Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)
af ukendt

Juhan Kongeligez Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne chronologiff Brad ved Orden Laurids Fogtman. II. Deel. 1670-1699. Kiobenhavn 1803. Trykt paa det Gyldendalske Forlag, hos Sebastian Popp. Bogtrykker og Skriftstøber. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf/6 Kongelige Rescripter, Resolutio ner og Collegialbreve. Top singol 1670 1699- = 1670. Refer. (til Canceller Peter Reetz), ang. at 21 Febr. Alle, hvis skrivtlige Eeder, som hidindtil paa trykt Papiir i Cancelliet have været indgivne, mane herefter paa utrykt Papiir gives og annammes. Bevilgning, at Hertug Johan Frederik, til 19 Martii. Brunsvig og Lyneborg, maae udi 3 Aar lade fange Falke i Norge, Bradsberg Amt og Tellemar fen undtagen. Ma Bevilgning for Hertug Georg Vilhelm til Bruns. 21 Martit, vig og Lyneborg, det Samme lige med bemeldte fin Broder. Refer. (til Kammer Collegium, og til Magistras 26 Martit. ten i Rjøbenhavn), ang. at den, Aar 1665 den 22de April (a) paabudne ny Havnetold skal være afster at Staffet. Reser. (a) Forordn. af samme Dato, Henrik Gødes Samling; fee Fo. 18 April 1744. II. Deel. 1450 26 Martii. 2 April. o 3 April. Kongelige Rescripter, Refer. (til Rigens Marschalk), ang. udi Kjøben havns Amt at lade forbyde, at ingen Træer, mærfede eller umærkede, vorde førend videre Ordre fældte (b). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. paa Tiende Bytterne eller andre behørige Steder udi Norge den Anordning at gjøre, at De, som af Friderich den Tredie med nogen enten eller Kirkens Tiende, eller helles med noget aff Birdernes Indkomme, være sig til Besolding, Ber naading eller i andre Maader forlehnede ere, aldeeles inted deraf niuder eller bekommer, førend de Kongens egen Confirmation derpaa erlanget haffuer, 2c. Confirmation for Ane Brandtis paa sit Tobakspinderie.

9 April. Reser. (til Umtmændene i Danmark), ang. at ins gen Træer maae fældes (c). 14 April. 14 April. 14 April. 14 April. 16 April. Reser. (til Jægermesteren), ang. at staffe Vildt ugentlig til offpiisning. ptodont at given Reser. (til Samme), ang. at anordne 116 Retter fers Fist ugentlig leverede. 30 33 Reser. (til Admiralitetet), ang. at forskaffe Fars toi, til at bringe ugentlig 59 Retter ferst Strandfisk. Reser. (til Christopher Seested), ang. hvorledes Herefter med offpiisning skal forholdes. Reser. (til Helmuth Otto von Winterfeldt), indeh. Ordinanz om alle Slags Drik til Hofholds ningen. tattiin on Ins (uma) in 2010 (6) (b) See Rescr. 9 April 1670. (c) Lyder ligeofm det sidste Reser. af 26 Martii 1670. Resolutioner og Collegialbreve. 3 1670. Instruction og Anordning, hvorefter det Danske 21 April. Cancellie skal indrettes, og dets vedkommende Expe: og forfærdiges. ditioner bestilles og Reser. (til Statholder Gyldenlowe), ang. at 29 April. paaskrive alle Supplicationer, som norske Sager vedkommer, og at forklare Sagens Beskaffenhed omstændelig, førend den for Kongen indkommer. (Til des flarere Oplysning og Underretning) (d). Kongelig Gemaks Ordinance (e). II Majt. Reser. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 20 Maji, ang. at Præster indsende Eed i Cancelliet, og tage iffe Collats af Amtmanden. 20 Eftersom Kongen den Anordning har gjort, at naar Nogen herefter med allernaadigst Brev paa noget Præstekald benaadet vorder, han da strar sin Eed Skriftlig (F) udi Cancelliet skal indgive, saa at, naar han saaledes Kongens Brev paa Kaldet, som forbemeldt er, bekommet haver, han da ingen videre Collats af Kongens Amtmand eller i andre Maader haver at tage: da har Kongen det Biskopen hermed vildet forstændige, saa han sig derefter kan vidé at rette (g). Mine is Confirmation paa Forordn. af 17de Jan. 1662 om 20 Maji. Vognmand (h). (Efter Ansøgning af Vognmændene.

Kjøbenhavn.)

Obet Bref, at Vognmændene i Stabelstaden Kors: 20 Maji. ser mane lade sig leie, og kjøre, saavidt som de 21 2 funne (d) See Refer. 13 Decbr. 1670, 14 Martit 1676 og 8 Febr. 1771, famit Fd. 3 April 1771 (e) Kan læses i Rothes Dánské Rescripter, S. 3; see Ordin. 25 Maji 1671. (f) See Refer. 21 Febr. 1670. ba (g) See Lovene 2-3 og R. 18 Jan. 1732. (h) I . Godes Samling. 90 Kongelige Rescripter, 20 Maji. kunne og ville i Sjælland, efter den nu confirmerede Forordn. Aar 1662 den 17de Januarii. sille 3 26 Maji. 1 Junii. 25 Junii. 25 Junii. 25 Junit. 6 Julii. Reser. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at ingen Master eller Lodbjelker maae i de Kongl. afhændte Skove hugges eller udføres; førend de, som til Kongens egen Tjeneste behøves, ere mærkede og aflagde, m. m. om Forslag til et Reglement (i). Bevilgning paa en Vaaning for Capellanen til Trefoldigheds Kirke i Kjøbenhavn, ſamt at enhver af Studiofis maae og skal give ham for enhver Offerdag udi de 2 Nar, som de udi Acas demiet forblive, 8 ß. d., som beløber sig tilsammen en halv Rigsdr., hvilke Penge ham saaledes af dem gives og erlægges stal, naar Deposition sfeer, og førend de Infcriptionem befomme. (Eftersom han dem baade i Kirken og uden fore paa Sotte- og Søges Seng maa betjene, og dog derimod hverken Offer eller an den Indkomst af dem nyder, Lon for sin Beſtilling haver) (1)foruden at han ikkun liden Instruction, hvorefter Admiralitets Collegium skal indrettes, og med dets vedkommende Forretnin ger forholdes. Instruction for Krigs Collegium (I). Instruction og Anordning for Boieste-Ret (m). Confirmation paa Bevilgning af 20de Octobr. 1669, om Betaling af Tommer, til en Bom over edenæs Elv. Reser. (i) See Confirm. 9 Julil 1670. (k) See Refer. 12 Julii 1737, 6). (1) Ligesom Næstforestacende. (m) Kan læses i Rothes D. Rescripter, S. 11 og felg.; see Instr. 7 Decbr. 1771, hos Schou, Resolutioner og Collegialbreve. 5 1670. Refer. (til Kammer:Collegium), ano. at lade Dem, 7 Julii. fom i Cancelliet og for den høieste Ret protocollere, og deslige Forretninger gjør, saavel de, der ere, af Adel, som de der ikke ere af Adel, efter Enhvers Sensum i Cancelliet med Caracteer af Cancellie. Se creterer i ofrullen indføre. Confirmation paa et af Vice: Statholder Ove 9 Julii. Juel m. fl. i Følge Befaling af 26de Maji ſidſtl. d. 28de Junii 1670 forfattet Reglement, anlangende Mastes og Bjelkehugst i Norge (n). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at lade 9 Julii. Samme paa tilbørlige Steder i Riget forkynde.. Reser. (til Saltkammerets Tilforordnede), ang. at 9 Julii. gjøre saadan Anstalt, at Saltet af Kongens Salte kammer Nordenfjelds vorder solgt for 16 Mark Tonden (o). on Reser. (til Amtmændene samt Borgemestre og Raad 14 Julii. Kjøbstæderne Nordenfjelds), at lade Dette forkynde. Bevilgn. (til Confirmation paa Bev. 23de Septbr. 21 Julii. 1666), at Jørgen Eggerts og hans hustru maae til Livstid nyde. I ß. af hver Rdlrs. Værdie, som for Næstved og udi Mindet ind- og udskibes, Broens og Brokarrets Vedligeholdelse (p). Reser. (til Amtmændene i Danmark samt Hr, 23 Julii. Otto Paavisch), ang. at de af Kjøbstæderne, som ei længere kan udstaae det, underholdte gevorbene Ryttere sal af Sognene paa Landet forpleyes, een 23 d Ryt (n) Rothes Norske Rescripter, Side 12: 19; see Næstfolgende.

(o) See næstfolg. Refcr., og af 29de Julii 1670. (p) See Circ. 21 Septbr. 1793. Kongelige Rescripter, 23 Julti. Rytter paa hver To (q); famt at alle Sædegaardes 26 Julii. §. 6. Hovedgaardstarter ffat for alle Slags paabudne Contributioner (Princessin Styr undtagen) fvi være (r). Instruction og Anordning for det Työske Cancellie: Alle Kongens Førstendommer, Hols stein, Stormarn, Ditmarsken, Grevskab Oldenborg og Delmenhorst (s) og Amt Pinnenberg vedkommende Cancellie Sager skulle Alle det Tydske Cancellie udfærdiges, saavelsom Alt hvis paa Tydsk skal erpes deres, og Schlesvigske Sager,saavidt gemeene Regjering eller nogen Justits Sag angaaer (t) ndtil videre Anordning. 29 Julii. Reser. (til Saltkammeret), ang. at fade Saltet af Saltkammeret Søndenfjelds sælge for 16 ME. d. Tønden (u). 30 Julii. Reser. (til Amtmændene samt Borgemestere og Naad Søndenfjelds), at lade dette forkynde. 30 Julii. Instruction, hvorefter Skatkammer Collegium skal indrettes, og med dets vedkommende Forretnin ger forholdes I disvig 31 Julii. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. hvilke Betjente udi Kjøbstæderne, som Præ sidenten eller Borgemesteren mage beskikke for orge (v). (a) See R. 3 Febr. 1671. (1) Bortfaldet peb Forordn. 16 Decbr. 1683 og 2 Octobr. 1694.. Vat. og te (s) See Pat. og Refol. 20 Decbr. 1773. (c) De vare tilforn under det Danske Cancellie. (u) See Refer. 30 og 9 Julii 1670. (v) I Henseende til Danmark, fee herefter af 3 Aug. 1670. Resolutioner og Collegialbreve. 7 1670. Gr. Eftersom Kongen tibt og ofte har befunden adskillige 31 Julii. Wersoners Unsegninger om en eller anden Kjøbstædernes Bestillinger: da, vaa det Kongen, berefter om Saadant kan være umolesteret, og Magistraten, fom for Kisbstædernes Gavn og god Politie Fyldig er at brage Ombu, desmindre kan have Aarsag sig at undskylde, har Kongen, paa Statholderens allerunderdanigste Erklæring, allernaabigst bes vilget og tilladt, som og hermed bevilger og tillader: At hver Kjøbstæds Præsident og Borgemester udi Riget Norge maae herefter selv forordne og bes fiffe Overformyndere, Kirkeværgete (x) og alle Forstandere, Overkjøbmænd; Mænd at nævne til Arveskifter og al anden Fornødenhed (y), Ramnere (z), Underfogder, Vagtmestere, Auctios ner (a), Bedemænd, Veieres Betjente (b), Procuratores (c), Inspectorer over ulovlig Handel, Organister, Instrumentiste (d), Havnefogder (e), Domme, Bestikkelser, Stævninger og alt Andet at forkyndige (f), Vragere, Maalere (g) og alle andre slige eller ringere conditioneret og fornøden Be tjenter (h) i Kjøbstæderne, og det af saa dygtige og beqvemme Personer, som de ville ansvare og bekjendt være, hvilket Statholderen dem strar til Efterret 9704 (x) See Norske Lov 2 2-21-11. ning (y) See Fb. 19 Aug. 1735, S. 24, S. 23 Martii 1736, Pr. 11 Febr. 1786, Regl. 11 Junii 1788, P. V. §. 9 08 10. Pr. 30 April 1796, (z) See N. L. 351. 3311 (a) See det om Mænd til Stifter Anførte. (b) See Fd. 5 Maji 1683, I. 1, og R. 3 Novbr. 1752, (c) See N. L. 1-9-10, gb. 19 Aug. 1735, S. 14, 08 13 Junii 1796, §. 40. (d) Om Begge see Reser. 14 Junii 1780 og Circul. 24 (29) Maii 1800, 16 (e) See Forordn. 16 Septbr. 1735, Eap. 1, S. 2. 9 (f) See Fd. 3 Junii 1796, S. 18. (g) Om Begge kan sees Moten foran om Beiere c. em 2 Decbr. 1741, (h) See Reser. for Trondhjem 2 Decbr. 1741. Kongelige Rescripter, 31 Julii, ning haver at ankyndige, og selv (i) herefter sig imob 1 Aug. 2 Aug. dem resolverer, om noget Tvivlagtigt derudinden forefalder, Kongen i alle Maader uden videre Bes sværing. Reser. (til Kammercollegium), ang. Borringholms Skatfrihed og Militie (k). Gr. Eftersom Kongen har for godt anseet, at Landmi litien vaa Borringholm reducere, da, paa det undersaatterne paa bemeldte Land derved kunde naae nogen Forlindring, og i ged Stand og Velmagt erholdes, som er det fornemmeste iemerke alle Kongens Lanter ere paa henrettebe, befales, At Collegium den Anordning gjør, at menige Kons gens Underſaatter og Indbyggere paa bemeldte Land Borringholm, berefter, indtil anderledes tilsigendes vorder, for den sædvanlig Mandskat, Smørs Afgivt vorde fri og forskaanede. Og, saasom Kongen det af Sit Krigs Collegio overgivne Reglement om Militien og des Underholdning paa Borringholm har for godt eragtet og bevilget, at dertil aarlig 29 Gaarde og 5153 d. 82 B. d. udskrives: saa har Collegium og den Anordning at gjøre, at Amtmans den Contributioner derefter ligner, og sig derefter inds til videre Anordning at rette. Bref (og Blefcr. til s Obet Bref (og Rescr. til Kammercollegium), ang. at de Contributioner, som i Danmark til Rigets Defension udgives, aleene til militiens Underholds ning skal anvendes (1). 49 (0) Obet 35/910 99) 500 m (b) COR ( (i) See Refer. 8 Febr. 1771 og 6 Febr. 1801. (k) See Confirm., 24 Octobr. 1670. 2 Refer. af 3 April 1671. (1) See Refer. 26 Jan. 1671. Resolutioner og Collegialbreve. 9 1670. Obet Bref, ang. hvilke Betjente udi Kjøb: 3 Aug. stæderne, som Præsidenten eller Borgemeste ren maae beskikke; for Danmark (m). Gr. Eftersom Kongen af adskillige Personer om en og anden Bestilling, som af Boerne dependerer, dagligen anmodes, da, vad det at flige fmaa Bestillinger, Byerne til Gavn og Indvaanerne til nuttelig Beqvemmelighed, med dygtige personer kan vor-e forsynede, bevilges og tils lades: At alle Oberformyndere, Underfogder, Vagt. mestere, Havnefogder (n), Maalere, Veiere, Vragere (o), Bedemænd (p), Instrumentister (q), og alle andre Byernes Betjente, af slig eller rins geste Consideration, mage af de udi enhver Kjøbstæd forordnede Borgemestere, og af Præsidenten tilliges med Borgemesterne, hvor Præsidenter ere, i Riget Danmark efter Fornødenhed antages og forordnes, paa Kongens videre allernaadigste Confirmation, til hvile ken Ende de under Ansvar have den Anstalt at gjøre, at de Personer vorde til slige Bestillinger befordret, som dertil dygtige ere. Reser. (til Borgemester og Naad udi Kiøb: 3 Aug. stæderne i Danmark), med Næstforestaaende. Reser. (til Bispen og Geistligheden i Aars), 3 Aug. ang. at de til deres nødvendige Ildebrand, Bygning og anden Fornødenhed maae lade hugge i de A5 Skove, (m) Eee næstf. Refer.; og for Norge see R. 31 Julii 1670. (n) Forandret ved R. 30 Martii 1742 (see R. 3 Decbr. 1670) eg ved be den 19de Septbr. 1798 samt seenere for endeel Kiøbstæder udstædte Reglementer. (o) Om disse tre see Fb. 5 Maji 1683. (p) See R. 1 Decbr. 1705 og Plac. 27 Martii 1748, famt Confirm. 27 Jan. 1708, (q) See Reser, 14 Junit 1789 08 15 Junii 1792. Eire, 24 (29) Mait 1800, og Pr. 19 Decor. 1795. 569 Kongelige Rescripter, 3 Aug. Stove, 4 Aug. 6 Aug. 6. Aug. AE som de hertilbags have have Forlov at skove udi, dog hvor det til mindst Skovskade sfee fan (r). 7730 Confirmation paa det Hollænderne i Store Magleby den zode Aug. 1667 (om Arve-Skif ter) givne Privilegium. Confirmation paa Bengadingsbreve af II te Novbr. 1599, 27de Aug. 1648 og 27de Jan. 1663, at Kongens og Norges Kronens Ejenere og Bønder udi Østerdalen maae beholde hver Tønde Tiendekorn for 2 Mark aarligen. Confirmation paa Privilegium af 19de Junii 1601, confirmeret den 26de Aug. 1648 og 27de Jan. 1663, at Sønder og Almuen i Omoidgjeld, Elveromgjeld og Tonsegjeld i Østerdalen skulle, naar alminde lig Landskat paalægges udi Norge, være benaadede med halv Skat mod Andre paa Hedemarken og ans densteds (s). II Aug. Refer. (til Kammercollegium), ang. den Anordning at gjøre, at til det Danske Cancellies Fornødenhed (mod Cancellie Forvalternes Qvittering, Pengenes Levering efterhaanden som Brevene erpedee rede og udleverede vorde, samt rigtigt Regnskab) vore der folgagtig saameget af de Sorter trykt Papiir, som der sammesteds bruges; samt at Confirmas tioner paa forrige af Konge Friderik III. udgivne maae frives paa 4 Rdles. Papiir, men Bestallingerne under Skatkammeret efter Beholdningens Proportion ligesom tilforn, - Reser (1) See Rescr. 19 Julii 1681 08 gb. 26 Jan. 1733. (p) (s) See Forordn. 13 Decbr. 1744. (es) Resolutioner og Collegialbreve. II Reser. (til Samme), ang. at De, som Gods 12 Aug, udi og siden sidste Beleirings Tid udi Pant bekome met og endnu have, skal det til Eiendom antage, saavidt det sig Ed. Hk. til 50 d. beløbe fan, og hvis deraf tilovers bliver til Ryttergaarde at uda lægges. Reser. (til Samme), ang. endeel ufornødne Chars 12 Aug, ger og Bestillinger i Norge, som skal være ophæs vet, nemlig de to Land: Commissarier og Genes ral: Krigscommissarier, Bogholder og Registers Skriver, to General Toldforvaltere, Skove Inspecteur, General: Fiscal (thi det Upisse, som Sagefald., skal bortforpagtes (t), og Fiscalvæ senet af General Procureur Scavenius dirigeres, eller vigtige Sager (u) under hans Direction af Ges neralfiscal Christen Pedersen i Danmark); og at igjennemgaae et Project af Statholder Gyldenløve og Geh. Rd. Jorgen Bjelke til adskillige civile og militaire Betjentes Reduction og Løns Forandring; -saavelsom at Generalpostmester i Norge, Mars selius, iffe herefter al nyde de oppebaarne 900 Rd., ei heller de to Assistentsread ikke have mere Løn end.A de 500 Rd. Reser. (til Samme, og til Statholderen (v), ang. 12 Aug at alle Underſaatterne i Norge forskaanes indtil videre for Rytterdaler og Proviantikatten. Reser. (til de Samme), og Obet Bref, ang. 12 Hug, Kirkernes Judkomster, og Stiftstrivernes Regne skaber, udi Norge (x), (t) See Reser. 29 Octobr. 1670. 1600 (u) See Refor. 13 Decur. 1670.7 coming's (v) at lade det forkynde. Refera Ters get opge (x) Brevet fan læses i Rothes Norske Refer. S. 26 08 27; see Meser. 8 Febr. 1671. oru od o 12 Aug, 17 Aug. 17 Aug. Kongelige Rescripter, Refer. (til Statholderen), ang. at fee paa bedſte Maade et Regiment Mariner udi 17orge oprettet; famt at lade forkynde, at Sølv: Bergverket reb Kongsberg til Participantere overdrages. Confirmation paa to Kongebreve af 24de Maji 1642 og 20de Octobr. 1645, ang. den Danske og Työske Præst i Selsingøer (y). Confirmation paa Friderich den Tredies obet Bref af zote Novbr. 1648 (om Kjøbstæderne paa Borringholm, at Kongen tager Samme udinden Sit Kongelige Hegn, Værn, Fred og Beskjermelse, saa og stadfæster alle de Friheder og Privilegier, som dem af fremfarne Konger ere givne), saavidt det ikke Kongens Abfolutum domi nium, Souverainetet og Arve Rettighed findes imod at være. 18 Aug. Confirmation paa obet Bref af 3die Julii 1662, om Olden, Græsgang og Brænde veed til Horn Herreds Præster og Degne. 26 Aug. 29 Aug Confirmation paa Friderich den Andens Bref, dat. Jbstrup d. 18de Febr. 1585, og Christjan den Fjerdes. Bref, dat. Kjobenhafn d. 2den April 1597, paa nogen synderlige Privilegier og Friheder, saavidt 2c. (z) for Amager. Confirmation paa Obet Bref af ste April 1664 for Geistligheden i Jydlands Kjobstæder.

Con- (y) See Signing 22 Febr. 1775 08 Note, M. 9 April 1790 og pr. 15 april 1797. (z) Resten som Slutn. i Confirm. 17 Aug. 1670; - cft. 20 Octobr. 1670. Resolutioner og Collegialbreve. Confirmation paa Obet Bref af 16de Jan. 29 Aug. 1666 om Kragero-Kisbstæd (a). Obet Bref, at Skippundsvegten i Trondhjem 29 Aug. og underliggende Lehn skal herefter være lige ved Kjøbenhavns, 320 Pd. (b); samt at de handlende i Trondhjem fritages for Veierpenge at udgive (c). Obet Bref, at Magistraten i Trondhjem maae 29 Aug. udi denne By og Lehn oppebære flig 2ccise og Ind komst af ind og udgaaende Bare, som Christiania Stad og Øvrighed er aflagt med, nemlig 2 ß. af hver Tonde Styrtegods, og I ß. af hver Dalers Bærd af alle andre Vare, Trælasten undtagen (d); m. m. om disse Penges Deeling (e). Confirmation paa Obet Bref af IIte Aug. 1666, 30 Aug. ang. Skat af Sognepræsterne for Sorte: og Graas brødre Sogne i Viborg (f). 701 oldand miso da adenil Reser. (til Kammercollegium), ang 201 om Samme 30 Aug. 31 Aug. Obet Bref, om Contribution i Ottense. Reser. (til Kammercollegium), ang. hvorledes de 8 Septbr. hidkommende Ostindiske vare skal fortoldes. Confirmation paa Bevilgning af 4de April 1668 8 Septbr. til Accise for Horsens Magistrat og Havn (g). Reser. (a) See Confirm. 18 Novbr. 1670. (b) See Forordn. 10 Jan. 1698. (c) See Fd. 5 Maji 1683, P. II., og nogle feenere Anordninger. 21 Septbr. 1793. (d) See Circ. 21 Septbr. 1793. (e) See Anordn. (Mescr.) 16 Decbr. 1699 med Note. (t) See næstfølgende Rescript. (g) See Circ. 5 Jan. og 21 Septbr. 1793 og Havnes Regl. 1794. Kongelige Rescripter, 8. Septbr. Reser. (til Vice Statholderen i Norge), indeh. Adskilligt i Henseende til Noraas-Bergverk (h). quest. uf Erffæring og Melation om Meraas - Bergfolkes $1. Terunderdanigfte Klager og Suplication fees og fornemmes, at de til deres Angivelse ei skal have stor Aarsag, faa alligevel befales, At Vice Statholderen, Participanterne paa be me meldte Roraas Bergverk, saa og Borgemesterne Nordenfjelds, paa Kongens Vegne anbefaler og tilholder, at de efterskrevne Punkter i alle Maader holde og efterkomme; faasom: At Participanterne gjøre saadan Anstalt, at Penge altid kan være ved Verket i Forraad til enhver Maaneds Lon rigtig at betale, uden nogen Afgang, udi Dansk Mynt, saa at enhver derefter sin Proviant kan kjøbe, som han bedst veed og kan. Rulbrænderne bør paa Stedet at betales for deres Arbeide, og om Kjøbet paa Kullene paa bedste Maade med dem Handles, saa de og Verket derved kan blive ved Magt. Jliges maade, at herefter, naar Bergs og Hytte: Arbeis dere, som have Maaneds Løn, deres Arbeide med Fliid paa Søgne §. 2. §. 3. S bedſt og ið van Søgne. Dase have forrettet, då bør finge Afkortning dem for de hellige Dage at fee, hvilket §. 4. og saaledes ved andre Bergverker brugeligt er. De, 9. 5. som förulykkes ved deres Arbeider ved Berket, bør efter Bergverks Ordning og Maneer at tillægges at leve af efter Skadens Leilighed. Malm Sørselen fan Berg Gefellerne vel tillades, naar de deres Arbeide ei derved forsømme, og de ogsaa tilkjøre Sætteveed lige ved Andre; thi, vil de gjøre det Eene, som er meest Profit for. & meest Profit hos, bør de og at stel dam god)) .ndrome 1 rette (h) See Confirm. 17 April 1673, Fb. 23 Junii 1683, §. 12, 13, 18, Mescr. 26 Septbr. 1685, S. 6, 7, 8, 3 g. 1689, og 29 Desbr. 1691, alle med dioter. Resolutioner og Collegialbreve. rette det Andet, som giver meere Arbeide. 15 1670. Alle 8 Septbr, Klager, som ved Berket foraarsages, have de fot. 6. Borgemesterne at angive, som Enhver, efter Bergs Ordnings Ret, og sit Embeds Pligt, haver at be fordre, som han agter at forsvare. ang. at de 12 Septbe. Refer. (til Statholderen i Norge), Contorske udi Bergen skulle være fri for de paabudne 4 B. Udgivt af hver 100 Std. ind- og udgaaende Vares Værd til Armhuusene i Bergen, dog at de betale deres Tønde og Sattiges Penge paa Told, boden herefter som forhen, (efterdi de selv holde et Fattighuus, og derforuden af deres Stibe give misse ubi de Fattiges Bøffe) (i). Confirmation paa Friderich den Tredies 12 Septbr. Bekræftelse under 3ote Aug. 1648 (for Gas briel Marsellis, Kongens Factor til Amsterdam, fáa og bane og hans Arvinger, faa og hans og deres Med Pare ticipanter og Conforter og deres Arvinger) af Chris stjan den fjerdes Privilegium, dateret Glykstad den 2den Junii 1641, Henseende til Berengs Herreds (k) Jernverk, ved Christjania beliggende "Kongen bevilger Samme tilligemed alt ders Tilhø rende, saavelsom og med Ziden alle andre Jerne Bergverker, som allerede fundne ere, hvilke iffe ere drevne, og som han af ny opfinde fant, det være sig enten Norden eller Sønden Fjelds, med efterføt gende Privilegier: Det Første ryder han, og hane yder han rette Arvinger efter ham, den Eene efter den Anden, dlu od sally Ang me ind udi (i) Urigtig er dette Refer. Hos Rothe, S. 55, givet Dat. 12te Octobr.; fee Mescr. 7 Octobr. 1754, 29 Mug. 1755, 8 Aug. 1771 og 8 Aug. 1781. (k) Kaldes i Forordn. 9de Jan. 1736. S. 4, og i Bings Norges Beskrivelse, S. 75, Bærums Jernverk; see Cons firm. 26 Septbr. 1749, S. 4, og Rescr. 8 Novbr. 1799 2Fd. (Berg-Ord.) 23 Junii 1683, med Noter. S. 1. Kongelige Rescripter, 12 Septbr. ubi alle Maader qvit og fri uden nogen Paalæg, §. 2. Besværing, Skatninger, eller og hvad det nævnes kan; dog med saa Stiel, at han paa sin egen Bes kostning paa fornævnte Verk sal opsætte allehaande Hytter, Hammer Moller, eg andre nødvendige Byg. ninger, som fornøden kunde gjøres, 2c., og om det fornævnte Marselis eller hans Arvinger, i Dag eller i Morgen, raadsomt kunde synes, fornævnte Berk til Andre, hvem det og være kunde, igjen at ville afhænde, eller og pantsætte, skal det dem frit tilladt være, dog at Verket i sig selv ikke bliver derudover forringet, forsømt cíler deterioreret,mens altid med Fliid at fortsættes og forfremmes; og, dersom fornævnte Jernverk længere end eet Aar, det være sig enten for Krigs: eller Ilds. Vaade, Mans gel paa Proviant, Kull, Erts, Sygdom under Fols fet eller andre retmessige Aarsager laae stille og iffe blev brugt og fulddrevet, skal det igjen til Kongen være forfaldet; men, dersom forbemeldte Forhindring det foraarsagede, skal det udi forbemeldte Disposition forblive, og saaledes med andre Verke, som fornævnte Marselis fan optage, og iverksætte, uden nogen Underskud, lige ved fornevnte Berens: Her reds Verke observeres og forholdes. Han maae alt Jern, det være sig Stang Jern, Kugler, Stoffer, Ovne eller andet støbt Jern, som ved fornævnte Jern verke, eller ved andre Berker gjøres og støbes fan, fri og ubehindret inden og uden Kongens Niger, hor han eller hans Fuldmægtige det godt befinder, bort. føre og udskiffe; dog skal han, af hvis, som paa fremmede Steder udføres, Stænger, ares, sære ka Jern Granger, Kugler, Stoffer, eller hvad stobes og gjøres kan, til Kongen udi Told give og erlægge af hvert Skippund en Rigs Ort; men, naar det udi Kongens Riger Resolutioner og Collegialbreve. G. 3. Riger og Lande bliver for billig Priis forhandlet, og 12 Septbr. som Kongen med ham lader accordere, bliver leveret, skal det for fornævnte Told og Afgivt fri være (1), og derimod skal han forpligt være, Kongen altid først for nogen Anden at tilbyde og præsentere, hvis Jern han af Verket kunde tilveiebringe og forfærdige. Han maae alle Vand Elve, Strømme og Moller, som til saadanne og andre Hytter mere, som han monne annamme, fat bruges, hvilke han fri og übehindret mane bruge, og sig til Notre gjøre; og Stal Ingen sig understaae udi fornævnte Vand: Elve eller Strømme at bygge, være sig Saug Moller, eller noget Andet som optænkes fan, Bandet sit Lobat forhindre, og ham at fratage, men det ubi alle Mander sit fri Lob lade, saa han det aleene til Hyts ternes Bedste kan beholde, hvilke han og med saa mange Dæmninger skal forsee, som nødig gjøres, og ham bedst synes. Hvis belanger Kongens og Kronens Skove, som næst hytterne ligge, maae han til Hytterne bruge, saa meget han til Kull bes høver uden nogen Afgivt, sad og maae lade hugge hvis der til Hytternes, Huusenes, samt Møllernes Bygninger erfordres, hvorpaa ingen ham Forhindring maae eller skal gjøre; tilmed maae Ingen paa fire Mile sig understaae omkring hver Hytte nogen Veed eller Tommer sig at tilforhandle, enten til Saugs Tommer, eller andet Brug, hvilket de Kongelige Lehnsmænd, fogder og Andre, som paa Kone gens Vegne noget sammesteds haver at befale, skulle have Inspection over, paa det at Verket desto bedre fan i Brug komme og fortsættes. Ved enhver Hytte eller Bergverk, som han monne fortsætte og optage, (1) See Forordn. 1 Febr. 1797. II. Deel. Eal §. 4. §. 5. §. 6. Kongelige Rescripter, 12 Septbr. Fal fire af Kongens og Kronens dernæst vedliggende Bonder hem af Soged eller Lehnsmand, under hvis Lehn og Fogderie samme Berk kunde ligge, uyises; og skulle fornævnte fire Bander, som saaledes næst boer, og ham af Lehnsmanden eller Fogden udviist bliver, for al Skat og Tynge, Skydsfærd og Udskrivning fri og forskaanet være, og aleene for billig Betaling ved Verket at arbeide og oppasse. Hvis Haandverks: og fremmede Berg Gefeller sig belanger, som med Tiden ved Hytterne boe og arbeide, af hvad Nation det være fan, skulle hverken med Skat eller nogen anden Kongelig Tynge besværes, men altid derfor fri være, og om de ikke altid paa Stedet ville forblive, skal det staae dem frit for efter deres egen Tykke, at bortdrage. Saafremt nogen Jern Gruber med Tiden af ny kunde blive opfunden, ved hvilke intet Band, Elve eller Strømme, nær ere vedliggendes, og som han allerede opfundet haver, veb Borboe paa en Kongens Gaard, Soldbjerg faldet, beliggendes, hvilket ham paa forrige og fors bemeldte Conditioner og Privilegier er forundt, og at han Elve, Strømme og Vand, hvc det er bedst muligt, og fig bedst, kan skikke dertil, maae bruge og anrette, og Erhet efter hans eget Gefald did at føre, Hytterne paa beleilige Steder og Pladse, og hvor det beqvemmeligst er, lade legge, og det saaledes for sig og sine Arvinger, som en ret Eiendom at beholde. Om noget Jernverk, som allerede kunde være anrettet og i Gang, hvorpaa Andre Kongl. Privilegier kunde have, og han sig det af dem kunde tilforhandle, skal han alt, hvis han sig saaledes kan tilforhandle, og efter fornævnte Conditioner og Fri heder nyde. Kongens Befalingsmænd og alle Ans som Noget paa Kongens Vegne udi Norge §. 7. §. 8. Dre, G funde Resolutioner og Collegialbreve. kunde have at befale, og udi Synderlighed Stathol: 12 Septbry derne, skulle Inspection have, at disse udgivne Pris vilegier alvorligen blive overholdte og fimpliciter efter Ordene blive udtydede og forstaaet, og ikke af Nogen anderledes udlægges eller forklares, og altid fornævnte Marselium eller hans Fuldmægtige udi al ting være behjelpelige, saa Verket desto bedre kan drives og fortsættes. Hvilke givne Privilegier Kone gen Sig og Efterkommere, fast og uryggelig udi alle sine Ord og Punkter ville holdet have, dog Sig for digs d beholdet have, om i Fremtiden Verkets Bedste videre funde eragtes, herudinden at ændre eller forbedre. Septbr Bevilgning paa Bygsel og Tredie. Aars: Tage af 14 Septör. Kirkernes Gods i Bradsbjerg Amt, forpagtet eller uforpagtet, til Steens geistlige Betjente og Sko len, hvormed Christjansand Skole hidtil har været benaadet (m). 7648 09 29 adiga? 12 Obet Bref, at alle de Documenter, det 15 Septbr. være ſig Tingsvidner, Cyr, af hvad Navn bet-x Domme, Be stikkelser, Arreſter, eller Ander, nævnes eller være kan, som den Kongelige Generals til Kongens Siscal selv, eller ved sin eegne Sagers og Interesses Befordring, Regnskabers Afklarering, herefter kunde behøve at søge og forhverve, skal af de tilforordnede og anbefa lede Dommere eller Skrivere, det være sig for Høieste Over eller Under Ret udi begge Riger Dans mark og Norge, samt dessen underliggende Provintser og Lande, uden nogen Hinder eller Betaling i rins. geste Maader, meddeeles, eg gives beskreven paa slet og ustemplet Papiir; dog skal den eller de, some refles Befordring, eller on üben nosen Sinder eller 2 (in) Menes siden ophørt; Fon. 25 Febr. 1733. 23 2 Nos cfr. Nefer. 29 Jan. 1672 08 Kongelige Rescripter, 15 Septbr. Noget i saa Maader paa Kongens Vegne behøver at søge, selv forskaffe, hvis utrykt Papiir, som til enhvers begjerende Documenters Udstædelse kunde be hoves (n). 15 Septbr. Anordning om Defensions: Skibe fra Bergen og Trondhjem, til Landets Bærn i fornødne Tilfælde, at udredes, med visse Friheder, og høiere Told at gives af Salt, som andre Skibe indføre (o). 16 Septbr. Confirmation paa efterskrevne, Nakskov- Kjøbstæd af Konge Friderik den Tredie den 7de Febr. 1667, 19de Martii 1662, 9de Novbr. 1669 og 30te Novbr. 1648 (p) givne Breve og Breve og Privilegier, faavidt de ikke imod Kongens abfolutum dominium, Souverainitet og Arve: Rettighed befin des at stride. stond demer

9)

21 Septbr. Confirmation paa obet Bref, af 15 de Novbr. 1992 211668, om Frydendals Birk. 21 Septbr. Obet Bref, hvorved Frydendals Bonder forundes Vornede frihed. 22 Septbr. At 4 sil Instruction, hvorefter Commerce Collegium fal indrettes, og dets vedkommende Expeditioner bestil les og forfærdiges (q). 201 200 16 Spal Obet (n) See Instr. 23 April 1751, S 9; cfr. Fdn. 19 Decbr. 1800, S. 17, 33, 56, 72, 91, 103, 119, 131. (o) Kan læses i Rothes Norske Mescripter, S. 47; see priv. 24 Maji 1671 og Fon. 10 Jan. 1672. sije (p) Dette obne Bref indeholder en almindelig Stadfæs stelse paa alle Staben forhen meddeelte Privilegier og Friheder. (9) See R. 27 Decbr. 1670. seda madi p orde Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, at de ved Vestervig fra gam: 22 Septbr. mel Tid holdte to Markeder, det Eene nogle Dage for St. Hansdag Midsommer, og det Andets we nogle Dage for St. Olai, mane endnu herefter ſammesteds til fornævnte Tider holdes; og at Tistæd derimod maae og skal holde sine Markeder pan de Tider, som af gammel Tid skeet er. (Saafem Hines di Afskaffelse skal af Borgemester og Raad udi Tisted under 2den Aug. 1669 være ethvervet, men istab skal være Ansegerne i Vestervig-Sogn, Refs- og Hassing: samt Sens der Herreb i Morse langt fraliggende) (r). Reser. (til Overjægermester Hahn), ang. at have 26 Septbr. god Inspection over alle Kongens og Ryttergaars denes Skove i Danmark. Confirmation paa to, af Konge Friderik 26 Septbr. den Tredie, Ottense Kiebstæd meddeelte F Breve under 30te Norbr. 1648 og 29 de Junit 1649 (s), saavidt de hidindtil i lovlig og uforans derla Observants været have, og ikke stride imod ißige Kongens souveraine Arve Regjering: og vil Kongen Sig have forbeholden, dette Forskrevne, efter 12 Forgodbefindende og Tidernes Leilighed, at forandre.q Bevilgning, at de Geistlige i Trondhjem 26 Septbr. maae erholde deres Residentser til Kjøbs efter Burdering; Capitalen skal leveres til Capitulares sammesteds, og udsættes, samt Renten, og hvis til Vedligeholdelse udi aarlig Tart lagt er, Succeffores lolda B 3 domi 13 39aars (r) See Reser. 14 April 1747, Note, S. 54, 18 M. 30 Septbr. 1768. (s) Det Første er ligelydende med det i Confirm. 16de Septbr. 1670 omtalte Brev af 30te Novbr. 1648; bet Andet var Bevilgning paa Landstings: Ret, i Betragt ning af, at Byen i fibstforleden Krigstid viiste aller fterste edeboubed udi alle Magder 1c.; ophævet ved Meser. 1 Junii 1792. So Kongelige Rescripter, 26 Septbr. aarligen tilstilles, sig med Huusværelse deraf at forsyne. 27 Septbr. 28 Septbr. 28 Septbr. 28 Septbr. 28 Septbr. 28 Septbr. Confirmation paa Friderik den Tredies Bref af 9de Jan. 1668, for Borgemester og Raad i Varde. Refer. (til Saltkammeret), ang. i Danmark, Spanse for 16 M., og Lyneborger 4 Rd. ne a domited at sælge Saltet Franse 12 M., Reser. (til D. Mouriz Roning), ang. Contrace ter imellem Præster og Enker. don Confirmation paa Friderik den Tredies Bref af 30te April 1667, om Accise til Borgemesterne i Bevilgning, at Magistraten i Skeen maae, lis gesom i Christiania, udi Skeen By og Lehn oppe bære 2 B. af hver Tonde Styrtegods, og I §. af hver Dalers Værdie, ind- og udgaaende Bare, Træs last undtagen (t). Confirmation paa Friderik den Tredies Bref af 3 die Maji 1665, at Skibe fra Trondhjem ei ere pligtige at anlægge ved Glykstad.fi 29 Septbr. Confirmation paa de den Kongelige Resi dents Stad Kjobenhavn af Friderik den Tredie under 24de Junii 1661 givne Privilegier (u), faavidt det ikke imod Kongens abfolutum dominium, Souverainitet og Arve: Rettighed befindes at stride; og (t) See Circul. 5 Jan. og 21 Septbr. 1793. (u) Trykt i Henrik Gødes 1664 og Assessor Schous 1795 nogione Forordnings-Samlinger. Udi den Første er ogsaa Stadens Vaaben aftrykt. Resolutioner og Collegialbreve. og at aldeeles intet Magestifte med noget af det 29 Septbr. Byen tillagte og forundte Roeskilde: 2mt mane fore tages eller ſee uden fær Kongelig Befaling eller Bes vilgning, og medmindre tredobbelt Vederlag derfor fo gives udi lige godt og beleiligt liggende Jordegods (v). Confirmation for de Heilærde i Kjøbenhavn 3 Octobr. paa obet Bref af 29 de Junii 1667, om Studiiskat af Kirkerne i Fyen og Norge. Confirmation, indtil videre Anordning, paa Be: 5 Octobr. vilgning af 28de Octobr. 1661 om Korn til Broen ved Holstebro. Instruction, hvorefter Cancelliet udi Torge Fal 6 Octobr: indrettes, samt dets Expeditioner bestilles og fore rettes (x). Obet Bref, hvorved stadfæstes alle de Stabelstaden 6 Octobr. Fridericia forundte Privilegier, især paa Toldfrihed for ind og tildeels udgaaende Vare; saa Haandverker at stifte (y). bevilges, spood Confirmation paa alle de Kjøbstæden Skel: 12 Octobr. sfeer af Kongerne forundte Privilegier, Frihe der og Benaadinger, saavidt de ei imod Kongens Jura Majeftatis, abfolutum dominium, Souverai netet og Arve Rettighed befindes at stride. Confirmation.... Slangerup (z). Confirmation.... Ribe (a). Confirmation 12 Octobr. 12 Octobr. Randers (b). 12 Octobr. B 4 Con (v) Sre Mefcr. 8 April 1681. 1304 (x) See Rescr. 31 Julii 1739. sta (y) See Vrivil., 11 Marifi 1682. (z) (a) (b) alle tre af lige Indhold som Næstforestaaende. Kongelige Rescripter, 12 Octobr. Confirmation paa obet Bref af 4de Maji 1667, om Contribution og borgerlige Paalæg i Randers. §. I. J. 2. to 14 Octobr. Privilegium for Moestemarks (c) Jernverk. Sir Villiam Davidsen, Ridder, Baron, og hans Interesserende bevilges og forundes Moestemarks Jernverk udi Norge, to Mile fra Trondhjem beliggende, med efterfølgende Privilegier og Vilkaar: Paa fire Mile fra Mars-Ovnen, som nu opbygt er, udi Øster og Vester, Sønden og Norden at lade skuffe og søge efter Erts og Gjengere, og hvad udi bemeldte Cir cumference kan findes, at det dem aleene maae tilhøre, naar den, som det finder, efter Bjerg Ordningen recompenceres og betales, hvorunder og skal forstaaes det nye udi Circumferencen fundne Robberverk: dertil beqvemmelige Skove, Kongl. Kirkers og geistlige Godses efter Fornødenhed frit at bruge, men Odels: 5. 3. gods for billig Betaling. Dersom herefter er fornø den fleere Hytter, Hammer: eller Smed Verf at opbygge, maae de dem paa beqvemmeligste Steder opsætte; og om bemeldte Verkes Participantere finde for dem nytteligt, maae de derhos lade opsætte et Mas nytteligt, maae nufactur: Brug, som fan være Kongens Lande og Riger gavnlig. Participanterne maae fra denne Dags Dato nyde fire Aars Frihed paa Tiende, mens efter bemeldte fire Aars Forløb skal gives for Told af hver Skippund, som tilveiebringes af støbt eller Stang- Jern 24 B, cg det til Berg Amtet efter Sædvane §. 4. adobo adobo at (c) J Brededorfs Strivt om Jernverkerne 1784, Side 26,. faldes det mustamarks; i Pontoppidans geographiske Oplysning, 1785, S. 202, Mostadmarks, samt ligesaa i Bings Beskrivelse over Norge, 1796 (hvor Verkets Historie er at læse), eller Moostadmarkens. Det har væ tet nedlagt, og derfor er berørt i b. 9de Jan. 1736, som ellers med Berg-Ord. 23 Juni 1683 hertil maa ers med Bers holdes. Resolutioner og Collegialbreve. at levere. J. 5. §. 6. 9.7= Victualier og Materialier, saavidt som 14 Octobr. til Verket og dets Betjente behoves, maae passere accise: og toldfri, dog at dermed oprigtigen handles. Hermed skal ogsaa være afskaffet alt Saugbrug og Tjærebugster, at Ingen udi bemeldte Circumference paa Skatnæs: Soffer eller Strømme gjøre Verket nogen Forfang eller Hinder i nogen Maade. Hvor Bonderne, Verket til Fortrad, Skovene, udi bemeldte Berkes Circumference liggende, til Upligt ville udøde, eller til Andre bortleie at udhugge, besynder lig hvor Kull Veed hugges fan, eller og der nær ved, skal dem alvorligen forbydes, og fredlyses, lis gesom Verkets egne Skove. Alle Bønder udi samme Circumference Fal og være tilforpligtede at betjene Verket med deres Arbeide udi bedste Maade, som fornøden gjøres, for rede for rede Betaling efter Over: Berg= Amtets Kjendelse, hvis de efter Leiligheden og Veien §. 8. billig kan fortjene. Om udi bemeldte Circumference • §. 9. findes nogen fleere Odels Gods eller Gaarde, som doß0 81 kunde gjøre Indpas eller Hinder i nogen Maade imod bemeldte Brugs Fortsætning, da (at forekomme saadan Fortræd, Hinder og Skade, som v. Davidsen sig heiligen besværet haver) maae han og hans Intes resserende samme Odels: Gods eller Gaarde sig tilforhandle, og beholde til bemeldte Berks Fortsætning; og, om Kongen herefter bliver til Sinds at afhænde nogen af Sine Kirkers eller Præbende Gods, inden bemeldte Circumference, skal Saadant bemeldte Verks Participanterne ogsaa tilbydes. Alt Verkets Ryd: §. 10. nings Pladse inden bemeldte Circumference skal være Participanterne og deres Arvinger til Odelsgods frit at lade bygge og bruge, som fornøden gjøres. Ilige G. 11, maade confirmeres og stadfæstes hermed de Privilegier til bemeldte Sir Villiam Davidsen og Interesserende, 5 Alfom 1800. aus Kongelige Rescripter, 14 Octobr. fom afgangne Hr. Berent Vrundsmands Efterlever- Se tilførn med benaadet været haver: at om, imod Forhaabning, bemeldte Berkets Erts og Gjenger skulde mislinge og formindske, og efter Over Berg Amts Kjendelse det med Nytte ei kunde drives, da aleene han og hans Interesserende til deres Skades Restitu tion, tilligemed Verket, udi bemeldte Circumference at maae nyde Saugbrug og Tjærehugster paa to Mile af de til Verket og dets anliggende Skove og Foffer, samt hvis af Bønderne til samme Brug for Dette Verk skal med sine Privilegier være dem og deres Arvinger til evindelig Eiendom, saa længe de det efter Berg Ordningen og Kongens Riges Constitutioner ordentligen drive og fort; sætte, og tilbørlig Rigtighed aflægge. §. 12. billig Betaling føres fan. 82 17 Octobr. 18 Octobr. 19 Octobr. Confirmation paa Sarfjobing Kjøbstæds Privilegier (d). = Confirmation paa Sonderborg - Kjøbstæds Privilegier (e). Confirmation paa Sonderborg Bageres Laugs Straa. 19 Octobr. Confirmation paa Viborg - Kjøbstæds Pris vilegier (f). 19 Octobr. Bevilgning, at hvis Kramboder og Andet, 1120 som i de aarlige Marked rs Tider, altid tilforn paa Smede-Gaden i Slagelse have været opfatte, stal og maae herefter, saa ofte Markeder der i Byen holdes paa bemeldte Smede: Gade opsættes og bygges; (d) Ligelydende med Stelkoers af 12te October 1670. (e) Ligesaa. log adna (f) Ligeledes. Mesolutioner og Collegialbreve. og det herimod forhvervede Brev af 18de Octobr. 19 Octobr. 1665 være ophævet; samt Heste: Marked iligemaade paa sit sædvanlige Sted at holdes. Rescr. (til Overjægermester Hahn), ang. af Kons 20 Octobr. gens Skove at lade, efter Fortegnelse fra Krigscolle gio, udvise Bygningstømmer til de øde og bebygte Ryttergaarde; samt at de skulle fremdeeles af samme Skove nyde hvad Gjerdsel, Hjultømmer, nødtorftig Ildebrand og Bygningstømmer, de af Arrildstid, saas velsom almindelig Græsning for deres Qvæg og Heste paa de Steder, som de den tilforn nydt have; og at Selveiergaarde skulde nyde deres gamle Rettighed til Skoven, og de andre Gaarde beholde deres fors rige Olden, dog at dermed efter Skov Ordinantsen forholdes. Confirmation paa Kongeligt Brev af 2den 20 Octobr. Junii 1651, hvorved Dirich Claus Reigers, Jan Cornelsen, Peter Jacobs, Claus Skibvants, paa deres egne og serten deres Med-Consorters Vegne, Ladegaarden, beliggende uden for Kjøbenhavn, med efterfølgende Conditioner: 1) At de maae nyde fors meldte Ladegaards Marker, og al dets Tillæg udi Ager og Eng, vaadt og tørt, saasom det indhegnet er og forefindes (Søerne og Dammene undtagne, som der paa Marken eller ved formeldte Ladegaard fin des, hvilke Kongen Sig alle vil have forbeholden til at bruge og beholde), for dem og deres Efterkommere til evindelig Eiendom, for 700 Rdlrs. aarlig Afgivt, eller og derfor at levere udi Staden, til Kongens Hofholdning hvis Vare, som hos dem kan tilveies bringes, for efterskrevne Priis, nemlig: En Kalv, Maaned gammel, for 4 Rd., et Lam for I Rd., et Pund fersk Smør for 8 ß., en Potte sød Melk for I B.; 1800. Kongelige Rescripter, s 20 Octobr. I B.; to Potter suur Malk for I §. Herforuden skal de, eller deres Efterkommere, levere til Befas lingsmanden paa Slottet i Kjøbenhavn, og hans on Efterkommere, hvis hans Formand tilforn af formeldte Ladegaard til deres Huusholdning bekommet have, som er ugentlig 4 Pund Smør, 16 Potter suur Malk og 12 Potter sød Mælk. 2) Skal de være forpligtede, at opbygge en y paa 20 Gaarde paa samme Ladegaards Mark, hvor dem Plads dertil udvises, eller dem forloves, Pladse dertil at opsøge; hvorimod dem og deres Efterkommere skal være tilladt at nyde der de Privilegier, som de og deres Forfædre, udi den Hollandske By paa Amager nydt og havt Have, ei heller skal dem nogen anden Tyngsel eller Besværing paalægges, med Tiende at udgive af deres Korn eller Qvæg, enten til Bisp, Præst eller Degn. Dog fal de tiltænkt og forbunden være, om Sommes ren, naar behov gjøres, at greffe hvis Øren og Lam, som til Kongens Bosholdnings Fornødenhed indkjø bes, og efterhaanden slagtes, paa 8 eller 14 Dags Tid, dog at Kongens Kjøkkenskriver bestiller, lønner, og betaler dem, som formeldte Qvæg desimidlertid vogter og iagttager. Herforuden skal de paa Foering Ooom Vinteren iligemaade holde Dren, Faar og Lam, som til Hofholdningen bestilles; og da skal med Bes talingen derfor holdes, ligesom i Peder Svendskes Tid, som formeldte Ladegaard nest for dem i Forpagta ning havt haver, efter den med ham oprettede Fore pagtnings Contracts videre Indhold, skeet er; dog vil Kongen, med Tallet paa formeldte Dren, Faar og Lam, det lideligste muligt er og være fan, alting moderece lade. 3) Bevilges dem at bruge de store Huse der paa Ladegaarden, indtil Kongen dem Selv Behøver; men de smaa Huse der sammesteds maae dem Resolutioner og Collegialbreve. dem forundes, naar de nedbrydes, til hjelp at bygge 20 Octobr. med. 4) Hvad Rirken sig belanger, som de der bes gjere at have bygget, da vil Kongen dem til dens Bygning til Hjelp komme; men Broer, Bomme 18010 og og Gjerder skal de, saavidt formeldte Ladegaards= Mark strækker og fornøden gjøres, paa egen Bekost domen ning selv forfærdige og ved Magt holde. 5) Stal de og deres Efterkommere være forstaanet for alt o verie og Reiser at gjøre, undtagen naar Kongens Fade burde flyttes. advog Obet Bref, hvorved Konge Friderik den 20 Octobr. Andens Privilegier af 28de October 1583 advoй.or (bekræftede af Christian den Fjerde 28de Aug. 1600, dvo Da af Friderik den Tredie 4de Decbr. 1648), "at Beboerne i Skanderup, for Slottet Skanderborg, dvo maa bruge Kjøbmands Handel og Haandverker samt som Eiendom opføre Kjøbstædbygninger, med Frihed for Skat samt al anden Kongl. Tyngde og Stat af Besværing, confirmeres, Skatten undtagen, ſaavidt det hidindtil i lovlige og uforanderlige Observants været haver, og ikke strider imod izige Kongens sou veraine Arve-Regjering. Confirmation paa Konge Friderik den Tre 24 Octobr. dies Breve af 29de Decbr. 1658 og 3die Maji 1659, hvorved Undersaatterne paa Borringholm, der have frigjort sig fra Sverrigs Herredømme, og undergivet sig Kongen, tages under Kongelig Beskjer melse, og loves Privilegier paa Udskrivning, Skat og i andre Maader, samt at de ingensinde til de Svenske skal vorde overgivne (g). Cons (g) See Confirm. 12 Febr. 1701; atter igjennem Mente tammeret Kongl. confirmerede b. 7de Decor. 1731, 210e Febr Kongelige Rescripter, Confirmation paa nogle Sønderborg: Skomagere den 12te Maji 1668 givne Privilegier. 1670. 30 28 Octobr. 29 Octobr. Confirmation paa Straa. Sønderborg Smeddelaugs 70 29 Octobr. Reser. (til Statholderen i Norge), ang, at forans stalte hvis Bøder, Sagefald og alle andre deslige uvisse og extraordinaire Indkomster, som i Norge indkomme, til den Meestbydende aarligen forpagtet (h), Confirmation paa Kiege- 9 Novbr. 9. Novbr. Robby Kjøbstæds: 10 Novbr. E 15 Novbr, de 15 Novbr. 15 Novbr. 15 Novbr. Korsser-Privile Nysted: gier (i).) Confirmation paa det Geistligheden i Ot tense under aden Jan. 1667 meddeelte Brev. Obet Bref, at ingen Toldsviig mane af de Tra fiqverende paa Als, imod den 3de Artikel i Sønder borg Kjøbstæds Privilegier, begaaes, under Confi fcation (k). Reser. (til Amtmanden paa Sønderborg), ang. at alle Monopolier og andre specielle Friheder i Søn arda Oderborg-Kjøbstæd, efter dens Privilegier, Kal være afskaffede, samt Enhver til Contribution og paakommende borgerlige Tynge anvises, undtagen de Førstelige Residentser. Obet Febr. 1747 og 22de April 1766; see end videre Resol. og Rescr. 28 Julii 1739, 6 Julit 1742 med noter, samt Prom. 27 Aug. 1785, . 30 Maji 1787, 14 Novbr. 1788, 5 Novbr. 1790, 16 Jan. 1793 (i Tillægget) og 19 April 1794; cfr. Rescr. I Aug. 1670, (h) See M. 12 Aug. 1670. (i) Hver især ligesom Stjelskeers af 12te October 1670. (k) See N. 10 Martii 1662 og 6 Febr. 1672. Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, om Friheder for Kiebstæden Christia, 16 Novbes nia med Bragenæs, og Confirmation paa de Samme forhen meddeelte Privilegier (1). Refer. (til Statholderen i Norge), ang. Ind- 16 Novbr. tægter til de Fattige, og Betleries Afskaffelse, i Christiania (m). en stor Mængde af fattige som formedelst Mangel af noget Gobt at lære, og t Gr. Eftersom i denne Stad Folkes Born sig skal befinde, Mribbel et skal kunne tilholdes, faa Maader fra Lediggang og al anden derpaa folgende Ujemmelighed entholdes: Da skal udi fornævnte Kjøbstæd anrettes et Spindee eller Børne: uus, hvor fornævnte Fattige funne nyde deres nødtørstige Ophold, og efterskrevne til dets Fremtarv bevilgede Puncter paa behorige Steder af dvo de be Bedkommende efterkommes og iagttages, saa at deraf kan indo hvis som i saa Maader deraf kan indbringes, vorder under Byens og Øvrighedens Direction til den Brug, som det af Kongen tilforordnet er, tilbørli dvoй 81 gen og forsvarligen anvendt: 1) Stal i en sær Tavle, om Sondagen i Kirken, Almisse dertil fantes 3 2) stal paa Toldboderne paa Bragenæs, Moff Sand, Søen, Krogstad og Christiania altid hols des en Fattiges. Boffe, og hvis derudi indsamles, til fornævnte Brug, og et til Andet vorde anvendt; of 82 3) skal af hvert Bryllup udi Stiftet gives til fornævnte Fattige, efter Enhvers Stand og Vilkaar, ent liden Foræring, og præsterne, hver udi fit Sogn, for (1) Kan fees Rothes Norske Rescripter, S. 60; bortfal det ved Anordn. 21 Jan. 1715, R. 3 Febr. 1741, Cona firm. 26 Septbr. 1749, Mefer. og Prom. 24 Junii 1785, 26 Maji 1786, 21 Martii 1789, 15 Maji 1790, 27 Decbr. 1794, 10 Septbr. 1796, 22 Juni, 2 Aug. og 8 Novbr. 1799, 2 Maji og 13 Junit 1800, famt 28 Novbr. 1801, faa og Fororon. 11 Ang. 1797. (m) Menes for endeel endnut gjeldende; see Anordn, og Reser, 2 Decor. 1741, især Cap. V. Art. 5. 62 167032 Kongelige Rescripter, 16 Novbr, forpligt være, det at oppebære, derril svare, og der- 29 Octab advoka for tilbørligen Regnskab at gjøre; 4) skal udi alle Viin og Øll Tapper use altid henge Fattiges. og Verten tilforpligt være de Fattiges Ins terresse, saavidt muligt er, Agt at tage. Endelig skal og to Borgere, tilligemed Blokkeren, to Gange om Aaret besøge alle use udi Menigheden, om Noget efter egen Villie de Fattige til hjelp at udgive; hvorimod da alt Tiggen og Tryglen for Derrene eller paa Gaderne alvorligen, og under største Straf, fkal vorde afskaffet. Og skal Magistraten herover tilbørligen holde lade, som de det agte at forsvare, og bekjendt være. 39153 05390 500 17 Novhr. Confirmation paa de Staden Bremen ved Contoiret i Bergen den 19de October. (n) 1663 meddeelte Privilegier. 10ssie endpipe and 18 Novbr. Confirmation paa Skeen jobstæds Privia legier (o); dog hvis Privilegier, som Krager ben er givet (p), hermed uforkrænket; og skal bes meldte Kragerøen herefter de Kongelige Skatter pro portionaliter give med forbemeldte Kjøbstæd Skeen. 18 Novbr. Obet Bref, hvorved Trondhjem: Kjøbstæd confir meres dens Privilegier, og meddeeles Fleere (9). (E Obet Biz mail (n) Udi Rothes Norske Rescripter, Side 76, ere de daterebe 23de Septbr. 1663. (1) (0) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Stjelfkeer. 196 (p) See Confirm. 29 Aug. 1670 famt Priv. 25 April 1682 meb Noter. (q) Er hos Rothe, S. 76; men menes bortfaldet ved Priv. 5 Febr. 1732, boothos fan, foruden de Noterebe, fees Prom. og M. 21 Martii 1789, 15 Maji og 20 Aug. 1790, 2 Febr. 1793, 6 Jan. 1797 08 13 Septbr. 1800, fame Fd. 1 Febr. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. 33 1670. Obet Brev og Benaadinger for Tugthuset i Trond: 18 Novbr. hjem (r). Octroi for det Ostindiske Compagnie. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at med hans Segl fal alt Det, som fra Cancelliet vorder ndstadt, forsegles (s). domi mo p 28 Novbr. 30 Novbr, idas S chr Confirmation for Baaselands (r) Jernverk i Decbr. paa Brev af 9de Decbr. 1665; dog at den 6te Post, hvilken præjudicerer Arendal og Øster Riis per i deres Trælastes Handel, saaledes skal forstaaes, at Participanterne skal nyde fri Skovhugst af Bøns derne til Kulveed og anden Fornødenhed, som ved Verket endelig behaves, hvorfore dem billig Betaling skal gives; dernæst skal samme Privilegier være ophæ vede, udi hvis Maade de Brunlaugnæffes og Laur vigs Verker ere præjudiceerlige (u); derimod maae Participanterne nyde fri Skovhugst i Holst-Präs fteboels:Skov, samt bygge en Saug ved dette Verk, hvor de Stedet beqvemmeligst kan eragte, dog at Kons gen af hvis, som kjæres og sælges sammesteds, bliver dere erlagt den samme Rettighed sbed from af andre Sause bers omfring; endelig maae omboende onder ingen ulovlig Indpas Participanterne paa deres Damme og Byg ninger gjøre, saafremt de derfor stande til Nette. ikke skulle lide og mandasdel Obet (r) See Reser. 5 Febr. 1732 og Noter, famt Reser. 10 Octobr. 1788, 3 Aug. 1789 og 13 Aug. 1790, FD. 1 Febr. 1797, S. 133, Instr. 14 Octobr. f. A., S. 69, og gb. 23 Maji 1800, S. 3. (s) See Nefer. 31 Juli 1739. (t) Kaldes nu nees:Jernverk, see Bings Beskrivelse, S. 501. (u) See Obet Bref 19 Febr. 1672. rtv. 14 Mait 1673, Berg Ord. 23 Junii 1683, escr. 10 Decbr. 1692, og Fd. 9 Jan. 1736. II. Deel. S Kongelige Rescripter, 2 Decbr. Obet Bref, at Alle De, som i Kjøbstæden æste ved borgerlig læring drive, skal udstaae borgers 80 3 Decbr. lig Tyngde og udgivter. (Efterdi endeel Borgere undslog sig, da Andre til for megen Tyngde.) (v). Refer. (til Hr. Helmuth Otto v. Vinterfeldt), ang. at tilholde Slotsfogden Joh. Heger (som imod Forordn. af 3die Aug. d. A sætter ados Havnefogder og Veedsættere paa Bjøbenhavns Slotsplads), fig herefter fra deslige og andre Bors gemestere og Raads vedkommende Forretninger at entholde, og sig ei videre med forbemeldte Havne fogders Bestillinger eller Veedsættere for Kjøbenhavn, være sig inden eller uden Slotsbroen, ved Slots pladsen, og paa begge Sider Børsen eller andensteds i havnen, hvor det er eller være fan, under tilbørlig Straf at befatte (x); saavelsom og, at han iffe hera efter af de indkommende Skiberum, som paa Slotss pladsen foraarsages at loffe, nogen Kjendelse, være sig Lidet eller meget, fordrer, eller de Handlende i flig eller anden Maade besværger. ad good 3 Decbr. Forordning, at aldeeles Ingen, som med nogen saadan Vare handler, hvilke med Skippunds eller Lispunds. Vegt veies, eller med Stabss Tender maales bor, mane is unde maae sig understaae udi Kjøb og Salg, Ind- og Udskibning deres Vare andensteds end paa Rjøbenhavn Stads:Veierhuus med Stadss Vegt og Maal, samt af de dertil forordnede Stads: Veiere og Maalere at maale eller veie lade, under Straf (v) See Obet Bref 20 Decbr. 1670, Danske Lovs Frtale og 3-6-, Rescr. 2 Martit 1787, §. 1. og 28 April 1676, Fd. 5 Maji 1683 (x) See Mefer. 30 Martii 1742, Fon. 15 April 1682, §. 9, og 5 Mait 1683, P. 5 og 6, famt plac. 25 Junii 1759. Refolutioner og Collegialbreve. Straf som vedbør (y), og at stande Stadens Magi: 3 Decbr. strat derfor til Rette. (Saasom endeel Indvaanere og Fremmede lobe med deres egen Wegt og i deres eeane Wakbuse eller Stiberum vete, hvorved Underslæb free fan for de Kiabende og Ukyndige, saa og handles imod Stadens Privilegier.) 100 Confirmation paa Privil. af 20de April 1668 8 Decbr. for det Hasselske Jernverk. Confirmation pan Reglementet for det Ostindiske 9 Decbr. Compagnie. domi Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 10 Decbr. 100 Mand Borgervagt om Natten i Staden, udi tre Afdeelinger, Een paa Gammeltorv i Raadhuset, hvor hovedvagten er, Een paa Amagertorv, og Een udi Bugten af Clareboderne paa Kjøbmagers Gaden (z). · Curesen), det Sam: 10 Decbr. Meſt. It paul flittig baver at labe me, og at han flittig haver at lade patrollere, samt god Agt give, at Bagten med fornøden Ordre og god kik bliver holden. Reser. (til Commandanten i Kjøbenhavn), om 10 Decbr. de til Staden Ankommendes Anmeldelse for Vagten ved Porten, og hans Fortegnelse derover (a); samt at han skal forordne et Corps de Garde paa Kone gens Torv, og fecündere den beordrede Borgemester fornøden Tilfælde. 1 Reser. (til Generalprocureur D. Scavenius), 13 Decbr. ang. at han (som, efter Reduction (b) af General. € 2 fisca (y) See Forordn. 5 Maji 1683, P. I. og II. pist (z) See 2 næstfølgende Mescripter, Fb. 10 Decbr. 1670, R. 2 Febr. 1674 08 31 Octobr. 1749. (a) See bemeldte Forordning, samt Plac. 18 Novbr. 1771. (b) See Refer. 12 Aug. 1670. 118 119 (b) de Kongelige Rescripter, 13 Decor. fiscalen i Lorge, er anbefalet Directionen over Kongl. Interesse: Sager) skal med Samtykke af Statholde ren antage i hvert Stift en fuldmægtig, der med Amtmanden, om han er tilstæde, og Superinten denten, om det er i Geistlige Sager, skal Rettens Ads Administration beopagte, paa Suplicationerne til Statholderen erklære (c), Relation give om hvad der fan være Kongen og Undersaatterne til Skade og Uns dertrykkelse, eller til Velstand og Nytte, amt aar lig indlevere Regnskaber; imod deri at godtgjøres do den femte penge, og at nyde Processens billig Bekostning af de Skyldige, Skydsfærd og Portos Frihed. P 14 Decbr. 14 Dechr. Confirmation paa Obet Brev af 22de Julii 1668, at Sognene, to Mile nær Sjellands Kjøbstæder, skulle have deres Degne af Skolernes Peblinge. Ober Bref, om Helſingser-Skoles og Hospitals Tavlepenge og andre Rettigheder. Gr. Eftersom fornemmes, at Stolen og hefvitalet i Kiebstæden Helsingser ere af faa gandske ringe, og moren ingen Indkomster, at de ingenlunde tan ved Magt blive, med mindre dem til deres nedtorftig underholdning endnu fremdeeles vorde forundt de Tavle penge af Kirkerne i begge Riger Danmark og Norge, som de efter to Kongelige Breve, dat. 1661, den 1ste og 4de Septbr. imod de Midler, som dem ved Skaanes Afstaaelse fragit, have hidindtil været med benaadede, bede, as we wong bermed confirmerede Bemeldte tvende Breve vorde hermed confirmerede og stadfæstede, saaledes, at der udi alle Rirkerne i Kjøbstæderne og paa Landet over begge Kongens Niger Danmark og Norge, undtagen de Kirker i Residentss Staden Kjøbenhavn (d), maae paa alle Søndage og festdage omgaae en sær Tavle, i hvilken Enhver 10/12/590af 12 44 4501.0 (c) See N. 29 April 1670 og 14 Martii 1676, () (d) See Obet Bref 5 Junii 1680. Refolutioner og Collegialbreve. af medliden Kjerlighed Noget til bemeldte Skoles og 14 D br. Hospitals Vedligeholdelse kunde give. give. Thi Thi befales samtlige Biskoper i begge Riger, at de udi deres Visitationer, og ellers Præsterne i deres Prædikes ner alvorligen formane Menighederne, at de fig velvillige ville ervise, og Noget i Jesu Navn, efter deres Evne, til denne christelige Brug contribuere og udlægge; og hvis i saa Maade udi ethvert Herred bliver indsamlet, haver Herredsprovsten hvert Aar, tilligemed en rigtig Specification og Fortegnelse under fin og alle fine Herreds Præsters egne hænder, paa hvis i enhver Menighed oppebaaren, og af enhver Præst leveret er, til sin Biskop at overgive, ſom siten den indsamlede Indkomst med hosfølgende Speci ficationer og Fortegnelser til Biskopen over Sjellands Stift fende. Og barligen haver at fremſtikke og for- Og skal da endelig meerbemeldte Specificatio ner og Fortegnelser, til ydermere nødvendig Forklaring og Rigtighed, hos foreskrevne Hospitals Regns saber aarligen fremlægges (c). Hvis ellers herfor uden af forrige Konger samme Helsingøers Skole og Hospital kan være tillagt, og dem hidindtil fulgt haver, eller med Rette fra Slottet Kronborg eller fra an dre Steder, efter Fundarsen og Kongelige Benaadins ger, følge bør, skal herefter derved fremdeeles uforfræntet forblive, og uformindsket i alle Maader af de Bedkommende dertil leveres og erlægges. Obet Bref, ang. Frihed til Næring og Rei 14 Decbre ser for Hebraiske af den Portugisiske Nation. (Efter Ansøgning af Gabriel Gomes.) €3 Til (e) See her i Rescripterne 6 Septbr. 1671, 19 Febr. 1672, 9 Febr. 1676, S. 9, 30 Jan. 1692, 17 Novbr. 1708, 6 Diovbr. 1739, P. 3, S. 10, 7 Octobr. 1740, S. 1, 23 Junii 1773, og 8 Julii 1786, §. 6. dual 16-0. 40 Kongelige Rescripter, ſhed de af den Samme, for 14 Decbr. Til ydermere Confirmation af Kongeligt dem samts lige givne Brev, dat. 19de Jan. 1657, bevilges og tillades, at bemeldte Portugisiske Nation, og i Særs deleshed de af den Samme, som i Amsterdam ere bosiddende, eller sig i Kongens Kjøbstæd Hamborg og Fæstning Glykstad redeligen og ærligen opholde, mane, herefter som tilforn, udi Kongens Riger, For stendomme og Lande fri og ubehindrer i deres lovlige 15 Decbr. "Erinde reiſe og forreise, og ber bribe us fortrette deres tilbørlige Handel og Tæring, saasom de bedst vecd og kan (f), naar de herimod efter de ind og udførende Vares rigtige Angivende erlægge den Told og Rettighed, som Kongen deraf kan tilkomme, og sig ellers saaledes forholde, at Ingen med billig Aar sag kan have sig over dem at besværge. 1017 Confirmation paa og Forbedring i de samtlige Geistlige udi begge Riger Danmark og Norge givne Privilegier. (Efter deres derom givne Ansøga ning.) (g). De dem den 24de Junii 1661 givne og allernaas digst forundte Privilegier confirmeres, fuldbyrdes og stadfæstes. Og haver Kongen endda derforuden, til et sært og synderligt Kongl. Naades Tegn, dem yders mere efterfølgende Poster allernaadigst bevilget, og fors undt, nemlig: Først skal Præsterne saavelsom Kirs Ferne fremdeeles nyde deres sædvanlige Tiende, liges saavel af alle de ode Jorde, som bortleies til at debesane, fra den Tid de bortleies, og af hvem det oge saa være kan, besaacs, som af andre de besatte Bon §. I. ders (t) See Fb. 16 April 1681, Cap. 1, S. 5, Lovens 3 - 20 (20)-1, 30 Julii 1684, og plac. 23 Jan. 1750; cfr. Fb. 13 Febr. 1775. 8d. 13 stalind (g) Deraf er den 7de Febr. 1672 under Kongens Haand givet et Eremplar til hvert af Stifterne i Syen og Jydá land. See og Confirm, 15 Febr. 1701 med Note.in Resolutioner og Collegialbreve. 39 1670. Decbr. J. 2 Bergaarde tilliggende Jorder. Fligemaade skulle og 15. Skolerne eller Degnene og Substituterne nyde des res sædvanlige Degne Traver af samme Jorde, fra den Tid de besaaes (h). Præsterne og andre Geists lige saavelsom Sæde Degne maae og herefter frem deeles ubehindrede fri og uden Betaling deres Forns denhed, herefter som tilforn, nyde udaf de Skove, sem ligge til deres Praste eller Anner Gaarde, eller som de hidindtil pro Officio have været berettigede at nyde Noget udi, saa at Kongens den 15de Febr. gjorte Anordning, og den 20de Octobr sidstforleden publicerede Skov-Ordinantse ikke skal udtydes dem herudi til nogen Hinder eller Forfang, videre end Over Jægermesteren, og hans underhavende Skovs betjente skulle have Tilsyn med bemeldte Skove, at de ei til Upligt vorde forhugne eller ødelagde. Og eftersom i den 7de Artikel i de allernaadigst confirmes rede Geistlighedens Privilegier meldes om Præste Boder, som til fattige Præster Enker stal udgives, da vil Kongen, at det Samme skal forstaaes om de Leiermaalsbøder, eller andre deslige Bøder, som ei strække sig til den ganske Boeslods og Formues Fortabelse, hvilke der kan falde paa Præstegaardens Grund, og skulle udgives af deres Tjenestefolk og Tyende (k). Til de Geistlige deres efterladte umyndige Børns (h) See Lovens 2-23 (22)-, Juftr. 11 Decbr. 1688, Refol. 30 Julit 1708, Rescr. I Julii 1720, Kgl. Indby delse 18 Martit 1796 og plac. 18 Maji 1798, 2 Prom 11 April 1797 og Circul. 19 Octobr. 1799 med Noter. (i) See Refer. 22 Decbr. 1670, 2. 2-12-1, 2, d. 26 Jan. 1733, S. 35 08 36, 18 April 1781, 8 Martit 1740, 31 Marţi 1741, Pr. 21 Jan. 1786. (k) See 2. 2-11-16, Obet Bref 24 Septbr. 1662 og Confirm. 15 Decbr. 1670 (den Sidste), Mefer. 4 Julii 1733 08 17 Dechr. 1734, Confirm. 21 Septbr. 1736, Best §. 23 G. 3. §. 4. Kongelige Rescripter, se 15 Decbr. Børns Bedste og Fordeel vil Kongen iligemande, at $.5. naar Mangel findes vaa vederheftige Fødde Formyne. dere efter Loven, eller paa Prester udi det Herred, hvor noget geistligt Skifte falder, som de Umyndiges Værgemaal sig sikkerligen kunne og godvilligen ville paatage, eller og naar det Herreds Præster, som nos genledes ere vederheftige, med andre Formynderskaber tilforn ere betyngede, da skal herredsprovsten derom ansoge Kongens Amtmænd, eller Amtsforvaltere over samme Herred, eller og Stiftbefalingsmand om det er paa Landet, mens i Kiebstæderne Borges mester og Raad, hvilke og hermed skal være anbefa let, af andre Bederheftige der udi Amtet eller udi Byen betimeligen de Umyndige neiagtige Formyndere at tilfororone, faa at ingen Præst noget Værgemaal imod hans Villie al paalægges (1). Eftersom ala lerunderdanigst andrages, at det Offer, som Præsterne tilkommer, saasom endeel af deres rette Løn efter Ors dinantsen, dem nu meget skal formindskes paa mange Steder, ja snart overalt, saa at endogsaa skal bes findes, at Mange udi Menighederne ganske entholde fig fra deres ordinaire Offer at aflægge paa de tre store sædvanlige Heitider om Aaret, Præsterne til stor Afgang og Skade paa deres tilbørlige Indkomst og Underholdning: da anordnes hermed, at Alle, ſaa mange som lade sig betjene med Skriftemaal og det hsiværdige Alterens Sacramente, de skulle være tils forpligtede, paa bemeldte trende Søitider om Maret deres Offer at fremstille, baade i Kjøbstæderne og paa Lan- J. 23 og Refer famme Dag, R. 15 Junii 1750, §. 91 31 Julii og 2 Octobr. f. A., Prom. 19 Febr. 1791; cfr. Fb. 19 Febr. 1701 og 30 Jan. 1777, S. 21, famt Rescr.) 13 April 1781. (1992–90 (1) ee 2. 3-19 (17) og 5-2-90 (91), Prom. 5 Decbr. 1789, eg Refer. 7 Febr. 1794, §. 21. Resolutioner og Collegialbreve. Landet, efter Enhvers Evne og Vilkaar; samt at 15 Decbr. Øvrighederne og de Kongelige. Betjente, baade i Kjøbstæderne og paa Landet, herover tilbørligen skulle holde, og straffe de Modtvillige og Forsømmelige som vedbør, og saasom de det for Kongen agte at forsvare og bekjendt være (m). Desligeste skal og maae de Geistlige, baade i Kjøbstæderne og paa Landet, frems deeles, og herefter som tilforne og hidindtil, nyde og beholde de Immuniteter og Benaadinger, som de dese udi forrige Kongers Tid, særdeeles siden Arve Regjes jendt være (m). – Deslig ringens Begyndelse, nydet og havt haver, ſaavidt de, saavelsom de øvrige dem forundte Friheder, ikke befindes at stride mod Kongens Jura Majeftatis, aba folutum dominium, Souverainitet og Arve Rettighed.. Confirmation paa Fundats af 24de Septbr. 15 Decbr. 1662, ang. Præste Enkernes Underholdning i Sjellands: Stiftam SHUSING d) d Confirmation paa Konge Friderik den Tre: 15 Decbr. dies Breve af 14de Julii 1660 (at, foruden den Capital og sær Benaadinger, hvilke den 28de Julii f. 2 (n) fattige PræstesEnker udi Sjellands Stift givne og samtykte ere, endnu fremdeeles hermed bevilges og samtykkes til fornævnte Præste: Enker, under samme Conditioner, hvis som udloves for Bes naadinger, enten for at stande aabenbare Skrifte iblandt dem, som efter Recessen dertil obligeres (o), € 5 eller Ho 17 Octobr. 1800, (m) See £. 2-12-5 (7), 2; Refer. 4 Junii 1790 og 6 Maji 1791, Prom. 2 Jan. 1796 og Circ. 28 Maji 1791, alle med Noter, samt Prom. 4 Martli og 24 Octobr. 1800. 15092 (n) See nestforan benævnte Fund. 24de Septbr. 1662. bee (0) For det meeste bortfaldet, see Fd. 8 Junii 1767, Eirea 21 Decbr. 1793 og Fo. 23 Maji 1800, 9. 3. Kongelige Rescripter, 15 Dechr. eller udi andre deslige Tilfald (p) og af 24de Decbr. 1660, om 1 Rd. af hver Kirke. 20 Decbr. 22 Decbr. 22 Decbr. Obet Bref, at Inden og Uden: Byes, som have Eiendomme i Tæstved, skulle deraf statte (1); forprangerie og Landhandel være afskaffet (r); og de, som flytte fra Byen, opsige Borgerskab, og aflægge Rigtighed (s). Reser. (til Over Jægermesteren), ang. Geistliges Rettighed til Skove, og Opsyn med disse (t). Confirmation paa Rudkjobing - Kjøbstæds Privilegier (u). 23 Decbr. Refer. (til Professorerne ved Kjøbenhavns Universitet), ), ang. at alle smaa Bestillinger, som af bemeldte Universitæt og de derunder liggende Kirker (v) dependerer, maae herefter af Per soner, som Professorerne udnævne og dertil dygtige befinde, betjenes og forestaaes, alle Kongelige Erpecs tance Breve uagtet, m. m. (Efter deres Unsegning; da Kongen bar confirmeret lamtlige bemeldte Professorer af fremfarne Konger Konger naadinger.) ger forundte Privilegier, Friheder f dbs 21 og ferefacé, alle 27 Decbr. Reset. (til Statholder Gyldenløve), ang. Hvo der, foruden ham som Præsident, skal være udi Commerces Collegio, og foretage, hvis Instructionen (x) ome formelder. Cons 2.2/93 (m) (p) See Obet Bref 24 Septbr. 1662. (a) See Obet Bref 2 Decbr. 1670 med Note. e (r) See Forordn. 25 Aug. 1741. (s) See Loven 3-3-3. 3100311 sli 008 (t) Af samme Indhold som §. 2 i Pris. 15 Decbr. 1670. (u) Ligelydende med Confirm. 12 Octobr. 1670 for Stjelskeer. (v) See og Refer. 21 Febr. 1738.00) (x) Af 22 Septbr. 1670. 2001 3429, 12 Resolutioner og Collegialbreve. : Confirmation paa Tistæd - Kjøbstæds Privi: 6 Jan. legier (a). Obet Bref, at af Kongens Skove i K 1 Kron 9 Jan borg-Lehn, hvor det mindst til Skade være kan, mane enhver Borgemester (b) i Helsingøer herefter. aarlig bekomme og udvises af furnede Bøge-Træer 40 Læs, og enhver Raadmand der sammesteds 20 Læs. (Til ydermere Confirmation paa Kongl. Brev af 1ode Jan. 165713 Aug ( Apotheker Ordinants (c) leno ay and II Jan. Obet Brev, at Appellanterne Fal fra Viborg, 17 Jan. Landsting affordre deres Breve inden 3 a 4 Maas neder (d). anbonded Reser. (til Magistraten i Christiania), ang. at 17 Jan. samle og indrette et Slagterlaug, samt meddeele Artikle og Tart til Kongelig Ratification (e). ask po 1018 (Obet Bref, ang. at ei nogen af Kongens 18 Jan. Undersaatter, som bygge og boe paa den Slesvigske Grund, skal være fremmed eller udlændisk her udi Riget Danmark, langt mindre efter Receffen pligs tig være nogen Sjette Penge at udgive af hvis Arv dem her udi bemeldte Rige, hvorunder Førstendommet Slesvig er beliggende, at udgive (f); samt at 33. 781 Lys (a) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Stjelfkeer.n (b) See Reser. 17 Octobr. 1800. welliteata (c) Denue maatte ikke publiceres, men en Anden blev fors fattet og ungiven den 4de Decbr. 1670; see Schous gd. udtog, 2den Udgave, S. 80 pg 110. (d) See Lovens I-25-20. (e) See LaugssArt. 5 Maji 1683 hos Schou, samt méser. 5 Septbr. 1749 og priv. 26 septor. s. A. S. 9. (£) See Mesol. 28 febr. og 26 April 1742 meb Noter, famt Prom, 25 Septbr. 1790. Kongelige Rescripter, 'der som 18 Jan. 2pders, Fifemeſter i Slesvig og Soffeen, her for 20 De Arving efter en Broder i Nykjøbing udi Falster var aftvungen 330 Rd. i 6te Penge, skal Samme med Renter og Omkostninger tilbagebetales, og være fri for 6te og 1ode Penge af Arven til Kongen eller Andre. 19 25 Jan. Refer. (til Commerce. Collegium) ang. med Mas nufacturene i Kjøbenhavn at tilsee, at de forsvarli gen gjort vorde, samt (paa det de Bedkommende, som Arbeide behøve, ikke med ubillig Betaling skulle be sværges) derpaa en vis Priis og Tart Tid efter Anden paa Kongl. Ratification at sætte. F 25 Jan. Confirmation paa Hjøring Kjobstæds Privilegier (g). 26 Jan 750911 Refer. (til Kammer: Collegium), ang. at til Sø: Statens Underholdning henlægges 300,000 Rd. fra 1ste Jan. dette Aar, og assigneres paa Islands Afgivt og Beseiling na 81 Proviantflatten i Danmark Norges Contributioner Kobbertienden 9000 Rd. 762000 (h) Jernverkstienden 16alan2591 14 +76169 (i) 7800 pic Tolden i Christiansand 23388 Laurvigen 1 sdm 15708 Sandefjord on an 96 Arendal 1899rale 18116 Flekkefjord 3015 Tonsberg orence 79 (8) 1329 o weld elicte d Ellingfillen Mos 912 27 11 7 () Saipa34421 Am 29-1902 (b) (g) Ligesom Confirm. for Stielser af 12te Octobr. 1670. (h) See R. 24 Septbr. 1672.7480) (i) See R. 15 og 16 Martii 1671, 10 April 1673. Resolutioner og Collegialbreve. Amternes Indkomster i Danmark Stemplet Paptir Tjære og Tiende Last 8153 Rd. 26 Jan. 35822 d 30000 sug Reser. (til Samme), ang. at til Landmilicen (k) 26 Jan. i Danmark at underholde, henlægges 34946 Rd. fra 1ste Jan. indev. Aar, og assigneres i Matricul Fatten i Danmark af Kjøbstæderne i Danmark 276757 Std. Tienderne i Danmark intime.dom d8166 • Toldene i Norge, Svinesund 1000-4500 Sogen -10- 3 46457 (1) 12746 49265 Stefer. (til Otto Povisch), med Copie af Nests 26 Jan. forestaaende, at holde derover, samt tilsee, at bemeldte Midler ikke til Andet anvendes, men aleene til Miliciens og de i virkelig Tjeneste Værendes, Fastningers, Landtoighuuses, Arsenalers, Magaziners 2c. Underholdning og Forsyning. Confirmation paa Stubbekjobing-Kjøbstæds 30 Jan. Privilegier (m)oiled e Reser. (til Kammercollegium), ang. at, eftersom 3 Febr. nogle af de Gaarde, som til Land: Infanteriets Officere tilforn vare udlagte, og dem i deres Gage 8 for 40 Rd. aarligen anslagne, ere dem uden Vederlag fier 8d. of Ste fratagne, , da skal de dem igjen anvises, med Rettighed ligesom Rytter:Officerenes efter Fd. af 5te Octobr. 1670; samt Rytterne igjen tillægges andet af Kongens Gods (n). 20 x (k) See næstfolgende Rescript. Reser (1) See R. 24 Septbr. 1672. (m) Ligesom Conf. for Skjelsteer af 12te Octobr. 1670. (n) Geelon Conf. See Forordn. 10 Aug. 1695; cfr. N. 23 Julii 1679. 30 Kongelige Rescripter, se 4 Febr. 8 Febr. 95 Sa Refer. (til Samme), ang. at Colderne i Danmark og Norge skal til Commerce:Collegium herefter hvert halve Aar fremstikke rigtig Specification paa ind- og udgaaende Vare af Rigerne og imellem Landene. for Reser. (til Samme), ang. at Amterne udi Norge Sal afdeeles i 4 Stift eller Hoved Amter, og 8 uns derliggende Amter, saaledes: Aggershuus Stift eller Hoved Amt, hvorunder Fria deriksstad med Smaalehne, Tonsberg med Brunlaug Amt; se Christjansand eller Augdesidens Hoved: Amt, hvor under Bradsberrig og Staffvanger; Stift eller Hove Bergens Stift eller Hoved-Amt, hvorunder Halsnø Kloster og Hardanger samt Zordlandene; Trondhjem-Stift og Hoved Amt, hvorunder Romse dalen og Vardgehuus: i Fremtiden skal ingen flere Amter i Norge vere; enhver Stiftsbefalingss are; enhver Stif mand aarligen nyde 1000 Rd., og en Amtmand ulo 500 Std. (o).ideiddu ang maisa 8 Febr. E Reser. (til Statholderen i Norge), ang. hvorledes Tiendernes og de uvisse Indkomsters Sorpagtning skal skee, samt med hvilke Friheder (p). 30410 sloon 8 Febr. Confirmation paa de Bergen Kjøbstæd den zote Julii 1662 meddeelte Privilegier (q). 16 Febr. 04 107 Reser. (til Kammercollegium), ang. at antage sig Børsen, beregne Kongen Indkomsterne, indrette fig Bærelser, og henbringe Kræmmere deri (r). Reser. jon 13 (1) (p) See S. 12 Aug. og 29 Octobr. 1670. 10 12 (1) (o) See Prom. 9 April 1796, (a) See Privil. 29 April 1702. ..(r) See Reser. 12 Decbr, 1677 og Ordonnance 18 Junik 16920 Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Povel von Klingenberg og Gabriel 20 Febr. Marselius), ang. at hvis Breve Commerce Colle gium vedkommer, skulle fri passere. po 0796 Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at 21 Febr. Kongens Stad Hamborg skal fremdeeles, herefter som tilforn, ved Contoiret i Bergen og ellers overalt udi 17orge nyde de Friheder og Rettigheder, som den tilforn nydt og havt og medbenaadet været haver (s). Refer. (til Norges Cangeler Offue Bielche), 25 Febr. med et Kongeligt Segl, hvilket skal herefter, ligesom hidindtil, i alle hans Bestilling vedkommende Konges lige Forretninger udi Norge bruges. Octroi for det Vestindiske Compagnie (t). II Martii. Reglement for Samme (u). II Martii. Refer. (til Kammercollegium), ang. at, til Land. 15 Martii. militien udi orge at underholde, henlægges 102000 Rd., og af Contributionen i Norge fra te Jan. d. A. assigneres, nemlig uoi Lier Fogderim. 19090 850 Rd. Buskerud 500) dam 750m Sollser og Østerdalen 2300 Folloug 1700 26 Hadeland og Valders 7200 Jde og Marker. Amt 1000 Hedemarken 6200 Hegen og Frøland 21001 Ringerige og Hallingdalen 80 2700 Egers (s) See R. 22 Martii 1748 08 21 Novbr. 1749 med Notet, Foreening 27 Mait 1768 og Prom. 13 Octobr. 1781. (t) I Rothes Norske Reseripter, S. 993 (u) Ibidem S. 100g fer Kongelige Rescripter, 15 Martit. Eger- Amtade Mosse Fogderi og Verne-Kloster famt Stie: afft soul) 900 Rd berg og Ingedal 1500 ado 12 10 Øvre Kommerige 5000€ Guldbrandsdalen 4100 R Nedre Rommerige 3200 Aggers Fogderi med Vester: Berum IOOO Nummedal og Sandsvær 800 Thune, Bembe og Aabsigde 1800 Onßøen 250 Rackestad po 1000. mTrundhjems Amt 191 1824000 dom 19 Jiun Nordlandene 20 Tønsberg Amt aspus Brunlaug Augdesiden i Bergenhuses chase Mordfjord Amt, instedNordfjord med Vos 16 Martii. 26400 gil Fogderierne 2400 12000 7000 an in gosti 2200 m 2100.0 Sundfjordeid Kammeret maae ingen Andre paa bemeldte Midler assignere, ei heller tilstæde, at nogen af Kongens Amtmænd, Amtsbetjente eller. Fogder Noget deraf sig til Udgivt fører, eller at de til andet Brug anvendes; dog at den til Kongens So Stat assignerede Fun dus (v) ikke herover formindskes, eller, hvis den herved kunde afgaae,, i andre Midler igjen strax ers stattet vorder. Reser. (til Statholderen i Norge), Notits deraf, samt at han og General: Krigscommissarierne derover skulle holde.

800 fee i

(v) See Reser. 26 Jan. og 16 Martii 1671. Con (+) Resolutioner og Collegialbreve. • Confirmation paa Aalborg - Kjobstæds Pri- 22 Martii. vilegier (x). Bevilgn. for de Islandske Participantere paa ud, 22 Martii. lændiske Skibe at bruge til Island. Confirmation paa Kongl. Brev af 3ote Julii 23 Martii. 1662 for Borgemester og Raad samt de Fattige i Bergen. Rescr. (til Statscollegium), ang. at, eftersom Kon gen ofte bemoies med Supplicationer om Arrester over Uvederheftige, alligevel Dom ikke gangen er, og iffun puur Obligation forevises, da herom at deliberere, og dets Betænkende til Kongelig Resolus tion indstille, i hvad Tilfælde og paa hvad Maade det slige Arrester formener at kunne tilstedes (y). 29 Martii. Obet Bref for Landet Borringholm: at 3 April. Alle, som i Kjøbstæderne bygge og boe samt bruge borgerlig æring, skulle efter deres Formue statte og fylde, saa at de samtligen hjelpe hinanden, Byrden at bære: at, naar Sfatten aarligen skal sæta tes, da dertil efter Recessen bliver udmeldet Taperes borgere, som Enhver efter sin Tilstand og Formue i Skatten skulle sætte (z): at der paa Landet, efter gammel Sædvane, maae af Amtmanden forordnes en Sandemand udi hvert Sogn, som i samme Sogn boer, naar ellers Nogen i samme Sogn dertil dygtig befindes, og ikke Justitien i saa Maade Noget derved kan skee til Præjudice eller Forkrænkelse (a). Reser. (x) Ligelydende med Confirm. 12 Octobr. 1670 for Skjelskeer. (y) See Refer. 8 Novbr. 1671. (z) See Lovens 3-6-, og Rescr. 2 Martii 1787, S. 1. (a) Eir. Forordn. 11 Novbr. 1791 og næstfolgende Rescript. II. Deel. 2 Kongelige Rescripter, 3 April. Reser. (til Kammercollegium), indeh. nogle Benaadinger for Undersaatterne paa Borringholm (b). int Gr. Wi thilfficher eder herhos en Copie af works Stats Collegii allerunderdanigft betenckende, Angaaende woris un JM derfaätter Paa wort Land Borringholmb beris Supplicatios ner och Begiering om adikitgt, som i widere fan see och fornemme, och faafom w till bemelte woris Kiere og troe undersaaters, samt det gandske Landß Conservation gierune Seer, at de faauidt mueligt Rand were bliffuer hinipen, Er woris allernaadigste Willie och Befallnig, JASO Stats Coll At i saauit bemelte Stats Collegium til woris egen allernaadigste Behaug och Disposition hafuer henstillet, Supplicanternis Begiering Angaaende fornems ligen enten forshaansell eller lindring paa de Paabudne Skatter, hestetold och andet med flid offuerwever, och oß eders Allerunderdanigste forslag til widere Wo ris allernaadigste resolution tilstiller, paa huad maader i best Eragter Sligt til woris intraders mindste afgang at funde stee, Huis Brod, Roren och Sædes Roren, som Supplicanterne af os till forstreck ing allerunderdanigst begierer, da saa frembt det nogen lunde skee Rand, haffuer i denum af huis Koren som her nu wed Steden findis till deris fornødenhed at forstrecke, indtill Gud denum deraf wert og welsig nelse gifuer, at de oß det igien Kand betalle, Ellers hafuer wy allernaadigst beuilget at Supplicanterne for medelst Mißwerten maa nyde for Betalling, huiß Koren som de ellers skulle gifue till skatt, Wy haffuer och allernaadigst beuilget at bemelte Boris undersaatter Jordebogs skatten enten maa ybe in nas tura, eller naar bunden herudj findes forsømmelig da at betalle dend effter woris Stat Cammers Tart, Deslis (b) Dette Mefcript anføres ber ordlydende, som en Prove af en Tide Stiil og Retskrivning. See Confirm. 24 Octobr. 1670 med Note. Resolutioner og Collegialbreve. dend ev Disligeste at de Borgere som Bondergaarde paa 3 April. Landet haffuer Kjøbt, Selff shall Suare till deß Egt och arbeide, saa dend icke de andre Bønder bliffuer paalagt, huor och arbeide til woris egen thienneste endeligen behaffuis, wille wy at Bønderne dend fielff skulle giøre, men hvor dend ey fornøden, er shall dend Bønderne for saa lidelig en Penge Settis och anßlagis at de dermed iffe offuer effne graveris; Men de som indkomsten sammesteds, det Gods ogsaa huoraff Indkomsten aff andre efter benaading og assignation oppeberges, shall sifue Echtepenge, Jinste z saaledis som enhuer Gaard og Sted denum paa Sfat Cammerit er anslagen for, Endeligen haffuer wy al- Jermaadigß beuilset og forundt de Bønder fom bir paa der Jibq Jjofle Landet sig haffuet paatagitt at uere Rytere, och dertilla Sielf deris vdmondering hafuer bekosted og icke alles erede maa ni rede till andre ere assignerede maa niude deris Gaarije 8 der her effter fri for Egt och arbeide. Derefter i eder allerunderdanigst hafuer at Rette og herudinden all fornøden anordning strap at giøre. antinge itual on Reser. (til Kammercollegium), "ang. at Ge: 3 April. neralmajor Ruse, for sig og Arvinger, er forundt al den Vrags: Rettighed, som kan falde paa Forstranden ved det Gods, som ham er tilskjødet i Bøvlings Amt udi Jydland (c), tilligemed Østers fangsten ved Ringkjøbing; samt Birke: Rettigheden til Booling, og Barbarore Birketing, saa og Ju Jus patronatus til endeel Kirker. ed an Confirmation paa Vordingborg Kjobstæds 5 April. Privilegier (d). @ indios (g) ore 11 Obet (c) Blev 1672 oprettet til Baronie, under Navn af Kusensteen; men sidst i det isde Seculo igien bevilget at separeres. (d) Lydende som Confirm, 12 Octobr. 1670 for Skjelskoer. 17 April. Kongelige Rescripter, Obet Bref, at i Ronne Kjøbstæd skal her efter ugentlig om Leverdagen holdes en vis Torvedag, paa den Maade som det udi andre kjøbstæder i Danmark brugeligt er; samt fra den Iste Junii indtil den 12te et aarligt Marked holdes. (Paa bet Byen i Handel og. Bandel fan tiltage, og Almuen paa Landet vide, en vis Torvebag Byen med deres Vare at foge) (e). 17 April. Reser. (til Borgemester og Raad i Rønne), ang. Borgerne sammesteds. 13 Maji. 25 Maji. 25 Maji. 28 Maji. 20 Junii. A JingA Reser. (til Commerce Collegium), med Mynte Ordningen (f), for at rette sig derefter. D Kongelig Gemaks Ordinanze (g). 3133 Forordning om Rangen iblandt Kongelige Betjente og Underſaatter (h). Confirmation paa Aarhuus Kjøbstæds Pri vilegier (i). Am Bevilgning, at nogle Degne eller Skole: Penge, som af Gaardene i de i de østerlandſke Un ter udi Stavanger. Stift, nemlig af Somme 4 Skil ling, men 1666 (k) henlagte til en Tavigations: Skole i Christjansand (der dog iffe, Kongen til nos gen Nytte, blev iverkstillet), maae fremdeeles herefter en folge G (e) See Refer. 5 Junii 1744 meb Note. Siden 1792 findes dette Marked ei i Calenderne. Haning () Af 22 Martii 1671 i Schous Udtog, 2den udgave; see N. 6 Septbr. 1671 og 24 Febr. 1674.03 (g) I Rothes Danske Rescripter, S. 107. Den Forrige 22 er af 11te Maji 1670. (h) Sammesteds, S. 110; fee Fb. 14 Octobr. 1746. (f) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Skjelser. Confirm, 13 October, 1670 (k) Den ste Martit. ma mot sok (1) Resolutioner og Collegialbreve. 53 1671. følge Stavanger. Skole og Domkirke, og paa den 20 Junii. Maade, som Kongelig Missive af 19de Jan. 1639 fra Amtmand og Biskoven i Stavanger omformelder, indsamles, og under Bispens Direction til deres Unberholdning forsvarligen anvendes; samt at herfore uden dertil en sær Tavle der i Stiftet udi alle Kirs ferne, saavel i Kjøbstædene som paa Landet, maae hver Prædikendag omgaae (1). Bevilgning, at Præsident, Borgemestere 21 Junii. og Naad i Ribe, (hvilke af Hoieste - Ret Aar 1663 d. 27de Julii ere dømte at betale en Sum Penge, som deres Formand have i Flensborg paa Byens Vegne oppebaaret, og ved Kongelig Befaling, bat. 30te Julii 1664. ere tilladte, af Byens Jorde, gods og Eiendomme til den Meestbydende at afhænde det behøvende til Summens Fyldestgjørelse) maae for 115 Rd. nyde nærværende Aars Afgrøde, og for Res ften, som er 2020 Std., for dem og deres Arvin 1 et 2020 Std. ger til Eiendom nyde en Byens Eng, som kaldes Store Rubroe (hvilken de tre Tingdage lovlig have laubuden til de Meestbydende, men Ingen den har vildet kjøbe), og sig den saa nyttig gjøre, som de bedst veed og kan; dog med saadan Skjæl og Bilkaar, at, om Byen nogen Tid igjen udi saadan Tilstand kunde komme, at den dem med rede Penge fulde kunne contentere, de da og deres Arvinger fulle tilfors pligt være, Byen igjen bemeldte Eng for de 2020 Rd. at lade folgagtig være (m). Confirmation paa Obet Bref af 30te Decbr. 1664, 3 Julii. om Indkomst for Borgemester og Raad i Aalborg (n). D 3 Cona 6sdagi (p) (1) See noie Rescr. 6 Maji 1682 og 27 Novbr. 1739. (m) Efr. Confirm. 30 Julii 1673. 6s (n) See Confirm. 14 Martii 1672. 11 Julii. 27 Julii. 30 Julii. 2 Aug. Kongelige Rescripter, Confirmation paa Varde Kjøbstæds Pri vilegier (o). nilsonoy mal Confirmation paa Konge Christjan den Fierdes Brev af 10de Jan. 1628 (at Almuen paa Langeland selv maae fra andre Steder, hvor det dem lyster, de forbudne Steder undtagne, sig tilforhandle og hente hvis Vare de til deres egen Fornos denhed behøve, som Salt, Viin, Humle og Andet, hvor de det bedst kan bekomme, dog at de dermed, Andre til Skade, ingen Sorprang bruge; saasom de meget skal være besværede af de Rudkjøbing- Kjøb stad medforlehnede Privilegier, baade at de selv ikke maae ved Seilads søge deres æring, tilmed de ikke hos Borgerskabet i Rudkjøbing kan bekomme det til Huusholdning Behøvende, og maae det, som kan bekommes, ubilligen betale), og paa Friderik den Tredies Bekræftelse deraf under 4de Decbr. 1648 (p). Confirmation paa de Samss-Land meddeelte Privilegier (9). Privilegier for Indvaanerne i Bergen: Kjøbstæd: 1) Frihed for Ud og Indskibning ved Glykstad. Fæstning, naar de fare med Kongl. Undersaatters monterede Defenfions: Skibe; 2) samt for Fiffere i Vardehuuslehn; 3) Toldfrihed for val, Torst og Sild, som lige fra aabent hav, hvor de fanges, til fremmede Steder henbringes; og 4) Tilladelse at fare (o) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Skjelskeer. (p) See Rescr. 26 Martii 1673, Skriv. 15 Martii 1681, Obet Bref 14 Jan. 1693, Skriv. 4 og 11 Julii 1733 med Noter, Forordu. 1 Febr. 1797, §§. 12, 13, 15, og 25 Aug. 1741.2 (9) Ligelydende med 12 Octobr. 1670 for Skjelskeer; see Refer. 26 Martit 1673. Resolutioner og Collegialbreve. 55 1671. 2. Aug. fare aarlig med 3 Sfibe paa Sinmarken, under lige Frihed som de 8, der bruges til Islandsfarten efter Defenfions Skibes Privilegiers (r) 4de Punkt (s). Ydermere Privilegier for Frideriks stad-Kjøb: 17 Aug stad (1).ad Græsviig maae herefter beseiles, og Stibene sams mesteds, som af Arilds Tid haver været brugeligt, las des og losses (u). Juden Frideriksstads District, enten paa Moos eller andensteds, saavidt det Halden præjudicerer, maae Ingen bruge nogen borgerlig Hans del og Næring, uden de tilforn have taget deres Bor gerskab i Frideriksstad (v). Færgemanden, som boer paa Styegaards Land ved Frideriksstad paa den anden Side Elven, skal boe i Byen ved Elven, og ingen Færgemand efter denne Dag skal paa hin Side Elven tillades at boe eller holde Færgehuus: og skal Præsis dent, Borgemester og Raad der have Inspection med færgen, at den altid bliver vedligeholden, paa det den Reisende ingen Aarsag derover skal have med Rette at klage (x). Af alle Gaardene udi bemeldte Frideriksstad skal efter deres Tilstand skattes, og Byens Tynge holdes, de Gaarde aleeneste undtagne, som Præsterne iboe (y). Enhver, som nogen øde Plads haver i Byen, skal den inden Aar og Dag 24 (r) Fon. 24 Maji 1671. med (s) Bortfaldne ved Privil. 29 April 1702 og seenere Ana ordninger, §. I. G. 2* §. 3. §. 4+ 9. 5. (c) See Priv. 21 Febr. 1672, S. 1 og 4, M. 31 Martiidiga og 7 Septbr. 1674, Priv. 25 April 1682 og Confirm, 15 Septbr. 1671. (u) Cfr. Mescr. 21 Octobr. S. 2, 1707. (v) See Prom. 7 April 1798 08 11 Martit 1800 (x) See Refer. 2 Aug. 1737. (y) See Rescr. 11 Septbr. 1776. 119 (d) Kongelige Rescripter, 17 Aug. med god og dygtig Kjøbstæd Bygning bebygge; eller, hvis han ikke selv kan, da Samme til Bebyggelse af hande. 28 Aug. 28 Aug. 1001 Confirmation paa Obet Bref af 25 de Aug. 1662, om Borgemesternes Indkomst, m. m. i Stavanger; og Befaling, at samme Indkomst skal imellem Magistraten deeles efter den Maade, som det i andre Kjøbstæder udi Norge bevilges. Bevilgn. for By, og Raadstue Skriver J. Kort sen udi Stavanger, i Henseende til Protocollers Holdelse, og Concipering for Andre (z), samt Løn fra Ræmneren. 30 Aug. Obet Bref, at Hans Raiserlige Majestæt maae paa Pladsene Solders, Rattese og Dovrefjeld i Trondhjems Amt lade, ved egne Folf, Falke fange, tilligemed Andre, som Saadant er forundt; dog Fal: fefængerne hos Stiftamtmanden at lade antegne, hvor mange Falke de aarligen udføre, og ved Jgjenkomsten beviisliggjøre, at de til Kaiserens Brug ere leverede. 6 Septbr. 6 Septbr. Rescr. (til Commerce Collegium og Notits til Kammercollegium), ang. at den Profit, som Kongen kan tilveiebringes af Sine Mynemestere i Kjøbenhavn og Glykstad (naar de efter det gjorte Reglement (a) mynte) maae fra Nytaarsdag beregnes de Vedkome mende i Commerce Collegio, efter Bestallinger og imod Regnskab. Bevilgning, at Toldstedet maae fra Friderikssund til Roeskilde forflyttes, saaledes at Angivelse og For tolding skal i sidste Stad skee (b). Obet (z) See Fon. 19 Aug. 1735 og Sportel-Megl. 11 Junii 1788. (a) See Rescr. 13 Maji 1671 og 11 Martii 1675. (b) Steer for Begge i Rørvig, efter Toldfd. 1768, Cap. 5, S. 1; cfr. Fd. 4 Septbr. 1680. Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, at i Lemvig Kjøbstæd skal Skjøre: 6 Septbr. Marked aarlig midt i September, og Torvedag hver Fredag holdes (c). Confirmation paa Obne Brefue af iste Julii 6 Septbr. 1664 og 3die Aug. 1669 (d), om Indtægter for Børnehuset i Bergen; samt Bevilgning, at til dets Bedste maae ved Forstanderne oppebærges af de Grunde og Jordskyld sammesteds, hvilke Kongens Fader No. 1667 den 4de Febr. forundte Byen til Eiendom, den aarlige Indkomst, som Raadmand J. Christensen for Commerce Directeurs Bestilling d. 29de Maji 1669 allernaadigst var bevilget at nyde, ce (saasom denne Bestilling nu ei længere af ham betjenes) (e). Refer. (til Landsdommerne i Danmark), ang. de 9 Septbr. Danske Love :c. at igjennemsee, og deres Forretning forderligst til Geh. Rd. Oversecreterer 2c. Griffenfeldt at indstikke. Confirmation paa Frideriksstad Kjøbstæds 15 Septbr. Privilegier (f). Confirmation paa de Adelen den 24de Junii 20 Septbr. 1661 givne Privilegier. Confirmation paa Konge Friderik den Tredies 20 Septbr. Brev af 14de Aug. 1654 om det Bergenste Contoirs Rjøbsvende (g).d D5 Obet donos 991 (c) See Refer. 18 Novbr. 1740, S. 8. (d) See Obet Brev 19 Febr. 1672; cfr. Nefcr. 22 Martii 1748. (e See Privil. 13 Maji 1682, §. 3. il. 13 Mail 1682, §. (f) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Eljelskøer; see rio. 17 Aug. 1671 heb Noter. (g) See Confirm. 20 Junit 1733. Kongelige Rescripter, 21 Septbr. 21 Septbr. 22 Septbr. Obet Bref, at Enhver, som i Kjøbenhavn Krams boder holder, og hos Andre leier, skal dem herefter paa Børsen for Leie antage, eller og for hver til dennes Vedligeholdelse erlægge 4 Rd. (h). Obet Bref, ang. at Christiansand ikke maae tilføies Skade enten med Landprangerie, eller med at indtage Ladninger ved Topdal og øllen (i); samt at de, som i Christjansand med Trælast trafi qvere, derimod skulle forskaffe to store Verp: Ankere med tilhørig Verpliin, hvorved Trælasten beqvemmeligen til Christjanssand kan føres. Reser. (til Commerce Collegium), ang. et Vants magerie at maae lade indrette. 26 Septbr. Bevilgning, at Frans Ambassadeur Hr. Hugue de Terlon maae udi Kjøbenhavn en Plads eller Residents opbygge lade, med en Kirke eller Capelle udi, i hvor ham for sig og sine Succesadig forer fin Religions fri og ubehindret Erercits og Øvelse skal tilladt være, med behørig Kirkegaard dera hoe, dispenserendes herudinden fra Forordn. af 26de Jan. 1667 (k). Obet Bref, hvorved Laurvig til et Grevskab 29 Septbr. 16ophries. 5 Octobr. 20 Octobr. Skibs: Artikle for Skibet Færge til Ostindien. Reser. (til Kammercollegium), ang. det stemplet Papiir, som til Patenter for Grever og Friherrer ffal (h) See Forordn. 12 Febr. 1680, og S. 8 af Kræmmerlaugs Artikle 7 Julit 1688. (i) See Refer. 1 Martii 1690, S. 7 og 9, R. 9 Septbr. f. A. og Confirm. 31 Jan. 1738. (k) See Fon. 19 Septbr. 1766, S. 11, og R. 3 Novbr. 1774. Resolutioner og Collegialbreve. skal bruges (1); samt at Cancellie Secreterer Bolle 20 Octobr. Lurdorf, som en Fortegnelse paa dem, der ophøies, skal holde, maae af bemeldte Papiirs Penge, saavidt de tilstrække, sin Løn aarligen bekomme. rofe di Obet Bref, for de Contoirske i Bergen, 6 Novbr. at de deres egne Maalere maae nyde, samt ved dem hvis Styrtegods, Contoiret vedkommer, lade maale, dog en af Magistratens Middel, eller en dens dertil Bestikkede, at være uden Betaling overs værende; samt at Styrtegodset, uden Underskeed Hvem af de Contoirske det kan tilhøre, herefter ved Bryggen maae losses og lades, m. m. (m). Rescr. (til Peder Lassen, Rasmus Vinding og 8 Novbr. Peder Scavenius), ang. tilligemed Geheime Naad Cantsler Hr. Peder Reeg, Vice Statholder Hr. Ove Juul og Erik Brag et Projekt af en Anordning, om Arresters Udstædelse paa Personer, Gods eller Andet, at gjøre (n). Obet Bref, om en Plads uden for Vester: 8 Novbr. Port (i Nærheden af Vagten, som al Disorden skal forhindre), hvor, og ingen andensteds (0), alt stort Qvæg, som Øren, Køer og Qvier, skal forhandles, og Consumtionen derved i Portene, førend det indbringes, af den Kjøbende erlægges; samt ligesaa for væg, som fra Amager indføres, et beleiligt Sted uden for Christjanshavns Port; dog skal Ingen være formeent, Fa eller Qvæg i Kjø. benhavn at inddrive: og alt andet Smaa: Qvæg, (1) See Fon. 27 Novbr. 1775, S. 33. som (m) Menes ikke at være ophævet; see Rescr. 7 Octobr. 1754. (n) See Reser. 29 Martit 1671. Refer. 29 3 (o) See Fon. 28 Julii 1684, S. 6. 196910 1671, 60 Kongelige Rescripter, 8 Novbr. som paa Vogne indføres, skal komme paa Apeltor. torvene (p). (Efter Klaze af Hofflagter n. Olufsen.) 9 Novbr. Privilegier for Staden Stralsund i Henseende til Handel ved Contoiret i Bergen, (faasom den har anfogt Confirmation paa de af Kongens Hr. Faber Givne) (q). 16 Novbr. Resol. at Laugmand P. Dreyer i Trondhjem stal udi Alt for Zaadens Aaret af Laugstoelen betale Hans Formands Ente 600 Rd., og hans Enke nyde det Samme af Efterkommeren (r). 20 Novbr. 21 Novbr. 21 Novbr. Bevilgning, at Skillingstolden af hver Sletdalers Værdi, som ind- og udskibes, maae herefter være afskaffet udi Varde. (Efter Ansøgning fra menige Borgerskab og Magistraten) (s). A de Rescr. (til Kammercollegium), ang. at Tolderen i Kjøbenhavn skal det fra Lyneborg kommende Salt, hvoraf en Tønde veier 172 Lpd., saaledes fortolde lade, at altid 20 Lpd. paa Tenden vorder regnet. Confirmation paa de Kiøbstæden Stavanger meddeelte Privileger (1); iligemaade vil Kongen det Privilegium, som 1662 den 30te Julii, blandt andre Kjøbstæder udi Norge, endog bemeldte Stavan ger (u) er meddeelt, hermed iligemaade paa efterrevne Manerer have fuldbyrdet og stadfæst, nemlig : §§. 17. De Haandverksfolk.... (v) upaatalt. Naar no (p) See ibid. §. I. (q) See Anordn. (Rescr.) 7 Octobr. 1754- (See Forordn. 11 Aug 1797. gent (s) See Reser. 15 Decbr. 1752 0g Circ. 21 Sevtbr. 1793. (+) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Stjelskeer. Confirm. (u) Den har desuden under samme Dato faaet et Specielt (v) Ligelydende med de almindelige Privilegier 30 Julii 1662, $5. 1:7. Resolutioner og Collegialbreve. gen Udenbyes: Borgerskabs: Arvestifte ferrettes, da 21 Novbr. ffal 2pfogden, Byskriveren og forordnede Middel §. 8. af de Kjøbstæder, under hvis Privilegier de ere, det forrette, eftersom Borgemester og Raad skal svare for de Umyndige, som efterlades (x); dog skal Ens Hver, som for Borger agter at hoires, herefter til tænkt være, fig udi Byen at nedsætte. (y) holdes. Byfogden §§. 9:11. Bevilgning, at førend Nogen for Høieste: 6 Decbr. Ret fremkommer, eller Justits-Secretereren deres Stævning eller Documenter annammer, bør de tilforn levere ham 4 Rd., som dem igjen i deres e Dompenge (z) skal fortes; dog hermed ikke meent, dem fra Retten at holdes, som formedelst Fattigdom hverken Dompenge eller Andet kan betale. (Da A Fillige, efter hans Beklagelse, lode deres Breve og bestilte Domme ligge uindieste, ham til Stade.) ane 8 Bevilgning, at Præsident Stofflet i Christiania 6 Decbr. maae (isteden for den ham for sin Præsident og Commerce: Directeurs Bestillinger af forrige Konge til: mi lagte I ß. af hver Dalers Værd, Trælasten i Chris stiania Stift blev solgt for) nyde Kirkernes uvisse Indkomst i bemeldte Stift, som er første Bygsel og Tredie Nars Holding, saavidt Andre ved Kon gens Breve dertil ei ere berettigede; dog skal han en rigtig Jordebog paa Kirkernes Gaarde og Depen dencer forfatte. 70 699) 03-0 Refer. (x) Forandret ved Forordn. 21 Junii 1793, S. 2; cfr. Prom. 9. Aug. 1794. (y) Ligesom 9. 9:11 i fornævnte alm. Privilegier. - See Priv. 15 Junii 1786, S. 12, og Martii 1690, §. II. (z) See 2. 125 (23) 18 (21) famt 21 (24), 08 Fd. 23 Decbr. 1735, S. 10. Efter Brorson, i hans Fortolkning over iste Bog, 2det Bind, S. 555, foster en Doms Act i det ringeste 17 Mb. 4 Mr. 8 ß. - See Ober Bref af 10 Novbr. Obet Bref af 10 Novbr. 1685 og 21 Septbr. 1695. -90910 Kongelige Rescripter, 12 Decbr. Reser. (til Markus Rodskeen), ang. (da Adskillige erfares modvilligen at opslaae Stene paa Kongens Bibliotheqve, dermed Vinduerne sonderslaae (a) og Robberet beskadige, og Andre Taget igjennemskyder) saadan Insolents paa Kongens Vegne alvorligen at forbyde, og tilbørlig Inspection derover have, og hvem, som ved slig Gjerning antræffes, strax at vorde paagreben, arresteret og tilbørligen straffer. Quingliest 11:0. 10 d 1672. 7 Jan. Privilegier for Staden Rostok i Henseende til Hans 8 Jan. del ved Contoiret i Bergen, (saasom den har ansøgt Confirmation paa de af Kongens Hr. Fader Givne) (a). Reser. (til Statholderen i ang. at de Militaire ei Mere maae tage, end deres Assignation dem tillader, (siden de i Trondhjems Amt af de dem sassignerede Gaarde tilegnede sig ferste Bygsel og alt Andet Uvisse, der er Kongen forbeholden) (b)) m 12 Jan. Reser. (til Borgemester og Raad i 1) Kjøbens havn, 2) Christjanshavn), ang. at der i ethvert Huus sammesteds skal være og vedligeholdes et vist Qvantum af Rug eller Malt, samt, hvor det dertil er fequemt, en god Bager Ovn; samt at indsende Fortegnelse paa alle Bryggere, og paa dem, som 27. selv brygge, saa og sætte Tart paa Brød, hvor mange Pund Brød, der kan bages af en Tonde Rug, og hvor mange Tønder Øl, der kan leveres af en Tonde Malt; m. m. (c). ndare de Buy (a) See Lovenes 6-9-6. 19duate (x) Con treo e majagi (4) (a) See Anordn. (Rescr.) 7 Octobr. 1754. (b) See Forordn. 30 April 1692.. (s) (c) See Refer. 3 Novbr. 1674, Reel. 5 Junii 1771 og efol. 5 Jan. 1785, hos Schou, Nefer. 17 Martil 1784, Bagerlaugs:Art. 23 Junii 1683 og Fd. 13 Junit 1755. Resolutioner og Collegialbreve. 63 1672. Confirmation (d) paa Privilegier for Kjøb: 13 Jan. stæden Nykjobing paa Mors, leddam Gol Ebbeltoft, Horsens. and 18 Jan. 23 Jan. Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 23 Jan. Gadernes Brolægning, samt at holde over Forord ningen, dat. 13de Decbr. 1664 (e) om det Samme og deres Reenholdelse. Confirmation paa Konge Friderik den Tredies 23 Jan. Brev af 8de Decbr. 1648, at ingen Riedelforer paa Landet eller i Kjøbstæderne skulle tilstædes, uden det funde være til almindelig marked, under Fors brydelse af hvis Bare samt Heste og Vogne de have med at fare, efter Dom; mens enhver Mester i fin Kjøbstæd, og ved sin Bopæl, fit Haandverk at skulle bruge og Varene sælge, dog upaaklagelig. (Efter Klage fra Robbersmede og Grydestøbere i Sjelland, at adskillige Landstrygere og Riedelterere tilforhandle sig og udfore gammelt Kobber, m. v.) (f). Anordning om Titulaturen i Cancelliet (g). Meser. (til Kammercollegium), ang at Rirken og Skolen i Christjanssand samt des Betjente mane Herefter nyde Bygsel og Tredie: Aars Tage af alle Kirkernes Jorde, saavidt Augdesidens Lehne sig der ellers strække, samt af dem i Bradsberg: Amt1670. fiden følger Skeen (h), Beholdningen for Anno go. Cons (d) alle tre lybe ligesom 12 Octobr. 1670 for Stielsfeer. (e) I . Gødes Samling. o 191 1900 93 (m) (f) See Skriv. 22 Febr. 1749 med Note, Circ. 24 April og 31 Julii 1784, Forordn. 2. Aug. 1786, §. 5, 23 Decbr. 1681, 9. 7, og Laugs-Art. 25 Septbr. 1741, S. 16. (g) See Anordn. 25 April 1693. (h) See Bevilgu. 14 Septbr. 1670, 24 Jan. 29 Jan. Kongelige Rescripter, 29 Jan. Confirmation paa de Kjøbstæden Christianssand meddeelte Privilegier (i), og Bevilgning §. 5. paa efterskrevne Poster (k): Magistraten maae, ligesom Kongens Hr. Fader har bevilget, lade oppe bære 2ccise (2 8. af hver Tønde Styrregods, og 1 8. af hver Dalers Værdie af andre Bare, som ind og udføres (1), Trælasten undtagen), samt beholde Aulss gaardene Grim, skyldende 10 Huder, og eg, 5 Huder (m), saavelsom Oddernæs. Annerpræstegaard, med underliggende Eiendom og Herlighed, Skov, Mark, Fægang, og en liden Mølle paa samme Eien dom, med hosliggende Stykke Eng, Odders undta §. 23. gen, 2C.- Foruden den Taule, som udi alle Kirker i Augdefidens Laugdømme har været ombaaren for Helsingoers Hospital, maae og en Anden bæres for Christjanssand Fattige, hvilke ogsaa skulle nyde alle de Confiscationer og andre Mulcter, som til Fattige falde i det ganske District, item de Penge, som gives af de Sofarende i de lebs, famt til ein offer paa Toldstederne sammesteds, samt til Tinge og Vertshusene, hvilket altsammen de Fattiges Fors maeftandere maae indtage, under Magistratens Disposi tion, de Fattige til Bedste (n). 194 loved Bes (i) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Stielsfeer. 1670 for Gr (k) Menes, undtagen, S. 5 og 23, ved seenere Lovgivnins ger bortfaldne. (1) See Circ. 5 Jan, og 21 Septbr. 1793, samt R. 29 Febr. 1696.a molsall adult (m) See Obet Bref 10 Martit 1688 med Note. (0) (b) (n) See Prisil. 31 Jan. 1738, §. 4, Rescr. 7 Jan. 1741 og 5 Maji 1786, Cap. 3, S. 10, 24 Julii 1789, S. 13, Fd. 1 Febr. 1797, S. 133, og Instr. 14 Octobr. f. A. §. 69. Resolutioner og Collegialbreve. Bevilgn. ang. Pakhuus og Boder for udlændiske 29 Jan. Kjøbmænd i Bragnæs (o). Confirmation paa Obet Bref af 19de Febr. 1669, ang. et Præstegjeld til Vorfrue: Kirkes Diaconi udi Trondhjem. 5 Febr. Reser. (til Kammercollegium), ang. at Indvaanerne 6 Febr. i Sønderborg Kjøbstæd maae herefter i Kongens Riger og Lande nyde lige Frihed udi Tolden med andre Kongelige Undersaatter, som ved den ny Toldrulles Indrettelse iagttages (p). Reser. (til Samme), ang. at, indtil den ny 7 Febr.. Toldrulle bliver færdig, sal i Helsingøer Fors hoielse. Told tages af Slagtefæ og Fødevare fra Skaane, (siden her not af alle saadanne Vare findes.) Reser. (til Statscollegium), ang. endnu engang at 8 Febr. igjennemsee og give Betænkende over endeel af Laus genes Privilegier, som ere af dette Collegio opsatte, do af Kongens Hr. Fader confirmerede, og af Commerces Collegio forfattede, (da nogen Discrepants skal være imellem dem.) Bevilgning, at udi Bergen: Kjøbstæd maae 19 Febr. igjen, herefter som tilforn, ombæres en Taule for Helsingøers: Skole, saa og tillige en anden Taule for Børnehuset i Bergen, og hvad som helst af denne Taule indsamles, skal til Børnehusets Fors stander aarlig leveres efter Forordningens videre Fors melding af 3die Aug. 1669 (q). (0) Bortfaldet ved Anordn. (N.) 21 Jan. 1715. Obet (p) See Fd. 1 Febr. 1797, S. 4; cfr. N. 10 Martii 1662 og 15 Novbr. 1670. (q) See Confirm. 6 Septbr. 1671 og D. B. 14 Decbr. 1670 med Noter. II. Deel. 19 Febr. Kongelige Rescripter, Obet Bref, at Ingen inden Baafeland- Jernverks Circumferents, 4 Mile i Diameter fra det Sted, hvor Verkets Maß Ovn er opbygt (saasom Brunlaugnæsses og Laurvigs Jernverker ere privilegeret med Malmkjøb af de der værende Gænger og Gruber), maae bryde eller bryde lade nos gen Slags Malm, være sig paa hvis Grund samme Gruber ere beliggende, medmindre dertil haves Sams tykke af Baaselands Participantere (der aleene tilhøre, og maae bryde, sælge og afføre de Gruber, som ere eller vorde fundne), under Forbrydelse af Malmen til ovenbemeldte Verfer, og for hver Tonde, som saaledes ulovlig brydes, 20 Rd. til Kongen og Ver ferne: derfore Kongens Amtmand, Fogder, Dommere og alle andre Betjente al den Kongelige Interesse iagttage, samt Baaselands Participanter al Hjelp gjøre (r) 20 Febr, Privilegium paa Hollensaugens Jernverk (s). 3058 sunsul Gr. Eftersom Karen Olufsdotter, afg. Anders Mads fens, forrige Kongl. Commissairii udi Norge, hans Efters leverske, bar ladet andrage, hvorledes hun nu igjen vilde optage og til virkelig Drivt fare et lidet Jernverk, Hollens da Q faugens Jernverk kaldet, fom formedelst sidste indfalone Kriig og ringe Beqvembed er bleven ede, faafremt Kongen det Sted, faavelsom andre Verter med allernaadigste Pris vilegier vil ansee: da bevilges og forundes herined bemeldte Raren Olufsdotter og hendes Arvinger samt Med-Particis pantere til foreskrevne Hollensaugens jernverks besbedre Op komst og Fortsættelse efterskrevne Poster: §. I. Fornævnte Raren Olufsdotter og hendes Particia pantere skal for Toldfrihed af hvis ædende Ware, der same (r) See Confirm. 1 Decbr. 1670 med Note, Berg-Ord. 23 Junii 1683, §. 8, og R. 10 Decbr. 1692. (v) (s) Kaldes Ulefoss eller Holdens Jernverk hos Bredsdorf, Pontoppidan og Bing, samt i Forordn. 9 Jan. 1736 som hertil maa i det heele efterfees, tilligemed Bergs Ord. 23 Junii 1683, og Begges Noter. Resolutioner og Collegialbreve. 67 1672. §. 20 5. 3. fammesteds funde consumeres, være tilladt aarligen 20 Febr. toldfri at lade indføre et vist Qvantum af Rug, Byg og Malt, overalt 1000 Std. Fra Aar 1673 maae Verket udi fire Aar være fri for Tiende og al anden Afgivt, samt ubehindret toldfri udføres og udskibes alt hvad Jern, som deraf stabes, smedes og tilveiebringes; men naar fornævnte fire Friheds: Aar ere omme, da skal af hvert Stippand Jern, som af Riget til fremmede Steder udføres, udi Told og Tiende gives 3 Mf. d., og ellers af alt det, indenlands forbruges, gives en Rir Ort udi Tiende af hvert Skippund, men toldfri passere (t). Hvis Skove, som Participantere for deres rede Betaling kunde faae til Kjobs, det at staae dem frit for; men hos de Andre, som iffe vil sælge deres Skove, maae Vers ket uden Jmodsigelse nyde for billig Betaling forneden Kostved Hugst, som andre slige Bergverker give. Og al Verket af alle de Skove, som det beleiligt er, det være sig enten Kongens eegne, Præsters eller Andres, abehindret nyde Kostved Hugst, som for skrevet staaer, dog at de ingen Stove, til Master og Skibsbygningstømmer tjenlige, maae lade for hugge, Eiermændene til Skade, hvorudi Kongens Fog. der og Ombudsmænd dem al Hjelp og Assistence have lade bevise. Skoven næst omkring Grubberne, maae ingen forhugge, Grubberne til Præjudits; og, dersom Eiermændene iffe ville være tilfreds med en lidelig Skovpenge, da skal de samme Stove for en billig Priis ganske afstaae til Verket; og dersom Nos gen, i hvor det er, bliver tilfinds at sælge eller fra sig handle nogen Skov, som ligger Verket beleiligt, da skal han, det først fornævnte Baren Olufsdota ter og hendes Med Participantere tilbyde. Og efs €2 ters (t) See Fb. 1736, S. 12. 08. 2011 (2) §. 4. §. 6. Kongelige Rescripter, 20 Febr. tersom Verket med allernaadigst Tilladelse er anrettes §. 5. paa Hollensaugens Præstegjelds Grund, da skal Præ. sten være tilfreds med, at Participant rne gjøre sig Præsteboligens Skov og Grund, hvor Verket staaer, saa nyttig, som de bedst veed og fan, saavelsom ogsaa at et vist Antal af Berkets Heste paa Græsning i Skoven om Sommeren udslaaes, hvorimod de, som bemeldte Hollensaugens Jernverk enten nu eller heref ter eie, skal give aarlig Præsten en vis aarlig Afe givt, eftersom de enten nu derem indbyrdes fan foreenes, eller og som upartiske Mænd efter Statholde rens udnævnelse for billigt kan eragte (u). Og der som Participanterne fan befomme en Gaard og Skov, som er af lige Godhed og Herlighed, som denne, da sal Præsten samme Gaard antage imod den Andens Afstaaelse, saafremt den findes i samme Sogn. Og eftersom Verket vel skal behøve to eller tre Gaarde for beres Hestes Græsnings Skyld om Sommeren: da, dersom Nogen, som Kongen tilhører, ligger Verket beleiligt, maae Participanterne dem bekomme imod den sædvanlige og aarlige Afgivt, saa og Contribution, Skat og andet Paalæg, som hidindtil deraf er givet, eller og herefter almindelig paabuder vorder: dog skal de ogsaa strax erlægge og give til Enhver, som Stedet nu besidder, sin første Bygsel igjen; men, dersom de ere Odelsgaarde, maae Participanterne, derom handle med Eiermændene, eftersom de bedst foreenes kunne. Dersom herefter kunde gives Anledning til at anlægge flere Hamre og Maß Ovne, da skal ingen til saadan Brug vegre Grund eller Skove imod billig Betaling. ligemaade, hvor Participanterne fan have fornøden, i Steømme eller Elve at lade anlægge Hengsler for deres Flaade. Veed at bevare, da skal §. 7. §. 8. Ingen (u) Efter Bing, S. 789, er det aarlig 109 Rd. 32 ß. - Resolutioner og Collegialbreve. 69 1672. §. 9. Ingen dem derudi være hinderlig, saa længe deres 20 Febr. Flaade Beed derudi befindes; og skal Bonderne, som boe ved Strømmene, hvorfra Veeben kan flaades til Berket, efter Begjering, for billig Betaling være ufortrædene til at hugge Veeden, dog skal Ingen, ugge Veeden, under denne eller anden Prætert tilfsies nogen Præjus dits. Bønderne, som boe omkring Hollensaugen, skal for billig Betaling føre til Grubberne Sætte Beed, Jern Stene til Berket, og Kullene af Sfovene til Verkets Brug: dersom Nogen uden lovlig Aarsag derudi sig vegrer, da skal han af Fogden derfore straffes paa en halv Rigsdaler. Alle Verkets §. 10. folk, som boe paa dette Verk, eller og paa de Gaarde, som Berket tilhører, og virkelig udi Tjeneste ere, og der paa Stedet arbeide, skulle efter gemeene Berg Frihed være fri for al Besværing udi Fredss og Seide Tid, med mindre almindelig Opbud skede; dog at ingen Underslæb foraarsages herover ved Udskrivningen, og ellers Berg Ordningen og Berge Retten i alle Macder at være undergivne, ligesom hos andre Bergverker er sædvanligt. Eal menige G. 11. Almue i Bradsberg Amt igjen opbygge den Bro over Uhlfoß Elv neden for Uhlfoß, samme Sted som Broen haver tilforn været paa; og haver de for Reisende og Verkets Bedste samme Bro her efter at holde vedlige; hvorimod bemeldte Hollensaus gens Verkes Participanter og Eiere skulle Verket strap optage, og udi bedste Maader i virkelig Drivt føre efter Berg Ordningen og san længe, det efter Overs Berg Amtets Kjendelse uden Participanternes Skade kan drives, saafremt de ellers ville nyde disse allers naadigste Privilegier, og ikke have Verket forbrudt. Statholderen og andre Kongl. Befalingsmænd skulle, naar de ansøges, alle Maader, herover € 3 holde 90 Kongelige Rescripter, 21 Febr. .e.0 §. I. 01 §. 2. §. 3. 20 Febr. holde, og dets Participanter derved handthæve og forz svare udi alt hvis dem eller Verket derimod skal være til Hinder eller Forfang udi nogen Maade. god Privilegier for Friderikshald Kisbstæd (v). Til ydermere Confirmation paa Friderikshalb meds deelte Privilegier, dateret den 1ode April 1665 og den 29de Jan. 1669 bevilges og forundes hermed: Bemeldte Friderikshald og dets Indvaanere maae nyde Kjøbstæds Friheder, Friderikstads Rettigheder ubes Faaret og ubehindret, saa at de ingen anden end bes nævnte Friderikshalds Jurisdiction og Øvrighed skal være undergivne. Til Øvrighedes og Byens Conser vation, der sammesteds maae oppebærges lige Accise som andre Byer der i Riget bevilget er (x). Byens Vaaben skal være en med Harnisk væbnet Mand, med et blot Slag Sværd i Haanden, staaendes paa et Bjerg eller Klippe. De af Frideriksstad, som have Huse, Vaaninger og Haandteringer i Friderikshald, stal af samme deres Eiendom og Brug til Friderikss hald: Byes Udgivter og Paalæg lige ved dens Indbygs gere efter Proportion contribuere. De Personer, som boe paa Ovesgaards Grund ved Enden af Friderikss halds Bro, fulle, saasom en Forstads Indvaaneve, svare under Friderikshalds By, lige ved andre udi bemeldte Friderikshald boende Indvaanere. Og, efe tersom der skal være nogle faae Personer paa forbes meldte Ovesgaards Grund boende, hvilke, formedelst Grundene, de paaboe, Adelen tilhører, fra Fride rikshaldens Jurisdiction fig kunde erimere: da vil Kongen famme Grunde og Jorde veb Mageskifter eller 5. 4. .II §. 5. i ans (v) See Rescr. 3 Aug. 1759, 4 Aug. 1773, 2 Maji 1794, 13 Junit og 22 Aug. 1800. (x) See Eire. 21 Septbr. 1793. Resolutioner og Collegialbreve. §. 6. i andre Maader Sig tilforhandle, paa det Forstaden 21 Febr. med Byen uden Forskjel under een Jurisdiction funde svare (y). Til den lange Broes Vedligeholdelse, som gaaer over Elven ved bemeldte Friderikshald, saavelsom og Byens Skibbro at bygge og ved Magt at holde, samt til anden Byens fornødne udgivter Me og Brug maae noget Wist oppebærges og annammes af alle did indkommende Skiberumme, nemlig af et Skib en Rirort, af en Kreger I k. d., og af et fiberum, som mindre er, 12 ß. dansk; hvorimod Broerne over Elven og Skibbroen tilbørligen og forsvarligen deraf skal ved Magt holdes. tesqven, som sig der enten nu der, forbydes hermed nogen borgerlig tæring at bruge, med mindre de derimod i alle Maader bors gerlig Tynge vil være undergivne. Endelig skal de to almindelige Markeder, som i Byen, det Eene 14 Dage for Michaelis, og det Andet tivende Dag (k) Juul, aarligen hidindtil pleier at holdes, herefter Sindrit pleier at holbes, be, der enten nu elfér ganske være afskaffede. Idead aniga annat Solda: herefter befin 5.76. §. 8 jinste ee Statholderen over Forstendom- 27 Febr Refer. (tila mene), ang. at Kongens Grever og Friher rer sammesteds skulle nyde lige Rang med dem Her i Riget (z). Jiz a fon 930 mot se dada do site Skibs:Artikle for Skibet Oldenborg til Ostindien, 13 Marti Confirmation paa Afstaaelse. Brev, dat. Iste Julit 14 Martii. 1665, fra Borgemester og Naad i Aalborg, Pat Stadens Borgerskab skaanes for at udgive de dem ved Kongl. Brev af.... (a) 1664 bevilgede 2 ß. af € 4 (y) See Meser. 16 og 30 Jan. famt s April 1686. hver (z) See Forordn. 14 Octobr. 1746 og Prom. 26 April 1774. (a) zote Decbr.; see Confirm. 3 Julii 1671. 1 Kongelige Rescripter, 14 Martii. byer Tonde Sild og Korn, og ß. af hver Sletbas lers Værdie andet Gods, som ind- og udgaaer, dog at Borgerskabet intet Underslæb med Fremmede brus ger.. saa at de tilforn udgivne Benaadinger hermed Keb. Skal være ophævede. (Paa Borgernes Ansøgning.) 27 Martii. 28 Martii. 29 Martii. 6 April. 6 April. Resc. (til Amtmanden over Vardehuus og Mag. Erik Bredal), ang. nogle Præster i Finmarken at maae deres Kald med tilbørlige Indkomster af Tiender og anden sædvanlig Rettighed beholde, samt Kirkerne der i Finmarken deres tils børlige Anpart af alle Tiender, som der falbe, til deres Underholdning og Vedligeholdelse ubeskjaaret nyde (b). Confirmation paa Konge Friderik den Tredies Hillerød. Indbyggere den 1ode Julii 1661 meddeelte Brev. Obet Bref og Bevilgning for nogle Kjøbmænd i Kjøbenhavn og Helsingøer, som agte at handle paa Rusland (c), at maae ogsaa handle ved Vardehuus. Instruction, ang. fremmede Ambassadeurers og Ministrers Ophentelse. Rescr. (til Commerce Collegium), ang. umaalte Skibe ved Kjobenhavn, eller som dertil ankomme, at maale (Fremmedes efter den fulte Drægtighed, men Kongl. Undersaatters Deel lavere), og med Maas Tebreve, imod 6 ß. af Læsten, at meddeele, til Ret tighedernes Erlæggelse (d). Reser (b) See D. B. 3 Martii 1688 og 2 Decbr. 1693, samt Forordn. 20 Aug. 1778, S. 13. og (c) Efr. Priv. 17 Martii 1673. (d) See næstfelgende Rescript. @ 10 (p) Refolutioner og Collegialbreve. Steser. (til Kammercollegium), ang. at Tolderen 6 April. i Kjøbenhavn maae ingen Skibe lade udløbe, førend de saaledes have Maalebrev, samt at alle Toldere ffal modtage imidlertid efter Drægtighed, og siden efter Maalebrevene, de Rettigheder, som ere eller vorde modtagne. Bevilgning for af det Uvisse (e) ogden i Faaborg paa 30 Rd. 6 April. og Noget ved Skifter (f), samt at der maae holdes to Stadstjenere, hvilke tillige med andre andre Byens Tjenere af Byen skal lønnes (g). Privilegium for Dem, som lade oplægge den ny Toldrulle. i ante 8 April. Sulli Bevilgning for Grevskabet Sriisenborg til fri 8 April. Passage over Randers Broer (h).10 Artikle for de Contoirfte i Bergen (i). 22 Maji. Resolution, "at Kisbenhavns By og dens (k) Maji. Magistrat skal nyde Accisen herefter som tilforn, og ingen Forandring derudi at skulle tee. (har Kongen, til at beneficere Handlen, eftergivet Tolden i samme poster, faa giver Han bort hvad Sit er, og ikke in hvad han Andre tilforu foræret haver, hvilket her og ties ner til Svar paa den tredie Post on de monterede Stibe... Paa Commerce Collegii Memorial in Majo 1672.) Confirmation paa Sønderborg. Skræderes Privis 5 Junii. smmodni da sido legier og Skraaer. E5Reser. seed so 1) a (e) See Skriv. 1 Martii 1766. il sole sonist nud (f) See Forordn. 19 Decbr. 1800. dosud seit (8) See Meser. 2 Martii 1787 19 (h) See Refer. 10 Novbr. 1797; cfr. M. 2 Septbr. 1785. (i) See Anordn. (M.) 7 Octobr. 1754, fær, E. IV, S. 11. (k) Datum vides ikke. See Privil. 24 Junii 1661, hos Schou, S. 8, samt Meser. 12 Martii 1674, 9 Junii 1683, 13 febr. 1692 og 8 gebr. 1707, seenere Colbruller, og FD. 1 Febr. 1797, S. 23, 25. 12 Junit. 12 Junii. Kongelige Rescripter, Reser. (til Rentemester Müller), ang. det trykte Forbund imellem Kongerne af Danmark og En gelland (1) at stikke til Toldstederne. Reser. (til Borgemester og Raad i Danmarks Kjøbstæder, samt til Statholderen i Norge), ang. 27 Marti. Sammes Forkyndelse.ben obee Jital d 20 Junii. 25 Junii. 29 Jig 8 Obet Bref, hvorved Tranekjær Amt til et Grevskab, Langeland, ophøies. Confirmation paa Konge Hans's Brev die Magrete Aar MDVL, og Bekræftelser af Christjan den fjerde, 15de Martii 1646, for Ove Bjelke til Østeraad, samt af Friderik den Tredie, zote Novbr. 1652, at paa Hr. Ziels Henriksens Skove og Eenemærker i Stiøren og i Østeraads Eger (hvor mange vovede at hugge, jage, C) og borttage Fugle-Eg) Ingen maae hugge eller hugge lade, jage eller jage lade, eller at hente 2g paa Hans Ægguer, uden hans Minde og Tilladelse. jest s vor mange vosebe at listen eg paa Prinds Chriſtian den 25 Junii. Confirmation paa Jing 2 Femtes Brev den 16de April 1626 og Konge Friderik den Tredies Bekræftelse af 30te Novbr. 1652, at de, som i Fjordene Bingen og Stiøren udi Trondhjems Lehn indkomme til at fiske, eller ans life, eller den Næring søge, iffe maae i Norges Kanglers Jens Bjelkes (til Østeraad, Skove hugge i nogen Maade, uden Minde eller Udviisning fra ham eller Befuldmægtigede; hvorimod han lover, at lade Sisterne faae Træ imod billig Betaling, og Tiende:Manden, fom Tiende Silden der paa Kongens Vegne fal lade 200 sex Ha 8. (1) Dat. 11 Julli 1670, i Forordningerne; see næstfelgende Rescript. Resolutioner og Collegialbreve. 75 1672. lade falte og forvare, forneden Ildebrand fri, naar 25 Junii. aleene Saugtømmer ei dertil, og Huustommer ei uden billig Betaling hugges. yells 19669 DO HOT Obet Bref, ang. at Laugmændene og andre 8 Julii, Rettens Betjente paa Fære skulle uden utilborligt Ophold endelig kjende og dømme udi hvis Sager, som til Laugting eller Hjemting lovlig blive u d indstævnte, og paa hver fit Sted bør at orddeeles, og det efter Lands Lov, Reces og udgangne Forord ninger, som Enhver agter at forsvare. (Saafom Sligt ikke faalebes altto Fede, til Vedkommendes Præjudits og Rettens Foragt) (m).natan a Reser. (til Over Jægermesteren), ang. Udviis: 9 Julii. nings og Salgs Indskrænkelse af Kongens forbeholdne Skove (n). 99 10 Reser. (til Kammer collegium), ang. nogle Told, 13 Jufits steders Afskaffelse, nemlig: i Sjelland, Storehe dinge og Slagelse; i Lolland, Rødby og Maribo; i Jydland, Balum, Hobro og Viborg. (Efter Forslag fra de til Tuloruüens Revision forordnede Coma miffarier (o). Confirmation og Forandring paa Kjøbenhavns Bart. 17 Julii. stjærlaugs Artikle af 18de Febr. 1668 (p). Refer. (til Professorerne ved Khavns Universitet), 27 Julii. ang. fri Kost i Communitetet for tre Studiosi, som af Bibliothecarius, D. Vilhelm Vorm ere eller vorde antagne til at opvarte paa det Kongelige Bib liotheke (p). (m) See Refer. 12 Maji 1688 og Note. (n) See Fororbn. 18 April 1781. Cons (+) (7) (o) See Fb. 4 Septbr. 1689, og Lolbfbn. 1768, Cap. 5. (p) See Laugs Art. 29 April 1684- (a) Ligesom Refer. 29 April 1704. Kongelige Rescripter, 6 Aug. Confirmation paa Konge Friderik den Tredies Brev af 14de Junii 1649, at Rjedelførere ei en ten paa Landet eller i Kjøbstæderne med deres Vare maae uden high under an affettine lige Marketer alene, ter Klage (r) uvaallaaelia. (Efter Klage fra Rob bermede og Grydestøbere i Syen, at.... (s) Robber, sons) eilsons digde spilsad m. v.) 6 Aug. Confirmation paa Laugs: Skraa for Vognmæn dene i Ottense, af Kongelig Majestæt confirmeret og af Magistraten den 10de Julii 1664 forfattet (t). Reser. (til Statscollegium), ang. at overveie, og 9 Aug. ee 21 Aug. 23 Aug. give Betænkning over to udgivne Poster, den Eene am Kongl. Befalingers og Forordningers beleiligste Sorkyndelse til Serreds: og Birke Tinge samt an dre Steder; den Anden om Justitien og Execution. Reser. (til det Theologiske Facultat), ang. at hver Onsdag al foruden Betaling, et Collegium di fputatorium, holdes, og de, som enten ikke, eller og uflittig, sig dertil lade finde, skulle fra examine the ologico til Attestation entholdes. (Til Studioforum theologiæ deres besbedre Øvelse in Theologia, artis culis ac controverfiis fidei) (u). Reser. (til Over Jagermesteren), ang. Kirkernes Rettighed til Skove i Danmark, hvorudi dem ei maae fee Forfang, anseendes, at, saavidt bemeldte Kirkernes Skove angaaer, Anordn. af 15de Febr. og 20de Octobr. 1670 ei anderledes maae udtydes, end at Over Jægermesteren og underhavende Skovbetjente Fulle (r) (s) Begge Steber ellers ligesom Confirm. 23 Jan. 1672. (t) See Confirmation 24 Septbr. 1674, Laugs: Art. 5 Martii 1683, Refer. 29 Jan. 1740 og 3 Novbr. 1747, Forordu. 9 Septbr. 1763, . 29 Junit 1792, Prom. 5 Julii 1794 og 12 Maji 1795. (u) See Fund. 7 Maji 1788. ga shgi (p) Resolutioner og Collegialbreve. 77 1672. skulle have Tilsyn med, at de ei til Upligt vorde 23 Aug. forhugne eller ødelagte (v). Refer. (til Kammercollegium), ang. at udi Igs: 2 Septbr. mark og Ebbeltofts Viig maae albeeles ingen Ind. (til at eller udslibning fee, men at alle Ladninger skal gaae fra og til Ebbeltoft, hvor Toldsted er. forekomme Told Intraders Besvigelse, og Svættelse i Eb. beltofts Næring) (x). Reser. (til Samme), ang. at Kongl. Benacs 9 Septbr. dingsbreve til Kirker, Præster, Degne eller Andre i Nigerne, paa Sjelp af Rirkerne formedelst Ilde. brand eller andre uformodentlig armelig Tilfælde, mane paa utrykt eller ustemplet Papiir skrives og extra deres (y). You Reser. (til Over-Jægermesteren), ang. Gre 9 Septbr. vernes Jagt Rettighed. Ham tilskikkes herhos en rigtig Udskrivt af den 12te Punct udi Grevernes Privilegier (z, saaledes lydende: Jagten.... Grevskabet ligger: - og bes fales, at han decom al fornøden Anordning gjør, saa at hvis Gods enten nu allerede af Kongen til Grevskab erigineret og ophsiet er, eller herefter erigeres og ophøies kunde, forskrevne Frihed efter Privilegier nes Formelding ubehindret nyder (a). Pris (v) See Loven 2-22-28, 08 Forordn. 26 Jan. 1733, §. 35 08 36.228 (x) Menes bortfaldet ved seenere Toldruller og ved Fd. af 1 Febr. 1797, 90. 9:11. (y) See Forordn. 27 Novbr. 1775; cfr. N. 22 Febr. og 12 Julii 1690. stood ou (z) Af 25de Maji 1671. do out (a) Cfr. Fd. 18 April 1732, Refol. 3 Decbr. 1772, Prom. 19 Septbr. 1778, 14 Jan. 1792 08 5 April 1800. Kongelige Rescripter, 10 Septbr. Privilegium for Pierre Jousset, at indrette et nyt Saltverk. 10 Septbr. Anordning, om St. Hans Kirke i Ottense, samt dens Indtægter for Begravelser og Stoe lestader. §. I. §. 2. Af et Begravelse udi Choret til to Rifter, naar Graven mures, skal betales 16 Rd.; uden Muur til to Rifter 10 Rd.; et Barn 2 d. For hver Gang muret Begravelse udi Choret aabnes, til Liig at nedsætte, gives 4 d. For et Begravelse i Kire fen til to Liig, at mure 12 Rd., uden Muur 8 Rd.; et Barn 2 Rd.; naar de Murede aabnes, 2 Rd. Paa Kirkegaarden af de bedste Pladse til een Kiste 8 Mk.; næst be bedste, 4 Mk.; et Barn noget voret, 3 Mf.; et spædt Barn 2 ME., og Fattige, som ingen Midler have, Jorden fri. Derfra, hvor Kon gens og Dronningens Stoel slipper, og to. I paa begge Sider begyndes, indtil tvende Stole næst neden for Korsgangen til No. 12, 13, gives af hvert Stade første Kjøb 9 Marf; aarligen til hver St. Johannis 8 ß.: siden fra No. 12, 13, til No 20, 22, gives af hvert Stade første Kjøb 6 Mt., aarlig 6 s. Alle de andre Stoele, som Nogen vil kisbe, gives første Kjøb af hvert Stabe 4 ME., aarlig 4 ß. De Folk, som ikke haver Eiendom i Sognet, men flytte af dette Sogn udi Andre, eller fra andre i dette Sogn, skal og nyde deres Stolestader i de Stoele, hvor ledige Stader findes, dog at de give til Kirkens Indkomst hvert halve Aar af hvert Stade 8 B. d. - Alle de, som deres tabe 8 §. 6. in der Stoelestader fæſte, Fal nyde dem deres Livs Tid; dog, naar de ved Døden afgaae, da sams me Stoelestader til Kirken igjen at være hjemfalone; men, befindes nogen af de Afdødes Venner, some samme Resolutioner og Collegialbreve. 79 1672. shed følge Kirken. Det 6. 3. §. 4s 5. 6. samme Stader vil beholde, skal de, for nogen Frem 10 Septbr, mede, Staderne nyde for Faste, og for aarlig Afgivt beholde. Den Bolig udi Korup maae, faafremt den ikke til Militien er udlagt, eller Andre sjødet, hers efter med Landgjelde og Herlighed følge Kirken. ruinerede Sacreftie maae til Kirkens Reparation nedbrydes, ligesom den 17 de Octobr. 1668 allernaadigst er bevilget. Alle, som i Sognet boe, give til Kirken af alle Klokker 2 Mark; de uden Sognet boende 3 Mk., og Klokkeren derforuden for sin Umage at betales. Eftersom Muren omkring Kirkegaarden af Kirken holdes vedlige, skal den og ved sin Brug, hvortil den er anordnet, forblive. Kirkens Inventarium sal af to Mænd i Præsternes Overværelse rigtig optegnes, derover Kirkebog forfattes, og berudi indføres, og ellers Alting herudi efter Recess sen holdes. S. 7. §. 8 Refer. (til Kammercollegium), ang. at rette 14 Septbr. sig efter vedfølgende Udskrift af Grevernes Privilegier (b). shoud poll mo in Reser. (til Samme), ligesaa Friherrernes 14 Septbr. Privilegier (c). Refer. (til Samme), ang. at al Salt og Tón: 24 Septbr. de Skat, som var Bjøbstæderne til megen Besvær, skal være afskaffet (d), og iſteden for en Ore gives 9 flette Daler i Penge (e). (Efter Statscollegii Be tænkning, til Forbedering i Kjøbstædernes thine Tilstand, og uden nogen Afgang i Søestatens Judkomst (t), hvortil prid De (b) (c) Begge af 25 Mají 1671; see Reser. 23 Dechs. 1674. (d) See Fon. 28 Jan. 1682, S. 4. (e) See Fon. 30 Septbr. 1672. (f) See R. 26 Jan. 1671. 01. grindrod (1) Kongelige Rescripter, 24 Septbr. de Gren, som famme Salt og Tonder bruges til, ere de stinerede, for hvilke Penge Admiralitetet da kunde forskrive lige faa meget Kiod, som de nu af Oreskatten bekomme, og endda bekomme henved 2 d. tilovers.) 24 Septbr. 24 Septbr. 18.-2 (cil Samme), Reser. (til Samme), ang. at overalt i Rjøbstæ derne, hvor Militien nyder Standqvarteer (g), skal den isteden derfor en billig Service Penge tils lægges. (Efter Statscollegii Betænkning, da fiige Kjøb stæder ville, om samme Standqvarteer continuerer, hver Dag i jo flettere og flettere tilstand komme.) Reser. (til Samme), ang. (eftersom ben ulige Tarering i Skatters og Contributioners Udredning, hvorover fast alle Kjøbstæder i Danmark sig besværge, et er en af de ringeste Aarsager til disses daglige Aftagelse) Matriculstatten, som til slig Taxes ring al Anledning giver, at afskaffes, og i dens Sted al Eiendom i Kjøbstæderne, saavel i Mark som i By, til Forsøg ved 4, 6 eller 8 forstandigste diqs? Ar af Amtmanden udnævnte Indbyggere i hver Kjøbstæd at tapere, og efter samme Tarering at sætte og regne paa hver 100 Rdlrs. Bærd et vist Qvantum, for at fornemme, om Udgivterne, hvortil de ere destines dige rede (h), dermed, som hidtil, kunne stoppes; dog at dette skeer ei for hastig, og uden Byernes Bekostning (i). 24 Septbr. Refer. (til Cansler Peder Rees, Peder Lassen og Dr. Scavenius), ang. at igjennemsee et herhos jolgende Project af en Lovbog, hvorudi alle hidtil udgangne Danske Love, Recesser og Ordinantser skal være i ect Corpus sammendragne, og Betænkende post viis derover forderligst at indsende, hvilket da, videre at debattere, Kongen vil Høieste. Ret anbefale. (g) See Fdu. 9 April 1670. Reser. 65(6) (h) See Refer. 26 Jan. 1671, om Landmilicens Unders holdning. (i) See Fon. 28 Jan. 1682, S. 4, 5, 08 29 Decbr. 1694. Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Kammercollegium), ang. Rodby- 27 Septbr. Kjøbstæds Privilegier, og Tolderen at boe ved Dragsmunde. Gr. Eftersom Kjøbstæden Robbves Situation saaledes er beskaffen, at derfra falder den næste Overfart til Tybskland, hvilket og er Aarsag, at alle de Øren, saavelsom det meeste Korn, som fra Lolland føres, derfra ubskibes; frem farne Konger i Danmark dertilmed, for over zoo Aar siden, have meddeelt bemeldte Rodby det privilegium, som siden uben Afladelse eller Opher af alle efterkommende Konger, og af Kongen Selv allernaadigst er confirmeret, nemlig, at den handel og Kiøbmandstab lige ved andre Kjøbstæder maae bruge, fordi te derimod fri og paa egen Bekostning skulle overføre det Kongelige did antommende sof, med beraf dependerende Betjente, og i saa Maade udstade den Bekostning, som flige Reiser til og fra Tydfkland med sig føre: Saa maae og skal bemeldte Roodbyes Indvaanere herefter, som hidindtil, deres dem allernaadigst givne Privilegium og Frihed fremdeeles nyde og beholde; beg, paa det al Underslæb i Tolden destobedre kan forekommes, skal Tolderen, som nu i Rødby er boendes, og hans Efterkommere Zoldere herefter ved Dragsmunde, hvor Overfarten er, boe, og med Alting tilbørlig Opsigt holde (k). Privilegier og Artikle for Bartskjærne i 22 Octobr. Kjøbstæden Bergen, hvorved det tilforn indrettede Laug (saavidt det Misbrug og Inconvenientser kunde give Anledning) forandres (1). Herefter skal være 9 vel erfarne Bartskjære udi Bergen, og ingen Bartskjær af fremmede Lande, med Qvinder og Børn didkommende, indtages udi Bor gerskab, og bevilges Konsten at bruge, medmindre en (k) See Toldfb. 1768, Cap. 5, og Cap. 10, S. 19; Stats calenderen for 1801, S. 214 har Rødby og Krammitse. (1) See Confirm. 8 Junii 1700, 08 15 Aug. 1733. II. Deel. F §. I. G. 2. Kongelige Rescripter, 22 Octobr. en af bemeldte ni Mestere enten godvilligen eller for Betaling fin Plads for ham vil oplade. Herefter skal Ingen indtages udi Bartsker Embedet, førend han har sit Egtebrev (m), saavelsom sit Lærebrev, og har reist udenlands og forsøgt sig paa samme Konst (n), med rigtig Beviis, at han har skikket sig ærligen og tilbørligen. Og naar han af Stabs Medico udt Bergen og de ældste Embeds: Mestere tilligemed samta lige Amtsbrødre er fjendt god og duelig en Mester udi Embedet at være (o), skal han sit Mesterstykke ustraffeligen gjøre, sit Borgerskab vinde, og ei, før dette er efterkommet, noget Verksted opslaae under 10 Rolrs. Straf for hver Dag han Konsten bruger. Og skal han give til Indgangspenge i Langet til Kongen 3 Rd., item, til Byen 3 Rd., og i Laus gets Bosse til Embedet 5 Rd., og ei siden enten med flere Udgivter eller Bekostning paa Gjestebuddet nogen Maade besværges. Vil han gjøre Gjæstebud, da kan det ham være tilladt, naar han giver Kongen for Viin, som der skjenket vorder, 20 d., og for Vildt, som der kan vorde forbrugt, 20 d. (p). Om nogen Mester eller afdøde Mesters Efterleverske skulle ville deres Embede og Frihed sælge og afhænde, da skal de gjøre det med Bisiddernes, Oldermandens og menige Laugsbrødres Villie og Samtykke, og det til de Personer med forskrevne Vilkaar afhænde, som efter foregaaende Examen skikkelige og udi Konsten dyg tige ere befundne at være. Naar Nogen af fornævnte Mestere afdser, og lader efter sig Hustru og Born, §. 3. §. 4. (m) See Forordn. 21 Martit 1800, S. 7, 5. (n) See Fb. 23 Decbr. 1681, §. 6. Da (o) See Refer. 6 Maji 1740, 27 Octobr. 1741, 13 April 1742 og 15 April 1773, famt d. 22 Junii 1785, S. 12. (p) See Fd. 1681, S. 4. Resolutioner og Collegialbreve. 83 1672 §. 5. da skal det være hende tilladt, til sin og sine faders 22 Octobr. løse Børns Fremtarv Embedet at bruge, og derpaa Svende at holde, saalænge hun udi sin Enkestand forbliver, og fig ærligen og vel skikker og forholder; og naar hun ved Døden afgaaer, skal bemeldte Laugs- eller Embedes Frihed tilhøre et af hendes Børn eller næste Arvinger. Og, saasom der sammesteds ei nos gen Svende, medmindre de fra andre Steder forskrives, skal være at bekomme, skal de andre Embeds: Me. stere udi saadanne Tilfælde Enken med deres Svende secundere, den Eene efter den Anden udi 8 Dage, indtil hun faaer sig en Svend forskrevet. Findes nogen Mester eller Bartskers Enke, som hemmeligen forlokker eller fæster en Andens Svend eller Dreng, da skal den derfor bøde 10 Rd., og derforuden miste den Svend eller Dreng den sig tillokket havde (q). Sfulde nogen Mester eller Enke formedelft en og ans den Ulempe og Modvilligheds Skyld, blive foraarsaget sig med sin Svend at afstille, da, hvis det ham med Skjel kan vorde overbevist, maae ingen anden Mester der i Byen ham igjen udi sin Tjeneste antage, saafremt han ei vil have forbrudt I Rd. for hver Nat han huser ham, og Svenden tiltænkt være, sis strar og uden nogen Forhalning fra Byen at forføie (r). Gjør en Mester den Andens Patis enter afspændig, som han med al Troskab og Flittighed betjent, og med fornøden Medicamenter forsynet haver, da skal den bøde saa meget som han med sama me Cur funde fortjene; dog skal det stande Patienten frit for Com han tykkes, at han ingen Hjelp hos den Mester, som ham først forbandt, kan fornemme) at lade sig forbinde af hvilken Embedsmand eller anden F2 Bada (a) See d. 6 Maji 1682, S. 9. ajt 1682, S (r) See Samme, S. 2. G. 6. S. 7. §. 8. §. 9. Kongelige Rescripter, 22 Octobr. Badsker ham lyster, naar han Enhver for sin Umage og anvendte Bekostning billigen og tilbørlinen forusier. Vil en Mester antage og lære nogen Dreng Bartskers Konsten, da skal det skee med Oldermandens og menige Laugsbrødres Videnskab og Samtykke, og Drens gen neiagtig bevise, at han er fød af ærlige Egtes Forældre (s), og siden tjene paa Embedet udi 3 fulde Klar for en Lære Dreng. Naar en Læredreng haver udtjent for sin Lære, da skal ganske Embedet tage en Forpligt af ham, at han paa Konsten skal reise og vandre udi fremmede Lande udi 4 Alar, paa det han desbedre kan blive forfaren udi Lægekonsten, saafremt han ellers vil have Tjeneste hos nogen Bart S. 10. skjær i Bergen (t). Naar nogen Patient, som fore medelst vred Haand med Zug, Stik eller Slag er bleven forvundet, foraarsages at søge nogen Mester, for at lade sig forbinde, da skal den Mester, som derom ansøges, strar give Byfogden det tilkjende, som Kongens og Byens Interesse med Sagefald til. borligen kan iagttage, saafremt han ei derover vil have forbrudt saa meget som han kan fortjene til Bart: §. II. fterløn. Om Nogen befindes, paa Konsten at fuste, eg enten hemmelig eller aabenbare forbinde eller heele noget Saar eller Skade, da skal den, Mand eller Qvinde, Ingen undtagen i nogen Maade, bode hver §. 12. Gang 12 Rigsdaler (u). Badstuemændene skal aleene blive ved deres Badstue og Ropsætning, og ei gjøre Bartsker - Embedet nogen Indpas udi deres Konst, enten med Barberen, Aarladen, Patienter at forbinde eller curere, ei heller Bekken eller Bartfjærs

admidzot pit adal (s) See anforte Fb. 1800, (t) See Fb. 1681, §. 6. (u) See Nefer. 5 Decor. 1732, og Fd. 22 Junii 1785, §. 12. Resolutioner og Collegialbreve. fjær Skildt udhenge, saafremt de ei uden al For 22 Octobr. Saansei vil straffes efter foregaaende Articuls videre Formelding. Ingen skal herefter udstaae eller udflye G. 13. deres Vare udi Bergen, førend deres Theriaco, Pulver, Olie, og hvis de have at sælge, som Medicin Ronsten er anrørendes, bliver proberet og bes seet af Stads Medico med Oldermanden og nogle af Laugsbrødrene; og, dersom deres Vare findes gode, da efter foregaaende Forlov dermed at udstaae paa 8 eller 14 Dagstid; men, dersom nogen Falskhed hos deres Vare befindes, skal dem forbydes at udflye eller sælge dem til nogen Mand: hvo herimod gjør, skal bøde hver Gang 6 Rd. (v). Ingen Steensnider §. 14. eller Landfarer maae under 12 Rdlrs. Bøder Nogen at antage, og med indvortes eller udvortes Medicin curere, uden han tilforn har opladt sig for Stadse Medico med Oldermanden og nogen af Embedsbrø drene, og de ham duelig og beqvem dertil kjendt have. - Menige Laugsbrødre skal møde, naar Older §. 15. manden dem derom tilsiger, og noget paa Laugets Vegne er at forrette, eller og bøde til Lauget, hver Gang han udebliver, en Riport, uden han er i lovligt Forfald. Ingen Mester, som bliver udkaaret til §. 16. Oldermand, maae uden lovligt Forfald, naar han derom er bleven tilsagt, undslaae sig derfor paa 3 Alars Tid, eller have forbrudt 5 Rd., og dog være Oldermand. Kommer der Ueenighed iblandt Laugs: §. 17. brødrene, og Oldermanden byder dem at holde Fred, under deres Faldsmaal, og de sidder hans Bud over horige, og ikke holde Fred, skal de bøde for hver Gang I Rd. til Lauget, og 3 Mk. til de Fattige. Og paa det at deslige Samqvemme des Eiffeligere §. 18. maa forrettes, skal ingen Laugsbroder understaae sig todd tou 99 F3 30 nat (v) See Fo. 4 Decbr. 1672, hes Schou. Kongelige Rescripter, 22 Octobr. at gjøre nogen Bulder eller ulyd, med Traadten eller Banken paa Bordet, under 1 Mks. Bøder til Lauget; og, taler Nogen grove og uhøflige Ord, sværger, bander eller løgter Anden udi slige Fore samlinger, da skal han bøde for hver Gang til de Fattige 8 s. d. Overfalder den Eene den Anden med Skjelds Ord, og fjelder ham uden noget lovligt Beviis paa Wren, da, foruden Kongens og Byens Bøder, skal han bode til Embedet 1 Rd., og til de fattige 1 Mt. Drager nogen Kniv til Anden i deres Forsamling, have forbrudt til Embe det, omendskjøndt han ingen Skade gjør, hver Gang 1 Rd.; gjør han Skade, da stande sin Vederpart tilrette efter 6 Mænds Sigelse, og bøde til Kongen og Byen efter Loven. Truer eller undsiger nogen Laugsbroder eller Svend hverandre, da skal den Skyldige stille den, han truede, neiagtig Borgen efter Privilegierne, at han skal være ham ubevaret, §. 19. uden hvis med Lov og Net see kan. Oldermanden og Laugsbrødrene skal med deres Bifidderes Viden Fab og Samtykke have Myndighed til at forlige hvis Trette og Ueenigheder, som Bartskerne indbyrdes fan imellemkomme, undtagen res og Blods: Sas ger, hvilke paa fine Steder af den sædvanlige Øvrige §. 20. hed skal paakjendes. Naar nogen Mester eller Svend ved Døden afgaaer, skal alle Embedsbros dre efter gammel Sædvane følge den Dødes Liig til Jorden, og den, som uden noget lovligt Forfald herudi findes forsømmelig, haver forbrudt til Embedet og de Fattige for hver Gang 1 Rd. Bliver nogen af Embedsbrødrene med Sygdom og Svaghed bea laden, og han ei udi bemeldte sin Sygdom er af de Middel, at han sig nødtørftig Underholdning kan forskaffe, fal de andre Mestere udi Embedet, Ens .81 - hver Resolutioner og Collegialbreve. : Hver efter sin Evne og Vilkaar, være ham ubi alle 22 Octobr mulige Maader behjelpelig, med at forskaffe ham sin 17odtorftighed: lader sig Nogen dertil finde modt villig, naar han derom af Oldermanden anmodes, da bøde til Lauget og de Fattige efter Medbrødrenes Sigelse, og alligevel udlægge til den Syges Forng® denhed hvis ham vorder forelagt. Naar nogen Mes §. 214 fter forskaffer sig en Svend fra Tydskland eller andensteds, skal den Svend, som saaledes vorder forskre ven, tjene samme Mester det Aar til Ende for en billig Løn, eller saalænge som deres Forord eller Vil faar have været, saafremt Svenden ikke vil igjen give Mesteren fin forsagde Løn efter Loven, og til de Fattige bøde en halv Rd. Hvilken Svend sin Mee sters Verksted modtvilligen og forsætligviis forsøme mer, han skal bøde 3 Mk. hver Gang ham overbes vises Mesteren for hans Forsømmelse nogen Stade at dose være tilføiet; bliver han om tatten ude af file Mesters Huus, da bede iligemaade 3 mk. for hver Sat: og om enten Mesteren eller hans Svend tile sinds voider den Eene den Anden at qvittere, ba skal den Eene den Anden lovligen opsige et Fjerdings Aar for Paaske eller Mikkelsdag, og Svenden stande frit for at bortreise, eller og om hans forrige Mester dermed tilfreds er, sig udi en anden Mesters Tjeneste der paa Stedet igjen at begive (x). Alle Sagefalds. §. 22. penge, som af nogen udi Bartsker Embeder, som sig imod forskrevne Articuler forseer, vorde udgivne, og ei tilforn erpresse er specificeret til hvem de skal udgis ves, skal deeles udi tre lige Parter', hvoraf den Eene Kongen, den Anden Byen, og den tredie Part Embebet skal tilhøre. Naar nogen Bartffer a Svend til §. 23. Bergen ankommer, og begjerer Mesternes og Laugets 4 (x) See Fd. 1682, §. 1, 2, 4, 7. 38 Ret Sued (s) Kongelige Rescripter, 22 Octobr. Rettighed, som faldes Geskenk, paa en Ugestid, 3 eller 4 efter Tidernes Leilighed, fal han sig først hos Oldermanden anaive, og med Original eller rig tia videmeret Copie af hans Lærebrev bevise, at han Konsten 'ov'igen lært haver: naar han det, har efter. fommet, mane han sig udi hvilken ærlig Mesters Tjeneste begive, som ham selv lyster, og hans Tjeneste kunde behøve, og ei tilforbunden være, nog Pas videre at fremvise. nogen Mesters 2 Novbr. Confirmation paa 2 Befal. af 17de Aug. 1669 om Kjobenhavn: Skoles Rettighed ved Copulationer og Liig; og vil Kongen, at samtlige Kirkernes saavelsom Consumtionens (y) Betjente, som nu ere eller herefter komme, sig herefter ubrødes ligen rette og forholde skulle. 2 Novbr. Reser. (til D. Johan Vandel), ang. at be, som have lovlige Jura patronatus, udi hvilke ei reserveres Kjøbstæd Skolerne nogen sær udtrykkelig Rettighed til Degnekaldene, skulle herefter deres Rettighed til Kir ferne med Degn, ligesaavel som med Præst, at fors see, ubehindret nyde; dog at de Degnekald, som tils forne til nogen Skole penseret have, det Samme fredse herefter gjøre. (Saasom Skolerne paastode i Følge Erbinantien ic. at forfone alle dem i Sielland, der ligge 2 Mile nær nogen Kjøbstæd) (z). 6 Novbr. Bevilgning for menige Sognemænd udi Store Magleby paa Amager, at (som de paa egen Bekostning, uden Tilskud, deres Rirke ops bygt have, og selv vedligeholde) de og fremdeeles, hers efter som hidindtil, maae dens aarlige beholdne Ind (y) See Reser. 8 Febr. 1701, Stadskämneren. (z) See Lovens 2-15-1. komst, Resolutioner og Collegialbreve. 89 1672. fomst, faalænge den forsvarligen og vel ved Magt hol: 6 Novbr. des, til Præstegaardens og Degneboligens Bedli geholdelse samt Præstens Undsetning i hans Skatters Udredning (a), anvende; imod at de skal bemeldte deres Kirke, om den ved ulykkelig Tilfælde eller i andre Maader skulde trænge, med eegne Midler komme til hjelp, og ellers i alle Tider sommeligen og med al sin fornøden Tilbehør underholde. (Efter deres Vinſegning.) Reser. ang. Friheder for de store Defensions: 7 Novbr. Stibe (b). dofe og Reser. til Kammercollegium), ang. Godtgjørelse til 20 Novbr, Admitalitetet for Told: og Consumtion, Consumtions Svarelse af Bryggerne og af Slagtefæ til Helsingøer. Admiralitetet skal (til at betage Andre Angivelse under dets Navn for frit) Tolden og Consumtionen z af de til dets Fornødenhed indkommende Vare og Victualier erlægge, og derfor (foruden Frihed for alle Lastpenge og Magistratens Accise af Kongens eegne or Skibe og Vare) 10000 Rd. aarlig udi 4 Qvartaler Erstatning gives. Bryggerne i Kjøbenhavn skulle lade deres Kar og Bryggerkjedle maale (hvortil de ere be der villige), og ikke ringere end dertil passende Qvantitat Malt, hver Gang de brygge, angive og forconsus mere. For Styffet af Slagtenød, som til Kjøb. stæden Helsingøer indføres, skal ikke høiere end 2 Rd. til Consumtion betales. Reser. (til Hr. Christen Scheel Jørgensen og 20 Novbr. Tomas Finke, som Commissarier), ang. Roeskilde. Domkirke (c). od 13 (3) 5 21 Obet (a) See Refer. 23 April 1802. (b) Sees i Refer. 12 Martii 1674. (c) See Anordning (M) 9 Febr. 1676. mo@ 909 Kongelige Rescripter, 20 Novbr. 28 Novbr. 30 Novbr. 30 Novbr. 5 Decbr. 10 Decbr. 28 Dechr. Obet Bref, ang. at med Superintendenten og Lector Theologiæ skal Provsten og Sognepræsten til Domkirken, samt at de to ældste Sognepræster ti Graa og Sorte Brødre Kirker, og Rector Schole herefter 2gteskabs: (d) og andre dem vedkommende geistlige Sager (e) forhøre, og deri fjende og dømme. Confirmation paa Holbek-Kiobstæds Privilegier (f). Kjøbenhavns Bundtmager: Laugs Artikle (g). Refer. (til Stiftamtmanden i Trondhjem), ang. at Raadstue Dommene i denne Stad skal af dem, som sig derover besværge, til Laugmandens Paafjendelse, herefter som tilforn, indstævnes (b). Reser. (til Borgemester og Raad i Trondhjem), ang. Deelingen af den til dem liggende aarlige Inde komst (i). Reser. (til Commerce-Collegium), ang. et Guineist Compagnies Indrettelse i Kjøbenhavn (k). Reser. (til Kammercollegium), ang. at Ringe -Pengene ved Christianssand ffal herefter til Fæstningen Christjansholms Bygnings Vedliges holdelse anvendes, pg til General Krigscommissairen (d) See Forordn. 1 Decbr. 1797. dost (c) See Lovens 1-6-8. (f) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Stielftser. (g) See Art. 29 April 1684, hos Schou. 12. 15o@ (h) See Rescr. 15 Maji 1700, og Fon. 11 Aug. 1797. (i) See Anordn. (R.) 16 Decbr. 1699 med Note, R. 15 Maji 1700 og 5 Febr. 1796.1v 18 (d) (k) Derom er Patent 10 Decbr. 1670, hos Schou. (0) Resolutioner og Collegialbreve. 91 1672. E. Banner erlægges, som til det bemeldte haver 28 Decbr. Samme at assignere. (Efter Statholderens Memo rial) (1). 1673. aidam Privilegium for Gotfried Krüger, paa Salt af 4 Febr. Salt at gjøre. b) 127 Confirmation (a) paa alle de Stabelstaden 5 Febr, Nyborg forundte Privilegier og Benaadinger, lydende Ord efter Andet, som følger (b); og Vevilgning paa efterfølgende Poster: 1) Frihed for Qvars tere til Officerene (c); 2) utilladt Forprang (d), samt Forbud paa Bagen og Bryggen for Garnisonen af Andre end Borgerne, efter Anordn. af 2den April 1667 (e); 3) Defensions Skibe, og Fyens Fors synelse med Salt (f); 4) Foruden de to Markeder, som Vifitationis Mariæ og Galli Dag holdes, anord nes endnu et Andet til hver 11te, 12te og 13de Julik ubi Tyborg, og det paa den Maade som Snapsting udi Viborg holdes (g); 5) at Vegtmesteren skal i Nya (1) See Fb. 16 Septbr. 1735, Cap. 2, S. 5. (a) Ligesom Confirm 12 Octobr. 1670 for Stielfreer. (b) Det er de almindelige privilegier for Kiebstæderne, p 24 Junii 1661; priv. O. B. og Missiver 8 Novbr. 11661, 13, 13 og 15 Jan. 1664; 7 Aug. 18, 18 og 30 Novbr. famt 5 Decbr. 1665; 5 Jan., 6 og 26 Febr. 1666; 30 Martii, 2 April, 27 Aug. og 16 Novbr. 1667; 10 Febr. og 9 Martii 1668. (c) See Regl. 4 Aug. 1788. (d) See Forordn. 25 Aug. 1741. (e) See Lovens 3-3- (f) Efr. D. Br. 27 Aug. 1667. (8) See Lovens 5-14-1, Forordn. 24 Novbr. 1793, og Rescr. 14 April 1747. Kongelige Rescripter, 5 Febr. Nyborg have lige Myndighed som i Kjøbenhavn, faa at, dersom Negen sig imod ham eller Borgervagten i Forretningen opsætter og forulemper, og fanger der over Skade, da Vagten at være angerlos; 6) at go Magistraten maae oppebæres. af hver Dalers Værdic, som ind og udskibes Vare for (h), imod Raadhuusbygningens forsvarlige Vedligeholdelse, 14 Febr. 14 Febr. 16 Febr. 18 Febr. 24 Febr. Reser. (til Stiftamtmanden i Sjelland), ang. et De, som Kongl. Jern og Sængsel bryde herefter, Eal, faa ofte Kongen ei anderledes tilsiger, paa Liver straffes. ( Anledning af J. P., som to Gange for fær grovt Tyverie var demt i fængsel og Arbeibe sin Livstid, derefter paa Bremmerholm indsat, derfra undvigt og paagreben, men af Underdommeren bomt, igjen paa Holmen at indleveres) (i). Confirmation paa en Vedtægt imellem Cyborgs Borgerskab, om Udpantning af Det, som til Kongens, Kirkens eller Byens Tjeneste paabydes, med dobbelt saa meget, af Indkassereren samt begge Byens Bægtere og Stadstjenerne (k). i 1960S 19 unde va Confirmation paa Kjøbenhavns Viinhandleres Prie diod godi 16 vilegia af 7de Jan. 1668 (1). Obet Bref, om Rettighed i Skove for Smørum Herreds Præster. Reser. (til Dr. Johan Vandel), ang. at revidere den Geistligheden vedkommende Bog i Opsatsen til en ny Lovbog. (h) See Circul. 5 Jan. og 21 Septbr. 1793. Pris (i) See Forordn. 14 Febr. 1673, 2. 6-17-38 (39), og Forordn. 20 Febr. 1789. (k) See R. 10 Maji 1734, med Mote, Fb. Circul. 11 samt prom. 29 Junii 1793. (1) See Art. 22 Decbr. 1794, hos Schou; Martii 1673. 30 Jan. og 0.119:03 cfr. M. 12) Resolutioner og Collegialbreve. Privilegium og Laugs Artikle for Guldsmedene i 24 Febr. Kjøbenhavn (m). Refer. (til Rigens Admiral Hr. Henrik Bjelke), 6 Marti. Adskilligt om Speftaten og Admiralitetet, at Søes statens Middel ei med Admiralitetets beblandes; Slaas dens Equipage at være under hans Direction aleene; alle Ordres til Zahlmesteren og andre Søestatens Bes tjente af ham aleene gives, m. v. Privilegier og Laugs Artikle for Kjøbenhavns Bas 10 Martii. gere (n) Samme, for Kjøbenhavns Kræmmere og Kjøb. 10 Martii. mænd (o). Reser. (til Kammercollegium), ang. at Viinhand: 12 Martii. lerne i Kjøbenhavn maae paa nogle Aars Tid nyde Forlindring i Tolden af deres viin. Reser. (til Over - Jægermesteren), ang. at 12 Martii. Kirkens og Skolens Betjente udi Helsingser bør deres sædvanlige Fornødenhed af Skovene herefter som tilforn bekomme. Obet Bref, hvorved Adelen i Riget Norge 12 Martii. bevilges de samme Privilegier og Friheder som Adelen i Danmark nu nyder og haver; og confirmeres alle de af fremfarne Konger forundte Privilegier, Fris heder og Benaadinger, deres Gods saavelsom deres Personer angaaende, saavidt det ellers ei imod Kon gens (m) See Art. 7 Novbr. 1785, famme Sted; cfr. Fd. 23 Decbr. 1681, §. 1. (n) See gd. 1681, S. 1, og Art. 23 Junii 1683, hos Schou. (o) See R. 4 Martii 1675 og 28 April 1676, Art. 7 Julii 11688 og 10 Junii 1693 (006 Schou), samt 10 Octobr. 1722 Kongelige Rescripter, 12 Martii. gens Jura majeftatis, abfolutum dominium, Sous verainetet og Arve-Rettighed, samt andre sær udgangne eller herefter udgaaende Forordninger befindes at stride. (Henseende til deres med andre underfaatters i forleden Feide Tider viiste Troskab og lydigste Tjeneste.) 18 17 Martii. Privilegium for nogle Kjøbenhavns og Helsingsers for nogle kjøt Rjøbmænd, ang. den Rudske Ryst at beseile (p). 20 Martii. Artikle for Kjøbenhavns Slagterlaug (q). 20 Martii. 26 Martii, 26 Martii. Artikle for Kjøbenhavns Pelts: og Haandskes magerlaug (r). Confirmation paa en Anordning af Konge Christian den Fierde om Rosengaards Vand- Compagnie (s). Reser. (til Kammercollegium), ang. 1) hvad So fart og Handel, der er tilladt adskillige Landbeboere (a: paa Langeland og Samsø (t), ved Gjæstos Færgested og Grinaa samt Ebbeltoft, i Skodss og Vester Herreder (u) samt paa Tiomo), og med Mariager Ralk; 2) et Toldsted i Maribo (v); 3) Magistraternes Accise; 4) Bergverkernes Fris hed for Samme og Havnepenge; og 5) Told: Opfigt i nogle Egne (x). (p) Cfr. O. B. 29 Martit 1672. Reser. (9) See Forordn. 23 Decbr. 1681, S. 1, og Art. 5 Majk 1683, hos Schou. 1 dro (r) See Art. 29 April 1684, hos Schou. (s) See, under 1ode April 1673, hos Schou, og Note. (c) See Siriv. 4 og 11 Junii 1733. (u) See D. B. og R. 28 Julii 1688. (v) See Fdn. 4. Sepsbr. 1680. (x) Er fuldstændig i Rothes D. Rescripter, S. 220-226, men bortfaldet ved Loven 3-13, Forordn. 25 Aug. 1741 famt Toloforordn. 1768 og 1 Febr. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. 95 1673. Reser. (til Samme), ang. Liighed i Tolden for 26 Martii. de Lybike (y), i Vente, at de sig igjen desto foieli gere og billigere, i den Kongen og dem mellemværende Tvistighed, herefter skal lade finde. Reser. (til Stiftamtm. og Bisk. over Sjellands 28 Martit. Stift), ang. at Stiftets første aarlige Provstemode skal (isteden for efter Philippi Jacobi, der var for seen for Tartens Sættelse paa Kirkernes Rorn) herefter holdes Onsdagen efter dominicam mifericordias domini (2); samt at det i Henseende til denne Tart skal ved derom allerede udgangne Forordning (a) forblive, og Stifterne dertil deeles i nogle visse Dele, (da St. og Bisk. foreslog at fettes efter Beskaffenheden k enhver a 4 Dele.) Reser. (til Kammercollegium), ang. paa hvilke 10 April. Steder de til Speftaten deputerede aarlige Penge assigneres, m. v. (b).. Reser. (til Over Jægermesteren), ang. at de Bon: 10 April. der, som ere lagte til Ministerium i Kjøbenhavn stal, herefter som tilforn, nyde nogen hjelp af Sto vene for den sædvanlige Betaling (c). Confirmation paa Privilegier af 19de Movbr. 16 April. 1660 for Læsse: Jernverk (d). Anordning om Adskilligt paa Færs (e). mile Offi. (y) See Forordn. 1 Febr. 1797; cfr. M. 15 Maji 1673. (z) See D. Lov I-3-9, og Rescr. 4 Octobr. 1793, S. 1. (a) Af 23 Ang. 1672, S. 2; fee . 31 Martii 1674, 20 vens 2-22-16, R. 9 Decbr. 1699, 15 Maji 1741, og 4 Octobr. 1793, §. 6. (b) Efr. Refer. 26 Jan. 1671. (c) See Forordn. 26 Jan. 1733 og 18 April 1781. (d) SS. 1:10, 13, bortfaldne ved Fdn. 30 Maji 1691, S. 92 3, 10, 11, 12, 1, 6, 7, 5 Maji 1723, P. III, og 13 Aug. 1790, 9, 5 09 2 16 April. Kongelige Rescripter, 16 April. Officeren maae og skal fremdeeles af Amtet og §. II. Kjøbmanden nyde hvis deraf sædvanligen pleier at bes fommes, paa det Matricul: Skatten i saa Maader Landet kan tilfalde, og femme desto lideligere (f). §. 12. Enhver afgangne Præstes Enke paa Færo maae, saa længe hun Enke forbliver, og sig skikkelig forholder, Annergaarden (hver Præst Anno 1632 naadigst tillagt) der i Kaldet uformeent nyde og beholde (med, mindre Successor anderledes med hende foreenes); og, ere to Enker i et Kald, deele de sig halvt i Gaare dens Indkomst; dog, naar ingen Enke mere er, til §. 14. fommer Præsten igjen Gaarden. Sognepræsten paa Sudersen maae paa Thorshavn af Fogden 10 Voger hvid, toed og uforfalsked Uld bekomme, mod 20 Gylden halv i Smør og halv i Horster og Fisk, at betale; samt til andre ledige Præstekald der paa Stedet frem for Andre befordres, om de det begjere, og ustraffeligen ere, formedelst Kaldets Besværlighed. 17 April. 17 April. 17 April. Instruction for Admiralitets: Collegium. Instruction for Rigs:Admiralen, som Directionen og øverste Commando over Speftaten anbetroes. Rescr. (til Rigene Admiral, og Notits til det Ost: og Vestindiske Compagnie), indeh. Adskilligt om begge disse Compagnier. 17 April. Confirmation paa Konge Christian d. Fierdes (af Friderik den Tredie under 19de Martii 1649 bekræftede) Privilegier, dat. 19de October 1646 paa Roraas: Robberverk i Holtaalens Præstegjeld, Trondhjems Lehn (g). (f) Denne Post menes ogsaa at være bortfalden. BCP (g) See Berg-Ordu. (Fd) 23 Junii 1683, 26 Septbr. 1685 og 3 Aug. 1689 i Rescripterne, alle med Noter. Resolutioner og Collegialbreve. Bemelbte Jernverk udi Holtaalens Præstegjeld ved 17 April. Roraas, som Kongens Kammertjener Jochum Jrgens §. I. med sine Participanter tage, og i Bygning bringe ville, skal følge ham og de Interessentere, som han enten nu haver, eller berefter til sig tage ville, være fig Ind- eller udlændiske, samt deres Arvinger og Efterkommere til evindelig Brug og Eiendom, og dent uden nogen Mands Paatale, Hinder og Indpas,i hvad Maader det og være kan, herefter nyde, bruge, Derover stalte og valte, som de sig bedst vide og tjen ligst eragte; dog, saalænge de fornævnte Bergverk ef ter sædvanlig Berg Ordnings Maneer tilbørligen fortsætte, hvortil dem bevilges 4 Mile-Veis Zirkumferents rundt omkring fornævnte Bergverk, hvor ingen anden end fornævnte J. Irgens med hans Med Participans tere skal være tilladt nogen Erts eller Fundt Grube, udaf hvad Metal og Mineralier det end være fan, gamle eller nye Gænger, saavelsom Skov- Soffe, Vandfalde at maatte optage, eller til Brug bevilges og optages, undtagen fornævnte Participanters egen Konsens og Tilladelse, saavidt Kronens er, og det iffe Andre præjudiceerligt er eller være fan, men dem aleene være frit og tilladt Saadant at opsøge, surve eller skurve lade, og til Brugs optage og fortsætte. Dersom og i Fremtiden udi samme Zirkumferents yders mere gl. eller nye Gruber af Andre kunde opfindes, Skulle de hos bemeldte Irgens eller Fuldmægtige straren angives, derom med dem tilbørligen handles, og ders fore billigen af Compagniet efter forrige udgangne Kongl. Berg-Ordinants vorde betalte, paa det Intet, som kommer for Dagen, skal blive undertrykt og ben liggende, men det meeste muligt at behjelpes, og til Brug bringes; og skal intet Saadant ligge over Aar og Dag uforsøgt, med mindre det andre nøiagtige II. Deel. Aara 2. 3. Kongelige Rescripter, 37 April. Aarsager forhindre, saasom Krig, Ildsnød, Svg dom og andre deslige leiligheder mere. Saafremt og Participanterne Kongens Tiende, efter Forløb af de dem naadigst forundte fri Aar iffe tilbørligen ers lægge, men derimod disse Privilegier misbruge, da skal det Andre, samme Gruber at bygge og udi Verk sætte, tilstedes og Magt gives. Alt hvis af Kobber eller Andet ved fornævnte Vork bliver vundet og tile veiebragt, maae af fornævnte Irgens og hans Weds Participantere eller deres Arvinger inden eller uden Kongens Riger forføres, sælges eller afhændes, naar Kongen det ikke selv efter ordinaire Markeds. Kjøb begjerer, og af hvert Skippund Gar: Robber, fom saaledes udskibes, bliver erlagt den ordinaire Told efter Guldbrandsdahls Bergverks Frihed. Hvis af Proviant, Victualia og andre fornødne Levnets Midler og Vare til fornævnte Bergverks Brug og dessen Betjentes Fornødenhed indkjøbes og forbruges, ffal allevegne i Kongens Riger og Lande, hvad Sted det og være fan, være fri for al Told og Accise; dog at derunder ingen Prætert af Handel, Bjøb eller Forkjøb, som Verket ikke fornsten er, skal søges eller forstaaes, ved Forliis af denne Postes Frihed og Godsets Confiscation, om anderledes befindes. Alle de Skove, være fig Kronen, Geistligheden eller andre Kongl. Under saattere tilhørige, samt Elve, Soffer, Vandfald og Strømme udi forskrevne Bergverks Zirkumferents (dog at det, som forberørt, til ingen Præjusits feer) bevilges og fornævnte Participantere til fornævnte Bergverk, som nu er, eller herefter udi samme Zirkumferents opfindes kan, dets Brug og Bygning af Skytter og Hammer og al anden Verkets Fornødenhed, faafom Kul, Setteveed, og Andet, at maae hugges, bruges og nydes, uden nogen Indpas 9. 4. eller Resolutioner og Collegialbreve. S. 5. §. 6 eller Modsigelse, og ingen Anden paa de Steber at 17 April. maae hugge, sauge eller andet Tømmer, som til Verket tjenlig er eller dem skadelig; dog udi Kons gens og Kronens Skove for Intet, og i Geistlighe dens og Adelens for billig Betaling, saavidt fornos den, at være følgagtig. Alle Bergverks. Betjente og samtlige Arbeidere, som dertil gjøre baglig Ejeneste, skulle for Udskrivelser, Skydsfærd, og an den sædvanlig Besværing være erempt og forskaanede, undtagen hvis til Kongens færdeeles magipaaliggende 2Erinde at forrette endelig udfordres; dog derfore at give, efter seeneste Anordning, ligesom andre Kongens Tjenere for des Forskaanelse. Jligemaade bevil ges til Verkets nødvendige Brug og Fortsættelse, at nast anliggende og boende Bonder skulle gjøre Sørsel og Arbeide til og fra fornævnte Berk, naar behøves, og tilsiges, uden Undskyldning, dog for billig Betas ling, som de dem selv imellem bedst foreenes; og Dersom nogen Klage af enten Parter (Feer, da dert Kongl. Lehnsmand strar derudi at midle, og sætte dem en vis og billig Tart, hvorefter de paa begge Sider kunne og vide sig at rette. Derimod vil Kongen og samme Arbeidsbønder samt deres Sønner og Drenge, ligesom de Forrige, for Udskrivning og Skydsfærd have forskaanet. Dog skal de efter Norges Lov og Forordninger holde deres Broer og Veie, herefter som tilforn, allevegne ved god Lige og hævd, som forsvarligt, saa og almindelig Paa bud udi Feide: Tid til Landværn at comparete, fore pligt være, eller for deres Udeblivelse og Forsømmelse at straffes efter Landsloven; men, dersom deres Lans deveie og Broer formedelst Berkets Til og Frafjors sel, bliver forkjørt, dem til mere Besværing end tils forn, da stal Bønderne komme Participanterne villis domi $ 2 gent , TOO Kongelige Rescripter, 9. 7. 17 April. gen til Hjelp, og for et aarligt og billigt Tillæg holde alle saadanne fornødne Beie ved god Lige, dog at de tilbørligen derfore blive af Participanterne fornøiede og betalte, hvorover Lehnsmanden, Fogder og Andre, som paa Kongens Vegne Befaling have, tilbørligen Skal holde, og i alle Maader assistere og befordre Participanterne ved Rettens Middel eller andre Maa. der, som det sig bør, og han vil vide Kongen at svare, om paaklages. Saafremt fornævnte Irgens med hans Medparticipantere mere Kobber eller anden Art metalliske nye eller gamle Ertsgænger og Grus ber, foruden den forbemeldte dem naadigst forundte Zirkumferents paa andre Steder deromkring funde antræffe, optage, og føre til Brugs, skal dem dertil i lige Maader disse Privilegier i alle Maader fulds tommeligen være forundt og bevilget, uden nogen Er ception, i hvad Maade det og være fan. Og, efe tersom forbemeldte Participantere dette Robber: Bergs verk paa deres egne Forlag og Omkostning allerede have optagen, belagt, og sig derhos erklæret og til sagt, de Samme samt andre Metal Gænger og Gru ber, som inden eller uden samme Zirkumferents hers efter med Guds Velsignelse af dem eller deres Efter fommere med Kongelig Tilladelse kunde bringes til Optagelse og Brug, af yderste Evne og Formue at ville drive og fortsætte, med Forhaabning det til cons tinuerlig Real Werker at ville bringe, Kongen og Kronen, saavelsom og dem selv og deres Efterkommere §. 8. til Berømmelse," Nytte og Gode: da tillades og bevilges dem derimod, at Verket, de sammesteds have, eller herefter bekomme, ved dem selv eller deres Fuld mægtige maae lade dirigere, forvalte, bebygge og fortsætte, som de selv erägte tjenligst, fornøden og forsvarligt, og derover i alle Maader skalte og valte, imod Resolutioner og Collegialbreve. imod Kongens Tiendes Erlæggelse i rette Tid, fom 17 April. ferberørt, som deres egen Eiend m. Participanterne 9. 9. fkal og Magt have, saavidt Enhver Fremmed paa de Steder, han hører hjemme, efter det Steds Ret fan være tilladt, deres Gods selv at disponere og testamentere efter Enhvers egen Billie og Velgefal. Participanterne skulle allevegne, hvor de boe udi Kon gens Niger og Lande, nyde disse Privilegier og Fri heder, saavidt det som Noget til Verkets Fortsættelse egentlig henhører. Og tal Kongens Statholdere §. 10.. og andre Befalingsmænd disse Privilegia, naar de dermed besøges, i alle Maader, som forskrevet staaer, efterfølge, og paa Kongens Vegne holde, og deres Participantere baandthæve og forsvare udi alt hvis dem eller deres Verker derudi kan være til Hinder eller Forfang i nogen Maade. Privilegier for Staden Lybek ved Contoiret 30 April. i Bergen (h), De af Kongens Hr. Fader Givne confirmeres og §. I. stadfæstes paa efterfølgende Maade: Staden Lybek fal i Kjøbstæden Bergen ubehindret nyde og beholde Deres udi Contoiret tilforn brugelige og ubehindrede Handel og Trafique, færdeeles paa 17ordlandene, dog saaledes, at Handelen med Indvaanerne i Ber genhuus Amt skal Bergen Byes Borgere aleene forbeholden blive. Dernæst fulle og bemeldte Borgere prioriteret være med alle Skibe og Kjøbmænd, som fra Fremmede og ikke under Kongens Jurisdiction fituerede Steder til Bergens Bye ankomme, udi 14 Dage, og med de, som fra nogen udi Kongens egne adve Rone 912 (h) Confirmerede den 39 April 1747. See Mefct, 15 Maji 1673 og 4 Decbr. 1674; priv. 29 April 1702, og na zordu. (S.) 7 Octobr. 1754. Kongelige Rescripter, 1- 30 April. Kongeriger og Lande beliggende Pladse did ankomme, udi 6 Dage, fra Enhvers Ankomst at regne, at kjøba flaae og handle, førend de Lybekske udi Contoiret Privilegeerte tillades maae, med de selvsamme nogen Handel eller Trafiqve at bruge eller anstille; hvorimod Alle og Enhver skal forbudet være, paa nogen af de Norden beliggende Havne imod de bemeldte Stad Lya þek samt Byen Bergen forundte Privilegier at handle §. 2. og trafiqvere. Bemeldte Stad Lybek bevilges og, at .02 de ei i hølere Told af hvis Bare de til det Bergenske Contoir indføre og udføre, saa og der forhandle, skulle give, end andre Kongelige Undersaatter, med hvilke de og lige Protection og Commerciens Frihed sammesteds skal nyde; dog med dette Bilkaar, at Kongens Understatter det Samme hos de Lybske ovevalt i deres Jurisdiction bevilges og tillades.Herforuden Jing of anordnes, at de Lybekske udi Contoiret Priviligeerte .I.2 3. iffe af Byen Bergen, eller des Borgerskab skulle mos lesteret vorde, om nogen Qvota at betale, af hvis Udgivter, Contributioner og Skatter dem kunde tilfomme, og af Kongen paalægges at udgive. Ben meldte Stad Lybek, faasom tilforn i Contoiret har brugeligt været, skal udi de civile Domestiqve Sager, som dem pur og aleene i Contoiret angaaer, ei være anden Ret eller Rettergang end deres Egen undergiven. I det Øvrige skulle de Kongen for deres høieste Øvrighed erkjende, og hvis Love nu i Vigeur ere, eller herefter gives, lige med andre Kongelige Undersaatter undergivne være. Herforuden skal dem og tilladt være, at Vegt og Madl ved deres egent Veiere og Maalere herefter, saasom tilforn af Cons toiret steet er (efter Forordn. derom af 6te Novbr da det til Staden Bergen den ste 71udgivne, og af Kongen den 25 de Febr. 1662 1671 Refolutioner og Collegialbreve. 9. 4. G. 5 1671 confirmerede Brev saavidt forklares), at lade 30 April. forrette, dog at dermed saaledes omgaaes, nemlig (i): Det skal og være bemeldte Stad Lybek tilladt, for üben det Salt, som de ere pligtige at forsyne Zordlandene med, hvilket de fra de Steder, hvor de det bedst kan bekomme, maae føre og hente, lige ved Hollænderne og andre Fremmede, Salt til Bergen at føre, og til Borgerskabet og ingen Anden, imod tilbørlig Tolds og Rettigheds Erlæggelse, der samme steds at sælge; dog saavidt det ikke imod de Privile gier, som Defenfions Skibene forundt ere, og ellers imod Told Rullen befindes at stride. De tvende tydske Kirker i Bergen, samt Armhuset, maae bemeldte Stad Lybek tilligemed de Stæder, som derpaa allernaadigst Privilegium enten meddeelt ere, eller herefter vorde, ubehindret fremdeeles nyde, bruge, og beholde, og dem med Betjente og Prædikantere, som ere af den reene Augsburgiske Confession, forfyne og uns derholde. Dog skulle Prædikanterne,naar de med Amtmandens og Superintendentens Samtykke fors skrevne ere, og af de i Contoiret Privilegeerte voceret vorde, fremvise rigtig Testimonium om deres Stiffes lighed, saavelsom Reenhed i Troe og Lærdom, og fig af Superintendenten i Bergen lade examinere og or dinere, førend de til Præste Embedet at betjenes labmitteres, hvorpaa de og af Bores Amtmand skulle Collation tage (k). Det skal og være bemeldte Stad Lybek tilladt, deres Huse og Stuer, efter deres egen Billie og Behag at bygge, forandre og bruge, naar de deraf den sædvanlige Grundleie betale, og 150 hvad (i) Her var tilfoiet Endeel, som et nu efter Forordu. 1a Jan. 1698 tan have Sted. 4 (k) See N. Lovs 2-3-2, 3, Mefcr. 8 Aug. 1771, 24 Scoobr. 1774, 18 Septbr. 1776, 8 Aug. 1781, 9 Septbr 3786, 12 Maii 1787, 08 30 Decbr. 1791, dronk §. 64 0 Kongelige Rescripter, se §. 7. §. 8. §. 9. 30 April. hvad i saa Maader bygget, forandret og brugt vorder, iffe sfeer til noget Værn eller Befæstning. Ingen udi Kjøbstæden Bergen skal være tilladt Contoiret nærs mere at bygge, end den aabne og frie Plads, Alle mancen faldet, det tillader, paa det for Ildsvaade og Skade desto bedre Forsorg fan haves (1). Det kal ei heller nogen Contoirist Kjøbsvend være tile ladt, udi Bergen sig at nedsætte, og Borgerskab at tage, førend han sine Regnskaber hos sin Princi pal aflagt haver, derfor tilbørlig Qvittering bekommet, og udaf Contoirets Forstandere Testimonium ante actæ vitæ erlanget; dog skal ingen Principal sin Kjøbsvend i saadan Tilfald utilborligen opholde eller sin Afskeed og vittering uden lovlig Aarsag forholde. Disse forskrevne Bevilgninger og Friheder skulle i ingen Maade præjudiceve Kjøbstaden Bergen, eller andre udi Kongens Niger og Lande liggende Stæders, og i Særdeeleshed Glykstads Privilegier; hvorimod det ei heller nogen af Dem, dette Privilegium nu givet er, eller herefter bekomme, skal være tilladt at handle. Og, paa det andre Fremmede, som Sligt ikke bør eller tilkommer, ikke skulle under bemeldte Privile geertes Navn søge Contoirske Friheder, Bergens By og Borgerskab til Svækkelse og Afbræk at bruge, da fulle Contoirets forstandere, for at forekomme saas dan Underslæb, aarligen 8 Dage for Pindse: Dag overlevere for Retten til Borgemester og Raad i Bergen en rigtig Fortegnelse under deres Hænder paa alle dem, som agte at være rette Contoire, udi hvil Een specificeres fal Herskabets Navn, som og hvor han boer; item hvad hans Gesel, han der haver, hedder, og Gaardens Navn, udi en hans aabne Stue i Contoiret findes, paa det deraf vides kan, 10 BE (1) See Anordn. 16 Maji 1707, hos Schou, hvem Resolutioner og Collegialbreve. Ma Hvem for meerbemeldre Priviligeerte bør at holdes og 30 April. agtes. De Lybekske udi Contoiret Priviligerede §. 10. skulle, imod overskrevne, dem forundte Friheder, forpligtede være, Zordlandene, saavidt dem pro Qvota tilkomme fan, forsvarligen at forsyne, og derfore stedse et godt og tilbørligt Magazin i Forraad have. All Spillen, ved hvad Navn der og nævnes kan, §. 11. skal herefter ved Contoiret være forbuden, og aldeeles afskaffet, under Straf, som Kongens derom udgangne Suat Forordning (m) indeholder. Meerbemeldte Privilegier S. 12. vil Kongen forbeholden have, formindre eller formere. herefter at forandre, herefter at od is 103 dont Privilegier for Hr. Ulrik Friderik Gyldenløve 14 Maji. paa Frigo (n). Jernverk. Forommeldte Verk, saasom det nu...(0) Bvs rige Lehngods af det Grevskab Laurvig, handle; dog stal Griffenfelds: Gaards Bonder og Gods, som nu er, eller herefter dertil lagt vorder, og især det, som i denne bevilgede Zirkumferents kunde findes, i ingen Maade være forbunden til noget af alt hvis disse Pris vilegier andre Bønder eller Loseiere tilholder at gjøre, men aldeeles derfore, baade hvad Eiendom, Skov, Band, Arbeid eller noget af ovenskrevne Poster ane gaaer fri og eremt være, og ovenfkrevne Privilegier Hr. Peter Griffenfeld og hans Arvinger og Efter (a) da! 5 o #56 fome (m) See Forb. 8 Novbr. 1671. (n) Kaldes i Brededorfs Skrivt, om Jernverker, og i Bings Beskrivelse tillige Laurvigs, men i Pontoppidans Geos graphie Laurvigs eller Faris-Jernverk. Isteden for disse Privilegiers 99. I, 2, 5-8, 10 ere under 1ode Septor. 1689 given Andre. S. 3 og 4 bevilge 4 Wars Told- og Tiende Frihed, siden Verket bar i lang tib lagt øde, og Itgesom altid af ny maa optages; fait Told- og Accises Frived for nogle Materialier. (o) Ligesom S. 8 t Priv. 10 Septbr. 1689. LiteMa §. 9. Juli 50 Kongelige Rescripter, se 14 Maji. kommere herudinden ikke komme til hinder eller Præ judits i nogen Maade. 15 Maji. Reser. (til Kammercollegium), med Copie af det Bergenske Contoirs Privilegier, hvorpaa de Lybske allernaadigst Confirmation (p) forundt ere, .*.ſaavelsom og Commerce Collegii Betænkende i Henseende til adskillige Poster, som den Lysske her værende Abgesandte for Kongen andraget haver: thi befales 21. Kammercollegium, devom at giøre paa behørige Steder al fornøden Anordning, faafremt det ellers deris mod Intet til den Kongelige Tjeneste videre haver at erindre. $7 Maji. 4 Junii. 20 Junii. dia Confirmation paa Svendborg Kiebstæds Privilegier (q) slánod PISTHRY dopads? opia 1999091929 salle Confirmation paa en d. 5te April 1673 opretted Fundation for Stromso Kirke (r). 0190 31 Obet Bref, at alle De, der have Pladse, som paa den begyndte Canal paa Kongetorvet i Bjør benhavn hvilken endnu denne Commer vorder cone tinuered) firække, skal efter Forordn. af 6te Septbr. 1671 strar, Enhver for sin Plads, Pæl og forverk faffe; hvorimod dem tillades, deres Pladse efter Lei lighed at opbygge, dog at det under deres Forbry belse skeer inden 20 Aars Forløb (s). Obet (P) Unber 30te April 1673, cfr. M. 26 Martil f. A., begge her foran. (a) Ligesom Conf. 12 Octobr. 1670 for Skjelskser. (r) Er, for hvo det behover, at læse i Rothes Norske Rescripter S. 239 263. See Rescr. 23 Jan. 1734, 98 Confirm. 29 Julii 1778. siis vigon 301 (s) See Forordn. 4 Juli 1672 08 27 Febr. 1683.92 (0) Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, at ingen Tommerlast være sig 20 Junii. huggen i pantsatte eller upantsatte Skove, maae uden Eiermandens Bidenskab og Consens mæve Fes, (Saasom er bleven andraget, at Borgerne i Chris stianssand skal imod Billighed Bondernes i Raabøigdelaus get, som dem Noget kan være skuldig, deres Tommer uden foregaaende Advarsel og anden lovlig Mebfart labe mærke, Etermandens Met og Temmerhandlens Frihed til Stade og Forhindring) (1). Forordning, hvorved Forordn. af 30te Aug. 20 Junii. 1648 (u), om Skovfinner fra de Svenske Grenda ser (der Skove, Vildt og Sifterie i Norge stor Stade tilfsie), igjentages.eg Forordning, at i ei maae bygges Frideriksstad Festning og By20 Juniis Buse end af Steen (v). Confirmation paa. Kolding Kjøbstæds Pri- 8 Julii. vilegier (x). dit toe jo puidust end 20 Bevilgning paa et Skytte Compagnie, at ffyde 17 Julii. til Skiven (y). Obet Bref, hvorved 1) confirmeres Konge 28 Juli Christian den Fierdes Obne Bref af 31te Martii 1635 (at Borgerne i Ribe Kjøbstæd, efter de af fremfarne Konger erholdte Friheder, maae udl alle (+) See Refer. 6 Septbr. 1688, S. 2, Forordn. 24 Martil 1746, og lac. 22 Julii 1748; cfr. Lopend 5-7 98 Priv. 31 Jan. 1738, §. 2. (u) I s. Gødes Samling. See Forordn. 12 Maji 1683, §. 7. N. L. 6—17-30, og Tractat (7) 18 Octobr. 1751. (v) See Mefer. 1 Aug, 1673 og 31 Martii 1674, Priv. 25 April 1682, §. 1, og M. 5 Julii 1690. (x) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Stjelfleer. (y) I Rothes Danske Rescripter, S. 228 240. See 1 Forordningerne 8 Septbr. 1694 08 20 Aug. 1751 med Flere. Kongelige Referipter, 28 Julii. alle Kjøbstæder i Jydland handle og vandle med Borgere, Gjest og Bonde (z), hvori de gjortes Forhindring); og 2) befales, at Ingen, være sig hvo det er, sønden eller norden Ribe, maae Borgerne til Præjudits i deres Næring saadan ulovlig Sorprang og Bjøbmandskab (da adskillige paa Landet Boende, imod Recessen og Byens forundte Privilegier,ved ulovlig Forprang med Ørne, He, Korn og andre ilu o Bare gjorte dem stor Indpas i deres Næring) bruge, under Barenes, de have at handle, Forbrydelse, Halyparten til Kongen, og halvdeelen til Byen, hvorover Kongens Stiftbefalingsmænd, Amtmænd, Præst dent, Borgemester og Raad, og andre Vedkom 30 Julii. mende forsvarligen have at holde (a). Confirmation paa Konge Friderik den Andens Benaading af 30te Novbr. 1580 "at alle Ribe Byes Mark Jorde og Enge, som til dets og illu yr af Arritos Tib have ligget der til Byen, ſamt til dens Diger og Damme og anden Tynge at holde ved lu & Lige og Magt, fulle herefter være, ligge og blive til fornævnte Ribe By, og aldeeles Ingen efter denne Dag at fulle maae bruge, eller bruge lade, nogen af samme Byes Mark Jord eller Enge, uden aleeneste Ribe Borgere, som opholde borgerlig og Byens Sfat af Tynge og Besværing til Kongen, Kronen og Byen; og, dersom Nogen fælger eller afhænder nogen fors nævnte Mark Jorde eller Enge til nogen Fremmed, Enge til nogen Sten Præst, Borger eller Andre, fom iffe ere Borgere udi fornævnte Ribe, da skal sligt Skjøde ingen. Magt have... (Saasom nogle af Geistligheden i denne Kjøbstæd sville (z) See Forordn. 13 Febr. 1775 do 2 (Y) (a) See Forordn. 25 Aug. 1741, 97H& Resolutioner og Collegialbreve. ville tilegne sig endeel bemeldte Enge op ifte eragtes dertil 30 Julii. at luune have nogen neiagtig Adkomst) (b). Refer. (til Statholderen i Norge), hvorved Forordningen af 20de Junii sidstl. (e) saaledes limitteres, at Inaen uden for Frideriksstad By og Fæstning tils lades Træ use at opbygge, men vel Enhver inden i Byen bag udi sin Gaard et lidet Tre Huus først. at opsætte, indtil han evner, Steen: Suse for til Gaden at opbygge. (Efter Krigscollegii Formening.) I Aug. e Obet Bref, at der i Bogense maae aarligen 13 Aug. den 10de Septbr. et fri Marked holdes, for uden Det, som Marie Magdalenæ Dag søges (d). fom Mar Obet Bref, hvorved (til Confirmation paa 14 Aug. Forbudet af 12te Aug. 1661), alvorligen paabydes, at Ingen sig berefter skal understaae, fra ulovlige Steder at overføre, eller overføre lade, ena ten Folk, Heste, Qvæg eller Andet, hvad det og være fan, fra og til Falster paa andet end efterfølgende to Færgefteder aleene, nemlig fra Gaabens til Vors dingborg, og fra Grønsund til Moen, under tils børlig Straf (e); dog skal Færgemændene paa Fære holde, saa den Reisende uden Ophold eller Forhaling imod billig Fragt fan overkomme, og ingen Ubes fjendte, som ei have rigtigt Pas eller Beviis imod udgangne Forordning (f) at overføre, under Straf som (b) See Fon. 14 Aug. 1741, Pl. 19 Martii 1790, og M. 25 April 1794; cfr. Bev. 21 Junii 1671.) (c) Her t Rescripterne; see Noten. 33 (1) (d) See Reser. 14 April 1747, i Noten S. 56 og 57- (e) See Bevilgn. 7 Octobr. 1735, Forbud 4 Jan. 1743 med Note, og Refol. 9 April 1794- (f) See nu Forb. 18 Decbr. 1715 og seenere Anordninger. IIO Kongelige Rescripter, 14 Aug. som vedbør, om anderledes befindes. (Saafom ulovlig Overførsel fra Boge og andre smaa Der frede, og derover Tyverie og adskillig anden Misbrug skal sves.) 23 Aug. 2 Septbr. Confirmation og Forbedring paa Zæstved.Bageres Laugs Artikle (g). Obet Bref, at Kongens Undersaatter maa nyde fri Skibning (bog at angives og fortoldes) van alle de Bavne, hvor de det før den seeneste Tolds forordning havt og nydt have, dens derpaa gjorte A Forbud uagtet. (Efter Ansøgning, og formedelst disse Septbr. A 16 Septbr. 16 Septbr. 17 Septbr. STO Rivers Besværlighed. Obet Bref, at geistlige Skifter i Sta vanger Stift (h) maae af dets Geistlige selv efter Privilegierne forrettes, m. v. (Saasom By-= fkriveren i Stavanger med Flere skal sege at ville indtrænge fig i Sligt.) Refer. (til Stiftamtm. og Bisk. over Aars-Stift), ang. Provstemodes Holdelse i Samme, det Første naste Onsdag for Kyndelmisse, og det Andet næste Onsdag for St. Olufsdag (i). (til Stiftbefal. f. og Bi Reset. (til Stiftbefal. og Bisk. over Lolland og Salster), ang. Provstemodets Holdelse sammesteds næste Onsdag efter Dominicam jubilata (k). Obet Bref, at det første aarlig Provstemode udi Fyens Stift skal holdes, som sædvanligt, neste Onsdag efter Dominicam quafi modo geniti (!). Cons (g) See Fb. 23 Decbr. 1681, 5. 1, og Art. 23 Junii 1683. (h) See M. 6 Maji 1682 og N. Lev 5 2 91. () (i) See D. L. 1-3-14, Plac. 25 Jan. 1793 08 M. 30 Maji 1797-13) (k) See D. 2. 1-3-12 juste com (1) Ibidem.) 21.10 10 (1) Resolutioner og Collegialbreve. III 911 Confirmation paa Obet Bref af 30te Jan. 1669 1 Octobre for Hobro Kjøbstæd. Reser. (cil Over: Jægermesteren), ang. den Anord: 23 Novbr. ning at gjøre, at de onder, som ere lagte til Hospitalet i Rjøbenhavn, nogen fornøden Hjelp til jultommer foruden Betaling, saa og nogle Læs Brændeveed for sædvanlig Betaling, herefter som tilforn, af Skovene bekomme (m). Artikle for Kjøbenhavns Skræderlaug. 13 Decbr. (n) Reser. (til Kammercollegium), og til Directeurene 3 Decora for det Danske Vestindiske Compagnie), ang. at dette forundes 4 Pakboder tverrigjennem under Børs sens østre Ende, istedet for Pakhuset paa Provis antgaarden (o). 1674 Dbet Bref, at Ingen, i hvo det og være kant, to Jan. uden Samtykke af Greven til Langeland, maae med Vildtskyden og Jagen imod forrige om Samme der paa Landet forkyndte Forordninger, og imod hvis tilforne har været sædvanligt, under ved børlig Straf befatte. (Saafom Adelen og andre Inds byggere paa Landet sig dermed i den Wildtbane, med de deraf dependerende Rettigheder, Greven tilkommer, og til samme hans Grevskab efter Grevskabernes Privilegier (a) herer, mere end fædvanligt, og imed de derom udgangne Forordninger, skal befatte.) Obet (m) See Forordn. 18 April 1781. (n) Maligt, at det rette Datum er gbie Novbr. SEE Artikle 4 Novbr. 1682 og 13 Novbr. 1700. (o) See Refer. 12 Decbr. 1677. (a) Af 25 Maji 1671, S. 12; see S. Br. 14 Junii 1690 og Forordn, 18 April 1732. 909 Kongelige Rescripter, 25 Jan. Obet Bref, ang. Jisning paa Gravene omkring Kjøbenhavn (b). 70010 4 201 Gr. Eftersom heilig behaves, at Gravene om bens Fæste ning om Vinteren, naar de tilfrosne ere, vorde sisset, og Garnisonen samme Jisning for dets Widtløftigbeds Skold aleene foruben Byens Hjelp itte kan afstedkomme, saa bea fales: At af hver Gaard eller Huus udi Staden, som inden Voldene er beliggende, uden Underskeed, hvem Gaarden eller Huset tilhører, eller hvo derudi boer, ()tal staffes en dygtig Person med en Øre eller ander d 2 Febr. dygtigt Instrument at iisse med, som skal være udi Beredskab at lade sig finde under den Capitain af Borgerskabet, under hvis Qvarteer Huset er beliggende, og naar af samme Capitain tilsiges, paa de tilfrosne Grave at iisse. Dog skal denne Befaling ikke drages udi Andet til videre Conseqvents, end saavidt Jisningen aleene angaaer, at Enhver jo herefter som tileforn nyder paa sin Gaard i Staden den ham forundte Frihed. Reser. (til Oberst Fredrik Turesen), ang. at Stadscompagnierne i Residents Staden med Væks Een eller Opiisning i Gravene, Dampning og Reds ning i Ildsnød, Forsamling paa Allarm Pladsene, Vagten og anden flig fyldig Tjeneste sig skulle forholde efter Kongens Hr. Faders derom allerede udgangne Forordninger; desligeste han selv i sin dermed havende Bestilling efter samme Befalinger og sin forrige Instrux rette: indtil anderledes derom tilsiges (c). Rescr. (b) See Refer. 2 Febr. 1674, 12 Maji 1677, og 31 Octobr. 1749, med Noter. (c) See Rescr. 25 Jan. 1674, 20 Septbr. 1743 0g 31 Detebr. 1749 med Noter, tamt Approb. 26 April, og Forordn. 19 Julif 1799; cft. 3 Refer. af 10 Decbr. 1670. Resolutioner og Collegialbreve. I13 . Reser. (til Magistraten i Korsger), ang. Forans 10 Febr. staltning, at Breve under Kongens eget eller Krigs collegii Segl, som de paa Ordinants commandeerte Ryttere komme med, strar med Særgerne til Coma mandanten i Nyborg forsendt vorde (d). Reser. (til Magistraten i Nyborg), ligesaa, at 10 Febr. Staffe dem stikkede til Commendanten i Korsger. Reser. (til Magistraten i Meddelfard), ligesaa, 10 Febr dog til Ordinants Rytteren, ved Snoghøi Færgested in a liggendes. 220 321 slice Reser. (til Otto Bille paa Koldinghuus), ligesaa, 10 Febr. at de til Snoghoi: Færgested ankommende Breve strar af færgemændene vorde til Rytteren i Meda delfard overførte.it? aler in Sp @ Reser. (til Kammercollegium), ang. 1) at et an: 24 Febr. den Mynt herefter end Rigsdaler in Specie stal myntes (e), og 2) at i ingen anden Mynt maae Toldene overalt oppebæres (f; 3) at meddeele Ber tænkende, om med Rostjenesten (Landet til Line dring) maatte saaledes forholdes, at Vedkommende tils S02 01 sagtes 2 a 3 Maaneder forud, dog, i paakommende hastig fjendtligt Overfald, Samme til forelæggende Tid og Sted at stille (g); 4) samt om (hvilket heel gavnligt menes at være skulde) Prisen af Jordegods i Danmark, naar det i Betaling udlægges, maatte ohngefær 10 Rd. paa Td. Hk. forhøies over den Tapt, BURUZ AG (d) See 3 næstfelg. Rescripter, bortfaldne ved Post-Anorda ningerne. (e) See Mynt: Ordn. 22 Martii 1671, hos Schou. (f) See Forordn. 1 Febr. 1797. (g) See Refer. 24 Nopbr. og Fb. 24 Decbr. 1674. II. Deel. $2 Kongelige Rescripter, 24 Febr. Tart, som i Forordn. af 19de Julii 1664 (h) oma formeldes. 28 Febr. 237 Reser. (til Admiral Henrik Bjelke), ang. at des Vestindiske Compagnie jentes Skibet Havmanden, dog uden Stykker, isteden for de af Kongens og 01 Dronningens Indskud resterende 4000 Rd., og for hvis Compagniet efter Octroiens 4de Post videre hos Kongen kunde have at prætendere. 6 Martii. Reser. (til samtlige Stiftamtmænd, Grever og Bisper i Danmark og Norge), ang. Anmodning til 9 Martii. 10 Martii. 12 Martii. enhver Bemidled at lægge en anseelig Capital i det Definbike Compagnie til fort. 11te Jail, I eller før, og derom at tegne sig, (da til Samme, enbeg for Migerne, gavnlige Verk, samt til Farten paa Guinea at drive, og Kongens Easteller sammesteds at beskjerme, uds forbres større end de tilveiebragte Capitaler.) Refer. (til Stiftame. og Biſt Reser. (til Stiftamt. og Bisk. over Vindebos Stift), ang. at det første aarlige Provstemode skal sættes næste Onsdag efter Dominicam qvafi modo geniti (i). Reser. (til Kammercollegium), om Frihed udé Salt Tolden paa Sløiten tilligemed Defensionss Sidene at bruge, for deres Participantere. Refer. (til Kammercollegium), ang. Accise til Kjobenhavn og dens Magiftrat. Gr. Øvrigheden i de smaa Kjøbstæder skal prætendere Accise af hvis Salt, Juteressenterne i Defensionsskibene af Kiebenhavn bid lade forskikke og oplægge, hvorvel Accise deraf til Magistraten i Khavn allerede er given, uanseet Kona 313(b) (h) . . Godes Samling; fee D. Lov I-24-18 08 b. 31 Jan. 1691; cfr. Fb. 19 Decbr. 1693 og 14 Maji 1768. (i) See D. Lov 1-3-II, R. 11 Martii 1684 09 13 Septbr. 1780. Resolutioner og Collegialbreve. II5 Kongen ved Befaling til Statkammeret den 7de Novbr. 12 Martii. 1672 har bevilget, at de store Defensions Skibe, paa 24 og 34 Stoffer og derover, maae være fri for Savne og Lastes penge og deslige, videre end efter Toldrullen at betale. Paa andre Steder maae bemeldte Accise et fordres, naar den er betalt til de Vedkommende i Kjøben havn, hvor Kongen det med Accisens Erlæggelse til Byen og Magistraten herefter som tilforn, og efa ter den paa Collegii in Majo 1672 indleverede Mes morial givne Resolution (k) i alle Maader vil have forholdet, uagtet hvis om Byerne og deres Magistrate i Almindelighed udi seeneste Toldrulle sat er. Refer. (til Stiftbefalingsm. og Biff. over 31 Martii. Sjellands Stift), ang. Tartens Sættelse paa Kirkernes Korn i dette Stift. Gr. Eftersom Kongen er kommen i Erfaring, at den Fors ordning, som anlangende Tarten paa Kirkernes Korn at fæette færdeeles for ethvert Amt t Slellands Stift, er udgaaen (1), fkal ved saa mange Slags Tarter give Velværing og Dispute imellem dem, fem efter Capitels: Kjob contras here, helst efterbi Kirkens Korn paa eet Sted ikke saa heit som paa et Andet skal kunne sælges: da befales, At Stiftbefalingsmanden og Biskopen, tilliges med de Vedkommende paa Provstemodet, sætte en almindelig og billig Tart paa Kirkens Korn over heele Sjellands Stift; og, hvor Kirkeværgerne iffe saa lige for den Priis samme Korn kunne sælge, maae dog hvis Penge, de derfor til Regnskab føre, godtgjøres og passere, naar de ellers efter bemeldte Forordning nied Amtmandens og Provstens Attest bevise, at Kornet paa det Sted hvor det er blevet solgt, ei t heiere Priis har været; og skulle i saa Maade for. ommeldte Attester og Erklæringer godtgjøre og autho 12 (k) See Maji 1672 og Note. risere (1) Dat. 23 Aug. 1672, S. 2; see Nefer. 28 Martii 1673. Kongelige Rescripter, alsie 31 Martii. risere deres Regnskab, indtil Sligt med mere i Los ven (m) eengang for Alle kan determineres (n). 31 Martii. F07 48 Reser. (til Stiftbefalingsmændene og Bisperne i Danmark), hvorved befales, at, om de Noget vide, hvorved de om Kirkerne publicerede Anordninger kunde forbedres, de det da i Tide tilkjendegive, paa det Saadant kunde i det ny under Hænder værende corpore juris vorde indført. 113 zobtuloise, surgig isom 31 Martii. Refer. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at hvo herefter begjerer i dette Stift at prædike, den stal imidlertid sig i Præste Zabit iføre (Eftersom Det erfares, at endeel unge personer paa somme Steder udi fremmed klædebragt paa Prædikestolen optræde, hvoraf Menigheden sig ofte forarger) (0). 31 Martii. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. 1) at Frideriksstad Eal (efter sin ældgamle og ved solenne Dom for Høieste Ret bekræftede Frihed nyde med Christiania fælles Tommerkjøb i Oudalen og (sans vidt den øverste Elv sig strækker) i Soløer og Østerdalen, samt at Christiania efter Privilegierne beholder sin Handel og Næring som tilforn i den øvrige Deel af Oplandene (p); og 2) Skattefrihed i 30 Aar for dem, som i Frideriksstad bygge use ganske af Grundmuur, og dem, som bygge Taul eller Bins deverk, i 20 Aar, m. m. (q), (paa det Indvaanerne itte fkulle paalægges Det, de ei formase, og de bemidlede Uvils (m) See D. Lovs 2-22-16, Rescr. 9 Decbr. 1699, 14 Maji 1741, og 4 Octobr. 1793, S. 6. (n) Her var næstfelgende Rescript tilfaiet; men dette, om ellers havende Affkrivt er rigtig, udgit alligevel til Sjel lands Stift som til de Øvrige. disma (o) Cfr. Refer. 16 Septbr. 1681, Nitualet Cap. X, Art. 2, og Fd. 11 Maji 1775, S. 11. (P) See Bref 7 Septbr. 1674; ophævet ved Rescr. 6 Septbr. 1688, S. 2; cfr. Priv. 26 Septbr. 1749, §. 8. 3. S. 2; 9 (q) See Fd. (N.) 20 Junit 1673, med Note. Resolutioner og Collegialbreve. Uvillige betages ben ringe Genegenhed de ellers til anden 31 Martii. Bygning, end Bul at sætte, funde have.) Obet Bref, at det Islandske Compagnie maae 31 Martii. Befragte Holsteenste og Slesvigste Skibe til dets Handels Fortsættelse paa Island. Confirmation paa Artikle for Kjøbenhavns Vogn 4 April. mandslaug (r). Obet Bref, at Byfoged L. Sofrensen i Bergen 14 April. skal herefter, ligesom hans Formand, overvære Regi fteringer og Arveskifter paa Kongens Begne, og til Kongl. Interesses Jagttagelse, imod Tillæg som andre Byfogder i Riget (s). Reser. (til Kammercollegium), ang. Lindring for 15 April. Taarnby Sognemænd paa Amager i Hoveri, Egt og Arbeide til Ladegaarden sammesteds, og Konge Korntiendens Afgivt. Obet Bref, ang. Delingen af Trondhjem Mas 23 April. gistrats Indkomster (t). Obet Bref (og Rescr. til Kammercollegium), ang. 27 April. at ingen Viin maae af Tolderen tilstædes i Kjøben havn at indføres, oplægges eller udføres, uden Tilsyn og Optegnelse af Viinhandlernes Oldermand. Forbud paa Handel udi Island af fremmede (u). 5 Maji. Reser. (til Hr. Henrik Bielcke), at lade dette 6 Junii. forkynde. d3unde Reser. (r) See Forordn. 23 Decbr. 1681, §. 1, og Art, 27 April 1753. (s) See N. Lov 5-2-91; cfr. Sportel Regl. 11 Junii 1788, A. VII, §. 6. (r) See Anordn. (N.) 16 Decbr. 1699 med Note, samt Bev. 15 Mait 1700 og Rescr. 5 Febr. 1796. (u) See næstfeigende Rescript, faa og Forordu, 13 Junit 1787 samt lac. 23 April 1793. 1 Julti, 4 Julii. 10 Julii. 20 Julii. 30 Julii. 3 Aug. 3 Aug. JC

3 Aug.

Kongelige Rescripter, Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Bryg. gerne paa Chrißtjanshavn (som skulle indtræde udi Lauget med Bryggerne i Kjøbenhavn) deres Gaarde at besigtige. Refer. (til Kammercollegium, saa og Norges Stats holder), ang. fremmed Rorns Judførelse i Norge (v). Bevilgning, at Interessenterne i Stibet Cornelia fra Bergen maae dermed endnu een Reise paa den Guineiske Guld Grani og Tand. Kyst lade gjøre; dog at Slave Handlen aleene bliver for det Danske Vestindiske Compagnie. Refer. (til Stiftamtmanden i Bergen), med denne Bevilgning, og om en Recognition af Sfibet til Sæstningerne paa Guinea. 499 Confirmation paa Artikle for Kjøbenhavns og Chris stjanshavns Tømmermænd i eet Laug (x). Instruction, hvorefter Rigscantsleren Greve Grif fenfeld sig udi sine saavel Cancelliet og Høiefte Ret som Statscollegium vedkommende Forretninger skal rette og forholde. 20 Reser. (til Over-Jægermesteren), ang. at over hvis Brændeveed, som af Bjørnkjær Skov tit Kongens Fornødenhed overkommer, fal Skovrideren i Kalles Amt holde Contrabog. Reser. (til Samme), om den Anordning, at Come munitetet i Kjøbenhavn sin sædvanlige og af Arrilds Tid tilberettigede Fornødenhed af Skovene bekomme (y). Reser (v) Derom er tilladelse 4 Jalii 1674, hos Schon. (x) Sre d. 23 Decbr. 1681, S. 1, og Art. 4 Novbr. 1682. (y) See Forordu. 26 Jan. 1733 og 18 April 1781. Resolutioner og Collegialbreve. . Refer. (til Dito), om det Samme til StroHer: 13 Aug. reds Præster udi Frideriksborg Amt.154 Refer. (til Dite), om det Samme for Slagelses 15 Aug. Herreds Præster. Confirmation paa en Anordning af 18de Martit 2 Septbr. 1669, om 2gter i Meddelfard. Obet Bref, at herefter til Tisted Kirkes 2 Septbr. Indkomsters Forbedring maae, efter hvis Anordning, som Borgemester og Raad tilligemed Superintendenten i Aalborg: Stift herom i billigste Maade haver at gjøre, oppebærges og gives 1) af Begravelser i Kirken, 2) af Grave paa Kirkegaar den, 3) af hver Klokke, som ringes for Brudefolk eller Liig, 4) og af Stolestader (z); famt at Bors gemester og Raad maae over Kirkens Indkomst jog Udgivter selv tilbørlig Inspection have, saalange de dermed forsvarligen omgaae, med Superintendentens Tykke Indkomsten, som den øverste Borgemester ops pebærger, og hos dem gjør Regnskab for aarlig, til Kirkens Nytte anvende (a). (Saasom Kirken er brests fældig, og et af sin Middel skal kunne vorbe repareret.) De 2 Confirmation paa Brev af 6te Maji 1669, om 3 Septbra Edsvold, Juulsrud og Viigs Jernverker (b). Refer. (til Stif Rescr. (til Stiftamtmændene i Jydland), ang. 5 Septbr over de imod fremmede Krigs vervinger den Iste Febr. 1666 og 14de Febr. 1668 (c) udgangne Fors 4 budde (z) See Forordn. 7 Novbr. 1682, S. 21, og D. 20v 2- 22-31:47. (a) See prom. 1 Aug. og 12 Decbr. 1795 famt 31 Decbr. 1796. (b) See Meser. 7 Septbr. 1674 og Priv. 10 Novbr. 1688. (c) Den Forste i . Godes Samling, og den Anden her Mescripterne. Ece D. og N. 2. 6-4-7, og forbud 10 Dctobr. 1704. Kongelige Rescripter, 5 Septbr. budde at holde, hvortil Officerene ere befalede at være behjelpelige. (Da adskillige flige Hvervinger i Jydland vare anstillede.) 7 Septbr. 7 Septbr. 7 Septbr. 9 Septbr. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at maintinere Syrsten i Lifland til Curland og Semigalien ved Privilegierne paa Edsvold og Juulsrud samt Viigs Jernverker. Obet Bref (og Befaling til Hr. Henrik Bielcke), at samme Syrste maae paa 12 Aar beseile Island. Bref og Afskeed for Frideriksstads Indbyggere imellem sig og Christianiæ Indvaanere, om fælles Tømmerkjob (d). Privilegier for Stabelstaden Fridericia (e). §. 12. Staden forundes i 10 Aar Toldfrihed paa endeel 5. 13. ind: og udgaaende Bare, samt dens Fartsier Frihed §. 19. for Last: og Havne penge overalt (f). Kongl. Betjente og Officere skulle for Gjeld til Borgerne 5. 26. svare til civil Ret (g). Om Byens Standqvar teer vil Kongen, til Byens Forskaansel, en vis Anstalt gjøre. Eldbo Herreds Ting skal herefter hol: Eal beter des i bemeldte Fridericia (h). 16 Septbr. Bevilgning, at Hollænderbyen (Store- Magleby) og Drage maae og skal, herefter som tilforn, regnes og agtes for een Menighed, een Kirke, og eet Birk og Ret have og beholde. (Saasom de, hvis fornemste Documenter dem i sidste Feidetid (d) Ligelydende med 5. If Rescr. 31 Martit 1674. fras (e) §§. 2:11, 14:18, 20:25, 27-29, bog med nogen For andring og udvidelse, indeholdes udi samme Folge i privil. 11 Martit 1682 (i gbn.) SS. 2:25. (f) See R. 25 April 1682. (g) See D. Lov 1-2-9. (h) See Patent (Rescr.) 13 Martit 1688 mcb Note. Resolutioner og Collegialbreve. frakom, befrygte derover at vorde adskilte; Magleby: Pra: 16 Septbr. stes ringere Indkomst vilde blive befkjaaren, og Dragees Indbyggere, som have en stor Miil til Taarnby Kirke, faldt det tungt, om de skule lægges til denne) (i). Tart og Anordning for Spiisningen i Kjøbenhavns 17 Septbr. Communitet. Obet Bref, at Almuen i Lasso: Sogn under Ag: 23 Septbr. gershuus Amt maae for Udskrivning, Indqvartering, Fortifications-Arbeide og al anden militairist Tynge, Mynstring og Exercits i Fredstider være forskaanet, (i Henseende til den rede og ufortreben Tjeneste de altid tilforn, og færdeeles i seeneste Seidetider (k) udviist have, faavelsom og efter de Lasse Jernverk d. 19de Novbr. 1660 og 16de April 1673, Art. 5, givne Privilegiers Anledning.) Confirmation for Ottense:] Vognmænd paa Konge 24 Septbr. Confirmation for Tyborg Friderik den tredies 24 Septbr. Forordning, om deres Kjørsel (1). Reser. (til Over Jægermesteren), ang. at Hillerods 1 Octobr. Indvaanere ved Slottet Frideriksborg maae af Kon gens Skove aarlig bekomme 400 Læs Brændeveed imod tilbørlig Betaling (m). Forordning (og Refer. til Kjøbenhavns Ma: 15 Octobr. gistrat) (n), om Christianshavns Indlemmelse med Kjøbenhavn, og Amager Birk at annecteres den Første. 55 Gr. (i) See Fd. (M.) 15 Octobr. 1674, Anordn. 17 Julii 1694. D. Br. 29 April 1699 samt Rescr. 14 Junii 1793. (k) Bing, i Norges Beskrivelse, S. 374, taler om en i Maret 1612 over Stotterne erhvervede Seier. Cfr. Rescr. 13 Septbr. 1687. (1) See Confirm. 6 Aug. 1672 med Note; cft. Conf. 2 Septbr. 1674. (m) See Forordn. 18 April 1781. (n) For at rette sig derefter. Kongelige Rescripter, 15 Octobr. Gr. Efftersom hidindtil stor og daglig forwirring og confusion iche alleneste udi Handelen og negotien, men endog ubi Handwerkers Laugene deroffner er foraarfaget, at Kongens Mesibents Stad Kisbenhaffn og Christianshafn, effter Situationen saa nær combinerede Steder, wed sær privile Ogier, fær jurisdiction og fær Magistrat haffuer weret ab- Filt og fepareret, Kongen og derforuben eragter gandske vfornsben tvende vnder en woles og fortifications begreb liggende og foreenede Steder, at merre med sin fær F righed forfeett: tht eragtes for gott og gaunligt herom saadan anordning att lade giore dofo At Christianshaffn stall hereffter were udj den Kongelig Residents Stad Kisbenhaffn incorporerit og indliffuet, og at den paa Christianshaffn nu werende Magistrat, som nu bestaaer udj tuende Borgemestere og En Raadmand, gandshe shall werre affskaffett og opheffvet, saa att bemeldte Christianshaffn Kisben. haffns jurisdiction j alle tilfelde shall werre underlagt, og bemeldte Borgemestere og Raadmand saavelsem og den der nu værende Byfoget iligemaade fra deris Be I stillinger hermed i Naade entlediget; dog udj Hens seende till Begrebetß witlofftighed wil Kongen en fickelig og wederhefftig person igien til Byfogett sams mestedß haffue forordnet, huilcken udj de Sager, som imellem Indwohnerne paa Christiankhaffn og andre dertil hørende forefalder og till Bytinget hører, hers effter som tilforn fand fiende, og ellers huad hanß Bestilling vedkommer, forrette; huiß Domme og forretninger for Præsident, Borgemester og Raad j Riobenhaffn skall till paafiendelse directe indsteff niß, og derfra, om widere paaskadis, for højeste Rett indkomme. Samme Byfoget skall og, for at werre wed haanden, naar hanß hielp wed dag eller Nattide fornøden giøris og begieris, paa Christianß- haffn boe og residere. Kongen wil iligemaade sams mestedß haffue beftichett og forordnet en sær Byeshriffner, som tillige med Byefogden Retten og an dett, Resolutioner og Collegialbreve. . dett, saawijt en Byeshriffuerß Bestilling wedkommer, 15 Octobr. fand betiene (o). Og paa dett bemeldte betiente kand desto bedre sammestedß haffue deriß ophold, will Kons gen stedse hereffter till samme 2yefogetß og Bye shriffuerß bestillinger Birckefogderiet og Birckeshris ffueriet paa Amager haffue annereret og tillagt (p). Refer. (til Kammercollegium), arg. at Ryfylke. 15 Octobra Toldsted fremdeeles skal ved Magt blive, til Trælast. og Bonde Handel, og Indvaanerne i Stavanger of e der have Factorer, men alle fede Vare føres til Stavanger, (formedelst havnens bequemine Situation ved Mofylke. Negotiens og Trafiqvens famt Kongl. Intraders Fordeel) (q). Confirmation paa Konge Christjan den Fjerdes 29 Octobr. Brev af 2den April 1642 for Hillerød. Skrædere, at der i Hillerød ei skal være Flere end 5 Mester- Sfræbere (r). Privilegium for Mathias Freude og Augusti 30 Octobr. Henriks, ang. Manufacturers Indrettelse med Cass E misoler at gjøre, saa og ang. et Skarlagens og Carmosin Farverie. Bevilgning for Prinds Vilhelm af Oranien paa 30 Octobr. Salkefangst i Bradsberg Amt og Tellemarken udi 3 Aar. Refer. (til Kammercollegium), angs at Hospita 2 Novbr. lets samt Kirkernes og St. Jørgens Sattighuuses i Trondhjem deres tilliggende øde Gods maae for afvigte Hars paabudne Skatter og Contributioner Saga (o) Forandret ved D. Br. og Refer. 31 Jan. 1685. (p) See Noten til Bevilgn. 16 Septbr. 1674. (q) See Priv. og Refer. 15 Junii 1686, S. 12 og Note. (1) See Fd. 23 Decbr. 1681, S. I, Laugs Art. 4 Novbr.. 1682 (hos Schou), og escr. 10 April 1761. Kongelige Rescripter, ie 2 Novbr. saavelsom herefter, indtil anderledes tilsiges, være forstaanet (s). 3 Novbr. 3 Novbr. 3 Novbr. 3 Novbr. 5 Novbr. 8018 Reser. (til Samme), ang. paa Tolden af Rug og vede, som fra fremmede Steber her i Riget indføres, at giøre behøvende Afslag, og især at forøge den paa disse Vare i orge nu seenest gjorte Mode ration, (da Tilførsel formedelst dette Wars Misvert her, og stor Mangel i Norge, heilig er forneden.) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at de sammesteds Boende, Ingen undtagen, som meest Formue have, stedse Aar ud og Uar ind deres Huse med et heelt Aars, og de af ringere Middel med et halvs Aars Forraad i det Ringeste af Salt, Rug og Malt skulle forsyne, (da til Indførselen af Rug, Hvede og alt er gjort forneden Anstalt) (t). Reser. (til Magistraten i Stabelstederne Fridericia, Rorsper, Takskov, Zyborg), det Samme. Reser. (til Kammercollegium), ang. Consumtionen m. m. i Zibe. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Enhver, som enten allerede har bekommet, eller herefter bekommer Kongl. Skjøde og Bevilgning paa nogen Plads, som Stadens Grund tilhører, uden Vester Port, enten til Veirmølle, Skydes bane, eller anden Bygning at opsætte, sal af sams me Pladse give Jordskyld eller anden billig Bjendelse til Staben, uanseet derom i deres Skjøde Jntet mele des; dog haver Magistraten vel i Agt at tage, at iffe Nogen herved gives enten Aarsag eller Leilighed, sams (s) Cfr. Forordn. 13 Decbr. 1746. (e) See næstforest. og efterfølgende Mescript, fac og Noten til 8, 12 Jan. 1672. Resolutioner og Collegialbreve. fammesteds nogen Bygning at opsætte, som fortist: 5 Novbr. cationen enten fan være for nær, eller i andre Maader præjudiceerlig (u). Reser. (til Magistraten i Helsingøer), ang. saadan 11 Novbr. Anordning at gjøre, at de Reisende fra Helsingøer og til Helsingborg (hvilke ofte af Færgemændene ilde begegnes, stor og ubillig Færgeløn afaskes, samt sinkes) ei herefter skal have Aarsag sig i saa Maader at besværge (v). Reser. (til Kammercollegium), om Frihed for Told 13 Novbr. og Consumtion af hvis Bare, som til det Vestine diste Compagnies Skibes udredning behøves. Artikle for Kjøbenhavns Smedelaug (x). (til Remove der i Stifter, 13 Novbr. Refer. (til Stiftamtm. og Bispen over Viborg: 13 Novbr. Stift), ang. som pleier at holdes Onsdagen efter Mauritii, maae og skal holdes paa første Onsdag efter Martini, og Capitelskjøb og Tart paa Kornet da at sættes (y). Reser. (til Greverne og Stiftamtmændene i Dan: 24 Novbr. mark), ang. Forandring i Forordn. af 17de Junii 1673, om Rostjenesten (z). Bevilgning paa Læsningspenge forud ved Over: 24 Novbr. Sofretten (a) og Befaling om Breves Affordring fra Samme (b). 960160916 pa t Stadlodlis in Be (u) Cfr. Refol. 10 Jan. 1799. ad nose (v) See Laugs Art. 12 Maji 1685, hos Schou, cfr. Rescr. 18 Martii 1681 og 25 Octobr. 1799. Decor. 1681, (x) See Fb. 23 Decbr. 1681, §. 1, og Art. 11 Aug. 1752. (y) See D. 2. 1-3-13, Rescr. 30 Octobr. 1776, 25 Novbr. 1796, og 9 Decbr. 1699. (z) See R. 24 Febr. 1674, S. 3. (a) See Instr. 14 Jan. 1778, S. 17; Netten ophævet ved Fon. 11 Aug. 1797. (b) Ligesom Bev. 6 Decbr. 1671.00 .909 Kongelige Rescripter, 28 Novbr. Mover 4. Decbr. Bevilgning, at det Vestindiste Compagnie maae beseile de Kongen i Guinea tilhørende Forter, Loger og Steder, og derpaa handle lade. Reser. (til Kammercollegium, Statholderen i Norge, og Stiftamtmanden i Bergen), ang. at de Staden Lybek givne Privilegier skal overalt i Kongens Nis ger og Lande være suspenderede, dog ikke førend 3 Maaneders Udløb at crecuteres. (Saasom Staden ei lader den Kongl. Resident fammesteds vederfares den Wre . eller giver ham den Rang, som andre Nigsstæder saavelsom de selv andre krónede hoveders Residenter, bevise og give (c). 9 Decbr. Refer. (til Directeurene over Børnehuset i Christianshavn), ang. at dette Huus, som med de quæstede Baadsfolkes Logemente og Underholdning ikke uden dets egen Stade og Ruin længere stal funue betynges, maae fra Samme befries; samt at Direct. til forstk. Nytaarsdag skal til Admiralitetet overlevere alle de Avasthuset vedkommende Midler og Capitaler, med Inventarium 2c. (d). yok duse 12 Decbr. Refer. (til Stiftamtm. i Sjelland), ang. at Engellændere skal i Helsingser assisteres. Stiftamtmanden haver en imellem nogle Engelsk adrese pe mænd samt Borgere og Færgemænd om Bjergeløn, ops kommen Tvistighed derhen at midle, at Parterne paa begge Sider efter Billighed tilfredsstilles; samt ders foruden at tilholde Magistraten og andre Vedkommende i Helsingøer, at de den Engelske Tation, som did hænder at ankomme, naar de derom anmodes, al tilbørlig Assistents og føielig Befordring ervise, og ellers Residenten selv i forefaldende Leiligheder høfligen og vel begegne (e). (c) See Mefer. 24 Febr. 1675. (d) See Fund. 13 Julit 1682. 104050 Con

11 (1)

(e) See Reser, 14 Julit 1713. dog (d) Resolutioner og Collegialbreve. Confirmation paa Kjøbenhavns Knapmageres Laugs 15 Decor. Artikle (f). Reser. (til Statholderen i Norge), med Co- 23 Dechr. pie af de Greverne forundte Privilegier (g), over deres Efterlevelse alvorligen at holde. en fundats paa et avasthuus. al modtage (h) og forestaae Sams 29 Decbr. Admiralitetet §. I. me (i). En Tavle skal ombæres i nogle Norges §. 3. Kirker (k). 1675. Obet Bref, at Bytings-Skriver N. Thom- 21 Jan. sen i Trondhjem maae, ligesom Naadstue- Skriveren sammesteds, af Byens tilhørige Inde komst for sin Umage og Besværing aarligen 100 Rd. nyde, (da iffun faa Striverpenge falde) (a). Patent om zoieste Rets Holdelse den 31 de Maji 4 Febr.

Confirmation paa Kjøbenhavns Bryggerlaugs Ar 19 Febr.

tikle (b). Reser. (til Kammercollegium, Statholderen 24 Febr i Norge, og Stiftamtmanden i Bergen), ang. at Staden Lybek, som har givet Satisfaction, (t) See Artikle 7 Novbr. 1685. (g) af 25 Maji 1671; cfr. R. 14 Septbr. 1672. (h) See Refer. 9 Decbr. 1674. bør (i) SS. 2, 4-11 indeholdes i Fundats 13 Julii 1682, SS. 2:10. (k) See Reser. 10 Martii 1675. (a) Vides ei at være ophævet. 0318 (6) (b) See Forordn. 23 Decbr. 1681, S. 1, Art. (hos Schou) 26 Martii 1687, R. 27 Decbr. 1748, S. 3, 08 80. 15 Junii 1755. Kongelige Rescripter, 24 Febr. Bør nyde de dem udi Kongens Riger og Lande af Kon gerne forundte Privilegier og Sriheder (c). 3 Martii. Ober Bref (til Confirmation paa Bref af 25 de Sevtbr. 1666), at Byfoged Christen Josten i Trondhjem maae, ligesom hans Formand, se til aarlig Lon og Besoldning nyde 100 Rd. af Byens uvisse Indkomster, efter at Magistraten enhver fin Anpart deraf har bekommet; desligeste den fjerde Part af det uvisse Sagefald sammesteds; saa og Hjemstævninger, Arrester og Mænds Opkrævel. ser udstæde og forrette (d). 22 4 Martii. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Kons gens Andeel af hvis, som efter 4de Art. i Kjøben havns Kjøbmænds og Kræmmeres Privilegier af 10de Martii 1673 bør forbrudt at være, er foræret til Manufacturers Oprettelse, og skal til Commerce= Collegium leveres, samt derpaa Specification i Sfat kammeret indleveres (e). mo thing 4 Martii. Reser. (til Commerce Collegium), ang. disse Cons fiscationer at modtage og anvende. 10 Martii. Obet Bref, at Takskov By bør være fri udi 8 Aar for Ovartalskatten. 10 Martii. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at udi Kirkerne i Christiania, Bergen, Trondhjem og Christjanssand skal til et for saarede Baadsfolk oprettet

(c) See M. 4 Decbr. 1674 og 16 Febr. 1676. (d) See D. B. 29 April 1690, Regl. 11 Junii 1788, og Refer. 5 Febr. 1796. (e) See næstfølgende Rescript, og Laugs-Art. 7 Julii 1688, §. 7. 221 Resolutioner og Collegialbreve. rettet Qvæsthuus (f) altid en Tavle hver Prædikens 10 Martii. Dag ombæres (g). Reser. (til Kammercollegium), ang. Studiiskatten II Martii. 1 Rd. af hver Rirke i begge Riger til Universitætet, Rigtighed for det til Dato Nefterende, og Er læggelse aarlig i rette Tid. (Endeel formeente sig fri) (h). Jing Reser. (til Commerce Collegium), ang. at dette II Martii. maae Profiten af de dobbelte Croner, som nu slaaes, oppebærge, og efter og efter Ordre af 6te Septbr. 1671 ud deele, dog den Kongl. til Myntmester G. Krüger d. Ite Otobr. 1673. udstædte Befaling upræjudiceret at forblive: 17 anindons as noita Reser. (til Greve Conrad og Henning Reventlau), 11 Martis ang. at med Vildtskyden (som af Endeel i Haders lef: Amt steede udi de forbudne Tider) skal efter Fors ordn. 9de Martii 1669 (i) forholdes. SUB of Privilegier og Artikle for et Bryggerlaug i Sta: 12 Martii. belstaden Zyborg (no prodest? (k). Refer. (til Statholderen i Norge)ang. at ingen 13 Martii. Master og store Spirer maae, under Straf, ved Toldstederne i Norge udføres, førend det Admiras litetet tilfjendegives, (paa det Kongens Flaade, som en stor Mængde behover, bermed kan vorbe forsynet) (1) Ober (f) See Refer. 9, og Fund. 29 Decbr. 1674. (g) udeladt af Fund. 13 Julit 1682 og d. 23 Junit 1683; menes derfor et at være gjelbende. (h) See Refer. 20 Jan. 1691 og 24 Decbr. 1723 med Noter. (I. Gødes Samling. (k) Kan læses hos Rothe, S. 254-264; menes bortfaldet ved Loven, Rescr. 10 April 1761, Fd. 24 Jan. 1761 mob flere Anordninger. (1) See Rescr. 11 Junit 1675, d. 23 Junii 1683, S. 5, 20 Aug. 1726, 7 Octobr. 1728, m. Si.famt go. I Febr. 1797.09 II. Deel. ayor dig) Kongelige Rescripter, 17 Martii. Obet Bref, at Ingen uden Baccalaurei maae bes 10 11 I stiffes til ører eller Rector, eller ti stædes Theos logist Attestats, samt at denne saaveliom Philosos phiſt Pran Examen 4 Gange om Aaret i det Mindste skal holdes, og Omkostningerne modereres (m). Guld dem i Bred 192 29 April. Reser. (til Over Jægermesteren), ang. at menige Præster og Degne udi Horns Herred i Sjelland maae (isteden for hvis dem i Horns Beeb - Sfove er afgaaen) herefter aarlig nyde deres fædvanlig Fornes denhed af Kongens Skove paa Halsnæs under Fri, is Skove paa Salsnæs under Fri deriksborg Amt (n). I Maji. 19 Maji. 20 Maji. 20 Maji. 20 Maji. 27 Maji. Q&Q six .d Instruction og Anordning for Spieste Ret.ildro in Refer. (til Greverne i Danmark), ang. at af hvert Lægd, bestaaende af 70 Tor. Hartforn, skal paa.ny udskrives og holdes en Soldat (o). Reser. (til Amtmændene i Danmark), det Samme. 19127K Reser. (til Kammercollegium), ang. at Kjøbstæderne Flensborg og Haderslef maae herefter i Rigerne nyde lige Frihed udi Tolden som andre Kongens Unders faatter (p). on Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. nogle Aars Frihed for Dem, som paa de nye afstukne de pladse i Staden bygge. Reser. (til Kammercollegium), ang., saavidt det Samme vedkommer, at rette sig efter S Privilegier ( (q). sodisia sim 00 1001. efter Fridericia 15 19 2016 or.7916 Refer. (m) See M. 3 Jan. 1679, Lovene 1-18-, og 1-20, gd. 11 Maji 1775, og Fund, 7 Maji 1788.00 490 (n) See Fb. 18 April 1781. (o) See næſtfelgende Refcript, og R. 2 April 1677. (p) See D. B. 14 Julit 1661, og fd. 1 Febr. 1797.09 (a) Af 9 Septbr. 1674. Refolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Stiftamtm. over Bergens Stift) 9 Junii. ang. hvorledes Præster og Fogder indkræve Degnepenge af Bonderne til Bergens Skole (r). Gr. Eftersom er andraget, hvorledes de Degnepenge, fom Benderne i Bergens Stift efter forrige Amtmands og Superintendents udi Bergen ejorte nordning, af Dato 19de Septbr. o. 1632, og Kongens Hr. Kar Fabers af Dato 15de Decbr. No. 1637 derpaa udgivne Befaling Fulle gives til Bergens Stole, jo længere jo urigtigere indkomme: da, til ydermere Confirmation derpaa, befales: .800 2 (v) At Stiftamtmanden tilholder Fogderne der i Bers gens Stift, at naar Præsterne samme Degnepenge .droi af Bønderne krævet have, og dem ikke fan vorde mægtige, de da Restancen hos de Tilbagestaaende, efs ter det Mandtal, som Præsterne dem derom have. at tilstille, aarligen i rette Tider indkræve, og til Superintendenten i Bergen levere, saa at Stolen over den tilbørlige Tid iffe opholdes, for hvilken Ope peborsel Fogderne eller deres Tjenere Intet af Stolen eller Bønderne maa pretendere Obet Bref (og Rescr. til Statholderen i Norge), II Junif at alle De, som til Lands i Norge Søndenfjelds indkomme, saavel Indlændiske som Fremmede, skulle sig for deres Personer og medhavende Toi og Bare ved esplata Friderikshald, Vinger eller Elverum rigtig angive, under Confiscation, Arrest eller anden Straf. (aas som Adskilligt bliver inofert, uden at angives eller fortol des) (s). Refer. (til Samme), hvorved Befalingen af 13de II Junil.. Martii sidstleden (c) saavidt limitteres, at iffun Ma fter paa 18 a 20 Palmer og derover skal være fors meent at udføres; men at Spirer og smaa Træer maae ubehindret udføres. I 2 TAMP Reser. (r) Cfr. N. 2. 2-18-11 og Fb. 11 majt 1775, §. 83. (s) See Fb. 1 Febr. 1797. (t) See Noten til Samme, 80 g 0 g ( Kongelige Rescripter, Brißed (u) at 7 Septbr. (Refer. (til Kammercollegium), ang. i Henseende til Rostoks Korn-Udførsels Frihed (u) at gjøre Anords ning og tilholde Tolderne, derover Specification maanedligen at indsende. 5 Octobr. (v). Bevilgning (og Rescr. til Samme), at alle slags Fede Vare maae af Kongens Riger og Lande til Sta? den Rostok henføres. (Af fær bertil bevægende ar- 1676. 12 Jan. Patent, om Soieste. Rets Holdelſe d. 22de Maji. 25 Jan. 40 Waji. 9 Febr. 20 j Reser. (til Borgemester og Raad i Korsser), ang. at De, som ere forordnede, Kongens Folk og heste fra Lyborg til Korsger at overføre, skulle (saas som de ved sidste Stad bleve liggende) sig strax igjen med Fartsiet til Nyborg begive, forskrevne Overførsel at befordre (a). dan seda selle Obet Bref, om Roeskilde Domkirke og dens Indtægter, saavelsom Skolens og Sko lelærer samt Geistligboligers Vedligeholdelse 2c, Sattiges eg Andres Tavler. 20 of Gr. Eftersom det erfares, at Domkirken i Roestilde Kjøbstæd ikke aleene i sidste Feidetid skal have mist fast al sin Judkomst, men endog derefter, formedelft indfaldende Misvert og andre Aarsager, skal have tauct mærkelig Stade, faa dens aarlige Indtægt nu ikke nær skal kunne strække til bens fornødne underhold og andre (nomgængelige udgivter, hvorover den Tio efter Anden skal være geraaden i saa stor Gjeld, som ikke lettelig Pal tuune betales, med mindre bes meldte Kirke betimeligen bliver fat i nogen rigtig og bedre Tilstand: Da gieres nu til videre herom efterskrevne Auordning:

2006 on At (u) See Anordn. 7 Septbr. 1675 hos Schou. (v) Dette var bateret Sovedquarteret til Ribnig. st 119 (1) (a) See Forordn. 29 April 1684 () Resolutioner og Collegialbreve. At Kirkens Anvart Tiende skal herefter fuldkom 9 Febr. meligen, tilligemed den halve Deel af Kongens egen §. I. Tiende, folge og stedse forblive hos Kirken selv, faa fnart Magister Chr. Lodberg, som samme Tiende pro persona for hans forrige og tro Tjeneste hos Kongens Hr. Broder Prinds Georg, er forundt, paa an dre Maader aflagt vorder. De 9 Pund Korn iligemaade, som Borgerskabet i forriger Tider har tiendet til Graabrødre Kirke, og Domkirken siden er bleven tillagt, da Sogne-Folket formedelst Graabrødre Kirkes Brøstfældighed er bevilget at søge Domkirken, Eal Ingen herefter uden bemeldte Domkirke aleene sig tilegne; saavelsom hvis Liigpenge, som falder for de Liig, som i Graabrødre begraves, efter Kongens Hr. Faders derom udgangne Brev af 26de Jan. 1670; hvorimod Graabrødre Kirkegaard paa Domkirkens Bes fostning tilbørligen skal indhegnes, og stedse vedligeholdes. Stiftbefalingsmanden, som til bemeldte Kirkes G. 2. Forsvar er beffiffet (b), skal lade paa et beqvemt Sted forfærdige en Brønd, som Bandet efterhaanden fra Kir fens Muur og Fundament fan drage. Alle Domkirkens Breve og Documenter, som enten paa Capitulet eller i nogen af forrige Kirkevergeres Forvaring findes, skal strap til bemeldte Stiftbefalingsmand leveres. De eller deres Arvinger, som sig i Domkirken noget Begravelse- Sted ville tilegne, og derfor enten intet, eller iffe tilfulde efter den Tart, som herom gjort er, og herefter indført findes, betalt haver, skal Kirken derfor strar fornøie, saa Kirkens Forsvar derfor kan være paa Kirkens Vegne forsikret, baade for Capital.og paaløbende Rente, som skal angaae og regnes fra den IIte Junii 1672 for de Begravelse: Steders Capi taler, som for den Tid ikke tilfulde ere blevne afbe= 332 (0)1980 talte 20.610 sec (b) (b) Ser Refer, 12 Jul 1933 § 3. 4. 901 Kongelige Rescripter, ... 5. Ditoba 9 Febr. talte. Og fal Ingen nyde nogen fri Begravelse t Kirken, uden Kirkens on Skolens Betjente aleene, som, dog ingen muredGrav, uden for Betaling, maae bevilges (c). Men alle Andre, som enten alles rede have eller beajere noget Begravelse Sted i Dome firken, ul derfor betale efter denne Tart (d), nems 1tg: Clasfis I. Onden i Choret: No. I er paa 8 Liig, for hvert 50 Rd.; No. 2 er paa 6 Liig, for bvert 50 Std. No. 8 er paa 6 Liig, for hvert 50 Rd.; No. 9 er paa 6 Liig, for hvert 50 Rd. Mo. 10 er paa 8 Liig, for hvert so Rd.; som nu findes, og herefter fan fomme: Pladsen for et Liig beregnet udi Bredens 6 varteer, udi Længden 13 Qvarteer. Clasfiss II. uden om Choret: No. 34, 56, som nu findes, og herefter kan komme, fra No. I og rundt om Choret til No. 1: for en mured Grav for hvert Liig 50 Rd.; for en umureb Grav 30 Rd. pro tempore t20 Mar 20 Rd. Clasfis III. paa det store Gulv: For den Pilar No. I til No. 4 ned ad Gulvet eller Kirken:en mured Grav, for hvert Liig 50 Rd; en Umured 30 Md. pro tempore 20 Std. Clasfis IV. Medres Part af Gulvet: Fra No. 4 til No. 6: en mured Grav for hvert Liig 40 Rd.; en Umured 30 Rd. pro tempore 5 Rd. Clasfis V. Gangene: Udi sondre og nordre Gang fra No. I til No. 5 For en mured Grav er hvert Liig 40 Rd.; Umured 30 Rd.: pro tempore 15 d. Clasfis VI. Gangene: Fra No. 5 til 6. For en Mured 30 Rd.; Umured 20 Rd. pro tempore 15 Std. - Clasfis VII. Som er under begge Taarnene. Hvad sig belanger Litr. A og D, eftersom de findes at være funderede imel 22 (c) See Megl. (M.) 15 Septbr. 1745, S. II. (d) See ibid. . 1:9. Resolutioner og Collegialbreve. lem Kirkens Mure, og med ringe Bekostning indret 9 Febr. tet, oven med aabent Capel, og udi fordum Tider eragtet iblandt de Fornemmeste for de Personer, der ligget have og endnu findes, udi hvilke kan nedsættes ved Io a II Liig udi hvert, mere eller mindre, fan iffe uden Kirkens Skade ringere æftimeres end for Hvert Liig 50 Rd.; Litr. C 4 Liig, Ethvert 45 Std.; Litr. B, naar der Noget bliver funderet, 45 Rd. - Clasfis VIII. Vaabenhusene: for en Mured 20 Rd., Umured 15 Rd, pro tempore 10 b. (e). — Domkirken skal herefter, som tilforn brugeligt været §. 5. haver, bolde Præsternes, Skolemesternes,ører: 2 nes Residentser, saa og Skolen vedlige, dog til Nødvendighed aleene, og iffe til nogen unyttig Peybelse, enten med Malen, eller i andre Maader (f); saa og de som samme Residentser vedkommer, skulle ved deres egne Bønder lade age og tilføre hvis Mates rialier i sig Tilfælde behøves, saa og ved dem lade forrette, hvis andet nødvendigt Arbeide, som ved Residentsernes Reparation fan forefalde: og maae flige Residentser, som af Kirkens, Gymnasiiionog Stolens Betjente beboes, og af Kirken vedligeholdes, være fri for Matricul Skat og anden Byens Paas læg. Med Regentsen, hvorudi Skolens studerende Ungdom logerer, skal saaledes forholdes, at det store Huus, og det Eene af de Smaa, som staaer imela lem Præstegaarden og Residentsen til bemeldte Ungboms Logementer og den sædvanlige Lovsang, bør res pareres, saa og norden og vesten for samme Huus opsættes et høit Plankeverk, hvorved bemeldte Ung doms Udløb og anden Uskikkelighed kan forebygges; .01.2 hvors (e) Det Øvrige af S. 4 er bortfaldet red bemeldte Reglement; see . 5 Martit 1681. (f) See Fb. 11 Maji 1775, S. 17, AL. (8) 19:00) §. 6. Kongelige Rescripter, 9 Febr. hvorimod, som det iligemaade maa fee paa Domkir, §. 8. Fens Befostning, denne tillægges alle Regentsens Midler 2c., hvorefter en rigtig Jordebog paa Kirkend Gods og aarlige Indkomst fal forfattes og inds arettes, som altid herefter hos Kirken uforanderlig skal forblive, faa Ingen efter denne Dag fal tilstædes, noget Magestifte med Kirken at gjøre, med mindre Kirken bekommer tredobbelt Bederlag ligesaa godt S. 7. Gods af dem, som fligt Magestifte begjerer. De 2 Kongelige Capeller, som med Kirkens Bygning ere incorporerede, bet iltgemaade af Kittens Midler ved ligeholdes. Af Stolestader i Kirken bør Borger fabet for fig, deres Hustruer og Børn give til Kirs fen en aarlig Kjendelse, efter den Tart, som derom allerede af 8 Mænd den ste Febr. 672 gjort er. Og skal den Rad Stole som er ved den nordre Side, forblive til Qvindekjønnet, hvorimod Skolebørnene, som tilforn have havt samme Stole, tage deres Steb i det nordre Capel, hos og bag efter de Geistlige Betjente. Kirken skal i alle Høimesser og om Fredagen, saa og til Froprædiken paa de tre store Fest dage, og naar ellers nogen Brudevielse forefalder, ombæres 4 Tavler: den Første for Rirken; den Ans den for Helsingøers Skole og Hospital (g); den Tredie for Byens Fattige; og den Fjerde, som fal kaldes Brandtavlen, Sudi hvilken Sidste indsamles de Penge, hvormed Brandredskabet kjøbes, og de, som nogen Ulykke faae hos Ilden at redde, undsættes, og til den Ende forvares hos Kirkens forsvar, og forbliver under hans samt Borgemesters og Raads §. 9. §. 10. tilbørlige Administration (h). Med Jordskyld, som Kiefen af nogen Huus: Grunde eller Plads med Rette tile 1910s des india 29 to sple (g) See D. B. 14 Decbr. 1670.99) 1 (h) See Forordu. 24 Jan. 1761. A 1.42 (7) Resolutioner og Collegialbreve. tilkommer, skal forholdes i alle Maader eftersom det 9 Febr. Hos Kirkerne, Universitetet og Hospitalet i Kjøbenhavn brugeligt er, saa at Ingen skal tillades flige Grunde eller Eiendom til Nogen at sælge, eller til Tinge at bortskjøde, førend det Kirkens Forsvar tilforn paa Kirkens Vegne for samme Priis, som Andre berfor vil give, at kjøbe et tilbuden; langt mindre skal det være Nogen tilladt, slig Ejendom at afhande, førend den forfaldne Jordskyld til Kirken er bleven betalt. Befindes og nogen Plads, være sig øde eller bebygt, 3 Aar, fra aabne Brevs Dato at beregne, Jordskyld efter hinanden at være ubetalt, da skal samme plads dermed, efter lovlig derpaa forhvervede Dom, Kire Ten være hjemfalden. Begjerer og Nogen slig Eien dom at kjøbe, fri for Jordskyld, da maae Kirkens Forsvar dermed omganes, eftersom i Kjøbenhavn og hos Universitetet brugeligt er, og han for Kirken gavnligst eragter. Til Organistens Løn forbliver S. 11. det Vicarie, som tilforn har lagt til hans Bestilling, og skal han desforuden nyde af Domkirken 100 Rd., saa og hvis han tilforn har havt til Calcanten og Kull 2c.- Himmelov. Præst skal give aarlig Pension §. 12 4 Tdr. Havre til Succentor, som ham iblandt An det er tilladt imod hans Vicarie, hvilket han til Doms firken har afstander. Og saasom bemelbte Succentor dagligen baade Morgen og Aften hos Aften hos Chorfangen fal opvarte (i), seal ham forskaffes en fri og beleilig Residentse, naar Kirken kan blive ved de Midler, at Sligt beqvemmelig fan fee. Kirkens Forsvar skal G. 13. paa bedste Maader, som han for Kirken gavnligt eragter, accordere, og handle med alle Birkens Bes tjente, om hvis de for deres Tjeneste og Arbeide bør 35 at (i) See Rescr. 22 Febr. 1737, 85. 2, og 9 Octobr. 1739 B. 3. Kongelige Rescripter, 9 Febr. at mybe, saa at dem derfor noget Bist af Kirkens Laudgjelde in natura gives; faavelsom at Klokkerne noget Vist tillægges for Viin og Brod til Kirkens Fornødenhed, og hvad han ellers for Klokkerne at ringe og Gravene at grave, samt Andet, som veb Kirken at forrette, kan forefalde, bor for fin Person at nybe, saa at ingen med Billighed sig over Klof §. 14. ferens Forhold fan have at besværge (k). De 2 fors rige Capellaners Arvinger, saavelsom de nu værende Capellaner, bør at nyde den resterende Jordskyld, som deres Bestilling har været tillagt, af de i Byen beliggende aver, hvis Eiermand bør for Kirkens Forsvar fremvise deres Skjøder og Adkomst paa samme deres Eiendom, at deraf fan erfares, hvorvidt de ere pligtige til at komme den Have, som til Bispegaars den sammesteds bruges til hielp i Jordskylden, som deraf fordres. I det underste Capels Huus skal Kirkens Boger og Documenter forvares; den gamle og underste Capitel Stue, som ellers ikke bruges, nytter Vicarii til deres Breve og Forsamling, naar fornødent gjøres, imod den Residents, som de til 5. 16. Kirkens Materialkammer have afstandet. Kirkens §. 15. .II. 6.10. Forsvar skal forordne 2 Birkeværgere af Borgerska bet, til at emgaae med Tavlerne, og ellers at gjøre andre Kirkens Forretninger, under hans egen Direca tion; og al han derforuden, for at befordre al Stiffelighed der i Kirken, faavel med Stolestader, som med at ofre, anordne eu skikkelig Rang imellent Gymnasium, Byen og Skolen, som han efter Enhvers Stand og andre Omstændigheder bedst og tjenligst eragter din stoned pa 30 Reser. (k) See Regl. 1745, S. 18 og 19.00 99 (1) Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Admiralitetet), ang. nogle Lybske Ski: 16 Febr bes Losgivelse, paa de Bilkaar, at de Lybske Stibe ikke med Transport af fjendtlige Undersaatte eller Bes tjente, eller Svenske tilhørende Gods sig befatte, og ins gen contrabande Vare til Sverrig eller Svenske Ste der føre, men ere forsynede med Certificationer (1). ligi 80 doreda mundusde Diet Brev, at det nu ledige Jelling Syffels 16 Febr Provstie, liggendes under Ribe: Capitel, forundes først Professor Erasmus Bartholinus, og siden Universitetet til det runde Taarns Fornødenhed (m). J 8 Refer. (til Stiftamtmandene i Danmark), ang. at 11 Martik den Vagt, som af onderne til Landværn har været forordnet, maae igjen hjemforloves; og at de Saner, som Bønderne imidlertid havt have, skulle paa Amtstuen leveres. 1) 118 06 1901 mo Reser. (til Kammercollegium), ang. Henseende til 14 Martiia Stovene og Vildtbanen paa Also (som Hertug Gouverneur over Landet, tiltager Ernſt Güntnere over, imod Over Jægermeſter fig aleene at Hahns Bestalling og Skov: Ordinancen) at gjøre faas dan fornøden Anstalt, som kan være Bestallingen gemasse g og at Skov-Ordinancen ved Magt bliver. an Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at han 14 Martiis stal fig herefter paa alle Zorste Supplicationer udførligen og fuldkommen erklære, dog tilforn om en hver Slags egentlige Beskaffenhed grundeligen og vel erfyndige (n). Reser 08-01-299 (0) (1) See Ss: Orbin. 8 Maji 1676. (m) Slige Provstier (cfr. D. 2. 2-22-52) ere siden ind gangue; og af det bemeldte Spfel menes Beile: Kirke iffun at være bleven tilbage indtil 1780, fee Prom. 2 Novbr. 1795. Cfr. R. 19 Febr. 1677.00 adui (1) (n) See Refer. 29 April 1670, med Note..126 31 Martii. 28 April. Kongelige Rescripter, se Refer. (til Over-Jagermesteven), ang. at Skytter, der ei erè i fast Tjeneste hos Jagtberettigede, skulle i det blaa Taavn indsættes, og efter Christjan den Fjerdes Reces, 2. 21 C. straffes (o). pise is sin sednutrios ap Obet Bref, at Ingen maae gjøre Kræmmerlauget i Kiøbenhavn Indgreb i de dem (p) forundte Privisdsd legier. (Hvilket gjortes af nogle, der ei havde Borger stab, og af udlandske, med at indsnige Bare, dermed t Hufene omlobe, os i Smaat bem, udsælge.) 11 28 April. Obet Bref, at Enhver i Mastved: Kjøbstæd (undtagen Saadanne, som i andre Kjøbstæder overalt ere privilegerede) skal efter sin Formue skatte og til Byens Udgivter contribuere, (i hvilket nogle formuende, fors medelst erhvervede allern. Friheder, fig vegrede.) (q). 5 Maji. Reser. (til Borgemester og Raad i Helsingger), ang. at hvis Ureenlighed, som af Gaderne udfø tree, stal til Kronborg Fortifications. Arbeide hen 6 Maji. 8 Maji. 12 Maji. føres. senilit ding boun Bevilgning, at de Islandske Participantere maae fragte fremmede Stibe. als ande So Ordonnance for Staden Lybet (r).ad vild 0039 16 00 Bevilgning, at den Grammatica Latina, som A1 Berendt Siver's nyligen har ladet gaae i Tryk, maae og skal i første og anden Lectie ubi alle Skoler & Danmark og Norge, isteden for de andre 5 Skolebø. ger, bruges og læses; og at hvis Bøger, som han @til (o) See D. 2. 5-10-30, 32, og Fd. 18 April 1732, S. 4, 7, 10. (p) Under 1ode Martit 1673.) (0) Eat D. 2 2. Dicht, 1670 med See Decbr. 1670 med Note (m) to go sugning ul (a) (r) Findes ogsaa hos Schou, og er af lige Indhold med Se: Ord. 18 Junii 1676, i Forordningerne. Resolutioner og Collegialbreve. til Skolernes Notte herefter forfatter, maae han, 12 Maji. dog efter Censur, i Trykken lade udgaae (s) 60 Obet Bref, at de Islandske Participantere maae 12 Maji. bruge deres eegne eller andre Kongl. Underſaatteres Skibe, samt hverve Baadsfolk paa fremmede Stea Glibeemt der, til Seiladsen paa Jeland. 9093 an se Instruction og Anordning for det Danske Cancels 23 Maji. lie, hvorved et formeldt Cancellie Collegium ano ordnes. 29 19 (mm) Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 6 Junii. Bagerne og Bryggerne sammesteds maae (uagtet Forbudet i seeneste Forordning mod Arbeide 2c. paa Son samt Ons og Fredage) bage og brygge det Fornødne til Armeen, naar paafordres, undtagen paa de 2 endnu forestaaende extraord. Bededage (t); samt at Bryggerne skulle godt og sundt Øl til Ar meen brygge. tode du pil Obet Bref, at faa mange, som ei deres Bor. 15 Junii. gerskab i Grindaa lovligen have opsagt skulle sig strar til Byen begive, og den Kongel. Befaling af 12te April 1673 efterleve, under Straf som Kgl. Mandaters Overtrædere. (Saasom 12th before 1673 After aarom de ubenbyes- Gefas rende og Trafiqverende under Byens District endnn derfor und floge sig) (u). Obet Bref, at alle de Bender og Tienere, 17 Junii. som til Herlufsholms Skole e enten nu eller herefter tjene og høre, og 2 Mile deromkring ere boende, skal herefter svare til Herlufsholms rette Bir (s) See Refer. 3 April 1782, og Fd. 27 Septbr. 1799. (See Fd. 28 vril og 19 Maji 1676, D. 2. 6 og Fd. 12 Martii 1735. () See D. Lov 3398 36-40 (*) ladson () 81 dreso Rescripter, lose 1676. 142 . Kongelige N 27 Junii. Birketing, og ubi alle hvið Sager, ſom Nogen dem Joste 21 27 Julif. 22 Septbr. (y). 22 Septbr. ved Netten haver at søge for, ingen anden Hjemtings Ret end forbemeldte Herlufsholms Birketing,som deres rette Værneting undergiven at være. Chen feende til Herlufsholms desto bedre Gavn og fremtarv) (v). Reser. (til Kammercollegium), ang. at de erob rede Lande og Stæder skulle nyde den samme Frihed Tolden som andre Kongl. Provincer (x). Tolden som andre Kon Reser. (til Samme), ang. at alle Amts Intras der i Danmark, som ei allerede til Landmilitien og Seftaten et befiffide, fulle narligen betrefter & Kongens eget Rammer indleveres; og at Kongen selv derimod Amtmændene og Amtsbetjentene vil lade det dem deraf Tillagte betale; - - samt at desuden Amtsskriverne nu i tide skulle Kongen Extracter af hvert Steds Oppebørsel, og i Særdeeleshed af hvis vert Steds Op Rug, Byg og Havre baade af Landgjelde og Av ling udi Behold findes og i Aar leveres fan, til Stiffe; desligeste, at Indkomsterne af Kongens Land Samsø med rigtigt Regnskab i Kongens eget Kams mer vorder aflagt. d Refer. (til Samme), ang. Straf og Værneting Reſer til a for Tyverie og utilladt Bugst i de Kongl. Skove (z), derom en Befaling til Over-Jægermesteren at forelægge Kongen til Underskrivelse, som han lader til Hjem og Landsting læse, samt i Copie Amtmændene og an Copie 21 dre Bedkommende tilskikke. (Paa hans Andragende.) $39 amlodejul sau Reser. 7321 (v) See Confirm. 27 Martii 1789. (x) Cfr. O. B. 28 April 1677 1132 ) (y) Dette og Næstfolgende er dateret "Hovedqvarteret udt Snedstrup... (a) Indeholdes, dog forsget, i Forordn. 12 Octobr. 1676; see Forordn. 18 April 1781. Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Hr. Ziels Juel, Gouverneur over Gul 3 Decor. land), ang. at indfødte Studentere paa Gulland maae blive Præster sammesteds. dnu mo Pat. ang. Brændeveed (a). on 28 Decbr. 1677. Reser. Leser. (til Byfoged P. Villumsen i Kjøbenhavn), 24 Jan. ang. i Stervboer, hvor der er Testamente (hvilket ellers forbliver i sin Kraft) og Udenrigs: Arvinger, at registere og vurdere, famt at iagttage Kongens Ind teresse med Sjetter og Tiende Penge og al anden Kongen tilkommende Arvefalds Rettighed af den Regis fulde Arvepart til de Sife Sevinger efter stegte eringerige steringens og Vurderingens Anledning (a). Reser. (til Kammercollegium), ang. at efter Sam: 27 Jan. me, hvoraf Copie folger, fal Byfogderne i de andre Rjøbstæder samt Sogder og andre Vedkom mende (som have slige Oppeborseler) paa Landet i begge Riger 2c., fis i alle Maader rette. (føm have do 2 6 Febr. Reser. (til Stiftamtm. i Sjælland), ang. at ingen Bosiddendes i Rjøbstæderne udi Sjælland, saalænge denne Rrig varer, skal forskaanes for Indqvartering, ada or undtagen Sognepræsterne, Capellanerne og Stor lebetjente, som ingen Gaarde eller Eiendom have. (Formedelst diffe besværlige Tiders Tilstand) (b). Une teinola adusglein rolqub ni dato (s) (a) See Forordn: I Maji 1683 og 10 Jan. 1698, famt Rescr. 8 Junii 1703. (a) See Refer. 27 Jan. 1677 og 1 Junij 1680, famt Lovene 5-2-76-79 (77-80). (b) See Refer. 29 Junit 1718. 30 (1) 332 1677. 144 Kongelige Rescripter, s 13 Febr. §. 8. HAP AQ 13 Febr. 18 Febr. Anordning (c) om Særgeløbet imellem Rorsper og Zyborg. Gr. Den berom under 9de Decbr. 1657 gjorté Anordning bliver ikke tilbørligen holdet og efterkommet. Om nogen Smaffe eller Skiberum bliver commans deret i Kongl. Tjeneste, paa nogen ertraordinaire Reiser i en hast at feile videre end paa Færgeløbet imellem bemeldte Korsser og Nyborg som forskrevet ftaaer, da vil Kongen lade dem betale en billig Fragt, eftersom Baadsfolkene da skal have særdeeles Hyre, og Skibet med Penge og Proviant udredes. Refer. (til Stiftamtmændene i Sjælland og Fyen, samt til Magistraterne i Korsser og Nyborg), med ovenstaaende Anordning. Out Reser. (til Over: Jægermesteren), ang. at menige Borgere i Skanderborg By maae herefter aarlig ne for Betaling nyde af de Kongl. Skove 300 Læs Veed, og Sognepræsten 40 Las (a).m 15 Febr. 19 Febr. Refer. (til Samme), ang. at foranstalte Herefter tilbørlig Udviisning for Sors. Skole og Amt. (Saasom Skovrullen for Samme i næstforleden Mar ei i rette tid skal efter Stov - Ordinantsens Anledning bære overleveret og approberet) (e). Reser. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), ang. at Sligtskriveriet udi dette, som andens freds i Danmark, sal afskaffes (f). 218) Bee (c) Ubftab in duplo; see næstfelgende meseript, faa og Forordning af 29de April 1684 i hvis . 13-8 inbe hoides §. 17 og 9, dog foragede. (d) See Forordn. 18 April 1781. (e) Sce famme Fd. EOT 2 & 198 e. (6) (f) Cfr. Noten til D. B. 16 Febr. 1676, (4) Resolutioner og Collegialbreve. Bevilgning for Prinds Vilhelm af Oranien, at 19 Febr. maae endnu i 3 Aar fange Salke i Norge. Obet Bref, at alle Christjanssands udenbyes 29 Martii. boende Borgere skulle svare til de Tinge, hvor de JO AC sig opholde; alle nye Borgere (hvortil Ingen under 100 Rolrs. Formue maae antages) boe i Byen; Ef terladenskabet paa Landet registeres og deeles af Byens Betjente, men Landborgeres af Sogden og Sorenskriveren (g). Reser. (til Otto Scheel til Valle, og Tomas 2 April. Sinche, Udskrivnings Commissarier), ang. at ingen virkelig Rirketjener eller Substitut herefter til Kons gens militie maae antages, men at de allerede Antagne skal løsgives, og Lægdet Andre i deres Sted forskaffe (h). Obet Bref, at, hvor nogen stor Reparation paa 2 April. de Kirker, Kongen selv har Jus til, seer, stal menige Bønder i Sognet et Læs eller To af Materis alier fra næste Kjøbstæd didben føre, dog hver Pros prietair fine Tjenere derom at tilsige, og at med Birkebønderne i denne Krigstid, ang. ang. gterne og Bjørselerne, skal forholdes som med andre Pro prietairers Tjenere. (Efter Ansøgning af Stiftamtm. og Superintendenten over Sjællands Stift) (i). Confirmation paa Grindaa Kjøbstæds Pri: 2 April. vilegier (k). (g) See, blandt Andre, privil. 31 Jan. 1738 og gb. 21 Junii 1793. (h) Efr. M. 19 og 20 Maji 1675 og Fb. 20 Junii 1788. (i) See Loven 2-22 68 og M. i majt 1730. tobr. 1670 for Stie (k) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Stjelsteet. II. Deel. 6 April. 24 April. 28 April. 7 Maji. 12 Maji. 146 Kongelige Rescripter, Bevilgning for Hertug Johan Friderik til Brunss vig og Lyneborg til Forlængelse af sin Falkefangst i Norge endnu paa 3 Aar. Privilegium for Statholder Gyldenlove paa at bruge og fortsætte Sæbesyderiet udi Christjanshavn i Andreas Pompes Sted. Obet Bref, at, naar Gud fredelig Tilstand forlehner, vil Kongen stadfaste og forbedre Privilegierne for Visby: Kjøbstæd paa Gulland, og at, hvad den søgte Frihed i Told er angaaende, da forbliver det ved den af Gouverneuren derom gjorte Anordning (!). Instruction og Anordning for Søieste. Ret. Refer. (til Stadshauptmand Ziels Enevoldsen t Rjøbenhavn), ang. at forholde sig efter den Post i hans Instruction om Vagt og Jisning af alle Hus sene (m). 56 22 Maji. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at (Landskro: lade indqvirere, hvem til den store Tumult (som ne.) nogle af den gemeene Mand i Staden for faa Dage siden skal have begaaet) Aarsag været haver, paa det de, Andre til Afsky, kan vorde straffet; og, saa fremt Saadant herefter der i Staden skulde passere, det Samme da i Agt tage, samt derom videre med Canceller Hr. Fr. Greve af Ahlefeldt og med Rigss marschalken Hr. J. C. v. Rørbisz conferere (n). 30 Junii. Rescr. (til disse 2, : Ahlefeldt og Rørbig), ang. (sov oqvar: at (eftersom endeel Qvæste og Syge fra Kongens ceret for Armee til Kjøbenhavn, for at blive der og i omlig Malmø.) (1) Eft. S. 27 Julit og 3 Decbr. 1676. (m) Cfr. R. 10 Decbr. 1670 og 25 Jan. 1674 (n) See Foro: du. og Instr. 28 Aug. 1795. 113gende Resolutioner og Collegialbreve. gende Stæder i Sjælland cureret og forfrisket, ere 30 Junii. oversendte, som befrygtes at skulle søge Tid og Leiligs hed sig af Landet at bortsnige) overalt ved Søkanterne i Sjælland, hvor det fornødent eragtes, saadan 2nstalt gjøre, at aldeeles Ingen, hvo det være fan, uden rigtig Pas og Besteed der af Landet udkommer; og at, saasnart bemeldte Qvæste og Syge nogenledes friske og sunde blive, de da stror til Ar, meen forsendt vorde, saafremt de ei godvilligen sig Derhen forfeie. 36nd Reser. (til Generalfiscal Christjan Pedersen, 27 Aug. og Notits til Peter Brandt), ang, at Bornehuset i Christianshavn maae fremdecles nyde de allern. forundte aarlige 300 Rd. af Kjobenhavns Consumtions Midler, imed Consumtionens rigtige Erlæggelse paa behørige Steder af hvis de derinde værende Lemmer fortære (o). ady Reser. (til Stiftbefalingsm. i Fyen og Superin. 12 Novbr. tendenten over Fyens Stift), ang. at det ved den Spiisnings Fortingning, som ved Hospitalet i Ot tense, efter Kongens forrige udgangne Brev, er gjort, maae forblive (p). Confirmation paa Stege Kjøbstæds Privile: 19 Novbr. gier (q). Reser. (til Kammercollegium), ang. at det sig her: 12 Decbr.. efter aldeeles Intet med Børsens Indkomst eller Bodeleie i nogen Maade befatter, og at Befalingen af 3die Decbr. 1673, anl. de 4 Pakhuse, skal være ophævet. (Saasom Collegium ikke har forstanden den Kongl. 2 (0) Bibes ikke at være ophævet. (p) See Nefer. 25 Novbr. 1679. (9) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Skjelskjør. Kongelige Rescripter, 12 Decbr. Konal. Befaling af sde Martii fibstforleden, ang. Børsens Indkomst til Kongens eget Rammer fra Nytaarsdag at være henlagt, men tvertimod har paastaa t, ligesom de 4 Pakboder tvert igjennem Borsen til det Vestindiste Com pagnie fulle beri være erempt) (r). 22 Decbr. Obet Bref, ang. Contributioner i Bjøge. Kjøb stad (s), faalænge disse Krigstider paastaaer; og at, naar Gud os fredelig Tilstand forlehner, Enhver der paa Stedet sin Benaading herimod skal beholde.n 1678. D 193 14 Jan. Neser. (til Stiftbefal. og Superintend. over Sjællands 7 Febr. 16 Martii. Stift), ang. herefter forsvarligen at antage og beops agte den Geistlige Jurisdiction paa Landet Hveen, og den verdslige Ret at stande under Stiftamtmans den over Sjællands Stift. (Eftersom famme Land bers efter som udi forrige Tioer igjen under Sjællands Stift stal here.) 1909 Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Nørre. Jyds land), ang. at Sarverne overalt sammesteds paa de Steder, hvor de ere boende, deres Haandverk herefs ter uforhindrede maae bruge (a), hvilken Tilladelse paa behørige Steder forkyndes. Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. at Prces fterne ingen Under Officeer eller Rytter uden haris Oberstes Villie, herefter med nogen Qvindeperson mate trolove eller vie. (Saasom Officererne sig besværge, it (r) Efr. Mescr. 16 Febr. 1671. (s) Ligesom O. B. 28 April 1676 for Næstved. (a) Stiftbefal. over Ribe Stift blev tillige befalet, det til . Hansen Vulf i Varde d. 20de febr. 1677 udgivn Privilegium paa perferiet i dette Stift aleene at node. strar fra ham at lade affordre og i Cancelliet indstikke,. da det skal være ophævet; Stiftbef. i Aars, ligesaa, i Henseende til Peder Jeffen; St. i Vindelbo, ligele des Privil. fra Silmand. See D. Lov 3-13-23. Resolutioner og Collegialbreve. Konsens Mettere, naar de hjemkomme, med adskillige Slags, 16 Martii. og undertiden lesagtige Qvindfolk, fig i ægteskab indlabe, va af Præsterne paa Landet, hvor famme Ryttergaarde beliggende ere, frar copuleret vorbe) (b). Confirmation paa Laugs. Artikle for Dreierne i 2 April. Kjøbenhavn (c). Privilegier for Bergens Indvaanere paa Fortsæt 3 April. telsen af den begyndte Grønlandske Sart, foruden forhen givne Privilegier af Iste Aug. 1671, at nyde 10 Aar fra Tato, in specie at nyde Frihed som for Defensions: Skibe, og at anlægge en Reberbane uden for Bergen. Reser. (til Superintendenterne over Aars: 23 Aprik og Viborg- samt Vendelbo Stifter), ang. Noget af befordrede Præster til Fridericia Ca pellaner og Skolebetjente.TA 19 Gr. Capellanerne have andraget om Migtighed for de 2 Md., som efter Kongens Hr. Faders d. zode Julii 1656 udgivne Brev er bevilget at gives (d). Thi befales, At Superintendenten Fortegnelse under sin Haand fra sig giver, anlangende hvad af forskrevne bevilgede Penge oppebaaret er, og hos ham findes; og samme Penge, tilligemed hvis herefter i saa Maader fremdeeles samlet vorder, til bemeldte Kirke og Skole: Betjente, efter høistbemeldte Bevilgnings Indhold, fremsender, 21173 d Refer. (til Stiftbefal. over Aars: Stift), ang. at 26 Aug. Borgemester og Raad 1) i Stiftets Kjøbstæder ikke, 3 (b) See Krigs Art. 9 Martii 1683, S. 6, Julii 1685, Cap. VIII, begge bos Schou; 1731 i Slutn., 14 Septbr. 1774, S. 15 08 (c) See Art. 7 Novbr. 1685, hos Schon. under og Ritual 25 b. 17 Octobr.) 4 Jan. 1799. s (d) See Bev. 13 Decbr. 1664, S. 3, og Mefer. 12 Decbr.) 1668, 9. B. 16 Aug. og 17 Decbr. 1681 Siovbr. 1781. famt R. 23 Kongelige Rescripter, 26 Aug. under Ansvar, maae tillade nogen Huse i deres By at afbrydes og til udenbyes at sælges; 2) stal i Horsens Overformyndere forordne, samt strar gjøre Rigtighed for hvis i deres Tid passeret er, og dem efter Recessen vedkommer at svare til. (Saafom, efter han Beretning, det første skeede, hvorved Byerne bes frygtelig kunde vorbe abe; og 2) ingen Overformynder t Horsens var fororduet) (e). X 29 Aug. ligh Septbr 22 Octobr. Ober Bref for Landstings Horer og Skriver Pes ter J Meyer i Fyen, 1) paa lige Brevs og Skvis ver Penge som ved de andre Landstinge (f); 2) at Citanterne skal deres Domme og Breve inden 6 Uger indløse (g); 3) at han maae nyde lige Frihed med andre Kongl. Betjente i Ottense, faalænge han ingen borgerlig æring bruger (h). Obet Bref, at Raadmændene i Kjøbstæ derne udi Norge skal nu og herefter tage og have deres Rang udi Gang og Sæde saaledes som de i samme Bestilling. befindes at være komne, og derudi gamle ere, ei agtende, hvilken Raadmand de og monne succedere; under Straf som Kgl. Mandaters Overtrædere. (Saasom det erfares, at Nogle overtræde R.scr. uf 27de Novbr. 1669.) ang. Reser. (til hver af Stiftbefalingsmændene over Sjællands og Fyens samt Lollands: Stifter), overalt ved Søkanterne, hvor han det fornødent era bud agter, at anordne, at ingen enten Officerer eller gemeen Rytter og Soldat af Landet vorder udført, medmindre de Kongens eget, Generalcommissariats eller (e) See gb. 28 Jan. 1682, §. II, D. 2. 3-18-1 og R. 9 Octobr 1776. 682, §. 11, D (f) See R. 23 Jan. 1739, og Fb. 19 Decbr. 1800. () (g) See D. Lov 1-25-10; cfr. O. B. 17 Jan. 1671. (h) See L. 3-6-2. Resolutioner og Collegialbreve. eller og Feldtmarskalk: Lieutenantens Pas have. (Ef 22 Octobr. tersom endeel af Militien t Winter: Qvarteer udi Stiftet fal forlægges.) Reser. (til de Samme), ang. Indqvarteringens 31 Octobr. tilbørlige Ligning i Kjøbstæderne; dog de Geistlige, saavidt deres Residentser, og de Privilegerede efter deres Privilegier, forfkaanes (i). Reser. (til Magistraten, og til Tolder Poggen. 6 Novbr berg, i Kjøbenhavn), ang. Forbud paa Islands og Særgist Fisks Udførsel. D 1679. Reser. (til Kjøbenhavns Høilærde), hvorved Anord. 3 Jan. ning af 17de Martii 1675 (a) saavidt forandres, at de fattige Studerende ved Universitetet til Examina theologica maae admitteres, uden at tage Gradum Baccalaureatus, naar de tilforn af Facultate Philofophica vel ere blevne eraminerede. (Da det især var Elige af ringe Vilkaar til stor Besvær og Hinder, efter famme Anordning Graden at tage.) Obet Bref, at Rjøge. By maae sælge en dertil 30 Jans beliggende Lund, som den af Konge Friderik den Anden er skjenket. 912 Obet Bref, at til Bispe Residentsen i 30 Jan, Trondhjem dens Reparation og Vedligeholdelse herefter skal være lagt og perpetueret det første Præs stegjeld i Stiftet, som ledigt vorder; dog at Sus perintendenten skal dertil kalde og ordinere en byg tig og skikkelig Capellan, paa Kongl. Confirmation, paa Kong saa Menigheden tilbørlig kan vorde betjent (b), men R4 (i) See Megl. 4 Aug. 1788. (a) See Noten til Samme. (b) Efr. N. 2. 2-14-13, og Refer. I April 1740. maae Kongelige Rescripter, 30 Jan, maae derimod det, som fra Capellanens Løn og Un don E en Superint derholdning af samme Gjelds Indkomst tilovers bliver, oppebære, og paa Residentsens Bygning anvende; og, faa ofte en Superintendent Sriftet qvitterer, eller ved Doden afgaaer, da skal han eller hans Arvinger gjøre Successor Regnskab for Præstegjeldets Indkomst, dens Udgivt og Beholdning. (Saasom Residentsen ganske doffal være forfalden.) 18 Febr, Obet Bref, hvorved Profefforerne i Kjo. benhavns Universitet, de som ere eller blive Affeffores i Collegio Consistoriali, OI for dem, deres hustruer og Børn forundes alle de Privilegier, Herligheder og Benaadinger, som Kongens eegne Betjente, efter de cem allern, giv givne Privilegier, dat, Kjøbenhavn den IIte Febr. sidstle: den (c), og Andre af Adel her i Kongens Riger og Lande nyde og berefter bekomme; samt have Rang

... (d) imellem sig selv indbyrdes fremdeeles Ens

hver efter sit Senium; og ellers udi det Øvrige alle Maader æres, agtes og ansees lige med Kongens to andre Betjente, og Andre af den adelige Stand, som forskrevet staaer: under 3000 Rdlrs, Straf til Kongens Fiscum, som af Generalfiscalen skal paas tales, og Kongens høieste Unaade, for dem som det E hindre, eller heri Forfang giøre. (Saasom vg Værdighed ber fan nadikillelig Duden at felge, som Syggen Legemet; Forfædres Ere opmuntrer Ungdommen ar træde i deres fobsvor; Profefforerne bave viiſt og ville vise allerunderdanig tro og oprigtig Tjeneste samt uforans derlig Troskab.) 17 Martii. re Obet Bref, at alle Uden og Inden Byes, som i Rjøge Kjøbstæd have Eiendom, og dog med ingen Sfat (e) I Forordningerne, (d) Mectors og Profefforenes Rang med Andre forbigaaes ber, fom feenere bestemt ved Reset. 2 Mail 1755 09 80. 14 October 1746. Resolutioner og Collegialbreve. Sfat Byen til hjelp fommer, skulle deraf skatte efter Matriculen fra Matriculens Dato, og derimod for den femte Part af Suusleien forskaanet være. Conroed Patent, om Rangen (e). 17 Martii. 17 Junti, Obet Bref og Privilegium for de udi Helsingborg 18 Junii. boende Borgere, som sig her udi Rjøbstæderne ville nedsætte. Obet Bref, at Alle og Enhver, saavel Gaard Eiere 19 Junii. som Leiere, albeeles Ingen undtagen, i Kjøbenhavn og Christjanshavn, stal, naar de tilsiges, og Trome men røres, fortaffe en god dygtig Karl paa Vagt, og stille ham under det Compagnie, i hvis Qvarteer Vaaningen ligger, indtil Staden igjen med Garnis fon vorder forsynet, (Gaafom bennes Spolbelle inte vo bisse besværlige Krigstider og Conjuncturer kan have Sted, følgelig desto starre Mængde af Borgerskab, til Kongens Dagt at vedligeholbe, og til dets egen Sikkerhed, nødven big behøves) (0. asdien sipan 111) Reser, (til Kjøbenhavns Magistrat), om det Same 19 Junit, saa og at have Opsigt, at dygtige Personer paa Vagten fremkomme. me Patent, ang. Skaanske Indbyggeres Frihed, som 27 Aug. her i Rigerne agte at boe, Anordning em Pompe og Spring Vandet i Kie: 27 Aug. benhavn: ogsaa det Første at deeles i 4 eller flere Compagnier; Restancer siden Anno 1662 at etlæg ges til forrige Stadens Kemner Hans Stampe; visse Deputerede eller Hoved: Directeurer (g) at samles, R 5 7duos os de (c) Derom vides ikun hvad i Rothes Rescripter, S. 719. er anført udi Befal. 15de Julii 1726. (f See næstfelgende Rescript, s (g) Geheime: Maaderne, Migs- Admiral e. Henrik Bjelcke, Migsmarskalt c. J. E. v. Rørbis, Vice: Statmester 1. 50% Kongelige Rescripter, 27 Aug. deliberere om Bandvæsenet og Anordningers Oprettelse saavel iblandt Compagnierne og Participanterne inde byrdes som imellem dem og Vandmesterne, i Strie dighederne at domme og exeqvere, hvormed Enhver Juuben Creption og Mettergang skal være tilfreds: bog ei emploieres til Andets linu8 at eet Compagnies Capital ei 25 Novbr. 25 Novbr. 3 Decbr. Reparation (h). ntr Refer. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), ang. at rette sig efter Befalingen af 12te Novbr. 1677, om Spiisningen ved Sospitalet i Ottense (hvoraf here Hos Copie), samt fornævnte Hospitals Gavn og Bedste tilligemed Superintendenten i alle Maader behørigen iagttage (i). Confirmation paa Obet Bref af 18de Jan. 1666, om Tolderne i Bergen (k) at nyde Session og Gang over Raadmændene. Reser. (til Magistraterne i nogle Kjøbstæder (1) nu eudi Danmark), ang. en Svensk farende Post, som, euts 29110 efter Holger Vind; Heieste Nets: Assessorene, Justitsraad it. Peder Resen, General Seetats Commissarius tc. Albert Gyldensparre, Procureur General 1c. Peder Scavenius, Borgemester Titus Bulche, Erasm. Bartholinus, Jens Fos, Historiographus og Bibliothec. Villem Dorm; Justitsfecretairer Morten Scavenius; Borgemester Bartho lomæus Jensen; Raadmand Hans Knudsen Leesaard; Judvaanerne Hans Stampe, Tomas Drse, Claus Bus fing, Peder Munck, Vigant Mickel Becker, Cornelius Kruse, og Johan Christensen. 0796130028 (h) Menes bortfaldet ved Fb. 13 Febr. samt Fund, og Justr. 20 Novbr. 1680. (i) See Reser. 4 og 25 Octobr. 1709 med Note, samt pr. 14 Julii 1792. 3071 (k) Nu er isteden en Inspecteur og en Cafferer. 1) (1) Nemlig paa Landeveien imellem Øresund og det lille Belt. Resolutioner og Collegialbreve. efter at freden er fluttet, maae igjen gaae igjennem 3 Decbr. Kongens Lande til og fra Hamborg (m). Diet Bref, Sporveb ben o3be Articul i Konge 11 Decor Christian den Tredies Reces fornyes og igjentages, hvorfore og Ingen under Livs Straf maae oprykke eller afskjære Der, som groer paa Sandbakkerne eller i Klitten mod Vesterhavet i Jydland, hvorved Sandflugt foraarsages kunde, derover alle Øvrighedss mænd og andre Vedkommende skulle tilsee og holde. (Saasom Sandflugten af sandan Aarsag ved Westerkanten i Jodland paa nogle faa Uar saaledes Pal bave taget Overs haand, at endeel af Landene derover skal være blevne ode, samt vil blive en ubodelig Stape og Undergang for det heele Land, hvis det ikke i Tide forefommes) (n). Refer. (til Jørgen Friis), ang. dette forbud at 24 Decora forkynde lade og siden forsvarligen overholde. 1680. Confirmation paa Konge Christian den Fier: 12 Jana des Brev af 18de Junii 1632 (om nogle ringe Præstekaldes Forbedring i Viborg Stift, deres Præs ster og Efterkommere til evig Tid, for sædvanlig aaradox lig Afgivt, dog uden Stedsmaal eller Sæfte, og det naar de ledige vorde, nemlig Vive, Kirketienden af Valdsgaard: Sogn; Gjerring, Kirketienden af Gunderup Sogn; Øls, Kleiterup Kirketiende; Sona lumb, Bammen Kirketiende; Biering, Hierums Kirketiende; Rold, Skibsted Kirketiende; Skielumb Stielumb Kirketiende; Brøndum, Lyngby Kirketiende; Ulstrup, Hornum Kirketiende i Aars Herred; Ela les: 180 (m) See Fb. 14 Martii 1733, famt Convention 2 gebr.) (22 Jan.) 1735- (n) See næstfolgende Rescript, D. Lovs 6-17-29, 08 Fd. 19 Septbr. 1792, 99. 12-16; cfr. Fd. 25 Diovbr. 1720. Kongelige Rescripter, 1680, 156 909 12 Jan, leshot, Svenstrup Kirketiende: Afgivten at vbe rette at rette 11 Sigelse, betale efter Egne s Priis som anden vitters lig Gjeld), saavidt ei allerede af bemeldte Tiender vd Kongens Skjeber paa Jura patronatus afhæn det er. 24 Jan. Mandat, at ingen Slage Eege Last, med hvad Navn nævnes fan, maae af Norge udskibes eller til Fremmede forhandles, under Straf efter Kongens Hr. Faders og Farfaders Forbuddes Indhold. (Saa fom Eege Slovene i Westerlebnene næsten ere odelagte, og be unge Træer under Navn af Smaalast hugges og uden 31 Jan. 10 Febr. Nytte sælges) (a). af Smaalaſt hugged og uden 90737 Y sid Confirmation paa en Anordning om de sexten Mænds Frihed for rihed for 2y. Bestillinger i 2p, Bergen (b). Reser. (til Jægermester Rehder), at have Inde seende med Vildtbanen i Sjælland, Moen og Syen samt underliggende Ger, under begaaes; saa og med Ordinancen i alle, Maader terleves (c), at intet ulovligt Skytterie Kongens Skove, at Skovs tilbørligen observer observeres og ef Agrodici gmisdadso di 10 Febr. Reser. (til Jægermester Hans Ahrnfeld), det Samme for Jydland. I Martii. Anordning om, hvad Tommermænd og Muurs mestere skulle iagttage, førend de i Kjøbenhavn og Christianshavn opføre Bygninger (d). (Til at fos refomme 1795, S. 1. cft. Prom. (a) See plac. 26 Septbr. 1763 og Fb. 22 April (b) See M. 3 Maji 1786 og 18 Jan. 1788; 4 Junit 1791. (c) See næstfel. Mescript, samt D. 2. 5-10 35, 36, Fd. 18 April 1732 og 18 April 1781. Reſcript, samt D. 2. (d) Indeholdes i Langs Art. for de Ferste 4 Novbr, 1682 (hos Schou), S. 8, og 31 Aug. 1742 S. 8; cfr. Fb. 27 Febr. 1683 og l. 17 Octobr. 1742 med Schous Noter, faa og plac. 4 Juid 1795, a. 4 og 25 Diovor. 1796, Prom. 8 Wart 1800. Resolutioner og Collegialbreve. rekomme- Tvißigheder og Processer, som ellers imellem Na- 1 Martij. boer opstaae.) Obet Bref, ang. at den Kongelige Skole 9 Martii. ved Frideriksborg Slot til sin Bygning made imile es aleene beholde de Penge, som aarligen samles i Slotss Kirkens Tavle (e), samt Byens Klokketaarn og Kirkegaard nyde til deres Fornødenhed hvis Penge, som til Kirken for Begravelse: Steder, Blokker og andet Deslige gives; for bemeldte Penge skal Amts manden over Frideriksborg og Kronborg Umter samt Hofprædikanten benævnte Skoles Bygning forsvars of lig holde vedlige. (Saasom dertil mangler Middel; og da Ekolen bruges alle Sen- og Helligdage til Aftensangsprædiken og ellers til Liigprædiken over de fleeste Liig ſammesteds.) 5530 Confirmation paa en af tilforordnede Commissarier 16 Martii. imellem Magistraten og Auctionsforvalter Rodrigue i Kjøbenhavn gjort og opsat Foreening med nogle ders hos foreslagne Poster, anlangende Auctionsverkets Forretnings Fremgang 19 (0: Salar for Huus, Gaard, Eiendom og Skiberum 1 pro C., usolgt 2 Rd. dage se lig, Losere 4 pro C., Boger 4 pro C., men 6, dersom han efter sin Bestalling skal til det Kongl. Bibliotheqve levere hvis Bøger, som paa Auction i Staden og ikke i samme Bibliotheque fino des (f); desligeste, at Kongen efterlader og afstaaer den til ham havte Rettighed, ang. Bøger han fri i Bibliotheqvet indlevere kulde, imod at han skal ogsaa for Bøger lade sig nøie med 4 pro E., og i det Øvrige, saavidt ei heri forandret er, skal i alle Maas (e) Er siden forandret, see Refer. 9 Jan. 1739. Der (f) Med Mere, som i Rothes Mefcripter, II. D. S. 564 566, lan læses; see Fb. 19 Decbr. 1693 og Regl. 13 Aug. 1777. Equo mering Kongelige Rescripter, 16 Martii. der efter Forordn. af 24de April 1661 (g) saavelsom hans Bestalling forholdes. HM 29 Martii. 20 Martii. 2 April. 16 April. 22 Maji. 22 Maji. Obet Bref, at Borgemestere og Raad i Aal borg skulle deres Embede efter Landsens Lov og Ret saaledes forrette, som de i alle Maader agte at svare til. (Saasom de Fleeste af dem, i Henseende at Kongen har forskranet dem for at svare til det ferend deres čid Passerede, formene fig ei at vedkomme Omhu for Arvepars ter, Bergemaale eller andet Deslige for deres Tid, uanseet de Anbetroede kan i deres Tib være blevne uveders hefrige.) Confirmation paa Forbudet af Iste Julii 1669 (h), at Engelsk Uld ei her af Riget maae udføres. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at fra Cancelliet i Norge maae udstædes nogle Bevilgnins ger, som ei taale Ophold, paa 4 Rols. Papiir, mod Betaling som i det Danske Caneellie efter dets herhos i Gjenpart følgende Instrur (1). Instruction og Anordning for det Danske Cancellie. Bevilgning, at Skomagerne i Hillerød ved Frideriksborg maae, efter den Anledning dem dertil i Recessen gives, et Laug lade indrette, og sig i alle Maader efter Recessen rette og forholde (k). old Bevilgning, at Skræderne udi Aalborg maae, .. (1) forholde. and to do (g) I. Gødes Samling. and med lid Reser. (h) I bemeldte Gødes Samling; see Fb. 1 Febr. 1797. (i) Af 23 Mait 1676; see Specific. (i Fd.) 28 Maji og Instr. 16 April 1680, N. 3 Maji 1715 og 31 Julit 17396) (k) See Fd. 23 Decbr. 1681, S. 1, og Art. 4 Novbr. 1682, hos Schou. (1) Ligesom Næstforestaaende; og her samme Note, saa pelsom Confirmi. 4 Jan. 1681. Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. Sterv: I Junii, boers Fritagelse for Retsbehandling, naar der er Testamente, og Sjettes og Tiende Penge af de innt 2 Udlændiske betales (m). Gr. Eftersom Byfogden har derom den 24de Jan. 1677 bekommet Drore; og Kongen nu har for godt anfeet, efterskrevne Anordning berom paa ny at gjøre, og vil dermed saalebes herefter have forholdet, At, naar Nogen af dem, der Testamente gjort have eller herefter gjøre, og allernaadigst confirmeret er, ved Døden afgaaer, da skal dens efterladte Bo og Middel, efter Testamentets Indhold, for al fors segling, Registering og Vurdering herefter være fri og forskaanet, naar den Afdødes efterladte Husbond, Hustru, eller hvo i deres Sted tilkommer sig dermed at befatte, betaler 6te og 10de Penge af det uds Lændiske Arvinger, eller Vedkommende uden Riget, paa deres Part tilkomme af det Borttestamenterede: faa befales, at Byfogden sig derefter forholder. Reser. (til Byfogden i Christjanshavn), det Samme. I Junit. Gr. Eftersom Kongen har for gobt anfeet, efterskrevne Anordning at lade gjere, ang. 6te og 1ode Penges Merrigheds Forhold paa Arve-Stifter, hvor oprettede allernaadigst confirmerede Testamenter ere, nemlig, At, naar Nogen... (n) forholder.d Reser. (til Kammercollegium), det samme. I Junii. Gr. Eftersom Collegium den 27de Jan. 1677 Befaling in t har bekommet, derom at tilholde sjebstædernes Byfogder, Fogder og andre Redkommende paa Lanbet; og Kongen nu har for godt anseet, efterskrevne Anordning herom paa ny at gjøre, og vil dermed saaledes herefter have forholdet, At, naar .. (o) nyde: saa befales, at Collegium bemeldte Byfogder, Fogder og andre Ved Foma (m) See naftfelgenbe 2 Rescripter, famt Lovene 5-2- 76-79 (77-80). (n) Det udeladte er ligesom t næstforestaaende Rescript. (0) Ligesaa det her udeladte. Kongelige Rescripter, 1 Junii. Kommende denne herom sidst gjorte Anordning strap forstændiger, og tilholder, sig derefter at rette.d 5 Junii. Obet Bref, at til Helsingsers Hospitals og Skoles høie Fornødenhed og Hjelp maae og skal (foruden de Tavler, som under Prædikerne i enhver Kitke udi Kjøbenhavn allerede omgaae) endnu een Tavle omgaae i Helliggeistes Kirke til Syvslets. prædiken (p), item til Onsdagsprædiken, hver den i Staden holdes (q), og i den Tydske eller St., Peders Kirke alle Tider, naar Prædiken sammesteds holdes, efterdi dog i samme Kirke ikke saamange Tave ler som i de Andre bruges; i den allernaadigste Fors haabning, at Enhver af christen Kjerlighed og Gempt, til bemeldte Hospitals og Skoles Underholdning og Fremtarv, i forskrevne Tavler Noget efter sin Evne og Formue velvilligen giver (r). tant 11 Junii. Reser. (til Landsdommerne i Danmark), ang. at (Hadersle: intet Opbud paa Landstinget maae publiceres, førend ben.) ve Opbybende med Qvitrering fra Rentekammeret bes viist have, at de aldeeles Intet til Kongen for restes rende Contributioner Fyldige ere. (Saasom erfares, at En og Anden, som Opbud gjør, med en stor Deel af disse tilbagestaaer, hvorudover Kongen til deres Afbetaling, fsteden for rede penge, som de ber og skal betales med, bekommer Jordegods eller Lssore) (s). 14 Junii. Obet Bref, at Sognepræsten til St. Ka nuti Kirke i Ottense skal efter Fundatsen af O gaindon 1639 (p) See Ritual, S. 50, N. 15 Maji 1739, 23 Maji 1760, §. 6, 98 4 Jan. 1793.mie (q) See Mitual, S. 49, R. 1 Mait 1739, S. 3 B., 0g 23 Mait 1760, S. 6. (r) See D. B. 14 Decbr. 1670. (s) See D. Lovs 5-14 21 Junii 1793, S. 1. 40, 41, 08 Fortale; eft. gb. Refolutioner og Collegialbreve. 1639 nyde og have Sæde og Gang i alle Sams 14 Junii. qvemme, inden og uden Consistorium, over Professo res Philosophie fammesteds (t); san og stedse være Provst paa den Maade, som dermed ved Vorfrue Kirke i Kjøbenhavn forholdes. (Til at forekomme de Stridigheder, som sig imellem ham og dem sig begiver.) A Obet Bref, at Jacob Mogensen, Cho: 14 Junii. degn til Danske Kirke, og Collega Scholæ i Sridericia, maae og skal, ligesom hans Formænd, aarligen nyde og oppebære en Stjeppe Korn af hver Mark, Jord, liggende til Staden (u), og ellers af Hver Indvaaner, som ingen Mark Jorde have i Brug, ligesom i andre Kjøbstæder, 2 Gange om Aaret til Degnepenge 4 ß. danske. splad Confirmation paa en Anordning fra Bergens 31 Julii Raadstue den 14de Aug. 1679 om udnævnte serten Mænd, hvilke skulle iagttage Alt hvad paa Byens og Borgerskabets Begne kan forefalde om at andrage, supplicere og tilkjendegive, de fornødne Be gjeringer opsætte, og Tid efter Anden derom med Magistraten conferere, at saa med Samtliges Raad kan bearbeides, hvis, Byen og Borgerskabet til Gavn fan gelinge (v). Rescr. (til Magistraten i Kjøge), ang. Protocols 18 Aug. og Copie:Bogs Holdelse sammesteds af By: og Raads stue Skriveren over alle Breve og Befalinger (x). Reser. (t) Ophævet ved Refol. 13 Octobr. 1747.16 O (u) Ei igjentaget i Privil. 11 Martii 1682 (cfr. §. 9), eller, saavidt vides, i secnere Anordninger. (v) See Priv. 29 April 1702, R. 3 Martii 1786, Prom 4 Junii 1791, og R. I Febr. 1799. (x) See D. L. 3-4-7, og Fortalen. glen II. Deel. 18 Aug. 38 Aug. 1 Septbr. Septbr. +2 81 24 Juni Kongelige Rescripter, enten i Reser. (til Superintendenten i Mars), ang. at be, som paa Anholt i tredie Leed ere beslægtede, made troloves og sammenvies, imod at de Noger til Kirken udgive. (Saasom de næsten Alle med hinanden ere beslægtede (y). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aars), ang. at Bonderne paa Anholt skal gjøre og give deres Sognepræst den Rettighed, som ham af den sædvanlige Sistetiende, saavelsom og alt Andet, hvis ham efter Ordinantsen og i andre lovlige Maader med Rette fan tilkomme. (Efter hans Andragende, at Saadant af Indbyggerne ham skal vorde forholdet) (z), 17ber Brer, om 2 forben i Zolſtebr Ober Bref, om 2 forhen i Holstebro Kjøbstæd bevilgede Hefte Markeder, den 3die Febr. og 130e Julii, at holdes den 25 de Jan. og 16 Julii (a); og at Ingen maae deromkring forud til samme Mars feder opkjøbe Beste, Byen til forderv (b). 119129) Reser. (til Commandanten i Kjobenhavn), ang. Portenes Aabning og Tillukkelse om Son og Hellig: samt Fredage, (for visse Aarsagers Skyld) (c). Dermed skal paa efterfølgende Maade forholdes: Portene skal om Søn: og Helligdagene om Morge nen efter Sædvane, som altid været haver, aabnes, og da ind og udlades hvad uden og inden Pors (y) Det Forste er tilladt Alle veb Fb. 23 Mait 1800, §. 1, og det sidste menes bortfaldet ved Samme. (z) Eee D. Lov (a) See Refer, 18 Novbr. 1740, S. 3, og 14 April 1747. (b) Eee D. Lovs 3-13-16, 27, og Fd. 25 Aug. 1741. (c) See naftfolgende Rescript, samt Forordn. 2 og 23 Julik 1795, Mefer. 10 Jan. og 14 febr. 1702 med Note, vr. 10 Junii 1786, R. 28 April og Plac. 1 Maji 1797 fam Pr. 16 Aug. 1798. Refolutioner og Collegialbreve. Portene befindes, og siden straren at tillukkes, og ei 4 Septbr. i samme Dage, saavelsom om fredagen under Præs diken for Nogen, være sig hvem det være vil (undtas gen de Præster, som uden for Byen Gudstjeneste forrette) skal uden sær Kongelig Ordre oplukkes, meng saaledes continuerlig den ganske Dag, indtil Aftensang er ude, tilluft blive. Dog, paa det De, som boe uden Byen, eller i andre Maader lovligen kunde have at forrette, ind og ud fomme kunne, da fal Dorene paa Portene og Klapperne paa Vindebroerne en Times Tid, fra Kloffen 12 til I, og ei længere, oplades, og da de uformeent, uden nogen Ophold eller Seddel fra En eller Anden at tage eller fremvise, ubehindret til Fods ind- og udpassere. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), med 7 Septbr Copie deraf, og efter dets Indhold, saavidt den vedkommer, sig at rette. Refer. (til enhver Superintendent i Danmark), 13 Sept br hvorhos stikkes en trykt Forordning (d), ang. Skibs, og andre Præster, som i Sognepræsternes Embeders Forretninger i Kjøbenhavn og Chris stjanshavn sig indtrænge; og (som Kongen vil, at alle og enhver Vedkommende over alt Riget sig iligen maade derefter skulle rette og forholde) befales, at lade Samme tilligemed denne til ham ergangne Missive, adono gr til Alles Efterretning, af alle Prædikestole i Stif strar læse og forkynde. Stiftet Reser. (til Stiftbefalingsm. i Sjælland), ang. Op. 14 Septbr. hævelsen af der Over Jægermester v. Hahn paa Jæ gerspriis Birk udgivne Birkebrev, Tinghusets 22 Hens (d) Af 4de Aug. 1680; fee begge Love 2 11-3, 6. 23 Maji 1796 og 8 Febr. 1724. Kongelige Rescripter, 14 Septbr. Hensættelse igjen ved Landerslov; Gaard og Gods at svare under Horns Herred, Hjortspring og Gods samt Græssegaard under de samme Tinge som førend Brevets Udgivelse. 15 Septbr. Nescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. en Begyndelse med Gade Lygterne paa nogle Steder i Staden at anfange (e). 20 Septbr. Reser. (til Cancellieraad Mechlenborg), ang. de Staanske Præster, som bekomme Breve paa Rald, at være fri for Stempelpenges Betaling. 16 Octobr. 19 Octobr. 19 Octobr. 19 Octobr. Obet Bref, hvorved (iſteden for Gunnerup- Kald, som med sit Anner til Superintendenten over Viborg Stift er perpetueret) Domkirkens Rald, for dets Ringheds Skyld igjen tillægges Son derbek: Rald med sine Annerer 17orbek og Læsten, imod at lade paa egen Bekostning disse ved en dygtig Capellan forsvarlig betjene. Reser. (til Stiftbefalingsm. i Sjælland), ang. den lange Steenbro igjennem Valdby: og Langvadss Dam af de Vedkommende at lade forfærdige og vede ligeholde (f). Obet Bref for Borgemester og Raad i Stabelsta den Rorsøer, at maae selv forestaae Byens Kirke (g). Anordning, af hvem 2gteskabs: Sager paa Bors ringholm skal paadømmes. (Da Roeskilde Capitel er faa frallggende) (h). (e) See Forordn. 25 Junii 1681 og 26 Julii 1683. (f) See Reser. 2 Novbr. 1778, og 3b. 13 Decbr. 1793. (g) Ophævet ved Mefer. 6 Maji 1796, (h) See Forordn. 1 Decbr. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. . Anordning, at Skole-Personerne i Viborg maae 19 Octobr. og skal herefter hos Borgere, som Superintendenten og Rector Scholæ dertil beqvemme eragte, af de ders til lagte Midler spises og underholdes. (Saasom Kongens Hr. Farfaber den sode Novbr. 1595 har auorduet, at beres Spiisuing ved 2 af de elbfte Prælater eller Rans aniker skal free; men Prælature for nogle Aar siden ere ophævede, og Canonici nu befindes at være faa faa (i), og med saa ringe Indkomst forsynede, at de i disse Tider bemeldte Spiisning efter Fundatsen et skal kunne skee).. Obet Bref, at Domkirken i Viborg maae 19 Octobr herefter til sin og Skolens Conservation, samt Begges Betjentes Underholdning, fremdeeles som hidtil lade oppebærge og nyde den Indkomst af Lesos Land, som Kirken af Arrilds Tid efter gamle Sta tuta nydt og havt haver; især 60 Tor. Salt, fom nu vacerer efter endeel Prælater og Kanniker hos Viborg Capitul (k). Confirmation paa Konge Christian den Fier: 19 O&obr. des Bref af 24de Decbr. 1596, der stadfæster Kongernes Christjan den Tredies og Friderik den Andens aabne Pergamentsbreve, at Undersaatterne paa Leso maae alle Steder her i Riget kjøbe Born Riget kjøbe Born til deres eget Behov, m. m. (1). j Reser. (til Magistraten i Bergen), ang. 25 Octobr. at den skal lade Byskriver S. Sorensen sammesteds herefter nyde Executionsverkerne, som paa Bytingsdommene udstædes (m); saa og til alt hvis, (i) Cfr. S. 23 Majt 1691. $3 som (k) See Samme, og R. 23 Febr. 1692, 29 Jan. 1734 08 9 Septbr. 1735. (1) See Meser. 23 Junit 1740 med Noter, Fb. 9 Octobr. 1680, 25 Aug. 1741, og 1 Febr. 1797, S. 13. (m) See R. 13 Jan. 1736; ophævet ved M. 18 Febr. 1763.1 Kongelige Referipter, 25 Octobr. som til hans Bestilling med Sette bør at ligge, for hjelpe. (Formerelst hans ringe Lon.) od 6 Novbr. G. 2. Obet Bref, at der paa Heden ved Ottense- Kiebstad et almindeligt Fæ Marked aarligen den 27 de October maae holdes (n). 17 Novbr. Bevilgning, ang. Helsingsers ferske Springvands Indrettelse, som Konge Frederik den Anden har derhen fra Qveller og Kister oven for Teglgaarden ned igjennem Kronborg Amt og Byens Jorde lade henlede, men var blevet ødelagt, desaarsag 45 Indvaanere sig i Compagnie have indladt: Foruden Vandet i deres Gaarde, skal de lade bekoste 5 dygtige Vandposter paa de Steder i Gaderne, hvor det til almindelig Nytte og Enhvers meest mulige Beqvembed see kan. Hvis som udi Gaderne i Byen formedelst Rendernes Nedlæggelse opbrydes, skal Participanterne igjen lade brolægge og forfærdige, Byen uden Stade og Bekostning. Anordninger og Vedtægter, sem allern. confirmeres, maae de lade trykke (o). one? §. 5. §. 6. 23 Novbr. 23 Novbr. Reser. (til Henrik v. Stocken), ang. Carosse Stat (p) aleene at udgives af dem, som i Kjøbstæ derne boe, og Carosser holde. Ofet Bref, at Directeurene for Børnehuset i Christjanshavn maae herefter de skyldige Præster, som sig med deres Præstegaardes Rente ei rigtig inda stille, immediate for verdslig Ret lade tiltale og dømme. (Da med Præsterne et funde erlanges Endskab om Capital og Rente, hvorover Direct. dem først for Prov got i ften, (n) See Refer. 14 April 1747, Noten S. 87. 1448 (0) Kan fuldstændig læses i Rothes D. Mescripter, G. 323-327; og er, efter Schou, I. S. 148, trpft 1763. (p) See Fd. 3 Martil 1680, §. 6. () Resolutioner og Collegialbreve. fen, og efter dennes Aviisnings-Domme, for verdslig 23 Novbre Met med vidtleftig Proces nodes at sege) (q). Refer. (til Superintendenterne i Danmark, og Ba 23 Novbrt ton Christjan Juel (r), ang. at Provsterne skulle om flige Capitaler og Renter meddeele fuldstændige Oplysninger. Reser. (til Kammercollegium), ang. Bergens Ind: 27 Novbka vaaneres Vinterleie Penge og Told, samt Afgivt ad for Rettigheder i Sinmarken.spits Bas 3 Gr. Borgerne anbrage, at be med Winterleie: Venge fremfor be fremmede Trafiqverende besværes; og formene, at Finmarken bedre underholdning kan forskaffes, m. m. Baade Fremmede og Kongens eegne Undersaatter ffal, naar de aftable, eller 6 Uger i Vintertid blive liggendes, bemeldte Vinterleiepenge betale (s). Bergens Borgere fal af det Gods, som de med Contoirske Skibe indføre, iffe give høiere Told end de Contoirske. Efter den med de Bergenske gjorte Accord give de, paa 6 Aars Tid, istedet for hvis Skat, Leding og Tiende, Finmarken sig fal sver besvære, deraf aarlig 200 Rd. til Kongen. Nogle Privilegier for Indvaanerne i Bergen Kjob: 27 Novbr. stad, (som de formene til Commercens Opkomst at skulle geraade) (t). Anordning om hvad Titul de Kongl. Betjente, 31 Decbr. Enhver efter sin Stand og Charge, saavel i Can celliet som ellers af Kongens Undersaatter, skal gives (u). £4ma Refer. (a) See næstfolg. Rescript, samt D. Lovs 2-12-4 R. 10 Febr. 1683, 5 Maji 1685, 23 Novbr. 1715 og 25 Novbr. 1716 meb Noter. (r) For saavidt Præsterne i hans Friherskab angaaer. (s) Maaskee Dette endnu gjelder. (t) Indeholdes i privil. 29 April 1702, 85. 3, 4, 5, 17, 18. (1) See Anordn. 25 Upril 1993. 31 Decbr. Kongelige 'Rescripter, Refer. (tit Geheime Rand v. Stocken), an ), ana. at Fløiel, Sille og Gyldenstykke iffe maae forskrives deller indføres, under Varenes Confiscation. (Saasom Kongen er tilfinds, adskillige Manufacturer af slige Vare her i Rigerne at lade indrette, saa at herefter af Sligt intet, Andet end det Forarbeidede maae bæres) (v). 31 Decbr. Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), det at tilfjendegive samtlige Rjøbmænd og Kræmmere t Staden; dog ei formeent at udsælge hvis Nogen har i Forraad. 1681. 4 Jan. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at alle 4 Jan. Udbygninger (: Boder, Skure, Bislage, Trape per Kielderhalse, Stakiter, Afviser 2c.) for Huse ud paa Gaderne skal førstkommende Paaske borttages; Leierne t Saadanne udsiges, og udsigelserne, endfjendt 14 Dage efter denne Befalings Forkyndelse, gyldige være. (Saasom af udbygningerne følger stor Ban helo, joriræd og ulempe, helst i snevre Gader) (a). Confirmation paa Aalborg: Skræderes Laugs = Ar tifle, conciperede i Folge Obet Bref af 22de Maji 1680, og af Magistraten ratificerede (b).

1 Jan. Obet Bref, at Landsdommerne i Sjælland maae

til Landstingsridere antage og holde 2 dygtige Pers soner, samt dertil oppebære det sædvanlige hver Mar tini (v) See næstfelg. Rescript, Fd. 26 Novbr. 1681 og 1 Febr. 1797. dan (a) See Fd. 27 Febr. 1683, 00. 6 og 7, plac. 4 Julit 1795 08 Fd. 19 Juli 1799. (b) See Fd, 23 Decbr, 1681, S. 1, og Art. (hos Schou) 4 Novbr. 1682. Nesolutioner og Collegialbreve. tini fra hver Kjøbstæd, Berred eller Birk, imod 11 Jan. at lade Alt ved Landstinget forsvarligen forrette. (Saasom Uskikkelighed ved Landstinget ofte skal begaaes formedelst Landstingsridernes Efterladenhed i deres Embede, Retten til Skade) (c). Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 15 Jan. at hvid Sand herefter med Vogne igjennem Portene til Staden føres (d). To Bevilgning, at Geert Meyer den Eldre med 22 Jan. andre hans Medborgere i Kjøbenhavn maae lade trykke Det, som de indgaae om ulykkelig Ildebrand at forekomme og dæmpe (e). Bevilgning, at Capitain Ove Mathiesen maae 19 Febr. paa Den Bringelen ved Less indrette et Saltkaas gerie. 1937 19319 do 36 07300397 Reser. (til Commandanten, og til Magistraten i 21 Febr. Kjøbenhavn), ang. Insolentier of Militaire og Andre om Aftenen paa Gaderne, og Dagen paa Torvene, med Patrouller og Vagt at forekomme og straffe (f). Obet Bref, at Ildenbyes, som have huse og Eien: 21 Febr dom i Rudkjøbing Kjøbstæd skal efter Forordn. af 16de Maji 1647 deraf Skatter og Tynge rigtig til Byen udgive (g). 25 Be (c) See O. B. 4 Decbr. 1683, og Fd. 4 Martii 1690. (d) Bar forbuden i zd. 21 Maji 1680, S. 15; see Fd. 15 Decbr. 1724, . 4 Junit 1725, 08 23 Jan. 1789 L. A.; cfr. plac. (hos Schou) 8 Novbr. 1799. (e) See Vedtægt 1 febr. 1681, i Schous Fd. Udtog. (f) I Rothes D. M. S. 334; fee Krigs Art. 9 Martit 1683, 50. 32-43, Fd. 26 Julii f. A., S. 14, og 6 Febr. 1694, Forfl. (bos Schou) 19 Junit 1703, S. 14r Fd. 15 April 1713, og 10 Martii 1725. (g) See Loven 3-6- og Fd. 5 Maji 1683. 81 Kongelige Rescripter, 4. Martii. 7 Martii. Martii. 15 Martii. 18 Martii. Bevilgning, at Tolber J. Simonsen paa Bande holm maae tillige være Auctionsmester i Lolland og Falster, og nyde saadan Lón, som Reqvirenterne med ham kan omaccordere (h). Bevilgning, at Laugmand L. Christensen maae nyde hvis Løn og Indkomst, som til Opfloe: Laugs stoel forhen ligget haver, og endnu er i Behold, sær deeles Altar Catrinæ og Alms Præbenders Ind fomst (i). og endnu er i Beb Reser. (til Stiftbefal. over Sjællands Stift), ang. at de af Nogle, som eie Begravelse- Steder i Roeskilde Domkirke, og lidet eller Inter berfor have betalt, til Sattige givne Capitaler skal deeles disse og Kirken lige imellem, og dennes Pare ter Vedk. for deres Begravelse Steder efter Tarten af IIte Junii 1672 godtgjøres; dog de af Offe Schade givne 300 Rd. at tilhøre de fattige (k), men oplagte Renter 261 Rd. falde til Kirken for hans Begravelse Sted. Kammercollegii Skrivelse, ang. Langelands Søfart (1). od dvdf to 180 Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. lige Næring af Kjøbenhavns samt Malmoes og Landss crones Færgemænd, men ellers de 2 Sidste at for hindres Fragt herfra (m). Refer. s (h) See Fb. 4 Martii 1690. d) (i) See Forordn. 11 Aug. 179781108 (k) See Hofmans Fundatser, T. 7, S. 269. (1) Anført af Jørgensen i Langelands Beskrivelse, 1797, Side 45. See Noten til Confirm. 27 Julit 1671. (m) See Art. for Færgelauget (hos Schou) 29 April 1684, §. 11; cfr. M. 11 Dovbr. 1674. Refolutioner og Collegialbreve. Reser. (til 1) Kammers og 2) Commerce Collegium), 29 Martii. ang. at de første 12 Skibe, som aarligen først Vare (i Rjøbenhavn oplagde) fra Staden udfkibe, Fulle Intet deraf i nogen Maade give, naar Nederne og Skipperen have hjemme, samt den Sidste tillige er Borger i Kjøbenhavn (n). Obet Bref, at alle hvis Sager, som Kon: 29 Marti gens Underſaatter paa Moen mod Nogen ved Retten fan have at udføre, og der til Landstinget pleie at orddeeles, skal herefter til Sjællandsfars Landsting indstævnes, og derudt efter Lands Lov og gå Met fjendes og dømmes; hvorimod Landsdommerne i Sjælland skal nyde hvis Løn og Indkomster, som Landsdommerne paa Meen hidtilbags der af Lans bet nydt og oppebaaret have (o). gian "Obet Bref, at alle hvis Sager, som Kon 29 Martii, gens Undersaatter paa Langeland (Undtagen de, som under Grevens der paa Landet havende Birke svare) ved Retten kan have at udføre, og der til Landstinget pleie at orddeeles, skal herefter til Synbos Landsting indstævnes, og derudi efter Lands Lov og Set kjendes og dømmes (P). Obet Bref, at Mag. Th. Kingo, Super- 29 Martii. intendent over Fyens Stift, maae til hans Indkomsters Forbedring overalt i hans anbetroede Stift nyde 1 Rd. til Cathedraticum af hver Kirke, hvad 89. mot heller (n) See Forordn. 1 Febr. 1797. (o) Den 2den April næstefter gif Misive til Siallands Landsdommere, at lade dette til Manostue og By: faint alle Herreds- eller Birketinge overalt paa Meen forkynde. (p) Samme Dag gif Dette i samme hensigt til Landsa Dommerne i Fyen. See D. 2. 1-6-11; og dieser. 20 Qopbr. 1795 (3) Kongelige Rescripter, iste 29 Martii. heller de ere under Jure patronatus eller ei, medmin dre af Skjøderne kan bevises, at de, fra sligt Cathes braticum at udgive, ere fri og forstaanede, eller og i andre Maader derfor Vederlag have gjort: til hvil fen Ende hermed befales Provsterne i bemeldte Fyens Stift, at Enhver i sit Herred, sem det paa andre Cathedraticum af alle Kirker, i hvem de og tilhøre, indfordre, og aarligen til bemeldte Mag. Ringo paa Landemoderne ubi Provincerne imod behørig Qvittering levere (q). Hina ge M Q Steder brugeligt er, ſamme e 1919 8 April. Obet Bref, at Noeskilde- Amt, som den 24de Junii 1661 (r) til Kjobenhavns Raadstue og Magistrat er foræret, tilligemed saavidt af dets tilhørende Gods, som til Andre da pantsat var, og dog siden af dem indløst er eller vorder, maae og skal her efter være et fuldkommen Birk, og til den Ende paa et beqvemt Sted fornødent Birketing forordnes, som Bender og menige Almue paa forskrevne Gods, være sig i hvad Herred eller Birk eller paa hvad Sted de paa Landet i Sjælland nu eller fremdeeles bee, hers efter skal søge, og for deres rette Værneting holde; efter ftat fege, os for sau og, hvo dem for Noget haver at tiltale, da det der sammesteds at see: udi det Øvrige maae og skal fornævnte Magistrat samt dens Efterkommere og Staden til bemeldte Birk og Birketing have, nyde og bruge lige saadan fri Birke Ret og Rettighed som andre deslige Birker i Danmark have, nyde og bruge; hvorimod de altid skikkelige, vederheftige og beqvemme Personer til Birkefogder og Birkeskrivere stal forordne, som Alle og Enhver lader skee og ves derfare hvis Lov og det er. 35 Roger have Cone (c) See Refer. 24 Decbr. 1703 og 7 Febr. 1705 med Anordningerne af 1732, faa og plac. 28 Febr. 1727.do (r) Bed Privil, under benævnte Dato, hos Schon. on Resolutioner og Collegialbreve. Confirmation paa Reglement imellem Sognepræ: 14 April sterne og Capellanerne i Slagelse (s) o Reser. (til Hr. Michael Vibe, Rasmus Vin 16 April ding, Casper Scholler og Peder Scavenius), ang. paa ny at igjennemsee Lov Verket, og indsende Bes mærkninger, (viifet nu Alt er udarbeidet til Fornstelse for Kongen, som beg agter fornaben, at det paa ny overfees, om Noget til Verfectionen funde mangle, ifar afine IS Det, som ber høre til Politien, derfra separeret vorder) (t). Bevilgning, at Jens Friis i Kjøbenhavn maae 16 April. aleene være Auctionsdirecteur overalt saavel hos Geistlige som Verdslige, baade i Kjøbstæderne og paa Landet i Sjælland, mod Betaling efter Accord, samt, om han sig i nogen Kjøbstæd nedsætter, da Frihed for borgerlig og Byens Tynge (n). Instruction for Commissarierne over Landmaalin: 16 April. gen i Danmark (v). Reser. (til de Samme), desangaande. 27 Maji. Reser. (til Amtmanden paa Borringholm), ang. 11 Junii. at Vedkommende fremdeeles aarlig skal lade Herredss fogden følge den Skjeppe Korn, som ham af hver Gaard aarlig er forundt, og hidtil har nydt (x).. Bevilgning, at Eeg og Grims Gaards under: I1 Junii. liggende Møller skulle tilhøre afg. Raadmand Søren Thomesens og hustrues Arvinger (y). (s) See Refer. 17 Junii 1707. (t) See Approb. 3 Jan. 182. Artikle (u) See Forordn. 4 Martii 1690, 07.1960 195 (1) (v) See Refer. 27 Maji 1681 og 15 Febr. 1682. (x) See Refer. 30 Martii 1686. (y) See R. 15 Junii 1686, §. 7, og Q. B. 10 Martik 1688.33 81 1681. 174 Kongelige Rescripter, 20 Junii. Artikle for Kjøbenhavns Skomagerlaug (z). 21 Junii. Obet Bref, at alle 2gteskabs Sager, som di forhen ved Capitulet i Roesfilde pleier at paakjendes, f. 21 Junif. J DI 25 Junit. br maae og at herefter til Consistorium i Kjøben havn indstævnes, samt der foretages og dømmes. (Til Profefferernes Beqvemmelighet) (a). Obet. Bref, at Obet Bref, ang. hvorledes Legaters Capitaler, fom Rhavns Universitet har under sin Forvaltning, maae udsættes, nemlig som Profefforerne bedst kunne, naar det ei saa lige efter Fundatserne kan skee, Chvilket i disse tider er besværligt) (b).mol Reser. r. (til Magistraten i Kjøbenhavn), aug. at Haandsmesterne i Staden skal til So Etaten, naar dens Deputerede det forlange, overlade behøvende Svende; og maae iffe befatte sig med de estere (Det eller Svende, som for Kongen arbeide. Forte blev negtet, og det Sidste teebe, sær af Lammeryemandslauget) (c). Julii. Obet Bref, at D. Soren Glud, Superintendent over Viborg-Stift, og hans Efterkommere maae til deres aarlige Indkomsters Fors bedring nyde, bruge og beholde de 14 Capitels:Agre, liggendes paa Viborg-Mark udi eet Fald norden Hom medal, som tilforn skal have ligget til Archidiaconatum ved Capitlet sammesteds, og nu ledige ere. Obet (z) See Fd. 23 Decbr. 1681, S. 1, Laugs-Art. 4 Novbr. 1682 (hos Schou), og Rescr. 29 Novbr. 1748 med Note, famt M. 11 Novbr. 1791. (a) See Refer. 20 Decbr. 1681, 13 April 1726, d. 15 Junii 1771, S. 11, Prom. 12 Octobr. 1771, og 3d. I Decbr. 1797. (b) See Plac. 10 April 1795. (c) Forbigaaet i Langs. Artiklene og scenere Anordninger. SUND Resolutioner og Collegialbreve. 175 1681. Obet Bref, at Kirken paa Ny-Amager 12 Julii, maae herefter, som an andre Kirker i Sjælland, nyde og lade oppebære Tiende af alle Slags Korn, som paa Ladegaards Marken sammesteds saaes og hostes. (Saasom bemeldte Kirke er heel bygfældig og uden Mister hertil, som meest kommer deraf, at den ikke Tiende nyber) (d). 11:01 guAce Refer. (til Superintendenten i Aarhuus), 19 Julii. ang. at han maae nyde og beholde den allern. forundte Frihed udi den Skovspart, som til hans Embede ligger, saa at Skovforordningen ham iffe derudi til nogen Hinder eller Afgang skal være, et paatvivlende, at han jo saaledes dermed omgaaes og tilseer, at Skoven ei til Upligt forhugges (e). 20113 Obet Bref, ang. Noget af befordrede Præ: 16 Aug. Fridericia Skole (f). ſter til Sr Gr. Rectoren, Mag. C. A. 6ysgaard, har ladet ans 1 brage, at adskillige Præster nu i nogle Mar til Kald udi Norre-Jpdland skal være komne, som, formedelst at de til forn have været ordinerede, ikke skal ville forstaae sig til at betale den Rigsdaler, som bemeldte foles fundats til holber at udgives af dem, som Kald i bemeldte Land bea fomme, hvorover Skolens Indkomst skal være bleven for ringet. hat sich Enhver, som herefter til noget Præstekald udi de

fire Stifter i Torre-Jydland vorder befordret, skal,

uden nogen Undskyldning eller Forevending, give til bemeldte Fridericie Skole foromrørte Rigsdaler, enten han tilforn har været ordinered Præst eller ikke, førend han udi Kaldet maae indtræde. De, som i næst= Lidi fee D. afs (4) Dateret Koldinghuus; see D. Lov 2-23-4, og Indb. 18 Martit 1796. (e) Tagen af Rothes Rescripter, D. 350, men fandtes ei i Cancelliet; see R. 3 Aug. 26 Jan. 1733. (f) See Refer. 23 April 1678 med Note.. 51050 og III. 525, 1670 og 30. A EROI 390 (1) Kongelige Rescripter, 16 Aug. afvigte 5 Aar til Kalb der ere komne, og ikke have betalt, skal det inden et Aar gjøre. Superintens inden et Nar gjøre en denterne i ovenfrevne 4 Stifter have den Anstalt at gjøre, at disse penge tilbørligen indkomme, og paa behørige Steder vorde leverede. 22 Aug. des 16 Septbr. 17 Septbr. Confirmation paa Konge Christian den Fiers 14de bygge og boe paa 1631, at De, som maae og skulle nyde, bruge og beholde litterne der paa Landet til deres rette Foerte, Fælled og Fægang (g). dig 00 39ppil 303 Neser. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at alle Studiofi Theologiæ ved Universitetet skal bære sorte Klæder og sorte Rapper, og maae saa lidet som andre Studiosi (uden de have udmærket sig, eller ere Fremmede) bære Raarder (h). Reser. (til Stiftbefal. og Superintendenten over Fyens Stift), ang. at de herefter, saavidt deres Session paa Landemodet angaaer, sig skal forholde efter den Maade, ſom i Sjællands Stift brugeligt er, hvis Beskaffenhed de af hosfølgende Af ridsning (i) vitere kan see og erfare, efter hvilket de Stedet, hvor Landemodet der i Fyens Stift holdes, Stedet, hvor saavidt det kan taale, strap have at indrette lade; og at de om deres Session i Confiftorio (k) have lemmed

193/19

slis die 1970 is nod (g) See Forordn. 19 Septbr. 1792. lind dus (h) udeladt i Loven 2-2-2 samt Fd. 13 Martit 1683, 1 Aug. 1707, 2 Novbr. 1736, samt Fundatferne 1732 og 1788; cfr. D. 21 Decbr. 1714, §. 6, og Fund. 25 Junit 1777, 5. 69 og 72, famt Rescr. 16 Maji 1792 med Note, og Refol. 17 Julit 1801. (i) Findes i Rothes Referipter I. D. 21 Junit og R. 20 Decbr. 1681); 1683 og 20 Febr. 1703. (k) See Forordn. 1 Decbr. 1797. S. 227 (cfr. D. B. see D. B. 8 Decbr. EET LOR Resolutioner og Collegialbreve. med det Forderligste Kongelig Anordning at ervarte; 17 Septbr. ligesom det i øvrigt formodes, at de herefter ved alle Leiligheder hinanden velanstændigen begegne. (Saasom af Relationen fra de, anlangende Toistighed imellem dem, anordnede Commiffarier fornemmes, at famme Tvistigheb sig meest af deres Session paa Landemodet og Consistorio skal reise.) Confirmation paa Kjerteminde Kjøbstæds 17 Septbr. Privilegier (1). Obet Bref, at Bonder i Vindbyholt og Mu- 1 Octobr. sebolle maae ved leiede Vogne befordre de Reis sende (m). 001 Reser. (til Christjan Madssen Lund, Justitia 8 Octobr.. rius), ang. at, naar Rongsdagsbreve til nogen af Militien gives skal, da skal han og hans Efterkom. mere, som Justitien paa Kongens Vegne administres rer, derom med den commanderende General cons ferere, og efter Begges deres Samtykke dem udgive; men i civile Sager skal dermed efter gammel Sæds vane forholdes. (Saasom Lund, efter Generalens Andragende, har ladet sligt Brev Fændrit G., fom formedelst et paa Capitainlieutenant v. R. begaaet Mord var borts temt, meddeele, til sin Sag ved Retten at udføre) (n). Reser. (til Magistraten i Christiania), aug. 8 Octobr. at Slottet derved ikke maae for nær bygges. Gr. Eftersom erfares, hvorledes i Kjøbstæden Chriftiania skal være bygt, og endnu dagligen bygges saamange Hufe op til Slottet, at det med Liden ganske skal vorde indbygt: da befales, At (1) Ligesom Confirm. 12 Octobr. 1670 for Stjelsfeer. (m) See Bevilgn. 5 Martii 1714 og Note. (n) See Krigs: Art. 9 Martii 1683 (hos Schou), §. 16; N. Lovs Fortale, og 6-12-3; cfr. R. 8 Febr. 1771. II. Deel, 502 Kongelige Rescripter, 8 Octobr. 27 Octobr. 29 Octobr. At Magistraten ei tilstæder Nogen, herefter saa nær ved Slottet at bygge, som hidindtil skeet er, saas velsom de Huse, som allerede faa nær bygte ere, at repareres eller videre Bekostning at paasettes, eftersom Kongen har resolveret, Pladsene, som saa nær ved Slottet ere bebygde, til Sin egen Brug udi Fremti den at at beholde.m Obet Bref, at Clare Klosters Jorde ved Roeskilde (hvoraf Indkomsten Rector og Profeffores er forundt) skal for Tiendes Givelse aldeeles fri være herefter som tilforn over 100 Aar, indtil Sognepræst J. Frandssen i Roeekilde Aar 1664 erholdte Kongl. Brev, at de til Præsten aarligen skulde tiende (o). Reser. (til Superintendenten over Aggershuus Stift), ang. strax at tilholde Provst Hr. L. Ibsen paa Hedemarken, den Kongl. Ordinance af 3die Jan. 1671 (ved hvilken Kongens Militaire Betjente, Ryttere og Soldater for Kirkens Disciplin efter begangne Leiermaal ere frigivne) at efterleve, og de Leterma Vedkommende ingen videre Ophold i deres Salighedss Sager derimod at gjøre. (Da han vegrede sig, forins doß den bemeldte Strafs Udstaaelse at antage Endeel til Sacramentet) (p). I Novbr. Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. over samme Ordinantse tilbørligen at holde, og overalt i Stiftet aadan Anordning gjøre, at de Vedk. ingen Ophold i Bedt. fingen Opb deres Saligheds Sager derimod vederfares. (Saasom Tio efter anden flages, at Præsterne paa somme Steder af samme Grund vegrede sig i at annamme flige Milia taire til Sacramentet.) ( Con- (6) See Refer. 22 Novbr. 1727.42 .50 See f (p) See Refer. 1 Novbr. 1681 og 1 Julit 1690, d. 29 Decbr. 1696, og Striv. 29 Octobr. 1768. Resolutioner og Collegialbreve. Confirmation paa de Skræderlauget i Christiania 5 Novbr. af Magistraten d. 8 de Junii 1680 givne Skraa og Laugs Artike, (hvorved de af Magistraten Anno 1635, efter Konge Christian den Fjerdes Befaling, Meddeelte ere forandrede og forbedrede) (q). og i 12 Novbr. Reser. (til Landsdommerne i Sjælland, Nørre Jydland), ang. at de maae selv, efter deres Dommes Formelding, gjøre Tam eller Indførsel, eller nævne Andre i deres Sted, og derfor nyde til Salarium hvis Ridemænd pleie at nyde (r). Instruction og Anordning for Sof: Retten. Samme for Borg - Retten. 19 Novbr. 19 Novbr. Reser. (til Magistraten i Helsingger), ang. samt: 26 Novbr. lig Borgerskab for sig at tage, dem de Fattiges Leilighed og Vilkaar at foredrage, og foreholde, disse efter Evne med Noget hvert ar godvillig at være bes hjelpelig, Chvilket Endeel bioti! ei have villet beqvemme fig til, uagtet Kongens Hr. Farfaders Forordninger tilholde, hvert Sted sine Fattige at underholde) (s). Obet Bref, ang. Rang udi Sade og Gang 26 Novbr. imellem Præsterne og Magistraten udi Aarhuus (t). Den ældste Borgemester skal have sin Gang næst efter Provsten, og den anden Borgemester og den ans den Sognepræst, og siden Raadmændene eg Capellas' nerne, gaae med hinanden indbyrdes, eftersom de ere komne i Tjeneste til. Ma Obet (q) Rothes Norske Nescripter, S. 323 og felg.; fee Fb. 23 Decbr. 1681, S. I, og Laugs-Art. (hos Schou) 4 Novbr. 1682. (r) See D. Lov 1-24-36, 42, Fb. 4 Martii 1690, S. 1, Refer. 23 Jan. 1739, S. 16, cg Fd. 19 Decbr. 1800, S. 170; cfr. R. 24 Martii 1683. (s) See d. 24 Septbr. 1708, P. II. og R. 5 Febr. 1734 (t) See Reser. 7 Jan. 1715 og 17 Octobr. 1766. 26 Novbr. 3 Decbr. 3 Decbr. 17 Decbr. 17 Decbr. Kongelige Rescripter, Obet Bref, ang. det Samme udi Aalborg (a). Reser. (til Superintendenten over Ribe-Stift), ang. at resterende Rente af endeel Præstegaardes Capi taler skal Præsterne strar med rede Penge betale, eller med Bare fornoie, saafremt de ei Rettens Fors følgning og Execution ville være undergivne (v). ang. at dem Neser. (til Magistraten i Viborg), an tillades at afhænde den halve Part af Teglgaards Grund til dem, som have tilgode hos Byen, ligesom den eene halve Part allerede er i Folge Reser. 16 Martii 1678 afhændet (x). Obet Bref, ang. Noget af befordrede Præ ster til Fridericia - Capellaner. Gr. Disse have andraget, at den dem bevilgede 1 d. (y) er i nogle ar bleven tilbageholdt af endeel tilforn ordine rede Præster. Enhver, som herefter til noget Præstekald udi de 4 Stifter i Nørre Jydland vorder befordret, skal, foruden hvis Fridericia Skole tilforn allerede i saa Maade bevilget er (z), uden nogen Undskyldning eller Forevending give til forbemeldte Fridericia Stabelstads 2 Capellaner foromrørte Rigsdaler. (a), leverede. Anordning om Skriver: og Procurator Lon, Documenters Tinglysning, Execution, Arves Stif (u) Ligelydende med Næstforestaaende; see M. 4 April 1772 og 10 Julii 1789. (v) See D. B. og M. 23 Novbr. 1680 med Note. (x) See Refer. 16 Martti 1736 med Note, 25 April eg 29 Aug. 1794: (y) See Bevilgn. 13 Decbr. 1664, S. 3. (z) See ibidem. (a) Det udeladte som Fortsættelsen i O. B. 16 Aug. 1681; fee Confirm. 29 Jan, 1734, P. 11, §. 8, og N. 23 Novbr. 1781. Resolutioner og Collegialbreve. Stifter, Begravelsers Bekostning, samt Bruder 17 Decbr. og Fadder Gave i Christjania. (Efter Ansøgning, og til adskillige forefaldne leiligheder sammesteds at fore- Tomme) (b). Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Sjælland), om 20 Decbr. Sjællands gte Sager at føres ved Consistorium i Kjøbenhavn (c). Privilegium for Cancellieraad og Kammer: Secretes 20 Decbr. rer Caspar Scholler, for ham og Arvinger, eller hvem han eller de det overdrager, eene, udi 30 ar fra Publicationens Dato, Kongens Danske og Torffe Love og Politie Ordning, som med Forderligste til Trykken skal befordres (d), at lade i det Danske og (om behøves) fremmede Sprog forlægge, trykke og falholde; og dersom nogen Anden gjør derimod, og med andre Exemplarer deraf antræffes end som med det af Kongen dertil forordnede Tegn findes stempe let, skal Exemplarene være forbrudte, og 1000 Rd. bødes for hvert (e): hvorfore bemeldte Cancellieraad eller hans Arvinger skal have behørig Tilsyn med, at forskrevne Love 2c. med største Flid og correct vorde trykte, og siden for et billigt Kjøb solgte. Reser. (til Rector og Professores ved Khavns Unis 31 Decbr. verfitat), ang. at Bogtrykkerne ei unter deres Boeslods Fortabelse maae trykke noget Skrivr M 3 førend (b) Ellers ligelydende med Fb. 16 Novbr. 1680:- fee 9. Lovs Fortale, famt 123 I-8-1-9-2 m. fl. Steder, Fd. 19 Aug. 1735, 11 Junii 1788, 7 Novbr. 1682, og 13 Martit 1683. (c) f Indhold som O. B. 21 Junii 1681. uiums an. 1682 (d) See Approb. 3 Jan. 1682. (e) Forestaaende er omtrent, saavidt Danske Lov angaaer, indført bag i dennes ferste Oplas 1683; men det findes es at være stemplet. See . 13 og 23 Febr. 1683. Kongelige Rescripter, 31 Decbr. førend det efter Fd. af 6te Maji 1667 (f) tilbørs ligen er vorden revideret. (Saasom Abillige i Khavn, tvertimod denne Forordning, uden nogen Censur trykt have) (g). @pe 1682. 3 Jan. Den Danske Lovs Overgivelse til Trykken. 7 Jan. "Denne Vores Danske Lov skal, saasom den her "til Vores allernaadigste Fornoielse er forfattet og ops "sat, til Trykken befordres, (a). Reser. (til Bisperne i begge Niger), ang. Studii Skatten til Universitetet, bevilget den 29de Junii 1667 og ved forrige Fundatser, at see fra Kongens eegne Birker indfordret, saavel den Resterende som den herefter Faldende (b). 14 Jan. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. den Zoraste Lovs Revision og Slotslovens Forvaltning. Gr. Eftersom Kongen den 5te Junii 1680 har beordret ham, til den Norske Love Mevision at forordne endeel af de dueligste Betjente i Norge som Commissarier; og ugierne 1111 (f) J. Gødes Samling. 18 (8) See Reser. 14 Septbr. 1770 og d. 27 Septbr. 1799. (a) Saaledes findes af Konge Chr. V. underskrevet foran 1 den in olio revne og indbundne Original af den Danske Lov, der gjemmes i Cancelliets Archiv. Mere end 6 a 8 uger ere neppe medgangne til Meenskrivning, efter at sidste Haand i Felge Refer. af 16de April 1681, som ønsker en snar Forfærdigelse, var bleven lagt vaa Berket. Fra Noobr. Maaneds Begyndelse eller Midte 1681, fom Seffelberg i fit Collegium P. I. prelimin; og Lybecker i fit Applications udtog, I, S. 1, have formeent, men Nørregaard udi §. 15 af fine Forelæsninger rigtig omtvivlet, sætte, at nordningerne gjelde, siende Lovens Fortale, dat. 15de April 1683, ophæver alle da Udkomne, som ei angaae Politien; seenere ere ogfaa Negle af dem, som ellers skulde være ophævede, udtryk telig igjentagne. (b) See Refer. 20 Jan. 1691 og 24 Decbr. 1723. Resolutioner og Collegialbreve. nu fornemmer, hvorledes Verket hidindtil deroppe meget 14 Jan. Langfom fra haanden er gaaet: da, vaa det at det herefter jo for jo heller til en god Endskab kunde komme, o feller til en god embras funde for lebe famme Seth, at labe Har Doent i Kjøbenhavn foretage, eg vil, at Statholdes ren strar tilholder Christjan Stofflet (c), alt det Forrettede forderligst at nedfiffe, og sig uden Ophold hioned at begive, tilligemed Jens Alexandersen Hope pener, der med Flere skulle bruges. Christjan Lund, som derved har været brugt, er anbefalet, fig Slotse lovens Forvaltning ved Aggershuus, tilligemed Bros strup von Skørt, at forestaae, faalenge ingen Stiftbefalingsmand der er, og ellers i dennes lovlige Forfald. 19 Reser. (til Samme), ang. at De, som i Fride: 14 Jan riksstad have bygt Træ: Suse, skal enten nedrive bem, og bygge med Grundmuur, eller strar flytte uden for Byen, samt at ingen Handel maae tillades dem, som ei bygge Steen Huse (d). en Reser. (til Cancellerne), ang. at, saasnart Nogen 17 Jan. af Søieste:Ret ikjendes Boder til Qvæsthuset, skal Justits secretereren strax meddecle Generalfiscalen rigtig Gjenpart af samme Dommes Slutning, m. m. (e). Refer. (til Generalfifcal Jens Clausen), Notits 17 Jan berom, og Befaling ved Retten at forfølge dem, som ei mindeligen betale. abd) 4 Cons (c) Han, og Amtmand Rosenhjelm, vare under 1ode April 1680 beordrebe. (d) See Anordn. 25 April 1682, S. I. (e) See næstfolg. Rescript, Fd. 23 Junii 1683 og 6 Decbr. +743-** Kongelige Rescripter, 20 Jan. Confirmation paa en af Amtmanden over Bradsbergs Amt d. 5te Julii 1680 gjort Anordning, om Fer: 28 Jan. 28 Jan. geløn ved Hagesteens Færgested, nemlig noget vist Rorn af hver Gaard (f). Kongl. Resolution, om de Se: Militaires Begravelse, der ere af fremmed Religion. Gr. Admiralitets collegium anholder, at de af Hans Ma jeftræets So: Officerer og Betjente ved solmen, som ved Deden afaaae, og ere af fremmed Meligion, maatte uden Hinder eller videre Bekostning blive begravne isolmens Kirkegaard, naar Kirkens sædvanlige Rettighed betales. Slige Personer, som ved Doden afgaae, skal une des Frisedle af det Danske Cancellie (g), uden Noget derfor at tages, hvorom Ordre stillet er. Reser. (til Magistraterne i Danmark), ang. Fors ordningen om Kjøbstæderne (h) at forkynde; og at. under den 7de Post et skal forstaaes de Frihedsbreve, som de Skaanske folk (i) allernaadigst ere eller vorde givne. 28 Jan. Rescript (k), ang. Commissarierne at begive sig til N. Kjøbstæd, og der efter indsluttede Fororde nings 3die Punkt erkyndige sig og relatere om Øvrigs heds Personerne; samt at besee forskrevne Byers Gaarde, Huse, Grunde og Pladse, dem ved uvil dige Mænd lade tarere, og deraf Gjenpart i Rente fame (f) See Refer. 17 Octobr. 1696. (g) See Ritualet 25 Julij 1685 (hos Schou) Cap. IX (cfr. Pr. 12 Maji 1798), Fv. 23 Maji 1800, S. 11, 08 Instr. 14 Junii f. A §. 1. (h) Af 28 Jan. 1682; cfr. næstfelg. Rescr. (i) See Pat. 27 Aug. 1679. (k) Deraf udgif 11 ligelvbende, undtagen Commissariernes vy de dem anviste Kjobstæders Navne: 4 for Sjællands, 3 for Fyens og Lollands Stifter, samt 1 for hvert Stiff i Jydland. Resolutioner og Collegialbreve. fammeret indspiffe, til Grundskattens Indretning (1); 28 Jan. endelig i Stiftbefalingsmandens eller Fuldmægtigs Overværelse at foretage Kjøbstædernes Regnskaber efs ter 6te Punct. Bevilgning for Superintendent og Mag. Thomas 28 Jan. Ringo udi Fyens Stift, at mane i Othense et Trykkeri indrette for sine og Andres Skrivter, der dog efter Forordn. af 6te Maji 1667 bør censures res (m); samt at Bogtrykker og Bogbinder, som han derved antager, maae høre under den Geistlige Jurisdiction, og nyde i Tynge lige Frihed med de Geistlige, i Byen. Obet Bref, ang. smaa Bestillingsmænd og Ar: 28 Jan, veskifter samt Borgere i Christjansands District uden for Byen (n). Bevilgning, at Othense: saavelsom de andre La: 31 Jan. tin Skolers Disciple og bestalte Organister udi de andre Rjøbstæder i Syen maae (saaledes som det ved Skolen i Kjøbenhavn brugeligt er) med Skoler. nes Instrumenter, Orgelverker eller Positiver bes tjene Alle og Enhver, som deres Tjeneste begjere, (hvilket de privilegerede Instrumentister i Othense dem ville formene, uanseet det staaer Enbver frit fore, hvad hellen de Musical eller Instrumental: Musik til deres Bryllupper eller andre Forsamlinger ville have) (o). Reser. (til Stiftbefal. og Bisperne i Danmark), 4 Febre ang. at de i sidste Krig Lemlæste skal indtages i ajoit 5 Hospi (1) See Refer. 16 Decbr. 1682, Fon. 5 Maji 1683 08 29 Decbr. 1694. De (in) Cfr. Refer. 31 Decbr. 1681. (n) See Confirm. 31 Jau. 1738, 65. 2 og 3, med Noter, samt Fd. 21 Junii 1793, S. 2, Prom. 9 Aug. 1794, 28 Febr. 1795 og 16 Jan. 1796, saavelsom R. 30 Junii 1797. (0) Cfr. Fo. 11 Maji 1775, §. 32, og Circ. 24 (29) Majt 1800. Kongelige Rescripter, se 4 Febr. Hospitalerne, samt at Copier af Hospitalers, Skos Iers og Kirkers Fundatser skal til Cancelliet indleveres.

4 Febr. Febr, 7 Febr. 19 Febr. A Reser. (til Bisperne i Norge), ang. den Torske Birkes Ordinants at eftersee, og Betenkende til Forbedring inden en Maaneds Forløb at indsende. (Saasom den Norske Lov i Kjobenhavn revideres.) Samlin Obet Bref, at hvis til Bergen-Byes og Borgerskabs Nytte og Fremtarv kan være fornøden, skal af de 16 Mænd paa Borgerskabets Vegne for Magistraten andrages, og ikke, under Tiltale af Byfogden, paa anden Maade tilstædes nogen Samling eller Skrivt Byen vedkommende at indrettes, uden i Magistratens og de Sextens Mænds Overværelse og med deres Samtykke (P), 0. s. v. om disses Vaig (1). (Saasom fornemmes, at, uagtet Confirm. 31te Julit 1680, en werfen ffal, Magistraten uafvidende, med et anordningsstridigt og byrdefulbt Skrivt i Byen have omgaaet.) didesn Bevilgning, at Hertug Ernst August til Brunss vig og Lyneborg c., Biskop til Osnabruck, maae i 3 Aar lade fange Falke i Norge, visse Steder und tagne. 2. B. ang. at Rettens Middel i Kjøbenhavn skal ved Arveskifter, skjøndt der ere confirmerede Testas menter eller bevilgede Commissarier, dog i deres Rettighed Intet afgaae (r), Reser (p) See Noten til Confirm. 31 Jan. og 31 Julii 1680, samt Reser. 2 Martii 1787 og 20 April 1791 med Noter.. (4) Bortfaldet, som fees af forstomtalte Note. © (n) (r) See Forordn. 1o Aug. 1697, pl. 20 Febr. 1717, P. II. A. 5, Confirm. 24 (ei 25) April 1734, d. 21 Decbr. 1736, Conf. 15 Aug. 1749 med Note, pl. 14 Junii 1771,) J. 9, og Regl. 13 Aug. 1777, §§. 53 08 54. .0081 Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Commissionerne (s) for Landmaalingen 15 Febr. i Sjælland og Fyen), hvorved Instructionen af 16de April og Befal. af 27de Waji 1681 forandres, paa det Forretningen endnu i denne Sommer fan fomme til Endskab (t). Reser. (til Stiftbefalings, og Amtmændene i Sjæl 15 Febr land og Fyen), ang. at overvære disse Commissioner, pg at advare alle Proprietairer, at give Fortegnelse paa deres Jorde. Reser. (til Bisperne i Sjælland og Fyen), ang. 15 Febr at tilholde enhver Præst og Degn, at give Forteg nelse over deres eegne og alle Bøndergaardes Jorde. Pas, angaaende nopholdelig Befordring over Sær. 17 Febr gestederne imellem Fyen og Smaalandene for Su perintendent Mag. Thomas Ringo eller hans Tjer ner i Kongl. og Embeds Reiser. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 18 Febr at ved Fastelavn maae Laugs Kroer og Skildte ikke forandres (u). Gr. Den Vane, som Haandverksfolkene i Kjobenhavn hidindtil have været ud med deres Kroer og Stildte aarli gen ved Fastelavustider at forandre, har foraarfaget stor Uskikkelighed, og derved kunde snarere Dadt end Godt stiftes. Magistraten skal samtlige Lauge, som saadan ond Bane vedligeholder, stvar alvorligen lade advare, at de sig herefter derfra, saavelsom og fra al Saftes Javnstøben (v), ganske entholde.com 40 (s) Syv i Tallet. Reser (t) Kau læses i Rothes D. Neferipter, G. 371; see næsta folgende 2 Rescripter, samt af 18 og 25 febr. 1682. (u) See Reser. 26 Septbr. 1696 og plac. 20 Novbr. 1780. (v) See D. 2. 6-3-11, og F. 12 Martii 1735 S. 6. Kongelige Rescripter, 18 Febr. Refer. (til Kammercollegium), med Copie af den 18 Febr. til Commissarierne over Landmaalingen udstedte Befaling og Instrur; samt Befaling at opsætte en Forordning om Paabud af 2 Mf. b. pr. Ed. Hartforn i Sjællands og Fyens Stifter til Omkostninger paa Commissionen i forleden og dette Aar, der beløbe 91036 Rd. 14 B. (x). ao dial Reser. (til Stifbefal. over Fyens Stift), ang. nogle Tatere sig strax af Landet at forføie, samt at Særgemændene ingen af saadanne Slags Solk herefter maae overføre, under Straf som vedbør. (Saasom en stor Mængde Tatere i ven skal omstrippe, Tyverie og Andet begaat, foruden at Stade ved Brand eller i andre Maader befrogtes) (y).

8 Febr. Kammercollegii Skrivelse (til Bisperne), ang. at

det kommer an paa dem, om de ville vedblive at op pebære Geistlighedens Skatter, eller indsamle og til Specificationer 21 Febr. Amtsskriverne levere riverne levere Provsternes Spec derover (z). Reser. (til Stiftbefal. og Superintend. over Fyens Stift), ang. at de herefter alle Kjobstæd Kirker i dette Stift (Ingen undtagen, uden de Stæder, som siden Arve Regjeringen allern. ere blevne privilegerede) deres aarlige Regnskaber for deres Midler og Indkomster skal tilbørligen forhøre, (paa det at al forneden Efterretning kan haves, hvorledes med samme Kirkers Midler saavelfom deres og tilhørige Residentsers Vedligeholdelse omgaacs) (a). (x) See Forordn. 21 Febr. 1682. (y) See D. Lov 320-3 og 3-11-8, Reser. b. 24 Sept. 1708, P. I, §. 13, P. II, S. 12; cfr. 2 Rescr. 8 Novbr. 1726. 13, P. II. S. I (z) See Kammer-Mets Ordu. 30 Julii 1684. Cap. II, §. 5. (a) See N. 17 Febr. 1683, Fororon. 7 April 1685, 6 Febr. 1694, 23 Febr. 1748, 08 Plac. 10 April 1795, famt M. 13 Septbr. 1793. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Greverne og Friherrerne i Sjælland og 25 Febr. Fyen), ang. Commissionerne for Landmaalingen (b). Reser. (til Stiftbefal. og Bisk. over Fyens Stift), 25 Febr. ang. at Capitulskjøbet paa Kornet herefter aarligen til hver 20 de Julii mandin, og de, som ofte skal komme tiltott al sættes. (Saasom baade Land: efter Capitulskisbet Regnskab gjøre, formeoelst det altid saa sildig vaa Maret fat vorder, helft efterdi Ingen efter samme Tart da Pal ville fiebe) (c). te Obet Bref, at Raadmændene i Othense: 25 Febr. Kjøbstæd maae og skal herefter nyde og have Rang udi Sæde og Gang med Capellanerne i Rjøbstæderne, og de Sognepræster paa Landet, som ikke ere Provster, eller Magiftri, eftersom de ere komme i Embede og Bestilling til. Obet Bref, at Borgemesteren i Ebbeltoft Kjøb: 25 Febr. sted maae have det med Capellanerne sammesteds (d) Obet Bref, at Bergen: Magistrats Domme og 7 Martii. Afskeeder skal, naar Nogen formener sig aarsaget dem at paatale, indciteres for Over Hofretten i Norge (e). Anordning, foruden Byens Privilegier i sig selv, 7 Martii. mod ulovlig handel omkring Trondhjem, og ydermere Friheder for samme Kjøbstæd, (paa det den, som for nogen Tid siden saa ulyfieligen er bleven afbrænot, dessnarere og bebre i sin Næring funde tiltage) (f). Obet (b) Ligesom M. til Stiftamtm. og Bisp. 15 Febr. 1682. (c) See Refer. 9 Decbr. 1699. (d) Magistraturen bestaaer af en Byfoged, (e) See Forordn. 11 Aug. 1797. (f) Bortfaldne ved seenere Anordninger om Bergverker, ved Reicr. 7 Junii 1701 og privil. 5 febr. 1732, begge med Roter; Reser. 14 April 1747, d. 9 Aug. 1754, Prom. 21 Martii 1789 og 15 Maji famt R. 20 Aug. 1790, Pr. 2 Febr. 1793, N. 6 Jan. og Fd. 1 gebr. 1797, samt Pr. 13 Septbr. 1800; cfr. 2. B. 14 Martii 1685. Kongelige Rescripter, 7 Martii. 7 Martii. II Martii. 8 Martii. 20 Martii. Obet Bref (og Reser. til Kammercollegium) om nogle den afbrændte Trondhjem. Kjøbstæd jenkede Capitaler og i 5 Aar forundte Benaadinger. afler og i 5 Nar forund Anordning om Skriver og Procurator Lón, Documenters Tinglysning, Execution, Arves stifter, Begravelsers Bekostning, samt Brude og Fadder Gave i Trondhjem (g). Refer. (til Otto Krabbe), ang. at tilholde Herredsfogderne (h) paa Moen, aarligen herefter i General Dom tilsammen at lade indføre og befatte alle dem, som vorde tilkjendte, deres Res stancer at betale, saasom det paa andre Steder i Danmark brugeligt og sædvanligt er. (Efter Andras gende af Friherre Vilhelm Gyldencrone, at Bønderne paa dette Land med Dompenge Enhver for sig, naar Dom over dem for deres Restancer tages, vorde besværgede.) Obet Bref, om Borgrets. Skriver Peder Todsløf at være tillige Auctionsdirecteur for alle Dem, som i Kjøbenhavn svare under Hof- og Borg Retten; samt at rette sig efter Confirmationen 16de Martii 1680 (); dog at han og Stadens Auctionsdirec teurer ei sætte Auctioner til een Tid. Reser. (til Superintend. over Sjællands Stift), ang. hvad Præsterne i Kjøbenhavn skulle sige deres Menigheder om Lydighed, og om Efterlevelse af politie Ordningen, som forfattet vorder (k). Gr. (g) Ligesom Anordn. 17 Decbr. 1681 for Chriftiania; bvis Note ogsaa her gjelder; see Anordn. 7 Martii 1686. (h) Su er der iffitu Een; see Fd. 11 Jan. 1793, Pr. 17 Maji 1794, og Fd. 19 Decbr. 1800, S. 42. (i) See, hvad derved er henvist til. (k) See Ritual 25 Julii 1685 (hos Schou) Cap. I. Resolutioner og Collegialbreve. Gr. Eftersom meget ugjerne er fornummet, hvorledes 20 Martii. adskillige store Misbrug, baade i Langene, saavelsom og med Overflødighed i Klæder, Mad og Drikke, og ellers i andre mangfoldige Maade i Kjobenhavn og paa andre Steder her i Riget ere Tib efter Anden indbragte og ovede, tvertimod Kongens Hr. Farfaders og Hr. Faders Reces og Forordninger, hvorved itte aleeneste Gub heiligen forternes, men endogsaa ved saadanne onde Sædvaner Anledning gives til grove Synder og Laster, og endelig til undersaatternes største Muin og forderv: da haver Kongen af en christelig Forsorg for Guds Brede betimeligen at forekomme, og af en faberlig Ombu for Sine fjære og tro Underſaatters egen Nytte og Belstand været foraarfaget, efter andre velbefiffede Landes og Rigers beremmelige Anordninger, en vis og tjenlig Politie baade i jebstæderne og paa Landet at lade indrette; til hvilken Ende er forordnet visse Commiss farier, som Saabant med glid skulle foretage, og Lid efter Sinden visse Forordninger til allernaadigst Ratification opsætte, der siden i Trykken udgaae. Og som Kongen nok fom af fremfarne Tider og af daglig erfarenhed har fors nummet, at ihvorvel Regentere kunne have en ged og naas big Intentlon for deres Ündersaatters Bedste og Gavn, faa hænder det sig dog ofte desverre, at Eudeel af Vankundiga hed, i det de ikke forstaae deres eget Gavn, Endeel af Be-lineMos gjerlighed for en ringe og ubillia Interesse, fnarere incli nere til det Værste og dem selv skadeligt, og mere lade sig indtage af onde Affecter, end at felge det Gode, og i Gjer ningen bevise den Lydighed, som æretiære og tro Underfaatli ter er deres Herre og Konge fyldige: da, som Kongens Tanker ved dette Bert fornemmelig sigter til Guds Eres Forfremmelse, og det gemeene Bedste, og noksom er for fikret om det heele Præsteskabs Iver og Nibkjærhed for at udrydde det Onde af Menigheden, og formane Alle og Enhver til at erindre sig om deres allerunderdanigste pligt og Skyldighed: saa befales, At Biskopen ſtrar sammenkalder alle Præsterne i Kjøbenhavn, og lader dem denne Kongens velmeente Intention forstaae, saa og foreholder dem, at de ved forefaldende Leilighed (hvorom Kongen dog, desforuden R nok er forsikred) baade i deres Prædikener og andensteds af Guds Ord viser deres Menighed hvad de bør at gjøre, og ikke aleeneste med hørsommelig Lydighed efterfølger hvis herudi bliver anordnet, men endogsaa i Ord og Zale entholder sig fra at censurere om det, som de selv ikke forstaae, men i alle Maader stikke sig som Kongelige Rescripter,lapie 20 Martii. det ærlige og tro Undersaatter vel sommer og anstaaer, 22 Martii. 29 Martii. ■ April. 8 April. 8 April. saafremt Kongen iffe imod Sin Billie skulde foraars sages til at bruge de Midler imod de Gjenstridige, som Guds og Naturens Lov medfører. Refer. (til Jens Rosenheim, Christjan Stoks flet, Laurits Christensen og Jens Alexandersen Hoppener), ang. som Commissarier, og den Sidste som Protocollist, i Kjøbenhavn at foretage den Zors fre Lovs Revision; og den reviderede Danske Lov, som Bog efter Anden af Caspar Scholler skal vorde leveret, eftersee, om og hvorvidt Uniformitet i begge Rigers Love fan observeres, men ellers efter Norges Stik og Sædvane; Commissionen inden næstk. Mike felsdag at bringe til Ende. Benaadingsbrev, at Edelgave er en fri Sædegoard (1). Rescript, ang. Straf for dem, der i Kjøbenhavn udkaste Raqvetter og Sværmere om Aftenen, samt losskyde Geværer (m). Reser. (til Rentemester P. Brandt), ang. at Jens Alexandersen Hopner, saalænge han er t Kjøbenhavn Committered ved den torske Lovs Revision, skal fra Iste Martii sidstl. maanedligen 30 Std. af Zahlkammeret betales. Reser. (til Statholderen, saavidt Aggershuus: Amt angaaer (n), og til de øvrige Amtmænd i Norge), ang. (1) See D. B. 25 Octobr. 1684 og Rescr. 11 Sept. 1744. (m) Staaer i Rothes Rescripter, 1754, I. D. S. 716, men ei fundet i Cancellie: Archivet; see Fo. 8 Decbr. 1685 og 22 Octobr. 1701, P. II. Cap 3, §. 4, samt 19 Julii 1799. (n) For Dette skulde Slotsloven, men ellers enhver Amts mand, overlægge derom med Laugmændene, præsterne, Fogderne og Sorenskriverne.-See Tavlen ved Norske Lov. Resolutioner og Collegialbreve. ang. Forslag til Tiderne, paa hvilke Sagetinge i 8 April. ethvert Tinglaug eller Præstegjeld 4 Gange om Aaret kunde holdes, at nedskikke i det Danske Cancellie. Reser. (til Kammercollegium), ang. at Soer Sko 11 April. les Gods skal svare under Ringstæd:Amt, m. v. (o). Reser. (til Stiftbefal. og Bispen over Sjællands II April. Stift), Notits deraf, samt Adskilligt om Soets Skole og dens Gods, og at de herefter aarligen til Philippi Jacobi bør bemeldte Stoles og Kirkens Regnskaber eftersee, underskrive og approbere, samt siden udi Rentekammeret efter Forordningen indles vere (p). Reser. (til Forstanderen Ziels Hanssen Öfver, 11 April. berg), det Samme, saa og om Skolens Godses Administration og Sifterie, Børnenes Spiisning, Pedersborg og Rindertofte Rald at annecteres Soer Bald (q) samt om Betjentenes Løn og Kost. Reser. (til Bispen i Sjælland), ang. Skolens 11 April. Betjenelse af en Rector og to Hørere, samt om Dis sciples Antagelse, eg bemeldte Ralds Annectering (r). Obet Bref, at 3. Hansen, Langmand over 12 April. Skeens Laugstoel, maae have Rang med Landsdom merne i Danmark (s). 96 .dcm 90 13 (o) See næstfelg. Refer., fad og R. 25 April 1682. Obet (p) See næstfelgende 2 Rescripter, samt Fundats 7 Julit 1747 og 29 Jan. 1782. (q) (r) See Samme, og M. 25 April 1682 faavelsom R. 2 Martii 1742, Note S. 297, og 12 Jan. 1798. (s) See Forordn. 14 Octobr. 1746 og 11 Aug. 1797. II. Deel. Kongelige Rescripter, 22 April. 25 April. JhqK 11 Obet Bref, ang. Dom og Opsættelse Penge ef ter Kgl. Concession af 2den April 1652 til Viborga Domhuses Reparation og Vedligeholdelse (t). Reser. (til Kammercollegium, samt Notits til Stiftbefal, og Bispen i Sjælland), ang. at Soer: Gods (som den IIte April sidstl. er henlagt under Ring stæd: Amt) dog indtil videre skal derfra adskilt blive; Amtmanden og 2mtskriveren over bemeldte/Ame tmidlertid af Kongens og ei af Soer: Skoles Mids Ter lønnes, samt ikke sig videre med Skolens Gods, end som med Proprietair Gods, befatte; men For, standeren beholde Administrationen, faa og selv ligne, oppebære eg til Amtskriveren levere Bøndernes Skate digter (u). 13 25 April. 25 April. §. 1. §. 2. §. 3. Cared Refer. (til Kammercollegium), ang. 30 Aars Cons sumtionsfrihed for Judbyggerne i Fridericia, imod at den Toldfrihed, de tilforn have været benaadet med, skal ophøre (v). Nogle Privilegier for Kiøbstæden Skeen (x). Bragergens Judbyggere skal give aarlig en Kjene delse til Skeen (y). Steen Byes Fattiges Huus maae have Navn af Sospital, og som et Saadant oppebære hvis Accidentser ved Toldboden eller i andre Maaber deromkring kunde falde. Byen maae tib sin Fædrive indløse fra Gundemænds Arvinger den Plabs, Rjerlingteyen kaldet, skyldende en Hud. (t) See Plac. 29 Jan. 1762. 20 007 ]980 Alle (u) Cfr. Mefcr. 6 Septbr. 1737, Fund. 7 Julii 1747 0 pl. 21 Junii 1794. (P) (v) See Priv. 11 Martii 1682, §. 2, og Fb. 1 Febr. 1797. (x) See nestfolgende 2 Rescripter, Mefct. 17 Septbr. 1714 og Confirm. 23 Septbr. 1735 med Noter. (y) 24 Rd., efter Bings Norges Beskrivelse, S. 610, Resolutioner og Collegialbreve. 5.4. Alle Skippere og andre Fremmede forbydes om Bjel 25 April Fer eller anden Last, under deres Forbrydelse, at handle med Bonderne i Edanger, Bamble og Gjer. ping Sogn, der aleene er Borgerskabet forbeholden (z). Omkringboende Fulle indflytte i Skeen, undtagen Si ftere, Skydsfærdsfolk eller Gjæstgivere. Magis straten skal en Brand Ordning forfatte. §. 5. G. 6. Reser. (til Kammercollegium), indeh. adskillige Be: 25 April. naadinger for Skeen Kjobstads Indvaanere: 1) at Districtets Saugbrugende, ligesom paa andre Stee der, skal (isteden for 1800 Rd. Saugskat), give Tiende, og de, om den bortforpagtes, nybe den frem for nogen Anden: 2) Moderation i Princessinstpr af udførte Dæhler No. 1679: 3) Forlængelse i Aarene 1676 og 1677 af den med benaadede Frihed paa Penge og Proviant: Skatten (i Henseende til det af Byen forstaffede Defensions Skib): 4) Inda qvarteringen for 1675 med 416 Rd. 3 Mk. 18 ß. at godtgjøres Byen i Skatter: 5) i Henseende til den Skade endeel af Borgerskabet nyligen af ulykkelig Ildebrand har taget, bevilges samme Borgere 400 Rd. af Byens resterende Skatter; og 6) Byen ligesaa 200 Rd. for den i forleden Krigstid paa Officerer og Ammunition til Blokhusets Vedligeholdelse derfor Byen gjorte Bekostning; og vil Kongen selv samme Blokhuus herefter paa sin egen Bekostning lade holde vedlige. Anordning om Skriver og Procurator: Lon, 25 April. Documenters Tinglysning, Execution, Arvestif. ter, Begravelsers Bekostning, samt Brude. og Sadder Gave i Skeen (a). 1941 1 30 3800 39 $120 N 2 (2) Ophævet ved Reser. 6 Septbr. 1688, S. 2. Ans (a) Ligesom Anordn. 17 Decbr. 1681 for Christiania; dens Note gjelder tillige her. 25 April. §. I. §. 2. §. 3. §. 4. Kongelige Rescripter, Anordning om Frideriksstads Bebyggelse og ydermere Friheder (b). Gr. Saasom denne kjøbstæd, paa hvis Conservation, som en Grendse Festning i Vort Mige Norge, bei Magt paaligger, storste Fare er undergiven formedelst de mange Tree-Huse og Bygninger, som der nu i nogle Aar ere blevne opfatte, da er for godt befundet, efterskrevne Anordning berom at gjøre, saa og Byen (til desbedre og snarere Or komst, Besættelse og Bebyggelse) nogen ydermere Frihed at give, som følger: Til en Herefter maae ei andre end Steen Huse i bemeldte Kjøbstæd Frideriksstad opbygges (c). Steen Kirkes Opbyggelse der i Frideriksstad henlæg ges Ringsagers Tiende og Beholdning, saavidt Riva Alle Een ei selv af Tiende herefter maatte behøve. fallerende Personer fra andre Steder, som sig t Byen med deres øvrige Gods og Formue virkeligen ville nedsætte, bygge og boe, maae for alle deres ind og udlændiske Creditorers Krav og Tiltale paa 10 Aars Tid være fri og forstaanede, at regne fra den Tid, de deres Borgerskab have vundet, hvilket de strar, naar de sig der ville nedsætte, skal tage (d). Religionens Frihed skal være dem tilladt, som ere af anden end den lutherske Religion, undtagen Jøder, Socinianer og Photinianer, og sig der ville neds labe, dog foruden nogen offentlig Religions Øvelse, og at de deres Eed for Magistraten aflægger, at de ville leve uden Forargelse, og ikke søge at drage andre Undersaatter til deres Religion; men, naar de blive fors lis (b) See Priv. 17 Aug. 1671 med noter. indon (c) See Refer. 5 Julii 1690 og 21 Martit 1691.- Under 25de April 1682 blev tillige Laugmand C. Jenssen beors dret til Kjobenhavn, at tilsvare for en Commission de vrange Beretninger, hvorved han har erhvervet Kgl. Tilladelse at bygge de Træ-huse i Staden, som nu skal nedrives. (d) See Refer. 12 Novbr. 1687, 24 Maji 1690, 5 Novbr. 1777 og 11 Decbr. 1795. nap (s) ed agilit 23019 220 25 April. formerede til en anseelig Menighed, vil Kongen være betænkt paa, dem Plads til deres gudelige Tjeneste at forunde.

§. 5. Kongen har resolveret, de fytten Bildters Sauger ved Hafslund fra den Eiendom at indløse (e), og vil forande Borgerskabet dem for billig aarlig Afgift paa den Maade, at ingen Berger maae i sit eget eller Andres Navn besidde mere end in 2 af bemeldte Sauger, og hvo 2 deraf haver, skal derimod opbygge i Byen et velskiffet Steen Huus 20 Alen lang. Ville Christjaniæ Borgere blive ved deres Brug sammesteds, skal de og hver et Steen: Huus i bemeldte Frideriksstad opbygge, og efter Pros portion af deres Brug og Næring lige ved andre Bor gere til Byens Udgivter at svare.

§. 6. De Trafiqves rende eller Saugbrugende, som uden Byen udi Byens District ere boende, skal flytte til Byen, saas fremt de deres borgerlig Næring og Brug ville beholde, og de Saugbrugende, som ei ville indflytte, d at overlade Saugerne til Borgerne sammesteds, eller og at opbygge hver et Steen Huus der i Byen, og svare til Byens Udgivter paa lige Maade, som alles rede om Christjanie Borgere er meldet. Iligemaade ffal Fogderne og forpagterne i samme District, som Brug have, hver et ziirligt Steen Huus i meerbe meldre Frideriksstad lade opsætte, saafremt de agte deres Brug at beholde.

§. 7. Indbyggerne i fornævnte Frideriksstad maae indtil videre være fri og forskaanede for at betale Consumtion af hvis, som der i Byen landverts indføres; dog at derved ingen Underslæb begaaes med Varene fra Vandet paa Landet at practisere, og siden til Byen at føre, saa og at de give Consumtion af alle Slags Korn og malt, som der N 3

(e) Er nok ikke skeet, vibe Ving Side 226. See næstfølgende Rescript. Kongelige Rescripter, 25 April. der bliver formalet (f), hvorover Magistraten als vorligen haver at holde. 25 April. 2 Maji. 3 Maji. Refer. (til Kammercollegium), hvorved den ste og 7de Post af forestaaende Privilegier meds Deeles. S Reser. (til Amntmændene i Sjælland og Fyen, samt i Koldinghuus Amt), ang. at Aladfeler af Heste, Hopper og andre Slags døde Qvæg, i Synderlighed de, som udi By eller ved almindelige Veie findes, skulle strap dybt i Jorden nedgraves. (Da de formedelst deres onde tugt og Staut stor Usundhed med paafelgende Svaghed kunde foraarsage) (g). Anordning om Skriver og Procurator: Lon, Documenters Tinglysning, Execution, Arveskif ter, Begravelsers Bekostning, samt Brudes og Fadder: Gave i Stavanger (h). 6 Maji. Reser. (til Bispen i Sjælland), ang. at den for den Tydske Menighed i Christjanshavn om Fredags Morgen Kl. 5 indrettede Gudstjeneste (hvilken de ei skal kunne opvarte saa flittig som de ønske, for ada Fillige Inconvenientsers Skyld) maae herefter om Onsdagen, Morgen til 7 Klokkeslæt, holdes (i). (f) See nestfolgende Rescript. Obet $101911 (g) See Fb. 11 Septbr. 1739, med hvad Schou i zden Udgave har anmærket, faa og Circul. 9 Aug. 1800.- Magistraten i Kjobenhavn blev under 4de Mail 1682 befalet, at foranstalte ved Stabeus Natmand og hans Folk alle Aaoseler i Khavns Amt (hvortil Banderne gjøre Gravene) neb, og en i Smørum-Herreds Nettersted hengende Tyvs Legeme be gravet; faavidt Konge og Lande veie angaae, inden Laverdag - Aften, og nesten strax i til tommende uge. See Neser. 30 April 1695 og 8. Z F. Maji 1777, 08. 12 08 27. (h) Ligesom Anordn. 17 Decbr. 1681 for Christiania; og Sammes Note gjelber her. (i) See Ritualet 25 Julii 1685, Cap. 1 (hos Schon), R. 16 Nopbr. 1759 og 23 Maii 1760, S. 7. Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, at Tolder Johan Suhr i Aars maae 6 Majli have Sæde og Gang næst oven for Raadmændene fammestede. Anordning om Overhofrets Dommenes Beta 6 Majky ling (k). Refer. (til Stiftbefal. L. Rosencrantz og 6 Majis Superintend. Jacob Jersin), ang. at Stavanger Stift herefter skal kaldes Christjanssands Stift, samt at Capitlet og den geistlige Ju risdiction tilligemed Skolen (1) til Christjansands Kjøbstæd skal transfereres, og Kirken der sammesteds herefter være Christianssand: Stifts Cathedral eller Domkirke; og (paa det Underſaatterne maae have t desnærmere) skal Stiftamtmændene og Superinten denterne udi Christjanssand herefter refidere (m), ba der bør gjøres Forslag til, paa hvad Maade Residen cerne i Stavanger fan føres til Nytte, m. m. D. Chr. Sletter, Cin Bevilgning, at D. Chr. Sletter, Supers 9 Maji intendent over Trondhjems Stift, maae her efter til Bispe Rentens og hans Indkomsters Forbes dring pro Persona hans Livstid aarligen nyde og ops pebære I Rd. til Cathedraticum af hver Kirke i Stiftet (n), medmindre af Skjøderne kan bevises, at de derfor ere fri eller have givet Bederlag; som af Stiftamtmanden og Provsterue i hvert Herred skal lignes imellem Kirkerne efter Enhvers Formue, samt 94 af (k) See Refer. 17 Septbr. 1777, Juftr. 14 Jan. 1778 (hos Schou), S. 37, v8 Fd. 11 Aug. 1797, S. 16. (1) See M. 20 Novbr. 1686. Men(4) (m) De bleve fra Cantsleren i Martii 1683 erindrede om, at iverksætte det inden pintsebag; see D. B. 12 Septbra 1685. (n) Dog ei af Finmarken, see R. 21 Maji 1687. Ing as 48 909 Kongelige Rescripter, 9 Maji. af Stiftskriveren (o) indfordres og til D. Sletter leveres, 10 neden god go and 12 Maji, Reser. (til Landsdommerne i Danmark), ang. at de Vidner, som til Grevernes og Friherrernes Birker blive forte, sal herefter til Landss Matinget, af dem som det begjere enten til Stadfæstelse, eller Svækkelse indstævnes (p), 12 Maji. Refer. (til hver Greve og Friherre i Dans mark), ang. sig, saavidt hans Grev (Friher)= sab angaaer, derefter at rette og forholde, og herom al forneden Anordning at lade gjøre, dijang 12 Maji.. es, ved Rist Reser. (til Stiftbefal. og Bispen over Sjællands Stift), ang. at Sr Jens Juel, saavelsom andre Proprietairer som det herefter begjere, maae fra hvis Rirker, de have Jus patronatus til, saavidt det til deres Nytte og Fordeel gavnligt eragtes, ved Kjøb eller Magestifte af deres Jordegods paa Kongens Me videre Ratification sælge og afhænde. (Saasom J. Juel har andraget, hvorledes nogle af de ham tilberende Kirker, have endeel Jordegods, boorubi andre proprietairer tillige med dem i Felig skal være berettiget, saa Gaardene derover skal ligge sde, Kirkerne med Contributioner graves res, og fig Jntet deraf til Nytte fan giore) (q). 13 Maji. Reser. (til Commandanten i Kjobenhavn), ang, Straf til Børnehuset for Soldaters og Matrosers Qvinder, som paa Gaderne trygle, samt paa Lis vet for Soldater og Matroser, der hindre de Sate tiges (o) Slig Embedsmand er nu ikke, See Nefer. 17 Decor, 1723. (0) (p) Cfr. Priv. 25 Maji 1671, S. 5 (4), Loven 1-6-11, og Refer. 4 Novbr. 1690. 19- (9) See Plac. 20 Febr. 1717, P. I, S. 4 og P. III, S. 4 famt d. 23 April 1781. S. 26; cfr. D. Lov 5-3-24 25, R. 18 April 1732, 08 d. 13 Maji 1769, S. 7. (n) Resolutioner og Collegialbreve. tiges Tjenere i deres Opbringelse (r); saa og at 13 Majt. Officerene ei maae antage Drenge fra Vandtmas geriet og Linvæveriet i Børnehuset (s). Obet Bref (og Rescr. til Kammercollegium), 13 Maji. at Rødovre Sogn, med alle fine Tiender, famt al Præste Rettighed, maae og sal herefter til Superintendenten i Sjælland, ligesom Brønshoi, som dertil forhen allerede ligger, være lagt og perpes tueret, og til Brønshøi saasom et Anner forblive; hvorimod han skal forsyne begge Menigheder med en god, dygtig og skikkelig Capellan (1), item holde Kirkerne af deres eegne Midler forsvarligen vedlige; og, saasom Kongen hermed til bemeldte Superintendent afstaaer al Sin Anpart af forskrevne Rode da udi Kjøbenhavn forordnede Residents forsvarligen ved; ligeholde, en om 1 20 DC Obet Bref for Jens Knub, Amtskriver over Aars 13 Maji. huusgaard, Kallse og Stjernholms Amter, at nyde Rang i Sæde og Gang næst oven for Raadmændene sammesteds, Obet Bref, hvorved Bergen-Kiebstæds Ind 13 Maji, vaanere nogle Poster bevilges. §. I. (C) Byen maae i 5 Aar lade aarligen fra Østersøen indføre 6000 Tor. Rug, men skal derimod tilfors handle sig al den Rug, som did fra Danmark ans fommer (u). Alle feede vare og Tondegods fra §. 20 № 5 (r) See Plan 1 Julii 1799, §. 132, 134, 151, 183. Bere (s) See Noten m) ved Anordn. (M.) 26 Octobr. 1708. (1) See Reser. 9 Aug. 1728 og 1 April 1740; cfr. Resol. 31 Decbr, 1686. (u) Herom blep Kammercollegium famme Dag refcriberet. 32 1682. 2020 Kongelige Rescripter, se §. 3. 13 Maji. Bergens Stift fal til Bergen hensendes, fælges og udskibet (v). Til at vedligeholde de mange Almindin ger, Brygger, Bever, Raadhuset, Porten, Bolden og andet Deslige, maae Magiftraten nyde det Over Stub, sam Tugthuset af Byens Jordskyld og Grundleie iffe maatte behove, naar Magistraren els lers ideligen lader holde 30 Lemmer derudi som hidtil, og holde husene vel vedlige af Tugthusets Midler, med hvilket Superintendenten Opsigt skal haves m. m. (x). 1 mole leash in 1939117 20 Maji. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), aug. at Kongens om Ørenhandlen udgangne Forordning ei fan eller fal hentydes til Kongens Underſaatter i Has derslefhuus Amt; os at dettes Amtmand er beor dret, der i Amtet den Anstalt at lade gjøre, at de, som herefter Dren drive ville, ffal tilforn, førend dem nogen Drivt maae tillades, tage rigtig Attest fra bemeldte Hadersleshuses Amtstue, at de der i Am tet, og ei andensteds ere staldede, hvorefter de og fiden paa Toldstederne, naar Tolden er bleven erlagt, ubehindret maae passere. (Anlediget af, at Bandrides ren i Ribehuus Amt, efter Anledning fra Nogle i Ribe, skal endeel Præster og Bender i Kaldslund: Herred i Has derslefhuus Amt deres ren, som de til det Kliplevffe Marja teb vilde orive, pan bemeldte Hadersleföuses Grund bave frataget, og med Misd og Honning til Ribe henført, famt der af Magistraten demt til Confiscation) (y). 1420 6 Junii. Reser. (til Landsdommerne i Syen), ang. at de (Jzehoe.) maae selv deres Tamsdomme ereqvere (z). padopodnogo Reser. (v) See Privil. 29 April 170z, S. 3; efr. S. 8 Julit 1682. (x) Cfr. Confirm. 6 Septbr 1671 og Anordn. (R.) 29 Aug. 1755. (y) See Refer. 11 Juli 1682, Striv. 18 Octobr. 1727, . 22 Martii 1740, 30. 11 Junii 1788, S. 3, 08 18 April 1792. (z) Ligelydende med Rescr. 12 Novbr. 1681. Q(). Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Samme), om Landstingsridere og 6 Junit. deres Penge i Syen og Langeland (a). Reser. (til Stiftbefal. og Bispen over Chri- 10 Junik stjanssand - Stift), ang. Sessionen i dette Stifts Landemode og Consistorio (b). 8 Refer. (til Stiftbefalings og Amtmændene i Dan: 7 Julit mark, Enhver især), ang. at overlegge med Proprie tairene eller deres Fuldmægtige, hvorledes Veiene bedst, fortest, meest lige, og med mindst Bekostning funne indrettes; gjøre Uddeeling til hvert Herrebs og Birks Anpart, hver Sit nermest, og lade decles efter Tone der Hartkorn, hvorfra ganske intet Bøndergods (c) maae forskaanes, men ellers efter Broers og Jorde bundens Beskaffenhed at boniteres; og Forslaget de til politien forordnede Commissarier at indstikke (d). dost men ellers eft Rescr. (a) Ligesaa er dette, Grundene undtagen, som 9. B. 11 Jan. 1681; see D. B. 25 Septbr. 1683. HIGHAHAN (b) Ligelydende med N. for kven af 17 Septbr. 1681, dog at her ei tales om Commissarier; fee Noten der, samt N. 2. 1-3 11 og R. 5 Aug. 1713. (c) See Prom. 3 Nov. 1787 med Noter, og Fb. 4 Martie 1690. (d) Dette Rescript var i Øvrigt noget forskjelligt til hver is Provints: 1) i Sjelland tales om Veiene, især be 4 Hovedvete fra Khavn til Helsingser, fra Khavn til Kallundborg igjennem Roeskilde og Holbek, fra Khavn til Korsser, fra Khavn til Kjoge og Vordingborg; saint at Kongeveiene, hvor det nytteligt eragtes, maae til den al mindelige Landevet bruges (see Forbud 24 April 1734); 2) i Fpen...., især fra Nyborg til Othense og Assens, famt fra Othense til Medelfar; 3) i Jvbland. især fra Snogbei til Kolding og Mibe, fra Ribe til Hors sens og Aarhus, fra Ribe til Viborg, fra Viborg til Malborg, fra Aarhuus til Aalborg, fra Harbuus til Vi borg, fra Aalborg til Saby og Skagen. Enhver Amts mand blev tillige beordret, med sit Overslag sig hos Stifts befalingsmanden at indstille, og finale Korflag at gjere forend Uddeelingen. Alle t Sjelland og gyen blev tils lige næstfolgende Rescript notificeret. Kongelige Neferipter, 7 Julii, Refer. (til Commissarierne over Landmaalingen i Sjelland og Fyen), ang. beri Amtmandene paa Ansøgning ved underhavende Ingenieurer og Conduc teurer at tilhandegaae. Sinst or 8 Julii. If Julii. II Julii. Reser. (til Amtmand Knud Gedde), ang. Pardohuus Amt at overlevere til Magistraten i Bergen, som paa 6 Aars Tid er forundt Opsyn derover, samt paa Kongl. Ratification at bestifte Fogder og andre Betjente teri (e), od ligula Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Stadens Vagtmester sal om løsagtige Qvindespers foner, som i Boer og andet ondt Levnet forarges ligen henleve, og ikke for deres Brød ærligen tjene, inqvirere, samt dem lade paagribe og vel forvarede udi Børnehuset i Christjanshavn levere. (Saasom Sli ge tkal paa enveel Steder sig opholde) (f). Reser. (til Kammercollegium), med 2 Copier af Kgl. Befalinger til Amtmanden i Haderslef og Stift amtmanden i Ribe (g), ang, Øren. Staldningen og Drivten i Haderslef Amt; strar derom, saavidt fors ivten i h nødent eragtes, paa Toldstederne behørig Anordning at gjøre, de 3301 31 Julii. Reſer. (til Hr. Frid. v. Gabel (h) og Biſpen i Sjelland), ang. Østers: Præstegaard, og 6. Forbud mod publiqve Jordes Mageskifter paa Særs. The dadze 951) and go ed in gedienst zali Gold (Elit ndi aga ... 0907 (a) Cft. N. 5 Septbr. 1684. iolo i lodgens out (f) See D. Lov 6-13-30, Gr. b. for Khavn 24 Septbr. 1708, P. I, S. 24, (cfr. nu plac. 1 Juli 1799), og R. 14 Junii 1728 med Note b. (g) Af 20de Maji 1682, fee dtod sold Sem (h) Stiftamtmand over Island og Færgerne. over 3 fan Noten dertil. Resolutioner og Collegialbreve. Gr. Brovst Hr. J. C. Klint har andraget om bemeldte II Julii. Præstegaard, som provste: Embebet altid skal have været tillagt, men for en rum Tid siden, formedelft et Mageffifte imellem den da værende Provst og Foged, til en Bonde ble ærende provft og koged, til en ven bortfæstet. Forskrevne Hr. Klint skal bemeldte Præstegaard fri og fuldkommen tilbage leveres, samt herefter nyde, bruge og besidde som hans Formænd. Derhos befales ftvengeligen, at saadanne Magestifter, som iffe af Kongen Selv vorde confirmerede og tilladte, herefter ei af nogen Værdie, men ganske kraftesløse skal være. Reser. (cil Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at fra 12 Julit. førstk. Mikkelsdag maae paa Gaderne i Staden ikke bruges andre Arbeidsvogne end Træ Vogne uden noget Jern Beslag omkring hjulene under Forbrydelse af heste og Vogne. (Saasom Gaberne formedelst idelig Kjørsel med de Beslagne, meget forderves, i Særdeeleshed nn be blive anlagte, og ikke kan have Tid at naae fasthed, førend de ganske paa nye optjores.) Fundats og Ordinants for Qvasthuset (i). 13 Julii. Gr. Saasom det nødvendigt udkræves ubi en velspikket Megjering, i fredelige Tider at drage Omsorg for deres Bedste, som udi Krigstider skulle stride for Lande og Niger, og deres Liv og helbred i saa Maader tilsætte; haver Kongens Hr. Fader Anno 1658 bet Samme overveiet, og til den Ende stiftet et Qvæsthuus for faarede og qvæste Baadsa folk, hvortil og endeel af Kongens heie og andre Betjente og underfaatter af beremmelig Iver og Nidkjærhed til det. almindelige Bedste anseelige Summer givet og udlovet ha ver, og sig derfor udi den dertil fororbuede Bog indskrevet; men som de derpaa indfaldne Krigstider have været Aarsag udi, at samme vel begyndte Werk ifte forend nu sidst forleden Krig har fundet uaaet sin Fuldkommenhed, eller bles ven bragt til nogen ret ordentlig Stik: da har Kongen af den Omsorg, Han drager for alle dem, som ham og Hans Riger og Lande, saavel til Lands som til Bands i Krigen tjene, famme christelige Vert igjen foretaget, og ikke alee neste dertil allernaadigst fkjenker og givet anseelige Summer, men endog denne Fundats og Ordinants derom ladet gjøre, som følger: Evende (i) See Refer. 9 og Fund. 29 Decbr. 1674, Mesol. (i Til. lægget) 27 Jan. 1727, N. 9 og 22 April 1735, N. og Priv. 1 Junii 1753. Kongelige Referinterlopi 13 Julii. Tvende Borgere af de 32 Mænd i Kjøbenhavn, Ô. I. skal fra sidst forleden Nytaarsdag de Capitaler, som til dette christelige Verk fra en Tid til en anden er udlovet, givet og samlet, med deres resterende tilbørlige Renter, hvor Nogen sig til Rente forskrevet ha ver, af Admiralitetet, som dem en Tid lang har administreret, annamme, og hvis endnu kunde restere, indfordre, eller og sig baade for Capital og Rente neiagtig lade forsikre, og hvis i saa Maader indkom men er, eller herefter indkomme fan, faaledes førs valte, som de dertil i Fremtiden ville være tiltænkt at ben ville være tilta svare: for hvilken deres Moie og Forvaltning Kon gen dem med Raadmænds Charger frem for nogen Anden vil aflægge (k). Og skulle bemeldte 2 Bora gere hvert Nytaar fremvise, hvorudi bemeldte Midler bestaaer, og deres Regnskaber aflægge for de dertil Deputerede, nemlig Geheimeraad og Rigsmarskalk Hr. Johan Christoph von Corbin. Een af Ren tekammer Collegio, og Een af Admiralitets - Collegio (1), tilligemed dem som Kongen i Krigstider ved General Commissariatet kunde tilfinds vorde at bruge; hvilke efter befunden Rigtighed dem derfor carligen Fulle qvitere. Og, eftersom strar i Begyndelsen, da bette Qvasthuus blev stiftet, er allernaad. bleven draget Omsorg for, at Kjøbenhavns Indbyggeres Huse kunde være fri for Syge og Qvaste at indtage, da er allernaadigst forordnet, at ubi hver Kirke i Staden skulle gaae en Taule, og deri sankes for de Qvæste, hvis Menigheden derudi give ville, hvilke Kirke: Tau lers Indkomster og til den Ende stedse skulle forblive ved Qvasthuset, og af 2. Borgere hvert Fjerding Aar, eller hver 6 Uger af Kirkeblokkene i Sognepræster. §. 2. (k) See Reser. 31 Martii 1693. (tage Resér. 31 M (1) Dette er siden sorandret. ETI nes Resolutioner og Collegialbreve. nes Overværelse uttages, og udi en dertil forordned 13 Julii. Bog, som ved hver Kirke skal bevares, indføres, og af dem samtlige attesteres, hvor meget derudi hver Gang er bleven befunden. Jligemaade kal til bes meldte Qvasthuus være perpetueret den eene Taule, som sidst emberes her saavelsom andensteds i Kongens Slotskirker; og vaa de Steder, hvor Inaen nu i Brug er, vil Kongen lade anordne, at der altid hver Prædikendag til samme Brug Een ombæres. Og skal bemeldte 2 Borgere have Magt til, famme Bloffe paa de Steder, hvor de ei selv kan tilstede være, ved. deres Fuldmagtige at lade aabne, naar dem lyster, og selv Blokkene lade forfærdige, hvor Jugen er, og med tilbørlig Laas og Lukke forvare, dog at Saadant altid skeer i Slotspræsternes Overværelse og deres Attester derpaa tages, som til Bevits med deres Regnskaber skulle forvares (m). En Blok Fal og sættes i Qvasthuset, om Nogen af christelig Gavmild. hed derudi Noget indlægge vil, som til de Qvæstes Bedste af de 2 Borgere iligemaade Fal anvendes. Af alle Slags Confiscationer, som falde udi Danmark ved Høieste:Ret, Landstingene, Raadstuerne, By, tingene og Toldstederne, skal Avasthuset sin Andeel nyde efter den sær Forordning, som Kongen herom til Alles Efterretning vil lade publicere (n). Og, saasom allerede et beqvemt Huus paa et beleiligt Sted til et Qvæsthuus i København er kjøbt og ordineret, da skulle de 2 forbemeldte Borgere dermed have god og flittig Indseende, at det vel bliver vedligeholdt, salad Sent 07315 og (m) See R. 22 Mait 1699, og 10 Febr. 1705 med Note, 3 Maji 1713 og 23 Jan. 1728, famt Plan i Julii 1799 (s) Er Forordn. 23 Junii 1683, 95. 1 og 3, fee dens No ter hos Schou; gd. 1 Fedr. 1797, 9. 133. og Instr. f. H. 12 Decbr. §. 73. §. 3. §. 4. .8.2 §. 50 , Kongelige Rescripter, 13 Julii, og hvis derudi fornøden gjøres, forfærdiget, saa og Bærelserne til dette Werk beqvemmeligen indrettede, §. 6. .67. §. 8. og med Sengesteder og hvis videre dertil kan behøves tilbørligen forsynede, hvorom de med de Deputerede, som og dermed flittig Indseende skal have, Fulle cons ferere. De Qvæste, faalænge de ei endnu ere heelede, skulle spises efter Landtarten, og skal de Deputerede med de 2 Borgere drage tilbørlig Omsorg og saadan Anordning gjøre, at deres Mad bliver forbedret og forandret, og at de altid god, varm, fordoielig og dem tjenlig Mad bekomme, hvorfore de og tillige med Stads Physico en Spise: Tart til hver Dag skal opsætte. Og fal Bekostningen paa saadan Spiisning gens Forbedring over det de efter Landtarten bør at nyde, tages og tillægges dem af Qvæsthusets Rente og Indkomst. Paa det og de Qvæfte funde styrkes til Taalmodighed i deres Svaghed og til gudelig Andagt opvækkes, skal for dem af en af Skibspræsterne holdes flittig og daglig Morgen og Aftenbon med Sang og Psalmer, og hver Søndag prædikes hvortil de efter Provstens Anordning stiftes; men i deres Fraværelse Capellanerne til Holmen dem her udi betjene. Der skal og holdes saa mange Qvinder til de Syge at røgte og iagttage, som dertil nomegængeligen fornøden gjøres, hvilke skulle lønnes af Qvasthusets Indkomst. Samme Qvinder skulle og altid holde det reent om de Syge, baade deres Lagen, Skjorter og Andet, saavelsom og rede deres Senge, og hjelpe de Qvæste af og i Sengene, naar de ikke selv ere mægtige dertil, og Huset altid reent holde, at al Stank og uhømskhed, saavidt allermeest muligt være kar fan forefommes. skulle bemeldte Bor gere dem tjenlig Røgelse dertil forstaffe. Og, sont det iffe er Kongens Mening eller Billie ved dette) Mide 2 G.st Resolutioner og Collegialbreve. 1682. Middel noget Hospital at indrette, men aleeneste et 13 Julij. Qvæsthuus, saa skal heller ingen Anden end de som i Kongens Tjeneste ere blevne qvæste (o), tillades derudi at komme; og saasnart Nogen er bleven hel breded, og ikke mere er under Bartskers Haand, Eal han sig derudaf igjen forfaie, og siden ingen videre Underholdning der sammesteds nyde. Stulde on Nogle, §. 10. efter fuldendt Cur, dog blive saa lemmelæsted, at de deres Brød og Føde ikke selv skulde kunne fortjene eller blive aldeeles udygtige til nogen Tjeneste, en e ten paa Reberbanen, ved Portene, eller andensteds ved Kongens Holm at gjøre, da fal Slige forsendes til de Hospitaler herudi Riger, som Kongen eller Forfædre med fær Indkomst have benaadet, efter den Anordning derom med saadanne Hospitaler allernaadigst gjøres (p). Den Chirurgus, eller de som til de s. 18. Qvæste at curere eller Opsigt med dem at have, blive antagne, skal være vel in Anatomia erfarne, saa at de Qvæste formedelst deres Uvidenhed ei ilde kulde medhandles eller blive forsømmede. Og skal denne Stads Physicus særdeeles med dein have Opsigt, og følge med bemeldte Chirurgus, naar noget Lem, for medelst indfaldende Nød og Aarsage, af de vaste maa afstjæres, for at raadføre dem i saadanne Til. fælde, og erindre dem om hvis ham synes derved bør i Agt at tages, for hvilken hans Umage Kongen ef for Svile ter Tiden og Mængden af Patienterne ham aparte Gage vil tillægge, og derforuden selv lade betale hvis Medicamenter dertil efter bemeldte Stadss Physici Opskrivt og Attest kan behøves og forbruges, hvorfore og alle Recepter of ham skal underskrives, 012 hond (o) See dog Rescr. 2 Maji 1693. (p) See Fb. 23 Junii 1683, S. 5.02 II Deel. 854 om x oors 01585 437530 301% 1682. 210 Kongelige Rescripter, 13 Julii, om de ellers Apothekeren skal verde godtgjort. Disse forskrevne Poster og Puncter skal de Deputerede og de tvende forordnede Borgere flitteligen i Agt tage, og denne Fundats i alle dens Ord og Clausuler efters komme, som de det for Gud, Kongen og Arve Suce cefforer i Regjeringen agte at forsvare, og ikke an vende Midlerne og Indkomsterne til nogen Brug, end den som nu herudinden forordnet er, un der Guds hevn og Straf. 2012 13 Julii. Reser. (til Hr. Friderik v. Gabel) (q), meb Copie af Friderik den Andens Anordning, ang. Boersag, Skørlevnet, og dem, som deres egen Slegt beliggeP paa Island (r); og (som Kongen 30 hav (9) Stiftbefal. over Island og Ferserne. (r) "Wi Friderik den Anden, med Guds Naabe, Dannemartes, Storges, Wenders og Gothers Konning 10. gjøre alle vitterligt, at Os Elkelig Povel Stiefen, Ver Mand eg Tjener, og Embedsmand paa Wort Land Island, haver havt for Os en Dom, som Vore Undersaatcter, Langmænd og Laugrettesmænd paa fornævnte Wort Land Island, om hoer-Sag, Storleonet, og dennem, fom des res egen Glegt beligge, demt have; hvilken fornævnte Dom Vi have fuldbyrdet, samtykt, og stadfæstet, og nu med dette Wort aabne Brev fuldbyrde, famtykte og stadfæste ved fiu fulde Magt at blive udt alle sine Ord, Puncter og Articler, som den ubi alle Maader udviser og indeholder. Og efterdi famme Dom efter den gamle Kirtelov formelder om Obodemaal, saa at de, som efter famme Doms endeise bliver fundet udi Kætterie at be liage deres egen Slegt, fulle miste Livet, og alt deres Gods være forbrudt til Os og Kronen: da, paa det fornævnte Vore Undersaatter paa Jeland ikke skulle forarmes, som eg deres Obel og Arve-Gods skal dennem fra Tomme, have Vi af Wores spaderlige Guast on Naabe formilbet og efterladt, og nu med dette Vort aabne Bref formilde og efterlade fornævnte Artikel om Obodemaal udi saa Maade, at hvilken som efter denne Dag beligger fin Stegt, og med flig Last befindes, skal straffes paa Livet, og hans 2øsøre at være forbrudt til Os og Kronen; men hans Ovet og Arve. Goos skal komme til hans rette og fande Arvinger. Givet c. Lund den 13de 13de April 1565 See Forordn. 3 Junii 1746, §. 12, Refer. 5 Majt 1799 og 15 Martii 1780, samt Prom. 13 Octobr. 1787, 22 Decbr. 1792 og 31 Decbr. 1799. Resolutioner og Collegialbreve. Har for nodig eragtet, at paa Særs 'iligemaade udi 13 Julit. saadanne Tilfælde efter samme Anordning forholdes) Befaling, den paa behørige Steder der sammesteds til de Vedkommendes Efterretning at lade publicere, og som vedbør overholde (s). mais Commissorium (til Hr. Otto Scheel og Toger 25 Julit Lassen), ang. for sig i Aalborg at indkalde alle Pro prietairer, som nogen Herlighed til Rirke eller Skos le Gaarde eller Jorde i Stiftet have, og paa bedste Maader søge dem og Kirkens Forsvar (Stiftbefalingsmanden og Superintendenten) saaledes imellem at foreene, at Herligheden og Landgjelden endeligen om muligt være fan, tilsammen blive. (Saasom St. Sup. have andraget, at disse i de fleste Kirkegaarde skal være separerede, og endeel Proprietaire, som Herligheten have, skal spænde den faa heit, saa Ingen dem til Brug skal kunne antage, der aarsager Kirkernes flette Til stand) (t). Bevilgning, at D. Soren Glud, Super: 19 Aug. intendent over Viborg-Stift, maae herefter til sin Indkomstes Forbedring, nyde aarlig I Rd. til Cathedraticum af enhver Kirke i bemeldte Stift, hvoraf han ei Noget i saa Maader tilforn nyde haver, medmindre af Skjøderne kan bevises, at de derfor ere fri, eller og at derfor i andre Maader Vederlag er gjørt; hvorfore Provsterne i Stiftet hermed befas d les, at Enhver i sit Herred forskrevne Cathedraticum af bemeldte Kirker i rette Tib indfordrer, og til bemeldte D. Glud paa det Sommer Mode, som der i Stiftet holdes, imod behørig Qvittering leverer. (Saasom han af endeel Kirker Sligt ikke gidindtil skal have npot.) O Refer. (s) Bortfaldet ved M. 12 Maji 1688 og Fon. 30 Maji 1691, 9. 14. (t) See Refer. 31 Decbr. 1686 og 24 April 1697. 19 Aug. Jilm

3 Septbr.

23 Septbr. 23 Septbr. Kongelige Rescripter, Refer. (til Statholderen i Norge), ang. Frie hed i Udskrivning og Skydsfærd for Sølvværkets Bonder. add and, dass Gr. Eftersom menige Bander og Almue udi Sandsvær og Nummedalen i Norge, som Kongsberg: Solv-Bergverk med Arbeide ere underlagte, have ladet andrage, hvorledes dem tilforn have været tilladt at beholde deres Drenge i Fredstider hiemme, men udt Feide: Tid har deres Com pagnie fig i Christjania: Garnison indstillet: Da er, efter Deres herom gjorte Ansøgning og Begjering, bevilget, ig At det fremdeeles derved maae forblive, hvorom Statholderen paa behørige Steder fornøden Anstalt haver at gjøre (u), saa og at forskrevne Bønder blive Herefter betalte for deres Skydsfærd, af dem, som Berket besørge, fan at Pligtfogden og Vægterne ei maae have Magt til, uden Kongens Fogeds Ordre, til Skydsskafferen nogen Heste hos dem at fordre eller tage (v). Reser. (til D. Villiam Vorm), ang. at lade Tor mod Torfvesen, Historiographus i Norge (x), de Islandske Antiqvitater af Kongens Bibliotheqve være mod Qvittering følgagtige. Reser. (til D. Cosmus Borneman), det Sams me, ligesaa af Bibliotheqvet paa Trefoldigheds Rirke. Obet Bref for ham, at maae til sig bekomme de Torske og Islandske Antiqviteter, som ved 59. vedkirkerne i Christiania, Bergen, Stavanger og Trondhjem mod Qvittering, og hos Andre bes findes. (n) See Forordn. 28 Febr. 1705. (v) See Forordn. 20 Aug. 1784. Refer. (x) Samme Dag fik han derpaa Bestalling med 600 Nblrs. Len; saa oa Rang med Professorerne ved Khavns Univerfitat; see næßfolg. 2 Rescripter, R. 21 Octobr. 1682 og 4 April 1685. 17 12 390 213 (1) Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. i 7 Octobr hvilke Tilfælde Præsterne bør være Værger for Præstebørn i Herredet. Gr. Eftersom Kongen fommer udi Erfaring, at præ fterne (y) ndi Almindelighed skal ville undslaae fig for alle Bærgemaale, funderende sig paa den fjerde Post udi de Geistligheden givne privilegier af 15de Decbr. 1670: Saa stikkes Biskopen herhos en rigtig Gjenpart af en Høieste: Rets: Doms Slutning, som Kongen udi en Sag i lige Tilfælde allern. har ladet afsige den 28de Septbr. 1674 (z), hvilken udførligen og nærmere forklarer, hvorledes bemeldte Post udi Privile gierne skal og bør forstaaes. Thi befales, at Biskopen aan e fig ubi alle flige Tilfælde derefter retter og forholder, 1937 03 og sinali? (y) Forend denne Deel af Grundene, staaer der i Refcrips tet til Bispen i Fren: "Eftersom Mag. Jesper Laus rigen, Sognepræst i Brenderup udi Kven, har ladet anbrage og berette, at han Hr. Jørgen Nielssen, Sogne-E præst til Gamborg-Sogn ubi Vends: Herred, et Formynderskab af maadelig Capital skal have paalagt, som afg. Hr. Bertel Taulovius i Asperup efter en hans Formand skal have indehavt; men bemeldte Jørgen Nielssen ved 19 adskillige udflugter skal vegre sig famine Formynderskab at antage. Thi befales, at Biskopen bemeldte Hr. Jørgen Nielssen alvorligen tilholder, at han sig strar det fornævnte Vargemaal paatager, og af de Vedkommende til fis annammer, faafremt han ikke derfor vebborligen vil stande til Mette, og det siden farledes forestaaer, som han agter at ansvare og bekjendt være. Og saasom Kons gen fommer udi Erfaring, at Præsterne udi Almindeliga heb ic. (2) Udi Sagen imellem Hasle Herreds Provst og præster paa den eene, og Jacob Pallesen Birke: Foged paa den anden Side, er affagt folgende Dom: "Landsdommernes Dom ber ved Magt at blive, og de Geistliges Privilegier itte fra at forstaaes, at jo Præsterne, enddog de ellers i Almindelighed for alle Slags Værgemaal, som de sig ifte godvilligen vil vaatage, ere forfkaanede, dog alligevel et bet være forfkaanede for deres eegne herreds - Præsters efterladte umyndige Børns Værgemaale, naar ellers ingen fri Værge findes, som vederheftig er, hvormed da Superintendenterne, hver udi fit Stift, tilbørlig Juda seende have bar.... Kongelige Rescripter, 7 Octobr. og udi det ham allernaadigst anbetroede Stift dermed tilbørlig Indseende haver. 7 Octobr. 21 Octobr. Refer. (til Superintendent Randulf i Bergen, som havde ordineret L. P. til Vadsøe Capellanie udi Fins marken, hvorover Biskop Schletter i Trondhjem har hesværet fig), ang. at han sig ei herefter med andre Superintendenters forretninger maae befatte. Reser. (til D. Villiam Vorm, og til D. Cosmus Borneman), hvorved Rescr. af 23de Septbr. sidstl., om Antiqviteter, igjentages. 28 Octobr. Refer. (til Overhofmarschal Spechhan), ang. at De ved Hoffet, som vil lade gjøre noget Myt af Silke Stof, skal under 500 Rolts. Straf og videre Tiltale, tage Samme fra Silke. Manufacturet i Kiøbenhavn (a). 3 Novbr. (x) jaimia l. 153 Resolution (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. hvorvidt han deeltager i Geistlig Jurisdiction og Sager (b). 10 Stiftamtmanden skal holde over Kongens Bes falinger, Privilegier og Forordninger, saavidt ham vedkommer; men iffe befatte sig med Noget, som Zispens, Provstens eller Præsternes Embede ano gaaer, eftersom Geistlighedens Privilegiers 1ste Punct lyder saaledes, at by hvis Kongen hos Geistligheden (c) forrettes. Efter den II te Post (d) udi Stiftamtmandens Instrur skal han have Indseende med den Geistlige Jurisdiction, dog ikke længere, end i will 50 adds to itet 10 mes 0 (a) Cfr. M. 31 Decbr. 1680, d. 26 Novbr. 1681 og 19 Febr. 1753.119 (b) Efr. Mefer. 17 Septbr. 1681. - (c) Læses i privil. 24 Junii 1661. (d) Er §. 9 i Jnstr. 5 Jan. 1722. inse que 360 sand admast Resolutioner og Collegialbreve. medens han, tilligemed Bispen, sidder paa Landes 3 modet; men, naar Landemodet har Ende, haver han Intet videre dermed at bestille, og derfor ingenlunde fan tileegne fig. Justitien aleene over Geistligheden. Han skal tillige med Bispen være tilstede, naar Lan demodet holdes, og see til, at Alting fiffelig og ordentlig tilgaaer, og have sit Votum udi de Sager, som der vorder indstævnet; og, naar det er forrettet, Intet befatte sig med Bispen, Provsterne eller Præs sterne, og deres Forretninger i nogen Maade, med. mindre ham tilligemed Biskopen Noget allernaadigst i saa Maader kunde befales. Han skal Geistligheden i alle Maader tilrette forhjelpe, men ingenlunde hjelpe en Præst, som gjør sig opsætsig imod sin Provst og Bisp, som ere hans rette af Kongen bes stikkede Øvrighed. Novbr Reser. (til Directeuren for Øresunds Told- 4 Novbr kammer), ang. at de 200 Rd., som Universi- at de 200 N. tætet i Kjøbenhavn er forundt, og Rector Academie imod hans Qvittering aarligen til Bartholomæt Dag in Specie har oppebaaret af Øresunds Toldpenge isteden for 200 Rhinske Gylden i Guld, som Konge Christjan den Tredie tilligemed andet Tillæg til bemeldte Universitats Underholdning ved dets Funs dats af 10de Junii 1539 har given og perpetueret, maae og skal herefter aarlig til forskrevne Tid uforanderligen in Specie betales (e), modis de asad Reser. (til Magistraten i Horsens), ang. at 25 Novbry Mag. P. Rytter, Sognepræst i Horsens, der udi Rirken for fis, Hustru og Børn, om de for ham (e) Tagen af Rothes Rescripter 1758, P. II, S. 307; men et af nærv. Udgiver i Cancellfer fundet. Lybecker it udtog, I. 505, som giver Dat, at være 14 Novbrz , Kongelige Rescripter, i 7 Onodr 35 Novbr. Jam, imidlertid han Embedet betjener, deb Doden afgaaer, fri Begravelse uformeent stal nyde, som det Sognepræsterne udi saa Maader i Dedinantsen (f). et tilladt. (Saasom ham forleden Uar skal være negtet, til if Barns Liig at aabne en Begravelse, som bans For mand for ham, og han selv i 21 Aar, havt haver, saavels som ogsaa Klokkerne at ringe, medmindre han derfor som en Borger vilde betale.) sand-pa 28 Novbr. Cele de 2 Decbr. Bevilgning, at Landedommerne i Norre-Jydland maae, paa samme Maade som i Sjelland og Fyen brugeligt er (g), isteden for Landstingsridere holde 2 eller fleere dygtige Personer, og til deres Betaling iligemaade lade ved Fogderne hver Martini oppebære 4 B. af hver heel, og 2 s. af hver halv Gaard, o. f. f. a l'advenant, og af hver Kjøbstæd, saasom de med dem fan accordere; hvorimod Landsdommerne t Viborg skal hvis, som til Landstinget passerer, paa fine tilbørlige Steder til de Vedkommendes Efters retning lade forsvarligen kundgjøre: saa og, at Landstinget i torre Jydland skal herefter ikkun holdes een Gang hver Maaned, medmindre Fornøden hed det udkræver, da hver fjortende Dag (h) i HRUNG Rescr. (til Geb. No. 7. Vibe, Rentemester P. Brandt, Canc. Rd. Bolle Lurdorph, Gen. Pros cureur P. Scavenius, D. Hans Bagger, og D., Hans Leth), ang. som Commissarier at overveie og foreslaae om 1) at afskaffe unyttige Latin. Skoler i de smaa Kjøbstæder; 2) Danske Skolers Indrettelse i deres Sted til Christendom, Regnen, Skriven, Bogholderie og Søfart; 3) endeel Beneficiér fea (f) I dens Sted D. Lov 22236. 28213994 (g) tee D. B. 11 Jan. 1681 og R. 6 Junii 1682 meb Noter. (1) Ser D. Lov 1-3-6, M. rr Mug. 1683, 08 33 Jan. 1739, 2, og pr. 21 Maji 1791. Resolutioner og Collegialbreve. de afgaaende Skoler at anvendes til et Kongeligt 2 Decbr. Academie, som Kongen vil i Kjobenhavn for Erers citiis og adskillige fremmede Sproge lade indrette (i); og 4) med Gymnasierne, der ere i slet Stand, og afgive grovere Disciple end Skolerne, at forfare liges som med disse: til Sligt siden i de andre Stifter at tage enhver Superintendent med (k). 1083 Reser. (til Bisperne i Danmark, Sjelland undta 2 Decbr. get), med Gjenpart af Nastforestaaende, og at indgaae i Commissionen. Refer. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at 2 Deckr. de Skydspasse, som Seldtmarstalk: Lieutenanten, Friherre G. V. Vedel, til Officerene i Norge saas vel i Freds som i Feide: Tider udgiver, have samme Gyldighed, som de af Kongen Selv kunde være uds givne (1). Obet Bref, at faa ofte De, som i Wind- 5 Deebr. byholt og Mussebølle staae for Reisen, iffe med deres Heste og Bogne ere tilstæde i Vindbyholt, naar de Reisende ankomme, maae det enhver af dem, som ere tilstæde, og vil og fan, være tilladt den Reis sende ubehindret med deres Heste og. Bogn at være beforderlig, saa de iffe i nogen Maade opholdes. (Saasem erfares, hvorledes den Meisende ved Berilgn. af 1ste October 1681 ofte opholdes, i det den af Frue Urnes Bender, som Meisen forestaaer, er langt fra Gjæstgivergaarden, og, naar hau advares, enten i hendes eller eget Erinde borte) (m). 480188 (a) 2015efer. See Forordn. 26 Septbr. 1691. (k) See næstfelgende Rescript, samt R. 24 Martii 1683, 7 Maji 1684 og 17 April 1739. o ddau de ( (1) See Forordn. 20 Aug. 1784. 4801 (i) Menes at gielde, uagtet Bevilgn. 5 Martit 1714 cfr. d. 9 Septbr. 1763, S. 3. Kongelige Rescripter, 12 Decbr. Refer. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark); ang. Reduction og Forandring paa Øvrighedspersoner i Kjøbstæderne (n); de Afgaaende at aflægge Rigtig hed, samt, om de have forholdet sig vel, nude Kons gebrev, deres hidtil havte Gang og Sæde at beholde uden for Raadstuen. 16 Dechr. C dom Reser. (til Kammercollegium), ang. Matriculskattens Afskaffelse i Kjøbstæderne udi Danmark, 11aqua cont Gr. Saasom er for godt befundet, at afskaffe, og i dets Steb en aarlig Grundflat, til nogen Lettelse i udgivterne for Inbvaanerne, at lade inbrette: da befales, At samme Grundstat i bemeldte Kjøbstæder, saa som den af Commiffarierne forfatted er, skal angaae fra Nytaarsdag førstkommende (o), og Matriculatten igjen aldeeles ophøre. 16 Decbr. Befaling (til Bolger vind, Albret Gyldensparre, Deco Bans Zielssen Peder Resen, Jørgen Emmanuel Aalborg, Hans Knudsen Junge og Johan Jurgens), ang at overveie Bjø benhavns og Christjanshavns forrige Gründtart, og efter Grundenes Beskaffenhed (endog de forhen Ubebygte, d. af 21 de Septbr. 1671 omtaler) at indrette en Ny (p), samt Forretningen Kongen at tilstille. de shadebud esign taal sal i mot Dieser 99s add fasse und g (n) See gon. 28 Jan. 1682, S. 3. Allerede under 3die Decbr. 1682 ere Bestallinger udstædte for øverste og ans dre Borgemestere og Maabmænd, samt, hvor disse ere, for Byfogder i Fyens Stift, saa og for Borg. og Raad i Jodland, conform meb S. 2. See Reset. 17 Febr. 1683.10 let (3) (o) Ophævet ved Fd. 29 Decbr. 1694; cfr. Fd. 28 Jan. 1682, S. 4. 5. (1) sep o (p) See næſtfolgende Mescript, R. 31 Martii 1683 08 (17) April 1686. Resolutioner og Collegialbreve. an Reser. (til Gotfried Hofman), ang. at forordne 19 Dechre en Ingenieur til disse Commissarier over Grundtapa ten i Kjøbenhavn.yodeo. Q1) 1683. 2 Jan. Bevilgning, at Johan Utrect, Organist i Chriftiania, maae herefter ubehindret til Bru devielse og Bornedaab, naar der begjeres, sig med Orgelverket i Kirken bruge lade, hvad heller Sko: Tens Musiqve, er hos eller iffe. (Da om bet Ferste er en gjort Webtaat,fom de fattige et tillige skal kunne overkomme, ham til Afgang.) (x 673. 2000 1 12 ben Befaling (til Justitsraad Vinding, Cancellieraad 23 Jan Moth Canc. Rd. Scholler, Gen. Proc. Scave nius, Cane. No. Povel Nielssen, Assessor Villum Vorm), ang. at foretage sig Projectet af den Zorfte Lovbog, og een Bog efter den Anden Kongen til Approbation indstikke, da Jens Rosenheim og Jens Hopner, som, med Andre, Projectet have forfattet, stalni Commissionen give Forklaring,faa ofte de derom anmodes (a) og Berket næstkommende Paaske være til Ende,ioso JOAN Refer. (til J. Rosenheim og 3. Hopner), ang. 23 Jau til den Ende at indfinde sig i Commissionen, saa ofte de derom anmodes, da Kongen med naadige Dine har anseet Projectet. Sp Commis Reser. (til Kammercollegium), ang. at Over: 23 Jan Krigscommissarit Bestillingen i Norge skal, være ophævet. 10 8 Resor. 06. 10.115.6). (a) See naftfelgende Rescript, og af 3 Febr. 1 280 280103(b) 909 Kongelige Referipter, 3 Febr. 10 Febr. Rescr. (til Christopher Bartholin og Hans Ehm), ang. at føre Protocollen over Igjennemseelsen af Projectet til den Zorske Lovbog, som Pinding m. fl. er befalet (b). footbat Reser. (til Hoieste-Net), ang. Dom i Sager, om re rede Penge, af denne Ret efter For 16 Dec ftrivelse, og ei til Sikkerhed (c). Gr. Det erfares, at Forordningen om Gjelbs-Sager af 12te Junii 1679 (jom ubi de da besværlige krigstider, til famtlige Undersuatters Ned og Trang at undsætte og til Hjelp komme, sin fornemste Henseende haver, færdeeles med Forsikring i godt besat Jordegods, eller i andre Maader at stille, isteden for rebe penges Betaling,el efter Eubvers Forskrivelse) ikke saa tilberligen af de Skyldige skat være efterfommet, som det af Kongen til Enhvers Nytte alt og tjeneste vel har været mecnt, men at de Fleeste af famme Forordning har taget Leilighed og Aarsag i en og anden Maade med ulovlig udflugt deres Creditorer at omlebe, og ubi deres, retmessige Krav Ophold og Forhindring at gjere: ba faasoit fanime Forordning i den Post om Forsikring at tille, aleeneste har været anseet til bemeldte Gebr. Liders Vanskelighed, soc 10 Febr. Bil Kongen den nu i samme Post have ophævet og igjenfalder, saaledes at udi alle for Spieste. Ret ind kommende Gjelds Sager, som angaae rede Penges Betaling, Eal bommes og fjendes efter Enhvers Fors skrivelse og Recessen, og Creditor ciffe ydermere være i Steden for rede Betaling, naar forebitor fig Debitor Rs, Bertil br forpligter, en eller anden Fore har sikring imod sin egen Billie at antage. Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. at Renter fra Præster til de Resterende inden 6 og siden aarlig skal indfordres, de Skyldige ellers af Provsten dommes, og udlæg gjøres (d)... (b) See Rescr. 23 Jan. 1683 og r Julii 1684. Refere (c) See D. Lovs 5te B. 14de Cap. N. L. 5-13-:- Fortalerne have desuden ophæves Forordningen. (d) See R. 5 Maji 1685 og 23 Novbr. 1715. Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Kammercollegium), ang.itat.Bergfol: 10 Febr. kene og alle Slags Daglønnere ved Bergverket paa Bongsberg maae for seeneste Qvæg Skat være fritagne (e). paabudne Rops og Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at 10 Febr. ingen Bygninger maae sættes Vorfrue-Kirke Trondhjem nærmere end at der i der allerringeste paa alle Sider fan være faameget Rum imellem dens Muur, som allerede af Branden igjen staaer eller Herefter vorder, som en af de bredeste udi Byens sidst ſom en af de bret anlagde Gader, nemlig 60 Sjællandske Alen, m. m. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 13 Febr. Slagterne i Staden ikke paa Amager maae sig Lam tilforhandle (eftersom Kongen dem til Sin hofboldnings Fornedenhed behover) (f). Febr. Refer. (til Kammercollegium), ang. Toldfrihed 13 Febr. for Papiir, som Canc. Rd. C. Scholler til den Danske og Norfte Lov, Politie: Ordningen og Ritualet lader indføre 26036929midia soiei domised sto de an Reser. (til Canc. Rd. C. Scholler), ang. 1) at 13 Febr. Eynde paa dem, som ere committerede til et Ritual Danite Lov at forfatte, faa at det, approberet, kan blive tryft, og tilligemed den Danske Lov (som nu næsten al være trykt) udkomme; 2) at han, paa samme Ritu al, at lade tryffe, maae for sig og Arvinger nyde lige Privilegier, som han paa Danske og Norske Lov samt Politie Ordningen givne ere (g). dom zoti Adooie Just go me See 8, 22 Decbr, 1683.4 of 5 (e) See 1 M. Reser. (f) Er ei igjentaget udi Laugs: Art, 5 Maji 16835 (g) See Privil. 20 Decbr. 1681. 90 Kongelige Rescripter, 17 Febr. Refer. (til Stiftbefalingsmændene og Bisserne i Danmark), ang. offentlige Stiftelsers Fundarfer og Capitaler, de Fer de Førstes Gjemme, og de Sidstes Administration (h). fds or 1 Gr. Eftersom Kongen har for godt befundet, nogen Fors andring med orighedspersonerne udi Kjebstæderne i Dans mart at giere (i), da befales: in At Stiftbefal, og Superint. tilholde Dem, som derover fra deres Charger aftrede, strap at gjøre god Rede og Rigtighed til dem for alle Kirkers, Skos lers og de fattiges Capitaler, det være sig Legata, Donationer, eller andre deslige Penge, som De i værende deres Øvrigheds Bestillinger under Adminis stration have havt, saa at bemeldte Kirker, Skoler, og de Fattige aldeeles Intet afgaae i nogen Maade; til hvilken &inde de ſkal være tilſförbunden, alle Fut datser og Donationsbreve, saa mange som hvert Sted . I findes, enten Kirker, Skoler, eller de Fattige Beds kommende, in Originali til Stiftbefal. og Sup. at levere og vil Kongen, at bemeldte Sundatser eller Gavebreve herefter i Stiftskiften skulle forvares, og Magistraten derimod rigtige vidimerede Copier under beres Hænder tilstilles, som altid hos Dennem paa Raadstuen forblive. Og, saasom Kongen udi endeel Kjøbstæder, isteden for Borgemester og Raad, itkum en Byfoged har beskikket: saa skal forbemeldte Cas pitaler paa slige Steder herefter staae under Sognes præstens, Byfogdens og Kirkeværgernes Adminis stration, og af dem paa Rente udsættes, som de i vigognade Længe (h) See Refer. 3, og Fb. 24 Septbr. 1708, Fb. 23 Febr. 1748, Prem. 11 Febr. og Refol. 2 Novbr. 1792 meb Meter; pl. 10 April. og pr. 1 Aug. 1795 26 Novbr. 01796, 5 Mart 1798, 12 Septor, 1800 Circ. 11 1801. ()(i) See Refer. 12 Decbr. 1682 meb Note. (2) Resolutioner og Collegialbreve. Langden agte dertil at svare; men i de øvrige Stæ: 17 Febr. der forbliver det dermed ligefom hidindtil, hvormed Stiftbefalingsmanden og Superintendenten flittig Indseende have, og aarligen famme Capitaler neie eftersee, om de paa visse Steder ere udsatte, saa at Renten deraf rigtig indkommer, de Vedkommende til Gode og Fremtarvo edna not Reser. (til Cane. d. C. Scholler), ang. at, lis 23 Febr. gesom han og Arvinger i 30 Aar ere privilegerede at lade aleene trykke de Danske og Torske Love same Politie Ordningen og Ritualet (k): faa maae og, uden hans og deres Samtykke, Ingen her sælge og forhandle dem, under den Straf, som Privilegium omformelder. wild Reser. (til Bispen i Ribe), ang. at Gad: 23 Febr. berg- og Lindballe Sogne skal til Ringgive annecteres. Confirmation paa et Brandcompagnies oprettede I Martik. Contract i Kjøbenhavn. autoed Obet Bref, om Kisbenhavns Birks Ind: 3 Marti rettelse af 3 Herreder (1). nic nea Gr. Eftersom erfares, at de 3 Herreber ber, nemf. Soffelunds, Smerum og stykke Herreder udi Kiebens havns Amt til Kongl. Tjeneste desto bedre Befordring mas geligen af een Tingfoged og en Tingskriver skal kunne bes fordres, da anorones, At forskrevne 3 Herreder skal tilsammen herefter være et fuldkomment Birk, og faldes Rjøbenhavns Birk, hvilket Birketing skal betjenes af en Birkefoged og en Birkeskriver, og indrettes, og hver Mandag, 1081 di l (k) See Priv. 20 Debr. 168 som 1) See næstfølgende Refeript, famt R. 7 Julif 1721, Febr. 1732, 11 Septbr. 1744 og 25 Movbr. 1773. F 1683 224 Kongelige Rescripter, 3 Martii. som ei er helligt, holdes paa et Sted ved Ballerups By, hvor Amtmanden eragter at det bedst og bes qvemmeligt kan free (m): hvorfore menige Bønder og Almue, som der i Birket ere eller boendes vorber, her med anbefales bemeldte Kiøbenhavns Birketing herefter at søge, og for deres Værneting at holde, saa og der svare Alle og Enhver, som dem ved Retten for Noget kunde have at tiltale. Og, paa det Gaardmendene ei som hidindtil med Tingfærd fra deres Arbeide fulle ſom biði fra deres Arbeit ben antal belustiges faa baver at en Huusmand af hvert Sogn i deres Sted altid herefter ved Tinget, naar hvem som først til det holdes, opvarter, veter, og at burm fom Tinget fremkommer, vorder til Tingmænd antige nede (n); hvilke huusmand skal gjøre Sognefoge adsgderne Underretning om alt hvis som paa Tinget blis ver forkyndet og ellers i andre Maader kan forefalde; samt derimod for Hovning og Stat være forskaanede. 8. Martii. i Refer. (til Amtm. over Kiøbenhavns Amt), hvorved dette Brev ffiffes, til Foranstaltning. 3 Martii. Refer. (fil Bispen over Christianssand-Stift), ang. hvad Præsterne af Prædikestoelene made forkynde (o). Gr. Til at forekomme den Misbrug, som paa nogen Tid i Stiftet derved skal være skeet, befales Bispen at foranstalte: At Kongelige Forordninger ikke af Prædikestoelene der i Stiftet blive læste og forkyndte, medmindre det derudi udtrykkeligen befales, eller og han derom sær Ordre fra Kongen bekommer. (m) See Refol. 16 Julii 1801. Reser. (n) See Forordn. 4 Martit 1690, S. 5, 08 3 Junii 1796, §. 24. (0) See Mefer, 21 April 1683. sdaleja (! adi Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til enhver Bisp i Danmark), ang. at ban, 10 Marcii. naar nogen Plads i hospitalerne ledig vorder, som Kongen kan tilkomme at disponere over, ei maae den besætte, førend hos Qvæsthusets Directeurer i Kjøbenhavn er fornummet, om nogen af Kongens qvæste Folk deri er at lægge (p). Refer. (til Magistraten i Aarhuus), ang. at an 10 Martii. ordne Byens Havn repareret og vedligeholdt, efter den af de derom forordnede Commissarier gjorte For. retning (q). Obet Bref, hvorved det Borgemefter og 13 Martii. Raad i Stabelstaden Nakskov af Kongen (1) givne Privilegium, paa deres Domme at stævnes immediate for pieste: Ret, ophæves, og derhos anordnes, at saavel deres som at ſaave frede) Domme og Alfſteder skal bereftadens (famme saasom det i forrige Tider har været brugeligt, for Landsdommerne i Lolland indstævnes, og af dem paakjendes, Me førend de for Høieste Net maae indkomme. Reser. (til Hr. Just peg), ang. at Fogden af 17 Martii. Sollser og Østerdalen, som skal have anholdt nogle Beste paa Grendserne, hvilke imod Forordningen af zzorge ſfulde vaaren førte, maae felv beholde differe forbrudte Heste; hvilket og alle Andre, som i saa Maader herefter saadanne Beste fan ertappe, stal være forundt (s). (p) See Refer. 30 Jan. 1692. Refer. (9) See Confirmation og R. 11, 11 April 1738, 6 Febr. 1789, S. 10, 0g 31 Julii f. A. (r) Ved Confirm. 16 Septbr. 1670. led (s) Efr. Reser. 17 Septbr. 1687. II. Deel. P 226 Kongelige Rescripter, 17 Martii. Nescr. (til Laurids Christensen, Laugmand i Christiania), ang. at han er forlovet, fra Kjoben 24 Martii. 1 203 havn hjem at reise, (saasom den ham, tilligemed Fleese, aul. den Norske Lovs Revision, anbefalede Commission er til Ende) (t). Ro Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. forderligst til Skole Commissarierne (u) at indsk Efe Specifica tion paa Degnenes Indkomst og Rettighed, visse og uvisse, med Antegnelse, hvad Skolerne deraf nyde, og hvad Degnen for sin Tjeneste beholder; samt et ongefærligt Overslag, hvormeget den tredie Deel af Mhver Præstes Tiende sig kan beløbe. 34 Martii. 24 Martii. 24 Martii. 24 Martii. Reser. (til Landsdommerne i Lolland og Fals ster), ang. at de maae selv deres Tamsdomme epeqvere (v). 307 07-10981mi Obet Bref, om Landstingsridere og deres Penge i Lolland og Falster (x). Obet Bref, at Landstinget for Lolland og Falster skal herefter aleene holdes i Kjøbstæden Maribo udi Lolland, (der er mageligere og til Rettens bedre Befordring; med dets holbelse paa 2 Steder, nemlig Maribo og Mykjebing, til Ophold) (y). Reser. (til Bispen over en over Fyens Stift), ang. at naar de residerende Capellaner paa Alss Herefter enten ved Døden afgaae, eller og til Præs (t) See Refer. II Octobr. 1684. (u) See Refer. 2 Decbr. 1682 og 7 Maji 1684. stes (v) Ligesom R. 12 Novbr. 1681 for Sjelland; see dets Note. 11 (p) (x) Ligesom Bev. 28 Novbr. 1682, til det Ord kundgjøre; Deg pengene balv til Paaske og halv til Mittelsdag at indkomme. See Noten til O. B. 11 Jan. 1681. (y) See S, 10 Septbr. 1701, 17 Aug. 1708, og 12 Febr. 1735. Resolutioner og Collegialbreve. stefald forfremmes, fal Capellanierne ganske vorde 24 Martii. ophævede, og Boligerne igjen, med den dem tilhø rende Brug, Præsternes i Kaldet efterladte Enker (saalænge de i deres Enkestand forblive) tillagte, men naar Ingen ere, Sognepræsterne at tilhøre. (aasom erfares, hvorledes diffe Capellaner ere Sognepræsterne, jomiinaM I uden dem Kaldene aleene beqvemmeligen funne betjene, til Besvær) (z). Reser. (til Kammercollegium), ang. at lade i Skov 27 Martií. Reglementet indføre D. Th. Ringo, Superinten dent over Fyens Stift, for 60 Las, og Sogner præsten til St. Knuds Kirke i Othense 10 Las Brændeveed, til Udviisning herefter som tilforn af Kongens Stove (a). sod Reser. (til Magistraterne i Roestilbe, Slagelse, 27 Martit. Korsser, Nyborg, Othense og Assens, samt Byfogs den i Ringsted), hvorved i seeneste em Vognmæn dene udgangne Forordning (b) gjøres den Forandring, at 2 af de Vognmænd, som staae for Reisen (eller Andre i deres Sted, om de ikke skulde have ſaa dygtige Heste og Vogne, som behov gjøres), skal altid, Dag og Nat, med deres Heste og Vogne holde i Beredskab udi Byens Vertshuus (paa det Reisende, og de som i Kongens Brinde fomme, kunne uopholdelig afstedkomme) (c). Reser. (til Khavns Magistrat), ang. at de 331 Martit. Stadskærmnere skulle uden Ophold i Naboernes Nær. værelse maale alle Gaarde og Grunde i Kjøbenhavn og Christjanshavn, samt det Enhver (imos 2 Bil (z) See Refer. 8 Jan. 1751, 24 Novbr. 1752 og 20 Majk 1796. (a) See Fd. 18 April 1781. (b) See Langs-Art. 5 Martii 1683 (Dos Schou) S. 8. (c) See 9. B. 8 Junii 1687 og Forordn. 9 Septbr. 1763, Kongelige Rescripter, 31 Martii. billig Betaling efter Magistratens Kjendelse) beskrevet give, ligesom og en Attest, om Maalet med det, som findes i Skjøderne, overeensstemmer. (Saasom derved stor urigtighed befindes, og paa det en Lighed til den ny Grundtartes Sætning kunde træffes) (d). 30 px) madi to poss 31 Martii. Kongl. 24 Dent Kongl. Resolution, ang. Skolens Misbrug ved Liig, Militaires Begravelse (e), og Fors flaring over Politie: Anordningerne. Gr. Nakskov Magistrat anmelder om en Styk Junkers Begravelse, de Vedkommende, som imob Forordningen bar havt Skolen for Liset, og brugt en uupiti Emgang, hvora vaa politie: Commiffariernes endelig Betænkende er, 1) at Biskopen fra deres Collegio blev tilskrevet, at de Skoleme fterne tilholbte, deslige et at begaae under Straf; 2) Krigsraad Harboe at notificeres, hvad rettelig berunder forstodes, som Militair Personer var tilladt, hvilket han de vedkommende commanderende 2 igjen tunde labe inside. 24 Dasti. 24 Marti SLER 251550 Resolution. Hermed er Kongen tilfreds; og naar Nogen herefter med deres allerunderdanigste Me morialer indkommer, for at begjere Forklaring om et eller Andet enten udi de allerede udgangne Forordnins ger, eller de som herefter udgaae fund, have de i Politien allernaadigst forordnede Commissarier (f) derom deres allerunderdanigste Betænkende til Kongen Selv at indgive, og, naar Kongen derpaa resolveret haver, samme allernaadigste Resolution de Vedkom, fte mende, under deres Hænder at give beskreven, og derfore til videre Efterretning i Fremtiden rigtige ril vider Protocoller at lade holde, som de selv dertil agte 24 Maro at svare. 906 190 gà Hond Kongl. (d) See Nefer. 16 og 19 Decbr. 1682, 17 April 1686. (e) See Forordn. 7 Novbr. 1682, 09. 20 pg 30, og Pr. 2 Octobr. 1773. (f) Disse ere siden afgangne. Resolutioner og Collegialbreve. Kongl. Resolution paa nogle Forespørgseler, 3 April. om Eege-Ligkiſter , Klædedragt, og Nego. cens Inddeeling i Kjøbenhavn (g). Gr. Politiemester C. Rasch har under 3ote Martii 1683 fndgivet Memorial: 1) ombedet, ined allernaadigste Ins struction at vorde forsynet, og iblandt Andet derudi fornemmelig Ercecutionsmaade nævnet, hvorledes han maae forfare med dem, som befindes at være Kongelige Fors ordningers Overtrædere, 2) Udi Anordningen angaaende Begravelser findes en stor Deel af Underfaatterne, som et ere i Mangen eller af udel, og dog iblandt af Kongens Tjes nere, der aldeeles ingen Frihed eller Rettighed mere til Eeges Kister for deres dede Legems Betjening end som det ringeste Tjenestebud eller Baadsmand udi saa Maader haver, om Kongen ilfe den punct allernaadigst behager saaledes at forklare, at Geistligheden overalt paa Landet saavelsom Kons gens fornemste Betjente, faasom Kammertieneren, Slotsfogder og alle Hofbetjente, Menteskrivere, Cancellie- Forval tere, og Beridere inclusive, item Amtskrivere, Toldere, Proviantsforvaltere, Midefogder, faavelsom Borgemestere og Raadmænd i Stabelstæderne, hvilke for dem og deres hu ftruer, begierte og hobe Formue, en Eege: Rifte til deres Legems Begravelse, isteden for den Fyhr-Kiste maatte tillas des at bruge. 3) Dg, faasom denne Forordning om Klædedragten til Slutning formelder, at alle og Enhver 14 Dage efter Publicationen sig derefter skal rette, hvorover Mange deres største Incommoditet og Skade vaa saa fort Tid forevender, Befalingen ifte at funne efterkomme eller faaledes efter Forordningen faae sig indrettet: om Kongen behager, den ansatte Termin vaa 4 a 6 Maaneder at prolongere? 4) Om Kræmmere og Viintappere, der med Alen og Maal, og et en Gros, handle, faa og om Apotekere, Chirurgi, Kunstnere og Guldsmedde for fornemme Negotianter skal forstaaes? 5) Om en Mands Sen længere maae holde sig efter sin Faders Condition end som han er 18 War gammel? 6) Om Filigran - Arbeide, fom ei nævnet i Forordningen, maae tolereres, og af Alle bæres og forslides? 7) Og, faafom Kniplinger med Cons dition ere forbudne, iffe at maae bæres, da findes derimod en stor Deel Fruentinmere, ubi den Mening, at derunder Efterskrevne et for Knipling fan agtes, men bor tolereres og tilladt at bære, nemlig, 1) alle slags Gimper og Agrimaner.

2) Point de Moline. 3) Point de Flandre. 4) Point de Canade. 5) Poinct de Paris. 6) Poinet d'Angleterre. 3 Disse skal gjøres her i Kjøbenhavn. (g) Det Meeste deraf er ophævet. 17) Kongelige Rescripter, 3 April 7 Point d'Espagne, non and, toile 8) Point de Venife." 9) Point La Reine. 8) Om med den Knipling, fom ee tilladt at bære, ifte faaledes maae forholdes, at bvo, fom Saadan haver, det ftraren hos politiemesteren eller Anden fulle angive, og derpaa tage Beviis eller Stempel, bvad Enhver i saa Maader haver, og hvorledes de findes condi tioneret, saa og dem, som med flig Knippelsverks-Arbeide sig ernære, at anbetjene, paa det Enhver, naar de saadan Knipling til Kræmmere eller Andre sælge eller afhænde, kunde lade dem mærke, hvilket mærke fal felge Barene hos Enhver, Kræmmer eller Andre; men be, som Sligt igjen udfælge, skulle give Enhver Attest og Beviis paa hvad og hvor meget Enhver bekom ved Dag og Datum, derved al Underslæb det meeste muligt, anden Knipling her i Laudet at indbringe, tunde forefomme, faa Alle udi saa Maade altid kan forevise deres Hjemmel, paa det hvo som Attest ei haver, eller kan oppife, naar derom blev spurgt, ille Fulbe give 100 b. til Straf for hvert Stykke klædemon den bruger, og findes med Knipling omfat, foruden Klæ demon at have forbrudt. 9) Om Nogen, som uden Nana gen, der ei er tilladt at bære Knipling, selv vilde gjøre nogen Knipling, til sin egen Tjeneste at bære, maa eller tan tillades Samme at forslide? 10) Om de Godt-Folkes Born, som ere baade uden og inden Mangen, og efter den 14de Articul i Klade: Forordningen, dog hos dem, som i Mangen og af Sibel ere, til fær Brug eller Opvartning i Huset haves, skal efter Forordningen lige tracteres enbser at nyde sin kabers Condition. 11) Da faasom Kongen har tillagt militien til Land og Vand stor Fibed baade med deres Liig - Begravelse saavelsom Ricededragt, da fores sperges, om det videre om Officererne kan og skal forstaaes, end de som i Mangen ere, og fom de svrige derfra igjen til Corporalen eller Gefreideren maae have for sig, deres Qvinder og Bern den samme Frihed, som de der ved Mangen dertil ere berettiget? 12) Og. saasom ingen af Kons gens Ministre og Betjente deres Laqveier maae bære Kaar der, derom underdanigst fornemmes hvad og hvorledes det skal forstaaes med fremmede ministre og Betjente, fom her Tunde ankomme, og nogen Tid at forblive, om de med de res Lagveier ikke sig, efter dem nogen Dage eller Tid efter veres Ankomst, dermed at gaae er advaret, efter Forords ningen fulle forholde? Det Samme forespørges om hvis andre fremmede personer, som udi nogen Steder sig op holder, og foregiver forberligst at ville reise igien, og et helder sig efter udgangne Klade: Forordning, om der ikke en vis Tib funde determineres, at de sig efter Forordningen skulle rette, eller derfor at lide?13) Om La qveierne maae have Frihed at gaae, i det sted for Kaar der, med Stokke i deres Hænder? 14) Saasom Forord ningen forklarer, hvad enhver af Clenodic er tilladt at bære, hvem Samme, og paa hvad Maade man Saadanne bedst 1979 595 kunde Resolutioner og Collegialbreve. funde faae estimeret? -15) Da, faafom Kongen ubi be 3 April. encert de Manufacturer vil lide &lade, herfom be, ben 6te Articul ommelder, ifte maae bære blommede Silfe Stoffer, en aleene de, som uoi kangen ere, og delen u i Aimindelighed efter den 4de Articul; thi I. foraarfages et stort Afflag og Frhindring udi det Silke: Manu acturer, faalom de som efter Forordningen er tilladt de Stoffer at bære, ere de mindste af golf; II. Stade for Krammerne i Sta ben, som allerede en stor Deel blommebe Stoffer paa Mas nur crurhuus ligger hvis nad til at skal have, maatte tage, hen eb en 20000 Rd. eg meeste parten deraf endnu uaf- Hændet, og endeel maaskee, som derfor skyldige er, mindre kan betale; thi muligen der skulde mangen Kræmmer udi Kjobenhavn findes, som ikke sæ.ger om Aaret for 10 Rd. Sile Bare til den, som i Mangen er eller til dem aleene, Silfetoffer maae bære; III. vil det foraarfage mangen ærlig Mand, som har hustru og mange Bern, en uformo dentlig Bekostning, fordi Han straren skal gjere Forandring paa klæderne, hvilket dog er og bliver Silke, baade det Blommede, hau skal afskaffe, og det Elette han skal igjenjebe: faa foreslaaes, at denne Post udi den 6te Art. faaledes kunde blive forandret, at alle de udi famme Artikel maatte ogfaa tillabes at bære, faavel alle Slags affarvede Blommede som flette Silte: Stoffer (dog aldeeles uden Guld- og Sølv: Blommer, da kunde alle tre forommeldte Inconvenientfer dermed ophæves, og at saavidt de udi den 6te Articul kunde behaves paa deres hustruer og Berns Hoveder, maatte være blommet Silke: Stoffer med Gulda og Sølv: Blommer, dog ikke noget Andet, end det, som herudi Landet gjøres, med derhos en to Mad Knipling c. - 16 Hvad sig forte eller hvide Knipling er angaaenbe, fom Ingen maae bære uden de, udi Mangen eller af Adelen efter den 4de Art.: da, som adskillige Slags Knipling er en med af de fornemste Fabriquer, famme Kniplings. Mas nufactur i Kjobenhavn en Tidlang har tiltagen, saa mange bem i staden for en lidelig priis, hvilket endog deruden ben vilbe give en mærkelig Afgang, em ingen flere end de, som i Forordningen nævnet ere Knipling maatte bære og forslide: henstilles, om de, som udi 6te Art. tilligemeb Stads Cavitainerne i Kjobenhavn, ifte ogsaa hvide kniplinger til halstuge og Manschetter maae bære og forflide, hvorved mange fattige Enter og Bern, som derved sig ere nære og meer med Tiden sig ernære kunde, en stor Naade vederfartes. - 17) Derforuden foreslaaes, om ifte maae tillades en vel erfaren Haandverksmand og vel erfaren Stipper, med deres hustruer og Dettre (aleene udi Kjobenhavn, undtagen Slagtere, Vognmænd og deslige) at bære Silfe- Ter enel eller Ferandin til Kjorteler, og de som til den 6te Art. ere berettiget, at bære hvo bet begiere isteden for Terfenel, i det heieste Portesoi: og disse Haandverker, li gesaavel som de meest forbemeldte i den 6te Art. tillades SETH - 4 at

- - Kongelige Rescripter,

3 April. at bære af det, som ber gieres, forte og affarvede blom, §. I. §. 2. G. 3. mede Sille-Stoffer og Tafter, uden Guld- og Sølv-Blom mer, fua og det samme til Qvinde: Hoveders Prydelse blommede Sille Stoffer med een eller to Rad Knipling (foruden Hengler), eller flet, som Enhver lyster og fors maaer, paa det Kjøbenhavns Borgere frem for Andre maatte nyde nogen Præ, mens gemene Haandverker for dem, deres hustruer og Barn at neies med Borat og i det høieste, som bedre formaaer, Ferandin; mens Tjenestes piger og deres Lige overalt at netes med Rask eller Sarts til klæder, og Qvindfolkene paa deres Huer og Vigerne paa deres Haar forte Taftes Baand, og Ammerne en Hue af gemeen Ulden Tei. 18) Og, faasom berettes, baade Soldater og andre leber paa Gaden, og incommoderer godt Folt, og iffe aleeneste taler dem til for hvad klædemon eller Knipling de med omganger, ja snart river dem deres fra, hvortil de aldeeles intet er berettiget eller ber at være: da ombebes, at det alvorligen ved en Forordning maatte befales, Ingen, under Live Straf, med flig Forretaing foruden Befaling sig at befatte; tht slig Medfart maatte befrygtelig foraarfage nogen Disordre. 19) Endelia, eftersom Kongen den 16de April 1681, Negotien og Næringen imellem Borgerne udi visse Classer har befalet at skulle anordn 8 og fættes, faa den eene Borger ifte skulde gjøre den Anden Judvas udi sin Næring, som skulle have været indrettet og havt. sin Begyndelse fra Notaarsdag 1682, hvilket ei endnu er kommen udi Perfection, men den som meest formaaer, fortroffer den Ringere, hvilken allernaabiaste gode Intention iffe burde at efterlades, men ivertsættes, fom et een Mands Arbeide er: faa foreslaaes, om iffe gavnligst fulde være, at Magistraten eller Andre blev anbefalet, derudinden veb en Commission med Politiemesteren derpaa at benfee, at den Post ubi Forordningen først blev iverksat, og Næringen forteret. Resolution: Herom vil Kongen med forderligste, lade stille allernaadigste Ordre (h). De, som allerede have deres Eege: Rister færdige, maae dem beholde. Jligemaade tillades og dem, som i Kirkerne eller Urtegaardene begraves, at have Eege: Kister. det øvrige forholdes efter Forordningen (i). Forbli ver ved Forordningen, saavidt det angaaer dem, som i Rangen ere; de Andre maae endelig gives Delas tion indtil Pintsedag førstkommende, og aldeeles intet (h) See Instr 23 Junit 16 3. (1) See Refer. 7 Aug. 1687 og Fd. 13 Septbr. 1737. I læn Refolutioner og Collegialbreve. §. 5. §. 6. 6. 7. længere. Ved fornemme Tegotianter forstaaes Alle, 3 April. som handle en Gros; og maae derunder regnes alle §. 4. andre fornemme Borgere, saa og Stads Capitais ner og Andre, som sig for Magistraten vil angive at være af 10000 Rdlrs. Midler fri Penge, foruden Gjeld, hvilket endda ikkun kan forslaae lidet til en Families Underholdning, og mindre til at føre saadan en Stats med, som endeel hidtiltags begyndt haver, om de ikke vil lade deres Børn efter sig i Armod. Forordningen melder ikke om Sønnerne, gjøres der for ei heller fornøden, fig derom at bespørge. Mas, siv Sølv eller Guld er lige det samme enten det er tungt eller let, støbt eller Filigran Arbeide. De, som ikke ere tilladt at bære Kniplinger, have iffe fornøden sig derom at bekymre; ellers, om Nogen formeener, at de i denne Post Indførte ei kan agtes for Knipling, fan de nærmere forklare, hvad dem synes for Knipling fan passere. De, som er tilladt at bære Kniplinger, maae bære dem de nu have, enten de her ere gjorte eller ikke. Og vil Kongen siden være betænkt paa, hvorledes Indførselen af andre fra fremmede Steder kan forhindres. Dette er tydeligt nok sat udi Forordningen, hvorved det og skal forblive. Deres Børn, som i Rangen ere, agtes lige med §. 10. Adelen, enten de ere i deres Forældres Huse eller Andres: andre fornemme Folkes 23ørn, som ikke tjene for Kost og Lon, men sig udi Godt Folkes Huse opholde, for et og andet Godt og Stifteligt at lære, regnes iblandt dem, som den 6te Art. i Forordningen ommelder. Dersom en Corporal eller Gefreider er 6. 11. af de Middel, at han sin Hustrue paa den Mande kan klæde, som Ferordningen tillader dem, som i Rangen ere, maae det ham og tillades. Med J. 12. fremmede Ministre haver Politiemesteren intet at P 5 1 bes §. 8. G. 9. Kongelige Nescripter, 3 Apri, bestille; et heller med andre Reisende, som paa nos gen Tid, enten for Landene at besee, eller deres egne 2Erinder at forrette, hidkomme, eftersom hans In spection iffe strækker sig videre end over Kongens 5. 13. eegne Underſaatter og Betjente. Forordningen for byder aleene Kaarder, men ingen Kjeppe, dog tillades ingen Prygler eller store Stokke at bære, for dermed en eller anden Insolence eller Bold og Overlast - §. 14. mod Nogen at øve, under tilbørlig Straf. Om 24 ed en Ring eller Jouel er en Snees Rd. mere eller mindre værd, kan ikke saa noie regnes; gaaer det meget over den Priis Forordningen ommelder, findes § 15. not. Kjendere, som Sligt veed at estimere. Naar Kræmmerne rette sig efter de Kongl. udgangne Fore ordninger, og Intet af det, forbudet er, paa lovlige Maader indføre, haver det ingen Fare med Manufacturerne. Men, som allerunderdanigst berettes, at adskillige Slags blommede Silke: Stoffer kan gjøres, som for bedre kjøb kan sælges end Tersenel, Ferandin, Atlas og andre deslige Silke: Stoffer, saa formeenes Ingen af dem, den 6te Art. ommelder, slige tarvelige blommede Stoffer at bære, men aldeeles ingen blommede Tobiner. Ellers var det vel at ønske, at alle fornuftige Folk vilde deri considerere deres egne Bilkaar, og heller holde deres Børn til Huuslighed og andet godt at lære, hvorved de i Fremtiden kunde erhverve deres ærlige Ophold, end lade dem af Ung dommen opbeflitte sig paa unødigt Smykkeri, og alt for megen Prydelse. OmendsEjendt de ere de mindste af Folf, som efter Forordningen ere tilladt slige Stoffer at bære, faa forklarer Ferordningen tydelig nof, hvorfor det dem er tilladt, nemlig for deres Charger og daglig Opvartning ved Bongens of; og synes det vel noget urimeligt, om En og Anden, som der In Resolutioner og Collegialbreve. Intet haver at bestille, men bør at tage vare paa fin 3 April Haandtering, Næring og Brug, og Sligt heel vel fan være foruden, vilde lade sig forlyde med, at dem skede Noget til forkort, i det Kongen vil have Sit Kongelige Hof Noget forbeholdet. Mangen wre lig Mand, som haver Hustrue og mange Børn, haver muligt gjort mere i dette Fald end hans Evne og Bils faar vel funde taale, og han havde havt fornøden, thi til sin Hustrue og mange Børn prægtig at klæde, behøves mange og prægtige Middel; og Mangen haver hidtildags desverre faaledes klædet fine Børn, mens han levede, saa de haver neppelig havt det de kunde flæde sig i efter hans Ded; og burde mangen ærlig Mand Sligt bedre at betragte, og holde hans Børn Eiffelig og tarvelig efter Forfædrenes berømmelige Exempler, paa det han funde lade dem i den Sted desmere efter, hvoraf de kunde i Fremtiden have Hjelp, naar de kom til 2ar og Alder. Kommer ham nu nogen uformodentlig Bekostning paa, haver han sig selv derfor at taffe, eftersom den største Part havde vel kundet paa Sligt gjort mindre Bekostning, og kan derfor 2, 3 eller 4 Maaneders Dilation lige 81. saalidet hjelpe ham som 14 Dage, eftersom det dog...) var hoi Tid at Sligt blev afskaffet, og vel er at fors mede, at Ingen flige Klader havde, de jo have Andre derhos, som de, uden deres Stand at forringe, vel fan bære; ikke desmindre forbliver der ved den forhen hos den 3die Part allern. givne Resos liq lution. Ellers skal det Ingen formenes, blommede Silke Stoffer til Opslag paa rmer eller Zuer at bære, dog uden Guld eller Sølv, medmindre det dem ellers er tilladt Stoffer, med Guld, eller Solve Jisgi A Blommer udi, at bære. Maar Det erfares, at §. 16, Manufacturer af Aniplinger komme udi den Stand, Kongelige Rescripter, 3 April. at herubi Landet først saa mange kan gjøres, som de fan forbruge, som dem er tilladt at bære, og siden fornemmes, at Manufacturen saaledes tiltager, at Mere kan gjøres end de fan opslide, vil Kongen

være betænkt paa, hvorledes de mange Enker og Børn,

som sig deraf ernære, ingen merkelig Afgang derved Skulle have, omendskjendt ingen Flere, end de i Fors ordningen nævnt ere, dem bere; thi det var at ønske, at baade denne saavelsom Silke og andre Manufactu rer saaledes heri Landene kunde tilvore, at vi ikke Skulde have behov, Pengene derfor til andre Steder at udstikke, men at de her for saa lidelig en Priis funde gjøres, saa vore Naboer derved kunde faae Anledning til at føre os flere penge i Landet for det vi $ 17. selv havde Overflødighed af. Tillades det en velera faren Haandverksmand og velerfaren Skipper, bliver Ingen, som ei vil være velerfaren: hvorfor det synes bedre, at en velerfaren Haandverksmand bruger de Penge til sin Næringe Fortsættelse, og en vel rfaren Skipper lægger dem an i sin Handel og Brug: og er derfor bedst, at det bliver ved Forordningen. Herom er allerede stillet Ordre. 8. 18: §. 19. mission udfærdiges (k). 14 April. Herom skal en Com Bevilgning for de i Contoiret udi Bergen Pri vilegerede til Handel i Bergenhuus:Amt, til Vare- Forsendelse, Liggedage, og Frihed i Tolden (1). 17 April. Refer. (til Bispen i Ribe), ang. at Nebel: og Lydom-Sogne skulle være annecterede, samt ligesaa enne og Lønne Sogne. Reser. (k) See hvad Schou i Fb. 16 April 1681, Cap. II, S. 2 har anmærket. (1) Derved ere Bergens Privil. af 27de Movbr. 1680 forandrede; ophævet ved Nabet Brev 7 Junii 1701; cfr. R. 8 Aug. 1685. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til enhver Bisp i begge Riger, han 21 April. for Christjanssand - Stift (m) undtagen), ang. hvad Præsterne af Prædikestoelene maae forte s kynde.10720 Gr. Eftersom det erfares, hvorledes Endeel, som Jus Patronatus til Kinkerne have, saavelsom Amtskrivere, Fogder og Andre, labe oskilligt af prædikestoelene oplæse, som vel paa andre Steder end i Guds uus funde publices res; da befales, At Superintendenten alle Præsterne i Stiftet abvarer, at de sig herefter fra Saadant entholde, og iffe Noget.... (n) al. Reser. (til Vice Statholderen i Norge), ang. 12 Maji. Svenske Overlobere til 17orge at forflyttes til ves sten udi Riget, og Underslæb med friskyds at fores bygge (o). Reser. (til Statholderen i Norge), ang presserende 19 Majt. Bevilgninger fra Cancelliet i Torge. Gr. Han begjerer at vide, hvorledes Kongen det frembeeles med Vielser i Zusene, Begravelser om Aftenen, Frihed for aabenbare Striftemaal, og Andet Deslige vil have forholdet. Thi befales, 70 At Statholderen sig, herefter som tilforn, holder Befalingen af 2den April 1680 efterretlig; dog at en Bevilgning for aabenbare Skriftemaal herefter paa 20 Rolrs. stemplet Papiir vorder udfærdiget (p). Reser. (til Jens Hopner), ang. at (som hans 25 Majt. Nærværelse ved den Torske Lovs Revision nu ei mem bain laidusad baqda (m) Som fif Befaling under 3die Martii 1683. videre (n) Det belabte er som Mefer. 16 Septbr. 1704, see dens Note (dog 18 Novbr. 1704), Nit. Cap. I. S. 30, eg R. 10 Martii 1769. (o) See Forordn. 20 Aug. 1784, III. Afb. () (p) See R. 31 Julii 1739, og Fd. 23 Maji 1800. Kongelige Rescripter, 25 Maji. videre behøves) han er derfra forlovet, og bevilget as hjemreise.gp 29 Maji. Nesor. Ceil Commissarierne over den Torské Lov), 5 Junii. ang. udi Lovens Revision strap at foretage nogle til Kongen indgivne Puncter, hvorved menes at kunne forekomme Misbrug ved første Bygsel, Gjeldskrav Brig veð forn hos Bonden, og ellers Skydsfærd i Almindelig. hed; Betænkende til Kongen indsende, om de eragte bedst; at Sligt bør i den Norske Lov indføres, eller ved en sær Forordning udgaae (q). df; at Bligé fur i son 90 90 Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Ingen anden, end den Person, som Kongen dertil forordner, og hans Betjente, maae i Norge Salke fange eller fange labe. (Formedelst den store Misbrug, sem derved af fremmede Falkenere skal være begaaet) (r). () spod 9 Junii. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. de Magistraten, Staden og de Fattige tillagde Accises, Lasts og Havne. Penge (s). 40 dam avisad & 18 6. 19. 14 April Gr. Eftersom af Magistratens indgivne Supplication fornemmes, at Magistraten skal bære Frogt for, at den Samme, Staben og de fattige udt be af Kongens Hr. Fas der givne og af Kongen Selv confirmerede Privilegier for undte, Accise, Lastepenge og Winter Havnepenge, fulce, formedelst den seeneste udgangne Tolorulle vorde dem betas gen: da vorder Magistraten hermed forstændiget, At Kongen Magistraten et aleene udi denne Post, men endog alle andre udi forskrevne den allernaadigst givne Privilegier allernaadigst maintenere, beskytte og 17 April haandthæve vil, saa at der ei udi ringeste Maader noget Skaar eller Indpas derudi skal tilføies, men 3 Ma. (a) See Fb. 4 Martit 1684 08 5 Febr. 1685. (r) See N. Lovs 3-14-38. (s) See M... Maji 1672, 13 Febr. 1692 og 8 Febr.. 1707 med Note, Fd. I Febr. 1797, S. 23 08 25, samt Plan 1 Julii 1799, §§. 166 og 169. Resolutioner og Collegialbreve. Magistraten forskrevne Accise, Last og Havne 9 Junii Penge fremdeeles herefter som tilforn at nyde og paa Pebarige Crecer uforanderlig labe oppebære af Alle og Enhver uden Underskeed, som inden for Refshalss Tonde loffer og lader, eftersom Kongens Billi Billie og Intention iffe er eller har været, at det, som i Tolds rullen indført findes om Accisen, skulde om denne Residence Stad og dens Magistrat vere forstanden; til hvilken Ende og Kammer Collegio er beordret, de Kongl. Toldforvalte at anbefale, ei Nogen for Uds gaaende at klargjøre, førend bevises, at de til Staden Rigtighed gjor have, hvoraf og Magistraten herhos Gjenpart til videre Efterretning tilskikkes. en stefer. (til Stiftbefalingsm Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. 16 Junit. Herreders og de Kongl. Birkers Sammenlæg i Sjellands Stift, Tinghuse, endog paa 2 Steder i DisAg etet til 2 Dage, paa strictet Dage, paa beqvemme Steder, saaledes at Bonder ei faae længere end 2 Mile, m. m. (t). Reser. (til Amtmanden paa Borringholm), ang. 19 Junil. en Stjeppe Rorn af hver Gaard ul de 2 Herreds. fogder paa dette Land (u). to Reser. (til Inspecteurene over Communitetet i Kjøbenhavn), indeh. Reglement om Spiisning, Ge nant 500 Rd. af Consumtionen, Bøndergods, og Ander. et. (Efter be (Efter de bejalebe Commissariers Relation og Betænkende) (v). 1911 23 Junit. Instruction for Politiemesteren i Kjøbenhavn (x). 23 Junii. pingtoje ligor 280 Obet 6501570 (t) Kan læses i Rothes Refer. 1758, 11, S. 100, (u) See Reser. 30 Martii 1686; eft. S. 11 Junii 1681. (v) See Fund. 25 Junii 1777. plen (x) Efr. Refol. 3 April 1683, S. 1, Juftr. 24 Martik 1741, vg 30. 5 Julii 1793. Kongelige Rescripter, 23 Junii. 24 Junii. Obet Bref paa Cathedraticum af Kirkerne til Superintendenten over Ribe-Stift. Gr. Doctor Chr. Lodberg har ladet anbrage, at han med ringe en er aflagt, imod den store Besværing, som Stiftets Vidtioftigbed med sig fører, og nyder af Kirkerne ingen Cathedraticum og aarlig penge, som Mecessen og alle Stjsder paa Jura Patronatus tilholde at udgive. Bemeldte D. Lodberg og hans Efterkommere maae til hans og beres Indkomsters Forbedring overalt i Hans anbetroede Stift nyde en Sletdaler til Cathe braticum ... (y) bemeldte D. Lodberg og hans Efterkommere paa Landemodet imod behørig Qvitres ring levere., BR. 2010 dideliais Reser. (til Bispen i Ribe), ang. at Sarup Rald dianatal, naar Vacance Feer, annecteres til St. Catvine Kirkes Capellan i Ribe, 2c. 26 Julii. Jinut 26 Julii. An anal Reser. (til Høieste Rettes Bifiddere), ang. Votes ring Dommes Forfattelse, og ærbødig Opførsel i og ved denne Ret. (Saasom Vota aabenbares, imod den Merren forhen givne Instructions 8de articul; ligesom der og spadseres og heit snakkes under Mettens Betjening) (z). es og heit fnaftes u Obet Bref, om Læsningspenge forud i Hoieste: Ret (a). Gr. 90 an (y) I Øvrigt ligesom D. B. 29 Martii 1681 for Fren. See dieser. 24 Decbr. 1704 og 10 April 1706 med Noter. (z) Bortfaldet ved Justr. 7 Decbr. 1771 (i Schous Udtog), Jing 90. 4, 9, 12:18. Geheime Raad Michael Vibe var den 23de Junit 1683 beskikket til Justitiarius i Retten, og til Vice-Præsident i det Danske Cancellie. - Under 26de Julli 1683 udgif ogfaa en Forordning, om Frems gangsinaaden i enhver Sag ved Metten; haves i Rothes Mescripter 1758, II, S. 115-118, og er nævnt af Schou, menes af ham bortfaldet ved bemeldte Instr. S. 9 og 21, samt Pat. 10 Novbr. 1774, S. 6, 12, 15, 19, men spnes endnu tildeels at følges. (a) Set Bev. 6 Decbr. 1671, D. B. 10 Novbr. 1685 og 21 Septbr 1695. Resolutioner og Collegialbreve. Gr. Eftersom erfares, at den sterte Deel af dem, som 26 Julii. for hsieste Ret Sager have ladet indstævue, iffe aleeneste deres Breve og Documenter i Cancelliet uindleste lade ligge, men endog Dommene bestille, og dem siden ikke afforbre; qu bvorover Justits: Secretairen sig beflager, fterfte Stade at lide, i det ban itte aleeneste det forseglede papiir saavelsom Striverien bekofler, men den ham deraf tillagde Qvota mis ster: da bevilges: nin At, førend nogen af Parterne for Høieste-Net frems fommer, eller han deres Documenter annammer, ham, enten de Stævning have taget eller ei, tilforn Hver 4 Rd. forud leverer, hvilke dem igjen i deres Dompenge fal kortes; dog hermed ikke meent, dem fra Ketten at holde, som ere saa ganske fattige, at de hverken Dompenge eller Andet kan betale. Rescript, ang. Executionen (b). De. 7 Aug. Reser. (til Landsdommerne i Danmark), ang. 11 Aug. efter Anledningen, som den ny Lovbog dertil(Rendsborg) giver, herefter een Gang hver Maaned, eller, om 1 Fornødenhed det udkræver, engang hver 14de Dag, at holde Landstinget, (paa det Kongens bem tilhæn dekommende Forordninger og Befalinger strax kan vorde forfyndet, hvilke hidtil ere blevne benliggende upublicerede, fornemmelig formedeist Landstinget ei saa ofte holdes, som free burde) (c). 80-bed it could abu Reser. (til Magistraten i Bergen og i Trond. II Aug. hjem), ang. at forsvare Tordlands. Almuer ved de forumore Bergen By forundte Privilegier, saafremt den ei, om herefter conniveres, Fuldmægtig vil tiltales 2c, af General Procureurens (Saasom er andraget, ang. 20 Inds (b) Paa Tydsk, i Rothes Rescripter, 1754, 1, . 192. Af lige Judbold med d. 9 Junii 1683, og vides iffe at gjelde saavidt angaaer de Militaire i Danmark, til hvilke aleene dette mane være gaaet. See Fd. 30 Jan. 1793. (c) See Rescr. 23 Jan. 1739, S. 2, 08 5 Septbr. 1760. II Deel. Kongelige Rescripter, 11 Aug. Inbpas dem i deres Næring ved Overvintrende veder fares) (d). II Aug. 14 Aug. Reser. (til Amtmand Knud Gedde), det Samme; saa og Befaling, over Sabbathens Helligholdelse als vorligen at holde, at Alting derudinden efter Forordningen vorder iagttaget og efterkommet (e). Reser. (til General Commissariatet), ang. at alle Samme vedkommende Assignationer skal aleene til Zahlmester Oluf Hansen indrettes, undtagen til Militiens Betaling (som hidindtil paa de Steder, hvor den er indqvarteret, pleier af hver Steds Landcommissario at betales), hvormed saaledes til videre continueres. (Saasom erfares, at de, som Noget af de til Landmilitien og Søestaten allern. deputerede Mitler have at sege, ef Generalcommis. til Landcommissa rierne og andre henvises, hvorved Zahlmesteren, fom ei om alle udgivter kan have forneden Kundskab, i Confusion geraader.) 18 Aug. Reser. (til Geheime Rand M. Vibe), ang. at alle Breve, som til Sverrig skulle forsendes, skal i Posthuset udi Kjøbenhavn tilbageholdes, de Mistæn Felige aabnes, og de Øvrige bortstikkes, samt derom og de relateres, (Eftersom fornemmes, at i Kongens Riger og Lande skal findes adskillige, som til Sverrig advisere hvad ſig hos os au tilbrager.) 3 Septbr. Reser. (til Khavns Magiftrat, samt til Rector og Profeffores ved Khavns Univerfitat), ang. (vorvidt til Helligtrefoldigheds Sogn af Staden skal hen høre (f), saa og at foreslaae Deeling af Rallebos derne til Vorfrues og Zicolai. Sogne (g). Refer. (d) See næstfolg. R., saa og Priv. 29 April 1702. (e) See Forordn. 12 Martii 1735, og Rescr. 31 Dechr. 1762. (f) Indeholdes for enbeel i Fb. i Septbr. 1683; fee Fb. 2 Martti 1686. (g) See F. 3 Jan. 1685. 399 II Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 5 Septbr at den, naar Christianshavns Kirkes Bygning bliver færdig, maae deri sælge Begravelse: Steder (h) og lade bygge Pulpiture til dem, som Sligt kunde beajere og meest derfot ville give, (Kirken til Gavn og Bedste) (i). Anordning, om hvad der til Vorfrue: Skole 15 Septbr. i Kjøbenhavn ved Liigs Begravelser og Brudevielser skal betales (k). De, som i Kirkerne eller Kirkernes Capeller bes graves, være sig om Dagen eller Aftenen, skal give til Vorfrue Stole aleene 10 Rd., og 3 Mk. til Notarius. De, som begraves i Urtegaardene eller andre paa Kirkegaardene indhegnede pladse, betale 5 Rd., og I k. til Notarius, medmindre de om Dagen lade sig betjene med 24 eller 18 Skolebørn, da svare Skolen efter sidst allern. udgangne Liigfors ordning (D). For hvert Liig, som ved 12 slet uden Klokker og Sang paa Kirkegaardene begraves, gives 1 Rd., og I Mf. til Notarius, men om Aftenen, efter forrige Forordning, 4 Rd. - For Born under 5 Aar gives i alle ovenbemeldte Steder iffun 22 e §. I. G. 2. §. 30 §. 4. (h) See D. B. 27 Octobr. 1696, R. 16 Jan. 1761, 17 Decbr. 1762 og 1 Aug. 1766. (i) Allerførst i Refcriptet befaltes, til Bygningens Forts sættelse at laane Penge hos de andre Kirker, og bevilgedes (hvorom tillige Obet Bref under samme Dato), at en Person maatte for enhver Kirtes Derre i Staden ud: 20 staae med Tavle, for at indsamle godvillige Gaver, hvors med faa Menten funde betales. (k) Rector og Profeffores bleve ved Refer. 1 Septbr. 1679 befalede at foreslaae et Reglement berom. See Bev. 17 Aug. 1669, D. B. 8 April 1684, Hab. Bref 8 Febr. 1701, Rescr. 9 Julii 1712 og 8 Septbr. 1759, S. 13, Regl. 10 Decbr. 1763, . 30 Maji og 24 Octobr. 1800, (1) af zde Novbr, 1682, §. 20.03 24 Dctobr §. 6. Kongelige Rescripter, - 1 - Svo fom lader fig vie 15 Septbr. iffun halvt saa meget. Ingen, i hvo de ere, skal §. 5. være fri og forffaanet for, at udgive for deres Liig efter denne Tart, medmindre deres Dede, for Uformuenheds Skyld i de Sattiges Jord uden Betaling blive nedsatte, det Kirkeværgerne skal med deres Seddel forsvarligen hos Skolen testere, da det og bør at tages i christelig og billig Consideration, og iffe Noget af dem fordres. udi Zuset, skal give til Skolen, enten den gjør Tje neste eller iffe, dersom han er af Rangen og har Tis tul af Raad, 8 Rd., de Andre i Rangen samt Ades len, 6 Rd., og de Øvrige uden Forskjel, 4 Rd., og da Skolen, uden videre Betaling, at være forpligtet til at synge en dansk Psalme før og efter Copulation nen, om det begjeres; men, vil Brudefolkene have figneal Sang eller Musik, da Musicanterne og Organisten ellers derfore aparte at betale. Hve, som lader sig vie i Kirken, skal betale til Fropræs dikend. for dansk Sang, og de andre Sogne dage I did.; item for hvert Chor de begjere, som i deres egen Villie sal staae, 4 Rd. Alle disse Penge, som i saa Maader betales, skal deeles iblandt de Vedkommende, saaledes som sædvanligt haver været, eller som Superintendenten det herefter gavnlige ers agter at ordinere (m). 5.7. 15 Septbr. 25 Septbr. Obet Bref, om Sæde og Gang mellem Bergens Raadmænd og nogle Geistlige (n). Obec Bref, paa Landstingsrider Penge til Landsdommerne (o) for Syen og Langeland. (Saasom dem (m) See Rescr. 19 Febr. 1687. (n) Ligelydende med O. B. 25 Febr. 1682 om Othense: Daabmænd. (o) Samme penge og pligter famt bines Inddrivelsesmaas de, som i Bevilgn. 28 tovbr. 1682 indeholdes. O Resolutioner og Collegialbreve. dem den 1ode Junii (p) 1682 ere bevilgebe, at holde 2 25 Septbr. Wersoner, m v.; ou de nu have ladet anbrage, at de ef Funne faae bet indrettet, formedelst at Endeel, især paa Mipitergodset, undßlaue sig fra, Noget dertil at give). Refer. (til Magistraten i Viborg), ang. at 6 Octobr. Raadstue Retten der i Kjøbstæden, som hidindtil om Mandagen er bleven holdt, herefter om Tir: dagen skal holdes, og Bytinget om Mandagen paa de Tider Loven omformelder. a de zid Refer. (til 1) Liels Benzon og Jorgen Ehlers, 16 Octobr. Deputerede i Kammercollegio, 2) Albret Gyldens sparre og Peder Scavenius, Deputerede i Com merce Collegio), ang. at domme i Anden Instants uden Appel paa alle Confiscations: Sager, som falde i Kjøbenhavn og begge Rigerne (q). Reser. (til Rentemester Peter Brandt), ang. Sølv: 22 Octobre verket, og at gjøre Anordning, at Mynterskriveren, saasnart Nogen ham Overberg Amtets Attest anviser, duof at han dygtig Erts har fundet, til samme Sindere betaler Sindelønnen efter Berg Ordinancen af 23de Junit sidstforleden (r). Refer. (til Magistraten i Kiebenhavn), ang. 27 Octobr. at den Plads ved Vandkisten i Staden, som den store Dynge Jord nyligen er afført, og nu ledig findes, maae til et Stads: Sisketorv bruges, og dere til af Magistraten indrettes. ning) (s). (Efter dennes Anseg 23 Reser. (p) Er nok Refer. 6 Junii 1682. (q) See Refer. 10 Jan. 1685 og 23 April 1687. (r) See Jut. Priv. 25 Aug. 1687, S. 11, og plac. 20 Juuti 1743 (.) See Forordn. 28 Julit 1684, §. 2. Kongelige Rescripter, 30 Octobr. adoßo a Refer. (til Kammercelleaium), ana. Frihed indtil videre for Told. og Consumtions Afgivter af Søre og Hampe: samt Roe Sro, samt Grønlands Tran til Assessor 3. Zielssens og 2. Breyers Olie:Molle og Sæbesyderie udi Christjanshavn; samt at Lin, Roes og Hampe: Olie fra fremmede Steder efter den Ifte Febr. næstk. iffe i Kjøbenhavn maae indføres (t). Refer. (til Oluf Romer, samt Motits til de Des puterede for Vegt og Maal, Jens Juel, Michael donvibe, Peter Brandt og Jörgen Ehlers), ang. at 3 Novbr han al et probeercontoir indrette, samt der alt Slags Vegt og Maal efter Forordn. af Iste Maji fidstl. probere e ter de forordnede Originaler, og mærke, førend Samme af de Depurerede vorde stemplede og brændte. (Til Befordring af dette nyttige Werk, da de Dev. den 23de Junii sidftl. ere anbefalede t justere og doftemple det i migerne Behevende; og for at tunne alle Et der overeenstemme) (u).. 3 Novbr. Refer. (til Kammercollegium), ang. at hvis billig og nødvendig Bekostninger, som Fogderne i Norge foraarfages paa Misdædere at anvende med deres Paagribelse, Proces, fængslig Anhold og Henrettelse, og de ikke af de Sfyldiges Bo og Midler fan faae Fyldest for, skal dem deres Regnskaber paa ens tekammeret godtgjøres (v). doBO 3 Novbr. for, at dem i deres opilen dio sa Refer. (til Vice Statholderen i Norge), Notits derom, og at han den Anordning skal gjøre, at saas danne (t) See Forbud 30 Octobr. 1683, Fb. 3 April 1775 08 I Gebr. 1797. (u) Forandret ved R. 26 Jan. 1684, bortfaldet ved Fb. 10 Jan. 169ebe veb (v) See naftfolgende Rescript. Begge ved Norske Lovs Fortale ophævede. See Sammes 1 B. 22 Cap. samt 6te B. d. 19 Maif 1741 og Pi. 12 Febr. 1745, F. 13 Decbr. 1746, P. II. A, 4, 5, 6, 28. Resolutioner og Collegialbreve. banne Misdædere, hvor de antreffes, fan strar vorde 3 Novbr. paagrebne, og, efter lovlig Medfart, tilbørligen Andre til Afsky straffede.ht Refer. (til Comm Refer. (til Commissarierne over den Torske Lov), 24 Novbr. ang. dermed at fortfare, omendskjendt ikkun Tre af bem komme tilstæde. (Saasom deri Tib efter Anden freer Ophold, fordi itfe faa mange af dem, formedelst ans dre Kongl. Forretninger, skal kunne mode, som Commissio nen tilholder.) Obet Bref paa Landstingsrider Penge til Lands: 4 Decbr. dommerne (x) i Sjelland. (Saasom dem den rite Jan. 1681 ere berilgede at holde 2 Perfoner, m. v., hvil fet de ei funue faae indrettet, fordi Kjøbstæderne og Proprietair Godset indeholde med Betalingen.) Obet Bref, at Doctor Jacob Birkerod, Lector 8 Decbr Theologiæ i Othense, herefter næst Superintendenten fin Session paa Landemodet mane nyde og have. (Da han, faavelsom andre hans Formænd, har havt fin Session saaledes i den geistlige Jurisdiction og Consistoriis Retten, og den udgangne Lov nu tilholber, at geistlige Sager herefter for Provstemodet skal indkomme) (y). Refer. (til Kammercollegium, og Notits til 22 Decbr. Overberghauptmanden i Norge), ang. at Berg- Officerene saavelsom Arbeiderne paa alle Bergverker i Norge, som ingen anden Zæring eller Brug have, skal være forstaanede saavel for de nu allern. paabudne Kop. og Qvæg samt andre State ter, som for hvis Skatter, Kongen herefter paabyder; samt at over dem Alle et rigtigt Mandtal skal fort at over fattes, og af Overberg-Amtet attesteres, at de ingen anden Næring bruge end som rette Bergfolk egentlig 2.4 ved 25 ch.1993) (x) Samme penge og pligter faavelsom Hines Indkrævelse fom i Bevilgn. 28 Novbr. 1682 ere bestemte. (y) Bortfaldet ved R. 20 Febr. 1703; og Lectoratet des nden indgaaet. 3683. Kongelige Rescripter, 22 Decbr. vedfommer, (paa det derved al Underslæb kan forekom mes og forhindres) (z). 22 Decbr. SHOST DAT Refer. (til bemeldte Overberghauptmand Ge lease pheralmajor von Schort), indeh. Et og Ander om Bergverkerne (a). @ 4 pun Gr. Caasom Kongen til Bergverkerne ubi Norge deres desbebre Opkomst og fortsættelse d. 23de Junii næstafvigte en Interims-Vera-Ordning haver ladet udaaae, med Befaling til Amtmandene, Samme paa bebarige Steder at lade publicere; og dog unierne fornemme, at Samme paa nogle Steder, ilke aleeneste ei fal vorbe efterlevet, men endog iffe engang, som det sig burde, forkpudet. Thi befales: At Overberghauptmanden den Anordning gjør, at be meldte Berg: Ordning stray paa alle Verker, hvor der et endnu skeet er, tilbørligen vorder læft; og haver 8 god Indseende med, og med Flid derover holder, at alle Vedkommende, som nogen Andeel udi Bergverk haver, være sig Sølv, Kobber, Jerns, eller andre Verker, ved hvad Navn de nævnes kan under Verfernes Forliis udi alle Maader rette sig efter den sidst paa ad@ferne kan vorde drevne som det sig bor, og han agter at tilsvare. Til hvilken Ende og Amtmændene sam mesteds ere anbefalede (b) at gjøre al fornøden Assistence i alt hvis af Berg-Amtet til Verfernes Fortsæt telse vorder ordineret. Og, som Kongen tilforn til En og Anden Geverfer adskillige Privilegier allern. givet og forundt haver, i den Mening, de til Kongl. Intraders Formerelse Berkerne desbedre skulle have dreven; men fornemmer, at de aleeneste have anvendt saadan Kongl. Naade til deres egen Nytte, mal and og ladet og labet Bers (z) See Jut. Priv. 25 Aug. 1687, S. 9, og Skriv. 31 Decor. 1720; i fd. 13 Decbr. 1746 tales et om Frihed. med Sch (a) See Jnt. priv. 25 Aug. 1687, med Schous Henviisa ninger. (b) See næstfølgende Rescript. Resolutioner og Collegialbreve. Berferne iffe til ringe Afgang udi bemeldte Intrader 22 Dechr. moren ligge ubebygde: da vorde saadanne Privile gier hormed igjenkaldte og herefter ophævede; dog maae i Penge paa forrige Maade godtgjøre hvis Tiender til Nytaarsdag næstkommendes kan restere, efter hvilken Tid Tienden in natura skal leveres til visse Tider om aret, naar paabuden bliver (c). Dersom er andraget, at Hyttenskriveren Hans foruden, som er and Roch skal have fra Verket ladet være folgagtig en Andeel Kobber, som der til Folkenes Afbetaling saavel af Bergmesteren som Overberg Amtet var arresteret, des saa haver Overbergh. sig derom med Flid at infor mere, hvad Ordre bemeldte 5. Roch dertil haver 19 Ja havt; og den Anordning at gjøre, at bemeldte Kob ber paa ny igjen vorder anholden, indtil Kongen videre berom ordinerer. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at 22 Decbr. forstændige Amtmændene sammesteds, at de til den Ende skal gjøre al fornøden Assistence i alt hvis af Berg Amtet til Verkernes Fortsættelse kan blive ordineret. (til Samme Reser. (til Samme), ang. at overveie, og give 22 Dechr. de Torste Lovcommissa: Betænkning om, nogle nogle af be 210 rier indgivne Poster, anl. Endeel, som de i Lovens Iste Bog uden Kongl. Tilladelse ei ter understaae sig at forandre. Reser. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), 29 Decbr. ang. Opsyn af þam ved Lygterne og Vægterne samt Canalernes og Bolverkernes Vedligeholdelse t Staden (d). 25 Gr. (c) See Jd. 9 Jan. 1736, S. 12, og R. 23 Julii 1744. (d) See 8d. 26 Julii 1683 heb Schous enviisutager, jur. 24 Martit 1741, 9. 7, 80. 5 Julii 1793, 9. 16, Di. 23 Jan. 1795 og 24 Jul 1801; cf. Di. 3 Maji 1684. Kongelige Rescripter, 29 Decbr. Gr. Eftersom erfares, at de berom udgangne Forordnin ger ei saa fuldkommeligen skal holdes og efterkommes som fee burde, saa befales: At han dermed herefter god Indseende haver; og, hvis han skulde formærke Noget derimod at handles, og Alting efter Forordningernes Indhold ei tilbørligen iagttages, haver han Magistraten Saadant stray at tilkjendegive, og videre med dem conferere, hvorledes Saadant bedst kan remederes, og Alting dermed i god Skif og Orden bringes. 29 Decbr. Obet Bref, ang. at de ved Rye d. 14de Septbr. og 23de Octobr. holdte Helligkors og St. Sørens Markeder, samt det ved Hads Herreds Ting den første Mandag efter Helligtrekongers Dag, saavelsom de ved samme Steder derforuden aarligen holdte Bestes og væg: Markeder, skulle være afskaffede, samt i og ved Skanderup By paa de sædvanlige Tider holdes. ( Conformitæt med Commerce Forordningen (e), og da i Byen, af hvilken, som af en Riøbstæd, Consums tion gives, ingen Markeder skal være anordnet.) ados 1684. 5 Jan. Obet Bref, at Feldberederne ved Bregning gaard maae sege Markeder. Gr. Laurids Munch har andraget, at han ved denne fin Hovedgaard har en Stampemelle, som af Arrilds Tid ffal være brugt af Feldbereberne paa hans Gods til at forarbeide hvis kind hans eegne Tienere have at afhænde; adesmen nu bliver sbe, fordi de af nogle Kjebied - Øvrigheder hindres, Markeder med deres kind at sege. Bemelore Courios Munchs selberedere maae ubehindret søge Markeder i Kjøbstæderne udi Nørres Jydland, og der sælge de paa bemeldte Stampe-Molle tils . (e) 16 April 1681, E. 1, §. 10, see Fd. 4 Aug. 1742, 9. 19, og . 14 April 1747, hvorved O. B. er deels forandret, deels bortfaldet..10 Resolutioner og Collegialbreve. tilberedte Skind stykviis eller i Degger, saavidt Bors 5 Jan. gerne ikke dem Dagen tilforn for billig Priis har vilbet tilforhandle (a). Refer. (til S 16 Fehr Stiftbefal. og Bispen i Viborg, 8 Jan. samt til Lindenborgs Friherrinde), ang. at de tilligemed Hende en vis og billig Tart paa Sto: de lestaderne i ibe Rirke skal sette, som aarligen af Sriherren eller Friherrinden til Lindenborg, til Kirkens Vedligeholdelse, skal oppebæres af dem, som et a sig af slige Stolestader betjene. Reser. (til Magistraten i Kjøge), ang. en 19 Jan, Tavle i Byens Kirke for fattige Disciple i Latin Skolen (b). Gr. Borgemester og Maad have den 29be Novbr. 1680 for fattige Born af den latinske Skole, formedelst dens 2 flette Tilstand, anordnet en Tavle i Kirken hver Ons: og Fredag, under Prædiken, saavelsom naar Liigprædiken eller Brudevielse til Froprædiken feer. Kongen er et aleene med samme Anordning tilfreds, but e men ydermere bevilger, at bemeldte Tavle til Aftens sang om Søndagen, saavelsom andre høitidsdage til hoimesse, de 3 store Høirider undtagen, til fors doon at pinglis skrevne Brug maae omgaae. dr. Reser. (til Overberghauptmanden i Norge), ang. 19 Jan at det Sølv, som virkes i Kongsberg: Sølvverk, skal indtil videre i Christiania myntes, de Dele i ndtil vider Croner, 10 Lod 3 Qv. fiint, og den fjerde Deel t To Skillinger, 5 Lod fiint (c). gles Reser. (a) Dette Sidste er nok bortfaldet; fee N. 1 Decbr. 1736 og 25 April 1750 famt Circ. 27 Decbr. 1794. (b) Kommer vel nu den Danske Skole tilgode; see M. 11 Jan. 1776. (c) See Reser, 21 Febr. 1685. g 909 Kongelige Rescripter, 26 Jan. 8 26 Jan. Refer. (til, Magistraten i Kjøbenhavn, og Notits til Directeurene (d) ever Maal og vegt), ang. at Staden Kjøbenhavn al verde crimeret fra Diffes Direction og 2 Originaler af alle Slags Maal og Vegt i Raadstuen at forvares (e). Reser. (til Oluf Romer), ang. iligemaade at probere og mærke Det, som bemeldte Magistrat lader forfærdige. div 29 Jan. Reser. (til Stiftbefal. og Bispen i Fyen), ang. at St. Knuds Kloster ei herefter udi de Stoele, som til Samme have i St. Knuds Birke altid ligget, nogen Forhindring eller Indpas maae gjøres. (Eiter Andragende af Jens Laffen, at de forrige xaase til dem skal være forandrede.) ( 5 Febr. Reser. (til Kammer og til Commerce Collegium), ang. at have Indseende med Mynten, imidlertid 100000 Rd, myntes. 9 Febr. 16 Febr. 16 Febr. Reser. r. (til Bisperne i Norge), ang. Huuscapel. Taners Antagelse, og at Erfpectancer paa Præste kalde ei vorde confirmerede (f). ma Bevilgning for Jacob von Vida paa adskillige Pos ster til et Linned- og Ulden Manufactur i Bers gens Børnehuus (g). Rescr. (til Directeurene over samme Børnehuus), Notits af Næstforestaaende, saa og at Inspectionen over (d) De, som nævnes i R. 3 Novbr. 1683; see næstselg. Rescript. (e) Bortfaldet veb Fd. 10 Jan. 1698. (f) I det væsentlige, dog noget fortere, fom Mefer. 2 Febr. 1692; ophæser ved Fortalen og 2-14 diorske xov. (g) See næstfelgende Rescript, famt Refer. 26 Febr. 1687 08 29 Aug. 1755. 12.10 p) Resolutioner og Collegialbreve. over Børnehuset skal hos Stiftbefalingsmanden og 16 Febr. Superintendenten over Bergens Stift, saavelsom Magistraten og Sognepræsterne i Bergen forblive; m. m. om samme Huses Tilhørende. Bevilgning for de Sofarendes Fattighuus 16 Fahr. i Bergen paa Beeg og Tjære Kaagen til Skibe. do on th Gr. Eftersom Magistraten i Bergen have ladet andrage, hvorledes samme Boes fofarende Fattiges Huse til deres M Gavn og Underholdning have i mange ar havt nogle kjedeler, hvorubi al deres Tjære og Beeg skal være taaget, som er vorden forbrugt til hvis Stiberumme der ved Bradbænken ere blevne anlagde og repareres, og formedelst at det Sted, hvor famme Kjedeler have været opfatte og indmurede for losfare, ikke skal have været beqvem til nogen Qvantitet af Beeg at kaage paa, ffal de et andet beqvems mere Sted paa store Sandvigs Grund dertil med Belost ning have maattet sege: Da vorder hermed, efter Ansøgs ning, bevilget og tilladt: At bemeldte Beeg og Tjære: Kaagen maae fremdes les forblive hos fornævnte sofarende Fattige aleene, som det hidindtil været haver, saa at Ingen dem ders udi nogen Indpas maae gjøre; dog, saavidt Sandelen angaaer, skal det være Interessenterne i det andet der værende Beeg Syderie uformeent, deres Næring og Handel at søge og bruge. iMz Confirmation paa en af Magistraten i Trondhjem, 19 Febr. efter Kongl. Befaling af 3die Decbr. 1681, under 3die Dect 22de Novbr. 1683 forfatted Anordning om Raad. stueskriveren og Bytingskriveren hver sine Forret ninger og Betalinger (h). Obet Bref, at, efter at Helsingsers Vogn: 23 Febr. mænd med deres Heste og Vogne til noget fremgo dute aula dla med (h) Bed Anordn. 6 Martil 1686 bestemtes, at, naar Was cance indfalder, skal itfun være een Striver; fee Anord. 13 Novbr. 1686. esse 2002. Kongelige Rescripter, 23 Febr. med Sted ere ankomne, maae de nyde og have lige saa mange Liggetimer som Kjøbenhavns eller Korss vers Vognmænd ved Forordn. af ste Martii 1683 (i) forundte ere. (Til deres desbedre Confervation, og t Henseende til, at de fra den store Landevei saavivt ere af ogende.) de I Martii. I Martij. E Martii. ext Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Megs lernes Artifle (k) at lade ferkynde. Reser. (til Samme), ang. den, til at trykke Almanakker og Skrivcalender, aleene beretti gede (1). Gr. Eftersom Kongen har for godt anfeet, at ingen Bogs tryffer meae trykke nogen Slans Almanalfer og frivcalen ber, uden Den, fom Rectoris Profefforum Deputerede der til udvælge og ordinere: da befales, den Anordning at At ingen anden af de Bogtrykkere, som under Magistratens Jurisdiction ere, herefter fordrister sig til, nogen Slags Almanakker, under hvad Navn eller Prætext det og være fan, at trykke, under 300 Roles. Straf til det runde Astronomiske Taarn ved Trinitatis Kirke. Reser. (til Rector og Profeffores i Kjøben havn), ang. den, til at trykke Almanakker og Skrivcalender, aleene berettigede, og hans Pligter i den Henseende (m). Gr. Eftersom Kongen fornemmer den store worden, der saavel ved fremmede Almanatiers Indførsel som med vore (d) epilogo Eegues zdag og Melor. 3 Decht. 1784. G) Laugs Artifle, i Schous Udtog; see tillige Laugs: Art. (k) Af 26 Jan. 1684, hos Schou, 20 dsm dnom (1) See næstfelgende Rescript, samt Forbub 18 Aug. 1685, R. 2 Decbr. 1690, 8 Martit 1727, 21 Julii 1773, 14 Jan. 1785 og 2 Octobr. 1801, S (m) See næßforestaaende Rescript og dens Note, samt Prom, 24 Decbr. 1779. 0801 2005 f Resolutioner og Collegialbreve. Eegnes urigtige Trykken og Udregning hidindtil er begaaet: I Martii, da (som Loven udtrykkeligen melder, at ingen enten Inda lændisk eller udlændisk maae trykke eller i Migerne Danmark og Norge indfere eller fælge andre Almanakker eller Skriva falender, under hvad Navn og Prætert det og være fan, end dem, som af den person, der af Mector og Profeffores i Khavn dertil er forordnet, ere sammenskrevne og forfate tebe) befales, behoves, og bem fan At Rector og Professores den Anordning gjøre, at ingen Anden af de Bogtrykkere, som under deres Jurisdiction ere, herefter fordrifter sig til nogen Al manaffer at trykke, uden Den, som samme Rectors og Professorers Deputerede dertil udvælge og ordinere; hvorimod han skal tiltenkt være, saa mange Almas nakker og Skrivekalender af alle Formater, Danske og Tydske, aarligen at forstaffe, som her i Nigerne dem saa vel og correct at udregne og trykke lade, fom nogen Udlændiske hidindtil have væ ret, og deraf udelukke alle ugrundede astrologiste Gjetninger, og derimod indføre yvis Han agter af den rette grundige Himmelkunst baade til Tidernes Kundskab, saa eg til Navigationens og Geographiens Oplysning og forbedring at kunne tjene; hvorimod og alle forhen givne Privilegier paa So Almanaffer at gjøre, og paa alle andre Slags Almanakker og Kalender at trykke, stemple og forhandle, aldeeles skal bare opgavede, eg De, ſom befindré nogen Slage og trykke eller fælge, skal have forbrudt alle Erempla ria, og derforuden give 300 Rd. til det runde Astro- d. til der nomiske Taarn ved Trinitatis Kirke. 17 11 HBM 21 Reser. (til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. 4 Martii. Arrester af ham efter Hoieste-Nets Domme uden Stands Anseelse (n). Gr. (n) See Refer. 28 Maif 1689, pl. 8 April 1771 (og hvað Schou har anmærket), Fo. 15 Junii 1771, S. 12, 99 Prom. 21 Julii 1792. Kongelige Rescripter, 4 Martii. Marti II Martii. II Martii. Gr. Eftersom han ved indgivne Memorial begierer agernaadigst Ordre. hvorledes hau sig skal forbolbe, naar han paa Rettens Vegne af En eller Anden kunde blive anmodet at arrestere, og udi Stadens Fængsel eller Arrestbuns at anholde de Debitorer, over hvilte Hoieste-Nets Domme til Fængsel ere gangne, naar det funde være personer, som enten ikke ere Stadens Jurisdiction undergione, eller af Qvalite, og som af Kongen Selv med bei Characteer aller. naadigst maatte være anseet: da, efterbi fornemmes, at ndi Stadens Arrest Huns skal være abillige Bærelser efter Folkes Condition, befales, At han sig den Execution til Fængsel og Arrest, som bør følge paa Hoieste: Rettes Domme, være sig hvad Standspersoner det og angaaer, efter Lovens Anledning i Kjobenhavn paa Ansøgning antager og forretter. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Forordningen af 12te Julit 1683 (o) om Isenkræm mernes Handels Indrettelse endnu ei inden et halvt Aars Forlob hos dem maae ereqveres. = Refer. (til Stiftbefal. og Bispen over Aals borg Stift), ang. at dette Stifts Provste moder maae fremdeeles fom hidindtil, i Kjøbs fræden Aalborg holdes, det Første næste Onsdag efter Dominicam quafi modo geniti, og det Andet Dio nysii Dag, (ber er mere bequemt end saaledes som Loven bestemmer, fær for de mange Folk at logere, til Convents huns og Stiftetifte c.) (p). all 15 Martii. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. Bamble Fogderie at svare under Bradsberg- Amt, og Raabpigdelaugets Fogderie under 17e. denæs Amt. diszeM Reser. (o) Det var nok et Commissorium i Felge S. 19 af Refol. G3 April 168381080) (p) Forandret i Henseende til Tiderne, ved R. 23 April 1736, 30 Octobr. 1776 og 13 Septbr. 1780. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Bispen og Capitulares i Trondhjem), 22 Martii, ang. at Mag. Simon of herefter sit Sude udi Car pitulet sammesteds efter hans Senium maae have, (i Henseende til hans udi mange Aar veb Rectoratet udstandne Arbeide). Jingle 2 Rescr. (til Overkammerjunker A. 2. Knuth (9) 29 Martii. famt til Stiftbefal. og Bispen over Sjellands Stift), ang. at Pornede af Kjøbenhavns Amt, som pad Roeskilde Domkirkes Gods, og dettes Bornede, som (paa Amtet til sidstforl. Nytaarsdag sig kan have nedsat, maae der forblive; men efter samme Dag maae ingen af Stederne den Andens Vornede antage. linger (I Anledning af, at Rnuth deelte en og anden af Amtets Wornede fra bemeldte Good til Stavns.) Kiefer- (til Politten Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 5 April. ang. at maintenere Apotekerne ibidem mod Indpas i beres Tating (r). in die Gr. Eftersom de have ladet andrage, hvorledes dem af En og Anden adskillig Inbpas i deres Næring skal gjøres, tvertimod de dem givne privilegier, befales: At Politiemesteren dermed tilbørlig Opsigt haver, at Alting, som det sig bør, rigtig tilgader, og de ved deres Privilegier, som Kongen dem eengang givet haver vorder mainteneret. Obet Bref, at Holmens Kirke og Menig 8 April. hed ei ved Det, som i Kongl. Bref af Dato 15de Septbr. 1683, Vorfrue:Skole angaaende, er ommeldt, skal være forstanden, men den af sin egen Skole baade ved Brudevielfer, Liigs Begravelser og i andre Occassioner ubehindret at maae lade sig (9) Maaskee han var tinige Amtmand over Khavns Amt. (r) See Forordn. 19 Novbr. 1687 fat i Slutningen. II. Deel. St be 009 (1) 31 1684. 258 ongelige Rescripter, 8 April. betjene, og samme Holmens Skoles Betjente til 8 April. deres Underholdning derfor aleene nyde og oppebære hvis Rettighed og Accidentier derved efter bemeldte allern. gjorte Tart og i antre Maader udi bemeldte Holmens Sogn funde forefalde. (I Henseende til bemeldte Holmens Kirkes og Skoles flette Bilkaar) (s). Obet Bref, at Holger Pauli (Premier Commissair ved det Danske Vestindisk guineiske Compagnie) mane beseile og handle vaa Guinea og Africa, saalange Compagniet ikke Skibe dertil udrede. linol 12 April. Rescr. (til Bispen i Ribe, og til Magistras ten i Ningkjøbing), ang. at de Huſe eller Gaarde, fom Sognepræften og Capellanen i Ning- JiagA 26 April. kjøbing boe udi, skulle, som Residentser, for Byens og borgerlige Buses Paalæg fri være, indtil dem fri Residentse kunne forskaffes. (Da den for begge Havende er ubeboelig, og de sig selv med Værelser maae forsyne) (1). Bevilgning, at L. Chr. Skipper, Byfoged i Hobro, m maae nyde og oppebære hvis Afgivt, som til den udi samme By paa Landeveien beliggende Broes Reparation og Vedligeholdelse hidindtil har været udgiven, og dertil lagt er, for saavidt ingen A8 Anden derpaa nogen Kongelig Bevilgning haver, imod at holde Broen (eller sin ndeel deraf efter den af oppebærende Afgivts Anledning) forsvarligen vedlige. (Til Bestillingens ringe Indkomst.) 13 Martii. 29 April. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. selv i Kjøbenhavn, og ved fine Fuldmægtige i de andre Kjøbstæder samt paa Landet at lade stemple hvad Klas (s) See Refer. 8 Septbr. 1759, S. 13 og Regl. 10 Decbr. 1763. (c) See Meser. 14 Julii 1730 og 16 Decbr. 1765 med Rote. Resolutioner og Collegialbreve. Klæder af Silke Toi, som efter Forordn. af 15de 29 April. Martii sidstforleden maae bæres, mod 8 B. af hver. Reser. (til Stiftbefalingsm. over Aalborg-Stift), 29 April. at hjelpe endeel Herredsfogder og Skrivere hos Bedkommende efter Loven til at erholde den Stjeppe Korn af hver heel Gaard, som de formene, Loven dent forunder, men endeel Proprietairer deres Tjenere skal fraskynde at give (n). Reser. (til Hr. A. Gyldensparre og de andre 3 Maji. Commissarier over Khavns Bolverker), ang. at de Vedkommende, saavel de der boe paa Chri- Bjanshavn, og få der Fort der Fortoge tilegne, som de det boe paa begge Sider af Broen og langs Børsen, skulle Bolverkerne i havnen, under tilbørlig Straf, strar lade forfærdige, og siden forsvarligen vedligeholde (Sansom Ureenlighed ved Reguveir i Canalen nebflyder) (v). Obet Bref, ang. Rang udi Sæde og Gang 3 Maji imellem Præsterne og Magistraten udi Bergen (x). Reser. (til Superintendenterne i Danmark og Nor: G Maji. ge, Sjellands undtagen), ang. at nyde Rang næst efter Rector Academice i Kjøbenhavn (y). Reser. (til Kammercollegium), ang. at (s. T.) 6 Maji. Caspar Schøller skjenkes Jus Patronatus til 4 Kirdon mol 2 (u) See Forordn. 4 Martit 1690, §. 4. fer (v) See R. 29 Decbr. 1683, Forordn. 18 April 1744, S. 9, pl. 28 Septbr. 1768, Refer. 23 Jatt. 1789, S. 2, Sibe 9, og Pl. 30 Maji f. A. (bos Schou), cfr. pl. a Majt 1788, 5. 5. (x) Ligesom O. B. 26 Novbr. 1681, undtagen her staaer: "De andre 2 Borgemestere ined Sognepræsterne... (y) Forordn. 14 Octobr. 1746. dio do (d) Kongelige Rescripter, 6 Maji. fer i Henseende til det store Forlag og Bekostning, Flid og Ombu, han har gjort paa den Danske Lov Jos til Kongens store Fornvielse at lade vel trykke, samt 6 Maji. 7 Maji. 4 Junii. 17 Junii. at han skal paadrive, at Ritualet, politie Ord. ningen og den torske Lov det snareste muligt fan udkomme og godt vorde trykt. Rescript, angaaende Kirkernes Regnskaber paa Island (4). Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. Erstatning til Skolelærerne for Afgang ved den Degnene i Los ven tillagte Lon (a). sd ser Gr. Eftersom er andraget, hvorledes Skolernes Inda komst, formedelst den Lon Degnene efter Loven er forundt, skal forringes, da befales, At Superintendenten, tilligemed Provsterne og Skos lens Inspectoribus paa hvert Sted, udi Stiftet den Anordning gjør, at, saafremt Lærerne udi bemeldte Stoler Noget i forskrevne Maader skulde afgaae, det dem da igjen af hvis Beneficiis Disciplene nyde, ind til anden Anordning skeer, tillagt vorder. 17027 199 Obet Bref, ang. Drarholms-Birks Inds rettelse. Bevilgning, at Indbyggerne i Friderikssundisi (Beboe.) Sjelland maae herefter handle med Norske og Hallands Farer, som med Tommerlast did ankomme, men ikke med nogen anden Fremmed, som imod Forordn. af 28de Jan. 1682 kunde stride. (Efter Anfegning) (b). (z) See Refer. 6 Maji 1740 og 19 Maji 1747. Rescr. (a) See Refer. 17 April 1739 og hvad i dets Note (r) findes nævnt; cfr. Refer. 2 Decbr. 1682 vg 24 Martik 1684. (b) Bortfaldet ved Fd. 4 Aug. 1742, S. 1, og 1 Febr. 1797+1139 Resolutioner og Collegialbreve. 261 1684. Refer. (til Magistraten i Aalborg), ang. at Tol 20 Junii. der 2. Hansen, Amtskriver P. Klein, og Byfoged P. Blein, 2. Svendsen i Aalborg skulle for alle borgerlige personelle Tyngder forskaanes, saalænge de ingen borgerlig Nær ng bruge. sdgnlu shot. o Rescr. (til Christopher Bartholin), ang. at være I Julii. forlovet fra at protocollere i Commissienen over den 17orste Lov, (siden han er forordnet til at være Lands- Dommer i Norre Jydland.) 32 Rescr. (til Secreterer Søren Rasmussen), ang. I Julii. at han skal protocollere i bemeldte Commission. Refer. (til Kammercollegium), ang. nedsat Told I Julii. af fremmed Rug, i Danmark 2 Mt. og i Norge I Mt. pr. Tonde; samt om et bestandigt Oplag aflu ge fremmed Rug i Kjøbenhavn, Bergen og Trondhjem: (til at forekomme den i dette Aar her paa Rug befrygtende Mangel, (c). 91952 Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at I Julii. Bagerne i Staden skulle af Bjøbmændene sammesteds Eøbe den fornødne Rug og vede, og disse altid have deraf god Forraad; dog staaer det Enhver frit at kjøbe ved Tilførselen fra Landet, hvad der kan bekommes. (saasom Tolden paa Mug er bleven nedsat, og jebmændene iffe funne gjøre sig vis Facit paa aftræk, faalouge Bagerne selv af Stiberummene ved Stranden mane tjobe, der kun kommer de formuende Bagere til gode) (d) od iidnidid met 180° canud 31 Juli Reser. (til Samme), ang. at enhver i Staden 12 Julii. Boende sal af Rug og malt have Forraad, de For: (Gottorf.) muende et heelt, og de Andre et halvt Aars. (Paa det Staden et skai lide Mangel) (e). 3 alud s Con 041/0001 (c) See næstfølgende 2 Rescripter, og R. af 23 Julii 1684. (d) See næforest. Rescript, og Forordn. 4 Aug. 1742. (e) See Refer, 1 Julit 1684, 17 Martii 1784, 5 Jan. 1785 (Schous Udtog ved Regl. 5 Junii 1771, §. 1), og pr. 9 Aug. 1800, §. 2. 0x more titel 1952 033 Kongelige Rescripter, 12 Julii. Confirmation paa Vice- Statholderens Anordning af 4de Martii 1684, efter Kongl. Befaling af 5te Jan. s. A. "At Alle og Enhver, som Ste Jan. f. 2. eller Gloms ſig af den ved Bingen over Store: ell men Elven anlagde Lentse, med deres Tommer log Bord derigjennem at føre og flode, sal for 100 Tyle Tømmer betale 5 Rd., og for Bord a l'advenant, i rede Penge eller in natura natura efter det, naar Betalingen skeer, værende Landekjøb, under Arrest ili og Seqveftration paa Tommer og Bord, medmindre Vedkommende sig anderledes derom foreene; hvorimod P. og O. samt C. Torstenson bør den altid herefter forsvarligen og bedst muligt forsyne og underholde. illue x forſyne og underholde $3 Julii. Reser. (til Kammercollegium), ang. at al frem. med Rug, Malt, Byg og Meel maae indføres i orge, mod 8 ß. af Tonden i Told.) 23 Jali Obet Bref (og Reser. til Superintendenten over Ribe- Stift), at efterskrevne 7 Kirker i Tonderhuus Amt, nemlig Tender, Hover, Skadts, Jerbsted, Brede, Abild og Uberg, skal herefter, somei fordum Tider, ligge og høre under Ribe Stift, og af ham med alt hans Embede vedkommende betjenes, m. m. (f); saa og at Provsterne og Præsterne samt menige Clevecie udi Haderslef huus Amt, som hidindtil under bemeldte Ribes bispelig Jurisdiction have svaret, skal herefter uden (front) nogen Ereption fig in ecclefiafticis efter den Danske Lov aldeeles vette og forholde, saa og ellers være uns ende Beſſeneſ, m. m. (6); (fa dergivne hvis Kongelige Forordninger, som ere eller vorde udgivne (g). Reser. (f) Dette maa enten være ophævet, eller ifte gaaen i Opfyldel ſe, (g) See Meser. 17 Febr. 1708 og 6 Octobr. 1727 med Rote, samt Prom. 16 Nopbr. 1793. Refolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Politiemesteren i Kisbenhavn), ang. 28 Julii. at han Tarterne paa Rjød og Brod i Staden, naar de efter Forordningen ere forandrede, skal lade trykke, og til Alles Efterretning paa publiqve Pladse anflade, Chvilket rødvendigt eragtes) (h). Obet Bref, at de refiderende Geistlige ved 28 Julii Domkirken i Aarhuus Kjøbstæd maae herefs ter som i forrige Tider, og efter de Geistligheden forundte Privilegier, uformeent lade hugge udi de Skove, som til deres Bestillinger ere beliggende, hvis de til fornøden Ildebrand, Bygnings: og Hjul- Tommer samt Gjerdsel og andet Deslige kunde behøve;. dog at Over Jægermesterens Betjente dermed saa dan Indseende have, at Skovene ei devover til upligt forhugges. (Efter Ansøgning) (i). Reser. (til Magistraten i Bergen), ang. Schies 29 Julii renbeks Huus sammesteds til Børs og Auctioners d Holdelse (k). Reser. (til Samme), ang. at Tavigationsmester 29 Julii. Valentin i Staden skal af Byens Accife aarligen betales 100 Sidr. (Deine mo 100 Obet Bref, at hvis Bender og Tjenere, som 31 Julii. Etatsraad Mogens Skeels Gaard Fusinge i Morre Jydland kan være blevne underlagde, siden at hans afgangne Forældre med Birke-Rettighed til samme Gaard ere blevne benaadede, og uden Birket ere boende, saasom i en By, kaldet Lesten, med 10 fort R4 hele to go s801 8 40 19 (m) (h) Ophævet ved Rescr. 7 Aug. 1687; see Instr. 24 Marti 1741, 95. 13 og 14 meb Noter. (i) See Rescr. 3 Aug. og 22 Decbr. 1670. (a) (k) See R. 16 April 1687- (1) See R. 19 Febr. 1687. 1584. Kongelige Rescripter, 31 Juli hele Gaarde og nogle Huse derudi, samt 2 eeneste Gaarde, ved Navn Lundegaard og Hedegaard, maae (Efter hans 5 Septbr, Me og skulle høre under Fusinge-Birketing. Ansegningni supildus and Reser. (til Vice Statholderen i Norge), ang, Com Forordningen af de Martii ſidſtforleden skal, efter adskillige Klagemaal, have givet Anledning til adskillige leiligheder og Misforstand hos Underfaat terne i Norge) fig derom grundeligen at informere, og. Erklæring indsende om hvad han til deres Gavn Fan vide at erindre (m). 5 Septbr. Reser, (til Magistraten i Bergen), ang, at Same me maae være forfkaanet for den Reise, en af dem Som Aaret til Sinmarken fulde gjøre, efter Kongens de paa Finmarken Trafiqverende af Bergen den 1ste Jan. 1681 meddeelte Privilegiers Formeldning (n). gub spise inste 13 Septbr, dieser (til Kammercollegium), ang. Toldens Fors hoielse af en Tonde Havre 2 f. 8 6.09 andet Korn eller Mk., naar det fra Danmark til fremmede Steder udføres (o), (ema 20 Septbr, Obet Bref, om Rettighed paa Skifter for Magistraten og andre Rettens Middel i Aarhuus, endskjøndt de ei derved bruges (p). 30 Naar Magistratens Forordnede eller andre af Sete tens Middel, som paa Arveskifter og des Forretninger der sammesteds pleier at være overværende, ei enten OI 09 (m) Eee Forordn. 5 Febr. 1685. (n) Cfr. R. & Julii 1682 og Octroi 2 April 1687. fora Gree M. is Septbr. 1685ault of mit den mand (d) (o) Set R. (p) See Confirm. 12 Junii 1722 og 18 April 1732, Fb. 10 Aug. 1697, Wlac, 20 Febr. 1717, P. I. B. 5, d. 5 April 1754, og Plac, 14 Junii 1771, 9. 9; cfr. dieser. 7 Octobr. 1757. 4801 Resolutioner og Collegialbreve. formedelst allernaadigst confirmerede Testamenter eller 20 Septbr, bevilgede Commissarier skulde blive fordrede eller brugte; saa og om Stifte Contracter uden Magis Stratens Videnskab af Nogen oprettes, som dem kunde vedkomme at svare til: da skal forskrevne Rettens Middel og Betjente dog alligevel udi deres Bestillings Rettighed efter Loven aldeeles Intet derved afgaae. Reser, (til Kammercollegium), ang. nedsat Told af 27 Septbr. Rug, som i Danmark og Slesvig indføres, 1 Mt., af Byg 8 B., og af Havre 6 s. pr. Tonde; samt at intet Rorn fra Lolland og Falster til nogen Stee ber mage føres. Obet Bref, ang. en Bolig for Domkirkens Sog: 7 Octobr. nepræst i Aarhuus paa Rirkens Bekostning (q). d Obet Bref, at Gudumkloster Birks Ben- 7 Octobr. der, Ryttere og Proprietairtjenere, samt de Øvrige i Vandfuld: Herred, som ikke ligge eller svare under Friherskabet Nyssensteens Birk, maae og skulle høre under Skodborg Herred Ting. (Da forstuævnte Birk itfun er eet Sogn, og ligger fast midt i Stobborg Herred) (r). 11 Steser. (til Etatsraaderne Mathias Moth og Cas 11 Octobr. spar Scholler samt Peder Scavenius, Justitsraad Povel Tielssen og Canc. Rd. Villum Vorm), hvorved deres Forslag, ang, den projecterede Torske Lovs gjennemseelse af nogle lovkyndige Commissarier i Norge, samtykkes, Copie af den disse givne Befas ling meddeeles (s), hvilke Hine da have at tilskikke en Bog efter Anden, saasom den kan være eller vorde forfærdiget. soluti se $ 5 Reser (a) Derom skal være et seenere Rescript af 2 Octobr. 1767- () See Rescr. 13 Martii 1688. (s) See næstfolgende Rescript. Kongelige Rescripter, II Octobr. Reset. (til 1) Etatsraad Christian Lund, 2) Assistentsraad Peter Dreyer, 3) Laurios Christensen, 4) Laurids Andersen, 5) Laurids Jacobsen, 6) Verner Zielssen, 7) Morten Bentsen (t), og Geetbr, 8) Borgemester Laurids Sørensen i Bergen), ang. derom i Christiania at samles, Bog efter Anden fores tage (ben om Religton og Geistligheden med Superintendenterne) (u), deres Mening, hvad efter Norges Forfatning behøver at forandres, i Breden af det paa halv Papiir revne Project tilsette, og Sligt Commissarierne i Kjøbenhavn inden Paaske 1685 tilftille.

ntb 11 Octobr. idoẞ0 21 Octobr. 21 Octobr. (x). Reser. (til hver Superintendent i Norge), ang. sig hes Commissarierne at indfinde, naar han af dem derem anmodes, og med dem angaaende den anden Bog at conferere. suoi po 31 750 Reser. (til 5. Parsberg og 21. v. Engberg, Landsdommere i Sjelland), ang. Sportlernes Des ling, og hvorledes skal voteres, i dette Lands® ting (y). Be 03579 i sinquis 07040010 Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at de paa Landet boende Skorsteensfeiere skulle uden Ophold tage Bopæl i Kjøbstæderne, under Straf at gane (c) No. 1 var Juftitiarius, men No. 2, 3, 4 og 5 Affesforest Overhofretten; No. 2 tillige Laugmand over Trondhiems, Sio. 3 over Christiania, No. 4 over Christjanssand, No. 5 over Friberiksstad og No. 7 (Rice) over Hedemarkens og Oplandenes Laugdomme; No. 6 derhos Præsident t Christiania. Om No. 3, og 2 see M. 31 Jan., 14 Febr. og 28 Martit 1685. (u) See næstfolgende Rescript. 2009- (v) Kan læses i Rothes D. Nefcripter, S. 491. De skulde deles i 3 Dele med virkelig Landsdommer Schøller. See Anotdu. (M.) 23 Jan. 1739, 09. 20 og 14. (x) Jffe 21 de Febr., som Rothe, S. 469 har; see Fo. 29 febr. 1792. Resolutioner og Collegialbreve. gaae i Jern til Arbeide paa Bremmerholm deres 21 Octobr. Livstid; og at Proprietairene skal under Mulet dem strar fra deres Stavn forvise. (Saasom de prætendere formegen Betaling, hvorover Landsaatterne ofte lade deres 91 Storsteene ufeiede henstaae, hvoraf uforvarendes Ildebrand paa endeel Steber sig skal tilbrage.) Obet Bref, at med Edelgave-Hovedgaard 25 Oktobe efter Lovens 2den B. 23de C. 11te A. skal forholdes, og den, for Tiende at give, være fri og forskaanet. (Saasom Hr. C., Sognepræst til Lidse og Smerum, efter L. 2-23-3, prætenderer Tiende af sam me Gaard, nagtet ben af Friderik d. tredie og Kongen (y) med lige Privilegier ved andre ældgamle hoved og Sæde: Gaarde er begavet, og derfor ei kan bentydes til bemeldte 3dte Artikels rette Mening, som ikkun forstaaes om de Lade og Auls:Gaarde, Proprietairene uden sær Tilladelse o inbrette.) Gaar Anordning, at Enhver, som i Christiania boer, 18 Novbr. skal, ligesom i Kjøbenhavn og andre Stæder, deres Part i Byskatten efter Ligning i rette Tid betale, sod samt Indqvartering og Vagt holde, (eftersom en beel Kongl. Civil: og Militair: Betjente sig i Sligt vegrebe) (z). Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at 16 Decor, Hof Jubilerer Israel David og hans Compagnon de Mejer Goltschmit (hvilke allerede ere benaadede at maae i Kjøbenhavn bygge og boe, og efter deres Jos diste Ceremonier uformeent leve) maae saavelsom de Andre af den Jodiske Nation, som sig sammesteds med Kongl. Tilladelse opholde udi benævnte Tvendes Huus deres Devotion med morgen og Aften:Bon. ner og Psalmer tilsammen forrette, dog for dem selv 15109800709 or .682801 11 inden (y) See Brev 29 Martii 1682.se (6) (z) Ophævet ved Norske Lovs Fortale; see Sammes 3- 6-, Reser. 2 Martii 1787 og 11 Septbr, 1776 famit Brand-Ordn. 24 Febr. 1714 (hos Schou). Kongelige Rescripter, 16 Decbr, inden tillufte Kammere og foruden nogen Prædiken, saa at ingen Forargelse deraf aarsages (a). d 16 Dechr, Refer. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. Gjørding - og Malt-Herreders Sammenlæggelse (b). 20 Decbr. Forordning, om Friheder for Skatter og borger. lige Tyngder af Fremmede som til Kjøbenhavn ankomme, og sætte Bygninger af Bindingsverk til 3 a 4 Tusinde Rigsdalers Værdie, i 10 Nar, og tillige for Grundstat i 20 Aar, naar de blive af Grundmuur, da det ellers ved Forordn. af 8de Jan, 1681 og 15de Junii 1684 bør forblive (c), spil Gam 30 Decbr, Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at Stadsbygmester C. Groß fal bruges til Huusvurdes duoft 2x ringer i Staden, naar Mænd dertil af righed udnævnes (d). Dvwand derfil af nogen D 20 Decbr. Rescr. (til Hr. Otto Krabbe), ang. at mainte mere Borgerſkaber i yt (ig nedsatte Indpas af de paa Landet udi Os Herred imod Riøbmænd, Kromænd og Landprangere (e). 20 Decbr. Obet Bref paa nogle Friheder for Lemvig Kjøb. sted samt dens Birke og Skole, faasom 1) for Cons sumtion, Skatter og Indqvartering i 20 Mar; 2) Forbud paa Landprang; 3) at Kirken nyder og Stolen af Sagefaldet i Byen (f); og 4) Lans (a) See M. 24 Maji 1737 med Mote, samt 26 Julii 1799- (b) See Patent 13 Martii 1688, No. 13, med Note. (c) See Priv. 11 April 1685, d. 10 Decbr. 1698, Edict 29 Novbr. 1748, S. 4, samt Fb. 12 Febr. 1802. (d) See Nefer. 5 Jan. 1742 og Plac, 31 Julii 1754 meb hvad videre derhos er nævnt. (e) See Forordn. 25 Aug. 1741 og 2 Aug. 1786. (3) (f) Confirmeret d. 1ode April 1700, see Rescr. 4 Martii 1740 og Skriv, 1 Martii 1766. Resolutioner og Collegialbreve. Landers Haandverksfolk at flytte ind i Byen. 20 Decbr. (Formedelst Skaden ved seeneste tykkelige Ildebrand) (g). Instruction for de Tilforordnede i Over:Hoftetten 20 Decbr. udi Norge (h). 35139 si Confirmation paa et Bref af 18 de Novbr. 23 Decbr. 1668, hvorved Byskriveren i Othense hans Lon af Byen, foruden 2 Ungerske Gylden til G slette Daler, er fra 53 Sldr. med 14 Rd. 4 Mk. forbedret til 50 Mb.dladin 1) sie Bevilgning, at Friherren til Holkenhavn, Geh. 27 Decbr. Rd. c. Hr. Eiler golf, maae af Enhver, som over Rofilde Bro i Vinding Sogn (paa Veien til Faaborg og Boiden) farer, lade oppebære bære af et ridende Person I Stl., af hver Bondevogn 1 Sfl., og af hver beslagen Vogn 2 Stilling, imod Broen at reparere og forsvarligen vedligeholde (i). Brigitte is an 1685. Privilegier for de Reformerede udenlands, som sig 3 Jan. i Kongens Riger og Lande ville nedsatte. (Saasom Endeel have ladet anholde om Tilladelse dertil) (a). 309715100 110 sand quinton Reser. (til Magistraten, og til Byfogden, i Kjø: 10 Jans benhavn), ang. Confiscations Sager om Consumtionen uden Ophold og fri at befordres (b). Refer.on (g) Om S. 2 og 4 see Fd. 25 Aug. 1741 og R. 1 Decbr. 1736. (h) See gb. 11 Aug. 1797. (i) Synes bortfaldet ved O. B. 10 Dectr. 1687. e privil. 15 Mait 1747 of (a) Paa Tpost hos Schou; see privil. 15 Maji 1747 og Forordn. 12 Febr. 1802. (b) Cfr. M. 16 Octobr. 1683 og 23 April 1687; see F. 17 Febr. 1774, og I Febr. 1797, 99, 116-121. 10 Jan. Kongelige Rescripter, als Refer. (til Politiemester, Assessor Claus Rasch, i Kjøbenhavn), hvorved bifaldes hans Forslag, at en Stangvegt for enhver af Stadens Porte vorder inds rettet, og paa hans Bekostning opsat, imod at nyde af dem, som Noget derpaa lade veie, I B. for hver dos Tende Korn, Meel eller Malt. (Saasom møllerne 16 Jan. 17 Jan. De 28d1 iffe, efter-ofte Daamindelser, have forfærdiget sig Vegt efter Laugs Artiflentes (c) 4de post, og adskillige Klages maal ere indkomne over den Underslæb, som En og Anden ved Malingen tilføtes) (d). Reser. (til Statholderen i Norge), ang, at Garnisonen i Frideriksstad, under vilkaarlig Straf, fig iffe med nogen borgerlig Tæring og Haandtering mane befatte, eller Indbyggerne derudinden nogen Indpas eller Præjudice tilfsie. (Saasom bisse have ladet andrage, at ben dem i deres Næring stor Ufgang og Skade meb Bryggen og Bagen skal gjøre) (e). Bevilgning paa 2 ning paa 2 Beiders Opfattelse ved Hals i Morre Jydland, til de Sofarendes Efterretning i Indseilingen udi Liimfjorden, og at Grund Eieren maae til Omkostningernes Erstatning 2 6. af Læsten af alle de der igjennemgaaende Stibes rumme nyde og oppebærge lade, imod disse Baretegn uden billig Klage at vedligeholde, der tilforn efter Kongl. Anordning have været oprettede, og Indkomsten no dertil af Tolderen i Aalborg oppebaaret, men siden nedfalone, og dog ere behevende: derfor Bevilgningen af Jens Laffen fogtes) (f). 20 Jan. Reser. (til Bispen og de vede. Geistlige, samt til Magistraten i Trondhjem), ang. et Reglements Fors 22 me fat: (c) Af 15 Jan. 1684, i Schous libtog. (D (d) Er ikke igjentaget udi 3die Cap. af Fb. to Jan. 1698; to see Plas. 2 Octobr. 1758. Roch bod () (e) See Refer. 30 Junii og 7 Julii 1741, samt Regl. 25 01. (d) Decbr. 17672/1026 (f) See Refer, 25 Jan. 1687. Resolutioner og Collegialbreve. fattelse og Indsendelse til Indkomst af Offer, samt 20 Jana ved Stuevielser og Begravelser uden Kiokker for de 2 College i Skolen, som Sangen i Domkirken an IE forestaaer.. (Efter Rectors Ansøgning) Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 27 I art. tilholde de Mestere af Bartscherlauget, som ikke have ladet sig examinere, erlagt Rettighed eller vun det Borgerskab, uden Ophold at efterkomme Langs Artiklene under Laugs Rettighedens Forbrydelse. Reser. (til Kammercollegium), ang. at Stanse og 29 Jan, Spansk Salt og Viin maae fores i eet Skiberum, naar det kun keer fra første aand (da det ei skal komme Alle til Pas, at lade komme heele Ladninger af hvert Slags), samt at heede og Rhinsk viine fra Holland ansees som fra første Haand fomne (g). Obet Bref, at Christjanshavns Bytings: Sor: 31 Jan. retninger skal herefter være Kjøbenhavns Byting og dets Betjente underlagt, (ligesom der om Christianshavns Raadstue d. 15de Octobr. 1674 er anorbnet) (h). Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), med samme 31 Jan. Brev, og en dygtig Underfoged i Christjanshavn at beffiffe. "In dombid Reser. (til Over-Rentemester Peter Brandt), No: 31 Jan. tits om det Første, samt at Byfogden og Bystriveren i Kjøbenhavn maae nyde den aarlige Løn, som Byfogden og Byskriveren i Christianshavn, især den Første til 2 Tjenere, havt have. Reser. (til Overhofrets Assessor Laurids Christen 31 Jan. sen), ang. at være forløvet fra Commissionen til den Torste edge said 230 230 (8) See Fb. 4 Aug. 1742 og 1 Febr. 1797. (h) See naftfelgende 2 Rescripter, og 3d. 15 Junii 1771. 909Kongelige Rescripter, 31 Jan. Norske Lovs Revision, (efter Supplication formedelst hans heie Alderdom) (i). 31 Jan. Refer. (til Jørgen Philupsen, Assistentsraad, famt Laugmand over Hedemarken og Oplandene), ang. i hans Sted ubi samme Commission at træde, og den tilligemed Commissarierne (k) at efterkomme. 7 Febr. Instruction for Amtmændene i Norge (1). Derefter al M. N. Amtmand over sig udi sine Amtmands Forretninger indtil videre rette og forholde: Han skal fornemmelig ved den ham anbes troede Administration og Befaling over bemeldte Amt, Kongens Hoihed, Regalia og Rettighed paa det flittigste udi Agt tage og forsvare, og ikke tilftade, at Kongen til Præjudice Noget derudi, af hvem det og være fan bliver foretagen, men, dersom Noget imod Forhaabning skulde skee, da det uden Persons Anseelse tilbørligen imodsige, og Statholderen (m) Skrivtlig tilkjendegive. Han skal og altid troligen overveie, og sig yderst lade være angelegen Ale hvis Amtet kan komme til Gavn og Bedste, og In E traderne til Forbedring, saa Intet efterlades hvorderne til Forbedring, ina Inter fige, og St ved Kongens Tjeneste og Fordeel kan befordres, og derimod al Utroskab, Egennytte og Underslæb betages 2. og afskaffes. Han sal og efter Loven lade sig Justis tiens Administration være angelegen, og saavidt mu ligt Enhver, som derpaa klager, ved hjemtingene deres Ret befordre, og om nogen af Rettens Betjente, Foga (i) Ubnævnelse af Philupsen, i nästfolg. N., blev og no tificeret, it (k) Lund og de Flere, som Rescr. 11 Octobr. 1684 gir til, der ber bleve opregnede. (1) Er muligt udi de seenere Tider i det og Andet forans dret, see Refer. 10 Martii 1688; 6fra Jnstr. 5 Jan. 1722. (a) See Refer, 3 Febr. 1771, 138 in Refolutioner og Collegialbreve. Han G. 3. So 40 Fogder, Sorenskrivere, eller andre falffeligen og util. 7 Febr. børligen med Retten og dens Administratien omgaaes, Kongen strar tilkjendegive til videre Anordning. Naar nogen Foged eller Sorenskriver udi Amtet enten ved Døden afgaaer, eller i andre Maader, end som før er meldt, sig saaledes forseer, at han Bestillingen ei bør at betjene, skal han Kongen det iligemaade strar til videre allern. Resolution tilkjendegive. skal igjennemdrage og forsegle Sorenskrivernes Pros tocoller og Tingboger udi Amtet, og paaagte at det rette stemplede Papir efter Forordningen dertil bru ges, og at Intet derudi uden til Tinge med So renskrivernes egen aand vorder skrevet, saavelsom ei hoiere eller flere Dom og Skriver Penge, end Loven og Forordningen tilholder, fordres eller gives; hvilke Tingbøger, naar de ere fuldskrevne, So renskriveren til Amtmanden skal levere, at han vis dere kan fornemme, om det Uvisse af Fogderne er ret beregnet og indfordret, og, naar det er skeet, Bøgerne videre paaskrive, førend de udi Cancelliet paa Aggershuus indleveres og der imodtages (n). Han skal og tilbørligen paaagte, at med Joder, Skovfinner, Tryglere og Løsgængere, som ei mane lides, aldeeles efter Loven og udgangne Forordninger forholdes; dersom og nogen udædiske Mennesker skal paagribes, og ei anden Middel, dertil er, begjerer han af næstliggende Over Officerer til Hest eller Fods frivtlig Assistents, soni al være forpligtet med fine Underhavende, Faa eller mange, det i Værd at stille, og om han sig dertil uvillig skulde lade finde, has (n) See N. Lovs 1-8-2, b. 21 April 1731, S. 25 og 15 af 19 Aug. 1735, 27 Novbr. 1775 og 11 Junii 1788, samt dieser. 31 Julit 1739. os II. Deel. §. 5° sas Kongelige Rescripter, §. 6. 7 Febr. haver Amtmanden det for den udi Norge comman derende General at tilfjendegive, paa det han efter Sagens Beskaffenhed tilberligen fan vorde anseet (o). Belangende Processer mod Sanger, som paa Kongens Vegne efter hans Befaling angribes, da skal dermed saaledes forholdes, at fogderne dem ved Lov og Ret skal tiltale, og Processen til Enden forfølge. Hvad Omkostning derpaa gjøres, skal betales af Des linqventens efterladte Midler; men, dersom de ei fan tilstrække, eller Sagsøgeren ei formaaer Sagen at uds føre, da af Jordebogens uvisse eller visse Indkomst r, eller, hvor ingen deslige Judkomster enten falder, eller bortsolgte ere, da af Sfatterne efter hans Attest be. tales eller godtgjøres; og skal da de Documenter, som udi deslige Sager, naar Delinqventen ei er af Mid del, til Tinge udstedes, skrives paa slet Papiir, og ei nogen forseglings: eller Skriver: Penge derfor betales; men ellers forholdes dermed efter Loven og ans dre Anordninger, som derom gjort ere eller verde (p). Han skal og have god Tilsyn med alt Kongens til hørige Gods, Jord, Eng eller Eiendomme, Saus ger og Saugbrug, at iffe Noget deraf med Uret frahævdes eller forvendes; og, dersom han ved flittig Efterforskning kan fornemme, at nogen Jord, Eiens dom, Sisteri eller deslige, Lidet eller meget, fan være med Uret derfra kommen, da det igjen formedelst Lov, Dom og Ret ved Fogderne at indtale, saa fremt han ikke selv derfor vil stande til Nette. Han dondoni tal §. 7. 196 sone all (o) See Norske Lov 3-22-, og 6-17-30, 1- 17 ; faint R. 23 Aug. 1697, d. 30 Julii 1684, Mescr. 23 Aug. 1737 med Note, 3 April 1789 og 13 Aug. 1790, E. 3; d. 19 Maji 1741. 9 4 1 (d) (p) See hvad Schou ved bemeldte b. af 1741 har anført, famt plac. 8 Jan. 1796, d. 3 Junii f. A. Cap. IX, og Prom. 5 Aug. 1798 med Note; Fv. 13 Decbr. 1746, P. II, a, 4, S. 6. Resolutioner og Collegialbreve. 7 Febr. §. 8. G. 9. skal og holde over, at Bønderne med Tienderne et forurettes, men at dermed forholdes efter Loven og den Anordning derom særdeeles gjort er eller vorder. Han skal og have Inspection med alt under Amtet liggende Gods, som fra Kongen enten fan være afs hændet eller pantsat, at Kongens Høihed og Res galier, særdeeles Skovhugsten ved det med Reluition afhændte eller pantsatte Gods vorder paaagtet, med andre Forretninger, som paa Kongens Vegne derved fan forefalde, efter de Forordninger, som givne ere eller vorde. Hvor han og maatte befinde, at Nogen, som noget af Kongens Gods, enten ved Pant eller Skjøde under Reluition er berettiget, Skovene til Upligt og Ødelæggelse haver ladet forhugge, eller hug ger, skal han Skaden, efter lovlig foregaaende Befigtelse, strar lade paatale, og des Beskaffenhed udi Rentekammeret tilkjendegive. Dersom og noget Vrag f. 10, ved de Kongl. Forstrande, hændes at indkomme, og Folk kan være derhos, skal han ved Sogderne gjøre Anstalt, at dermed i alle Maader lovligen og forsvarligen tilgaaes og forholdes; og hvis de Vedkom mende funde tilsinds vorde at sælge, stal han udi Land Commissairens, eller (om han ei er saa næt tilstæde) udi Fogdernes Nærværelse paa Kongens Vegne sig det tilforhandle, og paa lige Mande det igjen Kongen til Fordeel, med Begges Videnskab, saa høit meest muligt være fan, afhende, undtagen, naar stort Redskab, Anker, eller deslige derved kunde findes, som paa Holmen i Kjøbenhavn kunde være brugeligt, at da derover strax en Designation til Ren tekammeret indsendes, hvor han og uden Ophold med Posten skal notificere, naar noget Skiberum, Stórt eller Lidet, forulykkes, enten Kongen deraf ringe eller ingen Fordeel funde have at forvente: og skal ellers Sogs Kongelige Rescripter, 7 Febr. Sogderne hvis derudi foregaaer og indfommer, Kone gen siden efter hans Attest samt oprettede Contract til 5. II. Regnskab føre som vedbør (q). Han skal og beflitte §. 12. sig paa, at ved øde Jordes eller Engeparters Bortleielse til Skatterne at afhjelpe, det see Godses Ope komst imod visse Friheds Aar paa Landgilde, eller Skatter, Sfatternes eller Landgildes Bedagelser af Kongens forarmede Gods, Aftingninger, eller deslige, Kongens Interesse søges; hvorfore, faasnart noget Saadant forefalder, det ham sirar af Sogderne skal tilkjendegives, og hvis i saa Maader bliver forrettet, Eal paa Tingene enten i hans egen eller i hans Fraværelse udi hans Fuldmægtiges Nærvarelse foretages, paa det Ingen derover maa opholdes; og skal faas danne Breve og Aftingninger ham af Fogden til Ras tification tilstilles; særdeeles skal han selv besigtige Kongens øde Gods, som i hans Amt findes, og flittig inquirere ester, af hvad Aarsage det af Fjelds streed, Elvenes udskyllelse eller deslige Hændelser, da det i Diesyn at tage, og ved uvildige Mænd lade grandske og tarcre, hvor stor Skade paa Ager og Eng fan være skeet, og det stykkeviis specificere, samt uns der sin Haand ved Regnskaberne aarligen fremlægge, og derhos sir Betænkende tegne, hvorledes det paa bedste Mande fan remederes (r). Befinder han og hos Proprietarerne adelig uusholdning med deres tilhørende Gods, bør han dem tilholde, derpaa at raade Bod. De paabudne ordinaire Contribu tioner skulle udi hans Nærværelse efter rigtig Conferes ring (9) See Fd. 21 Martii 1705 og 7 Decbr. 1775, Rescr. 14 Novbr. 1766, og Noten b) ved Instr. 5 Jan. 1722, Side 486.ama al (r) See gd. 13 Decbr. 1746, W. 2, S. 4, 8vo pg 9no, Circul. 7 Martii 1795 med Note, og Rescr. 13 Septbr. 1771. Resolutioner og Collegialbreve. ring med Matriculen lignes og lægges imellem Al: 7 Febr. muen, saavelsom de Extraordinaire, som Personerne augaaer efter Kongl. Sfa breves Formelding, saa at ingen Underslæb af Fogden derudi begaaes, men han saaledes dermed at have Tilsyn, som han agter at stande til Rette for, og svare til, om nogen Klas gemaal for Ham derover kunde falde, og han derudi ikke hjelper den Forurettede til Nette (s). Han skal iligemaade have flittig Tilsyn, at proprietarierne give deres Leilændinge rigtige Beger under deres Hænder og Signeter, hvorudi Gaardenes Skyld skal vare indført, saa og, at Almuen for hvis de aarlig betaler, tilbørligen qvitteres, og at rigtig Afregning aarligen med dem gjøres (t); item at Borgerskabet, som med Almuen udi Amtet handler, giver hver af Almuen, som de handle med, rigtig Bog og fors tegnelse, paa hvis de enten udi Penge eller Vare af deres Kjøbmænd bekomme, og at Varene dem iffe ut lbørligen anskrives; til hvilken Ende han sig flittig til Tingene skal indfinde, og i det ringeste møde paa alle ordinaire Stattinge, paa det han alt Fores Skrevne desbedre kan beopagte (u); faa og lade tillyse paa Tinget, at om Nogen haver billig Aarsag at Elage enten over Sogden eller Sorenskriveren, de da imod Tingets Ende Enhver for sig det skrivtlig og fande færdig skal angive, at dermed kan forholdes efter Fors ordn. 5 Febr. 1685. Han skal særdeeles see derhen, S. 13. at med Intradernes Oppeborsel troligen og oprigti gen omgaacs, og des Beløb aarligen og tilbørligen af Fogderne vorder beregnet; desligefte, at de til fors (s) Fee d. 13 Decbr. 1746. 31 02 nævnte (1) See N. Lovs 3 14 20, 22, Fd. 26 Junii 1715, og 13 Decbr. 1746. (1) See N. Lovs 1-5-21 og Fb. 7 Febr. 1738, S. 4. Kongelige Rescripter, 7 Febr. nævnte Amr liggende Bønder og Tjenere aldeeles In tet blive iforurettede, eller med nogen nye Paalæg imod Loven og Jordebogen besværgede, ei heller at noget usædvanligt derimod fra dem ved Amtsbetjen tene eller Andre i ringeste Maader affordres, eller uretmessigen med militairs Execution (v) vorde bea lagte, mens at Enhver ved Loven, Skjel og Net blis ver holden, og for al Overvold og Uret haandhævet, S. 14. forsvaret og tilrette forhjulpen. Han skal og rette sig efter Kongens om Officerer og Ryttergaardene ud* gangne Forordning, eller hvis derom herefter kunde vorce anordnet (), og ligesaavel lade sig Rytter. bøndernes som Præsternes (y), fogdernes og Skrivernes tilliggende Gaarde med andre til 2mtet Tiggende Bonders Opkomst og Forbedring angelegen, hvorfor han og med Regimentsskriverne skal attestere, naar nogen Rytterbonde ved Vaade Ild, eller anden ulykkelig Tilfald kunde blive forarmet, paa hvor lang Tid han Frihed kunde behøve, og samme Atreft til Kongens Over Rentemester indsende (z); til hvilken Ende Regimentsskriverne om ci'e ved Ryttergodset forefaldne Sager og om Arve. Skifterne paa Ryta tergodset (a) skal gjøre Amtmanden den samme Underretning, som Fogderne paa andet Gods forpligtede ere at gjøre. Med Skovenes Tilsyn og Conservas tion haver han at forholde sig efter Kongl. Forordning, som derom gjort er eller vorder, og flittig lade efter §. 15. see (v) See d. 13 Decbr. 1746 og 18 April 1781, famt pla 16 Julii 1788. (x) See Forordn. 30 April 1692. (y) See Refer. 2 Septbr. 1791, Pr. 3 April og 20 Septbr. 1800. (z) See Forordn. 13 Decbr. 1746. (a) See Fb. 19 Aug. 1735. Resolutioner og Collegialbreve. see, at Præsteboels: Kirkegodses og Kongens al 7 Febr. mindelige Skove, samt andre Skove, som ligger - til Gaarde, hvilke nyde pro Officio, et vorde vi dere hugget end det som Præsterne af Amtmanden udvise til deres Præstegaards Bygnings Fornødenhed ef ter Forordningen (b). Og som Regnskaberne for §. 16, Jordebogens Indkomst og det Uvisse til hvert Aars 1ste Maj, og for Penge og andre Contributioner til hvert Nytaarsdag skulle sluttes: saa al fogden famme Regnskaber, naar de af ham ere underskrevne, Amtmanden tilstille, hvilke Regnskaber han i det sees neste 14 Dage efter at de af ham ere annammede, stal attestere, eller paategne hvorudi han dem ei kan bifalde (c). I det øvrige tal Kongens Sogder og andre Amtsbetjente være tilforbunden, hørsommelig at efterkomme hvis han dem Tid efter Anden til Kons gelig Tjeneste og efter Kongelig Ordres tilsiger; dog fig ingenlunde at befatte med Kongl. Intraders Di sposition. Med Veie, Broer og Dæmninger skal S. 17. han have god Indseende, at Sogden (d) affer dem tilbørligen vedligeholden aarligen, eller, ligesom Nødvendigheden det udkræver af Almuen, saasom det af gammel og fremfarne Tider har været brugeligt og sædvanligt, hvorfra Jugen, være sig hvo det være maa, som Gaarde og Eiendom haver, i hvad Frihed de end derpaa haver, skal være forskaanede; anseende, ex- at det er til den almindelige Commoditet og Nytte; og, dersom de vidt Afliggende vil heller give Penge, stal Umtmanden samme Penge, saavidt Enhver efter Billighed i Steden for Arbeidet tilkommer at udgive, 489 (b) See Forordn. 31 Martii 1741.no (c) See Fd. 18 Martii 1720, 31 Decbr. 1742, 13 Decbr. 1746, 08 22 Decbr. 1761, samt Plac. 28 Maji 1771. (d) Der er siden Beimestere anordnede o Kongelige Rescripter, 7 Febr. ved Sogden lade ovpeberge, on de Vele og Broer, som samme vidt afliggende Almue vedkommer at veds ligeholde, derfor lade forfærdige. Fulde og Mogen, naar de lovligen og i rette Tid ere tilsagde, udeblive, uden lovlig Aarsage, da skal Amtmanden have Myne diahed til, dem strar at lade pante, og deraf leie §. 18 Andre til Beienes Forfærdigelse. Med Kongens Pante og med Resolution afhændte Godses Resse dentser saavelsom Provsternes og andre Residentser, som paaboes pro Officio, eller Gods som ved Benaas ding nydes, skal han have neie og flittig Indseende, at de holdes vel vedlige, Udi de Sager, hvor Nov gen formener ved Proces at vil tilvende sig Noget af Bongens Forbeholdne, eller af Geistlighedens, Communitetets, gospitalers og deslige Jorde godses Eiendom, Landgilde, visse og uvisse Herlighe der og Rettigheder, skal ham gives lovlig Bald og Varsel, og han være forpligtet at indkomme for Ret ten med fit skrivtlig Svar, som udi Actis fkal indfør res til Underretning i Fremtiden, em han haver faaet Set paa Kongens Begne, og om det ei skede, svare den paafolgende Skade; dog skal hvad billig Bekoste ning paa samme Sager gjøres efter Rentekammerets Ordre, hvorhen Sligt ved Processens Begyndelse skrivt. lig skal angives, af Kongens Indkomst efter hans At §. 19. test betales. Over alle Kongl. Breve, forordnin ger og Befalinger saavel Justitien som Skatterne, Intraderne og andet kunde vedkomme, og ham til sendes, bør han at holde en rigtig Bog, som, tillis gemed 2mtet, hans Succeffori skal leveres, den videre at continuere (e); og ellers flitteligen med Rente: Fammeret correspondere, udi hvis ham derfra vorder tilskreven, og han ellers kan eragte at tjene til Kongl. 8 Y In (e) See N. Lov 3-1-1, 08 2-21-4 (5) Resolutioner og Collegialbreve. Intraders Rigrighed on Forbedring; saavelsom og der. 7 Febr, hen traate, at Kongens Befalinger udi Amtet af Alle og Enhver beholde deres tilbørlig og allerunderda nigste Observance, Og paa det Alting herudinden defto rigtigere fan tilgaae, og holdes udi god og vedberlig Orden og Siit, vil Kongen, at hvis Ordres, Breve og Missiver Kongelig Tjeneste og hans Assta stence concernerende, som enten Kongen Selv, State holderen, eller (i hans Fraværelse) Vice-Statholderen paa hans Vegne (f), eller og fra Rentekammeret til Amtet udfærdiges, skal lige til Amtmanden gaae; item sal Almuens Supplicationer og Ansøgninger udi Amter addresferes til Amtmanden, som, efter grundig tagen Information fig derpaa haver at er: Elære, og, om fornøren gjøres, til Kongen allers underdanigst indskiffe (g). Udi hans Fravævelse af j. 20, mtet maae ei nogen af des fogder gives Fuldmagt at forrette og beordre, paa hans Vegne hvis der fores falter; men naar han saaledes reiser, og ellers aller naadigst tillades at begive sig uden Stiftet, hvorudi Amtet ligger, haver han at forordne en Suldmægtig, til hvilken Fogderne og Andre sig imidlertid kan holde; om hvilken Fuldmægtig han og den Forsikring maa have, at han hans Bestilling i hans Fraværelse med tilborlig Flid saaledes 09 betjene, som han selv dertil agter at svare. Hvorefter, og ellers i det øvrige (saavidt det ei særdeeles herudi er specifices ret) efter Loven og udgangne Forordninger, han sig allerunderdanigst haver at rette og forholde. nog 5 Refer. (f) See Refer. 8 Febr. 1771. (g) See Fd. 3 April 1771, med det af Schou Anmærkede, fanit Circul, 3 Maji 1800. glof() 7 Febr. 7 Febr. 7 Febr. Kongelige Rescripter, Refer. (til Kammercollegium), ang. Skatte- Frihed for Geistligheden og Præste: Enkerne i 17orge (h). Af Kongl. Naabe og Bevaagenheb imod Præsterne og Geistligheden i Norge, bevilges, at de for al Rost Tjeneste, i Fredstid at holde af det dem pro officio allern. tillagte Gods, maae være fri og fors Skaanede; deg skal de være tilforpligtede deres Rytte res Gevær og Mundering stedse i god Stand og Beredskab at have, saa at, naar den kunde blive begjert at eftersees, ingen billig Klagemaal derover sal tomme. Sammeledes maae og deres Tjenestefolk, som de bruge til deres Bonde Aul, for Familie: og Kop Skat at betale, være befriede (i). Herforuden bevilges, at Præste Enkerne i bemeldte Norge maae, saalænge de udi deres Enkestand forblive, nyde efter skrevne Skattefrihed, nemlig Præste Enkerne Sona denfjelds paa et Stippund Tunge, og be ordens fjelds paa halvanden Løb eller Span, dog ikkun for een Enke ndi et Præstegjeld tillige, saafremt hun fattig befindes, og der ei paa Præstegaardens Grunde ere saadanne Boliger, som Prette Enterne tilforn til Besiddelse have nydt. ino Reser. (til Samme), ang. de Borgere i Bergen, som trafiqvere paa Sinmarken (k), at være fri for Consumtion paa Øl og malet Malt saa og Multebær og Tran. Neser. (til Magistraten i Bergen, som paa enbeel Borgeres Vegne i denne Stad har forpagtet Handelen Uarbes paa (h) See Forordn. 13 Decbr. 1746 V, og VI. 4to, R. 27 Jan. 1764. jentaget i (i) Er igjentaget i b. 22 Decbr. 1761. (k) See næstfelgende Rescript. 095(8) Resolutioner og Collegialbreve. paa Sinmarken i visse 2ar), at de Trafiqverende 7 Febr. skal Landet med sin Fornødenhed betimeligen og vel forsyne, (at dets Indbygarre ikke skulle lide ned og Mans gel for Levnets Underholdning, nut Rornet er dyrt.) Reser. (til Stiftbefal, over Aggershuus-Stift), ang. 7 Febr. de brøstfældige Kirkers Tiender i Stiftet hos Vedk., der dem enten have forpagtet eller ere medbenaa dede; at arrestere, indtil Kirkerne forsvarligen blive reparerede eller vedligeholdne (1). Reser. (til Magistraten i Trondhjem), ang. 7 Febr. at Præsterne og Geistligheden sammesteds mace for Byens Grundstatter, Indqvarteringer og Vagthold af de Grunde, som dem til deres Realdeeles være fri og forskaas sidents ere udviste,albeeles vee nede (m). Obet Bref, at Hammers Præstegjeld skal ved 12 Febr, Ledigblivelse igjen efter Kongl. Brev af 19de Aug. 1648 til Rectors Bestilling i 663 Bergen være perpes tuerct, (da det den 4de Junii 1663 derfra imod sædvanlis givt kommet er, og en Sognepræst dertil forordnet, men Rectoratets Indkomst er ringe) (n). Reser. (til Assessor og Laugmand Laurits Anders 14 Febr. sen Undal), hvorved han efter Ansøgning forløves baade fra Commissionen ang. den Norske Lovs Revision (o), saa og fra at sidde i Over: Hofretten udi nærværende Aar. Reser. (1) See Norske Lovs Fortale, og 2-21-6, 7, 8, Fd. 25 Febr. 1733 og 13 Aug. 1734, S. 16, samt Prom. 18 Febr. 1786. (a) See N. Lovs 3-6-2, og Rescr. 11 Septbr. 1776. (n) See R. 10 Martil 1688. siden 1749 Pal igjen være anordnet Sognepræst, og denne igjen at give 180 Rb. aarlig til Rector; see Bings Norges Beskrivelse. Side 233. (o) See R. 11 Octobr. 1684. 0 Kongelige Rescripter, G 14 Febr. Refer, (til Vice Statholderen i Norge), ang. at 14 Febr. 17 Febr. 17 Febr. Bogtrykkerne i Norge et maae gjøre den Kongl. Bogtrykker 3. p. Bokenhoffer Indpas, med at efe tertrykke Forordninger eller Bededagsbønner, eller i andre Maader (p). Bevilgning for Superintendent Theodorus Torlacius paa det fra Holum til Skalholt forflyttede Bogtrykkerie (q). Reser. (til 6 Amtmænd paa Østerkanten i Jydland), ang. Brændeveed, at den, som er huggen i En derne, maae (uagtet Fo. of 38de Octobr. 1684) føres til Kjobenhavn, dog have sit Maal, den Dobbelte at lægges i eet, og den Enkelte i et andet Sfiberum, m. m. (r); samt om hvad Skov, enhver Proprietarius har ladet efter Forordningen opelske, at indsende Specification til Politiecommissionen t Kjøbenhavn (s). Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang Brændeveed (t), og at han endnu paa en lemfældig Maade dermed skal omgaaes, indtil det efterhaanden funde komme i Stif, at enhver af de Vedkommende funde begribe og forstaae, at forbemeldte Anordning er til deres egen Nytte i Fremtiden anordnet.ded Obet (p) See Forordn. 7 Jan. 1741. (q) See Forordn. 27 Septbr, og Refer. 14 Junii 1799. (r) See næstfølgende Rescript med Note. (s) See Forordn. 13 Octobr. 1696, og 29 Jan. 1733, 00. 3, 4, 5, 7, 35 08 36. (t) Det Samme som i næsforestaaende Mescript; see For ordu. 30 Julit 1687, 22 Octobr. 1701, Cap. IX, 9. 3, og M. 8 Juni 1703. 801 100 110 (0) Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, at Byfoged F. Eisenberg i Rjó: 21 Febr. benhavn maae af Parterne forud hans forseglings. penge oppebare (n). Reser. (til Kammercollegium), ang. at Tienden af 21 Febra Jernverkerne overalt i Norge, den resterende og herefter faldende, saavelsom og alt hvis Sølv og gras naille Robber, som for indeværende Nar paa Rongs. berg Sølvverk virkes, samt ellers hvis Fordeel og Gevinst ved Sølvkjøbet og mynten (v) fan falde, maae til bemeldte Solvverks Fortsættelse under Genes rallieutenant og Overberghauptmand Hr. Bröstrup von Schorts Disposition anvendes (x). Obet Bref, at Byfoged . H. Smit i Bergen 21 Febr. maae af enhver Citant forud af forseglingspengene annamme 12 ß. (y). Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 7 Martit. hvad Destillererne og Sukkerbagerne i Kjøbenhavn maae deftillere, (paa det der imellem Apotekerne og dem maae være en vis Ordning) (z). Obet Bref, ang. til hvem Indbyggerne i de 4 14 Martii. Sølehne 17ordmoer, Sosen, Romsdalen og Tum. medalen maae bortsælge deres Vare, hvorved Priv. af 7de Martii 1682 for Trondhjemt limiteres (a). Reser. (u) See Fb. 19 Jan. 1692, 15 Junii 1771 og 13 Ang. 1777. (v) Efr. Nefer. 19 Jan. 1684. (x) Under 14de febr. 1685 er han bleven befalet, over alle fornødne Betjente, at gjere Nealement, faa og for deres gen; famt inoberette om mymvæsenet. (y) See Fo. 3 Martii 1730 og 19 g. 1735, S. 12, famt 11 Junii 1788, V. AfD. (z) Bortfaldet ved Fb. 19 Novbr. 1687 og Laugs = Art. (hos Schou) 10 Junii 1693, S. 2. (a) See M. 28 Martii og 11 April 1685; bortfaldet ved Priv. 29 April 1702, S. 2, og Priv. 5 Febr. 1732, Gay, I, §. 10.

685. 0 Kongelige Rescripter,

17 Martii. 17 Martii. 21 Martii. 21 Martii. Refer. (til enhver Bisp i Danmark), ang, at, omendskjøndt Loven tilholder, at de, som til Degne skulle forordnes, skulle tage deres Kaldsbrev paa Embedet af Den, sem Rettighed haver at kalde, faa dog af fær Kongelig Naade bevilges, at Bispen i det ham anbefalede Stitt maae selv herefter, som det Superintendenterne tilforn bevilget været haver, de Sogne og Kirker, som Kongen Selv har Jura patronatus til, med dygtige Degne forsyne; dog at de, som dertil af ham vorde beskikkede, soge udi det Danske Cancellie Kongl. allern. Confirmation paa samme dem af Bispen meddeelte Kaldsbreve (b). Reser. (til Etatsraad Moth), ang. at disse Confirmationer maae paa den Sort af Papiir paa een Rigsdaler frives og stemples (c). Obet Bref, at de, som Stolestader i Bjøge: Kirke enten ved Kjøb, Arv eller Udlæg kan have bes kommet, maae dem til Arv og Eiendom beholde, dog, om de blive tilsinds dem at afhænde, skal de dem imod billig Verd Kirken først tilbyde. (Saasom det vilde blive dem til stor Stabe, om Staderne, som efter Loven ei maae i Arv gange, dem nu betages) (d). dal Reser. (til Magistraten i Bergen Byen anvis ang. at Gats nisonen paa Bergenhuus: Slot skal i ses fri Standqvarteer paa Tag og Fag. (Eftersomt Commandanterne i Norge have lavet andrage, at endeel af Garnisonerne maae ligge nde om Natten paa Gaderne, saa at de og Munderingen derever forgaae) (e). 101 descr. (b) See naftfolgende Mefcript; Refer. 35 Jan. 1715 08 21 Octobr. 1735 med begges Noter, samt Fd. 27 Novbr. 1775, S. 8. (c) Menes bortfaldet ved S. 33 i Fb. 27 Novbr. 1775. (d) Bortfaldet ved Rescr. 23 Decbr. 1746. (e) Bortfaldet ved Regl. 25 Decbr. 1767 og Reser. It Decbr. 1776. Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Stiftbefal. i Trondhjem), ang. at lade 28 Martii. 0. B. af 14de Martii, om Sølehnene, publicere. Neser. (til Assistentsraad 2c. (f) Peter Dreyer), 28 Martii, ang. at han, efter gjorte Ansøgning, maae, saasnare den Torske Lovs Revisionscommission i Christias nia er til Ende, sig derfra igjen til Trondhjem begive. A 84 Obet Bref, at de i Bergen Trafiqverendes 28 Martii. Skibe, som paa Elven komme, maae eg ffal herefter være fri og erempt for at anlægge og loffe ved Fæstningen Gluchstad, medmindre de det selv ville; dog at de Contoirske, som, til Sligt at gjøre efter de Glüchstadiske Privilegier expreffe ere tilfors bundne, fremdeeles continuere der at Toffe (g). (Efterdi det i Disse ilke meldes, at Bergens Kjøbmands Stive der skal losse, hvormed dem i deres handel og No: ring stor Hinder og Stade er tilfeiet.) Reser. (til Landfoged C. Heideman paa Island), 4 April. ang. med Omhyggelighed at indsamle hvad Islandske Manuscripter endnu forefindes, (da den Kongl Antis quarius Thomas Bartholin er befalet at famle og til Trykken forfærdige de fornemste Islandske historiske krister, men en stor Deel Manufcripter skal være udførte til Fremmede, som dem labe trykke) (h). Obet Bref, at hver Citant skal forud betale Ma: 7 April. gistraten i Kjøbenhavn 1 Rd. af forseglingspengene, dog at de dertil Uformuende ei derfor fra Retten vorder holdet (i). Obet Bref, at Raadstueskriver C. Heldt i Rjó: ½ April. benhavn maae ved Documenternes Levering for Ret (f) See Refer. 11 Octobr. 1684. (g) See D. B. 30 Jan. 1686 og N. io Martii 1688 (h) Efr. Refer. 23 Septbr. 1682, ten Kongelige Rescripter, 7 April. ten af Citanten 2 f. af Brevpengene oppebære, dog de dertil Uformuende et derfor fra Retten at vors de holdet (k). II April. 18 April, Reser. (til Kammercollegium), at gjøre Anordning efter medfølgende Obet Bref (1) om Solehnene. Obet Bref, om Alles Deeltagelse i det ferske Bands Vedligeholdelse, i Nattevagt og an dre udgivter, samt om Vares Veining, i Hels singger. Gr. Eftersom Borgemester og Raab faavelsom Borgerfabet i Helsingser flageligen have labet andrage, hvorledes Byen paa nogen Tid mærkeligen skal have aftaget, og sig forringet, faa at Borgerskabet aleene nu ikke mere uden Hjelp fra de andre Indbyggere skal kunne ubstaae Byens ferske Vand og Nattevagt vedlige at holde, samt til Byens andre nadvendige udgivter at svare: da (efterdi Saadant tommer samtlige Inbvaanere til fælleds Nytte og Confer vation, eragter Kongen og for billigt, at de hinanden bers ubi efter Loven til hjelp komme. Thi anordnes og bes fales: At alle Kongelige Betjente i bemeldte Kjøbstæd Helsingøer, saavelsom andre Sremiede (m), som der bygge og boe, og ikke Borgere ere, og dog bruge borgerlig læring, skal, i hvad Frihed de sig endog ville paaberaabe, fomme Borgerskabet proportionaliter til Hjelp med bemeldte ferske Vand (n) vedlige at holde, og med Lattevagten at forsyne, saa og ellers udi Byens andre nødvendige Udgivter, som for er meldt. Og saasom derforuden fornemmes, at bes meldte Helsingser: Byes Veierboed skal være bleven ade, formedelst den Vegt, som Taradeuren der sam mesteds (i) (k) See Forordn. 15 Junii 1771 og 13 Aug. 1777- (1) Af 14de Martii 1685. (m) See Refer. 8 og 13 April 1771. 1) See Rev. 17 Rovby." (n) See Bev. 17 Novbr. 1680 og 1 Decbr. 1691 (hos Schou). Resolutioner og Collegialbreve. mesteds have indrettet, Magistraten iffe til ringe 18 April. Skade og Afgang: saa sal bemeldte Tapadeur hermed være forbudet, noget Gods, enten til eller fra nogen Kjøbmand, paa sin Vegt der sammesteds at lade veie; men Scadant sal herefter med Byens Vegt aleene free og forrettes, hvilken til den Ende efter seeneste om Veat og Maal gjorte Anordning (o) under Raadhuset skal indrettes, in nat Obet Bref, om Rettigbed paa Sfifter for 18 April. Magistraten og andre Rettens Middel i Hel singser, endskjøndt de ei derved bruges (P). Fiandt de ei Obet Bref, ang. at Auctionerne hos og efter 2 Maji. Kongens So Etats Betjente og de deraf Depende rende, som Holmens Ret for deres Verneting holde, forrettes af Stifteforvalteren ved bemeldte Søs Etat (9). Reser. (til Magistraten i Trondhjem), ang. 2 Maji. at naar den ny Bro over Elven ved denne inte Kjøbstad, som paa Kongens Bekostning forfærdiges, Magistraten saaledes ved Syn er bleven leveret, sal de den siden udi god Stand vedligeholde, og altid i Forraad behøvende Tommer og Andet have, samt Forslag med Forderligste i det Danske Cancellie til Kongl. Resolution indsende om Noget til dens Bedli geholdelse, som vel fremdeeles kunde være I ß. d. af (o) See Forordn. 10 Jan. 1698. (p) Ligelydende med O. B. 20 Septör. 1684; see be der nævnte 4 Anordninger af 1697 2c., og Rescr. 7 Octobr. 1757. (q) See Art. B. 29 Julii 1756 (hos Schou), S. 763, 08 Reser. 3 Julii 1771. II 'Deel.

Kongelige Rescripter, iste

2 Maji. enhver Bonde, som over Broen med en belab Hest fommer. 5 Maji. 5 Maji. Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. Renten af Præstegaardene til Børnehusets Directeurer præs cise til hver Itte Junit efter Befal. af 10de Febr. 1683 at betales (r). Reser. (til Antmandene over Kjøbenhavns, Roess fildes og Tryggevelde, Ringstad og Sors, Antvor JiqA 81 Fov- og Korsøer Amter), aug. en ny Veis Anlæg fra Bjøbenhavn til Rorsøer (s). Maji. 502 M 9 Maji. 12 Maji. Obet Bref, at med Spanager-Hovedgaard, Lellinge Molle og Lellinge-Hovedgaards underliggende Jorde efter Lovens 2den B. 23de Cap. IIte Art. skal forholdes, og de for Tiende at give, være fri og forskaanede. (Eftersom præsterne skal efter 2.2 23-3 pretendere Tiende deraf, uanseet de ved Kongens af te majt 1681 Etatsraad Schøller givne Bref med lige Privilegier. ... (r) indrette.) Rescr. (til Magiftraterne i Norges Kjøbstæder), ang. i det Danske Cancellie at indsende hvad de finde tjenlig og fornøden til en politie Ordning, som Kongen med det Første vil i Tryk lade udgaae. Bevilgning paa en Torvedag om Torsdagen, Markedet den 1ste Aug. at holdes paa St. Bartholomei Dag, samt paa Dag, famt paa 2 and andre este og Sæs Markeder, hver paa 3 Dages Tid, det Eene 8de Dagen efter Fastelavns: Mandag, og det Andet den 20de October, i Mariager-Kjøbstæd (u). Resce (r) See Refer. 23 Novbr. 1715 og 25 Septbr. 1716 med Note. (s) See Reser. 2 Novbr. 1778 og Fd. 13 Decbr. 1793. (t) Ligesom O. B. 25 Octobr. 1684. (n) See Reser, 14 April 1747 og 26 April 1748. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Kammercollegium), ang. Tolden af 14 Maji. Cadirsk Salt samt Frihed for Told den første Reise til og fra Strædet, dog med eegne Defensions: Skibe, der retournere enten til Kjøbenhavn eller Bergen (for at opmuntre til Tavigation paa Stræs det); samt om Told Underslæb ved Sundhors, Toldsted. Reser. (til Amtmændene i Norge), om en Politie. 16 Majt. Ordning (v). Obet Bref (og Refer. til Kammercollegium), 16 Maji. at forrige Erkebiskop afg. D. Hans Svanes Efterleverske, Frue Maria Siuren, maae af Den Bro i Bergenhuus Amt en Hoveds og Sæde-Gaard lade oprette, og den Svano kalde, der skal nyde alle de Rettigheder, Herligheder, Friheder og Benaa dinger, som andre ældgamle adelige Sædegaarde i Norge nu have eller herefter bekomme saavelsom, med hvad Jordegods derunder ligger, eller dertil i Egnen tilforhandles, Birke: Ret, under hvilken de Paaboende skulle svare. 0 Anordning om fremmede Ambassadeurer og an 18 Mafta dre Ministrers Reception og Ophentelse til Audience. Obet Bref, om den uvisse Indkomsts Deeling 18 Majt. imellem Magistratspersonerne i Trondhjem (x). Kongl. Resolution, ang. Expeditionerne af det.. Danske Cancellie (y). a (v) Ligelybende med Refct. af 9de Mast 1685. St. (x) See Anordn. 16 Decbr. 1699 meb Note, famt Bev. 15 Mait 1700 og N. 5 Febr. 1796. Majts (y) Refer. Julit 180014 Febr 1766 med Note, og Resol. 4 .. Maji. 12 Junii. 7 Julii. 7 Julii. Kongelige Referipter, Gr. Det har forestillet, at Breve for Børn at døbe i Husene, Vielser, Begravelser, og Bekken for Kirkeborene at udsætte, maatte (efter at være af vedt. Secreterer para pherede) udgaae i Kongens navn, og forsegles aleene meb Cancellie:Seglet, og fluttes saaledes "Under Vort Signet men de Breve, som Kongen Selv underskriver, "Under vor Kongelige aand og Signet... 13 Det maae herefter paa foreslagne Maade forholdes. Reser. (til Hr. Jens Juel, Vice Statholder J. Høeg, og Overberghauptmanden), ang. et Berg Amt, som Henrik Schauenbusch ved Kongsberg Sølvs verk skal indrette; en sær mynt ved Verket, og den Mynt, som der slaacs, at skulle aleene forblive i Christiania til Landets Brug, men den Anden i Christiania igjen forpagtes (z). Reser. (til Stiftbefal. og Bispen over Bergens Stift), ang. Præsternes Rettighed af deres Sognefolk i dette Stift (a). Sr. Efter Geistlighedens Andragende, skal mange Tilhe rere vrangeligen ubtolte og forklare Forordn. af ste Febr. 1685, og derunder af egen Myndigheb allerede have forholdt dem deres sædvanlige Offer paa forleden Daaffe og Vindses Heitidsdage; Endeel skal og negte at give Offermaæle og anden tilberlig Rettighed, m. v. - Thi befales, At Stiftbefalingsmanden og Superintendenten dess lige Tilhørere alvorligen tilholde, sig fra saadan Opsætsighed imod deres Præster og Sjelesorgere at ents holde, og herefter at gjøre og give dem deres sædvans lige Tiende, Offer og anden Rettighed, saavidt dem efter Forordningen kan tilkomme, under Straf som vedbør. Reser. (til Stiftbefal. i Bergen), ang. Forbud paa Omfaren med Vare i Leerdalen, under Vas renes Forbrydelse, dog efter Dom. (Efter Klage (z) See Refer. 19 Jan. 1684 og 21 Febr. 1685. fra (a) See N. Lov 2-12-7:10, og Rescr. 20 Febr. 1767. Resolutioner og Collegialbreve. fra Claus Pedersen, fom paa nogle Aars Tib har forsynet 7 Julii. Aimuen med rjenlige Vare) (b). Kammercollegii Skrivelse (til Amtmændene i Dan: 17 Julii. mark), ang. hvad af det Geistligheden tillagte Gods skal som øde og forarmet i Henseende til Kongl. Skatter ansees. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 28 Julii. sluttede Lauges Haandthævelse mod Fremmedes Indtrængen deri (c). Gr. Eftersom den 11te April sidstafvigte en Forordning er udgaaen, hverudi alle Fremmede af den Reformeerte Res ligion sig berudi Migerne, hvor dem loster, vorder tilladt, hvortil Kongen og dem visse Friheder forundt baver; og af endeel af Bartschernes paa samtlig Laugets Vegne i kis benhavn indgivne Supplication fornemmes, hvorledes de sig skal befrygte, at dem ved samme Forordning udi de til Lauget allern. forundre privilegier nogen Indpas herefter maatte free, i det at de Fremmebe, som indkomme, mulig ffal ville prætendere, faasnart de indkomme, strax udi kaus get at antages, og Profesfionen at bruge, omendskjendt der i Amtet saa mange mestere skal befindes, som Forordningen tillader (d): da, som Kongens Intention iffe er, de Lauge, som efter Forordningen skal være sluttede. ubi de dem allern. meddeelte privilegier, herved at præjudicere, befales, At Magistraten Sligt herefter tilbørligen udi Agt tager, og ei tillader, at dem, som have noget A sluttet Laug, imod allern. givne Privilegier nogen Judpas gjort vorder. Obet Bref, ang. Sonderhald Herred og 8 Aug. Østerliisberg Herred i Jydland herefter at sammenlægge (e). 3 Rescr. (b) See Priv. 29 April 1702. (c) Menes at gjelde, uagtet Priv. 15 Maji 1747, S. 26, og Edict 29 Novbr. 1748, S. 7. (d) Nemlig 21, efter §. 1 i Laugs Art. 29 April 1684. (e) See Patent 13 Martii 1688. 8 Aug. Kongelige Rescripter, Refer. (til Kammercollegium), ang. Frihed i Tol. den for de ved Contoiret i Bergen Trafiqves rende (f). Gr. Web Contoiret ffal nu iffun være 5 interesserede Hamberg Stuer, hvilke Zelberen et skal ville labe nyde gobt af Privil. 14de April 1683. Bemeldte 5 Hamborgste Contoirske Stuer (g) 8 at lige ved de Lybske og Bremiske efter bemeldte Pris vilegii Indhold i Tolden tracteres; og de maae famt, lige nyde af hvis Kornvare, de der lade indføre, samme Frihed i Tolden som Kongens eegne Unders saatter i Bergen have og bekomme. Aug. II Aug. 11 Aug. A8 2 Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. det Bera genste Contoirs Fordringer i Stervboer udi Lords landene (h). Reser. (til Directeurene over Børnehuset i Christjanshavn), ang. at iffe flere Betlere af Gaderne maae i Børne og Pests Husene antages, end af Indkomsten kan underholdes. (Saasom en for stor Mængde, formedelst sidste Aars Misvert og andre Marsas ger, var indbragt) (i). Obet Bref, ang. Marked i Aarhuus den 22de Febr. og 12te October, isteden for det aarlige Marked paa St. Olai Dag (k). Reser. (f) See Nabet B. 7 Junii 1701, Fb. 6 Junii 1788 08 I Febr. 1797. (g) Nu er der kun Een, see Bings N. Beskrivelse, S. 41. (h) See Norske Lovs Fortale, 5-2-08 5-13- (i) See Plan 1 Julii 1799. (k) Nefer. 7 Novbr 1705, Bev. 19 Octobr. 1706, N. 14 April 1747, Note S. 52, 55 og 56, samt M. 10 Octobr. 1800. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Magistraten Liende i Penge eller i Randers), ang. 22 Aug. fammesteds (1). in natura til Præsterne Gr. Eftersom Hr. Hans Ollufsen, Sognepræst til Graas brobre Kirke udi Manders haver ladet andrage, at endog for tum Tid siden imellem da værende Borgemestere og Raab semt Menigheden og Sognepræsterne der fammestebs skal være accorderet, at naar hver Præst der paa Stedet fik aarlig 64 Sibir., skulle de ingen Tiende at Byen have; faa skal dog af samme accorberede Wenge en stor Deel være disc til Nest: da befales, At, saafremt forbemeldte Foreening saaledes, som før er rørt, befindes at være oprettet, haver Magis straten den Anordning at gjøre, at bemeldte Præster iffe aleene derefter strap betales saavidt dem af be meldte accorderede Penge med Rette resterer; mens endog herefter paa sædvanlige Tider aarligen rigtig gives: og, saafremt forskrevne Prester ei aarligen inden hver Paaske fuldkommeligen betales, skal de hermed tilladt være saavel for nærværende Aars Restants som fremdeeles Tiende efter Loven ubehindret at nyde og tage. 10lamed Septe Reser. (til Stiftbefal. g Bispen over Christjans. 22 Aug. fand Stift), ang. at Kirkerne i Tellemarken skal af deres Indkomme forsvarligen vedligeholdes. (Saa som nogle Bender have andraget, at endeel af dem, især Hitterdals Kirke, meget skal være forfaldne, ihvorvel Tienden til Stiftskriveren skal være leveret) (m). Reser. (til Kammercollegium), ang. Ophævelse af 5 Septbr. den under 13de Septbr. 1684 paa Rorn, som ud. føres, anordnede Forhøielse:Told, men at derimod. af alle Slags Rorn samt meel, Brød og Øl, som i begge Niger indføres, skal betales det, som førend 4 Moa (1) Cfr. Indbydelse 18 Martii 1796. (m) See N. Lov 2-21-6, 7, b. 25 Febr. 1733 08 13 Mug. 1734. Kongelige Rescripter, 5 Septbr. Moderationen Aar 1684 blev erlagt. (Eftersom Gud har givet fin Belſiguelſe af Kornvare paa Jorden i nærvæ 5 Septbr. 12 Septbr. Stende Mar) (n). Reser. (til Samme), ang. hvorledes med nogle Kongen tilhørende Ladegaarde (o: Maribo:Kloster, Baadesby og Langholm, m. Fl.) og Marke samt med Livgedinget i Lolland og Falster skal forholdes. Anordning om Misdæderes dode Legemer til Anatomie Huset i Kjøbenhavn. (Til det anas tomiske Studii besbedre Fortsætteise ved Universitetet i Kjøbenhavn) (0). Saamange af de Misdæderes Legemer, som herefter formedelst deres Forseelser ved Kjøbenhavn paa Livet vorde straffede, og Professores Anatomie lade begjere, maae og skal uden nogen Forhindring eller Modsigelse være dem folgagtige, naar de samme døde Legemer ved Sangerne paa Bremmerholm (p) fra Retterstes det ville lade afhente, og til Anatomie-Huset henbære, hvilke de Deputerede ved Søestaten skal beordre, Sligt uden Ophold at forrette, saa ofte bemeldte Professes res derom Ansøgning lader ing lader gjøre. 12 Septor. Refer. (til Søeftatens Deputerede), ang. at saa ofte bemeldte Professorer lader anmode dem om nogle Sanger paa Bremmerholm til at afhente slige Miss dæderes Legemer, skal deres Bud da uden Ophold være følgantig saamange af Fangerne, som dertil behøves og begjeres. 12 Septbr. Obet Bref, at Christjanssand Kirke herefter maae nyde og følge hvis Cathedraticum, som (n) See . 26 Septbr. 1685, og Fd. 1 Febr. 1797. (a) Se Anordn. 30 April 1736, §. 6. M. 3 og 10 Octobr. 1738, 30 Decbr. 1740, og 2 af 20 Jan. 1741; cfr. Fd. 22 Juait 1785, S. 7. (p) See nastfølgende Rescript, samt Fd. 27 Novbr. 1739. Resolutioner og Collegialbreve. som Stavanger Kirke hidtilbags nydt og fulgt haver, 12 Septbr. (efterdi denne som en opbrat Kirke Saadant itfe uu saa heit skal bebsve, Hiin derimod, som skal være Stiftets Cathedral eller Dom-Kirke (q), staaer i Bygning, der ei med havende Capital fan naae Fuldkommenhed.) Reser. (til Amtmanden paa Borringholm), 19 Septbr. ang. at Herreds- og Sogne-Segl, hvilke Indbyggerne hidtildags, isteden for at lade deres And liggender ved Øvrigheden attestere, have brugt, Skulle leveres ham; men, hvis de ikke ville, haver han paa alle Tingene at lade forkynde, at alle saadanne Segl skulle albeeles være annullerede og af ingen Værdie (r). Reser. (til Landsdommerne i Nerre-Jydland), 18 Septbr. ang. at Landstingshorer F. Bjerring i Viborg, herefrer som tilforn, Dommene, som til Vis borg Landsting gaaer, maae forsegle tilligemed Landsdommerne, og, som hans Formand, nyde og oppebære 2 Mk. d. af hver Dom, der bliver tagen beskreven, foruden hvis Landsdommerne i Loven til Forseglingspenge tillagt er. (Efter hans Ansøgning) (s). Obet Bref, at herefter udi Aalborg ei flere 19 Septbr. end 4 dygtige og i deres Konst vel erfarne Bartstjærere, efter de den 23 de Junii 1634 Kongl. con firmerede Laugsartikles Indhold, maae eller skal være, hvorved Magistraten dom skal maintenere, imod Inde pas af Andre. (Efter Laugets Ansøgning) (t). 25 Rescr. (a) See Refer. 6 Maji 1682, 15 Junii on 20 Novbr. 1786. (r) See Rescr. 26 April 1743 og 19 Maji 1747. Forordn. 3 April 1771, pl. 30 Septor. 1685, d. 28 Decor. 1792, og Circ. 3 Maji 1800. (s) See Anordn. (.) 23 Jan. 1739, 9. 15 og 20 med Noter samt Fororon. 19 Decbr. 1800, S. 133. (t) See descr. 22 Julit 1720 og Forordn. 22 Junii 1785, 9. 12. Kongelige Rescripter, se 26 Septbr. Reser. (til Kammercollegium), ang. Moderation i Sorhoielse Tolden af fremmed Rug, som Ber gens og Trondhjems Borgere med indenlandske Retour: 6 ur: Stibe indføre; saa at de ikkun skal betale en Rigsort for Tonden. (til deres Handels Conservadsqse tion paa Østerssen, da Rug altid har været det Bedste, de have faaet for deres Fiskevare) (a). 26 Septbr. Confirmation paa en Anordning for de Ved. kommende ved Noraas Kobberverk Nordenfjelds (v). I. §. 2. 5. 3. §. 4. Gr. De forordnede Commissarier over Bergverkerne f Norge, Hr. Jens Juel, Wice: Statholder Hr. Just Høeg, Da Overberghauptmand Generallieutenant Hr. Brostrup von Schort have, til Approbation, derfor gjort efterskrevne Anerdning: Verket, som tilforn har været inddeelt i 60 Par ter, hver part til 3000 Md., skal herefter fordeeles ndi 180 Varter, hver part til 1000 Rigsbaler at regne, paa det at ved Participanternes Mængde det fan komme dem lettere, hver sine parter saavel at forlægge som til Andre at afstaae og forhandle naar de ville. For hver af samme Warter skal for dette Aar indskydes 20 Md. m. m. Jmellem Juul og Notaar skal famtlige participanterne, ſelv eller ved Fuldmægtige, ved de fleste Stemmer, een Stemme for hver part, udvælge trende af deres Middel og Med-Par ticipanter, som i Trondhjem ere bosiddende, hvilke bør og skal have Magt til Verkets Regnskaber af alle dem, som for Regnskab staae, at annamme, dem at igjennemsee, der ubi Mangel gjøre, og endelig derfor quittere. Og staaer det Participanterne frit for, om be, som udvælges, ret, to eller tre ar falle continuere, eller aarlig ved ny Votering Andre i deres Sted udkaares, men udnævnes ingen Anden til forefagte tid, da forblive det ved ben, som tilforn udnævnt var. Stulle og nogen af Participanterne enten selv eller ved deres beskikkebe Fuldmægtige til den be stemte udvælgnings- Tid forfemme til dets Forretning f Trondhjem, hvor det bar at free, at mede, ba maae alligevel de, som tilstade kommer, derom imellem sig foreenes; og gjelder dervid for fuide, hvis som af be Tilstedeværende derudinden aftalt og fluttet vorder. Enhver, som paa Vere (u) See Refer. 26 Febr. 1687. tet (v) I Adskilligt enten neiere bestemt eller forandret ved Anordning 3 Aug. 1689, Mescr. 29 Decbr. 1691, d. 26 Novbr. 1723, Refol. 25 Martii 1760, Bev. 5 Octobr. 1771, Mefol. 14 Septbr. 1791, 08 b. 4 Decbr. 1793; cfr. 2 næstselgende Rescripter. Resolutioner og Collegialbreve. tet staaer for noget Regnskab, sal aarligen i det feeneste 26 Septbr. 14 Dage efter Nytaar under sin Bestillings Fortabelse indsende eller indlevere fine Regnskaber til forbemeldte tilforordnebe og udnævnte Participanter, og tage derpaa Weviis: at og naar de ere blevne indleverede. Sams me Tilforordnede skal være tilforpligtede Regnskaberne ins den 6 Ugers Forløb i det seeneste erter bemeldte Bevisers Datum, paa Verket paa samtlige Participanternes billige Bekostning, at have efterfeet, og til endelig Rigtighed bragt, samt de Wedkommende derfor qvitteret. Hvis det iffe inden forsagte Tib er efterkommet, da stande Megaska berne i alle Maader for fulde uden deres videre Skabe og Tiltale, tom til Megnskaberne ere pligtige at svare, men de Tilforordnede derimod være tilforbundne at indesiaae deres Med Participantere for al den Nakbeel, Skade og Ulempe, som dem og Werket formedelst saadan deres Fors femmelse eller Ophold maatte tilvore. Stulbe og Nogen af de Tilforordnede formedelst Sygdom eller anden farlig Tilfald ikke selv dertil vaa Berket tunne mode, da maae ben eller de udeblivende Fuldmagt have Andre af Meda Participanterne selv, og et nogen Auden, i deres Sted dertil at beskikke og forordne; og hvis som af de Tilfors ordnede sluttet, qvitteret eller afhandlet vorder, skal i alle Maader være saa fuldkomment og gyldigt, som det af samta lige Participantere i Almindelighed eller af Enhver i Ear deeleshed for sin Wart sluttet, qvitteret og afhandlet var, saasom under samme Kraft og Forbinding meerbemeldte Til forordnede iligemaade, forend de igjen fra Verket afreife, med Directeuren skal gjøre fuldkommen Slutning og aftale om alt, hvis videre til Vertets Indskud og Drivt same Gavn og Fremtaro fan tjenlig og forneden eragtes, hvoref ter Enhver fig for fin Andeel og Vart i alle Maader uimod figelig haver at rette, og det aftalte til Berfet imob Di recteurens Qvittering qvartaliter forub at forskaffe. Men, vil Rogen af de andre Medparticipanter enten ved Regus skabernes Revision, eller anden Aftale og Slutning, selv være tilstæde, ber dem til deres færdeeles Widenskab og Efterretning iffe at negtes; dog, om derved nogen Stri dighed maatte indfalde, forbliver det efter de fleeste af de 3. Tilforordnedes gjorte Slutning og Mening: og skal Copie af alt, hvis som saaledes paa Berket af dem fluttet og forrettet vorder, tilligemed Regnskaberne og Qvitteringerne udi en færdeeles derril forordnet, forseglet og igjennembras Berg-Protocol ind fores, og altid paa Verket under Direc tenrens Gjemme og Forvaring, til forneden Efterretning i fin Tid, forblive, saa at enhver Participant, som om dets endelige Slutning og Aftale Kundskab begjerer, Afskrivt deraf kan bekomme, fom ham uvegerligen skal medbeeles. Som det og er de tilforordnehe Participa ters Pligt med Directeuren at nævne Tiden og Betalings- Maaben, naar og hvorledes Enhver er skyldig fine parter at forlægge: saa skal og ingen af alle Pa.ticipanterne, vare sig ovo det være §. 5. §. 6. Kongelige Rescripter, 26 Septbr, fan, have magt til noget af bet Robber, fom paa hans Anvart kunde vorbe vundet, at annamme eller fra Verket at bortføre, forenb han efter den besluttede Tio og Maabe bar fyldestgjort, hvis som han for hans Deel kunde have at erlægge, enten til fit Indskud, eller i andre Maader til Wer ets forneone Udgivter og Drivt, men Directeuren derimob Mast have at fælge af den Sfyldiges Anpart Kobber, faameget som hans efterstasende Forlag og Jubliud mrobes tales kan, uden nogen hans Paatale eller Judsigelse. Stulde og Directeuren Nogen herimod creditere, bar han som Selvskyldner derfore være anseer, og selv svare til al den Stabe og ulempe, som deraf kunde komme Vertet og de andre Med Participantere uden al præjudits; men, haver Directeuren selv parter i Verket, og iffe retter for sig selv med sit Indskud og andre fornebne udgivter i rette Tide lige ved Andre, da ber han af de Tilforordnede, naar be det befinde, at tilkiendes iffe aleene fit efterstaaende Jubikud og andre behorige Omfostninger firar under sin Be ftillings Fortabelse at betale, men endog at bede til Ver- Pets Kirle og Fattige 100 Rigsbaler. Derkets Folk og Ar beidere betales herefter hver Maanedsdag saa meget des rigtigere, fom dem nu i Arbeidslannen noget mindre, end hidindtil sædvanligt, formedelst den tilforn brugelige flette Betalings Maade er bleven tillagt, efter den herefter speci ficerende Priis, og paa det at Folkene med Tarten ei skal oversættes, da haner Trondhjems Magistrat 2 af deres Middel at udnævne, som ei ere i Verket interesserede, tilligemed 2 uvildige Borgere, som under deres hænder Privtlig have at give, hvab Proviant Darenes Priis er til Pintsedag og Martini, faavelfom hvad kan agtes til Undermaal og gering, hvilket participanterne siden til Over- Berg-Amtet skal indsende, at de bets Billighed kan agte, hvorefter da Betalingen fal fee, Halvdeelen med rede Penge og Halvdeelen udi Proviant, 2 Gange om Aaret, nemlig til Vintsedag og til Martini, efter den Priis, derpaa fat vorder; hvilken Tart altid til Enhvers Efterretning paa Kirkedsren faa og Proviant: dg Amthuset skal findes anslagen. Waa bet og over det fornobne Proviants Beva ring til Verfet ikke imellem Participanterne indbyrdes skulde oppore nogen misforstand eller Irring, da haver Directeu ren betimeligen og forend nogen Mangel (perges, at give de tilforordnede Varticipantere tilfjende, hvad og hvormeget af hoert Slags Bare til Follets afbetaling og fornedenhed. Funce behoves, hvorefter samme Tilforordnede da uden nogen Ophold eller Forsommeile, saafremt de ei selv til den deraf vorende tabe og ulempe ville svare, have med de i Trondhjem tilstedeværende participantere at aftale, og re partere Participanterne imellem, hvad og hvormeget Enhver kan tilkomme, til Verket at fremskaffe, Barenes Dygtighed at efterfee, og ber derefter med næste Wost til Directeuren udførlig at notificere, som derefter bor at paaagte, og der over at holde, at samme Bare og Proviant ei for høiere §. 7. Priis Resolutioner og Collegialbreve. I. 8. Wriis til Berg-Roltene og arbeiderne efter rigtig Maal og 26 Septbr. Regt udleveres, end som de af Over Berg Amter ere blevne fatte og tarerede for. Men, skulde, efterat Barene til Berket ere fremsendte, nogen Afgang eller Stade befits des eller paskomme, enten paa Undermaal, Bareuss Fordervelse og byatighed, Ildebrand eller i andre Maader, fvare de aleene dertil, som dem leveret have; og præjudicerer det i ingen Maade dem, som deres Indskud med rebe penge gjort have. Jligemaade haver og Directeuren med de tilforordnede participantere flittig at eftersee, at ingen andre Vare eller proviant leveret, end hvis til Ara beidernes og Folkets Forusdenhed uforbigængelig behaves, og til Directeuren i Særdeeleshed med at forsone, faa at ingen af Arbeiderne og Folker noget andet Proviant paas trænges, end det, som han selv er begjerende. Crediteres nogen af arbeiderne og Folket noget enten udi Vare eller Penge, videre end dem med Mette fan tilfomme paa een Maaneds Len, da svare de selv dertil, uden Varticipantera nes Slade, som dem noget Mere borget have. Materis alierne skal for rede penge indtjebes, saavelsom og Bønderne, som enten sælge Korn, eller levere andre Bare til Werkets Fornedenbed, med rebe Penge betales, naar Leve ransen er skeet. Kul, Satte eller anden Deed, og Maima Riørselen, fal Halvdeelen strax contant betales, den anden halve Deel udi to Terminer, nemlig den fjerde Deel til Johannis, og den fjerde deel til Martii, som næst fols ger, dog alt med rede penge; men de, som gjør nogen Føring imellem Trondhjem og Verket, ber at have en Seddel af den, som dem affærdiget haver, vaa bvis, fott de medbringer efter rigtig Maal og Vegt, som udi den korendes Paason og Nærværelse ham ber at tilstilles, hvilken Seddel til Directeuren eller hvem han dertil forerdner, naar de til Verfet ankomme, bor at leveres, og da de ops forte Ware eftermaales og veies, og den Forende derfor rigtig qvitteres, samt ham bans Ferings Len udi rede Penge strar tilstilles til heilte famtlige udgivters Fornedenbed de tilforordnede participantere bor at forelægge og tilholde famtlige Med: Participantere, at de Enhver for sin Andeel fremskaffer i rette Liber saa mange penge til Verket, som til beslige daglige udgieters, Betaling erfordres, fauftemt de skyldig Befundue iffe ville, at deres Anvart Kobber af Directeuren skal antastes og fælges til dets afbetaling. Eftersom og adskillige uitteligbedet hidindtil paa Bertet 9. ere befundne ved alovlige Kroer og Drikkehuse, da skal af be tilforordnede participanter efter dets Overlægning med Directeuren faa mange visse Huse forordnes, som forneden eragtes, hvilke (imod en vis dervaa fat Tart og Kjendelse hver Qvartal til Verket, Kirke og Fattige for faadan Fris hed at erlægge) Øl og anden deslige Fornødenhed kinde tillabes at falbolde og fælge for billig Betaling (s). Deg ftal (x) See Fororba. 8 artii 1757, S. 3, og plac. 9 g. 1781, §. 2. - Kongelige Rescripter, - 26 Septbr. fal Directeuren flittig paaagte, at ved samme Huse altid holdes rigtig og uforfalsket Vegt og maal, saa at ingen usemmelig Drukkenskab, Slagsmaal eller anden Ustitke. lighed derved foregaaer, under vedbørlig Straf baade paa Berten og Gjæsterne efter Bergmesterens Kjendelse Hvor fino al anden Tapperie af Drikkevare paa Berket skal være forbuden under Barenes Forbrydelse til Verkets Fattige, og anden paafolgende Tilrettesættelse efter Sagens berundne Beskaffenhed, som Bergmesteren forsvarligen haver at kjende og domme. Tart paa Sætteveed, Malm: Kjørsel og Rul- Leverance samt Officerers, Bergs og Sytte: Folkenes Løn ved Verket (y). maim eller Erts Maalet skal faaledes indrettes, at en Tende skal være een og en to tre divte Deel Alen efter det Maal, som nu seenest af Kongen udi begge Migerne er forordnet (z), eller og en Alen og en aatte: dedeel Qvarteer inden til, saavel udi Breeden font ubi Langben og heiden: og fal Rifterne vaa Glæderne efter samme Tende-Maal justeres, lignes og brændes; dog skal Ertsen eller Malmen ifte toppes, men, skulde et eller andet Stokke ligge en Deel under Tendens øverste Bredde, og en Deel overgaae den, bor det itte at regues, men pass serer under famme Maals Migtighed, og den det frembrins ger og leverer, derfor ingen færdeeles Betaling gives; et heller maae Almuen og Benderne mure Malment onderne, eller blande den med Snee. Med Kulmaalet skal saaledes forholdes, at en Kul-Kurv paa en Last skal være lang breed i Bunden breed even til og hei C 4 Alen. 1 Al. 1 Al. Qvart. 1 Al. Qvart. Røst og Sætte Veeden skal være: - en Favn tre og en halv alen i Quadrat; og skal Mostveeden leveres tre Alen i Længden, og Sætveeden være foruden fiaaret en og en fjerdendeel Allen lang. En Kast Kulveed Fal være lang fvv og en fjerdedeel Alen; hoi to Allen to og et halvt Qvarteer; og hvert Tree to Alen to og et halvt Quarteer lang. Skulde Bønderne og Almuen sig tilfordrifte famtlig eller færdeeles at imodsætte sig Sørselen og Leve rantsen for forskrevne Tart og priis at gjere, bør det strar at tilfjendegives Kongens Fogber, fem fal være plig tie de Webreilige uden wogen forfemmelse alvorligen at tilholde, fig efter Forskrevne i alle Maader at rette, og de Trodsige ved Lov og Dom at lade tiltale og straffe som nindige, og be, fom Kongelig Majestats Interesse og Laus dets og det gemeene Bedste skulde ssge at hindre. Dg, som Jugen mere bør til Verters Tjeneste antages og lønnes, end som dertil nødvendig behoves, ei heller uden med (y) Denne, som t seenere Liber neppe at følge, forbigaaes her. (3) See Forordn. 10 Jan. 1698, .. Resolutioner og Collegialbreve. med de tilforordnede Participanters Videnskab og Samtyffe, 26 Septbr. nogen auden Betjent, uden be, som her anførte ere, veb Verket maae godtgjeres famtlige Med-Participanter til Last og Bekostning: saa skal og Alle og Enhver af Stigerne, Betjentene og Arbeiderne, som ikke med forskrevne fen ville lave fig bensie, et halvt Aar tilforn deres Tjeneste lovligen opsige, og dog desmidlertid et videre nvde, end fom sagt er, men derefter Vertet ganske forvises, og et nogen Tib igjen de:til antages. Men, fulde Nogen sig formaste ved Sammenrotning og indbyrdes gjort Stempe ling sig herimod egenraadig at sætte, da bor de uden Kora fkaansel deres Livstid at bemmes til Arbeide i Jeen paa Bremmerholm (a), og med forderligste did forsendes, dertil alle forekommende Øvrighed og Rettens Betjente samt militaire Officerer, som af Directeuren og Participanterne derom til hjelp aussgt vorder, dem uvegerlig skal gaae tils haande, saaledes som de det for Kongen agte at foare. - Skulde Nogen, som Verket herefter ganske blev forviist, sig efter den dem til den Ende forelagde Tid af egen Myas dighed paa Verket lade finde, bor de uben Forsømmelse at paagribes, og som andre Oproriske at dommes i anden haarbere Straf og Lidelse efter Sagens befundne Beskaffens hed. Alle de, som sig ved Bertet nedsætte, eller nu allerede der kan være beboendes, og ikke egentlig sig med Berkets Arbeide nære og opholde, de skal maanedlig give Noget til Kirken og Stedets Fattige efter den Anordning, som Bergmesteren tilligemed de Deputerede af Participans terne gjøre. Forskrevne Anordning confirmeres og stadfæstes. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at 26 Septbe Participanterne udi Roraas-Kobberverk, indtil videre Anordning, ubehindret maae nyde og beholde de dem paa dette Kobberverk eengang givne Privilegier, og at Ingen dem i deres District, med nogle nye Gruber at optage, skal molestere. (Eftersom de have flageligen ladet andrage, at ville ruineres, dersom det skulde forblive derved, at alle Bergverks: Privilegier efs ter Kongens gjorte Anordning skulde være ophævede) (b). Obet (a) See Forordn. 7 Septbr. 1764. (b) See næstforestaaende Confirmation, ang 120(8) at we Kongelige Rescripter, 26 Septbr. 29 Septbr. 3 Octobr. 3 Octobr. Obet Bref, at i Steden for Grensæts-Marked, som Kongen vil have afskaffet (c), et andet Marked, som skal bestaae af Rorn og indlæns diske Vare, maae og fal herefter holdes aarligen den 3die Martii ved Erlien imellem Tonset og Dalboigs den, hvor det Enhver er tilladt at kjøbe fine Fornos denheder. (Efterdi den største Deel af Almuen, som arbeider ved det Roraanske Robbervert, tilbragte over 6 Uger om Vinteren Anledning Reise til Hedemarken og Grensætter Marked, Verket til forsømmelse a. m.) Reser. (til Bispen i Ribe), ana. at Ringkjøbing Sognepræst skal nyde Bolling og Sæding Sognes Falds Indkomst, og til det holde en Capellan (d). Reser. (til Stiftbefal. og Bispen over Sjellands Stift), ang. Præsternes Tiende (e), og den Kongl. Livgardes Stoelestader i Kirkerne, paa Moen. (Efterdi de Forste flage over Afgang, og imellem de sidste samt Benderne var Lvistighed.) Obet Bref, at Præsterne i Fyens Stift skal nyde adskillig Tiende eene efter gammel Skif og Brug (f). Gr. Eftersom af Superintendentens Andragende og gjorte Beretning fornemmes, at sig nogen Frring i bemeldte Fyens Stift her og der skal reise, rormedelst Endeel, som Jus patronatus have, saavelsom andre Tiendetagere, og De bein i Fæste bave, skal fiven Lovens udgang ville til Bolde sig Deel udi alle Slags Tiende, faavel Boghvede Tienden, som af sør, Samp, Sol, Bier og Andet, uanseet Præsterne der udt Stiftet efter derom fremviste gamle Breve (c) Skal være Grundsæt: Markeb, som siden er tilladt at holdes; see Rescr. 14 Avril 1747, S. 53, Lin. 1 og 2 f Noten; derimod findes Erlien ikke der, men vel i de sees nere Almanakker. (d) Ovhavet ved Mescr. 19 Febr. 1745. (e) See Forordn. 3 Jan. 1702, §. 1, og 18 Martii 1796. (f) See Reser. 19 Aug. 1757 08 Prom. 11 April 1797. Resolutioner og Collegialbreve. Breve og Documenter, slig Tiende aleene af gammel Tid 3 Octobr. have nydt og oppebaaret: da anordnes, At med Tienden af bemeldte Boghvede, saavelsom andre Slags, som Tiende bør af at gange, og des Deeling, skal efter bemeldte udgangne Lovs 2den Bogs 23de Cap. 4de Art. forholdes, og blive derved urygs geligen ved hvis Skik og Brug, som af Alders Tid der udi Stiftet paa hvert Sted været haver, forbydens Des Alle og Enhver. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. gevorbne 3 Octobr. Dragoners Frihed til Skydsfærd paa Landet, og Byens Besværing i Kjøbstæderne (g). Reser. (til Magistraten i Christiania), ang at 3 Octobr. Samme maae selv beskikke Een, til den dem forundte Accises Oppebørsel (h). Reser. (til Magistraten i Slagelse), ang. at 27 Octobr. den skal St. Michels og St. Peders Kirker sammesteds under forsvarlig Inspection tage, tilbørs lig lade reparere og vedligeholde, dog i det Øvrige efter Forordn. af 7de April 1685 om Kirkernes Regnstabers Forhør sig at rette og forholde. (Eftersom de med tilliggende Residentser skal være meget brastfældige, og derfor god Ordre og Austalt til deres Conservation behaves, hvorom Directeurenes Betænkende, ermedelst vidtløftig Fraværelse, ei hastig not haves fan) (i). Obet Bref, at Holger Vulf i Nakskov (som, til 27 Octobr. Overførselens Befordring ved Svineholm i Lolland, har, isteden for den affældige Bro, en Pram ladet inde (g) See Norske Lovs Fortale og 3-6-, Forordn. 30. April 1692, S. 12 og 16, samt 20 Aug. 1784. (h) See Circ. 5 Jan. og 21 Septbr. 1793. (i) See Refer. 17 Febr. 1683, Fb. 23 Febr. 1748, Plac 10 April 1795, og Prom. 9 Septbr. 1797. II. Deel. Kongelige Rescripter, 27 Octobr. indrette) maae i sin og sin hustrues samt et af deres 31 Octobr. 31 Octobr. 3 Novbr. 7 Novbr. Børns Livstid samme Pramhold nyde og beholde, samt til forsvarlig Vedligeholdelse af hver Gaard & Sønder Herred nyde Hvede og aarlig hjelp af Vogne (k), men af Andre, som der passerer, for hver Person 1 6. og hver Vogn 2 B., dog de, som reise i Kongens rinde, fri at oversættes. Reser. (til Byfogden i Vordingborg, til Magiftraten i Næsted, og til Dito i Kjøge), ang. uopholdelig Bea fordring af Vildt, som Kongen for offpiisningen i Lolland og Falster Tid efter Anden lader fælde, samt Seddel om Ankomst og Afgang at lade følge (1). Obet Bref, om om Rettighed paa Skifter for Magistraten og andre Rettens Middel i Nakskov, endskjøndt de ei derved bruges (m). Refer. (til Magistraten i Nyborg), ang. at Capellan Peder Lauridssen sammesteds made, ligesom forhen, nyde i Løn aarlig 100 Rd., af y borg Kirkes Indkomst (n). Obet Bref, ang. Liigbæringen i Kjøbenhavn (o). Gr. Formanden for de 36 Mand, som efter Fdn. af 7de Novbr. 1682 af Magistraten ere ordinerede, og Artikle gtone, der den 20de Octobr. 1683 allern. confirmerede, have flaget over, beri at skee Judpas. (k) See Refer. 13 Aug. 1712. Til (1) Det skulde leveres i Næsted og Kjege til Kæmmeren, men fra Sidste i Over: Jagermesterens Gaurd udi Kjebenhavn.

(m) Ligelybende med O. B. 20 Septbr. 1682. (n) Efr. R. 10 Maji 1799. (o) Menes bortfaldet ved Bev. 4 Mait 1712 og de der nævnte Nuorbninger, samt R. oa pl. 16 og 24 Majt 1792, 5 Febr. 1793, 26 og 29 Junii 1795, samt ved en deel Langs Artikle, Resolutioner og Collegialbreve. Til de Geistliges Liig at bære, saavelsom til De 7 Novbr. res, som af Academiet dependerer, og have studes ret, mane aleene Studentere bruges, naar Saadant af dem begjeres; men udi det Øvrige maae ingen ans dre end Liigbærerne sig med Liigbæren for Penge befatte. Rescript, hvorved Indfæstningerne af Vi 7 Novbr. borg Skoles Tiender bevilges Rector (p). Obet Bref, ang. Dompengenes Deeling i Hoie 10 Novbr. fte Ret, nemlig Justits secretereren forlods for Læss ningen efter ham derpaa meddeelte Brev (q) og Deel, Justitiarius, og de 3 øverste Cancellie: Ses creterere Deel af det Øvrige. Bevilgning, at naar Nogen i Stabelstaden 17 Novbr. Fridericia, som er af den Cathole Religion, ved Døden afgaaer, maae deres Liig, uden nogen Ceremonier eller Jords Paakastelse af Presten, udi en af Kirkegaardene der samme steds begraves, hvors efter Præsterne paa Stedet sig indtil videre have at rette (r). Reser. (til Chr. Lund, Justitiarius i Norge), 25 Novbe ang. at Over Hofrettens Stævninger, under Stats holderens Segl ligesom tilforn maae (uagtet Instr. 20de Decbr. 1684) antages, indtil den Norske Lov udkommer (s). 1 2 Reser. (p) Sees i Refer. 9 April 1740; cfr. Indb. 18 Marti 1796. (9) Af 6 Decbr. 1671 og 26 Julii 1683; eft. D. B. 21 Septbr. 1695. 792 og 12 Maji (r) Efr. Prom. 28 Jan. 1792 og 12 Maji 1798 famt Refer. 17 Jan. 1800, faa, og en speciel Resol. 14 Jan. 1792 ! Megisteret. (s) See N. Lov I-4-28, S. 31 Julii 1739, og Fd. 11 Ang. 1797. 28 Novbr. I Decbr.. Kongelige Rescripter, Refer. (til Vice-Statholderen i Norge), ang, Anstalt til dygtige Haandverksfolk, og Forbud paa fremmed Skomager: Arbeides Indførelse (t), i Frideriksstad. Gr. Samtlige Stomagere i denne Kjøbstæd have klageli gen ladet andrage, at dem stor Indpas udi deres ringe Næring og Haandverk skal tilføles dermed, at Mængden af gjorte Stoe, Støvler og Tøfler skal die fra fremm: de Steder blive indførte, som til Borgerskabet ndi Rramboderne sælges og forhandles, hvorved de, deres Svende og Drenge udi Haandverket ofte nodes til at mase quittere, og selv derover i Armod maae geraade, med videre. Thi befales, At Vice Statholderen den fornævnte Frideriksstad forordnede Magistrat alvorligen tilholder, de flittig drage Omsorg for, og den fornødne Anstalt gjøre, at gode dygtige Haandverksfolk der til Byen i Tide kunde forskaffes, og at de dem udi deres lovlig, Handel og Næring efter deres Embedspligt haandtheve, havendes tilbørlig Indseende med og forhindre, at ei slige gjorte Vare, som Borgerne og Haandverkerne deres Brød og Nering kunde betage, og som de selv forsvarligen forarbeide kunne, Herefter fra saadanne Steder did vorde indførte og forhandlede. 70319 Reser. (til Landsdommerne i Fyen), aug. de gros veste af de der udi Fyen allerede anheftede Tyve til Galgen at hendømme, (Andre til Forskreftelse, og paa det om mueligt herefter fan forekommes, hvad Landsbommerne have indberettet, at En og Anden adskillig grov Tyverie og Røverie allevegne daglig skal begaae, af Marsag at Lopen befrier bem for flige Misgjerninger at straffes paa Livet) (u). Obet (c) Om dette Sidste, som er bortfaldet veb S. 1 og S. 361 t Forordn. 1 Febr. 1797, see plac. 31 Decbr. 1742. (u) See Forordn. 20 Febr. 1789. Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, at Othense- og Skovby: Her: I Decbr. reder i Fyen maae og skal herefter annecteres, og tilsammenligge. (formedelst Beqvemheden og de ringe Indkomster) (v). Bevilgning, at et Sted udi Jomfru Choret 1 Decbr. i Maribo Kirke, hvor ellers ingen Gudstje neste holdes, maae, til det aarlige Provstemodes Boldelse, paa Provfternes og Præsternes egen Bekosts ning beskikkes og indrettes. (Eftersom ei dertil findes noget Conveuthuns, men Landemodet paa nogle Mars Tid har været tilladt at holdes i Enkedronningens Gaard, der nu af Amtsforvalteren skal beboes, og dermed være be tagen.) Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 5 Decbr: at Kirke og Skole Betjentene paa Chriftjanshavn herefter i paabudne Grundskatter ei meere for deres use, som de selv iboe, fal contribuere end de, som fri Residentser for deres Bestillinger nybe, i saa Maader contribuere. (Eftersom Kirken itfe fkal være ved de Midler, at fornævnte Betjente fri Huusværelse kan have, men de sig selv dermed maa forsyne) (x). Anordning om Othense: Hospital og Skole (y). 5 Decbr. Reser. (til Magistraten i Trondhjem), ang. 15 Decbr. i alle Maader at haandthæve Skomagerne sammesteds ved de dem allern. forundte Laugsartikle, (ba de have andraget om Indpas af Fustere, Benhafere og i andre Maader) (z). 11 3 Dieser. (v) See D. V. 22 Decbr. 1686 med en af Noterne. (x) See Universit. Fund. 31 Martit 1732, S. 98, og 7 Mait 1788, P. VII, §. 9, famt Anordn. 5 Junii 1771, 9. 9. (y) Kau læses i Rothes D. Rescripter, S. 547-549; ophævet veb Rescr. 4 og 25 Octobr. 1709 samt Prom. 14 Juli 1792. (z) See Instr. 9 Decbr, 1746, S. 13, og Refer. 23 Septbr. 1763. 11685 19 Decbr. 310 Kongelige Rescripter, Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn), hvorved de Vinterleie-Penge, som de Hollandske Skibe, der uden Losning og Lading om Binteren her udi Havnene blive beliggende, efter Toldrullen burde at udgive, modereres til Følgende: af et Stib paa 150 da Lafter 8 Rd., af en Smakke paa 75 Læster 4 Rd., og af en Galiot paa 50 Læster 2 Std. (a).

19 Dechr. Obet Bref, ang. at Holmens Kirke er Sognekirke for Sø-Etaten (b).

Gr. Ihvorvel Konge Christian den Fierde (c) har funderet Holmens Kirke i Kjøbenhavn for alle Kongens Sø-Capitainer, Skippere, Stormænd Skibs-Archell Folk, Bøsse-Styttere og Baademænd, saavelsom alle Andre, som paa den Kongl. Flaade, Bremmerholm, Tøi-, Proviant og Brogger Huse, samt ubi Boga Stalben for Slottet nogen adjeneste kunde have; skal dog en stor Deel af samme Betjente, tvertimod de derom allernaadigste gjorte Anordninger, sig fra samme Kirke entholde, og i dets Sted sage andre Kirker i Staden, hvorover Magifter Jens Hansen, Provst veb aetaten og Sognepræst ved bemeldte Holmens Kirke, vaa eegne og Capellanernes Vegne nu allerunderdanigst beklager sig stor Judpas og Af ang i deres Indkomster og Rettigheder at tilføies: - Til Sligt at forekomme, anordnes og befales, ad@

At Alle og Enhver af bemeldte Kongens Sø-Officerer og Betjente, som nogen Charge eller Tjeneste paa Flaaden, saavelsom paa Holmen, Proviant:, Tois og Brygger Husene samt i Vogne Staldene for Slots tet virkeligen betjene, og derfor aarlig Lon og Besolding nyde, skal være tilforpligtede, hvor de og i Staden kunde være boende, fornævnte Holmens Kirke herefter at søge, og den for deres rette Sognekirke at

(a) See Toldfb. 26 Novbr. 1768, Cap. 27, S. 3, og I Febr. 1797, S. 23; cfr. Fd. 18 April 1744, S. 14.

(b) See Forordn. 2 Martii 1686, og Megl. 2 Febr. 1724, S. 1; cfr. Mefer. I Aug. 1781 og Prom. 21 April 1798, samt i Registeret 1791, 17 Septbr. * prom.

(c) Den 12te October 1623, efter hvad i Rothes Rescrip ter P. II, 1758, Side 680 findes. Resolutioner og Collegialbreve. at holde og erfiende, med alt hvis baade Ministerio 19 Decbr. og Kirken efter Loven kan vedkomme. Obet Bref, ang. Sorprang, Sæde og Brød: 22 Decbr. Rorns Anskaffelse for Bønderne, Stege Byes Torvedag om Loverdagen (d) og udenlandske Hans del (e), Klager over eller af Garden til hest, og dennes Forsynelse med Victualier, Alt paa Møen (f). berf for Recsr. (til S. C. von Plessen, Oberst for Garden 22 Decora til Hest paa Moen), ang. at tilholde Bønderne paa Møen, Gjerder at vedligeholde, Torne og Stubber afrydde, Alt til at forbedre Græsningen for den inds quarterede Kongl. Livgardes efte; samt at be forrette hvis Arbeide han dem ved Bygningerne paa Landet, Transporten over Færgestederne at befors dre, og ellers andet til Kongl. Tjeneste Forefaldende, befaler. Obrt Bref om Magistratspersonernes Antal, og 24 Decor, Deelingen af deres Indkomster, i Bergen (g). Refer. (til Kammercollegium), ang. at fremmede 26 Decbr. Born Vare maae i Trondhjem indføres mod Pro vints Toldens Erlæggelse (h). 14 (d) Findes ei igjentaget udi Refer. 14 April 1747. 1195 Reser. (e) Dm Denne blev Kammercollegium samme Day befalet at giere Anordning. See Forordn. 4 Aug. 1742. (f) Kan læses i Rothes D. Mescripter, S. 552-557. Det heele blev famme Dag fendt til Byfogden i Stege at forkondes, og til Gardens Oberst S. C. v. Plessen om Forkyndelse ved perredstingene paa Moen. (g) See Nefer. 27 Octobr. 1774. (h) See R. 26 Febr. 1687. Kongelige Rescripter, 2 Jan. Refer. (til Mentemester Peter Brandt), indeh. Op- 4 Jan. Jan. 5 Jan. 12 Jan. muntringer til Reformerede, som have Midler, eller ere gode Haandverker af Silke og Ulden: Manufacturer, fig hid ind at begive, (efterdi Abskiige i Engelland, Holland og Hamborg dertil have Loft) (a). Resce. (til Soestatens Deputerede), ang. at De, som herefter dømmes til at arbeide i Jern paa Bremmerholm, skulle med Dommene strar, uden vi dere special Ordre, der antages (b). Ebre, ber Confirmation paa en Accord af 24de Novbr. 1685, ang. Brandenborgeres Frihed at boe og handle paa St. Thomas og St. Jan, m. v. om Slavehand. len og Religioners Øvelse sammesteds, item Zestes Udførsel af Stavanger Amt (c). Resol. om Auctioner i Kjøbenhavn (d). Reser. Magistraten 1) i Korsser, 2) i Nye borg), ang. den igjennem Riget agende Svenste rs), ang. den igjen Post, at assisteres med Sartoi, men ingen Passae de gerer at med sig tage uden den han paa sin Vogn med sig fører (e). ord 12 Jan. Reser. (til Stiftbefal. over Aalborg-Stift), ang. at tilholde menige Bonder i dette Stift, den efter Loven Degnene tillagte Rettighed aarligen rigtig at give og betale. (Saasom fornemmes, at fast Ingen vil Degnes Tienesten i Stiftet, formedelst Substitus ternes hidindtil havte ringe Tillæg, antage, men Sognene paa (a) See Privil. 15 Maji 1747. (b) See Meser. 10 Julit 1686 og Fb. 27 Novbr. 1739. (c) Er at lefe i Rothes N. Rescripter, S. 1031-1059; see D. B. 6 Martii 1686. (d) See Refol. 26 Septbr. 1699. (e) See Conv. 22 Jan. og 2 Febr. 1735 i Forordningerne Resolutioner og Collegialbreve. paa de fleste Steder ved Skolebørnene, som did om Son: 12 Jan. dagene fra Skolerne sendes, aleene maa forsones, ungdommen ikke til liden Forsemmelse, 2c.) (f). Resol. ang. Auctioner i Kjøbenhavn (g). 16 Jan. Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. at enhver 16 Jan. Kirke og Skole stal anskaffe sig et Exemplar af det nu trykte Ritual, som, indbundet, i Skrivpapiir foster 10 Mk., men i Real Papiir, det de fornems ste Kjøbstædkirker sig al tilforhandle, 14 ME., der af Bispen sendes Etatsraad Scholler (h). er Reser. (cil Land commissarierne i Danmark), ang. 16 Jan. disse Penge af de Rirker, som Kongen ei har Jus Patronatus til, at indsamle, og til Superintendenten levere. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. en 16 Jan. Kongens Tomt og Ousgaard skjenkede til Friderikshald, samt om Byens District. Kongen har skjenket Indbyggerne i Kjøbstæden Frie derikshald en Grund og Tomt der i Byen liggendes, Kongens Tomt faldet, at de derpaa et Raadhuus mt kalbet, at saa og en Bro for Byen til Søen fan lade bygge; saavelsom tilforhandlet Sig Ousgaard samt dens un derliggende og tilhørende Gods, og vil give Samme til Alle og Enhver, som have Lyst der at bygge og boe til Byens Forvidelse og Opkomst, og at Enhver efter sit Huses Storlighed udi des Mark og Græsning Deel og Partskab skal have (i). Og, saasom fornemmes, 1 5 damsod (f) See O. B. 14 Junit 1687, med dets Noter. (g) See Refol. 26 Septbr. 1699. at (h) See næstfeigende Refer. og Mefer. 6 Septbr. 1688; cfr. M. 13 og 23 Febr. 1683 famt 6 Maji 1684. (i) See Refer. 23 og 30 Jan., 3 og 17 April 1686, 14. April 1688, og Laugs Artitle 22 Aug. 1800, §. 22. Kongelige Rescripter, 16 Jan. at samme Kjøbstæd Friderikshalb endnu ingen vis Dis strict skal være tillagt, saa al Tisted: Dalens Ops siddere og Indbyggere herefter svare under bemeldte Friderikshald: Byes Jurisdiction, og lige ved andre nal, de Byens Borgere al borgerlig og Byes Tynge og Paas leg udstaae; saa og at alle Udsiddere udi Skibekilen, Splidebroen og Knivsgen inden første Maji første kommendes skal flytte enten til Friderikshald eller Svi, deriksstad, paa det den borgerlige Handel ved Kjøbstæderne kan blive, og skal derefter ingen Trælasts Handel ved Udhavnene lides eller tilstedes (k). Reser. (til Landsdommerne i Fyen), (ang. Appel til Landstinget fra Grevernes og Fri Herrernes Birke i Andres Sager. 19 Jan. 23 Jan. 379] Gr. Eftersom erfares, hvorledes adskillige Sager til de Grevelige og friherrlige Birketinge Fyen undertiden .. 20. (1). Refer. (til Kammercollegium), ang. Lindring i Consumtion og Told for Friderikshalda Kjøbstæd, og at denne skjenkes Ousgaard. Efter Ansøgning bevilges, at Indvaanerne i Frides rikshald, maa være fri og forskaanede for at betale videre end halv Consumtion af hvis Korn. Vare der i Byen indføres og fortæres, at regne fra den Iste Febr. næstkommende, og saa fremdeeles, indtil anderledes derom tilsiges (m): sammeledes maae de og i allernaadigst Henseende til den Handel de have i til den Sverrig, nyde hvis Tobak de der forhandle paa halv Told, hvormed Borgemesteren der paa Stedet til: (k) Efr. Mescr. 29 Junii 1733. liges (1) I det Øvrige til Enden aldeeles ligelydende med Reser. 4 Novbr. 1690; cfr. Mefcr. 20 Novbr. 1795. (m) 3gjentaget udi Tolbfb. 26 Novbr. 1768, Cap. 26, §. 5. Resolutioner og Collegialbreve. ligemed Toldbetjentene ged og flittig Judseende fal 23 Jan. have, saa at de under den Prætert ingen Tobak i Norge indføre, Kongens Told Rettighed til Afbræk og Skade, under 100 Rdlrs. Straf for hver Gang de saaledes betrædes (n). Fligemaade efterlades den dem paabudne Saugmester-Skat, aarligen 60 Rd. (o). Kongen har og handlet med Admiral Christjan Bjelke 2c. om Ousgaards samt dens underliggende og tilhørende Godses Afstaaelse, og refolveret, at give ham derfor 6000 Rd. i beholden Jordegods og Juribus patronatus; hvilken Gaard og Gods Kongen giver til Alle og Enhver, som have Lyst der at bygge og boe til Friderikshald: Byes Forvidelse og Op: Eomst; og skal ellers Enhver efter sit Huses Storlighed have Part udi des Mark og Græsning (p).ro Obet Bref, ang. Børnehusets Capitaler, hvad 26 Jan, bet Bref, ang. der paa Rd. in Specie mod Croner skal gives, samt hvorledes de bør opbydes og udsættes (q). 020390 Gr. Magistraten har andraget, at de itt, faaledes som hidtil, skal kunne forestace bemeldte Capitaler, formedelst den største Deel af det, som forrige Konger og Andre have givet, skal lyde paa Rd. in Specie, og Ingen vil dem an namme, og udgive Haandskrivter paa Rd. in Specie mob Croner, da de ei vide, hvormeget Rd. in Sp. gjelde kan, naar de skulle betales. pule betales, Milk Combin I hvor hvit end Rd. in Specie herefter skulde funne opstige, skal ei paa de Fattiges Capitaler og Rente mere gives end 4 af 100 imod Rd. in Spes cie. Capitalerne maae herefter udsættes mod 5 pro Cento, og med Rentens Betalings Terminer forholdes som ACE (n) See Forordn. 14 Junii 1786 og 1 Febr. 1797. (o) Cfr. Forordn. 13 Decbr. 1746. (p) See Reser. 16 og 30 Jan. famt 3 og 17 April 1686. (9) See Mefcr. 3 April 1686, 14 Novbr. 1749, Plac. 31 Julii 1754, F. 13 febr. 1767, Mefer. 4 April 1781, plac. 10 April 1795, og plan I Julii 1799. Kongelige Rescripter, ſamt Com be da 26 Jan. som Magistraten med Debitorene bedst kan accordere. Naar de Fattiges Capitaler ere blevne betalte, stal Magistraten dem til Bytinget og paa Borsen, 6 Uger før og 6 uger efter saavel IIte Junii som IIte Decbr., samt (om de da ei vorde udsatte) siden paa begge Steder, opbyde; og, naar da Capitalerne blive udsatte imod ged Forsikring, som paa de Ti. der kan eragtes for gyldig, og Magistraten al mulig Flib, samme Capitaler med resterende Renter og Pro ceffens Omkostninger igjen at inddrive, anvender, skal dermed siden forholdes som med Umyndiges Penge efter Loven. Sund 30 Jan. 30 Jan. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at alle Monopolia, Beger-Handlingen angaaende, overalt i Norge skal være ophævede og aldeeles afftafs fede, og Guiser bet fede, og Enhver herefter tilladt, fri og ubehindret dermed, dog for billig og lidelig Priis, at handle. (Saasom adskillige Klagemaal ere indkomne, at med de pris vilegier, Kongen til En og Anden i Norge aleene med B6: ger at handle, forhen givet baner, stor Misbrug skal begaaes, faa Underfaatterne skal iffe aleeneste ei tunne faae alle Bøger tilkjobs, som begieres, men enoog hvis af be Privilegerede falholdes, udi dyre Domme maa betale) (r). Reser. (til Samme), ang. at Indbyggerne i Friderikshald made herefter være fri for at betale den Grundleie, som de hidindtil aarligen til Ousgaards Eiere udgivet have. (Saafom Kongen har tilforhandlet fig Gaard og Cods, og givet Summe til dem, som der vil bygge og boe, 1c.) (s). 30 Jan. Reser. (til Jochum Friderik Vind), ang. at maintenere de af Trondhjem, som beseile Zumme dalen (r) Af et Refcript 23de Jan. 1686 fees endog, at Een f Christiania forhindrede Boghandlere et fælge hvad Beger der et hos ham fandtes. Efr. Jd. 27 Septbr. 1799. (s) See Refer. 16 og 23 Jan. 1686 med Forstes Note. Resolutioner og Collegialbreve. dalen og 17ordlandene, mod Handel derudi af de res Medborgere, som have Udenlands Handel og Krams boder, og af andre Uprivilegerede (t). 30 Jan. Reser. (til Magistraten i Trondhjem), ang. 2po: 30 Jau. thekerne sammesteds mod Indpas at haandthæve (u). Obet Bref, at de ved Bergens Contoir priviles 30 Jan. gerede Hamborgeres Skibe fritages for at anlægge ritages for at an og losse ved Glykstad: Sæstning, naar de paa Elven fomme (v). Obet Bref, at menige Bender i Aars-Her- 6 Febr. red, saamange som heste og Vogne have, herefter til Halsmands og Vegger: Broers Vedlige holdelse aarligen skal udrede, og i rette Tide til Jos han Adolf de Clerque levere den Skjeppe Rorn, levere den fje som dertil af gammel Tid skal være givet; hvorimod han samme Broer altid ved god Magt og Lige stal holde. (Eftersom han har andraget, at enbeel Bender skal vegre sig at udgive Kornet efter gl. Breve og Domme.) Reser. (til Magistraten i Nyborg), ang. at 9 Febr. Reſer, (til Magiſtraten i Bybora), and naar Korssers Færgesmakker til Nyborg anfomme, da skal den Tid, fra Portene sammesteds tillukkes og indtil de igjen blive aabnede, dem ei i deres Liggetimer regnes eller fortes, hvorover Mas gistraten skal holde, saa at Skipperne paa Korssers Smaffer ingen Hinder i de dem med Rette tilkoms mende Fragter tilføies. (Saasom disses Redere have andraget, at naar de kom filbig, Natten dem da i deres bevilgede Liggetimer skal regnes) (x). Rescr. (t) See Priv. 29 April 1702, SS. 2 og 18, samt af 5 Febr.. 1732, P. I. og II. (u) See Refer. 17 Jan. 1783, 12 Martit 1784, og 14 Jan. 1791. (v) Ophævet ved Rescr. 10 Martii 1688. (x) See Fd. 29 April 1684, S. 3, og Anordn. (.) 24 April 1734, S. 5. 9 Febr. 13 Febr. 13 Febr. 23 Febr. Kongelige Rescripter, Reser. (til Magistraten i Fridericia), ang. at Soga ne Præsterne til den Danske og Tydske Kirke, der ingen fri Residenser have, skal nyde Huusleie, og denne af Magistraten paa menige Borgerskabet lige ne aarlig at udgive, de Danske til den danske, og de Tydske til den tydske Præst. (Eftersom Residents eller Huusleie er den 24de Novbr. 1683 befalet at skaffes den danske præst af Byens Midler, men ingen Middel dertil hverken hos Kirken eller Staden findes) (y). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at de forløvede Reserve:Soldater ikke af deres kægder eller Tinglauge sig uden Forlov maae begive; samt at Obersten og Præsterne over dem Mandtal skal holde (z). 101 lov mane begive; f Obet Bref, at Byfoged 3. Smidt i Bergen maae, indtil nogen Politiemester beskikkes, nyde af faldende Bøder ligesaameget som Politiemesteren i Kjøbenhavn (a). Reser. (til Byfogden i Kiege), ang. at han se skal tilholde de Vedkommende sig fra Kjøbstædbygningers Nedbrydelse at afholde, samt de, som sig herimod forsee, ved Retten søge og tiltale. (Eftersom erfares, at Sligt i Kjege skal skee, imod Fb. 28de Jan. 1682, S. 11.) 23 Febr. Obet Bref, at udi Sore By maae herefter holdes 2 aarlige Markeder, nemlig den 10de Julii og 6te November (b). Obet (y) Cfr. R. 14 Martii 1749 og 2 Martii 1787. (z) See Fd. 30 April 1692 og 28 Febr. 1705. (a) See Anordn. 24 Jan. 1710. (b) See Reser. 14 April 1747, Side 54 og 57 i Roten. Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, ang. at Sognefolket i Stryne: 27 Febr. Sogn skal herefter til deres Sognepræst yde og levere udi Rærven (c) saavel Kongens Anpart Borntiende der af Sognet, hvilken ham af langs sommelig Tid formedelst Kaldets Ringhed har været forundt, som og Birketienden saalange han den af Kirkens forordnede Forsvar udi Fæste haver. Obet Bref (in duplo), ang. Churbrandenborgs 6 Martii. Skibe og folk, som komme til St. Thomas i Vestindien. (Eftersom den 24de Novbr. sidst er derom fluttet en Contract, som er ratificeret, og over endeel Po fter nærmere Explication gjort) (d). Anordning, at ingen Kramboder i Trond: 6 Martii hjem, naar almindeligt Marked holdes, maae opsættes uden paa Torvet, under 20 Rdlrs. Forbry delse til Tugthuset (e). Consumtionen Reser. (til Kammercollegium), ang. Trondhjem: 6 Martit. Kjøbstæds Frihed i 3 Aar fra Nytaarsdag førstk. for alle Skatter og Contributioner, undtagen, samt 3 Aar fra Nytaarsdag sidstl. for at betale forhoielse. Told, naar Bare med fremmede Stibe (c) See Kgl. Indbydelse 18 Martii 1796. (d) See Confirm. 5 Jan. 1686. (e) Dette er det Sidste af Anordningen. Foran er Adskil legt, som formenes ophævet, i henseende til Byen, sausom: 3 Mars Frihed for Skatter (i Contin. af O. B. og R. 7 Martii 1682) og forhøielse: Told (see næstfetgende Rescript); magistratspersonernes Antal (see Ans ordn. 13 Novbr. 1686 og R. 27 Octobr. 1774) og Raadmænds Valg af Borgerskabet (N. Lovs Fortale og 1- 1-1); Darselstiden ved Appel fra Over:Bergamtet til Over:ofretten (s. Fd. 11 Aug. 1797); Assignationer til Berg-Arbeideres Betaling, Pladses Bebyggelse i Byen; Nordlandsfarerne (f. Priv. 5 Febr. 1732, P. II, 99. 5 og 6); Baglasts udkastelse, samt Jid og Lys i Stibe paa Byens Elo (see Fororon, 16 Septor, 1735, Eap. I, (S. 4-10). Kongelige Rescripter, 6 Martii. Skibe indføres (f); og Grendse Tolden af Bare 7 Martii. til Norge fra Jemteland, Helsingeland og Hærdalen, hvormed stor Underslæb skeer, af Tolderen i Trondhjem bedre at indrettes (g). Anordning paa ny, om Skriver og Procurators Lon, Documenters Tinglysning, Execution, Ar vestifter, Begravelsers Bekostning, samt Brudes dialog Fadder Gave i Trondhjem, hvorved igjentages Anordn. af 7de Martii 1682, (faasom den efter Bor gerskabets Andragende et skal være tilstædekommen). 13 Martii. HM 13 Martii. Reser. (cil Hofrettens Deputerede), ang. at denne Ret paa Slottet i Kjøbenhavn, som paa en Mandag hver Maaned efter Instruren er holden, maae heref ter om Onsdagen holdes (h). Reser. (til hver af Bisperne udi Island), ang. at, naar Præsterne og Geistligheden i Stiftet funde have Noget hos Kongen at søge og bes gjere, skal de deres allerunderdanigste Supplication til Superintendenten indgive, hvorpaa han sig og da, saavelsom om hvis Kirkerne og Skolerne i Stiftet fan vedkomme, uden vidtløftig Ophold eller nogen Persons Anseelse, efter Sagens egentlige Beskaffenhed sandfærdeligen haver at erklære, førend Sligt fra Landet til Kongen maae indsendes. (Eftersom Tib efter Anden ere indkomns Supplicationer fra Griftlige paa Jeland, hvilke mestendeelen ere af den Beskaffenhed, at derpaa allerunderdanigfte Erklæringer nødvendigen behøves, førend de ber at expeberes) (i). Obet (f) See næstforestaaende Note og Rescr. 26 Febr. 1687. (g) See Forordn. 1 Febr. 1797. (h) See Forordn. 15 Junit 1771. (i) See Forordn. 3 April 1771 1c. og Circ. 3 Maji 1800; cfr. Diefer. 2 Octobr. 1801. Resolutioner og Collegialbreve. bet Bref, om Officerenes Antal, og aarlige 20 Martii Lonninger af Myntkassen, ved Bergcollegium paa Kongsberg. adovello 20 min ang badla 30 Maryle no Confirmation paa en af de trafiqverende Borgere i 20 Martit. Trondhjem, anlediget af Forordn. 16de April 1681, indgangen Vedtægt til Handlens Deeling og Classifie cation, saa og videre Anordning om Samme og et Politie Collegium sammesteds (k) 07 Reser. (til Bisperne i Danmark og Norge () 27 Martii. samt Island, saa og Hofprædikanten), ang. en almindelig B.debag aarligen.) sie ben, efter aler Superintendenten tilstikkes hechos Forordning (m), anlangende en almindelig Bededag, som er paabuden, aarligen at holdes. Thi befales, at han, saavidt ham vedkommendes er, sig derefter retter og forholder: Til hvilken Ende og herhos følger den, efter allernaas digste Befaling, til Trykken forfærdigte Bon, Collect, Lectier og Texten, som udi Stæderne til Høimesse og Froprædiken, item Tolvprædiken, hvor den holdes, stal forhandles, og til Aftensang den Evangeliske Lecs tie, og derhos synges de antegnede Psalmer (n) mea Litaniet gandske som Collect og Velsignelser. Paa Landsbyerne forbliver det med Hoimessen ligesom udi Kjøbstæderne, og udi de Sogne, hvor Presten selv boer, skal om Eftermiddagen Bededagsbønnen iligemaade af Prædikestolen læses tilligemed en fort Fors (k) Bortfaldet ved Privil. 5 Febr. 1732, P III og IV. og Prom, 21 Martii 1789 med Neter, Brom. 2 Febr. 1793, Fo. 1 Febr. 1797, og Rescr. 23 Septbr. 1763. (1) Til Sjellands Wisp ogsaa især for Færserne. (m) Af samme Dato; see gb. 11 April 1702 og Pat. 10 April 1731. (n) Er alle i Alterbogen og i Pfalmebøgerne. II. Deel. A linaM E Maril 0 Kongelige Nescripter, 27 Martii. Forklaring over den forordnede Aftensangs. Tert, og ellers med Sangen og Læsningen for Alteret videre forholdes paa samme Maade som allerede om Kjøbstæ derne meldt er.

900 molino

30 Martit. Refer. (til Hr. Jens Juel, Villum Muhle, Liels Bentzen og Oluf Romer), ang. til Appro bation at forfatte en Ligning over. Landgjeldens eens formige ydelse efter det indrettede nye Vegt og Maal, (da den hidtil i Danmark skal være oppebaaren ulige, efs dial yter Ørtinger, Byeffiepper ic., Vegter af Marker og beslige) (o). 30 Martii. Refer. (til Amtmanden (p) paa Borringholm), ang. By og Herreds- Fogderne med deres Gaarde og Korn samt Tingenes Hol delse paa dette Land. Gr. Eftersom er anordnet, at i hver af Landets 4 Kjobstæder, nemlig Rønne, Nero, Svanite og gasle tal herefter ikkun være en Byfoged, undtagen Rønne, hvor Retten derfor, uden af en Borgemester og 2 Raadmand skal administreres (9): da har Kongen, formedelst famme Bestillingers Ringbed, ydermere for gobt befundet, at (som der iligemaade iftun ere 4 Herreber ber paa Landet) 20 Byfogden i hver af disse 4 Kiøbstæder skal tillige være Herredsfoged i det herred, hvor samme Kjøb sted er beliggende, og, foruden den pro officio til lagte fri Gaard, aarligen nyde 1 Sfp. Byg efter det nye Maal af hver Bondegaard (r); samt at faas vel By. som Herreds Tingene bør forsvarligen hol gene eengang om ugen i den Kjøbs stæd, hvor Herredet er beliggende, og at Retten i des hver paa sin Dag 970310105 085 117 1 (o) See Forordn. 30 Aug. 1687) (p) Han var tillige Commandant paa Laudet. (9) Ogsaa der er efter Fb. 28 Jan. 1682 ifkan en Byfoged. (r) See N. 5 Avril og Fd. 4 Martil 1690, R. 28 Junif 1692 og 31 Octobr. 1749. Resolutioner og Collegialbreve. Aakirkeby, som ikknn skal være en ganske liden Flekke, 30 Martii. administreres ved Byfogden i teps. Reser. (til Magistraten i Assens), ang. at 30 Martii. Byskriveren sammesteds maae af Byen nyde 25 Sid. til aarlig Lon. Reser. (til Magistraten i Bergen), ang. Klæder 30 Martii. af Silke: Toi at stemples. Dette skal i Bergen af Byfogden paa lige Maade som Kjøbenhavns Politiemefter for nogen Tid siden (s) er befalet, forrettes, hvorved magistraten skal assistere. Tart, for hvad der ved Liigs Begravelser 30 Martil. og Brudevielser i Bergen skal til Skolen betales (t). Om Begravelser. De, som udi Bergen Byes A. §. trende Hovedkirker begraves, hvad heller det skeer om Dagen eller efter Kongl. Tilladelse om Aftenen, skal betale til Skolen paa efterskrevne Maade: For hvert Litg, som nedsættes udi Kirkernes Chor eller hosføiede Capeller og murede, Begravelse: Steder, gis ves til Skolen 8 Rd. For hvert Liig neden for Chos ret udi den mellemste Gang og udi Korsene, gives til Stolen 6 Rd. For hvert Liig under Stolene langs ned i Kirken paa begge Sider, saa og udi Kors sene og Vaabenhusene, item i den ny Gang i Doma firken, skal gives til Skolen 4 Rd. No. Dog Dog, dersom der ringes med flere Klokker end i den kirke, hvor Liget nedsættes, da gives Skolen 2 Ro. mere, end forskrevet staaer. For hvert Liig, som begraves paa 2 2 (s) Veb Rescr. 29 April 1684. Kirs (t) Bispen og Præsidenten vare under 28de Novbr. 1685 befalede at indgive Forslag dertil. Kongelige Rescripter, 30 Martii. Kirkegaardene ved bemeldte 3 Hovedfirker, naar Kir. fens store Klokker bruges, gives til Skolen 4 Did., og, naar tillige bruges andre Kirkers Klokker, 2 Rd. meere. For hvert Liig, hvor Kirkens mindre Klokker bruges, gives til Skolen 2 Rd., og for hvert Liig, hvor Kirkens mindste Klokke bruges, 3 mk. For M §. 3. $.4. M 9. 5. hvert Liig, som begraves inden i de smaa Kirker, enten Hospitals Kirken, eller den Kirke udi Marken, Fal gives til Skolen 1 Rd.; og for hvert Liig, font begraves udi Kirkegaardene sammesteds, og i Marken eller St. Povels Kirkegaard, gives en Rirort. For hvert Liig af Børn under 14 Aar gives paa alle Steder en tredie Deel mindre, end for vorne Liig, og for hvert Barns Liig under 5 Aar, som efter den udgangne Forordnings (n) Artikel 14de tillades at be icker og par Kirken, gives Skolen 8 Mf., og paa Kirkegaardene 4 M., men udi de smaa Kirker og paa Kirkegaars dene i Marken gives ikkun halv saa meget, som i næstforegaaende 3die Punct er meldet. Ingen, hvo de og ere, maae være fri for denne Tart at udgive for deres Liig, medmindre deres Døde for Uformuens heds Skyld i de Sattiges Jord uden Betaling nede sættes, hvilket behøves ved Kirkeværgernes Seddel hos Rectorem Scholæ at testeres, da det at tages udi christelig Consideration, og Intet derfor at fordres. Ingen Kirkeværge maae tilstæde, at der graves til noget Liig, førend anvises Rectoris Schola Seddel, B. §. 1. Stolen at være fornøiet. - Brudevielser. Hvo som lader sig efter Kongelig Tilladelse vie udi Husene, (Fal give til Skolen, enten den gjør Tjeneste eller iffe, dersom han er udi Rangen, eller af Adel, 6 Rd., og de Andre uden Forskjel 4 Nd., og da Skolen fors §. 6. (u) Af 7de Novbr. 1682. plig 10 20919 Resolutioner og Collegialbreve. pligtet være at synge en dansk Pfalme for og efter 30 Martii. Covulationen; men begjeres Figural Musik, da tils tales Cantor hos Skolen derom, og da gives ham, foruden det Forrige som Stolen er tillagt, 4 Rd.: Organisten og Byens Instrumentister betales der foruden aparte. Hvo, som lader sig vie i Kirkerne til Fro Prædiken, skal give til Skolen M., og de andre Tider i Ugen 4 M., og da synges danske Psalmer; men begjeres Figural Musik ubi Kirken, da bestilles den hos Cantoren, og gives til ham og Skolen tilsammen 4 Rd; men Organisten og Ins strumentisterne betales derfornden aparte. Ingen Sognepræst maae copulere Nogen enten udi husene eller Kirkerne, førend fremvises Rectoris Scholæ Seds bel, Skolen at være forngiet. 1 Alle disse Penge Fal beeles blandt Vedkommende efter sædvanlig Maade, eller som Superintendenten det herefter gavnligst bes finder. §. 2. 5. 30 Reser. (til Kjøbenhavns Magiftrat), ang. at under 3 April. Anordningen, som den 26de Jan. sidstleden om Bors nehusets Capitaler er gjort, skal ogsaa forstaaes de paa Raadstuen værende fattige Skolebørns Capitas Ier, og med deres udsættelse paa lige Maade fora holdes. Befaling til nogle Commiffarier (v) at igjennem: 3 April., gaae de ved den Jydske Landmaaling holdte Protocoller, nemlig i Henseende til Tart paa Jorde, Skove, Moller, Sifterier og Broer til hvis Vedlige holdelse Penge eller Korn er destineret. Reser. (til Over: Gofrettens Tilforordnede), ang. 3 April. at naar 3 af dem fan være tilstede, maae denne Net 3400 (v) 5 Commissioner, og 2 Personer i Hver. hols Kongelige Rescripter, 3 April. holdes, uagtet den efter Instructionen af 5 i det -mindste skal betjenes. (Eftersom Endeel af dem vare blemreifte, og Retten opfat; paa det med Sagerne ingen Ophold ffal free.) 3 April. 23 April. Refer. (til (til Statholderen i Norge), ang. at Magistraten i Friderikshald maae til deres Lons Forbedring uden nogen Afgivt nyde, og paa egen Bekostning til Nytte og Brugelighed lade opbygge det Brug, Posnæs faldet, hvilket skal bestaae i en Saug, en Hammerhytte og nogle smaa Moller, lig gende under Ousgaards Gods, som Kongen har Admiral Bjelke til Byens Forvidelse afhandlet (x). Refer. (til Kammercollegium), ang. at Dren maae fra Drayminde Toldsted i Lolland herefter, som ellers altid tilforn, til fremmede eder udføres imod behørig Tolds Erlæggelse, (nagtet det ikke ubi Toidrullen er nævnt, som ben udenlandske Handel tilladt) (y). 13 April. Reser. (til Landsdommerne i Norre Jydland), ang. Straf for nogle Røvere og Tyve (z). Hog Gr. Af Landedommernes Memorial fornemmes, at ens deel onde Mennesker stg i Landet skal have sammenrottet, og der adskillige greve Shjelmstptter med Stjælen, sven eg Plyndren begaaet, som med heiere Straf, end Loven egentlig determinerer, burde ansees; og 2 af dem, J. 2. pg P. R. fkal nu ved Metten for Landsdommerne søges. £hi befaies, At de bemeldte J. 2. og de groveste af samme Misdædere, som herefter kunde paagribes, Andre deslige til Strek og Afffy, til Steile og jul hendomme, og P. R. som et ungt Menneske, dertil af An= (x) See Refer. 16, 23 og 30 Jan. famt 17 April 1686, og Prom. 16 Junii 1786. (y) See Toldfd. 26 Novbr. 1768, Cap. 5, S. I, og fb. I gebr. 1797, S. 9. (z) See Forordn. 20 Febr. 1789. 3, (v) Resolutioner og Collegialbreve. Andre forført, enten til Jern paa Bremmerholm eller 13 April. ved Sværdet at henrettes. Obet Bref, ar Alle af Adelen og Geiftlig 13 April. heden, ſom'i Viborg- Kiebſfted ere beſiddenbes, skal herefter søge Domkirken sammesteds, og den for deres rette Sognefirke fjende og holde, med Allt hvis baade Præsterne og Kirken efter Loven kan tilkomme. (Saasom er andraget, at til den skal være faa faa Tilberere og Sognefolt, at dens Sognepræst med Capellan ifte deraf skal kunne subsistere) (a). anal Obet Bref, at til Veider i Randers Fjord og 13 April ved Udbyhøi skal af de derpaa feilende Skiberumme betales pr. Læst 2 B., men af Fremmedes 4 ß. (b). Reser. (til Albrecht Gyldensparre m. Fl.), ang. 17 April Rjøbenhavns og Christjanshavns forrige Grunds tart at eftersee, Grundene at lade maale, det Heele at ligne, og sætte (til Approbation) en lige Tart paa Grunde af lige Størrelse, uden Hensigt til Bebyg gelsen. (Saasom der i den Forrige er uliighed, tildeels Tommen af Canalers Indrettelse og Gaders udvidelse) (c). Refer. (til Kammercollegium), ang. at Dus: 17 April gaard samt dens underliggende og tilhørende Gods i Norge, som til Friderikshald. Kjøbstæd er givet (d), maae for al Jordebogens Rettighed og Sagefald, som de hidindtil til Proprietarier betalt have, saavelsom for alle Skatter, som paabudne ere eller 4 (a) Ubvibet veb Anordn. 21 Jan. 1724; fee Bev. 1 Febr. 1737 g Prom. 26 Maji 1792. (b) Menes bortfaldet ved Resol. 28 Aug. 1770, og de 1793 eller seenere gjorte Anordninger. 3 eller feener (c) Cfr. M. 16 Decbr. 1682. (d) See Refer. 16, 23 og 30 Jan. famt 3 April 1686, og 14 April 1688. Kongelige Rescripter, 17 April, eller herefter vorde af Jordegods i Norge, være fri og forskaanet. (Efter Ansøgning.) 17 April. Reser (til Samme, og til Commerce. Collegium), ang. Smaa Mynts og Croners Myntning pag Mynten i Kjobenhavn, nemlig: 2f Tostillinger, (som skal holde 5 Lob fiin, og deraf gaae paa Mars fen 192 Stykker) til 5000 b.; af Eeneste Skil Jinger (som skal holde 3 Lod fiin, og deraf gaae pag Marken 210 Stfr.) til 2000 Rd.; af halve Skil linger (som skal holde 2½ Lod fiin, og beraf gaae paa I Marken 350 Stfr.) til 2000 Std.; af Spider (som skal holde 2 Lod fiin, og deraf gaae paa Mapfen 420 Stfr,) til 1000 Rd.; og skal fornævnte 4 Sorter ydmyntes til II Rd. 4 Mk. d. af Croner (som skal holde 10 Lod fiin, deraf gaae paa Marken 10 Stfr., og uds myntes til 10 Rd. 2 Mk. 8 B.) til 100000 Rd. (e). 60 April. Reser. (til Stiftbefalingsmændene over Viborg: og Aalborg Stifter, hver for sig), ang. at Qvægtiens den skal rigtig ydes (f). Gr. Efte som er andraget, hvorledes det stor Confufion ffal give, faa og Rirkerne og ospitalerne til megen Afgang i deres Indkomst være, at Benderne og menige Almue, fom efter Loven det tiende af deres Qvænhovder skal fiende, og ikke i eet War have to hevder, be da tilsammenregne fra det eene Aar til det Andet, af Aarsag, at endeel af dem imidlertid blive sde, komme fra Gaardene, og bortdser, foruden og at nu en, nu en anden af Tiendetaserne ved Deden afgaaer: da (som nu anderledes med Evægtienden i Nørre Jyoland, som i 3 Parter deeles, end i Sjælland, hvor præsterne den aleene nvde, er be faffet, fua eg at det altid tilforn der i Stiftet skal bave varet brugeligt, et noget i saa Maade at skrive paa Regnfkab, men hver rode hoved fkal være taget in natura, og hvad som er løbet over eller under, med penge betalt) befales, Alt (e) Cfr. Mont-Ordn. 22 Martii 1671, hos Schou; og N. 7 Julii 1686. (See Forordu. 7 April 1740, og Kgl. Indbydelse 18 Martit 1796. Resolutioner og Collegialbreve. At Stiftbefal. menige Bønder og Almue under og Almue i Stiftet 20 April. alvorligen tilholder, deres Tiende Hovder rigtig at angive, og derhos, som før er meldt, af hvert HM RI ved, sem løber over eller under det Tiende, som in natura tages, Penge efter den sædvanlig Tart at Betale. 690 dhe suside Reser. (til de Samme), ang. at Præsterne 20 April. skal nyde den sædvanlige Rettighed (g). Gr. Saasom af indgivne Klagemaal fornemmes, hvorles des Benderne i det Stiftamtmanden anbetroede Stift, siden Loven ubgik, gane skal negte at give deres Præster den dem tilkommende sædvanlige gamle Rettighed, med Juul, Paaste og St. Hans Redsel, som udi Kage, Oft, Æg, og andet Sligt skal være bestaaende, bville de og deres Formand, eller siden Meformationen, uden Klage dy Modsigelse i deres Len have updt og oppebaaret; brugende til Beimpfteise Saadant i Loven ei at være omtalt: ba (fom Kongens Tanker et have været, Præsterne noget af beres sædvanlige gamle Rettigbed at betage, Kongen og Geistliga beben i de dem givne privilegier bar bevilget, fremdeeles som tilforn at nyde og beholde alle de Benaadinger og gris heder de tilforn hast have) befales, At Stiftbefalingsmanden, Bønderne, Enhver i fit Sted, der i Stiftet tilholder, deres Præster den sæds vanlige Rettighed, i hvad Navn det og have fan, ligesaa fuldkommen fra Loven udgif, og herefter frem deeles at lade nyde og bekomme, som de det tilforn nydt og bekommet have. Refer. (til Hr. Ove Juel), ang. at den 8 Maji Accise, som ved Grindaa Toldsted falder, skal til gavnens Reparation anvendes, og af en ve derheftig Mand, som derfor Regnskab kan gjøre, op pebæres. (Saasom af Indbyggernes Supplication for nemines, at Byfogden det Meeste af Accisen sig tilegner, da den dog altid forhen til havnen skal have været anvendt, hvore 25 (g) See M. 21 Julii 1638, Fd. 20 Decbr. 1721, Prom. 16 Decor. 1797, og Circ. 22 Martit 1800. Kongelige Rescripter, 8 Maji. hvoroner denne, formebelt Bolverkerne nebfalbe, skal være bleven meget brøstfældig) (h). olharja 15 Maji. Neser. (til Stiftamtm. i Trondhjem som tillige Amtmand t Trondhjems Amtm. over Nordlandene), mt, samt til disqA on legier til 29 Maji. HaM ang. de trafiqverende Borgere i Trondhjem ved Byens Privitilbørligen at maintenere, og efter Fornødenhed at assistere imod alle Uprivilegerede, som maatte fors driste sig, dem nogen Indpas i deres borgerlige Han del og Næring imod Privilegierne at gisre: og, saafremt Nogen fig derimod forseer, skal ei aleene de Bare, som de med antræffes, være forbrudte til Tugthuset i Trondhjem, men endog de selv derforuden tilbørligen ansees og straffes som Kongl. Mandaters Overtrædere. (Eftersom de flagede over Violence af faavel Inden som uden Byes Uprivilegerede, ja endog endeel Kongl. Betjente) (i). Obet Bref, at Magister S. Vithe, Sognepræst til Vorfrue Kirke i Trondhjem, maae og fal, ligesom hans Formand, herefter be tjene, eller lade betjene, den der ved Staden og paa Den Munkholmen værende Garnison, udi hvis deres Saligheds Sag angaaer, og ellers Ministerium vedkommer at forrette, og for den derved faldende Umage, naar han til nogen slig Forretning fordret vors der, nyde hvis de ham godvilligen give og forunde ville, og hvis han ellers med Rette bør at nyde. Aufegning. (Efter Ch) See Circ. 5 Jan. og 21 Septbr. 1793. See Priv. 5 Febr. 1732. Obet Refolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, at herefter udi Hillerød ved Fri 1 Junii. deriksborg aarlig 2 Markeder, nemlig den 25 de Junit og den 22 de October, maae holdes (k), Obet Bref, for Taarnby: Sogn paa Ama- 8 Junii. ger, at Softer tager lige Arv med Broder (1) Gr. Jhvorvel den udgangne Danske Lov tilholder, at en Broder skal node dobbelt ubi rv imod en Softer, vorder bog, efter Ansøgning fra Indbyggerne i bemeldte Sogn, derudinden dispenseret og bevilget, At det fremdeeles maae forblive ved deres gamle vedtagen Skik og Brug, som det hos Supplicanterne og deres Forfædre med Sodskende Skifte og Deeling været haver, saa at en Søster lige Lod og Deel med en Broder maae og skal nyde. Reser. (til Magistraten i Nykjebing udi Fal- 8 Juniis ster), ang. at de By- og Raadstueskriver J. M. Kolding fin sædvanlig aarlige Lon, tilsammen 19 Rd., skal give og paa Byen ligne; saa og at ham forskaffes hvis Bøger og Protocoller en Skriver ved Retten efter Loven bør at have, (eftersom saadanne Beger tilforn hidindtil af Byen skal være betoftede og vedligeholdte. Efter hans Ansøgning.) Obet Bref, at Bolbo Herred, som nu er ledigt, 15 Juniis og Kronborg Birk skulle, under det Navn af Bron borg: Birk, sammenlægges, og stedse annecteret fors blive, samt Tinget ved Esserum holdes; men irg holms Birk, hvis Birkefoged M. Sørensen ope varter nu ogsaa Kronborg Birk, skal efter hans døder lige Afgang, svare under Kjøbenhavns Birk (m). Obet (k) See Mefer. 14 April 1747, i Noten S. 54 DS 57. (1) See Conftim. 23 Maji 1729. (m) See Anordn. (.) 7 Julii 1721 med Noter, og Bey, 23 Juni 1797. Kongelige Rescripter, 15 Junii. 15 Junii. inal §. 3. Obet Bref, at herefter udi Horsens aarlig et Qvæg-Marked, nemlig den 1ode October, maae holdes (n). Nye Privilegier for Christjanssand - Kjøbstæd (o). Gr. Eftersom Kongen ugjerne har maattet fornemme, hvorledes benne By, i hvor beleilig den til handel og Seilads er beliggende, libet skal være opkommen og tiltagen ved de Privilegier, som ben Lib efter anden allernaadigst givet er, formedelst at Magiftraren der paa Stedet iffe har holdet alvorligen berover, men været efterlaben og feet igjennem fingre med Adskilligt, som burde været iagttaget, fornemmeligen i bet, at de toerrimob Privilegierne have tilladt, at de bedst Formuende under der Stin, at de tunde have taget Borgerskab, for en ringe Kjendelse at bvage, boe og handle vaa ubhavnene, Borgerne og Ind byggerne i bemeldte Christjanssand til allerstorfte Afbræk og Stade i deres Handel, Næring og Brug: ba bar Kongen for Godt befundet, Byens Privilegier, til Borgerskabets desbebre Opkom, at forandre, og med ydermere Friheder og Benaadinger saaledes at forbedre, som følger: Alle Byens virkelige Indbyggere maae i næstfølgende 20 Aar være fri og forskaanede for at betale videre end halv Consumtion af hvis Vare, der indføres og fortæres; hvorimod alle Øster: Riispers, Arendas lens, Mandalens og Flekkefjordes Indvaanere, som ikke inden Nytaarsdag flytte til Christjanssandkal altid herefter give dobbelt Skat og Con din fumtion (p), og ingen Deel have i Christjanssands Byes Privilegier, men svare under Fogden og So renskriveren, ligesom andre af Almuen paa Landet 231) (Præ= (n) See Neser. 14 April 1747, i Noten G. 56. (o) De Poster, som ei her findes, indeholdte enten Be naa inger paa visse ophørte Tider, eller og ere ved feenere Anoroninger bortfaldne. See Privil. 31 Jan. 1738, Confirm. 14 Octobr. 1768, og Prom. 21 Martii 1789, alle med Noter; cfr. næstfelgende 2 Rescripter. (p) See Refer. 7 Maji 1723, 10 Febr. 1779, 19 Jan. 1780, 24 Junit 1785, 08 30 Junii 1797. Resolutioner og Collegialbreve. 1636. S. 5° (Præster, fogder, Sorenskrivere, Toldere, Told: 15 Juni betjente, Veiere, Maalere og havnefogder samt Gjestgivere paa hvert Sted aleene undtagne, saa lenge de efter Forordningen, dateret den 23 de Ja nuarii næstafvigt (q), sig fra borgerlig Læring og Handel entholde). De, som ikke boe paa fornævnte 4 Toldsteder, men paa andre Havne, Indvige, eller og langs Elvene, og der bruge nogen borgerlig Handel eller Næring (den forordnede Gjæstgiver paa ethvert Sted undtagen, som dog ingen Handel maae bruge under 20 Rdlrs. Straf, naar han dermed betræffes), skal flytte ind i Christjanssand inden næstkommende Nytaarsdag, og til den Tid have deres Huse paa Udhavnene afbrudte, eller Husene efter den Tid være confisqverede (r); [hvorfor og alle Udhavne i bemeldte Christianssands District, saavel de 2 Lades pladse, Viige og Søkken, som alle Andre, fornævnte 4 Toldsteder aleene undtagne, skal være afskaffede og alvorligen forbudne, saa at ingen Skibe der i Toldes riet maae ligge, losse eller lade andensteds end ssten og vesten for Byen, under 10 Rdlrs. Straf af hver Lastes Drægtighed første Gang, og anden Gang dobe belt saameget, som den skal betale, der giver Anled ning til paa de forbudne Steder at anlægge og loffe] (s). Alle dem, som ville bygge store use §. 7. paa de reelle Gader i Christjanssand: By, skal inde rømmes de Pladse, som de smaa Huse og Hytter staae paa, dog at saadanne smaa Bygninger blive Eiermændene efter Billighed betalte, og dem Bygge (9) See Mentek. Circ. 8 Septbr. 1798. pladse 199010 ald (r) See Anordn. 30 Novbr. 1686, og 14 Jan. 1688, famt Reser. Martit 1690, 21 Febr. 1771, og Prom. 12 Mopbr. 1785. (s) See Privil. 1738, S. 2, Refer. 15. Febr. 1771, og 36. 1 gebr. 1797, samt R. 23 April 1687. 9093 Kongelige Rescripter, 15 Junii. pladse andensteds der i Byen foruden Vederlag og Bes taling anviiste, eller og deres Huse paa andre Stes der uden deres Bekostning vorde igjen opfatte af dem, Jumi, som deres Pladse bekomme, og det udi een Gade langs igjennem fra vester til øster Side, som Magis straten dem skal udvise (t), paa det at Sandflugten og derved kunde vorde dæmpet, og de reelle Gader Herefter ikke med saadanne smaa Bygninger igjen vorde opfyldte; og skal ellers de Huse, som herefter af Træ paa de reelle Gader opsættes, Strand: Gaden unde tagen, iffun lægges eet Loft hoi, dog med murede Kjeldere under 2 a 3 Alen over Jorden, og alle Huse med Steen tækkes (u). Alle fremmede as tioner maae fig der i Byen nedsætte, og lige ved Kongens indfødte Undersaatter trafiquere, som for dem selv og deres Familier maae nyde frie Exercitium Religionis, naar de først for Magistraten deres Tros stabs Eed have aflagt, og derved forbinde sig til at være Lands Lov og Ret i andre Tilfælde undergivne (v). Praete fal beflitre fig paa alle §. 10. Byens trafiqverende Borgere skal i 9.9. §. 12. meb Slags fornødne Vare, som ikke ere forbudne, med deres egne Skibe og Farkoster fra fremmede Steder at lade indføre, paa det de saa meget desbedre udt Commersien og Negotien kunde avancere (x); dog skal de forpligtede være, fornævnte Vare for Byen at fortolde, og der uforbigængeligen at losse. Stas vanger By, hvis Kjøbstæd Privilegier hermed ganske swild in noi omadant to god ang op= 200 g silnis didelius sodas.. (t) Bed Reser. til Statholderen af 19 gebr. 1687 blev anordnet, at en Jagenieur skulde afstitke Gader, samt Pladse til Skibsverfter, Magaziner og Saboder. Reser. 3 Septbr. 1692. (v) See Forordn. 18 Aug. 1767. (v) See Priv. 1738, 9. 7. (*) See Forordn. 4 Aug. 1742. Cee Resolutioner og Collegialbreve. 15 Junii, . 13 ophæves (y), skal herefter ifkun være et Ladested, saa som Ryfylke; m. m. Christjanssand Byes Di strict extenderes og fordedres saavidt, at alt hvis som ligger paa denne Side Stavanger By med dets tilhørende Opland udi Jederne og Dalernes fogs derie, skal høre til Christjanssand Byes Jurisdics tion, saavidt Commercien og Nauigationen angaaer, m. m. (z). Det skal være Christianssands Indbyg §. 15. gere tilladt overalt at holde Dogger og Bakke: Fia sere, hvorpaa Kongen dem, efter Ansøgning, sær deeles Privilegier, samt en vis Salt:Frihed efter hver Skudes Drægtighed, som dertil bliver brugt, meddeele. ligemaade maae bemeldte Indbyggere være §. 16, tilladt at udvirke, og med egne Skibe og Farkoster til Danmark at føre, hvis ringe Eege. Last udi deres Districts Skove forefindes (a). [Magistraten maae S. 17: fremdeeles stil den der for Byen udgravede Sands Reparation og Bedligeholdelse nyde og lade oppebære en Skilling d. af hver Last Skibs Drægtighed af alle Skibe og andre Farkoster, som der for Syen og de derunder liggende 4 Toldsteder seile, for hver Neise e dermed gjøres, hvilke Penge Tolderen paa ethvert Sted skal oppebære, og Magistraten derfor aarligen god Nede og Nigtighed gjøre]; og skal Magistraten, Een for Alle, og Alle for Een, dertil svare, og aars lig Forklaring for Statholderen (h) gjøre, at de bes meldte Penge til ingen anden Brug end til samme 30 en Cas domusd me 20 (y) Samme igjen givne, ved Reser. 1 Martii 1690, §. 113 cfr. R. 4 Decbr. 1686. (z) See Refer. 13 Octobr 1688, 15 Julii og 9 Septbr. S1690, Privil. 1738, 9. 2, FD, 21 Junii 1793, §. 2, samt Prom. 9 Aug. 1794. (a) See Reser. I Martii 1690, SS. 7 og 8, famt gd. I Febr. 1797, §. 368. (b) See Meter. 8 Febr. 1771. Kongelige Rescripter, 15 Junii. Canals og Byens Broers Vedligeholdelse har ans §. 18. vendt. De formuende Borgere og Byens Indbyggere, Enhver for sit Fortog, fal lade lægge Steenbroe til midt paa Gaden; men de, som boe langs Elven, skal lade brolægge deres Gader 12 Alen bred; den øve rige Plads langs Elven og Strand Gaderne, som er uden Afridsningen, fal Husenes Eiermænd med halv Plankeverk 3 Alen høi lade indhegne, paa det Sande flugten derved kunde forhindres, og om de Sligt fors sømme, skal Magistraten det efter 6 Ugers Forløb lade bekoste, og efter Billighed søge fuld Betaling hos dem, som for Husenes Eiermænd ansees, og deil Forsømmelige derforuden til samme Brug straffes pas I til 10 Rigsdaler, efter Forseelsens Beskaffenhed. Og ellers vil Kongen til de øvrige Gaders Brolæggelse have henlagt den Pension af 200 Rd., som Claus Tausen, forrige Secretair i det Danske, Cancellie, af Byens Accise har været med benaadet, og, naar Gaderne tilbarligen ere lagde, Fal forskrevne 200 Rd. af Accisen igjen til Magistratens Lens Forbedring § 19. fomme (c). Ogsaasom forrige Præsident 17. P.. en temmelig Summa Penge til Byen af dens oppe Baarne Midler skal være fyldig bleven, til hvis Betaling intet andet skal være bleven efterladt uden et lidet Træ Huus der paa Stedet, saa haver Magis straten samme Huus ved lovlig Medfart i Betaling vaa Byens Vegne at annamme, og det siden til Arresthuus at lade indrette saaledes, at Underfogden, som dermed Værelser bør at beri, til at beboe, Ban be om have, osfaa Bærelſ bekomme. Maade maae og paa Byens Vegne i Betaling antages Ods der Gen, som bemeldte tiels Pedersens afgangne Hustrue for hendes Død til Andre skal have transpor (c) See Rescr. 29 Febr. 1696. teret 219 (d) Resolutioner og Collegialbreve. teret, førend hans Gjeld til Byen var betalt, helst 15 Junii. efterði samme Der er herlighed, som Byen allernaas digst har været tillagt. Til Kirkens forsvar fororts G. 20. nes Stiftbefalingsmanden og Superintendenten der i Stiftet; tilligemed dem al en af Borgeme sterne der paa Stedet have forsvarlig Opwn með Kirkens Bygning og andre dens vedkommende Forrete ninger. Og skal ellers Kirkens Ombudsmænd, som af Stiftbefalingsmanden og Superintendentent samt Borgémesteren bør beskikkes, hvert Aar paa Raadstuen til Magistratens Efterretning indlevere rige tigt Regnskab paa Bygningens Bekostning, samt anden havende Indtægt og Udgivt, saa og gjøre Fore mie klaring vaa hvis af Restancerne endda kunde udstaae, og hvad Penge til dene Fuldfærdigelse i Behold kunde være. Stiftbefalingsmanden og Magistraten udi fornævnte Christjanssand (d) skulle, herover med al Flid alvorligen holbe, saafremt de ikke, om de bes fandtes efterladne, eller og faae igjennem Fingre med Nogen, iffe aleene ville have deres Bestillinger fors brudte, men endog derforuden være General Procus reurens Fuldmægtiges Tiltale, som Kongl. Manda ters modtvillige Overtrædere, undergivne. Refer. (til Kammercollegium), indeh. Noget 15 Junii. af de Christianssond givne forbedrede Privile gier, nemlig om 1) Udenbyes:Borgeres samt Stas vangers Skat og Consumtion (e); 3) Losses (d) See Anordn. 20 Rovbr. 1686. ste (e) Er fom $0. 3 og 12 i nastforestaaende Privilegier. No. 2 ligesom priv. S. 11 var om Fortoloing ved Byen og af Korn II. Deel. 2) Kongelige Rescripter, 15 Junii. steder (f); 4) Stibes Afgivt til Sands Vedliges holdelse (g). 15 Junii. Reser. (til Statholderen i Norge), ana. Chris stjanssand Kjøbstæd, samt dens Rirke, Skole, Raadhuus, og Magistrat, samt Eegs og Grims Mol- Ter, paa hvilke Sidste (ved urigtigt Forestvende om Arve Rettighed) Kongl. Brev er forhvervet, at de fulle tilhøre afg. Naadmand S. Thomesens Arvins ger, men dette hermed ophæves, saa at Magistraten fin Ret ved Landsloven kan søge (h). (Saafom i prís vilegierne stort Slaar skal være gjort, som Magistratens fiette Administration skal være at tilskrive) (i). 6 Julii. Reser. (til Magistraterne i de paa Posttouren udi (Gottorph.) Sjælland og Fyen liggende Kjøbstæder), ang. at den Svenske agende Post skal forsynes med gode Beste og Vogne, til sin Reises snareste Befordring, (da han, tvungen til efter Forordningen at tage heste, der for gten flaser, og udmattede findes, har maattet til bringe 4 a 5 Timer paa Milen i onde Veie) (k). 4 a 5 Timer 7 Julii. 10 Julii. Reser. (til Berghauptmand Schlaenbusch), ang. at af det Berg: Sølv, som i Norge bliver vundet, stal herefter formyntes den halve Part i Rigsdaler in Specie, i Sletdaler, og i Sire: og To Stillinger, alt efter den Anordning, som, efter hans Forslag, om Mynten i Kjøbenhavn gjort er (1). Reser. (til Seeftatens Deputerede), ang. at de ved Underrettene damte Sanger, som have vildet ap. pel (f) Ligesom [] i Sammes S. 5, famt ellers ligesom disses sde S. om Stipperes Borgerskab. Ji Sammes S. 17. (g) Ligesom Martii 1688 med Note. (h) See Refer. (i) Fuldstændig i Rothes Norfle Rescripter, S. 545=549- (k) See R. 28 Septbr. 1687 og Conv. | 22 Febr. 1 2 febr. 1735 i Forordningerne. (1) See Refer. 17 April 1686. Resolutioner og Collegialbreve. pellere, skulle iffe paa Holmen modtages, men med 10 Julii. Bederparten hjemvises til Sagens lovlige udførelse. Waa Forespørgsel fra de Deputerede, om de iffe bst, eiter Fd. om Tyvesager (m), af de Committerede forhores, 2c.) Refer. (til Bispen i Nyborg), ang. at Nec 10 Julii. tor og College i Aalborg: Skole (hvilke ad skillige Aftensangsprædikener paa Festerne og Sons bagene i St. Bodels og Vorfrue Kirker i Aalborg have at gjøre efter en Anno 1649 af Stiftbefalings manden tilligemed Bispen derom gjorte Anordning, og dermed meget besværges til Hinder i deres Stoletjes neste) skal derfor befries (n); hvorimod Collega de 25 Sldly,, som af Sognepræsten til St. Bodels Kirke efter forommeldte Anordning er udgivet, hers efter til Hospitalspræsten aarlig har at erlægge. Obet Bref, om Patron Kirkers Inventa: 10 Julii. rium og fra andre Kirker erholdte Laan i Aals borg Stift. Gr. Eftersom erfares, at faasnart Nogen Jus Patronas tus til nogen Kirte i Aalborg Stift af Kongen erlanger, de da paa endeel Steder sig Kirkebøgerne og deres egnskaber bemægtige, hvorover adskilligt af Kirkens Inventario, faas som tilliebte Bøger, og andre Ornamenter, tidt forkommes og distraheres: da paa det Kirkerne veb saadanne Foranbringer ikke skulle miste det, som for deres egne Midler er beloftet, quordnes og befales,OT At samtlige bemeldte bortforundte Kirkers Patroner Sulle, saasnart de noget Jus bekomme, en rigtig Udskrivt af Kirkebogen vaa Kirkens Inventario under deres Hænder til Stiftskisten strar indlevere, hvor efter de selv, eller deres Fuldmægtige, fulle pligtig være, saa ofte Superintendenten visiterer, Kirken 9 2 til (m) Af 13de April 1686; see R. 4 Jan. 1686, samt gb. 21 Maji 1751, 20 Febr. 1789 og 3 Junii 1796, (n) See Forordn. 11 Maji 1775, S. 12. Kongelige Rescripter, 10 Julii. til samme Inventario at svare. Og saasom mange andre fattige Kirker af deres Midler til de Kirkers Reparation, som siden under andre Patroner ere komne, ofte Forstrækning gjort have, som Patronen dog ei skal ville vide igjen at refundere: da befales, at Pas tronorum Kirker ligesaavel Fulle være pligtige at svare til Capital og Rente for hvis den laant og forstrakt er, som andre Kirker efter Loven Pagina 411 Artiful 79. 14 Julii. 14 Julii. 21 Julii. and Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Bispen over Lollands Stift), ang. at Skolens Rector Mag. P. Bøyelsen i Nykjøbing paa Falster maae nyde de af Enkedronningen til en Skrives og Regnemester, imod at holde denne, legerede 100 Rd. (o). Reser. (til fornævnte Bisp eene), ang. at, paa hans Approbation ved den aarlige Visitats, mane Rector Scholæ fammesteds udnævne de Disciple, der skulle nyde de af høiftbemeldte Dronning legerede Sti pendier; samt at de originale Sundatser i Stiftets Kiste skal forvares (p). eming nd Reser. (til Landsdommerne i Fyen og Jydland), ang. at, om nogen Troldoms-Sager for dem paa Landstinget til Paafjendelse indkomme, skal de da de Vedkommende advare, at de efter de ergangne Domme ingen af de beskyldte Perfoner lade henrette, førend at Sagerne for 36ieste. Ret videre blive examinerede og paakjendte (q). Obet (o) Ophævet ved Meser. 16 Aug. 1690, S. 1. (p) Ligefaa, ved Sammes 2den og 3die SS. (a) See Refer. 20 obr. 1686. b. 1o na. 1735, §. 6, og 13 Jan. 1747, 9. 3, famt Refer. 28 Maji 1735, med Noter. Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, ang. Medelsom: og Sønder: 24 Julii. lyng Herreders Annectering (r). 0 30 3000 9110 150 som Confirmation paa en Contract, at Joseph Kerbye 28 Julii. maae handle paa Ostindien under Kongeligt Flag. 3 Confirmation paa en lige Contract med Anthoni 28 Julii. Alvares Marchade. Confirmation paa en Interims: Anordning, som 28 Julii. Laurids Lindenov har gjort i Finmarken, til ad Billige Misbruges Afskaffelse og Landsaatternes Bedste. asd mad Commissorium (til Christjan Gedde og Henrik 7 Aug. Møller), til Berligheds og Landgjelds Tilsam. menblivelse i Kirke og Skole: Gods udi Viborg. Stift; (nemlig) for fig i Biborg at indkalde.... tilsammen forblive. (Eftersom Stiftbefalingsm, og perintend. have andraget, hvorledes Kirkerne der i Stiftet u i ea flet Tilstand skal være, som en stor Deel skal komme deg deraf, at enbeel Jorbegods, fom des Stold til Kirkerne fulle give, enten skal findes ganske sde, eller og faa forare met, at Kirkerne deraf en Tid lang libet, og paa endeel Steder Jntet Fal bave bekommet, fornemmelig af den Aarfeg, at Herligheden af Kirkernes Gaarde meesten overalt fia Landgjelden skal være separeret, faa det er at befrugte, at, dersom begge ifte blive famlet, Kirkerne da stal miste Laudgielben, og Gaardene endelig derved foredes.) Obet Bref, at Vester Herred og Kjær 22 Septbr. gaards Ribe Stift skal sammenlægges advog og beds kaldes Vestergerred, samt Tina get holdes paa det Sted, Stiftsbefalingsmand Specha for Almuen eragter (1) han beremmelight fo 107 go so16 9:3 STA (r) See Pat. 13 Martii 1688, No. 7. Iddo Rescr. Sommig. 25 Jufti 1682. A Henrik Møller (s) Ligesom Commis. 25 maa være udgaaet, vide Commiss. 3 Julii 1688. (v) Blev Miil nordostlig for Outrup; fre Pat. 13 Martii 1688, No. 10, Refer. 23 Martii 1770 og Prom, 10 Decbr. 1791. fino al gene .. 3686. 342 Kongelige Rescripter, 22 Septbr. Refer. (til Directeurene for det Vestindiske Coms pagnie), ang. at de paa St. Thomas værende Frans fre maae derfra flytte, naar de det begjere, samt bes 8 tale Gjeld og andet Pligtige. 13 Octobr. 30 Octobr. 14 Suit 14 ut 30 Octobr. Obet Bref om et aarligt Fæ-Marked næste Sognedag efter Allehelgensdag ved Faaborg (u). Refer. (til Statholderen i Norge), ang. strar den Anordning at gjøre, at den udgangne Inta terims Berg. Ordning herefter een Gang aarligen, naar han det beqvemmeligst eragter, paa Tingene overalt der i Riget til Alles Efterretning behørigen vorder læst og forkyndet. (Paa det menige Mand Norge fan desmere crinore sig om deres allerunderdanigste Stpidigheb med forbergen Erts og Bergverk at aabenbare, imed en god Findeløn efter samme Anordnings Anleda ning) (v). 19) vildt audit Reser. (til hver Superintendent i Norge), ang. Strax den Anordning at gjøre, at hosføl gende Interims Berg Ordning af 23 de Junii 1683 Herefter eengang aarligen, naar det beqvemmeligst ers agtes, af Prædikestolen udi Kirkerne i hans anbes 2 Juli troede Stift til Alles Efterretning vorder oplæst og forkyndet (x).

3 Novbr. Refer. (til Stiftbefal. og Bispen over Trondhjem

Stift), ang. Præsternes Rettighed af Deres Sognefolk i dette 290 390 Gr. Eftersom fornemmes, hvorledes nogle thorere af Almuen i Trondhjem: Stift vrangeligen skal udtolte og fors flare 880 ). U DA (u) See Rescr. 14 April 1747, i Noten S. 57. Noten S. 599 (2) (v) See næstfelgende Rescript meb Note. (x) Grundene ere ligesom i Neftforestaaende. Seenere ere udgangue Priv. 25 Aug. 1687, pl. 17 Mait 17:5, An oron. 19 Decbr. 1735 og Wiac, 20 Junii 1743. Resolutioner og Collegialbreve. Flare Forordn. af ste Febr. 1685, i det de af egen Mon: 13 Novbr. dighed skal forholde endeel af Geistligheden udi Trondhjems Umt og Nordlandene adskillige deres Mettighed, saasom Offertolden eller Offermælen 2c.: saa befales, At Stiftbefalingsmanden.... (y) vebbør. Anordning om Raadstueskriveren og Byskriveren 13 Novbr. Hver fine Forretninger og Betalinger i Trondhjem, te ißige, efter den i Bergen brugelige Maade; indtil Julvol on bemeldte 2 Bestillinger efter Privil. af 6te Martii fidstforleden sammenlægges (z). Reser. (til Magistraten i Slagelse), ang. at den 20 Novbri felv berefter maae beskikke dem, som, uden nogen Frihed for Byens Bestillinger og Paalæg, derfor at nyde, det stemplede Papiir i Slagelse kunde udsælge, imod den tilbørlige Caution, som Magis straten til den Kongl. Papiirsforvalter eller hans Ef. terkommere derfor haver at stille (a). prido Reser. (til bemeldte Forvalter, Commerce Collegii 20 Novbr Assessor Chr. Bram), om Papiret til fornævnte Magistrat, eller hvem dertil beordrer, imod Caution at overlevere.gad Reser. (til Landsdommerne i Jydland), ang. 20 Novbry Troldom-Sagers Paadømmelse ved Landstinget, og Appel. Gr. Eftersom af Landsdommernes Memorial fornemmes, hvorledes til sidstholdte Viborg Landsting, iblandt anore indstævnte Sager, skal 4 personer af deres Herskab for Troldom være bleven fogt og tiltalt; og de derved fores foerge, hvorledes med samme personer skal forholbes, og med hvad Straf de skal ansees: da befales, V 4 (y) Ligesom Reser. 7 Julit 1685. (z) See Confirm. 19 Febr. 1684. e At (a) See næstfølgende Rescript; menes bortfaldet ved det almind. . 6 Aug. 1745. .30917 Kongelige Rescripter, 20 Novbr. At Landsdommerne udi alle flige dem forekommende Tilfælde og Sager dømme efter Landeloven; dog at de, efter den under 21 de Julii softleden ergangne efaling, advare Vedkommende, at de ei lade Eredeos I cution efter Dommen Fee, forend Sagerne videre Oftob for Spieste: Ret vorde examinerede og paakjendte. 20 Novbr. Refer. (til Bispen i Viborg), ang, at Kongens Betjente i Rangen, samt Adelen i Almindelighed, maae til Skrifte og Communion for nual o prædiken annammes paa den Maade, som i Risben havn brugeligt er (b), Codia 20 Novbr. Obet Bref, at Secretereren i Over Gofretten, 3. Bilde, skal forud af Parterne betales en halv Sid. (c). 29 Novbr. Anordning mod uberettiged Handel omkring rote a Christianssand. (Saasom de Ubenbyes iffe efter pris pilegterne af 15de Junii ſidſtl. ere indflyttede), (d). §. 4. Byfogden i Christianssand skal have flittig og note Ovagt paa alle dem, som sig nogen ulovlig Handel kunde tilfordrifte at at de derfor tilbørligen advoos vorde tiltalte, saq at ingen uden Byen boende imod fad de ubgivne Kongelige Privilegiers Tilhold vorde decla agtige i nogen Handel paa anden, Maade end det nu (e) allernaadigst paabudet og forklaret er (b) See Refer, 3 Julii 1747, 180525id sam Reser dod dis (c) See Zd. 11 Aug. 1797, S. 16, Coce (4) §. 1:3 8g Begyndelsen af S. 4 (i Rothes Norske Me fcripter, . 557 560) indebolbe Bestemmelser, hvilke deels inden vis Tid fulde efterkommes, og deels ved Refer. 1723, 1779 og 178a ere bortfaldne, 350 (e) See i dets Steb Priv. 31 Jan. 1738 08 14 Octobr. 1768. mas Resolutioner og Collegialbreve. 119 Reser. (til Statholderen i Norge), ang. Lec- 20 Novbr. toratets Ophævelse i Stavanger og Oprettelse i Christjanssand samt det Førstes Indkomster til Rector og Capellanen i Christjanssand (f). Gr. Eftersom fornemmes,at Magister Mads Taufen, defe forrige Lector Theologiæ udi Stavanger, veb Doden er afgangen,

100 met Da har Kongen for Godt befundet, samme Rectos rat at ophæve, og dets Indkomst, saavelsom al Rettighed, som hidindtil særlig har ligget til Capitelse f betjentene udi Stavanger for deres Tjeneste ved Capis d: Kirkes Opbyggelſe af lægge, telet, til Chriſtianssand: Kirkes indtil denne vorder fuldfærdiget; siden skal fornævnte Indkomster følge Rectorem Scholæ og Capellanen udi Christianssand, saa at Rector deraf nyder de tvende Parter og Capellanen den 3die Part m. m. Dersom og Christjanssand: Skole ved Byens Tiltagelse kan blive saa dygtig, at derved en Lector behøvedes, sal Lectoris Bestilling oprettes af Rectoratet i Stavane + ger, naar Tjenesten ledig bliver, adem Reser. (til Samme), ang. at der udi Ber: 20 Novbr, gen imellem Vaanhusene og So- eller Pak boderne skal være et frit Rum og ubebygt|Plads, i det allerringeste 20 a 24 Alen bred 3 m. m. om Bygningers Beskaffenhed, og en Gade i Stadens afbrændte Deel (g). (Til at forekomme flig ulykkelig Ildebrand som den, der den 27de Septbr. siose sbelagte den bedste bebygte Deel af Byen.) 00395 or indo @dy gurl of 88010 1 Obet (0) (f) See Refer, 23 April 1701, 17 Junii 1707, 27 Novbr. 1739 i Slutningen, 28 Octobr. 1791, S. 3, og 21 Septbr. 1792. SEST 0 (g) De 2 sidste Dele bortfaldne ved Mefer. 21 Maji 1687.) 39 Jan og 28 Junii 1692 famt 22 April 1693, faa og Brand: Dren. 16 Divit 1707 (906 Schou), d. 26 Aug. 1791 og 1 Aug. 1800. 34690Kongelige Rescripter, 27 Novbr. Obet Bref, at Landstingsskriver P. Anderssen i Lolland og Falster maae forud af Parterne, om de end ei have stævnet, hans Skriverpenge an namme (h). 27 Novbr. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Bjelkes og anden Tommer:Hugst langs Angdesiden. (Saafom Stoven adskillige Steber (ammesteds paa skadelig Maade ere udhugne, saa at Benderne, som dermed have handlet, og Toldstederne vorde obe) (i). v 27 Novbr. 4 Decbr. Obet Bref, ang. Deelingen af Trondhjem. Ma. gistrats Indkomster (k). Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Lolland og Falster), ang. at Skarpretter Stenge, til Levnets Middel og Ophold, maae af hver saavel Kongens eegne som Proprietariers Bonder i bemeldte Lolland og Falster og derunder liggende Der aarligen nyde og oppebære 2 f., og af hver Huusmand I B. (1). 4 Decbr. Reser. (til Byfogden i Othense), ang. Bystats terne sammesteds, deres Inddrivelse ved Udpantning, efter feet Advarsel (m). advok 4 Decor.

21216

Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Star vanger ikke længere skal være Kjøbstæd, men Lades sted, og fra næstk. Nytaar under nærmeste Foged og Sorenskriver lige ved andre Bønder svare, m. me om deres Bortflyttelse og Magistraten (n). (508 mal Rescr. 1909 190 (h) See Forordn. 19 Jan. 1692 og 19 Decbr. 1800. (i) See Rescr. 6 Septbr. 1688, Fb. 20 Aug. 1726, 7 Octobr. 1728, 08 22 April 1795, 9. (k) See Refer. 27 Octobr. 1774 og 5 Febr. 1796. ) (1) See Refer. 29 Martii 1737. (m) See Prom. 29 Junii 1793. REFL = (s) (n) See næstfelgende Rescript; cfr. Privil. 15 Junii 1686, §. 12, og . I Martii 1690, 9. 1. A go Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Kammercollegium), ang. at (i Henseende 4 Deckr. til Stavangers Kjøbstæd: Privilegier ere ophævede) den Borgerskabet til Fædrivt forundte Gaard Egges nis skal til Amtet lægges og til den Høistbydende bortleies (o), m. m. om Bortflyttelsen. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at 4 Decbr. Almuen i Opdalen under Dovrefjeld maae i Fredstider for Indqvartering være fri og forstaanet, saa og ei med fæstnings Arbeide eller Grendsen Vagt, uden naar uden naar den høieste Nød trænger, besværs ges; dog skal de, ligesom andre undersaatter, Deres Soldater udrede. (Saasom de desformedelst ere geraadede i Armod, have skarp gn, Skydsfærd over Fieldet, og Broer at vedligeholde) (P). studeni Reser. (til Bispen over Sjællands Stift), ang. 7 Decbr. hvilke Tider Hr. Jacob Anderssen, beffiffet til at være Hollands Sognepræst i Kjøbenhavn, i gol mens Kirke skal prædike, Onsdag kl. 9, Sons og Fest Dage Kl. 12 (q). Obet Bref, ang. hvorledes Herrederne og 22 Dechri Birkerne i Fyen, saavidt Rettens Administras tion angaaer, Fulle annecteres og sammenlægges (r). nemlig: 1) Vinding:, Bjerre og Aasum Herreder skal herefter være eet herred; 2) Gudme og Snudss Herreder, eet Herred; 3) Baag- og Vends: Hers reder saa og Gamborg Birk, eet Herred (s); 4) Skams 113 .056 02 201 A siding iss (o) See N. 20 Julii 1771 og 14 Octobr. 1791. (p) Efr. d. 13 Decbr. 1746, P. I. (q) See Fd. 15 Septbr. 1687, og Schous Anmerining.. (r) See næstfolgende 3 Rescripter. (s) See R. 18 Mali 1798 og 13 Novbr. 1801, samt Prom 29 Septbr. 1798. Kongelige Rescripter, 22 Decbr. Skam og Lunde:Herreder, ſaa og Læsbyehoved. Birk, eet Herred (t). Samme 4 Herreders Tinghuse fal indrettes paa efterfkrevne Steder, nemlig: Det Første ved Langeskov i Nonninge-Sogn, og Tin Most get herefter at holdes om Mandagen; det andet Her de pedsting om Torsdagen, imellem Kirkeby og Høie, hvor et Tinghuus er bestaaende (u); det tredie Her 1366 4 Da 22 Decbr. reds Tinghuus skal opsættes ved Kjerte Bro i Kjerte- Sogn, og Tinget holdes der om Fredagen (v); men det fjerde Herreds Tinghuus indrettes ved Bladstrup i Hjadstrup Sogn (x), hvor Ting om Torsdagen skal hol des. Vissenberg Birk sal herefter under Othense- og Skovby Herreder, som allerede (y) ere annecterede, ligge, og Tinghuset opsættes ved Mollegaard i Vigerslef Sogn, hvor Ting om Torsdagen skal holdes (z). Hvad Salling Herred og Rettens Betjente fammesteds er anlangende, saa sfeer dermed nu ingen an den Forandring, uden at Tinghuset i hoirup By i Hillerslev Sogn, skal indrettes (a), og der Ting om Løverdagen holdes. Dog er derhos at agte, at om Belligt pan en of be af de forordnede Tingdage indfalder, den næste Søgnedag efter Loven da dertil bruges, - Reser. (til Landsdommerne for Fyen og Lanangaaende Samme. geland) (t) See R. 19 Novbr, 1783 og 13 Novbr. 1891. Reser. der (u) See R. 14 Decor. 1792; og ved M. af 13de April 1798 er det gamle Tinghuses Salg, for 150 did. til Kherre Lehn, approberer. 7 Febr. 1794 (v) See M. 7 gebr. 1794 og 18 Maji 1798. (x) See R. 11 Febr. 1785. (y) Bed O. B. Decbr. 1685. (z) See N. 15 April 1719 samt 11 Febr. 1785 og Prom. 14 Junii 1788; cfr. M. 3 Octobr. 1794. (a) See R. 26 Febr. 1783. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Kammercollegium), hvorhos stikkes en 22 Decbr. Fortegnelse paa Herrederne og Birkerne i Syen (b) og paa Langeland (c), for derefter strar den Anords ning at gjøre, at enhver, Herredsfoged og her. eds. Striver for sin Tieneste en fri Bondegaard efter Lo ven uden videre Ophold nyder (d). Reser. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), ang. 22 Decbr. at see Tinghusene paa de anordnede Steder inds rettede Obet Bref, at Laugene i Othense ingen 24 Decbr. Indpas af nogen Anden, eller Militaire, maae gjøres (e). Gr. Eftersom Oldermændene for Smedde, Sadelmager, Skomagers, Stræder:, Snedker og Muurmester-Launene i Othenfe flageligen have ladet andrage, at ihvorvel de dem allernaadigst givne taugs. Artikle formelde, at Ingen, fom ei til noget Laug er berettiget, eller derudi iudskrevet, maae noget Arbeide antage, eller sig lade tilfortinge, faa skal dog en Deel af Borgerskabet og andre Indvaanere der i Byen og dets District, saavelsom de, der under Milicien sammes. steds ere, giore bemeldte Lauge, hvilke til Kongl. Centri butioner, samt borgerlig og Byens Tynge og Paalæg, faas vidt dem tilkommer, maa svare, stor Judpas og Afbræt til deres Haandverks og Nærings Svæftelse og iftagelse; endog naar Langene de Styldige eller mishandlende for seas dan deres forseelse for Baders Betaling efter Langs-Artiflene ville foge, tage saadanne Bonbaser af en Deel, faas vel Borgere som andre Byens Indvaanere, Beskjærmelse og Forsvar, at Laugene ingen Ret eller Mettighed af dem skal kunne bekomme: da bydes og befales strengeligen hermed, At iffe aleene Borgemester og Raad i fornævnte Othense Laugene der i Byen ved deres Laugs Artikle og (b) Saaledes som oven staaer, en herredsfoged og en Herredsskriver for hvert af de nævnte 6 Districter; (c) 7) Langelands Herred, en Herredsfoged og en hers redsskriver, see Mescr. 20 Novbr. 1795. See Rescr. 5 April 1690. (a) Se (e) See Bevilgn. 10 Maji 1732 famt Refer. 1 Decbr. 1736 med Noterne n) .og o). Kongelige Rescripter, er Loven 24 Decbr, og Privilegier efter Loven og Forordningerne maintis nerer, haandthæver og forsvarer, men endog at alle andre der udi Byen og i des District residerende eller værende Over og nedrige militaire Officianter og Bes tjente, deres Underhavende i lige Maade tilholde, sig ei noget Arbeide for Nogen, være sig hvad det er, @eller for hvem bet være fan, imod bemeldte Laugs- Artikler og Privilegier at foretage eller gjøre, under Straf som vedber, hvormed Magistraten og andre vedkommende Civile og Militaire Betjente stedse tils børlig Indseende skal have, som de for Kongen, om paaklages, ville ansvare og bekjendt være. da 24 Decor. 31 Decbr. Kongl. Resolution, at Samso Lands Indbyg gere ere forundte fri Seilads (f). Kongl. Resolution, at Superintendenten over Sjællands Stift maae Herrestedvester- Kirkes Anpart Tiende og Indkomst, imod samme Kirkes Vedligeholdelse og andre Kirkernes sædvanlige Udgivter og videre Forhold efter Loven, nyde og oppebærge. (Efter D. Hans Baggers Begjering, da Rødoure: Rald, som til Bispe: Residencens Vedligeholdelse den 13de Mait 1682 er perpetueret, skal være saa ringe, at han fra sin Capellans Underholdning ifte een eeneste Stilling deraf kan have, tilmeb, at de 2 Pund Bvg, som til Kaldet af Stillinge Kirke aarlig er lagt, nu paa nogle Aars 3t, nu paa nogle Mare Tib ei have fulgt.) 31 Decbr. Confirmation paa en under 18de Decbr. 1686, om Stoele og Klappe-Stader i Holmens Kirke, forfatted Anordning, (da Mettigheden deraf, og Kirkens ovrige Indkomst har til dens Wedligeholdelse været for ringe) (g). Af (f) Af Rothes Rescripter, 1ste Deel (Khavn 1754), S. 556, men et i Cancelliet at finde. See toldfd. 26 Novbr. 1768, Cap. 5, famt Cap. 6, 9. 8; cfr. Rescr. 26 Martii 1673 og Fb. Febr. 1797. 933 (0) (g) See Anordn. 18 April 1754, 99. 10 og 17. Resolutioner og Collegialbreve. §. 1. G. 2. §. 3. Af alle Mands og Qvindes Staderne paa begge 31 Decbr, Sider af Chorsgangen betales Kirken til aarlig Kjene delse af hver I Rd. Af de fornemmeste Mands- og Qvindes Stader imod Prædikestolen og bedst beleiligt, saasom den første Tredie Part udi Capitains, Orgels og Urtegaards Gangene hver I Rd. Af den anden Tredie Part hver 3 Rigsorter, og af den længstfraliggende Tredie Part hver 3 a 2 Mart. Af andre færdeeles lukte Stole neden i Kirken, saavel paa Bes gravelse: Steder som andensteds, i hvad Frihed deres Breve anmelder, skal betales for hvert Stade, som derudi er fremmest, 6, 5 eller 4 Mark, alt faasom Kirkeværgerne befinde Pladsene beleiligt til; og for hvert af de inderste Stader, som Stolen mere kan betjene, 3 eller 2 Mark. Af alle paa det nederste §. 4. Pulpitur indhegnede Stole, som ere fremmest og be leiligst næst Prædikestolen, betales for hvert Stade, som kan besiddes fortil udad Gulvet, 2 R., og af hvert inderste Stade, som Stolen mere fan betjene, I Rd.; men af de andre længst fra Prædikestolen sam mesteds beliggende indhegnede Stole betales for hvert Stade fortil 5 eller 4 Mark, og af hvert inderste Stade 3 eller 2 Mark. Af alle Stolestader paa det øverste Pulpitur betales efter advenant udi alle Omstændigheder som paa det nederste Pulpitur, dog en fjerde eller tredie Deel ringere. - -Af hvert Klappe= Sæde overalt i Kirken betales aarlig efter dets Leis lighed 3, 2 eller 2 Mark. - Sæftet angaaende af alle Stole og Klapper, som efter Nytaars. Dag 1687 bortfæstes, da emgaaes dermed alt saasom Kirs feværgerne med de Vedkommende fan foreenes. Dog de, som allerede have nogen Stvel eller Klappe udi Fæste, beholde deres Stole og Klapper, foruden nyt Festes Betaling, saalenge de leve, og aarlig udi rette 9. 5. §. 6. §. 7. Kongelige Rescripter, 31 Dechra tette Kid betale til Kirken den Kjendelse, som deres Stole og Klapper efter denne Anordning nu verde fatte for. Derimod, naar Nogen, enten Mandss eller Qvindes Person ved Doden afgaaer, eller iffe i rette Tid til hvert Nve Aar betaler Afgivten, eller og endelig misbruger Staderne til Fremlaan, Andre til Fortrydelse, da skal i saadanne Tilfælde Sta. derne være forfaldne til Birken, og Kirkeværgerne frit tilladt, dem at bortfeste til Andre, som deraf vil betale Kirkens Rettighed. 31 Decbra 1687. Reset. (til Stiftsbefal. og Bispent over Aalborgs Stift), ana. at med de Penge, som kan indkomme af de Kirkegaarde og Jorde der, i Stiftet, som ved Herlighedens og Landgjeldens Foreening, efter derom anordnede Commission (h) tilhobe santes, skal forholdes saaledes, at enhver Kirke selv skal beholde sin egen Indkomst og Beholdning, og med des Pen, ges udsættelse og effers i andre Maader efter Loven forheldes (i); dog at De, som have faaet Jura Patronatus, nyde saavidt som den paa Mentekammeret er bleven tilberegnet, og intet videre. 4 Jan. Reser. (til Magistraten i Helsingser), ang. hvorledes Indbyggerne til Byffatterne skulle contribuere, samt om Sagefaldet til Kongl. Sades bords Reiser, sammesteds. Gr. Der er laget over Vaalæggene af Byens aarlige bgister, som meesten til Rirkens, Skolens og Stedets Betjentes Lon sig straffer, til hvilke et bedre Middel fins des, end Sligt paa susenes Ziermænd og Borgernes næs ring at ligne, 10(1) Af 25 Julii 1682; fee Reset. 24 April 1697. *** (See Plac. 10 April 1795. Ene Resolutioner og Collegialbreve. - Enhver, som boer i Byen, saavel Borgere som 4 Jan. Kongens eegne Betjente og andre Standspersoner, i hvad Privilegier og Friheder de end kunde have eller sig tilegne, skal for deres Personer contribuere og fomme Byen til Hjelp i dens aarlige udgivter. Byen til Forlettelse, afskaffes Vagtmester, Vagts skriver og Instrumentister; hvorimod Borgerskabet under sig selv udi enhver Gade den Anstalt kan gjøre med Timerne for sig om Natten at lade raabe, som det i Kjøbenhavn sfeer (a); samt bevilges, at det Kongen i Byen aarlig tilfaldende Sagefald maae, ligesom i forrige Tider, komme den til hjelp i de Kongl. Fadebords: Reiser, som Byen aarlig over 100 Rd. al foste (b). Ovenskrevne herudi bevilgede Byens ordinaire Udgivter skal sættes for et fast og vist Qvantum aarligen, og ved Tarereborgere paa lægges, som siden af Magistraten med nogle Kongl. Betjente kan eftersees, og efter Enhvers Tilstand og Bilkaar lignes (c). Men for hvis andre extraors dinaire Udgivter, eller Gjeld, som Byen kan være pligtig at svare til, skal Kongens eegne Betjente, som ingen borgerlig Tæring befindes at bruge, være forskaanede. Hvis Frihed for Grundstat, Byen den 14de April 1685 er forundt, maae fra Frihedss Aarets Udgang paa 10 Har ertenderes- - Obet Bref, ang. at hvis Guld eller Solo nogen II Jan. af Guldsmedene i Lauget udi Kjobenhavn hos Vars dinen kunde lade prøve, og nogen ringe Faut hos funde findes, skal ei Confiscation eller videre Straf være (a) Ophævet ved Fb. 24 Jan. 1761, Cap. V, S. 7. (b) See Skriv. 1 Martii 1766 og Rescr. 2 Jan. 1782. (c) See Refer. 15 Decbr. 1688 og 2 Martii 1787. II. Deel. 3 Kongelige Rescripter, 11 Jan. være undergiven, end at Guldsmedene det igjen efter Bardinens Befindelse paa egen Bekostning lovlig stat lade omgjøre (d). 11 Jan. 18 Jan. 22 Jan. Obet Bref, at Byfogden samt By: og Raadstue. Skriveren i Takskov maae af begge Parter deres Forseglings: og Skriver:Penge forud annamme (e). Refer. (til Stiftsbefal. og Bispen i Aarhuus), ang. strap saadan Anordning at gjøre, at der i Aarhuus, saasom paa andre Steder, kan blive en Conformitet med Barselqvinder i Kirken at indlede, og med dem at ofre, saavidt det den udgangne Ris tual gemes evagtes. (Saasom Endeel sig modtvilligen deri viisde) (f). Kongl. Resolution, ang. Statternes Moderation eller Gftergivelse af Geistliges og offentlige Stiftel fers Gods og Jorde (g). 25 Jan. Reser. (til Tolderen i Aalborg), ang, at hverfen han eller Visiteuren i Hals maae Skiberumme, smaa eller store, klar gjøre, eller Tolds seddel til dem lade følge, førend de med Admirali. tetsraad Jens Lassen til Grubesholm (som den 17de Jan. 1685 er bevilget 2 ß. pr. Læst til 2 nye Veider) hans Fuldmægtigs Seddel bevise, Veidepengene at være betalte. 5 Febr. Obet Bref, at Provincial Fiscalerne i Danmark maae, lige med Postmesterne, for al borgerlig pers sonel Tynge være forskaanede, naar de sig med ingen (d) Ophævet ved Forordn. 3 Martii 1688. bote (e) See Forordn. 19 Jan. 1692 og 19 Decbr. 1800. (f) See Refer. 8 Movbr. 1748 og 22 Novbr. 1754. (g) Kan læses i Rothes Danske Rescripter, S. 620; bortfaldet ved seenere Skatte- Forordninger. Resolutioner og Collegialbreve. 1687. borgerlig æring befatte; famt at de skal af Amt: 5 Febr. mændene paa Landet og Cvrigheden i Kiøbstæderne med Raldsmænd i Konal. Forretninger assisteres. (Saasom Generalfifcalen ellers iffe dertil dygtige og veder heftige Mænd kan bekomme.) Mandat, at Indbyggerne udi de General Admi 5 Febr. calinde Adeler og Assessor Soyer octroierede Havne, nemlig Stikelsholms, Kommervaags, Grannefjords, Refvis, Stappens og Budenstads Districter paa Js land skal deres Fiske til Plat: Sisk virke, og ingen lunde (som de mere end Andre ere fomne i Bane med, og ei kan afsættes, samt strider imod seeneste Tart) til Henge. Fisk forandre (h). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Vei: 12 Febr. mesteren Sondenfjelds og Amtmændene Nordenfjelds skulle strar den Anordning gjøre, at Veiene bedre Herefter end tilforne blive iagttagne og vedligeholdne. (Da de paa ads llige Steder skal være beel forfaldne, de Meisende til stor Hinder og Livsfare) (i). Reser. (til Over Hofretten i Norge), ang. at alle 12 Febr. tvistige Berg Sager i Norge skal herefter for Berg- Amtet til Kongsberg indstævnes, og der paakjen des (k). Neser. (til Berghauptmand Schlaenbusch), ang. 12 Febr. til Betaling hos Bergmesteren Nordenfjelds Henrik Jürgens at forhjelpe dem, som hos ham efter den Bragnæsske Commission (1) har tilgode; samt at intet Robber fra Robberverkerne maae føres, førend Ar- 32 4 bei: (h) See R. 26 Martit 1687 og Forordn. 13 Junii 1787 Cap. III, S. 5. (i) See Rescr. 1 Aug. 1732 meb Noten (i), Fb. 4 Aug. 1758, P. VIII og feenere Anordninger. (k) See Instr. 21 Decbr. 1689, §. 4. (1) See Confirm. 26 Septbr. 1685 og 29 Decbr. 1691, Kongelige Rescripter, 12 Febr. beiderne efter udgangne Interims Berg Ordning ere maanedlig med rede Penge, ikke Proviant, betalte (m). 12 Febr. Refer. (til Kammercollegium), ang. Kongs berg-Sølvverk at nyde Consumtionsfrihed, visse Veis og Bro Penge, samt Assistence af Fogden, Alle Materialier og Victualier, som ved Sølv- Verket paa Kongsberg til Nodtorft kan forbruges og consumeres, maae imod Berghauptmandens eller Berga raad Flischers Attest fri for Consumtion indføre (). - Og saasom Over Berg Amtet anholder om, at de Vei og Bro Penge, som Fogden over Sandsværd gjør Kongen aarlig Regnskab for, maatte følge Bere fet, herefter som tilforn til fri Disposition og Veies nes Reparation: saa Fal dermed forholdes, som paa de Tider, da Kongen Selv Verket havde (o). Jlie gemaade haver Sogden over Zummedal og Sands sværd at tilholde, at han gaaer Berghauptmanden tilhaande i alt hvis han af ham til Kongl. Tjeneste og Sølverkets Nødtørst begjerer. 12 Febr. Obet Bref, ang. 3 Markeder paa Kongsberg d. 25 de Febr., 25 de Junii og 30te September. (Waa det desvedte Kiab kunde haves paa Materialier og Victualia til Sølvverket) (p). 19 Febr. Reser. (til Bispen i Sjælland), ang. at af det Quantum Liigpenge og Discantspenge (q), som hidindtil de 3 øverste ørere ved Kjøbenhavns las tinste (m) See Anordn. 3 Aug. 1689, §. 6. (n) See Priv. 25 Aug. 1687, S. 9, og gb. I Febr. 1797. (0) Cfr. Fd. 21 April 1721. (p) See Refer. 9 April 1687; siden afskaffede; see plac. 21 April 1721, d. 18 April 1735, S. 12, Reser. 14 April 1747 og 27 Decbr. 1754. (q) See Anordn. 15 Septbr. 1683. $99 (1) Resolutioner og Collegialbreve. tinske Skole have været forundte, fal Convector 19 Fels. nyde den fjerde Deel, foruden 52 Md. aarlig fra Rector for første Lecties Afstaaelse (1). Reser. (til Magistraten i Slagelse), ang. nogle 19 Febr. de Umyndige sammesteds tilfaldne og hos Bønder udestaaende Arveparter lemfaldig og uden Omkostning at indsøges. Obet Bref, hvorved navngives de Tilforordnede, 19 Febr. som Over Hofretten stadeligen betjene skal, og sæt=. tes 50 Rd. Straf for udeblivelse uden anmeldt lovligt Forfald (s) Reser. (til Stiftsbefalingsmanden og Bispen samt 19 Febre Magistraten i Bergen), ang, at forfatte, og til Approbation indsende en Anordning om Kjøbepriis og aarlig Afgivt for Stolestader i Bergens Kirker, (hvilke til flig Indkomst ere trængende.) Reser. (til Magistraten i Bergen), ang. nogle 19 Febr. Mænds Udnævnelse til at maale enhver Grund overalt i Byen, og derover beskreven Forretning ind give; samt at Jacob von Vida, som Byens Grundleie og Jordskyld oppebærer, skal derover holde rig tig Bog, og derpaa forfærdige alle nye Grundbreve, der, forend han dem til Vedk. ertraderer, skal fores vises Magistraten, af den protocolleres og med Sta dens Segl forsegles, (vaa det desbebre Efterretning om Grundene og deres Eiermænd herefter kan haves) (t). Confirmation paa et af Magistraten i Bergen gjort 19 Febr. Forslag, ang. Stadens aarlige visse Udgivter til Brandvæsenet, Byens Betjente og publiqve Ting, 3 3 () Menes bortfaldet ved den ny Indretning 1801. (s) See Forordn. 11 Aug. 1797. (t) See Reser, 9 Decbr. 1693 og 30 Martil 1700. Cans L 1687 358 Kongelige Rescripter, 19 Febr. Cantor, en dansk Skole, Staaderfogderne og 26 Febr. 26 Febr. Skarpretteren (), i alt 1379 Rd. 4 Mf., at lignes, inokræves og betales efter Grundtarten ved Kæmmeren (v). Reser. (til Livgardens Chef paa Meen), ang. aarligt Korn af Gaardene paa Moen til Landsdommerne i Sjælland. Sr. Saasom Meens Landsting den 29de Martii 1681 unber Sjællandsfahrs Landsting er lagt, og derhos bevilget Landsdommerne for deres Befvoering med Landets Sager at nyde og oppebærge alt hvis forrige Landsbominer paa Meen updt og havt haver: da (som Landsdommerne i Sælland nu have labet anbrage, Saabant, som i en fri Gaard der paa Landet, og en Stjeppe Rorn af hver heel Gaard, og en halv Stjeppe af hver halv, skal være bes stagende, dem paa nogen Aars Tid skal have været betaget) befales, At Obersten straren den Anordning gjører, at Landsdommerne, som tilforn, den hele og halve Efjeppe Rorn af hver Gaard der paa Landet, som af Arilds Tid har været givet, aarlig nyde og bes fomme. Reser. (til Kammercollegium), ang. at Indbyggerne i Bergen maae aarligen med deres Retour: Skibe fra Østersøen (x) lade indføre 10000 Zdr., og de i Trondhjem 3000 Tdr. fremmed Rug mod en Rigsort pr. Ed. i Told, hvorved den Trondhjem under 6te Martit 1686 bevilgede forhøielse: Tolds frihed skal ophøre; samt at begge Steder desuden med andre deres Sfibe maac indføre saa megen Rug de lyster, mod 2 Mk. pr. Tonde i Told. (u) Cfr. Circul. 13 April 1799. Reser. (v) I Rothes N. Mescr. S. 598: maa vist være unders gaaen total Forandring; desuden bortfaldet ved Reser. 2 Martii 1787, 9. S. 3. (x) See Neser, 26 Septbr. 1685. d Refolutioner og Collegialbreve. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Manu 26 Febr. facturhuset i Bergen, Drenge fra Landet deri at Tære, Gyldigheden af Lærebreve fra Berkets Mes stere, Valkning for Verket, og en Bolig for Dis recteuren (y). Siescr. (til enhver af Landcommissarierne i Dan: 8 Marti, mark), ang. ved Militarist Execution at inddrive de ved.... Landsting til Qvæsthuset Nogen idømte Bøder, herefter naar de efter anmodning ei betale og Dommene have overstaaen Fatalia, ftrar hvad der fra forrige Aaringer staae ubetalte, ef ter Doms Slutningerne og Fortegnelser fra Landstinget (z). men Rescr. (til Landsdommerne i Danmark), Notits 8 Martii derom, samt for at meddele Landcommissarien. saadanne Domsslutninger og Fortegnelse. Befaling (til Michael Vibe, m. fl. Commissarier), 15 Martii ang. at overveie og give Betænkende, hvorledes med Tienden og dens Deeling i Lolland og Falster bedst herefter kan forholdes. (Saasom Loven tilholder, at overait skal tiendes til Kongen, Kirken og præsterne, hvil ket vel og tilforn har været brugeligt i alle provincer uden Lolland og Falster, hvor Kongen hidindtil isteden for Deel, itfun skal have nydt en tiende Deel af alle Slags Korntiende, som kaldes Biskopstienden, hvilken til et vist Quantum paa hver By skal være deelt, med hvis Judbris velse dog megen Urigtighed skal være foregaaen; men Rirs Ferne skal ikke have nodt nogen Liende, 2c.; Præsterne skal vel upde Tiende, men paa adskillige Maader, sommesteds den zote kjerv ligesom i de andre provincer, andensteds A iftun den 20de Vinter og den 3ote Sommer: Kjerv, samt paa endeel Steder den rode Winter- og den 20de Sommera Eadskjerv) (a). 34 Obet (y) See Refer. 3 Julii 1739, S. 4, og 29 Aug. 1755. (z) See næstfølgende Mefcript samt Striv. 7 April 1694 og Forordn. 6 Decbr. 1743. (a) See Forordn. I Julii 1687, Fd. og . 17 April 1688. Kongelige Rescripter, 26 Martii. Obet Bref, (ang. de halve Dom. og Skriver. 26 Martii. 26 Martit. 26 Martii. 2 April. 2 April. Penges Betaling forud, samt Breves Affordring inden 6 Uger, ved Frideriksstads Laugting (b). ! Reser. (til Magistraten i Bergen), ang. Bartskjærlauget sammesteds ved de det allern. givne Privilegter (c) i alle Maader tilbørligen at maintenere og haandthæve. (Saasom det har andraget om Jubpas serimod i ders Næring af Bouhasere, Stibsbarbes tere, Badstuemænd og Andre.) sounds Refer. (til U. §. Gyldenlove), hvorved Mandat af 5te Febr. d. 2., ang. Platfist paa Island, til Bekjendtgjørelse communiceres. Bevilgning, at P. Steen og Med-Interessentere maae 2 dygtige Heste- Moller i Trondhjem lade indrette paa beqvemme Steder i Domkir fens og Vorfrue Kirkes Sogne, af hvilke lige saadan Maleløn af Malt eg Gryn maae oppebæres som i Danmark gives; samt at, naar de til fuldkomne Brug fomne ere, et andre eller flere Vands eller Hestes Møller der i Byen maae opsættes. Reser. (til Kammercollegium), ang. at ingen ftjaas ren, farvet eller Breve Tobak maae fra fremmede Steder i Norge indføres. (Saasom Sligt i Mængde her og der paa udhavnene i Niget uden Tolds Erlæggelse skal indsniges.) Reser. (til Amtmand Lindenov), ang. Tegns Vedligeholdelse af Bonderne ved Bergens Leed, hvor der ere blinde Skjær (d). Sr. (b) See Forordn. II Aug. 1797. (c) De ere af 22de Octobr. 1672. (d) Cfr. næstfølgende Bevilgning. Resolutioner og Collegialbreve. Sr. Saasom paa Se-Capitainernes og Stippernes af 2 April. Bergen deres Vegne er bleven andraget og tilfjendegiver, med hvad for stor fare og Hazard de Bergens Leed, suavel Sonden som Norden, ved 20 Mile lang inaa beseile, for medelst de mange blinde Etjær, som der i Farvandet ligge, og intet Tegn snart findes, at den Sofarende, helst de Fremmede, sig derfor kunde tage vare: da befales, At Amtmanden strax tilholder Bønderne, som boe langs ved bemeldte Bergens Leed, at de strar sætte en Stage paa hvert blindt Skjær, som i Farvandet for deres Gaardes Grunde kan ligge; men, dersom Skjæret ligger saa dybt, at ei nogen Stage derpaa at ei nogen Sta med Beqvemhed kan fæstes, at de da der ligefor opsætte en Stang paa Landet næst ved Sokanten, til et Tegn, at der omtrent et Skjær under Vandet fors borgen ligger; hvilke Tegn de siden tilbørligen skal og derfor myd holde vedlige, og derfor nyde af hvert Skib, som der forbi seiler, ligesom Andre for saadanne Stagers Vedligeholdelse nyde og have. Bevilgning for Commerce Directeuren i Norge Jor: 9 April. gen Thormøllen, at han (for at reparere de forfalone, og at indsætte 83 nye Jern Ringe paa Bergens Leed, samt dem Alle at vedligeholde) og Arvinger maae nyde 1 Stilling af hver Læst Skibss drægtighed, som alle De, der paa samme Leed inds fomme, af deres Skiberumme paa Toldboden, tils ligemed deres Told, skal betale, og Tolderen lade ham eller Arvinger være folgagtige (e). Reser. (til Bisperne i Norge), ang. at lade fra 9 April. Prædikestolene forkynde Brevet af 12te Febr. d. A. om 3 Markeder paa Kongsberg. 35 Reser. (e) Menes bortfaldet ved Forordn. 16 Septbr. 1735, 00. 2 5; cfr. S. 16 Jan. 1739 og Bev. 30 Octobr. 1767. Kongelige Rescripter, 9 April. 9 April. 16 April. 16 April. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Ges neral Procureurens Suldmægtige i Torge afskaffes, og at det, som dem hidtil have vedkommet, ſal forrettes af Stiftamtskriveren i hvert Stift, nemlig alt hvis i geistlige og verdslige Sager maatte forefalbe, Kongens Mandater til Overtrædelse og Interesse til Præjudice, med fri Skyds og Proces samt Porto (f). Reser. (til General Procureur Tiels Bengen), Notits derom, samt at han bor Stiftamtskriverne udi samme Forretninger tilbørligen instruere. Reser. (til Stiftsbefal. over Lolland og Falster), ang. efter Loven tilbørligen at holde over og alvorligen forbyde Alle og Enhver udi Stiftet Sorprang paa Landet, Kjøbstæderne til hinder i des res Næring, at gjøre og drive. (Efter Andragende af Magistraten i Nakskov, hvorled s adskillig utilbsritg For, prang imod Loven i Lolland med Korafjob og i andre Maas Der skal tilbrage) (g). Reser. (til Magistraten i Bergen), ang. Instrux til Auctionsmester Hans to Spaer og til Auce tionsskriveren i Bergen; samt at De, som Noget der i Byen vil lade auctionere, maae det, enten i deres eegne eller hvad Huse dem lyster, lade forrette, (ba Saabanne besværgede sig over, at det skulde skee f Nolert Schireubechs Huus formedelst et ham meddeelt Bres (h), men bemeldte Huus nu til Andre skal være folgt) (i). Reser. (f) See næstfølgende Rescript. Maa vist være bortfaldet (formodentlig ved Instr. 6 Aug. 1692), da Intet derom tales i Justr. 23 April 1751 eller i gd. 20 Aug. 1784, m. fl. Anordninger. (g) See Forordn. 25 Aug. 1741. (h) Af 29de Julii 1684. (i) See Forordn. 19 Decbr. 1693. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Commissarier 1) Albert Gyldensparre, 23 April Liels Bengen, Jørgen Ehlers og Jens Rosen. heim, der den 12te Febr. 1683 (k) ere befalede at fjende i alle Confiscations: Sager ved Toldstederne i begge Riger, naar derudi tilforn af Underdommerne dømt er; 2) Steen Bille, Hans Jenssen Stampe og Christen Schonning), ang. med hinanden, efa ter lovligt Stævnemaal, at foretage og uden Appellas 12 tion paadømme de ved Consumtionen i Kjobena havn faldende Confiscations. Sager (1). 510 Refer. (til Kammercollegium), ang. strar al- 23 April. vorlig Anordning overalt ved at aldeeles ingen Rorn eller andre Vare vorde herefter enten af Fremmede eller Indlændiske paa Udhavnene loffet eller forhandlet uden af Borgerne i Christjanssand aleene, langt mindre nogen Uprivilegered tilladt, nogen borgerlig Handel og Læring imod Byens Privilegier i ringeste Maader at drive eller bruge, under alle de Kjobmandsvares Confiscation, som de kunde have med at fare. (Saasom stor Misbrug fal imov Priv. af 15de Junii sidstforleden, foregaae med det bemeldte, samt at endrel uprivilegrrede skal tilvende sig Tiendejedle paa fomme Steber af Udhavnene, hvorefter de deres Trælast skal fælge til hvem dem lyster, og igjen tiljobe sig det behøvende) (m). Christjanssand: Byes District gerne i IA Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at 3 Maji. Kræmmerne maae udsælge de havende Silke. Tafter paa visse Vilkaar, blandt andet, at de strar tilfors handle (k) Man har ikkun Kundskab om M. 16 Octobr. 1683. (1) See Fd. 17 Febr. 1774, og 1 Febr. 1797, S. 116 c.; cr. Reser. 10 Jan. 1685. (m) See M. 14 Jan. 1688, Privil. 31 Jan. 1738 og 14 Octobr. 1768. Kongelige Rescripter, G 3 Maji. handle fig Silke: Manufacturhusets i Forraad ha vende Tafter (n). 21 Maji. Obet Bref, at Byfogden i Othense maae nyde Sagefaldet indtil 50 Rd. (o), Forseglingspenge af begge Parter forud, samt Rettighed paa Skifter, uagtet der ere Testamenter eller Commissarier (p). 21 Maji. Obet Bref, at Byfogden i Svendborg maae nyde Sagefaldet indtil 20 Rd. (q) Coms missarier, 21 Maji. Obet Bref, om Inspection over Lundenæss og Bøvling Amters Kirker af Biskop D. Lodberg i Ribe eller En af hans Sonner. 21 Maji. Reser. (til Kammercollegium), ang. at handelen paa Finmarken nu paa ny er overladt Bergens Indvaanere udi 12 Aar efter medfølgende trykte Octroi (r): at Indbyggerne i Sinmarken fritages for Stat, Leding og alle andre Paalæg til Kon gen, undtagen Tienden (hvoraf Amtmandens, Fog dernes, den Vardehusiske Garnisons og den Mal miske Reises Bekostning skal tages), m. v. om Told. og Consumtions Frihed paa nogle føde: og Blæde= Vare samt udgaaende Producter (s): endelig, at Materialier til de afbrændte Bygninger i Bergen maae toldfri indføres. Reser. (n) Cfr. Forordn. 18 Jan. 1687.old (o) See Striv. 1 Martii 1766. (p) See Forordn. 19 Decbr. 1800, Fd. 5 April 1754, og Pl. 14 Junii 1771, §. 9. (q) Ligelydende med Næstforestaaende. (r) See næstfelgende Rescript, og af 2 Martii 1689. (s) See gd. 6 Junit 1691, 20 Aug. 1778 og 5 Septbr. 1787. Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. den Sins 21 Maji. markske Handels Overladelse paa ny til Bergens Judvaanere (t); Udskrivningsfrihed for Mandfolf, som sig derhen begive (u); Laugtingets Holdelse ifs kun hver 2 Nar i Vadsø, og to Har derefter i Kjels vig (v); Laugmands Tolden at være ved Antræs delse Bog Fi af hver Mand, men de hidtil tagne 2½ Boger Fisk af dem, der sværge Laugrets: Eed, at afskaffes (x). Reser. (til Bispen i Bergen), ang. at, naar 21 Maji. nogen Præst i Finmarken herefter ved Døden afgaaer, da maae Den, som Kongen til Præst i den Afdødes Sted beskikker, af Superintendenten over Bergens Stift til prædike: Embedet ordineres, (saasom det skal falde alt for besværligt at reise til og fra Trondhjem, aicene for Ordinationens Skyld) (y). Reser. (til Bispen i Trondhjem), ang. de 21 Maji. Finmarkske Præsters Ordination i Bergen (z), samt om Bispe og Provste Visitatser i Sinmarken. Gr. Og eftersom Almuen udi bemeldte Finmarken sig besværger over den Afgivt og Fordringskab, som de til Superintendenten Fal give og siere: Da, til nogen Lindring for de arme na ende Mennesker, Dispenseres Superintendenten over Trondhjems Stift fra Visitationen i bemeldte Finmarken at gjøre, videre end Enhver een Gang i hans Livstid (a); og (t) Ligesom næstforestaaende Rescripts Begyndelse. (u) See Forordn. 30 April 1692 og 28 Febr. 1705. til (v) See Refer. 14 Novbr. 1749 og Forordn. 11 Aug. 1797. (x) See samme gd. 1797, 99. 14 og 15, Circ. 16 Martit 1799, Pr. 16 Aug. og 18 Octobr. 1800. (y) See næstfølgende Rescript. (z) Ligelydende med næstforestaaende Rescript, (a) Forandret ved Meser. 13 Junil 1691. Kongelige Rescripter, 21 Maji. til den Ende at ophæve det Cathedraticum, som han og Formænd hidindtil af Finmarken kan have nydt (b); hvorimod Visitationen der i Landet aars ligen af Provsterne, Enhver i fit District, uden nos gen Betaling, og paa de Tiber, Indbyggerne i deres Sisterie ikke vorder forhindret, skal forrettes (c). 8 Junii. o Junit. Obet Bref, ang. at 2 Vogne altid udi Kjøbstæs dernes Vertshuse imellem Kjøbenhavn og Glykstad skal holde i Beredskab, (til ydermere Befaling af den i Forordningen om Vognmændene allerede (d) gjorte For andring. Obet Bref, at Byfogden i Christiania mane forud af begge Parter Stævnings, og forseglingss Penge annamme (e). 14 Junii. Obet Bref, ang. Degnenes Tiende og tighed samt Bolige i Aalborg-Stift (f). Reta Gr. Eftersom Superintendenten over dette Stift har las det andrage, hvorledes Degnene der i Stiftet deres Liende eg Rettighed, som dem i Loven er tillagt, et endnu af Benderne skal kunde bekomme, hvorvel den Kongl. Betaling af 12te Jan. 1686 for dem paa behorige Steder skal være læst og forkyndet; og det formedelst at en Deel Propries tairer disse Lovens Ord, nemlig "hvor Degnene i Steden for Degnetraver have bekommet Korn i Sieppen, der bar det derved herefter at forblive... sig skal derstaae, Bonberne til Forfkaaufel, saaledes at udtyse, at de i saa Maader ei skal være pligtige til videre herefter Degnene at give, end som be dem tilforn givet have, hvorover de et beller har sig villet beqvemme, Degnene til nogen vis pena sion til Skolerne at tarere: da vorder derom saaledes hers med alvorligen anordnet og befalet: At (b) See Forordn. 20 Aug. 1778, §. 48. (c) Ibidem og anfert M. 1691. (d) Ved Rescr. 27 Martii 1683; med dette er nærværende D. B. for Resten ligelydende; see Fdn. 9 Septbr. 1763. (e) See Fb. 3 Martii 1730, 19 Aug. 1735, S. 12, og 11 Junit 1788. (f) See Reser. 9 Septbr. 1690, Resolutioner og Collegialbreve. - At menige Bønder i Aalborg-Stift skal herefter 14 Junii. aarligen og i rette Tibe give og erlegge til Degnene, som udi Embedet nu ere eller herefter dertil beskikket vorde, den dem udi Loven forundte og denominerede Tiende og Rettighed, nemlig den tredie Deel saa meget, som Præsten, enten i Sfjeppen eller i Kjære ven, af alle Slags Korn nyder og bekommer; og vil Kongen herhos have anbefalet Proprietarierne, at de deres underhavende Bonder alvorligen tilholde, Degs nene saadan Tiende og Rettighed uden Modsigelse at give, paa det at Patronerne og Kirkernes Forsvar Degnene igjen desbedre uden al Ophold og Forhaling funne tarere, og med Superintendenten og Prova sternes Betænkende udi tilbørlig Pension til Skolerne sætte (g). Og saasom herforuden ugjerne fornemmes, at Degnene i meerbemeldte Aalborg-Stift paa adskillige Steder endnu fal fattes fornødne Bos lige, som de dog allerede efter Loven burde at have, da vil Kongen hermed Rirkernes forsvar og Pas troner have advaret og befalet, at de uden videre Ophold Degnene visse eg forsvarlige Bolige paa de Steder forskaffe og beskikke, hvor de beqvemmeligen i Sognene kan være bosiddende (h). Og paa det at Degnene overalt i Stifterne med beqvemme Bolige kunne være forsynede, og Kongen for videre Ansøgs ning derom vorde forskaanet, befales, at, hvor Kons gens eegne Kirker, formedelst uformuenhed og behørig Reparation, saadanne Degnebolige ei skulde kunne fors staffe, Kirkernes Forsvar da den Anordning og Anstalt gjøre, at de af andre Kongl. Birker ved Forstræks ning (g) See Forordn. 23 Jan. 1739, S. 6, Plac. 29 April 1740, J. 6, d. 11 Maji 1775, 9. 83, Circul. 28 Maji 1791 og 19 Octobr. 1799, (h) See anførte R. 1690, N. 7 Junii 1743 og 29 Jan. 1745. Kongelige Rescripter, 14 Junii. ning eller Laan, eller ved Sognemændenes Tilskud, eller og i andre Maader dertil vorde forhjulpne. 14 Junii. §. I. Anordning om Kirkerne paa Landet i Aggershuus Stift, Rettigheder for Liig, Reparationer, og (til Ildsfare) ei at bygges for nær. Gr. Efter endeel indgione Posters Anledning, disse Kirfer vedkommende, er for godt eragtet, efterskrevne Anordning til famme Kirkers Underholdning og Bedste at lade ubgaae, nemlig : Ingen uden Bonderne, som efter Loven og Res ceffen give deres Tiende, med samt deres Hustruer og Børn, maae tilegne sig nogen fri Begravelses Sted paa Kirkegaarden, de Fattige undtagen, hvilke det som en Almisse forundes, hvorfor og Ingen hers efter skal være tilladt noget Gravsted, enten paa Kirs kegaarden eller udi Kirken, at grave eller aabne, før end Præsten og Kirkeværgerne dertil have givet deres skrivtlig Minde og Tilladelse, med mindre de derfor efter Loven vil straffes som for Uhjemmelt. Understaaer Præsten eller Kirkevergerne sig samme Tils ladelse til nogen Anden, end som forskrevet staaer, at udstæde, eller og at Præsten Jord paa samme Liig faster, førend for dets Leiersted og Klokkernes Ringning efter den derom efter Forordn. af 70e Novbr. 1682 forfattede Anordning rigtig er bleven betalt, skal de derfor Enhver for sig 4 Rigsdaler til Straf til Kirken udgive. Og, paa det desbedre Rigtighed i saa Maade kan haves, haver enhver Sognepræst ved Aarets Udgang en rigtig Fortegnelse under fin Haand og Segl til Stiftskriveren (i) at indgive paa hvor mange Liig i hans betroede Sogne ere bes gravne, og paa hvad Sted de nedsatte ere, samt der (i) Denne Embedspost er siden indgaaen; cfr. Rescr. 24 Decbr. 1723. Resolutioner og Collegialbreve. - §. 2. der hos udførlig forklare, enten Samme deres Leiested 14 Junii. fri nyde, eller og hvad derfor betalt er. Huusmænd, Strandsiddere og Andre, som ingen Tiende give, og dog Middel have, nyde ei Jorden for Intet, ſaasom Kirkerne ei Noget af dem have nydt. Og maae de, som til fri Leiested ere berettigede, et nyde mere end een Klokkes Ringning, medmindre de derfor efter ovenmeldte forfattede Anordning og Tart vil betale; dog Præsten og Rinkeværgerne for deres Per soner, om de dee i Embedet, et herunder forstans den (k). Og, paa det den eene Side af Kirke. gaardene ei mere end den Anden med Liig skal vorde opfyldte, som paa endeel Steder stor Disorden skal have foraarfaget, ber Sognepræsten og Birkevær gerne herefter til de Liig, som der begraves skal, udvise de Steder, hvor de maae eg fan, andre forhen begravne og uraadnede Liig uden Fortrængsel og Opkastelse, nedlægges og begraves udi; dog Ingen, som for deres Gaarde visse Gravsteder paa Kir fegaardene kunde have, Samme at betages, saafremt foreskrevne Aarsager der ei forhindre; og bør de Døde saa dybt i Jorden at nedgraves, at de ikke ved Stank og ond Lugt give de Efterlevende Aarsager til Sygdomme og Ulempe (1). De Fattige og ge mene Tjenestefolk, som Jorden fri nyde, kan paa de Steder, hvor Gravsteder af Andre ikke ere saa be gjerlige, begraves, og have uden Modsigelse at lade fig nøie med det Sted, som ham til hans Døde udviist vorder. Alle og Enhver, som udi Sognene boe, og Gaarde og Jorde bruge, haver efter Recessen (k) See Forordn. 13 Aug. 1734, S. 9. at (1) See Prom. 2 Maii 1789 og Plac. 3 Innii 1791, S. 4. §. 3. II. Deel. 21 a §. 4. Kongelige Rescripter, 14 Junii. at henføre Birkernes fornødne Bygnings Mates rialier, naar det paa de dertil beqvemmeste Tider af Waret af Kirkebakken eller Kirkegaarden er aflyst og anfyndet. Findes Nogen herudinden forsømmelig, og i det længste 6 Uger sidder overhørig, haver Bonde Leensmanden udi samme Sogn, efter Sognes præstens, samt hans Medhjelperes og Kirkevær. gernes, faa og de 2 af de bedste Sognemænds Anmodning, uden nogen Undskyldning, udi 2 Mands. Overværelse at frapante ham af hans Bohave saa meget som kan eragtes, de ham paalagde Materialier at fremføre ville koste, indtil han samme Materialier fremfører (m). Og som, ved nogle Kirker, Huse med Skorsteene eller Ildsteder udi saa nær skal være opbygte, at de ei uden Ildsfare ere: saa stal Enhver inden 3 Maaneders Forisb, fra den Tid de derom lovligen ere advarede, deres Huse saa langt fra Kir ferne aflytte, at man sig af dem aldeeles ingen Skade og Ulempe for Kirkerne kan have at befrygte, medmindre de ved anden tilstrækkelig Middel skal vorde nedbrudte og afskaffet. Og maae Ingen efterdags noget uus eller Vaaning ved Kirkerne paa 100 Trin nær lade opbygge, uden Kirkernes Forsvars Forevidende og Samtykke, medmindre det strar igjen paa de herimod Handledes egen Bekostning skal vorde af brudt og henført (n). 14 Junii. Confirmation paa et Berndt Henrichsen som Brandvæsenets Bestyrer i Bergen, blandt andet efter Brand Ordningen af 31te Octobr. 1675, af Magistraten den zote Decbr. 1686 meddeelt Bestal lingsbrev. (m) See Forordn. 13 Aug. 1734, S. 7. (n) Brand Ordning 16 Maji 1707 (hos Schou), Rescr. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Kammercollegium), ang. at alt hvis, 16 Junii, som Participanterne i Silke: Manufacturene udi Riobenhavn til disse have fornøden at forskrive, maae, fremdeeles som hidtil, fri for Told, Accise og alle andre Afgivter passere (o). Confirmation paa nogle Puncter, sem samme Par: 16 Junii. ticipantere med hverandre til Verkets desbedre Drivt have oprettet. Reser. (til Stiftsbefalingsmændene i Danmark), 16 Junii. ang. at see i Kjøbstæderne, efter Enhvers Leilighed og Situation, indrettet et eller andet af efterskrevne e Manufacture, nemlig: Siste Angler, Baand, Bandel, Bommersie, Rardevan, Linned-Damask, Haardug, Jern Arbeid, Ramme, Som, forgyldt Læder og alle Slags Læder, Ho Leer, Lerred, Messing Arbeid, uldent og strikket Gods, saasom Nattrøier og Strømper, Seiloug, Simslæder, Tobakspiber, Tobakspinderier, Klæde, Bay, Sarge, Rask, Ry; arbeidet Robber og Messing, store Reebslagerier eller og andre Manufac turer. Reser. (til Statholderen i Norge), det Samme. 18 Junii. Refer. (til Samme), ang. at De, som have Saug. 18 Junii. brug, eller som handle med Dehler, Bjelker eller Tommer, skal, i Forhold til Siiges Qvantitet, eie Last for hver 3000 Tommer efter Pros (kor felv at funge visse Parter i Skibe, saasom en Bord, der aarlig fjæres, og for portion fra 16 til 100 Tylter. fere deres Last udenlands til gordeel, som Fremmede ellers tage) (p). ping onsd Aa 2 Obet (o) See Forordn. I Febr. 1797, S. 53. (p) See Forordn. 4 Aug. 1742; eft. Fd. 22 April 1795. 1087. 9 Julii. Kongelige Rescripter, Obet Bref, at Superintendenten over Ribe Stifts maae, til Bispe-Residentsens Vedlige holdelse, nyde Lunde og Outrup Sognekald, imod at holde eu dugtig Capellan (q) (isteden for det til Muhle og Landorph afstandne Eltang), samt Haldi Lundes og Outrup Kirkers beholdne Indkomster. 9 Julii. Reser. (til bemeldte Superintendent), ang. at Ølby- og Fousing-Sogne skal til Asp-Sogn annecteres. 9 Julii. Obet Bref, at Sognepræsten til Veien og Læborg mane til sit Kalds Forbedring nyde Ricketien den af Andst og Vamdrup Sogne. 16 Julii. Obet Bref for Participanterne i Cabelon Site. riet, om hvis Folk de dertil fua fremmede Steder forskrive, at nyde de samme Privilegier, Reformeerte forhen ere forundre (r). 16 Julii. 8 16 Julii. 23 Julii. som de Reser. (til Kammer Raad Andreas Günther), ang. at samme Participanteres Galiother, som de til Sisteriet, eller til friske Østers fra Engelland eller Norge at hidføre, ville bruge, maae fr: igjens nem Sundet for Syringspenge og andre udgivter passere. Refer. (til Kammercollegium), om fornævnte Gas Tiother at passere fri for alle udgivter ved Bjøben havns Toldbod. sipla Confirmation paa et Brrv af Dato 12te Novbr. 1686, hvorved Peder Povelsen som Politiemester i Trondhjem antages, til at paatale Forseelser imod (9) See Refer. 9 Aug. 1728 og 1 Aptil 1740. (r) See næstfolgende 2 Rescripter. Byens e (1) Resolutioner og Collegialbreve. Rd. 23 Julii. Byens Privilegier og Forordningerne, med 200 9 Løn af Byen og Deel i Boderne (s). fan de qfer for Privilegier for Statholder Ulrich Friderik Gyl: 23 Julii. denløve paa et hans Robberverk, Frideriksgave faldet, beliggende i Guldbrandsdalen imellem Sal og Breen (t). Reser. (til Kammercollegium), hvorved Næstfore: 30 Julii. staaende communiceres. Reser. (til Magistraten i Aalborg), ang. 30 Julii. Skomagerlauget sammesteds efter de til Skomagerlaugene allern. givne Artitle at maintenere og haandthæve, (da de have flaget over Indpas af deres Svende og Drenge, naar de af deres Lære fomine.) Refer. (til Politiemesteren, og Notits til Magi feraten i Kjøbenhavn), ang. Grendser for hans Polis tiemesters Forretninger, Kjobenhavn og overalt i Riges, at conferere med Magistraten ugentlig, referere til Politiens Commiffarier maanedlig, og holde Protocol; ei holde Retten i sit Huus, eller befatte sig med Justits eller civile (faafom Gjelds: og Huusleie eller Slagsmaals) Sager, dog for Hoer og Tyverie at arrestere; at ikke oppebære Stillingstolden af Sandageres,Bleega og Urte gaards: Mænds Vogne; at ikke udgive Seddel til Vognmænds videre Kjørsel end Forordningen tillader, eller paa Eege Lügkifter (u); at hans Zetjente stal 2 a 3 ng 290 paa (s) Efr. Privil. 5 Febr. 1732, og Rescr. 23 Septbr. 1763 cfr. Refer. 2 Martii 1787, N. 9. 3. (t) See næstfelgende Mescript. Kom not iffe i Stanb. See Bings Norges Beskrivelse, Side 160, Soldalen. Er ellers i Rothes Norske Rescripter, S. 648 under 30te Julii. (u) See Resol. 3 Septbr. 1683, S. 2 med Note. As a 7 Aug. Kongelige Rescripter, 7 Aug. paa venstre Bryst bære Skildt af Tin med Stadens Vaaben udi; og at Magistraten aleene (v) stal Tarterne paa Brød, Rjød og Øl baade sætte og publicere (x). 7 Aug. Refer. (til samme Magistrat), ang. at alle de Litg, som begraves i Kirkerne og Urtegaardene udi Kjøbenhavn, maae i Eege Rister bes graves (y). Mire 10 Aug. 16 Aug. 26 Reser. (til Stiftsbefal. og Bispen over Ribe Stift), ang. at Rector Schola Mag. C. Høgsgaard i Fris dericia maae til Suusleie nyde 6 Slette Daler af hver Kirke i Byen, i Alt 12 Slölr. didnand Reser. (til Kammercollegium), ang. 1) at de Tra fiqverende i Rjøbenhavn maae, foruden det ved Toldrukken tilstaaede eet Aar, endnu nyde Aars Oplagsfrihed paa hvad Viin og Salt med Ereme tions: og Defensions: Stibe indføres; 2) Con fumtions Tilbagegivelse efter Forordn. af 7de Decbr. 1674, Art. 5, p. 3 af hvis uforhandlet Gods) igjen udføres; 3) at Søstæderne maae, uagtet For budet i Toldrullen, med indlændiske Skiberumme herefter handle paa fremmede Steder, undtagen paa Hamborg og Bremen i Vestersøen, og paa Lybek samt Meklenborg og Pommern i Østersøen; og 4) at Tømmer, Bræder og Lægter maae med inds lændiske Skiberumme føres til, og, efter at være fortoldet, sælges paa hvad Ladesteder i Riget man 23 lyster (2).en (v) See Reser. 28 Julii 1684. (See Forordn. 22 Octobr. 1701, Lar benvlist til. (y) Efr. d. 7 Novhr. 1682, S. 4, . 2, og Fo. 13 Septbr. 1737. (z) See Forordn. 1 Febr. 1797. Obet med hvad Schou der Refol. 3 April 1683, Resolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, ang, det til Universitetet liggende 16 Aug.. Bøndergodses Conservation, ved at udtage det til Aulihgen Fornødne med Gaardfæld og andre udgiv ter, førend den afgaaende Professor eller Arvinger Noget nyder (a). Nefer. (til Amemændene i Danmark), ang. en Bes 22 Aug skrivelse over enhver Vandmølles Tilstand, om den et fan mangle Vand Vinter eller Sommer; om det fommer fra Qvelder, laer eller Sser, og ei mod ftor Regn kan holdes; om let eller besværlig at damfree; cm mnae altio gaae, eller er Græsmølle; om om ei mangler Mollegjæster, og hvilke fornemmelig søge did; om Hjulene gaae med Overs eller Nedfaldsvand; hvor mange Qværne; om han fær Commoditeter med Sifterie; m. m. Forskjel paa den Eenes Godhed imod den Andens. (Saasom de i Landmaalingen et ere fatte af vloere Hartkorn end Siendommene, og ifte af malce verket.) Reser. (til Kammercollegium), ang. Flensborger 27 Aug. Øl at forhsies i Tolden, nemlig 2 Rd. af Tønden at svares. EE Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 10 Septbr. at haandthæve Skræderlauget sammesteds efter Laugs Artiklene i alle Maader. (Saasom Oldermanden har labet andrage, aulangende endeel Svende og Dren ge, fom, imob Artikleues Indhold, paa hemmelige og for bubne Maader og Steder i Staden sig paa Haandverket skal opholde.) Egilandis said Reser. (til Kammercollegium), ang. at Slagterne 13 Septbr. i Kjøbenhann maae deres Saare og Lam Skind til fremmede Steder udføre, (som var i Toldrullen for buden, og dem til Skade.) 21 a 4 Reser. (a) See Forordn. 8 Junii 1787, og Fund. 7 Mait 1788. 13 Septbr. 13 Septbr. Kongelige Rescripter, Rescr. (til Samme), ang. at Laffs Præstegjeld maae herefter nyde en tredie Deel Afslag paa alle des res Skatter imod andre Sogne at regne. (I Hen seende til den slette Egu, og ofte indtræffende Misvert) (b). Reser. (til Statholderen i Norge), det Samme, og at lade sig være augelegen, Propritairene derhen at disponere, at de og lige saa meget i deres Land. skyld og Bygsel proportionaliter afflae og lade falde, (paa det de fattige Bender nogenledes igjen tilrette kunne komme.) 17 Septbr. Obet Bref for Hr. Jens Juel paa Birke- Rettighed til Taarsinge. 17 Septbr. dam am

416

Obet Bref, at Sognepræsten til Viborg. Dom Firke maae nyde Indkomsterne af Aars: og Haubros Kirker og af deres Tiender, Reparationer og udgivter fradregne (c). 17 Septbr. Anordning om Dom og Skriver-Penge ved Berg: Amtet i Norge (d). For hver Stævning og Dom, som der tages bes ffreven, skal gives: for en Stævning 1 Ro.; de for en Dom paa 2 Ark Papiir fuldskreven og derunder 10 Rd., og for Den, som er over 10 Ark indtil 20, 12 Rd., og ikke mere, i hvor mange Are den er paa: af hvilke Penge Berghauptmanden skal nyde Dele og Berg Amtskriveren Deel; begge skulle have tilbørlig Indseende, at ei mere gives eller annammes, og at Dommene vorde beskrevne som det fig bør. 3 1610 61 Rescr. (dals as good (b) See næftfolgende Mescript, og Forordn. 13 Decbr. 1746, P. I. cg III; cfr. D. B. 23 Septbr. 1674. (c) See Refer. 9 Aug. 1743. (d) Efr. Instr. 21 Decbr. 1689. 2.droo Resolutioner og Collegialbreve. 800 b Reser. (til Kammercollegium), ang. 1) det ved 17 Septbt Solvverket i Norge Udgivne, maae indtil næstk. Nytaarsdag imod Berghauptmandens Attest paffere; 2) den hos Jernverkerne accorderede Afgivt til ham at leveres; og 3) at, som i Toldrullen er indført, at for Tiende og Told et vist Qvantum af Jern, som udskibes, skal betales, og Jernverkernes Besiddere siden for deres Tiende en vis Afgivt har udlovet (e), saa skal ikkun Tolden (f) for Jern fordres. advok Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at fra 17 Septbr. Stordalens Fogderie under Trondhjem. Stift maae, uagtet Forbudet af 3die Febr. of 3die gebr. 1683, gamle og til Kongl. Tjeneste udygtige (men ingen gode) heste uden Riget føres. 15 330 Reser. (til Masistraterne i Helsingser, Roeskilde 28 Septbr. 3c.... til 2ffens), ang. gode hefte og vogne til (Gottorph.) den agende Svenske post (g). sdun hom 1970) adrese ex Confirmation (in duplo) paa en Forretning af 25 Octobr 22de Septbr. 1671, om hvad der hører til Christiania Byes, og hvad til 2ggershuus:Slotse Kirke, nemlig til den Første Øvrigheden og Betjente i Byen med det heele Borgerskab, og til den Sidste Garnisonen samt Betjentene paa Slottet; men Kongl. Betjente saavel ved Mynten som ellers i Byen resides rende kunne søge hvilken Kirke de ville, ligesom og Enhver i Byen er tilstaaet Frihed at nyde Begravelse i Byens Bike eller Kirkegaard, og da at bruge Byens Præsters Tjeneste (h). (e) See Refol. 23 Julit 174481 Obet (f) See Forordu. 1 gebr. 1797. thg 1 (1) (g) 3 der Bæsentlige ligesom Reser, 6 Julii 1686. © (4) (h) See Anordn. 28 Julii 1688.56 00 Kongelige Referipter, G 39 Octobr. 29 Octobr. 12 Novbr. 17 Obet Bref, at Landstings: hører og Skriver Ziels Pedersen i Syen og Langeland maae af Par terne fine Skriverpenge forud annamme (i). S Obet Bref om Adskilligt i Stabelstaden Fridericia, 1) en Borgervagt og 30 d. til en Vagtmester, 2) Forbud paa Straa: Tage og 3) paa lose Sviin, Lage of 3) pa samt 4) at Gaderne strar skulle brolægges (k). Refer. (til Magistraten i Frideriksstad), ang. dat Fallerende kun i Staden nyde Frihed, naar 148 (.drutto) 17 Septly, doß0 19 Novbr. de der boe. Gr. Det fornemmes, at den Frihed, som i Frideriksstab-. Byes Privilegier (1) er givet be fallerende Personer, som fig der i Byen ville begive, af En og Anden skal misbru ges, i bet at Enbeel, for at befrie sig fra deres Creditorer, ikkun tage Borgerskab, og sig paa andre Steder opholde.

have tagst, og bees Erit Credis Kongen vil ingenlunde, at de Personer, som i Frideriksstad Borgerskab have tagst, torer ei strap fan betale, maae nyde forberørte Frihed, medmindre de der i Byen virkeligen boe og sig op. holde, og ikke sig andensteds i Kongens Riger og Lande længere end 6 Uger opholde, thi da blive Cres ditorene derover deres Ret forbeholden. Anordning for offtatens og Kjøbenhavns Auce tionsdirecteurer, hvad Enhver tilkommer (hvorom imellem dem var Tvist), samt at ved forgjæves Auco tioner over Gaarde 2c. i Staden maae de 2 Rd. beholdes uden at vorde siden afkortede, uagtet Commis fariernes Forretning (m) fastsætter dette (n). (1) See Forordn. 19 Decbr. 1800, S. 127. Reser. (k) De 3 første Poster menes bortfaldne ved Forordn. 24 Jan. 1761 og plac. 18 Novbr. 1778. (1) Af 25 April 1682, see §. 3 med Note. (m) See Confirm. 16 Martii 1680. sell 130 (2) (n) See Reser. 3 Sulti 1771. 1 u s.ndro (1) Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Stiftsbefalingsmændene i Danmark), 19 Novbr.. ang. Rjøbstæd Jordenes Besaaelse med bør og Hampe eller Roe fro, fun faa meget muligt er. (Saasom nogle flige Marker ei ffal være af Beskaffenhed og Proportion dertil efter Fd. af zde Aug. 1687) (0). Reser. (til Magistraten i Nyborg), ang. at 19 Novhr. de sig ikke med de paa Raskenholm bygte Bro- Buse maae befatte, eller deri boende Folk med Tyngde besværge, (eftersom de, lige ved Maskenberg Gods, soos alle tilfælde under Amtet skal svare) (p). Obet Bref, at det ved 14 Vognmænd, som 19 Novbr. Magistraten har reduceret Antallet til, i Assens maae forblive, hvilke af Ingen maae gjøres Indpas, de or m. m. (q). Reser. (til Hr. Jens Juel og Jørgen Ehlers, 22 Novbr samt til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at det dood or gamle Maal og Vegt skal overalt eftersøges og utjenligt gjøres (r). inon i og 3ds 19 Refer. (til Stiftsbefalingsmanden i Ribe), 22 Novbr. ang. Rd. af hver Lod Jord til Byfoged Blichfeldt i Fridericia. Gr. Af Byfesdeus Supplication fornemmes, at Magi straten og 24 af de bedste Borgere efter Befal. til Stifts amtm. af 29de eptbr. 1685 have paa Kongl. Ratification gjort en Afhandling og Forening om en halv Rigsdaier aarlig af hver Lod Jord proportionaliter af alle Stadens Indvaanere, til hjelp til hans Bvfoged: Bestillings Jud komsters Forbedring at upbe, isteden for hvis ham ved Stadens seeneste allern. givne Privilegler er afganget, for med lit Færgeriet deita og til Strib, som Bofogden tils forn var jorundt, til Magistraten er lagt, 10 Jan. 16, Chp 1, 5. 4. (o) See Forordn. 14 Aug. 1741. (p) See Bevilgn. 21 Julii 1688. (a) See Forordu. 9 Septbr. 1763. Thi Hand() .when(1) og 3. (v) (r) See Fororon. 10 Jan. 1698. dag 19 (2) Kongelige Rescripter, 32 Novbt. ht befales, at: Stiftsbefal. firar den Anordning gjør, at saavibt oven Erevne halve Rigsdaler af hver Bob Mark Jord til bemeldte Fridericia By liggendes, fig carlig fan beløbe, bliver imellem samtlige Stadens Ceb Indvaanere, saavel den, der ingen Jord Haver, som advolebe, hvilke til Jord kan være berettigebe (s), forsvar ligen lignet og lagt, og derefter til ham aarligen betalt.domlo sansad is toed om UC 26 Novbr. Refer. (til Inspecteurene for Khavns Communi tæt), ang. Bortfestningen af dets Tiender for rins advogere end sædvanlig Afgivt, og Oeconomus at antage sig dets Godses 10 Decbr. deos 10 Decbr. Advok So ſea Beſtyrelſe. (1). Obet Bref for Byfogden i Roeskilde, at nyde Sagefaldet indtil 20 Rd. (u), samt Dom og Souseglings Penge af Parterne Anordning om aarlige Penge af noget Bona ge Pengo af loger Ben dergods til Rofilde-Broes Vedligeholdelse (x). Gr. Efter de under zote Julii fibftl. allern. forordnede Commiffacters gjorde og nu indgivne Relation og. Forret ning, anlangende hvilte Sogne oa Byer i Gudme, Sunds og endre: Vinding heereder i Foen, der tunde tilkomme Mofilde Bro aarligen at vedligeholde, er for Godt anseet, at anordne og befale: Gaarde ſkal være At dertil af Solbenhavns tilliggende Gods, sont udi 43 hele og 18 halve Gaarde skal være bestaaendes, og udi Sondre Vinding Herred 63 bele, og 67 halve Gaarde, foruden Bolige, Huusmænd og Fjer Gaard 2 ß. d., og af hver halv Gaard I ß. d., som skal belebe, naar gal as ignite Sundse dings-Parter, tal gives af hver heel o (s) Cfr. Refer. 14 Martii 1749. (t) See Fund. 25 Junii 1777 og 7 Maji 1788. (0) (u) See Striv. 1 Martii 1766. g3 (4) (v) See Forordn. 19 Decbr, 18000023 (p) (x) Cfr. Bevilgn. 27 Decbr. 1684 or 10108 13(1) Resolutioner og Collegialbreve. Sunds og Gudme: Herreds Indbyggere for samme 10 Decbr. Tart anslages, og med iberegnes, aarligen i alt Penge 17 Slette Daler 2 f. 9 ß, hvilke Penge af Ber redsfogderne i bemeldte Herreder aarligen skal indfordres, og til Friherren af Holkenhavn eller hans Fuldmægtig leveres; hvorimod han skal forpligt være, Tamme Bro herefter forsvarligen ved Lige og Magt at hol ados on Reser. (til Kammercollegium), ang. Suftagerne to Decbr. til Tjære fra Norge saaledes at ordinere, at de med andre Nationers Maal kan overeens komme, (paa det endog Fremmede derved kunne animeres, jare Handelen paa Norge at fortsætte, da af de Deputerede ved Ssestas ten deres Memorialer fornemmes, at bemeldte Kustager, fom fra Norge hibkomme, meget flette og ringe skal være conditionerebe) (y). Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at Tjære (z) 10 Decbr. og Master skal vrages, og disse confereres med de Specificationer, som Landcommissarierne Bragerne af Kongl. Requisitioner meddeele (a), og om de ere af den begjerte Størrelse og Godhed, (da (b) Tiæren fal være meget ringe i Sodhed, og paa der gobe og dygtige Bare af Tjære og Master til Kongl. Tjeneste tunde haves.) Reser. (til Amtmand Jorgen Grubbe Kaas), 10 Decbr. ang. Sevel Birk at annecteres Hjerum- og Ginding Herreder (c). 20 Neser. (til Amtmanden over Aastrup og Børglum 10 Decbr. Ainter), ang. at det tilforn under 2 Amter adskilte, adla idu Gomen (y) See næftfolgende Refcript, samt Forordn. 4 Aug. 1688 og 10 Jan. 1698, Cap. I. §. 4. (2) See samme Note, Priv. 5 Febr. 1732, P. IV, S. 8, og Fd. 1 Febr. 1797. 9 (a) See Forordn. 20 Aug. 1726. Um 12 (1) (b) Foruden de i Næstforest. anforte Grunde..) (c) See Pat. 13 Martii 1688, No. 6. (a) Kongelige Rescripter, 10 Decbr. men nu efter allern. Befaling udi ect tilsammenføied o Decbr. Horns: og Venneberg Herred i Nørre. Jydland, hvis Tinghuus ved Adstrup Kirke sættes (d), skal iligemaade under Aastrup Amt herefter svare og høre (e). mont Reser. (til samme Amtmand), ang. nogle Broers Bedligeholdelse i Aalborg Stift (f). Gr. Efter hans faavelsom Jens Disbergs, efter derom @b1 tilforn ndstædte allern. Befaling, indgivne allerunderdanigfte Melation om de sde og brestfældige Broers Tilstand og Indkomst ubi de bam anbetroede Aastrup, Seilstrup og Barglum Amter, er Kongen tilfreds, og befaler, 20 Del At bet web be At det ved de af dem udi samme Relation, om Broernes Reparation og Vedligeholdelse, allerunderdan nigst gjorte Forslag skal forblive. Thi haver Amts manden derefter udi samme Amternes Districter overs alt fornøden Anstalt at gjøre, saa der Alting ved Dechr. Broernes Vedligeholdelse herefter forsvarligen tilgaaer, og upaaklagelig forholdet vorder. I Særdeeleshed ha ver han at tilholde Eieren af Aastrup: Gaard og Gods, som han og hermed for ham og hans Efters fommere ved Godset skal tiltænkt og anbefalet være, ved eegne Bønder og adood of Vei og 2ro, fom igjennem 2 at lade den alfare Aastrup fra Vesten til Hjørring og Skagen fal falde, herefter altid forsvarligen holder vedlige (g). Og, saasom for 01 nemmes, at Skarvads og Liungdrup-Broer Halv parten til Jerslef Herred og Halvparten til Kjær Herred udi Aalborghuus Amt skal henhøre uden nos gen vis Tillæg dertil at ligge; og Kongen derfore til Stifte (d) See ibid. No. I og Note. (e) See Plac. 21 Juuii 1794, IX. (f) Efr. Refer. 12 Jan. 1775. (g) Cfr. Bevilgn. 24 Mait 1733- maa (d)) Resolutioner og Collegialbreve. Stiftamtmanden udi bemeldte Amt Befaling har ladet 10 Decbr. udgaae (h) angaaende at vedkommende Bønder udi samme Amt deres Andeel af fornævnte fælleds Broer herefter skulle svare til, og tilbørligen tilligemed de Andre, faavidt dem vedkommer, ved Magt holde: da befales, at Amtmanden udi Stiftamtmandens Fras værelse herudinden imidlertid ved fornævnte Aalborg, Amters og Kjær Herreds Bønder, saavidt fornævnte Andeel Broers Bedligeholdelse angaaer, samme for: nødne Anstalt tilbørligen stiller. edifi Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 17 Dechr. ang. Kiær Herreds Bønder at holde deres Andeel af Skarvades og Liungdrup Broer vede lige (). 888 Obet Bref, at Byfoged . Tielssen i Store: 17 Decor. hedinge maae nyde til Bebyggelse de efter §. 4 i Fd. af 28de Jan. 1682 endnu ikke bebygde Pladse, 2) Sagefaldet og deslige uvisse Indkomster indtil 20 Rd. aarligen (k), famt 3) af Parterne forud Dom og forseglings, Penge (1). ( Obet Bref, at endeel Othense Borgere 17 Decbr. (som for 60 Aar siden et Societat eller Laug, for 60 Aar fiber Compagnie Laug faldet, imellem sig have oprettet, for hinandens Liig til Jorden at bære og følge, samt de Fattiges efter Hvers Evne og Leilighed til t Jorden forhjelpe) maae forskrevne deres Societat og Compagnie Laug herefter som tilforn, uden nogen 69730 (h) See næstfolgende Rescript. Hin (i) Ellers ligesom den sidste Deel af næstforestaaende Re: feript; see Refer. 12 Jan. 1775. hie () (k) See Striv. 1 Martii 1766. 10. (1) See Fd. 19 Decbr. 1800, (d) Kongelige Rescripter, 17 Decbr. Hindring formedelst de af Kongen til Laugene givne 31 Decbr. 1688. Artikle, fremdeeles nyde og have; dog at det Øvrige efter Kongens allerede gjorte eller herefter gjørende Anordninger forholdet vorder. (Saasom i ethvert af Byens Louge ikke findes Saamange, at de deres Dede aleene kunne benbringe, c.) Reser. (til Statholderen, og Notits til Berghaupt mand Schlaenbusch), ang. at Accisen af Gahrkobber, som fra Trondhjem udføres, og Magistraten samme steds hidindtil har oppebaaren, ffal hers efter ved Berghauptmanden eller Ordre i Bergkassen indleveres (in).m and salad 35 9 Jan. Obet Bref, at Byfoged Marup i Vordingborg 14 Jan. maae nyde Sagefaldet og det Uvisse indtil 20 d. aarligen, samt forseglingspenge af begge Parter forud (a). Reser. (til Stiftsbefal. og Bispen over Lolland og Falster), ang. at de Capitelskiobet paa Korn: Va. rene i disse Lande for nest forleden Uar og ellers fremdeeles aarligen førend Karets Udgang skal sætte, (vaa det at saavel Tiende som Landgjelde-Rornets Salg bettmeligen berefter funde lempes; da bemeldte Kieb vaa Landet gemeenligen pleier at sættes ved Aarets Udgang) (b). fremdeles aarligen førend 14 Jan. Obet Bref, at til Christjanssand skal de paa de 4 Udhavne efter Priv. af 15de Junii og Anordn. 20de Novbr. 1686 inden 1ste Majt d. A. flytte, eller High deres (1) (m) See Fd. 26 Novbr. 1723 g 4 Decbr. 1793 famt I Febr. 1797 S. 368. sdt sd mal (a) See Striv. 1 Martii 1766 og Fd. 19 Decbr. 1800. (b) See Refer. 9 Decbr. 1699. . 993 (1) 00870901.68 (1) Resolutioner og Collegialbreve. beres Huse være confisqverede (c); famt at Pladse i 14 Jan. Byen skal inden Aar og Dag bebygges Refer. (til Statholderen i Norge), ang. Chri: 14 Jan. stjanssand, Barene i dens District, og dens aarlige Udgivt til Skeen (e). od sp Skeen (e). Statholderen skal strax beordre Amtmændene i Chriſtiansſand-Diſtrict, at de med Sogderne alvorljgen holde over, at alle Fede vare, som der i. Dis ftrictet falder, og skal Christjanssand Byes orde efter bemeldte dat. den 30te Julit 1662, directe der til Byen og ingen andensteds førte. Og i hvorvel at Færrisdahl og og triſſedahls, Præſtet

gjelde i Ovre: Tellemarken ligge udi Steens District, saa dog (efterdi den Last, som i bemeldte Præstegjelde falder, ingen andensteds end for Arendalen skal kunne udkomme, hvor og Indbyggerne have nydt Handelen hidindtil, og derfor især contribueret til Skeens Bye) maae Ingen herefter handle med Bønderne i bemeldte 2 Præstegjelde om deres Bjelker og anden Last, uden de, som virkelig boe i Christjanssand, under Lastens Confiscation (f); hvorimod de dog aarlig 10 Rd. til en Kjendelse til Skeen. By skal betale (g). 2014 alle (c) See næstfolg. Mescript, og Meser. 7 Maji 1723. (d) See Rescr. 2 Septbr. 1735- Ane (e) Her var og Befaling om Udenbves at indflotte. Wed Reser. (til Statholderen af 7de April 1688) blev befalet at feqvestere nogle Gaarde i Arendal, som Indbyggerne, for at eludere Anordningen om at indflotte, havde, isteben for dette, folgt dem til nogle Embedsmænd; samt at tage dem i Eed, om slig Kjob og Salg var pro forma. (f) Ophævet ved M. 6 Septbr. 1688, S. 2, og Priv. 14 Octobr. 1768, S. 1. sulete dimi (g) See Priv. 23 Septbr. 1735 Begyndelsen. . Az .I [** II, Deel. 23.6 Kongelige Rescripter, 14 Jan. x4 Jan. 14 Jan. §. 1. 34 Fon Anordning (h) om handlens Deeling imellens Borgerskabet (i), same Haandverksmesteres Bosets telse, Næring og Friheder (k), i Christjanssand. Obet Bref, at udi Christianssand skal her efter hver uge holdes 2 Torvedage, nemlig Onsdagen og Løverdagen, hvor Bønder og Andre des res Bare, til at forhandle, kan henbringe. Instruction for Magistraten i Christians. fand 9227 Derefter skal samme Magistrat (som skal bestaae af en Præsident, en Borgemester og 4 Raadmænd) (1) sig, indtil videre allernaadigste Anordning, allerunderdanigst rette og forholde. Samtlige Magistraten skal hver Mandag, om Sommeren Kl. 8, og om Vinteren Kl. 9, lade sig finde paa Saadstuen (under en Rigsorts Straf til de Fattige for den, som kom mer seenere indtil Klokken er 9 om Sommeren og til Klokken er 10 om Vinteren, og om Rolvs. Straf, om han kommer efter fornævnte Klokkeslæt, eller? gane ske udebliver, uden beviislig alle did indstævnte Sager, efter de fleeste Vota fjende og dømme, efter den snart den vorder publiceret. den vorder Og, paa det Alting des rettere og ordentligere kan tilgaae, skal den underste Raadmand, efter at Sagen flittig er forhørt, og Parterne udviist, først sige sit Votum, og saa nuere op ad, og naar der er begyndt at votere, maae i sigan is mid tglo stad 307 30 ins Mar Horfálb), berubi lovlige udgivne Norske Lov, saas wwww conti (h) At lase i Rothes Norske Referipter, Sibe 665-671. (i) Ophævet ved Privil. 14 Octobr. 1768. 80.7073 (k) Bortfaldet ved Forordn. 16 Decbr. 1707, Rescr. 30 Decbr. 1735 og 10 April 1761. (1) Sre Reser. 27 Octobr. 1719 og 22 April 1778. Resolutioner og Collegialbreve. ingen af den anden Magistrat falde den Voterende i 14 Jan. Talen, men Enhver med Taalmodighed høre, og den Boterende uforfærder, saasom han det forstaaer at være Loven gemes, sin Mening udsige, velbetænk nde sin Eed, han Kongen ved sit Embedes Tiltrædelse har gjort, hverken for Bild eller Venskab, Had eller for Bild eller Fiendskab, at lade sig forlede, andet end hvis Ret er at udsige. Og skal Raadstueskriveren Enhvers Vos tum flittig optegne paa lost Papiir, og naar Alle have voteret, spørge Enhver om hans Mening saales Des, som af ham optegnet er, har været, og har den vil vedblive og forandre; og naar det saaledes i Proz befindes rigtig, indføre Enhvers Votum hans tocollen. Siden skal Præsidenten, eller, 9350113 lovlig Forfald, Borgemesteren efter de fleeste sammenfremmende Bora, eller, naa Vota ere lige, efter de fom ham følge, forfatte Dommen, og den, førend den i Protocollen indføres, for samtlige Magistraten splæse, om den conform efter deres Mening er for fattet; og naar den saaledes befindes at være, Doms men ved Raadstu skriveren i Protocollen lade indføre, den Parterne indkalde, og den staaende tydeligen selv affige. Hvis i saa Maader paa Raadstuen fors rettes, skal af Enhver holdes hemmelig, og Ingen understaae sig at sige nogen af Parterne eller Andre hvis paa Raadstuen er voteret, paa det ingen derved skal forhindres fit Votum fri at udsige. Skulde Nos CUNPORT gen fordrifte sig dertil, og det ham skjelligen overbes vises, skal han ei aleene have sin Bestilling forbrudt, men derforuden til Christjanssand Kirke 50 Rd. In Rite 50 Rd. Su gen af Magistraten maae undskylde sig for at votere i alle indstævnte Sager, medmindre han nogen af Parterne, saa nær som Syskendebarn, enten i Slægts fab eller Svogerskab er vaarsrende; thi 3362 ube; thi da maae han 5. 2. §. 3. 388 Kongelige Rescripterza Step 14 Jan. han ei votere, men skal opstane og gaae ud fra Rete ten, saasnart Parterne vorde udviste. Hver Tors 9. 4. 9. 5. §. 6. Gergeminn dag paa samme Tid, og under samme Straf som i den første Post ommeldt er, al Magistraten sig paa Raadstuen forsamle for at conferere med hverandre om hvis Byens Opkomst og fremtaro fan vedfomme, faa 08 hvorledes en Fikkelig politie (m) der paa Stedet kan indrettes og vedligeholdes; og hvis nyttige Forslag de derudi gjøre, Protocollen lade indføre, og saadanne siden til Statholderen og Cancellie Collegio (n) indsende, at de Kongen til allern. 2140 Resolution fan vorde foredraget. Alle Kongelige Bes falinger, saavelsom hvis Missiver fra Statholderen, Collegierne eller andre Kongl. Betjente, Kongens Tje neste angaaende, samtlige Magistraten, tilskikkes, skal næste Raadstuedag, efter at de ere ankomne, offentlig paa Raadstuen udi samtlige Magistratens Nærværelse oplæses, og der siden af Raadstueskriveren protocolles res, paa det samtlige Magistraten kan være videndes, hvis derudinden befalet vorder, eller dem ordineret til Kongl. Tjeneste at forrette, saa de samtlige kan gjøre den Anstalt, at Kongens Befalinger ftraren hørsom meligen vorde efterlevede, og hvis dem ellers til Kongens Tjeneste ved Sin Statholder, Cancellie og Kam mer Collegier eller andre Kongl. Betjente ordineres at forrette, ufortøvet efterkommes. Samtlig Magistras ten skal paa Saadstuen overveie og slutte hvis af Byens Indtægter til dens nødvendige udgivter skal anvendes og ordineres, derom til Kæmnerne og andre Vedkommende underskrevne; dog have flittig Agt paa, at dermed saaledes menageres, at Udgivterne iffe overgane Indtægterne, men saa meget muligt deraf 39300 (m) See Instr. 5 Junii 1776. defence sells dat (n) See N. 31 Julii 1739 og 8 Febr. 1771. Resolutioner og Collegialbreve. Spares Byen tilgode. Saa fal og Samtlige, tilli gemed Stiftsbefalingsmanden, nogle af de bedste Borgere opnevne, som alle Kongens ordinaire og er traordinaire samt Byens Skatter, Enhver efter fin Evne, fan imellem ligne, og saadanne Mænds For retning tilligemed Stiftsbefalingsmanden approbere, og derfor aarligen paa Rentekammeret rigtig Rede og 14 Jan. §. 8. +42 Personer til saadanne Oppeborseler have at ordinere, saasom de samtlige dertil skal svare. De skal og alle Slags Byens Regnskaber i Stiftebefalingsmandens Overværelse forhøre, og derfor tillige med ham qvits tere (p). Om de smaa Byens Bestillinger, saa fom Underfogder, Vagtmestere, Auctionsmesteren, Have nefogder, Maalere, Veiere, Bragere, Organister, Instrumentister, Bedemænd og alle andre Byens Bea tjente af slig eller ringere Consideration, som er bes vilget Magistraten efter allernaadigste Missive til State holderen, af 31te Julii 1670 at antage, al samt lige Magistraten sig fereene, og dertil udvælge dygtige Personer, som de agte at svare til, og derpaa soge Kongl. Confirmation. Naar nogen af Raadmæne dene afgaaer, skal samtlige Magistraten conferere med Stiftsbefalingsmanden, og tilsammen foreslaae en dygtig Borger, om Kongen Samme med den vacerende Raadmands Bestilling igjen vil benaade. Præsidenten skal i Særdeeleshed holde over de Byen §. 10. allernaadigst meddeelte Privilegier, at Intet derimod handles, men Byen derved naae den florerende Vela stand, som Kongen derved har havt i Diemerke. Præs sidenten skal og lade tilsige den svrige Magistrat, 2363 at (o) See Priv. 31 San. 1738, S. 1, Prom. 8 April 1786, 13 April 1773, samt Neser. 2 Martii 1787. (p) See auferte Prom. 1773 og M. 1787. 6. (1) §. 9: S. II. Kongelige Rescripter, se 14 Jan. at made paa Raadstuen de udi den 1ste og 4de Post anordnede Dage, og holde over, at Alting der ſtif- §. 12. feligen og ordentligen tilgaaer. Han skal og have flittig Indseende med Raadstueskriveren, at han, hvis hans Bestilling vedkommer, rigtig indfører udi den af Stiftamtmanden igjennemdragne, nummererede og forseglede Protocol, som paa Raadstuen skal fors vares, og ham ei videre tilstede paa lost Papiir at frive, end i den Iste Post er bevilget; ei heller nogen Gjenpart af Protocollen til nogen uden Magie S. 13. stratens Consens at utgive. Han skal og holde over, og af yderste Evne tilsee, at Kongens Forordninger tilbørligen vorde efterfommet, saa og at hvis Breve Magistraten, den Kongl. Tjeneste angaaende, af Kons gens høieste Ministres eller Betjente tilskrives, tilbørs §. 14. ligen og præcise vorder besvaret. Borgemesteren eller en af Raadmændene, som samtlig Magistras ten dertil dygtigst befinder, skal de anordne til at have Tilsyn med Skifterne, at dermed rigtigen tilgaaer: til hvilken Ende han med Byskriveren og en veders heftig Borger paa alle Sfifter personlig skal møde, og da samtlig dem forrette, og lovligen til Ende bringe, og saadan deres Forretning til vedkommende under deres Hænder og Signeter beskreven give, og bemeldte af Magistraten Tilforordnede tilholde Byskris veren, bemeldte Forretning udi Stiftebogen, som iligemaade af Stiftsbefalingsmanden skal være igjen nemdraget, nummerered og forsegled, Ord fra Ord at indføre (q). Og skal samme Protocol, naar den er fuldskreven, iligemaade paa Raadstuen forvares (r). Saa skal han og have Omsorg, at de Umyndige dyg tige (9) See Refer, 6 Decbr. 1729 med Noter; cfr. Rescr. 25 Julii 1788. (r) See Fd. 21 April 1731. Resolutioner og Collegialbreve. 1 Een §. 164 tige formyn ere fan vorde forordnet. Og sal ban 14 jan som Overformynder med samtlig Magistraten derom conferere, og efter deres Godtbefindende bestille dertil faadanne fornuftige og vederheftige Mand efter Lovens Maade, saa de Umyndige kan være uden Skade. Og fal han aarlig paa Raadstucu give saadanne Formyns deres Vilkaar tilfjende, paa det om de skulde blive uvederhe tige eller udygtige, andre Dygtige i deres Sted kunde tilsættes. Samme Person skal og have §. 158 Indseende med, at husene, som der i Byen derefter bygges, regulier opsættes, hvorfor han de Byggende deres Pladse skal afstikke og afpæle, efter den Maade og Anordning Kongen derom har ladet gløre. - af Raadmændene, som dertil af samtlige Magistras ten findes dygtig og vederheftig, skal de forordne til at have Indseende med, at Byens Skatter og ane dre Paalæg rigtig uden Restants ved Ramneren vorder inddreven; hvorfor han idelig haver at confes rere med Kemneren, for at have Underretning hvem der betalt haver, og hvem der staaer til Nestants, og Sligt strap give samtlige Magistraten tilfjende, hvilke da den Anordning haver at gjøre, at saadanne Res stantser betimeligen enten ved Erecution, eller anden Maade kan vorde inddreven. Een af Raadmæns §. 17. dene forordnes af samtlige Magistrat, til at have Inspection ved Canalens eller Gravens Udskjærelse ved den vestre Side af Byen, at den, det snareste muligt er, vorder forfærdiget. Og skal han de dertil forordnede Penge indkræve, og, paa hvis deraf udgis hvilke tilligemed de ves, Magistratens Ordre tage, nedige Qvitteringer hans Regnskab, naar det ved Aarets Udgang af Magistraten i Stiftbefalingsmans dens Overværelse igjennemsees, Fal følge (s). 3 64 (s) See Rescr. 13 Ropbr. 1733, S. Een (2) 3 Kongelige Neferipter, 14 Jan! Een af Raadmændene forordnes af samtlige Magi §. 18. straten til at fee paa, at alle Kongens om Politien udgangne eller herefter udgaaende Forordninger hørs sommeligen vorde efterlevede (t); og i Særdeeleshed, at ingen fremmede Silke Stoffer eller andre allerede forbudne Manufacturer der i Byen eller Districter bruges eller indføres. Og skal det være ham tilladt, alle Kramboder, saa tidt han vil, at besøge, og hvis han Noget af det forbudne betreffer, skal han det strar ved Underfogden og dertil anordnede Mænd lade føre til Raadstuenat de Skyldige efter allernaadigste Forordning tilbørligen kan vorde straffede (u). Han

2 Fat og have Indseende med, at al ulovlig Handel

vorder afskaffet, og hvis som i saa Maade antræffes, 127 fal uden Naade confisqveres, Raadhuset, Skolen og §. 19. Angiveren til lige Deel. Een af Raadmændene forordnes af samtlig Magistraten til at lade Gaderne brolægge, hvortil Kongen har destineret de 200 Rd., som Secretair Tauson nod tilforn af Accisen, hvilke og fremdeeles til dette Brug skal continuere, indtil By firligen er brolagt (v). Og skal han den ganze Enhver, at de lægge Broe for deres tilholde Alle og og be 200 Fortog, som regnes til midt i Gaden, og de 200 Rd. til de publiqve Pladses Brolegning anvendes, hvortil samtlige Magistraten, naar de derom af ham anmo des, skal gjøre tilbørlig Assistance. paa det de dertil desmere skal animeres, bevilges, at fornævnte 200 Rd., naar den heele By firligen er overalt brolagt, maae lægges til Magistratens Lon. Han ffal og flittig holde over, at Lokterne for enhver Tomt og Huus med allerforderligst vorde forfærdis See Juftr. 5 Junii 1776. (u) See Forordn. 1 febr. 1797. gede (v) See Refer. 29 Febr. 1696.2 (+) Resolutioner og Collegialbreve. gede, og siden tilbørligen vedligeholdt, Sandflugten 14 Jan at forhindre. I det øvrige have de sig efter der . 20. Norske Lov allerunderdanigst at rette og forholde. Og, saasom ved denne allernaadigste Instruction er §. 21. foreskreven Enhvers Forretning, faa vil Kongen for mode, at bemeldte tilforordnede Magistrat lever i god Enighed og Fortrolighed med hinanden, paa det ved saadan Samdrægtighed den Kongelige Tjeneste desbedre fan forrettes. Skulde og Nogen af dem være af den Urolighed, at han paa en eller anden Maade hers imod skulde handle, eller andre Retsindige i deres Forretninger forvirre, saa skal samtlige. Magistraten at rette; men, hvis det søge ſaadan Perion forkliftsbefalingsmanden ſaadan ei skulde frugte, hans Forseelse beviisligen foredrage, som Kongen Slige strar og uden Ophold skal forstændige. Det, som 9. 22. famtlige Magistraten af Accisen eller anden visse nyder, stal deeles saaledes: Pra Præsidenten kal nyde Halvparten deraf, og af den anden halve Deel tager Borgemesteren en Tredie Deel og hver af Raadmændene Deel (x).mone 12 Reser. (til General Commissariatet), ang. at 16 Jan. De, som en Deserteur af Milicen attraperer, og igjen tilbageleverer, ffal for hver strax efter Goua verneurernes Attester 6 Rd. betales (y). Bevilgning for Oluf Bork, Professor og 21 Jan. Høieste-Nets-Assessor, at maae over sin Formue disponere, og (saasom han fornemmeligen har i Sinde hans Testamente at ordinere en beqvem Bygning eller .8801 dias de opi (x) See Befer. 8 Febr. 1743. 4. 59 (+) (y) Af Rothes Rescripter, 1754, Ifte D. G. 167; fee Fd. 13 Octobr. 1703. Kongelige Rescripter,

21 Jan. eller Collegium i Kjobenhavn til 16 fattige, stiffes song. lige og lærde Studiosos, og samme Bygning paa hans. egen Bekostning af Muur at lade opsætte, saavelsom eg med negle Beneficiis efter hans Død vedligeholde) at hvis Ordinantser af ham selv, den Stund han les ver, og af Professorerne i Universitetet som Teftamentariis, bliver befunden nyttige for samme Collegio at være, stal i alle Maader ved Magt staae (z), og samme Vaaning og plads nyde alle de Privilegier og Friheder, som Kirkernes og Academiets Huse hide indtil nydt og havt have, eller herefter nyde og ber komme funde. 21 Jan. 31 Jan. Befaling, at Vildtet til Hofholdningen skal fra Jydland strar over Særgeftederne og af Borgervogne befordres, (da bet ofte sintides, og blev forbervet, naar Bendervogne førte det) (a). Reser. (til Magistraten i Fridericia), ang. at Staden ikke er Tilflugt for de fra Gaarde. rømmende Bønder (b). Gr. Eftersom Peder Ferdinand Saugvis har labet andrage og berette, hvorledes en af hans bebite og meest formuende, til Stougaard herenbe, Bender skal fra sin paadi boende Gaard uden billig Aarsag være remt og den ganske sbe efterladt, i det han Qvæg, Korn og hvis andet til Gaardens Conservation fornsbent var, altsammen skal have bortført, og derefter til Stabel Staden Fridericia_sin Til flugt taget, hvor Magistraten ham som Borger skal have antaget, og, uagtet at bemeldte hans rette husbond over ham for Bortremning efter Loven haver hændet Dom, og Magistraten den foreviist, skal de bog ham sin Tiener hidindtil, under Pratert af be Byen allern. givne privilegier, have forholdt. Thi befales, At (z) See i sofmans Fundatser, I, 74, og felg.; samt Rescr. 26 Septbr. 1688. (a) See Forordn. 5 April 1690, og Refer. 25 Julti 1691.). (b) Cfr. 8 Junii 1787. 12(x) 000004 Refolutioner og Collegialbreve. At Magistraten strar lader fornævnte Saugvis 21 Jam samme sin Bonde ubehindret af Byen være folgagtig, og sig i det øvrige herefter entholde fra, slige bosatte Bønder og Avlsmænd fra Landet ind under Bor gerskabs - Rettighed i Byen at antage, hvad heller de Kongen selv eller andre Proprietarier kunde tilhøre, og Gaarde antaget have, saasom Kongen fornævnte givne Privilegier ingenlunde til lige Folf, som sig s fra deres Gaarde, uden given Harsag uden lovlig Opsigelse, hemmeligen bortsnige, at haandthæve, vil have extenderet og forstanden. Obet Bef for Bonderne i Vandfuld og 21 Jan Skodborg-Herreder, paa Norge at seile og deres Bare forhandle (c). Gr. Eftersom menige Bender og Almue udi Vandfuld og Skodborg Herreder ved Vester Hav udi Bavling Amt i Norre Jvdland have ladet andrage, hvorledes de skal lide stor Mangel paa Bygnings: Temmer, formedelst den lange og besværlige Seileds der falder for dem til Kjøbstæden Lemvig, hvor de det endog snart dobbelt saa dyre maa bes tale, som det paa Stranden fan haves, og undertiden endda Jutet der i Byen al kunne bekomme, fordi at Indbyggerne selv, hvis Tammer, der kommer, mestendelen til deres egne Bygningers Fornedenhed skal behove. Efter sig Beskaffenhed, og i Henseende til, at bemeldte Bander og Almne skal have 14 a 16 Mile til Skoven, bevilges, At de med Sand Skuder maae seile fra Bous bjerg og Harbo Ger til Norge med deres Korn og andre uforbudne Bare at forhandle, og derfra iglen hente, og paa forskrevne Steder indføre saa meget Tommer, som de til deres Bygninger kunde have fornøden; dog med saadant Bilkaar, at de beres Bare, fom de fra som de fra Jydland udskibe, paa ingen andre Steder Fibe, paa end paa Norge losse, og der deres Ladning igjen indtage, saa og at de paa naste at de paa nafte Toldsteder i Norge og (c) See Coldfdg. 26 Novbr. 1768, Cap. 6, S. 3; cfr. gd. I Febr. 1797. Kongelige Rescripter, t 21 Jan. og 21 Jan. Tisted her i Danmark, hvis Bare de ind- og udføre, rigtig angive og fortolde. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Top. maalet i Norges Stifter hermed afskaffes, saa at Bonderne herefter ikkun skal yde Tienden med strøs get Maal (d). 21 Jan. Obet Bref, at Bryggerlauget i Kjøbenhavn maae (i fornøden Fald med Politiemesterens Fuld mægtige) inqvirere i Staden og uden for hos dem, som giøre det Indpas, (ba Sligt sted, der og var Cons fumtionen til Afgang) (e). 24 Jan. 32 24 Jan. 24 Jan. Neser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at lade deite Brev forkynde. Obet Bref, at Byfoged P. Lielssen i Næstved maae nyde Sagefaldet indtil 50 Rd., samt Dom. og forseglings: Penge af Parterne forud (f). Obet Bref, at fremmede Humleførere iffe maae sælge Humle uden i heele Sække, og det paa Arels torvet, samt ei dermed reise længere end til Ribe eller Kolding, under 10 Rolrs. Straf hver Gang, Angiveren, de Fattige (g). Reser. (til Magistraten i Nibe), ang. at Haands verksfolkene sammesteds ei maae falholde eller sælge Øl eller Brændevin, men vel brygge til egen For anadas daim god da 18 (d) See Forordn. 10 Jan. 1698. (e) See næstfolgende Mescript, samt Forordn. 28 Decbr. 1739 og 1 Febr. 1797. (f) See Striv. 1 Martii 1766, og Fbn. 19 Decbr. 1800. (g) See Forordn. 25 Aug. 1741, 26 Novbr. 1768, §. 8, $28, E. 19, S. 26, og Tarifen; 1 Febr. 1797, S. 361, br. 1797 og 9. 366, cfr. Circ. 25 Octobr. 1800. 03.999) -Terada Resolutioner er og Collegialbreve. 397 1688 nødenhed. (Efter Klage fra Byens Bryggere og Brænde: 24 Jan. viinsbrændere) (h) 36 36 prosen 85TQ 8 Reser. (til Stiftsbefalingsmanden i Sibe), ang. at 24 Jane Kromændene paa Landet to Mile norden og senden Ribe, skal deres Øl, Brændeviin og andre Driks kevare i Ribe tage, under Confiscation. (Efter Klage af bemeldte Bryggere og Brændere, at hime handlede mod Forordn. om Consumtionen og Commercien, ic.) (i). Refer. (til Kammercollegium), hvorved den Ind. 24 Jan. byggerne paa Sano og Sønderhoed allern. forundte Frihed paa, deres Siſke. Vare til fremmede Sier fels at udføre, ophases; as befale, at be, fom -- Steder forhen, deres Vare til næstliggende Kjøbstæder, saasom Ribe og Varde, skal føre og forhandle: (da de begik Unberflæb Toldrettighederne, og indsneeg fremmede Bare) (k) fans spune 30,90 Ober Bref, ang. Under- og Over Ret for 28. Jan. Seiere og Nerels. 1994 65M -somom pol Til ydermere Confirmation og Fornyelse paa Kon ning Christjan den fjerdes den 4de Junii 1622 upgangne Brev, bevilges og anordnes, at Indbyg gerne paa den Insul Seiers under. Dragsholms Amt i Sjælland maae og fal, herefter som tilforn, faavidt Lands Lov og Ret er gemes, svare for Landfog. den mes 4 af de bedste Mænd der paa Landet udi hvis tvistige Sager, som imellem dem kan falde, og de ellers kan vorde søgt for; og dersom nogen af Pare terne fulde formene sig med dere Domme ei at være fornoista. have de Paaskadende til Sjællandsfahrs Landse CUSSE 9307 addnom 101 9000 (h) See Refer. 10 April 1761, og Fb. 2 Aug.1786. J. 19, med Schous Note, samt Circ. 5 April 1794, Fd. 1 Febr. 1797, §. 358. 911 A (i) See Forordn. 30 April 1734, og Refol. 15 Novbr. 1773; cfr. D. 16 April 1681, Cap. 1, §. 9. (k) Siden ophævet; see Resol. 26 Jan. 1689 med Note. Kongelige Rescripter, 28 Jan. Landsting at appellere. Saa al og den Insul Zereld, hvorvaa skal være 4 ſmaa Gaarde, som hidindtil ikke noget vist Tingsted skal have ligget, herefter svare under bemeldte Landfoged og fire Mænd paa Seiers, paa lige Maade som nu om bes meldte Seierses Indbyggere allernaadigst er anordnet. Obet Bref, ang. hvad der til Skolen skal ved Liigs Begravelser og Brudevielser i Othense betales. 81 Jan. §. 1. 9107 De, som i St. Knuds Kirke eller dens Caveller begraves, være sia om Dagen eller Aftenen, skal give til Skolen 5 Rigsdaler; i Vor Frues og St. Hanses Kirker 4 Sb., og i Graabrødre Kirke 3 Rd., hvad heller de bruge Skolens Tjeneste eller ei; men, dere tre 8 som de den 24 3. 3. ſom de den begjerer, fal Rector Scholæ, beskitfe "de saa mange Disciple med Kapper, som den allernaas digste udgangne Forordning ommelder. De, som paa Pladse paa Kirkegaardene i bemeldte Othense begraves, skal betale 2 XD., og berimos nyde de Disciple til deres Tjeneste, som efter Forordningen bemeldt er'; paa de andre Steder udi Kirs fegaardene halv faa meger, saavelsom for hvert Liig, 24 Jan. der uden Klokker og Sang henbæres; iligemaube for §. 3. Børn under 5 Aar gives Halvparten efter hvert Steds Tart, hvad heller de af Stolen lade sig betjene eller ef. Jugen, af hvad Stand og Bilkaar de og ere, fal være fri og forstaaner for at betale Stolen efter Tart, enten de labe deres Dode begrave Klokken 12 eller iffe, medmindre deres Døde, for Uformuenheds Skyld, i de i de Sattiges Jorda Jord uden Betaling vorde nedsatte, da maae ei aleene slig Betaling efterlades, men endog Skolen være forpligtet med 3 Par Disciple, og den underſte Collega saadanne Fattiges Liigbegan gelse Resolutioner og Collegialbreve. gelse med Sang at betjene. De, som i huset efter Kongl. Tilladelse blive sammenviede, skal give til Skolen, hvad heller de vil bruge deres Tjeneste eller ei: Dersom Brut gommen er af Rangen, og bar Adelen, Ricul of Raab, 6 31 seghaler: Rodin, es de Andr af Rangen, 4 Rd., og de Øvrige uden Forskjel 2 Rd., og da Skolen uden videre Betaling at være forpligtet til at funge til at synge en danse Psalme for og efter Copulatios nen, om det begjeres; men, ville Brudefolkene have Sigural Sang, da det hos Rectorem Schola i Sære desleshed at betinge. De, som vil lade sig vie til Froprædiken, betale 3 Mt.: til Høimesse og andre Sognedage, naar Stolen dem især med Sang betje ner, I Sletdaler. Og skal alle disse Penge, som for Brudevielset og Liigbegængelser i faa Maader bes tales, deeles imellem Skolebetjentene og Discipline, saaledes som Superintendenten herefter til Skolens Nytte og Fremtarv gavnligst eragter at ordinere.go 31 Jan. §. 4. T §. 5. Reser. (til Magistraten i Svendborg), ang. Mis: 31 Jan dæderes Henrettelse paa Byens Bekostning. Magistraten skal strar den Anordning gjøre, at den Ovindesperson der i Svendborg, som, formedelst hun sit Barn skal have ombragt, fra Livet er dømt, vors agt, fra Livet der paa Byens Bekostning, efter den over hende den 23de Jan. fidftl. ergangne Dom, Dom, henrettet; hvilket og saaledes herefter skal fee, naar nogen Misdæder fammesteds skal rettes, som sig ingen Midler til des Bekostning efterlader (1).11. adi i sabun AI Reser. (til Kammercollegium), ang. at de her 4 Febr. værende fremmede Ministres Vogne herefter (saavel ind som ud igjennem Portene for Kjøbenhavn, uden (1) See Refer. 14 Febr. 1688, 10 Maji 1734 og to Aug. 1792. boy Hat (9) Kongelige Rescripter,pe 4 Febr. uden nogen Visitation af Controleurene eller andre Consumtionsbetjente,stal fri og ubehindret pass 7 Febr. Febr. 13 Febr. fere (m) 3701 sd ompse lied dead Reser. (til Amtm. over Roeskilde-Amt), ang, at Ramse og Thune-Herreder skal sammenlagges, af een Herreds Foged og Skriver, betjenes Ramso: og Thune, Berred kaldes, samt Tinghuset ved Solof: By ſettes, og Tinget om Fredagen holdes. alem od od ad anne.Inupi Obet Bref, at 25yfoged C. Bendirsen i Slagelse maae nyde Sagefaldet indtil 30 Rd., samt Doms og forseglings Penge forud (n). 490 Confirmation paa Commissariernes første Forretning den 9de October 1686 (efter Commissorium af 25de Julii 1682) imellem Proprietarierne og Kirkernes Forsvar i Aalborg Stift (o). 13 Febr. Confirmation paa Commissariernes anden gjorte Fore retning d. 29de Octobr. 1687 imellem de Samme, ester Reser. af 31te Decbr. 1686. 14 Febr. 3 Martii. Reser. (til Magistraten i Svendborg), ang. at Kongens Mening med Befalingen af 31te Jan. sidste forleden (om en Barnemorder) iffe er, at denne og deslige Sager jo til Landstinget efter Loven sal appelleres (p). 200 112 75/dis on a mot Privilegium foe jeronimus Lampert paa et Manufactur i Ribe, af floret, Silkes og Tafs tes aand.p 27 in d Reser. (See Resol. 13 Martit 1688. Om du laval (n) See Striv. 1 Martii 1766 og Fb. 19 Decbr. 1800. (o) See Resor, 24 April 1697; cfr. Confirm. 13 Febr. 1688. (p) See Forordn. 3 Junii 1796, S. 33. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Amtmanden over Finmarken), ang. 3 Martit. Fogdernes Afskaffelse, deres Forretninger af Sorens skriveren at overtages, Leenmændenes Forretninger, og Øvre Tonens Finner ei at gjøre So Sinnerne Indpas i Finmarken (q). Obet Bref, om Fisketienden, de Trafiqverendes 3 Martii. Fordringer og Tjenestefolk, Drenge fra 17ordlandene til at tjene Indbyggerne, og disses Fiskerie, i Sinmarken (r). Reser. (til Amtmanden over Bergens Amt og Mas 3 Martii. gistraten i Bergen), at de Bergens Borgere, der paa Sinmarken trafiqvere, skal forsyne Almuen (Enhver det Gjelds eller Fiskeværs han handler med) med fornøden Underhold; saa og derhen bringe Penge, Tin, Kobber og andre begjerlige Vare i Landet til fors muende Kjøbere. (Endeel fra Bergen bragte ingen eller liden Forraad derhen) (s). Refer. (til Magistraten i Slagelse), ang. at 10 Martii. Sognepræsten for sig, sin Hustru og Børn (om de for ham, imidlertid han Embedet betjener, ved Døden afgaae) fal uformeent nyde Begravelse fri udi Sognekirken St. Michels Kirke sammes steds (saasom Sognepræsterne det overalt nyde og have bør); saa og ved samme liigs Begængelser Klokkerne og Skolen fri nyde (t). Reser. (q) See Reser. 19 Martti 1687, Forordn. 6 Junii 1691, 13 Decbr. 1746 og 20 Aug. 1778. (r) See ibidem. Godin (s) See Rescr. 12 Maji 1688. (t) Af Rothes Rescripter D. 2, S. 392, ei af Cancelliet. II. Deel. € f zo Martii. 415-5 Kongelige Rescripter, Reser. (til nogle Amtmænd (u) i Norge), med 2 Poster til Forbedring i deres Instrurer (v), dem at iagttage, og derover tilbørligen at holde: 5) Med Fogderne skal han have flittig Tilsyn, at de Almuen ei utilbørligen medhandle, eller med noget Skinderie udsue og forarme; og, hvor han Sligt fornemmer at gaae i Svang, haver han derpaa betimeligen at raade Bod, saa og den Skyldige efter Sagens Beskaffenhed fra Bestillingen at suspendere, og Sligt strax Rentekammeret tilligemed Beskyldningen tilkjendegive. 6) Og, saasom endeel af Toldere og Toldbetjente, samt Skibsmaalere, under Navn af Kongens Interesse, hidindtil utilbørligen skal have medhandlet de Trafiqverende og Handlende til største Hinder og Fortræd udi deres Negotie, saa skal Amts manden af yderste Magt søge at afværge, og fornemmeligen derhen see, at de trafiqverende Engellæns der, Franske, saavelsom Hollændere og Andre af dem imod Told-Ordinantsen og andre Kongl. udgangne Forordninger ingen ujel vederfares. Maar og ham noget Klagemaat over bemeldte Personer skulde fores komme, haver han Sagens Beskaffenhed flittig at examinere udi Parternes Overværelse, og om befindes, de Trafiqverende af dem at være forurettede, haver han Stadens tilforordnede Dommere at tilholde, in den 3 Solemærker Parterne imellem, hvis Ret er, at kjende, og han derefter at tilsee, at de Trafiqverende fan for den forefundne ulovlige Medfart efter Dom- og fornævnte Personer bemeldte Trafiqverende imod ubillig skulde befindes at have medhandlet, eller paa meus Indhold blive skadesløs. Der Tractaterne (n) Over 1) Mingerige, Hallingdalen, Enger og Buskerud;) 2) Medenæs, 3) Brabsberg og 4) Bergens Amt. (v) Af 7de Febr. 1685. Resolutioner og Collegialbreve. usømmelig Maade haver begegnet, haver han den, 10 Marti hvis Brøst saaledes befindes, derfor en haard Repris mende at give, eller efter Forseelsens Storlighed ab officio at suspendere: og hvis i saa Maade enten ved Dom, eller af Amtmanden selv, forrettes, skal han med behørige Beviisligheder udi Kammeret strar indstikke, at den Skyldige kan derefter ved endelig Dom der ansees med Straf paa Penge eller Bestils ling, efter Sagens Beskaffenhed (x). Skulde og Amtmanden befindes at have for Gunst eller Gave eller vitterligen forurettet enten af Parterne, skal han lide derfor paa sin Bestilling. linaM os Obet Bref, ang. at de Eeg- og Grims: 10 Marti Gaarde underliggende Meller skal tilhøre Christjanssand: Magistrat (y). Gr. Eftersom ved Befaling til Statholderen (z) er op hævet Kongens Bref, ved ulige allerunderdanigst Andras gende og Foregivende om Arve Rettighed, forhvervet af Dato 11te Junii 1681, at beeldte Meller skulde Søren Thomesens Arvinger tilbere, og Magistraten i Christjansfano (hvilken bemeldte Meller ubi Byens Privilegier allern. ere tillagte, og ved et kjsb, som med bemeldte S. Thos mesens Brodersen skal være sluttet, fravendt) allern. tila labt, deres formenende et ved kands Lov og Ret at uda fore; og nu bemeldte Meller ved Laugmandens og Overhofs rettens Dom til Magistraten igjen ere henfundne: da (vis dere Trette og pengespilde at forekomme) Lader Kongen det dermed have sit Forblivende; og Skal bemeldte Moller, efter fornævnte ergangne Doms me, Magistraten i Christjanssand, som nu er eller Herefter kommer, efter de Byen givne Privilegier upaas antet følge. CC 2 (x) See Forordn. 1 Febr. 1797. Rescr. (y) See Privil. 31 Jan. 1738, S. 11, S. 18 Febr. 1773, og Prom. 8 Septbr. 1786, famt Bings Norges Beskrta velse, S. 115 og 206. (z) Af 15de Junii 1686, S. 7. 19 Martii. zo Martii,

3 Martii.

Kongelige Rescripter, Reser. (til Statholderen i Norge), hvorved det allern. Bref af 30te Jan. 1686 (at de Hamborgste Tegotierende i Bergens Contoir med deres Bare maae feile forbi Glykstad lige op til Hamborg, der var Glykstad til Afgang) ophæves, saa at bemeldte. Hamborger skal herefter som tilforn ved Glykstad, efter den 5te Artikels Indhold i de Staden allern. meds. deelte Privilegier, anlægge og loffe deres Skibe, som med Bare paa Elven fra Bergen komme. Bevilgning, at Cancellieraad Mathias Tons= Berg (Amtmand over Ringerige 2c.) og Arvinger maae og skal ved sit i Verk havende Ullelands Saugbrug, efter derpaa givne Kongelige Skjøde, ubehindret nyde og beholde fri Tømmers Rjøb og Deivt saavel ved Lomsdals. Elven udi Lands Præstes, eld i Aggershuus: Stift, hvor samme Ullelandkjøb have haver, som udi de andre fornævnte Districters Elve og Tvær Elve, som uden for det ham betroede Amt af lang Tid i Brug været haver, og ei frugtes løs har henhvilet: og skal det ham der sammesteds, med Bønderne som Tømmer sælge og afhænde vil, for redelig og rigtig Betaling at handle, uden Mogens Indpas eller sær Privilegii og particulair Benaadings Forevending aldeeles fri og uformeent blive (a). Kongelig Resolution, ang. fremmede Ge fandtes Vogne ei af Consumtionsbetjentene at visiteres. Gr. Henrik Dreyer, Controleur ved Øster Port i Kjobenhavn beklager, hvorledes hans Tjener Loverdag: Aften den 4de Febr. fibstforleden er uformodentlig taget af hans Huus, og ført i Arrest formedelst han havde inqvirered udi en Caroff den Brandenburgfke Envoje tilhørende; begjerer, at Tjeneren maae los fomme, og Ordre stilles, hvorledes t flige Tilfælde skal forholdes, efterdi den Kongl. Forordning ber (a) See Confirm. 28 Octobr. 1702.2011 12 (s) Resolutioner og Collegialbreve. Derudi ingen Forskiel gierer. Mentekammeret forestillede: 13 Martii. Den allernaadigste Befaling af 4de Febr. haver Kammeret strar fulbet ftille i Bert, faa at de fremmede Ministrers, Rogne, saavel ved Ind som udkjørselen igjennem Portene fer Kjøbenhavn uden nogen Wifitation af Controleuren eller andre Consumtionsbetjente fri og ubehindret kan herefter passere. Daa det Kammeret og ei skulde giere for meget berudi, skulde det allerunderdanigst fornemme Kongens al- Jernaadigste Willie, om dermed fal andre Vogne være meente end deres Kareter og Chaiser, særbeeles, naar de selv sidde berudi, og om de ellers maatte, naar tviltes, eftersees, saavel som deres A beidsvogne, end og Tjenere med deres Liberie kunde hosfelge, faasom ellers vel er at befrygte, at meget berudi kunde indpractiseres uden Cons sumtion ved deres Betjente Herrerne selv nasvidendes. Og, saasom nyligen skal være nogen Inquisition forefalden ved ben Brandenburgiffe Envoyes Carosse, og Betjentens Mistanke til den efter den ham gjorte Advarsel er ikke funden uden Aarsag, i det ber indtagen 3 Pund Smor nangiven svøbt i et Linklæde ndi en Kappe, haver bog saa ilde udfal den for ham, at han sidder i Arrest: faa vil Kammeret faa meget snarere udi dybeste Underdanighed formode, at Kongen skal i Naade ovtage dets allerunderdanigste Inters cession for hans Entledigelse, som beistbemeldte Kongelig Ordre var endnu ikke udgangen, men ved Placat af 27de Diovbr. 1680 er befalet, at Alle og Enhver, Jugen undta gen, som kunde betræffes at indsnige nogen Bare, hvoraf Censumtionen bor at betales, enten i Carosser eller Vosts vogne, hvo bet kunde være, ei aleeneste uden Efterladelse eller nogen Persons Anseelse fulde have Barene, men endog Heste, Vogn og Caros forbrudt, famme Placat og er paa Stadsporten til Alles Efterretning opslagen; han og et vis Derel end efter Fother med det confiscable Smer, og ei med Heste og Vogn sig har befattet; thi ellers skulde befrygtes, at de andre Betjente maatte blive enten mistraftige i deres anbefalede Forretning, eller og betjene sig deraf til en Prætert, om de et brugte tilberlig og flittig Tilsyn til Kongelig Interesse. Resolution: De fremmede Ministrers Caross ser, Chaiser og andre Vogne maae, naar deres Lis berie derhos findes, endog ind og ud igjennem Porrene for Kjøbenhavn fri og ubehindret passere, foruden at blive af Consumtionsbetjentene visiteret; og maae den arresterede Consumtionsbetjent af hans Arrest løslades, og hans Tjeneste igjen tiltræde og betjene. c3 Obet Kongelige Rescripter, 13 Martii. Obet Bref og Anordning om Herredernes og Birkernes Sammenlæggelse i Norre-Jydland (b). Diffe fal paa efterfølgende Maabe, saavidt Ret tens Administration angaaer, annecteres og sammens lægges, betjenes paa de anordnede Tider og Steder af de derhos specificerede Personer (c) nemlig: Aalborg Stift. 1) Horns Herred og Venneberg Herred, saasom eet Herred; Tinghuset at sættes ved Adstrup Kirke, og Tinget holdes om Mandagen (d). 2) Borglum: Herred og Jerslef Herred; Tinghu set at sættes paa Vester Aarup Hede i Veiby Sogn, og Tinget holdes om Torsdagen (e).. 3) vetbos Herred, Kjær Herred og hals Birk; Tinghuset at sættes paa Biersted: Hede, og Tinget holdes om Fredagen (f). 4) Østerhan: Herred og Vesterhans Herred; Tinghuset at sættes ved en Landsby, kaldet Brøndum, og Tinget holdes om Løverdagen. - Tyes Land. 5) Hillerslef Herred og Hundborg Herred med Torhoe. Birk; Tinghuset at sættes sønden Skinderup ved en Høi, kaldet Mogelhoi, og Einget holdes om Tirsdagen (g). 6) Hassing Herred og Refs Herred, hvorunder skal svare alle de Bønder, som fra Vesterviig Birk i Gjelds Betaling til andre Propritarier ere udlagde; Tinghuset sættes paa en Hede (b) See næstfelgende 3 Rescripter, saa og R. 26 April 1737. (c) Diffe Alle udelades her. (d) See Refer. 10 Decbr. 1687, Anordn. (M.) 16 Decbr. 1702, S. 6, . 5 Junii 1782, 08 23 Junii 1797. (e) See Rescr. 5 Octobr. 1753 og Prom. 16 Octobr. 1796 (f) See Rescr. 25 Rovbr. 1704. (g) See Refer. 4 Junii 1717 og Prom. 12 Julii 1788. Resolutioner og Collegialbreve. Hede, og Tinget holdes om Torsdagen (h).-Mors:Ø. 13 Martii, 7) Sønder. Herred og Torre Herred med Lund, Birk og Egeng-Birk; Tinghuset sættes ved Harrés Heie imellem Bustrup og Elsee, og Tinget holdes om Mandagen (i). 8) Larso: Birk forbliver som det er. - Viborg Stift: 1) Slestum Herred, Hornum. Herred, Libe:Birk (k), Tovholms Birk, Stores Vore: Birk, og Mou. Birk; Tinghuset at sættes ved Bunderup udi Ellishoi Sogn, og Tinget holdes om Tirsdagen (1). 2) Aars Herred og Slet Hera red med Løgstøer Birk, hvorunder Bjørnsholms og Malle Sogne svare, indtil Bjørnholms Hovedgaard faaer saadan en Proprietarius, som 200 Tonder Hartkorn dertil fan forstaffe, og ellers efter Loven har Adgang til fri Birke-Rettighed at maae nyde; Tings huset at sættes ved Hornbek i Oudrup Sogn, og Tinget holdes om Onsdagen. 3) Hellum: Herred og Hinsted Herred; Tinghuset at sættes ved Stores Arden, og Tinget holdes om Tirsdagen. 4) Gis lum Herred og Rinds Herred; derunder svarer Strandbye: Sogn med lige Vilkaar, som heroven om Bjørnsholms og Malle Sogne er meldet; Tinghuset sættes imellem Østerbølle og Knudstrup, og Einget holdes om Torsdagen. (m). 5) Sjends, Herred, Norlyng Herred, samt Vore: Birk og Asmildklosters Birk; Tinghuset at sættes senden for valdersted ved Bøie Heie, og Tinget holdes om Tirsdas gen (h) See Bev. 13 Decbr. 1690, Prom. 19 Maii 1791, Reser. 24 Jan. 1800 og 18 Aug. 1779. (i) See Mescr. 20 Jan. 1721. (k) See Refer. 1 Febr. 1710 og 19 Decbr. 1727. (1) Nu om Torsdagen; see N. 19 Febr. 1734. (m) See Prom. 16 Julii 1774. d Kongelige Rescripter, - 13 Martii. gen (n). 6) Sonderlyng Herred og Medelsoms Berred, med Tanum og Vellings Birk; Tinget at holdes fremdeles ved Tavfager (o). Salling. 7) Torre Herred, Harre: Herred, Rodings. Her red og Hindborg Berred, item Aasted. Birk og Kreiberg Birk, samt den D Fuhr: Tinghuset at sættes ved Tinghsien imellem Bostrup og Vium, og Tinget holdes om Mandagen (p). Aarhuus:Stift. 1) Onsild Herred, med en liten By, faldet Kalby: Tinget at holdes om Loverdagen ved Skjellerup Kirke som sædvanligt (q). 2) Gjerløf Herred; Tinget at holdes om Mandagen paa det Sted, som sædvanligt (r). 3) Torhald:Herred og Stofring Herred med Glendstrup: Birk; Tinghuset sættes ved Lindbjerre Gaard, og Tinget holdes om Tirsdas gen (s). 4) Bovelbjerg Herred og Galten Herred, saavidt deraf ikke til Grevskabet Frisenborgs Birkes Ting, saavidt til Frisenvalds og Klausholms Birketinge svarer; desligeste Vesterliisberg Birk; Tinghuset at sættes ved Hadbjerre By, og Tinget holdes om Onsdagen (t). 5) Sønder Herred og Mols Berred, item Helms Birk, Hasens Birk og Ballo Birk; Tinghuset at sættes imellem Ul: estrups (n) See Reser. 19 Junii 1754 0g 30 Junii 1779; cft. Prom. 29 Jan. 1796. (o) See Bev. 27 Septbr. 1775. (p) See Refer. 30 Novbr. 1712, Bev. 12 Maji 1727 08 R. 25 Julti 1794. (9) (r) See Rescr. 16 Febr. 1748 og 22 April 1746, Prom. 16 Julii 1774, Bev. 9 Novbr. 1775 og M. 20 Majt 1796. (s) See Reser. 22 Novbr. 1776 og 20 Maji 1796; cft. Bev. 24 Febr. 1712, Anordn. 19 Rovbr. 1725 og 10 April 1731. (t) See Anordn. 10 April og Bev. 10 Julii 1731, Bev. 30 Julii 1734, Rescr. 4 Decbr. 1801 og 3 Febr. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. strup Hedegaard, og holdes om Fredagen (u). 6) 13 Martii. Torre Herred forbliver for sig selv herefter som til forn, og Tinget holdes som sædvanligt (v). 7) Sønderhald Herred, Østerliisberg Herred og Rouge se Herred med Kristrup Birk og Efsunbek: Birk; Tinghuset at sættes udi Øster-Walling-Sogn, sonden for Byen i Skoven, og Tinget holdes om Mandas gen (x). 8) Hads: Herred forbliver for sig selv, som det hidindtil haver været (y); dog svarer derunder de Strø Bønder i ting-Herred, saavidt af forbemeldte Herred ikke er lagt under Friherskaberne Vilhelmsborg og Marselisborg. 9) Voer Herred (z) og Miim Herred; Tinghuset at sættes vesten for en By, kaldet Birf, i Birk. Sogn, og Tinget holdes om Fredagen. 10) Hjelmsleferred med Skandrup, Birk og Rye Birk; Tinghuset at sættes paa Ryegaards Mark, og Zinget lat holdes om Mandas gen (a). 11) fromleferred med de derunder lagde 2 Sogne af Sabro: Herred, samt Gjerno Herred og Tvilum. Birk; Tinghuset at sættes ved en eeneste Gaard, faldet Soergaard, og Tinget hole des om Onsdagen (b). (12) Batting Herred og Bjerre Herred med Jernge; Tinghuset at sættes østen for Stenderup i Skoven, og Tinget holdes om Mans €¢ 5 (u) See Bev. 7 Maii 1756, Prom. 9 Julii og 17 Septbr. 1796. (v) See Anordn. og R. 15 April 1726. (x) See Rescr. 28 Aug. 1795, Prom. 9 Julii og 17 Sept. 1796. (y) See Prom. 3 Septbr. 1796. (z) See Prom. 30 Junii 1796. T (a) See M. 10 Septbr. 1703, 5 Jan. 1720, 14 Jan. 1729, 19 Martii 1751, og 4 Decbr. 1801. (b) See R. 4 Decbr. 1801. Kongelige Rescripter, 13 Martii. Mandagen (c). 13) Torsting Herred og Vradse Herred; Tinghuset at sættes ved Lovet Stov, og Tinget holdes om Onsdagen (d). 14) Lysgaard- Herred og Hids Herred; Tinghuset at sættes i Stjellet imellem disse Herreder noget fra Holms Molle, og Tinget holdes om Mandagen (e). Ribe Stift. 1) Eld Herred, Holmans Herred og Brusk Her red; Tinghuset at sættes ved Herslof, og Tinget holdes om Tirsdagen (f). 2) Jerlof Herred, Andst Herred og Slags Herred; Tinghuset sæts tes imellem Torsted og Veerft-Kirke, og Tinget hole des om Fredagen (g). 3) Torvangs Herred og Torrild Herred med Jelling Birk; Tinghuset at sættes ved Herlund i hveisel Sogn, og Tinget holdes om Løverdagen (h). 4) Skodborg Herred og Vanda fuld Herred; Retten at administreres paa den sæds vanlige Tid og Sted (i). 5) Hind: Herred og Ulda borg Herred; Tinghuset at sættes ved Madum= Kirke, og Tinget holdes om Torsdagen (k). 6) Hjerm: Herred og Ginding: Herred med Sevel Birk; Retten at administreres, paa sædvanlig Tid og Sted herefter som tilforn (D). 7) Hamrum. Herred (c) See M. 31 Julii 1782 og 12 April 1799. med (d) See N. 24 Novbr. 1741, 14 Febr. 1744, 20 April 1759, 29 Maji og 4 Decbr. 1801. (e) See Prom. 12 Febr. 1791. TE (0) (f) See Bestall. 26 Decbr. 1718 med Note, Prom. 23 Jan. 1790 og 18 Jan. 1800. I (g) See næstforestaaende Note. (h) See Prom. 18 Jan. 1800; cfr. R. 12 April 1799. (i) See R. 17 April 1750, 22 Octobr. 1756, 10 Septbr. 1772, 13 Martii 1795 og Prom. 16 Decbr. 1797. 16) (k) See R. 23 April 1777 og 1 Decbr. 1797. 2010) (1) See M. 2 Julii 1774 (t Tillægget), 7 Septbr. 1775 (cfr. Pr. 21 Novbr. 1789), 26 Martii 1777 08 21 Sept. 1792. Resolutioner og Collegialbreve. med den By Borring (m); Retten paa sædvanlig 13 Martii. Tid og Sted (n) herefter som tilforn at administre res (o). 9) Torre: Herred og Øster: Herred med 17ørholms Birk, indtil at Nørholms Hovedgaard, som nu med dens underlagde Gods til adskillige Pros prietarier i Gjelds Betaling skal være udlagt, faaer saadan en Proprietarius, som 200 Tonder Hartforn Bondergods dertil kan forskaffe, og ellers efter Loven har Adgang til fri Birke Rettighed at maae nyde; Tinghuset at sættes ved Tranekjær: Hoi, og Tinget holdes om Torsdagen (p). 10) Vester Herred og Kjærgaards Birk med henne.Birk; Retten at ads ministreres paa sædvanlig Tid og Sted (q). II) Skads: Herred forbliver herefter som tilforn for sig selv, og Retten paa sædvanlig Tid og Sted adminis streres (r). 12) Sang Birk forbliver uforandret. 13) Gjørding Herred og Malte Herred forbliver herefter som tilforn, og Retten paa sædvanlig Tid og Sted administreres (s). - Dog er derhos at agte, at om Helligt paa en af de forordnede Tingdage indfal der, at da den næste Søgnedag efter Loven dertill bruges. - - (m) See Prom. 12 Martii 1785. Reser (n) Holdes i Gjelleruplund; cfr. M. 30 Martit 1753. (o) See N. 2 Jan. 1762 og 6 Febr. 1768 (i Tillægget), famt 23 April 1777, Bev. 17 og Prom. 18 Juait 1796 famt . Decbr. 1797. (p) See R. 25 Octobr. 1765, Bev. og Pr. 17 og 18 Junit 1796. Hens. Herrederne No. 4-9, see R. 10 Novbr. 1688. 8. - 3 (q) See D. B. 22 Septbr. 1686 med Note, N. 23 Martii 1770 og 23 Novbr. 1775. (r) See Reser. 11 Jan. 1737, 10 Febr. 1747, og 3 Octobr. (s) See næstforestaaende Note, og Rescr. 2 Decbr. 1791; cfr. R. 22 April, 15 Julii og 15 Aug. 1735. 168%. Kongelige Rescripter, 13 Martii. 13 Martii. Reser. (til Landsdommerne i Norre Indland), ang. at lade dette Bref til Landstinget strap forkynde, saa og forstændige de gamle Betjente, som nu ere blevne casserede, at, saasnart Tinghusene ere paa de anordnede Steder blevne indrettede, de sig da fra Rettens videre Administration sammesteds aldeeles entholde. Reser. (til Kammercollegium), med Gjenpart af samme Bref, og at giøre den Anordning, at enhver Herredsfoged og Herredsskriver derefter for fin Tjeneste en fri Bondegaard efter Loven uden vi dere Ophold nyder og bekommer (t). 13 Martii. Reser. (til Stiftsbefalingsmændene i Jydland), med lige Gjenpart, for at gjøre den Anstalt, at Ting husene, m. v. vorde indrettede. 17 Martii. Obet Bref, at Byfoged Jørgen Danielsen i Aars maae nyde Sagefaldet og andre uvisse Ind. komster indtil 50 Slolr., samt af begge Parter forseglingspenge forud (u). 17 Martii. Obet Bref, ang. Taxt samt Fiske-Handel og Saltning paa Liimfjorden (v). Gr. Eftersom Indvaauerne udi Nibe klageligen have las det andrage, hvorledes deres Næring dem mærkeligen fal hindres og betages, ved det at Borgerskabet i Aalborg skal forbyde andre Kongl. Underfactter at seile opad Limfjorden til Nibe, og som i forrige Liber tilfo handle sig hvis Fiskes Bare de kan have at afhænde: da bevilges og tillades, At alle Kongl. Undersaatter maae herefter, som det tilforn brugeligt og tilladt har været, uformeent fare med deres Skiberumme ad Liimfjorden paa Fiske-Leiet, og (e) See Rescr. 5 April 1690. (u) See Striv. 1 Martii 1766 og Forordn. 19 Decbr. 1800. (v) See Alab. B. 12 Junii 1727, Bevilgn. 2 Septbr. 1799 mes Noter b, c og d, samt Forordu. 1 Febr. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. og med sig føre tomme Tønder og Salt, og der falte 17 Martii hvis Fiske Vare de sig tilforhandle, som de tilbage med sig maae føre, naar de efter Told Rullen siz ved Toldstedet angive, og Kongens Told og anden Rettigs hed rigtigen erlegge og betale; dog at de under den Prætert ei nogen Handel der oppe paa Liimfjorden med andre Bare maae drive. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Ste 17 Martii. derne og Landets Almue i Norge skal sig strar det ny Maal og Vegt, som af Ole Romer efter Fd. dat. Iste Maji 1683 er lignet, og med Kongens Stempel stemplet, tilforhandle (x), (paa det en Uniformitat med Maal og Begt i begge Riger kan blive, da Indbyggerne i Norge sig itte engnu dermed skal have forsynet.) Refer. (til Generalprocureur Bendtsen), Notits 17 Martii. om Næstforestaaende, samt at han ved fine Fuldmægtige (y) skal overalt i Norge det gl. Maal og Vegt cassere, og over Forordningens Efterlevelse holde. Reser. (til Kammercollegium), indeh. Adskilligt om 19 Martii. Finmarken: at 1) til den Malmiste Reise, som af Sorenskriveren forrettes (z), 43 Sidir., og 2) til Garnisonen paa Vardehuus, en Archeliemester 70 Rd., samt hver af 3 gemeene Soldater 25 Rd. (a), aarligen af Finmarkens Indkomster i Folge Rescr. af 21 de Maji 1687, godtgjøres, ligesom og Amtmans dens Løn, der, efter Befaling til Rentemesteren af 16de April s. 2. er 1000 Slettedaler (b); 3) Sors (x) Statholderen blev og næstfelgende Reser. notificeret. See Forordn. 10 Jan, 1698. (y) Efr. Reser. 9 April 1687. (z) Dette befaledes allerede i Rescr. 3die Martii 1688. (a) See Prom. 2 Martii 1793. (b) See Prom. 9 April 1796. Kongelige Rescripter, 19 Martii. Sorgen (om hvilken de didhen Anno 1685. ikkede Commissarier have ladet til Tinge publicere, at de, som tilligemed Kongen tilholde sig den, skulde inden Aar og Dag i Rentekammeret indsende rigtig Copie af deres Adkomst derpaa, men ikke noget er indkommet) skal herefter, som af gammel Tid, bortfors 41 pagtes. 20 Martii. 24 Martii. Reser. (til Magistraten i Nakskov), ang. Apothekerens Haandthævelse, og Frihed for Paalæg, sammesteds. Gr. Eftersom Apotheker J. Jensen i Nakskov har ladet andrage, at endeel Borgere, tvertimod det ham den 21de Decor. 1680 allern. mebdeelte Brev samt. forhen udgangne Avoteqver Forordning, udfælge og falholde adskillige Slags Aquaviter og andre Vare Apoteket vedkommende, ham til Indpas: da befales, At Magistraten ham ved de ham allern. forundte Privilegier maintenerer, at Ingen, hvo det og være kunde, herefter ham med nogen slige Vare at udsælge eller falholde, under den i Apoteker: Forordningen (c) determinerede Straf, udi hans Næring Indpas gjø rer; desligeste at han for Skatter, Indqvarte ring (d), Vagtholden og al anden Paalæg vorder fri og forskaaned. Obet Bref, at Borger Søren Reusing i Bergen maae udi sit Huus aleene, imod en billig Leie, som han med den Sælgende bedst kan accordere om, lade auctionere alt hvis bemeldte Bergen Byes Indvaa nere uden for deres egne Huse vil ved Auction lade sælge (e). Reser. (c) Af 4de Decbr. 1672 (hos Schou); cft. Fb. 19 Novbr. 1687. (d) See Reset. 29 Junii 1718 med Note. (e) See Reser. 29 Julii 1684 og 16 April 1687. 33(+) Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Magistraten i Næstved), ang. Stem: 27 Martii. pletpapiirsforhandleren sammesteds at beskikkes af Magistraten (f). Reser. (til Papiirs forvalteren, Assessor C. Braem), 27 Martii. ang. Papiir til bemeldte Magistrat at sendes (g). Refer. (til Kammercollegium), med Forbudet af 31 Martii. Dags Dato (om Tobak Spind og Handel af Jóder), for strar den Anordning at gjøre paa alle Toldstederne i begge Riger, at ingen af de tydske Joder vorder herefter tilladt, nogen Tobaksblade at indføre, førend han noiagtig har beviist, at han vil og kan præstere Det, som bemeldte Forordning ham derimod tilholder (h). Reser. (til Samme), ang at af al Syr: og Grane 31 Martii. Last, som fra fremmede Steder føres i Danmark og Fyrstendommet Slesvig, sal herefter af hver Læst Skibsdrægtighed betales 32 Rd., der er halvanden Gang saa meget i Told, som der nu for Udgaaende t Norge gives (i). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at i 31 Martii, dubieuse Livssager maae Execution ei ffee, førend Kongl. Resolution erlanges (k). Gr. Saasom fornemmes, at en Qvindes Person i Nordlandene af et Spøgelse skal være angiven, at have mordet sit Barn, og derefter paagreben, og uden videre Beviislig hed eller Oplysning i Sagen, aleeneste efter egen tilstaaelse, at hun bemeldte ugjerning havde gjort, fra Livet demt og exeqveret: thi befales, 2¢ (f) (g) Hvert for sig er ligelydende med N. for Slagelse, 20 Rovbr. 1686. (h) See Refer. 4 Aug. 1688, Forordn. 14 Innii 1786 og 1 Febr. 1797. (i) See R. 26 Jan 1689 og Forordn. 1 Febr. 1797. (k) See Reser. 28 Mail 1735. 31 Martii. 3 April. 3 April. 3 April. 3 April. Kongelige Rescripter, At Statholderen tilholder Laugmanden, Provsten og Sorenskriveren Kongen om samme Sags Beskaffen hed en udførlig Relation at give, saa og Laugmanden og Sorenskriveren at forklare, hvad Fundament de til saadan deres Dom have havt. Iligemaade haver Stath. Amtmanden at tilkjendegive, at Kongen in genlunde er tilfreds med, at han imod Provstens gjorte Protestation og Vice Statholderens Forbud har ladet Execution skee, førend han det allerunderdanigst havde tilkjendegivet, og Kongens Billie derom for nummet; med alvorlig Befaling, herefter i saadanne dubicuse Tilfælde med Executionen at indeholde, indtil han Kongel. Resolution derom har erlanget. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. In qvisition i Staden af Kræmmerne tilligemed Polis tiemesteren eller hans Fuldmægtig efter fremmede Silke Stoffer til Confiscation, og desuden Værdien at betales, m. m., hvorved Magistraten skal assistere. (Sansom adskillige Fremmede sig her skal opholde, og hemmelig Handel med fremmede Silke Vare drive, hvorover Silke Manufacturet Stade, og Kræmmerne, der kun maae handle med de Indenlandske, i deres Næring stor Indpas tilfoies) (1). Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), Notits deraf, og Befaling, sig derefter at rette.. Nefer. (til Samme), ang. at Skræderne i Kjø benhavn, som til Arbeide erholde noget Silke. Toi, kal levere det, eller Prøve deraf, paa Silke: Mas nufacturhuset, og tage Attest, at det her er fabri qveret (m). Reser. (til Directeurene over Silke: Manufacturet), ang. hvorvidt de af fremmede Silke Stoffer havende (1) See næstfelgende 4 Mescripter. (m) See Forordn. 19 Febr. 1753 cg 1 Febr. 1797. Blæs Resolutioner og Collegialbreve. Blæder maae i Rigerne bæres, nemlig (naar de ere 3 April. stemplede) i Eiernes Huse og i Kirken, men ei i nogen anden publiqve Forsamling, eller til Sove. Refer. (til Magistraterne i begge Rigers Kiebste 3 April der), ang. Eed af alle Kræmmere og Kjøbmænd der i Byen, at de ci have, eller ville handle med andre Silke Stoffer, end de som med Silke: Manufacturers Stempel ere stemplede (n). Reser. (til Kammercollegium, og til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Mestere ved Silke Manufacturs verket at nyde Frihed i de første 20 Aar for persos nelle Tyngder og Besværinger, Contributioner, Indqvarteringer, Krigsstyrer, Ropskat og alle andre Paalæg, Consumtion og Told undtagne (o). April. Reser. (til Kammercollegium), ang. at Toldber 3 April. tjentene skal iagttage det ved Toldrullen og Kandestø bernes Laugs Artikle (p) befalede, i Henseende til nyt forarbeidet Tin. (Lauget har klaget, at endeel Eligt af Kisbaand og Kræmmere indføres og forhandles, samt at det ikke stemples) (q). Obet Bref, at Sembs Bonder og Tjenere 7 April. skal til deres deres Proprietarius herefter som tilforn aarligen og i rette Tid Arbeidspenge erlegge og bes tale, Chvilket de negtede ham, Oberste Brochdorph, og dog i Skjødet findes bestemt) (r). (n) See ibidem, og Rescr. 14 Aug. 1688. Reser. (0) Bortfaldet ved Edict 29 Novbr. 1748, SS. 1-3, og gb. 29 SS. 0 (p) Af 14 Maji 1685, S. 13 (hos Schou); see Rescr. 16 Mait 1708 og 28 April 1739, XXXI. (q) Bortfaldet ved gd. I febr. 1797. (r) See Resol. 8 Febr. 1690, S. 2. ingA of II. Deel. 2 D Kongelige Rescripter, 7 April. 7 April. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. Borger Henry Perey i Trondhjem (som flager at være i Byens Skatter fat for 90 Rd.) at sættes ved Zares ringen billig efter Evne og Vilkaar, samt at det Præs sidenten og Andre sammesteds meddeelte Privilegium, aarlig et vist Qvantum i bemeldte Sfatter at maae give, hermed ophæves, (paa det den eene Byens Ind. vaaner fan bære Byrden med den anden.) D Obet Bref, ang. at Laugmændene paa Island, Enhver i fit District, maae herefter udi Laugmands Told aarligen nyde og opvebære af hver enhver Indbygger, som tiender 100 eller derover, saavelsom af Enhver, som boer paa halve Boele eller Huusmænd og kan holde een Ko eller Flere, een Fis lis eller i Stedet 2 ß., (til deres Lans Forbedring, da de, formedelst Ubgtvterne, ei kunne subsistere) (s). 7 April. Jing A 10 April. Bevilgning for Superintendenten ved Skalholt, Mag. Theodorus Thorlacius og hans Børn, at maae ved fit Trykkerie sammesteds, iblandt andre theos logiske og geistlige Bøger, aleene lade trykke Zorske og Islandske Historier og Antiqviteter (t). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. Engelske Skippere at kunne søge Extra-Ret udi Sager mod Told: Officianterne, samt have Fris hed for Accise af udførende Trælast (u), og være tilladt at bruge i deres Handel og Forretninger hvad Meglere (uden at Nogen dem skal paanodes) dem lyster, naar de det ei selv kan bestille (v), Alt i Norge. Des) dem lyfter, Reser. (s) See Refer. 14 April 1759, og Fd. 11 Julii 1800, §. 5. (t) See Reser. 14 Junii og Forordn. 27 Septbr. 1799. (u) Begge dele bortfaldne ved Forordn. I Febr. 1797. (v) Cfr. Forordn. 4 Aug. 1742, S. 21. . Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Amtmændene i Danmark), ang. over 14 April. seeneste Skovforordning alvorligen at holde, især med Indgrøvtningen, Plante Havers Indrettelse, samt unge Træers Opelfening og Beskjærelse (x). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at 14 April. Dusgaards underliggende Gods, som til Friderikshald Byes Opkomst og Forvidelse er givet, skal for Soldaters udredning og anden Tynge befries, samt af Magistraten ved de dem derpaa allern. med. deelte Friheder og Benaadinger mainteneres og beskyt tes. (Snasom Solhater deraf prætenderes, men Dona tionsbrevet iblandt andet melder, at Gaard og Gods maae for al Jordebogens Mertighed og Sagefald samt alle Stats ter af Jordegods være forskaanet) (y) Reser. (til Laugmændene udi Jeland), ang. med 14 April. nogle af de lovkyndigste Sysselmænd at foretage den Norske Lovbog, hvoraf herved et Eremplar sendes, samt at overveie og til det Danske Cancellie indbes rette, hvorvidt den Islandske Lov derefter kan ind rettes (z). dan is d Reser. (til begge Superintendenter i Island), No 14 April. tits derom, samt med nogle af de kyndigste Provster paa lige Maade den anden Bog om Geistligheden at foretage. Jalent Refer. (til Kammercollegium, samt til Stift: 17 April. befal. og Superint. over Lollands Stift), ang. Forandring i Liendes Givelse, samt derfor Nea fusion, enten til nogle Præstekalde ved Annecter home D d 2 (x) See Forordn. 26 Jan. 1733 og 18 April 1781. (y) See M. 16, 23 og 30 Jan. samt 17 April 1686. ring, (z) See naftfelgende Rescript, samt 12 Majt 1727 mes Note. olidant Kongelige Referipter, 17 April. ring, eller til Andre, samt til ykjøbing:Hospital og til Skolerne i Lolland og Falster.

Herhos stiffes, til videre allerunderdanigst Efterreta ning, en trykt Forordning (a) om Adskilligt vedkommende den Forandring med at tiende efter Loven i Lolland og Falster; desligeste en Tart (b) paa Kongens og Kirkernes Tiender sammesteds, efter hvilken Tart de for den der satte aarlige Afgivt udi Rug, Byg og Havre paa Approbation skal bortfestes, og Skatterne deraf ligesom af andre deslige Tiender i de andre Provincer rigtigen og qvartaliter svares og betales, at regne fra den 1ste Octobr. nu førstkom mende, og saa fremdeeles. Og, saasom fornemmes, hvorledes adskillige Præster i bemeldte Lolland og Falster, ved denne Forandring med at tiende, for meget i deres Kalds Indkomster skal afgaae, er for Godt befundet, endeel Bald, hvor det mageligst free fan, efter bosfølgende Specification at lade annectere (c), som Tid efter Anden enten ved Præsternes dødelige Afgang, eller deres Befordring til andre kald, skal iverfa

(a) Af Dags Dato; cfr. Mescr. 29 Majk og 4 Junii 1688. (b) Denne, som formobes bortfaldet, udskrives ikke her. (c) Falster (see Rescr. 2 Martii 1742, No. 18 og 20). 20 Lillebrænde til Torkildstrup, soreby til nørre: Ørslef, Eskildstrup Onslef, Eigesby til Karleby, Nørrevedby. Sonder: Aislef til Sønders Firkeby. Nørre Alslef, Falkerelef.. Haarbelef, Lolland (see R. 2 Martit 1742, 9o. 11, 12, 17, famt 24 Octobr. 1800). Veileby til Tiitsted og Skjør: | Af Skovlænge Sogn Tores ringe, Maibølle til Sarkjøbing, Taars. .. Virnæs, Billested. Maribo, Serretslef Nystad, Bregninge til Rjettinge, Branderslef til afstov, Rjøbelof... Vindeby, By til Aunede, Dannemare til Tillitse, Ryde til Landet og Aageby,, med en Mesid. Capellan; Gurreby til Søllested og Skovlænge, med Resid. Capellan. Resolutioner og Collegialbreve. iverkstilles; og imidlertid anvises dem Refusion af 17 April. Kongens Anpart Tiender. Saasom der og skal fins Stedet M des endeel andre Præster, som ved denne Forandring for meget Afgang skulle lide, og til beres Kald ingen Annerer beqvemmeligen kan legges, foruden Hospita lerne udi Lykjøbing og Skolerne der i Landene, som derved mærkelig Afgang skal tage, saa, for samme deres Afgang, perpetueres eg gives dem Bederlag efter indlagde Fortegnelse af Kongens Ans part Tiender, Præsterne og deres Efterkommere af de Sogne, de selv betjene, og Hospitalet samt Skolerne af næstliggende Sogne, hvor det beqvem meligst fan see, som de efter Anviisning fra Amts stuerne maae nyde og oppebære, saavel for forleden Aar 1687 som herefter aarligen, af dem der Tiens derne i Fæste have (d). 20 Reser. (til Statholderen i Norge), ang. strax 28 April. den Anstalt at gjøre, at Fangerne, som med Domme fra Landet blive indsendte til at komme i 503 (d) Nemlig, Sognepræsten til Jern Afrø, den beele iende, foruden (som tilforn) af Amtstuen et und Rug og et Pund Byg; Bogo, den heele Tiende; Sugelse, den fjerde Deel; Sonder: Alsie, ligesaa; Sønderkirkeby,S Stavager, den halve Tien de; n 27ørrekirkeby, Dollefelde Mue ligefaa; Øster Ulslef Goosted sinnd Sædinge, den tredie Deel; Rebbelunde, ligefaa; oreby, den fjerde Deel; Burss, ligesaa; Caaislund, bn tredie Deel; Taagerup, ligesaa; Kronge, ligefaa; Nykjøbing:hospital, 274 Tdr. Hartkorn; 128 Edr. Nykjøbing Stole, 1 Slp. 2 Fdfr. Stubbekjøbing Skole, 95,Tdr. 1 Slp. 2 Fdir. Nysted: Skole 60 Tbr. 1 Skp. 21aribo-Skole (foruden en e nant ved Malholm - Amtstue) 47 Ebr. 4 Sfpr. Sarkjøbing-Skole 15 Edr. (Om diffe 4 Sfoler, fee Refer. 4 Martii 1740.) Takskov. Stole 193 Ebr. 2 Efp. Kongelige Rescripter, se 28 April. Jern og Arbeide paa Aggershuus: Slot, vorde, efter gammel Stif og Sædvane, der paa Slottet, saasnart de ankomme, annammede og forvarede (e); og at Vagten der sammesteds haver flittig Indseende med, at dem al Leilighed betages, om nattetider at und komme og bortrømme. 5 Maji. JingA 85 Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Straf for Tumult, samt for Mangel af Dorres Opladelse, hvor der arbeides, drikkes og sælges under Prædiken, samt Politiets Assistence af Soldater ved bemeldte Tumult (f). Gr. Eftersom erfares, hvorledes om Soudagen og andre hellige Dage i Kjobenhavn for uskikkelighed under Prædiken fal begaaes af endeel gemeene kolk, saavel Qvindes: som Diands Personer, faa at i Stedet for, at de skulde gaae i Kirke, og høre Guds Ord, lahe de vaa Kirkegaardene og Gederne, og ove adskillige udvder, med karmen, Stoien pg Andet, Guds Menighed ikke til ringe forargelse, da befales: Alt, naar Politiemesteren saadan Tumult under Prædiken herefter fornemmer, han da samme Persos ner, som den anretter, strar lader paagribe, og i Stadens Arresthuus indsætte, hvor de skal forblive, indtil de betale eller udstaae den Straf, som Loven og andre Kongelige udgangne Forordninger tilholder. - Dg, som derforuden fornemmes, at det sig undertis den skal tildrage, at naar Politiebetjentene om hellige Dage under Prædiken om Helligbrøde inqvirere paa de Steder, som de have Kundskab om, at der inden for sidder Folk, enten at arbeide eller drikke, Huuss verten eller hans Folk skal være saa modtvillige, at de ei, naar Politiebetjentene banke paa Døren, skal ville (e) See Canc. Skriv. 3 og 10 Decbr. 1746 famt Fd: 7 Septbr. 1764. (f) See Fd. 22 Octobr. 1701, P. II, Cap. 2, S. 2-4, 08 12 Martii 1735, S. 2 og 3. Resolutioner og Collegialbreve. ville oplade, og det fordi at deres Forseelse dem et 5 Maji. sfulde blive overbeviist: saa haver Politiemesteren dem, fornemmelig Haandverksfolk, Viin: og Øl-Tappere samt Søkere og Andre, som nogen ædende eller Driffe: Vare sælge, eller noget andet til at sælge falholde, at de uden Gjensigelse oplukke deres Gade Dore, naar Politiebetjentene banke, saafremt de ikke for saadan Modtvillighed vil være forfalden udi 10 Rdlrs. Straf for hver Gang. Ellers er Hr. Hans Schach befalet (g), at han Politieme sterens Betjente, til deres Tjeneste desbedre at fyldestgjøre, med Soldater skal assistere, naar de det kunde behøve og begjere. Reser. (til Commandanten i Kjøbenhavn), 5. Maji, ang. Politiets Assistence af Soldater ved Tumult under Prædiken.d Gr. Eftersom erfares. (h) forargelse; og Volitiemesteren er befalet, at, naar han saaban Tumult (i) Forordninger tilholder: saa befales, a At Commandanten bemeldte Politiemesters Be tjente, til deres Tjeneste desbedre at fyldestgjøre, med Soldater assisterer, naar de det kunde behøve og bes gjere (k). Obet Bref, ang. hvad der til Vedligeholdel: 5 Maji. sen af Randers- Kjobstæds Sonderbroer er henlagt (1). Gr. Magistraten har labet andrage, at disse 2 ſtore T lange Broer ber for Byen skal beheve Reparation, hvortil de af Kongens Hr. Fader den 3bie Junii 1667 anordnede Middel ei skal kunne forslane. da 204 (g) See naftfolgende Rescript. (h) (i) Ligesom næstforestaaende Rescript. (k) See anforte gb. 1701, S. 4. (1) Efr. Prom, 18 Aug. 1798. Ben Kongelige Nescripter, 5 Maji. 12 Maji. 12 Maji. Bemeldte forrige Bevilgning igjentages, saa at Borgemester og Raad maae lade oppebære det, som resterer af hvis Rorn til samme Broer tilforn af Galten og Sønderhald Herreder er bevilget, saa og derforuden I Skill. d. af hver ubeslagen Vogn, 2 s. af hver beslagen Bogn, og 4 6. af hver Carosse med 4 eller 6 Heste, hver Gang bemeldte Vogne saavel frem som tilbage over samme Broer komme (m); dog at hvis Tjenere, som til Dronningborg Gaard ligger, naar de Hoverie eller gt og Arbeide for rette (n), samt Grev Nicolai Friises Bonder og Tjenere, efter Kongl. Brev til hans Fader af 6te April 1672 (0), for slig Udgivt forskaanes, saa og alle de Bønder og Andre, som Byen til Bedste med deres Vare søge Torvet, ikke give uden I ß. baade frem og tilbage, naar de i saa Maade derover fare (p); hvorimod Broerne skulle forsvarligen vedligeholdes, samt med videre Bro Korn, til bemeldte 2 Broer at udgives, aldeeles ophøre skal. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. dem, som findes uvillige i at give Mag. Albret fogfen, Sognepræst, og Hr. Povel Anderssen, Capellan, samt Mathias Sorensen, Klokker til Trinitatis Kirke, Præste og Klokker: Penge, Offer og Andet, at tilholde, at de Suplicanterne lade følge det dem Tilkommende. Reser. (til Kammercollegium), ang. at de i Bergen paa Sinmarken Trafiqverende maae efter den fora rige Toldrulle fra fremmede Steder lade indføre saa meget (m) Forhsiede ved Reser. 2 Septbr. 1785 og 29 Julit 1791. (n) De ere nogle og 70 Mar derefter. bortsolgte. (0) Forandret ved Reser. o Novbr. 1797. n (p) Forklaret ved Prom. 15 April 1786 og 17 Martit 1787. Resolutioner og Collegialbreve. meget Bremer og Vester: Lerred, som de til Lan 12 Maji. ders Fornødenhed behøve (q). Reser. (til Laurits Lindenov og Magistraten i 12 Maji. Bergen), ang. Straf for de Trafiqverende, som ei deres Handeler i Finmarken herefter forsyne, nemlig at tabe deres krav, og svare Skaden (r). Reser. (til Hr. Frid. von Gabel), ang. at 12 Maji, fra St. Michelsdag næstkommende skal alle Kongens Undersaatter paa Særó, ligesaavel som de i Norge, sig efter den nu ved Trykken, forfærdigede Torske Lov i alle Maader rette og forholde, samt saavel alle Over: som Under Dommere og Rettens Betjente paa forbemeldte Færs i alle forekommende Sager og forefaldende Leiligheder efter fornævnte Love bog fjende og dømme (s). Refer. (til Samme), ang. Confisation af deres 12 Maji. Odels Jorde paa Sudero, som med Fremmede have handlet, samt at af flige Jorde skulle bestandig 4 Marker blive tilsammen, og ei herefter ved Arv eller Fæste i mindre Parter deeles (t). d) Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at 15 Maji. indtil St. Hansdag næstkommende maae indeholdes med, efter Bogbindernes Laugs-Artikle (u), at stemple 205 230ge (q) See R. 9 Marrit 1689. (r) See N. 3 Martii 1688. (s) See Forordu. 30 Maji 1691, S. 12:14, og rom. 23 Junii 1798: Efter Bings Norges Beskrivelse, S. 188, og Thaarups Statistik. 20en Ubgave, S. 359, ſennes, fra 1790 af, til Landet be for de Danske Stater i Al mindelighed gjeldende norbninger. (t) See anforte Forordn. 1691, S. 9. (u) Af 16 Maji 1685 (hos Schou), S. 10; cfr. gb. 27 Septbr. 1799. Kongelige Referipter, 15 Maji. Boghandlernes Boger, (efterdi alle Disse, Ten unds tagen, i Forretninger til fremmede Steder skal være forreisde.)

15 Maji. Bevilgning, at Kongens Mundfof, Johan Stats Baden, maae udi en, ongefær imellem Rosenborg og Østerport Kiøbenhavn liggendes, og ham tilhørige Have, samt hvis Plads derhos han sig videre tilforhandler, en færdig Skydebane med adskillige Lyst huse lade indrette, og de Søgende med fornøden Tractement af Mad, Øl og Viin accomodere, med Frihed for Paalæg af læring og Grund. 15 Maji. Confirmation paa Foreening imellem Jens Rosenheim (efter Kongl. Fuldmagt af 29de Octobr. 1687) og det Kongl. Engelske Africanske Compagnie om Overladelse til Dette af Castellet Frideriksberg paa Rysten af Guinea, som den Danske Gouverneur Hans Luch først har pantsat, og siden solgt for 23 ME., 7 Unzer, 14 Afees og 6 Fakoos Guld, m. m. (v). 15 Maji. 16 Maji. 18 Maji. 19ldHnd Reser. (til Directeurene for det Vestindiske Com pagnie), med Copie deraf, og Befaling, til benævnte Engelske Compagnie at overlevere Samme. Bevilgning paa et fri Birk til Glorup: Gaard i Fyen. Reser. (til Hr. Gustav Vilhelm, Greve til Jarlsberg, som havde hindret Forkyndelse af en fra de, til endeel Saugers Adkomster at eftersee, forordnede Commissarier udstedt Stævning til Saug Eierne i Grevskabet, og selv udstædt En, samt ligesaa uda stædt en Stævning til nogle Geistlige at møde til Christianice Capitul, uanseet de forhen ved Statholdes (v) See næstselgende Rescript. rens Resolutioner og Collegialbreve. rens Stævning af Stiftsbefalingsmanden og Superin: 18 Maji. tendenten som deres Dommere vare indkaldte), ang. at han sig herefter fra slige Stævninger at udgive, entholder, eg iffe enten gjør nogen af Kongen forordnede Commissarier i deres Forretninger, eller Con- Sistoriis udi deres efter Loven dem competerende Juriss diction og Ret nogen Indpas, men sig efter Loven og de Greverne givne Privilegier rette og forholde. (Saasom hverken disse eller Loven tillade Greverne, enten i de af Kongen befalede Commissioner eller i geistlige Sager nogen Stoning at udgive.) .ijaM Refer. (til Kammercollegium), ang. nogle 22 Maji. Indtægter, saa og Grunde uden for Voldene, til Staden Kjøbenhavn. Gr. Eftersom Magistraten i Kjøbenhavn har lavet an drage, hvorledes Stabens utgivter Aar efter Aar meget fkal være forøget, og derimod dens Indkomster mærkeligen formindsket, fær formedelst den Regularitet, hvorved Sta den skal have mist en stor Deel af dens Indkomme, som den tilforn skal have nydt af Sture, Boder, Bygninger oa Judhegninger, baade inden og uden Byen, som ere blevne afbrudte og tilsideremmede, foruden at Staden er afgaaen den femte Part Suusleie af udenbyes Etere, faavelsom Vagtstatten, som i forrige Tiber af Indvaanerne til Staden blev given, hvorover den nu ingen videre Indkomst skal have uden bvad som indkommer af Roeskilde Amt, og af Stadens Accise, famt af nogen Udenbyes Jordskyld og Græspenge af hvis Qvæg, som paa Stavens Fælled udlades, saa og hvis som af Staderne paa Torvene falbe fan, fom tilfammen fffe ffal funne beregnes over 2800 Md. aarlig, i den Sted at Stabens ordinaire Udgivter med Menterne af de Capitaler, som baade de og deres For mænd til Stadens nomgængelige Ubgivter Tid efter anden skal have været foraarfaget vaa Mente at optage, skal bedrage aarligen over 5000 Md., saa at Staden sig paa den Maade i større Gjeld Tid efter Tid maa fordybe, medmindre Kongen den i Tide med noget Tillæg vil til hjelp tomme: da bevilges, At Magistraten til Stadens Gields Aflæggelse, og dens aarlige ordinaire Upgivters Betaling, maae nyde hvis Copulationss og Græs Penge, som aarligen paa Accise Contoiret i Staden erlægges; desligeste og hvis Kongelige Rescripter, 1688. 428 g 22 Maji. hvis Arvefalds Rettighed samt Sagefald og Tiendes Penge, som i Staden falder, og Byfogden aarlig paa Rentekammeret pleier at gjøre Regnskab for, alt at regne fra den første Januarii fibstforfeden, og saa fremdeeles, indtil Kongen anderledes derom tilsigendes vorder (x): saa maae og Staden beholde fine tilforn havte Grunde og Eiendomme uden for Vols dene (y), dog at en vis Andeel af Kongens Matesrial este derpaa fri Græsgang om Sommeren nyde. Anordning, hvorledes Byfogden i Aarhuus sig med Documenters Tinglæsning og Skifters Foretagelse skal forholde (z). 22 Maji. Gr. Efter allerunderdanigst Ansegning og Begjering, fra og paa det Borgemester og Maad i Kiebstæden arbuus, Itgelaavel som paa andre Steder, desbedre fan have den Eiterretning og Videnskab om Kirtens, Fattiges og Umpnbiges Midler, og andet deres Embede vedkommende, som Loven dem tilholder, bodes og befales, at d At Byfogden i bemeldte Aarhuus herefter ingen Pante, Skjøde eller Kjøbe Breve der paa Bye tinget udsteder, før Borgemesters og Raads Attest for ham fremvises, at den Pantsættende eller Sælgende, alt hvis han enten af Skatter, Kirkers, Fattiges, Borne Penge eller Andet til Kongen eller Byen kunde skyldig være at svare til, clareret være at haver; og naar Skifte og Deling efter de Afdøde Skal holdes, skal bemeldte 2yfoged Sligt tilforn førend Noget i saa Maade foretages, paa Raadstuen for Borgemester og Raad angive, paa det da af dem (x) af disse Indtægter nodes itkuu Accisen og Copulations. Penge, fee fer. 20 Octobr. 1688, R. 26 April 1720 med Noter, samt M. 13 Febr. 1692 og Ed. I Fevr. 1797, §. 21 og 23. (y) See Refer. 17 April 1798. (z) See Confirm. 12 Junii 1722; atter confirmeret d. 220e Octobr. 1746. Resolutioner og Collegialbreve. dem anordnes fan, hvo tilligemed ham paa deres 22 Maji. cane Stiftet fal for Vegne Skiftet fal forrette, og de, om Umyndiges Midler, samt hvis Andet dem paa Kongens, Kir fernes, Fattiges og Byens Vegne vedkommer at svare til, fornøden Underretning have kunde (a). Reser. (til Stiftsbefal. over Lolland og Fal 29 Maji. ster, samt Notits til Superintendenten), ang. at han menige Bender og Almue i Utterslef Sogn udi Lolland skal alvorligen tilholde, herefter tilbørligen i rette Tide, efter Loven og den om Tiene derne i Lolland udgangne Forordnings (b) Tilhold, uvegerlig at yde saavel deres aarlige Tiende af Gjæs til deres Sognepræst, som af andre Slags, hvoraf Tiende bør at gange med rette; hvorimod han en Al- ilim s minding eller faa kaldet Gaase Eng, til samtlige Bønderne der i Sognet aldeeles sal afstaae, og de sig den saa nyttig at gjøre som de bedst kunne. (Saasom Endeel af dem indeholde med Tiende af Gjæs, paastaaende samme Alminding, som de formene han efter en til Landstinget 1677 ergangne Dom senide istedet for Gaasetienden lade sig neie med, enddog samme. Eng skal libet importere, og han sig et med den befatter, m. v.) Refer. (til Magistraten i Aarhuus), ang. at 29 Maji- Veieren og Maaleren sammesteds, som de paa Kongl. Ratification have at antage, al staae under deres Direction, og at de af hans Bestillingers Inde fomme maae nyde hvis Toldrullen dem kan tillade (c). 1991 9750 236 (a) See Refer. 10 Julii 1739- Reser. (b) See Forordn. 1 Julii 1687, M. og F. 17 April 1688, Fb. 7 Apri! 1740, famt Prom. 11 April 1797. er (c) Confirmeret den 22de Octobr. 1746; jævnfør O. B. og . 3 Aug. 1670, samt Fd. 1 Febr. 1797, S. 23 og 24, 32-36. 2 Junii. Kongelige Rescripter, Refer. (til Commandanten i Kjøbenhavn), at Fanger i Stokhuset skal af vore, og ei af Papistiske, Præster besøges (d). Gr. Eftersom erfares. at de Papistiske Præster imob forben gjorte Forbud sig skal underflaae, en og anden Fange ndi Stolhuset at besøge, saa og dem udi deres yderste Mbetjene, hvorved de ubi deres Bildfareife borthee, og an dre eenfoldige Overværende forføres: da, paa bet en og anden leilighed derved tunde forekommes, er Kongens Vil lie og Befaling, at Commandanten den Anordning gjør, 22 Maji 2 Junii. 2 Junii. Ut ei nogen Papiſtiſk præst herefter vorder tilladt, til nogen Fange enten i Stokhuset at indkomme, eller dem ved deres Henrettelse betjene; men Sligt af vores Religions og Guarnisons Præster at forrettes.

Reser. (til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. at Fanger i Arresthuset skal af vore, og ei af Papiftiste, Præster besøges (e). Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Skandskrivter, og Medvideres Straf (f). Gr. Eftersom erfares, at Eu og Anden sig paa adskillige Tider har understaaet, arererige og flammelige Skrivter og Wasaviller, paa adskillige ærlige og uberygtede Godt-Roll, ijal qe at have digtet, og paa publique Steder opslagen og divul geret, uanfeet, at Sligt udi koven under het Straf stren geligen er forbubet: da, paa det flig Misbrug et skal tage Overhaand, befales, At Politiemesteren paa behorige Steder, til Alles Efterretning, Placater lader opslaac, og derudi Alle og Enhver alvorligen advare, at de sig ei herefter under

(d) See næstfølgende Rescript, og Forordn. 13 Martit 1761. (e) Ligelydende (fun Arrest: isteden for Stok: Suset) med Næstforanforte; cfr. d. 15 Junii 1771. q (f) See Forordn. 8 Junii 1689, 22 Octobr. 1701, P, 2, Cap. III, S. 5, So-Art. (hos Schou) 8 Jan. 1752, S. 624, og 29 Julii 1756, S. 642, famt 27 Septbr. 1799, S. 25. Resolutioner og Collegialbreve. der den i Loven determinerede Straf understane noget 2 Junii. ærerørigt Skandskrivt eller Pasqvil, enten at lade ops flaae, udskrive eller divulgere; og hvis Nogen om de Personer, som deslige Skrivter kunde have digtet, eller ladet udkomme, funde være videndes, de det da enten hos Politiemesteren eller de Vedkommende Je angive, saafremt de ei lige Straf ville undergivne være. Refer. (til Bispen over Fyens Stift), ang. at 4 Junit. han maae beordre Provsterne i Lolland og Falster, at de i hans Sted, Enhver udi fit Herred, tilligemed Stiftsbefalingsmanden Degnenes Ondkomster der i Landene imellem dem, efter den allern. gjorte Anorde ning (g), famt Sognenes Hartkorn ligne, saa og Kirke Regnskaberne forhore og underskrive. (Eftera som vigtige forfald hindre Bispen, et hausnart at tunne reise berover.) Reser. (til Admiralitetet), ang. at Sand, 9 Junii. som efter Forordn. af 21 de Maji 1680 har været forbuden i Kjøbenhavn at indføres, maae herefter uformeent ved Pramme og Baade sammesteds indfø res: til hvilken Ende Admiralitetet en beqvem Plads, hvor hvis Sand, som i saa Maader indkommer, til Canalens mindste Skade kan opkastes, haver at ude vise. (Efter endeel fattige Prammænds og Baadsfolks Ansøgning, famt i Henseende, at der dog daglig Sand ved Bogue indkommer) (h), } Come (1) dam admoduloni9. (i) (g) af 17de April 1688, S. 4; fee . 4 Martii 1740, P. III, og 27 Octobr. 1780, S. 2.dized (h) See Refer. 15 Jan. 1681, 30 Junii 1691, og 16 Febr. 1725, Forordn. 15 Decbr. 1724, 18 April 1744, S. 1 og 2, Langs: Art. 17 Septbr. 1784, 90. 1, 4, 11, 25 og 26, M. 8 Junii og Tart 2 Julit 1787, famt R. 23 Jan. 1789, 1. A. 2001 Kongelige Rescripter, 3 Julii. Commissorium (til Canc. Rd. Chr. Gedde til Skivehuus, samt Mag. Søren Sevel, Provst i Norlyngs Herred og Sognepræst til Domkirken i Vir borg), til Herligheds og Landgjeldes Tilsammen blivelse i Kirke og Skole Gods udi Viborg-Stift (i). Kongl. Resolution, ang. at Bryggerne i Kjøben havn maae, Enhver for sig, beholde sin egen for Kost og Løn antague Bryggersvend, dog at Alting med Brygningen og ellers i andre Maader efter Forords ningen forsvarligen forrettes. (Saasom Omgangsbryg ningen ei derved kan hindres) (k). 7 Julii, 7 Julii. Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden og øvrige Amts mænd i Sjælland), ang. Andreas Lovson som In specteur over Veiene i Sjælland, tillagt aarligen af hver Gaard og Molle 6 B., og hver Huusmand, som holder Heste og Vogn, 4 ß. [saavelsom noget Vist af hver Kjøbstæd efter Stiftamtmandens Medias iation mellem ham og Magistraten] (1); samt en rigtig Fordeeling imellem Almuen over alle Veie i Amterne, og Arbeidet derved (m). in 7 Julii. Jatu Reser. (til enhver Kjøbstæds Magistrat i Sjælland, og Notits til Stiftsbefalingsmanden), ang. Veiene og Broerne der for Byen, saavidt den deraf kan vedkomme, efter den Anordning, som Stiftsbefalings manden ved Inspecteur over Veiene Andreas Lovson gjører, forderligst at lade forfærdige, og siden för svars (i) Ligelydende med Commiss. af 7 Aug. 1686; fee R. 29 Dctobr. 1701. (k) Menes bortfaldet ved Convent. 25 Jan. 1743, 08 b.. 13 Junii 1755. (1) Dette [] var ifte til de svrige Amtmand; see næst følgende Rescript. (m) See Refer. 3 Novbr. 1688 famt Forordn. 4 Martit 1690 og 13 Decbr. 1793Resolutioner og Collegialbreve. svarligen vedligeholde. brastfældige) (n). (Saasom de skal være meget 7 Julit. Anordning om endeel Gaarde, som Antvor: 7 Julii. Skov- og Flakkebjerg-Herreder til hinanden afgive (o). er Gr. Efter den Relation og Erklæring, som Stiftamt manden efter allernaadlast Befaling (p) bar indgivet, for Godt befundet for endeel af Bonderne udi Antvorskovs og Flakkebjerg Herreder i Sjælland, deres desto bedre Bes qvemmeligheds Styld, at anordne og befale: At efterskrevne Gaarde, som tilforn have ligget une der Antvorskov Herred, nemlig 1) Agersø og Oms, ie to 50 Gaarde, 2) i Boslunde Sogn 43 Gaarde, 3) i Eggesløvlille 3 Gaarde, 4) i Tystofte 3 Gaarde, 5) i Gimlinge Sogn 37 Gaarde, 6) i Hallagerlilles Sogn 15 Gaarde, 7) i Kirkerup: Sogn 16 Gaarde, 8) i Tystrup Sogn 31 Gaarde, skal herefter, saas vidt Rettens Administration angaaer, ligge og svare under Flakkebjerg Herreds Ting, hvorimod Flakke bjerg Herred afgaaer i Sfjørpinge: Sogn og By 4 Gaarde, i Forderuppe: Sogn 4 Gaarde, som paa lige Maade til Antvorskov herreds Ting skal svare. Thi bydes hermed, og befales bemeldte Gaardes Bes siddere i Antvorskov og Flakkebjerg Herreder, at de bet Herredsting, som dem nu herudi anvises, for deres rette Værneting herefter agte og holde, og der svare Alle og Enhver, som dem Noget med rette kunde have at søge og tiltale: til hvilken Ende dette Brev paa behørige Steder til Alles Efterretning strat fat læses og forkyndes. (n) See ibidem. (o) Forandret ved Anordn, 4 Nopbr. 1720, S. 1. (p) Efr. M. 16 Junii 1683. II. Deel. Obet 7 Julii. Silul 17 Julii. 21 Julii. 21 Julii. 21 Julii. Kongelige Rescripter, Obet Bref, at Bnfoged P. Rasmussen i Medel fart maae nyde Sagefald og andre uvisse Indkoms ster indtil 30 Rd. aarligen, samt Dom og fore seglings: Penge forud (9). Reser. (til Conrad Greve af Reventlov, og til Laurids Fos), ang. Udviisningen i Soro Skoles underliggende Stove, ligesom i andre Kongl. Stove efter seeneste Forordning, dog Sos (isteden for Amt: Friveren og Ridefogden) at bruge Talhammeren (r). Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. hvilke Tider Rorn til, og det formalede fra Stadens Veirmøller ei maae fores; der Første førend Kl. 5 S. og kl 8 V.,, og det Sidste om Aftenen efter Kl. & S. og Kl. 5 V. (For Underslæb i Consumtios nen) (s). Bevilgning, at Landstingshører og Skriver Pea der Clemendsen i Sjælland maae af Parterne fine Striverpenge forud annamme (t). Bevilgning paa Indtægter til en Skibbro, og paa et Herbergeer- eller Verts Huus, paa Rastenholm. Efter Ansøgning bevilges, at (s. T.) Claus Rast maae til nogen Erstatning for den Bekostning, som han paa Rastenholm, liggendes uden for Stabelstaden Nyborgs Skibbro allerede har anvendet, og til dens Vedligeholdelse fremdeles foraarsages at anvende (u), nyde (a) See Skriv. I Martii 1766, og Forordn. 19 Decor. 1800.. (r) See Fund. 29 Jan. 1782, S. 47. (s) See Forordn. I Febr. 1797. (t) See Prom. 20 Maji 1786 og Forordn. 19 Decbr. 1800, 9. 127. (u) See Reser. 19 Novbr. 1687. Resolutioner og Collegialbreve. nyde og oppebære af Enhver, som sig af samme Ra 21 Julii. fenholms Skibbro med deres Fartsi agter at lade betjene ligesaadan Bropenge og Accise, som ordinaire til Skibbroerne for Korsøer og Nyborg udgives (v); desligeste maa han og til de Reisendes Gavn og Tje neste, som om nattetider, eller efter at Porterne for Nyborg kunde være bleven tillukte, didkomme, et Herbergeer: eller Verts-Huus paa bemeldte Kaffenholm lade indrette, og der lade udskjenke Viin, Øl eller anden Slags Drif for Reisende og Andre, som det kunde behøve og begjere, dog at dermed efter Loven, og de i lige Tilfælde allern. udgangne Forordnin ger (x) tilbørligen vorder forholdet.

Rescr. (til Stiftsbefalingsm. over Nibe-Stift), 21 Julii. ang. at Præsterne i dette Stift skal nyde Qvæg tiende og anden sædvanlig Rettighed.

Gr. Saasom fornemmes, at Bønderne i Stiftet, fiben Loven udgif. ifte aleene ganske ffal negte (y) i Loven at være omtalt, men endog at de skal vegre sig udi, deres Qvægtiende in natura af alle slags efter Loven at give, og dog iffun en meget ringe Peuge derfor betale: Da .. (z) befales,

At Stiftsbefalingsmanden .... (a) nydt og have have.

21 Julii. Obet Bref, ang. Degnenes Tiende og Nettighed samt Bolige i Ribe-Stift.

Gr. Eftersom Superintendenten over dette Stift har ladet andrage, hvorledes Degnene i bemeldte Mibe: Stift des res Tiender og Rettigheder, som dem i Loven allern. er til= EC 2

(v) Menes for Endeel ophævet; cfr. Circ. 5 Jan. 1793 08 Tart 12 Febr. 1800. (x) See Forordn. 30 April 1734, I febr. 1757 og 2 Aug. 1786. (y) (z) Ligesom Gr. i Rescr. 20 April 1686. (a) Ligesom Texten i Samme, see Noten, og Fb. 7 April 1740. Kongelige Rescripter, 21 Julii. tillagt, et endnu af Banderne skal finne bekomme, og det formebelst, 2c. (b). 21 Julii. 21 Julii. Reser. (til Bispen i Aarhuus), ang. Pligt for Præsterne i Aarhuus i Hens. til Skolens Rettighed ved Vielser og Liigs Begravelser. land Gr. Saasom af Rector Schola Mag. Laurits Lauritsens Andragende og Bispens Erklæring fornemmes, at Endeel, fem efter fær Kongl. Tilladelse i husene lade sia copulere, skal negte Stolen ganske sin Mettighed, omendskjendt de t Brevene forbindes, ligt at betale; foruden at Endeel, naar de lade deres Afdsdes Litg begrave, da og iligemaade med Skolens og dens Betjentes Mettighed udeblive: da befales,unded striat At Bispen Præsterne i bemeldte Aarhuus tilholder, ei Nogen tilsammen at copulere, eller Jord paa Liig at kaste, førend beviislig gjøres, at de Vede kommende (c), saavel af dem (C), fravel af dem, fom ofte assamas udgangne Forordninger deres Vielser i Kirken og Liigs Begras velse om Dagen holder, som dem, der efter Kongl. færdeeles Bevillinger sig lade vie i huset; og deres Liig om Aftenen begrave, deres Rettighed erlagt og betalt er. Refer. (til Stiftsbefalingsm. i Aarhuus), ang. at Farverne sammesteds ei maae hindre andre Kjøbstæders Farverier (d). Gr. Saasom Jørgen Pedersen, Farver i Manders, har Flageligen lavet andrage, hvorledes P. Jenssen, Farver i Aarhuus, efter et ham tilligemed Hans Jenssen, Farver ibidem, den 1ode Septbr. sidstforl. givet stongl. Brev (som indeholder, at de samme Farverie i fornævnte Aara huys Bp og deromkring liggende 5 eller 6 Miles District udi begge deres og deres hustruters Livstid, og faalænge de sig dermed forsvarligen uden billig Klage forholder, aleene foruden Indpas maatte nybe) ham skal ville formene, hans Fat (b) I det Øvrige ligelydende med O. B. 14 Junii 1687 for Aalborg-Stift; see Noterne, og N. 13 Novbr. 1703 med Note. (c) See og Rescr. 27 April 1689. (d) See Reser. 6 Novbr. 1744 og 4 Febr. 1735 med Noter. Resolutioner og Collegialbreve. Farverie i bemeldte Randers at bruge, medmindre han Pe: 21 Julii. ter Jenssen hereiter, som i forrige Zider skal være feet, ben tilegnende, Genant vilde give: og (som bemeldte Kongl. Peter Jenssen og sans Jenssen givne Brev ingenlunde er meent. at de bermed karverne i nogen af de omkring Aarhuus By liggende Kjøbstæder i deres Farverie og Haandtering Hinder eller Inovas maatte gjøre, men aleene vaa Landet at forstaaes) befales, At Stiftsbefalingsmanden meerbemeldte Peter Jens sen og Hans Jenssen alvorligen tilholder, hverken bemeldte Jorgen Pedersen eller nogen anden Farver i de omkring Aarhuus liggende Kjøbstæder nogen he Hinder eller Indpas i deres Haandverk og Næring at gjøre, men de dermed fri og ubehindret Alle og En hver forsvarlig betjene. Reser. (til Kammercollegium), ang. at de Cons 21 Julii, toirske i Bergen maae, herefter som tilforn, imod en billig Tolds Erlæggelse, lade indføre saameget Bremer og Vester: Lerreder, som de til ord: Tandenes Provision kan behøve. Obrt Bref, at samtlige Bønder i Flakkebjergs 24 Julit. Herred, hvad heller de under Birker svare eller ikke, saa og de Bønder i Tybjerg Herred, som ei til an dre Broer contribuere, skulle (efter det Andreas Thomesen den 6te Martii 1674 meddeelte allern. Brev) til ham eller Efterkommere, Hollese: Mølles Eiere, de bevilgede Penge 4 ß. d. (eller Sky. Korn) af hver heel eller halv Gaard til Holløses Broes Vedligeholdelse aarlig give. (Birke-Patronerne vegrebe fig) (c). Reser. (til Magistraten i Othense), ang. med Regn 24 Julii. stab for Kirkerne i Byen, samt Kirkernes og Skos lernes Residentsers Vedligeholdelse, sig efter For Ee 3 ordn. (e) See R. 8 Jan. 1745, 29 Julii 1763 og 7 Martii 1766. 24 Julii. ordn. af 7de April 1685 og udgangne Lov at rette, (Da de et dertil sig vilde beqvemme) (f). 24 Julii. 28 Julii. Reser. (til Stiftsbefal. og Bispen over Fyens Stift), med Gjenpart af Nestforestaaende, derover at holde. Confirmation paa Obet Bref af 11te Jan. 1668 for Skomagerne og andre Haandverkere i Bjøge. 28 Julii. Kongl. Resolution, at Landstingshøreren i Jyds land forud af begge Parter maae fine 2 Mk. Fors seglingspenge annamme (g). 28 Julii. 1 Refer. (til Stiftsbefalingsm. over Ribe Stift), ang. Land- og Forprang omkring Stiftets Kjøtstæder, samt om jettings saavelsom Zoe- og Opbys Sognes Sisterie, Seilads og Vares Salg.

Gr. Eftersom Samuel Vieland, Byfogeb udi Varde, har ladet andrage, hvorledes en eel Korpagtere, koyder, Bender og ledige personer skal opholde sig udi de næst oms kring bemeldte Varde By liggende Herreder, og der stor Forprang drive med allehaande Kjebmands Ware, som de, ved idelig Handel med Landboer, tjeve, og igjen paa Landet udsæige, fornævnte Varde Bres Indvaanere til største Skade og præjudice udi deres borgerlige Næring og Handel: da, som Saadant imod Lov og Forordninger i alle Maader strider, befales,

At Stiftsbefalingsmanden til flig Lands og Fors prang aldeeles saavidt muligt er at hindre og afskaffe, overalt dermed udi samme Varde:Byes Districter og omliggende Herreder tilbørlig Indseende haver, og altid alvorlig derover holder. Og haver han derfor uden, hvad ellers samtlig Bjøbstæderne udi det ham anbetroede Stift angaaer, iligemaade herefter Halvveis imellem de næstliggende Kjøbstæder flittig at lade

(f) See næstfelgende Rescript, samt Forordn. 23 Febr. 1748 og 11 Maii 1775, S. 17, it. Reser. 15 Novbr. 1793.

(g) See Forordn. 19 Decbr. 1800, S. 133. Resolutioner og Collegialbreve. lade inquirere, og hvad Kjøbstæderne præjudi 28 Julii. ceerlige Handlinger antræffes funde, da dermed efter Loven tilhørligen at forholde, og Sagerne derefter strar at udføre lade (h); men hvad Strandsidderne og Bønderne anbelanger, som udi jetting: og Hoes samt Ousby (i) Sogne bygge og boe, maae frems decles udi deres havende huse og Bolige boendes blive, og sig der, som af gammel Tid, af Søen og Sisteriet ernære, saa og deres Fiske: Vare henføre og sælge hvor de bedst kunne, dog at de, med Ane givelsen og Toldens Erlæggelse paa behørige Toldstes der, sig efter Toldrullen og andre Kongl. Forordning ger tilbørligen rette og forholde. 2001 $30 Obet Bref, ang. Hiettings saavelsom Hoe- 28 Julii, og Orby Sognes Fiskerie, Seilads og Vares Salg (k). Gr Eftersom fornemmes, at Benderne og Indvaanerne udi pjettinge og hoe, samt Dusby Sogne, under Ribe huus Amt i Norre Jodland, tkfun ganske ringe Sæd skal have, saa at de uden sen og Seiladsen sig et ernære kunne, da vorder, efter derom gjort Ausagning, bevilget og anordnet: At bemeldte Hjettinge: og Hoe samt Ousby Sognes Indbyggere og Fiskere maae og skal herefter som tilforn udi deres havende Huse og Vaaninger, hvor de af gammel Tid skal have bygget og boet, og endnu boe, fremdeeles ved Stafnen ubehindret boendes blive; og skal det dem dog derhos tilladt være, herefter, sont udi forrige Tider, ved Seiladsen og Søen at søge deres Næring, saa og med deres smaa Fartsi deres Siste Ee 4 (h) See Refer. 19 og 26 Julii 1690, Forordn. 25 Aug. 1741 og Prom. 4 April 1795 med Note. (i) Hedder Grby. See nanfolgende Obet Bref. (k) See Slutningen i Naftforestaaende, saa og Forordn. i Febr. 1797, s. 13, 14. Kongelige Rescripter, 28 Julii. Siste og Vare til fremmede Steder henføre og sælge, hvor de bedst vide og kunne; dog at de dem, saa ofte de udseile paa forordnede Toldsteder angive, der Tolden af indehavende Vare rigtig erlægge, og fig ellers med Loffen og Laden, og i andre Maader, efter Toldrullen og andre des vedkommende Forordnins gen tilbørligen forholde. 28 Julii. 28 Julii. 28 Julii. §. I. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at frems mede Trafiqverende, som lige med Kongens Undersaatter ere privilegerede, fritages at betale Penge af de Ringe, som Kongen har ladet bekoste og unders holde (1). Bevilgning, at Magistraten i Christiania maae til den afbrændte Kirkes Opbyggelse paa 6 Aars Tid nyde for hver Bevilgning fra Cancelliet i nors ge, til Liigs Begravelse om Aftenen 2 Rd., til Stue Copulation Rd., og til Frihed for aab. Skriftemaal 5 Rd. Anordning om Christiania Kirkes Indtags ter for Stoelestader og Liigs Begravelser. (Til denne afbrændte Kirkes Meparation og Conservation.) Ingen, som boer i Kjøbstæden Christiania, af hvad Stand og Condition de kunde være, maae bevilges deres Liig udi Aggers Kirke eller Opslo: Hospitals Rirkegaard at begrave (m), uden de først til Chris ftianiæ Kirke lige saa meget for Begravelsen betaler, som be ellers efter deres Stand og Condition, om de i Christianiæ Kirke eller Kirkegaard bleve begravede, kunde give, saa og Kirkens Klokker og Skolen, efter (1) Menes ophævet veb Forordn. 16 Septbr. 1735, Cap. 24 pg 1 Febr. 1797, §. 23. (m) See Confirm. 25 Octobr. 1687. . Resolutioner og Collegialbreve. 9. 2. efter den derom allerede gjorte Anordning, deres Ret: 28 Julii. tighed erlægge. Begravelserne i Kirken, som ingen Eiermand have, men ere Kirkens, og Kirken hjem falone, maae til den Meestbydende sælges, og de Kjø. bende dem til Arv og Eiendom, paa den Maade i Kjøbenhavn brugeligt er, beholde. Stolestaderne §. 3. 09 4. Sælges eller bortleies (n). Af de Gravsteder, som sælges til Eiendom, skal ved deres Aabning, naar Liig nedsættes, betales en vis Penge, som Kirkens Inspecteurer efter deres Beleilighed det for billigt Ejender; dog at ei Noget i saa Maader uden Stifts amtmandens og Superintendentens Godtbefindende Feer. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at 4 Aug. de Tydske Jøder, som ere Tobakspindere, og i de Kongelige Lande bosatte, maae blive bosiddende, bemeldte Næring fortsætte, og sig selv egne huse og Gaarde, paa de Steder, hvor de boe, forskaffe, hvilket han Magistraten i de øvrige Kjøbstæder, hvor flige Jøder sig opholde, sal communicere, (da disse ei skal være af te Midler, at de efter Forordn. af 31te Martii 1688 (0) grundmurede Huse paa Christianshavn skal kunne lade opbygge.) Obet Bref om den Forkjobs Net, som de 4 Aug. Reformecites Kirke har til deres Præsters Bolige (p). Gr. Kongen har forundt og skjenket de Reformeerte i Kjøbenhavn en plads udi Gothers-ade beliggende, derpaa en Kirke at opbygge; og nu i Erfaring kommer, at Præs fterne til famine Menighed sig have paataget, paa hvis som af samme plads fra Kirken og Kirkegaarden evrigt bliver, Huus til deres Residentser af deres eegne Midler at opa sætte. 5 (n) Bortfaldet ved Mefer. 24 Julii 1697 og 8 Octobr. 1698 (o) See og Refer. 31 Martii 1688 med Note. (p) Efr. Priv. 15 Maji 1747, S. 9. Kongelige Rescripter, 4 Aug. fatte. 4 Aug. 4 Aug. Efter bemeldte Præsters og en Deel de 2lbstes Ansøgning bestiges og tillabes, At bemeldte Præster maae hvis Huse, som de saar ledes paa samme Plads af deres eegne Misler enten allerede haver ladet eller herefter bygge, som deres Eegne med al deres Tillæg pantsætte til hvem de lyster, men ei til Nosen bortfælge eller afhænde, uden, naar de enten ved Deden afgaae, eller og de paa andre Maader fra Menigheden komme, da de eller deres Arvinger bemeldte huse og Baaninger med alt hvis som dertil nu ligger, eller herefter tillagt vorder, Kirken først skal tilbyde, som Aar og Dag derefter for billig Betaling skal stande til Løsning, og hvis Kirken dem derefter ei vil indløse, da dem frit at stande at sælge til hvem de lyster, og som de bedst veed og fan. Kongl. Resolution, at Kammercollegium er befalet at gjøre den Anordning, at ikke aleeneste Supplicanten (p), men endog alle Grever og Friherrer, efter de dem allern. meddeelte Privilegiers Indhold for Families, folke, Rop: og Skat, saavelsom for alle andre Contributioner og Paalæg (Princessin Styr undtagen) af deres Allos dial: Hovedgaarde at udgive, blive fri og forskaanet, faalænge de ikke ere bortforpagtede. væg Obet Bref, at Byfoged Mikkel Rasmussen Trige i Horsens mane nyde Sagefaldet og andre uvisse Indkomster indtil 50 Slole. aarligen, samt fulde Dom og forseglings Penge forud (r). Reser. (q) Man veed ikke, om bet var en Greve eller Friherre. See Resol. 25 Novbr. 1716 med Note. (r) See Striv. 1 Martii 1766 og Forordn. 19 Decbr. 1800. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Amtmændene i Norge), ang. Dukeren II Aug. Benrik Rohlen og Interessentere (som er overdraget, i 15 Aar under Norge at opfiske Ankere, Toug, Stykker, Robber, Jern c., hvilket af Søfarende fan være forsat eller forladt) at assistere, da Kongen forbeholder sig det første Rjob. Reser. (til Hr. Hans Raas), ang. at Udenbyes: II Aug Borgere og Udliggere skulle strar ind i Trondhjems Kjøbstæd flytte (s). Reser. (til Amtmanden over Sinmarken), indeh. 11 Aug. Et og Andet om dette Land (t). Refer. (til Hoieste-Nets Bifiddere), hvor: 13 Aug, ved en sær dem selv og Retten semmelig Klædes dragt anordnes, som aleene paa de Tider, naar Rets ten vorder betjent af dem skal bruges, og bestaaer udi en lang Kjortel, for hver Geheime Raad af carmesin rød Fløiel, hver af de andre Assessorer af carmesin rød Atlask, Justits: eg hver af de andre Secreterere af carmesin red Ferrendin, Alle med violet Taft under, efter den Model, som Kongens Kammertjener Hans Voscham har ladet gjøre, og mod Betaling for Enhver forfærdiges. (Til Rettens større Lustre, og deres, som vetten betjener, større des spect og Anseelse) (u). Reser. (til Justitiarius i Høieste: Ret), ang. 13 Aug. at Procuratores, som gaae i Rette for Heieste: Ret, skal hver have en lang Kjortel af fort Sarge med violet Taft underforet (efter Model af (s) See Privil. 5 Febr. 1732, P. 1. Kons (t) Bortfaldet eller ophæver ved Tractat |7| 18 Octobr. 1751, escr. 16 ait 1700 og Forordn. 20 Aug. 1778, med flere Anordninger. (u) See næstfelgende 2 Rescripter. Pongelige Fescripter, G 13 Aug. Kongens Kammertiener H. Voscham), uden hvilken dem ei maae tillades for Retten nogen Sag at uds føre (v). 13 Aug. 14 Aug. A

1731°

Reser. (til Directeurene over Silke Manufactu rene), ang. at, faafremt det Behøvende af forskrevne Sorter (x) ei skulde være i Forraad, det da strax vorder anskaffet. Reser. (til Jens Harboe), ang. underhaanden at advare alle Oberster, at de selv og underhavende Officere betjene sig af de her fabriquerede Silkes Stoffer, hvoraf og i Førstendommene skal indrettes Boutiqver, til Lettelse i Transporten. 14 Aug. Refer. (til enhver Stiftbefalingsmand i Danmark og Norge), ang. underhaanden at assistere og befordre de fuldmægtige, som Directeurene over Silke Manufacturene i Kjøbenhavn have beskikket i de andre Kjøbstæder, i hvis de hans hjelp paa Vera fets Begne kunde behøve og begjere, hvorom Direc teurene selv ham tilskrive, særdeeles om de her fabris querede Silke.Stoffers bedste Afsætning. (Saasom bes melote Fuldmægtige ifte fkal kunne af Magistraterne have behøvende Assistence) (y). 14 Aug. Rescr. (til Kammercollegium), ang. at bemeldte Directeurer maae lade Tolden af de fremmede Silke Stoffer, som efterdags i Kongens Riger vorde indførte, oppebære, samt at disse skal ved An komsten leveres, i Kjøbenhavn paa Silke. Manufac turhuset, og paa andre Steder til Directeurenes Fuldmægtige, og fri stemples, forend de maae sælges (z). (v) See næstforest. og næstfelgende Rescripter. (x) Der nævnes i 2 næstforefaaende Mescripter. (y) Se næftfolg. 2 Rescripter, og M. 3 April 1688. (z) See næstfolgende Rescript. Reser. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til meerbemeldte Directeurer), Notits om 14 Aug. be 2 næstforestaaende Befalinger. Obet Bref, at Byfoged Laurits Svendsen i 14 Aug. Aalborg maae oppebære fulde Dom: og forseglings: Penge af parterne forud, samt Korn efter Forordn. af 31te Martii sidstforleden aarligen af de Landsbyer o hvilke Aalborg Byting som Værneting have søgt og søge (a). Ribé have have,

Obet Bref, at Byfoged Rasmus Simonsen i 14 Aug.

Grindaa maae, foruden tillagte Lon og Indkomst, nyde, saalange han samme Bestilling betjener, hvis Jord og Eng, som forrige yens Øvrighed, Bors gemester og Raad, og Byfogden sammesteds havt have, nemlig paa Grindaa: Mart 2 Ffr. Jord, fat for St. Edr. 4 Sfpr. I Ffr. og 2 Alb. (b), og en Eng, Raadmands Eng kaldet, hvorpaa aarlig fal kunne avles ongefær 4 Læs He; aarlig Sagefaldet og uvisse Indkomster indtil 30 Std. (c); fame u Dom: og forseglings: Penge forud af Parterne (d). ad Reser. (til Stiftsbefal. og Superintendenten 18 Aug. over Aars Stift), ang. den Anstalt at gjøre, at Horsens Kjøbstæd isteden for de 5 Senge den hidindtil i sammesteds har havt, nyder Fire, hvilke af det dertil lagte Korn skal underholdes, hvorefter Magistraten endnu hers efter som tilforn for Byens Fattige fri Disposition skal have. (Saasom Magistraten har andraget, at Hos spitalets Forstander et vil indtage hvis Fattige han af dem bea (a) See Forordn. 19 Decbr. 1800 og 4 Martii 1690. (b) Efter Mefer. af 2 Octobr. 1801 bestaaer Byfogdens br. 1891 b Embeds Jorb af 32 Tor. Land. (c) See Striv. 1 Martii 1766. (d) See Forordn. 19 Decbr. 1800. 111 ( Kongelige Rescripter, 18 Aug. befomine Seddel paa til nogen af de 5 Senge; men af Er. Elæring fornemmes, at det skal free formedelst at Korner ei dertil kan forflaae) (e). 18 Aug. 28 Aug. 25 Aug. Bevilgning, at Borgemester Laurits Torsen t Barde maae paa egen Bekostning lade for Grav-Dyb lægge fornødne Sone Só: Tønder, og bekabe Varde Dyb og Indseiling, samt i sin og Hustrues Livstid nyde af Skiberumme saameget som i Ribe gives, da, for inden disse Penge ere betalte, de ei af Tolderen maae klargjøres. (Saasom uoi Indseilingen til Hjerting uden for Barde skal i Gravdyb have tillagt en blind Sand, Smor: Sanden kaldet, hvorpaa mange Stibe ere anstabte og tildeels forulykkede) (f). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Milia taire skal bistaae Berghauptmanden, om i Stemp ling eller Oprør ved Kongsberg: Solvverk nogen af Bergfolkene skulde findes, (som nu eristerede, fordi Arbeidet ved nogle Gruber blev indstilt) (g). Reser. (til Samme), ang. at Kongen ved den i Toldrullen Magistraten i Kjøbstæderne bevilgede 1 pro Cento, af Skibsdrægtighed af Kongens eegne og A 2 privilegerede Underſaatter, ikke vil have meent de Stibe, som med Trælast ere tilladde, og efter de oprettede Tractater bevilgede, over samme fulde Lads ning af Trælast, andre Vave at føre, hvilke efter are at fo bemeldte Tractaters Indhold for ovenskrevne Udgivt bør fri at være (h). 6 Septbr. Rescr. (til enhver af Superintendenterne i Norge), ang. at enhver Hovedkirke i det ham anbetroede Stift sig et Exemplar af Birke: Ritualet (hvorom Forordn. (e) See Hofmans Fundatser L. II, Sibe 234. (f) See Bevilgn. 14 Junii 1734. af (g) See Forbud 31 Maji 1690, A. 13 Novbr. 1793, 08 16 Septbr. 1795. (h) See Forordn. 1 Febr. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. af 14de April sidstl. er udgangen), der paa Skriv: 6 Septbr. papiir indbundet koster 7 f. d., skal forskasse, hvilke Penge Stiftskriveren (i) ffal til Superina tendenten erlægge, og denne til Caspar Scholler, som det har ladet trykke (k), betale. Reser. (til. Greverne og Friberren i Morge), ang. 6 Septbr. Pengene derfor af Grev: [Sriher] skabet til Supers intendenten at lade erlægge. Refer. (til Amtmændene og begge Greverne Son 6 Septbr. denfjelds), ang. Antallet af Sauger og deres Skjorsel, samt Amtmandens, Sogdernes og Toldernes Pligter i den Henseende (1). Reser. (til Kammercollegium), ang. 1) samme Plig: 6 Septbr. ter af Tolderne, at de ved deres Maaneds Extrac ter skal gjøre Kammercollegium Forklaring paa, hvore mange Dehler, og fra hvad Fogderie ved Toldstederne Herefter udskibes; og 2) Tjæres Levering fra Bons den til en vis Mand i hver Kjøbstæd, og Godtgjø relse i Skatter (m), at nemlig Collegium skal ors dinere bemeldte mænd, samt befale Sogderne, Bone derne did at vise, og des Værdie i deres Sfatter godtgjøre. Reser. (i) Her var til Superintend. over Uggershaus: Stift fat: "dog at StiftPriveren sig ikke med Kirkerne i Grevsta berne Laurvig og Jarlsberg be atter, saasom Greverne derem fær Ordre er given; og til ham over Bergens Stift, det Samme i Henseende til Friherrskabet Rosendal og Friherre solger Rosencrang. 15098 (k) Cfr. Rescr. 23 Febr. 1683. 19 pá hon (1) Kan fees i Rothes Norske Rescripter, Side 734-781; fee Confirm. 10 Septbr. 1689, Anoron. 24 Decbr. 1717 (hos Schon), Plac. 19 April 1787, og FD. 22 April 1795, §. 2. (m) Af Indhold som S. 4 i næstfelgende Rescript, indtil det Ord "godtgjøre... Kongelige Rescripter, 6 Septbr. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. §. I. G. 2. Tommer og Maste-Hugst, Kisb og Handel, Tjæres Brænden og Salg, Bonders Betaling derfor, og Skovs Oprydning ved Gaarde, Alt Son- 120 met denfjelds. Gr. Formedelst den store Mængde af Bord og Dehler, som hidindtil paa Saugerne Sendenjjelds i Norge aarligen er bleven jaaren, hvorved ifte aleene Slovene paa mange Steder ere blevne odelagt, men endog Bordenes Priis Tid efter Zid meifeligen forringet til underſaatternes store Lab og Slade, har Kongen været foraarsaget, saavel vaa Sangerne som paa Stjørfelen en Reduction at gjøre (n), og vil til Slovenes desbedre Conservation efterskrevne pos ster allernaadigst have paabudet: Hvad Størrelse Træer skulle have førend de til Bjelker eller Saug. Tømmer maae hugges eller til Kul brændes (o). Saasom Bonden hidindtil af Saug- Eierne for deres Tommer og Arbeide er bleven bes talt med dyrt opstreven Proviant og andre dem unyts tige Vare, hvorover han ofte hos dem er geraaden i saa stor Gjeld, at han sin Odels Gaard har maattet give i Betaling: da, til Sligt herefter at forekomme, skal alle de, som handle med Tommer og Bjelker, være betænkte, ei at give Bonden herefter Betaling enten for Tømmerkjob, Bord-Kjørsel, Samling, Flode ning, eller hvad Navn Arbeider haver, andet end rede bare Penge, saasom de bedst med hverandre kan foreenes om; og hver Handlings Mand derforuden være tilforbunden under hans Fordrings og Kravs Fortabelse, at give Enhver, som han handler med, liges lydende Indskrivelse udi hans Bonde. Bog paa hvor meget, og hver Gang Bonden Noget leverer, saa og naar og hvormeget han Bonden har betalt, saa at ſamme (n) See 2 næstforestaaende Rescripter. (0) Bortfaldet ved Forordn. 7 Octobr. 1728, 9 Jan. 1736, S. 6, 8 Martit 1740, og 22 April 1795, S. I, Reser. 27 9ovbr. 1733. Resolutioner og Collegialbreve. samme Bondebog ved Afregning (som hvert Aar 6 Septbr. bør at skee, eller Bonden være fri for Betalingen) fan stemme overeens med Kjøbmandens; eg bør Bons den samme Bog efterat Aars Regningen er sluttet, at beholde, og ved nogen sine Kyndinger eller en af Magistraten dertil forordned ærlig Mand lade eftersee, og skrivtlig i Bogen bekræfte, at ham vederfares Set: og om nogen Handelsmand ikke paa foreskrevne Mander handler med Bonden, skal Bonden være fri for hans krav. Befindes det, at han Bonden har forurettet, skal han give ham tredobbelt igjen (p). - Og, saasom Handelsmændene Bønderne hidindtil meget have graveret, faa maae Bønderne være fri for den halve Part af Restancerne, efter rigtiggjorte Lis quidation, som før er meldt, hvilken inden et halvt Aurs Forløb skal free, eller Bonden være fri for at svare dertil. Og maae Ingen af dem, som have saadanne Brug, handle med anden Slags Vare, uns der deres Bruas Confiscation til Kongen. Saa vil Kongen og, at de Privilegier (i hvorledes de befindes at være indrettede), som En og Anden kan have paa første Ajob paa Tommer, skal være ophævede, og et fri Rjøb være over alt Riget, saasom saadanne Monopolier strækker sig aleene til Particulaires Nytte, og til Almuens Fortrængsel (q). I de Skove, hvor stor Last fiudes, maae ingen smaa Last hugges, m. m. (r). Belangende Tjære: Brænderie, som Sondenfields er kommen udi stor Aigang formedelst at Tjæren foster saa lidet, at Bonden ikke derved kan faae (p) See Mefcr. 21 Octobr. 1707, Wlac. 22 Julii 1748, Fb. 21 Septbr. 1750 og Mefer. 13 Novbr. 1776. (q) See Prom. 16 Jan. 1796; cfr. Confirm. 10 Septbr. 1689. (r) See Noten foran under §. I. §. 3. 9. 4. II Deel. Ffar Kongelige Rescripter, 6 Septbr. faae fit Arbeide betalt, da, for at opmuntre Bonden, Saadant igjen at tage for Haanden, bevilges, at Tjære in natura af Bønderne mane leveres til en vis Mand i hver Rjøbstæd, som de Tilforordnede ubi Rammer Collegio dertil haver at ordinere, og Fogden Benderne med deres Tjære did at vise, saa og dem dets Værdie udi Skatterne at godtgjøre (s). Og, eftersom det Tjære Brenderie, som ſfeer af friske Træer, er heel skadeligt for Skoven, da skal Sligt være forbudet og afskaffet, og aleeneste tilladt Rødder dertil at bruges, under 10 Rd. Straf for hver Gang Nogen dermed betrædes, hvormed baade Amtmændene og Fogderne flittig Indseende skal have, faafremt de ikke selv saadanne Boder ville bes tale. Til ulovlig Skovhugst at forekomme, skal det være Alle og Enhver, som ingen Sauger eier eller bruger, forbudet, at kjøbe Saugtømmer, eller der med at handle, under 50 Rd. Straf, saasom Sligt de Saugbrugende aleene enten selv, eller ved deres Tommerfogder, eller og sædvanlige Fuldmægtige i Tømmerkjob at forrette, allernaadigst skal være tile ladt; dog at de ingenlunde tilforhandle sig mere Tome mer, end hvis dem aarlig er tilladt at skjære (t), og til fornøden Beholdning at have, indtil det ander Aars Tommer igjen indkommer; men at fælge noget Slags Tommer fra Saugerne, skal dem under §. 6. Frihedens Fortabelse alvorligen være forbudet. 5. Saa maae og Ingen understaae sig noget dygtigt Mastes Træ, som er 20 Palmer og derover, at hugge, men alle saadanne Træer, hvor de findes, at blive (s) See naftforestaaende Rescript. 3 bes 1953 (0 (t) See Fd. 22 April 1795, S, 2; cfr. Nefer. 27 Novbr. 1733. E (u) See Noten til 13 §. I Resolutioner og Collegialbreve. destaaende, om de derfra til Master beqvemmelig fan 6 Septbr. udføres, indtil Kongen dem kunde have fornøden (u): paa lige Maade skal det og med mindre Master og. Lodbjelker forholdes, som af de allerede indpælede Skove kunde behaves til Kongl. Tjeneste. Og haver Statholderen at give Sogderne og Stove Inspec teuren rigtig Copie af den Specification, som han fra Søstatens Deputerede, til at bestille Lasten efter, tilskiffes (v), og dem derhos at anbefale, at have ngie Indseende med, at intet videre end derefter blis ver huggen. Ved Drammen maae ingen flere Bjelker §. 7. hugges, eller til Ladestæderne udføres i dette Aar. Alle Skov Almindinger skal lægges til de derom §. 8. grendsende Bønder, saaledes, at Handlingen bliver fri, og Bønderne tilladt at sælge faa meget Tømmer, som deraf maae udvirkes, til hvem dem lyfter; hvors imod de aarlig skal betale til Fogden dobbelt saa mes get, som den aarlige Rente fan beløbe af den Capis tal, sow for Skoven er betalt (x). Saa ffal og Finde Rydning, som er Skovene til Stade, stren geligen være forbuden, og Bønderne derimod tilhols den, Enhver ved sin Gaard at rydde, hvor det for dem beqvemmeligst kan være, saa og at bortrydde den Stov, hvoraf ingen tjenlig Last kan være at formode, iSynderlighed hvor slige Jorde ere, som, efter Stubbenes Opraadnelse, til Ager og England kan tjene; saa og at de flittig rydde deres Engbunde, at de ikke med Træer og Ukrud begroes, hvorover Amtmanden og Fogden haver at holde. <- Og i hvorvel ved Forordn. af 23de Jan. 1686 (y) er to sund 1 sdton Ff 200 pinindo fore (v) See næstfelgende Rescrivt, og Fb. 7 Octobr. 1728, §. I. (x) See Forordn. 31 Martii 1741 og 4 April 1781, samt Prom. 21 Septbr. 1799. (y) See og Driv. 15 Junii 1686. S. 3, Fb. 30 April 1692, 5. 17, Refer, 19 Maji 1741, og Circ. 8 Septbr. 1798, Kongelige Rescripter, 6 Septbr. forbuden alle Amtmænd, Landcommissarier, Amit frivere, Toldere, Toldbetjente, Sorenskrivere, Fogder og Præster at bruge nogen Trælast, Maste Bjelkes eller Gangbrug det District, Amt, Fog derie eller Sogn de ere boende; saa fornemmes dog, at saadan for Riget gavnlige Forordning ikke har naaet den Effect, som Kongen derved har intenderet, men at Adskillige tvertimod skal have søgt, bemelote Forordning under en og anden Prætert og Forevending at eludere, saaledes at fornævnte Personer, som saas danne Brug eie, dem ikke efter Befalingen have quite teret, men enten til Andre forpagtet, eller under andet Navn, som de dem pro forma have transpors teret til, siden som før brugt og beholdet: hvorfore Statholderen haver at forelægge alle Kongens Amt mænd, Landcommissarier, Laugmænd, Stift: Amtskris vere, Toldere, Toldbetjente, Sorenskrivere, Fogder, Præster og Skov Inspecteurer, at sælge deres Brug cil Andre inden Aar og Dag, eller efter den Dag være forbrudt. Og, paa det alle udflugter og Præs terter dem kunde betages, saa skal ikke aleene samme Betjente være tiltænkt ved deres Eed at forklare, at de deves Brug ei til nogen Anden pro forma have transporteret, men endog den, som saadan Brug af En eller Anden af fornævnte Personer sig kunde have tilforhandlet, iligemaade at gjøre sin Eed, at det er hans egen Eiendom, og at han driver det for sig selv, og et paa dens Begne, som ham det skjøder eller transporteret Haver, og at der ingen Dolus Malus imod Forordningen underløber, hvormed Statholderen ved Fogderne flittig og noie Indseende skal have, og stricte derved holde; og, hvis befindes, at Nogen) enten har forsømt eller colluderet imod det, som (i) foreskrevne Maader er anordnet, skal den Samme uden Maade Resolutioner og Collegialbreve. Naade have fin Bestilling forbrudt. Dersom og nogen 6 Septbr. Foged angiver noget af det, som ham anbefales, for Amtmanden, og han ei raader Bod derpaa, eller hvis fets for ſomter efter coluberer imod bolts kam, from the fagt er, anbefaler vorder, da betaler han 100 Rd. for hver Gang hans Brost saaledes befindes, eller ef* 26 Bestilling for ter Forfelfons Beſtoſſenhed have ſiniſtraten i Stjaba brube, hvilket ilisemaade meb sæderne, under hvis Jurisdiction Bruget ligger, skal forholdes. Seser. (til Soestatens Deputerede), ang. at de, 6 Septbr. naar Master og Lodbjelker til Soeftatens Forno denhed behøves fra Norge at forskrives, da Tid efter Anden tilsikker Statholderen (z) Specification derpaa, (paa det han ved Fogderne og Skov-Inspecteuren kan lade have desbedre Judseende, at intet videre, end hvad samme Specification anmelder, vorder huggen) (a). 875 13 O&obr Reser. (til Borgrettens Præsident), ang. at 11 Septbr. Kongens Cancellie- og Rentekammer-Betjente mage for alle Værgemaale og formynderskaber, uden for de Loven dem erpresse befaler, være fri og forskaanede. (Anledning af et Stervbo efter afg. 2. P. R., om han har forseglet, og ffal aabne, samt Magi ftraten skal forvalte, ligesom denne og skal for hendes Sennebørn forordne Formyndere) (b). no died. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at De, 15 Septbr. som Slagter Haandverket lært, og ei Middel have, sig i Lauget at indgive, maae herefier, naar de deres Borgerskab vundet have, fersk og grönsaltet Sleft, fame Met. Ister og andre deslige Vare paa Tore Ff 3 TA (z) See Refer. 8 Febr. 1771 as vene 2851 das@ (a) See . 6 i næstforestaaende Mescript; bortfaldet veb 80. 22 April 17950 (b) See Refer. 9 Junii og 4 Julii 1721 med Noter. (5) Kongelige Rescripter, 15 Septbr. vene og de dem anvilste Steder sælge og falholde. (Paa Nogles Ansøgning) (c). 50 15 Septbr. idiqs? 11 Refer. (til Statholderen i Norge), ang. Præ stepenge og Heitids-Offer til Præsterne i Bergen (d). asosial have and Gr. Eftersom Præsterne i Kiebstæden Bergen flageligen have ladet andrage, hvorledes dem adskillige af deres fædvanlige Accidenser, saasom Foræring ubi Striftestolen af dem, som sig med Alterens Sacramente ville lade betjene, og andre indkomster, som de til deres Underholdning for deres Præstelige Embede skal have nydt, ved den nye Lov og udgangue Forordninger i adskillige Maader mærkeligen fal være betagen og forringet: da, paa det de derimod des ufeilbarligere maae upbe hvis Præste: penge og Offer Dem efter forskrevne Lov, isteden for hvis dem i forskrevne Maader kunde være fragaaet, tillagt er, Inſtalt Skal Statholderen den Anordning gjøre, at famt, lige Borgerskabet og alle andre Indvaanere i bemeldte alle andr Bergen, Præstepenge til Præsterne sammesteds aara ligen giver efter den Stik, som i Kjobenhavn bruges ligt i bemeldte Bers gen haver at gjøre derom; desligeste skal og alle dea som med Alterens Sacramente betjenes, pligtige være, sig med deres tilbørlige Offer paa de 3 høie Fester, lom ere Paaske, Pinsedag og Juul, til Præsterne at indfinde, nemlig Tjenestefolk til Froprædiken, og Huss bond og Hustru samt deres Børn til Høimesse; og, saafremt Nogen imod denne Anordning efterladen eller forſømmelig, findes, skal den eller be derfore-til-Præs fterne og Fattige efter Øvrighedens billige Sigelse med Penge Udgivt straffelige være. nd 10 Reser. (c) See Refer. 28 Febr. 1718, 28 April 1739, VII, 27 Decbr. 1748, §. 5, 10 April 1761, 90. 6 og 14, plac.) 11 Decbr. 1776, d. 21 Martit 1800, S. 19 og 26, 08) 23 Maji f. A. S. 9, samt Prom. 20 Aug. næstefter, S. 1. (d) See Reser, 20 Martii 1722 08 2. B. 22 Novbr. 1690* Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 22 Septbr. Malerne sammesteds ved deres allernaadigste Privilegier (e) tilbørligen at haandthæve og beskjerme. (Oldermanden har flaget over Indpas og Afbret i deres Næring.) sondata Reser. (til Khavns Universitat), ang. at der- 26 Septbr. fom Samme ei derimod Noget haver at erindre, doßo os maae den Residents, som Professor B. Bartholin nu iboer, samt Grund og Eiendom fra Universitetet til Oluf Borch afhændes imod rede Penge, hvorfor siden Huus og Plads til en Profeffor Residents igjen kjobes, hvilken Residents, Buus og plads mane nyde samme Privilegier og Benaadinger, som Professorenes Residentser nu nyde og have, eller herefter nyde og bekomme. (Saafom O. Borch har anbraget, hvorledes han ei skal kunne finde nogen beqvemmere plads Cuné es Plads til em Kjøbenhavn, som Kirken, Academiet og Bibliotheqvet er nærveliggende, til at lade af Muur opbygge et Collegium paa til 16 fattige, fiftelige og lærde Studentere, som han har eroudet sig til at lade indrette (f), end bemeldte Pro feffor Residents.) Monbe Reser. (til Statholderen i Norge), ang, at 13 Octobr. naar Præsident Fischer sit fra Arendal til Chri. stjanssand flyttede Huus, som til Raadhuus og Stadskjelder indrettes, har faaet betalt, skal denne Kjelder følge samtlige Magistraten, og de Magt have den enten selv vedlige at holde, eller til Andre Bortleie, som de til deres egen Nytte og den gemene Mands Bedste tjenligst eragte ; dog at Alting med Maalet og Udtapningen skikkeligen og forsvarligen tilgaaer. Ff4 Rescr. (e) Aí 29de April 1684 (hos Schou); see plac. 11 Jan 1745 (f) See Bevilgn. 21 Jan. 1688.9 13 Octobr. 15 Sept Kongelige Rescripter, Refer. (til Samme), ang. at 2llmuen i tedenæss 2mt maae Bord, smaa Laft og Brændeveed af deres egne Skove udskibe til Fremmede, naar Chri stjanssand-Borgere ei have taget Samme efter Tarren; samt ellers til Danmark føre og forhandle sligt Træ; adre de men maae ei loffe Sartoier uden ved Christjanssand (g). 20 Octobr. Rescr. (til Kammercollegium), ang. Copulas tions: og Græs: Penge samt Kongl. uvisse Indkomster til Kjøbenhavn (h). Gr. Saasom ved Befaling den 22de Maji fibstforleden (i) er bevilget, at Magistraten maae, indtil Kongen anderle des derom tilsigendes vorder, til Hjelp til Stadens Gjelds Aflæggelse og dens aarlige udatoters Betaling, node hvis Copulations og Gras Denge, som aarligen paa accise-Confotret i Staden erlægges, faa og hvis Arvefalds Mettighed, Sagefald og Tiende Wenge, som sammesteds falder, og Bys fogden aarlig paa Mentekammeret peier, at giore Reanikab for: da, paa het Magistraten derudi ingen hinder skulde tilfsies, vorder, efter deres herom gjorte insegning, pders mere bevilget, unijo del titration herefter over At de Herefter over bemeldte Copulations. og Græs Penges Oppebørsel fri Disposition maae have, saa at de fornødne Fuldmægtige ubehindret maae bes ffiffe, som samme Penge paa Stadens Vegne sal annamme, og dem derfor rigtig Rede og Regnskab gjøre; desligefte, at de og selv hos Byfogden maae lade annamme al Kongens uvisse Indkomst af Sta den, saasoni Sagefald, Leiermaals Boder, Arves falds Rettighed, Tiendepenge, Forlof eller ans det deslige, hvad Navn det og have kan, aldeeles Intet undtaget, af alt det, som han Kongen til Regns oppingnad go to ab (g) Bortfaldet ved Reser. 15 Julii 1690, Privil. 31 Jan. 1738, S. 2, og 14 Octobr. 1768, §. 1, Toldfon. 26 Novbr. 1768, Cap. 6, Art. 5, og 1 Febr. 1797, SS. 9:13, it. Prom. 16 Jan. 1796. Mefer. (h) See naie Refer. 26 April og 31 Maji 1720 med Noter. (i) See Noterne derved. Resolutioner og Collegialbreve. Fab pleier at føre, og det at regne fra den Iste Jan. 20 Octobr. Derefter Kammercollegium fig haver at ſidſtforleden. Derefter det at regne rette, og ellers strap at beordre ikke aleene Consume tions Forvalteren at lade Stadens Bæmner paa Ansøgning lade være folgagtig hvis Copulationspenge, som siden den 1ste Julii næstafvigte paa fccife. Cou foiret kan være oppebaarenmen endog Byfogden at forskaffe dem aarlig tilbørlig Rede og Rigtighed for forskrevne Kongens uvisse Indkomstens me gui 1100 103 Bestalling og Instru for Caspar Golg, som In 20 Octobr. specteur over Veiene i Syen saa og i Lolland og Falster (k). 1900091 fa Reser. (til Stiftsbefalingsmændene 1) Fyen samt 3 Novbr. i Lolland og Falster; 2) i Ribe og Aarhuus-, famt 3) i Viborgs og Aalborg Stifter; saa og til alle svrige Amter i alle 6 Stifter), ang. en Inspecteur over Veiene og hans Lon, samt deres Fordeeling (1). .tdvol or Refer. (til enhver Kjøbstæds Magistrat sammesteds, 3 Novbr. og Notits til hver af de 6 Stiftsbefalingsmænd (m), ang. Veiene og Broerne der for Byen 2c. (n). Bevilgning, at Byskriveren i Svendborg maae 10 Novbr. myde ligesaadan Low og anden Rettighed, som hans: Formand, samt fine Skriverpenge forud (o). Ff 5 Refer. (k) Staaer i Rothes Danfe Nescripter, Side 769 772, fee naftfolgende: 21 Mescripter. 10101000 (1) Bigelydende med det første Rescript af 7 Julit 1688, undtagen, at Inspecteuren er i No. 1) Caspar Golg, í No. 2) Capitain Severin Legh, og i No. 3). S. Sansen; ſee M. 13 Julit 1689. (m) Saavidt hans Stifts Kjøbstæder angaaer, og derom at gjøre Anordning, samt at tilgolde Magistraterne at) efterkomme det befalede. (n) Ganske som det 2bet Rescript af 7de Julii 1688, undtagen de andre her auferte Navne af Juspecteurene. (0) See Forordn. 19 Decbr. 1800. 5.7. 10 Novbr 30 Kongelige Rescripter, Reser. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at de 6 Tinge, som udi seeneste over Herreds: og Birke-Tingene i bemeldte Amter gjorte Reduction (p) anordnet er, mane og skal herefter til be 6 Sognedage om ugen fordeeles faaledes, at ethvert Ting paa fin fær Dag holdet vorder, nemlig Øster og Nørre Herreds Ting om Mandagen (q), Bolling Herreds Ting om Tirsdagen, Ulborg og Hind: Herreds Ting om Torsdagen (r), Hjerrum og Ginding Herreds Ting om Fredagen, og Hammerum Herreds Ting om Loverdagen: herom saavelsom om Tinghusenes Inds dos rettelse paa de forordnede Steder (s) haver Amtmanden tilbørlig Anordning at stille. 01 OF 10 Novbr. Privilegier for Berghauptmand Henrik Schlaenbusch paa 2 Jernverker, Edsvold 9.1. E og Viig kaldet, liggende i Aggershuus: Stift (t). Werg-Amter behørig Mut Bemeldte Jernverker maae han, efter at han ders paa af Berg Amtet behørig Mutung har bekommet, for sig og fine Arvinger nyde til evindelig Odel og duose or Eiendom, med det derhos findende Inventarium, fors uden nogen Paatale eller Prætenfion; dog at de same me Verker efter den udgangne Interims: Berg Ord nings Tilhold tilbørligen drive og fortsætte. Kongen vil nogle Visse committere, som ham skal udvise Zir cumferensen, hvorvidt han sig bør at strakke, udi +880171115751 175 hvile) §. 2. (p) Bed O. B. 13 Martii 1688. .0801 (a) Forandret ved R. 25 Octobr. 1765. adret ved B. 25 (r) Om begge Tinge fee Reser. 23 April 1777. (s) See Refer. 30 Martii 1753. erſte talbes pa 74 (t) Det Første kaldes ogsaa i Bings Norges Beskrivelse "Eidsvold; og det Sidste er nedlagt, see ibidem S. 846, samt Pontoppidans Geographie, S. 202. Resolutioner og Collegialbreve. §. 3. .e. hvilken Zircumferens de deri liggende Skove imod den 10 Novbr, ordinaire Skovleie til Verfernes, Fornedenhed og Drivt aleene skal bruges og anvendes. Hvis Jernverker, som udi bemeldte udvisende Zircumferents eller District kunde opfindes, maae og skal han og hans Arvinger aleene være berettiget til, imod den første Finders Rets Erlæggelse, og dem derefter nyde under de same 24 Boube me Friheder, som dem paa fornævnte Edsvold og Bilgs Jernverker allernaadigst forundt er; men om no gen Solv eller Robber: Erts maatte opfindes, have de om allernaadigst Privilegium derpaa først allerunderdanigst Ansøgning at gjøre. Skulde og Nogen fordriste sig til, naar forbemeldte Edsvolds og Wiigs Berkers Hengsler staae fuld af Kul eller Sætveed at støde derpaa, og dem derved Skade tilfoie, skal de det efter den 4de Artikel udi Interims-Bergordningen erstatte og betale. Han maae nyde de 3 Gaarde, som Edsvold Berk af Alders Tid har været underlagt, nemlig Lille Fossum, Store Fossum og Stavi, saa 09 den 1190 dvo §. 41 1

Dechr

§. 5. duas Gaard ved Gruberne, Flestum faldet, fri for Ud. Strivelse, Skydsfærd og Soldaterhold, saa og for 4 Decor halv Skat, ligesom andet øde Gods giver, indtil at de blive opbygte, dan Kongl. Sfatter deraf fuldkomal men skal betales. Forbemeldte Berkers omliggende G. 6. Pladse, og hvis herefter inden Zircumferensen kan vorde opryddet, skal følge Verkerne uden nogen Afs givt. Saa maae og hvis Manufacturer, som kunde indrettes paar beleilige Steder i Fjerrung Auner eller) Edsvolde Hoved-Sogn, anlægges, hvorudi ingen Saug skal være til Hinder; dog undtages de Sauger, som undtages de S ved Kongens ny gjorte Saug Reglement (u) ere pris vilegerede. Hvis Materialier og Victualier fornævnte vilegerebe. Hvis Material (u) Af 6 Septbr 1688; see Fb. 22 April 1795- Berg §. 7. 6. $* ongelige Rescripter, 10 Novbr. Berghauptmand og hans Arvinger til forskrevne Ber §. 9. 13 Novbr. fer fra fremmede Steder foraassages at forskrive, maae, saavidt den Kongl. Resolution af 38de April udi indeværende Aar tillader, fri for Told, Accise og paa bemeldte Verker, fra den tid at en bestandig og continuerlig Blæsning er feet, nyde visse Aars Frihed for Told og Tiende af alle Effecter, som der paa kunde, vintes; men derefter betales deraf saadan Afgivt, som af andre Verker (x). 19 Refer. (til Bispen over Sjællands Stift), ang. at Kongens Livgarde til Hest maae, naar Nogen af dem sig udi Wateftab agter at indlade uden foregaaende Trolovelse (y) og Lysning af Prædi Festolen, hjemme i huset vies, med faa Stjel, ellers Intet befindes, deres Egteskab lovligen at kunne fore hindre; og at deres vinder udi deres Birkegang, efter at de have gjort Barsel, maae være befriede for at lade sig af Præsterne i Kirken. indlede: saa at de to Novbru 2. 190 90011 1000 ere dispenserede for alt hvis udi det udgivne Kirfes Ritual derimod kunde findes at stride (z). 13 Novbr. Rescr. (til Politiemesteren in Kjøbenhavn), ang. at iffuu Deafom af Cancellieraad Oluf Rømer ere dygtige erkjendte, maac gjøre Compasser, og Ingen uden Diffe som Flagmager udhenge Flag for deres Huse (a). sdu .8.0 samu malu lat 1010 stud paanam Reser (v) See Forordu. 19 Jan. 1736, S. 10, 10g Priv. 26 Septbrai 1749, 9. 4. the tourous (x) See Refol. 23.Julii 1744. plangelo49 91100 gm (y) See Forordn. 4 Jan. 1799. napno doc (z) See Mefct. 14 Febr. 1691 og 14 Septbr. 1753, famt Fo. 8 Febr. 1724, §. 1. (a) See Reser. 4 Decbr. 1688, og Laugs - Art. 27 Octobr. 1741. 142 9718801 (1) Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til med IIammercollegium), ang. at af Rug, 17 Novbr. til Bergen ankommen, samt hvad Bergen og Trondhjem herefter med Sistevares Skibe tilbagefore, fra Østersøen svares iffun Told efter Toldrullen af 1686, (i Henseende til disse farlige og vidtudseende Conjuncture.) 806 Bevilgning, at Byfogden i Sarkjøbing maae 24 Novbr. nyde det visse indtil 30 Rd. aarlig, foruden hvis han allerede havt haver i Lon, samt tage Sorseglings. penge forud (b). Reser. (til Magistraten i Nakskov), ang. at 1 Decbr. Borgerskaber sammesteds mane, for Vagt at sdung mann holde, være fri og forstaanede. Cancellie Resolution (til Stiftamtmanden i 1 Dechr. Ribe), ang. at det er Kongens Billie, at Stifte amtmanden beffiffer Skarpretter, faavidt an gaaer Landet, og de Bjøbstæder, som aleene af en Byfoged betjenes; men udi de Kjøbstæder, hvor 23orgemester og Raad ere, da de. 55 Reser. (til Cancellieraad Oluf Romer), hvorved 4 Decbr. Reser. af 13de Novbr. sidstforl. om Compas: og Flagmagere communiceres. 372 $90 Anordning om Kræmmerne i Kiebenhavn, 4 Decbr. deres Indpas i Handlen af Andre, og Renter af deres Debitorer (c). 320003 190 130 dadasdan iad led no Gr. (b) See Skriv. 1 Martii 1766, og Forordn. 19 Decbr. 1800. (c) See Sillevævernes Laugs- Art. d. 4 Aug. 1742, S. 3 og 13, famt S. 3 af R. 27 Decbr. 1748, i R. 10 April 1761, samt d. 23 23 Jan. 1741, S. 27, plac. 1 Novbr. 1748, Str. 14 Febr. og §. 10 Mait 1800, S. 8. Kongelige Rescripter, 4.Decbr. sdoofe Gr. Eftersom Kræmmerne i Kjobenhavn have ladet an holde, at kongen Er og Andet udi de bem den 7de Julit sidst forleden allera givne Langs Artikle og Wrivilegier, til beres bedre Fornedenhed, vilde moberere: ba, omend kjendt den 9de Artikel i famme Privilegier tillader, at de, som handle en Gros, maae fælge deres Ware og Arbeid, som be bedst veed og fan, naar de en Maaned tilforn have tilbuden Kræmmerlauget deres Vare, og Kræmmerne dem iffe ville fjobe, bar Kongen dog nu, paa det Groshand lerne ei derved fulle betage Kremmerne deres Næring, for Godt berunder, derudinden at diſpenſere, anordne og befale, At ingen Kjøbmand, som handler en Gros, og som ei tilligemed i Kræmmerlauget er indskreven, et heller de, som Vare forlægge, langt mindre Mas adab nufacturer, maae herefter nogle af deres Silke Stoffer i Alne: Tal udsælge, eftersom Kræmmerne saadan Handel i Alne Tal aleene skal nyde: forseer fig Nogen herimod, fal han give til Straf 100 Rds, ada Staden og Lauget til lige Deling, og derforuden have hans Silfe Stoffer til Manufacturhuset forbrudt. Og, for at undgaae vidtløftig Proces, befales hers med Politiemesteren Kremmerne paa Ansøgning at assistere, og deres Privilegier i forneden Tilfælde ere qvere (d). Paa det og Kræmmerne desbedre kunne subsistere, saa skal hvis Privilegier, som enten En eller Anden kunde have erholder paa Silke: Stoffer at handle med, aldeeles hermed være ophævede og igjenfaldede. - Og maae Kræmmerne i Kjøbenhavn uns dertiden have deres Sammenkomst, naar Noget paa Laugers Begne falder at cenfurteres over, fem &iden ikke vil tillade, Magistratens Samtykke udi at søge, eller og det kan være saa ringe Ting, at det under dem selv kan sluttes, men hvis høi Fornødenhed det anderledes udkræver, derudi skal de Magistraten om Assistents søge. Og eftersom Kremmerne sig have beklaget, at en Deel af deres Debitorer skal findes (d) See Instr. 24 Martii 1741, S. 11. om efters Resolutioner og Collegialbreve. efterladne udi at betale hvis Bare de hos dem paa 4 Decbr. Credit bekomme, da, naar Liqvitation med dem efter Loven er feet, og Regningen sluttet, og Debitorene "da ikke strap betale, al de give Rente fra den Tid af, hvis de i saa Maader skyldige blive (e). En deligen befales hermed alvorligen Zut: Stafererne fammeſteds, bed at de uden nogen Undskyldning tilfor: dz handle sig af de her fabriquerende Silke Stoffer, saa meget som de til deres Haandtering kan have fors noden at bruge. bit Obet Bref, at der ved Svendborg i Stiber: 8 Decbr. maaen aarlig den 12te October et Qvæg- og Se Marked maae holdes (). Obet Bref, om Rettighed for Byfoged Hans Ca: 8 Decor. ften paa Sagefald indtil 50 Sidle. aarlig, og Fors seglingspenge af Parterne forud, samt for ham og andre Rettens Middel paa Arve: Skifter, hvor der ere Testamenter eller Commissarier, i Viborg (g). Obet Bref, at Byskriver Soren Zielssen Lunge 8 Decbr. i Aalborg maae nyde Skriverpenge og anden Rets tighed af Parterne forud, samt sin Rettighed paa Arve: Stifter, hvor der ere Testamenter eller Com missarier (b). Refer. (til Umtmændene i Danmark); ang. (i) det 11 Decbr, Kongen tilhørende ode Godses Afhændelse eller Borts (e) Efr. Slutn. i gd. 26 Novbr. 1731. (f) See Rescr. 14 April 1747, Side 56. 1747, Gibe 56. fæsta (g) See Skriv. 1 Martit 1766, d. 19 Decbr. 1800, P. 20 Febr. 1717, 30. 5 april 1754, og pl. 14 Junii 1771, §. 9. (h) See anferte d. og plac. 1800, 1717, 1754 og 1771. (i) Ved Rescriptet fulgte Forordningen af samme Dato om Contributioners Oppebarsel, til Efterlevelse. Kongelige Rescripter, 11 Decbr. fæstning, Istandsættelse og gode Drivt, Tiende Frie hed (k) og Skatters Udredelse, Landgjelde. Spe ciers Reducering til Korn og Smør; dovne og drikfældige Bonders Straf (1), samt ufornødne Broers Afskaffelse (m). 15 Decbr. Reser. (til Magistraten i Helsingeer), ang. de Øresundske Toldbetjentes Deeltagelse i Bystatters Ligning og udredelse sammesteds (n). @ Gr. Eftersom Kongens Toldkammererer og andre Toldbes tjente ved det Øresundske Toldkammer har ladet andrage og adus 8 forklare, hvorlebes Magistraten paa nogle Aars Tid skal have fogt paa en og anden Maabe at betage dem deres als lernaadigst forundte Friheder. ja ganske at bringe dem uns ber dens Jurisdiction, og tractere dem lige ved Borgers ffabet, som især deraf skal kunne fornemmes, at Magie straten skal have udstædt en Erecutions Ordre til Underfogden, dem ligesom modtvillige at ereqvere for nogen Betas ling til Entrepreneurens og bans Betjentes Logementer, hvorubt bemeldte Kongl. Betjente fig ei videre skal have vegret, end at dem efter Befaling af 4de Jan. 1687 maatte communiceres, efter hvis Ordre de Saadant burde at betale, hvilket de ifte har fundet erhelde, endog de det skrivts lig have begjert: da. ihvorvel Magistraten med fadan deng Formastelse imod Kongl. Anordning og Befaling billigen Havde fortjent, at den derfor burde at sættes til Rette, oversees dog af fær Kongelig Mildhed og Naade denne Gang med den; og, vaa det al videre Disordres med Jud qvarteringens og Skatternes Ligning der i Boen kunde fo rekommes, vorder hermed anordnet og befalet: Pansybed, font At, naar herefter nogen Indqvartering paa Byen Eal lignes, eller og nogen Skat af Kongen kunde paabydes, som af Tapereborgere skal sættes, og bes meldte Kongl. Toldbetjente saavelsom Borgerskabet tils fom (k) See Refol. 30 Julii 1708. (1) See Forordn. 8 Junii 1787 08 (om Hoveriet) 25 Martii 1791. (m) See b. 30 April 1734 og 1 Febr. 1757. - Nescripe tet in extenfo, er ellers hos Rothe, S. 778:784; cfr. 1 Deel, S. 349 354- (n) See Refer. 2 Martii 1787, og §. 15, 16, 27, 28 af Regi. 4 Aug. 1788, it. R. 5 Aug. 1791. Resolutioner og Collegialbreve. kommer at betale, Magistraten da, efterat Ind. 15 Decbr. qvarteringen er lignet, og Skatterne lagt, laber kalde en af Toldbetjentene, som Colddirecteuren dertil haver at forordne, til sig, og med ham flitteligen ef terseer og overveier, om med Indqvarteringen effer Statligningen efter allernaadiaste Befaling efter Bils lighed og Proportion er omgaaet; hvis ikke, da det udi Tarereborgernes Overværelse, saasom billigt og forsvarligt kan eragtes, paa foieligste Maader retter og forandrer, hvorefter alle Indqvarterings: og Statte Sedle samt Ordres der i Byen skulle af En af Magistraten og den dertil forordnede Toldbetjent underskrives, og i en særdeeles Bog indføres. Hvad ellers de visse Udgivter til Byen angaaer, som meers bemeldt Kongl. Toldbetjente, formedelst fælles og almindelig Nytte, bør at komme Byen med Noget aare ligen til Help udi, saa har Kongen, til videre Miss forstand imellem Mag straten og dem at forekomme, befalet Stiftamtmanden og bemeldte Tolddirecteur dem tilsammen derom paa bedste og billigste Maader at forene og imellem ligne. Reser. (til Magistraten i Aalborg), ang. at 22 Declar endeel Capitaler, importerende 1000 Slettedaler (som til Skolebørn og Fattige der i Byen af game mel Tib har været given og funderede, same siden til Byens nødvendige Udgivter af fordum værende Magistrat der skal være blevne optagne) maae og skal fremdeeles hos fornævnte Aalborg By og dens samta lige Indvanere blive staaendes, dog med de Vilkaar, at Magistraten, som Øvrighed der paa Stedet, den fornødne Anstalt stiller, at Renterne saavel af fors nævnte Capitaler som af alle andre Kirkerne, Stos lerne eller de Sattige udi Aalborg By vedkommende II. Deel. g Les Kongelige Rescripter, 22 Dechr. Legata efter Fundatserne aarlig udi rette Tide indkom

9 Decbr.

1689. 8 Jan. 8 Jan. 12 Jan. me, og paa behørige Steder vorde leverede, som Ma gistraten selv dertil agter at svare. (Efter Andragende fra nogle Juovaanere) (o). Reser. (til Johan Monrath), ang. efter Forordn. af 4de Febr. 1682 at lade hande Dom paa de modt villige Proprietarier til de Rirkers Forbrydelse for hvilke Studiiskat til Universitetet resterer (p). Refer. Meser. (til Directeurene over bet Danske Postvæsen), ang. at den her værende Svenske Envoye extraordis naire en ridende post imellem Helsingøer og Hamborg igjennem Sjælland og Fyen samt Fyrstendommene maae lade indrette og holde, dog at Kongens eget Postvæsen ei derover præjudiceres; (i Henseende til at Dores Norske Post maae herefter sem tilforn ubehindret paffere med Kongens Breve til og fra Norge) (a). Refer. (til enhver af Stiftsbefalingsmændene i Sjælland og Fyen), det Samme, og at han Øvrig hederne i Købstæderne udi Sjælland [Fyen], hvor ere, rigtig famme Poft haver at passere, rigtig Copie heraf un der sin Haand til Efterretning ftrar tilfeiffer (b). Refer. (til Samme), ang. at, om han Magistras terne samme Copier har tilstiffet, skal han disse til Caffering igjen lade indfordre, og Magistraterne aleene til allerunderdanigst Efterretning forstændige om samine Svenske nir arald, sis (0) See Fd. 6 Febr. 1694, Plac. 10 April 1795, og Pr. 31 Decbr. 1796 (p) See escr. 20 Jan. 1691 og Plac, 28 Jan. 1735. (a) See næstfolgende 2 Rescripter, samt Convention 2 Febr. 22 Jul. 1735. (b) See næstfolgende Rescript. Resolutioner og Collegialbreve. Svenske ridende Postes Indrettelse (tilstaaet Kongen 12 Jan. i Sverrig isteden for den agende Poft) og fri Passage. Ribe. Obet Bref, om Rettighet for 2yfoged Laurids 12 Jan. Friis paa ...(c) Commiffarier, Bref, om a Obet Bref, om Magistratens Rettighed ved Skif 12 Jan. ter i Randers, uagter Testamenter eller Commis farier (d). Reser. (til Kammercollegium), ang. at den ved 26 Jan, Befal. af 31te Martii 1688 anordnede Forhøielse. Told af fremmed Syhr og Gran Tommer til Danmark 2c., skal herefter uforanderlig og for Alle continuere, (paa det Kongens eegne Underſaatter kunde i deres Næring ved den Norske Tømmerhandel destobedre avancere) (c). ved den Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. firar 26 Jan berom at forstændige saavel Tommerhandlerne som Skipperlauget i Kjøbenhavn og Christjanshavn. Reser. (til Statholderen samt Stiftsbefalings. og 26 Jan. Amtmændene i Norge), at bekjendtgjøre det Samme for samtlige Tømmerhandlere. Insua Kongl. Resolution, at Indbyggerne paa Fano: 26 Jan.. og Sonderho, maae deres Fiskevare med egne Baade og Fartoier udføre hvor dem lyster, imod Toldens Erlæggelse deraf ved Ribe. Tolofted (f). 92 apil la q Obet (c) Ligelybende med D. B. 8 Decbr. 1688, for Viborg; see Noten. (d) See de sammesteds nævnte Fb. 20, 1800, 1717, 1754 og 1771. (e) See næstfolgende 2 Referipter. (f) Sees i Forordn. 28 Maji 1701, S. 1; cfr. R. 24 Jan. 1688 og Skriv. 10 Novbr. 1742, famt Prom. 16 April 08 28 Junii 1785; endelig Ed. I febr. 1797. adel ex 5 Febr. 5 Febr. me 16 Febr. 16 Febr. 19 Febr. 19 Febr. Kongelige Rescripter, Obet Bref, at Byfogden i Kolding mane nyde det Uvisse indtil 40 Rd. aarligen, samt sine for feglingspenge forud (g) me Obet Bref, at Muursvende og Ralkslagere iffe maae, for Arbeide ved Kongens Festninger i Norge, fordre høiere Daglon, end som deslige Arbeidere i Kjøbenhavn gives. (I Unledning Klage fra de til Fæstningerne antagne Muurmestere Johan Olsen og Jørgen Tor: Bjørnsen.), Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Skipperlanget sammesteds, indtil paa videre Anordning, fra Staden ikke mane med deres Skiberumme 23. Sartat bare nogen og Fartsi udføre nogen Haandverksperson,meds mindre at denne en Passeerseddel fra Præsidenten Hans Zansen fan fremvise (h). Obet Bref, at alle Etatsraad C. Chr. Knuhts Bender og Tjenere i Landsbyerne Ørstofte, Maglemehr og Grimstrap i Lolland maae og Herefter svare til Tielstrup: Birk. Confirmation paa det Valg, som Superintendent D. Chr. Lodberg og Præsterne i Ribe efter Lovens Anledning har gjort paa Mag. Soren 17. Seerup, Sognepræst til Domkirken sammesteds, til Provst udi Ribe. By, hvilket Embede han efter Loven og Ritualet al forestaae forsvarligen. (Saasom hidtil ins gen Herredsprovst over denne Kjøbstæd har værer, forme delst samme By skal ligge saasom uden Riget 2 Mile inde i Hertugdommet Slesvig, enddog en Provst skal behøves.) Morge), b Reser. (til Statholderen i ang. viffe Breve, der til Bytinget, og ei til Raadstuen, i Bergen læses skal. (g) See Skriv. 1 Martii 1766 og Fb. 19 Decbr. 1800. (h) See Plac. 26 Junii 1765, med Schous Citation. Gr. Resolutioner og Collegialbreve. Gr. Saasom af Andragende fra . Friis, Botingsskriver 19 Febr. 1 Bergen, fornemmes, hvorledes Maadstueskriveren fammefteds, Thomas Christensen, sig fPal tilholbe, Rjøbe Cons tracter, Skjøder, Magestifter, Aftalo, Gave:, Pants og andre deslige Breve paa Maadstuen at læse, endog saa Denne Documenter efter Loven tilbere paa Einget at læses, paaskrives, og udi de dertil forordnede Beger indføres: da befales, At Statholderen den Anstalt gjør, at deslige Breve Herefter til Bytinget i bemeldte Bergen læst og pros tocollerede vorde, saa og Raadstueskriveren T. Christensen tilholde, ei herefter Bytingsskriveren nogen Indpas i forskrevne Maade at tilføie. Kammercollegii Skriv. (til Stiftsamtmanden 26 Febre i Ribe), ang. at ingen Laden og Lossen tillades ved Hvidding-Nakke (i). Reser, ang. alle Danske og Norske Undersaatteres 5 Martita lige Frihed i Handlen som den Hollænderne forundte, samt de den udenlandske Handel hidtil (k) forbudte Rjøbstæders Frihed at seile og handle paa hvad udlændiske Steder d dem lyster: alt med indlændiske Skibe (1). Reser. (til Kammercollegium), ang. at samtlige 5 Martifa Kengl. Jagt og Ekov: Betjente maae være befriede for Rop, Qvæg og Ildsted Skat, som er eller vorder paabuden, omendskjøndt deres Frihed i Forordningen ikke er specificeret (m). 1 #36 G9 3 Refer. (i) See Told-Forordn. 26 Novbr. 1768, Cap. 5 og 6, samt 1 Febr. 1797.30 (k) See Fb. 28 Jan. 1682, S. 1, og . 16 Aug. 1687, §. 3. (1) Af Rothes Rescripter, I, S. 438, og ei fra Cancelliet; fee Fo. 4 Aug. 1742. (m) Iffe fra Cancelliet, men af Rothes Rescripter, L S. 44г. 9. Martii: u Kongelige Rescripter, Reser. (tit Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Laugenes Oldermænd ſammesteds ikke herefter maae efter Bonhafere inqvirere, medmindre de Saadant Politiemesteren tilforn tilfjendegive, hvil fen af sine Betjente haver at ordinere, som ved slige Inquisitioner tillige kan tilstede være, og Indseende have, at Intet imod Forordn. af 2den Maji 1685 foretages eller handles. (Saasom bemeldte Lauge, naar be efter de dem allern. givne Laugs Artifles Anledning efe ter Bonhaserne fege, og de da undertiden kan antræffe fattige Haandverksfolk, som dog med deres eegne Hænder efter forskrevne Forordning ere tilladte af noget ringe Ars ads as beid fia at ernære, fal bem itte aleene af Oldermanden fratages bois Arbeide de i saa Maade have, men endog for store Beder efter Artiklene anstrenges) (n). 5 Martii. H Martii. 9 Martii. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Offic cerer ved Kongens Amtmænd og andre beskytte de Sfis we alle antage is es muligh Betjente skulle antage sig og berumme, Folk og Gods, som i Havnene eller under Landet af Capere blive angrebne, og ingenlunde til Stæde, at Kongens Havne og Sofyft af Capere blive violerede. (Saafon nogle Dunkirkifte Capere sig skal un dersare, endeel Hollandske Stibe udi Norge inden Stjærene og Klipperne at borttage) (o). Refer. (til Laugmand Hans de Fine), ang. at Laugtinget i Finmarken efter gammel Stif og Sædvane, hvert tredie Aar maae holdes over ganske Finmarken i hvert Fiskeleie (p). Reser. (til Amtmanden over Finmarken), ang. 1) de formedelst Forstrækning efter Octroien af 2den April 1687 (n) See Meser. 9 Decbr. 1699 med Note; cfr. Fb. 5 Julik 1793 og 21 Martii 1800. (o) See Nefer, 10 Novbr. 1779, Pr. 4 Majt, 22 Junii og 2 Novbr. 1793, famt 27 Julit 1799. (p) See Fd. 6 Junii 1691, §. 3, 25 April 1702, §. 34, R. 10 Jan. 1744 og 14 Novbr. 1749, famt Fo. 11 Aug. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. 1687 dovne blevne Indvaanere, og Laugtingets 9 Martii. Holdelse hvert tredie Aar (q); samt 2) at ingen Anden end de Bergens Octroierede maae under Straf handle paa Finmarken. Reser. (til Kammercollegium), ang. at de af Ber: 9 Martii, gen paa Finmarken Trafiqverende maae (foruden hvis Vare Octroien af 2den April 1687, Art. 19 omformelder) endnu til Finmarken toldfri lade føre saameget Lybst graa, Bremer og Vester Lerred, som til Landets Fornødenhed behøves (r). Refer. (til Samme), hvorhos stiffes 2 trykte 16 Martii Exemplarier af de Privilegier, som Kongens Grever og Friherrer den 25de Maji 1671 allernaadigst givne ere; og befales, at Rammercollegium fig derefter, saavidt Samme vedkommer, i alle Maas der allerunderdanigst retter og forholder, eftersom Kongen dem ved forskrevne Privilegier uden nogen vis dere Explication eller Forevending een Gang for Alle vil have maintineret og haandthævet (s). Obet Bref, at Byfoged Morten Bolt i Hel: 16 Martii. singger mane nyde Sagefaldet indtil 50 Sidle. aarligen, samt forseglingspenge forud af begge Par ter (t). Reser. (til Kammercollegium), med Copie af en 30 Martii. Bevilgning, hvorved er anordnet og lagt til Stabelstadens Fridericice store Skibbroes Reparation og Vedligeholdelse, al den Græsning, som der uden 94 (q) Dette er ligesom næstforestaaende Rescript. (r) Cfr. Rescr. 12 Maji 1688. dious Star (s) See 2 Rescr. af 14 Septbr. 1672, og Refol. 16 April 1689. (c) See Skriv. 1 Martii 1766 og Forordn. 19 Decbr. 1800. Kongelige Rescripter, 30 Martii. Stadens Volde falder, hvilken Præsidenten 2. Vins terberg maae nyde og beholde imod 40 Rd. aarlig Afgivt, m. v.; for sig derefter at rette (u). and 2 April. 13 April. 16 April. Reser (til Stiftsbefal. og Bisven over Fyens Stift), ang. Syens Landemode for dette Aar, samt Stu diiskattens, Cathedratici og Provstepenges Betaling af Kirkerne i Fyens og Lollands Stifter (v). Reser. (til Stiftsbefal. og Bispen over Ribe: Stift, samt Notits til Lanecommissarien over Aarhuus og Ribe Stifter), ang. Studiiskattens, Cathedratici og Provstepenges Betaling af Kirkerne i Ribe- Stift (x). Kongl. Resolution, ang. Grevers og Friherrers Frihed for Dragonheftes udredning. Gr. Generalcommisariatets Deputeerte anbrage, at faas som de af de indkomine Extracter saavel fra Landcommissas rierne fom Amtik iverne fornemine Grevernes og Friherrers nes Paastaaende, efter deres Privilegier at være fri for Dragonheftes Uvredning (y) ikke aleene af deres rette os vedgaa de, men endog af deres Allodialgaarde; og ikke kan vioes, om deres Allodialaaathe kelde have lige Frihed med deres Mesidentier: da, som samme hestes Anskaffelse er et fært extraordinairt Paabud, indstille de det til Hans Majestæts allern. Dispensation og Godtfindende. - Resos Intion: Saasom den 16de Martit sidstforleden allern. er bealet de Tilforordnede i Kammercollegio. at rette sig efter de Greverne og Friherrerne givne pr vilegier, saavidt de dem kan vedkomine, eftersom.... (z) haandthævet: Saa lader Kongen det og derved forblive.. Reser. (u) See Bevilgn. 13 Maji 1704, og R. 11 Maji 1743, P. VII, §. 1. (v) See Reser. 20 Jan. 1691, Plac. 28 Febr. 1727 og 28 Jan. 1735. (x) See alle disse 3 Anordninger, og R. 20 Maji 1699. ) See Fore (y) See Forordn. 28 Novbr 1688. (z) Ligesom Rescr. 16 Martii 1689; cfr. Refol. 4 Aug. 1688. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Magistraten i Bergen), indeh. 23 April. Noget om Skomagerlauget sammesteds. Gr. Efter dets Anfegning vorder til bets Nærings og Laugs Korbedring og Conservation bevilget og anordnet: 1) At Ingen, uden de, som ere i Skomagerlauget, maae tillades Læder at garve, men de selv aleene den Frihed have (a): 2) at intet fremmed Arbeide ribed have (a): 2 under des Forbrydelse i Bergens Bye bliver inds ført (b): 3) desligeste mane ei heller Bønderne paa Landet indføre noget gjort Arbeide til at sælge, langt mindre barket eller bereed Læder, uden det Skomagernes Oldermand paa Laugets Vegne først til Rjobs bydes; og hvis han det for billig Værd skulde ville beholde, skal det være dem forbuden der til Andre at sælge. 4) Ingen Bark maae af Landet udføres (c), saasom ikke aleeneste Skomagernes Næs ring derved svækkes, men endog Skovene derover bes skadiges. 5) Skal hver Mester i Lauget ugentlig give til Laugets Fattige I Stilling Danske. Reser. (til Bispen i Aarhuus), ang. Dom: 27 April kirkens Rettigheder ved Huus- Copulationer fammesteds. Gr. Saasom erfares, bvorledes albeeles Intet for endeel Copulationer, som efter Kongl. Bevilgninger i husene udi Domkirkens Sogn i Kjobstæden Aarhuus skeer, tvertimod famme Kongl. bevilgningers og Breves Indhold til Kirken skal gives: saa befales bermeb, At Superintendenten Sognepræsten sammesteds tilholder, Ingen at copulere, forend til Kirken tils forn er betalt hvis den udi slig Tilfælde med rette pleier at nyde. G950 (a) Menes ophævet ved Refer. 10 April 1761. (b) Ophævet ved Fd. 1 Febr. 1797, §. 361. (c) Ligesaa ved Sammes J. 368. Prie 27 April. 4 Maji. 4 Maji. II Maji. ahqA Kongelige Rescripter, Privilegier for Commerce-Directeur Jörgen Thormohlen paa et hans Robberverk, Lilledalsverk kaldet, liggende i Friherskabet Rosendal i Sunt: Hordlehns Fogderie mellem Bergen og Stavanger i Norge (d). Reser. (til Rammercollegium), ang. Verkets Frihed i 10 Nar for Paalæg, og dets Eiendoms Ret til opryddede pladse (e). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. Frihed for samme Berks Betjente og underlagte Gaarde, (f). Refer. (til Stiftsbefal. og Bispen over Aarhuus Stift), ang. Jordebøger over Geistliges og Hospitalers Gods, samt om Stiftskiftens Breve, udi bemeldte Stift. Gr. Herbos sites rigtig Copie af en allernaadiaft Befaling til Jesper Nielssen Zutreldt 2c. ant. Stiftsbrevenes Registering, samt Jordebegers Ferrattelse over det Geists lige og Hospitalers Gods i Aarhaus tit. Thi befales: At Stiftsbefalingsmanden og Superintendenten for bemeldte Commissarier deri al fornøden Assistence be vise, og ellers saadan Anstalt gjør, at de ikke aleene bemeldte Breve, naar paaceskes, i Commissionen faaer at læse, men endog, at Bekostningen, som dertil nomgængeligen behøves, vorder af det geistlige Godses Intrader, hvor det bedst undværes fan, dertil erlagt. Og haver Stiftbefalingsmanden ikke mindre end Su perintendenten, den Gjenpart af bemeldte Commission, som enhver af dem af bemeldte Kongl. Commissarier leveret bliver, i Forvaring at annamme og beholde, 25 saa (d) Kaldes ogsaa Christianegaves Bergverk, og skal ikke være i Drivt. See naftfolgende 2 Rescripter. (c) Er 9). 5, 6 og 10 af auforte privil. 4 Rothes Norffe Meser. . 803 og 804.01.12 (0) (f) Er S. 9 sammiesteds. 80g 2 min(-) Resolutioner og Collegialbreve. faalænge han i Bestillingen forbliver, efter hvilken 11 Maji, Tid den til hans Succefforem i Bestillingen bør at - leveres. Originalbrevene angaaende: da, vil Kongen, at de herefter som tilforn i Stiftstiften forvares, og at Nøglen dertil forbliver i Superins tendentens Gjemme, som i Aarhuus refiderer. Og maae af bemeldte Originalbreve intet af Stiftskistent udtages uden i Stiftbefalingsmandens og Supers intendentens Overværelse, og det aleeneste i de Tile fælde, som enten til Kongl. Tjenestes Fortsættelse eller til Oplysning i nogen tvivlraadig Sag, Geistligheden, Kirkerne, Hospitalerne eller dets Gods angadende, res qvireres funde, da aleeneste Udskrivter deraf bør at tages, og Originalerne siden firar i Stiftskiften igjen forvares. Ja Reser. (til Amtmanden over Aastrup og Børglum: 14 Maji, Amter), om det Herredsfogderne bevilgede Korn. (Efter hans Forespørgsel) (g). Rescr. (til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. 28 Maji. commanderede Land- og So-Officerers Frihed for Arrest i Henseende Gjeld (h). 19167 Gr. Af Byfogdens Memorial fornemmes, hvorledes han tidt skal anmodes, i Gjeldsfordringer at ereqvere militaire Officerer, som i Kongens Wrinde kan være, ved Arrest paa deres Versoner, og Creditorerne i Mangel af Execution skal ville holde sig til ham, til deres Betaling at erlange. Som den Kongelige Tjeneste derved kan vorde forsømt, befales: - At, naat nogen af Kongens enten Land: eller So:Officerer for Byfogden skjelligen beviser, i Kongl. Tjeneste allernaadigst at være commanderet, han da for al Arrest, være sig enten hoieste-Rets-Domme (g) See Fd. 4 Martii 1690, S. 3. ftrag (h) Cfr. d. 10 Martii 1725, Cap. I, S. 5, 6, M. 3 Febts 1731 med Noter, og fb. 15 Junii 1771, S. 12. Kongelige Rescripter, 28 Maji. ftrar at fyldestgjere, Verler, Huusleie, eller hvad anden Gjelds Sogning det kan være, at betale, 8 Junii. 8 Junii. 8 Junii. 8 Junit. paa sin Person aldeeles maae være fri; faa og Byfogden, efter slig noiagtigt Beviis, Creditorene til deres Fordringer at svare, være forstaaner. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 523 Lygter, og Vedligeholdelsen a 20 ME. aarlig, mangs lende 5 Sproiter (hvoraf Zicolat Kirke bekoster Een) og 18 Vandkar. samt til 30 af disse 5 Buse; 3 Brønde paa Ny og Amager: Torv samt i Regne gaden; 5000 Rd. aarlig Lygte og Sproite Skat; 68 attevægtere med en Vagtmester og en Lieutes nant; saa og 150 Rd. til Stadshauptmandens Skriver og Adjutant (i). Reser. (til Conrad, Greve af Reventlou), ang. een af de manglende 5 Vandsprøiter med Anbringer, Slanger og Inventarium, at lade af St. Peders Kirkes Midler bekoste. Rescr. (til Kjøbenhavns Professorer), ang. ligeledes Refer. (til Kjøs een Vandsprøite c. af Vorfrue Kirkes Midler, faa og at Professorene tilligemed Præsterne, som Superintendenten har faaet sær Befaling (k) om at betale et af de behøvende Zuse, til at forvare Vands Farrene udi, der vil koste 200 Rd. Rescr. (til Superintendenten over Sjællands Stift), ang. at samtlige Præsterne i Kjøben- og Christjanshavn deres Contingent tilligemed Professorerne skal betale. Rescr. (i) Er Alt at læse i Rothes Mescripter, S. 804-810; see næstfelgende 4 Rescripter, Fb. 26 Jul 1683 mb alle Schous Citationer; gd. 19 Julit 1799, Plac. 31 Octobr. 1796 og 16 Junii 1800. izeri i or .6% 13 D (k) I Nestselgende. 48 od 18 Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Rentemester Peter Brandt), ang. saa 8 Junii. dan Anordning at gjøre, at de øvrige 3 use (som Kongen Sig har paataget for Hof: og Softaten samt Toihuset at forskaffe) med forderligste vorde opbygte paa de Steder i Kiøbenhavn, hvor det af Comman danten og Magistraten anviist vorder. Reser. (til Magistraterne i nogle Kjøbstæder paa 11 Junii. Landeveiene : Roeskilde, Ringsted, Slagelse, Korss ser, Nyborg, Othense og Assens), ang. at 2 af Vognmændenes eller Andres Vogne altid i Byens Vertshuus skal holde i Beredskab, til de i Kongl. Wrinde Reisendes hastige Fremfomme (1). 2175 Refer. (til Bispen over Fyens Stift), ang. 11 Junii. at Brane Stefinentfen i Rodby skal af Præsten selv opbygges, og hans Enke, om han Nogen efters lader, eller Arvinger, af den efterkommende Sognepræst sammesteds deres Betaling søge, paa den Maade som det med andre Præstegaarde i Danmark forholdes. (Saasom den behøver næsten af ny at opbygges, hvilket Kirken, som den har vedligeholdt, ei kan bestride.)dan 11101 Bevilgning, at Byfogden i Rudkjøbing maae 11 Junii. nyde det Uvisse indtil 20 Rd. aarligen, Sorseglingss penge forud, og sin Rettighed paa Stifter, hvor der ere Testamenter eller Commissarier (m). Reser. (til Stiftsbefalingsm. over Ribe-Stift), 11 Junii. ang. at Treiborg og nogle Byer skal deeltage i Dahlers og Emmerlofs Vandledninger (n). Gr. (1) See R. 27 Martit 1683 og 8 Junii 1687, samt 3d. 9 Septbr. 1763. (m) See Striv. 1 Martii 1766, Forordn. 19 Decbr. 1800, Plac. 20 geor. 1717, Fd. 5 April 1754, og Pl. 14 Junit 1771, 9. 9. (n) Cfr. Forordn. 25 Junii 1790 og Plas. 10 Novbr. 1791. Kongelige Rescripter, II Junii, Gr. Hvad Dahler og Emmerlof: Sognemænd nu atter lageligen have andraget imod de Traiborger og nogle Landebyer i Lee Herred, anl. det Band, der falder fra deres Landerier ned paa de Dalers og Emmerlevers Jorde og Enge, og henfores igjennem deres Sluser, Bandlefer: og Daler Siehl, at bemeldte Treiborger og Landsbvers Indvaanere til deres Underholdning iffe, enten med Arbeide eller Omkostning i ringeßte Maader skal ville komme dem til Hjelp, lau af hosfølgende Copie af deres Supplication vi dere erfares. Da, som allernagbigst fornemmes, at bes meldte Treiborges Eiere, saavelsom Indbyggerne i de Landss bper Aasp, Borg, Møllerup og Veiseby ubi Loe Herred have stor Tieneste af det, at Baudet fra deres Enge og Jorde ledsages igjennem forskrevne Vandsluser og Siehle no i Stranden, eragtes for billigt og ret, at de forskrevne Daler og Emmerisver udi des Underholdnings Belostning assisteret. Tht befales: At Stiftsbefalingsmanden strar ankyndiger og til Jinul II Holder bemeldte Troiborgs Eiere samt Indvaanerne i fornævnte Landsbyer i Lee Herred, ingen af dem undtagen, at de herefter af deres Enge, saa mange de have efter deres Godhed og Dematers Tal, foms mer de Daler og Emmerlover til hjelp udi lige Ar beid og Penge til forberørte Vandsluser og Siehl at lade reparere, og af ny at anlegge, saa ofte fors ofte for Snøden eragtes, faavelsom og til Graverne inden og ilmu 11 uden for Siehlerne at reise, paa det Vandet ve; faa os at ban cheté Jingly 15 Junii. Lob kan have; saa og at ban ellers befaler dem, fig for det beklagte Tilskud har unddragen, denne Gang til, Lettelſe for dem, fit fri som at de som Lasten hidindtil have baaren, betale i det ingeste dobbelt imod de Andre til Siehlen af ny at anlægge, Reser. (til Kammercollegium, og Notits til State holderen i Norge), ang. at hvis Korn Vare, som med fremmede Skiberumme, hvorfra de end komme, Torge herefter vorde indbragte, maae passere for den Told, som Indlændiske i Almindelighed er bes vilget udi Toldrullen Anno uno 1672 pas deslige Bare fra Resolutioner og Collegialbreve. fra fremmede Steder at indføre. diffe farlige og vidtudseende Tider, (o). (3 Henseende til 15 Junii. Reser. (til Stiftsbefalingsmændene i Danmark), 13 Julii. ang. at anordne den paabudne Landværn ophæver, samt de oprettede Bavne borttagne og afskaffede (p). Reser. (til Stiftsbefalingsmændene i Aarhuus- og 13 Julii. Ribe Stifter), ang at tilholde Herreds: og Birke. Sogderne, under Bestillings Forbrydelse sig, med Vei Inspecteurens Lens Inddrivelse hos Vedkom mende og rigtige Levering, i rette Tide at indfinde (q). Refer. (til Admiralitats. Collegio), ang. Over: 16 Julii. Admiralitetsrets Stevningers Udstædelse, uagtet den Præsiderende ikke er tilstade (r)int Tom Refer. (til Stiftsbefalingsm. i Aarhuus), 16 Julii, ang. at til Embedsmænds Suspension udforbres Kongl. Ordre (s), Gr. Eftersom Byfoged Triege i Horsens flageligen har labet anbrage, hvorledes han efter Borgemester og Naad der sammesteds, deres nbillige Angivende fra samme sin Bestiltug skal være suspenderet: da, som han allerunderda nigst formener sig med Lands Lov og Met derimod at kunne forsvare, befales, At Stiftsbefalingsmanden ham i bemeldte Byfogeds Bestilling indtil Sagens Uddrag igjen indsætter, og Borgemester og Raad tilholder, deres Beskyldninger mod ham ved Lands Lov og Ret at udføre; og haver han herefter ei nogen Øvrigheds Person eller Ret: A (o) See Forordn. 1 Febr. 1797. (P) Efr. d. 8 Junii 1689 og N. 8 Febr. 1690. tens (q) See Refer. 3 Novbr. 1688 og Forordn. 4 Martii 169. (r) See Art. Br. 29 Julii 1756 (hos Schou), Tit. LII, og FD, 15 Junii 1771. (s) Cfr. Fb, 31 Julii 1739, S. 2, 2001 Kongelige Rescripter, 16 Julii. tens Betjent uden Kongens egen foregaaende allere naadigste Ordre fra fit Embede at suspendere. 20 Julii. 27 Julii. Reser. (til Magistraten i Bergen), ang. at de ikke alene Fuskere, og De som sig af dem i deres Huse lade betjene, strengeligen tilholde, Bar gerlauget sammesteds udi deres Næring ingen Ind pas eller Hindring at gjøre, mens endog Bagerne derforuden i Almindelighed ved udgangne Kongl. Laugs:Artikle tilbørligen maintinere og erholde. (Sans fom dem stor Juspas i deres Næring skal tilfates, (c). Octroi for Commerce Raad og Assessor Ticolai Jansen Arff og Arvinger paa den Africanske og Guineiske Handel (a). 30 Julii. Refer. (til Directeurene for det Vestindiske Com pagnie), med Copie af disse Privilegier, til Efterlevelse, Assistence i Slavehandlen af Commandanten paa St. Thomas, og Christjansborg Fæstnings Overleverelse. 3 Aug. 3. Aug. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Bergens Indvaanere, som aleene ere privilegerede paa Sinmarken at trafiqvere, skal ved den dem givne Octroi af 2den April 1687 haandthæves, (da, imod dens 13de Artikel, Fremmede og Uprivilegerede der skal handle.) Reglement og Anordning for det Roraasiske Kobberverk i Norge og samtlige dets Partici pantere (v). Par (+) See Justr. 9 Decbr. 1746, S. 13. (u) See næstfelgende Rescript. (v) Efter Norges Beskrivelse ved Bing, S. 574, skal den 16de Junit være givet et nyere Reglement. Resolutioner og Collegialbreve. §. I. Participanterne maae være tilladt selv, efter fleste 3 Aug. tilstedeværende Stemmer, til Directeur at foreslane 2 eller flere udi Bergverker vel erfarne Personer, hvilke Berg Amtet skal eraminere, om de dertil ere dygtige, og deraf den Capabelste udvælge, og til Dis recteur over Røransverk forordne; og, saasom samme Directeur bør at aflægge sin Eed til Participanterne for den eller de, som af samtlige Participanter dertil ere befuldmægtiget, saa skal Berg Amtet og lade ham aflægge til Kongen fin allerunderdanigste Troskabsed, at han Verket, efter hans bedste Vidende, saaledes uden Persons Anseelse skal dirigere og fores staae, at Kongens Interesse udi Tiende og Andet, som forud skal erlægges, derved kan tiltage og fora meres (x). Paa samme Maade skal og de andre ved Berfet fornødne Betjente antages. Skulde og en eller anden af Betjentene, som virkeligen ere bestilte, ikke forstaae den ham anbetroede Function, eller og fig ved den Samme ilde forholde, ſkal Berg-Amtet Participanterne derom advare, og Andre paa fornævnte Maade til de Udygtiges Betjeninger foreslaae; og, hvis det ei 4 uger efter Advarselen sfeer, skal det stande Berg Amtet frit for, selv dygtige Personer dertil at sætte. Directeurene og alle andre Officerer, som ved fornævnte Bergverk Noget for Participanterne have at befale, stal Berg Amtet enhver især udførlig instruere, paa det Enhver kan vide hvad han i sit Embede haver at gjøre og forsvare; hvilke Inftrurer paa deres Eed skal antage; dog, førend dette steer, skal samme Instruper til samtlige Participan de terne (x) See Fd. 26 Novbr. 1723, S. 1, og derved af Schou anført diefol. 1700, 1771 08 1791, famt 3d. 4 Decor. 1793. II. Deel. E& G. 2 Kongelige Rescripter, 3 Aug. §. 3. 9. 4. terne forsendes, og dem være tilladt, derudi at fors andre og tilsætte, saavidt til Verkets Nytte og samts lige deres Bedste ret og tjenligst eragtes. Og skal alle Bergverk Officerers aarlige Lon uden samtlige Partis cipanters Videnskab og Samtykke ved fleste Stemmer hverken forhøies eller formindskes. Saasom forbes meldte Roraas: Kobberverk, formedelst at det ligger vidt afsides i Fjeldet udt et ufrugtbart Boigde: Laug, uforbigængelig erfordrer et Magazin af Proviant, saa Skal Directeuren med samtlige Participantere være tils naar fibene tanfte, aarlig imod primum Maji, begynde at komme til Trondhjem med allehaande Korns Vare, at gjøre et vist specielt Forslag paa de Vice tualier, som for et heelt Aar til Verket kunde behø ves, hvilke Victualier Directeuren fal ligne og fore deele paa samtlige Participanterne pro Qvota, efters som de have Parter til, og hver skrivtlig forelægge, hvormeget han deraf enten paa Sommer: eller Vinters Føret til Verket skal fremskaffe; og, som der er en lang Vei imellem Trondhjem og Røraas, saa haver Directeuren med Participanterne at være betænkt paa, at tilforhandle sig de Bare, der falde i Gedemarken, hvilke om Vinteren derfra til Verfet lettest kan foms me, og der ofte af bedre Godhed for mindre Priis end i Trondhjem skal kunne betinges. Fordeelingen af de Vare, som komme fra Trondhjem, skal faa. ledes free, at enhver af Participanterne, efter sin Partes Størrelse udi Berker, leverer fine Qvota af alle fornødne Specier, hvorudi ingen af dem mage have eller nyde nogen Kaar eller Fordeel for den Ans den; ei heller maae Nogen sende mere Proviant til Proviantskriveren paa Verket, end som han paa sin Part, efter Fordeelingen, virkeligen er paalagt og bor at levere; men hvad Vare, som ellers til Vers las II fet Resolutioner og Collegialbreve. fet bliver ført, sal af den gemene Kasse famtlige 3 Aug. Participanterne, til Gode indkjøbes. Enhver Particis §. 5. pant skal under fit Mærke opsende til Roraas sin Pros viant, og den til Berkets beskikkede Proviantskriver lade levere, som holder rigtig Regning over, hvors meget han af hver Participant annommer; derimod bliver Provianten uden Underfeed udleveret, og hvad som efter Regning ved Aarets Slutning findes at være bleven i Forraad, saavelsom medgaaen paa Undera maal og til Omkostning, derudi tager enhver Partis cipant fine Qvota efter hans Partes Størrelse udt Verket; og hvad af denne Proviant udi hvert Qvars tal bliver udleveret til Arbeiderne i Forstrækning og Betaling til Verkets Fortsættelse, derudi nyder ens Hver Participant sin Deel efter sin Partes Størrelse, og kommer ham til Afkortning paa sit Indskud, han for fine Parter qvartaliter er fyldig at gjøre. Skulde nogen af Participanterne opskikke til Berket udygtig eller fordervet Proviant, stal Proviantskriveren ftrar give Bergmesteren og Directeuren det tilfjende; og vederfares da de ne Participant, saavelsom den fordervede Proviant, hvad Bergordningen derover medfører. Dersom og befindes, at Proviantskrives ren har seer igjennem Fingre, og derudi været nogen af Participanterne til Billie, skal han have tabt sin Bestilling, og forbrudt et Aars Løn til de Fattige. Den egentlige Priis eller Tapt, hvorefter Provians ten beregnes til Arbeiderne, skal hvert Aar om Sommeren primo Junii, og om Vinteren primo Januarii, berammes og sættes af Berg Amtet Nora denfjelds efter Directeurens Forslag, og det saaledes, at baade Arbeiderne og Participanterne kan blive ved Magt, hvilken Priis eller Tart, hver Gang naar den er sat, skal paa Prædikestolen oplæses, saa og $52 83290 pas G. 6. + 9. 7. Kongelige Rescripter, 3. Ang. paa Amtstuen og Provianthuset offentlig anflaacs; og maae det stande alle Arbeiderne fvit for, deraf enten slet intet eller ikkun saa meget som dem selv lyster, og de begjere, at annamme, i allernaadigst Henseende til at Proviant Magazinet blot og aleone til den Ende er indrettet, at Arbeiderne for Proviantet ikke skulde være forlegen, og de Betrængte der at nyde fors strækning, saasom Arbeiderne ved hver Maaneds Udgang deres fortjente Løn uden nogen Ophold eller Forhal med rede Penge bør at betales efter Bergords ningen, og dem aleene at fortes, hvad de tilforn af Proviantet ndi Forstrækning fan have oppebaaret. Bergmesteren, saavelsom Directeuren og samtlige Of ficerer paa Verfet, ffal hver Qvartal baade besigte alt Proviant udi Provianthusene, faa og flittig und dersøge om Arbeiderne rigtig og uforandret nyde den forordnede Tart, Vegt og Maal, og i alle optænke lige Maader afværge, at derudi ingen Sviig eller Bedragerie begaaes, saasom de selv vil være tiltænkte, udi alle Tider at tilsvare, om nogen billig Klage der over Fulde komme. Belangende Indskudet udi Verket, saa skal det fee tre Gange om Aavet, ſaa som to Trebiedele i Februarii, en Sextendedeel imod Maji Maaneds Udgang og en Sjettedeel imod St. Mikkelsdag, hvorpaa Directeuren betimeligen haver at gjøre egentligt og noie Overslag, og til hverr Nyaar give samtlige Participanter tilkjende, hvad Enhver paa sin Part til enhver af foreskrevne Terminer i rede Penge bør at erlægge og betale til ham og den beskikkede Kasserer paa Verket, som derfor qvitterer; og, dersom udi Bergverket maatte være endeel simaa Pare ter, saa stal samme smad Parters Participanter træde tilsammen, og udvalge fig Een iblandt dem, som paa samtlige deres Begne svarer Directeuren til §. 8. 664 Deres Resolutioner og Collegialbreve. 3 Aug. §. 9. beres behørige Indskud udi Proviant og bare Penge. og derimod af Divecteuren igjen annammer deres Kob ber fra Verket. Alle Participanter, som deres Ind skud til Terminens Begndelse paa Verfet rigtig og fylles have betalt, til enhver af dem skal Directeuren hver Termin efterhaanden, som Kobberet bliver för færdiget paa Verfet, rig ig opveie, og uben Ophold fuldkommen levere faa meget Gahr Robber, som dem paa deres Parter tilkomme, og derefter rigtig Repartition bør at nyde. Dersom nogen af Partici: S. 10. panterne findes efterladen efter Advarsel sit fulde. Indskud udi rette Tide paa Verket til Directeuren at levere, da flat denne Participants Part i Verfet af: Bergmesteren paa Directeurens Begjering seqvestreres, efter Bergordningens Indhold, og Kobberet af denne Part, faalænge den staaer in Seqvestro, ved offentlig Auction udi Trondhjem til den Hoistbydende sælges og forhandles, og Pengene til Berkets Fortsættelse paa denne Part igjen anvendes; og skal Directeuven imidlertid over Udgivt og Indrægt, Uds bytte og Bubus af denne Part holde forsvarlig og rigtig Regning, og denne Partes Nytte og Bedste efter yderste Evne søge og fremme, indt Berg Amtet derudi endelig kjendt og dome haver. Samt lige Participanter, efter fleste Vota, udvælge og be stikke selv en beqvem Person til deres Kasserer, som derhos efter Directeurens Ordre al famle og udfær dige aarlig Regnskab over der hele Bert; dog Fal. Directeuren for sig ogsaa have en saedeeles Nogel til Kassen, tilligemed Kassereren, og de begge for al Indtægt qvittere, og til Participanterne derfor inder staae og svare. De skulle og begge være overværende, naar samtlige Grubbe og hytte Arbeidere deres Lon efter rigtige Registere, imod Boger confereret, maas 55 3 neda §. II. .Ox 2 3. 12. Kongelige Rescripter,15 3 Aug. netlig blive afbetalte; fornemmelig, naar Materias lierne, som paa Vinteren til Gruberne og Hytter les veres, vorde betalte, som skee skal præcise til stre Terminer, nemlig til den 1ste Februarii en Tredie part, til den 1ste Junii en Trediepart, og til den 1ste Septbr. en Trediepart, saa at aldeeles ingen Credit Sedle skal udgives eller tilstades; men de smaa Regninger, som Bonderne befomme til Beviis paa deres Leverants, ffal paa Berket til fornævnte tre Terminer med rede Penge rigtig og til fyldest bes tales. Directeuren Eal være betænkt paa, ataf samtlige Participanterne feer et vist forskud til de fornemmeste og meest nodige Materialier, saasom Jern, Staal, Krud, Tran, Tallig, Læder 20., paa det Saadant af den første Haand for billig Priis iffe aleene betids fan indkjøbes og være udi Beredskab, men endog, at deraf altid kan være et halvt Aars Forraad ved Verket, eller og, at, efter nøie Overs flag paa hvor mange af fornævnte Materialier udi et heelt Aar til Verket ere fornødne, Directeuren ders paa gjøre en Fordeeling paa hver Participant efter fin Partes Størrelse, som enhver Participant til den forelagde Tid skal være forbunden godt og ustrafbar Ipaa Berket at levere; og dersom nogen af Partici panterne derudi findes forsømmelig, da hans Part udi Verket ogsaa at feqveftreres, og det vundne Robber paa denne Part til Participanten iffe at less G. 13. veres, men hertil anvendes. Directeuren, med samt lige Officerer paa Berket, skal hvert Aar betimelig gjøre et noie Overslag paa hvor meget Sæt Veed til. enhver Grubbe behøves; desligeste hvormeget Kul, Rostveed, Leer, Flus og Muursteen 2c. til enhver Smeltette for det tilkommende Aar behøves, og det altsammen udi betimelig Tid hos Bonderne lade: bes Resolutioner og Collegialbreve. bestille; men, saasom Vinterføret til Materialiernes 3 Aug. Fremskaffelse til Roraas Verf fast aldrig fattes eller udebliver, saa haver Directeuren ubi muligste Maas der at agte og beskikke, at Participanterne ikke blive med en større Mængde af næst forskrevne Materialier besværget, end som til Grubber og Hytter til Verkets fulde Drivt uden Mangel fornøden er. Directeuren §. 14 fal aarlig fine Regnskaber for det hele werk til samtlige Participanter i en almindelig Forsamling udi Trondhjem inden 6 Ugers Forløb efter Nytaar overles vere, og af dem sig derfor qvittere lade; og, ders som Participanterne derudinden finde nogen billig Mangels Poster, skal de inden 6 Uger dernæstefter give Directeuren det skrivtlig tilkjende; og, hvis de sig selv imellem derom ikke kan foreene, lade Particis panterne det indkomme for Berg Amtet, som da strar derudinden kjender, hvad Ret er. Det skal . 15 famtlige Participantere allernaadigst være tilladt, to, fire eller flere Personer at udvælge af deres Midler, til at reise aarlig een, to eller flere Gange op til Verfet, for at besee og fornemme dets Tilstand, Drivt og Fortsættelse; og, dersom de formærke og Befinde Et eller andet, som kunde være Verket til mere Nytte og Menage, skal de med Beskedenhed give Directeuren det skrivtlig tilfjende; og, om han sig derudinden skulde vegre, andrage Participanterne det for Berg Amtet, som derudi haver at ræffe dem Haanden, og uden Ophold forordne det saa, at hvad Ret og tjenligt er, Fremgang faaer. Naar . 16. nogen vigtig eller kostbar ygning behøves at anlægs ges paa Verket, da skal Directeuren give Participan terne alle des Omstændigheder tilfjende, og dertil bes gjere deres Samtykke; men om det over ser Uger blis ver difficulteret, sal Directeuren lade det indkomme 55 4 012000 for Septbr. 369 Kongelige Rescripter, 3 Aug. for Berg: Amtet, som da strar derudi kjender og fororoner, efter Sagens Beskaffenhed og Nødven S. 17. dighed. Directeuren skal sende qvartaliter en fort Ertract over hvis Erts, som vindes af hver Grubbe, saavelsom over Smeltningen ved hver Hytte, deslis gefte en Beregning em Grubbernes og Verkets ganske Tilstand, til en eller to af Hoved-Participanterne udi

Trondhjem, som deres Med Participanter det da vi

5. 18. dere communicerer. Directeuren Eal hver Løverdag til sig kalde famtlige Officerer over Grubber og Hyt ter, og med dem hver Gang flittig og vindskibelig overlægge, hvorledes Arbeidet udi Grubber og Hytter saavelsom ellers, Tid efter Anden fornuftelig og udi hedste Maader kan blive dreven til Verkets og Partis cipanternes Bedste, Nytte og bestandig Velgaaende og derover, saavelsom over hvad ellers daglig paa Vera fet mærkeligt forefalder, holde en rigtig og ordentlig 19. Protocol. Directeuren og de andre Officerer paa Verket, fra den Største og til den Mindste, maae iffe understaae sig, paa hvad Maade og under hvad Skin det være kunde, udi alt hvad fra Bergverket herrører, og kan give nogen Nytte, enten at favo rifere eller beneficere den eene Participant mere end den Anden med Noget, i hvad Navn det og have funde, men i alle Maader være tilforpligtet enhver af Participanterne udt sær, enten han har en stor eller liden Part, udi Verket, eller og at den Eene er 6:23. af boiere Stand end den Anden, at give, lade nyde og bekomme sin behørig Ret og fuldkommen Deel efter sin Partes Storhed i Verket, aldeeles uforkrænket og uformindset. Da, dersom Directeuren eller nogen af de andre Officerer fulde fordrifte sig til Herimod at handle, skal de første Gang et heelt Aars Len til De Fattige, og den anden Gang uden Forstaanelse NC des Ada Resolutioner og Collegialbreve. deres Bestilling have forbrudt, og derforuden den 3 Aug. Participant, som devtil har givet Anledning, og nydt mere end ham med ette tilfom, være forfalden i et hundrede og mere Rigsdalers Straf til de Fate tige, efter Sagens Beskaffenhed og Berg Amtets endelig Sigelse, Spa Refer. (til Magistraten i Bergen), ang. 1) Ind: 24 Aug. stævning for dem af en Sætredommers Dom ved Bys 13. og Buf tinger mellem Provst 3. og Byfoged S., uagtet den har overstaaet Fatalia; og 2) at faavet i denne Sag, soan Herefter i andre Sager, ei nogen af Magistras ten, som derudi fan være intereffered, eller enten af Parterne saa nær som Sodffendeborn beslægtede eller besvogrede, Retten maae sidde eller betjene, men sig imidlertid derfra absentere (y). diqu2.01 Reser. (til Stiftsbefalingsmanden over Trondhjem 24 Aug. Stift), ang. at Auctioner i Trondhjem over endog derhen bragte Løsøre tilfalde Stadens Auctionsdirec teur (z). pipaligi .tdiq92 at Bp og Raadstueftriver, J. Stub 27 Aug. Bevilgning, at i Ribe mane sine Skriverpenge af Parterne forud annamme (a). So od 19 ods .I Obet Bref, ang. de Kirkerne i Norge paalagte 31 Aug. Contributioner og Studiiskat rigtig at betales (b). Refer. (til Stiftsbefal. og Bispen i Bergen), 2 Septbr. and, at de dem, som med Phane-Kirkes ang. 5255 Tiende (y) See Fd. 11 Aug. 1797. (z) See Reser, 7 Junii 1728 og d. 21 Junii 1793, S. 3, samt N. 5 Febr. 1796. (a) See Forordn. 19 Decbr. 1800. (d) See Plac. 3 Jan. 1. 1 1727 og 28 Jan. 1735. Kongelige Rescripter, Jolie 1689. 490 509S a Septbr. Tiende indesidde og restere, skal tilholde, Tienden iffe aleene uden Hinder og Ophold til Kirkeværgeren at betale, men endog herefter aarlig i rette Tiden efter Loven at erlægge. (Paa Andragende af Lector The ologia . Smed i Bergen, som præst til Vhane: Vræſtegielo (c), at kirken er i slette Bilkaar og stor Brestfældighed, meget af Mariag, at Mange i Bergen, fom Avlsgaarde i Gjeldet bruge, ei skal ville svare til Kirkens Tienube, eller hjelpe Almuen ved Kirkens Reparation.). 10 Septbr. 10 Septbr. Confirmation for Statholder U. F. Gylden love og efterkommende Eiere paa nogle Sauger; samt for Greverne til Laurvigen saavel paa første Tommerkjob i Zummedal og Sandsværd, mod rede contante Penge aleene (d), som og paa Frihed for al Tynge og Paalag af Skatter, Tiende c. famt for Kammercollegii og Andres Tiltale, af Friotsør Saugbrug, der under Hovedgaardens Tart er bereg net, imod at Greven aarlig i Kjøbenhavn af alle fine Sauger 3000 Fyrre Bord til Kongl. Tjeneste les verer (e). Privilegier for Statholder Ulrik Friderik Gyldenlove paa Frize Jernverk (f), lig gende under Grevskabet Laurvigen. $. I. Paa 4 Mileveis fra det Sted, hvor forskrevne -Q1 Bergverks Masovn nu opbygt er, eller herefter byg ges fan, saavidt tilforne til andre Bergverker et allers naadigst forundt er, og dessen Privilegier, eller dem imellem gjorte Contract og Foreening uden Præjudice udi Øster og Vester, Sønder og Nor, maae bemeldte (c) See Refer. 23 Jan. 1750. Hr. (d) Cfr. N. 6 Septbr. 1688, S. 2, med Noter.toy (c) See R. 14 Decor. 1691. (f Ellers Laurvigens, see Noten (n) veb Priv. 14 Mait 1673, 0g b. 9 Jan. 1736 2c. Refolutioner og Collegialbreve. Hr. Uldrik Friderik Gyldenlove, hans Arvinger, 10 Septbr. eller hvo dette med hans Minde haver, nyde fri Skovhugst, som ved andre Bergverfer maneerligt er, hvorudi Ingen nogen hinder eller Modsigelse maae gjøre; iligemaade, om nogen Ertsgænger udi for ommeldte fire Miles Zircumferents kan opfindes, som tilforne af Andre ei er brudt eller brugt, skal de Friss Verk aleene tilhøre, og dessen Forvalter være tilladt, at maae bryde og bruge: og, eftersom hid indtil ingen anden Ertsgrube til Frizs Verk har været end Braaste Gruber ubi Ahrendal, som dette Verk haver aleene tilhørt, faa tillades, at Braaste Grus ber, gamle og nye, funden og ufunden, af hvad for Erts det og være fan, herefter Fal tilhøre Frize Verk, og ingen Anden; ei heller skal eller maae sig Nogen understaae, under Straf som vedbør, nogen Erts udi Braaste Gruber eller Genger at bryde eller bortføre, uden Friss Verkes Forvalter eller Direc teur, som dermed maae have at raade, som han tjenligt eragter. Hvis forbemeldte Hr. U. S. Gyl denløve nogen Tid skulde blive tilfinds, flere Hamre, Hytter eller Masovne at opsætte, da skal det ham og hans Arvinger frit stande, dog at det skeer i den bes vilgede fire Miles 3ircumferents; og, dersom det kunde træffe paa nogen Odels Grund, da skal det haves i Odelsmandens Minde, og meerbemeldte Hr. U. . Gyldenlove ham samme Grund kunde affjøse, og ham derfor tilbørligen fornsie: ei heller maae nos gen Sauger eller Moller, som herefter bygges kunde," fomme dette Berk til nogen hinder eller Forfang ens ten paa Band eller Skov, saa Verket stedse sin Nedtorft ubehindret kan have: og end ydermere beso vilges, at ved dette Berk maae anrettes Manufacs Gavn turer, som til de Kongl. Landes og Rigers Save 1.40 colog §. 24 Kongelige Rescripter, 19 Septbr. og Fordeel nyttig og tjenlig fan være. Og, ihverdel §. 3. Friss Jernverkifte aleeneste er beregnet under Hoved. §. 4. §. 5. gaardens Tapt, men endog efter de Greverne aller nandigt aivne Privilegier er fri for Tiende, og over alt dette har Kongen Greverne til Laurvigen bemeldte Friheder allernaadigst confirmeret, iffe desmindre, ef terdi meerbemeldte Hr. U. Fr. Gyldenlove allerunderdanigst hat begjett, at maat erlegge til Kongen en aarlig Kjendelse har Kongen det allernaadigst con senteret, saaledes at den nuværende eller herefterkoms mende Grever til Laurvigen aarligen lader levere udi Kongens Teihus imod Beviis 300 Centner Jern- Kugler udaf 18 og 12 Pundinger (g); for Resten skal bemeldte Friso Jernverkei besværges med nogen videre Tynge, Statter eller Tiender, eller hvad Navn deta have fan to dog at Kongens Told erlægges udas hvis Jern, som bliver ført uden Riget, lige ved andre Jernverker udi Norge. All Saugbrug og Bjelke Bugstinden bemeldte Zircumferents skal være afffaffet, pan.det Verket formedelst Mangel paa Kul eller Kofived ei fulde forderves; og forbydes hermed saavel Participanterne som Benderne udi foromrørte Zircumferents deres Skove paa forskrevne Steder til Last at lade uphugge, eller til Uplige forøde; dog, dersom Odels Bonden formedelst Trang endelig bliz ver foraarfaget,noget Slags Tommer eller Brændes ned at hugge, da waae han det ei til nden end til Frigo Verkes Forvalter, under des Forbrydeise, imob neiagtig og fuld Betaling sælge og afhænde, saavidt hau i forskrevne Maader deraf foraarsages at sælge, og ikke til sit eget Brug behöver. Alle Bergbetjente og samtlige Berg Arbeidere, sem til Berket skal gjøre 1 daglig 7934 (g) See Refer. 14 Novbr. 1691. Efter Bing seares aarlig 1100 Rd. Resolutioner og Collegialbreve. daglig Tjeneste, al for udskrivning Fredstider, 10 Septlr. Skydsfærd, Indqvartering, Consumtion og 13 folke Stat, ligesom ved andre Berker, saavelsom anden Paalæg, som Verket ei vedkommer, være fors Skaanet; og skal Bergverkets Betjente ei anden Net end Berg Retten være undergiven; item hvad røde og Straf, som nogen af Berg Officerene eller Bes tjente kan vorde tilkjendt at udgive, skal aleene til Verkers nødtørfrige og forarmede Bergfolkes Unders holdning være henfalden, og af Forvalteren opberges, og de Forarmede overantvordes. Alle Bonder og Almuer inden de 4 Miles 3rcumferents skal være pligtig til Vertets nødvendige Arbeide og Forretning for billig Betaling sig med heste og Folf at fade bruge, baade til Zugft og Bjørsel, naar de af Ber kets Forvalter derom betimeligen vorder advaret, hvors til fogderne, enhver udi fit Fogderie, uden Fores vending Alting al befordre. Iligemaade er og til lade, at forbemeldte Hr. U. Fr. Gyldenløve alt Kongens solgte og afhændte Gods, som under forbes rørte Zircumferents er saavelsom om Slove om det ham lyster, maae sde Pladse og Rydninger, indløse, som han efter egen Behag ubehindret maae lade bygge og bruge til evindelig Odel og Eie, og gjøre sig saa nyttig, som han bedst veed og fan. Især tillades og bevilges, at de Verket nærmest lige gende To fulde Bondergaarde for tilbørlig Betaling Ital under Verket med daglig Kjørsel og Ars beide; ellers skal alle Bønder og. Almue pligtig være efter Norges Lov, som sædvanligt, at holde Veie og Broer ved god Hævd og Magt, saa at fremmede Meisende, saavelsom Berkets Materialier, "ubehindret kan fremkomme, hvormed Fogderne god Opsigt skal have. Forbemeldte, Berk Verk (saasom det nu allern. er pris §. 6. §. 7. §. 8. Kongelige Rescripter, 10 Septbr. privilegeret og før indført findes) maae og skal følge benævnte Hr. U. Sr. Gyldenlove og hans Arvinger, med alle foromrørte Beskaffenheder og Friheder til evindelig Eiendom, faaledes, at han og hans Arvine, ger, Grever til Laurvigen, selv, eller ved deres Fuldmægtige, det maae lade dirigere, bebyage, forts fatte, forpagte, og i alle Maader med samme Verk og dets tilliggende Eiendom, saasom med det svrige Lehn Gods af Grevskabet Laurvigen, handle, og for Kammer Collegii og Andres Tiltale og Pananke her .. efter, som fordum, alceeles og paa det kraftigste være fri forskaanet og up aanket i alle Maader (h). Kone gens Statholder udi Norge, samt Stiftbefalingsmænd, Amtmænd, Fogder og alle Andre, som vaa Kongens Vegne der have at befale, skal hermed anbefalet være, oftbemeldte Hr. U. Sr. Gyldenlove, hans Arvinger og Efterkommere, Grever til Laurvigen eller dessen Forvalter, efter forskrevne Privilegiers Indhold, al mulig Assistents at bevise, saa ofte de derom ansø gendes vordert §. 9. 19 Septbr. 2 Octobr. Reser. (til Kammercollegium, og Notits til Vice Statholderen), ang. at Tienden overalt i Norge efter Loven (som fuldkommen determinerer og forklarer, hvorledes i lige Tilfælde skal forhol des) skal tages og deeles, saa at hverken Sogderne eller Andre under tilbørlig Straf nogen videre Hin dring derudi maae gjøre. (Stiftsskriveren i Christjanss fand Stift har ladet anbrage, anlangende Kirketiendens ulige Deeling paa endee! Steder der i Stiftet) (i). 90d Nefer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), cr. (til Magistraten i ang. at Møllerne i og uden for Staden ei maae bruge andre Rudske 10 000 000 soud smmotmot (h) Cfr. S. 9 i anførte privilegier 14 Mait 1673.00 (i) See Reser. 13 Julii 1767. Resolutioner og. Collegialbreve. Rudske end de som tjene eene dem for Kost og Lan, 2 Octobr. (formedelst Sviiq i Malingsconfumtionen, og da Møllerne veh bet de ntroe Kudike bleve trued med a: entoulleres fom Soldater, for det meeste til Kuoffe bruge Soldater, der ei frygte) (k). Refer. (til Stiftsbefalingsmændene og Bisperne, i 2 Octobr. Danmark), ang. Præsternes Indkomsters Betas gelie firen Anno 1660, ved Ladegaardes Indrettelse, Byers Afbrydelse, som siden under Hovedgaarde kan være henlagte, eller Afgivters Benegtelse af Sadesweeft dr gaarde, m. v., og Inquisition derom (1). Reser. (til Kammercollegium), ana. at Secrete: 7 Octobr. rerne i det Danske Cancellie Collegio, saalænge de ingen aarlig Lon for deres allerunderdanigste Tjenesteadusega og Opvartning nyde, maae for Ropfkat være fri og forskaanede. Refer. (til enhver Stiftsbefalingsmand og Bisp i 26 Octobe. Norge), ang. at Stiftstriveren skal herefter aarligen indkræve den allern. bevilgede Studiiskat af Rirkerne der i Stiftet, samt Rector og Professores i Khavns Universitet, eller deres Fuldmægtig, derfor rigtig Rede og Regnskab i rette Tid gjøre (m). (til enhver Reser. (til enhver af de 2 Grever i Norge), ang. 26 Octobr. at han, til den Ende, samme Studiiskat af Kirkerne 70 i sir Grevskab ved sin Fuldmægtig til Stiftskriveren der i Stiftet skal lade levere. iftet betimeligen skal Obet Bref, om Rettighed paa Skifter for 29 Octobr, Magistraten og andre Rettens Middel i Aal- advo borg, endskjøndt de ei derved bruges (n). Reser. (k) See Fb. 1 Febr. 1797 i præmisserne, samt 50. 337-340. (1) Indkaldet og cafferet ved Mefer. 23 Novbr. 1689. (m) See næstselg. Nefcript, samt R. 24 Decbr. 1723. (n) Ligelydende med D. B. 20 Septbr. 1684 for Aarhuus. 4496 9 Novbr. 12 Novbr. Kongelige Rescripter, Refer. (til Stiftsbefalingsmændene i Jydland), ang. Herreds: og Birke: Bonder at komme hinanden til Hjelp i de Penge, som for fangede eller dræbte Ulve efter den 37te Art. i Fd. Sde Decbr. 1688 skal betales (o). om en Obet Bref om Onsdag (p). Torvedag i Rudkjøbing hver 16 Novbr. Obet Bref, at Antvorskov Herreds Ting skal herefter om Tirsdagen holdes, isteden for om Fredagen, (efterdi Herredsfogden maatte forfemme denne Dags Gudstjeneste i Slagelse, og Flakkebjerg-Herredsting om Torsdagen var for ter ved) (p). ill den 23 Novbr. Reser. (til Stiftsbefalingsmændene og Bisperne Danmark), ang. at Kongen har (formedelst sær bes vægelige Aarsager) for nødigt befunden, den til dem dum audstædte Befaling af 2den Octobr. sidstl. om Præsters nes Indkomsters Betagelse siden Anno 1660 at igjenfalde og ophæve; og befaler, at de Danske Cancellie strar indsender, og ikke aleene inde fræver til 000 de adobo den i det Anden afering, hvis Copier de deraf til En og noniven, men en have udgiven, men endog, om den i nos gen Protocol eller Register fan være indført, den deraf udgjører og cafferer, eftersom Kongen vil, at hvilke af Præsterne Noget i deres lovmessige Ind tomster og Rettigheder beviislig fan være afgaaen og betagen, det ved tilbørlig Medfart efter Loven fors svarligen skal indtales (r). et fri Birk til Mariager-Kloster. 23 Novbr. ref van et (o) See Fb. 18 April 1732, S. 38. (P) Efter seeneste Almanakker er det Loverdag. (q) See Anordn. 4 Novbr. 1720, S. 1. Be= (r) Web Meser. I Febr. 1690 er ogsaa dette Rescript case fcret. Resolutioner og Collegialbreve. Befaling til Greve Conrad Reventlov, Jens 30 Novbt. Juul, Otto Scheel, Michael Vibe, Knud Thott, Oversecr. Moth, Etatsraaderne Scholler og Beni 3on), ang. at foretage og overveie nogle i en Mes morial opaivne Poster (: 1) om Herredsfogders Korn og Stokkemænd (s) famt Tingsteders Res patation, 2) Commissarier (t), 3) Præstegaardes Taration og de Onera som Præsterne pauhenge naar de til Kald komme (u), 4) Degnetravenes Oppee børsel (v), 5) fri Vogne og Reisepasse samt 6) militiens Marche (x), 7) Standqvartere i Kjob; stæderne, færdeeles Kjøbenhavn, hvilke 7 Poster be høves bedre indrettede; Misdæderes Paagribelse og Tyvenes Straf til vissere og skarpere Bestemmelse (y); 1) Auctionsmestere paa Landet og i Provincerne (z), 2) Landstingsridere (a), 3) Veimestere (b), 4) Penge forud ved alle Rettene (c), hvilke 4 Poster formenes at burde afskaffes de i Commissionen maatte observere, Kjøbstæderne og med flere Poster, som Landet ikkun til Besværing, og Kongen eller det ges mene Vasen til liden eller ingen Nytte. Confirmation paa en Brand Anordning 30 Novbr. for Trondhjem-Kjøbstæd, forfattet efter Kongl. (s) See Fo. 4 Martit 1690, $9. 4 og 5. (t) See Regl. famme Dato, S. 1, 2 (u) See Rescr. 1 Febr. 1690. (v) See ibidem. (x) See Fb. 5 April 1690. (y) See Fd. 4 Martii 1690. (z) See en anden Fb. s. Dato. (a) See Fd. bito Dato, §. 6. (b) See en Fd. samme Dato. (c) See Regl. af famme Dato, S. 3 II, Deel. Bei Kongelige Rescripter, 30 Novbr. Befaling, dat. 6te Martii 1686 af Magiftraten den 3die Jan. 1689 (d). loachi §. I. 10.910 Alt fornødent Brandredskab skal det snareste mu ligt paa Byens Bekostning, til en vis Ligning alle Borgere og Indbyggere imellem, forfærdiges, nemlig en stor Pompe eller Vand Spreite i Domkirkens Sogn, en Dito i Vorfrue Sogn, en mindre Dito t hvert Sogn, en Slange i hvert Sogn, 50 Læders Spande paa Byens Bekostning, foruden de 200, som Indvaanerne ere paalagde at forskaffe, og de selv udi Forvaring have, indtil de udi fornøden Fald skulle bruges; mens hvem, som ikke samme paalagde, Spande inden et halvt Aar fra Dato udi Beredskab haver, han bøder 4 Lod Sølv, og dog Spandene strap at forstaffe: not paa Byens Bekostning 12 Brandhas gev, 2) Store Seil, 2 mindre Dito, 3 Tonder Krudt udi halve Qvarter med Brandrør, som altid skal være udi Forraad: 24 Morgenstjerner for Vægs tere: femti Brand Ører for Byens Bekostning fors uden Een i hver Mands Gaard, som Indvaanerne selv skulle have; 6 lange Brandstiger; 4 mindre foruden en Stige, som hver mand i sin Gaard ved ſkal have. — Hvilket Brandredskab, ſaavide Byen kommer, paa Raadhuset vel skal forvares, og af Brandmesterne altid qvitteres for hvis de annamme, og Intet deraf, uden i fornøden Fald til Byens Tjeneste, forbruges, hvorover behørig Bog og Rigtighed af Byens Ræmner skal holdes, som ogsaa dermed Skal have Indseende, og jævnlig gjøre Erindring der om, naar Noget fattes, at alt det Behøvende betids kunde vorde anskaffet; hvilket Brandredskab, for desto bedre (d) See Befcr. 23 Septbr. 1763 og Instr. 9 Decbr. 1746, SS. 8 og 9, Striv. 15 Martii 1766, d. 18 Aug. 1767, vg Refer. 2 Martit 1798, 99. 7:9. Resolutioner og Collegialbreve. § 2x bedre fra Andet at kjende, med Trondhjems Rose (fal 30 Novbr. mærkes, og Brandmesterne med deres underhavende Rodemestere at have tilbørlig Omsorg, at Jutet deraf forkommes, mens udi god Behold bliver til hvilken Ende samme Brandredskab, efter at der ved paakommende Ildsfare er brugt, udi god Forvaring paa Raadhuset igjen skal henlægges, og, om Noget deraf forkommer, eller i Stykker, da Saadant ved Ræmnerne at optegnes, og Andet i Stedet at fors affes. Befindes Nogen det at borttage eller fordolge, straffes derfor som andet ulovlint tiltaget Gods. Paa Byens Bekostning skal idelig holdes 2 Brandmestere, saasom Een udi Domkirke, og Een udi Vorfrue Kirke: Sogn, som den beskikkede Brandvagt og Svenden skal commandere, og overholde, at med al mulig Flid iagttages og efterfommes alt hvis denne Anordning ommelder, og Enhver tilholde, samt og al Brandredskab under deres Opagt og Tilsyn at have og vedligeholde, og ellers udi Alting til Byens Tjeneste rette sig efter Magistratens Ordre og Anstalt, uden hvis Bevilgning ingen af dem sig nogensteds fra Byen maae begive; mens, om det end af dem i fornøden Fald blev tilsted, da skal han i fit Sted en dygtig Person forskaffe, som samme Bestilling i hans Fraværelse og paa hans Ansvar tilbørlig kan forestaae, under 20 Lod Sølvs Bøder for hver Gang, der handles imod Noget af dette Foreskrevne, hvormed og hæs ves og til Byens Nytte bespares den Len, som til en Brand Capitain ellers i saa Maade skulle gives. Fire Rodemestere udi Domkirke og 4 ui Vorfrues firke-Sogn skal i alt Forefaldende og Magt anliggende til Byens Tjeneste komme Brandmesterne til hjelp, og fornemmelig ved paakommende Ildebrand, samt ellers iligemaade lade sig bruge til at commandere J12 130 Wag §. 3. ongelige Rescripter, 30 Nov br. Bagten fog Svendene, og med Brandredskabet tillis S. 4. §. 5. gemed Brandmesterne Tilsyu at have, for hvilken deres Tjeneste de ogsaa skal nyde Løn og Frihed af Byen, og sig ei heller fra Steden, uden Magis ftratens Bevilling, og en dygtig Persons Forskaffelse i deres Sted, at begive, paa lige Maade som Brandmesterne efter den 2den Post, under 10 Lod Sølvs Bøder for hver af dem, og hver Gang, der Noget imod dette Foreskrevne handles. Forskrevne Brandmestere og Rodemestere skal have under sig af bofast Folk og eedsvorne Borgere fire og serti Brands svende, som jævnlig skal holde Vagt, og ellers Brandvæsenet efter denne Anordning med al lid og Aarvaagenhed betjene, af hvilke Brandsvende ingen maae begive sig fra Byen, uden Fornødenhed det endelig kunde udfordre, da udi saadan Fald en anden dygtig Borger i dens Sted skal forskaffes, og Saas dant før han bortreiser, Brandmesteren i sit Sogn, til Efterretning og Antegnelse, at tilkjendegive, uns der 2 Lob Solvs Bøder for hver Gang og Person Noget imod dette Foreskrevne handles; dog skal Brands mesterne idelig have Tilsyn, at iffe over 10 af de enroullerede Brandsvende tillige ere borte. Brands og Tatte: Vagten, af en Rodemester og 8 Brands svende, foruden Vægterne, sal aarligen continuere Hver Nat over, undtagen høieste Sommerstid, neme lig udi Maji, Junii og Julii Maaneder, at begyn des om Aftenen Klokken 9, og vedholde til Klokken 4 om Morgenen, til hvilken Ende en af Rodemesterne, tilligemed samme 8 Brandsvende, hver Asten, naar Vagtklokken ringer, forsamles i Byens Vagthuus, førend Bagten angaaer; hvem det forsømmer, bøde 2 Lod Selv, og derforuden betale den, som holder Vagten i hans Sted, hvilken Brandmesteren eller 15 den Resolutioner og Collegialbreve. den tilstedeværende Rodemester ftrar en forskaffet, 30 Novbr. paa det Vagten altid kan blive complet, hvormed Brandmesterne skal have Indseende, og selv jævnligen Vagten besøge. Og skal derforuden alle Borgerne og Indvaanerne, saavel af Øvrighedspersoner som Kongl. Betjente og alle Andre, Ingen undtagen, efter Oma gang og Advarsel lade holde den sædvanlige attes Brandvagt, Enhver under sin Capitain, i Hens seende, at den Eene saavelsom den Anden vil være for Fare og ulykkelige Tilfælde bevaret; med hvilken Vagt bet skal faaledes forholdes, at hver Capitain fordeler fit Compagnie udi fine Roder, hvoraf en Over- og en Under Officeer til Omverling dem imellem; og lader Capitainen hans Underhavende Dagen tilforn advare forend Nattevagten skal holdes, at de betids kan møde Byens Vagthuus førend Vagten angaaer, og de af Deres Officerer derhen vorder commanderet. Hvem famme Bagt forsømmet, eller efter Advarsel, naar det ham tilfalder, ikke lader en dygtig Person møde, bøder ligesom om Brandsvendene meldt er, for hver Gang og Person 2 Lod Sølv; hvilken Bagt altis kal fomme Brandvagten til hjelp, baade om nogen Ildsvaade paakommer, saa og ellers i fornøden Fald, bm Nogen skulde blive dem for mægtig; og, hvis Vagten noget uskikkeligt, saasom Tattedrik, særs deeles paa hellige aftener og imod høitiden, eller Slagsmaal, Overfald og deslige fornemmer, dá Saadant at afftyre, og de Skyldige at lade arrestere til paafolgende Straf: og, dersom Nogen sig skulde fordrifte at gjøre Gevalt imod Vagten, og derover faaer Saar eller Skade, have de samme Skade sig for Hjemgjeld; men, hvis Vagten nogen løse folk feent paa Aftenen eller Natten antraffer, som de tvivle paa, enten at have lovlig rinde, eller Ind I izm vaa Kongelige Rescripter, §. 7. §. 8. 30 Novbr. vaanerne at tilhøre, da ſamme Personer indtil nærs §. 6. mere Forhør med, Arrest at anbolde. Og skal fors nævnte Brandmestere, Rodemestere og Brandsvende for deres Tjeneste være fri for Byens Skatter og Paalæg, samt Indqvartering, Opvartning paa Bytinget, og andre Byens Sorretninger; og ellers samtlige Byens Officerer ved de andre Compaanier for deres Tjeneste at være fri for Indqvartes ring, Bytingets Betjening og andre Byens For retninger (e). Udi Domkirke Taarnet, overst ved Klokkerne, skal hver Nat baade Sommer og Vins ter 2 af Byens Vægtere, til Omverling dem imellem, vaage, og dersom de nogen Flesfare fornemme, da at ftrarens klemte med den største Klokke. Paa lige Maade skai der holdes 2 Vægrere paa Vorfrue Kir Fetaarn, naar det bliver færdigt. Naar Klokken saaledes klemter, skal Vagten eller Gade. Vægterne ftrarens give Brandmesterne det tilkjende, som da ufortøvet skal tilsige Tromslagerne, at Byens Troms mer fan røres, under 20 Lod Solvs Bøder for hver af forskrevne Personer, som dette forsommer; og ellers samtlige Indvaanere ved saadan ulykkelig Hendelje at have Lys i deres Vinduer til Gaden. Saasnart ved Klemten, Trommen eller i andre Maader nogen Ildsfare fornemmes, skal straxen Brandmestere, Rodemestere og Brandsvende, samtlige med deres Gee væhr og Brandredskab mode ved Byens Vagthuus, og det under Boder af 20 Lod Solv for hver af Brandmesterne, 10 Lod Sølv for hver af Rodemes sterne og Svendene, om Ophold eller Forsømmelse Herudinden uden lovlig og beviislig Forfald skeer. Saasnart Ildsfare fornemmes, da Een af Brandmesterne, som er nærmest ved Haanden, fig til Raad 39 19365 Any buset §. 9. (e) See Refer. 6 Avril 1770. Resolutioner og Collegialbreve. §. IOL Huset at forføie, og der Brandredskabet til dem, som 30 Novbr. skal redde, uddeele; hvorefter de samtlige uden Ophold sig begiver til det Sted, som Ilden er, at redde; og have baade Officere og Gemene sig fra Drukkenstab, Spil og al uskikkelighed i Vagthuset at .. entholde, under Beder af 2 Lod Solv for Enhver, som derudi skyldig befindes; og, naar saaledes enten Klokken eller Trommen hores, da de øvrige af Bors gerskabet, baade Officere og Gemene hver at forføie fig til Byens Vagthuus med deres Gevæhr, og da samtlig tilligemed Officererne sivaren at begive sig til det farlige Sted at redde, og Ingen derfta,før Ilden er dæmpet, under vedbørlig Straf, at entvige. Og, naar da af Brandmesterne Ordre og Anstalt er gjort, have samtlige Rodemestere og Brandsvende sig derefter strap til de farligste Steder at forfoie, 10g da Enhver tit fits Verf, hvor det meest fornodent er, at commanderes; understaner sig da Nogen derfra at Bortvige, førend Ilden uden al videre Fare er dæm pet, faafremt ikke den største Fornødenhed enten ved Brandvagten eller andet lovligt Forfald det udfordrer, bøde hver ligesom næstforegaaende 9de Post. Brand. mesterne skal stedse have Tilsyn, at deres underha vende Brandsvende i saadan uformodentlig farlige Tilfælde altid have deres Gevæhr og Brandredskab færs dig, efter den Orden og Maade yo som det i Roullen er foreskreven, hvilket de ogsaa hvert Fjerding Aar fal eftersee, og, hvis Noget derpaa fattes, da Saas dant i sin behørig Stik og Dygtighed at forskaffe, under et Lod Solvs Bøder for hver Person og for hver Gang, det efter foregaaende Advarsel forsøma mes, mens, fulde Saabant iffe af Brandmesterne iagttages, da bode de hver Sinde og for hver Pers son 2 Lod Sølv. Ingen af Rodemesterne eller Brand: §. 12. 914 Sven- §. II. Kongelige Rescripter, 30 Novbr svendene maae begive sig fra Branden uden Brandmes sterens Ferlov førend Ilden ved Guds Bistand saas vidt er dæmpet, at den ingen videre Stade kan gjøre under 20 Lod Selvs Boder for hver Person og for S. 13. hver Gang det skerr. Dersom Brandvägten fornemmer nogensteds Sldebrand, da skal hos folgende Officeer tilligemed samme Vagt, ftrorens og ufortovet begive fig did, og næst Guds Bistand, saa vidt muligt dampe Ilden, indtil Brandmesteren med samtlige une derhavende komme til Stedet; og maae ingen af Brandvagten imidlertid under lige Bøder, som i T2te Post, enten til sit hjem eller nogen andensteds ben entvige, hvad Paaskud og Undskyldning ban § 14. endogsaa kunde have. Brandmesteren eller den hoss værende Officeer skal stravens, naar han kommer til det farligste Sted, lade sætte saadan Bagt omkring Gaarden, at ingen Flere indkomme, end de som dete til ere commander de, paa det løse og Skarns Folk iffe de Skadelidende skal bestjæle aaer nogen af dem, som ikke er did commanderet, eller har der sat bestille, udi slig Skynding og Tilfælde nogen Skade, da haver han, som selv det voldende, famme Skade 6. 15. for Hjemgjeld. Alle og Enhver, som boer og bygger II Byen, og haver Heste, skal i saadan paakommende Ildebrand, efter derover forfattede Rulle lade deres Heste og Folk, hvor Ilden er forhaanden, med Bots ter og Kar fyldte med Vand, fremkomme, og ellers faalænge Branden continuerer, idelig Band at frems fjøre, eftersom det er til hver Mands Huses Rede ning og Frelse; forsommer nogen Borger eller Inde vaaner det, som dertil er enroulleret saafreint han Dreng og Hest tilstede haver, og ikke selv saa nær af Ilden overfalden, han boder derfor hver Gang 8. 16. 20 Lod Sølv. Dersom nogen Officerer, Brandsvende eller t Resolutioner og Collegialbreve. 505 1689. .ex eller Andre, som redder og dæmper Ilden, udi sam 30 Novbr mes Arbeid og Skynding uformodentlig bliver faavet, qvæst eller lemlæst, da saadan Stade paa Byens Bekostning at cureres; og hvis Nogen deraf skulde blive faa vanfør og beskadiget, at han siden ei kunde fortjene fin Kost, da saadanne Personer udi Sospitas Tet eller St. Jørgenshuus deres Livstid at unders holdes, og Byen Indgivtspengene for dem at betale: have saadanne beskadigede Personer Sustruer og Børn, da skal dem ogsaa af Byens Andeel Noget meddeeles til deres nødtørftig Underholdning. Der Nogen af flige beskadigte Personer uden for Hospitalet eller St. Jergenshuus, da bliver de af Byens Midler fiffelig til Jorden bestædiget; og ellers Brandmesterne at give Magistraten ftraren tilfjende, naar Nogen beso skadiges, eller ved Deden afgaaer, at andre dygtige Personer isteden fan beskiffes, paa det Rullen altid fan være complet. - Brandmesterne skal ved Rodes S. 17. mesterne og Munrmesterne af Brandsvendene een Gang hvert halve Aar lade eftersee enhver Indvaaners Skors stene og Ildsteder; og hvis de ere brøstfældige, eller ikke uden Fare kan bruges, da inden 8 Dage efter Advarsel at forfærdiges som de bør at være: Feer det ikke, da bode de Vedkommende for hver af flige brøstfældige Skorstene 10 Lob Sølv, og dog samme Skorstene at nedbrydes, og andre Dygtige i deres Sted at opsættes. Alle Indvaanerne,Ingen und S. The tagen, skal idelig lade feie og reenholde deres Store stene; hvis Nogen der forsømmer, da Skorsteense feieren (f), som Slige skal efterforske, det for Une derfogden at angive, som derom firarens de Vedkome mende skal advare og tilholde; men, hvis de da ikke ufortsvet labe Saadant fee, da derfor ved Unders in 915 (f) Cfr. Prom. 12 Maji 1787. foge ongelige Seferipter, sie 30 Novbr. fogden at tiltales og straffes, og hvis nogens Skors steen formedelst saadan Efterladenhed afbrænder, bøs J. 19. des hver Gang derfor To Lod Solv. Ingen maae opstable Bord, eller sætte Baade, eller sætte Jægter udi Gader og Almindinge til nogen Forhindring af Gang og Kjørsel, til og fra Elven; iligemaade skal ogsaa være forbuden Brændeveed og Tommer udi Gader og Almindinge til Forhindring at lægges, som ellers inden 8 a 14 Dage skal bortkjøres: hvem derudi efter Advarsel modtvillig handler, forbryder famme Bord, Jægter, Baade, Brændeveed og Tommer, og dermed ligesom med Boderne at forholdes helst efterdi Saadant største Forhindring og Farlighed medfører, om nogen Ildebrand skulde paakomme. §. 20. Paa ingen Seiberum eller Jægter, saalange de udi Elven ere beliggende, maae være Ild eller Lys, eftersom Saadant paa dette Sted stor Farlighed meds fører; hvem sig derimod forseer, bøder hver Gang derfor efter Kongl. Befaling af 6te Martii 1686 100 Lod Sølv og fal til Skippernes og de Seis lendes Efterretning, bette paa Toldboden opslaaes, og videre derom ved Toldbetjentene advares (g). 5. 21. Ligesaaledes skal det være alle Indvaanerne forbuden, hverken selv, deres Tjenere eller Arbeidsfolk om Afres nen eller Natten, at bruge nogen Ild eller Lys paa Bryggerne under 100 Lob Solos Boder for hver 8 Gang Saadant skeer; men, om det sig i fornøden Fald, skulde hænde, at Nogen om morgenen behø vede Lys paa deres Brygger, da Sligt ikke uden Lygte og god Opagt, og ei heller før Klokken 5 om Morgenen at bruges: item Ingen at bruge Lys udi Kramboder, Sæhuse, Stalde, 30 og foder, Zuse, uden det skeer med Lygte og god Opagtning, alt 29 (g) See Forordn. 16 Septbr. 1735, Cap. I, S. 4. Resolutioner og Collegialbreve. alt under lige Bøder af 100 Lod Sølv som forbes 30 Novbr, meldt. Ingen maae Tjære, Tran have nogen Partie af Krudt, S. 22. Hamp, Lin og Strye udi deres Huse eller Brygger i Byen, mené at have ſaadanne Vare paa Baklandet, hvorfra de efterhaanden kan lade hente i smaa Partier, hvis de af samme Vare dagligen bruge eller forhandle, under 100 Lod Solvs Bacer for hver Gang herimod handles. Om Soms . 23. meren, faasom i Maji, Junit og Julii Maaneder, skal hver Mand for sin Dere have staaendes en Tønde Band eller mere, som i en hast kunde bruges, om nogen ldsfare paakom; hvem det forsømmer, bøde derfor hver Sinde et Lod Sølv, og dog strax Bandet for Døren. Angaaende de Bøder, hvorom §. 24 indenne Anordning meldes, da stal Brandmesterne og Rodemesterne endelig tilfjendegive Linderfogden alt hvis i saa Maade forefalder, at han samme Bo der hos de Sfyldige efter lovligt Beviis, uden vis dere Proces, kan inddrive, og til Remneren levere, hvorover Magistraten saaledes disponerer, at Byens ad o Fattige og Tugthuset til lige Deeling nyder den fſet til lige De affe eene 3die Part, 23tandmesterne samt Rodemesterne og Brandsvendene, den 2den, og til Brandredska bets Vedligeholdelse den 3die Part, efter at den paas gaaende Omkostning er fratagen. 20 Refer. (til Magistraten i Fridericia), ang. 7 Decbr. at de af Hoieste-Net til Betaling Dømte ei derefter kan nyde Jus Asyli udi Fridericia (h). kan nyde Gr. Eftersom Albert Ritter flageligen har ladet andrage, hvorledes R. Niclofen af Riobstaben Kolding, efter at han sidstafvigt d. 15de October of sieste Met er bleven tildemt, til fornævnte 21. Ritter, hvis bau efter forrige til Landsting ergangne Dom ham fyldig var, tilligemed processens ados o Omkostninger at betale, skal derpaa, nogle dage efter jamme

(h) See næstfølgende Rescript; cfr. N. 11 Maji 1743, V. 1589. 0 Kongelige Rescripter, 7 Decbr, me Hetefte Rettes Doms Affigt have taget sin tilflugt til Stabelstaden Fridericia, formenendes der fra fornævnte Doms Execution at vorde befriet, formebelst be fornævnte By Fridericia allernaadigst givne Privilegier og Jus Asyll; hvorudi Magistraten og ham og skal have bifalder, og ei tillant bemelbte Ritter fornævnte Doms Erecution over hans Bederparts Person eller Midler efter Loven at nybe 10 Dechr. Da,saasom Kongens Intention ei er, famme Fridericia By forundte Jus Asylt at fulle forstaaes og extenderes flige Personer til Befrielse, som sig til Fridericia begive, og som Salliter did deres Tilflugt tage, efter at Dom over dem i 56ieste. Ret fan være gangen, befales, at Magistraten strap efter fornævnte Ritters eller Fuldmægtiges Ansøgning uden videre Hinder og Ophold lader den over bemeldte Knud Zielssen Rolding ergangne Hoieste Rettess Dom ved Rettens Befordring tilbørlig Erecution ers lange. Og haver Magistraten sig i det Øvrige hers efter fra flige Formastelser imod Høieste Rettes Domme at entholde, og deres Nespect tilbørligen at iagttage. Refer. (til Samme), ang. at Magistraten aarligen og til hvert Nyaar skal lade forfærdige, og i det Danske Cancellie indskiffe et rigtigt og fuld fomment Mandtal paa samtlige Borgere og Ind vaanere der udi Fridericia, samt derudi specificere naar og hvorfra Nogen herefter did ankommer og Borgenſkab tasjer, og hvað borgerlig handelt es s ring han agter at bruge. (Saafom Magistraten d. zde Decbr. ostl. er forstændiget, at det Fridericia forundre Jus Ayli iffe fral forstaaes eller ertenderes til Befrielse for de personer, som sig der til Byen begive, og som Falliter deres Tilflugt did tage, efter at Dum oper dem til Betaling i Heieste et tau være gangen.) 10 Decbr. Refer. (til Landsdommerne i Fyen), ang. at Vinding, Bjerre og Aasum Herredsting 3 Eal Resolutioner og Collegialbreve. skal (isteden for om Mandagen, da og Nyborg By: 10 Dechr. ting holdes) herefter om Loverdagen efter Loven sættes og holdes, men Salling Herredsting herefter om Mandaaen isteden for om Loverdagen. (Det første ef ter Unsegning fra By: og Herreds Skriveren) (i). Refer. (til Soiefte Ret), ang. at den i Sager 14 Decor. om Kongens Indkomster, Gods og Eiendom ingen Dom maae affige, men skal forst derom Kon gen dens Relation og Betenkende tilstille, til videre allernaadigste Resolution (k). Instruction og Reglement for Over- og Un: 21 Decbr. Der Bergamtet Søndenfjelds i Norge. Der skal holdes et ordentligt Under: Berg: Amt §. 1. hver Loverdag efter Prædiken, som skal til den Ende saa tidlig begyndes, at al Tjenesten kan være ude ont Sommeren Kl. 8, og om Vinteren Kl. 10 om Fors middagen, og skal bemeldte Under Berg- Amt bestaae af efterskrevne Personer: 1) Overberg-Amtets Forvals ter Hassius, som Prases. 2) 3) Tvende Gesvorne, 4) 5) En Overs og en Under Stiger fra de Gruber, om hvilke skal handles, 6) Hytten Reuteren, 7) Indfareten, 8) Probeermesteren, 9) Puk. Stigeren, 10) 11) tvende Smeltere: hvorudi skal delibereres om hvis til Werkets ordentlige og nyttige Drivt fan erfordres. ligemaade skal hver Loverdag Eftermiddag S. 2. ved 2 Slet holdes et Overberg Amt, som skal bes staae af efterskrevne Personer: 1) Berghauptmanden som Præses, 2) Bergraad Rosencrang, 2) Bergs raad Mechlenborg, 4) Overberg Amts Forvalter Bassius, 5) Bergmester Veichardt, 6) Gesvorne Scheitman, 7) Indfareren, 8) Hytten. Reuteren, 93 (i) See D. B. 22 Decbr. 1686 og R. 26 Febr. 1783 1 (k) Menes bortfaldet ved Refer. 5 Mug, 1713 og dets Noter. 90 Kongelige Rescripter, 21 Decbr. 9. 10. 11. 12) fire Overstigere, 13) en Pufftiger: §. 3. 2015 Hvilke forskrevne Personer med hinanden med al Bes Skedenhed skal deliberere og overlægge, hvis den føl. gende Uge paa Bjerget, i i Gruberne, Hytten og andre Steder skal forrettes. Og til Justitiens Befors dring skal fornævnte i Underberg Amtet Tilforordnede een Gang hver Maaned sammenkomme, og i de Sager, som af de gemene Bergfolk, Under- Officerer og Indvaanere paa Kongsberg kunde være did indcites rede, efter Lands Lovs og Berg Ordningen forsvarlis og al Dommen efter fleste dos gen kjende og dømme; Vota af Præsidenten Hassio conciperes eg offentlig afsiges, naar den forhen af Overberg Amts-Skriveren i ben forordnede, igjennemdragne, nummererede og af fornævnte Overberg Amts Tilforordnede beseglede Justits Protocol er reensfreven. I samme Protocol skal og alle Acta og Probata, som i Retten indlægges, tydelig indføres, at deraf, naar behøves, fan haves fornøden Underretning. Denne Under-Rets Betjente skulle med tilbørlig Skikkelighed Retten forvalte, og ei med Truen eller Skjelden enten af Parters ne overfalse; men med god Taalmodighed Enhvers Be viser anhøre, og derefter, naar Parterne ere udviiste, fra neden op votere. Hvilken Rettens Betjente skulde befindes herimod at handle, skal have til Knobskaften forbrudt 2 Rd. for hver Gang, han sig saaledes for løber. Overberg Amts Retten skal holdes 4 Gange om Aaret, nemlig ultimo Martii, ult. Junii, ult. Septbr. og ult. Decbr., om bemeldte Dage indfalde paa Løverdage, hvis ikke, da næste Loverdag for eller efter den foresatte Tid; og skal den Dag, som ansættes til næste Net at holde, offentlig i en siddende Ret af Berg Amts Skriveren til Alles Efterretning forkyndes, og did indciteres alle Underberg Amts §. 4. day tadlalized ins Dom: Resolutioner og Collegialbreve. Domme og andre Berg Sager, som enten Parti 21 Decbr. cipanterne eller Berg Officererne ved Bergverkerne Søndenfjelds kan angaae; og Overberg Amts:Dom mene, skal til Paakjendelse indstævnes lige for Goie fte Rer (1). De ved de ordenfjeldske Bergverker forefaldende Sager al paakjendes af det der forords nede Berg Amt, hvorudi Berghauptmanden, naar han er der tilstæde, eller i hans Fraværelse den ældste Bergraad, prasiderer; og skal de Domme iligemaade paakjendes af Boieste Ret (m). Og skal hvis i Overberg Amts: Netten passerer, iligemaade af Bergs Amts-Skriveren, Brygman, protocolleres i en igjens nemdragen, nummerered, af Statholderen eller hvem han dertil, committerer, forfegled Justits: Protocol, paa den Maade, som om Under Retten meldt er: hvilke Protocoller, saavel Under: som Overberg-Amtet vedkommende, af Berg Amts. Skriveren paa Amthus fet fal forvares. Og skal alle Overberg Amtss Domme og andre Asta publica udstædes udi Overs Berg-Amtets Navn og dets Sigill, og Under Retss Dommene udi Underberg Amtets Navn og dets Si, gill (n). Berghauptmanden skal have flittig Til: fyn, at enhver Officcer sin Bestillings Pligt tilbørlis gen forretter; til hvilken Ende han Enhver med nød. vendig Instructioner (som først i Overberg Amtet stal approberes) skal forsyne, og i offentlig Berg-Amt paa ny i Kongens Eed tage; han skal og flittig lade sig finde paa Sølvbjerget og Gruberne, saa tidt fee fan, selv befare, saavelsom paa Mynten, i hytten og andre Steder, hvor det til Kongl. Tjeneste nodigt eragtes, fig flittig lade finde, og med sin egen Binds (1) See naftfelg. Rescript, (m) See ibid. og Rescr. 29 Decbr. 1691. See ibid. og (n) See Fb. 7 Febr. 1738, S. 2. Fia §. 5. §. 6. Kongelige Rescripter, 21 Decbr. fibelighed opmuntre sine underhavende Officerer og Gemene, at Enhver sin Bestilling tilbørligen iagtta ger. Berghauptmanden skal og holde over, at hvis udi Overberg Amtet bliver sluttet, tilbørligen ereqves tes, særdeeles lade sig være angelegen, at de gemene Heuerne kan gjøre fyldest for deres maanedlige Gage, og at Enhver saa meget Dagverk tilmaales, som han fan overkomme, hvorover Bergmesteren og de Ges svorne samt Stigere holde Bog, at deraf kan haves fornøden Underretning ved Dag og Dato; og, dersom Overberg Amter fulde for godt befinde Gedingsæt terne igjen at indføre, maae det skee efter fleste Vota deres Godtfindende. Saa maae og ei heller nogen af Heuerne, som har begyndt at fare om paa en Grube, overflyttes til en Anden, paa det de i Længs den des bedre sig kan erkyndige, om deres Grubes Ertsgang, medmindre det ubi Overberg Amtet ander- 5.7. Tedes blev for Godt befunden. Berghauptmanden maae ei selv bruge de gemene Bergfolk, ei heller tillade nogen Anden dem til eget Arbeid at bruge; men, have de nogen Tid, fra deres sædvanlige Dagverk tilovers, fan de efter Overberg Amtets Godtbefindende til Veil Arbeide fortinges: ei hellet maae han tilstæde nogen Guldsmed eller anden Sølv Arbeider at opholde sig paa Kongsberg (o). Berghauptmanden Fal holde over, at ingen Officerer understaaer sig at tage noget Riig eller gedeigent Solv Erts hjem med sig, enten af Gruberne eller Zechenhuset, men at Saadant gjemmes af Overstigeren paa det forordnede Sted til om Fredagen, da det ved Stigerne selv til Hytten Reuteren skal leveres, som skal veie det i Berghauptmandens, Bergraads og Overberg Amtsfor §. 8. sen, ba de ved Stigtine (o) See Forordn. 27 Jan. 1736, S. 11 og 12, famt Plac. 6 Decbr. 1799+ Refolutioner og Collegialbreve. §. 9. palters Overværelse, og siden lægges i Riig Erts 21 Decbra Kisten, til Smeltningen angaaer: og fal Vegten deraf antegnes af Hytten Reuteren ved Dag og Da tum i Hyttebogen. Berghauptmanden, Bergraad og Overberg Amtsforvalteren skal være tilstede, naar Smeltningen fal foretages og Rigs Erts Kisten aabnes, for at eftersee, at Vegten, af hvis til Smeltning udtages, svarer til hvis tilforn var neda. lagt, faa og tilsee, at Prøverne, af hvis smeltes fal, rigtig tages, paa det G halten deraf forud fan pides; samme Gehalt antegnes af Probeermesteren i sin Bog, og gives derforuden en Probeerseddel under bans Haand, som i Overberg Amts: Protocollen under Dag og Dato indføres. Saa fal og til Riig Ertes Kisten være 3 Laase og Naglerbvoraf fornævnte trende Personer hver Een skal forvare. Berghaupt §. 10. manden, Bergraad og Overberg Amtsforvalteren fal være tilstæde, naar Drivningen er Feet, og Bliksolo vet udtages og veies, Proben deraf udslaaes, til at proberes, hvoraf Probeermesteren al tage en Gegens Probe, og dets Gehalt i sin Bog antegne. Saa ſkal bemeldte Personer og være tilstæde, naar Bliksølvet bliver brændt, for at see Vegten deraf i Testen og af Testen, og afgangne i Brændingen, og tilholde ytten Reuteren Saadant i sin Bog ved Dag og Dato, at antegne. Jligemaade skal de tilsee, at Proben af Brandsølvet tages, og det derefter til Myntmesteren imod hans Qvittering kan vorde leveret. Berghaupt §. II. manden skal og tilholde hytten Reuteven ved Dag og Datum at antegne i sin Bog, hvor meget han ans nammer eller forsmelter af alle Slags Ertsßlif, Bly? Rauchlik, Ovenbruk, Raasteen og Andet, med hvad Navn det nævnes fan, hvor lenge hver Smeltning varer, hvad dertil gaaer af Kul, Kiis og Andet, og II. Deel. hvor Kongelige Referipter, .e.2 21 Decbr. hvormange Kul Tid efter Anden til Hytten leveres; saa og at Hytten-Reuteren (naar Smelte: Ovnene udi Hytten hviler, og der er Slik i Ferraad) samme Slik med Kiis og Steen bringer, og det saalænge Slik haves, paa det, om Trang paafom, gode Bas 6. 12. ster funde haves i Beredskab. Berghauptmanden skal have Indseende med Boltsførsteren, at han udi sin Bog (som der, ligesaavelsom alle andre Bøger tils forn er omtalt, skal være igjennemdragen, numme rered og forseglet af Overberg Amtet) antegne hvormange Træer i Skovene, og i hvilke Skove fældes, Hvormeget deraf til Bygnings Tommer, og hvormeget til Saugstokke, deraf ordineret, hvortil samme Byg nings Tømmer anvendes, hvor mange Bord Tid efter Anden blive jaarne, og hvortil de forbruges, paa .01. det samme Bog med Stiftemesterens, til bedre Rigs tighed, fan confereres. Og, eftersom Berkets Skove paa de Steder, som Brændeveed falder, temmelig kal være udhugne, saa skal udi Overberg Amtet des batteres hvormange Personer fri Brænde, og hvormes S. 14. get hver fan tillegges (p). Bergraad Mechlenborg skal selv eller ved fin Fuldmægtig annamme alle rede Penge fra Mynten og andre Steder, og derfor give fin Qvittering og siden holde sin Kassebog over Inde tægt og Udgivt; og faasnart han nogen Penge an nammer, sal han dem i Berghauptmandens og Overa berg Amtsforvalter Haffy Overværelse nedlægge, udi den dertil forordnede Kiste, som skal gjemmes paa det Sted, hvor Overberg Amtet den finder bedst at fan være forvaret, hvortil skal være 3 Laase, af hvilke Nøgler den Eene forbliver i Berghauptmandens, den Anden i Ber raad Mechlenborgs, og den Tredie i Overberg-Amtsforvalterens Gjemme, saa Intet derudi II 250 po b (p) See gb. 14 Jan. 1771. maa Resolutioner og Collegialbreve. - .ar .3 §. 14. maa indlægges eller udtages, uden disse Trende ders 21 Decbr. hos ere tilstæde, medmindre Een af dem ved lovligt Forfald blev forhindret, da han sin Nogel til en Overa Officeer at levere, som i hans Sres kan være overz værendes. Og maae ingen Udgivter, hvad Navn de og have kunde, af Cassereren skee eller i Berg - Amts Skrivernes Regnskab passere, uden de belægges med de fleste af Overberg Amtets Frivtlige Ordre. Og, som Berg Amt Skriveren skal gjøre fuldkommen Regnskab for al Indtægt og Udgivt, saa skal Bergraad Meche lenborg ved hver Maaneds Udgang levere ham Ertract af sin Kasse: Bog med alle tilhørende Beviser imod hans Qvittering. De, som gjøre Arbeide ved Ver. ket, saasom med Eres, Kul eller Sætveed at kjøre, Temmermands, Suedker, Smedde og deslige Ure beide, skal betales een Gang hver uge, nemlig om Tirsdagen (q), efter Overberg Amtets foregaaende Beringning. Og, paa det derved ingen Underslæb skal gjøres, skal Skiktmesteren dermed have flittig Indseende, og Enhvers Arbeide i den dertil anord nede, igjennemdragne, numererede og af Overberg Amtet forseglede Bog specificere; derforuden skal en Hver Oberstiger ved sin Grube holde particulair Bog over al Føring til og fra Gruben, og andet Arbeide eller Reparation, som steer i eller ved hans Grube, i hvad Navn det have kan; sammeledes skal og Myn temesteren antegne i sin forordnede Bog hvis Arbeide paa Mynten skeer; Puchstigeren i Sin, hvis ved Puchverket, og hytten Reuteren i Sin, hvis ved eller i Hytten forarbeides; og alle disse Bøger skal med Skiktmesterens fornævnte Bog af Overberg-Amtet confereres, og naar de dermed befindes at overeensstemme, skal derefter Betalingen af Bergraad Mech. K € 2 (9) See Reser. 24 Maji 1690. * Iens 5160 Kongelige Rescripter, I Decbr. lenborg eller hans Fuldmægtig paa Kongsberg fee f Berghauptmandens og Overberg Amtsforvalterens Overs §. 15. værelse. Alle andre Verkets Betjentes Lonninger skal free hver Maanedsdag (r), og at ovenskrevne Perso ner, efter der Reglement, som herudi findes indført; dog saaledes, at nagr Gud ikkun ringe Velsignelse forlener, at da ikkun Under Officererne og de ges mene Bergfolk tilfulde betales, og Over Officererne lade sig proportionaliter noie med saa meget, som fra Verkets nødvendige Drivt kan mistes, og bekomme sin tilstaaende Reßt, naar Gud Berket igjen velsigner (s). §. 16. Bergamtskriveren skal maanedlig nedskikke til Kons gens Statholder, Cancellie og Kammer en rigtig Extract paa Indtægt, og Udgivt, samt Probeer Sedle af hver Smeltning, og indrette sit aarlige Regnskab efter det Project, som bam fra Kammercollegio opsendt er eller vorder, og samme ved hvert Aars Udgang i Overberg Umtet til Revision indlevere, hvor det efter befunden Rigtighed af Overberg: Amtet skal attesteres, og til endelig Revision udi Kammercollegio med behø rige Beviser af Bergamtskriveren indsendes til behørig Qvitterings Erlangelse. Og skal Bergamtskriveren, saa ofte Over og Under: Berg Amtet, saavelsom begge de Mette holdes, flittig antegne hvormange af de dertil Forordnede derved mode, at deraf kan vis des, om Enhver sin Bestilling, som det sig bør, iagte 6. 17. tager. Hvis Solo paa Mynten til Formyntning leveres, stal efter den Anordning, som Kongen derom gjort haver, eller herefter gjøre kunde, formyntes, og udi Myntemesterens Bog, hvormeget maanedlig formyntet vorder, antegnes med ders rigtig Skrivt og Korn, og hvor høit hvert Slags vorder udmyntet. (r) See ibidem. (s) See Reser. 8 Gebr. 1771, Og Resolutioner og Collegialbreve. Og skal probeermesteren instrueres af Over Berg 21 Decbr. amtet, at forrette Vardeins Bestilling med Stofprø ver at tage, som i Farbosse under trende Laase sal gjemmes, ligesom det ved alle vet indrettede Mynter brugeligt er. Og, som alleen. er for Godt befun . 18. ben, at Statholderen i Norge, Hr. U. Fr. Gyls denlove, skal have Over Inspection over Sølvverket i Norge, saa fal Over Bergamtet, saavelsom Bergs hauptmanden flittig med ham correspondere, og ham om Sølvverkets Tilstand og Drivt Tid efter Anden tilbørlig Underretning give. I det øvrige skal Berg . 19. Hauptmauden fig faa stifte og forholde, som det en erekjær Berghauptmand og troe Tjener egner og vel anstaaer. Og vil Kongen Alle og Enhver, saavel Over som Under Berg Officerer hermed alvorligen have formaned og strengeligen anbefalet, at de leve i god Fortrolighed med hinanden, og samdrægtig der hen tragte, at ved Guds Velsignelse og Verkets nyt tige Drivt Kongens Interesse fan formeres og tiltage. Og skal denne Instruction udi Over-Bergamtet, til Alles Efterretning, cengang hvert partal offentlig oplases. Reglement, hvorefter Solvverkets Bes tjente skal betales af Bergkassen. son admont Berghauptmand Slaenbust 2000 Sb. Bergraad Rosencreuz Mops 200 Bergraad og Kasserer Mechlenborg 400 Overberg Amts: Forvalter Bassius 500 Bergmesteren Veichart Berg Amtskriver Brugman 400 stored 20000s 19 Myntmesteren 200 Hytten Reuteren 2 Gesvorne, a 140 Rd. 280 2 Schictmestere, a 130 Rd. 260 Materialskriver 150 13 Pro Kongelige Rescripter, 21 Decbr, Probeer og Nachfarer Holtsførsteren 200 Rd. 60 5000 Std. Overstigere. Hvormange deraf skal være, resolverer Over Beraamtet, og nyder en Overstiger maanedlig indtil 6 Rd. og en Unders ftiger indtil 5 Rd. Understigere. Huere, Bohrer, Knegte, e Jungen, (Tallet deraf ordineres af Bergamtet, og tillægges en god Heuer maanedlig indtil 4 Rd., en Bohrer indtil 3 Rd., Knegte 2½ Rd., Jungen 2 Rd. (t). Og haver Kongen den Tilforsigt til Over: Bergs amtet, at der ingen Unyttige eller dygtige for Løn anteaner, men at Enhver efter sin Capacitet indtil forelagde Summa og ei hoiere Lon gives, men vel mindre efter Enhvers Fortjeneste. De øvrige Betjente, som her ei findes indført, casseres. Knapskatten angaaende (u): Bergamt Skriveren fal gjøre særs deeles Regnskab for Over Bergamtet, for Knapskats tens Indtægt og Udgivt; og skal alle Indtægter, ved Dag og Dato, og hvorfra de fomme, specificeres, og Udgivterne med Berg-Amtets Ordre og Vedkoms mendes Qvittancer belægges, og rigtig Maaneds - Er, tracter indleveres, og naar Alaret er omme og Regns Skabet af Over Bergamtet er igjennemseet og rigtig be fundet, skal ham derfor af Over: Bergamtet gives tilbørlig vittering. Af Knapfatten skal efterskrevne betales: De to Præster til aarlig Lon hver 100 Rd., er 200 Rd.; Barbereren foruden Officerernes og de Gemenes Opvartning, 100 Md.; Skoleholderen, som tillige er Organist, 78 Rd. De Sattige (t) See Meser. 12 Julii 1690. (u) Cfr. Reser. 21 Decbr. 1689. 09 Refolutioner og Collegialbreve. os Enker nyde af Knapskatten hvis med Over Berg: 21 Decbr. amtets rivelige Ordre bevises dem at være tillagt. 30 Reser. (til Justitiarius i Høieste-Ret), ang. 21 Decbr. at Overberg-Amternes Domme Sønden- og Nordenfjelds i Norge skal herefter af de Vedkommende, som derpaa i rette Tide efter Norske Lovs Indhold begjere at appellere, directe for pieste: Ret indstæve nes, og der til Paakjendelse antages (v). Reser. (til Over - Bergamtet Sondenfjelds), 21 Decbr. ang. en Grundskat paa Kongsberg til Knapskabets Udgivter, m. m. Til de Udgivter at hjelpe, som af Knapstabet paa Kongsberg efter allern. Reglement (x) skal udres des, skal af alle Zuse og tilliggende Eiendomme paa Kongsberg, hvem de tilhøre, af Beboerne aars lig betales i Grundstat fra 10 Sidir. til 2 Mk. proportionaliter efter enhver Storlighed; samt Overs Bergamtet altsaa derover en Ligning og Tart til Kongl. Approbation indsende; m. v. om Kongsberg Verks Gjeld, der meest skal reise sis af sjorte Leverantser og efterstaaende Lon. Reser. (til Bispen i Bergen), ang. at 21 Decbr. Domkirkens Sognepræst sammesteds skal tillige være Provst, saasom paa andre Steder i Kone sens Riger brugeligt er (y). dant (v) See næstforest. Justr. 6. 4. Bea (x) See Samme i Slutningen; cft. Fb. 18 April 1735, S. 1 og 2. (y) Cfr. Neser. 9 Septbr. 1726, famt Pr. 8 og 29 Aug. 1789. 89 Kongelige Rescripter, 11 Jan. Bevilaning paa Birke-Rettighed til og Gods. Ralls. Gaard 35 Jan. Reser. (til Greve V. Fr. Vedel), ang. at Degnen P. C. til Balslev- og Ciby-Sogne (omendsendt i Heieste Ret den 19de Novbr. sidst. Farconeret sin Forseelse, i det han skal have vegret fig i, til Medelfart. Skole (a), som t. Stole (o), fom fædvanligen, at pensere) og andre Degne paa Grevens Gods stal dre være tilforpligtede, Bispen og Provsten, som deres af Kongen beffiffede Øvrighed, i alle tilbørlige Maas der større Lydighed herefter, end som hidtil ffect er, at bevise, og Greven herefter ei Magt have, Noget af egen Mondiahed at befale eller anordne imod Det, som ispen eller Provsten i deres Embeder forrette. I Febr. Refer. (til Bisperne i Danmark), ang. nye Bøger over Geistliges, Fattiges og Skolers 20. Tilliggende (b). Gr. Eftersom erfares, hvorledes de Stiftsbager, som Anno 1647 efter allernaadigst givne Befalingere blevne indrettede over Præsternes og Gestliges visse Indkomster, fol, formedelst adskillige Forandringer, efter faa mange Bars Forieb, Tio efter anden være blenne saa ufuldkomne, at om Kirkernes og præstekaldenes nuværende Beskaffenhe der i mange dofter aldeeles ingen Wished skal kunne haves, abrilfet bog, faavel til de Geistliges egen Conservation og @ifferbed for de dem af Forfædrene tillagde Judkomster, som for Efterkommernes besbebre Efterretning, efter den Anledning om Loven dertil giver, af fær Kongelig fors forg beit fornøden eragter, igjen at vorde bragte i Rigtige heb: da befales, At Bispen strar tilholder Præsterne samt andre Geistlige udi det ham anbetvoede Stift, at de med forderligste under deres Hænder til ham indgiver rigtige Specificationer paa alle deres Kald cald tillagde Inde 281..] (a) Cfr. Reser. 6 Martii 1740. 3). Eft. 6 May Ponta 18.43 (v) (b) See Reser. 14 Maji 1772 og 7 Junii 1743 .085 Resolutioner og Collegialbreve. 521 1690. Fomfter, visse og uviffe, ved hvad Navn de ere, I Febr. eller være kunde, med hosfsiede Bespæringer, om dem udi en eller anden Maade Noget kunde være afs ganget, betaget eller forringet, og det saa vigtig og uforfalsket, som Enhver især det vil ansvare, og i fin Tid, om fornøden gjøres, gestændig være, og derudi allerunderdanigst følge den Maade, som hoss foiede Poster (c) dem foreviser; hvilke Specificationer Bispen siden i det Danske Cancellie til videre allers naadigste Resolution haver at indstikke. Og sont Kongen vil formode, at Allting hermed uden stor Vistløftighed og Proces kan blive fat paa saa fast en Fod, at de og deres Efterkommere herefter uden nos gen Hinder eller Forfang om deres Indkomster kunde Kf 5 være ere, (c) Methode til be nye Stiftebøger: I. Paftores & Præpofiti a tempore Reformationis. 11. Decimantes; her tilføres Korntiende, Qvægttende 2c. III. Reditus feftivales, videl. 1) Offer til de tre store Hoitiber; 2) St. Hans Rente; 3) Jule Mente; 4) Vaaske: Rente. -IV. Edificia: 1) Præstegaarden; her hidføres des Beskaffenhed, om de ere fri eller ei: 2) dens Capacite Grunden, med alle fine tilliggende Marker og alle ved Navn specificerede for Efterkommernes Stold; 3) Præstegaardeus Lurt i Matriculen; 4) Præstegaardens Kjab og Bardie; 5) Inventarium til præstegaarden; 6) Huse, som Præstegaarden tilberer, med sin Afgint og Beskaffenhed; 7) Annergaarden i sin Bygning, sin Landgielde, fin Sæd, og alle de tilliggende Marker og Agre, saavelsom Inventarium, item om de ere fri for Stat eller et. V. Beneficia: 1) Menfalia, som ffal specifi ceres, alle med sin rette Beskaffenhed; 2) andet Tillæg, fom fan agtes pro Austario Stipendii, faasom konge tiende, Kiefetiende, pensioner, Jorde, Marte 2c.; 3) Legata, bvad det og være fan; 4) Afgivt af Sabes gaarde fub qvocunqve titulo; 5) fri Zidebrand og Olden. VI. Gravamina, videl. 1) Pension til Enten i Kal det; 2) Pension til Andre; 3) Decimantium forminds skelse; 4) Mangel paa 8 og foder. VII. Hofpitia Pauperum, Schole publice &c. VIII. Documenta publica, fom Præstens Indfomster tan vebkomme. - Daa lige Maade fal Degnenes og alle Andres Judkoms ster, som henhare under den Geistlige Jurisdiction, an Seißlize tegnes. I Kongelige Rescripter, 1 Febr. være forvissede, saa haver Bispen den til Stiftamts 8 Febr. 8 Febr. 8 Febr. manden og ham seenest allernaadigst udgangne Befas ling af 29de (d) Novbr. 1689, som melder, at hvis Præsterne i en eller anden Maade kunde være frakoms men, at skulle efter Loven indtales, iligemaade igjen i det Danske Cancellie til Cassering med forderligste at indsende. I det svrige maae Geistligheden sig saavel i dette som alt andet om Kongens Naade, og videre allernaadigste Forsorg allerunderdanigst forsikre, ſaas længe de forblive udi den allerunderdanigste Devotion og Lydighed, som de Kongen og det Kongelige Arvehuus allerunderdanigst pligtige og skyldige ere. Bevilgning (og Rescr. til Kammercollegium), at Borgrettens Præsident C. Hartvigsen maae herefter uden Regnskab eller Afgivt nyde 6te og 1ode Penge af hvis Arv og Midler, der fra bemeldte Rets Jus risdiction af Riget udføres (e). Reser. (til Amtmændene i Sjælland). ang. at de Boffer og andre Skydegevære, som Bonderne for nogen Tid siden til Landværn var leveret, skal ved Sognefogderne leveres i Sognekirkens Vaabenhuus eller andet af Amtmanden beqvemmere fundet Sted, og kun til fornødent Brug dem tilstilles. (Saasom de tilſuege sig, dermed Vildt i udtbanen at sdelægge) (f). Bevilgning, at Byfogden i Holstebro maae nyde de uvisse Indkomster indtil 30 d. aarligen (for uden hvis ham ellers allerede er erlagt), samt Sore feglingspenge forud (g). 1980 Kongl. (d) Er nok 23de. (e) See Fb. 15 Junii 1771. matildapte (f) Cfr. R. 13 Julit 1689. sed mol (g) See Strip. 1 Martii 1766, og Fb. 19 Decbr. 1800. Resolutioner og Collegialbreve. Kongl. Resolution, ang. Arbeide eller 8 Febr Penge til Hovedgaarden Semb, Skydsfærd, Knegtehold, Dommertold, Landskyld og Tiende, vitterings Penge ved Tingholdspenge, samt Skatters Erlæggelse, af Grevskabet Jarlsbergs Bønder, (hvilke i Henseende til slige Poster veemodelis gen klagede) (h). mo lan G. 2. Med Arbeidspenge til Semb skal det efter det 5. I Greven givne Skjøde forholdes, saa at ingen af Bøns derne blive anmodede at give vibere, end derudi er indført, medmindre at de heller vil blive ved den imellem Greven og dem oprettede Accord om en vis Penge for Arbeidet, end giøre Arbeidet in natura (i). Grevskabets Bonder maae være fri og forskaanede for Skydsfærdpenge at udgive, hvorimod de forrette Skydsen in natura (k). Greven maae nyde til sit Arbeide for Betaling 10 af de udskrevne Knegte, som de Greverne givne Privilegier befrier fra Arbeide ved Kongens Fastninger i Fredstider; men med de andre Soldater forholdes det efter Kongens den rode April 1689 udgivne Forordning (1). (h) See næstfelgende Rescript. Birkedommes ren (i) Efter Klagen hidrorte Arbeidspengene fra et Paalag, sal. Dincents Bildt begjerte, nemlig hver fuld Gaard at tjere 2 Tylter Bord fra Vittingen Saugbrug, eller og at give Rd., hvorved det continuerebe, indtil forrige Griffenfeldt Grevskabet af Kongen bekom, da det blev I Ro., men, da Statholder Gyldenløve Grevfkabet bekom, indgik de at udgive 2 Md., som de ikke kunne uds ftaae nu at udgive til Greve af Jarlsberg Friherre af Dedel. See D. B. 7 April 1688, og Bings Norges) Beskrivelse, S. 591. pa (k) See Fb. 20 Aug. 1784. y Ben- (1) Kjendes et; menes at være 10 Septbr. 1687. berne androge, at, enddog de efter Forordningen til det nye Regiment af hvert kægd aarlig befaler 4 Slölr., imod at de skulde npde deres egne Soldater for al anden Commanderings- Arbeide fri hiemme, undtagen imod Fienden, nyde de dog Saadant iffe. RESTA HONOR §. 34 §. 4. 29 21 Kongelige Rescripter, 5. 5. 8 Febr. ren tillades allernaadigst at. nyde i Dommertold eens gang for Alle af en fuld Gaard en halv Rigsdaler, og af de Mindre, a l'advenant, og ei videre (m). Med Landskyld af Grevens og Kirkens Gods, saa. velsom Havretiende forbliver det ved den med endeel Bonder indgangne Contract; og staaer det de andre Bønder, saavelsom Efterkommerne, fvit for at indr gane lige Contract, eller, om de det ei ville, have de sig efter Loven at rette. Med Tingholdspenge skal efter Loven forholdes. Seddel og vitteringsi Penge (n), at prætendere og tage, Eal aldeeles være forbuden og afskaffet. Med Skatternes Inddris velse (o) forholdes det efter Forordningen. 7 pm 5. 6. §. 7. 15 Febr. Reser. (til Jarlsbergs Greve, Friherre af 2 Bedel), ang. strar derefter paa behørige Steder al forneden Anordning at gjøre. 15 Febr. 18 Febr. 401 Approbation paa den over Staden Kjobenhavn og Christianshavn forfattede nye Gründa tart, hvorimod den Gamle aldeeles ophæves (p). Confirmation paa en imellem Directeurene for det Vestindiske Compagnie og Nors Commerce Directeur Jørgen Thormøhlen d. 13de Febr. 1690 opretted Fore (m) I Klagen tales om, at bobbelt var indkrævet i Laugmanostolo, fiendt den efter Loven skal udgives som af gammel Lio, og aldrig har været i Greofkabet 1 M.- See Reser. 27 Aug. 1779. I suigd (n) Der klagedes, at Fogden, naar Nogen af dem vber fine Slatter eller Landsfyld, tog for hver Qvittering i ringeste 2 s., ja vel 4 s., fiendt kun 2 s. Landskyld var at fordre. Ssdust (1) C) Alle paallagede udgivter tog Fogben forlode, naar be e Udgivter tog betalte Star, og lod sua disse veb Aarers Slutning ved Execution inddrive. See Fb. 13 Decbr. 1746.domi (p) See Refer. 16 Decbr. 1682, 1 Martii 1690 08 14 Maji 1725; cfr. Piac. 8 Octobr. 1796. Refolutioner og Collegialbreve. Foreening, hvorved Handelen paa St. Thomas ham 18 Gebr. i 10 Aar overdrages. Refer. (til Kammercollegium, Hofmarschallen, Ges 22 Febr. neralfiskalen, Overs og Under Rettene samt Polities mesteren i Kjøbenhavn; Stiftsbefalingsmændene, Gre verne og Friherrerne, Bisperne, Landsdommerne, Landcommissarierne, Alle i Danmark; Statholderen i Norge), strar at indsende en udgangen trykt Fors ordning, dat. den 25 de Jan. sidstl. (g), ang. en ny Birke Psalmebog. iM I Refer. (til Rentemester Peter Brandt), og til 22 Febr. Reinholt Meyer), ang. at antage sig Landstatens Administration. (Saasom Kongen bar fundet for goet at separere tandstaten fra Søetaten (r), fom Brandt med Christoffer Secßtes og Jørgen Ehlers have betjent.) til 22 Febr. Reser. (ril Overzahlmester Oluf Hanssen, Christoffer Seested, og til Jorgen Ehlers), ang. med hinanden at antage Speftatens Administration. M Refer. (til Stiftsbefalingsmændene og Bi 22 Febr. fperne i Danmark), ang. extraordinaire Udgivters Ligning paa Kirkerne (s). ollomi Gr. Eftersom erfares, hvorledes der skal være stor Ulfg hed udi de extraordinaire Udgivter, Kirlerne vaalægges, t det at de ringe og fattige Kirter maa i faa Maader cons tribuere ligesaa meget som de Formuende: da, til de fat tige Kirkers desbetre Conservation, anordnes og befales, Ar de extraordinaire Udgivter, som En eller Ander til afbrændte Præstegaardes Bygning og deslige allers naadigst enten allerede funde være, eller herefter blive bevilget af Kirkerne i det St. og B. anbetroede Di strict, maae og skal paa hver Kirkes Tiende, faas (a) Er hos Schou. (r) See Næstfelgende. a.fom udabaleinen s5 (0) (s) See Refer. 12 Julit 1690 med Note.] (v). Kongelige Rescripter, 22 Febr. som den i Hartkorn staaer anslaget for, proportionalt. ter lignes og lægges. 25 Febr. Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Bryggerne sammesteds maae deres Øl herefter, saasom tilforn skeet er, paa Vogne og Sluffer lade udføre, (hvilket ved d. af 21de Jan. sidstl. blev forbudet, men nu den Wegvemhed i Ildened on ubi andre Maaber erfares af Sluffer isteden for Rarrer) (c). 1 Refer. (til Kammercollegium, og til Com- 1, og til Có missarierne over Indqvarteringens Ligning i 2 Kjøbenhavn), ang. efter hosfølgende ny Grundtart over Kjobenhavn og Christianshavn

' Martii.

I Martii, adess (som Kongen den 15 de Febr. sidstl. har approberet, og derimod den gamle Grundtapt aldeeles ophævet) fig at rette og forholde (u). 707910 a Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at rette sig efter fornævnte nye Grundtart med alle allernaadigst paabudne udgivters Ligning til Byens publiqve Verker at indrette og vedligeholde; samt at det aldeeles skal være forbudet, at dele Grunds tapten imellem Kjøbende og Sælgende efter inds byrdes Vedtægt, men at Enhver skal beholde og have orbes Vedtægt, den Deel af Tarten, som de separerede Stykkers Storlighed og Beleilighed proportionaliter kan tilkomme, (paa det den Confusion maatte forekommes, som med tiden i denne Grundtart fu de indfalde af de Plabses Separation og Afhændelse til adskillige Proprietarier, som t bemeldte ny Grundtart under eet ere maalte) (v).inn 1 ang po san (t) See Fb. 28 Decbr. 1739, S. 29. Reser (u) See næstfølgende Rescript, samt Noten til Appr. 15 Febr. 1690. (v) See famme Note, saavelsom R. 14 Octobr. 1690. (1) Resolutioner og Collegialbreve. , Refer. (til Kammercollegium), ang. at Hr. 1 Martii. Conrad, Greve af Reventlov maae ſelv, efter den 16de Art. 'i de Greverne forundte Privilegier, lade betale og gjøre Rigtighed for Kongl. Skatter og andre Paabud af hans Allodialgods i Norve. Jy liste land (x), saa at Kongens Amtsbetjente sig Inter dermed videre maae befatte.ad to Refer. (til Statholderen i Norge, og Notits I Martií. til Kammercollegium), indeh. Adskilligt om Christianssand (y), saa og Kjøbstæd-Priviles gier for Stavanger. Christfanssands virkelige Indbyggere skal indrette og 9. 4. fortsætte Grønlands ands: Handel, Dogger, og Silde Fiskerie, og Arendal deri for 8000 Rd. participere, famt Østerriisper, Mandal og Flekkefjord efter deres Middel paa lige Maade (z). Christjanssands virkelige Borgere skal aleene være tilladt, at udføre med deres eegne Stibe fra Sollen den Last, som der af Almuen uddrives (a). Det paa Eege Lastes Udførsel gjorte Forbud ophæves (b). Christjanssand forundes endeel Friheder i 10 Aar. & 10 Mar. Mar. Mont 133058 §. 7. §. 8. §. 9. Magistratspersos §. 10. nerne, der ei have holdt over Privilegierne som de burde, forandres. Endelig bevilges, at Stavangers S. II. By maae herefter som tilforn nyde sine forhen forundte Kjøbstæd Privilegier; dog at dens District paa den østre (x) See R. 17 Aug. og Refol. 25 Novbr. 1716. (y) Endeel Poster om Arendal, Østerriisser, Mandal og Flekkefjord, deres Beboeres Indflyttelse, og en Byfogeb i de 2 Forste, ere bortfaldne ved de Anordninger, der ere tegnede hos privil. 15 Junii 1686. (z) Denne Post er ogsaa bortfaldet. 9. 31 Jan, 1738 (a) See Priv. 31 Jan. 1738, §. 2. (b) See gb. 1 Febr. 1797. (s) e 30 Kongelige Rescripter, z Martii. østre Side ein ertenderes længere end til Sire Vaag (c), 4 Martit. og at Retten der sammesteds, med hvis videre Mas gistraten i en Kjøbstæd bør at paaagte, iffun af en Byfoged og en Byskriver bliver administreret. Refer. (til Landedommerne i Danmark), ang. deres Mode og Votering ved hvert Landsting, samt at Landstingshoreren derom aarligen til Cancelliet skal indberette, ligesom det og Vice: Landsdommeren er tilladt at votere (d). AM 1030 1110 6 Martii. Obet Bref, at Bisp Lodberg i Ribe maae have Rang med virkelige Justitsraader. 8 Martii. Instruction for Amtmændene i Danmark (e). 8 Martii. 24 Martii. .01. ETH Instruction for Landcommissarierne i Danmark (f). Reser: (til Kammercollegium), ang. at gjøre Ans oroning om Adskilligt, Toldens Oppeborsel vedkom mende (g). qui 71101 Refer. (c) See Refer. 4 Decbr. 1686 og 19 Junii 1711, Confirm. 2 Septbr. 1735, og Priv. 31 Jan. 1738, S. 2, . 9 Decbr. 1746, 7 Junii 1765, vg 16 Junii 1797, samt Refol. 18 Julit 1798. 16lod und (d) Bortfaldet ved Refer. 23 Jan. 1739; cfr. R. 8 Septbr. 1717. mad Kongens (e) Bortfalben veb, og ligelydende med, Juftr. 5 Jan. 1722, Rescr. II. Deel, S. 483-492; bog findes her t §. 14 ikkun den første periode "Dg som Ordre tilsige..; §. 16 her er derimod tillagt Forbes dring, "saavelsom og derhen tragte, at Kongens Befas linger derudi amtet af alle og Enhver beholder deres tilborlige og allerunderdanigste Observance; og 9. 19 begynder faaledes: "Saasnart nogen Erecution af Lands commiffarien udstædes paa de efterstaaende Contributios ner, og han befinder 2c. See næstfolgende Instruction, og Jpstr. 5 Julii 1690. (f) Afskaffede, see Skriv. 7 April 1694. (g) See M. 18 Maji 1691, see Refol. I Martii og Skriv. 23 April 1720. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Samme), ang. Gaarde for de 5 April Kongl. Herreds- og Birke-Fogder samt Skri vere, eller Penge fra Amtstuerne isteden (h). Gr. Omendskjendt udi Loven, som udgik, da den gamle Matricul brugtes, er tillagt enhver Herreds- og Birkes Foged udi Kongens eegne Herreder og Birker i Danmark, for hans Bestilling en fri Gaard omtrent paa 10 Lender Hartforn, saa har Kongen dog nu, ubi Henseende til, at den ny Lanomaalings-Matricul siden er indrettet og fors færdiget, Det derefter til en Gaard paa 8 Tønder Hartforn reduceret, som enhver Herreds og Birke Foged skal anvises, og qvit og fri for al Landgjelde, gt, Arbeid og Skat nyde, hvilke Gaarde de ved god Hævd og Bygning have at holde, og derimod nyde for Meliorationer hos deres Efterkommere i Bestile lingen billig Erstatning, som dog ikke maae overgaae fe mage ove 30 Rigsdaler; men, hvor Leilighed sig ei giver, at benævnte Herreds og Birke Fogder, saavelsom og Hera redss og Birke. fri Gaarde strar kan bes femme, maae de det Sted nyde aarligen, nemlig: enhver Herreds og Birke: Foged 30 Rigsdaler, og enhver Herreds og Birke Skriver 20 Rigsdaler, som dem af Amtstuerne skal betales, hvilket skal bes gynde fra Nytaaredag sidstforleden, og saaledes conti nuere, indtil at dem fri Gaarde vorde anviiste, men for de forrige Naringer forbliver det i saa Maader ved den Anstalt, som derom forhen gjort er. be i bet res no Reser. (til Amtmændene i Danmark), ang. 5 April. det Samme, og om Tinghusene med hvis vi dere til Justitien henhører at istandsættes. Gr. Udi Henseende til, at den ny Landmaalings Matris cul er bleven indrettet og forfærdiget, siden at Loven uda 18017 (h) See næstfelg. Rescript; i nogle Birker forandret. II, Deel. git, 119 (1) 5300 Kongelige Rescripter, 5 April. gif, da den aamle Matricultart brugtes, er allernaadigst for godt befundet, 5 April. 5 April. 5 April. for gebt At reducere den fri Gaard paa omtrent 10 Tønder Hartkorn, som enhver af Kongens Herrebs- og Birkes Fogder i Danmark for deres Bestillinger i Loven er tillagt, til en Gaard paa 8 Tor. Hartkorn, som dem, saaledes skal anvises, og de qvit.... (i) forhen gjort er. - Og, som Tingstederne paa adskillige Stes der paa Landet erfares at være heel slet bebygte og. vedligeholdte, saa haver Amtmanden strax at lade Tings husene i Amtet, med hvis videre til Justitien hens hører, syne, efter Accord reparere, rigtig beviist Regnskab approbere, og Betalingen imellemi de under famme Ting liggende Bønder efter Hartkorn repartere. Confirmation paa en Foreening, ang. Tellose - og Frydendals Birker, at betjenes af een Foged og Skriver (k). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at 2ccis sen af Robber, som fra Trondhjem udskibes, maae af Berg-Amtet sammesteds oppebæres, og mod Regne skab benyttes (1). Reser. (til Commerce Directeur J. Thormøllen), ang. at han i Commerce. Anliggender udi Indien (m) maae lade bruge Kongens Sigil, dog at inden for Kongens Navn og Titul sættes: Sigillum Infulæ St. Thomæ reliquariumqve India occidentalis. (i) Ligesom Fortsættelsen i næstforestaaende Rescript. (k) fr. O. B. 15 Novvr. 1668. Ine (1) See Fb. 26 Nonbr. 1723 Tolbfb. 26 Novbr. 1768, Tarifen paa Raabber; 4 Decbr. 1793, og 1 febr. 1797, §. 368, Robber. (m) Cfr. Confirm. 18 Febr. 1690. Resolutioner og Collegialbreve. Instruction for de Vedkommende i Høieste Ret (n). 15 April. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn, Stiftsbefa: 15 April. lingsmændene i Danmark, og Statholderen i Norge), ang. at de, der ville soge Kongl. Sopasse, til Han del eller Seilads paa Vesters eller Nord Søen, skal tilforn i det Danske Cancellie fremvise Attest fra Raada stuen, at de ere Borgere i Kjøbstæden, hvor Søfart er, og at deres førende Skiberumme Kongens eegue Underſaatter tilhøre. (Saasom de meddeelte Sopasse bleve misbrugte, veo Overladelse til andre, m. m.) in Reser. (til Bispen i Bergen), ang. Præsta 15 April. tioner af Contoirskes Folk, førend Præsterne i Bergen dem maae vie (o). Gr. Eftersom de Contoirske i Bergen beres Privilegium ger iblandt Madet formelder, at ei nogen Contoirske Kjøbsvend fig der i Byen maae nebiætte, eller Borgerskab tage, fsrend han sine Regnskaber hos fin Principal aflagt haver, og derfore tilbørlig Qvittering bekommet, faa og af Cons toirets Forstandere Teftimonium ante acte vitæ erlauget: Da befales, At Bispen Præsterne i bemeldte Bergen tilholder, Herefter ingen af de Bergenste Contoirs: Forvaltere eller Rjøbsvende til Egteskab at trolove (p) eller vie, førend de noiagtige Attester fremvise, at de des res Skyldighed i forskrevne Maade fyldestgjort have. Rescr. (til Bispen i Sjælland), ang. at ingen 26 April. Præst i Kjøbenhavn maae trolove eller sammenvie nogen af Kongens gemene Søfolk til nogen Qvindesperson, førend de Admiral Spans Tilladelse: Seba del dertil forevise, (da Nogle, der have giftet sig enten 212 med (n) Kan læses i Suhms nye Samlinger, Khavn 1735, IV, 3, 4, Side 112. See Instr. 7 Decbr. 1771, hos Schou. (o) Efr. Anordn. (i Rescr.) 7 Octobr. 1754, Cap. II, Art. 8. (p) See Forordn. 4 Jan. 1799. Kongelige Rescripter, G 26 April. meb for gamle eller berygtede Qvindfolk, levede i Forar gelse) (q). 26 April. Reser. (til Statholderen i Norge), hvorved ganske ophæves alle de Benaadingsbreve, som Kongen har givet En og Anden paa Kirkernes Ind komster i Norge, saa at Kirkerne selv deres Ind komster uden nogen Afgang skal nyde (r). 10 29 April. Reser. (til Rector og Profeffores i Kjøbenhavn), ang. at Studenterne ei andre Liig, Stadens fors ordnede Liigbærere til Indpas, herefter maae bære, end De, som af Geistligheden efter allern. Bref af 7de Octobr. 1685, hvoraf herhos rigtig Copie følger, befindes at dependere (s). 29 April. Steser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Jern Toi, nyt og gammelt, iffun af disse dertil authoriserede og beedigede Personer maae i Staden forhandles. (Til at forekomme hvad der er freet, at Sligt Kongens Holm og Toihuus samt Indvaanerne, især de Byggende, blev fravendt) (t). 29 April. Reser. (til Laurids Munck), Notits derom, samt at tilholde Haandverksfolket ved Toihuset, sig og deres Qvinder eller Folk fra saadan Jernprang at entholde, saafremt de ei efter Sagens Beskaffenhed ala vorligen ville ansees og straffes. 29 April. Obet Bref, at den Leding eller Foged- Penge (o: 10 Skill. af hver Gaard eller Huus i Trondhjem), som Byfogden er tillagt, og sig (q) See ikid. og Art Brev 29 Julii 1756 (hos Schou), §. 401, saint R. 25 Aug. 1691. (r) Cfr. Refer. 2 April 1670, Plac. 20 Febr. 1717, P. III, $ 1, 08 d. 25 febr. 1733. (s) See Bevilgn. 4 Maii 1712 med Note. (c) See næstfolgende Rescript, og Fd. 27 Julii 1742, c. Resolutioner og Collegialbreve. ongefær til 100 Rd. aarlig skal belobe, maae og skal 29 April. af Magistraten i bemeldte Trondhjem tilligemed ans dre Byens Betjentes on imellem Borgerskabet lignes og deeles, og af emneren indfordres, som samme Penge saaledes aarligen, uden nogen Afkortning, til Byfoged Beisager imod Qvittering rigtig haver at levere, (da det falder ham besværligt og vidtlaftigt, at fage dem indsamlet) (u). Reser. (til Stiftsbefal. og Bispen i Aalborg), 13 Maji. ang. Fladstrand Kirkes Indkomst og Frihed samt Værgere. fra ver Efter Ansøgning fra Iver Hoppe paa Fladstrands Kirkes Vegne bevilges og tillades: at til dens Bedlis geholdelse, samt videre fornødne Bygning, saa og Præstens og andre Betjentes 2on, herefter af Stole Staderne sammesteds noget Vist aarligen skal udgives, nemlig af det Første 3 Mark, det Ander 2 Mark 4 B., det Tredie I Mark 8 B., det Fjerde I Mark, det Femte 12 B., og det Sidste 8 B., hvilke Penge uden Forskjel af Alle og Enhver, som fornævnte Stolestader nyder, aarligen skal betales; iligemaade at skal gives af ethvert fen begraves, IO Rigsdaler, og i Kirkegaarden Nor get efter Billighed og Enhvers Stand og Vilkaar. Og, saasom Kirfen ei skal have anden Indkomst, end Hvis saaledes efter fornævnte Tart vorder anordnet, eller af En og Anden dertil givet og foræret er, da bevilges, at den herefter for al Tynge og udgivt maae være forfkaanet, saa og dens Indkomster, under de Vedkommendes lovlige Opsyn, aleeneste til dens egen Nytte og Vedligeholdelse, og ei til nogen anden Brug maae anvendes. Stiftbefal. og Bispen skulle alet, vert Liig, som i Kirs 213 (u) Cfr. Reser. 17 Maji 1690. tvende Kongelige Rescripter, pie 13 Maji. tvende vederheftige Mænd der sammesteds til Kirkes 17 Maji. værgere forordne, som fornævnte Kirkes Indkomst funne oppebære, og dertil svare, saa og for dem ders for aarlig saaledes Regnskab gjøre, at Intet deraf i ringeste Maader vorder forkommet. 1 aarligen Refer. (til Magistraten i Trondhjem), ang. vedbørlig Anordning at gjøre, at. Byskriver Ziels Thomesen i Trondhjem og andre Byens Betjente herefter qvartalviis aarligen, ligesom i forrige Tider skal have været brugeligt, rigtigen med rede Penge vorde aflønnede og betalte. (Saasom ham fin Lon for forleden War vos Byen af Kamneren skal fors holdes, og ligesaa endeel af de Andre) (v). 20 Maji. Reser. (til Kammercollegium), ang. at Omkostnins ger paa uformuende Misdæderes Processer, Under holdning og Erecution maae tages af Kongens uvisse eller visse Indkomster i Amtstuerne efter Amtmandens Attester, (efterdi han ester Loven ber at tale vaa tiossager, naar ingen eftermaalsmand findes, eller formedelst Urmod det ei kan formaae, c.) (x). 24 Maji. Kammercollegii Skriv. (til Amtsskriver Thomas Jacobsen), ang. Saadant sig efterretlig at holde, saa og af Landsdommere samt Herreds: og Birke Sogderne, der nyde Løn, at tage Beviis for Stris ver og forseglings Penge, om de ei derpaa ville 29 Aprit give Slip. 24 Maji. sed. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. paa hvilke Dage Lonninger ved Kongsberg Sølvverk ſtal stee, nemlig hver Maanedsdag, isteden for hver 8de Dag (v) Cfr. R. 2 Martii 1787, N. S. 3, a. og 2. B. 29 April 1696. (x) See næstfelg. Strivelse, Rescr. 2 Martii 1736, Fd. 5 April, samt Prom. 20 Julii og 30 Novbr. 1798. 513 (p) Resolutioner og Collegialbreve. Dag i Jnstrurens (y) 14de Post, og hvert Qvartal 24 Maji. isteden for Sammes 15 de Post. (3 Henseende ti! Vertets flette Tilstand.) Reser. (til Magistraten i Frideriksstad), ang. 24 Maji. at de af Heieste-Net til Betaling Dømte ei derefter kan nyde Jus Afyli udi Frideriksstad (z). Gr. Eftersom J. J. Rømmer i Christiania paa de Volch mers Vegne af Hamborg og Amsterdam klageligen har labet andrage, hvorledes . Justesen af Bragenæs, som den 28he Septbr. næstforleden Mar af Holeste Met er tildemt, til fornævnte de Volchmers 2 Summer Penge med Rente og Rentes Mente famt processens Bekostning at betale, og derfor Borgen stille eller felv Borgen blive, skal have taget sin Tilflugt til Frideriksstab, hvor han for fornævnte Doms Execution, formedelft de Byen ollernaadigst givne privilegier og Jus Afyli, skal være udi Beskjermelse tagen: Da Som Kongens Villie ikke er, at samme Frideriksftad Byes forundte Jus Afyli derhen fulde forstaaes og extenderes, at de Personer, over hvilke allerede udi Høieste Ret Dom gangen er, skulle i forskrevne Maade nogen Befrielse der sammesteds nyde. Thi ber fales, at Magistraten strax efter Supplicantens Ans søgning, uden videre Hinder eller Ophold, de over bemeldte Halvor Justesen ergangne Hoieste Rettes Domme ved Rettens Befordring tilbørlig lader eres quere. Desligeste haver Magistraten og sig herefter fra slige Forseelser imod Soieste Rettes Domme at entholde, og derimod deres Respect tilbørligen i Agt tage.

alsto

Ha dres Reser. (til Oversecreterer Mathias Moth), ang. 31 Maji. hvad De, som med Rang benaades, skulle udgive (a) 214 til (y) Af 21 Decbr. 1689; see Fb. 18 April 1735, S. 14, Regl. 28 Julii 1774, og Bet. 5 Decbr. 1798.19 (z) Cfr. Reser. 7 Decbr. 1689. (a) En Etatsraad 3000 Sb., og faaledes grabevils ringere, indtil en Secreterers Rang 100 b. Kongelige Rescripter, 31 Maji. til Christjanshavns Kirkes Bygning, famt, naar den er bleven færdig, til Landmilitiens Qvæßthuus. (Saafom det Destindiske Compagnies Negoce, til hvilket forben var befalet Noget af Elige at udgives, nu er bortforpagtet.)

31 Maji. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. Skifterne paa Landet i Norge at forrettes af Sorenskriverne, Gr. hvorvel den udgivne Norske Lov tilholder, at Elifterne paa Landet i Norge fulle foreftaaes af Kongens Amtmænd eller husbonderne, ved dem selv eller deres Fuldmægtige; faa dog, i allernaadigst Henseende til Amternes vidtloftige Zircumferentfer, saa oo at Amtmændene med andre Kongl. Forretninger ere forhindrede, at de et Tan have Tid og Leilighed til at mode paa Stifterne, ngar de efter oven bar at foretages, er for godt befundet, derudinden saavit fra Loven at dispensere, base At Skifterne hos Almuen paa Landet (b) overalt i Riger Norge saavel paa Proprietariers (Grevskaberne og friherskaberne aleene unttagne) som paa Kongens eget Gods, hvad heller det Kongen endnu er forbes holdet, eller til Rytters og Soldater Hold udlagt, skal herefter, som tilforn forend at bemeldte Norske Lov udgif, ved Sorenskriverne tilbørligen og fors svarligen administreres og forrettes, hvorfore de skal være tilforpligtede, rigtige Protocoller derover at holde, saa at de Vedkommende altid, naar begjeres, goo (b) Under 21de April 1712 udgav Slotsloven en Anordning, "at efter Klokkere, som ere Bender og andre Almues Folk, samt deres hustruer, forrettes Stisterne af So renskriverne, men efter Aloffere, som have varet Grus dentere, forrettes de af de Geistlige... Dette fpnes reent forandret, i haveur af de Geißlige, ved descr. 14 April 1747 og 28 Octobr. 1757. Dog har Cancelltet ved Prom. til Stiftamtmanben i Trondhjem af 8de Novbr. 1800 bestemt, "at Stiftet efter Kloffer S. Melhuus, som bande Provst og Sorenskriver tilholdt sig, ber adminis fireres overeenstemmende med bemeldte Slotslovens Anordning... See og Prom, 6 Octobr. 1798. Resolutioner og Collegialbreve. god Efterretning hos dem om Skifterne og hvis videre 31 Maji. deraf dependerer, fan befomme (c). Reser. (til Magistraten i en i Bergen), ang. hvad Sa 31 Maji. Iarium for Auctioner sammesteds maae imodtages, 1½ pro C. for fast Gods og Skiberumme, samt, til Afkortning siden, 2 nd daglig ved forgjæves Auction ner, og 4 pro C. for Losere, (ba derom vare Di fputer) (d). Privilegier for Jens Olufsen paa et Jernverk, 31 Majt. som ved Sølvverket Rongsberg Aar 1688 og 1689 Blev optaget, men formedelst Vanskeligheder iffe til Nytte og Brug er kommet, og han nu vil i Stand bringe (e). Confirmation paa Obet Bref af 8de Augusti 3 Junii. 1664, om hvo der under Gisselfeld Birketing skal svare; saa og Bevilgning, at dette Birk skal l nyde lige Friheder som Andre i Danmark med Birke Ret benaadede nyde og herefter bekomme, samt at Assendrup Gaard, med hvis Jordegods Over Kam merjunker 2. 2. Rnuht eier eller sig tilforhandler, og under Gisselfeld: og Assendrup-Gaarde lægger, faar velsom andre Proprietariers Tjenere, som af gam mel Tid har svaret og endnu til Giffelfeld Birketing svarer, ligesom og Holmegaard, maae og skal Alt under forbemeldte Gisselfeld Birk ligge og høre, m. m. Obet Bref, at Ingen, i hvo det og være 14 Junii. kan, uden Greven til Langeland hans Villie og Samtykke, sig med Daa eller Raa Dyr der paa Landet at jage og skyde, under vedbørlig Straf mane 215 bes (c) See Forordn. 21 April 1731, og 19 Aug. 1735, S. 25. (d) See Sportel Regl. 11 Junii 1788, V. Afd. §. 13. (e) Det vides ei at være til. Kongelige Rescripter, 14 Junii. befatte, medmindre han kan bevise sig af Alders Tib JAU IE 17 Junii. Rettighed dertil at have havt. (Saasom Greve Frid.. Ahlefeldt har andraget, at Enbeel vaa Langeland sig bemeldte Dyrs Skyden efter Loven, som flige Dor fra stort Vilde erciperer, skal ville tilholbe, tvertimod Obet Bref af 10 Jan. 1674, og nanfeet, at der vaa Landet ei nogen Eid skal have været andet Slags stort Bildt, ei heller Nogen uden han aleene, som reve til Langeland til famme Mettigbed og herlighed, efter gammel Stif og Sædvane, er berettiget.) so 7211 Rescr. (til det Danske Cancellie), ang. Breve til Bekkeners Udsættelse for Kirkedørrene, hvo maae bevilges, og hvorlænge gjelde (f). 10310 17 Junii. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. en Commission (Nogle af Land- og Se Etaten med 2 lovkyndige Borgere) til at behandle, forlige eller paa fjende Klammerier og Slagsmaals: Sager imellem Holmens folk, Landmilicen og Borgerskabet (g). 28 Junii. Obet Bref for Store-Magleby-Sogn paa at Sester tager lige Arv med Amager, Broder. Gr. Eftersom Jan Jabrant, Stultus, og Geert Jansen af Store Magleby Soan paa Amager have ladet anbrage, hvorledes der skal findes nogle Gienstridige, som sig imod Indbyggerne ber paa Laudet deres af Alders Tie vedtagen Stit og Brug, nemlig at Søstre og Brødre ere gaaen lige i Arv med hinanden, skal ville sætte, paastaaende: at dermed efter udgangne Lov ber at forholdes: ha, efterdi det der paa Landet af Kongens Hr. Faber og Farfader har været anordnet faaledes, at Sester og Broder skulle gaae lige i arv med hinanden, det og den 8de Juuit 1686 aller naadigst er confirmeret og stadfæst, Bil have Bil Kongen hermed have befalet, at det i saa Maader ved den ældgamle og sædvanlige Skit og Brug Herefter, som tilforn uforanderlig skal forblive, samt og til den Ende samtlige Indbyggerne paa Amager saar (f) See Plac. 20 Febr. 1717, I. B. S. 19, lac. 16 Novby 1750, og Refol. 4 Julii 1800, 4) (g) See gb. 10 Martit 1725 og 10 Julii 1795. Resolutioner og Collegialbreve. saavidt fra Loven allernaadigst have dispenseret; dog 28 Junii. at kongen udi Sin Rettighed derved Intet afgaaer. Bevilgning, at Indbyggerne i Store. Magleby: 28 Junii, Sogn paa Amager maae herefter med deres eegne Stiberumme, imod Told til Kongens Syrstendom og andre Steder i Tydskland udføre deres Beste, over 10 a 12 War gamle (h). Reser. (til Bisperne i Danmark og Norge), I Julin ang. at Præster, som af Proprietarier kaldes, Fulle have Kongelig Confirmation. Gr. Eftersom fornemmes, at endeel Proprietarier, som Jus patronatus til een eller flere Kirker have, ei efter des res allerunderdanigste pligt skal sege allernaadigst Confirmas tion paa de Kaldsbreve, som til En eller Anden udstædes: da, som Kongen ikke vil have nogen Proprietarius, i hvad Stand han endog er, derfra eriperet (i). Befales Bispen, at han ingen herefter til Ordis nation antager, eller Collats meddeeler, førend at Personen Kongelig Confirmation paa sit Kaldsbrev først for ham har fremvist; og at han ellers strar tils holder alle Præster i Stiftet, enten de af Grever og Friherrer eller andre ere kaldede, at de uden Ophold om allern. Confirmation anholde, saafremt ei haves. Rescr. (til Bisperne i Norge), med Copie af en I Julii. til Obersterne i Norge ergangen Befaling, hvorved saavel de gemene Ryttere, Dragoner og Soldater samt Under Officere som høie Officerer, der Leiers maal begaae, for aabenbare Skriftemaal med visse Vilkaar befries; - og befales, Sligt Præsterne at forstændige, samt at disse, naar nogen af de 4 Forste Sligt har begaaet, og forlanger Nadveren, skal af Prædikestolene, naar Prædiken er til Ende, formaae den (b) See Forordn. 1 Febr. 1797. (i) See Refer. 9 Aug. 1728, og 13 Septbr. 1743. 5400 Kongelige Rescripter, I Julii. den Christen Rivkes Bon for saadanne Syndere til alvorlig Anger og Ruelse over begangne Synder, og sand Bedring derefter i Liv og Levnet, z. (k). 8 I Julii. Refer. (til Statholderen inNorge), ang. Eed til Christanssand Raadstue af Skippere, der ere Kongl. Undersaatter, og ville fra Flekkersen under Convoi gaae til Frankerige, Engeland, Spanien eller Holland, at de aldeeles ingen contrabande Vare indehave. Ailo var det de nu i Rrig begrebu partier ingen billig Marfag bet be nu i Trig begre ffulle have til at hindre Kongens Underfaatter i deres Handel og Seilabs paa forskrevne pladse.) 5 Julii, S. I. e anno send all Instruction for Stiftsbefalingsmændene, og tillige som Amtmænd, i Danmark. il sheinndzade Først som Stiftsbefalingsmand (1): Han skal over der heele Stift observere og holde over, at Kon sen ubi Sine Kongelige Regalier og Rettigheder, af hvem det og være fan, ingen Indpas sfeer; men, dersom det imod Forhaabning enten allerede kunde være feet, eller herefter maatte fee, skal ban, efter at han sig grundig derom har informeret, og med nois agtige Beviisligheder forsynet, Kongen sin allerunders banigst Relation, tilligemed hvis Beviser han om dets Beskaffenhed kan have erlanget, allerunderdanigst til §. 2. Fiffe. Dernæst skal han lade sig være angelegen, at alle Kongens Forordninger, Instructioner og Bes falinger, som allerede ere eller vorder givne, saavidt de ham angaae, udi Alt tilbørligen efterkommes, og ellers erkyndige sig om Amtsbetjentene, Øvrighe. den og Borgerskabet i Kjøbstæderne samt andre Ret tens Betjente sig tilbørligen forholde, saa at bemeldte 1300 (k) Ophævet ved Refer. 26 Novbr. 1751; cfr. Fb. 29 Decbr. 1696 med Schous Henvisninger. (1) Til historisk Oplysning her fuldstændig aufert, uagtet det menes bortfaldet ved Jastr. 5 Jan. 1722 A. 30 Resolutioner og Collegialbreve. 2 Vores Forordninger, Instructioner og Befalinger, s Julii. enten de Justitien eller Politien angaae, ved deres Ord, Puncter og Articler udi deres tilbørlige Skif og Brug vordes efterlevede; og hjelpe til god Eenighed imellem Magistraten indbyrdes, faavelsom imellem Magistraten og Borgerskabet til hvilken Ende han eengang om Aaret eller flere,om fornøden gjøres, baade Kjøbstæderne og Amestuerne udi det ham anbes troede Stift sal besøge; og, hvis han befinder Nos get derimod at handles, skal han det strar til Can cellier eller Kammercollegio tilkjendegive, hvorfra det Kongen til videre Resolution allerunderdanigst stal foredrages. Han skal og cengang om Aaret eftersee S. 3. alle By, Herreds. og Birketingsbøger, baade paa Kongens eget og Proprietariernes, af hvad Stand de og ere, deres Gods, om de retteligen ere igjen nembragne, og om Tingene af lovfyndige Dommere og Skrivere samt vederheftige Stokkemænd i rette Tider lovligen holdes. Skulde han og fornemme nos gen Birkedommer eller Birkefoged eller Skriver til Proprietariernes Birketing ikke at forestane fit Embede som det sig bor, da advarer han Birkets Piere mand, af hvad Stand han og er, at han efter lovs lig Medfart lader hænde Dom over ham paa hans Bestilling og en anden Dygtig i hans Sted dertil bestikker, og hvis Proprietarien Sligt efter gjorde Erin dring ei efterkommer, skal han det i Cancellie-Collegio beviislig tilkjendegive. Maar nogen Foged eller Skri ver i de Rjøbstæder, hvor ingen anden Øvrighed end en Byfoged er, saavelsom og udi Herrederne eller Kongens Birker i forefaldende Sager skulde være interesseret, eller formedelst Svaghed eller lovlig Forfald sin Bestilling ei kunde opvarte, haver han en anden dygtig Dommer og Skriver interimsviis Dertil .. §. 4. §. 5. §. 6. S. 7. Kongelige Rescripter, c 5 Julii, dertil at forordne; men i de Byer, hvor Borge mester og Raad er, forholdes efter Loven. Med Sager, som ved Lands Lovere gjorte anhengige, stal han sig aldeeles intet befatte, men lade dem have deres ubehindrede Gang efter Loven fra Under: stil Over Dommeren. Naar enten 2mtsbetjentene, Res gimentsftriverne eller nogen af Øvrigheden og Byfogderne samt Raadstue og Byskriverne i Kjøb. stederne, saa og herreds og Birke Fogderne samt Herreds og Birke Skriverne i Kongens Herreder og Birker paa Landet sig ikke tilbørligen udi samme deres Bestillinger forholder, Fal han det strax til Cans -E-2. cellies eller Kammer Collegio, faavidt ethvert Sted vedkommer, notificere, samt des Aarsager tilkjendegive, og derfra forvente Kongelig Resolution. Naar nogen Supplication Kongens Navn til hans allerunders danigste Erklæring stikkes, skal han sig om des Ind hold flittig informere, og give Kongen derom saa grundig og fuldkommen Erklæring, som han agter at tilsvare (m). Han skal og cengang om Aaret indsende en fuldkommen Solation om Kjøbstædernes Tilstand baade til Cancellie og Kammer Collegier, ligesom Enhver af dem vedkommer. Videre skal han paa Kongens Begne tilligemed Superintendenten have Tilsyn med den geistlige Jurisdiction der udi Stif tet (n), og udi forefaldende Sager efter Lovens Inds G. 10. hold fig forholde. For alle, saavel Kongens eegne som Proprietariers (i hvad Stand de og ere af) deres Birker i hans anbetroede Stift skal han tilligemed Superintendenten have den Omsorg, at de fors svarligen vedligeholdes,og med Kongens Kirker for synligen omgaacs, og ellers alting dermed tilgaaer §. 8. §. 9. (m) See Circ. 3 Maji 1800, (n) Cfr. Nesol. 3 Novbr. 1682. efter madan Refolutioner og Collegialbreve. efter den Anordning derom gjort er eller vorder; til 5 Julii. hvilken Ende han flittig derom med Superintenden ten fal conferere, som ham og skal tilkjendegive, naar han i sin Visitats nogen Kirkes Brostfældighed erfar rer, og han efter Loven Proprietarien derom har advaret; og da fal Stiftbefalingsmanden tilligemed Superintendenten allerunderdanigst give Kongen tile kjende, hvem faa Maader med sin Kirkes Vedlige holdelse efterladen er befunden til videre allernaadigst Resolution. Og skal Stiftbefalingsmanden og Sus perintendenten tilholde dem, som Kongens Kirs kers Indkomster og Oppeberseler er betroet,neller fremdeeles betroet vorder, at de for des Indtægter og Udgivter aarlig og i rette Tide rigtig Regnskab for dem gjøre, og derfor noiagtig vittering af dem tage. Særdeeleshed skal han have tilbørlig Omsorg for, at Studii: Skatten og andre ordinaire og extras t ordinaire Udgivter af alle Kirker der i Stiftet aara figen og i rette Tider rigtigen til Vedkommende vorde clarerede (0) Hospitals og Fattiges: Buses Sor: S. 11. standere skal han tillige med Superintendenten og andre Bedkommende efter Fundatserne have Indseende med, at de deres Bestillinger forsvarligen forestaae; og tilholde dem, derfor i rette Zid rigtig Rede og Regnskab for Vedkommende at aflægge (p). I der øvrige forholdes med ospitalerne og de Fattiges Buse efter Loven og enhver Steds Fundats og Stift. ning. Skulde Nogen ved Proces søge at bemægtige G. 12. fig nogen af Kongens Kirkers, Geistliges, Com munitets, Hospitalers eller deslige Gods Gan, og be bes meldte Stift, da skal han, og de Geistlige samt Andre, som Inspectionen derover tilligemed ham aller nags (o) See Plac. 28 Frbr. 1727. (p) See Fb. 23 Febr. 1748, og plac. 10 April 1795, Kongelige Rescripter, 5 Julii. naadigst er anfortroet, derpaa ved Retten labe tale, saa at Intet derfra i nogen Maade med Uret borts §. 13. vendes (9). Naar han formedelst sine egne hoit magtpaaliggende Erinder vorder foraarsaget en Reise uden for Stiftet at foretage, skal han først hos Kongen om Tilladelse anholde, saadan Reise at maae gjøre, og i sin allerunderdanigste Supplication specia ficere, hvormegen Tid der kunde udkræves; og, naar ham slig Ansøgning ved allernaadigst Brev er bleven forundt, maae han af Stiftet reise; dog skal han, efter at den bevilgede Tid er forloben,sig strar der igjen indfinde, paa det den Kongl. Tjeneste i ingen Maas der skal vordé forsømit. Og vil Kongen Selv ans ordne, hvent hans Bestilling imidlertid skal forrerte (r), til hvilken han da Copie af fin Instrup til hans Ef terretning skal levered and lo 6ndes 5 Julii. Dernæst som af N. Amtmand (s): Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. Skolebetjentes Forfremmelse, især til Medtjenere hos Sognepræsterne (t). Gr. Saasom erfares, at endeel Sognepræster, som fors medelst Alderdom og Svaghed ei selv deres Embede saa flitteligen kan betjene, som de burde, naar de til Kongen fupplicere, at dem Medtjenere allern. maatte forundes, fem dem og efter deres Ded kunde succedere, undertiden giore Forslag dertil paa de Personer, som baade dem selv og Menigheben itte aleene om deres Lærdom, men endog Liv og Levnet ere ganske ubekjendte: da (paa det saavan Misbrug fan forekommes, og skittelige, lærde og velfor tjente personer til præstekaldene befordres, og Skolebetjente (q) See Reser. 12 April 1715. (r) Cfr. Rescr. 9 Septbr. 1726. Eft. Mefer. 9 Sept ped (s) Inftruren, som tillige Amtmand, er ligelydende med I§. 1-19. Justr. for Amtmandene af 8 Martii 1690; undtagen at S. 4, eller Noget i dens sted, her ikke findes. (c) See Fb. 9 Jan. 1728, Mefct. 23 Decbr. 1729, 10 April 1745 08 9 April 1777, famt FD. 11 Mait 1775, §. 6. Resolutioner og Collegialbreve. deb saadan deres Tieneste, uben Forhazbning til Forfrem. 5 Julii. melse, et skal blive fiedsommelige, andre Studerende og berved opmuntres, heller Skole-Tjenester at sage, end deres Tid udi Brkesloshed bortdrive) befales, s Ne naar nogen Sognepræst herefter udi det Bisko pen anbetroede Stift en Medhjelper behøver, han fig hos ham skal angive, og Biskopen da til hans Medhjelper udvælge de Personer, fom ved Skolerne, enten udi det ham allernaadigst anbetroede Stift eller andre Stifter, i det ringeste udi 3 Aar have ops vartet, og sig der ſaa upaaklagelig i Liv og Lærdom forholdet, at Ungdommen ved deres Flid og Stiffes lighed har faaet nogen mærkelig Fremgang, og saas illa co danne Personer tilligemed Sognepræsten i saa Maader allerunderdanigst foreslaae; saasom Kongen vil, at faadanne skikkeligge Skolebetjente frem for Andre Fal forfremmes. 24 Reser. (til Statholderen i Norge), ang. 5 Julii. Bygninger, He, Halm og Træstabler, farlige for Ildebrand, i frideriksstad (u), (do seeneste ulykkelige Ildebrand derved skal have forøget fig.) I Frideriksstad maae herefter iffe bygges noges Træ Huus med Stok paa Stok, men Enhver, naar han ikke formaaer at opsætte grundmurede use, Skal bygge House af Bindingsverk, dog ikkun eet Loft høie, hvilke iffe med Bræder udvortes maae be Elædes, men skal i Taulerne mures (v). Saa maae og Indvaanerne ikke herefter indføre alt deres 50 og Straa paa eengang, men de fulle bygge dertil Træs use eller Skuve paa Marken, det derudi indlægge, og derfra ugentlig lade efterhaanden det til heste og doll 372 endudana adaslo nos ma Qvæg (z) sont ssdude animal pillud suigdu 30 ud (u) See gb. 18 Aug. 1767, Cap. 4. (v) See Rescr. 21 Martii 1691. bels II. Deel, de mi Kongelige Rescripter, 5 Julii. Qvæg Fornødne i Byen indføre. Det skal og heref ter være forbudet Borgtene, deres Garde með Gjers 12 Julii. 12 Julii. defang, Tømmerlast og deslige at lade opfylde; og derimod Enhver være befalet fin Tommerlast af Bjelker, Dehler og Andet deslige paa faadant et Sted at henlægge og sætte, at Byen fan være uden Fare, om ulykkelig Ildsvaade derover fulde komme, alt saaledes som den commanderende General eller Commandanten over Fastningen det tjenligst eragter. Instruction for Rammercollegio. $110 Rescr. (til Stiftsbefalingsmændene og Bifperne i Danmark), ang. Udgivternes Ligning paa Kirkerne. Gr. Eftersom erfares, hvorledes endeel Proprietarier, som Jura Patronatus til endeel af Kirkerne i Danmark have, skal formene, at den til Christianshavns ny Kirkes Bygning af Kirkerne her i Miget bevilgede afgivt ikke af Kirletiendernes Hartkorn ber udgives, formedelst at udi den ergangne allernaadigste Befaling a 22de Februarii fibst, angaaende be paa Kirkerne ubi Danmart paabudne ertraora dinaire Udgivters Liguing, ifte Noget derom er bleven melbet ba befales, de spilvijai ses At efter enhver Kirkes Tiendes Hartkorn tilbørlis gen skal lignes og proportioneres, hvad Kirkerne udi ethvert Stift til meerbemeldte Christjanshavns Kirkes Bygning udi den for Aaret 1691 bevilgede Termin bor at er lægge og betale, hvilket enhver Proprietair fil Efterretning skal meddeeles. Iligemaade vil Kons gen og, at St. og B.,i forskrevne Anledning, af Ricketiendernes Bartkorn al giaressen forsvarlig Proportion og Ligning, hvad enhver Kirke der udi Stiftet til alle ordinaire og extraordinaire Udgive ter, som enten allerede paabudne ere, eller herefter paabydes kunde (x), bør at give hvilken Ligning (x) See dieser. 1 April 1752 09 26 Juli 1754.9. Ⓒt. Refolutioner og Collegialbreve. St. og B. med. Forderligste under deres Hænder i det Danske Cancellie bestreven have, at indgive, saa og. enhver Proprietair, som det kan angaae, og andre Bedkommende, derom fornøden Efterretning meddele. 12 Julii. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Sytte: 12 Julii. og Mynte folkene ved Sølvverket Kongsberg Fal deres Lon for forleden og indeværende Aar, saint for efterfølgende Aaringer indtil videre, efter det gamle Betalings, Reglement af Bergfassen betales (y). 36 Reser. (til Cancellieraad Oluf Romer, Notits til 15 Julii. Kjøbenhavns Magistrat, samt Commissarierne Hr. Jens Juel og Etatsraad Ehlers), ang. Inspection over my Vegt og Maal, (oa det Gamle og Ny brugtes i Fleng til stor urigtighed) (z). Magistraten for Kjøbenhavn, og Commissarierne for Rigerne, forloves fra Inspectionen, som Rømer sig in t ffal paatage, for at faae det indrettet, da Kongen selv vil lade det forfærdige, og Romer haver af det derfor Indkommende at betale Commissarierne de af dem forskudte 5000 Nd. med Renter. Reser. (til enhver Stiftsbefalingsmand i 15 Julii. Danmark), ang. at han straren skal advare alle Proprietarierne udi det ham allern. anbetroede District, uden Forskjel, af hvad Stand de og monne være, som Birke Rettighed haver, at de tilholde deres Birkedommere, Birkefogder og Birkeſtri per eg Birt vere, inden Mikkelsdag forstk. at gjøre allerunderd. Ansøgning i det Danske Cancellie om Kongl. Cons firmation paa de Bestallingsbreve, som Birkebers rerne (y) Efr. Inſtr. 21 Decbr, 1689, S. 1999 (2) See Meſér: 29 Jülit og 8 Novbr. 1690; famt 3b. 10 Jan. 1698.* Kongelige Rescripter, 15 Julii. rerne dein paa samme Bestillinger have givet; hvilket be og, som derefter til nogen saadan Bestilling af Birkeherrerne blive bestilte, skal være forpligtede til at gjøre, saafremt Kongen, om Nogen med saadan sin allerunderd. Ansøgning imod Forhaabning udebliver, ikke skulde foraarsages, en anden dygtig Person i den Udeblivendes Sted dertil at beskikke (a). 25 Julii. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at Als muen af tedences 2mt maae fremdeeles deres Træs last i deres eegne Stove efter 13 Palmers Maal Flade hugge (b); og, naar Borgerskabet i Christjans. fand, efter gjorte Tilbud,samme deres Trelast rei med dem vil fjobe, maae den til Sremmede fors dem vil handle, m. m. (c). 19 Julii.! Kongl. Resolution,ang. Kjobenhavns Magistrats og Raadstue-Betjentes Deeltas gelse i Stadens Skatter. Gr. Magistraten andrager, at, faafom Kongeu har fors andt Profefforerne i Staden Grundstat: Frihed af deres' Residencer til en fjerdepart, saa begjerer Magistraten, at Kongen ogfaa dem med Naade vil ansee, og at foruden Raat stuens Betjente, faalænge de in officio ere, be maatte herefter, som hidtilbags, node Frihed for Indqvartering (d), og at Borgerskabet, som med de 32 Mænds Consence fig det tilfoen godvilligen bar paataget, det ogfaa herefter maatte imodtage. Resolution: "Saafom Supplicanterne ber at gaae de andre Indbyggere for med et godt Erempel, Saa kan denne deres Ansøgning iffe bevilges, men Kongen vil dem i andre Maader med Maade ansee... endali sadi Distan@ad in Reser. (a) See Meser. 7 Jan. og Fb. 5 Maji 1696. (b) See Fb. 22 April 1795. (c) See Mefer. 13 Octobr. 1688 med Note, famt N. 37 Jan. 1738; cfr. Confirm. f. Dato, S. 2. QT (d) Cfr. Fd. 29 April 1718. AE Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til e-Stift, 19 Juliis og til Magistraten i Nibe), ang. deres Afstraffelse, hvilke omkring Ribe begaae Sorprang og Toldspig, (i det de udi forste Henseende præjudicere Borgerskabet og i Sidste, at de deres Ware over ulovlige Steder føre) (e). CRA Reser. (til samme Stiftsbefalingsmand, og til Mag 26 Julii. gistraten i Kolding), det Samme for Kolding. Kongl. Resolution, at Toihusets Haandverks: 26 Julif. folk made for Indqvartering af deres fmaa Huse i Runddelen paa Frideriksholm, samt for borgerlig og Byes Paalæg og Tynge, være fri, saalænge de virkelig i Kongens Tjeneste staae, i bemeldte Huse blive Goende, og ellers ingen borgerlig Næring bruge. estionn Reser. (til Magistraterne i Nyborg, Christiania, 29 Julika Christjanssand, Ber Bergen og Trondhjem), ang. det ny Maal og Vegt, som Kongen Selv vil lade forfærs bige, og Cancellieraad Oluf Romer skal have Jn. A spection over, af Magistraten at sælges, og til Rømer at gjøre Rede for (f) maison to 10 Reser. (til Magistraterne i Aalborg, Aarhuus og 29 Julit. Kolding), det Samme, saavelsom af de forrige Com missariers Fuldmægtig (g) at annamme hvis ny Vegt og Maal hos ham endnu er i Behold, og det sælge. 950 Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 16 Aug. Silfe- og Sammet Vævernes Friheder. Gr. Af Politiemesterens Memorial fornemmes, at af bes meldte i Khavn værende Vævere, hvilke selv arbeidet vedligeholde, siden at Silke Manufactur Compagniet ei mere hos dem laber arbeide, skal endeel af dem være bleven hib Hos M m 3 So I .08 80 ind (e) See Fb. 25 Aug. 1741, 18 Avril 1792, og 1 gebr. 1797. (f) See Refer. 15 og 29 Julii 1690.00 (g) Aalborg Borgemester S. Brunov, Aarhuus Kjebmanb 2. Anderssen, Kolding Amtskriver S. Sansen. Kongelige Referipfer, 16 Aug. ind forskrevne, da Silte, Manufacturhuset her blev oprettet, og ere indkomne ferend Privilegierne for de fremmede Evans geliffe og Reformerede bleve udgivne, hvorfor han forespatger hvad Friheder Kongen dem vil forunde. I wen feende til, at det vel begpubte Silke Manufactur funde conferveres, verder besiluet, At forskrevne Silfe- og Sammet. Vævere, saas E de mange som i Kjobenhavn nu ere, mu ere, lle de derefter Consigl fra fremmede Stedet Hiokomme, og bosatte vorde, de mane nyde de Privilegier og Friheder, som alle Fremmede af Evangeliske og Reformerede Religioner, der Ag i Kongens Riger og Lande ville indbegive, bosætte og ernære, ved Forordn. af 11te April 1685 allern. forundte ha dog, at de derimod inalle Maader rette sig efter, hvis derudi, om Troskabs- Eed for Dvs righeden at aflægge, og i andre Maader, anbefales But at efterkomme og iagttage: ligesaa iblandt dem en Mester, Claudi Bruno, af den Romerske Religion. nodal Hung Julit 16 Aug. §. I. 20A greid Refer. (til Stiftsbefal. og Bispen over Lollands Stift, med de øvrige (i) Inspectores), indeh. Et og Andet om Nykjøbing-Skole paa Falster, (i Henseende til hvilke be ikke vare eenige) (k). Med Skrive og Regnemesteren, som ved Befale af 14de Julii 1686 blev afskaffet, skal det forholdes efter den Fundats, som Hendes Majestæt Kongens Frue Moder d. 28de Aug. 1680 bar stiftet (1), der iblandt Ander melber, at ved Stolen Fal altid være en Skrive og Regnemester, som kan Danse og Tyost, og forstaaer Bogholderie, hvilken paa fine ville 40 si jo in disdan adal med bud (h) See og Forordn. 6 Julii 1705, S. 29, Priv. 15 Majt 1747, Edict 29 Novbr. 1748, og Fd. 12 febr. 1802; cfr. Langs-Art. 23 Jan. 17418 (+) (1) Som nævnes neden i S. 2.90 (1) See Refer. 4 Martii 1740, II, og Fb. 11 Mait 1775. (1) See Hofmans Fundatser VI, S. 162.2 Resolutioner og Collegialbreve. viffe Tider om ugen Ungdommen derudi skal informere, 16 Ang. og derfor nyde aarlig 100 Rd. Og omendskjondt S. 2. ved famme Befaling, efter ulige Andragende, er anordnet, at de Disciple, som skulle nyde nogen af de Beneficiis, som hendes Majestæt til fattige Sfole børns Ophold har givet, skulle udnævnes af Rector Schola, i den Sted Fundatsen tilholder, at Saa dant bor at free af Stiftsbefalingsmanden, Bispen, Sognepræsten og Magistraten i Nykjøbing, saa og Amtskriveren, Ride og Huus. Fogden der paa Steder, som til Executores over bemeldte Fundars uk de ere fatte, saa vil Kongen og, at det dermed efter Fundatserne skal forholdes; dog at Rector Schole om Disciplenes Nodtørftighed først bliver adspurgt. Skolens Original: Fundatser, som efter forberørte Befaling udi Stiftstiften skulde gjemmes, tal efter Fundatsens Tilhold forvares en velving udi Tys

jøbing Kirke, og ikkun en fidemered Copie deraf

udi Stiftstiften henlægges. Skolemesteren og s rerne skulle efter Fundatsen bespises. Hvad sig anbes langer, at samtlige Inspecteurer ſtal per Majorn, men imed Stiftsbefalingsmandens Samtykke have bes fluttet, at Rector Schola, Mag. Soyelsen, fulde paatage fig Skolens am are no se lens Midlers Adminiſtration, ſaavide bem at indfordre, funde vedkomme, og holde Regn, skab over de nødvendige udgivter Skolen til Bedste, og for samme sin Umage nyde aarligen af hver Hører for ſamme 2 Rd., og af hver Discipel, som nydee noget Sti pendiam, Mk., faa og de resterende Rentes Sente, og Opgjeldspenge af Renterne, desligeste forfaldende, Interstitie Penge: da, faasom Inspecteurene ere satte til Executores over Fundatsen, lader Kongen det og i det Fald ved Fundatsen allernaadigst forblive. inter 11 os Mm 4 Reser. §. 30 So 4. §. 5. Septor Kongelige Rescripter, pe 19 Aug. 26 Aug. 6 Septbr. Refer. (til Hoieste-Ret), ang. at hvis Bes der, som En eller Anden enten efter Anlednin gen i bemeldte Settes Instruction fan tilkomme at udgive, eller i samme et kan blive paakiendte at Betale, og Loven efter Forordningerne ikke til nogen vis Brug henvise, skal henfindes og være hjemfaldne til Christjanshavns ny Kirkes Bygning, indtil den bliver færdig, og siden til Landmilitiens væst huus (m). Reser. (til Kammercollegium), ang. at overalt i Norge maae med Undersaatternes eegne Skibe indføres fremmed Rug imod I Rigsort Told af Tonden. Reser. (til Bisperne) (n), ang. fremmede Religions Bekjendere i Hens. Fadderskaber, Copulationer 23 Borns Daab og Oplærelse, samt prid Liigs Begravelse (o). Gr. Eftersom erfares, hvorledes adskillige fremmede Res ligions Betjenbere ffal, uden Forskiel antages til Faddere i vore Kirker, uanseet at de, faavidt de ere af samme Res ligioner, paa Bornenes Vegne, fom babes, ikke ret fan fvare til de Spørgsmaal, som for Daaben keer, da befales, andise and (m) Dette Sidste vibes et at være gaaet i Opfyldelse, men det Første til Kirken, vedbleven, see Instr. 7 Decbr. 1771 (hos Schou), S. 25 og 28, Plac. 12 Octobr. 1787 gd. 21 Julii 1714 og Schous Henvisninger derved, R. 7 Octobr. 1740, S. 2; cft. Refer. 28 Octobr. og I Novbr." 1690, d. 23 Decbr. 1735, og Plan Julit 1799, S. 184 (n) Til hvormange, vides ikke; men maaskee og til be Res formeertes Commissarier, see Refer. 18 Febr. 1702. (o) Hertil maa noie fees R. 13 Maji og 10 Juuit 1720, Kb. 18 Junii 1745. R. 14 Deebr. 1748 og 9 Maji 1749, famt Fd. 19 Septbr. 1766; R. 7 Septbr. 1736, 25 Jan. 1737 19 Martii 1751 og 31 Jan. 1772, privil. 15 Mait 1747; cfr. Bev. 17 Novbr. 1685, Fb. 21 Martit 1693, R. 8 Martit og pr. 7 Octobr. 1780, 12 Maji 1787, 28 Jan. 1792, 12 Maji 1798, 20 Septbr. 1799 08 17 Jan. 1800. Resolutioner og Collegialbreve. At Bispen strar i Kongens Navn forbyder Præs 6 Septbr fterne i fit anbetroede Stift, Ingen til Faddere i vore Kirker herefter at antage, uden de som ere af vores Confession og domefticæ Fidei; dog tillades ene delig de Andre, at staae ved Daaben, men ei fer Faddere i Birkebøgerne at maae antegnes. Ellers anordnes hermed, at naar nogen af bemeldte frems mede Religions: Bekjendere gifter sig med en af vores Religion, hvad heller det er Mand eller Qvinde, Brud eller Brudgom, da skal Copulationen forrettes Menighed fornævnte vores Troes Bekjendere henhører, Mand eller Qvinde, af hvad Stand de end kunde være: iligemaade skal og alle de Børn, som saaledes avles i de Ægteskaber, hvor een af Parterne ere af vores Confession, hvad heller det er Mand eller Qvinde, høre vores Kirke til, debes af vore Præster, i hvis Sogne famme Forældre Boer, og aldeeles holdes til den Evangelist Lutherske Religion, medmindre Kongen af sær bevægende Aars sager anderledes maatte disponere: desligeste, naar. nogen af vore Troes: Bekjendere, Mands: eller Qvin bes Person, som har været gift med en af de frem mede Religions: Bekjendere, ved Deben afgaaer, da sal dens Liig begraves i det Sogns Kirke eller Kirs tegaard, hvor be bo eller sig opholde. of ben Praft, till huis Ment lang mot Reser. (til Byfogden i Stege), ang. Baa 9 Septbr. des Forvaring ved Byen, at Misdædere ei fkal kunne undvige, moen skal være feet.) m. m., (fem nogle Gange fra Byfogden skal ftrar alvorligen tilholde Borgerskabet i Stege, som Baade have enten ved deres Stibes rumme eller og andensteds for Byen eller Broen lige gende, at de bem herefter, helst om nattetide, og Mm 5 naar digs? 16901 Kongelige Rescripter, 9 Septbid naar de dem ikke bruge, fast og sefer slutte og fors 9 Septbr. vare, saäfremt de ikke, om anderledes befindes der for vedbørligen vil stande tit Mette, og svare til den Ulempe som deraf funde foraarfages (p); ligefont og, at de som under 3 Ite Martii 1688 er befalet, forsvarligen istandsætte og vedligeholde deres Huse saaledes, at de indqvarterede Officerer af Livgarden til gese kunne være fri for Regn, same i Blæst have Ild og Lys uden Fave. 1s6 sed dead motelis? Favour 09300 lo nó meedu soll du Reser. (til Stiftsbefal. over Aalborg-Stift), ang. Degnenes, Bolige og anden Nettighed, samt Straf for dem, som dert anden Dictighed, Gr. Eftersom Stiftets Superintendent bar ladet andrage, hvorledes en stor Deel Kirke: Proprietarler der ubi Stiftet, imod Loven og ifbgangne Rosal. Befalinger, et aleene itte hal beqvemme sig til at fortaffe Deanene deres anbefalede Bolige, men endog gjore Degnene offentlig Hinder udi den Mettighed, som de til deres Stole- Pensioners Ubrebelse efs ter Loven burde node, yanfeet det den yde Junii 1687 derom allern. udſtæbte Brev og Befaling (q) til alles Efa terretning paa beherige Steder skal være læst og forlpudet: da vorder herom faaledes anordnet og befalet, 2lt, faafremt nogen Rirke Patron eller anden Proprietarius der i Stiftet sig herefter skulde unders staae, imod høistbemeldte forhen allern herom gjorte Anordning at handle, skal de, som Kirke, Eiere, deres Jus Patronatus have forbrudt, og derforuden, saavelsom Proprietarierne, som Kongl. Mandaters diq2. modtvillige Overtrædere sættes til Rette. 9 Septbr. Is Rette. in) Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at udi Vige Havn i Topdals Fjord, østen for Christjanssandmane de Trafiqverende, saavel Ind sail ole-ney to situado polls (p) Efr. Mefer. 14 Febr. 1691, Schous Note, og R. 29 Julii (q) See Noten dertil. læn b. 13 Octobr. 1703 meb 1711. Resolutioner og Collegialbreve. $55 lændiske som til at indtage, deres Ladninger af Træ.Last. som aleene af Topdals og iffe af Torvedals Elv ud bringes naar Skibene allerførst for Christjanssand have sat og ankret, og der deres indførende Vare rig tigen fortoldet og loffet, og siden, waar de i ber meldte Vige Havn have ladet, pää Toldstedet deres indehavende Last rigtigen angive og fortolde, før rend de dermed ad Seen gaae. (Sadfom plads til Stibe behoves fiden det er ordineret at Kongens Brigss fartøier paa den vestre Side af Byen skal ligge, og der en Bygningsholm er indrettet) (r). 321000196 deres Stibe indlægge, 9 Septbr. Reser. (til Forpagteren of Kjøbenhavns Consumtion, 4 Octobr. Evart Krise), ang. Consumtionens Nedsættelse for ungt Slagtefæ nemlig at betales 8 ME. af Eet under 16 Lpd., 9 Mk. paa 16 Lpd., og derover efter Fon. 2 Rd.; samt at (til Underslæbs Forebygg gelse) under 20 Rd. Straf ei maae paa Stadens Grund uden for Byen flagtes, eller noget Slagtet ndoft indføres. Obet Bref, at de Personer udi Kjøbstæderne 7 Octobr. i Danmark og Norge, som Stempletpapiirs- Forvalteren Assessor Chr. Braem bettoer Kongens stemplede Papiir at forhandle og sælge, maae for virkelig Indqvartering i deres use Skaanede; hvorimod de dog skal svare være fri og fors være fri og f med rede penge, for saavidt dem i saa Maader lige ved andre Indbygr gere proportionaliter fan tilkomme (s). aded 107 Reser. (til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. 14 Octobr. Grundes Maaling i denne Stad af Stadsconducteuren, og Skjøder ellers ei at tinglæses. (r) Efr. Priv. 31 Jan. 1738. Gr. (8) See Refer. 6 Aug. 1745 meb Note, samt Megl. 4 Aug. 1788, R. og Pr. 22 Junii 1765, 15 Julii 1786, 28 April 1787 og 13 Maji 1800, 0 Kongelige Refcripfer, 14 Octobr Suprir do Gr. Til at forekomme og afskaffe ben ftore trigtighed, som ved Grundenes og Eiendommenes Forhandling i Ris benhavn begaars, endeel bermed, at ganske urigtige Maal ubi Stjoderne indføres, og endeel med det, at de, fom Stokker af deres Grunde bortsælge, foreene sig med den Kjebende om en vis Deel af Grandkarten, hvilket stor Cons fusion i den no Grundtart lan foraarfage, go of bund Er for godt befundet, at beffiffe Elov Jonsen Manger til at være Stadsconducteur i Staden, saa at, naar enten heele Pladse eller endeel deraf til No gen bortsælges, skal de Vedkommende være tilfor bundne at lade deres Pladse af ham maale, og, om behøves, ben bortsolgte Deel imod bet Heele propors tionaliter hvilken Maaling, Deeling og Tares ring han under sin Haand fra fig skal give, til at indføres udi Skjøderne, hvorfor intet Skjøde paa nogen Grund og Eiendom til Tinge sammesteds maae passere, hvorudi hans rigtige Maal og Regning et findes indført (t). 14 Octobr. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), dek Samme (u), saa og om Stadsconducteurens doBo Protocol, og hans Betaling for disse Forretninger. Og skal han over saadanne Forretninger holde en rigtig Protocol, hvorudi enhver Pladses Maal og Deeling ved Dag og Datum skal indføres; hvilken Protocol han selv skal bekoste, af Magistraten lade igjennembrage, og med Stadens Segl forsegle, og aarligen paa Raadstuen, til Forvaring indlevere, de Vedkommende i fin Tid til fornøden Efterretning: Septbr. for hvilken hans Tjeneste han maae nyde af hver adoBO plads, han maaler, I Rd. pro Tento Grunde tartens Priis, indtil 1000 Sb., og for hvis som Lassilanit famme (t) See næstfølgende Refcript, MR. I Martii 1690, Plac. 17 Octobr. 1742, Regl. 5 Junii 1771, P. II. a. 5, 7, go. 15 Junit 1771, . 4 og 25 Novbr. 1796. () Nemlig ordlydende fra "Gr. Til.... indført.c 18874. Resolutioner og Collegialbreve. OPOT 1690. samme Tart overgaaer, 10 Rd., og ei mere, i 14 Octobr. hvor høi den og er; men for de Pladses Maaling, fra hvilke et Stykke bliver afhændet, og for Grunds tartens Udregning, maae han nyde pro Cento af den hele Pladses Tart indtil 1000 Rd., som før er meldt (v). Hvis ellers Noget i andre Tilfælde udi Staden forefalder, som med Qvadrat eller Cubics Maal sal maales, dertil skal han bruges, og for hans Umage efter Billighed betales, ligesom han med Enhver derom fan foreenes. Reser. (til Stiftsbefalingsmændene i Jydland), ang. 14 Octobr. Mandtalle over Bander til Ulve Jagten, og deres Straf, som derfra udeblive, efter Fo. 8 Decbr 1688 (x). doBO8s Reser. (til Stiftsbefalingsm. i Aalborg), 25 Octobr. ang. Indpas, som Tistad - Kjøbstæd af Aalborg, Tibe og Løgstøer samt Landprangere gjøres. sonol 9111 Gr. Byfogden i Listad har derover laget. Thi befales, at Stiftsbefalingsmanden bemeldte Tisted Byes Indvaanere imod flig ulovlig fremmes des Handel og Landprang efter Loven tilbørligen assisterer (y), og ved Byens Privilegier derudinden haandthæver. Reser. (til Kammercollegium, samt til Affefforerne 28 Octobr. 3. Landorph og J. Vorm), ang. endeel Slette: dalers Myntning (z).. Kone (v) See anførte pl. 1742, Megl. 1771, og Prom. 8 Martik 1800. (x) See Forordn. 18 April 1732, S. 32:37 og Noter. (y) See Bev. 2 Septbr. 1699, Ed. 4 Aug. 1742 og 25 Aug. 001741. gogo L (3) Cfr. Myntordning 22 Martii 1671 (hos Schou), Kongelige Rescripter, 28 Octobr. Kongen har antaget Christjan Vineke til at være Myntemester i Kisbenhavn, iblandt andet med de Vilkaar, at han af hele, halve og Fjerdendeel Slet tedaler, som myntet vorder, Eal betale Kongen 2 pro Cento, saalænge en Mark fiin Sølv foster 10 Rd. 20 ß., men naar Kjøber enten stiger eller falder, skal Afgivten derefter enten forringes eller forhøies; og, naar Kongen bliver tilfinds, at lade monte Ducater og Rigsdaler, eller og smaa Mynt, accorderes derom med ham. Han maae mynte 100000 b. i hele, halve og hvoraf de 60000 skal være hele, de 30000 halve, og de 10000 fiers bendeel Slettedaler, som skal holde 10 Lod fiin, beraf gaae paa Marken, nemlig af de hele 10% af de Halve 21, og af de Fjerdendeel. Slettedaler 42 doß0 Stykker, og udmyntes til 10 Md 2 Mt. 8 6. 28 Octobr. adona At teret. (til enhver Stiftsbefalingsmand i Danmark), , ang. strax saadan Anordning at gjøre hos Underdommerne saavel i Kjøbstæ derne som paa Landet i hans anbetroede Stift, at, anbetroede Stif naar de herefter cragte Nogen, som Sager til Hjeme tingene haver at paatale og ved Retten udføre, sig mgene haver stále od ved Bette saaledes at have forfeet, at han efter Loven paa Penge til en eller ande anden Brug bør at mulcteres (a), de da tilkjende samme Personer saadan Pengestraf til 0 Christjanshavns ny Kirkes Bygnings Fornøden bed at betale, indtil den fuldkommen færdig bliver, og siden til Landmilitiens Qvæfthuus. und I Novbr. Reser (til Byfogden, og til Magistraten i Kjøbenhavn), at naar han [de] herefter (ernding agter ecbr. 17357 55: 2:08 (a) See naie Fb. 23 Decbr. 1735 002 og 3 og 3 Janit 1796, S. 10 samt Reser. 19 Aug. og 1 Novbr. 1690, faa og 12 Nopbr, 1691 sind (s) Resolutioner og Collegialbreve. agter Nogen, som Sager til Bytinget [Maad: Novbr. stuen sammesteds haver at paatale ... (b) Qvæsta huus, og til dets Directeurer Betales. d Reser. (til Landsdommerne i Danmark), ang. I Novbr, at, naar de herefter eragte Nogen, som Sager til Landstinget have at paatale. (c) Direço teurer betales; hvilke Penge (til Kirken) Landss dommerne, naar de Vedkommende i Hovedsagen ikke vil eller bor appellere, have at lade indfordre, og til Districtets Landcommissarius (d) lade levere. Reser. (til Landcommissarierne i Danmark, I Novbr. Notics om Næstforestaaende, samt Befaling, Pengene adesea fra Landsdommerne at imodtage, eller hos de efters ladne Skyldige indkræve, samt til Khavns Magistrat levere (e). O demte3 Reser. (til Landsdommerne i Danmark), ang. 4 Novbr. Appel til Landstinget fra Grevernes og Fri- Birke i Andres Sager (f). Gr. Eftersom erfares, hvorledes abskillige Sager til de Grevelige og Friherlige Birketinge i Danmark undertiden blive indstævnte, og af Birkedommerne paatjenbte, ubi faas danne Tretter, hvor hverken den eene eller den anden Dart adve Skal have Noget med Greverne eller Friherrerne at beßille, de og ei beller skal eie uden endeel af Benderne i Birket, og de orige en eller anden Proprietatius vedkomme, hvilke Sager siden til Landstinget imellemfinnder blive inda Stævnte, Mening, at de der pbermere bor at paakjendes, nog gilgee go soins sont must infom (b) Det udeladte ligesom næftforeftaaende Rescript; Roa fogden skulde levere Dengene til Magistraten og denne hans og dens Eegne, samt fra Landcommiffarierne (fee næstfolg. Rescript) til Kirkeværgen. Efr. Fd. 15 Junit 771. (c) Ligesom næstforest. Rescript. (d) See næftfolgende Refeript. pr. or. 193) (g) (e) See Striv. 7 April 1694. ( Eft. Refer. 12 Mait 1682 og 19 Jan. 1686. des Kongelige Rescripter, 4 Novbr. fom Landsdommerne dog (hvorvel det er Sager, der et k advo nogen Maade angaae Greverne eller friherrerne, eller be Dem allernaavigst meddeelte privilegier) maa anvise, formes. delst at deri til deres Birketinge skal være bemt: Da (som Kongens Intention iffe er, at de Privis legier, som Greverne og Friherrerne allernaadigst ere givne, fal extendere sig til deres Birkedommeres Domme i andre proprietariers eller deres Tjeneres Sager, at de jo til Landstinget bør at paadommes) er Kongens Billie og Befaling, at, naar deslige Sager for Landsdommerne lovligen vorde indstævnte, de da dem antage, og deri kjende og dømme, saavidt Lov og Ret er gemes. 8 Novbr. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at lade i Danmark ubrugelig gjøre al gammel og ustems plet samt ny beskadiget Vegt og Maal, efter Conference med Cancellieraad O. Romer, som Ins spectionen for Riger d. 15de Julii sidstl. er overdragen; samt at Suftager til Drikkevare i Rjøb og Salg, hos Bødkere og Andre, bør af Romers Betjente brændes og stemples, førend de vorde brugte (g). 18 Novbr. Bevilgning, at Kjobenhavns Universitet maae herefter, uden Regnskab derfo at gjøre, ubehindret nyde og beholde hvis Sjette Penge og Boder, som Kongen i Sin Rettighed tilhørende udi dets District efter Loven kunde tilfalde, og aarlig paa Rentekammeret hidindtil pleier at gjøres Regnskab for. (Efter Ausogning fra Rector og Profeffores) (h). Be (g) See gd. 10 Jan. 1698, meb Schous Heuviisninger. (h) See Pl. 10 Jan. 1778, S. 5, Prom. 2 April 1780 og 27 Martii 1784 (cfr. Fd, 15 Junii 1771), samt gb. 6 Decor. 1743. Resolutioner og Collegialbreve. Bevilgning, at Harrested og Forslov: 18 Novbr. Birker (i) maae ved een Birkefoged og een Birkeskriver betjenes. Reser. (til Stiftsbefalingsmændene i Danmark), 22 Novbr. ang. at hvert Sogn skal uden Nogens Befrielse bes forge Salpeter: Sydning med alt Behøvende, samt have en Syder og 2 Arbeidere, men maae herefter for hvert Lispund Salpeter, som de lutred levere, nyde 4 Sidlr.; og i det Øvrige efter Forordn. af 16de April 1689 (k) at forholdes. (Saasom Sala peterfoderierne ikke have faa god kremgang, som formobese.or des, og Salpeteren paa endeel Steder langt hoiere opskri ves, end Anordningen tillader.) Reser. (til Kammercollegium), Notits deraf, og 22 Novbr. Ordre, at bemeldte 4 Sidle. pr. Lispund vorde betalte. Obet Bref, ang. Tiender, samt Geistliges 22 Novbr. Accidence- Penge, af Aulsgaarde i Phans- Præstegjeld (1). Gr. Eftersom andraget er, hvorledes Phans Hovedkirke i Bergens Stift paa negle Aar i flette Bilkaar og stor Brostfældighed skal være geraaben, formedelst en stor Deel Gaarde der i Gjeldet af Indvaanerne i Bergen-Kjøbstæd til Aulsgaarde bruges, og deraf hverken til Kirken Tiende ville foare, eller Almuen med deres Contingent, naar noget paa Kirken skal repareres, til hjelp fomme, foruden at Kirkebetjentene ei heller af samme Gaarde, hvorpaa ikkun ledige Tjenestefolk heldes, deres tilhørende Accidentser kan nyde, og i saa Maader paa Underholdning libe Mangel: da vorder hermed anordnet og alvorlig befalet, At Alle og Enhver, som forbemeldte Aulsgaarde bruge eller bruge lade, skal tiltænkt være, med deres Tiender i alle Maader sig efter Loven, ligesom andre Bene (6) Birket fører nu kun det sidste Navn. (k) See Schous Note ved Samme, og næstfelg. Rescript. (1) See Prom. 6 Aug. 1791 og 30 Junii 1792. II. Deel. Sn Kongelige Rescripter, 22 Novbr. Bønder og Sognemænd, der Jorde bruge, at svare. Ds, efterdi bemeldte Gaardes Eiere ikke selv paa Gaardene skal boe, have de isteden for de Accidentser, som ellers deraf til Kirkebetjentene (saafremt derpaa Bonder med deres Familie boede) for hvis til Offer, Trolovelser og Brudevielser, Børnedaab, Kirkegang og Begravelser burde at udgives, at bes tale aarlig udi Penge af hver Lobs Brug til Sognes præsten 4 Slettemark, til Capellanen 2 Slettes mark, til Klokkeren I Sletmark. 29 Novbr. Reser. (til Commissarierne over Indqvarteringen Kjøbenhavn), ang. Indqvarterings Portioner til Stadens 22 Rodemestere og deres Oldermand, nemlig 3 til hver af de Forste, og 6 til den Sidste, imod at de den paa deres huse og Eiendomme efter Grundtarten satte Indqvartering lige ved Andre skal holde (m). 2 Decbr. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Straf for Dem, som fremmede Almanakker, Prognostica, og Skrivcalender falholde og sælge (n). Gr. Eftersom er bleven andraget, hvorledes adskillige fremmede Almanakter, prognostica, og Skrivcalender i Kongens Riger og tande skal indreres til at forhandles, tverta imod Loven og det privilegium, som Mectori og professo ribus udi Universitetet i Kjobenhavn allern. er givet (o), samt det den 18de August gjorte Forbud: da befales, At Politiemesteren bemeldte Rector og Professores ved Loven og forskrevne Kongl. Forbud tilbørligen haandthæver og beskytter, saa at dem derimod ingen Inds (m) See Refer. 12 Octobr. 1742, §. 6, 26 Martii 1756 og 19 Maji 1797. (n) See Refer. 8 Martii 1727 meb Note, samt R. 2 Octobr. 1801, §. 5. (o) See Reser. 1 Martii 1684. Resolutioner og Collegialbreve. Indpas eller Præjudice tilfoies; og, dersom Nogen 2 Decbr. herefter fulde fordrifte sig til, fremmede Almanaffer, Prognostica, og Skrivcalender at falholde eller sælge, skal de, som saaledes betredes, foruden forrige ans hvert Exemplar de ordnede Straf betale 1 d. for antræffes med, hvilke Strafbøder skal være forfaldne, Halvdelen til den som af forbemeldte Rectore og Pro fessoribus er forordnet til Almanakker og Skrivcalena der at sammenskrive og forfatte, og den anden halve Deel til Politiemesteren. 19211 Obet Bref, at der aarligen den 23de Sep: 9 Decbr. tember maae i Veile holdes et offentligt Qvæg- og Beste Marked (p). - Refer. (til Greve Conrad Reventlou, Hr. Knud 11 Decbr. Thott, Oversecreterer v. Jessen, Etatsraad Bents sen, Jens Juel, Oversecreterrr Moth, Etatsraad Vorm og Canc. Raad Borneman), ang. saasom er Marcus Boje, som af G. G. fra Hamborg er inds bragt, for at give Oplysning i dennes Sag imod Jus stitsraadinde L. underveis i Ringstad uformodentlig skal være bleven svg, og nogle Timer derefter i Østed hastelig død, der og efter hans Legems Rabning af Facultate Medica er befunden stor Mistanke, at han ved Sorgift skal være omkommen vel og grundig at overveie, paa hvad Maade de eragte, at Inqvis sitionen bedst om denne og andre lige beskafne Sager kunde skee, samt deres Betænkende allerunderdanigst indgive, (efterdi Jutet i Loven derom er indført; vaa det Sandheden i flige Sager fan fomme for Loset, og faas danne fordervelige Misgjerninger tilberligen blive straffede.) Bevilgning for Frue C. Bekker, afg. Jochum 13 Decbr. Irgens til Vestervig, paa fri Birke Rettighed til Mn2 (p) See R. 14 April 1747, Noten Sibe 55. hen Kongelige Rescripter, me 13 Decbr. hendes Hovedgaard Vestervig igjen at nyde for cegne og Børns samt i Gjeld udlagte Bønder (q), samt paa Sagefald og Boder der i Birket; endelig og paa Rorn til Birkefogden af Birkets Bender efter Fors ordn. af 4de Martii sidstforleden. 19 Decbr. Refer. (til Høieste: Rettes Tilforordnede), ang. at de herefter have at holde sig Rettens Instruction strice tissime efterretlig, og i alle forefaldende Sager, iffe efter egen Opinion eller Passioner, men efter Kons gens Lov at votere og dømme. ( Anledning af, at 21. G. har ved Slutningen af sit Boto imod Instruren rettet fin Tale til Bifidderne, og berved anlediget, at 6 med ham, hoorfor han blev forviist, og de Øvrige irettes fatte, voterede til Axel Juels Frigivelse af Slotsvagtss Arresten, uanseet 6 andre Vota berhen stemmede, at Kongl. Resolution først derom skulde fornemmes; samt ba En og Anden af dem skal endog i offentlig Selskab i denne Gag med største Heftighed deres Passion have vtret, og derudi, som Dommere ikke vel anstaae, Partie taget) (r). 20 Decbr. Refer. (til Kammercollegium), ang. Silkevæverne i Kjøbenhavn og deres Forlæggere toldfri saavel at indføre alle raa eller uforarbeidede Materialier, som og mellem Rigerne at føre alle Slags her fors arbeidede Silke: Stoffer, samt at see Fremmedes Indsnigelse opdaget, men selv ei at begaae Unders flæb (s). Obet (a) See Wat. 13 Martii 1688, No. 6, og Rescr. 24 Jan. 1800. (r) See Justr. 7 Decbr. 1771, hos Schou. (s) See Fd. 1 Febr. 1797. Refolutioner og Collegialbreve. Obet Bref, at Jacob Jelmers Roch af Amsters 13 Jatt. dam og Intereffentere mane aleene den imod Zors ten ubekjendte Deel af Verden opsøge og beseile, hvortil Kongen dem med Passe vil forsyne; hvorimod hvis Lande, Insuler og pladse, med al den Heis hed deraf dependere fan, som de finde, skal under Kongens Herredømme, Jurisdiction og Protection være og forblive, til hvilken Ende de skulle varene directe til Kjøbenhavn føre. Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. deres 20, Jan. og Provsternes Pligter i Henseende til den Universitetet af Kirkerne bevilgede Studiiskat (a). Gr. Eftersom Doctor Caspar Bartholin, Assessor udk Collegio Confiftorialt og Pro esfor ved Universitetet udi Kjes benhavn, har ladet andrage, hvorledes en stor Deel Mes stance af den til Universitatet af Kirkerne i Danmark allern. bevilgede Stu iifkat skal befindes, og det formedelst at den ife efter Loven og ben allernaadigst udgangne Forordning trette Tiber paa beberige Steder aarlig og rigtig skal være bleven leveret: da befales, At Bispen alle Provsterne udi Stiftet alvorligent tilholder, Enhver i sit Herred flittig at paadrive og indkræve Studii Skatten af alle Kirker, Ingen unds tagen, i hvad Stand Eieren og fan være af, saavel Kongens Eegne, som de, hvor Andre ere Patroner til, og den herefter aarlig forfaldende aarlig til hvert Landemode til Bispen leverer, paa det den i alle Maader rigtig kan blive clareret, efter den derom fub dato 4de Febr. 1682 udgangne Forordnings vis dere Indhold. Skulde imod Forhaabning nogle af Patronerne med omskrevne Studii Sfat blive inde siddende, da haver Bispen Provsterne i hvert Hers red iligemaade alvorligen at paalægge, en rigtig Fors on 3 teg (a) See næstfølgende 2 Rescripter, Fd. 24 Jan. 1699, plac. 28 Febr. 1727 og 28 Jan. 1735. Kongelige Nescripter, 20 Jan. tegnelse paa dem, som saaledes kunde restere, vg af hvilke Kirker der resterer, saa og hvo for saadanne Kirker Patroner ere, ved hvert Landemode til ham at indlevere, saafremt Provsterne ikke selv til samme Restants som deres egen Gjeld vil svare. 09, paa det Universitetet aarlig rigtig kunde bekomme iffe al eeneste Studii: Skatten, men endog Fortegnelse paa dem som dermed resterer, at de Vedkommende efter Fors ordningen derfor kunde søges, saa haver Bispen samme af Provsterne annammede Studii: Skat, tilligemed ovenbemeldte Restants Register, i det seeneste 3 Uger efter Stiftets Landemode aarlig til fornævnte D. Bartholin eller hvem, som til dets Oppebørsel af Universitetet beskikkes, at indlevere, saafremt han ellers ikke selv vil være forpligtet, til Restantsen som sin egen Gjeld at svare. 20 Jan. Reser. (til Stiftsbefalingsmændene i Danmark), Notits om Næstforestaaende, saa og alvorligen at tilholde alle Proprietarier, fig aarlig med deres Studiiskat hos Provsterne at inde stille, saafremt de ikke efter Forordningen vil ansees, og deres Jura patronatus have forbrudt. 20 Jan. 24 Jan. Reser. (til Greverne og Friherrerne i Danmark), Notits af ovenstaaende Rescript til Bisperne, og Befaling, aarlig Studiiskatten af de Kirker, som under Grev [Friher:] skabet ere bes liggende, til hvert Herreds Provst efter Anfordring strar at lade levere. Rescript (til Eieren af Løitvedgaard i Fyen), ang. at den af Doct. samt Kongl. Confessiona rius og Hofprædikant Peder Jespersen (isteden for de Resolutioner og Collegialbreve. be usikkerblevne 500 Nd. Sp., som Johan Friis 24 Jan. har skjenket) anbudne 200 Rd. Fal herefter udi Løite vedgaard, i hvad Forandring end kan paakomme, til evig Tid paa Mente henstaae, og frem for anden Gjeld prioriteres (b); samt Renten deraf aarlig hver Michaelis til Steenstrup Sognepræst leveres, som den siden til fattige Enker og Huusarme der i Sognet haver at uddeele, og derfor til Superintens denten og Løitvedgaards Eier behørig Regnskab at gjøre; men, naar en anden Degn der paa Stedet kommer, som bliver boende i Steenstrup, da skal Renten efter Fundatsen til en Skole der paa Stedet anvendes. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at 31 Jans Kongen (endskjøndt forhen resolveret til at afhænde den gamle Opslo Ladegaard, samt alle ved Aggershuus Slot liggende Der) dog vil have Sig forbeholden Hoved: Gen, der under Kanonerne ligge, og Ladegaards: Øen, saasom de formedelst deres Commoditet ei fra fæstningen skal kunne mistes, m. m. - Reser. (til Cancellie Collegium), hvorved stikkes en 7 Febr. Specification paa adskillige Materier, Politien ved kommende, som de derover forordnede Commissarier ikke skal have afhandlet, dem at foretage, det mere Behøvende tilsætte, Materierne i visse Capitler inddeele, og naar Verket er i fuldkommen Stand bragt, da Kongen det til Resolution overlevere, (faasom det gemene Bedste nødvendig udfordrer, at en velskifted Politie: Ordning jo før jo heller bliver indrettet, og i Kon gens Riger introducered) (c). Nn418 Reser. (b) Forandret ved Rescr. 27 Septbr. 1800 (fee Mettelserne). (c) See Instr. 5 Septbr. 1691. 7 Febr. 14 Febr. 14 Febr. 3. I. §. 2. §. 3. 5. 4. Kongelige Rescripter, Reser. (til Kammercollegium), ang. Underslæb ved Trælast Tienden i Norge at forekomme, nemlig at Tolderne ei maae erpedere Skipperne, førend disse om Lastens Sælger have gjort Forklaring (d). Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. hvors ledes den skal indrette fine Attester for Dem, som Sopasse til beres Negoce i disse Krigstider behøve. Reser. (til Bispen over Sjællands Stift, og Notits til Livgardens Chef), ang. Livgarden til Hest, i Hens. Communion, Vielser, og Borns Daab (c). Sek mane være Kongen har for godt befundet, saavidt fra det allern. udgivne Rirke Ritual at dispensere: Alle Officerer ved den Kongl. Livgarde til Hest maae være tilladte, i deres Salighets: Sager at lade sig betjene af hvile Ken Præst enten paa Moen eller andensteds dem selv godt synes, at communicere hos. De udlændiske Gemene under bemeldte Livgarde maae iligemaade communicere hos hvilken Præst de selv for godt bes finde; dog skal det see i Kirken med Menigheden, og ved Præsterne paa Møen. De Gemene, som ere fødde udi Kongens Riger, sal i deres Salighedss Sager bruge den Præst der paa Landet, i hvis Sogn de indquarterede ere. Bemeldte Livgarde, saavel Of ficerer som Gemene uden Underskeed, maae, naar de ville givte sig, være fri for at holde Trolovelse (f) og lade lyse for sig af Prædikestolen, og Præsten, i hvis Sogn de ligge, være pligtig dem og de Qvine despersoner, som de ville ægte, uden foregaaende Tro (d) See F. 1 Febr. 1797. (0s (e) See Refer. 13 Novbr. 1688 og 14 Septbr. 1753, cfr. gd. 1724. (f) See Fd. 4 Jan. 1799. The 9) Resolutioner og Collegialbreve. 5. 5. lovelse og Lysning i Kirken at sammenvie, naar de 14 Febr. Gemene tilforn med deres commanderende Officeres Attest beviser, at de i Egteskab maa sammenkom me (g). Bemeldte Livgardes Born skal døbes i des res Sognekirker, medmindre at Børnene befindes saa svage, at de ei til Kirken fan fores, da skal Sogo nepræsterne være pligtige imod billig Betaling, dem hjemme i Huset at døbe (h). De Gemene, Born i saadanne Tilfælde hjemme dabes, skal dem, saasnart de bliver friske, til Kirken lade føre, for at lyses Velsignelse derover. Thi befales, at Bispen Provsten og Sognepræsterne paa bemeldte Land Moen Sligt til allerunderdanigst Efterretning strar forstændiger. hvis G. 6. Reser. (til Kammercollegium), med Copie af Befas 14 Febr. ling til Otto Krabbe, Jorgen Ehlers, Mathias dis Tumsen, og C. E. Moller, Ridefoged paa Falfter, i tilk. Foraar paa Moen Adskilligt, Bonderne og den Kongl. Livgarde til Zest sammesteds til Cons servation og Tjeneste, at forrette; saa og at den, som til Ridefoged eller Regimentsskriver paa Meen vorder beskikket, skal instrueres efter Overlæg med Gen. Lieutenant Plessen, Chef for Garden; samt at en Strandrider paa Moen skal beffiffes, (til dess bedre Opson saavel med Stibes Forulykkelfe der under Landet, som med Bonderne, at de sig itte bortstiæle, og ellers at Toverie og andre Infolentiers Forevelse kunde hindres) (i). Reser. (til Livgardens Chef, Generallieut. Plessen), 14 Febr. ang. at de gemene Bønder paa Moen maae holde saadanne maadelige Hingster, som med deres Hopper Nn 5 (g) See Refer. 30 Novbr. 1697. (h) See gb. 27 Julii 1771. (i) Cfr. Reser. 9 Septbr. 1690. fan Kongelige Rescripter, 14 Febr. kan overeenskomme; dog stal Præster, forpagtere og Andre herunder ei være meent, men de at rette sig efter Forordningen (k); faa og, at af det 34, som Ridefogden aarlig indsamler og 23ønderne med forstrækker, disse iffe maae nyde Noget uden Betaling, medmindre Plesses Attest fremvises, at de det fri bør at have. 14 Febr. 21 Febr. schasid Reser. (til Vice: Generalprocureuren), ang. ved sin Fuldmægtig (: Aggershuus Stiftamtskriver) at tiltale og hænde Dom over de Overhofrets Assessorer, som bee i Christiania, til at b.tale, efter Kongens forhen gjorte Anordning, 50 Rd. for hver Gang, Enhver af dem efter Tilsigelse, uden lovligt Forfald, fors sømmer at sidde Retten (1). Obet Bref, om Straf for Eege Træers Huggen i Laurvigs Grevskab af uberettigede. Gr. Eftersom Statholder u. F. Gyldenløve har ladet andrage, hvorledes han forinedelst ulovlig Skovbugft skal være bleven foraarfaget, at lade gjøre forbud paa Sege Træer at hugge i hans Grevstab Laurvigen: da, paa det Eege Sloven kunde saa meget desmere conserveres, Vil Kongen samme Forbud have hermed confirmeret og stadfæstet; saa at, dersom Nogen, uden hans Villie eller Minde, fordrifter sig til et eller andet af de tilbagestaaende Eege Træer der udi Grevskabet, i hvad Skove det og monne være, at fælde eller hugge, skal den eller de, som i saa Maader betrædes, eller det lovligen overbevises, bøde første Gang for hvert Eege: Træ, de der ophugger, 100 Rd., anden Gang dobbelt; og, dersom de ei formaae den Straf at ud (k) Af 16 Junii 1686; see Rescr. 16 Maji 1691. (1) See Fd. 11 Aug. 1797. give, (1) Resolutioner og Collegialbreve. give, da dømmes de efter Sagens Beskaffenhed til 21 Febr. Arbeide udi Jern paa Bremmerholm (m). Obet Bref, om Rettighed paa Skifter for 3 Martii. Magistraten og andre Rettens Middel i Othense, endskjendt de ei derved bruges (n). Obet Bref, om z Markeder aarlig i Lemviig, 3 Martii. nemlig d. 12te Martii og 13de Decbr. (o). E Reser. (til Kammercollegium), ang. Afslag i Con: 21 Martite sumtionen paa Fransk Viin og Tobak i Kjøbenhavn, nemlig at der svares af et Orhoved Viin 5 Rd., og af et Skaalpd. Tobaksblade 2 Skilling (p). Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang., for 21 Martii. medelst bemeldte Afslag, en Potte Fransk viin ei høiere end for 12 ß. Herefter at sælges. ang. 21 Martil. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), Tin Maal at forfærdiges af Randestøberne til Cana cellieraad Romer, men at ingen Haandverker maae paa egen Haand forfærdige eller forhandle ny Maal og Vegt under 5 Rolrs. Straf pr. Stykke (q). Refer. (til Statholderen i Norge), ang. 21 Martii. Frideriksstad Kjøbstæd. I Henseende til den ved seeneste Ildebrand aarsas gede store Skade bevilges Friheder, deels paa 5, og deels paa 10 Nar, saavelsom Godtgjørelse for hvis Nogen (m) See Fb. 7 Septbr. 1764. (n) Ligelpdente med D. B. 20 Septbr, 1684 for Marhuus; -see Confirm. 5 Martti 1723. N (o) See Refer. 14 April 1747. 1071 (p) See næstfelgende Rescript, (q) See 3d, 10 Jan. 1698. M Kongelige Rescripter, 21 Martii. Nogen af Tomter mister ved den over Byen nu gjorte Afstifning. I de Volden, til at logere Soldaterne udi, bygde Baraker, maae hverken være Bager: Ovne eller Marqvetentere (1), men al den Næring, som derved kan haves, skal Borgerskabet aleene nyde. Markedet den 2den Febr. skal herefter aarligen d. 16de Jan. holdes (s). I det Øvrige forbliver det ved de Byen allern. forundte Privilegier, og den om Bygningerne d. 5te Julii 1690 gjorte Anordning. 28 Martii. - Reser. (til Amtmanden og Landfogden paa Island), ang. at dette Lands Almue skal godt forarbeide deres uldent Gods, Hoser, Vanter og Badmel, saa de blive forsvarlige Kjøbmandsvare efter Anordningen og 1 Tarten, (da Etater. og Præsident . Nansen har i den Henseende laget over Almuen ved de ham forpagtede Havne) (t). 7 April. 7 April. 2 Maji. Reser. (til Stiftsbefalingsmændene over Aalborg. Stift), ang. at Tønder ved Liimfjorden skal have den ved Forordningen om Begt og Maal befalede Størrelse, og med Arbeidernes Mærke brændes (u). Reser. (til Magistraten i Aalborg), ang. at Bøds Ferne der i Byen skal gjøre det Samme, saavelsom, at Kjøbmændene og Salterne ei maae bruge andre. Tønder (v). Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Duelige Personers Balg til Stadens 32 Mænd, og deres Forfremmelse til Raadmands:Embeder (x). (r) See Megl, 25 Decbr. 1767, §. 21. (s) Forandret ved Mescr. 14 April 1747. (t) See Fd. 30 April 1701. (u) Derhos blev næstfolg. Rescript notificeret. Efs (v) See Forordn. 10 Jan. 1698; cfr. M. 12 Decbr. 1691. (x) See Refer. 27 Decbr. 1748, §. 6. Resolutioner og Collegialbreve. Eftersom Kongen har resolveret og for gode befun 2 Maji.. den, at Raadmændene i Kjøbenhavn, naar deslige Bestillinger lovlig ledige vorde, af de udi Staden forordnede To: og Tredive Mænd herefter skal ane tages og beskikkes: saa befales, at Magistraten til bemeldte 32 Mænds Forretning Ingen herefter udvæls ger og forordner, uden deslige Personer, som ere af saadan Erfarenhed og Dygtighed, at de Raads mands Embede udi Staden tilbørligen kan betjene, naar de dertil i Fremtiden af Kongen kunde blive be fordrede. Reser. (til Samme), ang. at herefter skal enhver 2 Maji. Indvaaner i Bjøbenhavn altid have i sit Huus Provision af Rug paa et Galut Aars Tid, samt alletider saadan Forraad af Malt, at Staden med Øl altid vel kan være forsynet, (thi Staden skal med Breb og Øl paa alle Tiber om Maret tilbørligen være forspnet) (y). M Reser. (til Stiftsbefalingsmændene i Danmark), 16 Maji. ang. at Bønderne maae paa deres eegne Fælleder løslade saadanne Hingster, som de kan afstedkomme, og fal ei være forbundne til den Størrelse af Hingster, som Fd. af 16de Junii dette falder dem besværligt, ning eller Hebjergning) (z). 1686 omformelder, (fiden formedelst Mangel paa Græss Reser. (til Kammercollegium), ang. at forstændige 18 Maji. Admiralitetsraad Jens Laffen til Grubesholm om Indholdet af Rescr. 24de Martii 1690 (at der af Kongens Undersaatter ifkun i Tolb betales 6 d. af en Last Fransk Salt, 5 Rd. af et Orhoved Fr. Blin, og 3 Rd. af et Orhoved Fr. Viin. Edike, naar (y) See R. 17 Martii 1784 og Prom. 20 Aug. 1800. (z) See Rescr. 14 Febr. 1691; d. 1686 ophævet ved gb.. 23 Decbr. 1778. Kongelige Rescripter, 18 Maji. naar de det i eegne Skibe fra første Haand føre, og i Kjøbenhavn losse), og ham advare, Sligt gedult at holde. 23 Maji. Haste 23 Maji. Refer. (til Samme), ang. adßillige Indvaanerne i helsingøer tilstaaende Friheder: 1) at de ikkun give halv Consumtion af Rug, og Ingen af alle de andre landverts indkommende Bare (Malt, Viin, Salt og Tobak undtagne), men naar de soverts indfomme, betales deraf efter Kongl. April 1685, saavidt derudi meldes, "men ellers fuld Consumtion. (a); 2) Godtgjørelse for mere end 600 Soldaters Indqvartering i dette Alar; 3) bestandig for Grundstat af deres huse og Eiendomme (b). 18. Anordning af 14de Refer. (til Stiftsbefalingsmanden over Sjællands Stist), ang. Forandring med Magistra ten i Helsingser, at, nemlig, Borgemesterne F. B. og J. J. 5., Raadmand H. D. saavelsom. jos dr Byfoged M. 23. forløves, samt at de 3 Første skal aflevere alt til deres Efterkommere, Øvrigheden der paa Stedet, Caspar Hansen Borgemester, saa og Ludvig Jespersen og Baltser Garben Raadmænd (c); - og Cassation af en Procurator Tue Rasmussen paa et ham af 2 Borgemestere meddeelt (om Birkens, Byens, fattiges og Formynders 8 Regnskaber imod Betaling at forfærdige) den 8de Febr. 1672 meddeelt og misbrugt Confirmation, da det herefter skal være Enhver, som Noget af Magis Straten bliver betroet eller befalet, og derfor Rigtighed bør at gjøre, tilladt, sine Regnskaber enten selv (a) See Fororen. 1 Febr. 1797. (b) See Fb 29 Decbr. 1694. (c) See Resol. 17 Octobr. 1800, beelt Bestallingsbrev Weller Resolutioner og Collegialbreve. eller hvem han det bedst formaaer, at lade forfærdige, 23 Maji.* paa det de i rette Tide funne vorde indleverede. Reser. (til de Tilforordnede udi Capitulet i 23 Maji. Viborg), ang. at Viborg-Domkirke og Skole skal altid vel repareres og vedligeholdes, førend Capitulet Noget af Less Lands Indkomster bør at nyde samt at derfor de og efterkommende Tilfors ordnede udi Capitulet ved bemeldte Domkirke have for nu værende og efterkommende Stiftsbefalings mand og Superintendent over Viborg. Stift aarlig rigtig Rede og Regnskab for bemeldte Lands Indkoms ster herefter i rette Tid at indlevere (paa det des bebre deraf fan forn mmes, hvorledes famme Inblomster blive anvendte, og i hvad Stand bemeldte Kirke og tole Tib efter id finces) (d). Reser. (til omtalte Stiftsbefalingsmand og 23 Maji. Superintendent), at rette sig derefter, og, om imod Formodning skulde fornemmes, at bemeldte Kirke og Skole ei blive vedligeholdne som det sig burde, Kongen det da strar at tilkjendegive. Refer. (til Kamercollegium), ang. at bvis Rus, 23 Majisom Indbyggerne i Bergen med deres eegne Stibe, der henføre Fiskevare i Østersøen, fra denne tilbages skibe, maae med I Rigsort i Told pr. Tonde inds fores; hvorimod den Bergen i den ny Toldrulle paa Rug forundte Oplagsfrihed imidlertid skal ops høre (e). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. Aecisen, 23 Maji. som efter den ny Toldrulle skal i Bergen betales, at bortforpagtes i 3 Aar, deraf at tilfalde Præsidenten (d) See næstfolg. Mefcript, og R. 20 Febr. 1692. (e) See N. 30 Junii 1691, og Fd. 1 Febr. 1797. 800 Kongelige Rescripter, 23 Maji. 800 Rd., 3 Borgemestere hver 300 Rd. (i sin Tid 2, a 400 Md.), og 4 Raadmænd hver 200 Rd.; men Brugen af det Overblevne har Kongen Sig fors beholden at forordne (f). H&M 30 Maji. 3° Maji. 30 Maji. Refer. (til Amtmand Jørgen Reuhov), ang. Ophævelse af Stokkemarke og Maribofamt Rjettinge Birke i golland; saa at Almuen i Birket Sogu skal herefter søge Torre: Herreds Ting, og de Øvrige, som have svaret under Stoffemarfes Birk, lægges under Sønder Herreds Ting; de, som ligge under Maribo Birk, skal herefter svare den halve Deel under Suglse Herred, og den anden halve Deel samt Kjettinge Birkes Almue (g) under Muse Herreds Ting. Reser. (til Amtmændene, og til Kjøbstædernes Mas gistrater i Norge, samt Notits til Cancellieraad O. Rømer i Kjøbenhavn), ang. Assistence ved at see alt det gamle Maal og Vegt cafferet, og det 27y inde ført (h). Neser. (til Hr. Friderik von Gabel), indeh. Et og Andet, Fære angaaende. 007 Herhos stikkes en trykt Anordning, angaaende Land tarten, Hosers og Ulds Handling paa Færs, item om Landets Forsyning og adskillige andre bemeldte Færs vedkommende Poster (i), som han med allerførste der til (f) En Coutract cm 5510 Mb. aarlig for Accifen (deraf 550 Md. til Byens Betjentes Lon og andre udgivter) er approberet den 17de Octobr. 1691, men under 12te Martit 1692 tilladt, at Overskudet 2460 d. maae anvendes til at betale pladse ned til en ny Gade og Alminding. - -See Reser. 27 Octobr. 1774. (g) See Pat. 3 Maji 1720 og Meser. 21 Martii 1727. (h) See Forordn. 10 Jan. 169%. (i) Af 30 Maji 1691; see Schous Henvisninger. Resolutioner og Collegialbreve. til Landet gaaende Skiberum forstikker, paa det den 30 Majis paa Laugtinget og alle andre Tinge, saavelsom og andensteds hvor fornødent eragtes, til Alles Efters retning strar kan blive læst og forfyndet. Og haver Han derhos den Anstalt at gjøre, at Exemplarier deraf paa alle behørige Steder ibeligen anslagen verde, sad og ellers derover tilbørligen holde. Saasom Kongett ög herforuden holder det uomgængelig fornødent, at en Foged der udi Landet bør være, som en og an den imellem Indbyggerne og Kiøbmanden forefaldende Stridighed kan slette, da bevilges, at v. Gabel selv, saavel til Foged som til Landfoged, hvem tage, og efter han vil, made antage, og efter Medfart igjen afsætte; til hvilken Ende han nu dertil 2 dygtige Personer haver at forordne, som dog Kongen med Eed skal være forbunden, hvilken Eed han paa Konte gens Vegne skrivtlig, efter den ham hethos tilskikkende Formular (k) af dem haver at tage, og i det Danske Cancellie indlevere. Paa det Kongen og ellers altid I efter foulig jaja 30 moje (k) Formular til Landfogdens Eed: "Eftersom jeg N. N. er antaget til at være zanbfoged paa Fære, saa lover og tilfiger jeg hermed som jeg dog deriornden foldig og pligtig er, at være. "...(her i alt ligelydende med enhver roskabs Eed, især Dommernes, som findes +15 Dauske og Norske Lov) ... uden Ophold Hans Kongl. Majestær det samme allerunderbaniast tilfjendes give; efter Hans Kongl. Majeftats allernaadigst udgivne Lov, samt andre Kongl. Forordninger, i Sardeeleshed de som Landet vedkomme, saa og efter min Bestalling og Instruction, fadvelsom hvis mig ellers tid efter Ans den befales, skal jeg mig allerunderdanigst og horsomme ligft rette, og derhen fee, at Landsaatterne ved Lov, Stjel og Met, saavel i Kjob og Salg, som i andre Meas Suder beskyttes og haandthaves: ubi hvilket Forskrevne, faavelsom udi alt andet, jeg mig faaledes, fom det en ærlig, tro og oprigtig Landfoged egnet og anftaaer i alle Maader skal sitte og forholde, faa fandt bjelpe mig Gud og hans hellige Orb... Der er ingen Foged pad gærs, og altsaa udelades hans Eebformular her. 50 II Deel. Kongelige Rescripter, G 30 Maji. fan vide, om de allernaadigste Anordninger blive der i Landet af de Vedkommende tilbørligen efterlevede, saa haver Gabel Landfogden at beordre, at han eller og udi hans Fraværelse den Foged, som der udt Landet forbliver) tilligemed Laugmanden, Landfolket aarlig til Tinge eraminerer, og deres Klagemaal, som de imod Betjentene eller Kjøbmanden kunde have, forhøre, saavelsom og derefter Tingsvidne tage, som Gabel aarligen med første hjemgaaende Sfiberum skal tilstikkes, og han siden i det Danske Cancellie haver at indgive (1). Og saasom Syderoes Inds byggere allerunderdanigst have ladet anholde, at maatte nyde deres, formedelst Handel med Fremmede, fras dømte Jorde igjen, saa har Kongen af fær Naade igjengivet: thi haver Gabel dem Sligt at tilkjendes give, og Jordene lade anvise, dog bem derhos stren geligen og alvorligen advare, at de sig berefter fra al Handel med Fremmede under høieste Straf ents holde. Og haver han ellers den Anstalt at gjøre, at Ingen af den Jord, som de nu igjen nyde, maae ringere end fer Mark deraf besidde (m). að for Mark (m). J Fligemaade denne bevilges, at Mag. Gregers Hanssen Varde, Sogs nepræst til det Nordre Kald paa Strømne, de Gang maae igjen bekomme de ham fradømte to Mark Jorde, som til Præstegaarden i Quivig har ligget; saa maae og hans Hustrue være befriet for den over hende ergangne Dom, ved hvilken hun som Kongl. Dom, ved hvilken Mandats Overtræder er anseet, formedelst at hun Noget til Husets Fornødenhed af Fremmede skal have kjøbt, da der, efter hendes Beretning, skal have været Mangel udi Kramboden. (1) Sie Fb. 30 Maji 1691, S. 13. (m) Cfr. Refer. 12 Maji 1682. d go ou or Ja 20 Descr. sin go adidas and I Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Amtmand H. Lilienstjold), indeh. Ad. 13 Junii. filligt om Sinmarken: Fogdens Forretninger at besørges af Sorenskriver 7. T. Krag; Underfogder at tages af dem, som ikke handle; Sorenskriverens fuldskrevne Protocoller at være in duplo, ved Ame tet og i Cancelliet paa Aggershuus (n); et Capel isteden for Madkorf: Kirke, et Dito for Veranger, og en Kirke paa Aargen; en Amtmandsbolig i Kassen; Larefjords Finner at høre til Sverdholtz Kirke; og en Beretning efter den aarlige Tingreise om Landets Beskaffenhed, til Cancelliet (o). Reser. (til Bispen i Trondhjem), ang. at 13 Junii. han herefter hvert tredie Aar skal forrette Visitationen i Sinmarken, og at herefter et mere end een Provst i Finmarken skal være, og dertil beskikkes Sognepræsten paa Vardoen, som, paa de Tider den verdslige Øvrighed er paa Tingene, de aara co lige Visitationer skal forrette, og følge dem i Tings reiserne, eller, i hans lovlige Forhindring, den næste hos ham boende Præst (p); samt at Sognepræst Hr. p. Thomassen i Rjelvig (som, efter indgivne Bes sværing, iffun een Gang om Aaret kom ind i Lares fjorden til Sinnerne, saa at deres Børn derover tidt ere Aar gamle, førend de blive døbte) skal hera efter oftere, og i det mindste 2 Gange om Naret, dem besøge og med Sacramentet og andre Salighedss midler forsvarligen betjene. 002 Refer. (n) See Fb. 19 Aug. 1735. (0) See Fd. 6 Junii 1691, 20 Aug. 1778, og 5 Septbr. 1787, samt Rescr. 11 Novbr. 1693.0 (p) See Fd. 6 Junii 1691, S. 4, 25 April 1702, S. 41 08 20 Aug. 1778, S. 45. 20 Junii. 20 Junii. Kongelige Rescripter, Reser. (til Kammercollegium), ang. at Paqver, som med Pare udi, enten med Posten, andre Reis sende, eller paa Fragtvogne, fra fremmede Steder til Assens komme, og til Bjøbenhavn ere deſtinerede, maae herefter, uagtet Forbudet i seeneste Toldrulle, forseglede indføres, paa Toldstedet i Kjøbenhavn leveres, aabnes, og (saavidt skee bor) fortoldes. (3 Anledning af at Jens Lassen, fom paa 3 Mar har forpagtet Toldene her i Riget, oniker flig tilladelse; men hans guldmægtig, Tolberen i Assens, har der anholdt ens deel med Posten tomne Pagver, hvori findes Kramvare til nogle Kræmmere i Kjobenhavn) (9). Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn, Helsingeer, Aalborg, Aarhuus, og i de Norske Kjøbstæder), ang. og i de Norf hvorledes de Trafiqverende, som i denne Krigstid Kongl. Sopasse ville søge, deres Eed tilforn skulle aflægge, m. v. 20 Junii. Reser. (til Amtmændene i Norge), ang. Skibe, som af de Brigendes Orlogsskibe og Commisfarere opbringes, nemlig at de som uden for læset og tvert over til den nordre Ende af det Land van Tummet ved Jydland, eller Harboøre, hvor det Jydske Rif begynder, saa og uden Sigter fra Landet af Kongens Kyster, hvor Kongen ikkun Land paa een Side haver, udi den vilde So, eller paa den Ens gelse og Hollandske Side, virkelig tages, og i Havnene udi Norge opbringes for god Priis ffal ansees, og Opbringerne følgagtige være; (da Amtmaus den om Befalingen i gd. af late Jan. 1690 er unvers rettet) (r). Reser. (q) See Foroebu. 1. Febr. 1797. Igor linud 59 (0) (r) Indskrænket ved R. 25 Aug. og 24 Novbr. samt Fd. 29 Aug. 1691. -24 2 18554 of Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Kammer collegium), ang. Frihed i Tol 27 Junii. den for Rug fra Østersøen til Trondhjem (s), iR scr. (til Samme, saavelsom til Magistraten i 30 Junii, Bergen og Trondhjem), ang. at, foruden hvad Frie hed Bergen og Trondhjem d. 23 de Maji og 27de Junii siostforl. ere forundte, end videre bevilges, at Rug med fremmede til disse 2 Stæder mane med 2 ME 4 6. pr. Tende fortoldes', imod at Begges Indvaanere skal imodtage al den did fra Danmark ankommende Rug, der dog bør sælges en Nigsort mindre end fremmed Rug efter Markedsgang Tønden (r). 30 Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 30 Junit Forebyggelse af Skade paa Stadens Canaler ved Sands Losning af Pramlauget og Andre, samt ved Sandbaglastes Indtagelse (u). ( un pas shad Obet Bref, at der i Helsingeer maae her: 30 Junii. efter en Torvedag hver Leverdag holdes. sat Reser. (til Magistraten i Aarhuus og i Aalborg), 19 Julit. ang. at alle Sremmede, som sig for dem funde an give, der i Byen at ville nedsætte, og af e Skibs. farten ernære, maae imodtages, naar de tilforn for pligte sig, i det ringeste udi 10 Aar her i Kongens Siger at blive boendes, og alle de medbragte Sfibe i Farten holde, samt derfor stille Caution efter Skibss drægtighed, 50-200 Lester, paa 1000-4000 Rd., der ellers forbrydes, da Magistraten giver Attest, hvorefter dem Kongl. Pas vorder meddeelt, og hver. 3 Maas 203 (s) Ligelvbende (dog Intet ber om Oplag) med R. 23 Maji 1691 for Bergen; see næstfelg. Rescript. (t) See R. 9 Maji 1693. (u) See Mescr. 16 Febr. 1725, og Fd. 18 April 1744 (med Schous Henviisninger), samt M. 23 Jan. 1789. Kongelige Rescripter, 19 Julii. 3 Maaneder Specification over dem til Kongen inds sender (v). 25 Julii. 80 Reser. (til Kammercollegium, og til Magistraten i enhver af Danmarks Kjøbstæder, de Bornholmske undtagne), ang. Misbrug med fri Befordringskab at forebygge (x). des endnu stor Gr. Saasom ugierne fornemmes, Misbrug med Passe paa fri Fordringskab, tvertimod den derom den ste April Anno 1690 udgangne Forordning, ffal begaaes, Underfaatterne til Befnæring og hinder i deres Næring og Haandtering: saa befales, at At [Kammercollegium Amtskriverne beordrer, at de] Magistraten (y) med største Flid iagttager, Ingen herefter, være sig hvem det være maa, nogen Vogn eller Forspand uden Betaling bekommer, naar [de] Magistraten derom kunde blive anmodet, efter Hvis Pas det endog kunde være, uden efter Kongens leegne, Over-Jægermesterens, saavidt Vildtets Fremførsel angaaer, og de Deputeredes ved Land Etaten saavidt Marchroutterne belanger, Passers Fremviis ning; og saafremt de skulde befindes herimod at handle, og fri Vogne, Sorspand eller Overførsel ved Færgestederne paa anden Maade, end forskrevet staaer, (v) Findes et afgaaet til andre Øvrigheder, uagtet §. 5 i Convention 20 Junii 1691 (ved Tractat 15 Junii 1701, i Forordn. 1703) fastsætter, at Alle skulde Sligt anbes fales. See Fon. 16 Decbr. 1707, M. 30 Decbr. 1735, 2 Nov. (26 Octobr. er en Tryffeil) 1759, samt 8 Martii 1793; cfr. R. 16 Jan. 1692. (x) See næstfolg. Mefeript; Fb. 13 Mait 1707 08 15 April 1713, Instr. 5 Jan. 1722, B. S. 17 og 18, Plac. 15 Jan, 1723 og 13 Octobr. 1728, d. 18 April 1732, 00. 31 og 33; friv. 12 Octobr. 1734, 16 Novbr. 1762 08 30 Septbr. 1769; Prom. 16 Martit 1771, M. 29 April 1778, Pr. 28 April 1781 og 31 Decbr. 1785; Circ. 4 April 1795 og 11 Martii 1797, samt Prom. 3 Novbr. 1798. (y) Her, og de flere Steder herefter, var [ ] til Kam meret, men ] | til Magistraterne. Resolutioner og Collegialbreve. staaer, til Nogen ar forstaffe, vil Kongen [dem] 25 Julii. Manisiraten med tilberlig Straf derfor ansee. Skulde og Nogen befindes, som [Amtskriverne] Magistraten] dem med Magt ville aftvinge, eller herimod noget Utils Borligt begaae, da haver [Kammercollegium, efter at de det Kammeret have forstændiget] Magistraten/ Kongen Saadant ufortovet allerunderdanigst at tilfjena degive, og [dem ellers at tilholde] sig i det øvrige ſtricte efter oven ovenbemeldte allernaadigst Forordning at forholde. Reser. (til Landstatens Deputerede), Notits 25 Julii. derom, og Ordre, aldeeles ingen Passe paa fri Vogne, Forspand eller Overførsel herefter at udgive, uden aleene saavidt Marchroutterne fan vedkomme, og det med mindste image free fan.iry, p. Obet Bref, om Rettighed paa Skifter for I Aug. Magistraten og andre Rettens Middel i Ringkjøbing, endskjendt de ei derved bruges (z). Reser. (til Edvard Bruse), ang. Consumtionens 4 Aug. Nedsættelse af en Tonde Mjød i Kjøbenhavn til 6 RE. Reser. (til Kammercollegium), ang. Fog 11 Aug. dernes Pligt at oppebære Benders Udgivter til hospitalet i Bergen (a). Jeg va Gr. Saasom er bleven andraget, hvorledes endeel af Fogderne i Bergens Stift Pal findes meget uvillige til at levere fra fia, eller at giere Forklaring for, hvis Penge de af hver Bonde eller Lobs-Leie i deres anbetroede Fogderier efter Hospitalets Fundats i Bergen aarligen skal oppebære til de spedalske Lemmers Underholdning, som udi fornævnte Hospital fra Landet indkomme: da befales, 004 At (z) Ligelydende med O. B. 20 Septbr. 1684 for Aarhuus. (a) Cfr. Neser. 26 Martii 1751, og 29 Aug. 1755, Cap. 3, 2, 9. Kongelige Rescripter) 11 Aug. At Collegium ftrar alvorligen tilholder bemeldte 15 Aug. A I 15 Aug. fogder, at de ouden videre Ophold og udflugter fra fig levere og til de Vedkommende gjøre tilbørlig Fore flaring og Rigtighed for hvis Penge de i forskrevne Maade allerede have oppebaaret; hvilket de og ſaa: Jedes herefter aarligen i rette Zib skal gjøre, saafremt de iffe for deres Efterladenhed vil være anseet og straffet. 30 Refer. (til Amtmanden paa Borringholm), ang. at Amtmanden der paa Landet aleene over Sængslerne, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, Herefter skulle have at sige, saa og god Indseende have, at Fængslerne iffe aleene vel ere forvarede, men endog at Sangerne, naar fornøden gjøres, med behørig Vagt vorde forsynede. (Saasom Amtskriveren pia beinelote tand, efter en gammel Sædvane, sig fal tils holde at difponere over Fængslerne, hvorover Fangerne uns dertiden u flippe) (b). Refer. (til Amtmændene i Norge), ang. at lade anholde hvis Skiberumme, som af de krigende Partiers Commisfarer opbringes, og saavel Com misfarernes som de opbragte Skibsfolk eraminere, guA 11 hvor de have indtaget deres Ladning, m. v. (c). 15 Aug. Reser. (til Kjøbstædernes Magistrater i Norge), ang. at ingen Kongl. Undersaat maae tilforhandle fig noget Skiberum, Gods eller Vare, som de nu Frigende Partiers Commisfarer funde have opbragt, og ikke bevises lovligen til Priis at være dømte (d). Reser. (b) See Fb. 5 April 1793; cft. 26 Maji og To Novbr. 1741, Mefer. 9 Septbr. 1796, R. 8 Febr. og Circ. 19 Aug. 1799. (c) See næstfolg. Refcript, R. 20 Junit og 24 Dctober samt Fd. 29 Aug. 1691. (d) See Næstforestaaende. Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (tit Bispen over Sjællands Stift), ang. 25 Aug. Baadsmænds Vielser efter Frisedle, og disses Hensendelse af Præsterne for Copulationspengenes Sfyld (e). Reser. (til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. Bes 12 Septbr, taling af de Christianshavns Kirke ved Høieste-Ret tilosmte Boder, i Kjøbenhavn efter en under Justitssecretererens Haand af Dommen meddeelt Copie, den Skyldige at betale strax, eller stille Forsikring for en fort Dilation, eller forblive i Arrest (f). sens Miner, mant be ofrem of solo 25 Obet Bref (g), at Bpfogderne i Kjøbstæderne udi 12 Septbr, Kongens naar de berom af bemeldre Birkes Værge anmodes, sal saadanne hos dem værende Per soner, som deres Beder inden Maanedsdag, efter Hoieste Rets Dom er afsagt, ei betalt have, med mindre de strap rette for sig, lade arrestere, indtil de Bøder og Omkostninger betalt have; samt Pengene til Kjøbenhavns Magistrat indsende. (paa det Kirs ten fan nyde den Kongl. Naade desbedre godt ad (h), saa som det er bleven andraget, at en stor Deel af bemeldte Baber ifte efter gjorte inmodninger bekommes.) Reſer. (til Landcommiſſarierne (1) i Danmark), at 13 Septör. oder ved militairist Execution inddrive de omtalte hos dem paa Landet, reren, og Pengene efter Copie fra Justitssecretebemeldte Magistrat indsende, dond 2050 sdg (Saa AROUK ) assajani dlad (e) See Art. Br. 29 Julii 1756 (hos Schou), S. 4013 (404, famt b. 15 Octobr 1778, eap. X, R. 26 April .don s 1690 08 31 Maji 1720. stodna s go pa an (f) See næstfelg. O. B. og Mefcript; O. B. 25 Martii 1693, D. 21 Julit 1714 og 6 Decbr. 1743 med alle Schous Henvisninger, samt Vrom. 4 Junii 1796. GD (g) In duplo, det Eene for Kirken, det Andet for Bya fogberne. is a Jashan sud (h) See Rescr. 19 Aug. 1690 ishte ( (i) See Etriv. 7 April 1694, og Rescr. 2 Septbr. 1693. Kongelige Rescripter, G 12 Septbr. (Saasom denne har andraget, at endeel Demte i Betalin gen skal lade sig finde langsom og uvillige.) 12 Septbr. Refer. (til Politiemesteren i Kiøbenhavn), ang. at han skal tilholde de Skyldige i Staden, de anordnede Vægterpenge rigtig at betale, (da Bæsterne have kla= 10 get over deres udeblivelse) (k). Ne my Jane 26 Septör. Refer. (til Samme, og til Khavns Magifirat), 35 26 Septbr. ang. at Enhver efter Ft. af 15de Martii 1684 maae bære de her fabrikerede Silke Stoffer, (saasom Nogle tro be, at Sitgt var vem formeent ved den femte post i Instr. af ste Septbr. fiosti., hvori Politiemesteren befales at holde over forordn. om Klædebragten) (1). 91139 Reser. (til Kammercollegium, og til Norges Statholder), ang. at Superintendenten udi Trondhjem-Stift, Doctor P. Krog, maae og al aarlig, isteden for Residence, nyde Huusleie 200 Rd. af det Uvisse, hvilket de Kongl. Fogder i Trondhjems Amt og Nordlandene oppebære; hvorimod det Huus, som forrige Superint. D. C. Sletter, kal have gjort 1400 Rd. Forskud til, at opbygges som Bispe Residence, skal til et Raadhuus og Rettens Betjenings Sted der i Byen anordnes og indrettes, tes, og hans Stervbo af Byens Kasse samme 1400 Rd. betales (m). 6 Octobr. Rescr. (til Kammercollegium), ang. heel Toldfris hed for levende Vare, som til Lands i Friderikss hald indføres. (Efter Ansøgning) (n). 24 Octobr. Reser. (til Kjøbstædernes Magistrater i Norge), ang. videre forhold med priser, som af Commisfas (k) See Plac. 16 Junii 1800. (1) See Fb. 19 Febr. 1753. (m) Maaskee denne sidste Deel var ei til Kammeret. rer (n) Er ei igjentaget udi Toldfd. 26 Novbr. 1768, Cap. 26, 9. 5. Resolutioner og Collegialbreve. rer i Norge opbringes, saa at der strar paa dem skal 24 Octobr. dommes, om de for god Priis fan agtes eller ei; og, om de frikjendes, da strap at løslades, hvis ei, da in feqveftro til Kongl. Resolutions Inds Hentelse at forblive (o). Reser. (til Indqvarteringscommissionen i Kjoben 27 Octobr. havn), ang. at det Kongl. Academies Bygninger paa y Torv skulle for alt Paalæg være fri og forskaanede (p). das x Reser. (cil Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 3 Novbr. intet Brandredskab herefter fra noget Huus i Sta den maae udpantes eller udvurderes (q). Reser. (til Kammercollegium), ang. Skibsmaas 14 Novbr. lingen (r). Collegii Tilforordnede skulle fra Commerce - Collegio lade affordre alle Kongl. Befalinger og Ordonnancer, hvorefter Skibsmaalingen hidindtil er forrettet, samt de derover holdte Protocoller, og ellers Maalstoffene og Brænde Jernene, med hvis mere derhos bør at følge (s); saa og i Følge Told Ordonnancen af 2 Ide Martii sidstforleden, Maalingen af de til Bjøbens havn ankommende og ikke med Maalebreve forsynede Stibe herefter forsvarligen lade forrette, og Maales brevene under deres Hænder og Kammercollegii Segl til de Vedkommende beskrevne give, til Toldrettighe dens Erlæggelse derefter paa Toldstederne; men de dam (go Slibe, (o) See Mefer, 20 Junit og 15 Aug. 1691, famt Forb. 25 Febr. 1693. Dis (p) See Stiftelse 14 Septbr. 1695. (q) See Fb. 19 Julii 1799, S. 46. (r) See Fd. I Febr. 1797, S. 43. 13 or 10 (s) under ste Decbr. 1691 blev Hr. Jens Juel befalet, at labe alt Sligt til Kammercollegium overlevere. 90 Kongelige Rescripter, 14 Novbr. Sfibe, som i 17orge bygges, skal paa det Sted; hvor de bygte ere, maalese 14 Novbr. Reser. (til Samme), ang. 300 Centner Jern Kugler aarlig at leveres i Toihuset af Fridgḍe Jernverk under Grevskabet Laurvigen, samt 003000 Bord af dets Saugbrug (t). I Decbr, § 2. os Confirmation paa Fundats for Helsingoers ferske Springvand, oprettet d. 29 de Julii 1691 af dets Participantere, i Tallet 40, hvilke efter Kongl. Bevilgning af 17de Novbr. 1680 have bekostet dets Indledning i Byen (u). Pag Enhver Participant skal fra Hovedrenden af sin egen Bekostning lade føre det ferske Vand til sig udi sin Gaard, det tilbørligen vedligeholde, og siden fra samme Gaard ikke forflytte til nogen Gaard eller itte forfistre til nogen Sted, medmindre han det først Inspecteurene tilkjen degiver, og derfor giver udi Compagniet til en kjen delse 10 Rd.; ei heller maae nogen afstane sin Vande frihed til en Anden, medmindre han det iligemaade Inspecteurene tilfjendegiver, og den Kjøbende for fin Indtrædelse i Compagniet erlægge 10 No. Det skal være Enhver formeent, for Lyft eller Skjødesløsheds Skyld eller udi andre Maader; fir Band it Band at lade løbe eller spilde, eller nogen Forandring paa Steden eller Opstanderen at gjøre, men eens Piber og eet Equilibrium eller Batterpas for Alle at blive, som 24 Onu afpasses og med Compagniets Mærke brændes skal; og, dersom det befindes og bevises, at Nogen, enten Eyed §. 3. 6 Octob (g) (t) See Priv. 10 Septbr, 1689, S. 3, og Meser, af samme Dato. (u) Er fuldstændig i Rothes D. Referipter, S. 871-887, og, efter Schou I, S. 617, tryft 1760; see Confirm. og Reser. 5 Martti 1762 famt 6 Aug. 1783. Resolutioner og Collegialbreve. ved sig selv, sine Folf, eller nogen Anden, ved hvad 1 Decbr. Paafund det nævnes fan, fin Post lader underbere, og Bandsiderne lobe, end der efter Afligningen fat vorder, eller og at have sin Kam oven paa det ferske Bands Rende, og udi Bunden af dem have en hems melig Luge til Renden, item at bruge Ophævere, Pompeverk, eller andre saadanne ulovlige Instrumen ter udi sit Springe Bands Opstandere, eller og af lade Vandet af Hoved. Renden ledsage i Brouden, eller andensteds hen, da skal han første Gang give 10 Rd. i Straf, skeer det anden Gang, 20 Rd.; mens, skeer det tredie Gang, Vandet aldeeles at have forbrudt. Enhver Participant al aarligen om St. Hans Dag betale 1 Rd., der at blive udi en indlagt i Behold, om negen Brøstfældighed paa Bere Kasse §. 4. fet paakom, at det da af samme Penge kunde blive do 21 repareret fore; iligemaade skal og Vandmesteren deraf nyde sin aarlige Lon (v). Hvis Nogen udi samme Penges Erlæggelse Fulde findes gjenstridig, og iffe godvillig vil betale, naar han derom tre Gange i Mindelighed bliver anmodet, da maae Inspecteurene fra samme Modtvillige lade Bandet borttage, indtil at de deres Contingent godvilligen betale. ildi lige Maade al og enhver Participant være formeent, Bandet til nogen anden Gaard fra fine Render at §. 5. lade bekomme, uden Band Inspecteurens og Parti cipanternes Vidskab og Samtykke, enten for Penge, Gunst eller Gave, under hvad Skin det og være fan, under sit Wands Fortabelse, som forskrevet staaer; dog Ingen hermed formeent, fra sin Kam udi sin Gaard at lade Render lægge til sit Behov hvor han lyster. Og paa det Compagniet kan være forsikret §. 8. paa, at alting med Vandet rigtig tilgaaer, og uden MAY 200 Pere (v) See Nefer. 25 Octobr. 1692, S. 2, med Note() Kongelige Rescripter, I Decbr. Perfons Anseelse forrettes, da fal Piberne være af 12 Decbr. lige Storhed, og med Compagniets Stempel stemps lede, og to ulige Brænder forfærdiges, med hvilke begge alle Poster, som skal passere for gyldige, here efter skal brændes, hvoraf det Eene skal være udi den ældste Inspectors, det Andet i Vandmesterens Gjems me: findes nogen Post siden ikke med begge disse Brænder mærket, da holdes den for ulovlig. Reser. (til Magistraten i Aalborg), ang. Confi scation af Suftager, som fra Landet til Byen føres, og ei efter Forordningen om Vegt og Maal findes indrettede, (saasom der er befunden Urigtighed, og underiegt, om Befal. af 7de April 1691 er bleven efterlevet, hvorved Bedkerne i Aalborg have berettet, at de kom fra Landet) (x). 15 Decbr. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Kjødtartens Sættelse aarlig, og Communica tion til Politiemesteren (y). Gr. Efterson Slagterlauget i Kisbenhavn flageligen har ladet andrage, at den Tart, som udi de dem Aar 1683 (z) allernaadigst givne Laugs: Artifle er fat paa fersk og faltet Kjed i Staden at sælge, skal, formedelst Tibernes Foranbring og ulige dyrere Indkjeb, falde dem for besværligt at efterleve, saa de ei, uden deres Muin, Kisbet t Slagterboderne altid for een Priis skal kunne udsælge; hvorfor de Kongens Befaling til Moderation og Lindring derudi, ef tersom Tibernes Tilstand det kunde udkræve, have været begjerendes: saa befales, At Magistraten herefter udi Agt tager, nogle Gange om Aaret, efter Loven, at sætte en billig Tart paa Kjødet, hvorefter det udi Kjobenhavn kunde sæls ges, som forsvarligt kan være efter Tidernes Til stand; (x) See Forordn. 10 Jan. 1698. 1od nog (y) See Meser. 10 April 1761, S. 14 (cfr. R. 27 Mait 1713), 0. 22 Octobr. 1701, P, II, Cap. 9, S. 6, og Instr. 24 Martit 1741, S. 13. (z) ste Maji, hos Schou, S. 5. Resolutioner og Collegialbreve. stand; og derom hver Gang, saa ofte de nogen 15 Decbr. Forandring derudinden cragte fornøden at foretage eller anordne, give Politiemesteren fornøden Unders retning, og bam samme Forandring strax at commus nicere, at han tilbørligen derover kan holde. Bevilgning, at Doctor og Superintendent Jo: 19 Decbr. han Braem i Aarhuus og Arvinger maae af Tods. løv og Dalbyover. Bald, ved Ledigblivelse, oppes bære aarlig 100 Rd. til Bispe: Residentsen (a). Reser. (til Commandanten paa St. Thomas), 22 Decbr. ang. at leve i god Eenighed med de der boende Brans denborgste Privilegerede, og dem ei imod den imels lem det Vestindiske Compagnie og dem oprettede Cons trace molestere, saalange de sig efter den rette. fer den rett Reser. (til Statholderen i Norge), ang. 29 Decbr. Roraas- og Meldals- samt Lesse-Bergverker, faa og om begge Bergamters Jurisdictions Grendser. Gr. Eftersom er bleven andraget, hvorledes Endeel af Participanterne udi det Røraasiste Robberverk Nordenfjelds i Norge skal være faa modtvillige med deres Indskud og Subus, at, omendskjendt de af Berg- Amtet retmessigen blive tilfundne Sligt at betale, skal de dog, for tid at vtube, søge at b hielpe sig meb Appel fra een Met til en Anden, ja og til hoieste-Net, Verket i sin Drivt og Gang fffe til ringe Ophold og kace: da anordnes hermed, At, naar nogen af bemeldte Participantere Herefter laber hænde Berg Amtets Dom over fig for sit Indskud og Zubus der i Verket, og derpaa søger Udflugter med at appellere, skal den Samme tilholdes saadan hans Indskud og Zubus, strar og uden nogen Modsigelse udi Retten at deponere, indtil Sagens Uddrag; og, dersom han da vinder Sagen, skal ham hans Penge igjen tilstilles: og skal ellers Byfogden i Tronds (a) See Refer. 7 Septbr. 1759-8 Kongelige Rescripter, 29 Decbr. Trondhjem paa de Participantere, der i Byen boe, og fogderne paa Landet paa de Personer, som der ere bosiddende, ereqvere de i saa Maader ergangne Domme, saavidt lovligt og forsvarligt kan være. Og, paa det ethvert Berg Amt i Norge kunde vide sin visse Distants, saa er allern. for Godt befundet, at Leffpe- og Indset: Verker, og alt hvis der lige ger norden for dem, skal svare til det nordenfjeldske Berg Amt, og staae under dets Jurisdiction, men hvis der ligger fonden for, skal svare til Bongs. berg (b). Paa det og Participanterne udi Berg verkerne, særdeeles de udi det Røraasiske, funde desbedre holdes til det, som deres Skyldighed til Ver. ternes bedste Drivt og Fortsættelse erfordrer, og ens hver af Betjentene til at gjøre det, han bør: saa sal bemeldte Berg Amit herefter have Indseende med alle Bergverkerne tordenfjelds, og derfor stedse være saa omhyggelig, at Verkerne tilbørligen drives, ſaa og at enhver af Interessenterne gjør det, som ham - Berg Amtet forestilles. - Og, som ellers fornemmes, at Berg Amtet endnu al blive krævet en Gjeld for Mar 1684 og 1685, imidlertid Henning Jørgens og Andreas Lossius alternatim førte Directoriumi (e), hvis Betaling en stor Deel skal bestane udi de 208 Skippund Kobber, som for nogen Lid siden for Høieste Ret var indstævnets saa Fal Berg Amtet Pat. terne derom paa bedste Maader foreene, og, dersom det ei paa den Maade kan see, da gjøre Kongen et billigt Forslag paa hvad Maade eragtes, at samme Gjeld bedst kunde blive betalt. Og paa det al be frygtende Urigtighed og Mislighed baade ved Particie (b) See Juftt. 21 Decbr. 1689, S. 4. (c) Efr. Reser. 12 Febr. 1687. pane 525735099 (+) Resolutioner og Collegialbreve. panternes Indskud saavelsom samtlige Arbeideres og 29 Decbr. Banders Betaling desbedre kan forekommes, da skal det contante Indskud, som samtlige Participanter efter Reglementet til 3 Terminer aarligen til det Røraasife Robberverk bør at gjøre, til hver Termin udk Bergamtett Trondhjem indleveres og betales, og Pengene saa strax derfra til samtlige Arbeidernes rigtige Betaling paa Berket opsendes. - Og, efters som baade det Røraasiske saavelsom det Meldahlste Verkes Participantere idelig for Berg Amtet skal klae ge, at deres Skade sammesteds, Aar efter Aar, uden noget udbytte skal continuere, da bevilges, at saavele Materialierne, det være sig Kul, Rost, Satveed, og Malmkjørselen ved Tønder Tal, som Arbeiderneselv baade i hytterne og i Gruberne, des Betaling efter Bergamtets Tykke, Moderation og Handling a l'advenant til 4, 6 a 8 Stilling mere eller mindre maae ansættes, saaledes at Udgivten i det mindste kan svare til Indtægten, eller og at der maatte være en liden Fordeel for Participanterne, hvorved de i saa Maader kunde encourageres; dog samme Afsættelse ei længe at vedblive, end til at Gruberne sig forbedre, og Kobberet kommer i bedre Priis, da den af Berge Amtet igjen at forandres.. - Og, som en Berge Amtsskriver saavelsom en Berg Amts: Kasse Note denfjelds er beskikker og forordnet, hvilken Berg-Wints Skriver til aarlig Løn og Besoldning er forundt 100 Rd., og Berg Umts Kassen til adskillige des Utgivter til lagt iligemaade 100 Rd., og den bevilgede Kobbers Accise udi ethvert af de 3 næstafvigte Aar ikke stat have indbragt saa meget, at de 2 Berg Raad P. deres Lon deraf kal have kunder bekomme: saa anorones, at af hvert Skips pund Kobber, som herefter paa de Sordenfjeldske og Marselis Selteſen bera‍ Dreyer der bekom II. Deel. P p Robe Kongelige Neferipter, 29 Dechr. Robberverker vindes, skal gives uden Forskjel til Accise en halv Rigsdaler (d); desligeste, at af hvert Skippund Jern, som paa bemeldte Leffpe: Jernverk vindes, skal betales 6 Stilling danse i Accise: som tilsammen paa Verkerne skal erlægges, hvoraf bemeldte tvende Berg Raad og Berg-Skriver deres aarlige Løn, saa og Bergkassen de tillagde 100 Rigsdaler mane og kal nyde. 1692. 9 Jan. Neser. (til Kammercollegium), ang. at Matricul

6 Jan.

16 Jan. og Rytter famt Ore: og Fleske: Skatten skulle alle til 4 Terminer betales (a), faa og at for Havre Skatten af Ribes samt Lindenes og Bøvling Amter det Halve i Rug maae leveres (b). (Til destobedre Migtighe, saavelsom Beqvemmelighed for Landmanden k Danmark, da den ferste Stat blev erlagt i 4 Qvartaler, den anden maanedlig, men den Tredie og fjerde i Novbr.) Reser. (til Magistraten i Fridericia, Lemvig, Hobro og Mariager), ang. at Byen ligesaavel som andre Kjøbstæder skal betale Consumtion af Viin, Salt og Tobak, m. v. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn, Helsingøer, Kjøge, Kallundborg, Ribe, Fridericia, Aalborg, Aarhuus, Ebbeltoft og Horsens, samt i alle Norges Kjøbstæder), ang. Forhold med Eeder af de til Spes paa Frankrig Trafiqverende, saa og om den med Kongen af Storbrittanien og Generalstaterne indgangne Convention (c). (d) See Fb. 1 Febr. 1797, S. 368. Reser. (a) Samme Tider og Belsb, som i Fd. 29 Novbr. 1746; cfr. d. 6 Decbr. 1692. 1900 (b) See Fb. 6 Septbr. 1692 og 24 Aug. 1791.0% (c) See Refer. 19 Julii 1691, med Note. 1993 Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Kammercollegium), ang. aarlig Tart 19 Jan. paa det ny Rorn (efter indhentede Underretninger fra Stiftsbefalingsmændene og Magistraterne sidst in Augufto), for om Nogen derefter fit Skattekorn vil betale (d). ads Refer. (til Stiftsbefalingsmændene og Bi 30 Jan sperne i Danmark), ang. hvo udi Hospitalerne maae indtages (e). aldo in Den ved Befaling af rode Martii 1683 til Sus perintendenterne giorte Anordning ophæves hermed; og Kongen vil, at det i saa Maader med Hospitalerne i Stiftet efter Fundatserne skal forholdes, og Fattige, Elendige, Krøblinge, Ersbelige og aldrende Mennes sfer, som det kunde behøve, aleeneste derubi annams mes og indtages. 20 Reser. (til Bisperne i Danmark og Norge), 30 Jan. om Rigtighed fra Dem for Tavlepenge til Helsingsers Hospital og Skole (f). Gr. Saasom Hospitalets Forstander, P. Gad, har ladet andrage, hvorledes bemelete Tarlepenge, fom aarligen til hver Michaelis skulde leveres, fal for nogle Har i endeel Stifter ubetalt tilbagestaae, hvorover han nu beklager sig, ingen videre forskud at tal kunne giore: da befales, At Superintendenten de i saa Maader indsamlede og endnu ubetalte Penge, tilligemed rigtig Specificas tion derpaa, til fornævnte Peder Gad imod hans Qvittering allerforderligst lader levere, og dermed siden faaledes aarligen til hver Michaelis uden nogen Fors sømmelse continuerer. Reser. (d) Herom udgil Kammerbrev til Stiftamtmændene for dette Aar, D. 12te Julii 1692; fee gd. 24 Aug. 1791. (e) See Fd. 24 Septbr. 1708, P. 1, §. 11 og 17. () (f) Reser. 6 Novbr. 1739, P. III, S. 1o, meb Note. (i) Kongelige Rescripter, 30 Jan. -2 Febr. nel og 26 Jou Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at grund, murede Buse, eet Loft hoie, maae opbygges t Bergen af dem, som et Bergen af dem, som ei formaae mere (g). Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. Hunscapellaners og at Erspectancer paa Falde ei vorbe con (h). Gr. Saasom erfares, at de Proprietarier, som en eller anden Kirke under Jure Patronatus baver, hidindtil, naar Sognepræsterne udi de Kalb, som under deres Jure Pas tronatus ere, formedelst Alderdom eller Svaghed Capellas ner funde behove, skal have meddeelt de personer, som de i faa Maade til Capellaner have antaget, beres Kaldsbreve vaa Successionen udi Kaldet efter Sognepræstens Dod, hvorpaa da Kongelig Confirmation allerunderd. er bleven sagt og erholdet: da, til al orden og Misbrug, som sig derved kan indsnige, at forekomme, befales, Kongen de Kaldebreve, ve, ſom de beref At Superintendenten Proprietarierne, som Kirker udi bet ham anfortroede Stift under Jure Patronatus have til allerunderdanigst Efterretning strar til jendegiver, at som de herefter kunde udgive til En eller Anden paa at succedere Sognepræsten udi Kaldet efter hans Dod, ei efter denne Dag vil con firmere, men dermed at skal beroe, indtil Kaldene, enten ved Sognepræsternes Dod eller i andre Maader, lovligen ledige vorde, da de dem efter Loven og den Rettighed, som de have til at kalbe, men bat med dygtige Personer have at forsyne, hvorpaa dem Kongl. allern. Confirmation efter allerunderdanigst Ansøgning stal vorde meddeelt (i). Skulde og Sognepræsterne saavel i Kongens eegne Kald, som udi de der under Jure Patronatus ere, imidlertid for Alderdoms, Skrøbes ligheds og Sognenes Bidtløftigheds Skyld M dijenere behøve, da skal dermed efter den udgangne Lovs anden Bogs Sigdy mass (b) ( ( (g) See Noten (g) ved Meser. 20 Novbr. 1686. (h) Cfr. Mefer. 9 Febr. 1684. (i) Sgientaget ved Forordn. 9 Jan. 1789.) ( Refolutioner og Collegialbreve. Bogs fjortende Capitel (k) udi flige Tilfælde for: 2 Febr. holdes. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 13 Febr. Accisen til Kjobenhavn og dens Magistrat, Havn og Fattige. Gr. I hvorvel Endeel af be Trafiqverende udt Kisbens havn allerunderbantgst Ansegning gjort have, at maatte fors flaanes for, at give Acctse af hvis Ware, fom i Staben oplægges, og til en eller anden Sted inden og uden Riget berfra igien udfores;PE Fumber Saa vil Kongen dog ingenlunde, at der udt de Magistraten, Staden, Havnen og de Fatrige, saavel af Kongen Selv, som af Hans Forfædre Konger udi Danmark, i saa Maade allernaadigst forundte Privis legier nogen Staar eller Forandring skal stee, men at bemeldte Acc se, som ved derom forhen allernaadigst abstædte Breve og Resolutioner (1) til Magistratens Lon, item til Stadens, Havnens og de fattiges Myrte er tillage og forordner, derved fremdeles ufor Marti andret skal forblive, saasom Kongen og Magistraten og Med-Interferede af fær Kongelig Omhu og Naade de derved Herefter beskytte og haandthave vil. 30112 mg Refer. (til Stiftsbefal. og Bispen i Viborg), 20 Febr. ang. Lasse Lands Indkomster til Viborg- Domkirke og Skole samt Sospital og Capitulares, en Capellan, en Sotonde og fogdegaarden (m). Gr. Saasom samtlig Tilforordnede udi Capitulet ved Domkirken i Viborg den 23ve Maji 1691 ere befalebe, for Stiftsbefalingsmanden og Superintendenten over Wiborg- Stift aarlig og i rette Tide rigtig Rede og Regnskab for .man 3 daite SunLesse (k) See Refer. 5 Julfi 1690, d. 9 Jan. 1728, R. 23 M Decbr. 1729, 2 Martit 1742, S. 6, 10 April 1745 og 9 April 1777, Prom. 29 Rovbr. 1788 og 18 April 1795. (1) See Resol.... Maji 1672 (m) Sce Refer, 29 Jan. 1734, Refer, 1735. med Note. Appr. og R. 9 Septbr. r. og R. 9 09 Kongelige Rescripter, 20 Febr. feffo - Lands Judkomster at levere, paa det deraf besbedre funde fornemmes, hvorledes famme Indkomster blive an 30 Jo vendte; og i hvorvel Kongen for billigt har eragtet at Domkirken og Stolen i bemeldte Kisbstæd altid af forbe adererte Lands Indkomster skal repareres og vedligeholdes, ferent Cavitulet Noget deraf burde nybe, saa tillades dog tulet og bera burd At hvis bemeldte Domkirkes og Skoles Betjente pro Lands Judkomster aarligen nyde, ligesom deres Formand for dem af Alders Tid, saavelsom og efterskrevne ordinaire aarlige Udgivter, nemlig til Capellanen paa Lesso RD. DF.; til So. Londen f Aalborg 6 Rd., og til Hospita let i Viborg 9 Rd., made fremdeeles continuere, og først betales, dernæst skal Domkirken og Skolen af det Øvrige forsvarligen repareres og vedligeholdes, fistön dèred for faavelsom og N ger beraf til Sogde-Gaardens pad Lesso fornødne Reparation insendes; og naar det er steet, maae först det, som deraf tilovers bliver, iblandt de fire Capitulares, som det pleier at nyde, efter sædvanlig Maade distribueres og deles. 10101 In 19adin 27 Febr. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at omendskjøndt de Tensberg By givne Privile ids o gier iblandt Ander forbyder den der omkring boende ue, ei til Nogen anden uden Tønsberg: Borgere Almue, at maae sælge og forhandle hvis Trælast de kunne brings til Veie; saa dog bevilges, at bemeldte Almue samme deres Bare til Andre, som med dem Handle ville, indtil paa videre Anordning uformeent maae sælge og afhænde (i Henseende til at Borgerskabet t bemeldte enover snu omilunder iffe skal være i den Stand, at de skal kunne affjebe almuen Samme). Martii. Obet Bref, at publiqve og Geistligt Gods ikke uden Kongl. Befaling maae mageskiftes (n). stos dim yox ijs Jo) Gr.) (n) See Plac. 20 Febr. 1717, 50. 2, 3 (2, 3), 08 Fb. 23 April 1781, §. 26. RETA Resolutioner og Collegialbreve. Gr. Saasom erfares, hvorledes de Mageflifter, som vi 5 Martii. hidindtil har tilladt at free med Kitters, Skolers, Hospi talers og andet Geistligt Gods udi Danmark og Norge, ifte altid til Kirkernes, Stolernes, Hospitalernes eller de Geistliges Gavn skal være udfalben, omendikjendt alle mu lige præcautioner, til at forekomme den Skabe, som ved saadanne Mageflifters Forhandling funde tilfaies, ere blevne brugte: faa er nu derfor allern. for godt befunden herudinden saaledes at anordne og befale, At herefter aldeeles ingen Mageffifter med Kirkers, Skolers, Hospitalers eller andet Geistligt Gods,, uden Kongens egen expresse Befaling, maae foretages eller free; og skal da først ved Committerede Fee noie og fuldkommen Besigtelse saavel paa det Gods, som til Mageskifte begjeres, som paa det, der til Mageskifte tilbydes, til hvilken Besigtelse og Forretning bemeldte Committerebe for sig og deres Arvinger skal være pligs tige at svare. dieser. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at 8 Martii, de, der hos Militaire i denne Stad ere i Tjeneste, og formedelst Forseelser vorde anholdne, skulle, tils ligemed Forhøret, til den Militaire Ret sammesteds fortiffes. ( Anledning af en Oberstlieutenants Kubsk, der for usemmelighed var paagreben) (o). ? de Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn, Helsingøer, 12 Martii. Kjøge, Kallundborg, Ribe, Fridericia, Aars, Aals borg, Horsens, Ebbeltoft og Lemviig, samt i alle Norges Kjøbstæder), a ang. at communicere de Trafis qperende, at, naar de komme til London, de da søge den danske Menigheds med Kongl. Samtykke kaldede Præst Hr. Iver Brinch. Reser. (cil Statholderen i Norge), ang. at Sen. 12 Martit. rik Blat er antagen, til at være Politiemester i Bergen, med 300 Std. aarlig kon af Accisen. P p 4 (o) See Forordn. 10 Martii 1725, Cap. I. Refer. 15 Martii. Kongelige Rescripter, Reser. (til Villum Vorm), ang. Hoieste- Rets Stævningers Forfyndelse aleene ved Cancelliebuddene, og Betaling derfor (p). (196) Gr. Cancellie Buddene i det Danske Cancellie have ladet andrage, anlangende hvis Indpas dem ved Hateste Rettes Stævninger at forfonde skal tilfeies. Thi beraies, At Vorm strar tilholder Procuratorerne, Hoiestes Rettes Stævninger i Kjøbenhavn ved Cancellie Buds bene aleene, og ingen Anden, at lade forkynde, og bemeldte Cancellie Budde derhos tilkjendegive, at de fremdeeles herefter maae nyde en halv Rigsdaler for hver Person de i Staden stævne, paa den Maade, som Regl. af 22de Martii 1684 dem det tillader; dog, naar flere end 6 Personer skal stævnes, skal dem dog ei mere end for sex Personer, nemlig 3 Rigsdas ler, udi alt betales. JA 22 Martii. Rescr. (til Justitsraad Kruse, og til Cancellieraad Rømer), ang. Den gamle Vegts Anskaffelse paa Rjós benhavns Toldkammer, og det ny Maals og Feb Vegts Annammelse sammesteds (9). 26 Martii. 2 April. Refer. (til Amtmændene i Sjælland), ang. 20 store Kampesteenes Anskaffelse til at omgive Høien ved hver Sjerding Mills Pæl paa Alfar. Veiene (1). Reser. (til Søieste Rets Tilforordnede), ang. at Retten skal herefter om Mandagen fra Klokken 12 til 6 om Eftermiddagen, og ei om Formiddagen, holdes (s). JAS Mertib Reser. (p) See Mefer. 27 Martii 1733. (q) See Forordn. 10 Jan. 1698. (r) See Refer. 2 Novbr. 1778, og gd. 13 Decbr. 1793. (s) See Vat. 10 Novor. 1774, S. 6; cfr. M. 25 Martii 3773. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Bispen over Fyens Stift), ang. at 2 April. Capellaniet og Rectoratet i Rødby skal herefter betjenes af een Person, som skal holde sig en Subs stitut, til at forestaae Sangen i Kirken, og tjene som ører i Skolen (t). Statuta, ang. det Kongl. Ridderlige Academie 15 April. udi Kjøbenhavn (u). Refer. (cil Magistraten, og til Indqvarteringscom 23 April. missionen, i Kjobenhavn), ang. at alle de Huse, Haver og Pladse, bygte og ubebygte, som ere beligs gende omkring Amalienborg udi Kjøbenhavn, og Kongen tilhørende, skulle for Grundstat samt al an den Tynge og Paalæg være forskaanede (v). JinCA Reser. (til Amtmand Moller), ang. at Kirkernes 30 April. Inventarium paa Island skal bortsælges, og for Pengene Jordegods enten til fattige Kirkers eller Hospitalernes Ophold kjøbes (x). Reser. (til Kammercollegium), ang. nogle Ind. 10 Majk. vaanere i Friderikshald forundte Friheder: 1) Halv Tiendefrihed vaa Trælast de med eegne Skibe udføre (y), i Henseende at de deres Tommerhandel i Sverrig mist have; 2) Oplagsfrihed paa grove Vare, og Eftergivelse af Told af Svenste Bare i 2 Xar, samt den halve Told af Tobak de i Svers rig sig tilforhandle (ligesom den 23de Jan. 1686 er bevilget) i 2 Aar, dog at de imidlertid Tobakspin. Pp5 des (t) See Refer. 4 Martii 1740, I. D. (u) See Stiftelse 14 Septbr. 1695, i Forordningerne. (v) See Plac. 15 Septbr. 1749. ptbr. 1749.9 (x) See Refer. 24 Febr. og 19 Maji 1747. (y) Menes, som udeladt i de seenere Toldforordninger, ophævet; see til §. 1 og 2, d. 1 Febr. 1797. Fil 81 Kongelige Rescripter, 10 Maji. derier der paa Stedet selv indrette (2); 3) Eftergi velse af dette Aars anstundende halve Rops, Heste- og Ildsted: Skat: (i Henseende til Byens flette Til stand og Næring, saa og paa det den herefter besbedre maa conserver 6.) (1) sie 09062 Reser. (til Magistraten i Friderikshald), ang. at 2 tilholde Indvaanerne, at indrette sig selv Tobaks spinderier (a). 10 Maji. 7 Junii. 14 Junii. Reser. (til de Tilforordnede over Politien i Kjo benhavn), ang at forfatte Langs: Artikle for de Haandverker, som dermed et endnu ere forsynede. 12 3210 Refer. (cil Amtmændene i Sjælland), ang. at ikkun een Skomager, som fyer Bonder: Sko, zer, ſom fyer i hvert Sogn paa den største Lodseiers Gods sig maae opholde. og (Eftersom Skomagerlaugene i endeel Kjebsteder have fort Klage over for Jubpas af Stomagere paa Landet, saavel fom af Militaire, at de arbeide for Præster og Fogder 2c., og lade Andre i Kjøbstæderne oilebe, med deres Arbeide at fælge) (b). 14 Junii. Reser. (til Magistraten i Sjællands Kjøbstæder, Kjøbenhavn undtagen), ang. flittig Tilsyn og Inda seende at have, at ingen Sko blive herefter solgt eller falholden der i Byen af nogen Pranger; men, Dersom Nogen, som ikke er Borger der paa Stedet, betræffes dermed uden paa offentlige Markeder, skal Hans Bare til de Fattige være confisqverede (c). 18 Junii. Neser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), med Forordningen om Brændeveeds Længde af Dags Dato, (z) See næstfølgende Rescript, og Forordn. 14 Junii 1786. (a) See No. 2 i Næstforestaaende, samt Fd. 14 Junii 1686. (b) Er ifte igjentaget udi Forordn. 25 Aug. 1741 og Rescr. 1 Decbr. 1736; fee næstfolgende descript, og 2 . af 9 Julii 1692. (c) See næstforest. Note, og Fororbu. 13 Febr. 1775. Refolutioner og Collegialbreve. Dato, og at omgaaes dermed paa lemfeldigste Maas 18 Junii. der, famt et ereq der, samt ei ereqvere de Vedkommende, somendstjondt den hidførte Brændeveed ei efter Forordningerne fin tilbørlige Lengde kunde have. Reser. (til Magistraten i Danmarks Kjøbstæder, 18 Junii. Kjobenhavn, Bornholms samt Lollands og Falsters andtagne), ang at naar Boffemagere, Sporemas gere, Sadelmagere, Remfnidere, Skæftere, Sværdfeiere og Grovsmede, som forstaae 2rges neien, sig, med, lovlig Besteed fra Regimenterne, der i Byen nedsette, mane Magistraten dem ifte fors meget med borgerlige og Byes Tynge og Paalæg besværge, men derudi bruge saadan Moderation, at de derover ikke skal fane billig Narfag, fig derfra igjen at begive. (Eftersom i Kjøbstæderne, hvor militien ligs ger, fat pea Slige være stor Margel faa at o te Ryttere, naar Gevær, Mandering eller Heste Noget feiler, derom reise 5 a 8 Mile) (d). ifte fal fane mag Refer. (til Indqvarteringscommissionen i Kjoben: 28 Junii. havn), ang. at de 4 Underfogder i Kjøbenhavn og Christjanshavn herefter maae nyde hver 3 Indqparterings Portioner, imod at holde den paa des res Eiendomme satte Indqvartering efter Grund. tarten. Reser. (til Amtmanden paa Borringholm), 28 Junii. ang. at den paa dette Land, ved forrige Amt- Strivers A. Vognsens dødelige Afgang, ledigblevne Skifteforvalters Bestilling paa Landet skal være ophæs vet, og Skifterne sammesteds af de Personer, som Loven 373 1910 (d) Menes bortfaldet ved gb. 16 Decbr. 1707 og Refer. 8 Mart 1793, Fund. 23 Jalti 1777, 90. 8 og 9, med Schous Noter; famt derved, at de Judgvarterede selv mev de Bemelore ere forsynede. (36) Kongelige Rescripter, 28 Junii. Loven simelder, Herefter betjenes (e); samt at Stif teskriver Bestillingen sammesteds, naar den lovlig tafes, es of be s lebig vorder, ligemaade skal afskaffes, og af de Pers soner, Loven ommelder, da efter den Tid betjenes (f). 28 Junii. Reser. (til Præsidenten og Politiemesteren i Bers gen), ang. 1) Bebyggelsen sammesteds ( hvorved de havde Desseins til en ny Gade, samt om ren Børs, Veierhuus og Bolvert paa den ny Almin ding, ophæves,mmen at denne skal forrige Un ordning til Byens Frelse forblive, m. v. om hvorle des Bygningerne fulle være bestafne) og 2) en 13 All Pundevegt til hver af de publiqve Veiere, hvoraf den Eene betjener Byen, den Anden Contoiret, og den Tredie Toldboden, da det om en ny Skaales vegt Befalede ophæves, og Borgerskabet at være til labt, sig af 2 publique Pundevegter herefter som tilforn at betjene (g). 2 Julii. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Forsigtighed med Arrester i Politie-Sa nul 8 ger, m. m. s Politiemesteren skal den Anstalt lade gjøre, at Estienne de la Soffe de ham efter Kræmmerlaugets i Kjøbenhavn til Politiemesteren derom gjorte Ansøg efter dennes Ordre under Arrest og Forsegling hensatte Kramvare ftrar igjen vorder tilstillede. Og, saasom erfares, hvorledes den paa bemeldte Vare gjorte Arrest ei inden den Tid, som Loven formelder, skal være ble (e) See Reser. 15 Maji og 2 Decbr. 1741, 7 Septbr. 1742, 2 og 26 April 1743, famt 21 Julii 1746. (m) () Set Refer. 31 Daobt. 1749. (g) See Refer. I Aug. 1800, gb. 10 Jan. 1698, Anordn. (.) 7 Octobr. 1754, og d. 1 Febr. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. bleven forfulgt, saa haver han og herefter varligere 2 Julii. at omgaaes med hvis Arrester, som En eller Anden i Politien vedkommende Sager hos ham kunde søge, og dem ei lettelig uden lovlig Beviis tilstæde, eller imod Loven uforfulgt lade henstaae. Jligemaade haver han Anordning at gjøre, at J. Stede fin af ham forseglede Kuffert, saavelsom og J. Weekes fine forarbeidede Speile og Speilmager:Redskab m. v., strar igjen bekommer; og bevilges herhos, at bemeldte J. Weekes maae sit Cabinetmager-Haandverk her. efter som tilforn ubehindret fortsatte, saavelsom og tilligemed af Speilmager Arbeid sig ernære. Fundats og Anordning (samt Reser. til Kammers 9 Julii. collegium), ang. det Kongelige Academies Tillag i Kjøbenhavn. Jilot ex Reser. (til Amemændene i Lolland og Falfter), ang. 9 Julii. at ikkun een Skomager.... (h) sig maae opholde. Reser. (til Magistraten i Lollands og Falsters Kjob 9 Julii. Stæder), ang. hvorvidt Sko ikke i Byen af uden byes maae sælges (i). 3000 .1.2 Reser. (til Magistraten i Bergen), ang. 9 Julii. Ophævelse af det Søren Reising d. 24de Martii 1688 meddeelte Bref, samt at det Enhver herefter maae være tilladt, at lade auctionere hvor ham lyster, Csaasom Magistraten i Erklæring vaa Supplication fra Aucs tionsmester 3. 2ielfen formener, at benævnte Ophævelse sfulde være til de Umyndiges Fordeel) (k). Hug Reser. (h) Det udeladte ligesom R. 14 Junii 1692 til Amtmanbene; og ligesaa Srundene, med Tillæg, "at fremmede Stomagere fælge i og uden Markeder, men Intet om Militaire. See Næstfolgende. (i) Lige!ydende med R. 14 Junii 1692 til Magistraterne, men Grundene som i det af gde Julit næstforan. (k) See Forordn. 19 Decbr. 1693-gale spuit (a) 90916 Kongelige Rescripter, 16 Julif. Reser. (til Viglas von Schindel), ang. de til det 19 Julii. 19 Julii. S. I. §. 2. §. 3. Kongelige Academie i Kjøbenhavn henhørende Acas demister at rette sig efter Academiets Statuter, enten de logere inden eller uden Academiet, is is go dont 903 Obet Bref, at Ingen maae gjøre de Tonder, som til Øl og fede Vare i Bergen behøs ves, uden Rypperne eller Bødkerne sammesteds, og at ingen tomme Tonder fra Landet i Byen maae indføres under deres Forbrydelse og anden Straf; samt at ei heller de Contoirfte eller Andre maae t deres eegne use ved Bødkere noget nyt Arbeide lade gjøre, men vel brugte Tonder lade reparere.. (Sansom Bødkerne i Bergen klagede over Judpas) (1). om Boferne i Berge Bergen flagede over Privilegium for Bolvig Jernverk (m)... Gr. Eftersom alvor Sørensen Borse, Assessor i Bergamtet Sondenfields, har ladet andrage, hvorledes han tils sinds er, et Jernverk ved en hans Gaard, Bolvig faldet, ndi Solum Herred i Nebre: Telemarken, at lade indrette: da forundes ham derpaa efterskrevne privilegier og Friheder: Bemeldte Halvor Sorensen Borse maae fra bes meldte Bolvig Gaard, hvor Masovnen skal anlægges, nyde een Miil i 3ircumferents til at skurve og skurve lade, efter Eresganger (1) og maae han lige ved Andre nyde Malmkjøb fra Besten, saa meget som til bemeldte Berks Fortsættelse fornøden eragtes. Skove omkring Gruberne, som til Sætteveed tjens lige findes, al fredes, og ei til Upligt forhugges, men aleene følge Verket imod den vedbørlige paabudne Skovleie. Han maae efter Berg Ordningen nyde de udi Zircumferentsen befindende Skove til Kul og ane De den (1) See Confirm. 5 Mait 1747, Refer. 11 Mait 1748, og Forordn. 12 Septbr. 1753, Cap. IV, 90. 313. (7) 12 Sept (m) See Forordn. 9 Jan. 1736, med Schous henvisninger. (n) See Bings Norges Beskrivelse, Side 55 08 789. Resolutioner og Collegialbreve. §. 4. den Fornødenhed, og skal Bonderne og Almuen der 19 Julii. fammesteds pligtige være, nødvendige Rul til. Verket at forstaffe, og andet derved forefaldende Arbeide forrette, imod saadan Betaling, som de enten selv fan foreenes om, eller af Over:Berg-Amtet efter Ens hvers Leilighed forelægges. Saasom daglig Kjørsel med Malm, Victualier og Jern forefalder, som de omliggende Bønder, formedelst Kul Arbeidet, ei saa tjenlig, som forneden gjøres, skal kunne forrette, saa bevilges, at til samme Rjórsel efterskrevne Gaarde maae bruges, nemlig Bolvig med underliggende øde Gaard Ørevig, Roere, Fiere, Rendesund og begge 20 à Eltved Øde Gaarde, hvorimod de maae nyde Frihed for Udskrivning paa de paa bemeldte Gaarde hjems mehørende Drenge, men iffe af noget fremmed Lægd, som sig der ville nedsætte; saa mane de og nyde Fris hed for Soldaterhold og Skydsfærd, paa det de idelig, naar paakræves, til Kjørselen skal lade sig finde villige og beredt. Han mane nyde fire Blas ninger fri for Told og Tiende, men siden skal han give lige ved Andre efter Verkets Beskaffenhed, og Over Berg Amitets Godtbefindende. Saa maae og alle Bergbetjente og samtlige Arbeidere, som gjøre Tjeneste til Berfet, og egentlig deraf dependerer, ens ten de boe ved eller om Berket inden bemeldte Zircums Ad ferentse, være fri for Udskrivning og al anden Tynge og Besværing, efter forhen allern. udgangne Forords ning, og udi alle forefaldende Leiligheder være Bergs Retten aleene, og ingen anden Ret, undergiven. Endelig Berk, som nu er besluttet at skal oprettes, og de han herefter indretter, maae og skal følge forbenævnte Halvor Sørensen Borse og hans Arvinger med forskrevne Privilegier, og de Friheder derpaa herefter allerunderdanigst maatte for at at ital oprettes, og be han be 081 §. 5+ 5. 6. §. 7. Kongelige Rescripter, 19 Julii. forhverves, til evindelig Odel og Eiendom, uden nogen Hinder eller Indpas, og at han og hans Arvine ger, enten selv eller ved deres Fuldmagtige, maae lade samme Berk dirigere, bebygge, fortsætte, for pagte og afhænde, samt derover falte og valte faale. des, som de bedst og tjenligst eragte, saalange de Verkerne efter Bergordningen drive, og deraf paa bes hørige Steder den tilbørlige Rettighed erlægge. ilma Preliminair Instruction for General Procureur Liels Benzon (o). 6 Aug. 6 Aug. Reser. (til Kammercollegium), ang. at De, som boe paa Nanset-Grund i Grevskabet Laur vigen, skal betale Consumtion. 6 Aug. 6 Aug. 9 Aug. 16 Aug. Bevilgning for Byfogden i Bergen paa I pro C. Salarium forlods i Gjeldsboer (p). Bevilgning for Byfoged S. O. oisager i Trondhjem paa det Samme, samt paa forseglings og Skriver Penge forud af Citanten (q). Suin Reser. (til Cancellieraad O. Romer og Polities mester C. Rasch), ang. at paatage fig Directionen over Veiene omkring Kjøbenhavn, m. m. (r). Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Reeberbanerne uden for Stadens Vester port, og Ilds Optendelse derved at forekomme (s). elin 19 Pos (o) See Meser. 27 Aug. og O. B. 3 Septbr. 1692, famt Justr. 16 Febr. 1753. (p) See Megt. 11 Junii 1788. (q) See ibidem. (r) See Mefer. 14 Martii 1693. (*) See Rescr. 22 Octobr. 1803. sola ng sam 0148 0400 Resolutioner og Collegialbreve. 60901692. Politiemesteren tilffiffes Herbos en Afridsning, 16 Aug. hvorefter Neeberbanerne uden Bester Port for Kjøs benhavn, med de dertil hørige Pak eller Spindes Boder samt Droger, skal indrettes og opbygges. Thi befales, at han ei tilstæder nogen Bygning paa for nævnte Reeberbaner at opsættes, forend den ved Stadse Bygmesteren efter ovenbemeldte Affridoning bliver indrettet. Og, paa det at bemeldte Reeberbane desto ziirligere, og paa en bedre Maade end til forn, fan indrettes saaledes, at Reebslagerne deres Materialier og Redskab til deres. Haandverks Fortsættelse for sig aleene kunde haandtere, og deres Drøger foruden saa stor Frygt og Fare for paakommende Ilds Hendelse, som tilforn, paa aparte Steder have: saa vil kons gen, at Pak: eller Spinde Boderne en vis Distance fra Landeveien (e, i en Linie til den Side ud til Veien skal sættes; og skal Reeberbanen gjøres lige saa breed sammesteds, som den udi den anden Ende ud til Stranden findes; hvorefter enhver Reesslager maae bygge sit Huus paa sin egen Bane, dog saaledes, at der imellem hvert Pakhuus skal være en Gang 2 Alen breed, paa det Enhver kan have fri Gang om sit eget Huus; og maae det de Vedkommende være tilladt at opbygge bemeldte deres Pakhuse af Stolper og Plan ker, men Taget med Tagsteene at dækkes, dog ingens lunde nogen Skorsteen eller andet Ildsted derudi at anlægges. Hvad sig Drogerne anbelanger, da anord nes hermed, at ingen Droge skal bygges nærmere ved Boderne end paa 150 Alen nær, og den eene Drøge i det ringeste 30 Alen fra den Anden, paa det at der kan haves Rum derimellem til at regjere Vand og Andet, som Fornødenhed kunde udkræve, om (det (t) See Fb. 13 Decbr. 1793, S. 75. 24 II. Deel. Gud Kongelige Rescripter, 16 Aug. Gud forbyde!) nogen Ildsvaade paakom. - Herfor uden er for godt befunden efterskrevne Poster, til Neebslagernes eget Bedste, at indrette og paabyde: 1) At Ingen, i hvo det vere funde, maae under 2 Rigsdalers Straf til Brandkassen understaae fig Dag eller Nat at smøge Tobak, enten paa Reeber banen, i Drøgftuerne, ved eller i Pak Husene, langt. mindre udi Pak eller Spinde Boderne at have noget Fyrslag eller Andet, som til nogen Ilds Optændelse kunde eragtes at bruges, hvilken Straf alle de ilige maade skal være undergivne, som derom Videnskab kunde have, og dog Saadant fortier eller dølger, og det ei for Politiemesteren tilkjendegiver; men de, som forskrevne Straf ikke kunde betale, skal efter Sas gens Beskaffenhed med Vand og Brød udi Raadhuuss Kjelderen straffes: 2) maae og ingen Reebslager om Sabbaten eller hellige Dage udi deres Droger nogen Ild optænde, langt mindre imod Aftenen eller ats tetider tjære noget Tougverk under 50 Rdlrs. Straf til Staden, omend skiøndt ingen Skade deraf funde være kommen, men Reebslagerne sligt Arbeide ved Dagen udi lovlig Tid at forrette: 3) fal Reebslas gerne tilforpligtet være, en vægter paa Reeberbanen at holde, som sammesteds, saavel om Dagen som om Natten, kunde have Tilsyn for Tyverie, Tobaks smøgen, item med Arbeide eller Ilds Optændelse udi ulovlige Tider; hvilken Vægter sin Vægter Eed paa Raadhuset for President, Borgemester og Raad skal aflægge, og forpligtet være, Politiemesteren at tile fjendegive, hvad Uorden i saa Maadec paa Reeberbas nen forefalder; faafremt, om han befindes at see igjen. nem Fingre med Nogen, eller Nogens Forseelse i saa Maader fortier, han da ikke vil være undergiven paa Kroppen exemplariter at straffes; og skal samtlige Reebs Resolutioner og Collegialbreve. Reebslagere samme Vægter, som de med ham fan 16 Aug. accordere, selv lønne. ſelv lønne. GILDIN Reser. (til Statholderen i Norge), ang. Ham: 20 Aug. borgste Skibe, som, saalange nærværende Brig va rer, i Norge funde opbringes, lige ved Engelske og Hollandske at frigives. Reser. (til enhver Stiftsbefalings- og Amt: 27 Aug. mand samt Superintendent, Landsdommerne, og Kjebstædernes Magistrater (u), Alle i Danmark), ang. at han [de], for saavidt som ham [dem] kan vedkomme og forekomme, med Generalprocureur Ziels Bengon, om hvis, som hans Function og Kongens Tjeneste kan være angaaende, flits tig corresponderer, og han derom al udførlig og fors nøden Underretning meddeler. (Saasom Kongen i den ham dote August: sidst forleden meddeelte Jnstruction har anbefalet ham, at han om hois, som bemeldte Jnstruction ham ti holder at iagttage, og han forneden Information om ten bebave, med de Kongl. Civil Betjente overalt begge Riger, Forstendommene og Grevskaberne flittig Correspondents skal holde) (v). Reser. (til Statholderen i Norge), det 27 Aug. Samme (x), saa, og derforuden at beordre Kongens Stiftsbefalingsmænd, Superintendenter, Amtmænd og Laugmænd (y), og Magistraterne udi Kjøbstæderne overalt i Norge, at de iligemaade (for saavidt Enhver kan vedkomme) med fornævnte Generalprocure

udi forskrevne Maade Correspondents holde. 2.92 Oben (u) Enbog paa Borringholm; om Norge i Næstfolgende. (v) See Oben Befal. 3 Septbr. 1692, og Justr. 16 Febr. 1753, (x) See descr. 8 Febr. 1771. (y) See Fd. 11 Aug. 1797 g drone 19 (4) 3 Septbr. 3 Septbr. 3 Septbr. Kongelige Rescripter, Oben Befaling, at enhver Stiftsbefalingsmand, Superintendent, Amtmand, Landsdommer, Laugmand (z), Magistrat udi Kjøbstæs derne og andre Vedkommende overalt udi Danmark og Norge (ved dette allern. Brefs Foreviisning) skal gjøre bemeldte Generalprocureur, Liels Bengon, com deres Forretninger, Kongens Tjeneste angaaende, fulds kommen Oplysning, frivtlig eller mundtlig, liges som han det selv fornødent kan eragte, og ham ders foruden om deres Conduite, som under dem staaer, fornøden Efterretning, saavidt de derom fan være vidende, meddele (a). Reser. (til Stiftsbefalingsmanden over Lolland og Falfter), ang. henrettede Misdæderes Legemer der i Landet paa Ansøgning at leveres Landmedicus i Falster, Dr. J. J. Bohme (b). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at aldeeles ingen flere Vaanhuse, Soboder eller Pakhuse maae herefter paa den Side af Christjans. sand ud til Stranden imellem Sæstningerne Chris ftjansholm og Laugmandsholm ovbygges. (Saas som, disse ikke til ringe præjudits, i det at det Syn eller den Defense, som den eene Fæstning af den Anden skulde have, dem derved betages, nogle af Borgerskabet have til bemeldte Strandside flige Bygninger opført.) 5 Septbr. Reser. (til Kjøbenhavns Vandvæsens Committerede), ang. at lade sætte Skjel og Tegn i alle af Byens Springs og Pompe Vande dependerende Sper, m. v. Obet (z) See ibidem. (a) Grundene ere som de i Refer. 27 Aug. 1692; fee Instr. 16 Febr. 1753, S. 1-3, og Resol. 4 Julii 1800 i Slutn, meb Noten (1). (b) Cfr. Forordn. 30 April 1736, §. 6. 11.0 Resolutioner og Collegialbreve. Oset Osref, ang. 3 1 Sriderikshald antagne Slag: 5 Septbr. tere, der aleene Byen med ferskt kjød skal for: do£0 fyne (c). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. fremmede 13 Septbr. Commisfarer og Orlogsskibe, som ankomme for Bergen, og føre Vare med sig, hvoraf Told bør betales. Confirmation paa en Ligning imellem Præ: 4 Octobr. sterne i Sjællands Stift paa Cathedratico, aarlig 322 Rd. 3 Ort efter den gamle Canon, fors fattet efter Befal. af 28de Junii fiostafvigt af Stiftss befalingsmanden og Superintendenten, efter Kaldenes Beskaffenhed, men Præsterne i Kjøbenhavn iffe, efter gammel Prarin, herudi beregnet (d): Alsted:Herred: Sors, Pedersborg og Kindertoft Rd. Ort. Rd. Ort. Bringstrup og Siersted Gyrstinge og Flinterup Steenmagle og Steenlille Bjerby og Bromme Slaglille og Bjernede Liunge og Braaby Alsted og Finebløf Arts Herred: Kallundborg Store Fuglede og LillerFuglede Svallerup Udby Rørby 2 I 2 I 2 I 2 I 12 B 00 Samodig I 2 I 2 I I H 293 2aby, (c) J Rothes N. Rescripter, S. 922; menes siden borts faldet. (d) See Refer, 19 Septbr. 1732. Kongelige Rescripter, 4 Octobr. Aaby Tømmerup Rakkeløf Resnes

Baarse-Herred: Vordingborg og Rastrup Ubby og Ørsløf Baarse og Beldringe 1920 Rd. Ort. Rd. Ort. I I I I I 2 I

12 2 2 Snesterse I Everdrup I Præsts og Skibbinge I 2 Joenshoved I Allesløf I 2 Mehrn Egitsborg Øster Kallehave Bjeverskov Herred: bined I 2 2 17 2 Herfølge og Sedder B I 2 Balloby og Taarnby B I Haarløf og Himling-Die I 2 Endeslef og Braaby I 2 Volbersløf og Gjørsløf Lidemark og Bjeverskov II I 7 3 Sarp Herred: Fars B Karise og Alsløv ad1013. I 2 Spjelderup og Smerup I 2 Roholte B 8 Kongsted I 2 Dalby Resolutioner og Collegialbreve. Dalby og Tureby Uggelse Rd. Ort. Nd. Ort. 4 Octobr. 200 200 IO & Flakkebjerg Herred Vester::lo Skjelßfjor, Stjørpinge og Faardrup 2 Gimlinge Tjereby Magleby Eggitsløvmagle Haarlof og Ting Jellinge Hyllested og Vendtsløf Ørslef og Bjerre Sønder Høie og Flakkebjerg Sørbyemagle og Kirkerup B I 2 I"> I 2 I 2 2 2 Agersøe og Omse bom addit I 16 Slakkebjerg Herred: Øster: Herlufsholm Fyrendahl og Qvislemark Forsløf Hyllinge og Marvede 20 Jahaj 3 070 I I mos despi I I 019 Tysterup og haldagger: Lille I I Kremmerup og Fuglebjerg I I I dani I I IO Wallendsved Karebek Hammer Herred: 4ladne sa demórint Sverdborg I 2 no dait Kjøng I 2 Veilse I 2 Rønnebek og Olstrup Torsverd 214 Nestelsse Kongelige Rescripter, se 4 Octobr.10.60 320 410 Nestelsøe og Mogenstrup Hammer og Lundby Holbo: Herred: Ramløse og Annie Rd. Ort. Nd. Ort. Is no ula@ I 2 9 3 Blidstrup I B agili Søborg 9 I 2 Helsinge og Valsby I 2 I 2 Græsted og Maarum Veiby og Tibirke Esbønderup og Nødebo verbrug Horns Herred: Ferslof og Vellerup Skibby Sfullelof og Selfø Kundby og Krogstrup Gjørlof og Draaby I I I I I 2 I I P IO Ours I 7 2 Liunge Herred: Kronborg: St. Olufs Kirke Tydske Kirke sesuapuge spillu 2 5119 and no qu 2 Hospitals Kirke I deukonslin Birkerød I 2 Jeden Blauftrød I Karlebo I 27 B Asminderød og Grønholt Tikjøb og Hornbek proddsso I 2 Liunge Herred Frideriksborg: Frideriksborg, Herløf II 2 sal 2 Slangerup og Uvelse 2 Græss Resolutioner og Collegialbreve. 110 410 10.0 Græss Hjørlunde f T9 Liunge og Uggeløse Rd. Ort. Rd. Ort. 4 Octobre I 2 I. 2 I 20 Udesundby og Oppefundby Love. Herred: Drelof og Soelbjerg I 2 40 Gjersløf Finderup Vedby, Reersløf Sæby og Hallesløf Borkendrup og Gørløf Helsinge og Droselberg Stillinge Haurebjerg og Guddom I I sliowan P I I Meerlose Herred: Holbek og Meerløse Ondløse og Søndersted Asminderup og Grandløse Nidløse Tollase og Nagerup Soderup og Eskildstrup Tostrup og Uggerløse Butterup Sønder Jernløse og Søstrup Nørre Jernløse og Vandløse Tersløse og Skjelleberg Moens Land: Stege I pice 2 puidust I 2

I 2 1010 12 2 wales o qu I2 go ze I289 I I que o dojč I 2 102 menit stein 2 gi ud II go do med dafjor mg g Tale 4 3 12 go tal 20 Hjertebjerg I B Magleby " I 2 295 Borre Kongelige Rescripter, 4 Octobr. 10.410 310010 Rd. Ort. Rd. Ort. Borre Kjeldby I 2 I I Sønder Sogn I I 6777 2019 Odsherred: Asnes Faareveile 3 P 1900 I 20 jol Grevinge I Viig og Asminderup Eegebjerg Nykjøbing og Rørvig 12 po ado Høiby Odden Ramsø Herred: Kjøge og Dlsemagle Borup og Kimmersløv Borup og Glim Egby og Dalby Høielse Ørsted og Daastrup = 90 II I 20 Sedlot die 2 go alon I I sjeldise 9t Ringstæd Herred: Ringsted og Beenløse Jydstrup og Valdsølille Biersted og verkeby q po qu gs go an I que a II 2 Harrested og Allindemaglealda Nordrup og Faringløse Vettersløf og Hum Tersløse og Ørsløf Forslof og Snesløf Haslof og Braaby 8270 PA I I I2 ember I I I I d 12 2 Slas .1,0.010 Resolutioner og Collegialbreve. 619 1692. Slagelse Herred: St. Michels Kirke Rd. Ort. Rd. Ort. 4 Octobr. geno 9110 St. Peders Kirke og Hospitalet I Heiminge Bierby og Sludstrup Lundforlund og Gjerløf Boeslunde Korsøer og Taarnborg Bemmeløf og Hemmershøt Sorterup og Ottestrup Synderup og Nordrup I 2 2 I

I I I 2 I 2 I I I I 13 I amsiag Skippings Herred: Bregninge og Biersted tales en el Værsløf og Jorløse 2 Viskinge og Auenss I I Folleslof og Sersløf F I 2 Vallekilde og Hørve 2 Seirs Tales o entusi I I 8 2 Smørum Herred: darodni go Glostrup Herrested Øster og Herrested-Vester I Ledsien og Smørum Bronby Vester og Brønby Øster I Vallensbef Torslunde og Jshøie I 2 2 I 3 2 I I $ Sengeløse 2 Tostrup I Ballerup og Maaløf Cou I 2 Værløsemagle 10 I I 13 3 sigamajame penite Soks Kongelige Rescripter, 4 Octobr. Sokkelunds Gerred: Gjentofte og Lyngby Gladsare og Herløf Solrød Rd. Ort. Rd. Ort. Nve Hollænder Byen Gammel Hollænder By Taarneby Stefns Herred: Lille Hedinge Holtug og Magleby Storehedinge Høierup 3 Lyderlof og Freersløf Helsted Streby og Varpløf Strø Herred: algo dusić? 2 2 Jadao go jelas quipe po q go g quadro I 2 3 do spi I I Stag ge Talas I I solit 2 1618 82 ga Talise' sa Stevinge og Gjørsløf I 2 ais9 Torup I 2 Kregome og Vinderød Strø I I 461 Lyngby I I Meelby Alsynderup Ølsted I I 20 19 dng I I IO 2 po soul102 Somme Herred: Lucii Kirke og Kornerup Siuf og Godstrup Vor Frue Kirke Hagerup og Kirkerup Jyllinge og Gunsemagle 2 qUTHOR jainnie poprz I I Stenmalalim I 2 I 2 Kvæ Resolutioner og Collegialbreve. Hvestrup og Flyng Himmelof Rd. Ort. Rd. Ort. 4 Octobr. Bjerrets Kirke og St. Jbs Kirke I Herslof og Gjefninge Tudtse. Herred: 2 13 3 I 2 Hjembek og Svinninge I Hørby I Kundby Udby I Bjerby og Morks I Hagested og Gislinge Jyderup og Holmstrup Skamstrup og Frydendal Tune Herred: Greve og Gildebrynde Reerslof og Bindinge Karlslunde og Karlsstrup Snoldelof og Tune IO 2 Ì 2 don I B I I Jerfie og Solrød I Haudrup og Skendsved I Tybjerg Herred: 7 I dlodias 3 916 St. Peders Kirke i Næstved og Fodby St. Mortens Kirke Skjeldby og Sundersløf Sandby og Brangstrup Gemse og Bavelss Nesby og Tivelse Fenmark og Riisløf Auversie og Thestrup I 2 $ 2 Ty 1001011 700777 Kongelige Rescripter, 4 Octobr. 0.00 110.11 Tybjerg og Herlofmagle S Vester Egede og Jomfruens Egede Voldborg Herred: Rd. Ort. Rd. Ort. 2 po loud 8 3 Telammic IO I Hyllinge og Lyngby Saaby og Kidserup Rye og Sommerup Sæby og Gjedshøi Valss og Særløse Osted og Allesløf Ølstykke Herred: $ I 2 I 2 apni 2 gb I I Sodiag I 2 geant I 2 adolf Steenløse og Vers 2 9012 Slagslunde og Gandløse Indi120 Farum I 2 Ølstykke I Snodstrup 2 5 2 II Octobr. II Octobr. Summa Summarum 322 Rd. 3 Ort. Rescr. (til Andreas Gunther), ang. at han sig hos alle udi Øresund ankommende og bortgaaende fremmede Skippere erkyndiger, hvormange Mand de fare med, og dem advare, sig fra al verving af Baadsfolk at entholde, saafremt de ikke efter Loven vil straffes. (Saasom fremmede Coufardifolk skal undera staae sig, Baadsfolk i hobetal at hverve og bortføre) (e). Reser. (til Amtmændene i Danmark og Norge, samt til endeel Kjøbstæders (f) Magistrater), ang. at have Til: (e) See naftfolgende Rescript, og dets Note (v). (f) Nemlig Kjege, Holbet, Stjelskjer, Næstved, Kallundborg, Nakskov, Falsters Np jobing, Affens, Kjerteminoe, Faaborg, Medelfart, Aarhuus, Nibe, Aalborg, Manders, Horsens, Mingrisbing, Ebbeltoft. Staven, Grindas, Sæby, Tonsberg, Steen og Stavanger. Resolutioner og Collegialbreve. Tilsyn, at iffe af eller til fremmede hverves So: 11 Octobr. uden Kongl. sær Tilladelse, under Livs-Straf folk, for bande den Hvervende og hvervede (g). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, Helsingøer, II Octobr. Korsser, Nyborg, Fridericia, Friderikshald, Fride riksstad, Christiania, Christjanssand, Bergen og Trondhjem), det Samme, og at Commandanterne ere befalete, at gaae dem tilhaande med Soldater, om det fornødent eragtes. ang. 25 Octobr. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), 50 Rdlrs. Straf for Bindelse af de Segl, som Toldbetjentene sette for Luger af de imellem Toldboden og Havnen i Staden farende Skiberumme (h). Reser. (til Amtmanden over Dronningborg Amt), 29 Octobr. ang. Raastedbro paa Landeveien imellem Hobro og Randers, Penge dertil af Hartkornet, og Vedlige holdelse af Bønderne (i). Reser. (til Magistraten, og til de Fattiges Direcs 5 Novbr. teurer, i Kjøbenhavn), ang. den Pligt, at være Oldermand for de Sattiges Forstandere i Staden, eller derfor Noget at betale, men ellers Frihed imid lertid for Indqvartering (k) og alle slags perso nelle Skatter (1). Reser. (g) See næftforest. og nestfolg. Rescripter, Forb. 11 Octobr. 1692 og 10 Octobr. 1704 (i Forordn.), Norsk-Fd. 1 Febr. 1770, 6. 27:33 med Schous Henviisninger, og Fb. & Jan. 1802, s. 63-67; cfr. Plac. 26 Junii 1765. (h) See Fd. 1 Febr. 1797, S. 103. (i) See Bevilgn. 10 Octobr. 1738. (k) See næstfolgende Rescript. (1) See R. 14 Martii 1696 og 27 Decbr. 1748, Side 154; bortfaldet, see Plan 1 Julii 1799. Kongelige Rescripter, ste 5 Novbr. Reſer. (til Commissarierne over Indqvarteringen Kjøbenhavn), ang. bemeldte Oldermands Frihed for goladas sd adand yat Indqvartering. 19 Novbr. Cancellie Skrivelse (til Landsdommerne i Sjælland, Lolland, yen og Langeland), ang. til Cancellie-Col legium, hver Gang Landsting er blevet holdt, indsende kort Notice om alt derved Passerede (m). 22 Novbr. at Reser. (til Amtmændene i Roeskilde, Ringsted og Sors Amter), ang at Bonderne ffal Kongens hos dodem til Opdragelse og underholdning hensatte unge 26 Novbr. Parforce-Hunde, hvilke Nogle ihjelsultede, vel pleie og underholde, eller til Staden forsendes, for at blive, Andre til Erempel, straffede. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at Ingen maae sælge Brod udi denne Stad, uden Bagerne aleene, som ere i Lauget, og de, som sær Kongl. allern. Bevilgninger, paa Brod alat bage og sælge, have bekommet, samt de, som 3 Decbr. IO Decbr. 1 hvorover Polities 3100 hos laabanne Bagere tagé, baniom Bagérnék mesteren alvorligen skal holde. Khavn adskillig Indpas i deres Næring af militaire Personer og ner og Andre skal tilfoies) (n). 4117) Bevilgning for Erik Lorch, Capitain: Comman deur til Søes, paa Hvalfiskerie og Tranbrænderie udi Trondhjem Stift, da ingen Anden maae fange Hvalfisk paa 10 Mile nær Landet, m. m. Reser. (til Laugmand Lars Undal og Fogden i Nedenæs Chr. Mortensen), ang. at de til (m) See Striv. 23 Maji 1693 og Anordn. (Refer.) 23 Jan. 173 (n) See Resol. 28 April 1739, V, R. 10 April 1761, S. 15 med Note, Fo. 21 Martti og Prom. 22 Aug. 1800, 0. 8 Jan. 1802, §. 14; cfr. R. I April 1785. Resolutioner og Collegialbreve. til Brastad-Gruber under Laurvigs og Bruns 10 Decbr. laugsnæsses Jernverk efterskrevne der næst omkring liggende Skove, nemlig Osdals Skov stor og liden, Omholts Skove, Miise, Meefel, store og liden asete Skove, Tveden og Krogstad samt Østenbo Stove, kal udlægge og anvise; item onderne alvorlig til holde, at de efter Berg: Ordinantsen af 25 de Aug. 1687, 8de Post, under deres Bygsels Fortabelse, imod rigtig og contant Betaling skal gjøre Kjørsel med Malm og Sætteveed til fornævnte Braastads Grubber; saa og en Tart sætte, paa hvad den Sæl gende for en Tende Malm af beholdne Grubber bør at nyde, faasom Kongen har bevilget, at Statholder Gyldenløve første Malmkjøb til sine Jernverker, efter de ham meddeelte Privilegier fremdeeles skal nyde og beholde, og Ingen have Magt til, nogen Malm derfra at bortføre, førend at han til samme fine Vers fers Fornbietse har bekommet, (da Endee!, uagtet D. B. 1obe gebr. 1672, skal have tilegnet sig Malm Gruber i Sircumferencen.) Kammercollegii Skrivelse (til Stiftamtmændene), 13 Decbr. indeh. Kongl. Resolution, at ei noget Forbud paa Korns udførsel udgaaer; og Erindring, at Ingen paa Kongens Gods maae sig saaledes for Korn til Sæde og Føde blotte, at han over denne Tilladelse fulde lide Nød. Reser. (til Stiftsbefalingsmændene og Bisperne i 17 Decbr. Danmark og Norge, samt til Generalprocureur T. Bengon at erindre derom), ang. Gjenparter af o spitalers og Kirkers forhørte Regnskaber i Rens tekammeret at indsendes aarligen (o). (Ligesom D. Lovs hvert (o) Til dem i Norge ftob: "af Kirke: Megnskaberne irebie Mar See Foroidn. 18 Martii 1720, Cap. 2, Il Deel. §. 41 11692. Kongelige Rescripter, 17 Decbr. Love 222 [. Lovs 2-21] befaler om Kirke: Regns faberne.) 31 Decbr. J. I. § 2. §. 3. Neser. (til Kammercollegium), indeh. en ny Myntes Anordning (p). Kongen har for godt befunden, Myntvæsenet over alt i Sine Riger og Lande paa en anden Fod, end det hidindtil haver været, at lade sætte; til hvilken Ende hermed anordnes: at aleene diffe efterskrevne Sorter af Courant Mynt paa alle Myntene herefter Fal myntes, nemlig Danske Kroner, Danske Markstykker, Danske To-Skillingstykker, og halve Danske Stillinger (q). Enhver Sort af forskrevne Courant Mynt skal være af efterfølgende Godhed og indvortes Værdie, nemlig: Danske Kroner og Markstykker efter den allerbedste Godhed, som de nogen Tid udi Kongens Regjeringstid have været slagne, saa at een Mark fiin Selv herefter til 18, 28 B. d. bliver udmyntede; To Skillingerne skal ei være af ringere Godhed og indvortes Værdie end Kronerne, uden for saa meget, som de derved faldende Omkost ningers Forhvielse kan beløbe, og een Mark fiin Sølv i saa Maaber til 10 Sid. 64 ß. d. uemyntes; halve Stillinger skal herefter af bar Kobber myntes. Angaaende Materien og Fiinheden, da skal Danske Kroner og Markstykker herefter aleene myntes af Sølv til 13 lødig 6 Gran, efter Kjobenhavn Sølvs ringeste Godhe, og gaae 13 Stuffer paa Marfin af Kroner, og 52 Stykker paa Marken af Markstykker; Tostillingerne skal være af Fiinhed som 8 lødig, og gaae 256 Stykker paa Marken; og af de halve SFIL de S. 4, Prom. 8 Jan. 1774, Refol. 2 Noobr. 1792, og Circu. 11 Julit 1801. (p) See Mont-Orbningen 22 Martii 1671 hos Schou, og haus Noce, 5. 80. (a) See næstfolgende Rescript. Resolutioner og Collegialbreve. S. 49 §. 5. Stillinger af bar Robber skal der gane 64 Stykker 31 Decbr. paa Marken, saa at een Mark Kobber bliver udmyn tet til 32 Danske. Bredden og Tykkelsen af oven frevne 4 Sorter Courant Mynt skal efter de herhos følgende Modeller paa ethvert Slags indrettes. Hvad fig samme Sorters Stempel anbelanger, da skal der paa den eene Side af alle forskrevne fire Sorter stems ples Kongens Contrafait, og oven til, imod Enden af Bredden, disse Ord af den Kongelige Titul: Christ. V. Dei Gratia. Paa den anden Side af alle forbes meldte 4 Sorter skal af den Kongelige Titul sættes rundt omkring imod Enden af Bredden: Dan. Nor. Van. Got. Rex. Jligemaade al og paa den anden Side af Bronerne stemples en Kongelig Krone, og Kongens Symbolum neden om: Pietate et Juftitia. Paa den anden Side af Markstykkerne inden for den Kongelige Titul skal stemples disse Ord: I. Mark Danfk; paa Costilling Stykkerne: II. Skilling Danfke; paa de halve Stillinger: Skilling Danske. Marstallet skal stemples paa Kronerne ved Enden af den Kongelige Titul, og paa de andre 3 Sorter strap neden for Myntens Valeur. Refer. (cil Samme), ang. at der, efter den, ved 31 Decbr. Kongens af underskrevne Dato (r) til Collegium ers gangne Befaling, refolverede ny Mynte. Anordning, nu strar for det Første 100000 Rigsdaler i Danske Kroner og Markstykker, saavelsom og 5000 Rd. i halve Danske Skillinger af Kobber maae myntes; men at med Tostillingers Montning indtil videre skal henstaae (saasom Laudet med Overflødighed deraf skal være opfyldt). Rr 2 (r) See næstforestaaende Rescript. Rescr. Kongelige Rescripter, 7 Jan. Neser. (til Edvard Bruſe), ang. Vares Oplag, og Leie for hvad der lægges i Pakhuset, udi Bel fingser (a). 14 Jan. 14 Jan. 14 Jan. 4 Febr. Reser. (til Samme), ang. at de i Haderslebhuus Amt, som Øpen kjøbe i Norre Jydland, til at op stalde, skal deraf erlægge Told ligesom andre Kongens Underſaatter; samt at Ørenkjøbmændene maae være fris tagne for at skaffe Angivelse Sedle paa stemplet Papiir efter Ørnenes Værdie, efter Forordningen om det stemplede Papiir. (Endeel Indbyggere i fornævnte Amt have tjobt Øren i Ivbland, til at stalde, og ved Seble fra Habersleb= Amtstue, at de derunder here, Inde dem igjen uofore, da de i saa Maave ilkun 6 ß. af Style fet i Kolb skal ville svare) (b). Obet Bref, hvorved strengeligen forbydes alle i Kalslund- og Fros-Herreder Boende,, at de Salt, Tobak, Jern og andre fremmede Vare, under deres Confiscation, herefter ei mane sælge eller falholde. (Saasom det erfares, hvorledes endrel af Kongens i Ribehuus Amt (c) udi bemeldte Herreber boende Unbersaatter adskillig Handling med deslige Bare skal drive, og deraf hverken Told eller Consumtion svare, der ei aleene er til Afgang i Kongens Intrader, men endog de der om fring liggende Kjøbstæders Næring til Svækkelse) (d). Obet Bref, ang. hvorvidt ved Ladestederne Lokeles og Restinge paa Langeland maae losses og lades (e). Reser. (til Hr. Just Heeg), ang. at Kongen har ladet befale Officerene omkring og udi Sris (a) See Refer. 18 Julii 1693, og Fd. 1 Febr. 1797. (b) See Forordn. 11 Junii 1788, S. 3, og 18 April 1792, Refer. 24 Aug. 1792 med Note; cfr. Pr. 20 April 1793. (c) See N. 22 Arril, 15 Julit og 12 Aug. 1735. (d) See %d. 25 Aug. (e) See Toldfbg. 26 Febr. 1797, 9. 13, 1741; cfr. Fo. 5 Martii 1689, §. 2. Novbr. 1768, Cap. VI, §. 2, famt Confirm. 27 Julii 1671. O og I Resolutioner og Collegialbreve. 1693. Frideriksstad og Friderikshalb Festninger, at de 4 Febr. sig aldeeles fra al Jagen og Skyden ikke aleene paa hin Side af Grendserne, men endogsaa nær paa denne Side entholder, at et derover maatte gives Aarsag til nogen misforstand; iligemaade forbyde Bonderne der neder ved Grendserne Hugsten udi de Skove, som ikke udisputeerlig høre under deres Gaars des Rettigheder, og færdeeles ei at befatte sig med Noget, som er over Grendserne (f). Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn, Helsingøer, 7 Febr. Kallundborg, Ribe, Fridericia, Aars og Aalborg), at de hvis ang. at tilkjendegive de Trafiqverende, Sribe, som de agte at negocere med paa Frankerig, lade gaae under Convoi, eller og tilskrive sig selv hvis Ulempe, de kan tilføies. Reser. (til Stiftsbefalingsmanden i Sjælland), ang. 21 Febr. at den Vornedrettighed, som Loven ommelder, ikke Skal extenderes til de Børn, Militaire i Tjenesten Anledning avle, naar de ei Gaard fæstet have. C Waastand af en Husbonde, at Born af en Sognervtter, som kun harde wiet Huus, skulde være Vornode) (g). Refer. (til Kjøbstædernes Magistrater i Norge), 7 Martit. med Forbud (om Prisers Indløben i havnene) af 25 de Febr.; dog dermed ei meent de Priser, som formedelst Storm og Uveir funde foraarsages i forbemeldte Havne at indlebe, hvilke dog skulle strap ved godt Veir sig derfra igjen begive (h). Sr 3 2300 Reser. (f) See Mefer. 23 April 1745:08 9 Novbr. 1770, Tractat 718 Octobr. 1751 (i d. 1752), Art. 6, samt iste Codicil S. 12, 13, 14 08 17. (g) See Forordn. 21 Febr. 1702. (h) See Refer. 18 Martii 1693 og 29 Martii 1748. Kongelige Rescripter,G 12 Martii. Bevilgning paa Sribsbro-Penge iBallundborg (i). 14 Martii. 14 14 Martii. 18 Martii. Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Direction over Veiene omkring Staden (k). Gr. Omendifjonbt Canc. Mb. Romer og Politiem fer Rasch d. 9de Aug. i næstforleden Aar ere anbetroebe Di rectionen over Veieues Forfærdigelse og Bedligeholdelse omkring bemeldte Stab; da, saasom Bræfidenten har bes rettet, at Magiftraten famme Veie, uden noget ertraordis natre Vaabub dertil, selv nofsom vil lade reparere og ved ligeholbe, befales,io At Magistraten sig forskrevne Direction over Veies ne, herefter som tilforn, antager, og, indtil videre allern. Anordning, forsvarligen forestaaer. Refer. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at Beste ei maae dresseres andensteds end i det Kongl. Academie udi Kjøbenhavn, under Hestenes Forbrys delse til Academiet, og 50 Solrs. Mulet til Chris stjanshavns Kirke af Berideren. (saasom En og Anden i Kvavn, tvertimod Privit. 26de Septbr. 1691, Art. 6, lade Heste uden for Stadens Porte tilride.) Reser. (til Statholderen i Norge), ang. Prisers Indløben i Havnene (1). 21 Martii. Rescr. (til Bispen over Sjællands Stift), ang, at Præsterne i Rjøbenhavn skal flittig give Agt paa, hvor de Reformerede, som i deres Menigheder boe, fig lade vie, eller deres Børn dobe, og hvor de Catholste det Samme lade forrette, og det forstæns dige Bispen, som Underretning giver til Inspectorene over de Reformerede og Catholske, Gjøe, Hubsch, og Dr. H. Vandel.. (Saasom det er andraget, at Ad= (i) See Refer. 5 Febr. 1783. ſkil (k) Rømer og Rasch bleve samme Dag heraf givne Com munication; fee Fo. 22 Octobr. 1701, P. 2, Cap. VII, §. 6, og Justr. 24 Martii 1741, S. 15; cfr. Fo. 5 Julit 1793, S. 16. (1) Det Samme som Refer. 7 Martii 1693. Resolutioner og Collegialbreve. Fillige af den Hollande Nation i Khavn fal, siden den 21 Martii. Lid, at den Epojke prædikant ved den Reformerede Kirte simmesteds blev forbuden at prædike i det Hollandske Sprog, understaae sig at søge den Hollandske Residentes Huus, hver der præbikes og communiceres, debes og vies, hvilke 2 Dele Kongen ingenlunde kan tolerere) (m). Obet Bref, at Execution efter Hoieste Rets: 25 Martii. Domme paa Boder til Christjanshavns Kirke maae free efter fidemerede Copie af Dommens Slutning paa flet Papiir under Justitssecretererens Haand (n). Reser. (til Magistraterne i Aarhuus og 25 Martii. Kallundborg), ang. disse 2 Stæders Færgelob (0). Gr. Til den Reisendes desto fifrere og bedre Befordring, faavelsom og til den ved Færgelsbet imellem Kjobsæderne Kallundborg og Aarhuus hidindtil forefaldne urigtighed at forekomme, er for godt befunden, den Kongl. om færgelebene den 29de April Aar 1684 udgangne Forordning, for saavidt som Færgelobet imellem bemeldte Kallundborg og Marhuns er angaaende, hermed at forandre og forbedre, og det faaledes: Bemeldte Færgelobe imellem Kallundborg og avs huus skal bestane udi et fælleds Rederie imellem Inde vaanerne paa begge Steder, af behørige Smakker og Fartei, nemlig 5 dygtige Smakker, og 4 dygtige Roers Baade, hvorudi Indvaanerne i Aarhuus stal rede for 3 Femte Parter, og Indvaanerne i Kallundborg for 2 Femte:Parter, hvorunder de skal være at forstaae, som Færgelebet hidindtil har været bes troet, og det endnu i Possession have; dog skal det ingenlunde være tilladt, nogen af Magistratsperso- 4 nerne (m) See Forordn, 21 Martii 1693 med Schous Henviis ninger. (n) See Forordn. 21 Julii 1714, med lige Henviisuinger, fait R. 12 Septbr. 1691. (0) See Mescr. 20 Martii 1744, 6 Febr. og 31 Julit 1789, 15 Julit 1791, 17 Martii 1797, 13 Septbr. 1799, 08 6 Novbr. 1801. §. I. Kongelige Rescripter, Noto §. 2. .. eller Andres Navne om de fulde befindes 25 Martii. nerne paa forskrevne 2 Steder, enten selv at participere udi forbemeldte Rederie, bertil laane, fanfremt de ikke, derimod at handle, ville have det Quantum, som san dan deres Part funde blive tareret for, Halvparten til Angiveren, og halvparten til næste Hospital, for brudt. Alle udygtige Smakker, Fartsie og Noers Baade, som til Transporten imellem Kallundborg og Aarhuus nu bruges, skal strar og uden nogen Fore vending eller Undskyldning casseres, og ei mere tillas des, dertil at bruges, men Vedkommende i deres Sted igjen andre dygtige Smakker og Roers Baade, det snareste mueligt er, og i det seneste inden St. Hans Dag nu forstk. i tilstrækkelig Stand at forsaffe, indtil det udi den første Art. ommeldte Tal af 5 dyg. tige Smakker og 4 dygtige Roersbaade kan blive fyl dest. Saa skal og de Smakker og Noersbaade, som endnu ere udi Brug, og for dygtige kan eragtes, strap paa begge Sider af uvildige Skippere taperes; og skal Rederne paa begge Sider, proportionaliter, ligesom de rede til, derudi være lige gode. maade skal det og hermed strengelig være forbudet, de til denne Transport destinerede Fartsie til anden Brug end den Samme at maae anvendes, medmindre det enten til Kongens Tjeneste, eller og efter allers naadigst Befaling og Tilladelse funde skee; og hvis Sederne skulde befindes derimod at handle, da skal de for hver Smakke, som ikke holder fin Bort, hver Gang betale 10 Rd., Halvparten til Angiveren, og Halvparten til næste Hospital. Saa skal og Rederne være forbundne til fremdeles herefter at gjøre de fri Transporter uden Betaling efter ovenbemeldte Fors ordnings Anledning. Fartsierne fal efter Forordnin gen ufeilbar seile, naar Bort. Tiden er, og de seile funne, §. 3. Iliges Resolutioner og Collegialbreve. funne, undtagen naarsomhelst de aldeles ingen Fragt 35 have; men hvis de have nogen fragt, hvor liden den og kunde være, da skal de stray uden Ophold og Undskyldning affeile, saafremt de ei ved Veir og Bind derfra bliver hindret. Og, saasom Rederne udi fornævnte Færgelss herefter feile til een Kasse, saaledes som forfkrevet staaer, saa skal de udi Kale lundborg oppebere Aarhuus Smakkers Fragter, og de udi Aarhuus Kallundborg Smakkers Fragter, hvoraf først Skippernes og Baadsfolkenes Hyre skal betales, og det Øvrige til Rederne udi Kassen forvares, som een eller to Gange om Aaret imellem dem, ligesom de rede til, skal deeles, efterat Reparationen paa Far toiene deraf er fradragen; og skal samtlige Redeve være forbunden til, at forsyne Fartsiene med dygtige og velforfarne Skippere og Baadsfolk, saavelsom og tilforpligtede være, dygtige fartpie, om Noget forulykkedes, eller udygtig befandtes, strar igjen i Farten at forskaffe. Endelig og for det Sidste skal Borgemester og Raad udi meerbemeldte Kallundborg og Aarhuus hermed allern. anbefalet være, flittig Ind. seende at have, at Alting ved fornævnte Færgeløb, eftersom forskrevet staaer, i god og tilbørlig Stand bliver sat, og saaledes dermed aarligen continuere, som de selv agte at tilsvare, og under 100 Rdlrs. Straf til Christianshavns Kirke, hvoraf ethvert Steds Magistrat den halve Part skal betale. Martii. 5. 4. §. 5. Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 28 Martii. hvo der som Sasbindere maae bruges til Viin at forfee (p). Rr 5 Reser. (p) Bortfaldet veb Eaugs: Art. 22 Decbr. 1694 (bos Schou), 9. 14, famt dieser. 7 Septor. og 9 Decbr. 1699 (Det gerne er tillige hos Schou). Kongelige Rescripter, 31 Martij. Refer. (til Soestatens Deputerede), ang. at de 2 af de To og Tredive Mænd i Kjøbenhavn, som væsthusets Midler blive betroet at forvalte, og deres Efterkommere maae om det Kongelige Løvte i ben Iste post af Fund. 13 de Julii 1682 være forsikrede, naar de med de Deputeredes Attest bevise, at de samme Forretning i 6 Har upaallageligen have forestanden, efter hvilken Tids Forløb de med Raadmands Pladse, saasnart da nogen ledig vorder, frem for Andre skal vorde aflagde (q). 8 April. Stefer. (til Edvard Bruse), hvorved Helsingøers Indvaaneve forundes paa fede vare og ferskt Rjóð, som dertil fra Helsingborg overfores, den samme Kgl. Naade og Toldfrihed, som dem ved Nesol. af 14de April 1685 er bleven forundt, og i Befal. af 23de Maji 1691 er vorden vaaberaabt (r). (3 Henfeende til Helsingser Bres desbedre Oplost, og at an kommende fippere funde der i Byen for billig Betaling bekomme fornødne Bictualier, og ifte vænnes til, at drage over til Staane derefter.) - 8 April. Reser. (til Amtmandene i Danmark), ang Grov ter og levende Hegn isteden for Gjerder, efter Skovs forordn. 13de Septbr. 1687, Art. 17 (s). II April. Reser. (til Amtmanden paa Jaland), avg. Steen- Diger til Platfisks Tørring, samt at af denne Sort Sal til Kjøbmændene leveres, og af Hengefist kun fra Sneefjeldsnæs Syssel paa Island (t). (q) Cfr. Refer. 27 Decbr. 1748, §. 6. (r) Forandret ved Neser. 2 Maji 1693. (s) See Jd. 18 April 1781 og 29 Octobr. 1794. (t) See Forordu. 13 Juuli 1787, Cap. 3. 9. 5. Reser. Resolutioner og Collegialbreve. #693. Refer. (til Amtmændene i Danmark), ang. at 15 April. holde over Fd. af 4de Junii 1689 om Brohold, og at ei Sorprang paa Landet begaaes (u). Obet Bref, at Sognepræsten til Aarhuus: 22 April, Domkirke maae oppebære Løsning og Korning- Præstekalds Indkomst, imod at lønne en Ca pellan (v). Refer. (til Statholderen i Norge), ang. Pladsene 22 April, i Bergen med Grundmuur at bebygges, eller og at sælges (x). Anordning, hvorledes de Kongelige Be 25 April, tjente, naar Kongen dem fra Cancelliet lader tilskrive, skal tituleres, nemlig: 11101 §. 2. Kongens naturlige Børn skal gives Titul af §. I. "Os Elkelige og Heibaarne, og i Begyndelsen af Brevene sættes: Bor synderlige Gunst og Bevaagenhed tilforn. Og maae dem aleene og ingen anden Kongelig Undersaat og Betjent gives det Prædicatum af høie Excellence, og Dettrene saavelsom Sønner nes Gemahler af hoie aade. De, som nogen af de i den første Classe af den seeneste gjorte Rangfors ordning specificerede Charger betjene, og ere Grever, gives Titul af "Hois og Velbaarne, og nyder det Prædicatum af høigrevelige Ercellence, og de ne dre gives Titul af "Hoiedle og Velbaarne, og i Bes gyndelsen af Brevene sættes: Bor synderlig Gunst tilforn. De, som nogen af de udi den 2den Klaffe specificerede Charger betjene, nyde Titul af "Hoiædle (u) See Jd. 30 April 1734 og 25 Ang. 1741." og (v) Maa være forandret, thi Jntet findes derom i Sofa mans Fundatser eller Statscalenderen. (x) See Rescr. 1 Aug. 1800. §. 3. Kongelige Referipter, 9. 4.. 25 April. og Veibyrdige, men Greverne gives Titul af "Hot

dle og Velbaarne; og i Begyndelsen af Brevene

settes: Vor synderlig Bevaagenhed tilforn. De, som nogen af de udi den 3die Klasse specificerede Charger betjene, nyde Titul af "Belæble og Velbyr dige... men Friherrer og ædle Herrer gives Titul af Velbaarne... I Begyndelsen af Brevene sættes: Vor Gunst tilforn. De, som nogen udi den 4de §. 5. Jug Staffe specificerobe Charger betjene, nyde Titul af A 5. 6. 2 §. 7. §. 8. §. 9. "Velædle og Belbyrdige, men Biskoperne i Sjæl lands og Christianie Stifter, faa og Kongens Con fessionarius nyde Titul af "Velævle og Heiærvær dige; Rector sector. Universitatis "Belæble og Hoilerde (y); Biskoperne i de andre Stifter, og de Theologi, som Rang næstefter dem have, "Velædle og Velærverdige;.. og i Begyndelsen af Brevene fattes: Vor Bevaagenhed tilforn. De, som nogen af de ude den ste 6te Klaffe specificerede Charger be tjene, nyde Titul af "Edle og Velbyrdige;.. Theos logi "Edle og Velærværdige,.. Liv. Medici, Consisto rial Raad og Affeffores, Sogne og Slots Præster i Kjøbenhavn, Eole og Høilæerde; og i Begyn Jene Tettes: 23 delsen af Brevene sættes: Bor Naade tilforn. De, som nogen af de udi den 7de Klasse specificerede Char ger betjene, nyde Titul af "Edle, men de, som til Skjold og Baaben ere berettigede, nyde Titul af "Edle og Velbyrdige;.. og i Begyndelsen af Brevene sættes: Vor Naade tilforn. Præsident, Borgemester og Raad i Kjøbenhavn gives Titul af "Os Elskelige, Velædle og Velvise President, Borgemester og Raad; Præsident, Borgemester og Raad i de andre Rjøbstæder, "Os Elskelig ærlig og velvise President, Borgemester og Raad... Grever og Fri (y) See og Forordn. 10 Febr.. 1736, 11, S. 2, b. her. Resolutioner og Collegialbreve. herrer og ædle Herrer skrives til Deres Grey, Fri 25 April. og Herskaber, og ellers alle og enhver Privilegerede til huis Sædegaarde de ere eiende. - Ellers at S. 10. Brevene i Almindelighed sluttes saaledes: Dermed Steer Vor Villie, Befalendes Eder Gud! lagte: Reser. (til Edvard Kruse), hvorved Befal. til 2 Maji. ham af 8 de April fidftl., om Toldfrihed for hel singgers Indvaanere, faaledes forandres og forklares, at de iffun i Told seal betale 4 f. af et Nad, 8 s. af et Lpd. Smør eller Tallig, og 4 Wt. af et Skpd. Flesk, som fra Skaane did fores, men sædvanlig Confumtion (z); dog at bemeldte Medera tion ei i den af ham aarlig udlovede Summa Kons gen til Afkortning kommer. Refer. (til Samme), ang. at Rostokkers og ans 2 Maji. dre Sarkoster skal betale 3 Mk. d. i Told af hver Tonde Øl, og I pro C. til Recognition af andre Victualier, som de paa Helsinggers Rehd sælge (a); samt at en Fregat lægges i Øresund, til at maintenere Kongens Heihed og Rettighed, saavelsom at have Indseende med det Forbemeldte. Reser. (til Directeurene over Soestatens 2 Maji. Qvæsthuus), ang. at omendskjendt dets Fundats (b) i den 9de Articul melder, at der skulle ingen Anden tillades udi samme Qvæsthuus til Underholoning at indkomme end de som i Kongens Tjes neste ere blevne qvæfte, saa bevilges dog hermed,. at de syge og paa Kongens Arbeide til fade fomne Søfolk derudi maae indlægges og forpleies, hvors (z) See Forordn. 1 Febr. 1797. (a) See ibidem, og Mefer, 18 Julit 1693. (b) Af 13de Julit 1682. Kongelige Rescripter, G 2 Maji. hvortil Directeurene, efter som Fornødenheden det uda fraver, maae angribe de Capitaler, som i fredelige Tider til Capitalernes Formerelse og Tilvert skulde forrentes (c). 6 Maji. Reser. (til Amtmanden over Kjøbenhavns, same Frideriksborg og Kronborg Amter), ang. at alle Bone dernes ulemlæstede Hunde skulle ufortovet lemlæstes, under Straf. (Saasom de have store ulemlæstede Hunde, hvilke om Dagen ere lenteve, men om Natten lose, og f Bildbanen bortjage Naavildtet, samt opede bets Kalve) (d). 9 Maji. Refer. (til Rammercollegium), ang. at 1) Almuen i Norge maae være fri for at betale den ved Forordn. af 10de Septbr. 1687 paabudne Regimentskat, 4 Sidle. pr. Lægd, bedragende Søndenfjelds 13164 Rd., Nordenfjelds 9064 Rd., og af Nordlandene (foruden Soldaterkjolepenge, dem de og maae være befriede for) 4000 d., i Alt 26228 Rd. (e); 2) det ved Toldens Forlindring paa fremmed Rug til Bergen og Trondhjem maae ved Befal. af 30te Junii 1691 forblive; og 3) iffun en Rigsort Told af en Tende Skotsk Havre Meel berefter skal svan res (f): (til Lettelse for Undersaatterne.) Reser. (c) En Resolution af 27de Jan. 1727 til Se Commissarts atet, som findes i sofmans Fundatser, T. IX, S. 431, Iyder forkortet saaledes: At det i Fremtiden med de Syge af Divisionerne, Søtoihuus: og Saandverks Fol fene (fom i forrige Tider feet er) skal forholdes, nemlig, at naar Nogen bliver syg, han da til væsthuset bliver bragt og der forpleiet, samt derimod de penge, som ham under Maanedskosten er tillagt, for hans Underholdning og Eunr med Medicamenter til Qvasthuset betalt vorder. See Refol. 9 April 1735. (d) See Forordn. 18 April 1732, §. 26. (e) See Forordn. 13 Decbr. 1746. (f) See Fd. 1 Febr. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. - Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at 9 Maji. Bender ei af Fogderne for Boder maae tiltales, uden Amtmandens Forgodtbefindende (g). Gr. Det erfares, at der letteligen fal funne findes Marsag til at vaafore Almuen i Norge Processer enten for Drukkenskab, Glagsmaal, Overhørighed eller andre deslige smaa Forseelser, hvis Bader dog siden bemmelig, og uden Jagttagelse af Kongens deraf faldende Mettigheder, imellem de Vedkommende skal vorde afsonede. Til at forekomme bemeldte Almues deraf vorende Skade og ulempe, befales: At Fogderne i bemeldte Norge, eller deres Bes tjente, ei made Bonden, paa de Steder hvor Kons gen Selv til Sigt og Sagefald er berettiget, for deslige Sager tiltale, eller ham i nogen Proces indføre, førend der først Amtmanden paa det Sted, hvorunder Bonden svarer, er bleven tilkjendegivet, og af ham approberet og for Godt befundet. 02 Refer. (til Commissarierne (h) over Kjøben: 16 Maji. havns Canaler), ang, aarlig Betaling til Havnevæsenet i Kjobenhavn for particulaire Af løbsrender. Gr. Hvorvel fornemmes, at Fd. af 15de, April 1682 om aarlig 5 Md. derfor, et skal være efterlevet, uagtet ved Besigtelse skal være befunden, Havnen ved slige Menders Misbrug fangt større Stade at fal være tilfoiet, end med fornævnte 5 Rdlrs. aarlige Afgivt skal kunne erstattes, m. v.; faa dog bevilges og tillades, At de samme Paabud iblandt de Vedkommende efs ter Enhvers Vilkaar maae moderere (i); og, faas fremt da Nogen Det, han ansættes for, ikke strap godvilligen betaler, have de det, uden nogen videre Pros (g) See Refer. 17 Martii 1779, 4 Jan. 1788, Prom. 9 Martii 1793 med Noter, samt Circ. 18 Novbr. 1797. og Plac. 31 Octobr. 1801. (h) Oluf Rømer, Claus Rasch, Morten Nielssen og Bærtel Stuve. (i) See Refer. 31 Julii 1694, Mesol. 29 Febr. 1696, og Reser. 23 Jan. 1789, E. S. 12:14. Kongelige Rescripter, 16 Maji Proces, efter bemeldte Forordnings Anledning ved Rettens Middel at lade søge og inddrive. 20 Maji. 23 Maji. 23 Maji. 30 Maji. §. I. Refer. (til sieste Rettes Tilforordnede), ang. at denne Ret al, faalænge Kongen ophelder sig paa Jægersborg, holdes om Mandagen om Formiddagen, og, naar han til Kjobenhavn indkommer, igjen om Eftermiddagen. Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn og øvrige Søstæder (k) i begge Siger), ang. at de Trafiqves rende Fulle alle førend dette Aars Begyndelse befomne Sopasse inden en vis Tid i Cancelliet til Caffering indseude; og De, som ville seile paa Spanien, Por tugal, den Widdellandske Sse og Frankerig, skulle, saalange Krigen varer, forfune sig med nye Passe til hver Reise, men De, som fare paa Engelland, Skotland, Irland, Holland, Veseren og Elven, hvert halve Aar, Nordenfjelds hvert halve Aar. Cancellie Skrivelse (til Landstingsskriveren i Sjæl land), ang. hver Gang Landstinget endes, at er indre Landsdommerne om Indberetningen til Can celliet efter Skriv. 19de Novbr. 1692, og at være omhyggelig for, at den vedbørlig vorder indsendt: (da de beraabe sig poa, at Striveren, som har Protocollerne, derom bedst skal kunne underrette.) Tart for Skolens, Organistens og Uns derdegnens Rettighed ved Liigs Begravelser, Brudevielser, Bornedaab og Barselqvinders Jntroduction i Aarhuus, nemlig : Om Begravelser: Naar alle Domkirkens Kloks ker begjeres for et Liig at ringes, da skal til Skolen, som da med samtlige Colleger og Disciple møder paa Kirs (k) Endog Helock, Næstved, Etjelskjer, Ribe og Varde. Resolutioner og Collegialbreve. G. % 5. 3. Kirkegaarden, og opvarter med Sang udt Kirke, bes 30 Maji. tales 4 Rd.; om Rector begjeres at følge, gives ham aparte Rd. 2 mf.; Conrector, om han begjeres, gives 1 Rd., dog maae ikke Conrector folge, uden Rector følger med, medmindre Rector er svag eller forreist, saa han ikke kan folge. Ligesaa meget skal gives, naar alle Vorfrue: Kirkes Klokker ringe, og hele Skolen begjeres. Naar alle Klokkerne til Domkirken, den Storste undtagen, ringes, da skal gives til Skolen 3 Rd.; ligesaameget skal gives, naar naar alle 3 Klokkerne til Borfrue Kirke ringes, og hele Stolen ikke begjeres, hvor da 4 af Skolens Col legis med 32 Disciple, paa Kirkegaarden og i Kirkent at synge, skal møde. Naar Qvarteer. Klokken og de to Smaa til Domkirken ringes, skal gives til Skolen 2 Std.; ligesaameget skal og gives, naar alle tre Klokker til Borfrue Kirke ringés, og ikke saa mange, som for er nævnt, af Skolens Collegis og Disciple begjeres, hvor da aleeneste 2 af Skolens Collegis med 20 Disciple, paa Kirkegaarden og i kirken at synge, skal mode. Naar de to smaa Klokker aleene, enten af Domkirken eller Vorfrue: Kirke, ringes, skal aleene gives til Skolen 1 d., og da moder paa Kirkegaar den og i Kirken at synge ikkun een Collega med 12 Disciple. De, som ved allernaadigst Tilladelse nedsættes om Aftenen, Fal betale til Stolen 5 Rd. De, som ved Tolvslæt begraves, og ikke nyde eller beajere Skolens Tjeneste, seal, om de nogenledes Midler have, betale Mark; de, som af ringere Formue ere, 2 Mark; men de, som aldeeles ere uformuende, og derom forskaffe diector en af Borge mesternes Attest, sal Inter give. Ligesaadan Beskaffenhed skal det sig med Liig til St. Ols Kirke og Kirkegaard have Om Brudevielser i begge II. Deel. Kirs S. 4+ Kongelige Nescripter, 30 Maji. Kirkerne: Naar Copulationen sfeer udi Huset, da §. I. kal til Skolen, enten dens Tjeneste begieres eller iffe, §. 2. gives 3 Rd.; er Brudgommen af Mangen, da gives - der 4 Rd., og da skal Skolen være obligeret til at synge et Stykke eller nogle Vers af en Psalme, hvil ket som helst begjeres, for og efter Copulationen, og en Pfalme naar ofres, om det skeer. Hvem som Instrumental. Musique vil have, skal derfor Sta. dens Instrumentister aparte betale, hvormed Skolen sig aldeeles Intet maae befatte Organisten bekommer i saadan Tilfælde I Rd.; Underdegnen 4 Mark. Naar Copulationen skeer udi Kirken til Froprædiken, eller andre Ugedags. Prædikener, da skal til Skolens Colleger, som Sangen forestaaer, i det ringeste gives 2 Mark, og da skal et Vers for og efter Vielsen, item en Psalme, naar ofres, og en Pfalme pro Exitu synges; Underdegnen skal nyde fit Offer. Naar Copulationen keer udi Kirken andre Tider, som ingen Prædiken holdes paa, da stal Skolens Colleger i det ringeste gives 3 Mf., og da skal en Psalme og et Vers for Vielsen, og et Vers efter Vielsen, item en Psalme pro offertorio, og een Pfalme pro exitu synges. Organisten skal i begge disse Tilfælde, saafremt han anmodes tillige med at lege en Psalme, eller hvad der synges, nyde 3 Mk. maae der ei for Nogen leges vaa Orgelverket, meds mindre Skolen er bestilt tilligemed at synge; dog maae Stolen vel synge, om der ikke leges paa Orgels verket. Dersom Musique begjeres, da skal derfor til Skolen betales 3 Rd, og til Organisten 1 Rd. Om Børnedaab og Barselqvinders Introduc tion udi begge Kirkerne: Skolen skal ved Bornedaab og Kirkegangskoner nyde ligesaameget, som naar en Copulation skeer udi Kirken, og da skal med Orgel. - Og verket Resolutioner og Collegialbreve. verket paa samme Maade, som tilforn anmeldt er, 30 Maji. forholdes. Fligemaade kal Skolen og dens Be tjente i denne saavelsom i forrige Tilfælde nyde deres Andeel, førend Præstens Forretning sfeer (1). Reser. (til Magistraten i begge Rigers Kjøbstæder, 3 Junii. nogle Faa undtagne), ang. at De, som seile paa Frankerig, skulle rigtige Connossementer med sig føre. Cancellie: Skrivelse (til de Samme), ang. at de 3 Junii. Trafiqverende ei herefter maae fortsætte nogen Reise paa Udenrigs Steder, medmindre de sig først med Kongl. Sopasse efter ergangne Kongl. Befaling have forsynet. (Saasom Enbeel fare aleene med Raadstues Certificatser, og derover af de Krigendes Commisfarere al være opbragte.) Reser. (til Høieste: Ret), ang. at den skal herefter om Mandagen fra Kl. 6 Formiddag til 12 holdes (m). RI 4 Julit Reser. (til Edvard Kruse), ang. Vares Oplag, 18 Julit. og Leie for hvad der lægges i Pakhuse udi Hels ſingger (n). 902.. Reser. (til Samme), ang. underhaanden, men 18 Julii, paa foieligste og varligste Maade, at forsøge igjen ato introducere det førend seeneste Toldrulle Sædvanlige, .nemlig I pro Cents Svarelse i Recognition af frema doo mede Vare, som i Øresund indlades af eet Skib t et Andet, til igjen at bortføres til fremmede Steder (o).. 32 Reser. (1) See N. 21 Julit 1688. (m) See Rescr. 25 Martit 1773. (n) I det væsentlige ligesom M. 7 Jan. 1693, i Rothes D. Reser. S. 942. (o) See Reser. 2 Maji 1693, og Fb. 1 Febr. 179715 Aug. Kongelige Rescripter, s Rescr. (til Vice Commandanten paa St. Thomas, la Vignie), ang. uden Klage at holde sig efterretlig den med Churfyrsten af Brandenborg oprettede Trace tat, ang. Handelen sammesteds (p). dhat 2. Septbr. Rescr. (til Landcommissair L. Lissen), ang. de ved Hoieste Ret Christjanshavns Kirke tildemte Boders Inddrivelse ved militairist Execution, og Indsendelse til Khavns Magistrat (q). (Da endeel Demte findes langsomme og uvillige.) 6 Septbr. 13 Septbr. 36 Septbr. 81 Refer. (til Reser. (til Kammercollegium), ang. at ei mere Told end I Rigsort af en Tonde fremmed Rug, som ordenfjelds i Norge vorder indført, sal betales. Refer. (til Høieste: Rettes Tilforordnede), ang. at de, for at sidde udi denne Net om Fredag f termiddagen, maae være forskaanede (r). Reser. (til Kammercollegium), ang. at ingen Kornvare af Kongens Niger og Lande til fremmede Steder maae udføres, (formedelst Misvert af vede) (s). 19 Septbr. Kammerskriv. (til Stiftamt og Amtmændene samt Magistraterne), med Testforestaaende. 17 Octobr. 28 Octobr. Dito (til de Samme), ang. at Rug, vede (t) og Boghvede maae udføres. 190 Reser. (til Magistraten i Helsingser), ang. Øresund Toldbetjentes Deeltagelse i Ind- (p) See Confirm. 5 Jan. 1686. qvars (a) Ligesom det sidste mescript herom af 12te Septbr. 1691. (r) See Pat. 10 Novbr. 1774, S. 6. (5) See 2 næstfolg. Strivelser. () Mon dette itte er en Skrivfeil, og skal være Byg; fr. M. 16 Septbr. 1693. DI Resolutioner og Collegialbreve. qvartering, Byskat og Vandpenge, samt om deres 28 Octobr Stifter (u). mall Kongen ha for godt befunden, det af Stiftsbefalingsmand O. Krabbe og Told Directeur Andreas "Günther, efter Befaling til dem af 18de Martit siest afvist, imellem Magistraten paa Borgerskabets og Byens Vegne paa den eene, og de Kongl. Zöld, betjente ved den Øresundste Told paa den anden Side, angaaende de Magistraten og disse imellemværende Tvis stigheder, paa efterskrevne Maade gjorte Forliig at approbere, nemlig: Hvad Indqvarteringen er ans Belangende, da skal de Kongl. Toldbetjente tage 2 Portioner af hvert Hundrede Militairiste, saa at naar Garnisonen er 600 Mand stærk, da skal de deraf holde 12 Portioner, og saaledes efter Proportion li gesom Garnisonen af og tiltager, hvilket og ungefærs lig med deres Eiendommes Grundtart skal overeenss fomme; men hvis de sig herefter mere Grunde og Eiendomme fulde tilforhandle eller bekomme; da skal de deraf svare proportionaliter efter Grundtaptens Formeldning; hvorimod Magistraten tilligemed Inds qvarteringsborger, naar Garnisonen enten af eller 'tiltager, fkal give dem rigtig Summa paa den hele Garnison, saavelsom og en rigtig Specification og Mandtal paa saa mange Portioner som dem deraf fan tilkomme, hvilke de imellem dem ſelv som de bedst fan foreenes om, have at ligne. For det andet, hvad Bye Skattens Udgivt, det ferske Spring vands Bekostning og Vedligeholdelse med videre des vedkommende, angaaer, da skal de Kongl. Toldbetjente derfor aarligen udi Ait betale 44 d. Courant Mynt fra den Tid af at regne, de dermed restere og ei be talt 3 (u) See Rescr., 14 Julii 1721, 9 Junii 1749 og 13 Septbr. 1765; cfr. M. 15 Decbr. 1688. S. I. §. 2. Kongelige Rescripter, 28 Octobr. talt have, hvormed de faalænge al continuere, indtil at Springvandet ganske er afbetalt. 9. 3. Og haver fors nævnte Toldbetjenter saadant deres Contingent imellem dem selv at ligne; men, naar det ferske Springvands Bekostning er clareret og afbetalt, skal de ikkuns siden i Byen til dens Udgivter og Byeskat med 30 Rd. aarligen til Hjelp fomme (v). For det Tredie, hvad afs. Toldbetjent C. Salchs umyndige Børns Formynderskab anbelanger, da, som oftbemeldte Kongl. Told betjente sig samme Formynderskab godvilligen vil antage, og derfor Forsikring eller noiagtig Caution til Told Directeuren erbyder sig at stille, saa haver Mas gistraten sig intet videre herefter med fornævnte For. mynderskab, eller deslige Toldbetjentes Stifte, Sors 13valtning eller Formynderskab at befatte, men ſamme Formynderskab og deslige Toldbetjentes Skifteforvalt ning og Formynderskab skal herefter ved Toldbetjentene under fornævnte Kongl. Told Directeurs Direction for Seat blive, som og er befalet sig derfor af de Vedkommende med saadan Forsikring at forsyne, som han og hans Arvinger i Fremtiden agter at ville tilsvare, medmin dre der iblandt Toldbetjentene tillige nogle føde og vederheftige Værger efter Loven kunde være, som fig Saadant kan og bør antage (x); hvorimod Mas Orto giftraten tillige med Overformynderne strar Skiftet med al desangaaende, samt de Umyndiges beholdne Midler tilligemed de der tilstedeværende Børn imod tilbørlig vittering fra sig til meerbemeldte Toldbes tjente skal levere. Reser. the A slid #C See anførte Refer. 1721, S. 2, med Note u), samt Rescr. 1749. (x) See næstfelgende Rescript med Note. (#) 78052 Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til fornævnte Told-Directeur Guns 28 Octobr. ther), ang. Øresund-Toldbetjentes Skifter (y). Gr. Saasom bemeldte Toldbetjente fig afg. Toldbetjent C. Falchs umvndige Berns Formvnderskab godvilligen ville antage, og derfor Forsikring eller ne antig Caution til Günther eller efterfommende Told Directeurer erbyde is at stille: saa har Kongen for godt befunden, At Borgemester og Raad udi Helsingger sig ins tet videre herefter med bemeldte Formynderskab eller beslige Toldbetjentes Stifteforvaltning eller Fors mynderskab skal befatte, men samme Formynderskab og deslige Toldbetjentes Skifteforvaltning og Formyn derskab skal herefter ved Toldbetjentene under Tolds Directeurens Direction forblive, medmindre der nogle føde og tillige vederheftige Værger efter Loven kunde være, som sig Saadant kan og bør antage. Thi bes fales, at Told Directeuren sig derfor af de Vedkommende med saadan Forsikring forsyner, som han og Arvinger i Fremtiden agter at ville tilsvare. m Dire Anordning om Stolestaderne i Kjøbenhavns 11 Novbr. Blotskirke. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at 3. 11 Novbre Lilienskjold, Amtmand over Sinmarken, mage ved Bergen refidere, men skal en fuldmægtig der holde, og hvert tredie Aar Amtet visitere (z). Reser. (til Samme), ang. at Foged . T. Anag 21 Novbr. i Finmarken skal Kirkerne der i Amtet og deres Midler sig antage, Kirkeværgere forordne, og med Provsten Regnskaberne forhøre, hvilke Bispen, ved 6 4 (y) See Meser. 7 Martii 1738 og 19 Febr. 1751. Vis (z) See Slutu. i næstfolgende Rescript, og M. 10 Decbr. 1698. Umtmanden boer paa Alten, see Bings Norges Beskrivelse, Sibe 12 pg 144. 730 Kongelige Rescripter, 21 Novbr. Visitation hvert tredie Aar, reviderer (a); famt at 2 Decbr. 2 Decbr. 5 Decbr. Statholderen skal forordne bemeldte Foged til Fuldmægtig for Amtmand Lilienskjold, som d. 1 Ite Novbr. fostforleden er bevilget, at maae ved Bergen refidere, alls Reser. (til Stiftsbefalingsmanden og Bispett over Sjællands Stift), ang. at de og deres Efterkommere skulle, naar Hr. Marcus Gjøe har gjort Antegnelser udi Forstanderen for Herlufsholms Skole, p. m., hans uclarerede Regnskaber, saavel udi de han for 2ar 1690, 1691 og 1692 er fyldig at aflægge, som for dem, han eller hans Efterkome mere fremdeles herefter gjøre, fiz Samme foretage revidere (b), og efter befundne Rigtighed derfor quits tere. (Efter Giges Begjering om Commissarier til Revifionen.)

momessuno and adm Anordning om Vegt og Maal (c), Tienden, og Præsternes Indkomster, i Finmarken (d). Reser. (til Bispen i Sjællands Sift, samt til Rece tor og Professores i Kjøbenhavns Universitet), ang. do 11 bemeldte Bispes Frihed for at forrette Profesfionem Theologiæ ved dette Universitæt (c). Reser. (a) See Anordn. 7 April 1696, og Rescr. 5 Septbr. 1718. (b) See Refer 2 Junii 1696, 18 Febr. 1784 og 15 Octobr. 790, i hvilket Sidste denne Skole dog et nævnes. (c) Dette blev Magistraten i Bergen under samine Dato befalet at kundgjøre de i Byen paa Finmarken Trafiques rende, (d) kan læses i Rothes Norske Mescripter, S. 944 947; bortfalben og ophæveb ved Fd. 20 Aug. 1778 og 5 Septbr. 1787. (e) Er i Rothes Danske Rescripter, Side 965; bortfaldet vib Fundars 7 Mail 1788, og Prom. 3 Novbr. 1798. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Magistraten i Bergen), ang. at 9 Decbr. i Henseende til Grundleiens Betaling sammesteds, skal efter Anordn. af 19de Maji 1663 for holdes. Neser. (til Stiftsbefalings og Amtmændene i Jyd: 19 Decbr, land), ang. nie tjer Efterlevelse af Jagtforordningen, dat. 8de Decbr. 1688, især med Ulve Jagtens Be fordring, samt dens Læsning paa alle Tingene ens (Saasom der klagedes over ſtor Stade gang hvert Aar, af line) (f). fered bod Reser. (til Bisperne i Viborg og Aalborg samt 19 Decbr. Aarhuus Stifter), ang. at bemeldte Forordning fal engang hvert Xar af alle Prædikestole i Kirkerne. udi Stiftet lydeligen læses, e Reser. (til Patronerne for det Kongelige Acades 26 Deckr. mie udi Kjobenhavn), ang, nogle Poster til dets Fremtarv (g), 1694+ 31g sipbro 20 Instruction for Stadsbygmesteren i Kjoben: 30 Jan, havn (a), sund undone Han skal ved de Kongelige Bygninger, hvor §. I. Kongen hans Tjeneste behøver, med tilbørlig Flid, Troskab og Eftertænksomhed forrette hvis en Bygme fter tilkommer, med Afridsninger og Overslag at gjøre, Materialier at udvælge, Haandverkerne med fornøden Underretning og Tilsyn at tirigere, item færdiggjort Are 65 (f) See næstfslgende Rescript. Intet af begge er i fo orbn. 18 April 1732 igjentaget. (g) See Stiftelse 14 Septbr. 1695. (a) See 2 Reser, af 3 Febr, 1694. Kongelige Rescripter, 30 Jan. Arbeide at besigtige og attestere, og ellers udi alt hvis §. 2. ham enten ved Kongens ny Bygninger, eller Repa rationer paa de Gamle, bliver anbefalet, see til, at til Kongelig Tjeneste altid bliver gjort trofast Arbeide af dygtige Materialier, og ellers billige Fortingninger træffet. Han skal Tid efter Anden, i det mindste een Gang om Aaret, eftersee alle i Staden værende publiqve Bygninger, faasom Kirker med deres Taarne og Hvælvinger, Bersen, Broerne over Canalerne og deslige store og vigtige Verfer, om Noget derved kunde være at erindre hos de Vedkommende, defaa at derpaa i Tide fan gjøres behøvende Reparation, og videre Brostfældighed og Fare forekommes: og skal ham af hver Kirke for dens Besigtigelse aarlig betas les 8 d. Han skal ordinere Arbeidet ved alle pubs liqve Verker, saasom ved Gadernes Steenbroer og Vandfald, lukte Renders Anlæggelse, fald, lukte Reu Slamfister og Canalens Bolverker; og gaae dem tilhaande, som Kongen til Gadernes, havnens og deslige publiqve Verkers Indrettelse har committeret, saa at Alting dermed efter deres Ordres, paa det snareste mueligt er, til Kongl. Tjeneste og det gemene vorder efters §. 3. who de De Cul De til og bet §. 4. fommet. nye Bed Particulair. Bygninger og Reparationer skal han have flittig Tilsyn, at ef Noget bliver ordineret og bygget, som enten Staden eller Taboerne kan være til Skade eller Fare, fornemmelig, at ingen Trapper eller Udbygninger indrettes ud til Gaden imod Forordningerne; item at Ildsteder, udsigter, Tagoryp og Vandfald lovlis gen gjøres, faa eg at al Bygning fikkelig og fiirlig, fornemmeligen ud til Gaden, saavelsom og inden til, bliver indrettet efter de af Stadsconducteuren (b) foreviiste Linier, saa at baade Gaderne faae deres (b) See naftfølgende Instruction. rette Resolutioner og Collegialbreve. 5. Sa 5. 6. rette Skif og Bide, og Grundtapten bliver ubeskiaa 30 Jan. ren; og maae ingen Tommermand eller Muurmes fter opføre nogen Bygning af Temmer eller Muur, enten ud til Gaden, eller tet op til nogen anden Mands Grund, et heller gjøre nogen Trapper eller Udbygning, liden eller stor, ud til Gaden, førend han Bygmesteren derom har advaret, under tilbørlig Straf (c).- Han maac, naar det kan see uden den Kongl. Tjenestes og det gemene Bedstes Forsømmelse, betjene Alle, som hans Tjeneste kunde have fornøden, og det begjerer, være sig med Afridsninger og Overs flag paa deres forehavende Bygninger eller med Raad og Daad i hvis hans Bygmester: Profession vedkom mer, Alt for billig Betaling efter Bygningens Værdie og den Umage han dermed haver. Naar nogen Tømmermand, Muurmester, Snedker, Smed, Glars mester eller Brolægger (d) agter at begive sig i Laus get, skal deres Mesterstykke af Bygmesteren examis neres og approberes; og, om Nogen paa noget af forskrevne Haandverkers Arbeides Dygtighed kan have at klage, skal Bygmesteren tage af de bedste Meftere af samme Haandverk til sig, som tilligemed ham derpaa skal skjønne og fjende, og de Vedkommende deres krivtlige Attest derom, naar den begjeres, med dele (e). Om hvad Vigtigt ved hans Bestilling fan forefalde, haver han sig med Kongens Mathemas tico og General Bygmester, og de Bygninger, som Sæstningsverker funde synes at komme for nær, eller denne være til Hinder, med Commandanten, og hvis (c) See Laugs Art. 4 Novbr. 1682, §. 10, og 31 Aug. 1742, S. 8, Plac. 4 Julii 1795 med seenere Anordnins ger, og d. 19 Julit 1799, S. 6:20. (d) See Refer. 13 Novbr. 1782. (e) See Forordn. 23 Decbr, 1681, S. 4, og Regl. 21 Juni 1771, P. IV, S. 3. 3. 7. ongelige Rescripter, 30 Jan. Hvis Holmen eller dets Canaler i saa Maade funde anrere, med Holmens Admiral, først at raadføre, og siden Kongelig Resolution derom fornemme." 10: 30 Jan. Instruction for Stadsconducteuren i Kjøbenhavn (f), S. Is .2 §. 2. §. 3. S. 4. Han skal have flittig Indseende med, at Gaderne blive indrettede i deres rette bestiftede Linie efter den Orden ham af de dertil allernaadigst Committerede tils stilles; og maae Jugen lade opsætte nogen Bygning, Muur eller Plankeverk ud til Gaden, førend de have lader fordre ham hen paa Steder, Linierne at anvise og derpaa erlanget hans Attest, at samme Linier ere tilberligen anlagde og indrettede (g). Han ffal og give nøie Agt paa, at ved Bygninger og Bvggepladses Forandringer eller Delinger imellem Pros prietarier, som Grundene enten kunde tilbobessie-eller adstille, Intet imod Grundtapten foretages eller handles, men at Enhver beholder fit rette Alnemaal og beskikkede Deel af Tarten, saa at ingen Confusion i samme Gründtart ved nogen particulair Forandring foraarsages. Og, som ved Eiendommes Afhændelse og Tilforhandling, Syn og Vurdering, adskillige Urigtigheder og Tvistigheder opkommer af det, at Grundenes Begreb og Linier imellem Naboer ei ved rigtig Alnemaal ere fastsatte, saa stal han ved alle Grundes og Eiendommes Forretninger være tilstæde, og optage Pladsens rette Alnemaal i Vide og Brede, som de Vedkommende af ham sal tage beskreven, og udi Documenterne Ord fra Ord lade indføre. Han skal og udi den af Kongen forordnede Commission over Indqvarteringen gjøre al fornøden Tjeneste med (f) See 2 Meser. af 3 Febr. 1694. (g) See Plac. 8 Septbr. 1795. Mand Resolutioner og Collegialbreve. - §. 5. Mandtaller og Billetter rigtigen at forfatte, item 30 jan. med Bog og anden Rigtighed at holde over de Pladse, som Frihed for Indqvartering. er forundt, at de sam d me Friheder efter udgivne Forordning og sær Bevilg ninger nyde, og ikke videre (h). Hvad ellers til Kongens og Stadens Gavn og Bedste kan være at forrette, ved allernaadigst forordnede Commissioner, hvorudi hans Conducteur. Tjeneste kunde udfordres, saa. som ved Vand Commissionen med Afridsninger at gjøre, samt Maal og Vatterpas at tage, desligeste ved Brand Commissionen, Slangernes og Sproiternes Storlighed, Længde og Brede i et Inventas rium at forfatte, dertil skal han sig iligemaade villig lave bruge og flittig indfinde, hvor og naar han af de Committerede derom bliver tilsagt, udi hvilken Henseende ham, foruden allerede 5, forundes endnu 5 Indqvarterings Portioner (i). Reser. (til Commissarierne over Indqvarteringen i 30 Jan. Kjøbenhavn), ang. forbenævnte 10 Portioner af Indqvarteringspengene in alles til Stadsconducteu ren (k). Reser. (til Bispen over Fyens Stift), ang. 30 Jan. at Mag. P. Hejelse, Rector Scholæ udi 17ykjøbing i Falster, og hans Efterkommere maae nyde Lønnen, som forfalder fra den Tid en Hörer qvitterer sin Lectie, og indtil en Anden dertil igjen antages, imod at forsyne den ledige Lectie med Læs oI ectie med ning 2c.; dog maae ingen Lectie herefter over 6 Uger ledig staae, men skal inden den Tid med en dygtig (h) Forandret, see Reser. 16 Junii 1773. Pera (i) See næstfolgende Mescript, med Note. (k) See Refer. 12 Octobr. 1742, S. 7, 4 og 25 Novbr. 1796, famt Prom. 8 Martii 1800. o Kongelige Rescripter, 30 Jan. Person igjen forsynes (Saasom bemeldte Løn ham di. sputeres.) 2 Febr. 332 Reser. (til Rector og Profeffores ved Unis versitetet, samt til Commissarierne over Gaderne i Kjøbenhavn), Notits om Instructionen for Stadsbygmesteren sammesteds (1). 3 Febr. Nefer. (til Directeurene over Brand- og Vandvæsenet i Kjøbenhavn), Notits om Instructionen for Stadsconducteuren sammesteds (m). 3 Febr. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), Notits om begge bemeldte Instrurer. 17 Febr. 24 Febr. 10 Martii. Reser. (til Magistraten i Helsingøer, Korsser, Ny borg, Assens og Nakskov, samt til Amtmanden i Falster), ang. at danske Baadsfolk ei maae til frems mede Steder udføres (n). Kammercollegii Skriv. (til Kjøbstædernes Magistrater i Danmark), ang. at de Skatter, som herefter af Kiøbstæderne betalt vorde, skal, i Folge Kongelig Befaling, leveres til Amtstuen i det Amt, hvor enhver af Kjøbstæderne er beliggende, imod Qvittering, hvorefter det udi Byens Regns faber paa Sentekammeret til Udgivt passerer (o). logist pall Obet Bref om 2 Markeder i Varde aarlig Onsdagen efter Midfaste: Søndag, og 8 Dage for Mike kelsdag (p). (1) Af 30 Jan. 1694. (m) Af samme Dato. (n) See Forordu. 8 Jan. 1802. Reser. (o) See Forordn. 30 Jan. 1793, S. 18; cfr. Skriv. 7 April 1694. (p) See Confirm. 18 Novbr. 1740, §. 5. Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 13 Martii. Lygte og Sproite Skatten 5000 Rd., efter Reser. af 8de Junii 1689, al af Indfrævningsmændene til en af Raadmændene og en af de 32 Mænd loves res, samt at diffe, efter Assignationer fra Justits. raad O. Romer og Politiemester Rasch, udbetales, og derfor Regnskab gjøres (q). Reser. (til Justitsraad O. Rømer og Politiemes 14 Martii. ster C. Rasch), Notits derom; saa og at have Inds seende med Brand Directeuren, Brandverket og Lygterne. Reser. (til de Samme, dog hver for sig), ang. 17 Martii. at til Handlen paa Rydsland, som nogle Kjøbenhavns Indbyggere ville optage, maae de lade indrette behøvende Fustager efter de Rydsers ældgamle Maal og Maneer, lidet over 4 Potter mindre Tenden end som her er anordnet, hvilke med sært Mærke skal brændes, og ingen Misbrug at begaaes (1). Reser. (til Stiftbefal. og Bispen i Sjælland), ang. 17 Martii. at Betjentene ved Soer Skole, som herefter antas ges, sig ei uden Kongl. Tilladelse i ægteskab maae begive. Kammercollegii Skriv. (til Amtmandene og 7 April. Amtskriverne i Danmark), ang. Kongl. Intraders Oppeborsel i Amtstuerne, isteden for af Landcommissarierne, samt om Restancer og Extracter (s). Hera (a) See næstfolgende Rescript, samt Noten til M. 8 Junik 1689; R. 30 April 1695, 14 Jan. og 12 Maji 1696. (r) See Reser. 28 April 1695, og Forordn. 10 Jan. 1698. (s) See triv. 22 Decbr. 1716, Instr. 5 Jan. 1722, B. S. 19, 30. 18 Martii 1720 og 30 Jan, 1793. 7 April. Kongelige Rescripter, Herved bekjendtgjøres Hans Majestets Befaling til Collegiets Deputerede af 3die Hujus, at Kongen veb Kammer Reglementets Indrettelse for 1694 havde indstiller Landcommissariernes Forretninger, at de sig ei med noget af Intradernes Oppeborsel skal be. fatte, men Samme i Amtstuerne at oppebærges, og derpaa Assignation at udstedes, og saafremt Kams mercollegiets Deputerede af de indkommende Eptracter skulde fornemme, at noget af Skatterne skulde blive til Rest, som Vedkommende, efter Forordningerne, som Bed iffe til rette Tide udi Mindelighed skulde have betalt, da skal Kammeret gjøre saadan Anordning, naar Ters minerne efter Statte Forordningerne ere forløbne, at Amtskriveren skal indgive til Amtmanden, under sin Haand, en rigtig Specification paa alt det reste rende, foruden en Gjenpart deraf, som indsendes i Rentekammeret; samme Restants skal Amtmanden da conferere med den forseglede Journalbog, som enhver Amtskriver er anbefalet i Amtstuen at holde, og derefter tegne derpaa, om den rigtig befindes; ef ter hvilken attesterede Restants Amtskriveren efter Forordn. af 9de Junii 1683 og IIte Decbr. 1684 haver at udsende vedbørende militairist Epecution til dessen Inddrivelse, og Amtskriveren ellers herefter Aat holde sig samme Forordninger efterrettelig, ligesom det Landcommissarierne hidindtil har været anbefalet. Ligesaaledes skal det og forholdes med de ved Bjøbstæderne, saá og ved Familie og Solke. Skattens Forpagtning paa Landet (t) tilvorende Restancer, dog at de Første af hver Stads Stiftamtmand eller Amtmand, saavidt enhver vedkommer, eramineres og atte steres, førend nogen Epecution til dessen Inddrivelse (c) See d. 22 Decor. 1761. ud: Nesolutioner og Collegialbreve. ubstædes (u). Paa det og at Amtmændene des 7 April. bedre kan være vidende om Indtægternes og Udgivter nes Rigtighed herefter ved Amtstuerne, saa skal Amtskriverne til dem indgive rigtige Gjenparter af de Ertracter, som de Tid efter Anden over Intraderne, saavel over Jordebogens Indkomst, hvor Kongen noget Jordegods ved Amterne har beholden, som over Stats terne, udi Rentekammeret indsende, for at kunne give det betids udi Kammercollegio tilfjende, om Amtskris veren i noget, Kongelig Tjeneste vedkommende, skulde findes forsømmelig, eller ikke tilbørlig efterlever de Assignationer paa ham vorde udstædre. Confirmation paa Anordning om Præste: Enkerne 28 April. i Lolland og Falster, indgaaet af samtlige Præster og Capellaner, samt i Maribo Conventhuus, Landes modsdagen den 28 de Junii 1693 underskrevet efter deres Begjering af alle Provsterne (v). Reser. (til alle Øvrigheder og Nette (x) i 26 Maj Danmark og Norge), ang. hvorledes med Verler skal forholdes. Gr. Saasom fornemmes, at Forordn. af 24de Martii fidstleden misforstaaes, Saa igjenkaldes hermed forskrevne Forordning; eg befales, at (Tit.) til den Ende det ham [dem] af bes meldte Forordning under. Cancellie Seglet tilstikkede Erems (u) See Mescr. 10 Maji 1734, og Fb. 30 Jan. 1793, §. 6. (v) Bortfalden ved Confirm. 10 Aug. 1722, see S. 21, og dens Note r). Er ellers at læse i Samling for Geistlig beben, Side 342 feqv.i (x) Stiftsbefalings: og Amtmænd, rever og Friherrer i Danmark og Norge, Mettene i Kjobenhavn, Magistraten i begge Rigers Kjøbstæder, Overhofretten, alle Landss bommere og Laugmænd. II. Deel. Henle I t Kongelige Rescripter, 26 Maji. Eremplar strar i det Danske Cancellie, til at cafferes, 26 Maji. 9 Junii. 30 Junii. 3 Julii. indstikker, samt at i det Øvrige herefter med Verler i alle Maader skal forholdes som Loven derom byder og befaler, og Forordn. af 31te Martii 1688 tilhol der og formelder. Nefer. (til Magistraten i Kjøbenhavn og øvrige Søstæder i Danmark og Norge, ang. at de Trafiqve rende, saafremt nogle af deres Stibe herefter af Nos gen af de i Brig begrebne Partiers Commisfarer blive opbragte, da skal give den Kongelig Minister eller Resident ved det Hof, som Saadant henhører, Sligt tilfjende; item at de iffe tal af Sopaffer eller Breve Andre med sig føre end de, som til den Reise henhøre. Resol. om 12 ß. Told pr. Tende af fremmede Rornvare, som ordenfjelds indføres (y). Reser. (til Justitsraad Ole Rømer), ang. alle Prammændenes Fartpier i Kjøbenhavn af ham strap og herefter at maales og med Maalebreve forsynes, samt en Tart for dem til Kongl. Approbation at indsende (z). Obet Bref, at omendskjendt det efter den om Auctionsverket d. 19de Decbr. 1693 ud gangne Forordnings 5te Articul funde tilkomme Aus tions Directeuren i Bergen de der forefaldende Auc tioner, foruden sær Auctions. Skriver, at forrette, ikke desmindre (efter J. M. Bech, Auctions-Skriver fammesteds, hans Ansøgning) bevilges hermed, at han ved sin Auctions Skrivers Bestilling i hans Livstid maae forblive, og imidlertid nyde en tredie Deel af den (y) See R. 15 April 1724, og Fb. 1 Febr. 1797. (z) See Laugs-Art. 17 Septbr. 1784, og Tart 2 Julii 1787. Resolutioner og Collegialbreve. ben Provision, som der ved Auctionernes. Forretnine 3 Julii. ger falder; men, naar han ved Døden afgaaer, eller Tjenesten i andre Maader lovligen ledig vorber, da Skal det dermed efter bemeldte Forordning forholdes, og ingen mere Auctions: Skriver der være (a). Reser. (til Søestatens Deputerede (b), og til Stifts: 14 Julit. befalingsm. over Sjællands Stift), ang. at Tyve, som dømmes at straffes til Ragen, og med Tyvss mærke at brændes, skal efter Executionen, paa Brems merholm, at arbeide Livstid, henskikkes og modtages. (Da de, loslabte, blive verre end tilforn) (c). Anordning om Mark-Jordene, Stolesta 17 Julii. der, Klokker og Jord til Liig, m. m. i Sto remagleby: Menighed paa Amager. Gr. Eftersom er bleven andraget, hvorledes fig imellem Indbyggerne udi Store Magleby, Hollænderbyen ellers falbet, og Dragser paa Amager, en og anden Stridighed fal forefalde, som af efterfølgende 4 Poster fig skal reise, nemlig 1) at formedelst Hollænderne, efter de dem allern. meddeelte privilegier, ere tilladt at give deres Born, naar de giftes, et Stykke Land til Hjemgift, fal Tid efter Muden være gaaen fra Store Magleby til Dragser endeel Jorb, som paa den Maade bliver der hos Arving efter Anden, Menigheden i Hollenberbyen ei til ringe Stabe; 2) at Draggers Judbyggere ligeledes ved Arv skal troffe Hollænderbyens Indvaanere af Stole: Staberne i Kirken, hvilken de selv skal have ladet opbygge og (formedelst Dragsers Indbyggeres Tiltagelse) forvide; 3) at de af Dragser ffal tilegne fig lige Frihed med Klokker og Jorb til deres Dade, som de af Hollænderbyen; 4) at Dragees Judvaas nere, fom tiltage, skulle være findede sig fra Hollanders Menigheben at feparete, fom inter andet end uenighed imellem begge Steder fulde ville stifte: da, til samme Stridighed at ophæve, og videre uenighed i saa Maader at forekomme, anordnes og befales som følger: t2 I. Om (a) See Nab. Br. 21 Novbr. 1707 og R. 27 Octobr. 1774- (b) Muligt Befalingen til dem er af 13de Julii: saaledes lyder den ene deraf havende udskrivt; men den Anden debar 14be. (c) See Refer, 21 Junii 1728 med Noter, og Fb. 20 Febr, 1789. Kongelige Rescripter, e 17 Julii. I. I. Om Jordene paa Marfen. Naar herefter No gen enten kunde vorde gift, eller vil flytte fra Store Magleby udenbyes, og dem ved Medgift, Arv, eller i andre Maader kunde tilfalde, eller de eie, nogen Jord, da skal de være tilforpligtede, den at afstaae til Store Maglebyes Indbyggere imod den Priis, som efterfølger, nemlig: For en Tonde Sæde Land med sit tilhørende Engbund, som ordinaire kaldes en halv Fjerdendeel, sal gives, nemlig, for en Tonde Sæd af den bedste Ford bag Haverne 90 Slette Das ler; for en Tonde Sæd af den bedste Jord paa Dra goer Baffe og Tvær gerne 67 Sldir.; en Tønde Sadaf den ringeste Jord sammesteds 33 Slölr. 3 mk.; en Tonde Sæd af den bedste Jord over Diget 56 Sidir. I Mk., og ligesaa af den ringeste sammesteds en Tonde 111 Sidlr. I ME.; en Tønde Sæd af Smaldelene og over Koierne, den bedste Jord 45 Sldir., den Rin geste sammesteds, en Tonde 33 Sldir. 3 mk.; en Tonde Sæd af den bedste Jord paa Lundageren 56 Sidle., og en Tonde af den Ringeste sammesteds 11 Sidir. 1 Mk.: paa lige Maade skal og til gol lænder Byen igjen komme al den Jord, som derfra forhen kan være bortkommet, naar samme Jordes nu besiddende Eiermænd ved Døden afgaae. Hvilken for skrevne Priis nu værende eller efterkommende Schult og Schepper paa Menighedens Vegne skal være til forbundne at svare for Jordene, saa længe Tiderne ei blive flettere end de nu ere; og skal det ellers staae de Vedkommende frit for, om de formene sig at være brøstholdne, at lade Jorden komme paa Auction, dog til ingen anden end til dem, som udi Store Magleby bygge og boe, og da drives Jorden det hoieste skee kan; men, skulde de Vedkommende, som ei vilde noies med den satte Tart, faae mindre ved Aus Resolutioner og Collegialbreve. II. Auctionen, bliver det deres egen Skade. - II. An 17 Julii. gaaende Stole Staderne i Kirken: 1) Saa mange af Dragøer Folk, som nu eie Stoleßader i Stores Magleby Kirke, maae beholde dem uden nogen Afgivt t deres Livstid, mens ligesom de uddee, saa stal Stolesta berne forfalde til Kirken eller Byen, enten efter 2fccord, eller ved Auction til den Høistbydende; 2) skal Drags Bers gifte Qvinder nyde deres Stolestader udi den ny Kirke, mens mændene og de unge Folk paa Pulvitu rerne, ligesom de bedst kan inddeles, dog hermed ei meent de Mænd og Qvinder, som nu have Arve-Stoles stader, hvilke nyde dem efter næst forrige Artikel, i deres Livs Tid; 3) naar de af Drago, som nu have Arve Stolestader, uddse, og Stolene ved Auction efter den første Artikel falde til Kirken eller Byen, nyde Store Maglebyes Indbyggere, og ingen Xnden, Stolestader i den gamle Kirke. 4) Enhver, som er gift, bygger og boer paa Dragser, skal være tilforpligtet

Stader leie, og al for ethvert Stole: Stade i den ny Kirke, enten det er for Mand eller Qvinde, paa Livs Tid give til Indskrivers. Penge 1 Rd., og for et Stolestade paa Pulpiturene.. Rd.; derforuden skal alle de, der ei have saameget Sæbe Land, at de i det ringeste fan tiende for to Mark Danskes Vard til Kirken, give aarlig for ethvert Stolestate 8 ß. d.; hvorimod deres unge Folk stane fri i Kirken. III. Om Klokker, og Jord, til de Døde. 1) Skal alle de paa Dragger, hvis Bilkaar ere nogenlunde, have Klofferne for deres Dode, og betale de for begge Kloffer 24 B., nemlig anſkes Ward eil Kirke berale 24 6., for den Største I M., og for den Mindste 8 6. d. For Jord til et gammelt Liig betales til Kirken 8 s. d., og for Jord til et Liig under 15 ar 4 B: d. 2) Sattige og Forarmede nyde Jorden fri. t3 d 3) Hvo Der III. 0 Kongelige Referipter; 17 Julii. der vil have deres Liig i Rirken, have det med IV. 31 Julii. Kirkeværgerens Minde. - IV. Anlangende Dragsers Separation: da fal Dragoers Indbyggere altid være og blive en Lem af Store Magleby, og den Zob landske Menighed, saa at de udi ingen Maade maae gjøre Hollænderne eller Store Magleby nogen Indpas i de dem allern. givne Privilegier, gammel vedtagne Skiffe, Brug og Rettigheder, mens udi alle Tilfælde holde sig Hollændernes Privilegiers Ret, vedtagen Skil og Brug, de forrige saavelsom disse, efterretlig (d): og til den Ende beholder Schult, som nu er eller herefter kommer, den Frihed, at han selv, dog paa Amtmandens Godtbefindende og Apa probation, maae ordinere sig en linderfoged paa Dragøer, som kan bestille baabe hvis til Kongens Tjeneste udi Hast kan blive fornøden, og Hollændera byens egne Forretninger, som kan forefalde. les Reser. (til Bispen i Sjælland), ang. at udi hans Forfald sidder en af Sognepræsterne i Directionen over de Fattiges Sager i Kjøbenhavn (e). 31 Julii. Reser. (til Commissarierne (f) over Kjøbenhavns Canaler), ang. en nedsat Tart for Afløbsrender fra Huse langs Canalen fra Lille Knabrostrædet hen ad (Da Eierne beklagede sig over den efter b. af 15de April 1682 fatte Tart.) ver den efter 7 Aug. til Holmens Bro i Kjøbenhavn. Refer. (til Stiftsbefal. og Bispen i Aarhuus), ang. Indkomst for Domkirken ved Liigs Bea gravelser i St. Olai Rirkegaard udi Aarhuus. Gr. Eftersom af indgivne Memorial fra St. og Bispen fornemmes, at Domkirken i Aarhuus skal være ganske brost (d) See Bevilgu. 16 Septbr. 1674. (e) See Plan 1 Julii 1799. (f) See dieser, 16 Maji 1693 med Noter, fæl Resolutioner og Collegialbreve. falbig, og selv ingen Midler have at lade sig reparere for: 7 Aug ba bevilges, At de 1000 Sb., som afg. Maren Clemmens: Dotters Arvinger udi Høieste et ere tilkjendte, til adeoff b St. Olai Kirke der i Aarhuus at betale, maae paa bemeldte Domkirkes heinadvendige Reparation anven des. Og, faasom bemeldte St. Olai Kirkegaard skal være et Anheng til Domkirken, hvorudi endeel af de mindst formuende, Domkirkens Sognefolk jordes, saa bevilges ydermere, at den Indkomst, som af bez meldte Kirkegaard aarlig kan samles, maae og fal fomme Domkirken til Nytte; og naar bemeldte St. Olai Kirke eller Capel, som nu derpaa stager, engang bliver øde, da fal hvis Liigprædikener, der kunde blive begjert over Liig, som paa fornævnte St. Olai Kirkegaard jordes, holdes i Domkirken, efter at Lise pe gene først i meerbemeldte St. Olai Kirkegaard ere blevne jordede (g) Reser. (til Kammercollegium), ang. at i Told fal 24 Aug. ikkun svares 10 Rd. af Spansk Salt, og 6 Rd. af Fransk Salt Lasten, som Undersaatterne med eegne umonterede Skibe Zordenfjelds indføre. (Lil Fiskes riernes Bedste.) Rescr. (til Conrad Greve af Reventlou, og Vil 20 Octobr. Jum Vorm), ang. Procuratorenes Tilstædeblivelse og Procedure i Botefte Ret (h), at udi Forfalda maae deres fuldmægtige møde i Retten, samt at de skulle til disse have Sagerne tydelig ertraheerte og bes viiste, under 100 divs. Straf til Chrhavns Kirke første men Procurator-Embedets Forbrydelse anden Gang. 14 Obet (g) See Refer. 1 Febr. 1696. (h) Indeholdes i Instr. 7 Decbr. 1771 (hos Schou), S. 28. Kongelige Rescripter, 27 Octobr 6 Novbr. 6 Novbr. 24 Novbr. 24 Novir. 24 Novbr. 18 Decbr. Obet Bref, at Stevns og Sars Herreder ftat herefter sammenligge, og Tryggevelde-gerred kaldes (i). enligge, og dry Obet Bref, om bøiere Betaling (S. 2 Mt. 12 B., og V. 3 Mf. 4 B. pr. Miil) for de til Vognmands Laug i Roeskilde nyligen anordnede Borgere. (Saasom det nogle Gange tilforn indrettede Laug, formes belst kragtens Ringbed oo idelige Reifer, et længe ved Magt fra være bleven) (k). Obet Bref, om det Samme for Vognmandslaus ger i Bjoge, (der var kommen tilbage, formedelst de ringe og faa Fragter) (1). 18103 Privilegium (og Notits-Refer. til Kammercollegium) for Interessenterne i Speilglas: Manufacturet udi Christjanshavn (n). Refer (til Magistraten og Politiemesteren i Kjø benhavn), at holde derover. Refer. (til Indqvarteringscommissarierne) om disse Verkmesteres og Haandverksfolks Frihed for Ind qvartering. Rescr. (til Etatsraad Liels Benson, m. Fl.), ang. at igjennemsee, og referere om, den af Chris stjan Møller efter Kongl. Befaling paa det Latinske on of Sprog oversatte Danske Lov. 25 Dechr. Obet Bref, at Birketinget paa Bogse (n) skal være ophævet, og Indbyggerne svare under Herredstinget paa Moen. Reser. (i) See Anordn. 4 Novbr. 1720, S. 2. (k) See Forordn. 9 Septbr. 1763. (1) See Rescr. 9 Maji 1783 08 Prom. 6 Jan. 1787. (m) See næstfolgende 2 Rescripter. (a) solk i sit Lericon, S. 36, skriver Baagøe, der formes nes at være urigtig." Nesolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Bræn. 22 Jan. deveeds Indkjøb efter St. Hansdag, Tart ved Mikkelsdag, og Relation derom i Cancelliet aars ligen (a). Refer. (til Byfogden i Kjobenhavn), ang. 26 Jan at det fangne vindfolk, K. R. fra Fyen, som han efter allern. Befaling i Raadhuuskjelderen udi Staden skal have ladet hensætte, saavelsom og hvis andre Fanger, som Kongen ham herefter kunde be fale at imodtage og lade forvare, maae og skal af Kongens Uviffe, som Byfogden af Staden oppe bærer og gjør Regnskab for, underholdes, hvilket ham i fit Regnskab paa behørige Steder skal vorde godt de gjort (b). Obet Bref, at Somme, Voldborg og 5 Febr. Horns Herreder i Sjælland maae og skulle, saavidt Rettens Administration anaaaer, annecteres og sammenligge, og herefter Leire Herred kaldes, saa og Tinghuset fremdeles ved Svogerslef blive staaende, hvor Tinget om Torsdagen skal holdes (c). Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn, og 9 Febr. Notits til Politiemesteren ibid.), ang. hvorvidt Muursvende maae bære Hammer og Maaleftok (d). Gr. Eftersom er bleven andraget, hvorledes adskillige af Muurmester Svendene i Kjobenhavn skal paa nogle Aarstid (a) See Refer. 8 Junii 1703. t5 (b) See Meser. 8 Junii 1703 med Note. være (c) Holdes, efter Omarks Speil 1771, S. 188, paa Blæ seborg om Mandagen. (d) Menes, dende; cfr. jonot ei i Laugs Art. 31 Aug. 1742, gjele d. 22 Octobr. 1701, P. II, Eap. III, S. 3. 0 Kongelige Rescripter, 1 9 Fehr, være fomne i den Bane, at hvor de i Staben gaae, ba fat bære hos sig paa Beltet deres Muurbammer, og En deel derforuden have i Hænderne store firkantede Maalstokke, to, tre eller fire Tommet tytte, og halvanden eller to len lange, og længere, hvormed de ofte store Infolenser skal begane: ba, til Saadant at forekomme, befales, dial de ferme fammeliers, og dem alvorlige 6 Doub X6 Febr. At Magistraten strax for sig lader kalde Muurmes og dem alvorligen tilholder, at forbyde deres Svende, som de nu have, eller efters bags autage, herefter paa Gaderne,, uden naar de gaae til og fra deres Arbeide, at bære hos sig nogen Muurhammer, eller nogen Maalestok længere end tre Qvarteer og tykkere end een Tomme, under een Rigs hver Gang, Enhver befindes, fig balers Straf Beraf for over Gang, derimob at have forseet. signded on 27/0 Reser. (til Stiftsbefal. over Sjællands Stift, og til Magistraten i Kjoge), ang. utilladte Haandverker og anden borgerlig Næring uden for denne Kjøbstæd (e). Gr. Endeel af Indbyggerne ubi Kisge Fal Eid efter Anden bave forladt Byen, og flyttet ud i de huse, som strar Der udenfor skal være opbygte, foruden at Andre sig og Det fammesteds skal have nedsat, hvorudi de en og anden bor gerlig Næring Fal drive og fortsætte, Byen til mærkelig Afgang og Stabe. zdo e & Stiftsbefalingsmanden befales, strap at tilholde de Proprietarier, som de der for Byen opbygte Huse As Dicht ere eiende, at de alvorligen forbyde de derudi, boende Huusmend nogen Slags borgerlig Handel og æ ring, eller noget Baandverk at bruge, eller tilstede der af 2ndre at bruges. Og, paa det saadan ulovlig Haandtering desbedre kan blive afskaffet, maae Mas giftraten i bemeldte Kjøge, saa ofte de det selv for. Nøden nogen foregaaende. Advarsel til Proprietarierne eller erate, ved Underfogden og 2 Borger (e) Efr. Forordu. 25 Aug. 1741. uden deres Refolutioner og Collegialbreve. + beres Fuldmægtige, aarle og filde, hos de der uden 16 Febr. for Byen boende, som Magistraten kunde have Misa tanke til, lade eftersøge og randsage om de hera imod skulde handle; eg, saafremt det skulde befindes, at de noget Bjøbmandskab eller Haandverk bruge, bage Brød og brygge Øl til at fælge, brænde Brændevin, eller i andre Maader gjøre de i Byen Boende nogen Forprang, maae og skal bemeldte Unende nogen s Semelbte ting derfoged og 2 Borgere have Magt til, at lade de Bare, som de antreffe faaledes at handles med, føre. ind i Byen, og derpaa til Bytinget, efter lovlig foregaaende Stævnemaal, Dom. til Confiscation hænde, da Halvparten deraf skal være forfalden til Kirken, og den anden halve Part til Havnen sammesteds, og de Skyldige at være pligtige, foruden den derpaa anz vendte Bekostning, endnu eengang saameget til Angis veren at betale; og, faafremt den Skyldige enten selv, eller nogen af hans Folk, fulde, naar han af fornævnte Underfoged og tvende Borgere besøgt vorder, fordrifte sig til at gribe til Værge, eller Modstand at gjøre, da (Eal han derfor tiltales, og efter Sas gens Beskaffenhed straffes, som Kongl. Mandaters Overtrædere. 301 Obet Bref, om de forfaldne huse i Ribe, som 19 Febra staae Byen til Vanziir, og Ingen paa Auction har vildet kjøbe, at nedbrydes og andensteds indenbyes an vendes, men paa Pladsene at sættes enten mindre Bygninger eller og Planke eller Muur. dont Reser. (til Statholderen i Norge), ang. Frideriks 2 Martii. stads og Tønsberg Laugstoles Sammenlæggelse (f). 0283 8.401070 Resce, (f) See Forordn. II Aug. 1797) Co Kongelige Rescripter, 5 Martii. Refer. (til Stiftsbefalingsmændene (g) i Danmark), ang. Skjøder paa Jus vatronatus hastig at tinglæses og fremvises (h). Gr. Eftersom det er kommen udi Erfaring, hvorledes en og anden Uprivilegered fkal have tilforhandlet sig Jus patronatus til endeel Kirker i Danmark, fom be, naar Præsterne ved Doden afgaae, og det Kongen efter Loven funbe tilkomme at talbe, pro forma til privilegerede Personer skal overlade faalænge, at de Prester paa deres egne Dertil kalde: da, til facdan Underflæb og Misbrug at fos refemme og afskaffe, befales, At Stiftsbefalingsmanden strax haver at skaffe fig, og til Cancelliet indstikke Specification paa de Kirker, fom Nogen har Jus patronatus til; hvad enhver Kirke faldes, og hvormeget dens Tiende i Hartkorn sig kan beløbe; item hvo den nu eier og tilhører, og med hvad Vilkaar de dem ere tilskjødede, tilligemed udførlig Underretning om de derpaa havende Skjøder og Adkomst Breve til Landstinget lovligen i rette Tid ere læste; tilholdende ellers bemeldte Proprietarier, at naar de herefter nogen af deres Kirker med Jus Patronatus afhænder, det da skal skee med saadant Bilkaar, at hvis Skjøder og Transporter de der paa udgive, skal ftrar til første Landsting efter Lo ven læses og paaskrives, og saasnart det er skeet, at famme Skjøder eller Transporter da in Originali for Stiftsbefalingsmanden (i) fremvises, som da og has ver at eftersee, om dermed lovligen er tilgaaen, og om des Beskaffenhed, hver Gang det er skeet, udfør lig Underretning til det Danske Cancellie indsender. Skulde imod Forhaabning Nogen befindes, derimod at have handlet, vil Kongen Sig Tiltale til Vedkommende have forbeholden. (g) Og til Bisperne under zote April 1695. Rescr. (h) See note Forordn. 8 Novbr. 1726, N. 13 Julii 1759 og 29 Maji,1761. efer. 30 April 1605. (i) Og Bispen, see auferte Refer. 30 April 1695. Resolutioner og Collegialbreve. Stefer. (til Statholderen i Norge), ang. 30 Rd. 9 Martit. Huusleie af Accisen til D. Munk, der underviser Ungdommen i Bogholderie, Skriven og Regnen udi Bergen. Reser. (til Landsdommerne i Sjælland), ang. fris 12 Martii. villig Gave ved Sagerne i Landstinget til Domhuset i Ringsted (k). Obet Bref, om høiere Betaling (S. 2 ME. 12 Martii, 12 B., V. 3 ME. 4. B. pr. Miil for Vognmandslauget i Slagelse, (der i Tal er aftaget, formedelst Fragtens Riugheb) (1). Reser. (til Magistraten i Kallundborg), 12 Martii. ang. Bropenge der for Byen, en halv Skilling af hver Rigsdalers Bertie, at oppebæres, foruden den i Toldrullen henlagte Accise (m), til Skibbroen at udbygge og vedligeholde, samt havnens Bevarelse i god Stand, at den ikke, som hidindtil, med Bags last, Tang, eller andet deslige skal vorde opfyldt og tilstoppet. Refer. (til Stiftsbefal. og Bispen over Vi: 12 Martii. borg Stift), ang. Kirkegodses Herlighed og Landgjelde i dette Stift at blive tilsammen (n). live: Gr. Eftersom Cancellie: Raab Christian Gedde til huus, og Magister Søren Sevel, Provst udi Nerliung Herred, og Sognepræst til Domfirken i Viborg, den zdie Julii 1688 allernaadigst ere anbefalete, for sig at indkalde alle Proprietarierne udi Stiftet, som Herlighed til nogen Kirke eller Stole Gaard eller Jord have, og fage dem og Kirkens Forsvar at foreene, m. v.; og af deres derom allerunderd. indgivne Relation og Forretning er fornummen, at (k) See Refer. 13 Novbr. 1744, 13 Decbr. 1780, 08 10 Junii 1791. (1) See Forordn. 9 Septbr. 1763. (m) See Circul. 21 Septbr. 1793. 5929 (0) (n) See Reser, 29 Octobr. 1701 08 13 Martii 1711. Kongelige Rescripter, 12 Martii, at ved deres Imellemhandling skal Kirkernes Forsvar og endeel Proprietarier være blevne foreenede om Herligheden og Landgjelden, enten ved afstaaelse den Eene til den Unden, eller ved Magefkifte, eller og ved Forsikring, at Proprietarierne skal under beres Herligheds Fortabelse svare Kirken til dens Landgjelde; men, saasom endeel proprie tarier ifte fal bave villet inode for dem i Commissionen, og Endeel sal have undskyldt sig, et at kunne enten sælge eller fiabe meb Kirkerne, Eubeel skal bave forebragt, at be deres Herlighed, med gt og Arbeide, fra deres Sæs begaarde ei skal kunne miste, og Endeel, at be med faabaa exerce Herlighed enten vare beneficerede af Kongen, eller og befab ben cum jure reluitionis, og den derfor et funde afstaae, hvorudover bemeldte Committerebe deres Commission indtil videre skal have maattet udsatte: saa anordnes, M1 19 Martii. 30 Martii. 13 April. Ut Hvilken eve maatte Proprietarie, ſom har Heritabeb tit Kirkegodset, og ikke befindes at have foreenet sig der om med Kirkernes Forsvar, skal tilligemed antage sig Landgjelden deraf, og over dem begge aleene dispos nere; dog at Kirken for Landgjelden altid bliver prioritered, og Proprietarien at være pligtig, aare ligen og udi rette Tide at svare Kirken til Landgjel den skadesløs, under Herlighedens Fortabelse. Diſpén over Mike at Reser. (til Bispen over Ribe Stift), ang. at den for Fridericia Kirke hidtil ombaarne Tavle skal hers efter for de fattige Kirker ombæres (o). Refere. (til Wag Reser. (til Magistraten i Søstæderne udi Danmark og Norge), ang. at Certificatser til Dem, som nes gocere paa Frankerig, ffal efter Formularen, gia ven den 16de Jan. 1692, udgives; men til Dem, som seile paa andre pladse i Nord- og Vest: Soen, Skulle de gives efter Segl. af 9de Martii sidstleden. Steser. (til Over gofrettens Tilforordnede), ang. at den af 3 maae betjenes, naar de Øvrige i Sagerne ere interesserede (p). (o) See Refer. 4 Septbr. 1705. efer. 4 (p) See D. 11 Aug. 1797. Reser 93 (1). Resolutioner og Collegialbreve. . Refer. (til Bisperne i Danmark), med Be: 30 April. fal. af ste Martii sidstafvigt (ang. Skjøder paa Jus patronatus hastig at tingleses og fremvises) til Stiftsbefalingsmændene, for, tilligemed dem, Same e me at efterkomme. Ober Bref, om Silkevævernes Prioritet for ud: 30 April. borgede Vare (q). Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 30 April. at Natmanden i denne Stad, G. Mühlhau sen, herefter til vis aarlig Løn og Besoldning mane af Staden nyde i alt 200 Rd. med hvilke Lygter flatten forboies; imod at de Skillinger, han hidtil hos Borgerskabet har oppebaaret, ophøre, og at han skal alle Stadens Gader, publiqve Pladse og Vol. den, saavelsom Pladse uden Staden, saavidt til dens Jurisdiction hører, for alle Slags Aadseler reens holde, og dem til det ordinerede Sted lade henføre (1). Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at II Majl Betlere fra Gaderne og det Publiqve fal overleveres Estienne de la fosse i Børnehuset, hvor han ado illige Manufacture for dem indretter (s). Obet Bref, om høiere Betaling (S. 2 Mt. 12 s., II Maji. 2. 3 ME. 4 6. pr. Mill) for Vognmændene i Ringsted (paa det de desbedre kunde opkomme og vedligehoides) (c). Reser. (a) Indeholdes i Fb. 6 Julii 1705, §. 10. (r) See gorordn. 7 Maji 1777, S. 27, cfr. N. 13 Jasa 751696. (s) See M. 14 Septbr. 1695, og Plan 1 Julii 1799. (t) See Fb. 9 Septbr. 1763. Kongelige Rescripter,G 28 Maji. Refer. (til zoieste Rettes Tilforordnede), ang. at Retten skal herefter om Mandagen fra kl. 6 om Formiddagen til kl. 12 holdes. I Junii. Bevilgning, at de ved 17yborg Molle faldende Boder under Byens ved Brev af 5te Jan. 1666 (confirm. d. 5te Febr. 1673) forundte Uvisse maae være forstanden (u). 15 Junii. JA 6 Julii. HaM Bergen Byes Brand Ordning (v). Forordning, at Catholske og Reformerede have til Præstekald ikkun Jus proponendi (x). Gr. Eftersom erfares, hvorledes en og anden af fremmed Religion, saasom af den Catholfke og Reformerede, skal have tilforhandlet sig Jus patronatus til endeel kirker i Danmark, og derfor skal ville prætendere og tilegne sig Mettighed med Præster til samme Kirker at kalde, naar Præstekaldene vacere: da eragtes for heit nødvendig at paabyde og auorone, At, naar et Præstekald lovligen ledigt vorder, som nogen af den Catholske eller Reformerede Religion kan have Jus til, maae den Samme iffe være tilladt Præst dertil at falde; men skal Saadanne aleeneste af sær Kongelig Naade være tilladt ved allerunderdanigst Supplication at gjøre Foreslag om 3 dygtige og skif kelige Personer af den Evangelis Lutherske Religion, af hvilke Kongen Een vil udvælge, og til Præst til det vacerende Kald, allernaadigst beskikke. Reser. (u) See Skriv. 1 Martii 1766, og Fb. 1 Febr. 1797. (v) See Brand Ordning 16 Maji 1707 (hos Schou). (x) See Skriv. 28 Septbr. 1741 08 R. 7 Septbr. 1770. Under 9de Decbr. 1797 blev Biskopen i ven (som har fudberettet Vacancen i allesteds og Veile: Sognefald, famt at Kirkerne eies af S. T., der er af den Resor meerte Religion) fra Cancelliet tilfreven, at det erter Forordn. dat. 6te Julii 1695, hvoraf herved fremsendes en Gjenpart, vil i denne Henseende forholdes. Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (ril Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 27 Julii. Regnskab for Stadens Indkomster fra Aar 1660 (y). Reser. (til Magistraten i Bergen og i Trondhjem), 10 Aug. ang. at Kjøbmændene sammesteds, som have Rorns vare, skulle overlade dem til Fogderne i Bergenhuus [Trondhjems] Amt mod Beviis, som Geh. Nd. Plessen betaler, (da der skal være Mangel i endeel Jogderier.) Reser. (til Præsidenten og Politiemesteren i Kjøben 13 Aug. havn), ang. Folks udvælgelse til at sælge Fugleverk, Frugt og Deslige, (Forprang dermed at hindre) (z). Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 13 Aug. Gabestok: Straf for dem, der begaae ommeldte Fors prang (a). Reser. (til Politiens Committerede), ang. at de udi 13 Aug. den dem om Politien allern. anbefalede Commission ogsaa til Forhør skal foretage alle Sager om Tyverie, som i Kjøbenhavn begaaes, samt enhver Beskyldt, med Bekjendelsen, derefter til sin Jurisdiction i Arrest levere (b). Reser. (til Obersten ved Toihuset Generalmajor L. 24 Aug Tunk, og til politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at denne skal 2 Gange om Aaret Toihusets med Stas dens Sprøiter probere, og Brandfolk exercere (c). Reser. (y) See Reser. 26 April 1720. (z) See næstfolgende Rescript, Priv. 11 April 1696, M. 19 Maji 1727, S. 3, 1. 2 Octobr. 1741, S. 2, og Fo. 2024 Decbr. 1770. (a) See Jd. 22 Octobr. 1701, P. II, Cap. 9, S. 7, 80. 25 Aug. og Plac. 2 Octobr. 1741. (b) See Justr. 24 Martii 1741, 00. 3:5, meb Note, samt Fd. 5 Julii 1793, S. 15, og 9. 5 Decbr. 1800, S. 10. (c) See Forordn. 19 Julii 1799. II, Deel. U u 3 Septbr. DRE DI 14 Septbr. 21 Septbr. Kongelige Rescripter, Reser. (til Magistraten i Bergen), ang. at de Cons toirske sammesteds paa dem selv og deres eegne Stibe tumme, som i denne Krigstid fare imellem Bergen og Elsflet, maae nyde lige saadanne Raadstue Cera tificatser som Andre. ang. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), Reser. af 1 Ite Maji sidstleden (om Betlere) noiaatig at efterleves, samt til alle Betlere ved Toldboden, for Kirkedørrene og Stadens Porte at ertenderes (d). Obet Bref, ang. Salarium til Hoteftes Rets Justitssecreterer i Sager, som forliges, eller ere vidtløftige (e).ad Omendskjøndt nogen af de Sager, fom for Kongen Høieste et enten allerede ere indstævnede, eller hers efter vorde indstævnte, funde blive forliigte imellem Parterne, efter at de paa det skrevne Charta, til at foretages, have været anslagne, saa skal dog deslige Parter, hvis Sager saaledes, som meldt er, have været anslagen, tiltænkte være at erlægge og betale til Ju ftitssecreterer Valgar Sechman det ham allernaadigst forundte Salarium ligesaa fuldt, som samme Sager udi Høieste-Net kunde have været procederede. - Og, saasom herforuden lange og vidtløftige Sager tidt og ofte for Hoieste-Net indkomme, hvorudi megen Læss ning for Justitssecretereren forefalder, da dog ham et mere derfor, end for andre ordinaire Sager, skal blive betalt, saa bevilges og anordnes iligemaade, at, naar nogen Sag herefter Fulde forefalde for Høiestes Ret af saadan Vidtløftighed, at den ei udi 3 fulde Sessionsdage fulde kunne afhandles, da skal den Part, (d) See Plan 1 Julii 1799. (e) See D. B. 6 Decbr. 1671, 26 Julii 1683, og 10 Novbr. 1685. Resolutioner og Collegialbreve. Part, som efter forskrevne 3 Dages Forløb begjerer 21 Septbr. at lade oplæse Noget udi Høieste Ret, tilforpligtet være, at betale fornævnte Justitssecreterer, foruden hans sædvanlige Salario, 2 Rd. for hver Dag han Noget for samme Part udi Høieste: Ret oplæser. Reser. (til Stiftsbefalingsmændene i Aggershuus: 21 Septör. Refer. (til Stiftese og Bergen samt Trondhjem Stifter), ang. at der ogsaa skal efterleves Forordningen om Perlefangsten i Christjanssand Stift af Iode Novbr. 1691, som herhos stikkes (f). ndige ge Refer. (til Amtmanden over Finmarken), ang. at 21 Septbr. Hans Tielsen er beskikket til Sorenskriver i Sins marken, og skal, ligesom Formanden C. Knag, selv forrette den Malmiske Reise, saa ofte den bør foretages; m. m. om hans Løn og Indkomst (g). Refe. (til Stiftsbefal. og Biſten over Ribes 24 Sepebr. Stift), ang. Lon til Ribe Skoles Convector af endeel Kirker. Gr. Eftersom Mag. Jens Brasen, Conrector Schola ubt Mibe, haver ladet andrage, bvorledes den ham for famme Conrectoris Tjeneste allernaabigst tillagde aarlige Len af Stirkerne udi Harsyssels, Barsosseis og Jelling: Spiels Provstier skal ham forholdes af endeel af Kirkerne, font fioen skal være afhendet og lagt under Jure patronatus: ba, fom famine Kirker ifte skal være bleven afhændet med arden Frihed end den de havde, der Kongen dem Selv eiede, befales, sibling stem

- At Stiftsbefal. og Bispen strar tilholder dem, som

forskrevne afhandede Kirker eier (Friherinden af Rh sensteen undtagen, som sær Ordre herom (h) har bes fommet), at de efter den Ligning, sem Stiftsbefal. U u 2 09 (See Fb. 28 Majt 1718 med Schous Noter, og Pr 9. Aug. 1800. (g) See Fd. 20 Aug. 1778.n (h) Befalingen gik til hende samme Dag. Kongelige Rescripter, 24 Septbr. og Bispen efter Befaling af 8de Octobr. No. 1689 28 Septbr. Skal have gjort imellem ovenskrevne Provstie Kirker, rigtigen betaler, bemeldte Mag. Jens Brasen inden Nytaarsdag første. hvis af hans bemeldte Lon hos deres Rirker fan restere, og ellers herefter aarligen til hver Philipi Jacobi hvad ham i saa Maader fan tils fomme. Sfulde Nogen endnu videre dermed blive indesiddende, haver St. og Bispen Kongen Sligt at tilfjendegive (i). 11449 Refer. (til Rector og Professores udi Kis benhavns Univerfitat), ang. at bemeldte Profeffores saavel in Confiftorio og Auditoriis stal sidde, og in omnibus actibus academicis gaae efter Saculteterne, saaledes at Facultas theologica, og derudi Epifcopus Sjællandia, tager fit Sæde og Gang næst efter Rectorem Univerfitatis (k), og de andre Theologi indbyrdes efter den Rang de af Kons gen ere med benaadede; dernæst Facultas juridica, som bestaaer af Profeffore juris ordinario og Profeffore juris regio, indbyrdes efter deres Rang, som juris regio, inbb meldt er; dernæst Facultas medica, iligemaade inds byrdes efter deres Rang; dernæst Facultas philofophica, i hvilken og Profeffores indbyrdes gaae og sidde efter den Stang, de med ere benaadede, ligesom om de andre Facultater sagt er: men udi alle andre Samqvemme nyder enhver af Profefforibus fit Sude og Gang efter den Rang, ham af Kongen er fors undt (1). Refer. (i) See Refer. 18 Septbr. 1702 og plac. 28 Febr. 1727. (k) See nestselg. Sescript, og Instr. 9 Junit 1786, S. 18. (1) See Reser. 15 Junii 1742, d. 14 Octobr. 1746, R. 2 Mait 1755, 0g Prom. 10 Novbr. 1788. (d) Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Dr. Borneman), ang. at han som 8 Octobr. Epifcopus Sjællandiæ, uagtet Ovenstaaende, mane sommetider, ligesom hidindtil, paa den anden Side in auditoriis fidde faa ofte han behager. Reser. (til Stiftsbefal. og Bispen over Ber: 12 Octobr. gens Stift), ang. at Klokkerne og Sogne degnene i dette Stift mage tit maae til deres Lons Forbedring fremdeeles, som af Alders Tid, nyde en Tonde Havre: Rorn aarligen af hver Rirke, som de betjene. (Efter Ansøgning, i Henseende til deres ringe Inblomst.) osist Bevilgning, at unge Medici og Chirurgi, som i 15 Octobr. Kongens Niger practiceret have, maae sig de fattige syge Lemmer i Børnehuset paa Christjanshavn deres Cuur og Lægedom (under Inspection af Kongens Livmedici J. L. Ringelman og G. Sr. von Frans Fenov samt Livchirurgus H. Soest, og Dronningens Chirurgus Precheur) antage, hvortil Etienne de la Soffe behøvende Medicamenter vil forskaffe (m). Rescr. (til Hr. Marcus Gjoe), ang. hvorledes 23 Novbr. Programmata fra det Kongl. Ridderlige Academie i dets Sager skulle udfærdiges. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 14 Dechra ang. Bagersvendenes Tidepenge, og en Bosse dertil, m. m. Gr. Deres Stjent og Stilbter med Straaer og Vedtægter ere, som ved d. 23 Decbr. 1681 og 6 Maji 1682 forbudne, dem fratagne; og de anholde om, at faae Samme tilbage. Det skal gjøres i Penge, og disse leveres til Olbermanden for Bagerlauget, som dem haver at indlægge U u 3 (m) See Plan 1 Julii 1799. i den Kongelige Rescripter, 34 Dechr. i den Bosse, hvorudi Svendenes Tidepenge forvas res, til hvilken Bøsse Oldermanden skal have een Nogel, og een af Svendene den Anden (n); og skal i af Svendent forskrevne Penge siden Tid efter anden anvendes til adsto fattige Bagersvende, som kunde enten blive syge, og Intet have at hjelpe sig med, eller og bortose, ag ingen Midler efterlade, at lade sig begrave for. 14 Decbr. Refer. (til Magistraten i Aarhuus), ang. Beta. ling til Vognmændene i denne Stad for visse Mile derfra til omliggende Kjøbstæder: til Horsens 5, Skanderborg 2, Randers 4, Ebbeltoft 4, Grindaa 15 Mile. 17 Decbr. 21 Decbr. 24 Decbr. (Tilforn vare ei saa mange Mile ansatte) (o). Confirmation paa en Vedtægt, indgaaen af Pare ticipanterne i det Vestindiske Compagnie d. 31te Octobr. fidstl. om 10 pro C. Indskud af hvers Capiz tal til Negocens Vedligeholdelse og en i Beredskab værende Ladnings Afhentelse. Refer. (til Magistraten i Fridericia), ang. 4 Markeder aarlig, og 2 Torvedage om ugen, samt en Torvepladses Indrettelse, sammesteds (p). Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. at Præs sternes Mandtalle til folke og Samilies Skatten fal paa Amtstuen indleveres (q). à 80.1201 at 19 me volodas (n) See Refer. 11 Novbr. 1785. boun Refer. (o) See Refer. 27 April 1792 og s Mait 1793, famt 14 April 1747, Side 61. (p) See R. 18 Novbr. 1740, S. 2, 14 April 1747, 087 April 1780. (a) See Forordn. 24 Decbr, 1761. @ (m) Resolutioner og Collegialbreve. Neser. (til Stiftsbefalingsmændene i Danmark), 7 Jane ang. at informere sig hos Vedkommende, om de have efterlevet Befal. af 15de Julii 1690 (om Birs Febetjente i deres Bestillinger af Kongen at confir meres), eller, i Mangel af Efterlevelse, ei aleene dertil at holde dem, men endog Specification over de Efterladne i Cancelliet at indstikke, saa og derforuden tilbørlig Indseende have, at forskrevne Befaling hers efter af de Vedkommende tilbørligen vorder efterkoms met, saasom de ingenlunde saadanne Bestillinger maae betjene, ferend de Kongl. Confirmation derpaa have bekommet (a). Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 14 Jan 5500 Rd. til Brand og Lygteverkernes Vedlige holdelse skal aarlig af Staden, ligesom under 13de Martii 1694 er befalet, betales, foruden 200 Rd. atmandens Løn efter Befal. af 30te April 1695 (b). Reser. (til Magistraten i Horsens), ang. at Stas 18 Jan dens Vognmænd maae betales for 5 Mile til Aara huus, og 2½ M. til Skanderborg (c). Reser. (til Magistraten i Aarhuus, samt I Febr. Notits til Stiftsbefal. og Bispen ibidem), ang. at bemeldte Magistrat skal, lige ved Magistras terne i andre Rigets Kjøbstæder, have Indseende med Domkirken i bemeldte Aarhuus som deres Sognes firke, dens Indtægter og udgivter, og derfor aarligen efter Loven gjøre tilbørlig Rede og Regnskab for Stifts,

4

Mait 1696. (a) See Fb. og Rescr. 5 Maji 1696. (b) See M. 16 Ang. 1728 (hvor der skal staae 500 Mb.) og 12 Octobr. 1742, S. 4, med Noter, samt R. 2 Mat 1794. (c) See Refer. 27 April 1792 08 3 Maji 1793. Kongelige Rescripter, Febr. Stiftsbefalingsmanden og Bispen der i Stiftet (d), hvorved til Domkirken hjemfalder de 36 Tor. Korit,

Febr.

8 Febr. 8 Febr. fom Capitulares af Borgerskabet for samme Kirkes Curatorie hidindtil skal have taget, saa og de 100 Sidle., som Kirkeskriveren C. Vegerslev aarlig for en Tiener skal af Kirken have taget; samt at 2 til Capitulet og Provstemode brugte, ved Kirken væ rence gamle bygninger maae til Begravelse-Steder afhændes, med Bilkaar, at de Vedkommende fiden selv holde dem vedlige, og under tilbørlig Tag og Tæfte; Kongen vil og Magistraten hermed have tilkjendegivet, at Stiftsbefal. og Bispen d. 7de Aug. 1694 er befalet, saadan Anordning at gjøre, at den Inokomst, som af St. Olufs Kirkegaard.... (e). jordede. Reser. (til Etatsraad Stochfleth), ang. at Over: Sofretten i dette Kar maae holdes, naar 2 Tilfor ordnede ere tilstæde. Reser. (til Directeurene over Børnehuset i Chris stjanshavn), ang. at antage sig Directionen ogsaa over Pesthuset uden for Vesterport, ligesom af gammel Tid efter Fundatsen (f); samt at Politie mester Rasch og Barth. Jensen derfra forloves. 10 Reser. (til Bisperne i Danmark og Norge), ang. Lovens Efterlevelse, at Rectores og Conrectores skulle være Magistri, samt Borerne Baccalaurei (g). 301 (d) See Refer. 7 Febr. 1755. (e) Ligesom sidste Deel i Refer. 7 Aug. 1694. Gee Refer. 3 Mar Bea (f) See Refer. 3 Martii 1696 og 26 Junii 1697, famt Plan 1 Julii 1799, S. 18, 89. (g) See Forordn. 11 Maji 1775, og Fund, 7 Maii 1788. Resolutioner og Collegialbreve. Bevilgning, at Bytingsskriver 5. Frich i Bers 8 Febr. gen maae sine halve Skriverpenge forud annamme (h). Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 29 Febr. Directeurene over Canalerne maae selv paa Toldboden efterhaanden af Accise Skriveren lade annamme den Canalerne af 2ccisen tillagde Andeel, (da jævnligen behoves penge til Havnenes Fornebenbes) (i). Kongl. Resolution, ang, at Slamkisterne 29 Febr. i Kjøbenhavn vedligeholdes af Havne- Kassen, og for Afløbsrenderne betales I Rd. aarlig (k). Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at 29 Febr. de den 15de Junii 1686 (1) destinerede 200 Rd. aarlig Accise Penge, saavel for den Tid Magistraten dermed befindes at indsidde, som ellers herefter vorde efter Privilegiernes Tilhold til Christjanssand-Gaders Brolægning tilbørligen anvendte, indtil samme Berk fuldkommen er bleven færdig. Rescr. (til Directeurene over Børnes og Pesthuset), 3 Martii. ang. at Pesthusets Revarationer sal af 23ørnehusets Midler bekostes, Præsten og Cassereren ved Børnehuset være tillige for Pesthuset, Spisemodes rens og Barbeterens Lon ved Dette afgaae; samt at Directeurene maae over Børnehusets Midler disponere til smaa Udgivter, som ei saa just i den med Etienne de la Fosse oprettede Contract ere specificerede. U u S Rescr. (h) See Regl. 11 Junii 1788. (i) See Refer. 8 Febr. 1707. (k) Af Schous Udtog ved Forordn. 15 April 1682, §. 2; cfr. Reser. 16 Maji 1693. (1) S. 18. See Circul. 21 Septbr. 1793 Kongelige Rescripter, 14 Martii, Nefer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Mos deration i Befal. af ste ovbr. 1692, saa at hvem, som til Oldermand for de Fattiges Forstandere af Magistraten bliver beskikker, skal, om han vil være fri, betale 200 d. til den der Bestillingen bes tjener (n). 31 Martii. 31 Martii. Reser. (til Bispen over Sjællands Stift), ang. at Auctioner efter Geistlige maae forret tes af Provsterne og medhavende Præster i dette Stift (1). Gr. Stiftets Provfter have Flaget over de store Omkost ninger, som skal paagaae, ved det at Fremmede skal holde Auctionerne, fom paa Stifterne efter de afbede Præster. Tan falde. Provsterne med de Præster, de efter Loven paa Stifter til sig tage, maae selv dirigere og forestage de Auctioner, som herefter fan falde paa hvis Skifs ter, de efter afdøde Præster eller andre Geistlige der i Stiftet forrette; dog at de sig ei befatte med nogen Udraaben, men at de den ved en anden dygtig Pers son i hvert Herred lade stee, og sig i det Øvrige efter Forordningen om Auctioner forholde. Reser. (til Stiftsbefal. og Bispen i Viborg), hvorved bevilges, at Kongens Anpart Korntiende af Ørum: Sogn i Sønderliung - Herred, som til Viborg Skole allernaadigst er lagt, og Drums Sognemænd nu i Fæste bave, maae fremdeles for Fæste der ved Sognet forblive, dog med efterfølgende Bilkaar: 1) at bemeldte Ørum Sognemænd, efter deres egen Erbydelſe, ſkal forpligte ſig til, for den 88 og (m) See Reser. 27 Decbr, 1748, Side 154 (n) See Refer. 19 Aug. 1746, 28 Decbr. 1736, 6 Martti 1739, 4 Julii og 22 Aug. 1755, famt 27 Octobr. 1758, og pr. 12 Octobr. 1799; for Khavn R. 3 Julii 1771. Resolutioner og Collegialbreve. og deres Efterkommere der i Sognet, at forhøie samme 31 Martii, Tiendes Afgivt med to Zonder Mug ogi to Tønder Byg, saa at Afgivten bliver herefter aarlig 3 Tender Rug og 12 Tønder Bys, saavelsom at staae fast for 100 Rigsdaler Capital, at fevere Renten af aarlig i rette Tid til bemeldte Viborg Skole, tilligemed Tiendensi Afgivt: 2) at nogle af Sognemændene al herefter, som tilforn, fæste Tienden hos de Vedkommende, saa tidt den efter Loven bør at fæstes: 3) at det i det øvrige skal forholdes efter den Maade, som andre Skolens Tienders Fastebreve Ziende Forpagterne til forbinder. (Efter Sognemændenes Anseguing) (o). Anordning om Rang for Cancellie Collegii Med: 4 April. lemmer i Glykstad (p). Anordning om Kirkerne i Finmarken. Sorenskriveren i Finmarken skal herefter aarligen tilligemed Provsten sammesteds forordne vederhæftige Mænd af Landsens Indbyggere til Kirkeværgere, og forhøre Kirke Regnskaberne der i Landet, hvilke Regnskaber siden af Præsidenten og Laugmanden i Bergen al eftersees og approberes (q). Kirkernes Beholdninger skal indfordres og beregnes; samt alle Kirkerne i Finmarken nyde, Enhver efter sin Fornss denhed, Deel deraf og af den Indkomme, som de herefter aarlig nyde, saa at det fal agtes ligesom det var een Kirkes Midler, hvoraf de Alle skat underhole des; hvilke Kirkers Midler Provsten og Sorenſtria veren lige efter Kirkebøgerne i en dertil aparte numes veren rered, igjennembraged, og af dem selv forsegled Bog (o) Efr. Indbydelse 18 Martit 1796. (p) Gees i Rescr. 21 Aug. 1702. (9) Dette er siden forandret, see R. 5 Septbr, 1718. ved 7 April Kongelige Rescripter, 7 April. ved Regnskabernes Elutning have at indføre, med en II April. 25 April. 28 April. plingAs 5 Maji. rigtig og fort Forklaring over deres Indtægter og Udsees;

givter, saa at Kirkernes Behold deraf klarligen fan m. v. om Kirkernes Indkomster fra de t Bergen paa Finmarken Trafiqverende (r). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at alle Defensions Skibene, som nu i Torge findes, eller herefter hjemkomme, skal der blive liggende, og ei til noget fremmed eller udenrigs Sted henseile. salira Reser. (til Høieste Rettes Tilforordnede), ang. at denne Net herefter skal holdes om Fredagen fra Kl. 2 til 7 om Eftermiddagen. Rescr. (til Justitsraad O. Romer), ang, ftemplede Suftager til den Rydske Handel (s). 180 pling Reser. (til Vedelsborgs Greve), ang, at han den ham udi Grevernes Privilegier allern. forundte Gaards Ret herefter ei ved nogen Anden maae lade betjene end ved sin Birkedommer og Birkestria ver, som af Kongen til samme Bestilling ere confir merede (t); samt at han til de Executioner, som han efter lovlig Maade herefter kunde foraarsages at gjøre. labe, skal bruge de Skarprettere, som Rons gen dertil har ladet ordinere (u). (I Anledning af, at Greven af fine Ljenere bar, auordnet en Hof- og Gaards Net, og der lader hænde Don over Claus Brandt (r) Om dette Sidste gif famine Dag Befaling til Bergens Magißrat; ligesom eg til President Dyffeldorf og Lauga mand Rnag Copie af begge Breve til Efterleveise. See Forordn. 20 Aug. 1778 og 5 Septbr. 1787. () I det Væsentlige ligesom Mescr. 17 Martii 1694. (t) See Meser. 7 Jan. og Fd. 5 Maji 1696, famt Prom. 22 April 1795. (u) See Reser. 24 Jan. 1738) Resolutioner og Collegialbreve. og Marie Borger (v) imod hendes Henskydelse til fit Vær: 5 Maji. neting, og imod hendes begjerte Appellation ladet samme Dom ved sin egen Starpretter paa hende ereqvere, som Kongen af fær Naade, og i henf. til tro Tjeneste af Grevens Broder, har Greven denne ang dermed overseet.) ang. 12 Maji. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ydermere Forhøielse af Huses og Gaardes Udgivt til Brand og Lygteverkerne i Staden. 30030 30 Gr. Saasom Over - Directeurene over disse Berfer ere befalede af Brandlasen at betale til visse Tider inden to Aars Forløb i det seenesie hvis Toldskriver 6. Sørensen, for en til Stadens Tjeneste afstanden Eiendoms plads, in retmessig kan have at fordre efter en af, ham forhverved Hofrets Dost over Politiemester Rasch, som d. 12te Majt 1692 skal have forskrevet sig til at betale ham 700 Mb. af de for samme plads udlovede 1300 Rd., og det iffe e ters fommet: saa befales, At dersom de til Werkernes Underholdning allerede lagde 5500 Rd. ei dertil skulde forslaae, Magistraten efter bemeldte Directeurers Ansøgning endnu 200 Rd. paa alle huse og Gaarde lade ligne og indfræve, saaledes som efter Befal. af 13de Martii 1694 hidtil. feet er. soledin Refer. (til Stiftsbefalingsm. i Sjælland), 12 Maji. hvorved Fiskerie under Sjælland forbydes de Svenske. Gr. 10110 (v) I denne Ret bleve de begge tilfjendte at libe efter 2. 5-3-8, 6-17-17, og efter Forordn. af 4de Martit 31690, faavelsom at have deres Boeslobber forbrudte, og Konen i Særdeeleshed efter 2. 6-22-1, 2, 3, at stryges til Kagen; hvilken Dom Greven paa hende har ladet ereqpere, men Kongen (som efter begge parters Ansøgning bar labet Sig Acterne forelæse) under ste Maji 1696 bar, uden videre Confeqvents, kjendt som udemt, deb og magtesløs være, og ei fomme C. B. og hans Hustru . B. til Penges Udgivt, Hinder, Slade eller Natbeel paa deres ærlige Navn og Rygte i nogen optænkelige Maader, ei heller den paa hende gjorte Exes cution, at fomme hende, hendes Mand, eller nogen deres Arvinger og Paarerende til præjudits eller ress Forkleinelse i nogen Maade. Kongelige Rescripter, iste 12 Maji.

Mall

2 Junii. Gr. Saasom fornemmes, at udi Isse: Fjorden skal op holde sig nogle Svenske Fiskere, fom med deres Baade skal, fare langs under Sjælland fra Witgen for Moeskilde og til ligen ved Drarholm, og fiske ligesom de selv ville, saa befales, shades At Stiftsbefalingsmanden dem strar paa en god Maade lader afvise, og siden et tilsteder dem eller nabe Taber afot andre Svenske Fiskere deres Fiskerie her under Landet at bruge, helst efterdi de Svenske ei skal ville tillade Kongens Underfaatter under Staane Land at fiske.d Refer. (til Stiftsbefal. og Bispen over Sjællands Stift), ang. at de, som ere befalede især at have ps April. Tilsyn med Herlufsholm Skoles, Soro Klosters og Roeskilde Domkirkes Regnskaber (x), maae til disses Revision antage en Person, og tillægge ham 28 prila for hvert Aars Regnskabs Expedition hos den Førſte 18, Sors Stoles 30, og den Sidste 12 d., m. m. (y). go ano dal som poslu all 6 Junti. Refer. (til Rector og Professores ved Kjøbenhavns Universitet), ang. at tilholde Provsten ved Res gentsen, med Studenterne at have Opsigt, at de ikke skal faae Leilighed til, herefter at begaae grove og strafværdige forseelser (z). 13 Junii. Reser. (til Bisperne i Danmark og Norge), ang. at Præsterne skal aarligen Almuen foreholde Loven mod ørnefødsel i Bolgsmaal. Gr. Eftersom er bleven andraget, hvorledes adskillige letfærdige Qvindfolk, som ere bleven beilyldte for i Delgsmaal at have fod Barn, der ere bsbe fundne, fal, naer Sagerne for Retten til Eramen og Baaljendeise ere indkomne, Stebet for at bære fortrydelse over deres For seelser, have været i den Mening, at det ikke skulde være Deven (x) See, blandt Flere, Refer. 2 Decbr. 1693. (y) Maa være siden ophart, see . 18 Febr. 1784 08 15 Octobr. 1690, (z) See Funb. 25 Junii 1777 agos Resolutioner og Collegialbreve. Dehen værd, saasom de haver paastaaet, at Fofterne fulle 13 Junii. være fomne vode til Verden; da, paa det flige letsindige Folk om Lovens Straf funde blive desto Toubigere og ops Ipste til Afsky for faadan deres Misgjerning, befales, At Bispen strar den Anordning gjør, at Præsterne i det ham anbetroede Stift, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, herefter aarligen, naar der i Kirs ferne af prædikestolene pleier at oplæses om Sabbas tens Helligholdelse og deslige Mere, som Loven (a) AT saa Maader tilholder, Almuen denne Lovens Artis ful (b), om Børnefødsel i Dølgsmaal, tillige med alvorligen foreholder. Kongl. Resolution, ang. at af hvad som af Op 20 Junit. Lager i Helsingger vorder übtibet, euange erlægges I pro C. Recognition til den Kongl. Kasse, og 2 pro C. til et re Broens Vedligeholdelse samt Magistratens Lon (c). Obet Bref, at Soren Christensen, Klok 30 Junii. fer ved Domkirken i Roeskilde maae oppe bære, nyde og beholde hvis Offer og Blokkerpenge, som enhver áf Indbyggerne ham godvilligen give vil. (Saasom han ingen Een af Byen nyder, og Magistraten faavelsom endeel af Borgerskabet skal frivilligen have tilsagt ham Klofferpenge, famt Offer ved Brudevielser og Bernese daab) (d). Reser. (til Stiftsbefal. og Bispen over Chri- 7 Julii. stianssand-Stift), ang. at nu værende og efterkommende Bispe Enker udi benieldte Stift maae og skal berefter, den Eene efter den Anden, til Pension i deres Enkestand, ligesom forrige Bispes Enker (a) 2-4-13; see S. 20 Octobr. 1696. (b) 6-6-8, 7. (c) Af Lybeckers ubtog, III, S. 364; fee . 7 Jan. og 18 Julit 1693 samt Fd. 1 Febr. 1797. (d) Menes at gjelde for hans Eftermænd; cfr. R. 15 Septbr, 1745, S. 18, 19, Kongelige Rescripter, 7 Julii. Enker der i Stiftet, nyde en Rigsdaler af hver Kirke 14 Julii. i bemeldte Christjanssand-Stift; men, hvis der skulde blive flere end een Bispe. Enke, da skal med samme Benaadings Penges Ligning imellem dem forholdes ef den Maade, som Landslovens 2den Bogs 13de Cap. 7de Art. om Præste Enkers Pension ommelder. (Efter Ansogning.) Rescr. (til Magistraten i Kallundborg), ang. at Interessenterne i Færge Smakkerne for Rallundborg made eene nyde og beholde Sargeløbet imellem Marhuus og Kallundborg paa begge Sider, med 5 Aao Smatter og Baade, (efterdi Mederne i Færge- Sma! kerne for Aarhuus have sagt sig derfra) (e). Frue for Marhuus bat 21 Julii. Mint of Refer. (til Politiens Committerede), ang. at, omendskjøndt dem den 13de Aug. 1695 er befalet, i Politie-Commissionen til Forhør at foretage alle Sager om Tyverie, som t Kjøbenhavn funde Jun begaaes, saa har Kongen dog nu resolveret, at dermed al efter den derom tilforn gjorte Anordning (f) forholdes. 28 Julii. Pribe fis i en Beg for fr illige Gaver Reser. (til Bispen over Sjællands Stift), ang. 3 Sondages Intimation af Præsterne fra Prædikesto lene i Kjøbenhavn og Christjanshavn til Tilhørerne at indskrive Bog for frivillige Gaver aarlig til de Sattige i Børnehuset, (ligesom Kongen samt endeel Sine Ministre og Betjente have gjort, da Etienne de la Fosse lader i bemeldte Huus modtage et aleene alle Tiggere fra Gaderne, men endog alle andre Elags fattige og til Arbeide udygtige folk, hvortil Menterne ille ftrætte, lige fom han og agter, andre nyttige Manufacture for de Fate tige at indrette) (g). Reser. (e) See O. B. 1 Maji 1697, samt R. 16 Jan. 1711 og 6 Febr. 1789. (f) Af 13de April 1686; see Fb. 30 Decbr. 1771, Reser. 25 Julii 1755, Instr. 24 Martii 1741, SS. 3 og 4, famt b. 5 Julit 1793, J. 15. (g) See plan 1 Julii 1799. 3100 Resolutioner og Collegialbreve. 689 1696. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 28 Julii. ang. at Mag. L. G., Sognepræst til Asminderød, efterlades hvis Forseelse han deri har begaaet, mod den om at han Bonet imod den om Klededragten udgangne Forordning (h) har baaren, saa at han derfor utils talt maae blive, imod 20 d. til Politiemesteren at udgive; og ellers allern. bevilges, at naar nogen es, at naar Præst herefter i saadan Forseelse befindes, maae han derfor paa tive Rigsdalers Strafboder, til Polities mesteren at udgive, være benaadet. Obet Bref, ang. at Auctioner efter Geist 28 Julii. lige maae forretes of Provſterne og medhavende Præster i Syens Stift (i) s Reser. (til Bispen over Sjællands Stift), 4 Aug. ang. Gudstjenesten i Vor Frelsers Kirke paa Christjanshavn. Sognepræsten prædiker om Søndagene og andre hellige Dage til Zoimesse, og om Fredagen, som sædvanligt. Sondagene og andre hellige Dage, hvilken Tjeneste begynder Klokken 2 (k). ligne Capeltanen prædiker til Aftensang om §. I. 5. 3° Reser. (til Directeurene for det Vestindiske Com 15 Aug. pagnie), ang. at Commerce Raad 17. J. Arff skal Fæstningen Christjansborg paa Guinea med Tilhø (h) Af. 13de Martit 1683, I, 5. rende adam10 (i) Ligelydende meb Rescr. af 31 Martii 1696; see Rescr. 12 Novbr. 1728 og 7 Martii 1732 med Noter. (k) Det Øvrige, som findes i Rothes D. Rescripter S. 1022-1024 (urettelig under 14de), om den Tydske Garnis fonspræstes Tjeneste, og om Froprædiken, er bortfaldet ved Anordn. 16 Repbr. 1759, R. 23 Maji 1760 og 21 Decbr. 1798. II. Deel. 30 am smsdalssix (e) Kongelige Rescripter, 15 Aug. rende i forsvarlig Stand fra sig levere, (da han hat frasagt sig Handlen paa Suinea, hvorpaa Octroi d. 3ote Julit 1689 er meddeelt) (1). 29 Aug. Nefer. (til Justitsraad Oluf Romer, samt til Magistraten i Kjøbenhavn, i Aarhuus, i Aalborg, i Christiania og i Bergen), ang. at ikkun disse Stæ ders Magistrater maae lade giøre, stemple, og fors Handle al lovlig begt og Maal i deres Districter (in). Kongl. Resolution, ang. Nyborg-Post Jagts Liggetimer, og Frihed for Bropenge, iloved Korsger (n). ci 5 Septbr. Gr. Borgemester D. Lerche anholder, at samme Post 2 je Jagt, ligesaavel som den Korssers, med 12 Timer Retours Timer, Natten uregnet, allern. maatte forundes, saa og være fri for Bropenge, guA Dette bevilges. 26 Septbr. .zλ Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. forbudet Flytningsmaade af Svendes Skildt og Lade, samt om Bossen i Othense for Skomagersvendes Tidepenge. mailom & Gr. Omendkiendt Kongen ved den til ham d. 24de Septbr. fidstforleden ergangne Befaling har efterladt Skomagersvendes ne i Othense deres imod Korordningen begangne Forseelser med deres Skildt og Labe offentlig om Dagen paa Gaden under en Spil og feeg fra ben gamle Oldermands Huus til den ny Oldermand at forflytte, og der vaa deres egen Haand Fors famling i 2 Dage at holde, saa at deres Stildt og Lade, famt hvis andet Mere dem derover skal være fratagen, igjen maatte nyde og befomme; saa befales og nu hermeds Laugstsiet skal gjøres i Penge, og disse leveres til Oldermanden for Skomagerlauget, som dem.... (0) 291099 or in dom dudalagi bes 39101 69m ETI FT 60 (1) See Refer. To Julit 1607., un (m) Bortfaldet ved d. 10 Jan. 1698, Cap. II, S. 2, M. 16 April 1790, 1 unit 1792, rom. 27 Septbr. 1783, og R. 11 Septbr. 1750. P (a) Sre Reser. 9 Febr. 1686, med Note. (0) Ligelydende med . 14 Decbr. 1695, fun at her er Skomager: isteden for hit Bagersvende. Resolutioner og Collegialbreve. begrave for. Og vil Kongen ellers, at hvor Polis 26 Septbr. tiemesteren deslige Laugstói herefter overkommer, han da paa ovenskrevne Maade sig dermed skal for holde (p).m 303 Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at 36ft 26 Septbr. markedet d. 160e Octobr. aarlig i Stavanger Fal være ophævet, men Sommer Markedet den 25de Junii vedblive, imod at Borgerskabet skal forsvarlig handle med, og forsyne, Byens Districtes Bonder. (Saasom det Farste var Fremmede til Fordeel, men Byen til Skade) (q). Reser. (til Bispen over Sjællands Stift), 6 Octobr. ang, at han strap skal tilholde Ministerium i Kjøbenhavn, som kunde beklage sig at see nogen Ind pas i deres Embeders Forretninger af afsatte Præs fter, imod Kongens i saa Maader den 23de Maji fidftforleden udgangne Forordning, at de samme affatte Præster for deres begangne Forseelser imod bemeldte Forordning paa behørige Steder strar lader tiltale, og Dom derfor efter Loven og meerbemeldte Forords ning hænde (r). Reser. (til Magistraten i Nyborg), ang. 10 Octobr. Penges Betaling for Portenes Aabenhol delse en Time extraordinaire, sammesteds. Gr. Til de Reisende og Andre, som noget inden og uden for Stabelstaden Nyborg kunde have at forrette, deres destobedre Beqvemmelighed, bevilges og anordnes: At baade Lands og Strand: Porten der for Byen maae og fal, indtil anderledes derom tilsiges, en son, grindion 2 Time (p) See plac. 27 Novbr. 1780, Prom. 27 Octobr. 1798 08 Fb. 21 Martii 1800. (9) Forandret ved M. 3 Septbr. 1698. de 19de (1) (r) See N. 7 Detobr. 1740 og 13 Dctobr. 1741. (7) 0 Kongelige Referipter, 10 Octobr. Time over den ordinaire Tid om Aftenen, efterat daßo d med Vagtklokken er ringet, aaben holdes; hvorimod Enhver uden Forskjel, som udi den Time, at Portene saaledes aaben holdes, begjerer der at ind eller ude lades, skal være tilforpligtet at betale som en Carosse eller Chaise, i hoormange Personer derudi endog ere, og dertil hører, 12 B.; af en Karisl eller anden Vogn, hvormed den endog er beladen, 6 6.3 en Person til Hest 4 ß; en Person til Fods, 2 Sfilling (s). boormange in følger: Mf Og, paa det den rette Tid kan vides, til hvilken Portene ordinaire skal lukkes, og herefter extraordinaire aabne holdes, da skal Saadant stee, nemlig: Januario ordinaire Kl. 4, extraordinaire Kl. 5. Februario 5,6mgada 6. Martio 0330s 7. Aprili 7. 8. $11 Majo 91 1969 10. Junio 91 10. Julio 91 Augusto 8, guindro 10. 14 10 9. Septbr. 7, 8. Octobr. 7. adoẞ0 or Novbr. 6. December 4, 5 (t). Desligeste bevilges, at bemeldte Porte maae holdes aabne paa Prædike Dagene, saasom om Fredagen og Søndagen, samt andre Fest og Hellige Dage; og skal de, som begjere deraf at ind og udlades, Com Formiddagen fra Kl. 5 til 8 flet, tiltænkte være ders for en Kjendelse efter ovenskrevne Anordnings Ind hold at betale; paa lige Maade skal og dermed fors (s) Modereret ved Refer. 19 Junii 1739.) (t) See Bevilgning 18 Septbr. 1697.0 5099 (1) Resolutioner og Collegialbreve. holdes fra kl. 10 om Formiddagen, og til 2 flet om 10 Octobr. Eftermiddagen, saa tidt og ofte Prædiken om Efters middagen holdes: dog skal derinder ei forstaaes Præs ster, som deres Tjeneste uden eller inden Byen have at forrette, og Andre, som deres Sognefirker udi forskrevne Timer agte at besøge. - Og, saasom fors nævnte Nyborg By er givet forskrevne Penge paa nos gen Tid til at indkjøbe sig fornøden Brand Sprøiter og andet Brandredskab for: saa skal Magistraten ftrax forordne visse Personer der udi Portene, som samme Penge uden nogen Afgang have at oppebære, og til dem at levere, hvilke Personer skal altid til den Ende være udi Portene tilstæde, indtil foreskrevne Tider ere forbi (u), og maae de iffe, ei heller nogen Anden, hvo det være kan, under hvad Navn og Skin det og maatte skee, sig understage noget videre, end som forskrevet staaer, at fordre, eller nogen af perse under vedbørlig Straf, saafremt Klage derover skulde indkomme. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. 17 Octobr. Forsel ved Hagesteen-Færgested, og Betaling derfor. Gr. Omendfkiendt Kongen den 20de Jan. 1682 har cons firmeret en Anordning, som forrige Amtmand over Bratss berg amt havde gjort, om hvad Færgelsn eller Faretold, som Færgemauben ved Hagesteens Færgested ved Kjøbstæden Steen (Fulde gives, er dog nu efter Almuen af Boe: Herred, Hitterbal, Severholden og Solum Herred i Nedre- Tellemarken deres om Lindring i famme Færgelen alleruns berdaniast aiorte insegning, allernaadigst for Godt befunden, derom saaledes at anordne: 1819 At Færgemanden ved bemeldte Hagesteen, som nu er, eller herefter kommer, sal i Steden for det hidindtil aarligen oppebaarne Qvantum Korn, lade sig noie med een Stilling af, hver Person, som han fra (n) See bemeldte Rescript 1739. 3 Ha Kongelige Rescripter, 17 Octobr. Hagesteen Færgested til den anden Side af Landet la 20 Octobr. Jdaßo der oversætte, og med 2 6. af en Hest og Byrd; og skal det tunge og lette Gods herefter under eet ansees, og Færgemanden i saa Maade nyde 8 ß. for hver Tonde Godses Overkjørsel fra Hagesteen Færs gested og til Færgestranden, hvilken Overkjørsel han aleene maae nyde, hvorfor han skal være tilforpligtet fornøden Heste samt Rjór og fartgi til samme Overs førsel og Kjørsel at forskasse, og Almuen dermed upaaklageligen betjene, saa at Ingen over en halv Dag i det længste opholdes, naar megen Korn Vare er forhaanden at overføres, og Enhver, ligesom han til Færgeftedet kommer, vorder befordret. Reser. (til Sjællands Bisp), ang. at Mes nighederne i Kjøbenhavn skal aarlig foreholdes Lovens Artikul om Borns Hensættelse eller Henkas stelse. piled d Gr. Eftersom er bleven andragen, hvorledes i Kjobenhavn skal være aemeent og gangfom, at onde og felvraadige Qvindfolk og Modre skal bortlægge eller bortkaste deres eller Andres Bern fra dem her og der paa Gaderne og i Husene, saa at de Fattiges Directeurer og Forstandere paa ganske kort tid at regne, skal have bekommet en temmelig Mængde af flige hittebørn at føde og underholde: da, paa det flige letsindige Folk om Lovens Straf tunde blive Desto kyndigere og oplyste, til Afsky for saadan en Miss gjerning, befales, At Bispen strap den Anordning gjør, at Præsterne udi Kjøbenhavn herefter aarligen, naar i Kirkerne af Prædikestolene pleier at oplæses om Sabbatens Helligholdelse og deslige Mere, som Loven og den Kongl. af 13de Junii sidst forleden ergangne Befaling, an gaaende Børnefødsel i Dølgsmaal, tilholder, Menigs hederne denne Lovens Artikul om Børns Hensættelse eller Henkastelse (v), tilligemed alvorligen foreholder. Rescr. (v) 6-6-10; færpet ved Plac, 20 Septbr. 1709, Resolutioner og Collegialbreve. Refer. (til Stiftsbefalingsmanden over Sjællands 24 Octobr. Stitt), ang. at han Veiene der i Landet, hvor Pos ften passerer, fornemmelig hvor Broer ere, anstalte reparered, og herefter vedligeholdte, Woften ei, formedelst Weienes Vanskelighed, skal holden) (x). ftrar skai (paa det blive ops Refer. (til Magistraten i nogle (y) Kjøbstæ= 24 Octobr. der), ang. Byens udygtige Seierverker hos sig strax at lade reparere, og flittig Indseende dermed have, at de altid herefter udi rigtig Gang bliver holden. (Saajom fornemmes, at Seierverkerne ndi enbeel af Kjøbstæderne i Danmark, hvor den ridende Pot passerer, meget ulige og urigtige skal gaae, hvilket skal komme faavel af Klokkernes Nachleæssighed som Seierverters nes Ubogtighed, hvorover Posten i fine Timer itte lidet skal forvirres.) Reser. (til Bispen over Christianssand-Stift), 24 Octobr ang. strar at advare Præsterne i Øvre-Tellemarken udi Bratsberg Amt, at de sig fra Tingene herefter ganske entholde, uden naar de dertil ganske heiligen ere foraarsagede, hvorom de da først med deres Provst og Biskop sig efter Loven have at raads fore, saa at de sig ei med nogen verdslige Forret befatte, bem forbyde, saafremt de derfor ei vil tide Tiltale, og efter Sagens Beffaffenhed vedbørligen vorde an feete. (Saasom fornemmes, at endeel af dem skal være genegen til, tingene fammesteds at besøge, i hvorvel de et Noget der skal have at forrette, hvilket, som og er stridigt imod Landsloven, adskillig Disorden skal have foraara faget) (z). 1530 € 4 (x) See Forordn. 13 Decbr. 1793. (y) De, hvorigjennem Posten passerer: Roskilb, Ringstad, Sorse, Slagelse, Korsser, Nyberg, Othense, Affens. (z) Cfr. Nefcr. 29 Aug. 1738, 18 Octobr. 1743, pg 29 Gebr. 1750, samt Circ. 27 Jan. 1798, Kongelige Rescripter, 27 Octobr. Anordning om de til Vorfrelseres Menighed

paa Christianshavn Henhørende, sær saavidt Liigs Begravelser angaaer (a). Gr. Eftersom er bleven andraget, hvorledes, de fleste Fors muende af Menigheden til Vorfrelseres Kirke paa Chris stjanshavn skal forhen, formedelst den ringe Leilighed, som daßo tilforn udi den gamle Kirke sammesteds skal have været, have tilforhandlet sig Begravelse Steder ubi Kirkerne i Kisbenhavn, og der ladet deres Debe begrave, hvorover den gamle Kirke skal være bleven faa forarmet, at dens aarlige Reparation og nødvendige udgivter skal af dens Indkomst fast ikke have kundet bleven betalt, hvilket, om de den Frihed, foruden nogen Kjendelse til bemeldte Worfrelseres Kirke at give, frembeeles skulde beholde, vilde geraade til deus alt for store Stade: da anordnes og befales, At alle de Sognefolk, som til forbemeldte Vors frelseres Kirke hører, nemlig bemeldte Christjans. havns Indvaanere, Borsens, bag Børsen, og derdaoved paa Slotspladsen, fal, efter forrige Anordning om Christjanshavns Sogn, sig til meerbemeldte Vorfrelseres Kirke holde, og den herefter for deres rette Sogne Rirke i alle Maader kjende; dog on Nogen af dem ville lade deres Døde udi Kjøben havn begrave, maae det dem være tilladt, naar de betale til oftbemeldte Vorfrelseres Kirke al Kirkens Rettighed, ligesaa fuldkommen, som de til Kjøben havn betale for Gravenes Acbning, og Blokkerne efter Forordn. af 7de Novbr. 1682, aleene at, som Christjanshavns Kirke ubi samme Forordning ikkun er tillagt ved Liigbegængelser at nyde 3 Rigsdaler for alle Klokkerne, og og der nu omstunder er en temmelig stor Klokke foruden de Forrige, saa at det nu koster mere end tilforn at ringe, saa vorder og hermed paas budet og anordnet, at hvo der vil have, at alle Klokkerne i forberørte Borfrelseres Kirke for deres 2f- (a) See Rescr. 16 Jan. 1761 og 17 Decbr. 1762; cfr. M. 1 Aug. 1766. Resolutioner og Collegialbreve. Afdøde skal ringe, skal være tilforbundne, derfor 27 Octobr. 10 Rd. at betale; men med forrige Klokker forbliver det ved bemeldte Forordning. Reser. (til Hr. Christjan Gyldenlove), ang. at 3 Novbr. Particulaires Breve med den Danske Post skal Tirsdag og Løverdag 2ften inden Kl. 6 paa Postcontoiret i Kjøbenhavn leveres (b). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Parti 3 Novbr. culaires Breve med den Torste post fal paa det Norske Postcontoir i Kjøbenhavn hver Loverdag Aften leveres inden Kl. 8 (c). Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 21 Novbr. ang. at han skal tilholde Politiebetjentene, at de hver morgen tidlig saavel Bagerne som Kroers Sterne besøge, og deres Brod, saavel af Hvede som n af Rug, noie eftersee, om det af godt og sundt Rorn er baget, saa og vel tilred og forsvarlig bas get, saavelsom om det haver sin rette Vegt efter den forordnede Tart; og, i Fald der skulde fattes noget fjendelige paa enten af Deelene, haver han samme Brød til Børnehuset i Christianshavn at confisqvere, og Bagerne, hos hvilke Forseelserne findes, derfors uden paa Penge og ellers i andre Maader efter de dem allern. givne Laugs Artikles (d) Formelding at ſtraffe: derover haver han saaledes at holde, som han agter at tilsvare. (Eaasom Kongen ugjerne maa fornems me, hvorledes den største Deel af Bagerue i Kjobenhavn ikke skal bage fan dygtigt og forsvarligt Bred til at sælge, som det sig bor, uanseet de ofte derom af de Tilforordnede veb Politiet skal være advaret.) Xx 5 (b) Bortfaldet ved Forordn. 15 Octobr. 1727. (c) Ligesaa. Reser (d) Af 23de Junii 1683; fee Fd. 22 Octobr. 1701, P. II, Cap. IX, . 6, R. 9 Decbr. 1740, og Justr. 24 Martii 1741, S. 18, meb Note p. 500 Kongelige Rescripter, 24 Novbr. Reser. (til Magistraten i Ribe, Viborg, Aalborg, Aarhuus, Randers og Horsens), 180010 12 Decbr. advok ang. at alle de Personer, som fra Holland, Brabant og andre Steder allerede ere indkomne, eller Herefter indkomme i Torre. Jydland, for at kjøbe Øren der sammesteds, maae overalt i Kjøbstæderne, hvor deres, Reise falder, uformeent logere hos de Folk, som de ere bekjendte og og bandle meb (e). Neser. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. Tilsyn af ham, at Forbudet paa Sorprang med Kornkjøb af 13de Decbr. 1692 vorder overalt paa Landet i Danmark holdet, og at ingen Sorprang paa Herregaardene begaaes med Lacs med Bjøbmandſkab, som i Loven er forbuden. (Anledning af Korns Ops tjob ved Næstved, som derover leed Mangel og Lab) (f). 12 Decbr. Bevilgning til en Fyhrs Indretning paa Færders Gen, og Penge dertil at oppeberes paa nogle Tolda steder (g). 23 Dechr 1050 Reser. (til Stiftsbefalingsm. i Fyen), ang. strar at tilholde Borgemester og Raad i Othense og 17yborg, at de tilbørligen haandthæve og beskytte Apothekerne, Enhver i sin bemeldte Kjøbs stad, ved de dem allern. forundte Privilegier (h), hvormed Stiftsbefalingsmanden selv Indseende skal have. (Efter deres Andragende og Klage over Jubpas og Afbræk i deres Næring.) Reser. (c) See Fd. 5 Martii 1695, P. II, §. 1, M. 21 Novbr. 1755 08 24 Julii 1705. (6) Bortfalbet ved 3b. 22 Octobr. 1701, P. I, S. 10; fee Fd. 25 Aug. 1741 og Prom. 14 Novbr. 1801. (g) Rothes Norske Rescripter, S. 963. See Forordn. 24 Novbr. 1802, §. 3. (k) Af 4 Dechr, 1672, hos Schou, do Resolutioner og Collegialbreve. - Reser. ( Leser. (til Stiftsbefalingsmændene og til Kjøbstæder: 16 Jan. nes Magistrater i begge Riger, samt til Greverne i Gods og Norge), ang. at lade arrestere alt Lybst G Effecter samt Tilgodehavende, som kan antræffes, (faasom Staden Lybek har mod Kongen utilberligen sig beteet) (a).nb mad Reser. (til Amtmændene i Danmark), indeh. 23 Jan. Forbud mod Kjøbstæd-Næring (o: Forprang, Bryggen, Bagen, Brændeviinsbrænden og al anden Smas Handel) paa Landet (b). Gr. Som Kongen ved adskillige Sine gjorte Anordninger Tib efter Anden har ladet Sig være angelegen paa hvad Maade Kiebstæberne udi Danmark, Dag fra Das, jo mere og mere udi deres Næring funde tiltage, og til den Ende ei aleene forskaanet dem fra endeel udt forrige Aaringer paabudne Skatter, men endog udi forleden ar gjort med Consumtionen en Forandring, endeel ved Forpagteres Afs skaffelse, endeel med Afslag udi Consumtionens Afgivt, som dem derimod er bleven forundt indbyrdes imellem sig at ligne, hvorved be ci aleene vorde forskaanede for den ellers udfordrende store Omkostning med Betjente dertil at holde, men endog dem er given Leilighed til at hjelpe de Trans genbe; har derimod af abskillige Kjøbstædernes indkomne Memorialfer ladet Sig berette, og meget ugjerne fornuma men, hvorledes de paa Lanbet boende udi Landsbyerne ved beres forprang famt Bryggen, Bagen, Brændevinebræns den og al anden smaa Sandel, som Jugen uden Kjøbstæd. manden er tilladt at bruge, skal foge og betage Kongens ubi Kjøbstæderne boende tjære og troe Undersaatter al deres Næring, som Kongen ifte til ringe Afgang vilde geraabe udi den af Kjøbstæderne udlovede Consumtions Afgivt, faas fremt dermed faalebes, som udi forleden Aar er feet, spulbe continuere: da (fom Kongens Intention ifte er, dermed at oversee, men at Saabant albeeles sal vorde afskaffet, og derimod alvorligen vil, At med saadanne paa Landet Boende, som søge at betage Kjødstædmanden sin Næring, uden nogen For (a) See Refer. 20 April 1697. skjel (b) Wides ei rettere end erpederet fra Kammercollegio. See Forordn. 25 Aug. 1741, Meser. 1 Decbr. 1736 med Noter, Fd. 30 April 1734 og 2 Aug. 1786 samt Plac 31 Maji 1790, Kongelige Rescripter, 23 Jan. jel fal forholdes efter udgangne Lovs 3die Bogs 13de Capitel 24de Art. saavelsom Forordn. af 4de Junii 1689) har Amtmanden udi det ham allern. anfortroede Amt strar at lade inqvirere om saadanne Personer, som udi en eller anden Maade tvertimod allernaadigste Lovs og Forordningers Indhold skal søge at betage Kjøbstædmanden sin Næring, og hos dem at hvis Næring og Brug de, Kjøbstæderne til Præjudits, kunde bruge, aldeeles vorder afskaffet, under den Straf, som Loven eg Forordninger tilholder, og end haardere efter Sas gens Beskaffenhed, saafremt de sig ei derefter strax skulde vide at rette. Skulde det og hænde sig, at Nogen paa en fort Tid indholdte, og ftrar efter igjen imod dette Forbud understod sig saadan forbudne Haands tering og Næring at bruge, haver Amtmanden, naar han det enten selv eller ved Andre erfarer, eller og af Magistraten udi Kjøbstæderne derom vorder anmos det, derhen at see, at hvis de Vedkommende have at fare med, et aleene vorder confisqveret, men endog, at de udi ovenbemeldte Forordning ommeldte Bøder vorde erlagte og betalte, og saafremt det skulde kunne henregnes til nogen Opsætsighed, imod Kongens vels meente Intention til Kjøbstædernes Opkomst, da at lade samme Personer, som Kongens Loves og Forord. nings modtvillige Overtrædere ved Retten tiltale, hvorudi Kongen saa meget mere forsikrer Sig om Amtmandens Nidkjærhed, som kjøbstæderne derved hvorved de og Tid efter gjøre saadant Forbud, og selv filice, at quis Man ville tilvore i deres Næring, bettes Marias, berved be es zit Anden kunde sættes udi den Stand, Consume tions Indkomsten saaledes som Kjøbstæderne den nu fig have paataget at udrede, ei aleene nu rigtigen bli ver clareret, men endog udi Fremtiden forbedret. (d) Obet Resolutioner og Collegialbreve. Jugos Obet Bref, hvorved til Domkirkens Byg: 20 Febr. ning i Christianssand forundes og gives hvis Bøder, som ved Overs og Under Rettene i Chris stjanssand Stift, baade i Byerne og uden for, kan falde, eller Nogen i saa Maade bliver straffældig anseet, saavidt Kongen deraf efter Loven fan tilfomme, hville Beder bemeldte Kjøbstæds Præsident, kads Præ Borgemestere og Raad skal lade oppebære, og til Kirs fens Bygning forsvarligen anvende. (Waa disses Andra gende, at til Bygningen mangler enveel penge.) JingA AR Reser. (til Stiftsbefalingsmanden i Ribe), 27 Febr. ang. at Kongen har for godt befunden at afskaffe de 12 saa kaldede Raadmænd, som Retten hidindtil paa Vesterlandsfohr og Ammerum under Ribehuuss Amt skal have betjent, og i deres Sted at bestifte en Birkefoged og en Birkeskriver, som tilligemed & (c) Stokke og Tingmænd, hvilke maanedlig skal udnævnes Netten, der sammesteds paa den Maade, som Kongens udgivne Lov befaler, og paa andre Steder i Riget Danmark er brugeligt, herefter skal administrere (d). Obet Bref, at ved Stampe Mollen uden 2 Martii. for Bogense By maae og skal herefter aarlig den 21 de October holdes et Qvæg Marked, og ellers aarligen, saalænge Fasten varer, hver Torsdag et Marked med heste og andre Kjøbmandsvare; saa og Torvedag ugentlig om Torsdagen (e). Obet (c) See Forordn. 3 Junii 1796, S. 24. (d) Samme Dag, d. 27de Febr. 1697, fit German papke Bestalling til at være Birkefoged sammesteds, og derfor at nyde samme Løn, som andre Birkefogder aarligen. See Prom. 23 Inlit 1796. do 3 (e) See Refer. 14 April 1747.00 (0) Kongelige Rescripter, 2 Martit. 20 April. 24 April. vidss II. III. Obet Bref, at udi Vilslef: By, ved Kjærgaard, maae herefter 2 Gange om Aavet, d. 1ste Martit og 1ste Septbr., holdes heste og væg Marked (f). Refer. (til Stiftsbefalingsmændene og Kjøbstæd Magistraterne i begge Niger, samt Grever og Amts mænd i Norge), ang. de Lybfkes arresterede Sribes og Godses Lssgivelse, (faafom Kongen af Staden Lybek nu har bekommet Fornoieise for den begangne Erces) (s). Confirmation paa en af Lollands Stiftamtmand og Bisp, efter Befal. af 3die Aug. 1695, t Henseende til Kirken, Skolen og Fattige i Taks Kitten, Skolen 33 Sett stov d. 16de Novbr. 1696 affatted Forretning, (om hvilke mellem Magistraten og Sognepræsten var Jrring.) Det eragtes, at Takskov, Kirkes, Skoles og Fattiges Fundatser, ligesaavel som de andre Kjøbs fted Kirkers, Skolers og Fattiges Fundatser, blive forvarede udi Stiftets Gjemme, og derimod en rige tig Copie under Stiftamtmandens og Bispens Hender dem medbeeles, som fan bevares udi Birkens Stab tilligemed alle andre Breve, nemlig Obligationer, Tingsvidner, Pante Forskrivninger, og alt andet til Kirkens, Skolens og de Fattiges Capitaler henhørende, Hvilket Skab bør at forvares med to Laase, tab bør at forsa at forvares med to gaafe, vorrit Sognepræsten og Nagel (h). - Capitalernes Forsyn: da bliver der med, som tilforn, at Rirkeværgerne, som dertil forordnes, bær Omsorg for Kirkens Capitaler og & bar Omfors for Indkomster, og derfor gjør Stiftamtmanden og Bir spen efter Loven aarlig Rede og Rigtighed, hvorudi Magistraten og bør gjøre deres, saavidt Boven eller (f) Indkaldet d. 2den Octobr. 1697. (g) See Meser, 16 Jan. 1697. T 0 to gode (h) See R. 17 Febr. 1683. Ali (-) Resolutioner og Collegialbreve. IV. gode Christnes gudelige Fundatser dem udi deres Ems 24 April. bede tilforpligters Skolens og de Fattiges Capitas Ter forsyner Borgemester og Raad, saasom de der i Kongens Lov ere blandt Skolens Inspecteurer, og det saaledes, som enten Kongelige Stiftninger eller andre gudfrygtige Folfes Fundatfer for de Fattige medfører, saa og dertil forordne Forstandere, der aarlig gjør Dede og Regnskab efter Lovens Anden Bogs 2 19 14, 15 (i). Midlernes Dispens fation: 1) For Kirken: da forbliver det dermed ved den Ordre, som gives Kirkevergen af Kirkens Forsvar. 2) For de fattige: det beroer ved den gamle Sabvane,arat hvis dem fan tilkomme, bliver dem ved Martini Eid affigneret paa Raadstuen af Borgemester og Raad i Sognepræftens Overvæs relse, og af Forstanderen efter den Assignation uddeles til dem, som siden svares ved hans Regnskab ; særdeles maae de Nodtorftige i Sospitalet ansees til det meste af de Fattiges Midler, og hvis kunde bes høves til nogen færdeeles Fattiges Fornødenhed paa andre Tider, da Forstanderen derfor at tage Ordre af Sognepræsten og Magistraten. 3) For Skolen: da, som til dens Beneficia fornemmelig bør at ansees de Flittige og Forfremmede, som af Rector Schole bør denomineres, da de og i Sognepræstens Overvæs relse, samt Magistratens, om de det begjere, naar Examen skeer, dertil skal indskrives, saavelsom til anden Skolens Indkomst, som enhver Discipel efter sin Sted og Dygtighed kan nyde udi det Aars Oms lob; hvorefter Forstanderen leverer hver sit Deputatum til den Tid Renterne falder, eller til hver 11te Decbr. og IIte Junit, og derpaa tages hver Discipels cering med Rectoris Ratification. 29, can be vita paa det iffe (i) See Fd. 23 Febr. 1748 og plac, 10 April 1795. Noges 0 Kongelige Rescripter, 24 April. Noget skulde assigneres, som siden skulde staae feil, da er det fornødent, at Forstanderen, naar det af Rectore begjeres, giver en vis Specification, om hvis Renter, som ere visse, og til hvad Tid at bekomme, og særdeeles vil tages i Agt, at de Renter, som fin des Fundatser for, uddeeles paa den Maade, som Fundatserne melder. Og, paa det Magistraten des bedre kunde tilholde Forstanderen sin Pligt, at have tilbørlig Omhu for Skolens Renter i rette Tid at inddrive, da haver Rector Schole at give Borges mester og Raad tilkjende, naar Examen holdes, om de ville behage at overvære, imedens Stipendia assigneres til Disciplene. Hvis ellers af de velvillige Christne gives ved den Bog, som de aarlig i Nakskov pleier at besøges med om nogen frivillig Gave til Skolen, anvendes, enten til Disciplenes Spiiss ning (k), eller og om nogen fattig Discipel faldt & Svaghed, da deraf at nyde nogen Hjelp, eller at distribueres som et Præmium diligentiæ til de flits tigste og skikkeligste Disciple. Hvis Penge i Skolens Bosse samles, forvares af Forstanderen som andre Renter, til samme Distribution; men hvis Brød i Kurven samles ved den ugentlige Sang af de fate tige Disciple (1), uddeeles strar til dem, naar de dermed i Skolen indkomme (m). Endelig den Myndighed, som Borgemester Hopner sig har tiltaget, ei aleene uden Sognepræstens Nærværelse at uddele de Fattiges Midler, som til Disciplenes Spiisning er ansat, men endogsaa imod Kongens derom Anno 1693 den 7de Julii gjorte Anstalt, bør forstandes (k) Denne er siden afskaffet. (1) Ligesaa. 10 di (m) See Refer. 4 Martit 1740, Fd. 1 Maji 1775, og R. 14 Jan. 1785. Resolutioner og Collegialbreve. ren ei følge, medmindre han seer Sognepræstens 24 April. Haand og Samtykke derhos, paa det at Alting efter Loven og Fundatser kan gaae ordentlig og skikkelig til, og endelig komme Skolen og de Fattige til den Nytte, som gudfrygtige Menneskers Gavmildhed og christelige Intention har sigtet til, og det saa mange Aars Brug og Praris uden Fundatsernes Krænkelse har bes vilget. Ligesaa lidet bør forstanderen tage Ordre af Borgemester Hopners Haand aleene, om Stolens Buses Reparation, uden Sognepræstens Stemme og Samtykke, medmindre Forstanderen, saavel i denne Post som forrige, selv dertil agter at svare.

- - Reser. (til Stiftsbefal. og Bispen over Aal: 24 April

borg Stift), ang. Kirkegodses Herlighed og Landgjelde i dette Stift at blive tilsammen (n). Gr. Eftersom Etatsraad Steel og Assessor Lassen ere d. 25de Julit 1682 allern. befalede at skulle inokalde for sig alle Proprietarierne i Aalborg: Stift, som Herligheden ....(o) foreene, m. v.; og af Stiftamtmandens og Bispens derom.... (p) ved Magestifte, som deres Coma missionsforretning, dat. Birkelse den ode Octobr. 1686 kat forklare; men, som endeel Proprietarier ... (q) et funde afstaae, hvorovet mange Kirker der i Stiftet aldeles ingen Nytte af bemeldte Committeredes Forretning skal have havt: saa anordnes: 2ft... (r) Fortabelse. Obet Bref, om m om nogen høiere Fragt for 1 Maji. Overførsel imellem Kallundborg og Aarhuus end Forordningen tillader. inte Gr. Rescriptet af 14de Julii 1606; og at efter Andragende, Overførselen skal være faa meget vanskelig formes delst det lange Farvand, og færdeeles naar Binden er imob 198 (n) See Confirm. 13 Febr. 1688. at (o) p) q) Det Udelukte som i Gr. af S. 12 Martii 1695. (r) Ligesaa som Befalingen i Samme. II. Deel. Kongelige Rescripter, G I Maji. at undertiden 2 a 3 ugers Tid paa een Meise tan borts gaae, hvorudover ben Fragt, som nu gives, ei ffal funne stoppe Omkostningerne. Enhver uden Forskjel, som vil lade sig overføre fra en af disse Kjøbstæder til den Anden, skal betale 1 E. d., desligefte af en Ore, Stud eller Ko gi ves I mf., og af en Hest eller Hoppe 12 B. mere end Forordningen om Færgelsbet af 29de April 1684 ommelder; hvorimod Tondegods skal forlindres, saa at af en Tønde med Gods betales 2 Me. mindre, end bemeldte Forordning tilholder (s): ligeledes be vilges, at naar der ved Børtsdage iffe ere saamange Personer eller Gods, at den halve Fragt kan betading A Ales, de Personer da, som med Smakkerne vil overs fare, al lægge sammen, og betale halv Fragt efter den i Forordningen foresatte Tart (t). dun? 6 Maji.R Rescript, ang. at for Veienes, Steen. Gjærders nes og Skilbroernes Brøstfældighed skal By. Here reds og Birkes Fogdesne pante de Efterladne og Fors sommelige (u). die 20 Maji. 8 Junii. Kammer Ordre, at Brændeveed til Skagen og Anholt: Syrers Fornødenhed er fri for Told (v). Obet Bref, ang. at Auctioner efter Geistlige maae forrettes af Provsterne og medhavende Præster i Viborg Stift. Gr. Biskopen har ladet andrage, hvorledes Geistligheden der i Stiftet sig skal beklage over de store Omkostninger og den (s) Kun i Henseende til visse Perfoner er Ovenstaaende, fee M. 6 Febr. 1789, 17 Martii 1797, og 6 Novbr. 1801, gjeldende, naar Friheds Aarene udløbe. (t) See R. 14 April 1747, IV, 2. (u) Af Rothes Refer. I. 520 aleene; see Fb. 13 Decbr. 1793, 18 og 23 April 1781. Sammesteds, Side 557; see Fb. 1 Febr. 1797..!! Resolutioner og Collegialbreve. den Confusion, som Stervboerne efter de afbode præfter 8 Junii. skal foraarsage Enker eg Faderlese, naar Stifte skal holdes, og Auction derved er forneden, i det at Bofogderne udi Kiebstæderne og Herrebsfogderne paa Landet indtrænge sig til famme Stifter, naar nogen Auction forefaiber, faa at Mettens Middel, som skal svare til Stiftets Forretninger, derover ofte tilfort al tomme. Provsterne i bemeldte Viborg-Stift med.... (x) forholde. 50 Bevilgning, at Bpfkriver P. Povelsen paa Bra 8 Junii. gernes maae fine fulde Skriverpenge forud af Ci tanten annamme (y).. Reser. (til Magistraten i Christianssand), 12 Junii. ang. at et Skipperlaug sammesteds maae indrettes; dog at Vedkommende sig efter de Skippers lauget i Kjøbenhavn d. 16de Maji 1685 (2) givne Laugss Artikle skal rette og forholde. On Reser. (til Bispen i Aarhuus), ang. at Sog 15 Junii. nepræsten til Ousted og Taaning-Sogne skal af Kaldets Indkomster give aarligen 100 Rd. (a) til Skanderborg Slotspræft for Tjeneste i Skan derborg Slotskirke, naar Kongen eller nogen af det Kongelige Huus der tilstede ere, og ellers iffe (b), hvorimod den Pension, som Slotspræsterne af Skane derborg Amtstue hidindtil have nydt, skal ophøre (c). (Saasom fornemmes, at Dusted og Taaning Præstekald, som den 14de Junii 1690 allern. er refolveret at skulle, naar det ledigt blev, til Standerborg Slotskald være an V 1 2 necs (x) Ligelydende med N. 31 Martit 1696; fee . 31 Jan. 1724. diada da odlodas sont (y) See Megl. 11 Junii 1788. (z) De Nyeste ere af 25 Jan. 1707. to (a) Kun 50 Md., see Reser. 4 Martii 1763. (b) Forandret, see M. 14 Octobr. 1699. (c) Om bette fil Kammeret samme Dag Notits. Jim de Kongelige Rescripter, 15 Junii. necteret, skal beqvemmeligere fremdeeles af en egen Sege nepræst funne betjenes.) 22 Junii. Rescr. (til det Danske Cancellie), ang. at det stal Regnskaberne for Kirkerne, Stolen, Hospi talet og andre fattige i ge i Kjøbenhavn, efter at Bedk. have gjort Antegnelser og Decisioner, foretage og til Rigtighed befordre, samt derom Betænkende give til Minu Kongen, som Selv, efter rigtig Befindende, de Bedk. vil qvittere; til hvilket Arbeide Cancelliet maae antage, og af bemeldte Stiftelser lønne, fornødne dygtige Personer: (paa bet at Kongen kan om deres Til stand have desbedre Efterretning) (d). STOG 22 Junii. Reser. (til Værgerne for Vorfrue-, St. Nicolai, Helliggeistes, Trefoldigheds og St. Peders Kirke i Kjøbenhavn), ang. at af disse Wall, Kirker skal betales den Danske Præst ved den ladanske lutherske Menighed i London i Engelland 400 Rd. til aarlig Løn, indtil anderledes derom til figes; samt at Vergerne skal strar tilsammen trade, og sig med hverandre, om enhver Kirkes Contribution dertil, foreene (e). 26 Junii. Rescr. t. (til Geheime Raad Moth, Biskop D. Borneman, Politiemester C. Rasch, Doctor Hans Vandel, Canc. Rd. Severin Rasmussen, Assentos rer Anders Jacobsen og S. Frys: Dverig), ang. Direction over Børnehuset paa Christjanshavn og Pesthuset uden for Westerport sig at antage, Mas nufacture deri at anlægge, Gaderne for Betlere at lade reenholde, disse og Fattige, med Arbeide og Un 90 bers (d) Er siden bortfaldet og ovbævet; see Fb. 18 Martif 1720, Cap. II, S. 4, m. fl. Anordninger. (e) Vides ei at være ophævet; cfr. R. 2 Septbr. 1713 09 6 Junii 1740. Resolutioner og Collegialbreve. derholdning at forsyne, Afsindige i Pesthuset at 26 Junii. forvares, m. m. om Bestyrelsen, Capitalernes udsæt telse, og Renters Anvendelse (f). Refer. (til Dr. Borneman, Bisp over Sjællands 3 Julii. Stift), ang. at ham i sit Embede ingen Indpas maae Fee, Refer. (til Directeurene for det Vestindiske Com: 10 Julil. pagnie), ang. at annamme Sortet udi. Guinea af Commerce. Raad Arff, i samme Stand udi hvilken han modtog det, m. m. (g). 3096 96 elod smold Reser. (til T. Jacobsen m. Fl., som Sæstningen 10 Julii. var af Arff anfortroet), ang. Samme saaledes til Compagniet at overlevere." Cell Rector 03 Refer. (til Rector og Professores ved Khavns Uni versitet), ang. at af ethvert Skrivt, som i Kon gens Riger vorder trykt, skal 5 Exemplarier i Kongens Bibliotheque leveres (h). 100 17 Julii. Forordning, at Benderne paa Meen, 24 Julit. Enhver for sig, skal være forpligtede, inden eet eller to Aars Forløb i det længste, under Fortas belse af deres Gaardes Feste, at lade opbygge Skore steene i deres Huse, hvortil de kan betjene sig af Rridsteenene der i Klinten, og ellers af de raa Steene, som der i Landet kan haves. (Til ulykkelig Ildebrand at forekomme; da der erfares, at moren over Det heele Land ikke skal findes enten Esfer eller Storsteene t Bendernes Huse, hvorudover ofte ulykkelig Ilosvaabe skal (i). være foraarfaget) (1) 3 A Refer. (f) See Mefer. 4 April 1781 og Plan 1 Julii 1799; cfe. R. 8 Febr. og 3 Martit 1696. (g) See næstfelg. Rescript, og M. 15 Aug. 1696. (h) Forandret ved Anordn. 25 April 1732, 10 Jan. 1781 og Plac. 5 Febr. 1783; cfr. M. 22 tajt 1703. (i) See Brandforsikrings: Anordn. 29 Febr. 1792. (1) 24 Julii. Kongelige Rescripter, Reser. (til Stiftsbefal. og Bispen samt Villem de Viggers), ang. Stolestaderne i den ny Kirke udi Christiania. Gr. Eftersom fornemmet, at Stolestaderne sammesteds skal efter den gjorte Anordning bortsælges til dem, som bem tande begiere, imod en aarlig Kjendelse af hver Daler, nemlig 6 s. da, som Kongen eragter, at det skulde ges zaade til Kirkens stadigere og visfere Judkomst, at fornævnte Jilu or Stolestader bortleies til Beokommende imod en vis aarlig Leie til Kirken, befales, At De, ſom fi alle At De, som sig allerede nogen Stolestade i fors ffrevne ny Kirke kunde have tilforhandlet, skulle igjen bekomme hvis de derfor kan have givet; og at Stoles or stadeene i samme ny Kirke blive herefter bortleiede for saameget som St. og B. samt V. formene meest til Kirkens Gavn og Bedste at funne være (k), ſaa og at de, som Stolestader i meerbemeldte ny Kirke til Leie vil have, blive tilholdte, den aarlige Leie deraf forud at erlægge og betale, saafremt de samme sille beholde. Stolestader ville beholde. 31 Julii. Obet Bref, om høiere Betaling for Helsingpers Vognmænd, S. 2 Mf. 12 ß. og V. 3 Mk. 4 B. (1). .7 Aug. Bevtlgning, at Henrich Veghorst, Profeffor Juris paa Khavns Universitet og Academie, som har oversat den Danske Lov i det latinske Tungemaal, og til hvem Caspar Scholler for saavidt har afstans den det ham den 20de Decbr. 1681 meddeelte Privis legium, maae forskrevne Version, uden videre Efters feelse af Andre, forlægge og trykke, samt han og Hans Arvinger derpaa eene have Privilegium i 10 Nar. Re (k) See Refer. 8 Octobr. 1698. du 1x (d) (1) See Forordn. 9 Septbr. 1763, S. 16, g. 3 Decbt. 1784.0 Resolutioner og Collegialbreve. Rescript, ang. at Portstillingen i Rjøbenhavn 7 Aug. iffun betales af dem, som med Læs og Fragt til Staden ankomme (m). Reser. (til det Tydske Cancellie), ang. at det ei 10 Aug nogen Sspasser paa Ost. eller Vest-Indien eller Guinea, enten for Kongens eegne Undersaatter eller Fremmede, maae erpedere, (faasom Kongen famine Fart aleene til Sine Ost- og Vestindiste Compagnier aleene har octroieret.) A Kongl. Resolution, ang. omreisende Alto: 17 Aug naiste Joder. Gr. Politiemester C. Rasch vil fornemme Hans Maje stats allernaadigste Villie, om de Altonaiske Joder, som i Danmark og Norge omreise, beres Wrinde og Handling at forrette, og aleeneste medføre et Pas eller Attest fra Prefident Mathias Jensen der i Altona maae utiltalte efter bemeldte Præsidents Attester passere; eller hvorledes han sig derudi skal forholde? Politiemesteren haver sig herudinden efter Loven (n) at forholde. Reser. (til Bispen over Sjællands Stift), ang. at 17 Aug ben t Adelgaden og Dronningens Gade liggende Plads, som ved allern. Resolution af 6te April 1689 og ved Skjøde er skjenket den Hollandske lutherske Menighed i Kjøbenhavn til en Kirkes Opbyggelse, vil Kongen nu til en Garnisons Birkes Opbyggelse lade bruge, og derimod igjen med en anden Plads forsyne bemeldte Menighed, naar den bliver af fornøden Store lighed og Evne dertil (o). 14 Ober (m) Af Lybeckers Udtog II 156, aleene; indeholdes ellers 1 udvidet i b. 22 Octobr. 1701, P. II. Cap. VI, §. I. (n) See Refer. 13 Decbr. 1748 og Plac. 23 Jan. 175% Jamt Forordn. 13 febr. 1775. (o) See Schous Note ved Siegl, 15 Septbr, 1687Kongelige Rescripter, 21 Aug. Obet Bref, at Birgholms Birk, som udi Birs ferød, Kallebo og Blouſterods Sogne bestaaer, hers efter under Kjøbenhavns Birk skal henhøre (nu Bir Refoged m. Sørensen er død) (p). 23 Aug. Reser. (til samtlige Bisper i Danmark og Norge, samt Notits til Khavns Universitat), ang. at Depofituri Alder skal i Teftimonia til og fra Universitetet rigtig indføres (q). Gr. Eftersom er bleven andragen, hvorledes endeel af be Studentere, som Tib efter Anden til præster allern. Avorde bestierede, skal, naar de sig hos Biskoperne til Ordination indfinde, et saa gyldige og neiagtige Beviser om deres Alder fremvise, som fornsben gjøres, hoorover Dr tinationen maa opholdes; 23 Aug. Da befales Bispen straren at tilholde Rectores Scholarum og alle Andre, som Testimonia til Unis versitetet give, at de sig herefter hos Præsterne om enhver Deposituri Alder med Flid erfyndige, og sams me hans Alder udi hans Teftimonio Academico saa rigtigen indføre, som de dertil agte at svare og stande til rette for, om anderledes fulde befindes; hvilke Teftimonia Candidati for Notario Univerfitatis have at fremvise, at han deres Alder derefter i deres Teftimoniis fra Universitetet fan indføre. Reser. (til enhver Stiftsbefalings- og Amtmand i Norge), ang. at han (saasom erfares, hvorledes adskillige Jeder skal fordriste sig, Tid efter Anden at indsnige sig i Riget Norge, og der omreise, foruden dertil at have Kongl. Leidebreve, efter Lovens Tilhold) skal flittig derefter i det ham allern. anbetroede Amt lade inqvirere, og naar nogen Jode 36 med Tote, os 8 (p) See D. B. 15 Innit 1686 med Note, og Refol. 31 an. 1752. 21 (n) (a) See Forordn. 11 Maji 1775, SS. 51 og 85, Prom. 18 April 1795, 25 Mait og 14 Septbr. 1799. (a) Resolutioner og Collegialbreve. Jøde antræffes, som ikke med Kongens Leidebrev er 23 Aug. forsynet, ba imob ham ef sig da imod ham efter Loven forholde (r). Reser. (til Stiftsbefalingsmanden i Christianssand), 23 Aug. ang. at de udenbres Borgere i Arendal, Østerriisser, Mandal og Flekkefjord (som efter d. 6te Post i Christjanssand Privilegier af 1ste Martii 1690 bør til den betale halv af alle Byens Tynger) skal til denne By betale saavel for den forbigangne Tid som ellers herefter hvis de med Rette kan tilkomme (s). Kongelig Resolution, om grove morderes Straf (t). 30 Aug. Gr. Byfogden i Kjobenhavn forespørger, om ikke Tienestevigen S. T. S., som forsætligvits har begaaer Mord paa sin Madfaders og Madmeders 3die Mars gamle Barn, og andre saadanne ligesindede Mennesker, herefter for Met maatte fjendes, at bar at tnibes med gloende Tænger for det Huus, Morbet er udi begaaet, og siden paa alle Tors vene og Retterstedet; dernast den saand, hvormed Mor- Det er begaaet, levenbes med en Øre afhugges, og o vedet derpaa stray at filles fra kroppen, og begge Dele at fattes paa en Stage, og Kroppen paa en Steile; faasom Loven ikke findes, hvad saadanne Morbere skal lide. Kongen er tilfreds, at efter dette Forslag, andre udædiske Mennesker til Erempel og Afsky, mage dømmes. Bevilgning paa Penge for Fart over den 30 Aug. lange Bro ved Nakskov. Gr. Eftersom Borgerskabet i Nakskov bar ladet andrage, hvorledes de med stor Bekostning moren skal have ladet res parere og forfærdige den næsten abe og affældige lange Bro imellem bemeldte Nalskov By og Færgelandet; og som de ellers beklage sig, at det vil falbe Byen alt for tungt, itte aleene at fuldbörde faadan stor Reparation, men endog at holde Broen vedlige Mar efter Aar, besynderlig om Vinholde Broen v teren (r) See Priv. 31 Jan. 1738, S. 7, og Plac, 23 Jan. 175° ſamt D. B. 14 Decbr. 7370. 7, (s) See Refer. 7 Mait 1723, 7), 19 Jan. 1780 og 30 Junii 1797. (r) See Forordn. 16 Octobr. 1697, 27 Jan. 1738, 7 febr. 1749, R. 22 Decbr, 1758, 08 Fb. 18 Decbr. 1767, Kongelige Rescripter, it 30 Aug, teren for Jis og stert Strom: faa vorder hermed bevilget og tillabt. At samme Borgerskab maae til Hjelp til forskrevne -guls gelange Broes Reparation og Vedligeholdelse herefter nyde og lade oppebære af hver ridende Person eller Bonde: Vogn, som over bemeldte Broe kommer, I B., Bogn, som over ber og af hver beslagen Vogn 2 ß. danske, som de Bedkommende stal stvar betale; hvorimod fornævnte Borgerskab skal forberørte lange Bro altid i god Stand forsvarligen vedligeholde, saa at de Reisende med der res Heste og Vogne uden Fare og Skade der over fan fomme. 08 6 Septbr. 13 Septbr. Bevilgning paa Skrivertold for Sorenskriver Jens Bertelsen i Rakkestads Fogderie, et Quarteer Havre af hver fuld, et halv Qvarteer af en halv, og l'avenant af en Fjerdings Gaard, eller 20 6. for hvert Qvarteer (u). Reser. (til Hr. Johan Otto Sabe), ang. at de Fattiges Huse og Huusarme i Helſingoer maae isteden for Dyresø Tørvemose i Kronborg- Amt, naar den ganske er opfEjaaren, nyde til nød- - og tørftig Ildebrand øverste Sponnevads Mose, liggende nordvest op til Hiin; dog maae intet ar sjæ res derudi over 200 til 300 Las Torv, ligesom det efter Vinterens Strenghed fornødent evagtes: og skal ellers den aarlige udvisning og Skjæring derudi i alle Maader forrettes efter Forordn. af 26de Maji 1688; saa skal og en Tegning aarligen paa Amt. stuen indgives paa, hvilke saadan Torv er bleven uddeelt til. (Efter Inspecteurenes Andragende, at Dyress: Mose skal nu ganske være opffiaaren.) Reser. (u) See Refer. I Maji 1761. ATT Refolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Directeurene for 27ykjøbing-Skole 13 Septbr. paa Falster), ang. at Sector P. Høyelse mane af Skolens Overskud nyde 30 d. til hjelp at holde hans Subrector med (y). Kongl. Resolution, hvorved Borgemester 18 Septbra Dines Lerches Ansøgning i saavidt bevilges, at Portene udi Cyborg de begjerte 6 Maaneder, doBoo saasom Novbr. April, en Time over den allern, bes vilgede Tid (x) maae aaben holdes, hvorefter Com mendanten sammesteds, H. M. v. Pogrel, sig doc haver at rette, og herom behørig Anordning at gjøre. Octroi for det Vestindiske og Guineiste Com: 28 Septbr. pagnie. Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden i Sibe), ang. i 2 Octobr. Cancelliet til Cassation at indsende det Obet Bref af 9de Martii sidstforleden om Markeder i Vilslef, (saasom de befindes at tunne være baabe Ribe - By præjudis ceerlige, faa og Kongens Interesse skadelige.) 1770 01 02 Rescr. (til Kammercollegium), ang. Told, og 9 Octobr. Consumtions: Frihed for det Ost- og Vestindiske Compagnie. 200 Reser. (til Samme), ang. at Peter Blouman 12 Octobr. forundes til den Grønlandske Fart samme Friheder og Privilegier, som de to Grønlandske Compagnier i Kjøbenhavn og Bergen (y). pinali Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 12 Octobr. ang. Bødkerlauget samme steds ved deres Laugs- (v) See Reser. 4 Martii 1740, P. II. (x) See Refer. 10 Octobr. 1696. Ara (y) See Privil. (i gb.) 13 Sevtbr. 1697, og M. 11 Ja 1698. Kongelige Rescripter, 12 Octobr. Artikle tilbørligen at haandtheve og beskytte, (saasom Didermanden, og 2 Bootere have tlaget over Inbpas, fom Lauger i des borgerlig Næring af En og unden skal tilfoies.) 30 Octobr Obet Bref, ang. at Auctioner efter Geistdelige maae forrettes af Provsterne og medhavende Præster i Aarhuus: Stift (z). 30 Octobr. Obet Bref, ang. det Samme i Aalborg- Stift (a). 2 Novbr. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at Byfogden i Trondhjem skal herefter ikke befatte fig med andre Sanger enn vedkomme at paas 801 de, som ham og Magistraten (b) sammesteds kan fjende; men de Personer, som efter Loven for Gjeld eller i andre Maaber bør at arreſteres, dermed skat efter Landsloven forholdes; og Stiftamtmanden skal gjøre Kongen Forslag, hvor, og af hvad Midler; der i Trondhjem beqvemmeligst et Sted til Udenbyess Sanger fan indrettes. (Saasom denne ofte paabyder Men Bofoged Høisager at arrestere indkommende Folk fra tanbet, laa og at bevare og holde Abskillige, som fra Landet indføres til ved Laugtinget at eramineres og paakjendes.) singogino 30 Novbr. Reser. (til Bispen over Sjællands Stift), ang. at Præsterne i dette Stift ei herefter nogen af Kongens Livgarde til Best, endfkjendt han Viel sebrev og Bevilgning fra Cancelliet foreviser, maae ægtevie til nogen Qvindesperson, medmindre han sig doßes fra den Ritmester, under hvis Compagnie han staaer, en Bevilgnings- Seddel dertil forstaffer. (Saasom fornemmes,

hvorledes endeel af bemeldte Livgarde skal snige (z) Ligelydende med Mescr. 31 Martii 1696. fig (a) See Refer. 13 Maji 1729. (031) (b) See Forordn. 11 Aug. 1797. Resolutioner og Collegialbreve. fig til at begive sig i Wgteskab uden deres Over-Officerers 30 Novbr. Widenskab) (c). Canc. Resolution, ang. Universitetets An: 30 Novbr. part Kongetiende af Sortebrødre Gaard. Gr. Khavns Heilæerbe andrage, hvorledes bem af Mentes tammeret tilbydes Vederlag for benævnte Tiende, i hens seende til Evert Veineman, som sig Gaarden bar tilfors handlet, for famme Tiendes Afgtot Tunde vorbe forskaanet: da, som de forhaabe, at det ikke tillades, at hans Majes stats egen eller Forfædres Fundatser i nogen Maader fors roffes eller forandres, fad begjere de allerunderdanigft, at Universitetet forbemeldte Kongetiende Anpart af Sortebroa dre: Gaard heel og ubeskiaaret maatte bebolde. feel of ilbertigaret maatte begot Resolution: Hans Kongl. Majestæt har den 28de Novbr. fidstforleden allern. resolveret i Geheime. Cons feil, at udi Universitetets Fundatser skal ingen Skaar see, men Professorerne indbemeldte Tiende efter Fun .8001 datsen herefter som tilforn at nyde og beholde. 4 Obet Bref, ang. at Auctioner efter Geist 14 Decbr. lige maae forrettes af Provsterne og medhavende Præster i Ribe. Stift (d).ay Refer. (til Stiftsbefalingsmændene i Danmark), 24 Decbr. ang. at i Processer for eller imod Rytterbønderne gives Beskrivelser paa slet Papiir og uden Betase ling (e). Gr. Eftersom der er indkommen adskillige Klagemaale over det, at naar MegimentsPriverne efter Forordningen og Ordre enten af Sessionen (f) eller herfra (g) ubi Kongens 30 £je= (c) See Mefcr. 14 Febr. 1791, S. 4, og 14 Septbr. 1753 Slutn. (d) Ligesom Refer. 31 Martii 1696 for Eialland; fee . 1 April 1718, og Noten e) ved . 28 Decbr. 1736. (e) Dette antores, uagtet Fd. 20 Jan. 1721 og Prom. 15 Julii 1786, fom gjeldende, siden ingen mytterbender vi des mere at være til. Efr. Fo. 19 Decbr. 1800. (f) See Refol. 14 Martii 1774. () (g) Mescriptet er dat. Kjøbenhavn, og fra Cancelliet ere pederet. Kongelige Rescripter, G 24 Decbr. Tieneste procederer for efter imod Mytterbenderne, Rettens Betjente til Hjem og Landsting nu mere end i forrige Tider sig skal vegre, ustemplet Papiir for Retten at antage, advol or og uden Betaling Stavninger, Tingsvidner og Domme bes streven at give, fordi derom ifte udtrykkelig ubi seeneste udgangne Rytter: Forordning, af Dato den tode Aug. Av. 1695, Noget er meldet: da befales nu hermed, befales in he 30 Odo At Stiftsbefalingsmanden ved Over og Under Reta tene udi det ham allern. anbetroede Stift strar den Anstalt gior, at Nettens Betjente i lige Tilfælde uden nogen Modsigelse tage og bruge ustemplet Papiir, og uden nogen Betaling give bestreven hvis for à Novb. Retten passerer, og Regimentsskriverne begjerendes vorder. 1698. mids selle as6slojdiaf gada sisinadons 4 Jan. Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at efter dos, A Mittelsdag maae ingen Kgl. Undersant fomme til 4 Jan. 4 Jan. Hove med noget Slags Ulden Klædemon, som ei Her i Landet er fabriqveret, hvilket Kræmmerne strar tilkjendegives for imidlertid at afsætte hvis de c (a). Dave AMA Reser. (til Børnehusets Directeurer), ang. til for= Erevne Tid at have dertil de fornødne Klæde og Ul den Stoffer færdige. Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Sværdfegerlauget at baandthaves (b). Eftersom Sverdtfe Gr. Eftersom Sverdtfeierne i Kjobenhavn have labet andrage, og sig beklage, hvorledes Kremmerne, Hatstaffe rerne og adskillige Andrei Staben dem ftor Judpas og Afbræt not deres Sverdtfeier: Haandverf og Næring skal tilfeie, i det de fra fremmede Steder skal forskrive mangfol dige Kaardefæster, og dem her igien forhandle, som tvertimod

(a) See næstfolg. Nefcript, og Fd. (b) See 2 Refer. 25 Martii 1715 Febr. 1797. 3270 30 32 & 19 Febr. 1753. (1) med Note, og gb. 1 Resolutioner og Collegialbreve. imod de Sverdtfeierne allern. givne Langs Articulers fiette 4 Jan. Post skal stride foruden at endeel af forskrevne Kaardefæ fter skal være befunden ikke aleene udvgtige, men endog at være af falff Solo forarbeidet: faa befales: 1) je At Politiemesteren bemeldte Sverdtfeier Laugs Ars tiklers 6te Punct med forderligste hos dem, som dere imod befindes at handle, lader ereqvere, og ellers Lauget fremdeeles ved deres Laugs Artikle beskyttet og haanethaver. Iff ff an dud oli song 1- Privilegium paa Hvalfisterie og Tranbrænderie 11 Jan. udi Trondhjem: Stift, for nogle Kjøbenhavnské Indvaaneve (c) dusyo? to months damid Soland ind Refer. (til Kammer collegium), ang. at dertil maae II Jan.. Participanterne nyde de Privilegia, som de Grøns landske Compagnier ere forundte. 200 Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 15 Jane Mollerne sammesteds, som lade Born fomme til eller fra Mølle om nattetide, og naar Consumtions. betjentene ellers ei ere tilstæde, Fulle efter Forordnin gen straffes. (Saasom K. Raad Søbotker over dem har flaget) (d) nidiu eird sada Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at 15 Jan. Vægterne skal Stigt om nattetide anholde, og det bemeldte Kammerraad om morgenen melde. Refer. (til Bispen over Sjællands Stift), 18 Jan. ang. at de Fattiges Forstandere (e) maae, isteden for Froprædike. Tjenesterne, herefter omgaae med de Sattiges Tavlet, under Aften Prædikes nerne (c) See næstfolg. Rescript, og Art. 5 April 1698; cft. Priv. (i d.) 13 Septbr. 1697. (c) Sec naftfelg. Rescript, og St. 1 Febr. 1797. (e) See Reser. 17 Martii 1784, S. 3; cfr. Plan z Julik 1799, 99. 19:27, 08 177. bi se p Kongelige Rescripter, (Saasom til 18 Jan. Herne i alle Kirkerne udi Kjøbenhavn. Fropræbitener ganske lider eller Jutet bekommes.) 22 Jan. Reser. (til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. Forhold, naar Arrest eller anden Rettens Befordring over Land: eller So Militaire i civile Sager søges (f). Gr. Eftersom af en fra Generalmajor og Oberst ved Toihuset, L. Munchs, indgione Memorial er fornummet, hvorledes Byfogden b. ste Januarli sidstforleden efter mars garetha Elisabeth, afg. Johan Drøys, hendes Begjering, skal have tilstaaet hende Arrest paa m. Maul, Major veb Artilleriet hans Midler for 50 Rd. Huusleie, og dertil endeel Solv af Huset labet udtage, foruden at ansee den Jurisdiction bemeldte Major staaer under, og at Betalings Terminen ei førend til Paaske førstkommende var forfalden: ba befales un hermed, 11 At Byfogden alt det Sølv, som af forbemeldte Major Mauls Huns i forskrevne Maader er borttas get, strar tilbage forskaffer; og naar Nogen herefter maatte søge ham enten om Arrest eller anden Rets tens Befordring i Gjelds eller civile Sager over Nogen, som tjener under Kongens Milice til Lands eller Vands, haver han derom paa de Søgendes eller Klagendes Begne hos den anklagtes Over Officeer, under hvis Jurisdiction han staaer, Ansøgning at gjøre; og, Fald den Klagende ei der med Retten skulde blive befordret, da Kongen det skrivtligen aller underdanigst at tilkjendegive. 22. Jan. Bevilgning, at R. Broholm, Stiftsstriver over Aggershuus Stift, maae aarligen af de under hans Bestilling i Stiftet hørende Rirker nyde 1 Td. Korn af hver Hovedkirke, og ½ Td. af hver Annerkirke, som det kunde formaae (g). Kongl. (f) Bortfaldet ved Fd. 15 Junii 1771 00. 3 og 4 med plac. 10 Junii 1778, S. 2, og var iffun for Kjøbenhavn; cfr. d. 24 Febr 1734 Art. Br. (hos Schou) 29 Julii 175, S. 7756, d. 8 April 1771, Lovene 1-2-9 (7), og Refer. 23 Maji 1689, famt Prom. 13 Novbr. 1802. (g) Efr. Descr. 24 Decbr. 1723. 01.02 veerz Resolutioner og Collegialbreve. Kongl. Resolution, ang. bortdede Børne- 29 Jan. huus-Fattiges Begravelse til andre Tider end Middagen (h). Gr. Børnehusets Directeurer anholde om Kongelig Tilladelse, at naar nogen af de Fattige der i Børnehuset ved Deden afgaaer, deres Liig da firar til Jorden maae bestædiges, saavel om Aftenen som om Middagen og paa hvad Tider det tjenligst eragtes. Resolution: Dette bevilges. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 26 Febr. at viſſe Enkemænd ſammesteds maae i uskift Bo blive hensiddende. Gr. Efter de 32 Mænds paa Borgerskabets Vegne fam mesteds, allerunderdanigft gjorde Ansegning og Begjering, har Kongen for godt befunden, udinden Sin den 10de Augusti Ao. 1697 udgivne Forordning, anlangende hvorle des med Stervboer skal forholdes, naar enten Husbond eller Hustru ved Deden afgaaer, saavidt at dispensere, At Magistraten (i) udi lige Tilfælde med de Sæ dre, hvis Vilkaar kunde være saaledes beskafne, at de, indtil de indlod sig i andet 2gteskab, kunde for undes at sidde i uskift Boe, maae see igjennem Fin gre, dog saaledes, at de Umyndige i Fremtiden funne være uden Skade, og som Magistraten selv dertil age ter at svare; men hvad Enkerne er angaaende, da have disse sig med Skiftes Holdelse stricte efter Loven de have diffe fig med Skifte og Forordningen at forholde. Obet Bref, om Beselet Skov og Græsning, 26 Febr. tillagt Magistraten i Tyborg (k). Gr. (h) See Fd. 7 Novbr. 1682, 9. 14, og Plac. 29 Octobr. 1760; cfr. Plan 1 Julii 1799. (i) Nu Hofe og Stads- Retten efter Fd. 15 Junii 1771 98. 15, 16; cfr. R. 1 Octobr. 1772, 9. 12. (k) Siden forandret, see Reser. 13 Julii 1798, §. 1, med Note. II Deel. T 38 Kongelige Rescripter, 26 Febr. Gr. Eftersom Borgemester og Raad i bemeldte Stabef stad have ladet andrage, hvorledes der ved dyborg fal være et lidet Byen tilborende Enemærke, Sefelet kaldet, ongefær paa 24 Hovders Græsbed, som Magistraten af fordum Tid med menige Borgerskabs Samtykke skal have havt til aarlig Græsning, hvorudi nu skal være opeiset og fredet en temmelig Deel unge Træer og Skov aj Ecg og Bøg, og til desbedre Fred og Hegn derover at holde, sal de ved Indfarten til fornævnte Enemærke af eegne Midler have ladet opbygge 3 Huse til at beboes af Folf, som med samme Skov Tilsyn kan have, samt dertil af Borgemester D. Lerke betalt 78 Rd. 1 Mt. 12 B., og enhver af de 3 Raadmænd, P. Sørensen, A. . Dreyer ads de og R. Pedersen udlagt 39 Rd. 13% B.: da bevilges og anordnes, 5 Martii, At efterhaanden, som de afgaae, skal deres Ef terkommere i Bestillingerne, En efter Anden, være tilforbunden Enhver for sig at betale til sin Formand eller hans Enke og Arvinger det Qvantum, som han, eftersom før er meldet, til forskrevne 3 Huses Bygs ninger Fal have udgiven, og derimod nyde og oppes bære sin Andeel af den Afgivt fornævnte 3 Huusmænd (foruden deres Tilsyn med Skoven) aarlig til Magis straten erlægger; hvilket faaledes and efter Mand Hos Magistraten skal continuere, og dem altid have tilberlig Omsorg for, at samme unge Skov bliver til god Fremvert bevaret. Kongl. Resolution, ang. ustemplet Papiirs Brug i Vartou-Hospitals Sager (1). Gr. Hospitalets Directeure anholde om allern. Tilladelse, at udi forefaldende Sager til alle Retter, som Forstanderen paa sospitalete og dets Bønders Begne foraarsages at paatale, maae bruges flet Papiir, saavel hvis som kunde prætenderes at fremlægges, som af Retterne udskædes, og udi alle Retter for faa gyldige antages, som det paa stemplet Papiir kunde være skrevet. Resolution: Dette bevilges. Reser. (1) See Fd. 27 Movbr. 1775, S. 25, og Aab. B. 28 Junit 1720. Resolutioner og Collegialbreve. Nefer. (til Over Setterne (m) samt til Greverne 5 Martii. og Friherrerne (n) i Danmark og Norge), ang. at Documenterne skal alle fremlægges i Over Retten, og ellers ei i Høieste: Ret maae antages (o). Gr. Eftersom erfares, hvorledes adskillige Parter, fom Sager for Hoieste Ret lade indstævne, tal, for at tage deres Vederparter med Fordeel, med Flid tilbageholde endeel deres Breve og Beviisligheder, som de for under- og Over Rettene baade kunde og burde producere, i den Forhaabning, at de fiden kan allerunderdanigft erholde Kongelig Tilladelse, flige Beviisligheder for Hotefte Ret at s producere, som dog ei tilforn for nogen anden Ret have været eller findes i de passerede Acter indført: da befales, At Ketten (p) herefter alvorligen tilholder alle dem, som tvistige Sager for den til Paafjendelse lade indstævne, saavel de Stævnende som de Stævnte, at de uden nogen Undskyldning eller Forevending frems lægge udi Retten alle de Breve og Beviisligheder, som de til de indstævnte Sagers og Rettens Vestyrs felse kan have, eller og for Retten beviisliggjøre, at de dem rette Tide have kundet bekomme, saafremt de agte sig deraf at betjene, saasom Kongen efterdags ei vil tillade, at noget Brev eller Bevils, som ei tilforn for andre Retter har været i Nette, 3 3 2 eller (m) Nemlig Over Admiralitatet, Hofretten, Arsenal- Retten, Kjobenhavns Heilærde, Tamper-Rettene og Lan demoderne i begge Riger, Landsdommerne og Laugmen dene, Magistrater, som have Over-Ret (o: Kjobenhavn, Korseer, Nyborg, Fridericia, Ribe, Viborg, Aalborg, Aarhuus, Christiania og Bergen), Over-Hofretten, Berge Amtet Søndenfjelds og Dito Nordenfjelds. (n) For deres Birkedommere. Th (0) See Plac. 20 Febr. 1717, No. 16, Fd. 31 Martik 1719, 9. 5, 0g 23 Decbr. 1735, §. 10, Juftr. 7 Decbr. 1771, 9. 10, Pat. 10 Novbr. 1774, 9. 17, og Pl. 12 Maji 1784; cfr. R. 11 Julii 1777. (p) Isteden for dette Ord staaer udi Befalingen til Gree verne og Friherrerne, at de skulde tilholde alle dem, som Sager for Sirkecommeren til. .1c.; og derfor staaer ham (isteden for Retten 2 Gange siden.) Kongelige Rescripter, 5 Martii. eller ere i Acterne indførte, maae for Høieste: Ret 8 Martii. fremlægges, mindre der antages og paakjendes, unda tagen i de Tilfælde, som Loven ommelder. Og has ver Retten forved dens Dommes Slutninger udi Acterne at indføre, at den Parterne denne Kongens Billie har foreholdt, paa det de sig ei herudi med Noget skal have at undskylde. Tart (q), hvoreftere Skarprettere for deres Executioner og Forretninger skal betales, nemlig: 3154 For et hoved med Sværd (r) at afhugge, 10 Rd. Øre For en Haand eller Fingre at afhugge, For et Hoved og en aand at sætte paa 8. 4° Steile, for hver 2 Rd., er For En at henge For En igjen af Galgen at nedtage For en heel Krop at lægge paa Steile og Hjul, og Pelen at nedgrave og sætte, For En at slaae Arme og Been i Stykker paa, og lægge paa Steile, For en Krop at nedgrave i Jorden, For en død Krop at udføre af Byen, For En at partere og lægge paa Steile, For hvert Knib med gloende Tænger For et Brændemærke For Kagstrygning 4 • IO 4 = 7" 201 14 = 3 • 12 C 2" 4° 5 ° For at pidstes af Byen 7 For at vise af Byen eller Herredet For (a) Af Kongen approberet d. 8de Martii, og under Oversecreter Moths Haand ad mandatum udsendt med næstfølgende 2 Ordrer. (r) See Forordning 21 Octobr. 1791. 200 Resolutioner og Collegialbreve. For at brænde en Krop For Pasquiller eller andet deslige at brænde 10 d. 8 Martii. 3 " 2 For at slaae Navne paa Galgen (s) Gryder eller Kjedler, Tenger, Brændemærker, Bloffe, Ører, Pale, Steiler, Som, Sluffer med tilhørende Heste, Tavl, Strikker og andre deslige Instrumens ter (r) forstaffe Skarpretterne sig selv imod den sædvanlige aarlige Lon de nyde af Rjøbstædernes Indbyggere (u) samt af Bønder og Huusmænd pas Landet. Refer. (til Stiftsbefalings- og Amtmændene, 12 Martii, samt til Landsdommerne, i Danmark), ang. at i hver Dom over Misdedere skal Skarpretterens Betaling for Executionen indføres. Gr. Saasom Kongen kommer udi Erfaring, hvorledes Skarpretterne udi Riget Danmark, naar de nogen Erecu tion paa Misdædere skal forrette, skal de (uanseet de nyde deres ordinaire Bøddelpenge, drive deres Salarium saa heit, at Sagiegerne, med de store Omkostninger, som gaae paa Processerne og Misdædernes Underholdning og Varetægt, det ikke skal kunne udstaae: Saa stikkes herhos en Tart (v), efter hvilken Skarpretterne for saadanne deres Executioner stal betales og lade sig nøie. Og er Kongens allern. Bile lie og Befaling, [at Stiftsbefalings (Amt): manden, den paa behørige Steder til Alles Efterretning strar lader læse og forfynde, og Underdommerne i det ham allern. anbetroede Amt tilholder] (x), at, naar 333 (s) See Refer. 23 Martii 1725. (1) See Brom. 21 Novbr. 1801 og 4 Decbr. 1802. noe (1) See N. 11 Decbr. 1744, 25 Octobr. 1748, Prom. 10 Junii 1775 og 17 Maji 1794 samt 11 April 1795. (v) Nemlig den Naftforestaaende. (x) Dette [] stod ikke i Ordren til landsdommerne. (d) Kongelige Rescripter, 12 Martii. nogen Misdæder af dem (y) blive tilkjendt at lide og 12 Martii. udstaae Execution af Skarpretteren, de da udi des res Domme udtrykkeligen indfører, hvad Skarprets teren efter ovenskrevne Tart for sine Forretninger bør at nybe. Refer. (til Magistraten i Kjøbstæderne, Kiø benhavn undtagen, samt til hver Byfoged i de Kjøbstæder, som ingen anden Magistrat har, Alle i Danmark), det Samme (z), saavelsom ang. Overværelse af Magistraten og Borger stabet, samt deres Hustruer ved atmændenes Bornedaab og Begravelser, samt af Hustruerne og Jordemoderen ved deres Koners Barnsnød (a). Gr. Og, som ellers for Kongen er bleven andraget, at vrigheden i endeel Kjøbstæder og deres Hustruer sal und drage sig fra at være tilstæde ved Natmændenes Bernedaab vg Liigs Begravelser, i Særdeeleshed naar Natmændenes Dvinder kommer i Barnsned, at de da ingen Hjelp kal have af Jordemodre eller af vrighedens og Borgerskabets Hustruer, men maa saavel dertil som til Luigbegængelser og Bornedaab med stor Bekostning forskrive Folk andensteds fra af deres Vilkaar: saa befales og hermed, At Magistraten og deres Hustruer [Byfogden og hans hustru] iffe maae vegre sig udi ved Tats mandens Bornedaab eller Liigbegængelser (b) der paa Stedet at være overværende, saa ofte de derom blive anmodet, men Borgerskabet med Erempel fores gaae (y) : Underdommerne og Landsdommerne. (z) Nemlig Ord til Andet, som i Næstforestaaende til Landsdommerne; da derhos var Ordren til Magiftraterne (iffe den til Byfogderne) tilfoiet efter det sidste Ord "nyde; hvilket Magistraten firar Byfogden der i Byen til allerunderd. Efterretning haver at tilkjendegive, og til den Ende ham rigtig Copie af Tarten at meddele... , 1101 (a) Cfr. Refer. 21 Aug. 1722 og Prom. 13 Aug. 1793. (b) See Refer. 12 Maji 1769. Resolutioner og Collegialbreve. gaue, som de have at tilsige, sig og derved, naar 12 Martii. det begjeres, at lade finde; desligeste at deres [hans] og Borgerskabets Hustruer, saavelsom Jordemodes ren, paa Ansøgning indfinder sig, naar Zatmandens Hustru kommer i Barnsnød. Forbud paa Lossen og Laden andensteds ved 19 Martii. Mors end for Nykjøbing, samt paa Forprang der omkring (c). Mini Gr. Eftersom Borgerskabet udi Nykjøbing paa Morse- Land have ladet andrage, og fig beklage, hvorledes dem i deres borgerlig Handel og Næring ftorte Indpas og Afbræt af Forprangère skal tilfoies, i det de baade under borgerlig Skin og i andre Maader med smaa Fartoier skal indinige fig omkring i landet, og der tilbringe Bonden allehaande jobmandsvare, imod Korn og andre Vare, som de af Bonden skal igjentage: Da forbydes hermed alvorligen Alle og Enhver, saas vel Indlændiske som Fremmede, herefter enten at losse eller lade nogen Slags Kiøbmandsvare andensteds paa bemeldte Morso end for Zykjøbings By aleene, mindre nogen Sorprang paa Landet drive: befindes Nogen derimod at gjøre, da skal deres Fartsi same hvis Bare de i saa Maader antræffes at handle med, efter lovlig tagen Dom til Confiscation være hjemfala den, Halvparten til Kongen og den anden halve Part til Byen og Angiveren; dog bliver det Proprietaris erne uformeent at sælge deres egne Gaardes Avling og Bonders Landgjelde samt Tiendekorn til hvem dem lyster, og det paa det nærmeste Sted i Liims fjorden, hvor det kan falde beleiligst, lade udstibe. Og, paa det Indbyggerne paa forbemeldte Land Morso kunne faae tilfjobs de Kjøbmandsvare, som de til des res Huses Nødtørft kunde behøve, saa stal Borgers fras 34 (c) See Forordn. 25 Aug. 1741, Toldfd. 26 Novbr. 1768, Cap. 5, og Cap. 6, s. 7, samt 1 Febr. 1797 5. 14. Kongelige Rescripter, 19 Martii. ftabet i bemeldte Nykjøbing være tilforpligtet, altid der i Byen at have Forraad paa alle Slags gode Bjøbmandsvare, som Landmanden kan have fors nøden, og dem for billig Priis sælge og afhænde. 19 Martii. Bevilgning paa Pram og Baad ved Meolden, samt Færgepenge derfor. Gr. Eftersom hans Stach, Greve af Stackenborg, har ladet andrage, hvorledes for nogle Aar siden ved Jisgang skal være bortdreven en Bro over en Aa imellem Meolden og Ballum udi bemeldte Grevskab, som ikke aleene dem der nær omkring ere boende, men endog Andre, som deres Reiser og Forretninger ved Gokanten have, lange Omveie og stor Besværlighed fal foraarsage; og som, til saadan en Broes Opbyggelse igjen af ny, ftor Omkostning skal behaves, hvilken dog, formedelst den dybe Grund og skor Jisdrivt der falder, liden Bestandighed skal kunne have, faa vil Greven sig paatage til de Reisendes Befordring over fornævnte Aa en Færge eller Pram og en Baad at Lade forfærdige og vedligeholde, med saa Skjel, at han dertil og til en Færgemands Underholdning nogen Tillæg maatte nyde: Da bevilges og tillades hermed, at meerbemeldte Greve Hans Stach maae til bemeldte Færges eller Prams og Baads Bekostning og Vedligeholdelse, samt Færgemandens Underholdelse herefter nyde og lade ope pebære af dem, som med fornævnte Færge, Pram eller Baad lader sig, samt deres heste og Vogne overføre, nemlig for en Bogn, som er belad eller ei, med to Heste 4 ß. d., for en Hest, Ore eller Ko I B. d., for smaa Fæ, saasom Sviin, Faar, Kalve, hvert Par 1 B. d., og for en Person I ß. d., som de Vedkommende skal være tilforpligtede strar at bes tale; hvorimod forbenævnte Greve Hans Skach skal være tilforbunden forskrevne Særge eller Pram og Baad altid i forsvarlig god Stand vedlige at holde," saa at de Reisende uden Fare og Skade kan blive bes fordret. Kon Resolutioner og Collegialbreve. Kongelig Resolution, ang. Værneting for Baads: 22 Martii. folket paa Moen (d). Gr. Soestatens Deputerede forestiller, om ikke Baadss folket paa Meen maatte i civil Sager ftaae under Landsloven, og i criminelle Sager under So Artiklene, paa det de ei ganske, formedelik de ere der paa Landet, skulle blive ukyndige i den Straf, fornævnte So Artikle dem, som begaae nogen Forseelser, tilfiger. Resolution: Dette Forslag samtyffes. Reser. (til Amtmand Müller paa Island), hvor: 29 Martii. ved ham tillades, hver Efterhøst at seile herned, og forblive i Kjøbenhavn Vinteren over. Anordning, at der paa Landet Moen maae 3 Maji. herefter, som altid skal have været brugeligt, udi hvert Sogn tre Skomagere, dog ikkun de, som Bondersko sve, sia opholde og nedsætte. (Eftersom er bleven andraget, hvorledes Stege Borgere og Skomagere formene, at Skomagerne paa Landet, som aleene sye Bondersko efter Loven, sal derved gjøre dem Afbræk i deres Næring, paastaaende derfor, at Bonden bor at kjøbe hos dem i Kjøbstæden hvis Sko han behover) (), Reser. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. at 21 Maji. Skipperne sammesteds skal, under Straf som Kongl. Mandaters modtvillige Ovetrædere, sig efter Fd. af 24 de Julii 1697 (om at bruge af Kongens paa Moen og Bogó indqvarterede Baadsmænd) sig. rette, og det behøvende Antal paa General-Commissas riatet betimelig søge, da de strar skal vorde beordret fig paa et vist Sted at lade finde (f). 3 5 An (d) Menes bortfaldet ved seenere Enroullerings Forordnin ger; cfr. Fo. 8 Jan. 1802, §. 81. (e) See Reser. 1 Decbr. 1736, (S) See Refer. 10 Aug. 1698, og Forordn. 8 Jan. 1802. Kongelige Rescripter, 24 Maji. Anordning, at de Gyldenlover aleene til deres Livree, og ingen Anden i Kongens Ris ger, maae bruge Couleuren af Burgundie (g). 24 Maji. Refer. (til Bispen i Aarhuus), ang. at her efter i Kjøbstæden Nanders ikkun skal være een Sognepræst, og, isteden for den nu afgangne ans den Sognepræst, 2 Capellaner, som af Kongen Selv dertil beskikkes, mellem hvilke Bispen, paa Kongl. Approbation, et Reglement paa Forretninger og Inds fomster skal forfatte, (da der har været 2 Sognepræs fter til een Kirke) (h). II Junii. 14 Junii. Reser. (til enhver Stiftamtmand i Danmark), ang. at den om Tienderne allern. udgangne Forordning af den 12te April indeværende Aar, som ham og Andre efter hosfølgende Specification i Stiftet under det Kgl. Segl er tilskikket, indtil videre vorder igjenfals det, og skal til Rentekammeret (i) indsendes. (Saafom Kongen efter bemeldte Forordning, og det, som videre derved er forekommet, har for godt befundet, at være be tænkt paa at udfinde anden Middel, Underſaatternes Besværinger at remedere.) Befer. (ti Reser. (til Raadmand Johannes Christensen i Kjøbenhavn), ang. at omendskjøndt ved den til ham d. 9de October Ao. 1697 allern. ergangne Befaling er anordnet, at han hvis Pengebos der, som Vor Frelseres Kirke i Christjanshavn enten i Høieste Ret eller Andensteds, at regne fra den Iste Julii næst tilforn og indtil 1700 Aars Utgang, fan blive tilkjendt, eller efter Kongl. Ordres dertil vorde (g) Cfr. Fd. 13 Martii 1693, I, §. 15. (b) See Confirin. 8 Octobr. 1698. les (i) I dette Collegio er Forordningen og Rescriptet erpederet. Hiin findes i Roches Rescripter T. II, S., 391, og D. Rescripter S. 1061, samt i Extract hos Schou. Resolutioner og Collegialbreve. leveret, skal anvende til at indkjøbe Materialier for 14 Junii. til den nye Kirke, som for Garnisonen i Kjøbens havn skal opbygges; saa er Kongen dog nu tilfreds med, at hvis Penge, som i forskrevne Maader hos ham kan være indkomne, eller herefter indkomme, maa fornævnte Vor Frelseres Kirke selv, indtil an den allern. Anordning derom verder gjort, til sine nødvendige Udgivter nyde (k). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at de ens 2 Julii. rollerede Søfolk, Officerer og Gemene, i Chris stjanssand Stift skal, i hvor de sig end opholde, endskjøndt de bruge en liden borgerlig Tæring, af Christjanssand. Magistrat være umolesterede, (saasom de ei under Byens Privilegier bør være forstanden) (1). Resolution, ang. at Samso. Beboeres Skibe med 5 Julil. Bygningstømmer eller Brændeveeb ere fri for Lastes penge (m). Patent om Kongelig Majestæts Sofolks Frihed 9 Julii. i Rjøbstæderne og deres Districter (n). Obet Bref, at Provstiet paa Borringholm 9 Julii. maae og skal herefter til Præstekaldet i Kjobstæden Rønne (o), hvor Capitels Retten holdes, være perpetueret og henlagt, m. m. (Saasom paa bes meldte Land har været Provst og Vice-Provst, samt at det er fornødent, at Provstiet til et vist Kald henlægges.) Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 18 Julii. ang. Politiets Opsigt mod Forprang, undtas (k) See Forordn. 21 Julii 1714. gen (1) See Priv. 31 Jan. 1738, Priv. 15 og Reser. 21 Febr. 1771, 24 Junii 1785, samt 3d. 1 Febr. 1770. (m) See Fd. 1 Febr. 1797, S. 375. (n) See Fd. 8 Jan. 1802, og N. Fd. 1 Febr. 1770- (o) Efr. Reser. 9 Septbr. 1768. Kongelige Rescripter, 18 Julii. gen til offtaten, og af Kjøbenhavns Slagtere, m. Fl., samt at Bonden skal til Apeltorvet føre fine Bare. 10 Aug. 5466 Gr. Eftersom erfares, hvorledes for Forprang med Korn og andre ædendes Bare paa adskillige Steder her i Riget fal gaae i Svang, i det mange af Borgerskabet i Kjøbstæderne og Andre skal reise omkring i landene, at opfjobe saadanne Vare, og dem siden dyre uoprange, Kjøbstæderne i deres borgerlig Næring ikke til ringe Skade: da, paa det saadan skadelig Misbrug kan vorde forekommet, befales, At Politiemesteren strar beordrer sine Fuldmæg tige (p) overalt, saavel paa Landet som i Kjøbstæ derne, noie Opsigt dermed at have, at Ingen vorder tilladt, at drage omkring i landene til nogen Sor prang at drive, men at Bonden fører alle fine Vare, som han agter at sælge, paa Apeltorvet i Kjøbstæderne til at forhandle; dog skal dermed ikke være meent Slagterne i Bjøbenhavn (q), eller de, som ere privilegerede at omreise og indkjøbe Federvildt og fersk Fist med videre (r), ei heller de, som høns, Kyllinger og andre deslige ædendes Vare til den Bongelige Hofftats Fornødenhed levere. Reser. (til hver Stiftsbefalings- og Amtmand t Sjælland same Lolland og Falster), ang. Paagribelse af de Moenste Baadsmænd, som uden Passe fra den commanderende Capitain antræffes i Amtet, eller med disse, men uden for Kjøbenhavns Veien, eller 8 paa denne sig forlænge opholde. (For at forekomme deres Omstreifen, uden at tage Hyre, samt paa det fan vi= (p) Forandret, see Fd. 22 Octobr. 1701, P. 1, §. 10, Fd. 25 Aug. 1741, og Circ. 15 Septbr. 1792 med Note. (a) Og de i helsingøer, N. 8 Novbr. 1698; see Fd. 11 Junii 1788, 9. 1. (r) See Priv. 11 og 14 April 1696; med Schous Anfor. c. Resolutioner og Collegialbreve. vides, hvor de ere at finde, naar de til Kongl. Sotjeneste 10 Aug. behoves) (s). Reser. (til Statholderen i Norge), ang. at det den 3 Septbr. 26de Septbr. 1696 ophævede hofte: Marked i Sta. vanger maae og fal, herefter som forhen, aarlig den 16de October holdes (t). Reser. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), I Octobr. ang. Forbud mod fremmede Spil hos Verter og Andre, samt om Indseende af politiet (u). Gr. Saasom erfares, hvorledes for Misbrug skal gaae i Svang paa adskillige Steder i Kjobenhavn med fremmede Spu, under Navn Bafette, Trente et Qvarante, og Pour et contre, saa og med Banqve at holde, hvoraf lettelig en og anden Uleilighed kan foraarsages: saa befales, 0-8 At Politiemesteren strar alvorligen lader advare og tilfjendegive alle Viintappere, Herbergerer, Thee. verter og andre deslige af Indvaanerne i Kjobenhavn og Christianshavn, at de ingenlunde tilstæde, i deres do 8 Huse noget saadant Spil at sves, eller Banqve at holdes, hvormed han flittig og nøie Indseende skal lade have; og, i Fald at bans Betjente skulde finde Nogle herimod at handle, skal samme hans Betjente have Magt til, hvis Penge de i saa Maade fan overkomme, at borttage, og dem imellem sig at deele (v), foruden at de Vedkommende, og i Særs deeleshed Verterne, med anseelig Penge: Straf, efe ter Forseelsernes befundne Beskaffenhed, til Borfrels seres Kirke i Christianshavn skal vorde anseet. Reser. (s) See Reser. 21 Maji 1698, og Fd. 8 Jan. 1802. (t) See Noten til R. 14 April 1747, Side 57.90) (a) See næstfølgende Rescript, Forordn. 6 Detobr. 1753 og Reser. 28 Novbr. 1755, §. 2. (v) See især s. 11 af Sdn. 1753I Octobr. adoBo 8 Octobr. 8 Octobr. Kongelige Rescripter, Reser. (til Hofmarskalk v. Often), ang. at advare Kongens Ministre og Betjente her sammesteds, at de med deres Familier sig herefter fra bemeldte fremmede Spil ganske entholde, og et tilstæde i deres Huse noget saadant Spil at oves eller Bancq at holdes, saasom Kongen ei heller vil, at Tige Spil ved Boffet ne nogensinde maae bruges (x). ove Reser. (til Samme), ang. at Kongens Ministre og Betjente i de tre første klasser i Rangforords ningen, samt de, som Rang iblandt dem have, (hvorover Fortegnelse stikkes herhos) og til fomme, tal i de Slags Blæde og Ulden Stoffer, som her i Landet ere gjorte, fig klæde fra Nytaarse dag næstkommende. (Forlænget efter Befal. af 4de Jan. fidskleden, da det Gornedne af alle Slags Couleurer ikke har fundet færdig blive.) Confirmation paa Reglement for Sognepræs ften, og Capellanerne udi Randers, i Henseende Tjenester og Indkomster, forfattet af Bispen iFolge Befaling 24de Maji 1698 (y). Prædike Tjenester udi Randers ere ugentlig ti: Søndagen Froprædiken, Høimesse og Aftensang; Tirs dagen, Onsdagen, Torsdagen og Fredagen Morgens prædiken; Loverdagen ligesaa, og Eftermiddagsprædis fen (z). Deraf forretter Sognepræsten om Søns dagen og Hellige Dage Heimesse Prædiken; om Fres dagen Morgen, og Loverdagen Eftermiddage Prædis fen. Den øverste Capellan forretter om Søndagen og alle Hellige Dage Aftensang, om Onsdagen og (x) See Sammes §. 2. Lg. O (y) See Reser. 19 Maji 1722 og 15 Aug. 1749; cfr. N. 9 Novbr. 1792. (z) Forandret ved N. 1 Maji og 20 Novbr. 1739. Resolutioner og Collegialbreve. Loverdagen Morgenprædiken; og alternatim hver an 8 Octobr. den Uge med den nederste Capellan om Torsdagen Morgenprædiken. Den nederste Capellan forretter om Søndagen og Helliges Dage Froprædiken og Tolvs prædifen, om Tirsdagen Morgenprædiken; alternatim hver anden Uge med den øverste Capellan, om Torss dagen Morgenprædiken (a). Messen forrettes den første Dag af de tre store oitider til Heimesse af Soge nepræsten, og samme Dage til Froprædiken af den øverste Capellan; om Onsdagen af den overste Cas pellan, og Fredagen af den nederste Capellan, og til Heimesse om Hellige Dage af Capellanerne alternas tim (b). 9) Brudevielser, som med Kongl. allernaas digst Tilladelse skeet, forrettes af Sognepræsten, dog at Capellanerne for deres Rettighed til Offeret nyder hver 1 Rd., som dem skal leveres førend Copalarionen af Sognepræsten maae skee, saafremt ikke Sognepræsten selv til Capellanerne vil betale Dengene; men naar saadanne Brudevielser i Sognepræstens Svaghed eller Forfald forrettes, nyder den af Capellanerne, som forretter dem, foruden de 2 Rd. for deres Andeel af Offeret, den tredie Part af hvis som derfor gives til Sognepræsten. Men, dersom til saadanne Copulatio ner ofres, nyder Capellanerne, isteden for deres 2 Rd., Deres Andeel af Offeret, som er de to femte Parter, undtagen det, som Brudefolkene give, der hjemfalde til Sognepræsten Alt, om han Copulationen forretter. Naar Undre forefalder, nyder den, som Tjenesten forretter, Brudefolkenes Offer, og Offeret deles, de tre femte Parter til Sognepræsten, og de to femte Pare ter (a) See begge Rescripter af 1739. (b) Mu folger, hvorledes Indkomsterne, nemlig de Bisse, saa og ved Trolovelser (see Fd. 4 Jan. 1799), skulle deles, at læse i Res D. Rescripter S. 1071-1074/ og i de ved R. 1 Febr. 1690 befalede Bøger," Kongelige Rescripter, 8 Octobr, ter til Capellanerne til lige Deling imellem dem. 10) Hvis som gives for Borns Daab, enten Børnene ere ægte eller uægte, enten til de ordinaire Prædikes Tjenester, eller og paa andre Tider, deles som Offe ret til Brudevielser; og, naar Sognepræsten iffe selv vil forrette Daaben, forrettes den af den Capel lan, som betjener Messen, og naar ingen Messe er, af Capellanerne alternatim. 11) Naar Qvinder ef ter deres Børnefødsel introduceres, nyder den, som forretter Introductionen, hvis som af Qvinden gives, og Offeret deles som til Brudevielser; men, skulde ved Introductionen ingen Offer fee, da nyder den, som Qvinden introducerer, halvt af hvis som gives, og den anden halve Deel deles som Offeret i Brude vielser. 12) Hvis som for Skrifte Sedle gives, nyder den, som dem udgiver, men 2gteskabssedle maae Ingen udgive, uden Samtliges Consents; cog hvis derfor bekommes, deles som Offeret til Brudes vielser. 13) Naar Sognepræsten selv forretter Liig- Tjenester, nyder han alt hvis som gives derfor, og ligesaa ved Jords Paakastelse; men, dersom ikke gi ves mere end to Rigsdaler, og Sognepræsten ikke vil, eller for Svaghed og anden Forfald ikke kan forrette Tjenesten, nyder den af Capellanerne, som Tjenesten forretter, det Alt; men hvis mere gives for Liigprædiken, og Sognepræsten iffe selv forretter den, nyder Capellanen, som forretter den, den tredie Part af hvis som gives, dog at det ikke gaaer under 2 Rd., og forretter udi saadanne Tilfælde Capellanerne Tjenes ferne alternatim. 14) De tre Høitidsdage forholdes med i Randers, som ellers over alle andre Steder, og Sognepræsten, som og messer første Dagen, nyder hvis som gives paa Alteret, og Capellanerne hvad Menigheden samine Tid vil give dem, som til den Ende. Resolutioner og Collegialbreve. - Ende indfinde sig i Skrifte Stolen i Choret for at 8 Octobr. tage imod det. Saa nyder va Capellanerne hvis som gives til Froprædiken første Dagen. - 01, vaa det desbedre Liiahed kan være med hvis som til Trolovel ser, Brudevielser, Kirkeganasfoners Introductioner og Liig Tjenesterne gives den af Capellanerne, som Tjenesten forretter, faa blev af Capellanerne vedtas gen, at de og det imellem sig i to lige Parter ville delen o dvd 2 Reser. (til Magistraten i Christiania), ang. 8 Octobr. at alle De, som ere Borgere, og borgerlig Næring bruge, og boe i Christiania, skulle uden nogen Undskyldning fig visse Stolestader der i Kirken for dem og deres Hustruer efter deres Stand og Leis lighed, imod en vis aarlig Kjendelse til Kirken, an tage og fæfte, (hvori Endeel sig vegrede, Kirken i fine Indkomster til mærkelig Argang (c). Reser. (til 1) Stiftsbefalings- og Amtmændene, 2) Kjøbstædernes Magistrater, 3) Greverne og Frihers rerne, Alle i Danmark), ang. 50 store Kampesteene til hver heel, halv eller Fjerding Miils pæl, til at opsætte og befæste de pie med, paa hvilke bemeldte Pæle af huggen Kamp Eal opreises. (Saasom Mia lene paa Landeveiene overalt i Danmark, efter forhen givne allern. Befaling, ere blevne afmaalede, og med Pæle aftegnede) (d). Reser. (c) Cfr. Refer. 24 Julii 1697. (d) No. 2 blev given Notits af Befalingen til No. 1, og Borgerne paalagt at fore so store Steene til hver af de 3 Pæle paa alle Sider for hver By; i Ordren til No. 1 bleve de næst ved Landeveiene beliggende Bonder befalede, at føre Steenene til de ovrige Peele, og, hvor Mængde af Steene en halv Miil nær disse findes, da desuden deraf til 50 Alen Steen-Gjerde i Runden; No 3 fit Notits as Alt, og Ordre at rette sig dere ter, saa vidt deres Bender angaaer. See Fd. 13 Decbr. 1793. II. Deel, Ha a 5 Novbr. 8 Novbr. 8 Novbr. Kongelige Rescripter, Reser. (til Politiemesteren i Khavn), ang. at under det den 18de Julii sidstl. mod Omreise og Indkjøb paa Landet gjorte Forbud vil Kongen et have forstaget Slagterne i Helsingser Kjøbstæd, men at de maae have Fribed at reise ud paa Landet, for der at indkjøbe hvis Qvæg de til deres Slagte rier kan behøve (e). Obet Bref, ang. Korn aarlig af nogle Bonder til Broen sonden for Kjerteminde. Gr. Eftersom Borgemester og Raad i Kjerteminde bar ladet andrage, at i hvorvel Kongen har confirmeret de bemeldte Kjerteminde By af fremfarne Konger i Danmark allern. givne Privilegier, iblandt Andet formeldende, at hver Bonde, som bygger og boer i Bjerre Herred og paa Hindsholm og paa Aufnslef Fjerding i Fyen al give aars ligen en Skjeppe Hartkorn, Byg eller Rug, til Broens Vedligeholdelse sonden for bemeldte Kjerteminde; saa skal dog endeel af fornævnte Bender samme Bro Korn paa nogle Aars Tid have indeholden, og det ei godvilligen villet levere: Da bydes hermed og befales alle Bønder, som bygge og boe i bemeldte Bjerre:Herred og paa Hinds. holm, saa og i Aufnsleb Fjerding, i hvem de og tilhøre, at de, Enhver for sig, herefter aarligen til Martini yde og levere en Stjeppe Hartkorn, som før er meldt, med behørig Qvittering til forbemeldte Bors gemester og Raad i Rjerteminde, som de skal være forpligtet til forskrevne Broes Vedligeholdelse forsvar ligen at anvende, og derfor god Rede og Regnskab for Stiftbefalingsmanden i Fyen aarligen at aflægge, ei paatvivlendes, at Proprietarierne jo drager Om sorg for, at deres Bønder rigtigen og paa den bestemte Tid og Sted levere hvis Korn dem i saa Maader fan tilkomme at udgive, anseende at dem og skeer Tjeneste udi, (e) See Fd. 25 Aug. 1741, og 11 Junii 1788, §. 1; cfr. Fd. 4 Novbr. 1776, I, s. 2 og 6. Resolutioner og Collegialbreve. adi, at famme Bro vedligeholdes. Skulde nogen 8 Novbr. Bonde findes forsømmelig med sin Stjeppe Hartforn at fremsende og levere, haver han at forvente Eres cution over sig efter 4de Articul udi den om Hers reds og Birkefogdernes Korn hos Bonden den 4de Martii No. 1690 udgangne Forordning. Reser, (til Magistraten i Danmarks Kjøbstæder, og 19 Novbr. til Statholderen (f) i Norge), ang. at, dersom uns der de den 23de April sidstforleden med Privilegier fra Regimenterne Aftakkede maatte findes nogle dygtige Haandverker, som deres Mesterstykke efter Artiklene kunne gjøre, og forlange at være Borgere og komme i Lauget, da maac de baade Borgerskab vinde og i Lauget indkomme, uden Noget derfor at at betale, (da Lauget forlangte Rettighed af dem, som af Andre) (g). Anordning, om hvad Frideriksborg-Skole 26 Novhr. maae nyde ved Liigs Begravelse. Gr. Da Mag. J. C. Ledge, Rector udi Frideriksborgs Skole, har ladet andrage, hvorledes de Accidentier, som kunde være ham saavelsom hans Colleger og fattige Skole born nogen Hjelp, dem mestendeels fal være fragaaede, i det der hele Aar moren ikke for 2 eller 3 Liig til Skolen betales, da bevilges og anordnes: 1) At de, som lade føre deres Døde derfra an densteds hen til at nedsætte, sal herefter betale til Skolen ligesom de betale, naar Prædiken i Slotskir fen bliver bevilget, nemlig 4 Rd. 3 Mf.; 2) skal og alle de, Liigprædiken i Skolen lade gjøre, betale for heel Stole 2 Rd. I Mf. 4 ß., og de, som lade deres Døde begrave uden Liigprædiken, erlægge for halv Skole 1 Rd. 10 s., medmindre de kunde være sa a 2 Fate (f) Magistraterne i Norges Kjøbstæder det at bekjendtgjøre. (g) See Pat. 24 Jan. 1738. Kongelige Referipter, 26 Novbr. Fattige og Forarmede. 26 Novbr. Og paa det alle Ting derude inben des rigtigere fan tilguae, saa skal Kirkeværgen være forbunden, iffe at tilstede Klokkerne at lade grave, til noget Liig at nedsætte, førend Skolen paa ovenfkrevne Maade er bleven fornøiet og betalt. Confirmation paa en Tart for endeel Sædes degnes Pension til Frideriksborg-Skole, sat af Stiftsbefalingsmanden og Bispen i Folge Befaling d. 12te Martii 1698 (h), som følger: Meelby 3 Rd. 4 Mf. Sfevinge 3 Rd. 4 Mk. Øisted 4 Bloustred 3 Asminderød 4 B Strø 2 4 Lyngby 4 Farum 2 Herlov 4 Ugelose 2 4 Lynge Karlebo 4 3 4 2 Tjereløse 2 4 10 Decbr. Som beløber sig tilsammen 45 Rd., hvilke bemeldte Degne og deres Efterkommere i Embedet (isteden for ben femte Deel af deres Korn Indkomst, som dem efter Loven tilkommer at pensere) aarligen til 2 Tere miner, nemlig hver Juul og hver Paaske, til Rector i Frideriksborg Stole paa samme Skoles Vegne, imod behørige Qvitteringer, rigtigen og ufeilbarligen skal ers lægge og betale. Reser. (til Statholderen i Norge), ang. Adskilligt i Sinmarken, saasom: Herhos sendes en trykt For ordning om Handelen derpaa; Amtmanden skal efs ter Tilladelsen under II te Novbr. 1793 boe ved Bers gen (da hans Omreise var til Besvær) oy maae være Befriet for at holde Fuldmægtig i Landet, eftersom Landet skal af Sogden og Sorenskriveren betjenes, saa (h) See Refer. 22 Novbr. 1737; cfr. R. 9 Oct. 1739, C. Resolutioner og Collegialbreve. faa og af Laugmanden i ordlandene, saavidt 10 Decbr. hidtil sædvanlig har været; de Trafiqverende skal svare Rente af Rivkernes Capitaler; saa ofte Stibe gaae derfra til Bergen, skal Fogden og Sorenskriveren til Kongen, til Statholderen, og til Stiftbefalingsmanben over Bergen-Stift en udførlig Relation om Lane det indsende (i). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Bergen: 10 Decbr. Stift), ang. det Samme, : En trykt Forordning, om Handlen paa Sinmarken, sendes; Amtmanden over Bergenhuus og Magistraten i Bergen skal sætte Tart paa endeel Ware, som i den 10de Art. udi bemeldte Forordning findes, og ei i Octroien af 16de Maji 1691 ere specificerede, men Indvaanerne bes have, samt en Sorboielse. Told paa Mjød og Brændeviin, Alt paa Kongl. Approbation. Reser. (til Stiftbefal. og Bispen over Ribe: 17 Deebr. Stift), ang. at den Kongl. Benaading (k) for Præsten i Veien 2c. at nyde Andst-Kirketiende, skal være ophævet, indtil Kirken er repaso reret, da han den maae oppebære, faafremt han faas meget som en Anden derfor aarlig vil give. Reser. (til Rector og Professores ved Kieben: 23 Dechr. havns Universitær), ang. Parentationer ved Samme, og hvorledes Auditorium da med Sort maae betrækkes (1). Herefter maae paa Universitetet ingen Parentation over Nogen holdes uden Kongens egen sær Befaling Aa a 3 (i) See næstfølgende Rescript, og Fd. 10 Aug. 1778. eller §. I. (k) See D. B. 9 Julii 1687. (1) Cfr. Fund. 7 Maji 1788. 81701 Kongelige Rescripter, §. 2. 5. 3. 23 Dechr. eller Tilladelse, medmindre den Afdøde har været ene ten Universitetets Patron, eller en af Professorerne, som for sin Lærdom, samt lange og flittige Tjeneste har været berømmelig. Naar Kongen befaler Pas rentation at skulde holdes over nogen af det Kongl. Suus, da skal det ganske Auditorium, saavel une der Loftet som ved Siderne, saa og begge Cathederne, samt den Stoel, hvor Kongen selv pleier at være tilstæde, inden i med sort Bay eller Klæde beklædes. Naar Parentation over Universitetets Patron holdes, da skal begge Cathederne med sort Klæde eller Bay betrækkes, samt endeel af Auditoriummet, som er fra og omkring bemeldte Catheder, og indtil den Afs deeling, som er gjort indtil Studenternes Stoele Naar over nogen af Professorerne vorder parenteret, da maae de tvende Cathedre aleene med sort Klæde eller Bay beklædes, og ei videre, samt sorte Benfes Dyner og Hynder lægges omkring paa Auditoriummet paa den øverste Rad af Bentene, hvor Fremmede og Professorerne sidde. §. 4. 24 Decbr, §. I. E Confirmation paa en Tart for Betaling til Skolen i Fridericia ved Liigs Begravelser og Vielser, forfattet i Folge Befaling under 4de Octobr. 1698 af Bispen med Flere (m). † Silpen med I. Angaaende Liig, som begraves til Tolv: Slæt; Fremmede Indbyggere, Militairiske, Geistlige eller Verdslige, saasom Magistrater, Kongelige Betjente og Kjøbmandsfolk: Er det store Liig, som begraves uden Liigprædiken, dog for Betaling i Kirken eller Kirkegaarden, og Skolens Sang iffe begjeres, da gie (m) See Bevilgn. 13 Decbr. 1664, §. 5, og Refer. 30 Septbr. 1785. Resolutioner og Collegialbreve. 11 gives af hvert saadant Liig I No.; er det smaa Liig, 24 Dechre 5 Aar og derunder, da gives i flig Tilfælde, som forbemeldt, af hvert saadant Liig 3 mk. 2) Haands verksfolk, og andre fattige Borgere, saa mange som Jorden betales af til deres Begravelse: Er det store Liig, som uden Liigprædiken begraves, og Sang ikke begjeres, gives af hvert Liig 3 Mk.; er det smaa Liig, 5 Har og derunder, da gives i slig forbemeldte Tilfælde af hvert saadant Liig 1 Mf. 3) Tjenestes folf af Mands eller Qvinde Kjøns Liig betales af i flig forbemeldte Tilfælde I Mk. 4) Yderlige Fattige, som efter Magistratens Attest saadanne befindes, give af store Liig 12 ß., af Smaa 8 ß. De, som efs ter Kongl. allern. Tilladelse begraves om aftenen, betale Skolen, ligesom de dens virkelige Tjeneste funde nyde. Samme Penge bør for Begravelsen til Rector Scholæ erlægges. Og maae Graveren iffe faste Graven, for Stolemesterens Seddel ham fores vises, slig Betaling til ham at være feet; men hvo Skolens Tjeneste begjerer, betaler efter den Anordning, som hidindtil været haver. Angaaende Brude-Folk; Brude Folk, som sammenvies i huset er det fore nemme Folf (ut supra meldt), gives til Skolen 2 Rd.; er det Haandverksfolk og deslige fattige Bor gere, give de 1 Rd. Dette at komme til Deeling imellem Rectoren, College og Disciplene, saaledes: at Rector af Liigpengene tager den tredie Deel, Col lege den Tredie, og Disciplene den Tredie, som hid indtil af andre Liigpenge brugeligt været haver; men af Brudepengene Rector den halve Deel, College den Fierde, og Disciplene den Fjerde. Og fan faa Dis sciplenes Deel baade af Liig. og Brude Penge komme til Distribution iblandt dem een Gang aarlig, ſaas som 2aa 4 Kongelige Rescripter, 24 Decbr. som veb Juuletid eller deslige, udi Sognepræsternes og Provstens Overværelse (n). 1699.

- Jan. Neser. (til Mentekammeret), ang. at Christjan

Brandt og hans Interessentere udi Hvalfiskfangsten vg Tranbrænderiet i Trondhjem Stift maae nyde de samme Privilegier, som de 2 Grønlandske Come pagnier i Kjøbenhavn og Bergen ere forundte. 24 Jan. Refer. (til Rector og Professores ved Khavns Universitet), ang. at dets Bygninger og Landsby Kirker skulle hjelpe hinanden (a). Gr. Eftersom Justitsraad og Assessor C Bartholin har paa Univerfitatets Wegne ladet andrage, hvorledes ved be meldte Univerfitat Intet skal være lagt til Auditorii. Confiftori og Anatomi-Husets Bygningers Vedligeholdelse, og derpaa dog af Universitetet skal være gjort for Reparation, og endnu aarligen mere behøves, hvilke udgivter skal aarligen være taget af den indkomne Studii Skat, som Kongen har givet til Professorernes Residentsers Vedligehol delse, saa at af samme Studii-Sfat skal til disse publique Huse være udgiven og betalt, siden Aar 1680, Penge 1656 Rd. 1 Ort 11 B., hvorved Universitetet skal være kommen udi ſaa for Gjeld for hvis som til Professorernes egne Residentsers Vedligeholdelse, og de Forfaldnes Opbyggelse imidlertid skal være anvendt, at de Professorer, som Penge dertil af deres eegne Midler skal have forskudt, iffe i mange Aar skal kunne vente sig nogen Betaling, helst saa længe ſaa stor en Deel af Studii Skatten skal henvendes til disse publiqve Bygninger, som endeligen skal have Hjelp fornoden, foruden at der og skal være nogle af Professorernes Residentser, som iligemaade Hjelp skal behove, hvortil paa den Maade ei heller Noget skal kunne forventes af de Penge, som dog af Kongen til Residentserne er lagt og givet: da bevilges, so ommot (n) See Jd. 11 Maji 1775. 11 At in (a) Cfr. Fund. 7 Maji 1788, Cap. VII, §. 9, og Prom. 24 Octobr. 1795. Resolutioner og Collegialbreve. At forskrevne til Auditorii, Confiftorii og Ana. 24 Jan. tomi Husets Bygninger forskudte Penae fiden Aar 1680, saa og hvis herefter til samme Brug aarligen fan bebøves, maae herefter tages af de Landsbys Kirkers Beholdninger, som til Universitetet er lagt, dog med den Vilkaar, at om nogle af Universitetets Kirker fulde blive saa brøstfældige, at de hjelp bes hovede, og ikke af samtlige Kirkernes Kasse funde vorde repareret, Universitatets Bygningskasse da skal dem til hjelp komme. Obet Bref, om høiere Betaling for Vognmæns 4 Febr. dene i Næstved, S. 2 f. 12 6., V. 3 ME. 4 B., (til deres desbedre Vedligeholdelse) (b). 301 Bevilgning, at Byfoged Eisenberg i Kjøbenhavn 7 Febr. maae af de uvisse Indkomster nyde for sig og Uns derbetjente samt Skrive-Materialier 376 d. 64 B. (c). Bevilgning, at Rederne i Færge: Smakkerne [og 11 Febr. Færge Galtoterne] for Rorsoer maae herefter af hver for hver Reise til Fragtpenge lade oppebære om Sommeren 6 og om Vinteren 7 Rd., isteden for hioril 5, og 6 Rd. (Saasom de eller Skibsfolket ellers ikke kan blive ved Mage) (d). Bevilgning til det Samme for Rederne i Færge: 11 Febr. smakkerne for Nyborg (e). 2a a 5 Obet (b) See Refer. 24 Decbr. 1784. (c) Af Rothes Rescripter D. S. 1101, see Forordn. 15. Junii 1771. (d) See Reser. 12 Julii 1793. (e) Ligesom Næstforestagende, undtagen at [ 1 iffe her findes. Kongelige Rescripter, 14 Febr. 18 Febr. 28 Febr. 28 Febr. 15 April. 18 April, Obet Bref, at alle de vaa Dronningens Robbers molle i Kjøbenhavns Amt forarbeidede Robber Vare maae her udi Riget omføres og forhandles (f).e Kongl. Resolution, ang. de Tilfælde, naar i Norge fun een zest for Cariolen tages, og Betaling Derfor (g). Obet Bref, om Rettighed paa Skifter for of rettens Tilforordnede, endskjøndt de ei derved brus ges (h). atsd In Refer. (til Magistraten i Aarhuus), ang. et Lige gested der ved Byen for de Rallundborgste færges smakker, (hvilket blev dem vegret) (i). Obet Bref, ang. et Marked d. 28de Octobr. (isten den for 14de Septbr.) udi Rjøge og ellers uden for dens Nørre Port med væg og Bæster (k). Confirmation paa Ordning og Stiftelse for et Jomfrue Kloster i Roeskilde, dateret Kjøbenhavn, d. 19de Martii 1699. falig Bi underskrevne, jeg Margareta Ulfeld, Hr. General Admiral Niels Juuls til Taasing, og jeg Birte Skeel, salig Hr. Generallieutenant Liels Rosenkrants til Selsøe, gjøre alle vitterlig, at vi til Guds Ære og nødlidende Jomfruers sommelige Underholdning af vore egne Midler have jentet og givet (f) See Skriv. 22 Febr. 1749 med Note, og Fd. 2 Aug. 1786, 9. 5. (g) Af Lybeckers Udtog II, 130; see Fd. 20 Aug, 1784, I. Afd. §. 1, III. Afd. §. 12. (h) Ligelydende med O. B. 20 Septbr. 1684, dog at her er Samfrænder isteden for Skates Contracter; see For ordn. 15 Junii 1771. (i) See Confirm. 31 Julii 1789. (k) See R. 14 April 1747, Side 57, og 27 Juni 1800. Resolutioner og Collegialbreve. giver Sortebrødrekloster, beliggende i Sveskilde, 18 Apr dets Hovedgaard og Bygning med tilliggende Jorde gods og al dets Rettighed, som er 231 Tor. 2 Sfpr. og deraf ind Ordning er effe rettet et adeligt Jomfrue: Klofter, efter den D og Stiftelse, som følger: Ville vi i dybeste Under danighed have Klosterets Haandhævning til vores nu regierende Konge og Herre, og siden til Hans Konges lige Majestats Efterkommere udi Regjeringen ved Dødss fald, allerunderdanigst overleveret. Vi ville under evig Forbandelse og Gues retfærdige Hævn og Straf overantverde alle dem, som noget af det som til Klo fteret allerede givet er eller herefter af Nogen gives, fratager eller afvender. Dette adelige Jomfruekloster skal bestaae af en Priorinde og 18 adelige Jomfruer af saadan Herkomst, som udi den ste Poft ommeldes. Og, saasom jeg Margareta Ulfeld og jeg Birte Skeel have af eegne Midler stiftet dette Kloster, saa forbeholde vi os og vore Arvinger altid den Rettighed, at have 6 Jomfruer i dette Kloster, uden at lade dem indskrive; dog skal der gives med hver Jomfrue, som efter den første Indsættelse indsættes af os eller vores Arvinger, 300 Rd., og det saa ofte nogen Forans bring skeer. Jomfruerne, som maae indtages i dette Kloster, ere disse, hvis Fader enten er eller har været Geheimeraad eller Generalspersoner i Kongens Tje neste, Ridder af begge Ordener, i den grevelige eller friherlige Stand af Kongen ophøiede, betjent nogen af Over Chargerne, Conferences eller virkelig Etatss Raads Charger, eller været Admiral, Oberster af Garden eller Artilleriet, Stiftbefalingsmænd, Krons printsens Marskalk, Prindsernes Hofmestere eller Ges neral Krigscommissarier, eller ere af dansk Adel, eller af Kongerne med Adelsbreve benaadede: alle Fores Prevne §. I. §. 2. §. 3. §. 4. 90 §. 5. ongelige Rescripter, sie 9. 6. 6. 7. 18 April. ffrevne deres eegne ægte Dottre maae komme i dette, Kloster, naar de ere oplærte i den Lutherske Relis gion, og derudi forblive, og der gives med Enhver 2000 Rd. i Kroner, som altid blive ved Klosteret.. Naar Nogen af forbemeldte Personer vil have Jom fruer i dette Kloster, skal den angive sig hos Klosterets Patroner, og til dem levere 2000 Rd. i Kroner tilli gemed et Nars Rente, hvor da Jomfruen strar fan, indkomme i Klosteret; men, betales ei et Aars Rente, tages Jomfruen ei i Klosteret førend et 2ar efter at bemelete 2000 Rd. i Kroner til Klosterets Patroner er betalt: og skal de, som udi den ste Art. anført Beer, og saaledes betale, i dette Kloster annammes til Tallet af 18 Jomfruer; men siden tages ei imod Flere, forend Plads ledig bliver (1). Maar den Joms frue, som saaledes i næstforegaaende Post sagt er, i Klosteret er indkommen, ved Døden afgaaer, eller i andre Maader afgaaer, have de, der have gjort de 2000 Rd. Indskud til Klosteret med Jomfruen, Ret til for dem eller deres Arvinger endnu cengang at sætte en Jomfrue i den Forriges Sted, dog at der gives med den anden Jomfrue til Klosteret 300 Rd.; siden bliver indsat den Jomfrue, som ældst efter Ind skrivningen er berettiget. Hvem, som vil lade ind Erive Jomfruer til at komme i Klosteret, skal give til Klosteret imod Indskrivningen for en Jomfrue 300 Rd.; og, hvis de paa eengang vil fade indskrive 2 Jomfruer, betale de for hver 250 Rd., og om de vil lade indskrive 3 Jomfruer, betales der for hver 200 Rd., og naar Indskrivningspengene for hver til den Summa er opvoren, at de kan bære 3000 Rd. enfelt Rente at regne, saa indtages Jomfruerne En efter Anden i Klosteret, ligesom de ere indskrevne §. 8. (1) See Reser. 5 Jan. 179% til Resolutioner og Collegialbreve. naar 4.2 til (m). Der skal være en Priorinde i Klosteret, 18 April. som skal være over alle Jomfruerne, og idelig have Tilsyn, at Jomfruerne gudelig, reenlig og dem selv gavnlig fremdrage deres Levnet, og ikke tilstede, at de nogen Tid ere ledige, men holde dem til at læse, Skrive eller gjøre andet sømmeligt Arbeide. Hun skal forestaae Huusholdningen med god Tilsyn oprigteligen, at Intet fravendes eller bortkommer af hvis til Kloste rets Underholdning hende leveres. Hun skal holde Bog paa al den Indtægt, hun annammer, og deris mod rigtig anfkrive dets Udgivt. Hvad Priorinden ordinerer eller forandrer med Bygning eller Huusvæs senet, sal see med Klosterets Patroners Tilladelse, og med de 4 ældste Jomfruers Videnskab og Samtykke. Bemeldte 4 Jomfruer skal og være tilstæde, Regnskaberne skal forhøres, og dem tilligemed Priors inden underskrive. Priorinden nyder aarlig foruden Kost og Kammer 80 Rd. (n). Naar Priorinden S. 10. afgaaer, da vælge Patronerne for Klosteret og de 4 ældste Jomfruer en adelig frue, som en Ente, af **.2 god Familie, der er færdig i Pennen og vant til at staae Huusholdning fore; kan de finde dem ligesaavel fornøiet med en af de 4 ældste Jomfruer, fan Pa tronerne og Jomfruerne tage en af de 4 ældste Jomfruer til Priorinde, og det ved de fleste Stemmer af forbemeldte Personer. Ingen Jomfrue, som er bes §. II. rygtet, maae indtages i dette Kloster; og skal hver Jomfrue, som indtages i dette Kloster, have med sig sin Seng og Sengeklæder saa og Stoel og Bord, og nyder da fri Kost eg 40 Rd. til Klæder aarlig (o). Alle Jomfruerne spise i een Stue med Priorinden, §. 12. og (m) See Refer. 20 Decbr. 1793. (n) See anførte R. 5 Jan. 1798. (o) See ibidem. Kongelige Rescripter, 18 April. og faae til hver Maaltid 3 Retter Mad; 2 Jomfruee faae til br skal være i eet Kammer, og have een Seng tilsammen, og betjenes af en Pige; og have begge Jomfruerne lige Deel i Pigens arbeide, og nyder enhver Jom Jomfruerne Matte der Bun arbeið §. 13. frue til sin Nytte det hun arbeider. maae ei gaae daglig i Andet end uldent Toi, eller i Ostindist Bast, medmindre deres Hellig- og Søn dagsklædninger ere saa forslidte, at de tjene ei til den Brug. De maae ingen Kniplinger gaae med uden at det de selv og deres Piger forarbeider. Silkeklædnin mae inge ger maae de gaae med uden Sølv og Guld; dog tillades dem en Bremme saa bred som 3 Fingre af aa bred ſom bar be wit Sølv eller Guid; og maae de opslide hvis klæder de fører med sig, naar de i Klosteret indtages. Der S. 14. maae ingen Jomfrue fomme i Klosteret under 12 Aar, medmindre hun har de Midler over 2000 Sb., som .Ier givet til Klosteret med hende, at hun kan oplæres for i hendes Christendom og anden nyttig Lærdom. §. 15. Hvis nogen Jomfrue i Klosteret ved Guds Forsyn og med hendes Venners Samtykke gav sig udi Ægteskab med en Person af hendes Stand, da tillades det; men, derſom nogen Jomfrue fig anderledes giftet, Fat §. 16. hun miste alt det hun har i Klosteret. II Naar nogen Jomfrue i Klosteret ved Døden afgaaer, bliver al hendes medhavende løsøre og den 10de Deel af hendes Midler ved Klosteret; og dersom hun vil testamentere mere dertil, staaer det hende frit for, som i alle Maader skal forholdes, saafremt de ere over 18 Aar; derimod, nyde de frie Begravelse af Klos 5. 17. fteret. Jomfruerne maae et være af Klosteret uden Priorindens Videnskab og Tilladelse, langt mindre kjøre nogen Sted uden Priorindens Tilladelse. Hvad Breve, der kommer til Jomfruerne, skal de strat S. 18. give Priorinden tilkjende. Jomfruerne, saavelsom des tes Resolutioner og Collegialbreve. res Piger, fal ingen prædiken i Kirken forsømme, 18 April. uden Sygdom forhindrer dem. De skal og daglig holde Morgen og Aften: Bon paa det Sted i Klosteret, som dertil ordineret bliver, og bede for vores allernaadigste Konge, Dronningen og det Kongelige Arvehuus. Jomfruernes Rang og Gang imellem . 19. dem selv indbyrdes skal være eftersom de ere fomne i Klosteret til (p).Dersom nogen Jomfrue befindes §. 20. at være Priorinden opsætsig eller modtvillig udi en eller anden Maade, skal bun første Gang miste det Uar af hendes Penge 20 Rd.;anden Gang, hun vitterlig forseer sig skal hun miste 30 d.; tredie Gang, hun trodsig og igjenstridig sig beteer, forvises hun af Klosteret, og en anden Jomfrue indsættes t hendes Sted af dem, som gave de 2000 Rd. til Klos steret med hende, faafremt hun er den første Jomfrue, der er indsat for de Penge, og ellers sættes en Joms frue i Klosteret efter ældste Indskrivning: og, naar slig Forseelse feer, skal der hver Gang angives for Klosterets Patroner, hvilke skal kjende og dømme det som ret er. Hvis nogen Jomfrue i Klosteret J. 21. imod Forhaabning fulde findes i Løsagtighed, da straffes hun i haieste Maade, og uden al Naade inds sættes i Spindehuset, der at forblive hendes Livstid, - og alle hendes Midler at være forfaldne til Klosteret. - Tjenerne og Pigerne antager Priorinden og afskaf. §. 22. fer efter deres Forhold som hun finder for godt at være. - Skulde der findes Nogen, som vil have des . 23. res Venner Klosteret, der ei er føb af forskrevne Stand, dog af formuende Folk, der ere af et godt Rygte, og Klosterets Patron det for godt befinder, og de vil give 4000 Rd. til Klosteret, og kan blive dom solsjad adeles moon 197 ER (p) See Bev. 31 Aug. 1705. i to minoth s HII. Deel, 23 64 Kongelige Rescripter, 18 April. adelet af vores allernaadigste Konge, maae de og i Bette Kloster, naar Plads er indkomme. §. 24. +00 Naar nogen af dem, som efter den 5te Art. maae indfomine Klosteret, vil ved Indskrivningen) foruden den or dinaire Indskrivningspenge, give 100 Rb. til Kloster evet, saa tal de være berettiget for dem eller deres Arvinger, at sætte en Jomfrue i Klosteret foruden videre Penge derfor at betale, efterat co Jomfruer cre afgangne, hvilket regnes fra den første Jomfrue, som er afgaaen efterat bemeldte 100 Rd. er betalt; dog skal de Jomfruer, som ere indgivne med 2000 Rd. til Klostetet, og de ved Indskrivelsespenge kan Bære den udi den 8de Art. ommeldte Sum Penge, udi deres Indgang i Klosteret, cei derved hindres eller præjudiceres; og tal de, som Pengene give, befonimè Patronernes Brev, at saamange Penge er betalt, og paa hvad Ret de derfor i sin Tid have at vente, hvilke Breve skal til Bogs føres, paa det altid Efterretning kan haves, hvorledes Enhver til Klosteret er beretti get. Om Gud vil formere Klosterets Indkomst, og Klosterets Patroner finde det for godt, skal der hol S. 26. des fleere Jomfruer. Naar Klosterets Indkomster det fillader, og Klosterets Patroner, efter gjorte Overslas, for godt befinder at Klosteret kan tage imod Adels Enker eller omifener til aarlig Roft og Ophold der inde, maae det fee for Betaling, nemlig om Aaret 100 d. men de selv derforuden betale deres §. 27. Klæder. Der skal være en Foged ved Klosteret, som skal være en mand boende & Roesfilde, eller en anden beqvem Karl i Nærværelsen, som skal forrette hvad ved Klosterets Jordegods er at bestille forsvare jeherne og Bønderne til Tinge, trette Tid indkræve Klosterets Indkomster og Bøndernes Landgjelde med hvis de tilkomme at give, skaffe rigtig Avittering for des Bone 15. §. 25. Resolutioner og Collegialbreve. 1699. Der skal være en §. 28. Bøndenes Skatte, og aarlig indgive et rigtigt 18 April. Reanffab paa Klosterets Indtægt og Udgivt. Han skal og altid lade Priorinden vide, hvorvidt forrettes, og efterkomme hvad hun finder nyttigt og Klosteret til Bedste efter hans Instrures videre Indhold. Kloster rets Patroner tager ham an, og giver ham aarlig Løn efter Foreening og nyder han foruden Tiendes penge af uvisse Indkomster, som der falder ved Klos sterets Jordegods, saa og 1 Rd. paa hvert Skifte, der ordineres at holdes; og betales hans nødvendige Reisers Bekostning efter Billighed. Udspiserske, som skal tage vare paa Huusgeraadet, og som med Troskab og Flittighed gjør hendes Tjeneste efter Priorindens Befaling. Saa skal der være Jomo fruernes Piger, samt Bryggers og Malfe. Piger; iligemaade Karlfolk, saasom en Tjener, der kan skrive, en Urtegaardsmand, en Kudsk, en Portner, Rygter og Tærsker, hvilke alle faae aarlig Len af Klosterets Indkomster efter Patronernes Sigelse. Alle Betjente, S. 29. Karle og Piger, skal spise ved ect Bord, og faaer til hver Maaltid, saavel Middag som Aften, 2 Rete ter Mad, og til Frokost faaer Karlene Sild og Brod, og Pigerne Øl og Brød. Hvad Klagemaal, der S. 30. fan foraarsages, enten Priorinden flager over Jome fruerne eller Betjentene, eller de over Priorinden, al angives for de 2 Patroner, som staae Klosterets Midler fore, hvilke derudi skal kjende og skikke det som Ret er. Jeg Margareta Ulfeldt og jeg Birte S. 31. Steel, vi begge aleene skal, saalænge vi leve, og Gud giver os Førlighed, være Klosterets Patroner, og staae dets Midler for; og naar vi ved Døden ere afgangne, sal vore Slægter vare Patroner, og faae Klosterets Midler for paa efterfølgende Maade: Efter Frue Margareta Ulfeld hendes Børn i hendes, 3662 Sted vq. 1699. 754 Kongelige Rescripter, 18 April. Sted faalænge de leve, og efter dem den Juel, som .8 100 er nærmest beslægtet til salig General Admiral Ziels Juel, og ældst i deres Sted, saalange der er Jueler til af det Slags paa Mande Siden; og naar Jues lerne ere uddøde paa Mandesiden, skal de Mand, som have Juelerne paa Qvinde Siden, tiltræde lis gesom Qvinden eloft er; iligemaade efter Frue Birte Skeel skal hendes nærmeste Slægt, som ældst er, faas lange der er Skeeler til paa Mandsiden, være i hens des Sreb, og naar be ere uddøde paa Mandſiden, stal de Mænd som have Skeeler paa Qvindesiden, tiltræde ligesom Qvinden ældster. Og maae ingen af disse Klosterets Patroner, som nu ere eller efters komme, og har dets Midler at forestaae, udrette Noget Klosteret angaaende, uden den Andens Videns Skab og Samtykke. Naar alle forbemeldte Jueler og Steeler ere uddøde, skal Stiftamtmanden i Sjæl land tilligemed Amtmanden over Kjøbenhavnss Amt, faafremt de ere vederheftige, være Patroner, og have dette adelige Jomfrueklosters Midler under Hander at forestaae. Skulde nogen af dem, som stal staae Klosterets Midler fore, være forgjeldede, eller ei vel staaer deres egne Midler fore, eller ei oprigteligen ville eller et med Forstand kunne foreftaae Klosterets Midler, den sætter Stiftamtmanden i Sjælland derfra, og Een af samme Familie, som Klosteret sikker og vel kan forestaae, sættes dertil igjen, saa at Enhver, som fauer dette Klosterets Midler i Hænder, mager det saaledes, som de vil have Løn S. 32. af Gud, Ære og Tak af Menneskene. Klosterets Penge, som skal sættes paa Rente, skal de Evende, som have Klosterets Midler at forestaae, udsætte paas visse Steder, saa at deraf kan haves 5 pro Cento aarlig; fan de ei fane Pengene udsat for 5 pro Cento, Resolutioner og Collegialbreve. da tillades Pengene at udsættes for 4 pro Cento, 18 April. eller dygtig Jordegods derfor at kjøbe, om de iffé imod fornøielig Pant kan udsættes (q). Bygningen . 33. og Jordegodset haver Klosterets Patroner god Inde seende med, saa at det vel vedligeholdes; faa udrette de og i andre Maader Klosteret til Bedste alt det, som dem muligt er. ved Guds Forsyn og christelige Hjerters Godhed saales des formeres, at det, foruden Priorindens og Jom fruernes sommelige Underholdning, kan taales, da fal Halvparten af Indskrivningspengene fomme til. Forbedring for Priorinden og Jomfruerne i Klosteret; og nyder Priorinden altid dobbelt imod en Jomfrue: og Halvdeelen laaes til Capitalen, at Tid efter Ano den flere Jomfruer der i Klosteret kan underholdes, og da falder det den til, som først i Klosteret til Fore ventning er indskreven. Aarlig skal skrives i en Bog, S. 35. hvad Klosterets Midler bestaaer udi, og hos hvem de ere udsatte; og skal Priorinden have denne Bog i Forvaring, hvilken af Klosterets Patroner aarlig skal underskrives, og de den saa hvert Aar til Stiftamt manden i Sjælland fremvise. Stiftamtmanden S. 36. i Sjælland begjeres at være dette Jomfruek osters Fors svar, at det maae haandthæves ved Ret og Bils lighed. Skulde Klosterets Indkomster S. 34 Obet Bref, om Ansættelse af Degne Pensioner 22 April. til Skolerne i Sjællands Stift: at, nemlig, samtlige Kirkernes Patroner eller Forsvar i Stiftet, naar vorder begjert, skal i ethvert Herred møde, og der efter Lovens Formelding tilligemed Biskopen saavelsom Provsterne og Sognepræsterne ubi de sved 26 6 3 fom (9) See Forordn. 13 Febr. 1767 og Plac. 10 April $795.71-1001 Kongelige Rescripter, 22 April. fommende Rectorers Hosværelse, Degnene ved ethvert Kald, hvortil der er Jus, for aarlig vis Penfion 29 April. 08 Korn eller Penge sætte, men ved Kongens eegne Kirker sætter Stiftamtmanden og Biskopen tilligemed Provsten og Presten, samt vedkommende Skoleme, steres Betænkende, Pensionen: Alt paa Kongelig Stadfæstelse. (Saasom der var misfornoielse paa begge Sider, og Patronerne paa de fleste Steder mod fætte sig Verket, som ftal komme deraf, at forrige Bi Bop har gjort Ansætningen, uden at forsyne fig med deres fammenstemmende Tart) (r). Reser. (til Politiemesteren Kjøbenhavn), ang. Catholste Præsters Indtrængen i Præstelige for retninger, og Folkes Forførelse af dem til deres Religion (s) Gr. Eftersom er bleven andraget, hvorledes de car tholske Præster eller Jesviter al indsnige fig her og der iblandt Menighederne, og døbe fattige Folkes, besynder lig Soldateffens, Born, saavelsom forvette andre præs stelige Bestillinger, og det under det Skin, at de gjøre det af en christen Kjerlighed, og begjere slet intet derfor; faa og at der i Særdeeleshed skal være en Jesvit, som den afreiste Polske Gesandt sig i Kjobenhavn skal have ef terladt, hvilken meget stal omlobe iblandt Indbyggerne, og søge at forføre En og Anden til hans Religionog at den Franske Ambassadeurs Præst fal lotte fattige Folk og Born til deres Menighed med Gaver og Almiſſe, ja bortsende adskillige Born herfra, under goregivende, at der skulde være en Luthersk Kirke tu Rom, hvor unge Born paa bedste Maader for Intet opfødes og oplæres; desligefte, at der paa adskillige Steder skal udspredes cathole Catechismer, og at adskillige baade af Byens Indbyggere, samt Lakeier og Tienere, skal indgaae i den Franske messe og Menighed, Andre, som det feer og horer, til stor Forargelse; hvilket altsammen er stri dende imod Loven: saa befales, At Politiemesteren sig derom med al Flid strar ers fyndiger, og (paa det man besbedre kunde komme efter, hvor mange Børn nu paa halvandet Aars (1) See Refer. 9 Octobr. 1739, C. Tid (s) See Refer. 19 Junii og 14 Decbr. 1748 med Noter. Resolutioner og Collegialbreve. Zidi Staden er bleven debt,mei hvad Kiske og af 29 April. hvem) strar at beordre Rodemesterne, at de uden Ophold omgaaer Hune, og flittig udkundskaber Sligt af Forældrene, som alvorligen skal være tile tint d holden at svare dertil, saavelsom at udsige, hvor deres Børn var bleven hensendte, tagende for Alring in god at, at hvad som ham heri om den Franste Ambassadeurs Præst er bleven befalet, i al Stil hed og med god Betænksomhed forrettes. Og baver Politiemesteren om disse foregaaende Poster fin aller underd. Underretning Kongen, til videre allernaad. Godtbefindende, med allerforderligste at tilstille. itoMes Obet Bref, at den ny Hollænder By med 29 April. Flere skal ligge under Taarneby Birk paa Amager (t). Gr. Eftersom Kongen for nogen Tid siden har for Godt befunden, at lade udlægge Sin Ladegaards Mark uden for Kjøbenhavn til Hobjergning, og siden maa fornemme, at af Indbyggerne i den ny Hollænder By, som samme Ladegaards Mark have havt i Brug, al endeel derover have begivet fig derfra, og antaget Gaarde paa andre Steder, og at de vrige, som ere blevne tilbage, al nære sig af de dem udviste Have-Pladfe; og, saasom Indbyggerne i bemeldte ny Hollænder By have allernaadigst været bevilget Rettens Forvaltning hos dem selv lige ved Indbyggerne udi Hollænder Byen paa Gammel- Amager, hvor Skulten dommer, og hans Domme, om de sfiden paaankes, indstævnes til Amtstuen, saa at de ei Falu on have staaet under Landstinget: saa (udi Henseende til, at Indbyggerne i den ny Hollænder.By nu i Tallet fal være faa forringet, at Retten der ei, herefter som tilforn, til borligen skal kunne blive betjent og forvaltet), anordnes og befales, At Indvaanerne i bemeldte ny Hollænder By, M 22 ſame ſaamange som paa Ladegaards. Marken, ere boende, skal herefter ligge under Taarneby. Birkes ting paa Gammel. Amager, og der efter Loven svare Alle (c) Cfr. Reser. 7 Julii 1721, 1), og 14 Junii 1793. 1691699. Kongelige Rescripter, e 29 29 April. Alle og Enhver, som dem for Noget ved Retten Ral kunde have at tiltale. 6 Maji. Reser. (til Magistraten i Helsingser), ang. Apoteker Troisien sammesteds ved hans Privis 9 Maji. 20 Maji. Jize legium og de Apotekerne vedkommende Forordninger saaledes at beskytte og haandtheve, som de ville ans svare og bekjendt være. (Saasom han har klaget over Indpas eg Afbrek i sin Næring.) No dad Obet Bref, ang. Zordre og Søndre Gulds brandsdalens Sorenskriveriers Sammenlæggelse. Refer. (til Stiftbefal. og Bispen over Ribes frog Stift), ang- efter Bevilgn. af zdie Octobr. 1670 (hvorved Universitæret i Kjøbenhavn er forundt 1 Rigsdaler Studii Skat af hver Rirke i Danmark og Norge, men tvertimod af Ribe Stift Set af ikke er af hver svaret mere end tre Rigsort) strar at gjøre saadan Ligning paa alle Rirkerne der udi Stif tet, at Universitetet fan befomme udi Studiistat een Rigsdaler af hver Kirke, dog saa, at den Fore muende kommer den Fattige til Hjelp, efter dens Inds komsters Godhed (u). 20 Maji. Refer. (til Statholderen i Norge), ang. at Frides tholite 30... rikstads og Tonsbergs 3 almindelige Laugtinge maae og al paa Moß holdes, (formedelst den ofte farlige Paffage over Moßfjorden) (). pod po 22 Maji. Refer. (til Dr. P. Jefversen, Hofprædikant), ang. de i Kjobenhavns Siotskirke for 146 Sve sanay mo? 1920 burlomma ang p (v) See Refer. 12 Julii 1690. Aug. (v). See Forordn. 11. 1797 it and Resolutioner og Collegialbreve. Soestatens Qvasthuus og Børnehuset om 22 Maji. bærende Tavler (x). Gr. Saasom udi Kirken paa Slottet Kjobenhavn under Prædikenerne ombæres 3 Tavler, af bvilke den Forse er ordineret for adskillige Fattige og Nodlidende,, som Kongens Confessionarius og sofprædikant er betroet at ud dele af, som han for godt befinder, den Anden, med hvis derudi gives, lagt til Søetatens væftorus, og den Tredie til Børnehuset paa Christianshavn; og, som aller naad. fornemmes, at hvis udi de 2 fidike Tavler gives, ei altid skal komme de Fattige udi Seeftatens væßhuus og Børnehuset, til hvilke det, som før er rørt, lagt og forordnet er, til gode, men til Andre blive uddeelt: saa befales hermed, At Dr. Jespersen, som Kongens Confessionarius og Hofprædikant, den Anordning gjør, at alt hvis udi fornævnte Soestatens Qvæsthuses og Børnes husets Tavler bliver given, ei til anden Brug vors linu er der anvendt, end den, hvortil enhver af samme Tavs ler, og det derudt lægges, er anordnet, hvorfore han og den Anstalt haver at gjøre, at hvis udi forbemeldte Ssestatens væsthuses og Børnehusets Tavler gives, bliver lagt og forvaret udi den Blok, som for ethvert og ved Steds Fattige der i Kirken er beskikket, og ved hver Qvartals Udgang til ethvert Steds Directeurer eller deres Fuldmægtig leveret. Reglement og Anordning for det Vestindiske og 29 Maji. Guineiste Compagnie. 16 open spa Reglement og Anordning for det Ostindiste Com 29 Maji. pagnie. Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 12 Junii. at han inden 4 Uger, og herefter ved hver Maaneds Udgang, skal de Børnehuset tilfaldne og hjemfals (x) See Refer. 10 Febr. 1705 og 21 Jan. 1710, II. Deel, C¢¢ dende 90 Kongelige Rescripter, Hasie 12 Junii. dende Boder, der i hans Protocoller indføres, til ders Directeurer levere, (for hvilke han hidtil ein har vildet Rigtighed aflægge.) 12 Junii. so Mai Refer (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Snedkerlaugets Oldermand skal de fremmede Snedkersvende, som Tid efter Anden til Staden ankomme, for at søge Arbeide, først, førend de det faae hos nogen anden Mester, til Kongens Hoffned ker C. Harders henviſe, om bau dem til han Kongl. Tjeneste kunde behøve, og de da hos ham at forblive efter Fornødenhed eller faalænge de ere i Staden, (paa det han desbedre og snarere fan befordre hvis Arbeide Kongen lader befale ved ham at forfærdiges.) omoción 19 Junii. Refer. (til Stiftsbefalingsmanden over Trondhjem Stift) ang. Fogdernes Pligt ved Degnepenges Indkrævelse til Skolen i Trondbjem (y). dindin jini es 200h 1939 Gr. Eftersom Dr. P. Krog, Biskop over bemeldte Stift, flageligen har ladet andrage, hvorledes Skolen i Trondhjem skal lide skor Skade ved Degnepengenes Oppe borsel af Fogderne der i Stiftet, i det Endeel med saare Lidet deraf skal være indkommen, og det endda efter langassus glamding parig (y) I Aaret 1710 flagede Rector over den store urigtig- 00 hed, der skal være ved Skolens Degnepenges Oppeborsel af Fogderne der i Stiftet, i det at nogle af dem ere meget uvillige, at de neppe erlægge den halve Deel til Stolen, og Endeel ere meget urigtige i deres Betaling, uagtet Betalingen af 19de Junii 1699, og at Stifts amtskriveren E. Madsen er, efter forrige Vice- Statholder Vibes paa Biskopens Memorial givne Resolution, af Stiftsbefalingsmanden bleven beordret, ikke at cla rere Fogoernes Regnskaber, ferend Biskopens Qvittes rma for de betalte Degnepenge fremvises. Derfor ud gif den 18de Julii 1710 til Stiftbefalingsmanden Kongl. Ordre, at indsende Erklæring, hvorfor hoibemeldte Befaling af 19de Junii 1699 iffe er bleven efterkommet, cg em fornævnte Vice- Statholders Resolution efterle ves, eller derudi findes nogen Difficultat. Af Lybeckers 1ldtog I, 403. 19.II Resolutioner og Collegialbreve. varig Ophold, og Andre derimod aldeeles udebleven, i 19 Junii. hvorvel ei Andet skal være fornummen, end at Almuen jo Pengene godvillig og redelig skal have udlagt: da (som diffe Degnepenge skal være de eeneste Midler, af hvilke Lærerne ved bemeldte Skole til en stor Deel, saavelsom Cantoren, maa lonnes, og Skolen bygges), Stal Stiftbefalingsmanden strar tilholde Fogderne der i Trondhjems Stift, at de rette deres Leilighed efter de hidindtil forfaldene og tilbagestaaende Degnes penge efter rigtig Regning for bemeldte Doctor Krog til Skolemesteren med forderligste at clarere og betale, og hvad de følgende Aar sig anbelanger, at da Sog derne i Nordlandene til hver Michaelis, og Fogderne af de andre Fogderier omkring Trondhjem aarligen efter Nytaarstider, da de ellers pleier at indkomme med deres Regnskab til Amtstuen, for de forløbne Nars Degnepenges Oppebørsel efter Loven tils børlig Regnskab og Betaling at aflægge. Kammer-Resolution, at residerende Ca- 19 Aug. pellaners Gaarde ere tiendefri.