bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. . 488. Til R. (om Snode) sec R. 15 April 1803. S. 489, N. (s), famt Circ. 2 Novbr. 1793 08 So. 3 Junii 1796, §. 35. S. 491, mellem Lin. 15 og 16: Reser. (til Over Berghauptmanden og Aggershuus Stifts Biskop), ang. Kirke- og Skole Kassen paa Bergstaden Kongsberg, samt Udlaan fra den Sidste. Gr. Under 29 de Octobr. 1779 ere Jaftitsraad og Gen neral Auditeur O. Chr. Vessel tilligemed den siden ved Doden afgangne Jagijunker S. 2. Slangbusch befalede at undersøge og paafjence: 1) I bvilken Forfatning Kir- Ee og Stole Kassen paa Bergfta en Kongsberg befindes, famt hvorvidt baase Kirkens og Skolens Capitaler ere betryggede ved nærværende Panter; 2) om der for evens tuel ab bor heite noget Aasvar paa dem, som forend de nu værende Directeurers Ltd have administreret begge Kassers Spitaler; famt 3) paa hvad god Kirkens og Skolens Capitaler bedst kunde uosættes for Eftertiden, saa Iedes at baade de su værende Directeurer funne være uden Ansvar, og Bergfolkene, fom diffe Capitaler ere be troede, tillige conserveres. Af den fra bemeldte Juftitsraad Dessel indkomne Betænkning, hvorefter Overbergb. og Biskos pen som bave udvirket foranferte Befaling, have frafaldet den Del af Sagen, som funde udfordre judicial Befaling, er allerunderdanigt Kongen bleven refereret, i Henseende til ifte Post, at Skolekassens egentlige Sond, som i Moret 1775 da Over Berghauptmanden og Biopen tiltraadte Divers fionen, sar 34988 Role., er ved 1786 Aars Uonang foroget til 48737 Rdle, hvorunder dog indbefattes endeel, resterende R.nter og udestaaende Extra Restancer, som 1775 Rettelser 2c. VI. Deel. IV. B. 1788. 1775 vare 8045 Rdlr., men er, især de ubestaaende 10 Octobre Renter, til 1786 formindstede til 3588 Rdlr., faa at Stolefaffens Tilftand i Almindelighed er meget god, og dens virkelige Beholdning, naar de ovenmeldte Restancer fradrages, 45149 R Ir., famt at Kapitalerne for det meste ere udsatte hos Bergfolkene i Panter, paa hvilke i det mindste i de seenere Tizer, og for faavidt de betydee ligste Summer angaaer, ei er laant mere end de Dele af deres Værdie, og at Eierne af de et faa aldeles fitre Vauter aforage, foruden Renterne, Noget aarlig paa Capitalen: i Henseende til 2den Post, at det Lab, som maatte reise fig af Panternes Utilfrækkelighed, et lader fig bestemme, med mindre de paa formicentlig usikre Pans ter udsatte Capitaler bleve opsagte, og Panterne ved Auce tion bortsolgte, hvilket, foruden at foraarsage megen Befoftning og en lang Ræfte af Processer, hvorefter dog Sabet endda med Vanskelighed vilde være at erstatte, synes baade oversodint og betænkeligt, samt at de udes ftaaende Extra Restancer, der belobe fig til 3096 Rdlr., have deres Oprindelse fra forrige Directeurers Tid, og deels skal være betalte deels mangle Bevis, hvorfore ban formeener, at de forlængst tunde have været decides rede til at udgaae af Regnskabet, da den eneste af diffe Restancer, som funde ventes at indkomme, er hos Skolens danske Rector Clausen, som efter Skole. Fundatsen er betroet Skolekassens Regnskaber og Oppeborseler, og hvilken Gield er afbetalt paa 367 Rdlr. nær, som han allers underdanight har begjært at maatte fig eftergives: i Hen feende til 3die Poft, at det allerunderdanight forhaabes, at Skolens Midier fremde es tillades udsatte i Bergstadens Hufe under saadanne gersigtigheds Regler, som paa mus ligfte Maade funde sætte Kassen i Sikkerbed for Tab. Da meerbemeldte J. R. Vessel derhos har meldet, at den Kongsberge Kirkekaffes Tilstand er faadan, at ingen vis dere Undersøgning desangaaende er forneden, hvorfore han har troet sig ubefeiet til derudi at indlade sig, bevilges og anordnes: 1) At de udestaaende Extra Restancer, som til 1786 Mars Udgang beløb sig til 3096 Rdlr., made, efter de foranførte Omstændigheder, udgaae af Skole- Regnskabet, samt at Rector Clausen i Betragtning af den Flid, med hvilken han har bragt Regnskaber ne for sin tid i Nigtighed, maae eftergives de ende nu paa bans Gjeld til Skolekassen resterende 367 Rdlr. 2) At ethvert Pant, waar derpaa for Fremtiden af kolekassen al see noget Laan, sal lovligen tag- etes,

788.

Rettelser 2c. VI. Deel. IV. B.. 10 Octobr. eres, og derhos, ved udlaanet haves saadan Hensigt til Affeurance Summen, at hvis den overstiger Tarationen, proportioneres Laanet efter den Sidste, og dersom Taxationen udajer den største Summa, da efter Affeurance Summen, saaledes at i begge Til- -fælde udlaanes ikkuns to tredie Dele af hvad Panter er tareret eller affeureret for; og for at forekomme den aarlige Deterioration, fal Panterne hvert tredie Aar omvurderes, hvilket, for de frare pe Fattige før de deraf flydende Omkostninger, skal forrettes af Byfogden imod en bestemt macdelig Betaling af Kassen,

og naar ved saadan Omvurdering Pantet maatte

befindes at have tabt noget af dets forrige Bærd, haver Directionen at sørge for, enten at Samme bliver frar forbedret faaledes, at det naaer fin forrige Vær die, eller at en efter Deteriorationen proportioneret Summa bliver, saa snart muligt, inddrager af Des bitors Løn, eller paa hvad anden Waade skee fan, da, naar saaledes hermed er brugt den tilbørlige og muligste Flid og Forsigtighed, og Kassen desuaatet maatte fomme til at lide et uundgaaeligt Tab, Sko. Jens Directeurer og forstandere mane i saa Maade være frie for Ansvar (†); og 3) at de nu værende Debitorer maae fremdeles beholde de laante Capitaler, faalænge de kan svare Renten, og fan aarlig afbetale Noget paa Capitalen, men, naar man i Mangel deraf seer sig nødt til at sælge Pantet, til hvad Priis der for Samme efter tredie Auction fan faaes, maae det manglende, som et uovervindeligt Tab, i Regnskabet bringes til Udgive.. S. 496. Til Pr. 11 Octobr. see Pr. 28 Julii 1792 med Note. (+) See Sund. 9 April 1790, P. III, R. 30 Mug. 1793, 9. 1, og 26 Junii 1801. Rettelser ic. VI. Deel. IV 3. 1788. 6. 497, mellem Lin. 9 og 10: Canc. Prom, (til Khavns Hof og Stads: 11 Octobr. Ret), ang. at ville for det Første strar, og siden hvert Fjerding Aar, indsende til Cancel liet en moie og udførlig Fortegnelse over alle under Forfølgning værende Criminel Sanger, deres Navne og begangne Forbrydelser, samt den Tid, ndi hvilfen de have været under Inquisition og Tiltale. (For fredse at kunne være defio neieve underrettet om, poorvide Delinquentiage ne paadrives med den befalede Nidkjærhed og Hurtighed.) (*) (+) See Prom. 25 Jauv. 1794, T. S. 503, M. (d) og 27 Decbr. 1799. S. 504, N. (f) og 25 Marts 1797. ..505. 1797. . 509. 1791. Til §§. 2 og 5 see Reser. 7 April Til R. 24 Octobr. see Reser. 13 Maii (S. 510). R. ang. Vognmandsfarle og fragt 24 Octobr. vogne, bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. Wellem Lin. 26 og 27: Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 25 Octobr. Ret), ang Forst Advocatens Frihed for at udfere Delinqvent- og andre publiqve Sager. Gr. Fra Rentetamme et Cancelliet bleven tilmeldet, at det paa bemeldte Kammers Forestilling, om en forandring i Skovfagernes Behandling og Paafjendelse for Frem tiden, allernaadigst har behaget Hans Majestæt iblandt Andet at refolvere: At der, til at udføre Skovsager i første Instants, maae af Rentekammeret antages en duelig Mand af de ordentlige Procuratores, som befries for at føre Delinqvents og andre publiqve Sager, faalænge Slove 1788. Rettelser x. VI. Deel. IV.B. 25 Octobr.Sfovsagerne ere ham fra Rentekammeret betroebe, t hvis Folge Kammeret indtil videre har antaget Procus rator Beyer i Kjøbenhavn, med Navn af Forst Advocat, til forbemeldte Skovfagers Udførelse i første Instants. Dette har man ikke skuldet undlade herved at communicere, paa det at bemeldte Procurator Beyer kan blive befriet for at føre Delinqvent og andre publique Sager, saalænge disse Skovsager ere hams betroede. 8.515. Til R. 31 Octobe. (om Rarrebeks. minde) see Refol. 23 Marts 1791. 31 Octobr. S. 515 09 516. R. ang. Capellanen til St 8 Novbr. Mikkels Rivke, bortfalder, i Folge Mt. 29 Julii 1803, .519 og 520. Pr. ang. afbrændte Bønders gaarde, bortfalden ved Plac. 24 Decbr. 1802. 14 Novbr. S. 521 09 522. R. ang. Bornholms Com mission, bortfaldet ved S. 19 Novbr. 1802. S. 522. Til Lin. 10 see Prom. II Janv. 1800 og R. 6 Septbr. 1805. Til Prom. 15 Novbr. see Fd. 23 Maii 1800, §. 3, og Circ. 8 Septbr. 1798. 28 Novbr. S. 526. R. ang. Nicolai Kirfes Præste Ra sidents,. 2 Decbr. bortfaldet, see R. 21 Decbr. 1804. S. 529. Til Pr. 29 Novbr. (Lin. 5) see Pr. 18 April 1795 S. 533. Circ. ang. Apoteker Vare fra Altona, bortfaldet i Aaret 1794. . 534, . (b) og 19 Septbr. 1795. . 538, S. (f) og Prom. 29 Junii 1793. 3. Rettelser :c. VI. Deel. IV.B. 1788. S. 540. Med Admir. P. 27 Décor. cfr. Fo. 8 Janv. 1802 og 3 Junii 1803. VI. Deels V. Bind. 13, Lin. 38. See Refer. 16 Maii 1693. S. 29, Lin, 26: 29de Decor. skal være 20de Decbr. Til S. 2 see og Prom. 26 Febr. 1791. 3. 41. Febr. 1800. §. 4 Pr. 16 Febr. 1799 og 8 . 42. Til Lin. 2 see Pr. 3 Mait 1800. N. (b) og 31 Decbr. 1799. S. 43, fin. 20-25 ere forandrede ved St. 5 Decbr. 1800 §. 9, og 5 Junii 1801. . 49. N. (p) famt Rt. Pr. 28 Maii 1791 (2 Stfr.), og Pr. 27 Aug. s. 2. S. 50. Til §. 2 see Plac. 10 April 1795. (S. 52). 9. ang. en Capellan i Viborg, bortfaldet ved S. 17 Febr. 1792. . 53 09 54. Pr. 17 Febr. er forandret ved Fd. 11 Junii 1802. 6. 55. St. 20 Febr., om Markeder i Varde, forandret ved Pr. 10 Septbr. 1803. S. 59° 1798. Til R. 27 Febr. see R. 21 Decbr. S. 60, M. (f); it. 2 Pr. 31 Aug. 1793 samt 28 Febr 1801. S. 65. Novbr. 1791. Til Pr. 14 Marts (sverst) see Pr. 19 1-89. 13 Febr. (S. 66). R. ang. Olai Menigheds Capellan, 20 Martil bortfalder, Felge R. 29 Julii 1803. Cap. læs Expl.; cfr. Pr. S. 67. Lin. 2: 30 Octobr. 1802.

#

(8. 1789. Rettelser te. VI. Deel. V. Bind. 21 Martii (S. 68). Pr. ang. Ligning til Friderits: Fattige, 'bortfalden ved Regl. 5 Julii 1803. . 70, mellem Lin. 27 og 28: 27 Martii Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. bet Harboeste Frue Kloster sammesteds. 29 Maii S. I. (*) Sees i Refer. 15 Febr. 1799. ..78, N. (c); see R. 13 Septbr. 1799 09 4 Octobr. 1800. . 84. Til §. 10 see R. 13 Decbr. 1805. . 87, N. (p) og Ft. 11 Junii 1802. . 89, 9. (t); forandret ved Circul. 5 Marts 1805. 6. 106, M. (k) og Fo 8 Janv. 1802. S. 107. Til Pr. 2 Mail see S. II Febr. 1791 og Pr. 11 Febr. 1792. S. III. Til Pr. 2 Maii (Lin. 5) fee Plac.. 3 Junii 1791. S. 113, N. (u) samt II Maii 1799. S. 125. I Aaret 1805 bleve Feldt Rudske og Beste udtagne; derfor trykkes Stescriptet: Gr. Da Forsvarsvæfencts nærværende Indretning fræ ver et større Antal Styk og Eros Qefle, famt Artille rie- og Feldt Kudike, end det, som i Rescriptet af 80e Septbr. 1779 bar været anfert, og Kongen tillige bar be fundet, at endrel af de i bemeldte Refeript fastsatte Regler, fornemmelig i Henseende til Fordelingen af fornævnte Hestes doning, samt de til Ku ffenes Undermunderinger og Haandvenge medgaaende Omkostninger, trænge til en mere forholdsmæssig Bestemmelse: saa, efterat denne Sag er bleven foretaget og overveiet i en dertil anorènet Commis. fien, hvis Beraadslagninger igjennem det Danske Cancel lie have været Kongen forestillede, gjores folgende Tillægge og Forandringer i de Forskrivter, der indeholdes i ovens nævnte Rescript, nemlig: For den hele Krigshær i Danmark og Førstendommene udfordres, naar den skulde sættes i Bevægelse, til Artilleriets og fa tlige Regimenters, Feldtstykker, Tros, Lazaret, Bagerie, m. v. (Officerernes Hefte unds Setfelfer 2c. VI. Deel. V. B. 1789. undtagne, hvilke ifte af Landet ut frives) i alt 3303 29 Maii Kudske og 9266 Heste, af hvilket Untal den eene tredie Deel skal forskaffes af begge Hertugdommene, og de to tredie Dele af Danmark, fom altsaa i det hele tilkommer at ubrede 2202 Rudske og 6177 Heste. Disse Felotkudske skulle, ligesom hidindtil, udskrives §. 2. paa Landet, i Overeensstemmelse med de i Forordn. af 20de Junii 1788 fastsatte Regler, og udtages til ethvert Regiment i Sammes District, men, der som en saa hastig Marsch Fulde blive befalet, at Tiden et, kunde tillade Udskrivningens Fordeling paa Regis mentsdistricterne, da Fal Folkene søges paa de nærmeste og beqvemmeste Steder.. Men de efter Reser. af 8de Septbr. 1779 behavende 320 Haandværkere og Pontoniers skulle, paa den i bemeldte Rescript befalede Maade, leveres af Bjóbstæderne. Enhver af fornævnte Kjøre Svende skal være forsynet med et Par Støvler, et Par Skindburer, et Par Strømper og 2 Skjorter, og naar de selv medbringe disse Mun derings: Sorter i forsvarlig Stand, skal dem, ved beres Ankomst til Regimentet, af Sammes Kass: ud- Betales 8 ble, imod at denne faaer diffe foreskudte Penge godtgjorte af den Kongl. Kasse, som igjen ters for nyder Refusion af Byerne, paa hvilke denne Hd givt reparteres; dersom Kudßene ikke selv medtage disse befalede Munderings Stykker eller de ikke skulde offer eller de ikke findes gode og antagelige, da beserger Regimentet det Manglende deraf leveret Karlen in natura efter den Derfor ansatte almindelige Tart, hvilket afdrages de fornævnte 8 Rdlr.; Feldtkubskene skulle desforuden, naar de marschere fra Lægdet, nyde 2 Rolr. i Haandpenge, hvilke af de nærmeste Amtstuer' udbetales dem. Diffe i 4de benævnte 10 Rdlr. til Haandpenge og' Undermunderinger skal reparteres saaledes, at Kjobens

# 2

bdvn §. 3. §. 4 §. 5 1789 Rettelser tc. VI. Deel. V. B. 29 Maii havn deraf udreber de Parter, og de øvrige Kjøbe stæder i Danmark den eene tredie Part; og, da det hele Antal Kjøre Svende her i Riget beløber sig til 2202, saa bliver af Kjøbenhavn den fvare for Af de øvrige Kjøbstæder i Sjell. Stift Udgivt at til- 1468 Rudske 225 Fyens 128 Lollands 65 Aalborg 106 Aarhuus 109 Ribe 81 Biborg 20 Tilsammen 2202 Rubske. §. 6. Men, da det meget sjeldent maa kunne indtræffe, at den heele Krigshær skulde sættes i Bevægelse, saa bliver det her anførte Forhold dog at iagttage ved Res partitionen af enhver mindre Udskrivning. Af de 6177 Beste, som efter 1ste S. ere lignede paa dette, Rige, skal Kjøbenhavn levere 264, de svrige 5913 udskrives af det hele Lands statydende Hartkorn (Bornholm undtagen), faaledes at 52 Tonde Hartkorn §. 7. udreder en Hest. Den i Refer. af 8de Septbr. 1779 fastsatte Godtgjørelse fra 25 til 30 Rdlr. for hver Hest skal af den Kongelige Kasse udbetales Bedkoma mende i det seeneste inden 3 Maaneder fra den Tid Hestene blive leverede, og, naar disse ikke længer be høves til Kongens Tjeneste, fulle de for den Kongel. Kasses Regning bortsælges ved offentlig Auction, hvile fen, naar Transporten eller andre Omstændigheder ikke foraarsage sterre Omkostninger, bør anstilles og holdes i de Districter, hvorfra Hestene ere leverede. §. 8. Maar ei den hele Krigsmagt, men fun endeel deraf, settes i Bevægelse, stal Feldt og Stykhestenes Ud. skrivs Rettelser :c. VI. Deel. V. B. 517 1789. skrivning ei fordeles paa det hele Lands Hartkorn, men 29 Maii Samme skal fee i de nærmeste Districter, hvorfra Regimenterne brække op. - I det Øvrige skal Res §. scriptet af 8de Septbr. 1779, for saavidt som det ei herved er blevet forandret, tjene eil Regel. Denne Befaling skal ikke bekjendtgjøres, førend saadanne Tilfælde skulde indtræffe, som udfordre dens Anven delse og Efterlevelse. S. 126. Til R. 29 Maii (lin. 6) see Plac. 19 Movbr. 1803+ S. 128. Til M. 29 Maii see Refer. 13 Junti 1794 Plan VI, VII. S. 135, M. (1); see Prom. 14 Febr. 1795. S. 139 148. Anordn. om det borgerl. Artil 19 Junii Ierie Corps, see R. 30 Janv. 1801, 18 Junii og 6 Aug. famt Pr. 4 Septbr. 1802, og R. 16 Marts 1804; ophævet veb Regl. 13 Julii 1804. S. 152. Til Pr. 20 Junii (Lin. 12) fee Pr. 2 Febr. 1793. S. 153 og 154. Pr. ang. Udflytningshjelp, bortfalden ved Plac. 20 Aug. 1801. S. 162. R 3 Julii (om Helsingser) er forandret ved R. 29 Julii 1803. S. 165. R, ang. Aalborg Præster, er forandret ved R. 28 Decbr. 1792 og 26 Aug. 1803. S. 166, N. (t), 16 Novbr. 1791, 15 Septbr. og 1 Novbr. 1792, 26 Octobr. 1793 og 25 Janv. 1794. S. 169, N. (v) samt 21 Aug. 1802. S. 171, N. (d), R. 8 Febr. og Circ. 9 Febr. (§. 4). 1793. 20 Juni

# 3 1789. Stettelser ze. VI. Deel. V. B.

31 Julii 14 Aug. 28 Aug. 2 Octobr. 14 Novbr. S. 173, S. (g) i Slutn. see Resol. 20 Marts 1793. T. S. 174, N. (i), samt 2 Novbr. 1802. S. 177. Anordn. 24 Julii er forandret, see Pr. 25 Junii 1803. S. 178. 1 §. 2 see Prom. 6 Julii 1799. S. 179. Øverste Linie: Junii læs. Julii. (S. 186.) R. ang. Landstingets Doms: Acter, bortfaldet ved Fd. 25 Janv. 1805. S. 189. Til R. 7 Aug. Com Joders Skifter) see R. 31 Jauv, samt Pr. 28 Junit og 18 Octobr. 1794. Til Conf. 7 Aug. see Confirm. 17 April 1795 . 194, N. (c), samt Plac. 31 Julit 1801. (S. 195.). R. ang. Biskoperne paa Island, bortfaltet, da der siden 1801 iffan er een Biskop.. (S. 198 og 199). R. ang. Rammer Sager fra Island, bortfaldet ved Fd. 11 Julii 1800. S. 218 221. R. ang. Orden ved Helsingøer, menes bortfaldet ved R. 25 Octobr. 1799. S. 223. Nu er der intet Laug, see R. 27 Mait 1803. S. 233, Lin. 4, see Prom. 8 Octobr. 1794. S. 237, mellem Lin. 33 og 34: Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), ang. at Hans Kongel. Majestæt (efter at have under 7e October. sidstl. bevilget, at der tif Hjelp for Archivarius ved denne Ret maae ansættes en Copiift ved Archiv Contoiret med 100 Rdlr. aar: 0.100 lig Gage) har under Gaars Date dertil beskikket 'Stu bios. O. T.. (*). (*) Efe. Refer. 5 Decbr. 1800. Rettelser :c. VI. Deel. V. B. 519 1789. S. 238 og 239. St. ang. Procuratorers Mode 20 Novbr. ved Landstinget, bortfaldet ved Fb. 25 Janv. 1805, fee især S. 30. . 244. Til Confirm. 27 Novbr. see N. 2 Janv. 1795, § 27 i Planen. S. 249. S. 250. Maii 1799. S. 2,51, S. 254- fion, (x): cfr. Prom. 21 Maii 1803. St. 4 Decbr. er udvidet ved R. 17 Nederst, see Fb. 8 Janv. 1802. R. ang. Gjentofte Degne Entepens II Decbr. ansees bortfaldet, efter R. 15 Decbr. 1796. Til Refer. 11 Decbr. see R. 5 Decbr. 1800. S. 256, mellem Lin. 4 og 5: Refer. (til Stiftsbefal. og Biskopen over Fyens 11 Decbr. Stift), ang. at Degnekaldet til Brahetrolle borg og Krarup Sogne maae ved forefaldende Vacance ophøre, og Indkomsterne for Brahes trolleborg Sogn fordeeles imellem Sognets 3 Sto leholdere, eller tillægges Skolekassen, imod at Skoleholderne forrette Kirketjeneste, og det øvrige Degnen Paaliggende hensigtsmæssigen besørges fuldført, samt Offeret oppebæres og deeles lige imellem alle 3. Skoleholdere (*); men i Krarup Sogn Embedets Indkomster tillægges Skoleholderen sammesteds pas lige Vilkaar. (*) Korandret, ved Refer. 20 tovor. 1801. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 12 Dechr. Ret), ang. Fortegnelse fra Underfogden ugent-

# 4

fig 1789. Nettelser te. VI. Deel. V. Bind. 12 Decbr. lig over holdte Syns- og Executions: Forret ninger. Gr. I Anledning af den fra bemeldte Mets Tilfororde nede under 16de f. M. inogione Besværing over at Unders foged Grønlund, fra den Tid forrige Juftitiarius Confe renteraad Bang v.d Doden er afgangen, bar negtet at ville fremdeles, ligesom forben, ugentlig indlevere den for Retten nødvendige og nyttige Efterretning om de Synd og Erecutions: Forretninger, som i den forløbne uge have været foretagne, udatet Samme, saavel mundil g som frivtlig er leven affordret fulde Man herved have dem anmodet, at t ifjendegive fornævnte Underfoged Grønlund, At han for Fremtiden har at indlevere til Retten den forlangte ugentlige Fortegnelse, saavelsom og de for de forløbne Uger manglende Fortegnelser, indrets tece paa famme Maad som forhen. S. 260, Øverst, 27 Novbr, les 18 Decbr. S. 263. Til § 26 see Prom. 24 Watts 1798. S. 276, Til Lin. 5. see Prom. 31 Decbr. 1791. . 302. Til S. 3 see Circ. 4 og II Janv. 3794- S. 303 øverst, og ei 323. N (c) samt Plac. 16 Novbr. 1799. S. 305, N. (e), Pr. 15 Octobr. 1791 og 5 Janv. 1793. . 307, M. (f); see Prom. 30 Junii 1792. . 310, M. (k): 29 Janv. 1803. See Circ, 4 Octobr. 1800 og S. 311, N. (1) og 19 Maii 1792. S. 314. Til Qvægs. C. Pr. 16 Janv. see Circ. 13 Octobr. 1792. S. 316, N. (r) og Conf. 17 April 1795, §§. 12, 17, 18. . 318, §. 2: I Folge Kongl. Befal. 12te Febr. 1802 er Resid. Cap. Schouboe ogsaa indtraadt. S. 325, N. (2) samt Prom. 21 Maii 1893. Rettelser tc. VI Deel. V. B. 1790. S. 326 og 327. Prom. ang. Cational Recru 26 Janv. ter, see Pr. 27 Julii 1799; bortfalden ved Fd. II Junii 1802. S. 331. Til Circ. 6 Febr. see Circ. 15 Janv. 1791 og d. 11 Junii 1802. N. (h): 1791, fal være 1792. See Samme, ogsaa i Hens. til Artilleriet. S. 332, N. (k, 1); see Circ. 30 Decbr. 1797. . 334, 2. (9): §. 4, b, Instr. 12 Decor. 1797, 9, Plac. 30 Decbr. s. A., og Circ. 19 Maii 1792. . 337, N. (u), T; see Pr. 7 Junii 1794 09 17 Janv. 1795. 339 n 12, fee Nysnævnte. 343, mellem Lin 20 og, 21: Canc. Prom. (til Biskopen over Aalborg 20 Febr., Stift), ang. forte Extracter af Skiftebreve ved Overformynder-Regnskaberne (*).. (*) I det væsentlige som Pr. 22 Octobr. 1791, 6. 283. N. (i) og ved Fd. 27 Janv. 1804. S. 346. N. (m) og Plac. 16 Novbr. 1799 hos Schou. S. 347. Til §. 3 see Prom. 7 Julit 1792. . 348, N. (p) ] S. 352. Til R. 12 Marts see Refer. 25 Octobr. 1799. S. 353, M. (z): cfr. Rescr. 23 Octobr. 1795. S. 355. Til Pr. 13 Marts, om stemplet Papiir, see Fd. 25 Maii 1804, §. 15. S. 356. Til Pr. 13 Marts (om Brevig) see R. 8 Novbt. 1793.

1. 5 1790 Rettelser 2c. VI. Deel. V. B.

. 357 08 358. 9. 19 Marts gjelder nu ikfun for Jylland, see Fo. 25 Janv. 1805. 27 Martii (S. 363). Pr. ang. Refer. af 14de Septbr. 1736, Mail 3 Mait bortfalden ved Regl. 5 Julii 1803. . 365, N. (y) og Fd. 25 Mai 1804, §. 33. 367, N. (c) samt 10 Febr. 1798; cit. Plac. 10 Junii 1796. S. 372, No. 6: dertil see Prom. 23 Decbr. 1775 ved Pr. 15 April 1797, fame Fo. 4 Janv. 1799. S. 375, N. (i) og 15 Novbr. 1799. S. 379. Til Lin. 11 see Refer. 6 Febr. 1801. . 386. Til C. Circ. 10 April see Prom. 15 Febr. 1794, to Janv. 1795, 12 Septbr. 1801 og 9 Marts 1805. . 387, N. (t) og Fd. 25 Mait 1804, §. 33. N. (u) saint Circul. 5 Mares 1805. S. 388. Pr. 13 April (om Poften) er forandret fiben Aaret 1800. S. 390, N. (c), samt 7 Decbr 1799. . 391, N. (g) og. Plac. 31 Julii 1801. S. 395, N. (1); see Prom. 9 Janv. 1802. S. 398, N. (o) og 5 Marts 1805. 9. (p) famt 16 Marts 1793. S. 399. Pr. ang. Befordring paa Inqvifitios ner, bortfalden ved Fd. 19 Decbr. 1800, §§. 18, 140, 233. . 400 09 401. Pr. ang Udflytningshjelp, bortfalden ved Plac. 20 Aug. 1801. 406, 3. (b) samt d. 25 Maii 1804, . 415, N. (c) S. 416, N. (q); §. 12 c og §. 33. fee Prom, 24 Maii 1794. Rettelser 2c. VI. Deel. V. 88. 1790. S. 418, 9. (v), Pr. 12 April. 1788 (T) og 15 Octobr. 1791. S. 419, N. (2), og 9 Febr. 1793. S. 424, N. (f): R. 23 Aug. 1799 og 28 Aug. 1802. .426. 1794. Til Pr. 3 Julii fee Pr. 10 Mait . 427. Til Pr. 10 Julii (om Sinmarken) see Pr. 17 Marts 1792. S. 430, N. (n) samt 29 Aug. 1794. . 4+2.. Til Pr. 31 Fb. 25 Mail 1804, §. Julit (den 'Nederste) see 12, 13 og 33. . 449, Lin. 16: see Pr. 15 og 22 Septbr. 1792. S. 450, N. (); see Prom. (for Romsdalen) 19 Novbr. 1791. . 456. Til §. 2 see Refer. 5 Decbr. 1800. . 470. Til C. fan sees Rescr. 13 Decbr. 1805. S. 485, N. (z), og 19 Decbr. 1800. S. 493, N (1) os 9 Febr. 1793. S. 497. Til Rt. Pr. 11 Sept. fee Fb. 25 Mai; 1804, 9. 33. S.499. Til Confirm. 24 Septbr. see. Appros. 31 Decbr. 1802. Ⓒ. 505 mellem Lin. 23 og 24: Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemars 25 Septbr. fens Amt), ang. Salarium til Fogderne, i visse Justits: og Politie: Sager. (*) (*) Ee i Noten til Circ. 11 Maii 1799; see Dette. (S. 506 og 507.) Pr. ang. Auctioner og 2 Octobr. Stifter, bortfalden ved Fb. 19 Decbr. 1800. 1790 Rettelser 2c. VI. Deel V. Bind. S. 507, N. (v), samt (* i Registret) 22 Octobr, 1791. 15 Octobr. (S. 511 514.) R. ang. Lou for en Stiftsre bortfaldet ved visor, S. 518. Refol. 25 Maii 1805. Til Circ. 23 Octobr. see Fd. 1 Febr. og Plac. 30 Decbr. f. 2. R. 29 Octobr. (nederß) see Plac. 3797, §. 4, b., 6. 519. Til 22 Junii 1799. S. 530, N. (a), Fd. 27 Septbr., Pr. 5, 8 ag 12 Octobr. 1799. . 532, N. (h) og Prom. 4 Octobr. 1800. . 550, N. (u) og Prom 28 Aug. 1802. S. 552. Til Pr. 24 Decbr. (om Auct. Salar.) see Pr. 26 Octobr. 1799. . 554, in 4, see Circ. 16 April 1791. Bed Planen 25 Dec. see ang. Tillæg: 2 Resol. 18 Maii 1798. S. 559, nederste Lin. 21, les II Maii. S. 562, N. (q): 1792, les 1791 (31 Decbr.) S. 565, S. (v), 25 Aug. 1798, og R. 27 Julii 1804. S. 566. Til Pr. 31 Decbr. (ang. Eperceerplads) fee Rescr. 12 April 1793, §. 2. 1791. 5 Janv. VI Deals VI Bind. 6. I overf: = Kongl. Resolution, at Bortforpagtningen af Perlefiskeriet i Christiansand Stift maae, fra dette Nars Begyndelse indtil videre, indstilles og Fiskeriet overdrages Fogderne, Enhver i sit District, paa Rettelser 2c. VI. Deel. VI. B. 1791. paa den Maade, at de nyde Betaling for be modne 5 Janv. Perler, som de besørge fiskede, men uden at dem tilstaaes nogen Frihed for udskrivning til militair Tjeneste af de Folk, de til Fiskeriet maatte betjene sig af, samt i Øvrigt under det Vilkaar, at fərommeldte aber ber for Betaling betingede ægte Perler aarlig til Rentes kammeret indsendes tilligemed Efterretning om Perleftskeriets Tilstand, og at noie Indseende haves med, at de Folf, af hvilke de betjene sig ved Fiskeriet, ikke optage umodne Perler, paa det at Perlemusklingers nes Yngel til Hensigtens Opnaaelse saa meget, som mueligt, fan fredes, ligesom det i Dorigt paaligger Fogderne note at iagttage alt hvad videre til Fifferiets Vedligeholdelse og Bedste ansees tjenligt og forne dent (*). (+) See Prom. 9 Aug. 1800. . 3. Til Lin. 2, see Forordn. 25 Maii 1804. S. 3. N. (d), Pr. I Julii 1797, og R. 29 Octobr, 1802. S. 5. M. (e), samt Plac. 31 Julii 1801. Ⓒ. II. N. (m) saa og Fd. 11 Junii 1802. S. 24. N. (e) og 13 Septbr. 1800. S. 25. St. (f); see Prom. II Febr. 1792. (S. 29.) R. ang. Takskov, Vognmænd, bortfaldet ved Fo. 27 Janv. 1804. S.. 31. R. Com Careter ic.) er forandret ved Fd. 27 Janv. 1804, S. 14. S. 52. Til Prom. 12 Marts see Reser. I April 1803. II Febr (S. 68.) Pr. ang. Qværsted. Capellans So. 2 Aprik lig 2c. bortfalder, i Følge R. 26 Aug. 1803. 1791. Rettelser tc. VI. Deel. VI. B. at Maji 21 Mali 27 Maii II Junii S. 70. Til R. 8 April (ang. Sons Præste En kesæde) see Prom. 5 Maii 1803. Til R. 8 April (ang. Herredstinge) see Prom. 21 Matt 1803. S. 83. Til Instr. 15 April: G. K. C. Peter Anker er siden entlediger; dog see Resol. 6 Novbr. 1801. S. 84, S. (h) og 13 April 1798. S. 98, N. (2) famt Refor. 24 Octobr. 1800 S. 105, S. (1) og Rescr. 24 Julii 1801. S. 114, Lin. 2, see Steser. 24 Janv. 1800 Til R. 21 Maii, see Forordn. II Aug. 1797. Bevilgn. ang. Landstingsskriver: Penge, bortfalden ved Fd. 19 Decbr. 1800, §. 127, og Bevilgn. 14 Septbr. 1804. las 1688. Lin. 20, 1618, les 1688. N. (y) 19 Janv. 1692 er en Forordning. S. 115. N. (b), samt Fb. 25 Mall 1804, §. 33. S. 116, Lin. 1. Iste, læs 17de. Pr. om Landstingets Settelse, bortfalden ved Fo. 25 Janv. 1805, §. 11. S. 120. R. ang. Sacultets Zotarius Sure tigkarl, bortfalbet, see Rt. 13 Septbr. 1799 og Pr. 4 Octobr. 1800. S. 124. N. (s) samt 4 Marts 1800. S. 130, Lin. 34, see Reser. I Febr. 1799. . 131, mellem Lin. 28 og 29: Canc. Prom. (til Khavns Hofs og Stads Ret), ang. Extra Skriveres Antagelse ved Gjæste : Rete ten og Gjeldscommissionen, der paa sædvanlig Maade betales Det, som forrettes, (siden ved Samme fal Rettelser :c. VI. Decl. VI. 3. 1791. al undertiden forefalde faameget Arbeide, at det ikke af 11 Junit den derved Gagerede aleene fan bestyres) (+). (+) Bortfaldet ved R. s Decbr. 1800. S. 132. S. (i) og Circ. 2 Növbr. 1802. S. 133. Pr. ang. Sorspandsheste, bortfalden ved Fr. 27 Janv. 1804 §. 18. N. (1), og Refol. 23 Maii 1798 (i Regist. Geistligheden). II Junif S. 135 og 136. Pr. ang. Befordringen i Tisted, 18 Junii bortfalden ved Fo. 27 Janv. 1804. (S. 136). Circ. om Vates Anførsel i Toldbogen, 18 Junti ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, 9 37. S. 141. Til Prom. 2 Julii, see R. 26 Novbr. 1790 og 20 Janv. 1792. S. 149.) Circ. ang. Plac. om overie Sor: 2 Julit S. 157.) eeninger, bortfaldet ved Fd. 6 Decbr. 1799. S. 156. Til Pr. 9 Julii (Lin. 5:9), see Dr. 14 Marts 1801. S. 158. I Marg, for Lin. 10: 16, skal være 15 Julii. S. 159. N. (e), og d. 25 Maii 1804, §. 33. S. 160. Til Circ. 16 Julit (Lin. 11), sec Circ. 13 Septbr. 1800. S. 164. Pr. I Octobr. (om en Caret 2c.) er forandret ved Fd. 27 Janv. 1804. S. 167. Til Rentek. Pr. 23 Julii, see Pr. 8 Julii 1797. S. 168. N. (q) og 9 Aug. 1800. 9 Julit (S. 168 og 169). Pr. ang. Befordrings Ti 30 Julis mesedle, bortfalden ved Fb. 27 Janv. 1804. S. 172. Til Pr. 6 Aug. see Fo. 6 Decbr. 1799, S. 31. (S. 1791. Rettelser 2c. VI. Deel. VI. B. 6 Aug. 20 Aug. 3 Septbr. (S. 173 og 174). Pr. ang. Ribe Vognmænd, bortfalden ved Fo. 27 Janv. 1804. S. 178, Lin. II og 12,, see Prom. 3 Junii 1800. S. 188. M. (o) og R. 2 Maii 1804, forandret ved Fd. 25 Maii 1804. (S. 196-199). Circ. (3 Stfr.) ang. Skat af Tjenestekarle, Huusmænd og Indester, bortfaldne ved Fd. 21 Octobr. 1803. S. 199, N. (h) og Plac. 30 Decbr. 1797. S. 202, Lin. 29-33, fee Refer. I Aug. 1800. . 212, de 2 soste Linier, see St. 21 Janv. 1803. S. 215. Til No. 47 sec R. 21 Janv. 1803. M. (y) famt 24 Decbr. 1803. . 221, S. 222. M. (2) og 2 Matts 1799. S. 228. Til No. 142 see Refer. 2 Octobr. 1799. S. 229. Ang. Bergens Stift see R. 20 Janv. 1804. S. 233. Til No. 99 fee Refer. 5 Janv. 1798. 83 see Reser. 8 Janv. 1796. S. 236, mellem Lin. 3 og 4: Cane, Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Sjællands Stift), ang. at en Sognepræst eene tilkommer Jagten i sine Eenemærker. Gr. Sognepræsten for Hammer. Menighed, Hr. Hos mann, har beflaget fig over, at Kirfe. Eieren, Kammerraad Viimb, har tillagt fin Stytte at stige over Grovterne, hvormed hans Præstegaards Jorder ere indhegnede, for at fyde Harer, forespørgende derbos: om det kan være Kir Fe. Eieren eller nogen Anden tilladt at jage paa hans Eenemarker? I den Anledning.(t) Jorddrots: Rete tigheder; Synes det ...... (tt) til fælleds Jagt. (t) (tt) Det belabte paa begge Steder er albeeles sous Prom. 18 Febr. 1792. Dennes 4 fidfte Linier ere altsaa ifte ber. See tillige Pr. 22 Julii 1786. 3. Rettelser . VI. Deel. VI. Bind. 1791. S. 240, N. (o) og St. 2 Octobr. 1801. (S. 249). Circ. ang. Attester til skattefrie Tje-10 Septbr. nestekarle, bortfaldet ved Fd. 21 Octobr. 1803. (S. 250). Prom. ang. Vognbefordringen i 10 Septbr. Ribe, bortfalden ved Fd. 27 Janv. 1804. S. 251, N. (4) . 252, nederst: S. 2, læs S. 1. Reser. (til Amtmanden i Finmarken), ang.17 Septbr. Fisk Afgivt til Chirurger og Medicamenter i Senjens og Tromsøens Fogderier (†). (†) Er i Refer. 17 Febr. 1792, T; fee Vr. 7 Junii 1794 og 17 Janv. 1795 samt Refol. 28 Novbr. 1798. (S. 260). Pr. Pr. ang. Taldfrihed for Rómó,17 Septbr. ophørt med Haret 1801 17 Septbr. G. 260.] Circ. ang. Mandtalle til Skat af Tje 17 Septbr. nestekarle 2c, 262. Circ. ang. hvo under Disse forstaaes: bortfaldne ved Forordn. 21 Octobr. 1803. S. 265, de 4 sidste Linier, see Fd. 25 Maii 1804, §. 28. 17, 20 Septbr. (S. 275). Pr. ang. Militaires Tjenestekarle: 8 Octobr. Stat, bortfalden ved Fb. 21 Octobr. 1803. S. 280. Til Renck. Prom. 15 Octobr. see Dito Pr. 12 Janv. 1790.0g Canc. Pr. 27 April 1799. (S. 280 og 281.) R. ang. Ringkjøbing. Cas 21 Octobe. pellan, bortfalder i Folge Reser. 12 Aug. 1803. S. 284, N. (k) og Stefol. 18 April 1798. [ [ 1791 Netteffer ic. VI. Deel. VI. B. 4 Novör. De Ord: "samt S. 9 Oct. 1795" i S. 285. Noten (n) udslettes. M. (p), og 21 Febr. 1800. (S. 290.) R. ang. Ringstad Capellanie, bortfalder i Følge R. 29 Julii 1803. 12 Novbr. (S. 295) Pr. ang. bortfalden veb 8.2jenestekarle Paabudet, 21 Octobr. 1803. 18 Novbr. (S. 296.) R. ang. Middelfart Capellan, bortfalder, i Folge R. 30 Septbr. 1803. 19 Novbr. 3 Decbr. Til Prom. 19 Novbr. see Fb. 25 Maii 1804, §. 33 S. 300. Circ. ang. Huusmændenes Afgivt, bortfaldet ved Fd. 21 Octobr. 1803. S. 301, N. (x) og Circ. 3 Febr. 1798. . 302, Lin. 7, see Resol. 25 Maii 1805. Til Pr. 26 Novbr. (om Skovsager) see Prom. 4 Febr. 1792. S. 306. Til Gen. Prom. 26 Novbr. see Circ. 19 Decbr. 1801. S. 311, Lin. 6 og 7: see Reser 15 Febr. 1805. S. 312, mellem Lis. 18 og 19: Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Net), ang. Frihed for dens Budde fra at indsætte i den almindelige Enkekasse. Gr. J Anledning af den fra Hof og Stads- Rets- Buddene Lund, Krog, Riber og solm indkomne Ansøg ming om Fritagelse for at gjore Indud for deres Hustruer i den almindelige Entekaffe, skulde Man herved melde: at, da denne Nets Bud ei ere indbegrebne iblandt de Konges lige Betjente, som ved Forordn. af 4de Aug. 1788 ere forpligtede til at gjøre Indskud for deres Huftruer i bemeldte Enketasse, efterdi de ingen Kongl. Bestalling eller Vocation have, ei heller ere benævnte i Forordningens 8de §., hvor negle andre Betjente nævnes som forpligtede ved Forordmingen, uagtet de ei have Beftalling, Saa Rettelser:c. VI. Deel. VI.B. 1791. Saa ere bemeldte Hof og Stads Rets Bud ei 3 Decbr. anførte paa den Postkasse Pensions Directionen fra Cancelliet tilstillede Liste over de under dette henho rende Betjente, som til Indsættelse i Enkekassen ere for pligtece, følgelig ikke heller mod deres Villie dertil ville blive tvungne. S. 313, Lin. 29: Canc. Prom. læs: Reser. S. 320. Bevilgn. ang. et Marked i Vaarbasse, 16 Decbr. bortfalden ved Prom. 3 Aug. 1802. . 321 og 322. R. ang. Prøvekammeret c. 23 Decbr. Chvortil see Plan. I Julii 1799, §. 184.) bortfaldet ved R. 11 Janv. og Fd. 30 Aug. 1805. S. 325, N. (f) sidste Linie: see Declar. 9 Aug. 1776 T. og Circ 26 Septbr. 1801. N. (g) og Prom. 4 Aug. 1804. S. 329. Til Prom. 31 Decbr. see Pr. 3 Janv. 1792, T. S. 330. Til Prom. (ang. Veier og Maaler), 1792 see Prom. 9 Septbr. 1797. Canc. Prom. (til General Krigscommissai: 3 Janv. ren Kherre Driberg), ang. Uden: Amts-Caution for Mandskab af Vissenberg Lægd. (†) (†) Det er Communication af Pe. 31 Decbr. 1791 (Side 329 09 330)undtagen de 4 flofte Linier. S. 339, N. (k) samt Brom. II Octobr., 1800. . 343. Til S. 10 see Pr, 16 Octobr. 1802. . 348, N. (t) og Prom. 5 April 1800. . 349. Pr. ang. Lastepenge af Sang Beboere, 14 Janv. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 354, R. (x) Stadsretten, D. II Aug. 1792. S. 362, 9. (g) samt 12 Maii 1798. . 364, mellem Lin. 11 og 12: II 2 Reser. 1792 Rettelser te. VI Deel. VIBind. 3 Febr II Febr. Reser. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), ang. at Assessor Friderich Diderich Sechman Fleischer maae indtræde som Inqvisitor i 3nqvisitions Commissionen udi Kjøbenhavn, hvor han altid skal være den øverste i Netten, bestyre Undersøgningen i Commissionen, og være ansvarlig for, at Alting gaaer ordentlig og vel til, men, naar han der Intet har at forrette, skal han indfinde sig i Sof og Stads Retten, for der at forrette sit Assessor Embede; at i øvrigt Justitsraad Pizler maae Beholde sin fulde Gage, og have Frihed til selv at forrette dette Embede, naar han vil og hans helbred gjør ham det muligt; saa eg, at Assessor Fleischer, naar Justitsraad Pigler ved Deden afgaaer, maae, næst at ascendere til høiere Gage efter sin Tour, son Assessor i bemeldte Ret, nyde den for Embedet reglementerede Gage 300 Rdlr.: dog forbeholder Kongen Sig nærmere at foreskripe de Forandringer i Indrets ningen, som efter Omstændighederne, maatte findes passende at gjøre i Hensigt til denne Inquisitions. Ret. (Efter indgiven Ansøgning.) S. 372. M. (c) og Prom. 5 Maii 1798. . 373. N. (h), og Resol. 25 Maii 1805. S. 374, mellem Lin. 29 og 30: Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), ang. Auctioner, som Caserne Deconomie Commissionen i Kjøbenhavn selv maae forrette. Gr. Anledning af Kaserne Déconomie Commissio nens Skrivelse til Retten af 16de Decbr. f. A., hvorved den foreslaaer, selv at forrette Auctionen over endeel gl. Linned af Senge-Inventavier i Rasernerne, har bemeldta Ret under 6te f. M. ved Skrivelse til Rentekammeret fores spurgt, om der maatte være Noget imod denne Commis 110. Rettelser :c. VI. Deel. VI.B. 1792. fionens Begjering at erindre? Da nu Kammeret har til II Febr. stillet Cancelliet denne Sag til Afgjørelse, og derhos meldet: 2lt det, for saavidt de Sportler angaaer, som den Kongl. Kasse af deslige Auctioner kunde tilkomme, Intet imod Forslaget har at erindre, faa kulde Man have Retten tilmeldet, at man ligeledes herfra Ins tet har derimod. S. 376,, Sin. 2, see Reser. 17 Febr. 1792. T. G. 377, mellem Lin. 5 og 6: Reser. (til Amtmanden over Nordlands 17 Febr. Amt), ang. Valdersund Hospitals Henlæg gelse til Medicinal-Indretningen i dette Amt, og en Blok til de Forbifeilendes Gaver, samt Sens jens og Tromsøens fogderiers Fritagelse for Afgivt til bemeldte Indretning. Gr. Ved Refeript af 12te Gebr. 1790 er bifaldet et af forrige Amtmand over Nordlands Amt til det Danske Cancellie indsendt Forslag, til en Medicinal. Indretning i dette Amt, for at hemme den sig der yttrende veneriske Sygdom, hvorved iblandt andet er bestemt, at til samme Indretning al afgives ß. af hver og tørret Siff, Sei un tagen, 2 ß. af hver Tonde Tran, og 1 s. af hver Zonde Sild, som afseibes fra Nordlandene, Senjen og Troms sen iberegnet; men derefter er ved Rescript af 17de Septbr. f. A til Amtmanden over Finmarkens Amt bleven bevilget, at til de i Senjens og Kromssens Fogderier ansatte 2 Chiruraers Lonninger, samt de fornedne Medicamentets Anskaffelse, mage, efter Almuens gjorte Tilbud, erlægges 1 6. af hver fra disse Zogderier uifkibende Bog Sir. Kone gen er nu af de fra begge Amtmænd i denne Henfeende indkomne Forestillinger bleven foredraget, at forome meldte Fogderier, der forben have lagt under Nordlands Ant, men nu henhore under Finmarfens Amt, saaledes ere paalagte at feare Afgivt bande til Medicinal-Indret ningen i Nordlandene, og til fornævnte 2 Chirurgers Lønninger m. m., men at de ikke kunne have synderlig An ledning til at benytte sig af forsnævnte Indretning, samt at be, i ligning med de Nordlandske Fogderier, tunne ans, fees for de fattigfte, og at bave den mindske Folkemængde. J Anledning heraf bevilges og anordnes, At meerbemeldte Senjens og Tromsøens fogdes derier maae være befriede for at erlægge den, ved fors I! 3 Gee 1792. Rettelser 2c. VI. Deel. VI. B. 17 Febr, berørte Refcript af af 12te Febr. 1790, til Medici nal: Indretningen i Nordlandene befalede Afgivt; og at derimod, til Erstatning for det samme Indretning derved fragaaer, skal erlægges s. af hver Bog stor Sey, som affribes fra Nordlandene, og som ved sidstnævnte Refeript er undtagen (*), ligesom Kongen vg, ved en tif Stiftsbefalingsmanden og Biskoper over Trondhjems Stift under Dags Dato ergangen Befaling, hvoraf herbos til forneden Efterretning meddeeles Gjenpart, har bevilget, at Valdersunds Hospital med dets Fond og øvrige Indtægter maae henlægges til Medicinal: Indretningen i Nordlands Amt, mes videre bemeldte Befalings Indhold. (*) See 2 Prom. 7 Junii da Refer. 11. Julii 1794 fame Prom. 17 Janv. 1795. S. 381, de 2 sidste Linier, see Fb. 25 Mait 1804, §. 23, 33. S. 382. Til Pr. 18 Febr. (om Jagt) see Pr. 22 Julii 1786, og 3 Septbr. 1791. T., S. 386. Til Circ. 25 Febr. see Pe. 1 Octobr. 1796. S: 392, Lin. 3: dertil see Prom. 21 Junit 1800. S. 398, N. (h) fame Circ. 4 Octobr. 1803. Til Reser. om Storehedinge-Capellans S. 423. Enke, see S. 29 Julii 1803. 17 April (S. 434.) Pr. ang. contrabande Varers Uds førsel, ophæver, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. . 435. 1801. Eil R. 20 April see Pr. 5 Septbr. Kongl. Rettelser 2c. VI. Deel. VI, B. 1792. Kongl. Nesolution, ang. Chirurger og Læ 20 April, ger, som til Grenland oversendes. (*) (*) Nævnes i Brom. 14 April 1802. .438. R. 27 April er i Noget forandret ved Fd. 27 Janv. 1804. (S. 440.) . ang. Lemviig Vognmænd, bortfaldet ved Fo. 27 Janv. 1804. S. 441. Eil Pr. 28 April, om Over Bofretten, see Fr. 25 Maii 1804. (S. 443.) Pr. ang. General. vervingen, bortfalder, da den igjen er etableret; cfr. Fd. 11 Junii 1802. .444. 1797, §. 49. Til Circ. 1 Mail sec Fd. 1 Febr. 27 April. 28 April (S. 447 09 448.) Pr. ang. Lemviig Post 2c., 5 Mail. bortfalden ved Plac. 12 Junit 1802. .454. 1761. Med N. 18 Maii cfr. R. 14 Aug. S. 455, Sin. 2: forandret ved Rescr. 29 Julit 1803. S. 460, fite Lin. er forandret ved Fd. 25 Janv. 1805. (S. 465, 466.) Pr. ang. Fattigvæsenet i Veil. 9 Junii Bye-Sogn, bortfalden ved Negl. 5 Julii 1803.. . 467. Til R. 15 Junii (om Præstegaarde) see Reser. 29 Octobr. 1802. (S. 470) Pr. ang. Fattigcommission i Odense, 16 Junii bortfalden ved Regl. 5 Julii 1803. . 471. Pr. ang. Paffe, at fare til Søes, bortfalden ved Fd. 8 Junii 1802. . 473, mellem Lin. 7 og 8: [[ 4 Canc. 16 Junii 1792. Rettelser 2c. VI. Deel. VI.B. 23 Junii 25 Junii Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stadss Ret), ang. at Hans Kongl. Majestæt (ved at beskikke Eram. juris S. og R. til Copiifter ved Rets tens Justitscontoir) tillige har refolveret: "at Kjøbenhavns of og Stads Ret, ved forefaldende Va cance af de under Samme henhørende Suldmægtige, Copiifter og Assistenter, haver fortrinligen at bringe Candidati juris for Fremtiden i Forslag." S. 475 09 476. Prom. ang. General vervingen, bortfalden: see det anmærkede ved Pr. 28 April 1792 29 Junii. 476. R. ang. Vognmandstapten for Syen, bortfaldet ved F. 27 Janv. 1804. 7 Julit 20 Julii 21 Julii S. 477. Til R. 29 Junii (om Christrup: Kald) see Prom. 14 Aug. 1802. . 480. Til Circ. 30 Junii see Instr. 1797, 14 Octobr. §. 8, og 12 Decbr. §. 9. S. 481. Med §. 1 cfr. Prom. 12 Marts 1799. S. 482, N. (o) Janit, les Junii. S. 484, S. (q) fame Prom, 4 Aug. 1804. S. 486. Pr. ang. Juridisk ramen i Soro, bortfalden ved B. Blagenbergs Forflyttelse. S. 489, S. (c) Lin. 2 skal være 28 April, ei 25. (S. 493 08 494.) R. ang. Taarnby Capel Lanie, bortfaldet ved Rescr. 23 April 1802. S. 494, N. (o) samt Pr. 4 Novbr. 1797, T. S. 495 09 496. Pr. ang. Trinitatis Capellan, bortfalder, i Folge Reser. 12 Aug. 1803. S. 498. Til Pr. 28 Julii (ang. Fridericia Blæs de: Sabricanteres Befordring) see. Fo. 27 Janv. 1804, S. 7. Rettelser 2c. VI. Deel. VI. B. 1792. . 500. 1799. §. 189. S. 50x. 1804, §. 7. (.504.) pellan, Til Resol. r Aug. fee Plan I Julii Til Reser. 3' Aug. fee Fd. 27 Janv. R. ang. Viig og Asminderup Car 10 Aug bortfalder, i Felge Rescr. 29 Julii 1803. S. 506, mellem Lin. 15 og 16: Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 11 Aug. Rer), med en Gjenpart af den for Se- Krigsprocureuren igjennem Admiralitets- og Commissariatss Collegio udfærdigede og Cancelliet meddeelte Instrur (*), til fornøden Efterretning. (*) Af 20de Janv. 1792. 3. 507. Canc. Pr. II Aug. er forandret, i Hens til Varde, ved Prom. 5 Novbr. 1803. S. 508, N. (h): see Reser. 3 Febr. 1804. S. 510, N. (n) samt Pr, 1 Maii 1802. . 512. Til §. 3 see Prom. 20 April 1793. . 512-514. Pr. ang. Indtægter til Khavns 25 Aug. Fattige ved Auctioner 2c. bortfalden ved Plan. I Julii 1799, §. 171, og Pr. 15 Julii 1800. S. 514, N. (y) og 10 Decbr. 18-3. S. 515, mellem Lin. 22 og 23: Rentek. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 25 Aug Ret), ang. Indsendelsen til Rentekammeret af Sportlernes Qvartals Beregninger og Regn. skaber. (*) Gr. Under 14de Novbr. 1789 blev Hofs og Stads. Retten fra Kammeret anmodet om, at ville drage Omsorg 115 See Rentek. Pr. 1 Decbr. 1792. for 1792. Rettelser 2c. VI. Deel. VI. B. 25 Aug. for, at Qvartals Beregningerne over Sportlerne ved Ret ten og de derunder henhorende Contourer tunde indkomme strax efter hvert Qvartals Udgang. Jike defiomindre ere bemeldte Beregninger fremdeles tenge udeblevne, saa at den for Januarii Dvartal dette Aar ei er indkommen førend den 17 d. M., ligesom og nogle af de aarlige Regnskaber for berørte Sportler bidtil meget sildig ere indkomne. Derfor aumodes velbemeldte Ret herved om, at ville foranstalte og paasee, at beterte Qvartals. Bes regninger for Eftertiden, vorbe til Kammeret indsendte inden en Maaneds Forist efter Qvartalets Udgang, og at de aarlige Regnskaber indsendes til den ved Ans ordningerne bestemte Tid. S. 566, N. (e) og Prom. 29 Decbr. 1801. S. 519, N. (m) samt 27 Aug. 1803. S. 520. §. I af Pr. 8 Septbr. er forandret ved Circ. 22 Janv. 1803, S. I, b, og 29 Septbr. ±804, - 14 Septbr. S. 522. R. ang. Ringkjøbings Vognmænd, bortfaldet ved Fd 27 Janv. 1804. 3.527. Til nederste Linie see Prom. 21 Maii 1803. S. 530, Lin. 14: 3die, læs 4de Cap. . 538. Pr. 29 Septbr. er for endeel bortfaldet ved Plaç. 20 Marts 1801. 29 Septbr. S. 540 og 541. Pr. ang. Fyens Vognmænd, bortfalden ved Fd. 27 Janv. 1804. 12 Octobr. 27 Octobe. 2 Novbr. S. 542, i Marg. øverst 5, les 6 Octobr." R. ang. Betlere fra de Tyofke Pros S. 545 vincer, bortfaldet ved Regl. 5 Julii 1803. S. 557. Pr. ang. Fattigvæsenet i Beilby Sogn, bortfalben ved Regl. 5 Julii 1803. . 559, Lin. 11: see Circ. 27 Aug. 1803. Refer. ang. Ebbeltoft: Capellan, bortfalder, i Folge R. 26 Aug. 1803. Rettelser sc. VI. Deel. VI. B. 539 1792. 560 (iffe 508). Til Confirm. 2 Novbr. see Regl. 5 Julii 1803. N. (q): isteden for Refer. 10 Mail 1793 sættes Pr. 17 Marts 1792. See og Circul. II Julit 1801. S. 571, N. (z) samt Prom. 5 Janv. 1793, T. N. (d), og Circul. 12 Marts 1803. . 572, N. (e) faaog 3d. 25 Maii 1804, §. 28. (576 578.) Pr. ang. Auctions Salarium, bortfalden ved Fb. 19 Decbr. 1800, S. 184, og Plac. 14 Decbr. 1802. S. 579, N. (t), saaog Instr. 12 Decbr. 1797. §. 9. 17 Novbr (5. 580. Circ. ang. Told Eptracterne om 17 Novbr. Rorn 20. (S. 81. J Circ. ang. Conf. af Brændekornet, ophævede, see Instr. 1797, 14 Octobr. §. 8, 09 12 Decbr. §. 9. 582. R. ang. Solbek Capellans Enker, 23 Novbr. bortfalder i sin tid, i Folge Reser. 29 Julii 1803. Nederst: Reser. (til Amtmanden over Hedemarkens23 Novbr. Amt), ang. de Veneriske af dette Amt at cureres i Kongsvinger Fæstning. (*) Gr. Eftersom han udi Skrivelse til det danse Cancel Tie bar andraget, at da det i Kiebstæden Chriftiania væ vende almindelige Sygehuns for Aegershuus Stift i Septbr. Maaned forrige dar var afbrændt, og det et var muligt at fortaffe de Syge Huusly eller Bilsyn der i Byen, faa bleve 8 med venerisk Sygdom beheftede fra Hedemarkens Amt dertil afleverede, hvorefter han foranstaltede diffe Soge modtagne og indquarterede i Kongsvinger - Fæstning, samt formaaede Oberke Schvensen at lade dem give for nedent Bilson, og at besorge deres Cuur ved Garnisos () Borandret ved R. af 30 Septbr. 1803. nens 1792. Rettelser 2c. VI. Deel. VI. B. 23 Novbr.nen8 Chirurgus og Regimentsfelbficereren; men Amtman den tillige har forestillet Noovend gbeben af, at en særskilt Indretning der i mtet foranstaltes, i Henseende til de veneriske Syges Selbredelse: saa, i Anledning af hans derhos gjorte Forslag, bevilges. 1. Decbr.. At den ved bemelore Kongsvinger Fæstning væ rende Garnisons Chirurgus Hess maae, for at curere dem, som af Hebemarkens Amt tid efter Anden maatte blive beheftede med veneris Svaghed, forhaanden og indtil videre tilstaaes aarlig, 100 Rdle. og 2 Noir. Medicamentpenge for hver Patient, samt desuben godtgjøres 20 Rolr., for i sit Huus at indrette de fornødne Sygestuer; saoog maae en Opvars terste antages, som, foruden Opvartningen, tillige paatager sig Basten for, de Syge, med hvad videre der kan behøves ved Sygehuuset, imod derfor at til staaes 48 B. ugentlig; men i øvrigt overlades til Amt. manden, enten Com han finder Saadant tjenlight) at overdrage de Syges Spitsning og Forflegning til fors nævnte Chirurgus Bess, imod 8 ß. daglig for hver Patient, eller, om han holder det bedre, at antage en særskilt Spisemester; og ligeledes maae det anfómme paa ham, om Zess enten skal forstaffes det fornødne Brændeved aarlig, eller om han ved Narets Udgang ffal indgive Regning oper det, som er forbrugt, og da erholde Samme udbetalt, samt endeligen, hvad enten de til de Syges Beqvemmelighed fornødne Res gvisita af Riedler, Tre: Staaler med videre skulle anaffes af Hess imod Betaling, eller leveres som Ins ventarium til Sygehuuset. Samtlige hertil medgaaende fornødne Uogivter maae lignes paa Amtet. S. 591, mellem Lin. 16 og 17: Rentek. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), ang. Sportel-Extracter og Regnska- ber Rettelser 2c. VI. Deel. VI. B. 1792. ber fra Rettens forskjellige Betjente til Rente: I Deebr. Fammeret (†). Det til Kammeret ved Rettens Skrivelse af 22de, Septbr. sidstleden fra Justitssecretairen, Assessor Born, indsendte Forslag, angaaende, at han for Fremtiden maatte fritages for at aflægge det ham, t Folge Hofs og Stadsrettens Reglement, paaliggende General Regnskab over de ved Hof- og Stadsretten faldende Sportler og Udgivter, og saadan Indrets ning i. dets Sted foies, at vedkommende Betjente, hver for sig, til Kammeret qvartaliter fulde indlevere deres Extracter og aarlig deres Regnskaber over deres havte Indtægter og Ubgister tilligemed Gjens parter af Zahlkaffererens Qvitteringer for hvad de i Zahlkammeret havde betalt, har Kammeret, efter fores gaaende Correspondence med det danske Cancellie, bis faldet, i den Forventning, at velbemeldte Ret dras ger Omsorg for, at ikke aleene de aarlige, Regnska ber, men og Qvartals Ertracterne og Rigtigheden fra samtlige vedkommende Betjente, hvis Indtægter og Udgivter hver Gang under cet fra Rentekammeret anmeldes til den Kongel. Finantskasse Direction, inde fomme til anordnet Tid, og at derved følge Sahlkaffes rerens Secunda: vitteringer for for de indbetalte Summer, da Kammeret, der ikke. fan Andet end bes tragte bemeldte Betjente i dette Tilfælde som Regn absførere, i andet Fald vilde blive nødt til at ans vende paa dem de for længere udeblivelse af Segnska ber og Extracter ved Anordningerne bestemte Tvangsmidler.

(t) See Reser. s Decbr. 1800, 98. 9.12. S. 591. Til Reser. 7 Decbr. see St. 30 Maii 1800. 0. 1792. Rettelser tc. VI. Deel. VI.B. . 599- Med Pr. 15 Octobr. (om Sæby 2c.) cfr. Reser. 5 Octobr. 1753- S. 601, Lin. 5.] M. (a) 31fe, læs 30fe. S. 602, N. (c). Dette R. (1798) er i Note til O. B. 22 Decbr. 1686. N. (d); see Skriv. 11 Mati 1765, T. S. 607, Lin. 15, fee Prom. 23 Octobr. 1802. S. 608, Lin. 3, see og R. 9 Marts 1804. 22 Decbr. Circ. ang. Mandskab, tjenenbe i Solimidistric terne, bortfaldet ved Fd. 8 Janv. 1802, S. 617. Til R. 28 Decbr. (Lin. 3-12), see R. 29 Octobr. 1802. R. 28 Dec. (om Sroprædiken) er forandret ved N. 26 Aug. 1803. . 619. Til Pr. 29 Decbr. Com Skoler), fee Reser. 16 Octobr. 1801 og Prem. 31 Decbr. 1803. 1793- 2 Janv. VI Deels VII Bind. S. 1: Kongl. Resolution, ang. Qvartprocentsats Eftergivelse af de de Norske og Andre fra Creditkassen gjorte Laan, samt Godtgjørelse til Denne (*). (*) Er i Note til Resol. 30 Maii 1792, fee 3 Cire.. ved Samme. S. 3, mellem Lin. 25 og 26: Ren Rettelser 2c. VI. Deel. VII Bind. 1793. Rentek. Prom. (til det Danske Cancellie), 5 Janv. ang. Communication til Præsterne, naar Bon dergaarde bevilges nedlagte (†). Web herhos at remittere Segnepræsten Hr. Bechmans Prom., som Kammeret ved Cancelliets Skris. velse af 22de Decbr. f. 2. blev tilstillet, meldes, at Rentekammeret for Fremtiden ved Amtmanden vil lade vedkommende Præster communicere det fornødne, naar Bøndergaarde bevilges nedlagte. (t) See Fd. 25 Marts 1791, §. 9. Circ. 6 Novbr. 1792,09 12. Marts 1303. Kongl. Refol. ang. at, ligesom Eiendoms 9 Janv. Net efter Loven ikkun erholdes ved Skjøde paa Eiendommen, saa vil Kongen og, at ingen Sæfter af en Bondegaard, Boelsted eller Huus paa de Rons gelige Godse, uagtet han maatte have efholdet Ren tekammerets Løvte om Arvefæste og Skjøde. Brev, skal ansees ved saadant Lovte, saalænge det ei er opfyldt ved Skjødes Meddelelse, at have erholdet nogen Ret, hvorefter hans Arvinger eller Andre i hans. Sted kunne gjøre Paastand om at vorde meddeelt Skjøde paa Stedet. Waa Rentekammerets Forestilling). S. 8, mellem 2in. 10 og 11: Kongl. Resol. at til Betalingen af de saa 16 Janv. faldte Kjendelse Penge, som ved allerhøieste Resolution af 28de Julii 1739 ere paabudne at erlægges i Amtstuen af enhver ny Eier eller Beboer af de Selveiergaarde paa Bornholm, til hvilke Kongen bar Herligheden, fastsættes herved en Tid af 2 Maaneder i det længste fra Skjødets eller Udkjendel. sens Datum, og skulde disse Bjendelsepenge til fan- Dan 1793. Rettelser 2c. VI. Deel. VII.B. 16 Janv, dan Tid ikke være erlagte, blive be, tilligemed den ved bemeldte Resolution fastsatte Mulct, ved Udpant 18 Janv. 19 Janv. 30 Janv. ning at inddrive, ligesom andre Kongelige Skatter. (Paa Rentekammerets Forestilling). . 12. Reser. ang. Ebbeltoft: Capellan, bortfalder, i Felge R. 26 Aug. 1803. S. 17, mellem Lin. 25 og 26: Rentet. Circul. (til Stiftamt og Amtmændene Bergens og Trondhjem Stifter), ang. at de til den Tordenfjeldske Veikasse ved Kgl. Resel. af 26de Junii 1783 benlagte Boder tilflyde fra 1ste Janv. 1793 den Kongelige Kasse (*). (*) See Prom. 2 Aug. 1783 og 20 Junii 1795. S. 21. Kemnerens Len er forhøiet ved Prom. 17 Novbr. 1804. I den 3die Lin. af Noten (b) skal forvaltere være forvarere". S. 23. Kongl. Refol. 30 Janv. og Noter (e, f, g) flettes ud: i Sammes Sted anføres: Kongl. Refol. ang. hvorvidt directe Anviisninger paa Amtstue Kasserne skulle ophøre, og Magistratspersoner stille Cautioner for Kongl. Oppeborseler. (Paa Rentekammerets Forestilling). Kongen bifalder Udkastet til en Forordning, om nøiere Bestemmelse ang. Kongl. Skatters Oppe børsel og Regnskabsmaaden for Fremtiden i Dan mark; og vil tillige: at alle hidtil directe feete Ans viisninger paa Amtstue Kasserne skulle for Frem tiden ophøre, og altsaa herefter free formeligen igjen nem Zahlkassen, hvorfra aleene bliver at undtage Refusioner for Deputater, samt Forskudde fos Opfostrings: Stiftelsen, Krigshospitals. Kassens Pen Rettelser 2c. VI. Deel. VII. 3. 1793 Pensioner, som i Provincerne udbetales; Consum: 30 janv. tions: Douceurer til de Enroullerede, og Pensios ner, som fra den almindelige Enketasse anvises til Udbetaling: beg at i Henseende til disse saaledes endnu vedblivende directe Anviisninger paa Amtsturerne og den paafølgende Ubbetaling, med vibere, forhels des efter den derom med Finantscollegio, t Anled ning af Sammes med vedkommende Departements og Direction førte Correspondence, trufne Overeenskommelse (*), og tillige: at de hos Oppebørselsbetjentene uden for Kiøbenhavn, efter Tilladelse i den als mindelige Enkekasses Fundations (*) §. 21, erlæggende Indskudde blive ved Zahlkaffen brevi manu bemelbte Enkekasse refunderebe, mob at ertradere veds kommende Oppebørselsbetjentes originale Qvittering, mod Enketassens Kasserers Qvittering for Indholdets Modtagelse. De for Oppebarselsbetjentene efter bes meldte Forordning fornødne Bøger til Regnskabsvæs senet vil Kongen for det første Aar fíænke dem (3); og kan de til Papiir, Trykning og Indbinding hertil medgaaende Omkostninger udredes af Stentekammerets Extra Fonds. Og da Hand Majestæt er foredraget den imellem det Danske Cancellie og Rentekammeret førte Correspondence, angaaende hvad Sikkerhed for Kongens Kasse funde erholdes i Henseende til dens Indkomster af Kiøbstæderne, skulle Magistratspers foner og Byfogder, som herefter beskikkes, t. Overs eensstemmelse med Kammerrets Ordningens (4) Cap. 3 Art. 1, stille Caution i Forhold til hvad de Kon: 111 112 (¹) See Cite. 30 Marts og 15 Junii 1793. 30 Aug. 1775. See Noten til Circ. 2 Marts 1793. () f 18 Marts 1720, gelige 1793. Stettelser 2c. VI. Deel. VII. . 30 Janv. gelige dem betroede Oppebørseler i eet Qvartal funne beløbe (5). 6 Febr. 23 Febr. (See Circ. 18 og Prom. 25 Janv. 1794, famt 13 Janv. 1798 09 Fe. 25 Maii 1804, S. 13. S. 27, mellem Ein. 19 og 20. Kongl. Resol. ang. at de Cautioner, som i den forbigangne Tid ere udstedte til Tallotteriet for de Collecteurerne betroede Oppeborseler, skulle ansees som gyldige paa ustemplet Papiir; hvorimod de Cautioner, som herefter udstedes til bemeldte Tallotterie, skulle skrives paa samme Sort stemplet Papiir, som de, Classelotteriet modtager for dets Collecteurer, nemlig: No. 3 til 1 Rdlr. (Paa Rentekammerets Forestilling af 29de Janv. 1793) (*). (*) See Forordn. 25 Maii 1804, §§. 3, 13. . 30. N. (q), samt Circ. 22 Janv. 1803. S. 30. N. (t), samt §. 3. i Circ. 22 Janv. 1802. S. 52. N. (x) i Slutn., samt 1 Junii 1799. S. 53-60. Nefer. 22 og 25 Febr. (hvortil end videre kan sees R. Circ. og Prom. 7 Octobr. 1797, 11 Aug. og 22 Decbr. 1798, 7 Septbr., 5 Oc tobr. I og 29 Novbr., samt 21 Decbr. 1799, 25 og 29 Septbr. 1801) er, undtagen §. II, ophævet ved Plac. 14 April 1802. S. (62 09 63) Circ. ang. So og Landmiliter, bortfaldet ved Forordn. 8 Janv. 1802. . 75. N. (s) Rentef. Circ. 23 Marts 1793 (T) og Plac. 31 Octobr. 1801. S. 76. M. (t) samt 18 Novbr. 1797- . 79, mellem Lin. 17 og 18: Rens Nettelser tc. VI. Deel. VII B. 1793- Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Chris 9 Martii, stianssand), ang. Qvartprocentskatten af uaf- Tyste Obligationer, og af Creditor, naar Des (3 Anledning af gogden Soltmars un der 3die Jan. b. a. gjorte Forespørseler). bitor er fattig Naar Nefer. under 4de Janv. 1788 i 2lt efters leves, da det ikke paatvivles samme jo offentlig er bekjendtgjort, maa alle de Obligationer af pantes bøgerne udslettes, hvortil ingen Eiere efter Inds kaldelsen have meldet sig. Hvad i Øvrigt angaaer, hvorledes der skal forholdes, naar Debitor er saa fattig, at han ikke kan udrede Skatten, da maa Samme i saa Fald indfordres hos Creditor, fom er pligtig til at erlægge den, med mindre han kan Beviisliggjøre, at han ingen Senter af sin ublaante Capital har bekommet. Kongl. Nesol. ang. at det Geistlige Gods i 13 Martii Island, Holum Bispestoels Gods derunder indbegrebet, fritages fra indeværende Aars Bes gyndelse og fremdeles for at udrede den Samme ved ollerhøjeste Resolution af 20de Martii 1759 paalagte aarlige Contingent til Tugthunset i Island; hvor imod det i Henseende til denne Contribution af det øvrige Jordegods i Landet forbliver, som hidtil, indtil i Tiden nærmere Indberetning erholdes om, at Zugthuusets Kasse er fommen i den Stand, at den fan bære fine Udgivter. (Paa Kentekammerets Forestile ling.) (*) (*) See Resol. 9 Rovbr. 1796. (. 85-87.) Pr. ang. Certificater og Sopasse, 19 Marti bortfalden veb SD. 4 Maii 1803. . 87, mellem Lin. 14 og 15: 111 111 2 Kongl. 1793. Rettelser 2c. VI. Deel. VII. B. 20 Martii Kongl. Resol. ang. at fraværende Arvin gers Lodder ikkun i enkelte Tilfælde, men vel Renter, kan ventes Med-Arvingerne bevilgede. (Paa Rentekammerets Forestilling.) Endskjøndt Kongen er til Sinds, fremdeles, som hidtil i endeel Aar er ffect, i ethvert Tilfælde, paa indkommende Ansøgning, at overdrage forældre, Børn eller Sødskende af fraværende Arvinger den Ham efter danske og norske Lovs 5te Bogs 2det Kapis tels IIte Art. tilkommende Ret til bemeldte fravæ rende Arvingers Arvelodder, i Tilfælde at disse Arvin ger udeblive i femten Aar, og deres Død inden Sammes Forløb ikke bevises; saa dog (da Allerbøist sammes Kasse, hvilken altsaa ingen Fordeel kan tilflyde af saadan Arvefalds Ret, ikke heller paa den anden Side bør udsættes for Tab, især naar Samme kunde være betydeligt, som letteligen Funde indtræffe, naar deslige Arvelodder efter Resol. af ste Julii 1780 (†) 23de April 1781 og 17de Decbr. 1788 (††), endog inden de bestemte 15 Aars Forløb, udbetales Wedfommense imod Cautioner, der paa den Tid, de udstædes, ansees for gode, men siden kunne blive usikkre) fastsættes herved at for Fremtiden al ingen Bevilg. ninger, hvorved fraværende Arvingers Arvelodder overdrages disses Foreldre. Børn eller Sødskende, udfærdiges, saalænge bemeldte ved Loven bestemte 15 Aar, fra den Tid Arven er falden, endnu ikke ere fra den udløbne, og at følgelig forestilling om Arvelodders Overdragelse først gjøres Kongen af Rentekammeret, naar Arvelodderne virkelig ere den Kongelige Kasse Hjemfaldne, med mindre saadanne Arvelodder findes (+) See Prom. 22 Julii 1780, at (tt) Begge ere i og ved Circul. 18 Julii og 28 Bebr. 1789.. Rettelser 2c. VI. Deel. VII. B. 1793. at være, ubetydelige, og et overstige en Sum of 20 Martii 200 Rolt., og Arvingerne desuden kunne ansees særdeles trængende til at erholde Capitalen strar udbe talt; i hvilke Tilfælde det fremdeeles maae være Rentekammeret tilladt, efter Omstændighederne og i Summens Størrelse, enten selv paa Kongl. Appro bation at bevilge, eller og at gjøre Forestilling om deslige Arvelodders Udbetaling, endog inden de 15 Aars Forløb, og imod saadan Caution, som Resol. af 17 Decbr. 1788 bestemmer. Men uagtet Kongen til Sin Kasses Sikkerhed finder fornødent, faaledes som foranført, i Almindelighed at udsætte Udbetalin gen af fraværende Arvingers Arvelodder, indtil de ere samme Kasse hjem faldne, saa maae det dog være Ren tekammeret tilladt paa Ansøgning at bevilge Renterne af de Arvelodder, som saaledes i 15 Aar tilbagehol bes, udbetalte til Vedkommende, som have Haab efter Sammes Forløb at overdrages Arvelodderne, imod Caution for Renternes Tilbagebetaling, dersom den fraværende Arving fulde indfinde sig. S. 90, mellem Lin. 23 og 24: Rentek. Circul. (til samtlige Amtmænd i 23 Marții Norge), ang. hvad Fogderne ved Sagefalds- Regnskaberne, i Henseende til Boder, bør jagttage, Gr. Det danske Cancellie dar tiffjendegivet Kammeret, hvorledes samtlige Amtmænd i Norge under 9de hujus derfra ere tilskrevne, ang. Fogdernes Forhold ved Justices og Politie Sagers Anlæg og Behandling, samt hvorvidt Boder uden foregaaende Sogsmaal og Dom kunne ers lægges. Uagtet det ikke paatvivles, at jo vedkommende Jus stice Betjente i Amtet allerede ere communicerede fors nævnte Cancellie Resolution, finder Rentekammeret mm 3 1793. Rettelser 2c. VI. Deel. VII. B. 23 Martii sig dog foranlediget, for faavidt Regnskabsvæsenet angaaer, til, herved at anmode Amtmanden at ville paasee, at Sogderne i Amtet i deres for Sages faldet aflæggende Regnskaber forsone Samme med den behørige Legitimation for hver Post af forbrudte Bøder, og i denfie Henseende iagttage hvad Cancels liets Resolution devom foreskriver. $3 Martii Pr. ang. Certificater, bortfalden ved. Fd. 4 Mali 1803. S. 91, N. (q): See Fo. 11 Junii 1802. S. 92, §. 4, bortfalden ved Circ. 12 Jand. 1805. N. (s), faa og Circ. 5 Aug 1797. 30 Martii . 93. Circ. ang. Zationales Douceur, 13 April 11 Mait 31 Maii bor faldet veb Circ. 5 Marts og 4 Maii 1805. S. 104 09 105. Pr. ang. Reisendes Befors bring fra Saaborg, bortfaldet ved Fb. 27 Janv. 1804. . 107. Til Pr. 13 April (om Sopasse 2c.) maa nu noie secs Jd. 4 Maii og 1 Julii 1803. . 109. Ligesaa til Circ 13 Avril. . 124. Pr. ang. Skive og Resen Capellan. bortfalden ved R. 15 Aug. 300 og 12 Aug. 1803- S. 136, mellem Lin. 6 og 7: Kongl. Resol. ang. Havnevesenet ved Randers. (*) Sees i Beserivelsen over denne By af Stabfelde, 1804, G. 57 og 60; cfr. Resol. og Bevilgn. 9 Aug. 1799, T. S. 142, 9. (b) og Prom. 9 Junii 1798. (c) og Prom. 22 Febr. 1800. Rettelser ze. VI. Deel. VII.B. 1793. S. (145 og 146.) Pr. ang, Fattigcontingent 8 Junit i Beilby Sogn. bortfalden veb Regl. 5 Julit 1803. . 152, M. (1) famt 22 Janv. 1803, §. 3. . 153, 9. (q); see og Rescr. 8 Marts 1780. . 162, M. (f); see Steser. (4 Stft.) af 9 Septbr. 1803. S. 175, N. (a): Prom. 16 Janv. og 19 Novbr. 1796 udslettes: den Sidste er i Registeret Skov væsenet B. S. 178, N. (d) og Prom. 23 Septbr. 1797. (e); see Regl. 19 Septbr. 1798. . 180, gin. 10, første, les første Hof- N. (i); mark og Prom. 20 Julii 1793 T. B. 186, mellem Lin. 30. og 31. Canc. Prom. (til Hof- og Stads-, samt 20 Julii. til Politie Retten i Kjøbenhavn), hvorved til Efterretning meldes, hvad Kongen ved Ordre af Gaars Dato til Khavns Magistrat har befalet ang. dem, der fæfte og bebygge Stadens Sælleder paa Amager. . 188, N. (t) og Prom. 23 Aug. 1800. 6. 200, til Pr. 10 Aug (ang. Sunde) see Plac. 12 Junii 1802. . 201. Til Circ. 10 Aug. see Circ. 14 Novbr. 1797. S. 210, mellem Lin. 10 og II. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom (til Antmanden over Nyborg og Tranekjær - Amter), ang. at Beboerne i Strandhuusene i Skaa rupeer maae for det første og indtil videre, uns der befalet Rigtighed fra Toldvæsenets Side, med m 1 4 beres 24 Aug. 1793. Nettelser ze. VI. Deel. VII.B. 24 Aug, deres Belts eller Fiske Baade seile til Toldstederne veb og imellem Provindserne, og derfra hjembringe de til deres og Familiers egen Fornødenhed nødvendige Bornvare; dog tillades det dem ei, til Præjudice for de Enrollerede, paa anben Maade eller i anden Hensigt at fare. (Efter deres Ansegning, samt Corre spendence med Admiralitets- og Commissariats. Collegi um.) () 27 Aug. Septbr. (*) See Prom. 7 Septbr. 1799, Fd. Febr. 1797, 59. 13 og 14, samt 8 Janv. 1802, S. 210 og 211. Pr. ang. Tørregaards acade miste Forretninger, bortfalten ved indtrufne Forandringer og hans Dod; see Prom. 4 Octobr. 1800, og Refol. 15 April 1803, S. 2111213. Reser. 30 Aug. er i Endeel for andret ved Refer. 26 Aug. 1803. . 213. Born Afgivten efter R. 30 Aug. maae vedblive, i Følge Refer. 27 Maii 1803. Lin. 27. Spørgsmaalstegnet? er her urigtig sat.. N. (c) samt 26 Junii 1801. S. 216, N. (g) og d. 25 Dati 1804, §. 13. S. 217. N. (k) samt Circ. 28 Febr. 1801. S. 218, N. (m): 1800 fal være 6 Decbr. 1799, §. 9. S. 220, nederst: Cance Prom. (til Khavns Hof og Stads- Ret), ang. Underskrivelse i dens Skifte Protocoller efter Fd. 5te Julii 1793, Gr. Cancelliet har modtaget de Lilforordnedes Prom, af 14de f. ., med derhos fulgte Skrivelse fra Rettens Stifte Commiffion, som der: tiffienbegiver, at endeel Bankeligheder ville mode, i Bald Forordn. af ste Julii fidftleden paa samme fulde anvendes, hvorfore det ogsaa sv indstilt, om den ikke kunde undtages fra bemeldte For- evde Rettelser 2c. VI. Deel. VII.B. 1793- ordnings Bydende. I denne Anledning fulde Man berved 7 Septbr. melde: At den foreslagne Fritagelse fra Opfyldelsen af det Befalede et kan tilstaaes, men Stifteretten bør une derskrive det, som fothandles i bens Nærværelse, og fuldmægtigerne det, som ved dem forrettes. (S. 224.) Resol. ang. Pupilcontoirer under Ren 11 Sepebr. tekamret, bortfalden ved Circ. 11 Julii 1801. N. (y) og Plac. 5 Junii 1801. S. 228, Lini 12: see Reser. 16 Janv. 1801. S. 237, Lin. 6 og 7: see Circ, II Julii 1801, og Resol. 25 Maii 1805. S. 242, Lin. 5: see Reser. 3 Novbr. 1797. S. 244, N. (z) samt Rescr. 10 Janv. 1800. (S. 245) Circ. ang. Certificater og Sopasse, 21 Septbr. bortfaldet ved Fd. 4 Mali og I Julii 1803. S. 245. Til Pr. 28 Sept. (om Passe til Betlende) see Kegl. (2 Stkr.) 5 Julii 1803, S. 249, (g), Pr. 15 Marte og Jastr. 21 Jumi 1800, §. 4, famt Plac. 27 Aug. 1801. S. 250, N. (1), samt Plac. 2 Octobr. 1804. S. 256, N. (q) famt Fd. 11 Junii 1802. S. 261,' §. 13. . 266. Lin. 14 see Fo. 25 Mait 1804.. Med Pr. 12 Octobr. (om Officeer gaarde) cfr. Pr. 2 Marts 1799. S. 274, Lin. 34: for bestandig, see S. 14 Octobr. 1803. S. 285. Pr. ang. Prædiken i Systofte, bortfalder, i Følge R. 30 Septbr. 1803. N. (c) samt Circ. 7 Julii 1804. 6. 195. Pr. ang. Tüsigelse Penge, bortfalden ved Fo. 27 Janv. 1804, §. 57. m m 5 9 Novbr 23 Novbr. 1793 Rettelser 2c. VI. Deel. VII. . 20 Decbr. 21 Decbr. 21 Decbr. 1794. 25 Janv. S. 303, M. (1); see og Prom. 27 April 1799. . 396, N. (t) og Plac. 31 Julit 1801. . 307. Til R. 13 Decbr. (om Pension for icolai Sognepræstes Enke) see Rescr. 5 Decbr. 1800 og 21 Decbr. 1804. . 308., N., (x): og Sognepræstens, R. 5 Julit 1805. . 311. Kirke R. ang. Catechet: Tayle i Ticolai Bortfaldet ved R. 5 Decbr. 1800 og 21 Decbr. 1894. 9. (b) samt 5 Janv. 1798. S. 312. St. 20 Decbr. om Begravelser 2c. er nsieve bestemt ved Fd. 22 Febr. 1805. (S. 313 og 314.) Circ. ang. Leiermaal (hvors til see Pr. 28 Octobr. 1797) ansees nu bortfaldet ved Fo. 23 Maii 1800, §. 3. S. 319 09 320. Bef. ang. Breve 3c. mellem Ahavn og Frederiksborg; bortfalden ved Plac. (2 Stkr) 28 Marts 1801. S. 320, i Marg. for 7de Linie: 21 skal være 27 Decbr. M. (q); see Circ. 4 Aug. 1804. . 3:6, N. (g): see Circ. 14 Septbr. 1799 08 zo Aug. 1801. S. 333, N. (u) samt Fd. 25 Maii 1804, §. 13, S. 338. St. Jbs faldes Frelserens Kirke, i Følge R. 16 Decbr. 1796 i Registeret. . 341, mellem Lin. 2 og 3: Cane. Prom. (til Khavns Hofs og Stabs-Ret), hvorved (paa det at de Efterretninger, som i Folge Befaling (1) hvert gjerding Aar skal indsendes (t) Web Canc, Prom, 1 Dctobr. 1788, T. til Rettelser :c. VI. Deel. VII.B. 1794. til Cancelliet over alle under Forfølgninger værende Cri: 25 Janv. minal Sanger, deres Navne og begangne Forbrydels set, samt den tid, udi hvilken de have været under Inqvifition eller Tiltale, funde blive nøiagtigete og mere overeensstemmende med hensigten deraf) følger Schema (tt), med Anmodning, at de Lister, som for Eftertiden indsendes, maa blive indrettede derefter. (ft) Saves ei, men menes at være ligesom det, dev er ved Circul. 2 Novbr. 1793. . 349. 5 Febr. opfinttes en Linie. . 350, N. (u): om Joder, see Prom. G Novbr. 1802. S. 357. Til §. 12 see Prom. 29 Octobr. 1803. S. 360, N. (1): 18 Junii skal være 16 Jus nii 1798; fee end videre Pr. 12 Janv. 1799, efol. 30 Septbr. og Prom. 12 Novbr. 1893, feme Fd. 25 Maii 1804, S. 13. S. 361. §. 6. Zil S. 20 fee Fd. 23 Maii 1800, . 362. §. 23 er forandret ved Prom. 9 Febr. 1799, Refol. 12 Septbr. 1800, og Circ. 11 Ju lii 1801. . 363, N. (p) 09 27 Maii 1797. S. 364. Til Lin. 6 og 7 see Circ. 9. Febr. 1799. 366, Lin. 4, Seddel, læs Lodseddel. 1798. 368. Med R. 7 Febr. cfr. Reser. 18 Maii . 370. Lin. 12, 1793 ffal være 1693. 375. Pr. ang Papiir, til Skiftesprotocoller, 22 Febr bortfaldet ved Fd. 25 Maii 1804 13: S. 381, Lin. 6: see Refer. 24 Julit 1801. S. 382. Til Rentef. Circ. & Marts see Plac. 31 Julii 1201. 1794. Mettelser ze. VI. Deel. VII, B. I April. 4 April. 5 April, 12 April. 12 April. 2 Maii. 14 Maij S. 394, 9. (r) og 23 Novbr. 1799. S. 397. Til Prom. 29 Marts fee Pr. 27 April 1799. Circ. ang., Toldvæsenet i Henf. til So Brigen, ophævet, see Instr. 1797, 14 Octobr. §. 8. og 12 Decbr. §. 9, samt Fd. 4 Maii 1803. (S. 399.) Sesol. ang. Solægder, Sortfaldened Fb. 8 Janv. 1802. (S. 402.) Pr. ang. Skibs Certificater 2c., bortfalden ved Fe. 4 Mati 1803. S. 404, N. (q): Junii skal være Julii, II skal være 9. (S. 405.) Pr. ang. Solimitterne at blive Rullen, bcrtfalden ved Fd. 8 Janv. 1802. (S. 406.) Circ. ang. Toldbetjente at forbre Skipperes Passe, bortfaldet, see Fd. 4 S. 409. Til §. 2. see Maii og 1 Julit 1803. Rescr. 22 Aug. 1800. (S. 413.) Rescr. ang. Magistraten i Frideriks hald, bortfaldet ved R. 13 Junii 1800. S. 417, mellem Lin. 14 og 15: Interims: Savne Reglement for Horsens Rjobs stad, for det Første fun paa 10 Aar, isteden for det Forrige af 12te Marts 1788. S. 424. 1800. Til Pr. (om Joder) see Pr. 25 Novbr. . 426, N. (e) samt 28 Aug. 1802. (g) og Fb. 19 Decbr. 1800, §. 42. S. 433, N. (x), 10 April 1802, §. 3, og 27 Aug. 1803. S. 434, N. (z), R. og Pr. 20 Febr, 1801, 17 April og 8 Maii 1802. S. Rettelser 2c. VI. Deel. VII. B. 1794. . 437. Zil §. 4, b): see Prom. 5. Julit 1800. . 439, de 6 nederste Linier: see St. 10 Julit og 23 Junii 1801. (S. 444.) Circ. om Brevenes Tapering, bortfaldet ved Plac. 28 Marts 1801. S. 470. Pr. ang. Capellanen i Lier, bortfalden, i Felge Reser, 9 Septbr. 1803. Med R. 20 Junii (om Auctioner) . 471. cfr. Pr. 27 Marts 1802. S. 472, Med N. 20 Junii, om Vordingborg Præst, cfr. R. 11 Maii 1748. Imellem Lin. 18 og 19: 7 Junii 14 Juni Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 21 Junii, Ret), ang. at Vidner i Militaire Sager skulle haftigen føres. Gr. Paa det de Sager, som staae ved de militaire Jurisdictioner, og hvori skal føres Vidner ved Hof- og Stads Retten, kunne nyde den haftigte Fremme, Anmodes bemeldre New, at tilstille det vedkom. mende Rammer deslige Sager den samme Dag de fomme til Retten. S. 473, Lin. 3: fee Prom. 17 Janv. 1795, T. 42. S. 489. Pr. ang. Vognimændenes Betaling, bortfalden ved Fo. 27 Janv. 1804, §. 18. S. 492, M. (o), og 27 Julii 1799. S. 502, N. (g); cfr. Reser. 23 Octobr. 1795. (h) samt Fo. 19 Decbr. 1800, §. 5.Julii S. (503 505.). Circ. ang. extraord. Afgivt af 2 Aug. Skibe og Vare, bortfaldet ved Fd. 1 Octobr. 1802. S. 507. Til Pr. (om Gjødning) see Pr. 10 Decbr. 1803. e. 1794. Rettelser tc. VI. Deel. VII. B. 23. Aug. 5 Septbr. 6 Septbr. 3 Octobr. II Octobr. S. (520.) Pr. ang. So Enrollerings, Sess sionerne, bortfalden ved Fb. 8 Janv. 1 802. S. (528) R. ang. Dronninglunds Capellan, bortfalder, i Følge Reser. 26 Aug. 1803. . (532 09 533.) Pr. ang. nye Splimitter med Frihedspasse, bortfalden veb Fo. 8 Janv. 1802. . 540, N. (m): Circul. 20 Decbr. 1803 og 24 Decbr. 1804. S. (541.) R. ang. Vigersloos Capellanbolig, bortfalder i Følge R. 30 Septbr. 1803. . 543, N. (p) og 25 Maii 1804, §. 23. S. (550) Pr. ang. nye So Limitter, bortfalden ved Fd. 8 Janv. 1802. S. 564. Til R. Circ. 8 Novbr. see Circul. S Marts 1805. S. 568. Til Pr. 15 Novbr. (om Skoler) fee Rog Plan 13 Decor. 1799, Cap. V, §. 6, 20 Marts 1800.(2 Stft.) §. 4, og Pr. (4 Stfr.) 7 22Novbr. Novbr. 1801. (. 573 09 574.) Pr. ang. Certificater til Rusland, see Plac. 20 Aug. 1798: bortfalden med denne ved Tractat (26 Septbr.) 8 Octobr. 1801, efter Affeffor Schou, XIII, S. 525. 3. 574, S. 28 Novbr. er forandret ved R. 29 Novbr.29 Julii 1803. S. 576. Pr. ang. Fyens Krigs: og Land:Coms missair. bortfalden derved, at en Saadan aparte blev Geskikket. S. 578. Til Reser. 5 Decor, see Pr. 6 Desbr. 1794, T. Cane. Dtettelser 2c. VI. Deel. VII. B. 1794. 6. 588 mellem Lin. 2 og 3: Canc. Prom. (til Høieste-Net), med en be. Fræftet Gjenpart af Referiptet til Kjøbenhavns Magistrat af Gaars Dato, hvorved Kongen har ber baget at sætte ud af Kraft det til den under 23de Novbr. 1753 udfærdigede Rescript, der bemyndiger Magistraten i visse Tilfælde at tilfjende Rasphuus. og Tugthuus Straf. . 588. Pr. ang. nye Solimitter, bortfalden ved Fd. 8 Janv. 1802. S. 590. Til Prom. 6 Decbr. see Pr. 29 Julti 1797. S. 592, N. (d) og Rescr. 13 Octobr. 1797. S. 601, Lin. 2: see Prom. 8 Novbr. 1800. VI Deels VIII Bind. (S. 1.) R. ang. Rolloug Capellanbolig, bortfaldet ved Reser. 26 Junil 1801. S. 15, N. (9); see Prom. 4 Decbr. 1800, Schema A., Hoved No. 136. S. 16, N. (); see Instr. og Prom. 21 Junii 1800. S. (21.) Reser. ang. Trinitatis: Capellanie, bortfalder, i Følge R. 12 Aug. 1803. 6 Decbr. 6 Deebr. 1795- a Janv. 16 Janv. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 17 Janv. Net), ang. at Auctionsskjeder skal udstædes til de i Protocollen som Kjøbere Indførte. Gr. Det er Rettens Tilforordnede bekjendt, at Hote fte Rets Advocat Lange i en til Cancelliet indkommen Ansegning har anholdt om, at der maatte udskædes Auce tions Stjede til Hof. Architect Birkerup, som den virke. lige Kjøber af et Huus under No. 200 i Dobens Gade, hvilket den 3die April f. N. pr. Commission er blevet til Taaet Muurmester Smith, uagtet det ei ved Kilslaget ble 1795. Rettelser tc. VI. Deel. VIII. B. 17 Janv. blev tilfjendegivet, at Kiobet var for Kirkerups Regning, ligesom de ogsaa ere vidende om, at G. Jacobsen i en til Rentekammeret indkommen og Cancelliet tilsendt Skrivelse har begjert, at Auctions. Sljede paa Huuset No. 46 paa Ditergabe maatte udfærdiges til ham, endskjont m. D. A. Meyer & Trier have som Hoiftbydende den rode Martii f. M. ladet sig Samme tilslace pr Commission, Efterat have modtaget de Lilforordnedes Erklæringer over begge Ansøgninger, og ligeledes angaaende det opfaftede Spørgs maal fort Bresverling med Rentefammeret, fulde Man herved melbe: at, da Cancelliets, Skrivelse af zide Junii f. A., som fastfætter, at Auctions. Skjøder bor i ethvert Tilfælde udstedes til den Werson, der ved Auctionen er an givet og i Protocollen indført som kjeber, ikke har falt. fat nogen ny Bestemmelse, men aleene hævet en indsnes gen Misbrug, 6 Martit 7 Martii 14 Martii, Saa holder man for, at de ommeldte Skjøder bør udstædes til de i Auctions Protofellen nævnte Kjøbere, og at i øvrigt alle Auctions Skjøder i Fremtiden bør udstædes til Commissionairerne, naar disse ikke uds tryffeligen i Protocollen lade indføre de Kjøberes Navne, som have givet dem Commissionen; hvilket maatte tile kjendegives de Vedkommende. S. 23, M. (i): see og Regl. 5 Julii 1803, §. 57. . 34, 9. (g) og Fo. 25 Mati 1804, §§. 2, 33. S. 44. Til Pr. 28 Febr. Com Protocoller) see Fb. 25 Maii 1804, §. 28. S. 47.) R. ang. Viigs Capellanbolig, bortfaldet ved R. 29 Julii 1803. (S. 48.) Pr. ang. Capellan: Gaarden i Mar ribo, bortfalder i Følge R. 30 Septbr. 1803. S. 50. Til Circ. 10 Martti: see 3d. 8 Janv. 1802. S. 52. Mellem Lin. 13 og 14. Canc. Prom. (til samtlige Krigs- og Land Commissairer i Danmark), ang. at de maa med- Deele Rettelfer ic. VI. Deel. VIII.B. 1795. deele General Krigscommissairen det Requires 14 Martii. rede (*). Som Bestyrer af Extra-Sessionsvæsenet har det hid indtil været Kammerherre Dribergs Pligt at controls lere Distrikts Lægbs Ruller og de Tilførsler disse veb Sessionerne have faaet. Denne Forbindtlighed vil for Fremtiden være forbunden med hans Embede som General Krigscommissair. Man skulde derfor, i at underrette Krigs og Land Commissairen herom, tile lige tilfjendegive, at det vil paaligge ham at opfylde Hvad Fordringer, den Kongelige Tjeneste angaaende, som Kammerherre Driberg paa Embeds Vegne maatte finde fornodent at gjøre; dog falder det af sig selv, at K. og Ld. Commissairen, naar det Omgjeldende taaler Opsættelse, kan først henvende sig til Cancels liet og søge bets nærmere Resolution i det tilfælde at Han formener, at General Krigscommissairens Begjes ring maatte være stridende mod Anordningerne. (See Prom. 31 Octobr. 1795 (T) med tote. S. 52. Prom. 14 Marts (om Degne Sønner) er indskrænket ved S. 2 Fb. 8 Janv. og 11 Junii 1802. (S. 56 og 57.) Pr. ang. Reisendes Befordring 21 Martii fra Bogense, bortfalden ved Fb. 27 Janv. 1804 . 70, N. (b) og Prom. 1 Marts 1800. G. 73. I. Til §. 3. fee Circ. 22 Janv. 18031 . 75. Til §. 7 see Dito, §. 3. 6. 86, mellem Lin. 18 og 19 M Refer 1795. Rettelser 2c. VI. Deel. VIII. B. 17 April. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. Postveiene igjennem Leierdal til Stiftss deelet at paaligge 3 Skibsreder. Gr. Udi en til det danske Cancellie mod Slutningen af Aaret 1793 indkommen Foreftilling bar General Beime fteren i Bergens Stift, Major C. J. Hammer, berettet: at Bei Arbeidet over Fiilefield Sommeren forben var tile endebragt ved de militaire Kommandoer fra de Norske ges vorbne Regimenter, samt at Postveien fra Aggershuus Stifts Grendser til Margrethe-Staave og adskillige Styk fer af Veien imod Beigden Bergrund i Bergens Stift lis geledes ved dem var oparbeidet, men at den nu udfordrer aarlig Reparation, uden hvilken den snart vil forfalde og blive ufremkommelig; boorbos han har meldet, at Leierbals Præstegield og deriblandt Borgrunds Anner, som tilkommer at forrette Arbeide paa denne Bei, vegrer fig ved at arbeide fleere Dage end Bei Forordningen af 16de Novbr. 1792 beftemmer; men da det er ganske umueligt, i 6 Dage med 38 Mand at reparere hvad som paa en Længde af mere end 4 Miile kunde ved Snee og Jordkres de i meget kort Eib edelægges faa maae denne Bei en ten ved en aarlig Kommando iftandsættes, eller Leierdals Præstegjelds Almue fremdeeles, som hidtil feet er, arbeide paa og vedligeholde i det mindste Boftveien igjennem dets Beigbelaug, indtil Stiftsdeelet, uden derved at agte paa Arbeidsdagenes Tal, og Bei Forordningens 6 s altsaa ei her blive anvendelig; hvilket fidfe ban og anseer heißt billigt, og det paa den Grund, at bemeldte Præstegjelds Aimue formedelft de i fordum Eid indfaldende mange og svære Fri Skysser over Fiilefjeld med de Kongl. Skatter (da disse i Sølvmynt bleve betalte, og førte fra Bergens Stifts Amtfue til Chriftiania) samt de meget slette og fars lige Beie med mange Broer, som dem var paalast at ope arbeide og vedligeholde, bar fra gammel Tib havt og endnu nyder, frem for nogen anden Bogd i Riget, det Wrivilegium, at den iffun betaler halve Skatter af deres Gaarde, samt er befriet for al udskrivning og militair Tjeneste, hvilke Fordeele den endnu nyder, endskjøndt det allerede er meget længe siden ben forrettede nogen Fri- Studs med Kongl. Statter, og Veiene igjennem dette Bræstegjeld nu si ere faa farlige som tilforn, da betydes lige Summer af Bei Kassen ere anvendte paa Minering, og de 2 sidste Aars havte Soldateffe har givet Veiene fammefteds et ganske andet udseende, ligesom og Broerne nu ikke mere opbygges af Leierdals Almue, men beloftes og reparteres efter Bei Forordningens 15 9; Bemeldte Ma jor Sammer har end videre berettet: 1) at Borgrund-Skib. redes Almue i Leierdal har Sommeren forhen ei aleene modtvillig efterladt der Weis Arbeide, som den, i Folge Planen fulde forrecte med den militaire Kommando, men at I Rettelser 2c. VI. Deel. VIII. 3. 563 1795. at endog en Deel af dem vare udeblevne fra Istandsættel 17 April. fen af et gauffe ufremkommeligt Beiftykke, hvorfor de u'e blevne af bemeldte Almue, efter en fra den ved Bei Are heidet commanderende Officeer indsendt Lifte, tilfom, i Bolge Bei Forordningens 8 S., at betale i Mulet til 32 ß. baglig for Enhver i alt den Sum 52 Rdlr. 64 B. 2) at nogle af Leierdals Skibredes Almue, efter en anden Lifte, Fulde for forfount Arbeide paa den af dem selv ansøgte og af Kongen approberede an Bei fra Sælte til Brufnoppen, tilsammen betale en Mulet af 29 Rolr. 32 6.: og en delig 3) at en Deel af Aardals Skibrede, fom i lige Maade har forsomt Arbeidet paa bemeldte nye Bei, skulde efter en tredie 2ifte betale 14 Role. Efter at Kongen bar ladet Sig alt det i denne Sag Passerede udførligen foredrage, befales hermed: At Postveiene igjennem Leierbal til Stifts Deelet paa Llierfred skal fremdeeles, som hidtil, oparbeides og vedligeholdes af Leierdals Præstegjelds Almue, saan ledes at Leierdals og Børgrunds Skibreders Ass muer, naar Saadant maatte udfordres, skulle være forbundne derpaa aarlig at anvende indril 16 Arbeidse dage, men Aardals Almue iffun 10 Dage, ligesom og de Beiftykker, Der tildeeles sidstnævnte Almue, Fulle, i Forhold til Mandtal og Besværlighed ved Oparbeidningen, altid være en tredie Deel kortere end de Beistykker, der paalægges Leierdals og Bergrunds Skibreder; hvilke samtlige Almuer dog ei maae, befas les til noget Beiarbeide i deres Sadetid, Kornfktuur eller Sammes Indhostning, med mindre at en Skrenk eller deslige skulde indtræffe, hvorved Postveien gjøres ufremkommelig, da Samme, uanseet paa hvad Tib det end maatte være, strar igjen af dem skal istandsættes. I øvrigt bevilges, at de ovenmeldte Bøder, hvort endeel Almuesmænd af fornævnte 3 Stibreder ere forfaldne, maae dem for denne Gang eftergives. . 98, N. (); see og Prom. II Septbr. 1802. S. 103, N. () tilsættes: 3:5 111 2 1795. Rettelser :c. VI. Deel. VIII. B. 9 Mali, S. 114. Til Pr. 18 April (det Øverste) see b 25 Maii 1804, §. 22. . 115. Aug. 1803. Til Confirm. 24 April see Reser. 12 S. 116, 9. (d) og Circ. 3 Maii 1800. S. 125 og 126. Pr. ang. Procuratorer ved Landstinget, bortfalden ved Fd. 25 Janv. 1805. 12 Mail, S. 129 og 130. Pr. ang Odense. Vognmandss laug, 15 Maii, 13 Junii, 19 Junii, 20 Junii, bortfalden ved Fo. 27 Janv. 1804. S. 146. Til R. on Aarhuus: Capellanie, see N. 26 Aug. 1803. S. 130. R. ang. Landstingshører:Tjenesten c., bortfaldet ved Jo. 25 Janv. 1805. . 153. 1800. Til §. 4: fee Prom. 1 April S. 159, Lin. 18, 30te April, læs sidste Febr. S. (166.168.) Pr. ang. Gudstjenesten i hel R. liggeistes Kirke, bortfaldne ved St. 21 Decbr. 1804. . 169, mellem Lin. 9. og 10: Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stads- Net), ang. Pleie - Commissionernes Frihed i Kjebenhavn for stemplet Papiirs Brug og Læsningsgebyhr. Gr. Rentekammeret har til Afgjørelse tilillet Cancelliet en Forestilling fra bemefore Ret, i hvilken der spørges, hvor vidt Trinitatis Sogns Pleie Commission fan være berettiget til, deels pas ustemplet Papir at udstæde en Pante Obligas tion for et faan i den Gaard, Sognet eier, og hvori det bar fin Arbeids Anstalt, og deels uden Betaling at faae famme Obligafton last og protocolleret ved Retten? I den Anledning meldes herved; At Rettelser c. VI. Deel. VIII. B. 1795- At Stadens Pleie Commissioner i Tilfælde af dette 20 Junii. Slags ansees fritagne for stemplet Papirs Brug ved Forordn. af 27de Novbr. 1775, §. 25, og at Læss nings Gebyhret ligeledes kan eftergives (*). (*) See Plan 1 Julii 1799, 9. 191, famt 8d. 25 Mail 1804, 6. 26. S. 171. il nederste Linie see Prom. 10 April 1802. S. 176, 9. (y); see Refer. 17 Janv. 1800, 6. 4. S. 182, M. (1) samt 20 Septbr. 1799, §. 10. S. 183, mellem Lin. 12 og 13: Canc. Prom. (cil Khavns Hofs og Stads: Ret), 23 Julit. ana. Stedet for Statens Forligelses: Commission; Canloning af Rettens Skrivelse af 18de D.) I det Geheime Statsraad er i Gaar refolveret: Der haves Inter imod, at Forligelses Cominiissionen, indtil Høiefe Rets anden Session begynder, samler sig daglig i Salen paa Palaiet, hvor ellers Landhuus holdnings: Selskabet holdes, pas de Tider, hvor dette Selskab ei der møder." N. (o) saavelfom 12 Junii 1805. S. 197, nederst: Canc. Prom. (til Nyborg Amts Landmilities Ses- & Aug, fion), ang. Skaarup Øers nye Solimitter (*). (*) Sees i og ved Prom. 7 Septor. 1799; bort falder ved d. 8 Janv. 1802, S. 205, N. (o) og Regl. 5 Julli 1803, 9. 57. S. 207, N. (s) og 9 April 1804. . 212, Lin. 2, see Pr. 14 Septbr, 1795 (T), og Fb. 25 Maii 1804 $9. 26 og 33. S. 213. Pr. ang. Vognmandskjørsel Ring: 29 Aug. kjøbing. bortfalden ved Fo. 27 Janv. 1804 13 1795 4 Septbr. 5 Septbr. 5 Septbr. 566 Rettelserie. VI. Deel. VIII Bind. 6. 214. Meb Reser. 4 Septbr. cfr. Pr. 8 Septbr. 1795, T. . 215 og 216. R. ang. Saaborg, Capellan bortfalder i Følge R. 30 Sept. 1803. S. 216. Til Prom. 5 Sept. see Fd. 25 Mait 1804, §. 13. N. (e) og Resce. 13 Decbr. 1805, samt Fd. 25 Maii 1804, §. 33. S. 217, mellem Lin. 19 og 20: Canc. Prom. (til den Kjøbenhavnske Forligelses Commission), ang. dens Segl, og Acterne af dens første Medlem at underskrives. Gr. Cancellici har modtaget Justitsraadens (†) Sfrivelse af 27de f. M., hvori ban foreslaaer, at Forligelses- Commissionen i Kjobenhavn maatte faae fit eget Segi, og at dette altfaa af ham maatte besorges forfærdiget, samt Betostningerne derpaa bestrides af Hof- og Stads - Rettens Sportellase; ligesom han end videre har indstillet, om det ikte maatte være not, at alt hvad som i form af Act udstæ des fra Commiffionen, aleene underskrives af den Assessor i Hof og Stads Retten, fom er Medlem af samme, efterdi det vilde foraarfage Viotloftighed og Ophold, i kald deslige Acrer fulde underskrives af alle Commissionens Lemmer, siden Magistraten og de 32 Mænd bave besluttet, at de derfra Indtrædende skulle Eiftes hver uge til at tage Sæde i Commiffionen. I den Anledning fulde Man herved melde: At det saaledes Foreslagne aldeeles bifalbes, samt at Seglet fan forfærdiges ligesom Hofs og Stadss Rettens med Omskrift: Den Kongelige Kiøbenhavnske Forligelses Commissions Segl. (+) Cfr. Prom. 26 Septbr. 1795, T. Canc. Prom. (til Kammerherre Greve Dan neskjold Samsoe), ang. at Grever og Baroner bør som Amtmænd forestaae Forligelsesvæsenet.

Or. Rettelser c. VI. Deel. VIII. B. 1795. Gr. Til Svar paa Kammerherrens Forespørgsel ubi 5 Septbr. Skrivelse af 6te August fidftleden: om det, der ved den 17de 5. i Forordningen af rode f. M. er paalagt Amtmændene, nemlig selv at foreftaae gorligelsesvæsenet m. v., skal paa Grevstabet Samss iagttages af ham? fulde man melbe: At det Omspurgte paaligger Grever og Baroner fom Amtmand (*). (*) See Pr. 24 Octobr. 1795, Refer. 11 Janv. 1799 09 Prom. (for Gamse) 6 gebr. 1802. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stadse 8 Septbr. Ret) ang. Underretninger fra dens Breoskri ver Contoir til Stadens Overformyndere og offentlige Stiftelser om deres afbrændte Pan, ter. (†). Br. Stadens Overformynders have veb Skrivelse til Kjobenhavns Magiftat forefillet: at det, for faameget som muligt at iagttage det Fornodne til Overformynderiets Bea tenggelse, og for ikke at præjudicere, de seencre Panthavere i dets afbrændte Panter, forsaavidt deres Rettigheder funde tomme i Betragtning, saavelsom til Efterretning i mange indlebende Eiffelbe, vil være heißt nodvendigt for Oberfors manderiet, som ogiaa for enhver anden publique Kasse, der bar Penge faaende paa Prioriteter, at have paalidelig uns derretning af Partebøgerne, om hvad der paa bemeldte afbrændte Panter hester, men at det vilde blive bekoffeligt for de Brandliste, derom at fose Attester, som fleere Gange tunde klive nobvendige, hvorfore de have indifilt, om den hetom udfordrende Efterretning uden Betaling fra Sof, og Stads Rettens Brevskriver Contoir maatte bfive mede decit. For at lette dette Arbeide, eg steds: været betrygget, Have Overmynderne tillige foreslaaet, at enhver offentlig Stiftelse til bemeldte Comptoir funde afgive en Sortegnelse over dens afbrændte Panter in duplo, med fornedent Rum, til at vedtegne Heftelserne, hvorefter Stiftelsen kunde faae den eene Gjenpart, med Bedkommendes underskrivt tilbage, men den anden forblive ved Contoiret, til hvilket man siden, naar det behovedes, eller Dagen efter hver Læsnings- Dag, kunde freassende den førstnævnte Gjenpart, paa det at de Forandringer, der id efter Anden med Pantsætningerne maatte indlobe, derpaa kunde vorde tilføiebe. (+) Cfr. Refer. 4 Octobr. 1795. 1 11 4 Da 1795. Settelser ze. VI Deel, VIII. B. 8 Septbr, .12 Septbr. 13 Septbr. 14 Septbr, Da der imod dette Overformynderiets Forslag In tet haves at erindre, saa skulde man tilmelde Kjobens havns Hofs og Stads Ret, at der i Alt bør fotholdes efter samme. S. 218. Til R. 11 Septbr. (om Over: Admi ralitets Retten), see Prom. 12 Septbr. 1795, T. S, 221, øverst : Cane. Prom. (til Admiralitats og Commiss fariats Collegium), med Gjenpart af den under 1 Ite Septbr. til Heieste - Ret (ang. To af Sammes Assessorer at have Sæde i Over-Admiralitats Retten) utfærdigede Kongelige Ordre. (Da bemeldte Collegii Forslag er of Cancelliet foredraget Hans Majestæt, som under 280c, f . bar bifaldes Samme.) (S. 222.) Prom. ang. Bygningshjelp, ophævet ved Pac. 20 Aug. 1801. Canc, Prom, (til Khavns Hof- og Stads Ret), ang. nogen Frihed for det stemplede Papiirs Brug af det softerlige Velgjørenheds Selskab i Kiøbenhavn. Gr. Inledning af en fra Directeurerne for det søsterlige Belgjørenheds Selskab i Khavn til Cancelliet indkom men, samt af dette Collegium til det Kongl. Rentekammer anbefalet Ansøgning; om at dette Selskab maatte, i fig hed med hvad andre deslige gavnlige Instituter er ve erfaret, forundes Fritagelse for, Brug af stempler Vapir til de Do sumenter, hvilke det, i Anledning af et Quustieb, er neds faget at udsæde, bar bemeldte Kammer tilmeldet Cancels lict: at Hans Kongelige Majeftat under 26de f. 10., paa Kammerets derom gjorte Forestilling, allern. har behaget at refolvere faalebes: En lige Fritagelse for stemplet Papiir. () tilhører Selffabet." Denne Resolution meldes Herved til fornøden Efterretning. (*) Sce Refol. 26 Aug. 1795, 09 38, 25 Mali 1804, 99. 26 09 33. Rettelferze. VI. Deel. VIII. B. 1795- S. 224, N. (t) og Prom. 6 Novbr. 1802. . 228. Til §. 4 fee Prom. 25 Janv. 1800. 6. 231, mellem Sin. 3 og 4: Canc. Prom. (cil Justitsraad Salbe, famt Notits26 Septбe. til Khavns Hof og Stabs Net), ang. at, naar ben Stettens Assessor, som er medlem af Sorligelses: Commissionen, det requirerer hos Rettens Justits fecretair, maac dee Arbeide, som Commissionsskris veren ei fan overkomme, forrettes af en af Justitss contoirets Urkskrivere imod Betaling af Svortelfassen (*), Cindaillet af bam paa Grund af Sagernes Mængde, es det derved tiltagenge Arbeide.) (*) Bortfaldet ved N. 5 Decbr. 1800, 95. og 7. (S. 239.) Circul. ang. Bygningshjelp for Par:26 Septóv. cellister, ephevet veb Plac, 20 Aug. 1801, S. 242, mellem Lin. 2 og 3: Canc. Prom. (til Sorø Academie), ang. at 3 O&obr, endog De, der have Privilegium fori, maa here under den almindelige Sorligelses: Commis fion (†). Gr. Professorerne ved dette Academie have under ste August fiddleden forespurgt: om der i Henseende til dem, fom hengere til bemeldte Academie, og ved fundationen ere forundte Privilegium fori, fal forholdes, enten efter Unalogien af Forordn. dat. 10 Julii b. A., dens 12.§., fanleges at Academiets Foresatte foreslaae 2 eller 4 af de meeft oploite og retsfafne Mænd iblandt det-til Academiet Henberende, af hvilke samtlige Academiets Medlemmer efter fecfie Stemmer velge effer til at være Forligelses- Commisfairer, eller der skal forholdes efter Analogie af Forordningens 29 5, fanledes, at en af famtlige ca. demiets Medlemmer udnævnt Mand fundel indfinde sig ved Meglingen og tage Sæde i Commissionen, for at med. virke til at bilægge Sagen. I den Anledning skulde Man bave dem tilmeldet: 15 (†) Cfr. Prom. 18 Octobr. 1800, 20 1795 Rettelser 2c. VI Deel. VIII B. 3 Octobr. At beslige Sager bør høre under den almindelige Forligelses Commission paa det Sted, hvor den Paas gjeldende er domicilieret, uden Hensigt til hans forum privilegiatum, der blot kommer i Betragtning i Tib fælde at Sogsmdal veb Rettergang finder Sted. 6, 242. Til Circ. 3 Octobr. see Ft. 25 Janv. 1805, §. 20. S. 256. Til Lin. 34 see Refer. 10 Julii 1801. S. 259, R. (b) og 22 Febr. 1800. 8. 262, mellem Lin. 15 og 16: 31 Octobr. Cane. Prom. (til Justitsraad Salbe), hvorved bis faldes, at Sorligelses Commissionen fremdeles 31 Octobr. indtil videre holdes i Hof og Stads Rettens Gaard. (Efterdi han ei for denne Vinter bar noo, taalelig Leie Fundet faae beqvemme Bærelser dertil.) . 263, mellem Lin. 19 og 20: Canc. Prom. (til Krigs- og Land Commisfairerne i Danmark), ang. Documenterne fra dem til General-Krigscommissairen at være neiagtige, m. M. (†). Gr. Da Man af en Skrivelse fra Kammerberre Driberg bor bragt i Erfaring, at de bam fra Land- og Krigs- Commissairerne tilfenbende Lægbsruler, Af og Tilgangslifter, Fortegnelser over Silførslerne ved Sessionerne og an dre den Kongelige Tjeneste vedkommende Documenter, undertiden ere ubestemte og urigtige, samt at dette iblandt undskyldes med at være Strivefeil; Saa Fulde Man anmode Krigs- og Land Commis fairen, at han paa det allernsiefte vil collationere de til General Krigs Commissairen afsendende Lægdsruller, Gjenparter af Tilgangslisterne, Fortegnelser over Tils førslerne ved Sessionerne og overhovedet alle de Docu mentee, som Hiin til ham paa Embeds Begne indfender; og bør K. og 2. C. være ansvarlig for, at ingen Skrivefeil derved indløber, ligesom og denne Undskyldning, som fridende mod det anbefalede Res visions: Settelfer 2c. VI Deel. VIII B. 1795- visionsvæsen, aldeeles ikke fan, maae eller bør anta ges. Ligeledes maae Man anmode K. og 2. C. om, at han ved indgivende Forestillinger, til Cancelliet, bes træffende Tilfælde, der staae i nogen Slags Forbin delse med Reqpisitioner eller Notater fra General Krigs Commissairens Side, ville hver Gang indsens de Requisitionerne eller Notaterne, som dertil give om Anledning, udi verificeret Gjenpart, paa,det, fornødent cragtes, General Krigs Commissairens Bes tænkning derover kan fordres. (+) See Prom. 14 Warts 1795 (T), Circ. 23 Julii 1796, 19 Janv. 1799, §. 6, og 11 Septbr. 1802. S. 263 09 264. Pr. ang. Landsdommere og 31 Octobr. Procuratorer, bortfalden ved Fb. 25 Janv. 1805; cfr. Pr. 14 April 1804. S. 270. Til Reser. 6 Novör. see Prom. 7 Novbe. 1795, T. 6. 271, mellem Lin. 15 og 16: Canc. Prom. (til Kentekammeret), hvorved 7 Novbr. Samme, i Følge dets Skrivelse af 10de Octobr. fibstleden, 'meldes til Bekjendtgjørelse for Oppebor. felsbetjentene, at der under Gaars Dato er udfærdiget Ordre til samtlige Øvrigheder, at de Sager, som angaae Fordringer for de Kongl. Jordebogss Afgivter, og efter Lovens 514 53 ere gobt gjorte, skal ikke ansees at være blandt de Sager, som henhøre under de ved Forordn. af 10de Julii sidstleden befalede Forligelses Commissioner. . 271 99 272, Pr. ang. Landst. Procurat. 7 Novbr. i befalede Sager, Sortfalden ved Prom, 14 April 1804 og Fd. 25 Janv. 1805. €5. 1795. Settelser te. VI Deel. VIII B. . 276, S. (1): see Prom. 26 lunii 1802. S. 277, Lin. 35. Parenth.) uoflettes. S. 278, N. (n): 25 25, les 23 25. 14 Novbr. (S. 283 09 284.) Pr. ong. Bornemidlers Op bydelse, 21 Novbr, bortfalden ved Fd. 25 Janv. 1805. 6. 288, mellem Lin. 3 og 4: Canc. Prom, (til Rentekammeret), ang. Hvils fe af Sore Academies Skovsager henhøre til Forligelfes Commissionerne (†). = Gr. Rentekammeret har ved Skrivelse af 24de f. M. for angt Cancelliets Tajfer over den dermed fulgte og bere meo tilbagefolgende. Forestixing fra Profeffor Steenstrup, boori han sporger, oi, pa hvorvidt de Sager, som angaae lovlig Skovhugft, eller andre Forordningen af 18 April 1781 ommeldre Forfeelier, med videre, som did benhorer, eller deraf fan foranlettges, i Belge 23, 5 i Forordn. dat. 10 Julii d. A. ficar for Retten maae indstones, eller de efter Gorordningens 19de 5 forft kulde være Genstande för Forligelses Basenet? - 3 Gjensvar berpaa Fulde Man herved melde, At naar Soro Academie selv vaataler ulovlig. Skovhugst, skjønnes ikke rettere med hensyn til de i Forordn. af 18 April 1781 § 25 fastsatte Straffe, end at Delictum maa ansees som privatum, og den 22de §. i Forordn, af rode Julii 1795 følges; men tiltales de Paagjeldende efter Befaling fra Rentefama meret, da foreskriver den sidstbemeldte Anordnings 23 § den Regel, efter hvilken der i saa Fald ber forholtes. (t) See Prom. 27 Aug. 1805. S. 294, Lin. 23: Og, da bemeldte, læs: Og. bemeldte. . 295, N. (m) og Refer. 26 Julii 1805. S. 297, Med Lin. 13.20 eft. Prom, 12 Septbr. 1801. Rettelser tc. VI. Deel. VIII. 3. 1795. 6. 306, it. B (2in. 14-19) er tilbagekaldet ved Circul. 19 Julit 1796; see Prom. 2 Junit 1801. S. 316, mellem Lin. 30 og 31: Canc. Prom. (til Magistraten, samt Notits 19 Decbr. til Hof- og Stads- Retten, i Kjøbenhavn), ang. Synagogerne, i hvilke Jøder skulle aflægge Vidne: Eeder (. Gr. Det er samme Magistrat befjendt, at Procurator Baggesen har begiert, at det maatte blive bestemt, paa. hvilket Sted Folk af den Jodiste Nation skulle aflægge Eed, naar de four Bibner blive indtævnede, famt at Nationens Repræfentanteret den Anledning have formeent: at flige Eeder kunde aflægges i en af de 11 private Synagoger, som for nærværende Tid findes her i Staden, efter Omgang imellem dem, hvilket skulde bestemmes ved Ballotering. Imob dette Forslag finder Cancelliet saavelsom bes meldte Magistrat Intet at erindre: dog overlades det til Repræsentanterne selv at afgiøre dette saaledes, at de, som requirere Eeds Aflæggelse, aleene behøve at henvende sig til dem, for at blive underrettede om, udi hvilken af slige private Synagoger Forrets ningen skal holdes, hvorved i øvrigt den Forskrivt, sem Forordn. af 15 de Septbr. 1747 herom indehol ber, bliver til Følge; hvilket maatte tilfjendegives Vedkommende. (+) Alle private Synagoger i Staben, og her anførte Prom, ophere, saasnart den Offentlige er færdig: see Refer. 26 Julij 1799, og Collegialtidende 1803, No. 36, Side 563. S. 323, Lin. 19-25 fee Prom. 23 Novbr. 1796. S. 326, til §. 6 1799. . 334 09 335- Circ. ang. nye S6 Limitters 2 Janv. Sart, bortfaldet ved Forordn. 8 Janv. 1802. 1796. 574 Rettelser 2c. VI. Deel. VIII. 3. 9 Janv. S. 340. Pr. ang. Solimitter i Rullerne, bortfalden ved Fb. 8 Janv. 1802. 16 Janv. 16 Janv. 16 Febr. 20 Feb 12 Martit . 345 0g 346. Pr. ang. npe Sølimitter, S. 348. Circ. ang. deres Roffardi. Sart, bortfaldne ved Forordn. 8 Janv. 1802. S. 354, N. (n) og Prom. 26 Junii 1802. S. 356. Til Lin. 47 see Prom. 24 April 1802. S. 360. Prom. ang, S: Enrolleringen, S. 361.) bortfalben ved . 8 Janv. 1802 og 3 Junii 1803. S. 366. Til §§. 25: bortfaldne veb Fb. 22 Marts 1805, §. I. S. 369, M. (1) fanit Plac. 25 Novbr. 1801. (S. 383.) Circ. ang. Brevene til Pinneberg; bortfaldet ved Plac. 28 Marts 1801. S. 387. Til Circ. 19 Martii: see Fd. 11 Juni 1802. . 389, N. (k), samt Circul. 24 og 31 Decor, 1803. 31 Martii (S. 390.) Prom. ang. Professor Sahl, bortfalden ved hans Død. 26 April . 397. S. 9 April om St. Mikkels Kirke, de 4 første Linier ere forandrede ved R. 29 Julii 1803, §. 2 D. S.403. Til Prom. 16 April see Fd. 8 Janv 1802, §. 14. . 406, N. (x): see Skriv. 17 Septbr. 1763, T. . 408, N. (c) og Instr. 8 Maii 1801. N. (e) samt Forordn. 4 Maii 1803. S. 410, N. (h) ag 16 Octobr. 1802. S. 409. Circ. ang. Huder til Hadersleb, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. 6. 419. l VI see Prom. 8 Maii 1802: Rettelser 2c. VI. Deel. VIII. B. 1796. . 447. Circul. af 30 April er nøiere beslemt ved Fd. 8 Janv. 1802 og 3 Junii 1803. S. 448. Circ. ang. nye Solimitters Søfart, 3 Majl bortfaldet ved Fo. 8 Janv. 1802. S. 452, mellem 2in. 18 og 19: Canc, Prom. (til Heieste-Net, samt til 7 Maii, Khavns Hof- og Stads Ret), ang. Tvistiga heders Afgjørelse imellem So-Assurance-Compagniet i Kjøbenhavn og de Assurerede. Gr. Directionen for dette Compagnie har udi en til Cancelliet indkommen Ansogning anbeldt om Approbation paa følgende i Henseende (*) at samtykke: Da nu Hans Kongl. Majesteet, efter at have ladet fig denne Sag foredrage, har behaget ved Resolution af 29de f. M. at approbere Forslaget, faa undlader Cancelliet ikke, herved at melde Saadant til Efterrets ning. (*) Ganske som Placat 11 Maii 1796. N. (z) og Circul. 10 Aug. 1805. S. 467. R. 20 Maii (om Capellan i Roeskil de) er forandret ved Refer. 29 Julit 1803. (S. 477.) . ang. Zordentoft og testrup: 3 Junit Broer, bortfaldet ved Rescr. Febr. 1804. . 481. Circ. ang. nye Solimitters Amts: 4 Junif passe, bortfaldet veb Fb. 8 Janv. 1802. Til Pr. 4 Junii (ang. Boder) see anderledes i Prom. 28 Maii 1803. (S. 481 09 482.) Examen, Prom. ang. Deposits: 4 Junit bortfalden ved Fb. 22 Marts 1805, §. x. 1796 Rettelser 2c. VI. Deel. VIII. . 4 Junii II Junii . (482.), Pr. ang. Dom og Brev-penge paa Island, bortfalden ved Fb. II Julii 1800, §§ 1 og 5. (S. 489 08 490.) Circ. ang. 4 pro C. til Toldbetjentene,

bortfaldet ved Fd. 1 Octobr. 1802. 25 Junit (S. 492 og 493.) 25. Junii 16 Julii. 3° Julii 6 Aug. 6 Aug. Pr. ang. Vognmand J. Sørensen: menes bortfalden ved d. 27 Janv. 1804. (S. 493.) Pr. ang. Medicamenter til Fattige, bortfalden ved Regl. 5 Julii 1803. . 524, N. (m) og Circ. 6 Marts 1804. . 526. Pr. ang. Amtmands Ferretninger paa Conradsborg, bortfalden ved Prom. 28 Julii 1798. S. 531. Til Circul. 19 Julii see Circ. 31 Decbr. 1802 09 11 Julii 1801. S. 532. Zil §. 3 see Circ. 31 Decbr. 1802. C. S. 534, Lin. 5, see Prom. 2 Junii 1801. see Prom. 10 Julii 1802. nemlig af 7de Febr. 1794. . 535, Lin. 8, S. 541, M. (o), (1): i Udkastet. S. 542. 09 543- fardi Sart, Circ. ang. Solimitters Cof bortfaldet ved $b. 8 Janv. 1802. S. 542, 9. (r): 22, skal være 15. . 543, N. (4) samt 15 Febr. og 1 marts 1800. . 554, S. (1), Plac. 19 Novbr. 1802 og Prom. 9 Julii 1803. .554 09 555. Pr. ang. Sopasse, . Ophævet ved Fd. 4 Maii 1803. .555. Pr. ang. Siſkeqvaser 2c. bortfalden ved Fd. 10 Novbr. 1802; cfr. Plac. 21 Octobr. 1801. S. 557, 9. (p); see Prom. 28 Maii 1803. Rettelser te. VI. Deel. VIII.B. 1796. . 558, øverst: 1797, les 1796. S. 560. Aft. 19 Aug., om Grenaa Capellan, er første og sidste Deel bortfalden ved N. 26 Aug. 1803. S. 567 09 568. Prom. ang. Licitationer, bortfalden ved Fb. 19 Decbr. 1800, §. 194, og Plac. 14 Decor 1802. S. 569, N. (h) og 30 Junii 1797 (T) I, VI. . 570, 9. (i) samt 26 Septbr. 1801. S. 571. Til Pr. ang. nationale Beste, see Circ. 10 April 1802. S. 572, N. (n); see Fund. 14 Novbr. 1743, C. 2, S. 1 Novbr. 1771, Prom. 24 Maii 1800, og Regl. 5 Julii 1803. S. 573, mellem Lin. 4 og 5: 27 Aug. Rentef. Prom. (til Stiftamtmanden i Tronds 27 Aug. hjem), ang. at ved Skyldsætnings Forret ninger efter Fd, 18de Decbr. 1764 fal Fog-. den være tilstede (*). Gr. Efter den ved Stiftets Erklæring under 30 f. M. erholdte Oplysning om Beskaffenheden med den Part paa 1 Dre i Gaarden Fossum Mate. No. 103 i Steinde-Fog derie, som den Residerende Kapellan Hr. Høyem har kjøbt, og bruger til Underbrug under hans paaboende Gaard fftad No. 135, kan de dobbelte Statter af dette Underbrug henfalde, under det Bilkaar, at denne Vart kan undværes fra de ovrige 2 Dre i Gaarden Fossum, hvorfra Denne re er folgt, og Opfidderen paa de tilbageblevne 2 pre fremdeeles derpaa fan ernære sig, hvilket i Følge Forordn. af 18de Decbr. 1764 bor beffemmes ved en lovlig Separations- og Stridsætnings Forretning paa Vedkom mendes egen Bekostning, og uden hvilken det passerede Galg ikke fan antages gyldigt. Ved denne, ligesom andre Skyldsætnings- Sors retninger bor Sogden være tilstæde, og paasee Hs. C) See Prom. 10 og 24 Octobr. 1801. Majes 1796. Rettelser tc. VI Deel. VIII B. 27 Ang Majestæts Interesse, hvilket alt det derfore maatte Behage Stiftet at tilfjendegive famelige Vedkommende til Efterretning. 5 Octobr. 8 Octobr. ( 22 Octobr N. (p) og friv. 17 Aug. 1748, T. . 576, N. (1); see Prom. 5 Julii 1803. S. 578. R. om Rudkjøbing Capellan, for. andret ved R. 30 Septbr. 1803. . 581. Julii 1803. Til Confirm. 16 Septbr. see R. 29 S. 584, N. (e); fee Plac. 19 Novbr. 1802 og Prom. 9 Julii 1803, S. 590. Til Pr. 1 Octobr. see Prom. 25 Febr. 1792. ( og 591.) Landvæsen, Resol. ang. Hirschholm: Amts bortfalden 5 Octobr. 1801. S. 593. Pr. ang. Skifter til Privates Birke: dommere, bortfalden ved Plac. 2, Octobr. 1804.. . 597. R. om Aalborg Capellan, forandret ved R. 26 Aug. 1803. . 605, mellem fin. 10 og II: Canc. Prom. (til Krigs- og Land Commis fairerne i Danmark), ang. 1oo Rdlr. aarlig for hver af dem til Skrivere og Papiir, 2c. Gr. J Anledning af indfoune Besværinger i Henseende til de medgaaende Omkostninger ved de nye Lægdsrullers Af Brivning med videre, bar Cancelliet, efter derom ført Breva verling med General Krigscommissæren, Kammerherre Driberg, og det Kongelige Finantscollegium, gjort ans Majeftat foreftilling, angadende et aarligt illæg for Krigsa og Land Commissairerne til fleere Skriveres Antagelse ved Lægdsrullernes Afskrivning med videre, hvorpaa under 14de denne Maaned er resolveret: "Ac Rettelser 2c. VI. Deel. VIII. B. 1796. "At enhver af de i Danmark værende 6 Krigs- og22 Octobr. Land Commissarier maae fra Iste Janv. dette War og fremdeeles udbetales af den Kongelige Kasse 100 Rdr. aarlig, under det udtrykkelige Wilkaar, at Samme ei skal regnes til deres Gage, men blot anvendes til fleere Skriveres Antagelse i den travlefte Zib og til alt schematis Papiirs Anskaffelse, saaledes at den Kongelige Kasse herefter ikke i den Henseende bebyrs des med nogen ny Ubgivt, men endog derimod, befries for at udrede de 200 Rdlr., som, i Felge allernaas digst Resolution af 29de Julii forrige Nar, ere tile staaede til Udgivternes Bestridelse for Trykningen af Schemata til Af og Tilgangslisterne samt nye Kuller og de ved Land Sessionerne meddeelende Passe med a de ved Lan videre, saaog at det bestemmes som en uafvigelig Regel, at, naar en Krigs- og Land Commissair ikke, forinden han tiltræder fin Sessions: Reise, maatte have expederet og til Bedkommende afsendt de aarlige Lægdsruller eller Tilgangslister, skal Sligt i saa Fald indberettes til Cancelliet, som da skal være bes myndiget til at foranstalte, at de ham ertraordinair tillagte 100 Stole. indeholdes". S. 608 og 609. R. ang. Sellevad Capellan, 26 Octobr. bortfaldet ved Rescr. 26 Aug. 1803. S. 611, N. (k), og Prom. 23 Febr. 1797, T. 613, N. (n) famt 15 April 1803. . 620, mellem Lin. 12 og 13: Canc. Prom. (til Khavns Hofs og Stads: 5 Novbr. Net), ang. at indmelde Forandringer i Gage for dens Assessorer. Man har i Dag tilskrevet den Kongl. Finantskaffe Direction, det Fornødne, i Henseende til Gagernes Anpiisning for Assessorerne Rothe, Beckmann og Schyotz, 003 1796. Rettelser 2c. VI. Deel. VIII. B. 5 Novb. Schyotz, og maa anmode Rettens Tilforordnede, at ville, herefter ved enhver saadan Forandring gjøre Inde beretning til Cancelliet, paa det at man derefter fan meddeele Finantstaffe Directionen den fornødne Underretning.

S. 625, N. (z) famt 15 April 1803. S. 625: N. (a.): See S. 30 Junii 1797 (T) I. VI. S. 633. Til Refol. 30 Novbr.: see Sb. 25 Maii 1804, §. 33. 2 Decor, R. ang. Politie. Retten i Christiania, bortfaldet ved Reser. 23 April 1802. 31 Decbr. (S. 654.) Prom. ang. Indkaldelse til Forligelses Commissioner i Hjøring-Amt, er igjen gjort til Regel ved Prom. 3 Maii 1800. 1797. 19 Janv. VI Deels IX Bind. S. 7, Note (f): ligesaa under 24 Septbr. 1803; cfr. Fd. 19 Decbr. 1800, §§. 38 og 54. S. 9, Sin. 2, see Prom. 19 Decbr. 1801, og Fd. 25 Maii 1804, §. 28. S. 10, Mellem Lin. 25 og 26: Canc. Prom. (til Hof- og Stads-Rettens Justitiarius), ang. at Cancelliet i Alt bifalder hans yttrede Mening i Skrivelse af 16de Dene nes (†), betreffende hvem der bør forrette Justitss Secretairens Embede i dennes Forfald.. (†) At Juftitiarius i Folge den Justitiarii Fuldmægtig meddeelte Bestalling conftituerer denne ad interim til at paas tage sia Justitssecretairens Forreinger, naar denne i Gor fald derom har benvendt sig til ham; og, i Silfælde Justis tiarii Fuldmægtig paa famme Eid skulde have lovligt for fald, Rettelfer 2c. VI. Deel. IX B. 1797. fald, da at constituere hvem af de Kongelige Fuldmægtige 19 Janv. ved Justitscontoiret hau dertil i Foreening med Retten maatte dertil finde bedst stikket. Juftitiarii Fuldmægtigen sr afganct ved N. 5 Decbr. 1800, 2. 14, N. (r) samt Fd. 25 Janv. 1805. S. 17. Til Pr. 11 Febr. see Fd. 25 Maii 1804. .17 19. Refer. ang. Præsterne ved St. 17 Febr. Mikkels Ricke: bortfalder, i Følge Reser. 29 Julit 1803. S. 20, N. (y), samt Prom, 24 April 1802. S. 24, mellem Lin. 19 og 20: Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- 23 Febr. Ret), ang. Møde uden Betaling af Joder, fom Bisiddere veb Jode: Eeds Aflæggelse, hvor der er Beneficium paupertatis. Gr. Foranlediget af Rettens Skrivelse under 21 de Dens nes, med derhos fulgte Ansøgning fra Procurator Triege om Resolution paa den af ham under 16de Aug. f. A. indgivne Forespørgsel, fulde man have meldet, for at be Ejendtgjøres ham: at Cancelliet under 29de f. A. har anmes det Khavns Magistrat, At tilkjendegive den Jødiske.... (*) Tynge. (*) Ligesom Prom. 29 Octobr. 1796. . 28. lin. 5 og 6 ere forandrede ved en Ane ordning siden Paret 1800. S. 32, Lin. 30. De 4 Ular ere forlængede ved Refer. 6 Novbr. 1801.. (S. 33) Refer. ang. Taarnby Capellanie, bortfaldet ved Rescr. 23 April 1802, . 43, N. (a): samt Kongsberg, Prom. 19 Janv. 1805. . 45, Lin. 3, see Refer. 17 Octobr. 1800. S. 53, N. (x) og Regl. 5 Julii 1893. S. 62, Lin. 32 og 33 ere forandrede ved R. 30 Septbr. 1803. 0 0 3 17 Marts. 1797 Stettelser ic. VI. Deel. IX. Bind. 8 April 28 April S. 63, N. (1): Prom. 1 Mali 1802 og Rescr. 3 Septör. 1805. . 65 og 66. Pr. om Stiftamtmand Sellfried, bortfalden ved hans Afgang 1803. G. 69, N. (s) famt Circ. 29 Norbr. 1800. . 70, M. (u) samt 30 Junii og 2 Octobr. 1802. gelfe, . 83. R. ang. Sognepræst hr. Lund i Sla bortfaldet ved hans Afgang. M. (h): eller Prom. 16 Aug. 1798. 28 April (S. 84 09 85.) Riser. ang. Prof. Gamborg, er ophævet ved R. 30 Decbr. 1803 og Dr. II 29 April 6 Maii, Febr. 1804. . 86. Pr. om det Offentlige i Veile. Amt, bortfalden ved Hr. Seüfrieds Afgang 1803. S. 90 mellem Lin. 3 og 4: Canç. Prom. ( Rentekamret, samt Notits til Khavns Hof- og Stads-Ret), ang. at Stævningspenge ei ved Gjeldscommissionen maae eftergives. Gr. Det er de Tilforordnede befiendt, at der, efter Rentekammerets Meldende til Cancelliet, er ved Antegnel ferne i Regnskabet, som bemelste Rets Gjæste-Recs og Gields Commiffions Striver Vibe bar aflagt, for de ved bemeldte Net og Commission i Aaret 1795 faldne Sportler, faavelsom af Regnskabsforernes Erklæring derover, bleven oplyft, at det ved Gjelds Commissionen fal være bruge ligt, at eftetgive de uformuende og dem, fom, efterat en Stevning er udstedt, fomme for fildig, og mac udtage ny Stævning, det de efter Sportel Regl. af 13de Augufti 1777 fulde erlægge til den Kongelige Kasse, hvorimod Rete tens Assessorer hidtil Jntet skal have erindret. Man har om denne Sag modtaget de Silforordnedes Tanker, famt scenere rom fort Brevperling med Rentekammeret, og holder for: Xt Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. 17971 At det, som angaaer den, forbigangne Tib, vil 6 Maii funne bortfalde; men at derimod saadan Eftergivelse for Fremtiden et bør finde Sted. S. 91, ved Lin. 5.7: see Plac. 21 Octobr. 1801, Fd. 10 Novbr. 1802 og 1 Julii 1803. Lin. 9, faaog til Biskopen. Ang. Anviisning tils legges "for Capellanen" S. 100, og Plac. 25 Novbr. 1801. S. 101, samt Plac. 19 Novbr. 1802. (S. 105 og 106.) Pr. ang. Medicamenter til 23 Mait Fattige, bortfalden ved Regl. 5 Julii 1803, 114, mellem Lin. 30 og 31% Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 3 Junii, Ret), ang. visse Klager fra Militaire, over Civile ved det 2det Vibnekammer at foretages. Gr. Det er de ilforordnede bekjendt, at det Giele land Ee Infanterie Regiment bar, i Anledning af at en Klage fra Musqveteer Sommer over nogle af Regine Berg imod hans Kone udovede Injurier, som af Regi mentet var recommanderet til Bebandling ved Hof, og Stads Rettens 2det Bionekammer derfra var remitteret med det var, at denne Sag ikke funde foretages ved bemeldte Kammer, ba begge Parter vare civile, ved en Forestilling til Generolitets- og Commissariats. Collegie um begjert dette Collegii Resolution paa folgende Poster: 1) at Regimentet maatte communiceres en Regel for be Sager, som henbore til Hof- og Stabs Nettens abet Bione Kammer: 2) at klager fra de Militaired Koner altid maae antages ved denne Ret, waar Tagen i øvrigt Dertil et qvalificeret: 3) at den ovennævnte Klage fra Soms mer enten maatte sendes til Hof og Stade Retten, for at behandles som Extra Sag, eller og bemeldte Sommer pas fin Kones Begne forundes Beneficium paupertatis. - Efter at have berover modtaget de Kilforordnedes ved Pluralis ret afgivne, faavelfom Etatsraad Sonhs on Jußitsroad Stabels særskilt indsendte Erklæringer, fulle Man, i Overs eensstemmelse med Sidstnævnte, hermed melde til Efterrets ning; 004 Aft 1797 Rettelser tc. VI. Deel. IX. B. 3 Junii, 30 Junii. At alle Klager over Civile fra Militaire, deres Hustruer eller Børn, som leve i Fællig med dem, faavel i Politie, som ubetydelige Gjelda: Sager, naar de af vedkommende Chefs ere recommanderede til Hof og Stads Retten, bedst og beqvemmeligst funde først foretages til Behandling og Bidners Fo relse i Rettens 2det Bibnekammer, og derefter af Retten paadsimmes, saaledes som forhen i lang tid har været brugeligt ved Retten. Hvad i øvrigt be w træffer den ovennævnte Musketeer Sommers Klage, da er han paa sin Kones Vegne, under Gaars. Dato, forundt in sluttede Beneficium Paupertatis imod Regine Berg, i hvis Overeensstemmelse de Tilforordnete ville beskikke ham en fri Procurator. S. 117 119. R. 9 Junit er i det Meeste borts faldet ved Regl. 5 Julii 1803. S. 126, N. (k) og diefol. 18 Julii 1798. . 127. 1804, 9. 33- Til Circ. 17 Junii see Fo. 25 Mati S. 142, øverst: 22, les 23 Junii. S. 152, M. (a) samt Refer. 29 Octobr. 1802. S. 153, mellem Lin. 13 og 14: Reser. (til Biskopen i Sjelland), hvorved confirmeres et af ham ved Skrivelse til det Dan- Fe Cancellie indsendt, af Levenborgs Baron ham tilstillet, Reglement og Instruction, vedkom mende Skolevæsenet og Skolelærerne paa Baroniet Lovenborg (hvilke Biskopen har erklæret for et følgeværdigt Monster, der vil stifte megen Nytte for det Almindelige). Reglement (†): Gr. Da intet er vigtigere for Mennesket, end hand Sjæls Dannelse ved Kundskaber om Gud, Menneskets Fors bold (t) udfædt af Baronen, berre Løvenskjold, og dates ret Bognfcrup. 28de April 1797. Rettelser:c. VI. Deel. IX.B. 585.1797. hold mod det høießte Bæfen, dets Pligter mod sig selv og 30 Junii fine Medmennesker: saa har jeg fundet det for en af mine vigtigste Pligter, at forbinde en bedre Indretning med Sko levæsenet, end den foreggaende, med de endnu ufuldførte Uotiftninger her paa Baroniet. For at opnaae dette, har jeg været betænkt pas en nyttigere Fremgangsmaade med Underbustungen her i Baroniets Skoler, for derpaa allers underdanight at ubbede mig Kongelig allernaadigst Appros bation; paa det, at jeg med den fornødne Alvorlighed kan sverhelde og udrette der Gode, som ved et forbedret Sto levæsen, faa mange henseender, er at opnaae til almuens. Nytte. Det er unegteligt, at Forældrenes Forhold imod deres Børn hjemme ligesaa ineget bidrager til Opdragelsens gode Sremme, som Skolerne; men naar i disse arbeides paa at danne Hjertet og Forstanden, og ikke at bebyrde Hukommelsen aleene, hvorved begge forvildes, saa tor med Bished haabes, at, naar Skolegangen fornuftig indrettes, Forældrene da ville byde Hænderne til at befordre deres Borns Fremgang i det Gode, ved at lade dem flittig søge Stoien, og at iffun gaa ville være saa vanartige og umen neffelige at lægge indringer i Beien, for deres Borns fande Wel, og derved berøve mig den Glæde, at see Fruge terne af min Iver og Bekostninger paa diffe Foranstaltnin ger. For de Faa endogsaa vil ved den Kongelige Approbas tion sættes Grendser, da samme bemyndiger mig til ved pass fende Straffe at tvinge dem til, ikke ganske at tilsidesætte deres Born. Skolelæreren ber altid have for Diet Heved maalet, hvorfor han underviser, nemlig at danne Bors nene til gode, fornuftige, gavnlige og virksomme Mennesker. Stolen bor derfor faa meget mulig være det Sted, hvor Bornene ikke alcene auvises, opfordres og opmuntres, men tillige lære at udeve de Dyder, fom ere dem og idre vigtige i det menneskelige Liv. Skolelæreren bor soge at glore Børnene opmærksomme paa det elskværdige af Chri sti Lærdom: at elske Gud over Alting, fin Næste som fig selv. Tidlig bør de fære, at fole Agtelse og vise Wrbodighed for Gud, og at opfylde deres pligter mod Forældre ne eller dem, som ere i deres Sted, samt udøve Redelighed og Velvillighed imod Menneskene i Almindelighed, og i Særdeleshed med deres Jævnlige i Skolen. Dan selv maa fredse vise fyldigt rbodighed mod det allerbeießte Baseu i fine Undervisninger, samt have Henson til dette algode Besen, vise ved fit Forhold at være sandfærdig og stren gelig ordholden, tillige indgyde Bornene Medlidenhed og Deeltagelse med de Snge og Gattige, og ftrengeligen holde de Lovfer, han giver Børnene. Endogsaa ved at bivaane Leege i grietiner, bor han søge at indrette disse saaledes, at Sjæl og Legeme deraf kan have Nytte. Haus omme blide Exempel bor virke paa Bornene, saaledes, at de lære at elske ham. Reenlighed fan paaffaaes faavil af de fattige som rigeste Bonder; og, da denne bidrager saa meget til Helbreden, Sundhedens Bedligeholdelse, og til 005 Be 1797. Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. Skolelæreren 30 Junii Behagelighed faavel for dem selv, fom for dem der skal omgaaes dem, bliver det en vigtig Jagttagelse for Skoles læreren, at holde Bocnene til somme. Orden har saa meg n Juddlydelse paa Menneskets Lyksalighed, at den ogs faa hos Skolebornene bør veb Stolelæreren indføres, og den gjelder ei blot om Tibens Jaddeeling og rigtige Bes nyttelse, men og i Henicende til alle de Ting, Bornene i Stolen fane under Hænder. Barnet maae vænnes til Heilighed, Erbedighed og Tjenitfærdighen, imod saavel de ore som ligemænd Bornenes Evner made intet Dieblik være ubenyttede i Skolen, og den Sandbed indprintes dem, at Arbeide er en af de fikkrefte Kilder til Menneskets Boffaligbed, hvorfor ogiaa undervisningen maa giores Bornene faa behagelig som mulig. bør indprente Bernene Afiey for det Oude; danne deres Hjerter og Billie til Kjerlighed mod Gud, ved at gjøre dem opmærksomme paa de Belgjerninger, der daglig omgive os; til Kjerlighed med deres Forældre, Sedkende og Medmen nesker, ved at vise dem alt det Gode, de af disse nude, og Hvor elendige de maatte være uden diffes Biftaut og hjelp. Govend Barnenes Forstand naaer en vis Grab af Moren hed, maae de ikke kjedes ved at lære Religionens Sanda heder systematist, Sor at bibringe dem didhorende Begre ber, underpolder ban dem med de forskjellige Gjenstande, fom opfordre og opvæffe dem til Kjerlighed mos Gud og til Tillid til dette algode Væsen, ham, fom har skabt og indrettet att faaledes, at Mennestene fan hefte Notte deraf; og hoor rig paa sige Giengende er ikke den bele Natur! Desuden bisringer man dem nogle, for dem fattelige, bis belfe Hiftorier, hvis Indtryk paa dem vil danne Kjerliga bed til Gud. Skolelæreren bor især foredrage Religionen praft ft, bruge de Beviser for fine Sætninger, som fore, nuften fremboder, og ikke forglemme Bibelens Beviser, men vælge diffe, som forteligft og tydeligt bevise det, Bors nene gjøres opmærksomme paa. Hvor ypperligt er ikke alt det Jesus selv figer og lærer; bans Bjergprædikener, Sans Bignelser, fremfatte paa en for Bornene fattelig Maade, vil virke mere, end alt det, der fan drages af de bedste fyftematiste Bøger. Hvor Religionens Hemmelighe der mode, ber han aleene blive ved Bibelens tyd:fige Sprog, og ingenlunde indlade sig i speculative Betragtninger, eller bebyrne Barnet med dens fyftematiste Terminologie, som for dræbe end oplose Forstanden, og derfor burde fjer nes fra al fornuftig Undervisning. Gaturlæren og as turhistorien give faa utallige Beviser paa Guds Almagt, Visdom og Godbed, at Skolelærerne aldrig fan give Bor nene for megen Kunofab udi den almindelige af duffe Bi denskaber, der desuden i de fleste Begivenheder i Livet ere nyttige, naar især udvælges det, som har Indflydelse paa Børnene, til at danne dem til fornuftige Væfener; og ber ved gives Leilighed til at udrydde Overtro og Fordomme. Agerbyrkning, Havebyrkning, de fleste Grundsætninger of Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. 587 1797. af Mefanifen maa fortelig tages i Forbindelse med disse 30 Junii Bibenskaber. Sistorien, særdeles Fædrenelanders, og enkelte Mænds fornuftige, gavnlige og roesværdige Handlinger, maa Skolelæreren ogsaa bibringe Bornene. Web flige Fortællinger opoffes Luft til Dyd og Attraa efter at efter ligne dem. Herved maae Stolelæreren bestræbe fig for at bibringe Bornene almindelig Menneskefjerlighed uden Fordom mod enkelte Mationer, men især opvække Fædres lands. Kjerlighed. Ved Historiens Corelæsning forbindes till ge Geographie, wilken og fan anvendes med utte ved Undervisningen i Naturhistorien, da de forskjellige Dor Mtter fan hielpe hukommelsen til at erindre fig de Steder, hvor de opholde sig og vore. - Intet Begreb maae bi bringes Barnet, som det ikke fan fatte, hvorfor Stolelæ reren maa lempe fig efter Børnenes Gone og Kundskaber. - Ved Underbiisning i Regning og Skrivning maa ans vendes megen Klid, paa det at Bornene deraf kunde lære det nødvendige, da diff: Kundskaber behoves i alle Stænder; især bor Regning i Hovedet ikke forsømmes, da den bidrager meget til at fryife Sufommelsen, og er færdeles nyttig i det daglige Liv. Skulde den forventende Lærebog i Lovkyns digheden snart udkomme, som kan være tjenlig til Bor nenes Oplysning, da bruges den ogsaa i Stolen. Un dervisning i Musik, især Sang, maa ogfaa gives Bornes ne efter Leilighed i de Skoler, hvor seminaristiske Skolelæ vere ere ansatte, der selv besidde Ferdighed i denne Kunft, sects for at virke bedre Sang i kirken, deels ogsaa for at oplive Landalmuen til Glæde, og forfine deres Fofelse. Da Intet bidrager mere til Sundhed og kræfter, end lea gemlige Øvelser, ved hvilke Behændighed og Styrke frem Tokkes, og disse udfordres saa meget mere ved den arbeidende Stand, saa por dette Slags Forlystelser ogsaa have Sted ved Skolerne i Bernenes Fritimer.. Stolelæreren bør opmuntre Bornene hertil, og have Eilsyn med, at de ved slige velier bruge den beherige Forsigtighed. Endfjendt Sjæle. Evnernes Udvikling og Anftrængelse er et af de vigtigste Formaale i Skolerne, saa bor dog Forsigtighed derved bruges. Det Behagelige maa blandes med der Al vorlige, og Børnenes Bænksomhed, især i Begyndelsen, op vækkes ved at gjøre Gjenfændene behagelige for Sandserne, og bestandig Arverling bruges, som bidrager saa meget til Opmær somhedens Bedligeholdelse. - For at forebygge Kjedsommelighed bos Bernene, maae Skoletiden ikke være for lang, og Bornene maae imellem Eimerne have Lilla deffe at bevæge sig udenfor Skolen til Forfriskelse. den fortere Skoletids Bestemmelse vindes ogsaa det, at man fan med mere Alvorlighed holde over, at Forældres ne lade Barnene flittig besøge Skolen, da de bebolde Tib not. til at bruge dem hjemme. Wed 1797. Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. 30 Junii Under denne Skole-Indretning tages aleene de Sko. 1. Stoledis ler, som immediate ligge til Baroniet, og til hvis stricterne. Læreres Valg kan beholdes Indflydelse. Altsaa borts Miil, falder her fra denne Indretning Rundby Skole, is hvorvel nogle og tredive Familier af Baroniets Bes boere henhøre derunder; men da Degnefaldet er af De betydeligste i landet, og ingen Anner haver dertil, og meget faa af Baroniets Beboere have Mil til Skolen, Frydendahls Eier desuden kalder, faa forbliver det med denne Skole, som bidindtil, aleene at de 3 Gaarde i Tronninge: By, og de Baroniet tilhørende Huuse, hvis Beliggenhed er op til Buttes rup Mark, henlægges til Skolegang i bemeldte Buts terup uden Afgang i Indtægter for nærværende Degn i Bundby; men efter hans Dod haabes aller underdanigst, at Afgivterne til Skolen i Kundby af Fourage og Kornvare maae ydes til Butterup. Til denne sidste Skole have disse Beboere henved og til Kundby henved Miil. Ligeledes indlemmes ikke denne Indretning Søstrup Skole, hvor Baroniet nu vel vælger 2 Gange Skolelærere, og Erikss holms Eiere 3die Gang; men da, efter Natur og Billighed ved ny Vacance i Overeensstemmelse med mine derom i Aaret 1796 gjorte Forestillinger, dette Skole Embebe vil blive tillige Kirkesanger Embede, sag vil Sammes Besættelse beroe paa Knapstrups Eier, som denne Gang efter det Kongelige Danske Cancellies Skrivelse af 14 Maii 1796 modsatte sig Søndre Jernløse Degnekalbs Deeling. Af dette Sto le District vil Borup By faae nærmest Vei til Butterup, og altsaa henlægges til denne Skole. Samine Beskaffenhed har det med Uggerløse, Skole, som ligeledes undtages for denne Indretning, hvortil vel Baroniet alternativ falber, men hvilket Embede dog Rettelser 2c. VI. Deel. IX., B. 1797. dog efter al Rimeligheb, ogsaa ved Vacance, maa 30 Junii blive til Kirkesanger Embede, hvortil Bonderups Eier, som tillige eier Taastrup Kirke, vil kalde Altsaa henlægges under denne Indretning 1) 17ørre: Jernløse Skoler, nemlig: a) Hovedstolen, som under en Kirkesanger efter det Kongelige Danske Can cellies Resolution af 27 August 1796 er bleven opret tet i Stedet for Degnekaldet, der er bleven deelt faae ledes: at denne Kirkesanger nyder Offer og Accidentser, som falde i heele Sognet, samt Degne. Tiende. og Jule: Rente, som Skolelærer 6 Rolt., Skole fourage og Torv, faaledes som hidtil er ydet af de 9 Gaarde i Norre Jernløse By, og en derfra udflyt tet Gaard, Marieminde kaldet, Reistrup By og Udflyttere, og de ved Samme liggende Huuse (Lonne gaard undtagen), Robbelhuusene, de 4 Norup: Gaarde (da den ste, Charlottenholm kaldet, tilligemed oms talte Lennegaard og derved liggende.2 Huuse henlægges til Butterup Skole, og dertil altsaa yder Fourage og Tørv), hvorimod Udflytter: Gaarden fra Holløse i Qvandløse Sogn, Frederiksted og 2 Huse, henlægges til Skolegang i Norre Jernløse uden Afforthing fra Kirkesangeren i Qvandløse. Dette er foruden Skoles Banget og den ved Skolen værende store Have; desa uden To Rdlr. for at spille Positivet i Norrejernløsea Kirke af Baroniets Besiddere, hvilket Sidste dog fals der bort, naar han ikke spiller Samme. Fremdeeles nyder han aarlig af Baroniets Stove anviist 6 Favne Fagotbrænde- b) Den ny Skole paa Birkemoſe= Lodden ved Dramstrup Stiel, til hvilken Baroniet bestandig beholder Kaldsrettighed, efter vedlagte origi nale Renunciation af Hr. Justitsraad Lund, Eier af Knapstrup, som ei har vildet tage Deel i den ny Skoles Opbyggelse paa 16 Fag uus, til hvilket 1 Huus 1797. Rettelser tc. VI. Deel. IX. B. 30 Junii uus er henlagt 3 Tonder Land. Under denne Skole hører, i Følge bemeldte Resolution af 27 August 1796, de tvende udflyttede Gaarde af Nørrefernløse, Hermandsminde og Thomassinesminde kaldede, Krams mersteenhuset, alle Bankegaardshusene, Hannerups By med dens 2 Udflyttere, Venteds Molle, og den faa kaldede Abelhave, samt Deamstrups By med dens Udflyttere. Af disse bemeldte Gaarde og Huse nyder den no Skolelærer Degnetienden, Jule-Renter, Skole: Fourage og Torv, samt 20 Stolt. af Kirkesangeren i Qvandløse, og end videre af Baroniets Skove aarlig Uoviisning til 6 Favne Fagotbrænde. Skulde han med Tiden spille Orgelet i Norrejernløse Kirke, da nyder ban de for Kirkesangeren anførte 10 Rdlr., foruden de 12 Role. 2 ME. 4 B. Renter af den ti! Baroniet kjøbte Degne Jord, i Tilfælde at Skolelærerens Indkomster, Fourage og Ildebrændsel fraregnet, ikke fulde beløbe sig til 90 Rolt. aars lig. 2) Udi Østrup By er indrettet en saa kaldet Byskole, da den By er faa langt fra Ondløse, hvor ungdommen ellers skulde søge Skolen. Denne ansøges allerunderdanigst at maatte ansees som en Rons gelig authoriseret Skole; under denne ligger 13 Gaars de af Østrup og dens Huse, samt Skovfoged Huset i Østrup By. Dertil skulle end videre henlægges en Gaard i Brændholdt, Baroniet tilhørende, samt de af Uggersløse By udflyttede Gaarde, som befindes nær mere denne end Uggersløse Skole, saavelsom Husene, der ligge nærmere hiin end denne Skole, uden Af gang for Uggersløse Skolelærer i hans Indkomster. Denne Østrup Skole har hidtil havt 2 Skpr. Mug og 2 Sfpr. Byg af hver mand og ligeledes af Skovs rideren der i Byen, samt 13 Les Torv, som Bon derne have, hjemført fra Ulfestrup Tørvemose af den Det Rettelser 2c. VI. Deel. IX Bind. 1797. der Baroniet tilhørende Torv, samt Hestet i Østrup 30 Junii fov til 12 Læs Ha, og 16 Role. i Pengeløn; men ved Foranbring af Skolelærer fastsættes herved, at 2ønnen til denne fole Fal være 5 Tonder Rug og 5 Tønder Byg aarlig, et Bange paa 6 Zonder Land, inden i det mig tilhørende Enemærke Syvende- Skov, eller paa et beleiligere Sted, hvor Samme ved Mageskifte fan free ved Østrups Bender, desuden 8 Læs Hø af Østrup: Skov, sem han selv besørger hostet, 6 Favne Fagotbrænde og de 13 Las Torv fra Ulfeftrup Mose paa samme Maade, som hidtil, samt i Penge 40 ble. 3) Tudse: Skole, under hvil fen ligger 28 Gaarde i Byen, som alle ved den forestaaende Udflytning fage, de længst fraliggende fun lidet over Miil; Stutmarkegaarden eller Ny- Sonnerup, samme Længde; Tudse Lundegaard og Allerup 5 Gaarde og Huse noget over Miil til Stolen, men formedelst den nye Landevei, som skal gaae igjennem begge Byerne, erholde de en beqvem Wei. Endnu tillægges Tudse: Skole de Udflyttergaar de og Huse fra Maase, der ved Udskiftning blive lagte sydvest og sønden for Byen, og saaledes komme til, at paastode Tubse Marker, alt uden Afgang i Indkomsterne for nærværende Degn i hagested, hvorunder Maass By ligger; dog fandtes det billigt, at de af Maass Bye, som saaledes kom til at høre under Tubse: Skole, maatte, ved Kaldets no Borta givelse, svare Skole Fourage til Tudse, ligesom de ogsaa befriedes for at levere Torv, som de Ingen have af; men derimod at hente Brænde eller Tørv til Tudse Skole fra Baroniets Sfove eller Torves mose, hvor Samme blev dem anvilst. Denne Sfos les forrige Indtægter har været i Sfp. Rug og I Sfp. Byg af hver Mand, i alt 4 Tor. I Sfp. Rug 1797. Mettelser 2c. VI. Deel. IX.B. 30 Junii Rug og 4 Tor. I Sfp. Byg, i Penge 20 Stole. til Ildebrændsel et Læs Torv af hver mand, gjør 33 Læs, I Favn Brænde af mig, 3 Lpd. Hø og 5 Lpd. Halm af hver Bonde, i alt 99 Lispd. Hø, 165 Lispd. Halm, samt Græsning til 3 Køer og 12 Styffer Faar. Allerup Bymænd skal have leveret i eldre Tider 1 Sfp. Rug, 1 Sfp. Byg og mere Fourage end Tudserne; befindes dette rigtigt, da beholder Skolelæreren det Samme for Fremtiden, da Den forrige, Lærers uordentlige Levemaade har forvolder en Accordt med Allerupperne om 4 Sfpr. Byg pr. Mand for alle Ting, Torven iberegnet. Men ved Forandring og en seminaristisk Skolelærers Antagelse, er tilstaaet Ungdomslæreren 6 Tønder Rug, 6 Edr. Byg og 50 Rdlr. i Penge. Ved udskiftningen 7 6. 8 Edr. Land, i Forhold til hans Græsnings Rettige hed af 3 Koer og 12 Faar; til Ildebrændsel af Bas roniets Stove 6 Favne Fagotbrænde, og af Benderne hver I Les Torv, som ovenfor er sagt, samt af Baroniets Besidder ro Solr. aarlig for at spille Pos sitivet i Butterup Kirke, naar han derom anmodes. Fremdeeles nyder han af hver Bonde, som sædvanligt, 3 Epd. Hø og 5 Lpd. Halm i Fourage, og som af 35 Gaarde, Tudselund og Ny Sonnerup iberegnede, Beløber til 105 Lpd. He og 175 Lpd. Halm; dog forstaaer det sig selv, at om Ullerup Gaardmænd Have svaret flere Kornvare og mere Fourage, da leveres denne Fourage mere til Skolelæreren, og Kornet til Skolefonden. 4) Butterup Degneskole. Degnens Indkomster, som her er Skoleholder, fan nogenledes regnes tif 120 a 130 Rdlr. aarlig; 6 Lpd. Hø, 6 kpd. Rug- og 6 Lpd. Byghalm af hver Bonde, 2 Las Torv aarlig af hver mand, fors uden Græsnings Rettighed til 2 Roer og 8 Faar, hvore Rettelser 2. VI. Deel. IX. B. 1797. = hvorfor i sin tid skal gives Jord, som vil forbedre 30 Junik Indtægterne meb 16 a 20 dir. aarlig. Vel funde det synes, at jeg, ved allerunderdanigst at foreslaae Deres Majestat, ved Degnens dobelige Afgang, at bele Raldet til tvende Kirkesangere, kunde bespare en Deel, men naar man paa den anden Side betragter, at Butterup Sogn iffun bestaaer af to Gaarde, saa vil allernaadigst erfares, at Butterup Kirkesanger- Embede vil blive et fummerligt Levebrød, ja endog saa begge meget maadelige ved Deelingen, hvorfor al lerunderdanigst foreslaaes: at der aleene maatte paa lægges de tilkommende Degne i Butterup at betale 20 Role. aarlig til Baroniets Stoletaffe, og at Deres Kongelige Majestæt derhos allernaadigst vilde bevilge, at til Degn i Butterup herefter fulle vælges en of de düeligste Ungdomslærere paa Baroniet, efter Bas rontets Stole Commissions derom allerunderdanigst gjorte Forestilling. Saaledes kunde deres Kongelige Majestæt allernaadiast bidrage, uben Bekostning, til Opmuntring for den heele bekostelige Skole: Indretning paa Baroniet og til Kappelyst for Skolelærerne, at anvende al mulig Flid til deres Embeds Førelse. Til dette Stole District henlægges, som før er sagt, Bas roniets 3 Gaarde og Sammes huse i Tronninge, 2 Gaarde og 2 Hufe fra Reistrup og Norup - Byer, Bütterup By, og 2 Gaarde og 3 à 4 use fra Borup By i Sostrup Sogn. Overhovedet bliver Henseende til Stoles det en almindelig Regel, at, fom før et fabe gang, henlægges de nærmeste Gaarde, Huuse og Byer til Stoleene, uden Henſion til Sognet, i butiker de ligge; ba her er nogenledes sørget for, at ingen af de til ovenanførte Skoler henlagte Districts Beboere have meget over Miil til Stolen, faa behøves. neppe anden Bestemmelse; dog fastsættes det, som far 1797. Rettelser c. VI. Deel. IX. B. 30 Junii før er sagt, til almindelig Regel, at uden Hensyn til Sognene skal Nærheden af Stolen bestemme Skoles I districret. Alle Børn, saavel Piger som Drenge, skal uden Undtagelse høre til Skoledistrictet, hvor de opholde sig, og tilholdes at søge Skolen, saasnart de have fyldt deres 6te Nar, og vedblive til de ere con firmerede, hvilket neppe fan free førend deres 15 eller 16 Nar, om de skal have Nytte og Gavn af Skolegangen, og have lært alt det, der udfordres for fornuftige Besener til at drive deres Haandtering. den Tid altsaa maa de foge Skolen, og have be Lyst at søge den efter deres Confirmation, fal det være dent tilladt. Hver Paaffe og Mikkelsdag indskrives de Børn Skole Protokollen, som have fylde deres 6te ar, efter en Extract af Kirkebogen, fom ved. fommende Sognepræst meddeler Skolelærerne. De Børn, som flytte fra ect Skole District til et Under, anmelder den eene Ungdomslærer til den anden, paa det at de i Stole Protocollen paa det sidste Sted funde antages, og tilholdes at søge Stolen. Denne Anmeldelse skal indeholde Efterretning om Barnets Fatte Eoner, Flib og Sæbeligbed, famt Fremgang, hvilket er særdeeles vigtigt for en Lærer til at fen 11. Skoleti de og behandle fine Disciple. SkoleTimerne ben. blive i Januarii, Februaril, November og De cember Maaneder fra Kl. 8 til kl. 12 om Formiddagen, og fra 1 til 3 om Eftermiddagen, og i Martii, April, September og October Maaneder fra 7 til 11 om Formiddagen, og fra kl. 1 til 4 om Eftermiddagen. Fire Uger fra Rughsstens Begyndelse al Skolen være tilluffet, ligesom ogsaa fra 22 de December til 4de Januarii, da Skolelæres ren skal have den Tid fri, for at anvende den til egen Øvelse i undervisnings Methoden og Kundska bers Rettelser:c. VI. Deel. IX. Bind. 1797- Gers Erhvervelse; og Børnene skulle være deres For: 30 Junii eldre til Hjelp i Hostens Tid. Skulde mod Formoda ning Høsten vare længere end 4 uger, da skal Stoles tiden udsættes saa meget længere efter Skole - Commis fionens Eragtning for de Børn, som erè 10 Aar og berover, men ikke for de yngre, som intet af Be tydenhed kunne udrette i Marken. Det skal staae Gaardmændene frit fór, at holde deres egne Børn, eller Børn, som tjene dem og ere 9 ar gamle og berover, fra Stolen 14 Dage i den Tid Grovter fulle vedgjøres og Smaakreature vogtes paa Mare fen, samt 10 Dage i Vaarsædstiden, og 8. Dage i Sædetiden om Efteraaret, hvilke Dage Gaards mændene fele maae vælge, efter som det med deres Avlings Drivt kommer overeens; dog made. de Ugen forud anmelde det for Skolelæreren, som antegner det i Stole Protocollen for hvert Barn især efter Anmel delsens Bestemmelse, i Henseende til Tiden, og gjør samlet Indberetning berom til Skole -Commissionen. Men de Børn under 9 Aar skulle stedse søge kos len, undtagen i de to Fritider, som ere bestemte til Ungdomslærerens Myrte og til Ferie for Ham. Saas længe overiet vedvarer, kunne ogsaa Bønderne den Dag de ere tilsante til Hove til Arbeide, hvortil Børn kunne bruges, holde disse fra Skolen, men Dagen efter anmelde det for Skolelæreren, som anfører Aara fagen til udeblivelsen i Journalen. I Sygdoms Tilfælde fal Forældrene eller Husbonderne tilkjendes give, Dagen efter at Barnet er blevet sygt, Narsas gen for dets udeblivelse til Skolelæreren, faafremt de eller deres Børn ville undgaae at antegnes, ſom de, der have forsømt Skolen. Skulde saa ondt Veirs ligt indtreffe, eller Veien ved Toebrud, stærk Regn eller Snee, blev overstrømmet, saa at Børnene iffé pp á Funne 1797. Rettelser 2c. VI. Deel. IX, B. 30 junii funre fomme i Skolen, fal Skolelæreren i sin Tidss Journal animærke det til Børnenes Undskyldning; dog gjelder det aleene for Saadanne, som have lang eller flem Bet at fare, paa det at de andre Børn ikke heraf skulle tage Anledning til Forsømmelse. Indenbyes Børn fan intet Beir undskylde. Da Skole tiden er ikkun fort, og Drengebørnene i Alminde lighed Intet foretage sig de lange Vinter Aftener i Januarit, Februarii, Novbr. og Decbr. Maaneder, hvilke dog kunde og burde anvendes til Nytte, saa vil det være nyttigt, naar Drengene af Iste Claffe, førend de forlade Stolen, i bemeldte Maaneder blive foresatte en. Lerion, Sprog, Ordsprog, Leveregler, lærerige Sange, Regnings- Tabeller tc. Ogsaa Piger kunne, medens de spinde eller strikke, lære Noget adenab, hvilket de skulle giøre rede for anden Dags Morgen; dog maatte ingen Lerioner forelægges dem til at lære, førend Samme forud har været dem före flaret, og neic catechiseret over den. Paa denne Maade kan gjøres raskere Fremgang, og Børnene lære derved at anvende Aftenen vel, i Stedet for at bortdøse den, eller anvende den til Ondt. - Bør nene skal møde saa betids, at de i det ringeste 5 Minuter efter at Skoleklokken, som ringer lidt for Skoletiden, høres, kan indtræde i, Skolen og tage hver fit Sæde, inden Læreren indtræder i Skolen, uden at støie, tale høit, eller beskjeftige sig med ans den Spøg. De, som komme tidligere end Ringnin gen, tage ligeledes deres Sæder strar. Børnene af 1ste Classe møde i Formiddags. Stolen, ligesaa efter Tabellen første Eftermiddags af 2den Claffe om Eftermiddagen. og bivaane Time,. og Skulde nogen af Gaardbeboerne ikke funne undvære deres største Børn om Sommeren, over 10 ar gamle, da skal det iffe Nettelser 'c. VI. Deel, IX. B. 1797- ikke være dem formeent at beholde dem hjemme, naar 30 Junii de melde det for Skolelæreren, som indberetter det til Skole Commissionen, og denne finder, at Foræle drene eller Husbonderne ikke kunne undvære dem, paa det Vilkaar, at Saadanne uafbrudt besøge Binters Skolen. Det maae ogsaa være de Forældre og Husbonder tilladt, hvor der er kangt til Skolen, at beholde Vinteren over smaa Barn hjemme, naar de forud tilkjendegive det for Skolelæreren, og lade Børnene uafbrudt besøge Skolen om Sommeren, samt drage Omsorg for, at Børnene i den tid de udes blive fra Skolen, saa ofte som mulige, igjentage hvad de have lært, i hvilken Hensigt saadanne Børn hver Maaned eengang skulle møde i Skolen, for at gjøre Rede for deres Kundskaber. Enhver Dags Forretninger bør være afdeelte efter de Kundskabers fore fjellige Beskaffenhed, som Børnene skulle lære. Tabel, faavel for første som anden Classe, hvorpaa Timerne noiagtigere ere afbeelte, sal opslaaes i Sfor len efter vedheftede Schema (*), saaledes som Sam- PP 3 - (Lections Tabel. Formiddag. En me Timers ne. Mandag. Tirsdag. Onsdag. Torsdag. Fredag. Loverdag. Religion for Religion. Religion. Religion. Religion. Religion. I. 1ste Claffe Alm. Kund Læses fab for ste Ovelse. Stiil Øvelse. Ulm. Kunds Læfes Stills Fab. Ovelse. Dvelse. Claffe. Bibel Historie Regning, Regning. Bibelsk Historie. Regning for Regning. Ifte Claffe Eftermiddag. Skrivning Skrivning for ifte og for ifte og a, b, c for a, b, c for 2den Claffezden Claffe. Bogstave Bogstave efe:velse Skrivning for begge for fte og Claller a, b, c for 2den Claffe. Bogstaves ring. Skrivning for 1ste og a, b, c for den Classe. Bogstave ring. Bogstave 2. ring for zden Elaffe. ring. ring. Læse Dvelse Forstands. Læse for Dvelse. Dvelse., Forstands velse. Læses Øvelse. 3. 2den Claffe, 1797 Stettelser 2c. VI. Deel. IX. B. 30 Junii me nu bruges i Skolerne, paa det at Enhver paa denne Tabel kan læse, hvad der i hver Time foretages. Af samme Tabel erfares, at Iste Classes Børn ere de meest oplyste. Holder Skolelæreren det for nødvendigt, at forandre den cengang bestemte Tabel, maa han andrage det i Skole Commissionen, hvor, i dette Tilfælde, nof Lærerens Stemme maae gjelde meest, fordi ingen Andre har bedre praktise Kundskab om Skolens virkelige Gang. Uden vigtig Aarsag bør ikke viges fra den i Tabellen bestemte Orden, og naar Sligt fleer, bør bet antegnes i Flids Journalen. Skolelæreren anviser de Børn, som udvælges til Hjelp ved Sangen i Ricken, den Plads i Kirken, som efter Omstændighederne dertil vorder uefect for at være den beqvemmeste til at have dem under Opsigt, og styre deres Sang. For al den opvorende. Ungdom, som har været til Confirmation, men fremdeeles vil blive ved at søge Stolen, for at øve dem i Skrive ning og Regning, holdes Skole om Vinteren 2 Simer om Aftenen i 3 Dage ugentlig, nemlig Mans bag, Onsdag og Fredag, i hvilke Timer afverles med almeennyttige Bidenskabers Forelæsning en balv eller en heel Time, enten i Naturhistorien, Agerdyrk nings Bidenskaber eller andre gode Bøger; Tirsdag og Fredag holdes ogfaa to Timers Aftenskole til Dvelse og Cramination i Christendommen efter Lere bogen, for de Børn Skolelæreren holder for at være forstandige nok til at have Nytte af denne Underviisning, hvorved især maa oplyses og indprentes Plig. terne i den hunslige og borgerlige Stand, og gives sem et rigtigt Begreb perom, Dyd, Aabenbaringen. og Sacramenterne. Paa det at foletimerne tffe Bulle afbrydes i Torrejernløse og Butterup, hvor Skole-Embedet er foreenet med Degnes og Kirkesanger: Embes Rettelser zc. VI. Deel. IX. B. 1797. Embedet, faa fastsettes: at Liigprædikener, Begra: 30 Junii. velser, Brudevielser ic stal bestemmes saaledes, at Liigene skal være ved Kirken Kl. 11 Brabevielserne begynde paa samme Tid. Dag endes Skolen Kl. II, og i Falb der feer paa en præcise, og Paa saadan og begynder igjen Kl. 2, 2arets Tib, Navets 31 da Skolen Eulbe begynde Kl. 1, tilkjendegiver Skolelæreren bet for de smaa Børn Dagen forud, paa bet de ikke skulle møde forgieves. Trolovelser (†) skal ligeledes free faaledes, at Skolen ikke forsømmes ikke forf derover, naar Skolelæreren ved denne skal væve tilstæde. - Alt det, som om Undervisningsmanden i den herved III. Under Heftebe Instruction er fastsat, bliver ubrødelig Regel viisningss for alle Skolelærere, som her ere benævnte, og maaden. som Alle erholde et Exemplar deraf: altsaa igjentages Samme ikke herveb, men det paalægges Commissio nen, at have det nøieste Tilsyn med dens Overhol delse, at enhver Ungdomslærer bruger den Læremaade, som efter Børnenes Kundskaber og Evner og efter hans egen Duelighed kan ansees for bedst. Skolelæ rernes Duelighed, naar ogsaa herefter søges at gjøre det bedste Balg, vil alle Tiber blive forskjellig, faa at een Skolelærer vel kunde udrette meere end en An den. Skole Commissionen maae derfor, hvor der findes en mindre duelig Skolelærer, indskrænke Uns dervisningen derefter, og dette behøves isærendnu ved Østrup Skole, hvor Læreren er af de gamle Skoleholdere og ikke seminaristist underviist, hvilket vel Degnen i Butterup heller ikke er, men besidder udmærkede gode Kundskaber, og som vist med Flid vil undervise Børnene i den forbedrede Undervisningsmaade. Skole Commissionen bør tillade den mindre oplyste Lærer, at bruge de Bøger, som han finder PP 4 (t) Afaffede ved Ed. 4 Janv. 1799 40 1797. Nettelser te. VI. Deel. IX.B. 30 Junii. at have Evne til at benytte fig af, og indrette Un- Derviisningen faalebes, fom til Nytte for Børnene fan see; men de bør ikke benytte sig af andre eller fleere Bøger, end de Commissionen finder, at be ere fiffede til at bruge, paa det at de ikke, veb at undervise uden tilstrekkelige Kun saber, fulbe Eabe mere end gavne. I alle Skoler, enten Læres ren er seminaristisk underviist eller ikke, paasees, at Børnene Intet lære udenad, uden at forstaae Me ningen deraf, hvorfor Ordenes Betydning ngie maa forklares Børnene tilligemed Meeningerne af Sætnins gernes Det eeneste Tilfælde til Udenad Læren er forud fastsat i Henseende til Drengebørnene om Vin ter Aftener uden for Skoletiden, og det ikke uben ved Lepioner, som der tilforn har været catechiseret over for dem i Stolen. Børnene bør vel straffes for deres Forseelser, men ikke mishandles. Da Underviisningsmadden og Opdragelsesvæsenet paa adskillige Steder forbedres, er det at baabe, at endnu fleere gobe Bøger udkomme, som hjelpemidler for Ungdomslærere. Skole Commissionen bør tilholde Skole læreren at bruge de bedste og hensigtsmessige Bøger, Karter, Tabeller og Forskrivter, og hvad Andet af Commissionen, til Børnenes Bedste, i underviiss ningen erogtes tjenligst, paa ben Maade, som fin des meest passende til dette Reglements Hensigts Op- IV. Hvore naaelse. Ethvert Barn stát, i det mindste et halve udi der skal Nar, ferend, bet confirmeres, funne læse ale Dansk, undervises, trykt og revet, med Færdighed. Børnene maae ikke lære at læse i Religionsbøger, som de siden skulle fære. De skal kunne gjøre fornuftig, Reede og Rigtigs Heb for de væsentlige Dele af Christendommen, samt egfaa forstaae faa meget af Skrivning og Regning som udfordres til, at be ikke fulle lobe i Fare for at bedra Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. 1797.. bedrages af Andre, som kunne og ville benytte fig af 30 Junii. Deres Bankundighed. Forend et Barn derfor forla der Skolen, skal det af Commissionen have et Be viis for, at det har erhvervet sig de emmeldte Kunds Skaber. I dette Beviis anføres tillige, hvorledes dets Opførsel hidtil har været, paa det at Enhver fait vide hvad han af et saadant Barn fan vente fig. De ber formedelst Forsømmelse eller Modvil. lighed ei lære saa meget, maa vedblive, indtil de Save lært det, om de endogsaa blive nok faa gamle. Dette er det mindste, som ethvert Barn i Fremtiden bør lære, i hvor flet Nemme og Leilighed det end bar; men af Skolelæreren bør funne fordres, at de bør underviise de Børn, som have gode Nemme, og som ere flittige, faaledes, at de kunne gjøre god Neede for deres Religion, og svare med egne Ord fornuftig raa det, som de omsporges; at de skrive en reen Haand, som er fuldkommen læselig, og at de kunne regne, foruden de 4 Species, Regulades trie og Brøfregning. Af de seminaristisk underviste Skolelærere, saavelsom Butterup Skolelærer, ases end videre, at faadanne Barn fulle kunne gjøre Reede for det, som af Naturhistorien, Naturlæren, Fædrenes landets og andre Landes Historie kan være meest nyte tigt for dem. Saa maa de ogsaa, naar dem opgis ves en ikke alt for vanskelig Materie, være i Stand til, derover skrivtlig, orbentlig, tydelig og optographis rigtig, at opfatte deres Eanfer De Børn som have, ved Skole Commissionens Bevils at be fidde, disse Kundskaber og en god morals Caraco teer, fulle først og fornemmest, frem for Ris gere og mere Formuende, men mindre Oplyste, have Adgang til Gaarde og huse her paa Baroniet, Hvorfor den af Stole Commissionen meddeelte Attes 2P 5 mag 1797. Dettelser sc. VI. Deel. IX. B. 30 Junii. maa forevises veb Forlangender om Gaard eller V. Om Sko:Huus: Sæste. Børnene maa aitib være ordentlige le:Discipli og reenlige paaklædte, og derfor møde med vaskebe nen i og uden hænder og Ansigt, med flippebe Negler, kæmmehe for Stolen, Haar, og uden selv forskyldte Pietter og Ureenlighed, og omStraf tht ellers blive de, naar bvarsel ikke hjelper, sendte for Forældre, hjem, for at forbedre Feilene; og hjelper dette ikke,. Husbonder blive de satte paa en Bent for sig selv i Stofen, og Skolelæ froskilt de sorige Børn; hjelper dette ikke,, Olive tere. de igjen fatte paa en saadan Bænk, og hjelper dette ikke, da indberettes det af Skolelæreren til Commiss flonen, paa det at enten de eller deres forældre, eller Husbonder, om de skulde være Skyld deri, derfor kunne ansees med Siraf; de sidste med Straf af 4 til 3 B. for hver Gang de derudi skyldig findes. De Børn, som have litoi paa sig, maae ikke sidde blandt andre Børn, som ikke have det; deres Hatte eller Huer mane heller ikkfe fomme ind i foleftuen, og Skolelæreren fal, faasnart han dette for nemmer, derom underrette Forældrene elfer Husbon den, og finder han da, efter 14 Dages Forisb, at de endnu ikke ere reene for Utsi, skal han anmelde det for Stole Commissionen til Sammes Paakjendelse, hrad Straf Barnet skal lide, eller, om det er Fors ældrenes effer Huusbondernes Skyld, skal disse ansæt tes med en Straf paa 4 til 8 ß. for hver Gang Barnet møder med iltoi, Intet Barn, som har - Snat, survet Hoved eller andet mistænkeligt udslæt, maae tillabes, saalange der ikke derfor er helbredet, at søge Stolen. Skolelæreren skal firar anmelde bet til vedkommende Inspekteur eller Forvalter, paa det at Barnet paa Herskabets Bekostning fan tages i Kuur. Skulde Forældrene eller Husbonden. vise sig forsømmelige i at fade Børnene bruge det for dem Anord nede Stettelser 20. VI Deel. IX. B." 603 1797. nebe, ba al de derfor ligeledes straffes med en Mulet 30 Junii af 4 til 8 . for Güer Gang de derudi findes skyldige. Stulbe noget Barn være bleven sygt af Smaakopper, Meslinger, Starlagensfeber, Forraadnelsesfeber, eller faa faldet Springler, Blodgang eller anden saadan. fmitsom Sygdom, ba maae Skolelæreren ikke til lade at det kommer i Stolen førend 6 uger efter at det af Sygdommen er ganske belbredet; og maae han t hans Journal antegne Aarsagen, hvorfor Barnet faaledes ikke made befoge Skolen. Den første Gang især maae Skolelæreren, naar et Barn fommer i Stole, noie efterfee, om det befindes besmittet med Utot, eller udslæt, og derefter jævnligen dermed have Tilsyn, da han efter Omstændighederne, om han det efterlader, kan vente at ansees derfor af Stole Coma missionen. Det paaligger ogsaa ethvert medlem af Stole Commissionen, naar de fomine i en Skole, at efterfee, om Børnene ere reenlige, og om de ikke ere det, da at melde det for Stole Commissio Bornene al mob Skolelæreren vise doi nen. Storste rbodighed og Lydighed, og Intet fores tage i Skolen uden hans Tilladelse, allermindst made de i Skolen begynde Trætte eller Allarm. Naar Sko lefcereren tilspørger Nogen, maa han altid svare staaenbe, og saaledes vise den Erbodighed og Agtelse, han Fylder ham; ligesom Børnene hver Dag ogfad mane hilse ham staaende, naar de fee ham første Gang † Skolen. Skolelæreren bor ogsaa venne Børnens til at være høflige, saavel i som uden for Skolen, hvortil de snart ville vænnes, naar han selv foregaaer dem med et godt Erempel; dog bør han ved at vænne det til høflighed, hverken lære dem at smigre eller være frysende for Mogen. Det er forældre eller Busbonder tillagt, at indfinde sig i Skolen, naar 1797. Nettelser :c. VI. Deel IX. Bind. at 30 Junii naar de ville; og skal Skolelæreren ba anvise dem en Plads, hvor de ikke maae forstyrre Underviisningen; og al de vise Skolelæreren al høflighed og Erbødighed; men skulde de, imod Formodning, finde eller have noget at anke paa i Skolen, ba skal det være dem tilladt, efterat Skolen er ophørt, yttre det for Skolelæreren, eller, om de finde det for gobe, for Præsten eller nogen anden Medlem af Skole: Commissionen, eller for Commissionen selv, men ikke understaae sig at yttre noget derom i Børnes nes Nærværelse, og endnu mindre at være grov eller uhøflig mod Skolelærerea, under Straf af I ME. til - 4 Rolr., efter Commissionens nærmere Kjendelse. Da Bornene iffun ere den mindste tid i Skolen, saa er der saa meget mere nødvendigt, at Forældre, ne og Bebkommende have note Opsigt med Børnenes Sæder naar de ere hjemme og under deres Opsyn, at de især paafee, at de ere lydige, arbadige, hoflige og venlige. Skolelæreren Eal for Alting holde Bør ene til at være fandrue, og forsætlig, frembragt Usandhed maae aldrig bengaac ustraffet. Den største Straf bør være for sammensat Rogn og, Ty. verie, hvilker, efter Skole: Commissionens nærmere Kiendelse, i Skolen bee straffes. - Børnene maae fjende deres Pladse, og ikke forandre dem; uden Skolelæreren af andre Aarsager anviser den anderledes. Disse anvilses de smaa Born, naar de første Gang made; og maa de fiden altid søge de Samme. Skulde Skolelæreren gaae ud og forlade Skolen paa nogen fort Tid, maae ingen imidlertid, forlade sin Plads, men forholde sig rolig, og findes i samme Orden, naar Han kommer ind igjen. Ordenen efter hvilken Børs nene sidde paa Benkene, bestemmes ikke efter 2lberen eller arene, de have gaact i Stolen, heller ikke efter Rettelser :c. VI. Deel. IX. B. 1797. Det bøt efter deres Evner aleene; men ordentlig Opførsel, for 30 Junii nuftig Kundskab, Opmærksomhed og Evne samlede give et Barn Fortrin for et Andet i Sæbet; men hvor alt dette er samlet, der gaaer den, som har meest fornuftig Kundskab, forud. Zidt maa derfor Een med mere Eone fiode under Andre, som have mindre, naar han ved igjentagen opmærksomhed og ster Opførsel har tabt sin svre Plads; og sidder ban engang neben for, kan han ikke faa snart rykke op igjen. Pige og Drenge: Børn skal sidde adskilte i Skolen; to Gange om Förmiddagen tillader koles læreren Børnene paa en fort tid at gaae ud i Luf ten, og ligesaa tidt om Eftermiddagen. være et vist Sted i Stolen, bvvr Skrive og Læses bøger samt Stegnetavler forvares. Skolelæreren maa have Tilsyn med, at disse Bøger holdes reenlige og ordentlige; som en Belønning for de ordentligste Børn skal han betroe dem, at have Tilsyn med et vist Antal af de øvrige Børn, at Skrivebøgerne, Hver Gang be ere brugte, forvares og henlægges paa det dertil bestemte Steb. Børnene maae ikke med bringe Spisevare i Stolestuen, paa det at den ikke opfyldes med Lugt af Maden; men hvem der meds bringer Mad, Eal lægge den i Forstuen i det dertil indrettede Skab, til hvilket en af Drengene, som Skolelæreren dertil betrder, skal have Nøglen, og aabne det, naar Stolen er ude, at enhver udert Trette fan faae Ⓒits - Skolelæreren skal holde en Fliibsjournal, udi hvilken skal indføres med Tegn, som af Skole Commissionen dertil udvælges, om et Hvert Barn, om det er kommet til rette Tid, eller for fildig, eller ganske udeblevet, om det har udmær fet sig med Flid, eller om det har gjort sig straffeyldig, óg i saa Fald hvad Straf eller Belønning det hae faatt 1797. Rettelser 2c. VI Deel. IX.B., 30 Junii, faaet. I denne Journal (Fal han ogsaa indføre, naar Skolen ikke er bleven holdt, og af hvad Aarsag. Derforuden fal Skolelæreren holde en af mig autho riseret Protocol, Dvori alle de, som endnu ikke have været til Confirmation, al, indføres, og ved hver (far paa fit oliuti anmartes, naat og paa hvad Eid det har besøgt og forsome Stolen, dets Evne og Lyst, dete Fremgang i det, hvort det undervises, samt dets ovrige Opførsel, hvilket siden hvert halve eller Fjerding-Nar udi Skole Commissionen i Foræl drenes og Børnenes Overværelse til Opmuntring og Advarsel, samt. Efterretning for Bedkommende, ofe fentlig fal vorte bekjendtgjort. Da det ikke et Stokken, som stal danne Mennesket, men en god Opdragelse og undervisning, saa at hvad som for rettes, feet ikke of Frygt eller Tvang men af lyst og Overbeviishing, fordi det er godt og Pligt, sas bliver i Henseende til Stole Disciplinen følgende fastsat: Alle haarde Straffe Instrumenter afskaffes albecles; ligeledes maae ingen Ørefigen, Stød eller Slag med Haanden, Riven eller Trækken i Haaret, Kniben i Brent, Skjeldsord o. f. v. paa nogen Maade have Sted: skulde saadant mod Formodning alligevel bruges,, saa har hvert Barn Ret til at besvære sig derover, og at tilfjendegive det for Skole Commissionen; dog maae det free i folelærerens Nærværelse og med den yam skyldige Crbsdighed. Et Rils og en tynd Tamp et det, som aleene tillades, men Kampen iffum for de største Straffe, og ikke uben Skole. Commissio nens Kjendelse. Skal nogen udelukkes af Skolen, eller rykkes ned i en anden Claffe, bør det skee efter Stole Commissionens Kjendelse. Derimod bliver det ved de eingere forseelser, som strap kan straffes, folgende at sagttage: Alle Feil, uben undtagelse, 21AGE Rettelser 2c. VI. Deel. IX. 3. 1797. Sors naar dee steer første Gang, rettes med Formaninger 30 junii, og Advarsler, for om mulig med Godhed og Kjers lighed at vise Børnene deres eget Bedste og maae Modvillighed og Opsætsighed mod Skolelæreren af Børn, som ere over 8 Aar, sammensat Logn og Tyverie, altid indstilles Skole. Commissionen, hvad den. ved hvert enkelt Zilfælde vil finde fornødent at fastsætte hjelper Skolelærerens Nevarsler ikke, og Barnet vedbliver sine Lyder, saa nane det offentlig for alle Skolebørnene tilrettesættes med Straffens Be tydning, der vil følge paa saadan Fremturenhed, og siden straffes saadant et Barn uden Staansel efter Forseelsens Beskaffenhed; sansom de Been, der forsømme Skolen 3die Gang, eller ere, uordentlige og ureenlige paaflædte, maae fode paa Stambanken, staae, eller vende Ansigtet mod Baggen. sommes Stolen en heel uge, maae Barnet, 08 det befindes skyldigt, miste al Deeltagelse i de Fors noielser og Friheder, de andre Børn tilslædes. Ufluid straffes med at ryffe en, to eller tre Gebet ned, og naar dette ikke virker, da til Stambenten. Er faabant et Barns Fremgang faa liden, at der itte kan jounes Forbedring, ba maae det ikke have Samqven med Mogen, og endnu mindre tilstaaes om Sommeren, nadr det er godt Beir, meb @for lelæreren at komme om Sendagen til Lovenborg eller Bognserup, naar de Andre, som have været flittige, møde der, for at fornsie fig, og sves i Sing, som ere dem baade nyttige eg angenemme. Fornærmelses mod andre Børn made de selv fole, og gjengjeldes, naar det ikke ere, saadanne, som i Forveien mane til melbes Commissionen. Frister noget Barn et Andet. til det Onde, betages det Samqvem og Deeltagelse Friheds Timerne, for nogle Dage eller en uge. Mode 1797. Settelser :c. VI. Deel. IX, B. talelse, 30 Junii, Modtvillighed, Ülydighed, sammensat Løgn, Bag- Banden, flet Opførsel o. s. v., straffes efter Skole Commissionens Kjendelse med at ligge paa Bnæ med hænderne paa Ryggen, hvilket er en meget stor Straf; og gjentages Forseelsen desuagtet, saa skal Barnet ligge paa Knä med Händerne paa Ryggen, og faae Tamp. De som alligevel fremture i det Onbe, vises, efter Stole Commis fionens Kjendelse, ud af Skolen, efter Omstændig hederne, til en Tib. Campen bruges aleene for Opsætsighet mod Skolelæreren, for Tyverie, for at have fristet Andre til det Onde, og for sammensat Logn, nade mindre Straffe Intet funne udrette. Den maae ligge paa et färstile Sted uden for Stoles stuen under Lærerens Forvaring. Veo Fjerlig Om gang, og derved, at Skolelæreren alle Tider bliver sig selv liig, kan han mere og mere bringe Børnene til at være dabenhjertige, redelige, fjetlige og lære villige. Børnene ville betragte ham, hvis gode Raad de villigen følge, i Stedet at de ved modsat Handlemaade, ved suure og bittre Miner, ved haarde Ord og legemlige Straffe, ville blive dorske, lumske, bykkelse og usandfærdige, og vise Ulyst til at lære noget. Med Grund haabes berfor; at Læ zerne alt mere og mere, ved deres gode og fornuftige Omgang mod Børnene, vil forekomme de fleste For feelser, og at Straffene derfor, især be haardere, ville blive noget sielone, og Børnene, det Eene ved det Anders Erempel, vennes til en god og dybig Tænkemaade. Da Børnene herefter ikke blive uns berviiste særskilte, men aleene paa een Gang, saa at de alle paa een og samme. Tid foretage sig een og famme Ting: faa er det nødvendigt, at alle Børn flittig og uafbrudt besøge Skolen, fiben et Barn, som deres Ben, som Rettelser 2c. VI. Deel. IX. 3. 1797. som saaledes forsømmer 3 a 4 Dage, derved vilbe 30 Junii, tabe for meget, eller derved opholde de Andre, og det vilde være umuligt for flige Børn vidtløftig nok at gjentage det i den Tiid Underviste; men, paa det at Forældrene eller Vedkommende ei skulle have Aars fag til at Elage over den Hjelp og Tjeneste, som be ellers kunde vente af deres Born, Børnene tillige med mere Lyst og Nytte funde besøge Stolen, faa er Stole tiden i dette Reglement saaledes fastsat, at Børnene fun vil favnes nogle Timer af Dagen. 3 Softens Tid og lidt for Julen er desuden Stolen luffet, og i Sædetiden er det Gaardmændene tilladt visse Dage at holde deres Børn fra Skolen. Det tillades dem ogfaa, naar de tilsiges til saadant Hoverie, hvortil Børnene kunne bruges, at holde, dem den Dag til bage fra Skolen. Naar et Barn udebliver for nogle af de her anførte Aarsagers Skyld, da skal Foræl drene eller Husbonderne sørge for, at Skolelæreren enten forud eller Dagen derpaa underrettes derom, da Samme ifke antegner dem Blandt de forsømmelige. De have da ingen Aarsag til, at lægge den herved befalede Skolegang Hindring i Veien, men tvertimod maa ansee den som en Velgjerning, af hvilken de ved Børnenes gode Underviisning i Tiden vil høste megen Glæbe. Det ventes derfor af dem, at de paasee og paadrive, at Børnene made accurat til den fores revne Tib, og ei fomme for sildig. Skulde imid Pertib, mob Formodning, Forældrene eller Andre paa Baroniet holde deres Børn fra Skolen, da betale de, efteras de i Forveien forgjeves have været advarede, 8 ß. til Skole Kassen for Gver Dag de lade deres Børn forsemme Skolen; de uformuenbe betale 4 B Boderne inddrives strax efter Commis fionens Kjendelse af vedkommende Inspecteur eller Fors 4 9 vals. 1797. Rettelser 2c. VI. Deel. IX.B. Dee 30 Junii. valter ved Udpantning. De Børn, som vise fig føielige, flittige, godę, og udmærke sig frem for de Andre, fulle forundes, naar Uarets Tid og Veirliget det tillader, en Time, til ved Skolen at øve sig i adskillige moersomme Leegé, mellem Fors og Eftermiddags: Skolen; og de, som særdeles have udmærket sig, tilstedes det endnu en halv Time, naar Skolen er endt. Fremgang i det Gode og Kund Fabs Udvidelse giver adgang til at rykke opad, at faae Opsigt over de andre Børn, og at betroes deres Opførsel. Alle de, som saaledes udmærke fig,, tillades om Sommeren af og til om Sondag Eftermiddag at mode paa Lovenborg eller Vognserup Gaarde, at tage Deel i de Øvelser, sont der anviises dem. som slet ingen Straf have faaet, men altid viist fig ivrige og nidfjære i deres Opførsel, saavelsom de, der søge Skolen efter at de have været confirmerede, og tilforn med Berømmelse have besøgt den, kunne, foruden den særbeles Agtelse de fortjene, vente Bøger, Landkaart og deslige sjenket, alt eftersom Saadant fan være dem meest tjenligt og overeensstemmende med Hensigten. Skulde imod Formodning nogen Skolelærer ikke efter hans Evne ville efterkomme de Pligter, som ham ved dette Stole Reglement, og ved den ham i Overeensstemmelse hermed meddeelte Instruction ere paalagte, saa skal han af Commissio nen advares om, bedre at efterkomme fine Pligter; og hjelper den gjentagne Advarsel ikke, skal han have, forbrudt sit Embede, efter Stole Commissionens VI. Skole Kjendelse. - Udi den til Baroniets Skoler herved faffens Ind "oprettede Skole: Kasse indflyder alt det, som repars teater og Uogivter. teres til Skolevæsenets Bedste, og som bestaaer i følgende: Hver Gaard- og Huus Mand betaler aara lig i Penge, Rug, Byg, He og Halm det, som be Rettelser.c. VI. Deel. IX. B. 1797. de efter Anordningen ere pligtige til at udrede til 30 Juni Stolen, og Arvefæstere eller Eiendoms. Bonder endnu hver I Nole., hvilke de betale til vedkommen de Inspecteur eller Forvalter, som derfor gjør Reede til fole Kassen. Og befries Alle og Enhver udi de fire forbemeldte Skole Districter fra at betale andre eller flere, end her ere anforte, endskjønde deres Børn lære at regne og frive; de befries og for at anskaffe til Børnene andre Bøger end ABC, Lærebogen og Pfalmebogen; de øvrige Bøger anskaf fes (af fole Kassen, ligesom og Papiir, Blæk, Regnetavler o. 1. v. Det, som Huusmænd og Tjenestefolk af Butterup Sogn betale, beløber sig omtrent til af Tudse Sogn og af Nørre Jernløse: Sogn 3 a 4 Nole. 5 a 6 Relr. 5 a 6 Role. Til Østrup: Skole falder ingen af disse Inde tægter, med mindre Hs. Majestæt allernaadigst efter mit allerunderdanigste Forslag vil tillade, at disse Indtægter maae tilfalde denne Skole, i Steden for Ondløse, saavelsom forrige Ildebrændsel m. v., naar Ondløse Degnekalb bliver ledigt. End videre til falder Skole Kassen til Indtægt Renten af den til Baroniet Lovenborg fjøbte Degne Jord i Norrejern løse: 12 Rd. 2 Mk. 4 St Af Stifts Kassen Lysepenge til Nørrejernløse Kirke Til Butterup Kirke Lysepenge af Narrejernløses 2 2 9 9 sg Butterup Kirke, 6 -3- Stifts Kasse Lysepenge til Tubse: Skole -I 2 - Desuden, om He. Majestet allernaadigst bevils ger, at Butterup Degnekald vedbliver at være 942 udeelt, 1797. Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. saa forventes, at 30 Junii ubeelt, og een af Baroniets Skolelærere naadigst maatte udnævnes til dette Embede, dette Kald skulde afgive 10 a 20 Kaffen. - Kornvare leveres: Af Østrups 13 Beboere og Skovrideren, Hver 2 Sfpr. Rug. Rug. Role. til Skoles Byg. og 2 Skpr. Byg, 3 Tor. 4 Sfpr. 3 Tor. 4 Sfpr. Af Tudse-Byes 28 Beboere Nys Sonnerup og Tud selund I Sfpe. Rug og 1 Sfpe. Byg af hver Bes boer Af Allerup Byes 5 Beboere. I 3-6-3-6 Sfpe. Rug og 1 Sfpc. Byg af hver Mand 7 Af Tubse By svares til Skole - 71 Kassen 2 B a. Tonde Hartkorn, for at befries for at levere Tørv in natura, som de ikke have, hvilket fan beregnes til omtrent 3 Rdlr. Fastelavns Sons dag og første Søndag efter Mikkelsdag, ligesom og ved Brudevielser, ombæres Tavlen i Kirken for Stoles Kassen, hvis Indtægter af vedkommende Sognepræst indleveres til Baroniets Forvalter eller Inspecteur mod Qvittering. Bed Barnedaab giver den, som bærer Barnet, og Fadderne, hvad de selv ville unde Sto le Kassen, som foruden Fattigtavlen ombæres. Ligeledes frembydes Skolebessen ved alle Gjæstebudde og Samqvemme i Skole Districtet til alle Nærværende, af Stettelser 2c. VI. Deel. IX. B. 1797. af dem, som Samme holde. Jeg selv tillægger 30 Junii Skole Kassen alle Leiermaalsbøder og Skifte Salas rium, som falder paa Baroniet efter dem, som ere uden for Bondestanden. Udgivter af Stole: Kassen til følgende: Til Skolelæreren i Tudse NB. Foruden de 10 Rdlr. ham betales for Orgelspillet i Butterup Kirke, faalænge 5° Rdlr. han derom anmodes. Rug 6 Tor. à 3 Rdlr. 18― Byg 6 Tdr. à 2 Rdlr. 12- Græsnings Rettighed til 3 Keer og 12 Faar, eller i dets Steb ved udskiftningen 6 à 8 Tønder Land, 3 Lpd. Hs og 5 Lpd. Halm af hver Guard, som udgjør 105 £pd. Ho og 175 Lvd. Halm. Til Jidebrændsel 6 Kavne Fagot: Brænde og 35 Læs Torv, som af Bønderne behandles og hjemføres fra de Steder, hvor Samme dem paa Baroniet anvises, Til Østrup Skole: Naar en seminaristisk Lærer ansættes: Marlig Lon Rug 5 Tor. à 3 Rdlr. Byg 5 Tor. à 2 Rdlr. $ 4° Mdlr. 15 IO Et Vænge paa 6 Tor. Land. Til Ildebrændsel 6 Favne Fagot. Brænde og 13 Las Torv fra Ulfes strup Mose, som Bonderne hjemskove, og desuden Haflæt til 8 à 10. Læs He, som han selv høster fra det Sted ham anvises. Til Kirkesangeren i Torrejernløse: Han nyder af Skole Kassen i Lon, som Skolelærer 993 B 6 Rdlr. Dese 1797. 30 Junii. 614 Rettelser te. VI. Deel. IX.B. Desuden det ham ved Kongelig allernaadigst Re- Skript af 27de August 1796 Tillagte, famt 6 Favne Fagot Brænde af Baroniet. Skolelæreren i den nye Skole nyder ligeledes det ham ved Keskriptet bestemte, dess uden 6 Favne Fagot Brænde af Baroniet. Og skulde Hans Indkomster bevitelig ikke udgjøre 90 Rolr., tile lægges ham de. 12 dir. 2 f. 4 Sf., som af Bar roniet betales af den kjøbte Degne Jord i Norrejernløse. Den af de tvende Skolelærere, som spiller Or gelet i Nørrejernlase Kitke, nyder derfor 10 Rdlr., saalænge hans Tjeneste forlanges. Til Butterup Degnekalb betales af Skole Kassen i Lon 6 Role. Foruden hans øvrige Indkomster. nyder han 6 Lpd. Hoe, 6 Lpd.Rug og 6 Lpd. Byg Halm af hyer Bonde, Græsnings- Rettighed til a til 2 Roer, 8 Faar og 3 Gjæs, for hvilket han ved Udskiftningen skal erholde Jord, samt Ildebrændsel 2 Læs Torv aarlig af hver Mand, foruden 8 Favne Fagot Brænde af Baroniets Sfove. Da Stole:Kassens Indtægter. ved Arvefæster eller Eiendoms Skjøder blive forse gebe, faa forbeholdes at forbedre Skolelærernes Løn efter bedste kjønnende, i Overeensstemmelse med Kassens Formue. - Solekaffe Regnskabet aflægges til Skole Commissionen af Baroniets Forvalter: og leber Regnskabet altid fra 1ste Januarii til, Aarets Udgang, og aflægges i Begyndelsen af Februarii Maaned til Baroniets Eier, som tilstiller det Skoles Commissionen saa betids, at det af Commissionens Medlemmer fan være igjennemseet i rette Tid. VII. Om Stole Commissionen skal holdes under Baroniets Stole Com- Tieres Direction, og den skal foruden ham, eller missionens den, som han paa fine egne beskikker, at tage Judretning.Deel i Commissionens Forretninger, bestaae af vede foms Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. 1797. fommende Sognepræst, af Baroniets Inspecteur 30 Junii. eler Forvalter, af Degne, saavidt de ere Skolelæ rete, og en Skoleforstander i hvert Skole-District, hvortil en af de fornuftigste og bedste Gaardmænd i Districtet af Commissionen i dens første Samling skal ubnævnes. Commissionens Medlemmer forsamles eens gang maanedlig paa Lovenborg, og cengang om Aaret den 24de Junii, eller, om den indfalder paa en Loverdag eller en Søndag, den næstpaafolgende Man dag, skal Skole Commissionen for hele Baroniet hol des, og det væsentligste af alt det, som hele Aaret igjennem er foretaget, extractviis forelægges den sam lebe Commission. Commissionen skal da overlægge alt hvad der kan have Indflydelse paa Skolevæsenets bedste Formue i det heele paa Baroniet; og overveie, om Noget ved Skole- Kassens Indtægter og Udgivter findes at være at erindre; og fulde nogen Stoles lærer have forfeet fig saaledes, at paa hans Remo. tion skalde andrages, da maae enhver af Commis flonens Medlemmer derom krivtlig afgive fin Betænk ning i Protocollen, og Sagen afgjøres ved de fleeste Stemmer. Den samlede Commission maae altsaa tage i Overveielse, om nogen Skolelærer ved Alder eller Svaghed af Samme fandtes uduelig til længere at forestaae sit Embede, hvad Pension de ansee for at være billig; og, ba det let fan indløbe, at For retninger, som, af den for heele Baroniet samlede Commission, aleene kunde afgjøres, ikke kunde taale Ophold til den aarlige Samling, faa skal i saa Til fælde enten en extraordinair Samling foranstaltes, ved Baroniets Eier eller den, som han dertil paa fine Begne beskikker, eller Sagerne skal af vedkommende Inspecteur eller Forvalter besorges den fraværende, Deel af Commissionen tilsendt, hvorefter de fleeste Stem 994 1797. Rettelser ic. VI. Deel. IX. B. 30 Junii. Stemmer skal bestemme Commissionens Beslutning. Stole Commissionens Medlemmer have alrid Frihed ti at besee Skolerne, hvad Tid de selv ville. nbur af dem tilkjenbegiver i Commissionen, som samles paa Levenborg i det mindste den første Wandag eller Onsdag hver Maaned, hvad han til Skolernes Bedste finder at erindre. Hvet Stelelærer refererer da ud af. fin Protocol, og overleverer tillige forrige Maaneds Flilds Journal med Erklæring og Oplysning af aft det, som i forrige Waaned er passeret, hvad Enhver har lært, hvort langt de ere fomne i ethvert Slags Undervisning, og hvad han i næste Maaned agter, at foretage. Børnenes Prøveskrivter forelægges tillige. Feilene, som hindre Skolens Fremgang, tilkiendesis ves med Forslag, hvorledes de bedst kunde forbedres, hvilket alt in føres i Skole: Commissionens Protocol, som Inspecteuren eller Forvalteren fører; og deciderer Commissionen alt det, hvorpaa den skal give Resolus tion, - og underskriver den ved hvert Commissions= Mode. De særdeles Duelige og Flitrige, ligesom de, hvilke uagtet al anvendt Umage ikke ville forbes dres, optegnes, ligesom alle roesværdige Handlinger, som bevise Børnenes særdeles gode Sjælekraft. Skolelærerne maa, naar forlanges, forklore Gruns dene til de af dem fældede Domme over Barnets Fliib og Evne, saa og over de Straffe eller Belønninger, som de have tilkjendt. - I vigtige Tilfælde forbehol ber jeg mig Foredraget, eller den, som paa Baroniets Eiers Vegne dertil beskikkes. Boteringen begynder ellers fra de yngste Skolelæreres, siden Skoleforstan deren, Inspecteuren og Præsterne. Enhver giver fin Stemme; og, skulde de være lige, saa forbea holber Baroniets Eier sig Decisionen, eller den, som paa hans Vegne møder i Commissionen. Naar behes ves. Rettelser zc. VI. Deel. IX. B. 1797. ves, fastsætter Baroniets Eier flere famlede, eller 30 Junii. separerede Commissionsmader, alt efter Omstændighes berne. For at vide Børnenes Fremgang, skal 2 Gange om Aaret i Skole Commissionens Nærværelse holdes offentlig Examen (†); det skal da staae ens hver af de Tilstedeværende frit for at give Børnene Spergsmaale over det Lærte. Veb saadanne Exames ner paaskjønnes de, som i hver Classe have lært meest og bedst, og tillige undersøges, hvorvidt de, som vil udskrives af Skoleprotocollen, dertil kunde være duelige, eller om de fremdeles skulle besøge Stolen. Disse Eramener begynde 14 Dage efter Paaske og 14 Dage efter Michelsdag, og holdes ugentlig 3 Gange, indtil bver Skele er overhørt. Skole Commissionen in fender 4 uger, efter at disse Examener ere holdte, til Baroniets Eiere og til Biskoppen Indberetning over Skolernes Tilstand, i hvilken optegnes, hvem der har forsømt, eller været modvillig i at efterleve Noget af det, som, Skolevæsenet angaaende, er befalet, hvilke Hindringer, der ere lagte Skolens Fremgang i Veien, og hvad der end videre kan anfees nyttigt til en bedre Indretning og Fremgang i Skolen, og hvem der udmærker sig ved særdeles Fliid. -Da Præster og Skolelærere arbeide til eet Maal, og Overbeviisningen ikke ved Befalinger, men ved fornuftige Grunde, kan erlanges, saa vil Præsterne behandle deres Skolelærere som Venner, de bør veilebe,

og Skolelærerne ikke tabe af Sigte den Ags telse og Lærvillighed, de skylde Præsterne efter Rons gens Anordninger, og som de første Lærere i Menige heden. Præsterne maa vide at vogte sig for, t Børnenes Overværelse at yttre nogen Misfornøielse eller Rettelse til Skolelærerne, som kunde formindske 99 5 (++) See Refer. 7 Septbr. 1804. Den 1797. Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. 30 Junii. den Agtelse, som Børnene Eylbe Skolelærerne, og bisse ville vide at vise i Skolen den dem paaliggende Da vil alle Præster og Erbødighed mod Præsterne. Skolelærere føle Vigtigheden af deres Pligter imob Ungdommen, og det store Ansvar for Gud og Mens neffene, om de tilsidesætte dem; at Guds Velsignelse vil følge dem, naar de troligen arbeide til at befordre de Unges. timelige og evige Bel ved en god Opdragelse og Undervlisning. - Skoleforstanderen skal vælges udaf de fornuftigste og bedste Bonder, og maae Ins gen undslaae sig for denne Forretning, som han skat sere pligtig at forestaae i to Aar, dog at han vebs Bliver længere, om han dertil er at formaae. Dans Pligt skal være, saa ofte som mueligt, at besøge Skolen, og paasee, om Alting med Bygninger og i Skolen er i behørig Stand, og om den mangler noget, derom at gjøre Erindring i Commissionen. Han skal søge selv at faae Kundskab om Underviienings Maaden, som bruges i Skolen, og om Nytten af det, hvori der unberviises, og naar han berom er overtydet, Fal ban søge ligeledes at overtyde Andre om Samme, der kunde være indtagne af fordomme mod den bedre Læremaade, , og imod at Børnene skulle tilholdes at lære meere end det, som deres Forældre have lært. Saa ofte han har Leilighed, skal, han af Skolelæres ren begjere Efterretning om, hvem der er efterladen med at lade sine Børn besøge Skolen, og over hvilke Børn Ungdomslæreren har Noget at klage, og han Fal ved venlig Samtale søge at rette det. Han skal ansee fig for ben, som er sat til at vaage for Stos lens og Børnenes Bel, og søge at befordre alt det, fom dertil fan figte, Hvorfor han og i Evigheden høste Guds evige Velsignelse! Inspecteuren eller Sorvalteren paa Baroniet vil det paaligge, faa ofte som Rettelseric. VI. Deel. IX. Bind. 17971 som muligt, at besøge Skolerne, og at have Tilsyn 30 Junii. med at Reglementet og den nu Skolelæreren medbeelte Instruction neie efterleves, at Skolebygningerne og Inventartum vel vedligeholdes, og Intet forvanses eller til Upligt bruges, og at med Skrivematerialiers ne og Bøger vel omgaaes. De have uden Ophold at exeqpere de Straffe, som Stole Commissionen i Cone formitet med dette Reglement og den af mig udstædte Inftruction til Skolelærerne paakjende, og at ansee deres Forretninger til Nytte for Skolerne som noget af det vigtigste, som dem er anbetroet; det paaligger ham at føre Regnskab for Skole Kassen, og at uds betale til enhver Skolelærer og Skole det, som ders til anviises. Hvad som inden Samling ved strivelige Stemmer besluttes af den samlede Commission, det indfører han i Protocollen, og fremlægger det ved neste Samling til Commissionens Underskrivt. Instruction (†). Skolelæreren maa daglig holde Skole for al Ungdommen, Drenge og Piger, som til hans Skoles District ere henlagte, Han maa i alle fine Foreta gender foregaae de Unge med et exemplarisk Levnet, ikke give mindste Anledning til nogen Forargelse eller grunder Bebreidelse ved hans Anførsel. Ligeledes maa han rette sig nøie efter Lovene og Forordningerne, Skolevæsenet angaaende, og overalt efterkomme alt det Stole Commissionen samlet maatte finde fornødent og nyttigt Fremtiden at fastsætte. Skulde han imob Formodning findes forsømmelig eller efterladen i hans Pligters Opfyldelse, vil han efter Befindende derfor vorde anfeet. Han skal ganske offre sig til Skolen, 09 (t) Dateret Bognserup d. 2gde April 1797, underfre ven af Baronen, Kherte Løvenskjold, og Biskop Balle. §. I. 1797. Rettelser 2c. VI. Deel. IX. D. 30 Junii og derfor ikke aleene i Undervisnings Timerne anvende §. 2. §. 3. sin hele Agtsomhed til Børnenes Undervisning, men forub præparere fig paa de catechetiske Øvelser, saavelsom til alle Lectioner. Han mga med lige Fliid og Omsorg entage sig alle Bern, ikke gjøre nogen Fore fiel paa Børnene formedelst deres Fødsel, Forældre eller Formue, men aleene stræbe efter, at undervise be ham anbetroede Born, om de end ere fattige, faders og moder lose, forsvarligen, saa at Enhver efter sin Evne og Fliib har Leilighed at lære det Fornsone, som det ved Stole Reglementet og ved denne Ins struction i det Folgende er fastsat, saaledes, at de paa eu fornuftig Maade kunne gjøre Rede derfor; og maae Ingen fra ordentlig Skolegang befries. Den hidtil brugte Undervisningsmaade, at ethvert Barn særskilt blev opgivet det han den Dag skulde late udenad, er ufuldkommen og et overeensstemmende med Hensigten, siden Enhver, saa at sige, er overladt til sig selv, og den Ene hindrer den Anden, ved at leese hver Sit boit, for at tilkjendegive deres Fliid, og uden hvilket Skolelæreren ikke kunde da have den fornødne Opsigt og Vished. De forstaae derfor næs ften aldrig hvad de lære, men aleene raabe det dem Opgivne høit, benne batere end en anden, og saas ledes tilsidst inddrive deres Hukommelse Oro, som Skolelæreren ikke har tid til tilstrækkeligen for dem at forklare, især naar han har mange Børn, og de Alle, som de burde, besøge Stolen. Tilmed vilde det blive for vidtlaftigt at forklare alt det i Forveien, som Barnet maa vide for at sættes nogenlunde i Stand til at gjøre fornuftig Reede, for det Lærte, især naar Skolelæreren troer at have fyldestgjort sine Pligter, ved at læse med Barnet cen, eller høit tre Gange det, som han saaledes stal plages med heele Das to, gen, gen Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. - 621 1797. og siden høre ham, eller og flade ham, naar 30 Junii bet ikke er efterkommet faa fuldkomment, som han troer det efter Barnets Jhukommelses Stemme burde være. Barnet lærer altsaa uden at tænke, uben at vide hvad det lærer,, og naar Skolelæreren forlader Stolen, lukker han dem inde, efter at have opgis yet hver sit Stykke, eller og bestieftiger sig med Ans bet, Stolen uvedkommende. Imidlertid gives dem Leilighed til al Uorden, og Skolelæreren fan med den bedste Villie og Eone ikke forandre det, naar ben Eene skriger ham Abe, den Anden ud af den lille Catechismus, den Tredie ud af Forklaringen o. s. vo i Mode, saa at Ingen kan høre sine egne Ord, endnu mindre forstaae det mindste. For nu at afhjelpe denne Misbrug, og give Leilighed til en fornuftigere Undervisning, maa alle Børnene underviises paa eengang, og til een Tid foretages een og den samme Ting. Alt hvad Skolelæreren har at foredrage, skeer derfor høit, tydeligt, og saaledes hvert Ord siges, som til hvert Barn især. Alt det, som frives paa Tavlen, seer i alle Børnenes Paasyn med Opmuns tring at høre paa Ordene, see paa det Affrevne, og tænke paa Sagen. De Spørgsmaale, som forelæge ges enkelte Børn, besvares høit af dem, og sagte af de øvrige, ligesom det Erempel, der udregnes paa Tavlen af eet Barn, ubregnes af alle Børn, saa alle de af samme Klasse maa see, here, tente og gjøre det Samme, og Alle være opmærksomme paa dec. Skolelæreren foredrager, siden de ikke ere visse pas, naar de opkaldes, enten for at sige det, der er sagt, eller at besvare Spørgsmaalene over det hørte og Laste, eller at fortsætte Talen og Læsningen der, hvor nu Een skal ophøre, eller at rette en Andens bes gangne Feil i Lesning, Skrivning eller Svar; hvora for 1797. §. 4. 622 Rettelser 2: VI. Deel. IX, B. dent. 30 Junii for Børnene ikke maae opfalbes efter en vis Orden, men ligesom Skolelæreren anseer det meest nyttigt, for at bringe dem Alle til en uafbrudt Opmærksomhed, som saaledes bliver en nødvendig Følge. Børnene, af eens Evne tages classevils sammen i Stolerne efter Gjenstanden, som læres, og de Bedste og Oplyste følges ab, og de Slettere følge ligeledes med hinan Evende Classificationer ere allerede indførte i Tudse og Nørrejernløse Skoler; men om flere end disse 2 udfordres, vil nærmere erfares; herefter vil Classerne bedst bestemmes ved de halve Nars Eramener, naar anden Classes Børn skulle gaae over i Første, og hvorledes de bedst kan afbeeles. Alle Børn, som lære eet og det Samme, høre derfor til een Classe, om de endog ere af forskjellig Alder og Kjøn, dog at Pigerne ikke sidde blant Drengene, men Enhver maa have sin særskilte Bank. For nu at nytte denne Uns derviisningsmaade, er det nødvendigt, at Børnene uafbrudt besøge Skolen; men dertil er det ikke nof, at Forældrene og Vedkommende ikke hindre Skolegan gen, men Børnene selv med Billighed og Glæde ønske den, og det gjør de, naar de ikke ansee Samme for Tvang, men føle det Angenemme og Nyttige af det de lære; og dette maa Skolelæreren vide at opa vække hos dem, saa at de ansee det som et Tab, naar de cengang forsømme Skolen, og ugjerne forlade Sko len, naar de undertiden nødes, dertil, hvilket alt bes roer paa hvad Maade de omgaaes. Stoffen maae derfor ikke opvæffe Lærelysten; et heller maae de plas ges med at lære Ting udenad, som de ikke forstaae, men et angenemt Foredrag, en god og beqvem Afverling af Gjenstandene, at de ikke over een Time ber skjeftiges med det samme, maa tilvende Skolelære sen deres Kierlighed og Tillid, og naar han forbin der Rettelser 'c. VI. Deel. IX. B. 1797. §. 5. der dermed en fjerlig og alvorlig Omgang, tilligemeb 30 Junii at vælge de fornødne Opmuntrings Midler, naac Børnenes Opmærksomhed formeres; Børnene ville da felv bede Forældrene at tillade dem Skolegangen; men, for at forebygge, at de ei sidde for længe, faasom to eller tref Timer i Rad, som vilde stade deres helbred og trettè deres Opmærksomhed og Lærvillighed, maae han tils lade dem, naar det behøves, imellem Skoletimerne og naar en enkelt Lexion er til Ende, at gaae nogle Minuter ud i luften. De smaa Born forblive det første halve Aar ikke over to Timer i Skolen daglig, faa at de altid beholde deres Munterhed, og. Skolen ikke falder dem til Last. Det, som skal læres t Skolerne, er Religionens Sandheder, Bibelske His storier, det almindeligste af Geographie og Ortogra phie, Historien, især Fædrenelandets, Naturbegi venhederne, Havedyrkning, Regning og Skrivning. Bibelen bør læses med Balg, og saaledes, at den forstaaes; og, da Undervitsningen og dens Maade bør saavidt som muligt harmonere i Skolerne, maa Skolelæreren altid overlægge det Fornødne med Skoles Commissionen, og flittig underrette den om Alting, ogsaa at Arbeidet faa meget mulig fettes for Børnene; den i de Refanske Skoler brugelige Undervisningda maade er ustridig den med Diemedet meest overeens stemmende, og lægges derfor til Grund; ligesom og Stolelæreren 'til den Ende tilstilles et Exemplar af Reimands Beskrivelse over disse Skolers Indretning, for at tjene ham til Hjelpemiddel og Veiledning. Han vil erfare, at det er Forstandens Kræfter, som skal sves og oplyses; Intet betroes derfor Hukommelsen, uden det, som tydelig forstaaes, men alle Ting gjøres tydelig, og ved Anviisning at udtrykke sig rigtig og fuldkommen over det Læste, at Hukommelsen bedst. Piar 1797. Rettelser 2c. VI. Deel. IX. Bind. §. 6 30 Junii færpes ved at lære bibelske Historier og Bibelens Sprog, som tjene til at bevise Religionens Sandhes der, at Pligterne sikkerst indprentes ved bibelske. Exempler, og beres Erfaring, og derved opvækkes Men neskenes Selvfølelse. Det kommer ikke an derpaa, at der læres meget, men at det, som læres, læres, tilgavns, og at Skolelæreren ikke gaaer for hastig frem, ei heller begynder noget Nyt, førend det, som bør gaae i Forveien, fuldkommen er lært, boile ket bedst erfares ved daglige, ugentlige og maanedlige Igjentagelser; 09, da alle Ting made være til Nytte, som skeer i Skolen, saa maae der ved Skrive-Øvelser, naar de i Fremtiden have Sted, noie sees paa, at Børnene skrive Saadant, som kan hjel pe til at udvide deres Kundskaber, og sigte til deres fande Gavn. Stolen begynder med Sang og Bon, men en andægtig og opbyggelig Sang, og en fort Bon, ikke med adspredte Tanker og omløbende Dine, som Skolelæreren maa søge at forekomme ved sit eget Exempel, og ved at formaae Børnene til i Forveien at samle deres Tanker, og gjøre dem en beqvem og passende Inddeeling, hvortil han vælger af den ny Psalmebog eller hvilke andre gode Psalmer ham af Stole Commissionen endnu dertil maatte anviises, men forklare den Samme, førend de synge, som maa fee langsom, tydelig og kun med maadelig Anstrængelse af Stemme; thi ikke den er den bedste Sanger, som raaber meest, men den, som synger meest opbyggelig, og med Følelse og Indtryk. efter forretter han en fort Bøn; og kommer et Barn medens Bonnen og Sangen varer, maa det staae saa længe udenfor, eller ved Døren, indtil Samme er forbi, for ikke at forhindre Heitideligheden og Andags ten af Sangen; naar Skolen endes om Aftenen, sylts Der ges Rettelser 2c. VI.Deel. IX. B. 1797. ges ligeledes eet eller to Vers af en Psalme, eller 30 Junii andre gode Sange Efter at Bønnen er ophørt, læs §. 7. fer Skolelæreren alle Børnenes Navne; de, som ere nærværende, antegner han i Fliids Journalen efter det ham givne Schema, med en Stræg, og de, med en Punct, men de hvilket Denne som ere komme for fildig, me Fraværendes Rum lades teent aaben, han og saaledes gjør om Eftermiddagen. Journal, som begynder hver Maaned, maa føres faa rigtig, naiagtig og ordentlig, at den altid katt hænge i Skolen til Enhvers Efterretning; Gjenpart deraf indgives hver Maaned til Skole: Commissionen. Stolelæreren maa ligeledes udaf denne Fliids Journal ugentlig indføre i hans Skole Protocol, hvor tide og hvilke Dage Enhver har forsøme Stolen, eller er kommet for fildig. I denne Protocol faaer hvert Barn fit Folium, og foran holdes et Register efter Alphae Betet, at man strar kan vide Barnets Navn, Fors ældrenes, naar det har begyndt, Skolegangen og dets Folium. Paa dette Folio opskrives alt hvad t Hver uge fan forefalde om hvert Barn især at marke, saasom, naar de ere oprykkede i en høiere Classe, deres Kundskabers Fremgang, naar de have begynde at lære noget Nyt, og om de have været reenlig paaklædte. Pynt og ulappede Klæder kan et ventes, og endnu mindre affes; men de maa dog altid være ordentlige i Folge Reglementet, uden selv forskylde Feil. Deres Evner, Fliid, Orden og Opførsel, same hvad Andet, som Skolelæreren anseet nødvendige og vigtigt, maa han ligeledes i Protocollen indføre, tits ligemeb den aarlige og maanedlige Fremgang med de Tegn ham af Stole Commissionen meddeles, og paa et Blad foran i Protocollen forklares, hvad hvert Tegn skal betyde, fom han saaleves bruger. Des uden 1797. Rettelser tc. VI. Deel. IX Bind. 30 Junii nden maa han optegne i Protocollen paa aparte Folier, hvor tidt der er holdt Skole; og naar han ikke har holdt Skole, Aarsagen hvorfor ikke; hvad han har underviist, hvorledes Timerne have været besatte, og anvende endeel af Protocollen til at føre en Journal over alt det Nyttige, som et steet og foretaget i Stolen, faasom, de Børn der have især udmærket §. 8. Fig ved deres Fluid. Weed de smaa Børn maa lingdoms Læreren altid foretage en tilfældig let Samtale, naar de første Gang fomme i Skolen, og derved tage Anledning til paa en angenem og fortrolig Maade at føre dem paa det, som ligger deres Sandser nærmest, og gjøre dem opmærksomme derpaa; saadan Anledning viser sig af sig selv. Dette er tillige Veien, som den menneskelige Forstand tager, naar den er overladt til fig selv, og man hjelper den kun ved at føre den i ordentlig Gang, og saaledes udvikles det Eene af det Andet; men Skolelæreren maae ikke forlænge befjeftige de smaa Børn, sjelden over Time af Gan gen, for at de ikke skulle tabe Lysten til at fortsætte dette, med mindre han ved nye Gjenstande kan op- §. 9. vække deres godvillige Opmærksomhed. Han maa med al muelig Fliid see til, at Børnene faae den fornødne og fornuftige Kundskab i Religionen og alt det, der kan være dem nyttigt i deres Stand, ikke lære Ord udenad, som de ikke forstaae, men med egne Ord efter Overbevisning, saa at man med Bished fan vide, at de føle og, forstane det de saaledes fvare paa; de maa tillige undervises, hvorledes de funde anvende paa dem selv hvad de lære af Guds Ord, hvorledes de med egne Ord af Hjertet maa Bede til Gud, og endelig, hvorledes de til Opbyggelse og Gavn bedst kunne læse Bibelen, og øves at slaae op i Psalmebøgerne. Alle maa han lære at regne og skrive Rettelser 2c. VI Deel. IXB. 1797- skrive med den største Fliid; og leveres ham maaned: 30 Junii lig af Skole. Commissionen af de dertil fornødne Skriv Materialier. Til høflighed og Tienstagtighed imod §. 10. Alle, bekjendte og ubekjendte, maa han anvise og formane Børnene; og maa de i Skolen ligeledes væn nes til Hoflighed, ikke træde ind i Skolen, eller gaae ud af den, uden at hilse Skolelæreren og de andre Tilstedeværende paa en anstændig Maade. Ligeledes er almindelig Lydighed, gode Sæder og Orden, Dy der, som Skolelæreren maa saavidt muligt vaage over, at de ogsaa uden for Skolen udøves. Derfor maa han, naar han faaer Saadant at vide, undersøge det i Stolen, og efter Omstændighederne formane Barnet. Confirmations. Børnene maa han desuden, enten §. II. de have været hans Skolebørn eller ikke, sve i deres Christendom i det mindste to eller tre Gange om ugen, og oftere, om det behøves. For de Børn, som have været til Confirmation, og have Lyst til at vedblive Stolen, for at blive fuldkomnere, og øves i deres Skriven og Regnen, holdes Winter Skolen fra 5 til 6 om Aftenen (*). Straffen og Straffemaaden S. 12. overlades bedst til duelige (og om saadanne tales her) Skolelærere og Skole Commissionen, ligeledes i Hen seende til Belønninger og Gaver. Skolelæreren Eal, §. 13. saasnart Skolen er endt om Aftenen, luffe Vinduer ne op i Skolen, at al uddunstning af de mange Born fan træffe ud af Stuen, og reen Luft fomme ind igjen, og hver Onsdag og Loverdag skal han lade Stuen feie, og sørge for, at Skoleftuen altid udmærker sig ved Reenlighed. Over Skolens, Invens §. 14. tarium holder han et ordentlig Register in triplo, hvoraf Eet leveres mig, Eet til Skole: Commissionen,

2

(*) See Prom. 24 Marts 1798. 08 1797. Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. 30 Junii og Eet forbliver ved Skolen, som alle maa være fors, fattede under hans Haand, og dert indføres alt hvad som hører til Skolehuset, nemlig Borde, Kakkelovne, Slotenger, dito Stuffer, Regnetavler, Blækhorn o. f. v., saavelsom alle andre til Skolen henhørende Res qvifita, som enten anskaffes eller skjenkes. forfattes en Fortegnelse over alle Bøger, Ligeledes Landkaar ter, og alt Andet, som saaledes bliver bestandig til Skulde ved bet aarlige Eftersyn Brug for Skolen. findes noget af Skole-Inventarium at være forkom met, eller ved hans lagtsomhed beskadiget, da bliver han derfor ansvarlig. Alle Bøger mottager Skoles læreren under sin Haand, og svarer til dem, uden forsaavidt, at de af Børnene opslides; men saa maa de dog alligevel forevises ved det aarlige Eftersyn. Ingen maae derfor betroes at tage nogen Bog hjem med sig, med mindre Skolelæreren er vis paa, at den fan betroes ham, og indeftaaer han da for den. 2f Blæk og Papiir leveres ham bet Fernsone, saaledes som det aarlig til Skolens Brug funde behøves, liges §. 15. som og af lysene. For saadan Skolehold at forrette i alle Maader, saaledes som denne Instruction fastsætter, skal til Skolelærerne betales af Skolekassen det Bestemte, hvoraf betales qvartaliter, samt det Fornødne efter Reglementet af Brænde, Foder, med videre. Han maae ikke tage eller fordre Noget af Bønderne, men være forneiet med det, som saaledes af mig er tilstaaet, da alt det, som Bønderne skal svare til Skolen, falder til Skolekassen; og maae de derfor ikke bebyrdes med flere Udgifter.. Endnu erinbres, naar han tager nogen Douceur af enkelt Mand enten for at overbære med Forseelser eller af andre Aarsager, det være sig af hvad Navn nævnes fan, Lidet eller meget, omendskjønet Nogen Saadant, endog Rettelser 2c. VI. Deel. IX. B. 629 1797. endog uden Hensigt til Bestikkelse, vilde paatvinge; 30 Junii. ei heller maae, han drive nogen Slags Handel med Bønderne. Handler han imod Formodning derimod, straffes han første Gang med 2 Rdlr.; forseer han fig oftere deri, overlades det til Skole: Commissionens Kjendelse, hvorledes han skal straffes. S. 158, N. (g) famt, af 15 Decbr. 1798, Side 698. S. 159. Til Cire, I Julit: see Fb. 10 Novbr. 1802. S. 174, N. (d). see Circ. 19 Octobr. S. 176, No. 8 Noten: 1805 og 4 Febr 1806, S. 178 09 179: §§. 1-3 ere bortfaldne ved Fd. 22 Marts 1805. S. 179, mellem Lin. 17 og 18. Canc. Prom. (til Laurvigs Greve), ang. 22 Julii, Forligelsesvæsenet paa Grevskabet Laurvig. Gr. Over Inspecteur Bull bar, i Anledning af dette Collegii Skrivelse dat. 21 de Janv. d. A., andraget: at- Forordningen om Forligelsesvæsenet er befalet, at Samme umiddelbar skal foretages af Amtmanden selv i den Deel af Amtet, som er nærmest ved hans Bopæl; men, da der i Grevskabet Laurvig forefalder adskillige Stovsager i Anled ning af ulovlige Hugfter, der hegages saavel af Selveiere fom Lelænsinger imod Grevskabets og dets Werkers Privile gier, saa anfeer han det upassende for fig paa Grevens Begne som Amtmand i Grevskabet, at funne opfylde Forord ningens Bydende i at foreftaae Forligelses-Commissionen, fiden han i deslige og mange andre Sager paa Gresskabets Side kan ansees som Part, men derimod foreslaaer ban, at i ethvert af Grevskabets 4 Sogne maatte udnævnes 2 Bulbs mægtige ef faadanne Mano, som i Forordningens iste Cap. 6 §. er befalet, til at foreffaae Forligelsesvæsenet, da ban derimod, saa ofte som muligt, vil bivaane disse Forligelses- Commissioner, og bidrage sit til denne Indretnings Dies meeds Opnaaelse. At nu Cancelliet bifalder dette Forslag, det skulde Man have Greven tilmeldet. t3 6. 1797. Rettelser 2c. VI. Deel. IX. 3. S. 182, N. (t), Circul. skal være Prom. see Fd. II Junii 1802. S. 185, N. (2) og Plac. 22 Decbr. 1803. S. 242. Til Prom. 30 Septbr. (om Skolehol dere) see Fb. II Septbr. 1802, §. 2. S. 245, 9. (h) samt 3d. 8 Febr. 1805. S. 248. Til Circul. 7 Octobr.: see Fd. 8 Febr. 1805. Til Prom. 7 Octobr. see Fd. 4 Maii 21 Octobr. 27 Octobr. 1803. S. 250, N. (r); see Fe. 8 Febr. 1805. 6. 277. Til §. 45: see Fd. 21 Octobr. 1803, §. 3. S. 289, N. (o) og Fb. 25 Janv. 1805. S. 290, mellem Lin. 15 og 16: Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ber gen), ang, at der ei maae stævnes, førend i Sagerne er prøvet Forliig. Gr. Stiftamtm. har i Skrivelse, f. 7. indberettet, at Sorenskriverne i Almindelighed have urgeret paa, at be, som ved de overordentlige Tinge føre Sager, fulle udtage Rettens Stævning, og i Forlugs Eilfælde berom underrette Dommeren, i den Hensigt, at Reiser ikke unyttig fulde toretages, anholdende derhos oin Cancelliets Bestemmelse, hvorvidt dette kunde være at bifalde, Man fulde aitiaa den Anledning melde: at, da Stævningers Udtagelse til Rettergang, førend Sagen har været foretaget ved Forligels ses Commisfionen, er aldeeles stridende baabe mod den un der 20 Janv. d. N. udgangue Forordnings Bogstav, og imod dens Hensigt, Saa bør det aldeles have sit Forblivende ved berørte Lovgivnings udtrykkelige Bestemmelser og Forskrivter. . 292. Refer. ang. Bro Omkostninger t Norge, stal, i Følge feenere fra Cancelliets Archiv er holdte Underretning, være cafferet, S₁ Rettelser 2c. VI Deel. IX B. 1797. S. 294. Bev. om Kirkestillinge Skolehold, 27 Octobr. bortfalden ved Prom. 31 Decbr, 1802. S. 295, N. (x) famt go. 8 Janv. 1802 S. 298, mellem Lin. 3 og 4: Canc. Prom. (til Landmilice Seffionen for 4 Novbr. Ringkjøbing Ame), ang, hvorvidt Reserver, F der have Feil, bør paa Prove ansættes. Cr. Af Erklæring fra Seffionens Deputerebe over den Notat, som Kammerherre Driberg har gjort i Anledning af Gefionens Fremgangsmaade med Reserven Graver Iversen oes Fritagelse for Krigstjenesten, formedelft hans befundne Dovhed, har man erfaret Gammenhengen med denne Gag, og at bemeldte Reserve virkelig er bevist gt være meget tunghor. Endskjondt det just ikke er faa ganfte. fuldkommen godtgjort: at denne hans Lunghørighed gjør bam aldeeles uiffet til Krigstjenesten, Saa finder Man dog, at det bør have fit Forbli vende ved Sessionens fjendegive dem Man tillige melde: at Cancelliets Resolution af 21 de Julii 1792 (†) ikke har havt til hensigt, at de Reserver, der enten Have skjulte eller smaa Legems feil, itfe fulle ansættes paa Prøve, men Resolutionen gaaer alene ud derpaa: at Mandskabet neiagtigen bør visiteres og bedømmes, samt at Ingen, som siensynlig er utjensta dygtig, skulde ansættes til Krigstjenesten, hvilket Sida ste er skeet, førend bemeldte Resolution havde befalet en noiere Agtpaagivenhed ved udskrivningen. bette bandling; Men, i at til (†) Cfr. Regler 9 Febr. 1793, Side 30 og 36 med Nor ter, Prom. 23 Septbr. 1797, 08 22 Janv. 1803 §. 3. S. 304, N. (r) og Prom. 23 Mait 1802. S. 315. R. ang. Ild og Lps ved nogle Zinge, 1 Decbe bortfaldet ved Plac. 18 Octobr. 1805, S. 318, M. (h), see og Circul. 25 April 1801. tt 4 1797. Nettelser 2c. VI Deel. IX B. 8 Decbr S. 322 er Noten, saavibt Lemviig og Ring:

jøbing angaaer, forandret ved Plac. 12 Junik

1802. . 322, N. (k): Maii skal være Marts. . 322 09 323. R. ang. Zicolai Sogns Præster . Bortfaldet veb R. 21 Decbr. 1804. §. 3. . 334. Til S. 46: see Fd. 21 Octobr. 1803, §. 51 sal staae for Lin. 7, eg er bortfalden veb Fd. 8 Janv. 1802, 339, Lin. II: Ants skal være Autzen; see R. 19 Decbr. 1800. S. 352. 9. (t) og II Decbr. 1801, Til Resol. 27 Decbr, see Fd. 25 Mait 1804, §. 33- 1798. S. 354, N. (s) samt 9 Marts 1804.. S. 365. R. om Bogense Capellan, er forand dret ved . 30 Septbr. 1803. 3 Febr. 17 Febr. G. 384. 1802. . 386. Til R. 2 Febr. see Reser. 5 Febr. Canc. Prom. maa have saadan Overs skrivt: aug. en Skriver i Khavns Forligelses- Commission. See Prom., 24 April 1798, T. S. 387. Til Circul. 3 Febr. see og Pr. 7 Mati 1803 samt 3 Septbr. 1805. 1. 388. 1799. Web Lin. 9-11 eft. Prom. 9 Marts S. 395. N. (b) og Fb. 8 Febr. 1805. S. 400, N. (h) og Prom. 15 Febr. 1800 S. 400, 401. Pr. ang. Vognmandskjørselen i Helsingper: bortfalden ved Fb. 27 Janv. 1804, §§. 1.3. Rettelser 2c. VI Deel. IX B. 1798. S. 493, Lin. 10, cfr. Prom. 17 Marts 1804. S. 422:424. Pr. 6 Martii er i det Meeste Bortfalden ved Pr. 1801 og Plac. 12 Junii 1802. Til Pr. 24 Martii see R. 30 Junii 1797 (T) Instr. §. 11. . 434. S. 436, Lin. 9, see Fd. 8 Janv. 1802 og 3 Junii 1803. . 437 09 438. mellem V. og R., Pr. ang. Porto af Breve 24 Martis bortfalden ved Plac, 12 Junit 1802. . 438, M. (e) og Fb. 25 Maii 1804, 33. S. 451, til Confirm. 4 April see Prom. II Septbr. 1802, S. 460, Lin. 18, see Prom. 3 Novbr. 1798. S. 462, til Pr. 7 April (om Handel i Gleng) see Prom. II Marts 1800. 407. 38. (v) Bief S. 467, M. Refol. 31 Octobr. er i Pr. 8 Novbr. 1800, S, 469. R. 13 April, ang. Gudstjeneste, er noget forandret ved R. 12 Aug. 1803. . 471, Lin. 23: Gaaede skal være Gaarde. S. 479. Til Confirm. 20 April see R. 9 Septbr. 1803. (S. 480, øverst :) Canc. Prom. (til Khavns 21 Aprik Hof- og Stads Ret samt Forligelses Commiss sion), indeh. Kongl. Refol. til Finantscollegium under 12te Dennes, "at Skriveren ved Khavns forligelses Commission, S. Chr. Sveistrup, maae. for hans Person vorde reglementeret med en aarlig Gage af 300 Rdlr., imod at hans Plads som Cas piist i Hof og Stads Rettens Justitscontoir bliver ubesat, og den ham under 21 de Martit f. 2. bevil- gebe 1798. Rettelser c. VI. Deel. IX, B. 21 April. gebe Gratification, af 150 Stolz. aarlig, ophører; dog under ben Betingelse, at han efter hans den Gang gjorte Tilbud tillige fela besorger det Arbeide ved benævnte Commission, hvortil Extraskrivere have været Brugte" (†). (†) See Prom. 3 Febr. 1798 og Refer. s Deebr. 1800, 5. 7. . 483, . (s), samt Prom. 10 Decbr. 1803. S. 485, N. (t); see Plac. 23 Marts 1801. S. 486, Lin. 3 af Moten (y): see og Refer. 6 Maii 729. S. 487. §. 1, 2, 3 ere forandrede ved R. 26 Aug. 1803. . 490, N. (d) samt 21 Novbr. 1801 og II Aug. 1804; cfr. Prom. 19 Decbr. 1801 og Fd. 24 Novbr. 1802. . 494. Til Pr, om Aalborg Geistlige, see. St. 26 Aug. 1803. S. 495 09 496. Bekjendtg. 8 Maii er forandret ved Prom. 1801 og feenere. . 502, Lin. 15, til; les: meldes til N. (y) læses O. B. 22 Decbr. 1686. . 503. Lin. 16, see Befcr. 27 Janv. og 16 Marts 1804. Lin. 18, see Refer. 13 Novbr. 1801. S. 505, M. (f); see d. 8 Rebr. 1805. S. 512, N. (z) samt Circ. 4 Octobr. 1800. . Junii er forandret ved N. 30 S. 516. Septbr. 1803. S. 517, N. (c) og 20 April 1804. . 531. Til Refol. 27 Junii see Fd. 25 Mali 1804, §. 33. 538, nederst: 1999 skal være 1799. Rettelser tc. VI Deel. IX B. S. 548, Lin. 14:17: cft. Prom. 29 Decbr. 1799, Reg. * Auctioner. S. 573. Til Circul. 21 Hug. fee Prom. og Cire cul. 13 Decbr. 1800. . 574, mellem Sin. II og 12: 1798. Canc. Prom. (til Kammerherre Driberg), 25 Aug. ang. hvorvidt Sessionerne kunne vente approberet, at de lade Nationale stille Andre for sig. Gr. I Gjensvar paa bans Promemoria til Cancelliet af ifte denne Maaned, hvori ban, i Anledning af nogle General Krigscommiffair Pflueg (t) af Cancelliet meddecla te Refolutioner, hvorved Landmilice Sesfionens Forhold med, uden foregaaende Ansøgning at bave tilladt Landsola 'betere at stille duelige Karle i deres Sted, er bifaldt, for respørger, om det maae være ham og øvrige Krigs- og Land Commissairer tilladt, at bruge samme forhold med videre, skulde Man herved melde: At de omhandlede Resolutioner blot have indeholdt Approbation paa foregaaede Behandlinger af Sessionen, fordi Man har fundet Sagen af saadan Beskaffenhede at Dispensationen maatte være bleven bevilget, naar den forud var bleven ansøgt; men Resolutionerne indeholde ikke et Mandatum cum libera for Sessionerne til at bevilge Andre stillede i Nationales Sted under alle Omstændigheder og uden Undtagelse: heraf følger altsaa, at naar Sessionernes Handlemande fins des at være grundet paa Billighed, kunne de ogsaa vente Approbation derpaa uden Sare for at com promitteres. (†) Krigs og Land C. i det ifte Gjellandse District. . 576, N. (f) og Prom. 21 Maii 1803. S. 586, Lin. 29, 1792 fal være 1692. . 588, 97. (b) og Refer. 8 Junii 1804. . 589. Til Pr. 15, Septbr. for Syen, see Fo. 8 Febr. 1805. 1798. Rettelser ze. VI Deel. IX B. S. 594. Til §. 9. see Circul. 6 Octobr. 1798 (Side 612 og 613) famt 21 Novbr. 1801. 28 Septbr. (S. 603 09 604.) R. ang. Vognmandslaug c i Skanderborg, 6 Novbr. bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. 8. 609. M. (a) og Plac. 5 Novbr. 1892 samt Prom. 12 Febr. 1803. S. 613, Lin. 2, see Circ. 21 Novbr. 1801. . 614 616. Prom. 6 Octobr. er i det Meeste forandret ved Prom. 27 April 1802 og Note. S. 617, N. (1) samt Fo. 8 Febr. 1805. S. 633, N. (c): Regl. 25 Septbr. læs: Regl (i Forordn.) 2 Octobr. 1801. 6. 642. Pr. ang. R. 25 Febr. 1793, bortfalden ved Fd. 4 Maii 1803. . 674, II: fee Regl. 5 Julii 1803. S. 681, N. (s) og 10 Novbr. 1802, S. 693 og 694. Sanv. 1893, S. 2, 31 Circ. 19 Octobr. Til Pr. 6 Decbr. see Circ. 22 Forordn. 11 Junii 1802, §. 1805 og 4 Febr. 1806. S. 706, N. (h), Circ. 6. Decbr. 1800, Fb. 8 Janv. 1802 og 3 Junii 1803, §§. 28, d. . 708, . (i), 16 Janv. og 3 April 1802, 1799+ VI Deels X Bind. . 2, 3. (a) samt Prom. 26 Maii 1804. S. 5, N. (c); see Reser. 24 Decbr. 1802, . 6, 8. (d) og Plac. 18 Marts 1803. S. 7, 9. (g), faaog 6 Febr. 1802, 6. Rettelser 2c. VI Deel. X. B. 637 1799. (3.8 og 9). Canc. Prom. ang. Licitationer, 12 Janv. det Samme, 12 Janv. S. 9. Dito De gjelde begge, som fees af Prom. 13 Octobr. 1802, §. 8. S. 13, N. (q) og 27 Aug. 1803. . 16. Til Lin. 6: see Reser. 7 Novbr. 1800 §. 9 d, og Prom. s Marts 1803; forandret ved Regl. 5 Julii 1803, §. 43, og af f. D. f. 2. §. 48. Til §. 5: see Circ. 6 Marts 1804. S. 18. S. 20. S. 26. Junii 1802, Til S. 6: see Circ. 11 Septbr. 1802. Til §. 14: see Fd. 8 Janv. og II §§. 2. Til S. 15 fee Circ. 22 Janv. 1803, §. 2, 19 og 22 Octobr. 1805, samt 4 Febr. 1806. S. 28. Til Lin. 2: see Circ. 23 Novbr. 1805. S. 29 32, §§. 16:19 ere bortfaldne ved Fd. 8 Janv. 1802. .34. Octobr. 1801. Til Pr. 19 Janv: see Rescr. 16 S. 40. Reser. ang. Brenderup Degnekalb, er forandret ved R. 30 Septbr. 1803, §. 3. S. 47. Til K. Refol.: see Fd. 11 Junii 1802. S. 48, i M. (t): 1790 skal være 1799. S. 50, N. (y) famt Plac. 5 Novbr. 1802 og Prom. 12 Febr. 1803. S. 58. ferede, Circ. ang. Tolofteder og So Enrol 16 Febr. bortfaldet ved Fb. 8 Janv. 1802. og 3Junii 1803. S. 62 og 63. Pr. ang. nye Solimitters 23 Febr. Amtspas, bortfalden ved Fb. 8 Janv. 1802. S. 67, N. (b) og 9 Octobr. 1802. S. 77, Lin. 3, see Prom. 12 Decbr. 1801. 1799. Rettelser . VI Deel. X B. 15 Marts 20 Marts 6 April IO Maii 18 Mait 24 Maii . 79 og 80. St. ang. Vandsp: Capellanie, bortfalder veb S. 9 Septbr. 1803. n. af 2. (D. famt 7 Junii 1800, S. 90, i Slutn. af N. (3. 92.) R. ang. en Raadmand i Slagelse, bortfaldet ved R. 24 Maii 1805, 96, Lin. 8, see Bevilgn. 9 Marts 1804. Pr. ang. Vognmandslauget i Aar (S. 101.) Huus, bortfalden ved Fb. 27 Janv. 1804. S. 102, N. (a); see Fo. 25 Maii 1804, $§. 28, 30. 6. 107. Til R. 20 April, om Aftenfang, fee R. 29 Julii 1803, §. 2, C. . 111. Til Refol. 24 April: see Fd. 25 Maii 1804, §. 33. S. 121, N. (x) og Fd. 10 Novbr. 1802. S. 122, N. (y), see Fd. 1 Octobr. 1802. Til Pr. 4 Maii (det Øverste) see Fd. 25 Maii 1804, §. 13. S. 123. (S. 130.) Reser. ang. Capellanen i Nyborg, bortfalder, i Følge R. 30 Septbr. 1803, §. 1. S. 141, N. (o) saavelsom 27 Aug. 1803. (p); see Pr. 17 Julii 1802 og 7 April 1804. (S. 142.) Prom. ang. Fattigvæsenet i Annerer 2c.: see Refer. 24 Decbr. 1802; bortfal det ved Regl. 5 Julii 1803, §. 51, samt Prom. 3 Decbr. s. . S. 143. Circ. 21 Maii er forandret ved Circul. II Septbr. 1802. S. 146, øverst : Reser. (til Khavns Hof- og Stads- Net), ang, at Auditeuren ved det Kongl. Marine: Corps Rettelser ic. VI Deel. X B. 1799. Corps maae, faalænge det i Kjøbenhavn forbli 24 Maii ver i Garnison, nyde den for de Militaire Stifters Henlæggelse under Hof og Stads Retten ved Rescr. af 10de Junii 1778 bestemte Godtgjørelse 40 Rdlr. af bemeldte Nets Sportelkaffe. (Efter Auditeur Andre fens Begjering.) (†) (t) Bed geiltagelse er dette Refeript i Regifferet Arv bles vet trykt som ugjeldende, bvilket Enhver behagelig fan rette. S. 168 og 169. Circul. ang. Lollandske Post, II Junii menes bortfaldet, see Circ. 19 Decbr. 1801 og Plac. 15 Junii 1802. S. 176 og 177. Pr. ang. Poften til Solftes 15 Janis bro og Lemviig, bortfalden ved Plac. 12 Junii 1802. S. 179, N. (); see Prom. 11 Aug. 1804. S. 180, Lin. 38 (i N. u): Dr. skal være Hr. mellem Lin. 10 09 II: . 184, Reser. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. 28 Juni at der Stadshauptmand Mylius (hvilken ved Refer. af 14de Junii 1793 er som Vice Raadmand tilstaaet 400 Rdlr. aarligt Tillæg af Stadens Kasse, indtil han opnaaer halv Raadmands Lon, som han med 500 Rdlr. nu ved Vissings Død erholder, men ei førend et Aars Forløb formedelst Naadens Aaret) saaledes forundte Tillæg maae vedvare i det Nar, han svarer Naadens Aar til hans Formands Enke; hvor Hos tillige fastsættes, at Zaadens: Aaret, paa 100 Rdlr. nær, skal ved den nederste Raadmands Løn Herefter bortfalde (†). (t) See Prom. 28 Janv. 1802. M. (b): 1749 las 1799. 1799. Rettelser 2c. VI Deel. X B. 29 Junit 12 Julit 20 Julii 2 Aug (S. 191 193.) Circul. ang. Solimitter, Bortfaldet ved Fd. 8 Junti 1802. S. 205, N. (q); see Resol. 31 Octobr. 1800, Pe 25 Febr. 1804, 09 Fo. 8 Febr. 1805. S. 216. Til Refol. 12 Julii: see Prom. 20 Julii 1799 (T) og Plac. 14 Aug. 1804. Refer. ang. en Capellan i Slagelse, bortfalber. Følge Reser. 29 Julii 1803. S. 223 overst: Canc. Prom. (til Hof- og Stads Retten, samt til Directionen for Brandforsikringen i Kiobenhavn), ang. at Inddrivelsen af Restancer til Stadens Brandforsikring skal betales.

Gr. Derom bar bemeldte Direction i en til Cancelliet. indkommen Forestilling anholdt. Efter at denne Sag er bleven Hans Majeftat foredragen, bar Allerheitsamme ved Resolution af 12te d. M. behaget, allern. at tillabe. At de Huus. Eiere.... (†) Inddrivelsen. (†) Ligesom Refol. 12 Julii1799. S. 224. Under 2den Septbr. 1803 ere nogle Commissarier befalede at sammentræde, for i Overeensstemmelse med Reser. af 26de Julii 1799 at gjøre Forslag til en ny Kirkes Opførelse og Indret ning for den høityofke Jødiske Menighed i Khavn. (See Coll. Tid. 1803, No. 36, Sibe 563). S. 227, N. (p) og Plac. 2 Octobr. 1804. S. 230, N. (t) og Prom. 7 Junii 1800.. 6. 233 R. ang. Budolphi Kirkes Capellan, bortfalder, i Følge R. 26 Aug. 1803. S. 240. Circul. 3 Aug. er tildeels bortfaldet ved Forordn. 8 Janv. 1802. 6. 241, nebest: Re Rettelser 2c. VI. Deel.. X. B. 1799. Resolution, hvorved Kongen ophæver den 9 Aug, under 31te Maii 1793 allern. approberede Hav netapt for Randers, og meddeeler der..nod det af Byens Borgere antagne Udkast til en, til videre, forøget og udvidet Tart, Sin allerhøieste Approba tion, ligesom allern. tillades, at den i Overeenstem melse dermed forfattede Bevilgning maae igjennem General Toldkammeret uden Betaling udfærdiges (†). (t) See Bevilgn. 16 Aug. 1799. T. S. 242, N. (b); see Circul. 4 Octobr. 1803. S. 244. N. (f), saavelsom Circ. 13 Aug. og 10 Decbr. 1803. S. (246.) Prom. ang. Breves Forsendelse imel 13 Aus. lem Ribe c, bortfalden, see Tapt 26 Marts 1801, Prom. 27 April og Plac. 12 Junii 1802. 8. 250, mellem Lin. 23 og 24: Kongl. Bevilgning til Havne Indtægter 16 Aug. for Randers (*). Gr. J Henseende til de Foranstaltninger. fom ere og Blive faicde til Forbedringen og Istandsættelsen af Randers Havn, og Indløbet dertil, og til at afholbe de Ome Foftninger, som Gamme have fordret, og end videre ville fordre, tillades og bevilges hermed: At tik der Diemed, som sister til Handelens og Skibsfartens Fremme, maae oppebæres indtil videre visse Afgister ved Randers Toldsted, hvilke den Kongl. Told og Consumtions Kasserer uden Betaling, enten af de Handlende, Skippere eller Andre, fal oppebære, og til den allern. tilladte Savne Com mission i Randers aflevere, for af denne til forbes fr rørte C) Denne faavelsom Refol. 9 Aug. 1799 (T) ere tagne af Stabfeldte Beskrivelse over Randers, S. 61.64. 1799. Rettelser 2c. VI Deel. X B. 16 Aug. rørte Brug at anvendes. Og vil Kongen, istedet for. de under 31te Maii 1793 allern. bevilgede 2fgivter, have bestemt Samme til følgende: I. 2f Sartoier. 1) Af hvert, der ligger i Vinterhavn, enten ved Udbyehøi, Albat Aa eller Randers, af över Commercelest 24 6. men af fremmede Fartsier af hver Com merce Last 32- 2) Hvert Fartoi, eller brændt Baad, ved Indgaaende af hver Læst 16- Bet Ubgaaende fri. 3) Af hver Baad, der ikke er brændt til Læster 32- 4) Af hver Pram med Kjøbmandsgods Tour og Retour, for hver Reise 5) Af hver Kaag, stor eller liden, hvad 16- euten den seiler op eller ned af Fjorden (2) 40 - 6) Af hvert Fartsi, der ikke er lade med Salt eller Steenful, og som ankommer med Ladning, heel, halv eller mindre, fra Spanien, Frankerig, England, Hole land og Hamborg, betales, feruden de bestemte 16 B. af hver Last, desuden à Læst 7) Af hvert Dito, ligeledes og under sams 48- me Bilkaar, der ankommer fra Lybek 32 - Af hvert Dito, der ankommer fra Østerssen eller Sverrig, ligesaa 32- II. (2) Det Kongl. B. G. R. og Generaltold Kammer har under 9de Novor. 1799 faftfat, at naar Raage ans vendes ligesom Pramine, til at fore Siebmandsgods derpaa tis og fra Farteierne, da skal af dem, lige som af bine, betales 16 ß. for over Reise. Rettelser 2c. VI. Deel. X. B. 1799. II. Af indkommende Vare. 1) Af en Tonde Salt, stort eller smaat 2) Af en Tonde Steenkul 3) Af en tønde Kalk 4) Af et Fad Suffer, stert eller libet (*) 5) Af et Skpd. Jern, forarbeidet, støbt eller raat 6) Af en Favn Brænde, der tilføres Byen i Pramme 16 Aug. 2-6. 2 I 48- -4 4- 7) Af et Sfpd. Hør, Hamp, Blaar, af alle Slags, fra Kjøbenhavn eller Aalborg 4 8) Af en Zonde Beeg eller Tjære 9) Af et Sfpd. Fif 10) Af en Eønde Tran fra Danske og Norske Steder 11) Af 100 Dund Tobak, spunden eller i Kardufer 12) Af 100 Pund Dito Blade III. Af udgaaende Vare: +26 8 8 CO I 8- I- 1) Af hjemgjorte Barers Værdie 2) Af en Zonde Korn af alle Slags pro Cto. I F. 3) Af en Tonde Meel 4) Af en tønde Gryn af alle Slags 5) Af en Tonde saltet Kjøb 6) Af et Skpd. saltet eller røget flest I C 3 8- 7) Af en Tønde Smør 8) af et Sfpd. Ost 9) Uf et Skpd. Talg 8- 4 8. 10) Af et Sfpd. Ver 8 11) Af et fpd. Ulb af alle Slags 12) Af et Sfpd. saltede Huber 16 16 ffa 13) (a) Under samme Dato bestemte G. K. K., at der af raa Sukkere, som indføres i mindre Souftager end Sade, eller Kasser og deslige, al crlægges 4 s. of bpert 100 d. 1799. Rettelser tc. VI. Deel. X. B. 16 Aug. 13) af et Sfpd. tørrede Dito 14) Af et Sfpd. Kalveskind 15) Af et Skpd. Faars og Lammeskind of alle Slags 16) Af en Tønde Mjed IV. 2f Skibsbryggen: Af hver Ladning Tømmer, der sættes paa Skibsbryggen, og der bliver liggende over 56 64 40- 8- 48 B. 24 Dage, betales beer Dag og Nat, saa længe Noget af samme ladning er tilbage (S. 253.) Circul. ang. extraordinair Afgivt, bortfaldet ved Fd. 1 Octobr. 1802. 17 Aug. 24 Aug. (6.255 08 256.) 24 Aug. Plac.lang. Poften fra Vara Pr. Jde til Ribe, bortfaldne ved Pr. 27 April 1802, 20. 7 Septbr. S. 260 og 261. Pr. ang. Baadførere ic. 21 Septbr. 5 Octobr. bortfalden ved Fo. 8 Janv. 1802. S. 261, N. (a) samt Forordn. 4 Maii 1803. . 263. Siden er han til Profeffor, og en Anden til Metarius ubnævnt. . 264, Lin. 3: See Prom. 26 Maii 1804. S. 269, N. (e): see Circul. 13 Aug. og 10 Decbr. 1803. . 272. Til Circul. 17 Septbr.: see Circ. 19 Julii 1803 og af Octobr. 1804. II S. 292. Til §. 9: see Reser. 28 Octobr. 1803. . 302 og 303. Pr. ang. Examen i Skolerne, bortfalden ved Fd. 22 Marts 1805, §. 1. S. 305, N. (d) og Circul. Julit 1801. S. 308, N. (q) og Prom. 1 Febr. 1803. S. 321, Lin. I og felg.: see Refol. 21 April 1803. (S. 341.) Circul. ang. Folkelifter med Baade, bortfaldet, ved Fo, 8 Janv. 1802. . 342, N. (u) og Plac. 12 Junii 1802. ©. Rettelser zc. VI. Deel. X. B. 1799. . 343, Lin, 19: see Prom. 14 Novbr. 1801, §. 3, 09.18 Decbr. 1802. S. 361, fin. 14, 1802 fal være 1702. S. 374, M. (g); fee Prom. 15 Maii 1802. (S. 376.) Pr.lang. Porto og Carter mellem 2 Novbr. Pr. Ribe og Holstebro, bortfaldne 2 Novbr. ved Plac. 12 Junii 1802. S. 386, til §. 4: see Prom. 31 Aug. 1802. S. 390, N. (v): see Forordn. 8 Janv. 1802. Med Note (y) cfr. R. 30 Novbr. . 392. 1787. .394, S. (2); see og Stefol. 13 April 1804. S. 398, Lin. 2. I Folge Refol. af 190e Maii 1804 traadte Feddersen atter ind i Høieste-Net. S. 402, Lin. 7, see Circul. 24 Decbr. 1802. S. 417, Lin. 27, Creldrup skal være Evels drup. S. 420, N. (o) og 24 Septbr. 1803. S..432. S. 446, §. E, og 3 S. 449. Med J. 1 cfr. Prom. 9 Octobr. 1802. 9. (h), samt Pr. 13 Octobr. 1802, Marts 1804. Til R. 20 Dechr. om Capellan Ens Per, f. 9. 26 Aug. 1803. S. 452, N. (n) og Fd. 11 Junii 1802, §. 2. (S. 453-) Circ. ang. Skibsbemandingslister, 21 Decbr. bortfaldet ved Fd. 8 Janv. 1802 og 3 Junii 1803. . 454. Til Circ. 24 Decbr.: see Plac. 4 Janv. 1800 (i Schous Udt. af d. 1801) og Prom. 8 Novbr. 1804. . 455 457- Pr. om Posterne til Ringkjo.24 Decbr. bing, Holstebro og Lemviig (hvortil see Pr. 24 Marts 24 Decor. 1801), bortfaldne ved Pr. 27 April 1802 med Note og Plac. 12 Junii s. A. $ $ 2 M. 1799. Rettelser 2c. VI. Deel. X V. N. (v): 24 al være 25 Janv. . 460. Pr. 28 Decbr. er i Plac, 4 Janv. 1800, i Schous lot. af Fd. for 1801. Fo. 25 Maii 1804, S. 33. See S. 461, Til N. (e), S. 2, see Prom. 15 Septbr. 1800. 1804. 4 Janv. 25 Janv. Side 466: Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), ang. at Hans Kongl. Majestæt har under 27de f. M. behaget i Naabe at entledige R. fra hans Embede som Auctionsdirecteur i Kjøbenhavn, samt befalet, at hans hidtil havte Embede, saavelsom det ved afg. Auctionsdirecteur Lemvighs Dod ledige, herefter skulle forcenes, samt een Mand beffiffes til at bestyre Auctionsvæsenet i Staden meb 1200 Roles. aarlig Løn uden Afkortning, da derimod de Sportler, som begge Auctionsdirecteurer hidtil have havt ved Auctioner over Ostindiske og Chinesiske Ladninger, tilfalde Hof og Stads Rettens Spor telkasse, paa hvilke Bilkaar Brovn under Gaars Dato er beffiffet. (*) (*) See Refer. 5 Decbr. 1800, §. 6. S. 468 og 469, N. (c): See R. 10 Octobr. 1794- 6. 47%. . 472, Til Lin. see Rescr. 6 Septbr. 1805. 9. (h), samt Fd. 25 Janv. 1805. . 479 mellem Lin. 27 09 28: Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at af de Capitaler, af hvilke ingen Nenter svares, fordres imidlertid ingen avartprocentsfat. (3 Anledning af en dertil indkommen Ansosning om Bes frielse for denne fats Goatelse af Umyndiges Capitaler, faalænge ingen Renter deraf svares) (†). (t) See Prom. 26 Aug. 1775 Nettelferic. VI. Deel. X. B. 1800. . 48r. Prom. ang. Poften til Ringkjøbing, 25 Janv. bortfalden ved Pr. 27 April og Plac. 12 Junii 1802. . 484. S. 493, S. 499, . 513, Til Pr. 6 Febr. see Fb. 8 Janv. 1802. N. (t) samt Rescr. 6 Maii 1729. Lin. 37: see Refer. 15 April 1803. n. (p) famt 15 April 1803. S. 530, N. (n): cfr. Prom. 16 Decor. 1797. . 534, mellem Lin. 28 og 29: Canc. Prom. (til Gen. Ed. Deconomie- og I April. C. Collegium, samt til Kammerherre Driberg), ang. Noskrivningsfrihed for Folk ved Høravlings Institutet paa Brahetrolleborg Baronie. Gr. Efterat have modtaget Kammerherrens Erklæring af 23 f. M. i Anledning af bemeldte Collegii yttrede Onsfe, at Lærlingene af Bondestanden ved Heravlings- Institutet paa Baroniet Brahetrolleborg waae fritages for Krigstjes nefte, faavel imedens de dannes ved Institutet, som deref ter bestandig for Fremtiden, meldes, at, med hensyn til Folgerne for Recruteringen i det Seele efter dens nuvæ rende Indretning, Ran den attraaede Fritagelse ei tilstaaes paa anden Maade, end det allerede er bevilget Linned Fabrikerne paa Brahetrolleborg, Kjong, Gudumlund og flere Manufacturer, nemlig iffuns faalænge dets havende værnepligtige Lærlinge eller Svende forblive i stadigt Arbeide ved Institutet, men at de, om de forlade Samme, førend de have fyldt det 36te Aar, bør anvendes til Krigstjenesten. S. 545 .549. Octobr. 1804. M. (1) og Circul. 6 Octobr. 1804. Til Canc. Circ. 19 April, see Circ. 6 S. 551, N. (a) og 20 Novbr. 1804. G. 554. M. (a og b) samt Fd. 8 Febr. 1805. S. 555. Circul. 2 Maii fal være 3 Maii. N. (f); see Prom. 19 Janv. 1805. ff 4 6. 1800. Rettelser 2c. VI Deel. X. B. 14 Junit 21 Junii 27 Junii 4 Julii S. 564. Til Prom. 3 Aug. om Loofer, fee Fb. 8 Janv. 1802. . 567, M. (b): see Prom. 30 Junii 1804. S. 568, Lin. 12: Commissions: skal være Cons fumtions Kasserer. Litt. 15: see Prom. 2 Junii 1804. 5. 585 og 586. Pr. 24 Mait er, saavidt Bets Ter Sager angaaer, bortfalden ved Regl. 5 Julii 1803. S. 590, Lin. 14: Besørgelse skal være fors førgelse. N. (b); see Reser. 13 Novbr. 1801. . 591, Lin. 2: forandret veb Regl. 5 Julit 1803. S. 596, M. (i) og Plac. 22 Junit 1801 famt Pr. 12 April 1803. S. 598. Til de 6 sidfte Linier see R. 17 Septbr. 1783. .600, Lin. 34: see Prom. 26 Maii 1804. 605, Lin. 7, see Circ. 24 Decbr. 1801. (S. 608:610). Pr. ang. Mellem Portoen 2C., bortfalden ved Plac. 12 Junii 1802. S. 615, i Marg. uden for Lin. 5 stal 22 være 21 Junii. S. 646. N. (o) samt 10 Decbr. 1803. (S. 646 og 647.) Pr. ang. Porto Regninger, bortfalden ved Plac. 12 Junii 1802. .648. Til de nederste 7 Linier fee Regl. Julii 1803. (S. 649.) fer. ang. Ringsted: Capellanie, Bortfalber, i Følge Rescr. 29 Julii. 1803. (663.) St. ang. Slotspræft Roefoed, bortfaldet ved hans Afgang i Aaret 1805. N. (n); see Rescr. 21 Decbr. 1804. (0. Rettelser 2c. VI. Deel. X. B. 1800. (. 664 og 665.) Pr. ang. Solimitters 2f 5 Julii feed, bortfalden ved Fd. 8 Janv. 1802. S..665, til nederste Lin.: see Prom. 8 Matt 1802. S. 666, N. (s): fee og Fd. 8 Febr. 1805. . 670, nederste Linie: see Prom. 20 Novbé. 1804; eg ved N. (x) see, Pr. 14 Maii 1803. S. 677, (e) samt Plac. 9 April 1804. S. 685, for Lin. II, Octobr. ffal vate Aug. S. 686. Lin. 16 18: cfr. Circul. 2 Octobr, 1802. M. (n) samt 20 Aug. 1803. S. 706 09 707. R. ang. Skive og Resens 15 Aug. Capellan, bortfalder, i Felge Rescr. af 12 Aug. 1803. Til Pr. 30 Aug: see R. I Novbr. . 746. 1805. Det. .759, Lin. 25, ang. at be, læs: ang. at 3 N. (9): 249 skal være, 349. . 761, N. (v) Lin. 5: see og Reser. 16 April 1762 S. 762, S. 769. N. (y); see Prom. 15 April 1803. Pr. ang. Sygdom i Cadip, m. m., II Octobr. bortfalden ved Fo. 8 Febr. 1805. (. 779 og 780.) Cadip, c. Ctecul. ang. Sygdom i18 Octobr. bortfaldet ved Fo. 8 Febr. 1805. S. 780, N. (n) samt Fb. 8 Febr. 1805. 6. 781, M. (q, r); see Plac. 18 Novbr. 1801. S. 782, til fin. 5.16: see Refer. 30 Septbr. 1803. 8 $ 5 0. 1800. Rettelser 2c. VI. Deet X B. 27 Octobr. §. I., §. 2. .784, mellem Lin. 9 og 10, nogle Regles mentér, tagne af Skrivtet "den velinstruerede Skip per", udstedte fra Admiralitets, og Commissariatss Collegio. Interims Anordning for Fladstrands og de dermed foreenede Codserier (f). uns I Sladstrand skal være en Lods: Olbermand, der hvis District og specielle Obfon hensorer: Lodsers ne i Fladstrand, Bangsboestrand, Hirsholme ne, Skagen og Læsfpe. Af Lods Bande Fal der være i Fladstrand 3, ved Bangsboestrand 2 og paa Birsholmene 5, boer, Baad besat med 5 Mand. Paa Skagen skal det være 2 Looser, og. - erve Lodser, som skal paa Leffoe een fast og 2 Reserve boe i Westerbye eller paa West Enden af Landet, og endelig 2 a 4 Lodfer paa Dit Enden af samme Land. Imellem diffe Lodser eller Lods Baade maze der, i Henseende til de fra Soen ankommende Stibes Lodening, ingen Tour være, da den 2006, der kommer først til et Skib, som vil lodses, bes sørger Lobeningen, og følgelig modtager en fortjente Lods Betaling. Fornævnte Ledfer paoleægges at have nsiagtig Kundab om, og være forpligtede til, at funne lodfe i efterskrevne Farvande og til følgende Steder: Skagens Lodser skulle, Maar fi fome mer under Landet, og give Tegn efter' Loos, kunne bringe det til anfers unber Kysten, saavel Østen som Besten for Skagens Rev, paa be bedste Steder, efter Dysdernes og Grundenes Beskaffenhed, og Omstændighederne af Vind og Veir, samt kunne loose ind udi den saa falbede Solmehavn, Sladstrands Saas (t) Cfr. naftfølgende 6 Reglementer, Regi. 31 Decbr. 1801 og 29 April 1805. Rettelser 2c. VI Deel. X. 1800. saavel nordre som søndre Reso, og til alle 2nfer-27 O&obr. pladse deromkring efter Skibets Dybgaaende; men efter at Skibet er bragt i Sikkerhed og til anfers paa. noget af disse Steber, da ophører denne Loosning. Bil Skibet looses videre end til Sirsholmene effer Sladstrand, da skal det gjøre Tegn efter anden Lods herfra, og see den ombord havende Skagens Lode fat i Land her, ba han skal lade sig afløse. Af Lodserne paa den østre Ende af Leffoe fotores ikke videre, end at de skal fünne bringe et fib, fom ved Tegn forlanger Lods, til ankers under Landet paa de, efter Omstændighederne, sifferste og beleilig ste Steder, fame, naar Stibe fomme i forlegenhed ved Landgrundene, da at føre den, efter Mulighed, vel derud fra. Lobserne paa Best Enden af Læssøe fal, foru en at kunne bringe ethvert Skib, som blot vil stoppe, til anfers under gandet paa de, efter Omstændighederne, paffeligste Stæder, ogsaa vide at lodse smaa Fartoier af 6 til 7 Fods Dubgaaende ind til Als Dpbet, samt være pligtige til, at assistère de til Landet ankommende Fartsier med Anvlisning om, hvor muligt er at lande i Henseende til Revlerne, da disse forskyde sig, hvilket Lodserne bør være fjendt med; og endelig kunne bringe et fib til de i det efter: Skrevne benævnte Steder. Sladstrands, Hirshol menes, Bangsboes og Bester Læssøe Lands Lodser al kunne bringe Stibene, efter deres Størrelse og Dybgaaende, til anfers paa Sladstrands Rehb og Anker Pladse loose ind i Asaae Rende, til Hals Tønder til Indløbet af Mariager og Randers. Sjord, samt fjende de bedste Anker: Pladse langs under den jpöske kyst, tilligemed Fahrvandet inden og uden om Den Gietm - at funne anisbe Samso Havn bringe et fib til Aarhuus Rehö og endelig +2 1800. Rettelser 2c. VI Deel. X B.. 27 Octobr.i Almindelighed at kunne lobse til 27pborg i store Belt, og til Sridericia i lille Belt; dog mane als deles ikke nogen Lodsning skee ind i nogen Havn eller Fiord, hvor der allerede er eller herefter kunde blive beskikket Lodser, men aleene lodse til Rehderne eller Anker Pladsene sammesteds, da havnens eller Fjordens vedkommende dertil ansatte Lobser skal lodse videre ind, efter de Reglementer, som for ethvert Stid er eller bliver bestemt: altsaa,, naar det lodsende Sfib er des stineret til Horsens eller veile, mane den Nord fra havende eller kommende Lods et bringe Skibet længere end til Thunge, ba Thunge Lodser skal føre Sfibe ne ind til disse Steber; i alle andre Tilfælde gaaer Lodsen forbi Thunge, med mindre han bliver for eenet med vedkommende Lods og Skipper, her at ombyrte 2od6. I Beltene ved 17yborg og Frideri cia skal den nord fra kommende Lods, uden nogen Undtagelse, lade sig afløse, med mindre det tilfælde indtræffer, som her næst efter §. 3 er anført. Endelig skal ogsaa i det mindste nogle af disse Lodser, naar bet forlanges, funne være duelige til at føre Skib til Sundet. - Dersom et Skib, som lodses, itke forbliver & Dage eller 7 fulde Etmaal paa det Sted Samme er lobset til, faasom til Belterne eller Steder sønden for Randers Fjord og til Randers. Fjord eller norden for, 4 fulde Etmaal - og samme Skib derefter vil gane tilbage eller forbi det Sted, hvorfra det fik ten havende Lods, som Skibføreren ønsker at beholde, og Lodsen med ham er eenig i at loose Skibet tilbage, da maae saadan Retour Lodening fee, dog fal Ovenmeldte, saavel i Henseende til Tiden som Lodsen og Lodsningen, erklæres strat for Stedets Lod. ser; thi i manglende Fald, maae fornævnte Lods in genlunde loose Skibet i Retour, da den forestaaende §. 3. - Lobs Rettelser 2c. VI Deel. X B. 1800. §. 4- Lobsning tilkommer det Steds Lodser, hvortil Skibet27 Octobr. var ankommet, med mindre disse Lodser ikke funde paatage fig Tilbagelodeningen, eller samtykkede i at formeldte Lods maatte antage sig denne Lobsning. For saadan Retour Loddning, som med de Angjel dendes Bidende og Villte foretages, maae Lodsen lade sig betale Dele af den herefter bestemte Lobs Tart; men tilsniger nogen Lods sig Retour Lodsning paa usamtykket og utilladelig Maade, da skal han es aleene tilbagebetale denne erholdte Lods Hyre, men desuden bøde fire Rigsdaler, hvilket tilfalder det Steds Lodser, som han haver fornærmet, og udredes blot af den enkelte Lobs, der findes skyldig i dette Fos retagende, og ikke af det beele Lodsbaade: Selskab, hvortil han hører, og til Lodsning er afgivet fca. Ingen Zods maae Herefter lade sig forskrive eller be tinge til at reise fra sit hjem eller Station, for jat loose fra andre Steder, til Fornærmelse for vedkoms. mende Lobser; skeer dette, da bøder den Skyldige, foruden den bekomne Lods Hyre, fire Migsdaler til den eller de fornærmede Lodser; igjentager han dens ne Forbrydelse, bør han indstilles til at miste sin Ledss Tjeneste. Den Lods: Oldermand, med hvis Vis dende saadant ulovligt Foretagende skeer, bøde 50 Rigsdaler, hvoraf det halve tilfalder Angiveren, og det øvrige til den eller de fornærmede Lodser. Alle Lodser antages igjennem den Kongelige Over: Rods; han foreslaaer og til dette Collegii Approbation Lodos Oldermanden, som herfra meddeles Bestalling. Hvers fen denne eller nogen Lods maae forrette Lods: Tjenes ste, førend han har aflagt den foreskrevne Eed, at ville vise Troskab, Paapassenhed og Flib i Udførelsen af sin Tjeneste, og ikke for nogen uvedkommende, skriftlig eller mundtlig, at aabenbare Fahrvandenes Bes Stafs §. 5. 1800. Rettelser 2c. VI. Deel. X.3. 27 Octobr.ffaffenhed og Marker, §. 6. $.-7. §. 8. §. 9. uden særdeles Befaling fra Over Lodsen, som bertil herfra vil have Ordre. Da Lodfernes Pligt er, til alle Tider at oppasse de Seilende, som behøve og forlange Lodsning; saa skal De og alle være fritagne for at webe paa de aarlige So: Enrollerings-Sessioner, for Styösfærd, Kirs Feværgerie, Rettens Besiddelse og deslige Forret ninger, hvorveb de personlig hindres fra deres Lods= Tjeneste, hvilke Byrder de aldeles fritages fot. Ligesom ingen Skipper ffal være forbunden til at modtage nogenLobs til Lodsning, naar han vil undvære ham, faa maae Skipperen ei heller i Lods. Fahrvandet, hvor Der er Lobser, naar han vil fodfes, benytte sig af andre end de dertil berettigede Lobser, med mindre disse overbes vifes cm, at de ikke tilbørlig have paffet op eller mødt ved Sfibet, hvilket han, i saa Fald, strap bør indberette Lodsernes nærmeste Foresatte paa vedkommende Sted med Sagens Omstændigheder, hvilken derefter andrager samme for den Kongelige, Over Lods til videre Afgis, relse. Benytter Skipperen fig, i andet Fold, af nogen uvedkommende Person til Lodsning, skal han bade for hver Gang, det overbevises ham, fem Rigs. daler, og desuden de bestemte Lods: Penge efter Taps ten, som tilfalde de fornærmede Lobfer. uvedkommende Person, som har paataget fig Lodsning ubi de Fahrvande, hvor dertil berettigede Lode fer ere ansatte, fal, for hver Gang saadant skeer, bsde to Rigsdaler, og desuden have forbrudt den ope pebaarne Lods Hyre, som ogsaa tilfalder de fornærs mede Lodser. Paa det at Loes.Baadene fan være. bet at Los Baden fjendelige fremfor andre, naar de bruge Seil paa Baadene, uden Undtagelse, have. foranstaltet, at den mitterste Dug i Seilet er rød, naar Seilet er hvidt, og een hvid Dug, naar Seilet - Den er 1800. 27 Octobr. er rødt. I tilfælde af, at Lodserne ikke betjene fig af Seil paa Baadene, skal de deri have en opreist Stage med et rødt Flag paa, fom i tee mindste bør være 1 Alen i Firkant. For hver Gang Leds- Baaden bruges i Lods-Tjeneste uden ovenanforte Tegn, skal de skyldige Lodser bade fire Mark, det halve til Angiveren, og det øvrige til Lode Pensions Kassen;

drifter nogen vedkommende sig til at bruge

disse Lodskjendetegn, straffes han med at bøde ti Rigsdaler, hvoraf det halve ligeledes skal tilfalde, Unegiveren, og det øvrige Lods Pensions Kassen.

§. 10. Naar Lods kommer ombord, for at loose et Slib, stal han firar erfyndige sig om Ofibers Egenskaber og Beskaffenhed, samt eftersec, om dets Ankere og Touge ere flare, 09, om der er Toug not paa Daffet, i Sald man vil søge, Ankerplads under Fladstrand, Hirsholmene eller Kysten. - Overalt bor Ankeret, under Lodsningen, være foranstaltet saa beredt, det strar, i paakommende Tilfælde, kan falde. Lod=" sen skal og betids under Lodeningen advare, naar der bør vendes for Grunde, ankres med eet eller flere Anfere hvor meget Toug der skal udstikkes waar der al lettes mindskes eller sættes flere Geil Buxeres bringes Batp ud med videre. Han skal og give betids Underretning om, hvorledes Der skal styres og forholdes og naar han af Sti Bets Mandskab, der stedse bor holde Uokit, advares om Noget, der kan hindre Stibets Sellads, seasom mødende eller til Anfers liggende Skibe med mere, haver han at tilfjendegive, paa hvad Side der bør holdes af, for at undgaae Fare og Uleilighed saavel for det Skib han lodser, som de der kunde ligge i Veien.

§. 11. Da Lodsen, som er ombord til Lodsning, et er den, der commanderer det lodsende Skib- til at Mand 1800. Rettelser 2c. VI. Deel. X, B. §. 12. §. 13. - 27 O&obr.Mandskab, sad bliver bet i Almindelighed hans Pligt, (Efun betimeligen at underrette Skibføreren, som com manderer Slibet og Mandskabet, om alt hvad der bør fee, og ba paaligger det denne at tilholbe Mand skabet, at bet med 'Drift og hurtighed udfører alt det, som godsen, forlanger at bør foretages. Skips peren skal paa sin Side være forbunden til, naar han har gjort Tegn efter Lods og seer Lodsen komme ub, at manoeuvrere saa paffelig med Skibet, at Loosen foielig fan fomme til Borde, brase op i rette Zib, og betids give Lobsbaaden de fornødne paalides lige Zouge; thi tager Lodsbaaden Stade eller for lifer ved at Louget springer, som gives fra Skibet, med videre der funte inbtræffe, hvori ingen Skyld er fra Lodsens Side, da skal Skipperen erstatte al den foraarfagede Skade. Hvorhen Lodserne end fodse noget Skis, maae de ikke forlade det, førend Samme er fommen vel og sikkert til anfers efter Omstændighederne er godt fortsiet at en anden Lods, saasom i Belterne, er fommen ombotte, og har antaget fig Stibets videre Ledsning. Den Lobs, som looser et Stib ud, saasom fra Fladstrands Rehb eller Holme Havn, mane aldeles ikke forlade det, førend han har bragt Samme faas vibt that bet er uden Fare, saavel for Grunde som Land og holde sig i Fahrvandet, om For andring af Bind og Beir Fulde hindre Skibet fra at funne flare Landet, da Loosen uopholdelig bør fomme Bet til hjelp. -Dersom et Stib, som udlodses fra en Havn eller Ankerplads, Fulde, formedelst Vins dens Forandring, nodes til at gaae tilbage, hvorfra bet fom, og Lodsen endnu er ombord paa samme Stib, som igjen derfor maae gaae til anfers, da stal han loose det tilbage for intet; er Lodsen derimod §. 14. - 08 eller oge med Rettelser ic. VI. Deel. X. B. 1800. med den Skibførendes Villie og Samtykke gaact fra27 Octobr. Borde, men fibet endnu i Sigte af Lodsen, og derfra gjøres det sædvanlige Tegn for at falde ham tilbage, bør han strat søge Stibet, og lodse det til Havnen eller Ankerpladsen for de halve Lodspenge; men har Skibet været ude af Loosens Sigte, skal det, uagtet tet traf samme Lobs igjen, naar det forlans ger at looses tilbage, derfor betale de fulde Lodspens Naar dette Skib igjen skal udlodses, betales ge. derfor, i de 2, første tilfælde, de halve Lodspenge, men i det slöfte Tilfælde de fulde. Den Lods, som ee §. 15. udi Fahrvandet, skal strap søge det Skib, som først gjør Tegn efter Lods og er ham nærmest, og ikke forebrage et længere fraværende for et nærmere Stib. Da Skipperne ikke ere forpligtede til, i dette Fahr: §. 16. vand at tage Lods, naar de ikke vil, eller behøve deres Tjeneste, saa ere Lodserne ikke heller forbundne til at gaae de Seilende i Mode eller passe dem op, med mindre der fra Skibene gjøres det sædvanlige Tegn betimeligen for at vil have Lods; dette Tegn skal bestaae i, at lade deres Flag vaie fra Fortoppen, eller den Top, hvorfra det bedst kan sees. Over bevises Skibførerne om, ikke betimelig at have heiset fornævnte Eegn, ere Lodserne angerløse og fri for al Tiltale. Saasnart Lodsen er kommet ombord, skal det i saa Henseende palende Flag indtages, forinden indrages, Han maae begynde Lodsningen, paa det ikke andre Lodser skulle forgjæves iile for at komme til Skibet, der allerede har Lods, og derved forsømme andre Skibes Lodsning. Skulde det indtræffe, at ingen §. 17. af de privilegerede Lodser vare tilstæde, og altsaa et funde betimelig oppasse eller komme til et Skib, naar det gjør Tegn for at ville have Lods, da er det en, Hver af Stedernes Siskere tilladt, naar be ter paas - t t tage 1800. Nettelfer tc. VI. Deel X. Bind. 27 Octobr.tage fig det, at loose Skibet ind paa Sladstrands §. 18. Rehd, eller en fiffer Ankerplabs deromkring, hvorfor de maae lade sig betale efter der Heri bestemte Tart. Maar saadan en Fisker er kommet ombord, og forretter Lodsningen, fordi den privilegerede-Lods ikke beribs not funde komme til Sfidet, da fal denne Lods dog forblive van Stibet, og komme gisteren til Hjelp med at indlodse og fortele Skiber; og beholder Fifferen, i dette tilfælde, de bestemte Lodspenge uben nogen ffortning; men fulde Skibet ifte ville ankre paa Sladstrands Nohd, og egentlig gjør Tegn efter Lods for at lobses til Belter eller andre Steder paa Kysten og en Fisker fommer først til fibe berde, fordi at Lodserne ikke betibs not have været i Fahrvandene og gaaet Stibet i Møde, er det vel Fi feren tilladt at feile eller frydse med Skibet nærmere ind under Hirsholmene, Sladstrand og Bangsboestrand, saaledes, at han tan veilede Stibet til at funne holde nærmere Kysten uden Fare for Grundene. Fi og at Lobsen lettere og beqvemmere fan fomme ombord; men Sifteren maae ikke losse Skibet vibere, da man dertil ikke ansee ham sagkyndig, hvorfore Lodfen skal gaae ombord og antage. fig den videre Lodsning. Han giver Fiskeren, i dette Tilfælde, 2 Rigsdaler af den efter Tarten bestemte Rods Hyre, som ingen lunde maae komme den Stibførende til udgift. Ferne skal, isaadanne Tilfælde, advare de Sfibførende, at de ikke ere anordnede Lobser, men fun Fiffere, der et fan eller maae paatage fig Lodsningen længere; famt ammode den Skibførende, at Tegnet efter Lods, som bør vaie, ikke nedtages,, førend den anordnede. Leds er kommen omborde. Befindes noget Stib, som udi sigtbar Weirligt har gjort Tegn for 2006, efter at være kommet udi Fahrvandet udenfor Hirsholmene og Flads Rettelser 2c. VI. Deel. X. B. 1800. Fladstrand, eg, formedelst Loosens Forsømmelse, ei27 Octobr. vorder tilbørlig betjent, men derved kommer i Fare og til Skabe, da bor Lods Oldermanden, om Sfylden er paa hans Side, tilligemed den eller de af Lodserne, som fylden fan falde paa, at ikke have betjent Skibet ved betimelig Lodsning og forekommet Skaden, naar de ikke have haft lovligt Forfald, hvilket skal bevises (som ligeledes bliver Tilfælder for Skibførerens Paaanke og Paastand), at erstatte Staden, saavidt bes res Formue strækker; feer ingen videre Stade, end Slibet focaarfages utilbørligt Opholb, skal de Eyl dige Roofer babe to Rigsbaler, og end videre, efter Sagens Beskaffenhed, være underkastede at miste des res Lods Tjeneste. Har Leds Oldermanden feilet i bet Tilsyn, han bor have med Lodfernes Paapas senhet, og deri viist sig efterladen, skal han for dess lige Feil bøde første Gang fire Rigsdaler, anden Gang dobbelt, og tredie Gang foreslaaes til at af sættes fra fit Embede. Tarterne, hvorefter Lodserne skal betales for forrettet Bodsning. Skagens Losser betales, naar de lodse et Stib, og bringe det til ankers under Kysten omtrent tvers ud for deres By paa den cene eller anden Side af Revet, efter den samme Taxt, som strap herefter er anført for Ind- og Ud ledsning til og fra Slade strand; men komme de ombord til Skibet, som vil lodses, tvers ud for Stagen, og føre det til anfers paa Fladstrands Rehd, eller de blive under Seil afløste ved en anden Lobs, efter forestaaende aden Post, da skal de nyde 32 Skilling dansk pr. Fod af Det lodsende Skibs Dysgaaende. Fladstrands, Sirsholmens og Bangsboe Looser betales, $ 2 naar De §. 19. 1800. Rettelser 2c. VI. Deel. X.B. 27 Octobr.de indbringe et Skib til anfers paa Sladstrands nors dre eller søndre Rehb eller til Solmens Havn (det er Ankerpladsen imellem Girsholmene), tolv Stilling pr. 700, og for Ublodsningen aatte Skilling pr. Fod, efter Skibets Dybgaaende, fra Iste April til 30te September inclusive, som regnes for Sommer Maas neder, og i Vinter Maanederne, nemlig fra liste Octobr., til 31te Martii inclusive, for Indlodsning serten Stilling, og for uolosning tolv Stilling pr. Fod. Naar Lodsen antager til Lodsning et Nord eller Øster fra kommende Skib, forinden det er paa en Mills Distance nær Birsholmene, - og naar det kommer Sønder fra, forinden det er een mill nær Sladstrands Kastel, ba betales han for dets Indlodening aatte Skilling pr. Fod mere og saaledes, i Fald Distancen er over to Mile ogsaa aatte Skilling mere for Milen i Sommer Maanederne, og ti filling i Vinter Maanederne. Naar et Skib, som modtages af Lodsen uden for Hirsholmen, looses til Sæby for at ankre der paa Rehden, betales Lodsen derfor 24 Skilling pr. Fod; - ind i Asaae- Rende 48 Skilling pr. Fod; til gals Tonder I Rigsdaler og 48 Skilling; til Indløbet af Randers og Mariager Fjorde 2 Rigsdaler, Thunge 2 Rigsdaler 48 Skilling, §. 20. - til og til Beltes ne, nemlig Zyborg og Fridericia, tre Rigsdaler- Denne Tart giels pr. Fod, Skibet er dybgaaende. - der fra den Iste April til 30te September inclusive, men fra 1ste Octobr. til 31te Martii inclusive skal betales en fiette Deel mere, i Betragtning af Lodsernes. Hjemreises større Besværlighed. For Lodsningen til Sundet maae Lodsen accordere med den Skibførende, og for denne Betaling besørger Lodsen selv sin hjems reise, uden videre Udgift for Stipperen. Som en Rettelser 2c. VI. Deel, X. B. 1800. én almindelig Bestemmelse fossettes, at, naar et27 Octobr. Skibs Dybgaaende er imellem 2 Fodemaal, faasom imellem 8 og 9. ba betales for fulde 9 Fod, og faa fremdeles. Bester Læssøes Lodser skal betales for at indlodse et Sfib ind i Als Dybet, eller til Ankerstederne, som ere paa Læssøe - Grunde, efter den samme Tart, som er bestemt for Inblodsningen, til Fladstrands Rehd. For at lodse til Fladstrands Mehd, samt ind i Afaae Rende eller til nogen Ankerplads under Kysten og derimellem, betales 24 Stilling pr. Fod og overalt til de ellers forbes meldte Steder paa den Jude Kyst og Beltene 24 end den for Flads For de paa den østre Stilling for hver Fod mindre, Strands Lodser fastsatte Tart. Side af Læssøe værende Lodser, som bringe et tib, der forlanger Saadant, til anfers paa den Side af Kysten, bliver Lods Tarten den samme, som for Ind- og udlodsningen ved Fladstrands Rehd er fast fat. Men for at hjelpe et Skib ud imellem Grundene, hvor det forud funde være fommet i Forlegenheb, fan ingen bestemt Betaling fastsættes, men made ankomme paa de forskjellige Omstændigheder og den Accord, som i flige Tilfælde kan træffes imellem Vedkommende, hvilket tillades, efter Billigheds Regler, at maae see. bord til Lodsning paa Imedens Lodsen er oms S. 21, noget Skib, nyder han der fri Roft og Tæring, samt et passeligt Sted at hvile paa, naar han dertil har Tid og Leilighed. Ønsker han at have nogen af fine Rammerater, som ere Lodser, med paa Stibet, for at være ham behiel, pelig under Lodsningen, da een Mand ikke fan holde Wagt bestandig, da skal han dertil begjere Skibsfes rerens Tilladelse og Samtykke; erholder han Samme, da nyder denne tillige fri Kost og Tæring, samt pass

# 3

feligt 1800. Rettelser 2c. VI. Deel, X. B. 27 Octobr.feligt Sted at hvile paa, imod, som meldt, at være behjelpelig ved Lodsningen, men ingen videre Bes taling. Naar Lodsningen skeer til Fladstrand, Sæby og Hals Tender, og Lodsen opholdes paa Sfibet over 24 Timer, da betales han i Dagpenge 48 Skilling for hvert følgende Etmaal mere; og, skeer Lobeningen til Randers eller Mariager Fjord, da ligefaa meget efter 2 Etmaals Forløb. Gaaer Lods ningen til Thunge eller Belterne, da regnes det efter 3 Etmaal; skulde det sidste Etmaal ikke være gandske udløbet,. betales Lodsen deraf den forløbne Tid, i Ferhold til det hele. §. 22. Skipperen er ikke forbunden til at give Lobsen nogen saa faldet Drikkepenge, og fordrifter nogen Lods sig til at fordre høiere eller flere Lods: og Etmaalspenge, end heri er fastsat, da haver ban-berved fors brudt sin Lodstjeneste, undtagen i Tilfælde af faa stormende og haardt Weir, at Lodserne maatte sætte fig selv i Fare, eller bruge mere end sædvanligt Mand- Stab for at komme ud til Skibets Frelse - og videre naar Stibet har mistet Mast, Seil, Roer, med videre, da er det Lodserne tilladt at tinge med Beba kommende over Tarten; kan de ei blive eenige ders om, skal Lodserne dog med yderste Flib søge at brins ge Stibet i Sikkerhed, og derefter ftrar begjere af nærmeste Magistrat eller Stedets Dommer udnævnt 2, efter Mulighed, sekundige Mænd, som tillige med Lods: Oldermanden, hvor det kan skee, skal tienne, hvad af Skipperen betales bør; Parterne ikke fornøiet med dette Skjøn, eragtede Betaling, Lodserne er tilkjendt, at deponere paa Toldboden til Sagens Ubbrag, og Sagen at paadsmine af Stedets Dommer; og staaer det Par terne frit for at appellere derefter Kjendelsen til Overer een af bliver den 218. Rettelser:c. VI. Deel. X. Bind. 1800. Admiralitets Retten. Skibet til Dersom nogen Sfipper an27 Octobr.. giver sit Skibs største Dyogaaende for mindre, end §. 23. det virkelig er, da skal han for hver Fod, stiffer dybere end angivet er, bebe aatte Rigsbaler, og desuden have Skade for Hjemgjeld, om Skibet under Lodsningen formedelst denne urigtige Angivelse et kommet til fade. Skipperen er pligtig til at §. 24. besorge Lodsen ilandsat paa det sted, de ere blevne eenige om at han skal lodse ham til; gjør han det ikke, eller Samme efter Omstændighederne ikke fan see, men sætter ham i Land paa et andet Sted, dog inden for Grendserne af Lodsens vedkommende Fahr. vand, da betales ham i Forhold til Distancen og Om stændighederne. Bortfører Skipperen derimod Lobsen uden for Lodsningens Bestemmelse og Fahrvand, andre Steder, hvad enten det skeer af Forsømmelse fra Skipperens Side, eller i tilfælde af Storm og Beir; skal Skipperen, foruden de fastsatte Lodspenge, betale Loosen den samme Løn, som Styrmanden i Stibet har i Hyre, for den Tid Lodsen af den Aarsag har været ombord, og indtil man, efter Rime lighed, kan regne han behøver at komme til sit hjem, same desuden noget paffeligt for Hjemreisens Omkost.. ninger, hvorimod de forhen ommeldte Dagpenge, for den Tid, bortfalde. I Tilfælde af at Loosen, paa den Maade, som i formeldte 21de Post er anført, har taget en Rammerat med sig ombord, og denne ogsaa bliver bortført, skal han nyde den samme Løn, som den bedste Matres i Stibet hat, og ligeledes godtgjøres Reife Omkostninger til sin hjemreise. Skulde herom opkomme Tvistighed imellem Skipperen og Lodsen, da indanfes Sagen for og paafjendes af Dommeren paa det Sted, hvor Lodsen sættes i Land, og behandles paa Gjesterets Maade.

# 4

- Da de Til fæl 1800. Rettelser 2c. VI. Deel. X. B. 27 Octobr.fælde under Loddningen i disse Fahrvande vel ofte fores komme, at det lodsende Skib ikke gaaer til ankers, men blot feiler forbi det Sted, hvor Lodsen skal i Land, og dertil ikke vil udsætte sit eget Fahrtoi; saa skal baade den Skibførende være pligtig til beribs at heise det sædvanlige Tegn for at faae Lods derfra ud, og, naar benne kommer ud, han pligtmæssig tlandsætte den forhen ombord værende Lods samt hans Meda Hjelper (om dette er Tilfældet, at han har nogen Kammerat med sig ombord), hvorfore han skal nyde den Herefter bestemte Godtgjørelse. Hvad enten det lode fende Skib gaaer til anfers eller forbliver under Seil, og vil benytte sig af den udkommende Lods til videre Lodsning, skal Lodsbaaden, der ilandsætter den afs gaaende Lods, derfor betales 24 Stilling; men, ders som at Lodsen, som er faldet ombord, kommer blot for at tage og landsætte den omborde værende Lods, da skal den første eller Lodserne, som besørge benne Blandsætning, betales 48 Stilling i tilfælde af, atd det lodsede Skib fan regnes at være nærmere end een Miil fra det Sted, hvor Lodsbaaden er gaaet ud fra, og een Rigsdaler, naar denne Distance, efter bedste og rigtigste Stjønsombed, eragtes at være een Miil eller derover, hvilken Godtgjørelse vedkommende Skipper haver at erlægge; dog overlades det til Stips peren, og er ham tillade, med Skibets eget Fartsi at ilandsætte godsen, og altsaa fritages for denne Ub gift, følgelig gjør han ei heller det sædvanlige Tegn fra Skibet om Lodsens Jlandsætning, eller for at faae ny Lods; thi, keer det, bør den bestemte Betaling erlægges for landsætningen og Lodsningen, naat §. 25. Samme besørges. Paa det der imellem Skipperne og Lodserne kan haves den fornødne beviislige Rigtig- hed Rettelser 2c. VI. Deel. X. B. 1800. hed, Fal Lodserne have trykte Sedle af følgende27 Octobr. Indhold, nemlig : Den Skipperen under sin Haand stals give Lodsen: Jeg underskrevne N. N. førende fibet N. N., størs ste Dybgaaende N. N. Job, er bleven lodset af N. N. 2obs N. N fra N. N., til N. N., haver betalt ham N. N. Stolr. N. N. og for N. N. Dages Ophold ombord I alt hvorfor jeg f. N. N. j. = Rdlr. S Wif. F B. B Rdlr. B Ont. 8. Og har Lodsen i øvrigt opført fis N. N. Datum N. N. Skipperens Navn. Den Lodsen under sin Haand skal give Skip peren: Jeg underskrevne N. N. fods fra N. N. haver lodset fibet N. N. førendes af N. N. fra N. N. til N. N. og derfor er betalt i Lobss Penge og for N. N. Dages Ophold ombord I alt N. N. Datum N. N. Rolr. N. N. t. N. N. B. N. N. Rolr. Mf. N. N. B. Lodsens Navn. Med begge disse Slags Lods: Sedle skal Lods serne være forsynebe, naar de gaae ombord paa noget Sfib, og Skipperen forpligtet til at udfylde det, som i Sedlerne er aaben Plads til, i Overeensstems melse med den forrettede Lodsnings Omstændigheder. Forsømmer nogen Lods at tage formeldte Beviis af Skipperen, eller ikke behørig foreviser det strap for $ $ 5 Lods: 1800. Rettelser tc. VI. Deel. X.B. 27 Octobr.Rods Oldermanden, for dermed at gjere Rigtighed, bor Lodsen bøde 48 Stilling; og skulde han ofte befindes skyldig i denne Efterladenhed, som da ansees for Modtvillighed, forestilles han til at afskediges fra Lodseriet. Skipperen paalægges ogsaa at forsone sig Overbes med ovenmeldte Beviis fra Lodsen, for i Tilfælde af Tvistighed, og flere Henseender, at funne legitimere §. 26. g. I alt, hvad som angaaer Lods: Tjenesten og Lods Indretningerne, al famtlige Lodser være ved tommende Lods: Oldermand horige og lydige, og benne tillige med disse ligeledes den beskikkede Kongee lige Over: Lods i Danmark, og efterkomme hans Ore dre, samt adlyde alle de Befalinger, som directe eller indirecte udstædes fra dette Collegium. vises Nogen at have handler herimod, da bør den Styldige bøde fra to til ti Nigsdaler, efter Sagens bevisste Omstændigheder, og dette Collegii Decision, ja vel og i Følge deraf de afskediges fra fin Lods- Tjeneste; fulde Overharigheden være udmærker stor, eller forbunden med nogen Forbrydelse, der efter Loven kunde paadrage ham sterre Straf end forommeldte, da skal Lods Oldermanden requirere af nærmeste Steds Dommer et forhør optaget over Sagen, hvilket tilstilles Over Lodsen, for derpaa at ind- Opkommer Trette eller en af Parter §. 27. hente dette Colleaii Resolution. imellem nogen Skipper og fods, ne har arsag at klage, da behandles Sagen, i Følge Omstændighederne, saaledes som i foregaaende 22be Poft er bestemt, og videre efter Gjæsterets. Maade. Skulde Dommen blive appelleret til Overs Nemiralitets Retten, fan Lodserne, i Folge deres terom gjørende Ansøgning, som tilsendes Over Lod fen, og Sagens Beffaffenhed, vente at erholde dette Collegit Anbefaling til det Kongelige Danske Cancellie om Rettelser sc. VI Deel. om beneficium paupertatis. X. 23. 667 1800. Overbevises nogen af27 Octobr. Lodserne at komme til Lodsning beskjenket ombord, §. 28. eller drikke sig drukken, imebens han er der, skal han for første Gang bøde to Rigsdaler, anden Gang dob belt, og 3die Gang indstilles til at afskediges fra fin Tjeneste. Foruden det, som i foregaaende 18de §. 29. Post er anført, om et fib, formedelst Lobsens Forseelse, kommer i Fare eller til Skade, fastsættes Herved end videre, at Lodsen efter Forseelsens høiere Grad, hvilket aft lovlig skal beviises, bør være underkastet at tildømmes Straf af Sastnings Arbeide i en vis ja vel Livs Tid; videre, efter Forbrydelsens Omstændigheder, at dømmes til at halshugges. Dersom nogen Skipper heiser det sædvanlige Tegn §. 30. efter Lods, og Loosen i Folge deraf pligtsfyldig indfinder sig ved Stibet, men derefter afvises, fordi Skipperen ikke vil benytte sig af bam, al Sfippe ren godtgjøre Lodsen to Rigsdaler. - Interims-Reglement for Fridericia Lodser, 27 Octobr. hvorefter alle Vedkommende sig, indtil videre, have at rette og forholde, i Felge Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Resolution af 4de April 1800. I Fridericia fal herefter, og indtil videre, være 4 faste og een reserve Lods, samt een Oldermand for dette Lodserie, hvilken dog ikke er pligtig til felo personlig at lod, men blot skal vaage over og have noieste Indseende med, at den bedste, forsvarligste og hensigtsmessigste Orden og Paapasselighed haande. hæves ved Lobseriet. Lodserne skal have Kundskab og Duelighed til at loose Stibe, som forlange bet, til alle Steder paa den danske og holsteenske om, Side 1. 1800. Rettelser 2c. VI. Deel. X. B. 27 Octobr.Side igjennem og fenden for lille Belt. Nord efter skal de kunne loose til Veile, Horsens, Thunge, Odense Fjord og Bogense. Stulee nonet Stib §. 2. gaae Nord efter, som har een af Fridericia Lodser ombord til Lodsning, der passerer mellem Thunge og Samage, og vil være lodset videre, skal bemeldte Fridericia Lobs lade sig aflose fra Thunde. - Naar et fib, der kommer Nord eller Spd fra, og ved Signal tilkjendegiver at vil have Loos, men for langer fun Ledsning til Anfer Pladsen eller Rehden, eller og ub derfra, da betales derfor, ligesom i Tar ten for Sladstrands Rehd er bestemt i Sammes Interims Reglement af Dags Dato. For Lodsning til Deile 32 Sfilling af hver Fod, Skiber kikker dybt; til Horsens, Thunde og Odense Fjord 80 Skilling pr. Fod; til Bogense og Rolding 40 Stilling pr. Fod; til Hadersleben og Affens 48 Stilling pr. Fod; til Apenrade og ordborg 80 filling pr. Fod; til Sønderborg og Saaborg en Rigsdaler pr. Fod: alt efter Skibenes Dybgaaende. Naar en Lods, formedelst Lodsningen til fornævnte Steder, ops holdes ombord længere Tid end 24 Timer, da betas les han fra den Tid og videre, foruden Lods. Hyrey, de fastsatte Etmaals Penge, nemlig 48 Stilling. For Lodsning til Schleymünde, Eroe eller Svends borg betales en Rigsdaler og 48 Stilling pr. Fod; til Eckernførde, Riel og Rudkjøbing een Rigsda ler og 64 Skilling pr. Fod; til heiligenhafen to Rigsbaler pr. Fod. Til disse sidstna onte Steder betales og beregnes fun Etmaals Pengene, efterat Lobsen har været ombord i 48 Timer Fornævnte Lods-Tart gjelder og betales for i de 6 Sommer: Maaneder, som regnes fra 1ste April til 30te Septbr. inclusive, og en sjette Deel mere i de 6 Vinter Maaneder, nemlig fra Rettelser 2c. VI. Deel. X. 2. 1800. fra Iste Octobr. til sidste Martii inclusive, men Et:27 Octobr. maals uforandret. Til Leustadt, Travemynde ved Lybeck, Wismar og Rostok ere Lodserne ikke pligtige til at loose; men, forlanges det, og Lodfen vil og fan paatage sig faadan Lodsning, maae Samme foretages efter frivillig Accord. I øvrigt bliver fornævnte under Dags Dato udstedte Interimss Reglement for Fladstrands og de dermed foreenede Looserier at følge, saavel hvad Lodsernes som andre Vedkommendes Pligter og Rettigheder angaaer, samt den deri foreskrevne Omgangsmaade, i Fald Trette sfulde opkomme imellem Skippere og Lobferne, Lobs ningen og hvad deraf dependerer angaaende. Da §. 3 det kan forefalde, at en Skipper, der passerer lille Belt, og skal gjøre Strom Toldklarering, on ffer, for ikke at forsinkes, et at gaãe til anfers, eller, til den Hensigt, at sætte sit Fahrtsi ud; saa skal Lodserne, foruden at forrette deres Lods-Tjeneste, være pligtige til, naar derom fra Skibet gjøres Tegn, at gaae ombord for at bringe Skipperen, eller hvem han dertil afsender, i Land, for at besorge Strom Told: Blareringen. For denne Landsætning af Lod sen, i Fald Stibet er i den saa kaldede Mollebugt, betales Lodsen 24 Stilling. Holder Skibet krydsende under Syens Side ved Strib, ba betales 32 Setl ling. Forbliver Lodsen, efter Skipperens Forlan gende, imidlertid ombord, for, som bekjendt med Strømmen m. v., at være til Tjeneste under Krydss ningen, betales ham end videre 24 Stilling, saas fremt Lodsen ikke er antaget til at lodse Skibet videre; i saa Falb betales fun Landsætningen med Lodsbaaden som oven anført. Bil Skipperne bruge deres eget. Fahrtsi til Landsætningen, ere de ikke pligtige til at betjene sig af Lodsernes; men, da Lodserne ere for bundne 1800 Rettelser ic. VI. Deel. X. B. 27 Octobr.bundne til at gjøre denne Tjeneste, naar de dertil forlanges, faa forbydes alle vedkommende at fore rette indbemeldte Landsætning: fulde det fee, da bøde den Skyldige for hver Gang to Rigsdaler, det halve til Angiveren og det øvrige til Lodferne; liges ledes mulcteres den Skipper, der har betjent sig af uvedkommende Folk til fornavnte Landgang, med to Rigsdaler. Paa det Lodserne ikke fulle opholdes og forsømme deres vrige Lods Tjeneste, fastsættes til Orden: at Lods Fahrtsiet maae aldeles ikke ophotdes længere i Land, end til at Toldklareringen er besørget (som efter Omstændighederne vil skee snarest muligr.) For hver halve Time, det opholdes læns gere end nødvendig behøves, imod Lodsernes Billie og foregaaende Aftale, bør vedkommende Skipper godtgiøre med en halv Rigsbaler; og, dersom Lodsere ne ved at gaae fra Lodsbaaden, eller paa anden Maas de, opholde Skipperen eller 'den, han. Har ilands sende, imod deres Villie, længere tid end Aftale var og nadvendig gjøres, da miste Lodserne for den første halve Time deres ellers eilkommende Betaling, og fremdeles en halv Rigsdaler for hver halve Time, som betales Skipperen. 27 Octobr.Interims - Reglement for Lodserne ved Nyborg. §. 1. For at lodse de Sfibe, der ønske samme, som passere Zyborg, og vil ind paa dens Rehd og Havn eller videre frem igjennem Beltet, Nord eller Sønder paa, skal, for det første, være 4 Lobfer ved Cyborg; naar Omstændighederne i Tiden tillade bet, fan ventes at nogle af disse Lodser vil komme til at boe ved kysten, som vender ud imod Beltet, for derfra des lettere og snarere at funne gaae de Stibe, der vil lobses, imøde. Imidlertid skal be nu Rettelser 2c. VI. Deel. X. 3. 1800. nu værende Lodser dog helde, flittig Ubfif efter de27 Octobr. saavel Nord som Snd fra ankommende fibe, der gjøre Tegn til at vil have Lods. Skulde et fib, som allerede er gaaet til ankers ved Cyborg, sende But eller giore Tegn for at ville have Lods, da skal Lodsen uopholdelig gaae ombord for at udføre den for langende Lods Tieneste. Dette Looserie skal have en Oldermand, hvilken vel ikke er pligtig til felv at lodse, men skal dog have kyndighed om Losseriet, og dermed hoide, tilbørlig Opsigt og Orden. Foruden S. 2. Det, af disse Lodser skal kunne forsvarlig ingloose Slibe til Tyborg. Rehd og Havn, sal de og paa Forlangende kunne lodse til Bjerteminde, Odense: Fjord, Rorsper, Skielskjor, Bisserup, Berrer beksminde, Dybsse, Ballundborg, Vording, borg, Grønsund, ykjøbing, Bandholm, Lakskov, Svendborg, Flensborg, Eckernförde, Biel, Ebbeltoft, Sale: Sonder eller Indfeilingen til Limfjorden, og til Fladstrand. - Lods Tars ten for dette Lodserie skal være: For at loose et Sfib fra tvers for Knudshoved og ind til Tyborg-Rehd eller op til Broen, betales efter den samme Tart, som ved Interims Reglement af Dags Dato er fastfat for Sladstrands Lodser, naar disse loose ind og ud fra Rehden der. For Lossning til Bjerteminde betales to Mark danske pr. Fod, som det lodfede Stib stiffer dybt; til Odense Fjord tre Mark; til Korsør, Svendborg to Mark og aatte Skilling; til Skjelskjør tre Mark; til Bisserup, Rarrebekss minde, Dybsøe og Rallundborg en Rigsdaler; til Vordingborg, Grønsund, Tykjøbing, Bandholm og takskov en Rigsdaler og tre Mark; men Syd om Falster til Grønsund to Stigsdaler; til Flensborg to Rigsdaler; til Eckernförde og Riel to Rigs §. 3. 1800. Rettelser te. VI. Deel. X. B. 27 Octobr. Rigsdaler og to Mark; til Ebbeltoft to Rigsdaler; §. 4. til Hals Tønder eller Indseilingen af Liimfjorden to Rigsbaler og tre Mark; til Fladstrand tre Rigsdaler, og til Kjøbenhavn to Rigsdaler og tre Markalt, som oven anført, pr. Fod, som det loosede Stib stikker dybt. Denne Tart gjelder for de 6 Sommer Maaneder, nemlig fra den iste April til 30te Septbr. inclusive, men fra Iste October til 31te Martii inclusive skal betales en sjette Deel mere. Til andre Steder end fornævnte, hvorhen kunne forlanges Lodsning, maae disse Lodser og loose, naar de dertil have Kundskab, og tør paatage sig Samme; 6, og tør og tillades det, i saa Fald, at træffe Accord med Vedkommende om Lods Betalingen, hvilken dog skal, saavidt muligt, afpasses efter ovenanførte Bestema melse, og overalt efter Billighed og Omstændigheders ne. - Hvad i øvrigt Lodsernes Pligter og Rettighes der angaaer, da rette de sig efter de nu gjeldende eller herefter udkommende Lobs Anordninger, og især efter det under Dags Dato udstedte Interims Reglement for Fladstrands og de dermed forenede Lodserier, og, Tilfælde af Forseelser, underkastes at dommes efter Omstændighederne i Overeensstemmelse dermed.-Naar en af Lodserne opholdes ombord, formedelst Lodsnin gen, mere end 24 Timer, da betales ham for den

vrige Tib be bestemte Etmaals Penge, nemlig :

naar han lodser til Kjerteminde, Rorsøer eller Skjelskjør; gaaer Lodsningen til nogen af de øvrige benævnte Steder, da beregnes Etmaals Pengene, efter at Loosen har været to Gange 24 Timer ombord; men til Kjøbenhavn, til hals Touder eller tit Sladstrand, beregnes det efter tre Etmaals Forløb. - Da det kan forefalde, at en Skibførende, der pafferer Store Belt, og skal gjøre Strom Toldfla res Rettelser 2c. VI. Decl. X. B. 1800. tering, ønsker, for ikke at forsinkes, ei at gaae til27 Octobr. anters, eller, til den Hensigt, at sætte sit Fahrtst ud; saa skal Lodserne, foruden at forrette deres Lods Tjeneste, være pligtige til, naar derom fra Stibet gjeres egn, at gaae-ombord, for at bringe Slipperen, eller hvem han dertil afsender, i Land for at besørge Strom Toldklareringen. For denne Landsætning af Loosen betales ham i de 6 Sommer- Maaneder en Rigsdaler to Mart, og i de 6 Vinters Maaneder en Rigspaler og fire Mark. Forbliver Lodsen, efter Skipperens Forlangende, imidlertid ombord, for, som bekjendt med Strømmen m. v., at være til Tjeneste ved Krydsningen, betales ham end videre to Mark, fanfremt Lodsen ikke er antaget til at loose Stibes videre; i saa Fald bet les fan Landsætningen med Lodsbaaden, som foranført. Bil de Skibførende bruge deres eget Fartoi til Landsæt ningen, ere de ikke pligtige til at betjene sig af Lodfernes; men da Lodserne ere forbundne til at gjøre denne Tjeneste, naar de dertil forlanges, faa forby des alle uvedkommende at forrette indbemeldte Land sætning: Fulde det ce, da bade den Skylbige for Hver Gang to Rigsdaler, det halve til Angiveren og bet øvrige til Lodserne; ligeledes mulcteres den Skib førende, der bar betjent sig af uvedkommende Folk til fornævnte Landgang, med to Rigsdaler. Paa det Lodserne ikke skulle opholdes unyttigen, fastsættes. til Orden: at Lods Fartsiet maae aldeles ikke ophole des længere i land end til at Toldflareringen er besørs get. For hver halve Time det opholdes længere end nødvendig behøves, imod Lodsernes Billie og fores gaaende Aftale, bør vedkommende Seibførende godts gjøre med en halv Stigsdalen; og dersom Lodserne, ved at gaae fra Lossbaaden, eller paa anden Maade 2# ## ops 1800. Rettelser 2c. VI. Deel. X. B. 27 Octobr. opholder den Skibførende, eller den han har ilande sendt, imod deres Villie, længere tid end Aftale 27 Octobr. §. I. §. 2. §. 3. 5.4. var og nødvendig gjøres, da miste Lodserne for den første halve Time deres ellers tilkommende Betaling, og fremdeles en halv Rigsdaler for hver halve Time, hvilket betales den Skibførende. Juterims-Reglement for Sæby-Lodser. Ved Sæby skal, indtil videre, være 2 Lodser, som skal have Kundskab og Tjenstdygtighed til at lodse ind og ud af denne, Havn til de bedste Ankerpladse paa Rehden, og videre Nord efter til Fladstrands Rebo, Syd efter ind i Asaae Rende og til Balss Tonder. Loofernes Tart bestemmes at være, nem lig: for at loose ind og ud af Sæby: Havn eller ind og ud Aa, den samme, som er fastsat for Ind- og Ub- loss ningen ved Sladstrands Rehd. For at lobie fra Saby til Fladftrands Rehd eller Hirsholmene, 24 Stilling af Foden, som det lodsebe Skib stikker dybt; ind i Alsace Rende det samme; ligesaa, om et Skib blot vilde lodses fordi Dvale: Grundene; til Hals Tender en Rigsdaler og en Sjettedeel mere i de 6 Vinter Maaneder, nemlig fra Isto Octobr. til den sidste Martii. Fragtes eller Aabne- Baade, som ville gade fra Sæby og over under Læsø Land, for enten at loffe eller labe, og vil lodses fra Sæby, maac Lodserne accordere med Vebkommende om gods Betalingen for. Skulde de der om ikke blive eenige, baver Byfogden paa Stedet at bestemme denne Betaling, efter Billighed, og hvad der kan have været Sadvare. - Naar Lodsen til eller under Lodsningen og til Samanes vedkommen de Tjeneste forbliver over fire og tyve Timer ombord paa det lodsende Skib, nyder han, foruden Lods men Hyren, Rettelser 2c. VI. Deel. X. Bind. 1800. Hyren, Etmaale. Penge, i Overeensstemmelse med27 Octobr. det under Dags Dato ubstædte Interims Reglement for Fladstrands og de dermed forcenede Lodserier, som og i øvrigt bliver at følge, hvad saavel Lodsernes og andre Bedkommendes Pligter og Rettigheder anganer, samt den deri anbefalede lovlige Omgangsmaade, i Fald Trette fulde opkomme imellem den Skibførende og Lobsen, Lodsningen og hvad deraf dependerer, vedfommende.

Interims Reglement for Hurups Lodser. 27 Octobr. §. I. Lobfernes Tart bes §. 2. lodse til og fra Hurup eller ved Hurup: Broe fal, indtil vi dere, være en faft Lods, hvilken maac holde en res serve Lods; disse skal have Kundskab og Tjenstdygtig. hed til at kunne loose, naar det ved Tegn eller paa anden Maade forlanges, til Ankerpladsene paa Sus rups Rehd, og videre under de Jydske kyster, samt til Indløbene af jordene m. v. stemmes at være, nemlig for at Ankerpladsene paa Hurups Rehd, den samme, som er fastsat for Ind- og Udlosningen ved Sladstrands Rehd. For at loose fra Hurup til Halss Tonder eller Indløbet af Liimfjorden, 24 Stilling af Foden, som det lobsede Skib stiffer dobt; fra Surup og til Fladstrand eller Zirss holmene en Rigsdaler og fire Mark, pr. Fod; fra Hurup til Indløbet af Mariager Fjord 16 Skilling pr. Fod; til Indløbet af Randers Fjord 24 Sfil ling pr. Fod; til Aarhuus eller Thunge to Rigs daler; til Fridericia eller 17pborg to Rigsdaler og 48 Stilling. Hvilket for Lobsningen faaledes ffal betas les i de 6 Sommer. Maaneder, som regnes fra ifte April til 30te Septbr. inclusive - og en Sjettedeel mere i de 6 Vinter, Maaneder, nemlig fra Iste October til sidste Martii inclusive. Naar Lodsen under Lodshin

# 2

§. 31800. Rettelser c. VI Deel. X B. 27 Octobr. ningen, og Sammes vedkommende Tjeneste, til Halss Tonder, til Indløbet af Mariager, eller til Ind Løbet af Randers Fjorde, forbliver over 24 Timer ombord paa det lodsende Skib, nyder han, foruden Lobs Hyren, Ermaals Penge. Skeer Lodsningen til Fladstrand, Aarhuus eller Thunge, efter 2 Et. maale, men til Belterne efter 3 Etmaols Forløb, alt i Overeensstemmelse med det under Dags Dato ads stæbte Interims Reglement for Gladstrands og de dermed forcenede Lodserier, hvilket Realement bliver & øvrigt at følge, saavel hrad Lossernes og andre Beb kommendes Pligter og Rettigheder angaaer, som den deri foreskrevne lovlige Omgangsmaade, i Fald Tret te skulde opkomme imellem den Skibførende og Lodsen, Lodeningen og hvad deraf dependerer, vedkommende. 27 Octobr. §. 1. §. 2. Interims Reglement for Mariager Fjords Lodser. Bed Indløbet til Mariager Fjord Fal herefter være og boe een Lods i det dertil opbygte og indrettes de Huus ved Odden paa den nordlige Side af Ind løbet. Denne Lode skal holbe 1 a 2 Reserve Lodser eller Lodskarle. Disse Looser have betimeligen at gaae be ankommende Stibe imøde, og betjene dem med Lodsning, der forlange Saadant. Dette Looses rie er egentlig for indgaaende Stibe til denne Fjord, dog have diffe Lodser indtil videre ogsaa Ret til Udlodss ning. Lodsernes Taxt bestemmes at være, nemlig: for et Skibs Lodsning til Ankers paa Rehden eller aleene at bringes inden for Odden, betales 16 fils ling af hver Fod, som det lodsede Stib stikker dybtfigeledes 24 filling til Havnoe 32 Skilling til Vibro -40 Skilling til Mariager, og 48 Sfilfing til Sobro. Den famme Betaling erlegges for UD Rettelser 2c. VI. Deel. X. B. 1.800. Ublodsningen; begge Deele i de 6 Sommer Maane 27 Octobre der, som regnes fra 1ste April til 30te Septbr. in clusive, og en Sjettedeel mere i de 6 Winter: Maas neder, nemlig fra 1ste October til sidste Martii inclus til ſidſte May 1 five. Skibene ere ikke forpligtede til at tage Lods, naar de selv vil lobe deres egen Hazard, dog skal de i dette tilfælde erlægge dobbelt i Prikkepenge, uden Hensyn til, hvor de gaae hen eller anfre. Lodsens væsentlige Plegt er, selv og ved hans Reserve-Lodser, at oppaffe de fra Søen ankommende Skibe; men paa det Skibe, som fra Hobro eller Mariager ville gaae ud af Fjorden og lodses, ikke skulle opholdes eller vente forgjeves efter Lods, maae han aftale med og være vis paa en eller anden dygtig Mand paa disse Steder, der kan og vil forrette Lodsningen ned af Fjorden eller ud efter, indtil han selv eller ved fine Reserver modtager det lodsende Skib. Forlanges Hans Lods Tjeneste til Beltene eller andet fraliggen. de Sted paa Kysten, som han finder sig fyndig til forsvarlig at kunne udføre, da tillades ham og denne Lodsning, at maae see ved ham selv eller hans Res serve Lobser, faafremt disse dertil have den udfordrens, de Kundskab og Duelighed; dog maae notagtig overs holdes, at hans egentlige bestemte Lodserie herved ikke blottes for Lodfer, saa at Skibe, der vil have og behøve Lodsning, derved skulle opholdes eller forfeile Ledsning; thi i saa Fald fan ifte tillades, as nogen af Lodserne bortgaae fra Lodseriet eil saadan Lodsning. - Skulde derimod fornævnte Lodsning paa nysmeldte vilkaarlig tilladte Maade skee, da betales Loosen ders for i Overeensstemmelse med Tarten for det under Dags Dato udstedte Juterims Reglement for Sladstrands og de dermed forcenede Lodserier, som i svrigt bliver at følge, faavel hvad Lodsernes og andre Beb

# 3

8.3' §. 4. 1800. Rettelser ic. VI. Deel. X. Bind. 27 Octobr. Vedkommendes Pligter og Rettigheder angaaer, som Den dert foreskrevne lovlige Omgangsmaabe, t Fald Trette skulde opkomme imellem Skippere og Lod ser, Lodsningen og hvad deraf dependerer, vedkommende.

27 O&obr. §. I. Interims Reglement for Thunse; Lodser. Paa Thunge skal være 2 faste Loofer med 2 Me. server, og af disse den ældste være Formand for Lods ferne paa dette Sted. Disse Lotser ere i Særdeles hed indgaaende Lodser for Horsens og Veile Florde; derfor skal og alle de Skibe, som komme Nord fra, og ere bestemte til nogen af biffe 2 Stæder, der have Lods ombord fra et anbet Sted, være pligtige til at lade diffe Bodser afløse ved Thunde. I øvrigt ere Thunde Lodser pligtige til at lodse til alle Ankerplad §. 2. se under den Jydske kyst, saavelsom Beltene. Taps ten for Thunge Lodser bestemmes herved saaledes: Naar et Sfio fommer enten Senden eller Norden for Thunde, eg gjør Tegn efter Lods, sal Lodserhe frar bestræbe sig for at komme der ombord; vil Ski bet iffun looses igjennem Sundet imellem Thunde og Samsoe, enten sonder fra Nord efter, fri forbi Lille Grunden, eller Nord fra Sønder efter fri forbi Svane Grunden, betales 16 Skilling af Hver Foo, Skibet stiffer dybt. For at lodse til Sorsens, 48 Stilling pr. Fod; til Vejle, Srides ricia, ogenfe og Indløbet til Odense: Fjord, 80 filling pr. Fod, og til Korsminde, Aar huus, Ebbeltoft og Samso: Havn 40 Stilling nr. Job: hvilken Lods Betaling er gjelbende, og som regnes fal crlægges i Sommer Maanederne, fra 1ste April til 30te September inclusive, og en Gjettedeel mere i de 6 Vinter Maaneder, nemlig fra Rettelser 2c. VI. Deel. X. B. 1800. - fra, Iste Octobr. til sidste Martii inclusive. Forlan 27 Octobr. ges Lodsning andre Steder hen Nord efter, da be. tales Samme i Forhold til det under Dags Dato udstædte Interims Reglement for Sladstrands Looses rie; men for Lodsning ud imellem Grundene Norden om Samsø, indtil at peile Den Hjelm i retvisende Nord mane betales efter Accord; thi Lodsen er da nødt til at føre sin Loosbaad med sig, og krydse sig tilbage. Denne Lodsning forpligtes han ikke til at paatage fig, med mindre Beiret er af ben Beskaf fenhed, at det efter Omstændighederne kan fordres. Naar Lodsen, eller hans Reserver, under Lodsnin- §. 3. gen og Sammes vedkommende Tjeneste til indbemeldte Steder, forbliver over 24 Timer ombord paa det lodsende Seib, nyder han, foruden Lods Hyren, Ermaals Penge, i Overeensstemmelse med foranforte Interims Reglement for Gladstrands og be dermed fordenede Lodferier, hvilket Reglement bliver i øvrigt at folge, saavel hvad Lodsernes og andre Bedkommendes Pligter og Rettigheder angaaer, som den deri foreskrevne lovlige Omgangsmaade, i Fald Trette Fulde opkomme imellem Stibføreren og Loofer, Lodse ningen og hvad deraf dependerer, vedkommende. . 785, Lin. 31: af Rollind læs: for Kollind. S. 787, N. (c, d, e); see og 3d. 8 Febr. 1805. . 791, Lin. 18: see Prom. 18 Septbr. 1802 og 2 Novbr. 1804. Mellem Lin. 26 03 27: Refer. (til Stiftamtmanden i Sjelland), 7 Novbr. ang. 2 Opsigtsbetjentes Antagelse, til at hemme Betleriet i Frideriksberg. Allee og i nærhe den af Slotshaven (*).. 11 14 (*) Cfr. Regl. s Julii 1803. 1800. Rettelser 2c. VI. Deel. X. B. Novbr. 14 Novbr. Gr. Eftersom han har andraget, at det, til at bema me det Betlevie, der om Sommeren finder Sted i Frideriks berg. Allee og ved Slotshaven, især om Helligdagene, er nodbendigt, at der blev ansat nogle Betjente, som tillige med den i Frideriksberg Allee ansatte Opsigtsbetjent funde paagribe Betlere og derhos foreslaaet, at disse Betjentes Lenninger maatte udredes af Muntets Delinqvent, Kasse; faa bevilges: At der, til at hemme Betleriet i Frideriksberge Allee og i Nærheden af Slotshaven maae, indtil videre, antages 2 Opsigtsbetjente, hvilke af Stedets Politiemester skal meddeeles et Tegn eller fildt til Legitimation, og inftrueres til, fra aste Wati og til- Sovbr. Maaneds Utgang, fornemmeligen om Sons, og Helligdage, jævnligen i dette Diemeed at patronils lere igjennem Alleen; samt at forommeldte 2 Be tjente mane tillægges hver 50 Röle. aarlig Len, som af Amtets (†) Delinqvent Kasse udredes. (t) Kjobenhavns Amts. G. 797, Lin. 4, fee Pr. II Septbr. og St. 19 Novbr. 1802. 6. 797, nederst: Reser. (til Amtm. over Hjøring Amt), ang, at der paa Leso skal ansættes en Chirurgus, som udi aarlig Lan Fal nyde 300 Stole., hvortil Kongen vil lade 200 Rdlr. udrede af sin Kasse, men 100 Rdir. skal lignes paa Landet selv, efter Amts, mandens nærmere Forslag, som indsendes til det Dans se Cancellies Approbation; og være forpligtet til, uden Betaling at curere Alle, som af vedkommende Præst og Øvrighed meddeeles Att st om Fattigdom, samt skibbrudne Folk, hvorimod Medicamenterne til disse Mennesker maae betales af Fattigkaffen efter næra mere Regning (Efterdi Den, der ligger 2 a 3 Mile fra det faste Land, fa meget mere trænger til en læge, fom der ofte ingen Hjelp tan faaes fra fidite Sted Rettelser 2c. VI. Deel. X. 2. 1800. Sted, og det ikke fjelden indtræffer, at fibbrudne Golf 14 Novbr. som reddes af Dens Beboere, tabe Biv og Helbred, fordi ingen duelig Læge kan til deres Helbredelse erholdes) (†). Ct) Af Binge Lesoes Beskrivelse. 6. 799, M. (a) og 8 Febr. 1805. S. 801, N. (c): see R. 31 Decbr. 1801. Til Pr. 25 Novbr. see Anordn. 13 S. 803. Julii 1804. S. 816, N. (n); see Fb. 8 Febr. 1805. . 818, N. (h) og 21 Decbr. 1804. .848. Til §. II see Plac. 22 Junii 1801. S. 857, N. (q): Pr. 19 Febr. 1803 og Fo. 27 Janv. 1804. S. 859. Til Circ. Com Cancellie-Expeditioner) fee Plac. 27 Decbr. 1803 og Circ. 15 Decbr. 1804. S. 860. N. (c); see Circ. 25 April og 19 Decbr. 1801 famt Plac. 15 Junii 1802, S. 865, N. (b): see det samme. S. 869, M. (k) samt 27 Septbr. 1805. S. 871, N. (m) og Prom. 26 Maii 1802. 1780. Reser. (til Gouverneuren over Etablissemen-13 Novbie terne og Logerne i Ostindien), indeh. de Vilkaar, der med Indiske Matroser, ved Ans tagelse til Europæiske Reiser, skal indgaaes om deres Hyre, Underholdning i og Hjemreise fra Europa (†). Gr. Da det til den Indianske Handels Fremme meget vilde bidrage, om de Indianske Matroser paa Kongl. Un 11 11 5 der= (t) Dette, udgiveren i Maii M. 1806 tilhændekommende, Rescript fulde været indført i Rettelser og Killæg til VI. Deels 2det Bind Side 343 mellem Lin. 9 og 10, hvor det nu bebes anmærket, med Henvisning at findes i Slutningen af Tillægget, for veo I Deel; ligesom ogsaa Eitelen maatte anføres Cmed famme Henvisning) paa fit Sted i Registerets iste Part Side 118, efter Maret 1777. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 13 Novbr.dershattered Skibe kunde love fig en særdeles god Be handling, og om de ved deres Engagement paa danske Stibe kunde være forvissede om, at der fulde drages Dimsorg for deres Forßlegning i Europa, og for deres Hjemreise til Indien: saa er det Kongens Billie, at faabanne Foranstaltninger træffes, hvorved de Indianse Matroser om diffe Fordele kunde erholde den fornødne Sifkerhed, og derved opmuntres til at søge Tjeneste paa Danske Skibe. I denne Henseende anordn.s herved, At med Indiske Matroser ved deres Engagement til Europæiske Reiser enten en ordentlig Spre Contract efter hernestanførte Formular (††) frivtligen skal. fluttes, eller og, at paa Equipage Rollen skulle (tt) Formular. ants Vi undertegnede, nemlig N. N. Rehder eller Capitain af Stibet N. N. nu færdig liggende paa N. N. Rehde og agtendes at feile derfra til Danmark, og jeg N. N. Gormand for efterskrevne Indiske. Matroser, giore herved vitterligt, at have indgauet følgende Cons trace, nemlig Jeg N. N. Formand for Matroferne tilstaaer at have engageret mig som N. N. som === N. N. som at gjøre med Stibet N. N. Reisen til Danmark, mod derfor at nyde maanedlig yre for en Serbicar for en andelle .... Lascar. hvorpaa jeg paa egne og paa de Andres Begne alles rede har oppebaaren i Forskud lovendes paa Denne Reife at ville opføre os, som det retskafne So folk egnet og anftaace, samt at vedblive Skibet saan. længe Reisen varer, og indtil Stibet er loffet. Jeg Rehder eller Capitain N. N. lover derimod ei alene at betale til Enhver den forhen fastsatte. Sure, faafnart Skibet er udloffet, og at hoffe mig de Kongl. Anordninger og Skibs Artikler efterret relia; men jeg forpligter mig ogsaa enten at ville forskaffe bemeldte med mig farende Indi: Matroser efter deres Ankomst til Europa et nyt Engagement paa de til Indien gaaende Stibe, eller paa, anden Maade at førge for deres Hjemreife, ligesom jeg safaa forbinder mig til, at ville gjere faadanne Ind retninger, at disse Matrofer medens deres Ophold i Danmark tunde finde deres Underholdning uden at lide Nob. Kil ekreftelse underskrives dette af os begge egenhændig. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. anføres de Conditioner, under hvilke bemeldte Matro:13 Norbry ser til den forehavende Reise ere hyrede. Disse Cons tracter eller Conditioner skulle da ci aleene, førend Stibenes Udgaaende i Indien, ved sammes Toldklas rering, forevises Gouvernementet i Trankebar, Raas det i Frideriksnagor eller Residenter i Logerne, og af samme paategnes; men ber skal endogsaa af denne tages en neiagtig Gjenpart, hvilken af Stedets Nos tario eller i dens Mangel af en anden offentlig Ems bedsmand maa verificeres. Denne verificerede Gjens part af Hyre Contracten eller de paa Equipage. Rofa len skrevne Conditioner skal tilstilles Formanden for de Indiske Matroser, og til deres Sikkerhed forblive t Hans Hænder; derimod skal Originalen af Hyre Cons tracten ligesaavelsom Equipage Rollen følge med de svrige Skibsdocumenter, og ved Skibets Ankomst hertil afleveres paa behørigt Sted. Udi disse Contracter eller Conditioner skal Syren bestemmes maas nedsviis, saaledes som Rehderne med Matroserne, efter Billighed og de sidstes Fornødenheder, bedst funne forcenes om. Paa det endeligen de Indiske Matroser ei fulde frygte for, at de maatte lide Nød medens deres Ophold i Europa, eller at det maatte mangle dem paa, Leilighed til at komme hjem, saa fal Rehderne eller Capitainen i den med disse Mas troser sluttede Hyre Contract, eller pas Equipage= Rollen, udtrykkeligen forpligte sig til, at de ei als lene ville forskaffe Matroserne, efter deres Ankomst til Europa, enten et nyt Engagement paa de til Ins dien gaaende Skibe, eller paa anden Maade. sørge for deres Hjemreise, ligesom de ogsaa skulle forbinde dem til, at de ville gjøre faadanne Indretninger, at diffe Matroser, medens deres Ophold i Europa, funne finde deres Underholdning, uden at lide Nød.