Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)
Kongelige
Rescripter, Resolutioner
og
Collegialbreve
for
Danmark og Norge,
ndtogsviis udgivne
i
chronologist Orden
ved
Laurids Fogtman.
III. De el.
1699-1730.
Kiøbenhavn 1793.
Trykt paa Gyldendals Forlag. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf/6 Til Læseren.
a adskillige extraordinaire Embeds Forretninger
og andre uovervindelige Hindringer have saa
længe opholdt denne Deels Udgivelse, maae jeg herved
bede om gunstig Overbærelse, og lover at stræbe
af alle Kræfter, at Resten des hastigere kan følge.
Jeg agter nu først at levere Fortsættelse fra Aaret
1784, og siden den anden og første Deel, som indbefatter
Christian den Femtes og Frederik den
Tredies Rescripter, samt Register, Rettelser og
Tillæg til heele Værket; men da der i de udgivne
Deele, uagtet al min Bestræbelse og Agtpangivenhed,
ere indløbne deels nogle Urigtigheder, deels og vir
felige Mangler af Rescripter, som existere, og jeg
Dog dog ikke har kunnet faae i Hænde, saa haaber jeg
ikke alene en skaanende Overbærelse dermed, men
giver mig endog den Frihed at anmode Enhver, i
begge Riger, (særdeles praktiske Jurister og Eiere af
utrykte Rescripter og Collegialbreve) som maatte
have bemærket Feil eller Mangler i de hidtil udgivne
Deele, at tiene mig med Bidrag og Nettelser til
samme. De modtages med Taknemlighed i Kiøbenhavn
af Agent Gyldendal, i Norge og Pro-
og Commissionairer paa
Hans Vegne, og af mig selv her i Varde, da vi
foruden villig at betale Bekostningerne paa Afskrift,
Transport &c. med særdeles Taknemlighed ville er
kiende sligt som en stor Venskabs- Prøve. Disse
Bidrag, tilligemed hvad jeg selv er kommen efter,
skulle ved Værkets Slutning blive indrykkede i et
Tillæg for at give Samlingen den mueligste Fuldkommenhed.
vindserne af hans Benner no Barbe den 28de Jan. 1793. 2. Fogtman. Konge Kongelige Rescripter, Resolu tioner og Collegialbreve. 1699. R efer. (til Biskoperne), ang. 33onnen for det Ron 29 Aug. gelige Huus, efter Formular. Rescr. (til Storkantsleren), ang. at af det Danske 2 Septbr. Cancellie under Cancellie: Seglet og Oversecretærerens Haand maae herefter paa den Maade, som hidtil har været brugeligt, udfærdiges: Bevilgn. for Børn i Husene at døbes; Vielser i Kirkerne eller Husené uden foregaaende Trolovelser og Lysninger af Prædikestolene; Begravelser om Aftenen; Bakken for Kirkedørrene at udsættes; og Bevilgn. at søge Folk i husene om hjelp med Bøger (a). Bevilgn. for Nibe i Henseende til deres Fi- 2 Septbr. Ferie og Handel, samt et Marked (b). Gr. Indbyggerne have beklanet sig over den store For trængsel og Nærings Forhindring, som dem af Borgerska bet i Aalborg paa noale Aars Ed skal være tilføiet, i det at de skal hindre Nibe-Mænd at sælge deres faltet Sild til andre end Aalborg-Kiebmænd, og at fiebe deres Salt af andre end af dem; og, naar de derimod kunde handle, skal (a) See Anordn. (i Rescr.) 2 Martii 1708. (b) See aab. Br. 12 Junit 1722, Priv. 19 Dec. 1727, Approb. 7 Julii 1730 med Note, Loidfon. 1768, Cap. 6, H. 7, og Skriv. 26 Aug. 1769. III. Deel. A 2 Septbr. skal ifte alene Barene være blevne priisgjorte, men endog den Kjøbende saavelsom Sælgende til Straf anseet; saa at Nibe Indbyggere formene, at Borgerskabet i Aalborg paa den Maade skal selv kunne sætte Priis paa Nibe-Fild og deres eget Salt, og forpligte Nibe-Mænd til at fælge Silden for hvad Prüs Aalborg Kjøbmænd lyste, og betale dem deres Salt saa dyre, som dem selv behager. Thi bevilges,
At alle og enhver af Undersgatterne i Kongens Ris ger og Lande maae med deres Skiberumme tilføre Nis be-Byes Indbyggere til Sisteriets Fornødenhed Salt, saavelsom og Fiske Tønder, naar samme efter Fd. af 10de Jan. 1698 ere indrettede (c); saa og at Libin gerne maae fælge og afhænde deres fiffevare til saas danne for Nibe ankommende Skiberumme, og ellers med egne Skibe udføre deres Fiskevare til Aalborg og andre Stæder i Kongens Riger og Lande, til at afs sætte og forhandle, naar de efter Toldrullen sig ved Toldstedet angive, og Kongens Told, samt anden Rettighed deraf rigtigen erlægge og betale; dog forbydes dem hermed under den Prætext nogen Handel der oppe paa Liimfjorden med andre Vare at drive (d). Herforuden bevilges og anordnes, at ved Nibe By maae herefter aarligen tiende Dagen for Mikkelsdag (e) og næstfølgende 3 Dage holdes et Marked med fæe og Deslige.
5 Septbr. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. tils børligen at haandhæve Tagelsmedene ibid., som klage over Afbræk af Grovsmedene sammesteds og Nagelsmes dene i Helsingøer (f). Aaben
(c) See og Fd. 7 Junii 1719 og 24 Sept. 1723, samt Rescr. 16 Martii 1742 med Note. (d) Ophævet ved Privil. 1727. (e) See Rescr. 14 April 1747 (Side 62); forandret ved Rescr. 9 October 1789. (f) See Rescr. 9 Decbr. 1699, 10 Octbr. 1701 og 23. Maii 1755. Aaben Befaling, at de Vedkommende, i Særdeles 5 Septbr. heb Kirkeregnskabss eller saa kaldede Dom.Provster, i Ribe-Stift skal til Stiftskiften i Ribe rigtige og tro værdige Copier af de Kirkebøger, der høre til de Rive Fer, som allern. ere afhændede, med allerforderligste lade levere, og til de Kirker, som herefter kunde blive afhænder, efterhaanden indstikke. (Eftersom det er andraget, at disse Stirkeboger ei saa tilberligen allesteds fra i Stifskiften skal indleveres, som free burde, og de behas ves at være ved Haanden til fornøden underretning i hvis som forefalde kan). F Bevilgn. og Anordn. at i Beile Kjøbstæd 5 Septbr. maae berefter aarligen den 1ste Maii og 28de October holdes Hefte og væg-Markeder c. (g). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 7 Septbr. at de, hvilke Viinhandlerne ibid. besværge sig over, ei som Sasbindere maae betjene, enten Gros handlere eller Viintappere, som der Viin ville lade forsee eller forarbeide, med mindre de først gjøre deres Mesterstykke (h), sig i Lauget begive, og den 14de Post af, Viintapperlaugets Artikle efterretlig holde; da og Magistr. haver at gjøre Kongen Forslag paa, hvad Straffen 1ste, 2den og 3die Gang Funde være for dem, som sig ei i Lauget ville begive, og dog En eller Anden som Fasbindere betfene (i). (Efter Klage af Oldermanden og endeel Biinhandlere over den Misbrug, som af En og Anden i Graden skal begaaes imed de Bünbandler og Fasbinder Bauget forundte Privilegier og Artikle). Rescr. (til Magistraten i Trondhjem), ang. at 12 Septbr. det enhver Borger der i Byen, som sig af Bryggerie ernærer, er tilladt, Øl for fremmede til Trond hjem ankommende Skippere at brygge; og det Visite: 22 ter (g) See Rescr. 14 April 1747, Side 53 09 57 i Moten. cfr. Plac. Nov. 1733, lovet af Hr. Affeff. Schou, §. 2, (i) See Meser. 9 Decbr. 1699. 12 Septbr. rer. Brun den 15de Martit 1698 givne Brev paa saadant Øl at brugge, ingenlunde forstaaes derhen, at han alene skal nyde denne Fribed. Chvilket, Sidste han paaftod, men hvorved Bryggernes Næring dem mærkeligen betages) (k). 19 Septbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og enhver Amtmand i Fyen), ang. Veie og Broer ibid. (1). Gr. Af Stiftbefalingsmandens Memorial fornemmes, at Beiene, Træbroernes, Stib: og Steen Broerne paa endeel Steder i Fyen ei saa tilborligen, som skee bor, efter derom til ham uvgangne og forkyndte Befaling, sal blive forfærdiget og vedligeholden. Byfogderne i Kjøbstæderne, og Herredsfogderne i Amterne skulle, hvor Brøstfældighed paa nogen af fore ommeldte Broer og Vrie findes, da Enhver for sit Dis strict strax tage lovligt Syn derpaa, og give de Verk. uden Ophold tilkjende hvad Bekostning til dets Forfærs digelse billigen kunde medgaae; og, hvis Nogen derefter Fulde findes forsømmelig, sin Andeel af samme Veis og Broer at lade reparere, skal By eller Herredsfogden, i hvis District det er, lade saadan Brøstfældighed til. borligen strax forfærdige, og dets Bekostning hos den Skyldige igjen udpante; men i Fald de ei lade see deres allerunderd. Flid og Iver, til Saadant at befordre, has ver Stiftamtmanden at tilholde Amtskriveren i Amter, at han Veiene og Broerne sammesteds lovligen lader syne, og deres Brøstfældighed paa de forsømmelige By: og Herredsfogders Bekostning, saavidt Amtet ved kommer, forfærdige, og, saafremt de da sig ei i Minbelighed hos ham med Betalingen ind finde, maae han dem derfor lade ereqvere; hvorimod By og Herreds Fogderne, for hvis de i saa Maader til Broernes og Veienes (k) See Rescr. 3 Aug. 1708 med Note, (1) Saavidt Landet og Hovedlandeveien angaaer, bortfaldet ved Rejer. IL Martii 1735, 2 Nov. 1778; og 1 Maii 1779, med. Prem. 31 Decbr. 1790; eft. d. 22 October 1701, P. II. Cap. 7, §. 6. Veienes Forfærdigelse af deres egne Midler have maats 19 Septbr. tet udlægge, kan søge deres Regres hos de Vedkommende efter lovlig Medfart. Reso!. at Khavns Magistrat maae til Auctions: 26 Septbre directeur Tjenesten, saavidt Stadens Borgerskab an gaaer, dygtige Personer paa Kongl. Confirmation antage. (Vaa Magistratens Suppligve om Confirm. paa Resol. af ste og 16de Jan. 1686) (mm). Rescr. (til Biskopen i Sjellands Stift), ang. at 7 October. 23ørnehuset i Christjanshavn, Pesthuset uden fer Kjøbenhavns Vesterport, og Huus Arme i Staden skal herefter svare under de samme Directeurer, som de Fattiges Væsen efter Fundationernes Indhold af gammel Tid har standet under, nemlig Biskopen, den øverste Theologs og de 2 ældste Borgemestere i Kjøbenhavn; iligemaade skal og Hospitalet og Vartov svare under Biskopen, de 2 ældste Borgemestere og Sognepræs sten til Helliggjæstes Kirke, og Skolen under Biskopens Direction alene, som til dessen Regnskabers Expedition og Clarering, der aarligen bør at skee, tager til sig visse Sognepræster i Staden og visse Personer af Magistraten, som med ham tilligemed underskrive (n). Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at 14 October. Gudstienesten skal herefter i Skanderborg- Slotskirke for Menigheden i Skanderborg i det mindste forrettes hver Søndag af Slotspræsten, for det 100 Rd. aarlig, ham af Ousted: og Taaning: Pra stekalos Indkomster er tillagt, og hvis han ellers af samme Menighed sædvanligen nyder; men, i Fald han sig ei dertil fulde ville forstaae, skal han forskrevne 100 Rd. afstaae for den, som Menigheden kan formaae, 21 3 god (m) Ophævet 1741, fee Rescr. 13 Sept. 1754. (n) Siden ganske forandret, see 2 Rescr. af 4 April 1781, 5 Febr. 1740 og 28 Febr. 1772, samt Fd. 11 Maii 1775. 14 October. godvilligen til samme Tjeneste i Skanderborg Kirke sig at antage, og tilbørligen at forrette. (Saasom der var ond Bei til Skanderup Kirke, og denne desuden for liden) (o). 14 October, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), ang. at Raadstuen der i Byen maae og skal berefter, i Steden for Fredagen, holdes om Torsdagen, (saasom det da de Vedkommende beleiligere skal falde. Efter Ansøgning paa Magistratens Begne.) 21 October. Rescr. (til Magistraten i Odense), ang. strax under vedbørlig Straf, den Anstalt at gjøre, at saavel St. 4 Novbr. 7 Novbr. Hans Kloster som Ottense: Bye herefter altid med saameget Vand, som meest mucligt er, fan blive fors synet, saa at der i paakommende Tilfælde ei nogen Mangel al forespørges (P). Anordning, at Byfogden og Byskriveren paa Bragenæs maae og skal paa de Skifter sammesteds, som ved Commissarier afhandles, være tilstæde, naar Registeringen og Vurderingen samt De lingen skeer (q), og ellers nyde deres Salarium lige saa fuldkommeligen, som de selv kunde have været med Stifterne at forrette (r); samt at Commissarierne, nadr de sig noget Saadant i Stervboerne foretage, dem derom betimeligen skal lade advare. Rentef. Skrivelse, ang. at i Fd, om det stemplede Papir af 10de Oct. 1699 er indsneget sig en Tryk. fejl, i det at den Stræg, som begynder for Suppli cationer, (o) Forandret ved 2 Rescr. af 4 Martii 1763; confe Rescr. 15 Junii 1697. (p) See Rescr. 13 Febr. og 29 Junii 1703; bortfaldet ved Rescr. 18 Sept. 1789. (q) Bortfaldet; see Plac. 14 Junii 1771; cfr. Rescr. 3 Febr. 1741. (1) See Plac. 20 Febr. 1717, P. I. B. 5, og Regl. 11 Junii 1788, 1ste Afd. §. 25. cationer, ei ffulde have gaaet længere, hvert Ark Mo. 20. Rovbr. til 24 B., end som til Bestallingsbrevene for de Bes tjente som Magistraten maae antage, exclusive, der saavelsom Domme for alle Overrette henhøre under nast følgende Sort No. 21 til 3 mk. (s). Rescript (til Khavns Universitet, ang. at ved Ca 18 Novbr. lendernes Indrettelse skal Febr. Maaned i tilkommende Aar 1700 ikkun blive af 18 Dage, d. 18de Febr. blive 1ste Sondag i Faste, Dagen næstefter d. 1ste Martii og Paaste paa 6te Sondag derefter d. 11te April, hvorefter Pintsedag og alle Trinitatis Sondage retter sig i alle Maader udi den sædvanlige Orben, de efter hinan den pleie at følge udi. (Saasom Kongen, til at forekom me den Urigtighed, som daglig forefalder i Correspondencerne med Fremmede, formedelst den underfeed paa 10 Dage, som hidindtil i Tidernes Regning haver været, og nu i tilt. Aar vil vore til 11 Dages Forfiel, har for godt befunden, til undersaatternes Beqvemmelighed samme Ti devnes Regning her i Rigerne saaledes at lade indrette, at Dag og Datum kan komme overeens med den Maade at tælle paa, som hos Fremmede, man haver at handle med, er brugelig) (t). Confirm, paa Christiansand - Magistrats Re: 18 Nov. fol. af 21 de Decbr. 1698, at Overformynder.. ne ibid. formedelst Loven og Byens Privilegier for deres Hazard, Umage og Omkostninger, samt til stem. plet Papir bør herefter at nyde 1 Skl. af hver Rigss dalers Værdie forlods ud paa Arveskifter der i Byen, i Forhaabning, at de og deres Eftermænd drage flitteligen Omsorg for de Umyndiges Gavn og andre fattige Børns Optugtelse og Fremtarv;-følgelig nu værende eller efterkommende Overformyndere i Christiansand med foreskrevne Vilkaar samme af Magistraten tillagte at nyde. (Efter Ansøgning fra Overform., som andrager, at, ome endient Byens Privilegiers ste Post tillægger Magistraten
2 4 (s) See Fd. 27 Novbr. 1775. (t) See Fd. 28 Mov. 1699, 10 April 1700 (i Rescr.), og 21 Gebr. 1705. 18 Nov, ten sammesteds for dens umage og Hazard, samt Over formynderne for deres Meie, Bekostning og Omsorg for de Umendiges Gavn og Bedste at sone, 3 Skl. af hver Rors. Værdie i saa Maade, saa skal dog disse ei endnu Noget deraf have nydt, vvorfore de en Memorial til Magi ftraten har indgivet, og denne som meldt resolveret) (u). 21 Nov. 2 Decbr. 5: Decbr. 5 Decbr. Rescr. (til Biskopperne i begge Niger, og til Hofprædikanten), ang. Moderation i Taxten paa den nye Gradual og Kirke Psalmebog (v); saa og at denne Bog skal indføres og bruges i Rjøbenhavns og Slot, tenes Birker den 1ste Søndag i Advent, men i de an dre Kirker Søndagen for Nytaarsdag. Bevilgn. at Judvaanerne i Holstebroe, saalænge deres Frieheds Uar vare, uformeent maae søge deres Næring med Rramkurve at omgaae og reise der i Landet med omle at fælge og forhandle, til hvem, som med dem kjøbe vil. (Efter deres Ansogning, i Henseende til den slette Tilstand, som de, formedelst den Byen Gange 1697 og 1698' overgangne ulykkelige Ildebrand ere geraadne udi) (x). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at Ingen maae løbe om i Staben med fransk Brød i Hufene at fælge. (Eftersom Defarius, som er tilladt at holde et Franskbrød Bagerie i sit Huus, klager over Afbræf) (y). Confirmationsbrev, at Feldberederne, som paa Breininge Gods boe, maae ubehindret søge Markeder i Kjøbstæderne udi Jyoland, samt der fals holde og sælge hvis Skind, som de paa en ved Hoveds gaarden beliggende Stampe Molle have bered (2). Rescr. (u) Gee Rescr. 31 Martii 1703, og Regl. 11 Junii 1788. (v) Ligesom d. 9 Decbr. 1699; see Rescr. 22 Jan. 1723 og 13 Maii 1778. (x) See Fd. 25 Aug. 1741 09 13 Febr. 1775, Toldfd. 1768, Cap. %, A. 28, Cap. 19, . 26, og Ta rifen, samt Plac. 13 Junii 1781. (y) See Rescr. 10 April 1761, §. 15. (z) See Confirm. 7 Aug. 1731 med Note. .- Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Decbr. Etraf for Dem, som gjøre Laugene Indgreb. Gr. Han er den ste Septbr. fidftl. befalet at beskytte Nagelsmedene, efter Magistratens Forslag. Af hans Memorial fornemmes nu, at der vel skal være de iblandt Grovsmedene, som fia ei med Gode skal ville holde fra at sælge Bygnings Som; men at Forslaget ei hmelder om nogen vis Straf derfor, ei heller rører noget om Helsingeer: Smedde, som med deres Som til Khavn somine, og dem der, Nagelsmedene til Skaar i deres Frihed, sælge. Efter Politiemesterens Forslag befales, At han lader tiltale, ligesaavel de af Grovsmedene i Helsingøer som de i Kjøbenhavn, naar det befindes, at de imod Lagelsmedenes allern. forundte Frihed have handlet (a), forste Gang for 4 Rd., 2den Gang dobe Belt, og saa fremdeles. Paa samme Maade haver han sig og ved de andre Lauge, hvor Artiklerne ei melde om nogen vis Straf, særdeles angaaende Sasbinderne, at forholde (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bis 9 Decbr. foperne i Dannemark), ang. at de herefter, som tilforn efter Loven brugeligt været haver, aars lig skal sætte Capitulstaxten paa alle Korn Vare i Stiftet, dog at de fra Vedkommende indhente behovens de Underretning, hvad Kornet paa Landet og i Kjøbstæs derne foster, paa det Capitulstaxten derefter des billigere fan proportioneres og sættes, som herefter aarligen i det længste bør skee inden Kyndelmisse, til hvilken Tid Stifts befalingsm. og Biskopen derom frivtlig Underretning under deres Hænder til Rentekammeret og andre.behø rige Steder haver at indsende. (Saasom det er forns dent, at Capitulstaxten i Danmark bliver fat paa en ret og bestandig Fod, paa det at Wedk., som sig i Kjøb og Salg derefter regulere, om dets Beskaffenhed betids kan være vidende, og at Amtsbetjentene, som skal svare til 20 5 Tiende (a) Korandret ved Rescr. to Oct. 1701; see dets Note. (b) See Fd. 22 October 1701, P. 2, A. 4, d. 2, og Justr. 24 Martii 1741, §. 11; eft. R. 17 Nov. 1708., 9 Decbr. Tiende og Landgjelde, samt faanekorn efter Capitulstaxten, kan vide sig derefter, deres Regnskaber og med Pengenes Anskaffelse at forholde) (c). 16 Decbr, Anordning for nu værende og efterkommende Magistrat i Trondhjem, at den samme allern. tillagte aarlige Løn, som tilforn i 3 Dele skal have været deelt, herefter imellem dem skal deles saaledes, at, naar Lønnen aarlig kunde være 1500 Rdlr., da skal Præsidenten deraf nyde aarlig 550 Rdlr., Borgeme fteren 400 Rdlr.; den af Raadmændene, som ved Skifters Holdelse paa Magistratens Vegne er overvæ rende, det ar samme af ham forrettes, nyde 50 Rdlr., foruden hvis ved bemeldte Skifter falder, Magistraten vedkommende, som han alene beholder; og de andre 3 Raadmænd pro qvota 166 Rdlr. 64 Skill. (I Hen seende til, at siden Albrecht Angel, forrige Borgemester, blev forordnet til Præsident sammesteds, der ikkun har væ ret een Borgemester) i(d). 1700. 13 Jan. Infern 20 Jan. 20 Jan. Onstruction for Overhofretten i Norge (e). Rescr. (til Greve Conr. Reventlau m. fl.) ang. at igjennemgaae en Memorial til Politiens bedre Indrets telse i Kongens Riger og Lande (f). Rescr. (til Justits secretæren i Hoieste.Ret), ang. at naar Nogen i denne Ret berefter dømmes i Pengestraf til Christjanshavne Birke, han da af Sententsen sen der (c) Erpederet fra Rentekammeret; see Rescr. 15 Mail 1741. (d) Forandret ved Rescr. 27 October 1774; cfr. Rescr. 26 April 1708 og 2 Sept. 1768, samt Regl. 11 4 Junii 1788, Afd. VIII. (e) See Instr. 14 Jan. 1778 i Schous Udtog VII. 214. (See Rescr. 15 October 1701 med Note. der Copie til den Domtes Stiftbefalingsmand, som 20 Jan. Pengene derefter lader inddrive (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og 23 Jan. Norge), ang. efter saadan Copie-Sentents stray at anorene Pengestraffen indoreven, og til Magistraten i Rjebenhavn remitteret. Bevilgning at By: og Raadstue Skriver 30 Jan. Knudsen i Randers sit Salarium paa alle Skifter der i Byen (Geistlighedens alene undtagne), enten de af Commissarier, Borgemester og Raad eller Andre forvaltes og forrettes, eller dertil begjeres, desligeste, hvor der kunde være Testamenter oprettede, ester Loven maae nyde og oppebære (h). Confirmation paa forrige Kongers Bevilgn. at 2 Martii. Manufacturhuset i Bergen maae nyde den Kjendelse, som efter Biskopens Sigelse bør udgives af dem, som erholde Kongel. Bevilgninger til fritagelse for Kirkens Disciplin formedelst begangne Leiermaal (i). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. den 6 Martii. halve Reserve at oprettes paa den Fod, som den Anno 1681 haver standen (k), Instruction for Soieste:Ret (1). 9 Martit, Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand: 16 Martii. Stift), ang. at de vedkommende Bønder i Stif tet, som de Kongelige Ordres og Befalinger skal anføre,
(g) See Forordn. 21 Julii 1714, §. 6. 5, 6, og 6 Decbr. 1743, samt Prom. 22 Decbr. 1787. (h) See Anordn. 26 Junii 1722; indskrænket ved Fd. 5 April 1754; cfr. Pl. 14 Junii 1771, §. 9. (i) Cfr. Fd. 23 Dechr. 1735, §. 4, og 8 Junii 1767, samt Rescr. 14 October 1735. (k) See Fd. 28 Febr. 1705. (1) See Instr. 7 Dec. 1771 (lovet af Hr. Assessor Schou). 16 Martii. føre, skal dem uden Ophold befordre, under. Straf som vedbør. (Saasom Bifopen flager over for Modvillighed af dem deri, faq at faadanne Breve præsterne ei betimeligen til Hænde komme). 16 Martii, 27 Martii. 30 Martit. Rentef. Skriv. (til Anıtmændene i Fyen), ang. naar nogen af de beholdne Kongetienders Fæste eller Stedsmaal lovlig ledig vorder, da skal sams me, saavel Afgivten som Fæstet eller Stedsmaalets Fors heielse (m), sættes til Auction paa Landsby og gere rede Tingene for meestbydende; og ligeledes de Tiener, hvis Afgivter til Hospitaler, Skoler eller Geistlige fan være henlagt, og Kongen Stedsmaalet eller Fastes Rettigheden kan være reserveret, at dette, naar ledige vorder, ogsaa bliver auctioneret; men de Slags Tien ders Afgivter ei at forhøies, som for et vist vantum Korn de Vedkommende er bleven udlagt. Amtmanden ville da labe Amtsforvalteren give sig Fortegnelse paa flize Tiender og reserverede Fæste Rettigheder, og Un derretning, naar de ledige vorde, samt selv lade dem 4 Uger forud til Auction proclamere, Auctionen overvære, og høieste Bud til Kammeret indberette. Rescr. (til Storcanteleren), ang. hvorledes d. 20de og 21 de Art. i pieste Rets Instrux, om Procuratos rers Eed og Sagers foretagelse paa ny, skal fors staaes (n). Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. at intet Skjøde paa Grunde i Bergen made til Bytinget lær ses eller protocolleres uden lovligt foregaaende Stav nemaal til Jacob von Vida. (Saasom ban, der af Magistraten er bleven beskikket til at oppebære Grunde Leien i Byen, derover rigtig Bog bolde, og derpaa nye Grundebreve forfærdige, har andraget, at, uagtet den 19 Febr. 1687 er befalet, at enhver Grund Eier bør hos ham (m) Forandret ved Rescr. 8 Junii 1703. (n) Indeholdes nu, forandrede, i anførte Instr. 7 Dec. 1771, S. 5. 27 og 25.. ham anmelde hver Forandring dermed i Arv og Kiob, 30 Martii, at ban det med Maal kan i Bogen antegne, oa Grundleien imellem Bedf. ligne, hvorpaa den Arvende eller Kjøbende under behørig Straf nyt Grundebrev strax skulde tage; skal dog ganske faa sig hos ham have angivet og nyt Gruns debrev taget, hvilket, om saaledes skulde continuere, i Fremtiden for Confusion i Berket, og mærkelig Afgang for Manufacturhuset i dets Indkomster og Rettighed, vilde foraarsage) (o). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), 10 April, ang. at, naar Sognenes Deling i Fridericia rigtigen bliver gjort (P), og enhver Indbygger saa aarlig giver sin Sognepræst Offer og Præstepenge, maae det stande de Tydske frit for over al Byen at lade sig i deres Saligheds Sag betjene i den Tydske me nighed, og de Danske ligesaa i ben Danske, med Præs Difen, Absolution, Communion, Børnebaab, Trolovelser, Ægtevielser og deslige, ligesom det i Kjøbenhavn, Helsingser og andre Stæder skeer. (Eftersom det er andraget, at de danke Indbyggere i det Tydske Sogn maae foge deres Saligheds: Sag i det Sprog, som de fleste og eenfoldigste af dem lidet eller intet forstaaer af enten til Undervisning eller Troft) (q). Aabet Brev, at Undersaatterne maae igjen fare og 10 prif. handle med deres Skibe og Gods paa fremmede Steder (r). Forordning, om den ny Stiil udi Island 10 April og Fære samt tilhørende Insuler (s). I nærværende Aar 1700, saasnart det kommer efter gl. sædvanlig Still til den 16de Novbr., som er en Loverdag, skal samme Steder Søndagen næstester være d. 28 de Novbr. og første Sondag i Advent, Mand. Den (o) See nu Rescr. 7 April 1774 09 2 Aug. 1775. (p) Confirm. 4 Decbr. 1700. (q) Forandret ved Rescr. 29 October 1790. (r) Cfr. Forbud 9 Martii 1700. (s) Cfr. d. 28 Novbr. 1699 og 21 Febr. 1705. 10 April. d. 29. o. f. fr. efter Herhos trykte Novbr. og Decbr. Maaneders Tidregister, hvorefter da alle Brene, Do. cumenter og forretninger skal dateres, og de forrige gamle Almanaffer for samme Maaneder være afskaffebe; men, er Nogen førend Forkyndelsen, forstreven til nos get til en vis Dag inden Paaße 1701, skal den være forundt 11 Dages Frist over Forskrivelsens Tid; og, fulde Nogen understaae sig, denne Almanakkens Forandring til nogen forsætlig Sviig og Bedragerie i Bres ves og Documenters Datering at misbruge, da an sees og straffes derfor i høieste Maader. I Mail. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang- I Maii, II Maii, at naar Tyve blive paagrebne, og til Doms forfulgte, skal den paa deres Underholdning og Proceffen anvendte Bekostning lignes paa samtlige Beboere i det herred. (Paa det saadan Omfofning ei, som hidindtil, fulde kontme alt for tungt paa 1 eller 2, som Tyvene kunde have be ftiaalen, og de derover blive ruinerede; og saasom meget Tyverie fast overalt i Sjelland skal eves) (t). Confirmation paa Bergen Kjøbstæds Pris vilegier (u). Aabet Brev, ang. Arve-Stifter i Nyborg: 1) at omendskjønt Magistraten til dem formedelst confirmerede Testamenter, bevilgede Commissarier, eller og Samfrænders Stiftehandlinger ei skulde blive fordrede eller brugte, skal dem dog derved i deres Bestils lings Rettighed aldeles intet afgaae (v); 2) at intet Skifte der i Byen af Commissarierne, enten til fors segling, Boens Nabning eller Registering, at gjøre, maae foretages, med mindre at en af Magistratens Mide del (t) See Rescr. 8 Junii 1700 og Forordn. 26 Septbr. 1732. (n) Ligesom Priv. 6 Febr. 1703 for Ottense; see Priv. 29 April 1702. (v) See Fd. 5 April 1754. 11 Maii. del (x) er overværende med Stervboet at forsegle, aabne og registrere, paa det saavel Kongens som Byens Intes resse derved desto fiffrere kan iagttages (y). Saasom Magistraten har andraget, deels, at den i ovenmeldte Stervboer vegres sit Salarium, og deels, at der i dem, hvor Commissarier ere forordnede, gemeenlig findes Beviisligheder, som til Efterretning i Byens Sager nødvendig behøves.)
11 Maii. Aabet Brev om Bropenge for Pasage over Aafted: Bro i Wars Stift, saa og dertil lagte Havre, til Ole Krabbe (2).
15 Maii. Rescr. (til Magistraten i Helsingeer), ang, at forbyde Borgerskabet, noget Klædemon herefter Hos Andre end Mesterne der i Skræderlauget at lade arbeide under Varenes Forbrydelse til de Fattige der paa Stedet (a).
15 Maii. Bevilgn. at Laugmanden over Trondhjems Laugdomme, som nu er, eller herefter kommer, maae nyde aarlig 100 Rd. forud af Trondhjem. Byes 2ccise, i steden for hvis han i hans Indkomst kunde afgaae, ved det at Magistratens Domme i Trond hjem herefter for Overhofretten indstævnes.
22 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. Rostjenesten i Norge (b).
8 Junii. Rescr. (til Landsdommerne i Sjelland), ang. at de Skal paa en beleilig Tid og Sted efter 3 Dages Varsel foretage og paadomme en Sag mod 6 paa Roeskildes Amt grebne og til Leire Herreds Ting dømte grove Tys ve, samt Sentensen enten paa Hjemtingsdommens Sluts
(x) See Rescr. 30 Juli 1772. ning (y) Om bortfaldet ved Fd. 31 Martii 1719, §. 1, og Plac. 14 Juni 1771 ? (z) See Bevilgn. 24 Maii 1733.1 (a) Cfr. Fd. 29 Dec. 1732 pg 24 Jan. 1738. (b) See Fd. 13 Decbr. 1746. 8 Junii. ning anføre, eller og i Særdeleshed beskreven give; og paa samme Maade dem med alle deslige Tyve. Sager i Sjellands Stift forholde, naar deri først er gaaen Dom til Hjemtingene, og Bommene ikke ere over den Tib, at de jo efter Loven maae paatales (c). Junii. 23 Junii. 3 Aug. 3 Aug. 7 Septbr. t Confirmation paa de Bartskjærerne i Bera gen d. 22de Octobr. 1672 givne Privilegier, hvorved Magistraten dem haver at haandhæve og fors fvare. Resc. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. nogle, Isenkræmmerne ibid. fratagne Kaarde- Klinger; og at dem ei mere tillades, Klinger uden i Gros at sælge (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. overalt paa Tingene strax at lade forfynde, at, faafremt menige Almue og Bønder i Sjelland nogen særdeles Iver og Mandighed, til at gjøre Værn og Modstand, i Fald nogen fjendlig Landgang fulde blive foretagen, vise, da skal de, deres Børn og Afkom for deres Fødestavn og Vornedepligt at pleie, vorde fri og forstaanede, og nyde samme Frihed som allern. er givet Kongens til Jægerspriis hørende Undersaatter, Bønder og Tjenere. (Saasom Kongen alt fiden Regjeringens Tiltrædelse derpaa har været betænkt) (e). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at besørge dette af Prædikestolene strax læst. Rescr. (til Storcantsler Greve Reventlau m. fl.), ang. med Generalen Hertug af Vyrtenberg at overlæg ge, og Forslag indsende, hvorledes en dygtig og tilfor ladelig (c) See Fd. 13 Jan. 1747, 9. §. 2, 3, og 27 Ap. 1771. (d) Cfr. Fd. 4 Aug. 1742, §. 13, og Rescr. 10 April 1761, §. 9. (e) See næstfølg. Rescr. og 3d. 21 Febr. 1702. labelig Landværns Militie overalt i Danmark beqvem 7 Septby, meligst, og Underfaatterne mindst til Beseæring, fan indrettes og bestandig vedligeholdes; om Rytterbønder. ne, naar Rytterne fra dem ere udcommanderede, ikke ogsaa derforuden fulde kunne udgjøre noget Mandskab og heste; samt hvorledes Rostjenesten af Proprieta rierne i landet, og de Dragoner, som præsteskabet i forrige Tider pleiede at forskaffe, kan igjen føieligst blive oprettet og anordnet. (Eftersom Gud nu igjen har fortéhnet med Fred, og af de seneste Troubler er fornuminen, hvorledes Modstanderne have i Magten været Kongen overlegen, som altsaa, til underfaatternes Sikkerhed, Tide er betænkt paa de Midler, hvorved al fjendlig Indfald og Overmod, næst Guds Bistand, herefter kan hindres og afværges) (f). Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. Ø 19 Octobr. Bryggerie og Salg sammesteds (g). Gr. Magistr., som den 7de October 1699 er befalet, nogle fra Broggerne indgivne Volker, for derved at faae afskaffet de ved Bryggeriet foregangne Misligheder, at efferfee, og Bryggeriet bedst mueligt paa Approbation at indrette, bar nu ved Branddirecteuren, samt 2 Mænd af hvert Sogn, tilligemed nogle af Brandofficererne, ladet eftersee alle Bryggerhuse og Gaarde der i Byen, og, efter des befunden Beskaffenhed, formener, Bryggeriet iBer gen, til Bryggernes Nærings defto bedre Fortsættelse Misbrugs Afskaffetfe, paa følgende Maade at kunne anordnes og indrettes: 1) ) at alle de Bryggerhuse, som ved den forrettede Inquisition faa ganke übeqvemme ere befundne, at de ikke til Bryggeriets Brug forivarligen kunde vorde indrettede, maatte aldeles være cafferede: 2) at de Bryggerhuse, som udygtige ere befundne, men bog dygtige kunne indrettes, maatte være tilholdne inden den som dem af Magistraten vorder forelagt, deres Bryggerie med dygtig Brandemuur og Skorsteen at forsyne, og at alle faakaldede og for fadelig befundne Rofver og Rør under so Rdlr. Straf til Brandcassen, maatte nu som efterdags være afskaffede, og at intet Bryggerie for godt og fuldkommene maatte passere eller tillades, med mindre derpaa een Gang kan brygges i det ringeste Tdt. Malt; hvorefter (f) See Fd. 31 Jan. og 22 Febr. 1701, samt 14 Sept. 1774. (g) See Rescr. 22 Martii 1701. III, Deel. 19 Octobr. hvorefter deres Bryggerhuse, som sig der herefter ville nedsætte, og af Brygning ernære, maatte indrettes (h): 3) at ingen Brygger maatte efterdags sælge Øl i Kande- eller Potte-Tal, men aleneste i store Fußtager, som Fade, Zonder og balve Tønder, under 20 Rdlrs. Strat til Brandcassen (i): 4) at ei heller nogen Tapper eller Kroet ste maatte brygge Ol enten i deres egne Huse eller hos andre til at udtappe eller sælge i Lidet eller Stort, under forbemeldte Straf, dog Borgerskabet og andre, som bave beqvemme Leifiabeber, ikke at være formeent til deres egne uses og Skibes Fornødenhed at brygge saavidt dertil behøves. 27 Nov. 30 Nov. 4 Decbr. Forfrevne Poster confirmeres i alle deres Ord og Meninger; og skal Magistraten derover alvorligen holde. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at Christjansand Byes gamle Privilegier, som skal være erspirerede, bør saavel af Magistraten som af Indbyg gerne baade indenbyes og ude i dens Districe tilbørligen efterleves, indtil videre Resolution (k). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at qvæste Officerer og Soldater, som deres Underholdning af Landmilitiens Qvæßthuuses Midler nyde, sal herefter af Nodemesterne, for Indqvartering at svare til, fri og utiltalt være, saalange de boe hos andre, eller og ingen borgerlig tæring bruge. Confirmation paa en af Stiftbefalingsmanden i Ribe Stift om Sognenes Deling udi Fride ricia imellem den Danske og Tydske Præst gjorte For retning (1). Rescript (h) See Brand Ordning 16 Maii 1707 Clovet af Hr. Assessor Schou), med hyad Anordninger hos samme paaberaabes. (i) Forandret ved Reset. 2 Sept. 1701, confe. Vriv. 29 April 1702, §. 1. (k) See Conflem. 31 Jan. 1738. (1) See Confirm. 29 Jan. 1734, . II., S. 4; noget forandret ved Rescr. 29 October 1790. Rescript (m), at samtlige Jagt og Skovbetjente 18 Decbr. Sulle herefter for folke og Familie Skat at udgive, være forskaanede. Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. 25 Decbr. Udsalg paa visse Torve og Steder, Vægt og Maal, samt Slagterne samme steds. Gr. Politiemesteren har foreftilt: 1) at Kjørfelen og Veien for gaaende golf i øibro og Færge Stræder me get hindres og stoppes saavel af Amagere, der sammestede om Torvedagene forhandle melk, Roer, Kaal og anden deslige Have Gevert, som af andre, der jævnlig i samme Gader fælge falt Fie og Kjed: 2) at Vægt og Maal af daglig Brug og Ælde sig skal forandre, og tabe lidet efter lidet af fin forfte justement: 3) at Evistighed forefalder imellem Slagterne i Staden og Hans Andersen uden efterport om et Var Slagteftude, han uden for Porten i Slagterden skal have solgt, hvilket Slagterne formene, hain ifte at være tilladt, men de alene at ville tilholde sig at fælge levende væg. Bemeldte Gader skal strap for Amagere samt Salt: fist og Rjód: Prangere befries, og dem ei merè tilla: des, deres Bare paa forskrevne Steder herefter at maae fælge; hvorimod Politiemesteren bemelete Prangere havet at forflytte og henvise til de af ham indrettede Pladse fra Vragerbroen til høibroftrædet, bror han dem, tillige med de Sisteqvinder, som Strandfisk sælge, visse Pladse haver at affignere, saamange som der findes Num til; paa hvilke Plabse enhver af dem. med deres Bare maae udesidde, fri og uden noget derfor til Staden eller Havnen at betale; men dem, som levende eller fers Sist vil sælge, haver han til det dertil allerede indrettede Fisketorv paa Bandkonsten at henvise, da dem der visse Pladse uden Betaling forskaffe. Spethekere maae ei herefter udestade med deres Bate paa Amagertorv, men bør dem i deres egne huse og Kjeldere eller paa an 32 bre (m) Eller Resol. Af Rothes Rescripter I. 442 blev ei igjentagen udi Fd. 31 Dec. 1700, Cap. III.; men Friheden igjen given ved Fd. 24 Dec. 1760, 5. 13.3. 5.1. §. 2. 25 Decbr. dre beqvemme Steder forhandle. Derimod haver Polis tiem. de Amagere, som hidindtil i Høibros og Færge- Strædet have fiddet, igjen paa Amagertorv at placere, og dem hver sin Plads fri og uden nogen afgift an vise (n). Han skal strax lade eftersee al ny Vægt og Maal, om det kommer overeens med den derom udgangne Forordning, saavelsom og hvert andet Aar flittig Inds seende have, at dermed fremdeles rigtig forholdes (0) Som Slagterne efter Laugets Artikle ei ere berettigede til at sælge levende Qvæg, men alene at kjøbe fnameget, som de til Slagteriets Fortsættelse behøve, og 5. A. ei dermed har begaaet Landprang, saa haver Politiem. ham de for Studene seqvestrerede 24 Rd. igjen at lade tilkomme, og derhos tilholde Slagterne, herefter et at maae fælge levende væg, men alene det, som er flagter. $3. 1701. 3 Jan. Neser. (eil Magistraten i Bergen), ang, at de Con 15 Jan. 22 Jan. toirske ibid. maae indtil paa videre Anordning nyde de dem af fremfarne Konger givne Privilegier, og sig deraf i deres Handel uformeent betjene (P). Rescr. (til Assessor Lauerentsen, Notits til Justitsr. Rasmussen), ang. at 2. alle de Aviser, han herefter agter at lade trykke, først af R. skal lade revidere (q). Rescr. (til Stiftbefalingsm, i Aarhuus), ang. at beskytte og baandhæve Borgerskabet i Grinaa ved (n) See Fd. 22 October 1701, . II., Cap. VI. §. 2, og Rescr. 19 Maii 1727. (0) See anførte Fd. 1701, Cap. IX., §. §. 1, 2. (p) See Anordn. 7 October 1754. 1 (9) See Rescr. 29 Jan. og 19 Martii 1701, 10 Oct. 1738 og 3 Decbr. 1790. ved de samme af fremfarne Konger givne og nu con firmerede Privilegier, Friheder og Benaadinger for al Landprangerie og Indpas i deres borgerlige ring (r). e Resc. (til Biskopen i Ehristjania), ang. at det. herefter med Præsters Indsættelse af Provsterne i deres allern. anbetroede Kald og Menighed udi Aggershuus Stift skal forholdes efter den Prarin, som i forrige Biskops D. . Rosings Tid sædvanlig haver været (s). 22 Jan. 22 Jan. Rescr. (til Assessor Ernst i Kjøbenhavn), ang. at 29 Jan.' komme Justiter. Rasmussen i Avisernes Revision til Hjelp (). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trondhjem Stift, 5 Febr. og Notits til Vice Statholderen i Norge), ang. at i- Stiftet 1) Hefte ci maae af de Svenske indkjobes eller udføres, og 2) ei heller Redhuggelse fee af Kongens Almindinger eller Skove. (Saasom Saadant gif i Svang 1) imod Forbudet, 2) til stor Præjudice saavel for Landets Defenfion som for Posteriteten; og paa det en Fiende ei derved kunde finde Leilighed til, ind i Landet at komme) (u). Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. firar at 8 Febr. tilholde Statsfamneren eller andre Betjen. te i Bjøbenhavn (v), som Accise: Sedle til Copulation udgive, at de ei nogen saadan Accise: Seddel, være sig til hvem det være vilde, som i samme Stad og paa Christianshavn copuleres stal, udsteder, forend Dors 23 (r) See Forordn. 25 Aug. 1741 og Rescr. 1 Dec. 1736 med Noten (1). (s) See Regl. 26 April 1754, §. 17. (t) See Rescr. 15de hujus. (u) See Rescr. 26 Aug. 1724, og Sd. 31 Martii 1741. (v) See Cons. d. 1778, Cap. X., 5. 6. 8. Febr. Vorfrue Skole i Kbh, fin Rettighed efter Kongel. derom udgivne Benaadinger bekommet haver. 8 Febr. 12 Febr. 15 Febr 26 Febr. 26 Febr. 5 Martii, Aaben Befaling, at Klokkerne til alle Kirs ferne i Kjebenhavn og Christianshavn, ei Nogen Herefter til Copulation i Kirkebøgerne indskrive, ei hels fer nogen Grav lade aabne enten inden eller uden for Kirken, forend Rectoris Scholæ Actest fremvises, at Vorfrue Skole i Khavn fin Rettighed efter Kongelig derom udgivne Benaadinger først bekommet haver (x). Confirm. paa de Borringholm givne 2 Bre ve af 29de Decbr. 1658 og 3die Maii 1659 (y). Confirm. paa alle de Geistligheden i Dans mark og Norge af Kongerne forundte Privilegier, Friheder og Benaadinger, saavidt ze. (3), Instruction for Soieste Ret (a), Rescr. (til Politiemesteren i Kbh.), ang. Steenfo rerne og Prammændene (b); samt at ban skal dem Pladse udvise, hvor de deres Steen og Sand kunne lægge. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjelland og Fyen), ang, at udi Færgelobet imellem Nyborg og Rorsøer maae Magistraten paa ingen af Si derne, hemmelig eller aabenbare, interessere, m. m..(c). Rescr. (x) See Rescr. 23 Septbr, 1711 03 9 Julii 1712, samt Regl. 10 Decbr. 1763. (y) Sees i Confirm. 24 October 1670. (z) Det Følgende ligesom Confirm. 6 Febr. 1703; atter confirm. 24 Martii 1731 og 1 Maii 1748; fee Confirm. 22 October 1701, 24 April 1703, 24 Martii 1704; Aalborg-Stift bar faaet Confirm. d. 26 Juni 1747 og 14 Juli 1766; cfr. Rescr. 20 Juli 1716. (a) See Justs. 7 Dec. 1771 (lovet af Hr. Affen. Schou). (b) Det samme som Rescr. 9 April 1701. (c) See Rescr. 19 Jan. 1709 med Note. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjems 12 Martii. Stift) ang. at Sorenskriverne i samme Stift ei herefter maae foretage noget Skifte paa det Gods, som de Geistlige, Kirker og fattige ere beneficeret med, førend de Saadant de Vedkom. Betimeligen have tilkjendegiver. (Eftersom de beneficerede Geiftlige i Stiftet have ladet an drage, at Sorenskriverne tiltage sig mere end almindelig Myndighed, og paa det til bemeldte Geißliges Bestillinger allern. perpetuerede Gods forvalte Stifter, naar dem godt synes, de vedkommende Geiftlige undertiden ganske uaf vidende, og undertiden at de faae det at vide, naar Stif tet af dem er berammet, paa den tid at Ingen paa deres Begne kal kunne didkomme, og tilsee, hvad paa Gaarden fattes; hvilket skal foraarfage, at Gaarden itte stal kunne blive bortfæftet, ja det, som Mere er, at de Kongl. Statter ubetalte blive indestaaende, og ei angivne, som fornævnte geiftlige Beneficerede siden skal have maattet fare (d): hvilken Beskaffenhed det eg skal have med Skif terne paa Sirkernes og de Fattiges Gods der i Stiftet, som derover for Stade skal have taget). Instr. for Justitse. Rasmussen og Assessor Ernst i 19 Warsit. Khavn, angaaende Advisernes Revision, og for Bog trykkerie: Directeur Assessor Lauerentsen (e). Rescr. (til Etatsraad Liels Bentsen), ang. at 22 Wartif. igjennemse og referere et Project fra Præsidenten i Trondhjem om Justitien og Politien sammesteds (f). Beviln. at Nykjøbing-Skole i Falster maae 22 Martii. nyde sin sædvanlige Frihed med at muficere inden og uden Kirken, og Undersaatterne staae frit for at bruge hvilken de ville, enten Skolens eller Stadsmusican. tens og hans Svendes Musiqve til Bryllupper, Bars feler eller andre Vertskaber, alt saaledes, at ingen billig Klage derover skal komme; faa og at Cantor Schola ingensteds opvartce forend Rector Scholæ sit inde dertil har givet. (Eftersom Rectoren har ladet andrage, at, foruden den Vocalise, sal han ogsaa have ladet oprette 234 (d) Cfr. Rescr. 9 October 1767. (e) See Rescr. 15 og 29 Jan. 1701. (f) See Rescr. 22 Maii 1702. en 22 Martii. en Instrumental Musiqve der ved Skolen af Dulsianer, Sfalmeier, Flautes douces og Sioler, hvorved Skolen kunde bringes i Velftand; men, som den privil. Musicant det paa Steden skal ville formene Skolens Difciple samme Instrumentalmusique at bruge, skal paa den Maade al hans Ombyggelighed og Bekeffning derpaa være forgjeves) (g). 32 Martil 2 April. 5 April. Aptil. 9 April Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. alvorligen over Befal. af 19de Octbr. 1700 om Bryg gerne at helde, saa at ingen billig Klagemaal derover skal komme (h). Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe Stift), ang. at den af ham ved Ordre til Amte og Toldbetjentene der i Stif tet føiede Anstalt, flittig at have Opsyn med at Ingen af det unge Mandskab, som, siden de have hørt om Landmilitiens Indretning, have forsamlet og ville bortbegive sig, udkommer eg bortføres, uden at de efter feneste. Fo. Passer og Beskeed fremvise, approberes; samt at han end videre al fornoden Anordning gjør, at faadanne Folkes Udreisen af Landet, det allermeste mueligt er, blive hindret og forekommet (i). Statuter for det Ridderlige Academie i Kjobena Hava (k). Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd, Grever og Friherrer i Dannemark og Norge), hvorved anførte Statuter communic:res. Rescr. (tit Etater. og Generalprocureur Bengen), ang. at igiennemsee et Project om politiens Admini, stration i Danmark (1). Rescr. (g) Cfr. Regl. 12 Febr. 1735, og Sd. 11 Maii 1775, § 82. (h) See Rescr. 2 Sept. 1701. (i) See d. 14 Sept. 1774 og 20 Junii 1788. (k) See næstfølg. Rescript, Kund. af samme Dato. hos Schon, eg Jd. 21 Julii 1727, § 8. (1) See Fd. 22 Oct. 1791. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 9. April. Steenførerne med deres Baade og Fartøi tilligemed Prammændene uden Forskjel maae føre Sand og Steen ind i Staden, men derimod skulle begge parter fornodne Grund og Bro Stene indbringe. (Paa det at Steenførerne kunde subsistere) (m). Rescr. (til Biskopen over Christiansand Stift), 16 April ang. Consistorii: Stevningers og Dommes Udstædelse (n). Gr. Af Biskopens Memorial fornemmes, at der skal være nogen Tvistighed imellem Stiftbefalingsmanden og ham, ang. Consistorii Stævningers Forsegling, som Biskopen formener at fulle skee Sigillo Confistorii, og Stiftb. paastaaer, at Stiftbefalingsmanden og Biskopen under deres Hander og Signeter tillige bor udsæde, og Sigillum Confistorii, til Dommens Forfealing alene at bruges. Efterdi saa dan Stiftbefalingsmandens Paasta aende er conform med Loven, lader Kongen det derved forblive. Rescr. (til Storcantsleren), ang. at enhver 19 April Part, som herefter vinder fin Sag for Hoieste Ret, sal betale til Drabantergarden 3 Rd., som Procuratorerne deres Principaler til Efterretning betis meligen bar tilfjendegive (0). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Chri 23 April. stiansand Stift), ang. at Rector Schole i Christjansand maae til fin Løns Forbedring node og lade oppebære de 2de Parter af Stavanger Lectorats Inde forst, som ham ved scr. af 20de Novbr. 1686 er tillagt (p). Rescr. (tit Directeurerne for Zavigations: samt 26 April. Regne og Skrive: Skolerne paa Mpen), indeh. Ad. B5 Silligt, (m) See Rescr. 26 Febr. 1701, 0g 23 Maii 1707 med Note. (n) See Rescr. 22 Aug. 1701 og s Aug. 1713. (o) See Rescr. 27 Maii 1701 med Note. (p) Cfr. Rescr. 17 Juni 1707. Apr 1. Filligt, samme Skoler og deres Betjente angaaenbe, faasom, at Direct. af forrige Committerede fulle, an namme Skolebogen, Protocollen, Documenterne, bes holøne Penge; forfatte Projecter til en Fundats (q), og en Forordning, samt til en anden Forordning om Tien derne. Degne Korn og Pensioner, Substituter (r); Fire at være Inspecteurer (s); og naar Christjanshavns Kirke faaer fin Gjeld betalt, skal de, som med Rangs breve siden blive benaadede, en Kjendelse til bemeldte Skoler give (t); m. v. om Inc skator, Udgivterne, Skole Residentserne, Skole og Regnemesterens løn, Indkomster og Huusværelse, saa og Navigationsskolens Informators Løn (u), 10 Maii. 13 Maii. 17 Mail. Rescr. (tit Magistraten i Viborg), ang. over Fd. af 29de April 1684 (v), hvis 8de Art. bes faler, at Ingen maae sig nedsætte og i Bartskjær konsten lade bruge, som ei tilforn er bleven examineret, og dertil dygtig befunden, alvorligen at holde. Reset. (til Amtmanden over Meen), ang. at hap, tilligemed Flere, skal stedse være Direc teur for avigations: samt Regne og Skrive:Sto Lerne der paa Landet (x). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg og Ribe-Stif ter), ang, over Loven, i Hens. til Misbrug med Pulss (a) See Rescr. 29 April 1702. (r) See Fd. 8 Novbr. 1701 og 3 Jan. 1702. (s) See Rescr. 6 Martii 1739. (t) See Rescr. 21 Septbr. 1742 med Note p). (u) See Fund. 1702 og R. 26 April 1737. vaader (v) : Laugs Art., lovet af Hr. Assessor Schou; fee Rescr. 27 Julii 1708, Fd. 22 Junii 1785, §. 12. (x) See Fd. 8 Novbr. 1701, P. V., A. 1, Fund. 29 April 1702, Resc. 26 Ap. 1737 0g d. 23 Jan. 1739 vaader udi Liimfjorden, at belde, og Betjentene 17 Mati. forelægge, deres Embede tilbørligen at gjøre (y). Steser., ang. at be, som med nogen Skov ere bes neficerede eller forlehnede, ei maae forhugge samme (z). 27 Maii, Rescr. (til Justitssecretairen i Hoieste-Net), 27 Maii, ang. at han ikke maae udstade nogen for Retten affagt Dom, førend de 3 Rdlr., som Drabantgarden ved Befal. af 19de April sidstleden er tillagt, rigtig ere - betalte, og det fra bemeldte 19de April at regne; dog at arme Sole, som ingen Rost og Tæring bliver tils fjendt, derfor vorder forslaanet. (Saasom ugierne fornemmes, at Procuratorene ikke skal drage tilborlig Omsorg for forskrevne Penges Betaling) (a). Nabet Brev, hvorved Priv. af 14de April 7 Junti. 1683, paa Handelen i Bergenhuus, Amt for de Contoirske i Bergen, ophæves, og derimod bevilges, at Handlen der i Bergen, herefter som før fornævnte special Privilegii Udstedelse, hes Bergen By maae og kal forblive. (Eftersom Magistraten har andraget, at de Contoirske ved dette Brivil. bidindtil have været Bergen- By og Borgerskab i deres Handel ikke til vinge, Hemmelse og Afgang, samt ville fremdeles blive det; og, da Kong Christjan den Semte i de Privilegier, som endel af de Tydske Hansee-Stæder ere blevne forundte, har forbeholdt sig, bemeldte Privil. efter Behag at forandre, formindke eller formere) (b). Rescript (til Vice Statholderen i Norge, og Stiftbefal. i Trondhjem), ang. Byens Privilegier, og Borgerskabets Pligter mod de 4 Sølehne, at overholdes. Gr. (y) See Fd. 15 Decbr. 1750 og 22 Junii 1761, samt Plac. 28 April 1781.. (z) Af Lybeckers Udtog II. 352; see Fd. 26 Jan. 1733 og 18 April 1781. (a) See Rescr. 20 Julii 1708, 5 April 1737, 7 Martii 1755 og 17 Febr. 1764. (b) See Priv. 29 April 1702, S. 5. 3 og 18. 7 Juni 7 Junii. Gr. Præsidenten har ladet andrage, at det skal have været Borgerskabet deres Handel, Næring og Brug til for Svækkelse og lorden, at de til Byens Opkom givne Privilegier ikke faa stricte er blevne overholdne, som det sig burde, endeel Uprivilegerede til Gavn; og derfor begjert, at Borgerskabet maatte nyde og mainteneres ded de Privilegier, som dem til deres Opkomst ere forundte og confirmerede, iblandt andet: 1) At ingen uden Trondhjem -Byes Borgere maae befeile eller handle i de 4 Søs Lehne (c), under Forbrydelse af deres Bace til Tugthuset i Trondhjem: 2) at Fogder, Skrivere, Præster Cien deforpagtere og andre Betjente ei maatte tillades nogen borgerlig Brug og æring, men de pligtig være at före til Trondhjem, hvad Stags Vare de ved deres Rettighe ders Indsamling tilveiebragte, og ei I dermed fare til Bers gen, under Barenes Confiscation til benævnte Eugt huus (d): 3 og 4) (e). Som det i sig selv er billigt, at Trondhjem-By og Borgerskab nyder de dem forundte, og af Kongen confirmerede Privilegier i alle Maader ubefkaaren, befales: At Vice Statholderen (f) og Stiftbefalingsmanden dem ved forskrevne deres Privilegier i alle Maader til børligen haandhæver og beskytter, saa og behjelpelig værer imod hvis Indpas dem derudi maatte hændes og derimod tilholder Borgerskabet, allerunderdanigst at efterkomme, hvis samme, Privilegier forbinde dem til paa deres Side at gjøre, nemlig forsvarlig at fors syne bemeldte 4 Solehne med al Noctouftighed, og forskaffe dem for billig Priis fornøden Tilførsel af alle behøvende Vare, saa og at de til den Ende beskikke i hvert Fogberie et Nederlag eller Kræmmerleie, saa at Landmanden fan faae tilkjobs Korn, Salt, Fiske. Reds skab, og hvis andre Vare han uundgængeligen behøver, saa at han ikke skal blive foraarsaget, dem fra Tronds hjem med Bekostning at hente (g): saa stal og iagttages
(c) Nævnes ibid. §. 2, see og Priv. 5 Febr. 1732, . I., 6. 10. (d) See Priv. 1732, P. I., §. 9. (e) Indeholdes med Forandring ibid. S. 9.12, 09 V. II. §. 5. (f) See R. 8 Febr. 1771. (g) See Priv. 1732, V. I. 7 Junii. tages, at ikke nogle faa particulier Personer, men alt Borgerskabet i Trondhjem, saamange som det selv for lange, i samme Handel interesserer og deelagtig bliver. Bevilgn. at til Hjelp til Indlobets Conservas 7 Junii, tion i Trondhjem- Kjebstæds Elv, og til at holde flodbroerne langs ved Elven vedlige med, maae af alle der til Toldstedet anlæggende Stibe oppebæres 2 Skl. d. af hver Læst af Stibenes Drægtighed; hvorudi dog denne Moderation uforbigængeligen skal bruges, at, dersom de fremmede Tationer, som med deres Stibe til bemeldte Trondhjem komme, sig ei til denne Hjelp godvilligen vil forstaae, den dem da ikke maae paabyrdes eller aftvinges, men i det sted med al Heflighed begegnes. (Saasom Præsident A. Angel har andraget, at samme Indløb bliver Dag fra Dag mere og mere vanskelig, faa at det fulde geraade Byen til mærkelig Skade, dersom Skibene ikke fulde kunne komme op i Elven, som tilforn, at loffe eg lade, hvilket, som i Tide remederes, en temmelig Bekostning skal udfordre, hvortil dog ingen For raad al være; og det skulde være de Soefarende ikke til liden Hinder og Fortrad, om Indløbet med Grunde blev hemmet og stoppet). Rescript, ang. at alle Skrivere skulle til deres Amt: 27 Junii." mænd indlevere deres Protocoller, som ere fuldskrevs ne (h). Rescr. (til Magistraten i Christiania), ang. 30 Julii, efter Vice Statholderens Resolution at forordne Bagerne i Byen Laug efter de Bagerne i Almindelig heb forundte Laugs Artikle (i). Rescr. (til Over Jagermesteren), ang. O 5 Aug. dengjelden af et Præsterne og Skolemesteren i Tykjøbing pae Falster tillagt Vicarie. Gr. (h) Af Rothes Rescripter I. 113, og Lybeckers Udtog I. 150, men findes ei i Cancelliets Registere eller. Bøger; see Rescr. 11 Nov. 1707 og 15 Oct. 1762. (i) See Fd. 12 Febr. 1745, P. II., Cap. 9, §. 3. 5 Aug. 13 Aug. 22 Aug. 22 Septbr. 22 Aug.
Gr. Konae Friderik den Anden har den 8de Octobr. 1570 til deres Judkomsters Forbedring henlagt et Vicarie, faa at de alle 3 Fulle nyde dets Landgjelde og Fæfte til lige Deling, men Sognepræsten især, fordi han Godset fulde babe i Forsvar, maatte for fia alene nyde al Herlige hed og uvisle Rente af Godset efter Fundatsens videre Formelding. Nu forklarer Sognepræsten det Ord Herlighed derben, at bam efter Fundatsen fulde tilkomme Olden gjelden pro qvota af bemeldte Bicaries Bøndergodses urebede Skove. Under det Ord Herlighed skal Oldengjelden ikke forstanes, Sognepræsten at kunne tilhøre. Rentek. Resol. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Amtsforvalteren i Fald han Mandtallene til Samilie og Folkestatten ei i tette Tide skulde indbekomme, bør sligt give tilkjende for Stiftamtmanden og Biskopen; som da til Kgl. Tjeneste lade gjøre den Anstalt hos Provsterne og Præsterne, at de dermed imed Forordningen ei lade sig finde forsammes lige (k). Rescr. (til Politiemesteren i Khavn), ang. at an stalte alle i Ansigtet læderede Betlere, som enten paa Gaderne Kjøbenhavn eller uden for Portene Tid efter anden lade sig finde, ftrat optagne, og i Pesthuset uden Besterport henførte (1). Rescr. (til Direct. over Bornes og Pesthuset), ang. at saadanne Betlere, naar de i Pesthuset frembydes, skulle der indtages, logeres, og (indtil anderledes tilfi ges) underholdes. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne (m) i Norge), ang. at Confistorii Stævninger skal herefter under begge deres Hænder og Signeter tillige udstædes, (k) See 3d. 24 Decbr. 1760, §. 15. (1) See næstfølg. Rescr., samt Fd. 24 Septbr. 1708, p. I., §. 12, og 9 Martii 1792, Cap. 2, 9. 10. (m) Christiansand Stift undtaget, see Rescr. 16 Aprit 1701. udstades, og Sigillum Confistorii til Dommens for 22 Aug. segling alene bruges. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. Bryg: 2 Septbr. gernes Ølsalg i Bergen, og Magistraten at overveie hvad den erklærer over. Gr. For at forekomme Solid og Uenighed iblandt Bryge gerne indbyrdes, er, efter Magistratens Forslag, for godt befundet, den 3die Art. af Befal. 19de October 1700 saaledes at forandre, At de Bryggere, som have beqvemme Huse saavel til Bryggerie som til Ølsalg, maae uforhindret deres sædvanlige Frihed og Brug beholde, og deres Øl i Tønder, Kandes og Pottemaal fælge inden saavel som uden Hu set, dog at de sælge deres Øl for en billig Priis lige med Øltapperne (n). Og erindres Magistraten, her efter med større Flid og Agtsomhed at examinere og over veie hvad som til dens Erklæring henstikkes, saa at Kongen ikke skal foraarsages, dens Erklæring om een Post flere end een Gang at indhente, som i dette Fald er skeet (0). Resol. ang. at det Vestindiske Compagnies Direc: 2 Septbr. teurer maae slaae nogle Guld Kroner efter det Præg, de dertil have ladet gjøre. Bevilgn. og Anordn. at alt det, som samtlig 6 Septbr. Magistraten i Christiania af Bisse og Uvisse til Indkomst nyder, skal deles saaledes: Præsidenten Halvparten deraf, og Borgemefteren samt Raadmæn dene den anden balve Deel (p), som det i forrige Tider skal have været brugeligt. (Efter Præfidentens Begjering). (n) Cfr. Priv. 29 April 1702, §. 1. (o) Cfr. Fd. 3 April 1771, §. 2. Rescr (P) Noget forandret ved R. 6 Junii 1738; cfr. Megl. 12 Junii 1788, Afd. VIII. 10 Septbr. 10 Septbr. 17 Septbr.
- October.
Rescr. (til Stiftbefal. i Lollands Stift), ang. at Landstinget for Lolland og Falster frat holdes paa 17pEjøbings Raadhuus. (Saasom det hos Landstings ffriveren i Maribo, formedelst Raadhusets Broßfældighed, er holdt, men han død, og i Huset nu holdes Vertshuus, samt intet, andet Huus i Maribeer at faae) (a), Anordn. om Tømmer og Bord Arbeide i Ber gen, nemlig, at Benderne af Landet sig-ei med videre Arbeide ved Huusbygning maae befatte end alene Knippings og Spærre Verk, men Bordtekning, Bindings. verk, Plov: Arbetde m. v. Tommermændenes Arbeide tilborig, skal ved Byens Tømmermænd alene forblive. (Efter disses Ansøgning, og Andragende, at Bender ofte gjøre saadant Arbeide i Byen, dem til Skade) (r). Rescr. (til Politiemesteren i Khavn), ang. at de, som falholde og sælge uniodne Frugter, Pærer, 2bler, Modder eg Plummer, hvoraf Sygdom foraarsages, selv strax dem afskaffe, eller han dem skal confisqvere, især Plummerne, hvilke ikke enten modne eller umodne maae sælges, men af ham, hvor de findes, borttages, og i Stranden kastes (s). Bevilgn. at Indbyggerne i Rodby, naar Udskrivning skeer af Baadsmænd til Kongl. Flaades Fornødenhed, dertil maae af det Mandskab, der tjene dem, og ved Landmilitien efter Fd. af 220e Febr. 1701 ere blevne enrollerede, tage saamange som de dertil behøve, dog de imidlertid Fulle, ligesom andre Udskrevne, efter gjorte Inddeling exerceres, for at blive dygtige til at defendere Landet i fornødne Tilfalde; og, saalænge de da tjene paa Slaaden, blive Lægdene stagen- (a) See Rescr. 17 Aug. 1708. De (r) Ophævet ved Rescr. 10 April 1784; cfr. Bev. 26 Jan. 4753. (3) See Fd. 22 October 1701, P. 2, Cap. IX,, §. 5, og R. 10 Novbr. 1719. de vacante efter Hartkornets Beregning, og ei ffaffes 1 October. ándre Karle i deres Sted igjen, førend de fra Flaaden hjemforløves, med mindre nogen maatte ved Døden af gaae, da først andre i deres Sted igjen anskaffes, og Flaaden i saa Maader i deres Avanto af Baadsmænd ei noget at afgaae (t). Bevilgn. at, endskjent det unge Mandskab 1 October. paa Fæis, Fame og Aske er blevet enrolleret til at exerceres, for at defendere Landet i fornødne Tilfælde, efter Fo. 22de Febr. 1701, saa dog alligevel skal samme boernes indskrevne Mandskab ei blive brugt enten til Feldts eller i Garnisonerne; men, naar nogen af dem fra Landet til Kongel. Tjeneste behø ves, saa vil kongen betjene sig af dem paa Slaaden; og saamange af dem paa Flaaden bruges, afregnes og godtgjøres i det Antal Baadsmænd, som de ellers pleie, at anskaffe til Flaaden. Ellers, i den Tid de tjene, blive Lægdene..... (u) igjen anskaffes. Udi den øvrige Tid blive de efter den gjorte Inddeling hjemme paa Derne exercerede. Anordning at aldeles ingen Transport fra 1 October. Langeland maae herefter gjøres uden alene paa de anordnede og rette Steder, saa at al Overførsel fra Hof eller andre saadanne Steder, hvor ikkun smaat og Fiskefartøi findes, skal hermed, under alvorlig Straf, ganske være forbuden. (Eftersom det erfares, at til sidstnævnte Steder søge En og Anden hen, som sig fra Langeland til Lolland eller andensteds agte at lade overføre
(t) Byen formodes siden at være lagt under Selimitter alene; cfe. Fd. 6 Martii 1723, og Præmisserne af gd. 4 Febr. 1733. (u) Ligesom Fortsættelsen af næstforest. Rescript. Den ved samme gjorte Anmærkning gjelder og for Derne. III. Deel. 1 Octobr. fere, og gaac de rette Færgefteder forbi; samt til at forekomme ulykkelige Hændelser, som ved saadan uduelig Fartøi lettelig kunde foraarsages, og til at hindre, at ingen der fra landet imod det Kongl. Forbud bemmelig skulde blive udført). 8 Octobr. 8 Octobr 10 Octobr. Rescr. (til Vice-Statholderen i Norge), ang. Attester fra Fogderne til de fra den Svenske Side kommende Bønderdrenge. Gr. Det er blevet andraget, at endeel, flige Drenge sig i Norge skal begive, for der Tjeneste at foge, eller sig paa anden Maade at ernære; og, formedelst at de ikke have Studsmaal at fremvise, skal Præsterne dem ei til Communion ville antage. Vice Stath. skal strax tilskrive Amtmændene i de Amter, hvor saadanne Bønderdrenge indkomme, eller sig opholde, at de strax beordre Fogderne i deres Amter at give dem Attester under deres Hænder paa slet Papir, efter hvilke Præsterne dem til Alters an namme (v). Rescr. (til Biskoperne i Agershuus- og Trondhjems Stifter), ang. at Præsterne i Stiftet til Absolution og Alterens Sacramente skal annamme forberørte Bønderbrenge, naar de fra en eller anden af Fogderne, hvor de sig opholde, ovennævnte Attester fremvise, saafremt ellers Intet befindes, som det lovs ligen kunde forhindre. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at Kjobenhavns og Helsingsers Nagelsmede maae forhandle deres Som hvor de ville. Gr. Nagelsmedene Sv. Eriksen og Peter Jorik i Hel fingser have flaget, at Nagelsmedene i Khavn efter Befal. af 9 Decembr. 1699 ville formene dem, deres Som til Kjobenhavn at føre, og der forhandle, der vilde aarfage Klagernes Ruin, hvilke et kunne leve af Arbeidet for Helsingser alene. Som bemeldte Ordre ikkun melder 0117 v) See Rescr. 28 April 1738 med Anmærkning, og Tractat 1751 (i d. 1752) 1ste Codicil. om Grovsmedene, og af Commandantens Erklæring for 10 October. nemmes, at Nagelsmede fra Helsingoer ei kal kunne mis stes formedelit Arbeide ved Fæstningen, saa bevilges, At fornævnte 2 deres Som lige ved Nagelsmedene i Kjøbenhavn maae forhandle hvor de bedst veed og kan; dog hvad Som de til Khavn forsende, skal først bydes Isenkræmmerne tilkjøbs, hvortil dem 3 Dages Betænkning gives, men siden, i Fald de dem ikke anstaae, maae S. E. og P. 3. forhandle deres Søm til hvem, som dem vil kjøbe, dog en gros, og ei i ringere Par tie end 1000 af smaa Sem, og 1oo af store Spiger, under Straf áf 4 Rd. (x): ligeledes skal det være Rjøbenhavns Tagelsmede tilladt at forhandle deres Som i Helsingøer og andre Stæder, hver de bedst kan vide deres marked at gjøre. Neser. (til Hr. C. Schöller, Etatsr. Bengon, 15 October. Juftiter. Vinding, Joh. Worm, Severin Ras mussen og Cancellieraad Slange), ang. de fiden Christiani qvarti Reces udgangne Forordninger saavel Jus ftitien som Politien vedkommende at eftersee, og hvert Slags for sig samle. (y). Confirmation paa et for Bagerne i Kjøge 18 October.' d. 16de Aug. 1701 af Magistraten forfattet Brev: Paa Grund af Fd. 23de Junii 1683 have Bagerne, 4 i Tallet, været opfaldte paa Raadstuen, og blandt sig udvalgt en Oldermand, som skal det forblive i 2 Aar, og rette sig efter samme Forordning. I Laugsbogen indføres alt hvis som dette ny Laug er angaaende, Læ redrenges Antagelse og Losgivelse, Stridigheder med Laugsbrødrene og Svende, som i Mindelighed kan bis lægges 2 (x) Indskrænket ved Laugs Art. 11 Aug. 1752, 5.43 cfr. Rescr. 23 Maii 1755. (y) See R. 18 Januar. 1710 og 17 Julii 1711. 18 October. lægges. Forordningen skal ved hver Samling oplæses. Hvis Ordre og i andre Maader fra Øvrighedens Nærs værelse skal indføres. 22 October. 29 October. 29 October. 12 Nov, Confirmation (2) paa Geistlighedens Privis legier (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at lade Anordn. em Transport fra Langeland (b) læse og forkynde, og derover holde. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Vis borg Stift), ang. Godses Afhændelse fra Kongens fors armede Kirker i Stiftet (c), samt i Henseende til dem, som ei ville hente Materialier til Kirkernes Reparatios ner, eller ville være deres Værger, at holde over Loven (d). (Saasom Herligheds-Eierne af Kirkegodset ikke efter N. af 3die Julii 688 og 12te Martii 1695 vilde tage Skylden, og Nogle hellere overlade Kirkerne Herligheden, derved de vilde tabt; des Aarsag St. og B. have formaget negle Herligheds-Eiere til at aftjobe Kirkerne Skylden og Benderne til Kjørsel og Værgemaale fandtes modvillige). Rescr. (til Vice-Statholderen i Norge), ang. at Almuen i Hegen og Froland, ligesom Almuen paa andre Steder, rigtig til deres Sorenskriver 3. D. Altenburg sal erlægge og betale hvis de ham i Skrivertold efter Loven pligtige ere, nemlig af en fuld Gaard en Rigsort, af en halv Gaard en halv Rinsort, og af en øde Gaard 6 Skill. d., som de Vedkommende skal i rede Penge aarligen paa Hosttingene i hvert Præs stegjeld betale, og, saafremt Nogen herefter derudi modvillig skulde findes, maae de derfor ved Bondelehnemanden pantes. (Eftersom Altenburg har klaget, at Almuen (z) Meddeelt Viborg-Stifts Geistlighed. (a) Ligesom Confirm. 15 Febr. 1701. (b) Af fte Dennes. (c) See R.113 Martii 1711. (d) See Anordn. 13 Decbr. 1701. Almuen vegrer sig udi at betale ham Skrivertold efter 12 Nov. Loven) (e). Instruction for Politie Retten i Kjøbenhavn (f). Rescr. (cil Grev Schak, Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at naar Nogen herefter ved Strandsiderne i Ribehuus Amt udi Storm og Uveir, og ellers naar Vrag opkommer eller kan være formodende, kunde ans. træffes, og ei dertil er ansagt, Stiftamtm. da Samme strax lader paagribe, og i Forvaring hensætte, samt Kongen Saadant til Resolution forderligst tilkjendegive. (Saasom Endeel gjøre ham i fin Strandforpagtning Ind pas, bortflæbe og begrave Braget, tage Jernet af, og fordærve det, de ei kunne afstedkomme med, samt i Stranddynerne forstikke sig) (g). 19 Novbr. 26 Novbr. Anordning om Bygningsmaterialiers Kior 13 Decbr. sel til Kirkerne og om Kirkeværgere i Viborg- Stift (b). Gr. Det erfares, at Bønder og Andre paa endeel Steder i Stiftet, skal findes ganske modvillige og fortræde med Bygningsmaterialier til Kirkerne efter Loven at føre. Alle Sognemænd, i hvem de og tilhøre, enten af Kongens eget beholdne Gods, Rytter eller Proprietaires Gods, Selveiere eller Andre, skal være tilforpligtede, naar i lovlig Tid paaaffes, Sæde og Høstens Tiderne undtagen, af hvert Sted, som Vogn haver og bruger, det være sig enten Boel, Fjerdinggaard, haly, Gaard eller beel Gaard, 2 Læs Materialier aarlig, naar fore nøden gjøres, til deres Sognefirfe at føre, enten Bøn derne have Kirkens Tiender eller ei, dog at Stedet, hvor Materialierne skal hentes, ei er længere end 4 Mile fra den beliggende. Skeer det og, at Materialierne € 3 maae (e) See R. 31 October 1722, og Regl. 11 Junii 1788 effe Afd. 9. 50; cft. R. 24 April 1703., (f) See Instr. 23 Martii 1708.) (1) (g) Bortfaldet ved Plac. 2 Septbr. 1785. (h) Cfr. Anordn. 26 Mait 1702. 13 Decbr. maae hentes længere borte, da betales Bonden for hver Mill, han over de 4 Mile kjører, I Mt. af Mis len. Skulde Nogen imod Forhaabning derudi betee sig modvillig og opsætsig, skal han strap uden videre Proces pantes, første Gang for 4 Mf., anden Gang for 8 M.; men skeer det tredie Gang, da fængsles ban, og straffes som Kongel. Forordnings Overtrædere. Og skal hvis Penge, som i saa Maade ubpantes, Rirs Fen til Indtægt beregnes. Med samme Materialiers Forsel sal ei alene forstaaes Kongens beholdne Kirker, men endog andre Proprietaire Kirker, hvortil Sognemændene, ligesom før er meldt, Materialier al føre, omendskjønt de ei tilhøre de Proprietaire, som Jus Patronatus til Kirkerne have (i). Jligemaade befales hermed de Sognemænd, som til Kirkeværger for Ron gens beholdne Kirker af Stiftbefalingsmanden og Biskopen over bemeldte Stift vorder forordnet, at de sig samme Værgemaale strax uden nogen Indvending eller Udflugter antage og sig derudi med Kirkens Judkomster, og til Kirkens Bedste vindskibeligen forholde, saafremt de, om anderledes befindes, ei derfor med Exemplars Straf ville være anseete. Skulde nogen Proprietarius herefter, som hidindtil, antage sig sin Bonde saaledes, qt Kongens Kirke derover ved de forordnede Kirkeværger lider fade, da kommer den Skade paa Proprietairens Ansvar (k). Stiftbefalingsmanden over fornævnte Stift skal denne Anordning paa behørige Steder strap lade forkynde, og siden selv derover alvorligen holde. 17 Decbr. Confirmation paa nogle Artikle for et Vogn mands-Laug i Viborg, forfattede i Følge Rescr. af 1ode October 1701 af Stiftbefalingsmanden og Ma gistraten den 25 de Novbr. næstefter. Ingen (i) udvidet ved Rescr. 11 Jan. 1726, og tildeels forandret ved R. 1 Maii 1730, 3 og 24 Aug. 1753. (k) Cfr. Rescr. 22 Mai 1734§. 1. 9. . Ingen maae være Vognmand og Udenbyes Reiser 17 Decbr. fjøre for enten Fremmede eller indenbyes Boende, førend han har taget Borgerskab, eller og han er Kongl. Betiente, og er i Vognmandslauget indskrevet: forseer sig nogen enten Inden eller Ubenbyes herimob, bøde første Gang til Vognmandslauget 4 Rd., anden Gang dobbelt saameget, og tredie Gang ligesaa, og ansees, som Kongl. Mandats Overtrædere, og straffes paa Krops pen, og Byfogden samt Herredsfogden hos de Skyl dige for Straffen uden videre Proces at lade uppante, og nyder derfor billig Betaling. Den, som i saa Maa der er indskreven for at fjøre i Reiser, skal for Magi ftraten beviisliggjøre, at han haver i det ringeste to eygtige Hefte og en god Kurve: Vogn, hvorpaa han kan føre 2 Personer med en Kuffert, eller for hver Pers son et Skriin, eller tre ledige Personer og for hver en Wadsak: og skal det ikke være formeent Nogen af Ind skrevne at holde mere end een Reise Vogn, naar han hver Vogn især lader indskrive, og derefter til Omgangs Reise svarer. I Lauget maae nu til Begyndelse lade sig indskrive faa mange, som det begjere og beviisliga gjøre at have dygtige Heste og Vogne som før er meldt;1 og, naar der er kommet i Stand, og nogle af de Ind- Brevne saa nær afgaae eller bortdee, at der kan være 10 tilbage, maae ikke flere dertil indskrives, uden naar En af de Ti siden afgaaer, da en Anden igjen af Magistraten at antages i dens Sted med Stiftamts mandens Approbation (1), og give derfor til Indtræ, delse til Lauget 2 Rd., til friveren 2 Mrk., til de Fattige I Mrk. For de Indskrevne skal være en Oldermand, som samme sit Embede et ar skal forestaäe; og maae de indbyrdes udvælge den af Lauget dertil, som er dygtig og skal den for Laugets Indtægter og Udgif € (1) See nedennævnte Prom. af 1790. ter 6. 3. 5. 4. $. S. 5. 6. 17 Decbr. ter gjøre de Andre Regnskab; dog, om nogen Mislig hed forefalder, som de ei selv kan enes om, da Magis straten at kjende dem imellem, som den agter at for foare, og stande Kongen derfor til rette. De, som nu, til at fjøre i Reiser, antages og herefter blive indrevne, maae derfra ikke forloves, medmindre at be viislig Aarsag er eller findes fan, at de ere uformuende at holde heste og Vogn, eller anden Feie dertil have, som Øvrigheden finder for billig at losgive, og andre i deres Sted ere igien at erlange; men ingen af dem, som ere indskrevne, at forffaanes efter selv given Ane ledning eller of Modvillighed i Kjørselen, mens mere at straffes, for deres Modvillighed, som Kongl. Mandats Overtræbere. Maar nogen Reiser enten i Kongl., Byens eller Andres Erinder forefalde, da skal hver af de Indskrevne kjøre efter den Orden han paa Rullen er opsat for: og skal den tilforordnede Vognmester have Opsyn med, En af de Indskrevne altid holder et Par Heste parat og saa nær ved Haanden, at den Reisende uden Forevending ei imod sin Villie skal paa sin lovlig Reise opholdes, som skal vare i det længste en Time efter Anmelding, og saa kjøre til næste Zedested, som er paa Aalborg Beie 5 Mile til Binderup, paa Aars- Veie 4 Mile til Seby: Bad, paa Veiles og Horsens Veie 4 Mile til Engisvang, paa Holstebro: Veie 4 Mile til Hagbroe, paa Ribe: Bei til Skuphuus, og saa frems deeles (m); og, em Vognmændene med de Reisende længer fan og vil kjøre, da at stande dem fui at kjøre ligefrem til hver Rjøbstæd imod Betaling af Milen som for de andre Mile; og nyder saa Vognmesteren af den Reisende 4 ß. af hver Vogn eller Par Hefte, som ham strax skal betales. Og, som fielden falder Frage ter, siden ingen synderlig Fart er igjennem Byen, og 5. 7. (m) See Prom. 27 Febr. og 24 April 1790. De de Indskrevne derforuden ei heller synderlig komme til 17 Decbr. nogen Kjøbstæd, hvor de altid kan fane for Retour Be taling, de dog skal holde heste i Beredskab: saa nybe de til Fragt efter Milepælens Indrettelse fra Paaske og til Michaelis af Milen 2 k., og fra Michaelis til Paas ske 2 Mik. 8 B., dog Consumtionspenge imedberegnede (n). Og, som Reisen fra Viborg til Bedeftederne imellem de andre Kjøbstæder mestendee! falder paa Landet, og ofte fornemmes, at de, som have kjørt i Fragt, ikke hos de Reisende fan nyde deres Betaling, mens maae lade sig neie med hvis de dem vil give, faofom ingen Øvrighed er der ved Steden, som dem til Rette fan for hjelpe, ja ofte er fornummen, at de i steden for Penge har faaet baade Hug og Slag til Betaling: saa ber de Reisende, saafremt de enten ere ubekjendte, eller og man om Betalingen tvivler, være tilforpligter, førend de, kjøre af Steden, at betale til Vognmesteren des res Stagt forud efter bemeldte Taxt. Herimod skal Vognmanden føre de Reisende til det Sted, som han har taget Consumtions: Seddel paa, saa at, om enten hans hefte bleve trætte, eller Vognen kom til Skade, da han igjen paa sin egen Bekostning paa Vejen skaffe den Reisende fort uden nogen videre Betaling end som for er erlagt; dog saa, at de Reisende ikke overile Vognmanden med utilbørlig hastighed eller anden Usømmelighed, Pryglen, eller Slagen, under Straf som anden Overfald efter Loven, og Tiltale til Viborg. Byting og dets Over: Rettes Forfølgning. En Retour. Vogn, som kjører tilbage igjen fra det Sted han er fragtet til, med enten den samme Person, han die førte, eller nogen Anden, skal have Dect mindre i Fragt tilbage, end han ellers efter Taxten er berettiget at tage paa det Sted, ban frakjører. Hvis og Nogen € 5 begjerer (n) Forheiet ved Rescr. 10 Dec. 1784 09 4 Jan. 1788. 5. 8. §. 9. 17 Decbr. begjerer lose hefte for Carosser eller andre Vogne at for spænde, da skai Vognmesteren dem forskaffe; og nyder da Vognmanden Deel mere i Fragt end Taxten om Vognene omformelder (o). Ovenbemeldte Taxt al Magistraten til Enhvers Efterretning paa Raadstue Doren lade anslaae, saa og Vertene i deres Huse have hengende, den Reisende til Efterretning, at de kan vide §. 10. deres Fragt derefter strax at betale. Skulde og nogen Vognmand fordrifte sig til at sidde overhørig, naar han er tilsagt at reise, enten med at nægte at fjøre, eller lade hans Heste gaae til Forspand, naar han staaer for Reisen, udygtig Kjøresvend, heste og Vogne at frem fende, vegre sig udi at tage Noget paa sin Vogn af det den 2den Art. omformelder, eller og mere af den Reisende end Taxten at fordre, da stal Oldermanden det for Øvrigheden tilkjendegive, som firar uden videre Pros ces eller Rettergang for første Forseelse skal til Straf hos ham lade ndpante for 4 Rd. til Lauget, og derimod skaffes en anden Vogn'af Lauget for hvis den kan bekommes for i en hast, som den Skyldige skal betale, hvis mere fordres for end den Reisende er pligtig til at betale; Skeer det anden Gang, da at betale dobbelt, og det saa ofte, som Forseelsen bos Nogen herudi findes, saa den Reisende ingenlunde opholdes over den Tib, som før er meldt. Naar nogen Vogn bliver tilsagt at fjøre, maae han ei over en Time opholdes fra han kommer for den Reisendes Logement; skeer det længer, da for hver Time at gives ham I Mf. d. Gjør nogen Vognmand sig færa dig, forgjeves for Doren ankommer, og igjen affiges, betales ham 2 Mk. foruden Mile og Vognmesterpenge. 5. 12. Befindes nogen Svend eller Dreng, at indeholde Nos get af hvis han med sin Huusbonds Heste og Vogn fan have fortjent paa Reisen, da skal han ikke alene give tile 5. II. (o) See Rescr. 9 Maii 1749. bage §. 13. §. 14. §. 15. 5. 16. bage igjen hvad han i saa Maader har oppebaaret, men 17 Decbr. derforuden betale dobbelt saameget til Straf til de Fatti ge. Naar nogen af de Indskrevne ved Døden af gaaer, da skal det være den efterladte Enke uformeent, paa lige Vilkaar, som forbemeldt, i Lauger at forblive, den Stund hun sidder ugift, og sig ærligen forholder. Hvilken Indskreven, som reiser fra pen, og ta ger c. (p). Vognmændene..... (q) inden som uden fer Byen: tager Nogen Skabe, for deres forsætlige. Uagtsomhed og Skjødesløshed, som kjører, skal den bes tale Skaden, eller af formuenhed efter Sagens Beskaffenhed straffes med Raadhuuskielder. Og, som Consumptionsforpagteren uden Forskjel udgiver Mileseddel til Alle og Enhver, som derom ankommer, faa forbydes ham, ei nogen Milleseddel til Nogen at udgive, uden til Vognmesteren alene, eller hans Bud, som derom skal gjøre Ansøgning, og ingen Anben at tages Milleseddel paa, uden paa de Personer alene, som fjøre iFragt og i Rullen ere indskrevne; dog herved ikke fore staaes de smaae Vognmænd, som med Urtegaards mænd, Haandværksmænd eller Kramvare fjøre til Markeder eller andensteds med Kjøbmandsvare, hvilke ogfaa maae meddeles Milesedle, hvorhen de sig angive, at ville reise, men aldeles ingen Bønder at tillade Mileseddel fra Byen (r). Og, som endeel bande Inden og Uden-Byes have brugt en Maade med Fragt vogne saaledes, at de bestille dem Vogne fra Landet at komme i Byen, og kjøre dem hen hvor de lyste fra Byen; Andre ogsaa tage en Vogn paa en Fjerdingvet eller (p) Ligesom Laugsart. 5 Martii 1683 (lovet afHr. Assessor Schou), §. 19. (a) Ligesom Sammes §. 20. (r) See Rescr. 12 Junii 1744, 23 Junii 1758, 16 Febr. 1759 og 27 Jan. 1776 med Note, samt Regl. 2 Julii 1781, §. 15, Pr. 27 Febr. og 24 Ap. 1790. §. 17. 17 Dechr, eller halv Miil hen, som til Normolle, Nonbo, Lul $. 18. drup, Norgaard og deslige omkringliggende Gaarde, for at komme først af Byen, og siden tage deres Vog ne til at føre dem længer hen (s); Endeel bestille Bøndervogne at mode ved Færgehuset hin Side Søen, og kjøre bort med dem, naar de vil gaae af Byen, og lade sig sætte over ved Færgestedet, som ligger ved Byen, Borgerskabet og Consumtions Indkomst til Prejudice; der findes ogsaa dem, som beraabe sig paa at have laant Vognen, de kjøre med, og dog befindes det ei Sandhed, mens derved gjør Vognmandslauget Indpas i deres paatagne Kjørseler: da, dersom Nogen befindes i forbeskrevne Forseelser skyldige, eller og tilsnige sig nos gen gt, som ikke ved Eed fan bekræftes at være laant skal de bøde hver Gang 4 dr. til Straf til Lauget under Udpantning af Rettens Middel. Og som i Viborg her til Dags ingen synderlig har været at bevæge til at lade sig indskrive for Vognmand, formedelst de ei derved; have kunnet subsistere, da, paa det de dertil nu Antagne, og de, som herefter dertil blive anordnet, kunde have desto bedre Lyst til at lade sig enroulere, og betjene de Reisende for Betaling, skal de, medens de ere i Rullen indskrevne, være frie for virkelig Ind. qvartering i deres Huse, om de Andre ikke formeget derimod besværges, item for Byens fmaa Forretnin ger, saasom Tingmænd, Vurderingsmænd og deslige. 1702. 3 Jan. Rescr. (til Commissarierne for Khavns Gaders Renovation), ang. at de 1400 Rdlr., som aarligen for Portstillingen bydes, maae til Kjøbenhavns (6) See Rescr. 24 Julii 1705. Reens
Reenholdelses Underholdning anvendes, og det Øvrige at lignes paa Husene i Staden (t). 3 Jan. Rescript (til Samme) ang. at til fornævnte 10 Jan, Reenholdelses Verk maae bruges og anvendes vanto, de Penge, som gives af dem, der kjøre, ride eller gaae ind og ud af Rjøbenhavns Porte om aftenen, og ellers paa extraordinaire Tider om fredagen, Sondas gen og andre hellige Dage efter Fd. af 2den og 23de Julii 1695 (u); og, naat disse samt Portstillingen efter Befal. af 3die Jan. ere dragne fra det som Commiss. med 3. Ruster, for samme Verf sig at paatage og underholde, ere blevne eens om, have de det Manglende paa Husene i Kjøbenhavn at ligne efter den Maade, som Lygteskatten er lagt, og ligning (v) med Contract til Kongel. Resolut. indsende, dog at de i Con tracten tydeligen forklare, hvorvidt Particulieres, som boe ved de publiqve pladse, og hvorvidt Ruster, bor af den Ureenlighed, som der falder, lade sammenffuffe og feie. (Saavel til Lettelse for Indbyggerne i de tif dette nyttige Berk, der fordrer aarligen temmelig stor Br Festning, behevende Udaivter, som ellers i Henseende til de mange publique Vladse i Staden, hvilke ei mindre end Gaderne bor at reenholdes). Rescr. (til Magistraten i Aarhuus), ang. over Bagerlaugs Artiklerne tilbørligen at holde. (Saasom Bagerne ibid. have andraget, at En og Anden der i Byen, som ikke skal have lært Bagerbaandverk, ei heller i Bagerlauget er indskreven, understaaer fia at bage Hvedebred og andet Sigtebred, med videre, Bagerne i Deres Haandverk og Næring til Ruin). Rescr. (t) See Fd. 22 October 1701, V. II., C. 6, §. 1, Rescr. 10 Jan. og Fd. 14 Martii 1702, Rescr. 4 Aug. 1727, og 9 Septbr. 1735, d. 7 Maii 1777. (u) See og Rescr. 14 Febr. 1792, Fd. 12 Martii 1735, 5. 4, Rescr. 28 Maii og 9 Sept. e. a., 6 Decbr- 1754, 2 Jan. 1762, og 1 October 1772, §. 14. (v) See Fd. 14 Martii 1702, men siden bortfaldet. fee d. 1777. 28 Jan. 4 Febr. 14 Febr. 18 Febr. 21 Febr.
Rescr. (til Magistraten i Christiania), ang. Bogbinderne ibid. (ient de intet oprettet Laug have, formedelst de ere for faa) ved de Laugsarrifle, som Bogbinderne i Almindelighed ere forundte, tilbørli gen at baandhæve og forsvare imod dem, som deres Pro fession ei have lært, og søge dem i deres Haandverk og Næring Indpas og Afgang at gjere (x). Rescr. (til de Deputerede for Financerne), ang. at til Hjelp til Bekostningen paa Kongens og de publiqve Pladse samt Gaderne overalt i Kjøbenhavn og Christianshavn at reenholde, gives og henlægges de Penge, som efter Forordn. af 2den Julii 1695 i Portene for begge Stæder betales (y), og qvartalviis skal udbetales. Rescr. (til Commissarierne (z) for de Reformerede), ang. fremdeles med den Reformerede Menighed i Kiøbenhavn at continuere paa forrige Maade, nemlig, efter Kong Christian den Femtes Anordning, at dens 218. fte og Præster sal eengang om Aaret for Commissionen indkaldes, og for dem oplæses Anordn. af 6te Septbr. 1690, samt at de aarlig skal indgive Mandtal paa Fod te, Døbte, Viede, Døde og Bortreifte af deres Mes nighed. (Paa Krogs Forespørgsel) (a). Rescr. (til D. Henrik Borneman), ang. at det med den anbefalede Doctorgrad, som medio Maii førstk. fulde holdes, skal for denne Gang indeil videre beroe; og at ellers Kongen ingen flere Breve paa Doctorgrad herefter vil udgive (b). Rescr. (x) Cfr. Plac. 8 Novbr. 1747 og Rescr. 31 Aug. 1753. (y) See Rescr. 10 Jan. 1702. (2) De, som nævnes i Rescr. 30 Decbr. 1724. (a) Bortfaldet ved senere Privilegier, see dem af 15de Maii 1747. (b) See Fund. 7 Maii 1788, P. V. Rescr. (til Financernes Deputerede), ang. at labe 25 Febr. 1) de under Landmilitien Enrollerede godtgjøres Fris hed i Samilie og Solke-Skatten efter Fd. 27de Decbr hver 2 Mk. aarligen; 2) Bekostningen paa Ges værskabe i Kirkerne, Træ- Heste, Pæle og Skiver af Amtskriverne betales (c). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. 7 Martii. at det maae være Enhver frit tilladt, fersk Fis saavel paa Torvene som paa andre anordnede Pladse i Kjøbenhavn ubehindret at sælge (d), og Privil. af 14 April 1696 at være ophævet. (Eftersom Dette meget af dem, som derved ere tilladte ferske Fiske at sælge, bliver misbrugt, i det de deels dermed drive et Monopolkum, og deels sætte Prisen derpaa næsten dobbelt). Anordning, at den Protocol, som efter Forordn. 14 Martit.' af 27de Decbr. 1701, §. 2, bør af Landcommissarien. holdes i Landmilitiens Seffioner, skal af de Deputes rede i hver Session igjennemdrages og forsegles (e). Rescr. (til Magistraterne eller, hvor Ingen er, 14 Martii. Byfogderne i Danmark), ang. paa Anmodning fra disse Deputerede at forskaffe dem et beqvemt Værelse paa Raadhuset, hvoraf de sig til deres Forrets ning, saalænge den varer, uforhindret kan betjene (f). Rescr. (til Conferentsraad Villum Vorm med Fler 25 Martii re (g), ang. med Laugmand L. Gottrup at conferere om et af ham forfattet Project til politie:Ordnung (c) See Fd. 14 Septbr. 1774. (d) Cfr. Forordn. 24 Decbr. 1770. (e) Cfr. Fd. 20 Junii 1788. for (f) Dette Rescript efterleves endnu, fjont 3d. 20 Junit 1788, S. 21, bestemmer Sessionsstederne anderledes. (g) Etatsraad 7. Benzen, Juftitsr. P. Hjort, D. Hans Vandal, Amtmændene Chr. Moller og Chr. Sete demarch. 25 Martii. for Island, og det efter Fornødenhed at indrette, same med, Betænkende til Kongen indsende. 22 April. 25 April. 29 April, 1ste Post. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjemstift), ang. at Markedernes Tider i dette Stift efter den ny Stiil al forandres, og 10 Dages Tid længere udsættes. (Til gemene Mands bedre, Nytte og Beleilighed) (h). Rfer. (til Generalfiscal Brygman), ang, at hans Bestalling saaledes bør forstaaes, at han Tjenesten i begge Riger skal forrette, Fiønt Bestall. ikke egentlig melder, at hans Forretning sig over Norge skal strakke (i). Fundats for Navigations: samt Regne- og Skriver Skolerne paa Meen (k). Gr. Kong Christjan den Femte har gjort god Begyndelse dertil; og Kongen har ikke mindre draget Omsorg derfor. Forordn. af 8de Decor. 1696, §. 6, Befal. ste Ocibr. 1697, d. gde Novbr. 1701 og 3die Jan. 1702 skal holdes og efterleves af alle Vedkommende, og ders udi ei skee nogen Forandring, som fan være Skolerne til Skade, men vel til Forbedring; og de Midler, som allerede ere eller herefter vorde lagte til samme Skoler, eller og nogen af sær god Villie og Direction dertil give vil, skal til Skolernes Brug og Fremtarv alene anven des og forblive, og ei til anden Brug henvendes under Kongens og Arve Successorers haieste Unaade og Straf. 2den Bost. Directeurene for Skolerne skal særdeles lade sig være angelegen: 1) at Skolernes Midler blive vel consers verede, og ei udsættes uden paa visse Steder imod gob Forsikring, Caution eller Pant, saa at Skolerne altid fan være forsikrede om Capitalen og den aarlig Rente AC (h) Bortfaldet ved Fd. 21 Febr. 1705, og Rescr. 14 April 1747. (i) See Instr. 23 April 1751, især, s. 4. (k) Noget forandret ved Rescr. 7 Novbr. 1727 og 26 April 1737; cfs. R. 4 April 1781. at nyde uden Skabes Lidelse: 2) over alle de Penge til 29,April. Skolerne, som forefalde at oppeVærge, skal de lade holde rigtig Cassabog paa Indtægt og udgift, som hvert Aars 11 Junii og 11 Decbr. af dem samtlige, eller og saa mange af dem, som tilstede ere i Kjøbenhavn, skal estersees, salderes dg klar gjøres: 3) naar de befinde, at Skolerne til nogen af forbemeldte Tider har 4 til 500 Rptr. eller derover i Behold, skal de drage Omsorg for, at Sainre enten strax paa Rente imod Pant og Forsikring kan vorde udsat, eller og næste halve Aar derefter, med mindre nogen of Pengene til Skolens Bygninget og Reparationer eller i andre Maader nødvendig behøves: 4). fan det være nogen af Directeu rernes Leilighed selv at holde Cassabogen hos sig i Forvaring tilligemed alle Skolens Original Breve og Documenter, Protocoller, Boger og Breve, da maae det skee, dog efter de flestes Vota, og ham da at godt gjøres paa en troe og flittig Person, som han selv ans tager og er responsable for, til at gaae om med Collect bogen i Kjøbenhavn (1), og indsende Pengene, saa og indføre i Protocollen ale ho is om Skolerne udfærdiges, aarlig 24 Rdr.; men, kan det ikke være nogen beres Leilighed, saa maae de betroe en sufficant Mand af Ind vaanerne i Kjobenhavn at være Cafferer for Skolen, imod en vis Procento aarlig derfor at nyde, foruden bes meldte 24 d. til en Person, som gaaer om efter Pene gene og med Bogen, og ba en af Directeurerne selv at holde Contrabog, som Qvitteringerne tilligemed un derskriver, hvilke Qvitteringer, hver efter Materiend Inde hold skal være trykt, og Skolens Segl sættes derunder: 5) Skolens Penge: Beholdning og Breve skal forva res (See Rescr. 6 Novbr. 1739 (Side 781) med Noterne n og o. III. Deel, 29 April. res i et dertil med Jern beslaget Skriin med 2 Laase for, enten hos en af Directeurerne eller og indsættes paa et Sted, som det kan være i sikkerste Forvaring, saasom Directeurerne samtligen det bedst og raadeligst cragte: 6) naar Skolens Casserer har ladet indsamle og til sig annammet efter Collectbogen til 200 Sb., saa skal de indsættes i Cassen i Forvaring, med mindre han kan stille sufficant Caution for saameget, som imellem IIte Junii og 11te Decbr. fan være at indsamle, da Cassar bogen falderes: 7) Direct, skal være omhyggelige for, at Collectbogen for Bjøbenhavn bliver Tid efter an den henbragt til alle dem, som de eragte at fan være fors muende og inclinerende at vil give noget til dette Berkes Indrettelse og Fremvert; 8) og ligeledes for de Collect bøgers Befordring, som i Stifterne behøve at omsens des, og det, som derudi gives, paa bedste Maade hvert Aars 11te Junii til Cassen at indcasseres, hvorudi Stiftamtmændene og Biskoperne, hoer i sit District faa og Khavns Magistrat same alle Andre Kongl. Betjente skal være dem beforderlig (m): 9) over fos lens Breve og Documenter skal altid være 2 ligelydende Registrature, den lene ved Brevene i Cassen, og den Anden i en af Directeuvernes Forvaring: 10) de skal og tilsee, at Inspecteurerne, benævnte i go. af 8de Novbr. 1701 5te Postes 20en Art. (n), aarligen til hver 1ste Maii lade aflegge rigtig Regnskab for folernes Indkomster, som paa Meen oppeVærges; og naar Inspecteurerne har forhørt og efterseet samme Regns skaber, og der findes nogle Mangler der udi, da skal samme mangler udsættes og leveres til de Vedkommen des Erklæring; og derefter, naar de derpaa bar besvaret og erklæret sig inden næste IIte Junii, indsendes til Direcs (m) See ibid. (n) See Rescr. 6 Martii 1739. Directeurernes Decision (o); og, efter at Regnskabet 29 April. saa til Qvittants er befordret, skal samme vittantser af Inspecteurerne udfærdiges, og videre af Directeu rerne paategnes; af hvilket aarlige Regnskabs Indtægt og Udgift skal indsendes til Directeurerne fra Inspecteus rerne en rigtig Extract, at dessen Summa i Hoveds Cassabogen til Efterretning kan indføres: 11) een eller to af Directeurerne skal garlig eengang i beqvem Tid besøge Skolerne for at eftersee, om Alting dermed christelig, retfærdelig og vel af alle Vedkommende om gaaes, og rette hvad Brøst der maatte findes, og elfers saa stal samtlige Directeurerne, eller saa mange i Khavn tilstæde ere, resolvere strax paa alle de Memorialev til dem indkomme, som Skolerne kan være vedkommende, og ellers beordre alle Skolernes Indtægter, eller Udgifter, thi uden deres Ordre eller Approbation maae ei nogen Udgift i Regnskaberne passere; dog maae Inspecteurerne uden Forespørgsel lade bekoste hvis Slikkerie paa Takke, Binduer, Laase og andet Saadant ved Residentserne og Skolen funde forefalde, og det Samme i Regnskaberne for Directeurerne at passere, dog at Summen ei overs gaaer aarligen 24 Rd. Inspecteurerne stal og i Almin: 3die Post. delighed drage Omsorg for Skolernes Nytte, Gavn og Conservation efter Fd. af 8 Novbr. 1791, og i Sær. deleshed beopagte: 1) skal Byfogden gjøre aarlig over 1ste Maii Regnskab og Rigtighed for alle Skolernes Indkomster, som falde paa Moen at oppeVærge, samt det revideres af Inspecteurerne inden den 11te Junii, og Antegnelserne med des Erklæring og Beviser indsens des strax til Directeurernes Decision (P); derefter opsæt ses og underskrives Qvittantsen af Inspecteurerne, og authoriseres af Directeurerne, som i 2den Postes rode D2 (o) See Forordn. 23 Febr. 1748. (p) See ibid. Punct 29 April. Punct meldet er: 2) over alle de Indigter og Ubalf ter, som falde ved Skolerne, og saavidt som ommeldt er i 2den Postes II Punet, stal Inspecteurerne inde give deres Memorialer til Directeurerne, som derpaa efter befindende Beskaffenhed have at resolvere, og ders our Ordre meddele; ligesaa paa alt Andet, Skolerne i andre Maader vedkommende; 3) skal Byfogden i sær drage Omsorg for hvis Ungdom af Godtfolkes Børn, som der eil Skolerne kunde blive forsendte, og ikke saa lige vide nogen visse Tilhold der i Byen, at han dem med Logemente, Tvet og Spiisning' for en vis Penge facer forsørget; og hvis han den saaledes selv antager, maae han til Huusholdningens Fortsættelse ops peVærge af Bonden Landsbykirkernes Tiende og Lands gjelde Korn saavelsom Pensionerne, og derfor efter Birkekjøbet ved Kirkernes og Skolens Regnskaber gjøre Rigtighed; for samme Ombu og Umage stal ham tillag ges aarlig Løn 24 Sb., og til frivmaterialier 6 Rd. 4) med begge folernes Lærere og Disciple stal Inspecteurerne have Indseende, at Alting chriftelig og vel tilgaaer, og hvis nogen Brost findes, og de der ikke selv kan remebere, saa andrage de det med sine Oma stændigheder for Directeurerne, som derudi efter Billigs hed haver at resolvere: 5) skal de lade forfærdige en Casse med 2 Laase og Nøgler, hvorudi alle Skolens Breve og Regnskaber samt Penge, som aarlig i Behold blive, fan forvares, hvortil 2 af Inspecteurerne skal have hver sin Nogel; og, skulde den Person, der betroes Indtægt og udgift, ei kunne stille Caution, maae ham ei betroes mere tillige i rede Penge end som Too Sid. med mindre Inspecteurerne selv dertil vil svare; alt det øvrige bør at være i Cassen, som paa et fillert Sted, enten i Kirken eller Navigationsskolens grundmuurede Huus, i god Forvaring skal indsættes, saasom Direc teurerne teurerne samtlig det bedst og raadelig eragte: 6) In: 29 April. Tpecteurerne al strax indgive til Directeurerne rigtig Forklaring over al det Tillæg, som forhen har været brugt til den latine Skole paa Møen og dessen Be tjente, hvis Capital til Renter af 5000 Sldr. skal have Gedraget, til den 1ste Mait 1702, og Beholdningen at lægges til Skolernes Capitaler, som ere paa Moen, at Renterne deraf aarlig fra den Tid af fan beregnes Sfo. -lerne; og maae Insp. ei noget af Skolens Midler paa Rente udsætte uden imod Pant eller anden Caution, som Directeurerne først fan erfjende at være sufficant til at holde Skolerne stapeslss, thi uden Directeurernes fo regaaende Tilladelse maae ingen af Skolens Capitaler udsættes eller Mogen Noget betroes: 7) Insp. skal meb deles et Signet af Direct., hvormed de lade besegle alle Skolens Breve, eg det, som af Skolerne, dependerer; og skal Skolens Breve fra og til Directeurerne i Posthusene være frie for Postpenge (q): 8) Insp. Eat og meddeles af Directeurerne en gjennemdragen og forseglet Protocol og Caffabog, hvorudi de det Forefaldne rigtig ved Dag og Dato skal lade indføre; eg har Byfogden efter iste Punct at holde samme Bøger i Rigtighed; Præsten som Formand for Inspecteurerne skal det staae frit for at sammenkalde de andre Inspecteurer, naar forneden gjøres, og ellers lade sig forevise Caffabøgerne og Protocollerne til Eftersyn, haar han det fornøden eragter: 9) Skolernes Regnskaber skal forfatted efter den Model, som Loven anbefaler ved Kirke-Regnskaber, især ved Forfatningen paa Skolernes Inventarium, som det i Fremtiden forandres eller formeres. Skolerne skal 4de Vosk. nyde og beholde alt det Tillæg, som t Fd. Sde Novbr. 1701, 4e Post er anført, hvoraf den forrige latinske Skoles Indkomst bestaaer i efterskrevne: 1) Menterne 23 (a) Ophævet ved F. 16 Junii 1771... af 29 April. af de Legata og Skolens Capitaler, som hidindtil paa Rente har været udsat, hvilke Legata Ord fra Orb skal indføres i Protocollerne, som nu for Insp. sal indrets tes; 2) Degnenes Pension til Skolerne af Tiendefornet i de 5 Sogne, som beregnes for den femte Deel af deres Korns Indkomster efter Loven og Fd. af 3die Jan. 1702; 3) Liigpenge og Discantpenge efter gammel Sedvane, som derefter deles imellem Skoleholderen og Disciplene efter næstfølg. ste og 6te Posters videre Formelding; 4) Stege : Sogns Degne. Indkomst i Korntienden, som er den tredie Deel imod Præstetien den; 5) de aarlige Genanter af Kirken efter Kirkebo gen 2 Tor. Rug og 8 Rdlr. i Penge, som hidindtil har været giver til Rector Schole og Hørernes Løn; 6) Tave lepenge om Onsdagen og Fredagen, hvilke strax skal benlægges i en 231ok, som dertil paa beleilig Tibi Kirfen skal opsættes, og hver 1ste Mati af Insp. aabnes; Provsten kan ordinere en af Substituterne, som han fan betroe til at omgaae med Tavlen: 7) Kjendelser af de Bøndersønner paa Moen, som efter Fd. af goe Decbr. 1696, §. 6. bør at holdes til SoMandskabet, om de derfra vil være befriede, da at give for een Gang til Navigationsskolen 20 Rdlr., hvilke Kjendelser ved Navn og Datum i Stole Regnskaberne skal forklares. ste Vok. Mavigations: Informatoren, som af Kongen er eller afte Artikel. verder beskikket, skal nyte aarligen 300 Rdlr. til Lan, fri Huusværelse, og Ildebrand for ham og Scholarer aar lig efter udvisnings-Ordre; Frihed for alle Slags perfonelle Skatter; af alle formuende Folkes Born, naar de have lært Navigationen, og fra Skolen dimitteres, en Recompence af 4 til 6 dlr., efter Directeurernes Godtbefindende; og efter Fundationen af gde Novbr. 1701 den 2den Postes 4de Artikel nyder han her for uden af de formuende Folkes Børn, som han infor merer merer i Mathematiske Videnskaber, item Fortification 29 April, nen og det, som hører til Artillerie og Constabelskab, a parte og billig Salarium eftersom han med deres Forældre derom kan accordere. Den, Danske Skole: Art. 2. holder, som tillige skal forsyne Sangen i Stege Rivke, hvilken af Biskopen paa Directeurernes Forslag skal bes ffiffes og forordnes, nyder til aarlig Løn: 1) Af Sfos lens Indkomst 100 Rb.; 2) Offer til de 3 store Høis tider, item af Brudefolk, Kirkegangsfoner og Bernes daab; 3) hvis han kan faae af Byen for at læse for Byens Ungdom efter Aftensang; 4) de halve Liig og Difcant Penge, naar han Samme forsyner; 5) efter Resol. 9de Martii 1700 ved ste Postes ste Punct af formuende Folkes Bern, naar han dem perfect i Regnen og Skriven fra sig dimitterer, en billig Kjendelse 3 til 4 Rd. eller mere, eftersom Directeurerne determinere; 6) efter Fd. 3die Jan. 1702 en Substitutes Løn af Udby, Hovedskov, Lenemarke Byer, hvor han enten selv skal læse for disse Byers Børn, og lære dem deres Catechismus og Saligheds: Lærdom, eller holde en As sistent, som derudi, saa og med Sangen i Kirken, fan komme ham til hjelp; 7) fri Hunsværelse, som for ham paa Skolent Befoftning indrettes; 8) Frihed for alle Slags personelle Skatter; 9) som han iligemaade skal lære og underviise Stege Byes Ungdom af Drenges Børn, saa og Baadmands Born paa Landet og i Kjøbe stæden i deres Catechismus og Borne Lærdom, maae han nyde af hvert Barn ugentlig af de meest Formuen des 4 B., og af de Ringere 2 ß. d., men de Fattiges Born for intet, og til den Ende skal han, foruden den almindelige Regnes og Skriverskole, holde en aparte Skole i sit Huus for Indbyggernes Børn i Stege og de 3 Landss byers samt Baabsmænds Børn, som er ommeldet, der at lære dem deres Catechismus og Saligheds Lærdom, 24 indtil 20 April. indtil nogen af dem fan komme saa vibt, at de i Segnes Art. 3. og Skriver Skolerne kan forflyttes, At Bender og Baadsmænds Børnene i de andre 5 Sogne paa Lan det saavel som i Stege Sogn fan have nærmere Adgang til Læsen, Skriven og Regnen, som med større Bekost ning ellers fulde læres i Stege, der er Forældrene saa vidt fraliggende, skal der være en Skolemester i hvert Sogn, som skal boe i de der indrettede Skolehuse, og der nyde fri Huusværelse, saa og en Offerdag i hvert Segn næste Søndag efter Michaelis, og af hvert Barn, 6te Post. som gaaer i Skole, 2 ß. d. om ugen. Disciplene i begge publiqve Stofer, hvis Tal i det højeste skal være i enhver af Skolerne 24 til 30, skal uden forskjel nyde fri Information m. v. efter Fe. af 8de Novbr. 1701, uden alene forommeldte liden Recompense og Kjendelse; herforuden 1) naar Skolernes Midler det kan taale, nyde fri Skrivmaterialier og Instrumenter; 2) fri Ildebrændsel, 3) Fribed for alle slags personelle Skat ter, saa længe de ere der i Skolerne, 4) Liig og Di feant: Pengene skal deeles i. 2 Parter, den ene Part til Skoleholderen, den Anden til Disciplene, som efter Provstens Gottbefindende til dem skal uddeles, som det bedst meritere; 5) efterhaanden, som Stoler nes Capitaler tilvere, og Senterne det fan taale, mage forst de Wldste i Skolerne, og siden alle de Andre, ny de frie Logemente, Suusværelse og underholdning; 6) imidlertid maae 12 Fattige af Baademænds effer, Bønder Sonner paa Msen eller af Indbyggernes i Ste ge, og i Mangel af dem, da andre fattige Folkes Børn fra andre Provincier, dagligen, de Dage de søge fo 'en, nyde 2, 3, a 4 ß. d. til Øl og Brød, indtil Sfos ferne komme i Stand, at fan give videre Kost; disse Penge skal af Skolens Midler ved Sognepræsten i Stege efter Informatorens eller Skoleholderens Attest ubbeles uddeles om Mandagen for den næstforegaaede Uge; men, 29 April, forsommer nogen af dem 2 a 3 Dage, uden Svaghed det forhindrer, da nyde de ingen Tillæg den Uge, og ellers ei for flere Dage end de virkelig har været i en af Skolerne over hvilken Uogivt Insp. hver Qvartal skal indsende speciel Beregning, som Direct. have videre at eftersee, og dets Beløb til Udgivt approbere: 7) men fornemmes, at disse Ugepenge blev til nytte forbrugt, hvis Børnene selv fil Pengene i Hænder, maar Skoleholderen efter deres Fornødenhed dispensere derover, naar Børnene eller Forældrene ei dertil kunde betroes, paa det Bornene ei skal gaae nøgne: 8) foruden hvis disse 12 fattige Børn saaledes er tillagt i den publique, Regne og Skriverfrole, maae andre fattige Børn baade i den publique og den private Skole, som Skoleholderne skal holde hjemme i sit Huus, nyde Sko og Badmel til Blader ved Juletider, saa og Noget til Bøger og Skriv Materialier, som de hidindtil nydet haver, hvilken Distribution aatlig ved Juletider skal skee af samtlige Insp. paa St. Thomadag, da Disciplene har iser at vise, bead Forfremmelse de Naret om har gjort į deres Læsen, Segning og Skrivning; og skal Informa toresne vare overværende ved den Eramen, som skal hols des aarlig i den danske Regnestele: 9) maae den Ung dom, som i disse Skoler er oplært, frem for Andre være putoriteret til Substituters og Læreres Plads paa Landet i Bondeskolerne, eftersom deres Flid, Gudsfrygt eg Stikkelighed kan være (r): 10) skal Disciple ne i Navigationsskolen ligesom Baadsmændene der pas Landet have Feldtfjæreres Opvartning for intet i de dem der paakommende Svagheder: 11) maae Stoles børnene i alle Skolerne have Sorlov fra Skolegang alle Onsdage og Fredage, undtagen en Time om More D5 (1) Sce d. 23 Jan. 1739, 1. 3. gene 29 April. genen, item Forlov Loverdag Eftermiddag, saa og Eftermiddagen for alle Feste, og ellers hele Junii Maaned aarlig. 12) Hvis nogen Indbyggere der i Byen eller udenbyes findes at give Ungdommen Til hold i deres huse med Spil, Drik, Dobbel og ans den Usommelighed, saa og forundes dem uden Huset nogen Brændeviin eller stærk Drik, da skal de Sfyls dige, som saaledes befindes, straffes efter Sagens Be faffenhed og Inspecteurernes Sigelse, og: om Sa gen befindes at vore af sær Vigtighed, da at remitteres til Directeurerne: 13) maae Ingen, i hvo det og være fan, betroe nogen af Ungdommen i Klæder, Vare, Penge eller Andet, under hvad Navn det nævnes fan, uden foregaaende Inspecteurernes skriftlige Tilladelse; hvis anderledes steer miste Creditorerne deres Rtav. 7de Poff. Med Sangen i Kirken, item Sangen, Læsning og Bon i begge Stolerne, skal forholdes saaledes: 1) Heer Morgen Kl. 6 om Sommeren og 7 om Vinteren begyndes Sangen med en Psalme; derefter læses Bønnen, og sluttes igjen med en Psalme, eftersom Biskopen det paa Meen lader ordinere; derefter bes gynder Lærerne med Underviisning til Klokken 10; Kl. I skal de samles igjen i Skolerne, først synge en Psalme; siden igjen anfanges med Undervisning til Kl. 4 om Vinteren og 5 om Sommeren, da de ende meo en Psamle, Bon og Sang, som oven er meldt: 2) i de svrige Timer, som Disciplene fan have tilovers fra Skolerne, maae Lærerne tage dem paa deres Kamre, som sig i en anden Videnskab videre ville øve, og dem der undervise. 3) Sangen i Kirken skal altid forret tes af den danske Skoleholder og hans Disciple, tile lige med saa mange af de Fattige i Navigationsskolen, som agte at ville participere i Liig og Discant Pen genes Deling, som før er meldt, dog at Tallet ei blis ver ver over 24, som nyde Uddeling. 4) Med Sangen 29 April. og Bønnen Morgen og Aften i Kirken skal forhol des paa den Tid og Maade, som Biskopen det ved Sognepræsten lader ordinere. Lærerne og Disciplene sde Post. i begge Skolerne skal, faa længe de ved og i Skolerne forblive, dependere og svare under geistlig Ret; men ellers skal alle smaae Sager og alt Andet Skolen vedkommende, vidtløftige Processer og Pengespilde at forekomme, afhandles af Inspecteurerne, og hvis der ei af dem skee fan, da remitteres der Directeurerne, og skal forblive ved det, som de da derudi endelig resolvere. Alle Skolen vedkommende Sager maae skrives paa 9de Poff. uftemplet Papiir (s). Forbedring i de Privilegier, som fer Kjøbstæ 29 April. den Bergen den 1ste Maii 1700 ere confirmerede, (efter Ansøgning, til Borgerskabets des bedre Opkomst) (c). Ingen mane tillades Borgerskab der i Bergen med mindre de om deres flikkelige forhold god Attest kunne forevise, ei heller sig i Byen nedsætte, uden den lader sig antegne for hvad Læring eller Haandværk han ag ter at nære sig af, hvor da Enhver forbliver ved sin 17æring, som han har ladet sig tegne for; og maae han hverken selv eller ved sine Børn eller folk bruge eller have rambod, Bryggerie (til at sælge D1), Brændeviin eller Tapperi, med mindre de den Næring ville overgive, som de sig have laber tegne for, under dets Forbrydelse, som de have med at fare, og 10 Rd. Straf, saa ofte de dermed betrædes (u). Saa skal og ingen (s) See Fd. 27 Novbr. 1775, §. 25. (t) See i Almindelighed Rescr. 3 Maii 1720, 27 Junii 1734, 29 Aug. 1755, 27 October 1774 (Stfr.) 26 Martit 1783, 2 Julii 1784, Julii 1785 og 23 Maii 1788. (u) See Rescr. 18 April 1761 og 24 Septbr. 1762. §. 1. $. 2. 3. 29 April. ingen benbyesmand, som enten allerede boer paa Lam det, eller sig der herefter nedsætter, nyde nogen Borgerskabet tilhørende Frihed, men de alene, som med des res Familier virkeligen i Byen boe, og der som andre Borgere skatte. Indbyggerne i de 4 Solehne, Zord. moer, Zummedalen, Fosen og Romsdalen, skal det staae frit for, selv deres Vare enten til Bergen eller Trondhjem at føre, men Bergens Borgere maae ei til bemeldte Solehne fare, Rjøbmandskab at drive, eller noget Kræmmetleie der oprette imod Trondhjems Byes forundte Privilegier (v). Alle udenbyes Boende uden Forskjel, enten af Civil eller Militair-Stand, Præster, Fogder, Skrivere, Lehnsmænd, Strands siddere, Gastgivere, Bønder, Bender Sønner eller Drenge, Huusmænd og Pebersvende, maae ei noget Kjøbmandskab paa Landet drive, men skal være forpligtet, deres Vare til Byen at føre, og dem der paa Torvet til Bergen Byes Borgere, og ingen Anden, under hvad Prætert bet være kunde, at sælge og afhænde; saa maae og ei heller nogen Udenbyesmand (undtagen de fra Lordlandene, som ere til laste at handle med de Contoitske) kjøbe deres Fornø denhed hos Andre end Bergens Borgere under Straf af 10 Sb., naar anderledes befindes; sammeledes maae og ei heller nogen Udenbyesmand kjøbe nogen Vare af Skiberumme paa Fjorde eller Ubhavne under 25 Rd. Straf, eller af Skibe, som i Byen eller paa Vaagen ligge, førend Liggedagene ere overstandne (x). Ilis gemaade skal det være Lordlandsfaverne saavelsom og alle andre udenbpesmænd, som til en Borger i Bergen Noget fyldig er, forbudet, fine Bare til anden Borger at sælge, førend han sin Skyld hos ham betalt ha ver; (v) See Veiv. 5 Febr. 1732, Cap. 1. (x) See Prom. 15 Maii og Rescr. 20 Aug. 1790. ver; dog skal han hos sin Creditor i Salg og Kjob nybe 29 April. Markedsgang. All Forprang skal aldeles være forbuden §. 4. og afskaffet, hvorfore ingen Kjøbmand, Borger eller Contoirske, Sfindkræmmere, Baadsmænd, Flytningsmænd eller Andre maae fare ud af Byens Vaag imob Stibe Jægter eller Baade, til at gjøre noget Forkjøb eller ved andre paa Landet lade slutte noget Forkjøb, førend Fartøierne ere komme ind for Slottet, og enten for Anker eller Landrouge sig have fastlagt; langt mindre maae Nogen understaae sig at udfare eller omstrippe paa Landet, nogen Slags Bare at sælge eller indkjøbe, under 10 Rele. Straf første Gang, og dobbelt saameget anden. Gang, naar herimod gjøres, og derforuden have Varene fortabt, som han ined faret haver. Dog, paa det Landmanden eller Bonden, som ikke altid for en rin ge Ting fan selv søge sin Nodtorft af Salt, Meel, Hamp &c. i Byen, ikke maatte blive forlegen, da stal faamange Kræmmerleier paa Landet indrettes, som Stiftamtmanden med Magistraten og de 16 Borgere befinder fornøden at være, iblandt hvilke fornemmeligén skulle vedblive de, som over 30 Mar været have, saafremt de hinanden ikke forner ligge. Eiermændene deraf fulle være Bergens Kjøbmænd og Borgere, og ingen Ans den; og skulle de derpaa nedsætte skikkelige og ædrue Tjes nere og Folk, der ærligen og oprigtigen skulle handle: befindes det anderledes, og Aarsag til billig Klagemaal gives', da skal Eiermanden selv dertil svare og stande til Rette. Alle Andre forbydes nogen Handel paa Lan det at drive, og de, som hidindtil, under Navn af Borgerskab, nogen Handel der have brugt, skulle sig under forbemeldte Straf derfra entholde, til Byen flytte, sig der nedsætte, og efterdags ei tilstædes, dess lige Handel paa Landet mere at drive; ei heller maae nogen Bergens Borger eller Anden, som i Stiftet i Sifter 9. 5. 29 April. Fisketiderne paa Fiskerie udfare, nogen Kiøbmandsskab med Bonden eller Andre drive, under Varenes Forta belse, og desforuden To Rigsdalers Straf, naar han det gjør (y). Ingen Fremmed eller udlændisk tilstedes nogen Oplag i Bergen af sine Vare at gjøre, men være forbunden paa Torvet at sælge dem en gros; og nyde Borgerne i Liggedagene Forkjøbet. Fremmed maae sig ei heller længere ophalde, end Skis bet, som han er ankommen med, der bliver. Saa tilstædes Fremmed eller Gjæst ei heller, med Fremmed eller Gjæst at kjøbe eller sælge. Sremmed made og ei heller meer Fisk, Smør, Tallig eller andre Bare af Bønderne eller første gaand kjøbe, end som de, imidlertid de der ligge, til deres Fortæring behove. Ei heller maae nogen Contoirske, eller nogen Unden under deres Navn og et Sfin, noget for fremmed af Jægter eller Baade indkjøbe eller sælge under Barenes Fortas belse og 25 Rdlr. Straf, naar de betræffes derimod at gjøre. Men Fremmede skal enten selv eller ved de förs orenede Byens Meklere Barene af Kjøbmændene, og ikke af Udenbyesmænd, indkjobe, og derfor ei heller nos get Slags Vare, Bord eller Tommerlast af Jægterne eller Fartøierne annamme; men alene af Borgernes Hufe, Boder og Pladse. Det skal være Bjerlinger, Drenge og Piger, som omløbe i Gaarbene paa Jægter og Baade saavelsom og paa Gaderne med Kræmmerie, forbudet Sligt herefter at gjøre under Varenes Forbrys delse, som de have med at fare, og 5 Rdlr. Straf, naar de dermed betræffes; kunne de ei betale Boderne, da straffes de paa Kroppen (z): deg skal hjemmegjort 5. 7. Lerred og gamle Rlæder ei dermed være meente. In gen, som ikke haver taget Borgerskab, tilstedes at paa §. 6. tage (y) See Prom. 22 Aug. 1777, og R. 27 Decbr. 1782. (z) See Fd. 4 Aug. 1742, S. 20. §. 8. tage sig fremmedes Commissioner, ei heller maae de 29 April annamme eller oplægge for Negen, som i Stiftet eller paa Landet boer, noget Slags Gods, være sig Tjære, Saugbord, Smer, Tallig, Kjed, Sfind eller andre Kjøbmandsvare, siden for dem til Fremmede at fors handle, under Barenes Forbrydelse og 25 Ror. Straf. Tiltales Nogen, som der bæres Mistanke til derfor, da værge den sig med Eed, eller være forbemeldte Straf undergiven; thi hvis saaledes fra Lehnet til Byen føs res, og oplægges til at sælge, skal til Borgerskabet alene forhandles. Tønde Stavre og Botner, Baandstager og Tønde Baand falbydes til Fremmede, saas som Skotter, Engelske, Hollænder etc., at maae fæl ges eller af Ind- eller udlændiske 8 Mile omkring Bergen at maae udstibes til fremmede Steder (a); men hvis Nordfarerne eller andre Indvaanere til deres Fornødenhed behøve, staaer den frit for at indkjøbe, og med sig hjemføre. Efterdi Benderne nu i nogle Aar mere end tilforn for Vegtens Skyld ikke skal have udskjaaren Rygbenene saa fuldkommen af Fiskene som det sig bør, hvorover Fisken forderves og gjøres til Vrag paa andre Steder; saa befales de at udfkjære Ryggene 3 Led neden for Naulen af alt flakt fisk, som de enten tørt, saltet eller fersk til Torvet fore; hvis flækket Sift, som ikke Aar 1703 saaledes befindes condicioneret, skal være forbrudt, og den, som saadan gik leverer, skal derforuden bøde af hver Fisk 2 ß. til Fattige (b). Som og Bønderne skal føre til Kjøbstæderne meget uforsvar, lige Tjære Tønder, hvoriblant skal findes Nogle, hvis Botmer og Stave skal være ved en Haandbred tykke, hvilke foraarsage stor Miscredit af Norske Tønder
(a) Ikke igjentagen ved Toldfd. 1768; cfe. Fd. 12 Sept. 1753, Cap. 4, S. 5. 6.0g 10, samt Fd. 7 April 1777, §. 4. (b) See Sd. 1753, Cap. 1, §. 3, 5. 9. §. 10, 6. 11. G 29 April. der paa andre Steder: saa stal Politiemesteren i Bers. gen med Tønderne samt Maal og Vegt have forsvarlig Indseende, saa at de derom udgangne Forordninger efterleves, som det sig bor. Betræffes Nogen med saa danne falske Tender efter 1702 Aars Udgang, skal den for hver false Tonge give til Straf 2 Nölr. (c); og skal herefter ingen Kjøbmand eller Borger annamme nogen saadan Bare, førend de af Pragerne ere blevne vragede: Fulde det befindes, at Pragerne lade udygtigt og fals Gods og Tønder passere for dygtig og gode Tønder eller Gods, da første Gang, de saaledes betraffes, erstatte de Skaden, og derforuden bede for hvert Stykke 4 Rd., anden Gang mister den Skyldige fin Bestilling (d). Og fansom endeel af dem, som under det Navn af Baadsmænd paa Havn ikke alene skal bruge borgerlig Næring, men endog desforuden det hele Stift omstrippe, og med Forprang opjage de begjerligste Vare, ikke med deres egne, men med Andres Penge, saa al de herefter enten blive bosiddende der i Bergen-By, og sig der nære af saadan Næring, som de ville, eller, om de heller have Lyst at boe paa Landet, da sig der nedsætte, og paa et Sted nære enten som Bonde, Gjestgiver eller Øl. tapper: men hvo, som antræffes efter 1702 Aars For lob at omstrippe i Stiftet med Rjøbmandskab, have ikke aleneste forbrudt hvis han haver med at fare, men endog desforuden give 10 Rdlr. til Straf; lige Straf skal og de Borgere, som dem udrede, være undergi pen (e). Udenbyesmænd, som eie huuse og Lien. domme i Bergen, og selv ikke der boe, skulle betale den Contribution og Rettighed, som egentlig derpaa) §. 12. er (c) See ibid. Cap. 4. (d) See ibid. Cap. 2, Anordn. (i Rescr.) 7 Oct. 1754, Cap. IV, A. 13, 15, No. 3, og Plac. 29 Junii 1775. (e) See Fd. 9 Aug. 1754, 9. 9. 5, 19, 20, 0g 4 Aug. 1742, 9. 20. er lagt (f). Hvo i Byen Heste eller andet Qvæg vil holde paa Byens Mark, betale derfor til Byen Noget aarligen efter Magistratens Sigelse. Ingen maue lade Sviin gaae ud paa Gaderne: findes Nogen paa Gaders ne da maae de optages og gives til Fattiges Huse, og derforuden 1 Rd. for hvert Sviin. Hvo som henbæ rer, fjører, eller faster nogen Ureenlighed paa Byens Almindinger, Gader, Dunger eller Stræder, saas vel som Engen, skal straffes med Hals: Jernet: skeer det med deres Huusbondes Villie eller efter deres Ber faling, da være Tjenestefolket fri for Straf, og Huus. bonden for hver Gang bobe 4 No. Bjørerne, om de der begaae, skulle samme Straf være undergiven. Ellers stal Rjøreren sig lade noie for hvert Las, han borttas ger, efter den Taxe, som Magistraten med Polities mesteren og de 16 Mænd derom anordner. Men Almindingerne, Engen og Torvene i sig selv skulle af Dragere, Flytningsmænd og andre Arbeidsfolk, som af gammel Tid har været Sædvane, gjøres og holdes rene; findes nogen af dem derimod modvillig, naar de ere blevne advarede og tilsagte, da straffes den Modvillige første Gang med als Jernet, og anden Gang forvises Byen (g). Enhver, som har Huuse og Eiendomme i Byen, skal Gaderne med Steen Bro, saavidt deres Fortog strækker, lade holde jævne, og de, som Husene beboe, skulle lade holde Gaderne ryddelige og rene. Med denne og foregaaende Post skal Polities mesteren have flittig Tilsyn, at de efterleves (h). Saasom og Haandværksfolk skal beklage sig, at deres Drenge (f) Cfr. Anordn. 10 Maii 1707 og N. 7 April 1774. (g) See Rescr. 1 Aug. 1732, d. 24 Jan. 1710, P. II. C. 6, og Instr. 9 Decbr. 1746, 9. 9. (h) See ibid. III. Deel. 3 1702. J 29 April, 9. 13. §. 14. 5. 15. §. 16, 29 April. Drenge ofte løbe af deres Lære, forend de halv have ud S. 17. 5. 18. f. 19. lært, og begive sig i Tjeneste under Garnisonen eller Artilleriet, ikkun at de derved kan have Skjul at fuste paa deres Haandværk, Amtsmesterne ikke til ringe Ind pas og Afbræk, da dog saadanne Fustere hverken til Byen eller til anden Contribution Noget svare: saa forbydes hermed nogen Læredreng, førend den fine Le re Aar har udtjent, under Garnisonen eller Artilleriet at antages. Ingen i Bergen By skal efterdags veb monopolier nyde eller have nogen Frihed paa nogen fær handel alene for sig eller sit Huus i Byen at bruge, men al handel skal være fri til samtlig Borgerskabets Nytte og Fordeel (i). De Tydske, som ere privilegeres de og have deres Stuer og Tilhold paa Contoiret, skulle entholde sig fra al Sactori, og efter Privilegierne alere forblive ved deres Handel i ordlandene, og sig ikke med andre Skibe eller Bare bemænge, end de, som enten komme eller gaae directe fra og til deres Herskab: iligemaade maae ingen Geseller tilstædes ved Contoiret sig at opholde, eller nogen Handel bruge, naar den ikke til nogen Herskabs Tjeneste henhører. Hvo, som betræf fes herimod at gjøre, have forbrudt sin Handelsstue, og den derved dependerende Handel. De Contoirske skulle og ikke med Skibsbefragtninger paa Holland, Spanien eller Frankerig sig befatte, under Confiscation af hvis de saaledes dermed til Bergen føre (k). Derimod maae Bergen Kjøbmænd og Borgere under, vedbør lig Tiltale og Straf ikke understaae sig, noget fremmed Skib fra Bergen at befragte, saalange Danske eller Norske i Bergen til Fragt ere at bekomme (1). Saa som 16 Mænd af Borgerskabet allern. ere forordnede, tilligemed (i) Cfr. Fd. 4 Aug. 1742. (k) See Anordn. 7 October 1754 med de hos Gamme paaberaabte Anordn. (1) See Rescr. 16 Martii 1753§. 30. tilligemed Magistraten i Agt at tage hvis som angaaer 29 April og forefalder til Byens og det gemene Bedste at obser vere, da skal det derved fremdeeles forblive, og de 16 Mænd for andre Byens Bestillinger være forskaanede; og, naar nogen af samme 16 Mænd ved Døden afgaaer, da maae de Efterlevende under sig selv, efter som hid indtil fædvanligt været haver, i den Afgangnes Sted en anden Medborger dertil udvælge (m). Og efterdi Stadss hauptmanden ofte skal foraarsages at lade samle de 16 Mænd, naar Byens Forretninger der udkræve, da, naar Sligt behøves, maae han bruge Byens Vagtme fter til at lade de Vedkommende tilsige. Naar og Stadshauptmanden ved Deden afgaaer, tillades de 16 Mænd, at de i Magistrateno Overværelse enten en af deres egen Midler, eller en af Borger. Capitainerne, som beqvem og dygtigst funde eragtes, i den, afgangne Stabshauptmands Sted maae udvælge (n). De Boder, som i forskrevne Artikle findes indførte, skal forholdes med, og deles saaledes som følger, nemlig, Part deraf til de fattige, Part til Angive ren, og Part til Byen, hvilken Anpart, som Byen tilfalder, med hvis videre til Byen kan være lagt og tilhører (0) Stadens Ramner skal oppebære, og til Byens Gavn og Nytte efter de 16 Mænds Godt findende anvende, og aarlig for alt Saadant i Magi- Stratens Nærværelse for de 16 Mænd god Rede og Regnskab gjøre. 5. 21. Rentek. Skriv. (til Regimentskriveren i Sfan 29 April. derborg District), at for Indester Stat for: F2 Faanes (m) See Rescr. 2 Martii 1714, 27 Junii 1734, 9.21 4 Aug. 1747, 3 Martji 1786 og 18 Jan. 1788. (n) See benævnte Rescr. 1714. (o) See Rescr., 19 April 1713, §. 2, 25 Febr. 1715, 28 Junii 1737 24 April 1741 9 Decbr. 1746. §. 20, 08 27 Decbr. 1782, §. 5. 29 April. Eaanes de, som have Huuse i Sæfte, efter Fd. 31 Decbr. 1700, Cap. 3. A. 1; men, dersom de have nogen Tjes nestefolk, foares af dem folkeskat efter Forordningen. (Saasom Folkeskats-Sorpagteren soaer Indeßterfat af s Gadehuusmænd paa en Selveiergaards Grund i Sorring, Dallerup Sogn, alligevel de i Krigs Jordebogen findes indførte, og virkeligen have faßtet de af dem iboende Huuse, samt af Gaardens Avl have i Brug, og i faa Maade kommer Bonden til Hjelp med at svare Forplegning af Gaarden til Cassen) (p). a Maii. 13 Maii. 13 Maii. 22 Maii. 26 Maii. 2 Junii. Resol. ang. et Bergen maae bave Oplagsfri hed i 3 Aar paa dei Toldrullen benævnte Vare (q). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang, at han herefter, naar han ved Svaghed ei er forhindret, indfinder sig hos de Committerede ved Politien, og tilligemed dem forretter hvis dem efter Instructionen og Forordningen om Politien kan vedkomme (r). Rescr. (til Magistraten i Trondhjem), ang. at efter 1701 Wars Udgang skal Povelsens politiemesterchar ge være ophævet (s). Rescript ang. Jordebøger over Island (). Anordning om Bygningsmaterialiers Kiorsel til Kirkerne, og om Kirkeværgere, i Aarhuus -Stift (a). Rescr. (til Politie:Retten i Khavn), ang. at antage sig de Sager, som herefter kan forefalde, Gaderne i Bjøbenhavn og Christjanshavn deres Reenholdelse veds (P) Anhang af Rescripter. Side 27; see Fd. 24 Dec. 11760.. (1) Af Lybeckers Udtog III. 365; see Toldfd. 1768, Cap. 14, Art. 2 og 7. (t) See Rescr. 25 Junii 1703 med Note. (s) See R. 23 Sept. 1763. (t) See R. 31. Aug. 1742. (u) Ganske ligesom Anordn. 13 Decbr. 1701 for Wiborg Stift. vedkommende, (saasom den derom befalede Commission er 2 Junii. ophævet) (v). Anordning om Bielkers og anden Lastes 5 Junii. Slipning og Nedflyoning ved det Hengsleqverk i Eger Præstegjeld udi Aggershuus-Stift (x). Gr. Commerceraaderne Niels Mechlenborg og Giord Andersen med Flere undersaatter have ladet andrage og sig beklage over den Skade, de have maattet tage paa de res Bjelker og anden last ved den store orden, som fore gaaer ved fornævnte Hengsle-verk, i det at Endeel, som med saadan Laft handler, ikke paa nogen Tid have fulgt den gamle Maade med samme aftes Slipning paa bemeldte Hengsle-verk, fem af Alders Tid har været vedtagen og brugelig, men Tid efter Anden, for en tiden Be- Foftning at spare, i Norden ladet den i stor Mængde paa Hengslet nedkomme, som letteligen har foraarfaget, naar en ertraordinaire Flom imidlertid indfaldt, at Hengslet Funde springe. Til saadan iorden at forekomme, anordnes: De Sangbrugende ved de privilegerede Sauger, saasom Sems, Soffieholm, Skjeldbreds og Fiskums Sauger, saa og de 15 der neden for liggende Sauger, som ved Saugreglementet tilladt ere at skjære paa beqvemmelige Tider, og samtlige tillige, for saavidt fre kan, skal slippe deres Tommer til Hengslet, dog ikke mere paa en Tie, end at ved forbemeldte Qverkhengs se ufeilbar kan blive beqpem at bommes, inden 3 a 4 Dage; og, førend saadan Tømmerslipning gjøres, skal de Interesserede om Tiden, Mængden og Maaden med hinanden gjøre Aftale, som af Alders Tider sæd vanligt haver været: og al samme Tammers Slipning proportioneres efter Saugernes tilladte Skuur i det allern. forordnede Saugreglement, og efter den Beholds ning af Tommer, de da allerede kan have ved Sau gerne. Og, paa det hengslet des snarere kan lettes, Skal der ikkun et maadeligt Qvantum af Tømmer paa 3 een (v) See Rescr. 28 Nov. 1716, gd. 5 Jan. 1731 og 7 Maii 1777. (x). See Rescr. 21 October 1707 og 14 Septbr. 1708, samt Plac. 10 Aug. 1791. §. 1. 5 Junii. een Eid slippes, hvorimod des oftere Slipninger kan gjø res, hvorved saameget mere forebygges, saavel deres egen Ulempe som Andres i Almindelighed. Skulde det og hændes, at nogen af disse Saugbrugende, enten for Mangel paa Beholdning af Tømmer, eller for anden vis Betænkning enten ikke funde eller ville gjøre Slips ning med de Andre, da maae det ham ikke forbydes, paa beqvemme Tider at gjøre Slipning for sig selv, naar det ikke skeer Andre til Fornærmelse, eller i større Mængde end han slippe burde, naar han haver været i Følge med de Andre. Skulde og de Interesserede i denne Tømmerflipning ikke stemmes om Tiden, Mangden og Maaden, da skal de Fleftes Betænkning føl ges, som allern. ere bevilget det største Qvantum af Stuur, og følgelig behøve det største Qvantum af Tømmer, hvorefter de Øvrige sig have at rette; dog saa, at Tømmerslipningen ikke skeer større, end den magelig fan afstikkes, og ved Hengslet derefter bommes inden 3 a 4 Dage i det længste, som sagt er. Denne deres Tømmerslipning skal strax med behørige Brot nings Sole faa forfølges, at Temmeret uden af paa flagelig Ophold, det snareste gjørligt er, udkommer, at der ikke siden ved Flommens Vert skulde foraarsage Mogens Ulempe, og dem selv et Ansvar til Andres Stabe, som saaledes Bretningen lader forsømme. Og skal Enhver holde Brøtningsfolk, som han haver Mængde af Tømmer til i Slipningen, boilfe Folk flice teligen skal efterrense Elven og Efierne, og tage det meeste Tømmer, mueligt er, med sig i Brøtningen: der efter, naar Tømmeret kommer paa Qverkhengsle, skal Tommerdragerne flittigen og uden al Modvillie stikke Tømmeret af, saa at ved Hengslet ufeilbarligen fan blive beqvem at bommes inden 3 a 4 Dage derefter t det længste. Skulde Tommerdragerne herudi tage nogen nogen Forsømmelse, eller og under en eller anden Præ 5 Junii. text afpresse ogen enten Penge eller andet, for at forhjelpe den igjennem Hengslet, da skal den, som saa dan Brøstfældighed overbevises, strax, naar paaffages, af de Interesserede i Hengslet afskaffes, og en anden dygtig Person i hans Sted igjen forordnes, hvis de Interesserede ikke selv vil indestaae og svare den Skades lidende. De 12 frie Sauger, som ere de fem Sems: Sauger, og fem Soffisholms Sauger, item I Skjelbreds og 1 Fiskums Saug, skal herefter som hidindtil anskaffe 24 Tommerdragere; saa skal og de 15 Saus ger der nedenfor, som ere tilladte at bruges, ilige maade anskaffe saamange Tommerdragere, som til des res Qvantum i Tømmerslipningen og deres tilladte Saug Fuur a l'advenant imod de andre frie Sauger kan behs. ves: hvilke Tømmerdragere stadig, samtlige og tillige, skal afstikke Tømmerer, saa at Hengslet ufeilbar kan være enten saa ledigt, at Andres Laft og de Retsende inden 3 a 4 Dage derefter kan passere frit derigjennem, eller der i der mindste kan beqvemmelig bommes inden 3 a 4 Dage derefter i det længste; og maae disse Tømmerdragere ikke opholde continuerlig at afstikke af Hengslet, saalange nogen Last derpaa er, som kan hindre Nogens Igjennemfart, under den Straf, som oven er meldt, anseende, at de, saavidt mueligt er, bør forekomme den Bekostning, Andre maae gjøre paa deres Tommer at bom me. Saa maae ei heller disse Tømmerdragere, i de Tider Flommen sætter sig i Vext, eller naar der maatte fornemmes nogen befrygtelig Skade, foretage sig andet Slags Arbeide, enten ved Tømmerkjørsel eller Andet, men stadig passe paa Hengslet og Tømmeret at afstikke, paa det ikke baade Hengslet selv og Andres Last ved deres Forsømmelse og Nærsogenhed til Stade skal komme. - Ale de, som bruge og handle med Bjelker og Lang- 4 Deed, 5. 2. 5 Junii. Veed, fra hvad Steder end drives, efter den allern. Skov Ordonnances Tilhold, skal ufeilbarligen, førend Las ften nedkommer til verkhengsle, lade den saaledes, som af Alders Tider sædvanligt været haver, hente, samle og flaade ved det Sted Sveaas falder, som er oven for Heftehengsle, og derefter sætte Lasten ned ved Landsiderne, indtil de beqvemmelig fan komme igjennem Qverk, som ufeilbarligen bør at free flaadeviis, og ikke anderle des. Da, paa det den Misbrug med de lese Bjelkers og lang Beeds Slipning paa Qverk maatte, bet meeste mueligt er, forekommes, da skal de, som dermed handle, herefter, som af gammel Tid haver været brugeligt, naar de have hentet og flaadet den største Deel af Lasten ved Sveaas, og den derfra nedsat, beskikke derefter fornoden Folk, der i nogle Dage fun." oppasse deres Last, som siden maatte hænde sig løs at udkomme, at de saas dan løs Last kunne samle, og iltgemaade flaadeviis igjem nem Hengslet nedsætte: saa bør de og i beqvemmelige Tider lade med behøvende Folkemagt saaledes passe paa deres Brotning, at Flommen ikke siden skulde hindre dem at sanke og flaade deres Bjelker og lang Veed ved Sveaas, og saaledes formedelst Sparsomhed paa Brøt ningens Bekostning eller Efterladenhed tage Prætert af en hastig paakommende Flom, og derved skade de Andre i deres Brug, saa og foraarsage, at dette Hengsleqverk funde springe. Skulde Nogen, være sig enten forbe. meldte Sangbrugende eller de, som labe fine Bjelker og lang Veed net komme paa Qverkhengsle, understaae sig at handle mod denne Anordning, da ei alene indestaae al beviislig foraarsagede Skade, men endog efter Forseelsens Beskaffenhed ansees med en Penges Mulct, naar det dem af den Beskadede lovlig bliver overbe viift. Rentek. Rentet. Resol. ang. Folkeskatten af Huus 20 Junii. folk paa Selveieres og Præstegaardes Grunde (y). Er det Selveierbønder, som selv Bonde:gerlighe den og Landgjelden til deres Gaarde ere berettigede, der Huse paa deres Gaardes Grund lade opbygge, da ansees de derudi Bosiddende som Huusfolk, naar de med Fæstebreve bevise, Samme retteligen af Herlighedens Eier at have fæftet; men, saafremt Herligheden de Bøns der ikke er berettiget, som lige Huse lade opsætte, da ansees deres Beboere som Indester, i Henseende Bon den da ikke kan have noget Fastebrev derpaa at give. De paa Præstegaardens Grund opbygte uses Be boere bør at svare ligesom Sædedegne, for deres egne Personer, efter Forordningens 2det Cap. 5te Art., men ikkun af deres Folk som Bønder (z). Kongel. Resol. ang. at det, naar Nogen fallerer, 11 Aug. ved d. af 17de Maii 1690 indtil videre skal forblive, undtagen den ste Art. om de særste Creditorer til de fleste og største Creditorers Accord at forbinde. (Paa Fore spørgsel fra Byfogden i Khayn, efterdi bemeldte Forord ning ved Fd. af 10de Septbr. 1701 er ophævet, va det nu tildrager sig, at en Borger bar falleret, og for Gield absenteret sig til Helsingberg, samt derfra tilskreven Byfogden, at han vilde tage hans forladte Bo under Forsegling til hans Creditorers Betaling, det han og har gjort, men ei veed, hvorledes videre dermed forsvarligst Fan forholdes, om ban al giore de vigilerende Creditorer efter Domme paa Ansøgning udlæg af Boet, eller at ban i dette og andre lige Tilfælde videre skal antage sig Mid- Jerne til Registering, Proclamation og Deling pro qvota imellem Creditorerne) (a). E5 Rescr. (y) Anhang af Rescripter. S. 29; see noie Fd. 24 Decbr. 1760. (z) See Resol. 14 October 1719. (a) See næsfelg. Rescript, Jd. 28 October 1702 03 18 Nov. 175711 Aug. 11 Aug. Rescr. (til Hr. Caspar Scholler m. fl.), ang. over et Project til en Forordning om Debitorer c. (b) at give deres Betænkende, og om de fornøden eragte, at den udgaaer. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. Certificats ser til de Bremer Contoirske (c), ligesaadanne som Kongens virkelige Undersaatter, eedsvorne Borgere og Indvaanere gives, dog at tage Reverser, at de ei miss bruges. 15. Aug. Rescr. (til Landmilitie: Seffionerne i Sjelland), ang. at de herefter skal holdes i Frideriksborg for Frides riksborg, Kronborg og Hirtsholms-Amter, i Kongens Lyngby for Kjøbenhavns og det nærmeste af Hirtsholms Amt, i Veebyholt for saamange af Vordingborg og Tryggevelde Amter, som ei have nærmere til Ringsted (d). 15 Aug. 18 Aug. Rescr. (til samme Sessioner i Fyen), ang. at de Herefter skal holdes i Nyborg for Vindings og Gudme Herreder, samt i Svendborg for Sunds Herred og Taa finge (e). Rescr. (til Politie Retten i Kjøbenhavn), ang.. Laugenes Deel af Bøder og Confiscationer ved Pos litien. I hvorvel den ste Art. i Fd. 22de October 1701 iblandt andet melder om Bøderne, som ved Politien falder, at deraf tager Politiemesteren Dele, hvoraf Han lønner Betjentene, og det Øvrige deles i 2 lige Dele, imellem Secretairen og Fiscalen; saa dog dispenseres nu derfra saavidt, at af det Gods, som i saa Maader her efter bliver udpantet og confisqveret, skal til Laugene betales (b) ligesom Overskrivten af F. 28 October 1702; see næstforest. Rescript. (c) Ligesom R. 23 Julii 1734. (d) (e) See Fd. 20 Junii 1788, 5. 21. betales de Omkostninger, som, paa Bonhafere at antreffe, kunne være anvendte, samt hvis Bodetlisau gene efter deres Laugs-Artikle tilkomme, men det Øvrige ftal til politie Cassen være hjemfalden (f). 18 Aug. Rescript (til Magistraten i Korfeer), ang. 18 Aug. Postsækkens snarest muelige Befordring derfra til 17yborg af vedkommende Sofolk (g). Gr. Paa nogen Tid er, ikke uden med stor misfornoielie, fornummet, den ridende Post meget seent, og langt over de Tider, som Postordningen tilholder, at han i Khavn og Hamborg bør være, er fremkommen, hvilket en stor Deel skal komme af Skippernes og deres Baadsfolkes Wanartighed og Skjødesloshed ved Beltene, at de efter Passagerer og mageligt Weir skal bie. Magistraten skal alvorligen tilholde Skipperen og hans Folk, som med deres Fartsi ferer Postsækken der fra Byen til Nyborg, at de, saasnart den ridende Post der i Korsøer ankommer, og de Breve ere udtagne, som En og Anden der ved Steden tilkommer (der strax skal fee), uden al Ophold og Undskyldning befordrer dermed deres Reise, medmindre at Vind og Veirlig maatte være san gjenstridig, at de amueligt kunde gaae over. Skulde og Veirliget være mageligt, men Vinden ikke far foielig, at de med Jagten kunde komme saasnart over som fee burde, eller og Veizliget funde være stille, saa haver Magistraten og strax alvorligen at foreholde Skipperen, at han, til Postsækken at overføre, en dygtig Baad med behørige Roersfolt ufortøvet forstaffer. Skulde der imod Formodning findes nogen forsømmelse eller Modvillighed hos Skipperen eller Baadsfolket i Postens Befordring, som før er meldt, haver Magis straten strax de modvillige Personer og deres Forseelses Beskaffenhed at tilfjendegive Kongen, som dem derefter exemplariter vil labe afstraffe. Rescr. (f) Forandret ved Rescr. 25 Sept. 1702. (g) Cfr. Rescr. 16 Novbr. 1742, 2 ber næstfølgende Rescr., og R. 24 April 1734, §. 1. 18 Aug. 18 Aug. 21 Aug. 1 Septbr, 11 Septbr.
Rescr. (til Magistraten i Nyborg), ang. det Shme derfra til Korsoer. Rescr. (til Magistraten i Assens), ang. det Samme derfra til Færgelsbet paa hiin Side. Rescr. (til Regjeringen i Glykstad), ang. at efter Anordn. af 4de April 1696 stal de 4 ældste Cancellie- og Regjeringsraader i Fyrstendommene nyde Rang med Justitsraader, samt derunder regnes dem, som bestandig i Cancellie Collegio til Glykstad Tjeneste gjøre (h). Rescr. (til enhver Biskop i begge Riger),,ang. at ban, saasnart nogen Præst i Stiftet ved Doden er afgangen, da strax skal give tilfjende i det dans ffe Cancellie Præstens Tavn, Dagen naar han er død, og hvem der egentlig tilkommer, en Anden til Præst i hand Sted at kalde (i). Rescr. (til Landmilitie Sessipnerne i Danmark), ang. at herefter ved Land Infanteriet ei nogen Enrolleret bliver af Rullen udskreven, forend en anden dygtig Karl i hans Sted vorder præsenteret og igjen indskres ven (k). 15 Septbr. Rescript (til Stiftbefalings og til Amtmændene i Danmark), ang. med hinanden at overlægge, og Betæn fende indgive, hvorledes den gemene Almue bedst kuns de hjelpes i Sygdomme med Chirurgi &c. (); og at, indtil derom nogen vis Ordonnance bliver gjort, firap at gjøre den Anstalt, at Lægdsmændene og de andre Bønder i ethvert Lagd skiftes til med deres heste og (h) See Forordn. 14 October 1746. (i) See R. 30 Novbr. 1731 med Note. (k) See Fd. 14 Sept. 1774 og 20 Junii 1788. Vogn (1) See Forordn. 17 April 1782, og Rescr. 20 April 1775 med de senere om Chirurgicater udgangne Anordninger. Vogn at lade hente Regimentsfeldtskjæreren, naar 15 Septbr. nogen af de enrollerede Karle med Svaghed bliver beladt. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 18 Septbr. Ribe Stift), ang. efter Befat. af 8de Oct. 1689 og 24de Sept. 1695, hvilke herved fornyes, at tilhols de samtlige Patroner for de Ricker, hvoraf Conrector Scholæ i Ribe aarlig Løn allern. er tillagt, at de den til ham herefter aarlig til hver Ifte Maii ufeilbar erlæg ge, og det alt under deres Benaadingers og Juris patronatus Fortabelse (m). Rescr. (til Politie Retten i Kjøbenhavn), ang. 25 Septbr. Laugenes Boder og Confiscationer. I hvorvel den ste Art..... (n) nu derfra saavidt, at Laugene maae selv herefter som tilforn nyde og bes holde til deres Nødtørst hvis Bøder og Confiscationer, som kan falde, og dem efter deres Lauge Artikle tilkomme. Rescript (o) (til Amtmanden i Nykjebings Amt), 14 October. ang. at Kongena Bønder i Lolland skulle forrette fuldt. Boverie lige ved Fæstebønder. (Saasom de vilde ikkun giore imod Fæftebenderne, under Prætert at de vare Selveiere, men deres Eiendoms-Rettighed ikkun bestaaer i Bygningen). Confirm. paa Bevilgn. af rode Martii 1688 28 October. for Cancellieraad og Amtmand Mathias Tonsberg og Arvinger til fri Tommer: Kjøb og Drivt ved Ullelands Saugbrug; og desuden Bevilgn., at bes meldte Tønsberg maae til det forhandlede Tommers Bjerga (m) Cfr. Plac. 28 Febr. 1727. (n) Ligesom Rescr. af 18 Aug. 1702 hertil; see R. 4 Aug. 1727, §. 2. (o) Eller Rentet. Skrivelse af Rothes Rescripter II. 537; see Fd. 7 Mai 1723, Skriv. 6 Jan. 1725, Pl. 24 Junii og 23 Decbr. 1791. 28 Octobr. Bjergning lade anlægge et Landhengsel paa hvis Grund 7 Nov. 7 Nov. 7 Nov. 2 Decbr. og Land han det med rette Eiermands Minde og Sams tyffe fan formaae, paa det at Temmeret for Uddrivning af Elven kan forvares, og i beqvem og beleilig Tid deraf tgjennem Fossen udføres, dog at andre Saugbrugende ei derved præjudiceres. Rescr. (til samtlige Grever og Friherrer i Danmark), ang. hvis Qvittancer de kan have paa den Recognition, som efter deres Lehnbreve skal gives, naar Forandring med Lehnsherre eller Lehnshaver forefalder, at producere i Cancelliet for den ders til beskikkede Secretairer (P) og om Kongel, Cvittans ces Søgning. Rescr. (til Generalcommissariatet), ang. i de Qvitteringer, hvilke det giver ud til Grever eller Seiherrer for bemeldte Recognition, som de lee vere enten i Toihuset eller paa Solmen, at indføre, at de skal producere Qvitteringerne i Cancelliet for den dertil beskikkede Secretairer, saa og Kgl. Ovittance søge. Rescr. (til Overstaldmesteren), ang. at indføre det Samme i de Qvitteringer, sam han giver ud til Grever eller Friherrer for den Ridehest, de til Recognition i Kongens Stald levere. Rescr. (til samtl. Stiftbefalings- og Amimænd, saa. velsom Grever og Friherren i Norge), ang. at ingen indfødte Corske Sofolt maae af Districtet udfare, for at gaae i fremmed Tjeneste, dog ikke Coffardies Stippere formeent at med sig føre fornødne Søfolk, naar de ved Toldstedet, hvorfra de udgaae, Disse en rollere lade, og sig reversere, at tilbageføre dem, som ifte døe (q). Rescr. (p) See næstfølg. 2 Rescr., og 4 Martii 1773, §. 4. (a) See Fd. 1 Febr. 1770, og Rescr. 16 Decbr. 1778, 18 og 21 Nov. 1781. Rescr. (til Landmilitie: Seffionen i Stjernholms 16 Decbr. Amt), ang, at den udi Skanderborg maae holdes, som mere beleilig, i Steden for Aarhuus efter Forord ningen, c. (r). Anordn. om Adskilligt til Hjøring Kjøbstæds 16 Decbr. Opkomst, som af 2 ulykkelige Ildebrande fort Tid efter hinanden næsten skal være bleven lagt i Aske. De, som nu tilhoce Eiendome Pladse i Byen, og ikke ville lade dem bebygge inden 2 War, skulle afstaae dem for billig Priis, &c. Hvis nogen Eiendom efter 6 Aars Forløb findes ubebygt, eller og da saavelsom nu strap funde findes nogle pladse, som Ingen vedkjender sig, maae de foruden ringefte Vederlag forundes dem, som Bygning derpaa ville lade opsætte, og med Tagsteen behænge, hvilke og derpaa af Øvrigheden Skjøder ved Alnemaal skal meddeles, hvorefter den, som i saa Maas der Bygning med Tagsteen opsætter, det til Eiendom angerles beholder. Ingen Bygning eller use maae der i Byen tillades, som jo er Skorsteen udi; og, som Mange upen Skorsteen nu findes, saa skal Eiermændene inden 3 Maaneders Forløb opsætte Skorsteen derudi, eller og Huset at sælges til den, som Skorsteen derudi vil lade opsætte, efter den Priis derpaa vorder sat af Øvrigheden, som tilbørligen skal holde over, at ingen saadanne Huse blive opfatte, og ellers 4 Gange om Aaret med 2 Mænd visitere alle Ildsteder der i Byen, om de ere saa forsvarlig dannede, at al Ulyffe, det meste mueligt er, næst Gads Bistand, kunde afvendes; men, hvis de anderledes befindes, da de Vedkommende tilholde strax at lade forfærdige hvis derpaa mangler (s). 09, som der skal findes adskillige inden 2 Mile fra Hjøring, særdeles i Landsbyerne ved Vesterkanten, saasom Fur (+) See Jd. 20 Junii 1788, S. 21. (s) See Fd. 24 Jan. 1761. reby, 5. 1. 2 5. 2, S. 3. §. 4. 5. 5. 16 Decbr. reby, Lyffen og andensteds i Hjøring Tolderies District, som baade bruge Rjøbmandskab og seile paa Norge og andensteds, Borgerskabet i Hjøring i deres Næring til Afbræk og Skade, saa skal deslige Bønder og Strandsiddere være forpligtede at flytte til Bjøring, og der tage deres Borgerskab, samt bygge og boe, saa fremt de nogen Kjøbmands Handel, i hvad Navn det Have funde, ville bruge, under Varenes Confiscation (t). Saasom der eg holdes 3 Markeder i Hjøring, saa be vilges, at til det Ene, som holdes den 20de Octobr. em Aaret, og er et Qvægmarked, maae og holdes et Hestes marked (u); og hvis, som i Markedsfærd pleier at gives af Vogne og Kramboder, maae anvendes til Byens Gjerder og Lukkelser, samt Raadhusets Reparation, som til Byfogden skal leveres, uden andet Regnskab derfor at gjøre. Og, eftersom der i Hjøring skal være et Raade eller Tinghuus, behængt med Tegl, hvorudi Retten administreres, samt Landmilitiens Session efter Anordningen holdes (v); og Herreders Tinghuus stal ifkun være ongefær Vei derfra, hvilken Ret af Byfogden i Hjøring, som tilligemed er Herredefoged, bes tjenes: da, i Henseende at Hjøring ligger næsten midt i Districtet, maae Herredstings Retten paa Raadhus set i Hjøring holdes og administreres paa de sædvanlige forordnede Tingdage, og Tinghuset til Raadhusets Res paration anvendes. Ingen mage leie hjørings mar, Fejord bort til nogen Udenbyesmand, men der alene at bruges af hjørings Indbyggere og dem, som der Borgerskab lovligen have vundet. 5. 6. §. 7. (v); 09 (t) See Fd. 25 Aug. 1741. Coldfd. 1768, Cap. 1, ec Fd. 25 Aug. 1741 §. 24, Jd. 1 Febr. 1770, S. 25, Circ. 2 October 1784 09 22 Decbr. 1787. he shor (u) See Noten til Rescr. 14 April 1747, Side 54 55 og 57. (v) See Rescr. 24 Aug. 1703. InInstr nstruction for det Danske Cancellie (x). Confirmation paa alle de Kjøbstæden Ottense af Kongerne forundte Privilegier, Friheder og Benaadinger, saavidt de ikke allerede ved andre allern. gjorte Anordninger ere forandrede, og saavidt de ei imod Kongens jura Majestætis, abfolutum Dominium, Sous verainetet og Arve-Rettighed befindes at stride. Ansøgning). (Efter 1703. 9 Jan. 6 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at 13 Febr. tilholde Magistraten i Ottense at efterleve Rescr. af 21 de October 1699 om vand til Byen &c. (y). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Fyens 20 Febr. Stift), ang, at det ved Rescr. af 17de Septbr. 1681, om Seffionen paa Landemodet, skal forblive. (Saasom fornemmes, at det ei derefter skal være blevet inbrettet, men at der for nogle Aar siden skal være kommen flere Brooster ved det Bord, som Stiftbef., Bisk. og Stiftsprovßten bor at sidde ved). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. 24 Febr. Indseende med, at Tiende af Fisk rettelig ers lægges (z). Gr. Endecl Præster af Stiftet have klaget over den store Misbrug, som en Tidlang imod Laudsloven skal være gaaen iSvang med Fiketiendens Ydelse, i det Almuen hverken hiemme, hvor Fisken fanges, til kirkerne ea Præsterne ret færdigen have ydet deres Liende af de Fiskevare, som de til Bergen indføre, ei heller af det, de paa Landet til egen Brug og indbyrdes Handel beholde; derfor begierende, at faadan Misbrug og uffit maatte blive afskaffet, og eu ged Skik igjen indfort. Thi befales, At Stiftbefalingsm. strax efter Lovens Formelding til Holder Fog eine og Boigdelehnemændene, at have flittig (x) See Anordn. (i Rescr.) 2 Martii 1708, No. 31. (y) See R. 29 Junii 1703 og 18 Sept, 1789. (z) See hertil R., 16 Julii 1771, 2 Julii 1774, I@ October 1777, 6 Martii 1778 08 27 Sept. 1780. III. Deel. f 24 Febr. flittig Indseende med, at Alle, som Sift fange, aflægs 3 Martii. 6 Martii. 10 Martii. 13 Martii. 13 Martii.. ge til Kirken og præsten paa det Sted, hvor Fisken fanges, retfærdig deres Tiende, yde saavel af den Fisk, de til Bergen indføre, som af den, de hjemme paa Landet til fælleds Brug og indbyrdes Handel beholde, under en vis Straf for den, som med Sviig og uretfærs dighed at omgaae, antræffes; samt med Præsterne og Fogderne conferere, paa hvad Maade Tienden, fore medelst Fiskeriets Ustadighed, uden Forsnildelse til Kira ferne og Præsterne bedst kunde y es, og siden derom en vis Anordning til alle Vedkommendes Efterretning gjøre. Rescr. (il Vice Statholderen i Norge), ang. at de Tilforordnede i Overhofretten sig bestandig skulle ind finde, under Range og Caracteers Fortabelse (a). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. Here efter at conferere med Politie Retten om den Taxt, som paa Kjod, Brød og andre Victualier i Staden bør at sættes; samt at forandre den nærværende Taxt (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Ingen maae reise omkring med Robber Arbeide, medmindre det paa Enkedronningens Kobbermolle i Kjø benhavns Amt er forarbeidet, (faasom Landftryaaere befindes at omfare, indenlandske Kobberhandlere til Skade) (c). Instruction for Borgrettens Tilforordnede (d). Rescr. (til Landmilitie: Seffionen for Mariagers og Silkeborg-Amter), ang. at den, som efter Fe. Skulde holdes i Viborg, maae holdes i Randers, men for Brades Herred (a) See Instr. 14 Jan. 1778 hos Schon. (b) See Fd. 5 Jan. 1731, Instr. 24 Martii 1741, 5. 13, Rescr. 10 April 1761, 1. §. 14, 15, og Fd. 15 Junji 1771, §. 7. (c) See Rescr. 19 Martii 1712, Skriv. 22 Febr. 1749 med Note, og Fd. 2 Aug. 1786, 5. 5. (d) See Sd. 15 Junii 1771. Herred (Tems og Brads Sogne undtagne) i Beile, (til 13 Martii. Undersaatternes Lettelse) (e). Rescr. (til samme Session i Kallundborg Amt), ang. 27 Martii. at den herefter ikke maae sætte nogen Magistrat i Bøder, førend den har Kongen Sagen refereret. (Anfedning af en Tvistighed imellem Major B. og Kallundborg- Magistrat em en enrolleret Karl, da Magistr. af Seff. er dømt i Boder) (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene, Greverne og Fri 31 Martii. Herren i Norge) med Copie af den 3die Art. af en imel lem Kongen og Cron:Engeland samt de Generalstater den 11te Junii 1701 oprettede Alliance, ang. hvorvidt de Kongelige Havne for Orlogsskibe og Capere ere lukkede. (Saasom Engeland og Generalstaterne ere med Frankrig og Spanien i Brig begrebne) (g). Rescr. (til Magistraten i Christiansand), ang. 31 Martii. at iagttage, og den Anstalt gjøre, at Overformynderne ibid., hvor og naar Magistraten efter Byens Privilegier dens Rettighed paa Skifterne nyder, da og efter Confirm. af 18de Nov. 1699 deres Skill. bekomme. (Vaa deres Andragende, at der skal være nogle, hvis Stervboer vel vare begyndte, da Confirm. blev meddeelt, men en rum Tid derefter sluttede, som sig i samme Still. Udgivt skal regne, saavelsom at den dem ogsaa hos Andre nægtes) (h). Rescript (til Doctorerne Borneman, Jespersen, 31 Martli. Vandel og Masius), ang. Ministerium og Garnisonspræsterne i Kjøbenhavn, deres Tjenestes forretnin ger, og hvorvidt de maae ftrække sig (i). F 2 (e) See Fd. 20 Junii 1788, S. 21. (f) See Fd. 14 Septbr. 1774. Rescr. (g) See Fd. 30 Julii 1756 og N. 10 Nov. 1779. (h) Cfr. Sportelregl: 11 Junii 1788. (i) De samme Poster, som bestemmes i Regl. 8 Febr. 1724, 9. 9. 1 og 4; see Rescr. 3 April 1703, Anordn. 9 Julii 1717 og 11 April 1738 (i Rescr.) B. I. S. I, R. 27 Jan. 1741, 30 Nov. 1753 og 1 Aug. 1781. 3 April. 3 April. 21 Apríl. 24 April. 24 April. 8 Maii. 22 Mail,
Rescr. (til de Samme), ang. et at communicere Nogen anførte Ordre, men at forfatte Project til en Forordning derom. Bevilgn. paa Penge for at passere en Broe over den store Aae imellem Skj lby- og Gunders lovholms Marker i Vordingborg Amt, af en Bondes Vogn 1 Still., af en Ridende 1 Still., og af en Vogns mandsvogn eller Kareet 2 Skill. Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. at Borgerne maae indtil videre gjøre sig deres Haver og Pladse saa nyttige, som de bedst veed og kan, (ved Ordre til Commandanten bevilget) (k). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. den aarlige Skrivertold til Sorenskriver H. Cosmus udi Jde og Markers fogderier (1). Confirmation paa de Geistligheden forundte Privilegiere, (m). Resol. at Rjøbenhavns Tegocerende nyde i deres oplagte Vine godtgjort et halvt Anker Leccage paa hvert Orehoved, naar Samme Aar har ligget, saa og 2 pro Cent for prompte Betaling (n). Resor. (til Khavns Universitet), ang. at af hvert Skrivt eller Materie, i hvad Tungemaal det maatte være udi, som af Professorerne efter Loven er bleven censureret, og hos Bogtrykkerne i Khavn vorder tryft, være (k) See Rescr. 11 Maii 1743, V. II. 5. §. 3, 4. (1) Ligelydende med Rescr. af 12 Novbr. 1701; confr. Sportelregl. 11 Junii 1788, I. Afd. §. 50. (m) Meddeelt Aarhuus Stifts Geistlighed, og lydende ligesom Confirm. 15 gebr. 1701. (n) Af Rothes Rescripter I. 565. er ei igjentaget enten ved Plac. 4 Julii 1726 eller ved Toldfd. 1768, Cap. 14. være sig svo det er, som Sligt enten lader oplægge eller 22 Mail. til Trykken befordrer, fal, faasnart det er trykt, alrie 5 Exemplarier i det Kongl. Bibliotheqve mod Biblio thecarii vittering leveres (o). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. 8 Junii. at Enhver er given Frihed at kjøbe og sælge Brændeveed, som han lyster, og den Kjøbende og Sæl. gende med hinanden bedst kan forenes om; hvilket Polis tiemesteren strax ved Placater haver paa behørige Steber at lade anflaae (p). Rescr. (til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. at 8 Junii. alle Fanger, som bam (q) allern. befales i Stas dens Gjemme at lade forváre, maae i deres Arrest nyde deres Underholdning efter Loven af Kongens Uvisse, som Byfogden af Staden oppebære og gjør Regnskab for, hvilket ham i hans Regnskab paa behørige, Steder saas ledes skal vorde godtgjort. Rescr. (til Rentekammeret), hvorved med de 8 Junii. Kongen reserverede Tienders Bortfæstning gjøres saadan Forandring, at de ikke mere paa Livstid skal bortfestes, men alene paa 3, 4 eller flere Aar, liges som Liebhaverne sig dertil indfinde, dog uden nogen Fæste: hvorimod den aarlige Afgivt af Tienderne, udi Penge at betale, den Høistbydende ved offentlig Auction skal tilstaaes (r). 3. Rescr. (o) See Anordn. 10 Jan. 1781 og Plac. 5 Febr. 1783, Rescr. 10 Septbr. 1756 og 3 Dec. 1790. (p) Cfr. Fd. 1 Maii 1683, §. 7, 22 October 1701. P. II. C. IX, §. 3, Plac. 12 Maii 1766, eg Jd. 10 Martii 1784. (q) See Fd. 15 Junii 1771, §. 12, Rescr. 22 Febr. 1715, 31 Martii 1725, 11 Martii 1729, 08 25 Junii 1772. () See Str. 28 Aug. 1703. 11 Junii. 19 Junii. 25 Junii,
- 5 Junii.
Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Rector Schola Ripenfis fkal betales det Resterende hos Kirkerne, saa og aarligen nyde bvad ham af Kirkerne tilkommer (s). Forordning, hvorledes med den Kongel. Livgarde til Fods og Grenadeer-Corpset, naar de udi Fæstnin gerne ligge i Garnison, skal forholdes (t). Rescr. (etil m Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn og i Søs stæderne udi Danmark og Norge, samt Hr. U. F. Gyldenløve for Grevskabet Laurvig), hvorhos fiffes et trykt Exemplar af 1) Tractaten med Lederlandene af 15de Junii 1701, paa Dansk overs fat, 2) Convention med Samme og Engeland af 20 (30de) Junii 1691, og 3) Regl. om Sarten i denne Krig, af 9de Martii 1695 (u) til at forfyndes og iagttages, især udi denne Brig, med Eeder, Certificatser &c. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. herefter i Politie: Retten, naar den holdes, altid uden nogen lovlig Forhindring at indfinde sig, saa at Kongens Tjeneste formedelst hans udeblivelse ei skal vorde fors sømt (v). 29 Junil. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at al Vornedrettighed for alle Bøndersønner, som ere fødte siden (s) See Plac. 28 Febr. 1727, og Fd. 11 Maii 1775, 9.83. (c) J Rothes Rescr. I. 16; see Rescr. 29 Novbr. 1704, og Fd. 3 Aug. 1763, Cap. 6 og 7, samt Planerne 29 Jan. 1785. (u) Alle 3 i Forordningerne af 1703, og den sidste des uden i Aarg. 1695; see Rescr. 13 Novbr. 1703, 6 April 1709, 14 Jan. 1732 og 7 Maii 1756, samt Fd. 30 Julii e. a. (*) See Rescr. 15 Novbr. 1727, §. 1, Forordn. s Jan. 1731 og 15 Junii 1771, §. 7, R. 20 Aug. 1772. fiden Kongens Siegjerings Tiltrædelse, skal i Alminde: 29 Junii. lighed være ophævet; samt at de Bønder, som ere aulede af fri Forældre, og i samme Tib have fastet Gaarde eller Huuse enten paa Kongens eller Propries tairers Gods, ikke derfra maae drives, saalænge de selv ville, og efter Loven samt Fd. 21 de Febr. 1702, Art. 3. P. 1. sig forholde; eg, hvad Land: Dragoner eller Soldater angaaer, som ere fødte paa ander Gods, de forblive efter Fd. 22de Febr. 1701, A. 8. deres Tid, ud derved, uden saa er, at de fæste Gaarde, og andre dygtige Karle i deres Sted igjen forffaffes. (Saasom endeel Dommere i Gjelland skal være tvivlraadige over den 1ste Art. i Fd. 21 de Febr. 1702 om Wornedfrihed, formedelst at derudi ikke meldes, fra hvad Tid de fri Karles Bæste skal forstaaes). Rescr. (til Magistraten i Ottense), ang. strap at 29 Junii. være betænkt paa, tilbørligen at efterkomme Rescr. af 21 de October 1699 og 13de Febr. 1703, saafremt den ei derfor vil ansees og straffes som vedbør. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Amtmanden i Lolland), 24 Aug. ang. at Seffionerne for Landmilitien i Lolland maae holdes i Maribo for Aalholms og Halsted:Uniter, iStes den for i Nystad og Naskov. (Efter deres Forslag) (x). Rescr. (til Landmilitie Seffionen i Aalbora), ang. 24 Aug. at Vedk. af det Compagnie, for hvilket Seffionen t Hjørring var anordnet, maae paa ansatte, Tider møde i Aalborg ligesom alle Andre i Vendsyssel (y). Rentef. Skr. (til Amtmændene i Jydland (z), 28 Aug hvorved Rescr. af 8de Junii 1703 om Tiender, communiceres, til den Ende, at naar nogen Tiende bliver vacant, og det høieste Bud efter foregaaende Pros clamation er gjort, det Kammeret da til Approbation vorder indberettet, forend Fæstebrevene derpaa udstedes. F4 Rescr. (x) See Fd. 20 Junii 1788, 5. 21. (y) See ibidem. (z) Og maaskee i Sjelland. 31 Aug. 3 Septbr. 8 Septbr. 10 Septbr.
Rescr. (til Direct., over Børnes eg. Pest Huset i Khavn), ang. at hvad arme folk, som i Ansigterne ere beskadigede, og Amtmændene over Frideriksborgs og Kronborgs samt Kjøbenhavns Amter i Pesthuset uden for Kharns Vestervort lade levere, skulle der uden Ope hold imodtages, samt meb Leie og underholdning lige ved andre fattige Lemmer sammefees forsynes (a). Rescr. (til disse Amtmand), Notits derom, og at lade hvad arme Folk, som Tid efter anden lade sig finde ved Landeveiene i bemeldte Amter, og ere beskadigede i Ansigterne eller paa Sedderne, vorde optagne og i Pesthuset leverede. Rentek. Sktiv. (til Sognepræsten i Mariager), ang. at Substituter paa Landet for Familieskat og Copulationspenge ere forskaanede, naar de hverken have fri Sædeboliger som Sadedegne at boe udi, eller Skatte Jord til deres Bestillinger (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. at tilholde Skanderborg Byes Indvaanere at forflytte Rye. Birks Tinghuus, som de for nogle Aar siden have sat i Skanderborg, til Nygaards Mark, hvor det tilforn har staaet (c). 22 Septbr. Rescr. (til Bergamtet Nordenfields), ang. at naar Bergretten herefter holdes, skal den af Berghauptmanden som Præses betjenes, men, naar han er fraværende, staaer hans Plads aaben, og ei af Nogen beklædes; saaog at de andre Tilforordnede i Berg (a) See næstfølg. Rescr., Fd. 24 Septbr. 1708, for Khavn, P. I. §. 12,, eg Kjøbstæderne P. I. §. 17, Rescr. 13 Novbr. 1716, 3d. 24 April 1734, S. 10, R. 20 Aug. 1756, Fd. 18 Martii 1778, og 9 Martii 1792, Cap. 2, 5. 10. (b) Anhang af Rescripter 1779; sec Fd. 24 Dec. 1760. (c) See Rescr. 5 Jan. 1720 og Bev. 19 Marţii 1751. 22 Septbr. Bergamtet tage deres Sæde i Retten efter den Rang, som enhver af dem er benaadet med. enhver af
29 Septbr. Rescr. (til Amtmændene samt Landmilitie Seffios nerne i Ribe Stift), ang. at de Enrollerede skal for: Toffee Løn efrer Forordningen, c. (d).
2 Octobr. Rejer. (til Politicmesteren i Kjebenhavn), ang. at efterleve den om Politiens Administra tion udgangne Forordning herefter med saadan Flid og Agtsomhed, som hans allerunderd. Pligt det erfordrer. (Saasom det erfares, at, ihvorvel samme Forordning iblandt andet tilholder ham at have god Tilsyn, at sig ingen Fremmede i Kjøbenhavn...... (e) Land de hidtomme.)
6 Octobr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at det med Notariatet i Tamper Retten ibid. efter gammel Prarin skal forholdes. (Saasom det fornemmes, at ved sidste holden Tamper- Ret skal være falden Dispute imellem Lector Theologia (f) og Provsten 2. Thura, Sognepræst til Borfrue Kirke, om hvilken af dem bemeldte Notariat bor at nyde.
16 October. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. Straf for de Landsoldatere, som fra Revue eller Samling uden ulykkelige Tilfald, udeblive, nemlig 1 Wif. første, og siden 2 Mk. hver Gana, som Husbonden af deres Løn indeholder, og derforuden ride Træ Hesten I a 2 Timer. (Saasom af et Compagnie 27 Mand til Revue, og 40 til Samling i Septbr. vare blevne borte) (g).
27 October. Rescr. (til Samme), ang. at Byskriveren i Ribe for hans Bytingsforretninger, som alle an dre Byskrivere, maae nyde dobbelt saameget som Her redss
(d) Ligesom Rescr. 16 Decbr. 1704. (e) Ligesom Fd. 22 October 1701, P. II. C. IV. J. 13 fee Rescr. 9 April 1723. (f) Han er fiden afgaaen, fee Rescr. 3 Mai 1743. Han er den afadaci (g) See $5. 14 Sept. 1774 og 15 Jan. 1790. 27 October. reds: og Birke: Skrivere efter Loven (h) node. 10 Novbr. 10 Nov. 9. 1. §. 2. (Saa som dette, hvilket han fra den Danske Lovs Publication har nydt, indtil for kort tid siden, nu ham af Endeel skal blive disputeret. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at den Frihed, som Militaire nyde efter d. af 29'e Decbr. 1696 for aabenbare Skriftemaal for begangne Leiermaalse Forseelser, ikke skal strække sig til de Gemene under Landmilitien, men alene til deres saavel Under: som Over: Officerer. (paa hans Forespørgsel) (i). Confirmation paa en Fundars em et carligt Subsidio for Geistliges Enker i Aarhuus- Stift, indgaaet af samtlig Griftligheden i Stiftet, samt af Biskopen og de 2 Provster i Aarhuus den 2den, Novb. 1703 underskreven. (Efter deres Ansøgning) (k). Enhver Præst uden Forskjel, enten han er provst, Sognepræst eller og Capellan, oa ban kaleet enten af Kongen eller Præsten, saa og Rectores Scholarum og andre Geistlige Suppofita, staaer det frit for aarligen at erlægge 1 Rdlr. til den Enke Cassa, som nu i Aare huus Stift indrettes til geistlige Enker, med saa Sfjel, at hvo, som herudi begierer at interessere, aarligen ins den Paaske Uges Udgang godvilligen leverer til prov sten af det Herred, hvorudi han sig opholder, i heele eller halve Croner, eller og grov Mynt, I Refr., og dermed hvert Aar continuerer, saafremt han ikke, om han 2 Uar dermed efterlader, vil have forbrudt sin Ret, og hans efterladte Enke sin Prætention til at nyde No get efter hans Død, imod hvis han tilforn fan have givet. Dersom og Nogen sig ikke til førstkommende Paaske, (h) See dog Plac. 16 Aug. 1780. (i) See Rescr. 27 Decbr. 1704, d. 27 Martii 1725, 6. 5, og 30 October 1730. (k) See Rescr. 17 April 1739, 31 Aug. 1742, 99 4 October 1754. §. 2. Paaske, eller Provstemode i det seneste resolverer, hers 10 Nov. udi at interessere, og fremsender til Provsten sin Rigsdaler, bliver han siden ikke deelagtig i dette Beneficio, om han end vilde give Mere. Dersom nogen Geistlig, som, efter at denne Fundats nu er oprettet, kommer til Kald og Embede her udi Stiftet, strap til første Paaske eller Synodum derefter resolverer at intereffere i dette Beneficio, og aarlig godvillig erlægger fin Rdlr. til Provsten, maae han dertil annammes og indskrives. Dersom Nogen, som haver givet fin Rdlr. aarlig, blis ver promoveret, eller flytter hen i et andet Stift, da skal det staae ham frit for aarligen at lade erlegge fin Rdlr. in Synodo, og hans Enke derimod nyder efter hans Dod samme Subsidium, som hun var her udi Stif tet, hvilket hun ved fin dertil Beordrede in Synodo aarlig kan lade annamme. Slytter og nogen Enke her af Stiftet, og enten haver i Sinde at opholde sig andensteds, da skal det ikke hindre, at hun jo nyder sin Andeel; eller hun bliver ved Giftermaal i et andet Stift med en geistlig Mand forseet, og den, hun egter, vil continuere fra sin Bryllupsdag for hende at erlægge aarlig sin Rdlr., nyder hun i lige Maade efter denne hendes Mands Død sin Andeel: men, dersom den Mand siden efter hendes Dod gifter sig med nogen Anden, og den bliver Enke, fan hun Intet prætendere for det, som af hendes mand tilforn hertil er givet, der ikke var i Henseende til hende, men den Hustru, som han her af Stiftet tilfriede sig; ikke heller blive hans Penge efter hendes Død her imodtagne. Men, gifter nogen Præste. Euke sig med nogen verdslig Mand, og saaledes forandrer fin Stand, fan af den verdslige Mand her ingen Penge imodtages, eller Enken efter hans Død nyde Noget deraf. Enhver Provst i sit Herred tager imod den Sdr., som hans Præster eller bans §. 3. 10 Nov. hans geistlige Supposita i hans Herreb hvert War in $4. den Paaske Uges Udgang til ham fersender, og der fore qvitterer, og indfører det i den Enke: Bog, som samme hans Herred vedkommer og siden til første Sy nodum derefter leverer Pengene samtlig til Stift. Enke cassen, og lader sig derfor i bemeldte Herredsbog igjen qvittere af en af de 5 Provster, som Inspectionen over Cassen og Nøglerne ere betroede; desligeste annammer han og hvis nogen af hans Herred enten af sær Devo tion eller gjorte Løvter, eller nogen Enke, som ingen Børn sig efterlader, og længe har nydt af dette Subfidio, godvillig fulde ville give til dette Brug: og dermed lige saaledes omgaaes, som med den Relr. tilforn er ommeldet. Der skal indrettes en Bog til hvert Hers red, hvorudi denne Fundats Ord fra Ord skal være inds ført, og hvorudi Provsten af Herredet antegner deres Navne i Herredet, som aarligen hertil contribuere, og naar de hvert ar deres Rdlr. levere; saa og Enkernes Navne, som i Herredet findes; og stal Provsten her udi, sem før er meldet, lade sig qvittere in Synodo for hvis de levere; og ligesaa derudi lade Enkerne qvittere sig for hvis Penge, de aarlig oppeVærge og annamme af Provstens Haand. Og maae ingen af Intereffenterne negtes, som begjerer at have nogen Efterretning af hvis, som passerer, at han jo maae eftersee derudi baade Fundatsen Com han vil tage sig Copie deraf). og hvorledes dette Berk forvaltes. Og naar denne Herredsbog er fuldskreven, indlægges den i Forvaring i Stifts: Enkecassen, og en Anden igjen forfærdiges paa samme Maade som før. Derforuden skal der være en Hovedbog, som tilligemed Herredsbogen af Stift, befalingsmanden og Biskopen, skal være igjennemdra gen og forseglet, hvorudi indføres: 1) en af denne Fun date vidimeret Copie; 2) alle deres Navne, som hertil aarligen 5. 5. §. 6. aarligen contribuere, saa og de, som efterdags dertil lade 10 Nov. sig antegne, naar de til Kald og Embedet ankommer; 3) hvad Summa aarlig til hver Synodum vernalem indkommer: 4) Provsternes Slutning om Distributionen, hvor stor den skal være; 5) hvad hvert Aar, og til hvem det af Enkerne udgives; 6) hvis ydermere dette Verk en generel fan vedkomme: og skal denne Hovedbog tilliges med den original fundats altid findes og forvares i Stift Entecassen. Der skal og indrettes til en Stift: Enkecasse en god velbeslagen Kiste til at forvare de Penge udi, som indkommer, saa og den original Fun dass og Hovedbogen: og skal den altid staae hos en af Provsterne i Aarhuus, dog uden nogen dens Ansvar, som den staaer hos, om ved en eller anden ulykkelig Bændelse enten Cassen, eller hvis der findes udi, Moget Fulde tilkomme: dertil skal og gjøres 5 Laase med 5 Negler, hver af sin Facon. Samtlige Provsterne i Stiftet udvælge 5 iblandt sig, som med denne Fundars skal have Inspection, hvilke hvert ste Aar samles, og efter Enternes Tal og den Capital, som i Cassen findes, flutter hvad enhver Enke i efterfølgende 5 Aar kal nyde, hvorefter imidlertid Distributionen aarlig skal fee. Og skal samme 5 Provster hver have fin Togel til Cassen, og enten møde selv, eller, om de ikke selv til Synodum formedelst Forfald fan made, fremsende deres Nogel med den af Præsterne, som paa deres Begne møder til Synodum, at hver Gang, hvis indkommer, kan vorde indlagt, og hvis passerer, i Hovedbogen vorde indført. Skulde og Capitalen vore saa stor, at deraf Noget funde paa Rente udsættes, sal bemeldte 5 Provster det efter deres Godtbefindende imod godt og forsvarligt Underpant dsætte, og Obligationerne derimod i Cassen indlægge. Naar bemeldte 5 Provster saaledes is Ular have havt Inspection og Umage hermed, maae de forløves, 09 £7. 10 Nov. og igjen 5 Andre af samtlige Provsterne udvælges, som sig samme Forretning antage i 5 efterfølgende Aar, og saa fremdeles. Ligesaa forholdes og, om nogen af disse 5 imidlertid ved Døden afgdaer, at da strax en Anden i den Afdødes Sted udvælges, som dog ikke læns gere forbliver derved, end til det Qvinqvennium er exspireret, medmindre samtlige Provsterne ham derefter paa ny udvælge, til at continuere et Qvinqvennium endnu. Af Capitalen maae ikke mere udsættes, end at der altid kan være nok tilbage til Enkernes aarlige Deputat, saasom dette er ikke indrettet for at samle no gen staaende Capital, hvoraf Renten kan uddeles, men til at uddele hvis dertil indkommer, dog med den Mes nage, at det fan gaae lige og ret til. Men skulde En Ferne nogen Eid blive saa mange, at det, som var i Cassen, ikke funde tilstrække, at de funde faae i nogle Aar det fulde vantum, som dem det Qvinqvennio var deputeret, saa skal Enhver det, som fattes, lade sig af forte pro qvota, faasom ikke mere kan gives end-det, som er indsamlet. Den, som bliver Enke, efter at hendes Mand een heller flere Gange har givet fin Rdlr. hertil, nyder efter hendes Mands Død, og fra hans Dødsdag indtil d. 1ste Maii næst efter proportionaliter efter hvis, som der Aar er sluttet til hver Enke at gives, og siden aarlig, saa længe hun sidder i et hæderligt og uberygtet Enke Sæde, uden nogen Henseende, enten hun efter Mandens Dsd arver Lidet eller meget, eller at hun er, inden eller uden Herredet og Stiftet eller ikke: men en- Hver Enke annammer sin Andeel hos Provsten af det Herred, hun boer udi, strap efter Foraars Provstemodet, og derfor i Herredsbogen qvitterer: og de, som ere uden Stiftet, annammer det i Provstemodet, og da ved deres dertil Beflikkede lader qvittere. Men, dersom hun indlader sig i andet ægteskab, nyder hun det ikke 5. 8. længere 4. 9. fængere end til hendes Bryllupsdag proportionaliter. 10 Nov. Da, som dette er deftineret til Enkens nødtorftige Op hold og Underbold, tillades det ikke nogen Creditor enten at gjøre Arrest derpaa, eller at lade sig indføre ders udi, men hun det ubehindret i alle Maader selv at nybe, og for sig at beholde. Udi de 5 første uddelings: Aar, betegnede fra den 1ste Maii 1704 til den 1ste Maii 1709, Skeer uddelingen noget sparsom, og nyder da den, som i det første og andet ar fra den 1ste Maii 1704 til 1ste Maii 1706 bliver Enke, ikkun 8 Rdlr. i de Aar: men den, som siden bliver Enke i de tre efterfølgende Aar, aarlig tilligemed de forrige Enker 12 Rd. Efter hvert ste Aars Forløb træde de 5 Provster sams men, og overveie, som tilforn er meldet, hvad der i nastfølgende Aar aarligen fan gives til hver Enke, hvile fet da in Synodo proponeres, og af samtlige Provsterne ratificeres, og baade i Hovedbogen og hver af Herredss bøgerne til Enkernes Efterretning indføres, dog at ikke noget Wars Uodeling til en Enke overgaaer 24 Rdlr., førend Cassen heraf fan faae 600 N. i det ringeste i Behold, paa det der, om Enkerne formeredes, da kun de være noget at ersætte Pengenes Afgang med: og maae ikke heller over 600 Rdlr. udsættes paa Rente: men, naar man fan have den Capital til en Retirade, fan Bet Øvrige uddeles, eftersom Enkernes Tal og det aarlige Sammensrud, med hvis som er i Bebold i Cassen, fan taale. Stiftbefalingsmanden og Biskopen, som nu er, eller kommer, authoriseres som Enkers Fors svar og Overdirecteurer at holde over denne Fundats, at dens Indbold albeles bliver efterlevet; og, skulde herom nogen Tvistighed imellem Provsterne forefalde, som ikke af dem selv kan bilægges, have de derudi uden nogen Lovmaal at fjende, ved hvilken Decision det og uden videre Appellation forbliver. Og, paa 5. 10, Det 10 Nov. det de kan have Efterretning om Alting, og under deres §. 11. §. 12. 13 Nov. 13 Nov. Direction tillige dette Verk fortsættes, og Alting tilbør ligen tilgaae, ombedes de, at de med de 5 Provster aar ligen ville medunderskrive hvad som i hovedbogen inde fores, og aarlig sluttes. Skulde og noget Mere, som her ikke er indført, af samtlige Provsterne in Synodo fluttes, samt af Stiftbefalingsmanden og Biskopen for godt og gavnligt eragtes til dette saa gavnlige Verks Fortsættelse og Befordring, skal det saa gyldigt eragtes, som der Ord fra Ord her var indført. Skulde fiendtlige (det Gud afvende!) eller usikre Tider paakomme, og der fandtes endeel Penge i Cassen, som man ikke alle der kunde betroe, da forholdes dermed eftersom af de fleste Votis concluberes. Skulde og i saadanne Tider dette Bere ikke beholde sin Fremgang, og Cassen udtømmes, saa maae dermed begyndes igjen, og forholdes paa den Maade, som forhen er ommeldet: og en Cassa paa ny, indrettes, naar Gud igjen velsigner Landet med Fred og Rolighed. in Synodo of de fleste Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. at de 6 Maaneder, som i Regl. af 9de Martii 1695, §. 4 omtales, skulle regnes fra den Dag, da den fremmede sit Borgerskab vinder. Waa Magistratens Forespørgsel, om de Fremmede, som nu til Staden komme, og begjere at blive Borgere, for at bruge deres Negstie, saavel Kjøbmænd som Skippere, maae tillades, ligesaavel nu som for, de 6 Mors Tid fra den Dag de sig anmelde, til at bidskaffe deres Familier, eller og at de skal, naar de sig anmelde at tage deres Borgerskab, have tillige deres Familier her med dem) (1). Rescr. (til Amtmandene i Ribe-Stift), ang. at drage tilberlig Omsorg for at Degnene paa alle Steder nyde saadanne Boliger, Frihed og Ind Eomst, som dem i Loven Pag. 320 og 321 er forundt. (Saasom Biskopen har andraget, at Degnene overalt i Stiftet klage, at de ikke nyde hvis dem paa foreskrevne See Fd. 30 Julii 1756. Steder Steder i Loven er bevilget, og de af saadan Aarsag paa adtil 13 Nev. lige Steder lide Armod, og har lidet eller Intet at pensere af, hvorover paa mange Steder ei fan faaes saa dygtige Personer til samme Embeder, som dertil behøves) (m). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe: Stift), 24 Nov. ang. at tapere ei alene de Degne, som ikke pensere, men endog de Andre, som give enten mere eller mindre end Loven foresiger, i hver Amt med Provsten, Kies fernes Patroner og Forsvar, samt Forretningen til allernaadiast Approbation indsende. (Saasom Loven paa endeel Steder ikke skal være efterkommet) (n). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i 24 Decor. Danmark), ang. at gjøre Ligning, hvormeget enhver Sognepræst efter sit Kalds Indkomme i Cathedratico aarlig bør svare, saa at den Biskopen tilkommende Sum fan nades, og Kongen den til Resol. at tilstille, samt at anordne Restancen til Biskoperne af Kirkerne betalt. (Eftersom det er bleven andraget, hvorledes Bisperne ei faa rigtig som skee burde, deres sædvanlige Cathedrati cum af Kirkerne Stiftet skal kunne erholde, formedelst at Patronerne til endeel Kirker skal formend, at det ikke dem, men Præsterne Sligt at betale, skal tilkomme) (o). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. 24 Decbr. at det herefter ved 2 Naadmænd i Frideriks hald skal forblive, og at han til den Ende haver al visse og uvisse Indkomst, som Magistraten sammesteds for dens Bestillinger nyder, at dele imellem 2orgemesteren de 2 Raadmænd og Byfogden (P). Rescr (m) See Fd. 23 Jan. 1739, §. 6, 29 April 1740. §. 6, R. 29 Jan. 1745, d. 11 Maii 1775, §.83 Prom. 8 Junii 1776 og 28 Maii 1791. (n) See Resc. 6 Maii og 18 Nov. 1704, 4 Martit 1740, 5. 3 med Noten (u), og Forordn. 11 Maii 1775, §. 83. (o) See Rescr. 6 Decbr. 1704, 7 Febr. 1705 og 10 April 1706, Pl. 28 Febr. 1727 og Anordn. 18 Mart. 1738. (p) See Rescr. 3 Aug. 1759 og 4 Aug. 1773. III. Deel. $ 5 Jan. 22 Jan. 26 Jan. 26 Jan. 26 Jan. 98 Rescr.
(til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at baandhæve Silfe-, Ulden og Lærredskræm merne ved deres Privilegier, (saasom de beklage sig over Fußere og Omlebere) (q). Bevilgn, at Borgerskabet i Christiania maae i deres Huse sælge og falholde alle de Slags Bare, som Forordn. af 19de Nov. 1687 tillader Suks Ferbagerne i Kjøbenhavn at handle med, dog saavidt det ikke strider imod de Apothekerne i Christjania givne Privilegier; hvorimod Borgerskabet sammesteds skal altid gode og friske Vare i Forraad have, samt for en billig Prits fælge (r). Instr. for Commerce Collegium, som skal bestaae af en Præsident, en Vicepresident, 6 eller flere Raad eller Assessores, en Secretair,2 Copiifter, og et Huusbud (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Proprietairene skal lade Degnepensionerne til Bjertes minde Skole forblive som tilforn, indtil den befalede Lianina er bleven fuldbyrdet og approberet. (Saalom Prop. feqvestrerede den første Deel i Anledn. Rescr. 22de Deel i Am Febr. 1701) (t). Rescr. (til Samme), ang. at anstalte Pælene oms fring de Kongel. Vildbaner forfærdigede, (faasom de i Tyen vare meftendeels forraadnede, forrykte og borte) (u). 26 Jan. Resol. at de under Landmilitien Enrollerede, som Begaae Leiermaal, i ere frie for Kirkens Disciplin. (Paa Forespørgsel fra Biskopen i Marhuus) (v). Anords (a) See Instr. 24 Martii 1741, §. 11, 09 Fd. 4 Aug. 1742, 1. 20. (r) Neiere bestemt ved Rescr. 17 Jan. 1783, 12 Martii 1784 og 14 Jan. 1891. (s) See Juftr. 23 Marti 1708 og Fd. s Jan. 1731. (t) See Refee. 4 Martii 2742. I. D. (u) See Fd. 26 Jan. 1733, §. 22, (v) See Rescr. 27 Decbr. 1704, 5. 5, 09 30 October 1730. cfr. Jd. 18 Ap. 1781. d. 27 Martit 1725, Anordn., hvorledes de Tilforordnede i Borgretten 29 Jan. paa Kjøbenhavns Slot deres Sæde imellem sig skulle tage (x). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. 16 Febr. Vegts on Maats Justering og Efterforskning, samt Mærker paa Bryggernes Øltønder i Kjøbenhavn. Meb Justeringen i Kjøbenhavn skal forholdes som følger, nemlig, at saavel alle Handelslauge, som og de Haandværker, der bruge Vegt og Maal ved deres Ars beides Udlevering, desligeste alle Søkere, skal efter fores gaaende Advarsel af politiemesteren til ethvert Laugs Oldermand inden en vis Tid, som Politiem. dem ha ver at forelægge, enten Laugsviis eller qvartaliter, lige som det med bedste Commodité og Leilighed fan see, indstille sig paa det i Staden anordnede Probeerkammer, og der det, som kan være forflidt eller fordærvet, rege tere og paa ny justere, om det kan lade sig gjøre, eller og, om det er ganske udygtigt, at de da casseres, og de Vedkommende sig Nyt igjen forffaffe, som alt, for uden det i Forordningen om Vegt og Maal anordnede Mærke, tilligemed Aarstallet bør at betegnes (y). Naar enhver af dem saaledes med rigtig Vegt og Maal er forsynet, eragtes Inqvisitionen at være. fornøden, som ved Politiemesteren og en af de 32. Mænd bør fee, da de dem, som skyldige befindes, have at antegne, og han dem for sig indkalde til Straf efter bemeldte Forordning. Belangende det Forslag i Særdeleshed, om Øltønderne paa Probeer fams 2 (x) Kan læses i Rothes Rescripter, dog med endeel Feil; see Fd. 15 Juni 1771. (y) Cfr. Plac. 19 Martii 1777, samt en anden af sam me Dato og senere Anordninger om Finmarkers, Faroernes og Grenlands Handel, blandt andre Rescripter 12 Julii 1777. 16 Febr. famvet inden en vis Tid at lade opbringe og justere, 16 Febr. og siden de Bryggere, hos hvilke urigtige Tender be fandtes, at lade straffe, saa lader Kongen de gamle Ton der, saaledes som de nu ere, blive i Brug indtil Ny- Aarsdag 1705, men alle de nye Tønder, som fra denne Tid forfærdiges, haver Bødkerne at gjøre saa rigtige og store, som de efter Forordningen bør at være, og de at brænde dem, førend de til Bryggerne leves res, med deres Mærke ved Spundet og paa begge Buns dene; og saafremt siden nogen Urigtighed hos Tenderne skulee befindes, da bør Bødkerne, som gjøre Tenderne, at straffes. Skulde Nogen finde sig med Tenderne bes dragne, give de det an for Politiemesteren, og da bør Bødkerne derfor tilbørligen ansees og straffes; til hvile ken Ende han for sig haver at lade kalde Bødkerlauget, og dem alvorlig forebelde, at de herefter hverken for nogen Brygger forfærdiger nogen ny Tønde, uden de holde deres rette Maal, ei heller forandre nogen gam mel Tønde med nye Staves eller Bunds Int sættelse, uden de iagttage Tendernes rette og lovlige Størrelse, saafremt de ei med Straf efter Forordningen ville an fees. Jligemaade haver han og Bryggerlauget at foreholde, at de ei antage nogen Tønde, uden de af Bødkerne ere brændte, saafremt de og ei ville være deelagtige i den Straf, som derpaa bør falde (z). Og, paa det Enhver kunde vide at søge sin Ret, som med falske Tønder bliver bedragen, haver Politiem. ved en Placat at lade Alle og Enhver advare, at, naar de finde saadan Svig og Urigtighed, de da sig hos ham kunne angive, hvor dem Ret skulle vederfares. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), àng. at Lector Theologiæ ibid. skal herefter adhiberes til Ret: ten (z) See Forordn. 28 Dec. 1739, 5. 25, og 13 Junii 1755, 9.12, samt Rescr. 20 Febr. 1756 og 23 Dec. 1791. • ten i 2gteskabsfager udi Ribe: Capitul tilligemed de 16 Febr andre Tilforordnede at betjene (a). Instruction for de Committerede i Slotsloven paa, 16 Febr. Aggershuus (b). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge) Notits 23 Sebe om Anordning ang. samme Slotslov, som skal begyn des den Iste Maii. 3300 Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 26 Febr. at Borgerskabet i Kjøbstæden Ottense maae have et Skjøttelaug efter Kjøbenhavns Maade. Confirmation paa alle de Geistligheden i Dan 25 Martii. mark og Norge forundte Privilegier c. (c). Rescr. (til Hr. Ulrik Christian Gyldenlove 19 April. S. T.), ang. at Amtmanden og 24 Mænd udi Island kjende paa Laugmændenes Domme (d). Gr. Provst A. har andraget, at Baugmændene der paa Landet have demt i en Triftighed med hans hustrues afs gangne Broders Efterleverse; men da han med deres Dom ei funde være fornoiet, og han den til Amtmandens, og de 24 Mænds Underkjendelse, efter gammel Sfik der i Lander havde lader indstævne, skal de, da Sagen nu sidst. afvigte Landsting kulde have været foretagen, have excipe rer Forum. Som hoilovlig Jhuk. Kong Christian den Fierde haver Anno 1593 anordnet, at Kongens Embedsmænd paa Island, som nu ere eller herefter komme, skal tage til sig 24 af de fornemmeste, bedste og forstandig ste Mænd der paa Landet, og da for sig i Rette kalde og stævne alle de Domme, som Langmændene sammesteds udgive, og undersaatterne sig over besværge, og siden med de 24 Mænd grandgiveligen grandske, overveie og forfare samme retter, og dersom befindes, at Laug- G 3 mændene (a) See Rescr. 3 Maii 1743. (b) See Plac. af samme Dato, samt næstf. Rescript og R. 17 April 1722. Movil, 1722. Dato (c) Meddeelt Fyens og Lollands Stifters Geifflighed, og ellers af Indhold som Confirm. af 15 Febr. 1701. (d) Siden i Noget forandret, see Rescr. 24 Martii 1705, 8 Febr. 1724, 5 Martii 1734, 7 Maii 1735, 08 18 October 1771, samt Fd. 15 Maii 17702 19 April. mændene have dome urer, skal fornævnte Embedsmans med de 24 Mænd have fuld Magt, Dommen at fælde, og forhi lpe hver og en af bemeldte undersaatter til hvis Lov og Ret er; vil Kongen At det ved samme Anordning fremdeles skal forblive. 29 April. Steser. (til Communitetets Inspecteurer i Khavn), ang. at de 3 Studentere, som af Just ter. og Biblio thec. Volfen ere eller vorde antagne, til at opparte paa det Kongl. Bibliotheqve, maae i Communitetet nyde fri Rost, eller den til Andre afhænde (e). is de 3 Maii. 3 Maii. Confirmation paa Hillerød Indbyggeres til et anrettet Liigbærerlaug forfattede Puncter. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko perne i Norge), ang. Sognemændenes Deeltagelse i Kirkernes og Kirkegaards Indheg ningers Vedligeholdelse (f). Gr. J Henseende til de store Omfoffninger, som Stifts
- riverne Norge udi deres Kirke Regnskaber opføre for
Baadeleie, Kiersel og Forsel med Materialier og Haandverksfolk til Kirkerne, naar de al repareres, har Kon gen funden for godt at resolvere, At naar ikun flikterie og smaa Bygninger der ved Kirkerne foretages, Kirkernes egne Bønder da gjøre hvad de formaae: men, naar nogen stor Reparation sættes i Verk, at da ei alene den ganske Almue med Pligts Arbeide, men, endog, hvor Kirkerne ikke fels have Skov, og det kan være mueligt, Sognefolfene skal forstaffe uden Betaling saameget Tommer, som Fornødenheden erfordrer, efter foregaaende Ligning af Stiftsskriveren, Provsten og Præsten, som skal fee t Lehnsmandens, Kirkeværgens og de bedste Sog nemænds Overværelse; og, dersom Lehnsmændene og de bedste Sognefolk Fulde finde Ligningen ei rettes ligen (e) See Rescr. 24 Jan. 1730 med hosnævnte Anordn. (f) See Forordn. 13 Aug. 1734, §. §. 1, 2, 14, 15 Rescr. 20 Nov. 1750 09 20 Febr. 1784. Agen efter Mueligheden af Stiftskriveren, Provsten 3 Maii, og Sognepræsten at være gjort, da remonstrere de dem det, og, hvis det ei vil frugte, gives det fogden, og, om. det endelig behøves, Stiftbefalingsmanden til Cors rection tilfjende. Hvor det ikke er venteligt hos Almuen i Sognet at faae saameget Tommer, som til Bygnins gen vil medgaae, skal Gaardene efter deres Storlighed paa Penge taxeres til materialiers Indkjøb, hvilke de derforuden paa, egen Bekostning til Stedet have at. fremføre, og derfor ei Noget af Kirken at prætendere; faa at Ritkerne ei gjøre Bekostning paa andet, enb paa Jern, Kalk, Tagstene, og Deller, og ellers hvis til Smedde, Muurmestere, Tømmermænd, Glarmestere og alle Slags Haandverksfolk udgives. Saa komme og Kirkegaardenes ure og Indhegninger ei heller Kirkerne til nogen llogivt, men Samme skal imellem Almuen i hvert Sogn, hvor det ikke er skeet, saaledes deles, at hver Gaard fan vide, naar behores, fin Part at reparere og vedligeholde, hvilket Biskopen i sine Visitationer Almuen paa Kirkegaarden haver at fores. holde, og i beres Nærværelse Indhegningen runden em Kirken at besee. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), Designer 6 Mail. tion over hver Degns Korn Indkomst i Ribehuuse Amt, som Stiftbefal. haver efter den Forklaring, som den 21 de Julii 1688 er gjort over Loven, at forfatte og til Kongel. Approbation at indsende; skulde Præsterne undskylde sig at de ei vide Degnenes Tienberé Quantum, fordi Nogle tage Tienden i reent Korn, og Andre i Negen, saa maae det Qvantum følges, for, hvilket enten Kongens eller Kirkens Tiende paa hvert Sted Hartkorn er anslagen, samt deraf tages den tredie Deel, og lignes paa Sognet efter det Hartkorn, hver Gaard I den nye Matricul staaer for. (Saasom det fornemmes, 4 at 380 6 Maii. at Stiftbefal. og Bisk. ifte skal kunne moderere Penfienen til Skolerne, ferend de Degnenes Indkomst faae at vide) (g). 10 Maii, 13 Maii. 19 Maii. 7 Junii. Confirmation paa Ottense Byes Liigsocie tets Artikle. Bevilgn. at den Græsning, som inden Frideris cice Stads Volde falder, og forhen har været forundt afg. Præsident Vintersberg, maae og skal herefter der ved Raadstuen forblive imod 40 Rdlr. aarlig Afgivt til Stadens Gaders Indrettelse, hvorover aarligen for Stiftbefalingsmanden Regnskab skal gjøres. (Efter Magistratens Ansøgning) (h). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang.. at Borgerskabet ibid. ikke maae tage Pant af Militaire. (Bidere Ulykke i Fremtiden derved at forekom me, fadsom den Dom, er approberet, som i Krigsretten er fældet over Fodgarde S. R., der fin egen Vert i Khavn, 3. J., Stoflikker, haver ihjelskudt, formedelst han ei vilde igjengive bemeldte S. R. fine Stoflikkeren pantfatte Burer; og Kongen altid vil lade Borgerskabet vederfare Justits udi hvis, som imellem dem og de Militaire kunde forefalde) (i). Rescr. (til Stor-Cancelleren), ang. at det med Høiefterres Stævningers Indførelse i Dommene ertracts viis forbliver ved den Maade, som tilforn er brugt, dog at de alle forblive in originali i det Danske Cancellie under Justitssecretairens fifre Forvaring, imod at Par terne under hans Haand vidimerede Copier deraf fan gi ves, om de dem forlange. (Saasom Justitssecr. andrager, at den Clausul, som i seneste patent om Høiesteret for 1704 er indlørt, nemlig at Hoiefterets Stævninger tilligemed deres Forkyndelses Paaskrivt Ord fra Ord fulles indføres, skal ei alene ville foraarfage en stor Widtloftighed i Dommenes Beskrivning til Parternes, belt fattige Folkes, forste Besparing, som Dommene sulle lose, men endog gjøre (g) Cfr. Rescr. 24 Nov. 1703, 0g 11 Sept. 1739, med begge Noter. (h) See Rescr. 11 Mail 1743, P. 7, §. 1. (i) See hertil Fd. 5 Jan. 1753 og 26 Decbr. 1770. gisre en Forandring i den Form og Maade, paa hvilken 7 Junit. Seieterets Domme tilforn har været indrettet) (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens 10 Junii. Stift), ang. idemte Boder til St. Hans Kirke i Ottense (1). Gr. Af Memorial fra Stiftbef. og Bisk. er fornummen, at der skal være en stor Deel, som ere tildomite at betale Boder til Kirkens Vedligeholdelse, sig i dets Betaling ef terladne findes, omendskjønt de af Kirkeværgen ere blevne erindrede og advarede. Stiftbefal. skal lade sig af Rettens Betjente, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet der i Districtet, give rigo tig Uotog af Tingbogen, hver Gang Nogen til bemeldte St. Hans Kirke bliver mulcteret, hvilken Kirke. værgen strap skal tilfjendegives, som derefter Anfordring skal gjøre; og, dersom Vedkommende sig ei da med Be taling hos ham indfinder, haver Stiftbefalingsmanden paa Kirkeværgens Begjering, og efter den af ham forfattede og underskrevne Specification, ved Rettens Betjente uden videre Proces at lade gjøre udlæg til Betaling hos de Skyldige, saavidt Dommene ikke endnu staae under Appellation efter Loven (m); hvilket og paa lige Maade bør forstaaes om de nu Resterende, Confirm. paa Christjania Kjebstads Privil. (n). 10 Junii. Friderikstads Privilegier (o). 10 Junii. - Mind Friderikshalds Privilegier (P). 10 Junii, G5 Rentel. (A) See Rescr. 24 Febr. 1705 og paaberaabte Instrux af 1771. (1) See Rescr. 11 Nov. 1704, 22 October 1723 (det Mellemfte), s Junii 1744 09 31 Aug. 1787. (m) Cfr. Lovens 1-6-12, 14, og Fd. 17 Maii 1690. (n) (o) (p) Alle 3 ligesom Confirm. for Ottense af (o) (p) 6te Febr. 1703; see Confirm. 26 Sept. 1749, re Aug. 1720, eg 4 Aug. 1773. 26 Julii. Nenter. Skriv. (til Magistr. i Bergen), ang. at Sigt og Sage-Faldsregnskaber skal Magistraten forevises, førend de til Kammeret indsendes, og af den attesteres, om Noget til Kongens Tjeneste ee at erindre (q). 4 Aug. Mandat (cil Seffionerne for de paa Ryttergodset & Stelland enrollerede Dragoner), ang. deres 19 Aug. Stabe til deres Gevære. efte og De Heste, som til Dragoner Exercitie og Mynstring ere marquerede, maae indtil videre være af ringere Pals mer end Forordn. ommelder, fulle dog. saameger mues ligt, være af lige Størrelse og Dygtighed, at Bonden kan vide et vist Qvantum han aarlig derfor skal nyde. Hopper sulle med Tiden afskaffes, og i deres Sted Zingster eller Vallakker. De Bonden for hestens Soder og Beslag tilsagte Penge fal, fra den Dag Her stene ere blevne marqverede, betales hver Session. Stabe, til at forvare Dragonernes Gevær i, skal veb Ererceerpladsene forderligst af Regimentsskriverne be toftes. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Sjels lands Stift), ang. at det sidste aarlige Provstes modes Tid og Termin i dette Stift maae og fal, inde til anderledes tiffiges, for desbedre Beleiligheds Skyld, bes rammes og sættes i Roesfilde ben næste Dag efter Dionyfii. (Saasom Stiftbef. og Bisk. have andraget, at Terminen til dette Mode, som efter Loven bor at holdes anden Dagen Dionyfii, skal undertiden formedelft Ugedagenes jævn lige Forverling og Omaana, falde noget vanskelig og uma. gelig, særdeles for Sondagenes Skyld, hvilke somme Maringer enten gaae næst tilforn, da Provsterne og Præs Kerne just paa den Zid maae fortsætte deres Reise til Mo det, naar de deres Embeder og Kirketjenester skulle opvar te, eller følge en Dag eller To strax derefter, og da skal Eiden ofte falde for knap til Sagernes Afhandling og Ans det, som hos Provstemodet bør forrettes). (g) Af Rothes Rescripter I, 154 Kongel Kongl. Befaling (i Geheime Conseilet, til Vices 28 Aug. Statholderen i Norge), ang. Bygninger og Boder i Bergen (r). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Præsterne 15 Septbr. ligesaavel paa Rytter som Proprietair Godset a parte Mandtaller skal forfatte, og paa Amtstuen saavelsom til Regimentskriveren indlevere (s). Rescr. (til enhver Biskop (t) i Danmark), ang. 16 Septbra at alle Præster sig berefter skulle entholde og ikke Noget af Prædikestolene forkynde, uden hvis Bis ftopen dem enten efter Kongens egen skrivtlige Ordre i saa Maader befaler, eller naar ham Kongelige Fors ordninger under Cancellie Seglet til den Ende tile ffiffes, at de af prædikestolene læses og forkyndes skal (u). (Til Confirmation paa Ordre af 21 April 1683.) leres og forkyndes Rescr. (til Slotsloven paa Aggershuus), ang. 27 Septbr. paa hrad Maade de Resolutioner eller Expeditioner, ben efter Instr som den efter Instruten giver, skal udfærdiges (v). Rescr. (til Magistraterne i Dannemark og Norge), 6 October hvorved der Franske Reglement af 23 de Julii, ang. op bragte Skibe og Zavigationen, communiceres. Rescr. (til Landsdommerne i Fyen), ang. at 11 Nov. de til et Landstingshuus maae paa et beleiligt Sted (1) Af bam bekjendtgjort under 4de Septbr.; bortfalden ved Rescr. 19 April 1713, og 29 April 1757 i Til læget. Cfr. Rescr. 22 Decbr. 1708. (s) See Forordn. 24 Decbr: 1760. (t) Heraf en rigtig Gjenpart at tilstille enhver Proof i Stiftet, at han den siden enhver Præst i Herredet til allerunderd. Efterretning kan meddele. (a) See Rescr. 10 Nov. 1704, 26 Jan. 1709, 22 April- 740, 14 Jan. og 14 Febr. 1749, 15 Jan. 1780, og 27 Junii 1789. (See Rescr. 17 April 1722. J 11 Nov. Sted i Ottense kjøbe, indrette og vedligeholde et beqvent Huus, samt dertil lade af enhver ved Landstinget Vi. dende oppebære hvad de give ville, saavelsom hvis 236, 0 21 der, Nogen ved hjem og Lands Zing idømmes, efs terat St. Hans, Kirke først har opnaaet de forundte 500 Rdlr.; og at samme Huus derefter for alle Rons gelige Skatter og Contributioner maae være forstaa net (w); endelig, at Landsdommerne, som gjøre 15 Nov. 18 Nov. Forskud, giøre sig, fuo, mane glete fia, betalt of bet, som efter denne Bevilgning indkommer, og, dersom Vacance skeer, da af Efterkommerne Mand efter Mand, hvorfor og de indkommende Denge skal leveres til Landstingshores ren, som med Landsdommerne skal holde rigtig Bog. (Sagsom det Sted i Graabredres Kloster, hvor Fyenbo- Landstingsret holdes, skal være et fugtigt gammelt og forfaldet Sted, hvor der og hverken for Rettens Betjente eller for Parterne Fnap er den Leilighed som ved en under Ret.) Rescr. (til Sloteloven paa Aggershuus), hvorhos sendes et Segl, som skal bruges i de Forretninger, der fra den under Kongens Navn udfærdiges, og skal være i den Præsiderendes Gjemme (x). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at ban uagtet Befal. af 16 Septbr. sidstleden, skal ans tage hvad paa Kongens og Rettens Vegne ham fra Regjeringen i Glykstad og fra Amtmanden over has dersleb Amt (eller i hans Fraværelse af hans Suldmæg tig) bliver tilsendt, og derom strax saadan Anordning gjøre, at Sligt fremdeles, som hidindtil i Fyrstendommet Slesvig har været brugeligt, offentlig af Prædikes stolene (w) Dette er, naar Rescr. af 22 October 1723 (3Stfr.), 20 Nov., 1733 og 23 Septbr. 1735 efterlæses, nu det eneste Gjeldende i Rescriptet, efr. endda Anordn. 12 Junii 1722. (x) See Rescr. 17 April 1722. stolene udi de Kirker i bemeldte Hadersleb, Amt, hvis 18 Nov. Præster in ecclefiafticis under Biskopen over Ribe-Stift hans Inspection høre, vorder læst og publiceret. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. 18.Nov. at Degnepensionerne skulle svares i Ribe og Koldinghuus Amter efter gjorte Ligning (y). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. 18 Nov. Bundt og Haandskemager Lauget ved dets Laugsartikle at beskytte og haandhæve, (faasom det har beklaget sig over Indpas af Feldberedere og Benhafere). Confirm. paa Nysted Byes Privilegier (2). 22 Nov. (Given, formedelst at den tilforn den 21 Maii 1700 der paa udgivne Confirmation var bleven brændt). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg ang. at Kjær og Hvetbo-Herreders Tinghuus maae forflyttes til Vorberg i Hvorup Sogn. 25 Nov. Rescr. (til Politie Retten, til Magistraten, og til 29 Nov. Politiemesteren, alle i Kjøbenhavn), ang. sig efter den 9de, 10de og IIte §. af en for Livgarden til Sods og Grenadeer. Corpset den 19de Junii 1703 udgivne For ordning (a) for saavidt den politien i Staden angaaer, i deslige forekommende Tilfælde og Leiligheder at rette. og forholde (b). Resol. at Færgelebet imellem Aarhuus og 2 Decbr. Kallundborg skal fra hver Stad med tre gode dygtige (y) See Rescr. 24 Novbr. 1703 med Note. (z) Ligesom Confirm. for Ottense af 6te Febr. 1703. (a) Her i Rescriptsamlingen. (b) Bortfalden, see Rescr. 17de Junii 1720, Fd. 1ode Martii 1725, C. 1, §. 6, R. 19 Aug. 1720, For ordningen 5 Jan. 1731, Instr. 24 Martii 1741, §. 11, R. 13 Sept, 1754, 11 Martii 1757, Fd. 15 Junii 1771, §. 3, Pr. 19 Nua. 1775, Plac. 10 Junii og Pr. 10 October 1778, Rescr. 8 Apr. 1791, 2 Decbr. dygtige Smakker forsynes, (til de Reisendes desko bedre Befordring) (c). 6 Decbr. 13 Decbr. 13 Deebr. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskoperne i Jyde land), ang. at Cathedraticum for Aar 1704 betales af Kirkerne som sædvanligt, og at under Ca thedratico Intet uden det Samme forstaaes, men, hvad Kirkeskat og Gjæsteriepenge sig anbelanger, da udgives Sligt af dem, som det hidindtil har betalt (d). Rescript, ang. Beneficium paupertatis i Polities Sager udi Bergen (e). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Trondhjem Stift), ang. Retten ndi Geistlige og Egteskabs: Sager i dette Stift. Gr. Til Kviftighed imellem Stiftbefal. og Biskop., om en saa faldet Landemodes Ret og dens Administration, at ophæve, er for godt befunden, At de i geistlige Sager holbe Retten paa de udi Landsloven 13-11 determinerede Tider, og at Capitelshuset, som dertil stedse har været brugt, ders ved fremdeles forbliver som et Sted for deslige Sagre meest convenient, saavel derudi at afhandles hvis geiste lige Sager forefalde, som og i 2gteskabssager. Bes langende, Rettens Personer sammesteds, saa vil Kongen, at i de Sager, som Loven melder om i 1-2-13 (f) bliver dømt efter Lovens Formelding af Stiftbefalingss manden og Biskopen (g), saavelsom i hvis andre Sas ger, som Loven til dem kan henvise; men i Ægteskabs sager dømmes efter Lovens 12-14 af Stiftbes falingss (c) See Rescr. 16 Jan. 1711 med Antegnede. (d) See Rescr. 7 Febr, 1705 med Note. (c) Tales om i Rescr. 2 Junii 1756; see R. 24 Dec. 1706 med Note. (f) Tee og Rescr. 1 Sept. 1741. (g) Cfr. N. 5 Aug. 1713 15 Jan. 1745 og 23 Julii 1751. falingsmanden, samt de lærde Mænd og Sognepræ: 13 Decbr. fter, som næst ved ham boende ere. Anden Landemodes Samling, som Loven ei melder om, og Biskopen 'dog paastaaer, eragtes ei efter Landets Leilighed at være fors nøden, uden saadanne Sager maatte forefalde, som af nogen fær Vigtighed kunde være, da Kongen Sig vil have forbeholden, derudi at dispensere. Capitulepros tocollen i geistlige Sager sal af Notario Capituli (h) som en eedsvoren Embedsmand holdes. Rescr. (rit Amtmændene, samt til Landmilities 16 Decbr. Sessionerne i Aarhuus, Viborg og Aalborg-Stifter), ang. at de Enrollerede skal forskaffes Løn efter Fororda ningen, af Proprietairene under Execution, af Amtman den i Strølægdene, og Dragonerne af Regimentskrives ren, hvorimod Karlene i deres Tjeneste skulle efterleve Fr. 27e Decbr. 1701, P. V. §. 1. (Saasom de et af Bønderne nyde saadan Len) (i). Rescript (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 20 Deebr. Skipperlauget ibid. herefter skal fra Commerce:Colle gium, om Kjendelser imellem Redere og Efippere, tage Ordre (k). Anordning (1) mod Fiskekjob, ferend Tienden 20 Decbs. er erlagt, samt mod overflødig Øl og Brændes viinstjenken i ordlandene. Gr. Sognepræsterne i Nordlandene have andraget, hvorledes endeel Borgere og Udliggere sig imod Loven og deres (h) See Rescr. 28 Julii 1710. (i) See gd. 30 Jan. 1777, S. 20. Byes (k) See Laugs Art. 25 Jan. 1707, 1. 10, Fd. 5 Jan. 1731 og 15 Junii 1771, §. 8, samt Rescr. 27 Nov. 1762. (1) Dens Slutning tilholder, at Stiftbefalingsmanden i Trondhjem skulde lade den ferkynde. See Forordningen 23 Junii 1710, R. 27 Sept. 1726, Priv. 5 Febr. 1732, P. II., R. 6 Martii 1739 og 31 Dec. 1762, samt d. 20 Aug. 1778, §. §. 15, 16, 18. II2 20 Decbr. Byes Privilegier skal understaae, i Fiskeværene i Nummedals -gogderie, meest udi Gieslingeus Sikkevær, paa de Tider om Maret, naar Torske-Fiskeriet angaaer, sig at nedlægge med Pl, Brændevin og Tobak, og for saadanne Bare tilkjobe sig en stor Deel ufortiendet Fisk, hvorved ei alene for Underflæb begaaes, Kongen, Kirkerne og Præsterne i Tiende Rettigheden til stor Afgang, men endog adskillige ukikkeligheder, i Synderlighed med Slagsmaal og Drukkenskab, særdeles paa Sen- og hellige Dage, fors aariages. Til saadan uskik at forekomme og faae afskaffet, anordnes, 27 Decbr. 27 Decbr. At ingen Borger eller Udligger maae kjøbe nogen Fist af Bonden under 2 Rdlr. Straf 1ste Gang, 2den Gang dobbelt, og 3bie Gang 10 Rdlr., hvoraf Halve delen Angiveren og den anden halve Deel Trondhjems Hospital skal være hjemfalden, meget mindre den fra Fiskeværene bortføre førend han beviser med Tiendeta gernes Arrester, at Tienden deraf er betalt; saa maae. og ellers det Øl og Brændeviin, som didføres, og Almuen endelig i Frost og Kuld behaver, ei til nogen Overflødighed, og allerminds om Søndagene og hellige Dage, sælges, under dobbelt Straf, som Los ven befaler: og, dersom nogen Borger eller Udligger fordrifter sig til, ufortiendet Sift at bortfore, imod denne Anordning, eg siné did førende Drikkevare at udsælge, skal han, naar han i saa Maade betrædes, stage under Sorenskriveren i Nummedalen, som dere paa efter Fogdens eller Tiendetagernes Angivande og foregaaende lovlig Stævnemaal strap eller inden 3 Soles mærker forsvarligen skal dømme. Resc. (til Biskoperne i Danmark), ang. at Dragoner, ne her i Riget, som Leiermaal kunde begane, maae ligesom Rytterne for Kirkens Disciplin være forskaanede (m). Rescr. (til Amtmændene i Jydland), ang, uindlever rede Reserve Ruller, samt paa Begjering at affiftere Obers sten ved resterende Mulcters Inddrivelse til Cassen (n). Rescr. (m) Disse Landdragoner afgik ved 3. 3 Octbr. 173. (n) See ibidem. Rescr. (til Store: Cancelleren), ang. at, naar 30 Decbr. Mogen bliver i Høieste-Net udi Anledning af Loven tildømte, paa en eller anden Maade tll Kongens Sifcum at bøde, Rammercollegium vorder da given Communication deraf til dets Efterretning under Justits secretererens Haand (0). Rescr. [til Hr. Ziele Krag, Etatsraad Ziels 30 Decors Benzon, Justitsraad Peder Lemvig, og D. Hans Vandal (p)], ang. Moderation for de Reformeerte i adskillige for dem giorte Anordninger, saavel i Relie gionsfager, at beres Præster et skal være pligtige at give de Lutherske Præster tilkjende, naar Nogen sig af den Augsburgiske Confession hos dem angive, at ville antage deres Religion, som i nogle andre Poster. 1705. Anordning, at Beile By), som Avi bruger, 24 Jan. skal deraf, medmindre den derfor sær Benaading maatte have, herefter give Tiende til Byens Birke efter Loven, i Steden for de 14 lbr., som den hidindtil har havt. (Eftersom Sognepræsten har lädet andrage, hvorledes Kirken ikkun skal være af saa liden og ringe Ind komst, at den ikke nær fan ftrække enten til Kirkens egen eller til fine Residentsers samt Skolens Reparation og Wedligeholdelse, hvorudover baade de og Kirken en meget fee Tilstand sal findes og Loven (2-23-10 tilhol Der Tiende). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 37 Jan. tilbørligen at baandhæve Viinhandlerne, som beklage (o) Sec Forordn. 23 Decbr. 1735, 6 Decbr. 1743, 0$ Instr. (lovet af Hr. A. Schou) 7 Dec. 1771, . 20: (p) Commissarierne for de Reformerode; see Priv, 15de Maii 1747. IH. Deel. f 7 27 Jan. 3 Febr. 7 Febr. Febr.
beklage sig over Indpas afsendeel Groshandlere, veb deres Laugs Artifle (q). Rescr. (til Hr. Ulrich Christjan Gyldenlev), ang. Catechisation i Holmens Kirke Sondag Kl. 12, og Onsdag, for Ungdom og Vorne, hvortil Sognes præsten foreslaaer en Studiosum, som efter 2 Aars gode Forhold sig et Præstekalo maae sente. Paá Gs For flag) (r). Rescr. (til Seffionernes Deputerede for Landmilitien, Infanterie og Dragoner i Danmark), ang. 1) Forans, ering i Compagnie og Bataillon forsamlingstiderne, 2) de Enrolleredes Giftermaale, og 3) deres Tjene: fre hos Bønderne, (Samlingerne til desmere Beqvem melighed og Befordring for Landmanden i hans Ho. og Korn Hot; og fordi Endeel i ubetænksomhed, nu de hverken have uus eller Gaard at nære kone og Born paa indlade sig i Eeteffab; samt da Bønderne besværge sig om deres Modvillighed, og Forsommelse, naar de ere til Samlingerne) (s). Bataillon Forsamlingerne skal foretages først i Aug., og Compagniernes i October. Naar en enrob Jered Dragon eller Soldat agter at gifte sig, skal han dektil indhente de Deputeredes Bevilgning, og den ham gratis meddeles. Om et Middel, Bønderne at animere til at have de Enrollerede i Tjeneste ligesaavel som Uenrollerade, stal de Deputerede tilsende Kongen et Forslag. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen iFyens Stift, samt til de Somme i Lollands Stift), ang. at Cathedraticum af Stiftet skal betales af Kirkerne (1) See Bevilgn. 16 October 1733 med Note. (r) See Instr. 28 Ap. 1736, §. 2, Rescr. 22 Febr. 1737 §. 1, 1 Maii 1739, S. 3, 2, og 7de Jan. 1741, (Side 149) 6. 3. (s) See Fd. 14 Sept. 1774 09 20 Junii 1788. 7 Febr. Kirkerne som sædvanligt, indtil den indsendte Ligning (t) allern. er bleven confirmeret, og at under Cathedratico Intet uden det Samme forstaaes; men, hvad Rivkestat og Gjæsteriepenge sig anbelanger, da udgives Sligt af dem, som det hidindtil haver betalt (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 7 Febr. i Ribe-Stift), ang. Ringkjobing Kirke og dens Jorders Bortsælgelse, samt andre Bjøbstædkirkers Rettigheder ved Stoleftader, Brylluper, Begravel fer &c. Gr. Endeel af Borgerne i Ringkjøbing have begjert, at nogle Jorder paa Byens Mark, Kirken og Byen tilhøren de, maatte sælges, dem til Lettelse i den dem til Kirkens Reparations Betaling paalagte udgivt, m. m. Kiebfædkirkernes Mangel der i Stiftet skal komme deraf, at de ikke i alle Maader nyde hvad dem tilkommer eftes Loven og andre Kongeline Forordninger; og der fornemmes, at Indbyggerne ajerne ville unddrage sig for saadanne ud givter, og komme dog ikke Kirkerne til Hjelp, naar de trænge. Kirkens Jorder paa Ringkjøbing Mark mace ved offentlig Auction til den Weestbydende sælges, og hvad Kirken derfor kan faae, komme Byen til hjelp ved Være gens Betaling; dog at Saadant steer uden deres Prejudice, som samme Jorder og Eiendomme i retmessig Brug maatte have. Nogle andre Agre paa Byens Mark, som ei Hogen ret Eiermand skal have, maae iligemaede ved Auction sælges, og de Penge, som derfor indkomme, til bemeldte Brug anvendes, dog først efter et Aars Proclama, at hvis Mogen kjender sig ved famine Agre, de da inden den Tids Forløb deres Net dertil bevise. Stiftbefal. og Biskopen skulle saadan Anstalt gjøre, at bemeldte Rjøbstædkirker nyde deres Rettighed efter 5,3 Loven (t) See Rescr. 24 Dec. 1703 0a 6 Dec. 1704, samt Anorón, 18 Martii 1732 med endeel Rescr. af 19 og 26 Sept,, 21 Nov., 12 og 31 Dec. s. Nar. (u) See Rescr. 10 April 1706. 7 Febr. Loven og andre vedkommende Kongelige Forordninger; og hvor Stolestader, Brylluper, Begravelser og Blokkernes Ringning for de Døde ikke allerede af hver Stads Sognepræst og Magistrat ere taxerede, at der da i Kirkeværgerens og 8 af de bedste Borgeres Overværelse under deres Hænder og Signeter bliver forfatter en vis Taxt derover, hvor den ikke tilforn efter gammel Prarin eller anderledes lovligen findes indrettet, og at saavel saadanne som gamle Torter, hvor de maatte findes, Stiftbefal. og Bisk. af bemeldte Sognepræster, Magis firat og Kirkeværger tilstilles, hvilke de med Betænkende til Kongl. Approbation forberligst have at indsende. 10 Febr. 10 Febr. §. 1. Resc. (til Dragon-Seffionerne, som holdes i 1) Kings stæd, 2) Ottense, 3) Nyborg og Svendborg, 4) Aars huus og Skanderborg. 5) Randers, 6) Viborg, 7) Aals borg, 8) Listed, 9) Holsbro og Ringkjøbing, 10) Varde og Nibe, og 11) Veile), ang. at de gefte, som Legs derne levere Dragonere at gjøre Tjeneste med, om Vin teren, og naar ber hele Regiment samles, paa Bage og For Fødderne beslaaes, men ellers kun paa Forsød. derne (v). Rescr. (til Confeffionarius og Hofprædikant D. Jespersen), ang. Uddelingen af de Penge, somfalde i Taulerne nei Rjøbenhavns Slotskirke, samt i Gemakkerne paa Slottene Bjøbenhavn, Jægeress borg og Frideriksberg (x). De Penge, som samles i Taulerne i Bjøbenhavns Slotskirke, skal deles og lægges i de 3 dertil beskikkede Fattiges Blokke sammesteds, nemlig den Ene for Spe Avasthuset, den Anden for Børnehuset, og den Tre die (v) See Fd. 14 Sept. 1774 og Rescr. 14 Febr. 1705. (x) Noget forandret ved Rescr. 21 Jan. 1710, 2 Jan. 1711, 17 October 1712 og 9 Jan. 1739; confr. Forordn. 9 Martii 1792. die til adskillige Guns: Arme; og forholdes fremdeles 10 Febr. med deres Distribution, som hidindtil har været bruge ligt, uden naar Doctor og Prof. Masius prædiker i samme Slotskirke, da han som sædvanligt, annammer til Distribution hvis Penge, der gives i de 2 sidste Taus ler; ligeledes nyder og D. S. J. Lytken hvad som falder i bemeldte 2 Tauler til Eftermiddagsprædiken paa den første Dag af de 3 store Heitider saavelsom de extraordinaire Fester, naar der prædikes i Kirken, ligesom hans Fors mand for ham det nydt haver (y). De, der samles i Taulerne under Prædiken paa Gemakkerne a) paa Slot. tene Kjøbenhavn og Jægersborg, nyder den til Diftribution, som Prædikenen tilkommer; og b) paa Sride richsberg Slot, sal uden Forskjel, i hvo der prædiker, af D. Jespersen deles, og lægges i Blokkene i Khavns lorekirke, og forbliver deres Deling, som tilforn er meldet. §. 2. §. 37 Rescr. (til Financernes Deputevede), Er og Andet 14 Febr. em Land, Dragonerne i Danmark, og Consumtions Godtgjørelse for enrollerede atrofer i Norge (z). De, til Dragonqvarterene at indrette, Committerede maae dagligen nyde det Samme som de Committerede ved Land Infanteriets Indrettelse hase bekommet. Vedk. maae til Dragonhestenes Underholdning og Beslag nyde det i Fd. af 29de April 1704, §. 3 Zillagte, og Dragonerne nyde 2 Rdlr. for det de paa deres Overs mundering have bekofter mere end de andre Enrollerede. Fornøden Skydeskiver, Træhæfte og Pæle skulle liges saavel ved Dragonernes Eperceerpladse, som ved Land Infanteriets, estar Jd. 27 Decbr. 1701, A. 16, og Fd. 1704, A. 8, paa Kongens Bekostning indrettes og vedligeholdes. De entollerede Matrofer i Norge skal 3. (y) See benævnte Rescr. z Jan. 1711. (z) Gee 3d. 30 Octbr. 1730, og Febr. 1770, 5. 34+ 14 Febr. al aarligen, i Steten for Consumptionsfriheden, betales saaledes som Fd. for Danmark of 16de Decbr. 1704, 2. 4 tilholder. 14 Febr. 14 sig. 14 Febr Rescr. (til de Deputerede i.Sefonerne for Landa milition), ang. at reglere, hvormeget Skarpretteren, for hver fra Landmilitien bortremte Enrolleredes Tavn at flace paa Galgen, bor at gives, og at dette maae af Muleterne taget. (Saasom derom ikke i gd. af zote Decbr. 1702, 5. 14 er meldet) (a). Nser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. firar at tilholpe de Betkommende, deres Contingent til or vangs Torrild Herreders Tinghuses Reparation og Vedligeholdelse efter Loven at contribuere. Rescr. (til Biskopen over Holum Stift), hvor ved fattige. Præster, som afstaae deres Kald, Noget til Underholdning fra Andre tillægaes (b). Gr. Det er andraget, at det af aammet Tid har været Sædvane, at de fattige Præster i stand, som vel og slittig bave forestaaet deres Kald og Embede, og nedes til, for Alderdom og Svagbeds Skuld deres Kald at afstaae, men kunde dog ikke of samme kald, som de have betjent, formedelst deres Fattiadom forforges, have undt noget af de bedste Kald til deres Ophold. Kongen har for godt befunden, enhver af saadanne fattige Præster i sin Landstingsfjerding Ronet til Una derholdning paa efterskrevne Maade at tillægge, nemlig : I den nordre Sjerding: 90 Alen, eller 3 dr. in Specie. 1) Af Melstad 2) Af Bredebolstad 60 3) As Greinsrunge 15 4) Af Staðarbakke 30 5) Af Hofkilkad 6) Af Malefelle. A 30 15 7) Af Muklebæ 20 8) Af Gleinbe 40 2 3 Mr. 9) Af (a) See Rescr. 23 Martii 1725 og 3d. 14 Sept. 1774. (b) See næstfølgende Rescript. 9) Af Vollum 10) AfRafnegille 11) Af Sauebe 12) Af Laufas 60 Alen, eller 2 dr. in Specie. 14 Febr. 20 40 60 13) Af Mule 80 14) Af Grenjederst. 100 15) Af Sandanese 10 4 Mr. Summa Holum Stift 23 Rdlr. Hvilket Tillæg de fattige Præster selv skal lade hente, og Præsterne ved forberørte Beneficier velvilligen svare og udrede i gode og gavnlige Landssre (c). Thi haver Biskopen derom indtil videre strax fornøden Anordning at gjøre; og, i Fald nogen af de formnende præster skulde sidde saadan hans Anordning overhørig, da stal Herredsprovsten uden videre Proces optage saameget af hans visse Indkomst, som han her er sat for, og Sligt den fattige Præst, som det er deputeret, tilsende. Rescr. (til Biskopen over Skalholt-Stift), det 14 Febr. Samme (d). 4 (c) See Rescr. 7 Maii 1735. Gr. (d) Ligelydende med næstforest. Rescript, dog i Steden for de 15 Kalde i den nordre Fjerding, findes her: J Østerfjerdingen: 1) Af Hofne i Vorne Fjord 90 Alen, eller 3 Rd. inSpecie. 2) Af Baltiafftad. 74 2 Mr. 3) Af Kirkebæ i Tunge 80 4) Af Ballaneffe 100 5) Af Eidelum 100 6) Af Storested 30 7) Af Holmested 30 8) Af Kalfrinstad 40 9) Af Stafefel i Løne 40 J Sønderfjerdingen: 1) Af Holte under Eiefiollum 80 2) Af Breide-Bolstad 150 3) Af Odde 100 4) Af Gaulveria Bæ 60 5) Af Heime 60 6) Af Gordum paa Alftanese 60 7) Af Reichholte 60 8) Af Mellum 40 J Vesters 14 Febr. 24 Febr. 24 Febr.
Gr. Og, som hoifal. Kong Christjan den Semte bar den 3die April 1674 fra Skrida Kloster for Dkten paa Island lagt 12 Jorder til fattige Præsters Orbold i Stalboltstift, bedragende sig i Penge 62 Rdlr.; og nu er andraget, at Indkomsten af samme Jorder, som Biskopen lader oppe bære, ikkun uddeles til nogle faa Præster for ten, men for Senden, hvor endeel nodtorftige Præster findes, nyde de set intet deraf, hvorover endeel fattige Præster samme freds, som sidde med Qvinder og mange Byru, samt i saa Maader aldeles gaaes forbi, sig ofte skal bave beklaget: faa, paa det Kongen fan være forfifret om, at de fattige Bræfter nyde samme til deres Ophold deputeret Judkomst, befales, At Biskopen indsender aarligen en rigtig Specifi çation med de fattige Præsters egenhændige Qvittering til de Deputerede ved Financerne ikke alene paa llobe. lingen af Oppeborselen af bemeldte formuende Benefi cier, men endog ligeledes paa Uddelingen af forskrevne 62 Rdlrs. Oppebørsel (e). Rescr. (cil Commerce Collegium), ang. at indlevere Forslag til en publiqve Credit: eller Verele og Lehn Banks Indrettelse i Kjobenhavn (f). Rescr. (til Store Cancelleren), ang. at øiestes Rets Stevninger maae in originali, uagtet Befal. of 7de Junii 1704, være Parterne følgagtige imod vidis merede Copier deraf, som Justite secretairen bevarer. (Efter Parternes Paafiand) (g). J Vesterfjerdingen: Rescr. Go Alen, eller 2 b. in Specie. 1) Af Skalholte 2) Af Hytardal 100 3) Af Stadarftad. 150 Af Setberg 80 5) Af Stad Steingruusfjord 40 6) Af Stad Grunaviik 40 7) Af Batnsfjord 80. 9) Af Selardal 60 4 SOF. 8) Af Holte i Onundafjord 60 Summa Skalholt-Stift 65 Rd. 2 wit. (e) See Rescr. 16 Maii 1707 og 7 Maii 1735. (f) See Forordn. 8 Martii 1737. (8) See Intr. 7 Dec. 1771, som Hr. Assessor Schou bar lovet. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 3 Martii, Vognmandslauget og prekudske i Kjøbenhavn. (h). Gr. Vognm. beklage sig, at deres Næring dem mærke ligen betages imod Laugs Artiklene, sær af Hyrekudskene. Politiemesteren al Vognmandslauget ved dets Langs Artikle haandhæve mod Enhver, saavidt den ikfe efter Kongl. Forordninger er tilladt at tage Fragt. Ingen byrekud, som ikke er i Vognmandslauget, maae tilstedes at kjøre længere ber fra Staden end 2 Mile, eller og hvor Hoffet sig opholder; Vognmandslauget maae sig prekudske tillægge, og, ligesaavel som Andre, bruge. Rescr. (til Amtmanden paa Island), ang. at 24 Martii. det berefter med Lavrettesmænds aarlige udnævnelse skal forholdes efter den Danske Lovs iste Bogs 7de Cap. 2det Art. (Saasom der erfares, at, naar no gen Sag er bleven indstævnet fra Laptinget til Over- Retten paa Island, Laugmændene, da skal sege paa en eller anden Maade at forlede de bedste Syffelmænd og Lavrettes Mænd paa deres Side, saa at, ferend de vorde tilnævnte at sidde i Retten, de fleste da allerede skal være præoccuperede; til Saadant at forekomme, og paa Set Retten tilbørligen kan blive administreret) (i). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lollands 28 Martii. Stift), ang. at det med Stifterne udi Kiebstæderne forbliver ved den hidindtil sædvanlige Prarin efter Lovene, og at ingen Forandring derimod maae foretages, (Efter bans Erklæring paa Supplication fra Magistraten i Stylisbing, ang. Stifternes Forvaltning efter dem der i Byen, som af Kongen til nogen Bestilling have været fororducde, og Andre, som ikke egentlig ere Borgere). Confirmation paa Fundats om et aarligt Sub- 31 Martii. fidio for geistlige Enker i Viborg Stift, $5 (ind (h) Bortfaldet ved Plac. 2 Aug. 1728 og Laugs-Art.. 27 April 1753 med senere Anordninger. Er Dette ved Slutn. af M. 2 Martii 1732 ophævet ? Cfr. R. s Martii 1734, 7 Maii 1735 og 18 Oct. 1771. 31 Martii Cindrettet af Biskoven og Provster i Viborg for det meste efter Fundats for Lolland confirm. den 28de April 1694 09 for Aarhuus den 1ode Novbr. 1703) (k). 15 Mail. 29 Mail. Rescr. (til Biskopen i Fyens Stift), ang. at naar nogen af Prinds Catls af Nordborg Domestiqver af den Reformerede Religion ved Døden afgaaer, deres Liig da i Kirkerne eller paa Kirkegaardene paa Ers, paa lige Maade, som det de Reformerebe i Kjøbenhavn er tilladt, maae begraves. Rescr. (til det Ostindiste Compagnie, og til Admiraliteter), ang. at Directeurerne for Compagniet maae, Vaterskoutens Instruction uagtet, alle ders Betjente til Lands og Bands efter Privilegierne antage, dog at de rigtige Ruller over Stibenes Mandskab til Admiralitetet indgive (1). 26 Junii. Rescr. (til Amemændene i Danmark), ang. at tilholde Benderne i Amtet, deres i Byerne og paa Marken liggende døde Qvæg og Bæfter selv og ved deres Folk paa afliggende Steder at nedgrave, og dem ellers ved Forordn. af 21de Martii 1685 alvorligen haandhæve og forsvare, saa at, om Nogen skulde unders staae sig, dem, deres Børn eller Tjenestefolk noget Uærligt for saadan deres Forretning at bebreide eller tillægge, samme da skal være den Straf undergiven, som forberørte F. tilfiger. (Til ond og flem Stank at forekomme, faasom det erfares, at nu i forgangen Foraar, da Graffet formedelft den langvarige ftrenge Kuld ifte bar kunnet komme af Jorden, og Foringen hos de fete Bønder har været fortæret, en stor Deel væg og Bæfter paa adkillige Steder her i landene skal være bortdod, derover endeel lose Folk af Heftegildere, Svinsnidere, Storsteenskeiere, Natmænd, og andre Deslige, paa fine Steder al ville anmaffe sig en Rettighed, saadant dødt Qvæg for Bonden at udfore, under det Skin, at Sligt kulde (k) Findes, tilligemed nogle, paa Grund af 1ode §. den 2den April 1726 besluttede Poster, isofmans Fundatfer T. III. Side 285-295. (1) See Rescr. 30 October 1705. ffulde være nærligt, hvorved de affrække Bønderne derfra, 26 Junii. som det selv ville og kunne forrette, og foreskrive dem, hvad de for samme deres Arbeide ville have, uagtet hvad bemeldte Forordning i saa Maade byder) (m). Rescr. [cil Magistraterne i endeel Kjøbstæder (n)], 3 Julii., ang. Fd. af 25de Decbr. 1694, §. 13, som forbyder at fende Breve med anden Leilighed end Posten, at overs holde og efterleve. Rescr. (til Amtmanden over Brateberg Amt), 3 Julii. ang. at, usommelig Tale imod Kongen og Sligt skal strax indberettes. Gr. En, som, formedelst at han, efter at han af en Soldat paa et Bryllup var flagen, har ladet falde nsømmelige Ord imod Kongen, og derfor at Sorenskriveren og Lavrettesmændene er demt efter . 6-4-1, sal af fær Naade, og i Henseende at han ikke skal være ved sin fulde Fornuft, være pardonneret for bemeldte Straf, men sættes inden 4, Mure, indtil man mærfer, at han til fin rette Forstand kommer; eg ellers hvis i overskrevne Maade, ang. Det Kongelige Navn i Tingprotocollerne findes indferte, deraf ganske udslettes. Thi befales, At Amtmanden derom strax al fornøden Anordning gjør, og, om Zoget i lige Tilfælde sig herefter skulde tildrage, Kongen det da uden Ophold tilkjendegive, forend Noget derved røres. Rentef. Resol. (tif Landstingshøreren i Sjelland), 11 Julii. at Udtoge og Attester af Landstingsprotocollerne paa stemplet papir No. 21. til 3 Mt. vil udfærdiges, (siden Vidner fra Raadstuerne, der ere underretter, der paa ester Forordn. rives) (o). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 24 Julii. ang, at de Hollandske og Brabantske Ørenkjob. mænd (m) See Rescr. 6 Maii 1713 med derhos Noterede. (n) Nemlig de paa Voftouren i Gjelland og Fyen, samt Helsingser, og Svendborg; i Indland de Østre Kjob- Færder samt Ribe eg Viborg. (0) See Forordn. 27 Novbr. 1775, §. &. 24 Julii. mænd mase, til deres Drenhandel her og der paa Lan: det at fortsætte, som sædvanligen deres Frihed, at be tjene sig af deres Verters Vogne i Viborg, uden Vogn mandslaugets videre Paatale uformeent nyde. (Eftere som endeel af forberarte Kjøbmænd, som aarligen om Vinteren paa egne og deres Principalers Begne pleie at reise ind i Nerre-Jydland, for der sig endeel Orne at til forhandle, have andraget, at de i mange Aar til deres Reiser i Bandet have betjent sig af omtalte Vogne, hvor paa aldrig af Nogen skal være bleven anket, ferend nu i dette Aar, at endeel af Vognmændene der i Byen derpaa skal prætendere, og vil nede dem til, deres Vogne at antage; og det er fornummet, at bemeldte Drenkjøbmænds Reiser ikke ere som andre Reisendes, der reise haftig fra een jobsæd til en anden, men differentiebmænd der imod formedelst deres Handel maae reise omkring i i Landet fra een Sedegaard til en anden en anden, saa at de undertiden i mange Dage reise faa Mile, og atter i faa Dage mange Mile, hvortil de og deres Werters Sefte og Vogne undertiden hos sig beholde efter deres sædvanlige Accord med dem, med hvilke de og fige fia bedt at være forsikrede om deres Penge, som de i fiore Summer til deres Prenhandels Fortsættelse, i landet maae fore og ffiffe) (P).
10 Aug. Rescr. til Politiemesteren i Rjobbenhavn), ang. at lade alle udenrigs: Betlere i Kjobenhavn opsøge og an holde, samt heraf Kongen referere, (Saasom adfeillige Saadanne have der indfunden sig) (9).
14 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjelland, Fyen, Lolland og Father, saavelsom Amtmændene i Kjoben harns, Frideriksborg og Kronborg. Amter), ang. at Redere i, og Skippere paa Fartøier ved Færgeftederne ei maae sore nogen fremmed udenrigs fra kommen Bet ler her ind i Riget, m. v. (r). Rescr.
(p) Cfr. Prom. 27 Febr. og 24 April 1790. (a) Gee næstfølgende Rescripter, Sd. 24 Septbr. 1708, P. I. S. 25, Pt. 18 Septbr. 1754, d. 22 Febr. 1777, 4, 09 9 Martii 1792, E. IV. §. 1. (r), Som, kan læses i Rothes Rescr. II. 528, men for andret ved Forordn. 24 Sept. 1708, . I. S. 12, 18 Dec. 1715 og 23-Febr. 1725, samt Rescr. &de Nov. 1726 med de i Noten paaberaabte Anordn; - cfr. Rescr. af 10 og 14 Aug. 1705. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), Notits 14 Aug. berom, og Befaling at annamme samme Betlere, naar de ham vorde præsenterede zc. Neser. (til alle Stiftbefalings. og Amtmænd, Gres 14 Aug, ver, Friherrer og Kjøbstæders Magistrater i Danmark), ang. at det enrollerede Sófolt maae fare baade med fremmede og indlændiske Skibe, saafremt de sig i Sø Sullen lade dertil antegne, og ved Antagelse i Fremmes des Tjeneste den Condition, at de hjemforloves til hvil fen Tid de til Kgl. Tjeneste vorde hidkaldede, betinge, da dem Reise. Omkostningen der betales (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 17 Aug. at de Papistiske i Fridericia maae ei øve deres Religion paa Landet (t). Gr. At en papistisk Geißlig fra denne Stad Saadant Eid efter anden har gjort, er af Biskopen indberettet, saavalsom at denne har sagt, Sligt, fem er imod Lovens 6-1-3, 4, 5, oa Fd. 6te April 1677, at remedere og afværge, men intet derudinden kunnet udrette. Stiftbefalingsmanden skal strax tilholde bemeldte pas pistiske Geistlig, sig i saa Maade efter Loven at rette, og ikke de bemeldte Stab lstad givne Privilegier at misbruge. Rescr. (til Amtmændene i Kjøbenhavns, samt i Fri 21 Aug. beriksborg og Kronberg Amter), ang. at Ingen paa Jagtveiene der i Amterne under tilbarlig Straf maae jøre, (saasom de ere lose endnu og ei kan taale det) (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. Seld: 24 Aug. berederne i Holstebro, som flage over Indpas af Feldberederne paa Landet, ved Loven tilbørligen at beskytte og haandhæve (v). (s) See Forordn. 1 Febr. 1770. Rescr. (t) See Rescr. 26 Decbr. 1705, 17 Julii 1707 og 2 October 1744 med Note.. (u) See Forbud 4 Junii 1725 og 24 April 1734; efte Rescr. 25 Nov. 1773. (v) See Rescr. 25 April 175 125 Aug. 31 Aug. 4 Septbr. 11 Septbr.
Rescr. (til Commerce Collegium), ang. Klæbe fra Manufacturerne til National Infanteriets un dering (x). Gr. Coll. har vitst Omhu for alle Slags Manufacturers Indrettelse, og Kongen har bevilget Privilegier, Bekoit ning til Hallen og paa dygtige Mestere i Landet at bekomme, ja end ydermere tilholden Obersterne, til National Infanteriers Mundering, ei Andet end det her i landet fabriquerede Klæde at tage, omendkjent fremmed Klæde Lettere kunde haves, alt i Forhaabning, Klædet skulde blive saaledes som den af Manufacturerne indgivne Prove udviser; men det forholder sig anderledes. Collegium skal examinere begge Dele, og tilholde Mas nufacturisterne, Klædet saaledes at forfærdige, at al deles ingen Forskjel bliver funden mellem bet og Proven, thi Contracten, saavel ang. Klædets Dygtighed som Tiden naar det skal leveres, skal efterleves. Bevilan. og Anordn. at Priorinden i Klo steret ved Noeskilde udi alle Samqvemme skal nyde og have Rang med Erat raads, og Jomfruerne med Justitsraads Fruer efter seneste Nangforordning, saalænge de cre de om samme Kloster gjorte Anordninger undergivne. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Nibe), ang. en Tavle paa alle hellige Dage til Heimesse under Prædiken i Ribe Stifts Kirker til et Hospitals Inds rettelse i Fridericia udi 5 Aar fra Nytaarsdag 1706, da Tavlen til endeel brosifældige Kirker ophører (y). Bevilgn. at Snedkerne i Aalborg, hvor Laugsrettighed holdes, selv deres Svende paa femmelig Maade maae behøvle. (Efter Snedkernes Anfeaning, og, saasom nu deels er andraget, at de Snedfersvende, som i Kongens Riger have lært, og paa deres e Haandverk i Tydskland, hvor den gamle Vedtægt med Be hovling, der i Laugs-Art. af 4de Nov. 1682 og Fd. 28de October (x) See Skriv. 13 Junii 1739 vg Forordn, 14 Sept.1774. (y) See Rescr. 19 Martii 1695 og 7 October 1735. October 1684 her er forbuden, vedligeholdes, udreise, der xx Septbr. ikke for vende skal blive anseete, ferend de sig slig deres Gil undergive, hvilket en temmelig Bekostning seal foraarfage; og deels fornemmes, at der nu med saadan Behevling intet Usemmeligt eller Forargeligt passerer, som i forrige Tider er skeet) (z). Sammie Bevlign, for Snedkerlauget i Chri. 11 Septbr. stjania (a). Rescr. (til Landmilitie Seffionerne i Sjelland), 18 Septbr. indeholdende Resol. paa nogle fra seneste Baarsession indgivne Poster: 1) Compagnie: og Bataillon Forsam lings Dage, at de af Obersten og Amtmanden sættes fra den Iste indtil den 4de, og fra den 4de indtil den 8de i de Maaneder, som de ere anordnede, nogle Dage mellem yver; 2) Bekostningen paa Gevæhrenes Istandsættelse; 3) til Tinge at tillyses, at de fra Landmilitien bortrømte maae, til deres Ere at frelse, have en Maas nede Frist sig at indstille, at deres Navne ei desforinden efter Fb. paa Galgen skulde vorde anslagen, men deres Navne indføres ei i Tingbogen; 4) Kroernes Regle ring paa landet skulle Amtmandene erklære over, &c. (b). Rescr. (til Landmilitie: Sessionen i Fyen og Lan 18 Septbr. geland), indeh. Resol. paa nogle fra seneste Baarsession indgivne Poster: 1) Naar Under Officererne af det Langelandske Compagnie forsee sig, bliver Gevaldigeren fra Ottense sendt, dem at slutte, og ei ysvendene i Rudkjøbing; 2) ang. de fra dette Compagnie til Als og Ærø deserterende, da vil Kongen anmode Fyrsterne af Elyksborg, Nordborg og Augustenborg, at anstalte, at ingen paa deres Gods fra Langeland eller Fyen koms mende ledig Karl eller Soldat uden Pas bliver huset eller herbergeret, og det Amtmanden eller Vedk., hvor fra de ere undvigte, tilkjendegiven, hvorfor Sessionen, (z) See Rescr. 18 Nov. 1707 og 10 Febr. 1749. (a) See Rescr. 3 October 1749. 6) See Forordn. 14 Septbr. 1774. naar 18 Septbr. naar nogen bortrømmer, Fyrsterne deres Navne strap tilsender; 3) Naar Karlene i et Sogn, hvor der ere adskillige Proprietairers Gods, gaae fra det ene Gods til det andet foruden Pas og Skudemaal, sal det Kongen refereres; 4) 20 Stfr. Krigs. Artikle samt Forordninger om Dragonerne og Landmilitien til Eperceerpladsene for Dragonerne samt for Obersten og enhver Chef skulle vorde fendte; 5) Dragonerne maae i Epercitien nyde Forffaansel lige ved Landsoldas terne efter d. 3ote Dec., P. IV. 2. 1, og fun 2 Dra goncompagniesamlinger skal holdes aarligen, m. m. (c). 28 Septbr. 16 October. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Vasen ved Beirum-Broe i Middelfom Herred, Halds Amt, skal af omliggende Herredsbønder, hvis Kjørsel derover falder, inden Vinter forfærdiges saaledes, og af store Stene to eller tre Lav paa hinanden opmures, at Reisende derover torffoet fan passere, fame at den imellem dem efter forrige Skif med Landeveien ligeligen skal deles, og Enhver af Stiftamtmanden til holdes, sin Part deraf siden altid forsvarligen vedlige at holde. (Efter Klage fra Landmilitien over, at den ei tor Foet fan passere fornævnte Broe, formedelst Wasen ilde vedligeholdes) (d). Rescr. (til Politie Retten i Kjøbenhavn), ang. at Syrekudskene ibid. maae have et Laug paa 30 Personer, hver at holde 2 lufte Vogne og 2 Heste til hver Vogn alene, som de maae kjøre Landet igjennem med, det Vognmændene i Khavn og de smaae Stæder og maae gjøre, endog med flere heste; samt at Politie Retten skal strax foretage sig Laugs-Artiklene, regulere. Zarren, samt hvad de aarligen af hver Hyrevogn til Stadens Renovations og Broelæggelses Cassa bør at give og det til Approbation indsende (e). Rescr (c). See ibidem. (d) See Rescr. 29 Julii 1709. (*) See Plac. 2 Aug. 1728, Laugs-Art. 27 Ap. 1753, 9.5. 087,8.9Sept. 1763, 9.9. 5 og 6, ogpl.14Sept. 1767 Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), 16 October. ang. strax at tilholde Vedkommende, Fd. 6te Febr. 1694 med Regnskaberne for Kongens Kirker i Almind. Syffel stricte at efterleve. (Saasom St. og B. berette, ikke at kunne vide at gjøre nogen Beretning om samme Kirker, formedelst at deres Regnskaber ikke blive dem efter berørte Sd. til Revision tilsikkede) (f). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at Aar: 16 October. og Sembdals Kobberverk i Bergenhuus - Amt skal under det ordenfjeldske Bergamts Jurisdiction henhøre, (efterdi derom faldt Tvist imellem Bergamterne Sonden og Nordenfields, men Berket i det Nordenfjeldse District er beliggende) (g). Rescr. (til Directeurerne for det Ostindiske Com: 30 October.. pagnie, og til Admiralitetet), ang. a bet Sofole, som med Compagniets Skibe farer, maae for Enrolle ring efter Fd. af 16de Decbr. 1704 være forstaanet, men at District, bør rigtige Ruller over Mandskabet til Admiralitetet indgive (h). Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg og Krons 30 October. borg Amter, samt den Kgl. Hofprædikant), ang. at det med Slotsb jentene paa Frideriksborg deres hustruers Indledelse af Præsterne ved Ritkegangen efter deres Barselseng, samt Offer paa Alteret af Qvinder, her efter som hidindtil efter Ritualet og den gamle Prarin skal forholdes. (Saasom Slotsbetjentene ikke ville dette, og derved overtræde Ritualet) (i). In) d Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 7 Nov. ang. at tilholde Aarhuus Indvaanere, som fore- (f) See Forordn. 23 Febr. 1748. giver (g) Anfort som gjeldende, fjent Werket ei i mange Aar skal være drevet. (h) See Fd. Febr. 1770. (i) See Rescr. -8 Nov. 1748, 22 Nov. 1754, 09 25 Julii 1755. III. Deel. 7 Nov. give, ligesom de 2 Markeder, der efter Brev af 11te Aug. 1685 holbes, ikkun alene til heste og Fæ Mars feder fulde være bleven bevilget, samme Kongl. Bevilgn. ikke anderledes at fortolke, de andre Kjøbstæder til, Præs judice, end som den egentlig lyder (k). 14 Nov. 21 Novbr. I Decbr. Rescr. (til Amtmanden paa Boringholm), ang. stray at tilholde enhver Proprietair og Præst samt Provsten paa Boringholm, en dygtig Rytter, munderet med hest og Gevær, til Landets Forsvar herefter i behørig Stand at holde. (Til at faae af ffaffet den Misbrug, som, efter Amt. Memorial, sig paa Landet Tid efter anden bar indinegen med det, at endeel af Ovenskrevne, som efter gammel Stik og Ordning bør at holde Enhver en saadan Rytter, skal for en halv Snees Aar siden i det Sted have leiet af Ryttercompagniet for en ringe Priis om Maret, hvilket Exempel de fleste af Propriet. og Vræfter nu skal følge) (1). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at En hver, som i Staben reisende folk herbergerer, skal Hver Aften over de Ankomne indlevere en rigtig Forteg nelse til Stadens Præsident og i hans Fraværelse den øverste Borgemester, saavelsom til politiemesteren, hvoraf Præsio. indleverer Gjenparter, I til Kongen, I til Store Cancelleren eller den næst efter ham i Conseils fet værende Geheimeraad, og 1 til Commandanten, m. m. (Saasom de Fortegnelser, som ere befalede at indgives tik Præsidenten, nu efterlades) (m). ten, nu efter Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Bedemændenes Autal ibid. Gr. De, 6i att, have anholdt, at Tallet iblandt dem, formedelst deres slette Næring, ikke maae formeres, men heller allern. tillades, at, ved Bediablivelse Tallet til ser blev formindket, paa det de med Hustruer og Børn nogenlunde kunde subsistere. Kongen (k) See Bevilgn. 19 October 1706 med Anmærkning. (1) Cfr. Resol. 6. Julii 1742. (m) Bortfaldet ved Rescr. 9 April 1723 og de der nævnte Anordninger. Kongen lader det forblive ved den Anordning og Tal, 1 Decbr. som Magistraten i saa Maade nyttigst finder (n). Anordning, at Leires Herreds Ting i Sjel- 1 Decbr. land skal herefter om Mandagen foretages og hol. des, i Stedet for det hidtil er holdet om Torsdagen. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 26 Decbr. at tilsende de Papistiske Geistlige i Fridericia Copie under sin Haand, med Oversættelse i det Tydske, af Befalingen, dat. 17be Aug. sidst, og tilholde dem, at de samme Kgl. Befaling under deres Privilegiers Fortabelse hørsommeligst efterleve. (Saasom de, da de bleve opkaldede paa Raadstuen, for at kundgjøres benævnte Rescr., vegrede sig der at mode, og foregave iblandt andet, at de ei Dansk forstode). 1706. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Febr. Bodkerlauget ibid. ved Bedkerlaugs: Artiklene' og andre vedkommende Kongel. Forordninger at beskytte og baandhæve. (Saasom det klagede over for Indpas vg Afbræk af udenbyes Bønderbødkere og Andre). Anordning, at ingen Omverling med Bryg: 6 Martii, gerfriheder fra een Gaard til en anden i Khavn maae herefter fee, men at Friheden skal forblive ved den Gaard, som den nu er lagt til. (Eftersom Lauget har andraget, at formedelft den Omverling, der keer med Bryggerfriheder, som tages fra een Gaard og lægges til Andre uden for Lauget, der siden til Bryggerie blive indrettede, skal de ældgamle Bryggergaarde, som ere endeel af de bedste, blive ledigstaaende, Eiermændene til største Skade, ved det at de ikke uden største Forlijs kan faae dem solgte) (o). 92 (n) See Plac. 27 Martii 1748. Bes (0) See Artikle 12 Martii 1723, §. §. 1, 2, 3, Forordn. 28 Dec. 1739, 9, 1, og Rescr. 10 p. 1761, §. 13. 6 Martii. Bevilgning, at Kammerjunker og Kjøgemester J. Fr. v. der Osten og hans Arvinger med Consorter eller deres Fuldmægtige maae, til Undersaatternes Beqvemmelighed, alene i Kjøbenhavn indføre (p), ans rette, eller og tilstede at gjøre lade de Chaiser, som af 2 Personer blive dragne; hvorfor alle Haandverkss folk og Andre hermed skal være forbudet dem at gjøre, fælge eller bortleie under Ico Rdlrrs Straf, hvoraf den tredie Part skal være ferfalden til Børnehuset i Christjanshavn, den anden Tredie Part til Angiveren, og den tredie Tredie Part til bemeldte Interessenter: men hvo, som begjerer forbemeldte Chaiser at kjøbe, leie, gjøre eller lade gjøre, skal søge det hos bemeldte Interessenter eller Priviligertes Fuldmægtig for den Prils, som de derom kan accordere. Og skal der ellers ikke maae tages heiere til Leie af en Chaise om Dagen end 2 Sidr. en heel Dag; dog Kongen forbeholden, derud inden at forandre, eftersom bebft og gavnligst eragtes (q). Og, saasom en dygtig Skriver eller Bogholder gjøres fornøden til at have Inspection over de Personer, som Chaiserne drage, saa bevilges ydermere, at den Person, som bemeldte Kammerjunker dertil fætter, maae have bet Privilegium, at Enhver, som ingen husbonde eller Tjeneste haver, eller og de, som andet Herskab og Emploi ville søge, det være sig Kammertjener, Haands skriver, Præceptor, Laquai, Kutse, Rideknegt eller hvad ander Navn det maatte have, desligeste naar Nos gen havde Heste eller noget Rart at fælge, eller og om Nogen vilde gjøre Compagnie og reise et Stykke Bei enten her i Landet eller uden Riget med Caret eller Chais se og Forspand, sig hos ham paa det saa kaldet 2dress contoir angiver, og uden Tvang efter eget Bebag for noget Billigt (p) Er dog ikke i senere Toldtarifer gjentaget. (q) See Rescr. 2 Dec. 1746, og Plac. 20 Sept. 1751, 5.6. 75 Billiat lader tegne, da de, som Moger deraf kunde have 6 Marti forneden, Saabant hos samme Bogholder kan opspørge, og fane at vide, paa hoad Sted deslige er at befoms me (r): hvorfor bemeldte Bogholder paa en beleilig Plads i Staden skal logere, og sig af et Skildt eller Tegn betjene, som sig fra alle Anore distinguerer, paa der han ved Mat og Dag desto snarere og lettere fan være at opspørge og finde; Kongens Chifre maae ligesom paa alle Gadelygter sættes derover, og Tegnet skal være en fter huul Glasstjerne, som hver Nat skal illumineres, og ellers der Navn af den store Stjerne føre. I det Dorige maae forbemeldte Kammerjunfer derom Placates labe trykke, og paa behørige Steder til Enhvers Efter retning anflaae. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. Præsternes 16 Martis. Slytning og Lattehold, at lade det ved visse Personer reglere i ethvert Amt, paa hvad Steder de behaves efter Loven eller ikke, og hvorvidt paa ethvert Sted efter Kirkernes Distance, tser Betaling til attehold; samt Forretningerne med Betænkende til Kongen at, indsende. (Saasom Almuen i Dieftads Præstegjeld har klaget over det de i begge Henseender deres Sognepræst og Capellan maae give) (s) Rescr. (til Biskoperne i Danmark, samt til Lands 10 Aprib militie Sessionerne i Siel: og Jydland), ang. Lys: 33 ning (r) See Rescr. 14 Junit og Plac. 28 Julii 1728, Plac. 3 Dec. 1755, 9, 19, og Laugs-Art. 27 Av. 1753, §. 8. (s) Dimitteret ved Rescr. 23 Aug. 1706 saaledes, at alle Amtmand (fordi det faldt dem og Laugmændene besværligt) skulde ved nogle om Dißkancen og Beiene Ryndige lade sig give udførlige Efterretninger, som med Betænkende de til Slotsloven, eg den til Kone gens Resol. fulde indsende, alt uden Omfofining; fee Rescr. 7 Aug. 1739, 16 Decbr. 1740, 22 April 1746, 13 Maii 1775, 09 24 Martit 1792, sams govoren. zo Mug, 1784, Afd. II §. 2. a. 10 April, ning af prædikestolene efter undvigte Bønder Earle (t). 10 April. 10 April. Gr. Det fornemmes, at af de Bønderkarle, som imet Tem Seffionerne efter Fd. af 27de Decbr. 1701, 4de Post, i Steden for dem, som skal afaaae, til Enrollering ad interim antegues Endeel foruden Sessionens Holdelse, at de virkelig Fulde enrolleres, undvige; faa og at andre Tieneste Karle og Drenge uden pas og Afreed fra deres Husbonder remme. Naar Amtskriverne, saavidt Kongens eget Gods an gaaer, Regimentskriverne for Ryttergodset, og Proprie tairene for deres Gods tilstille Præsterne Fortegnelse paa saadanne undvigte Personer, skal der efter dem of Predikestolen lyses, og derhos forkyndes, at de, som have taget saadanne Folk i Tjeneste foruden Pas og 2freed, et alene Fulle straffes efter Lovens Pag. 556, Art. 12, med, at foare til al den Skabe, som den Berover lider, af hvis Tjeneste Personen kunde være undvigt, men endog efter Forordningen om Passer og Studemaale at ansees. Rescr. (til Landmilitie Sessionerne i Fyen og Lans, geland), det Samme, saavelsom at Overs og Under. Officever af Landmilitien skulle forsynes med Qvartes rer for Betaling, samt at, naar Proprietairevne maatte begjere nogen af Grenaderene ud af Rullen, da ligesaa dygtige Karle igjen fat indskrives (u). Rescr. (til Magistraterne i Faaborg og i Aarhuus), ang. Skipperes og Styrmænds Frihed fra Enrolle ring. (Paa Magistratens Ansøgning, Henseende til Gfipperne) (v). De i Stæderne boende Skippere, som ere eedsvorne Skatteborgere, befries saaledes for Enrolleringen, at De (c) See næstfølg. Rescr. og Fd. 9 Dec. 1735, P. I. §. 7 ; bortfaldet ved Fd. 14 Sept. 1774 09 30 Jan. 1777 i Slutn., 20 Junii 1788 og 25 Martii 1791. (a) See Fd. 1774 1777 09 1788. (v) See Forordn. 1 Febr. 1770, 5. §. 24 09 25. de for den ordinaire Indtegning blandt de andre Sø- 10 April. folf maae være forskaanede; men de bor (at ei Underslæb skal skee) uden Eeds Aflæggelse, og uden at nyde Pater ter eller Friheder efter Forordningen, sig i en aparte Bog, som Schoutbynacht R. Reetz (17. Barfoed) holder, lader antegne, og Certificatser uden Betaling tage, for at være i. Det samme gjelder om de Styr, mænd, som bor i Stæderne og ere eedsvorne Borgere, -og nu fare, eller have faret i saadan Function paa lange Reiser udenrigs, eller og af bemeldte Schoutbynacht og de ham undergivne Se-Officerer vorde fjendt dygtige at kunne face for Styrmænd til Orlog. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Ribes 10 April. Stift), ang. Cathedraticum, Kirkeskat og Gjesteriepenge i dette Stift (x). Bevilgn. at Rosenholms Eiere, imed at 10 April. paatage sig Eegaae Broe i Østerliisberg-Herred udi Calls Amt forsvarligen at lade reparere, og faa. ledes herefter vedligeholde, maae nyde de efter den giorte Indeling over samtlige Østerliisberg Herreds Bønder resterende 24 Ndlr., og ligeledes herefter lade oppe. bære af Enhver, som bar Hefte og Vogne i samme Her reb, aarlig 2 Skill.; og, dersom de itke godvilligen be tales, have magt til, de Modvillige, i hvad Proprie tarier Godset end tilhører, enten det er under Birk eller ikke, Strebønder eller Rytterbønder, alle den Undera feed, derfor efter Ligning med Amtmandens Assistence af Berresfogden at lade uopante. Rescr. (til alle Amtmand, Grever og Friherrer i 17 April. Danmark), ang. at Lægsmændene, hver for sin Sol. dat, skal modtage, bevare og conservere den ny Over og Under Mundering, som nu gives de Gemene under 94 Land (x) Ligesom Rescr. af 7de Febr. 1705 for Tyen og Lolland. 17 April. Landregimenterne, samt af en Kfortel, Best, Burer, Strømper, Sfo og Spander, Hat, Coqvarde og Hals 20 April 20 April. 4 Junii klud skal bestaae, der ei maae leveres Soldaten, uden naar Officerene det befale (y). Rescr. (til Politie Retten i Khavn), ang. Politiebetjentenes Len og Politie Cassen ibid. (z). Gr. Efter Politiemesterens Anfegning, og giorte Demonstration om de mange Betjente, han til Politiens For retninger maae holde, og vil lennes, at de ei skal være selvraadige og egennyttige. Foruden de 100 Roli. til Skrivmaterialier og andre fmaae extraordinaire Udgivter, samt de 700 Rdlr. til hans Politiebetjentes Løn, som Politie.Retten ham af Renovationscassen forleden Aar har tillagt, imod at Han ved Karets Udgang vilde supplere hvis samme Casse i saa Maader afgif, med det, som for Bøder indkom, maae han endnu nyde aarlig til hans Politiebetjentes Lens Forbedring 250 Rdlr., som er tilsammen aarlig 1050 Rdlr.; hvorimod hvis, som ved Politien paa ana dre Maader i Fremtiden kan indbringes, være sig Bøder eller Andet, skal igjen tomme Cassen tilgode, hvorpaa han Politie Retten aarligen Forklaring haver at gjøre. Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at Sølvknapper for Grenadeer-Corpset maae Guldsme dene i Khavn af rolvlødiger Sølv forarbeide, alligevel at deres Laugs Artifle forbyde dem at arbeide ringere Selv end 13 ledig (a). Bevilgn. at et Qvægmarked maae holdes ved Ringsted aarlig den 19de Novbr., i Steden for (y) Ece 2 Rescr. af 25de Novbr. 1707. Det (z) See Rescr. af 15 Novbr. 1726, S. 6, 4 Aug. 1727, 5. 2, 09 5 Jan. 1731, 9. 7. (a) Bortfaldet ved Forordn. 3 Aug. 1763, cfr. Plac. 29 Jan. 1785 og Rescr. 15 Sunй 1770. bet Marked, som i forrige Tider udi Byen har været 4 Junii. holdt St. Laurentii Dag, og er blevet afskaffet (b). Rescr. (til Biskoperne), ang. at de Provstier, 11 Junii, som bestaae af 2 Herreder, skulle ved forefaldende Vacance separeres (c). Rescr. (til Vice-Statholderen i Norge), aug. at meb. 26 Julii. quækerske Boger, i hvad Sprog de og ere, som i Nors ge ere eller vorde indførte, efter Loven forboldes (d). Rescr. (tit Magistraten i Kjobenhavn), ang. Stole. 23 Aug. magernes efterstykke ibidem, og at en Svend skal have reist et Par Nars Tid, forend han som Mester i Lauget maae indtages. Saasom det, som i Laugs-Art: foreskrives, er af Moden) (e). Rescr. (til Amtmanden over Nyborg Amt), ang. 23 Aug. hvo der skal skifte efter forpagtere (f). Gr. Jaa Anitmandens Memorial, ant. hvem Stiftet efter en Forpagterste paa Krumstrup Fan tilkomme at fors vette, brorom falder Tviftigbed mellem ham og Gaardens Eier, gives hermed tu Svar, At Kongen lader enhver Proprietarius nyde fin Her lighed og Ret efter Loven og efter Enhvers Privilegier. Rescr. (til Financernes Deputerede), ang. at 17 Septbr, de skal have Skovrullernes Expedition til Udviisning i Kongens Stove, og derom gjøre allers underd. Forestilling. (vilket efter Anordning af 24 Nov. 1700 (g) om Expeditionerne fra Cancelliet er skeet der fiden April 1700 men for den Tid fra Rentekammeret som bar Adminiftrationen af det Kongel. Jordegods hvorved Slevene ikke er en ringe Herlighed). Rescr (b) See Noten til Rescr. 14 April 1747, Side 57- (c) Dog see Rescr. 19 October 1708 og 19 Dec, 1710. (d) See Rescr. 3 Decbr. 1790. (e) Indeholdes i 2augs Art. 27 Febr. 1742, 3.6; fors andret i Plac. 3 Martii 1756. (f) See Rescr. 24 Mail 1746. (g) See Patent 10 Martü 1700, men nu Plac. 20 Febr 1717, . III, 3. 7. og Forordn. 18 p. 1781, P. II 20 Septbr. 25 Septbr. October. 5 Octobr.
Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. i Henseende til Kornbrændeviin, som Adskillige paa Landet brænde og i Byen indsnige, samt til dem sælge, der indskjenke det, og dog ei nogen Consum tion soare, at beskytte Vedkommende ved Forordningen. (Paa Borgernes Klage derom) (h). Rescr. (til Major H. H. Scheel m. fl.), ang. at tilholde enhver ved den Strom, som kommer af Sure Søen i Kjøbenhavns Amt, liggende Molles Eier og Beboer, den Kongel. Ordre af 10de Jan. 1691 i alle sine Poster under vedbørlig Straf at efterleve; og at, saafremt de ved Strømmen boende ei selv om Vans dets Opstemning kunne forenes, da efter Befalingens 6:e Post at sætte dem Tegn af Steen hvorefter Omlobs. renben ved hver Mølle skal indrettes. (Saasom Amtmanden har andraget, at der, efter indkomne Klager fra endeel paa Strommen liggende Mellers Eiere og Beboere, af Negle imed Ordeen handles, Mollerne til Præjudice, samt Bønderne i Nærum paa deres Enge og Torveskjær saavelsom Lundtofte By til Skade). Rescr. (til Biskopen i Bergen), ang. at der i Stif tet at det Sogns Præst, hvor Misdædere sidde arresterer, dem i deres Saligheds Sager betjene. (Saasom det er andraget, at Præsterne, der blepe dertil begjerte, undslaae sig, naar Sangen ikke er af deres Præ tegjeld) (i). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at forebygge Slade af Havets og andet Band, samt af Styvesand paa Ager og Eng i Vester Herred og Sønderbork Mærsk. Gr. Af den Commission, som Jugenieur-Capitain Fischer, Hospitalforstander Evendorph i Ribe, Herredsfoged Cerkelsen i Stads-Herred, og Landmaalings-Conducteur Hegelund, efter allern. Befaling har forrettet, og til Kongen er (h) See Forordn. 8 Martii 1757, 12 Maii 1767 00 9 Aug. 1781. (i) Bortfaldet ved Forordn. 13 Martii 1761. er indkommen, ang. den Skade, som endeel af Rytter 5 October, bønderne i Ribe- og Lundenæs-Amter paa deres Ager-Jord og Enge af Havets falte Wand og Sandflugt har tagen, er fornummen, at, til Sligt herefter at hindre, og til at conservere den Anstalt derved er gjort, efterskrevne 3 Poster vel behoves i Agt at tages: 1) ang. den igiennembrudte Rende udi det saa kaldet Skavlinge Sande, at Naturen den vel med Tiden fulde stoppe, dersom ikke giskere og Skippere af Hoe og Drby, som derigjennem skal søge nærmere Bei til Fiskeriet eg Hierting, det hindrede: da, som samme Starling Rende ei kal være den rette Passage, hvorigjennem Fiskeriet skal seges, Skal Stiftbefal. strax lade forbyde Fiskere og Skip pere samt Andre at søge nogen Fart derigjennem, paa det Gabet sig med Tiden kunde tilstoppe, og saameget mindre Fare for Vandets Inbbrydelse fra det Sted være at befrygte. -2) At der, til Sandflugten at 6indre og dæmpe, fornemmeligen skal behoves Anstalt, at Blits tetag, videriis, Seener og deslige ikke eprykkes eller afhugges, saasom Sanden derved løsnes og saalee des daglig bliver værre; og at Qvæget ikke femmer paa de høie Sandbakker, i Henseende at deres Traad opa rusker Senerne, og gjør Sanden los; derforuden vilde og Sandbakkerne med Helme: og Sør-Fro besaces, og den grønne Tang, naar den af Sven opfylles, tillige did henføres, saa og i Særdeleshed Noget diges for Sønderbork Mærsk, at de importante Enge, som nu ere befriede for Vandet, ikke skal sdelægges af Sans den: men, som de Interesserede i samme Enge, til alt Dette at indrette, ikke skal være mægtige nok, uden ved Hjelp af Rør og Vester Herreder under Inspection af Proprietairerne og Regimenteftriverne, samt ger redsfogdernes Tilsyn, saafremt de ei ville indestaae og svare den Skade, som for deres Forsømmelse kan for aarsages, saa haver Stiftbefal. strax om alt ligt paa behørige Steder forneden Anordning at gjøre, og siden i Age at tage (k), helst Loven Pag. 981 Art. 29 i a pamo Ser (k) Noiere beftemt ved Rescr. 25 Aug. 1749 og 21 Junii (ei Jan.) 1751. 5 October, Særdeleshed under stor Straf forbyder, at ingen maae opslaae, opryffe eller ødelægge videriis, Sener, Blittetag og deslige, som der i Districterne ei saa noie skal være bleven i agttagen, som free burde. — 3) At, som Mers Engene nu ere komne i den Stand, at det overflødige Band, som dem nogle Aar har over standen, er ved den ny opkastede Grovt i Haver uds falden, der da til Grovtens bestandige Conservation erfordres, at den fra begge Sider opkastede Jord bli ver bortført, saa at den ikke ved tilvorende Band, eller Efterhøstens Bandfloder, skal vorde i Grøsten nedskylt, og Grøsten tilstoppes, og derved hindret Vandløbet fra Engene; desligefte at Ingen for Mage ligheds og nær Veis Skyld bliver tilladt at fjøre nær ved Grøvren eller faste Jorden neder: da, til Saadant at forekomme, haver Stiftbefalingsm. ßrop at beordre de tvende Herredsfogder i samme Districter udi Øster og Vester Herreder, at de uden Ophold forfatte rigtig Mandtal over alle dem, som i Mærsken ere lodtagne, og efter Proportion af deres Engbund inddeler de bebo vende Vogne med tilhørige Hefte til at bortføre forberer te Groves opkastede Jord; hvilket og strap og uden Opbold, belt nu esten er overstanden, vil skee, paa det Jorden ei i Grooten stulde nedfalde, og den tilstoppe ligeledes hvor det lose Sand i Grøstens Siber eller Docering findes, at Stederne med grønne Sadder eller Klæg Terve vorde besatte, saa at Bandet ved Flod og des Udløb igjennem Grøvten, formedelst dessen Løshed, ikke skal underskjære Engene og den derudover nedbryde; besligeste at Grovten aarligen bliver reenbolden og in gensteds stemt til Bandets Udlobs Hinder, saa og at de tilbarligen holde over, at de, som anden Bei gjøre over Grooten, og ikke med deres Kjørsel søge den ordinaire ay Vei og flagen Broe, vorber med Straf anseet: om hvilket Hvilket foreskrevne Stiftbefalingsm, og strax al forneden 5 October. Anstalt haver at gjøre, og ellers at tilholde bemeldte 2 Herredsfogder at forrette hvis dem i saa Maader kan tilkomme; og ellers dermed god Indseende at have, saas som de vills stande til Rette, og svare til den Skade, fem sig ved forbemeldte kan tilbrage, om deres forsome melse derudi befindes. Bevilgn., at St. Olai Marked i Aarhuus, 19 October som i nogle Aar har været ophævet, mage og skal der i Byen, uagtet Bev. af 11te Aug. 1685, herefter som tilforn af Alders Tid aarligen holdes og søges; hvors imod der Marked, som hidindtil aarligen er bleven hoidt den 22 Febr., al berefter aldeles være afskaffet (1). Bevilan, at til Hjelp til en Dansk Stoles 26 October. Indrestelse og Vedligeholdelse i St. Nicolai Kirkesogn udi Kjobenhavn Bækken for bemeldte St. Nicolai Kirkedørre mane berefter aarlig paa 2den Jules, aden Paaske og 2den Piniset Dag samt St. Mikkelss dag (m) baade til Heimesse og Aftensang udsættes for Alle og Enhver, som nogen Hjelp og Almisse derudi til dette gudelige Berk af christen Kjerlighed give ville. Resolution angaaende Skræderne i Bergen. 20 Nov. Gr. De fegte, at Den, font vil være Mester, skulde, i Steden for 2 Lod Solv efter Fd. af 23de Deebr. 1681 til Laugshusets Vedligeholdelse, betale 20 Rdlr., medmins dre han agter en Mesters Enke eller Datter, eller er en Mesters Son, 10. Det forbliver ved Skrædernes Lauas. Artikle som sæds vanligt. Kongens Sofolf maae lige ved aftakkede Sol dater have Frihed at ernære sig med deres egne der, uden Svende og Drenge at holde (n). Skræs æn derne (1) Det Sidste forandret ved Rescr. 14 April 1747, fee dets Note Side 52 og 55. S. I. §. 3. §. 3. (m) See Fd. 26 Detbr. 1770 og Bev. 4 Julii 1707. (n) See Rescr. 27 Det. 1741 og 16 Julii 1772 med Note 4. 20 Nov. derne i Bergen maae jage efter Bonhafere, som sidde i andre Folkes Huse, og arbeide (o); dog derved ikke at forstaae Tjenestefolk, der arbeide for deres Hunsbond eller Madmoder, som de tjene, ei heller den Handel med Rabuser. og Pikkelhuer at fælge, som af fremfarne Tider altid skal have været en fri Handel for de ringe og gemene Kramboder der i Byen, hvorved det og fremdeles som tilforn forbliver. Ang. Ssfolkets saavelsom der Bergenbusiske Regiments og Garnisonens Munderings Forfærdigelse ved Skrædere, da laber Vedkommende, som til Munderingen skal svare, selv forarbeide den hos hvem dem godt synes. Skræderne i Bergen mane have et Sygehuus hos en af Mesterne i Lauget, hvor baade de Svende, som blive syge, kunde have fornøden Til doma fyn og Unterholdning, og fremmede Svende have des res Logemente, til desbedre Efterretning for Mesterne, som nogen Svend kunde behove. 11 Decbr, Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. Skifteforretningers Indstævning i Bergen (P). Gr. Magistraten i Bergen har ladet andrage, hvorledes baade for og siden den Norske Lovs Publication, saavel i Deres som i deres Formænds Tid, Skifteforret ningerne, som ogen har havt at anfe paa, skal der for Raadstue Retten til Vaakjendelse være bleven indstævnte, og derfra af de Parter, som med Raadßue Dommen ei have været forneiede, for Overhofretten appelleret, hvor det ikke nogen Tid skal være difputeret, at jo Magistraten, som beskikket Overdommere, forft paa Stifteforretningerne maatte kjende; hvilken Vrocedurs Maade altid skal være fulgt, indtil for fort tid siden, at en Sag imellem Schoutbynacht Greve, som Citant, og afg. M. v. Hovens udlændiske Arvinger for Raadstue-Retten er bleven ageret, der Skifteforretningen efter fornævnte v. Soven til un derkjendelse for Magistraten var bleven indsævnet ; men, da bemeldte Greves Wederpart anviste i Retten en Overhofrets Stævning, hvorved samme Skifteforretning til Confirmation for næstholdende Overhofret indstævnes, førend derudi Dom af Raaditue-Retten er gaaen, er samme Sag i Retten bleven udsat, paa det Kongens Billie derom kunde indhentes. Kongen (o) See Instr. 9 Decbr. 1746, §. 13. (p) See Rescr. 1 Julii 1707; cft. Rescr. 12 Junii 1739. Kongen lader det i Bergen i denne Paffu med Stifter 11 Decbr. forretningers Indstævning forblive ved den sædvan lige Praxin, ligesom det og er Praris i Kjøbenhavn (9). Bevilg. at Borger og Politiemester Fasting 24 Decbr.. i Bergen maae være fri for at betale Stævne Forfeglings: Dom og Skriverpenge i alle Politien vedkommende Sager, som han enten selv eller ved hans Fuldmægtige og Betjente ved Retten lader paatale (r); desligeste, at alle politie Sager, naar Nedvendig heden der udkræver, især med udenbyes og reisende Folf, maae efter Aftensvarsel af Vedkommende foreta ges, og siden strax forsvarligen paakjendes (s). 1707. Lefer. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. at fore 22 Jan. flade en vis Dag i Ugen til Bytinget i Skanderborg, som Kongen efter Indbyggernes Ansøgning har bevilget at indrettes og holdes (t).. Rescr. (til Hver Amtmand og Krigecommissarius i 29 Jan. Norge), ang. ved forestaaende Complettering at lade sig de bam i en og anden Maade givne Befalinger være efterrettelig, samt at han i de Lægder, hvor dygtig ungt Mandskab findes, skal efter Forordn. af 28 Febr. 1705 Iosgive de Soldater, som deres 9 Har have udtjent, men i de Lægder, hvor teslige ungt Mandskab fattes, tade de enrollerede Soldater, endskjønt de 10 Aar og derover (See Rescr. 18 Julii 1732. (r) See Forordn. 24 Jan. 1710, P. 1. §. 9; Rescr. 17 Dec. 1777 (i Slutn.), 2 Jun. 1756, 12 Junii 1778, 21 Maii 1791, og 3 Aug. 1787. (s) See Instr. 9 Dec. 1746, §. §. 13 og 19; eft. Rescr." 23 Sept. 1763, §. 4, 09 24 Jan. 1766. (t) Cfr. Rescr. 20 Junii 1760. 29 Jan. derover maatte have tjent, ved Regimentet blive staaende, indtil det unge Mandskab opvorer, og til Enrolle ringen dygtig befindes, da de forderligst skulle vorde dis mitterebe. (Saasom vel formodes, saaledes Mandskab i et eller andet Lagd at fattes, men Kongen ingenlunde nogen Afgang eller Vacancer i Regimentet vil lide) (n). 8 Febr. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. hvorledes Accisen og Havnepengene i denne Stad deles mellem de Fattige, Accise:Contoiret, mai giftraten, Staden og havnen. Inddelingen skal fra Nytaars-Dag sidstleden og ved aarlig Slutning, naar den fulde Indkomst er sammen lagt, uben Forskjel enten af Vin og Øl eller anden Accise eller og af Havnepengene, see herefter som følger: farft til de fattige en fjerde Deel af gavnepengene; dernæst Omkostningen med Contoirleien og deslige, item Magistratens Fuldmægtige og nedenommeldte Controlleurs fon; og hvad da bliver tilovers, deles til Magistraten den halve Deel, Staden en fjerde part, og havnen en fjerde Part (v), Herbos sal, for bedre Rigtighed om Accisens og Havnepenaenes aarlige Beløb, ordineres en Person paa Accise: Contoiret, som med Magistratens Fuldmægtig skal holde Bog, og nyde Len af Accisens Indkomst 200 Rdlr., førend nogen Deling skeer, med Forskud til begge at fordre eller tage Skriverpenge af de Negotierende under nogen Præs text (x). Saa vil Kongen og, at En af de Deputerede i Havne Commissionen, som ei er af Magistraten, skal være Liquidationen hver Gang overværende, for at fee til, at Udgivterne ved Contoiret ere tilbørlige, og ellers (a) Cfr. Rescr. 29 Jan. 1791. (v) See Toldsd. 1768, Cap. 27, Art. 7, og Rescr. af 1 Oct. 1772. §. 11; cfr. Rescr. 17 Martii 1784, (x) See Toldfd. 1768, Cap. 4, Art. 3, og Plac. 27 Aug. 1771. ellers at annamme ved hver Qvartals Ubgang betes Fjer depart, men, de Fattiges Andeel samt udgivterne ved Contoiret at tages af den fjerde Qvartal, før den paa lige Maade bliver deelt. 8 Febr. Aabent Brev, ang. at Apotheren i Fridericia 12 Febr. skal med den generale Apotheker Zart og Anordning sig lade noie. (Eftersom der er blevet andraget, at han søger at hindre og formene Borgerskabet sammekteds at extrahere Kornbrændeviin med Sukker eller Sonning, da dog Saadant ikke i fornævnte Taxt og Anordning for bydes). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at 22 Febr. Herredsfogderne ved Aaen i Stiftet skal nsie inqvirere efter Heftes Uopracticering til det Fyrstelige imod Forb. af gde Febr. sidstleden, og optage dem (y). Rescr. (til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt, og 26 Febr. Notits til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. at Vibens, huus maae og skal berefter som tilforn under Rjøben havns Birk forblive (2). Rescr. til Magistraten i Bergen), ang. at der i Byen er Skipperlang maae indrettes, hvortil Magi Straten visse Artikle have at forfatte, og til Kgl. Appro bation indsende (a). 5 Martii. Rescr. (ril Dhrr. Christoph Ernst von Stöcken, 12 Martii. v. Platen, Rømer, Dvervig og oftman), ang. Tommerpladsen imellem Qvasthuset og Toldboden at overlades; og at aldeles inter Tømmer paa nogen Sibe af Canalen, ved Frideriksholm og Slotsholmen, enten paa ind eller uindhegnede Stedes maae ligge (b). Rescr. (y) See Forordn. 24 Septbr. 1708. (z) Ophævet ved Rescr. 25 Novbr. 17733 efr. Anordn. 7 Julii 1721, §. 1. (a) See Laugs-Art. 16 Febr. 1725. (b) See Rescr. 28 Martii 1732 09 30 Maii 1759. III. Deel. 5 April. 19 April. 3 Maii. 10 Maii.
Rescr. til Amtmandene Sendenfjelds i Norge), ang. Gevorbene, som desertere, deres Paagribelse, og Belønning derfor (c). e Gr. Defertionen ved Oberste Cicignons gevorbene giment tiltager jo mere og mere, omendskiønt Kongen ci har ladet Deserteurerne efter Krigs - Artiklenes Strengbed med Galgen men med anden vilkaarlia Straf, anfee, og de over dem i faa Maade ergangne Domme altid mic steret. Paa det saadan for den Kongl. Tieneste Babelig Desertion endnu i Eide maae blive forebygt, og Deferfeurerne i deres Forsæt, med at romme ud af Riget, bin dret, er for godt befunden, At, dersom nogen Bonde eller anden Kong!. Un derfaat fornemmer nogen Deserteur, skal han Sam, iSteden for at huse og hæle ham, paagribe, anholde og til næste Kongl. Sastning (d) bringe, hvorfor ham en Recompents af 4 Relr. (e) for hver Deserteur af dennes Compagnie Chef strap sal verde betalt. Rescr. (til Øresunds Told Directeur og Officiales), ang. Tiden, naar de og øvrige Bes tjente paa Toldkammeret skulle være tilstæde (f). Confirmation paa Trondhjems Liigbærerlaugs Artifle (g). Anordning, at de Indbyggere i Bergen, som enten eie eller have forpagtet Aulsgaarde i Nordhorlehns Fogderie, skal komme Bonden til Hjelp i alle de Ting, som Boigden er angaaende, og i saa Maade svare under Sorenskriveren, om nogen Tvistig, hed anlangende forskrevne Aulsgaarde skulde forefalde. (1. Efter (c) See Forordn. 18 October 1737; cfr. Rescr. 1 og 8 Aug. 1738 samt Plac. 31 Jan. 1744. (d) Cfr. Forordn. 7 Sept. 1764. (e) Sul 6, see Fd. 1737, §. 3. (f) Indeholdes i Rescr. 10 October 1729, S. 4. (8) See Rescr. 16 Dec. 1707, 09 Confirm. 13 Jan. 1736. pad (1. Eftersom det erfares, hvorledes i benævnte Fogderie 10 Maii. skal findes mange Aulsgaarde, hvilke, formedelst Fogde viet saa nær ved Bergen-By er beliggende, bruges af Bergens Borgere eller andre Indbyggere af Geistlige og Berdslige, og med ugifte Folk ere besatte, eller til Andre forpagtede,, som, naar det Rettens Betjening, Skyds, Tinghold, Vedvarders og Veies Reparation, Vadbene Ting, Bysse: Skytter og Lægdsmænd i hvert lægd at være angaaer, opsætter sig, og ikke med den algemene Almue ville svare, hvorved Almuen og og Leilændingerne ruineres, i Hensende at Omkostningerne desto heiere dem formedelst Mandtallets Formindskelse, falder, for uden at det ikke skal være en liden Fortræd og Tids-Spilde, naar af saadanne Gaarde Skat eller Soldaters Rostpenge og Udredning skal betales; der og skal findes Nogle, som, naar de meest Modvillighed beteet have, henskyde sig til deres Rjøbstæds Ting, omendfjendt det deres Aulsgaarde angaaer; hvilket deslige Gaardes Forpagtere ogsaa efter følge, naar ikkun Eieren ei i Fogderiet er beboende: 2. paa det Kongens Tieneste kunde befordres, og Bonde Almuen ikke for Andres Egennyttighed skulde betyilges) (h). Rescr. (til Politiemesteren i Bergen), ang. ale 16 Maii. vorligen at forbyde, at Udbygninger ved Husene paa Gaderne og Almindingerne ei opbygges (i.. Rescr. (til Biskopen over Skalholt: Stift), 16 Mail. ang. at det ved Rescr. af 14de Febr. 1705, hvor ved fattige Præster, som afstaae Raldet, er tillagt Noget til Underholdning, skal uden nogen Forandring forblive (k). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 23 Maii. Steenførerne, naar de forskaffe sig dygtige Steenpram: the og Sandbaade, maae efter Befal. af 9de April 1701 tilligemed Prammændene føre Muut og hvid Strøs Sand samt Steen i Staden, hvorimod begge Pare tet skulle indbringe fornødne Gründs og Broe Stene. (For at hæve Evistigheden mellem dem om saadan Forfel) (1). R 2 Rescr (h) Confr. Anordn. sAug. 1713. (i) See Rescr. 7 Oct. 1707, 22 Dec. 1708, 19 April 1713, og 29 April 1757 (i Tillægget). (k) See Rescr. 7 Maii 1735. (1) Bortfaldet ved Laugs Art. 29 Aug. 1722 od 17 Sept. 1784; cfr. Rescr. 16 Febr, 1725. 3 Junii, 13 Junii. 17 Junii. 17 Junii.
Rescr. (til General Auditeuren i Danmark), ang. at de herefter ved 21zilitien faldende Strafbøder, som hidtil ere til Krigshospitalet blevne betalte, skulle tils fjendes Officerernes Enke. Casse, som Kongen er bes væget at lade oprette (m). Ordre, ang. Øresunds Told-Officiante (n). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. at det herefter ved det den 14de April 1681 confirs merede Reglement imellem Sognepræsterne og Capel lanerne i Slagelse skal forblive, dog at den Ene ikke fornærmer den Anden, og det sidste Brev af 25de, Julit 1685 in originali udi Cancelllet til Caffering indsendes (0); samt at gjøre Anordning om Klokkernes Rins gen over de Liig, som paa den øde Kirkegaard begraves.. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Ribe), ang. Præsternes Rettighed af andre Religionss bekjendere, og om de Papistiftes Religions Øvelse i Fridericia. Gr. Disse have anfegt Frihed og Forfkaanelse fra at ofre Præsterne i de Sogne, hvor de boe, og at betale dem Præstepenge, i Henseende at de ei lade sig af dem betjene, eller søge deres Kirke; og ellers er for Kongen andraget, at de flat have i det Tydske Sogn ladet opbygge en Kirke, samt med offentlige Ceremonier erercere deres Religion. Enhver, af hvad Religion han være fan, skal betale Sognepræsten, i hvis Sogn Gaarden, som han be boer, ligger, sin Rettighed efter Loven (p) Stiftbefal. og Biskopen skulle og med Flid tilsee, at de Papistiske ikke (m) Af Rothes Rescripter I. 181; ophævet ved Fund. 30 Aug. 1775, §. 2, og Resol. 7 Dec. e. a. (n) See i Rescr. 10 October 1729, §. 1. (•) See Regl. 15 Decbr. 1769 og Rescr. 31 Aug. 1770; fun ved Michelis Kirke, om hvis Præster de handle, er nu Capellan. (p) See Confirm. 29 Jan. 1734, . II. S. 2; confr. Rescr. 21 October 1757. ikke videre extendere deres Privilegier med Religionens 17 Junii. publiqve Exercitie, end hvad, som deres Privilegier expreffe tillade (q). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 17 Junii. i Chrißiansand), ang. at Domkirkens Capellan Hr. Stoud maae herefter til sin Lens Forbedring nyde og lade oppebære den tredie Deel af Stavanger: Lectorate Indkomster efter Rescr. af 20de Novbr. 1786 (r). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Bergen), 17 Junii. ang. at Enkehuset der inden Porten, samt det Tydske (s) og Strange Fattighuus mane under Hos spitalet sammeftede lægges, og af hospitalspræsten betjenes, samt at han maae nyde de aarlig tillagte 18 Rd. of Manufacturhuset, og det, som samles ved den oms gaaende Tavle i de 3 Hufe han betjener. (Efter Ansøg ning af S. 5. Hjortberg). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 20 Junii. Kongen vil haandhæve Muurmesterne ved Laugets Privilegier, saafremt de forfærdige deres Arbeide saa forsvarligen og for faa billig Priis som de frems mede, og ikke tage sig mere Arbeide for, end de vel fan overkomme (t). Aabent Brev, at Garnisonspræsterne i Kjes 24 Junii. benhavn, som nu ere, eller herefter komme, skulle uagtet den Rang, som den Ene af bem nyligen er tile lagt, agnoscere deres geistlige forum hos Sognepræ ften til Bræmerholms Kirke i Staden, og ligesom Kongens R 3 (a) See Rescr. October 1744 med Note, og Forordn. 19 Sept. 1766. (r) Cfr. Rescr. 23 April 1701. (s) See Rescr, 8 Aug. 1771, §. 3, og 8 Aug. 1781. (t) See nu Laugs-Art. 31 Aug. 1742, S. S. 7-9.) 24 Junii. Kongens Skibspræster, ham for deres Præpositus erkjende. (Til Confirmation paa Forordn. af 22de Debr. 1664) (u). 24 Junii. 27 Juni, I Julii, 1 Julii. 4 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. (som Langmanden sia ved Sorenskriverne paa Skifterne lader udlægge 1 Rdlr. Salarium for Skiftebrevet til augtinget at læse, efter Forordn. af 1ode Sept. 1701) strax overalt i Stiftet den Anordning at afore, at dette Paalea berefter aldeles vorder afskaffet. (Saasom Laugm. saaledes oppebærer Betaling for det, hau ikke har skeet, mindre, for augtinget læst, og bemeldte Forordning ei tillader ham saadan Paalæg eller Oppeboriel) (v). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at By og Raadine Skriver Chr. Lunoe i Fridericia sit Embede ligesom hans Formand bør forrette. (Saasom Magistraten har andraget, at han vegrer sig uned lovens 3-4-7 og de til ham ofte gjorte Erin drinaer, at føre til Bogs alle de Breve, som gaae til og fra Raadstuen, Staden vedkomende, vaastaaende at ville derfor have en Løn af Stadens Indvaanere, da dog de Byskrivere, som for ham have været, ganske Jntet derfor have nydt). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang, at maintinere de So. Enrollerede i Byen ved Loven og Forordningerne, (Saasom de have flaget, at de ved Politien tribuleres, og betages de ved Forordn. af 8de Junii 1705 gione Privilegier) (x). Rescr. (til Magistraten i Bergen), med Copie af Rescr. dat. Tite Dec. sidstforleden, ang. Byens. Stifteforretningers Indstævning, at Magistr. sig derefter, saavidt den vedkommer, kunne vide at rette. Rescr. (til Magistraten i Kjebenhavn), ang. Skoleholderes Overhørelse og Bestikkelse, samt (u) Cfr. Forordn. 15 Junii 1771, §. 5. Mode (v) See Forordn. 19 Aug. 1735. 19, 09 11 Juni 1788, Afd. I. 5. 17, og III, §. 15. (x) See Forordn. 1 Febr. 1770. Mede med Børnene til Examination i Kirker 4 Julia ne (y). Gr. Biskoren har andraget, at han nyligen i Stadens Kirker har overhort Bornene, og da befunden den største Deel meget grove og vankundige, sem sal komme deraf, at Skolemesternes egen Wankundighed skal være ligesaa or som deres de skal undervise. Tagistraten skal holde over Lovens 2-18-14, Pag. 352, og firar formane alle Skoleholdere i Khavn for sig, inden denne Maaneds Udgang at lade sig bver af sin Sognepræst overhøre, samt, naar dette skeet er, at sætte af dem til Skoleholdere, som dygtig befindes. Derbos skal Stolemesterne, under deres Embeders Fortabelse, forpligte sig til, saa ofte til offentlige Eramina i Kirkerne med deres Ungdom at møde, som de as Provsten eller Sognepræsterne dertil blive adva ret og faldet. Bevilgn. at til Hjelp til Danske Skolers 4 Julii. Indrettelse og Vedligeholdelse i Vorfrue, Hels liggeistes og Trinitatis Kirkesogne i Kjøbenhavn, saa og i Vorfrelsers Kirkesogn i Christianshavn (z), Bækken for samme Kirkers Dorre maae herefter aarlig paa eden Jule, 2den Paaskes, 2den Pintses og St. Mikkels Dag (a), baade til Høimeffe og til Aftensang, udsættes for Alle og Enhver, som nogen Hjelp og Al misse derudi til dette gudelige Verks Befordring og Vedligeholdelse af christen Kjerlighed give ville. K 4' Rescr. (y) See Bevilgn. af Dags Dato, Jd. 24 Sept. 1708, PI. 1. §. 15, 16, og 12 Junii 1716; Confirm. 16 Junii 1727, Rescr. 22 Febr. 1737, §. 1, 18 Febr. g 11 Nov. 1773 samt 17 Martii 1784, §. 77 og Plac. 17 Aug. 1789; cft. Rescr. 28 Sept. 1714, 11 April 1738. B. III. og 8 Sept. 1759. (z) See næstforest. Rescript; Bev. 26 October 1706, 28 Sept. 1714, og 12 Febr. 1745 med Paaberaabte. (a) See Forordn. 26 October 1770. 29 Julii, Rescr. (til Dragon Sessionerne Sønden- og Mordenfjelds), ang. Straf for Dem, som misbruge Dragonheftene, saa og om dygtige Dra gonheftes Anskaffelse (b). Gr. Kongen har ugjerne maattet fornemme, hvorledes Dragonheftene paa endeel Steder saaledes al vorbe misbrugte, forkjørte og udslæbte, at de til Tjenesten ei findes saa dygtige, som de, efter Ordonancen, ber at være; saa og, at endeel af Dragon udrederne skal findes meget modvil lige til at forinne sig med saa dygtige Heste, som Rytter- og Dragon Forordningens 40de Art. tilholder, og den Kongelige Tjeneste udfordrer. Dragonhesten skal forstaanes for lange Reiser, samt Bord, Tommer, Malm og Jerns Sørsel, item for tungt og besværligt Arbeide, som Pløining, Skydefærd og deelige; men til anden fornøden Brug, saasom til Kirken og smaae Ridte, item til at spændes for Harven, samt Korns, Hoes og Brændeveeds Ind førsel med anden smaae Brug ved Gaarden, tillades Udrederen sig af hesten at betjene: og, hvis udrede ren til noget andet Arbeide, eller og Dragonen fulbe fordærve Hesten eller lade den være ude af Qvartere ne om atten, medmindre den funde være comman deret i Kongelig Tjeneste, bødes derfor 1ste Gang til Cassen 1 Rdlr., 2den Gang dobbelt, og 3 die Gang straffes som Kongelige Mandatevs. modvillige Overtræde re; bar bar ikke at betale med, da at straffes paa Vand og Brød, 1ste Gang i 8, og 2den Gang i 14 Dage om han er udreder, og, om Dragonen selv rider for Qvarteret, da at straffes paa Pælen, alt ligesom Enhvers Leilighed bedst funde taale. Naar Noget herimod hands les, skal det strax angives til enhver Chef af Compag nierne, som vidnesfast lader sig om Sagen informere, derefter Obersten det relaterer, og derfra til Sessionen, hvor de Skyldige udi forommeldte Straf vorder far, (b) See Rescr. 25 Nov. 1768, §. 5. 8 Os, hvad dygtige gestes Anskaffelse i Steden for 29 Julii. dem, som kunde være bleven, eller herefter blive, casseret, angaaer, da, naar Udrederen ikke inden den Tid, som ham af Sessionen vorder forelagt, en dygtig Hest igjen forstaffer, skeer derfor Udpantning hos ham efter Forordningens Anledning, som i andre Tilfælde, til 14 eller 16 Rdlrs. Beløb, som kunde staae hos ham i 3 Maaneder til Løsning, imod at kjøbe og forstaffe en dygtig Heft; og skal Officeren tilligemed Fogden, naar Han fandtes saa nær tilstæde, være overværende, naar Bonden en dygtig hest vil kjøbe, for at besee dens Dygtighed, paa det Bonden ikke skulde sættes i for høi Udgivt: dog forstaaes dette alene om de Lægder, som have at betale med, og modvillig ikke vil betale, at Executionen da gaaer for sig, men hvis ikke, da flet ina tet at maatte forstattes. Rentek. Resol. ang. at Lumper eller gamle 16 Aug. Klude, som bruges til Papiirsværket, ere fri for Told (c). Confirmation paa en Fundats af 9 Maii 1707, 19 Aug. ang. en Casses Indrettelse til Hjelp og Nytte for Geistliges Enker i Aalborg Stift (mefiendeels grundet paa den, som No. 1705 i Viborg Stift er oprettet dog i Noget forendre). §. Ia Der skal paa samtlige dette Stifts Geistliges og i dette Cap. I. Om Cafsen og Bert Interesserendes Bekostning forstaffes et velbeslaget dens Beva Skriin, som skal faldes Stifts Enke Cassen, vel beva- ring. ret med 5 Laafe og deres tilhørige Nøgler af adskillige. Modeller. Udi denne Caffa skal gjemmes, og igjen paa fine Tider til Vedkommendes aarlige Hjelp og Nytte deraf udtages hvis Penge efter Løvte eller Forskrivelse, eller og af særdeles godvillig Gavmildhed Nogen faaer i Sinde dertil at give. I samme Cassa skal og denne Fundats in R 5 (e) Af Rethes Rescripter L. 564; see Toldtarifen. 1768. 19 Aug, in Originali gjemmes. Cassen sal staae i en af Sognepræsternes Haus i Aalborg, det ene 2ar i den Enes, og det andet Aar i den Andens Huus, hvormed saaledes aarlig ved Paaske. Landemodets Holdelse (d) omverles. Dog al ingen af begge Sognepræsterne, nu værende eller her efter kommende faae til noget Ansvar, om Cas sen, eller hvis i den kunde være, enten ved ulpffelig Ildebrand, fiendtlig Overfald, Tyvehaand eller noget andet ulykkelig Tilfælde fulde blive forringet eller ganske fo komme, saasom det ikke er at tvivle paa, at fó begge Sognepræsterne, saavidt dem mueligt er, ftrabe efter at bevare den paa bedste Maade, ja ligesaavelsom deres Eget, og at de ikke forsætligviis, eller af blot des res egen Skjødesløshed, give Aarsag til dens Unders gang hvorfore, naar den Ene reiser langveis bort, eller ikke kan forsikre sig om Cassens sikre Bevaring i sit Huus, medens han bortreiser, da maae han imob Veviis paa flet Papiit, saalange overlevere den anden Sognepræst Cassen til mueligst god Bevaring, indtil Han kommer hjem igjen. Skulde og (det Gud fors byde !) ulykkelig Ildebrand antændes, hvor Cassen staaer, eller i det Nabolag, da er det billigt at den anden Sognepræst, eller hvo som helst af Clereciet sna rest komme fan, forfeier sig hen til Huset, i hvilket den findes, for at hjelpe til dens Redning. Endelig naar den Sognepræst afgaaer, i hvis Huus Cassen staaer, da skal strax den Anden i 2 Geistliges Nærværelse affordre og imod Beciis paa slet Papiir til sig annamme Cap. II. Om Cassen. Enhver Præst i Aalborg Stift uden Forskjel, Intereffen fene i dette være sig Pooft, Sognepræst, af Kongen kalder eller til Emb:dees Antagelse confirmeret Capellan, saa og enhver Rector Scholæ, gift eller ugift, sal aarligen i det seneste paa den næste Dag efter tredie Paaskedag levere Verk. §. 1. (d) See Rescr. 13 September 1780. 5. 2 levere til fin Provst, hvis han har forskrevet sig til, 19 Aug.. at ville aarlig, saalænge han lever, give til denne Cassa, være sig enter, 1 eller 2 Nd., hverken meer eller mindre, og der i Croner, enhver Rigsdaler til 96 Sfil. d.; men i dette Aar maae de Sligt levere til St. Hans Dag; og, dersom Nogen ville af gudelig Hjertelaug give den første Gang noget mere som hjelp til et Funs dament for Cassens Judrettelse, da skal derimod tages; ligeledes om nogen Tid skulde af Nogen gives meer, end belovede 1 eller 2 Rdlr., dog saa, at Afgiften i Fremtis den til hans Efterladte alene proportioneres efter der, hvilket han første Gang har forbundet sig til aarlig at give ordinaire, enten eller 2 Sible. Det Dorige kom mer til fælleds Nytte, for at forbedre Cassens Midler. Saasom den største Deel af de i den nostforegaaende Art. ommeldte Geistligstands Personer i Aalborg-Stist have allerede beqvemmer dem til slig aarlig logior, da fors ventes allerunderd. Kongelig Anordning og Befaling, at hvis de fleste i Stiftet saaledes have eragtet gavnlig at vedtage, maae nogle Faa ikke unddrage ecm fra, efter den boipriselige Kongl. Lovs Anledning i andre Tilfælde; dog at de aleneste, hvilke i Henseende til deres meget slette Vilkaar ikke kunne taale denne udgive (særdeles om de ere meget gamle og i eenlig Stand) maae efter Stiftbefalingsmandens og Biskopens same bele Synodi Moderation forskaanet. Enhver, som vorder herefter i dette Stift indviet til Præste Embedet, eller andens steds fra hidforflyttet (dog Sunscapellanerne undtage ne, saafremt de ikke selv begjere ved Embedets Tiltræs delse at annammes i dette Societer), saa og Enhver, som vorder Rector i nogen af Stiftets Skoler, eller Conrector, skal aarlig give 1 eller 2 Rdlr. til Cassen, ligesom han sig i Stedets eller Herredsprovstens dertil indrettede Protocol forskriver; og, dersom han end en Maaned §. 4. §. 5. 19 Aug. Maanedstid ungefær for Paaske bliver til sit Embede indviet eller indsat, skal ban dog betale Afgivten til Cassen for samme da indeværende Nor inden Landemodets Holdelse, men, kommer han til Embedet efter Synodi Pafcalis Holdelse, da betaler han først til den næstfølgende Paaffe. End, om enten slig en Person vil strax ved sit Embedes Tiltrædelse, eller nogen nu i geistlig Embede Værendes strax betale eengang for alle Gange 50 Rdlr. i Croner til Cassen, da er han fri for, fiden at contribuere, aarlig hertil; og skal da hans Hur stru i sin Tid, om han sig Nogen efterlader (hvad heller han gifter sig eengang eller flere Gange), nybe aarlig efter hans Død ligesaa meget som den Enke, hvis Mand aarlig har givet 2 Rdlr. Om nogen, nu aleneste ved dette Verks Indrettelse værende Enkemand, som herudi interefferer, vil enten give cengang for alle Gange 50 Ror., og saa være fri for at give siden aarlig til Cassen, eller og han vil første Gang give en skikkelig Gave til Cassen, dog ikke under 20 Sdr., og siden aarlig 2 Kor., da kan slig en Enkemand have Frihed til, faasnart Capi talen af ham ved Cassens Oprettelse vorder betalt, at udnævne en anden geistlig Mands heraf Stiftet nu væ rende Enke, til at nyde efter hans Ded, om hun ham Enke overlever, samme Rettighed til dette Subfidio aars lige Erlangelse i hendes Enkestand, som det kunde være hans egen Hustru, saa at bum da nyder lige med dem, hvis Mand aarlig har given 2 Rdlr.; men Sligt maae ikke tillades dem, som herefter blive forst Enkemænd, men fun dem, hvilke nu ere. Det skal ellers stande i Overdirecteurernes Magt med alle eller de fleste Stif tets Provsters Samtykke, at annamme i dette Socie tet andre dette Stifts velagtede Geistlige eller til gentlig Rer henhørige Embedspersoner, saa at Sligt staaer dem frit for baade at tillade og at forhindre, lige §. 6. € som 9. 7. som de for godt befinde, i Henseende til Enhyer af slige 19 Aug. Personer, som det kunde begjere; og hvo, som saaledes vorder interesserende, skal nyde samme Skjel som de i dette Cap. 1ste Art. anmeldte Geistlige, og ligeledes lade sig Fundarsen være efterretligs Dersom Nogen af dem, som sig forskriver til at give aarlig I eller 2 Ror., deer, førend at han første Gang faaer erlagt til Provsten sic Belovede, saa skal han dog, i Henseende til hans gode Forsæt, paa denne Maade vorde anseet som en Inters effent i dette Berk, at, dersom han har lovet at give aarlig I Rdlr., og hans Enke vil foruden denne eneste Rigsbaler give til Cassen en Kjendelse af 10 Rdlr., da, efter 17aadens Aarets Erspiration nyder hun aarlig i samme sin Enkestand ligesaa meget som den, hvis Mand i mange War kunde have givet aarlig 1 Rdlr.; og, dersom han har forskrevet sig til 2 Rdlr. aarlig ud givt, da foruden samme eneste 2 Rdlrs. Betaling mane hun give 20 Rdlr. til Cassen, og saa efter Naadens- Narets Erspiration nyde ligemeget med den, hvis Mand i mange ar funde have givet aarlig 2 Rdlr. Enddog. denne Cassa aleneste indrettes til geistlige Enkers Hjelp, saa dog tillades, at, dersom nogen nu værende Enke mand af Præsteftanden vil give eengang for alle Gange 50 Relr til Cassen, da maae hans umyndige Børn, en Son saavelsom en Datter til 20 Mar inclusive beregnet, faafremt Faderen sig. ikke selv gifter (thi da henfalder Rettigheden til hans Hustru efter ommeldte Maade), nyde efter hans Død saa meget som en Enke, hvis Mand harde givet aarlig 2 Rdlr., og det til fælleds Deling, saalænge de ikke gifte sig, førend de Aar ere, opnaaede, ei heller henfalder til et uskikkeligt Levnet; men derre maae aleneste dem tillades, hvilke nu ere Enkemænd, men maae ikke i fremtiden skee, om Nogen da først bliver Enkemand. Hov, som helst af interesserende gifte Personer §. 8. 6. 919 Aug. Personer ikke aarlig paa rette Tid og Sted det ud: §. .10. lovede til Cassen udreder, skal første Gang være for Faanet for, at give Mulct, dog være pligtig til under 1 Rdlrs. Straf til Cassen, naar han af Provsten derom erindres, at betale inden 2 Dages Forløb det ordinaire Doantum; dersom det skeer anden Gang, betaler han ogsaa uden videre Lovmaal efter Provstens Erindring baade der Udlovende og dertil med 2 Rdlr. i Mulet til Cassen; skulde det see tredie Gang, da være han gans ske udelukt af Societetet, og hans hustru, om hun Enke bliver, være skilt fra hendes forventede Rettighed. Dersom Nogen, hvilket dog ikke ventes af dem, der Fulde betænke, at en retsindig Christen med flige udgif ter skal ikke aleneste sigte til Sines, men og til Andres Husvalelse (i Tante, at han enten ikke efterlader sig Enke, eller og at hun ikke efter hans Død vorder træn gende til denne hjelp), forsætlig skulde udeblive med sit Udlovede, for at vorde maaskee, efter 9de Artikuls Anledning canse udelukt af Societetet, da skal fligt for mærket Paafund intet gjelde, men saadan en Person bør første Gang efter Provstens Erindring uden videre Lovmaal betale baade det lolovede, saa og i Mulet til Cossen 1 Rdlr.; skeer det flere Gange, da 2 Rdlr. i Mulet hver Gang, og dog uden al Forevending blive Cap.III. Om ved med den udlovede aarlige udredning. Deres Enker Vedkommen: Fulle nyde aarlig Pension af Cassen som vedkommende, de, hvilke sknl le nyde Ven: hvilke, medens de levede, aarlig paa forskrevne Maader Hon afCaen. udredede til Cossen det Belovede, dog paa det Vilkaar, at de leve gudelig og uforargelig i deres Enkestand; og skal de dette Subsidium nyde, uden nogen Henseende til deres Vilkaar og Formue, Venner og Paarerende, eller til den Pension, hvilken de af deres salig Mands Succeffor kunde nyde; ei heller skal dem Noget heraf fragaae, omendskjønt de Noget kunde §. 1. nyde §. 2. nyde hos Biskopen af de Bøder, hvilke Loven tillæg 19 Aug. ger Præste Enkerne. Naar og nogen af disse vedkom mende Enker indlader sig i nyt ægteskab, da nyder hun af detti Subsidium ikke længere end til hendes Bryle lupsdag proportionaliter fra Mandens Dødsdag at regne; men, dersom hun bliver i Enkesæde besiddende, da ny der hun det til hendes Dodsdag. Hvad andre Efters ladre angaaer, hvis Mænd eller Belyndere kan. have givet enten 50 Refr. cengang for Alle, eller 20 Refr. engang, og siden 2 Relr, aarlig, eller selv efter deres Mands Dod, som i 2det Cap. 7de Art. forklares, til Cassen haver Noget betalt, med dem forholdes det efter de Maader, heilke 1 2det Cap. findes aufert. Ders som nogen af de Interesserende bliver promovett, eller efter reputeerlig Afffee, og ham ikke paalagte Resignas tion, fra sit Embete flytter hen i noget andet Stift i Kongens lande og Riger, og han fremdeles godvillig paa rette Tid og Sted aarlig lades erlægge det engang til Cassen Udlovede, da (men ellers ikke) efter hans Dod nyder hans Enke Nytten deraf. Vil han ikke med stig aarlig Afgivt continuere, stande det ham frit for, dermed at opholde; men de, der have givet 50 Rdlr. eengang for alle Gange, beholde Rettighed til deres Efterladte i sin Tib ubrødelig uden videre Ulegiot, omendskjønt de andensteds hen blive promoverte, eller paa ommeldte Maade refignere. Dersom enten geistlig eller verdslig Mand af andet Stift i Kongens Riger og Lande tager til gte en af dette Stifts og dette Verfs vedkommen de Enker, og han ligeledes som hendes forrige Mand vil strax forbinde sig til hos Provsten at give til Cassen, da bør samme hans hustru, som til dette Stift i be melore Maade henhørig, om hun ham overlever, efter bans Død nyde aarlig Pension af Cassen; men, lever denne hendes sidste mand hende over, og gifter sig igjen 5., 3. 19 Aug. igjen med en anden, som ikke er en af dette Stift inteurer. §. 1. § 2. teressende Enker, da fan hand aarlige Penge ikke mere her imodtages, ei heller denne hans sidste Hustru, om hun i sin Tid bliver Enke, nyde Noget af Cassen. An førte Rettighed paa ommeldte Vilkaar følger og de dette Berks vedkommende Enker, hvilke endog med verdslige Personer af dette Stift sig fgteskab inblade. Capitel IV. Overdirecteurerne for dette Verk ere altid Stiftbefas Om Cassens Dvers Direc: lingsmanden og Biskopen over Aalborg Stift. De reurer, samt subordinerede Administrateurer, Fulle være fem Provster, fubordinerte Administra hvilke samtlige Stiftets Præster iblandt dem selv dertil udvælge, med Overdirecteurernes Samtykke, af hvilke fem Provster enhver skal have en Nogel til Cassen. Samme 5 Provster maae ikke, uden stor Fornødenhed det befaler, forloves fra denne Administration forend de den i 5 Aar troligen haver forvaltet; da skal.atter fem af Provsternes Tal paa ommeldte Maadet hertil udkaares, hvilke i det næstfølgende Qvinqvennio dette Berk forvalte, med hvilken Maade, at udvælge fem Administrateurer, efter ethvert Qvinqvennii Forløb fortfares; men, dersom nogen af bemeldte fem Provs ster, førend fem Aar ere til Ende løbne, enten døer, eller andensteds hen fra Stiftet promovezes, eller paa andre Maader entlediges, da udvælges en Anden i hans Sted ved næstfølgende Synodi Holdelse i samme Aar (e). Udi fammé Interftitio skal den Nogel til Cassen, som var den Afgangne betroet, bevares af den eldste Sogs nepræst samme Herred, og siden den Afgangnes Efterkommer i Administrationen leveres; dog bliver samme Efterkommer ikke længere ved den Administration end til det af hans Formand begyndte Qvinqvennii Erspira tion, aed mindre han da bliver paa ny udfaaren til andre 5 Aars Administration. Disse 5 Provster skulle efter Overs (e) See Rescr. 30 October 1776. Overdirecteurernes gode. Raab og Erempel med yderste Flib sigte dertil, at denne Fundats i alle Maader bliver holdet og upartisk efterlevet. De skulle aarligen ved Synodi Pafchalis Holdelse levere her in Synodo til Cassen, baade hvis de selv til dens Melioration, saa og Hvis deres Herredebrødre og andre Geistlige af samme Herreder udlovet have. Dernæst skulle de samme Tid af de andre Provster eller deres Vicariis, hvis de have at levere, annamme, og det altsammen i hele Synodi Overværelse i Cassen nedlægge. Og, paa det at med Alting i dette Berk maae gaae oprigtig og ufortænkelig til, da skal enhver af samtlige Stiftets Provster have en Protocol, paa sit anbetroede Herreds Interessenteres Bekostning indrettet in Quarto, nummereret paa Blas bene, og igjennemdragen, med Overdirecteurernes Segl vedhengt, til alle Interessenternes og Vedkommendes ubehindrede Efterretning, naar som nogen af dem bes gjerer at læse i den, eller Noget derudaf at copiere. Udi disse Protocoller skal indskrives først denne Sundats Ord fra Ord, med de 5 Provsters Hænder undertegnet, at det er en rigtig Copie; dernæst alles deres Zavne af Herredet, hvilke herudi interessere, saa og hvor meget Enhver af dem har belovet hertil at give, hvilket Interessenterne hver for sig med egne Hænder i Protos collen skulle indskrive: siden skal herudi afskrives, hver Gang Nogen af det Herred leverer Provsten sit udlovede, saa og hvis ellers Nogen, hvo det være kunde, af særdeles gudelig Hjertelaug, kunde godvillig forære til Cassen, endog hvis en Enke, som ingen Born efterlod, funde faae i Sinde at give dertil, i Henseende til at hun Noget af Cassen havde nydt. Saa skal og Enkernes eller Vedkommendes Tavne indføret, hvilke skulle nyde aatlig Pension af Cassen, samt rigtig Bevils, hver Gang nogen af disse Noget fra Cassen hos Prousten an III. Deel. £ nammer; 1707. 19 Aug. §. 4. §. 5. 19 Aug. nammer; og endelig alt hvis i hver Synodo sluttes, £ 6 dette Berk angaaende. Bemelete aarlige Afgift til $7. Cassen skal enhver Provst af Stiftet indlevere til Cas sens subordinerede Administrateurer ved Synodi Pafcha. lis Holdelse; men hvis af anten extraordinaire Gave mildhed bliver ham leveret til Cassens Forbedring, bet sal han i det næstfølgende Synodo, efter at Sligt er bam leveret, fra sig levere, imod rigtig Afskrive i fin. Protocol under de 5 Provsters Hænder; ligesom og i enhver Provstes Protocol skal under deres Hanter indføres, bois han hver Gang af Cassen beforamer til be Vedkommendes Mytte, og der ved Synodi Pafchalis Holdelse, hvilket de Vedkommendt, eller deres visse Bud (uden ringeste Affortning under hvad Skin det være fun be) igjen skulle oppebære, og derfor affordre det inden 14 Dages Forløb efter Provstens Hjemkomst fra Landes modet. Dersom nogen Provst, som ikke ventes, Fulde befindes urigtig i at levere de Vedkommendes Portion fra sig, eller ikke rigtig til Cassen levere det richentos rende af Annammede, da uden foregaaende Lovmaal straffes han 1ste Gang paa 6 Rdlr. til Cassen, og skal derforuden, naar paaaffes, levere fra sig det Indeholdte; 2den Gang bør han ligeledes betale det Indeholdte, og give Mulet 10 Solr.; men, om det skeer 3die Gang, ta have han forbrudt den Rettighed, hvilken hans Efterladte i fin Tid funde ellers ventet, og dog være pligtig til at betale, foruden det Indeholdte, fremdeles aarligen ber eengang Ublovede, under 2 Noirs. Mulet $7. hver Gang Forsømmelse tages. Der skal endnu, for desto større Rigtigheds Skyld, paa samtlig Interefferens des Bekostning forfærdiges en Soveoprotocol in Folio, med stemplet Papiir for og bag udi, nummereret, igien membragen, og med Stiftbefalingsmandens samt Bis ftopens hoshengte Segl roborert; udi denne skal indfø tel res først denne Fundats af samtlige Stiftets Provster 19 Aug. underskreven med Overdirecteurernes Attest, at det er en rigtig Copie efter Originalen; dernæst alle det hele Stifts Interessenteres Lavne herredsviis, item hvor meget enhver af dem har belovet, enten eengang for alle, eller aarlig at give til Cassen; derpaa alles deres Tavne, hvilke heraf nyde Zoget; ydermere hvad enhver Provst aarlig enten til Cassen indleverer, eller fra Cassen til de Vedkommendes Nytte annammer; og i det Øvrige alle de Disputer, der kunde falde iblandt Geistligheden, dette Verk angaaende, og hvad derudi fluttes, thi alt ligt decideres uden nogen offentlig og formal Rettergang af begge Overdirecteurerne, eller hvilken af dem in Synodo tilstede er, med alle eller de fleste Provsters Suffragiis, tog saaledes at Decisio nen kommer overeens med Fundatsen, de den staaer fast uden videre Appellation; end, om Overdirecteurerne fulde falde paa ulige Meninger, da stande dens Slut ning ved Magt, hvilken de fleste (dog ikke i Sagent interefferende) Provsters Bota følger. Alt Andet, som ikke strider imod Loven eller denne Fundats, og af alle eller de fleste Provster med Overdirecteurernes Samtykke luttes, stande ved Magt ligesaa fuldkommelig som det allerede var her Ord frà Ord indført. Og skulle de 2 Sognepræster i Aalborg aarlig skiftes til at forvalte dette otariat, saa at, naar Cassen staaer i den Enes Huns, da skal den Anden have Hovedprotocollen i sit Huus og være Notarius ved dette Verk. Ved hver Synosi Slutning ombedes Overs Directeurerne, eller den af dem, som da tilstede er, at ville med de subordinerede Administrateurer i Hovedpros tocollen testere, at saaledes er passeret. I øvrigt skal enhver Interessent eller Vedkommende have Frihed til, naar han vil, at læse i hovedprotocollen, hvor den findes, kommende. §. 1. 5. 2. 19 Aug. findes, og deraf at udcopiere hvis behager, uden rin Capitel V. geste Forhindring. Forommeldte subordinerede Admis Om Distribu tionen og af nistrateurer skulle med Overdirecteurernes samt hele giften af Cas Synodi gode Saad og Samtykke, som nu allerede i fen til de Wedfifte Synodo Pafchali begyndt er, herefter ved erhvert Qvinqvennii Erfpiration gjøre et Overslag, hvormeget dem kan tyffes, at enhver Vedkommende (om imidlertid nogen af de hertil Contribuerende døer, førend de 5 ar erspirerer) kunde aarlig i samme forestaaende Qvinqvena nio af Cassen nyde, hvorover de faae at gjøre sig et Facit paa et vist Tal, syv eller aatte, der imidlertid funde afgaae, og sig nogen i saa Maader Vedkommende. efterlade, dog ikke beregne Enhvers Portion hoiere, end at der jo kan være Noget tilovers i Cassen til hjelp, om de Vedkommendes Tal imidlertid tiltog. Ingen af Vedkommende maae nyde aarlig over 30 Rdlr., førend Cassen kunde derforuden have 500 Rdlr. i Behold, til hvilke der kunde gribes, om Tallet paa de Beckommende i det Samme tiltog; og, dersom nogen. Penge efter Overdirecteurernes og hele Synodi Godtbefundne blive paa Rente (dog at der seges gyldigt og sikkert Pant) af de 5 subordinerede Administrateurer udsatte, og de Vedkommendes Tal imidlertid saaledes tiltog, at hvis i Cassen fandtes, ikke funde tilstrække til at udrede det Qvinqvennii besluttede Qvantum til Enhver, da maae Capitalen, som er paa Siente udsat, eller saa meget deraf, som fornødent eragtes, opsiges, og i Cassen indføres til Distributionens Vedligeholdelse, saasom det er ikke saameget indrettet, for at samle en stor Capis tal til Rentes Erholdelse, som for at uddele aarlig deraf efter ethvert Qvinqvennii Maade. End, om saa stor Forraad formedelst de Vedkommendes Tals Forøgelse, eller andre uforbigængelige 2larsager, ikke altid fandtes, da bør enhver af Vedkommende lade sig nøie med det, som som den fan faae proportionaliter af hvis der da fan 19 Aug. tilveiebringes. I øvrigt bør Pante Obligationerne, paar Noget heraf paa Rente udsættes, paa behørige Steder efter Loven læses og indføres, derefter af be melote 5 Provster i Cassen nedlægges, saa at aarlig paa dem saavelsom i Hovedprotocollen afskrives hvis Rente indkommer, og ligeledes naar Pantet indløses. Bed denne Distribution, som grundes paa det i 1ste Art. ommeldte Overslag, bruges denne Billighed, at hvis Mand, der har givet eengang eller flere Gange (efters som En kan doe kortelig eller langt efter dette Verfs Inde rettelse) sin udlovede I eller 2 Rdlr., den nyder propor tionaliter derefter aarlig paa denne Maade, at, om han haver givet een eller flere Gange 2 Rolt., da nyder hun fra hans Dadsdag aarlig i sin Enkestand, saa længe bun lever Eikkelig, eengang saa meget som den, hvis Mand haver givet een eller flere Gange 1 Rdlr., og ellers skal herudi iagttages hvis andre Vedkommende efter det 2det Cap. 4, 5, 6, 7, 8de Art., skulle nyde. Endelig, dersom fiendtlige og usikre Tider (det Gud naadelig forbyde !) fulde paakomme, da haver det hele Srifts samtlige Provster at raadføre dem med Overs directeurerne, hvorledes Cassens Midler bedst funde conserveres, og, dersom Noden bles saa stor at der ikke syntes raadeligt, at lade denne Deliberation saa længe. opstaae, indtil Landemodet skulde holdes, da have de 5 nærmeste boende Provster ufortøvet at indfinde sig i Aalborg paa hvilken Tid og Sted enten begge Overs directeurerne, eller i den Andens Forfald En af dem lader dem tilsige at mode, og hvis da herudi af Overdirecteurerne i saa Maade, og dem besluttes, skal enhver Interessent og Vedkommende lade sig være efter retlig. I Øvrigt skal hverken Overdirecteurerne, ei heller Provsten for Aalborgs Cleresie, eller den 23 anden 19 Aug, anden Sognepræst i Aalborg, eller nogen af alle de 22 Aug. andre Præster, være nogen Tiltale undergiven, on Cassen og dens Midler eller Tilbehørigt formedelst ulyk Felige Tilfælde enten forringes eller ganske forkommer; og, dersom de end af nogen derfor skulde blive tiltalte, da maae de sig med deres Eed befrie. Dersom dette Verk formedelst ulykkelige Tilfælde fulde nogen Tid aftage eller undergaae, faa skal dermed igjen, naar tjenligt af Overdirecteurerne og hele Synedo eragtes paa ny begyndes, og fremdeles forholdes efter denne Fundate; og da skulle de Enker, hvis and herudi, forend Verket saaledes aftog, interefferede,, fremdeles med de Andres Enker, hvilke da paa ny derudi blive interesserende, nyde aarlig Penfion efter forskrevne Maader af Cassen sea den Tid, Cassen igjen er bleven sprettet. At denne Fundass, hvormed sigtes til et gudeligt Diemerke, maatte allerne, i alle fine Puncter og Clausuler blive confirmert, beder allerunderd. samts tige Aalborg St sts Provster; saa og at Kongen vilde roborere den med samme Privilegier, hvilke allernaadigst ere forundre Giftligheden i Viborg Stift, nemlig at ingen Creditor maae enten gjøre Arrest paa nogen geist. tig Enked, effer efter denne Fundats Vedkommendes carlige Pension af Cassen, ei heller sig derudi lade inda føre, faa og, dersom nogen Provst indeholder hvis han enten af Geistligheden eller af Andre til Cassens Vedligeholdelse, eller og af Cassen til de Vedkommendes Hjelp have oppebaaret, det maae, om han imidlertid deer, være en prioriteret Gjeld i hans Bo, næst der lags Gjeld, som i loven er prioriteret. Rescr. (til Stftbefalingsmændene i Ribe:, Aals borg og Viborg Stifter), ang. Fæstebønder og Bønderkarle som rømme (f). Gra (f) Cfr. Forordn. 28 Jan. 1682, §. 17, og D. 2006 3-13-7, Forordn. 5 Martii 1731, 14 Sept. 1774 3.40, 09 20 Junii 1788, S. 19. Gr. Det er andraget, at mange Bønder, som Gaarde 22 Aug. Dave stad og fæst, med hustruer og Bern rømme og bortvige fra deres Gaarde, efterat de deres Plovbæster og andet skere, som til Gaardens Besætning behaves, have solgt og afhændet, og nedsætte sig enten i Kjobftæderne, eller og famnesteds tiene for Uge- og Dags-Arbeide; samt at Endeel baade af unge Karle og Andre skal understaae sig at drage ud af Landene, foruden at tage Pas fra deres Husbonder, eller Attest fra Præsterne tvertimod de gjorte Anordninger. Stiftbefal. skal over samme Anordninger fricte, og alvorligen holde. Rescr. (til Biskopen i Sjellands Stift), ang. 16 Septim. at det ved Lovens Forbud imod Puge-Skoler skal forblive, m. v. (g). Gr. Rector Soola i havn bar tlaget over den privas te Dimission, som gjøres af de Studentere, der ikke pro ceptorere i Godtfolkes huufe, saa og over den store Fri Hed, som Mange tage sig, i at anrette Pugestoler, og Dimittere til Universitetet, de offentlige Stoler til mærke lig Præjudice og Skade. Saasom Loven forbyder Bugeskoler, Lader Kongen det ved Loven forblive, hvorefter Rectos ren maae, saavidt den det tillader, tiltale dem, som faadanne Skoler holde. Rescr. (til Stiftbefalingsm. 'i Christjansand), ang. 30 Septbr. Veiene i Stavanger Amt, samt at Generalveime fteren, fordi det er faa affldes liggende, skal bruge Soge derne til Fuldmægtige derudinden, imod at de nyde des Halve af Veiniefterpengene, naar ban ei aarligen bes soger Districtet, og at han skal tilsee, at Beiene af Almuen holdes vedlige (h). Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. stricte 30 8 eptbe. og alvorligen at holde over den af dem d. rode 24 April (g) See Skole-Fd. 11 Maii 1775, 9. 5. 87-90 00 Era menfd. . D. §. 17, samt Fund. 7 Maii 1788, P. II. 1. 2, og . IV. §. 3. (b) See Rescr. 18 Maii 1767, 3 Sept. 1768, 24 Martii 1770, 5 Mai 1774, 7 Maii og 2 Julii 1791. 7 30 Septbr. April 1704 gjorte frivtlige Anordning, til at forefom me den Uskik, at Endeel af Mesterne i Bagerlauget bruge gemene Folk til at fælge Brød for dem paa adskillige Steder der i Byen, og derved forkorte de Andre i deres Næring (i). October. Rescr. (til Stiftsbefalingsm. og Præsidenten samt Politiemesteren i Bergen), ang. at Bors gerskabet ibid, maae bruge et lidet hængende Skjul over deres Kramboder og Døre til deres Bares og Midlers Conservation, bog at samme Skjul saa lidet, mueligt er, indrettes, og dermed ellers tilsees, at de ikke for lavt henge (k). 14 Octobr. Bevilgn. at det ved 6 Hvedebrødsbagere i Kolding skal al forblive, og dem alene være tillade 1 Octobr. Hvedemeel i Smaat at forhandle; men paa Marke derne mane Ingen forbydes, deres Brød der i Byen at sælge (1). Rescr. til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Betaling til L. Lous for at examinere Skippere og Styrmænd. Gr. Artiklene for Skipperlauget i Khavn af 25de Jan. sidstafvigte tilholde, blandt andet, at alle Skippere og Styrmænd, som efter den Tid i Langet blive indtagne, og fra Staden vilde fare, fulle eramineres, og derom have Stipperlaugets tilborlige Attestation; til saadan Eramen at forrette, er Lous af Magistraten og Lauget antagen, samt dygtig befunden. Efter Laugets Ansøgning paa hans Begne bevilges, At han til desto bedre Subsistence maae af erhver Skipper, som allerede af ham er bleven, eller herefter bliver examineret, nyde 2 Rdlr., og af en Styrmand I Rdlr. (i) See Priv. 23 April 1744. (k) Cfr. 2 Rescr. af 22 Decbr. 1708 med Mote. Reset. (1) See Rescr. 29 Maii 1750 og 1 Decbr. 1736 samt Forordn. 13 Febr. 1775. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. 21 Octobr. Forhandlingen af den til Friderikstad kommende Birkeveed, Gr. Endeel af de trafiqverende Borgere i Friderikstad have ladet anholde om Confirmation paa en deres ved La destedet Gresvig indrettet Beedbrygges Vedligeholdelse, faa at Ingen maatte blive tilladt at handle der med Birkeveed, uden Borgerskabet, som i samme Beedbrygges Caffe intereffere. Af Slotslovens Betænkende er fornummet, at det hverken for Landet deromkring eller for Friderikstads samtlige Borgere skulde være tjenligt, at denne Handel med Birkeveed blev de Interesserede udi denne Beedbrygges Cassa alene tilladt, og de ovrige af Borgerfabet samt Andre, som til borgerlig Handel ere berettigede, derfra udelukte; men at det skulde være billigt, at det blev Bonden og Enhver, som med saadan Slags Beed fra Landet til Byen ankommer, tilladt, samme at forhandle til hvem han bedst kunde accordere med, dog fag, at det ikke bliver Bonden tilladt at afhænde samme sin Beed til fremmede Skippere og Kjøbmænd (m), førend han først har tilbudet Borgerne den, og dermed anlagt ved den indrettede Beedbrygge, og der falholde samme fin Weed for Borgerskabet og dem, som til borgerlig Handel ere berettigede, hver Gang en halv Dag, og at Bonden derfor efter Kongelig Forordning af 6te Gevtbr. 1688 (n) med rede penge bør at betales. Thi befales, At det efter forbemeldte Slotslovens Betænkende, som er approberet, vorder indretter. Rescr. (til Samme), hvorved skikkes Copie af 21 Octobr. Anordn. 5te Junii 1702 om Qverkhengslet i Eger Præstegjeld (o). Rescr. (til Magistraten i Christiania), ang. 21 Octobr. Feldberederne sammesteds. Gr. Saasom Magistraten er bleven tilsendt de Feldbe rederne i Danmark og Norge forundte Laugs-Artikle af 6te Martii 1686; og 4 Reinske Feldberedere i Christiania nu have ansøgt, at de samme Laugs Artikle og Friheder, som Feldberederne i Khavn er forundt, maatte nyde: saa be fales, strap den Anordning at gjøre, £5. (m) Cfs. Toldfd. af 1768, Cap. 23, §. 6. At (n) See og Plac. 12 Julii 1748; cfr. Rescr. iz Nov, 1776. () Dette Rescr. af 1707 er ligelydende med Rescr. af 14 Sept. 1708. 21 Octobr. 4 Nov. 4 Nov. At ikke alenefte fornævnte 4, men endog andre nu i Christiania sig befindende Feldberedere, som deres Lære Aar have us staaet, og sig sammesteds allerede nedsat, samt af Feldberederhaandverk ernære, dem efter ovenbemeldte Laugs Artikle i alle Maader rette og forholde; hvorefter Alle og Enhver (P), som sig sammesteds ville nedsætte, og af forskrevne Haandverk ernære, derudi kunne indtages, maar de efterkomme, hvis ovenfkrevne Laugs Artikle tilholde. Rescr. (til Politie: Retten i Kjøbenhavn), ang. ved saavel de nylig vaarne 2 Ildebrande, som de herefter paafemmende, flittig at undersøge, ved hvis Forseelse og hvorledes er kommen, samt hver Gang: Kongen Relation tilstille. (Paa det de Skyldige kunde vorde fraffede, og ikke, i Steden derfor, nyde Beneficium af Collect) (q)." Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. Bissekræmmere fra Sverrig, som i Norge omstrippe (r). Gr. Forrige faugmand S. Adelaar har andraget, at en for Mængde, af Bissekræmmere fra Buraas i Vester gulland udi Sverrig sig over Grændserne i Norge med ad fillige Dare skal indsnige, med Samme i landet omstrips pe, og imod foven til Indbyggerne forhandle, hvorved Kongen i Told og anden Rettighed ikke alene skal fee for Fort, men endog Pengene, som de for saadanne Bare be tomme, ud af Landet fores. Vice Statholderen al vedkommende Øvrighed til holde, deres Embedes Pligt herudinden efter Loven og udgangne Forordninger alvorligen at iagttage. Reset. (p) See Bev. (i 3d.) 29 Jan. 1734, og Rescr. 14 Dec. 1736, d. 2. (q) See Brand-Ordn. 9 Maii 1749, §. 62. (2) Cfr. Rescr. 25 April 1750 og 3b. 9 Aug. 1754, 5. 20, Tractat 1751 i Forordn. af 1752, Vris. 26 Sept. 1749, og Rescr. 20 Maii 1768. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Un 11 Nov. derrits Protocoller at leveres til Amtmandene (s). Gr. Gaasom Kongen er foredraget, ligesom Tingbos ger eg deslige Protocoller ved underretterne, som hos Amtmændene, naar de ere fuldskrevne, efter Loben skal for vares, ikke saaledes blwer iagttaget som skee burde: saa befales, At Stiftbefal. saadanne Tingbøger og Protocoller, hvor de paa uvedkommende Steder maatte findes, strap later affordre, og til enhver vedkommende Amtmand levere. Rescr. (til Rytterfessionerne i Danmark), ang. 18 Nov. at de Rytterbønder, som i deres bekomne Fastes breve ere befriede for at efterlade noget Inventarium, bør ikke efter Forordn. af 1ede Aug. 1695 og 15de Jan. 1701 (t) at tvinges til imod deres Fæstebreves Indhold, saadant Inventarium at efterlade, undtagen Sæden alene, og hvad lovlig Fæld paa Gaarden funde sættes, saa og hvad Restancer de kan være skyldige. (Scafom det er andraget, at en eg anden Bonde paa Ryttergodset, fær i Sjelland (u) naar de formedelst Svaghed, Armed eller anden sig Aarsag til Andre maae alfaae deres paaboende Gaarde, hvormed de ved Antas gelfe aldeles ingen Inventarium til nogen Bedrivelse have bekommet, men sig selv alt Sligt have forskaffet, foruden at de Gaardene bygfældige og i flet Tilstand have modtaget, og fort dem med Bygninger og Alt fuld Færdighed, uden Hielp af Cassen eller i andre Maader, er i den Mening, at dem ikke efter bemeldte Forordninger Kulde kunne tilfalde, ved Gaardenes Fratrædelse noget Inventarium efter deres Fæstebreves Indhold at levere). Bevilgn. og Anordn, at Hillerods Vogn 18 Nov mænd maae lige ved Kjøbenhavns Vognmænd forbre (s) Rescriptet synes ikke at befale Noget for den følgende Tid, og derfor anføres som ugjeldende; confr Rescr. 12 Maii 1668, og 15 Detober 1762; Fd. 19 Aug. 1735, §. 5 og 25, 7 Febr. 1738, S. 6% samt 12 Febr. 1790, S. 10. (+) See og Forordn. 13 Febr. 1722 09 8 Junii 1787- (u) Nu er ingen andre Steder Ryttergods. 7 18 Nov. fordre og tage Fragt af Reisende, S. 2 Mf. 12 B., 18 Nov. 18 Novbr. og V. 3 Mk. 4 B. af hver Miil &c. (v).; men i det Øvrige forholdes det med Vognmændene efter Loven og Forordninger, som ere eller vorde udgivne, hvorudi Ingen, som ikke af Kongen a parte Privilegium kunde have, dem Indpas maae aiore. (Efter Ansogning fra endeel af Indvaanerne i Hillerød ved Friderikss borg, og i Henseende at de have erklæret sig til 2 Chaiser i Lauget at holde, til Reisers Beqvemmelighed for Fremmede og Andre, som dem, funde forlange). Rescr. (til Magistraten i Aalborg), ang. here-- efter at holde over og iagttage de Snedkerlauget i Danmark og Norge d. 4de Novbr. 1682 givne Laugs Artikle samt andre om Laugene i Almindelighed udgangne Forordninger, samt Oldermanden, som ikke har holdt sig Forordningen af 28 Octobr. 1684, om. Svende og Drenge, efterrettelig, strax at afsætte. (Saasom Snedkerlauget i Aalborg har ladet andrage og sig beklage, at Oldermanden tilligemed endeel af de yngre. Mestere i Lauget al fortolke Bevil. af 11te Septbr. 1705, ligesom de Mestere der ikke vare behøvlede, ei heller skulde være berettigede til at faae enten Svende eller Drenge indskrevne, medmindre de ny Laugsrettighed vilde svare; og derfore have begjert, at dem maatte forundes et Laug for dem selv at oprette, og en Oldermand at antage; desligente, at Enkerne i Lauget deres Verksted frem for Andres ved de Svende, som fulle staae Zestersvends Aar, maatte forsynes) (x). Anordning, at alle De i Fridericia, som eie Jor der (y), skal efter Privil. de tilhørende Pladse bebygge, eller og dem afstaae til Andre, som derfor ville bygge; og om de skulde have kjøbt dem, da søge deres Regres hos (v) See Forordn. 9 Sept. 1763, §. 16; confr. Rescr. 14 April 1747, A. I. (x) See Rescr. 10 Febr. 1749 cfr. Plac. 1 Sept. 1762, J. II. §. 3.- (y) Nemlig af de 2 Slags, der nævnes i Priv. 11te Martii 1682, §. §. 7, 8; see og Rescr: 30 Decbr. 1718, 9 Febr. 1720, og 11 Maii 1743, P. II. §. 3. hos den Sælgende, som ikke i saa Maader haver fyl 18 Nov. destgjort Privilegierne. (Eftersom Priv. af 9de Septbr. 1674, §.9. 7 og 8 befaler at bygge, og Kongen har con-s firmeret Stadens Privilegier, men nu er andraget, at alle Jordene have Eiermænd, men mange Pladse, hvortil Jordene ligge, befindes endnu ubebygte, alligevel at de, som eie Jordene, have havt dem i 10 a 20, ja mere og mindre Mar. Rescr. (til Biskopen i Trondhjem), aug. Chris 18 Nov. stendommens Udbredelse i Nordlandene og Fin marken. Gr. For Kongen er bleven andraget, at i Nordlandene og Finmarken udi Norge findes mange Fieldsinner, som i deres Christendom ere flet grundede, i hvor vel de ere vile lige va nemme til at lære, men formedelst at de ganske lidet eller intet forstaae det Norske eller Danske Sprog, fattes der Personer, som fan tale deres Sprog, og under vise dem i deres Christendom. Biskopen haver at drage Omsorg for, at der kan blive til Lapmarken opfendt nogle fattige, Eikkelige og in Theologia nogenledes funderede Studentere (som ere fødte i Nerdlandene, og af god Complexion, 4 eller 5 for det første), hvilke et Aars Tid eller to funde opholde sig iblandt Fjeldlapperne, og nyde noget, Skjellig til Underholdning, og imidlertid kunde lære deres Sprog saavidt, at de kunde catechisere for dette Folf, og prædike Chriftum paa det eenfoldigste og tydeligste for dem i det lappiske Sprog, da disse Personer efter forefundne Forsikring, at de saavidt i Sproget vare avancerede, kunde kaldes, og af Biskopen ordineres til Præster for Lappe Menighederne paa endeel de beleiligste Steder iblandt dem: saa funde og strax paa et vist og beleiligt Sted indrettes en Skole, at begynde med for en Deel af den lappiske Ungdom, hvortil kunde antages 5 eller 6 Lappiske Drenge, saadanne, som kunde befindes at have de bedste Nemme og Naturens Gaver, og Forældrene det ville tillade; disse Drenge nyde fri nødtørstig Underholdning efter Landsens Maneer ved Skolen 18 Nov. Skolen under Skolemesterens Opson og Information, indtil saalænge de funde lære Chatechismum paa deres eget Sprog, og faameget af det Latinske, at de til dec mindste kunde faae Sted i 3die eller 4de Lectie i Trond hjems Skole, der frem for Andre af Skolens Beneficiis at underholdes, indtil de til Universitetet funde dimitteres, og nyde strax fri Kost frem for Andre paa Communitetet, indtil de kunde nogenledes naae den Theologiste Profect, som i det ringeste til det hellige Embede requireres (z); og kunde saa med Tiden af Disse indfødte Laplandere (naar de vare komne til nogenledes Alder) sættes nogle til Præster for deres Landsmænd, hvilket da vilde blive dette Folk fjerest og meest frugte, ikke alene til Christendommens Ud bredelse, men endog til Begyndelse af en god Skie og Politie iblandt dem. Og, saasom nu ikke vides Nogen, som dette Lappiske Sprog forstaaee, og fan tjene til Skolemester ved ovenbemeldte ny Skole, fax skulde det være bedst, at Isaach Olsen dertil blis ver emploieret, som en Person, der allerede er brugt til at catechisere der i Landet, forstaaer Sproget, og har været ved Bogen i Latinske Skole, hvilket nu strop kan begyndes, indtil nogen af de andre forhen Meldre, som skulde opholde sig i Landet, har lært Sproger, og da kunde videre oplære disse unge Laplander til at kunne komme i Trondhjem - Skole, som sagt er (a). Mabent (2) See Rescr. 3 Mai 1715 17 Nov. 1758 09 7 Julie 1773, samt Fund. 25 Junii 1777, S. 21, b. cfr. Pr. 17 Maii 1791, 1.8. (a) Biskopen blev og med det samme befalet at give Betænkende om et indkommet Forslag til Kirker og Skoler, Lærere og deres Boliger samt Salaria paa 8 Steder, der fulde bekoßkés af Kirkernes Behold ninger, og Noget fra de gode Præstekalde i Finmare ten og næste Nordland; see Reset. 20 Nov. 1716, 2 af 5 Sept. 1718, 18 Sept. 1719, 12 Jan. og 8 Martii 1720, 27 Sept. 1726, 13 Sept. 1728, 6. Decbr. 1743 17 Octbr. 1749, 17 Julii 1761, 27 Febr. 1767, 08 3 Nov. 1774. Mabent Brev, ang. at det skal forblive ved 21 Nov. Anordn. af 23 de Julii 1694, at det i Bergen. efter Forordn. af 9de Decbr. 1693, §. 5. al ferhol des, og ingen Auctionsskriver der være (b). Rescr. (til samtlige Grever og Friherrer i Danmark), 25 Nov. ang. at Lægbsmændene, som efter Rescr. af 17de April 1706 ber forvare de Gemenes Mundering under Landregimenterne, bor conservere den for Fugt og Mol (c). Rescr. (til Amtmændene i Danmark), det Samme, 25 dov. samt at Under: Officererne ved Landregimenterne skal inden 6 Mor. Qvarteer for Betaling, boor det ei endnu er skeet, fortaffes. (Saasom Fd. 27de Decbr. 1701, V. 5. A. 18 og a parte Befalinger, om Saadant til dem og Over Officererne, ei efterleves) (d). Rescr. (til Seffionerne for Land Dragoner og Sol 25 Nov, dater i Danmark), ana. Bestemmelse af Veiens Længde til Revue eller Samlinger, Mandskabets Anskaffelse af Strolægderne, afgaaende Karles Ugift til koe, og et Stokkerhuus ved hvert Megiment (e). Resol. ang. Folkefkat af unge Karle, som 26 Nov. have fæstet deres Foraldres eller Husbonders Gaarde, men gaae dog ugifte hos disse (f). Gr. Baade de gamle Bifiddere og de unge formeente sig forstaanede. Saglænge deslige Bøndersønner eller Barte ikke felti helde Dug og Disk, eller virkelig deres Aul til de af dem i Fæste antagne Bøndergaarde selv drive, fan de (b) Cfr. Rescr. 19 Aug. 1718 og 18 Martit 1773. (c) See næstfølgende Rescript. (d) See Forordn. 14 Septbr. 1774- ikke (e) Kan in extenfo læses i Rothes Rescripter I. 51; fee gd. 1774 () Anbang af Rescripter 1779; cfr. Sd. 24 Dec. 1760. 26 Nov. ikke for Folkeskatten befries, medmindre deres foræl dre eller Husbonder, som hos dem paa Gaarden sidde, derimod sal considereres som Indester. 2 Decbr. 9 Decbr. Rescr. (til Biskopen i Fyens og Lollands Stif ter), ang. at saavel, naar en Capellan er død, som naar en Sognepræst er afgangen, skal herredss præsterne i Almindelighed herefter Tjenesten saalange forsone, indtil Stedet igjen virkelig er blevet besat, hvil fet vice verfa Capellanerne og skal bevise tilligemed Hers rebspræsterne, naar noget Præstekald er vacant (g); samt at det i det Øvrige forbliver ved Fd. 1 Aug. softl. (h): men at den Dispute, som forefalder mellem Capellanen i Mykjøbing, der var fraværende og ved Sygdom for hindret, og Capellanen i Torreby, om dennes Betaling for imidlertid at have betjent Capellaniet i Nykjøbing, det Herredspræsterne difficulterede, fordi han ikkun var Capellan, bør ved Lands Lov og Ret udføres. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. Guldsmedsvendenes Tidepenge, Besse, og Sammenkomster (i). Gr. Svendene have flageligen ladet andrage, at Laugets Oldermand uden Feie har forbuden dem deres Lade, og derved frataget dem den Fribed, som dem Av. 1696 den rode Auguft af Oldermand Fabricius og Rosenhof som Eldste er given, og de fiden i 11 Aar har upaatalt beholdt; med Begjering om Tilladelse, at de samme Frihed fremdeles maatte nyde og bebolde. Efterdi Laugsart. iblandt Andet tilholde, at Svendenes Bosse i Oldermandens Huus skal forvares, vil Kongen, At det derved forbliver, men dog paa denne Maade at Svendene selv beholde fri Disposition over Pengene, og Oldermanden med deres Uddeling sig Intet at bes fatte nye Capellanier, Regl. 26 cfr. Fd. 1 Aug. 1707, §. 7, (g) Anderledes er det i de April 1754, §. §. 6, 7; Rescr. 4 og 18 October 1754, samt 6 Febr. 1789. (h) See Fund. 7 Maii 1788, Cap. IV. (i) See Rescr. 11 Novbr. 1785. fatte, saalengé de dem ei til anden Brug end efter 9 Decbr. Laugs Artiklene anvende; dernæst, at til deres Bosse bliver forfærdiget 3 a parte Laase, hvortil de 2 ældste Svende selp beholde de 2 Negler, og Oldermanden den Tredie; og skal det ei heller være Svendene for meent, i Oldermandens guus 2 eller flere Gange om 2aret, naar de deres indsamlede Penge i hans Overværelse ville eftersee, at tilsammenkomime. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 16 Dechr. ang. Grændser imellem de 3 Liigbærerlauge i Trondhjem (k). Gr. Det er blevet andraget, at de af Indvaanerne i Trondhjem, for hvilke Kongen den 3die Maii fidiforleden har confirmeret en imellem dem selv om Liigbæren oprettet Contract, al derefter ville tilegne sig, at bære til Jorden alle liig sammesteds uden Forfiel, og at de derover ere geraadne i nogle Proceffer med Andre uden for deres Liigbærerlaug, som Dede til Jorden have benbaaren, ja hændet Dom over dem derfor til Trondhjems Boting, enddog der i Byen foruden dette Lang skal være tvende audre Lauge, som selv paastaae deres Dode til Jorden at bære. Kongen lader det dermed forblive ved det gjorte For flag, nemlig at De, som allerede have erholdet forskrev ne Confirmation, maae bære de Liig, som de begjeres til, for den Penge, derpaa er fat; og at de andre 2 Lauge iligemaade maae være tilladt, selv at bære de Dode, som i deres Laug fan falde; anderledes er Kon gens givne Confirmation ei at forstaae.. Rescript (til Biskopen i Fyens Stift), ang. 23 Decbr. Gudstjeneste m. v. for Tydske i Ottense (1). Gr. Efter Ansøgning fra Stiftamtmanden og Biskopen paa deres egne af den Tydske Nation i Ottense, som det Danske Sprog endnu ei fuldkommen kunde mægtig være. De og deres Familie maae i saadan Henseende betjenes med en ugentlig Prædiken, og ellers i andre deres Sa lighedss (k) Cfr. Confirm. 13 Jan. 1736. (1) See Rescr. 6 October 1769. III. Deel. M 9 Decbr. ligheds-Sager, udi det Tyofke Sprog af Sognepræs sten til St. Hans Kirke, og det i samme Kirke; dog at det ikke skeer paa den Tid, nogen Dansk Prædiken efter Sædvane holdes i Byen; saa og at Præsterne og andre Betjente ved Kirkerne aldeles intet, derved udi deres Rettighed, være sig Offer eller Andet, i hvað Navn det kunde have, som dem tilkommer, afgaaer; desligefte, at Alting efter Kirke Ordonnancen og Ritua fet steer. 1708. 20 Jan. Neser. (til Magistraten i Christiansand), ang. at det 27 Jan. ikke skal være de i Byen nedsatte enrollerede Soes folk forbuden uusbager: Brod at bage og falholde, naar de ikke bage eller falholde Simle. Brød og vede Brod, som Bagerlauget egentlig vedkommer. (Saasom Admiralitetet har andraget, at, efter at Magistraten i næstforleden Aar har forordnet visse Borgere til et Bagerlaug i Byen, skal bemeldte Sofolks Hustruer være bleven formeent, Brod i deres egne Huse at bage til at forhandle, tvertimod de Sefolket givne. Privilegier) (m). P Confirmation paa et Liigbærer Langs Stiftning imellem endeel af Ribe-Borgere, Borgerlauget faldet, tillige ang. Bedemands Bestillingen i Ribe. Ingen Samling i dette Borgerlang maae see uden Magistratens Villie og Videnskab om alt hvis derudi bliver handlet; og, haver Nogen sig over den Anden at besvære, da tilkjendegive det Magistraten, som derudi skal fjende. Borgerskabet maae være forskaanet fra de ved Bedemands Embede forefaldende udgivter, og tillades at lade sig betjene i saa Maader med hvem dem lyfter, saalange ingen Uorden eller Misbrug berunder løber: (m) See Forordn. 1 Febr. 1770, 5. 9. løber og skal det stande Enhver frit for, til Bornes 27 Jan. daab, Kirkegang, Brylluper og Begravelser at lade bede ved deres egne Folk eller Andre, hvem de behage, naar ikkun dertil en skikkelig Person vorber ordineret; dog réserverer Magistraten sig derhos den allernaadigst meddeelte Frihed, en vis Bedemand at kalde, i Fald det kunde behøves og nødig eragtes (11). Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i Dans 13 Febr. mark), ang. at, naar Noget ved National Milicen kunde forefalde, som, efter Forordningen, de Civils og Militair: Betjente funde concernere, Amtmanden da i slige og alle andre Sager, som Regimentet vedkom mer, meb Obersten af Regimentet coresponderer, paa det han de behørige Ordres til hans underhavende Offic cerer om det fornødne funde meddele. (Saasom det erfares, at en og anden viftiahed imellem de Kongl. Civil og Militair Betjente sig skal tildrage, ved det at de Militaire af de Civile til Samlinger og i andre Tilfælde, naar Kongens Tjeneste det udkræver, bliver ansagt; og paa det Enhver kunde blive i den ham anbe falede Function, og de Samtligen med Endrægtighed forrette Kongens Ejeneste) (o). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at 13 Febr. de Tilforordnede skulle strax og altid indfinde sig i Overs hofretten, medens den holdes, sanfremt de ei ville anfees (P). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. af hvem 17 Febr. Ordres om Præsternes Indkomster m. m. i. Hvidding-Herred skal udgives (9). Gr. Amtmanden i Hadersleb - Amt bar andraget, at Præsterne i Hvidding-Herred udi samme Am ham have foredraget, at Bikopen dem skal have anmodet, edelig Forklaring om deres Sognes visse og uvisse Intrader efter Forordn. af 1ste Aug. sidst tl Stiftbefalingsmanden over Ribe 2 (n) See Rescr. 9 April 1740.' (o) See Forordn. 14 Sep. 1774 i Slutningen. (p) See Instr. 14 Tan. 1778, Art. III. (q) See Rescr. 6 October 1727 med Hosnævnte. 17 Febr. Ribe-Stift og ham at levere. Som da bemeldte Stift befalingsmand over Ribe Stift med Kirkerne i Haderslebhuss Amt aldeles Intet har at faffe: saa gives tilkjende, 2 Martii. At Amtmanden over Haderslebhuus Amt tillige med Biskopen deslige Ordres conjunctim bør at udgive, hvilket og Amtmanden er notificeret. Ang. de til os spitalets Opbyggelse i Fridericia bevilgede Tavlepenge, om Provsten dem til Biskopen eller Kirkeskriveren skal levere: da forbliver det ved den sædvanlige Prarin i lige Tilfælde. Anordning, hvorledes med de i det Danske Cancellie forefaldende Expeditioner, herefter skal forholdes, hvilke Suppliquer afvises (r). og Gr. Af de mange indkomne Suppliqver fornemmes, at en for Deel skal være af den, Beskaffenbed, at Supplicanterne deres Begjering uden Andres Præjudits ei fan be vilges. paa det Kongen for flige ubillige Ansøgninger herefter kunde være befriet, og Confeillet, som med andre Kongel. Forretninger af forre Vigtighed og Importance er occuperet, desbedre dervaa kunde vigilere, for saadanne Memorialers Eftersyn og Relation til Kongen kunde være forfkaanet. Skal efterfølgende Suppliqver herefter ei foreta ges, men Suplicanterne igjen strax tilbageleveres, med Underretning hvorfor, og af hvad Aarsag deres Supli quer ei blive foretagne, frivtligen derpaa tegnet i Ron gens avn og under Oversecretererens aand, som følger: 1-6, 8, 9, 13, 18, 20-23, 25, 27, 29 og 30 (s). 7) Ingen Hospitalsforstanders Bes ftalling, (r) See 2 Forordn. af 20 Febr. 1717, Patent 24 Febr. og 23 Martii 1735 samt 8 Martii 1726, Skriv. 14 April 1736; Rescr. 31 Dec. 1756, 17 &c. Martii 1759, 14 April e. a. (i Tillægget), 14 Febr. og 22 Aug. 1766, 26 Febr. 1768, og 4 Martii 1773. (s) Indeholdes i Plac. af 20 Febr. 1717: I. A. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 13, 14, 15, 16, 18, 20, 22, 23. III. A. 1, 2, 3, 4, 6, 7 = 101 see Rescr. 22 Febr. 1715, og 10 April 1761, S. 2, 3. ftalling, eller Confirmation derpaa, maae expeberes, 2 Martit. medmindre den i Loven indførte Clausula hosfoies, at Forstanderen skal være ugift, og hans efterladende Midler Hospitalet hjemfalde; suppliceres om Dispens sation berimod, meddeles til Svar: Hans Kongelige Majestæt lader Dette ved Loven allernaadigst forblive. 10) Memorialer om a) Gagens Forhøielse, Penges Uogivt, Strafboders Moderation, eller og Kongl. Prætentioners Efterladelse, som til En eller Anden haves (t); 11) b) Frihed for Sjette og Tjende-Penge, 12) c) Forseelser imod Forordningen om det stemplede Papir (u), 15), d) Bevilgninger at holde Rro paa Landet (v), samt 16) paa Møller uden for Rjøbstæs derne, saa og at brænde Brændeviin og brygge Øl, og fan have nogen Connerion med Consumtionsforords ningen (x), henvises til Rentekammeret, hvor 17) og alle Bestallinger, hvori Nogen tillægges vis Gage, og i Kammer Reglementet bliver indført, expederes, og ei i Cancelliet, Justits: Betjentene undtagne (y). 14) Bevilgninger paa Broes Korn eller Penge for dem, som enten Broer herefter lade reparere, eller nye Broer lade opbygge, skal herefter aldeles ophøre; og maae ei noget Mere udi sig Tilfælde erpederes; the Kongen vil, at Amtmændene til Alle og Enhver, sonr sig Broernes Reparation og Vedligeholdelse for mindste Penge eller for noget Vist aarligen vil paatage, paa offentlig Auction skal lade tilbyde og bekomme; Svar: Saasom Saadant hver Amtmand er befalet, saa lader Hans Kongelige Majestæt Dette ved benne Befaling forblive (t) Cfr. ibid. III. A. 5 (u) Cfr. ibid. III. B. 3, (v) Cfr. ibid. III, B. 1. 3 og B. 2. og Fd. 27 Nov 1775, 9. 20. (x) See ibid. III. . 1, 4, og Fd. 30 April 1734, 2 Aug. 1786, samt 21 Jan. 1773. (y) See ibid. III. . 5, og Fd. 21 Jan. 1773. 2 Martii. forblive (2). 19) Ei heller Opreisninger paa Dom me efter 3 Aars Forlob, medmindre Supplicanterne have været umyndige den Tid Dommen er bleven af sagt (a). Stiffader ei bevilges at værge for hans Stifßern, medmindre der ingen vederheftig Værge kunde findes, og han da stiller Magistraten eller Stifts amtmanden Caution; Svar: Dette beviser og stiller han (b). 26) Underretsdomme maae ei Kongen til Confirmation præsenteres, medmindre det er i Drabs: Sager, og Parterne ei videre agte at appellere, hvor om de skal adspørges, og deres Svar hosfølge, da det, naar først 2 Domme ere blevne afsagte, skal Kongen til Resolution refereres (c). 28) Ingen ny Birke-Rettige hed maae herefter udfærdiges, ei heller de forhen conce derede herefter videre ertenderes, end de udgivne Breve indeholde, thi Kongen vil ingenlunde, at Rettens Be tjente, i Kjøbstæderne eller paa Lander, Noget af deres Indkomster skal betages, men seer langt hellere, at de ved et eller andet Herredsfogdernes Tillæg kunde forbes dres; dette spares (d). 31) Suppliqver ang. Erectio ner af Grevstaber, Friherskaber, 17obilitations, Legitimations og Stamhuus:Breve skal efter den Cancelliet den 9de Jan. 1703 meddeelte Instrux Kon gen selv indleveres, som Store Cancelleren Befaling derom meddeler (e). Efterfølgende Suppliqvers Indhold skal føres til Bogs med hvis Efterretning derom kan haves, og Kongen hver 14de Dag overleves ares; (z) See ibid. I. 2. 10, og de i seneste Aaringer paa Broe Afgivt udstædte Bevilgninger; samt Prom. 16 Julii 1791. (a) See ibid. I. A. 12, og Forordn. 31 Martii 1719, §. 5. (b) Cfr. ibidem I. A. 17. (c) See ibid. I. 2. 19, Fd. 31 Martii 1719, §. 3, 09 Rescr. 22 April 1758. (d) Cfr. I. A. 21, og Rescr. 26 April 1737. (e) See Rescr. 26 Februarii 1768. res (f); 32) Alle, hvori nogen sær Rang begjeres (g); 2 Martii. 33) Alle, som angaae Geistlige og Civil Charger, saa vidt deraf Expeditionen til det Danske Cancellie efter Placaten henhorer; 34) Alle Benaadinger paa res og Livs: Sager. Expeditioner, som i de af Conseilet værende Geheime - Raaders Overværelse skal foretages, og Kongen derom deres Betænkende og Mening refe reres: 35) Instructioner for Collegier, saavel for Geistlige som Civile Betjente, som ei med Kgl. Jutrader have at bestille: 36) Alle Forordninger, faas vidt de ei angaae flige Intrader; Commerce Collegii, Politie Commissionens og Slotslovens Memorias ler og Betænkende, hvis efter Kgl. Befaling i Conferen cerne er passeret, og af Commissarierne bliver indleveret: 37) Brand: og Bandvæsenet i Kjøbenhavn og hvis ellers Publikum funde concernere: 38) Alle det Ost- og Vest indiske Compagnie vedkommende Sager (h): 39) Pris vilegier, som Stæder, Stænder, Capituler eller noget Societet, Compagnie, Participanter, Consorter eller Fælledstab søger, naar dermed forholdes, som No. 30 findes nos teret: 40) Alle Suppliqver, hvori begjeres Beneficium Paupertatis, Procuratores Sagerne gratis at udfø re, og klages over Rettens 17egtelse, hvorved Conseilet efter indhentede Erklæring vel haver at overveie Omstæns dighederne, om de klagende imod Loven ogsaa virkeli gen forurettes, og om de have Midler, Sagerne selv at lade udføre, paa det De, som ere trettekjere, af Kongens Naade ei fulde tage Anledning, ved Proces ser Andre at udarme og ruinere (i): 41) Repressalia 502 4 (f) See Rescr. 26 Februarii 1768. og (g) See Forordn. 20 Febr. 1717, S. 2, og Cab. D. 4 Sept 1770. (h) See Fd. 21 Jan. og 20 October 1773 samt Rescr. 28 April og Plac. 1 Maii 1781. (i) See Rescr. 14 Februarii 1766. Marti. og Arrester. Memorialer, som af begge Overses cretererne ved Krigs, og det Danske Cancellie, fort skal igjennemsees, og Kongen deres Indhold refereres: 42) Landmilitiens Sager i Danmark og Norge, som af Seffionerne blive indsendte; Memorialer, vedkom mente Sofolkets Enrollering i Danmark og Norge: Hvorved de have at agte, at, saasom dette hele Berks Bestandighed paa Forordningernes Observance bestaaer, de Alt hvis derimod kunde søges og begjeres, uten videre Relation til Kongen haver at vise fra sig og til Forords ningerne, thi Kongen vil, at de i alle Maader skal holdes og efterleves. - Expeditioner, som dagligen forefalde, og ei vel fra een Tid til en anden kan opsæt tes, og derfore uden Ophold bør foretages, og Kon gen ved Expeditionen Sagens Beskaffenhed refereres: 43) Ordre til Justitiens og Politiens Befordring, naar Sagerne preffere, og ei fan opsættes, til Conseil samles, hvorved er at agte, at samme Ordres altid skal have Loven og Forordningerne til Fundament (k): 44, 45, 47, 48, 50, 52, 53, 55 og 64 (1). 46) Commission om gode Mænd, Tvistighed at afhandle, naar i Commissorio indføres, at, faafcemt Sagen et for andre Retter er anhængiggjort eller paakjendt, og at det tillades paa den anden Side Contre-Commis farier at udvælge (m): 49) Meb Samfrænder at maae holde Skifte og Deling, naar tilforn over Midlerne rigtig Registering er gjort, og Magistraten iligemaade bekommer det Salarium, dem tilhører (n). 51) Or dinaire (k) See Plac. 20 Febr. 1717., 1. B. 1. (1) Ligesom Sammes I. B. 2, 3, 5, 6, 8, 10, 11, 21, og 13, fee Forordn. 21 Aug. 1747 06 7 Jan. 176 samt Rescr. 19 Junii 1782. (m) Cfr. Plac. 1717, I. B. 4, Skriv. 8 October 174 samt Plac, 14 Junii 1771. (n) Cfr. ibid. 1. B. 7, d. 31 Martii 1719, 5. I, og 5 April 1754, §. 2, Plac. 1771, 1.9, 0g Rescr. 9 Decbr. 1729. dinaire Vielse, Begravelse, Barnedaabs og Bæk 2 Martii., Fen:Breve (o): naar det til Politie Commissionen res mitterede Project, om Ceremonier ved Begravelser, indkommer, og af Kongen, hvad i lige Tilfælde bør at fee, paa en bestandig Fod sættes, maae ingen Mes movialer om flere Par Folk at følge, Rlokke Ringen, Stuer at betrakte, Parentationer at holde, og des lige, refereres, eller videre foretages, thi Kongen vil i alle Maader søge at forhindre Undersaatternes Ruin og Ødelæggelse, hvortil Luren, Ambitionen, Overdaadig hed og anden Daarlighed contribuerer (P). 54) Con firmation paa de Bestallinger, som Stoles Betjentene af Bisperne bekomme, hvilke dog tilforn deres Atte=" stata, som de fra Professoribus, ans, deres Erudition, have bekommet, bør at fremvise (9). 56) Præster, hvis Gaarde af ulykkelige Hændelser eve afbrændte, om hjelp af Kirkerne, som dog først med rigtige Ats tester deres lidte Skabe, og hvori den bestaaer, haver at bevise (r). 57) Opreisning, Sager at indstævne for Stetterne, naar det ei er over 3 ar der er gaaen Dem i Sagen; hvorved dog iagttages, at, om det var for Umyndige, Opreisningen blev begiert, det da forst Kongen refereres, omendskjønt Fatalia funde gaae over 3 eller flere Mar (s). 58) Bevilgninger, Docu menter for øtefte Ret at producere, som ei for andre Retter ere blevne fremlagte, naat derved obsevs 932 5 veres (o) Efe. Plac. 1717, I.B.9, Forordn. 7 Sept. 1736, Rescr. 13 October 1741 18 Aug. 1779, 10 00 14 Novbr. 1750 samt 14 Febr. 1766. (p) Cfr. Forordn. 14 April 1752. (a) See Plac. 1717, 1. B. 12, Rescr. 2 Nov. 1736, Fd. 17 April 1739, S. 2, 11 Maii 1775, 5. 1, OG 7 Maii 1788, P. IV., §. §. 1, 23-25. (r) Cfr. Plac. 1717, I. 3. 14. (s) Cfr. ibid. I. . 15, og d. 31 Martii 1719, §.5. 2 Martti. veres, at de Contraparterne enten in originali eller ved rigtig Copie blive communicerede, paa det de et skulle overiles, og have Tid at svare (t). 59) Friheder for aabenbare Skriftemaal, naar først Efterretning er indkommen, at de ellers skikkeligen og vel have le vet, saa og 17oget til de fattige efter de forordnede (u). 60) Directeurers Sigelse betale (u). 60) 2gteskabsbevilgninger i forbudne Reed, ei nærmere end i Andet; og skal de, som slig Dispensation bekomme, iligemaade efter deres Vilkaar og Condition og bemeldte Directeurers Sigelse Noget til de Fattige betale (v). 61) Opreisning i forbudne Leed for begangne Leiermaal for Geistlige og Verdslige, hvorved skal iagttages, at Supplicanterne forst deres Skudsmaal om deres øvrige forhold have at fremvise, at de hverandre ei nærmere end i andet Leed ere beslægtede, at det er den første for feelse, at de efter Directeurenes Sigelse oget til de Fattige betale; og, hvis det var en Geistlig, som vir felig var i Embede, han da paa 2 a 3 Maaneder ab officio Bliver fufpenderet, og beder Menigheden om Forladelse for den dem given Forargelfe (x). 62) Tes stamenter, som efter....... (y) nyt Ægteskab træs der, den Afdødes Arvinger enten noget Vist bekommer, eller og der holdes Skifte og Deling efter Loven. 63) Naar Suppliqver om Dispensations imod Laugsartiklene indkomme, kan i saavidt Bevilgning meddeles, at Svende maae være fri for deres Mestersvends Aar at udstaae
(c) Cfr. ibid. I. . 16, og ibid., samt Plac. 12 Maii 1784. (u) Cfr. Plac. 1717, I. . 17, Fd. 23 Dec. 1735, 5. 41 og 8 Junii 1767. (v) Cfr. ibid. I. B. 18, Rescr. 5 Maii 1741, og 17 Martii 1742, samt Fd. 14 Decbr. 1775, II. III. (x) See ibid. I. B. 19, og Rescr. 9 Maii 1738 (y) Hertil ligesom Plac. 1717, I. B. 20. staae (z); men, naar Commissionens Betænkende om 2 Martii. Laugene først er indkommen, og af Kongen siden appro beret, skal det aldeles derved forblive, og mane ingen Forandring derudi gjøres. 65) Bevilgninger, paa Verts. Huse at holde i Kjøbstæderne, maae erpederes som til: forn, naor derom først Magistratens og Stiftamtmandens Erklæring er indkommen, og Kongel. Resol. derpaa fulgte (a). 66) Naar Formyndere med Suppliquer inokomme, at maatte lade sælge deres Umyndiges Jor. degods, skal derom indhentes Stiftbefalingsmandens af det Stift, hvori Godset ligger, hans Erklæring; og, naar den kommer overeens med Supplicanternes Begjest ring, maae det være tilladt, Godset paa offentlig Aus ction at sælge. 67) De, som i Raferie og melankoli ste Tanker have gjort Ulykke paa sig selv, og med Præsten og deres Naboers Attest. kan bevises, at de alt tilforn med flig Sygdom har været inficeret, mane be vilges i chriften Jord, dog udi al Stilhed og uden Jords Paakastelse, at begraves (b). 68) Naar Degnekald ledig vorder, og Suppliquer indkomme at dispensere fra Loven, at Nogen, omendskjønt han ei har studeret, dertil maatte antages, skal forst bevises, hvorledes ingen studerende Person der i Stiftet har vildet tage imod Kaldet, ferend flig Dispensation fan meddeles (c). Rescr. (til Told Directeuren i Øresund), 10 Martii: hvorved ham til Confirmation paa en d. 28de Apr. 1658 (z) See Rescr. 10 April 1761, S. 5. 5-7, og Plac. 1 Sept. 1762, P. II., §. 3. (a) See Plac. 1717, I. B. 22, Fd. 2 Aug. 1786, §. 19, Prom. 28 Oct e. a., 5 Jan. 1788 og 26 Febr. 1791. (b) See Plac. 1717, I. . 23, Rescr. 5 Aug. 1735 og 14 Junii 1754. (c) See Rescr. 25 Jan. 1715, Vlac. 1717, 1. B. 24, Rescr. 19 October 1736, og 2 Forordn. af 23 Jan. 17399.3. 2 Martii. 1658 til Tolderen ibid. udgivne Ordre, befales, at han aarligen herefter indtil poa videre Anordning leverer til Hospitalsforstanderen i Helsingger Halvparten af hvis som gives til de fattige paa Toldboden, saa og hvis foi af samme Penge hos Andre enten paa Rente effer i andre Maader befindes at være udsat, som kan forbrus ges til ospitalets Fornødenhed sammesteds (d). 16 Martii, 16 Martii. 3. Martil. Rescr. (til Politie-Retten i Kjøbenhavn), ang. hvilke Sorter Kandesteber og Lygtemager- Arbeide de Handlende maae falholde. Gr. 4 Hollandske Kræmmere i Kjobenhavn have beklaget sig, at fornævnte 2 Lauge forbyde dem at handle med hvis forarbeidet Tin og Blik, som de fra Holland hid ind forskrive og fortolde, med Begjering, at maatte benaa. des, deres Handel fri herefter som tilforn at bruge: hvor imod de 2 Lauge have foreftilt den Skade og Indpas, dem derved tilfoies, og derfor anholdt, ved deres Langsartikle at maatte beskyttes. Det maae ei være forbemeldte Kræmmere tilladt at have andre eller flere Sorter af ovenmeldte forarbeidet Tin og Blik i deres Boder at sælge og forhandle, end Thee: og Caffee: Potter og Daaser, malede Torves og Sollade Spande, Sukkerbøffer og Saltkar. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiane fand), ang. stricte at holde over Christiansand. Byes Privilegier, saa at ingen Sorprang derimod bli ver tolereret. (Saasom Borgerskabet har klaget over den fore Indpas og Præjudice, dem i deres Næring tilfoies af uprivilegerede Bønder, Strandfiddere og enrollerede Sofolk med Forprang i Byens District) (e). Instruction for de ved Politien og Commercien Committerede (f). (d) See Rescr. 5 Febr. 1740. Gr. (e) See Priv. 31 Jan. 1738 med Noter. (f) Kan læfes fuldstændig i Rothes Rescripter 1. Side 409 427; bortfalden ved Forordn. 5 Jan. 1731, 30 Decbr, 1735 15 Junii 1771, S. 7 Rescr. 20 Aug. 1772, 0g 1 Def. e. a., s. 13, samt Forordn. 21 Jan. 1773, 9. 4; men dog Noget deraf her til Oplysning anført. Gr. Da adskillige Sager for de ved Politievæsenet For: 23 Martii. ordnede, og Commerce-Collegio indkommer, som skal være af lige Beskaffenhed, og have samme Connexion: saa, for at forekomme Bideleftighed og orden, Skal herefter nogle visse Personer, som hidtil i Politie Retten og Commerce Collegio (g) have været, sig saavel Politie Sagerne som Commerciernes Frem tarv og Opkomst lade være angelegen. Alle Sager, som for Politie Retten efter Forordningen maae ind komme, skal i det Ningeste gives 3 Dages skrivilige Bald og Varsel, som af 2 Politiebetjente forkyndes paa den Maade, Loven paabyder, med Stævninger at skal forholdes; men, vil den Sfyldige eller Anklagte selv underkaste sig Stævnemaal paa fortere Tid, for desto snarere med Sagen at komme til Ende, og Saa dant for Secretairen krivilig tilkjendegives, maae Stæv ningen paa fortere Tid udstedes (h). Eftersom det vel er venteligt, at Procuratores sig i Politie: Sager skulle ville indmænge, mere for at forlede og forvirre Sagerne til deres egen Profit, end de uskyldige tilrette at forhjelpe; og de fleste Sager,, Politien vedkom mende, ere af den Natur, at de vel de plano, og for uden Procuratorer, fan ageres, eftersom Enhver har Forstand nok til at sige Ja eller Nei til den Gjerning, som den beskyldes for; Gjerningerne derforuden i sig selv ogsaa udvise Forseelserne: saa paabydes, at det ei maae Procuratorerne tilstedes, Sagerne for Retten at antage og agere, men Enhver skal selv, enten mundtlig eller skrivtlig, sin Sag for Retten fremføre, medmindre det kunde være i de Sager, som træffe nogen Straf paa ren eller Legemet til Bestemmelse, faa og de, som kunde være af 30 Lod Selvs Værs bie (g) See Forordn. 22 October 1701, . I., S. 2. 08 26 Jan. 1704. (h) See Rescr. 15 Nov. 1726, 5. 9 med Note. 5. 4. §. 6. 5. 8. 23 Martii. die (i). Eftersom endeel Forordninger, Politien ved kommende, ere grundede paa Forordningen om Ran gen af 31te Decbr. 1680, og samme Forordning siden adskillige Gange er bleven forandret: saa befales, at, naar nogen Sag Politie Retten foredrages, som kunde angaae de imod samme Forordning begangne Forseelser, de Committerede dens Beskaffenhed Kongen til allern. Resolution foredrager, som vil have sig selv alene forbes holden, i de paabudne Mulcter at dispensere (k). 23 Martii, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Sild Saltning og Sildfuftager i og ved Aalborg. Gr. Det er forebragt, at iblandt Dem, som salte Sild. i Aalborg og deromkring paa Landet, skal findest adskillige Klat Saltere og lose Folk, som Kjøbmændene i deres, Handel meget fordærve ved den Underhandling, dille !klatfaltere kan have baade med Bodkerdrenge, at giore dem mindre Fußtager, saa og Ardre, som de kan holde dertil i deres huse, og siden ved Sildens Nedlæggelse sparer paa Saltet, og pakker Silden los, eg naar de da komme til Markedet, kan de sælge deres Gods snarere og med bedre Brofit og for lettere Priis end Kiøbmændene, som bruge rigtia Tre, Pakning og Salt, saa at de maae lade deres Bare ligge usolgte, eller og nodes til med deres Stade at fælge dem saa lette som de ringe. Til saadan Misbrug at forekomme, er for godt befunden, Ar alle De, som ville salte, skal sig ved Navn hos Magistraten i Aalborg og Birkefogden (1) i Nibe til en vis Tid (m) aarligen angive, og sig der i en Bog indskrive, og tilforpligte, ei andre end rigtige brændte Sustager (n) at bruge, saa og at lægge Silden med god (i) See Instr. 24 Martii 1741, S. 17, og Rescr. 13 Septbr. 1754. (k) Cfr. Forordn. 7 Nov. 1682, 13 Martii 1683, 14 October 1746, og 14 April 1752. (1) See Priv. 19 Decbr. 1727. (m) Tom Stiftamtmanden med dem Samtlige fulde overlægge, og til Kongel. Resol. indberette. (a) See Anordn. 9 Junii 1719, og Rescr. 15 Julii 1720, med Noten tif Sidste. god Pakning og tilstrækkelig Salt, desligeste fund, 23 Martii, gjøre de Mærker, som de selv paa Fuftagerne rive. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 6 April. ang. at Skomagerne i Hillerød, til samme deres Haandverks desbedre Fortsattelse, der i Byen er Laug maae stifte og holde, dog et noget fluttet Laug; til hvilken Ende saavel de Laugs Artikle, som Stomas gerne i Kjøbstæderne i Danmark og Norge sidst allern. ere givne, som de om Laugene i Almindelighed udgangne Forordninger i alle Maader skal iagttages og følges. Rescr. (til Magistraten i Christiania), ang. en 6April. Bors og Mæglere der i Byen. Gr. Efter Forslag af Mægler Morten Poulsen. Der i Byen maae indrettes og holdes et vist Forsam lings Sted eller Børs, hvor de Negotierende i deres Handel og Negotie med hverandre kunde afgjøre, og uden videre Omleben og Besværing debitere og indfjøbe de Bare, som forlanges, hvortil de Negotierende selv et beqvemt Huus haver at lete, med Bors Holdelse fra, Kl. 11 til 11 om Formiddagen efter den Orden og Sfif, som Børs Ordonnancen i Khavn af 18de Junii 1692 omformelder; og, paa det Mægler Poulsen derved des bedre kan subsistere, tillades, at Magistraten de for Mæge lerne i Khavn udgangne Artikle af 26de Jan. 1684 maae tilstaae ham og andre der i Byen efterdags antagende Mæglere, for saavidt deres Salarium og Instrux bes langer, samt efter bemeldte Artikles 12te Punct Mæglerne herefter i Eed tage. Og sal Ingen, i hvo det være maae, være tilforbunden, Mæglere at bruge, men Enhver, som han bedst verd og kan, sin Handel selv som tilforn være tilladt at forrette; ei heller skal de fra Dans, mark derhen med Kornvare Seilende være forpligtet, naar en Mægler af Kjøbmændene udsendes til at afkjøbe dem 6 April. dem Vare, at betale den halve Mægler: Courtage, medmindre den Seilende sig dertil før Kjøbers Slutning erflærer. 6 April. 26 April. 3 Maii. II Mail. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at beordre Vedkommende, et Laug og Laugsar tikle for Skræderne i Friderikshald at indrette, saas fremt han befinder, at det Byen kan være tjenligt; dog at det skeer efter den Maade, som de Skræderne i Al mindelighed i Danmark og Norge givne Laugs Artifle tilholde. (Vaa deres Andragende, at dem i deres Haandverk stor Indpas af fremmede der ankommende Personer sal tilfeies, og Begjering, at dem maatte tillades et Laug at indrette). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. en om Accisen af Magistraten ibid. indgaaet Contract at være ugyldig; og at Overskuddet af Acci sen skal deles saaledes, at Byen nyder Dele, og de Fattige Deel. Rescr. (til Directeurerne for Vartou), ang. at de til 2 Lemmers Underholdning og pladse i Vartou, hvortil Enke: Dronning Sophia Amalia efter Fundats af 9de Febr. 1673 har given 1000 Rdlr., og Dispositionen derover Kongen forbeholden, til de Kongelige Staldfolk skal være henlagt, samt at Direct., naar nogen af dem ledig vorder, da strap Staldmestes ren (o) det bør tilkjendegive. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Fyen), ang. i Henseende til Stolestaderne i Kirkerne paa Landet for de der i Qvarteer liggende Over og Unders Officerer, med Patronerne at conferere, og søge at sætte det paa saadan Fod, at de Militaire kunne faae sommelige Stolestader i enhver Kirke, og, om det et fan see i Mindelighed, da med forderligste allerunderd. Forslag (+) See Rescr. Junii 1708 og 19 Aug. 1763. Forslag dertil at indgive. (Saasom ved seneste Baars 11 Maii. feffion er flaget over Manuel deraf, samt at Bønderne og Bønderqvinderne med ingen god Villie sal ville forunde de Militaire og Hustruer Plads hos sig. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), 25 Maii. ang. Indsamling af Lumper og Plyndringer til Papiirværket i Kjøbenhavns Amt (p). Til Dettes bedre Fortsættelse er bevilget, at Johan Drewsen maae alene, indtil Kongen anderledes derom tilfiger, ved sine Betjente overalt i Danmark, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, fornødne Lumper og Plyndringer til forbemeldte Papiirs Brug ubehindret labe samle, saafremt han samme behøvende Ware liges saa beit som nogen Anden vil betale. Saadanne hans Betjente skal i disse Forretninger fti og ubehindret passe re og repassere, samt ved denne Bevilgning tilbørligen haandhæves og forsvares; og dersom Nogen herimod befindes at handle, da derfor tiltales og straffes som vedbør. Rescr. (til Kongens Staldmester), Notits om Rescr. af 3die Maii sidstl. ang. Bartou. ite I Junii. Kongel. Resol. ang. afbrændte Bønderste 4 Junii. ders Skattefrihed (a). Rentef. Skriv. (til Amtmanden i Aalborgbuus &c., 9 Junli. Amter, samt til Tolderne i Ribe, Kolding, Varde og Ringkjøbing), ang. at Proprietairers Gren, som ikke paa de fra Amemændene til Toldstedet fremsendte Speci ficationer findes antegnede, deres Extract at have ind givet, ei maae uopassere, men stal anholdes, indtil Attest (p) See Bev. 21 Nov. 1732, Forordn. 13 Sebr. 1775, Plac. to April 1782 og 24 Nov. 1784. (q) J. Skriv. af 23 Junii 1768. III. Deel. 92 9 Junii. Attest fra vedkommende Amtmand forstaffes, at samme Proprietarius sin Angivelse til ham har indleveret (r). 16 Junii. 20 Julii, 27 Julii, Rentef. Skriv. (til Amtmændene i Jydland), ang. at fremsende Extracterne til Toldstederne i rette Tide efter Forordningen, og førend Stald Ørene aarlig uddrives.
Rescr. (til Store - Cantsleren), ang. paa ny at gjøre den Anstalt, at Procuratorerne efter tomme, hvis Befal. af 19de April 1701, ang. 3 Rd. afde Vindende ved Hoieste-Ret til Drabantgarden indeholder. (Saasom Garden har ladet andrage, ligesom Procur. paa en og anden Maade Fulde hindre dem i at faae Teneene; og ovenfkrevne Ordre saalange skal følges, indtil Kongen anden Anstalt derom lader udgaae) (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene, og til alle Kjøbstæders Magistrater, i begge Riger, Kjebens havn undtagen), ang. examinerede Barberere, og deres Læredrenges Antagelse, uden for Hoveds staden (t). Gr. Bartfiærlauget i Khavn har andraget og se besvæ ret, at adskillige Personer sig saavel paa landet som i Kjøbstæderne skal nedsætte, og der af Barbeerkonsen er nære, førend de efter de Lauget gione Art. 1ode Vunct (u) ere blevne eraminerede og dyatig befundne, samt derem have Attestatum; foruden at Westerne sammesteds antage unge Drenge i lære, som ikke skal være haab om, at de i Fremtiden kan forstaae Chirurgien, som det sig burde. Til sig orden at forekomme, og saavel for det gemene Bedste, som til Barbeerlaugets nedvendige Conservation, befales, At Stiftamtmanden [Magistraten] her efterdags tilbørligen og nøie observerer, at ingen Barberer paa Landet (r) See næßfelg. Skriv. og Forordn. 11 Junii 1788. (s) See Rescr. 5 April 17377 Martii 1755, 00 17 Febr. 1764. (t) See Rescr. 22 Julii 1720, 1 Dec. 1736 med Note, og Forordn. 22 Junii 1785, §. 12, (a) Skal være den ade. Bandet i det ham anbetroede Stift [der i Kjøbstæden (v)] 27 Juhi, sig nedsætter, og Barbeerkonsten bruger, førend han med lovlige Attester fra Facultate medica og Barberer Amtet i Kjøbenhavn beviser, at være eramineret og dygtig befuns den; saa og Barbererne paa samme Steder alvorligen tilholder, at de ei Rogen til Lærebreng paa Barbererfonsten antager og lader indskrive, førend han kan læse og skrive Dansk, Tydsk og Latin, og nogenledes forstaae de gemene Gleser, Chirurgien vedkommende, paa det de kunne blive desmere beqvemme til, faadan en fornøden Bidenskab at lære (x). Resolution ang. at det, anlangende Tiende af øde 30 Julit. Gaarde, forbliver ved den Amtmændene under 11te Decbr. 1688 givne Instruction, dog de Gaarde at give virkeligen Tiende, som endnu virkeligen ere besatte, og ikkun gives liden Hjelp til Conservation (y). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i prn), ang. at al Krohold veb Tinghuset for Ottense Skovby:gers red skal være afskaffet, m. m. om at give Herredsfogden Frettesættelse for brugte uanstændige Ord (2), 3 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 3 Aug. ang. at enhver Borger ibidem maae brygge og sælge Skibs:!. Gr. Oltapperne have andraget, at, i hvorvel Kongent ved 2 Befalinger til Magifiraten har forklaret, at de Ber vilgninger, som ere givne . Brun og Aldraps Enke paa at brugge Øl for fremmede Skippere, ifte Fulle forstaaes for disse 2 alene, men at Alle og Enhver af Borgerskabet, som sig af Bryggerie ernærer, uformeent maatte søge og bruge samme Skibsbryggerie, og at Ingen fulde tvinges DN2 (v) Dette er til Magistraten i Steden for de Dvd paa Landet te. til Stiftamtmandene. 102 (x) See Rescr. 10 Julii 1714 med Note. (y) Af Rothes Rescripter III. 809 hvor Resol., som nu ventelig ei kan anvendes, er fuldstændig at læse. (z) San in extenfo læses ibid. II. 415; bortfaldet web Rescr. 11 Febr. 1785. 3 Aug. til at tage i bos dem, som deslige Bevilgninger have; have dog endeel af Magistraten, som burde at holde dervver, den 23de April sidstforleden, i Faveur af Brun og Aldrups, ladet opslaae Placater, hvorved Alle, baade inden og udenbyes, forbydes at brygge Skibs Pl, og En. hver advares, ei at tage i hos andre end hos dem, under Brede og Confiscation. 17 Aug. 3 Septbr. Stiftbefalingsm. skal over bemeldte Stefolutioner stricte lade holde, efter heilfe enhver Borger er tilladt, Skibs. Øl at brygge og fælge (a), og de Magistratspersoner, som den paaklagede Placat have ladet anslaae, tvertimod de Kongel. Befalinger, behørigen reprimandere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), ang. at Landtings Retten i Lolland og Falfter, efter at Raadhuset i Maribo er bleven repare ret, der igjen, herefter som tilforn, maae holdes og forrettes (b). Rescr. (til Magistraten, og, hvor Ingen er, Byfogden, i enhver af Kjøbstæderne i Danmark, Kjøbenhavn undtagen), ang. de Fattiges Væsen i Kjøbstæderne (c). Gr. Det erfares, at mange fremmede Betlere opbolde sig her og der i Stæderne udi Danmark og Norge, for at søge Almiffe, hvorover Byens Fattige forfemmes og lide Mod. Inden 4 Ugers Forløb fra Publicationen skal alle fremmede Betlere skaffes ud komne udenrigs fra, da sendes og, om de ere de med første afgaaende Skiberum til det Sted uden Kongens Riger og Lande, hvor det beqvemmeligst fan skee, og dem medgives en liden Reisepenge, hvilken tilligemed anden paagaaende Omkostning samles ved en Collect &c. (d). De fattiges Inspecteurer skal være Sognepræsten der paa Stedet [men ere der flere end een Sognekivke, da den til (a) Cfr. Fd. 12 Maii 1767, §. 9. 2 (b) See Rescr. 12 Febr. 1735. (c) See Forordn. 24 Sept. 1708. bat ( (d) See Rescr. 14 Sept. 1736 og ro Mail 1737. til hovedkirken (e), og een af Magistratens Mid: 3 Septbr. ler, tilligemed to eller flere fornuftige og redelige Bor. gere, som magistraten efter Byens Storlighed af hvert Sogn, naar der ere flere end een Sognefirke, der til haver at forordne] *); hvilke Inspecteurer skal bras ge den Omsorg for de fattiges Nodtørst og Underhold ning, som de agte at forsvare for Gud og Kongen; Dog, paa det de ei skal falde Borgerne for besværligt, saasom de, der dette Verk forestaae, ikke nyde nogen Belønning derfor, maae de, naar de et Aar eller to have været derved, forskaanes derfor, og andre lige Stikkede i deres Sted af Magistraten forordnes. Og skal disse Inspecteurer strax og uden nogen Forsøms melse træde sammen, og forfatte en rigtig Specification paa de Fattige, som hør der til Stedet, og dele dem i 3 eller 4re Classer, eftersom de finde det bedst at passe sig, nemlig 1) de Blinde, Sengeliggende, Vanføre, og de, som enten for høi Alderdom eller anden Svag hed, Intet kan fortjene selv til nogen hjelp; 2) smaa Børn, som ere fader, og moderløse, og have Ingen der tage sig dem an; 3) Suusarme, som vel lidet selv fan fortjene, dog ikke det, de enten for ringe Helbred, mange Bern, eller andre 2arsager kan subsistere ved: hvilket de altsammen skal føre i en protocol, som skal være nummereret, igjennemdragen og forfeglet af Stift. amtmanden; og skal i samme Protocol rigtig ved Dag og Datum antegnes, naar Nogen enten bliver antagen eller ved Døden afgaaer. Naar denne Specification er gjort, at Inspecteurerne veed Tallet paa de Fattige, skal de gjøre en Calculation paa, hvor stor en Sum der kan behøves først til dem i den 1ste og 2den Classe, som fors M 3 (e) See Rescr. 23 Febr. 1720, og 5 Febr. 1740, §.7. I Steden for [] til Magistraterne, sted i Rescr. til 09 Byfogden samt Birkens fors See og næstfølgende Rescript. Byfoaderne: standere." Septbr. fornemmelig skal tages i Agt; siden til de Andre; der 3 Septbr. efter gjørende et Ovenslag paa de ordinaire Midler, som de have til de Fattige, være sig af de Fattiges Blok, Legatis, som de Fattige egentlig vedkomme og tilhøre, eller i andre Maader. Og, som det vel ikke langt fan strække sig til de Fattiges Fornødenhed, baver Magis ftraten [Byfogden] efter Inspecteurernes Ansøgning at lade falde Borgerskabet for sig paa Raadstuen, og. efterat Præsten haver ved en gudelig Formaning erins bret Menigheden om dens Kjerlighedspligt imod den Fattige, fornemme, hvad de godvillig vil give om Nas ret, hvilket enten qvartaliter eller maanedlig efter Ina specteurernes Godtbefindende skal betales; og det skulle de selv under deres Haand tegne i en dertil igjennemdra gen og forseglet Bog. Skulde Summen ikke ftreffe til, bør de atter formanes at forbedre det: vil de ikke finde sig deri, da at tilspørges, om de veed at gjøre noget andet Forslag til de Fattiges Underholdning; veed de der ikke, da haver Magistraten [Byfogden] Magt til at paalægge dem det efter deres Middel og Formue, dog først referere samme Post, og indhente Approbas tion derover (f). Dersom og Nogen heller paa een Gang vil give en liden Capital, ene som aarlig contro buere, skal der staae dem frit for, hvorimod dem fan gives fuld Forsikring, at de for 23etleres Overløb skul le befries; hvilket, om ei skeer, de da ikke heller bli ve forbunden til samme Paaleg at betale. Om hvile fen Magistratens [Byfogdens] Forretning Kongen allers underd. Relation med allerforderligste tilstikkes, som ogsaa hnormangel Revenuer aarlig kunne indkomme. Rescr. (til Biskoperne i Danmark), Notits om Næstforestaaende, og Befaling, strap at fors ordne (f) See Rescr. s Febr. og 5 Martii 1734, 5. 5. I og 2, samt 2 Septbr. 179 ordne Sognepræsterne i Stiftet, til at være, tillige 3 Septbr. med de andre Deputerede, de Fattiges Inspecteurer, paa hvert Sted, og at forrette hvis dem samtligen, som de Fattiges Inspecteurer, derudi befales; saa og ellers at tilholde Præsterne, ved gudelig formaning at erindre Menighederne deres Kjerlighedspligt imod den Fattige, forestillende dem, hvor behageligt det Offer er for Gud, og hvor rigeligen han har lovet at velsigne, baade i dette og det tilkommende Liv, det Gode, som bevises hans nedtorftige Lemmer, at de derfore labe den Fattige finde deres hjerter, og oplade deres Haand rundelig for den Nødlidende, forsikrende, at, dersom de ris geligen saae, skal og Gud lade dem igjen rigeligen høste; med mere, som, til at opmuntre Menighederne, imob de Fattige tjenlig eragtes. Rescr. (til Magistraten i Christiania), ang. at 7 Septbr. de Militaires ikke vel kan forbydes, for Regimenterne at arbeide, al den Stund de ei nogen Svens de og Drenge paa Haandverket holde. (Paa Besværing fra Skomagerlauget i Christiania over Indvas derved, at Over Officerene lade deres underhavende Soldater forfær dige hvis Sko og Stevle, som til Regimenterne behoves) (g). Rescr. (til Amtmanden over Buskeruds Amit), 14 Septbr hvorved stikkes Copie af Anordn. dat.. 5te Junii 1702, om Tommerlastes Slipning ved verkhengslet i Eger Præstegjeld; hvilken Amtm. offentlig til Tinge til alle Vedkommendes Efterretning strax skal lade læse og forkynde med Prolongation af Bomningen paa 6 Dage; eg forte et ba og hvad den satte Taxt er angaaende, da forbliver den Lov og Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen, og 28 Septbr til Laugmanden over Bergens Laugstoel), ang. M4 (2) See Rescr. 30 Junii og 7 Julii 1741. at 2CO 28 Septbr. at Laugtings Protocollerne fra en vis Tid skulle forvares paa Bergenhuus Slot. 8 October. Gr. Stiftbefal. har holdt det fornødent og tjenligt, at Laugmanden blev befalet, fin Laugtings Protocol, naar han en ny under Forsegling udtager, paa benævnte Slot hvor Stiftets øvrige Protocoller og andre Documenter hefindes, at indlevere, paa det at Alt kan samlet og sikker forvares. Kongen finder for godt, at Protocollerne hos Laug manden, efter sædvanlig Prarin og Brug, i der mindste indtil de efterhaanden blive 3 War gamle, forblive; men siden skal de, saa og nu strax alle de Protocoller, som ere ældre end 3 Aar, paa Slottet til Forvaring indleveres; dog at Laugmenden, om han Noget af dem enten til sin egen Efterretning, eller for at give Andre beskreven, skulde behøve, dertil fri Adgang vor der tilladt. Rescr. (til det Ostindiske, og til det Bestindiske Com pagnie), ang. uraspet Sarve Træes Hioforsel fra Ins dierne til Rasphuset (h). Gr. I Khavn indrettes med det Forste et Rasphuus. Paa det alle Tider kan haves god Forraad af de Slags fremmede Træer, som til Farverier bor at raspes, Skal med Compagniets Retourskibe en god Qvan titet af Calliaturs og Sapper Træer (i) alle Tider hvert Aar hidføres, som Huset for billigste Priis skal imod tage; og skulde Compagniet selv ville lade saadanne fremmede Træer raspe, og det igjen saavel i Khavn som andensteds inden og udenrigs afsætte og forhandle, da skal det dem ei alene frem for Andre være tilladt, naar de først om en billig Raspelen med de Fattiges Directeu rer ere accorderede, men Kongen vil endog være betænkt paa (h) See Anordn. 26 October 1708 og Rescr. 10 Martii 1732, med Note, og senere Indiske Octroier. (i) Men i Steden for disse 2 Slags fod i Rescriptet til det Vestindiske Compagnie: Farnambucco. og Campechie Træer. paa en og anden Maade, hvorledes disse raspende Træers 8 Octobr. Indførsel fra fremmede Steder kan blive hindret, saa at Compagniet saadan Handel alene kan beholde. Rescr. (til Amtmændene i Sjelland og Fyen), ang. 12 Octobr. at anstalte de i Amtet ved Lational Dragonerne og Infanteriet staaende Over Officerer med vis var teer imod Betaling saaledes efter Forordningen forsynede; at Kongen for videre Klagemaal i faa Maade kan blive forskaanet (k). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Jerlov 19 Octobr. og Slaus-Herreder, som bestaaer hver af 2 Præster, maae fremdeles forblive under een Provst. Instruction og Forordning, ang. Fattiges Under: 26 Octobr. Holdning, Betleriet og Løsgængere i Kjobenhavn (1). Anordning, til en god Stif at holde med fattige 26 Octobr. amyndige Børn i Børnehuset udi Christianshavn til M 5 ent (k) See Forordn. 14 Septbr. 1774. (1) Web Rescr. af samme Dato fendt, tilligemed Gjenpart af næstfølgende 2 Anordninger og Forordn. af 24de Sept. d. A., til de da udnævnte Committerede Stadsbauptmand Weller, Slotspræst J. Ochsen, samt Handelsmænd J. Edelberg og R. Klinge; i Endeel forandret ved Rescr, 16 Febr. 1714, 22 Febr. og 28 Sept. 1715, 4 Martii 1718, og 14 Junii 1728, Art. (lovet af Hr. Aeffor Schou) 12 Martii 1732, Rescr. 8 Maii 1733, 14 Maii 1734, 6 Nov. 1739, 24 Martii 1741, S. 9, 31 Maii 1743, 9 October 1744, 10 April 1745, 27 Decbr. 1748 (Side 154) og 13 Martii 1750, Plac. 3 Dec. 1755, 5. §. 16:19, Anordn. 7 Decbr. 1770, Plac. 3 Junii 1771, Fd. 16 Nov. 177, R. 23 Nov. 1775, Fd. 18 Martii 1778 og Plac. 15 Jan. 1790, Rescr. 4 April 1781, 9 Aug. 1783, 17 Martii 1784 og 26 Febr. 1785 m. fl.,men, saavidt indsees, gan fte bortfalden ved Forordn. af 9de Martii 17923- haves desuden nyligen trykt i et af vore Tiders pe riodiske Skrivter. 26 October. en christelig Optugtelse og Fremgang, at lære det, hvor. ved de sig selv deres Brød i Fremtiden med Eren fan vinde (m). 26 October, §. 1. §. 2. Anordning, hvorledes i Rasphuset udi Kjøbenhavn skal forholdes (n). I Samme skal være en Tugtemester, som maae rære gift og skal alle Tider boe i Huser; dernæst en un dertugtemester og en Portner; desligeste en Spisemester, gift eller ugift, som ham selv lyfter; en Sko- Temester, som vel kan boe uden Huset, men paa sin bestemce Tid og Time sig der skal lade finde, sin Fors retning at oppoffe: og skal alle Disse staae under Tugtes mesterens Befaling, ham ære og adlyde udi alle Ting som sin Dorighed under Straf som vedber; til hvilken Ende somme Betjente, undtagen Spisemesteren og bans folk, af ham maae antages, naar de tilforn for de Committerede over de fettige (o) ere præsenterede, af dem approberede, og i deres Bog for saadan Tjenes ste og den Len, som dem skal gives, ere indskrevne; med Spisemesteren skal, de Fattiges Directeurer (p), som ham antage, saavel om Spiisningen, som og om Tvetten og Rygten, efter en vis Contract og Taxt accor dere. Tugtemesteren, som huset skal forestaae, skal holde rigtig mandtal over dem, som til Arbeide inds sættes (m) Denne Anordning nævnes blot her, fordi Børnebufet nu alene er Tugthuns, see Bevilgn. 6 Nov. 1739 vg Rescr. 26 Febr. 1783. Ved Instr. af 9de Jan. 1713 er Michael Smith af Directeurerne antagen som Overmester, og af Dato 19de Septbr. 1715 tillige at have uld i Regnskab, ved Børne husets Manufactur. (n) See Rescr. 10 Martii 1732, 15 Junit og 14 Sept. 1742, samt 4 April 1781 (Side 397), Plac. 15 Jan. 1790 og Forordn. 9 Martii 1792. (o) See Rescr. 4 April 1781. (P) Cfr. ibid. faættes, ved Dag og Datum, hvad heller det skeer efter 26 October. Øvrighedens Befaling, eller og efter nogen Dom, hvilke Domme og Befalinger han til sig tager, og i god Fors varing gjemmer; dernæst skal han have Indseende, ikke alene at enhver af Betjentene deres Gjerning med Flib forretter, men endog at de Indsatte blive ftrengeligen holdt i Ave og til Arbeid, saa de ei ere orkesløse tiere end deres Roe Timer falde; til hvilken Ende han skal beskikke Enhver sit Sted, hvor de skal have deres Saug og Blok at raspe paa, som bor være udi en dertil i Huset indrettet stor Blokfiue, hvor Blokkene rundt om fring sal saaledes sættes, ac den Ene ei staaer den Ans den i Veien; og skal han alle Tider have Omsorg for, at deres Verktøi saavel Rasper som Blokke ere i dygtig og forsvarlig Tilstand, at Arbeidet ikke derover skal fins fes og opholdes, saa og alle Tider at have noget i Fors raad at forsone Arbeidet med; naar nogen Brosifaldig. hed kunde falde paa det, som bruges, paa det de, imida lertid de Brødne til rette flyes, ei skal være ledige. Tugtemesteren skal have Indseende med Spisemester ren, at han alle Tider ikke alene har god Sorraad i Huset af alle slags Victualier, som til de Jéfaites Spise forneden gjøres, efter den af Directeurerne medham oprettede Contract eg Spise. Ordning, men endog at de alle Tider gode og sunde forvares, og at de ei blive fordærvede og raadne; desligefte stal han flittig tilfee, at de blive vel kaagte og reenligen tilhandlede, saa at de Indsatte ei have arg at klage, til hvilken Ende han hver Maaltids: Tid, naar Maden bliver opgiven, selv skal være i Kjokkenet, og tilsee, at det er, som det bør at være, saa og at enhver Blok faaer fin rette Deel og Portion, desligefte at Karrene, Bafferne og Skaalerne, hvorudi Maden opgives, ere vel rene Furede, frabre og hvide, som skal være nummererede tilliges §. 3. 26 October. tilligemed Blokkene, saa at enhver Blok har sine visse Kar at æde af; Tugtemesteren skal og i enhver Blokstue lade ophenge en Tavle med Spise Taxten og Ord ningen til de Judsattes Efterretning, saa at de kan vide hvad de skal have, og hvorfor de skal arbeide, og saa fremt nogen Klage over Spiisningen skulde komme, og der saaledes skulde befindes ved den Visitation, som derover af de Committerede over de Fattige dagligen anordnes bør og skal fee, da stal han ligesaavet som Spisemesteren stande til rette, saafremt han befindes med ham at see igjennem Fingre, og derfor ansees første og anden Gang med dobbelt saa megen Penge: Mulct til Huset, som den paaflagede Portion sig kan beløbe, efter de Committeredes Godtbefindende og Kjendelse, som han i hans Løn skal afforte, men, skeer det tiere, da skal de Committerede det for Directeurerne angive, som ham efter Sagens Beskaffenhed skal ansee og straffe;. og maae han ingenlunde hemmelig eller aabenbare med Spisemesteren interessere, saafremt han ei vil miste sin Bestilling, og have ham alt, hvis paa hans Løn resterer, forbrudt. Tugtemesteren maae ikke tilstæde de Indsatte at faae enten mere eller Andet at æde og drikke end efter den anordnede Spise Ordning, under 1 Rdlr. Straf til Huset, ei heller maae ban selv, langt mindre tilstede de andre Betjente, at falholde i huset, enten for, de Indsatte eller Andre i huser nogen Slags 2de eller Drikke. Vare, i hvad Navn det nævnes fan, under Straf efter de Committeredes Sigelse; end tilstæder han de andre af Betjentene, saasom Unders tugtemesteren, Spisemesteren eller deslige at gjøre det, eller og han seer igjennem Fingre med dem i saadanne Gjerninger, da straffes han iligemaade efter de Commits teredes Godtbefindende; kan han fornemme Undertugtes mesteren, Portneren eller Gaardskarlen i saadan hem 5. 4. melig 5. 5. melig Forseelse, da skal han uden ringeste Forskaansel 26 October. strap gjenne dem af deres Tjeneste, og vise dem Do ren; men er det Spisemesteren, som derudi forseer sig, da skal han under Straf, som under forrige Articul meldt er, det for de Committerede strax angive, som det siden Directeurerne til videre Dom og Kjendelse have at give tilkjende. Tugtemesteren skal og aarligen af de Mib ler, han dertil af Directeurerne eller de Committerede over de Fattige gives, indkjøbe og forsone de Indsatte med læder af Uldet og Linned, som skal bestaae af en Vadmels Kjortel, et Par Vadmels Burer, en Vade mels Undertrøie, en ulden Hue, 2 Par Strømper og 2 Par Skoe, saa og 4 Skjorter og 4 Halsklude; desligefte skal han have Opsyn med Spisemesteren, at han efter den Forening, som med ham af Directeurerne er sluttet, forsyner de Indsatte i det ringeste hver gde Dag, med rene Linklæder; og bringer nogen af de Indsatte Sengeklæder med sig ind, da skal ban befale Under tugtemesteren eller Portneren at have Tilsyn dermed, at de blive conserverede, ikke alene med at reenholdes, men endog at de om Sommeren blive udlagte i Solen og Binden, naar Beirliget det tillader, saa og at de blive flikkede og bødte, naar de det behove; men, brin ger den Indsatte ingen Seng med sig ind, da skal han lade ham forsyne med et Daffen at have over sig, og en Straaes Saf, at have under sig, med reen Halm udi, saa tibt det behøves, saa at derved ingen Sygdom eller fuul Stank foraarsages, indtil den Indsatte selv fortjener sig saa meget ved sit Arbeide at ham en god Seng fan forstaffes, hvilken Seng fiden, naar den Indsatte kommer ud, skal blive ved Huset; men de Senge, som de Indsatte indbringe, skal følge dem ubehindret, naar de igjen udkomme, til hvilken Ende han i hans Mandtalsbeg ved den Indsattes Navn skal indføre hvis 5. 6. October. Hvis han bringer med sig, og det for de Committerede anvises, som in Margine antegne, at det for dem er anviist. Han skal alle Tider holde Dørene for Raspes huset saavel Dag, som Nat tillukte, saavel den, der gaaer ud til Gaden, som den der vender ind til Gaar Den; og maae han Ingen tilstede at fuffes ind i Gaare den til de Indsatte, og, omendskjønt Nogen haver med dem at tale om Noget,, skal han forbyde Portne ren, ei Nogen at indlade, førend han deres Vrinde for Tugtemesteren haver indgivet; og, hvis Tugteme steren ei er tilstæde, da for Undertugtemesteren, hvil fet deg Tugtemesteren firar ved hans Hjemkomst skal tilkjendegives, hvorfor En af dem altid i huset bør være tilstede; og, dersom den Tilstedeværende da befinder saadant Erinde at være af den Vigtighed, at det bør eller mane bestilles, da skal han enten selv eller Undertugtemesteren lade det forrette: end hænder det sig, at Nogen af Nysgjerrighed eller Curiositet begjerer at ville see den Tugt eller Ave, som der holdes inde, da maae han det tilstæde, men da skal Tugtemesteren enten selv eller Undertugtemesteren følge dem omkring og forbyde dem at give de Indsatte oget, men der imod skal han præsentere dem en Boffe, naar de ind. femme, at de derudi kan give, hvad dem godt synes, hvilken Fattiges Bosse Directeurerne, eller og de Committerede alene bor have at raade over, og Pengine deraf efter Godtbefindende distribuere til de Ind fattes Nytte. Tugtemesteren, og ingen anden, skal have Nøglen til hullerne; og maae han ingenlunde tilstede at Dørene maae aabnes, uden naar Fornødenhed der udkræver, da enten han selv eller Undertugtemes ren skal være tilstede, og see til, naar de blive aabnede, at de igjen blive vel tillukte. Tugtemefteren maae ingenlunde tilstede de Indsatte at have Ild hos sig inde §. 7. veb ved Blokken, ei heller at smoge Tobak uden i deres 26 October. Roe-Timer ud i Gaarden, som vel bør være indhæg net og bevaret, dog at den saaledes indrettes, at Tug temesteren fan altid have dem i Opsigt; langt mindre maae han tillade dem at have Lys hos sig, men om Winter Aftener og Morgener, naar det er mørkt, og der ei længere fan sees ved Dagens Lys at arbeide, da skal han lade sætte i Blokstuen saa mange dertil beqvem me Lygter, som gjøres fornøden, med Glas for, og med Lamper udi, hvilke saaledes skal være gjorte og fatte, at de Indsatte dem ei fan tilkomme, langt mindre dem oplukke eller omstøde; og skal samme Lygter hver Aften og Morgen, naar de af Portneren ere udslukkede, til ham indbæres: særdeles skal han selv hver Aften Kloffen 9, naar den første Visitation af Undertugtemesteren er skeet, gaae omkring, og i det ganske Huus visitere og nøie tilsee, at Ingen haver Lys, Syhrtsi eller tændte Piber hos sig i Hullerne. De Værelser, som ere oven paa, stal Tugtemesteren see til, at de efter Directeurernes Anordning blive vel forseete med dygtige Mestere af det Slags Haandverker, som efter Directeurernes Anordning og Godtbefindende indrettes, for at lade løse og modvillige Drengebørn lære, som paa Gaderne optages, eller og som i det tilforordnede Børnehuus enten ikke maae indtages, eller og ikke derinde ville gjøre noget Godt, og derfra indsendes. Desligeste skal han have Indseende med esterne at de lære Bornene, deres Haandverker til Gavns, og at de holde dem stedse i god Ave og Arbeide; ag, naar de ere forsømmelige, dovne, modvillige og onde, at de da blive afstraffede: faa skal han og have Indseende med den forordnede Skolemester, at han kommer sine visse Timer om Dagen, og lærer dem deres Catechismus, og anden Gudsfrygt, deslis geste at de holde deres Aften og Morgen Bonner og Lovsang, 4. 8. 26 October, Lorfang, saavelsom og at de efter Spise Ordningen §. 9. 5. 10. §. 11. væt," nyde deres visse Diputat, desligefte at de med Rygt og andet Sornødent, efter den Anerdning som derover af Directeurerne bliver gjort, vorder forsynet. Tugtemesteren al have god Agt paa Vegten, som i Huset alle Tider skal være og henge, udi et sært dertil indrettet Værelse indsluttet, hvortil han skal have Nogs len; og skal samme Vegt være fuldkommen og bestaae af alle Slags Punde Begt fra halv Stippund ned ad til et Fjerdingspund, som Staden skal bekoste, og siden, naar det forslides, lade igjen reparere, eller og paa ny forsyne: og skal samme Vegt, saavel Bilancerne som Pundene, hvert Fjerding Aar af de Committerede visiteres, om den er just som den skal og bør at være. Han skal og have god Tilsyn med Bingene eller og Pak tønderne, hvorudi Raspningen skal lægges, naar den er ban Zu der bruge en Bing eller Paftønde til set Slage, og et tilstæde, at anden Farve deri bliver ikast, end den, som fra første Begyndelse derudi har været fagt, faafremt han ei vil være ansvarlig til den Skade derved foraarsages; til til hvilken Ende han selv skal være tilstede hver Gang Noget enten ind- eller udveies: og skal der ikke aleneste være Laas og Lukkelse for samme Bingkammer, men endog for hver Bing eller Paftønde, som han alle Tider skal have i god Forvaring, og ei tilstede Nogen at som me derind, uden han selv er hos. Han skal rigtig holde Bog over hvis Træer, som ham bliver leveret, hvilket han ved Vegt skal annamme; og maae han af Leveran deurerne intet te annamme, uden hvis tørt og reent, er, uden Sand eller andet Skarn, som Vegten fan be tynge, ei heller maae han annamme Noget med Bark paa, medmindre den ligesaavel kan tjene og nyttes, naar det er raspet, som Træet i sig selv, og som han veb §. 12., ved Tiden og Erfarenhed har faaet fuldkommen Runds 26 Octobr. fab om; den Thara, som falder ved Raspningen, imod det, som brutto leveres, til Directeurerne ans give, som selv med Leverandeurerne eller Kjøbmændene har at udregne samme Thara, og det med dem at reg lere; saa skal og Tugtemesteren lade lægge enhver Leve randeurs Træe aparte, eller og det nummerere. Iliges maade skal han holde Bog over hvis, som hver Gang leveres til hvert Par af de Indsatte at raspe, saa og hvormeget de deraf raspet tilbagelevere hver Middag, og derefter skal han gjøre en Udregning, paa hvor man ge Pund raspet Træ af hvert Slags efter sin Haardhed, Dyd og Priis der skal regnes om Dagen imod den Omkostning, som paa een af de Indsattes Kost, Klæber og andre Fornødenheder kan anvendes, efter den Anordning, som af de Fattiges Directeurer saavel paa Spisningen som anden Underholdning gjøres. Og skal han hver Dag efter Spiisningen falde hver en af de Indsatte for sig ved Vegten, og der gjøre Afregning med ham i Undertugtemesterens Overværelse, om hvis han fra den ene Middag til den anden mere end hans foresatte Dagsverk har arbeidet, og Saadant fjære paa Rarvestok, som han skal give ham, og være indrettet til 10 Pd., og derunder til et Fjerdingspund naar den er fuldskaaren, skal der gjøres Afregning med ham, og paa samme Afregning gives ham en Genes Kgl. Barvestok, hvorpaa Frives den forrige Summa: og skal saadan Rarrestok continuere Tid fra Tid, indtil hans Tib er ude, at han skal udledes, da ham hans Fortjeneste skal gives i rede Penge; imod disse Karves stoffe skal Tugtemesteren holde rigtig Bog, som af de Committerede hver Maaned skal eftersees og eramineres. Han skal og holde rigtig Bog over alt husets Verktøi, samt Boskab saavel det ham nu nyt leveres, som III. Deel. D og S. 13. 21O 9. 14. 5. 15. 26 Octobr. og hvis som herefter gjøres; desligeste over hvis Reparas tion, som derpaa gjøres; og saafremt Noget skulde af Elde eller Brug forværres eller formindskes, da give det tilkjende for de Committerede, at be det eftersee, om Det kan være mere brugeligt eller ikke, førend det bliver ganske cafferet, og af dem derpaa tage Beviis. Tug temesteren skal og holde flittig Bog over de Materia lier, som til de øverste Værelser, at arbeide, udleves res, og det ved Vegt og Maal, saa skal han og, naar Arbeidet færdigt leveres, gjøre Regnskab og Afregning med mesterne, saavel om Arbeidet selv, om det svarer imod Materialiernes Indtægt, saa og om Arbeidsløn nen efter den Accord, som med dem enten af Directeu rerne eller og af de Committerede er sluttet. Tugtemesteren skal betænkt være, at have sine Regnskaber færdig 2 Gange om Maret, nemlig hver Paaske og hver Michielis, da de af Directeurerne skal igjennemsees, mangles, og siden, naar de af dem, som for alle Ting ere fornsiete, qvitteres, ham tilstilles. Undertugtemesteren, sal gaae Tugtemesteren tilhaande i de For retninger, som tilforn ommelot er, og ellers i alle Ting, som han ham anbefaler, særdeles ved Vegten, saa og Optælningen af alle Materialier, som i Huset indleveres. Han skal alle Tider see til med de Indfatte, at de ere flittige i deres Arbeide, og have Opson med dem, at de ingen Modvillighed drive, eller nogen Opsætsighed begynde; visitere flittig deres Huls ler og Blokke, Dørene og Vinduerne, at de ei nogen Steder practicere ot ville udbryde, see til at deres Verktøi er dygtigt og skarpt, og naar Noget fattes, da at melde det an for Tugtèmesteren, og levere dem Andet i dets Sted igjen. Han skal og tilliaemed Tug, temesteren alle Tider være tilstede hos Spisemesteren ved Kostens Udregning og Spisningens Udoeling, naar §. 16, den den er kaagt, for at see til, at Enhver nyder sin rigti: 26 Octobr. ge Portion efter Spise Ordningen, og at Maden reen lig og vel er tillavet, Saa bør han og ligeledes have Opsyn med Øllet, at det er forsvarlige og reent smas gende, ei raadent, suurt eller ilde kaagt; desligefte at de Indsatte faae deres rigtige Maal, og at Rarrene ere rene; og skal han følges meb, naar Enhvers Por tion saavel af Mad som Drik bliver de Indsatte tilbaa ren; om Vinteren i de mørke Morgener og aftener skal han i rette Tid beskikke hvert Sted sit Lye og Lygte, som i den store Blofftue, hvor de Indsatte efter den 2den Art., som før er meldt, bør sidde tilsammen, skal ophenges, og igjen passe paa, at de i rette Tid blive udslukte: faa skal han og hver Aften Time efter at de ere udflukte, og naar alle ere gaaet til Seng, vifitere ethvert Sted i det ganse Huud, om der nogensteds fin. des Ild eller Lys; iligemaade skal han tilholde de Ind satte, at de paa visse Tider bm Dagen feie deres Ram re og Buller, og dem for al Ureenlighed. saavelsom og for Støv og Spindelvæv rense, saa og Kamrene og Hul lerne hver 8de Dag at smøge med Malurt, Enebærriis eller andet deslige, som han skal forstaffe dem; han skal eg see til, at Drengene blive røgtede, og holdte rene for Saar, Utsi og Andet; iligemaade skal han efter sin Accord forskaffe de Indsatte hver 8de Dag deres rene Linklæder og at de forsvarligen ere toebe, saa og at han lader deres Linklæder flikke og bøde, naar fornøden gjøres til hvilken Ende han og skal være tilstede, naar det urene Linned til Tvet udleveres, og naar det igjen. reent annammes; saa skal han og flittigen visitere Alles Klæder og Senge, om de ere rene, eller og dem fattes Noget, og gjøre Anstalt at de blive bødre og flikkede. Maar nogen af de Indsatte bliver udeladt enten i hans Roe Timer, eller og naar nogen Fornødenhed det ud- Fræver, ◊ 2 26 Octobr. fræver, da skal han baade lukke dem ud og ind, og tillige passe paa, at de til rette Tid indkomme, og see til, at Laasene fast blive foreslagne. Naar Nogen formedelst begangne Forseelser skal pidstes, eller uden skal affli des, enten paa Benken eller ved Pælen, efter de Com mitteredes Rjendelse, som bor at free publiqve paa det. Sted, hvor de samtlige sidde og arbeide, da skal han over saadan Justice holde, og see til, at den ikke alene bliver exeqverer, men endog alle de Indsatte hver af sit Hul paa Derene, og Drengene af deres Kammerfer see derpaa, for et Erempel og Afskye. In Summa, han skal passe paa, at den Orden og Skik, som derinde skal boldes, og al den Uorden og Uskik, som derinde kan forefalde og passere, skal han strax give Tugtemesteren tilfjende, at det kan blive rettet og straffet. Spiseme steren skal efter den med Directeuverne gjorte Contract og Accord ikke alene udi rette Tide forskaffe sig Sorraad af alle slags fornødne Victualier, som ere sunde og gode, men han skal endog alle Tider see vel til, at de ikke fordærves eller forraadne, saaftemt han ei, naar Tugtemesteren derpaa seer Mangel, eller og derpaa af de Indsatte med Billighed klages, vil stande derfor til Rette efter de Committeredes Kjendelse. Han skal og tilligemed fine Folk handle, Maden reenligen og tilbørs ligen, saa at den bliver vel kaagt og tillavet, faa og have den færdig til rette Tid, naar det ringer til Maaltid at opstaffe: over Ildebranden skal han have god Tilsyn, og være sparsommelig, saa og den i rette Tid ans tænde og fluffe; Rarrene og Bakkerne skal han strax efter hvert Maaltid lade toe, suure og skrabe, og hvert Stykke lade opsætte paa sir Sted, saa at de ere rene og tørre til den Tid de igjen skal bruges: iligemaade skal han og holde Bjøkkenet og Bjøkkentoiet hver Dag net og reent; han skal og alle Tider forskaffe godt og vel faagt faagt og reensmagende Øl, og som ei er suurt, og maae 26 Octobr. han ei give nogle af de Indsatte Noget at driffe imel lem Maaltiderne, medmindre det dem formedelst stor Tørst af Tugtemesteren bevilges, og da maae han ei give dem mere end hvorved de saadan Tørst kunde slukke, hvilken Uden Maaltids Skjenkning ban rigtig skal ope tegne, og af Tugtemesteren lade strax attestere, saasom det, de Indsatte igjen udi deres Arbeid skal fortes. Tobak maae han ei heller give Nogen mere end fin rette tillagte Andeel, som dem hver Morgen ved deres Fros fost skal leveres; men, vil Mogen have mere, ba, naar det af Tugtemesteren tillades, maae det vel skee; og skal han iligemaade opskrive det til Affortning i deres Arbeide, som tilforn om Øllet melde er. I der Øvrige maae hverken han eller hans Folf have noget at fige i Huset, langt mindre maae han eller de have nogen Samqvem med de Indsatte under den Straf, som af de Committerede derpaa siges, naar de derudi betræffes, hvorfer han og selv med sine Folk derudi skal have skarp Indseende, saafremt han ei med dem vil ansees, om han befindes, dermed, at være forsømmelig. De Folf, som han er pligtig efter Contracten at holde til Tvætten, og de indsatte Born at røgte, skal han tilholde hver Dag paa den Time det af Tugtemesteren anbefales og foresættes, at være tilskæde, og Børnene rsgte, naar bet fornøden gjøres; særdeles skal de hver Morgen om Søn dagen tage saavel deres som de Indsattes urene Klæder fra dem, som skal være nummererede og mærkede, og give dem rene derfor i Steden: og skal Tugtemesteren inddele saavel Børnene, som de Indsatte iblandt dem, at Enhver kan vide Sine at opvarte; og skal de hver Gang de annamme det Urene, saa og hver Gang de bringe det Rene fra Tvetten, levere det til Undertagtemesteren, og ham derfor giore Regnskab; desligeste 03 naar 5. 18. f. 19. 26 October, naar de det sal toe, eller Børnene skal have reent, bet igjen af ham annamme, hvorfor de til ham skal gjøre Regnskab. Bortkommer Toget, eller og Tvætten er ei saa forsvarlig og upaaklagelig, som det sig bør, eller og de ei levere Klæderne vel tørre fra sig, da skal Undertugtemesteren det strax for Spisemesteren angia ve, som ham derfor for Tugtemesteren skal stande til Rette, og ikke alene lade Tvætten gjøre om igjen, men endog svare til det Bortkomne, hvilket han igjen maae søge hos fine Folk, paa hvad Maade han bedst veed og kan. I det Øvrige skal Spisemesteren alvorligen tilholde saadanne sine Folk, at de ingenlunde ophol de sig i huset længere end de der have at bestille, langt mindre at de have nogen Samqvem med Børnene eller de Indsatte videre end dem er tilladt, hvormed saas vel Undertugtemesteren som og Portneren skal have god Indseende. Portneren skal med Dørens og Pore tens Aabning forholde sig som i den 6te Art. foran er meldt: men som han desuden bebyrdes med mange For retninger, saa skal ham en Underportner eller Gaards. Karl adjungeres. Naar Nogen indluffes, skal Portne ren henge Zoglen ind hos Tugtemesteren, hvor han den har annammet, og ellers passe paa, at de ingen Samqvem have med de Indsatte, og, om de ville tale med Børnene, da, naar det af Tugtemesteren bliver tilladt, skal han melde det an for deres efter, at det skeer i hans Overværelse. Han maae ei heller tilstæde, at de blive længere der inde, end de deres Erinde fore rette, men dem strax igjen udlukke. Han skal ringe Klokken hver Gang den skal ringes til Arbeide, til Bøn, til Spiisning, til Lovsang, til Prædiken og til Sengs. Naar Nogen skal straffes med pidst eller Riis, da skal han saadan Execution forrette. Han skal tande Lysene og Lygterne og dem i rette Tid, hver paa paa sit Sted sætte, saa og dem igjen udslukke, naar Tid 26 October. er. Han skal hugge Brænde, og bære Ildebrand til Kokken og andensteds, hvor det behøves. Gaarden og, Gaden skal han feie og reenholde. Maar de Indsatte ringe, da skal han fornemme hvad de vil, og give Tugtemesteren det tilkjende. Ellers skal han alle Tider passe paa Gaarden, og om han fornemmer ringeste Uorden, da at give det tilfjende for Undertugtemesteren, og ellers forrette alt hvis Eugtemesteren og Undertugtemesteren ham anbefaler. Naar Nogen bliver indsat i Raspehus 5. 20. set, være sig efter Dom eller Øvrighedens Befaling, da skal han strax anvises sin Blok, som han skal arbeide ved, og leveres sin Raspe og Karf, og derhos siges, hvormeget han om Dagen skal raspe af hvert Slags Tre for fin Føde og Underholdning; dog skal der bruges den Moderation med dem, som først indkomme, at noget mindre Vegt af raspet Træ dem godtgjøres imod en heel Dags Kost, de første 14 Dage, end forordnet er, indtil de blive vante dertil, hvilket Tugtemesteren dem skal foreholde, at de hver Dag deres Vegt formere, indtil de faae deres rette Qvantum; og, skulde han imidlertid befinde, at den Indsatte en Dag flumper til at faae mere end ham foresat er, da skal han tilholde ham den anden Dag at forskaffe mere, saa at, om han kan for Baffe sit rette Avantum forend den fjortende Dag er forbi, saa skal han blive derved. Udi de første 8 Dage at regne fra den Tid Mogen bliver indsat, skal han have fri Kost, men saa skal han derimod fortjene det, han der efter skal fortære, og det saaledes Dag fra Dag continues re: og regnes Dagen fra Middag til Middag igjen. End, hænder det sig, at der er ulige Par af de Indsatte, saa at den, som stost kom, ei kan faae Staldbroder med sig ved Blokken, da skal den sættes ved den Blok, som er dertil indrettet, med den Machine, som han skal have 04 Hjelp §. 21. 5. 22. §. 23. S. 24. 26 October, hjelp af: faa skal ham og gives det bløbeste Træ at raspe, og den letteste Raspe at føre. De Indsatte skal være ved deres Blok om Sommer Morgenen, som skal regnes fra 11te Martii til 11te Octbr., Kl. 5, og om Vinter Morgen Kl. 6, da der ringes med Kloffen, indtil kl. 7, da dem skal gives deres Frokost; Time derefter, da Kloffen ringer, skal de begynde deres Ars beide igjen, og fortfare til kl. 11, da der skal ringes til Middags Maaltid; derefter maae de have deres Roe Timer indtil Klokken ringer, 1, da de igjen skal gane til Blokken, og arbeide, hvad enten det er Som mer eller Vinter, til Kloffen er 6, da det ringer of Arbeid og til Aftensmad. Vil Negen arbeide sine Roes Timer, da stande den det frit for; men, hænder sig, at den Ene vil være flittig, og fortjene noget mere end Føden og Underholdningen, og hans Staldbroder vil være lad og modvillig i at staae ham bi, da skal Tugtemesteren og Undertugtemesteren, naar det for dem flages, først med det Gode see til at overtale den Lade til Flittighed, og dersom det ei kan hjelpe, da skal de fordele de flittige sammen, at de Dovne og Lade kan være for sig selv, hvorfor de begge dagligen skal flittig give Agt paa Enhvers Arbeid, at de kan kjende Dovne og Flittige fra hinanden. Hvis nogen af de Indsatte arbeider mere end ham er foresat, skal ham a parte beta les efter den Taxt, som derpaa af Directeurerne og be Committerede over de Fattige fat vorder, naar hans Kost og Underholdning først fradrages; og skal saaban Profit skrives paa hans Rarvestok, hvilken Zugtemeste ren skal give ham, som tilforn i 12te Articul sagt er, hvilken Rarvestok ben Indsatte selv mane gjemme; og, naar hans Tid er ude, saa at han maae udslippe, skal ham saadan Profit imod Avittance betales af Tugtes mesteren, saafremt han ei Noget deraf tilforn har oppe 5. 25. baaret. 5. 26. §. 27. Baaret. Vil nogen af de Indsatte ei arbeide, men an 26 October. stiller sig modvillig og doven, da skal ham ei heller gir ves at æde, men han skal spises meb Vand og Brød, og derforuden have Zug af Pidffen første Gang, men anden Gang skal uden slides af ham ved Pælen med starp Riis, indtil han gjør godt. Sordærver nogen af de Indsatte Raspningen af Mohvillighed, med at som, me Baadt derpaa, Sand eller Andet deriblandt, eller og han ober eller spilder Noget paa Gulvet, da skal han ikke aleneste miste sin gud ved Pælen, men endog strafs fes med Vand og Brød i 1, 2, 3 Dage efter Skadens Beskaffenhed, og derforuden skal ham lægges mere Arbeide paa om Dagen, indtil Staden, som han har gjort, kan blive betalt; end, skulde Nogen af Forsæts lighed bryde sit Verktøi i Stykker, da ber han det oa igjen i hans Roe Timer at fortjene efter de Committeredes Godtb findende, og derforuden straffes med Riis ved Pælen efter Sagens Beskaffenhed. Bliver Nogen ved Dom eller Øvrigheds Befaling indsat i Raspehuset, og han kan noget Haandverk, hvorved ingen Jid al handles, saa at han kan arbeide for en Mester, da maae saadan En tillades at drive sit Haands verk derinde i Steden for at raspe: og skal da den Sams me efter Directeurernes og de Committeredes Eart foresættes hvormeget Arbeide han hver Dag for Kost og anden Underholdning skal færdig skaffe; saa maae og saadan En gives nogle af de Fattiges Drenge til at oplære i sit Haandverk. De Indsatte, som arbeide i en stor Stue tilsammen, bør om Morgenen, førend de be gynde deres Arbeide, at holde deres Morgenbon, pg om Aftenen, førend de spise, deres Aftenbon, alle paa engang der tilsammen, hvilket Undertugtemesteren og Portneren skal give Agt paa; de, som forsømme det om Morgenen, al miste deres Frokost, og de som for 05 somme §. 28. §. 29. 26 October. somme det om Aftenen, skal miste deres Tobak Dagen 5. 50. 5. 31. §. 32. derpaa. Jligemaade skal de og tilholdes en anden chrie stelig Pfalme siden om Dagen at synge, hvilket saavel Tugtemesteren som Undertugtemesteren og Portnes ren, naar de komme i Gaarden, skal formane dem til, og særdeles give Agt paa, hvo ofte sig anstiller meest gudfrygteligen, paa det at om det kunde hende sig, at Nogen kunde bevises nogen Naade med at forkortes deres Fængsels og Tvangs Tid, eller og de i andre Maader kunde med nogen Mildhed og Forskaanelse ansees, at da saadan deres skikkelige Forhold dertil kunde aarsage. De Indsatte maae ingen Banden eller Eeder, ei heller no: gen uteerlig slem eller utugtig Snak eller Sang brus ge, hvorpaa Tugtemesteren, Undertugtemesteren og Portneren iligemaade skal Agt give; og, naar de det Ringeste af Saadant funde høre og fornemme, da skal de første Gang straffe dem med haarde Ord og Paamin delser, anden Gang sætte dem i Mulet med et, to eller flere Punds Arbeide over deres rette foresatte Dagverk, men fornemme de, at de gjøre det tiere af en letfærdig Vane og Modvillighed, da skal de pidskes eller miste deres ud ved Pælen. De Indsatte maae ingenlunde fjendes og Fives sammen, men de skal imellem sig selv leve fredsommelige, saaftemt de ei ville pidftes og straffes ved Pælen: end give de hinanden Zevehug, eller de haardrages, da bør de Committerede derudi kjende og dømme. Udi ethvert hul skal der være et Sengested og en Bænk, og Væggene skal være forsynede med Kroge og Hager, hvorpaa de Indsatte kan henge deres Klæder, saafremt de ei selv have Bommer eller Andet at forvare dem udi; paa hver af Hullerne maae være et aabent Vindue, som vel med tette og stærke Jernstænger skal være forvarede, og med Træluger uden for forsynede, som om Natten og ellers, naar det af de Indsatte begje res §. 33. res, fan luffes, Dørene skal være vel forvarede, og starfe 26 October. med Stang og Laas uden for forsynede, og paa Deren Tal der være et hul saa stort, at den Indsatte derigjennem far ræffes hvis fornødent er, hvilke Huller de Indsatte selv skal holde rer og særdeles Gulvene, at de ere torre; ved hver Dor skal der og være en klokke, som de Indsatte maae ringe paa, naar dem Noget fattes. De Born, som i 28de Art. ommeldes, maae ei antages, forend de ere i det ringeste 14 a 15 ar, og at de ere saa stærke, at de strax fan sættes til det Haand verk, som i Huset er etableret og indrettet, hvilke skal holde deres. Verf i Roe- og Spise Timer samt Morgen og Aften Bønner lige med de Indsatte, naar det ringer, hvormed Westeren skal ikke alene have Ind seende, men endog undertiden paa Verkstederne holde dem til Sang og Gudsfrygt, og selv derudi gaae dem for med et godt Erempel. Om Onsdag og Løverdags Eftermiddag skal dem af Skolemesteren læres deres Catechismus og Børnelærdom, saavelsom om Søndag Eftermiddag fra kl. 2 til 4 a 5 lat, ligesom de ere mange til; de, som kan lese, skal skiftes til hver Sondag baade for og efter Catechisationen, saa og hver Middag efter Maaltid, og hver aften, naar der holdes Bon, at læse et Capitel eller to i Bibelen; og skal de efter Læsningen af Mesteren eramineres, om de vide Noget af det, de have last; derforuden skal Mesteren have flittig Indseende med dem, at de ei drive nogen Utugt og Modvillighed enten i Gjerninger eller Ord; og, saasnart han noget Saadant hos dem fornem mer, da give det an for Tugtemesteren, som efter Forseelsens Beskaffenhed skal ved Portneren lade dem straffe paa Bænken med Riis; saa skal og indrettes en aparte Gaard eller Plads, hvor Drengene i deres Roe Timer fan gaae og røre sig. Disse Drenge skal §. 34. fel 26 October. selv holde sig rene, og røgte sig, hvilket mesteren skal 9. 35. holde dem til i deres Roe Timer, saasom de ere saa gamle og store, at de det nok selv kan gjøre; deres Ric der saavel Ulden som Linned skal dem gives frit det føra ste Aar, ligesom de andre Indsatte, eg ligesaa meget af hvert Slags; men siden skal de selv fortjene det paa Berkstedet. Begjerer nogen Forældre, at deres ulydi. ge og ryggesløse Sonner maae i Raspehuset indsæts tes, da maae de ikke indtages, forend de af de Com. mitterede over de Fattige ere blevne vel examinerede, om til saadan Begjering haves fjellige Aarsager eller ikke, og at Forældrene ei gjøre det af nogen utidig Jvrighed eller Ondskab (P): befindes det da, at Børnene fortjene saaban Evang og Ave, da skal der betinges med Forældrene, hvad de skal give til Huset for deres Kost, Klæder og Lære, og hvor længe de skal være ber; men, har Forældrene ei selv Raad dertil, at de fan be tale det, da skal de Committerede dem dog imodtage, naar de deres Føde nogenledes kan fortjene; ere Børne. ne saa gamle og stærke, at de kan løfte den mindste og letteste Saug, da skal de raspe, men, dersom foræl drene begjere, at de maae indsættes paa nogen fort Tid, for at tvinge dem fra en eller anden lloyd, da skal de betale deres Rost og Underholdning om ugen med I Nofr., hvad heller de vil, at de skal raspe eller ikke: begjere de, at de maae indsættes paa et Rammer hemmelig, uden at femme til de Andre, eller at være kjendt, da maae det og tillades, hvortil aparte Kammerser, vel forvarede og med Stoel, Bord og Seng forsy: nede, skal indrettes; og skal der med de Committerede betinget, hvad Huset for saadan En skal have; og maae hverken Tugtemefteren, Undertugtemesteren, Spise mesteren, Portneren, eller Nogen gjøre Saadant rygt (p) See Plac. & April 1771. bar, §. 36. bar, under Straf efter de Committeredes Kjendelse. 26 October. Om Søndagen og Sestdagene skal alt Arbeidé i Masper huset hvile, og da af den dertil beskikkede fattiges Præst holdes Høimesse med Sang og Prædiken paa det største Kammer, som dertil er indrettet, hvor Tugtemesteren med alle folkene, mesteren og Bornene skal forsams les. Og skal Præsten alle Tider i fine Prædikener fores holde Børnene deres forrige Udyd og Ørkesløshed, og formane dem til Gudsfrygt og Duelighed med Flittighed, saa og at Eye al Last og Udyd; derefter skal han og holde Prædiken for de Indsatte i Blokstuen, hvor de alle fan forsamles, og dem paa samme Maade foreholde deres forrige uskikkelige Forhold og Ørkesløshed, hvorfor de nu straffes; formane dem til Gudsfrygt, daglig Morgen og Aften Bøn og Sang, saa og til Lydighed og Wrbødighed imod deres Øvrighed, særdeles at de vogte sig fra Eeder og Bander, Skjenden og Skjelden og anden utugtig og uteerlig Snak og Sang, med videre. Om Eftermiddagen, naar det ringer til Catechisation, skal Præsten og Skolemesteren være tilstæde, og ikke alene undervise og examinere Børnene i deres Gudsfrygt og Børne: Lærdom, men de skal og skiftes til at under vise de Indsatte derudi; saa skal der og læses nogle Capitler for dem af Bibelen, og det eenfoldigen og fort for dem forklare; Præsten skal og engang hvert Fjerding -Uar advare Betjentene, de vorne Børn og de Indfatte, naar de skal indstille sig til Herrens advere, hvorom de Søndagen tilforn skal advares, og i samme Uge skal han for dem om Onsdagen holde en Poenitentses og Bededags-Prædiken, lære og undervise dem at fors tryde deres Synder, og at de Søndagen næst efter berede sig til Sacramentet værdeligen. Bliver noget Barn eller anden af de Indsatte syg, da skal Tugtemesteren stray give det for de Committerede tilfjende: og skal han §. 37. 5. 38. 26 October, han da efter deres Befaling strax lade saadan En ind, lægge i en af Sygestuerne, som skal være 2, den ene ind rettet for Børnene, og den anden for de Indsatte, hvil fen Sidste skal vel være fervaret med Døre og Stænger. for Vinduerne, at de ei skal have Leilighed at udbryde. Og skal de Committerede ikke alene ordinere Noget af de Fattiges Caffe til Børnenes destobedre Forflegning og Opvartning, men de skal endog befale, at de Fattiges Medicus og Barberer enten selv eller og ved deres Folk dagligen opvarte de Syge, og dem, som en eller anden Skade have, forbinde; og som det er venteligt, at de Indsatte, som blive syge, ikke fan paalægges saa stærkt Arbeide, at de derpaa den anvendte Omkostning og Underholdning igjen i deres Arbeid kan vinde, saa maae saadan Forflegning dem frit af Cassen, forundes. Naar Børnene have udlært det der i Hus set beskikkede Haandverk, være sig enten af Mesterne eller og af dem, som i 28de Art. ommelbes, da skal Tugtemesteren give det de Committerede tilfjende, som skal labe saadan En for Magistraten paa Raade stuen indskrive iblant det Laugs: eller Haandverks. Drenge hos Oldermanden, hvorefter han i et Aar stat tjene i Lære hos een af Mesterne, og siden udskrives af Oldermanden for Svend ligesom andre Læredrenge; og maae ingen Mester eller Svend, under deres Laugsrets Forbrydelse, enten foragte eller bebreide saadan et fattigt Barn in Lære, men de skulle agte og ære ham, ligesaavelsom de, der hos Mesterne i Lauget tjent og lært have; og Oldermanden med 2 Mestere i Lauget ftal, naar Drengen indskrives, ordentligen taffe Øve righeden for den Anstalt der er gjort, at fattige Børn fan lære Noget, hvorved de deres Brød i deres Alders dom kan fortjene. Til hvilken Ende de Mestere, som i Bufet blive antagne til at arbeide, skal indskrives og regnes. regnes iblandt Stadens Laugsmestere. Løber no: 26 October. get Barn bort af huset, og være sig, hvad enten han tager slet intet, eller og han tager enten fine egne eller Andres Klæder og Toi med sig, af hvad Navn det end være fan, som hører Huset til,, da skal saadant et Barn, naar det kan opspørges og ertappes, igjen indtages, og offentligen skarp straffes med Riis paa Benken, og trues, at, saafremt det gjør det tiere, sal det, naar det kan igjen opseges, slaaes i Jern at arbeide der inde, indtil det bliver saa vorent og stærkt at det kan raspe, da det skal ved Blokken arbeide: men, bryder En af de Indsatte ud, eller og han ved en eller anden Leis lighed løber bort, da skal han, naar han opspørges og paàgribes, forst miste sin hud ved Palen; siden skal han slaaes udi Jern fast ved Blokken, som han stal arbeide ved; dernæst skal al hans Arbeidsløn, som han kan vinde over sin Underholdning, være Huset hjemfalden. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at intet Born 26 October. om Vinteren til Fremmede i de Oplandene paagrænds sende Steder maae sælges eller ud af Landet føres. (Saasom Almuen i Oplandene flagede over, at Saadant feede, og at de ved Misvert i 6 Aar et have avlet til deres Fede, meget mindre Noget til Sædekorn) (q). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 17 Nov. at, naar en Borger og Laugsmester, som selv haver Laug og Privilegier, antraffes at bruge justere i en eller anden Haandtering, da bør han at være den samme Straf undergiven, som de Kongel. Forordninger mentionere om Fuffere, hvorover Politiemesteren bør holde, og de klagende efter Sagens Beskaffenhed affistere, indtil det med alle Laugs Artikles Revision, efter Kongens forben udgivne Befaling, til Ende kommer. (Saasom Snedkerlaugets Oldermand bar klaget over den Hinder og Indpas, som Lauget ved endeel andre Borgere og (a) See Rescr. 15 Decbr. 1708 og Fd. 6 Junii 1788. 17 Nov. 17 Nov. 30 Nov. og faugsmestere tilfoies, i det de antage Fuskere, og al drig svare Kongen eller Staden det Allerringefte; og dem, under det Skin, at de hos sig ere boende, underholde, for at forfærdige Snedker-Arbeide) (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. Tavlepenge til Rønne Skole paa Borringholm. Gr. I hvorvel Stiftbefalingsmanden og Bifopen, udi den dem mellem Amtmanden og Commandant Reeg samt Provst Giordt paa Borringholm allern. anbefalede Deci. sion, den 1sde Novbr. 1706 have afsagt, at den Collect, som en Tid lang tilforn for Ranne Skole havde været famlet i en Blok udi alle Kirkerne paa benævnte Borringholm, skulle til selfingsers Hospital og Skole leveres, grundende sig paa Kongel. Breve af ifte og 4de Sept. 1661, 14de Decbr. 1670, ste Junii 1680 og 20de Nov. 1700; vorder efter Ansøgning fra Ronne Byes Indbyggere (og fiden enten ganske lidet eller flet intet deraf i mange ar udi Helsingder-Hospitals Regnskaber er indkommet) dog nu bevilget, At bemeldte Tavlepenge maae ved fornævnte Rønnes Skole formedelst dens slette Tilstand forblive; dog, at Derover beskikkes visse Forerdnede, som tilligemed Sog nepræsten og Byfogden i Nonne og Amtmandens Fuldmægtig paa Landet samme Tavlepenge paa visse Tis der aarligen kunne eftertælle, i visse Blokke og Caffer forvare, og derfore, saavel for den forbigangne Tid, fiden forbenævnte Kongel. Befalingers første Udgivelse, som for den efterfølgende Tid, forklare med rigtig aarlig Regnskab, hvorledes disse samme Tavlepenge, som ikke ere komme Helsingøer Stole eller Hospital, saa mange Aar tilgode, til Rønne-Skoles Gavn og Nytte kan være anvendte. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Amtmændene i Sjelland), ang. at holde over Fd. af 27de Decbr. 1681, om Stald Øren, og inquirere om Misbrug derimod, (eftersom (r) See Instr. 24 Martii 1741, 5. 11; cfr. Rescr. 4 Mov. 1735, Plac. 4 Sept. 1741, 11 Jan. 1745 og 27 Julii 1746. (eftersom adskillige Upriviligerede i Sjelland understaae sig 30 Nov. at falde ren, og dem til Landprangere afhænde) (s). Rescr. (til Slotsretten i Norge), ang. Designation 30 Nov, aarligen over alle Overhofrettens Sager (t), Reset. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at Personer, som fra de Svenske Grændser i Norge ville indflytte, skulle paa bedste Maader imodtages og accom moderes (u), I Decor. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands Stift), 4 Decbr, ang. Bronde, Steen: og Sjelle Broer, Damme og Veie, Gadernes Reenholdelse og Sviin i złykjø bing paa Falster, hvorom han med Byens Magistrat paa Kongl. Approbation skal gjøre saadan en Anordning (y), som med Byens nu værende Leilighed og Tidernes Tilstand kan overeenskomme. (Saasom af bans Memorial er fornummen, at i benævnte Nyfjebing bar af Alders Tid, efter Tingsvidnes udvisning af 17de Martii 1656, saavel til Buens som til Indvaanernes Bedste været en Anordning, bestaaende fornemmelig i følgende Voster: 1) at alle Brønde, saavel de almindelige som de Gaardene, sulle idelia holdes rene og 1 god Stand (x); 2) at Steen og Fjelle Broerne faint mene og Veiene i Byen, ved Stranden og uden Byen Fulle repareres og altid vel vedligeholdes; 3) ar Gaderne allevegne hver Loverdag aften fulle reengiores, og Ureenligheden bortføres til anvifte Steder, hvor den kunde be hoves, eller ikke være Nogen til Hinder; og 4) at Jugen maatte holde Sviin, og lade dem gaae omkring i Byen og Byens Marker, at gjøre Skade, men bvo, der vilde have dem, fulde holde dem indelukte i Gaardene eller paa Byens (s) See Forordn. 11 Juni 1788. (t) Indeholdes med Forandring i Jufr, 14 Jan. 1778, §. 22, Schous Udtog VII, S. 222; confi. Rescr. 16 Martii 1709. (u) See Rescr, 22 Decbr, 1708 og 27 April 1709 med Henvisning. (v) Findes ei til Kongl. Confirmation at være indsendt, og paa den Grund er Rescriptet ikke som gjeldende anseet. (x) See Fd. 24 Jan. 1761, Cap. IV. A. 23, Cap. V. A. 6. III. Deel, 4 Decbr. Byens gamle Overdrivts Rettighed i Kloffov (y): under vis Straf for hver Post, naar derimod befandtes at blive handlet; og, formedelft at samme Anordning nu af Ingen agtes, forvoldes der i Byen stor Uskikkelighed og mange fagemaale, meest over de mangfoldige Sviin, som lobe der paa Slottet i Kornhusene og i andre huse, og indbryde i Slottets og andre haver og gjøre for Skade, anholdes nu om Kongel. Confirmation paa samme Anordning, hvorved samtlige Indvaanere kunde forbindes, sig den fremdeles efterrettelig at holde. 7 Decbr. 11 Decbr. I 15 Decor. 22 Decbr. 22 Decbr, Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. Forandring i Tingtiderne udi Moff, Thune, Onsø, og Vema be Sogderie, (efter Fogdens Forslag, da Tinget, siden Moss og Onso-Fogderier ere lagte under eet, paa een Dag i 2de Boigde Lauge indfalder, saa at han devover paa een Dag ikke fan være paa begge Steder) (z). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge), ang. at en ny Syhr: Bakke paa Anholt er oprettet, 310 Favne længere lige i Bester end den forrige ind paa den estre Huk af Landet, som faldes Knubben, og saameget høiere, at den sees en stærk Miil længere end den gamle; samt det at bekjendtgjøre i Sostæderne. (Saasom det befrygtedes, at den gamle af heie Bande vilde bortskylles, der og nu er fleet) (a). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at lade Rescr. af 26de October sidstl., om Forbud paa Korns Udfor sel, iligemaade udi det Trondhjemske District, som paa den Svenske Side grændser, strax kundgjøres. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trondhjem), ang. at conferere med Vice Statholderen om Jemterne, som i Norge indkomme, hvem Ordre er given, hvorledes med dem skal forholdes. (Paa Forespørgsel fra Amtmanden). Rescr. (til Politiemesteren i Bergen), ang. at Indbyggerne i Bergen, som Nedgang fra Gas (y) See Plac. 18 Nov. 1778. (z) See Anordn. 20 October 1752. derne (e) See Rescr. 8 Jan. 1709, og Bekjendtgjørelse 14. October 1788 i Schous Udtog X, S. 214. derne til deres Kjeldere uforbigængeligen behøve, maae 22 Decbr. nyde et lidet Skjul over deres Bjelderhalse eller Nede gang til deres brandfri Kjeldere imod en vis aarlig Af givt til Byen, i det hoieste 2 Rdlr. aarlig (b); og at ingen nye Kjelderhalse at indrette tillades, som ikke for Bergens seneste Ildebrand der have været, ei heller større end de den Tid befandtes. Rescr. (til Magistraten i Bergen), det Sam: 22 Decbr. me, og at sætte denne Taxt efter ethvert Steds Storlighed og Leilighed. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne 22 og 29 i Danmark), ang. Relationer om Fattigvæsenet, Deebr. fra de i Stiftet værende (c) Kjøbstader og Herreder strap at indfordre, de derudi befindende og forefaldende fores spørgsler og Dubia noie overveie, og, saavidt mueligt, besvare; men, skulde Noget forefalde, hvori Resolution fra Directeurerne for Danmarks Fattigvæsen uforbigens gelig fornøden eragtes, da haver Stiftbefalingsmanden og Biskopen Saadant med deres Betænkning dem til Diciffon at tilsende. (Saasom bemeldte Direct. have androget, at det vil falde dem alt for strengt og besvære ligt at svare og resolvere paa alle de til dem hver Postdag indkommende Breve, efter Fd. om Betlere den 9de Vunct helt nu i Begyndelsen, da de behove Tiden til Werkers Jandbringelse; ia at endeel af samme udenbyes. Breve ere af de Omstændigheder, at derpaa af dem umuelig faa udførligen kan svares og resolveres, som af dem, der Ste deenes Tilstand og Leilighed bedre ere bekjendte) (d). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. til 29 Decbr. børligen at haandhæve og beskytte Slagterlauget ibid. P 2 ved (b) See næstfølgende Rescript, og Rescr. 19 April 1713, S. 1, samt 29 April 1757 (i Tillæget). (c) Den 29de til Aalborg, men den 22de til de øvrige Stifter. (d) See Rescr. 6 April 1709, samt 2 af 6 Novbr. 1739, Side 761, 771, 772, 779 09 780, med Noter. 29 Decbr. ved Forordn. af 27de Decbr. 1781, som ei hidindtil er ophævet (e). 29 Decbr. 1709. Rescr. (til Bergens Magistrat), ang. Snedferlauget ibid., og Svendene ei paa egen Haand Arbeide at maae antage. Gr. Oldermanden og endeel af Laugets Mestere have flaget over et skadeligt Vaafund,, som En af deres Laugsmestere skal have optænkt og practiceret med at antage faamange Svende, som han har kunnet overkomme, ikke paa den Maade som sædvanligt, for Koft oa ugentlig Ben; men at Svendene have givet en liden Kiendelse, og han derimod, under det Paaskud at de arbeide for ham som deres Mesker, har tilladt dem selv at antage og betinge Arbeide baade inden og udenbyes, m. v. angaaende den Fortræd de derover lide af deres Svende, og særdeles med at faac. deres Drenge, naar de have udlært, til Svende gjorte. Magistraten skal strax lade Snet ferlauget for fia falde, og det tilkjendegive, at hvilken efter den paaflagede Collusion herefter overbevises, skal have sit Mesterskab forbrudt; og Svendene, som saaledes antage og Seringe Snedker Arbeide, for slig forseelse at ansees ineb Straf efter Snedkerlaugets Artikles Tilhold: ellers lader Kons gen det Øvrige i Supplicationen ved Loven og andre ubgangne Forordninger forblive. 3 Jan. Neser. (til Bisk. D. Krog i Trondhjem), Iverved. det ved Mag. Hofs dødelige Afgang vacerende Theologiske Lectorats Intrader til den afbrændte Skoles Opbngs gelse destineres; dog at Biskopen derimod efter egen Erbydelse, uden mindste Skillings Recompense, Lectoris Function, indtil en ny Skole vorder forfærdiget, upaaflagelig forsyner. (Saasom den sidste ulykkelige Ildebrand i Byen har tilligemed andre Huse borttaget Skolen, der nylig var opbygt, og saavel for Blaadegne= (e) See Forordn. 11 Junii 1788. nes nes Tilhold som med kammere til Hørerne samt et Avar tement for Gymnafio Theologico indrettet; og med Skolens Opbyggelse ikke uden ungdommens Forsømmelse kan henfaae) (f). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. en ny Sphr Bakke paa Anholt (g). 3 Jan. 8 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 19 Jan. at Transportens Befordring fra Nyborg til Korsger overlades og betroes Borgerskabet i Nyborg med efterskrevne Vilkaar: 1) at de for Nyborg lade indrette lige saa mange, og saa dygtige Fartpier til Færgeløbet, som der bruges fra Rorseer; 2) lade Hans Leh participere Deel i det Fartsi, som skal bygges; 3) at Borgerskabet herefter alene forsyner Færgeløbet, hvorudi Magistraten aldeeles ikke maae participere, Hverken directe eller indirecte, under Confiscation af deres havende Parter: deg undtages herudi Postsækkenes Overførsel, for komme og gaae med den ridende Post, hvortil Vedkommende staaer frit for, selv fremdeles Fartøi at betinge (h). Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 26 Jan. ang. een Gang for Alle den Anstalt at gjøre, at alt hvis Directeurerne over de Fattiges Vasen i Danmark (i) ham herefter tilsender, og begjerer af Prædikestolen i Kjøbenhavn og Christianshavn at tilfjendegives, de Fattiges Væsen angaaende, vorder beraf læst og forkyndet. (Saasom bemeldte Directeurer have andraget, at der vil forefalde mangfoldige Leilighe der til saadan Afkyndigelse til Alles Efterretning). P3 (f) See Rescr. 28 Julii 1710. (g) Ligesom Rescr. 11 Decbr. 1708. Rescr. (h) See Rescr. 25 Sept. 1716 og 12 Febr. 1720 me Note. (i) Nu Magistraten, see. Rescr. 4de April 1781 og 17de. Marti 1784. 250 29 Jan. 2 Febr. 2 Martii. 16 Martii. 16 Martii. 30 Martii.
Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at ingen Slags Kornvare, i Danmf. aulet, eller Meel og Gryn deraf, maae til fremmede Steder eller Fyrstendommene udføres (k). Rescr. (til Amtmændene Sendenfjelds i Norge), ang. at saavel Officererne som Soldaterne til og fra Compagnie: og Bataillons Samlingerne skulle nyde fri Transport eller Skyds til Vands i Sø-Limitterne efter Forordn. af 28 de Febr. 1705. (Saasom fornemmes, at de det ei nyde) (D). Rescr. (til Confeillet i Khavn, og Financernes Deputerede), ang. Ophævelsen af Forbudet paa Kornvares Udførsel, naar Prisen formærkes at falde, og at der er ingen Frygt for Mangel paa det Slags Vare. Rescr. (til Juftitiarius i Overhofretten udi Nors ge), ang, at han af de paa Rettens Sager trykte Catalogis herefter aarligen, og nu strax, et Par Exa emplarier til det Danfte Cancellie skal nedsende (m). Rescr. (til Raadmand Liels Jacobsen i Christiania og Sorenskriver Hans Lauridssen), ang. at Degnes pengene af Jarlsberg-Grevskab endnu herefter som til forn til Tønsberg. Skole skal forblive, og at de sig ei med videre skal befatte, end som for dem bevises at være Christiania Stole virkelig tillagt, (saasom dem den 15de Decbr. 1708 ere givne Befaling om Restancerne til sidstmeldte Skole) (n). Rescr. (til Generallieutenant Hans Ernst Trischler), ang. at det med Sager om Skjeldsord og Slagsmaal imellem Soldaterne selv eller deres Lægdsmænd og Bønderne skal ved seneste Forordning om Landmilitien i Norge (k) See N. 2 Martii og 20 April 1709. (1) See Forordn. 20 Aug. 1784. (m) See Justr. 14 Jan. 1778, S. 22, Schou VII, 222. (n) See Rescr. 28 Junii 1749, V. I. 2. i Norge forblive, (saasom deri udtrykkeligen meldes alt 30 Martif. det, som henhøre under Krigsretten, og hvormed den sig maae befatte. Paa hans Forespørgsel) (o). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 6April. at de Hollandske Skibe ikke maae kræves videre enten i 2ccises eller Vinterlags: Penge end som Kons gens egne Undersaatter betale, hvori magistraten sig efter den derom i den med de forenede Nederlande opret tede Commerce Tractat indførte Punct haver at rette. (Saasom den Hollandske Gesandt har besværet sig over, at af de inden Kjobenhavns Toldbod i Vinterleie liggende Hollandske Koffardie Skibe skal Stadens Accise-Skriver fordre til Havne Venge 6 Skill. af Læsten, som Skipperne formene at være formeget, og at de efter Tractaterne ifte tunne tilkomme at betale videre end Kongens egne undersaatter; og det ved bemeldte Commerce-Tractat er besluttet, at de Hollandske Stibe fulle anfees og tracteres som Kongens egne undersaatters) (p). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 6 April. i Fyen), ang, at Kongen ikke mere kan dispensere. dem fra at befatte sig med de fattiges Doent efter Bes faling af 22de Decbr. 1708 end alle de Andre Stiftbe falingsmænd og Biskoper i det hele Rige, (faasom Enhver for sig har derforuden alle de samme Forretninger som de Ommeldte i Fyen, der, hvilket med Forundring fornemmes, fogte at undslaae sig for Fattigvæsenet, hvilket er af de Ting, som virkeligen under deres Embeders Forretninger, henhore). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. 20 April. at yg samt Bygmeel og Byggryn maae udføres (q). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), det Samme. 23 April. Rescr. (til Admiralitetet), ang. Anstalter til 27 April. at hindre Forprang med Brændeveeds Opkjob af de til Kjøbenhavn kommende Skibe. (o) See Fd. 7 Martii 1749. 4 Gr. (p) See Rescr. 14 Jan. 1732, og Coldfd. 1768, Cap. 27, §. 3. (q) See Rescr. 23 April, og Forbud 26 Aug. 1709. 1 27 April. 27 April, Gr. Det er Kongen forebragt, at Endeel af Indvaa nerne, færdeeles af dem ved den ny Havn i Kjøbenhavn, skal opkjobe store Partier af Brændeveed, naar Skibe der med til Staden femme, og den siden til Forprang udhokre, de Andre af Indbyggerne, som dertil kunde trænge, til mærkelig Betryk og Skade. Til saadan Forprang at hin dre og forekomme, er for godt befundet, At Admiralitetet strap anbefaler ben commanderende, Officeer paa Vagtskibet, som kommer ud at ligge paa Reden for Kjøbenhavn, at han imod alle med Brændes veed didkommende Skiberumme udi de første 3 Uger efter Skibenes første Togt, udsender sin Chalouppe med en Under Officeer, for at indhente al fornøden Unders retning om, hvem Weeden tilhører, om den skal forhand les og sælges, eller Nogen den for fin egen particuliere Nødtørst har ladet komme, uden til Andre igjen at for handle, da samme commanderende Officeer paa fornævnte Vagtskib, efterat han saadan fuldkommen Underretning haver indhentet, det strax til Admiralitetet raporterer; og haver Dette strap derefter Politiemesteren derom Notice at give, som da, efter den til ham allern. aparte udgione Ordre (r), ved hans Betjente haver at advare Stipperne, hvorledes de sig siden dermed skal forholde. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), Motits om Næstforestadende, og Befaling, at han efter den Notits, som Admiralitetet ham giver om dert til Staden kommende Brændeveed, lader ved sine Betjente advare Skipperne, hvorledes de sig siden med deres Brændeveeds Udsalgning skal forholde, saa at der efter paa saadan Maade noie fan blive inquireret og efterseet, at ingen af de udi den ny Havn og andensteds boende bekjendte økere uden til deres egen høie Nodtorft tillades at indkjøbe høiere end 2 a 3 Ravne, som formenes at være nok for dem; men andre af pens Indbyggere, og særdeeles Bryggerne og Bagerne, angaaende (e) See næstfølgende Rescript. angaaende, da saadant Forbud at modereres i Propor 27 April tion efter deres Haandtering og Huusholdnings Stør relse fra 3 til 6 Favne: hvis det sig ellers skulde hende, at Skipperne paa ovensteevne Maade al deres Beed ei skulde kunne afsætte og forhandle inden de første 14 Dages Forløb efter deres Ankomst, da den øvrige Rest at være dem uformeent at bortsælge til hvem de vil, og kan (s). Til hvilken Ende desforinden til Alles Efterretning saavel paa Toldboden som andensteds endog herom placater med forderligste skulle anflaces. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at 27 April. de Personer, som fra de Svenfte Grændser i Norge ville indflytte, sulle efter Rescr. af Iste Decbr. 1708. paa bedste Maader, som skee kan, modtages og accom moderes. (Saasom der er forespurgt, hvorledes med endeel Herdalinger og Jemter, som om Sommeren med de res Fæ, Gods og Formue ville flytte over til det Trondhjemske, skal emgaaes) (t). Rescr. (til Biskopeu i Sjellands Stift), ang. at det med Fd. af 24de Septbr. 1708, om Betlere i Kjø benhavn, dens Publication af prædikestolene i Sta den, som den sidste Articul ommelder, saalænge skal in deholdes, indtil at dette gudelige Verk vorder fat paa faadan en vis Fod, at Forordningen strax funde blive exeqveret. (Saasom det ei endnu er kommen faavidt). Rescr. (til Financernes Deputerede), ang. strap den Anstalt at gjere, at den ene pro Cento, som i forordn. af 24de Sept. 1708, om Betlere i Danmark, er poabuden aarlig at skal gives til de fattiges Caffa af Kongel. Civilbetjente, som Gage af Kongen bekomme, P5 vorder (s) See Rescr. 9 Novbr. 1715, Fd. 25 Aug. eg Plac. 2 October 1741, Fd. 4 Aug. 1742, §. 8, lac. 18 Martii 1761, og Rescr. 17 Martii 1784 Side 732. (t) See Tractat 7 October 1751 (i d. af 1752) 1fte Codicil. 4 Maii, 4 Maii. C 4 Maii. vorder, fra Nytaarsdag sidstafvigt at regne, ved Beta- 8 Junit. 15 Junii. lingens Terminer indeholdt, og qvartaliter til Direc teurerne for de fattige imod deres Qvittering af Zahl kammeret betalt (u). Rescr. (til Magistraten i Horsens), ang. at Berger, skabet skal efterleve den der i Byen hidindtil sædvanlige Prarin med Barfelqvinders Kirkegang efter Loven og Ritualet. (Saasom Sognepræsten og Capellanen flage, at nogle vinder, dem til Skade, have begyndt med at gaae i Sirken efter deres Barnefødsel, foruden at lade sig af Præsterne, som det hidindtil skal have været brugeligt, indlede) (v). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. de 2 Slagbomme paa Dæmningerne uden for Nørre og Øster Port, som i Forbudet om Qvæg og Bæster at gaae paa Græs uden Portene (x), der herved til Forkyndelse følger, er ommeldt, paa Stadens Bekostning med fornøden Rakverk paa begge Sider strax- at lade indrette og indtil videre vedligeholde, een Bom yderst paa enhver af forskrevne 2 Dæmninger; dog saaledes, at Reisende og Andre et derved i deres Wrinder blive hindret, men at det Qvæg og Bæster, som gaaer paa Græs ude paa Felleden, et slipper derigjennem, for at komme der indenfor enten Nat eller Dag at gjøre Skade paa de der ny anlagte Verker: til hvilken Ende Magistraten en Person haver at antage og underholde, som kan lukke Bommene op og ned, og have god Tilsyn med, at Qvæg og Bæster, naar de ere uddrevne paa Felleden, ikke komme der igjennem tilbage, undtagen de Køer, som om aftenen inddrives, og ellers hvab (u) See Rescr. 9 Febr. 1711, 10 April 1745, §. 3, Prom. 17 Martii og R. 4 April 1781. - (v) See Rescr. 22 Novbr. 1754. (x) See Forbud 19 Junii 1709, Rescr. 19 Sept. 1710, Mac. 29 October 1755, 13 Nov. 1776, og 16 Febr. 1780, §. §. 5 og 12, samt 30 April 1781. hvad væg og Bæfter En eller Anden til sin Forns. 15 Junii. denhed Tid efter Tid kunde behøve. (Efterdi benævnte Dæmninger ligge paa Stadens Grund). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoper: 29 Julii. ne i Danmark, Sjellands Stift undtaget), ang. Værelse og Underholdning ved Hospitalerne for Banvittige og i Sinder Forstyrrede (y). Gr. Kongen bar fornummen, at paa de fleste Steder i Danmark ikke skal findes fac beqvemme Værelser, hvori fattige Folk, 'fom af Vanvittighed og Sindsforstyrrelse blive hjemsøgte, kunne indsættes, og vel forvares. Stiftbefalingsm. og Bisk. skal til saadanne fattige Lemmers Indsættelse og Forvaring, i det ringeste ved alle Hoved Hospitaler i Stiftet, stear lade indrette eet eller to Værelser saaledes, at de deraf ci letteligen skal kunne udbryde; og derhos den Anstalt gjøre, at de af Hospitalerne deres fornødne Underholdning og Tilsyn nyde og bekomme. (Saas Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 29 Julii. ang. firar at lade til Veirum Broes Vases Reparation og Vedligeholdelse gjøre al forneden Anstalt, for saavidt Aarhuus Stifts Andeel vedkommer. som nu er fornummet, at Befalingen af 28de Septbr. 1705, saavidt paa den ene Ende af Broen under Halds- Amt ligger, tear skal være blevet efterkommet, men paa den anden side, som ligger under Dronningborg Amt skal Bønderne i Halds-Amt ei været at tilbringe, sig med nogen Reparatien at befatte) (z). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen i 23 Aug. Danmark), ang. Indcasseringen af de Penge, som til Samme af Kongen eller indre gives. Directeurerne maae efter Ansøgning (endskjønt Forordningen og Befa Jinger tilholde dem at indcassere og qvittere for Capitaler, som (y) See Rescr. 13 Novbr. 1716, 25 October 1737 3 Jan. 1738, 22 Junii og 14 Septbr. 1742, 28 Junii 1787, 31 Decbr. 1790, og 11 Novbr. 1791. (z) See Bev. 25 April 1738, og Rescr. 6 April 1770. 23 Aug. som Kongen de Fattige har skjenker) derfor forstaanes, og affignere dem til de Committerebes Indtægt og Uds givt paa hvert Sted, hvilke derfor quittere, samt efter Instruxer med Bogholdernes og forstandernes Regns faber have Indseende, hvilke Regnskaber Direct. siden have at tgjennemsee og decidere (a). 4 October. 4 October. 25 October. 25 October. Rescr. (til Biskopen og Sognepræsterne i Ot tense), hvorved en, ang. Hospitalet og Skolen i Ottense-Kjøbstæd, den 5te Decbr. 1685 gjorte Anoris ning aldeles ophæves og igjenfaldes; derfore de den strap til Cancelliet haver at indsende. (Saasom de have an søgt Confirmation derpaa, den Kongen ikke vil give) (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biopen over Fyens Stift), Notits derom, og at de altsaa begge sig Hospitalet i Kjebstæden Ots tense saaledes bør antage, som det deres Embeder og Functioner efter Lovens og deres. Instructioner fan tile komme, og det i de andre Stifter overalt i Danmf. Eeer. Rescr. (til de 3 Sognepræster i Ottense), ang. at med Ottense Hospitals Inspection herefter skal forholdes paa samme Maade, som Praris var, forend den Kongel. Anordning af 5te Dec. 1685 udgif. (Vaa deres Forespørgsel, siden denne Anordning er ophævet) (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aars huus), ang. over den sædvanlige Prarin med Barsel: Foners Kirkegang, efter forrige Befaling, alvorligen at holde. (Saasom de 2 Sognepræster have andraget, at En og Anden holdt Kirkegang uden Indledelse ved Præsten, tvertime.d gammel Bedtægt, Loven, Kirke-Ritualen, og Ordre af 18de Jan. 1687) (d). Rescr. (a) See Rescr. 17 Martii 1784, og Forordn. 9 Martii 1792. (b) Sec 2 næstfølgende Rescripter af 4 og 25de.' (c) See Rescr. 4 October 1709, 5 Jan. og 14 Nov. 1711 med Noter. (d) See Rescr. 22 Novbr. 1754. Rescr. (til Amtmændene over Kjøbenhavns, Fribes 7 Nov. riksborg, og Kronborg Amter, samt Kjobenhavns Ma. giftrat), ang. at ved Strandfiden, særdeles hvor Fiskere boe, og have deres Baade liggende, skal ved Bønders ne, indtil videre Ordre, holdes god Vagt med faadan. nsie Tilsyn, at ingen Baade eller ander Sartoi verder imidlertid enten ved Nat eller Dag tilladt herfra Lan det til Skaane at drage. Rescr. (ril Tolddirecteuren, i Øresund), ang. at te 19 Novbr. Sliberumme og deres indehavende Ladning, som tile here Kongen af Sverriges Underdonere, der ere bo. siddende i de Provincer, som ere liggende under Tydsk land og bemeldte Sverriges Krone tilhørende, mane passere igjennem Øresund, naar de Tolden ligesom an dre Fremmede erlange og betale. (Waa hans Spørgs maal, hvorledes han sia skal forholde ined de passerende Stibe, som tilbere Svenske Undersaatter) (e). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. 26 Nov. at Pudder af Meel ei maae forfærdiges, sæl ges eller bruges (f). Gr. Politie og Commerce Collegium har erindret, at en stor Deel Hvede til Haarpudder bliver malet. Saasom Kongen ingenlunde vil, at noget Slags Meel til Saadant maae misbruges, Stal Politiemesteren ikke alene lade sig være angelegen, Saadant at udforske, men endog, sanfremt han noget Saadant fulde finde og overkomme, da sligt Pudder, som af Meel er bereed, strax confisqverer, de Fate tige i Conventhuset og Politie Cassen til lige Deling. Saa haver han og strax at lade advare Kræmmerne, som dermed handle, at de ei Pudder af Meel falholde, som og Paruqvemagerne, at de inter Pudder af Meel bruge, (e) Bentelig bortfaldet ved Tractat af 3die Julii 1720 lovet af Hr. Assessor Schou. (t) Consumpt. Fd. 15 October 1778, Cap. Sy §. 25, 26 Nov. bruge, under forbemeldte Straf. Derforuden haver han herom til Alles Efterretning Placater pad alle publis qve Steder at lade opslaae. 7 Decbr.. 14 Decbr. 14 Decbr. Resolution, ang. at Forpagteren af Families, og Solkeskatten retter sig med dens Oppebørsel efter, Con. sumptions Forordningen, og efter hans Forpagtningsbrev nyder han den med samme Ret, som Kongen den ved Amtsforvalterne lod oppeVærge (g). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), hvorved stikkes Ligninger, hvorledes Ryttere eller Dragoner saavel Sonden som Nordenfjelts i Norge, af de derudi Specificerede, strax skulle udredes og forskaffes, det han stal anstalte. Confirmation paa Bragenes my Kirkes Kir festoel, og Zart, hvad Kirken og Skolen for Liig skal nyde (h). 1710. 18 Jan. 18 Jan. Sefer: (til Geheime Raad Caspar Scheller, Etats, raad Povel Vinding, og Justitsraad Niels Slange), ang. alene at fortsætte og fuldbyrde den dem med Flere ved Rescr. af 15 de Octbr. 1701 anbefalede Commission, anl. Forordningerne om Politien og Justitien (i). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Leilændingen, som har Livsfæste, først skal tilbydes Gaarden, naar Jorddrotten den vil sælge. Gr. Rund Torstensen af Durdals Præstegjeld bar an draget, at hans Fader af Wilds og Ødefield-Mark skal bave opryddet den Gaard Hekkekind, som derefter er bleven Fyldsat for 2 Huder, hvilke Christjan Kledebo paa Vigersund, ham (g) Anhang af Rescripter 1779; see Fd. 24 Dec. 1760, (h) See Rescr. 28 Junii 1740, P. I. i Slutningen. (i) See Rescr. 17 Julii 1711. ham til Fortrængsel, uden nogen Tilbydelse efter Loven, og uden hans Forevidende, til en Bonde i Næs - Præste gjeld, Bjørn Frøsager, skal have solgt. Efterdi R. T. og hans Forfædre denne Gaard i langsommelig tid har besiddet, den og af dem skal være opryddet, Saa bor B. S. fine til C. R. betalte Penge igjen af R. T. imod Pladsens Afstaaelse at annamme og imode tage, samt R. T. med lovlig Transport og Skjøde fors synes. Og, som af en og anden indkomne Klage maale &c. (k). 18 Jan. Confirmation paa Kolding Kiebstæds Pri: 18 Jan. vilegier (1). Rescr. (til Directeurerne over de Fattiges Ve: 21 Jan. sen i Danmark, og Notits til Hofprædikanten, for det Slotspræsterne at tilfjendegive), ang. Tavlepengene i Slotskirken og paa Gemakkerne (m). Gr. Efterdi alle Fattiges Almiffer efter seneste om Bet lere udgangne Forordning skal paa Conventhuset indcasseres, og der uddeles, saa vorder, udinden Rescr. af rode Febr. 1705, nu bevilget og anordnet, At alle de Tavlepenge, som falde i Slotskirken, skal i de 3 dertil forordnede Blokke lægges, men alt hvis som paa Gemakkerne i Kjøbenhavn eller uden for gives, skal af Dem, som samme Collecter samle, til Kongens Confeffionarius og 30fprædikant leveres, som det igjen qvartaliter til Inspecteuren over Convent huset haver at lade levere, og sig derfor af ham qvittere. Rescr. (til det Theologiske Facultet), ang. Eras 21 Jan. men Theologicum, at ei flere end 8 Personer efter Forordn. af 1ste Aug. 1707 dertil maae ftades, men at den maae holdes hver 14de Dag, i Fald Tallet ei kan fors faae (k) I det Øvrige ligelydende med Forordn. 18 Junii 1723; see Fd. 25 Febr. 1733 og 18 October 1780. (1) Ligesom Confirm. 6te Febr. 1703. (m) See Rescr. 2 Jan. 1711 og 17 October 1712 meb begge Anmærkninger. 21-Jan. slaae til Studenternes Mængde een Gang om Maaneden. (Saasom endeel Studiosi. Have anholdt, at Flere dertil maatte antages) (1). 28 Jan. 28 Jan. 28 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Lollands. Stift), ang. at hvis de, som til Landstinget have Sager, efter Vilkaar og gode Billie vil give til Raadhusets Reparation og Vedligeholdelse i Maribo, hvori Lands. tingsretten og Landmilitie:Sessionerne holdes, maae ved Landstingsskriveren oppebæres, og skal efter Stifte befalingsmandens Ordre anvendes, same bam derfor Megnskab gjøres (9). Bevilgn. at paa Maribo. Byes Torvet Qvægmarked paa Sofrens Dag den 23 de Det. herefter aarligen maae holdes (P). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang, at Bakkelandet skal høre til Strinde-Fogs derie og Lade. Kirke. Gr. Opsidderne og Indvaanerne paa Bakfelandet have foot, at maatte fege Kirkerne i Trondhjem, og staae under samme Byes Ret og Øvrighed. Det forbliver ved Vice-Statholderens den ote Decbr, 1708 givne Resolution, saa at Bakkelands Beboere og Indvaanere samt Avlsgaardene skal staae under Strin de Fogderies Landret, og i alle kirkelige Ministeria Tier ved Børnedaab, Brylluper og Begravelsernes Uds færd, foge Lade Kirke som deres Sognefirke; dog skal det ikke være dem formeent, besynderlig naar ondt Veirligt paafalder, at gane og høre Kirke Tjenesten om Søndagen og andre Prædikedage i Trondhjems Byes Kirker (n) See Rescr. 1 Nov. 1781, og Sund. 7 Maii 1788, . IV, §. 2. (o) See Rescr. 12 Febr. 1735. (p) See Rescr. 18 Decbr. 1739, og 14 April 1747. B. II., Side 58. 28 Jan. Rieker (q): men, fulde Nogen af Trondhjem Bye, formedelst seneste ulykkelige Ildebrand, have begivet sig til Bakkeland, medens de deres Pladse i Byen bebygge, da bliver det, der falder i nogen af disse 3 benævnte Tilfælde, uden Prætension af Strinde: Kalds Præst, at de søge Kirke Tjenester i Byen af deres Sognepræster. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Birketinget for Zibe Byes Indbyggere skal bers efter som tilforn der-i Byen boldes. (Saasom de frygtede, at Herredsfogden i Hornum og Fleskum Herreder, som nu er bleven Birkedommer, vilde drage dem til Her redstinget) (r). I Febr. Rescr. (til Magifiraten, og til Ingvarterings.Com 10 Febr. missionen i Kjøbenhavn), hvorved Inqvarteringen i Kjøbenhavn og Christjanshavn sættes paa en vis Fod, memlig paa 6000 Portioner, dog at det, som fra deres Betaling overskyder (saasom endeel fritagne Gaarde bør svare, naar deres Friheds- Nar ere udløbne), bliver anvendt til Stadens, almindelige Nytte, saasom enten til et Huses Indrettelse til Hittebørn eller andet saa dant Brug, samt af Magistraten paa Raadstuen inde cafferes og conserveres, indtil Kongen Bruget beftemmer; og at det bør forhøies, naar der herefter kommer flere Tropper ind i Staden, hvor tilforn har ligget flere end (a) Sognepræsterne og Capellanerne, faint endeel af Bakkelandets Indbyggere begjerte siden, at Baffe- Tandet enten maatte herefter, som af Alders Tid, under Trondhjem Byes Ret samt Kirke Tjenester fremdeles sortere, eller og dem tillades, deres dertil formenende Rettighed ved Lands Lov og Ret at udføre; og de bleve ved Rescr. til Stiftamtm. af 30te Maii 1710 tilladte, deres Ret, saafremt de trofte sig ved at føre Proces derom, i saa Maade at paatale, hvori Rescr. af 28de Jan. f. A. dem ei skal være hinderlig. (1) See Priv. 19 Decbr. 1727 og 19 Febr. 1734. III. Deel. Q 10 Febr. end 6000 Mand. (Vaa det enhver af Indbyggerne kan vide, hvad han ber svare og betale, og derimod i Overskudet finde nogen Soulagement) (s). I Martii. 4 Martil 18 Martii. 22 Martit. (Kgl. Resol. 18 Martii.) 15 April. Rescr. (til Amtmanden paa Boringholm), ang. Brændeviinsbrænden: stricte at holde over Forordningen, hrad Landet angaaer, men at hans For flag, at det i Rjøbstæderne alene visse Borgere skulde være tilladt, ikke fan følges. (Saasom af hans Memorial blandt Andet fornemmes, at paa Boringholm saavel hos Borgerskabet som hos Benderne skal findes Brænde viinspander, hvori dagligen brændes en stor vantitet af Brændevin; og at befrygtes, at det, i Fald ei blev afskaffet, vilde aarfage dyr Tid paa Korn Barene) (t). Instrux for de Tilforordnede i goieste Ret (u). Rescr. (til hver af Stiftbefalings: og Amtmændene i Danmark), ang. naar nogen Gjennemmarch steer, altid selv at være tilstæde, hvor hans Amter begynde, og at medtage, samt følge Tropperne, til det andet Ame naaes, samt imidlertid at filsee, at ingen Dis. Orden foregaaer, men dermed givne Marchroutter i alle Maas der vorde efterlevede (v). Rentef. Skriv. (til de Samme), ang. at Amts og Told: Betjentene med deres Solk, som de til Kons gelig Tjeneste have fornøden, maae for forsamling og Exercitie være forffaanede, dog at dem ordineres, sig med fornødne Gevær at forsyne, og holde sig parat, naar paafræves. (Paa deres Ansøgninger, om Frihed for Exercice efter Fd. cm Landværn af 7de Novbr. 1709). Rescript (til Amtmandene, Stiftbefalingsmændene tillige for Kjøbstæderne, og Biskoperne, for at læses af Prædikes (s) Formodentlig bortfaldet ved Rescr. af 30 Nov. 1764; cfr. R. 12 October 1742. (t) See Forordn. 2 Aug. 1786, samt Prom. 28 Octob. 1786 og 5 Jan. 1788. (u) See Instr. 7 Dec. 1771, lovet af Hr. Assessor Schou. (v) Anhang af Rescripter 1779; see Rescr. 13 Juni 1771 bortfaldne ved Forordn. 15 April 1713, §. 3. Prædikestolene, alle i Danmark), ang. at Forordn. om 15 April. Passer og Skudsmaal af 19de Febr. 1701 paa nyy (tal forkyndes, og Enhver derved tilholdes, sig den 11te Art. i Landmilitie Fd. af 22de Febr. 1701 at lade være efter. vetlig; faa og at Angen, enten de ere enrollerede, eller tjene paa Landet, og ere faldne til at lade sig enrollere, undviger, eller forstikker sig fra det Sted, hvor de i saa Maader Henbore; og de, som herimod kunde have handlet, ftror at forfeie sig til Stedet igjen. (Saasem ugierne fornemmes, at adskillige af Almuen paa Landet vige fra deres hjem, og søge, sig andensteds hen at forstikke), (x). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. Arendals 19 April. Frihed for By og Jngparterings-Skat m. m. til Chri stiansand, saalænge denne Rtig varer (y). Gr. Magistraten i Christianiaud fupplicerer, ang. Ordres, foni forrige Vice-Statholder J. Pibe paa Kongel Behag haver udgiven, den ifte at Arendals Borgere maatte hos sig indtil videre upaafordret indeholde den By- og Ingvarterings Skar, som de hidindtil ere ansatte for til Chris ftiansands By at erlægge, saasom de ikke alene have paa taget sig paa deres egen Bekostning at bygge 3. Galleier til Kongel. Tieneste og Landers Forsvar, samt at indrette et Defenfions Verk der ved Arendal for et fjendtligt Overs fald, men endog derforuden erbudet sig til Kongens Tieneste at contribuere hvad de kan afstedkomme; den zden at samme Arendaler burde være frie og forffaanede for at udrede Part af de Skjærbaade, som Christianfand er pg Skip anbefalet at forßaffe, og at de unge 119, saa pere, som ere tiffagte at holde Vagt og og at betale Contributioner i Christianiand, sed deres Sted maatte forklive; og den 3die at de procento-pg Canalpenge, som Borgerne i Arendal have indleveret til Tolderen, skulle fremdeles blive hos ham in feqveftro indtil videre. Efterdi de Arendaler have frem for andre Stæder i Norge ladet fee for Nidkjerhed for Kongelig Tieneste, saa, paa det de desbedre dertil maae blive animeret, Lader Kongen det forblive ad interim, saalænge denne Brig varer, ved bemeldte Vice Statholders udgivne Ordres, Q2 (x) See Plac. 26 Maii 1779 09 Fd. 20 Junii 1788, samt Prom. 2 April 1791, (y) See Rescr. 7 Maji 1723. 19 April. Ordres, hvilke dog skal forstaaes aleneste om hvis de Arendaler bør at udgive til Christjansand efter Privis legierne for indeværende Aar og tilkommende Tid; men hvis de Arendaler for de forbigangne Aaringer, og efter Dom, naar den imellem begge Byerne nu værende Proces kommer til Endskab, kunde blive skyldig at svare til Christjansand, bør de billigen at betale, saasom det er deraf, at Kirken og Skolen, saavelsom Disses Betjente, have deres Løn og Underholdning. 19 April. 19 April. 26 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. at maintinere Byfoged Sønderborg i Arndal ved fin Rettighed efter den af forrige Stiftamtmand deels d. 27de Novbr. 1695 mellem ham og By- og Raadstu samt Skifte Skriver og Auctions: Directeur Peders sen i Christiansand given Sigelse, at Stifter og Auction ner i Arndal efter Loven bemeldte Byfoged vedkom, samt deels derefter forfattede Skifte og Auctions: Pros tecoller givne Approbation; saavelsom at forbyde bemeldte Pedersen og alle Andre ham derudi nogen Indpas at gjøre (2). Bevilgn. at der i Kjøbstæden Medelfart here efter aarligen den 26de Octbr. (a)-et Qvægmar ked, og i Fasten hver Loverdag et Qvægs dg Heste- Toro maae holdes (b). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. Forbud paa Handel med de Svenske ved Grændserne (c). Gr. (z) See Rescr. 7 Maii 1723, 2 April 1762 og 2 Martii 1770. (a) Forandret ved R. 23 Julii 1784. (b) See R. 14 April 1747, i Noten Side 52. (c) Mueligt, dette er fiden ophævet, eller bortfaldet; cfr. Tractat 7 Octbr. 1751 (i Fd, 1752), og Priv. 26 Sept. 1749. Gr. Slotsloven har berettet, at, ibvorvel den til en 26 April. utilladelig Handels Ophævelse og Afffaffelse med Tobak, Salt og andre Vare, som endeel af underfaatterne ved Grandierne have underkaaet sig at tilføre de Svenske Indbyggere, har ladet Saadant overalt ved Grændserne forbyde, under høieste Straf for dem, som derudi maatte betrædes, kal der dog findes endeel ved Grændserne boende, som, samme Forbud uagtet, saadan Handel og Correspondence endnu vedligeholde. Slotsloven skal lade saadan dens Anstalt, i Form af en Forordning forfatter, til alle og enhver Kongelig Undersaats Efterretning i Norge paa beherige Steder publicere og forkynde. Confirmation paa Ribe Kiobstæds Priviles 11 Juli. gier (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 11 Julii. i Trondhjem), ang. at, naar Noget paa Kir fernes i Byen og Stiftet, 'Skolens, 5ospitalets eller de fattiges Wegne skal indtales, have de Kon gen Beskaffenheden at referere, hvorefter da Resolution skal vorde meddeelt. (Saasom de have ansogt Beneficium paupertatis, naar noget paa bemeldte Stiftelsers Wegne, efter den i Trondhjem holdne Commission, ved Proces og Execution hos Vedkommende skal indtales) (e). Rescr. (cil, Biskopen i Trondhjem, D. Krogh), 28 Julii. ang. at Capitulets Zotariat med dets tillagte Ind komme maae være Lectoratet tillagt, og begge Bestil linger af Biskopen under Eet betjenes med lige Vilkaar til Skolens Gavn og Bedste, som i Rescr. af 3die Jan. 1709 er meldet om Lectoratet. (Saasom Domkirkens Sognepræst Bonfach anholdte om Notariatet, hvilket han har forrettet siden Lector Hofs Ded, som har tilligemed vast Capitel Notarius). Rescr. (til Samme), ang. at Rector Schola 29 Aug. i Trondhjem bør have Præcedentsen for Ca- 23 pellanerne (d) Ligesom Confirm. af 6te Febr. 1703 for Ottense. (e) See Fd. 27 Novbr. 1775, s. 25. Rescr. 17 Aug. 1731 og 30 Julii 1770, S. 3, samt 22 Dec. 1758. 29 Aug. pellanerne, ligesom det er Pratis overalt. (Saasom der, efter Rectors Andragende, altid bar været en Competence imellem bam og dem derom) (f). 19 Septbr. Rescr. (til Præsidenten i Kjobenhavn), ang. at han Svende af de aandværker, der et have militiens Arbeide under Hænder, Passer til deres Reiser heraf Riget mane viedtele, (Paa hans Erklæring over en Anfogning om Waffer for 3 Tydske Tommersvende, som agte af Riget at udreise) (g). 19 Sept. Rescript, ang. at ingen Heste eller andet Fæ, hvad Navn det og har, af Commandanterne paa de Kongelige Sæftninger maae tilstedes paa Ver. Ferne eller Contrescarperne at græsses; men han alene maae bjerge Graffet til 36, og sig deraf betjene. (Saasom det erfares, at paa Bolde, udenværker og Con trescarper var, som for meldt, græsset; og Saadant ei alene strider mod al Krigsbrug, men Berfene og Bryst bærene nedtrades, og Kongen ei liden Skade derved til feies) (h). 14 Nov, Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. hvorledes Reisende, som til Kjobenhavn og Christjanshavn ankomme, fulle for ham, samt vibere for præsidenten og Commandanten ommeldes, og observeres. Gr: Saasom Kongen til desmere Præcaution for begge Stæder imod den farlige smitsomme Sygdom, som i Sverrig og paa adkillige andre Steder graferer, eragter heitkorneden at vide alletider, hvo de ere, som der kunde ankomme saa befales, At Politiemesteren strax gjør den Anstalt c......(i) hvilken Underretning og Forklaring in duplo skal gives paa (f) See Fd. 11 Maii 1775, S. 13. (g) Bar i Krigens Eid; desuden see Rescr. 27 Novbr. 1776, 6 Febr. og 10 Julii 1789 samt 11 Martit 1791. (h) Af Rothes Rescripter I. 718; cfr. d. 15 Junii 1709, Blac. 29. Octobr. 1755, 13 Novbr. 1776, og 16 Febr. 178, §. §. 5, 12. (i) Hertil ligesom Rescr. 2 Aug. 1712, paa de Sedle, som Politiemesteren til den Ende haver 14 Nov. at lade indrette, trykke, og i husene levere; og skal Vertene tilholdes, strax og ufortøvet det' ene Eremplat af bemeldte Forklaring Politiemesteren at tilstille, og det Andet til præsidenten at levere (k), hvilken Rapport Politiemesteren derefter daglig haver Commandan ten at ...... (1). Rescr. (til Præfidenten i Kjebenhavn), det 14 Nov. Samme, for saavidt ham vedkommer, og at communicere dagligen Commandanten den bekomne Rapport. Rescr. (til Biskoperne), ang. at Præsterne, naar 9 Decbr. de blive anmodede om Et eller Andet, smitsom Syg dom, concernerende, da Sligt firar bør efterkomme; faa og ang. Sundheds Sedles Udgivelse. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang, at Rals: 19 Decbro lund og Fros Herreder i Haderslebhuus Amt, som have været under een Provst, ere annecterede (m). Rentef. friv. (til Stiftbefalings: og Amtmandene), 27 Decbr. ang. at Byg af Kjøbstædernes Borgere og Indvaanere (gl. Resol. 22 Decbr.), maae mod Toldens Betaling udføres, der ellers i Fd. af 26 Aug. og 23de Septbr. 1709 er forbudet (n). (k) See næstfølgende Rescript. (1) I det Øvrige ligesom benævnte Rescr. af 2 Aug. 1712; tgjentaget ved Rescr. 9 April 1723, see og det derved Anmærkede. (m) Jgjentaget ved Rescr. 9de Jan. 1711, siden de ik fun bestaae af 7 Pastorater, og hidindtil have været annecterede. (n) See Forordn. 19 Septbr. 1711. 24 Rescr. Neser. (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i 2 Jan. Danmark), ang. at Taulepengene af de 2 sidste 2 Jan. 5 Jan. Tauler i Slotskirken skal fremdeles til den almindelige Fattiges Caffe være henlag, og de i 2 af Doctor Lyt Fens oprettede Skoler værende fattige Bern herefter t Deres Christendom undervises, de Tydske i den ved den Tydske Kirke indrettede Fattiges Skole, og de Dan ste hver i det Sogns Kirkes fattiges Skole, som de sia opholde udi. (Saasom Direct. den ste Septbr. sidst feden vare befalede at convenere med Lytkens om forskresne Saulepenge, som han skal have eppebaaret, naar han præ- Sikede, og deraf holdet 2 Studentere, een Dansk, og cen Ende, til at undervise endeel fattige Børn i deres Chri- Bendom, indtil in Febr. næst tilforn, da bemeldte Taulevenge skal være henlagt til den almindelige Fattiges Cafe; og han af den Aarfac bar begjert, at enten disse Tauke penge maatte ham fremdeles til de af ham indrettede 2 Skole 6 Vedligeholdelse forundes, eller og at samme Sto ler paa Silkehuset maatte indrettes og holdes; men Direct., hvad disse Skoler i sig selv angader, ader, eragte det baade uforn dent og for kostbart i disse besværlige Tider, for nogle faae Borns Information, af de Fattiges Caffa aarligen at betale 114 Rdr. til 2 Skoleniestere, foruden fri Huusværelse og den dem efter 2 Aars Information lovede Promotion, helft siden nu fast ved alle Kirkerne i havn ere indrettede Danke og Tydske Skoler, hvori fattige Born for intet undervises i deres Gudsfrygt, og derom hver Sondag i Kirkerne offentlig examineres) (o). Rescr. (til General en Chef i Norge), hvor ved den af ham, til at forekomme og faae afskaffet de Intriguer og utilbørlige Eractioner, som ved udfrivningen og Completteringen af Legdene i Riget tilgaaer, Kongens Krigsmagt til Svækkelse og Afgang, saavelsom Almuen til Stade og Fordero, gjorte Anstalt approberes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at lade alvorligen holde over Forordn. af 19 Febr. 1701 (o) Sce Rescr. 17 Martii 1784 og Forordn. 9 Marti 1792. 1701 og 24 Sept. 1708, Betlere og deres Overførsel ved Færgestederne angaaende, faa at de vorde efterlevede. (Saasom Fyen skal være opfyldt med Betlere, baade af Landets og Kjobßiædernes, som lobe omkring og betle, foruden at af saadanne Betlere ere Adskillige fra ind- og udlændiske Steder, hvilke ved Færgeftederne blive overforte, tvertimed Fd. 19de Febr. 1701 om Passer, som alt foraarsager, at Fd. 24 Septbr. 1708 paa mange Steder endnu ikke skal være fuldkommen sat i Stand) (p). Rescr. (til Samme), ang. at rette sig efter Forordn. af 24 Sept. 1708, Art. 11. i Henseende til Ottense: Hospitals og Stoles Regnskaber. (Vaa hans Fore spørgsel, om de, efter at Decision paa dem faldne ere, til Directeurerne over de Fattiges Basen i Danmark deres videre Approbation skat indsendes, eller at dermed ved den i Ottense faldne Decision skal forblive) (q). Rescript, ang. at Benderne ikke for smaa Forfeelfer maae tiltales af den, som har Sigt: og Sage Sald, uden Amtmandens Forevidende (r). £5 Kongl. (p) See Forordn. 18 Decbr. 1715, 23 Febr. 1725 og 16 October 1731; Rescr. 7 Septbr. 1715, 8 Febr. 3732, 25 Julii og 26 Aug. samt 16 Decbr. 1735r 14 Septbr. 1736, og 9 Dctober 1744 med Note; endelig Forordn. 18 Martii 1778. Under 13de Martii 1711 bleve alle 3 Amtmænd i Fyen befalede, stray at cyaminere alle i Amterne sig befinderde Betlere, og lade enhver der i Landet hjemme horende forfeie sig til sit Sogn efter Forordningen, men de, som til Landet ere komne over Færgeftedev ne, at lade igien fere bort paa de Færgemænds eller Skipperes Bekostning, som dem i Landet have indfort. (q) See Rescr. 14 Nov. 1711, Forordn. 23 Febr. 1748+ og 11 Maii 1775, §. 71, samt Prom. 23 Ap. 1791; cfr. Forordn. 16 Nov. 1771, hvorved de benævnte Directeurer afgit. (r) Af Rothes Rescr. I. 204 og Lybeckers Udtog II. 407, inen findes ikke hverken i Cancelliet eller Rentekamret, desuden bortfaldet ved Ed. 6 Dec. 17437 5. 23. 5 Jan, 5 Jan. 8 Jan. 9 Jan. 12 Jan, 12 Jan. 16 Jan.
Kongl. Resol., ang. at det, naar nogen Silkekræm mer erholder Moratorium, skal deri altid observeres, at han ikke maae befries for hvis Rrav Silkevæverne hos ham kunde have (s). Rescr. (til Hr. Ulrik Christian Gyldenlev. og til Garnisonskirkens Patron i Kjøbenhavn), ang. at Garnisons Kirken maae bruge sin indrettede og anholdte Liigvogn til de Liig, som der til Kirken. blive begravne, og holmens Kirke, som den 30 Maii 1710 er givet det Privilegium paa Land Eraten, og til den Ende allerede gjort sin Indrettelse, beholde Liigs Bortførsel til de andre Birker i Kjøbenhavn, saalenge. indtil de 5 ar ere erspirerede. (For at ophæve den imellem begge Kirkerne om deres Liigvogne værende tvistige Sag, og paa det de derved desbedre kunne bestaae) (t). Rescr. (til General Auditeuren ved Land Etaten), ang. at ingen Tortur herefter paa nogen Delinqvent stal appliceres, med mindre den, naar Beskaffenheden der udfordrer, dertil ved en ordentlig eedfooren Krigsret i Forveien er demt, og Dommen af Kongen bekræftet. (Saasom det er erfaret, at Justitien paa adskillige Steder ikke billigen er haandhævet, i det man, endog ved ganske ringe Forseelser, bruger militai risk Tortur, den saa faldte Polike But, der skrider imod Lovens 1ste Cap. 20de Art. samt al Ret, som ikke tilfæder Saadant uden in Capitalibus, i Betragtning af at en saa dan Tortur ofte er haardere end Legems Straf, ei at tale om at en Soldat, som har udfaaet samme, og endda uskyldig befindes, vorder fin re og Sundhed berøvet, og altsaa til Kongelig Tjeneste gjort uduelig) (u). Rescr. (til Generalcommissariatet), ang. at dets Hovedbøger herefter præcise med Aarets logang (s) See Forordn. 21 Dec. 1728, S. 3, og Rescr. 7 Dec. 1731 med Note. (e) See Bevilgn. 14 October 1724 med Note. (u) Af Rothes Rescripter I. 148; fee Rescr. 5 Dec. 1735 og Forordn. 30 Decbr. 1771, §. 10. Udgang skulle sluttes, og for Aar 1710 være indrettede saaledes, at de ubetalte Restancer fra 1709 deri maae findes transporterede, saa eg separatim forklarede, naar og hvor nær de ere blevne afbetalte. Thi skal Boghol deren og Mynsterskriverne tilkjendegives Saadant, og tilholdes, Bogerne allerforderligst at forfærdige, samt til Justitsraad og Cofferer Genrik Olsen at overlevere, for at annecteres det General Regnskab, som han til Kongen aflægger; til hvilken Ende de skal holde sig efters retlig, hvis han dem dicterer, ang. bemeldte Hovedbø gers Bearbeidelse samt Restancernes Transporteringss Maade, ag ellers i forefaldende Dubiis, (Paa det Kongen om Bogernes accurate og rigtige Beregning tan holde sig forsikret) (v). 1711-3 16 jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 16 Jan. ang. Strax den Anstalt at gjøre, at Færgelsbet fra Rallundborg Siden tilbørligen vorder forsynet. (Saasom Byfoged Christensen i Kallundborg, som i lang Tid har holdet det fra denne Side ved lige efter Resol. af 2den Decbr. 1704/'er faavet som hans Hustru ved Deden afgangue, hvis Arvinger ere ei i den Stand, at de dertil dygtige Smakker fan forffaffe; og 15 Borgere sammesteds bave anholdt, at Færgelobet, fra Kallundborg-Siden at forsyne, dem maatte forundes, med Vilkaar, at feile til Cassa med dem i Aarhuus) (x). Rescr. (til Financernes Deputerede), ang. at til de Fattiges Caffa rigtigen skal betales ikke alene hvis af den ene Procent, som dertil af Civile Betjentes Gager efter Befal. af 4de Maii 1709 quar taliter al betales, til Nytaarsdag sidst forleden resterer, va hvad deraf siden falder, men endog hvis af Grevfkas bet Lovenholms Revenuer, (hvoraf 10000 Rdlr. ere destinerede til samme Brug, medens det har været ses qvestreret) er indcafferet videre end de leverede 2000 Rd., med (v) See Anordn. 2 Martii 1725. (x) See Brev 28 Martii 1732, Rescr. 14 April 1747, A. IV. 2, E. IV. 11 Febr. 1773 og 15 Julij 1791. 9 Febr. 9 Febr. med m. om Betaling af 2866 Rdlr. fra Regimenterne for dertil fra Børnehuset leverede Munderings Klæde og Bav. (Saasom Directeurerne over de Fattiges Bæfen i Danmark have flageligen andraget, at dem fattes Midler til de Fattiges underholdning i Kiøbenhavn, og at det i Endeel tal foraariages deraf, at de nu ei længe have skeet det Ringeste af bemeldte Procent, og fun 2000 Rdlr. fra Lovenholm, tc.) (y). 13 Martii, 16 Martii. 27 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. Moderation i Kirkernes Land gjelde, hvor Herligheds Eierne Jntet eller Lidet nyde. Gr. Ved sidste Kirke Regnskabs Forber fra 1ste Maii 1709 pa til samme Aarsdag 1710 udi Viborg Stift skal være funden paa Landgjelden af det Jordegods, som en eller anden Kirke er tilhørende, formedelft Misvert paa Rugen i Aaret 1709, endeel Restance, som ikke har været af de forarmede Bender at erlange. Paa Kirkernes Begne, hvor dem Herligheden tilligemed Skylden i sgadant or degods er tilberende, have Stiftbetal og Biskopen Afgive ten maattet eftergive, for Godset nogenledes at conservere; men ved det Jordegodses Landgjelde, hvortil en og anden Proprietarius kan have herligheden, og Kirkerne Skylden, understode de sig ikke nogen Moderation uden Kong!. Tilladelse at gjøre, formedelt Befal. af 12 Martii 1695. Landgjeldens Eftergivelse hos de Proprietarier, som selv Jntet have, mane paa Kirkernes Vegne allernaa digst være tilladt, men med dem, som nogenledes kunne berale, bør der accorderes for noget Maadeligt, paa det Kirkerne dog kunne nyde Noget. Rescr. (til Hosmarskalken), ang. at, naar Rammerherrer, som ei ere Grever, komme til Taffele i Kongens of, al de efter Ridderne af Dannebroge, efter deres Charges Anciennitet, fettes, og Plads anvises. Rescr. (til Politiemesteren i Kjebenhavn), ang.. at Stadsmusicant Bechsted i Kjobenhavn alene skal betjene Borgerskabet til Brylluper, hvor Bru ten er af Borgerskabet, og Bryllupet staaer i Borges (y) Cfr. Forordn. 9 Martii 1792. rens rens Huus; men at Hof: og Militair Etaten, samt 27 Martii. Universitetet kan til deres Brylluper og Vertftaber late sig betjene af hvem de ville: endelig at Polities mesteren derover al bolbe. (il at ophæve den Stri dighed, som falder imellem Bechsted og Garnisonen i Kjøbenhavn over den Indpas, som han beklager sig af dem at tilfeies, i det at de med deres Instrumenter gjøre Opvartning til Brylluper og Bertskaber, som han formenersig at tilkomme) (z). Renter. Skrivelse, ang. at Sorenskriverne 28 Martik sfulle ei alene Tid efter anden give Fogderne til: fjende, hvor Forelovs: Penges Betaling kan være at iagttage, men endog ved Aarets Udgang meddele Fogs derne en Artest, hvor mange i det forbigangne Aar have været at beregne, hvilken skal følge Fogdens Regn ftab (a). Rescr. (til Kjøbstædernes Magistrater i begge Riger), 18 April. ang. at ved den Frihed, som i Forordn. af 6te April 1711, §. 12 er given Commisfarere og deres Redeve for Told &c., forstaaes alene udredning af Victualier og Eqvipage; og at ved den med Dommerne tilladte Accord, som paa Raadhuset skal fee, eedeligen i Told betjentenes Overværelse skal attesteres, at Barene virfeligen fra Sjenden ere tagne, og, saafremt siden an derledes skulde befindes, og Underslæb være begangen, da Skib og Gods at være tabt og forbrudt. Rescr. (til Magistraterne), ang. at ingen Roffar. I Mail. die Skipper eller Kjøbmand maae Nogen af de til Kongel. Sø Tjeneste entollerede Matroser antage til at fare med deres Skiberumme eller Fartøier, under 10 Rdlrs. Straf for hver Karl, medmindre de dertil af Districtets (z) See Forordn. 10 Martii 1725, Cap. 2, §. 11, og 1 Febr. 1770, §. 9, samt Rescr. 27 October 1747 0g 30 Aug. 1780. (a) Af Lybeckers Udtog, III. 120; cfr. Rescr. 22 Julii 1768. 1 Maii. Districtets Officerer eller Admiralitetet Tilladelse have (b). 2 Maii. 4 Maii. 15 Mail Rentet. Skriv. (til Magistraterne), bet Samme. (Saasom benævnte Skippere antage de Bedfte, og caffere de Slette, der aarsager for Afgang i den Kongel. Flaades Bemanding). Rescr. (til Indqvarteringscommissionen i Kjøbenhavn og Christianshavn), ang. at Underfogderne skal ereqvere for Indqvarteringsbilletterne (c). Gr, Commissionen har andraget, at hos den gjøres fra Regimenterne idelig Ansøgning om Erecution at udstædes over dem, som ikke vil betale de paa deres Grunde affignerede Billetter; og tillige gjort Forslag paa underfogder ne, at lade ved dem gjøre Erecution hos Enhver uden y nogen Forskjel af Jurisdictionen, som deres Indqvarte rings Billetter ikke vil betale. Samme Forslag approberes; altsaa skal Commis fionen Executionen derefter ved Underfogderne, som meldet er, straxen iverksætte, for derved at faae inddres ven hos Vedkommende, hvis de i saa Maade Tid efter anden fan med restere, og fyldige blive. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), ang. at i dette Land sal herefter i Arve: Processer, indtil videre efter Kong Magni Lov dømmes. Paa det at Dommerne, hvilke, formedelst i landet ere 2 ganske diverse ældgamle Kongelige Love og Forordninger at demme efter, nemlig en Lov, given først af Kong Magno, og en Retterbod, given siden af Kong sagen, skal være tvivlraadige udi, hvilken af dem de i Arve Rettigheders Waakjendelse bor at følge, faasom Kong agens Retters bod ikke tillader en Fader at arve mere efter sit Barn end al Losore, men Jordegodset efter hans Ded at falde til den dtqvidste, som det er frafemmen paa Faders Side, og Kong Magni Lov derimod kommer overeens med vore Danske (b) See næstfølg. Skrivelse, og 2 Forordn. af 1 Febr. 1770, (c) See Forordn. 29 April 1718; noget forandret ved Rescr. 30 Novbr. 1764 og 16 Julii 1784; cfr. N. 12 October 1742 og 16 Junii 1773. 15 Maii. Danske og Norske Love i sige Arve Rettigheder, at en Fader selv maae arve sit Barn; kunne betages saadan Tvivl) (d).
13 Junii. Rentek. Skriv. (til Amtsforvalterne i Danmark), hvor ved Rescr. af 18de Martii 1710, ang. Amtmændenes Tilsyn med Troppers Gjennemmarch, dem communiceres.
19 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiansand), ang. at det beroer ved en Byfoged og en Byskriver i Stavanger, dog med denne Reservation, at, om Justitien og Politien i nogen Maade ei rets messig fulde blive administreret, der da anden Øvrighed kunde indsættes. (Paa endeel af Indvaanernes Ansog ning efter forrige Over-Raadmand Cordt Soyers dodelige Afgang).
17 Julii. Rescr. (til Politie og Commerce Collegium), ang. til Revision at foretage et Instrument, hvori ved visse forordnede Commissarier alle Forordninger, Politien, vedkommende, ordentlig og efter deres Materier ere indførte, og derefter at give Kongen deres Relation og Betænkende, om hvis derved kunde være at observere, saa at Berket siden videre til fuldkominen Endskab af ovenffrevne Committerede kunde foretages. (Saasom in-, gen Forandring derved af Disse er gjort, formedelst de daglige Tilfælde, som ved Politien falder, em hvilken de ei have faa fuldkommen Bidenskab, som Collegium ved Po- Titien dagligen haver).
29 Julii Rescr. (til Amtm. over Frideriksborg og Kronborg Amter), ang Desertion at forekomme, ved at forvare Fartøier og deres Redskaber (e). Gr. Det fornemmes, at Fiskere og andre ved Strandsiden Boende ei deres Baade og Fartøie med Laase om Natten
(d) Ophævet ved Rescr. 17 Febr. 1769; cfv. Rescr. 2 Maii 1732 og 19 Febr. 1734.. (e) See Rescr. 1 Maii og 24 Julii 1750 samt 8 Febr. 1765, Prom. 25 Sept. 1779 og 20 Maii 1780, Confirm. 22 Nov. 1737, P. II. S. 11. 29 Julii. Matten slutte, eller deres Roer, Marer, Hakker og Stan ger til Forvaring i Husene, efter udgivne Forordning, indlægger, hvorover en Gefreider og 4 Soldater have funden Leilighed til at desertere. 22 Aug. 24 Aug. 23 Septbr. Han skal strengeligen og alvorligen tilholde de ved Strandsiden boende Fiskere og Andre, om Natten deres Baade og Fartøie med Laas at slutte, saa og deres Roer, Aarer og Stænger i husene indlægge eg i bedre Forvaring herefter holde, og det under den i fors benævnte Forordning mentionerede Straf, hvorefter og Den, som Baaden har tilhørt, med hvilke forskrevne 5 Mend ere bortgangne, alvorligen skal ansees og straffes. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i begge Ris ger, samt Magistraten i Kjebenhavn), med Fortegnelse paa endeel Personer, som i Sager for þei este Ret ere dømte i Boder til Vor Freiseres Kirke paa Christianshavn, og dermed restere; samt Befas ling strax at forelægge dem, Samme at betale Kirken ftadesløs inden næstkommende Miffelsdag, og i vidrig Fald da at belægge dem med militair Excecution, eller lade gjøre Indførsel i deres Bo derfor uden videre Ophold (f). Rescr. (til Biskopen i Sjellands-Stift), ang. at alle Liig i dette Stift fulle, uden nogen Ceremonie, til Jorden bestedes det snareste mueligt, (formedelst den grasserende smitsomme Sygdom, og paa det andre sunde Mennesker, ved det at Ligene længe kunde henligge, ikke deraf fulde blive inficerede) (g). Rescr. (til Samme), hvorved Kjøbenhavns Sko les Indkomst ved Liigs Begravelser modereres til mindre end efter Anordn. af 8de Febr. 1701 (h). Rentef (f) See Fd. 21 Julii samt Rescr. 21 Sept. og 7 Dec. 1714, 18 Nov. 1718, 8 Julii 1719, 100g 24 Mait 1737, Fd. 6 Dec. 1743, Pr. 29 April 1786, R. 31 Aug. og Pr. 22 Dec. 1787. (g) See Befer. 9 Julii 1712. (h) See ibidem. 26 Septbr. (Kgl. Resol. 5 Septbr.) Rentek. Skriv. (til Skov- og Jagt-Sessionerne), ang. Fuldbyrdelsen af Skov og Jagt: Seffionens Domme, og hvorvidt Regimentskriveren stoder i same me Session (i).
Gr. Hof-Jægermefteren har andraget, hvorledes Sessionerne have anholdet om, at alle deres Domme og Arfigter uden videre Mettergang maatte bringes til Erecution, ligesom ved Landmilitien brugeligt er, efter Fd. 30 Decbr. 1702, §. 250g at ban fiden er kommen i Erfaring, at der paa adskillige Steder og Maader seges at befrie de Straffældige for den ringe Mulet, de etter Forseelsen og deres egen Tilfaaelse af Seffionen bliver tilfunden at be tale, især paa Ryttergodset, boor Regimentskriverne, naar Execution skal fee, fremkomme, og lade antegne Gaard fald, Besætning, Reitants, og hvad mere paafindes fan, fil Bonden at befrie, hvilker faa heit opløber og anreg nes, at til Boderne Intet bliver tilovers, hvorover Bonden aldrig kan blive ftraffet, hvor grovt Skovtyverie han end begaaer, men snarere bestyrkes, og hverken agter Seffionen eller Skovbetjentene. Ana. det første udbeder han fia Kongel. Resolution va Befaling, at hvis Straf bøder Negen for begangne Skovbug af Sessionen bliver tilfunden at betale, være sig Eiendomsbender eller Rytterbønder, og Andre, uden nogen Exception, maatte af Overforsten eller Skovrideren med 2 Mænd 4 uger efter Sessionens Affigt, i Fals de ikke inden den. Tid bleve betalte til Overforften, hos de Sfnidiae udpantes, uden noden forud tagende Gaardfald, Befærning sa Desige, dog at Panter de Eiende laer til Indiøsning forbli fort liver, Forordn nina. For det Andet, i Anledning af boilbe Rytterbenderne ei imod Forbagh": nemlig at forekomme, at ning med ubillige Strafboder skulle graveres, eraater han tjenlight, at Regimentskriverne, saavidt Ryerergodset vedkommer, blev ordineret at sidde i Seffionen, i Steden for Amtskriveren eller Ridefogden, da ban bedst kunde agte, at Benderne bleve fatte efte Enhvers Vilkaar. Derpag bar Kongen den ste Geetbr. 1711
Approberer Jægermesterens Forslag over begge Puncter.
3 October. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg Stift), ang. at den Brandsted, som efter Loven til afbrændte Praftegaarde bør betales, og Kongen
(i) Ophævet ved Fd. 18 April 1781, Bræmisserne, samt $ §. 93-95;, cft. Sd. 26 Jan. 1733, 45, og Strip. 24 Febr. 1748. III. Deel 3 October. Kongen En eller Anden af Kirkerne at nyde, har fors undt, maae og bør ved Udpantning inddrives, efter den Specification, som Stiftbefalingsmanden og Bi stopen paa Restancerne under deres Hænder udgive, faas ledes som de til, dets Nigtighed ville være ansvarlige. (Saasom det er fornummet, at der i Stiftet endeel Broprietarier og Kirkers Patroner skal findes meget efterladne og modvillige i at betale Samme, uagtet de af Stiftbefalingsmanden og Biskopen til dem ofte gjorte Erindringer og Anmodninger; og disse derfor have foreslaaet, at det enten ved Execution eller Udpantning maatte inddrives) (c). 20 October. 14 Nov. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Jyland), ang. at med lose Folk og Pak, saasom Tatere og Andre, deres Paagribelse, Straf og Udjagning af Lander efter Loven og vedkommende Forordninger uden Ophold skal forholdes. (Siden det er fornummet, at et Partie saadanne Folf sig fkal have sammenrottet, og paa adskillige Steder i Nerre Indland fra Indbyggerne ei alene stjæle og rove, men endog dem med Mordbrand true) (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden med flere Meddirecteurer for Ottense: Hospital), ang. hvilkes Meni iger, naar de ere forskjellige, der skal selges. Gr. Der spørges, om Stiftbefalingsmandens og Bifkopens Meninger skal prævalere imod pluralitatem votorum i Sessionerne, Hospitalsvæsenet vedkommende. I de Decisions Poster, hvor der falde stridige Vota, hvad heller de maatte være paria eller ikke, skal beage Partiers, ja om der var ikkun eet eneste Votum stris digt, det saavel som de Andres, naar Regnskabernes Decision til Directeurerne for de Fattiges Vasen i Dan mark deres Approbation oversendes, tilligemed oversik fes, og saalænge flaae in fufpenfo (m); men, skulde der (k) Gjelder vel endnu i Noget, uagtet Plac. 28 Febr. 1727; cfr. Plac. 28 Jan. 1735. (1) Cfr. Rescr. 14 Sept. 1736 og 10 Maii 1737, samt- Fd. 18 Martit 1778. (m) Bortfaldet, see Noten til Rescr. s Jan. 1711, Ho spitalet og Skolen angaaende. der falde Stridigheder imellem dem om Manglerne, 14 Nov. naar de skal gjøres i Regnskaberne, saa skal deres Me ning følges, som slaaer de skarpeste Mangler (n). Rescr. (til Slotsloven i Merge), ang. at For: 14 Nov. ældre ikke maae lade deres Sonner og Døtre fra en vis Alder ligge tilsammen. Gr. En Pige, som for Blodskam med hendes Broder, der er undviar, til Hjem og Laugting er demt fra Livet, porder herved, siden hun er meget ung, og i Gudsfrygt Tidet oplyst, pardonneret med, at indsluttes og sættes til ftrengt Arbeide, da hun skal undervises. Til saadan skændig Gjerning ellers berefter at forekomme, skal Slotslo ven straf alvorlig overalt i Norge lade forbyde, At ingen Forældre under høiefte Straf tilstæder' deres Sønner og Døtre, efter visse Aars Alder, som Slotsloven kan determinere, Leie tilsammen i een Seng. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), 26 Decbr. ang. at Byfogderne, hvor der er Magistrat, ber nyde Deel af Skifte Salarier (o). Gr. Endeel af bemeldte Byfogder have Flageligen andraget, at Magistraten paa Arve Stifterne skal tilegne sig alene alt det Salarium, som Loven tillader Efiftefor valtere, for deres umage at nyde, foruden at dele Noget deraf med Byfogderne. Som Byfogderne eragtes, efter Loven at være vira felige Stifteforvaltere tilligemed Magistraten, og ders fore billigen tilligemed dem bør nyde deres Deel af de faldende Stifte: Salarier, befales, at Stiftbefalings manden strax en billig Ligning derom imellem dem lader gjøre i Stiftet. (n) See Prom. 23 April 1791. (o) See Rescr. 13 Sept. 1754, §. I. R2 Rescr. Rescr. 14 Jan. Lefer. (til Politiemesteren (p) i Kjøbenhavn), ang. Forbud paa forargelige Samqvemme (9), samt for Contagionens Skylb, i denne Vinter paa Ras ne Rjørsel og Rlæders Udlaan til Masqveren i Kjøs benhavn. 4 Gr. Med stor Mishag fornemmes, hvorledes adskilligé gemene golf af endeel forargelige Huse i havn til Druk. fenfab, Losagtighed og videre derpaa følgende fyndige og hoiftstrafværdige Modvilligheder forledes, hvormed ei alene Gud i himmelen fortørnes, og foranlediges, sit Maades Riis, som han nu saa naadigen har bortlagt, igien til storre Straf at tage i Haanden, men endog ved deslige ubetænksomme Mennefers utidige Sammenleben ny Smitte letteligen kunde aarsages. Til alt Saadant at forekom me, befales, at lade Patenter anlaae, med alvorlig Advarsel,
At, dersom nogen saadan utilbørlig Samqvem i Kjøbenhavn herefter Fulde findes, være sig Julestuer, Spilleftuer eller deslige, Huusværten eller Vertinden, som saadanne Forsamlinger tilstæder, da første Gang skal betale 20 Rdlr. til Sundhedscassen, og ders foruden staae aabenbare Skrifte, og anden Gang Staden forvises. Sammeledes vil Kongen og at Politiem. ved samme Patenter strengeligen lader forbyde al Ringkjøren i Staden udi denne Vinter under Kas nerhed og hestenes Confiscation til Sundhedscassen, i Henseende at formedelst Kanernes og Dækkenernes idelige Omstiftelse til adskillige Personer, saavel Mand. som Qvindsolf, den ulykkelige Contagion letteligen igjen funde antændes. Saasom og fornemmes, at læder udlaanes til En og Anden, for at forklæde eller mas favere sig, og Contagionen derved ligeledes fan antens des og formeres, saa haver Politiem. Sligt tilligemed alvors (p) Og til Biopen samme Dag, for af Prædikestolene as forkyndes. (9) See Forordn. 12te Martii 1735, §. 8, og Plac.. 27 Nov. 1775. Alvorligen at forbyde; og, dersom Nogen i faa Maas 14 Jan. der Betrædes, da skal læderne renses, og til de Fat tige være forfaldne. Paa ligemaade skal og al Safte lavnsløben samt andet utilbørligt Væsen forbydes. Rescript, ang. at Passer paa Bornholm bør uds 9 Febr. stades af Commandanten (r). Bevilgn. og Anordning, at alt det Gods med Ho: 24 Febr. vedgaard, Ladegaard, Tiende og Herligheder, som Dronningborg nu eller herefter tilhører, med alt hvis deraf kan dependere, skal svare under et Birk, der hers ved oprettes, og skal kaldes Dronningborg Birk, samt med Gaard og Gods nyde alle de Herligheder og Privilegier, som noget Friherskabs Virk og Gods i Dans mark er med benaadet; og dertil vil Kongen beskikke Rettens Betjente. (Saasom Dronningborg Bønder og Tienere ere beliggende under mange Herreder og Skjern- Birk i Jydland) (s). Kongl. Resol., ang. at Selveierbønder skal labe 15 Martii. sig udvise i deres Skove (t). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Amtmændene i 19 Martii. Sjelland), ang. at Rescr. af rode Martii 1703 om Robberførere af Herreds og Birkefogderne [samt Kjøbstædernes Magistrater (u)] ubrødeligen i affe Maas Der skal efterleves og fuldbyrdes. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene), ang. nogle Pro 9 April. center af opbragte Priser til General Admiralen, Admiralitets Secretairen og de fattige i Kjøben havn (v). Si 3 (r) Ophævet; see Rescr. 15 Mar 1741. (s) See Anordn. 19 Nov. 1725. Gr (t) Af Rothes Rescripter I. 487; see Skriv. 16 Sept. 1715, Fd. 7 Maii 1723, 09 26 Jan. 1733, §. 34- (u) Denne Parenthese stod desuden i Rescriptet til Stiftamtmanden.
(v) Af Rothes Rescripter II. 1255. 9 April. 16 April. 4 Maii. 6 Maii.
Gr. Kongen har under 11te Julii og 28de Sept. 1711 decideret, at af alle de Vriser, som ent ved Kongl. Krydsere, eller particulaire Folk med og uden Commission opbringes, skal den over Flaaden Høistcommanderende nyde 10, Admiralitets- Secretairen, og de Fattige (dog kun af Particulaires) 6 bro Cent (x). Disse Penge skal Magistraterne, hvor deslige Sager efter Stegl. af 6te April 1711 paadommes, indeaffere, og det derefter til Admiralitetet eller Admiralitets- Se cretairen gjøre bekjendt, at enhver Vedkommende der efter fan anstalte fin Andeels Indbringelse. Rentet. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at det følger af sig selv, at han baade efter sit Embede og ben om Strandvrag udgangne For ordning tilligemed Amtsforvalteren veb de Kongelige teserverede forstrandes Indkomster i Stiftet, og hvad berved til Kongens Interesse kan være af iagttage, bor have vedbørlig Jundseende og Opagt, at Alting derudinden efter Loven og udgangne Forordninger rigtig tilgaaer (y). Bevilgning, at saavel de ved Universitetet i Khavn nu værende som efterkommende Studentere maae og skal være berettigede til at bære alle de Liig, hvortil de blive bes ajerte, uden derudi af de andre Societeter at hindres. CJ Henseende til den Redebonbed og Tieneste, omtalte Studentere med Liigbæren, imidlertid den smitsomme Sygdom i Staden grafferede, have bevist og ladet kjende, da de privilegerede Ligbærere sig derfra undslog) (z). Rescr. (til Hofrerten), ang, at ikke den, men Hofprædikanten, bør forvalte Arve - Skifter efter de Geistlige ved offet (a), (hvilket Hofretten tilegnede sig, tvertimod de Geiftligheden givne Privilegier og hidtil værende Prayin). (x) See Rescr. Maii 1713 Rescr. (y) See Instr. s Jan. 1722, 3. §. 6, og Rescr. 19 April 1768, . 7. (z) See Rescr. 6 April og Art. 21 Dec. 1714, Rescr. 2 Junii 1747, Fund. 25 Junii 1777, S. 64-69, Rescr. 28 Martii 1781 og 17 Maii 1791. (a) Dog et i Khavn; see Forordn. 15 Junii 1771, 6. 15. Riser. (til Høieste Rettes Tilforordnede), ang. at 13 Mail. Ingen af dem familige, Conseiller, Admiralitetet, Ges neral Commissariaterne, samt Præsidenten og Politiemesteren undtagne, maae, under Forevending af Forbindring ved andre Forretninger, sig fra Retten entholde. (Paa det ei for Mangel af dem skal forfemmes, saalænge Der ere Sager) (b). Rescr. til Stiftbefalingsmanden over Jisland og 11 Junii. Notits til Biskoperne sammesteds), ang. Bispe:En. Fernes Underholdning og Pension, samt Præste En Fernes Zaadene Alar og Pension der paa Landet at regleres (c). Gr. Bispe-Enken fra Hole-Stift forlanger i sit Enkesæde til Underholdning nogle Jorder, Domkirken tilhørende. Paa det at cengang for alle fan free en vis Anordning om Bispe Enkernes Underholdning og Pension der paa Landef, som altid herefter kan iagttages, Stal Stiftamt og Amtmandens Fuldmagtige i Lan det, begge Laugmændene, begge Biskoper, og 2 Provs ster af hvert Stift iajennemgaae Stiftbefalingsmandens Forslage, og derom Betænkning indgive, samt og berette, om Bispe-Enkerne saaledes alle Eider have nydt Dome Firkernes Jorder til Underholdning, og hvad Lov og Kongelig Befaling derfor i Lander findes, saa og om Domkirkerne saaledes kan undvære deres Indkomster; 09, saafremt der ikke uden Kirkernes alt for store Skade funde fee, og om hvorledes Noget da, efter Bispernes Indkomsters Leilighed, i Følge af den norske Lov herefter kan dem tillægges, Paa samme Maade og Tid skal de ogsaa beraadslaae og overveie, om og hvorledes Præster Enkernes Zaadens ar og Pension overalt i begge Stifterne 4 (b) See Instr. 7 Dec. 1771 (lovet af hr. A. Schou), §. IV. (c) See Rescr. 16 Maii 1760, 31 Dec. 1762, 29 Ap. 1785, 1fte Maii 1789, S. 24, 25, 10 Julii e. a., og 9 Sept. 1791, §. 14. 11 Junii. Stifterne efter den norske Lov fan indrettes efter Kalbes nes og Landers Leilighed, og derom Forslag indsende.
18 Junii. Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. at de papistiske Præster samme steds skulle, dersom de have use of Eiendomme i Staden, deraf betale hvis andre Indbyggere af deres Huse og Eiendomme maae soare, men, hoad Personel Skatter angaaer, da sal de derfor være fri og forffianede. (Saafem de have Ela eligen andraget, at de med Indqvartering blive bebyrdede, saa og paalagt Kreasityr og andre Contributioner, ja endog besværet med Civil Execution; bedende sig for Saadant befriet; og efterdi de betjene de at Soldater ne der i Byen, som ere af den papistiske Religion) (d).
22 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. Kjedelforere, og Magistraterne at vigilere for Borgerskabets Bedste (e)
Gr. Kobbersmedene i Fridericia have klaget over Indpas i deres Haandverk af Fremmede, hvilke hverken have taget Borgerskab, eller t Kongens Riger og Lande holde Dug og Die, ifte heller det Ringefte til Kongen contri buere, og deg med Kjedle og deslige drage om i landet at fælge, m. m.
Stiftbefal. skal deels see derhen, at der Intet imod Privilegierne, Forordningen og Loven handles, saa at Ingen, der ei er nedsat som Borger i nogen Kjobftab adi Kongens Niger og Lande, bliver tilladt med saadant Arbeide Landet at omstryge, og deels tilholde Magis firaten i Kjøbstæderne udi Stiftet, selv for deres Bor gerskabs Bedste at vigilere.
25 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen, og Notits til Magistraten ibid.), ang, at han skal lade Retten have sin Gænge (f). On
(d) See Rescr. 27 Septbr. 1713, 29 Septbr. 1747, 14 Martii 1749 og 20 Dec. 1770.
(e) See Strid. 22 Febr. 1749 med Noter, og Fd. Aug. 1786, §. 5.
(f) See Rescr. 27 Aug. 1712. Gr. Han havde i en af Magistraten paademt Sag, 25 Juni, ang. et opbragt Svensk Coffardie Skib, ved sin Resol. forandret hvis Anstalter og Forretninger, som Maaiftraten i samme Sag paa deres Embedes og Rettens Begne havde gjort. Han skal lade Magistraten-forrette deres Embede ubes hindret i de Sager og forretninger, som de selv bar at tilsvare, og i saa Maader ei gaae uden for den ham meddeelte Instruction. Rescr. (til Biskopen i Sjellands-Stift, og Motits til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at Ministerium i Kjøbenhavn skal berefter med Copulationer, Liigbegangelser og Deslige forholde sig efter Forordningerne og Ritualet, saaledes som tils forn, førend Contagionen begyndte, saasom Sund. hedscommissionen er ophævet; og, saafremt Noget fulde forefalee, som de kunde have mistanke paa, skal de sig til Politie og Commerce Collegium addressere. 2 Juli Rescr. (til samme Biskop), ang. Liigs Be: 9 Julii, gravelse i Sjelland, og Frue Skoles Ind komst derved i Kjebenhavn. Gr. Den 24de Aug. 1771 er om Ligene udfed Befal. Nu har Kongen med Fernoielse fornummen, at ingen graf ferende smiom Sygdom i Stelland (Gud være æret!) i faa lang en Eid har været, ei heller Nogen deraf bortdod. Saavel ovenfkrevne som ellers alle andre derom til Biskopen ergangne Befalinger maae aldeles være ophæs vede, saa at Menighederne overalt i Sjellands - Stift mane igjen deres Døde med de sædvanlige Kirke Ceres monier, saaledes som tilforn førend Contagionen bes gyndte, til Jorden lade bestedige. Herforuden gives hermed tilkjende, at vor Frue Skole i Kjobenhavn maae (efter Sectors Ansøgning) igjen den Afgivt forts efter den d. Zde Febr. 1701 om Liigs Begravelser ude givne Anordning til Stolen fulde gives, og ved Ordre R 5 til 9 Julii. til Biskopen d. 23de Sept. 1711 til en tredie Deel min dre end efter bemeldte Anordning er modereret, af Bed. tommende som tilforn lade oppebære (g). 9 Julii. 23 Julii. 2 Aug. Bevilgn, at 4 Bagere i Kallundborg et Ba gerlaug der sammesteds efter de om Laugene den 23 de Decbr. 1681 og 6te Maii 1682 udgangne For ordninger, samt Bagerne den 23de Junii 1683 givne Laugs Artikle maae indrette, og være berettigede, Hvede og andet flint Brod alene at bage, men grovt Brød skal der ei være fattige Folk formeent at bage, og i stils lingetal forhandle, saa og Enhver tilladt at bage sit eget Huusbager Brød, undtagen vede og fiint Brød til at sælge; saa al det ei heller være forbudet, at flere end forskrevne 4 Bagere, som Borgerskab tage, og agte sig der at nedsætte, jo paa lige Maade i Bagerlauget maae komme. Anordning, at hvis Penge, som i Blokken ved den for tre Aar siden opsprungne Kilde paa Vangede Mark paa den nordre Side af Gjentofte Soe i Sjelland indsamles, maae og stal aarlig til de fattige i Gjentofte Sogn uddeles, og at med Updelingen saa vel af Amtmanden som af Sognepræsten til Gjen tofte skal haves Opsigt, samt hver af dem til Bloffen have sin Nogel (h). Rescr. (til Politiemesteren i Kiøbenhavn), ang. hvorledes Reisende, som til Kjobenhavn og Christjanshavn ankomme, ffulle for ham, samt videre for Præsidenten og Commandanten anmeldes, og ob. serveres (i). Gr. (g) Denne anden Deel, Skolen angaaende, blev ogsaa Kjøbenhavns Magistrat samme Dag rescriberet. (h) See Rescr. 31 Jan. 1735 og 18 Dec. 1739 med Note. (i) Igjentaget ved Rescr. 9 April 1723; fee Noten til Samme. Gr. Saalom Kongen i disse nu værende Krigstider for nodig har befunden, til mere Sikkerhed for Kjøbenhavn at alle og enhver til Staden ankommende Passagiers og Reisende, særdeles Fremmede og Ubekjendte, noie vorder observeret og iagttaget, paa det under-et og andet Skin og Forevending adfeillige Slags lase Folf, og maaffee Spioner, sig ikke fulde her inpracticere, hvorved den Kongl. Tjeneste og det almindelige Basen lettelig for Fare, kunde tilfoies: Saa fornyes hermed Befalingen af 14de Nov. 1710, at politiemesteren efter Samme strax gjør den Anstalt i alle Zusene i bemeldte Kjøbenhavn og Christianshavn, at, faasnart nogen Reisende i et eller andet Huus sam mesteds indkommer, for der at logere, det da vorder dem af Husets Eiermand eller Beboere sagt og tilffendegivet, at de i samme Time under deres Haand gjøre bekjendt, hvo de ere, hvor de hjemmehøre, hvad der res rinde eller Forretning i Kjobenhavn eller Christ janshavn kunte være, og hvorlænge de ere sindede sams mesteds at forblive; hvilken Underretning og Forklaring Politiemesteren hver Dag til Præsidenten (k) haver at levere, og derefter samme Rapport daglig Comman danten at communicere, som den med den til ham fra de i Portene vagtholdende Officerer indkomne Portseddel confererer: og skal saadanne Reisende ansiges, Dagen efter deres Ankomst selv personlig sig hos Do. litiemesteren at indstille, for at gjøre videre Relation om deres Verf og Forretning i bemeldte Kjøbenhavn, og Christjanshavn, og det da tillige skrivtlig med deres Haand verificere. Skulde nogen Reisendes Angivelse siden befindes at være urigtig, eller og at han opholdt sig længere end han sig havde erklæret, da skal den Samme som en Spion anfees og tracteres, faafremt han et, i Fald han kunde foraarsages over den eengang tilkjendegione Tid sig længere sammesteds at opholde, sig paa ny for Politiemesteren indfinder, og da Karsagen, hvorfor (k) See næstfølgende Rescript. 2 Aug. 2 Aug. Hvorfor han saaledes længere her agter at forblive, fuld. kommeligen forklarer; og Verten, om han med Nogen videntlig herudi fulde colludere, méd vedbørlig Straf anfees. Hvilket alt Politiemesteren i den Henseende ved trykte Placater til Alles Efterretning strax haver at pus blicere. 2 Aug. 13 Aug. 27 Aug. Rescr. (til Præsidenten i Kjebenhavn) Notits om næstforestaaende Befaling, for hver Asten til Geheime Confeillet at indgive den Forklaring, som Politiemesteren ham tilstiller. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Lolland), ang. at, faatiot Holger Bulf, der har Kong Christian den Femtes Brev paa at nyde Pramholdet ved Svie neholm i hans, hans hustrues og et af deres Børns Livstid, beviisliggjør, Prammen at være brøstfældig, kal ham bevilges saamange Vogne, som dertil behaves, men han skal begfere Vognene i Amtstuen, og ei setv have Magt til, Benderne at tilsige, hvorover Stiftbe falingsmanden haver at holde. (Vaa Dennes Fore spørgsel, om den gt, som Vulf aarligen efter af Kon gens og Proprietairenes Bender i Gonder Herred der i Pandet, i Anledning af det Kongel. Brevs Indhold, som iblandt andet melder, at Bønderne der i Herredet al een Gang om Aaret, naar begjeres, til Prammens Reparation og Fornedenhed komme ham til Hjelp med deres Vogne, anderledes skal forstaaes, end naar Prammen er brost=. fældig, eller af ny fat bygges). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at det ved Ordren af 25 Junii 1712 forbli ver; samt at han bor og skal lade Lands Lov og Ret have fin Gænge, og sig ei med nogen Dommere Rjens Selfe og gjorte Soranstaltning, som for Overdom mere efter Loven skal forsvares, til nogen Forans Bring eller Forhindring, videre end han (o: Stiftbefal.) for Lov og Dom vil tilsvare, haver at bemænge. (Paa hans Memorial af zote Julii, hvorved han erklærer sig over over Magistratens og 2 Borgeres Besværing over ham for 27 Aug. medelst bans givne Resolution i en paakjendt Sag om en Svensk Prise). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 30 Aug. at Amtsforvalteren i Ribehuus Amt herefter som tilforn haver at forrette Skifterne paa Kongens for beholdne Gods i Amter. (Saasom Stiftbefal. d. 28de Maii sidstafvigt er befalet, at med disse Stifters Forvalt ning skal forblive ved loven, saafremt Amtsforvalter Ducke ikke nogen fær Kongl. Befaling derimod kunde fremvise; og nu af hans Instrux og Kammerets Forklaring erfares, at han som Kongens Ridefoged skal forrette Stifterne over alt saadant Kongl. beholdent Gods i Amtet, og derfor siden gjøre Regnskab) (1). Rescr. (til Amtmanden over Hindsgauls og 23 Septbr. Assens: Amter), ang. at boor Testamente i et Stervbo er, eller hvor intet Skifte holdes, der tilkoms mer Stifteforvalteren, efter gammel Praxin, intet Sa larium. (Vaa bans Ansøgning om, at han i de Sterve voer, hvor der findes allern. confirmerede Testamenter, effer og Kongl. Bevilgninger at sidde i uskiftet Bee, maatte nyde den Rettighed, som ham ellers efter Loven funde tilfalde, om han Skifterne forrettede) (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Bisk. i Sjelland), 30 Septbr, ang. at det sidste aarlige Provstemode i Sjellands Stift maae uagtet Rescr. af 19de Aug. 1704 opsættes til den anden Onedag efter Dionyfii:Dag, naar den fars ste Onsdag indfalder nær (saasom i dette War), eller paa Kongens fødselsdag. Kongel, Resol., ang. at naar Post Jagten 30 Septbr, for Nyborg indiaser videre Fragt end Bredfækken, da skal der efter Forordn. om Færgelsbene af 29de April 1684, Art. 10. betales Bropenge lige ved ander Fartøi; hvorfore og fra den 1ste Maii 1709 for saadanne Denge Rigtiaheb al gjøres. (Waa 2 Suppli quer fra Magistraten i Nyborg af 12te Junii 1709 og 18de (1) See 2 Rescripter af 22 Febr. 1732. (m) See Sprordi. 5 April 1754. Sept 30 Septbr. Gept. 1710, om saadanne Bropenge af Jagten, naar den overfører Passagerer for Penge, som Hjelp til Skibbroens Vedligeholdelse) (n). 17 October. 21 October, Anordning om Delingen af de Tavlepenge, som falde paa Koldinghuus-Slot, naar Nogen af det Kongelige uus der refiderer, og om deres Mode tagelse paa andre Steder, hvor ingen Sofpræst er til stæde (0). Af saadanne Penge, som enten allerede ere givne (ber løbende fra 6te Nov. 1711 til 6te Febr. 1712... 208 Rdlr. 3 Mr. 1 Skill.), eller herefter gives i Tavlerne og Pungene i Slotskirken paa Koldinghuue, skal hofpitalet og Skolen i Rolding nyde den halve, og Bjø. benhavns fattige den anden halve Deel; men med dem, som ere samlede eller samles i Gemakkerne nei Tavlerne, forholdes efter Resol. af 21de Jan. 1710, saa at de leveres til Kongens Confeffionarius og of prædikant, som dem igjen qvartaliter til Juspecteuren paa Conventhuset i Kjøbenhavn (P) imod Qvittering la der levere. Med de Collecter, som falde, naar Kongen Selv eller Nogen af det Kongelige uus er paa de Steder, hvor ingen af Hofpræsterne er tilstede, sal saaledes forholdes, at de skal ftror efter Prædiken leveres til ofmarskalken, eller i hans Fraværelse og Forfald til en Anden af Kongens Betjente, som dem siden til den Kongel. Confessionarium skal levere. Rescr. (til Havne-Commissionen i Kjøbenhavn), ang. de i Canalerne fiunkne Skiberummes Optagelse (1). (n) Cfr. Rescr. 6 Maii 1729. Gr. (0) Siden noget forandret; fee Rescr. 3 Maii 1713, 23 Jan. 1728 og 9 Jan. 1739- (p) See Rescr. 17 Martii 1784 og Forordn. 9 Marti 1792. (a) See Sd. 18 April 1744, 9. 9. T Gr. Politiemesteren, som iblandt Andet er befalet at 21 October, have god Opsigt med Kanalerne i Khavn, at de blive reen holdne, bar andraget, at han til den Ende ikke alene har erindret Havitemefieren, efter Forordn. af 15 April 1682, om bemeldte Stibes Optagelse, som og har ladet paa Borsen anaae denne Advarsel, at Vedkommende inden forelagte Tid fulde lade deres nedfiunkne Fartøier optage men endog derforuden adskillige Gange beordret Havnefog den og Bromændene at inquirere, hvor flige Fartøier ligge, og hvem de tilbere; og at Eiermændene siden Contagios nen undertiden ikke har været at opfparge, de og ei helfer selv sig have villet angive. Paa det saadanne nedfiunkne Stiberumme ikke fulde henligge. Staden til Banbeld, og andre Skiberumme i deres Fart til Hinder, befales hermed, At Havne: Commissionen ved havnefogderne og Bromændene lader antage Folk til flige fiunfne Stiber rummes Optagelse, naar Eiermændene selv, efter fores gaaende Advarsel, inden 3 Dage dem ei optage. Og, saasom til denne Erecution ingen fonds er forordnet, saa maae den fornødne Omkostning af Havne Com missionens Cassa betales, og siden søges Refusion derfor Hos Eiermændene, naar de sig anmelde, eller ved Sartoiernes Auctionering, om ingen Eiermand sig inden Har og Dag angiver. Rescr- (til Landmilitie: Seffionerne for Fven, Lan: 31 October. geland og Jydland), ang, at hvor der paa et Gods ikke efter Forordn. af 4de Martii d. A. findes nogen Karl til Enrollering, maae efter Befal. af 4de Maii næstefter, i Steden for en Saadan, tages imod 40 Nolr., der betales til Land Etatens General Commissariat, for at blive der i en vis Coffe indtil videre bevarede. (Saa som Billesbelle Gods Fulle anaffe en Soldat, men i dets Lægder ikke findes nogen dertil dygtig Karl) (1) Bevilgn., at hre Geheime Raad Johan Otto Ra: 24 Nov. ben og hans, Hustru maae i deres Livstid sig af Assis stentshuset i Kjøbenhavn dets Privilegier til egen Di sposition betjene; saalænge dermed efter Forordningen (r) See Forordn. 8 Febr. 1724. Des 24 Nov. desangaaende omgaaes, og det til det Gemenes Nytte oa Bedste kan være, til hvilken Ende de enten en dygtig Person til Forvaltningen maae bestille, eller og det til en vederheftig ærlig Mand paa viss: Conditioner overlas de, for hvis upaaklagelige Forhold be ere ansvarlige. (I Henseende til den store Skade, som de ved Huset i dens ne besværlige Tid skal have tageu) (s). 30 Nov. 9 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Vibora), ang. at Salling Herted al sammenlægge til et Tinghuses Opbyggelse paa et bequemt Sted mice i Herred t, fra Bros buns afliggende. (I Steden for Zinget at holdes i Sfive efter By og Herreds-Fogdens Ansøgning) (t). Rescr. (til Directeurerne for det Ostindiske Com pagnie), ang. at Missionen i Ostindien skal affisteres, og et Bogtrykkerie der indrettes. Gr. Saasom Kongen vil, at det til Hedningenes Oma vendelse i Ofindien intentionerede og begyndte christelige Berk bliver understoctet og befordret, befales, At Directeurerne med Compagniets didgaaende Skib alvorligen beordrer Commandanten og det Secretes Raad paa Tranquebar ikke at sve ringeste Vold og Haardhed imod de der paa Stedet værende Missiona rier, si beller i nogen Waade dem i deres Embeder en ten selv at gjøre eller af 2ndre at lade gjøre nogen Fors hindring, men tvertimod til Verkets gode Frem ang at gjøre dem al behøvende Astence, indtil de Stridighe der, som ere forefaldne imellem fornævnte Commandant og endeel af Missionarierne ved Kongel. Resol. kan decis deres. Og som Professorerne Trellund og Lodberg et Bogtrykkerie med tilhørende Folk til Ostindien agte at henskikke, og det i Tranqvebar at lade indrette, saa skal det tilstedes, ubehindret der at indrettes; til hvilken Ende Directeurerne videre have at tilholde Commans danten og det Secrete Raad, derudinden al Affistence (s) See Réser. og Priv. r Junii 1753. (t) See Bevilgn, 12 Maii 1727 med Note. til til det begyndte christelige Berke Befordring og Fortplan 9 Deebr. telse at bevise, saa og de med Trykkeriet ankommende Folk i alle muelige Maader at være beforderlige. Rescr. Leser. (til Amtmanden over Frideriksborg og Krom borg Amter), at han ikke de herefter fra Skaane til Sjelland overkommende folk mere Passer skal meds dele, men strax hos Vedkommende den Anordning gjøre, at de ved deres Overfamst under behorig Bagt forstikkes til Kjobenhavn, og der Commandanten leveres. (Saasom det fornemmes, at Amtm. meddeler En og Anden af Tige overkomne Folk Passer til at opholde sig her i Landet hvor de ville). Rescr. (til Politiemesteren i Kjebenhavn), ang. Straffens Skærpelse for Nattesæde i Kjøbenhavn. Gr. Med første misforndielse mace Kongen fornemme, at i Svo og Vertshusene samt Keldere i havn stor og uforsvarlig Misbrug begaaes, særdeles imod Politicforesd ningens den Punct om Erbarbed og gode Sæder, i det at adskillige Slags Folk i deslige Kro og Verts use, samt. Rjeldere, Natten igjennem med Dobbel og Drik udholde, hvorved da ei alene megen Usommelighed, mens endog tidt og ofte mord og Drab forefalder. Bemeldte Punkt i Politie Fororeningen skærpes saa ledes, at, em Mogen sig der længere end til Tappens stræg om Aftenen opholder og lader finde, da skal pos litiemesteren dem lade paagribe, og i Stadens Arresthuus henføre, og derforuden skal saavel Verten som enhver af Gjæsterne, der herimod handler, bøde første Gang 4 Rd., anden Gang dobbelt, og tredie Gang straffes som Kongl. Mandaters modvillige Overtrædere (u). Rescr ad (u) Limiteret og forandret ved Rescr. af 25 Febr. 1713, Juli 1744, 8 og 9 April 17913 cfr. Forordn. 10 Martii 1725, Cap. I. 9. 6, samt Prom. 19 Aug. og 2 Sept. 1775/Rescr. s Febr. 1714, Plac. 25 Jan. og 10 Febr. 1772. III. Deel. 1713 14 Jan. 16 Jan. 674 4 Febr. 7. Febr. 22 Febr. 25 Febr. 8 April.
Rescr. (til Biskopen i Fyen), ang. at der maae soares Naadens Aar af Ottense- Lectorat. Rescr. (til Rentekammeret), ang. at fra Toldste derne i 17ørre Jydland maae ingen Udførsel free af Born: eller Sede Vare til Elven, Eiberen eller til andre paa den Side liggende Steder i Sønder Jydland og Holsteen, uden Kongl. special Bevilgning dertil frems vises (v). Rescr. (til Politie: og Commerce Collegium), ang. paa Kongl. Ratification at reglere den Bekostning, som fan falde, naar noget Mesterstykke ved Laugene i Kjobenhavn skal gjøres, og den saaledes moderere, at den kan være taalelig for Dem, som, for at indkomme i Laugene, skal gjøre deres Mesterstykke (x). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at han udinden det den 16de Jan. næstafvigte, om Mattesæde udgangne Rescript saadan Moderation skal bruge, at i skikkelige Zuse Folk vorder tilladt indtil Kloffen 10 om Aftenen at forblive, men, om noget Klammerie imidlertid maatte skee, da Verten at betale 20 Rdlr. i Straf., (Saasom Magistraten, paa en til den fra Øltapperne i Kjobenhavn indkomne Klage bar foredraget, at Disse derved i deres Næring meget skal afgaae). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at Skifteforvalterne eller andre ikke bør nyde Noget for deres Umage i de Stervboer, hvor de Sata tige have Roget at søge, førend disse for al deres Krav foldest og skadesløs blive afbetalte. (Saasom Directeu rerne for Danmarks Fattigvæsen have berettet, hvorledes udi de Stervboer i Kjobenhavn, hvorudi de Fattige have havt Pant, hoiere Betaling for den ved bemeldte Sterv boer (v) Cfr. Forordn. 9de Maii 1713, S. 1, og Rescr. 24de Junit e. a. (x) See Rescr. 23 October 1713 og 10 p. 1761, s. 7, b. med Note. Boer til Ende at føre bavte umage skal prætenderes, end 8 April. Stervboerne i sig selv ofte kan være værd) (y). Rescr. (til Politie Commissionen i Bergen), 19 April. ang. Trapper for Husente, og Skorstene paa Soboderne, samt Afgivt til Politiebetjentene i Bergen. Gr. Paa det der kunde være noget Vift, hvoraf Politic betjentene ibid. kunde lønnes. De af Indbyggerne, som fik Bevilgning at beholde deres Trapper uden for deres Huse og Kjelderhalse, hvilke efter Anordningen ikke maatte tolereres, fulle give noget 'Vist aarlig til Politiebetjentenes Løn. Og, som Politie Comm. Har andraget, at, alligevel d. 4de Sept. 1704 (2) er befalet, at iblandt Sø og Pak Boderne i det afbrændte District i Bergen ingen Skorstene skulle tolereres, vilde det dog, saafremt For andring med Skorstenenes Afskaffelse i Seboderne, af hvilke 26, da ommeldte Befaling ankom, skal have været, indrettede paa de samme Steder, hvor for Branden havde været Ildsteder, fulde foretages, træffe haardt paa mange Familier, som derover maatte blive huus, vilde, og derforuden miste deres Næring og Brug, hvors til samme Huse skal være meget beleilige, og have Alle, 6 undtagne, været indrettede med Skorstene og Ildste der i 30, 40 og 50 ar: saa bevilges, at saadan Mos deration med Indbyggerne i Søboderne maae bruges, at de Familier og Eiermænd, som nu Vaanhuse beboe iblandt Søboderne, maae blive der deres Livstid; men, naar Manden og Hustruen doer, eller derfra flyte ter, da Skorstenene at være afskaffede (*); hvorimod og noget Harligt af dem, som saaledes deres Ildsteder t Soc 2 (y) Cft. Regl. 13 Aug. 1777, S. 45, Bevilgn. 1 April 1713 (i Forordn. s. A.) og 28 Junit 1720. (z) See Befal. 28 Jan. 1704. (*) See Rescr. 29 April 1757 (i Tillæget), 17 Junii 1768 0 26 Aug. 1791. 5. I. §. 2. 19 April. Soboderne beholde, til Politie Betjentenes Løn sal erlægges og betales, hvilket altsammen, tilligemed de 29 April, 3 Maii. Dele af Politie Boder og Confiscationer, Byen skal tillægges, som derimod sal lønne politiebetjentene, og beholde Overskudet til publiqve Brug (a); ellers vil Kongen, at de Skorstene, som ere opbygte siden Bran den, hvor ingen Skorstene have været, saavelsom og de, der siden Anordningen udgik ére blevne opførte, nedtages. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden, og til Laugmændene, i Aggershuus Stift), ang at Laugs tings Protocollerne fra en vis Tid af skulle forvares paa Aggershuus Slot (b). Rescr. (til Politie og Commerce Collegium, og Notits til Directeurerne for Danmarks Fattigvæsen), ang. et Vaisen eller Hittebørn uses Indrettelse i Kjøbenhavn (c). Gr. Efter Cellegit Forslag, i Henseende til den bedrøve lige og onde Medfart med spæde Berns Ombringelse og Henkastelse i Canalen og andensteds i Kjobenhavn; samt paa det saadanne ngudelige Medre, som Sligt, Endeel af Desperation, og Endeel af Armod og Letfærdighed begaae, kunne, uden Frygt for at blive robet, henlægge Børnene til Forpflegning. Kjøbenhavn skal indrettes bemeldte Huus, og paa dets Dør være saa stort et Trug, at derudi kan ligge et Svøbelsebarn, med en Klokke, og saaledes indrettet, at, naar der med Klokkens Ringen gives Tegn, at ders udi noget Barn var lagt, det da kan inddrages til Huset, og Barnet deraf til Sorpflegning indtages. Collegium Sal (a) See Rescr. 25 Febr. 1715 09 24 April 1741, cft. Rescr. 28 Janii 1737 09 Infte. 9 Dec. 1746, §. 20. (b) Ligelydende med Rescr. af 28de Sept. 1708, undta gen Slottets Navn, og at det her heder Laugman dene. (*) See 2 Rescripter af 2den August 1713tal anstalte det indrettet jo for, jo bedre. Dertil stal bruges de Midler, som i Contagionens Tid af En og Anden til fader, og moderløse Børn ere givne, samt hvis Kongen af den Levenholmske Confiscation i Aals borg og af opbragte Skibe de Fattige have tillagt, fors uden en egen Collectbog, og de Penge, som gives i Tavlerne, naar Kongen er fraværende og paa Reiser (d); eller og saadan Bekostning at gjøres af de fattiges almindelige Casse. Men, som man ei fan lite paa no gen Seddel om lige Borns Daab, saa gives hermed tils kjende, at Biskopen over Sjellande Stift er befalet &c. (e) 3 Maii. Seser. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at 3 Malf. labe ved Præsterne fra Prædikestolene i Kjøbenhavn kundgjore, at enhver 17oder, som har født et Barn, og det enten ei tør være bekjendt, eller det ei Fan opføde, skal ved et Bud Sligt angive for en af Stadens Sognepræster, som, foruden at gjøre nøiere Efterforsk ning om den Sag, skal lade det bære hen til Byfogden, der igjen skikker det til de Committerede, (paa det at flige Bern, som henbæres, kunde døbes, saasom man ellers ei kan lide paa nogen Seddel om deres Daab) (f). Rescr. (til Amtmændene i Danmark), ang. 6 Maii. Aadselers Nedgravelse (g). Gr. Det erfares, at paa et og andet Sted skal borte dee Qvæg og Bæster, som i Byerne og paa Marken unedgravede over Jorden skal henligge, formedelst at endeel lose Folk, saasom af hestegildere, Sviinfnidere, Skorsteensfeiere, atmænd og andre deslige, sig som af en Rettighed skal ville tilholde, Saadant at forrette, under det Skin, at det for Bonden fulde være uærligt, om han deslige 3 (d) See Rescr. 23 Jan. 1728 og 9 Jan. 1739. (e) See næstfølgende Rescript. See næstforest. Befaling, samt Rescr. 15 Ap. 1746 og 21 Aug. 1750. (g) See Forordn. 11 Sept! 1739, Rescr. 27 Sept. 1747- og 19 Martii 1748 samt Plac. 24 Novbr. 17583 cfr. Rescr. 12 Jan. 1759. 6 Maii, deslige 27 Maii. 10 Junii. væg og Bæfter selv vilde lade udfore, uagtet ergangne Forordning af 21 de Martii 1685 og Befal. 26de Junii 1705. Amtmanden skal over forskrevne Forordning og, Be faling alvorligen holde, og den paa behørige Sreder til Alles Efterretning paa ny labe lase og forkynde; saa og strax den Anstalt gjøre, at af Bønderne saavel de alle rede paa Marken døde fundne 2ladseler, som de, her efter findes, funde vorbe nedgravede.. Rescr. (til Magistraten, samt til Polities og Com merce Collegium i Kjøbenhavn), ang. Taxtens Sæt telse paa slagtet Orekjød (h). Gr. Collegium har besværet sig over den ny Taxt, som af Magistraten er sat. Derved forbliver det indtil Junii Maaneds Udgang; men, naar Taxten paa ny skal sættes, bor Confererin gen imellem Magistraten og fornævnte Collegium da og fremdeles herefter saaledes see, at der paa begge Si der komme lige Mange sammen, og, hvis da Stridighed forefalder, da Taxten at sættes efter de fleste Stemmer. Rescr. (til Vice: Statholderen i Norge), ang. Epi preffernes Friskyds, og af hvem Passer for de Reide erpederes i Norge (i). Gr. Vice Statholderen, bar til Approbation indstilt den Anstalt, som han i Norge har gjort, angaaende at ingen fri Styds efterdags for Erpresser eller Andre, uden i hoi forneden Tilfælde, og i Følge af hans Vas maatte tillades, De Expresser, som til Kongel. Tjeneste i civiles Affaires bortstikkes, bør med hans Pas paa Friskyds for synes; og Expreffer i Kongel militaires Sager liges saa paa den commanderende Generals Requisition, som (h) See Instr. 24 Martii 1741, 5. 13 og Rescr. 10 Ap. 1761, §. 14; cfr. Resc. 30 Ap. 1717 og 10 Febr. 1721. (i) See Rescr. 26 Martii 1714, Forordn. 9 Aug. 1754, 6. S. 19, 20, og 20 Aug. 1784, samt 2 Rescr. af 31 Julii 1739, S. 2 (1), og 8 Febr. 1771. som udgiver det i Tilfælde af baftig fiendtligt Indfald, 10 Junii. især naar de ei vare tilsammen. Og, som Vice: Stats holderen har forespurgt sig, om han ikke alene burde være berettiget til at give Passer til de Reisende i Norge, saa vil Kongen, at ban de Civiles, og Genes ralen de Militaires erpederer og udgiver. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at med Ar. 17 JAmt. vestifterne hos det i Christjansand.Byes Østerdistrict, Arendals og Riispers Toldsteder, boende Borgerskab, skal forholdes efter Loven og Christiansand Byes Privilegier. (Siden denne Byes Magistrat har besværet sig over Byfoaden i Arendal, at han alene, uden deres Bidenskab og Overværelse, skal antage sig bemeldte Stifter, tvertimod den Stik og Prarin, som hidindtil i Christjansands District været haver) (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. 24 Junii. at det ved den for nogen Tid siden udgangne Forordning, gjorte Forbud, paa alle Slags Kornvares Udførsel af Danmark, skal være ophævet. Rescr. (til Vice: Statholderen i Norge), ang. at 28 Junfi. alle Amtsbetjente og Magistratspersoner i de dem vedkommende Sager tal directe af Slotsloven i Kon aens Navn beordres. (Paa Vice Statholderens Fore filling) (1). R ser. (til Slotsloven i Norge), ang. at Soldas 28 Junii. terne under Brigadeer Buddes Regiment, i det rins geste hvad deres egne Personer angaaer, for Dagskat at betale, berefter bør være befriede. (Efter deres Anfogning, i Henseende at de ere i Kongens Tieneste, og de res Hustruer, som ere i Norge, Sligt ei kan udfiaae) (m). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at gjere 14 Julis. den Anstalt overalt i Riget, at ingen af Dronningen i Engellands Undersaatter vederfares effer 4 tilføies (k) See Rescr. 7 Maii 1723 og Confirm, 18 Nov. 1735. (1) See Rescr. 17 April 1722. (in) Cfr. Forordn. 14 Junii 1713, i Slutningen. 14 Julii. tilfoies Noget, som fan være den d. 11te Julii 1670 oprettede Tractat i ringeste Maader imod, men at de derved i alle Maader blive baandhævede. (Saasem den her ved Heffet værende Engelske Envoye har andraget, at de fra Engelland til Norge ankomne Skippere eller Rebmand blive i Et oa Andet graveret imod den imel- Lem Kongen og Engelland værende Tractat, og især, at Borgerskabet i Skeen pg dens District skal have fun det sig præjudiceret af J. Covel, formedelft nogle faa Bare, han af sit førende fiberum, som fornemmeligen skal have været Corender, i fmaae Partier al have solgt, saa og at en Anden af samme Nation al have maattet resolvere til, for at undgaae Bidtloftighed, at betale til Hospitalet i Steen 10 Rdlr., og til Byen 10 Rdlr., fordi Borgerskabet skal have beskyldt bam for, med hans der oplagte Effecter at have, dem til Præjudice, handlet). 26 Julil. 2. Aug. Rescr. (til Magistraten og Byfogden i Kjøbenhavn), ang. at ulovligt Skifte og andet Salarium ei maae tages, samt at de samtlig skal antage sig Fallitboer (n). (Saasom det er fornummet, at Magistraten ved Arves ftifterne og Sallitboerne have tillagt sig selv mere end i Loven og Regl. 22de Martii 1684 er tilladt, og at By fogdens samt Raadstue Skriverens Fuldmægtig ere givne Drikkepenge fra 2 til 20 Nple. som villig Gave; samt at Byfogden tager Forseglingspenge for mundtlig Rald og Varfel; enbelig at Fallitters efterladte Boder af Bufvaden alene forvaltes, uden at nogen af Magtiraten sig dermed befatter, fient det strider imod Forordn. af 17de Maii 1690 og 19de Jan. 1692). Rescr. (til Polities og Commerce Collegium i Kjø benhavn), ang. sig med det Vatsen eller Hitteborns: Zune, som ved Rescr. af 3die Mail sidstafvigt er an oronet, ei videre at befatte. (Saasom nu fornemmes, at samme Huses Indrettelse og den dertil behorige Oinsorg ikke fra Directionen for Fattiavæsenet fan separeres, og det beroer paa endeel Fundatser og Stiftelser, hvorved denne Direction er forbunden at have Indseende, saa og at disse besværlige Tider meget skal forhindre, at de Capitaler, som Kongen til samme Brug har lagt, ikke faasnart dertil, som formeentes, fan vorde indsamlede; følgelig det med samme Huses Indrettelse til bedre og beqvemmeligere Tider faaer at beroe) (0).- Rescr. (n) Kan fuldstændig læses i Rothes Rescripter II. 672- 675; see. Rescr. 29 Decbr. 1713, 1 Junii 1731, Forordn. 15 Junii 1771, S. 15, og Regl. 13 Aug. 1777. (0) See næstfølgende Rescript. Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark), Notits om Næstforestaaende, og at de, saafrare mucligt er, indgive Forslag og Betænkende, hvorledes nogen Anstalt fan gjøres, at det hidindtil desværre isvanggaaende Barnemord kan hindres, saa og at de ugudelige og letfærdige Skjøger og Barnemyrdere ens ten med det Gode eller Onde kan forekommes, at de ikke til saadan forskrækkelig Misgjerning skal henfalde; deslis geste og, hvorledes de henlagte Hittebørn kan blive paa bedste Maader optagne, opfostrede og forsørgede (P). Rescr. (til Generalfifcalen), ang. at han, naar no gen Sag i Høieste Ret herefter bliver foretagen, hvor. udi Kongens Jntereffe verserer (q), da Sligt for de Deputerede for Finantserne samt for de Deputerede i Land: og So: Etatens General Commissariater strap haver at tilkjendegive, paa det de sig sammesteds funde indfinde, og med de øvrige Hoieste Nets Assesso ribus fjende og dømme. indfinde, Rescr. (til de Deputerede i disse 3 Collegier, hvert. for sig), ang. saaledes sig i spieste Ret at indfinde og demme efter Loven og Rettens Instruction, naar Gene ralfiscalen dem i bemeldte Sager derom anmoder (r). 2. Aug. 5 Aug. 5 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 5 Aug. i Christjansand Stift), ang. Consistorium, dets Segl og Stævninger, samt Geistlige og g teftabs Segers Paatomme i fornævnte Stift. 5 Gr. (p) See Forordn. og Rescr. af 21 Julii 1727 med hos nævnte Anordninger, samt Rescr. af 6 Nov. 1739 P. 1. Art. 3. Membr. 1, og 13 Martii 1750. (a) See Reset. 17 Nov. 1713; bruges nok ikke mere, og er forbigaaen i Instr. af 23 April 1751, samt 7 Decbr. 1771. baland (r) Af dette og neftforest. Rescript blev den 3die Nov. 3713 given Notits til Jußitiarius i Høieste-Ret. 5 Aug. 5 Aug. 19 Aug. Gr. Med Mishag er fornummen, at Skiftbef. og iff. continuere i deres lenigheder, ana. at Stiftbefal. ei skal ville admittere Capitulares til at votere med ham og Bise. i Geifiliae Sager paa Confistorio; item om Stævningers Udstædelse, Kettens Betjening i Egteskabs Sager, og Confistorii Seglets Brug, m. v. Det omtvistede Segl skal ei bruges til andre end til de geistlige Sager, og skal til den Ende forblive ved Consistorium og Capitulet, hvor de Geistlige, som sædvanlig haver været fiden Loven udgif, skulle domme i de geistlige Sager tilligemed, i hvilke Stævningerne ,efter Befal. af 16de April 1701 udstedes under begges, Stiftbefalingsmandens og Biskopens, Segl tillige; og, saafremt Biskopen i gteftabs Sager tilligemed de Andre har dømt siden Loven udgif, da forbliver det der ved endnu, indtil Kongen anderledes tilfiger. I det Øvrige have Stiftbefal. og Bisk. at beflitte sig paa Enighed, og at lade alle unyttige Stridigheder fare. Anordning, at de Indbyggere i Aggershuus- Stifts Kjøbstæder, som enten eie, eller have forpagtet Aulsgaarde i samme Stift, skal komme Bonden til Hjelp i alle de Ting, som Boigden er angaa ende, og i saa Maader svare under Sorenskriveren, om nogen Tvistighed anlangende forskrevne Auls. gaarde skulde forefalde. (Eftersom det erfares, hvorle des i fornævnte Stift skal findes mange Aulsgaarde, hvilke bruges af Kjøbstædernes Borgere &c. (s)). Rescr. (til General - Postdirecteurerne), ang. alvorligen at tilholde Postmesterne i Danmark og Førstendommene, at de til den rette og foresatte Tid beres Regninger og Postcontoirets Indkomster til Generalpostcassen indlevere, under Straf at casseres af Tjenesten. (Saasom Endeel findes efterladne med deres Qvartal Regninger og Postcontoirets Revenuer til rette Tid at indsende, ja vel og til den efterfølgende Qvartals Udgang dermed ganske udeblive, hvorudoveri de, hvilke Vension (6) Det Øvrige ligefons Anordn. af 10 Maii 1707. 19 Aug. Pension af Voftcassen er tillagt, ikke til den bestemte Tid deres tilfaldende Contingent kan nyde).
1 Septbr. Rescript, ang. at fogderne eller deres Fuldmægtige fulle nyde fri Skyds, naar de til Stiftamtfeuerne med Kongens Indkomster indreise (t).
2 Septbr. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), hvor ved den danske lutherske Kirke i London bevilges a) Bækken for Rickedørene overalt i begge Riger, faas vel paa Landet som i Kjsbstæderne paa en vis Søndag, efter Formaning af Prædikestolene 8 Dage tilforn; b) saalænge denne Krig varer, aarligen 2 Mark af hver Kirke i begge. Riger, lignede efter Studii Skatten. (Saasom flageligen er bleven andraget, hvor stor en Gield og flet Tilstand benævnte Kirke formedelst disse, be sværlige Krigstider skal være geraaden udi) (u).
2 Septbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjellands Stift), ang. at de skal lade samme Kirkes, ligesom andre Kongel. Kirfers Regnskaber i Stiftet for sig aars ligen in fræve, og dem revidere. (Til herefter at forekomme det, der nu er at befrygte, at Kirken ved en og anden af dens Forstanderes Ted og Uvederheftighed kan have taget nogen Skade) (v).
4 Septbr. Rescr. (til Magistraten i Bergen), hvorved Skyden af Skibe nær ved Bergen om Nattetide forbydes (x). Gr.
(t) Dette fal, som i Lybeckers Udtog II. 154 Rges, være en Jgjentagelse af Slotslovens Befaling af 6te April 1712; men findes ei i Cancellict, og er saavel i Forordn. af 13de Dec. 1746 forbudet, som ei i Fd. 20 Aug. 1784 indført. (u) See de 2 første Rescripter af 17 Maii 1720, hvori Anordningen om Oppebørselen indeholdes), 15 Mari 1799 og 6 Junii 1740; saavelsom næstfølgende Rescript. (v) Forandret ved Rescr. 6 Junii 1740, S. 4, og 26 Julii 1748. (x) Cfr. Rescr. 15 Maii 1782. 4 Septbr. 13 Sept. 27 Septbr. 27 Septbr,
Gr. Det fornemmes, at Borgerskabet der i Byen om Nattetider, efter at Tappenstræg er slagen og Vagten fat, sig skal understaae, af deres Skibe, naar de ved de der for Byen værende Tønder og bag ved Holmen ligge, at syde, og saaledes iblandt den halve Nat igjennem. dermed continuere. Magistraten skal alvorligen tilholde bemeldte Borgers fab, sig derfra at entholde, saafremt de ei med Straf vil ansees sem vedbør. Rescr. (til Stiftbefalingsmandene i Norge, og Notits til Kammerraad Hans Meier), ang. at, naar han til Kongel. Tjenestes Befordring fulde finde fornødent, at En eller Anden af Kongens Betjente i de dem betroede Stifter, være sig Stiftamtskriver, fogder, Toldere, eller Andre ved Bergverkene, som Bongl. Intrader maatte være betroet, og enten, med de sædvanlige Extracter deraf at indsende, findes overherige, eller ikke efter deres Indhold Pengenes Beholdning skulde kunne præstere, blev suspenderet, Stiftbefalingsmand. da Sandanne ad interim ftrap ab officio sal suspendere, og igjen andre dygtige og beqvemme Personer, som Teier i deres Sted kunde have at foreslaae, ligeledes ad interim Beskikke (y). Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. strax at gjøre den Anstalt, at de der i Staden værende Præster af den papistiske Religion blive ved de dem allern. givne Privilegier tilbørligen maintinerede, og i Følge af dem, efter forrige Befalinger derom, for Inde qvartering forfkaanede (z). Bevilgn. og Anordning, at Snedkerlauget i Nyfjobing i Falster maae og skal herefter alene nyde (y) See Forordn. 18 Martit 1720, 26 Febr. 1739, 31 Decbr. 1742 og 28 Maii 1771, samt Toldrulle 11768, Cap. 2. (z) See Rescr. 18 Junii 1712, 29 Septbr. 1747, 14 Martii 1749 og 20 Decbr. 1770. nyde og beholde Behøvlings Rettighed, dog med de 27 Septbr. Bilkdar, at de, som ere virkeligen Mestere i Lolland og Falster, maae og skal uden nogen Forskjel, hvad heller de ere behøvlede eller ei, participere i lige de sams me Friheder, Prærogativer og Rettigheder saavel til at være Olbermand, som til at lære Svende og Drenge, rettende sig i det orige efter de om Snedkerlangene udgangne Artikle, saavelsom og hvis videre Anordninger, Derom ere eller vorde givne. (For at forekomme hvis Tviftigheder, som ang. Behovlings Rettighed imellem Magifiraterne og Snedkerlangene i Kiobstæderne udi Lolland og Falster herefter maatte forefalde) (a). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 23 October. Omkostningernes Indskrænkelse, og en Politiebetjents Nærværelse ved efterstykkes Forfærdigelse. Gr. En Snedker-Enke i Khavn har andraget, at hun i bi Vestens Tid har mistet sin Mand og fin Horelse, og dog med en Snedkerdreng sig bidindtil armeligen opholdt, an boldende om Tilladelse at holde en Svend, saasom der vel skal findes den, som vil være declagtia med bende i Korfet, dersom ham maatte gives Fribed for Mesterstykke at gjøre, og Forffaanset for de flore Udgivter, som deraf dependere. Paa det hverken denne Svend (som befries for at udfaac Mestersvends Aar, men bor, for at komme i Lauget, giere sit Mesterstykke, paa det Lauget ei med udygtige Mestere Fulde blive opfyldt) eller andre Haandverks Svende, som for Mestere i Langene ville indtages, Bulle besværes med de excessive Depenser, som i Omkostninger, Tractementer og deslige ulovlige Eractioner skal bestaae, og som strider imod Forordn. af 23de Derbr. 1681 om Laugene. Haver Magistr. strax alvorligen at forbyde Oldermani dene samt Haandverksmesterne og Svendene efterdags enten at udgive eller fordre deslige unyttige Omkostnins ger, og derhos at anbefale dem, at de herefter, naar noget Mesterstykke skal forfærdiges, det for Politie: og Com merce Collegio anmelde, da En af Politiebetjentene funde ordineres at være overværende, og have Opsigt med, (a) See Rescr. 10 Febr. 1749. 411 23 October, meb, at intet Deslige gaaer i Svang, for hvilket han kunde nyde 1 Rdlr., og ci derover (b). 23 October. 10 Nov. Rescr. (til Samme), ang. at ved hvert Laug i Kjøbenhavn maae settes en Frimester eller to, ligesom det i Førstendommene brugeligt er, dog maae han 'aleneste holde en Svend, men ikke tillades nogen Dreng at lære, førend ban i Lauget er indtagen, hvilket da kunde blive ham desto lettere ved den Moderas tion, som ved Befaling af Dags Dato derudi er gjort. (Paa det en Soldat, naar ban paa fin Alderdom blev aftáffet, derved nogenlunde kunde soulageres; og nogle Aftakkede, nemlig 3, der have lært Skræder, samt 1, som har lært muurmeter Haandverk, hvilke have ansøgt at komme i Laugene eller som Frimestere med Svende og Drenge at ernære sig, vel kunde have fortjent nogen Hjelp til at ernære dem, samt da Staden nu heiligen skal trænge til Haandværksfolk af adskillige Slags) (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aalborg), ang. en Notarius i Tamper-Retten sammesteds. Gr. Stiftbefal. har berettet, at den Protocol, som holdes i Tamper Retten om Ægteskabs Sager i Aalborg- Stift, bliver fort af Provsten i Aalborg, som tillige med Stiftbefal. og Biskopen samt 2 andre Præster Retten be tiener, men at Stævninger, Domme og andre i Sagerne forefaldende Documenter oplæses i Retten, udsædes, og til Varterne gives beskrevne ved Biskopens Famulus, Tro tocollen giv og skal være i Biskopens Gjemme, imellem at Retten administreres, faa at ingen virkelig Notarius er der ved Stedet, som i Sielland eller andre Steder: hvorfore Stiftbefal. har forestilt, om ikke forskrevne Tamperdags- Ret der i Stiftet, ligesom andre Steder eller Over-Rette, burde forsynes med en egen notarius, som Rettens publiqve Segl og Protocollen kunde have i Giemme, oc ens hver Vedkommende deraf vedbørlig betjene; til hvilken Notarii Forretning han har gjort Forslag om Sospitalspræs ften i Aalborg og hans Succefferer. Som hans Ansogning findes conform i alle Maader med Loven, saa vil Kongen At (b) See Plac. 1 Sept. 1762; eft. Forordn. 5 Jan. 1731. (c) See Patent 24 Jan. 1738, Rescr. 27 Dec. 1748, 9.5, P. III. (S. 165) 14 April 1759 og 10 April 1761, §. 6. At det med Tamper Rettens Betjening i Aalborg, 10 Nov. Stift ligesom i Sjellands Stift regleres. R ser. (til Slotsloven i Norge), ang. ikke heref 10 Nov. ter med dens Resolutioner Rettens Gængs at forhindre. (Siden Magistraten i Bergen har andranet det Ophold, som er fleet i en Processes Drivt, formedelft 2 Slotslovens imellem komne Resolutioner) (d). Rescr. (til Generalfiscalen, og Notite til Justitia 17 Nov. rius i Høieste: Ret), ang. hvad under Kongens Jutes reffe Sager, der tillige af de 3 Collegier i bemeldte Ret bør paadømmes, er at forstaae. Gr. Generalfise. bar, paa det han sig ei imod Befal. af ste Aug. næstforleden fulde forfee, spurgt, om de herefter følgende Poster ikke skal forstaaes under berørte Sager. Ved hver Punct gives var som følger: 1) Alle ordinaire Interesse Sager, hvor Kongens Casse Noget kunde benfalde eller vedkomme? Da er denne Post Kongens Interesse, og bør ovenbemeldte Collegier i den Fald tilsiges. 2) Alle de Sager, hvori Generalfiscalen paa Kongens Vegne tiltaler nogen af de Kongl. Betjente og Undersaatter som Kongelige Mans daters eller Lovens Overtrædere, det være sig i et eller anden Tilfælde, og omendskjønt Boderne eller Cons fifcationen af Kongen, kunde være henlagt til Fattige eller gudelig Brug? Denne Post er ligeledes Kongens Intes resse, hvorfore Collegierne og i den Fald bør tilsiges. 3) Om de Sager, somn ham anbefales at udføre for de Fattige Skoler, Kirker og hospitaler? Da kunne Collegierne tilsiges, naar han faaer expresse Befaling, disse Sager at udføre. 4) Sager, som angaae de Se degaardes og Godsers Interesse, hvortil Kongen hat Jus Reluitionis? Herunder verserer endelig Kongens Ins teresse; og kunne Collegierne tilsiges. 5) Om Jagts Sagerne? Naar det egentlig angaaer Kongens Vildt. bane, kunne her Collegierne tilsiges; men oneralt til. kommer (d) See Rescr. 17 April 1722. 17 Novbr. kommer det Over Jægermesteren deslige Sager at lade udføre, hvorfor ham og alle derved faldende Bøder er tillagt. 6) Om flere ertraordinaire Sager funde fores falde, hvorom Generalfiscalen ei tor dispensere uden Forespørgsel, om han da maae indgive Supplique ? Dette forstaaer sig selv. Endeligeu, saasom Kongen ikke faa juste og præcise forud kan see og vide alle de Cirs cumstancer, som fan være og forefalde ved deslige Sar ger, saa er det bedst, at Generalfiscalen i alle saa danne Sager først confererer med Generalprocureuren, og selger hans Betænkning, forend Collegierne tilsiges; hvilket da bør skee ved Justitiarius. 17 Nov. 4 Decor. Decbr. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at med Copulations Sedle til de enrollerede Soldater af Lægdene skal forholdes efter Forordningen om Landmis litien, og Slotsloven have Indseende, at den efterleves. (Saalom Amtmanden over Lifter og Mandal har ladet Fundgjore, og ellers foreflaner om deres udgivelse af ham til Soldaterne, hvortil han imod Forordningen ingen Zoie kan have) (e). Rescr. (til Generalpostdirecteurerne), ang. at beore dre Postmesteren i Hamborg, at naar vore udenlands fre Ministres funde forlange preffante Breve hid til Kongen eller Confeillet ved Staffette at stikkes, saas danne Breve da, hvis Posten naar de i Hamborg an komme, ei inden en halv Dags Tid afgaaer, og de ders med kunne befordres, strax videre til Kongen eller Cons feilet per Estafetta vorde fremsendte. Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Kirke Tiens derne i Norge fulle bortforpagtes, og den halve Deel of Forpagtnings: Summen i Amtstuen leveres, men deraf Deel aarligen blive staaende i en Reserva Casse til (e) See Resol. 14 October 1735, Rescr. 16 Febr. 1742 og 25 Nov. 1768 i Slutningen. til Extra Reparation og Omkostninger, hvorfore For 8 Debr. standerne aarligen have at erlægge rigtig Regnskab. (Saasem Forpagtningen er i Brug andre Steder i Norge til Fordeel) (f. Rentek. Skrivelse (til Amtmandene), ang. at 10 Dechr. det er Kongens Billie, at en Journalbog skal holdes ved hver Amtstue, i hvilken enhver Proprietair, Selveier eller Strs: Bonde, Magistraten, og Byfoga den i Stæderne, Toldere, Consumptions. og Ladegaards- Forpagtere, item Andre, som nogen Oppebørsel have, eller nogen Betaling i Amtsstuen bør gjøre, skal have fin Conto, saa at den fornødne Efterretning altid haves kan, hvad Enhver ber at svare, hvis deraf er betalt, og endeligen Restanten zc.; samme Bog skal være igjen nemdragen, og af Amtmanden forsegles, samt ved Aarets Udgang med Regnskabet i Rentekammeret indsendes; den skal og forevises Amtmanden, saa ofte han det forlanger, for deri at tegne om Rigtigheden eller Urigtigheden (g). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 29 Decbr. at de, som have erholdet Kongel. Tilladelse at holde Skifte med Samfrænder, bør give Magistra, ten og Overformynderne i Staden fornøden Rigtighed og Forsikring for de umyndige Børns Arvedeel. (Saasom deraf ellers for Urigtighed vilde komme; og Endeel af Saadanne nu ikke i deres Stifteforretninger meldte om, hvo der skulde være Bernenes Formyndere, og ellers vilde formene, at de ei enten med Magistraten eller Overformynderne havde at bestille, samt at de ikke vare pligtige til, for Børnenes tilfaldne Arv at giore For fitring; (f) Ere alle Kirkerne solgte, gjelder dette Rescr. ikke; cfr. Fd. 25 Febr. 1733 og 13 Aug. 1734. (g) Cfr. Forordn. 11 Dec. 1688, 9. 7, og 18 Martii 1720, Cap. 2, §. 11, samt Instr. 5 Jan. 1722. B. §. 14. III. Deel. I 29 Decbr. fifring; saa og paa det de umyndiges Midler kunde være i Sikkerhed) (h). 29 Decbr. 1714. Rescr. (til Samme), ang. at Stifter og Salit boder i Kjøbenhavn bør herefter som tilforn forvaltes af Byfogden og en Raadmand, (hvorom vare ulige Meninger, da Nogle meente, at Magistraten paa Grund af Loven fulde have Bræferencen, men Kongen holder det betænkeligt at forandre Praris i mange Aar og siden Lovens Publication 1683, særdeles, da anførte Inconvenie encer forekommes ved Overværelse af Raadmanden, som med Skiftet skal have Indseende) (i). 5 Febi. Neser, (til Politiemesteren i Kjebenhavn), ang. hvorledes han forholder sig med Militaires Ares stering, som findes i Klammerie (k). Han skal strax gjøre den Anstalt, at, naar noget Klammerie og Slagamaal i Kjøbenhavn fulde fore falde, og Drab, Mord eller anden Ulykke funde være begaaet, eller være at befrygte at kunne skee, hvor over Nogen med Nette bør arresteres, saadanne Arres ftanter da, saamange deraf ere Militaire, det være sig af Kongens Garde, andre Regimenter, Artillerie og Søfolk, strax til enhver Chef, til Forvaring og videre Fortfaring med dem efter Ketten, vorder leveret. Skulde bog ei free saa stor ulykke, som Dodsslag, farlig Saaremaal, Vold og Overlast, men dog handles og gjøres det, som En eller anden af forskrevne Folk med Billighed burde arresteres for, saa stal Sligt vedkom mende Chef tilkjendegives, at han med dem efter Sagens Beskaffenhed kan forfare. Ellers haver Politiemesteren (h) See Forordn. 31 Martii 1719, §. 1, og Rescr. Dctober 1772, §. 12. (i) See Rescr. 1 Juni 1731. at (k) See Rescr. 14 Maii 1725 og 3 Febr. 1731 med deres Noter, samt 8 og 9 April 1791. at forlange en Officeer af Regimentet, som den, der skal 5 Febr. arresteres, staaer under, for at blive sendt til at tage imod den, der skal arresteres; og, hvis de Militaire da ei paa Anmodning skulde være ham herudi assisteerlig, haver han Kongen Sligt allerunderd. at tilkjendegive. Rescr. (til Samme), ang. at de Fattiges 16 Febr. Fogder i Kjebenhavn ved Betleres Opbringelse paa Gaden skal kommes til hjelp af Vægterne, og imod al Overlast af de Civile ligeledes affisteres. (Saasom Direct. for de Fattiges Wæsen har andraget den Vold og Overlast, som bemeldte Fogder i faadanne lovlige Forret ninger ofte skal vederfares, og i Særdeleshed, hvorledes de i samme Forretning den 14de Jan. fidftafvigt af nogle Matroser skal være bleven overfaldne og lemlæsede, i hvilken Action de næstomkringboende Borgere, som efter Forordningen (1) burde bindre al paakommende Fare i deres Nabolaug, endogsaa skal have entholdet sig, dem til Hielp at komme, m. v.; og de Fattiges Fogder i deres Forret ninger billigen bør mainteneres) (m). Rescr. (til Kjebenhavns Brandvæsens Direc: 19 Febr. teurer, og til samme Stads Politiemester), ang. at Lygterne paa Gaderne i Khavn de Aftener og Nætter, som, formedelst Taage, Snees eller Regnveier, Maanens Skin funde hindres at igjennemtrænge, endjønt det ellers maatte være paa de Tider, at den skulde skinne, skulle ligesaavel strax om aftenen, saasnart det bliver mørkt, som paa de umaanelyse Tider efter Polities mesterens Tabel anstikkes, de Omkostninger, som i lige extraordinaire Tilfælde funde medgaae, naar derover en pertinent Beregning er gjort, of Brandcassen refundes res; dog kan det med saadan ny Anstalt indril næstkom mende Mortensdag beroe, (den Nætterne nu imod Fore aaret blive kortere) (n). £2 (1) Cfr. Forordn. 6 Febr. 1694. Fors (m) See Rescr. 4 Martii 1718 med henvisning; cfr. N. 28 Sept. 1715. (n) See Rescr. 11 April 1760, 24 Nov. 1786, 27 Julii 1787 og 17 Maii 1788. 2 Martii. §. 1. §. 2. §. 3. §. 4. 5 Martii. Forbedring i nogle Poster af Bergen Kjebstads Privilegier, dat. 29de April 1702, i Henseende til de 16 Mands (0) Pligt at antage Byens Bestillin ger, og Stadshauptmandens eller Stadscapitainer nes Bestikkelse.. Gr. Endeel of de 16 Mænd paafiaae i Følge Prive 1702, §. 5. 19 04 20 at befries saavel fra Kongens son for endeel Byens publiqve Tjeneste, saasom for Konael. Statters Oppeborseler, Stadscapitains eller anden Officerers Function, samt Overformynderskaber sig at antage og forrette; kunne og ikke komme overeens at udvælge Stadscapitainer og Stadshauptmanden, Tilfælde af Dodsfald. de 16 Mænd i saavidt fra Borgerskabet ere separerede, og til den Ende anordnede, at de skal foredrage Magistraten. Byens Tarv, og om samme med Magistraten conjunctim deliberere og overlægge, og saaledes nyde nogen Distinc tion fremfor de andre Borgere) (p). Som Saa maae be og for de Kongelige Skatters Oppe borseler samt andre deslige til Kongens Tjenestes og Interesses Befordring behøvende Forretninger være bes friede. Men de maae ikke vegre sig ved at antage Stadss Capitains eller anden Officeers, Function; ei heller Formynderskaber (9). Til Stadshauptmand eller Stads Capitainer al de 16 Mænd altid 3 of de. beqvemmeste Mænd foreslane, hvoraf Magistraten da Een i den Afgangnes Sted udvalget, paa hvilken Kons gelig Confirmation tages (r). Bevilgn. at Oberstinde Schilders, fed Urne, til Lindesvold, hendes Bønder i Vindbyholt og Mussebølle tilligemed Perten eller Beboeren paa Vindbyholts Gjæstegivergaard maae for Betaling alene kjøre de fremmede Reisende, som der ankom me (o) in 8, see Rescr. 3 Martii 1786, cft. R. 4 Aug. 1747 og 6 Julii 1774. (p) Cfr. Rescr. 2 Martii 1787. (9) See R. 27 Junii 1734, 3 Martii 1786 og 18 Jan. 1788 cfr. R. 9 October 1776. (r) See Rescr. 6 Julii 1774, 5. §. 2, 30 me, og deres Tjeneste kan behøve, og det efter rigtig 5 Martii. Omgang, ligesom det med Vognmandelauget i Kjobs stæderne forholdes, og lige fragt som de at nyde; hvor imod de skulle for de Reisende holde dygtige Vogne og Beste ved Nat og Dag baade i onde og gode Veie, saa at de ei skal opholdes, og ingen Klage derover foraarsas ges; saa og ellers med den Condition, at samme Bon der Kongens Fadebords og frie Reiser, efter Proportion og rigtig Omgang, uden nogen Betaling som andre Bender al kjøre. (Saasom Fruen, der under fte Detobr 1681 (s) er given Bevilgning, nu har andras get, at adffillige af andre omliggende Bender skal passe paa i gode Weie, naar Reisende ankomme, at fiore Fragter, men derimod, naar Veiene ere lemme og dybe, kal bolde sig tilbage, og lade hendes Bønder alene kjøre). Rescr. (til de Deputerede i Sessionerne for Land. 17 Martit. Infanteriet i Norge), ang. at Sessionerne herefter regulierement efter Forordn. af 28 de Febr. 1705 08 14de Decbr. 1706, hverudi Tiderne og Stederne ere meldte, fulle holdes. (Saasom de, efter Androgende, i lang Tid ikke ere blevne boldte, deraf adskillige Ineonveniencer letteligen kunde aarsages) (t). Rescr. cr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Bam: 26 Martii. derup By i Koldinghuus Amt, Harte Sogn, saa og Seeft 7olle skal herefter ligge til Seeft Sogn; og at Sognepræsten til gatte og Bramdrup skal af Koldinghuus Korn Lofter nyde Sug 5 Tor. I Sfp. I Ffr., Byg o Ed. 1 Sfp. 2 Ffr. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. Mis: 26 Martif. brugs Afskaffelse med friskyds i Riget, at det ved Rescr. af 10de Junii 1713 skal forblive (u); samt om Berg 3 verkerne (s) See og Bevilgn. 5 Decbr. 1682, og Rescr. 9 Dec. 1785. (t) Maae siden være forandret, som sluttes af Rescr. 16 Febr. 1742, §. 3 (2), og 30 Junii 1747. (u) See Fd. 20 Aug. 1784. 26 Marţii. verkerne, Correspondence med de udenlandske Ministre om Commercien, Kongens Segl at forblive til hans Disposition paa det Sted, hvor det altid har været brugt (v), Forslag om en Matricule Indrettelse, m. m. 30 Martii, 30 Martii, 6 April. Aabent Brev (x) hvorved Stiftbefalingsmæn dene i begge Riger befales, at de, Enhver i det ham anbetroede District, firar gjører den Anstalt, at vedkommende Øvrighedspersoner paa Generalfifcas lens Unmodning Baldsmænd beskikker, som Stævnin ger, Domme og Andet i Sager, som han paa Kongens Vegne tilkommer at udføre, uden Ophold efter Loven kunne forkynde. (Saasom han har andraget, at ban ved et og andet Sted tidt og ofte finder Besværing og Ophold med Stævninger i deslige Sager at faae for kyndet). Rescr. (til Magistraten og det Medicinske Fa cultet i Kjebenhavn), ang. at naar Nogen here efter skulde ville paatage sig, til Jordemødres Forretning i Bjøbenhavn og Christjanshavn at labe bruge, som ei dertil forhen efter Befal. af 8de Decbr. sidstleben (y) allerede ere examinerede og dygtige befundne, Magistraten da Saadanne tilholder, sig hos Fas cultatem Medicam paa Universitetet i Khavn at anmels de, som dem tilligemed andre i Staden værende Medis eis practicis haver at examinere, og, saafremt de byge tige befindes, til Jordemødre at approbere (z). Rescr. (til Universitetet, samt til Polities og Com merce Collegium i Kjøbenhavn), ang. at Studenterne, som 19 (v) See Rescr. 8 Febr. 1715. (x) Meddeelt Generalfiscalen: see Fd. 24 Julii 1789, §. 3, og Prom. 17 April 1790; cfr. Instr. 23 Ap.. 1751, 5. 6. (y) Til de 3, som nævnes i gd. 30 Nov. 1714, §. 1. (z) Gee samme Forordn. samt Rescr. 3 Maii 1743 og 16 October 1744som d. 4de Maii 1712 ere bevilgede Liig at bære, 6 April. bør i samme Forretning staae under Politien, dog, naar Nogen af dem skal ansees til Straf eller Boder, som Politiemesteren efter Politiefe. alene fan decidere, stal bam En af professorerne adjungeres, men af hoiere Importance, da tvende af dem tilligemed tvende af politie Collegio derudi at fjende. (Saasom Kongen er refereret de berom forfattede Artikle, og det er en civil Forretning, som virkelig under Politien benhorer, men Universitetet dog ci skal kunne klage over Indgreb i dets Privilegier) (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at, dersom de af Borgerskabet i Kolding, som ere uden Vognmandslauget, skal fjere Frie:gter uden Beta ling, saa bør Lauget det langt mere at gjøre, som har Frihed alene at fjøre for Penge, men, vil eller kan det ikke, tillades alle de Andre, som ville kjøre Frie:gter uden Betaling, at kjøre de Fremmede for Betaling. (Saasom endeel af Borgerskabet har andraget, at Stiftbefalingsmanden paa de 16 Vognmænds Besværing over de manae Frie-Egter, skal have resolveret, at alle faadanne Wgter fulle berefter af dem, som have Hefte og Vogne, tilligemed Lauget efter Omgang befordres, og Andre betale for hoer Gang det dem kunde tilkomme, m. 1.) (b). 9 April. Rentek. Skriv. (til Tolderen i Aalborg), ang. 2 Junii. at de Skibe, som føre Steenkul til Skagen- og Anholt:Syre, ere frie for Lastepenge (c). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at Executio, 23 Junii. nen med Træhusenes, Træ-Gaulenes eller Træ An Fernes Forandring ud til Almindingerne i Bergen maae indtil bedre Tider beroe. 4 Rescr. (a) See Fd. 21 Dec. 1714, §. 7, og Fund. 25 Junii 1777, §. 69; cfr. Fd. 15 Junii 1771, eg Prom. 17 Maii 1791. (b) Igjentaget ved Rescr. 14 Julii 1714; begge bortfaldne ved R. 4 Jan. 1732. (c) Af Rothes Rescr. I. 557; cfr. Toldfd. 1768, Cap. 11. 10 Julii. To Julii. Rescr. (til Stadsphysicus i Kjebenhavn), ang. at han, naar nogen Bartskjærdreng efter udstanden Lære hos Mesterne i de andre Rjøbstæder i Dans mart skal af Amtete ældste mestere i Kjøbenhavn examineres, om han til Svend kan eragtes opgtig, altid skal være overværende, og da nesie have Tilsyn med, at ei nogen Dreng, som til Svend kan være dygtig, under hvad Prætext det være maae, af Amtets Mestere i Kjø benhavn Lærebrev bliver negtet. (Waa det Bartskjærs Amtet i Kjøbenhavn ved de dem forundte Privilegier funde mainteneres, faa og at al derunder befrygtende Misbrug paa bedste Maade kunde forekommes, da Bartskjærlauget i Aalborg har andraget, at, naar nogen Drenge, som hos dem have lært, og bekommet af dem deres kærebreve, tis Khavn ankomme, fat Amtet sammesteds fratage dem deres Lærebreve, og tvinge dem til, med for Bekostning at tage af dem nye Lærebreve, hvorover Bartffiærerne i Aalborg ei nogen Dreng i Lære skal kunne bekomme, me Beajering, at samme deres Drenge, som de Lærebreve meddele, for gyldige maatte ansees og modtages) (d). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Ingen i Vognmandslauget maae indtages, som ei have for nødne Heste og Vogne til Reiser og til Gade Vogne, eller som er beheftet med saadan Gjeld, at deres Vogne kort derefter dem fan fratages (e). 14 Julit. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at det ved Rescr. af gde April sidstl., om Frie: 2gter i Kolding, skal have sit Forblivende. 14 Julii. Rescr. (til Slotsloven i Norge), at gjøre den Anstalt ved alle Over Retterne, at, naar nos gen Delingvent dømmes fra Livet, den da strax ved Dommens Affigelse tilspørges, om den vil appellere, og, om (d) Cfr. Anordn. 15 Jan. 1745, §. 5. 2325, og Fd. 22 Junii 1785. (e) Stan læses fuldstændig i Rothes Rescripter II. 520; see nu Langs-Art. 27 April 1753, S. 2, og Rescr. 26 April 1777. em Appellation begjeres, at da Sagen strax forfølges, 14 Julir. men, hvis den ei begjeres, da uden videre Forespørgsel efter Loven at forfares. (Anledning af Memorial fra en Vræft i Nordlandene, at i hans Præstegjeld nu paa nogle Aar mange Delinquenter skal være fængslede, næsten Alle forinedelst Barnefodset i Dolgsmaal, samt at deres Proces og Erecution varer saalange, at endeel af dem har siddet paa 3die til 6te Mar) (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. 17 Julii. at Korns og fede Vare ikke maae udføres uden til Norge, Island og Kere. (Saasom Misvert befrygtes for medelft havte nogle. Ugers store Tørke) (g). Aaben Befaling, at alle vedkommende Net- 21 Julit. tens Betjente skal det de Fattige d. 14 de Nov. 1712 meddeelte Beneficium Paupertatis (*) i alle Maader efterleve, og det under Straf som vedbør, undtagen i de Tilfælde, at, naar der paa Executioner og Indførseler fat fee Bekostning, da Rettens Betjente at bør holdes fri for al pragaaende Omkostning med Reiser, Fortæring og deslige. Privil. for Bremmerholms Kirke at holde Liig: 26 Julii. vogne (h). Rescr. (til Amtmanden (i) paa Bornholm), 18 Aug. ang. overalt der paa Landet til Tinge at lade publi cere, at, hvo som efterdags, det være sig Geistlige eller civile Betjente, som enten selv beteer, eller giver Anledning 25 (f) See Fd. 31 Martii 1719, S. 3, 19 Aug. 1735, §. 6, 19 Maii 1741, S. 4, 13 Jan. 1747 §. 3, og 7 Jan. 1760; Rescr. 25 Aug. 1714 28 Maii 1735, od 14 April og 21 Sept. 1774, 17 Nov. 1775, 2 Maii 1776, §. 11, 0g 30 April 1783. (g) See $d. 25 October 1714. (*) Forordningerne; see Rescr. af 28 Junii 1720 med Bedtegning. (h) See Bevilgn. 14 October 1714. (i) Som var tillige Commandant. 18 Aug. Anledning til at der betees nogen Opsætsighed imod hvis han baade som Amtmand og som Stiftamtmandens Fuldmægtig paa Embeds Vegne eller og imod hvis Biskopen paa sit Embeds Vegne, Enhver i de dem ved kommende Sager, efter Loven anordner og befaler, skal uden nogen Persons Anseelse være Generalfiscalens Tiltale, som Kongelige Mandaters modvillige Overs trædere, undergiven, og imidlertid til Sagens Uodrag. de maatte være enten i geistlig eller civil Embede, baade fra samme deres Embede og dets Indkomster (k) suspenderes. (Saasom Kongen med stor Mishag har fornummen saavel Provstens som endeel civile Betjente paa Landet deres Egenraadighed og Opsætsighed imod de af vedkommende vrighed i Kongens Navn gjørende Anfalter, hvilken deres Formaftelse kunde fortjene alvorligen at ansees og ftraffes) (1). 25 Aug. 10 Septbr. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at naar Underrettens Dom over en Delinqvent er skal den, skal den strap for den rette Overdommer, og saa fremdeeles, foruden at oppebie de ordinaire Laug tings Tider og Seffioner, for en extraordinaire Session med lovlig Rald og Varsel indstævnes og paa. dommes, og, naar Sagen ba befindes at være in Cona feffo, og ingen Appellation begjeres, fan Executionen paafølge, foruden videre for Hoieste Ret at indstævnes. (Vaa Slotslovens, i Anledning af Rescr. d. 14 de Julii fiditafvigt om de paa Livet Damte, gjorte Forespørgsel, blandt andet om Dommen strap for næste Over Ret til Extra Session al indstævnes og paadommes, uden den Barsel, som Loven ellers byder at skal fee) (m). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Wesen i Danmark), ang. at Lemmerne i Ottense- Hospital, i Steden for Kosten maae ugentlig nyde (k) See Rescr. 8 Decbr. 1741. (1) Cfr. Rescr. 19 Maii 1747. 3 OF. (m) See de ved Rescr. 14 Julii 1714 nævnte Anordninger, og Fd, 19 Aug. 1735, §. 11; cfr. R. 15 Nov. 1737. 3 M. i Penge til deres Underholdning; og at alt det 10 Septbr. Tillæg, som Hospitalet hidindtil nydt og havt haver, skal det og herefter nyde og beholde, og dets Indkom ster, være sig Ejende, Landgjelde eller Andet, skal aar ligen til de fornødne Udgivter gjøres i Penge. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at de Ems 14 Septбy, bedsmænd, som ikke med tilbørlig Respect og Lydigs hed efterkomme Slotslovens Ordres, skal Slotslo ven strap fra Indkomster og Forretninger suspendere, og de derpaa være Generalfiscalens Tiltale undergivne. (Saasom der var viift ulydighed, færdeeles med de neutrale Puissancers opbragte Stibes Relarion) (n). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. Gvilfe 17 Septbr. af de i Porsgrund, Brevig, Langesund og Kragero Boende skulle svare under Skeen, i Henseende til Kongl. og By:Skatter, tviftige Sager og Stifter. Gr. Magistraten i Skeen baver indgiven Besværing over Sorenskriverne i Neder Tellemarken og Bamble at de havde foretaget sig at forhandle Arveskifter i Porsgrund Brevig og Langesund, under Prætert, at samme pladse laae under Landet, da de dog, som Forsæder til Skeen, fra Landet vare separerede, og deres Indvaanere betalte Consumtion under Byen, m. v. Stiftbefalingsmanden hav erklæret, at samme Toiftigheder befandtes at være udi alle finaae Stader der, i Stiftet imellem Hem Magistraterne i Kiev sæderne og Betjentene paa Landet. Den 3die October bar 1712 har Kongen eragtet fornoden, at, til alle saadanne Tvistigheder at forekomme, en Commission blev anordnet, hvorved eengang for alle kunde fjendes, hvem under Byerne burde at sortere, og hvem til Landet burde at fvare; og derfor anbefalede Slotsloven at udnævne 2 af dens Midler samme Commission at foretage og forrette, og at de tilligemed Slotsloven deres Betænkende skulde indgive hvorledes det paa ethvert Sted bedst, kunde indre-t tes, som nu er skeet. Alle de, som i Porsgrund, Brevig og Langesund ere boende, og enten ere Borgere under Skeen, eller og have deres Brug eller borgerlig Handel i Byen, samt paa disse Steder uden Byen, og saaledes benytte sig af Byens allern. givne Privilegier, og drage Fordelen fra (n) See Rescr. 17 April 1722. dem 17 Septbr. dem Byen med deres Handling, skulle, af hvad Cas racteer og Stand de ere, ei alene komme Skeen By til hjelp i alle de Skatter, Byen er bleven paalagt, eller efterdags paalægges, men endog fvare deres By: Stat til Steen-By, proportioneret efter Enhvers Hand ling. Saa skal og Krageroes Borgere og Indvaa. here, som Brug og Næring have, i Anledning saavel af Privil. dat. 16de Januarii 1666, og den derpaa fulgte Contract og Forening, fluttet imellem Steen Byes Magistrat og da værende Raadmand samt Borgerskabet i Kragerse af 21 de Junii 1667, som og i Anledning af Priv. dat. 25de April 1682, komme Steen By til Hjelp i alle Kongl. paabudne Skatter med den fémte Partes Beløb af Skatterne, som saaledes er vedtagen Stæderne imellem (0). De øvrige Indvaanere i be meldte Porsgrund, Brevig og Langesund skal med deres Skatters udredning svare til fogden under Amtet, og med deres tvistige Sager indkomme for Boigdetingene, som deres rette Jurisdiction, undtagen de Caracteriserede og Militaire Personer, der i visse Tilfælde sortere under det Forum, som Loven og Kongl. Forordninger især ommelde. Arveftifterne angaaende, da forretter Magistraten dem alene hos dem, som vir felig ere Borgere, og have vundet deres Borgerskab un der Seen By (P); de øvrige Arveskifter forrettes af Amtsbetjentene hos dem, som saaledes staae under des res Jurisdiction, og ikke ere erimerede derfra ved Lovert eller Forordninger. Hvorimod Betjentene i Bradsberg Amt paa Landet selv have at anordne Formyndere paa de Arve Skifter de selv, saaledes som oven er meldt, forrette, item selv at repartere de Indqvarteringer, som der maatte blive beordret, og besørge de Indqvar, teredes (o) Cfr. Rescr. 12 Julii 1737, f. 2. (p) Cfr. Rescr. 24 Aug. 1759. terebes Forflegning, og ellers forrette alt hvad dem i 17 Septbr. dette og andre, Tilfælde maatte blive anbefalet, saa at Steen Magistrat med saadan Betjentenes Embede paa Landet intet bliver bebyrdet. Skulde der, efter Raadmand Brandtes Andragende, være udeladt nogen Strandsidder eller Andre af Amtmandens eller Fogdens Mandtaller, som derudi til Skat burde være anførte, da skal fornævnte Amtmand og Soged samme udeladte Personer strax derudi igjen anføre, og Samme taxere efter Enhvers Vilkaar og Formue efter allern. Forordn. Tilhold, at de med saadan deres Skat fan komme dem til Hjelp i den allerede gjorte Repartition, hvorunder de retteligen henhøre, efter denne forfattede Separation imellem Amtets og Byens Jurisdiction. Hvad angaaer den Dispute, som er indløben imellem Betjentene udi det Smaalehnske Amt, og Magistraten i Friderichs ftad, ligeledes ang. Stædernes Jurisdiction, Arves Stifterne, og Rettergangene, samt til hvilken af disse Stæder Indvaanerne bør komme til hjelp med deres Skatter, da, som Stiftbefalingsmanden har forestillet, at den liden Dispute, som fan være imellem Tosses Jurisdiction og det Smaalehnske Amt, ikke er af større Importance, end den jo af ham og Amtmanden kan de bateres: saa forbliver det og derved. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands Stift), 21 Septbr. hvorhos Befal. af 22de Aug. 1711, om Boders Inds drivelse til vor Frelseres Kirke i Christjanshavn i Co pie stikkes, til Efterlevelse, og han med Kirkens Verge derover at corefpondere. (Saasom han har forespurgt sig, om de samme Kirke, førend Fd. af 21 de Julii 1714 blev publiceret, tildemte og resterende Beder, naar Ved=" kommende efter Advarsel dem ikke betaler, sulle paa den Maade, bemeldte Forordning ommelder, inddrives; og derhos begiert, at ham Specification paa alle saadanne resterende Boder, med Befaling hvorledes de skal inddris ves, maatte tilsendes. Rescr. 28 Septbr. §. I. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Catecheter ved Bremmerholms, den Herre Zebaoths og Friderikshavn Citadels Kirke, deres og Cantorers Lón, Skolers Oprettelse i disse Sogne, og Bækkener for Kirkedørene dertil (1). Gr. Til Catechisationens Continuation i disse Kirker, fattige Berns Undervisnina i deres Catechismo og Børnefærdom, Cærernes eller Skolebetientenes aarlige Len eg underholdning for saadan deres Meie og Arbeide, efter den Maade, som det ved de andre Kirker i Staden er anordnet, saavidt det efter benævnte 3 Kirkers og Menigheders Tilstand free fan. Saasom den ved Bremmerholms: Kirke antagne J. M. Junghans ingen von for Catechi fationen der i Kirken hidindtil har nydt, eftersom Kongen d. zdie Febr. 1705 har forsikret Catecheten om Befordring til Præstekald efter 2 Aars Tjeneste: Saa skal til en Fattiges Børns Stoles Indrettelse ved Bremmerholms Menighed Bækken for dens Kirke. dørre, ligesom det for hvert Sogns Fattiges Skole ved de andre Kirker i Staden skeer, 4 Gange om Naret, nemlig 2den Paaske, 2den Pintse, 2den Jule, og St. Mikkels Dag (r), baade til Heimesse og Aftensang udsættes; af det, som deri gives, skal aarligen Cateche. ten tillægges 100 Rdlr., indtil han efter 2 Aass Tjes neste kan blive befordret, imod at han skal der i Sognet leie et beqvemt Kammer, og der oplære saamange af Sognets fattige Børn i deres eenfoldige Børnelærdom samt Skrive og Regne Ronsten uden Betaling, som det begjere, og ei fri Undervisning i Sognets or dinaire Skole nyde, samt paa de beskikkede Dage om Ugen, som hidindtil, offentlig catechisere i Kirken; og hvad da af Bækkenpengene tilovers bliver, funde Skolens fattige Børn til Brød eller Klæder efter En hvers (a) Cfr. Instr. 28 April 1736 (i Jd.). Dito og Rescr. af samme Dato (i Rescr.), samt Rescr. 11 April 1738 B. III. og 9 Jan. 1739 med deres Noter. (r) See Fd. 26 Octobr. 1770. Hvers Nødtørst forundes, ligesom de andre Skolers fats 28 Septbr. tige Børn det i Kjøbenhavn nyde. Ang. den Herre S. 2. Zebaoths og Citadellet Friderikshavns Kirker, da skal ligeledes Bækken og der for Kirkedsrene paa oms meldte 4 Hoitidsdage om Aaret til de derved værende Skolebetjentes desto bedre Underholdning udsættes, samt en Studiosus til Catechisationen i disse Kirker og fats tige Soldaterbørns Information antages med det Løvte, at, naar han i 3 Aar vel havde forestaaet hans Embede, han da kan vente med en god Tjeneste at blive aflagt, saavelsom til Cantoren eller Rlokkeren hver 30 Slettedr overlades. Kongl. Resol. (til Land Etatens General Commis: 28 Septbr. sariat), ang. Frihed for stemplet Papir og Gebyhr i Sager for eller imod Rytterbønderne (s). Gr. Commissariatet har den 21 de Aug. forestillet, at nogle Retsbetjente ei ville ertendere Rescr. af 24de Decb. 1697 til videre end Eiendoms Sager, og især ikke til Nogle om Skovhug, m. fl. Som det er Regimentsferich verens Plige, Rytterbanderne i Forsvar at tage efter Fd. af rode Aug. 1695, S. 23, forestilles, om ikke Rettens Betjente overalt ved Over- og under Retterne i alle forefaldende og af Regimentsriverne for eller imod Rytterbenderne procederende Sager uden nogen Ereption bor ef ter oven allegerede Befaling sig at rette, og at denne ved den udgaaende Forordning maatte blive igjentaget, saaledes at Enhver, som understaaer sig derimod at handle, med nogen vis Straf bliver anseet. Kongen lader dette forblive saaledes som hidindtil har været brugeligt og anordnet. Rescript, ang. at det, i Henseende til Skiftefor: 19 October. retninger ved Militien i Torge, skal ved Fd. gde Julii 1690, §. 2, og 30te April 1707 have sit For blivende (t). Rescr. (s) See Forordn. 20 Jan. 1721 vg Prom. 15 Julii 1786. (+) Af Lybeckers Udtog III. 169; see Fd. 14 Julii 1730, 19 Aug. 17357 9. 25, 09 7 Martii 1749, samt Rescr. 4 Jan. 1732 09 20 Dec. 1768. 22 Octobr. 22 Octobr. Rescr. (til Generalpostdirecteurerne), ang. Kgl. Ber jentes Frihed for Postpenges Betaling (u), og at de, som med Posten bekomme Breve, skulle dem ogsaa indløse. (Saasom Stiftbefalingsmænd og andre Betjente have flaget ever, at de maae betale Breve, som dog angaae Kgl. Tieneste; og Generalpostdirect. have forestillet, at alle Underbetjente søge fei Brevport, ikke alene for Wa qvetter, men endog for enkelte Breve i Kongelige Forretninger, hvilket Directeurerne formene at træffe sig alt for vidt, i det paa den Maade Ingen uden Kjøbmænds og nogle Particulaires Breve fulle blive betalte). Rescr. (til Stiftbefalings. og Amimændene i Jyd land), ang. at nogle og tive omløbende Tatmands, Folk under hoi Straf skulle entholde sig birefter fra hver fen noget Slags Gevær med sig at føre (v), langt mindre Big nogensteds flere end to tilsammen at lade finde.. 22 Octobr. (Saasom et Mord i Lundenæs Ami var begaaet af en Skorfteensfeier og en Natmand, hvilke herefter strax skal have holdt sig til Side, og nu paa eet, nu pa act andet Sted med et Anhang af 20 til 24 deslige Folf sig skal opholde, og hvilke den menige Mand formedelst deres Embede og havende Gevær undsee sig for at paagribe) (x). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ana, at de for Erpeditionerne under det Kongl. Segl i Norge faldende Sportler tilbere Cancellie Secretairen. (Anledning af Dispute mellem denne og Vice Stath., der prætenderede dem som en Dependence af Seglet, men hvilket var nyt og usædvanligt) (y). Rescr. (u) Findes i Rothes Rescripter III. 837, undtagen,,,at hver af Kvigscommissariatets Lemmeri olit en maae nyde Portfrihed i Kongel. Tienese Sager," see Forordn. 17 Junii 1771; cfr. R. 5 Decbr. 1727. (v) See Forordn. 18 April 1732, §. 24. (x) Desuden blev befalet, at behorige Folk tilligemed militaire Vagt fulde udcommanderes, for bemeldte 2 Delinqventer at paagribe, af vedk. Gevaldigere i Regimentet i Jern lat flutte, og til Lundenæs Amtmand at forfikke, og i Kiebstæderne sluttes de af Byens Tjenere, hvor de ankomme, efterdi Fd af 21 Martii 1685 melder, at de i ingen Maader som uærlige Folk bor anfees. (y) See Neser. & Sebr. 1715 og 29 Nov. 1717. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang, 22 October. Oprør Stiftere i Dieblikket at henges. Gr. Han har indikket en Commissionsdom over nogle Bender for Opsætsighed saavel i de paabudne resterende Skatter at betale, som videre deres Formastelse imod Fogden og Executantere, af hvilke nogle ere demte i Mulet og hjemreisde, Een dømt paa 2 Aar i Jern paa Angershuus Fæstning, og Een i 3 Aar paa Bremmerholm, for hvilke han nu begierer Straffen med 6 Maaneders Fangfel formildet, og da sættes paa fri Fod, dog deres Boes- Ibd at være confisqveret, faasom han formener, at den allerede holdte Erecution har sat saa for Frygt imellem dem, at de ei saa let lade see deres Gjenstridigheder, med videre hans Formaning om Rolighed til dem, som bleve fatte paa fri Fod, og Trusel med strax at lade ophenge uden Lov og Dom den Første, som kunde fornemmes at ville giøre det mindste Oprør til Stempling; derhos forlangende Kongelig Ordre, at, om deslige ulykkelige Hændelser herefter fulde forefalde, han da uden videre Forsvar stray maatte lade gjøre recution. Saadant hans Sentiment approberes i alle Maader;. dog at han (2) denne Kongens Ordre og Permission ei uden høieste Nød lader executere. Kongl. Resol. ang. at alle Kongl. Jagt og Skov 29 October. Betjente ere fritagne for at svare de extraordinaire Skatter saalænge Krigen varer (a). Rescr. (til Præsidenten i Kjøbenhavn), ang. at de 7 Decbr. vor Frelseres Kirke tildømte Boder, som burde væs ret betalte, forend Fb. om de authoriserede Penges Sedle udgif, bør alle betales i Myndt, men med siden Tildømte forholdes efter Forordningen. deel paaftode at betale halvt med Sedle) (b). (Saasom Ene In (z) See Rescr. 8 Febr. 1771 og 28 Martii 1776 samt Forordn. Julii 1765. (a) Af Roches Rescripter I. 442; cfr. Forordn. 24 Dec. 1760, §. 13. (b) See Plac. 12 October 1728. III, Deel. 11 10 Decbr. Instruction for et oprettet Missions Collegium, anlangende Hedningenes Omvendelse i Ostindien (c).
Gr. Til dennes udførelse ere fundne flere Besværlighe der og Hindringer end i Begyndelsen kunde forestilles. Dette boie Werks Bigtighed, den hjertelige og inderlige Begjering til Menneskenes evige Salighed, samt det paa den yderste Dag forestaaende store Regnskab, har bragt Kon gen til den Beslutning, at anordne et særdeles Missionscollegium af Assessores Geh. Raad og Ridder Johan Georg Holsten, Dronningens Overhofmefter og Ridder V. M. v. Munich, Professor 5. Sceenbuk, Professer og Stiftprovst J. Lodberg, samt Prints Carls Page Hofmester C. Vendt; saa og Biskop Joh. Ochsen i Aarhuus som et corresponderende Led.
§. 1. Assessores skulle Alle uden Underskeed og Caracteers Anseelse have Magt og Frihed i en venlig Conference Enhver sine Tanker og Forslage at fremføre, ved forefaldende differente Tanker Enhver sit Votum give, og efter foregaaende grundig Overlægning eller per majora en Slutning gjøre.
§. 2. Den Første, og i hans Fraværelse den Anden, skal de Andre til sig convocere, og i Alt Directorium have, saa og En, nu Vendt, Secretariatet forvalte.
§. 3. Enhver haver med al Kraft og ved Guds Paakaldelse at see derhen, hvorledes Christi Evangelium funde forkyndes og iblandt Hedningene udbredes, samt den dertil anordnede Mission paa det bedste understøttes.
§. 4. Collegium haver at række de udsendte Missionairer en hjelpsom Haand, dem instruere, corrigere, opmuntre, og de nødvendige Ting forstaffe, at de kunne være bestandig i Stand, deres Embede med Eftertryk at forrette:
§. 5. at være betænkt paa, hvorledes efter Verkets Udfordring nye retskafne Arbeidere kunde gjøres beqvemme, og, naar de ere dygtig fundne, Missionairerne tilskikkes, at de som Catecheter kunne forsøges, samt dem efter Befin- dende
(c) See Rescr. 25 Febr. 1716, 3 Sept. 1736, 21 Ap. 1786, 5 Febr. 1791 og Negl. 8 Jan. 1781; cfr. Instr. 19 April 1715, og Rescr. 28 October 1791. §. 6. 9. 7. bende til Hjelp komme og fuccedere: at trage Omsorg 10 Decbr. for, hvad Anordninger der kunde være at gjøre til den af Hedningene samlede Menigheds aandelige og legema lige Velstand, i Særdeleshed hvorledes de og deres Børn tilligemed dem kunde komme til den sande Kundskab og Øvelse i Christendommen, saa og i andre Videnska ber, Arbeide, Profession og Tjenester være at under zette; og, naar de derudi nogen Dygtighed have bee kommet, da derefter at vorde emploieret: at gjøre Kon gen Forslag til en Instruction for Commandanten og bet Secrete Raad i Tranquebar, hvorledes de sig imod Missionairerne kulle forholde, faa og med Directeurene for det Ostindiske Compagnie (d) om hvis i saa Maade kunde fornødent vare at gjøre Aftale, paa det ingen Hinder i Verket paa nogen Side fulde findes; og, dersom nogen Anstød, Hinder eller Ophold skulde for nemmes, haver Collegium dem saanteget mueligt er, forderligst at faae afskaffet. Collegium skal have en fri og fuldkommen Magt efter Samvittighed, Pligt og Troskab mod Kongen efter Beskaffenheden og Verkets Omstændigheder i Missionen og alle dertil børige Sager uden videre Forespørgning, saa og uden Dependence af de andre Collegier, at anordne, indrette, erpes dere og gjøre, ligesom det fornødent finder, og Kongen om alle forefaldne og udrettede Sager alle indkommende Mærkværdigheder og Efterretninger, samt hvad ellers er af nogen Vigtighed, en fuldkommen Relation at give. Skulde der og saadanne Besværligheder findes, en saas dan Modstand vises, som Collegium ikke fan afbjelpe, staae imod eller trænge igjennem, og nye Sager fores komme, hvilke endnu først maatte reguleres, da haves det derom forderligst hos Kongen Forslag at gjøre, og al optænkelig Hjelp forvente. Collegii tro, flittige 11 2 Moie §. 8 §. 9. (d) See næstfølgende Rescript. 10 Decbr. Moje og Arbeide lader Kongen Sig i heifongelig Saade velbefalde, og skal blive uforgjæt. 10 Decbr. 14 Decbr. Rescr. (til det Ostindiske Compagnie), ang. at det med Underhavende skal gaae Missionscollegium t alle optænkelige Maader tilhaande. Rescr. (til Biskopen i Sjellands Stift), ang. en Brandcaffe for Geistligheden i Stiftet, Laan deraf til Præsterne, samt desuagtet hjelp af Kirkerne til afbrændte Præstegaarde. Gr. Bifoven har andraget, at de mangfoldige ulykker, som ved Ildsvaade i nogle ar skal have rammet paa Præstegaardene i Stiftet, have anlediget ham at overveie, hvorledes en Brandcaffe for Geißligheden sammesteds funde indrettes, hvorudi ban og af samtlige Vroviterne i sidste Dionyfii Landemode skal have funden Bifald; og, som til samme Brandcaffe aldeles Jutet skal forlanges, entent af det Almindelige eller Nogen i Særdeleshed, uden af dem, som i Cassen godvillinen ville intereffere, er han tilligemed begierende, at efterskrevne 2 Poster maatte bevilges: forst at, omendjent samme Brandcaffe funde komme i en on- Felig og fuldkommen Stand, Præsterne dog maatte beholde den sjelp af Kirkerne, som Loven Pag. 297. Art. 4 tillader; dernæst, at hvis of bemeldte Brandcasses Midler til Præsterne udlaanes, maatte næst efter de Penge, som 1 Loven paa forbererte Sted anmeldes, af præsternes Boe Forlods udrages, hvorimod Directeurerne, som over bemeldte Brandcasse maatte blive anordnede, Fulle være forpligtede til lade alle deslige Obligationer offentligen og lovligen tinglyse, paa det Enhver kunde vide, hvad en Præst til Brandcassen er fyldig, og saaledes fee sig for, ri at betroe ham mere, end han kunde ansee ham vederheftig til at svare. Forskrevne 2 Poster bevilges; dog maae Børnehuset paa Christjanshavn i dets Prioritets Ret derved Intet afgaae (e). Og, som i det Øvrige saadant Biskopens gjorte Forslag findes at være meget nyttig for det ganske Præsteskab, saa er Kongen tilfreds med, at Biskopen (e) See Rescr. 8 Maii 1751, Side 335. efter efter sit gjorte Tilbud en Fundation derover indretter, 14 Decbr. og Samme til allern. Confirmation indgiver (f). Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. et 14 Decbr. famlet Laug af Skomager, Satedoes, Skræ der og Bager Laugene sammesteds (g). 11 3 Gr. (f) Den siden forfattede, men ei confirmerede Fundats lyder saaledes: Eftersom den i Aaret 1715 ved sal. Biskop Vorms Omsorg og Forslag oprettede Brand- Casse for Sjellands Stifts Præsteskab, af hvilken allerede Adskillige, som ved ulykkelig Ildebrand have liot Skade, ere blevne soulagerede, os Cassen dog har i Behold til denne Eid over 2600 Rdlr., ci end nu har faaet nogen Fundats eller Reglement, hvor efter i forefaldende Tilfælde og Tvistigheder kunde decideres, saa haver det ganske landemode efter nu værende Bikovs Mag. Herslebs Erindring og For flag, unanimiter vedtaget og besluttet efterfølgende Reglement at oprette, hvilker, naar det af alle nu værende Provster, tilligemed Biskopen, er underskrevet, in triplo, og med Landemodets Seal forseglet (hvoraf det Ene i Stiftskiften, det Andet i Cassen, og det Tredie i Landemodet at henlægges, og Copie deraf Brandeaffens baade Original Inventariibog pg Reg Regnskabsbogen indfores), al agtes og ansees som Brandeaffens rette og uryggelige Fundats, og derefter i alle Tilfælde decideres, og af Ingen, uden hele Landemodets Consens, derudi dispenseres eller forandres, hvorimod det ganske Land Landemode reserve rer sig selv den Ret og Magt, denne Fundats at forandre, forbedre, flere Articuler at tillægge og extendere, dog ikke uden det kan see til Stiftelsens virkelige Forbedring og Cassens tion. 1Art. Denne Brandcaffes første og Die. mærke bar ikke været egentligen hensigtet paa nogen Erstatning for Bygning, som opbrændes (see Forordn. 13de Jan. 1761, 6. 20), thi da kunde Ingen nyde Deel derudi, uden de, som selv eiede deres Præffes gaarde og Boliger; men til Soulagement for de Geistlige, som ved ulykkelig Ildebrand i deres iboen de Boliger lide fror, kjendelig og beviislig Stade paa Eiendomme, Midler, Meubler, Creature og Saadant: derfor har alle Præster (see og Rescr. 8 de Maii 1751, §. 4) Lov at sætte i denne Caffe paa den Maade, som herefter følger, hvad heller de boe i deres eiende Præstegaarde, eller i feie Præsteboliger, eller Eiendomshuse, eller leiede Gaarde, naar for (g) Cfr. Plac. 8 Nov. 1747 og Rescr. 31 Aug. 1753. 14 Decbr. Gr. Fornævnte 4 lauge have andraget, at dem Anno 1673 af Magistraten skal være bleven bevilget en Over- I 2 Oldermand - for flige Boliger har været gjort Indskud, og aarfigen rigtig betalt; og nyde da alle Slige ved Skadeslidelse efter Proportion, som herefter forklares.. II Art. Da hidindtil Ingen har været tilladt at nyde Deel af denne Caffe, uden de, som selv, eller deres Formænd, har ladet sig indtegne fra Cassens Begyndelse af, hvorved alle de ere udelukte, hvis Formænd det have forsomt, og derved baade Cassens Fremvert hindret, faa og den Billighed og lige Ret og Privilegium imellem Brødre præjudiceret: saa bliver det nu af Landemodet tilladt, at Enhver, som nut er in Officio, maae tage Déel i denne Caffe, som til næste Landemode sig vil antegne i Cassen enten for en heel Portion, og da tillige strax betale 1 Rd. for hvert Aar, de har været paa Stedet, eller for dobbelt Portion 2 Rdr for hvert Aar og siden aarlig; dog over 5 Mars Indskud fordres ifte af Nogen denne Gang, ei heller antages Nogen nu ringere end med 3 Mars Indskud, som fortere har været i Embedet; hvor tilforn ikkun i Rdlr. har været indsudt, tillades nu at indsætte Rdlr., dog at Judstud keer til næste Landemode for 3 Aar. III Art. Men de nu Levende, som ikke til næste Landemode indtegne sig, saavelsom de, der herefter komme til et Sted, hvor ei for har været indsat, og inden forite Aars Forløb begjere at indtegnes, skal give til Cassen, foruden de i deres Embedes Tid forløbne Aars Contingent indtil s Aar, ved Indskrivelsen til Kiendelse 3 Rdlr. for en enkelt, og 4 Rdlr. for ent dobbelt Portion: bliver Nogen forflyttet fra eet Sted, hvor han har havt Indskrivelse for enkelt eller dobbelt Vortion, til et andet Sted, hvor intet Indskud har været gjort, eller iftun enkelt, da tillades bam, uden videre Kjendelse, at continuere paa det nye Sted sit forrige Indskud, saa og hans Successor at continuere paa forrige Sted, med faa Sfiel, at den Flyttende inden et Aars Forleb melder sig an til Landemodet. - IV Art. De, fem have ladet sig for indtegne, eller nu til næffe Landemode blive indfrevne, eller herefter, med eet Ord: Alle, som participere i denne Caffe, maae være tiltænkte til hvert Aars St. Hanses Landemode ved Provsten rigtig og uden udeblivelse deres Contingent at indsende, saasom denne Caffes Natur og Direction, for hvilken Intet nydes, ei tillader vidtloftigt Regnskab med Reßtancers Optegnelse. Forfømmer Nogen sit Contingent ved Provsten at indsende et Aar, og Prov freu ei vil gjøre Forskud, da advarer Provsten ham Frivtligen efter Hjemkomnken fra Landemodet; for - sommes Oldermand af deres Meftere hvert andet Aar at maatte 14 Decbr. udvælges, som disse 4 Amters Lade, Liigklæde og Liig 11 4 - baare femmes det andet Aar, da betales for 2 Rd. 3 Rd, og for 4 Rdlr. 6 Rdlr.; men, forsømmes det tredie Aar, da udelukkes han aldeles fra Cassen, og bjemfalder til Cassen hvad før er betalt; fiden imodtages af ham intet Tilskud eller Indsættelse og, vederfarer ham nogen Stade ved Ildebrand i det tredie Aar eller siden, haver han aldeles ingen Hjelp af Cassen at vente. men har al fin Ret forspildt, og ansees som den, der ikke har indsat. V Art. Det er Ingen tilladt at indsætte ringere end 1 Rdlr. aarligen, som kaldes enkelt portion, ei heller heiere end 2 Rdlr., som kaldes dobbelt portion. Haver Nogen 2 Præstegaarde, da er det tilladt at indsætte for begge 1 a 2 Rdr. for den Bolig han selv beboer, men ikke mere end enkelt Portion for den anden; men, haver Nogen indsat dobbelt Vortion for 2 Præstegaarde, da forbliver ham hans Ret. VI Art. Judskrivelse kan ikke free uden paa Landemodet, hvor det skrivtligen begieres under Haand og Segl, og ved Provsten fremlægges, og tillige betales strax for den forlobne Lid, og den Kiendelse efter 2den og 3die Articul, da Landemodet det bevilger, og det af Stifteprovsten i Inventarii-Bogen strax indfores, og da regnes han som en Participant iBrand= Cassen, om end firar derpaa nogen ulykkelig Ildebrand vederfares ham; men, om Nogen gjør Be gjering imellem Landemoderne, til hvem det og er, og der skeer Ildebrand, regnes det som ubegjert og uvedkommende, saalænge Indskrivelsen ikke paa Landemodet er bevilget. VII Art. Det Beneficium - - - af denne Brandcafe nydes ikke uden for Skade, som er skeet ved ulykkelig Ildebrand, og ikke for nogen anden Slags Skade, være sig af Storm, som nedkaster Bygninger, og gjør Skade paa Creasure, Meubler eller Andet, eller af Jordskjelv, Vandbrud, Tyve, Sjender, eller hvad Navn det have fan, men alene for Aldebrand. VIII Art. Den, som har indsat enkelt Wortion, nyder dog efter de Omstændigheder, sem herefter meldes, ved ulykkelig Ildebrand 100 Rdlr., og den, som har fat dobbelt Vortion, 200 Rdlr., nemlig saaledes: 1) Naar en Præstegaard paa Landet, eller Præstes Residentse, hvorudi Præsten boer, fei eller til Leie eller til Eie, ganske eller den største Deel afbræn der, da nydes den fulde Portion uden undersøgning, enten meget er reddet eller ikke, thi det tænkes da, at Skaden har været stor. 2) Brænde og alle Stues husene af, da regnes det for fuld Skade; ligesaa naar al Lade Længden afbrænder med Kornet før Paaste, 14 Decbr. baare alene fulle forestaae, i Laden aarlig Tidepenge indsamle, samt for hvis Penge, som, med Liigklæder at udleie Paaste, eller naar Stald og Sæhuus paa Landet afbrænder, og Creature, Qvæg og Bæster til største Deel indebrænde, regnes det og for fuld Skade, og udbetales den fulde Portion. 3), Men, bliver Stue Længden frelst, og ladehusene brænde efter Vaaffe, eller. Sæbusene brænde, dog uden Creature, faa at dog en Deel af Præstegaarden et lagt i Ake, da regnes det ikkun for halv Skade, og faces den halve Deel af den fulde Summa. 4) Brænder alene udhusene med Foder, Brænde, Torv eller andet Indeværende, faa det dog kan ag tes som nogen virkelig og følelig Skade, da nydes ikkun en fjerde Deel af forbemeldte Summa. IX Art. Maar nogen lykkelig hændelse ved Ilde brand er skeet hos dem, som har Inspection i Brands cassen, da indsendes derom til Biskopen en forklas ring om Skadens Omstændigheder, attesteret af Provsten og 2 næstboende Præster, hvorpaa, naar intet Dubium er, men Skaden bevises at være efter sde Articul 1ste og 2den Sect. Bispen tegner til Udbetaling, da Pengene derefter hos Stiftsprovsten imod vedborlig vittering trap tan annammes; men, fulde der være noget Dubium i Omiftandig hederne, og tvivles paa, enten det skal ansees som fuld, hale, fjerde Deel, eller ingen fjendelig Skade, da requirerer Bispen hvad videre Beviis, som fan eraates fornedent, og da opsættes det til næste Landemode, da af hele Landemoder decidares hvordan Skaden skal ansees, og ivormeget skal udbetales, hvorefter da Stiftsprovsten gjør Betaling.-X Art. Efterdi denne Brandcasse ikke egentligen er henfigtet paa Bygningen, men al Slags Skade, som lides ved Ildebrand i der iboende Huus, da, i Fald saadan ulykkelig andelse feede i aadens Aaret, beholder Enken det Beneficium af denne Caffe, uden at Succeffor derpaa fan gjøre nogen Prætention, som og Enken, og ikke Succeffor, betaler i Naadens Maret Contingentet til Brandcassen, uden saa er, at Enken, for Ulykken feede, bar overdraget Præs stegaarden aldeles til Successor, da saavel Contingentet skeer af Succeffor, som han vg da nyder det, som betales. - XI Art. Den øverste Direction over denne Stiftelse saavelsom Decifioner i alle tvivlraadige Tilfælde, item Approbation til Indskri velser, og endeligen den Magt og Ret, at forbedre og forøge disse Artikle, oa ajere nyt Reglement, forbeholdes der ganske Landemode, hvor deslige Ting afgjøres enten per unanimia, eller efter plurima vota; og derfor tages Brandcassens Protocol med til udleie, funde fortjenes, gjøre Rigtighed, m. v., og det 14 Decbr. formedelft, at Ingen af forberørte Haandverkslauge bestod 11 5 af og til hvert Dionyfii Landemode, at derudi kan indferes hvad besluttet bliver udi paakommende Tilfælde. Naar Nogen af de Inscriberede har lidt Skade af Aldebrand, sjønner Biskopen med Stiftsprovsten, euren der er Cafus Dubius eller klar Sag, og altsaa enten Betaling skal fee firar, eller opsættes til næ fe Landemodes Decifion. Stiftsprovsten beholder herefter som hidindtil Cassen i fin paatager sig fremdeles den umage med Forelse og Pengenes udsættelse paa bedste saade. XII Art. Dog skal paa Cassens Bekostning indrettes en Jern Casse eller vel beslaget Skriin, hvorudi Cassens Original Documenter, Obligationer, Protocoller, denne Fundation, alle Original- Begjerin ger om Indsættelse skal forvares, saa og de rede Penge nedsættes; hvilken Caffe Bispen paa Landemodets Vegne haver Magt og Ret til, ved Leilighed at lade sig anvise og med Regnskaber conferere. XIII Art. Udi Cassen maae altid være taaende fire til fem Hundrede Rigsdaler rede contante penge, for at kunne i ulykkelige hændelser firar komme de Varticipanter til Hjelp, som Skade haver lidt; men, ere flere penge in Cassa, da sorger Stiftsprovsten for at faae dem udsatte, dog ikke uden pant og forste Prioritet i affecurerede Huse i Kjøbenhavns Brandcaffe, hvorpaa laanes to tredie Dele af den Summa ma, Hufet er taxeret for af de Mænd, som Magistraten det Aar udnævner til Wurdering (see Plac. 31 Julii 1754, s. 5, Rescr. 5 Jan. 1742 og 13 Decbr. 1754), haandfaaet Selv og Guld. Pant, eller andet godt fast Vant mod tinglyfte Obligationer, som ved næste Regnskab derefter produceres ved Landemodet; og, naar Renten ikke svares rigtig, da Capitalen opsiges, og lovmessig fortfares: dog bliver Stiftsprovsten ikke ansvarlig for Capitaler, som kan blive forlorne, naar han beviser, at han baade ved udsættelsen og ved Inddrivelsen har brugt al muelig Præcaution og Omsorg, som Lov 09 For ordninger tilholde. XIV Art. Til hvert Synodum Dionyflianum aflægger Stiftsprovsten Regnskab til Landemodet, og derudi anfører til Slutning Restans ferne hvert Aar, paa det de i næle Regnskab kan observeres, som efter vedtagen Skit revideres, af 4 dertil udnævnte provster; og, naar det af dem er approberet, og rigtigt befundet, er Stiftsprev sten, saavidt Regnskabet angaaer, uden Ansvar. (See Rescr. 11te Julii 1755). Hvilken Meie med Capitalernes Beforgelse og Regnskab Stiftsprovsten berefter som hidindtil pantager sig uden nogen Slags Bes 14 Decbr. af faa mange Meftere, at de med Liigs Bortbringelse samt de Fattiges og Snges Underholdning fuldkommen Langsrettighed kunde holde; med Ansegning om Kongel. Befas ling, at de herefter som tilforn maatte herudinden være og blive eendrægtige tilsammen, saalænge indtil ethvert Laug funde engang blive af saa mange Mestere, at det selv uden Andres Hjelp kunde bære dets Døde til Jorden, og dets Fattige og Syge affiftere og underholde, eftersom nogle unge Meftere for faa Aar siden skal have begyndt imod faadan Forening og Anstalt sig at opponere og derfra undslaae. 1 Decbr. Forskrevne imellem dem gjorte meget nyttige Forening vil Kongen, indtil anderledes tilsiges, have confirmeret og stadfæster. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. at ins gen Ureenlighed i Lille-Lungaards-Vandet udi Bergen maae udkastes, som Slotsloven den iste Aug. 1711 har resolveret; og at Magistraten forderligst et Project til en Anordning om Ureenlighed, samt hvorledes den paa andre beqvemme Steder fan udkastes og bortføres, tjenligst for Bye og Indbyggerue, skal forfatte og til Approbation indsende. Belønning, ikkun at ham, til den han bruger at frive Regnskabet, og holde Rigtighed, og til Skri vematerialier, godtgjøres aarligen 10 Rdlr., for det Forste, til Cassens anseelige Fremvert den mere fan tillægge. Saaledes af Landemodet céndræg tig besluttet, samtykt og underskrevet, samt med Landemodets Seal ftadfæstet i Conventhuset ved Roeskilde Domkirke den 22de Junii 1740. Hersleb, Gerner, . Budz, Just from. Franc C. Sofding, Slitting, mariager, , R. Garboe, H. Mesler, L. Vindekilde, B. m. Liem, P. Ladorff, 5. Nygaard, Ole Bagger, Veile, p.Dorschens, 2. 7. Herfort, Ivar Boeslund, Lars Terpager, Christian Christoffer Reenberg, P. Godeson, Lyderholt, Christian Gold, J. Thanch, Oluf Reseg, 5. Bredenberg, J. M. Svartkopff, P. Paludan. (L.S.) Rescr. Neser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at Domkirkens Sognepræst 7 Jan. i Aarhuus er Stifteprovst. Gr. Mag. J. M. Hammerich, Sognepræst til Vors frue Kirke i Aarhuus har andraget, at uanseet det i bemeldte Aarhuus altid har været en gammel Stie og Vedtægt, at de 2 Sognepræster sammelteds, som til lige ere Provster, hver i sit Herred, bar forrettet en Stiftsprovstes Tjeneste, og, ligesom de in Præpositura have været gamle til, fort protocollen til Provstemode, al dog Hr. J. Anchersen, som for nogen Tid siden til Sognepræst til Domkirken i Aarhuus er beskikket, efter- at Hammerich, som ældste Provst i Aarhuus, til det for ste Stiftemode forte Protocollen, og forrettede det, for tilhører, have fegt at give sig selv Stiftsproofkes Embede og Rettighed, hvilket han sig nu ei ale ne skal ville tilholde, men endog prætendere at være Proof over ham; hvorfore sammerich og sig fra sidste Landemode aldeles har holdet, indtil han allern. Reso lution derover havde indhentet. Udi Erklæring have Stikke befal. og Bisk. berettet, at det en rum Tid har været Praris, at Sognepræsten til Domkirken har været tillis ge Provst i Hasle Herred, og Sognepræsten til Borfrue Kirke Provst i Ning Herred og at den, sem var Ses nior in Officio, har og fort Protocollen in Synodo; men, som Sognepræsterne ved Domkirkerne overalt i Dan mark ere, efter Capitlernes Reduction, fatte til at væ re Provster i samme Kiøbstæder, Hr. J. Anchersen og er faldet til at være Socnepræst til Domkirken i Aarhuus og Prov sammesteds, saa vide St. og Bisk. ikke, om den anførte Praris nu ved Tidernes Forandring kan være nok til at betane Sr. J. Anchersen den Rettighed, som ham efter allern. Kaldsbrev og almindelige Prarin paa andre Steder synes at tilkomme, in. v. Kongen lader dette forblive ved den almindelige og fædvanlige Sfik over al Riget, siden Canonicaterne ere blevne ophævede. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at lade Rete ten have sin Gænge, og enhver Dommer sit Embede uforhindret at lade forrette, saaledes som han det for sin Operdommer efter Loven agter at forfoare. (Saasem Byfogden i Christiania imod Slotslovens krivtlige Ordre har i en tvistig Sag holdt Forbor over en Generalgevaldigers Hustru og Dotter, en Garnisonsskriver og 2 Ju ftits Sergeanter, samt derefter Tingsvidne udskædt, nanfcet 7 Jan. 7 Jan. 21 Jan. uanseet at Gen. Lieut. Hausman (h) til samme Sass Examination og Paakiendelse som en Sag, der ustridig under Krigsretten henhørte, da allerede en Overkrigsret skal have anordnet; men Byfogden, til Vidner at føre, har Loven med sig, saa at han i den Fald imod Loven ikke har handlet, saa Maade ikke derfor nogen Tile tale ved Retten kan have fortjent (i), hvorved ellers den Abus, som Slotsloven derudi har gjort i at beordre en Dommer paa sit Sæde, hvad han i Rettens Adminiftration skal giore eller lade, hvilket er ganske uden for Slotslovens Justruction, ved Sagens Drivt desmere vilde blive aabenbar). Anordning for Bragernæs og Stromso- Borgere til deres Nærings og Negoces Haandhævelse (k). Gr. Borgerskabet paa Bragernæs og Stromse har andraget, at de med deres store Skade dagligen befinde, tvorledes deres Næring jo mere og mere aftager og formindskes, og at Aarsagerne dertil fornemmeligen skal bestaae i den Indpas, dem ideligen tilfoies af udenbyes- Folk, som ikke ere beretigede til at bruge nogen borger- Tig Næring, eller staae for at svare borgerlig Tynge, faa og af den usamdrægtighed imellem dem selv indbyr des, hvorved de Trafiqverende, som didfore Noget at fælge, saavelsom de, der ikke ere berettigede til at fiobe med dem, undertiden hemmelig, undertiden aabenbar understøttes af endeel af Indbyggerne paa begge Ste- Der og af dem tages i Forsvar for saadan deres ulov lig Handling, til det gemene Bedstes og god Polities Undertrykkelse, saa bemeldte 2 Stæders nærmeste Øvrige hed derover ikke, uden Kongl. færdeles Anordning, dem samtlig ved Loven Privilegierne og Vedtægterne bar kunnet haandhæve. Til at forekomme begac forskrevne Stæ ders Ruin, anordnes og befales hermed: At ovenbenævnte Indbyggere efterdags samtlig og eensstemmig alvorligen og paa deres egen Bekostning ved lovlig (h) Som ogsaa sad i Slotsloven; cfr. Rescr. 17 April 1722. (i) Dog (heder det ogsaa i Rescriptet), paa det Slotslovens Authoritet i andre Maader funde mainteneres, skal Slotsloven lade Bofogden for sig kalde, og ham for fin ulydighed, med ikke at have pareret hans Ordre, en Reprimande give; cfr. R. 1 Martii 1715. (k) See Rejer. 11 Maii 1726, og Forordn. 4 Aug. 1742. Tovlig Paatale og Søgning skal forsvare og udføre 21 Jan. ved Rettens Kjendelse alt det, som strider imod Lovens 3die Bogs 3die og 8de Cap. saavelsom alt det, der ikke kommer overeens med alle de Kongl. allern. Borgerskas bet i Almindelighed meddeelte Privilegier: til den Ende de i en liden Cassa skal lade samle, hvis Enhver af Borgerskabet vil give, hvilken skal være hos 2 Mænd paa Bragernæs og hos 2 paa Strømss; og skal lige ikke emploieres til Andet, end til at stille i Verf, og at fuldføre Borgerskabets forhen ommeldte Intention ved Procedur, flittig Eftersyn, eller i andre Maader. Udi samme Cassa skal og lægges alt det, som Nogen iblande Borgerskabet selv ved Dom kan blive mulcteret for, em Enhver af dem uden Forskjel ikke holder sig prompt efters, rettelig de forhen citerede Lovens 2 Capitler og Privis legier, saavelsom efterfølgende Artikler. Og skal ellers al den Omkostning og Nødvendighed, som til fornævnte Borgerskabs Intentions Fuldførelse behøves, af fornævn te Caffa tages: Skulde den ikke være tilstrækkelig, saa sal 8 af de bedste Borgere paa Bragernes, og 8 pga Strømsø have Frihed til at gjøre en Repartition imel. lem samtlig Borgerskabet paa begge Steder, og paalægge Enhver efter Evne og Lærings Beskaffenhed, for hvad dertil videre kunde behøves, hvilket og Enhver især skal udrede, Af samme Cassa skel og lønnes en Mand paa Bragernæs og en Mand paa Strømsø, som Borgerska bet dertil godvillig fan formaae, hvilken idelig skal have Indseende med, at intet imod Loven, Privilegierne, og de her anførte Poster handles, hverken af Borger. sabet eller Andre, i hvo det end være kunde. Samme 2 Mænd skulle uden Persons Anseelse strax tilkjendegive og til Doms lade udføre hvad de fornemme at vorde handlet imod Lopen, Privilegierne eller disse Poster, til Hvilken Ende dem paa Borgerskabets Bekostning af Cassen skal 21 Jan. skal adjungeres 2 lovfaste Viener altid ved Haanden, som de kunne betjene sig af, naar der behøves at inds Stævne noget Saadant for Retten. Derforuden skal og een af Borgerskabet baade paa Bragernæs og Strømss hver Dag, enten selv eller ved en dygtig Tjener, eller anden dertil formaaet Mand, have Tilsyn, tilligemed fornævnte Mænd, som lennes, at Intet imod Loven, Privilegierne og denne Anordnings Poster handles; hvilken daglig Tilsyn ingen af Stedets Indbyggere, hvo de og maatte være, som drive nogen Slags borgerlig Handling eller anden Huusnæring, maae undslade sig for, jo at præstere, Mand efter Mand, udi Omgan gen. Skulde Nogen herudi findes pegerlig, da betale til Cassen for hver Gang 1 Rd. Samme tvende Mænd fulle og have Frihed til paa samtlig Borgerskabets eget Ansvar, med Vagtmesterens og Byens Tjeneres eller Undervagtens hjelp, at antaste de Vare, som de fornemme nogen Uvedkommende kjøber af Fremmede, eller sælges til Fremmede, og lade saadanne Ware henføre i Forvaring, indtil derom forderligst kan erholdes Rettens Kjendelse, hvorudi og Vagtmesteren og Byens Tjes nere uvegerlig strax skulle være dem assisteerlig, efters som de dog nyde deres Portion af Byskatten, som Bor gerskabet aarligen udgiver, og gjør dem ellers ingen an den Tjeneste, uden particulair Betaling; hvorimod Vagt. mesteren og Byens Tjenere fulle herefter være forskaa nede for den Umage de hidtil have havt med saadan Mishandlings Forekommelse. De forbemeldte 2 Mænd skulle handle oprigtigen og troligen for Borgerskabet udi alle Tilfælde, som de agte at staae til Ansvar for, eller befrie sig med deres Eed, om Borgerskabet anderledes derom kunde faae Underretning. Saa maae og Bors gerskabet selv, naar de det forgodt eragte, og ikke med deres Tjeneste finde dem fornøiede, antage Audre i deres Sted 21 Jan. Sted, og lønne de Forrige efter Propertion af Tiden, som de dem have betjent. Ellers ere endnu videre de Poster, som Bragernæs og Strømsøe Borgerskab een drægteligen skal holde sig efterrettelig, til forrige Uordnings Afskaffelse, eftersom de ikke egentlig ere anførte udi Loven eller Privilegierne, disse efterfølgende:
§ 1. Ingen Borger eller Strandsidder maae imodtage Nogens Gods, Trælast eller andre Vare, hvad Navn det have fan, til Oplag og Udsalg i simaae Partier, for deres Nytte, som Godset eller Varene eie, og ikke ere Borgere, eller holde Bopæl, Dug eller Disk udi Byen: mistænkes Nogen derfor, og det ei skulde kunne overbes vises ham, da værge han sig dog med sin Eed for Retten for saadan Mistanke, naar nogen af Berger sabet det paacesker; og, hvis han det ikke vil, da have han forbrudt de Vare, som han i saa Maade har hand. let eller handler med, Halvdelen til Kongen og den anden halve Deel til fornævnte indrettede Caffa, saa og derfor uden i Mulet 1ste Gang til Kongen 10 No. og til Cassen 10 Rdlr., 2den Gang dobbelt, og faa fremdeles.
§ 2. Hvad Gods Borgerskabet kjøber af fremmede, saasom Korns vare, Fiskevare eller deslige, hvad det end maatte være, skulle de hjemføre i deres huse, og oplægge paa deres Soboder eller Lofter, og derfra udmaale det til den, som vil kjøbe med dem; men ingenlunde lade det ved Tjenere eller efter Seddel paa Skiberumme eller Far teierne annamme: hvilken af Stedets Indbyggere, som herimod handler, give 1ste Gang til Straf 10 Rdlr, 2den Gang dobbelt, Halvdeelen til Kongen og Halvs deelen til fornævnte Cossa, og de saaledes udleverede Vare være forbrudte, Halvdelen til Kongen, og Halv. delen til fornævnte Casse.
§ 3. Ingen Borger, mindre Strandsidder, maae under Prætext at være bans Eget, skjule nogen fine Venner eller Tjenere, som ei skatter til Byen, deres Kjøhmandskab; ei heller selv, eller ped An- dre 21 Jan. 5. 4. $. 5. f. 6. S. 7.
dre fjøbe af Fremmede eller udlændiske for Nogens Penge eller til Mogens Nytte, som ikke er berettiget til bor gerlig Næring, nogen Slage Bare, af hvad Navn det end maatte være, under samme Bares Forbrydelse, Halvdelen til Kongen, og halvdelen til fornævnte Cassa. Saa maae ei heller nogen Borger eller Strandsidder udfare i fjorden eller uden for Strømmen, for der at gjøre Kjøbmandsskab med de Fremmede, førend Ski berummet paa Havnen er antret, og Godset fortoldet. Ei heller mane Nogen opkjøbe af Sremmede nogen Slags Korn Vare i Partier, førend de have ligget 8 Dage, og solgt paa Kjølen til den gemene Mands Tarv og Fornødenhed (1). Dersom forbemeldte Cassa med Tiden kunde vore til mere, end der kunde synes at behøves til det Brug, den er destineret, saa, skal der een eller flere Gange om Aaret holdes Samling i Øv righedens Nærværelse til dessen Overveielse, og da af Overskudet ordineres Noget efter Leilighed til begge Stæders Kirker, Skoler og Huus Arme, saaledes som Borgerskabet det for Gud vil ansvare. Og, som det vel-funde være at befrygte, at der skulde findes nogle af disse 2 Stæders Indbyggere, hvilke for en saare ringe Egennyttighed skulde have liden eller ingen und seelse, for at beskuffe andre fine Medborgere i foranforte Pos fter, waar det ikke funde dem kraftig overbevises: saa vil Kongen ved alle de andre Articuler have forstaaet det Samme, som meldes om ved Slutningen af den iste Art., nemlig at, dersom Nogen mistænkes for at have handlet Noget imod foranførte denne Anordnings Poster, om det end ikke fan lovlig overbevises ham, saa skal han dog, naar det af nogen af hans Medborgere ved Stævnemaal paaastes, varge sig for saadan Mis tanfe (1) See Fd. 3 Aug. 1756, s. 3, Pl. 30 Julii 1768, Toldfd. 1768, Cap. 6, s. 6; Rescr. 22 Sept. 1773, 21 Martii 1789 eg 15 Mait 1790. 5.18. tanke ved sin Eed for Retten, at det, han beskyldes 21 Jan. eller mistænkes for, ikke er passeret, enten ved ham selv eller efter hans Ordre, ei heller med hans Vidende og Vidskab; og hvis han det ikke vil, skal han være Dom undergiven saasom fuldskyldig i det han i saa Maade tillægges. Trøster han sig til at befrie sig med sin Eed, som sør er meldt, saa al han dog paa ingen Maade. maatte gjøre nogen Prætension for saadan Mistanke og Beskyldning. Saaledes, som før er meldt, skal alle fornævnte 2 Stæders Judbyggere ikke alene een Gang være forpligtede til at befrie sig med sin Eed for Mistanke af saadan Handling, men og saa ofte, som det af Vedkommende siden paa ny fan eragtes nodig og paakræves. §. 9. Rescr. (til Biskoperne i Dmark og Norge samt 25 Jan. Universitetet i Khavn), ang. at naar noget Degne- Fald herefter i der Biskopen anbetroede Stift vacerer, og ingen Studiofus sig der i Stiftet indfinder, for derom at anholde, da skal Biskopen Sligt ved Universitetet i Khavn tilkjendegive, som det igjen i Communitetet eller - Klosteret, hvor Studenterne spises, haver at labe publi cere, da mueligt mangen fattig Studiosus vel maatte findes, som det vacerente Degnefáld gjerne skulle imodtage. (Saasom Tid efter anden fra verdslige Personer, som ikke have studeret, eller til Academiet fra Skolerne ere dimitte rede, indkommer Ansøgning om Degnekald at maae an tages til, uanseet de ikke ere Studiofi, hvorhos bliver fores given, enten at ingen Studiosus sig dertil haver angivet, eller og at Degnefaldene ere saa ringe, at Ingen dem har villet imodtage) (m.). tu Rescr. (til Missione collegium), ang. at, i Fald A6- 1 Febr. feffor og Bogtrykkerie Directeur Laurentsen ikke kan eller (m) See hertil neie Plac. 20 Febr. 1717, P, I. S. 243 Rescr. 19 October 1736 og rfe Julii 1740; Fors ordningen 23de Jan. 1739, D. og 2. 6. 5. 37 10, 25 Junii 1777, og Prom. 22 Jan. 1791. III. Deel. 3 I febr. 1 Febr. 3 Febr. 8 Febr.
eller vil anskaffe det fornødne Antal af Bibler og andre nyttige Danske Bøger til samme Priis og Tid som andre Bogtrykkere her i Riget, maae Collegium med dem oa Boghandlerne derom accordere. (Saasom der, efter Collegii Forestilling, beiligen behøves, at Laplanders ne tilbringes Bibelen og andre opbyggelige Skrivter, der ei fan iverkfilles, saalænge deslige Bøger af ham, efter givet Privil. og hidtil drevet Monopolium, skal forhandles, der falder Landet og fattige Folk til for Last, foruden det, at der paa Biblen og bemeldte Beger en uforsvarlig Mangel skal findes) (n). Confirmation paa en Ligning (o) over Lønnen til E. Müller, Medicus Provincialis i Sjelland. Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i. Danmark), ang. til Ottense Hospitals syge Lemmer at antages Debbert eller en anden Chirurgus, som bedst opvarter de Syge, og for mindst Betaling (P). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at Vicestat holderen skal beholde det Kongel. Segl for Cancelliet i sit eget Huus, indtil det i Cancelliet paa Slottet kan være i Forvaring, samt at Secretair Haffes Protocoller Skal sættes og holdes i Stand, og han tilpligtes at inds sende til Kongen en Fortegnelse paa Cancellie-Sportler og øvrige Indkomster. (Saasom Vice-Statholderen har taget Seglet til sig, og besværet sig over Protocollerne, samt treet sig at tilkomme Sportlerne, der lobe til 3800 Rdlr. aarligen, hvorom ellers den 26de Martii og 22de October 1714 samt i hans Instruxes 13de Punct er givet Befaling) (q). Rescr. (n) See Rescr. 22 Jan. 1723 09 3 Nov. 1774. (o) Gjort af Stiftbefal. og Bif. den 28 October 1712, i Følge Rescr. af 22de Aug. 1711, paa 240 Rdlr. aarlig af Kiobfkæder, Proprietairer, Geißlige og Verdslige, Præster og Bender i Sjelland; bortfalden ved Anordn. og Rescr. 27de Aug. 1762, samt R. 4 Julii 1777. (p) See Rescr. 19 Aug. 1791. (9) See Rescr. 3 Maii 1715, 29 Nov. 1717 og 2 af 31 Julii 1739. Rescr. (til Magistraterne i Danmarks Sseftæder), 18 Febr. ang. at Hollandfte, i Sverrig confisqverede Skibe, som af Rogen kjøbes, i de Danske Havne indløbe, og af første Eiere reclameres, skal være dem følgagtige, imod samme Skjel af Holland i Henseende til Danskes Stibe, som i Sverrig ere opbragte. (Paa Generalstas ternes Ansøgning). Rescr. (til de Deputerede for Financerne), ang. 22 Febr. Omkostninger paa Arresterede at godtgjøres i Regnskaberne for det uvisse Sagefald i Kjobenhavn. Gr. Byfoged Bruun har i Følge Befat. af 24de Sept. og 2den Nov. 1714 havt 2 af den fangne Svenke Genes ral Steenboks Domestiqver, Viingreen og Buno i sit Huus paa Underholdning og Forvaring, hvorfor ham til kommer 145 Rdlr.; og Arreftforvareren har søgt om at faae 16 Rdlr. Underholdningspenge for en arresteret Apos thekersvend, L. Rast, samt Noget til Baretægts - Penge imidlertid, fra 6te Aug. til 3die Jan. De Deputerede skulle gjøre den Anstalt, at disse for.. skrevne og deslige Lidgivter i Regnskaberne for det uvisse Sagefald vorde godtgjorte (r). Rescr. (til Oversecretereren i det Danske Cancellie), 22 Febr. hvorved i den om Expeditionerne i det Danske Cancellie d. 2den Martii 1708 gjorte Anordnings 27 Art. (der ordinerer, at ingen Erfpectancer eller Bestillin. gers Afstaaelse maae expederes, eller Suppliqverne af deslige Indhold Kongen refereres, uden Allerhøists samme det expresse befaler) saaledes dispenseres, at, naar Nogen herefter kunde blive findet allerund. at søge enten saadan eller anden Kongl. Laade, imod nogen Recognitions Erlæggelse til Kongens Cassa, at erholde, Oversecretereren da saavel deres Supplicationer, som deres, hvilke funde søge nogen Caractere eller Rang at bekomme, og derfor ligeledes Penge til den Kongl. Cassa 2 (r) See Rescr. 31 Marti 1725 med Note, cfr. Fd. 13 Jan. 1747, S. 4. 22 Jibr. Cassa erbyde sig at betale, efterat han sig om deres 22 Febr, 22 Febr. Dygtighed og Avaliteter har informeret, Kongen til Resolution allerunderd. refererer; og, naar saadan Res sol. derover er falden, fan Pengene til den destinerede Brug efter Befal. af 25 Jan. sidstafvigte annammes (s). Rescr. (til de Deputerede for Finantserne), ang. at, naar Nogen ved Supplication eller Memorial herefter i Rentekammeret sig kunde anmelde, og præsentere penge til Kongens Caffe at betale, for at erholde Caracterer, Rang eller saadanne Bestillin ger, hvis Expedition til det Danske Cancellie henho rer, Tal Supplicanterne derhen, vises, hvorfra deres Andragninger og Begjeringer, efter derom given Besas lings Indhold, Kongen skal refereres, de Penge, som Derfor bydes, i bemeldte Cancellie til Cancellieforvalter 3. Rlog erlægges, for deraf en Fond til en vis Brug at samles (saasom Kongens andre Intrader til visse Udgifter ere anviiste), af ham derfor Regnskab til Kongen Selv aflægges, og Pengene efter allern. Befaling og Vedkommendes Qvittering udleveres (t). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væ sen i Danmark), ang. at, som alle de Lemmer, hvilke i Abel Chatrines Hospital skal indlægges, Fulle efter Fundatsen være ret elendige, syge, sengeliggende, fats tige Folk, som ellers ingen Saad eller Hjelp have, samme Requisita da bør forstaaes conjunctim. (Saasom nogle af Direct. formeente, at de vare at forstaae sepas satim) (u). Rescr (s) See næstfølgende Rescr., Plac. 20 Febr. 1717, V. I. A. 20, Rescr. 24 Jan. 1722, 22 Dec. 1770, d. 9. Jan. 1789. (t) See næstforest. Rescript, Forordn. og Plac. 20 Febr. 1717, Cab. O. 4 Sept. 1770, d. 21 Jan. og 20 October 1773, Anordn. 4 Martit e. a. (u) Cir. Resc. 17 Martii 1784 og Forordn. 9 Martii 1792. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. at det, 25 Febr. i Henseende til Politiebetjentenes Len, skal forblive ved Rescr. af 19de April 1713. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at entholde 1 Martii. sig fra at udgive i militaire Sager saadan Ordre, som den har udgivet om en Sokrige Ret, ang. en So: Officeer (v). Rescr. (til Bisperne i Danmark, Norge og Island, 15 Martit. samt til Slotspræsterne), hvorhos fiffes Formular til en Bøn af prædikestolene for Zedningenes Omven delse i Ostindien, hvormed for nogle Aar siden er bee gyndt, samt i Sinmarken og andensteds, som skal anstaltes (x). Rescr. (til Justitor. og Amtmand J. E. Carlovits), 15 Marti ang. Ryttergaardenes Bortfæstning i Syen, nems Hig, at, dersom han med de andre Deputerede i Seffionen er af ulige Mening, at for Mogen funde gives Mes re til gæste, han da Sligt for Land Etat. Gen. Com missariat tilkjendegiver, dog at §. 26 af Fd. 1ode Aug. 1695 efterleves, og Moderation bruges, hvor Enke eller Søn ved Stedet findes og ingen Gaards Fæste af, Amtmanden alene paa Auction foretages, (som han foreflog, efterdi for lidet i Fæstepenge blev givet) (y). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at 22 Martii. de i Staden, som til Sorhandling lade fra fremmede Steder hidkomme tilberedt Læder, maae ci udsælge der
- mindre Partier end hele og halve Huder, under 4 Rds.
Straf hver Gang. (Saasom Garverne i Khavn have andraget, imod dem forundte Privilegier at tilfoies Indpas af Kjøbmænd, Sadelmagere, Skomagere, Skippere og Jeder) (z). 3 (v) Cfr. Rescr. 7 Jan. 1715. (x) See Rescr. 25 Sept. 1716 og 26 Jan. 1731. (y) See Rescr. 11 Jan. 1765. (z) See Rescr. 22 October 1734 med Note. Rescr. 25 Martii. 25 Martii, 5 April. 5 April. 12 April.
Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Toldbetjens tene i Kjøbenhavn noie sal eftersee Indførselen af Baars de: Fæster. (Saasom Sværdfegerne have besværet sig saavel over Bonbasere, som over at Fremmede samt Mi nistres og Husbonders Tjenere saavelsom Kræmmerne indføre udenrigs forarbeidede Raardefæster; og Kongen formener, at, naar Told af deslige Vare, som indsniges, rigtig vorder betalt, slig Forprang da vel af üg feto fulde falde) (a). Rescr. (til Politiemesteren i Kjebenhavn), Notits om Næstforestaaende, og Befaling, at han i det Øvrige forbemeldte Sværdfeger: Laug, til dets Laugs Privilegier at maintenere, assisterer. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmandene i Dans mark), ang. at de Svenske Sanger skulle hos Proprie tairene eller deres Bønder, hos Borgerne i Kjøbstæderne, og hos Præsterne paa Landet (b) forlægges og an tages, til Arbeide, hvorfor de nyde 6 ß. uden, men 2 B. med Mad og Øl, men de, som ei kunne eller ville arbeide, betales fun 2 ß. eller 2 Pd. Brød fra Amtstuen daglig samt at Benevnte skal for Amtmanden angive, naar Nogen undviger, og betale 4 Rdlr., i Fald de beri colludere eller eve uagtpaagivende, men ellers ikke. Rescr. (eil Biskoperne i Danmark), det Samme, saavidt disse Sanger hos Præsterne angaaer. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopérne i Danmark), ang. at tilfjendegive alle Ved kommende i Stiftet, som Hospitalers, Sko- Ters eller Fattiges Midlers Administration kunde være betroede, at de, naar deslige Processer forefalde, sont Hospi (a) I Toldtarifen 1768 ere de hverken for Told ansatte, eller forbudne at indføres; see ogfaa næstfølgende Rescript, Laugs Art. 6te af 14de Maii 1685, N. 28 April 1739. XXII (Side 683), og s Junii 1776. (b) See næstfølgende Rescript, og R. 15 Martii 1717. Hospitalers, Skolers og de fattiges Midler angaae, 12 April. det da strax til deres foresatte Stiftamtmand og Biskop indberette, hvilke da derfore efter Loven, som forsvars ligt fan være, have at vigilere. (Saasom det paa et og andet Sted skal have tildraget sig, at der for Underrets terne ere indstævnte Sager, hvori enten Skoler eller Hospitaler eller og de Fattige have været interefferede, og at Dommen saaledes er udfalden, at de derved ere komne tilfort, hvilket Stiftbefalingsmanden og Bißopen, som deres Tilsyn efter Boven er anbetroet, dog ei førend alt for sildig skal være tilkjendegivet, at de Sagen for Over- Retten til underkjendelse kunde have ladet indstævne) (c). Rescr. (til hver af Amtmandene i Danmark), 12 April, ang. at, daar saadanne Sager i Amtet forefal be, han da Sligt til Stiftbefalingsmanden og Bis stopen strax skal indberette (d), som ere befalebe, ders for efter Loven, som forsvarligt fan være at vigilere. Rescr. (til Financernes Deputerede), ang. at til de 12 April. af Danske og Torske Undersaatter, som Tid efter Anden til Algier eller andre Steder i Tyrkiet nu ere, eller vorde opbragte, deres Rantsonnering skal herefter betales de 3 Skilling d., som til Legations Secreterer 17. Grises Subsistence ved det Brysselske Hof for den Tjeneste, han skulde gjøre Kongens trafiqverende Unders faatter, med at reclamere deres fibe, som bleve ops bragte, for nogle Aar siden har været paabuden af hver Læst af alle de i Dmk. og Norge hjemmehørende eller Bribe, som til 8 befragtede Skibe, som til Frankrig, Spanien, Engel land, Portugal og Holland seilede, deres Drægtighed at skulle betales, og den 20de Novbr. 1710 er befalet igjen at skulde ophøre; hvilke 3 Skill. for hver Reise Tolderne 4 (c) See næstfølgende Rescript, samt af 28 Junii 1720 med Note. (d) I Rescr. til Amtmanden over Frideriksborg- te. Amfer er her tillagt:,,undtagen hvad Frideriksborgs Skole angaaer, hvormed han og den Kongelige Confessionarius, efter Fundatsen, Inspection haver." 12 April. Tolderne skulle oppebære, til de for Diantsonneringen Committerede (e) at levere, og til Financernes Depu terede at gjøre Regnskab for (f). 12 April. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang, at til samme Fangers Losgivelse af Tyrkiet i Almindelighed maae Bækken for Rickedørene overalt i begge Niger, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, 2 Gange om Aaret, nemlig i Danmark paa Bes dedagen den, fjerde Fretag efter Paste, og Allehel gens Dag d. 1ste Novbr. (g), samt i Norge Mariæ Reenselses Dag den 2den Febr. (h), og paa første Juledag (i), baade til heimesse og Aftensang, hvor denne holdes, udsættes for Alle og Enhver, som af christen Medynk og Kjerlighed Noget derudi give ville,. da Præsterne alle Tider Søndagen tilforn sal af Præ difestolene deres Menigheder til christelig Gavmildhed bevæge og formane, samt de samlede Penge med behø rig Beviis derpaa tilstille fin Provst, som Sligt, med hvis af hans egne Sogne indkommer, ved rigtig under Freven Specification Biskopen haver at tilsende, der i det mindste et halvt Aar, efter at forskrevne Collect penge fra Provsterne ere indkomne, derom giver de Committerede (k) behørig Underretning, og det enhver Bis stop under 20 pro Cento Mulct af den. Summa han ihændehaver, og, skulde det vare over Aar og Dag, anden Gang 20 pro Cento., til Rantsonneringen, hvilke Com- (e) De nævnes i et Rescript nedenfor af Dags Dato. (f) See Toldfd. 1762, C. 21, d. 7, 09 1768, C. 21, §. 5. (g) See Forordu. 26 October 1770. 17 (h) See ibidem. (i) Noget forandret ved Rescr. 4 Decbr. 1715. (k) De nævnes i næstfølgende Rescript. Udi Befal. til Biskopen i Sjelland fod, at skulde give de andre Committerede. Committerede da affordre Collect Pengene (1), paa det 12 April. at Biskopernes Samuli ei for Remisse, Umage eller Deslige Paaskud skulle kunne have Aarsag til derfor Nos get at prætendere, eftersom Kongen vil, at flige Colo lecter uden al Afgang skal leveres. Rescr. (tit se Committerede for ovenomtalte Fangers 12 April. Rantsonnering, Biskop Chr. Vorm, samt Handels mænd Abraham Bloker og Hans Jørgensen Soele berg i Kjøbenhavn), Adskilligt i den Henseende, saas som Notits om næstforestaaende 2 Befalinger, og 1) paa visse Tider og Steder samtlig at overveie, hvorledes Fangerne bedst og snarest kunne vorde rantsonerede, og ellers derom med Kjøbmænd paa andre Steder correspon dere; 2) Collectpengene at affordre og imodtage; 3) om Laftpengene at addressere sig til Financernes Deputerede; 4) at bruge nogle indkomne og resterende Collectpenge, bevilgede d. 19 Dec. 1711 09 11 Febr. 1713 fop Morten 2icolaisen samt Skippere Anders Frideriksen Mara strand og Ellef Larssen, til at løse nogle af de Fanger med, som med de 2 Sidstes Skibe til Tyrkiet ere opa bragte; 5) noie examinere de i Khavn anholdte Tyrker, om de muligt kunde have nogle Venner, som dem for deres Rantson med Penge kunde assistere, der i saa Fald maae til Kongens i Tyrkiet fangne Undersaatters Rants son bruges og remitteres; 6) remittere Tid efter anden de indkomne Penge, og al Omsorg drage, at de Fang ne, saasnart mueligt er, kunde blive rantsonneredez 7) over 1ste Jan. at indlevere i det Danske Cancellie Forklaring over de i forrige Aar indkomne Penge, same hvormange Slaver derfor ere løfte (m), hvilke til den Ende ved deres Ankomst til det Sted, hvorfra Skibet med 5 1) Forandret ved Skriv. 14 Martii 1757; cfr. Rescr. Junii 1715 og Forordn.9 Martii 1792, C. 6. §. 3 (m) See Rescr. 1 Martii 1743.12 April med hvilket de ere blevne opbragte, er seilet, sig for Magistraten sammesteds have at præsentere, og derpaa tage deres Attest, som derefter til de Committerede skal nedsendes, paa det at der kan vides, hvad for nogle, og hvormange af dem ere rantsonnerebe (n). 12 April. 12 April, Resor. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at maintenere Apothekerne ved deres Privilegier mod Indpas af Urtefremmer Job. Jæger ibid., (som, uagtet Forbudde af Magistraten og Politiemesteren, præpare rer Medicamenter, og holder Apotheker Svende). Rescr. (til Amtmanden over Nyborg- og Tras nefjer Amter), ang. hvo det tilkommer at holde Skifte efter Geistlige, som have Eiendomme, same Fogder og forpagtere, som boe paa egne Sedegaarde. Gr. Amtm. bar forespurat sig, hvem der fulde være Stifteforvalter i den afg. Hillerslef Degns Stervbo, efterdi han eiede og beboede en gammel adelig Sædegaard af 11 Td. Hf., Sybellegaard kaldet, uden Bønder, dog tiendefri, og derforuden forrettede Deane Tjenesten, eftersom Amém. af de Aarsager formener, han stod baade under den geistlige og verdslige Øvrighed, med Beretning derhos, at Provsten paastaaer Stiftet at forrette; deslis gefte, at, naar de, der selv have Eiensdoms- Gaarde, som de boe paa, hvortil de kjøbe Bøndergods, og dog tjene en eller anden Proprietarius for Fuldmægtig, Nogle for Forpagtere, og Andre for Fogder, i saadanne Tienefter ved Doden afgaae, om det da kunde tilkomme deres Husbonder alene, som de have, tjent, at drage saadanne Eiendomme og Bønder under eet Stifte, uden Amtmanden dermed at have Noget at gjore. Det (n) Korandret ved R. 13 Martii 1716, S. 3. Om Slavecassen kan, foruden ovenantegnede Anordninger, end videre sees Forordn. 13 Martit 1716, Plac. 15 Jan. 1723, Laugs Art. 16 Febr. 1725, S. 16, 1 mail og 21 Aug. 1747, Toldfd. 1768, Cap. 21, Plac. 26 Febr. 1781 og 14 April 1783, Skriv. 6 Nov. 1762, Octroi 23 Julii 1772, §. 14, pg 11 Maii 1778, s. 19, 5 Julii 1781, §. 18, og 10 Maii 1782, 5. 28; cfr. Tractaterne ro Aug. 1746 (d. 1747), 8 Decbr. 1751 (Fd. 1752), 22 Jan. 1752, 0g 25 Febr. 1757, samt med Marocco 18 Junii 1753 (ikke i Forordningerne), endelig Prom. 30 Junii og 15 Aug. 1772. Det tilkommer den Geistlige Ret at holde Skifte 12 April, efter en Degn og geistlig mand, og at sætte Sormyn dere, i hvad Eiendom han end fan have, hvilket og er Praris (). Efter Sogder eller forpagtere, som boe paa deres egne Sædegaarde, og der holde Dug og Disk uden for deres Husbondes Skyld, tilkommer det ustridigt Amtmanden at hoide Skifte (P). Rescr. (til Slotsloven i Norge), med Formular (9) 13 April. til Begyndelse og Underskrivt i de Ordres, som udi Slotsloven erpederes; og, Befaling, den at følge: (saasom Kongen har funden for godt at giore nogen For andring i den Maade, som hidindtil er brugt udi bemeldte Drdres). Instruction for Missionscollegium, ang. Uns 19 April. dersaatternes Omvendelse i Fin- eller Lapmar fen (r). Gr. Eftersom Guds Forfora og Kierliahed har udvalgt Kongen til et Redskab at bringe hans Ord iblandt Hedningerne i Indien, og at fore Gine egne undersaatter i Fin eller Lapmarken, hvilken endnu til denne Tid leve udi Blindhed og Ukyndighed, til Gud og hans faliggjerende. Kundskab, men dog ugjerne, formedelst adskillige Aarfager, maattet lade Sig opholde fra Forfættet: da, efterdi Missions Collegium er fundet villigt til at fuldbyrde Kongens Billie udi Indien, eraates det nu at være Tid, at det Kongelige Forsæt udi bemeldte Fin og Lap-Marken bliver sat i Verk. Og derfore anbefales hermed Collegium for samme Berks Drive Omsorg at drage, med den allernaadigste Tillid, (o) See Rescr. 3 Decbr. 1751. (p) See Resev. 24 Maii 1746 og Prom. 27 Aug. 1774. (q) Bi underskrevne Vice: Statholder, og øvrige af Hs. Kongl. Majeft. allern. Tilforordnede udi Slotsloven i Norge tilkjendegive Eder efter Hs. Kongl. Majeft. allern. Ordre og Infray N. N., hvorledes vi tif høistbemeldte vores allern. Konges Tjeneste uomgan geligen finde fornedent, at N. N. N. N. tc. See Rescr. 17 April 1722. (r) See Rescr. 12 Jan. 1720. 19 April, Tillid, at fem Collegium fjender Kongens herudinden ha §. I. 5. 3. §. 3. $. 4. vende store Længsel, inderlige Begjering og alvorlige Omhu, det da og ingen Flid eller Troskab herudi lader feile, om Gud vil give Naade, som haabes, at Kongen dog maatte see Sit Ønske og Længsel fuldbyrdet. Og ev da den Kongelige Billie, som efterfølger: At Colles gium efter sin yderste Formue og Kræfter deri henftræs ber, at saavel Ru og S6 Sinnerne, som de omstrøte Laps og Mark Sinner maatte ret føres til Gud, at Hjertet omvendes, og saaledes til den Christelige Troes fuldkommen Antagelse, og til et Christi Evangelio aus stændigt Levinet fores (s): At Collegium udsøger gode Subjecta, som fjende og elske Gud og ere dygtige til at lære Andre, hvilke det haver at sætte til Catecheter, og, naar de have viist Coll. Frugten af deres Arbeide, til Præster at foreslaae, saa og dem med fornoden In Krur, Raad, Bistand og Bestiermelse at forsyne, paa det de kunne gjøre deres Verk og Arbeide med god Fremgang (t): At Collegium paa de Pladser og Ste der, hvor Samme det fornøden eragter, foruden de Skoler og Sogne eller P.æstegjeld, hvilke nu allerede findes, nye Skoler og Sogne eller præstegjeld. ind. retter, og derover holder, saa og udfinder og Kongen forestiller, hvorledes og hvoraf de 'Samme tunne og skulle underholdes, hvortil Kongen Coll. al optænkelig Tilskud vil forskaffe (u): At Collegium seer derben, at saadanne Undersaatter, hvilke allerede holde sig til Christus, og bekjende ham, føre et godt Levnet iblandt de Hedninge eller Finner, hvilke endnu ere uden for Evangetti
(s) See Rescr. 27 Sept. 1726 og 6 Dec. 1743. (c) Cfr. Rescr. 17 Julii 1761 vg 3 Nov. 1774. (u) See Rescr. 20 Nov. 1716, 4 Jan. 1717, 5 Sept. 1718, 18 Sept. 1719, 12 Jan. og 8 Martii 1720, 17 October 1749, 24 Martii 1752, 17 Novbr. og 22 Dec. 1758, 27 Sebr. 1767. 19 April. gelii Samfund, paa det, næst Evangelii Prædiken, Mange ved deres gode Levnet og Wandel kunde vindes.
§. 5. Paa det Coll. sig om Landets og Finnernes Tilstand ved god Correspondence og ellers noie kunde lade underrette, og al den Bistand, som det i Norge kunde være fornøden bekomme, vil Kongen hos alle saavel geistlige som verdslige Standspersoner gjøre den Anstalt, at de kal lade sig finde villig i alt det, som Collegium til dette christelige. Verks Befordring kunne forlange (v).
§. 6. Som Collegium og til gode Subjectorum Opdragelse og Fors bedring behøver Anstalter og Beneficier i Skolerne her i Niget, fornemmelig ved Universitetet: saa vil Kons gen og til dem saadan Befaling give, og saadan An stalt gjøre, at Colleg. med alt hvis herudinden kan være fornøten, skal vorde forsynet (x).
§. 7. Som da ogsaa overs alt i et Verk, der først begyndes, og hvorom i Begyn delsen paa den ene Side ikke forud kan sees alt det, som der kunde udkræves til at forekomme Ophold, Modstand og Besværlighed, og derimod paa den anden Side hvad der til eftertrykkelig Drivt og lykkelig Fortgang behøves: saa vil Kongen Collegium al Kongel. Hyldest, udkræs vende Hjelp og Beflytning, næst guddommelig Velsige nelse, meddele, som det nogen Tid til dette Forehaven des Fuldbringelse, og forlængst ønsket disse Underdas ners Omvendelse, funde have fornøden, hvorom Coll. da sig forderligst hos Kongen kan anmelde.
§. 8. Collegium skal have en fri &c. . . . . . . . . (y) fornødent finder, og ligesom Collegium den i Missions Sager er meddeelt. Saa gjøre da nu saaledes, at Kongens Villie paa det bedste og betimeligste kunde fyldestgjøres, og Allerhøistsamme i den her paa Jorden givne liden Tid samle en riig Skat, og nyde desto større Glæde, ved paa hiin Dag
(v) See Rescr. 8. Martii 1720.
(x) See Rescr. 3 Maii 1715 med Hostegnede.
(y) Ligesom §. 8 hidtil af Instr. 10 Decbr. 1714. 19 April. Dag fer Guds Ansigt at see en Mængde af Hedninge at være forsamlet. 3 Maii, §. 1. 5. 2. 9. 3. 5. 4. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at Seminarister til Fin- og Lapmarken samt Ostindien skulle nyde Plads i Regentsen, Klosteret, ja vel og Stipendia og de andre Collegier. Gr. Saasom Kongen har funden for godt, at af Collegio de curfu Evangelii promovendo skal oprettes et Semina rium, hvoraf Tid efter anden kunde være at forvente dyg tige Subjecta, til at forfremme Kongens Forehavende i Fin og Lapmarken, saa og til at fortsætte de begyndte Anstalte Otindien til Hedningenes Omvendelse: saa befales, At Professores Theologiæ een af de 6 Inspectioner, og den dertil tjenligste, i Regentsen lader indrømme, og uden Ophold anvise til visse Studiofos Theologiæ, som af Missions Collegio dertil udvælges, og Samme, Hvad heller de ere Indfødte eller Fremmede,, til Kosten paa Communitetet frem for Andre befordre, som hid indtil med dem af Frideriksborg og Trondhjemskoler er forholdet, hvilke der skulle Fixi forblive, indtil de Vocation andensteds hen bekomme (z). Naar Stipendia Academia, som til Studia Theologica ere givne, vorde vacante, bør dette Seminarii Membra, som til Ephoros Stipendiorum af Collegio recommenderes, være de nærs meste, samune Stipendia at nyde baade inden og uden for Regentsen, saafremt Intet i Fundatserne er derimod, som dette kunde hindre; og, naar i dette Seminario findes Subjecta, som sig i Gudsfrygt og Flittighed di ftingvere, og Collegium skjønner, at dem større Subsidia burde forskaffes, til at udføre det, hvortil deres Hurtighed og Netsindighed sigter, skal Universitetet sams me Subjecta, som det af Collegio forestilles, forfremme fra Collegio Regentziano til de øvrige Collegia, hvor rigere Beneficia til Alumnos uddeles (a). (z) See Fund. 25 Junii 1777 S. 21. (a) See Fund. 7 Maii 1788, P. VI, §. 2. Rescr. Rescr. (til Sloteloven i Norge), ang. at efterleve 3 Mail. ben samme givne Instruction. Rescr. (til Samme), ang. at Copulations: 3 Maii breve og Bevilgninger til Frihed for aabenbare Skriftemaal (b) skulle herefter fra det Danske Cancellie erpederes, og at Secreterer Haffe efter Un søgning dimitteres fra Secretariatet i Slotsloven, hvis Løn 400 Rdlr. da tillægges en Anden, m. m. (Saa som Kongen af den Dispute, bvorom den 8de Febr. d. A. blev rescriberet, er tommen i Erfaring, at Copulationsbrevene altid tilforn af det Danske Cancellie ere erpeberede, indtil det afg. Statholder Gyldenlev blev bevilget, dem der oppe i Norge som virkelig Statholder at lade expedere, hvorved det og da siden er forbleven; og at hvad Bevilgningerne angaaer, Sligt er en fær allern. Dispenfation fra ovens Straf, som Kongen ei uden foregaaende noie Udforskning om Delinqventens øvrige Forhold i Liv og Levnet pleier at bevilge; begge. Slags ogsaa ei ere saa preffante) (c). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at 3 Maii. det ei kan vedkomme ham at conftituere Sættedommer i en Over Ret, som han har gjort i en Laugmanden i Trondhjem angaaende Sag, som for Laugtinget er inds stævnt, i hvilken Borgemester Lundsgaard ei stal fjende (d). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i, 22 Maii. Dmk.), aug. at Convenhusets Indkomster, og hvad dertil gives, skal alene i rede Penge af Vedf. imodtages. (Saasom deraf indkom en temmelig Deel authoriserede Penge Sedle, hvilke ei kunde komme de Fattige, der, fordi deres ugentlige Almisse er liden, maae fiebe det Fornodne i Skilling og Halvfeilling Tal, ret til Nytte) (e). Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. at han maae af Collectpengene til de Kongl. Undersaatters Rant sonnering af Tyrkiet tage Postpengene for Corres (b) See Fd. 8 Junii 1767. (c) See Rescr. 7 Maii og 29 Nov. 1717. (d) See Rescr. 11 Martii 1740 og 8 Febr. 1771. (e) See Plac. 12 October 1728. spon I Junii. 1 Junii. spondencen med de Committerede i den Henseende. (Vaa hans Beaiering, at Postmesteren maatte beordres, faadanne Breve frem og tilbage at lade fri passere) (f). 3 Septbr. 7 Septbr. 16 Septbr. 24 Septbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at maintenere Borgerskabet i Ottense imod Inds pas af Suffere, saavidt Loven og Forordn. er gemæs. (Saasom endeel Borgere og Haandverksfolk i denne Kiebs sæd have besværet sig, over de manafeldige Bønhafere, som allevegne omkring Byen ere bosiddende, og dem al Næring skal betage) (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjelland og Fyen), ang. at gjøre den Anstalt, at ingen fremmede Betlere og ubekjendte Personer hid ind over Beltene blive førte, samt i det Øvrige stricte og alvorligen at holde over hvis, som i Forordningen af 24de Septbr. 1708 (for Danmark) p. I. Art. 12 om saadanne Personers Overførsel meldes. (Saasom fors nemmes, at benævnte Art. ei altid af de Vedkommende tilbørlinen efterleves, i det at paa et og andet Sted i Ri gerne flige Personer sig skal opholde) (h). Sentef. Skrivelse, ang. at Selveierbønder skulle lade sig udvise i deres Skove (i). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at lade paa Tingene, hvor Herlufsholm: Skole noget Gods haver, publicere, at ingen Creditor maae blive Noget af denne foles Bønders Avæg, Gods og Indehavende følgagtig, førend Kongen for resterende og forfalone Skatter vorder fornøiet. (Paa det disse kunde være sikre, og Bønderne ei vorde ruinerede, da Skolens Forpagter og Ridefoged, samt nogle Borgere i Næstved
(f) See Skriv. 14 Martii 1757, Forordn. 17 Juni 1771, §. 9, og Plac. 12 Septbr. 1772. (g) See Rescr. 1 Dec. 1736 og dets Note (1). (h) See Forbud 18 Dec. 1715, Fd. 23 Febr. 1725 og 6 October 173 ; Rescr. 26 Aug. 1735 og 9 October 1744 med Bedtegning. (1) Af Rothes Rescripter I.. 487; see Forordn. 7 Mail 1723, 08 26 Jan. 1733. 34. ved have sat deres Brænde paa endeel af disse Benders 24 Septbr. Dvæg, og mærket deres Faar, Lam og Sviin, i Forme ning fia det for deres til Benderne gjorte Forstrækning at ville talvende). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. Mod: 28 Septbr. sættelse ved Betleres Opbringelse i Kjobenhavn, og Præsternes Formaninger m. v. desangaaende. Gr. Direct. for de Fattiges Basen have andraget, at ved forehavende Betleres Optagelse af Gaderne skal være at befrygte, at ikke mindre end tilforn saavel af Betlerne selv som af endeel ildesindede, vrangvillige og Skarns Folk, hvilke, under et Skin af Medlidenhed, kunde ville holde med dem, og der forehavende Verk forhindre, Med fand og Opsætsighed vil skee. Biskopen skal strax gjøre den Anstalt, at ved Præsters ne fra prædikestolene i Kjøbenhavn og Christjanshavn ei alene bliver gjort Begjering til Menighederne, at, naar nogen Opsetsighed af Betleren selv, eller Hinder af Andre skulde fornemmes, de da, sem Saadant ansee, i Steden for at beskytte de omstrippende Betlere, heller stræbe efter at hindre al den Modstand, som Betjentene i deres lovlige Forretninger af Nogen i nogen Maade maatte vederfares (k), men endeg at den 7de Art. i Forordn. om Betlere i Khavn af 24de Septbr. 1708, tilligemed de andre Forordninger og Stykker af Loven, ved Præsterne af Prædikestolene 2 Gange om Aaret offentlig oplæses. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 26 October. ang. et Liigfærds Laug sammesteds. Gr. Paa egne og 16 Haandverkers Veone, Smeddes Sauget falder, bave 3 søgt om Confirmation on Forbedring paa nogle af dem Aar 1689 til et Liigfærdlaugs Stiftelse imellem sig selv indbyrdes vedtagne og af da værende Ma giftrat i Aarhuus approberede Artikle. Som forrige Saugs Artikle ikke ved Kongl. Authoritet ere stadfæstede: (k) See Rescr. 4 Martii 1718 med Henvisning. III. Deel. 23 Saa 26 October. Sag lader Kongen det dermed ved Loven og Forordn. forblive; men, om Nogen ellers godvilligen vil oprette Liiglaug, staaer det dem frit for. 26 October. §. 1. 5. 2. 9 Nov. Rentek. Skrivelse (1) ang. Folkeskat af Bøndernes Sonner og Tjenende samt Aftægtsfolk. Saalænge Bøndernes Sønner eller andre Tjenestes Earle paa Landet, som foregive at have fæst noget Sted eller Anpart i en Gaard, ikke fra Forældrene eller Bønderne, saavel i Huusholdning som Jordens Drive og Huling, ere separerede, og selv virkelig holde Dug og Disk, fan de ikke for Folkeskatten vorde forskaanede, men bør Samme som Bøndertjenestekarle at svare efter Cons. Fos. 3die Cap. Iste Art. Bønderne, som gan ste have afstaaet deres Gaarde enten til deres Son ner eller andre Bønderkarle, og sig siden hos dem op holde, ansees som Indester, med mindre de ere saa gamle og svage, at de Intet kunne fortjene, ei heller beqvemme, nogen Gaard eller Huus at antage, da de efter Fd. 3die Cap. 1ste Art. for Indeste Skatten blive forskaanede. Dersom deslige uusmænd ikke svare med Afgivt og Arbeide til Proprietairen, som Gaarden tilhører, men alene Leie af Bufet til Bon den, paa hvis paaboende Gaards Grund det er opbygt, bør de at ansees som Indester, men ellers ikke. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. efter Embeds Pligt alvorligen at afværge saadan Sorprang, at økere saavel paa Reden som uden for Stadens Porte opkjøbe, hvad til Staden ankommer. (Siden Prisen paa endeel fede Ware, og i Særdeleshed paa Smør, i Staden paa en fort Tid temmelig høit skal være stegen, hvilket vel til endeel kommer deraf, at For prang (1) Man veed ei, til hvem; men den findes i Lundenæss og Bøvling-Amsters Archiv. See Forordn. 24 Dec. 1760. prang efter Anordningerne ei med tilborlig Aarvaagenhed 9 Nov. og Nidkierhed hindres) (m). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen 23 Nov. i Danmark), ang. Testamenter til Kirkerne eller de fattige i Kjøbenhavn. Gr. Direct. have forestillet, at der ofte er forefalden Tvistighed imellem de Fattige og Kirkerne i Khavn, ved det at Endeel have i deres oprettede Testamenter meldet, at efter deres Dod skulle Kirkerne eller de Fattige betankes med Noget, efter de efterladte Stervboers Vilkaar; og, da paa Skifterne er bleven paastaaet, at de Fattige maatte have Nytten af flige Testamenter, Henseende de saadan Sielp bedre behøvede end Kirkerne, haver Magistraten de cideret, at Kirken og de Fattige Eulle nyde lige Deel. Direct. have anholdet om Kongl. Tilladelse, at de Fattige, som ere ulige mere trængende end Kirkerne, maae blive og være de nærmeste og eneste til at nyde hvis i deslige oprettede Testamenter herefter af Testatoribus maatte gives. I det, som godt Folk testamenterer til gudelig Brug, fan ei vel gjøres nogen Forandring, hvilket, em det feede, vilde give Folk stor Betænkning, og, mueligt, Uvillie til Noget saaledes at legere; men saavidt bevils ges, at, hvor Testator figer,,til Kirken eller de Fattige, der maae det være tilladt de Fattige at nyde det alts sammen, Rescr. (til samme. Directeurer, samt til Stiftbefas 23 Nov, lingsmændene og Biskoperne i Danmark), ang, at Præs fterne for Renten til Børnehuset af den i deres Præstes gaarde staaende Capital skal herefter søges for den geist lige Ret, actioneres ved en anden Præst efter Bifopens Forføining, samt, i Fald de ei appellere, eller rette for sig, exeqveres af den verdslige Ret. (Sie den Nogle udeblive af Mangel paa Formue, Andre af U villighed, følgelig Biskoperne ei tunne efterleve Rescr. af 10de Febr. 1683 og ste Maii 1685, foruden at Provster og Præster ei maae gaae i Nette for nogen verdslig Ret, hvor de Geistlige efter Loven for Gjeld bør tiltales, &c.) (*). Rescr. 2. (m) See Forordn. 25 Aug. 1741; cfr. Rescr. 27 April 1709 dg 21 October 1724. (*) See $d. 20 Desbr. 1717, 23 Nov. Rescr. (til Slotsloven i Norge, og Notits til Ren tekammeret), hvorved Forbudet af 5te April sidstl. pas tor fiskes og alle Slags fede Vares udførsel igjen ophæves, for saavidt Bergen og Trondhjem angaaer, dog at de ei til fjendtlige Steder henbringes (n)).
30 Nov. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Byfogden i Hillerød, som er i Magis Strats, Sted, skal forrette Stifterne efter de Kongel. Betjente, som boe i Hillerød, enten det er paa den saa kaldede Slotsgrund eller ei, og Amtmanden at fors blive ved de Stifter, som forefalde paa Landet, efter Lovens flare Ord i gode Art. Pag. 723. (I Anledning af Dispute imellem Amtmanden over Frideriksborg- og Kronborg Amrer og Byfogden, ang. Stifterne at lade forrette efter Kongl. Betiente ved Frideriksborg Slot; faasom Loven Pag. 12, Art. 8 8 09 2 figer, at alle Kongl. Betjente tulle vare for det Steds Dommer, hvor de boe item Vag. 723, Art. 90, af Mettens Middel, som Stif ter skulle forestaae, ere i jobstæderne Magistraten; cg ei vides noget sært Privilegium at være udgivet for det, som i Hillerød kaldes Slotsgrunden, mere end i andre Kjøbstæder, hvor de Kongelige Slotte ligge, og ommeld te Betjente ere boende).
4 Decbr. Rescr. (til Biskopen i Aggershuus-Stift, og Notits til de Committerede for dei Tyrkiet Fangs nes Rantsonnering), hvorved Tiderne, til Collecten for samme Fangne i dette Stift at indsamle, forandres.
Gr. Biskopen har forestillet, at Tiden d. 2den Febr. er i fornævnte Stift ubeqvem, fordi de fleste af Bender og Almue da ere paa Reisen til Markedet i Chrißiania d. ste Febr., og fordi Collecten, som tilforn er indsamlet om Sommeren, fan fra langtbortliggende Steder, ikke komme uden med Leilighed til Markedet, og altsaa nu vil de borttage et heelt. Aar. Ved Paaske og Michaelis Tider lader Almuen gemeenligen sig betjene med Alterens Sacra mente, og formodes da meest til chriften Gavmildhed op muntret. San
(a) See Rescr. 25 Septbr. 1716 med Note. Saavidt Christianice Stift angaaer, skal den første 4 Decbr. Collect indsamles paa Skjærtorsdag i hovedsognene og næste Sondage for og efter i Anneperne, og den 2den Collect paa St. Mikkelsdag (0) i hovedsognene og næste Sondage for og efter i Anneperne; men i Christiania Bjøbstæd skal den ene Termin herefter være næste Søndag ved den 5te Febr., og paa Kongs berg den næste Søndag ved d. 8bde Martii, da for medelst de mange Folk, som paa de Tider ere tilstede ved Markederne, kan forventes nogen tilstræffelig hjelp for de fattige Fangne. I det Øvrige forholdes det efter Befal. af 12te April sidstleden. 1716. Kongl. Resol., ang. Kirke Jorders Bortfæst 14 Febr. ning til de Bender, under hvis Gaarde de ligge (p). Gr. Land-Etatens General-Commissariat har forestillet, om ikke de Jorder i Houstrup og Stonager, som Nebel- og Aal Kirkers Patroner fra Ryttergaardene, hvorunder de ligge, skal have bortfæft, nemlig fra den af Christen Pedersen i Houstrup beboede Ryttergaard nogle Site. af Rebel Kirkes Jorder k. 3 Fdkr. 1 Alb., og fra den Ryt terpart-Gaard i Skonager, der beboedes af 2 Anders Peder sen og Mads Olesen samt siden deres Senner, 3 Ster. Enge Hk. 2 Alb. i Karlsgaard Mark udi Øse-Sogn af Aals Kirkes, endnu burde forundes vedkommende Bønder frem for Andre efter Lovens 2 25 umed en billig Fæste og den sædvanlige aarlige Afaivt til bemeldte Kirker, og ei derfra bortfæstes, al den Stund, de sig dermed efter Loven forholde; desligefte, at med saadanne Jorder efter Loven maatte forholdes, og derfor ei nogen utaalelig Fæste Rytterbenderne at afpreffes. -23 Kongen approberer Commissariatets herudinden gjorte Forestilling, og finder for billigt, at de ommeldte Fæste.. Jorder Rytterbønderne, under hvis Gaarde de ligge, frem for nogen Anden til Fæste maae folandes, og at V 3 (o) See Fd. 26 October 1770. (p) Gee næstfølgende Skrivelse. det 14 Febr. det med flige Jorders Bortfæstning efter Loven i alle Maader skal forholdes, samt deraf ei mere end een Rdlr. af hver Stjeppe Hartkorn til Sæfte gives. 18 Febr. 25 Febr. 25 Febr Land Et. Gen. Commissariats Skrivelse (til Regis mentskriver Rasch), hvorved Næstforestaaende til Ef. terretning og Paaagt communiceres. Rescr. (til Commandanten paa Dansborg), ang. at de til Ostindien bensendte Missionarii maae have en Capituls Ret at decidere Tilfælde i 2gteskabs Sas ger for dem, som ere eller vorde omvendte; og at Com mandanten eller den, som i hans Fraværelse hans Vices forestaaer, skal præsidere, samt forefaldende Sa ger lovligen og forsvarligen behandle. (Saasom det for modes, at Meniaheden i Tranqvebar dagligen tiltager, og adskillige af omrørte tilfælde vil forefalde) (q). Rescr. (til Missionscollegium), ang. den Osta indiske Mission. Gr. Collegium har berettet, at endfient Provsten for denne Mission, 2. Siegenbalg, i de fleste Poster, hvorfor han har været hidkommen, er bleven erpederet, saa ere dog endnu efterfølgende Puncter tilbage: 1) Om Stud. Berlin at ordineres til Missionarius; 2) om et Capitels- Forum; 3) at, faafremt Miffionarii kunde have Leilighed til, nogen af deres Middel paa Sedenske ogoa -Mohriske Steder til den Christen-Troes Forplantelse at at udsende, eller og, faafremt at nogen driften Nation fulde begjeve En af deres Middel til en portugierske eller Malabariske Stoles Indrettelse, det da Missionarus maatte være tilladt, for faavidt at Sligt kunde skee, uden at tilfoie enten Religionen nogen Ulempe, eller Compagniet og de i Tranquebar ved dette Berk giorte Ankalter nogen Forliis; faa og at Miffionarii i saadant Tilfælde en Instrue behovede: 4) at 3iegenbalg og Pastor Grundler maatte til deres Gields Afbetaling nyde 400 Rdlr. af de til Missionen fra Kongen forærede 2000 Rdlr.; og 5) at Miffionariernes Udgivter dagligen blive større, og at den disse 2 tillagte Løn 200 Rdlr. ifte er tilstrækkelig. 1) Forbliver under Collegii egen Disposition og den det under 10de Dec. 1714 givne Instruction. Om 2) er (a) See næstfølg. Rescr. S. 2, og Megl. 8 Jan. 1781, 9.12. er Commandanten given Ordre (r). 3) Forbliver ved 25 Febr. Instruxen. 4) Accorderes. 5) Enhver af dem maae aarlig tillægges 300 Rdlr. (s). Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. strax 28 Febr. Mollerlauget i Kiøbenhavn alvorligen at tilholde, at de uben nogen Forevending herefter lade sig noie cil Maleløn og Mølleførsel af Bagerne for Leffet, i 8 Tor. Korn bestaaende, med 6 ME. efter Bagernes dem sidst gjorte Tilbud, hvad heller det er Kongens eller deres eget Korn. (Saasom bemeldte Mellerlaug, med den ubillige Malelen eg Molleforsel, som de nu mere end i for rige Tider paallaae af Bagerlauget at ville have, giver Aarsag til Ophold i den til Orlogsflaaden faa hei fornødne, og med Bagerlauget betingede Brodbagning, og hvil fen uden nogen Sinkelse eller Tidsspilde skal fortsættes). 4141 Rescr. (til Commissarierne (t) for de i Tyrkiet fangs 13 Martii. ne Danske og Torske Undersaatters Ranson), ang. 1) at hvad Penge de dertil optage eller forftrække, skal dem eller Arvinger af Slavecassens først indkom mende Midler vorde med 5 pro Cento Rente betalte: 2) at de maae have en Skriver med 50, og et Bud med 25 Rigsdaler aarlig Lan: og 3) at alle løegione Slaver skal komme til Kjøbenhavn, og sig enten for Magistraten eller og Polities og Commerce Collegio præsentere, fra hvilke Commissarierne da Attest om deres Ankomst kunde meddeles, skjønt anderledes i Rescr. af 12te April 1715, §. 7 er anordnet. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 13 Martii. ang. at Præster og Capellaner ei maae forlade deres Menigheder uden Biskopens Tilladelse (u). 4 (r) See næstforestaaende Rescript. (s) See Rescr. 3 Septbr. 1736. Gr. (t) De, som nævnes i Rescr. 12te April 1715; see og Sammes Vedtegning. (u) Cfr. Lovens 2-11-8, Forordn. 1 Aug. 1707, §. 6, og 9 Jan. 1728, §. 5, samt Prem. 30 Oct. 1790. 13 Martii, 13 Martii. Gr. Det fornemmes med Misbag, at Capellanerne paa endeel Steder, og særdeles i Norge, skal understaae sig af egen, Myndighed, og uden nogen Permission af deres foresatte Øvrighed at sege,sig fra deres Menighed at bes give, og Samme forlade, hvorudover Menighederne stor Mangel paa Kirte feneste stal have. Biskopen skal overalt i Stiftet lade pablicere, at ingen Præst eller Capellan samnesteds, saafremt de ikke som Kongelige mandaters Overtrædere ville anfees maae forlade deres Menighed uden deres Bi. flops Confens og Tilladelse; ei heller uden lovlig og uundgængelig Aarsag blive længere borte, end dem er bevilget: til hvilken Ende de alletider, det være sig Præst eller Capellan, skal være tilforpligtet saadan Bi stopens Consens skrivtlig under hans Haand at tage, hvorudi han da haver at indføre, paa hvor lang Tid sig samme Consens ftræffer, og af hvad 2larsag den dem er bleven meddeelt; og haver Biskopen sig i det Drige vel at forsee, at han dem Saadant, uden høis trængende Aarsag, ei forunder. Rescr. (til Slotsloven i Norge), hvorved a) stikkes en over en mand og hans afg. Hustrues Søfter af Stordalens Fogderie for Leiermaal med hinanden ergangne Trondhjem Laugtings Dom, som er formildet saaledes, at de for tildømte Straf paa Livet maae være pardonnerede, dog skal de derimod, fra hinanden saa ledes adskilte at de ei kunde samles, med megen haard Straf deres Livstid ansees; b) befales Anstalt gfort, at ved Manufacturhuset i Bergen eller ved Bergver Ferne i Norge visse Steder blive indrettede, hvor deslis ge Delinqventer i Riget deres Livstid for deres Fobe kunne trælle (v). Rescr. (v) See Fund. 25 Nov. 1735, 2 Dec. 1741, 29 Aug. 1755, Rescr. 7 Febr. 1766 og 24 Julii 1789; Forordn. 19 Febr. 1734 og 7 Sept. 1764; cfr. d. 14 Dec, 1775. Rescr. (til Samme, og til Kentekammeret), ang. 13 Martii. at med de bedste i Drammen værende Kjøbmænd skal cons traheres om ei alene Bergfolkene og Berg Arbeiderne med fornødne Victualier med videre at forsyne, og paa Kongsberg for en billig Priis efter Markedsgang leves re, men endog til Sølvverkets Drivt andre fornødne Reqvisita, saasom Bly, Keud. Talg og Pompelæber m. v. fra første Haand at forskrive og levere. (Saasom Rentek. haver foreslaaet om Tilladelse for Leverandeurerne og Indvaanerne paa Kongsberg at indfjobe Levnetsmidler hvor og af hvem de vilde, men Slotsloven holder for, det vilde være til Skade og udsuelse, og derimod bedre, at paa Kongsberg blev under en Proviantforvalters Oplyn og Forvaltning et Magazin indrettet, som dog i Krigens Tid nu vel ikke lader sig gjore) (x). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. Auctioner: 13 Martit. nes Forvaltning Sondenfjelds sær i Friderikshald. Gr. Magistraten i Friderikshald har andraget, at den har lidt stor Skade ved uvederheftige Fuldmægtige, som der i Byen til Auctionerne, ere holdte af Auctionsmesteren Sorenskriver Taulou paa Mos; og bedet om Lilladelse at forrette Auctionerne i Byen. Saafremt Taulou vil nyde sin Bestalling godt ad, skal han enten constituere en der i Byen boende veders heftig Mand til fin fuldmægtig ved Auctionsvæsenet, eller og stille Magistraten neiagtig Caution der i Byen for de Umyndiges Midler, som auctioneres; men, naar han ved Doden afgaaer, lader Kongen der forblive ved Auctionsforordningen (y). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 16 Martti. i Ribe), ang, at en Bondegaard berefter maae være Sognepræsternes Præstegaard i Staby, og skal af Successorer kjøbes som andre Præstegaarde, (fiden den forrige Præstegaard 1655 var afbrændt, og ei endnu opbygt, samt de bevilgede Penge af Kirkerne ei indkomme). 9.5 Cons (x) See Forordn. 18 April 1795, 28 Julii 1774, 15 Dec. 1775 09 9 April 1781. (y) See Rescr. 2 April 1762 og 2 Martii 1770. 14 April, §. I. §. 2. Confirmation paa en Fundats (z) til en geiste lig Enke-Casse i Ribe-Stift. Stiftbefalingsmanden og Biskopen nu og heref fer paatage sig at være Directeurer over dette Berk, og at see derhen paa, at Alting efter deres og samtlige Provsternes velgrundede Mening og Godtbefindende forhandles og tilgaaer; og, dersom om Et eller Anter nogen Stridighed mellem Provsterne, dette Vasen angadende, fulde forefalde, meddele de deres Decision derudi, hvorved Alcing skal forblive, foruden nogen Proces eller Lovmaal at begynde eller foretage i nogen Maade. Der skal forfattes en Sundats, indeholden de alle de Artikle, som samtlige Provsterne have fundet for godt at indgaae til Vedkommendes Bedste. Iliger maade skal der forstaffes en hoved Protocol in Folio, sem bliver i Biskopens eller Stiftprovstens Forvaring, saa og en mindre in Qvarto for hver Provst iStiftet udi hvilke Protocoller (hvis Blade skal være nummeres rede, igjennemdragne, og med Stiftamtmandens og Biskopens Signeter indseglede) indskrives allerførst i Bogen Copie af Fundatsen, samt Enhvers Navn i Her redet, som har Deel i Ente Cassen, og siden Tid efter anden rigtig og fuldkommen Underretning om Enke Cassens Indtagter, Udgivter og Beholdning, men i Hoved Protocollen alene indskrives desforuden alle deres Navne, som i ethvert Herred over al Stiftet have begjert at nyde dette Verk godt ad. Og tager enhver Provst sit Herreds Enfébog med sig til Ribe Provstemode, og sammesteds selv (men Stifts provsten i Hoved Protocollen) indskriver alt, hvis om Enke (z) Gjort af Biskopen, Stiftsprovsten, Lector Theologiæ, og Sognepræsten til Chatrina Kirke i Ribe med samtlige Stiftets Provster, og af de 4 Fork nævnte den 11te Jan. 1716 underskreven. Desfors Enke Cassens Beskaffenhed er fornøden at vide, hvilken 14 April. Underretning han derefter meddeler fine Herredsbrødre, naar han Synodalierne til dem fremsender. uden skal og befoftes en Enke Casse eller en beslagen liden Riste, eller et maabeligt Skriin med en god Laas udi, og 4 Hengelaase for: Nøglen til Laasen skal være stedse i Stiftsprovstens Bevaring; af de 4 Henglaas ses Nøgler tager 4 andre Provster hver Sin til sig, hvilken Nogel de til Ribe Provstemode med sig tage, eller i deres lovlige Forfald, ved En af deres Herredsbrødre fremsende. Samme 4 Provster, som af alle de Andre udvælges og i Bøgerne ved deres Navne indføres, skal paa 3 Aars Tid tilligemed Stiftsprovsten see i Besynderlighed paa dette Verks Befordring, og paa sine Tider meddele deres Raad og Betænkende om alt hvis Sligt behøves udis og, naar ethvert Triennium er forbi, antages der 4 Andre, og enhver af dem sin No. gel til en af Hengelaasene leveres. Bekostningen, som til dette Verks første Indretning i en og anden Maade maae forskydes, skal af Enke Cassens forste Indkomst godtgjøres, og til Udgift anføres. Enhver Præst i Stiftet, enten han er Provst, Sognepræst eller Cas yellan, saa og Biskopen, Doctor Medicine, Lecs tor (a), Rector og Conrector, haver Frihed til paa. vedtagne Vilkaar at indsatte i Enke, Cassen, og deres Enker siden at nyde Frugten deraf. Som det længe forhen har været tilladt, dette Stifts Geißllige at sætte udi, og vente Nytten af Viborg Stifts Enke Caffe, eragtes det billigt, at de af Viborg Stifts Geistlige, som det forlange, nyde hos os det Samme, dog at, ved Pengenes Fremsendelse og Annammelse, det ene Stift foraarsager ei det Andet nogen Besværing eller Omkosts ning, og at Enhver ellers undergiver sig det Stiftes (a) See Rescr. 30 Julii 1745. Regler §. 3. §. 4. §. 5. 14 April. Regler og Artikle, udi hvis Ente Casse han sine Penge har indsat. Saasom der blev begyndt at indsætte i Ribe Entecasse forleden Aar 1715 ved Ribe Provstemode, og nogle faa af Stiftets Geistlige befandtes at have lukket sig selv derfra ude, da, paa det samme Mænds Hustruer, naar de maatte blive Enter, skal ikke alt for fildig fortryde, at deres Mænds alt for omhyggelige og langsomme Betænksomhed har skilt dem ved det Nodsmaal, som ellers af Enke Cassen kunde tilfalde dem, gives samme Mænd endnu Tid til at betænke sig indtil Ribe Provstemode 1716, til hvilken Tid, om de inbsende det, som baade for 1715 og 1716 bliver at inde sætte, maae der endnu tages derimod; hvis ikke, skal de siden, i hvor meget de end vilde give, være og blive der uden for. Saa bør og Enhver, som efter denne Dag kommer her i Stiftet til Præstekald eller noget Embede, som i zdie Art. er ommeldet, til det allerførste Prov stemode, som derefter holdes, at sige fra sig, om han i Enke Cassen nogen Deel forlanger eller ikke, thi ellers bliver han siden dertil ikke annammet. Hvilke begge Poster de af Viborg Stift, som fra dette Stifts Enke Casse ønske at have nogen Fordeet, ogsaa ville lade sig være erindret. To Rigsdaler skal af Enhver indgives i Enke Cassen i hele eller halve Croner eller danske Ste Skillinger, hvilke Penge sal saa betimeligen til herredsprovsten fremsendes, at han dem til Ribe Provstemode, som holdes fac Dage for St. Hansdag, kan med sig tage, og der in Synodo i samtlige Provsternes Overværelse fra sig levere, og lade sig i sit herreds Enkebog derfor qvittere af en af de 5 Provster, som Enke Cassens Nøgler ere i Bevaring hos. Skulde ved en eller anden Forhindring Togens Penge udeblive, og han da ei det næste Aar derefter indsender det, der gives skal for begge Aaringerne, blis 5. 6. ver 5. 7. 9. 8. ver hans Penge et siden imodtagne, ei heller bliver da 14 April. ham eller hans Huus til Nytte, hvis tilforn af ham er indsat: men, vil Nogen ikkun give aarligen 1 Rd., skal og tages derimod; og nyder da hans efterladte Enke iffan halv saameget som be, hvis Mænd have indsat 2 Rdlr. (b). Dersom Nogen, som har begyndt at sætte i Enke Eassen, flacer sig siden derfra igjen, nydes af ham eller hans aldeles intet for det, der allerede af ham er indsat, og, om han end betænker sig nogen Tid dere efter, og tilbyder sig paa ny igjen, endogsaa for de Aas ringer han var deruden for, at indsætte, skal og bør hans Tilbud dog ingenlunde gjelde eller imodtages. End Skjønt der er, med at indsamle Noget til Ente Cassen, begyndt, som før er sagt, ved Ribe Provstemode 1715, saa vil dog med uddelingen ei begyndes førend ved samme Tid Uar 1720, paa det man af de imellemløben de Aaringers Indkomst fan paa vis Forsikring til Cassens Nytte sætte oget ud paa Rente, hvilket dog. baade da og siden, naar Raad dertil sees at være, skal free med den Forsigtighed, at der, altid findes i Enke- Cassen saa mange rede Penge nedliggende, som der hvert Aar efter fælleds Slutning til Enkerne skal udgi, ves (c); men, falder det des imidlertid nogen Enke fors trydeligt paa nogle Aars Tid for det, som hendes Mand havde indsat, slet intet at nyde, maae hun, om hun det begjerer, ved det allerførste Ribe-Provstemode, som hol des efter hendes Mands Dod, nyde igjen alt det, hens des Mand havde indsat, hvilket hun igjen, naar Uedelingen begyndes for Enkerne i Almindelighed, lader sis afforte, og derefter paa fine Tider faaer in Deel lige med de Andre. Uddelingen, som fra Aar, 1720 inclufive hvert at skal fee ved Ribe Provstemode, skal i (b) Forandret ved Confirm. af 15 Sept. 1747. (e) See Rescr. 18 Aug. 1769. Be 14 April, Begyndelsen være noget sparsom, og i de 3 første Nar §. 10, 5. II. gives hvert Aar til enhver Enke ikke mere end 8 Rdlr., og halv saa meget, hvor der ikkun er givet om Afaret I Rdlr. Samme Penge tager enhver Provst hjem med sig at levere til de i Enke Cassen interesserende Enker, som i hans Zerred sig opholde, og lader dem i sit Herreds Enkebog deres Qvittering derfor indskrive. De Enker af Viborg Stift beskikke selv dem, som annams me deres Penge, og formodes, at de af dette Stifts Provster, som ligge Viborg Stift nærmest, gaaer dem derudi tilhaande. Naar Uddelingen i de 3 første Aar er skeet, overlægges af Stiftamtmanden og Biskopen samt de 5 provster, som da paa Samtliges Begne lade sig dette Berk være anliggende, hvor meget der i de næst følgende 3 ar efter Cassens Formue og Enkernes. Tal kan udgives, hvorved det da og forbliver, og dermed saaledes hvert 3die Aar efter hverandre fremgaaer. Men, fulde i Fremtiden Enkernes Tal blive faa stórt, at Cassen ei kunde formaae at give dem hvis dem i det Triennio var tiltænkt, skal Enhver, det som fattes, lade sig afkorte pro qvota, faasom det, der ei er indsam let, ei kan udgives. Enhver Enke, hvis afdøde Huss bonde til sin Død havde været i Enke Cassen interefferet, enten hendes Mand faa eller mange Aar derudi havde indsat, og enten hun selv ansees for at være ved gode eller ved slette Vilkaar, skal fra den Dag, hendes Naadens ar udgif (thi udi Zaadens: Aar bekommer hun Intet af Enke-Cassen), og indtil næstfølgende Ribe Prova ftemode node proportionaliter det, som en Enke i det Triennio bør at nyde; og siden aarligen, saaleænge hun i et ærligt og uberygtet Enkesæde bensidder, fin fulde Deel med de Andre: og maae ingen Creditor enten gjøre Arrest derpaa, eller lade sig indføre derudi, men hun selv ubehindret faae i hænde hvis hende tilkommer, og føre §. 12. føre sig til Nytte. Og skulde hun i et nyt ægteftab 14 April. indtræde, maae hun selv, men doer hun Enke, maae hendes Børn eller Arvinger, om det forlanges, nybe hvis hende kunde tilkomme for de Maaneder, som imels lem den næstforegaaende uddeling, og hendes enten Bryla lup eller Dødsdag maatte være forløbne. Dersom nogen Ente døer faasnart efter hendes Mands Død, at hun ef har nydt 3 Gange saameget af Ente-Cassen, som hendes Mand devi havde indsat, maae hendes Børn, om det begjeres (men ingen anden af hans eller hendes Arvins ger) nyde det, som derudi maatte fattes, og siden inter videre. Deer og nogen Enkemand, som ikke for sin Død fra Enke Cassen sig havde afsondret, maae hans efterladte Børn, om det forlanges, nyde det Samme. Dersom Nogen, som har givet sine Penge aarlig til Enke Cassen, bliper promoveret, eller flyttes hen i et andet Stift, da skal det staae ham ftit for, aarligen fremdeles at labe erlægge fine Penge in Synodo, og hans Enke derimod nyde efter hans Ded samme Subfidium, som han var her i Stiftet, hvilket hun ved sin dertil Beordrede in Synodo aarlig fan lade annamme. Slytter og nogen Enke her af Stiftet, da skal det ikke hindre, at hun jo nyder sin Andeel. Bliver hun ved Giftermaal i et andet Stift forseet med en geistlig Mand, og den, hun ægter, vil blive ved fra sin Bryllupsdag for hende at erlægge fine Penge aarligen til vores Casse, nyder hun ilige maade efter den hendes Mands Dod sin Andeef; men ders som den mand siden efter hendes Død gifter sig med nogen Anden, og den bliver Enke, fan hun intet præ tendere for det, som af hendes Mand tilforn hertil er givet, der ikke var i Henseende til hende, men til den Hustrue, som han heraf Stiftet tilfriede sig; ikke heller bliver hans Penge, efter hendes Ded, her imodtagne. Men 6. 13. 14 April. Men, gifter nogen Præste Enke sig med nogen verdslig Mand, og saaledes forandrer fin Stand, fan af den verdslige Mand her ingen Penge imodtages, eller Enken efter hans Dod nyde Noget deraf. Skulde (det Gud afvende!) fjendtlige eller usikre Tider paas komme, og der fandtes Penge i Cassen, som man ikke der kunde betroe, da forholdes dermed eftersom in Synodo, eller, om den Tid ei kan oppebies, af Stifts amtmanden og Biskopen, og de i Ribe sig befindende Geistlige for raadeligst befindes. Hvis og i saadanne Tiber dette Vere ganske skulle ophore ag Cassen uds tommes, kan dermed, naar Gud velsigner Lander med Fred og Roligbed, begyndes paa ny, og forholdes paa den Maade, som forhen er ommelbet. Skulde i Frem tiden noget mere end det, som her indført er, af Vede kommende optænkes og forellaaes og af Stiftbefa lingsmanden og Biskopen til dette saa nyttige Verks Fortsættelse gavnligt eragtes, skal det være i alle Maa der saa gyldigt og efterretteligt, som det Ord fra Ord her var indført. $. 14. 20 Julii. Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. at Geistligheden ei nyder Indqvarterings Frihed i Krigstider. = Gr. Biskopen har paa Aalborg Geiftligheds Vegne an draget, at, ved den Byen paalagte Rytter - Indqvartering, skal nogle af Borgerskabet paastaae, at forme delst Geistligheden, som ikke haver andre Residentser, end at de boe i de Gaarde, som ere taxerede i Byens Grundtaxt, skal de være samme Indqvartering med hvis deraf kan dependere, undergiven; da de Geiftlige vil forbaabe; for alle saadanne Prætentioner, efter adskillige dem af Kon ge Friderich d. 3die givne Benaadinger, og ellers Kongens b. 24de April 1703 paa alle de Geistlige af fremfarne Konger givne Privilegier meddeelte Confirmation, at være frie og forfkaanede: derbos Biskopen tillige anholder om særdeles Confirmation paa Frihedsbrevet af ste April 1664. Geiste Geistlighedens Privilegier bør i denne Fold vel con 20 Julii. fidereres i ordinaire Tilfælde (d); men i Rrigstider, hvor extraordinaire Marcher forefalde, bar Geist, ligheden bare Byrden med Andre. Skulde dem ellers free nogen Indpas i andre Maader, da har de Lov og Ret for dem. Bevilga. (at et Hefte Marked i Faaborg 24 Junii. Kjebstæd maae aarligen hver Torsdag i Fasten holdes (e).. Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Grev: 17 Aug. fabet Reventlau mane, skjønt i det Slesvig e beliggende, dog derpaa nyde alle de Friheder, sem andre Grevskaber i Danmark nybe; men, hvad sig det ovrige Gods anbelanger, som ei ligger under Grevfabet, og ei heller dertil hører, deraf bør Greven ton tribuere ligesom af ander Proprietair Gode, dog staaer der til ham selv, om han vil lægge det andet Gods under Grevskabet, da han ogsaa derpaa fan nyde de gre velige Privilegier. (Paa Collenii Forestilling, ang, den Frihed, som Greven prætenderede for Familie- og Folkefkat for hans Folk paa Krenkerup, Rosenlund og Nørregaard i Lelland, paa Grund af Erectionsbrevet af 3die Oct. 1685, de grevelige Priv. §. 9, Kgl. Resol. og Befal. af 4de Aug. 1688, d. 31 Decbr. 1700, Cap. 3, Art. 97 §. 1, og Rentek. Skriv. af 24de Febr. 1712) (f). Resolution og Anordning em adskillige Poster, 24 Aug., hvorover Indbyggerne paa St. Thomas sig have besværet (8). Gr. (d) Indskrænket, see de ved Rescr. 29de Junii 1718 nævnte Anordninger. (e) See Rescr. 14 April 1747, i 9oten S. 53. (f) See Resol. 25 Novbr. 1716 med Bedtegning. (g) Er formodentlig i alt, den 2den Post undtagen, ophævet og bortfalden ved Plac. 30 Aug. 1754 samt senere om de Vestindiske Der ergangne Anordninger. IIL Deel. 3 24 Aug. Gr. De have besværet sig over, at deres Privilegier.nu paa 7 til 8 Mars Tid i de fornemmeste Stykker dem meget er bleven bekaaren, og de med Paalæg betyngede, for dem og Efterkommere, samt den ganske Colonies Opkomst og Tiltagelse. Til Saadant at examinere, og Indbyggerne med Compagniets Directeurer at faae forenet, vare Commissarier forordnede, men til Forening var det ei at bringe. Første Post bestaaer dert, at Judbyggerne begjere Frihed at udføre Landers Frugter, naar og hvorben de Infte, faa og om Forkjøbet, som Compagniet af alle paa Landet faldende Bare prætendere bedre kjob, end Mars ing er: 2) om Sjette- og Tiende: Per Penge at betale, Indbyggerne begiere Fribed, naar de ville flytte for hvilke fra landet, paa Fundament, at Commandanten og det Secrete Raad have tilfædt de Fremmede, som sig paa Landet ville nedsætte, at de maae gaae derfra igjen uden 6te og 1ode Penges Friæggelse: 3) at Indbyggerne for sig og deres Efterkommere maae have lige Stemme med Com pagniets Opperhoved og det Secrete Raad i de Sager, som Landet og dets Indvaanere angaaer, og at det ordinaire Raad maae afskaffes, samt Retten holdes i det hol landske Sprog; 4, 15 og 8de Posier angaae Indbyggernes Slavers undvigelse til Portoricco, saa og Satisfactionen for deres af de Spanier bortrevede Slaver, og af de Franske, Engelske og Spanke opbragte Fartøier: 6) at deuafgjorte Stervboer maatte af Opverhovedet og Raadet. føres til Rigtighed: 7) at Indbyggerne maae befries for at betale & pro Cent, som af dem prætenderes af de Penge, Compagniet for Slaver i Aarene 1707 har hos dem at fordre; 9) om Præstevalg paa St. Thomas. 1) Indbyggerne skulle indtil ult. Maii hvert Aar holde Compagniet en Ladning Vare tilgode, og sælge dem ef ter Markedsgang samt omliggende Eilanders Courants priis; men fan og vil Compagniet tilfjebe sig al den Forraad af Vare, som Landet fournerer, for Courant priis og efter Markedsgang, maae Indbyggerne saalænge ei udskibe Noget, og ikke heller ellers beseile Danmark, Hamborg eller Bremen; m. v. om at fournere Lander med Danmarks Manufactur og Ostindiske Vare, og at Indbyggerne ei maae tilfjebe fg andre Slaver end de, som med Compagniets Skibe dertil føres. 2) Som Indbyggerne ved den Jord og Eiendom, de af Compag niet besidde, bave fortjent deres Midler og Effecter, saa bør de at erlægge en Kjendelse, nemlig d. zode Penge, naar S naar de samme deres Midler, som de under Kongens 24 Aug Protection og ved Compagniets Forskud have forhvervet, fra Landet ville bortflytte, medmindre at nogen af Ind byggerne forhen anderledes have accorderet med Compage niet, og faastemt de ikke andensteds i Kongens Niger og Lande sig nedsatte; men den 6te Penge maae den efterlades, i Henseende til den Frihed, som de meste om liggende Eilandes Indbyggere i den Fald skal have. Compagniet skjenkes den Tode Penge, fiont Octroien Intet melder derom. 3) Det Secrete. Raad maae sig ei mere med Justits-Sagerne befatte, og det ordinaires Raads Demme appelleres lige ind for Directeurene (h). 4, 5, og 3) Naar Indbyggerne indlevere Beviser, vil Kongen labe det ved forberørte fremmede Hoffer nes gotiere, til Satisfactions Erholdelse. 6) Uafgjorte Stervboer bor bringes til Rigtighed af Gouvernemen tet; og herefter stal 2 af Indbyggerne med Byfogden (eller i hans Forfald en af Compagniets Betjente) for rette Skifterne efter Planterne, men Directeurerne dem efter Compagniets Betjente (i). 7) Indvaanerne bør af dette Forskud betale Rente, dog kun 6 p. C. (k). 9) Directeurerne, som erbyde sig, at give den Person Kaldsbrev, som Indbyggerne foreslaae, bør drage ved børlig Omsorg for, at de i rette Tide med Præster vorde forsynede. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Fyen), 28 Aug. ang. at Vedkommende skal aarligen med Ottense.Gym nafii Regnskaber sig stricte efter Loven forholde (1). Rescr. (til Landsdommerne i Bolland og Fals 18 Septbr. fter), ang, at de begge berefter i Protocollen deres 3 2 Dota (h) See Fd. 31 Mart.1755, 5.5. 3, 4, og Rese, 8 Jul, 1773. (i) See Fd. 31 Martii 1755, S. &, (k) See Rescr. 28 Febr. 1722. (See Rescr. 12 Martii 1717. 18 Septbr. Vota ved hver Sag skal lade indføre. (Saasom den ene Landsdommer, fordi Skriveren havde negtet ham at indføre den Andens Botum i en Sag, har anholdt om 2 Commissarier, til saadan Skriverens Forhold at paakjen de) (m). 25 Sept. 25 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i Danmark), ang. Christjanshavns Børnehuses i Præs ftegaardene staaende Capitaler og deres Renter (n). Gr. Saasom der, siden Rescr. af 23 de Nov. 1715 udegif, er bleven anseat, at Præsterne i dette Tilfælde maatte forfkaanes for Lovmaal og Rettergang, samt tillades, de, som kunne, at betale Capitalerne terminous, og Andre at erlægge aarligen af Renten. Det behøves ikke, at Capitalerne afbetales, naar ikkun Børnehuset for dem i Præstegaardenes Bygninger kunne være fuldkommen forsikrede; men Præsterne skulle aarligen udrede Rentetne, dog at lemfældigere handles med dem, som af yderste Evne stræbe, men dog formes, delst Banheld ei kunne paa eengang, naar de stille Fors fikring. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjellands og Fyens Stifter); ang. at Færgeløbets Interessentere ved Cyborg skal med dem ved Rorsøer i fælleds Cassa fremdeles forblive, indtil de ved Leilighed for den Smafke, Fjenden fra dem har tagen, nogen Erstatning kunne nyde. (Saasom de ved Korseer have andraget, at deres bedste og største Smakke, Fridericus vartus faldet, i Kongel. Tieneste og Transport af Fienden skal være borttagen, samt at de ved Nyborg, som med dem nu paa 9 Aars Tid have feilet til fælleds Cassa, derover skal have taget Aarsag, samme Fælledskab at opfige; men forbes meldte Interessenterne ved Korseer borttagne Smakke til Landers almindelige Tjeneste, ei til deres egen Nytte, er bleven brugt) (o). Rescr. (m) See Rescr. 23 Jan. 1739, §. 14, cfr. R. 8 Sept. 1717. (n) See Rescr. 15 Jan. 1734, 8 Maii 1751, 12 Maii 1752, 19 October 1753 og 22 Martii 1765. (o) Forandret ved Rescr. 12 Febr. 1720, Rescr. (til Biskoperne i begge Riger, saavelsom til 25 Septbr. den Kongl, Confessionarius i Henseende til sig og Slots: 08 30 Octbr. præsterne), ang. Tak og Bon for Finlappeines Omvendelse, som skal fee i den veb Rescr. af Isde Martii 1715 befalede Bøn. (Saasom dermed i Finmarken er begyndt) (p). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Ribe), 30 October. ang. Kirken og dens Tiende i Kolding. Gr. Borgerskabet har forben i deres og Magistratens Overværelse godvilligen, og for at befrie sig for den Liende, som dem ellers efter Loven tilkommer af deres Avt til Kirten at erlægge, erbudet sig af deres til Kongen gjorte Forfrækning, Enhver efter sin Leilighed og Vilkaar til Kirkens Reparation, i fin store Breffældighed, at contribuere, men saadant Tilbud nu ci skal ville fuldbyrde, uanfeet, at Forstrækningen dem allerede tildeels skal være godtgjort, Borgerskabet skal holde deres gjorte Lovre, og derhos give Kirken fin Tiende af deres Avl ligesom andre Kjabstæder, saafremt Magistraten ikke for Kirken, hvilken Byen er skyldig til at vedligeholde, andet Forslag fan gjøre. Rescr. (til øieste Ret), ang. at alle de Tilfor ordnede, hvilke ere beordrede, daglig at møde i Retten, skal holde sig Saadant efterrettelig, under Kongens Naades Fortabelfe, (efterdi de under Præterter ofte unddroge sig derfra) (q). 2 Nov. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjel: 13 Nov. land), ang til de fattige Folk, som af Vanvittighed og Sindsforstyrrelse blive hjemsøgte, deres Indsæt telse og Forvaring paa et beqvemt Sted i Stiftet strax at lade indrette saadanne Værelser, at de deraf ei lettelis gen skal kunne udbryde; eg anstalte,, at de af hospitas Terne deres fornødne Underholdning og Tilsyn nyde 3 3 og (p) Til Biskopen i Bergen alene under 30te October; fee R. 26 Jan. 1731. (q) See Juftr. 7 Dec. 1771, lovet af Hr. Assessor Schon. 13 Novbr. eg bekomme. (Saasom i dette Stift ei al findes faas danne Bærelser uden i Pesthuset eller St. Hans Hospital uden for Khavn, hvilke neppe skal være tilstrækkelige til at forvare flige forstyrrede Personer, som i Sthavn forefin=" des, og dog ofte paa andre Steder i Stiftet nogle fattige Folk med saadan Svaghed blive hjemsøgte) (r). to Nov. 25 Nov. 23 Nov. Aabent Brev, ang. at aarligen til det i Fin marken anstillede Missionsverk sal gives og betales 2 Rdlr. af hver hoved og 1 Rdlr. af hver Anner Kirke udi Norge baade i Kjøbstæderne og paa Lans det, uden Forskjel, enten de ere under Jura patronatus eller et, som imellem Kirkerne saaledes skal lignes og lægges, at den Kirke, som er ved Midler, kommer den Kirke, som er af mindre Formue, deri til hjelp (s) samt aarligen til hver Philippi Jacobi Dag ufeilbarligen indsamles og imed cittering leveres paa de Steder og til de Personer, som Missionscollegium dertil beskikker (t). Kongl. Resol. (til Rentekammeret), ang. at de Greve Reventlau i Jydland tilhørende Hoveds gaarde, Callo, Seisenvold og Løistrup skal nyde lige Frihed som andre Grevers Allodialgaarde i Danmark, endskjønt hans Grevßab Reventlau i det Slesvigfke er Beliggende (u). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, samt Notits til Politie og Commerce Collegium), ang. at Magis Straten skal anstalte Gaderne i Kjøbenhavn reenholdte ved Vognmandslauget, Hyrekudske, og Andre som holde Hefte og Vogne (v). Rentek. (r) Forandret og bortfaldet ved N. 22 Junii og 14 Sept. 1742 samt 31 Dec. 1790. (s) Cfr. Rescr. 23 Febr. 1725. ) See Rescr. 4 Jan. 1717 og s Sept. 1718 med Hen viisning.. (u) See Rescr. 17 Aug. 1716 og 28 Febr. 1758, samt Fd. 24 Dec. 1760, 5.9. 13, 16. (v) See Ft. z Mais 1777Renter. Skrivelse (til Amtmandene og Amts: 22 Decbr. forvalterne i Danmark), ang. at Amtsforvalteren om udkrævende Executionsmiddel hos Amts manden skal gjøre Ansøgning, saa og naanedlig af Jour nalbogen uddrage Reseancerne, og under hans Haand tilstille Amtmanden, paa det Executionen til de Skyl dige, uden nogen Persons Anseelse, fan foranstaltes; samt at Amtmanden de til Skatte. Reftancernes Ind drivelse behøvende Erecutionsmiddel skal foranstalte, og Amtsforvalteren tilholde, ved hver Maaneds Ud. gang med Restancen præcise at indkomme, faasom, t Fald han derudi findes forsømmelig, eller og ikke Pengene hos de Skyldige, naar ham dertil Executionsmiddel er ordineret, indfordrer, han selv med Execution skal belægges, og hos ham forblive, indtil Betalingen følger. Rescr. (til Biskoperne i Norge), ang. at Præ 29 Decbr. fterne ingen Copulationer hjemme i Husene maae forrette, uden at Kongelig Bevilgning dertil af Vedkommende virkelig fremlægges, og det under Straf som Kongel. Mandaters Overtrædere. (Saasom det 'er fornummet, at flige Forretninger paa et og andet Sted i Norge skal fee, forinden Bevilgningerne virkeligen kan være ankomne) (x) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i Norge), hvorbos Anordn. af 20de Nov. 1716 ang. Udgivt af Kirkerne til missionsverket i Sinmarken, i Copie tilffiffes, for sig derefter at rette, og derhen at see, at alle Vedkommende den efterleve (y). 1717. 4 Jan. 34 (x) See Fd. 7 Sept. 1736. (y) See Rescr. s Sept. 1718 med Henvisning. Rentef 17 Jan. I Febr. I Febr. 5 Febr. 12 Febr.
Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmand v. Plessen), ang. Forhøielse i Ørentolden (z). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Urtegaardsmanden ved Kronborg- Have forbliver under Amtets Jurisdiction, (faasom det altid saaledes været haver, og han derforuden staaer i Kongelig Tjeneste, men Byfogden og Bofkriveren i Hel finaser nu, da Amtsforvalteren ved Kronborg Amt antog sig Skifteforvaltningen efter den Afdode, formeente, det tilkom dem, fordi han skal have brugt borgerlig Næring, samt svaret Indqvarterings- og andre Skatter der til Byen, m. v.) Rescr. (til Landsdommerne i Nørre Jydland), ang. alvorligen derover at holde, at det og der ved Landstinget efter Forordn. af 19de Januarii 1692, som tillader, at baade forseglings: og Skriver Penge af Citanten maae forud annammes, vorder forholdet. (Saasom Skriveren klageligen bar andraget, at bemeldte Forordning ingen Tid der ved Landstinget er bragt i Stif, som ved andre Landstings Nette i Danmark er brugeligt). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe, Amt manden i Koldinghuus, og Greven til Schaffenborg), ang. Anftalter imod den i det Slesvigs og Holfteenke blandt Hornqvæget grasserende Sygdom. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. herefter at forholde sig med Laugretsmænd i Eed at tage, saaledes at Bytinget i rette Tide efter Loven fan sættes, og Ingen derved i sin søgende Ret opholdes eller fornærmes, saafremt Magistraten ei vil svare hver til den Skade, han derover maatte tage, (Saasom Tinget d. 1te Jan. næstafvigt ikke skal være blevet holdt, formedelst det bebovende Laugret til Rettens Betjening ikke af Magistraten var bleven opnævnt eller i Eed taget, hvorover Indvaanernes Ret i de indskævnte Sager, og deres formenende Prioritet ved deres Breves Tinglysning, samt (z) Af Rothes Rescripter I. 4; denne og Skrivelse af 17de Jan. 1719 er maaffee een og den samme Anordning; see ellers Forordn. 11 Junii 1788. samt en Cautions Tinglysning til Kongens Forsikring for 12 Febr. Accifens Forpagtning der i Staden, er den Dag bleven spildt). Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko: 16 Febr perne i Sjelland og Kyen), ang. at Kirkefkriveren skal aarlig indsende en Gjenpart af Kirke Regnskaberne ril Rencekammeret. (a). Rentek. Skriv. (til Amtmanden i Lundenes og Bøv, ling Amter), ang. at Laurids Kristensen i Glatrup ved Skive maae overlades Hage Bro, beliggende imel lem Halds og Bøvling Amter, og efter Landmaalingen taxeret for 2 Tor. 7 Sfpr. 3 Fokr. 2 Alb. Hartkorn, imod 30 Rdlr. Fæstepenge og aarlig Afgivt, 10 Sldr., samt strax at sætte Broen i forsvarlig Stand, og den paa samme Maade herefter vedligeholde, under Privis legiernes Forbrydelse. 23 Febr. (Kgl. Resol 15 Febr.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 12 Martii. i Fyen), ang. Ottense Gymnasii Regnska bers aarlige Aflæggelse. Gr. Paa Biskopens Forestilling, ang. det lange Ophold, som dermed gjøres, hvorom ban skal have giort adskillige forgjeves Erindringer til Lector Theologie Mag. Kaur, som dets Forvaltning er anbetreet, i Henseende til, at der i 49 Aar ikkun 2 Gange efter forrige tectorum Ded er giort Regnskab, er den 28de Aug. 1716 rescriberet St. og B. at tilholde Vedkommende sig aarligen derudi stricte efter Loven at forholde. Af bemeldte Mag. Maurs derefter inds komne Memorial, samt Biskopens derpaa indgivne Erklæ ring, er iblandt andet fornummet, at han sig samme Forretning skal ville frafige, i Formening, at der Intet er som kan forpligte ham mere end enten Biskopen eller de andre Professorer paa Gymnasio til saadan Byrde sig at paatage; og han derfor vil formode, at det dermed herefter maatte forblive, som det i forrige gider, cfter hans Andragende, har været in Prari, nemlig at samme Gymnasi Indkomsters Forvaltning maatte skee per vices imellem Bi open og Professorerne, va at Biskopen saaledes for dette Mar maatte antage sig Dispensationen, da de andre Pro- 3 5 fefforer (a) AfRothes Rescripter I. 407; cfr. Forordn. 18 Martii 1720, Cap. II. 1. 4, Instr. 28 Martii 1721, §. 15, Prom. 8 Jan. 177412 Martii. fefforer derudi fulle ville følge, m. v. Som der aarlig bor aflægges Regnskab for Gymnasii Indkomsters Admini ftration, hvilket efter Loven og Forordn. af 6te Februarii 1694 (b) om Kirkers, Skolers og Hospitalers uclarerede Regnskaber, af Stiftamtmanden og Biskopen skal revideres og decideres; og det i saa Maade ingenlunde kan prætenderes af Biskopen, at han med Professorerne fulle afternere at administrere Indkomsterne, faasom han selv er den, som dets Regnskaber efter Loven bor revidere: saa befales end ydermere, 12 Martit. 12 Martii. 15 Martii. §. 1. §. 2. At Stiftbefalingsmanden og Biskopen da foranstalter det saaledes ved Gymnasium i Ottense, og tilholder Vedkommende, som efter Prarin staaer for Adminis ftrationen af Indkomsterne, aarligen til Stiftbefalings manden og Biskopen i Fyen Regnskab derfor udi rette Tide at indlevere. Confirmation paa et forfattet Reglement, ang. hvad den Latine Skole i Varde for Brudevielser, Børnes daab og i andre deslige Tilfælde bør nyde (c), Confirm. paa et Reglement om Samme for den latine Skole i Holstebro (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. de Svenske Sanger, som ville i 2gteskab, nedsætte sig, eller tjene. (Paa hans Forslag). De, som ville givtes, og med nogle af deres Kammerater kan bevise, og edelig bekræfte, at de hverken ere trolovede eller egtegifte i Sverrig eller andre Ste der, maae vics, imod at de skal forpligte sig at blive deres Livstid i Kongens Lande, og der tjene og nære sig trolig, ærlig og vel, ligesom andre ærlige Underdanere. De maae nedsætte sig, hvor de kunne finde Leilighed dertil, samt tage Tjeneste; hvorimod de til Tinge, eller ved hvert Steds Amtstue, fulle aflegge ed, at de ikke ville undvige enten i Krige eller Freds Tider, men deres Livstid her forßlive som andre Underdanere, (b) See nu Forordn. 23de, Febr. 1748. (c) See Rescr. 4 Martii 1740. 09 (d) See sammesteds. §. 3. 5. 4. So So og da ikke mere kaldes eller anfees som Svenske Fanger. 15 Mariti. Kongen forlanger ei heller, at der bliver flere tagne ved Regimenterne end de som nu ere der. De, der endnu som Fanger blive anseete, eg faae ikkun halv Len imod de Andre, for Folkefkat være befriede, men ei de, som sig virkeligen have nedsat. Rescr. (til Rentekammeret), ang. Solfestatten af 15 Martita de Svenske Sanger (e). Rescr. (til Professores Theologice paa Kjobenhavns 15 Martit. Universitet), ang. at de og Efterkommere skal og maae have Rang med Landsdommerne (f). Rescr. (til Khavns Universitet), ang. bets Pro 15 Martii. fefforer, som ere eller vorde Assessorer i Consistorio, liges ledes at have deres Rang med Confistorialraadene (g). Rescr. (tii Doctor og Tydske Hofprædikant Th. 15 Martit. Clauffen), ana. ligeledes at nyde in Reng med Landss dommerne (h). Rescr. (til den Konal. Confessionarius Mag. Chr. 15 Martit. Lemvig), ang. Slotspræsterne at nyde Rang med Consistorialraadene (i). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. samme Rang 15 Martii. for Sognepræsterne i Kjobenhavn (k). Rescr. (til Raadmændene i Kjøbenhavn), ang. 15 Martti. de og Efterkommere ligeledes at nyde deres Rang med Commerce Raaderne efter 7 Classes 8de Art. i Range forordningen (1). Rescr. (til Høieste.Ret), ang. Sagernes Förelse i 6 April. Korthed, og forhold med Voteringen udi samme Ret (m). (e) Ligesom 5, 5 af Rescr. under Dags Dato. (f) (g) (h) See Forordu. 14 October 1746. (i) (k) (1) See ibidein. Rescr. (m) San læses i Rothes Rescripter I. 132-137, 101, 09 77; nu er i Sammes Sted Pat. 10 Nov. 1774 §. 19, og Instr. 7 Dec. 177 (ventes af Schou), §. §. 4, 5, 12, 160g 30; cfr.Sorerds. 23 Dec. 1735 564 30 April. 3 Maii. 3 Maii,
Rescr. (til Politie- og Commerce: Collegium i Kjøbenhavn), ang. Straffens Skærpelse for Slagterne, som tage over Taxten. Gr. Slagterne i Khavn blive ikke alene ved at opfætte Prisen paa deres slagtede Kied, som de i Slagterbodene falbolde, uanseet at Collegium dem alvorligen skal have foreholdt, ei mere derfor at fordre, end den dem foresatte Taxt tillader; men have endog imellem sig selv vedtaget, at, naar nogen, som ved Inqvifition er befunden derimod at have handlet, med de 4 Rdlrs. Straf, som i deres Laugs - Artikle er dicteret, vorder anseet, skal det hele Lang proportionaliter betale, hvad den Skyldige i saa Maade kan have udgivet, hvilken Vedtægt er at ansee som en Stempling mere imod de hetom allern udgangne Forordninger og Befalinger, end den af Magistraten gjorte Anordning og satte Taxt. Det maae være Politie: og Commerce Collegium (n) tilladt, den i Slagterlaugets Artikle dicterede Straf, efter Omstændighederne og enhver Sags Beskaffenhed, at skærpe. Bevilgn., at paa Vallo Grevstab, ligesom paa de Kongelige Amter, med Skov og Jagt: Sessionen, og hvad Sager derudi foretages, forhandles og afgjø res, m. v. hvad deraf dependerer, saavel ustemplet Papir og Andet angaaende, i alle Maader efter Fors ordn. af 21de Jan. 1710 maae og skal forholdes, og Anna Sophia, Fyrstinde af Slesvig, og Grevinde til Valls, Samme at lade forrette og administrere ved hvem hun dertil forordner, og saalænge hun det saaledes godt befinder (0), Confirm. paa en Fundats til en Enke-Casses Indrettelse for civile Enker i Viborg-Stift (P). Rescr. (n) See Forordn. 5 Jan. 1731 og 15 Junii 1771 samt Rescr. 20 Aug. 1772, item Rescr. 10 Febr. 1721, 24 Martii 1741, S. 13, og 10 April 1761, §. 14. (o) See Confirm. 28 Nov. 1737, Forordn. 26 Jan. 1733 og 18 April 1781. med Plac. 6 Junii 1788. (p) See Rescr. 28 Martii og 28 Nov. 1788. Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. 7 Maii. hvilke Laqveier, det er tilladt at bære Kaarder. Gr. Han har gjort Forestilling ang. Lagveier, som bære Kaarder. Som det de Civile deres Laqveier i Forordn. af 13te Martii 1683 expreffe er forbuden at bære Raars der, Saa haver Politiemesteren, efter samme Forordn. og conform med hans Embedes Pligt, derover at holde. Men ang. de Militaire deres Laqveier, da, som de Militaire, særdeles i Krigstider som nu, efter Stand og Vilkaar maae have deres Laqveier ei 'alene tif Opvarts ning i Kjøbenhavn, men endog i Marken til deres Bar gage at oppasse, og undertiden i visse Occasioner at fore svare imod Fjenden, saa maae de dertil nødvendig bære Raarder og andet Gevær. ligemaade forbeholdes ogsaa de fremmede Ministre, som sig ved Kongens Hof opholde, at lade deres Laqveier bære Raarder. Rescr. (til Cancellies og Justits-Secretairen i Norge, 7 Maii. og Notits til Vice Statholderen), ang. at bemeldte Se cretair skal erpedere Begravelse Breve, naar Vices Statholderen det befaler. (Saasom han vegrede sig derved paa Grund af Rescr. til Slotsloven af die Maii 1715, men lige Breve ikke deri ere forbudne at expederes i det norske Cancellie, og dertil ei fan opbies Expedition fra det Danske Cancellie) (q). Kongel. Resol. (til Rentekammeret), ang. at 29 Maii, naar en Præst bar annammet Besætning med sin 2nnergaard, bør han eller hans Arvinger igjen til Efterkommeren svare Besætning; men, naar han ingen Besætning har bekommet, da bør han og hans Arvinger ei til nogen Besætning være ansvarlig. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 4 Junii. ang. et Ting og Arresthuus i Tisted for Byen samt Billerslef og Hundborg Herreder. Gr. (q) See 2 Rescr. af 31 Julii 1739, 5.3 (2); cfr. Reses. 29 Nov. 1717. 4 Junii. 5 Junii.
- 8 Junii.
Gr. Lem, sem baade var Bys og Herredsfoged, hae andraget, at der hverken i Byen eller paa Landet er noget saadant Huus. Efter hans Ansøgning, og gine Erklæ ringer, er Kongen tilfreds med, at Saafremt Proprietairerne, efter gjorte Tilbud, godvilligen vil betale 3 Skill. af hver Td. Ht., og Tisted- Bye efter forsvarlig ligning, som af Stiftbefalingsm. skal approberes, ligeledes Noget contribuere (r), mage faadant Tinghuus i Tisted Bye baade til Rettens Ber tjening, og et bequemt Arresthuus opbygges og indrets tes, hoor og da Retten, saavel for 2yen som Herrederne, under cet maae holdes og betjenes, dog Enhver for sig paa de allern. ansatte Dage og Tider. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. Indqvartes ringshjelp til Friderikehald (s). Gr. Borgerskabet har segt, at de omliggende Steder, 2: Krageroe, Laurvigen, Mos. Segen og holen, samt Skeen med underliggende, maatte komme dem med halv Indqvartering i Penge til hjelp. Elotslovens Tanke gaack derben, at disse Stæder ei det kunne, og at Borgerskabets Tanke ei heller anden er, end at de denne Hjelp i Fredstider maatte nyde, som dog da, saavidt forbemeldte Steder angaaer, ifte beller vel fulde lade sig gjøre, uden hvad Skeen med underliggende, som ikkun ere lette Steder, dertil efter deres ringe Evne kunne contribuere. Borgerskabet i Friderikshald skal ved hvert Aars Slut ning til lotsloven indgive Fortegnelse paa, hvor mange Soldater Enhver samme Aar til Indquartering hat havt, og beregne Beløbet i Penge, hvorefter Slotsloven da paalægger de Stæder, som det bedst kan taale, og som da bedst Handel og Næring maatte have, hvad Enhver dertil kunde contribuere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), ang. at med geiftlige Sagers nærmere Paakjendelse forblis ver der ved Lands Lov og Ret, og saaledes som det hid indtil har været brugeligt. (Sagsom der, i Anledning, (r) See Prom. 12 Julii 1788. (s) See Rescr. 11 Sept. 1776. af af at en Præst var demt fra Kald og Habit, blev fore 18 Junii. faaet en Overrets Judrettelse paa Landet, hvor geistlige Sager, naar Varterne ei formaae at fade dem udføre for Hoieste-Net, kunde indskævnes og paakjendes) (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen, 2 Julii. og Notits til Magistraten ibid.), ang. Forseg ling, Registering og Vurdering Bergens Bor geres Spes og Pak: Boder ved Store Sandvigen, hvo Saadant bør forrette. Gr. Sorenskriveren i Nordhordlehn vil tilholde sig det, naar noget Dødsfald blandt Eiermændene funde forefalde, med Paastand, at samme langs Store-Sandvigen uden for Bergen opbygte Beder ere under den ham anbetroede Sorenskriver Jurisdiction, og Magistraten i Bergen, i at ville forrette det, beraaber sig paa, at i mange Mar ikke paa dette Forskrevne af Sorenskriverens Formænd i Embedet i ringeßte Maade er anket, ikke heller paa de adskillige Unsalter, som med samme Boders Indrettelse ere gjorte, hvoraf følger, at de under Byens Jurisdiction henhere. Hermed forholdes efter Loven, og, ligesom hidindtil har været brugeligt, derved faaer det forblive. Rescr. (til Stiftbefalingsm. U. Chr. Gyldenlove), 2 Aug. ang. at den fra Torge kommende Post, som hidind til har gaaet over Aarhuus til Kallundborg, skal herefter have sin Gang fra Aalborg directe til Hadersleb (u). Sescr. (til Slotsloven i Norge, og Notits til Ren 9 Aug. tekammeret), angaaende underslæb at forekomme veb Perlefangsten i Christjansands Stift (v). (Eftersom ined samme Fangst, hvorover den afdøde Enkedronning var bevilget fri Difpofition, ikke efter d. 14de Maii 1707 blev forholdt, men at Perle Muslerne af uvedk. bleve optagne, Perierne solgte til Fremmede, samt til Indbyg gerne under Maske og fremmet Sprog)) Stefer. (til Sloteloven i Norge), ang. at den ikke 25 Aug, maae befatte sig med de ordenfjeldske Told Intra (t) See nu Rescrs 2 Maii 1732 09 3 Juni 1754- (u) See Convention 2 Febr. 1735. der, (v) Indeholder 2. Poster, der meget udvidede findes Forordn. 28 Maii 1718 see og Rescr. 29 Junii 1725. 25 Aug. der, hvilke Kongen efter forhen ergangne Befaling vil have Sig reserveret, men til fornødne Udgivter betjene sig af andre Kongl. Indkomster eg Contribut. Nestance." (Saasom den havde given Anvisning paa Toldcassen i Trondhjem). 8 Septbr. Rescr. (til Landsdommerne i Sjelland), ang. at Vice: Landsdommerens Navn, saasom han virkelig dømmer, sal herefter i alle Landstingsdomme, som blive udfærdigede, indføres, ligesaavel som det skeer iLandstingsstævningerne, paa det at, naar de samtlige ere enige i Dommen, han da tilligemed fan forsegle; dog skal han derved som Vice Landsd. ingen Ret have til at nyde Deel i Sportlerne, som ved Landstinget falde (x). (Saasom Vice Landsdommer J. Christensen, efter Andragende, blev paa sidste Landsting disputevet at demme til ligemed de virkelige Landsd., paa Fundament, at ei Noget findes indført i Landstings: Protocollen om Rescr. af 4de Martii 1690, der dog er lige saavel for Sjellands som for de andre Provincers Landstinge). 8 Septbr. 18 Septbr. 25 Sept. Rescr. (til Magistraten i Aalborg), ang. at den om Skifter i Kjøbenhavn d. 26de Oct. 1714 udgangne Fo. ligeledes i Aalborg skal efterleves (y). Beneficium Paupertatis i hvis Processer, som Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Fyen, ratione officii, eragte fornøden paa enten Kirkers, Skolers eller Hospitalers Vegne i fyens Stift at lade føre imod dem, som sidde for deslige Midlers Oppe børsel, og ellers andre Vedkommende (z). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. de til Sjenden overløbende Soldater, og i hvis Navn trykte Placater skal udgaae, samt Anstalt mod Fjendens Indfald. (x) See Rescr. 23 Jan. 1739, §. 20. Gr. (y) See Fd. 31 Martii 1719, S. 1, Rescr. 9 Decbr. 1729, og Plac. 14 Junii 1771, §. 9. (z) See aab. Brev 28 Junii 1720 og Forordn. 27. Nov. 3775, S. 25. Gr. Stiftbefalingsmanden i Aggershuus (a) bar om 25 Sept. bemeldte Desertering udstæd en, trykt Placat. Dens Indhold skal overalt deroppe publiceres. Naar det ellers herefter til Kongelig Tjenestes Befordring eragtes fornødent, at trykte placater fulle udgaae, skal de alene i Vice Statholderens Zavn udfærdiges, medmindre, i hans Fraværelse, den commanderende General til Kongl. Tjenestes Befordring fandt det for godt, slige Placater at lade udgaae (b). Skulde ellers Sjenden komme ind i Norge, sal saavel Vice Stats holderen som Stiftbefalingsmændene sig i den nærmes ste ved Armeen værende Sæstning begive, for besbedre Kongens Tjeneste at kunne tage vare. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. firar 26 Nov. at foreslaae nogle Flere til Assessorer i Overhofretten, og alvorligen at tilholde dem, som tage imod saadan Caracteer, og ei have lovlig Forhindring, sig til Ret tens Betjening dagligen at indfinde. (Saasom Rettens Holdelse undertiden maae ceffere for Mangel af Assesforer, hvoraf Nogle foregive, de ei kunne udfaae den Be foftning, sig faa længe i Christiania at opholde, og Andre sig ercufere formedel andre Kgl. Forretninger) (c). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge, og Notits til Secretairen i det Norske Cancellie), ang. at det ved Rescr. af 22 Oct. 1714 aldeles skal forblive, og at Secre tairen skal nyde de Sportler, som nu ere saldne, og herefter falde, af det, som er bevilget at expederes i Norge. (Saasom Secret. har andraget, at Vice-Stath., benævn te Rescr. uagtet, fat bave oppebaaret saavel de af Copu lations Brevene faldne Sportler fra 3die Aug. 1714 indtil 3die Maii 1715, da det blev foranstaltet, at de m. fl. fra det danske Cancellie skulle erpederes, som og Sportlerne af de Begravelsebreve, der fra 7de Maii 1717 der oppe ere udfærdigede; desligeste Overhofrettens Stævningspenge
(a) Han var Medlem af Slotsloven. (b) See 2 Rescr. af 8 Febr. 1771.6 (c) See R. 3 October 1718 med Bedtegning. III, Deel. 21 # 29 Nov. 29 Nov. 3 Decor. 6 Decbr. 31 Decbr.
penge fra 3die Aug. 1714 til Datum, 5: 1 Rdlr. for hver, som udskædes; og Saadant altid har fulgt Secre tairen) (d). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang, at de af Bers gens Byes Inbvaanere, som ved Stykkerne paa Sæstningen ere antagne til at tjene i paakommende Modvendighed og præsente Tilfælde, og faldes Proviser, 30 tallet, maae ernære sig af deres Haandverker, som de lære have, uden at holde Svende og Drenge, men, om flere behøves, da de i Byen nedsatte, og der til vante Matroser at antages, for ei at gravere Laus gene (e); hvorimod de 30 ei fritages fra Dagfatter og borgerlig Tynge. (Hvilket Sidike saavelsom Hiint Commandanten anfogte).- Bevilgn. paa Beneficium Paupertatis i Sager, som paa Krigshospitalets og Officeer. Enke Cassens Begne ved Retten imod Vedkommenbe fulle udføres, ang. Hospitalets og Enkecassens Capita Ters Inddrivelse. (Efter Directeurernes Ansøgning) (f)... Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Hof og Kgl. Stald Haandverksmesternes Frihed for Indqvartering og borgerlige Bestillinget i Kjøbenhavn. Gv. Paa Magistratens Erklæring, ang. de af Haandverksmesterne i havn, som af Kongen kan være beskikket til at være Kongl. Hof- og Stald Haandverker, og hvilke formene sig, formedelst dem derpaa allern. givne Beffallinger og Bevilgninger, for Indqvartering og andre Byens Paalægge at bor være forskaanet, uanseet at de borgerlig Næring bruge. De af bemeldte Kongel. Haandverker, som boe i Kongens use, maae for Indqvartering være for Skaanede; (d) See 2 Rescr. af 31te Julii 1739. (e) See Rescr. 2 Sept. 1746, 1 Febr. 1760 og 1 Febr. 1765. (f) See Bev. 7 Jan. 1752 med Wedtegning, og Gd. 27 Nov. 1775, §. 25. Skaanede; og de Øvrige mane fra Byens Forretninger, 31 Decbr. som Tingmænd, Rodemesterskab, og i Kirken med Tavelerne at gaae, samt deslige, være befriede (g). Rescr. 1718. Leser. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 14 Jan. at i Middelfart maae, i Steden for Magistra ten, sættes en Byfoged, og brad han efterdags i Løn skal tillægges, haver Stiftbefal. Lente til Byens Bedste at regulere, sami den gamle Byfoged Bang en Person adjungeres. Rescr. (til Biskoperne i Danmark), ang. med al 28 Jan. Flid derhen at vigilere, at de med Calumnier imod Missionscollegium opfyldte Bøger og Skrifter, som ere eller porde skrevne, i Stiftet ikke vorde enten publis cerede eller til Trokken befordrede; og, dersom dette skulde skee, da Samme strap at lade confisqvere, og Res lation derom til Kongen indsende. (Saasom nogle onde og vanartige Mennesker ikke have undfect sig for at lade endeel deslige Skrivter udgaae imod det indstiftede Miss fionsverk) (h). Rescr. (til Khavns Universitet), ang. at tilholde alle 28 Jan. Bogførere og Bogtrykkere i Khavn, ikke at lade til Trykken befordre eller trykke nogen Bog, forend den er igjennemseet og approberet af vedf. Decano Facultatis (eller i hans Forfald af en Professor, han den tilskikker), som Exemplaret desuden igjennemtrækker og forsegler, (paa det man fan være forsikret om, at iBogen ikke Nor get er blevet tilsat og forandret, siden den er revideret) ( 21 a 2 Rescr. (g) Dette Sidste noiere bestemt ved Rescr. 23 Maii 1729. (h) See Forordn. af samme Dato: formodes bortskal den ved de almindelige Rescr. af 7 Oct. 1771 og 3 Dec. 1790. (i) See Rescr. 19 April 1765 og 14 Septbr. 1770. 11 Febr. 11 Febr.' Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Forhører i Politiefager, og criminelle Sager at henvises til vedkommende Værneting. Gr. Han har begjert Billadelse, i de Sager, som formedelft Ercesser paa Gaderne i Kjobenhavn kan forefalde, udi den derom holdende Inquisition cedelig at forhøre Bidner, af hvad Jurisdiction de og maatte være, som han kunde opspørge, Noget om Sagen at være vidende. Udi hvis Sager, som egentlig henhører til Politien, og efice Forordningen af Politie Retten bør paakjendes, maae Politiemesterén paa Politiekammeret Vidner til eedelig forhør stede, dog at han intet deslige cedelige Forhører lader holde, uden naar han selv er tilstæde, og administrerer Retten, paa det at Alting lovligen og forsvarligen tilgaaer; hvilke Forhører han da haver at lade Parterne uden Betaling give bestreven (k): men andre criminelle Sager, som Indbrydelse i use, Tyverie, voldsom Overlast, hvorudi Mord skeer, eller Saar tilfoies, i hvilke Sager Loven determinerer for de Skyldige Livs. og re Straf, Bolds- eller andre Boder, og det derfor tilkommer Enhvers Øvrighed for Deres Værneting at fjende, skal ban herefter, som hid indtil efter Forordn. af 22de October 1701. Art. 7. strax til Enhvers rette Værneting henvise, uden sig enten med Sagen eller Forhør deri at holde, Noget at befatte (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), hvorved Omløben af Bjedel førere forbydes (m). Gr. (k) See Instr. 24 Martii 1741, samt Prom. 19 Aug. 3775. (1) Forandret ved samme Infte. §. §. 3, 4, 5. (m) See Rescr. 10 Febr. 1719. Bortfaldet ved Forordn. 26 Nov. 1768 og 13 Febr. 1775, Prom. 25 Marcit 1775, 24 April og 31 Juli 1784, saavelsom Fd. 2 Aug. 1786, §. 5. Gr. Eftersom en Grydeftober, en Meffing og Robber II Febr. Arbeider, og en Kobbersmed i Ottense have andraget, hvorledes dem af nogle Brabandske Kjedelforere, hvilke under et Skin fra 2 Personer, o: Svarts og Torstraten, med Kobber, Messing- og andet Arbeide i Kven skal omlebe, for Indpas vorder tilfoiet, og deres Næring ved deslige Omlebere betages, som, under Prætert, at have kjøbt deres Kobber paa den privilegerede Kobber-Molle ved Flensborg, opfylde Landet med deres Vare, endskjønt de dertil ikke ere berettigede: faa befales, At Stiftbefalingsmanden i Stiftet strat gjører den Anstalt hos Øvrighederne saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, at, naar nogen saadanne Omløbere sig efterdags maatte indfinde, de da stray advarer dem, siz derfra at entholde; og, saafremt de efter faadan Advarsel med deres Omloben maatte continuere, dem da at paagribe, deres medhavende Bare confisqvere, og Per sonerne efter Sagens Beskaffenhed vedbørligen afstraffe. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. at 28 Febr. Interessenterne i Færgelsbet ved Tyborg uden Ophold eller Undskyldning fulle transportere de der ankommende 17orske Poster, og det for ligesaameget som de for den Danske eller Hamborgske Postes Overførsel nyde, hvil fet, og er at forstaae om Færgemanden i Assens, saa længe Posterne med Jisbaade maae transporteres. (Saasom bemeldte Interessentere have, endog efter Befal. fra Stiftbefal., vegret sig i saadan Transport udi den Tid, Posten ikke med Smakker kan, men med Jsbaade maae transporteres, samt det fra sig henvist til Skibsfolkene, som til Posternes Overførsel bruges; og Posternes Befordring i disse Lider er Kongens maatpaaliggende Tjeneste angaaende, som ingen Ophold taaler) (n). Rescr. (til Generalpostdirecteurerne i Danmf.), 28 Febr. angaaende Staffetternes Bortsendelse herefter: at alle De, som Expeditioner af Kongen ere anfor troede, dem affærdiger; men, naar Ingen af dem er 21 a 3 tilstæde, (n) See Rescr. 9 Sept. og 29 October 1735, 5 April 17737 09 27 Sept. 1743. 28 Febr. tilstede, Overhofmarskalken da Saadanne og maae bortskikke, dog at de, som Staffetterne bortstikke, alle Tider derfor skulle give deres Haand. 28 Febr. 28 Febr. 4 Martit. 4 Martii, Meser. (til Rentekammeret), ang. fede Vares, Rugs, og Brændeveeds Indførsel i Danmark (o), saavelsom Forbuds udstedelse at Branteviin et af Rug i Khavn maae brændes (P). (Til at afhjelpe de værende hoie Priser). Rescr. (til Magistraten og til Politiemesteren i Kjøs benhavn), Notirs om Næstforestaaende, og at 12 Pers foner af Magistraten maae beskikkes til at slagte uden for Lauget i Kjobenhavn, hvilke tilholdes, godt, fundt og ferskt Rjød, og for ringere og billigere Priis end de andre Slagtere, som ere i Lauget, hidindtil gjort have, herefter at sælge, faafremt de denne Bevilgs ning ville være deelagtige, hvorom og Politiemesteren flittigen haver at lade inqvirere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at ingen udi Kjøbstæderne i Stiftet, ei heller i de Broer paa Landet, hvor Brændeviin efter Cons. Fd. maae brændes, maae, saalænge Ssen dette Aar er na vigabel, Brændeviin af Rug, men vel af Byg, brænde og sælge. Rescr. (til Magistraten og til Politiemesteren i Kjøbenhavn (q), samt Notits (r) til Directeurene for de Fattiges Vasen i Danmark), ang. Dem, som (o) Ligesom Plac. 7 Martii 1718; see Plac. 6 Febr. og 27 Julii 1719. (p) See en anden pt. af 7 Martii 1718, og pl. af 27 Julii 1719, foruden 2 næstfølgende Rescripter. (a) Magistraten at lade det publicere, men begge derover alvorligen at holde. (r) og Notits om, at det for Land- og Søe-Etaten Eunde gjøres. 4 Martii. som hindre eller overfalde de Fattiges Fogder i Deres Forretninger (s).
Gr. Disse ere, efter Andragende fra Direct., nu igjen d. 12te Jan. i deres lovlige Forretninger voldeligen angrebne af en Hob sammenløbne Matroser og Soldater, hvilke ved deres Sammenrottelse have hindret den om Betleres Opbringelse i Khavn d. 24de Septbr. 1708 udgangne Forordnings Efterlevelse, i det den da epbragte Betler undkom. Til sig voldsom Medfart herefter at forekomme, anordnes og bevilges,
At de Fattiges Sogder i deres lovlige Forretninger al efterdags nyde den samme Net, Vægterne nyde i Kjøbenhavn, nemlig at de Personer, som i et eller andet Opløb indimenge dem, og enten med hug og Slag eller i andre Maader hindre Betjentene i deres lovlige Forretninger, og derover maatte komme til Skade, Saadanne da skulle ligge paa deres Gjernin ninger, som de der vilde have hindret Kongens Forord nings Efterlevelse, og de fattiges Fogder derfor ei No get at libe, men være fri for al Tiltalé.
21 Martii. (Kgl. Resol. 21 Martii). Renter. Skrivelse, ang. at det ved Forordn. af 9de Junii 1665 skal forblive, samt at Rentekammeret skal maintenere det stemplede Papirs Forhand Tere ved det dem i samme Forordning meddeelte Privile gio, i Falb en eller anden af Magistraterne dem derudi Skulde vare hinderlig. (Efter Ansøgning) (t).
1 April. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. alvorligen at tilholde Klokkerne ved alle Kirkerne i Khavn og Christjansh., at de ved hver uges Udgang gia ve
(s) See Rescr. 19 Febr. 1751 i Slutn., Pl. 2 Martii e. a. og 17 April 1773, d. 26 Febr. 1777, §. §. 2005, Plac. 11 Martii s. A., og 31 Julii 1789 (i Schous Udtog af Fd. X. 299) samt Fd. 9 Martii 1792, Cap. 4.
(t) Af Rothes Rescripter III. 1248, og Lybeckers Udtog II. 65: see Rescr. 6 Aug. 1745 med Noten, samt Skriv. 22 Junii 1765. 1 April. ve-Byfogden (u) tilkjende, hvormange Liig, og hvad for Personer ved hver Kirke ugentlig bliver begravet, (paa det han derved kan komme i Erfaring om de Stervboer, som til den borgerlige Jurisdiction henhøre, eller deraf kunne dependere, siden det, efter hans Andragende, ofte har hændet, og endnu daglig arriverer, at, naar Mogen under denne Jurisd. deer, den Efterlevende, eller andre Stervboet Vedkommende, da stiltiende bensidde, uden at give Rettens Middel fligt Dedsfald betimelig til- Fiende, efter Forordningen af 10 Aug. 1697, hvorudover den Afdødes Midler ofte skal forrykkes baade til Creditorers og Umyndiges mærkelige Skade og fornærmelse). 1 April. 1 April. R.ser. (til Stiftbefalingsmanden i pen), ang. at de i 27yborg, som efter Forordningerne formedelst deres Embeder eller Haandteringer ere befriede for Indqvars tering, skal nyde Friheden, dog ikke for saavidt de enten bortleie af deres Gaarde, eller ved Kjøb derunder legge, anden Eiendom (r). (Saasom det faldt Borger- Fabet og Magißraten tungt at holde, foruden deres ce Andele, ogsaa de Privilegeredes). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Aucti oner hos Geistlige i levende Live skal forvaltes af Herredsprovsten og vedkommende Geistlige. 14 Gr. Biskopen har andraget, at, da en Præst i Stiftet udi Anledning af Rescr. dat. 25de Septbr. 1716 var bleven foraarsaget, til Renters Betaling af Christianshavns Børnehuses Capitaler, at lade auctionere og gjøre i Penge. endeel af hans Bohave og kæmon, hvilken Auction at forrette Herredsprovsten, i Henseende til Bev. af Decbr. 1697 sig og haver beredt, skal dog ikke desmindre Herredsfogden sig i Prækkegaarden have indfunden, til den beram mede Auctionsforretning at foretage, med Vaastand, at evenskrevne Bevilan. ikke kunde frække sig længere end til de Auctioner, som i Stervboerne efter afdøde Geistlige Fulle holdes, og altsaa ikke funde angaae de Auctioner, som hos nogen Geistlig i Bans levende Live holdes. Efterdi Kongen befinder denne Herredsfogeds Prætention i faa Maade at være urimelig, vorder hermed, til at forekomme deslige ugrundet Dispute og Indvending, og for modentlig deraf paafølgende Proces, bevilget og anordnet, At (u) Nu Hof og Stads-Rettens Skifte-Commission, see 8d. 15 Junii 1771, §. 15. (v) Ophævet ved Negl. 8 Maii 1775, 5. 15, see nu 4 Aug. 1788; efr. Rescr. 16 Dec. 1765. At forberørte den 14 Decbr. 1697 udgivne Brev mane og skal strække sig til de Geistlige der i Stiftet, som i deres levende Live funde blive foraarfaget, Noget af deres Gobs og Midler at lade auctionere, og at samme Auctioner af ingen Anden end as Herredsprove sten og vedkommende Geistlige at forrettes, og i det Dorige dermed efter ovenstrevne Brevs Indhold at forholdes. 1 April, Rescr. (til Biskoperne i Danmark), ang. Præ: 11 April. sterne at indprente Mandskabet Lyst til Enrollering og Altergang. Gr. Der fornemmes en for Affy og Uvillighed overalt iblandt det unge Mandskab, til at lade sig enrollere til Kongens og Landets Tjeneste; og derforuden skal Adskillige af dem holde sig fra Alterens Sacramentes Brug, endjent de ere 18, 19 til 20 Aar og derover, for derved at undgaae Enrolleringen. Biskopen skal hos alle Præsterne i Stiftet ordinere det saaledes, at de baade i Særdeleshed, og i Almin delighed af Prædikestolene, foreholde det unge Wandkjøn saadan deres Afftye og Uvillighed som en stor Synd imod den medfødte Underdanighed og Pligt, som de ere Kongen og deres fæderieland fy:dige, baade efter Guds Ord saa og fremfarne Tiders Exempler, efterdi de dog efter en vis Tios Forløb fra Landmilitien igjen fan blive entlediget (x); og at de bruge al Ombyggelighed med Ungdommen i deres Menighed, at de flittig og vel i deres Christendom blive informerede, saa at de i betis melig Zid kan blive deelagtige i det hellige Alterens Sacramentes Brug (y), dertil Præsterne dem da og have at formaae og tilholde. Rescr. (til Magistraten i Ottense), ang. Brød til 22 April. de indquarterede Ryttere (2). 2a 5. (x) See Forordn. 20 Junii 1788. Gr. (y) See Forordn. 13 Jan. 1736 og 25 Maii 1759. (z) Cfr. næstfølgende Rescript, og Regl. 4 Aug. 1788. 22 April. Gr. Det er fornedent, naar Rytterne, som, ved Ryt tergodsets Indretning i Fyen, i Ottense, til at ligge i Dvarteer, indrykke, at være betænkt paa, at de af den Sldr., som dem ugentlig er tillagt, Bred for Betaling Funde have. 23 April. 2 Maii, 5. I. §. 2. Magistraten ai med Obersten over Regimentet sætte vis Taxt for Brødet, og tilholde Bagerne at have For raad af Rug og Meel til at levere saa mange Pd. ugent lig, som fornøden gjøres, for hvilke Obersten eller hver Chef for sit Compagnie giver Forsikring, at Bagerne ei skal lide Skade, eller dermed være forlegne, helft naar Brødet findes godt og forsvarligt. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene), bet Samme (a). Privilegium for Guldtrækkerne i Kjøbenhavn (Notits ved Rescr. til Rentekammeret og til Kjø benhavns Magistrat). Gr. Bemeldte Guldtrækkere have andraget og sig beklaget, hvorledes dem i deres Profession og Næring af En og Anden, i Særdeleshed af Kiebmænd og Kræmmere, for Indpas tilfoies, saa at de ei tunne subfiftere. Jutet Slags forarbeidet Guld og Sølv massiv, bet være sig grovt eller fiint, plettet eller uplettet, spun den eller uspunden, samt Galoner, Kniplinger, Point Efpagne og andre deslige Bare, som af Guldtræfferie fan dependere, maae efterdags i Danmark indføres (b). Saavel Bjøbmændene som Kræmmerne i Kjøbenhavn og paa andre Steder i Danmark, som deslige af Guldtrækkerie dependerende Bare ville falbolbe, skulle hermed tiltænkte være, hos Guldtrækkerne i Kjøbenhavn at lade forarbeide hvis Guld og Sølv med Massiv-Arbeider af (a) Af Rothes Rescripter I. 637, hvor der dog, ikke er nævnet Fyen eller Ottense, men i Steden for Sidste, en eller anden Kjøbstæd. Mon ikke ogsaa Dette Kulde være 22de April? (b) See Toldtarifen af 1768, Forordn. 20 Jan. 1783, Prom. 25.09 29 Martii samt Plac. 3 April e. a. 9. §. 6, 2, 1, 09 14 Dec. 1785. af alle Slags Sorter, som de i deres Kram og Kjøb 2 Maii. mandskab behøve, og ingenlunde være tilladte, selv der paa Sabricanter enten i deres use eller andensteds at hotde; hvorimod forberørte Guldtrækkere fat tilfors pligtet være, saavel Kjøbenhavn som andre Stæder i Danmar, saavelsom og Armeen med forsvarlige Vare at forsyne, og det ei alene af lige Bonitet, som de fra Hamborg eller andre Udenlands.Steder kunde bekommes, men endog for saa god og billig en Priis, som nogen Kjøbmand eller Kræmmer Sligt funde levere (c). Rescr., (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i begge Riger), ang. Renternes rigtige uddelelse til fattige Skole: Disciple og Andre af de dertil legerende Capitaler (d). Gr. Saadanne Renter skal hidindtil paa nogle Steder ikke være blevne uddeelte med den Ombu og Forsynlighed, som kunde udkræves, hvilket har givet Anledning til vidtteftig Proces og Mistanke, at det ikke er skeet, som det burde, og at de Nedterftige efter Fundatorum Intention ikke har havt den dem bestemte Deel deri. Til sig Misbrug herefter at forekomme, eg paa det man kan være forffret om, at flige Distributioner fee paa den Maade og til de Personer, som Fundatserne tilholde, befales, At enhver Biskop og Rector Scholæ, som har Dis rection over lige Renters Uddeling, skel forsyne sig i deres levende Live med rigtige Beviisligheder fra Veds kommende om deres Distributioner, saafremt de ei ville, at deres Arvinger dertil skulle være ansvarlige; til hvil fen Ende denne Befaling altid skal holdes, og være i Stiftskisten, samt i det Danske Cancellie registreres. 9 Mail. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), 20 Maii. ang. at han ikke maae beskikke Sættedommer ved Landstinget (e). Gr. (c) See Rescr. 1 Novbr. 1726 med henvisning, og Forordn. 4 October 1769. (d) See Forordn. 11 Maii 1775, §. §. 72-80, (e) See Rescr. 23 Jan. 1739, §. 18. 20 Maii 23 Maii. 23 Maii. Gr. Han har efter den ene Parts Anfegning i en Sag, hvori Landsdommer Adeler har været Bidne, forordnet, i afg. Landsdommer Fischers Svaghed og Sted, Borgemesteren i Nykjøbing, til at sidde i Landstings - Retten, imodtage Parternes Documenter, og befordre Rettens Frem gang. Som det tilkommer ingen Stiftbefalingsmand, men Kongen selv alene, at bestikke nogen til Sættes dommer ved et Landsting, faa, omendiont bemeldte Borgemester af denne Dags Dato er anordnet at vedblive Sagen, og at paakjende der den, Advares Stiftbefalingsmanden hermed, at han sig fra saaban Myndighed herefter entholder. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Rentekammeret Sjelland), ang. at Slagelse skal anskaffe siy vedbørlig Brandredskab, og at de Stæder, hvor Kongen har Cavallerie, Baraqver eller andre Bygninger, nyde Hjelp af Halvparten til saadant Redskab. (Saasom det vilde falde de fleste smaae Kjøbstæder besværligt i disse Tider at anskaffe det) (f). Rescr. (til Slotsloven i Norge, og Biskopen i Bergen), ang. at Biskoperne ikke maae dispensere i Leiermaalsstraffen (g). Gr. Biskop Schmidt i Bergen har andraget, at bans Formænd skal have fat og taxeret, hoormeget de, som for aabenbare Skriftemaal for Leiermaal bleve forfkaanede, til Manufacturhuset ibidem fulle aive, og det uden videre allerunderd. Ansegning af Vedkommende; derbos forespør gende sig, om han, ligesom hans Formænd, maae sætte og taxere Benævnte, eller og, om de fort skal foge Kongelig Benaading Frihed for Skriftemaal. Som Ingen i Rigerne tan i saadan Fald dispensere fra Loven, uden Kongen selv, hvilket endda ikke skeede uden efter indhentede rigtige Attefter om Supplicanternes Pikkelige Forhold. i andre Maader, saa befales hermed, At Slotsloven saadan formastelig tiltagende Myndigheb Biskoperne alvorligen forbyder, om nogen Anden endnu i Norge fulde findes, sig samme Myndighed at tiltage. (f) See Forordn. 24 Jan. 1761. (2) See Forordn. 8 Junii 1767. Resol. Resol, ang. aarlig 3 Rdlr. af hvert Lægd i 23 Maii. Norge til Soldaternes Mundering (h). Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. at 25 Junii, saavel Bagerlauget, som de øvrige Lauge i Kjøs benhavn uden nogen Wodsigelse skal imodtage de Te ftere, der sig som Mestere i Lauget vil begive, naar de enten i Ottense eller andensteds, hvor Laug er, have gjort deres Mesterstykke, saa og de Svende, som bos Mesterne i Kjøbenhavn for Svende ville tjene, naar de paa deslige Steder have udlært som Drenge, og til Svende ere gjorte (i). (Eftersom Bagerne i Ortense have blandt andet besværet sig over, at Khavns Bager lang ikke vil antage deres Svende for goldige, medmindre de forst paa nogen Lid skal faae i Forbund hos Bagerne i Kjøbenhavn). Rescr. (til Magistraten i Ottense), Notits om 25 Juftii. Næstforestaaende, samt at Bagerne i bemeldte Ottense forundes Laugerettighed og Frihed, dog at de under deres Langsrettigheds Forbrydelse forsyne Byen med fint og grovt Brød efter den Taxt og Vegt, som derom efter Loven bliver sat, og at de ei formene enten dem, som nu have den siden Næring med grovt Brod at bage, eller Svende, som forlange at blive Tes ster, naar de have gjort deres Westerstykke, og pleiet anden Laugsrettighed, i Lauget at indtages, og at de i det Øvrige holde sig saavel de Bagerlauget d. 23 Junii 1683 meddeelte Laugs Artikle, som Forordn. af 23de Decbr. 1681 og 6te Maii 1682 efterretlige, uden no gen nye Straaer eller Vedtægter imellem sig at op rette, og de nye Mestere, som begive sig i Lauget, med (h) Af Lybeckers udtog II. 276, Forordn. ste Decbr. 1718, . I... IV, og senere Skatteforordninger, samt den Sidste af 13de Decbr. 1746. (i) Noiere bestemt ved Plac. 8 Nov. 1747 og Resce. 34 Aug. 1753; cf næstfølgende Rescript. 25 Junii. med Tractamente eller andre udgivter, end Forordn. tillaber, at bebyrde. 29 Junii. 16 Julii. 16 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), ang. Indqvarteringsfrihed for de Geiftlige og Kongelige Betjente m, flere (k). Gr. Formedelst at der allerede skal falde Disputer om Cavalleriets Indqvarteringsmaade i Kjebstæderne, og hvo derfor bør være befriet, endijont Loven, Forordninaer og Privilegier i Endeel. friholder Adkillige, faasom, Sognes og ospitals Præster samt Capellaner, Stædernes Mas giftrat, Byfogder og Byskrivere, Amts: eg Told Betjente, Postmestere og Postrettere, Apothekere of privilegerede Suse, fattige Præste Enker, og Kirketjenere, saasom Klokkere, Degne, Sørere, Organister og Musicantere, &c., for saavidt deres iboende Gaarde eller Huse angaaer, forespørger Stiftbefal. sig, em deslige specificerede Betjente for famine Indqvartering ber befries eller ikke. Samme Personer, for saavidt angaaer de Gaarde eller use, de selv beboe, skal for flig Indqvartes ring være befriede. Bevilgn. og Anordn., at Kjøbstæden Nanders maae til Justitiens Administration og Befordring herefter nyde og have Landstings: Ret ligesom Stifternes Hovedstæder i Norre Jydland nyde og have, saa at hvis Domime, som af tragistraten i bemeldte Randers, som nu er eller herefter kommer, dommes, maae og fal, naar de paaankes, og efter Loven ere af den Værs die, directe for højesteret indstævnes og paakjendes (1). Rentef. Skrivelse, ang. at Tobat. Stængler for toldes som Blade: Tobak (m). Rentek. (k) See Rescr. 24 October 1727, 22 Nov. 1729, 29 Sept. 1747, 26 Nov. 1763, 16 Dec. 1765, 20 Decbr. 1770, 13 April, 8 Junii, 31 Julii og 21 Dec. 1771, 8 Sept. og 3 Detober 1772, 23 Julii vg 24 Dec. 1774, 13 Jan. 1776, 27 Dec. 1777 og Regl. 4 Aug. 1788, 5. 15. (1) Cfr. Rescr. 12 Junii 1739. (m) AfRothes Rescripter I. 562; see Forordn. 23 Martii 1778, . IV. Rentef. Skriv. (til Amtmændene i Danmark, og til Overjægermester Geh. Rd. Greve Reventlau), ang, at Inspectionen over alle Skove ved de Gaarde og andet Gods, som Kongen har tilforhandler sig, skal opdrages bemeldte Greve, og at i de Skove, som til Græsning eller Hobjergning for Rytterhestene ere destinerede, ei maae haves Sviin, der, i Fald antraffes, af Rytterne strax ihjelskydes (n). 13 Aug. (Kgl. Resol. 8 August). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), 15 Aug. ang. hvorledes Supplicationer fra Island skulle være indrettebe (o). Gr. Stiftbefalingsm. haver iblandt Andet indberettet Beskaffenheden udinden den Misbrug med Suppliquer, som fra Island uden Vedkommendes Erklæring imod Loven og andre derem gjorte Anordninger overleveres, at de Fles fte, som ere uden Erklæring, opsættes af Kjøbmændene, og indgives i Kjøbenhavn, hvorved tidt og ofte en og an den Omstændighed supprimeres, som, om den kom for Lyfet, funde være Supplicanterne hinderlig i deres Ansogninger; og derhos til saadan Misbrugs Afskaffelse, og den Confufion, som derved foraarsages, at forebygge, gjør dette Forslag, at det udi Island som i andre Tilfælde, faa ogsaa med Supplicationer efter Norske Lovs ifte Bogs 24de Cap. blev forboldet, samt efter Forordn. af 20de Febr. 1717, §. 9, dem betreffende, som Supplicationer for Andre opfætte og concipere, da i Særdeleshed de Suppliqver, som der fra landet, uden Paaskrivt efter Loven eg de allern. meddeelte Instruxer, i Cancellier eller Rentekams merer kunde vorde indleverede, der ei maae antages, undtagen i de Tilfælde, hvor loven ingen Vaaskrivt udfræver, nemlig naar ogen sig over Befalingsmændenes eller fin Øvrigheds Forhold kunde have at besvære, paa det at ved slig allern. Anordning saavel om Supplicanternes Personer (der i et saa vidt fraliggende Land er fornoden) som og om deres Ansogningers egentlige Beskaffenhed alle Tider her kunde haves den fornødne Oplysning og behøvende underretning, hvorved ogsaa kunde forekommes den Tidsspilde til Supplicanternes egen Præjudice, som ellers forløber, forinden de uden Paaskrivt indkomne Suppliquer
(n) Anhang af Rescripter, 1779; see Skriv. 27 Aug. 1720 og Forordn. 18 April 1781. (o) See Forordn. 10 Martii 1719, 19 Aug. 1735 6. §. 15, 16, 3 April 1771 og 30 Septbr. 1785 : Rescr. 14 Sept. 1722 og 6 April 1753. 15 Aug. pliquer og Memorialer til Bandet igjen kan tilbagefiffes, og derpaa den behevende og fornødne underretning og Erflæring indhentes. 19 Aug. 5 Septbr. 5 Septbr. Forberørte gjorte Forslag et approberet, og skal han det saaledes efter samme sit Forslag, til Vedkommendes allerunderd. Efterretning, udi Island lade publicere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang, at maintenere Auctionsmester Gullich i Bergen saavel ved Loven og Forordningen om Falliter som ved Auctions: Forordningen; og derhen see, at ham ingen Indpas af Nogen gjøres, men at han nyder hvis ham i saa Maader med Nette kan tilkomme; hvorimod han de Cataloger om Auctionen, som ellers pleise at trykkes, skal, i Mangel af Trykkerie, paa egen Bekostning selv lade skrive og publicere: hvilket Stifts befalingsmanden haver Magistraten at tilfjendegive, (paa det ingen videre Indvending herimod kan gjøres. Efter Andragende fra Gullich ang. saavel den Indpas, som ham tilfeies i St Auctionsmesters Embede, som og at Auctionsvertet der i Byen udi adskillige Poster ikke skal nyde fin tilberlige Fremgang, hvoraf kal herrore, at Embedets Indkomster skal være blevne meget slette og ringe). Rescr. (til hver af Biskoperne i Norge), aug.. at han de Penge, som af Kirkerne ester Anord. af 20de Novbr. 1716 og Rescr. af 4de Jan. 1717 aarlig til Missionsverket i Sinmarken skal gives, paa samme Maade og med den Rigeur, som Studiistatten vorder betalt, skal indcassere, og til Missions collegium, eller hvem det dertil beskikker, i rette Tid levere (P). Rescr. (til Missions collegium), Notits om Nastforestaaende, og ang. 3 Kirkers, 3 Capellers samts Skolers Opbyggelse, samt de Sinmars (p) See næstfølgende Rescript, Rescr. 8 April 1729 og 14 Julii 1787; cfr. Plac. 3 Jan. 1727 09 28 Jan. 1735 samt Rescr. 13 Jan. 1741. Finmarkske Kirke: Beholdningers Senlæggelse dertil. 5 Septbr. (Til Missionens desbedre Judrettelse og Fremgang i Fin marken). Der mane bygges en Kirke og en Skole ved Sands Houg eller Bergeby, et Capel ved avalnas, en Skole i Lavefjord ved Capellet, et Copel ved Vines, en Ritfe og en Skole ved Rjøstrand, en Skole ved Capellet i Ovalsund, et Capel ved Tudnin, samt en Kirke og en Skole ved Egedal: til deres Opbyggelse og Underholdning maae de Finmarske Rickers Beholde ning og Overskud, naar de selv vedbørligen nyde deres Vedligeholdelse og Andet, som de behove, aarligen gie ves og overleveres, efter Ordre fra Stiftbefalingss manden og Biskopen over Trondhjem Stift, hvilke berom Befaiing er tillagt, imod Qvittering til Den, som dertil af Collegio vorder beskikktet (q). Bevilgn. og Anordning, at Hammers: og Baarse 14 Sept. Zerreder samt Joenshoved Birk maae og skal sam menlægges til eet Birketing, som herefter al kalbes Hammers: Baarse Joenhoved Birketing, hvis Domme lige for øieste: Ret appelleres; men de Frigaarde, som de ved denne Forandring afgaaende Ser. reds og Birke. Betjente have havt, skal til Rytter, gods udlægges (r). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 21 Septbr. at den paa det alleryderste skal lade sig være ange legen,, at de Extraffatter, som tilfomnter Samme t Kjobenhavn at drage Omsorg for, uden Ophold hos de Skyldige vorde inddrevne, saáfteme Magistraten ei selv meb Execution vil belegges. (Gaasom ugierne. fornemmes, at det gaaer meget langsom til med samme Skatter, i det at heel lidet deraf indkommer, og hvor (9) See Rescr. 12 Jan. 1720 (r) Cfr. Rescr. 4 Nov. 1720. ober III. Deel. 239 21 Septbr. over Kongens Tjeneste, hvortil saadanne Venge ere deftin rede, befrygtes at lide) (s). 26 Septbr. 30 Septbr. 3 October. 3 October, Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at de Officerer, som i Kjøbstæderne vorde forlagte, skulle anvises avartere for maanediig Betaling, og Indvaanerne nyde Loviisning af Brænde eller Torv for de Indquarterede (t). Rescr. (til Rentekammeret), ang. at anstalte saadan dviisning af Overforsten og andre Skovbetjente tilli gemed Obersten og Amtmanden (u). Rescr. (til Vice Statholderen), ang. at de, som ere ordinerede til at betjene Overhof Retten, og boe i Christiania samt i Nærværelsen, al sig dertil indfinde, saafremt de ei Generalfiscalens Tiltale ville være une dergivne (v). Rescr. (til Generalpofidirecteurerne, og Notits til Missionscollegium), ang. Betalingen quartaliter af de til den Danske Mission i Ostindien henlagte Postrevenuer 2000 Rdlr. Croner (x). Gr. Missionscollegium har andraget, at Direct., da det vartal af den 11te Junii dette Aar skulde betales, skal have deels anmodet Coll. at imodtage courant Mynt med pro C. Lage i Steden for danske Croner, og deels forbalet Betalingen, som efter Fundatsens Indhold burde at fee den 11te Dag i Maanedens Ovartal. For denne Gang fan og skal Direct. Hos Kammerraad Chr. Lautrup annamme danske Croner imod Courant med (s) See Forordn. 6 Febr. 1719 Rescr. 29 Sept. e. a. 6. 10, K. Rets-D...18 Martii 1720, Cap. II. 5.57 og Plac. 13 October 1767. (1) Kan læses i Rothes Rescripter I. 282-285; fee Rescr. 30 Sept. og 24 Det. 1718, samt Regl. 4 Aug. 1788. (u) Anhang af Rescripter, 1779. (v) See nu Instr. 14 Jan. 1778, §. 3; cfr. Rescr. 1 Maii 1728. (x) See Zunbats 19 Julii 1712 og 3 Sept. 1736 samt Forordn. 23 Nov. 1737. med 4 pro C. Lage, samt til Collegium imod Qvittering 3 October. paa Croner levere. Terminernes Betaling skal skee efter Fundatsen, som før er meldt, til hver 11te Martii, 1ste Juvii, 11te Septbr. og 11 Decbr., og ei der. med opholdes til hver Qvartalmaaneds Udgang. Rescr. (til Politie og Commerce Collegium), 10 October, ang. at det er bedst, at det ved de Privilegier, som Bødkerne i Kjøbenhavn have, forbliver. Waa Collegii Erklæring over Bødkernes Ansøgning om Confir mation paa Langs-Artikle af 2den Maii 1678, hvorved. Collegium har insinueret et Project til Laugs Artikle for Bedkere og Kavmagere i Kiobenhavn). Rescr. (til Stiftbefalingsmandene i Danmark), 14 October, ang. at Delinquenter fra Landet skulde i Kjobftædernes fængsler forvares, og Disse holdes forsvarlige. Gr. Kongen har af adskillige Exempler med for Mishag maattet fornemme, hvorledes en og anden Misdæder som formedelft Drab eller anden mishandling paa Landet vorde paagrebne og til fængslig Forvaring under Bender-. nes Baretægt hensatte, ofte skal finde Leilighed til at unde komme, baade i Henseende til den lagtsomhed, som med deslige Fangers Baretægt af Benderne skal begaaes, saa og at ingen Fange eller Arrest - Huus i endeel Amter paa Landet skal være, hvorudover desværre cen og anden grov Misgjerning, formedelst Delinquenternes undvigelse, side og ofte uftraffet hengaaer, og foraarsager, at Blodet bliver over Landet, om Gud det af Naade ikke vilde afvende. Kil saadan undvigelse herefter at forekomme, og Guds Sevn ifra landet at afværge, befales Stiftbefal. overalt i Stiftet at gjøre den Anstalt, At, saasnart nogen saadau Delinqvent eller Misa dæder efterdags maatte betredes og vorde paagreben, den da strax ved Paagribelsen føres til næste Bjøbstæd, hvor dygtig Fængsel er, og der, imod Betaling paa Bøndernes eller Vedkommendes Bekostning, saaledes som Forordn. af 9de Decbr. 1712 (y) Henseende til 62 de (y) See Jd. 26 Sept. 1732 00 13 Jan. 1747 Rescr. 1 October 1734, §. 3, 7 Maii 1745, 18 Mug, og 29 Decbr. 1758, 28 April 1769, 6 Sept. 1782, og 29 Martii 1788; confe. Rescr..11 Jan. og 26 April 1737. 14 October. be formuende, giver Anledning til, fervares; hvilke 14 October. 17 October. 24 October. Kjøbstæder han til den Ende Magistraten og Byfogderne med Alvorlighed haver at tilholde, Fængslerne t forsvarlig Stand at holde, saafremt de ei vilde lide og undgjelde for hvis, som formedelst deres Efterladenhed i faa Maade kunde foraarsages (z). Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. at Come mandanten og Garnisonsbetjentene ibid. ikke kan hens drages til 1) at reparere Landeveiene uden for Sta den, eller dertil at lade føre Steen, Gruns og Jord; 2) at holde Indqvartering, og 3) at indkjøbe, fors vare, og paa Anfordring for 9 k. Lesser udlevere oe, (saasom Magistraten Saadant af dem har forlangt, og i fær bestemt Hoet for Commandanten til 40, Proviants forvalteren 18, Cavitainvagtmesteren 1, og Boldmesteren Læs, men de ikke drive borgerlig Næving, mindre be fidde nogen Agre, Enge eller Deslige, hvoraf Noget prætenderes kunde) (a). Bevilgn. at Skomagerne i Medelfart maae have et Laug, og nyde Laugsrettighed, og Frihed selv deres Drenge at ind og udskrive; dog skal de i alle Maader rette sig efter de Skomagerne i Khavn den 4'e Nov. 1682 gione Lauge Artikle, og ei under deres Laugsprivilegiers Forbrydelse ogen, som sig i Lauget vil begive, med Tractemente eller videre Udgivter at besvære, end Forordn. af 23de Decbr. 1681 tillader, ei heller andre Skraaer og nye Vedtægter imellem sig selv oprette. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. fede og salte Vares Salg af Militaires Roner (b). (2) See Rescr. 5 Aug. 1724. Sicscript (a) See Rescr. 29 Sept. 1747 og 14 Martii 1749 med Noter; cfr. Regl. 4 Aug. 1788, §. 18. (b) See Rescr. 3 Febr. 1719 og 30 April 1723 med Note. Rescript (c), ang. at ogsaa for Cavallerie: Regi: 24 Octobr. menternes Understab skal udvises Brændeveed, nems lig for hver Regimentsqparteermester, Auditeur, Adju tant og Regimentsfeldtsjer 4 Skov-, samt hver Pauker og Gevaldiger 8 Bender-les, men Torv a l'advenant, hvor Stovene ei hiint kunne taale, Rescr. (til Magistraten i Khavn), ang. Forher 3E Octobr. og Paakjendelse i Sager om Gjeld, ei over 10 Rdlr. (d). Gr. Magistraten har forestillet, at der undertiden føres Proceffer ved Bytinget af 2, 3 og 4 Rdlrs., ja 4 Marks Importance, paa hvilke Sager gjeres fore Omkostninger, hvilke gaae ud over de Fattige, og bringe dem omsider t Armod. Paa det at de Fattige kunde vorde befriede for saadanne store Bekoffninger, som ved Processerne giøres, og ikke derudover skulde blive undertrykte, er, indtil ans derledes tilsiges, bevilget, At Magistraten i beslige pure Gjelds Sager, som ikke overgaae 10 Rdlr., maae have Magt til at forhøre de stridende Parter, og efter deres skrivtlige Memorialer paa begge Sider give en lovlig Bjendelse; beg at, naar Mogen af Malice og Trettekjerhed saas ledes enten tiltalte en Anden, eller lod sig tiltale i en pur Sag, Magistraten da i Dommen observerer, at de blive tilfundne 'at betale baade det stemplede Papir og Omkostninger, som ellers udkrævedes i ordinaire Ret tergang. 36 3 Rescr. (c) Anhang af Rescripter, 1779, hvor det angives af være til Amtmændene; men efter Tiltalen synes det at være enten til Flere, eller og til Rentekamme ret; cfr. Rescr. 30 Sept. 1718. (d) Er siden forandret; see Forordn. 5 Jan. 1731 Juftr. 24 Martii 1741, S. 6, Plac. 13 Aug. 1753, Fd. 15 Junii 1771, §. 6, og Regl. 1. D. 5. 14; Rescr. 21 Jan. 1773, og Negl. 13 Aug 1777, 5. S. 12:15, 18, 19, 21. 4 Nov. 14 Nov. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Brand og Vand Væsenet i Ottense. Gr. Til Byens og dens Indbyggeres Frelse og Confer vation, det meste mueligt er, fra ulykkelig Ildebrand; og, da det er fornummet, at Bandvæsenet der i Byen skal være i en meget flet Tilstand, som dog er den fornemmeste Post ved Brandvæsenet, om nogen Ildsvaade (som Gud forbyde !) fulde paakomme, i det der underti den baade i Byen og paa St. Hans Kloster enten lidet eller intet Band sket være at bekomme. Herhos tilskikkes en Brand Ordning af denne Dags Dato for Ottense, som skal trykkes, paa det enhver Indvaaner, som det forlanger, kunde have et Exemplar deraf i sit Huus (e). Og skal ethvert Huus i samme Kjøbstæd sættes for noget Vist at svare aarlig til Brand: og Vand: Cassen, ligesom det i Kjøbenhavn er anords net, hvilket af Stiftbefalingsmanden og Borgeme ftere og Read i Ottense saaledes paa enhver Indbyggers Huus skal lignes og lægges, at der i det Ringeste til dens Vedligeholdelse aarlig 200 Rdlr. fan haves (f). Raadmand J. Hahn skal være Brands og Band Ins specteur, og Borger T. Hansen hans Assistent, hvors for Denne imidlertid for Byens Bestillinger befries. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. at Alt hvis i Jarlsberg Grevskab ligger og spal aucs tioneres, i hvem det end maatte være tilhørende, hvad heller dem i Grevskabet, eller uden for Boende, det skal komme Grevens Betjente til at auctionere; og hvad som uden Grevstabet ligger, om det end nogen i Grevskabet Boende tilhører, det skal tilkomme den Auctions (e) Ventes i Hr. Assessor Schous Samling; men borts faldet ved Brand-Ordn. 22de Febr. 1737; see og Rescr. af samme Dato samt 21 Martii 1738, saa velsom Fd. 13 og 24 Jan. 1761. f) See Rescr. 23de October 1767, Br. D. 17372 Cap. IV. 5. 15, E. VII. 5. 5, C. VIII. §. 7, samt d. 24 Jan. 1761, C. IV. 1. 23, E. VIII. S. 7. Anctions Directeur, hvis District det ligger (g), 14 Nov. hvilket og er conform med Auctions Forordningen. (Paa Slotslovens Erklæring over indkomne Besværing fra Auctions directeuren Sondenfjelds over Greven, at den af Direct. om en paa 2 undes Grevfabet beliggende Bøndergaarde i Holmestrand berammet Auction, hvilken Gre ven mener Serenbirtefkriveren i Grevfabet at tilkomme, opslagne Placat skal være nedtagen, og derom en anden af ham understreven og forseglet Vlasat igjen opslagen; Ligesom og at af Greven ved Auctionens Foretagelse skal være gjort Protest for at forekomme al deslige Di fpute). Land Etatens General Commissariats Skriv. (til Amtmanden over Dronningborgs m. fl. Amter), ang. Hvormange heste og Røer Beamterne og Betjentene ved det Clausholmste Regiments Rytterdistrict maae Holde, samt hvor meget soe, Lasset til 30 pd., dem aarlig dertil skal godtgjøres (h). 15 Nov (Kgl. Resol 7 Novbr.) Rescr. (til Presidenten i Kjøbenhavn), ang. 18 Nov. de til Christianshavns Kirke idemte Boders stadesløse Betaling (i). Gr. Han har gjort Forespørgsel, hvorledes det Ord stas deslo: Betaling i Rescr. af 22 Aug. 1711 skal forstaaes.. Som det baade er overalt befiendt, og er Praris, at de Ord skadesløs Betaling indeholder baade Rente og Rentes Rente, saa og al den Bekostning, som der maae gjøres, for at faae Betalingen, saavidt den findes lovlig. Saa forholdes det og derefter med samme 26ders Inddrivelse; hvilket han vedkommende Stiftbefalings mænd fan communicere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen, og 9 Deebr Cancellie Skriv. til Enke Grevinde Vedel til 2364 (z) See Rescr. ro Aug. og 14 Sept. 1753 Vedelss (h) Anhang af Rescripter, 1779; maaffee en lige Ana ordning ellers endnu kunde være gjeldende for de værende Districter i Sjelland. (i) See Rescr. 8 Julii 1719 og Prom. 29 April 1786. 9 Decbr, Bedelsborg), ang. Medelfart Kiebstæds Ret tighed til Marsvins Jagt eller fangst. 26 Decor. 30 Decbr. Gr. Byfogden har paa Judboggernes Vegne indgiven Memorialer, ang. at Grevinden agter at betage Byen bemeldte Rettighed, som den i nogle Hundrede ar efter gamle Vedtægter og Rettigheder haver nydt. Kongens Intention ved det sluttede Magestifte har ingenlunde været at overdrage, til Vederlag imod Ru gaard og dets Gods, det Bøndergods samt den De Fense, som hans Majestet for har havt, med anden Herlighed eller Rettighed, end Allerheitsamme det Selv har besiddet, og ei i nogle roo Nar den fattige Bye Me delfart og dens Indbyggere har været betagen, men i rolig Possession, som før er meldt, efter gamle Beds tægter og Rettigheder har nydt, om hvilket Grevinden kan bære besmindre Tvivl, saasom hun ei et eneste Ord i Mageskiftet og Skjødet kan fremvise, som Indbyg gerne i Medelfart Marsviins Jagten betager. Og skal derfor Stiftbefalingsmanden samme By og dens Indvaanere ved ovenskrevne gamle Frihed og Rettighed vedbørligen maintenere. Bestalling for Thomas Ebbesen, hidindtil Her redsfoged i Andst, Jerlov og Slaus Herreder, til. at være herefter Birkedommer i Koldinghuus Birk. (Saasom Kongen har for godt befundet, under dette Navn at indrette og anordne benævnte 3 samt Eld-, Brusk og Holmands. Herreder til et Bikk for det i Koldinghuus Amt værende Ryttergods, hots Tingsted, hvor de imellem Rytterbenderne forefaldende Sager bor afhandles, skal være midt i Districtet ved Viuf imellem Veile og Kolding, hverfra herefter ei videre til Landstinget, men directe til øieste Ret appelleres) (1). Rescr. (til Stiftbefalingsm, i Ribe), ang. de ubebyg te Lodder Jorder Pladse i Fridericia (m). Gr. (k) Hver af dem blev notificeret hvad den Anden bles tilskrevet. (1) See Rescr. 31 Martii 1719, 18 Aug. 1741, 30 Nov. 1771 og 13 Junii 1771. (m) See Rescr. 9 Febr. 1720, og 11 Maii 1743. P. II. §. 3. Gr. Af hans Erklæring paa en fra Liebers udgiven An 30 Decor. ogning om at nyde 2 Lodder Jorder, er fornummen, at ei negen Vodder Jorder er tilovers ved Staden, men for lang tid siden til En og Anden bortskiedet, hvoraf en temmelig for Deel endnu ere ubebygte, uden de, som af Kong Christian den ste kan være bevilget Endeel, foruden derfore at bygge; derbos Stiftbefal. har forestillet, om ikke de, som efter Anordn. af 18de Novbr. 1707 ei have bebygget deres tilhørende Pladse, fulle miste de der for tillagde Jorder, og Samme enten være forfalden til Staden, eller overlades til dem, som enten kunde have bygt paa gamle og øde Steder eller og til dem, som inden en vis Tid ville bygge derfore. Naar Gud forlener Fred igjen, da skal Vedkommende tilholdes, uden Forhaling at opbygge deres Pladse; 03, hvis det ikke skeer, da at miste Jorderne; og, dersom Liebers da ville bygge paa de Pladse, som Jor derne ere tillagte, maae hun nyde Jorder med Andre, ligesom de først erbyde dem at bygge, og deres Tilbud fiden virkelig fuldbyrde til.. Rescr. (til Missions: Collegium), ang. at Colle gium skal, saalænge det gode Boger i alle Formater lader trykke, mainteneres ved de det meddeelte Privilegier. (I Anledning af Besværinger 1) fra Kgl. Bogtrykker Director J. Lauridssen, at Collegium lader, ham til Skade, trykke Bibler og Pfalmeboger i de Formater og saaledes conditionerede, som han dem oplagt haver; 2) fra Boghandler H. Chr. Pauli, at Coll. lader en og anden dansk Bog trykke, da dog deraf ingen Mangel hos ham skal have været; begge derhos begjerende, at berudi maatte fee Inhibition) (n). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at han ikke kan tillade en fra sit Embede dømt Dommer, under Sagens Appel det at betjene. Gr. Saasom A. Saaby, Herredsfoged i Gjørding-Malt Herreder i Ribehuus Amt (som af Landsdommerne i Jydland er domt fra sit Dommer-Embede, men, efter at han havde appelleret, skal have faact Stiftbefalingsmandens Bb5 (n) See Rescr. 22 Jan. 1723 med Henvisninger. Til 1719. 2 Jan. 6 Jan. 6 Jan. 17 Jan. 20 Jan. Tilladelse, Embedet indtil Sagens Uddrag at betjene, hvorfore han atzer paa ny af bemeldte Landsdommere fra fornævnte hans Embede skal være dem.) hos Kongen bar ansøgt, at han indtil Sagens Uddrag sit Dommer-Embede maatte betjene; og Stiftbefalingsmanden i Baaskrivt paa Supplicationen bar begjert Resolution, hvorledes han sig herefter i saadanne Tilfælde skal forholde: saa gives ham hermed tilkjende, At han ingenlunde er authoriseret til af egen Myn dighed at tillade en Dommer, som er dømt fra sit Em Bebe, Samme, imedens han haver Sagen under Appellation, at betjene; men Sligt beroer alene paa Kongens Naade. Og defales derhos, at Stiftbefalingsmanden befeiffer' en anden eedsporen Dommer, Stetten i Saabys Sted, indtil Sagens Uddrag for Høieste-Net at betjene. Og, paa det, at Embedet des snarere kan blive forsynet med sin rette Dommer, vorder Sagen blandt de første i indeværende Aars Hoieste.Net foretagen, Rentek. Skrivelse, ang. Forandring i den ved Fb. af 18de Martit 1718 paabudne Forhøielse Told af Øren, nemlig, at den af de Sælgende i Amtstuen skal Betales, m. v, (°). Confirmation paa nogle til et Vognmandslaug i Kioge af Magistraten og Byfogden samt endeel af Borgerskabet den rote Nov. 1719 oprettede Artikle (P), og paa Stiftbefalingsmandens ved deres Approbation gjorte Anordning, at Magistraten skal ordinere (o) J Rothes Rescripter III. 12; see Skriv. 17 Jan. 1717, Fd. 7 Decbr. 1719, og 11 Junii 1788. (p) Disse vare 1) at hver, som holder Hefte, skal lade sig indfrive, og vedblive, samt 2) forskaffe Hefte og Vogne eller Forsvandsheste, naar den af Begnmesteren derom tilsiges, eller lide efter Jd. af ste Marti 1683, med videre dobbelt Straf, om den findes modvillig, eller forßiffer fine Heste; men de ere bortfaldne ved Rescr. 25 Jan. 1782, 9 Mait eg 16 Aug. 1783 samt 16 Aug. 1787. ordinere og beskikke en Oldermand til at holde rigtig 20 Jam Bog over de af Lauget gjørende Reiser, saa at Ingen enten forbigaaes eller ansiges uden ved rigtig Omgang. hvorfor ham af Vedkommende, som leier Vogn, betales, som sædvanligt, af hver Vogn 4 Skill., saa og at i det Dorige forholdes efter Forordningen, hvorover agis Straten tilligemed Byfogden alvorligen skal holde, saa at Ingen med Billighed sig skulde have at besvære. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Ma. 3 Febr. troser: og Soldater Roner maae, indtil anderledes til siges, i disse Tider udi Kjøbenhavn falholde og fælge fede og falte Vare (9). Rescr. (til Greve Vedel. Jarlsberg), aug. at han en Tavle i Jarlsberg-Grevskabs Kirker mase labe omgaae, og hvad, som deri samles, til Skolemes Sternes Subsistence diftribuere (r); men anlangende den ansøgte Frihed, at maatte i Grevskabet til Guds re og Almuens Opbyggelse ved Tid og Leilighed Et eller Andet anordne og foranstalte, da haver han tydelig at specificere, hvori det skulde bestaae, førend Kongen Bes vilgning saa generaliter derom kan give. (Saasom han har andraget, at til Almuens Oplysning i deres Saligheds -Sager udi Grevskabet, behoves Skolers Indretning for ungdommen, samt at enhver Gaards Beboer forsyner sig med den hellige Skrivt og andre gudelige Beger). Febr Rescr. (tll Rentekammeret), om at det ved Rescr. 10 Febr. af 11te Febr. 1718, ang. Omløben med Robber- og Messing Arbeide, skal have sit Forblivende. Bevilgn, at Gjørtlerne i Kjobenhavn maae 17 Febr. forfærdige Liigkifte Beslag af Bly, sort og hvid malet, dog alene for dem i Rangen samt Stadens 32 Mænd og andre vederheftige Handelsmænd; og maae Taxten paa saadanne Beslag et overgaae 6 Rdlr. for (a) See R. 13 Martii 1722. (r) See Jd. 23 Jan. 1739 09 s Maii 1741. dem 17 Febr. dem i Rangen, og 4 Rdr. for de Andre; det skal ellers 18 Martit. 21 Martii. 27 Martii. være dem forbubet, i fligt Beslag nogen Billeder at gjøre, men Enhver maae have Frihed til at betjene sig af Jern: eller Bly Beslag, som han selv vil. Wan Gjørtlernes Andragende, at, formedelft der i Politie- og Commerce Collegio den 4de Nov. 1718 er afsagt en Dom, hvorved alle Biigkifte Beslag med Forseløning, Forgyldning eller Fortinning, som de hidindtil have forfærdiget, er forbuden at bruges videre end Fd. af 7de Novbr. 1682 tillader, skal deres Næring mærkelig være svækket, saa four deslige Beslag tilforn skal have været en af de for nemmeste Poster i deres Haandverfer, til at ernære dem samt Hustrue og Born; med Begjering om Tilladelse at forfærdige Liigkifte Beslag, for hvem det maatte forlange, af Bly uden nogen Forgyldning Forseløning eller Fortin ning, der ei kan regnes for nogen overdaadig Bekostning, siden det kan haves for 4 a 6 Rdlr. i det beiefte, og des aarfag vil være mere begjerlig end et Jern-Beslag, som ikke kan haves ringere end for 12 a 14 Rdr., og dog ikke skal give nær faa smuk Sirat). Rescr. (til Financernes Deputerede), ang. at Fore ordningen af 23de Junii f. A. om 4 pro Cent Opgelt paa Croner, skal være ophævet, og saavel Species som Croner herefter i Opgelt have fri Gang ligesom Verelcoursen imod Courant, hvorom de strax skal pros jectere en Forordning (s). Rentef. Skriv. (til Stiftbefalings- og Amtmændene), ang. at lade Scadant bekjendtgjøre, indtil en Forordning derom kan udkomme. Bevilgn. at Bødkerne i Odense maae have et Laug der i Byen, og nyde Laugsrettighed og Frihed, selv deres Drenge at ind og udskrive, rettende sig efter de Bødkerne i Kiøbenhavn den 2den Maii 1678 givne Laugs-Artikle samt Forordn. af 23de Dec. 1681, saafremt de ei saadan deres Laugsrettighed ville have forbrudt, (s) Sée næstfølg. Skriv., samt gd. 27 Martii og 17 April 1719, 8 Dee. 1721, 23 Febr. 1722, 23 Nov. 1737 09 Jan. 1776. forbrudt, hvormed saavel Magistraten som Byfog, 27 Martii. den i bemeldte Odense nøie Indseende bør have (t). Rescr. (til Amtmanden i Roldinghuus:Amt), ana. 31 Martit. at til det i Amtet indrettede ny Birketing mpas og skal henlægges alle Kongens Bønder, som i dette Regiments District ere beliggende, samt at Gevaldigers og Arrest. Huset nu til et Tinghuus maac blive brugt (B). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 3 April. hvorved hans Foranstaltning, at Raadstueretten i Randers nu herefter skal holdes om Onsdagen, og bes gyndes Kl. 9 om Formiddagen, approberes. (Eftersom af hans Memorial er fornummen, at han saaledes dar foranstaltet det, efter Magistratens Anfegning, i Hens. at Byen er bevilget Landstingsret, og Raadstue Retten derfor ikke fremdeles, som hidindtil er skeet, kunde holdes paa den samme Dag som Bytings Retten, nemlig om Mandagen, efterdi det kunde hindre Reftergangen paa et af Stederne). Rescr. (til Slotsloven i Norge, strax overalt 3 April, i Riget at fundgjøre og alvorligen erindre), at Ens hver, som efter Kongelig Befaling Et eller Andet til Erklæring eller Besoaring bliver tilsendt, herefter uden nogen Ophold saadan Erklæring og Besvaring paa alt hvis dem vorder tilskikket, indstikker (v), Claasom Kongen gierne seer, at undersaatterne i deres allerunderd. Ansøgninger uden al for lang Ophold kunde blive befordrede; men de Aarsager cre fernummen, hvor for Slotslovens Erklæring over 2, Samme den 25 Julii f. A. tilsendte Supplicationer, hvoraf den ene var om Opreisning paa en fluttet Stifteforretning, ei førend den 30te Dec. næstefter er afsendt; og saavel de 2 Supplicantere som andre undersaatter i Norge, der, for akerunderd. at gjøre Anfagning om Et eller Andet, reise herned (x), have, naar deres Andragende har været af den Beskaffenhed, at Kongen derover Mogens Erklæring har forlanget, maattet (t) See Confirm. 28 Jan. 1746. (u) See Rescr. 18 Aug. 1741. (v) See Forordn. 3 April 1771 og 30 Septbr, 1785, Prom. 13 October 1787, 10 Maii og 2 Aug. 1788. (x) See den sidste halve Deel af Rescr. 14 Sept. 1722. 3 April, maattet opholde sig her i lang tid, formedelft at saadanne Erklæringer ei udi behorig Kid ere indkomne, hvorover Supplicanterne Skade og Bekostning foraarfages, og var vel derfor ikke ubilligt, at de, som, med de dem anbefa Jede Erklæringer at indsende, uden kjendelig og rimelig Aarsag alt for længe kunde udeblive, gav saadanne Supe plicanter oget til Rost og Tæring, det ogsaa Juftitsraad og Amtmand Glud er givet tilkjende, at det vel kuns de tilkomme ham Gligt at gjore imod disse 2 Supplican tere, ang. hvis Sagers Beskaffenhed han vel noget betis meligere med fin Erklæring funde have indkommen, men han dog derfor denne Gang forfkaanes (y). 14 April. 15 April. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at Nicolai Kirkes Tavle, som ellers kun hver Sondag til Høimesse ombæres, maae og tillige hver Sondag og andre indfaldende hellige Dage til Aften. seng, saavelsom hver Fredag ombæres, for at indsamle hvad Menigheden efter eget Behag berudi vil give; samt at Magistraten forderligst i Cancelliet skal indsende Underretning om de af Kirkens Midler bekostede Bygnin ger, deres Beløb, og Kirkens Gjeld., (Paa det Kirken, som efter Andragendet i Magistratens Ansogning formedelst adskillige bekoftede Bygninger, i Gjeld sal være geraaden, og dens Indkomster derimod ganske ringe, dog Tid efter anden kunde vorde hjulpen af saadan Vidtloftighed). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Kongens Birk for Ryttergodset ved Ravnes berg, samt Tingstedet for Ottense- og Skovby her reder. Bemeldte Birk er indrettet for det nye Ryttergods t Fyen, hvorfra herefter ei til Landstinget, men directe til (y) Det til ham ergangne Rescript, hvoraf fees, at Suppliqverne fra Slotsloven bleve ham den rode Aug. tilskikkede, og fra ham med Erklæring og Op- Tysninger den 12te Nov. tilbagefendte, forskaanee ham med alvorlig Erindring, at han herefter i Saadant lader see mere Omhyggelighed;" og Bes taling,,, at han herefter uden Ophold indsender ün Erklæring og Besvaring paa alt hvis ham saaledes Tid efter anden kunde vorde tilskikket.". til øieste Ret skal appelleres (z). Birke Retten 15 April. stal ved Ravneberg (a) holdes og administreres hver ge om Torsdagen, og, naar paa den Dag Helligt indskal der, da den næste Søgnedag efter Loven. Alle de Bender, som nu ere indtagne i den Circumference af Sytters godsets District, skal herefter høre og svare under Birkes Retten. Ottenses og Skovby Berreders Ting og Ret, som hidindtil er blevet holdt ved Møllegaard, der er af Nyttergodset, og ligger fast midt i Nyttergodsets District, skal forflyttes ud af Districtet, og herefter hols des paa et andet dertil beleiligt Sted, nemlig i Herlev udi Skovby Herred (b). Kongl. Resol. (til Vice-Statholderen i Norge), 28 April ang. Friskydsens Indskrænkelse, og hvor meget i Skydspenge til Lands betales Fal. (Til undersaata ternes Lettelse og Soulagement i Riget) (c). Al Friskyds skal efterdags være ophævet, saa at In. gen, i hvo det og være maae, under Kongens høieste Unaabe nogen Friskyds skal gives eller tillades, mindre Pas dertil udstædes (d); men enhver Reisende skal efter den i Riget udgangne Kongelig Ordonnance betale fra ben 15de Martii til den 15de Mait 16 Still. for Milen for en Heft, til 15de Septbr. 12 Sfill., til 15de Nov. 16 Skill., og til den 15 de Martii 12 Skill. (e); aleneste undtagen hvis Kjørseler, som, enten at befordre Pros vision til Magazinerne og fæstningerne, eller og til Kongens (z) Forandret, see Rescr. 23. Aug. 1765; cfr. Rescr. 23 Junii 1786. (a) Ogsaa forandret ved Rescr. 24 October 1783. (b) Holdes nu, efter Danmarks Speil 1771, S. 339, i Blastrup; cfr. Neser. 19 Nov. 1783. (c) See 2 Ordonn. af 20de Maii 1719. (d) Forandret ved Sd. af 20 Aug. 1784. (e) Forboiet ved Gammes se Afd. §. 1; cfr. Rescr. af so Febr. 1767, 3. 5. 28 April. Kongens Armee eller Tropper, naar de ere i March og Bevægelse, den med Levnersmidler og Vivres at fors fone, maatte fornødiges, hvilket som sædvanligt uden Beraling gives fal, dog at ei derunder forstaaes, naar en eller anden Officee: eller Betjent i Særdeleshed fra eet Sted til et andet reiser, anseende at de i alle Maader skal være forbundne, for deres egne Penge i saadant Tilfald fornøden Skyös sig selv at forstaffe (f). 19 Maii. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at Rapporter om de publiqve Sager, som han til Kongen indgiver, maae paa slet papir fri ves og indgives, men materierne, hvorpaa Kongelig Resolution forlanges, bor og skal efter den derom uds. gangne Forordning fepareres. (Paa hans Begjering, at han i Sager, ei vedkommende det private Væsen, men bans Charge og Publicum, ikke aleneste, som Forordnin gen om olitiemesterens Embede og af zode Febr. 1717 desforaden tillader, maae frive sine allerunderd. Rapporter og Memorialer saa uftemplet Papir, men endog, naar ikkun Simplement, yden nogen Aniogning om allernaad. Resolution, allerunderd. rapporteres, og adskillige Mate rier forefalde, maae forfatte dem i cet Memorial uden for hver Materie at indlevere en feparat Rapport). 19 Maii. Rescr. (til Bisk. i Bergen), ang. Consistorii- Rettens Holdelse i Bergen, og Opsættelser ved Samme. Gr. Biskopen har forespurgt sig, om bemeldte Ret efter den Praxis, sem der for hans Ankomst til Stiftet fat have været, nemlig at Sagerne nogle uger efter Warternes Vaafkand enten til Gienmale eller Dom ere blevne opfatte, og Retten saaledes holdet samt Domme afsagt paa andre Dage og Tider end Loven befaler maae holdes eller og Sagerne paa de anbefalede Dage efter Loven Fas foretages, samt til de samme Dage opsættes og paa dem dømmes; saa og om i 2gteskabs Sager, der for Confistorio som den første Ret indkomme, og hvortil Enhver med (f) Noiere bestemt ved bemeldte Forordning, samt Rescr. 14 Nov. 1766 (i Steden for 13 Martii 1761, Afd. II, %9), 27 Jan. 1786 og 29 Martii 1788; cft. Resol. 12 Febr. 1720. med Beviisligheder sig forud bor forfone, anden Opsættelse 19 Maii, end til næste Confistorii Dag maae tillades. Hermed skal efter Loven, ligesom i de andre Stifter, forholdes. Vice Statholderens Ordonnance, ang. Gjestgi 20 Maii. verier saavelsom Skydsfærd paa landet i Norge. Gr. Efterdi Friskyds ophæves (g), er det billigt, at den Anordning vorder gjort, at Enhver, som behover at reise, mod Betaling kan blive befordret, og dem i deres Reise ingen Ophold tilfvies. Enhver Amtmand skal i det ham anfortroede Amt den Ansialt føle, at Gjestgiverier paa saadanne Steder vorde indrettede (i Fald de ikke overalt allerede befindes), som beqvemmeligst eragtes fan (h): til hvilken Ende der uund gængelig nødvendigt er, at enhver Gjestgiver, ale terhelst i de Districter, hvortgjennem de fleste Reiser fals de, gemeenlig vorde forpligtebe at holde i det mindste 5 a 6 gode, dygtige og færdige Zeste i Beredskab, med behørige Sadle, Rlover, Slæder og Reeb, soin den Reisende kan behøve, for den ordinaire Ordonnance:Taxt; men, naar stor færd paakommer, skal det være tillade at tilsige de næstomliggende Bender, som ham med deres Heste til Hjelp maae komme. Og, paa det Gjestgiver ne derudi ingen Vanskelighed møde skal, haver Amts manden ethvert Gjestgiverie at underlægge et vist Ans tal Gaarde, som strap skal være forbundne, naar de tilsagt vorde, med deres Heste at møde, og uden mindste. Indvending eller Undskyldning at työse, under 2 Nos. Straf for hver Gang de udeblive, heilket uden videre Lov og Dom hos den Brodige udpantes skal; hvorimod samme Bønder nyde Forskaanelse for paakommende ers traors (g) See Resol. 28 April 1719. (h) See Forordn. 8 Martii 1757, §. 3, og Prom. 25 Mail 1771; samt her næstfølgende Ordonnance. II. Deel. Cc 20 Maii, traordinaire Skyds (i); af den Aarsag det endog vil være fornøden, at en Skpdsskaffer paa ethvert Sted bliver anordnet, som næst ved Gjestgiveren altid bør vare boende, og de fornødne Heste uden ringeste Ophold eller Tidsspilde for de Reisende tilsige og anskaffe skal (k); ved hvilken Ordonnance uundgængelig vil iagttages, at Gjestgiverne ikke betjene sig af denne Frihed, ved disse tillagte Gaarde, at stydse de Reisende med deres Heste, naar det dem enten er befeiligt, eller naar Foret er bes quemt, og derimod Skydsbønderne paafaste, naar Fo ret fordærves, men derudi skal bruges en billig og forsvarlig. Omgang, under Straf for Gjestgiveren, om han derimod handler, som Amtmanden firar med Flid al søge at rette, som han agter at tilsvare, og til den Ende bør han idelig. lade sig underrette, hvorledes Reisende blive betjente. Denne Ordonnance fai paa Rickedørre, Gjestgiverhuse og Tingsteder anflaces. 20 Maji, I. Vice Stath. Ordonnance, hvorefter de Reis fende og Gjæstgiverne (1) i Norge hersomst sig have at rette. For Spiisning med forsvarlig Øl og Mad efter Landets Stik og Brug til Middags: Maaltid skal Gjæsts giverne gives 12 Still. d. for Huebonden og 8 Still. for en Tjener; men for atte: Herberge med behørig Seng, Ild og Lvs gives for Husbonden 16 Skill., og for en Tjener 8 Sfill.; begjerer Nogen over det ordi naire Tractement, Viin, Brændeviin, eller anden fremmed Drik, betales det særdeles. Vil og Nogen reise med sine egne gefte, gives for pe og Stalderum for en Hest Nat og Dag 6 Still., men for Natten (i) Bortfalden ved Fd. 20 Aug. 1784, Afd. I. §. 2. (k) See ibidem lit. m). alene (1) See næstforestaaende Ordonnance; cfr. Prom. 17 Martii 1792. §. 2. 6. 3. afene 4 Sfill., og havre betales efter Landets Kjsb., 20 Maii, Gjestgiveren image til sit eget uses Sornødenhed holde al Slags fremmed Drik, som han dog i Kjøbftæderne af Borgerskabet, og intet andet Sted, sig maae tilforhandle, og ei med andet Bjøbmandskab (m). Paa der Gjestgiverne destobedre fan vedligeholdes, skal alle Kro og Ol: Ripper langs den alfare Bei og overs alt afskaffes, og Ingen være tilladt at sælge. Ol eller Brændeviin imellem Gjestgiver: Stederne, under vede berlig Straf og Confiscation af Barene, hvormed de Brodige betrædes, samt og 10 Rdlr. til den, som dem baade antræffet, og tiltaler, og lige saameget til de Huusarme i Sognet, som Præsten rigtig til Uddeling. leveres (n). Gjæstgiveren skal holde i det mindste 2 vel indrettede Ramte, med Kakkelovn og 2 Senge i hvert, samt en, a parte Borgerstue for de Reisendes Tjenere, at saavel Husbonden som hans Dommestiqver for deres Betaling kan nyde den Commoditet, som tilbørligt er. 5. 4. Rescr. (til Biskoperne paa Island), ang. den 2ben 29 Waif. Bog i Norske Lov, og Kirke Ritualet efter Landets Beskaffenhed at indrette. Gr. Eftersom under 14de Avril 1688 derom er udgangen Befaling og af Stiftbefalingsmandens Memorial med hosfeiede Extract af Biskopernes til ham om Kirke Eratens Etablissement der i landet indgivne Forslag og Betænk ning, dat. 11te Sept. 1717, er fornummen, at der ingen fuldkommen Kieke Mitual fat være, faa ar nogle Serfindede skal forrette Tjenesten efter deres eget Tokke, og at den geistlige Lov sammekeds skal være meget adspredt, Dunkel og uvis i i mance Voffer; den ældgamle Lov som der haves, Christen isten Ret kaldet, og efter hvilken der i en deel Sager dommes, ei heller al komme overeens med Religionen eller Kongens fouveraine Reajering; faa skal et beller den gamle Kirke Ordonnance, som i Begyndelsen Har været indrettet efter Norge, og siden efter Kong Christjan den Fierdes Befaling i det Islandske Sprog bles ven trauslateret, komme overeens med samme Regjering eller Landets Beskaffenhed. Cc 2 (m) Cfr. Rescr. 3 Febr. 1753, §. 2. Saafcemt (n) See &d. 8 Martii 1757, §. 3, og Prom. 25 Maij 1771. 29 Mali. 29 Mail. 15 Junti. Saafremt med den anden Bog er begyndt Noget, sal Biskoperne dermed continuere, og det til Endskab bringe; men, er endnu Intet gjort derved, skal de sam me det allersnareste foretage, og, om Noget deri skulde findes, som ei egentlig er practicabel der i Landet, da Bet efter Landets Beskaffenhed at indrette. Til hvilken Ende Laugmændene og nogle af de dygtigste eller kyndig ste Mænd paa Lander dem adjungeres. Dem tilstikkes og herhos et Exemplar af Ritualet den 25 de Julii 1685, for at indrettes af dem ligeledes efter Landets Beskaffen hed. Og have de, deres Conclusum i begge Dele til Kgl. Approbation til det Danske Cancellie at indsende (0). Rescr. (til Laugmændene P. J. Vidalin og O. Sig, vartsen paa Joland), hvorved Nastforestaaende (P) notificeres, og dem befales, paa Anmodning derom med Biskoperne og de ommeldte Mænd, som Stiftbes falingsmanden er befaler at lade udmelde, at træde til sammen, og deres Conclusum derover til Kongl. Appro bation at indsende: det Samme Laugmændene og tilliges med nogle af de lovkyndigste Syffelmand (9) der i Lan det have at gjøre, saavidt den Torske Lov i Alminde, lighed og den Islandske angaaer, og det i Følge Be fal. til Laugmentene af 14de April 1688. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. hos Magistraten i Viborg at anstalte, at de Geistlige og Geistlige Enker i Byen blive for Indqvartering af deres iboende Gaarde forskaanede, og den dem derfor paalagte Execution ophæyer. (Saasom Geiftligheden klagede over Ansættelse af Indqv., og Bebyrdelse af Execution, alligevel at de dem forundte Privil. dem Derfor befrie) (r). Be (o) See næstfølgende Rescript; 2 R. af 9 Junii 1721, og 12 Maii 1727 med Hosbenævnte. (p) undtagen om de gamle Love og Kirke-Ritualet. (9) See Rescr. 23 April 1725. (r) See Rescr. 20 Decbr. 1770, Prom. 13 Jan. 1776 og 27 Decbr. 1777 Bestalling for Herredsfoged Johannes Snel som 15 Junii. Birkebommer til Skanderborg Districts Birk. (Eftersom Kongen har funden for godt, dette Birk at indrette for det ny indrettede Ryttergods i det Skanderborgske Di strict, og derhos anordnet, at hvis Domme, som til for revne Birk passere, og Bedk. aate at lade fæerne og paa tale, al for øieste-Ret til videre Paakjendelse indstævnes) (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark & Julii. og Norge), ang. i det ham anbetroede Stift strap den Anstalt at gjøre, at alle de, som ere eller blive dømte i Straf til vor frelseres Rivke paa Chrifte janshavn, og ikke har rettet eller rette for sig med Betaling, de og deres Arvinger skal uden Undskyldning eller flugter soare Hovedstolen med skadesløs Renter fra Dommens Dato, indtil Betaling skeer. (Eftersom det er andraget, at der ved Inddrivelsen mode adskillige Fortrædeligheder) (t). Rescr. (til Amtmændene i Norge), ang. at Rettens II Julii. Betjente uden nogen Betaling skal tinglyse Bender. nes forhen udtagne og nu (i Følge Forordn. af 23 Jan. 1719, saavidt de ei vare paa ret Papir) udstedte Byg felfedle, men af dem, som efterdags udstedes, og ei have været tinglyste, bør og skal de nybe deres Tillys. ningspenge efter Loven (u). (Saasom Rettens Betjente allerede have nydt deres Rettighed for Bygfelfedlene at tinglyse, og det skulde falde Ronden for baardt, nu, foruden det stemplede Papir, at betale Tinglysningen paa ny). Resol., hvorved de 4 smaãe Der, Masned, 28 Aug. Færse, Langee og Nyord, i Henseende til Con tributioner, henlægges under Moens Amtstue (y). Bevilgn. Cc 3 (s) See Rescr. 14 Jan. 1729, 19 Martii 1751. 20 Junii 1760 og 25 Nov. 1768; efr. Rescr. 23 Junfi 1786. (t) See Rescr. 18 Nov. 1718, 10 og 24 Maii 1737 samt 31 Aug, 1787. (u) See Rescr. 9 October 17677 og Jd. 11 Junii 1788, 2. I. §. 17. (v) J Rescr. 29 April 1729. II Septbr. 15 Septbr. 18 Septbr. Bevilgn. at Christiansand Bye, naar Chr. Braumán ved Deden afgaaer, mace ligesom de andre Stifternes Hovedstæder i Norge, saasom Chris ftiania, Bergen og Trondhjem, nyde og have Laug tings Ret, saa at Magistratens Domme, naar de maatte vorde paaankede, skal directe til Overhofretten til videre Paakjendelse indstævnes. (Efter Magistratens Ansøgning). Anordning om Catechisationen i Bergens Byes Kirker (x).. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trondhjem, samt Notits til Kentekammeret), ang. Overleveringen af Kirkerne i Helgelands Fogderie, og deres Beholdninger, til Missionscollegium. Gr. Kongen har den 27de Novbr. 1716 perpetueret og henlagt dem til den Finmarken anstillede Miffions Bedlis geholdelse, efter Justitsraadinde Heideman Hjorts Dsd, som den 19de Febr. 1718 paafulgte. Collegium mace samme Kirkers Indkomster alt fra 1718 incl., og saa fort, til samme hellige Berks Fort sættelse i alle Maader ubehindret oppebære eller forpagte, og derover have fri Disposition, ligesom det for tjenligst Befinder, imod at holde Kirkerne i faa god Stand, som det dem annammer, og at svare til alle Kirkernes aarlige udgifter samt paabudne ordinaire Contribus tioner. Kirferne skulle i god og forsvarlig Stand til Collegium overleveres i seneste til 1721 Aars Udgang/ m. m. Alle deres Beholdninger, som fra dem til andre Kirker uden for Provstiet ere udlaante, og ikke siden til Helgelands Kirker oprettede, frulle til disses, Casse strap igjen betales af de Kirkers Midler, som dem til Fornødenhed laant have (y); og, om de ikke i den Stand (x) See Forordn. 12 Martii 1735, 5. 7, og Rescr. Maii 1739, §. §. 3, 5, 6. (y) Cfr. Rescr. 23 Febr. 1725. Stand ere, at de Laanet betale kunne, da af andre 18 Septbr. Nordlandenes eller andre Stiftets Ricker, paa det Kirkernes Fornødenheder og paakommende Tilfælde af deres egne Midler kunde hjelpes, desligeste af samme Beholdninger i Fremtiden oprettes, igjen hvis Miss. Coll. til nogle forfaldne Kirkers ufortovede Reparation har maattet forsyde, saa og deraf findes Ubveie til no gen ny Kirkes Oprettelse i Helgeland, som Kongen i Fremtiden funde foranstalte og befale. Bevilgn. for Assens paa nogle Markeder: 18 Septbr. 1) den 7de October eller Amalia Dag, i Steden for det, som er holdet Bartolomai-Dag; 2) den 25de Octbr. med Hefte og væg paa en beleilig Plads der for Byen eller for Torvet; og 3) ibid. Hefte Marked hver Onsdag i Fasten: dog at dermed efter Loven og andre Kongelige Forordninger tilbørligen forholdes. (Efter Ansøgning fra Magistraten og Borgerskabet fame paa samtlige Baag Herredsmænds Begne af Herredsfogden) (z). Rescr. (til Magistraten i Kjøge, og Notits til Nen 20 Septe tekammeret), ang. at Bro Porten der i Byen skal staae aaben om natten, og Consumtionsforvalteren, t Fald den ved ham eller Folk (der kunne stiftes til at vaage) lukkes, bode 50 Rofr., (paa det at fyge Folk uben for, baade i Stevns Herred og Grevskabet Balle, kunne om nattetide, naar det behones og begieres, bekomme Barberer, saa og Medicamenter fra Apotheket til sig). Rescr. (til Politie- og Commerce Collegium), 25 Septbra ang. at sætte en vis Tid, i hvilken Bødkerne alene skal have Frihed, Rar og Tønde Baand at tjebe, og efter den Tids Forleb maae det staae Enhver frit for at afore. (Efter Collegii Andragende, at Bed- Ferne i Kjøbenhavn have indstævnt endeel Hokere og Audre, font falholde Zondebaand, hvormed de,, efter Bødkernes Cc 4 Mening, (z) See Rescr. 14 April 1747 (Side 52, 56 08 59) samt 30 Nov. 1753. 25 Septbr. Dening, giore Forprang, Lauget til Indpas, imed den 16de Art. af 2den Maii 1678 (a), som forbyder alle Ho Fere at goae dem i Forkjøb med at opfjobe deslige Baand af Benderne, som dermed ankomme, til igjen at fælge og falbolde til Forprang; samt Collegii Begiering om Resolution, fordi det ei understaaer sig at forklace samme Articul: og paa det Bødkerne, om den allegerede Articul fulde extenderes saavidt som de paastaae, ei efter eget Behag skal kunne opholde Benderne, eller tvinge dem til at overlare dem deres Baand for hvad Priis de selv ville byde dem, hvorpaa da omsider vilde følge, at Bønderne holdt op med at fere saadanne Bare til Tores, som vilde foraarsage dyrt Kjeb baade for Bødkerne og hele Staden). 25 Septbr. Rescr. (til Slotsloven i Norge, Notits til Rentek. samt Greverne til Laurvig og Jarlsberg), ang. Christiania Skoles Degnepenges Indfordring af og hos fogderne (b). Gr. Det er andraget, hvorledes med disse aarlige Degnevenge som Fogderne efter Loven ere pligtige at inddrive, og hvorom forhen adskillige allern. Ordres ere udgangne, stor. Confusion og Mislighed ere indløbne, i det at endeel af Foaderne i mange Aar ikke alene skal have betalt af samme Venge hvad de selv behagede, men endog indeholdt Wengene nogle Aar aldeles, hvorved Skolen har taget for Skade bos de Fogder, som ere blevne uvederheftige. Til Saadant at faae hemmet, og paa det samme Deguepenge herefter rigtig hvert Aar kan blive til Skolen erlagt og betalt, anordnes hermed strængeligen, Ar vedkommende fogder med Rectorum Qvitteringer aarligen i Stiftamtstuen skal bevise, at de til Christia. nia Markedstid, som er den 5te Febr., have betalt det forrige Wars Degnepenge; og ei nyde Qvittering af Stiftamtstuen for det efterfølgende Aars Skatter, medmindre de saaledes bevise, Degnepengene at være bee talte: saa stal og Restancerne hos Sogderne selv (for saavidt de ikke skjelligen bevise, og det paa samme Maas de som Skatternes Restancer, ei at kunne være at bes komme) ved Execution udsøges, paa den Maade, som Det (a) Bekjendtgjort igjen ved Plar. af ste Martii 1777. (b) Sce Rescr. 28 Junii 1740, og Forordn. 11 Mail 1775, §. 83. det med Skatterne fféer, eftersom disse Degnepenge paa 25 Septbr. Skatte Tingene ved Skatte- Terminerne, og med lige Frihed, af Fogderne indtages. Anordn. om Christiania Skoles Accidentser, 25 Septbr. som ved Brudevielser, Bornedaab og Liigbes gængelser falde. Rescr. (til de Deputerede for Financerne), Ad: 29 Septbr. filligt om Rentekammeret, Eed af Oppebor felsbetjentene, samt deres Cautioner, Instructioner, Regnskaber og Beholdninger (c). Gr. Kongen har igjennemseet og confereret den af Com. miffarierne ever Rentekammerets nu varende Tilstand indgione Forretning med de af Renteskriverne sidst in Jas nuario indgivne Extracret, og derved allern. for godt ers agter, de Deputerede efterfølgende Poster, til nærmere Overveielse og Fyldestgjørelse, at communicere, Ei paatvivlende deres Nidkjerhed for sin Tjenestes Befordring jo alvorlig derhen tragter, at Alting, saavel paa Remmeret som hos de Betjente, Revenuerne til Oppebørsel ere betroede, dog eengang saaledes maatte vorde reguleret, at Kongen alle Zider derfor maatte fin de god Rede og Rigtighed, og ei, som-hidindtil skeet er, formedelst Urtgrighed og Forsømmelse, efter Muelighed mere Skade, at libe. Saa have de Deputerede og at overveie og noie betragte, hvad dem monne synes, som Hertil kunde foies, hvoraf en bestandig Kammer-Forords ning funde formeres, hvilket saasnart mueligt bør være istandsat, paa det enhver Betjent, saavel paa Kammeret, som udenfor, kunde vide, hvad de skulle gjøre, og dem fot Stade at tage vare, hvorved Rammer Rets:Ord, CC 5 ningen (c) See Forordn. 18 Martii 1720, 26 Febr. 1739, 31 Dec. 1742, 7 Jan. og 25 Maii 1760, 28 Maii 1771, 21 Jan. og 20 October 1773 samt 17 Febr. 1774; Rescr. 2 Martii 1725, 14 og 21 Jan. 1773 samt 20 Maii 1777. SI. 5. 2. 5. 3. 29 Septbr, ningen efter Fornødenhed og disse Tibers Beskaffenhed funde forandres og forbedres (d); og, naar det engang ret vorder reguleret, da stricte og alvorligen derover at holde. Der skal af Vedkommende holdes rigtige Pros tocoller over de indkommende Suppliqver ved Dag og Datum, naar de ere indkomne, saavelsom derpaa allern. meddeelte Resolutioner, og derforuden skal ved hvert Aars Udgang alle Extracterne med Kammerets Fores stillelser, og derpaa fulgte Kongl. Resolution in origi nali samles, og i et Corpus indbindes, og derover rigtig Registratur forfattes. Over Kammerets aparte Forestillinger, og derpaa faldne Kongel. Resolutioner, bør ligeledes holdes Protocoller, og Extracterne med de allern. Resolutioner og Paategnelser in originali, ligesom i forrige Post meldt er, i et aparte Corpus med hoefsiede Regiftratur indbinder. Og som fornemmes, at fast de fleste Betjente, saavel paa Kammeret som i Provindserne, ei have nogen Instruction, men hidinds til efter Enhvers Begreb har maattet tettet dem efter Loven og udgangne Forordninger, hvilket i sig selv er meget godt, men dog ikkun en almindelig Rettesnor for Alle, hvorfor Kongen fornøden erafter, at enhver Betjent herforuden efter hans betroede Charges Bes faffenhed, meddeles en aparte Jnstruction,, hvort bør specificeres hvad han fornemmeligen i fin Charge haver at iagttage, hvorudi saa meget af Loven, Rammer Rets Ordningen, Tolds, fov og andre Forordninger kan indføres, som Enhvers Charge i Særs deleshed vedkommer, hvorved den sædvanlige Ercuse af Uvidenhed, eller og ei at have havt Ordre, naar Nogen Noget i deres Forretninger forsommer, bliver dem betager, og derimod giver det en redelig Betjent i bans Embede Myndighed udi det han til Kongelig Tjenestes Befordring bør i agt at tage, som ellers formedelst Med= (d) 18de Martii 1720. 4 S. 4- Modsigelse og Tvivlraadighed mangen Gang tilbageblis 29 Septbr. ver. Ingen Betjent, være sig hvem det være kunde, maae udleveres hans Bestalling, forend han skrivtligen har aflagt sin Troskabs Eed, og det efter den Fors mular, som paa Kammeret findes, hvilke Eeder Rams mer Secretereren ber samle, og indtil Aarets Udgang bevare, da han dem, numererede efter Bestallings Pros tocollen, med en hosfoiet Specification til de Deputes rede indleverer, som dem siden videre overleverer til Kongen Selv, der dem saa paa sit behørige Sted lader bevare. Saa have de Deputerede og at samle alle de til Datum indkomne Eeder af dem, som endnu ere i Live, hvilke ligeledes bør nummereres, med en Specification derover, og Kongen indleveres at bevares hos de andre; og i Særdeleshed at eftersee og eraminere, af hvad Beskaffenhed den Tydske Cancelist S. Petersen i hans Fors varing ei haver flere af de indkomne Eeder end 24, hvilket synes meget eftertænkeligt, besynderlig da han i hans andre Forretninger findes meget efterladen. Saa hensidder og en stor Deel Betjente endnu, som ei nogen Caution for deres betroede Oppebørsler have præsterer, og Kongen Tid efter anden, ved deres slette Oeconomie eller Dødsfald maae lide stor Skade i Revenuerne, hvilket klarligen af Renteskrivernes Tegneboger kan fors nemmes: altsaa have de Deputerede alle Betjente, som nogle af de Kongelige Revenuer til Oppeborsel ere bes troede, og ei allerede have stillet fornoielig og tilstrækkes lig Caution, eller af Kongen selv allern. Derfor ere bes friede, inden dette Aars Udgang at tilholde, enten tilstræks felig Caution at præstere, eller og at deres Tjenester med andre Personer, som Caution kan stille, vorde befatte; og ingen Betjent herefter, i hvem han end være kunde, uden Kongens egen allern. Bevilgning, at labe henfidde over et halvt Alar, fra hans Bestallings Dato af at regne, §. 5. §. 7. 29 Septbr. regne, uden forngielig Caution at stille (e). Alle §. 6. Regnskaber, som herefter fra Betjentene indkomme, bør directe til Rammer Collegium, og ei mere til Renteskriverne, indsendes; og saasnart de der ere an komne, da af Secretererne paategnes Dag og Datum, naar de ere antomne, eg saa strax til Renteskriverne. til Revision udleveres; hvorover Secretererne bør holde rigtig Registratur efter den Wodel, som Renteskrivers nes Extracter ere indrettede, baabe naar Regnskaberne ere indkomne, og til Revision udleverede, igjen i Colle gio til Decision indkomne, med videre, efter bemeldte Models Indrettelse at continuere, indtil ethvert Regnskab endelig vorder qvitteret, paa det at Renteskrives, rens aarlige Extrakter dermed, førend det Kongen vorder overleveret, fan confereres, at Alting fan have fin rigtige Gang. Og, som endeel af Rente Frivers ne, der endnu ei have deres Contoirs Regnskaber til Rigtighed, beklage dem oser de mange uclareres de Regnskaber, de efter deres Formand have forefun den, som de maae bringe til Rigtighed, saa og over Regnskabernes Mængde og Storligbeder, som til deres Contpirer benhøre, item over andre paakommende Ertra Forretninger, som dagligen hos dem indløbe, hvorover de ei med Regnskabernes Klavering saa haftig kan avans cere, som de gjerne ønskede: saa, for eengang at faae disse Contoirer i Stand med de andre, og betage dem al Excuse, have de Deputerede dem herefter saa meget mues ligt, for Extra forretninger at forstaane, og de Fors retninger, Andre, som mindre have at forrette, saafænge overdrage, hvorimod bemeldte Renteskrivere da bør brine ge deres Regnskaber til Rigtighed, saavidt af dem des penderer, til den Tid de baade til Kongen selv i deres Extracter, som til Commissionen have udlovet. Ang. Mentes (e) See Ford. 1720, Cap. 3, 1742, S. 50g Prom. 20de Mai 1777. 5.8. 5. 9. Renteskriver Bentsen, saa faaer han herforuden have 29 Septdr. nogen Hjelp, thi ellers kommer hans Contoir umueligen, formedelst dets Srorlighed og vidtlaftige Regnskabers fyld, al hans Flid og Arbeide uagtet, tilligemed de andre Contoirer i Stand: og burde vel dette Tontoir des les i 3 Contoirer, og dertil endnu 2 tilforladelige nye Renteskrivere antages. Rentefkrivereh for det fequeftrerte Holsteenske Contoirs District S. Petersen have de Depu terede for sig at kalde, og nøie examinere, af hvad Aarsag de fra Betjentene indkomne Regnskaber hos ham I, 2 a 3 Aar, og derover, urørte og ureviderede henhvile, ham reprimandere, og en vis Tid forefatte, m. v. Og som af Extractecne nu først fornemmes, at den forrige Kammer Advocat Friesse har været ligesaalidet nidkjer med at tilholde Betjentene deres Regnskaber at indlevere, som de deciderede Poster at inddrive, uanseet det ham er bleven tilkjendegiver, og hans Function og Instrux ham dertil forbinder, som med hans egen under hænde havende Sager at bringe til Rigtighed, saa have de Des puterede denne ny Zammer Advocat at tilbelde, at faasnart ham bliver tilfjendegiven, at nogen Betjent sig ei til rette Tid med hans Regnskab indfinder, eller de udsatte Poster besvarer, saavelsom de deciderede Poster fyldestgjør, han da strax og uden Persons Anseelse, efter hans Embeds Pligt, samme dertil formaaer, og der saa ledes, at han efter Sagens Beskaffenhed ei selv vil staae til Ansvar for al den Skade, Kongen ved hans Forsøm melse i saa Maader fan tilvore (f). Magistraterne saavel i Kjøbenhavn, som i en stor Deel af de andre Kjøbs stæder, hensidde i saa mange Aar med deres Regnskaber, faa man hverken i rette Tid kan have nogen tilforladelig. Efterretning, hvormeget af de anordnede Contributioner indkommer, ei heller nogen vis Rigtighed derfor'; tilmed bliver Restancerne hos de Skyldige saalænge henstaaende, indtil 5, 10, (f) See Instr. 22 Junii 1780. 25 Septbr, indtil de enten blive uformuende, bortrømme, eller og bortdge, saa Kongen bekommer intet videre deraf, end de i Renteskrivernes Tegne Bøger blive indførte, hvor de saaledes henstaae, indtil de ganske i Glemmebogen forflyttes: hvorfor de Deputerede da, for Saadant mere at forekommes, have vedkommende Magistrater, saa vel i Bjøbenhavn som overalt, eftertrykkeligen at til holde, at de ved hvert Nars Udgang, uden nogen videre Indvending, indsende rigtige Extracter paa hvor mange Penge der virkelig for hvert Paabud især er indkommet, saa og hvormeget og hos hvem der er bleven til Reftants, paa det man i frise Minde, om fornøden maatte crags tes, saavel om saadanne Seftancer, som over deres gjorte Deling og Ligning iblandt Borgerskabet, kunde lade in qvirere og fornemme, om ei den Ene mere end den Anden, enten for Venskab eller Slegtsfab maatte blive forfkaanet eller favoriceret (g). Told Regnskaberne, saavel for Kjøbenhavn, som for det Nordenfjeldske Dis ftrict, ere og saameget blevne negligerede, saa de endnu for mange ar uklarerede henligge, uanseet adskillige store Poster hos En og Anden derudinden findes udsatte: altsaa have de Deputerede og alvorligen at paadrive,' at disse Regnskaber faasnart 'mueligt vorde bragte til Rig tighed, og de udsatte Poster hos Vedkommende med Ernst og Eftertryk at lade inddrive. Og, som der fina des endeel Betjente, der ved Aarets Udgang have store Beholdninger, som de føre til Omdrag i deres Regns faber, saa finder Kongen fornøden, at de Deputerede undertiden uformodentlig committere en eller anden visse Personer for at eftersee, om denne Beholdning og virkelig er in Cassa, som den bør at være, paa det at Vedkommende ei skulde falde i Fristelse, Pengene enten paa en eller anden Maade at angribe, eller og bos 6. II. $. 12. (g) See Fd., 18 Martii 1720, Cap. 2, §. 5. En En eller Anden lade dem staae til Restants, med videre, 29 Septbr. som deraf lettelig fan følge, hvorved Kongen alletider tager den største Skade (h). Og, som Kongen om de Deputeredes Nidkjerhed for Tjenestens Befordring er persuaderet, saa formodes og, at de alvorligen tilholde alle vedkommende Betjente, saavel paa Kammeret som deri d uden for, at de med al Flid og Vindskibelighed sege at faae beres Regnskaber til endelig Rigtighed befordrede, og siden med al Exactitude derover at holde, at de ei mere komme til saadan Bibeleftighed, som hidindtil har været brugelig. Rescr. (til Kammercollegium), ang. at samt: 13 October. lige ved Se og Land: Etaten i Kongens Riger og Lande staaende subalterne Officerer, endßjont de Rangforordningen af 11te Febr. 1717 ere medbegreb ne, maae dog ikke desmindre, naar de indlade sig i 2gteskab, være befriede for den anordnede 50 Rdlrs Consumtion, som andre i Rangforordningen Staaende i slig Fald bør svare; og at med dem, om den als mindelige Consumtions Erlæggelse, paa samme Fod frems deles skal forholdes, som det forhen har været brugeligt, førend de subalterne Officerer i Rangforordningen med Bleve indførte (i). Renter. Resol. (k) ang. at Afbyggere paa 14 October. Præstegaardes Grunde ber svare Consumtion som Sædebegne efter Forordningens 2det Cap. 5te Art., men ikkun af deres folk som Bønders. (h) See Forordn. 1720, Cap. 2, §. 66. Rescr. (i) Af Schous Forordn. II. 28; see Rescr. 13 Aug. 1734 og 11 Juni 1776; Fd. 22 Decbr. 1761, Cap. IV, §. 3, og 15 October 1778, Cap. X, 6:1; Prom. 5 Febr. 1780 og 10 April 1781. (k) il en Amtmand, eller en Folke og Samilie-Skatos Forpagter i Jydland, eller og til begge. See Sp. 24 Decor. 1760, 5. §. 3, 7, 8. 16 October. 16 October. 16 October. 21 October, 16 October).
Rescr. (til Rentekammeret), hvorved i Forbudet om Ulds Udførsel gjøres denne Forandring, at fort uld og Ralk Uld ligesom tilforn til fremmede Steder mane ndføres, (saasom disse 2 Slags nu ikke til Kongens uld- Manufactur i Kjobenhavn kan bruges) (1). Rescr. (til Rentekammeret), ana. at Slagternes Lam Skind i Kjobenhavn med lo paa maae til fremmede Steder udføres, naar med Slagternes eedelige Attest bevises, at det er Lamskind, som til Kongens Mas nufacturverker kan bruges, og at derunder ingen Saar sind ere. (Efter Slagternes Begjering, og i Henseende til, at flige Lamind ikke til Kongens Uldmanufacturfabriqve kan bruges) (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at alle Pugeskoler der i Byen skal være afa kassede, m. v. (n). Rentek. Skriv. (til Amtmanden over Hindsgauls (Kat. Resol. og Assens Amter), ang. Hoved og Præstegaardes samt Degneboligers saavelsom Skov- og Molleskylds Deeltagelse i Delinqvent og Bro:Om kostninger (0), Gr. Amtmanden har gjort Forespørgsel, om ikke be meldte Hartkorn ber inddrages i de Ligninger, som efter Forordn. af 9de Dec. 1712 maae gjøres til Tyves og an dre Misdæderes Vaagribelse og Straf, dernæst til Broernes Vedligeholdelse. Efterdi Forordningen ikke fritager noget Hartkorn, Saa bør Hovedgaardenes Taxter, Præstegaarde og Degneboligernes Hartkorn samt Skov og Molles (1) See Toldtarifen af 1768. (m) See ibid. og Forordn. 15 October 1770.- (n) Af Rothes Rescripter III. 788. skyld (o) I det meste forandret; see Forordn. 26 Sept. 1732, Rescr. 11 Martii 1735 13 Jan. 1736, 2 Aug. 1737, 22 October 1772, 12 Jan. 1775, 8 Nov. 1783, 11 Nov. 1786, 5 Maii og 3 Nov. 1787, 11 Nov. 1788 og 30 Maii 1789.. fyld ligesaavel inddrages i den Repartition, der i lige 21 October. Tilfælde til Tyves og andre misdaderes Straf maae see, som Bøndergodset; og naar nogen Broe, som Here rederne bør vedligeholde, behøver Reparation, og der paa Hartkornet maae lignes, at de og ikke mere rend Bøndergodset kan befries, deres Andeel at svare, efterdi de ligesaavel, have Kjersel over Broerne som Bønderne. Rescript (P), ang. at der skal kun bruges eet 21 October. Ace stemplet Papir til Tingsvidner. Anordning, at Raadmændenes Tal i Christjans 27 October. sand nu berefter ikkun skal bestaae af 3 Personer (9). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. 10 Nov. at det gjorte Fordud, paa æbler og Pærer i fmaae Partier at fælge, nu mane og skal være ophævet. (Efter Ansøgning fra endeel Ovinder, som Frugt i Staden plete at fælge, samt Forestilling fra Bol, og Comm. Coll., at Sygdommen, som har været Aarsag til, at Forbudet i ar var blevet gjort, mærkeligen er aftagen, og det ikke Fulde være at befryate, at paa disse Aarsens Tider Sygdom af sig Frugt fulde foraarfages) (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Jyoland), ang. 17 Nov. at Proprietairerne fulle, i Steden for deres afgangne eller udygtig befundne Mandskab, altid andre dygtige Karle forskaffe, og for de til de nationale Regimenter leverede Recruters Tilstædeblivelse selv repondere. Saa som Endeel ikke vilde Noact af dette, og nogle, for at befrie deres Karle, hvervede Landkrygere, der da deserterede eller befandtes udygtige) (s). Rescr. (P) Af Lybeckers Udtog I. 191; er ventelig et Kammerbrev; cfr. d. 29 Novbr. 1775. (q) Maae siden være forandret; thi nu ere der Fun 2 Virkelige. (r) Cfr. Rescr. 17 Septbr. 1720. (s) See Forordn. af 20 Juni 1788. III. Deel, DD 17 Nov. 29 Nov. 11 Decbr. II Decbr.
Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiania), ang. at hvis af Landet vorder i Christiania og Bras gernæs ved disse Staders Auctionsdirecteur forauction neret, det skal komme ham og Landets Auctionsdis recteur til lige Deling. (Saasom den Forfte sig har be sværet, at den Sidste ikke sal ville være forneiet med de Auctioner, som falde paa Landet, men griber videre om sig, og prætenderce de Stersboers Midlers Auction, i Christiania faldende, fordi Steroboernes Jordegods kan ligge paa Landet) (t). Rescr. (til de Deputterede for Financerne), ang. at 1) alle slags fede Vare med tør Fisk, Viin, Bræn deviin, Salt og Tobak maae af Kongens Niger og Lande udføres, men ei Smør; 2) indhente Underretning om Kornets Forraad i landene, ferend noget Vist til udførslen fan resolveres og 3) begge Gene ral Commissariaterne vorde befalede at indgive Pros jecter om Patternes Reglering og et vist Qvantum til So. og Land Etaten i tilkommende Aar. (aa- Tom Adskillige nu ved den publicerede Stilstand formedede Forbudet paa udførselen at blive ophævet, der ei heller kunde blive til Skade, men her af Smer ei var Forraad) (n). Rescr. (il Kjøbenhavns Magistrat), ang. at de Islandske Kjøbmænd ikke til Stadens Indbyggere mane afhænde nogen af de Skind, som fra Jisland enten nu nylig ere komne, eller og ventes, i sær, med hvid Uld paa, førend Kongens Uldmanufacturs Fabriqve deraf først de behovence have bekommet; samt at Kjobs mand Vittebold maae tilbageleveres og udføre de fra ham efter Befal. af 28de Maii f. 2. annammede, og ikke til Fabriqven forbrugte. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, og til Magistraten i Fridericia), ang. med Raad og Daad at gaae (c) See Rescr. 3 Martii 1730, S. 1, 10 Aug. og 14 Sept. 1753, m. fl. (u) See Forordn. 17 Sept. 1720 og 9 Martii 1722. gaae de Reformerede fra Tydkland (hvoraf 15 Famis 11 Decbr. lier ere bevilgede, sig i Fridericia maae nedsatte, samt af Tobaksplantning og i andre Maader sig at ernære, og Flere endnu om det Samme funde anholde) tilhaan de, samt dem i alle billige Stykker tilrette forhjelpe (v). Rescr. (til Sloteloven i Norge), eng. at den ikke 23 Decor. maae negte Nogen af Underfaatterne i Norge at reise til Sverrig, men, negtes de at reise i Scerrig, maae de fra Sverrig Rommende ei heler tilstædes, ind i 27orge at reise. (Saasom Slotsloven har relateret, at, efter Resol. af Dronningen i Sverrig, made Ingen, und tagen Courerer og Postilloner, i værende Stilstand reise over Grændserne ind i Sverrigs Rige uden Hendes Majesté. Reisepas og Tilladelse). Neser. til de Depüterede for Financerne), ang. at Forbudet af 21de Aug. 1705 pag smaa Mynts Ind førelse i Norge skal være ophævet, og at lade Saabant. publicere (*). Rescr. (til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. at, naar ham udskrivter, under Justits: Secretere rens Haand, af Hoieste: Rets Domme, hvorved No gen er bleven fjendt i Straf til vor Srelferes Kirke paa Christjanshavn, og han i samme Stad er tils stæde, vorde tilsendte, Byfogden da hos de Skyldige Straffen strax skadeslos inddriver, og dem tilholder, enten strax for sig at rette, eller for en fort Tids bes gjerre Dilation at stille fornofelig forsikring, eller saalænge at blive i Arrest, til Betalingen følger (y). (Saasom DD 2 (v) See Priv. (i d.) 15 Novbe. 1720, Rescr. 20 Jan. 1721 og 9 Jan. 1722 med hosnævnte Anordninger (x) See Forbud 4de Nov. 1720 og Toldtarifen 1768. (y) Forandret og skærpet ved Forordn. 6te Dec. 17433 skr. Rescr. 12 Oct. 1770, og Fd. 15 Junii 1771, §. 12. 1720. 5 Jan. 5 Jan. 5 jan. 5 Jan, 12 Jan. 12 Jan.
(Saasom Forfanderen har andraget, at i havn skal være Endeel, som i Høießte Ret ere demte i Boder til Kirken, og formene, at de ber seges hver for deres Forum; der og skal være de, sem fyde sig snart til eet Forum, og snart til et Andet; og, i hvermange Regninger han dem Tid efter anden skal have tilsendt, sjette de dog Intet derom). Rescr. (til Amtmanden over Skanderborg-Amt), ang. at Birkedommernes og Birkeskrivernes Born al ceffere, og de derfor nybe Penge. Gr. Efter Ansøgning fra G Becher, Slotsfoged paa Skanderborg, Herredsfoced i Hjelmslev Herred, samt i Standerup og Rye Birker, bevilges, 2t han for næstäfvigte Aar maae nyde det Korn, som bemeldte Herreds og Bikers Bender, hvilke under det for det Skanderborgske Regiments District indrets tede Birk ere henlagte, tilkommer at give. Og vil kons gen ellers, at det om dette Korn hermed ganske for Bitkedommerne og Birkeftriverne al ceffere, efters som dem i det Sted Penge derfor ere tillagte (z). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at Politiet ei maae arrestere Nogen af Grenadeer-Corp fet, og at d ts Klagemaale strax af Politiemesteren skal afajores. (Paa dets Oberflieutenants Besværing, at Corpset var saaledes gjort Indgreb i dets Jurisdiction, og at Sagerne, naar det klager, gaae i Langdrag) (a). Rescr. (til Missionscollegium), ang. Missio nen i Nordlandene, Kickernes Beholdninger dertil, samt Præsters Bestikkelse der og i Finmarken. Gr. Gaafom den allerhsießte Gud det, som han Kongen i Hierte og Sind har givet, i Jinmacken saavidt har velfignet, at allerede de Anftalter ere gjorte, at de sammefeds Norge tilberende Finlapper den fornødne Guds Kundfab til deres Sieles Frelse erlange, oa saavel Gamle som Unge hver paa sit Sted kunne blive oplærte og underviste, hvor (z) See Forordn. 4. Nov. 1720. (a) Corpset er ei mere; see ellers Fd. 10 Martii 1725, Cap. 1, 5 Jan. 1731, og 10 Junii 1778, §. 1, Pr. 19 Aug. og 2 Sept. 1775." hvorfore den barmhjertige Gud være fagt evig Ere, fov, 12 Jan. og Priis, og alt hans Naade fremdeles være anbefalet: Saa er Kongens Belbehag og Villie, at Collegium med Kronen anholder hos den gode Gud, og ved al hans Naades Bistand, Kraft og Hjelp lader det dem være an gelegen, at samme den uendelig gode Guds saliggjørende Velgjerning maae iligemaade de øvrige Norge tilliggende Finlapper i ordland og videre her ned i det Trond. hjemske District vederfares, og de arme Sjele til Sand heds Kundskab forhjelpes, paa det de med os maatte lære at fjende Faderen, som er i himmelen, ham an raabe, troe og følge, og med os i hans evige Naade og Salighed deelagtig blive. Til den Ende igjenta ges og fornyes hermed alt det, som Collegium allerede den 19de Aprilis 1715, Sinlapperne i Finmarken an belangende, er anbefalet; og skal Sligt Stykke for Stykke hertil henføres, og i alle fine Artifle iligemaade herudi gjelde, hvad om Kongelige Anvisninger, itaas de, Frihed, Fuldmagt i forbemeldte Ordre og Instrue er nævnt. Desligefte skal og hertil henføres, hvis Bar falinger, som Kongen derefter til Collegium og til Universitetet, belangende Seminarium, Stipendia og Beneficia her sammesteds, være sig paa Regentsen, Klosteret, i Collegiis og ellers allernaadigst har udstedt, hvorudi de Subjecta, som Collegium til dette Foreha vende fornøden eragter, derudi tage al 2ndeel, ligesom det for dem til Indien og Sinmarken er fororoner. Og, som Rivkernes Beholdning og Overskud, nest deres Vedligeholdelse, i Finmarken er anviist Collegium til Missionens Nødvendigheder sammesteds, saa og til nye Kirkers, Capellers og Stolers Opbyggelse, saa vil Kongen og, at det paa samme Maade med Kirkerne i ordland deres Beholdning og Overs stud, saameget som deraf ei allerede andensteds hen er anviist, skal forholdes og omgaaes, alt efter den Befas lings 202 12 Jall. fings Omstændighed, Liighed og 12 Jan 9 Febr Indhold, som den ste Septbr. 1718 er udstedt (b). Og, som det findes uforbigængeligen forngden, at Collegium med Præsterne i Nordland saavelsom i Finmarfen, og hvor Finlapperne videre ned paagrændse, saasom Overhald, Snea sen og Sælbo, holder en god Fortrolighed, og rens drægtige gjøre Collegium Bistand, naar og hvor Fins lappernes Tilstand det udfordrer, paa det at dette Miss sions Verf ei som noget nyt særdeles, og fra det gvrige Prædike Amt og Skolevæsen afskilt Verk sal vorde anseet og tracteret: faa befales, at Collegium ved fores tommende Vacancer i Finmarken og ordland og Grandsen neden fore, saasom Overbalden, Snaas fen og Sælbo, hvilke skal af Cancellier blive Collegium tilfjendegivet, Kongen de Subjecta forestiller, som det of Seminario iblandt Missionarios og Catechetos, og ellers dertil tjenlige og dygtige erkjender, hvilke efter Befindende til samme Embeder allern, beskikkes (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trondhjem (d)), ang. strax at gjere den Anstalt, at den Beholdning, som forskrevne Zordlandske Kira Eer enten til denne Tid fan have, eller herefter befome me, aarligen efter deres Ordre imod Qvittering rigtig vorder erlagt og betalt til den, som Missionscollegium dertil beffikker og Fuldmagt giver. Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. at Lodder Jordene ibid. skal befte for Bygningernes Opførelse og Vedligeholdelse. Gr. Nogle Borgere have flaget over, at Magiffraten indeholder deres Anvarter af de Venge, som Kongen for de til Rytterhestes Græsning fra Byen affandne Jorder (b) See næstfølgende Rescript. (c) Cfr. Rescr. 3 Novbr. 1774. bar (d) Samt Notits til Rentekammeret. See og Rescr. & Martii 1720.. 9 Fehr. bar ladet betale, formedelft Bygningerne, som for deres Bodder-Jorder skal have været fatte, nu al befindes øde. Stadens Indvaanere forundes 2 a 3 Nar, inden hvilke de, som for deres 2odder Jorder have ikke opsat, eller have opsat, og igjen ladet forfalde Bygning, under Jordenes Confiscation stal opsætte gode og forsvarlige Bjøbstædbygninger; og, naar dette er skeet, sal Byg ningerne saaledes og ikke anderledes fra Jorden sælges og abalieneres, end at Jordenes Eiere jo altid blive ansvarlige, saavel til at Bygningerne blive holdte i god hævd og forsvarlig Stand, som og til at reparere de brøstfældige, og opsætte igjen de forfaldne Bygnin ger (e). Ovennævnte Penge, som En eller Anden fan tilkomme, skal dem betales, ligesom de efterhaanden bygge. Bevilgn. paa Forhøielse af Vognmandstaxten i Aarhuus, fra Paaske til Mikkelsdag 2 ME. 4 Skill., og ellers 2 Mk. 12 Still. af hver Mill med heste og Boane, m. m. (paa det at de, som Vognmandskjørselen i Byen forrette, der siden Aar 1717, da Lauget var geraaden i flet Tilfand, og frafagde sig Kierfelen, er Ecet af samtlige Indvaanere, som bruge Auling samt, Hefte og Vogne desbedre kande opkomme og vedligeholdes de Reisende til Befordring, efterdi Alting dertil er meget dyrere end tilforn) (f). 9 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 12 Febr. ang. at Færgeløbene ved Korsser og Nyborg hvert bør have sin egen Fortjeneste (g) Gr. Korseers Interessentere anholdte om, at til Fære gelobets Vedligeholdelse maatte anordnes, at baade Post- Jagterne, Færge Smafferne og Jagterne saavel der som i Nyborg herefter skulle seile til fælleds Caffa, eg Enhver deraf siden at nyde fin Andeel efter Proportion. Af Er- Elæringer er fornummen, at gærgelobet ved Korsoer ei endnu skal have forffaffet sig flere end 3 Fartøie, og det ved Nyborg derimod skal have og holde s, saa at de saaledes ere ulige. 20 4 (e) See Rescr. 11 Maii 1743, P. II. §. 3- (f) See Rescr. 20 April 1787. Kongen (g) See Rescr. 24 April 1734, §. 5, og 28 Mail. 1735. 12 Febr. 12 Febr. 16 Febr. 16 Febr.
Kongen finder ei, at de bør være lige i Færgelsbenes Fortjeneste, og til den Ende træde i fælles Caffa med hverandre, men at Enhver bør nyde og beholde hvis fra Enhvers Side til Fortjeneste fan forefalde, eller og, om de fulde træde i fælleds Caffa med hverandre, at da Færgelsbers Interessentere i Korsser bør forskaffe ligesaamange Skiberumme som de i Nyborg. Kongl. Resol. ang. at Stiftbefalings- og Amtmandene i Norge ere formndte fri Skyds i Kongens høie Erinder og Forretninger (h). Rescr. (til Postdirecteurerne og Notits til Di, recteurerne for de Fattiges Vasen i Dmk), ang. at forst 2000 Nolt. aarlig af Postamtets Ind. komster saavel til et Vaisenbuses Indrettelse og Uns derholdning som til Hittebørns Antagelse og Opfostring Hvorved saamange Sjæle funde blive reddede, skal emploieres, og fornævnte Directeurer betales (i). (Ef tersom af en Relation d. 21 de Maii 1719 er fornummen, at den Tid af bemeldte Indkomster 4000 Rdlr. paa Pens fionister vare at anvende). Rescr. (til Biskopen i'Bergen), ang. Rangspersoners Vielse uden Trolovelse og Lysning. Gr. Bikepen har forespuras sig, om en Faßtemand i Rangen eller af Adel, og en Fæstemoe eller Qvinde, som ikke er i Nangen, maae have den Tilladelse, at lade sig uden Trolovelse af Præsten eller Tillysning af Prædikesto lene i Kirken vie, eller og at de af Præsten skal troloves, og for dem lyfes, medmindre de fremvise Kongl. Bevilgning. Naar Fæstemanden er i Rangen, maae han og hun vies sammen uden foregaaende Trolovelse og Lysning af Prædikestolen. Rescr. (h) Af Lybeckers Udtog II. 153; see Rescr. 14 Novbr. 766 og Forordn. 20 Aug. 1784, . II. S. 9. (i) Og det fra den iste Jan. i indeværende Aar, efter et Rescr. af ste Martii 1720; see Rescr. og Forordn. 21 Julii 1727, samt Rescr. 13 Martii 1750. Rescr. (til Biskopen i Ribe, og Notits til 23 Febr. Fridericia Magistrát), ang. at begge Sognepræsterne i Fridericia skal være Inspecteurer over de fattiges Vasen. Rescr. (til Biskoperne i Norge), ang. Caté: 23 Febr. chisationer hver Søndag efter Prædiken om Som meren (k). Gr. Dette er foreslaget af Feltproof B. Sechman ved Armeen i Norge, som androg, at have, da han efter Kongl. Befaling overhørte endeel af Regimenterne der i Riget, funden hos de Cleste fast mere Bankundighed end Kundskab i deres Christendom. Biskopen skal straz gjøre den Anstalt, at en ordent lig Catechisation af præsterne, Enhver i sit Sogn, hver Sondag efter Prædiken paa en halv Times Tid, saavel til de Unges og Vankundiges Underretning i deres Christendom, som til de Gamles Bestyrkelse og Erindring om hvis de tilforn have fattet og maaffee for glemt i deres Saligheds Sag, bliver holden, som fanledes nu og siden aarlig skal begynde ved Paaske, og continuere til Michaelis, faasom forte Dage, lang Vet og ondt Virligt efter Michaelis vel vil forbyde, at Al. muen ei lenge kan opholdes i Sirfen om Vinteren; fan og illers Ke Forslag, om nærmere Middel til de Unges prfremmelse og de Gamles Bestyrkelse i den cene Rundstab om deres Salighed, til Kongelig Resolus tion at nebfende. Rescr. (ril Landedemmerne i Danmark, samt Mar 26 Febs. giftraterne i Korsøer, Nyborg, Ottense, Ribe, Fris dericia, Aarhuus (1), Sanders, Viborg, og Aalborg), ang. forderligst til Kongen at indsende en accurat Fors tegnelse paa alle de Procuratorer, som i det dem an betroede DO5 (k) See Forordn. 12 Martii 1735, 6. 7, Rescr. 23 Nov. 1738, 2 Dec. 1740, 0g 31 Jan. 1749. 6) See Rescr. 28 Marti 172126 Febr. betroede Landsdommer District (der i Byen ere bofid dende eller bekjendte, tilligemed nogen Underretning om deres Dygtighed, til videre allernaadigst Resolution. (Eftersom Kongen. bar funden for godt, at det med det Antal af Procuratorer i Danmark, som dertil allerede ere bestilte, indtil videre skal forblive, og ingen Nye dertil antages, førend Anoroning om, hvormange privile gerede der i enhver af Provincerne i Fremtiden skal være, er gjort). Martii, Kgl. Resol. ang. Løn og Skov Udviisning for Rytterdistricternes Birkebetjente, og om beres Dommes Appel (m). Forestilling fra de til Rytterdistricternes Indretning i Danmark Committerede af d. 16de Febr. 1720:7) D som Kettensbetjente ved Regimentsbirkerne meget ringe, og saa godt som ingen Accident fer fan have, uden deres allern. tillagte Løn, efterdi de fleste Sager, som for Bir Ferne indkomme, ere Kongens egne Benders, for hvilke ingen Gebybe betales: saa paa det samme deffobedre kan fubfiftere, og have deres nedtorftige underholdning, andrages deres Ned, og indstilles, om deres Lønninger maatte forbedres, nemlig Birkedommeren tillægges 20 Rdlr., for uden de 30, der var so Nole. faaende kon, foruden de 2 Still. af bver Td. H. (n), og det Lidet han ved Stif terne efter Forordningen bekommer; samt Birkeskriveren, som til Datum bat kun haut 20 Rdlr., at tillægges i aar lig Len so Rdlr., og 10 Rdlr. til Skrivmaterialier, som endda for en Betjent er lidet nok at leve af. Herved bevises de itfige Betjente en sær Kongel. Naade, og var en Bet til at faae dygtige og forstandige Betiente ved faadant Birketing, der haver Landstingsret, og i Drabssager skal domme, uden 8, Mænd til sig at tage, som en underrets dommer er obligeret til (o). Desligefte. kunde i de aarlige Skovruller bevilges Birkedommeren 6, og Birkeskriveren A Læs Skovbrænde. 8) Birkerings Husene blive efter Kongel. Befaling midt i Districterne indrettede. Og, som derunder alle de verdslige Sager blive indstævnte) der maatte forefalde imellem dem, som under ethvert District fortere, saa falder dette derved at observere, at Kongen silde her i landene limittere jaaledes, at alle Sager imels Tem Kongens egne Bender, det være sig om Ager eller Eng, saa og hvad Casus det end er, eller og hvor en Proprietairbonde
(m) Af Rothes Rescripter III, 165, hvor saavelsom i Lybeckers Udtog,I. 107 Datum urigtig er 1ste Maii. (n) See Forordn. 4 Nov. 1720. (a) See Fd. 4 Junii 1723, §. 2. tairbonde eller en anden af Districtet maatte foge en ton I Martii, gens Bonde for Jord og Eiendom, saadanne Sager da ved Birketinget bleve paafjendte, ingen anden Appel at have end lige for Hoiefte Ret; men Sager, mellem Kongens egne og andre Bender, som ikke vedkom Grund og Eiendom, kunde til Landstinget appelleres. Resolution: Kongen approberer de Committerebes i de 7 første Poster baade em Hoved og Krigs Jordebøs gerne samt Ryttergolfers Indretning gjørte Forestilling; og vil, at samtlige Commissarier sig det i Alt efterretlig holder. Med 8de Post faaer det have sit Forblivende, saaledes som det forhen har været regleret og brugeligt, at alle Sager, som for Birketingene blive appellere de, directe maae gaae til Spießte: Ret (p). §. 7., §. 8. Rescr. (til Biskoperne i Norge), ang at en Tak: 4 Martii og figelses Fest overalt i Norge skal aarlig den 13de Jan, 26Jun. (9). i al Gudelighed helligholdes, og Musiqve samt anden Solennitet, ligesom paa en af de andre store hoitidss dage, da bruges, samt at Dagen overalt fra Prædi festolene Almuen skal betimeligen fundgjøres, saa og at de Øvrige Biskoper tilskikkes Collect, Bon, Psalmer og Tex ter fra Biskop Deichman i Christiania (r). (Gnd til Ere, Løn og Sak, især for den store Naade mod Kongen, Riget og undersaatterne, at al den Svenske fjendt lige Magt, efter samme grundgode Guds urandsagelige Raad, blev tvungen til, sig derud af Riaet at forfoie, og Miget derfor benævnte Dag blev ganske befriet; samt til en Jhukommelse for Efterkommerne). Rescr. (til hver Amtmand i Danmark), ang. 6 Martii. 4 eller 6 Gange om Aaret at besøge de under hans (p) See ibidem. District (a) Til Biskopen i Christiansand afgif det ikke førend 26de Junii. (r) I Rescriptet til ham stod desuden, at det, han hav de forfattet og udvalgt, er approberet, og at alle 4 Dele i Christiania Bogtrykferie maae trykfc6 paa det han med. Correcteuren kan have Indseende. -See Rescr. 17 October 1766, 6 Martii. District beliggende Toldsteder, og effe saavel Tolde rens som Contreleurens Boger til Eftersyn (s). 3 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. Hans Bistand ved Missionen og Kirke: Renterne. Gr. Kongen har med Fornoielse og Bifald fornuminen hans Velvillig sa Nedebonhed med den Nordiske Mission, hvorpaa Hans Majeftets Forlængsels Opfyldelse, som mange Sjeles Oplysning, boiler; og, efterdi nu er for anstaltet, Miffionen videre at udføres i Nordlandene samt Nummedalen og angrændsende Steder, hvor Finnerne tilholde,
Saa vil Kongen forsikre sig om Stiftbefalingsmandens fremdeles Troskab i at bistande dette christelige Verks Befordring, som i alle forefaldende Leiligheder, saa særdeles ved Vesteraalen, Lofoten same Saltenes Provstiers overskydende Kitke-Renter, hvoraf Mis sionen skal underholdes, at Samme kunde have sin beftandige Rigtighed, og Missionen deraf den fornødne Hjelp bekomme, efter derom ergangne Foranstaltninger. 22 Martii. Bevilgning, at samtlige Snedkere i Bergen, som nu ere eller herefter komme, mene selv paa sommelig Maade behøvle deres Drenge, naar de deres Drenge Kar have nostaaet, og som Svende skulle inde fives; samt at, om nogen Mester der paa Stedet fun de være, som ikke var behovlet, skal hans udlærte Drenge dog ligesaavel som, de Andres til Behøvling antages, og deres Svende ligesaa gulbige som de Andres ansees. (Efter Ansøgning, og i Henseende, at Snedkerne kunne spare de Omkostninger, som de paa deres udlærte Drenges Reise og Behøvling pas andre Steder ellers maae anvende) (+). 5 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Slagterne i Ottense ber blive ved at forsyne (s) See Skriv. 25 Julii 1744 og Hostegnede. (t) See Rescr. 10 Febr. 1749. Byen 5 April, Byen med forsvarligt slagtet Kjed, dog at Taxten, som derpaa af Magistraten sættes, ikke overgaaer den Priis, som Regimentsflagterne fan fælge Kiøbet for, hvilke ikke fan formenes, dermed at forsyne Regimentet, (hvorved Byens Slagtere ikke fee megen Indpas, efter som Regimentet dog ei alt d har ligget der indqvartering, og det derhos er at formode, at naar Regimentet hos Slagterne Byen det for den samme Priis kunde bekomme som hos Regimentets agtere, de da ligesaavel hos Byens Slagtere fulle tjobe, men, om de det ei for det Kieb hos dem kunde faae, da dem ei beller Funde forbydes hos Regimentets Slagtere at tjobe. Gaafom det af Relation fra Stiftbefalingsmanden og Erklæring fra Magistraten er fornummen, at bemeldte Slagtere skal ba ve tilbuden sig at forsyne Alle og Enhver der i Byen med alle Slags forfoarligt Kjød, og at fælae det for den samme Priis, som det der indqvarterede Regiments Slagtere fælge det for efter den Taxt Magistraten derpaa efter Ti dens Beskaffenhed sætter) (u). Anordning og Neglement om Generalpost Amitet 15 April.. saavel det Danske se-n det Zorske, hvilke nu ere com Binerede (v). Renter. Skriv. (til Amtmanden i Dronning: 23 April, borg-Amt (*)), ang. Len og Skov Udviisning for Rytterdistricternes Kirke Betjente (y), Paa nogle i Kjøbenhavn sig opholdende Ryttercommis fariers Forestilling af 16de Febr. d. 2. har Kongen den fite Martii (2) neftefter resolveret, at Rettensbetjente ved Regimentsdistricterne skal aarlig tillægges, nemlig Birkedommeren i staaende Gage so Rdlr., foruden de 2 Still. ham af beer Tønde Hartkorn garlig af Di Strictets Bønder betales (a) og i Sfovrullen aarligen at opføres for 6 Skovlæs Bræbeveed, samt Birkestri veren (u) See Rescr. 26 Avril 1721 med dets 3 Noter. (v) See Rescr. 10 Martii 1774 og 2 af 21 April 1786. (x) Formodentlig til Amtmandene i alle Rytterdistricter. (y) Anhang af Rescripter, 1779, Side 47. (z) See Resol. 1 Martii 1720. (a) See Forordn. 4 Nov. 1720. 23 April, veren en 50 Rdlr., til eftivmaterialier 10 Rdlr., Amtmanden ville tils 26 April. og Brændeveed 4 Skovlæs. fende Kammeret en Specification paa deres Navne, som sortere under Amter, og besørge, at de, fra Nutaars dag at regne, i Skovrullen for den bevilgede Loviis ning aarligen vorde anførte.. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, og Nos tits tit Rentekammeret), ang. at Staden Kjøbenhavn vel maae nyde den 1ode Penge, men ikke den 6te og Copulations, samt Græs Penge, med videre. Gr. Financernes Deputerede bave forestillet, at Sta dens Magistrat, i Anledning, saavel af Loven (b) som fremfarne Konger Staden givne samt af Kongen confir merede Benaadinger og Privilegier, fal, angaaende den 6te og 10de Venger som under deres Jurisdiction falder, saavel tilkolde dem paa Byens Wegne den halve Deel af den 6te Venge, som og til deres kon den 1ode de penge, ligesom andre dertil liggende Indkomfter af Stifts: 00 Dom Venge, da dog i samme Kongelige Benaadiger og Privilegter findes ikke et eneste Ord, som giver dem nogen Adgang eller Rettighed til at oppebære 5te Venge, Jangt mindre noget, bvorefter samme 6te Penge faafcdes Fulde deles, sem skeet er, nemlig, at alle Reenkaberne fra den Tid. Byfogderne i Staden har aflaut Regnskab for de uvisse Indkomster, ere saaledes indrettede, at 6te Penge, efter at rode Penge først og fremmerft er afdraaen, ere blevne deelte i lige Dele imellem Kongen og Byen, og ikke heller angaaende den rode Penge ander ledes, end at den til Stadens Gield og dens aarlige uds givters Betaling bor anvendes. Dog, som forbererte 6te Penges Deling saaledes i Byfogdens til Rentekammeret indkomne Regnskaber, i de udsædte Antegnelser og Decis fioner indtil Aar 1708 er bleven approberet, Saa maae det og derved til den Tib forblive; men fra Aar 1709 dets Begyndelse skal den af dem hidinde til til Indtægt beregnete halve Deel af Sjette: Pen gene i Byfogdens Regnskaber ved Rentekammeret dem til Ansvar regnes, og siden til Kongen af Byfog den (b) See D. 2. 5-2-76, .77. 09 Forordn. 24 Junik 1720 den til Indtægt allerunderd. beregnes (c). Hvad den 26 Aoril, 10de Penge angaaer, da maae Magistraten herefter oppebære den, dog ikke til deres Len, men til Byens Cytte, Bedste og Nodtorft (d). Men de i Berilgn. af 22de Maii og 20de Ocbr. 1688 mentionerede Do nationer, saasom Copulations: og Græs: Penge, med videre, skal herefter ophøre, i Henseende til den Donationerne hosfoiede Clausula (indril Vi anderledes tilsigendes vorder) (e). Og, som saadanne til det publique Vasen anordnede Midler ere af Magistraten Tid efter anden blevne oppebaarne, men hidindtil ingen Regnskab derfor bleven aflagt, hvorledes de til Byens Nytte ere blevne anvendte, uagtet Magistraten den 27de Julii 1695 er befalet, at de fra Aar 1660 fulle forfatte et rigtigt Regnskab paa Stadens visse og uvisse Indkomster, jog forklare, hvorledes Stadens Gjeld Tid efter anden er bleven Betalt, samt derom endog fra Rentekammeret den 14de Octbr. 1719 er bles ven tilskreven: saa befales hermed, at Magistraten fors fatter og tilstiller Rentekammeret en rigtig Beregning over Indtægten og Udgivten af saadanne til det almin delige Brug deftinerede Midler, hvoraf kan sees, hvors ledes de ere emploierede, og i hvad Stand den publiqve Casse nu kan være. Rescr. (til Generalpostamtet), ang. at til de Caus 29 April. tioner, byilfe Postmesterne i Norge for deres Bes stillingers Administration og Oppeborsel skal stille, maas antages den Sort stemplet papir, som kan være pro portio (c) Cfr. Fd. 15 Junii 1771, §. 12. (d) Cfr. Rescr. Oct. 1772, §. 11, og 2 April 1780. (e) Efr. Rescr. 31 Maii 1720, 31 Martii 1725 08 25 Junii 1772, samt bemeldte Forordn. 1771, saa velsom Consumtions Forordn. 1778, Cap. X. Art. 6, af hvilken Sidste fees, at Cop. Pengene igjen ere forundte Staden. 29 April. portioneret efter ethvert Steds Postrevenuers aarlige 3 Maii. 3 Maii, Importance. (Saasom Gen. Postamtet har forestillet, at det vilde falde bemeldte Boftmestere tungt og utaalefigt, om faadanne Cautioner. fulde efter Forordn. af 23de Jan. 1719 (f) Frives paa 4 Rdlrs. Papir). Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. at Naadmændene ei kan ercluderes fra, at de jo tilligemed Præsidenten og Borgemesterne bør være vis dende om alt hvis i Magistratens Embeder og Forret ninger passerer, og tilligemed dem votere og deliberere om alt hvis som fan forefalde, og deres Embepe ped kommende, saa at Alting i Enighed funde sluttes og concluderes, efter at Enhver sin Mening og Betenkende haver tilfjendegivet. (Saasom Præfidenten og en Borge mefter formeente den Rettighed at tilkomme dem, med at alene underskrive og udgive de Befalinger og Foransalt ninger, som udskædes til Stifters Holdelse og anden For nodenbed; men samtlige Magistratspersoner der i Byen ligesom andensteds efter Loven ere ansvarlige for alt bais ved deres Foranstaltninger i deres Embeder enten forfees eller forfemmes, og Raadmændene ingensteds i koven befries for faadaut Ansvar for deres Personer). Patent og Anordning om Indretningen af 3. Birker udi de 2 Regimentsdistrikters Ryttergods i Falster og Lolland. Birket for det falfterffe Regiments District: Tinghuset at sættes i Sønderkirkeby (g), og Tinget at holdes om Torsdagen. Det Lollandske Regiments districts første Birk faldes Alstrup Birk, hvors. under Vaalse, Norres Vedby, Nørre Aldslev, Bras rup, Kippinge og Studager Sogne, samt Barnes rup, Lammelov og Raunstrup Byer saavelsom No bollegaard i Norrekirkeby Sogn udi Falster skal sortere; Tinghuset at sættes i Alstrup, og Ting heldes om Mandagen (h). Der Ander kaldes Bjettinge Birk í Lolland; (f) See nu Forordn. 27 Nov. 1775, §. 33, og Prom. 20 Maii 1777. (g) Forandret ved Rescr. 21 Jan. 1735. (h) Ligesaa. T Lolland; Tinghuset at sættes i Kjettinge Bye, og 3 Maii. Tinget at holdes om Torsdagen (i). Hvis Domme, som til forskrevne Birker passere, og Vedkommende agte at lade stævne og paatale, skal directe for Soieste Ret til videre Paakjendelse indstævnes (k). Hvorbos ce og at agte, at om Helligt paa en af Dagene, som til Ting ere forordnede, indfalder, den næste Sognedag da efter Loven dertil bruges. Bevilgning at Næsbyholm og Bavelse: 10 Mai. Gods i Sjelland, som paa nogen Tid har fortes ret under Frideriksholm Birk sammesteds, maae og skal herefter igjen under Ringsted Tybjerg Herreds Ting henlægges, hvorunder det forhen været haver, førend det til Grevstab blev erigeret. (Efter Herreds fogdens Anfegning). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at til 13 Mail. holde Præsterne, at de herefter ikke vie nogen af vores Evangelift Lutherske Religion til nogen Pas pist, for Papisten skrivtlig har reverseret sig, at de Børn, som i saadant Egteskab avles, skal blive op lærte i vor Evangeliste Religion; hvilke Reverser Præsterne have at gjemme, og, saafremt de siden skulde fornemme, at Forældrene handlede imod dem, da ligt for Biskopen at andrage, for de Vedkommende det at tilfjendegive. (Efter hans Forslag) (1). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), iz Mail. ang. saavidt Judbyggerne i Kjøbenhavn (de Mi (i) See Rescr. 21 Martii 1727. litaire (k) See benævnte 2 Rescr. samt 6 Marti 1733 08 19 Dec. 1749. (1) See Rescr. af 13 Mai og 10 Junii 1720, 15 Martii, 19 Junii og 14. Decbr. 1748, Forordn. 18 Junii 1745 og 19 Sept. 1766, Rescr. 16 Dec. 1791 III, Deel. Ee 13 Maii. litaire, som virkelig ere i Kongens Tjeneste til Lands 27 Mali, eller Bands, undtagne) angaaer, noie at inqvirere, hvormange i Staden befindes, som befiende sig til den Papistiske Overtro, men have hustruer af vor Evangelist Lutherske Religion, samt hvormange der Have Hustruer af den Papistiske Overtro, endsfjont de selv bekjende sig til den Evangeliske Religion; og derefter Indseende at have, at de Børn, som i saadanne blandede Ægteskaber allerede avlede ere, eller herefter avles, vorde opfødte og oplærte i vor fande Evangeliste Religion (m). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, Sjelland undtagen), ang. aarlig hjelp af begge Rigers Kirker til den Danske Lutherske Kirke i London. Gr. Eftersom ved Rescr. af 2den Septbr. 1713 dertil er bevilget 2 Mt. af hver Kirke, saalænge denne Krig varer; og det er fornummet, at Stirken endnu skal være i en temmelig for Gield, hvorover, om samme Kirke skal blive ved Magt, kan den ikke undvære fornævnte Subfidium, saa bevilges, At foreskrevne aarlige hjelp af bemeldte begge Rigers Kirker maae continuere, indtil Kirkens Gjeld endelig bliver afbetalt (n), hvilket Paalag paa Kirkerne efter Studiistatten, herefter som tilforn, skal lægges og lige nes. Hvad Penge, som i saa Maade indsamlet vorder, skal enhver Sognepræst strap paa lige Maade, som Biskopen forhen er befalet, tilstille sin Provst med bes hørigt Beviis derpaa, som Sligt med hvis af hans egne Sogne og Kirker indkommer, veb rigtig underskrevne Specification Biskopen igjen uden Ophold haver at til fende, og han fotsbrevne Penge til Biskopen over Sjellands Stift at forskikke. (m) See næstforestaaende Note. Rescr. (n) Altid, see Rescr. 6 Junii 1740, S. 1, og 26 Julii 1748. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 17 Mai. det Samme, og at han saavel samme Penge, som og ellers hvis derforuden i den for Kirken den aden Septbr. 1713 allern. bevilgede Collectbog, hvilken efter Biskopens gjorte Forestilling nu maae ombæres, af Indbyggerne i Rjøbenhavn efterhaanden maatte indkomme, at imodtage, og derfor qvittere, saavelsom og dem hos sig Beholde, indtil vedkommende Danske Lutherste Birkes forstandere i London ved Fuld magt lader dem affordre, da han dem imod behørig Qvittering haver at labe følge (o). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i. 17 Mail. Sjelland), ang. (i Anledning af Rescr. 2den Septbr. 1713 om benreldte Kirkes aarlige Regnskaber) den Anstalt at gjøre, at Sognepræsten og Kirkens Forstandere horrt War for dem gjøre deres omstænder lige Sorklaring om Gjeldens Afdragelse, fiden ben aarlige hjelp nu er bevilget, at mage saalænge conti nucre) (p). Rescr. (til Financernes Deputerede), ang. at de 31 Matt. Copulationspenge, som den 22de Octbr. (q) 1638 ete tillagte Rjøbenhavn til dens Nytte og Gjeld, fulle Herefter paa Accise Contoiret ibidem efter Consum tionsforordningen, ligesom de forefalde, modtages (r). Rescr. (til Etatsraad Caspar Bartholin), med 31 Mail. flere Committerede), ang. samme Penge ved hver Maa neds Udgang at modtage af den, som Oppebørselen paa bemeldte Accise Contoir bliver anbetroet, og dem i en Casse med 3 differente Laase udi Bartholins Huus at forvare, E e 2 (o) Sidste forandret ved Rescr. 6 Junii 1740, 5. 3. og 26 Julii 1748, see og det her næstfølg. Nefcript. (p) Bortfaldet ved Rescr. af 6 Junii 1740, §. 4 (q) Maaskee 22 de Maii eller 20de October. (r) See næstfølgende Rescript og Consumt. d. 1778, Cap. X. §. 6. 58014915 31 Maii. forvare, men Intet deraf uden Kgl. særdeles Befaling udgive, saasom de til Publici 17ytte, Stadens Ziirlighed og fornødenhed skal anvendes, hvorfore Bar tholin. og Johan Bertram Ernst skulle gjøre Forslag, Hvad for det første meest er fornødent at forbedre i Sta den og Enevold Bruun, naar Kongl. Resol. paa Forslas gene er paafulgt, Pengene til Vedf. at betale, samt aar lig Regnskab for Indtægter og Udgivter at aflægge (s). (Efterdi sige penge til samme Brug af Kong Christjan den Femte vare destinerede, og endnu efter mange Aars Forløb ei underretning er indkommen, hvortil de ere blevne anvendte). -1obe og26de Junii (t). 10 Junii. 17 Junii. Rescr. (til Bisperne i begge Niger), ang. med un derhavente Provster at conferere og deliberere om behos vende Forandringer i Alterbogen, som er bevilget, paa ny at oplægges og trykfed, faint sit eget og Pronsternes Betænkende at indsende, (paa det at hvis, til en nær mere uniformitet i den offentlige Gudstieneste, forneden gjøres, i samme ny Oplag kunde blive forandret). and Rescr. (til Biskopen i Sjellands Stift og No tits til Politiemesteren i Kjebenhavn), ang. at gjøre den Anstalt ved Geistligheden i Kjobenhavn, at Politiemesteren i de ugentlige Sedle om Mangden af Døde og fødte (u), og faaer Specification paa, naar Nogen af vores Religion copuleres med En af Cathols Religion, og naar af saadant Ægtes sab Børn døbes eller doe (v). Rescr. (til Polities og Commerce Collegium), ang. 1) at Stræderlauget, naar det formærker at være steat Indpas i Næring og Haandverk af de Militaire, skal derover (s) Ernst var Politiemester, og Bruun, saavidt vides, Bofoged i Kjobenhavn. (c) Kun til Christiansand under 26de Junii. (u) Cfr. Rescr. 19 Aug. 1664. (v) See de Anordn., sem ved Rescr. af 13de Maii 1720 ere henvise til. berover indgive Klage til Regimenterne, og, fulde dem da 17 Julii. ikke skee Net, da med videre Besværing allerunderd. at indkomme; samt 2) at Collegium over Frimesterne ved Lauget en Specification til Kongen Fat indgive. (Saa- (om Langet har klaget over Indpas, og Collegium i Ers klæring har berettet 1) at det, formedelft de 3 af For ordn. d. 19de Junii 1703 ved Rescr. af 29de Novbr. 1704 sendte Puncter, hvorefter de af Livgarderne og Grena beercorpset, hvilke af Lauget som Sufere for Collegium angives og tiltales, excipere Forum, ei skal bave kunnet gjore Lauget den Assistence til Fußteriets Hemmelse, som ellers bebovedes; samt 2) at Tallet paa Frimesterne skal beløbe til 16 a 18: oa faasem de, der ere bevilgede at ernære sig med egne hænder, uden Svende og Drenge at holde, ikke kan regnes for at være Frimestere) (x). Resolution, indeh. Adskilligt om Landmilis 21 Junit, tien i Norge, samt hvorledes Bøndernes Sonner maae lære Haandværker eller bygile Gaarde. Kongen vil ikke, at Nogen for Enrollering skal være befriet; dog maae Præsternes Rarle samt de 2 ved hvert Saugbrug accorderede Karle stedse blive hjemme og tilstæde, og fulle ei comparere, uden i Nødsfald, naar det mod Fjenden kunde behøves, men alligevel stal be, tilligemed alle andre Karle, som før er melde, enrolleres (y). Saafremt nogen Præst, Foged eller anden Betjent befindes at fordølge nogen Rarl, skal de strax fra Embedet suspenderes (z). Bøndernes Sønner, isom ville lære Haandverker, og sig til den Ende hos Mestere angive, og deres Læretid udstaae, skulle, naar de bevise at have gjort deres mesterstykke, Ee 3 være (x) Forandret ved Forordn. 5 Jan. 1731; eft. Rescr. 19 Aug. 1726 med Noter. (y) See Rescr. 31 October 1721, 3 Maii 1726, og 17 Nov. 1738 med deres Noter. Det Følgende af denne Resol. (: 1720) er af Lybeckers Udtog II. S. 278 og 503, hvor den siges at være Rescript til Vice-Statholderen. (z) See Rescr. 24 Junii 1720. 21 Junii. være fri for at indskrives til Soldat, og havel Frihed at nedsætte sig, hvor de lyste (a). De, der have uds tjent deres Tid, som Soldat, maae, efter Loven og Forordningen, fremfor Andre nybe Gaarde til Bygsel, imod lovlige Bygfelpenges Erlæggelse: dog maae en Soldat, som endnu staaer i Tjenesten, med Sessionens Bevilgning gifte sig til en Enke, sem sidder i fin forrige Mands Bygsel, saa og til en Bondes Dot ter, hvis Fader for Alderdom og Skrøbelighed er aarfaget at oplade sit Bygsel; sammeledes en Enke oplade sin Bygslede Gaard for sin Søn. Derbos det, naar en Soldat, være sig at han staaer i Tjeneste, eller har udtjent fin Tid, enten ikke vil antage Gaard, eller og ikke dertil formedelst Fattigdom, Ladhed, eller andre Aarsager af proprietairen findes beqvem, skal være denne tilladt at opsøge saadan en Person, med hvilken han kan være bevaret, enten han har tjent eller ikke, paa det Gaarden ikke skal staae gde, eller vorde ødelagt, hvorimod Gaardbygfling ikke stal befrie dem for Soldat Tjeneste, som ei tjent have. 24 Junii. 28 Junii. Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. Strax overalt at gjøre alle Præster og Fogder bekjendt, at, saafremt det nogen Tid besides, at de en Rarl fordolge, skal de strax fra Officio suspenderes. (Saas som af Slotslovens med Genevallieut. og Greve af Sponeks Memorial dat. 7de Junii næstafvige dens ste Art. 6te Post, betreffende det unge Mandskabs Antegning i Norge, fient Kongen derpaa har resolveret, at det ved de forhen derom udyangne Forordninger skal forblive, med Mishag er for nummet, at det unge Mandkjøn, naar Sessioner skal holdes, forstikke sig, og modvillige udeblive; samt til Sligt herefter at faae hemmet og afffaffet) (b), Bevilgning, at aabent Brev af 14 de Novbr. 1712 (paa Beneficium Paupertatis i de Fats tiges (a) See Rescr.. 10 Febr. 1758 og 18 Maii 1782. (b) Cfr. næstforestaaende Resolution. tiges Sager) og 1ste April 1713 (om Frihed for Sas 28 Junii, larium, naar de fattiges ipanthavende Huse ved Auction forgjeves have været opbudne) maae iligemaade strække sig til alle ospitaler og fattige over al Dans mark i Almindelighed. (Efter Ansøgning fra Directeure ne for de Fattiges Væsen i Danmark) (c). Bevilgning, at den Danske Kirke (d), La 28 Junii. tine Skole, Hospitalet og det anordnede Fattighuus i helsingøer eller deres Directeurer og Fulbs mægtige maae 1) have Beneficium Paupertatis i tvi stige Sager, dem vedkommende (e); 2) være frie for at betale Auctions Salarium, naar de foraarfages, deres ipanthavende huse og Grunde samt andre Eiendomme, paa 2uction at lade opbyde, og de ikke blive solgte. (Efter Ansøgning af Directeurerne).. blive solgte. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 1 Julii. i Sjelland), ang. nogle ved Kirkerne af deres Eiere, og ved Tienden, foretagende Forandringer; (hvorom Stiftbefalingsmanden og Bißopen have gjort Tore Sporgfel). Ee 4 Hrad (e) Begge disse Breve findes i Forordning Samlingen. Og, som Brevet af 1712 lyder paa Benefic. i de Sager og Documenter, som Directeurene for de Fattiges Vasen i Danmark, der ved Forordn. af 16de Nov. 1771 ere afgangne, lade paa de gattiges Vegne udføre og begiere, faa meldes, at hospitals og Fattigvæsens Directeurer ere efter Jnftr. 5 Jan. 1722, 5. 11, samt Rescr. 6 Novbr. 1739 (Side 780) Stiftbefalingsmanden og Biskopen uden for Riebenhavn, men i denne Stad Magistraten, ved Rescr. 4 April 1781. See Rescr. 28 Junii 1720, 12 Nov. 1734 09 4 Sebr. 1735, samt go. 27 Nov. 1775, §. 25. (d) Den Tydske, see Bev. 6 Decbr. 1743. (e) See 3d. 27 9. 1775 5. 25. I Julii. 5. 5. 1. 2. 5. 3. 5. 4. §. 5. 15 Julii,
Hvad sig den 1ste og eden Post angaaer, ba bør bet med Brøstfældigheden paa Kirkernes Tag, saavelsom og Reparationen derpaa, af Kirkernes Patroner i alle Maader efter Loven at forholdes. fuldt ellers en eller anden af Kirkerne ved ulykkelig hændelse komme til nogen mærkelig Skade, da haver Stiftbefalings manden og Biskopen derpaa til Kongen at indgive de res Relation, og derpaa at vente Resolution efter Sa gens Beskaffenhed. Den 3die Post, anlangende at Kirs fernes Eier, naar han advares om Kirke Murens Brostfældighed, han da sætter Steengjerde, hvor der tilforn har været Muur: saa bor dermed ligeledes at fors holdes efter Loven, som melder, at Kirkens Tag, Hvals ving, Vægge, Muure, Vinduer, Loft og Dere skal nforsømmeligen flyes og forfærdiges (f). Den 4de Post, ang. Kirkernes Uhrverker: da bør Kirkernes Patro ner være pligtige til at holde dem vedlige, faafcemt dygs tige Uhrmagere tan fades paa Landet, som dem uden alt for stor Befoftning fan reparere (g). Og, ang. bois Riefen fan afgaae, veb bet at Jorder og Bønder, gaarde, hvor tilforn har været saaet og høftet, blive udlagte til Engbund eller Græsgang: faafremt det er en Proprietair, som gjør Forandringen med Jordernes Udlæg fra Noling til Græsning, der og eier Kirken, da afgaaer Kirken Intet, eftersom han dog maae holde den i forsvarlig of god Stand, efter Loven; men, er Een Eier til Kirken, og en anden lader gjøre Forandringen i Avlingen til Kirke Tiendens Formindskelse og Kirkens Skade, da bor Kirkens Bedste söges og rammes, enten ved mindeligt Forliig, eller paa anden lovlig Maade. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. Straf for Bodkerne, som gjøre, og Andre, som bruge ujuster.de Fustager. (f) See Rescr. 26 Martii 1745. (2) See ibidem og Rescr. 1 Dec. 1 736 med Note (1). th Gr. Den Misbrug er andraget, som hidindtil paa ad. Fillige Steder er gaaen i Svang med urigtige Smorfnftas gers Indretning. Til Sligt herefter at face affaffet, befales Stiftbefalingsmanden i det ham anbetroede Stift. ved Placater fear overalt paa behorige Steder at lade publicere, At, saafremt efter dette Nars Udgang nogen Bød: Fer befindes, nogle Suftager at forfærdige, som efter Forordn. af 10de Jan. 1698 ikke rigtigen ere juster rede, eller Nogen efter samme Tids Forlab befindes, af deslige urigtige Fuftager sig at betjene, stal et alene Træerne, med hvis deri findes, være confisqverede,- men endog de Skyldige uden al Naade efter Forord ningen straffes (h). 15 Julii. Rescr. (til Biskopen og Stiftsprovsten i Sjel: 22 Julii. land), ang. at paa hvis, som Enkerne til Distri buts nyde af Stiftets geistlige Enke Caffe, maae albes les ingen Arrest lægges, enten for Gjeld eller anden Aarsag, men Enkerne at nyde det, uden nogen Creditorers Prætension eller Forhindring. (Efter Forestilling fra bemeldte 2 paa Cassens Vegne). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 22 Julii, ang. at gjøre den Unstalt, at ingen Barberer sig paa Landet maae nedsætte, og Barberer Profession bruge, uden de med Attester fra Facultate Medica og Barberer Amtet i Kjobenhavn bevise at være examine rede, og til Barberer: Professionen dygtig befundne, hvorover Stiftbefalingsmanden alvorlig haver at holde. (Efter Ansøgning fra Baberer Amtet i Aalborg, som be flagede sig over Indpas af adftillige Fußere, og særdeles 2, der have været Svende i Byen, og siden nedsat sig paa Landet, hvor de lade sig bruge i Professionen, Lauget til for Trængsel, tvertimod de det gione Privilegier) (i). € e 5 Rescr. (h) See Forordn. 24 Sept. 1723, Rescr. 25 Jan. 1737 og 23 Jan. 1739 med de bos Sidste nævnte. (i) See Rescr. 1 Decbr. 1736 med Note, eg Forordn. 22 Junii 1785, §, 12. 22 Julii. 31 Julii. Rescript (til Stiftbefalingsmændene), ang. ftemplet Papir til Borgerskabsbreve, eg aars lig Designation over dem, som vinde Borgerskab (k). Gr. Det er fornummet, at dertil ikke altid bruges den vette Sort Papir. Stiftbefal. fkal lade Borgerskabet i enhver Kjøbstad paa Raadstuen opkalde, deres Borgerskabsbreve efterfee, optegne hvad Mistighed imob Forordningen derudi findes, og Saadant til allern. Resolution indberette; same alvorligen tilholde Magistraterne, og, hvor Ingen er, Byfogderne, den ergangne Papiirsforordning (1) i dette Fald herefter under sedbørlig Straf stricte at efterleve saa og ved hvert Aars Udgang en Designation paa alle Dem, som det. Aar Borgerskab vundet have, til Stiftbefalingsmanden at indsende. Rescr. (til Krigs- og Land Commissairen i Sjel land &c.), ang. Landmilitien (m). Gr. Han har berettet, at endeel Bøndersønner for mene at være befriede for Enrolleringen under de Natio nale Regimenter, formedelst de ere fødte efter Kongens Regjerings Tiltrædelse, og at derover findes Tvivl i Gesfionerne, om de af Proprietairene maae leveres eller ei. Som denne til Landets Defension indrettede Milice ikke alene convenere Sielland og Lolland, hvor Bornedrettig heden har været introduceret, men det hele Rige; Jydlands og hens Provinds ei heller mere ere befriede for at fortaffe Mandskab til vacante Lægder, uanseet der ingen Bornede ere: faa gives hermed tilfjende, At paa saadanne Objectioner ei kan eller bør reflecte res, men saavel af dem, der siden som for Kongens Regjerings Tiltrædelse ere fødte, til Recrutering antas gee. Hvad angaaer Over: og Under Officerene, som have besværet sig over, at de med varteer efter Fors ordnin (k) Af Rothes Rescripter III. 865; cfr. Lybeckers Udtog II. 87. (1) See nu Fd. 31 Jan. 1738, 1.5, og Prom. 19 Julit 1777. (m) See Forordn. 20 Junii 1788. ordningerne ei ere blevne forsynede, saa ere Amtman: 31 Julii. dene befalede, at 2. (n); og haver Krigs og Land C. ved første Session noie Information at tage, om Sligt ogsaa er skeet, og Kongen at referere om hvad Steber det er blevet negligeret. Ang. det unge Mandejón, som findes efterladen med at søge Alterens Sacras mente, og i deres Saligheds Kundskab dertil at blive oplærte da er Biskopen i Sjelland befalet, ders paa at raade Bob, i Henseende til dem, som ere blevne forsomte. Ellers haver Krigs og L. Commiss. ved en Placat Alle og Enhver at tilkjendegive, hvorledes herefter enhver Proprietarius ftal det af bans Gods til Recrutering fornødne Mandskab af hans egne Lægder forfkaffe, saasom Kongen ikke vil, at det mangperende Mandskab udi en Massa skal faaes, og over det hele Land reparteres, men at Enhver skal svare for sit Gods og fine Lægder. I det Øvrige vil Kongen ved en Commission, lade Hovedbøgerne med forderligst indrette efter den Maade, som de vare i Begyndelsen, da de Nationale Tropper blevne formerede, Rescr. (til Amtmændene i Sjelland, Meen, Lol 31 Julit. land og Falster), ang. at have neie Indseende, at de om Landmilitien udgangne Forordninger vorde efter levebe, og saavel Overs som Under Officerer efter Fd. af 27be Decbr. 1701, 5te Postes 18de Art. samt af 29de April 1704 for billig Betaling til Qvarteer vorde forhjulpne: og skal Kongen ved første Session refereres, hvorvidt Sligt er blevet efterlevet (0). Anordn. om Byfoged:Embedet, Magistra- 10 Aug. turen samt Skifter og Formyndervæsenet i Mos. Gr. Efter Borgerfabets Ansøgning, til Kongelig Ties nestes Befordring og Byens Opkomst. (n) See næstfølgende Rescript. (o) See næstforanstaaende Rescript. Udi 10 Aug. Udi Mos skal herefter vare en Byfoged, der liges 17 Aug. 27 Aug. som andre Byfogder, hvor Magistrat er ordineret, fan pleie Retten inden Tinge paa en vis Dag om ugen, og ellers forrette hvis en Byfoged fan efter Loven til tomme, hvorfor han skal nyde hvad Loven og Forordningerne dictere. Til Lettelse for Indbyggerne i hvis de en Byfogeb til aarlig Løn tillægger, og paa det han desbedre kan have sin nødtørftige Subsistence, maae han tilligemed forrette Byskriver Tjenesten i bemeldte os. For Byens Contributioner skal Byfogden aflægge tilbørligt Regnskab til Rentekammeret. Magistraten i Frideriksstad skal beskikke saavel Overformyndere, som Formyndere for Umyndige; desligeste udstede Bor. gerskabsbreve, samt tilligemed Byfogden i Woa forrette Arve Skifterne: saa skal og Byfogdens Doms me og forretninger, naar de paaankes, til Frideriks stads Raadstue Ret appelleres (p). Rescr. (til Politiemesteren i Kjebenhavn), ang. at indkalde Vognmandslauget ibid. for sig, og dem tilkjendegive, at dem ei tilstedes, herefter at lade deres Vognmandekarle nyde 2 Gil. af Matfen, som de hidindtil skal have nydt, men derimos maae de faste Karle til at tjene sig for vis Løn enten heelt eller halvt Aar, hvilke ei heller uden foregaaende lovlig Opsigelse af deres Tjeneste maae undvige. (Saasom Bauget har andraget, at Vognmandskarlene eller Tje nerne paastaae endnu, ligesom tilforn skal have været Stit, at nyde 2 Stl. af hver Mark, som blev fortjent, samt have Frihed, naar de lykkede, at gaae af deres Tje. neste) (a). Rentek. Skriv. (til Amtmændene i Danmark, og til Over Jægermesteren), ang. at ingen Sviin maae ind: (p) Denne sidste Deel er ophævet ved Rescr. 23 Martii 1775; cfr. R. 18 April 1738. (9) See Laugs Art. 27 April 1753, S. 16. indbrændes i de Skove, som Cavallerie Regimen. terne i de indrettede Districter til Græsning eller Ho Huling ere anviste; og at Rytterne maae ihjelskyde hvad Sviin, som de derudi antraffe, samt bortage og beholde hvert tredie af dem, som findes brændte. (Efter Kongl. Resol. af 26de Hujus, saasom Resol. af, de Aug. 1718 blev sat til Side) (r). S 27 Aug. Confirmation paa nogle Poster til Forbedring i 9 Septbr. Præste Enkernes Caffe udi Sjelland, Tid efter onden paa Landemodet, nemine contradicente, sluttede. (Efter Ansegning fra Bißopen og Stiftsprovsten, i Anledning af Confirm. 24de Septbr. 1662)(s). Som Præste Enkernes Regnskab, er for Landeme. det tilforn aleneste blevet oplæst, hvilket har taget en stor Tid hen, da dog Provsterne ei have kunnet efters regne, Summerne og igjennemsee Regnskabet med den Agtsomhed, som sig vedburde, saa skal herefter af hele Landemodet udnævnes 4 Provster, hvilke saa betime ligen møde i Rocéfilde, at de, Dagen før Dionyfii Landemode holdes, kunne, paa Conventhuset nøie igjen nemsee og med Flid efterregne Præste Enkernes Regnskab, samt om dets Rigtighed eller Urigtighed for det ganske Landemode Dagen derefter gjøre forkla ring; og skal Biskopens Amanuensis bemeldte Dag betimeligen indfinde sig paa Condenthuset i Rveskilde med Regnskabet, underskreven af Biskopen og Stiftsprovsten i Sjellands Stift, hvilket da de 4 af Lande modet udnævnte Provster med allerstørste Flid, og saa ledes som de for Gud agte at ansvare, igjennemsee ikke ladende at antegne endog det mindste, hvorom de kunde have nogen Tvivl. Naar saaledes Regnskabet til et ' (1) Anhang af Rescriptar, 1779; see Forords. 18 April 1781. (s) See Rescr. 22 Julii 1720 og 21 Nov. 1738 samt 2 Decbr. 1791. 5. % 9 Septbr. et Dionyfii Landemode er af 4 Provster igjennemfeet, 5: 2. 5. 3. udnævnes St. Hans Landemode næstderefter 4 andre Provster, som det til følgende Dionyfii Landemode Fulle forhøre, og dermed continueres, indtil alle Prov. sterne have efterseet Regnskaberne, da det begynder fra dem igjen, som tilforn have havt saadan Forretning. Endskjønt fra Præste Enkernes Fundations Dato til Aar 1712, den 19de Octbr., Regnskaberne ere blevne aflagte, ikke for det da værende, men det næstforbi. gangne Aar, efter Fundationens 7de Art., saa har man dog befundet, at Præste Enkernes Casse ved slig Omgang nu og da har taget Skade; thi skal hver Dios nysii Landemode samme Aars Regnskab gjøres, og af de 4 Provster forhøres, men til St. Hans Lans demode næstderefter medtager Biskopen Qvitterings. bogen, hvilken confereres med det i forrige Dionyfii Landemode forhørte Negnskab, til Bevlis, at hver Enke har bekommet, hvad hende tilkom, som og samme Qvitteringer i Qvitteringsbogen bør hvert Aar unters skrives af de til Regnskabets Revision udnævnte Provs ster. Paa det og Præste Enkernes Regnskaber fan ind rettes paa en fordeelagtigere Maade, end forbum skeet er, samt at de strap fan forstaaes af Enhver, der laser eller hører dem, da skal først iblandt Regnskabernes Indtægt anføres forrige Aars Beholdning, med Forklaring, hvori den er bestaaende, enten i Obligationer, Restancer, eller rede Penge; dernæst det Aars Rente og Indsættelser, med andre ordinaire og extraordinere Inds komster; siden indføres udgieter, og lignes med Ind tægten; hvorefter Cassens Beholdning forklares, mes Underretning, hvor alle dens Midler ere bestaaende. Saa oplæses og for hvert Dionyfii Landemode lydeligen, hvor alle Capitalerne staae paa dente, paa det om en eller anden af Provsterne formeente, at nogle af dem, særdeles S. 4+ Færdeles hos Stiftets Geistlighed, ikke vare fiskerligen 9 Septbr. udsatte, de da kunde opsiges og inddrives. Men naar de 4 Provster igjennemsee Regnskaberne, da skal altid medfølge, foruden forrige Aars approberede Regnskab, en Præste Enke Cassens Juventariibog, i hvilken først er indført Fundationen med andre Kongel. Bes naabninger, siden de Cassen skjenkede og i den inds fatte Capitaler, endeligen hvad den aarligen fra første Stiftelse har aflagt, paa det Provsterne kan see, hvors af dens Midler reise sig, og tydeligen erfare, at de med al Flid conserveres. Som tilforn ingen i Præste Enkernes Cassa har maatter indsætte uden Præsterne i Sjellands Srift, saa tillades det, at Degne og Blok. Fere i Sjellands Stift, saa mange, som have stude ret, maae i Cassen indsætte: og skal deres Enker, som dem overleve, nyde lige Distribution med Præstes Enkerne. Det bevilges en Klokker eller Degn at indsætte 25 Slettebaler, dog et derunder, men vel der over indtil 200 Slettebaler (t). Som Gud paa en kort Tid særdeles bar velsignet Præste Enkernes Capis tal, saa skal herefter Distributsen saaledes forhøies, at Enkerne nyde 60 pro Centum i Steden at dem tilforn alene bleve givet 40; og skal denne Forhsielse første Gang betales til Dionyfi Landemode 1721, og siden til hvert Aars Dionysii Landemode (u). Ingen Enke, under hvad Paaskud det end være kunde, tilla des at indsætte i Cassen efter hendes Wands Død. Naar og en mand i levende Live vil indsætte Noget for sin Hustru, skal han det for Landemodet tilkjende give, saasom hvad Begjeringer der fee om at ind. sætte Capitaler, imellem Landemoderne, maae ei anta ges (v); dog skal det være enhver tilladt imellem dette vende Live sit (+) See Reset. 8 Maii 1751. (w) See ibid. og Rescr. 1738, §. 1. (v) See Rescr. 2'Decbr. 1791, 5. 1. 09 5. 5. §. 6. 9 Beptbr, og tilstundende Dionyfii Landemode (men siden ikke), 13 Sept. 17 Sept. at anmelde sig hos Biskopen, naar han Neget for fin Hustru vil indsætte, siden Manden ellers inden den Zid funde døe, og hans Enke saaledes udelukkes fra Dette Beneficio. Dog, hvis nogen Præstemand skulde være i saa skrøbelig en Tilstand, at han er sig selv ikke mægtig, og fan derfor ei betænke, hvad hans Hustru er tjent med efter hans Død ved denne ale fern. Fundation, da, naar lig hans eller hendes Tils stand bliver bevissliggjort for Landemodet ved Herredsprovsternes samt 2 Herredspræsternes Attest, bliver det hende selv tilladt, at indsætte efter Fundatsen. Som det eg, naar en Mond selv ikke vil eller fan indsætte for sin Zustru, hendes Venner, tillabes paa hendes Vegne Pengene in Narura at indsætte. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhund); ang. at lade have neie Indseende, at de, som sig af Selds bereder Haandverk ernære, og, ikke alene paa den Maade som Skindere tilberede Sfindene, blive tils holdte, i Kjøbstæderne, og ei paa Landet, at tage deres Bopæl, (paa det de af samme Haandverf kunde bære lige Byrde med hinanden i Kjøbstæderne; og saasom iblandt de Haandverker, som Loven tillader, sig paa fandet at nedsætte, ikke befindes Feldberedere, men vel Stin dere. Efter Andragende fra Feldberederne i Horsens, at En og Anden af deres Profesfion, endog nylig af lære komne Drenge, sig deromkring paa Landet nedsætte, og der deres Haandverk drive, samt ved deres Omstrippende opfjobe alle Skind, de kan overkomme, saa at ikkun gan fe faa der til Byen tilfals indkomme, hvormed de nu saav vidt skal være komne, at de ei alene Drenge i lære antage, men endog til offentlige Markeder deres Bare opstaae og falholde, m. v.) (x). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. med allerstørste Flid og Karvaagenhed idelig nøie Ope (x) Dette Rescr. 'vil efter Præmifferne i Rescr. 25 April 1750 neppe nu være gjeldende; cfr. Forordn. 13 Sebr. 1775 em Markeder. figt at have, at aldeles ingen Slags Codder og 17 Sept. Blummer til Lands eller Vands i Kjøbenhavn ind kommer (y). Rescr. (tit Magistraterne i Danmarks Seestader), 2 October. ang. at lade alle udgaaende Skibe samt alle ankoms mende og udgaaende Baade paa det noieste eraminere og inqvirere, om Nogen sig derpaa af Kongens Gods op holder, som sorterer enten under Rytterdistricterne, eller og hvor Soldater til Landmilitien indskrives, og, i saa Fald dem arrestere, samt Besfassenheden allerunderbaniak indberette, til videre Foranstaltnine. (Efter som fornemmes, at det bedite Mandskab paa Kongens Gods sig Tid efter anden ved Seekantene bortpracticere, faasnart ikkun Stibe, ankomme) (z). Rescript, ang. Landmilitien i Norge (a). .4 October. Anordning om Antvorskov, Tryggevelde: 4 Nov. og Vordingborg-Rytterdistricters Birker (b). Gr. Eftersom... (c) Bon er bevilget, og under Antvorskovs samt Tryggevelde Districter falder endeel Gods, som bidindtil har sorteret under Birker og andre Herreder, hvilke Kongen nu vil, at skal ved Districternes Indretning efter Krigs Jordebogen incorporeres under et samlet Birke ting: saa anordnes saavel derom, som om Nettens Administration, Følgende: Det Antvorskovske District angaaende: da, som hidindtil under Antvorskov: Grevskabs Birk har sorteret Antvorskov Herred, Endeel under Flakkeberg-Herred, og Endeel under Holsteenborg Birketing, saa. skal det alte sammen efter Krigs-Jordebogen herefter høre og svare, under (y) Sygdom var formodentlig Aarsagen, cfr. Rescr. 10 Nov. 1719. (z) See nu Forordn. 14 Septbr. 1774 §. 40, 41, og 20 Junii 1788, §. 19. (a) Lybeckers Udtog II. 281. (b) See Rescr. 25 Nov. 1768, og 2 af 18 Junii 1772. (c) Som Gr. i Anordn. 19 Novbr. 1725. III. Deel. $f 41 Nov. under Antvorskov-Regiments Birketing, og dets Ting dag holdes om Tirsdagen ved Antvorskov Slot, hvor Tinghuset er bestaaende, og fremdeles falder beleilig (d). Og, som derved Rettens Betjente i Flakkeberg-Herreb for de Sogne Hyllested, Tingjellinge, Krummerup, Gjems ling og Flaffeberg afgaaer fra deres Herreds Ret en Deel gammel Ryttergods og Reluitionsgods, i alt Hartkorn 626 Tdr. 4 Skpr. 3 Fokr., saa tillægges dem derimod, som forhen have svaret til Antvorskov-Herreds og Grevs stabs Birketing, men nu Regimentsdistrictet er abalienes ret, og til Flakkeberg Herreds Ret falder beleiligt, nem lig: Tornborg Sogn i alt Hartkorn 5. 2. 509 Tdr. 1Sfp. 1 FF. 2 Alb. Boeslunds Sogn afBoeslundeBye 8 - 4- af Astrup og Tranterup 21 6 3 73.73 Eggeslevmagle Sogn, Sniftrup 19 - I Fodby-Sogn, Steenbetsholm 12 2- 2 3 Er 645 Tdr. 2 St.; Det Tryggeveldske District haver hidindtil sorteret uns der Julinger og Turrebyholms-Birfetinge, samt Stevns og Farve: Herreds Ting, en Deel under Bjeverskov Herreds og en Deel under Ringsted Herreds Tinge. Og, som det nu altsammen efter Krigsjordebogen til et Regiments. Birke Ting inddrages, ophæves bemeldte Birker. Som og Herredsfogden i Bjeverskov-Herred i hans Herredsdi ftrict er fragaaen Harlev Sogn og Engeslev Sogns gamle Ryttergods, f. 27 Tor. 6 Sfp. 23 Ff., og derimod intet Gods falber, som ham i saa Maade til Erstatning kunde transporteres, Herredsfogden til Ringsted ogsaa er afgaaen fra sit Herredsdistrict Førslev, Freesleo, Harslev og Teerslev Sogne, gammel Ryttergods, og af Bregentved Gods, i alt hf. 387 Tor. I Sfp, 1 ff., hvorimod ham tillægges bet, som forhen har sorteret une (d) Torandret ved Rescr. 19 Julii 1775. Der der Turreby-Birk, og fra Districtet er afgaaet og bort. solgt i Bjerredes, Ørløse og Arslev Byer, Hl. 77 Tdr. 5 Sfp. 3 Ft. 1 Alb., og bliver igjen, som fra ham af gaaer 309 Tor. 3 Sfp. 1 Ft.: saa skal disse 2 Herredss fogder i deres Livstid nyde af Regiments:Birkebommeren aarlig Pension for det dem afgaaende Hartkorn, nemlig de halve Indkomster, som bliver for Herredsfogden til Bjeverskov Herred 2 Rdlr. 5 Mk. og for Herredsfogden til Ringsted 3 Rdlr. 22 Skill. Tinghuset forbliver, som det hidindtil har været for Stevns: og Faro Herre der staaende, ovenfor Helsted Broe, og Tinget at holdes den Dag, som hidindtil for Stevns Herred har været Tægt Dag (e). Det Vordingborgske District angaaende: da skal Steenby Birk herefter continuere i den nu værende Birkefogeds Livstid, men derefter skal det under Regimentets Birk henhøre: og lægges det Øvrige Districtsgods nu ellers under et samlet Birketing. Tinget, som nu holdes i Grumlose, skal herefter holdes ved Uledik, hvor et nyt Tinghuus skal opbygges. -Hvis Domme, som til foreskrevne Birker passere, og Vedkommende agte at lade stevne og paatale, sal directe for Høieste:Ret til videre Paakjendelse indstevnes (f). Herbos er og at agte, at om helligt paa en af de forordnede Tingdage indfalder, den næste Søgne dag da efter Loven dertil bruges. 4 Nov, 5. 3. Rescr. (til Biskoperne), ang. at den Collect og Bon, 18 Nov. som er bleven brugt i Kirkerne, saalenge Rrigen vares de, skal ophøre (g). Canc. Skriv. (til Biskoperne), ang. at den 23 Nov. Underretning om Fodte og Dode, som aarli gen mod Nytaar fra Stifterne 6or at indsendes, men § 1 2- fra (e) Forandret ved Bevilgn. og Rescr. 16 Jan. 1750. (f) Forandret ved 2 Rescr. af 23 Junii 1786. (g) See Forordn. 28 April 1736. 23 Nov. fra somme Stifter seent indkomme, herefter ufeilbarligen til rette Tid skal fremsendes (h)... 2 Decbr. 31 Decbr. October). Rescript, ang. Flyve Sandens Dæmpelse i Søn derbork.Mærsk (i). Rentek. Skrivelse, ang. at Berg-Officerene Rescr. 9de saavelsom Arbeiderne paa alle Bergverker i Norge, som ingen anden æring eller Brug have, maae for alle ordinaire og extraordinaire Skatter, same for Udskrivelser og andre Befoævinger, m. v. være forstaanede (k). 1721. 3 Jan. 4 Jan. Nefcript (), ang. at de i Tjeneste kommende Over-Officere skulle fra 1ste Januarii 1721 ved Avancen decourteres een Maaneds Gage for Officeer Enke og een Maaneds Gage for hospitals Cassen, og at det samme, naar Gagen vorder forbedret, bør free af den forbedrede Lens Belsb; ligesom og, at de Officere, som herefter i deres particulaire Anliggender paa nogen Tid reise fra deres Poster, fulle, saalange de ere fras værende, af deres imidlertid faldende Avance fortes det Halve til Enke Cassen (m). Generalpostamtets Ordre og Instruction, ang. Posts penge, naar flere Breve findes i een Convolut (n). Bevilgu. (h) Cfr. Rescr. 30 Decbr. 1735. (i) Sees i Rescr. 25 Aug. 1749. (k) Af Lybeckers Udtog II. 82 og III. 500; fee Forordn. 1 Febr. 1770, §. 46, og Rescr. 4 April 1766. (1) uf Roches Rescripter I. 280. (m) Dette Sidste forandret ved Resol. 27 Febr. 1732, samt Fundats 30 Aug. 1775, §. 2, og Resol. 7 Decbr. e. a. (n) I Rothes Rescripter III. 838; see Forordn. 31 Dec. 1734 i Slutn., og 17 Junii 1771, S. 15, samt Prom. 19 April 1784Bevilgn. at Vognmændene i Horsens mane nybe 13 Jan. om Sommeren 2 f. 4 Sfill., og om Vinteren 2 Mt. 12 Sfill. af Milen (o). ark Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. efter hos 13 Jan. følgende Formular at lade i Staden paa sædvanlige Ste der publicere, at de, som eie nogle af de falske danske eller Sextenstilling-Stykker med 1718 og 1719 Harstal paa, Samme paa Rentekammeret inden 3 Dage indlevere, under Confiscation og Straf som Kongelige Wandaters Overtrædere. (Saasom adskillige saadanne Martstykker i Staden og Rigerne findes, uanseet i bez meldte 2 Aaringer ingen Markfiykker i Dmark eller Norge ere blevne myntede) (p). 3 Rescr. (til Rentekammeret), ang. Forholder med 17 Jan. visse falfte Markstykker: 1) At Indlevererne skulle vises til Myntmesteren, og der betales den indvortes Værdie af Mynten, samt at han skal ommynte den til 12 Still. Stfr. 2) e alle Oppebørselsbetjente strap Skulle tilholdes at indberette, om, og hvor mange de have in Cassa, og ingen flere siden at modroge efter godtgjøres. 3) eg 4) Ar der indkaldes fra alle Steder i Rigerne wed Circulair Ordres, trykte opslagende Placater, og i Avi, serne, paa det at ei sterre Qvantitet fra fremmede Ste der maatte vorde indsat. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 18 Jan. ang. Renteskriveres Bestikkelse, Opsyn over. Kongens Kirker, samt aarlig Relation fra Biskos pen om disse Kirker og Skolerne. Gr. Som Kongens Kickers Reparationer og Regnaber hidtildags have været administrerede af Stiftbefalingsmændene og Biskoperne, men dette befindes at være dem en alt for stor og tung Byrde, der ei allevegne kunde overkommes, hvorudover paa adskillige Steder, og særde les Jydland, samme Kirker meget lide: faa for at be tage Stiftbefal. og Biskoperne endeel af saadan Byrde og Sf 3 Image, (0) Forhsiet 12 Skill. ved Rescr. 20 April 1787. (p) Cfr. næstfølgende Rescript og Forordn. 31 Julii 1726. 18 Jan. 20 Jan. Image, er resolveret, over hver 3 Rytterdistricter at sætte en Stiftskriver, som med Amtmanden, Provsterne og Res gimeneskriverne skal have Indseende med Kirkernes Ind tægter og udgivter, saaledes at Stiftbefalingsmændene og Biskoperne efterdags ikkun kulle have Over Inspec tionen, , og derover holde, at de herom til Amtmændene, Stift og Regimentskriverne udgivne Kongelige Instruc tioner vedbørligen vorde efterlevede, saa og Kirkernes Vedligeholdelse og Reparation forsvarligen besorget, samt de em Skolernes Indretninger gisne Instructioner ubrodeligen holdne og efterlevede, men Regnskaberne over Rirs Fernes Indtægt og udgivr fulle Regimentskriverne ved hvert Mars Udgang til Rentekammeret aflægge, hvilket da Samme med Biskopen (q) skal igjennemgaae, og Intet derudi lade passere, uden det, som er underskrevet af Amtmanden og Stiftskriveren, eller og i En af deres Fravæ telse af Provsten eller Præsten. Biskopen tilstilles hechos endeel Concepter til In structionerne, hvorover han skal indsende sine. Tanker (r), saa og i det Øvrige efterdags ved hvert yt aar Kongen sin omstændelige Relation indgive, i hvad Stand saavel Skoler og Kirker som ethvert Regiments Kirke Cassa sig befinder, saasom Kongen aldeles vil, at Kirkernes Revenuer til intet andet skal eller maae bruges og anvendes end først og fremmest til Kirkernes Conservation og Vedligeholdelse, og at dernæst hvad som derfra kan overskyde, til Skolernes Opkomst og Forplantelse skal emploieres. Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. hvorledes med de ibidem ankomne nye Colonier af den Reformerede Religion i en og anden Post stal forholdes, (hvorom Magistr. har gjort Forespørgel) (s). En Overconducteur beordres til at afdele be uden for Byen liggende 440 Havepladse, og de øde Pladse i Byen (a) Der faaer Dig: det var Biskop Vorm; see Rescr. 26 April og 2 Maii 1721. (r) See 4 Jnte. af 28 Martii 1721. (s) See Resol. 9 Jan. 1722 med derved benævnte Anordninger.
. Byen, paa hvilke der kan bygges, tilligemed den Plads, 20 Jan. som dem til en Kirke og Birkegaard skal anvises. Af samme Gavepladsers halve Deel, efter Privil. af 15de Nov. 1720, skal Magistraten derefter tildele enhver af de allerede indkomne Reformerede Familier en plads til deres Brug og Plantage, men de da beraf overblivende Pladse for de herefter ventende Reformeerte Familier res servere, til at nyde forneden Jord. Derforuden haver Magistraten enhver af de ankomne fremmede Familier een af de i Byen liggende og afmaalte øde Pladse, hvilke de efter deres Leilighed kunne bebygge, at anvise: og skal de derpaa nyde den dem i Privil. forundte Frihed for Indqvartering, for hvilken Indqvartering ogsaa imidlertid deres Skole og Præstens Huus aldeles bør at være forskaanede (t). Ellers skal de fremmede Familier, efter Rescr. af 23de Aug. 1720 til Stiftbefalingss manden, for Magistraten aflægge deres Eed, og vinde deres Borgerskab, dog at de fattige forffaanes, der for Kjendelse at erlægge. Men, ang., om ikke den saa Falbede Slotsplads ligeledes til Byggepladse maatte inddeles, da skal det dermed beroe indtil videre, og sam me Plads in statu quo forblive. Rescr. (til Amtmanden over Dueholm, m. fl. 20 Jan. Amter), ang. at paa den Plads, hvor Nykjøbing- Byes gamle Raads og Ting Huus i forrige Tider har staaet, maae et Tinghuus opfattes, hvor Retten saavel for Byen som for Sønder og Torre Herreder paa Mors herefter skal administreres. (Eftersom Amtm. ifit efter Befal. af 19de Dctober f. A. indgivne Forslag, om en Plads til et Tinghuus saavel for Byen som Herrederne, har andraget, at uden for og noget fra Byen ei skal findes noget beqvemt Sted dertil; og samtlige vedt. Proprietat rer al være tilfreds med, at Herredstingbuset og Rettens Betjening til Byen forflyttes). Ff 4 Rescr. (1) See Rescr. 7 Jan. 1745, 20 Dec. 1770, 3 Detbr. 1772 09 7 Septbr. 1774. 31 Jan. 31 Jan. Rescr. (til Bergens Magistrat), ang. et Reeb flagerlaugs Indrettelse i Bergen. Gr. Borge og Politiemester Fasting har 2 Gange bes gject, at de af Magistraten i Erklæring om Reberbanerne ved Byen den, 19de Jan. 1713 foreslagne 4 Poster maatte approberes, og besværet sig over, at, som der i Byen ofrere end andensteds feedrukken Hamp al være at faae tilfjobs, formedelft. de fra Archangel kommende Stibes Forulykkelse paa de Norske Kyster, endeel af Reebslagerne da kunde betjene sig af denne Leilighed, og af saadan faedrukken Hamp deres Tougverk forfærdige, saavel til de Negocerendes Stade og deres Stibes Forliis, hvilke sig faadant bedrageligt rugverk tilforhandle, som til de andre Reeberbaners undergang, der, naar de forsvarligt Arbeide af godt Hamp forfærdige, umueligen med de Andre kan holde Marked. De 3 fan faldede privilegerede Reeberbaner fan ikke gives alene Frihed til at flaae Tougverk, da de ikke skal kunne overkomme, dermed til Fornedenhed de Ssefarende at forsyne; ei heller kan sættes noget vist Tal pas Reberbanerne, som der ved Byen maatte være, eller Reebflagerhaandverket ansees for noget saadan Manufactur, at det med sær Kongelige Privilegier burde bene ficeres, men det skal herefter saavel i Bergen som an densteds udi Rigerne forblive et frit Haandverkslaug, og ikke et fluttet Laug, da altid den Misbrug med Tougverks Forfærdigelse af seedrukken Hamp, som der fornemmeligen skal gaae i Svang, ved Laugs: Artiklene kunde forebygges: hvorfore Kongen vil, at der i Bergen skal herefter være et Reebslager Laug, og at Magistras ten for Samme skal projectere Laugs Arrifle, samt ders ved lagttage, &c. (1). Rescr. (til Amtmanden over Stavanger: Amt), ang. at det tilkommer Sorenskriveren, som Skif teforvalter, at beskikke Værger og formyndere paa fic (u) De skulle iagttage adskillige Poster, som siden ere indførte i de endeligen den 14de Aug. 1753 udkomne Laugs-Artikle, §. §. 1, 3, 4, 5, 6, 10, 11, 12. sit eget ansvar; men hans Protocollers Eftersyn maae 31 Jan. ei negtes Amtmanden, dog at det fleer enten paa Tingene, eller paa saadan en tid derimellem, at Kongens Tjeneste og Justitiens Administration derover ikke bliver forsomt (v); i det øvrige sees ikke, til hvad Ende Amtmanden, har begjert, at Sorenskriveren i Ryfylke maatte tilholdes ei at foretage sig nogen Forretning, eller Tingss vidne udsæde, i de Sager, som Kongelig Tjeneste angaae, uden Amtmandens Vidende, (helst saasom denne efter fin Juftruction er forbunden enten selv eller ved Fuldmægtig at mede paa de ordinaire Tinge, og de extraordinaire bestikkes af ham selv og ingen anden, i hvilke Tilfælde Bedk. for ham nedvendig maae andrage, hvad grundig Massag de til saadan Ansøgning fan have (x). Paa Amtmandens Besværing over der Indgreb, han formener sig i sit Embede at være skeet af omtalte Sorenfriver, som ei alene har udsat endeel Børnepenge hos saadanne Berger, med hvilke Amtmanden, der efter formening ellers for Sligt fulde repondere, ei synes at tunne være fornoict, men endog paa Amtmandens Begjering ei skal ville til Eftersyn indlevere n Protocol; og paa Grund af Regl. 24 Febr. 1708, §. 7). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn, samt 10 Febr. Notits til Politie og Commerce-Collegium), ang. hvorledes den Slagter ibidem, som 3die Gang overtræder Taxten, saa og Langet med Concipisten, som i en Suppliqve har beskyldt Collegium, bør straffes. Omendskjønt Lauget for deres i en Supplication til Kongen mod Policies og Commerce Collegium anførte grove, nærgaaende og ubeviislige Beskyldninger, havde fortjent, at med dem efter Lovens Strenghed til Strass Lidelse burde forfares, modereres deg Straffen denne Gang saaledes: 1) At de Alle, som have underskreven Suppliqven, bør gjøre Afbedelse, tilstaae deres ubesviede, uberenf $f 5 (+) See Forordn. 19 Aug. 1735 S. 25, 4 Rescr. af 24 Maii 1782, 25 Julii 1788 og 26 Martii 1790. (x) See Fd. 1735, §. 1, samt Rescr. 17 Martii 1779 og 4 Jan. 1788. 10 Febr. ubetænksomme og usandfærdige Andragende samt grove I Martil. 14 Marti, 38 Martii. Forseelse, saavelsom Fortrydelse derover, bede om Forla delse, og forsikre at holde sig deres Anordning og Taxt efterretlig; 2) tal de samtlige betale 100 Rdlr. til de Fattige, hver ligemeget, men Oldermanden dobbelt, foruden at afsættes. 3) For det Tilkommende vil Kongen have befales, at den Første iblandt Slagterlauget, som befindes 3 Gange at overtræde den Anordning og Taxt, efter hvilken de skal falholde og fælge deres Bare, fal, naar han derfor tredie Gang tiltales, og overbevises derimod at have mishandlet, uden al Naade døm mes til at have fin Laugerettighed forbrudt (y). Con cipisten skal af Magistraten skarp reprimanderes. Rentek. Skrivelse, ang. at paa Øren gjøres ingen Angivelse effer Toldfeddel fornøden, men vel paa de Heste, som med Dren toldfri udføres; og at ellers Pro prietairene skulle fremlægge Soerfedle paa 6 Skills. Pas pir paa hver Drift (2). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aalborg), ang. neie at paafee, at Skagens Kirke nyder sin fulde Rettighed ubeskaaret, baade af Born og fifte Tiende e (a). Instruction, hvorefter Kongen vil, at enhver Amtmand, saavidt de i det ham betroede Ame værende Kirker og indrettede Stoler angaaer, sig has ver at rette og forholde (b). Naar (y) See Juftr. 24 Martii 1741, 5. 13, Rescr. 30 Ap. 1717 og 10 April 1761, §. 14. (z) Af Rothes Rescr. I. 670; see Forordn., 11 Junii 1788. (a) Af Vandals geiftl. Anordn. II. 361. (b) See Nescr. 26 April, 2 og 20 Maii 1721 samt af 4 October 1737; Fd. 23 Jan. 1739 0g 29 Ap. 1740 Rescr. 11 Jan. og 14 Sept. 1765 samt 20 Dec. 1766. 5. 2. 5. 3. Naar den af Præsten til Skolemefter foreslagne Pers 28 Martii. §. 1. fon af Provsten er bleven eramineret i Amtmandens Overværelse, og dygtig befunden, antages han af Amts manden og Provsten (c), uden at give nogen Bestal ling, men de levere hám da et Eremplar af den for Skos lemestere trykte Instruction, og tage paa et andet hans med egen Haant underskrevne Revers, at han sig efter den skal forholde, eller og strax at have forbrudt sit Embede. Hvert halve Aar skal han med Provsten besøge Skolerne, og nøie efterforske Skolemesternes Forhold, om han sin Instruction tilbørligen har efterle vet, om Præsten flittig har besøgt Skolen, og overs hort Ungdommen, samt ei med Skolemesternes For sømmelse eller Forseelse skeet igjennem Fingre. Naar nos gen Præst klager over Skolemesterens Forsømmelse, Uskikkelighed i Liv og Levnet, eller utilbørlig Forhold imod Børnene, da haver Amtmanden tilligemed Provs ften strax samme Sag at examinere; og, saafremt Præs. stens Angivelse findes rigtig, og det eragtes at Skole. mesteren har forbrudt sit Embebe, og ei har efterlevet fin Instruction, saa afsætte de ham strax uden videre Proces, paa det en anden Skikkeligere og Beqvemmere igjen fan antages. Skulde nogen Præst imod Forhaab. ning forsømme at besøge Skolerne og overhøre Ung dommen, eller ei betimeligen andrage Skolemesterens Uskikkelighed, Forsømmelse og utilladelige Forhold imod Børnene, naar han derom er vidende, da gives det Biskopen (d) tilfjende, som lader saadan en Præst tiltale og mulctere, første Gang paa 5 Rdlr., anden Gang 10 Rdlr., tredie Gang 15 Rdlr. Skeer det tiere, eller Præstens Forseelse er saa stor, at den ei med deslige Mulet kan forsones, andrager Biskopen det for Kongen (c) See Rescr. 21 Novbr. 1766 og 31 Martii 1769. ) See Moser. 4 October 1737 til Biskoperne. til 5. 4. 28 Martii. til nærmere Resolucion.
§. 5. Han haver noie at overlægge, hvad Reparation ved Birkerne nødvendig udfordres, og de derom sluttede Contracter tilligemed Provsten, Riv Pe Inspecteuren og Regimentskriveren at underskrive, faa og at fee didhen, at lige Reparationers Beløb ei forud vorder betalt, men altid i det mindste en Sjerde deel tilbageholdt, indtil Arbeidet er forfærdiget, og ved Eftersyn fundet forsvarligt.
§. 6. Tiendernes Afgivt af alle i hver District værende Landsbye: Kirker indcafferes af Regimentskriveren, og forvares tilligemed Kirkernes andre Indkomster i en Caffe, forsynet med 3 Laase, tit hvilke Amtmanden skal have den ene Nogel, Regi mentskriveren den anden, og Kirke Juspecteuren den tredie, hvilke skulle være tilstede, naar Noget i Cassen nedlægges eller af den udtages, og Sligt i en igjennem dragen og forseglet Bog, der i Cassen forvares, antegne, samt underskrive. I den Enes eller Andens lovlige forfald møder Provsten eller Præsten, og underskriver paa den Fraværendes Vegne. Men 14 Dage før Nytaars= Dag have, de aarligen at ligne hver Kirkes Udgivt imod dens Indtægt, samt anføre dens Beholdning, af hvilken deres forretning, der af dem samtlig skal under- Erives, de have at indsende een Gjenpart til Rente kammeret og en anden til Biskopen.
§. 7. Han haver alting nøie med Kirke Inspecteuren at overlægge, samt drage al muelig Omsorg for Kirkens og Skolernes Fremtarv; som han og især did haver at hensee til, at Contracterne om Birkens Reparationer blive vel og forsvarligen efterlevede (e), paa det Biskopen fan, naar han besø ger Kirkerne, finde dem i forsvarlig Tilstand.
§. 8. Af de Kirke Jnspecteuren og Skolemesterne meddeelte Ins structioner (f) sendes ham nyttige Copier, hvilke saar vidt
(e) See Skriv. 14 Junii 1721. (f) Forstes følger her næstefter, og de Andres ere i Sor ordningerne under samme Dato. vidt af dem ei heri er indsort, han haver i alle Maader 28 Martii. at holde sig efterrettelig, saavelsom og did see, at Andre dem efterleve. Instruction (g), hvorefter enhver Kirke: In: 28 Martii. specteur (h) i de ham anbetroede 3 Rytterdistricter sig skal rette og forholde. Han skal foretage sig Regnskaberne for alle i samme Districter værende Kirker, og fra Anno 1700 af, det snareste mueligt være fan, bringe dem samtligen i Rig- 'tighed. Kirkernes Beholdninger anvendes først til General Reparation for Kirkerne, og siden Overskudet derfra, om noget bliver, emploieres til Skolerne. Han fal, saasnart mueligt, tage Syn paa alle i be meldte Districter liggende samt Kongen tilhørende Landsbyekirker, og det i Provstens, Præstens og Deg nens Overværelse; samt i Amtmandens, Provstens, Sognepræstens og Regimentskriverens Overværelse med Haandverksfolk, som kunde antage dem deslige Kirkers Reparation, at handle og flutte frivtlig Con tract, som af de 3 Første (i) tilligemed ham underskri ves; men dog maae ei sluttes, med mindre han og skal slutte med samme Mestere en faststaaende Accordt paa deres Livs Tid, hvad dem aarlig skal betales, for at holde Kirken forsvarlig vedlige', som af de Samme approberes og underskrives, naar den først er vorden communiceret 23iskopen, om han Noget derved kunde have at erindre (k). Han bør see til, at Arbeidet fors svarligen og efter Contracten bliver indrettet, samt inde (g) See Rescr. 26 April, 2 og 20 Maii 1721. (h) Nu er ikkun den Ene i Sjelland. holde (i) Næstforest. Infr. §. 5. figer, at det og skal see af Regimentskriveren. (k) Forandret ved Rescr. af 2 Maii 1721, og Stris. 10 Jan. 1722 fame R. 9 April 1790. 5. I. 5. 2. §. 3. 5. 4. §. 5. §. 6. 28 Martii. holde i det mindste den fjerde Deel af hvad Arbeids løn Haandverksfolkene fan tilkomme, indtil deres Ars. beide af Amtmanden, Provsten, Sognepræsten og Regimentskriveren nsie er bleven efterseet og befundet, efter Contracten forsvarligen at være forfærdiget. Han skal aarlig ved hver Kirkes Regnskab være overvæ rende, saadanne Regnskaber med Beviserne conferere, efterregne, og i de forseglede Kirke. Bøger indføre, samt see vel til, at Jntet af Kirkernes Indtægter ere, udeladt, som dem med Sette fan tilkomme, saa og, at Kirkerne Intet beregnes til udgivt, uden hvad nundgængeligen har været fornødent. Han skal noie agte, at i hver Kirkes Regnskabsbog er indført Kirs kens fulde Inventarium, samt at i hvert Nars Regnskab meldes, om Inventarium er i samme Stand som forrige Aar, eller og om det er forbedret eller forrin get. I hvert Aars Regnskab drager han Omsorg, at det forrige Aars Beholdning først indføres, enten det bestaaer i Materialier eller Penge; siden beregnes det Aars Indtægt, omsider Udgivten, hvilken drages fra Indtægten; og saaledes udføres Kirkens Beholdning, hvilken tydeligen skal forklares, hvor og hos hvem er bestaaende. De Kirker, som have fæ og Qvæg, hvoraf aarlig Indkomst oppebæres, drager han Omsorg, Sligt i Indtægten at blive beregnet; og, om Noget af saar dan eller anden Kirkernes Tillæg er forkommet, bor han det efterforske og inddrive, Kirkerne til Bedste. Alt det, som Kirkerne af deres Skove (loviigen bør nyde, være sig for Oldengjeld, Vindfælder og fornede Træer, seer han til, Kirfen faaer, sir Bard for, som det og bør specificeres til hvem og hvort dyre Sligt sæls ges. Han skal og neie agte, at Kirkerne faae deres Be, taling for hvad Liig, der nedsættes i dem, samt for hvad Liigstene, der kan lægges paa Gravene, og om §. 7. 5. 8. 5. 9. Nogen 5. 11. S. 12. 5. 13. Nogen lader Epitaphia 'opsætte, 'saavelsom for Stoles 28 Martii. ftade Penge (1) Blokkerne at ringe og deslige; samt 5. 10. at, alt ligt i hvert Aars Regnskab forklares, og Kirkerne til Indtægt beregnes. Hvad Penge, som paa Heitidsdagene gives i Kirkernes Tavler, maae ei til En eller Anden udgives, men han drager Omsorg, at Kirkerne i saa Maader aldeles ingen Skabe lider, siden slige Tavle Penge, uden Afgang, aarligen bor komme den tilgode. Hvert Aar bør han een Gang lade tage lovlig Syn paa hver Kirke, eller være overværende, naar Amtmanden og Provsten Syn lader tage, da han nøie haver at tegne, om der er nogen Brost paa Kirkens Bygning eller dens Ornamenter. Ingen Bygning eller Reparation maae foretages paa nogen Kirke og dens Tilliggende, før det af Amtman den og Provsten er tilladt, men, naar Reparation behøves, giver Sognepræsten med Kirkeværgen det Amtmanden tilfjende; ham og Provsten ventes Ordre og Approbation: og, paa det Materialierne for billigste Priis fan anskaffes, og Arbeidsfolkene ei sal ubsue Kirkerne med at æske og bekomme alt formeget for deres Arbeide, skal han være overværende, naar Materialierne betinges, samt drage Omsorg, at de, for det mindste mueligt betinges (m); dog skal Amt. mandens og Provstens Ordre om Reparation først haves, hvilken siden ved Regnskaberne in originali produceres, i dem intet uden Ordre, Contract, og vit tance bør godtgjøres. Hvad Kirkens aarlige Ind. komster, Tiendens Afgivt undtagne, angaaer, oppe. bæres de, som hidindtil, af Sognepræsten eller Rive keværgerne til Harets Udgang. Dog haver Kirke In specteuren Indseende, at faadanne Kirkeværger ere veder (1) See Skriv. 14 Junii 1721.. (in) See Skriv. 3 Maii, 14 Junii ag 23 Decbr. 1721, Prom. 5 October 1771 og Rescr. 9 April 1790. 5. 14 §. 15. 5. 16. 28 Martii. vederheftige. Har han billig Narfag at befrugte, Kirs feværgerne fulle enten bruge til egen Nytte Kirkernes Penge, eller og blive saa uformuende, at Kirkerne ei hos dem kunde være skadesisse, giver han med Posten det Amtmanden tilkjende, efter hvis Ordre da en ane den Kirkeværge vorder sat. Naar Naret er omme, og Kirke Regnskaberne forhøres, levere Birkevær gerne deslige Kirkernes Midler til Kirke-Inspecteu ren, som dem igjen Regimentskriveren tilstiller i Kirkes Cassen at nedlægges. Naar Kirkernes aarlige Regnskaber ere forhørte, i Kirkebøgerne indførte, og af Amtmanden, Provsten og Præsten approberet og attesteret, passeré de uden videre Dicision, og indleveres i Rentes Kammeret,ved Aarets Udgang. Tiendernes Afgivt af alle i hvert District værende Landsbye Kirker skal af Res gimentskriveren indcafferes, og tilligemed Kirkernes andre Indkomster forvares i en Caffe, forsynet med 3 Laase, til hvilke Amtmanden skal have een togel, Regimentskriveren den anden, og Kirke-Inspecteuren den tredie, som de og alle tre, eller (i nogen af deres lovlig Forfald da) Provsten eller Præsten bør være overs værende, naar Moget nedlægges i Cassen, eller udtages af den, hvilket antegnes og underskrives af dem i en gjennemdragen og forseglet Bog, som skal ligge i Cassen; men 14 Dage for Notaars Dag have de aarligen at ligne hver Kirkes Udgivt mod dens Indtægt, og anfere dens Beholdning, af hvilken deres Forretning over alle Districtets Kirker, som af dem samtlig skal un derskrives, de have at indsende een Gjenpart til Rentes kammeret, og en anden til Biskopen. Birke Inspecs teuren bør aarligen i rette Tid uden Restance til Bed kommende betale Kirkens staaende Udgivter, som for Brød og Viin, Voplys (n), Præste Enkers og Visi 5. 17. tate. (n) See Forordn. 23 Jan. 1739, 4, 3, og 29 Ap. 1740, 9.5, samt Rescr. 8 Maii 1741, §. 3. med Note. tatspenge, Studii Skat med videre, hvorfer han altib 28 Martii. tager Qvittering. Ligeledes bør han svartaliter betale. de i Districtet værende Skolemestere deres tillagte en, og ikke give Anledning, at de klage over, at ben dem forholdes. Rescr. (til Magistraten i Aarhuus), ang.. at 28 Martii. den skal i bemeldte Aarhuus anordne Procuratorer, naar den dertil finder dygtige og beqvemme Per foner (o). (Eftersom Magistraten har i Følge Befal af 26de Febr. 1720 indsendt Specification paa de i Byen værende Procuratores, og af dens Forestilling under ite Hujus er fornummen, at nu iftun een eneste Procurator sig der opholder). Rescr. ang. at Betalingen for de Enrollere 28 Martii. des Passe og Afskede i Norge skal tilhøre Negiments Auditeurene (p). Rescr. (til Hefretten i Kjøbenhavn), ang. 10 Nos. 4 April. Straf for den Assessor, som formedelst udeblivelse fra Hof Retten uden Forfald er Aarsag i, at Retten af Mangel paa Assessorer ei fan holdes (9). Neser. (til Borgretten jbid.), ang. 4 Rdlrs. Straf 4 April. for samme Forseelse af dens A forer; og at den Copiift, som i det Danske Cancellies Forvalters Forfald indfinder sig, tager sit Sæde nederst, efter Hoffoureren (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i 19 April. Fyen), ang. strax at fundgjøre Magistraterne overalt der i Stiftet, hvab heller de have Landstingsret eller ikke, saavelsom og Byfogderne, hvor ingen Ma giftrat (o) See Forordn. 10 Febr. 1736, P. I. S. 1, P. III. §. 1, samt Fund. 7 Maii 1788, Cap. IV. §. 18. (p) See Rescr. 1ste April 1746. (9) See Forordn. 15 Junii 1771. (r) See ibid. og Rescr. 6 April 1733. III. Deel. g 19 April. giftrat er, at faafremt de ikke inden 6 Ugers Forløb efter hver Nytaarsdag til Stiftbefalingsmanden og Bisko, pen indsende Regnskab over de fattiges Capitaler, efter at de af dem og andre Fattiges Inspecteurer ere blevne manglebe og deciderede, saaledes som de dertil ville være ansvarlige, skal de for hver Gang de inden forberørte Tid ei dermed indkomme, være forfaldne i 50 Rdlrs. Straf til St. Hans Kirke i Ottense, og hvilke Penge strax hos dem ved Execution skal udsages. Rentek. Plac. ang. Forebyggelse af Consumtione. sviig ved Kornmalingen i Kjobenhavn (s). 19 April. 21 April. 22 April, Kongl. Resol., ang. at Assessores i Overbergamtet paa Kongsberg og Nordenfields ran gere med Assessores i Overhof Retten i Norge (t). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), strap at anordne 'det saaledes, at Borgerskabet i Ottense vorder forbudet at kjøbe jød af de Militai re (u), hvilke ogsaa al entholde sig fra, hverken une derhaanden eller offentlig at sælge Kjød til Borgerskas bet (v); men hvad sig angaaer dem, som have bekom met Kongel, Bevilgning at slagte, saa og dem, hvilke fra Militien have faaet deres Afsteed, da tillades det dem at flagte og sælge Kjød, dog at de tage deres Borgerskab og (uden at betale Noget) træde i Langet med Byens Slagtere (x). (Eftersom Lauger klageligen har andraget, at ei alene de indquarterede Dragoner, men (s) Af Schous Forordn. II. 330; bortfalden ved Consumtions -Forordn. af 15de Det. 1778, see og Plac 31 Aug. 1780. (t) Af Lybeckers Udtog I. 567, men findes ei igjentagen i senere Rangforordninger; see Schons Forordn. IV.5. (u) See Rescr. 2 Martii 1725. (v) See Rescr. 24 October 1739. (x) See 29 Dec. 1732 og 24 Jan. 1738 samt Rescr. 16 October 1733. men endog ro af de reducerede Ryttere offentlig ombære 22 April. og til Borgerskabet fælge alle Slags Kjed tvertimod Rescr. af ste April 1720). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers 26 April. ne i Sjellands, Fyens, Lollands, Nibe og Aarhuus Stifter), ang. saavidt dem kan vedkomite, at rette sig efter de saavel Amtmændene som Kirkes Inspecteurerne i de Kongel. Nytterdistricter meddeelte Instructioner (y) om Kirkerne, saa og Skolers Ind retning i samme Districter, hvoraf berhos følger Copie; og at Biskopen Eal tilstille enhver Præst i Rytterdistries terne et Eremplar af bosfølgende trykte Instruction for dem, ang. hvorledes de sig saavel med Kirkerne som Skolerne i deres Sogne skal forholde. Rescr. (til Krigscommissaire Spørring), ang. at 29 April. give de i Fridericia ankomne fattige Reformerede af de saa kaldede Valdenser Anslag og Anvisning paa saadan, Pladse og Steder i Jodlands ubebygte heder, hver de sig bedst kunde etablere; og derom at overeens komme" med hver Steds Øvrighed eller andre Vedkommende, dog at ikke nogen i sin Eiendom og Rettighed dermed præjuderes, eller fjellig Aarsag gives, sig derover at besvære; samt at formaae endeel Proprietarier, som kunde behøve Folk paa deres Gods til at antage Nogle af omrørte Familier og kan han herudinden betjene sig af Borger Migault i Aarhuus hans Medhjelv. (Eftersom i Jydland skal findes adskillige faadanne Heder, hvor Endeel af bemeldte Familier sig kunde nedsætte, og vinde deres Bred ved Jordens Dyrkning, hvortil de skal være beqvemme) (z). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biffo: 2 Mail, perne i Sjellands, Fyens, Lollands, Ribe og G8 2 Mar (y) Af 28 Martii 1721 fee Rescr. 2 Maii 1721 09 4 October 1737. (z) See Forordn. 26 Maii 1723 0g 30 Nov, 1751. 2 Maii. Aarhuus Stifter), ang. at de skal have Over 2 Mail. 3 Maii, Inspecctionen af Birkerne i Rytterdistricterne. Gr. Det er blevet andraget, at Befal. af 26de April næstafvigt skal af Stiftbefalingsmanden og Biskopen antages, ligesom de sig herefter ikke med Kirkerne befatte. Kongens Intention gaaer ingenlunde derhen, eller er anderledes, end for saavidt Kirkernes Tilsyn og Res paration samt Indtægter og udgifter betræffer, at vedk. Amtmænd og Rivke Inspecteurer have dermed Indseende, og at Sligt vedbørligt forestaaes og forvals tes, og derfor Rede og Rigtighed vorber aflagt, saales des som de Stiftbefal, og Bisk. tilsendte Copie Instruc tioner af begge Dele indeholde, hvilke dem, for at være derom vidende, ere blevne communicerede: hvorfore Stiftbefalingsmanden og Biskopen, i det Øvrige sig Herefter ligesom tilforn Over Inspectionen haver at antage, paa det at Alting kan fremdeles have sin ved borlige Opagt og Fremgang (a): og skal det ingenlunde være dem formeenr, at de jo herefter som tilforn, om de Noget til Kirkernes Bedste og Nytte have at an, drage, dermed til Kongen maae og skal indkomme, saa og berette, om Et eller Andet til Kirkens Skade blev företaget. Neser. (til Khavns Universitets Theologiske Faculter), ang.. at Studenterne skulle aflegge deres Dimisprædi ken, forend de sig fra Universitetet begive. (Saasom Kongen, i Anledning af Facultetets Erklæring over en Students Ansøgning om Tilladelse til at holde samme Præ difen for Biskopen i Trondhjem, har funden for godt, her efter et at bevilge Studenterne at holde den andenseds under Biskopens Censur) (b). Rentef. Skrivelse (til Amtmændene), ang. at anstalte fri Befordring for Kirke Inspecteuren, (a) See og Jnstruct. s Jan. 1722, A. §. 10. fire (b) See Fundats 7 Maii 1788, P. IV. 9. §. 11 og 14. fire Forspendsheste for fin Chaise og en Bivogn, naar han maae reise til Kirkerne, samt bespendte Vogne for Haandverksmestere med behavende Fotk, naar de Kirkerne Fulle besigtige og istandsætte, efter Inspecteurens An modning (c). 3 Maiio Confirmation paa Artikle til et Vognmands 9 Maii. laug i Vordingborg (d). De, som i Lauget ere indskrevne, sal befordre alle ell Byen kommende Reisende, om beheves, med liges faa mange Vogne eller Forspendsheste, som i lauget ef ter Indretningen ere, uden Ophold, under Straf efter Forordningen af ste Martii 1683, §. 11, og det enten Beien er ond eller god, naar han af Oldermanden vordev tilsage; og uden denne Tilfigelse maae Ingen selv tillage sig Reiser, at kjøre under Straf efter bemeldte Forordning. Lauget al have en rigtig Omgang saavel fil Kongens Befordring som og til Dyre Reiser og alle andre Reisendes Fordringstab; og, naar Ron gens Reiser forefalde, skal Enhver i Lauget uden rins geste Ophold gjøre Befordring med faa mange forspenthefte og Vogne, som ei da beviislig ere i lovlige Reiser eller andet lovlige Forfald. Lauger skal holde sig den 20de Art. t bemeldte Forordning efterretlig, om negen ulykkelig Ildebrand maatte (som Gud afvende !) paar komme (e) Endelig sal de i Lauget holde sig meerhoist bemeldte Forordning i alle dens Ord og Puncter efterret lige; og, hvis forseelse derimod fulde beganes enten af Oldermanden eller af Andre i Lauget, sal efter Artifles nes Tilhold uden Modsigelse straffes. Herhos bevilges, G93 at (c) Anhang af Rescripter, 1779, cfr. Instr. 28 Martit 1721 (d) uf Byfogden og endeel Borgere 'd. 23de April for fattede, samt af Stiftaintmanden d. a6 approvvrede (e) See Forordn. 24 Jan. 1761, Cap. 6, 5. 2. §. 1. 5. 2. 5. 3. 5.4. §. 5. 9 Maii, 20 Maii. 31 Maii. 9 Junii.
at Lauget for bets Kjørsel maae nyde Betaling efter den Taxt, som for Vognmændene i Kjøbenhavn og Korsver er sat og anordnet (f). Rescr. (til Rentekammeret), ang at rette sig, saavidt det vedkommer, efter Amtmændenes og Birke. Inspect, Instructioner af 28de Martii d. A. Land Etatens General Commissariats Skrivelse (til Regimentscheferne), ang, at dem, efter Kongl. Resol. af 3de Hujus, vorder, saasnart de for 3 Aar indtil Udgang 1715 allern. bevilgede Afregninger ere anviiste, sende Fortegnelse over de indkomne og herefter indkome mende Creditorer, som have Fordringer til Officerene, og at Cheferne ei alene Samme, men endog dem, som melde sig lige til Regimentet, til Betaling bør for hjelpe, saavidt ret og billigt, saafremt de ikke, i Fald paallages, selv derfor ville hefte, da ei heller nogen Regimentsqvarteermester tilstaaes nogen Preference for fine Officerene gjorte particulaire Sorskudde, undtagen at de enten ere crediterede med Chefernes Censens til Kongelig Tjenestes Befordring, nemlig til Compag niets Istandsættelse, Mundering og Equipage, som de ellers ikke funde anskaffet sig, eller og at en Officeer har maattet anbetroes Regiments eller Compagnie Penge, hvorpaa han er bleven skyldig (g). Rescr. (til Langmændene P. J. Vidalin og O. Sig vartsen i Joland), med et fra Stiftbefalingsmanden. indsende Project og Anhang til en Politie Forordning, ang. afpassede Poster at indrette og indsende en passende Politie Ordning, naar den Islandske Lovbog først er bleven indrettet (h). (f) See Rescr. 24 Decbr. 1784. Rescr. (g) See nu Forordn. 24 Febr. 1734 09 10 Junii 1778, 5.2. (h) See næstfølg. Rescr. 11 April 1724 og hvad som ved 29 Maii 1719 er gaaberaabt. Steser. (til Stiftbefalingsmanden over Island), No. 9 Junii. tits om Næstforestaaende, samt af begge Rescr. 29be Maii 1719, med Befal,, at anstalte dygtige og kyn dige Mænd udmeldte og beordrede med Laugmændene at arbeide paa den Jalandske Lov i Almindelighed, samt in fpecie den Anden Bog. Rescr. (til Hofretten i Kjobenhavn), ang. at 9 Junii. Alle og Enhver af de civile Betjente, som ere af Rangen ved Kongens of i Kjøbenhavn (de undtage ne, som staae og svare under den geistlige Set og Universitetet saa og under Magistraten ibid., desligefte alle Krigs Officerer, som directe staae og svare under Ges neralernes og Admiralernes Ordres og Commando) ffulle være pligtige til at antage sig hvis formynderskaber, som ved fornævnte of funde forefalde, naar de dertil af Hofretten udmeldes, og ikke have nogen lovlig Aarsag sig derfor at undskylde (i). (Saasom de, efter Mettens Andragende, bruge adskillige udflugter og Forevendinger, sig derfra at unddrage, naar de ere udmeldte) (k). Rentek. Skrivelse (til Amtmændene og Kirke. Inspecteurerne), ang, at alle Huusmend, Inde ster og Fattige, som ei Noget til Kirken tiende, og til de Sogne i Rytterdistricterne, i hvilke Kongen til Kirken er Eier, ere beliggende, maae for Stolestade: Penge, som de forhen efter Loven aarlig til Kirken have givet, forstaanes, eg aldeles herefter derfor være ukrævet; Samt 2) at Contracterne om de til Reparationerne ved de Kongl. Kirker i Districterne behøvende Materia lier 94 (i) See nu Forordn. 15 Junii 1771, §. §. 1 og 15, samt Rescr. 1 October 1772, S. 12. (k) Ved dette Rescript i dets Begyndelse, blev Etatsr. Deise efter Ansøgning fra Bergemaalet for Geb. Rd. v. Eichfeldts yngste Son Hans Henrik, hvortil han var af Retten conftitueret, befriet, i Henseende til de ham af Kongen betroede Forretninger. 14 Junii, (Kgl. Rofbl. 9 Juni). 14 Junii. lier af vedkommende Amtmænd (som dog skulle overvære Kirke Synet og contrabere med Haandverksfolkene) tils ligemed Kirke Jnspecteuren skal underskrives, og be hørig attesteres, at Materialierne ei for ringere Priis har værer at bekomme, end derom i saa Maade er vors den accorderet (1). 4 Julii. 7 Julii. Rescr. (til Hofretten i Kjøbenhavn), ang. at Collegiernes Deputerede og Betjente ere fri for alle fremmede Værgemaale. Gr. A. Fr. v. Møsting har andraget, at Hofretten har paabyrdet ham at være kormender for afg. Geh. Rd. Bichstedts Son Alexander Ernst, da dog han med- Forretninger dagligen er occuperet. andre Slige Kongens Deputerede og Betjente, som sidde i noget Collegio (m), maae og skal, formedelst de med Forretninger ere occuperebe, for alle fremmede Formynderskaber være befriede, medmindre de sig frie villig dertil ville beqvemme. Anordning (ved Rescr. sendt til begge Amts mænd), om de Kjøbenhavnske, Frideriksborg fte og Cronborgfte Rytterdistricters Birker (n). Gr Eftersom er for godt befunden, at i ethvert Regi ments Rytterdistrict al være et Birk, faa, efter den af Kongen ovennævnte 3 Dikricter i Sjelland approberede Inddeling, anordnes nu hermed, At med Rettens Administration paa be behørige og sadvanlige Tider skal forholdes som efterfølger: 1) Der Rjøben, (1) Anbang af Rescripter, 1779, Side 52. (m) Det ellers ophævede Rescr. af 23de Aug. 1728, §. 7 (hos Rothe II. 50) og Instr. 9 Mati 1749, §. 14, bestemme disse Collegier til Cancellierne, Rentekammeret og begge Commissariaterne; forbigaae altsaa de Flere, som da vare til. See og Fd. 15 Junii 1771, §. §. 1, 15, og Rescr. I October 1772, §. 12. (n) See Rescr. 8 Gebr. 1732 og 11 Septbr. 1744. Kjøbenhavnske District angaaende, da skal Birket 7 Julii. faldes Kjøbenhavns Rytterdistricts Birk, og Bir Fetinget holdes ved Ballerup, hvorunder Frideriks berg Sogn, som hidindtil har svaret under Taarnebys Birketings Ret paa Gammel Amager, nu herefter skal være henlagt og svare (o). 2) Det Frideriksborgste District angaaende: da skal Bicket kaldes Frideriks borg. Rytterdistricts Birk, og Birketinget holdes i Hillerød, hvorunder, efter Krigs Jordebogens For melding, benlægges af Kiøbenhavns Amt, Steenløse, Vers og Smørum Sogne, samt af Sengeløse Sogn Kongens og Universitetets Gods i Brielose Magle. 3) Det Cronborgske District angaaende: da skal dette Birk faldes Cronborg Rytterdistricts Birk, og Birs Fetinget holdes ved Efferum, hverunder herefter skal sortere: af Kjøbenhavns Amt Søllerød: Sogn (p); og af Frideriksborg: Amt Noddebb, Grønholt, Milby og Torup Sogne, samt af Vinderød Sogn, Karsemosebye og Annergaarden i Bindered. Hvad sig Sirkholmes Amt angaaer, faa forbliver det herefter som tilforn un der sin egen Birke Ret (q). -Hvis Domme, som til forskrevne Kongens egne Birker passere, og Vedkoms mende agte at lade stævne og paatale, al directe for Hoieste Ret til videre Paakjendelse indstævnes. falder en hellig Dag paa en af de forordnede Tingdage, da bruges dertil efter Loven den næste Søgnedag. Ind- Rescr. (til Politie- og Commerce Collegium), 11 Julii. ang. at Indeaanerne i Kjobenhavns Valdby, saasom Boemandene og de virkelige Feste: Huusmænd, Der ete i Taller 63 Familie, maae i Kjøbenhavn og paa offentlige Torve bortsælge hvis Vare de hos dem 9.5 (o) See ibid. og R. 3 Martii 1683: (p) See Rescr. 8 Febr. 1732. (a) See Rescr. 19 Julii 1737 og 21 Junii 1780. Selv 11 Julii, selv i Byen tillægge, saa og andensteds i Landet med egne heste og Vogne afhente og kjøbe, men paa ingen anden Maade, det være sig under hvad Prætext det end kunde være, eller sig understaae, nogen Forprang at forøve. (Paa deres Anfoguing om Tilladelse, deres forrige Handel saaledes at bruge) (r). 11 Julii. 14 Julli.' Rescr. (til Magistraten i Aalborg og Notits til Stiftbefalingsmanden ibid.), ang. at Magistraten skal holde over det af den gjorte Forbud, saa at de til Pintse Markedet sammesteds ankommende Joøder ikke omløbe paa Gaderne og i Husene, for at affette deres med sig havende Bare, men at enhver af dem, ligesom Andre, af Byens Ræmner udvises paa Mare fedspladsen Sted til at staae med deres Bare, og dem der falholde. (Saasom af Supplicat. fra endeel Jeder i Fridericia og Magistratens Erklæring derover er fornummen, at Magistr. har ladet forbyde de der til Pintsemarkedet ankomne Jeder saadan Omloben) (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. de Øresundske Toldbetjentes Deeltagelse i Indqvartering, Byfkat og Kongelige Paabudde, samt om deres Rang. Gr. Mellem dem og Magistraten i Helsingaer var Dis fpute derom: 1) Toldbetjentene anholdte om at forffaanes for Indqvartering; men Helsingoer skal paa nogle Mar mærkeligen have aftagen saavel paa Beboere som paa Middel og Formue, og Indqvarteringen der i Byen falder temmelig fræk, beaaende nu af 876 Vortioner, hvoraf fornævnte Betjente efter Befalingen af 28de Octbr. 1693 tilkomme at holde 2 af 100 som gier 17, deraf de nu skal være paalignede 163: 2) Ang. Byskatten, som Magistraten (foruden det Betjentene, efter den ved forberorte Befaling approberede Commissionsforretning, soare) dem endnu vilde paaligne, da melder Commissionsforretningen, at saalænge Bandcompagniets Gield ei er afbetalt, svares af dem 44 Rd., men efter den Tid ikkun 30 Rd. aarlig. Fore (r) See Plac. 2 Octobet 1741, 3, 2, 09 25 October 1782, §. 3; Rescr. 23 Aug. 1745, 17 Martii og 30 Detober 1784. (s) Cfr. Forordn. 13 Febr. 1775. §. 1. 5. 2, Forbenævnte Toldbetjente skal flig Indqvartering 14 Julii. svare (1), paa det de fattige Borgere ei dermed skal ber.. byrdes. J Confideration til, at Vandcompagniets Gjeld endnu skal være 339 Rdlr. 1 M. 14 Still, stal der dermed have sit Forblivende, indtil samme Gjeld er afdragen, da det siden forbliver ved de 30 Rdlr. aars lig (a). I det Øvrige skal de Øresundsre Toldber tjente ei med noget videre Paalæg til Byen at svare bebyrdes, i hvad Navn det end have kunde, efter fora bemeldte Commissionsforretning (V). Belangende de Kongelige Paabudde, som de bør soare, da, paa det at de destomere kunne separeres fra Magistratens Ju risdiction, og ei af den dependere, efter de dem i forrige Kongers Tid meddeelte Benaadinger, er fundet for godt, at de, til Kongel. Paabub at svare, af Rentekammeret (x) skal taperes, og selv i Amtstuen erlægge deres Contingent, hvorom Mentek. af denne Dags Dato er befaler at gjøre de fornødne Anstalter. Angaaende bes rørte Toldbetjentes Rang og Sæde, da er derom gjort den Anordning, at de Kongel. Toldkæmmerere :c. (y). Bevilgn. og Anordning, at de Kongel. Toldfæmmerere i Øresund maae og skal herefter i alle Samqvemme have deres Rang i Sæde og Gang med Borgemesterne i Helsingøer, eftersom de og bemeldte Borgemestere ere komne i Charge til, og de øvrige Øres fundste Toldbetjente at maae og skal have deres Rang i Sæbe (t) See Rescr. 9 Junii 1749, 13 Sept. 1765, 00 10 Nov. 1774 samt Negl. 4 Aug. 1788, §. 15. (u) Bed et Tilskud af Told Officianterne i Maret 1762 blev Bandvæsenets Gield afbetalt, og derefter bleve de i en Generalforsamling fritagne fra videre Til Fud til Bandvæsenet: fee Lybeckers Udtog III. S.64 1. (v) See anforte Rescr. af 1749. (x) See nu Forordn. 7 Jan. 1760 og 21 Jan. 1773. (y) See næstfølgende Bevilgning. §. 3. 5. 4. 14 Julii. 14 Julii. i Sæde og Gang med Raadmændene, paa samme Maade, som om Toldkæmmererene og Borgemesterne er melot (z). 22 Julii. 18 Aug. 30 Aug. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Degnenes Rettighed og Len i Sjelland; samt at den ei ved Proces maae paatales. Gr. Saasom den i Heieste Ret d. 16de Decbr. 1719 affagte Dom imellem Degnen i Høie Tostrup Sogn og samtlige Sognemænd sammelteds, ang. Degne Lennen, af Parterne vrangelig skal forfaaes: saa befales, Ar Degnen efter samme Dom skal nyde til Løn i Traven, Skieppen og Penge, ligesom hans Formand for ham have nydt, og det, førend denne Proces bes gyndte, været haver, og saaledes i ingen Maade skal eller maae forandres den i Kongens og Forfædres Tider brugelige Oeconomie, Skik og Vedtægt, enten ved dette eller andre Degnekald i Sjelland, faa Ingen Her efterdags maae understaae sig, Sligt ved Proces at paatale; thi Degnenes Rettighed ikkun for Løn, og ei for Tiende, skal ansees (a) Og hvad Degnen ikke i sidste Aar er leveret, men endnu resterer, derfor skal han nyde Betaling i Skjepper, som anflades til en Tredie Deel imod det, Præsten i samme far har faset. Resolution, at Hospitalet i Kolding maae af Skoven udvises 30 Læs Brandeveed, og i Steden for fri Olden til 30 Sviin og 20 Læs Brændsel af en Bondegaard i Branderup, som er lagt under Regis mentskriverstuen, nyde af Ryttercassen aarlig 12 Rd. (b). Rescript (c), ang. at Udviisning af Skovene til Rytters og Kongl. Bøndergaarde skal requireres og free udi den i Forordningen bestemte retre Tid (d). (z) Cfr. næstforestaaende Rescript. Rentef. (a) See Forordn. 23 Jan. 1739, 5. 6, VI. 29 April 1740, §. 6, samt 11 Maii 1775, §. 83. (b) Cfr. Skriv. 14 Septbr. 1765. (c) Ellermaaskee Rentet. Skriv.; af Rothes Rescr. I. 489. (d) See Forordn. 18 April 1781. Rentef. Skriv. til Amtmændene og Krigecommis sarierne i Jydland), ang. at Obersten eller General majoven af Rytterdistrictet herefter alle Tiber efter Forordningen skal være med i Sessionen, og tillige ate testere hvad Frihed og Hjelp Rytterbønderne tilstaaes; somt at det ei i Kamret modtages, undtagen det af Alle er underskrevet (e). 30 Aug. Rescr. (til Store Canteferen), ang. at de Sager, 24 October. som ère eller vorde bevilgede, for øiefte Ret (allige vel at de ikke i rette Zibe ere blevne indstævnte til den almindelige Session, eller findes paa den trykte Orden anført) at indstævnes, maae, naar Stævningen for vedkommende Contraparter lovligen befindes at være for fyndte, foretages, endskjønt endda ikke paa Provincens Sager er bleven begynde, dog at Justitiarius, førend de opslaaes, lader vedkommende Parter eller Procuras torer derom advare (f). Rescript, ang. Land Enrolleredes aarlige 31 October. Moder og Visitation i Lægderne, m. v. udi Norge (g). Alle deres Folk, som, efter erholdte Privilegia, i Fredsrider ere fri for Udskrivning til Kongens natio nale Milice, eller og for Mynstring og Epercitie, sal efterdags, uden Erception, i Fredstider være fors bundne, ei alene det for deres Lægder til Regimenter. nes Complettering ansatte Tal med tjenstdygtige Karle at vedligeholde, men endog deres Enrollerede en gang for de aarlig holdende generale Sessioner, og ellers (e) See Forordn. 30 Jan. 1777- (f) Ansees bortfaldet ved de senere Instructioner; see især af 7 Dec. 1771 (lovet af Hr. Assessor Schou i udtog) Art. VIII. (g) Af Lybeckers udtog II. 278; i en Deel forandret ved Rescr. 22 Dec. 1786; cfr. Rescr. 16 Febr. 1742. 31 October. ellers i alt 4 Gange om Aaret til Exercitie paa de nære meste Ererceerpladse at lade mode, samt uden vingeste Indvending tilstede, at deres Over og Under: Offi. cere undertiden i Lægderne visitere og eftersee ben dem som Soldat gløne Mundering, Gevær og andet Til, behør (h); hvorimod Sessionerne paa en for landet meest taalelig Tid om Naret skal holdes, og de af slige Lægder enrollerede Karle ligeledes paa de Tider og Ste der, hvor det er Undersaatterne mindst til Hinder og Incommoditet, fornævnte 4 Gange om Aaret til per citie forfamles 14 Nov. 14 Nov. Rescr. (til Stor Cantsleren), ang. at, naae to gen i ofretten paadømt Sag herefter for Hoiestes Ret skal ageres, maae Ingen af de Tilforordnede i siefte. Ret vige fra deres Sæde, medmindre de selv i samme Sag i Hofretten have tomt eller paa anden Maade derudi ere interesserede efter vieste Nets Instruxens videre Formelding. (Saasom flige Sager ei i Heieste- Ret al kunne foretages af manget paa Assessorer, fors medelst at alle de Tilforordnede i Hofretten da undfylde sig for at sidde i Hoieste Ret, uagtet at de ei i dem i Hofretten have voteret) (i). Rescr. (tit Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at der, naar den sædvanlige Bon for Finlapperne samt Hedningene i Ostindien fra Prædikestolen seer, da og tillige skal bedes for de vilde folk paa Grønland-des res Omvendelse. (Eftersom 2 fra Bergen affendte Sfi be have landet og affat Folk paa en De under Grenland, der begyndt at bygge, og fundet de vilde Folk dem meget tilgedan og behjelpelige, samt begjerlige til at samles til dem, naar de Morgen og Aften belde Bøn, saa at god Forbaabning om deres Omvendelse til Gud og hans sande Kundskab kan haves; og paa det at saadant et chriteligt Berk til Guds re maatte nyde saa meget bedre og forte Fremgang) (k). (h) See Rescr. 3 Junii 1754, S. 4. (i) See Forordn. 15 Junii 1771. Rescr. (k) See Rescr. 26 Jan. 1731 og 3d. 28 April 1736. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen som 22 Nov. Amim. i Bergenbuus Amt), ang. at Rovere og Type stal paagribes, og disse samt andre, ugjerningsmænd ei maae herbergeres, men om Losgængere inqvireres (1). Gr. Slotsloven har andraget, hvad han har for den til fiendegivet, ang. de ucbrifkelige Gjerninger ved Noven, Stjælen, samt Wold og Overlast, med flere udæiske Omgange, som i det ham anfortroede Amt paa adskillige Steder og Tider skal begaaes, hvorudinden de af Tienesten forlovede og hjemkomne Matroser af ham holdes suspecte. Han skal firar gjøre den Anstalt i Fogderierne, at, naar ulykkelig hændelse med Roverie og Tyverie fore falder, saadanne ugudelige Mennesker med al muelig Flid strax fan blive eftersatte og paagrebne, til vedbørlig Strass Lidelse; imidlertid overalt at lade inqvi rere, hvor løse og ledige folk sig opholde, og derhos alvorligen at lade forbyde, at Ingen saadanne Folt, som for Røverie eller anden Ugjerning fan være mistænkte, herbergerer eller imodtager, medmindre de ville ansees efter Loven som de der huse og hæle Fredløse. Confirmation paa Artikle til en Brandcaffe og en 24 Nov. Brand Ordning i Rallundborg (m). Renter. Skriv. (til Amtmandene og til Kirke: 23 Decbr. Inspecteurene i Rytterdistricterne), indeh. 1) Kon gelig Resol. af 22 de Hujus, at, naar Kirke: Ins specteurerne, efter de dem meddeelte Instruxer, med de veok. Kjøbmænd og Leverandeurer om Materialierne, hvilke til Kongens i Ryfterdistricterne liggende Kirker ere fornødne, have betinget, og Accord om Prisen sluttet, da samme Contracter til Rammeret skal inds sendes, hvorefter Pengene til enhver af Leverandeurerne (1) See Forordn. 19 Maii 1741 og 9 Hug: 1754. (m) Gee Sb. 13 og 24 Jan. 1761. veb 23 Decbr. ved Materialiernes Afhentelse til Anviisning bliver for anstaltet; og 2) meldet, at Inspecteurerne Fulle derhen see, at Materialiernes Indkjøb funde skee, naar god Vintervei indfalder, paa det Bønderne, som kjør. felen skal forrette, ikke i alt for onde Beie dermed skulde belæsses, eller i deres Plgie: og Sæde Tid forsinkes (n). Resol. ang. Contracter paa Livstid om de Kongl. Kirkers Vedligeholdelse (o). 29 Decbr. 1722. Jan. 5 Jan. 5. 1. §. 2. Refe escr. (til Magistraten i Odense), ang. at den uden Exception skal lade de af Krigstjenesten reducerede folk, som have nedsat sig i Odense, nyde alle de dem i bosfølgende Patent (p) bevilgede Friheder. (Eftersom Magistraten bebyrdede dem med adskillige Paalæg, tvert imod Privilegium). Instruction, hvorefter. som Stiftbefa lingsmand over..... Stift, og Amtmand over..... Amter sig haver at rette og forholde. A. Som Stiftbefalingsmand: Han skal over det hele Stift observere og iagttage alle de Kongel. Goihee der, Regalier og Rettigheder, og ikke tilstede at Kongen. derudi, af hvem det og være fan, nogen Indpas seer; men, dersom det imod Forhaabning enten allerede funde være skeet, eller herefter maatte skee, da Hs. Mas jestæt det selv skrivtlig at tilkjendegive, paa det Sagen af General Fiscalen efter allern. Befaling lovligen fon vorde udført. Dernæst bør han at lade sig være angeles gen, at alle Kongelige forordninger, Instructioner og Befalinger, som allerede ere, eller herefter vorde givne, saavidt hans Bestilling angaaer, i Alt tilbørligen (n) Anhang af Rescripter, 1779, Side 55. (o) 'See Skriv. 10 Jan. 1722. efters. (p) See Rescr. 6 Febr. 1722 samt Forordn. 29 Dec. 1732 09 24 Jan. 1738. efterkommes, og hvis ham derudi befales, med største Flie forrettes, farvelsom at Amtmænd og andre mis betjente, Øvrighed og Borgerskabet i Kjøbsteder, og Rettensbetjente med famelig Almue paa Landet, sig derefter tilbørligen forholde, faa bemeldte Forordninger, Instructioner og Befalinger i alle deres Ord, Puncter og Clausuler vorde efterkommebe. Med Amtmændene og andre Amtsbetjente, saavelsom Ørrigheden i Rjøbstæderne udi samme. Stift, skal han bare tilbør lia Inspection, at Enhver sin Bestilling og Pligt fore fsvarligen forrettes, hvorudi han dem al fornoden hjelp efter Ansegning sal bevise. Han skal og have tilbørlig Opsyn med Justitien saavel i Rjobstederne som paa Landet, at ethvert Steds Øvrighed forsvarligen deres Embeder forvalter, at Justitien tilberligen administres res, saa ingen, være sig geistlig eller verdslig, Adel elle Uadel, Rige eller Fattige, sig med Aarsag terover kuns de have at besvære: til hvilken Ende ham sal være tils ladt, engang om Aaret at efterfee alle By, herredss og Birketings, Boger, om de retteligen ere igjennem dragne, og at Birke Tingene lovligen holdes af love Fyndige Birkefogder og vedetheftige Stokkemand. i rette Tide, saa med Alting lovligen omgoaes; og dersom befindes fulde, at Birkefogden ikke forestaaer sit Embede, som han bon, da dovares Birke Herren, efter lovlig Medfart at hænde Dom paa hans Bestilling, og dertil beskikke en anden. Naar enten Borgemestere, Amt Skrivere, Ridefogder (q) og Hospitals Forstandere, Raadstue eller Byskrivere i samme Stifts Kjøbstæder, same Herredsfogder eller Herredsskrivere i de Kongel. Birke (a) I en Instrue. af 1768 faaer ifte Ridefogder, men derimod Raadmænd, Byfogder: fa staaer ogsaa altid der Amtsforvaltere, hvor her staaer Amesskrivere.
III. Deel. b 5 Jan. §. 3. §. 4. $: 5. 5 Jan. 5. 6. $. 7. §. 8: 5. 9. 5. &c.
Birke paa Landet sig ei tilbørligen i samme deres Bez stillinger forholde, sal han Kongen Sligt frivtlig til kjendegive, at det siden i Cancelliet eller Kammer-Colle gio, hvor det henhører, videre kan vorde examineret, og Kongen derom til videre allern. Resolution kan vorde gjort allerund. Relation. Han skal og een Gang eller flere om Aaret i egen Person besøge Rjøbstæderne i Stiftet, og informere sig om alle Byernes Doent, saa Alting holdes i Stand efter loven og Politicforordningen. Hvem Rjøbstædernes Indkomsters Oppeborseler er be troet, al han, naar forneden gjøres, fordre til Regnstab, og de være fyldige, i hans Overværelse god Rigtigs hed og Forklaring at gjøre (r). Han skal og 2 Gange om Naret indsende en fuldkommen Relation em Byernes Tilstand baade til Cancelliet og Rammer Collegium, ligesom det ethvert Sted vedkommer. Han skal og paa Kongens Vegne have Tilsyn med den geistlige Ju risdiction i Stiftet, og have Præsterne i tilbørligt Sorsvar, saavelsom, naar behov gjøres, til Recte dem befordre og forsvare, og ellers i forefaldende Sager efter Ordinantsene Indhold sig forholde. Med Kongens Kirker al han tilligemed Superintendenten der i Stiftet efter Loven have saadan tilbørlig Indseende, at med deres Indkomst forsonlig omgaaes, Kirkerne for svarlig vedligeholdes, og at ellers Alting derved til gaaer, efter den Anordning detom gjort er eller vorder; særdeles skal hon tilholde dem, som Kirkernes Indkom ster og Oppeberseler ere betroede, eller fremdeles anber troede vorde, at de for deres Indtægt og Udgivt aarlig rigtig Regnskab gjøre, og derfor neiagtig Qvittering tage (s): saa at han og have neiagtig Indseende med de Kirker, som ere under Andres Jure Patronatus, saaledes, at, om nogen mærkelig Brøftfældighed paa Kirkerne (r) Confr. Rescr. 2 Martii 1787. (s) See Forordn. 23 Febr. 1748. Kirkerne fulde fornemmes, han da advarer og tilhol der Patronen til Kirken, samme ved god Hævd at holde, faafremt han fornævnte sit Jus ikke vil have forbrudt, og Stiftamtmanden ikke fulde foraarsages Saadant for Kongen at angive, og derpaa labe tale ved Lands Lov og Ret. Hospitals: og fattighuses Forstandere skal han iliggmaade efter Loven tilligemed Superintens denten og andre Vedkommende tilholde, deres Bestile linger forsvarligen at forestaae, at de derfor i rette Tide aflægge tilbørligt Regnskab (t), saavelsom at med fat. tige Lemmers Indtagelse og Underholdning efter den Fundats og Stik samt anden Anordning, derom udi Lo ven og ellers gjort er, eller vorder, forholdes. Han skal ogsaa tilsee, at de Genanter, som efter Kammer Reglementet af Amternes Indkomster aarligen til Riv Fer, Skoler, Præster, Hospitaler eller andre Sate tige skal gives, i rette Zide af Amtskriveren vorde bes talte, og at Ingen deradi skeer forfort eller forurettes. Herforuden skal Stiftamtmanden alvorligen lade sig være angelegen, at, naar Rogen ham med Hoieste. Rettes Dom besøger, de da strap og uden Ophold. be fordres til Execution efter Loven og enhver Doms Claus sula, enten de lyde paa den Skyldige til Fængsel eller til Udlæg i hans Gods; og, hvis da den Skyldige nogen Bedet enten til vasthuset eller andre er tildøme at betale, da dem strax ved Execution at inddrive (u). paa det Høieste: Rettes Domme allerunderdanigst uden vibere Proces vorde efterlevede. B. Dernæst som Amtmand (v) skal han fornemme ligen ved den ham anbetroede Administration og Befas ling over fornævnte Amter, den Kongelige Hoihed, Regalier og Rettighed paa det flittigste iagttage og for foare, 52 (c) See ibidem. (u) See Forordn. 6 Dec. 1743. (v) See og Instr. 28 Martii 1721, 5 jan, 9. II. S. 12. S. 13. §. I. - 5 Jan. §. 2. 9. 3.
svare, og ikke tilstede, at Kongen derudi Noget til Præs judice, af hvem det endog være fan, bliver foretaget, men dersom Noget imod Forhaabning fulde fee, dec uden nogen Persons Anfe.tse tilbørligen imodsige, og Kongen selv frivtlig til videre allern. Anordning til kjendegive (x): han skal og Alting troeligen overveie, og sig yderst lade være angelegen, alt bois bemeldte hand anbetroede Amter kan komme til Gavn og Bedste, og Intraderne til Forbedring, saa at Intet efterlades, hvorved den Kgl. Tjeneste og Fordeel kan befordres, og derimod al Utroskab, Egennytte og Underslæb berages og afskaffes (y). Paa Sessionerne, som til Ryttergodsets Opkomst og Conservation maanedlig holdess, haver han, saavidt hans anfortroede Amt sig straffer, tilligemed andre derrit Committerede, flittig at være tilstede; og, hvis derudi fornemmelig pasferer, eg til dets Nytte slut tes, hver Gang fra Sessionen med de Andre til Rams mer Collegium indberette (z). Alle Sæfte og Stifte Boger saavel ved Ryttergodset som Kongens beholdne Gods, haver han at igjennemdrage, forsegle, og i ens Hver attestere, hvor mange mumererede Blade derudi fin des, saa og derhos at anføre, hvortil de ere ordinerede, tagende derved vel i Agt at Ingen enten med ubillig Fæfte, Skriverpenge, eller i andre Maader foruret tes, men at der accorderes i hans Nærværelse om slige Fæster, og at alle Fæstebreve i hans anfortroede Amt af ham attesteres, saa at derom med de Fastende ingen Hemmelig (x) I Instruxen af 1762, altsaa maaffee i flere eller alle paa vor Tid, faaer end videre:,, og imidler tid det til entekammeret indberettet." (y) Sammesteds er her tillagt:,,hvilket han og Tid efter anden i Rentekammerét baver at tilfjendegive." (z) Ligesom disse Sessioner ved Rescr. 14 Martii 1774 ere ophævede, faa findes denne Woft ei heller i de siden udgivne Instructioner, og ei beller tilforn uden til de Amter, hvori var Ryttergods. Hemmelig eller private Tingninger af Amtsbetjentene eller Amtskriverne skeer: hvis nogen af de Kongelige Betjente sig herimod forseer, skal han det straxen Kammer Colles gium tilfjendegive, paa det den fyldige tilbarligen derfor kan volde anseet. Skulde ellers Nogen af Amts. betjentene, samt Regiments skriverne og Fogderne, som Kongen med Regnskaber ere forbundne, eller Andre, som stane under Kammer Ritten (a), sig fjedeslas og uflittig i sin Bestilling forholde, haver han Kongen Be skyldningerne, med hvis Beviieligheder derfor kan være, alle underdanigst at indsende til Resolution, det, iligemaade for Kammer Collegio at indgive, paa det flige Bestillinger med andre fiffelige og flittige Personer igjen fan vorde forsynede. Han skal og have god Tilsyn med alt Kongens beholdne Gods, Jord, Enge, eller andre Eiendomme, at ikke Noget deraf med Uret fra hævdes eller fravendes; og, dersom han ved flittig Ef terforskning kan fornemme at nogen Jord, Eiendom, Sisterie eller deslige, lider eller meget, fan være med Urer derfra kommet, skal han formedelst Lov, Dom og Net ved Amtskrivecne, hver ingen Ridefoged er, labe indtale, saafremt han ikke selv derfor vil stande Kongen til Rette. Med alt under Amrerne beliggende Gods, som fra Kongen enten fan være pantsat eller afhæn det, skal han og have Inspection, at Kongens Høibed, Regalier og Rettigheder, særdeles Jagten, Skovs hugst og Vrag, saavidt Kongen sig dertil har forbehol den, tilbørligen vorder panagtet, med andre Forretnin ger, som derved paa Kongens Vegne kan forefalde. Naar noget Skib kommer til Skade og lider Skibbrud ved de under hans anfortroede Amter sorterende For strande, være sig de Kongelige eller Andres, eller og no get Vrag, Vare eller Gode sammesteds hænder at komme, 56 3 saa (a) See Forordn. 17 Febr. 1774- 73 5 Jan. 5. 4 §. 5. §. 6. 5. 7. §. 8. 5 Jan. saa haver han sig efter Loven og Forordn. af 21 Martii 1705 i alle Maader at rette og forbolde (h). Han skal og beflicte sig paa, at ved øde Jorders og Engparters Bortleiilse til Statterne at afhjelpe, det øde Godses Opkomst imed visse Aavs Srihed paa Landgjelde eller Skatter, Skatternes eller Landgjeldernes Bedragelse af der forarmebe Gods, Aftingninger eller deslige Kons gens Interesse sager, hvorfor, saasnart noget Saadant forefalder, det ham strax af Amtskriveren, hvor ingen Ridefoged er, skal tilfjendegives, og hvis i saa. Maader bliver forrettet, sal i Amtstuen i hans, og udi hans Fraværelse i hans Fuldmægtigs, Nærværelse foretages, saa at Ingen derved opholdes; og skal saadanne Breve og Aftingninger ham af Amtskriveren til Ratification indstilles: (b) 3 benævnte Instruction af Aar 1768 findes i steden for denne s. Følgende: Dersom noget Skib soms mer til Ulykke med Bare, eller noget Vrag ved Kongens Forstrande hændes at komme, og Folf kan være derbos, skal ban ved Amtsforvalteren gjøre Anstalt, at dermed i alle Maader efter Loven og Told Ordonnancen forholdes; og, hvis de Vedkommende kunde til Sinds blive, saadant Vrag at fæl ge, skal hau i Amtsforvaltevens Nærværelse paa Kongens Vegne sig det tilforhandle, og paa lige Maade det igjen Kongen til Fordeel med hans Bidenskab, saa heit meer mueligt være fan, afhænde, undtagen naar stort Redskab, Anker eller deslige derved kunde findes, som paa golmen kunde være tjenlig, da bán Kongen derpaa en rigtig Designa tion skal tilsende. Iligemaade skal han og uden Ophold med Posten notificere Kongen, naar noget Skiberum, stort eller lidet, forulykkes, enten 6. Majestæt deraf vinge eller megen Fordeel kunde have at forvente: og skal ellers, for hvis deri foregaaer og indkommer, Kongen siden efter Amtmandens Attest samt oprettede Contract til Regnskab fores, som vedbor. See Rescr. 19 April 1768 og Forordn. 7 Decbr. 1775. 5 Jan. §. 9. indstilles: særdeles skal ban selv besigtige hvis øde Gods, som i hans Amter findes, og flittig inquirere efter, af hvad Aarsag det er bleven ede, og om det er af Sandflugt, hvor saadanne Tilfælde forefalde, da det der selv at besee, og ved uvillige Mand grandske og taper re, hvor stor Stade paa Alger og Eng skeet er, og bet stykkeviis specificere, som da under hans Haand ved Regnskaberne aarligen skal fremlægges, og derhos sit Berens tende tegnes, hvorledes det paa bebste Maade fan reme deres. Alle paabudne Contributioner skal i hans Nærværelse efter rigtig Conferering med Matriculen lige nes og lægges imellem Almuen, saavidt hver Proprie. tarius af hans eget Gods efter allern. Tilladelse ei selv ligner, indfordrer og clarerer, saa at ingen Under flæb derudi of Amtskriveren beganes, men han dermed Tilsyn have, som han agter at svare og stande til Rette for, om noget Klagemaal for ham derover skulde falde, og han ikke hjelper den Forurettede derudi til Rette, eller. om det har videre eseende, angiver det i Rentekam meret til behørig Correction. Han skal særdeles see der. hen, at med Intradernes Oppeborseler troligen og oprigtigen omgaaes, og dets Beløb aarligen af Amtss sriveren vorder beregnet, deslige at de til fornævnte Amter beholdne Bønder og Tjenere aldeles intet blive forurettede, eller med noget nyt Paalæg imod Loven og Jordebogen besværede, ei heller noget usædvanligt deri mod fra dem ved Amtsbetjentene eller Andre i ringeste Maader affordres, langt mindre selv eller ved sine Folk dem i nogen Maade besvære, men at de ved Lov, Sfjel og Ret bliver holden, og fra al Overfald og Uret haande hævede, og til Rette forhjulpen. Han skal og rette sig efter de om Landrytteriet udgangne Forordnin ger, eller hvis derom herefter kan vorde anordnet, eg $24 liger 5. 10. 5 Jan. 5. 12. ligesonnel late sig (c) Rytterbøndernes faa og her, redefogdernes og Skrivernes tilliggende Gaarde, samt andre til Amt rne ligande Bønders Opkomst og Fors bebring være angelegen, bperfore bau og med Regiment skriverne og Amtsbetjentene, naar nogen Bonde ved Vaade Ild eller anden Ulykke bliver forarmet, samme Ulykke og Bondens Tilstand paa behorige Steder skal foredrag 6, og paa hvor lang Tid han eragter samme Gaard Frihed kunde behove, med sin Attest tilkjendes give. Saa al han og have sin Vaaning, faavide Lei ligheden det vil tillade, ved Amtstuen, paa det ban der ideligen kan have Bibenskab og Information saavel om Kongens eget beholdne Gooses samt Syttergoff to Tile stand i bemeldte Amter, at den ikke af Andres Under, verning hos ham skal bestaaes til hvilken Ende han selv i det mindste hvert Sjerding Aar, og oftere, om det fornødent giores, skal allesteds i bemeldre Aimter om. zeise, da naie inquirere om Eubvers Tilstand, og hvis til deres Forbedring og Opkomst tjenlig fan eragtes, og hvert Fjerdingaar, eller fan ofte ban Inquifitioren fors retter haver, allerund, give udførlig Retation og Forslag til Sammes Opkomst og vertsættelse, og hvorvidt der avanceres med det ode Godses Bygning, som paa Ryte tergodset eller ved Amterne bliver beordret; desligeste sal Han on Amtskriveren og Ridefogden sammesteds som Kongel. Tjenere ansee, saa og tilligemed dem efter hans Pligt Kongens Tjeneste iagttage, hvorfore ham Copier af deres Instructioners Indhold skal tilstilles, at han desbedre med dem Fan conferere om den Kongel. Tjeneste og forekommende Forretninger, saa de ikke ved hans egne Betjente (c) J Steden fer den rte Post hidtil, faaer i bemeldte Instr. 1768 Han skal og rette sig efter de Kgl. Forordninger, som under Kammerfegtet ham tile fendes, eller maatte udgaae, og lade sig Kongens beholdne Godsers" 5 Jan. §. 13. §. 14. Betjente, son Particulairs, men ved bemeldte Amats og Regimentsfkrivere samt Ridefoged blive befordrede, som sig altid deruci villig skal lade finde, saavidt Enhver vedkommer, paa det hverken paa den ene eller den anden Side nogen Aarsag og Anledning skal gives til Tvist og Uenighed, hvorved Kongens Tjeneste maatte blive for somt. Md Skovens Tilsyn, Bygnings- og jultom mers samt Brændeveeds og Gjerdsels aarlige Fortegnelse og loviisning, samt Oldens Torering og Forpagtning, Skovenes Opelskning og deslige, haver han at forholde sig efter den forordning, som derom gjort er eller vors der (d). Og som Regnskaberne for Jordebogens Indkomster og det Uvisse efter den gjorte Anstalt lige med de for Penge og Korn: Contributioner til hvert Nytaar skal sluttes, saa skal Amiscriveren, hvor ingen Ridefoged er, samine Regnskaber, naar de af ham ere underskreone, Amtmanden tilstille; hvilke Regnskaber han, i det mindste 14 Dage efterat de af ham ere ans nammede, skal attestere, eller og paategne, hvori han dem ei kan bifalde: i det øvrige skal Amtskriveren eller Amtsbetjentene være tilforbundne borsommelig at efters komme, hvis han dem Tid efter anden til Kongel. Tica neste efter Kongens Ordre tilfige. Han skal særdeles see derhen, at mid Inttadernes Oppebørsler troligen og oprigtigen omgoaes, og dets Belob aarlig tilbørlig af Amtskriverne, rigtig ved Dag og Datum i en Journal. Bog, som han efter Forordn. af 11te Decbr. 1688. ved Amistuen bor bolte, straten indføre det, som efter allert. Forordning i Skatter gives og betales fat, og deraf ans nammes bor; og til den Ende, for desbedre at være fors fikret, at Saagant seer, skal samme Bog maanedlig, ugerlig eller oftere, og saa tidt det til de Kongel. Ins traders 56 5 (d) Denne Woft findes ikke i Juftr. af 1768, og vel ei heller til de Amter, som ei bave Skou; see Forordn. 12 Avvil 1781. 5 Jan. §. 15. §. 16. §. 17.
traders Rigtighed for godt befindes, af Amtskriveren produceres, for at fornemme, om den rigtig holdes, og da tegne derudi, hvorledes den befindes. Udt de Sager, hvor nogen agter med proces at tilvende sig Noget af Kongens beholdne Jordegods, Eiendom, Landgjel de, visse og uvisse Indkomster, Herligheder og Ret. tigheder, skal af Amtmanden paastaaes, at ham lovlig Rald og Varsel gives: og skal han da være forpligter, for Retten at indkomme med sit skrivtlige Svar, som i Acten skal indføres til Underretning i Fremtiden, om han paa Kongens Vegne har gjort al den Flid, han burs de, og, om det ei er skeet, svare den paafølgende Sta de; dog skal han, saasnart saadanne Sager forekomme, Kongen derom betimeligen advare, og allerhoieste Ordre dérom forvente: og skal da hvis billig Bekostning, som paa samme Sager gjøres, af den ongelige Indkomst efter Amtmandens Attest betales. Men hvis Nogen seger i benævnte Amter ved Proces at tilvende sig noget af de Geistliges, Communitetets, hospitalers eller deslige Gods, da skal han derom advare dem af de Geistlige, som tilligemed ham Inspection derover allern, ere anbetroede, saq intet desaf i nogen Maade forvendes (e). Over alle Kgl. Breve, Forordninger og Befalinger, Kongens Skatter og alle andre Intrader vedkommende, som ham tilsendes, bør han at holde rigtig Bog, som tilligemed Amterne til hans Succeffor tan leveres, den videre at continuere, og ellers flittigen at correspondere med Rentekammeret, i hvis ham derfra vorder tilskreven, og han ellers fan eragte at tjene til de Kongelige- Intraders Rigtighed og Forbedring. Saa ofte Ron gens egne Reiser foretages, og Fadebord i Landene føres, haver han efter Kongeligt Pas, paa of Sous rerens Advarsel, de dertil udkrævende Vogne og for spend (e) Cfr. Rescr. 12 April 1715 og Instr. 28 Martii 1721. spend ved Amtskriveren, hvor ingen Ridefoged er, at lade tilsige, paa ordinaire Skiftesteder at møde; og, hvis Nogen udebliver, da dem derfor at lade tiltale; hvorved han og haver at observere, at ei flere Vogne, eller forspend, end nødig er, tilsiges, og siden af Betjentene, imod Foræring løslades (f): paa lige Maade haver han og, naar Vildt til Hofholdningen forskjkkes, fornødne Hefte og Vogne til dets Befordring efter Over Jægermesterens pas, ved Amtskriveren at for affe (g). Naar Nogen af Militien bliver beordret at marchere, lader Amtmanden sig deres Marche Route, som dem af de Deputerede ved Land Etaten gives, forevise af Amtskriveren, hvorefter han ved Amtskriveren hvor ingen Ridefoged er, gjør den Anstalt, at de beor drede Vogne komme til den bestemte Tid tilstede ved det Sted, hvor de Marcherende i hans anbetroede Amter inds komme (h), og selv med Amtriveren eller Ridefogden følge med, de Marcherede igjennem Amtet, tagende vel i agt, at hvor Tropperne have deres Natteleie eller marchere, de ingen Infolentier begaae, men fornoie Bonden for hvis de nyde af ham over det, March-Rous ten dem tillader, hvilket han med en derover forfattet Beregning den commanderende Officeer haver at til kjendégive, for at nyde derudi hans videre Assistance; men, hvis Bonden derfor ingen Forneielse skeer, og den commanderende Officeer ei heller vil hjelpe. Bonden til sin Betaling, haver han og Amtskriveren det med ligelydende Beregning over hvis de Marcherende over March Routen have nydt, de Deputerede ved Land- Etaten (f) See Plac. 15 Jan. 1723 og 13 October 1728, Skriv. 12 Oct. 1734, 30 Sept. 1769 og 28 Ap. 1781. (g) See Forordn. 18 April 1732, §. §. 31 og 33. (h) See Forordn. 5 April 1690, S. 1, Skriv. 16 Nov. 1762, 16 Martii 1771, og 23 Martii samt Rescr. 29 April 1778. 5. Jan. §. 18. 5 Jan. §. 19. §. 20. 9 Jan.
Etaten at tilfjendegive, for at lade vedkommende Officerer det i deres Gage afkorte, og ellers lade dem tiltale for hvis Infolentier imod Forordningen er begaaet. Saasnare nogen Epecution, efter at Restancen af Ame manden er examineret og attesterer efter Kongelig Befa ling til Kammer Collegium af 3 April 1694, og derfra gjorte Anstalt, udstedes paa de efterstaaende Contribu tioner, og han befinder at den ligger paa de Steder, hvor Pengene formedelst Fattigdom hos Proprietairerne ei fulde kunne bringes tilveie, men maatte behøve nogen Dilation, haver Han Aarsagen og Tilstanden, som han sig tilforn vel haver at informere om, Sentekammeret udførligen at give tilkjende, at det derom videre behørig Austale kunde gjore. Han maae og ei uden fær Kongl. Tilladelse begive sig af den Provinds, hvori fornævnte hans anbetroede Amter ere beliggende, og, naar det ham tillades, haver han at forordne en fuldmægtig, til hvilken Amtskriveren og Ridefogden sig imidlertid kan holde, om hvilken Fuldmægtig han den Forsikring maae have, at han hans Bestilling i hans Fraværelse med til, børlig Flib saaledes betjener, som han selv dertil svas rer (i). Hvorefter og ellers i det Øvrige efter Loven og udgangne Forordninger og Anordninger fra Kongen og Kammer Collegio yan og andre Vedkommende sig allers underdanigst have at rette og forholde udi de Poster, om ei særdeles i denne Instruction ere forklarede.. Resolution og Anordning, om nogle Poster de Reformerede i Fridericia angaaende. (Vaa Forslag fra deres Præst, til deres Freinvert og Tiltagelfe) (k). Alle (i) See Rescr. 9 Septbr. 1726 sg 29 October 1736. (k) See Rescr. 11 Maii 1743, P. II. §. 8, 18 April og s Junii 1744 med Noter. Alle de gamle Zuse i Fridericia, sem alene beboes og og til Leie haves af de nye Colonister, maae i 3 Nors Tid nyde Frihed for Indqvartering, naar de i saa Maade af de fremmede og nye ankomne Indvaanere alene bruges og i Leie haves (1). Hvad de i Privil. af 15 de Novbr. 1720, Art. 2. ommeldte 220 Have Pladse og deres Overlevering til bemeldte Colonier angaaer, da skal det dermed i alle Maader forblive ved foromisite Privi legier, som og af Stiftbefalingsmanden stricte al fol. ges og iverksættes (m). Saasom, det til Coloniernes Fremvert er gapnligt og fornødent, at de, som fabriques re Klæde eller Strømper af Silfe eller ld, saavelsom og Hattemagere og andre Manufacturiers, funde bevæ ges til at indfinde sig i Fridericia: saa stal deslige Mas nufacturiers til Kongen indsende en ongefærlig Forteg nelse paa de af Enhver især forfærdigede Manufacturer, som de før deres Afreise fra deres forrige Bopæl ei have kunnet afhænde, paa det deraf kan sees, hvad for Slags og hvormange Bare dei saa Maade første Gang med sig ville indføre, da dem efter forefindende Omstændig heder gives derpaa Frihed for Told. Hvis spunden Silfe og uld, som bemeldte nye ankomne Familier til deres eget Brug ved deres Manufacturer selv funde behøve og forbruge, maae i et Aars Tid fri og uden Tolds Erlæggelse indføres, paa det samme Manufactur Berker desto snarere maatte begyndes, og disse Manus facturiers desimidlertid kunde lære Folkene i Landet saa. dan Silke eller Uld ret at spinde og forarbeide; dog med de udtrykkelige Vilkaar, at de af slige Vare til Andre ingen Fremlaan mane gjøre. Med Frihed for Ind. qvartering hos deslige nye ankomne Manufacturiers skal det i alle Maader forholdes efter forhen meddeelte Pris (1) See Rescr. 19de Martii 1728 og 11te Maii 1743 P. II. . 4. (m) See Rescr. 22 April 1735, 1722. 9 Jan. 9. 1. §. 2. 5.3 §. 4. §. 5. 20 Jan. §. 6. 5. 7. §. 8. 10 Jan.
Privilegier. Den Dommer, som de nye Colonier, i Anledning af de dem forundte Privilegier, udvælge og beskikke, inaae paakjende de Stridigheder, som maatte reise sig imellem dem selv indbyrdes, og i Fald en af de danske Undersaatter skulde have Noget at klage over en af forberørte Colonier, da skal han, saafremt Sagen, som omtvistes, ei overgaaer 10 Rd. Værdie, indstævne fin Bederpart for titbemeldte Coloniers Dommer, hvis jendelser og Assigter, om de paaantes, for magis straten i Sridericia bor appelleres (n). Kongen vil derforuden udnævne en hoi Betjent ved Hoffet, som i fornøden Tilfælde skal andrage og forestille hvis som til Colonierne i Fridericia deres Tarv og Bedste kan være tjenligt. Og som er bleven anholdet om særdeles Privilegier for dem af de nye Colonier, sem, uden at bruge nogen Handel, Næring eller Haandverk, alene ville leve af deres Renter, saa skal en speciel Fortegnelse paa de i faa Maader forlangede Privilegier indsendes, da ders paa nærmere ftal vorde resolveret. Rentef. Skriv. (til Amtmændene og til Kirke-Inspeca (Kgl. Resol. teurerne i Danmark)., ang. at Contracter paa Livstid 29de Decbr. 1721). om de Kongelige Kirkers Vedligeholdelse skal ikkun med 231ytækkere sluttes, (efterdi det vilde falde Kirferne for befoßteligt, ogsaa dette at gjøre med de ovriae Haand verksfolk, saaledes som i Instructionen for Kirke-Inspec teurerne, §. 2, er, anordnet) (0). 20 Jan. 24 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og nogle Amtmænd ved Svekanten i Sjelland), ang. at væg ei maae indføres (P). Rescr. (til Khavns Magistrat), det Samme, og Forbud paa Huders Indførsel. St scr. (n) Denne Post gjelder nu ikke, see Priv. 15 Maii 1747/ §. 11. (o) Anhang af Rescripter, 1779, Side 56; cfr. Juftr. 28 Martii 1721, §. 2, og 9 April 1790. (p) See Rescr. 21 Julii 1727. A Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), det 24 Jan. Samme i Henseende til Zuder, at foranstaltes i Kjøbstæderne. Rescr. (til Stor Cantsleren), ang. at ingen 24 Jan. Exspectantsbreve paa Professor- og Lectorater ved Universitetet, Gymnasia og Cathedralkirkerne accorberes. Gr. Det fan ikke være ham ubekjendt, bvorledes Kon gen ei alene i Henseende til præstekald, men endog til andre Embeder har forbudet Erspectantebreve at udfær dige, eller af de derom handlende Suppliquer at referere: Dette uagtet gjøre dog endeel meget unge Personer Ansøgning om at faae Erfpectantsbreve paa Professorater ved Universitetet i Rjøbenhavn, hvilket foranlediger Kongen at give tilkjende, at, saasom der aldeles intet Sted er vacant ved samme Universitet, og det end ydermere besindes, at der, foruden de 13 Confistorial - Professores, cre 5 Supernumerarii, som saa Maader endnu ere Erfpec tanter, faa er det ei alene ufornedent, at antage flere unge Folk til lige Embeder, efter langsommelig Forventelse, at betjene, men vilde endogsaa geraade til mærkelig Forkleinelse for Universitetet, som har været i stor Anseende, imedens det var forsynet med gamle, lærde og flittige Mænd om Professionerne skulde betroes til saa ganske unge og temmelig ukyndige Personer, som selv endnu be hove lang og flittig undervisning, forend de kunne betroes til at lære Andre; bvortil og dette kommer, at sige Erfpectantsbreve forvolde, at alle andre gode Ingenia, i hvor megen Lærdom de end kunde have, saa godt som ganske betages af Forhaabning om nogen Profession paa fornævnre universitet at nyde. Altsaa befales, At Stor Canteleren for Vedkommende gjør bekjendt, at, ligesom alle andre Erspectantser ere forbudne, saa har Kongen iligemaade resolveret, ingen Erspectants. breve paa Professoraterne eller Lectoraterne ved Bjø benhavns Universitet (q), ved Gymnasla og Cathe dralkirkerne til unge og uforsøgte Personer at ville ac cordere; hvorimod Stor Cantsleren, som bemeldte Unis versitets beskikkebe Patronus, alvorligen haver at holde over de gamle og berømmelige Fundatser og nordninger,
(9) See Prom. 5 April 1777, 0g Sund. 7 Maii 1788, W. I. 9. S. 1317 24 Jan, ninger, og der benkee, at baate Professores, Magi ftri, og Baccalaurei flitteligen læse, disputere og pers orere, som paa andre Universiteter brugeligt er; givens de dem derhos den Forsikring, at Kongen efterdags, naar nogen Professor bortdoser, vil late oplede i begge Kongeriger, og udsøge det bedste Subjectum, som saadant Sted værdelig kan beklæde, i hvilket Jaculs tet endog samme Vacance funde falde. 30 Jan. 30 Jan. 6 Febr. 13 Febr. 28 Febr. for (til ofretten i København), ang. Værgers Udmeldelse af deres egne Lemmer (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, 3 Amt mænd ved Søesiden ibidem, og Kjobenhavns Magiflrat), ang. at Qvæg ikke made indføres. Rescr. (til Magistraten i Ottense), ana. at lade de ved den sidste Seduction af Krigstjenesten dimitterede Folk der i Byen svare de sædvanlige Onera, som ligne paa Gaarde, huse og Grunde. (Paa Magistratens Foresporasel, om disse Folk, som beboe hele huse og Gaarde, skulle deraf efter Omgang med andre Bergere giore den sædvanlige nattevagt, som pleier at følge ved Husene, eller og være frie) (s). Rescr. (til Ribe Stifts Dorighed), ang. at tils holde Bønderne pan Manse, at de efter den oprettede Contract stal i rette Tid hjembjerge Praftens 6e, Korn og Ildebrændsel, samt give ham efter gammel Rettighed af deres Fiskerie; samt at Birkefoge den i Lustrup: Birk skal gaae ham tilhaande, og hvis Præsten af bans Rettighed forholdes, hos de Skyldige paa deres egen Bekostning udpante, Rescr. (sil det Vestindiske on Guineiske Compage nie), ang. at de i de Danske Colonier i Vestindiens boende Indvaanere skal svare Compagniet 6 pro-Cent Rente (1) Forklaret ved Rescr. 23 Aug. 1728, see Noten til Samme. (s) See Rescr. 2 Jan. 1722 med Hostegning. Rente ikke alene af de i Aaret 1707 til dem udborgede 28 Gebr. Slavers Beløb, men endog af Alt hvis de baade før og fiden til Compagniet ere fyldig blevne, og ikke i rette Tide, eller i det ringeste inden et Aars Forløb efter at Gjeiden er bleven gjort, have erlagt og betalt. (Saa som Indbyggerne paa St. Thomas ikke vilde betale Rente uden for 1707, fordi Rescr. af 24 Aug. 1716 tun taler om dette Aar; men Compagniet selv maae svare Renter) (t)." Bevilgning, at den Tydske Jodiske Nation 6 Martii. i Kjøbenhavn maae i visse Tilfælde bruge den lette Band, og Befal., for Politiemesteren at melde indsnigende fremmede Jøder (u). Gr. De ldste af den. Tydske Jodiske Nation i Kjøben havn have andraget, hvorledes nogle af deres Nation al være meget modvillige og gjenstridige, og ikke vil tilbørs lig og sommelig sig rette og forholde efter deres Skoles Ceremonier og Vedtægter, men opføre sig som opsætige imod den Jodiske Stit i deres Forsamlinger, og forstyrre den Enighed og Stilhed, med hvilken de ere tilforbundne at holde deres Meligions Øvelse, og end derfornden veque sig ved, at give deres Contingent saavel til Stadens gat tige, som til deres egne, og at contribuere til de Omkostninger, som til deres Skoles og Kirkegaards Wedligehol delse, og deres Betjentes kon, ber udredes; og derhos anboldt om, at dem, til Saadant at forekomme, maatte tillades at bruge Band. Forbemeldte den Tydske Jodiske Tation, som sig i Kjøbenhavn har nedsat, maae bruge den lette eller milde og lemfældige Band, som i det Ebraiske Sprog skal være bekjendt under det Navn Chesem Issur, men ins genlunde de 2 starpe Band, nemlig den Mellemste og den Store; dog made fornævnte Joder alene betjene sig af ovenmeldte milde og lemfældige Band i de Tilfælde, som angaae Skikkelighed i deres forsamlinger, deres sædvanlige Ceremoniers og Religions Øvelse, deres Stoles og Kirkegaards samt vedkommende Betjentes Løn (t) See Plac. 30 Aug. 1754 og Rescr. 6 April 1770. (u) Confirm. 20 Nov. 1767, see her i Rescripterne. III, Deel. Ji 6 Martii. Løn og Vedligeholdelse, saa og den Collect eller 2l misse, som ei alene til deres egne, men fornemmeligen til Stadens Fattige bør indsamles, eftersom det dem er eller bliver paalagt til Conventhuset (v) aarlig at betale, og ingenlunde understaae sig at exercere nogen Juris biction i verdslige Sager, enten de kunde være civile eller criminelle, mindre i flige Tilfælde at bruge nogen Bandsættelse, under den dem forundre Friheds Forbry delse: berhes det og skal være tilladt, om Nogen for meente, imod de Jodiske Ceremoniers medfør, og Sko lens Bedtægt, uden Fjellig Aarsag at være mulcteret (hvilket ikke formodes), at han da Sligt for Politie: og Commerce Collegio (x) maae andrage. Derforuden skulle bemeldte i Kjøbenhavn boende Tydske Jøders Æld. ste, mod denne deres Nation beviiste Maade, være plig tige til, naar nogle fremmede uprivilegerede Joder sig i deres forsamlinger fulde indsnige, og i samme Stad sin Handel vilde drive, straxen efter hans Ankomst Sligt for Politiemesteren under vedbørlig Straf at tile kjendegive (y). 13 Martii. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at tilholde nogle militaire Roner at hensætte sig imellem Veierhuset, og det blaae Taarn, og at udvise dem der Steder paa de publiqve Plabse eller med Husenes Eies res Minde, til at fælge deres fede og salte Vare paa, hvilke vore Matroser og Soldater Koner ved Rescr. af 24de Octbr. 1718 og 3die Febr. 1719 ere bevilgede at maae falholde ved Stranden i havn, men foromrørte Koner nu have segt om at maatte fidde mellem Holmens og Hoi Bro, der ingenlunde fan tillades, fordi det vilde præjudicere Kjeldermændene i deres Næring) (z). Rescr. (v) See Rescr. 19 Febr. 1751, S. 3, og Forordn. 16 Nov. 1771, samt R. 17 Martii 1784. (x) Nu Hof og Stads-Retten, Forordn. 15 Junii 1771. (y). See Plac, 16 Dec. 1748, 23 Jan. 1750, 18 Nov. 1771, §. 4, og 26 Nov. 1783; Rescr. 24 Martii 1774 og Forordn. 24 Julii 1789. (z) See Rescr. 30 April 1723 med Note. Rescr: (til Magistraten i Bergen), ang. hvil: 20 Martii. fen Kirke de fra Contoiret Dimitterede og Garnisonen bor høre til, m. v. om Præstepenge og Offer i Bergen, Gr. Korskirkens Sognepræst har besværet sig over, at de Hansestadiske eller Tydfke Contoires Præster skal gribe ind i den ham anbetreede Menighed, ei alene ved Borne daab, men endog ved Lings Begravelser og Copulationer derforuden, at endeet Korski kens Menighed Tilberende skal sege den Contoi et forundte Kirke, og der aflægge deres Offer, m. v., uden at fjende deres egen Soanekirke eller dens Betiente; ligeledes at inter Offer af de Gemene paa de 3 fiore Heitidsdage skal afægges; ydermere, at, foruden Korskirke Sognet siden senere ulykkelige Ildebrand meget skal være formindsket ved de mange Grunde, som til Gadernes og Almindingernes Indrettelse bortgif, hvorover nogle Snefe Familier of Soanet lave maattet bortflytte, faa skal va Korskirken af Alders Tid have væ ret Slots eller Garnisons Kirke, men nu skal Oficerene søge den Contoirske kirke, hvor alle Ministerialia, som Copulation, Bernebaab og deslige af de fremmede ved Contoiret værende Præster forrettes, og Soldaterne sege der Sogns Kirke, hvori de boe, og der afæage deres Mettighed, hvilket ban anholder om at maatte være Korskirkens Menighed tillagt. De, som qvittere Contoiret, og, efter at have bes kommet Qvittance fra deres Principaler (og saaledes fra Contoiret og dets Artikle ere entledigede), agte at givte sig, maae ikke lade sig copulere, eller deres 23ørn dobe, med videre, af Contoirets Præster, men de skal holde sig til den Rivke, og i alle saadanne Forretninger lade sig betjene af det Sogns Præster der i Byen, i hvilket de sig have nedsat. Men, angaaende Garnisonens Tils læg til Korskirken, da kan det ikke bevilges (a). Hoad sig ellers Præstepenge og Offer paa de 3 store høitider angaaer, da skal magistraten alvorligen holde over, at Befalingen af 15 de September 1688 tilbørligen vorder efterlevet. 912 Rescr. (a) See Rescr. 16 April 1723, 21 Junii 1726, 8 Aug. 1771, §. 8, 24 Novbe 1774, 18 Septbr. 1776, 9 Septbr. 1786 og 12 Maii 1787. 27 Martii. 10 April.. 10 April, 10 April. 17 April. 17 April.
Rescr. (til Biskoperne), ang. Taffigelse for det fulde kommede Arbeide ved Digernes Reparation i Marst landene, samt Bøn om samme Arbeides Varighed og Bestandighed altid at skee i Kirkebønnerne (b). Rescr. (til Khavns Universitet), ang. en Tavle i Trinitatis Kirke for Capellanen Hr. P. Hunderup (c). Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. at den forvalter de Reformeredes Stervboer sams mesteds (d). Gr. Magistraten har forespurgt, hvorledes der skal oms gaaes med Stervboerne, naar nogen af de Reformerede une Colonier i Fridericia ved Deden afgaaer, om da enten den af Kongen for bemeldte Colonier anordnede Dommer og Commissaire, eller Magistraten som Skifteforvalter efter Loven, skal antage sig saadanne Stervbver til Skifte og Deling, samt Værger for de Umyndige at bestikke. Med saadanne efter de af meerbemeldte Colonier fores faldende Stervboer skal efter Loven forholdes. Anordn. om den ordinaire Nattevagts Holdelse i Ottense, og Vægternes tilkommende Len (e). Confirmation paa en imellem Politie: og Commerces Collegii Tilforordnede og endeel Vognmænd i Rjebenhavn, ang. Renovationen sammesteds, oprettet Con tract (f). Rescr. (til Geheimeraad Vibe), hvorbos srit kes den for ham som Statholder i Norge udfærdi gede Instruction, og befales, at Slotsloven paa Ag gershuus Slot skal være ophævet, saasnart han til Chris stiania opkommer, til hvilken Ende Stiftbefalingsman (b) See Anordn. 28 April 1736. den (c) Irrigt ligelydende med Rescr. 24 October 1727. (d) See Rescr. 18 Febr. 1729. (e) See Forordn. 22 Febr. 1737, P. II. 9. 4 og 24 Jan. 1761, Cap. II, §. 5. (f) See Forordn. 7 Maii 1777+ den V. de Tønsberg og 5. Blixencron under denne Dags Dato ere befalede at være til samme Tib dimitte rede fra den Forretning, de som Committerede i bemeldte Slotslov have havt, samt da og til Statholderen as overlevere alle de Papire og Documenter, som hos dem findes, og til de Forretninger, som Sloteloven vedkom mer, kan henhore. (Saasom Kongen bærer den Tillid til ham, at han med lige Flid og Nidkjerhed, som hidindtil skeet er, lader sig Kongens Tjeneste og dets almindelige Bedste være yderst angelegen). 17 April Kongl. Resol. ang. at, naar Told og Consumtion 16 Mait af de i Provindserne og ved Øerne samt Ubhavnene at traperede og confisqverede Vare sig over den halve Deel af Varenes Værdie beløber, og Barenes Eier ikke antræffes, maae Confiscations Gjøreren være befriet for at betale samme Told og Consumtion (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), at det ved det, ang. Sognepræsten og Capellanerne i Randers, deres Tjenesters og Jud komsters Deling, den gde October 1698 confirmerede Reglement al have sit Forblivende. 19 Maii, Anordnom Indqvarteringen i Odense (h). 12 Juni Gr. Magistraten har andraget, at adskillige af de fornemmeste Indvaanere i Odense, saasom de Kongel. Betience, Civile og Militaire, samt graduerede og privilege rede Perioner, item Andre, som Tid efter anden fra Lan det indkomme, og beboe de største og bedste Gaarde, skal være i den Tanke, at de af deres iboende Gaarde ingen Indqvartering bor holde, og derfra formene sig efter fo ven at være befriede. paa det ingen Dispute eller lors den efterdags med Indqvarteringen skal forefalde, og den gemene Almue ikke ene berudi skal bære al Byrden, men Alting fan gaae ret og ordentlig til, og Magistraten fuld. kommen kan vide, hvorledes Indqvarteringen kan lignes og reguleres, anordnes og befales indtil videre: Ji 3 Alle. (2) Af Rothes Rescripter I. 573; see Coldforordn. af 1768. (h) See Real. 4 ug. 1788. 12 Junii. §. 1. §. 2. §. 3. 40
Alle Zuse og Gaarde, pladse og Eiendomme Odense som staae i Grundtaxten af Anno 1682, eller svare under Open, de allene undtagne, som i nastføls gende Post ere exciperede, Fulle svare og holde Inds. qvartering, efter den af Magistraten og nogle af de fors nemmeste Borgere gjorte Ligning og Repartition, som af Stiftbefalingsmanden bor approberes,, saaledes at en tredie Deel af Ineqvarteringen al lægges paa Grund og Eiendomme, og de to tredie Dele paa Næring og Brug, saaviot Enhver kan tilkomme (i). Ingen, hvo som helst det kunde være, hvad enten de ere Kongl. Betjente, Civile eller Militaire, Graduerede eller andre privilegerede Pefoner, skal være for Indqvartering forkaanede, undtagen Efterffrevne, nemlig, de Geistlige og Professores, samt deres Enker, magistraten og dens Enker, Postbetjentene tilligemed de for Reisende indrettede og privilegerede Vertshuse, for saavidt deres egne iboende Gaarde angaaer (k); men af alle andre deres Eiendomme, saavelsom og, om de nogen Handel eller borgerlig Tæring bruge, skal de være pligtige, ligesom andre Indvaantre, Inqvartering efter Provore tion deraf at holde. Det skal være de Kongelige Be tjente, graduerede eller privilegerede Personer, som i Odense ere bosatte, eller sig der opholde, herved bevil get og tilladt, maanedlig at betale visse Penge for den Indgrartering, dem efter deres Grund og Eiendomme proportionaliter fan tilfalde, efter den Maade, som i Kjøa benhavn er brugelig, i Fald de ikke selv til Logement ville indtage de paa dem anviiste Personer (1). I Fald nos gen Tvistighed skulde paakomme imellem den Leiende og () Nu halo af hver, fee Prom. 24 Deebr. 1774, cft. M. 23 Novbr. 1742, . . (k) Forandret, see ibid. og Prom. 8 Sept. 1772, samt Regl. 1788, 5. 15. (1) See samme Reglement S. 15. ag Husets Eiermand, hvem af demi Indqvarteringen 12 Junii. bør imodtage, eller betale, da skal Husets og Grundens Eiermand være pligtig dertil at foare, saa ofte Sagen ikke kan decideres efter foregaaende Contract. Confirmation paa Anordn. af 20de Septbr. 12 Junii. 1684, om Rettighed paa Skifter for Magi ftraten og andre Rettens Middel i Aarhuus, endskjønt de ei derved bruges. Confirmation paa Anordningen af 22 de Maii 12 Junii. 1688, hvorledes Byfogden i Aarhuus sig med Documenters Tinglæsning og Stifters Foretagelse skal forholde. Aabent Brev, ang. Fart samt Fiske-Han= 12 Junii. del og Saltning paa Liimfjorden (m Bevilgning og Anordn. at St. Hans Kirke 19 Junii, i Ottense sal herefter tillige som en Garnisonstirte for den der i Byen indqvarterede Milice agtes og bruges, og Sognepræsten betjene samme Milice med Prædiken, Communion, Copulationer, Bernedaab og an den Gudstjenestes Forretning, ei alene i det danske, men endog paa den sædvanlige Tid i det tydske Sprog (n), saalange de staae i virkelig Tjeneste ved de i Ottense By liggende Regimenter. (Efter Ansogning fra Sognepræst . Boldike, og paa det Kicken kan nyde nogen Hjelp til dens Indkomsters Forbedring). Anordning om Rettighed paa Skifter for Mas 26 Junii. gistraten og andre Nettens Middel i Randers, endskjønt de ei berved bruges (o). Ji4 Rescr. (m) Ligelydende med aabent Brev af 17 Martii 1688. (n) See Rescr. 6 October 1769. (o) Ligesom Anordn. 20 Septbr. 1684, dog at her ei tales om Skifte Contracter; eft. aabent Brev 30 Jan. 1700. 3 Julii, 10 Julii, 10 Aug. Rescr. (til Holmens Admiral), ang. at den Tavle som i Bremmerholms Kirke er tillagt dens nederste Capellan at ombæres, formedelst at han med Guds Ords Prædiken og Sacramentet betjener Fangerne paa Bremmerholm, og hvilken Taule ikkun alle Søn og Hellig. Dage til Aftensang bliver om baaren, maae iligemaade samime Dage til Zoimesse tilligemed de andre Tavler, som allerede ombæres, og nast efter dem vorde ombaaren. (Efter Hr. Rami Anfegning, i Henseende til det besværlige Arbeide ved forbe nævnte Forretning) (p). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bolland), ang. at Magistraten i Nakskov maae lade til Byens Dæmningers, Bolverkers og Broers Reparation og Vedligeholdelse oppebære I Skill. d. af hver udenbyess Vogn og ridende Person, som oner Byens 2 yderste Broer passerer; og at Stiftbefalingsm. skal have Opsyn med Overskudet af Oppeborselen, naar saadanne publiqve Steder engang med Tiden ere blevne reparerede. (Eftersom Borgerskabet bar andraget, at de Broer og Vinde broer over Voldgravene omkring Byen, som Byen og Bor gerskabet med Nor Befolkning har maattet holde vedlige aarlig, skal nu være faa brefifældige og forældede, at fast ikke mere derover Fan femmes, uden de meest af ny maae bekoftes, bet de ei uden Hjelp formaae; derbes anholdende om bemeldte Vassage-Penge, og af en Caroffe eller besta gen Vogn 2 Skill. at betales). Confirmation pad en Fundats til en geistlig Ente Casses Indretning i Fyens Stift (9). Gr. Efter Ansegning, da Biskopen har andraget, at han til Præste-Enterne i Stiftet, som herefter i den Stand maatte sættes, deres nogenlunde Conservation og Befrielse for yderste Armod, med Provsterne (r) og Bræfterne have indrettet (p) See Rescr. 3 Jan. 1771. (a) See Confirm. 7 Decbr. 1759. (1) De i Syens Seift have med ham underkreven Fun=" datsen i Odense den 15de Avril, samt de i Lolland es Falster i Maribo-Landemode den 18de Junii 1722. indrettet en Enke - Caffe, nogenledes efter den Slit og Maneer, som Enke-Cassen i Sjelland hidindtil har været udi. Der skal være herefter en Enke:Caffa i Syens Stift for alle geistlige Enker, hvorudi, naar hendes Mand sætter for hende 100 Sldr., som er en Portion, stal hun efter hans Død, saalænge. hun lever, og i et ærligt Enke Sæde forbliver, aarlig træffe 40 Slor. Rente; men, dersom han indsætter for hende 200 Sldr., som er en dobbelt Portion, skal hun paa samme Maade trække aarlig 80 Slor.. Han maae og, om han vil sætte 4ter eller Fjerde Deele ind for hende, nemlig 25 Oldr. (s), 50 Slor., 75 Sldr., 125 Sldr., 150 Sldr., 175 Sdr., da hun nyder efter hans Dod Rente efter Proportion deraf; men Ingen maae for en Enke i denne Casse inde sætte mere end 200 Slor. Udi denne Casse stal være berettiget at indsætte, alle de, som i Fyens Stift i Kirker eller Skoler lærer, nemlig Professores Gymna fii, Sognepræster og Medtjenere, Rectores og. Colle ga, Sognedegne paa Landet, og de Blokkere i Kjob, stæderne, som tilligemed ere Catecheter og Ungdommen undervise (). Hvad som i denne Casse indsættes, sal indsættes af Manden, mens han lever, thi efter hans Dod permitteres ingenlunde nogen Indsættelse af Enken, under hvad Prætext det endogsaa er, hvilken Lov er ganfte inviolabel og uforanderlig. Hvo der vil indsætte, skal gjøre det Cassens Directeurer bekjendt, da han til den første 11te Junii, som derpaa følger, enten giver fin Obligation med en billig Forsikring, eller og betaler den Summa strax, som han vil indsætte (u). Steede det, at Nogen, som ikke havde indsat til 11te Junii 1719, det er til den tid dette Verk begyndte, fik siden Lyst dere 365 (s) See Conf. 1759, 9. 3 &c. til, (c) Confe. Confirm. 1759, §. 1, 2 Decbr. 1778 09 30 Jan. 1789. (u) See Conf. 1759, §. 4. 10 Aug. §. I. §. 2. §. 3. §. 4. 5. 510 Aug. til, da skal han for lige saamange Aar eller Fjerding 9. 6. Aar, som fra den Tid af ere forløbne, indtil den Tid, da han begjerer at indsætte, Rente af 5 pro Cent (v) betale, tilligemeb Capitalen, naar han indsætter den: det Samme er at agte, om En havde indsat en Capital under 200 Sldr. til forbemeldte 11te Junii 719, 09 vilde siden sætte noget Mere, indtil den Summa af 200 Slettedaler blev opfyldt, da af det han siden tilsætter, maar han paa samme Maade Kente fra 11te Junii 1719 tilligemed Capitalen give. Dersom nogen Præst eller Geistlig her i Stiftet, der nu har Hustru, og ikke til 11te Junii 1719 med de andre Præs fter har villet indsætte for bende, da, i Fald samme Hustru døde, og han en anden Hustru bekom, og bes gjerede for denne Anden at indsætte, bør han tilligemed Capitalen at give faa mange Nars Sente, som fra 11te Junii 1719 fan være forfalden, forend hans Indsettelse kan antages. Saasnare da saadan en Geistlig ved Doden afgaaer, som for sin Enke indsat haver, da, i Fald Capitalen endnu staaer inde ubetalt i Stervboen, skal den først udredes med sine resterende Renter, føs rend Enken Noget kan nyde; siden gaaer først aadens Alar forbi, forend hun kan nyde hendes Pension; men, saasnare Naadens Aar er exspireret, begynder hendes Pension præcise fra Forfaldsdagen, det er Aarsdagen efter hendes Mands Dod, og saaledes continueres saa længe hun er Enke. Men, dersom samme Enke træder igjen i et andet ærligt Ægteskab, med hvad Standsperfon endog det er, da, i Fald hun bliver Enke anden Gang, maae hun endnu nyde Pension af de Penge, hendes forrige Mand har indsat for hende, fra den Tid af hun igjen blev Enke, saafremt hun lever ærlig, og ikke forandrer den Lutherske Religion. Men, naar (v) Nu kun,4, efter Forordn. 12 Nov. 1772. saadan §. 7. saadan en Enke doer eller givter sig igjen, maae 10 Aug. Præpositus, i hvis Herred hun er, give det tilkjende, at ikke nogen Dolus ftal fee, eller Pension af André i hendes Sted kræves. Er hun uden for Stiftet, naar Pension af hende skal trækkes, da forsyner hun sig med Provstens og Præstens Attest i det Herred eller Sogn hun opholder sig. Skulde nogen Geiftlig, som indsat haver, siden forflyttes til noget andet Stift, trækker dog Hans Ente efter hans Dod Pension af denne Casse, i hvilken han har indsat, paa samme Maade, som i for rige Articul meldet er. Dersom nogen Præst, der i Sjellands Enke Caffe har fat, som over til Fyens Stift, og sætter paa ny igjen, eller og nogen Præst af Fyens Stift der i Enke Cassen, mens han endnu var Praß der, har indsat, fulde komme over til Sjelland, og indsætte igjen, skal det ham ikke forbydes, at jo hans Ente efter hans Ded maae trække af denne Caffe her i Fyens Stift, hvor han har sat, efter de Conditioner, som Enke Cassen i dette Stift med sig fører: det Same me er og at forstaae om de andre Stifter, som flig Enke Caffe fan have, naar nogen Præst lovlig bliver translateret; men, dersom han, som translateres, først ved sin Translation i Ente Cassen begjerer at inde sætte, maae det ham ingenlunde tilstædes. De Geist lige, som, efterat Cassen er indrettet, komme til Em bede her i Stiftet, og fane Lyst for deres Hustruer at indsætte, kan det gjøre, naar de behage, paa samme Vilkaar; men dersom de bie længere end til Naadens Aar efter deres Formand er erspireret, da maae de for lige faa mange av eller Fjerding Aar, som de bie efter den Tid, tilligemed Capitalen betale den Rente, som imidlertid kunde være forfalden: vil de indsætte ad flere Gange, handles dermed som i 5te Art. meldet er, dog Renterne aleneste fra aadens Aars Erspiration efter 5. 9. 10 Aug. efter deres Formænd beregnes. Men de Geistlige, som enten na ere ugifte, eller og efter denne Dag ankom til Embede her i Stiftet, og nogle 2ar efter deres Antre delse sad ugifte, disse, naar de gifte sig, og vil indsætte for deres Hustruer, Ean der ikke fordres Rente af, med Capitalen, som de indsætte, at levere, uden fra den Tid af, de til deres Hustruer bleve agteviede. Men, dersom en Præst eller Geistlig for sin Hustrue i levende Live havde indsat en Capital mindre end 200 Sldr., og den samme Hustrue efter hans Død blev. gift igjen, enten med Successoren i Kaldet eller en anden Geistlig i Stif tet, og denne hendes anden Mand fik i Sinde at sæite noget mere i Ente Cassen for hende, da maae han dog ikke sætte mere end saa meget, som tilligemed den første Mands indsatte Capital kan fylde 200 Slors. Summe, som af høiere Summa ikke nogen Enke maae træffe Pension. Men Renterne af det, som den anden Mand indsætter, betaler han aleneste fra sit eget Ægteskabs Begyndelse med samme hustrue, og ikke længer fra.
§. 9. Døer en Præstes hustrue, som han har indsat for, saa er den Capital til Cassen forfalden: gifter han sig paa ny, ba indsættes og paa ny for den anden (x), og dersom han bier at indsætte for hende, betaler han paa forommeldte Maade Renten med Capitalen, at regne a tempore novi conjugii.
§. 10. Hvo, som vil indsætte, skal til Synodum indgive en skrivtlig Begjering derom, og hans Begjering skal i Protocollen indføres, og Obligationen eller Pengene strax leveres; men, i Fald det maatte være længe til Synodus blev holdt. giver han sin Begjering enten ind til sin Herredsprovst eller og til Biskopen selv, og i Fald da samme Mand døde, gjelder dog denne hans Begjering, naar den er skrivtlig af ham selv i levende Live underskres west,
(x) See Confirm. 1759, 9. 2 10 Aug. ven, og attesteret af Hosværende, og i det første der paa følgende Synodo angivet, som han endnu fevede; men hans Begjering til Provsten eller Bispen, dersom den ikke i næste Synodo fremvises, har mist sies Kraft, og hjelper Enken ikke. For at facilitere Cleres ciet, og opmuntre dem desmere, skal der ikke alene tages imod Obligationer, og modereres Forsikringen, saa broderligen og fjerligen, som det allermeest uden Cassens siensynlig Skade see fan, men endog permits teres, at de maae betale Stykker af Capitalen, som afskrives paa Obligationen, naar de i lovlig Tid et Fjerding Aar tilforn opsiges, endog indtil 10 Sidr. Summa, men mindre rages ikke imod til Afbetaling paa Obligationen: og maae da de forfaldne Renter til Dato rigtig medbetales; thi, om Noget paa Nencerne rester, maae dette først betales, forend Noget af Capi talens Summa fan antages og afskrives.. Saalænge nogen Præst lever, og Senten rigtig betales, maae ikke Capitalen ham af Synodo opsiges, som han selv for sin Hustrue indsat haver; men hvad han af Cassens Penge ellers laant haver, maae ham opsiges, naar Synodus finder det for godt; ligesaa naar den indsatte Capital ved Hustruens Død til Cassen er forfalden. Hvo som Obligation giver, og ikke sine Renter rigtig soarer, maae af Directeurerne eller deres Cas ferer søges derfor, som for en anden vitterlig Gjeld, efter Lovens Maade, hvor da Rentes Rente bør at betales, som Cassen meest conserveres ved Renternes rigtige Indkommelse: desligeste hvo sin Haand skrivtlig givet haver, at han i Cassen vil indsætte, skal, hvad Han lover, efterkomme, og i Fald han nøder Cassens Directeurer at tale sig til, erstatte den Omkostning, som Cassen derover foraarsages. Directeurerne over Cassen ere Biskopen med samtlige Provster; og haver Biskopen 5. II. 5. 12. §. 13. 10 Aug. Biskopen i nogen vanskelig Casus Decision intet mere §. 14. §. 15. Votum end en Provst; men han tilligemed Provsterne ere Inspector over Cassen, og seer til, at inaen af dens Leges violeres. Skulde nogen Tid enten Biskopen eller Pars maxima Præpofitorum faae i Sinde at violere Leges fundamentales og nogen af denne Fundatses Artikle i noget Erempel, da, saafremt det er til Cassens Slade, fan Pars minima Præpofitorum, ja een Eneste, sætte sig derimod, paa det ikke det Ringeste imod disse Love nogen Tid skal concluderes. Der mane være en Caffes rer, som af Provsterne under Biskopens Direction in Synodo eligeres; han indkræver Renterne, tag r imed Capitalerne eller Obligationerne, numererer og efterseer dem, og tager i agt Alting hyad af Synodo ham em Cassen befales; hans Løn reguleres efter Cas sens Tilstand. Men der maae og være en Caffe, som kal være et godt stort fernbeslagen Skriin, hvori forz vares Cassens Breve og rede Penge med 3 Laase, hvor til Bispen skal have den ene Nogel, og Provsten i Odense Herred den Anden, og den 3die af en Odense Geistlig, som Synodus bedst dertil finder, forbares. Denne Cassa kan forvares paa et sikkert Sted i Odense, som Synodus godt synes. Og skal der gjøres aarlig til Qvafimodogeniti Landemode Rede og Regnskab in Synodo for Cassene Indtægter og Udgivter, vises dens Capitaler og Beholdninger, hvor de ere udsatte, optas ges Præpofitorum Betænkende derover; men Præpofiti skal uden Undskyldning skiftes til 2 a Gangen, til hvert Landemode at revidere. Regnskaberne, og attestere dem. Der maae være en Protocol over denne Caffe, i hvilken indskrives alle de, som have indsat for deres Hustruer, hvis Navne rigtig al tegnes med Summen og Datum, saa og hvad Tid deres Hustruer vorde Ens fer, og efter deres Mands Død virkelig Pension bes gynde gynde at træffe, item naar samme Enker udgaae fra 10 Aug. Distributsen enten ved Døden eller Giftermaal, og naar de ved deres andre Mænds Dod maatte begynde at træffe Pension paa ny igjen. Denne Protocol skal, som alle andre Geistlige, af Stiftamtmanden og Biskopen forsegles. Til hvert. Aars Qvafimodogeniti forfattes af Cassereren Regnskab over Cassen, og først af 2 Præpofitis, som meldt er i 14de Art., tevideres og attesteres, ag siden af Bispen og samtlige Præpofitis og Præpofitorum vicariis, fin Haand derunder sætte. Hvad Oplag de have af indkomne Capitaler eller af deres Reyter, deraf sættes et Styffe ud paa Rente til Cassens Augs mentation imod god forsikring, og med samtlige Præpofitorum Samtyffe; men et Styffe holdes inde til Dis stributsen, som i samme Aar maatte forekomme, og gjemmes i Jern frinet. Head, som udsættes skal med Bispens og Provsternes Villie see, som det af dem tilsvares, hvorfor, om det imellem Synodos udsat er, da der ikke af Provsterne funde indhentes deres Bota, skal det dog i forstkommende Synodo stilles til deres Approbation; men hvad udsatte Capitaler angaaer, som skal opsiges, ber Caffereren sligt at give in Synodo tilfjende, naar der er nogen Fare for Utvished, oo Sy nodi Villie derom indhente. Distributionen skeer af Caffereren til hvert Aars Dionysii Landemode efter den 1ste Articuls Maade, uden nogen Afgang eller Persons og Tilstands Anseelse. Caffereren skal holde en a parte Bog til fine Qvitteringer, og Qvitteringsbogen frem vise in Synodo Dionyfiana ved Regnskabernes Forhør, som af samtlige Synodo eftersees, om det sig saaledes befinder, og alle Enkers Navne, som nyde virkelig Di stributs, in Synodo oplæses, at der fan vigileres over, at Ret og Skjel skeer; thi Tota Synodus er Cassens Directeurer, som før meldt er, der seer efter Alt, eg sørger §. 16. §. 17 10 Aug. førger for at Alting gaaer ret og billig til, hvorfor de og selo, naar de finde Brøstfældighed hos Cassereren, crins dre eller removere ham, og ei heller paa andre Vilkaar give ham sin Instrux, hvorfor samme Cofferer maae 5. 18. og være tiltænkt suffisant Caution for sig at stille. I 5. 19. §. 20. Fald det skulde skee (det Enkerne eet Aar eller Gud naadelig forbybe!), at Flere kunde blive faa mange, enter ikke funde tilslaae til Dis at de i Cassen staaende stributsen, da maae dog ikke nogen Capital rores eller optages, som af nogen Præst nogensinde for sin Hustrue i Cassen er indsat, enten samme Præstes Enke maatte leve eller ikke, og hvor lang Tid endog det var, efterat den var bleven indsat, men først skal opsiges af Over Studs Capitaler (det er Renter, som ere blevne til Ca pitaler) saa meget, som fornedent gjøres til Distributfen. Skulde da Overskuds Capitalerne og deres Renter ikke heller kunne slaae til, som dog neppe er ventelig, faa Fortes lige paa Enkerne i Distributsen for det eller de Kar, som saa mange pensiontagende Enker ere sudi; men, naar flige Enkers Tal formindskes, da kommer Distributsen til 40 vro Cento igjen, ligesom den var tils forn. Hvad som er passeret til ethvert Synodum Dio. nyffanam om Cassens Administration sal af Caffererens communiceres ethvert herred tilligemed Synodalibus, at det. af enhver Geistlig i det hele Stift kan sees, og Enhver fjende, hvorledes med Cassen omgaaes. Ders som nogen Geistlig i kvens Stift har Barn, der er gebrækkeligt, der er blind, stum, uden Forstand, pas ralyli og af Naturen ubeqvem til at lære og gjore Nos get, da maae han og indsætte for det i Cassen indtil 200 Slor. paa samme Conditioner, som ovenmeldt er; og trækker saadant et Barn præcise fra Aarsdagen efter Faderens Død sin Pension linesaa fuldt som en Enke, Om en anden Arv kunde siden tilfalde saas Sant. §. 21. dant et Barn, skal det dog ikke hindre, at det jo nyder 10 Aug. sin fulde Pension: men, om saadant et Barn Fulde komme i Ægteskab, maae det overveies af Synodo, om det i Ægteskabet kan leve uden Pension; hvis ikke, beholder det den; men, hvis det kan leve foruden, ophører Pensionen, og Capitalen til Cassen forfals den. Lolland skal være aparte Protocol, som af en af Provsterne der kan gjemmes, ja endog aparte Caffe, som det er billigt, at deres Capitaler udsæt tes i Lolland hos dem selv, med mindre det anders ledes for godt befindes af Bispen og Provsterne i Lof land og Falster. Og skal der være en aparte Cafferer i Lolland og Falster, som af Bispen og Provsterne ders til paa den forbemeldte Maade i 17de Artikel beskikkes. Men, dersom Enkernes Tal i Syen, Langeland, 2ils og ro, volder, at de i Cassen staaende Renter ikke det Nar ere tit Distributsen tilstrækkelige, da, førend nogle af de til Capital blevne og udsatte Kenter i Fyen kan opsiges, skal den Caffe for Lolland og Falster med sit Overskud hjelpe den, om den Noget haver; og liges paa samme Maade og i samme Tilfælde skal den Caffe i Lolland og Salfter hjelpes af den Caffe i Spenmen feiler der paa eengang i begge Casser, baade den i Fyen og den i Lolland, da at handles efter den 18de Art.. Alt hvad som er meldet tilforn, at in Synodo Dionyfiana skal skee i Odense, det Samme skal free in Synodo Mariboenfi i Lolland. - Hrad ellers fan til Cassens Nytte og Fremvert herefter inventeres, da, naar det af Synodo er approberet, skal Kongelig Confirmation derpaa søges. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 21 Aug. at Magistraten i Faaborg maae til Skibbroens Separation og aarlige Vedligeholdelse nyde og lade oppes bære 4 Skilling af hver Left of Stibenes Drægtighed,. III. Déel. Rf som 21 Aug, som losse og lade ved Faaborg, desligest af en tilladt Baad 2 Still., og af en ledig Baad 1 Skill.; same at fremmede Skibe, som ved Faaborg losse eller lade, ligeledes maae og skal erlægge 4 Skill. af hver Læst af deres fibs Drægtighed (y). (Paa Magistratens Ansogning, og Erklæring fra Stiftbefalingsmanden, at Skibbroen er ganske forfalden, trænger til baftig Reparation, og kunde ellers ved paakommende bei Vand og Jisslag aldeles ruineres va bortoaae, til Skade for Byen og Sværkkelse i Handelen; samt da Byen ingen Indkomster bar, og Accisen, som til Broen er henlagt, ikke aarlig bedrager sig uden 4 til 6 Rdlr.). 21 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i arbuus), ang. Skolernes Besegelse i Aarhuus saavel af atmandens som andre Indvaaneres Børn (z). Gr. Meget uglerne bar Kongen fornummet, at Indvaanerne i Aarhuus have taget deres Born af de der sammesteds til deres Information anordnede Danske Skoler, formedelst at Byens Skorsteensfeiers og Natmands Born fulde efter en fra Stiftbefalingsmanden udsædt Ordre sammesteds informeres, da dog deres Information i deres Christendom og Salighedssager er dem ligesaa høistnedvendig som andre. Bemeldte atmands Born maae ikke derudi nægtes Samqvem med deres Jevnchristne: derfor skal Stiftber falingsmanden og Biskopen den Anstalt gjøre, at de paa nogen (y) Forhoiede, see Rescr. 17 April 1782, (z) Ved et andet Rescr. af samme Dato, som findes hes Roche III. 572, og Wandal II. 249, blev Bi open befalet at tilrettesætte Rector, en Sognepræst og 2 Capellaner, fordi de ved Skrivter pg Tale havde styrket Skoleholderne og Indvaanerne i deres Opsætsighed, der aarsagede, at Hine ophæ vede Skolerne, og disse lode deres Bern blive hiemme, i Steden for at fornævnte Geistlige snarere burde ved gode Erempler og Formaninger bringe Judvaanerne til Lydighed imod deres foresatte Øvrig bed, allerhelst Forordn. af 21 de Martii 1685 under Straf forbyder at forefaste og bebreide Natmanden og hans Bern Moget. nogen Tid der ophævede Skoler strax vorde aabnede, og 21 Aug Børnene, saavel Catmandens som Indvaanernes, uden nogen Forskjel derudi tilsammen informerede, efter den Stik og Maade, som er i alle Stæder udi begge Riger, saa at Skoleholderne uden ringeste Vegs ring antage Natmandens Børn, og Indvaanerne liges ledes lade deres Born gaae igjen til de Skoler, hvor de tilforn have gaaer, faafremt de ikke vil underkaste sig Kongens høieste Unaade. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmandene i 29 Aug. Danmark og Norge samt Island og Færse), ang. at faasnart nogen Civil, det være sig Justits- eller Regnskabs Betjent i det ham anbetroede Stifts Kjøbstæder, saa og paa Landet i det (de) ham anbetroes de Amt (Amter) ved Døden afgaaer, da strax give tilkjende ethvert Collegium, som den afdøde Betjent har bekommet fin Bestalling fra, Dagen, naar saadan en Betjent er død, samt hans Navn og Bestilling (a), at Kongen derefter med Tilforladelighed fra Collegierne fan gjøres Forestilling. (Eftersom det sig tildrager, at naar en eller anden civil Betjent ved Doden afgaaer, derom i Collegierne ingen vis Efterretning haves, hvorefter Kongen om saadanne Vacancer fan Forestilling vorde gjort, for igjen Andre i famine Embeder at beskikke). Rescr. (til Amtmanden i Koldinghuus: Amt), 14 Septbr. ang. at Ingen, hvem det og være moatte, sig maae understaae enten ved Dag eller Nat at, lade sig finde enten med Vaad, Ruser eller andre Fiske Redskaber i Kongens eller Andre i Egnen tilhørende 2laer, Søer eller Damme, uden at de Amtmandens eller de Veda kommendes Tilladelse have; men i te ftove Sper fan ikke forbydes, men Rytterne være tilladt, der med en Angel at angle. (Eftersom er indkommen Besværing SCE Z over (a) Dens Indkomst og Afaivt desuden, see Prom. 26 Febr. 1774 og 13 October 1787. 14 Septbr, over den Omgang, som En og Anden, i Særdeleshed Rytterne af Rangous Regiment Cavallerie, skal bruge til at ruinere Kongens fiskerier i Kolding uus Amt, saa og ved Slottet, i det at de med Angel, Vaad, Ruser og deslige ideligen bortfiske saavel Krabsene af Aaerne, som andre Fife af Seerne, ja endog af Dammene, hvilke Ads ftillige paa deres egen Bekostning først har ladet tilrette giore, og siden besætte, Kongens Interesse saavelsom vedkommende undecfaatter i Amtet til største Præjudice) (b). 14 Septbr, Rescr. (til Statholderen i Norge, overalt i Riget at bekjendtgjøre), ang. Suppliqvers Underskrivt af Concipienterne, paa stemplet Pa piir, og hvorledes indsendes, samt om de indeholde Beskyldninger (c). Gr. Med Mishag fornemmes, at En og Anden frem turer i at giore ubillige Ansøgninger, særdeles for at er holde ved Resolutioner det, som ei anderledes end ved Lands Lov og Ret fan afgiores, hvorudi de meget bestyrkes ved Procuratorer og Skribentere, som forfatte Memorialerne for dem, hv Ike ei heller undsee sig for at grive Golf an paa deres gode Navn og Rngte, og vrangeligen beskylde dem, uden at sætte deres Haand derunder, som dog efter Forordn. af 20de Febr. 1717 burde at fee. Jaa det des lige Inconveniencier kunne vorde forekommede, og mange unodige Besværinger eviterede, befales hermed, At alle slige Memorialer, hvorunder Concipiens tene avn ei findes, skal afvises; og, naar en Pros curator eller Concipient beskylder en Anden løgnage teligen og falskeligen, og han ei beviser hvis han fores bringer, da maae han føres i Raadhusets Arrest nogen Tid paa Vand og Brod; saa skal og alle de Memoriafer, som ei ere paa stemplet Papiir, og hvorved ingen Attest om fattigdom findes, afvises, indtil de paa den rette Sort stemplet Papiir ere skrevne. Og vil Kons gen i det Øvrige, at alle de, som Noger anlangende deres Skatter, eller Bygseler have at andrage, skal først angive sig hos Fogderne, og siden hos Amtman dene, (b) Cfr. Skriv. 14 Sept. 1765. (c) See Forordn. 19 Aug. 1735, §. 1. 15, 16,7 Sept. 1736, 23 Jan. 1750, 3 p. 1771 0g 30 Sept. 1785 dene, medmindre de af dem formene at være forner: 14 Septbr. mede, og trøste sig veb, saadant deres Klagemaal at bevise; ligeledes i Justits. Sager hos de dertil anord nede Betjente fra de Nederste til den Øverste; og i Bjøbstæderne skal det Samme observeres, at Borger sabet forst angiver sig hos Magistraten, og siden hos Stiftbefalingsmanden: førend de med deres Klage maal for Statholderen (d) indkomme. Rescr. (til Ribe Stifts Øvrighed), ang. at 18 Septbr. den gamle Sogne-Breste-Residents i Lemvig imane bortsælges, og Sognepræsten derimod med en billig Penge aarlig til Guusleie af Kirken forsones. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at forfatte 26 October. saadan Inddeling over samtlige Overhofrettens Affeffos ver, at Enhver kan vide, hvad Qvartal eller Tid han sig i Retten skal indfinde, og derhos dictere en vis Penge Malce for de Udeblivende. (Saasom de Udenbyes udeblive, Sagerne til Sinkelse, og parterne til Skade) (e). Rescr. (til den Samme), ang. at gjøre den Anstalt, at Sorenskriveren over Heggen og Fres Land efter Loven og Rescr. af 12te Nov. 1701 til fin Set vorder forhjulpen. (Eftersom Denne har beklaget fia,- at Almuen sammesteds aldeles vegrer sig ved at betale ham den ham efter Loven tilkommende Skrivertold, uagtet forberørte Rescript). 31 October, Rentek. Skriv. (til Magistraten i Korsser (f)), 31 October. ang. Forsigtighed af Vogn og Færgemænd med den Deputat Østers, som til den Kongelige Hofholds ning fra Tøndern til Vogns føres. R 3 (d) See Rescr. 8 Febr. 1771. Gr. (e) Nu er herom Anordning i Instr. 14 Jan. 1778, 6.3. (f) Denne Skrivelse, som er tagen af Rothes Rescrinter III. 1327, gif, saavidt af Indholdet kan spores, til Flere. 31 October. 6 Novbr. Gr. Det er fornummet, at den, tverimod den forhen gjorte Anstalt, ifte i Vognen sættes paa Bunden, men lægges paa Bugen, saa de 1 Zonden værende sters der over tabe Bandet, som skulle conservere, dem, og derved ganske forderves. Vognmændene skal tilholdes, altid at sætte flige Østerstønder pia Bunden, saaledes, at den Bund, som findes boret, vender ned, og den anden Ende af Tenden vender lige op (g), somt paa lige Maade forholde sig naar Tenderne enten sættes af eller paa Vegnene, og ingen Tiber lægge dem paa Bugen; thi, saafremt Saa dant her frer ikke accurat vorder observeret, og de i Tone derne værende Østers derover fordærves, skal de, som heri findes skyldige, ikke alene tilholdes, slige fordærvede Østers at betale, men endog a parte derfor vorde anseer: til hvilken Ende, paa det desbedre kan vides, hvo sig herudt lader finde fo- sommelig, Magistratspersonerne paa de Steder, hvor saadanne Østers ankomme, beordres, noie at iagttage, om Tønderne ligge paa Bugen i Vognen, eller efter den anbefalede Maade stane paa Bunden, som meldt; og, naar de befinde, at Tønderire paa Bugen ere nedlagte, have de Saadant med forders ligste for Kammer Collegio at tilfjendegive. I det Dorige have de og at tilses, at naar saadanne Østers tønder ved Færgeftederne i Færge, Fartøierne skal ned sættes, de da paa forbemeldte Maade i Færgen vorde fatte, og ligeledes dermed forholdes, naar de igjen af Færgefolkene skal afsættes. Rescr. (til Directeurene for de Fattiges Besen i Danmark), ang. af de Penge, som hver aften, naar Cos moedie ellev Tragoedie spilles i Kjobenhavn, kan indkomme, al Vedkommende forlods betale 10 pro Cent til de fattige ved Conventhuset. (Saasom Directeu rene have forestillet, at Eteine Cappion, som har Privileg.
(z) Mon dette ikke er. Skrivfeil, og fulde forholde sig tvertimod ? vileg. paa at bolde Comoedier i Sthavn, ei vil tilfaae dem 6 Novbr. Noget af havende Profit, ihvorvel Fd. af 24de Sept. 1708 det tilholder) (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. 6 Novbr. at det skal forblive ved de ben 24be Novbr. 1721 confirmerede Artikle til en Brandcaffe og Brandordning i Rallundborg; dog at, naar godt og fornødent Brandredskab til Byen endelig er blevet bekostet, der da i den paa Husene fatte Capt mane og skal gjøres Mo deration paa det, som efter Brandordningen bør svares, enten for den halve Deel, eller for saameget Tidernes Beskaffenhed kan tillade; i det Øvrige bor Ingen, som har Huse der i Byen, exciperes fra Ansvar til Brandvæsenet. (Eftersom Sognepræñen m. Fl. og endeel af Borgerskabet har anholdt om Befrielse for dem og deres Medborgere for at betale den paa deres Huse inddeelte Skat til Brandcassen der i Byen) (i). Rescr. (til Aarhuus Magistrat), ang. at den med Skif: 13 Nov. ter skal efterleve d. af 3ate April 1707, som er tlar. (Vaa Magistratens Andragende, at Major Lyttichov fal' have beordret Major Steffen til at aabne Magistratens Forsegling i afg. Oberfilieutenant Sivers, som med st Compagnie er indqvarteret, og den 9de Detbe. bortdod i Narhuus, hans Stervbo, i Formening, at Magistr. dermed Intet skulde have at bestille; og Forespørgsel, om Masikke. ikke efter d. bor forrette dette og deslige der i Byen forefaldende Skifter) (k). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i 20 Nov. Danmark), ang. at Interessenterne i de nye oprettebe Danske Comoedier skal for hver uge, der nogen Danse Comoedie eller Tragoedie vorder spillet, herefter betale 6 Rdlr. til de Fattige, og derimod være forskaanede for de 10 pro Cents Udgivt efter Rescr. af G Nov. sidstafvigt. (Efter Interessenternes Elagelige Andragende, i Henseende til den store Bidtloftighed de med deres Creditorer henfid= S4 (h) Forandret ved Rescr. af 20de Novbr. 1722. De (i) Ophævet ved Gorordn. 13 Jan. 1761, §. 1; cfr. Anordn. 24 Jan. 1761, Cap. I. §. 2, Cap. II. §. 1. (k) See Forordn. 14de Julii 1730. 20 too. de i, og Befofningerne paa dette ny begyndte Berk, saa at ikkun Lidet bliver tilovers) (1). 1 Decbr. I Decbr. 19 Decbr. 19 Decbr. 21 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i ben, Lolland og Falster, samt Jydland), at intet Qvæg maae indføres (m). Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmændene i Sjels land), ang. at intet Qoæg maae udføres. R-ser. (til de Samm), ang. Anstalter til Præs cautioner imod smitsom Sygdom iblandt Hornqvæs get, og Anordning om Artesters Udgivelse. Kongel. Resol. ang. at Fogderne Nordens fjelds maae oppebære og nyde det uvisse Sigt og Sagefald paa Landet, hvorunder, dog alene forstaaes Vurderings Sigt efter Storske Love 1 - 22 - 19 samt Leiermaalsbøder efter ovens 6-13-13, 25, faafremt saadanne Baber ikke overgaae 20 d., naar alle Omkostninger ere fradragne (n). Rescr. (til Overberghauptmanden Eratsraad B. Fr. v. Gabel, ang. Kirke Cassen ved Sølvverket paa Kongeberg, hvorudi den aarlige Kirkes styr og de hos. Arbeiderne faldende Strafbøder vorde lagte, nemlig at det med samme Kirke, Caffes Indtægter og Udgivter paa lige Maade skal forholdes som med andre Kongens Kirker efter Loven i alt det, som om Superintendenternes Embede er meldet; og\ at Overberghauptmanden derved som Stiftamtmand skal anfees: og skal i samme Kirke.Caffa igjen indlægges alt hvad af Kirkens Penge og Kirkestyr er udtaget, samt hvad af dens Tillæg efterdags indkommer, faa og for Samme (1) See Priv. 11 Sept. 1750, Rescr. 19 Febr. 1751, §. 2. og Forordn. 9 Martii 1792. (m) Gee næstfølgende 2 Rescripter. () Af Lybeckers Udtog I. 252, see Gfriv. 16 Jan. 1723. femme Caffe være 4 Laase og 176gler, hvoraf Over 21 Dechr. berghauptmanden skal have den Ene, Biskopen den Anden, Sognepræsten den Treble, og Kirkeværgen den Fjerde; og maae ingen Penge af Cassen udtages uden med Samtlige deres Forevidende og Tilladelse, og Regnskaberne hvert tredie Aar af Overberghauptman. den og Biskopen i hans Visitation forhøres, efter at de af Præsterne og nogle af Berg-Amtet først ere vora den reviderede (o). Kongel. Resolution (til Admiralitetet), ang. at det 21 Decbr., med Reigerettene ved Søe Etaten ligesom ved Land- Etaten skal forholdes, eg Dommene, som angaae en Of ficeers Liv, Ere, Charge, Person og Gods, in ultima inftantia veb 2dmiralitets Collegio eller en Over Krigs Ret paademmes, og ikke til goieste-Ret appel: Teres, men efter Sagens Beskaffenhed derover Kongens nærmere Resolution og Confirmation indhentes. (Paa Admiralitetets Forestilling) (p). Privilegium, at de Skibe, som føre Leer, Brendes 21 Decor. veed og Andet til Porcellain Sabriqven i Kjobenhavn, ere frie for Lastepenge (1). Senter. 1723. tek. Skriv. (tif Amtmændene og Fogderne 16 Jan. Nordenfields), hvorved Resol. af 19de Dec. 1722 om Sigt og Sagefald bekjendtgjøres. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at det nu staaer enhver af Bogtrykkerne, ibidem frit RE 5 (o) See Rescr. 21 Jan. 1739 i Tillægget. for, (p) See See Art. 1756, S. 774, Forordn. 15 Junit 1771 og 10 Junii 1778.. (q) f Rothes Rescripter I. 553: Lybecker i sit Idtog II. 783 falder det et Kammerbrev. See Toldfd. 1768, Gap. 11, A. 1, og Rescr. 29 Jan. 1780. 22 Jan 22 Jan. for, efter foregaaende Censur og Approbation (1) saas vel den forordnede Kirke Psalmebog (s) som andre geistlige og begjerlige Bøger, paa hvilke nogen Anden ifte har et særdeles Privilegium, at troffes (faafem det J. Lauridssen gione Privilegium paa Kirke Psalmebogen allerede er erspireret. Anledning af en fra Bogtrykker Lynov gjorte Begjering, at ham maatte tillades for billig Pris at afsætte bemeldte Psalmebog, som han allerede har trykt). 5 Febr. 5 Martii, 12 Martii. Octroi for det Bergen Grønlandske Compagnie, Confirmation paa Anordning af 3die Martii 1691, om Rettighed paa Skifter for Magistr. og andre Rettens Middel i Odense, endskjønt de ei derved bruges. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Stervboerne, samt Brygger og Bolverker i Aalborg. Gr. Borgerskabet har klageligen andraget, at, formedelft den Sag, som angaaer endeel Magistratspersoner ibidem deres forrige Efterladenhed og Forsommelse i deres Embeder, hvori af Commissarier er domt, og Dommen til Hoieste Ret indepner, skal Urigtighederne med Byens Sager nu ideligen formeres, ea Restancerne tiltage, samt Bryager og Bolverker ligge øde, saa og, naar enten Mand eller Qvinde der i Byen ved Deden afgaaer, og deres Formue ved Magistraten al fiftes imellem myndige, da fordrer og tager Magistraten, under det Navn af Byens Rekancer, en vis og utaalelig Summa, uden, nogen speciel Regning eller Forklaring at giore, hvilket skal aarfage Borgerskabets Ruin, og det gemene Bedstes ubedelige Skade. Stiftbefalingsmanden skal strax gjøre den Anstalt, at Magistraten ikke saaledes uden nogen speciel Forklaring maae fordre og udtage arbitraire Summer af Stervs boernes Midler; men, naar Arvingerne i et Stervboe indtil videre, og til fornævnte Sags Uddrag, stille Caution (r) See Rescr. 14 Septbr. 1770. (s) See Forordn. 7 Jan. 1741, samt Rescr. 6 Mait 1763 og 19 Febr. 1783; Weisenhuset sit Ene Pri vilegium den 2den Febr. 1778. Caution for hvis efter rigtig Specification med Rette 12 Martii. kunde fordres, da Stifternes Slutning ikke derefter vis bere at maae opholdes; og, hvad Broer, Bolverker og deslige publique Ting angaaer, saa haver han og alvorligen at tilholde Magistraten, at de aarlige Ind komster anvendes til den rette Brug, hvortil de cre distinerede. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggershuus: 12 Martii. Stift), ang. at Borgerskabet i Christiania ei mane betjene sig af deres Tjenestedrenge til at forfærs dige Snedker Arbeide. Gr. Snedkerlauget i Christiania bar beklaget fie, at Borgerskabet ibid. antager Tjenestedrenge, som paa Landsboigden skal have fært Snedker-Haandverk, til at forfærs dige hvis Snedker-Arbeide, de i saa Maade funde behove, alt under den Prætert, at Ingen af Banger dem derfor ber tiltale, fordi det er deres Tjenestedrenge, hvilket stal garfage dem som Mestere for Skade og Præjudice i deres Haandverk og Næring. Saasom Sligt omüder vilde udfalde til Snedkerlaugets Ruin og undergang, befales, Ac Stiftbefalingsmanden haver Indseende med, at saadant Arbeide til Laugets Prejudice ikke efterdags vors der svet. Rescr. (til Magistraten i Christiania), ang. at 12 Martii. Fuskerne efter de Snedkerne den 4 de Nov. 1682 forundte Laugs Artikle skal bøde til Langet 4 Rdlr., naar de i Fusketie antraffes; og at Byfogden i Chri stiania (t) herefter skal lade sig nsie med 2 Rigsorter for at arrestere Fustere, i Steden for de derfor forhen prætenderede 4 Rdlr. (Saasom Lauget fogte saavel om dette Sidste, som om, at de, som saadanne Fußßere be findes at arbeide for eller hos, maatte være forpligtede at betale den Straf, som Fußerne efter forberørte Laugs= Artikle ellers i saa Maade vare pligtige at betale, fordi Lauget skeer for Indpas af Suffere i deres Næring og Haandverk). Rescr. (t) See Politie-Anordn. 12 Febr. 1745, P. 2, Cap. X. og Rescr. 23 Maii 1755, samt Regt. 11 Junii 1788, V. Afd. 5. 8. 2 April. 9 April, 9 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjellands og Ribe Stifter), hvorved Landprang med raae Zuder forbydes. Gr. Sfoemagerne i Slagelse (u) have flageligen an draget, at adskillige Kjobmænd og Andre drage om paa Landet, og opkjobe hos Landmanden raae Huder, for dem selv enten at lade udføre, eller til Andre, som dem udføre, at forhandle, Supplicanterne til største Skade og Præju dice. Til flig ubillig og utilladelig Landprang at faae af- Kasket, og da det er billigt, at Bonden selv bør føre fine Vare til Torvs til Kjøbstæderne, befales bermed, At Stiftbefalingsmanden i Stiftet lader have Inds feende med, at efterdags ikke faadan Landprang til Kjøbstædmandens Præjudice vorder forøvet (v). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at en Bog in 12mo, hvis Titel er En Catechismus og Troesbekjendelse, stadfæstet og samtykt af den store forsamling af Patriarker, Propheter c., ffres ven paa Engelse af den bekjendte Skotlander og vaker Robert Barclajo, og paa Danse oversat Aar 1717, trykt i London, og hvoraf endeel Exemplarer fra Engelland til, Norge ere oversendte og distribuerede, skal overs alt være forbuden, og ved Præsterne til Biskopen ind. sendes, der findes heiligen fornøden for dens Skadeligs hed (x). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. fremmede Indlogeredes Anmeldelse for ham, og hans Inqvifition derom. Gr. Politiemesteren har forestillet, at det efter Befaling af 2den October 1703 er heit fornedent at være vidende, hvo de ere, som her i Kjobenhavn og Christianshavn kunde antomme, og saavel i Vertshusene som hos Andre indlogere; og derhos har han proponeret, om ifte ogsaa i Fredstider med de her ankommende fremmede og reisende Perfoner (u) J Rescr. til Ribe-Stift staaer: Beile og Kolding. (v) Sce Forordn. 25 Aug. 1741 og Prom. 4 April 1789. (x) See Rescr. 14 Septbr. 1770, 7 October 1771 og 3 Decbr. 1790. Personer den Anstalt, som, da den farlige smitsomme 9 April. Sygdom i Sverrig og paa adskillige andre Stedep graffe rede, ved Befaling af 14de Nov. 1710, som og i Krigens Tid den 2den Aug. 1712 er bleven fornyet, maatte conti nuere og vedblive. Hvad Anstalter Kongen udinden forberørte ergangne Befalinger har paa de Tider gjort, foruden hvis i Fo. om Politiens Administration derom er befalet, skal here. efter i alle Maaber continuere og vedvare, og af Polis tiemesteren efter sit Embeds Pligt med al Flid og Agt. somhed efterleves, for saavidt det efter Tidernes og Per sonernes Omstændigheder sig laber gjøre, og han som en fornuftig og eftertænksom Øvrighetsmand det paa sit Ans svar vil lade ankomme, til hvilken Ende og hermed yders mere befales, at Verterne eller Andre, hvem det end monne være, Ingen undtagen her i Kjøbenhavn og Christianshavn, som antager Nogen til Logemente, skal i Anledning og Følge af Fd., dat. 16 Junii 1686, ligeledes strax og ufortøvet til ham give rigtig Forteg nelse og forklaring om de Reisende eller Andre, som hos dem enten allerede eller herefter logere, alt efter den Formular, som han derom ved en trykt Placat i ethvert Huus lader fundgjøre (y). Og vil Kongen berhos, at, naar Politiemesteren finder det at være fornødent, at han selv indgaaer enten i Vertshuse eller hos Andre, som have nogen Fremmede og Reisende til Logemente, han da paa en sommelig Maade erkundiger sig om deres Navne, Stand og rinde, og om de med troværdige Passer ere forsynede, hvorved han og noie haver at lagt tage, om han skulde finde nogen skjellig Aarsag til at fatte Mistanke om slige Personer, at han da ufortovet enten til Kongen Selv, eller til Store, Cantsleren og Geheimes (y) See Forordn. 27 Julii 1742, §. 3, P. 4 Maii 1744, 6 Septbr. 1762, 9. 1, 26 October og 16 Novbr. 1767, samt 18 Novbr. 1771, 9. §. 1, 2. 9 April. Geheime Conseilet, dessen befindende Beskaffenhed om- Stændeligen indberetter. 16 April. 23 April, 30 April. Rescr. (til Biskopen i Bergen), ang. at det med de Tydskes Betjenelse i Bergen skal forblive ved den imel lem Sognepræsterne og Præsten ved Contoiret hid indtil værende Prarin. (Paa Sides Memorial) (z). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Havnen, og Stedet Græsvig langs ned efter skal indrettes som en Forstad for Frideriksstad, og Ins gen tillades der at boe eller bygge, uden de ere virkes lige Borgere til Frideriksstad, og dertil svare al bor. gerlig Rettighed og Tynge. [) Eftersom Borgerskabet haver andraget den store Skade Byen tilfoies ved Ladesteders Beboeres præjudiceerlige Handel, og ansøgt, at alt Oplag af jobmandsvare og al Seilads of Kjøbmands Fartøier maatte forbydes at free enten paa Trosvigs, Mygaards og Bieldstads Eiendele, eller ved Græsvigs Indlob; 2) de derover indkomne Erklæringer have oplyst, at Frideriksstad vel bliver præjudiceret, men at den skal være saaliden af Begreb, at sammesteds neppe stal kunne rum mes flere use, Græsvig Havn og Indieb derforuden skal være jaa Fadelia at hindre, at, naar det feede, var det at befrygte, at Byen aldeles fulde tabe sin Fart, faasom Strommen af Glommen skal falde saa stærkt forbi Byen formedelst dens Enghed, at Skibe uden ved en fuldkommen stærk Bind og Kuling, skal have storite Vanskelighed, paa den Side af Farevandet for Byen at opkomme; og 3) paa det Byens Opkomst kunde befordres, og dod alligevel Indlobet til Græsvig, som Engelland og Holland sig derforuden ved de forrige Tractater have udtinget, saavel herefter som tilforn kan beseiles]. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. de Militaire, som ere forsynede med Svies Breve paa at forhandle fede og salte Vare, derved at haandhæve. (Eftersom 2 Grenaderer have i Anledning af Befal. til Magistraten d. 24de Octbr. 1718, hvoraf herved Covie, anholdt om, at deres hustruer maatte til bemeldte Vares Forhandling ved Stranden nyde en Plads, som dem engang tilforn al være bleven anvist, men siden igjen fratagen, og til Potte Kram bevilget; og ved Befal. af 13 Martii 1722 (z) See Rescr. 21 Junii 1726, 8 Aug. 1771, §. 8, og 18 Septbr. 1776. 1722 til forrige Politiemester, deraf og berbos en Copie, 30 April. er foranstaltet, hvad Steder pas de publique Pladse han dem skulde udvise) (a). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Aren 7 Maii, dals og Østerriissers Separation fra Christjansand, samt de forskes Friheder, m. v. Gr. Af hans Nemonstration og Betænkende, ana. saavel de nu ansøgte nye Privilegier for Webden Cheiansand, som Arendals va ferrissers Indhyageres Begjering om at blive separerede fra bemeldte Christiansand, er fornummen, at de Processer, som sig Tid efter anden imellem Chrißiansand paa den ene og Arendal samt terrisser paa den anden side er tildraget, have foraarfaget Ind vaanerne store Omkostninger og pengespilde, som, faa-, fremt det herefter fulle continuere, vilde geraade til Borgerskabets totale Ruin sa et uafladeligt Had imellem Indbyggerne, det ene Sted imod det andet, saa vg, at i hvor gode og fienne Vrivilegier Christiansand fra Begyndelsen af fremfarne Konger end haver havt, har den dog lidet derbed profiteret, og ingen bedre Forhaabning skal være til dens Opkomst, eftersom der paa Opland haves Man qvement paa Subsistence, og falder vanskeligere og dyrere der, end paa noget andet Sted; saa skal og den tredie Deel af Byen være ubebyat, og de udgaaende Vare ikkun bestaae i Tommer og Bordlaft, som ikke der kan haves faa gode i saadan Avantitet eller faa nær, som i Arendal, og det derfor, faafremt Christiansand fulde bekomme de beajerte nye Privilegier, vilde blive Arendals og de andre Stæders Ruin. Kongen har i alle Maader approberet Statholderens i forberørte Remonstration gjorte Forslag, saavel angaas ende de imellem disse Stæder værende Tvistigheder; nem lig ang. de Parter By og Indquarterings Skat, som Christiansand prætenderer af Arendal og Østerriis. ver, at de Arendaler derfor bør være frie fra Krigens Begyndelse, indtil Freden blev sluttet, saavelsom og for de Parter af Skjærbaad Skatten, ligeledes de unge Skippere og Bagere i Arendal og Østerriisser at være frie for at indflytte til Christjansand; som og hvad hatt ved enhver Punct i de til Christjansands Byes Opkomfo projectes (a) Ophævet ved Forordn. 10 Martii 1725, Cap. II., og 27 de Juli 1742, m. fl. 7 Maii. projecterede nye Privilegier har erindret: og saaledes allern. har funden for godt, at Arendal og Østerriiss ger fra Christjansand herefter skal væte separeret, og ved samme Separation allern. vil, at, saavidt Christ. jansands Bye angaaer, nye Privilegier vorde forfattede, i hvilke ei maae allegeres de forrige Privilegier, som tildeels ei kan accordered; men alt i Conformitet med hvis Stoch. derover har allerunderd. refereret og forestillet, at skal vorde indrettet. Og, hvad sig Aren dal og Østerriisper angaaer, da maae deres Frihed bestaae i efterfølgende puncter: 1) Arendal og Øster viisper blive herefter fra, Christiansand aldeles sepas rerede (b), og beholde som hjeindtil en Byfoged (c); 2) de, som agte at appellere 23pfogdens Domme, stæve ne dem herefter lige ind for Laugtinget; 3) de Skip, pere og unge Borgere, som boe i Arendal og Østers. riisser, maae herefter forblive der uden Tiltale, og nære sig, som de bedst veed og fan, naar de i det øvrige fore holde sig efter Loven og de Kongel. Forordninger Saa maae og 4) Alle og Eahver nedsætte sig til Arendal eller Østviisser, sammesteds at handle eller boe, naar de tage deres Borgerskab paa det Sted, de bolde Dug og Dif. 5) Arendals og Østerriispers (d) Borgere maae herefter med deres egne Seibe lade hente Vare fra fremmede Steder, og directe føre hjem uden at være forbundne til nogle Liggedage i Christjansand. 6) Det maae sg være tilladt fremmede at bringe de res Vare til Arendal og Østerritsger (e), og dem sammesteds at forrolde, hvilket Arendal og Østerriiss per ligeledes maae gjøre, og herefter aldeles være bes friede (b) See Priv. 31 Jan. 1738, §. 2. (c) See nu Rescr. 7 Avril 1779. (d) J Henseende til denne er det siden indskrænket, see Toldfd. 1768, Cap. 5, Side 21, (e) See ibidem. friede for at clarere med Tolderen i Christjansand, 7 Maii, medmindre de Vare did skulde bringes. 7) Og paa det Christjansand bog til Byens publiqve Udgivter fan ha ve nogen Soulagement fra Urendal og Østerriisser, saa vil Kongen, at i Steden for Byer og Indqvartering. Skat, saavelsom Pro Centor og Canal Penge be tales aarlig af Arendal eg Østerriisper, som imels Tem dem proportionaliter al reparteres, 1000-Roir. Courant i 2 Terminer, Halvparten (til den Iste Junit, og Resten den 1ste Decbr., og haver Byfogben i Aren. dal, som disse 1000 Rdlr. af Borgerskabet annammer, efterat de hvert. Nar ved Tapereborgere der paa Stes det lovligen ere blevne lignede paa Borgerskabet i Aren dal og Østerriisper efter Enhvers Vilkaar og Leiliahed, samme, imod Magistraten i Christiansand deres Qvite tering, til forskrevne Zid rigrigen igjen at erlægge og Betale; hvilke 1000 Roirs skal i Christjansand repar teres og anvendes paa følgende Maade, nemlig: 700 Rd. til Bye og Indgvarterings. Skatten, 100 Rdlr. til Kirken, 100 Rdlr. til ospitalet, og 100 Rdlr. til Canalen (f). Stiftbefalingsmanden over Christians sands Stift skal baade med Magistraten i Christjans fand forfatte et Project til nye Privilegier for bes meldte Bye, saa og med Byfogden i Arendal udi Conformitet af fornævnte bemeldte Arendal og Østers riisper forundte Friheder Samme forfatte, samt til Statholderen indsende, for at komme til allernaadigst Approbation. Resol., at Sognepræsten i Skeen skal i hans Bes 26 Mall. tjeningstid nyde Kongetienden af Annepet Solum, cil Vederlag for de 100 Tdr. Haure, Præsteboligen af Kirkerne (f) See Confirm. 18 Nov. 1735, §. 7, Prom. 7 Innif 1783 og 21 Martii 1789. III. Deel, 26 Maii. Kirkerne i Never Tellemarken og Bamble. Provstie, deres Indkomster tilforn har været tillagt, og ved offent lig Auction derfra er solgt (g). 18 Junii. 25 Junii. Rescr. (til Greven af Jarlsberg), ang. at i Fald Gaardes Skyldsætning, Reduction og Taxation i Grevskabet af hans Betjente skulde være bleven foreta gen, skal Saadant være ophævet. (Eftersom det er bleven berettet, at Saadant af nogle Jordegods Eiere var blevet foretager imellem sig selv, hvorved den gemene Almue funde bringes i vrange Tanker, og adskillige andre Inconveniencer deraf paafølge, foruden at det er stridende imed Forordn. af 7de Julii 1721 og 19de Octbr. 1722; og Kongen aldeles intet vil vide at sige af slig ved Pro prietairene eller deres Betjente under sig selv afhandlende Matriculering, men Samme, for saavidt allerede kan væve forrettet, for aldeles ugjort, og i alle Maader nefteverlig herved declareres, saasom det ved Matriculeringen paa et hvert Sted skal berve paa de Anordninger og Dispositioner, Biskop 3. Deichman og Cancellieraad samt Laug mand p. Vogt, hvilke som Directeurer ved Matricnterin gen i Norge under Operbofmarskalk Chr. Sy v. Solsteins Overdirection ere anfortroede, herudinden forføie, og de, som derudi Noget maatte handle eller foretage, maae ven te med Kongens heieste Unaade derfor at blive anseet) (h). Rescr. (til Statholderen i Norge at bekjendts giores Overhofretten samt alle Over og Underrette i Norge), ang. at ingen Odels Trette, eller Proces om Odel, paa saadant Gods, som fra Kongens forfædre og Kronen i forrige Tider kan være pantsat, eller hvoraf Reluitions Rettigheden Kongen er reserveret, for nogen Ret i Norge efterdags made antages, mindre paadommes (i), ei heller de til Overs hofretten eller andre Rette allerede Indstævnte videre forfølges, (g) See Bevilgn. 31 Martii 1725. (h) See Rescr. s Dec. 1724.. (i) Til at dispensere herudi, al Rentekammeret den 23 de Julii 1753 være given Resolution, som flut tes af et Sammerbrev, dat. sde Jan. 1757, der vil findes i dette Werks Register; see Forordn. 14 Jan. 1771. forfølges, men at alle saadanne Stævnemaale, som 25 Junii. utilbørlige og stridende imod den Kongelige Befaling, strax afvises (Saasom ugjerne fornemmes, at i Norge adskillige Besiddere af Kongens Gods, som Allerhøistsammes Forfædre, især Fader og Farfader, Tid efter anden til deres Betjente og Undersaatter af adskillige Aarsager kan have pantsat, eller saaledes bortsolgt, at Kongen Reluitions-Rettigheden derpaa er forbeholden, understaae sig, derover at føre Odeistrette imellem sig selv, og de hos formene, ved Tidens Længde enten hævd eller Odels- Rettighed, Kongens paa saadant Geds havende retfærdige Prætension til Præjudice, derpaa at fange, som i Særdeleshed af en den 6te April d. A. over en Kongen tilhørende og i fordum Tid til Gabriel Marselis pantfatte Gaard Blessum i Vaage Sogn i Nordre Guldbrandsdalen forte og paakjendte Odelstvistighed kan fornemmes; og Kongen ikke er findet, ved slige ugrundede Odelsretter enten at lade fine af Forfædrene reserverede Rettigheder noget Skaaer eller Prejudice, som foruden dette ikke skee kan, efter de rettendes Mening tilfoie, ei heller at tilstæde, at hans troe undersaatter ved lige unyttige Processer sig selv svække, og oftest ganske ruinere).
2 Julii. Rescr. (til de 2 Grever i Norge, og, til Friherren af Rosendal), ang. at naar Deichman og Vogt (k), Noget, Matriculeringen angaaende, anordne, det da vorder efter kommet, og dem Kundskab gives, (fiden den ogsaa paa disse Godser skal indrettes, og paa det Ingen skal have Aarsag, sig med Verfet at besvære) (1).
9 Julii. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at beordre Stiftbefalingsmanden og Magistraten i Christiania, at saavel paa Haandverksfolkenes Arbeide vorder sat en billig Taxt, som paa hvis Mad. og Korn-Vare de sig hos Kjøbmændene tilforhandle. (Efter Andragende fra Stiftbefal., at Christiania med Haandverksfolk skal være let forsynet, og at de,, ihvorvel deres Arbeide ei er forsvarligt, dog skal lade sig derfor over maade vel betale, hvorover Kiebmand og Andre skal være. foraarfagede, udenlands fra at forfrive til deres egen For nedenhed Skoe, Stovfe, Borde og Bænke, ja endog at lade gjore deres Vogne og Carosser andensteds, M. v.) (m). Rescr.
(k) See Rescr. 18de Junii 1723.
(1) See Rescr. Ade Decbr. 1724.
(m) Cfr. Politie-Anordn. 12 Febr. 1745, P. 2, C. IX. §. 3. 24 Julii. 30 Julii. Rescr. (til Biskoperne i Norge), ang. at attestere de af Stiftskriverne forfattende Designationer over alle Kirkerne, deres tilliggende Gods og reglerede Udgivter, hvilke til Matriculcommissionen skulle sendes (n), saa eg ellers assistere den i Alt det, som i Henseende til de dem anbefalede Matricul, Kirke Auct: og andre Matriculen vedk. Forretningers Befordring, forlanges. (Efterdi Saadant er fornødent). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. hvorledes Korn og Fede: Vare af de til Kjøbstæderne i Norge ankommende Sibe maae udsælges (0), Gr. Endeel Borgere og Kjøbmænd i Flensborg have an draget, at Magistraten i Trondhjem ved de af dem den 8de Junii 1722 publicerede Blacater, som de paa afterne paa de der til Byen med Kornvare ankommende Skibe have ladet anflaae, skal have understaaet sig at forbyde Skipperne, som did ankomme, at sælge deres Kornvare i Tønde Tal eller i partier og Læster Eal længere end i 8 Dage, under Confiscation til de Fattige af de Venge, som fiden antræffes at være solgt for, saa og, at faafremt de der ankomne Skippere ikke efter forberorte 8 Dages For løb skulde sælge deres Korn til kjøbmændene ved Mæglerne, Fulde deres Luger forsegles; og. om Nogen fulde underfaae sig at aabne Seglet, at de da fulde tiltales som Kongel. Mandaters Overtrædere; bedende om Befaling til Magistraten i Trondhjem, at den ifte maatte imponere enten til Borgerskabet sammesteds inden nogen vis og determineret Tid at sælge deres Kornvare, som de der til Byen lade henføre, eller og Ladningen ved Byens Mæglere at fulle sælge. Af Politie- og Commerce - Collegii Erklæ ring fornemmes, at faadant af Magistraten berudinden gjorte Forbud hensigter til at afskrække fremmede Skibe at komme der i Havnen, og at hindre de maadeligen bemid lede Borgere at forsyne deres Huusholdning med nødven dig Provision for godt Kiøb, ngar flige Vare ankomme, samt at tilyende de bemidlede Borgere og Kjøbmænd der i Byen alt fremmed Korn-Kjob. dem (n) See Rescr. 23 Febr. 1725. Magi (o) See Priv. 5 Febr. 1732, P. IV. 5. 3, 31 Jan, 1738, §. 9. 2 og 8, samt 26 Sept. 1749, 5. S. 3, 4 medde i Noterno nævnte Anordn. saavelsom Reset. 21 Martii 1789 og 15 Maii 1790; endelig Forordn. 4 Aug. 1742, §. 8. Magistraten i Trondhjem skal strax under vedbørlig 30 Julii. Straf igjenfalde forberørte Placat med en anden ny Placat, som de ikke alene paa Raadstuen, men endog paa de fremmede Skibe, naar de ankomme, ffulle opflace, af Indhold, at det skal være Fremmede tilladt, deres Vare af alle Slags Korn, Meel, Malt, Gryn, deslige alle Slags fede Vare af Smor, Flest og faltet Kiso, de første 8 Dage efterat de ere ankomne ved Broen eller i Vaagen, og efterat de sig for Mægleren have angiver, at sælge til Bjøbmændene alene; men hvad de da ikke i værende Tid til Kjøbmændene i Partier kunne afhænde, det maae de i smace Partier til Alle og Enhver af Byens Indvaanere, som det forlange udsælge, dog ikke længere end 4re uger efter de første 8te Dages Forløb, som før er meldt. Saa vil Kongen og, at Stath. erkyndiger sig, om saadanne Placater, som Magistraten i Trondhjem har understaaet sig at lade publicere, ogsaa i nogen af de andre Stæder i 17orge maatte være udstedte; og i saa Fald haver han strax at gjøre den Anstalt, at de paa lige Maade, som for oms meldt er, vorbe igjenkaldte. Rentef. Skrivelse (til Amtmændene), ang. sig 10 Aug. om Towbetjentenes Adfærd samt den begaaede Toldsviig noie at informere, og med Toldbetjentene noie Opsyn at have (p). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Partici: 2 Octobr. panterne ved Robberverkerne skal fra dette Aars Be gyndelse give (foruden Angivelse til Toldkammeret) ligelydende til A. Roggers, som til Controleur over Robbertolden ved Trondhjem er beskikket, og deri fors Elare, til hvem, naar, og hvormeget Kobber de fan have ashændet, naar udftibet, og ved hvad kibe, samt 21 3 hvad (p) See Rescr. 19 April 1768. 2 Octobr. hvad de selv have bortsendt, hvorem ogsaa Magistraten beordrer alle i Trondhjem boende Skippere og Kjøbmænd, da Roggers saadanne Angivelser haver at annamme, og at have neie Indseende til den Kgl. Interesses Befordring. (For at forebygge den store Toldkviig, derved hidindtil kan være begaaet, faasom det er berettet, qt Kobbers udforsel ved Hollandske og andre fremmede Skibe pleier at fee paa denne Aars Zid, fornemmelig ved Trondhjem, da de tiltagende lange Nætter til al Slags rigtighed i Kobber- og al anden Tolds Ydelse kan giore Anledning) (q). 4 Octobr. 9 Octobr. 15 October. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. Sand, flugtens Dæmpning i Vester Herred (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at lade Forordn. af 7 de Maii næstafvigt uden nos gen Biotløftighed exeqvere, saaledes at saavel de kla gende Bander af Rugaards Amt soni alle andre Selveiere bønder i hans Stiftbefalingsmands District vorde ved deres havende Selveier Rettighed efter Loven og bemeldte Forordning i alle Maader haandhævede og beskyttede. ( Anledning af Klage fra nogle Eiendom bønder, Sirkeby, 2 i Skovby, 1 i Eskildstrup, og i Ellegaard over deres Husbonds haarde Medfart, imod dem, med at ville i Anledning af en Horefte Nets Dom tvinge dem til at gjøre fuldt Hoverie og give fuld Landgjelde lige ved Fæ frebender tvertimed samme Forordning; og da Kongen vil, at den i alle Maader skal efterkommes, for ei med flige Mentorialer herefter at incommoderes) (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjelland og Fyen (c)), ang. Færgelobene ved det store Belt, og Pligtsfolk til at bære de Reisendes Toi. Gr. Det er bleven refereret, hvad Magistraten i Kors ser har andraget, ang. Vligtsfolkes og Drager Løn, og Betaling for Passagerernes Heste og Vogn, samt deres Bagage (a) See Forordn. 26 Nov. 1723, Resol. 25 Martii 1760, og Toldtavifen 1768 paa Robber. (r) See Rescr. 25 Aug. 1749. (s) See Forordn. 13 Maii, og Skriv. 30 Sept. 1769. (c) Hver for sig. Hvor der i det til ham i Sjelland Kaaer Rorsøer, staaer i det andet Nyborg. i Bagage i Smakferne ved Færgeløbet sammefieds at ind- 15 October, lade og udloffe, med videre. Men, efterdi saadant de res Forslag vilde udfalbe til en ny og ubillig Tange og Be sværing for de Reisende, helst efterdi de anterre Omkost ninger tildeels ere unødvendige, og tildeels ved gode An-
- alter lettelig kunde forefontmes: saa befales hermed,
At Stiftbefalingsmanden strax feier den Anstalt, at Skipperne ved Færgeløbet, efter Loven og al Soe-Cou tume, efterdags selv lade bringe Befragternes Gods baade ind og ud af Skibet, uden derfor nogen a parte Betaling at tage, desligeste at de dertil forstaffe Touge og forsvarligt Redskab, samt dertil bruge deres egne Fole og Matroser, saasom de fulle være Befragterne ansvars lige, om noget af deres Gods formedelst nogen lagt somhed kunde komme til Skabe (u)., Og, som iblandt de af Magistraten anførte Omkostninger een Post i sær allegercs, ang. for at bringe Godset over 2 eller 3 Stibe i det, som skal seile, hvilken Omkostning dog meget vel fan forekommes, naar det Sartoi, som ligger for Børs ten, Dagen førend Skipperen skal seile, bliver lagt ind til Broen, og faasnart samme Berte Skid er afgaaet, at da det Skib lægger til Broen, som først staaer for Reisen, og de andre Skibe imidlertid derfra vorde borthalede, paa det at der altid kan være et Stib ved Haanden til de Reisendes Tjeneste: saa. haver Stiftbes falingsmanden Magistraten i fornævnte Korsoer at an befale, at den strap foler ovenmeldte Anstalt, og derover esterdags alvorligen holder, samt derhen seer, at Fare tøierne altid med fornødne Matrofer og folk saaledes vorde forsynebe at de selv kunne hjelpe Seibene til Seils fra Broen, uden at de Reisende derfor med nogen Omkostning skulle bebyrdes. Saa befales ogsaa, at Magistraten i meerbemeldte Korsser firar antaget og bestiller nogle visse folk, som for Enhver, der saadan 24 deres (a) Forandret ved Anordn. 24 April 1734, §. 3 (i Re feripterne). + 15 October. beres hjelp maatte behøve og forlange, funde bære, eller i andre Maader henbringe de Reisendes Gods og Bagage til og fra Skibene; og haver Magistraten en billig og forsvarlig Taxt, paa hvis de derfor, i Pros portion af deres Arbeide, i Len og Betaling bør nyde, at sætte, og derhos den Anstalt at foie, at samme Taxt til de Reisendes Efterretning, i alle Vertshuse vorder anslagen (v); dog skulle de Reisende ei være forbundne ovenbemeldte Folk imod deres Villie at bruge, men dee skal (v) med endeel af Rescriptets øvrige Indhold er denne Taxt bekjendtgjort fra Nyborg Raadstue den 28de October 1723, som sees i Rothes Rescripter III. 1023, saaledes: at naas de Reisende og Passagerer nogen hielp eller Tjeneste maatte forlange, til at bære eller andre Maader bortbringe deres Gods og Bagage til og fra Skibsbroerne, da nyde pligtss folkene for saadan Tieneste, nemlig en mand for en Dragt, som han kan vel bæve og svare til, fra Vertshusene i Byen og til nyborg Holms Broe, paa Nærmer-Den, eller fra samme Bree ind i Byen til Bertshusene, formedelst Distancens længde 6 B.; er Dragten, eller den derfra og til forlangende Ejenefte, faa for, at dertil nedvendig udkræves e Mænd, da nyde de begge 12 B.; bringes deslige Dragter, efter Paffagerernes Begjering, fra, eller hentes heiere oppe i Byen, saasom i Mellemgaden, Norvegade, eller og paa Torvet, nyder en Mand 8 §., og 2 Mænd 16 s.: bliver forbemeldte Dragttjeneste af de Reisende begjert og forlanget imellem Vertshusene, og Byens almindelige Skibbroe, som ligger uden for Strandporten, da gives en Mand for den Dragt ban fan bære, og foare Vedkome mende til, 4 B.; behoves 2 Mænd, gives dem begge paa ligge Maade 8 B.; bæres eller bringes deslige Dragter efter Eiermandens Begjering, fra og til sidstnævnte Stibbroe, hoiere op i Byen, saasom i Mellemgaden, Nørregaden eller paa Torvet, gives en Mands B. og 2 Mænd 10 ß. confr. Anordn. 24 April 1734, S. 3, og 25 Novbr. 1757, §. 5. 6,7. tal stande dem frit for, enten selv eller ved andre deres 15 Gods og Bagage til og fra Skibbroen at befordre. October. Rescr. (til Amtmandene (x) samt Greverne og Fri: 22 October. - Herrerne i Fyen og Langeland), ang. Paalæg af Harts Fornet til Landstingsdomhuset i Ottense. Gr. Det er blevet andraget, at de Penge, som efter Befalingen af 11te Novbr. 1704 paa et Landstingshuses Opbyggelse og Indretning i Ottense er anvendt, og af da værende Landsdommere i Fyen og Langeland dertil bleven foreskudt, imod at nyde af deres Successorer Fadeslos Betaling for bemeldte Forskud, skal nu (formedelst at det, som efter bemeldte Befaling til samme Forskuds Asbetaling samt Landstingshusets Wedligeholdelse var henlagt, nemlig faável hvis Bøder, som En eller Anden badde ved Hjem tingene og Landstinget bleve demte udi, som hvis de, der vinde deres Sager til Landstinget, dertil godvilligen ville give, skal ikkun have bedraget lidet aarlig, boikket ikke har kunnet forslaae til forberorte Forskuds Afbetaling) være med Renternes aarlige Tiltagelse opvoren til en Ca pital af fire Tufinde og nogle Hundrede Rdlr., hvoraf de der Tid efter anden i samme Landsdommer - Embeder have fuccederet, Mand efter Mand have maattet betale til den Aftrædende eller den Afdødes Arvinger faa meget, som For Fuddet paa dens Anpart til den Eid med Renter sig havde bedraget. Paa det at sgadant paa Landstingshuset heftende Gjeld herefter ikke skal blive en Tyngsel og Be sværing for efterkommende Landsdommere, men eeugang for alle kan blive afgjort og ophævet, har Kongen til samme Landstingsbuus, saasom det dog er et publique Suus, der er indrettet til Alles og Enhvers Nytte, som Noget ved Retten haver at fege, dets paaheftende Gjelds Eadesløse afbetaling for godt befunden, At af hver Tønde Bartkorn i Fyen og Langeland og berunder begrebne Insuler, være sig Kongens eget Gods samt Fendals eller Allodial, Hovedgaarde eller Bønders gods, geistligt, privilegeret eller uprivilegeret, intet i nogen Maade undtaget, efterdi de Tingevidner, som forhverves enten ved Rytterdistricternes Birketings-Rette, eller Grever og Friherrers Birketinge, ogsaa fer Landss tinget, naar de paafkabiges, vorde indstævnte og pas dømte, skal i 4 Aar fra 1724 til 1727 inclusive hvert 215 (x) See og 2 næstfølgende Rescripter. Nav 22 October. Aar betales 2 Still. d. i 3 Terminer, til 2den Febr., 11te Junii og Ite Decbr., af Amts- og Regimentée Skriverne som andre Contributioner inddrives, samt til Stiftbefalingsmanden levers, hvor vedk. Landsdommere dem annamme, ligesom de indkomme. 22 October. 22 October. 20 Nov. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), det Samme, og at Landsdommerne for den ganske Capital med Renter give Generalqvittering, som iblandt Stiftets Breve skal bevares, samt at, faafremt nogle Penge kunne blive tilovers, ere de skjenkede til St. Hans Kirke i Ottense, som ogsaa igjen ligesom forhen skal være tillagt og farundt de Bøder, der hidindtil til Landstingshusets Bekostning og Indrettelse have været henlagte; hvorimod Enhver, som til Over og Under Retterne i Fyen og Langeland vinder sin Sag, skal til Landstingshusets Vedligeholdelse give Noget efter eget gode Tykke og Sagernes Beskaffenhed (y). Rescr. (til den Samme), ang. at Kjøbstæderne i Fyen skulle svare 1 Still. af hper Rdlr. Grund- og Byg ningstaxt, 54959 Rdlr. 2 Mf., og 2 Skill. af hver Td. matriculeret Hartkorn, 529 Tor. 1 Sfp. 2 Ff. 1 A16. til bemeldte Landstingshuus. Rentet. Skriv. (til Biskopen i Ribe), ang. at de Leiermaale, hvor Kongen tilkommer Boderne, fulle Præsterne melde for den Regnskabsbetjent, som det tilkommer dem at inddrive, og ellers i deres medde lende skrivtlige Kundskaber iblandt andre bekjendre Om stændigheder, tillige ved Dag og Datum anføve, naar Barnet christnet er, (paa det Saadant kan være til Efterretning for dem, som Boderne skal inddrive, og ved, Rentekammeret, naar Revisionen foretages) (z). Rescr. (y) Forandret ved Rescr. 23 Sept. og 7 Oct. 1735. (z) See Skriv. 29 October 1768 03 2 af 5 Sebr. 1780. Rescr. (til Generalpostdirect.), ang. at en agende 10 Decbr. Post fra Hadersleb af igjennem Jydland maae vorde anlagt, og Licitation til Forpagtning paa Approbation derover holdt, (paa deres Forestilling, at den, havende Connerion med de Hamborger agende, Poster, vilde være nyttig for de der i Landet Reisende, Trafiqverende on Andre, som Penge eller andre Sager, der ei med den vidende Post maae stikkes, ville sende eller lade komme) (a). Rescr. (til Missions collegium, og Notits til 17 Decbr. Biskopen i Trondhjem), ang. at Finmarkens Kirker for dette Aar og herefter skal til ham udgive Cathedraticum efter Loven, men for de forbi gangne Haringer være befriede. (Paa Collegii Memorial at Biskopen, i hvorvel Forordn. af 2sde April 1702, §. 43 forklarer, at Biftevens Cathedraticum canfe skal ophøre, dog 2,Gange har paafordret det af bemeldte Kirker i u ledning af den fri Handels Indretning Mar 1715, med. Formening, derved saadan Cathedratici udsættelse at fulle være ophævet) (b). Rescr. (til hver af Biskoperne i Norge), ang. 24 Dechr. at han, ligesom Biskoperne i Danmark, carli gen skal imodtage Studii Skatten af Provsterne i Stif tet, og den til Universitetet i Kjobenhavn indsende (Eftersom Kongen har ladet Kirkerne i Norge tit de Høist bydende bortsælge, saa at de der værende Stiftskrivere, som hidindtil have indtrævet og indsendt den bemeldte iniversitet af Kirkerne bevilgede Studiiskat, ei mere, til samme Tjenester at forrette, behoves) (c)." Rentek. Skrivelse (til Amtmanden i Dron: 31 Decbr. ningborg, Silkeborg og Mariager - Amter
(a) See Rescr. 17 Julii 1750 med der nævnte Anordninger, samt Taxt 23 Febr. 1788 (Schon X. 194). (b) See Forordn. 20 Aug. 1778, §. 48, som ei taler om Kirkerne, men figer alene, at Almuen er fri; cfr. Fd.'s Sept. 1787, §. 11 og 18 Martii 1732. (c) See Anordn. 21 October 1724, Plac. 3 Jan. 1727,1 Anordn. 18 Martii 173.2 og Plac. 28 Jan. 1735, samt Rescr. 13 Jan. 1741. 31 Decbr. ter (d), ang. ar 23ekostninger for den Kongelige Caffe, som ere approberede, ikke vorde godtgjorte. 1724. 7 Jan. Kongen har d. 4de Octbr. og 28 de Hujus resolveret, at faafremt efterdags nogen Betjent, det monne være i hvem det endogsaa er, skalde understaae sig i en eller anden Maade, uden foregaaende derover forfattede Syn og Overslag, med derpaa indhentede Approbation, samt derefter sluttede Contract, at foretage Noget til Bekostning for den Kongelige Caffe, bet maatte være enten stort eller lidet, eller saa fornødent som det nogens finde funde, ja og det maatte nævnes ved hvad Navn det endog var, den Betjent da sikker mane vente, at den derpaa gjorte Udgivt ikke vorder ham godtgjort, em Regningen, som derover skulde blive indsendt, endog var documenteret med saa tilstrækkelige Qvitteringer og troværdige Attester, at der i slig Fald ikke tilstrækkeligere Avitteringer og troværdigere Attester af Nogen kunde forlanges (e). Paa det Betjentene ikke formedelst Approbationens Indhentelse meget fulde lide Ophold i pet, som Nødvendigheden ellers strax udkrævede, fulle de efter deres Pligt saaledes observere de fornødne Ting at de betimelig vorde reqvirerede, og ikke paa den yderste Tid først angivne. Rescr. Lefer. (til Magistraten i Odense), ang. at Vognmændene sammesteds ikke maae slutte hemmelige Accorder om at træde af og i Lauget uden Magistras tens Videnskab, og at de, naar de eller deres Enker ikke vil forblive længere i Lauget, da skal give Ma gistraten (d) Formodentlig til flere. Anhang af Rescripter, 1779, Gide 58. (e) See Skriv. s Febr. 1724 og Rescr. 2 Martii 1725, 3.5 7 Jan: gistraten det tilkjende, at den derefter i den eller de Afgaaendes Sted beskikker dem til Vognmænd, som den befinder dygtige til at befordre de Seisende; samt at Johan Østrup mainteneres ved hans Bevilgning, (som ham d. 29de Octbr. sidstleden af Kongen er given paa at indtages i lauget, og, ligesom de andre Vogn mænd, at nyde en Part af den sædvanlige Vognmands Jord til Brug, naar En af de nu værende Vognmænd ved Deden afgaaer. I Anledning af Begjering fra Lauget, at han maatte blive tilholdt at lade sig neie med Om gangs Kjørsel uden nogen Jord, samt at deres Enker efter deres Dod maatte, saalænge de forbleve i lauget, nyde den Anpart Jord, som deres Mænd har havt i Brug: og da Magistraten har erklæret, at den altid har haandhævet Enkerne i dette Sidste, følgelig Lauget ingen Mariag til Klage, men at de derimod imellem sig selv har indført den Misbrug, at de undertiden uden Magistratens Videnskab eller Tilladelse ligesom marchandere med deres Vognmandslaug og de dem af Byen i Leie forundte Jorder, og efter eget Behag afstaae det til Andre, naar enten de eller deres Enker see nogen Fordeel derved, eller og de ikke længere fan eller vil forblive i Langet, hvorover Lauget un dertiden forsynes med udygtige Vognmænd). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i.2alborg), ang. Jan. at det med Værgers Bestikkelse for de paa Landet bort. døde Stabs Officerere umyndige Børn skal forholdes ester Loven og den om militaire Skifter udgangne For ordning. (Paa Forestilling fra Stiftbefalingsmanden af de Besværligheder, der møde Amtmændene Nordenfields, hvilke ved d. af 8de Julii 1690 befales at beskikke saadanne Formyndere) (f). Anordning, at ogsaa Nangspersoner i Vi 21 Jan. borg høre til Domkirkens Menighed (g). Gr. Der falder Dispute, om ved Adelen i aabent Brev af 13de April 1686 skal forstaaes Andre end de, som ere af adelige Familier, og under den Prætert vil drage Rangspersoner fra Domkirkens Menighed, den forarmede og brestfældige Kirke med fine Betiente til Afgang og Skade. Til at hemme og forekomme al slig Trette og Dispute imellem Vedkommende Extens (f) See Forordn. 14 Julii 1730, og 19 Aug. 1735, §. 25. (g) Cfr. Bevilgn. 1 Sebr. 1737. 21 Jan, 31 Jan. 5 Febr. Ertenderes og forklares høistbemeldte Brev, og here med anordnes, at derved iligemaade skal forstaaes alle dem, som med Caracteer eller noget Embede, som i seneste Forordning om Rangen findes specificerede, eve aflagte, og i Viborg ere boesiddende, hvilke alle efter samme Anordning skal søge bemeldte Domkirke, og den for deres rette Sognekirke fjende og holde, med alt hvis baade Præsterne og Ricken efter Loven kan tils komme; dog skal Magistraten ikke herunder forstaaes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. at Auctioner hos Geistlige i levende Live skal forvaltes af Herredsprovsten og vedkommende Geistlige. Gr. Provsten i Viborg bar andraget, at, da han fore tog sig Auction hos en geistlig Enke paa endeel hendes Midler og Meubler, protefferede Byfogden derimod, med Paástand, at den vedkom ikke Brovsten, men sig at for valte, og at Rescr. af 1ste April 1718 Euide alene være for Ribe Stifts Geißlige. Til deslige ugrundede Dispus ter at forekomme, bevilges og anordnes: Naar de Geistlige, der i Viborg, Stift i deres le vende Live funde blive foraarsagede, Noget af deres Gods og Midler at lade auctionere, skal samme 2uction ner, ligesom efter afdøde Geistlige, af ingen anden end af Herredsprovsten og vedkommende Geistlige fors valtes, dog at de sig ei befatte med Ubraaben, men den ved en anden dygtig Person at lade free, og sig ellers i det Øvrige efter den om Auctioner udgangne Forords ning at forholde. Rentek, Skriv. (til Amtmændene), ang. hvilke Reparationer paa de Kongelige Bygninger maae foretages uden foregaaende Approbation (h). Gr. Paa det den Kongel. Befaling, saavidt den hensig ter til de efterdags forefaldende Reparationers Besørgelse m. v., om hvilken Kammerets Skrivelse af 31te Decbrz sidseleden (h) Anhang af Rescripter, Side 60. sidstleden omstændeligen formelder, med des større Eractitude kan vorde efterkommet, og fuldbyrdet, saa, i Anled, ning af Kongel. Resol. under 31te Paffato, communiceres herved til egen pg vedkommende Betjentes Efterretning, At Kongen i dette Fald anseer Necessiteten frem for den anbefalede Omgang, dog et paa anden Maade eller i videre, end saavidt det kan angaae Taget paa de Ron gelige Bygninger, som ved Storm og Uveir fan til foies nogen Skade, ei heller uden at den Reparation ved 10 a 12 Noirs. Befostning, men høiere ikke, kan bes forges: paa den Maade og saavidt accorderer Kongen, at Reparationerne mane foretages, uden derudinden at oppebie den derover forventende allern. Approbation, sem dog ellers alligevel det snareste mueligt skal besørges ind hentet efter de derpaa gjørende Besigtelser og Overslag (i). 5 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 8 Febr. at Ingen i Kolding maae paalægges at svare Indqvartering af den uden for Byen liggende Jord. (Saasom Indqvarteringen alene skal svares af de Grunde i Byen, som ere taxerede til, at Indqvartering deraf skal svares, og til den Ende ere anførte i Byens Grundtayt. - Anledning af Andragende fra Capellanen, Tolderen og en Enke, at dem blev paalignet Indqartering af deres Mark Jorder, samt Ansøgning om Frihed efter Resol. af 29de Junii 1718 ligesom hidindtil; og af Stiftamtmandens Erklæring, at ved Kolding ingen Jord befindes at here eller ligge virkelig under Gaardene eller Husene, undtagen det Stk. Jord, som feneft med Kongl. Tilladelse er bleven indtagen og maalt dertil efter Grundtaxten, som skal være de Jorder, Borgerskabet formener, at hver, som har Samme i Voffession, enten de ere frigivne Personer eller ei, at de bor holde Ingvartering deraf) (k). Rescr. (til Stiftbefal, over Island), ang. at 8 Febr. det ene Aars ved Landstinget afsagte Domme, som en af Part. vil paaanke, bør til næste Aars Over Ret indstævnes, og da til videre Paakjendelse foretages. (Saasom (i) See Anordn. (her i Rescr.) 2 Martii 1725, §.5. (k) See Rescr. 20 Dec. 1770, og Regl. 4 Aug. 1788, §. 15. 8 Febr. (Saasom der var refereret, at, formedelft i Rescr. af robe April 1704 ingen vis Tid er determineret, til hvilken de for Laugtingsretten affagte Domme for Overretten der i Lan det til videre Paakjendelse af Vedk. skal indstævnes, skat endeel Trettefjere efter eget Godtbefindende, og for Tiden at prolongere, i de Sager, som det ene Aar i Laugtingsretten ere paadomte, ferit det andet Aar derefter, og un dertiden efter mere end 12 Maaneders Forløb, Overret tens Stævning udtage, hvorved endda parterne med et heeft Aars Varsel til den Aaret derefter holdende Over- Ret først omsider indstævnes, tvertimod den Skil og Sæde vane, som hidindtil der i Landet har været brugelig, at de for Laugtingsretten det ene Aar afsagte Domme, hvors med enten af Parterne ei har villet være fornøjet, til den næste Aar derefter holdte Over-Ret ydermere ere blevne indstævnte og paafjendte; paa det saadan uforsvarlig Ophold og udflugter herefter kunde hindres og forekommes). 12 Febr. 19 Febr. 24 Martii, Bevilgn. og Anordning, at Snedkerlauget i Aarhuus maae og skal berefter nyde og beholde Behøvlings Rettighed, og, om nogen Mester sommes steds kunde være.. (1) vorder. (Efter Ansøgning. fra disse Snedkere, hvilke andrage, at de i Lauget blive graverede, baade af Bonhafere, Fußere og Andre, som sig der i Byen nedsætte, og betage dem deres Næring, faa og at de Snedkersvende, som der hos Mesterne udlære, ei skal kunne reise enten til Stavn eller udenlands, at de jo igjen paa ny maae faae i Sorbund hos Mestere, som have Behovlings-Ret). Rentek. Skriv. (til Justitsraad og Amtmand Seerup), ang. at Benderne ikke efter den Kongl. Anordning kan paalægges at stove og hjemkjøre Skos Temesterne i Districtet den dem tillagte Brændeveed, naar de ikke ville, men vel Torven, hvorom tales, at de dem af Bønderne. skal leveres. (Paa haus Forespørg sel, siden han har befunden Uvillighed, sjønt det er en ringe Tjeneste) (m).. Approbation paa et Project til 400 Rdlr. vis aarlig Løn for Landphysicus i Fyen, forfattet af Stiftbefalingsmanden og Biskopen (n). 1) Af (1) Hertil ligesom Bevilgn. af 31te August 1742;-see Rescr. 10 Febr. 1749. (m) Anhang af Rescripter, Side 61. (n) Af Rothes Rescr. III. 1181; see Rescr. 22 Det. 1734. 549 1) Af complette adelige Sædegaarde, som i ale ere 24 Martii. 98, gives aarlig af hver 1 Rdlr. 2 Mk. ;, og af 17 uftie adelige Sedegaarde aarlig af hver 1 Rdlr. 2) Kjøbs stæderne betale aarlig som følger: Odense 20 Rdlr., Nyborg 14 Rdlr., Svendborg 10 Rdlr., Rudkjobbing 9 Rdlr. 2 Mf., Faaborg 10 Rdlr., Affens 10 Rdlr., Middelfart 5 Rdlr. 2 M., Bogense 5 Rdlr., Kjertes minde 8 Rdlr. 3) Geistligheden aarlig: Biskopen 1 Nd. Fire Professores ved Odense Gymnasio hver 4 Mk., Recs tor og Conrector ved Odense Skole hver 4 Mt., 127 Sognepræster og 7 Residerende Capellaner, hver 4 Mk. 4) Berdelige Embedsmænd og Betjente betale aarlig: Stiftbefalingsmanden 1 Rdlr., Trende Amtmænd hver I Rdlr., to Landsdommere, hver 1 Rdlr., en Krigs- og Land Commissair 1 Rdlr., Borgemester og Raad & Odense 5 Personer, hver 4 Me., Borgemester og Raad i Nyborg 4 Personer, hver 4 Mk. (o); i Svendborg 3 Personer, hver 4 M., i Faaborg 2 Personer, hver 4 ME.; i Assens 3 Personer, hver 4.; Kjerteminde 3 Personer, hver 4 Mk.; trende Amtsforvaltere, hver 4 M., Landstingshøreren 4 Mk., Regimentskriveren 4 Mk., 9 Byfogder, og 9 Byskrivere, hver 2 f. 8 Stl., 9 Toldere, hver 4 Mt., 9 Consumtionsforvaltere, hver 4 Mk. (P); Birkedommeren ved Kongens Birk 4 Mt., og Birkeskriveren sammesteds 4 ME.; 9 Controleurer, hver 2 Mf.; 9 Postmestere, hver 2 f. 8 Sfill.; ser Herredsfogder, hver 2 Mr. 8 Sfill.; ser Herredsfris vere hver 2 f. 8 Sfill.; ved Grevernes, Friherrernes og Proprietairernes Birker ere 15 Birkedommere, hver 2 Mt., og 15 Birkeskrivere, hver 2 Mf. Der i ale udgjør (0) Forandret ved Rescr. 14 Martii 1766 og 30 Julii 1772. (p) See Prom. 14 Junit 1783. III. Deel Mm 24 Martii. udgjør den fulde Summa 400 Rdlr. aarligen. Hvor hos Kongen vil, at den nu værende eller herefter forms. mende Landphysicus i Fyens Land stal, imod saadan aarlig Len igjen være pligtig, der i landet alle fattige Syge, uden videre Betaling at betjene. 24 Martii. 27 Martij. 11 April. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Bogbinderne i Bergen ei maae gjeres Indpas. Gr. De have flaget over Saadant derved, at til Byen oa Stiftet ankommer det hele Aar igjennem Reisende fra Christiania med indbundne Boger, og dem falbolde. Statholderen har erklæret, at Sr. Jacobsen Bruun, privile geret Bogbinder i Christiania og dens District, tilforn ef ter forrige Vice Statholders Tilladelse, til Bergen skal have epfendt fin Svend, der indbundne Boger at forhandle, men nu forladt samme Handel; saa og at p. Aørvig, Bogtrykker i Bergen, fem den ste Novbr. 1723 er forunde Veivil paa aaben Boglades Holdelse ibid., kal holde en Bogbindersvend i sit Huus, for at indbinde Boger. Politiemesteren i Bergen skal have Indseende med at Ingen, under Paaskud at være udsendt af fornævnte Fr. J. Bruun, der sælger indbundne Bøger, saa og, at Ingen, som ei selv har lært Bogbinder Haands verk, sig deraf ernærer, langt mindre derpaa i huset holder Svende og Drenge. Rescr. (til Admiralitetet), ang. at de ved Spekta ten staaende Officerer og Gemene, naar de ved Admiralitetets eller Divisions Retterne i Strasbøder vorde dømte, fulle, ligesom ved Landmilitair Eraten skeer, fra næstafvigte Nytaar og efterdags betale de bic rede per til Só Officeer Enkecassen, (vaa det samme Caffe derved, saavelsom ved den for de avan cerende og reisende Officerer ordinerede Afkortning, med Tiden kan femme i Stand, desflere fattige Enker at underholde) (q). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), at det ang. Projretet til en Politie forordning, skal forblive bed (a) See See-Art. Brev 1756, 6. S. 44, 189, eg 781; forandret og bortfaldet ved Fund. 30 Aug. 1775, §. 2. ved Befalingen af 9he Junii 1721, m. v. om at lade til 11 April. tale Laugmand O. Sivertsen for Efterladenhed i dette Arbeide og i Henseende til lovbogen samt for Uretfærdighed (Caasom han og endeel efterladne Gyffelmand ere Marsag til, at ved begge Arbeider, Intet er, gjort). Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Tolden af alle 15 April. Slags fremmede Korn Vare, som Zordenfjelde i Norge indføres skal berefter sættes, ligesom veb Resol. af 95e Junii 1694 er fleet, her Tende for 12 Still. (Eftersom det er erfaret, boor vanskeligt det falder underfaatterne i Norge, særdeles Nordenfields, at være for bunden, i Henseende til den heie Told, fem paa fremmed Malt er fat, at tage imod der Danske Korn, formedelst at det, i Særdeleshed Maltet, ved Længden af Tiden, da det mange ger fan være underveis, ofteft i Skibene for dærves ca ansikkes, saa at de, som det kunde have forne den, ei kan betjene sig deraf) (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 5 Aug. at formane Magistraten i Svendborg, Fæng flerne der i Byen efter Befal. af. 14de Optbr. 1718 herefter i forsvarlig Stand at holde, saafremt de ei ville lide og undgjelde for hvis, som formedelst deres Efterlas denhed i saa Maade efterdags kunde foraarsages; samt at reprimandere dem, fordi de ikke vilde til Opagtning i Byens Fængsel, i Anledning af forberørte Befal., antage en Manddraber, der blev anbuden fra Fogden ved Hvit kilse, (som derfor selv maatte anskaffe Jern til Sangen, der dadelig havde blefferet en anden Mand, da de, begge fra. Svendborg, vare til Barfel paa Hvidkilde: Gods, samt maatte lade ham der i Byen ved 2 Wonder bevare, hvorover han er undkommen). Rescr. (til Samme), ang. at indrette en taale: 19 Aug. lig Taxt for Taafing Lands Indvaaneres Over førsel fra Svendborg, efter Billighed og gammel Sad, vane. (Eftersom der blev klager over den Skade, som bemeldte Indvaanere og Færgemanden i Mindebye-Færges fred formenes at være tilfeiet af den paa Svendborg Side værende Færgemand Grandssen, som den 21 de Jan. Min 2 (r) See Forordn. 6te Junii 1788, S. 3. har 724 19 Aug. 19 Aug. 26 Aug. 9 Septbr.
har erholdt Kongel. Confirmation paa det ham af Magl fraten i Svendbora derpaa meddeelte Hæftebrev; og af Erklæring er fornummen, deels, at Taasina Indbyggere endnu betale det samme, og ikke mere, for Overførselen af deres Perfoner, Hefte, Vogne, væg og andre Vare, som forten, alene med den Forfiel, at de tilforn beralte Færgemanden i Bindebye alt hvad med Færgen blev overfort, i Steden for de nu betale til Færgemanden i Svendborg hvad fra den Side overfores, og deels den Formenina, of gæreemanden fra Svendborg Siden berefter tunde forrette Overførselen til Taasinge for mindre Betaling end hidindtil skeet er). Anordning (og Rescr. til Universitetet), at, i Steden for det saa kaldte Roldals Marked, skal herefter i Hundslund, som nu kaldes Dronninglund, aarligen boldes este marked den 12te Junii, og Marked med Kramvare næste Mandag for St. Hansdag (s), dog at Alting dermed fiffiligen og tilbørligen tilaaaer. (Saasem Prindseffe Sophia Hedevigs Gods Dronninglund og hele Bendsyffel fal, efter Secretairens Andragende, lide derved, at Markeder i Sognet holdes paa uordentlige Tider ein Maret, faa at ikkun faa kan vide sig derefter at rette, fordi Endeel mene, at det skal være det Marked, fem i Almanakken kaldes Roldalen, og fulde holdes 2 Dage for, og 2 Dage efter St. Hansdag, og derover Aar efter andet komme tilbage). Rescr. (til Statholderen i Norge), at de civile Bes tjente stricte skal holde sig Forbudet paa heftes og hoppers Udførsel af Norge, dateret 8 de Febr. 1707 (s), efterretlig. (Eftersom er andraget, at de Svenske, uagtet berørte Forbud, ofte kjøbe og udfore Heffe og Foile, hvorover nu i Norge findes Mangel paa Heste). Rescript, ang. at paa Landet er Natmanden tillige Skorsteensfeier, og under han, for hver Skorsteen at feie i Sjelland, 8 a 12 Skill. (u). Rescript, (s) See Rescr. 14 April 1747, Side 64, og i Noten S. 54. (t) Ophævet ved Fd. 24 Sept. 1708, igjen forbudet den 16 Sept. 1709; see Fd. 16 Febr. 1731 og Pl. 20 Aug. 1788. (u) Af Klarups Politie-Anordninger; men ellers ingen steds as overkomme. Rescript, ang. at, naar Sager eller Toiftigheder 9 Septbr. først for Retterne ere ineftevnte, skal Stiftamtmen dene der lade dem have deres frie Gang, og ei ved no gen Slags Resolutioner hindre Dommerne, i Sagerne forsvarlig at dømme (v). Kongel. Resol, at de under Landmilitien Enrolles 12 Septbr. rede ere for dem og deres Hustruer for Inderstes og Folke Stats Svarelse befriede (x). Bevilgn. (og Rescr. til Khavns Univerfitet), 30 Septbr. at Ringkjøbing, som af gammel Tid er bevilget 2 Markeder (d. 15de Junii med Kramvare, og den 30te Aug. med dito og Træ Bare, men formedelst Høs ften at holde herefter d. 28de Septbr. tilligemed Hefte og Fæe), maae endnu have 2 Markeder, den 12te Martit eq 2 en Aug. med hefte og Fæe. (Efter Borgerskabets Ansøgning, til Byens desbedre Hjelp og Opkomst) (y). Bevilgn, at Bremmerholms Kirke i Khavn 14 October. maae fremdeles og i alle Maader nyde og have den Frihed og Rettighed, med dens Luigvogne Liig til Jorden imod billig Betaling at lade bestædige; dog at Garnisonskirken ibid., angaaende dens Liigvogn, i fia Frihed og Brug til de Liig, som der til Kirken blive begravne, efter Befalingen af 1Ære Jan. 1711, ei herved præjudiceres. (Vaa Andragende af Holmens Admural, at det Kirken den 26de Julii 1714 meddelte Bri vil. paa Liigvogne for de under Sof samt Land rg Sø- Etaten Sorterende, som deres Lug ved Ligepone til Kirferne ville lade føre, at bolde, er for nogen Tid fiden er Spireret; og hans Ansøgning at samme Privil. maatte Mm 3 vorde (v) Af Lybeckers Udtog II. 5, men ellers ikke at finde, og derfor som ugjeldende ansort; cfr. R. 25 Junii og 27 Aug. 1712. (x) See Rescr. 23 April 1728, og Fd. 24 Dec. 3760, 9. 13. (y) See N. 18 Nov. 1740, s. 6, Side 129. 14 October. vorde fornyet, og Kirken perpetueerlig forundt, i Hens. til bemeldre Kirkes slette Eiftand (z). 14 October. 21 October, Bevilin. at Missionsc llegii, efter Res fol. af 9de Aug, 1717, privilegerede Bogbinder maae som Frie nester ved Zogbinderlauget i Kjobenhavi ansees, og lige Haandverkefrihed, som de bave, ubehindret nyde; og, om bemeldte Collegium fulde finde for tjenligt, at han i Bogbinderlanger sig skulde begive, da, uden at gjere neaer Mesterstykke og uforngene Omkostninger, i Langet at maatte indtages, og der hos for alle borgerlige og pens Oneva og Bestil linger at være forstaanet; dog skal han for Magistra en i Khan fin Borger d aflægge paa Tamme Maade som Universitetets Bogbinder. (Efter Collegii Anfegning). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. fri Handel for dem, som efter Pas indkøbe til Sofbolaningen (a), og at politiemesteren ei maae bemænge sig med Heffers Forretninger. Gr. Eftersom Koneen af en fra de Deputerede for Si nancerne og Overbo marffalten indkomne Relation meget usjerne bar maattet ornemme, tvorledes Touvemesteren i Shavn skal have angrebet en Soffiokken Leverandeurer R. solderfens og Chr. Bramers Tiener v. Vilde, som bemeldre Leverandeurer have antaget til at reise omkring i Sjelland, for at indtjebe Honfe- Vare, Krabs og deslige til Hof Spisningen behøvende Sager, og frataget ham Barene, ja derbes truet med anden Strai, om ban efterdags i lige Tilfælde blev attraperet, under Formening, at denne af Vilde i saa Maade bruaende Forretning var at ansee som et Forprang, og at bam ikke Stigt funde permitteres, efterdi han ikke havde svoret sit Borgerskab, og, i hvorvel at baade omrorte Deputerede og Overbefmarfalken i 2 Skrivelser skal have forestillet Bolitiemeteren, at Rjøkken Inspecteurerne, efter den med dem oprettede og all rn approberede Contract, et alene ere berettigede, at indkjøbe Sofiplisnings Darene, hvor og ved hvem de bedst kunne, men at Kongen endog bar bevilget et aarligt Tillæg paa Hefte og Vogne, hvormed Varene fra Lan- Det (z) See Rescr. 18 p. 1754 (i Rothes Rescripter I. 358) og Plac 29 October 1760, 5.7. (a) Cfr. Forordn. 25 Aug. 174. def indbringes, saavelsom oa paa den Perfon, fem Barene 21 October, indkjober og frembringer, til den Ende de oa af Politiem. have begiert, at, efterdi de formene, at han af foranforre Omstændigheder kunde slutte, at fornævnte Vilde, endskjent han ikke var en eedfvoren Borger, doa ikke som en Fors pranger kunde ansees, Politiem. da vilde tilholbe Corve mesteren et alene at tilbagegive de Vilde fratagne Bare, men endog befale ham, sia ei herefter med nonen af Hof betjentene, uden Overbofmarskalkens Forevidende, at bea fatte, faa al dog saadanne deres gjorte Erindringer al deles intet have frugtet, i det Politiemesteren mener, at adskillige om Forprang udgangne Forordninger lint fors byde, ei betænkende, at de i faa Maade ndine Forord ninger blog og alene hensigte til particulaire personer og gunsholdninger, hvormed Kondens Heiboldning bvers Fen fan eller vor sættes i nogen Parallele: da (efterdi det er uimodsigeligt, at Veisen paa Barene, til Borgerskabers største præjudice, vilde opitige, dersom Hoffpisningsvarene paa Khavn Torv Fulde indfiebes, i Henseende at flige til det Kongelige Hof bebevende Spikevare i de allerlængst fraligaende Bønderbyer, som fielden, eller aldria bringe deres Bare til Khavn, vorde indkiebte, foruden at Leve randeurerne et altid, allerbelit naar en Reise eller Tracies mente en Haft af Kongen blev befalet, funde være forfikrede om, at faae faa fraren de Bare, eller af saa for svarlig Bonitet, sem Hofspisningen det udfordrer) befales nu hermed alvorligen, At Politiemesteren saavel hos Torvemesteren som hos Andre sine Betjente ufortovet gjør den Anstalt, at de lade ei alene den eller dem, som de Kgl. Kjøkkens Leverandeurer betjene sig af, til at indkjøbe Vare til gofholdningens fornødenhed, ud hindret have fri handel, naar de med vedbørligt Pas fra bemeldte Leverandeurer ere forsynede, at hvis, de indkjobe, til den Kongelige offpiioning skal forbruges, men endog tilholder Torvemesteren, at han strap og uden ringeste Ophold efter Markedsgang erstatter Vilde de ham fra tagne Vare. Saa vil Kongen og, at Politiemesteren stedse seer derhen, at ei Mogen af de Kongelige gofbes tjente eller deres Domestiquer i flige Tilfælde angri bes, og at han i det øvrige sig ei herefter, som han denne Gang sig uden Feie har understaaet, med det Kongelige. Soffes forretninger, uden Overhofmarskalkens Fo Mm 4 revidende 21 October. revidende og hans derover indhentede Betænkning, be 21 October, 28 October. (Kgt Resol. mænger. Rescr. (til Amtmanden paa Meen), ang. fors buden Klapjagt sammesteds. Gr. Soemark Byes Beboere i Maglebye Sogn have den 25 de Junii famlet sig med Gevær og Bøffer, og fores taget en Jagt i Soemarken ved Klinte-Skoven. efter Fo regivende, for at ødelægge en Ræv, som havde bidt deres Faar vg Lam. Saaban imod Jagtforordningerne begangne Formas ftelse pardonneres denne Gang; men Amtmanden skal alvorligen reprimandere dem, som have været Formænd, og havt Skydegevær med sig, og ellers i Kongens Navn der paa Landet strængelig forbyde lig Klapjagt efter dags at anstille, uden Amtmandens, Jægermesterens og Skovriderens Videnskab, Tilladelse, og Foran ftaltning (b). Og er anstaltet, at Rævene der paa Moen i forestaaende Winter, saavidt mueligt, vorde ved samtlige Almuens Hjelp ødelagte. Land Etatens Generalcommiss. Skriv. (til Res 23 de Octbr.) gimentscheferne), ang. at, naar en Rytter eller Soldat deer, maae til bans Begravelse den 8 Decbr. ganske Betalings Maaneds Lønning eller for 32 Dage godtgjøres, i Fald hans Plads ikke forend dens Udløb besat vorder. Rescr. (til Statholderen i Norge, Kammers herre Christjan Carl Gabel, Baron Christ. Gyldencrone, Confer. Rd. Caspar Bartholin og Etats Rd. J. Schrader (c)), ang. at det i Norge herefter skal forblive ved den gamle Matricul og (b) See Forordn. 18 April 1732, 5. S. 14, 30-36. (c) De eller de fleste deraf vare Deputerede for Finan cerne, som fees af Original Rescriptet selv, hvor det 2 Gange heder: I vore Deputerede ze." og de sædvanlige Skattebreve, samt at alle de nye 8 Decbr. 27orske Matriculbøger med Tilhørende skulle alene i Rentekammeret forvares. Gr. Deres Relation og Betænkende af 17de November næstafvigt, i følge til dem ergangne allern. Befal., ana. Det ny Matriculeringsverk i Norge, har Kongen ladet Sig forelæse, befunden Samme ved alle anforte Puncter til Landets og undersaatternes Bedste velgrundet og overlagt, samt derudi bave allern. Belbehag, og derfor resolveret og fundet for godt, At bemeldte ny Matriculeverk ganske og aldeles skal være ophævet, og at det i torge herefter skal forblive ved den gamle Matricul og de sædvanlige Skattes breve (d); hvilket og med det allerforderligste i Forordn. om Staternes Paabud for tilstundende Aar 1725 i Norge vorder Undersaatterne kundgjort. Og, omend sjønt denne Forordning strap bor udfærdiges efter den 1ste Puncts Indhold, som til Slutningen i forberørte Relation er anført, san vil Kongen bog, at de Samt lige tilforn indsende deres nærmere allerund. Forklaring og Betænkende, ang. hvis forberørte Punkt, det bort. solgte Kirkegods betraffende, melder om, at burde indføres i det ny Skattebrev, for deraf at soare Odels. frat og Rostjeneste, ligesom af alt andet Gods, og det i efterfølgende, nemlig 1) om saadant Paalæg paa det solgte Kirkegods lige ved ander Gods ikke synes at være stridigt imod det Kongelige Levte i Forordn. af 7de Julii 1721; 2) efterdi allerede, i Anledning af det, som er stipuleret i Auctions Conditionerne om Odeloskar og Rostjeneste af Kirkegodset at soares, mange Skjøder paa de bortsolgte Kicker, som sig derpaa grunder, under Kongens egen Haand ere udfærdigede, og derfor ikke vel kan tilbagekaldes, om da ikke enhver Kirke Kjoben ber eragtes som Proprietarius af alt det Gods, som kan have tilhørt Kieken, da han den kjøbte, og derfor bør M m 5 (d) See Forordn. 13 Decbr. 1746 vare 8 Decbr. være ansvarlig til Odelsskatten og Rostjenesten af samme 15 Decbr. Gods, hvad enten han fan eie ag beboe det, eller ikkebeboe det, eller og kunde have afhændet det til Bønder eller Andre, og det i Henseende til, at Kirke Kjøberne om flige Auctioners Conditioner forud vare advarede: og, at saadan Betænkning saa betimelig indkommer, at det i den ny Skatteforordning, som nu gleneste derefter op holdes, kunde vorde indført (e). I det Vorige er Dis rectenrerne ved fornævnte Matriculsverk befalede, strap at forføie den Anstalt, at alle de nye forfattede 17ot fre Matriculsbøger og didhengerende Beregninger paa Rentekammeret vorde indleverede, i Fald de ikke der allerede ere indkomne, eller saa mange, som endnu ikke maatte være overleverede, hvad enten de ikkun cengang funde være afskrevne, eller at deraf Exemplaria in duplo eller triplo ere forfæereigebe, saasom Kongen vil, at de samtlig i Rentekammeret skal i sikker Forvaring henlæg ges, og ikke Zoget af saadan: et boit magtpaaliggende Berf paa noget Sted at mace findes; til hvilken Ens de de Deputerede for Financerne og bave at see derhen, at forberørte Matriculbøger, saaledes som ovenmeldt er, vorde imodtagne og bevarede. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at de Kirker Nordenfjelds, som forulykkes, skal nyde Hjelp af de Øvrige; og ligeledes Søndenfjelds. Gr. Endeet, som paa Auctionen over Kongens Kirfer Nordenfields havde fiebt Samme, have blandt andet bee giert, at, ligesom de Nordenfjeldske Kirker for nogen T.d fiden vare paalagte at komme en afbrændt Sondenfields. Kirke til Hjelp til dens Opbyggelse igjen, de Sondenfjeld- Ee Kirker da og i lige Tilfælde maatte være de Nordenfjelde behjelpelige. Thi befales At, naar nogen. Kirke i de Nordenfjeldske Stifter ved Ildsvaade eller anden saadan ulykkelig hændelse funde blive hjemsøgt, Kirke Kjøberne da i det 27ors denfjeldske District, saasom Bergens: eg Trondhjems (e) Steede i Forordn. 28 Decbr. 1724. Stifter Stifter samt Stavanger. Amt, al komme samme Rir 15 Decbr. fes Eier til Hjelp med 2 Stor. af hver Hoved og 1 Sdr. af hver Anner Kirke; og at enhver Kirke paa lige Maas de Sondenfjelds i Aggershuus Stift og Audefidens Dis strict saavelsom Dore Tellemarken skal komme de i sama me Districter forulykkede Kirker til hjelp. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, samt Notits til 22 Decbr. Polities og Commerce-Collegium), indeholdende Forbud paa at kjøbe undering af de ved Soe Eraten ene rollerede Matrofer, samt paa at creditere dem Noget uden Chefens Tilladelse (f). Resol. ang. hvilke Bender for Selveiere bør 30 Decbr. ansees (g). Sefer. Beser. (til Magistraten i Kjøbenhavn, at lade ved trykte Placater fundgjøre, og ved Rodemesterne i Husene anfige; same til Biskopen i Sjelland, at lade af Stas dens Prædikestole publicere), at Ingen af den christne Religion maae tjene hos Nogen af den Jødiske (h). 1725+ 6 Jan. Rentek. Skriv. (til Amtmændene Seidelin og 6 Jan. Seerup (i) i Khavns og Dronningborg c. Am- (Kgl. Resol. ter), ang. hvilke Bender for Selveiere bør ansees. Gr. Anledning af indkomne Klager fra et og andet Sted, Selveier Rettigheden angaaende. En Selveierbonde, som ikke er Eiermand af videre end den bare Bygning, fan et retteligen kaldes en Selv eierbonde, (f) Forordn. af 26de Decbr. 1770 er nu i denne Hen feende alene gjeldende; cfr. 20 Febr. 1789. (g) Sees i Skriv. 6 Jan. 1725. (h) See Rescr. 23 Martii 1725 og 6te Aug. 1734. (i) Formodentlig til klere. See Forordn. 13 Mai og Skriv. 30 Sept. 1769. 30te Decbr. 1724). 6 Jall. 27 Jan. eierbonde, men de Selveierbønder, som selv eie Grun den enten ganske eller nogle visse Stykker efter Forordn. af 7de Mait 1723, bør tracteres efter Loven som rette Selverere i Henseende til hoveriet, som herlighedens Eier kan være berettiget til, og endelig kan de Bønder, der ikke have de Rettigheder og Adkomster paa deres Gaarde, som høistdemelete Forordn. af 7de Maii 1723 forklarer, ei paastaae nogen Selveier Ret, men bor afvises til at udføre deres formenende Rettighed efter Lo ven og Forordningerne. Rentet. Skriv. (k), ang. Forretninger over ska=" delidte Jorder i Norge, til Aftag i Skylden. Rettens Betjente, som med de beskikkede Mænd under Eeds Bekræftelse forrette Affeldinger, skal i samme specificere: 1) Gaardens Skat og Land: Skyld, affe Slags, efter gamle Matriculer, og Vedkommendes Skjøder og Adkomster; 2) Enhver Opsidders Navn og Brug, og hvor meget Enhver, og af hvad Slags Specier, derudi er eiende; 3) hvad Aftag derudi tils forn maatte være skeet, og om Samme ikke siden deels ved Oprydning eller i andre Maader igjen er bleven for bedret; 4) enhver Opsidders tagne Skades Beskrivelse, paa hvad Tider og Steder tilfsiet, og med sine Omstændigheder forklaret, baade om det med Tiden kan fiane til Forbedring og Oprydning, eller ikke, som og hvormeget af Sæd og England, samt Foring derved er tabt; 5) skjønnes der da, hvormeget Enhvers Aftag saavel i den stoste, som i den forrige tagne Skade, hvor Affelding er Skeet (dog Enhver for siy) i det allermindste, og i Pro portion af den igjen havende Sæd og Avling, bør være i Skatteskylden og i enhver Lods Eiers Landskyld; 6) brad (k) Af Lybeckers Udtog II. 522, forandret ved Forordn. af 13de Decbr. 1746, P. II. . 4, §. 8'; cfr. Resol. 1 Julii 1727+ 6) hvad Enhvers Brug i begge Dele i det mindste fan staae for at fatte og fylde efter, saavel til Kongen, sein Proprietairen eller Jorddrotten; og 7) hvad al Gaardens Aftag, og igjen beholdne Skyld da egentlig bliver hvorefter Affældings Forretningen, naar den paa den Maade er forfattet, og af Stiftamtmanden examineret og attesteret, at han Aftaget fornødent og billigt eragter, Rentekammeret tilstilles. 27 Jan. Rescr. (til Politie og Commerce Collegium), 16 Febr. ang. at anvise Prammændene og Steenførerne. Pladse paa Christianshavn ved Torvet paa begge Gider af Steenbroen til Steen og Muursands Op lag, imod aarlig Kjendelse til Havnen og forsvarlig Verligeholdelse af Bolverkerne, naar de ere istandsatte. (Saadanne Pladse bave Steenførerne, i Anledning af de res Privilegium 29de Aug. 1722, begiert ved Stranden, men Bolverkerne der ere breßfældige, og kunne ei taale dette, foruden at det er Banziir) (I). Rentef. Skriv. (til Tolderne), ang. Oppebørselen af 17 Febr. Lindesnes Fyhrpenge (m). Rescr. (til Byfogden i Rudkjebing), ang. 16 Febr. at, naar Snedkerne ibid. finde for godt, om Fustere der i Byen at inqvirere, han da dem deri skal være assisteerlig, og Samme da efter Laugsforordningen at vorde anseere og straffede; saa haver han og, ikke at tillade nogen Suffer fra Landet noget Snedker-Arbeide der i Byen at indføre, uden naar offentlige Marke der hot es (n): men, hvad fia angaaer den omsøgte Be høvlings Rettighed, da skal det ved de gamle Anstal (1) See Laugs-Art. 17de Septbr. 1784, især s. 11. (m) See Circul. 9de Novbr. 1782. ter (n) Nu ikke heller i den Tid, see Rescr. 1 Decbr. 1736 og Fd. 13 Febr. 1775; cfr. Lovens 3-13-23. og Forordn. 25de Aug. 1741. 16 Febr. ter forblive (o). (Saasom Snedkerne have andraget, at dem tilfoies for Indpas af Adkillige, som sig paa Langeland have nedsat, og i Snedker Professionen arbe de ikke alene paa Landet, men endog for Borgerne i Byen; anholdende om, at maatte holde deres Behovling og andre Laugssikke, samt at Ingen, uden de, maatte være tilladt, at ajore noget Snedker-Arbeide for Nogen paa 2 Mile nær Rudkjobing boende). 23 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i Norge), aug. Viin og Brod samt Lys. til Alteret i de solgte Kirker udi Norge, saavelsom deres Beholdninger og til andre Kirker førend Sals get gjorte Laan. Gr. Det er blevet andraget, a) at paa mangfoldige Steder i Norge skal falde Tvistighed imellem Kirke-Eierne og Præsterne om de Omkostninger, foin til Buns og Brods Ankaffelse, samt Lys til Alteret, behoves, i det at Kirke- Eierne formene, at meget mere i faa Maade af dem for dres, end Biin og Brod samt Bys fan anskaffes for, Vræfterne derimod paa mange Steder Noget til Overflødighed derover skal ville disponere, men til saadan Omgang ingenlunde ere berettigede, og det tilkommer Stirke Eierne selv at aufkaffe fligt til Kirkerne, og dermed betids forud at forsyne Præsterne efter Forordn. af 21 de Detbr. 1724; b) at endeel Kirke-iobere skal tage Anledning af den zdie Punct i de publicerede Auctions Conditioner, at ville er tendere den Riatighed, som Stiftskriverne ere anbefalede at gjøre dem, saavidt, at, naar de anviste dem, hvor og hos hvem Kirkernes Beholdninger, Kirkestolene, Inventa rium, Ornamenter, Leve Koer og desige, ere og bør at feges, nemlig hos Værgerne, Præsterne, og tildeels Kir Fernes Debitorer, skal de dog ville begynde Proces, og tvinge Stiftsriverne selv til at inddrive det fra de Steder, hvor der findes, og dem tilstille; faa al endeet Kirkefjo bere og være findede, at ville beennde Proces om det, hvor den ene Kirke, forend Kirkerne bleve solgte og da de stede under Stiftbefalingsmændene og Bikopernes Direction, er kommen den anden til hjelp, i Følge hvis Loven, besarer, som Kirke-Kjøberne ere uvedkommende. Stiftbefal. og Biskopen fulle i Stiftet star forene og ligne Kirke Rjøberne og præsterne imellem, hvore meget, enten i natura eller med Penge, til Viin og Brød samt Lys at holde ved Kirkerne aarlig fulde beta, (o) See Rescr. 10 Febr. 1749. les; les; og hvor ingen Forening i saa Fald kan skee, der 23 Febr. have de, efter ethvert Sogns Beskaffenhed, Communi canternes Tal, og Noget tilovers for indfaldende extras ordinaire Tilfælde, at determinere, hvad derfor aarligen bør betales, hvorefter vedf. Kirke Biere og Præster sig paa begge Siber ftal rette (p). Stiftskriveren bør eller skal ikke være Kirke. Kjøberne til anden Rede og Rigtighed forbunden, end deres forhen havte Embede egentlig tils kommer, som er, at gjøre rigtige Anviisninger, hvor Kirkernes Beholdninger, Inventarium, Orna menter bør at søges, hvorefter de Kiebende saadant selv videre have at indtale og indsage; men, give Stiftskri verne dem Anvisning til saadanne Steder, hvor Sa gerne hverken ere, eller efter Loven og forrige brugelige Sfif bør at være, da Stiftskriverne derfor at ftande de Kjøbende til Rette, og gjøre dem tilbørlig Rede og Rigs tighed. Og, hvad sig den anden Post angaaer, da maae ingen Kirke Rjøber tilholde sig at fore nogen Proces eller Trerte om det, som, førend Kirkerne bleve solgte og de bleve Eiere deraf, ud af Kirkernes, da værende For foar, enten ved Indtægter eller Udgivter er foranstal tet; men Saadant skal blive og være dem uvedkommen de, og de sig ikke mere at tilholde, end de sidst forhørte Kirke Regnskaber omformelder, eller de at være bessiede, enten at tage nogen Connoiffance, mindre at føre nogen Proces em hvab af Øvrigheden og Kirkernes Forsvar, den Stund be stode under deres Forvaltning, er anordnet at indtages eller udgives. Rescr.. (til Magistraten i Bergen), ang. strap 23 Febr. at forbyde Alle og Enhver i Bergen, som med Steenkul i store Partier handle, at de ei maae oplægge Samme iblandt Byens eller Sandvigens Speboder, men (p) Ophævet ved Forordn. 13 Aug. 1734, §. 8, 23 Jan. 17397 9. 34, og ste Maji 1741, §. 6. 23 Febr. men at de lade dem henføre paa saadanne Steder, som fra bemeldte Sseboder saa vidt ere separerede, at de og Byen derføre kan være uden Fare, hvorover Magistra ten saa alvorligen haver at holde. (For berefter, faavidt mueligt, at forekomme al befrygtende Ildsfare af Steenkul) (q). 24 Febr. 24 Febr. 2 Martii, Patent, ang. at Kongen selv vil imodtage Unders saatternes billige Klagemaale over hvis Fornærmelser og Trængsler dem af Andre, imod Kongens Intention, Lov og Forordninger free funde, eller og i hvis nyttige Forflage til fine Rigers os Landes samt Undersaatternes Velfærd og den Kongel. Interesses Forbedring En eller Anden kunde vide; og at de, som noget slig allerunderd. Frivtligt, under egen haand forfattet, Anliggende hav de at frembringe, Samme hver Onsdag formiddag imellem 10 og 11 Slet for Prædiken selv i Kongens allern. Overværelse mane frembringe. (af færdeles gl. Clemence, og faderlig Omsorg for Underjaatterne) (r) Rentek. Skriv. (til Biskopen i Aalborg), ang. at, faasnart noget Leiermaal i Kjøbstæderne udi Stiftet ved Børnedaab vorder vedf. Sognepræster be kjendt, have de det straxen for Stedets Byfoged skrivts ligen at angive, for Boderne hos de Skyldige betimelig at indsøge og allerunderd. til Indtægt beregne (s). Anordning, hvorefter Kongen vil, at med ens deel Expeditioner ved Rentekammeret, saavel til nærmere Nigtighed for Kongens Tjeneste, som og med Betjentenes Regnskabers deshaftigere Befordring til Endskab, og Kgl. Qvittance, herefter skal forholdes (t). (a) See Rescr. 17 Junii 1768. Naar (r) See Vat. 23 Martii 1725 med Wedtegning. (s) See Skriv. 29de Movbr. 1738 med hodnævte. (t) Herhos maae noie fees 3 Rescr. af 14de Jan. 1773 samt Fd. 21 Jan. og 20 Oct. f. A., Plac. 18 Junit 1784, Rescr. 29de Julii 1785 vg 25 Maii 1787. Naar til nogen Betjent, Pensionist eller Andre, som i Civil Etatens Reglement er anført,, Zoget forud bliver avanceret paa den ham allern. bevilgede Gage, Pension, eller anden Deputat, da skal, førend Assigna tionen af de Deputerede bliver underskreven, af vedk. Bogholder, som Afregning i sin Tid derover skal fore fatte, i Margine neden paa samme. Assignation med Hans Haands Underskrivt attesteres, at bemeldte Sum mer hos ham til Observation og Afkortning er antegnet hvorved da og tillige skal nævnes, i hvilken Bog eller Protocol, med hvad Titel, Litera eller andet Signum (saadan Vog maatte gives), saa og, paa hvilket Folio eller Pagina det er anført, efter hvilken attesteret An viisning saadanne Avancer da strax ved Revisionen, uden videre Avestion, passerer, faasom, om siden nogen Post maatte forekomme af den Confideration eller Om stændighed, at efter fort eller lang Tid Efterretning derom skulde behøves, det da alle Tider, og uden vidts løftig Søgning, paa sine Steder strax funde findes og erholdes. Paa ligemaade forholdes og med de vans cer, som free terminviis, enten til Leverandeurer eller Haandverker efter sluttede Contracter og Accorde ter om Leverancer eller Arbeide til Kongl. Tjeneste, hvors. ved dog noie skal observeres, at Leverandeuren eller Haandverksmesteren bliver tilholden for saadanne Avan cer, som ham ved Afregning igjen decourteres, at gjøre vedbørlig Fornøielse, hvorefter da ved Afregningerne bør heftes alle de for Leverancerne bekomme originale vitteringer fra den eller de Betjente, som derfor med Indtægt i deres Regnskaber bør være ansvarlig, hvilke Qvitteringer Tid efter anden, ligesom Leverandeuren eller Haandverkeren gjør Leverancen, og Noget bliver avani ceret, til Rentekammeret indleveres, som da forbliver i den Betjentes Gjemme, som Afregningen med Leverans III. Deel. Mn Deuren 2 Martii. §. 1. S. §. 3 Martii. deuren eller Haandverkeren forfærdiger, for at vedhæftes Samme tilligemed Contracten, og hvis videre kan ud, fordres til fuldkommen at oplyse og afbevise, hvorledes. Kongen er fleet vedbørlig Fornoielse for de betalte Penge, hvorved da bliver forekommen de mange Antegnelser, som i flig Mangel hidindtil ved Betjentenes Regnskaber er foraarfaget. Angaaende Proviants, Amunitions og Materialiers Transportering for Land. eller Spe Etaten fra et Sted til et ander, og hvorledes da med Skippernes Fragt Regningers Expedition skal fore holdes, item og hvad Udgivt eller Udlaan, som steer efter General Commissariaternes, Commendanternes og andre Chefs deres Ordre til En eller Ans den, som ikke staaer for Stegnskab, med mere deslige, derom retter Kammeret sig efter de om deslige Poster a parte ved Land- og Sees Etatens General Commissaris ater allern. giorte Anordninger til videre Rigtighed og Betjentenes Regnskabers Befordring (u). Angaaende de saa kaldede uapproberede poster, eller ab interim ved Creditiver og andre Ordres foranstaltede Udgivter, Hvorover Rentekammerets nærmere Approbation og formes lige Anviisning behøves, da haver det alvorligen at til holde alle de Betjente, som efter dets Ordres deslige, Udgieter gjøre eller have gjort, at de ved hver Maga nede udgang deroner til Rentekammeret indsender veda børlig Regning, med sine Beviser og Attester belagt, over enhver saadan uapproberet udgivt, i samme Maas ned er steet, hvilke Regninger da strax af vedkommende Renteskrivere bør eftersees og paategnes, og i Assiga nations Contoiret tik videre Expedition og Anviioning opleveres, saa at de i det seneste ved hver Qvartals Uda §. 5. gang (a) See næstfølgende Anordning 5. 3. §. 4. angaaer Rigtighed og Oplysnings for den forbigangne Zid i de Poster, som udi Soregaaende meldet er. gang kan vorde udfærdigede og Betjentene tilstillede, paa 2 Martii. det at alle deslige uapproberede udgivter fan i samme Aars Regnskab, da de ere gjorte, komme til udgivt og Endelighed, og ikke, som vel tilforn skeet er, løbe af eet Nars Regnskab i et andet, og omsider til anseelige Summer opløbe, hvis Rigtighed siden, naar Sagen er kommen i Langdrag, ikke saa fettelig, men med stor Besværlighed, er at udfinde, hvilket da saavel for Regn skabsføreren, som dem dermed have at bestille, tikun foraarfager stor Ophold og Tids Spilde. Anordning, hvorefter Kongen vil, at med 2 Martii, endeel Expeditioner ved Soe Etatens General- Commissariat (v), saavel til nærmere Sigtighed for Kongens Tjeneste, som og med Betjentenes Regnfkas ters deshaftigere Befordring til Endskab og Kongelig Qvittance, herefter skal forholdes. Naar til nogen Division eller anden Betjent, som af Søe Etatens General Commissariat dependerer, ders fra forud bliver avanceret Noget enten i Gage, Kost eller Reisepenge, da stal Samme, ferend Assignationen af de Deputerede bliver underskreven, af vedkommende Bogholder, eller den, som Afregningen derover i fin Tid skal forfatte, i Margine neden paa ze. (x). lige Maade forholdes med de Avancer eller Betalinger, som see terminviis c. (y) Betjene tenes Regnskab er foraarfaget. Men hvad de adskillige Extra Indtægter og Leverancer, som til adskillige Betjente imod deres Qvitteringer skeer fra En eller Ans Mn 2 Paa den (v) See Prom. 5 Juni 1784, og næstberefter følgende Anordning. (x) Det Følgende er ligesom s. 1 i næstforest. Anordning. (y) Det udeladte er ligesom 9. 2 i forefadende Anordn., deg at i Steden for Rentekammeret her fasce Søetatens General Commissariat. §. 1. §. 2. 2 Martii. ben, der ikke staaer for Regnskab, og hvilke Qvitterin 9. 3. ger der ikke kan ventes ved nogen anden Betjents Regnskab til Conference at vorde opdaget, da sal saadanne Qvitteringer ikke være dem, som Samme imodtage til noget fuldkommen Beviis, førend de tillige af vedkoms mende Renteßeiver, eller den, som Regnskabet reviderer, er paategnet, til hvilken Ende Saadant ved Expeditios nen i General Commissariatet noie vil observeres, at be, som betale eller levere saadanne Penge eller andre Sager, være sig Proviant, Ammunition, eller Materia lier, vorde tilholdt, Qvitteringerne, som meldt, paa fine Steder at lade anfige og attestere. Førend nogen, Skipper, som Korn, Ammunition, Materialier, eller beslige fra eet Sted eller Magazin til andet transportes rer, sin derfor accorderede Fragt bliver anviift og betalt, bør han til det Sted, hvorfra han er bleven befragter, eller til det Collegium, hvorfra de transporterede Sager ere beordrede, indlevere sit Certepartie og den Betjens. tes Qvittering, som det Transporterede haver annammet, hvilken Betjentes Qvittering strax tilsendes eller tilstilles den, som Kornet, Ammunitionen eller Mates rialierne efter Ordre har udleveret imod Skipperens Interims Qvittering, som derimod sendes tilbage, tilliges med behørige Attester og forklaring om Leverançens Rigtighed; skulde der da falde nogen Difference imellem Annammerens og Skipperens Qvittering herrørende af Undermaal eller Undervegt, vil Samme strax, imes dens det endnu er i frisk Minde, afgjøres ved det Sted eller Collegium, hvor Transporten er foranstaltet, og den Betjent, som Leverancens Rigtighed med Skipper rens Qvittering og andre vedbarlige Attester har beviist, til fuld udgivt approberes, imob at det Differerende, efter Sagens Omstændighed, Skipperen i sin Fragt bli ver fortet, og paa Certepastiet annoteret, eller eg, naar bet 5. 4. det kan være nogen billig Afgang, som især paa Korn 2 Martii. eller Fede Bare fan falde, det da, efter dets Beskaffens hed kan vorde godtgjort, saa at Skipperne ikke deres Fragt fuldt maae udbetales forinden der for det til dem Leverede haves fuldkommen Rigtighed. I Særdeleshed vil neie observeres, at ved Assignationerne paa saadanne Skipperes Fragter ikke bliver heftet den Qvittering, som Skipperen fra Annammeren bekommer, og ved Tilbage komsten bør tilbagelevere, for dermed at indfrie fin In terimsqvittering; men alene Certepartiet og en vidimeret Copie af den erholdte Qvittering eller anden Læsnings. Attest, hvormed bevises fan, at han det Indtagne paa sit forordnede Sted efter Certepartiet har leveret. Hvad, som af Spe Etatens General Commissariat [1) den ved Holmen commanderende Admiral eller andre under So Etaten forterende Chefs og Superieurs] bliver beordret, at udleveres imod Ens eller Andens Qvittering, som ikke staaer for Regnskab, være sig Penge, Proviant, Ammunition eller Materialier til en eller anden Fornødenhed, Arbeide eller Brug, bør, efter saadanne Ordres og vedbørlig Qvittering, passere Betjentene uden nogen Ophold for dem med deres Regns fabers Befordring; men, ligesom det er billigt, at saas danne Udgivter bør efter Ordre og behørig Qvittering passere Betjenten i sie Regnskab, saa bør og den eller de, som Sligt annammer og derfor qvitterer, vedbør. lig Rigtighed for hvis deraf i Kongelig Tjeneste er medgaaen og forbrugt, at aflægge, paa det at det Overs blevne igjen fan komme Kongen tilgode, og paa fine behørige Steder afgiven og beregnet, hvorved da bliver forekommen saavel de ellers deraf flydende Antegnelser, som og General Commissariatets Betjente bliver befrie be for at give den Oplysning og Attestation, som ellers hidindtil i flige Tilfælde efter mange Wars Forløb, tide Mn 3 98 2 Martii. eg ofte er requireret, og endda forgjeves, naar saadan Post først ved Regnskaberne er opdaget, efterat de Qvits terende enten har været bortdøde eller af Tjenesten dis mitterede, og deres Gage og Afregning fuldkommen af betalt: hvorfore dermed ligeledes, som den første Post om Avancerne er meldet, skal forholdes, nemlig, at det strax ved Ordrens Expedition hos Bogholderne, eller de, som Assignationerne paa de Qvitterendes Gage er pederer, skal antegnes og paa Ordren attesteres, hvilke da siden, naar Gage eller Afregning for den vitterende skal anvises eller forfattes, skal give det tilfjende i Ges neral Commissariater, at ban, forend Assignacionen bliver erpeberet, derfra kan tilboides, den manglende Rigtighed at aflegge. Hoad [a) ellers af en eller anden Chef i Sven eller andensteds uden for Søe Etatens General Commissariat] i flige Tilfælde kan blive bes oreret, Sve Etaten vedkommende, derfor bor de i lige Maade fra General Commissariatet tilbolbes, at de, om det er før kan free, da i det Seneste ved Aarets Ende forhjelpe dem eller de Betjente, som udgivrerne efter deres Ordres har gjort, dermed til Rigtighed ved deres Regussaber, hvad deraf er forbrugt, og bvor, samt under hvis Opsigt det Øvrige findes, som da bag i Betjentens Regnskab til Efterretning fan annoteres og indføres, og, skulde de dertil findes enten uvillige eller forsømmelige forbliver det da paa deres eget ansvar, som faabanne Udgivter have beordret. Skulde det og hande sig, at [3) En eller Anden] deslige Chefs Nos get uden for Reglementet eller special Ordre maatte foranstalte, saasom Ammunition til Fyringer, eller Mas terialier til Bygninger, Reparationer og deslige, da skal de selv derpaa fea vedkommende Steder sege Appres bation, eller og de saadanne uden for Reglementet og uden Bevilgning beordrede udgivter expresse i Ordrene Have §. 5. have at benævne, at Betjenken derfor skal føge behørig 2 Martii, Approbation, til hvilken Ende den, som Ordren udgi ver, strap til sit Sted bør indberette hvad Anledning han dertil har havt: men, Fulde det alene være smaae Reparationer, eller andre smace forefaldende Extra- Udgivter, der ikke fan ansees af nogen Importance, da kan det være nok, naar Samme, efter indgiven Neg ning, bvert halve Aar, eller i det seneste præcise ved horrt Wars Ende, efter derover indgiven Regning og Beviisligheder sages approberet. Paa lige Maade skal og forholdes, naár noget Uolaan af Materialier efter General Commissariatets Ordre skeer enten til et eller ander Arbeides Fortsættelse, Skibs Apteringer, eller og i andet Zilfælde, at der strax ved Ordrens Expedition hos vedkommende Betjente [4) Equipages, Transport eller Inventarii Skrivere] bliver angivet og paa Ordren af dem attesteret, at det af dem i de derover holdende Bøget paa det Folio eller Pagina var autegnet, og be derfor diigtigheb besorge. Naar det og maatte tildrage sig, at nogen Officeer, som med et eller andet Fartsi i Kongens Tjeneste kunde være udcommanderet, maatte ankomme paa de Steder, hvor han heilig kunde behøve Proviant, Vare eller Penge til Fartøiets, som og til fin egen og medhavende Mandskabs Fornødenhed, og ingen special Ordre til den nærmeste Betjent for Udleves ringen saa baftig kunde indhentes, men befom paa 2n. fordring og imod Qvittering, hvad han behøvède, da skal den Betjent, ved hvilken saadan Udgivt skeer, være tilforpligtet, de bekomne Beviser og Qvittering til Ge neralcommissariatet inden 4 Ugers Forløb, om det er i Danmark, og 6 Ugers, om det er i Norge, at indsende, saavel til Observation og Paategning, som til paafølgena de Approbation eller formelig Anvilsning, saafremt han ikke vil være ansvarlig til alt det, som formedelst hans 4 Der 8. 6. 2 Martii. Documenters fildige Indlevering funde forbigaaes, og ikke behørig blive observeret (z). 2 Martii. 2 Martii, 19 Martii. Anordning, hvorefter Kongen vil, at med en deel Expeditioner ved Land-Etatens General- Commissariat, saavel til nærmere Rigtighed for Kon gens Tjeneste, som og med Betjentenes Regnskabers des hastigere Befordring til Endskab og Kongelig vit tance, herefter skal forholdes (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at dictere en billig Mulet for de Borgere, som tvertimod Rescr. af 22be April 1721 enten kjøbe, eller underbaanden lade kjøbe slaget Rjod af Rytters Slagterne. Rescript, ang. at de civile Dommere udi Norge skal i Tretter imellem Civile og Militaire rette sig efter den af General Auditeuren forfattede, og dem tilstillede Deduction (b). Patent (z) 5. 6. 7 og lyde ligesom næstforeft. Anordnings 4de og ste Paragrapher. (a) Denne er ligelydende med næstforest. Anordn. for Søetatens General Commissariat, undtagen at i Steden for dette Ord, staaer her Land- tatens General Commissaviat, at, i Steden for Division, her faaer Regiment, Garnison: at Det, som hist staaer imellem [] faafom 1) i 4de 5. 4) i ste S., Her er saavelson hele 6te udelukt, følgeiig S. §. 7 og 8 blive her 6 og 7: at i Steden for [2)] i 4de §., staaer her ellers af General eller Over-Krigscom missarierne i Provindserne, Commandanterne j Fæstningerne eller andre Chefs uden for Commiss fariatet: og at, i Steden for [3)] i samme 4de §., ber findes Commandanterne eller See Resol. 18 Decbr. 17.67. (b) Af Lybeckers Udtog I. 96: kan nu ei gjelde, fiden militaire Sager efter Jd. 7 Martii 1749, §. 2 høre under militaire Rette; cfr. ibid. s. 5. Patent, ang. hvilke Memorialer og For: 23 Martii. flage, Kongen Selv om Onsdagen imellem II og 12 vil imodtage, og hvilke i Collegierne skulle ind gives. Gr. Intentionen i Pat. af 24 de Febr. fidßtafvigt desangaaende befindes nu Endeel at misbruge, i det at de Fleste fremkomme med flige Ansøgninger, som enten til Generalpostamtet eller Officeer Entecassen henhore, hvor deres Memorialer dog antages, og efter befundne Om stændigheder ved forefaldende Vacancer allerunderd. fore fiilles, eller og indgive saadanne Memorialer, som forst af Collegierne, i Følge Fd. af zode Febr. 1717, forend de Kongen til endelig allern. Resol. kunne forestilles, ber eramineres, ja tidt ere af saadan Befaffenhed, at derpaa aldeles ingen Resol. fan falde. Thi forbydes herved al- Dorligen og frængeligen, At Ingen, i hvo det og være funde, maae paa forskrevne Tid nogen Memorialer til Kongen overlevere. uden de, som efter forbemeldte Patents egentlige Me ning og Forstand dertil, formedelst de dem imod Lov og Forordninger af Andre tilfsiede Fornærmelser og Træn Ter, funde være foraarfagede, for Kongen sig allerund. at beklage, eller og om de funde vide at gjøre noget Forslag til de Kongelige Rigers og Landes same Unders saatters Velfærd og Kongens Interesses Forbedring (c). Og haver ellers Alle og Enhver med alle andre deres Ansøgninger, i Følge af forbemeldte Forordning, sig til Vedkommende i Collegierne at addressere, og deres Memorialer der at indgive, da de og derfra Bongelig Resolution have at afvarte. Rescr. (tit Magistraten i Kjøbenhavn, og til Biffo 23 Martii. pen i Sjelland), ang. christne Tjenestefolkes Antagelse hos Joderne, og Disses Straf om de beligge christne Fruentimre.. Gr. Efter den Jadike Nations vemodigste Bon limite res og formildes Rescr. af 6te Jan. sidstleden saaledes: Nn 5 De (c) Gjelder nu ikke, see Forordn. 13 Febr. 77, §. 25 cfr. Pat. & Martii 1726. 23 Martii. 23 Martii. 23 Martii.
De af den Jødiske Tation maae vel herefter holde christne Solk i deres Tjeneste; men dog fulle de af Qvinde Kjønnet være over 50 ar gamle, og de af Mand Kjønnet 30 Aar, førend de dertil af Joderne maae antages eller holdes, hvormed fra forstk. Michaelis skal begyndes (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Skarpretteren i Odense ber for Taxten, 2 Rdlr. Hver Gang han flaner Zavne paa, Galgen, hvad enten der ere faae eller mange Zavne paa Brettet, uvegerligen forrette hvad ham tilkommer. (Saasom er bleven andraget, at bemeldte Skarpretter prætendeerte for endeel Deserteurer af 2 Regimenter, efter approberede Domme, deres Navne paa Galsen at an flaae, 2 Rdlr. for hver Navn, endkjent alle Navnene for ethvert Regiments Deserteurer, som sædvanligt, van eet Bræt vorder tegnet, og Skarpretteren i saa Maade ikkun een Gang beßiger Galgen, da dog. Taxt af 12te Martii 1698 melder, at de skal nyde, for at flaae Navne paa Galgen, som forstaaes for hver Erecution, og for hver Gang det steer, 2. Mdlr., hvad enten der ere faa eller mange Navne pad Brættet). Rescr. (til Justitiarius i Overhofretten), ang. Erholdelse af de ved samme Ret Krigshospitas let og Officeer Enkecassen tildeinte Bøder. Gr. Directeurerne for bemeldte Hospital og Caffe have andraget, hvorledes der skal falde for Vanskelighed med de Boder at faae indrafferet, som Krigshofpitals - Cassen af Overhof Metten vorder tildomt, i det, at naar de ved Aarets Udgang have bekommet Fortegnelse paa de i fams me Aar forefaldne Boder, da deels Parter, som henskyde sig til Appellation for Heießte-Ret, enten allerede ere i saa flet en Tilstand, eller og ved Proceffens længe Henstaaende geraade i saadan Armod og Fattigdom, at der omsider ved Sagens udfald for Hoieste-Net, og naar Krigshospi talet skal have Sit, hos dem ikke findes det Ringeste til Cassens Forneielse og Bodernes Afklarering, og at det ofte (d) Dette er ophævet ved Rescr. 6te Aug. 1734, 09 det Følgende, ang. Forholdet mod de christne jenestefolk, samt Leiermaal, m. v. indeholdes alt i samme Rescript. ofte skeer, at de, som vorde demte i Boder til Krigshofpi- 23 Martii. talet, ifte ere at finde efer opfporge; endeel fremmede og nolandike Skippere, som ere demte i Mulet, ere og hver til sit Sted bortreiste, uden at betale det Tildemte, saa Krigshospitalet derover tager Skade. Paa det at Krigs. hospitalet saavelsom Officeer Ente- Cassen alle Tider kan være forsikret om deffen rigtige Betaling, befales hermed, At Justitiarius herefter, sadsnart nogen Dom er vorden afsagt, og enten Krigshospitalet eller Enkes Cassen (e) derved er tiltømt at nyde Noget, imponerer den Skyldige straxen at rette for sig, og ikke vige fra Retten, førend han enten har stillet neiagtig Caution, eller og i Cassen deponeret det som Samme, i Følge den derom afsagte Dom tilkommer; saa tillades ham "ikke heller, at nyde nogen 2ppellation eller ringefti Docus ment, førend han for Boderne paa forommeldte Maade Har præsteret vedbørlig Rigtighed, hvilke 23øder da F Cassen skal blive bestaaende til en fuldkommen Forsikring for dem, som samme bave erlagt, og paafølgende Refu fion, i Fald Overhof Rettens Dom i Heieste Ret skulde blive forandret. Si ser. til Stiftbefalingsmændene i Norge), at de 23 Martii. Bøder, som Krigs Hospitalet og Officeer Enke- Cassen er eller vorder tildømt, skulle inddrives paa samme Maade, som det med Boderne til Christjans. havns Kirke efter Forordningen af 23 de Junii 1683 og 21 de Julii 1714 samt Rescr., af 8de Julii 1719 skeer. [Eftersom Directeurene androge, at det faldt meget vanfeligt for dem at faae de Boder inddrevne, som En og Anden ved Netterne vorde domte dertil at betale) (f). Meser. (til Byfogden i Kjøbenhavn), fremdeles, 31 Martit. angaaende Arrestservarerens Betaling ibidem, at 4 holde (e) See Fund. 30 Murg. 1775, S. 1, Resol. 7 Dec. e. a., og Juftr. 14 Jan. 1776, s. 36, cfr. §. 34, i Schous Forordn. S. 228 og 227, cfr., næstfølgende Rescript. (f) Bortfaldet ved Forordn. Ste Decbr. 1743, confr. næstforeßtaaende Rescript. 31 Martii. holde sig Loven og Fd. af 18de Martii 1693 efterretlig. 31 Martii, 31 Martii, 6 April. (Saasom Byfogden har, uagtet Loven Pag. 181 og 182, Art. 44 samt bemeldte Forordning, negtet bam Bare tægtspenge Lod Selv ugentlig for hver i Arresthuset heftet Delinqvent, da dog Saadant stedse af Byfogderne betalt af de uvisse Indkomster, og i Regnskaberne fort til udgivt, samt af Rentekammeret approberet; og Ar reftforvarer Sørensen nu har mere Moie end hans Formænd har havt, i det han og nu maae gratis vare. adskil lige vindfolk, som ei kunne betale Leiermaalsbøder (g). Bevilgn., at Sognepræsten i Steen: Kjob stad maae af Almuen i Annererne Solum og Mas lum (b) og dem, som boe i Sognet (i) af Civil og Borger, Stand, i Steden for de 3 Offerdage, Loven ommelder, nyde om Aaret 2 Offerdage, nemlig 1 til Juul og r til St. Hans Dag, og det ligesaameget som de paa 2 af de store Heitider ere vante at offre den Residerende Capellan, hvilken derved Intet i sit Offer maae afgaae, (paa det at ikke nogen fulde tage Anledning at dele dennes hidtil ene nydte Offer imellem dem begge. Efter Sognepræstens Ansøgning, og det uagtet hvad i Resol. af 26de Maii 1723 er bevilget). Rescript, ang. at Officerer og hvervede Soldater ikke maae træffes fra Krigsretten i Gjelds: Sager, imod Lovens 1-2-9, men Over og Un derofficerer ved Landmilitien skal staae under Krigs. retten i Klammeries og Injurie-Sager (k). Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Bekostningen til Skyde Skiver at forfærdige, pæl og Træ gest saavelsom Geværskabe, hvor det maatte behøves, at istandsætte ved Land Infanterie - Compagnierne i Dans (2) Forandret og bortfaldet ved Forordn. 15 Junii 1771, 6. 12, og Rescr. 25 Junii 1772. (h) Disse have nu deres egen Præst. (i) See Rescr. 4 Junii 1734. (k) Af Rothes Rescripter I. 23, og Lybeckers Udtog I.17, vides ei, om er for Danmark eller for Norge; cft. Forordn. 7 Martii 1749, §. 5. Danmark maae i Amtsbetjentenes Regninger, noar 5 April. de først af Sessionerne ere blevne examinerede og approberede, nu og herefter til logivt saffere. (Sagsom Brøft og Mangel derpaa ved Ererceerpladsene findes) (1). Rescr. (til det octroierede Bergen: Grønlandske 6 April. Compagnie), ang. Præsters Udsendelse til Grønland og Relationer fra Landet ei et eftertrykkes, m. v. (Waa Forestilling fra En af Directeurerne J. A. Refdal, til Compagniets og Berkets videre Nytte og Fremtarv). De Præster, som til Grønland ere, eller herefter blive hensendte, maas til præstekald her i Rigerne være i Erindring, naar de først have været i Lanbet i 5 Aar, efterat de grundelig og tilfulde have lært Sproget, og da med hans gedes Attest bevise, at de imidlertid baade i Lærdom, Liv og Levnet har opført sig, som retsins dige og troe Gudstjenere egner og bør (). Stiftsprovsten i Bergen skal i Biskopens Fraværelse strax ordinere I, eller om Compagniet finder det fornødent, da 2 Præster til at udgaae i dette Aar med de nu didhen gaaende Skibe, hvis Kaldsbreve Kongen siden vil stadfæste (m). Compagniets Correspondence, ang. det paabudne Con tributions Indsamling, maae for Postpenges Beta ling fri passere. De Relationer, som aarligen fra Landet indkomme, og hvilke Compagniet i Trykken maae lade udgaae, maae ikke af nogen Anden eftertryk. Fes, under Exemplarernes Confiscation og 200 Rdlr. Straf til Grønlands Kirkers og folers Opbyggelse, af den, som betrædes, herimod at have handlet (n). (1) See F. 14 Septbr. 1774- Rescr. (*) Forandret ved Rescr. 8 Febr. 1737 og 20 p. 1770; cfr. Rescr. 24 Febr. 1741 (m) Compagniet er nogen Tid derefter ophørt, see Plac. 14 Septbr. 1731. (a) Mærk her det Samme, og Forordn. 7 Jan. 1741. §. 1. §. 2. 5. 3. 5. 4. 23 April. 7 Maii, 14 Mail. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), ang. at Sysselmændene ikke maae unddrage sig fra Deliberationen om det Anno 1719 befalede Project til en Lovbog der i Landet. (Eftersom Laugmand P. P daliu har andraget, at de fleste vare udeblevne, jone de til bestemte Tider,, endog af Amtmanden, vare tile fagte) (o). Rescr. (til Postdirecteurerne, tillige at bekjendts giore Magistraten i Korsser, Nyborg, Assens og andre Vedkommende), at Staffetter skulle nyde fri Transport over Beltene, (siden de, som i afvigte Krigstid git til eller fra Kongen, nod Samme, og nu ei nær faa mange blive brugte. Paa den ene Direc teurs Forestilling). Rescr. (til Indqvarterings Commissionen i Kjøben havn), ang. vogle indhegnede og bebygte Eiendom mes Ansættelse for Grundtaxt. Gr. Commissionen har berettet, at i havn og Christ Janshavn findes adskillige indhegnede og deels bebyete Grunde og Eiendomme, hvilke ikke i den seenefte Grunds taxtes Matricul ere anforte, formedelst at de, fiden samme Grundtaxts Regulering, ere blevne optagne og indrettede. -Paa det at af alle indhegnede og bebygte Grunde og Eiendomme kan svares Grundtaxt, og den Ene i saa Maas de bære Byrden med den Anden, befales, At bemeldte Grunde og Eiendomme sal i lige Maade for Grundtaxt anføres saasom et Appendir til ovenmeldte Anno 1689 forfattede og d. 15de Febr. 1690 allern. approberebe Grundtaxt. De, som med nogen Frihed ere benaadede, skulle desuagtet ansættes og taxes res, paa det at deraf kan erfares, hvad de, naar saabanne deres Friheder erspirere, bor svare i de ordinaire Contris butioner. Dennes Grundtaxtes Bestemmelse skal fee af Indqvarterings Commissionen og Borger J. Gedsted efter Stedernes og Pladsenes Beleiligheder og Sør relse, samt til Kongel. Approbation indsendes. Ang. (•) See Rsier. 2 Man 1732. Disse disse Grundes og Eiendommes Opmaaling og udregning, 14 Maii. da skal Stadsconducteur Balle dert gaae tilhaande. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 14 Maii. at Livgarden til Hest herefter, endogsaa i Politie Sager, alene skal dependere af Regimentets Jurisdiction; og at i Følge Resér. af ste Febr. 1714, naar Drab, Mord, eller anden Ulykke kunde være be gaaet, eller være......... (p) tage imod den der skal arresteres. (Saaledes i Anledning af Forestilling fra Oberfilieutenanten ved bemeldte Garde funden for godt, endiont i Forordn. af rode Martii fidftafvigt er befalet, at Enhver i Politie-Sager borer under Politie-Retten). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at de 14 Matt. i Fyen, som have vundet Borgerskab paa at omgaaé med Bissekram, maae vedblive denne liden Næring, Dog at de tage Varene hos Kræmmerne i Kjøbstæder: (Saasom enne, og ikke nogensteds holde Boutiqve. deel Bissekræmmere i Odense have beklaget sig, at Kræm merne ibidem have forbudet dem at fælge paa Markedet, og ladet dem derefter fratage deres Bare) (q). "Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Mændene i de 4 Junit. ved Kongeveien liggende Huse, Rudersdal, Lundehuset og Vibenshuus, herefter ei alene frigives fra de aarlige uuspenges Svarelse, men endog bør hver tils lægges aarlig 20 Rd., enten af de Confiscationspenge som skal udgives af dem, der imod Forordningerne fare paa Kongeveiene, eller af Amts. og Rytter Cassen. (Saasom der af disse Hufes Beboere begaacs megen uit og Norden (r), under en vis Straf er forbuden, og det er at (p) Det udeladte ligesom Fortsættelsen i Rescr. 5 Febr. 1714; see Rescr. 3 Febr. 1731 og 30 Julii 1734; ffr. d. 5 Jan. 1731 i Slutningen. (q) See Rescr. 22 Decbr. 1732 og 4 Aug. 1733 med Sidstes Note. () Memlig den, som nævnes i Forbud af samme Dato, 6. 6, confr. Sorbud af 24 April 1734, §. 10. Dette Rescript er bortfaldet, fee Rescr. 25 Nov. 1773 4 Junii. at formode, at de derudover miste deres Næring, som skat være det Eneste, hvoraf de hidtildags have havt deres Subfistance). 4 Junii. 4 Junii. 13 Junii. Rescr. (til Havnecommissionen i Kjøbenhavn), ang. Moderation i Afgivten af hvid Sand, naar den paa Vogne indføres i Staden. Gr: Endsjønt i Forordn. af 15de Decbr 1723 er paas budet Mk. af hvert Læs hvid Sand, som tages i Stran den, og paa Voane indbringes; saa dog, i Henseende til at endeel af de Vogne, paa hvilke saadan Sand der indfores, iskun skal være smaa, og 4 eller 5 saadanne Læs ikke kunne gjøre eet Vognmands Læs, modereres nu samme Paalæg saaledes, At der af ethvert Læs, som indføres paa fmaa Vog. ne, herefter ikkun al gives 4. Skill. d., men, naar derimod indføres hvid Sand paa de store Vogne, hvorpaa kan føres lige saa stort et Las, som paa en Vogns mandsvogn, skal der efter forommeldte Forordning af hvert faadant Læs svares I 26. d. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. at, naar en Geistliges Enke, som paa Ryttergodset kan have fæstet enten Gaard eller Huus, ved Deden afgaaer, da stal Regimentss friveren forvalte Skiftet, og være pligtig at staae for det deraf flydende Ansvar og at beskikke formyns dere for de umyndige Arvinger, (efterdi ban for Stiftet nyder Salarium. Paa Sorespørgsel fra Stiftbefal, og Biskopen, ang. hvem det skulde tilkomme at behandle saa danne Stifter, saasom derom falder Dispute imellem den Geistlige Ret og Regimentskriveren, der begge paastaae, dertil at være berettigede) (s). Rescript (t), ang. Consumtions Svig at fores komme ved Formalingen af den Spefolket i Kjøben Havn (s) See Rescr. af 25 Junii 1725 med Note. (c) Er enten til Admiralitetet eller Soe-Commissariatet; kan næsten fuldstændig læses i Rothes Rescr. II. 35 men menes at være bortfaldet, see Resol. 28 April 1739 og Plac. 20 Maii 1772, Soe-Art. Brev 1756, §. §. 659, 742 og felg., Forordn. 15 Junii 1771, 9. §. 4, 11, lac. 10 Junii 1778, samt Cons. F. 1778, Cap. IV, S. 1, 7, E. XV. §. 1. havn tilstaaede maanedlige Rug og talt, deele med en 13 Junii. Indretning ved Rortbladene, og deels at Folket er un derkastet Told Inspecteurernes Examination og Kjen delse i Overtrædelse's Tilfælde. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko 25 Junii, perne i Fyen, Lolland, Ribe, Aarhuus og Viborg), ang. at Regimentsskriverne forvalte Skifter efter Geistliges Enker, som paa Ryttergod set have fæstet eller leiet enten Gaard eller Haus (u). Rescript (v), ang. Et og Andet, som skal iagt: 25 Junii, tages ved Perlefiskeriet i Norge. Forbedring og Opkoms). (Til Fangstens Ans (u) I bet Øvrige ligelydende med Rescr. af 4de Junii for Sjelland; dog staaer her i Grundene ikke,,, at Stiftbefalingsm. og Bisk. have forespurgt," men at det var blevet andraget, der var Dispute." Ligesom en Verfon, ved blot at leie Gaard eller Huus, ikke forandrer fin Stand, saa secs og af Rescr. 29 Aug. og 28 Nov. 1755, 29 Julii 1763, 11 October 1765 og 4 Aug. 1769, at de Ord eller leiet vil bortfalde af dette Rescript af 25 de Junii, og det følgelig at blive aldeles ligelydende med det bemeldte af 4de Junii saa nær som det benævnte i Grundene. (v) Til Foged ærenst og Sorenske. Chr. Sommerfeldt, ang. Serum Elv paa Toten, G. Schanche og Byfe. U. Fr. Aagaard, ang. Elvene paa Jederen, Skoubynacht og Amtm. Resen, Vice-President Plum og Fogden Tostrup, ang. Elvene pad Lifter, Amim. E. Must, Fogeb B. Leg, og A. Norman, ang. Elvene paa Sundmser, Canc. Rd. og Præsident Collin, Over-Beier og Maaler Vesterman, ang. Elvene i Trondhjem Stift. Skjønt alle Disse formodentlig ere dobe, sones Rescriptet dog i visse Dele endnu at være gjeldende. III. Deel. 00 29 Junii. $. 3. §. 2. 5. 3.
Angaaende Perlefiskeriet for dette indeværende War, og saafremdeles indtil Kongen derom anderledes til Sinds vorder, som i fornævnte Elv skal foretages, have de (x) neie og med al Flid at iagttage efterskrevne Poster: Saasom det skal være den bedste Tid at tage Perlemustelen strax efter St. Hansdag, saa have de samme Tid at forføie sig hen til forbemeldte Elv, for der med Perlefiskeriet at lade begynde og fortfare, naar der er stille og klart Veir, dog maae intet fiskes i bemeldte Elv, uden derom haves sikker og tilforladelig Videnskab fra dem, som Sligt forstaaer, at derudi Perler findes funde, paa det ikke Landet med unyttigt Arbeide og Skydsfærd skal graveres, eller Skjellen unyttig optages, og for Fremtiden fordærves. Til forberørte Fiskerie, sama mesteds at fortsætte, have be til sig at tage faamange Si frere, som forberørte Elvs Storlighed kan behøve, hvilke Siftere sal nyde for de Perler, som af dem vorde fiskede, hvis dein i Fd. af 28de Maii 1718, er bleven tillagt: og have de (y) Beregningen derpaa ufortøvet, naar Fiskeriet er fuldført, tilligemed Perlerne til Dronnine gen (z) at nedsende. Maaden, paa hvilken der skal fie ses, sal være følgende: Skjellen skal tages op med en Knibetang af Tre, men hvor Bandet er dybere, end at Karlen fan gaae derudi, og der er Sandgrund, uden store Steen i Bunden, der skal bruges en lang Stang, paa hvis yderste Ende skal være fæftet en Jern Ring af 1 Qvarteers Størrelse, omkring hvilken Ring fæstes en Pose af grovt Lerred; hvilket gjør en Figur af en Kedssker, som bruges til at optage Fisk, med hvilken Kedßsker der kan optages 4 a 5 eller flere Skjæl,, tillia gemed Sanden, som Skjellene ligge paa, da de noie have (x) Nemlig Forannævnte, til hvilke Rescriptet afgif.. (y) Nemlig af Rescriberede. (z) Nu Rentekammeret, efter Rescr. 31te Decbr. 1772. 5. 4. $. 5. have at observere, at, naar Sanden bliver bortkastet, da 29 Junii, ei Perlerne, som af Skjellen allerede kunde være udkaftebe, tillige bortkastes. Alle de Sfjæl, som ere fiskes de, skal med al Flid eftersees, om de have nogen fjen delig træg enten paa den ene eller den anden Side, saa at den Stræg gaaer tvert over den ene Side af Sfjellene, hvilket og undertiden skal fee paa begge Si der. Samme Stjel sal i Henseende, at det er Tegn til, at derudi er Perler, aabnes. Men alle de øvrige Skjæl, som intet saadant, Tegn have, maae igjen fastes ud i Bandet, og ei aabnes, saasom derudi ingen Per ler skal være at finde. Hvis Perler i Stfallen saaledes findes, skal strax af dem noteres, lægges i en 2Effe, af dem forsegles, og til Dronningen (a) nedsendes. Og, paa det at de kunne være vidende om, hvor lang Tid til dette Fiskerie bor anvendes, saa maae i en Elv, som kan være 1000 til 1500 Skridt lang, fiskes een Dag, og i dem, som ere længere, anvendes 2 Dage. Dog maae Landmanden ei med nogen ufornøden eller overflødig Skydsfærd og Fordringskab besoares (b), eller i den ham til hans Næring og Brug travle Tid alt for længe opholdes. Og har Kongen til deres bekjendte Omhue for Landmandens Conservation og Bedste den Tillid, at de dette bedst mueligst iagttage, og derhen see, at dette Berk kan blive Vedkommende mere til en Fornsielse end til nogen Byrde, samt at tillige Pers lefangsten i Elven fan vorde conserveret, og at den ei paa eengang alt for meget vorder udfisket. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at 9 Jalil. Postsækken ingenlunde underveis mage imod de af Generalpostamtet gjorte Anstalter, uden Kgl. Ordre aabnes, ei heller Nogen lade sine Breve. af den udtage, 002 (a), See næßforrige Note. (b) See Forordn. 20 Aug. 1784. (faafcu 9 Julii. 21 Julii, 17 Aug. 12 Septbr. 1 October,
(faafom dog nu ikke noget faa Preffant, som saadan Aabning funde aarsage, forefalder, og Kongen, i Fald Krigstider fulde indfalde, derom altid betids kan lade gjøre de fornødne Anstalter. paa Statholderens Forespørgsel, i Anledning at Generalitetet i Norge for 2 Aar siden, og Biskopen i Christiania nyligen have begjert, at Christiania Postsæk underveis maatte aabnes, og deres Breve deraf udtages) (c). Bevilgning (og Notits til Khavns Universitet), at et vægmarked made holdes paa Maximiliani Dag den 12te October uden for Helsingøer (d). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Enhver i Christiania, hos hvem nogen Sremmede logerer, til Statholderen dagligen skal indlevere Efterretning om de der ankommende og logerende Fremmede, under Straf til de Fattige 1ste Gang 10 Rdlr., 2den Gang 30 Noir., oa 3die Gang forbydes ar logere dem, (hvil ket Stath. forgjeves bar ladet befale, men det er fernse dent, at han vorder underrettet om de Fremmedes og Reisendes Handel og Bandel, medens de sig der i Byen opbolde) (e). Rescr. (til Magistraten i Horsens), ang. 'at Bors gerskabet ibid. skal ved Kongens til Skanderborg, Slot forventende Ankomst ved hver Gang paa Huus fogdens Anmodning 16 gode Senge ufortøvet fremsende. (ligesom skeer fra Aarhuus og Randers, naar Kongen er paa Klausholm, samt overalt til andre Kongelige Slotte, hvor ingen Forraad haves af Sengeklæder, paa Overhof marskalkens Foranstaltning; men Indvaanerne i Stan derborg Amt fandtes modvillige til saadan Leverance, omendsfjont Amtmanden har ladet tilsige, ja det hos Endeel ved Militair Erecution inddrive). Bevilgning (og Rescr. til Universitetet), at det Marked, som i Ebbeltoft þidindtil aarligen har været (c) See noie hertil Forordn. 4 Aug. 1758, P. II. (d) See Rescr. 14 April 1747 i Noten Side 56. Ge) Bortfaldet ved Politie-Anordn. 12 Febr. 1745, P. II. Cap. IV. 5. 1; cfr. Rescr. & Febr. 1771. været holdt den de Septbr., herefter maae forflyttes I October. til den 5te October (f). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at 29 October. Huusmændene med Flere, som ikke tiende, deres Afgivt til Birken ikke anderledes er at forstaae i Loven end 2 Still. qvartaliter, hvilket Stiftbefalings mændene og Biskoperne i Norge hver i sit Stift strap for alle Vedkommende. Fulle lade publicere, at Lovens Ord herefter blive efterretlige for Dommerne. (Efters som er klaget, at bemeldte Huusmænd i Norge, som ikke tiende, blive af Kirke Eierne paa endeel Steder segte med Proces til at betale dem aarlig 2 Mik., da dog Lovens 2 22 12 foresiger, at de aarlig i 4 Qvartaler fal\ give til Kirken en halv Mark d.; og at Sorenskriveren til Lier 1c, saaledes i en Sag har dømt) (g). Rescript, ang. i hvilke TilfældeGeneralaudi: 5 Nov. teuren umiddelbar, og i hvilke han ved Cheferne, maae beordre Auditeurerne (h). Gr. Imellem General Auditeuren og nogle Regimentschefer er opstaaen Dispute, ang. den Liste over de ved Garnisonerne og Regimenterne faldende Strafpenge, som han i Anledning af en ham meddeelt Kongelig Ordre directement fra Auditeurerne, og ikke mediatement fra Cheferne, skal indkræve, da disse formene, at han hos dem selv skulde forlange denne Liste. General Auditeuren skal ei alene have Magt, her efter i saadanne Tilfælde, som den qvæftioneerte Casas, immediatement at beordre de ved Regimenterne og Gar nisonerne staaende Auditeurs, uden det aparte fra deres Chefs at requirere, men endog (paa det han, i Kraft af sit Embede og den ham meddeelte Instruction, fan 00 3 have (f) See Rescr. 14 April 1747, i Noten, Side 56. (g) See Forordn. 13, Aug. 1734, §. §. 8 og 10, samt Rescr. 26 Decbr. 1761. (h) Af Rothes Rescripter I. 176; formodentlig det gjel der i Henseende til Cavalleriet, men fan for Infanteriet være bortfaldet ved dets yngre Reglement. See Circ. 29 Jan. 1736. i en 5 Nov. have tilstrækkelig Indseende saavel med Auditeurerne, som med de militaire processer, hvad modum procedendi og decidendi angaaer), naar han mærker, at der i Sags Førelse eller Dom ikke legaliter efter Krigsar tiflene, Love og Ordonnancer er handlet, da alletider over deslige Casus, uden Chefen aparte at tilskrive, directe fra Auditeuren at fordre tilforladelige Omstens digheder paa hans Eed og Samvittighed, hvorledes Sagen er tilgaaen, med fuldstændige Efterretninger af Protocollen, ja endog efter Nødvendighed og Sagens Befindende at befale Auditeuren Taushed for Chefen. Naar derimod General Auditeuren forlanger Hoved. protocollens foreviisning, eller og, til Tjenestens Befordring, behöver en Auditeur uden for Regimen tet til en Bi Commission og at føre Protocollen ved en anden Militair Ret, endelig ogsaa i alle andre ordinaire Tilfælde, hvor han ikke har mærket nogen Illegalitet i Processerne, samt om behøvende Extracter af Protocollen, da skal han altid Chefen selv desan gaaende tilskrive, og det Behøvende fra ham reqvirere, siden dog Auditeurerne ere undergivne Garnisonernes og Regimenternes Chefs deres Commando, og det er. efter Praxis, ja Krigsartiklene, at alt det ved Militairs Etaten, som angaaer de Subalterne, bør hos deres in prima inftantia dem foresatte Chef, og ikke immediates ment hos de Subalterne, reqvireres, medmindre visse og vigtige Omstændigheder maatte fordre eller tillade an derledes. 19 Nov. Confirmation paa en Ligning af 300 Rdlr. vis aarlig Len for en Medicus Provincialis i Lolland og Falster, forfattet af Stiftbefalingsmanden og Amtmanden under 15de Septbr. (i). (Jorandret ved Rescr. af 26 Jan. 1775. Lolland: Lolland: Stiftamtmanden og Amtmanden Grevskabet Knutenborg 2 Baronier, a 6 Rdlr., er. 30 completterede Sadegaarde, a 2 Rd. S 14 Nov. 2 Sb. f. IO 12 60 6 I 4 36 7 residerende Capellaner, a 4 k., er 4 6 ucompletterede Sædegaarde, a 1 Rdlr. I Landsdommer 1 Landstingshører
36 Sognepræster, a 1 Rdlr. 4 Rectores, En i Nakskov 1 Sidle., I Dito i Maribo, Sarkjøbing og Wystad (k), a 4 f., er 2 Amtsforvaltere, a I dlr., er 1 Borgemester 2 Raadmænd, a 4 f., er 3 5. Byfogder, a 4 Mk. 5 Byskrivere, a 3 Me.. 2 Toldere ved Nakskov og Bandholm, a 1 Rdlr., er. 2 Controleurer ibidem, a 4 Mk., er. 2 Toldere ved Nystad og Drapminde, a 3 Mk., er I 2 3 2 P I =4 I- 4 " 2 Controleurer ibidem, a 2 Wf., er 4 Herredsfogder, a 2 Mf. 8 Still., er 4 Herredsskrivere, a 1 Mk. 4 Still., er 2 Apothekere i Nakskov og Maribo, a 1 Rd. 2 13 Birkebommere, a 2 ME., er 5 Maaler og Veiermestere, den i Nak stov 3 Mk., de Øvrige a 1 Mk. 8 ß., er Færgemændene ved Drarminde, Drs og Sundby, a 3 mk., er Prammanden ved Svineholm for Nakskov 004 - 5 1-3- 1.3 4 - Nakskov (k) Disse a afgangne ved Rescr. af 4 Martii 1740. 19 Nov. Naffkov Bye 20 Std. mf. Maribo Bye Rosbye arfjøbing Bye Nufiæd = Falster: Amtmanden 17 Sognepræster, a 1 Rdlr., er 2 refiderente Capellaner, a 4 ME., er Rector i Nykjøbing 1 Rdlr., Dito i Stubs bekjøbing 4 Mk. (1) Regimentskriveren. Huusfogden Overførsten Hospitalforstanderen 1 Borgemester 1 Rdlr., og 2 Raadmænd, a 4 M., et 2 Byfogder, a 3 mk., er 2 Byskrivere, a 3 Mf., er 4 I2 8 II 12 17 2 • I I 1 Birkedommer 1 Rdlr., og 1 Birkeffriver 2 Mk., er 1 Apotheker 2 Toldere i Nykjøbing og i Stubbekjøbing, a 4 ME., er 2 Controleurer, i Nyfjobing 4 Mf., i Stubbekjøbing 2 Mik., er I Skovrider Færgemanden ved Gaabense Guldborg-Dite Nyfjabing, og Stubbekjøbing Byers 2 Veier og Maalermestere, den Første 2 MF. 8 B., ben Anden x ME. 8 B., er Sykjøbing Stubbekjøbing 3 I- -3 4- 18 II - (1) Denne Sidste er ikke mere, cfr. ibidem. Paa Paa Fejs en Præst i Rd., Fams og Bogo 2 Præster, a 4 f., er Paa Aste en Præst I Birkegommer 1 Birkeskriver 19 Nov. 2 Rb. 2 Mr. Summa 300 Rd. Wt. Hvorimod den nu af denne Dags Dato allern. beskikkede Medicus Provincialis eller hans Efterkommere skal pligtig være, der i Landene, alle fattige Syge uden vis dere Betaling at betjene. Anordn. for det Dronningborgske Rytter: 19 Nov. districts Birk. (Eftersom for godt er befundet, at et Hvert Regiments Ryttergodies District al fortere under et famiet Regiments Birk, og dets Betjente efter Resol. af 18de Decbr. 1719 samt ifte Martii 1720, 1 Steden for en Sky. Korn de forhen af byer Gaard have bavt, herefter at nyde af Diffrictets Bender à Ed. Ht. 2 Still., foruden hvis dem i aarlig Løn er bevilget) (m), Birketinget skal holdes i det Tinghuus, som staaer paa Dronningborg Staldgaard ved Randers. Ders under skal Klausholms Birk herefter svare (n), lis gesom ogsaa de Rytterbønder, som boe paa de Propries tairers Gods, der henhøre til Ryttercassen (o), i hvis tvistige Sager de have med de paa Kongens eget Gods boende Rytterbønder, men ikke i Tretter med andre Bender, thi udi disse Tretter høre bemeldte Bønder under Proprietairens Birketings Ret, i Fald han har Nogen. Hvis Dommé, som til forskrevne Birk ere affagte, og Vedf. agte at lade stevne og paatale, stal directe for pieste Ret til videre Paakjendelse ind- Stævnes (p). Indfalder Hellig paa den forordnede Tingdag, da bruges dertil næste Søgnedag efter Loven. Kongl. 005 (m) See Rescr. 25 Nov.1768; cfr. Anordn. 24 Febr.1712. (n) Ophævet ved Anordn. 10 April og 10 Julii 1731. (0) See Rescr. 11 October 1732. (p) Forandret ved Rescr. 3 Nov. 1775. 3 Decbr. 1726. 1 Jan. II Jan.
Kongl. Resol., ang. at Samse Lands Inda byggere ere befriede for at tage Toldsedle, eller at anmelde sig paa de Jydske Toldsteder, naar de det under Landet alene eve henkeilede, for at indtage Bræns deveed, samt og for at flaffe Bugnings Attester, fem Forordn. af 14de Febr. 1718 reqvirerer (9). Fund. Sund. paa et i Hillerød indrettet Hospital (). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Sognefolkene sulle hente de til Kirkegaardsdigerne behøvende Materialier (s). Gr. Eieren af endeel Kirker i dette Stift har andraget, hvorledes Endeel sammesteds ville formene, at det ei tilkommer Sognefolkene at hente Materialier til Kirkeaaardsdigernes Reparation, efterdi udi det Kongl. Aabent Brev af 13de Decbr. 1701 ei Noget i Særdeleshed om Kirkegaardene meldes. Henseende at Kirkegaardene høre til Kirkerne, og Kirkegaards Digerne ligesaavel bor vedligeholdes og repareres som Kirkerne, følger det af sig selv, at ogsaa Kirkegaardene under samme Anordning bør forstaaes. Derfore befales Stiftbefal. At tilholde saavel ovenbemeldte som andre Propries tarier og Sognefolk i fornævnte Stift, naar det af ham requireres, at de efter den i meerbemeldte Anords ning paabudne Maade ligesaavel henføre de behøvende Materialier til Kirkegaards Digernes Reparation og Vedligeholdelse, som til Kirkerne selv. Rentes (a) Af Rothes Rescripter I. 557; see Tofdfd. 1768, Cap. 6, §. 8, og Skovfd. 18 April 1781, §. 43. (r) I Rothes Rescripter II. 297 findes heraf Noget om Sangens Bestyrelse og Chorfangs Holdelse for Sema, merne. See Rescr. 23 Jan. 1728, 9 Jan. 1739, 26 Maii 1741, og 25 Jan. 1788. (s) See Rescr. 5 Aug. 1726, 1 Maii 1730, 26 Aug 1746, og 3 Aug. 1753. 29 Jan. Rentekammer Skriv. (til Amtmanden i Lun denes og Bøvling Amter (t)), ang. afbrændte Bønderst ders Opbyggelse af Husbonden inden 2 Aar. Gr. Som det er fornummet, at endeel proprietarier og andre Jordegods Eiere fal, hvor Ildsvaade paa deres Jordegods er tildragen, ikke have ladet de afbrændte Bender Gaarde eller Huse igien opbygge, men at de lade deslige Gaardes tilliggende Marker eller Jorder drive ved Sognemændene, og Aulingen til andre Steder henføre, hvorudover saadanne Bøndergaarde med Alle blive øde lagte, og ikke igjen bebygte, som dog er tvertimod Kongens Villie; Saa ville Amtmanden, saavidt hans anfortroede Amter angaaer, dermed have Indseende, og Vedkoms mende tilholde, at de samme afbrændte Steder for svarlig, lade bebygge, inden de paa Hartkornet bevilgede 2 Aars Skattefrihed exspirerer (u), og hvorom Amtmanden efter Befindende ville meddele Amtsforvalteren sin Attest til Belæg ved hans Regnskab, da Statterne af bemeldte Gaardes Hartkorn til Omdrag pass fere, men ellers ikke. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 1 Febr. ang. Forandring med nogle Tingtider og et Linglaug i Sofens Fogderte. Gr. Stiftbefalingsm. bar forestillet, hvor tungt det er for Bønderne i Hellems: Tinglaug, bestaaende af meget faae Gaarde, deraf næsten Deel ode, aarligen at udrede Tingholdspenge, samt for Almuen i Aafjordens og Bjornvers Tinglauge at have Ling i Febr., da den derved forsømmer sit Fiferie, og ingen Penge bar, ligesom og for de Andre i Fogderiet samt for Betientene at komme frem til Vintertinget, desaarsag han har bedet dette udfat til i April, og Hiint ophævet. Til Lettelse for Almuen anordnes. At Hellems Tinglaug skal herefter være deelt i 2 Dele, hvoraf den ene halve og nordlige Deels Almue () Magee til flere Amtmænd. (u) See Forordn. 6 Junii 1769, § 5- soma 1 Febr. som ligger i Nafjordens Præstegjeld, skal herefter høre 15 Febr. til Aafjordens Tinglaug, og den anden halve og son dre Deels Almue, som søger Drielands Kirke, høre til Ørielands Tinglaug: at Stiftbefal. Tingholdspengene i bemeldte Tinglauge eengang for Alle haver at regulere, og til Approbation at indsende, saaledes, at de for Almuen kunne være taalelige, og at de, som Derfor efter Loven skal underholdes, kan dermed være fornsiede: at Vaar eller Vinter Tinget, som i Febr. Maaned holdes for Aafjordens og Bjørngers Tinglauges Almue, skal herefter aldeles være ophævet, og de 2 Sommer og ofte. Tinge alene være for disse 2 Tinglauges Almuer saavel til deres Skatters Afbetaling, som hvad Sager ved Tinget kan være at afhandle; men det Vaar eller Vinter Ting, som ligeledes for de andre i Fosens Fogderie værende Tinglauges, nemlig Hitterens, Hevnes, Drielands, Stadsbøigdens og Rit sens Almuer hidindtil er bleven holden i Febr., skal herefter holdes først i April Maaned (v); dog forbliver det ellers sammesteds med de øvrige 2 Sommer- og Softe Tinge ligesom tilforn (x). Rescr. (til Directeurene for de Fattiges Vesen i Danmark), hvorved i Forordn. af 12te Martii 1723 saavidt dispenseres, at de fattiges Capitaler i Croner, som udi Huse og Eiendomme i Kjøbenhavn paa Siente fan være udsatte, maae og skal tilligemed deres Renter enten med Croner in natura betales, eller, ligesom paa alle andre Steder i Rigerne med Pant forholdes, i Courant med Lage efter Coursen erlægges. (Efter Forestilling fra Direct., at de Fattige, hvis Capitaler meeft beffaae i Croner, formindskes baade i Renter og Capitaler ved bemeldte Forordning) (y). Rescr. (v) Er ogsaa siden ophævet, see Anordn. 16 Julit 1756. (x) See ibidem. (y) See Forordn. 23 Nov. 1737. Rescr. (til Admiral Judicher), ang. at fremt: 18 Febr. mede Skibe ei maae lægges nær eller i Tre-Kroner: Batteriets Havn. Gr. Han har andraget, at den paa Batteriet værende Commandeur Capitain Bach, uden Ordre har tilladt, at endeel Hollandske og 2 Svenske Skibe ere blevne ind halede i So Bateriets Havn, for der at nyde Bestiers melse for Jisgang, og at de 2 af disse Skippere skal have erbudet derfor Rdlr. af hver Læst Skibsdrægtighed., men at saavel Disse som de Andre, nu garen er forbi, besvære sig over at betale dem, og anholde om Befrielse. Son det nu er imod al usance, og i sig selv farligt, at frem mede Skibe tilstedes at lægge sig saa nær under et Bate terie, ja selv at vorde indhalede i dets Havn, som ei til saadant Brug er destineret, saa befales, Strap at føie den Anstalt, at Sligt ei herefter hvers fen af Bach eller hans Efterkommere paa bemeldte Sø Batterie vorder tilladt. De fremmede Skibe fritages nu for den prætenderende Afgivt. Rescr. (til Rentekammeret, samt til Politie: 25 Febr. og Commerce. Collegium), ang. at ingen brugte Klæder efterdags, til at sælge og forhandle, i Khavn maae indføres, under Straf af Confiscation (z). (Eftersom Silke, Ulden og Lærreds Kræmmer Compagniet samt Skræderlauget have beklaget sig, at nogle Joder i Khavn fra Udenrigs- og andre Steder skal lade indføre en anseelig Mængde af forfærdigede Klædninger, under Foregivende, at de have været brugte, hvorved saavel dem som Knapmagerne tilfoies for Indpas; og Told Intraderne kunde lide Afgang, naar deslige Klæder, som foregives at være brugte, toldfri vorde indførte). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. saa 8 Martii. ledes at reglere og moderere Omkostningerne paa at gjøre Mesterstykke og komme i Laugene i Kjøben havn, at de for Enhver, som forlanger, deri at kom me, fan være taalelige. (Eftersom idelig indkomme Be sværinger (z) See Toldtariferne af 1732; 1762 09 1768, og den Sidste Cap, 19, Plac. 26 Jan. 1778 08 16 Aug. 1783. 8. Martit. væringer over disse Omkostninger, der anledige Manges, Ansøgninger om at blive Friemestere) (a). 8 Martii. Patent, at Ingen mage til Kongen indgive Ansøgninger, hvorpaa cengang er givet Svar. Ge. Omendskjønt Kongen ved Vatent af 23 de Martii næstafvigte Aar har udførligen tilkjendegivet Sin allern. Intention, og hvorledes Hs. Majestæt fine underfaatteres billige Klagemaal og Andragende Selo vil imodtage, faa er dog fornummet, at mange ved samme dem given Leilighed denne Kongl. Raade misbruge, og, efterat paa deves indgivne Supplicationer og Memorialer ved Collegierne er falden saadan Resolusion, som dem efter Loven, Fors ordninger og de ethvert Collegio meddeelte Instructioner gives kunde, og endkjent samme er bleven dem sagt og tilkjendegivet af Vedkommende, atter igjen med noe me morialer understaae samme Kongen at commodere, og ikke med det dem givne Svar har villet lade sig noie, da de dog i deres Ansøgninger oftest ere befundne at være ugrundede, og ei andet kunde vente, end hvad paa deres Indgivende forben er vorden resolveret. Til faddan, imod den Kongl. Intention freidende, Forhold. eg Misbrug, Kongen og Collegierne til Ophold og Sintelse, herefter at faae aldeles hemmet og afskaffet, Forbydes hermed strengeligen og alvorligen, at Ingen i hvo det og være kunde, herefter maae understaae sig at indgive til Kongen, eller ved nogen Anden at lade inds give nogen Supplication eller Memorial, efterat de paa samme deres Ansøgning have faaet een Gang Svar fra enten af Collegierne, eftersom de da dermed bør og skal lade sig nøie; og, saafremt det efterdags skulle bes findes, at deslige Memorialer og Ansøgninger til Kon gen vorde indleveret, hvorpaa eengang, som meldt, er falden Resolution, skal Samme efter Stand og Vil faar fra 10 indtil 30 Solr. mulcteres, som uden Lov maal og under Arrestes Tvang strax maae søges, og indfordres af hvem hver Collegii Chef dertil anordner, som samme Denge til de Fattiges Directeurer mod Qvittering udleverer. Skulde ellers Vedkommende ikke bave i Evne eller Formue Pengene strap at udtælle, eller kunne (a) See Rescr. 10 April 1761, 3. 7, og Pl. 1 Sept. 1763. . kunne anvise Concipisten, der lige Straf bør være un 8 Martii, dergiven, og i Tilfælde af den Førstes Uformuenhed for Supplicanten betale sal, da bør de begge, i Følge Fo. d. 20de Febr. 1717 straxen arresteres, og med anden Straf paa Kroppen ansees og afstraffes. Bevilgning for visse Jøder i Fridericia paa ad 30 Martil. skillig Handel udi Jydland og Fyen (b). De af den Jødiske Nation, som i Fridericia lovligen have vundet deres Borgerskab, og der været boesatte i 6 Aar, samt deres der fødte Børn, maae ei alene til Kjøbstædernes Markeder i Torre Jydland og Fyen falholde og sælge til Enhver saavel i Husene som paa de offentlige Steder Stuver af Silfetei, alle Slags Ulden- Estoffer, Lærreder, Cattun, Kammer og Nettel Dug i Stykker og Alental, Thee, Caffe, Chocolade, og alle. haande Galanterier, naar Told og anden Rettighed af samme Vare saavelsom Stadepenge er bleven betalt; men endog paa deres Reiser til og fra de aarlige Mace feder, og ellers imellem Markederne i Kjøbstæderne og paa Bandet deres Bare sælge og afhænde. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Trond 2 April. hjem), ang. at Kirkegodset i Trondhjems Stift maae for Odels: og Rostjeneste. Stat være befriet (c). Rescr. (til Store Canceller Greve u. 2. Holstein 13 April. som Patron for Khavns Universitet), ang. at Secretarius Univerfitatis herefter skal være tilligemed Notarius Capituli. (Efter Rectors og Professorers Beaiering, i Henseende til Tamper Retten, som nu i Kiøbenhav vorder holdt, dens Sagers desbedre Befordring, faasom Norarius Capituli Function ved Mag. J. Schades dødelige Afgang nu er vacant) (d). Rescr. (b) Ophævet ved Rescr. af 21 de Septbr. 1731; men see Forordn. 13 Febr. 1775. (c) See Forordn. 13 Dec. 1746, II. om Odelsskatten. (d) See Forordu. 15 Junii 1771. 15 April, 15 April 26 April. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, same til Politie og Commerce Collegium), ang. Politiebetjentene ibid. deres Værneting, og Fri heb fra stemplet Papirs Brug i Politie Sager. Gr. Disse Betjente have klaget over, at Byfogden vilde tvinge dem til at vidne for Bytinget i Sager, som enten paa Politiekamret have været ventilerede, eller hvori de selv have holdt Forbor, og har demt dem i Faldsmaal, naar de ikke mede, samt at Magistrafen, da hans Inter locutorium var appelleret, have imod Fd. af 19de Jan. 1692 afvist deres Stævning, fordi den var skreven paa Pet Papir. De skal være befriede for at betale de tilfundne Faldss maalsboder, og for afsagte Interlocutoria, samt bør i de Politie Forretningerne vedkommende Sager svare under Politie og Commerce Collegio, men i Gjelds og andre Sager for Borgretten ligesom tilforn (e). Og, angaaende, at de i Politie Sager maatte være fri for at bruge stemplet Papir, da skal den forhen allegerede Forordning i alle Maader stricte efterleves. Anordning (Notits ved Rescr. til Conferentor. Grabov og Amtmanden over Calle Amt), at Norre Herred maae og skal til Kjøbstæden Grenace flyttes, og herefter der under Bytinget være incorporeret. (Waa det at Herredet, som neppe har 600 Edr. adspredt Hartkorn over fra Grevskabet Steels Birker, for Stokkemænds Levering til det i Birket nu liggende Ting og Rettens Betjente, som og ere de i Grenaae, for lang Reise herefter kan vorde forskaanede). Rescr. (til Store Cancelleren), ang. at faa ofte hos ham om en Sags Foretagelse i Assurance Ramret gjøres Ansøgning, da at udmelde dertil 2 Personer af Boieste Rettes Tilforordnede (F), Rescr. (e) Att Forestaaende er ophævet ved Rescr. af 4de Mail 1770 og Fd. 15de Junii 1771. (f) See 2 Rescr. af 1ste Julii 1746 og Forordu. 15de Junii 1771. Rescr. (til Admiral P. Raben), det Samme, om 26 April. 2 Personer af Admiralitets Collegio. Rescr. (til Kherre Rt. Sr. Solstein), det Samme 26 Apri om 2 Personer af Polities og Commerce Collegio. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. strap 3 Maik, at anstalte Resol. af 21 de Junii 1720, om Præ sternes og de Saugbrugendes Folkes Friched fra Mode uden t Nodefald, m. v., communiceret samt lige Stiftbefalingsmænd oa Biskoperne i Norge. (An- Ledning af Memorial frá 6 Præster i Nordmeers og Roms dals Provstier, ang. at Substituter og Skolemestere (g) samt Præsternes Tjenestekarle, som forestade deres Avl, maatte for Enrolleringen være forskaanede). Rescr. (til Biskoperne, og Motits til Stifte 3 Mail, befalingsmanden paa Island), ang. Indberetning om Præstefalds Vacancer aarligen, og nu strax om alle Præstekáld. Gr. Maar nogen Prækt paa Island deer, indkommer ikke alle Tider derom til Cancelliet saa tilforladelig underretning som fee burde, at Kongen om Vacancerne Fan med, Sikkerhed gieres Forestillinger, endjent adskillige Supplicationer derom indiebe. Chi befales, At Biskopen ethvert Aar, naar Skibene der fra Lan det afseile, indberetter til Kongen de Præstekaldss Vacancer, som da kan være i Stiftet, tilligemed Præs stens Navn derhos, som ved Doden er afgangen, med Forklaring, hvilke af samme Priester af Kongen ere kaldede, og hvilke ikke (h). I det Øvrige skal Bisko pen labde forfatte og strat indsende en rigtig Fortegnelse paa alle Præstekaldenes Navne i Stiftet, med Anneper, Præstens Navn paa hvert Sted, hvilke af dem Kongen hat beskikket, (g) See Forordn. 23 Jan.. 1739, S. 41; Plac. 5 Mai 1741, §. 5, Rescr. 26 Febr. 1762 og 19 Julii 178 samt Plac. 28 April 1779. (h) See noie Rescrs to Maii 1737 00 29 34, 174 III./Deel II Maii, 3 Maii. beskikket, og hvilke ikke, af hvein disse ere kaldede, hvilke Kald der ere gode, og hvilke maadelig og ringe, m. v. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at see dersen, at de Bragernæs og Stromsøe d. 2rde Jan. 1715 gione Privilegier i alle Maader fan vorde efterlevede. 31 Maii. 31 Mati, 7 Junii. 21 Junii. Rescr. (til Krigsraad Gregorius Wulf, Generals Fabriqveur Zicolai Lambrecht, og de ved Manufac turverkerne værende Bogholdere), ang. at be, naar No gen af Arbeiderne, som bruges ved de Kongel. Ulden Manufactur: Fabriker, sig med Drukkenskab, Alammerie, Arbeids forsømmelse og andre deslige utilbørlige Ting forseer, dem da en taalelig Penge-Straf efter Enhvers Forseelses Beskaffenhed paalægger, der lægges i en Bøsse, og qvartaliter eller aarlig til fattige, Enker og faderlose Børn ved Fabriken uddeles. (Til Orden at faae indfort, saasom er fornummen, at Nogle af Arbeiderne ofte begif ovennævnte Forseelsen, men Vulfs og de Fleres Formaninger i de ugentlige Sessioner ikke have frugtet hos Endeel) (i). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at alle Fattiges, Skolers og Kirkers Capitaler i Croner udi Khavn under Magistratens Administration made med Renter betales i Croner, eller i Courant med Lage efter Coursen (k). Rescr. (til St. Petri Kirkes Patron), det Samme, saavidt denne Kirkes Capitaler angaaer. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, samt Notits til Politie og Commerce Collegium), ang. at naar Collegium finder tienligt, at der hos Bryggerne og Bagerne i Kjøbenhavn fulde inqvireres, og gjør Aus modning, (i) See Infte. 24 Martii 1741, S. 12 (Side 173) med Hostegnede. (k) I evrigt ligesom Rescr. af 15de Febr. 1726. modning, al Magistraten anordne 2 Eikkelige og til 21 Junii. forladelige Borgere der med Politiebetjentene at gjøre. (Saasom Politice og Commerce Collegium finder det for samtlige Indvaanere, fær de Fattige, meget nyttigt, at der eengang om ugen paa diverse Tider inqvireres, om Bryggernes Øltønder efter Forordningen rigtig ere justes rede, og holde deves Maal, nemlig 136 Potter, desligete hvorledes Bagerne bage deres Bred, om det holder sin Degt efter Magißratens Lart, samt om det i sig selv er fundt og godt; men tan ei saa ganfe og aldeles forlade sig paa Politiebetjentene alene i deslige Forretninger) (1). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Bergen), 21 Junii. ang. at det veb Rescriptet af 20de Martii 1723, ang. af hvem deres Copulationer og 23ørnedaab skal fors rettes, som fra Contoiret ere entledigede, skal have sit Forblivende. (I anledning af at den Tydske Kirkes Præst, som havde holdt saadanne Forretninger, til hvilke Korse tirkens Sognepræst formeente sig berettiget, derfor ved Provste-Retten var idemt 52 Rdtrs. Brede, der nu bleveham eftergivne). Kongel. Resolution, ang. Værneting for de 24 Junii. Officerer, som nyde Vartpenge (m). en General Auditeurens Forestilling rode Avril: Saasom der fra adskillige Steder, hvor reducerede Officerer opholde sig, indkomme Besværinger, at, naar Borger eller Bonde for Gjelds eller anden Narsag med dem har Wroces, fan han ikke faae Ret over dem, fordi de erimere sig fra Civil Foro losi, og siden de ikke staae under noget sluttet Regi ment, kunde de ingenfinde vorde actionerede; og, da paa den ene Side Saadant maae rettes, efterdi Ingen Stat bør lides, som ikke faaer under vrighedens og Rettens Magt, men paa den anden Side kunde de Fattige reducerede Officerer ogfaa billigen tustaaes Forum Militare, paa det de ikke ved de civile Retter fulde sættes f de ordinaire store Omkostninger ved Processerne: faa sorestilles Saadant, og tillige, at ligesom gorordn. af iode Martii 1725 har forordnet, at de af de reducerede Offis cever, p 2 (1) See Forordn. 5 Jan. 1731, Infit. 24 Martii 1741, §. 13, Rescr. 10 April 1761, 6, 15, 19 Aug. 1763 og 7 Aug. 1776, samt Forordn. 13 Junii 1755. (m) At ved de Reducerede her forfaars Varrpenge-ydende, sees af Rescr. 28 Sept. 1731 og 29 Jan. 1751, hvilke i sin tid komme udi dette Berks Re gister; see og Rescr. 20 Dec. 1768, S... 24 Junii. cerer, som sig i Kiøbenhavn opholde, fulle være den Kis benhavnske Garnisons Jurisdiction undergivne, om det da og saaledes maatte forholdes med dem i de andre Stæ der og paa Landet, faa at be, hvor der er Garnison, ber fraae under Garnisons: Jurisdictionen, men ellers under næstliggende Regiments. Ret, det være enten gevorben eller National Militie, vg saavel Dom som derefter Eyecution lide; hvilket dog ikke videre er at forstaae end om. Over: Officerer til Capitainer inclusive, efterdi Stabs-Officererne i kraft af Krigsrets: Instructionen billigen forbeholdes General og Over Krigsretten. 15 Julit. 26 Julii., 5 Aug. 5 Aug. Resolution: Denne Sag skal regleres paa den af General Auditeuren foreslagne Fod, og i mødende Til fælde stricte derefter forholdes; derfor han har at com municere vedkommende Garnisons og Regimentsche fer en Gjenpart af denne Forestilling og Resolution, paa det de sig derefter kunne rette. Befaling, at Officererne af Artilleriet Fulle nyde den dem ved Patent af 17de Junii 1679 og senere Se solutioner meddeelte Rang, uagtet der i Forordn. af 11 Febr. 1717 nogle Numere anderledes ere indførte (n).) Resol. ang. Terv og Fourage, naar i en Skole udi Rytterdistrictet ei er fuldt Hartkorn (0). Rescr. (til Politie- og Commerce Collegium), ang. at Stadsbygmesteren og Stadsconducteuren i Bjøs benhavn skal reglere og pubiicere et Vaterpas for den herefter i Staden foretagende Broelægning, (der nu, uagtet d. af 21 de Maii 1680, 5. 1, var.uordentlig, og aarsagede Adkillige Uleilighed med Bandleb for deres Gaarde og Huse) (p). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Sognefolkene skulle anskaffe Pligtsfolk til Birkernes og Kirkegaardsdigernes Reparationer(q). Gr. (n) Af Rothes Rescripter I. 719; denne Rang, næsten som i Forordn. af 14de Dct. 1746 (cfr. og Resol. 28de Nov.1764), er nedsat ved Cab. Ordre 20 Maii 1771. (o) See Skr. 13de Novbr. 1734. (p) See nu Forordn. 2ode Aug. 1777. (9) See Rescr. 26de Aug. 1746, 3.00 24 Nug. 1753. Gr. At Dette, tient paa mange Steder brugeligt, disputeredes af Sognefolk, er nu, siden Rescr. af rite Jan. udgif, andraget. Men, som det er til Alles og Enhvers Nytte, som intenderer, Kirkerne at holde i god og forsvarlig Stand efter Loven, og Kongen finder det billigt, at Vedkommende i flig Tilfælde bor nyde fornøden Asfiftence: saa befales, 2t, naar Nogen herudinden skulde findes vegerlig. og det for Stiftamtmanden vorder bekjendtgjort, han da strax tilholder Sognefolkene og andre Vedkoms mende, de behøvende Pligtsfolk til Kirkernes og Kirkegaardedigernes Reparationer at anskaffe. 5 Aug. Resol. at Landmilitie Sessionerne i Jydland 12 Aug. maae efterdags holdes strax efter Miffelsdag, og den for de 2 Compagnier af det Ribe Stiftske Regiment at holdes i Skive, i Steden for tilforn udi Viborg (r). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at 12 Aug., ingen Jgjennemgravning ved Glomen og Sarps foffen mase foretages. Gr. Omendkjent Kongen den rode Junii næstafvigt i Anledning af den Jgjennemgravning, som "Jens Værn skjold i Lambrets Bugten ved Glomen i Norge skal have villet foretage, for der et værne samt Maste- og Gaug Brug at anrette, og hvorover imellem ham og hans Broder Conferentsr. Niels Værnskjold Commissarier vare beviigede, har resolveret, at ikke nogen Gjennemgravning herefter i den saa kaldede (Lambrekts Bugt, eller noget andet Sted ved Skarps Foffen, maae gjøres eller foretages, og til den Ende saavel befalet de anordnede Commissarier, at samme Commission og alt lovmaal derudinden fulde være aldeles, ophævet, som og derom Gene ralmajor Rømling og Kruse, Generalqvarteermester-Lieut. Frost, og Ingenieur Capitain Mogensen, som samme Sted have taget i Diesyn, givet Communication; fan deg er nu med Mishag fornummet, hvorledes bemeldte Jens Værnskjold alligevel fal, foretage fg udgravninger der ved Glomen imod forberørte Kongens Villie og Soranfaltninger. Derfore befales hermed: At Statholderen strax den Anstalt giør, at flig af Jens Værnskjold paa ny foretagne Udgravning ufors Pp 3 tøvet (r) Af Rothes Rescripter I. $; see Forordn. 20 Junk 1788, 9. 21. 12 Aug, tøvet vorder hemmet, samt og derhos i Kongens Navn alvorligen og strengeligen forbyder, at ikke nogen, i hvo det være kunde, sig maae understaae, paa noget Sted eller Plan der ved Glomen og Skarps Foffen nigen Jgjennemgravning at foretage; og, saafremt det efterdags skulde sec, da Vedkommende, som sligt. lader gjøre, og dertil er Ophav, med Arrest at labe belægge, indtil Stath. derover haver indhentet nærmere allernaadigste Resol., hvorledes med saadanne Kongl. Billies og Mandaters Overtrædere til Strafs Undgjel delse bar forfares. 19 Aug. Rescr. (til Polities og Commerce Collegium), ang. hvor Politie Tvistigheder imellem Borger fabet og Militaire i Kjobenhavn skulle paakjendes (s). Gr. Da der fra Regimenterne i Kjobenhavn ofte ere indkomne Klagemaale til Politie og Commerce Collegium over Borgerskabet sammesteds, om en og anden Eing, der imellem dem kan komme i Dispute, hvilke. Sager Colle gium ei bar underffaaet sig at foretage til Vaakiendelse, formedelst Anordn. af 19de Junii 1703, hvoraf den da værende Politie Ret ved et Rescript af 29de Novby. næst efter (c) er tilsendt 3 extraherede Puncter, for saavidt Pofitien angaaer, hvilken alene melde om Livgarden til Fods og Grenadeer - Corpset: Rescr. af 17de Juni 1720 ei heller taler om videre end disse 2 Regimenter, boorover og saadanne Seger fra Collegio kunde efter Endeels Formening blive henviste til Lands Lov og Ret: faa i Henseende til at baade Omkostningerne, som paa saadanne Sagers eg Disputers udførsel ved de ordinaire Rette paa begge Sider kan spares, som og at faae en hastig Ende paa flige Processer, befales, 2t, naar imellem de Militaire af Garnisonen baade i Kjøbenhavn og Citadellet Friderichshavn, være sig af Livgarden til hest og Fods, samt Grenadeer Corp set, som og de andre Regimenter uden Forstjet, og Borgers (s) See Forordn. s Jan. 1731, Rescr. 30 Julii 1734 24 Martii 1741, §. 11, og 13 Septbr. 1754 med de hos dem værende Henvisninger, saavelsom MR. 8 April 1791. (Er formodentlig 1704. Borgerskabet i bemeldte Kjøbenhavn nogen Dispute 19 Aug. eller Tvistighed maatte komme, da skulle alle saadanne Sager, som Regimenterne foraarsages at indgive Blage om til Politien over Borgerskabet, Drabs. og Volds: Sager alene undtagne, i politie Collegio til Paakjendelse foretages; paa lige Maade skal det og forholdes, naar Borgerskabet haver Noget at klage over til Regimenterne, det da til Regimentet, hvor Webkommende henhorer, indgives og der forsvarlig skal paakjendes (u), hvilken Anordning fra Krigscancelliet bekjendtgjøres Vedkommende af den militaire Etat. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at 26 Aug. Stavanger Hospitals Leilendinge skulle betale Skyds med Penge. ' Gr. Stiftbefalingsm. og Biskopen i Chrißiansand have til Statholderen, og ban til Stongen, forestillet, at Endeel af de i Lifter-Amt længst fraliggende Bender, som ere underlagte Hospitalet i Stavanger, ikke godvillig skal ville betale deres pligtende Skydsfærd til Hospitalet med Venge, men paastaae i kraft af Loven, at ville seydse in Natura omendiont de i forrige Forstanders Tider stedse skal have paafaaet Equivalent i Steden for den i Loven bevilgede Skydsfærd, hvorudover Hospitalet, der skal bebeve en anfeelig Hjelp til fin Istandsættelse, skal bave taget en mærkelig Skade og Afgang i fine Intrader. Som Kongen finder det meget billigt, at disse Leilændinge bør betale Skydsen med Penge, i Henseende at det sjelden og moren aldrig tildrager sig, at Hospitalet behover saadan Skyds. in Natura; saa er funden for godt, At bemeldte Stavanger Hospitals Leilaændinge til Hospitalet skal betale den indeholdte Restance tillige med den aarlige Landskyld i visse Terminer, paa det de, som have draget den største Nestants for 18 Skill. aarlig paa sig, der ungefær stal beløbe sig til 4 Rdlr., derved lidet kunde blive lettede, og ikke paa eengang overiles med Betalingen. Saa vil Kongen og, at bemeldte os fpitals Leilændinge herefter aarlige: prompte skulle svare Pp 4 (u) gorandret, see gd. 1731 og Infr. 1741.' N 26 Aug. feare og betale 24 Still, i Sreden for den i Loven dictes rebe Skydsfærd (v), som fogderne tilligemed an Dre Kongelige Skatte Restancer skulle indkræve og til Hospitalet levere, hvorom vedkommende Fogder fra Rentekammeret (x) tillægges Ordre, da derimod 30 spitalets Leilændinge for al saadan Skyds, om No gen herefter fulde paakomme, aldeles fulde være be friede. 26 Aug. 2 Septbr, Rescr. (til Rentekammeret), ang. at beordre vedkommende Fogder, forommeldte Penge, tilligemed andre Kongelige Skatte-Restancer, herefter at indkræve, og til ospitalet at levere. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, samt Notits til Politie og Commerce Collegium), ang. Jeder ei at indfinde sig i Kjebenhavn uden Kgl. Leidebrev, og ikke uden paa visse Vilkaar sig der at nedsætte, m. v, om nogle sammesteds ankomne fremme de Jøder (y). Gr. Af Magistratens, paa s arresterede Joders Memorialer, indsendte Erklæring er fornummet, at, da Magifraten havde bragt i Erfaring, at Jodernes Tal i Kie benhavn formeredes, og at Mange opholdte sig der uden Kongeligt Leidebrev, skal den have befunden, at foruden de 65 Familier, der ere boende, endnu 13 Fremmede sig Magistraten og derpaa skal have ladet ovkalde paa Raadfluen, for at gjøre Forklaring om deres Væsen og havende rinde, hvorpaa de 6 strax al have retireret sig ud af Staden, og, som der iblandt de andre 7, som mødte, befandtes 2 Skyds-Jeder fra Staden Altona, skal Magistraten' dem, saasnart de derom produce rede Beviis, have lesgivet, men foreholdt de øvrige si Følge Loven at erlægge til det Kongel. Fiscum, hver 1000 Rdlr., fordi de uden Leidebrev i Kongens Riger og Lande have (v) Cfr. Rescr. Septbr. 1763. (x) See næstfølgende Rescr. (y) Noget af dette Rescript indeholdes vel i Plac. 9de Sept. 1726, men med en liden Forandring: derfor aftrykkes det ber heelt og holdent. Om have ladet sig finde, og derefter at forføie sig af Byen og 2 Septbr, Landet, og da de undskyldte sig for faadan Betaling, fore vendende baade deres uformuenhed og uvidenhed om Loven, skal de fleste iblandt Magistraten have overstemmet det mindre Partie (som har været af de Tanker, at de skulle forelægges en vis Eid inden hvilken de sig under vilkaar lig Straf fulde forføie ud af Riget), og boldt det for tjenligt at lade dem arrestere og tiltale efter Loven, og hvilken nu skal hvile under Dom ved Bytinget. endiont Kongen finder de fleste iblandt Magistraten deres Sentiment i denne Sag aldeles conform med Loven; faa dog, i Henseende at bemeldte s Jøder daglig sidde Publi cum til Bekosining, og at Intet formedelst deres Fattigdom til Erstatning af dem kan ventes, er funden for godt, at de af Landet skal bortføres, og at s at Magistraten strax all ftalter dem med. allerførste fra Kiobenhavn, enten til Lybek eller og andensteds i Lydkland, afgaaende Skib bortførte, ingenlunde til Lands, samt for deres Afreise tilfjendegive dem, at saafremt nogen af dem skulle Fulle underfaae sig, uden allern. Leidebrev, euten i Kjobenhavn eller paa andre Steder i Kongens Riger og Lande, igjen at indfinde, skal de saadan deres Formaßtelse uden al Naade ade straffes med at arbeide i Jern paa Bremmerholm, hvorefter den imod ovenbemeldte ved Bytinget begyndte Action kan ophæves, el Joder og videre forfølges. Hvad sig ellers Magi firarens i forberørte deres Erklæring gjorte Forslag anbe Tanger, angaaende at de Joder, som herefter kunde soge og erholde Kongeligt Leidebrev, maatte tilholdes enten paa visse Steder og inden en vis Tid at opfatte nogle visse Fag Huus og Bygning Kiøbenhavn, eller og til Publici Bedste forpligtes at indrette og fortsætte Manufacturer: faa gives hermed tiffiende, 9 DE At Kongen saadan Magistratens Forslag har appros Beret, og derfor efterdags ikke vil tillade, at nogen Jode sig i Rjøbenhavn maae nedsætte, medmindre han selv eier 1000 Röir., eller og enten reverserer sig, inden en ham præfigeret Tid paa visse Steder i Kjøben havn, Byen til Zirat, af egne Midler at opsætte nogle visse Fag Huus og Bygning, eller at indrette og fort sætte et Manufactur, af Sarger, Rafk, Chalong, Strømper, Flønel, og alle Slags Uldne Vare; og skat de Joder, som agte at sege Kongeligt Privilegium, sig i Kjøbenhavn at nedsætte, være pligtige for cen af oven anførte 3 Poster at stille Magistraten bergerlig Caution, saafremt de ellers vil vente saadant allern. Privilegium P.P 5 at 2 Septbr, at nyde (z). Og, som fornemmes, at en stor Deel af 2 Septbr. den Jødiske Nation, som erholde Kongl. Privilegier, Skal være af de Tanker, at de derved ikke forbindes til at tage deres Borgerskab. og saaledes blive henfiddende uden at være Kongen med deres allerunderdanigste Troskabs Eed forbundne: saa vil Allerhøisksamme, at ei alene de Joder, som allerede fan have bekommet alleen. Privilegier, men endog de, som dem herefter funde bekomme, fulle, førend dem nogen borgerlig Læring at bruge maae tillades, være forbunden, til Magistras ten at aflægge baade Troskabs Eed, saa og ellers i alle Maader pleie al den Rettighed, som andre Hans Majestats Undersaatter, naar de tage deres Borgerskas efter Loven ere pligtige. Udi det Øvrige haver Magia straten fremdeles derhen at see, at ingen Jøde uden Kongl. Leides Brev bliver tilladt sig i Bjøbenhavn at indfinde eller opholde, saafremt han ikke vil vente, at, om han ikke kan betale den i Loven dicterede Mulet, med Bremmerholm eller anden haard Straf at vorbe anfeet (a); og ellers med al Flid at lade sig være anges legen, at denne allern. Befaling i alle optænkelige Maader kan blive efterlever. Bevilgning (og Rescr. til Stiftbefalingsmanden, og Biskopen i Viborg), at alle Rettens Be tjente i Jydland, og alle Andre, af hvem Stifts befal. og Biskopen funde forlange Gjenparter af Viborg, Domkirkes, Hospitals, Stoles, Geistlige Enke Casses, samt andre Publicum vedk. Fundatser, Pantes breve (z) See Rescr. 17 Aug. 1736, 3 Junii 1746, og Resol. 10 April 1750. (a) See Plac. 16 Dec. 1748 i Præmisserne og i 2den s. samt de Anordninger, som i Noterne til 2 Rescr. af 13 Dec. 1748 ere paaberaabte, samt Forordn. 24 Julti 1789. breve, publique Documenter og Adkomster, skal strax 2 Septbr. og gratis give dem Samme rigtige og paa flet papir, hvorefter de til Rentekammeret til Stempling fulle indsendes, same siden ansees ligesaa gyldige og kraf tige som Originalerne selv. (Efter Beatering fra Stift befal. og Bikepen, siden Original Documenterne bleve fortærede i den Viborg Kjøbstæd overgangne Ildebrand). Rescr. (til det Bergen Grønlandske Compagnie), 9 Septbr. ang. at nu ikkun en Colonie paa Grønland skal under holdes, og det paa et af de folkerigste, til Skibshavn og Fiskerie beqvemme Steder; at Noget af Capitalerne maae henlægges til Udgivterne, det Øvrige sikkert af Magistraten i Bergen udsættes, og Senten deraf til Missionens og egocens Fortsættelse paa Grønland anvendes. ( Anledning af at Sans Egede foreslog 10 Coloniers Indrettelse paa Grenland, men det er at for mode, at Missionen hellere ved een Collonie skal have Frem gang end ved flere, som dog formebelit de store Omkost ninger inden faa Aar maatte ophere). Neser. (til Oversecretereren i det Danske Cancellie, at tilfjendegive samtlige Biskoperne), at, naar Nogen af dem efterdags enten med Kongelig Tilladelse begiver sig af Stiftet, eller og i de Bispe Embedet vedkommende Forretninger udi Stiftet ere henreiste, skal deres Vices af Stiftsprovsterne i deres Fraværelse forrettes (b). (Eftersom det er erfaret, at en og anden af Biskoperne i begge Riger, naar de gjøre faadanne Reiser, efter eget Behag i deres Fraværelse skal conftituere en Proust, som de selv finde for godt, ti deres Vices at iagttage, uden dertil at betjene sig af Stiftsprovsterne, hvilke dog fulde formodes, beqvemmeligt der til at kunne bruges, i Henseende at de boe i Stifternes Hovedstæder, hvor Biskoperne refidere; foruden at ved det, at Biskoperne til lige Forretninger substituere andre Prov fee, gives Anledning til Jaloufie cea anden misforstaaelse, og det findes billigt, at, saaledes som en Stiftbefalingsmand af egen Myndighed, og uden foregaaende Kongel. Tilladelse, (b) See næstfølgende Skrivelse og Prom. 8 Aug. 1789. (c) See den fide Post af Instrux. 5 Jan. 1722, B. S. 20, samt Rescr. 29 October 1736. 9 Septbr. 9 Septbr. Tilladelse, fan conftituere enten hans Fuldmægtig eller nogen anden, til hans publiqve Forretninger i hans Fra-, bærelse at obfervere, hvilket og ellers altid ved en Ame mand i Stiftet pleier at fee (c), faa ubefeiet ere og Bis operne til, efter eget Tykke at kunne lade det biskopelige Embedes Forretninger administrere ved hvilken Provst i Stiftet de selv finde for godt). 14 Septbr. 27 Septbr, Cancellie: Skrivelse (til Biskoperne i Dmark og Norge), hvorved dem til Efterlevelse sendes Copie, af næstforestaaende Rescript. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Trondhjems Stift), ang. hvorledes de Nors fre Finner og Lapper skal omgaaes, og deres Privilegier holdes med Forbud paa forargelige Bøger samt stærk Drif i Sinmurken, og præsterne, som paagrændse Miestonen, at holde Almuen til Unders viisning i sin Christendom. Det fornemmes, at misfionen i Nordlandene, Fine. marfen og Trondhjems Amt, imod forhen allern. gjorte Anstalter for bemeldte Berks ubehindrede. Fremgang, paa endeel Steder lider Hinder og Ophold formedelst Lappers og Finners Forfrækkelse, Forførelser og forbaanelser, samt Forurettelser af endeel Norske Indvaanere. Stiftbefal. og Biskopen skal, saavidt Enhver tilkom mer, strax denne Befaling til alle Vedkommende fors sende, og saaledes foranstalte, at bemeldte Sinner og Lapper strax kan blive vidende og forfikkrede overalt, at hvad vildfarelser, Finnerne eller Lapperne enten allerede, have bekjendt, eller herefter videre bekjende, i deres Hebendom og Blindhed at have forsvet, over de samme Bildfarelser Kongen har efterladt alle Finner og Lapper den Straf, som Lands Loven over deslige For seelser dicterer og udfordrer, saa at Ingen dem nogen af de Bildfarelser, eller hvis Haandteringer, som de nære sig af, i nogen Maade enten maae bebreide eller dem derfore forhaane eller tiltale (d). Kongen vil 0g, (4) See Rescr. 29 Martii 1743. og, at fogderne i Nordlandene ikke aleneste uomgen 27 Septbr. geligen saalebes fulle anstalte, at hvis Skatter og Rets tigheder, som Sinner og Lapper, ligesom de hidindtil have svaret, til Kongen have at erlegge, dem Fulle Lehnsmændene uden for Ledingsbergene, paa det at Finnerne og Lapperne kunde være uden forargelse og Forførelse, af dem annamme, hvor der bedst see kan, dog at de ikke i nogen Maade paa de Tiber og Steder besvære Finnerne og Lapperne, hvor og naar de søge Herrens Bord og deres Communion Andagt have at pagte; men endog Finnerne og Lapperne imod Andres Indpas og forurettelser, i hvilke sombelft Maader det kunde see, af al Magt forsvare og tilrettehjelpe, saasom Kongen bemeldte Sinner og Lapper for fine Undersaatter i alle Maader, ligesaavelsom de andre Landsens Folk, allern. fjender, og under Sin songel. Værn og Beskyttelse antager (e). Fremdeles skulle Præsteskabet i Finmarken, Tordlandene og Trondhjems Amt, hvor missionen paagrændser, med al Flid holde deres Norske anfortroede Almue til noieste og alvorligste Underviisning i deres Christendom (f), at ikke Nogen, formedelst Mangel af fornøden Oplysning om Guds Billie til alle Synderes Omvendelse og Hellig gjørelse, skulde være de nysomvendte Finner og Lapper til nogen fortræd eller Forargelse: til den Ende ogsaa hermed strængeligen forbydes, at forargelige og for færdelige Bøger og trpkt Tant, saasom St, Peders Reiser, Sibylle Spaadomme, Lucidarius, Skjemt og Alvor, og flere andre deslige Digter, samt for fængelige Viser og Legender, maae herefter ikke Hen føres eller forhandles i ordlandene, Sinmarken og (e) See Rescr. 30 Nov. 1748, 6 Martii 1750, Trac tat 7 og 18 Oct. 1751 (i Forordn. 1752) med Cor diciler, Rescr. 20 Maii 1768. (f) See Forordn. 13 Jan. 1741, §. 11. 27 Septbr. og Trondhjems Amt, under Confiscation og Straf, som Lands Loven over forargelige Bøgers Forhandling figer (g). Som ogsaa Brændeviin, endogsaa i mindste Brug, saa og anden stærk Drik i Overflødighed, bes findes at være for Finner og Lapper saare skadelig, i det, at derved ei alene gives Aarsag til mangfoldig Ukie Blande Finnerne; men ogsaa derved bliver fast en ufraskillelig Anledning til Afguderie og Hedenske Vildfarelser, foruden, at baade Finnernes Velfærd, og ofte Liv, ved saadanne skadelige Vare bortgaaer; Derimod befindes, at omendskjønt Amtmanden i Nords landene har gjort al Flid, ved en god Anstalt saadan Finnernes Skade og Forargelse at forekomme, skal dog Finnerne ikke aldeles kunne være frie for Forførelser, at jo de endnu Skibelige iblant dem til faadan Drik og paafølgende uit forloffes, ja tiltrues: saa befales als vorligen, at hvo som enten i egne Suse eller i Sinner. nes Rotter, eller paa Warkeder, stjænker, sælger, eller giver nogen fin og Lap noget mindste Brænder viin, eller lader ham faae anden stærk Drik til Over flødighed, at hvo, som fører Brændeviin til finne Sjeldene og Sinne. Boligerne, og allermeest hvo Saa dant fører til Finnernes Skoler og Catechisations Sorsamlinger, eller ved Kirkerne holder Brændeviin og stærk Orik til fals, fulle af Landsens Øvrighed og Præster, Enhver efter sin Brødes Maade, i alvor ligste Maader med Kirke Disciplin, samt varenes Confiscation, og derforuden Boder til Kongens Fiscum uundgængeligen straffes og tilrettesættes (h). Og paa det Finner og Lapper ikke formedelst nogensomhelst For færdelse eller haard Behandling Fulde Eye og flygte fra vort (g) See Rescr. 14 Septbr. 1770, 00 7 October 1771. (h) See Rescr. 13 Sept. 1728, §. 3, 18 Febr. 1752, 31 Dec. 1762 og 2 Maii 17813 Forordn. & Martil 1757, 9. 3, 09 9 Aug. 1781, §. 2. vort Lands Grændser over til den anden Side af Fiel 27 Septbr. det (i), hvorved den Kongelige Billie og Attraa efter beres Oplysning og Saliggjørelse skulde paa Nogen blive omsonst, saa vil Kongen ikke aleneste i al Unaade ansee. saadanne Mennesker, som for hvilkensomhelst egne Pas fioner eller Interesse, eller hvilket Paaffud de kunde fores vende, Lappeene forfærde eller forføre; men vil og at ingen Tynge og Sværigheder Lapper. og Finner videre sulle paaleægges, end som de for Missionens Tid have været vante til at udgive, hvorfore Rentekammeret og er befalet (k), at Det ved fogderne noie skulde lade efterforske Finnernes og Lappernes Privilegier, som dem af de Kongelige Forfædre i en og anden Maade funde være givne, hvilke Samme Kongen Finnerne og Lap perne for denne Tid og fremdeles forunder og confirmerer. Rescr. (til Rentekammeret), ang. ved Fog: 27 Septbr. derne i Nordlandene den Anstalt at gjøre, at de Sinnerne og Lapperne givne Kongelige Breve og Privilegier uden Ophold noie efterforskes, og til Sentef. Gjenparter deraf indsendes, som bemeldte Finner og Laps per endnu skulle nyde, og aldeles ikke for denne Tid eller Herefter med videre i nogen Maade besværes, end som de fra Alders Tid have været vante at udrede. (Saasom det er erfaret, at endeel af de Norske Underfaatter i Nordlandene gjøre Finnerne og Lapperne sammesteds adskillig Indpas og Uret i de smaae Pladse., som Endeel af disse Fra Alders Tid inderst i Fjordene paa endeel Steder, hvor ingen Norske Folk have boet, sig til Bopæl, uden nogen Sad elles Avl, have opryddet, da de dog af forrige Konger skal være Protectoria og Privilegier paa samme pladse forundte). Rentek. Skriv., ang. at de Skibe, som seile paa 12 October. Grønland, ere frie for Lastepenge at betale (1). (i) See ovennævnte Tractat. (k) See næstfølgende Rescript. Rescr. (1) Af Rothes Rescripter I. 558; fee Regl. 2 Julii 1781, §. 21, hos Schou VIII, 271. 14 October. 18 October. 18 October. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at de Danske Acteurs ei maae præjudiceres i deres Pris vilegier. Gr. Montaigu hai saa, samtlige Danske Acteurers Begs ne forefiillet, at den fornemmeste Aarsag, hvorfor de Dan fe Comoedier ere indrettede, har været at hindre Omlebere at indkomme med fremmede Skuespil; og, som Kon gen bar ei alene til den Ende benaadet dem med særdeles Privilegier, men endog ved aparte Rescript til forrige Po fitiemester Ratchen, sem og til da værende Overhofmar falk von Holstein mainteneret dem, og befalet, at de da værende Liniebandfere skulle forfoie dem af Staden, saa finde de dem heiligen fornærmede ved En, navnlig Bredo, som tvertimod heiftbemeldte Privilegier og Anstalter skal have indfunden sig i Kjobenhavn, og underfaaet sig, der at indrette et Skuespil med Perspectiver at forestille, hvor til han formener sig berettiget, fordi han har taget sit Borgerskab, og derfor betalt 12 Rdlr. Politiemesteren skal strax ei alene forbyde Bredo alt Skuespil, men endog derhos tilholde ham at forfeie sig ud af Staden, og ellers derhen see, at Ingen berefter gjører Supplicanterne nogen hinder eller præjudice i de dem forundte Privilegier (m). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. at Reformerede i Stiftets Kjøbstæder maae spin. de og forhandle deres avlede Tobak, jønt Andre fan have sært Privilegium (n), og at Libeno i Slagelse skal nyde Frugten af de Reformeredes Privilegier, til bageleveres det for Byeskatter og Indqvartering Udpan tebe, samt nyde fine Tobakker af Byefogden stemplebe ligesom andre Planteres. (Efter Anfegning fra benævn te Libeno, som Magistraten tillige vilde forbyde Tobaks Handel). Bevilgning og Anordn., at det faa kaldede Grund, set Marked Herefter maae forflyttes til Vangs: Sogit paa Hedemarken, og der paa Staffkoven efterdags aars figen boldes. (Paa Ansøgning fra Endeel af Borgerska bet i Christiania, hvilke androge, at det faldt dem færs deles (m) See Priv. 11 Septbr. 1750, §. 2. (n) See Ferordn. 14 Junii 1786. deles besværligt at komme til Grundset-Marked ved fæst 18 October. ningen Christjansfjeld i Elverum Sogn udi Østerdalen, formedelst den lange Bei fra Mjosen over Land, og fordi Der ere faa faa Gaarde omkring, at de Markedsøgende maae ved deres Bare ligge ude om Natten i Frost og Kuld) (o). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Kon- 25 October. gens Almindinger, Cancellie: og Justitssecre tairen, og Løn for Statholderens Haandskriver (p). Gr. Endskjont Kongen ingenlunde tvivler paa Stathol derens altid beteede Redebonhed i Kongens Interesse at fremme, fac og vel, erfarer, at hans ved seeneste Auction over Almindingerne bruate Conduite har havt eneste Henfist til den Kongelige Caffes Formerelse; faa finder Kon gen Sig dog foraarfaget, til Gjensvar paa hans Skrivelse Derom, at tilmelde, Hvorledes Kongen ingenlunde er til Sinds at fras tage Undersaatterne den Nytte og fornødne Brug af Almindingerne, hvilken saavel Arrilds Tid som Loven dem tillagt häver; hvorfor og alle Kongens faa kaldte Almindinger skal blive ubortsolgte, og i den Stand de forhen været have; dog forseer Kongen sig herudinden til Statholderens befjendte Midfjerhed, at han saavel selv seer derhen, som og tilholder alle. vedkommende Be tjente og landfaatter, at ingen Misbrug derudi forøves, paa det Kongens herudinden havende landsfaderlige Fors sorg for det gemene Bedste og Fremtidens Conservation ei formedelst ulovlig Medfart skal vorde hindrer eller eluderet. Justitsr. From er ved Expectance d. ste Junii 1715 forunde Betjeningerne saavel ved Justits som Cancellie Secretariaterne, ligesom, afg. Justitsraad Baffe det havde i sin Tib. Rentek, er beordret, i Reg lementet at anføre 300 Rd., som Statholderen til en Haandskrivers Belønning godtgjøres. Rescr. (0) Maae fiden være forandret, see Rescr. 14 Ap. 1747 i Noten S. 53, 20 Aug. 1756, og 26 Martii 1783. (p) See Rescr. 9 Novbr. 1726 med Note. III. Deel. q I Nov. Rescr. (til Politie og Commerce Collegium), ang. bvo Guld og Solv i Khavn maae smelte, fame hvorvidt der Smeltede maae falholdes (9). Gr. Guldsmedlauget i Kjobenhavn har andraget, at Samane skal ofte forekomme aditillige Perfoner med smels tet Solv at fælge, som det befrygter sig for at kjøbe, formedelst der kunde være sjaalne Sager eller anden Falshed, under, som ifte fan fiendes, naar det er sammenløbet eller smeltet Guld eller Solv; og begjert forbu den, at intet Saadant maatte derfore haves tilkjebs medmindre det var smeltet hos dem, som dertil ere bevets/ tigede, faa og, at ingen Jode maatte tillades selv at smelte noget Guld eller Selv sammen i sit Huus eller andensteds, men at de maatte obligeres til, in Natura at sælge det, de dem i saa Maade kunde tilforhandle. Cel legium formener i Erklæring, at det er fornødent, at det Bedragerie, som bidindtil er aaact i Svang med Gulds og Sølvs Smeltning af adskillige farmagtige og slemme Folk, som de paa en ulovlig Maade kunde have, tilpracti feret sig, blev heminet og afskaffet. Ingen mane efterdags understaae sig at falholde sammenløbet eller smeltet Sølv eller Guld, medmine dre det hos Myntmesteren, værdiemesteren eller Guldsmedene i Amtet udi Kjobenhavn bliver smeltet, hvorpaa de deres Stempel eller Tegn skulle sætte, saafremt der ellers for rigtig fdl anfees; dog skal ei herun der forstaaes dem, som derpaa kunde have Kongeligt Privilegium, samt Guldtrækkere, Sværdfegere og Uhrmagere, at de jo, ligesom tilforn herefter mane smelte baade Guld og Sølv, dog ei videre end hvis de behøve til deres Haandverkers Fortsættelse. Hund sig ellers anlanger Jøderne, da maae dem tillades at lade smelte deres Guld og Sølv hos forskrevne Per. soner, saasom dem ellers vilde 5live betagen den Profit og Avantage, som de paa det forgyldte Sølv funde have i det at de ved Omsmeltningen og Scheidningen fan faae Guldet og Sølvet separeret fra hinanden; men, Fulde (p) See hertil Plac. 8 Febr. 1745, Bevilgn. og Rescr. 30 October 1761, 13 Jan. 1769 og 11 Jan. 1785. ffulde nogen af forskrevne vedkommende Smeltere befinde noget af Jødernes Guld eller Sølv at være fordæg, tigt, da have de det at anholde og paa behørige Steder angive. 1 Nov. Rescr. (til Amtmændene i Sjelland), ang. 8 Nov. deres Efterforskning og Paagribelse, som bryde. ind, i Kirkerne (r). Gr. Stiftbefal. og Biskopen have forestillet, at endeel uendelige og tyvagtige Mennesker en Eid lang, skal have indbrudt ei alene i Sufene paa Landet, men endog i ad- Fillige Birker i Sjelland, u di indeværende War over i 30 Kirker, og, naar de intet Andet fan finde, siden Kirkernes Ornamenter samt Kalf jog Diff forvares i Præsternes Huse, understaae de sig at bryde. Blokkene og borttiæle hvis Penge derydi findes. Cmendfiont Loven Pag 564 forffarer, hvorledes Carrere og de, som dem berbergere og huse, tal flraffes, faa skal dog alligevel nu nyligen være bleven skeet en Sværm af dem i bemeldte Land, saaveffom og endeel Personer med Jernlænker, som udgive sig for Italienere, oa at bave været fangne i Tyrkiet, hvilke skal forove de allergroveste Sta.kestykker. Amtmanden skal gjøre den Anstalt, at foreskrevne ugudelige og tyvagtige Menner i Amterne med al muelig Flid vorde efterforskede, og, saafremt Nogen af dem der skulde findes, arresterebe, samt flitteligen eras minerede, ved hvilke Færgesteder de ere oversatte, hvile fet han derefter til Kongl. Resolution indberetter, paa det at baade deslige ugudelige mennesker, saa og den eller de, som fan overbevises, dem at have overført, ess ter Fortjeneste kan vorde straff de. Iligemaade haver han, naar noget Indbrud herefter i nogen af Ries Ferne i de ham anberroede Amter fulde skee, ved Sog nefogderne eller Andre straxen at lade inqvirere, om der i Sognet paa de Tider har været nogen Fremmede indlogeret, og hvorledes hans Gestale eller Klædedrage har været, at han derefter kunde vorde eftersøgt og paagreben. 292 (r) See næstfølgende Rescript. Rescr. 8 Nov. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, og Notits til Biskopen ibid.), det Samme, og alvorligen at tilholde saavel alle. Skippere og Søfarende i Stiftets Kjøbstæder som Færgemændene, at de ikke understaae sig i Landet at indføre enten Jøder, Tatere eller fremmede Betlere og flige ubes Fjendte Personer, saafremt de ikke uden al Maade vil underkastes den Straf, Lov og Forordninger dictere dem, som i saa Maade derirnod handle (s).
9 Nov. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Sauga tommers Hugning i Almindingerne og Fiskevandene i Norge, fame Registratur over det Torste Cancellies Archiv. Hvad Statholderen den 2den Novbr. nestafoigt har forestillet, saavel efter Kongl. Befaling af 25 de Occbr. nasttilforn, om ongens Almindinger at blive uborts solgte, at lade publicere, og, at det Almuen ei er tilladt tem at misbruge, eller Berudi at lade hugge Sangtom. mer, og til Particulaire at sælge, medmindre allern. Tilladelse derpaa findes (t), saa og anlangende Fiske. vandene, der have samme Connerien som med Almins dingerne, approberes hermed; til hvilken Ende han det og saaledes efter bemeldte Befaling, angaaende Almine dingerne haver at lade publicere, saa og, at det med Fiskevandene efter Loven skal forholdes, og Ingen af dem at bortsælges. Hvad ellers de i Cancelliet paa Ag gershuus: Slot værende Protocoller, Papirer og Unders retninger
(s) See om Jeder Plac. 10 Dec. 1745, 2 Rescr. af, 13 Decbr. 1748 og Forordn. 24 Julii 1789, fame om Betlere Fd. 6 October 1731, Rescr. 26 Aug. 1735 og 9 October 1744, med de hos dette Sidste og hos N. af 1748 padberaabte Anordninger, (t) See Forordn. 31 Martii 1741 09 14 Jan. 1771, samt Skriv. 28 Sept. 1754. retninger, deres Overlevering til Justitsraad From, og 9 Nov. derover tilforn en rigtig Registratur at vorde forfatter, faa er Kongen med Statholderens derom gjorte Forslag vel tilfreds, dog at From, som den der Chargen efter afg. Justitsraad Hasse, og ligesom han, bør modtage og ferestaae, selv er tilstede (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 15 Nov. at Magistraten i Nyborg indtil videre ikke maae lade Flere indkomme i Bagerlauget sammesteds end be Trende, som derudi nu ere. (Saasom disse 3, ved der om at fege, andrage, at de frygte, Flere fulde nedsætte sig der, hvor 3 neppe kunne leve og nære sig; og Stift befalingsmanden bar erklæret, at 3 mere end tilstrækkelig skal kunne forfone Byen med frisk Brod) (v). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), in: 15 Nov. deholdende, nogle Poster om Politievæsenet (x). Gr. Til Politiens destobedre Administration, har han forlanget, at ham en Politie Siscal maatte forundes, i Henseende Kongen i Gorordn. af 2ade Oct. 1701 3 Art. Selv har for godt befunden,, en Volitie Fiscal at ville anordne, og bemeldte Fiscal for ham skal være hoi forneden og umistelig, om Politiemesteren ellers med faadan Effect, som udfordres, skal kunne bestride de mangfoldige fore- kommende rigtigheder, befordre Justitien, og holde Betjentene i tilbørlig Agt. Den af Politiemesteren forlangte politie Fiscal Ziels gjort maae til dette Embede beskikkes, naar han først af General Procureuren og General Fifcalen er vorden examineret, og dygtig befunden; og, saasom samme Fiscal bør være forsynet med en Instrux, hvors efter, han sig, i sit Embede skal rette og forholde, saa haver Politiemesteren for ham at forfatte en saadan In strux, som hans Embedes Medfør udkræver, og med 293 (u) See Rescr. 31 Julii 1739 og 8 Febr. 1771. Lov (v) Cfr. Rescr. 10 April 1761, og et andet forved af samme Dato, 5. 2. (x) See næstfølgende Rescript. 5. 1. 5. 2. - 15 Nov. Lov og Forordninger overeensstemmende (y). Hrad ellers de 12 Puncter anlanger, som Politiemesteren har begjert sig at maatte accorderes, da er Kongens Billie derom som følger: Udi de Sager, hvori Polities mesteren ikke er interefferet, enten for saaviot Dom og Kjendelse ved Politie Kammeret derudi er falden, eller og han kan have beordret Politie Fiscaten at paatale og udføre, bevilgrs, at Politiemesteren, som med.Com. mitteret i politie Collegio, mane have fuldkommen Session og Votum med de andre Kongelige Tilforordnede, uden nogen Limitation (z). Saasom der i Politie Collegio befindes 2 Casser, den Ene for Ports fillingen og Renovationen, og den Anden for de indkommende Politie Boder, ba, omendskjønt forhen værende Politiemeßer unft ikkun ratione fenii ar havt een af Neglerne til den første Casse, saa bevilges bog, at paa samme Maade, som han den har havt, maae den ene Zogle til forbemeldte Kasse Politiemes ster Zimmerig leveres og i hans Forvaring forblive (a); hvad den anden Caffe for Boderne angaaer, da skal ligeledes den ene Togel dertil Politiemesteren leveres, men for det Øvrige at forblive ved den Anstalt, som hidindtil har været brugelig, nemlig, at den af de 32 Mænd, som besidder Stetten, holder Bog over hvis i bemeldte Caffe indkommer (b). Belangende, at han, uben nogen Subordination, af Kongen alene maatte dependere, da skal det hermed forholdes efter udgangne Forordninger om Politiens Administration, samt Res fcripta og Befalinger, som ham og forrige Politieme 5. 3. stere (y) See Rescr. 5 Jan. 1731, 5. 2, og Instr. 1741, S. 19. (z) Bortfaldet ved Fd. 15 Junii 1771, §. 7, samt Rescr. 20 Aug. og 31 Decbr. 1772. (a) Forandret ved Rescr. 4 Aug. 1727, §. 1. (b) See Rescr. 21 Jan. 1729, og 5 Jan. 1731, §. 7. stere, enten allerede kan være tilhændekomne, eller efterdags vorde udfærdigede (c). Dersom nogen Casus Fulde forefalde, hvilken maatte være af saa besynderlig Vigs tighed, at den uden nogen Dilation behovede at blive Kongen Selv til Resolution forestilt, da tillades, at Politiemesteren Saabant directe for Allerheitsamme maae foredrage, men i ordinaire Sager retter han sig efter Loven og Forordninger, og om noget Tvivl. raadigt i deslige Sager fulde forekomme, haver han med Polities Collegium derom at conferere. Politiemesteren maae i Følge Forordn. 22de Octobr. 1701 3 Art. selv antage Politie: Betjente, og give dem Instrux, samt slige Betjente afsætte og caffere, om de skulde befindes udygtige og ubeqvemme, og deres Em bede ikke forestaae med den Flid og Troskab, som af dem requireres (d). Hvad Politie Betjentenes Løn anbelanger, hvilken efter Seser. af 20de April 1706 qvartaliter til dem betales, da bevilges, at Politie. mesteren selv Repartitionen imellem forberørte Bes tjente beraf maae gjøre efter Enhvers Flittighed og Tro fab, uden at reflectere paa deres Anciennitet i deres Tjenester: fulde Bodernes Casse til deres Afbetaling ikke være tilstrækkelig, ferbliver det ved den sædvanlige Maade, at Resten af den anden Casse dertil vorder uds betalt (e). Hvad Skik og Orden, som Politiemes steren formener at kunne, Publico til Nytte, i Polities Kammeret foranstaltes mere end i forhen udgivne For ordninger om Politiens Administration er ommeldet, derom bør han med Pol tie Collegio at conferere, og derefter tilligemed Samme at indsende sie allerunderda nigste Betænkende til Kongl. Resolution. Anlangende Politiemesterens Petitum, at maatte dømme indtil 20 Lod 214 (c) See Instr. 24 Martii 1741, S. 15, og hośnævnte. (d) See Rescr. 1731, §. §. 3, 6, og Instr. 1741, 9. 19. (e) See Rescr. 5 Jan. 1731, §. 5. 6, 7, og 172ug. 1756. 15 Nov. '§. 4. §. 5. 5. 6. 5. 7- 5. 8. $. 9. 15 Nov. 2od Sølvs Boder, og at nyde den halve Deel til sin Løns Forbedring af alle Politie. Beder indtil denne Summa: da, hvad Politiemester Zimmerig anbelan ger, cefferer nu Hans Ansøgning, siden han efter Raabe mand Vroes dødelige Afgang tiltreder virkelig Raad mands Løn (f), og hvad Bodernes Paakjendelse an gaaer, da skal det have sit Forblivende ved de om Pos litien udgangne Forordninger og saaledes som hidindeil skeet er (2). Hvad som helst Nogen maatte have at besvære sig, enten over Politiemesteren eller hans Betjente i hvis Sager, som Forordningen af 220e Ostbr. 1701 8de Art. omformelder, skal inden 14 Dage ved skrivtlig Stevnemaal for politie Collegio ind stævnes (b). Steer det ikke inden forbemeldte Eid', og paa forberørte Maade, da skal flig Klagemaal og Bes sværing, udi forbemeldte eller andre Politien vedkoms mende Poster, ikke ansees eller til Paakjendelse af Pos Titie: Collegio imodtages. Den af Politiemesteren bes gjerte fri Post og Brev Porto fan formedelst Conses quence ikke bevilges. Maar han i det Danske Cancellie forlanger By, Herreds samt Birke Fogders Navne, stal Samme vorde ham communicerede. Endelig skal Politie fiscalen sig efter Politiemesterens ham givne Instrux, som i alt med Lov og Forordninger samt andre Politien vedkommende Rescripter bør være conform, i alle ham vedkomniende Sager sig rette og forholde; dog forend ham Justrupen meddeles, bor Samme i det Dan se Cancellte indleveres, hvorfra dens Indhold Kongen, om Noget derved maatte falde at erindre, fan vorde relateret (i). 5. 10, $. 11. §. 12. (f) See Rescr. 5 Jan. 1731, §. 1. (g) See Instr. 1741, S. 14, med Hostegnede. Rescr. (h) Forandret, fee Rescr. 22 Ap. 1729, og Jnftr. 1741, 5.9. 17, 18 med paavergabte Fd. 1771 og 3 Rescr. af 1772. (i) See Rescr. 1731, S. 2, og 1751, 5. 19. Rescr. (til Politie og Commerce Collegium), 22 Nov. Notits om næstforestaaende Rescript, Rentek. Skriv. (til endeel Amtmænd i Danmark), 14 Decor. ang. med Regimentskriveren at overlevere Rytter Baras qverné og Staldene Rytterdistricterne til de deri liggende Cavallerie Compagnie Chefer, hoike ved allern. Befaling af 18de Nov. sidstleden ere befalede at modtage dem efter rigtigt Inventarium, og siden at seare dertil. (For at forekomme Tyverie derved, og at bevare Bygnin gerne) (k). Kongel. Resol., indeh. Noget om Jurisdictionen 20 Decora i Spe Etaten (1). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang, at Samme fremdeles skal vorde conferveret ved den Frihed, som Loven den giver til at udvælge iblandt Borgerskabet til Byens Bestillinger de Personer, som dertil findes beqvemme; og, naar Ansøgninger til Kongen fra en eller anden Borger maatte indkomme ens ten om frihed derfra eller om Caracterer, da vil Hs. Majestæt Samme remittere til Magistratens Erklæ ring, for deraf at fornemme, om de kan have gjort Byen og Publicum nogen Tjeneste, hvormed de have meriteret nogen allernaadigst Promotion eller Benaading. (Efter Begjering fra Magifiraten, som androg, at, saa haardt som Loven binder Samme til Ansvar i mange Tilfælde, og særdeles for de Amyndiges Midler, om Fornyn dere og Overformyndere ikke dertil funde feare, saa hoit fornoden fulde det og være, at til saadanne Embeder beholdes udehindret Valg, og det saameget deftomere, som Magistratens egen Velfærd og Publici Nytte derunder sal versere, hvorover Magistraten ogfaa til fin Securitet, naar en Overformynder, der skal være en ærlig, suffisant og Lovkyndig Mand, skal udvælges, eftersom disse 3 Reqvifita £45 (k) nhang af Rescripter, S. 63. (1) See Instr. 30 Junii 1727 wed Note. meget 1727. 10 Jan, 10 Jan. 17 Febr. 8 Martii. 8 Martii.
meget sjelden findes hos een Mand, ofte skal være aarfaget at præferere de 2 Ferfte, og selv tildeels raadføre og veilede dem) (m). Kongel. Resol. (til Admiralitetet), ang. at Sam me maaneblig skal anordne en combineret Ret paa Holmen, og Holmens Admiral af samme Ret uds nævne 2 Capitainer eller Capitainlieutenanter, som tillis gemeb I af Eqvipagemesterne skal daglig holde Stand. Ret, og afgjøre Svefolkets samt Haandverkernes smage Forseelser, saasom Forsommelse, Slagsmaal, Skjelds, ord &c., for hvilken Stand Ret Alle, endog af andre Jurisdictioner, sem Vidner skal møde (n). Rescr. (til Rentekammeret), ang. at ingen Udenrigs Heeleer og Skjæreknive i Fyen og Corre Jydland maae indføres (o), samt det paa behørige Steder i bemeldte Lande at lade publicere. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at holde alvorligen over de om fremmede Almanakkers Indførsel og forhandling forhen allers naadigst udgangne Ordonancer og Forbud, og, saafremt Nogen befindes, derimod at handle, sal de ei alene uden al Naade straffes efter Loven og Forordn. 18de Aug. 1685, men endog foruden de havende Eremplarers Confiscation betale I dr. for hvert Eremplar, de betrædes med, halvdelen til Den, som af Universitetet er forordnet til Almanakker og Skrivcalenber
(a) See Rescr. 4 October 1728 med hvad i Noterne er nævnt. (n) Forandret ved Instr. 2 April 1732, R. 19 Decbr, 1748, især Art. Brev 29 Julii 1756, S. 1. 742, 745 753, 761, 768, 770, 774 780, 298, 299, 198 og 694, samt Fd. 15 Junii 1771 og 10 Juni 1778. (0) Indeholdes i Plac. 2 April 1727; see Plac. 29 Julii 1744 samt Toldfd. Forordn. og Tarif. 1768. der at sammenskrive og forfatte (P), og den anden halve 8 Martii. Deel til Politiemesteren, hvilken han ved Placater paá beberige Steder i Kjøbenhavn skal lade bekjendtgjøre. (Saasom Loven bemeldte Forordning, og Kongelige Rescripter, især af 2den Deebr. 1690, det ovenbemeldte forbyder, til hvilken Ende og Universitetet aarligen til ders Bogtrykkerie har ladet forfrive den behevende Ovantitet af adskillige Slags tydske Almanaffer, paa det Enhver dermed efter Forlangende kunde blive forinnet; men dog er fornummen, at Nogle have understaaet fia, en for Mænede af tydske Almanakker, baade til lands og Bands, til bavn at lave indfere, for dem i Rigerne at sælge og forhandle: og paa det Gligt eengang for Alle kunde vorde affaffet). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 14 Martii. ei nogen af Hjulmanoslauget i Kjøbenhavn, saalange ingen angel haves paa de i Kongens Lande fødte Svende, maae forskrive nogen fremmed Svend, medmindre Fornødenheden det hoir udkræver, da saas dan Svend 'af ingen Anden end Oldermanden maae forskrives, hvorover Magistraten bar belde. (Paa det den orden og idelige Dispute, som hidindtil fat have været imellem de Fremmede og Indfodie, een Gang for alle kunde vorde hemmet og afskaffet, desligefte at de Danske Svende, hvormed Langet rigeligen skal være forsynet, stedse berefter frem for de Fremmede kunde have Arbeide og underholdning: saasom Oldermanden og Langet, Mestere undtagne, have andraget, at, omend fiont de Svende, som have i Skaun lært dette Haandverk, Da med Lærebrev derfra ere forinnede, ikke udenrigs paa de Tydske Steder al blive antagne for Svende, medmin dre de der skal træde i et nyt Forbund, skal der blandt Mesterne i Lauget dog være de, som, faafnart en fremmed Svend udenrigs fra ankommer, ei alene fray antager ham i Tieneste uden noget Forbund, men endog aldeles udstede Svendene af landets Indfedte af deres Tjeneste, og det med saadan Foragt, at de Tydike Svende ei sak ville træde i Arbeide, saalænge den Danske Svend er Tjeneste, da ber deg skal være forsvarlig dygtige Svende af Landers Indfødte, alt til Skade for undersaatterne og Lauget, og aarfagende, at Ingen vil lære dette Haand værk, ei heller Svende hos nogen Mefter arbeide). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lolland z.), 21 Martii. ang. at de Cager, som for Rjettinge Birketing i (p) Cfr. Refe:. 21 Julii 1773 og 14 Jan. 1785. Lolland 21 Martii. Lolland blive paadsmte, skal herefter, i Tilfælde af Appel, for Landstinget i Lolland indstævnes, og der paaksendes. (Efter Forespørgsel fra Landsdommeren, fiden det under Birketinget liggende Gods nu ei længer er. Ryttergods, men Kongen det til 2. Lehn har bortsolgt) (q). 9 April, 12 Maii. 13 Maii. Resolution, ang. at Jarlsberg Grevskab og Eger-Lehn efterdags, ligesom hidtil skeet er, tilsammen med hverandre til Kongsberg Veienes Vedligeholdelse og Reparation bor contribuere, men derimod Aggershuus Amt, samt Verno Kloster, som ingen Drivt eller Kjørsel har til Kongsberg, være derfor Befriet (r). = Bevilgn., at Salling Herredstings-Ret maae og skal berefter paa de ordinaire Tider holdes i Skive. (Efter Ansøgning fra By- og Herredsfog den, da Salling ikke skal være videre i Begreb end 2 Mile) (s). Rescr. (til Biskoperne i Island), ang. at deliberere over Rivke Ritualet og Lovens anden Bog for Island. Gr. Biskop Steen Joensen i Holum hár til Cancelliet indsendt det Islandske Ritual, og berettet, at det af ham og forrige Biskop over Skalholt, Mag. Joen Terkelsen Vidalin, er efter Rescr. af 9de Maii 1719 igjennemfeet, med Ritualet for D. og 9. 1685 confereret, samt efter Landets Leiligheder anderledes forfattet: samt forlangt det confirmeret og trykket. Han har ogsaa indsendt Pro ject ang. 2den Bog i den Norske Lov, oa beretret, at det af samtlige Commissarier er gjort indtil det 19de Cap. om Hospitalerne, og de 4 resterende Capitler af ham,stil hvilke de øvrige Commissarier ei have indfunden sig. Begge Biskoper sulle med hverandre conferere angaa ende bemeldte Ritual, samt deres Conclufum til Can celliet (q) Birket maae altsaa være gaaet ind; cfr. Rescr. 6 Martii 1733. (1) Af Schous Forordn.: Udtog II. 347: herved er For ordn. 21 Ap. 1721 forandret; cfr. Rescr. 13 Jan. 1792. (s) See Rescr. 30 Martii 1759, 9 Martii 1770 03 12 Julii 1788. celliet indsende; saa og tilligemed Langmandene Povel 12 Maii. Jenssen Vidalin og Bendix Torstensen foretage sig bemeldte anden Bog i den Norske Lov, Geistligheden angaaende, og den Slutning, som af dem samtlig tages, til Kongelig Resolution indsende (t). Rescr. (til Laugmendene udi Island), ang. paa 13 Mail. Anmodning med Biskoperne om dette Sidste at tilsammentræde.
Seser. (til Magistraten i Kjebenhavn), ang. at 19 Mail. hvis grovt Blæde, der saavel til den Islandske Hans del (u), som og til Vægterne i Khavn, Skoleyne (v) og Fattighuse eller deslige publiqve Væsen funde udfordres, af de i Khavn værende Ulden Manufactura verker, for saavidt de kan afstedkomme, og ikke hindre Leverancen til Armeen, vorder fjobt, hvorom med Ges neralfabriqveuren paa Generalcommissariatets Approbat. fan accorderes. (Saasom bemeldte Fabriquer nu findes i den Stand, at de kunne forfone Ovennævnte foruden Armeen og Sø Etaten) (x). Rescr. (til samme Magistrat, og Notits til 19 Maii, Politiemesteren ibid.), ang. at med Torvene i Khavn paa efterfølgende Maade skal forholdes: 27y: Torv (som i nogle ar paa Torve - Dagene Har været opfyldt med de ledige Amager Vogne, hvore paa Vedkommende deres Frugter og Vare fra Amagers land lade indføre) sai for en Deel herefter indrettes til Torvsiddere, som handle med gamle Klæder, Reeb, gamle Jern- og andre Slags Vare, hvilke saavel Bons Der (t) See næstfølgende Rescript, Rescr. 23 April 1728, 2 Maii 1732. 16 Maii 1760 og 31 Decbr. 1762. (u) See Rescr. 6 Febr. 1728. (v) Cfr. d. 23 Julii 1756, §. 6. (x) See Forordn. 17 Novbr. 1739, 16 Junii 1741 og 19 Febr, 1753. §. I. 5, 2. 19 Maii. ten som Indbyggerne have fornøden, og fiobe; til hvil fen Ende alle fornævnte ledige Amagervogne fat fra Ny Toro vorde forflyttede, og Amagerne, med deres ledige Vogne at holde paa, i den Sted udvises en vis Distance paa Vandkonst Torvet og den derfra ud til Volden gaaende Gade Løngangsstrædet, hver fans vel disse Amagervogne, som og en Deel af de Bøndervogne, der ligeledes Torve: Dagene med Tere, Kul og Brændeveed lasseviis indkomme, skal holde, indtil de have solgt, og, saafremt flere Læs af fornævnte Poster maatte komme til Staden, end paa Bandfonst torvet tilligemed de ledige Amagervogne paa eengang kunne faae Rum, saa anvises dem Stedet ved Corres Port paa det saa kaldede lidet Torv, hvor der skal findes Leilighed, at de kan holde, og deres Bare fors. handle. Da Gammel Toro af Begyndelsen er inde rettet til et 21peltorv, hvor Bender og Landmanden bør falholde de Bare af Korn, Erter og deslige, som til Vogns til Staden fores: faa endskjønt den orden bar indsneger sig, at Endeel have tager sig der utillades ligt State med andre Slags Vare, hvorved saavel hins dres den almindelige Fart over Torvet, som Bonden betages Rum at falholde sine Vare) bør og skal dog samme Torv alene forblive til et Areltorp efter forrige derom ajorte Anordning; og skal alle nu derpaa befundne Torvesiddere til den Ende forflyttes derfra, og igjen udvises Steder paa 27y: Torv, hvor de ledige Ammas gervogne hidindtil have holdt. Amager Torv skal efter Forordn. af 28de Julii 1684 alene bruges til at, falholde alle Slags Frugter og have. Geverter, som of Urtegaardsmænd (y) og Amagerne indføres, saa og Smor, Sleft, Ost, Erter og Gryn, med Mere, som udhskres; og, da den Mielighed og Norden §. 3 (y) See Bev. 28 Maii 1735. ved + ved dette Torv, tvertimod forbemeldte Forordning, er 19 Mali, indløben, at adskillige Bender og Landmænd, som ind. føre de fede Vare, samt Gryn, Ender og Gjæs til Vogns, have i nogle War (i Steden for at sidde dermed paa visse Steder paa Torvet, som rette Torvsiddere) ladet deres Vogne blive holdende fra morgen til Aften, med Barene paa, paa Torvet, og af Vognene udhokret Varene, hvorved baade den almindelige Kjørsel saavel som gaaende Folk meget er bleven hindret: saa skal samme Uorden herefter aldeles være afskaffet, og alle de Bønder og Landmænd, som med saadanne Slags Fede: Vare, Erter og Gryn til Staden indkomme, og, som okre, udsælge samme Vare af deres Vogne, skal igjen anvises en vis Plads paa Cy.Torv, hvor de i een Linie ud til Gaden dermed fan hoide. Derimod sal de Amagerkoner, som nu ingen Stade paa Ama gertorv have, men med deres Urter og Vare tvertimod Politie Forordn. af 23de Oct. 1701, 6te Cap., aden §. have siddet i Høibroe Strædet, og hvorfra de nu skal vige, at sidde i, anvises gode og beqvemme pladser paa Amager Torv. Hvad ellers de der paa Amager Torv stagende Hosekræmmeres Boder i Særdeleshed angaaer, da, som det fra gammel Tid har været baade tilladt og Maneer, at Lierne af de paa Amager. Torp beliggende Gaarde og Huse have havt Frihed at disponere selv over deres Gaardes Forroge, givet og forandt Tilladelse til dem, der at sidde, som de have fundet for godt, og ac corderet derom med Vedkommende, som de bedst have kunnet, og de Siddende ingen Tid Noget af de Stader til Staden have svaret: saa maae det og derved forblive, saalænge Vedkommende ikke overgaae det Sortog, de have Tilladelse at staae paa, eller sette deres Boder over Rendestenene, som gaae imellem Torvene og Fortogene; og bevilges saaledes, at Hosekræmmerne mane, paa de Steder 5. 4. 1. 5. 19 Maii, Steder, be-nu staae, fremdeles have deres Stader, Ang. dem, som sidde i Tugthuis: Porten og helliggjeftes, Stræde med Salt og blødt Fife, ca, som Forordn. om Torvene befaler, at disse Vare skal sælges paa Graa brødre Torv, hvor dertil ogsaa skal være Rum, saa skal det og ved samme Forordning forblive; og vorder Vedkommende til den Ende der Stade anviist. 2ng. Stade Pengene: da skal alle de Personer, som paa Begjering paa de forordnede Steder blive anviste Sta der at sidde og sælge deres Vare paa, fremdeles, som hidindtil, af deres Stader betale Stade Penge til Sta ben; men de, som sidde paa visse Gaardes og Juses Sortoge, og ikke have Stader paa Torvet, de svare deres Afgivt til Eiendommens Proprietairer, og fan ikke vedkomme Staben. 16 Junii, 16 Junii. .5. T. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at formaae dem, som efterdags komme i Sto magerlauget ibid., at betale til Laugets Gjelds Bes taling imellem 10.a 20 otr,, (at Bauget engang Fan komme af fin Gjeld, efter Magistratens Forestilling og Ol dermandens senere Ansøgning, saaledes, at denne udgivt fulde være foruden de sædvanlige Omkostninger) (z). Confirmation pga en Fundats til Trinitatis Kirkes Fattigskole i Kjebenhavn, forfattet af Kirkens Sognepræst d. 26de Maii 1727. Skolen skal være beliggende saa nær mueligt ved Trinitatis Kirke, paa det Skolebørnene et ved alt for lang Gang, til Bøn i Kirken at holde, fra deres Unders viisning skal forhindres; og, faafremt den rette Skole" ei strax fulde blive bygt, leies imidlertid et begremt Huus ved Kirken. En af Professoribus Confistorialibus ved Universitetet, som af samtlige Collegio Confistoriali er (z) Sec. Rescr., 25 Maii 1734 09 13 Sept. 1737, hvor det i Steden for Skolepenge bor hede Stolepenge. 16 junii, et constitueret Patronus til Trinitatis Kirke, skal till gemed Sognepræsten til Kirken være Skolens In specteurer og forstandere (a), og hver af dem have en igjennembragen, af Confistorio og Sognepræsten forseglet Bog, hvorudi indføres Skolens Fundats, same Capitaler, som den nu haver eller herefter bekommer, hvorledes de aarligen af Consistorio udsættes, og hvad Indkomst, Skolen deraf eller i andre Maader aarligen bekommer. Alle disse Capitaler, skal Rector og Pro fessores ved Universitetet, ligesom Kirkens Andre Mid ler, forvalte og forestaae, og dem paa visse Steder fossvarligen udfatte (b), at Skolen deraf i rette Tider kan have fin aarlige Rente, og i det Øvrige med dem om. gaaes, som de agte at svare. Alle fattige og uformuende Borgerbørn af Trinitatis Sogn skal i denne Stole uden Betaling undervises i deres Berne-Lærdom, Regne- og Skrives Konsten, og, naar Skolen ved Guds Velsignelse og Godtfolkes christelige Gavmildhed kom mer til Midier, skal de Allerfattigste med nedtorftig Rlæde og Brød forsynes. Til at undervise i Benævnte skal den af Confistorio beskikkede Professor tillige med Sognepræsten til Kirken beskikke en beqvem, skikkelig og vel lærdt Attestatum Theologiæ Studiofum, som mes dens han dette Stole Embede vel forestaaer, skal nyde til aarlig Løn 100 Roir. Courant flingende Mynt, samt fri Suusværelse, og til Lys og Brænde i Skolen 20 Rdlr., samt efter 5 Aars tro Tjeneste til præstes kald befordres. Samme Skolemefter skal dagligen undervise de Børn Skolen, som Sognepræsten med sit Vidnesbyrd ham tilsender, og altid paa Skolens Bes kostning holde en Bog med hvert Barns Navn udi, med rigtig Opskrivt, hvad det vidste af sin Christendom, (a) Cfr. Rescr. 17 Martii 1784, S. 7 (b) Cfr. Rescr. 26 Julii 1754. RF III, Deel. DA §. 3. 5. 4. S. 5. S. 6. 16 Junii. da det som i Skolen, at Sognepræsten (eller Med §. 7. §. 8. 30 Junil. tjeneren i Sognepræstens Forfald), som maanedlig I eller 2 Gange gaaer ind i Stolen, og overhører Bør nene, kan desbedre eragte hvert Barns Forfremmelse i sin Undervisning (c). Tvende Gange om ugen skal Ungdommen offentlig i Ritken overhøres og unders vises, nemlig om Søndagen fra 1 til 2 Blæt af Sko- Temesteren, som da lydeligen skal catechisere, paa det at hvad eenfoldige Gudsbørn af Tjenestes og Haandverks- Folt, som maatte til samme Tid indfinde sig, funde til Oplysning i deres Christendom deraf opbygges; og om Tirsdagen fra 9 til 10 Slet af Sognepræsten eller Capellanen (d). Naar Skolebørnene ere saavel underviiste, at de af Sognepræsten fjendes dygtige, skal de sættes til Manufacturer, Ronster, Haandverk og Handel, som de have Lyst til, eller og recommendes res til Directeurerne for Compagnierne at fare til Søes. Skulde Nogen iblandt dem findes, som har særdeles Nemme og Lyst til boglige Ronster, da skal de befor dres til vor Frue latinske Skole. Dog maae Ingen under 10 Aar forloves af Stolen, og Ingen over 14 Aar have Tilhold til Skolen, men da til ærlige Konster, Haandværker og Tjenester henstikkes. Og, fulde Nogen af dem, som slig Undervisning og Almisse i Ungdommen nydt haver, ved Guds Naades Hjelp i Fremtiden komme til Midler og Formue, bør de igjen, efter Evne og Formue, Skolen til Taknemmelighed og Erfjendelse at betænke. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at paatage sig herefter Over: Inspectionen over Reno, vationsvæsenet i Staden, m. v. (e). (c) See Rescr. 18 Febr. 1773- Ins (d) See Rescr. 22 Febr. 1737, §. 1, 18 Febr. og 11 Movbr. 1773- (e) See Rescr. 4 Aug. 1727, Forordn. 7 Maii 1777 og Rescr. 2 Junii 1786. Instruction for Admiralitetet (f). Kongl. Resol., ang. at med Affeldinger, som herefter formedelst ulykkelige Tilfælde maatte ind lobe, saavelsom med de forrige Affeldinger, skal haves nsie Indseende, i Særdeleshed, at hvor saadanne høi. nødvendige Aftag udfordres, da derimod havęs i noie Agt, om ikke paa andre Steder, Gaarde, Rydninger eller Herligheder kunde see Paalæg og Skyldsætninger, med videre (g). 30 Junii. 1 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. 14 Julii. at Kallundborg, Holbek: og 27ykjøbing Kjøbstæder maae aarligen assistere Ringsted Byes Indvaanere med 160 Rdlr., der af Stiftbefalingsmanden reparteres. (Efter Ansøgning fra Byfogden i Ringsted, som berettede, at de mange Frie Reiser og Ægter, som af denne Byes Indvaanere aarlig made gjøres lige med de større _Kjøb sæder, Roeskilde og Slagelse, der have 3 a 4 Gange saa mange Borgere, betynge Borgerskabet overmaade; og siden det er billigt, at den ene Kjøbstæd bør børe Byrden med den anden, samt da bemeldte 3 næsten ingen Kiersel have) (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 14 Julii. hvorledes de Militaire i Fridericia maae bruge Haandverker og borgerlig æring. Gr. Stiftbefal. har refereret, at der skal være forefalden adskillige Disputer imellem Laugene og de indquarterede Militaire sammesteds, bestaaende derudi: 1) om det maae være de Militaire tilladt at arbeide i de aandverker, som have Laugsrettighed, og hvorvidt? 2) om Laugene maae jage efter de Militaire, som gjøre dem Indvas, uden Oberstens eller den commanderende Officeers Vidende og Overværelse; saa og om de maae borttage, hvis Nr 2 de (f) Indeholdende tillige Noget om See-Etatens Juriss diction; see Art. Brev 29 Julii 1756, §. 5. 742-780. (g) Af Lybeckers Udtog II. 523; see Skriv. 19 Julii 1727, samt Forordn. 13 Dec. 1746, P. II. Art. 4, 9. 8, og 29 April 1752, samt Rescr. 13 Sept. 1771. (h) Med Rescr. 28 Junii 1740 og 23 Aug. 1776, Op. bævet ved Rescr. 2 Jan. 1782. 14 Julii. de saaledes finde hos Soldaterne imod Baugs-Artiklene eller og, om det skal forblive i de Skuldiges Gjemme, og de for Forseelsen føges og tiltales ved Regimentet? og 3) om de Militaire maae tillades at holde Marqvetenterne for deres Kammerater, eller omløbe med Victualier og andre Bare til Borgernes Præjudice imod Byens Privile gier og Politic-Forordningen? 14 Julit. Med forskrevne Disputer skal det efter Forordn. of 10de Martii 1725, Cap. 2. ang. den de Militaire t Khavn tilladte borgerlige æring, udi bemeldte Fris dericia iligemaade forholdes i alt det, som kan være practicabel (i). Rescr. (til Over Veier og Maaler Vesterman i Trondhjem), ang. Toldsviigs Hemmelse i og ved Trondhjem (k). Gr. Det er førebragt, at adskillige Underflæb til de Kongelige Told Intraders mærkelige Formindskelse skal gaae i Svang, saavel ved Skibenes 1dlosnings ved Kjobmænds Bryggene i Trondhjem, som og underveis paa Leien. Paa det faadan skadelig Omgang desbedre, og saavidt muligt, kunde forekommes, befales hermed: At, naar Vesterman nogen deslige Underslæb maatte formærke, eller derom bekomme nogen Kundskab, 'han da for Byfogden i Trondhjem firar ved Aftens Varsel til at mode Morgenen næst derefter, om det ikke er en hellig Dag, laber indkalde de Kjøbmænd, Skippere, Skibsfolk og Andre, som han formener derom Videns stab at have, da de skulle møde, og svare til hvis han dem herom finder fornøden at tilspørge, og det saaledes, som de det med Eed, naar det paacskes, kunde og ville stadfæste; og, naar han da finder og bekommer nogen Tilstaaelse, om hvis Collusion og Toldsviig, der kan være begaaet, haver han dem, som det paagjelder, ligeledes ved Aftens Varsel til at møde Morgenen næstefter,
(i) See Rescr. 7 og 11 Jan. 1737 med Hosnævnte, 5 Junii e. a,, samt Regl. 4 Aug. 1788, §. 13. (k) See nu Toldforordn. 1768, Cap. 18-20; Fd. 25 Febr. 1771, Pl. 26 Jan. 1778 og 16 Aug. 1783.. efter, for bemeldte Byfoged at indkalde, og da i deres 14 Julii. Nærværelse ved Eed lade bekræfte alt det, som af No gen i det første Forhør imod dem er udsagt; og maae derved ei nogen Procurator eller Fuldmægtig indfinde sig, men Enhver stal selv møde, og alt, hvis da i ovens anforte Maader herudi passerer, det al Rettens Middel uden nogen Betaling forrette, og Vesterman inden 24 Timer, efter Forhørets Slutning, ligeledes den gratis og paa flet papir rigtig og lovmessig beskreven meddele, hvorefter han det derover erhvervede Tings vidne eller Instrument til Rentekammeret haver at indsende, som Kongen da derom videre skal referere, og berover Resol. indhente: derefter saavel Vesterman som Byfogden i Trondhjem, naar han ham denne Befaling in Originali foreviser, sig haver at rette og forholde; fan vil Kongen og, at alle Paagjeldende, uden nogen Slags Undskyldning, og under Kongelig Heieste Unaas des Straf, om de herudi sig vegerlig betee Fulle denne Befalings Ord og Mening efterleve. Renter. Skriv. (til endeel Amtmand og Fogder 19 Juli. i Norge, sær i Trondhjem Stift), hvorved Resol. af 1ste Julii 1727 communiceres.
- Rescr. (til Rentekammeret), hvorved de om et 21 Juli.
Waisenhuses Indrettelse i Kjøbenhavn gjorte Anordninger (1) notificeres. Rr 3 Rescr. (1) Samtlige Anordninger bestaae af aabent Brev, dat. 21 Julii 1727 (i Forordn.), af Fundats, Anordning, Instrux, Spise Taxt og Klæde-Reglement, alle af samme Dato, lovede af Hr. Assessor Schon i Udtog: see Rescr. 22 og 29 Sept. 1727, 6 Nov. 1739, . I. Art. 1. M. 1, 22 Jan. 1740, 23 Junii og 27 Oct. 1741, 3 Maii 1743, 11 Martii 1746 og 10 October 1755; Fd. 7 Dec. 1770, 9. 10, og 16 Nov. 1771, §. §. 7, 9; Rescr. 4 Junii og 12 Nov. 1772, 29 Sept. 1773, 2 og 23 Dec. 1775; d. 11 Maii 1775, §. 73, 09 25 Junii 1777, S. 21. d. 21 Julii. 28 Julii. 4 Rescr. (til Rentekammeret, samt til Stiftbefal. og Amtmændene i Sjelland), ang. at saavel levende som flagtet Qvæg fra Skaane til Helsingøer, men ingen andre Steder, igjen maae overføres, saa at Rescr. af 20de Jan. 1722 for faavidt ophæves, (efter Ansøgning fra Indbyggerne i Helsingeer, saasom vægsygdommen i Skaane er ophørt) (m). Rescr. (til Indqvarteringscommissionen i Kjobens havn, og Notits til Magistraten ibid.), ang, at de Reformerede, hvis Friheds. Aar ikke endnu ere erspis rerede, skal tilbagebetales hvad Indqvarteringspenge dem under Trusel af Execution ere aftvungne, og at de herefter, indtil Enhvers Friheds Aar ere passerede, skal være ukrævede for al Indqvartering saavel af bore gerlig æring som deres iboende Gaarde. (Saasom Præsterne og Forstanderne for Menigheden have beklaget sig, at uagtet Priv. af 23 de April 1714, s. 21 09 Plac. 4 Junii 1717, skal dog de af de Reformerede i Khavn, som ei endnu der have opholdt sig i 20 Aar, være blev ne taxerede i Indqvart. af deres iboende Huse, og trues med Erecution, der har dreven Endeel til at betale, for uden at der i lige Maade skal fordres Indqvartering af den deres Kirke tilhørende Grund) (n). Aug. Rescr. (til Politie og Commerce Collegium samt til Magistraten i Kjobenhavn, og Notits til Polts tiemesteren ibid.), ang. Nenovationens Væsen og Casse, Portstillingen, Passagepengene og Politiebøderne i Kjobenhavn. Gr. Collegium har andraget: 1) at Magistraten, i Følge Rescr. af zote Junii fidsleden, bar forlangt, at Collegium til den vilde levere saavel Renovations Cassens hos sig under Bevaring værende Beholdning af Penge, som hvad Obligationer og andre Documenter, Samme tilhører: 2) at Magistraten har begjert, at Collegium vilde lade den giore Rigtighed for Politiebederne, hvorledes de ere komne Renovationscassen tilgode, efter Rescr. af 20de Ap. 1706, til Erstatning for de 1oso Rdlr., som af Cassen efter samme Befaling til Politiebetjentenes aarlige Lens Forbedring er henlagt. (m) Gee Rescr. 9 og 16 Decbr. 1729. Polities (n) See Rescr. 14 Septbr. 1742 med Hasnævnte. §. I. 5. 2. Politie og Commerce Collegium skal til Magistraten 41 Aug. imod Qvittering udlevere Renovationscassens Beholdning baabe i Obligationer og Penge, saa og for dem labe aflægge Rigtighed for Oppebørselen af Renovas tionsstatten, Portftillingen og Passage-Pengene (o). Men med Politiebøderne haver Magistraten sig' intet at befatte, eller derfor nogen Rigtighed at æske: og skal med samme Bøder efter Forordn. af 22de Octbr. 1701, §. 5 herefter i alle Maader forholdes, saa at Politieme. steren deraf, til at lønne fine Betjente, foruden de 1050 Rdlr., han til den Ende af Renovationscassen tilkommer, skal nyde de Dele, og den øvrige Deel skal deles efter Forordningen (P). Herefter maae an tages en Gade Jnspecteur og 6 Gadefogder paa det af Politiemesteren med Magistratens Samtykke gjorte Forslag, for at have Tilsyn med Gadernes Reenholdelse, efterdi ventelig disse 7 Personer Saadant bedre end de 2 forrige Gade Inspecteurer kunne overkomme. Og, som Magistraten ogsaa Over Inspectionen over Reno, vationsvæsenet samt Cassen er overdragen, saa maae Magistraten samme Casse ved en af de 32 eller andre gode Mænd, dog Cassen ikke til nogen Byrde eller uds givt, forsvarligen lade administrere (q). Anordning for Reebflagerne i Kjobenhavn, i Hens 4 Aug. seende til Skibsredskabs og Bonde Arbeides Forfærs digelse (r). Gr. Oldermanden har andraget, hvorledes en af Mefterne i lauget under Formening, at det ikke er imod Reebs flagernes Laugs - Artikle af 4de Novbr. 1682, §. 9. 5, 6, Skal ville arbeide nu reen Hamp til Skibstougverk, og nu Rr 4 ureen (o) See Rescr. 9 Septbr. 1735 med Note (z), og 7 Maii 1777. (p) See Rescr. 21 Jan. 1729, og 5 Jan. 1731, S. 5. 6, 7. (9) See Forordn. og Rescr. 7 Maii 1777, R, 2 Junii 1786 og 23 Martii 1787. (r) Forandret ved Rescr. 10 Junii 1735. 4 Aug. ureen og anden slet og ringere Hamp og Blaar til Land og Bender Arbeide, formedelst samme Laugs-Artikle ikke faa udførlig skal forbyde, at de, sem handle med Stibs- Arbeide og reen Hamp, itke maae tillige til Land og Bonde- Brug forarbeide af den urene Hamp eller Hampe Blaar, da det dog over for 60 Aar siden ikke skal have været deur tilladt. Som Reebslagernes Laugs - Artikle hensigte til at see de Negotierende og Scilende med godt og dygtigt Tougverk forsynet, har Kongen, for at forekomme al llnderslæb ved samme Arbeide, funden for godt, disse Artikle med efterskrevne Tillæg at fiærpe: 18 Aug. Saalænge en Mester vil arbeide Bonde: Arbeide og deslige smaa Poster, skal det være den Samme formeent at gjøre Ankerroug og andet Skibs:Redskab, men alene skal blive ved det Første, eg ernære sig derved, saalænge indtil han formaaer at præstere det fiorre og vigtigere Arbeide af Stibs Redskab; og de Reebslagere, som forarbeide Skibsredskaber og Islandske fiskeliner, maae ikke enten i deres Boder eller Suse have anden end god, reen Rigaft, Ronigsberger eller anden god, reen og sund Hamp, under lige Straf, som Artiklene i saa Maade dictere, om det ved Inqvisition anderledes maatte befindes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at ingen Torvemester i Helsingeer behøves, at den gamle Taarnvægter skal blive i sin Tjeneste og Løn, samt at Stiftbefalingsmandens herudinden gjorte Anordning i alle Maader skal blive ved Magt staaende. (Borgemefteren har andraget, at han og Raadmændene, for at forekomme i Svang gaaende Forprang, i det at nogle af Borgerskabet 2 til 3 Mile uden for Bortene optage Benderne med deres Bare, uden at lade dem der med kjøre til Torvet, skal have antaget en mand til at være underfoged og Torvemester, samt, fiden underfogdens Len ikkun er 33 Rdlr. 2 ME., tillagt Torvemesteren 29 Rdlr. 2 Mk. af de Taarnvægteren, som var gammel og svag, og hvis Tieneste en Anden for 24 Rdlr. vilde modtage, forundte 53 Rdlr. 2. E.) (s). Rescr. (+) Cfr. Forordn. 25 Aug. 1741. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 18 Aug. at Byfogden i Bogense skal til sig tage de ham af Stiftbefalingsmanden adjungerede 2 Mænd, naar noget vigtigt forefalder, til det gemene Bedste at bes forge og derover med dem deliberere. (Saasom Stift befalingsmanden den 14de Junii næstafvigt havde befalet 2 Borgere at være Byfogden adjungeret til hielp i alle de Forretninger, som Byens Tarv og det gemene Bedste kun de angaae, saavidt Tingfager ikke vedkommer, men Byfogden med Taushed, og uden i ringeste Maader at udlade sig til disse Borgere, indeholder samme Anordning, ei heller den for Borgerskabet har ladet oplæse og protocollere).
Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Kradser 15 Septbr. og Skrubber ikke fra fremmede Steder i Kjø benhavn eller Sjelland maae indføres, førend anders ledes tilsiges. (Efter Ansøgning fra Job. Gotfr. Næder, som til Saadanne, der ellers fra Holland og Tydskland bleve forskrevne, at, ferfardine til her værende Ulden-Manufac turers Fornedenheder, er antagen, saasom han ikke derved skal fubfiftere, og at han vil levere dem lige saa gode og til samme Priis som de Udenlandske, da og Pengene fun ne blive i Landet) (t). Rescr. (til Missionscollegium), ang. hvilke 22 Septbr. Born i Vaisenhuset maae indtages, samt at dets Anordninger maae trykkes. Gr. Collegium har, faafem i aabent Breb af 21 de Julii næstafvigt, s. 5, meldes, at de Børn, som i Vaisenhuset maae antages, skulle være de, som hverken have Fader eller Moder, ei heller af egne Midler kunne nyde deres Underholdning og Forpflegning, eller finde den hos deres Waarørende eller Andre, og nu ved Børnenes Angivelse og Antegnelse, til at indtages i huset, skal yttre sig en og anden væftion, som Collegium ikke skal understaae sig at decidere udi, udbedet Resolution paa 3 Poffer. De Børn, som baade have Stedfader og Stedmos der, eller og ikkun Een af Begge, som ere fattige, og Rr 5 hos (t) See i de 3 senere Toldtarifer Art. Karder til Uldaltsaa burde Skriv. af 14de Nov. 1741 været trykt sem gjeldende. 5. 1, §. 2. 22 Septbr. hos hvilke de ei kunne finde deres Underholdning og Forpflegning, maae og skal ansees som fader: og moder løse Børn, der i Vaisenhuset maae indtages; og ligeledes de Børn, hvis Moder beviisligen er død, men Faderen bortreist, deserteret og undvigt, og i nogle Aar har været borte, saa at man ei er vidende em, enten han er død, eller paa hvad Sted han sig ops holder. Paa det at saavel Missione collegium som Fors standeren for al Mistanke kunne være befriede, maae Spises og Klæde Reglementet, Fundationen, Anordnins gen og Instruxen (u) til Alles Efterretning i Missionens Bogtrykferie og paa dens Bekostning trykkes. §. 3. 29 Septbr. 6 October. Rescr. (til Direct. for de Fattiges Basen i Dmark, og Notits til Missionscollegium), ang. at Direct. skal til Missions, Collegium mod Qvittering indlevere nogle Capitaler, som ere henlagte til Vaisenhuset, og hidtil have staaet paa Conventhuset; samt at derimod Miss. Coll. i Vaisenhuset indtager de fattige fader, og mo derløse Børn, som af disse Capitalers Renter ved Con venthuset nu virkelig nyde Almisse, saa mange som Leiligheden og det dertil fastsatte Antal fan taale, og ellers Vaisenhusets Anordning og Collegii Instruction tillader. (Paa Fattigdirect. Forespørgsel) (v). Rescr. (til Amtmanden over Haderslebhuus- Aint), ang. hvorvidt Geistligheden og Kirkerne i Torninglehn staae under Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe, eller Amtmanden i Hadersleb (x) Gr. Ved den Leilighed, at Stiftbefal. og Biskopen, efter speciel Kongelig Befaling, har taxeret Geißligheden i Torninglebn udi Hadersleb - Amt til de afbrændte Kirker 0g (u) See Rescr. 21 Julii 1727. (v) See ibidem. (x) Paa Tydsk udgaaet, og Stiftbefal. samt Bisk., saavidt vides, kort derefter bekjendtgjort. See Rescr. 18 Jan. pg 12 April. 1732, 10 og 17 Febr. 1736. 25 Julii 1738, 20 Martii 1750, 0g 12 Ap. 1777og publiqve Bygninger i Viborg, have samme Geistlige. 6 October indgivet adskillige Memorialer, og de med Amtmanden ved at allegere mange Erempier og Beviisgrunde saavelsom den gamle lovlige, i det bekjendte Koldingse Afffeed af 24de Jan. 1576 grundede, og af Kongerne d. 21 de Martii 1637 samt 20de Ap. 1667 bekræftede Forfatning, Kraft af hvilken Grændserne mellem Provindsen Indland og Hertugdommet Slesvig een for alle Gange eve fastfatte, samt in fpecie ved de den 25de Febr. 1708 til Amtmanden, men den 17de Ejusdem til Biskopen ergangne Rescripter, formene fuldkommen at bevise, at Amtmandens Function ved bemeldte Tapering, som blot en civil Sas, er traadt for nær og skeet fiden Stiftbefal. i Ribe, følgelig Allegerede, ikkeminatehn, under det Haderslebske Amts District og Hertugdommet Slesvig beliggende, udi verdslige Sager har mindste Jurisdiction, der alene tilkommer Amtm. og Embedsmændene i det Haderslebske, men over Præsterne og de Geistlige i Torninglehn ikkun haves af Stiftbefal. og Bif. comunetim i Consistorials og Matris monial Sager, som here for Confistorio i Ribe og hvorfra til Hoieste-Ret i Kjobenhavn appeleres, ligesom og de Geiftlige i Torninglehn ikke videre taae under Biskopen i Ribe alene, end blot qvo ad minifterialia, faavidt Candida torum minifterii tentamen, examination, ordination og Intro duction, samt Opsigt over deres Lære, Levnet og Bandel angaaer; hvorimod Geistligheden i Torninglehn, ligesaavel som de Geiflige i Provstiet Hadersleb, der tilbobe ere beliggende Hertugdommet Slesvig alene dettes Landslov i civile Sager er undergiven, i alle Civil Actionee samt hvad deres cees Personer, Indkoinsker og Afgivter betræf fende maatte Haderslebe tavrighed, ja Herredsfogderne Tora Skifterne eterne i de seifilige Stervboer, hvilket i Ribe-Stift Ski som under Riget Danmark horende morefalde, have deres For ninglehn forrette under 2014 eer af f Herredsproven med visse Vræfter; ligesom og de, ved forefaldne Troubler og Krigstider, samt ellers af den Torninglehnke Geistlighed fordrede ordinaire og ertraordi naire Statter og Afgivter ingensinde af de i Ribe Stift for ordnede Commissarier, men af dem, som i det Slesvigske til deslige Skatters og Afgivters Regulering have været authoriserede og committerede, ere blevne bestemte, faa og til den Haderslebske Amistue afleverede, samt alene derfra Skatternes Tarering og Ansættelse saavelsom Jntimation derom regulariter og ordentlig har maattet ventes, i Kraft af denne gamle Obfervance ogsaa da en alminde lig Collect i Kongens Riger, Fyrstendomme og Lande Maret 1713 til Staden Altona, som af den Svenske Ar mee var afbrændt, blev bevilget, og Biskoven i Ribe til egnede sig at give Geistligheden i Torninglehn Intimation decom, samt at det, som blev indsamlet, til ham skulde indleveres, blev saadan Error firar rettet, Intimationeiz af Amts Øvrigheden i Hadersleb gjort, og de indsamlede Wenge der som sædvanlig leverede; videre, at Amtm. var i af 6 October. af den mening, at det, som Stiftbefal.,oa Biskopen i Mibe har foranstaltet i Henseende til denne Viborgske fanrt i Aaret 1726 den Grønlandske Penger Hjelp, treed imed ovenmeldte bekræftede Forfatning, og derfor udbeder Kgl. immediate Resolution og Ordre i saa Henseende, for at sætte sig og Successorer uden Ansvar. Da alt det, som Amtm. og den Torninglehne Geifliahed have anfort til Bevis og Vaastand om den gamle, i det Koldingfe Afr skeed grundede, af Kongerne og Kongen selv ftadfæstede Forfatning, med Sandhed og de allegerede Documenter er overeenstemmende befunden, saa forordnes hermed een Gang for alle, At det med saadan Forfatning herefter og til alle Tis der uforanderlig skal have sit Forblivende, og i Følge deraf saavel den nærværende som de herefter kommende Stiftamtmænd i Ribe ikke tilstedes, i Sager, Kirs Ferne og Geistligheden i Torninglehn, saalibet som i det ganske Haderslebske Amt, angaaende, saavidt verdslige og civil Sager betreffer, udi det Ringeste videre at blande sig, men Saadant at overlade til Amtmandens i Hadersleb Disposition og Anordning, samt i visse Tilfælde Biskopen i Ribe, som ikke heller skal være berettiget, i Geistlige Sager udi Torninglehn (undtagen Jurisdiction over de Geistlige, saavidt Consistorial og Matrimonial-Sager angaaer, i hvilke han med Stiftamtmanden i Ribe, herefter som tilforn efter Sædvane beholder Jurisdictionen), i Kirke-Sager, Collecter og andre deslige Sager angaaende, at anordne eller forfsie Noget uden Amtmandens Forevis dende, Consens og Concurrents, hvoraf og fra det Dane fe Cancellie Stiftamtmanden og Biskopen i Ribe No tits til Efterlevelse i Fremtiden vorder given. Smids lertid, siden Tareringen til den Grønlandske Handel og til Viborg er steet efter speciel Kongelig Befaling, skal Amtmanden det for disse 2 Gange, uden Følge, labe forblive, og foranstalte de hos Huusfogden i Hadersleb deponerede Hjelpe Penge til Biskopen i Ribe afleverede. Rentet. Renter. Skriv. (til Amtmanden over Dues 18 October. holm, Ørum og Vestervig Amter), ang, at see den Uorden, med at tilbageholde de fra Arrilds Tid til Salling: og Vilsund Færgesteders Ved ligeholdelse bevilgede Indkomster, afskaffet, og det Resterende betalt; samt at tilsee, at ingen Transport for Betaling fra andre Steder, uden ved bemeldte Færgesteder, rillades, saafremt de, som derimod handle, ikke ville ansees med Confiscation af deres Baade og anden vedbørlig Straf. (Saasom af Indkomsterne, ef ter Eierens Andragende, en for. Deel er afgangen, for medelft at, naar Nogen paa Mors bliver Eiere af øde Steders Hartkorn, inddrage de samme Jorder under paaboende eller a parte eiende Gaarde, med Formenende, ci at ville levere hvis Færgekorn, som deraf og lige med andet Bøndergods i Norre og Sønder Herreder bor sva res; ligesom og Bandets Beboere ved Fjord Siden der i Egnen med deres Baade ofte befordre fremmede Reisende og medhavende Gods til og fra Mors Land, som ellers ber fee ved Færgeftederne imod sædvanlig Fragt: begge Dele stridende mod Kongelig Skiede og Bevilgning) (y) Rentek. Skriv. (til Tolderen i Ribe), ang. Hvad 18 October, der skal iagttages ved udførsel af de i Frøss og Ralslund Herreder opdraane Heste oa Qvæg. (Til at fo rekomme en og anden Mislighed, som befrygteligen maatte forelobe ved den liden Told af Samme, naar de dem til Markeder angive at udføre) (z). Naar Angivelse derom ved Toldstedet gjøres, skal Tolderen af dem til sit Regnskabs Belæg fordre edelige Angivelser, (y) Af Rothes Rescripter III. 1026; ibid. S. 1016:1019 findes baade Bevilgn. og Skjede, indeholdende: 1) at samtlige Beboere paa Mors, som agte at betjene sig af gærgerne, skal 8 Dage efter Mich. Tevere det sædvanlige Korn, paa hvilket Sted i Morse Land Eieren begjerer; 2) at han altid skal holde dygtige Færger og gode golf; og 3) ikke tage Penge for Overførselen af dem, som give Korn, ei heller ubillige eller usædvanlige Færgepenge af Andre:- fee Skriv. 23 Julii 1763. (z) See Forordn. 11 Junii 1788, 5. 3. 18 October, Angivelser, at det i saa Maade til Udførsel Angivne, paa intet andet Sted er født eller kjøbt, men at Sam. me virkelig er deres egne opfødte este eller væg, som de til markeder agte at udføre; saa haver han og herefter i sine derpaa udstedende Toldfedle udførligen at melde, at af samme heste og Qvæg ei videre end den liden Told, de sædvanlige 6 Skill. for Stykket, er bes talt, samt at, i Fald de til fremmede Steder vorde uds førte, vedkommende Toldere da observere, den store Told deraf at fordre, og Kongen til Indtægt at beregne: udi øvrigt forholdes dermed efter Forordn. 28 Maii 1701. 20 October. 24 October. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, samt Notits til Brand- og Band Coinmissionen ibid.), ang. at Bleegmændene uden for Staden maae 60 (a) Alen fra Kanten af den saa kaldte sorte Dams Soe lade paa deres i faste havende Bleegdamme indrette de fornødne Parker, og dertil indlægge Render fra samme See, for at lede Vandet i Parkerne, hvilket alt under en Ingenieurs Opsyn sal anlægges og indrettes saaledes, at Vandet i Sortedams-Soe ikke formindskes, men altid beholder sin satte hoide efter Anordningen, nemlig 4 Alen (b) i Dybden, og at Vandet af Par Ferne igjen faaer sit Aslob til Stranden, samt Rendernes Ende til Parkerne lægges dybere end den til Søen, at Soen ikke beskadiges af det i Parkerne faldende urene Band. (Efterdi Bleegdammenes Parker formedelst Sortedams -Soens Reenselse ere blevne tilkastede og opfyldte, faa de derover ei skal have Band paa deres Bleegdamme til Fornødenhed at betjene Stadens Indvaanere med, ved deres Linklæders Reenselse, som hidindtil skeet er). Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), hvorved af sær Kongelig Naade og uden Consequence (c) bevilges, at (a) Nedsat til 30, Rescr. 5 Detbr. 1727. (b) See ibidem, hvor der staaer 4 Fod. (c) Maaskee Rescriptet dog endnu iagttages. den Ben Tavle, som hidindtil har været Capellanen til 24 October. Trinitatis Kirke i Khavn tilladt at lade ombære i Kir fen hver Søndag og fredag til Boimesse, maae herefter ligeledes hver Søndag til Aftensang i bemeldte Kirke smbæres, og at Capellan Mag. Dorschæus maae selv beholde, hvad deri vorder samlet, (i Henseende til de ringe Indkomster han ved dette sit Embede haver, og efter hans Ansøgning). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 24 October. Indqvarteringsfrihed for nogle Huse og Gaarde i Kolding. Gr. Borgerskabet har besværet sig over de 4 Compag nier Rytteres Indqvartering der i Byen, og Stiftbefal. har været af de Tanker, at af de 21 i Byen fra Indqv. befriede Gaarde, ikkun aldeles burde befries 4, nemlig Hospitalspræstens, Raadmand Rafs, Byfogdens og Apo thekerens, i Henseende til Beboernes Trang og Nedtorft, men at de øvrige 17 vel kunde komme Borgerskabet til Hjelp med 130 Rdlr. aarlig af deres Grundskat og Næring.
Men, saasom Rescr. af 29 de Junii 1718 expreffis verbis melder, at Sogne og.... (d) befriede; oa Con ferentsraad Voida har erholdt Bevilgning til Frihed af fin Gaard, ligeledes Danielsens Enke og Gartner Sol tou: saa naa det de kunne nyde Effecten af den dem eengang forundte Naade, vil Kongen, At de Overspecificerede, for saavidt de Zuse og Gaarde angaaer, som de selv alene beboe, for Indqvars. tering at soare og betale herefter maae og skal være bes friede (e); men, om nogen af ovenbemeldte Personer skulde have andre huse og Gaarde end de selv beboe, da skulle de deraf Indqvarteringen efter Proportion svare, Rescr. (til Biskopen i Nibe), ang. at Beilby: 24 October. Degnekald (Annex til Danske Sogn i Frides ricia) maae tillægges den nederste ører ved Skolen ibid., som derimod visse Tider al catechisere Ungdoms men (d) Her er Indholden af Rescr. 1718 indført. (e) Aldeles ophævet ved Rescr. 20 Decbr. 1770; cfr. R. 16 Decbr. 1765 i Slutningen. 24 October, men i Sognet, og fee derhen, at den i Undervisning Intet fattes (f). (Til Forbedring af bans ringe Løn 30 Rdlr., da de 2 øverste Hovere ere Degne til Kirkerne i Staden). 31 October. 7 Nov. Rescr. (til Toldkammerererne ved Øresunds Toldsted), ang. at Enhver især af Betjentene stal forrette sin Tjeneste (g). Rescr. (til Directeurerne for Navigationsskolen paa Moen), ang. dens Forflyttelse til Kio. benhavn, og Regne- samt Skriver: Skolens Forsynelse paa Moen. Gr. Fra det Ferie, at samme Navigations Stole - bleven oprettet, at der ikkun ganske faa Disciple have fogt den, faa at der ikke nogen Eid skal være bleven hostet den Frugt, som ved Forordn. af 8de Novbr. 1701 til Kongens og Landets Tjeneste var intenderet; og, endient i denne Forordning meldes, at alt det, som Nogen til samme Werk har givet, eller vil give, skal dertil anvendes og forblive, og et til nogen anden Brug, saa forandres dog ikke Kongens Intention, om den forflyttes, da det dog er til sammes Brug, endfjont paa et andet Sted. Forbemeldte paa Meen hidindtil holdte Zavigationa Skole skal herefter i Bjøbenhavn holdes, hvor 1) Cancellie Raad Jochum Friderich Ramus, som p. t. Informator, al ser tillagte Løn herefter informere i Navigationen og adskillige Mathematiske Bidenskaber de Disciple, som der venteligen i større Tal skulde indfinde sig end paa Moen (h), og fattige samt venneløse Dir sciple hjelpes med Noget af Stolens Indkomster, saas vidt disse det kunne taale eller blive forbedrede (i). 2) Til (f) Cfr. Forordn. 23 Jan. 1739; nu svarer Degnen Penfion, vide ofmans Fundatser IV. 711. (g) See Rescr. 22 Nov. 1727 og 10 October 1729. (h). Bekjendtgjort af Direct. den aden Decbr. 1727, see Rothes Rescr. II. 339. (i) Blev ei segt, see Rescr. 25 April 1737; cfr. Resol. 28 April 1739, XXXII (S. 685). Til den Danske Regne og Skrive Skole i Stege skal 7. Nov. Directeurerne gjøre deres Flid med at udsøge saadan en Skolemester, som foruden Regnen og Skriven i det Danske Sprog, ogsaa kunde informere Børnene i det Työske. 3) Huset skal repareres, Altanen nedbrydes, 4) og det reparerede, Huus bortleies (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sielland), 14 Nov. ang. at ikkun Garnisonerende, men ei Frimænd, maae arbeide i deres Haandverker. Gr. J Anledning af en Ansøgning om, at de Soldater, saavel af Indqvarteringen i Helsingser som af Garnisonen i Kjobenhavn, der kunde have lært noget Haandperf
og er af de faa kaldede Frimænd, hvoraf Office rerne 10 af hvert Compagnie ere tilladte, maatte tillades, i bemeldte Helsingeer saadant deres Haandverk fri og utiltalt at eve, har Stiftbefal. andraget, at Haandverksfolkenes Tilstand i Helsingeer og de andre smaae Kjøbstæder skal være faa fet, at, derfom det, maae være ovenbemeldte Soldater tilladt, der, ligesom i kjøbenhavn, at bruge deres Haandverker, vil Borgerskabet i de smaae Kiøbstæder, der skal leve af deres Haandverker, ernære Hustrue og Born, svare aкe Kongel, 09 Byens Longe og deslige, ganske og aldeles blive ruimerede, hvorfor Stiftbefalingsm. har begiert, at Borgerskabet i de smaae Kjobfiæder imod al Indpas, baade af de Soldater, sont funde være indquarterede i Stæderne, som af dem, der fra Kjobenhavn kunde begive fia derhen, for at fortsætte deres Haandverker, maatte vorde baandhævede. Gaa som Kongens Intention ikke gaaer derhen, at de frimend af Garnisonen i Kjobenhavn udi de andre Kiobstæder maae ove deres Haandverker, gives hermed tilkiende, At det alene maae være Garnisonerne i de Steder, hvor de ere liggende, paa den Maade, som Forordn. af 1ode Martii 1725 befaler, tilladt, af hvis Haandvers Fer, de kan have lært, sig der, for faavidt de med egne Hænder kan afstedkomme, at ernære (1); men ingenlunde maae de Militaire af Garnisonen enten i Kjøbenhavn eller andre Steder begive sig fra een Kjøbstæd i Landet (k) See bemeldte Rescr. 1737- til (1) See Rescr. 7de og 11te Jan. 1737 med Hostegnede. III. Deel. © $ 14 Nov. til en anden, og der ved deres Arbeide betage Borgerne deres Brød og til Levnetsmiddel fornødne Næring (m): hvilket Stiftbefal. Magistraten i de smaae Bjøbstæder til Efterretning haver at lade bekjendtgjøre. 14 Nov. 22 Nov. Rescr. (til Amtmanden over Skanderborg-z. Amter, og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at den Samling for Hefte og Qvæg at forhandle, som hidindtil ved Cortvig er holden, hermed aldeles skal være ophævet, og at i det Sted, for uden det Marked, som ved Rye holdes hver 1ste Maii, endnu aarligen den 3die Nov. et Heste: og Qvægmarked sammesteds herefter skal heldes. (Paa Forestilling fra Rytter Seffionens Deputerede, at bemeldte Rye i Skanderborg District i forrige Tider skal have været en Kjøbstæd, og havt 3 Markeder, hvoraf de 2 ere hen lagte til Skanderborg, og det ene den fe Maii alene forbleven ved Rye, hvilket Sted aarligen skal aftage, formedelst vildsvin og andet stort Vildt, som udi Mæng de findes i de Konal. Skove, kal tilfoie de der Boende Skade paa deres Jorder, som desforuden skal være farpe og fandige; men at det skulde være Indbygaerne til nogen Hjelp, om formeldte Samling, der uden Tilladelse skeer aarligen i October ved Nortvig, 2 Mile uden for Rytterdistrictet blev ophævet, og derimod et Marked ved Rye tilladt den zdie Novbr.) (n). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Skorsteensfeieren ibidem ber boe afsides, m. m. Gr. Skorsteensfeier B. Seiler har anholdt om Kongl. Confirmation paa den bam af Magistraten givne Be ftalling, i Henseende, at han befrygter, at der fulde findes de, som tragte efter at fille bam ved hans Bred, eller Endeel deraf; og begjert, at, faafom han formedelst Mangel af Leiligded til at logere de mange Folk, han til hans Forretning nødvendig behover, bar tilkjøbt flg en Gaard paa Ny Torv, det da maatte tillades ham, Samme at beboe, og ikke nodes til at fælge den imod fin Villie. Magistraten er af de Tanker, at de ved be meldte hans Gaard omkringliggende Huse eg Gaarde mueligt derover kunde komme i ringere Eftime og Vriis, og at ban ligesaavel som hans Formænd fremdeles kan hjelpe sig med det Huus, han i St. Clemensstræde eier, (m) See ibidem. (n) See Rescr. 14de April 1747, Side 53 og 57. og og i fad mange Aar har beboet, eller og tilkjobe sig et 22 Nov. andet Huus i en af de smage Gader, hvor det ikke giver faa stor Opsigt som midt i Staden paa et publikt Torv; faa og at han under den begierte Confirmation aleneste skal søge derved at unddrage sig fra at dependere af Magistratens Anordning, og for at undgaae dens Jrettesættelse, naar Klage over ham indkom, som ofte i ad- Fillige Tilfælde skal være skeet. Efterdi det virkelig strider imod en avd Orden og Politie, at Skorsteensfeies ren eg deslige Betjente fulle tillades at boe paa de pu blique Steder, saa gives hermed tilkjende, At Kongen ikke vil confirmere Bestallingen; og bor Magistraten lade forsyne Byen med de til Byens Skors fteens feining nødvendige Betjente (o), faa og tilfjens Degive Seiler, at det ikke kan tillades ham at beboe noget paa et publiqve Sted beliggende Huus, men kan lade sig nøie med et afsides liggende Huus, ligesom hans Formænd tilforn, og han siden, Rescr. (til Øresunds: Toldkammer), ang. 22 Nov. at holde sig Rescr. af 31 October sidstleden efterretlig, og at Translateuren skal sig fra Translationen af de Documenter, som høre til de fra Østersøen koms mende Skibe, og ere skrevne i det Tydske eller Sven ske Sprog, entholde (P). Rescr. (til Rentekammeret, og Notits til Kje 22 Nov. benhavns Universitet), ang. Skattefrihed for Clare Klosters Jorder. Gr. Endjent Rentekammeret i Erklæringer paa Forestil fing fra Rector og Profesorer ved Kiobenhavns Universi tet om, fremdeles som forhen, at nyde Skattefrihed af de ved Roeskilde beliggende saakaldede Clare Klosters Gjerdinger, med Ret og Foie har paastaaet Skatters Bes taling af fornævnte Jorder ligesom af andet Bendergods; saa dog, ei saameget i Betragtning af den lange Tid, de have været i Poffession af saadan Skattefrihed, som alene af særdeles Songl. Naade og Clemence for bemeldte Universitet, dog uden Consequense for Andre bevilges, 562 (o) See Rescr. 1ste Martii 1748 med Hostegnede. (p) See Rescr. 1ode October 1729. At 22 Nov. 5 Decbr. 5 Decbr. At Rector og Professores ved meeromrørte Univer fitet maae herefter, som hidindtil, for nogen Skat af fornævnte Clare Klosters Jorder at betale, være frie og forskaanede, saa at de sig samme Jorder fremdeles, som tilforn, kunne gjøre saa nyttige, som de bedst vide og kunne. Neser. (til Generalpostamtet), ang. at det ved Rescr. of 22de October 1714 skal have sit Forblivende, nemlig, at de enkelte Breve, omendskjønt de intet andet end Kongelig Tjeneste angaaer, skal, ligesom hidindtil skeet er, af dem, som ei fri Porto er accorderet, betales. (Saasom Generalpostamtet, i Anledning af Skrivelse fra Rentekammeret, og Besværing fra Amtsforvalteren i Rendsborg, at ham fordres Porto af Breve, Kongel. Tjeneste concernerende, bar forestillet, at efter benævnte Rescr. ere Fun Vaqvetter fri, og at Postrevenuerne vilde blive befaarne, altsaa fun lidet fra. Omkostninger on Vensioner overskyde, i Fald enkelt: Breve fra og til Berjentene bleve frie, samt at derved vilde de En og Anden givne Conceffioner paa Fribed for tykke og enkelte Breve blive almindelig for alle Kongel. Betjente) (a). Rescr. (til Magistraten, samt Motits til Brands og Band Commissionen, i Kjobenhavn), ang. at Bleegmændenes Parker, i Steden for efter Rescr. af 20de Octbr. nestafvigte at indrettes 60 Alen fra Kanten af Sortedams See, maae paa 30 Alens Distance fra Kanten af samme Soe anlægges, saa at Vandet altid beholder sin satte side efter Anordningen i det mindste paa 4 Fob; og at ingen Render, som Bleegmændene til deres Parker i saa Maade fra Soen behøve, uden efter den Oberstlieutenant Heuffer, som Magistraten dertil betids haver at anmode, hans An ordning, Opsyn og Direction, indlægges og regleres. (Efter Ansogning fra Bleegmændene, at de et have Evne til at bekofte Renderne 60 Alen fra Soen, og nærmere Underfogning, hvorved er befunden, at 30 Alens Render ei skal kunde være Soen til Skade) Cancellies (q) See Forordn. 17de Junii 1771 og Genere. Cancellie Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 18 Decbe. hvorved sendes Copie af et under 2den Decbr. næstafvigte til Amtmanden over Haderslebhuus Amt ergangen Res script, ang. Skifternes Jorvaltning paa Kongens under Ribehuus Amt forbeholdne Bøndergods, som under Haderslebhuus Amt er tingpligtigt (r). Kjøbstad Privilegier for Nibe i Jydland. Gr. Indvaanerne have andraget og sig beklaget, at de, uanseet Bevilgn. af 2den Septbr. 1699, i mange Maader af Borgerne i de omkringliggende Kjøbstæder, og i Særdeleshed i Aalborg, skal tilfoies for Forhindring og Fortrængsel med Begjering, at Nibe Bye i Henseende til den Consumtion og andre paabudne Skatter de un dertiden mere end mangen anden Kjøbstad der i Landet maae udrede, maatte foründes Kjøbstæds Privilegier. Af Erklæring er fornummet, at NiberBye bestaaer af en temmelig folkering Menighed, og er beliggende lidet mindre beleilig, til Negotie at drive, end som Kjobsæden Aalborg, saa at det vilde geraade mere ommeldte Bye til stor-Op- Opkomst, dersom Samme med Kiebstads Frihed blev benaadet. Forne onte Tibe Byes Indvaanere, foruten hvis dem allerede i foranforte allern. Brev af 2den Septbr. 1699 er bevilget, maae og skal herefter have og nyde Rjobstæds Privilegier, ligesom endeel andre Kjub stader der i Landet, nemlig Tisted, Zykjøbing og Skive have og nyde, saa at de til Lands og Bands maae drive deres Legoce, Handel og Vandel, ligesom Indbyggerne i de fornævnte 3 og andre Kjøbstæder; dog at de deraf ved Toldstedet rigtig erlægger al Kongen til femmende Told, Accise, og anden Rettighed, saa og at Lugerne af de Skibe, som skulle gaae til Nibe, først af Toldbetjentene i als vorde forseglede, hvorefter altid een eller flere af Toldbetjentene i Aalborg skulle følge med Slibet til Nibe, og ved Losningen og Udmaalingen have Tilsyn, at Stippernes ved Toldstedet gjorte $3 (r) See Rescr. 9 Septbr. 1728 og 22 Febr. 1732 med Paaberaabte. 19 Decbr. 19 Decbr. gjorte Angivelser ere rigtige, og ei derunder nogen Un derskab eller Defraudationer foregaaer. Det skal ogsaa være Indvaanerne i meeromrørte 2Zibe forundt og til ladt at betjene sig af fiskeriet i Liimfjorden, for saavidt ei Nogen derved i sin vel erhvervede Rettighed vare der præjudiceret (s). Dg skal ligeledes 17ibe: jobstad alle Maader nyde den Ret, som Forordn. af 13de Martii 1700, og 27de Martii 1719, samt 30de Dec. 1700, de andre Kjøbstæder i Danmark forunder. Kon gen vil derforuden, at Libe: Byes Indvaanere ei her efter skulle svare eller sortere under Fleskum Hornum Herredsting, men at de skulle have deres egen Byfor ged, hvortil den nu værende Herredsfoged i bemeldte Herred Børen Aagersen og hans Efterkommere i Her redsfoged Tjenesten beskikkes (t): vil ogsaa lade Byen, naar Indbyggernes Forslag derom indkommer, med et sommeligt Vaaben og Segl (u) forsyne. 26 Decbr. Rescr. (til Magistraten i Trondhjem), ang. at assistere Skomagerlauget ibidem, naar bes findes, at de Militaire holde Svende og Drenge, eller berjene sig af deres Rammeraders Hjelp, eller og med hverandre oprette Verksted. (Saasom auget flagede over den store Indpas, det vorder tilfeiet af Adskillige, saavel de i Tieneste staaende og dimitterede. Dragoner og Soldater, som Andre, der sig der i Byen og paa Baklandet nedsætte, og en stor Deel Skoarbeide forfærdige, paa Gaderne lade ombære, og for ringere Priis, end Mesterne det kan fælge, forhandle, Disse til Præjudice og Fortrængfef imod de dem allern. givne Laugs Artikle samt andre Befalinger) (v). (s) See Approb. 7de Julii 1730, og Noter. (t) See Bev. 19 Febr. 1734 og Rescp. 15 Sept. 1752. (u) See Rescr. 17de Aug, 1731. (y) Indskrænket ved Fd. 20 Martii 1739 samt Rescr. 30 Junii og 7 Julii 1741; cfr. Fd. 24 Jan. 1738. Rescr. Rescr. efer. (til Magistraten i Kjebenhavn, og Motits 16 Jan. til Politiemesteren ibid.), ang. Borgerskabsbre ves Tagelse sammeßieds, og Omkostningerne derved (x). Gr. Af en fra Magistraten indsendt, og af de 32 Mænd forfattet Memorial er fornummet, hvorledes Politiemeste ren ved en Placat skal have ladet advare Borgerskabet, at Enhver inden en vis Tid fulde forsyne sig med Borgerskabsbreve paa behørigt stemplet papir, paa det at han, naar han om utilladelig Næring maatte lade inqvisere, Funde vide, hvo der var Borger, og hvo det ikke var, hvilket de 32 Mænd formene at ville blive en alt for stor Byrde, i Særdeleshed for dem, som i mange Aar have været Borgere, og derfore have bedet om saadan Kongel. Dispensation herudinden at de Borgere, som allerede have vundet deres Borgerskab, maatte for denne udgivt forffaanes, s, og de alene være forbundne at forsyne sig med Borgerskabsbreve, som herefter tage deres Borgers skab, eller og, om dette ikke allern. accorderes, at der da maatte sættes en vis Taxt paa de til Borgerskabs-Tagelse medgaaende Omkostninger, i Liighed af det ftemplede Va piir. Magistraten har til Resol. indstillet, om de af Bor gerskabet i Kjobenhavn, som i 20 Aar have været Borgere, eller og i Almindelighed de, som førend Vapiir Forordn. af 23de Jan. 1719 have været Borgere, for at tage Borgerskabsbreve maatte være forfkaanede, faa og at den gjerne er tilfreds med, at udgivterne ved Borgerskabs breves udskædelse til dem, som for Magistraten vinde deres Borgerskab, bliver regleret til noget Bisk. Omend fjent at Magistraten selv befinder, at det er fridigt imod Kongens Intereffe, for faavidt det stemplede Papiie angaaer, at faa mange af Borgerskabet i Kiøbenhavn i saa mange Aar have hensiddet, uden at have taget deres Bor gerskabsbreve, da dog begge em det templede Papiir udgangne Forordninger give Anledning til, at Enhver, som vinder Borgerskab, dermed bør være forsynet, foruden at Magistraten ogsaa ved Skrivelse fra Mentekammeret den 7de Decbr. 1722 derom er bleven, erindret; saa vil dog Kongen, At de, som ikke have taget saadanne Breve, nu efter faa lang Tids Forløb og indtil denne Tid maae være befriede for at løse deslige Borgerskabsbreve; men derimod
64 (x) See Anordn. 5 Junii 1771 efter §. 11. I. II. og Prom. 27 Jan. 1776; cfr. Rescr. 24 Maii 1737 (Side 472) med sin Anmærkning. 16 Jan imod, at alle de, som herefter for Magistraten vinde deres Borgerskab, skulle være pligtige, strax at tage deres Borgerskabsbreve, og at med Omkostningerne i saa Fald efter den af Magistraten i dens Forestilling insererede Taxt skal forholdes, saa at den, der nedsætter sig som Borger paa Rjøbmandskab, enten en Gros eller med aaben Bod og Vinkjelder sig at ernære, item Bryggere, skulle, foruden hyvis Enhver efter Loven for sit Borgerskab til Magistraten og Raadstues Skriveren bør give, for det stemplede Papir berale I Rdlr., til Magistraten for Stadsseglet, i Steden for den ellers er tilladt at nyde 1 Rdlr., nu ikkun 3 Mark, og til Raadstue Skriveren i Steden for 'I Rdlr., som ham efter Negl. af 22be Martii 1684 tilforn er tillage, i Skriverpenge 3 Mark, De, som nedsætte sig paa noget Haandverk, eller ernære sig som Brændeviinsbrændere og Øltappere, fulle ikkun tage deres Borgerskabsbreve paa Papir til 3 E., eg betale til Magistraten for Segler 2 Mt., saa og i Skriverpenge 2 f.; og endelig, at be, som vinde Borgerskab paa at være Bjeldermænd og Spekhokere, skulle ikkun tage deres Brviis af Borgerskabsprotocollen paa Papir til 1 f. 8 s., og betale til Skriverløn, som for en Udskrivt, 24 Skill. 16 Jan. 23 Jan. Anordning, om hvad Stadsmusicanten i Kjobenbavn maae nyde ved Brylluper. (Siden Tienestens Indkomster dagligen formindstedes, at han deraf neppe Funde underholde fin Familie med de mange fornødne Svende og Drenge) (y). Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg- rc. Amter, Hofprædikanter, og Overhofmarchallen, hver for sig), ang. Delingen af de Tavlepenge, som aarlig om Prædike Dagene paa Fredensborg Slot indsamles. (y) Ser Bevilgn. 30 Aug. 1780. Gr. Gr. I Aaret 1724 bar Kongen resolveret, hvorledes Delingen de samme Aar fulde free. Nu er andraget, at den ene Tredie Deel for Frideriksborg for Mar 1726 og 1727 ikke er bleven Slotspræsten leveret. Det forbliver fremdeles ved forbenævnte i Aaret 1724 givne Resolution, saaledes: at af disse Tavlepenge (z) nyde Kiøbenhavns Fattige den tredie Deel, som Hofprædikanten til sig annammer; Frideriksborg Deel til dens fattige, og til Kirkegaardsmu rens Vedligeholdelse, Biin og Brod, Vor Lys, same andre Kirken vedkommende Udgivter (a)), som Slotss prædikanten mod Qvittering til sig tager, og til vedk. Fattiges Forstander samt Kirkens Værge, hver sin halve Deel leverer, til de Fattiges og Kirkens Udgivter deraf vedbørligen at forsyne; og den for Fredensborg Fattige nominerede Deel sal efter Fundatsen for Hillerøds ny indrettede Hospital af 1ste Jan. 1726, §. 9 anvendes og til den Ende Hospitalets Directeurer leveres. Fris deriksborgs Deet for 1726 og 1727 skal ogsaa til Slotsprædikanten leveres. 23 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. 23 Jan. at af de Arve, som i Viborg tilfalbe Udenbyes Boende, samt af de Mark Jorder ibid., som udenbyes cie, naar de dem afbenbe, skal svares en halv pro Cento, indtil den Capital 300 Rdlr. in Specie (fom d. 24de Jan. 1665 efter Magistratens Forskrivning skal være laant af et den Tid der værende Børnehuses Capitaler, og Indbyggerne ved Høieste Nets Dom den 6te Octbr. 1721 er tilfunden aarlig til Byens Fattige at forrente) med Renter ere blevne betalte, der successive skal fee, og med Kemmer Regnskabet for Stiftbefal. aarlig beviset. (Efter Magistratens Ansøgning, især fiden Gjelden ei er kommen nu værende Indbyggere til Nytte, og disse ere fattige, samt at den for deres Tid burde været indtalt, og i Renter paadragen, m. m.). 845 Rescr. (z) Naar forft Nogle ere aftagne, see Rescr. 9 Jan. 1739. () Maaskee ved dette R. 1739 forandret. 6 Febr 7 Febr. 28 Febr. 1 Martii.
Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. at Inter effenterne i den Islandske Handel, naar Ingen af de til samme Handel behøvende Bare i Kongelige Mas nufacturer (b) til Kjøbs befindes, da skulle tage deslige Bare i Ludvig Vittrogs Sabriqve, (saasom han er byder sig at levere lige faa dygtige Bare, og for samme Priis, som de Islandske Kjøbmænd fan have det for fra Danzig eller andre Steder). Rentek. Skriv. (til Amtmanden over Lundenes. og Bøvling Amter), ang. at aftakkede Solda ter og Fæstekarle ikke for Familie: Skat kunne befries, uden for saavidt de maatte være gamle, svage og vanføre, at de Jntet kunne fortjene; men Kammeres refererer, Sig til Sin Skriv. af 20be Sept. 1727 (c). (Saasom Consumt. Forordn. ei fritager Nogen i anden Henseende. Paa Amtmandens Forespørgsel, siden Forpagteren fordrede Skatten) (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at det Marked, som er vorden holdet uden for Præstoe, herefter skal holdes inde i Byen, og ei paa Commerceraad Voigts Grund. (Siden dette, efter Consumtions Forpagterens Andragende, er til Afgang i báns Oppeborsel, i Told-Intraderne, og i Bergerskabets Næring). Rescr. (til Oversecretereren i det Danske Cane cellie), ang. at alle Huuscapellaners Kaldsbreves Confirmationer skal ikkun skrives paa 4 Rdlrs. stemplet papir, og Cancellie Gebyhr da at blive 7 Rd., som bedrager sig i alt for Confirm, 11 Rd. (e), (Saa (b) See Rescr. 19 Maii 1737-. (c) Mon det ikke fulde være 1724? See Skriv. 27 Febr. 1731. (d) udaf Anhang af Rescripter, 1779; iHenseende til Aftakkede ophævet ved Forordn. 29 Decbr. 1732, 24 Jan. 1738 og 24 Decbr. 1760, §. 13, 7, Rescr. 17 Jan. 1738, 14 April 1759; cfr. Skr. 27 Martii 1734 med Hosnævnte. (e) Sidet noget forboiet; cfr. Fd. 27 Nov. 1775. (Saaledes nu bestemt, endfiont 3d. af 9de Jan. 728 1 Martii. anordner, at saadanne Confirmationer fulle ikkun fofte halvt mod Sognepræsternes, da de saa vilde skrives paa ftemplet Papir til's Rdlr.). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand, og 5 Martii. til Amtmanden over Bradeberg Amt), ang. med hver andre at conferere, hvor meget Skarpretteren i Christ. jansand og underliggende Districter af Bradsberg: Amt, for saavidt deraf under Christjansands. Stift forterer, proportionaliter, imod hvis han af de andre Fogderier nyder, kan tillægges, samt det med hverandre saaledes at foranstalte, at det til bam aarlig og rigtigt vorder erlagt og betalt. (Eftersom ban beklagede sig, ei at nyde nogen en af dette Amt i Tellemarken, under hans District, og han med Familie og Karl ei kan fubfistere) (f). Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. at de 19 Martii. Reformerede Coloniers Børn, som sig gifte, og an Dre medbragte unge Karle, som sig nedsætte, og Huse leie, med under den Iste Post af Priv. 9de, Jan. 1722 ere begrebne. (Vaa Forespørgsel af Magistraten, om disse og ligesom Forældrene skulle af deslige Huse nyde 3 Mars Indqvakterings Frihed) (g). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 2 April. at maintinere Malerlauget ved Forordn. af 1ode Martii 1735. (Saasom de Militaire, tvertimod dens 6te S., seal, efter Laugets Andragende, paatage sig at male huse og Gaarde, ind og udvendig, og ved Hielp af hverandre antage sig alt Maler-Arbeide, Stort og Smaat, ligesom det dem fan forekomme, hvorover Malerne fast Intet skal have at bestille) (h). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 12 April. Vægternes Tal, Antagelse og Gevær, samt om nogle Indqvarterings Portioner, alt i Khavn. (f) Ophævet ved Rescr. 3 Decbr. 1728. Gr. (g) See Rescr. 18 April 1744, S. 3, med Hosnævnte; efr. N. 5 Junii 1744- (h) See Plac. 11 Jan. 1745. 12 April, Gr. Politiemesteren har forestillet, at den 11te §. af Forordn. 26de Julii 1683 den Tid af Wedkommende sal være bleven iagttaget; men, som Staden fiden ved adskil lige Bygninger, ja ganske Gader og Stræder skal være bleven saa meget større, skal det ikke være mueligt, at de faa Bægtere, som nu holdes, nemt g 67 Mand, fulde tilborligen kunne forrette og observere hvad de bor i Henseende, at disse 67 Mand have 726 Logter at beopagte, og nogle af dem have 4 til 6 Gader at bevogte, saa at, naar de ere i den ene Gade, fan der i den anden begaaes Mord, Tyverie, Stratenroverie og Andet, som de ikke kunne fee eller hindre, har desaarsag Politiemesteren be giert, ei alene at Vægterne maatte formeres til 100 and, men endog at de efter ovenmeldte Forordnings 20de Art., for ikke at miffe enten Liv eller Helbred ved forefaldende Glagsmaal, Tyverie og i andre Maader, maatte forsynes med dygtige Side Gevær og en Jern Calot paa Hovedet under Vægterhuen, saa og at Ingen herefter til Vægtere maatte antages, førend de Politiemesteren af Vægter Inspecteuren bleve forestillede. Vægterne i Khavn maae formeres til 100 Mand (i), og dem, foruden der hidtil havte Gevær Mors genstjernen, maae gives et dygtigt Side. Gevær og en Jern. Calot under. Vægterhuen; men hvad sig ans belanger, at Vægterne først for Politiemesteren, før de blive antagne, fulle enpræsenteres, da er det tjen ligere, at de af dem samtlige (k) collegialiter udvælges da de ved deres Antagelse have at see derben, at ikke flige Personer, som af Kongl. Militair Tjeneste enten for Tyverie eller andre Enormiteter ere dimmitterede, Dertil blive antagne, men saadanne Folk dettil at ud vælge, som med rigtige Passer fra Dem, de sidst have tjent, det være sig enten Civile eller Militaire, tunne Bevise, at de i deres Tjeneste sig troligen og vel have forholdet, saasom daglig Erfarenhed udviser, at Tyverie og (i) See R. 2 Aug. 1754, 31 Decbr. 1783, Plac. 14 Junii 1784, 24 Febr. 1769 09 30 Septbr. 1785. (k) Der staaer: Eder samtlige. Rescriptet er saavel til Politiemesteren, der var Borgemefter tillige, som til de øvrige Magistratspersoner. See Instr. 24 Martii 1741, §.7. eg andre grove Ercesser ofte om nattetider begaaes ved 12 April. Collusion af Vægterne; og ang. den af de 32 Mænd gjorte Ansøgning om Eftergivelse af de 960 Portioner, som Indbyggerne efter Resolution ere paalagte til Gare nisonens subalterne Officerer, og, hvorom, saavel Mas gistraten som Politiemesteren have suppliceret, da (som det vilde falde dem, der hidindtil have nydt. Frugten af den dem i saa Maader beviiste Kongel. Naade, særdeles tungt, om de samme nu paa eengang skulde savne) vil Kongen hellere være betænkt paa, Judbyggerne for et heelt Regiments Indqvartering, saasnart Søerne uden for Staden vorde reensede, at see forstaanede. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at forene 16 April. Vognmændene og prekudskene i Kjobenhavn med hinanden, at ikke Publicum derover besværes. (Vaa Klage af Bocnm. Lauget over den Kornærmelse, som Hyrefudene i Staden det tilfoie, med Chaiser og lette Vogne at holde) (1). Rescr. (til Rentekammeret), ang. at de, som under 23 April Landmilitien have været enroullerede, og af Rullen udgaae, derefter fulle spare og betale Samilie og fol Festat ligesom Andre, saalenge de ikke fæfte enten Gaarde eller use. (Saasom Geheime Conseilet og Rentek. have formeent, at dette skulde bevæge dem til deffosnarere at fæste, for at blive befriede for samme Statters Betaling, men at de i Tilfælde af Frihed som Dimitterede, helft skulle ville benfidde som Inderfter, m. m. i Anledning af Forslag fra Stiftamtmanden i Aalborg om Frihed for dem, som i mange Aar have staaet) (m. Rescr. (til Biskoperne, og til begge Laugmænde: 23 April. ne (n) paa Island), ang. uden nogen Indvending at tilfams (1) See Plac. 2 Aug. 1728 og Rescr. 27 Sept. 1743 med Hosnævnte. (m) See Skriv. 24 (27) Febr. 1731 og 27 Martii 1734 med Hosnævnte. (n) Bendix Torstensen og Niels Rjær, da poul Jenss fen Vidalin er bortded: i Rescr. til disse blev dog ei nævnt om Bicke Ritualen. See Rescr. 2 Mail 1732 og Hosnævnte, samt 31 Decbr. 1762. 23 April. tilsammentræde paa Bondegaarden Ralmands. Tunge, Øverst i Skalholts. Stift, en aftale Tid førend Landss tinget, og Rescr. af 12te Maii 1727 at efterleve, til forfattende Slutning over indsendte Projecter til en Kirkes Ritual og den anden Bog i den Corfe Lov, (paa hvilket Sted Biskop Joensen formedelst fin Alderdom ei meente at kunne mede, og derfor havde tilbuden Samling med fri Underholdning paa Holum). I Maii. 14 Maii. §. 1. §. 2. §. 3. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Overhof Retten skal af de i Nærværelsen værende Assessorer bes tjenes under Straf efter Rescript af 3die October 1718 (0), og maae, i dette Aar administreres af 3, naar den ei kan blive complet af 5. (Saasom der feede Ophold med Rettens Holdelse, formedelst endeel Assessorers udeblivelse). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. Veile Kjebstads Stove og Tegl-Don, samt Forbud paa Brændeveeds udslibning fra Byen, og paa dens Opkjøb. Gr. Med Romsgaards og andre Byens Andeel Skove er brugt ulovlig Omgang.. De samtlig Skuldige skulde bode 500 Rdlr. (p), hvilke lignes saavel paa Indens som Udenbyes: Boende, der sig, som Lodseiere, Romsgaards: og Veiles Stove have tilegnet og misbrugt, Enhver efter sin Formue, og ligesom der kan bringes i Erfaring, at de i fort eller lang Tid have brugt de dem tilegnede Stove Stifter. Alle de faa kaldede Lodseiere baade inden og udenbyes, skal til Cassation indlevere deres havende Skjøder og Adkomster paa deres Skovskifter; og bør de deres Livstid have forbrudt al Ret til nogen Deel eller Udviisning af Veile Skove, saavidt de have strækker sig paa Nordre og Sondre Side. De saa kaldede Lodsetere, Enhver (o) I den Henf. gjelder nu Instr. 14 Jan. 1778, S. 3. (p) Bed Rescr. 20 Dec. 1728 modereret til 300 Rdlr." §. 4. §. 5. Enhver efter sin rette Uger Jords Eiendoms Distance 14 Maii. i Romsgaards: Mark, skulde med Grovter, so alebes som Skovforordningens 2den Art. foreskriver, inbluffe, saavidt Skovene straffe sig, og det herefter i 6 a 8te Aar vedligeholde, til Skovenes Opelskning efter bemeldte Forordnings 4de Art., hvilket og af Veile: Byes Be boere, som nu ere eller til nogen Eiendom Sonden eller Norden for Byen blive berettigede, skal skee. Saavel alt det Ege Tommer, som i Borgerskabets Huse og Gaarde, som den Favneveed, der i deres Gaarde og ved Stranden er befunden, skal være confisqveret, og ved Auction, dog ikkun til Indenbyesboende, börtsælges; dog maae hvis Ege Tommer, der er funden hos Sog nepræsten, anvendes paa hans Residents, som Byen eller Kirken fulde holde vedlige; det Tømmer, som hos Ho spitalsforstanderen er funden, og efter hans Forklaring af ham er indkjøbt til Hospitalets Nytte, dertil forblive; og Veile Kirkes Bygning eller Indhegning komme til Nytte hvis Kirkeværgen har angivet at være kommen fra Kirkens formeente Sfovsparter. Den nye indrettede Teglovn Sønden for Byen skal hermed være aldeles afskaffet, siden det er befunden, at den er Kongens Sfove til Skade (4). Og skal de 24 derved forefundne Favne Brændeveed ligeledes være confisqverede. Penge, som ved Auctionen over foreskrevne Egetømmer og Favneveed udkommer, skulle tilligemed ovenbemeldte 500 Rdlr. (r) udsættes paa Rente, hvilken Rente aarlig skal anvendes til at lønne en troe og dygtig Skovfoged, som ved Skoven skal have fri Huusvæ relse, hvortil af det confisqverede Ege Tømmer kunde udtages det Fornødne; til hvilken Ende Stiftbefalings manden havey at overlægge det med Bachman, Jægers mester over Fyen og Alsen saa og Overforster, at man De ent (a) See Rescr. 19 Det. 1731. (r) Kun 300 Rdlr. §. 6. 5, 7. 14 Maii. en ærlig og tro Skovfoged funde antage og beskikke, som over Skovene, der stray skal tages under Judhegning til Fred og Opelskning, kunde have Inspection, og foranstalte hvis, som til dens Forbedring og Fremvert tjenligst maatte eragtes; og skal ellers samtlige Veile: Borgere være forbundne i rette Tide efter Stiftbefalingsmandens og Overforsterens Tilfigende, under den Skovbetjents Opsyn, aarlig at plante og sætte mper paa de Steder, som blive udviiste, hvilke funde op tages enten i Kongens Stove med Skovbetjentenes For revidende, eller og i Beile Byes Skove, hvor det kan free uden Skade, og ellers i rette Tid med Flid opsnitte hvis som opvorer, at det til Nytte kan opfredes, da siden, naar 8 a 6 ar ere forbi, i hvilken Tid Sfovene fulle nyde Freb, Veile. Byes trængende Indbyggere af Skoven kan nyde nogen Ildebrands, hjelp, der ved Udviisning, og ellers ikke, som Sko vene kunne taale, bør see i Stiftbefalingsmandens, Overforsterens og Byens Øvrigheds Overværelse, og derover alletider en rigtig Skov Rulle forfattes, hvorudi skal forklares, hvormeget, hvad Dag, og til hvem Udviisningen skeer (s), Byfogden, der som Magistrat ikke har haandhævet den Byen forundte Hers lighed c., ikke heller efter den til ham d. 15de Sept. 1719 ergangne allern. Befaling, har tiltalt Lodseierne, som sig Romsgaards Skove tilegnede, befries med at Stiftbefal. alvorlig reprimanderer ham. I der Øvrige. forbydes herved aldeles al Savneveeds Udstibning fra Veile Bye eller dens Indbyggere (t), saa og at Ingen af dem maae understaae sig at opkjøbe nogen Slage Brænde uden Portene, men at Sligt paa Torvet i Byen skal sælges (u). Rescr. (s) See Rescr. 19 October 1731 med Hosuævnte. (t) Cfr. ibid. (u) Cfr. Forordn. 45 Aug. 1741. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. 7 Junit. at, naar de i Trondhjem Boende, som deres Landgods ville lade auctionere, for at faae Samme til større Fordeel udbragt, begjere Saadant af Auctionsdirecteuren i Trondhjem forrettet, da skal Salarium deraf komme ham og Sorenskriveren til lige Deling, (faasom det er billigt, at Sorenskriverne i deres Districter bor upræjudiceret af Auctionsdirecteuren i Trondhjem forrette Auctioner over de Losore, Gaarde og Eiendomme, der paa Landet ere beliggende, endient Samme ere Indvaanerne i Byen tilhørende, formedelst de paa Landets Eiendomme heftende Kongelige Skatter, Børnepenge og Pante-Rettigheder. Anledning af Klage tra Direct. over en Resol. fra Stiftbefal., som han formeente at være stridig mod hans Bestalling samt Kongel. Resol. 24de Aug. 1689 og 16de Febr. 1725) (v). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 14 Junii, ang. De til Præstekald Voceredes Overhorelse af Biskoperne (x). Gr. Saasom det er fornummet, hvorledes nogle af Bi- Foperne al have ladet sig forlyde, at det ofte hændes, at de Personer, som til Præstefald blive vocerede, og for dem, for de til det hellige Vrædike-Embede blive ordinere de, til Examination og Overhørelse, indstille sig, undertiden af dem befindes i deres Theologiske Studiis saa ilde og let funderede (omendsfiont de baade fra Academiet og Anore medbringe beremmelige Attekata om deres Dygtig hed) faa man af samme Perfoner ikke kan vente den ved borlige Nytte og Frugt til Guds re og bans Menigheds Opbyggelse, hvilket Kongen dog alene intenderer; det vel Dg kunde være, at nogle saadanne Personer, naar de have fuftineret Evamen Theologicum, efter noale Mars Jorleb, inden de enten af Kongen eller eller Proprietarierne til Præstekald blive vocerede, enten lægge sig paa den lade Side, eller og implicere sig i andre verdslige Haandteringer, saa at de ved Overhørelsen af Biskoverne da befindes at have forglemt det i Studio Theologico, bvormed de forhen paa Academiet havde erhvervet sig berømmelige, og de i Loven og udgivne Forordninger anbefalede Caracterer: faa (paa det at Sligt i Selge Forordn. af 1fte Aug. 1707 efterdags kunde. (v) See Rescr. 21 Novbr. 1732; bortfaldet ved Rescr. To Aug. 1753. (x) Cfr. Fund. 7 Maii 1788, Cap. IV. 5. 5. 13 09 14. III. Deel. It 14 Junii. Funde forekommes, og i saadanne Tilfælde alenete Guds Wre og Tilhørernes Opbyggelse soges) befales nu hermed alvorligen, 14 Junii. At Biskopen efter sin allerunderdanigste aflagte Eed og Embedes Pligt, saa og uden alle Slags Passioner, for han nogen Candidatum Minifterii til noget vacant Praste Embede ordinerer og indvier, ham saaledes eras minerer og overhører, som han for Gud og Kongen baade her og hiffet med en frelst Samvittighed kan tils staae, og agter at ansvare; og, naar Biskopen da befin der nogen saadan Candidatum til det hellige Prædike. Embede at være enten udygtig og ubeqvem, eller og der maatte være paa hans forhen førte eller endnu føren de Levemaade Noget med Rette at sige, og som den geistlige Stand uanstaaelig maatte være, haver Bisko, pen ei alene saadan En ei at ordinere, men endog det strax til Cancelliet allerunderd. at indberette, og siden derover Kongelig Resolution at afvarte. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. Mænds Antagelse sammesteds, hos hvilke ankom mende Qvindfolk kunne melde sig om Tjeneste, saavel som Anstalter mod berygtede Zuse og letfærdige Qvindfolk. Gr. Af Magistratens Erklæring paa Politiemesterens Forestilling, betreffende den Mængde af berygtede Huse og letfærdige Qvindfolk, der skal findes i Staden, er for nummet, at Magistratens Tanker gaaer derhen, at Kongen ved en ny trykt Forordning vilde lade skærpe den i Loven og Forordningerne for saavel de letfærdige vindfolk som dem, hos hvem de sig opholde, eg til Guds Forternelse og Andres Forargelse saadan Ugudelighed ove, dicterede Straf. Endkjent Kongen formener, at Loven og Forordn. ere baade tydelige og alvorlige nok, til nos genledes at hemme den Losagtighed, som gaaer i Svang og derfor heller seer, at de i saa kald med Horsommelighed af Bedt., som bor have Indseende med, at slige Lafer kunue dæmpes, kan stricte vorde efterlevede, end Flere derom paa ny lade udgive; saa tillades dog, 2ft At der, efter Magistratens Forslag, maae udvælges 14 Junii. 2 (y) ærlige og fiffelige mænd, hos hvem alle fra de andre Provindser eller fremmede Steder ankommende Qvindfolk skulle anmelde dem, paa det at de ved deres Hjelp kunde komme bos godt Folk at tjene; til hvilken Ende bemeldte 2 Mand forst for Magistraten paa Raads stuen kunde aflægge Eed, efter en Formular, af Magistraten forfattet, at de sig tilbørligen og ærligen ville forholde, og efter Magistratens Forslag forsynes med et Skildt paa deres huse og fornøden Opfkrivt til Frems medes Efterretning, som alt paa de sædvanlige Steder i Staden ved Placater funde bekjendtgjores, og hvorudi da og vel kunde infereres, at alle fremmede Qvindfole tulle være forsynede med rigtig Pas og Skudai maal, saafremt de ikke ville straffes med Spindehuset i 6 Uger, eller aldeles forvises Staden, hvis de ikke inden 2 Maaneder i bet hoieste forstoffe rigtig Beviis om deres forrige Forhold:" i lige Maade fande ei alene Politiemesteren (z) ved fine Betjente saavelsom Rodes mesterne, Enhver i sit Qvarteer, og Vægterne lade inqvirere om noget uskikkeligt, hos Nogen at blive begaaet, maatte fornemmes og erfares, men Magistraten og Politiemesteren (a) kunne see derhen, at ingen Sol dat eller Matros holder Tjenestepiger....... (b) Bærdie dobbelt til Silkehuset og Politiecassen." Endelig haver Politiemesteren og hans Betjente ved de Herefter £12 (y) I Plac. 28 Julii 1728 staaer 3; i saimme faaer og Rescriptet benævnet af 14de Julii, som skal pære. 14 Junii. (z) Du Politiemester simmerich; saaledes staaer i Rescriptet.
(a) Samtlige. See en Note til Rescr. 12 Ap. 1728. (b) Alt udeladte hertil ligesom i Plac. 28 Julii 1728. See Instr. 24 Martii 1741, §. 9; samt Plac. 3 Dec. 3755, §. §. 16, 17, 19, 22, og 27 Novbr. 17753 cfr. Rescr. 20 Aug. 1772. 14 Junii. Herefter foretagende Inquisitioner at bruge al fornøden Forsigtighed, paa det ikke uskyldige Folk fulle angribes, og dem uden Aarsag paakastes Spot og Fortrad, at saavel herudinden som i alle andre Forretninger med al Redelighed og Trofasthed, uden nogen Slags Egennyt tighed, Connivence, Efterladenhed eller Undskyldning, Enhvers Pligt efterkommes, saafremt ikke de, som bes findes derimod at handle, af Kongen vil ansees som utroe Betjente, og være den derpaa følgende haarde Straf, uden nogen Naade at vente, undergivne. 21 Junii. 9 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Dan mark (c), See: Etatens Generalcommissariat, og til Direct., for Danmarks Fattigvæsen), ang. at, naar nogen Tyv herefter bliver demt til at Fagstryges og brændemærkes, og samme Dom paa Delinquenten er bleven ereqveret, saadan Delinquent da af de Vedkommende Mandfolkene til Bremmerholm (d) til Arbeide i Jern, og Qvindfolkene til Spinde. huset i Christjanshavn, deres Livstid, skal vorde fors skikket, og med Dommen af Stiftamtmanden paategnet, der strax vorde modtagne. (Saasom Tyvene formeres eg, naar de ere fagstrøgne eg brændemærkede, blive loss ladte, og derefter betee sig meget værre med Roverie og Tyverie end tilførn, saa at de, som have ladet dem paagribe og straffe, skal leve i daglig Frygt formedelst deres Trusler om Ulykke) (e). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at alle de Pastores eller Capellaner, som enten (c) Selv, hvad Kiøbstæderne angaaer, og paa landet ved Amemændene, overalt ved Retterne at gjøre Anstalt. (d) See Rescr. 8 Aug. 1738 med Note (g) Side 603. (e) See R. 1 October 1734, 5, 2 med Noter, 7 Dec. 1742, 7 Aug. 1744, 7 Febr. 1749, 3d. 19 Nov. 1751 09 27 April 1771, R. 1 Nov. 1771. enten af Biskopen eller andre Geistlige, hvis Embes 9 Aug.. der med Præstekald paa Landet ere beneficerede, imod at de Menighederne med en Pastor skal forsyne, som Samme vedbørligen fan forestaae og betjene, ere voces rede til Prafer i forskrevne beneficerede Præstekald, og ikke forhen derpaa have erholdet Kongelig Confirmas tion, saavelsom og de, der efter denne Tid blive kaldede, sulle strap, og inden 6 (f) Ugers Forløb derom gjøre allerunderd. Ansøgning, og til den Ende de dem givne Vocationsbreve i det Danske Cancellie in originali inds fende til Kongel. Confirmations Erholdelse, og deres rivtlige Eed derpaa som sædvanligt til Kongen at af legge, under vedbørlig Straf. (Eftersom det er for nummet, at endeel af saadanne Vastores ikke have anhol det om Confirmation, og, ligesaavel sem de, der af andre Proprietairer ere og blive kaldede til Præstefald, efter er holdte Konal. Confirm., i Cancelliet afiagt deres skrivtlige Eed; men Hine dog ikke mere end de Andre sig fra begge Dele kunne unddrage) (g). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, samt Notits 16 Aug. til Directeurerne over Brand. og Vandvæsenet ibidem), ang. at Lygtes og Sprøite Skatten i Kjøbenhavn og Christianshavn aarlig maae forbøies paa 5 d. (h). Rescr. (til gofretten i Kjobenhavn), ang. hvorledes. med de herefter under dens Jurisdiction forefaldende Skifters Administration skal forholdes (i). 23 Aug. Rentek. Skriv. (til Amtmanden og Øvrige i 24 Aug. Kirke Sessionen udi Frideriksborg- og Cronborg- (Kgl. Resol. 13 Amter (f) Til Bisk. i Norge faaer: inden 12 Ugers Forleb; see R. 6 Febr. 1789. (g) See Rescr. 1 April 1740. (h) See Rescr. 7 Aug. 1744 ped Hosnævnte, samt 17 Maii 1788. (i) Indeholdes med nogen Forandring i Juftr. 9 Mai 1749, §. 5. 8-15; ophævet ved Fd. 15 Junil 1771, §. §. 1, 15, 16, Rescr. 1 October 1772, 9. 12/ 6 Dec. 1773 09 20 Jan. 1774. 4 August). 24 Aug. Aniter (k)), ang. at den Anordning, som forrige 30 Aug. 6 Septbr. Stiftbefalingsmand og Biskop i Følge Loven og Forordn. 7de Novbr. 1682 have gjort den 3die Maii 1683 om Begravelserne paa Landet i Sjellands Stift, fremdeles skal følges, og Kongens Kirker i Rytterdistricterne nyde saadanne dem for Begravelsen tilkommende Ind komster. (Saasom bemeldte Anordning, efter Kirke-Inspecteurens Indberetning, formedelst Elde skal være glemt og tilfidesat, Kirkerne i deres Judkomster til stor Stade) (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Magistraten i Korsser strax ved Placaters Anslagelse paa sædvanlige Steder skal lade forbyde, at Ingen, enten Baadsfolk, Siftere eller Andre, maae understade sig, under haard og vilkaarlig Straf med Baade og Joller at bringe Passagerere fra Byen til Færgesmakken, eller fra Færgesmakken og til Byen, til hvilket Sted de der ville, men at alle, som der ankomme eller afgaae, skal alene bringes til og fra Sæftnin gens Broe. (Saasom Commandanten har berettet, at det ofte hos ham, og af adskillige Indvaanere i Khavn, som ere blevne beftiaalne, ved Skrivelser. fat blive begjert, at han deslige tyvagtige Mennesker, naar de der maatte ankomme, vil lade anholde, hvilket ikke skal kunne fee, saalænge Passagerere ved Mat og Dag med Baade maae sættes om Bord og bringes i Land, da paa faadan Maade mange Deserteurer fan practiceres ud af Landet, bvorom han ogfaa fra Regimenterne i Khavn og Sjelland skal bekomme Breve, dem at anholde). Rescr. (til Rentekammeret), ang. at lade i Kjø benhavn og Sjellands Kjebstæder bekjendtgjøre, at ingen Doelker, blanke, glindsende, farvede Cattuns og Lybfte Lærreder herefter maae indføres, under Barenes Confiscation, og anden vilkaarlig Straf. (Saasom Silfe, Ulden- og Lærreds Kræmmer Lauget, som (k) Maaffee for hele Sielland. ter II. 393. Af Rothes Rescrip- (1) See herhos Rescr. 28 Martii 1750. som d. 7de Nov. 1727 erholdte Privil., Ene at lade Saa 6 Septbr. dant forfærdige, nu har Forraad til billige Priser) (m). Anordning, hvorledes Byfogden i Horsens 6 Septbr. sig med Documenters Tinglæsning og Skif ters Foretagelse skal forholde (n). Kongl. Resol. (gjennem Rentekammeret), ang. at 9 Septbr. med Skifterne paa det beholdne samt alt andet benefi ceret og Proprietairers Gods under Ribehuus Amt, som de haderslebfte Herredsfogder er tingpligtigt, skal forholdes ligesom med andet Jordegods i Dans mart (0). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 13 Septbr. i Trondhjem, samt Notits til Missionscollegium), ang. at Missions Anstalterne i Finmarken stal agtes, og Missionsbetjentene gives fri fordringstab m. v. Gr. Missionscollegium, udi Anledning af en til Bisko pen fra Missionairerne indkomne og nedsendte Klage, har andraget: 1) at mange Finner og Lapper skal bevise sig modstridige og uvillige, og udlade sig med skadelige Trusler imod deres Lærere, saavel Missionairer som Skoleme ftere: 2) at mange ufkikkelige, vilde og forarmede Lapper skal drives fra Sverrig over til vore Grændser, hvor de intet Andet skal udrette, end begjere Alm se, ruinere Bendernes Skove forføre de Norske Lapper, og bevise sig uvillige og ulydige til negen Lærdom, os, Undervisning at imodtage, og opholde sig paa de Norske Grændser for at bedrive deres Afguderie uftraffet: 3) at, omendient ved Befal. af 27de Sept. 1726 alvorligen er forbudet, at intet Brændevin eller anden stærk Deif maatte føres til Finnerne og Lapperne, under Straf, sal der dog findes de, som tilbringe Finnerne Brændeviin og 4) at enten ingen eller uforsvarlig Fordringskab skal gives Missionsbe tjentene, naar de paa deres Embeders Begne foraarsages at reise der i Landet, tvertimod de Kongl. Befalinger. 21 4 Beb (m) See Toldforordn. og Tarif. 1768; cft. Skriv. 17 October 1767. (n) Er ligesom Anordn. (i Rescr.) 22 Mati 1688 for Aarhuus; confirm. 4 Maii 1731; cfr. Neser. 20 Septbr. 1728. (o) See Rescr. 22 Febr. 1732 med Hosnævnte. 13 Septbr. §. 1. 5. 2. Ved Amtmændene og Fogderne der i Landet skal fundgjøres Kongens Unaade for de Finner og Lap per, som foragte den Anstalt, som Kongen har lader gjøre til deres Oplysning og Omvendelse, saavel som og at den Pardon, som er jentet Finnerne og Laps perne for deres afgudiske Væsen, ikke skal komme dem tilgode, som opsætte sig imod deres Lærere, men at de skulle paagribes og straffed efter Loven, naar de efters dags befindes i Troldom og deres gamle afgudiske Vane. Saafremt af de fra Sverrig pan vore Grænd ser indkommende Lapper begaaes nogen uskikkelighed imod Lærerne eller Indvaanerne, enten med Afguderie eller i andre Maader, haver Stiftbefalingsmanden og Biskopen ved Øvrigheden at lade dem derfor efter 6. 3. Loven afstraffe. Angaaende Brændeviins og anden stærk Driks Tilførsel til Sinnerne, da skal dermed efter ovenbemeldte Befal. af 27de Sept. 1726 (p) stricte forholdes. Anbelangende den 4de Post, da kal Øvrig heden der i landet gjøre den Anstalt, at Missionens Betjente, naar de i deres Embedsforretninger fors aarfages at reise fra eet Sted til andet, da efter udgive ne Kongelig Befalinger noen negen Ophold skal gives forsvarlig fri Sordringskab. S. 4. 20 Septbr. 27 Septbr. Anordn. om Nettighed paa Skifter for Magistraten og andre Rettens Middel i Horsens, endskjønt de ei derved bruges (9). (Efter Magistratens Ansogning). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at tilholde baade Fogderne og Sorenskriverne i Norge, at de uden al Egennyttighed paadrive, at De. linqventsagerne uopholdelig vorde tilendebragte, sap= (p) See og hvad ved Samme er nævnt. freme (9) Ligesom Anordn. 20 Sept. 1684 for Aathuus; see Noten 19 Aug, 1735, S. 1. fremt de ikke ville vente, om ved saadanne Sagers Drivt 27 Septbr. nogen ufornøden og ulovlig Ophold befindes at være sreer, at de da derfor efter Fortjeneste skulle vorbe ans skeete (r). (Saasom det er erfaret, at Kongens Caffe Tid efter anden med anseelige udgivter for Delinquenters Underholdning i Norge bliver bebyrdet, som fornemmelig derved al foroges, at Delinquenterne længe henfidde ferend de ved Underretterne, gjennem hvilke saadanne Gager al passere, blive demte, og ereqverede, samt fad danne Sager, enten formedelst Forsømmelse af dem, som føre Sagerne, saavelsom af Dommerne, eller os forme- Delft andre utilladelige Aarfager, ei saaledes til Endskab befordres, fem free burde, da dog ingenlunde paatvivles, at deslige Sager, som paa kongens Bekostning blive forte imed Delinqpenter, naar de for Overbof: Retten (s) ere indstævnte, jo der uden nogen Opheld strax blive paadomte).
Rescr. (til Magistraten i Kjebenhavn), ang. 4 October, Overformynderes Antagelse og Befordring til Raadmands Embede, samt caracteriserede næringbrus gende Borgere at svare til, og pleie, samme Ret som andre Byens Borgere. Gr. Magistraten har efter Kongel. Resol. dimitteret B. Schytte fra der Laan paalagte Overformynder-Embede, og forestillet, hrer besværligt det falder Magistraten, samme Embede at fee forsvarligen forsynet, i det at Adskillige af Borgerskabet i Kjobenhavn, naar de dertil blive udnævnte, skal betee sig uvillige til Samme at antage, hvorudover Magistraten bar begiert, at paa de berefter Antagende maatte reflecteres til Raadmands-Embeder, og formeent at der da, til Overformynderiet at antage, fulde findes ligesac mange Billige herefter som tilforn Ulvillige; 2) at Endeel af Byens meest bemidlede Borgere, som efter Anfegning med Caracterer eve benaadede, endnu ligesaa fuldt som tilforn drive borgerlig Næring med alle Slags Kramvare at falholde den Islandske Handel og Bryggerier zc., faa at de aleneste derved bave intenderet at unddrage sig fra Byens Jurisdiction og fra de Bestillinger, som Mas giftraten i Følge af Loven maatte finde forneden, dem at paalægge, hvorudover det øvrige Borgerskab med deres It s Handel (r) See Forordn. 19 Aug. 1735, % 1, 19 Maii 1741, §. §. 2, 4 09 Maii 1782, 5. 5; Rescr. 14 April og 21 Septbr. 1774 og 4 October 1788. 5.9.3:6, 2 Mail 1776, §. 117. (See Rescr. 30 April 1783 4 October. Handel bliver præjudiceret, og for dem mane betjene Byens Embeder. Kongen har ingenlunde havt Intention, at deslige med Caracterer benaadede, som alligevel bruge Næring, fra Byens Jurisdiction sal være erciperede, men har alene dermed givet dem et Fortrin i Rang og Gang for Andre, Lopens 1-2-6 melder ikke, at Ana dre sulle fortere under Sofretten end Kongelige Betjente, som i Nangen nævnes, og ere eller have været i virkelig Tjeneste, hvorfra Slutningen af samme Art. dog imerer dem, naar det angaaer nogen borgerlig Brug og Handel. 4 October. Magistraten maae i Kangens høie Navn forsikre Beds kommende, at, naar nogen Borger Overformynder- Embedet i Kjøbenhavn udi 4 Aar efter Loven upaaflas geligen har forestanet, og for Samme gjort god Ride og Rigtighed, Kongen da, naar noget Raadmands Embede, maatte blive ledigt, vil have en saadan Borger udi Jhukommelse; men, skulde nogen Borger, som til Overformynder Embedet herefter af Magistraten bliver denomineret, endda vise sig vegerlig, Samme at modtage, saa maae magistraten paalægge saaban En fra 200 til 500 Mblr. (t) for faaban sin lydighed til Straf at betale, hvilke Penge i saa Fald uden videre Proces og under Epecutions Evang maae inddrives, og, ligesom de indkomme, paa Rente udsættes, da Renten deraf skal gives til Den, som samme Embede frivilligen vil antage og betjene (u). De af Borgers. fabet i Kjobenhavn, som ere givne Mogen af de i Fore ordningen om Rangen mentionerede Caracterer, fulle, saalenge de nogen borgerlig æring drive, svare under Stadens Jurisdiction, og pleie lige Ret med andre Byens Borgere (v). Rescr. (til Generalpost Amtet), indeh. Noget om de farende Poster, samt Post Intradernes Ind, drivelse () Nu altid soo Rd., fee Rescr. 27 Dec. 1748, 1. 3. IV. (Side 157 og 154). (u) Gorandret ved samme Rescript. (v) See Rescr. 23 Maii 1729, 12 Aug.1748, 27 Dec. e, a. 5. 3. I. II. (S. 155), 9 Maii og 24 Aug. 1736. drivelse af den civile Øvrighed i Kjobenhavn, saasom: 4 October. Den halve Deel af de Altonaer farende Posters restes rende Afgivt for 1727, .fom er 200 Slor., efterlades imod at de deres, Afgivt efterdags prompte erlægge; de skulle fremdeles frit fortbringe Post Intraderne samt Postcontoirenes protocoller og Carter; og de saavelsom de Lollandske Agende Poster skal til Rudfren anskaffe Posthorne, for deri ved Afgange og Ankomster at blæse, saavelsom Postlivree, som er en rød Kjole og Cabutske med guult Underfoder: med Inddrivelse hos dem i Kjøbenhavn, som ikke til Generalpostcassen precise afdrage hvis de ere pligtige, stal paa samme Maade som andre Kongel. Indkomster forholdes, og den civile Øvrighed derudi holde sig Forordn. af 14 Febr. 1718 efterretlig, faasom Post Intraderne paa lige Maade som andre Kongens Indkomster ere at considerere) (x). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over pens: 12 Nov. Stift), ang. at, naar nogen herredsprovst i Fyen i en geistlig Mands levende Live eller efter hans Dod Boets Midler ved Auction skal bortsælge, maae over det of Mobilier og Andet, som ikke paa Boepælen i Stervboet ved Auction til Vedkommendes Tarv kan ud. bringes, holdes Auction paa de Steder, hvor Vedkom. mrende finde det gavnligst, upaatalt af Stedets Auctions. directeurer (y). (Efter Begjering fra Provsten i Sunds Herred, som androg, at Byfogden i Odense med Proces (z) vilde udmatte ham, fordi han som Proeft, efter den Prarin der i Landet, fiden Auctionerne som i Brug, af Geistligheden upaaanket har været brugelig, i Odense bar auctioneret endeel Beger efter Præsten til sterfjerning i bemeldte Herred). Rescr. (x) Dette Rescript formodes i det hele at være ophæ vet, siden Age Postvæsenet ei længere blev bortfor pagtet, og Indkomsterne paa en vis Fod satte. (y) Indskrænket og neiere befemt ved Rescr. 10 Aug. 1753, 4 Julii og 22 Aug. 1755. (z) Denne blev ved dette Reset. 1728 tillige ophævet. 15 Nov. 26 Nov. 3 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene, bet Amtmandene saavelsom Magistraterne og Tolderne at tilkjende give), ang. at Ingen fra Provincerne eller Skaane, maae paa nogen Tid i havn indkomme, uden de om deres rigtige og fornødne Erinde der medbringe behø rigt Pas. (Saasom Mængden af dem, der ellers meest tomme for at berle, og i denne Tid mueligt funde finde Leilighed at begaae Tyverie, omsider ellers maatte tilvore og blive større end det Tal af Fattige, som reiser fra Staden). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. tilligemed Magistraten i Trondhjem at føle den Anstalt, at den overflødige Brændeviinobrænden i Byen vorder afskaffet. (Paa det ei formedelst saadan Misbrug Brodkornet fulde komme til at mangle, og, Almnen til Tyngsel, sige i Prisen, da Kornhoften, efter Magistratens Andragende, dette Aar mærkelig er mislinget, og mange Familier ved det overflødige Brænderie vænnes til Fylderie og uskikkelighed, samt ruineres) (a). Rescr. (til Amtmanden over Bradsberg-Ame), ang. at saavel Dore: som Nedre Tellemarken samt Bamble Fogderie for Afgivt til Skarpretteren i Christjansand skal være forskaanet, og at det der med skal forholdes efter den fra Rentekammeret erpe: Derebe Kongelig Resolution af 14de October 1726. (Paa Forespørgsel fra Amtmanden, som indberettede, at han i Følge Rescr. af ste Marti fidfileden bar correfponderet med Stiftbefal. i Christiansand, der har acquieseret med, at Skarpretteren aarlig skulde nyde Skill. af hver Hud eller Tønde i Dore Tellemarkens Provstie, som kan rendere til 24 Rdlr. aarlig; men at den anden Deel c Bradsberg Amt, der forterer under Aggersbuus - Stift, er befriet for saadan aarlig Lens Svarelie, Situationen af Landet og saaledes, at Skarpretteren i Christiania kan med mindre Bekostning bentes derfra end fra Chrißijansand, hvilken Skarpretter i Christiama, efter Rentek. Forfoining, intet videre af Fogderierne nyder end Erecutionsbekostninger efter Taxten samt fri Skyds frem og tilbage). af An- (a) See Forordn. 12 Maii 1767, §. §. 1, 13, og Plac. 9 Aug. 1781, §. 1. Anordning om Rettighed paa Skifter for 10 Decbr. Magistraten og andre Rettens Midleri Ring- Ejøbing, endfjont de ei derved bruges (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 17 Decbr. Skiftehold efter de Reformerede i Fridericia. Gr. Præsten og flere Eldste af Colonien har andraget, at, medens deres Commissarius ikke har været tilskede, er en Borger af deres Colonie ved Döden afgangen, og efterladt sig Enke og Born, da Magistraten har paastaaet, efter ham at forrette Registering og Vurdering, uagtet de Colonien allern. meddeelte Privilegier; hvorved de anholde om, at Magistr. maatte befales at entholde sig fra de Forretninger, som dem hidtil har været uvedkommende, og ei af dem behandlet. Stiftbefalingsmanden skal stricte herudinden mainte nere Supplicanterne ved de dem allern. forundte Pris vilegier (c). Rescr. (til Rentekammeret og Notits til Kje: 21 Decbr. benhavns Magistrat), ang. at Kongen for det Første har funden for godt, at 6te og rote penge, som hidindtil ere tagne af fremmede og Udenrigs Penge, naar de af Kongens Niger og Lande skulle udføres, herefter aldeles skal være ophævet af de Capis taler, som efter sidste ulykkelige Ildebrand i Kjøben havn udi samme Riger og Lande maatte indkomme (d), Hvilket Rentek. til den Ende saa betide, og førend fore staaende Kieler Omslag vorder holdet, haver at lade bekjendtgjøre, paa det Undersaatterne betimelig kunne nybe Mytten af denne Kongelige Forfora. (Saasom Kongen, siden denne Ildebrand, af Omibu for Indvagnernes Retablissement, blandt andet har været betænkt paa, hvorledes den under dem værende Penge Mangel nogen Tedes kunde være at hjelpe). Rente?. (b) Ligesom Anordn. 20 Septbr. 1684 for Aarhuus. See dens Note. (c) Ophævet ved Resce. 18 Febr. 1729. (d) See Forordn. 21 Decbr. 1728, 1.2, 09 10 Seb 1731, samt næstfølgende Skrivelse. 25 Decbr. 1729. Rentef. Skriv. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i Danmark og Norge), ang. at lade Forestaaende, uden nogen Ophold, paa Tingene bekjendtgjøre (e). 10 Jan. Nesolution, angaaende Søgemaal og Execution for 14 Jan, Gjeld hos Admiralitetets Medlemmer og subalterne Soe Officerer (f). Gr. Admiralitetet har anseat om den Maade, at, saalænge en Flagmand eller Officeer har Afregning, Pritss penge eller deslige tilgode bos Kongen, og derom i Retten lader fremlægge Beviis, der da ingen Erecutions domme til nogen Creditor maae udstedes i Debitors Boc og Midler, men vel i andre Effecter, om ban Mogen har; men Creditorerne forvises til at søge deres Betaling i saa dant Tilgodehavende, naar det kan falde; thi, førend Officerernes Tilgodehavende bliver godtgjort, kan de ikke betale deres Creditorer; ikke at melde om, at ved Land- Eteten deslige Executioner i Officerevnes Boe, saavidt dem er bekjendt, ei heller er i Brug.. Med deslige Tilfælde skal ved Søe Etaten forholdes, ligesom det ved Land Etaten er brugeligt. Rescr. (til Amtmanden over Dronningborg, Silkeborg og Mariager, Oberste Samits, samt Krigs og Land Commissairen i Skanderborg), ang. at det Skanderborgske Districts Birketing here efter ugentlig om Torsdagen skal foretages og holdes, i Steden for at det hidindtil er blevet holdt om Onsdagen. (Saasom edskillige paagrændsende Herredstinge just sam- Ime Dag bleve holdte, og derved saavel de Kongelige Betjente som Andre, der ved saadanne Retter kunde have Noget at forrette, enten forhindres, eller Omkostninger. foraarsages) (g). Rescr. (e) Anhang af Rescripter 1c. 1779. (f) Bortfalden ved Forordn. 24 Febr. 1734, og See- Art. 1756, §. 775; cfr. Forordn. 15 Junii 1771, og Pl. 1o Junii 1778, §. 2. (g) Af Rothes Rescripter I. 70; see Bev. 19 Martii 1751. Rescr. (til Statholderen i Norge), indeholdende en 14 Jan. og anden Anordning, som berefter ved Overhofrettens Holdelse skal iagttages (h). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn, samt No: 21 Jan. tits til Politie og Commerce Collegium ibid.), ang. at Politiemesteren skal aarlig til Collegium af politiebo. derne (saavel af de Dele han selv efter Rescr. af 4de August 1727 nyder, som af den øvrige Deel) betale 51 Rdlr. til Gazetter og Priiscouranter fra fremmede Steder, som det, for at erholde Efterretning om Ne gocen og Handelen udenlands, behøver. (Saasom Col legium ikke dertil havde nogen Venge, siden en dertil af Politieboderne oplagt Capital 400 Rdlr., som var leveret til de 32 Mænd, er med haus Huus c. opbrændt) (i). ) Resolution, at Slotspræsten til Frideriks 28 Jan. borg fremdeles skal forrette Skifte efter geistlige Enker i Hillerød, (siden Hofminifterii Stifte Protocol udviser, at Slotspræsterne sammesteds ubehindret har øvet denne Rettighed, men Byfogden nu vilde tilegne sig) (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland og Fals 28 Jan. ster), ang. at de Haandverksmestere, som ved Ilde. branden i Kjøbenhavn fra deres Huse, Gods og Næring ere skilte, samt til Bjøbstæderne ankomme, maae sig der nedsætte, uden Bekostning bruge Haandverket, endog med Svende, samt det første Aar være fri for borgerlig Tynge. (Saasom de i Kiøbstæderne sogte til deres Venner, der ikke længe saadan Udgivt kunde udholde). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Lares 28 Jan. Fiskeriet i Haavigen. Gr. (h) Indeholdes, eller er forandret, i Instr. 14 Jan. 1778 (hes Schou), §. §. 22, 25, 26, 28, 9, 10. (i) Formodentlig bortfaldet, siden dette Collegium er ophævet, og Magistraten ei nu i Handels Sager demmer; cfr. Forordn. 5 Jan. 1731, 30 Dec. 1735 og 15 Junii 1771. (k) See Prom. 19 Julii 1788. 28 Jan. 18 Febr. Gr. Commerce Raad Dauch, som Eier til den halve Deel i Haavigs Lare Fiskerie udi, Jeddernes Fogderie, bar andraget, at samme Lare Fiferie Bal være kommen i saa, set Tilstand, at det fast ganske skal være ruineset, ja Aar for Aar skal blive flettere; hvilket skal komme deraf, at Benderne ei alene paa de ovenfor ved samme Lare Elo beliggende Gaarde tvertimod Loven skal sætte deres Fifevei der og Stængseler over den ganske Elv, faa at gaa eller Ingen skal kunne komme til sit Gydefted under Fossen, men at de endog med Blus- Ild, eller saa kaldede lysker, om Matten om Hoffen, naar Sikkene ere paa det slettefte udmagrede, samme opfiske, saavelsom og at de ei engang Tal svare Bare Silden, men samme ligeledes em Hesten med Lyster i stor Mængde opfange, hvorved ei andet end Fiskeriets Ruin, og de Kongelige Intraders Formindskelse fan paafølge, Saasom af Erklæring er fornummet, at det er høistnødvendigt, at Lare-Silden eller Avlingen ikke maae fanges, efterdi de Fiskende deraf dog ikkun have en ringe Nytre, men skal være mange Andre i Almindelighed til største Skade: faa befales, eg At Statholderen tilffendegiver Vedkommende, at have vedbørlig Indseende med, at slig Misbrug vorder afffaffet, og derfore ei tillader enten Lare: Silden eller 2vlingen at fange, ei heller at Lapen i Utide om Vinteren fistes, eller ved Lyfter aftrækkes; men, brad de Tvergjerder angaaer, som Commerce Raad Dauch melder, at der blive satte over Elven, da, i Fald Nogen fulde være, som Fiskens Op og Nedgang saas ledes skulde ville hindrs, kan han Samme, for faavide Loven tillader, lade nedrive. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Magistraten i Fridericia berefter udi Følge Befal. af 10de April 1722 skal forrette derved de Res formeertes Colonier sammesteds forefaldende Skifter. (Saasom Stiftbefal. i Anledning af Rescr. under 1-7de Deebr. 1728 har 1) forestillet, at Maaifiraten har indberettet til bam, at de efter R. af ede April 1722 have sig siden den Tid Coloniens tervboer med Forsegling, Registering, Vurdering, Skifte, samt Formyndere for de Umyndige at bestitke, antagen; og 2) om Skifternes For valtning gjort Forespørgsel). Rescript, Rescript, ang. at af Soldater maae ei fordres 21 Febr. Beder for for tidlig Sammenleie (!). Rescr. (til General Postamtet). ang. at Fær: 25 Febr. gemændene i Lolland og Falster skal tilholdes, at de lollandske agende Poster og deres medhavende Sa ger (naar de for Passagerer, hvilke med dem ere, ligesom hidindtil er skeet, den ordinaire Fragt betale, til Færgekarlene det Samme som tilforn give, og de til Færgemændene adresserede Breve fri befordre) stedse uden nogen videre Betaling over Fætgestederne,. hvor deres Postreiser falde, skal transportere (m); samt at de agende Poster ikke skulle være forbundne til, videre Breve, end de selv ville, for de forordnede Postværter i Stæderne fri at antage, (faasom nogle af disse Berter, hos hvem bemeldte Poster logere, over de dem i Forordn. 25de Decbr. 1694 bevilgede Friheder for Jadavartering og Vogn Ægter ogsaa vilde have deres Breve uden Portos Betaling befordrede) (n). Rescr. (til Store Cancelleren), ang. at Zoieste, 2Martii. Rettes Procuratorer skulle foge at forlige under Hænde havende Sager, førend de dermed for Retten fremkomme (o). Justitsraad og Landsdommer i Jydland Christjan Braem har andraget, at Hoießte Ret at være forfalden i en stor Bidtløftighed, ved det at mangfoldige Sager fra Aac til andet, overblive, hvorudover Ordenen ved hvert Aars Indstævning saaledes formeres, at det efter at Anseende vil vare meget længe, og tilfidit maaskee blive ganske ugjørligt, at Hoiese Ret kunde komme i fin forrige Stif, og Sagerne ethvert ar blive afgjorte. Bøieste. (1) Af Rothes Rescripter I. 673; men ei andensteds at finde. (m) See Rescr. 10 October 1729, med Note. (n) Cfr. Rescr. 27 Febr. 1756, med Note. (o) Er ei igjentaget udi de 2 seneste Jnstrurer, og an sees derfor ophævet; cfr. Rescr. 21 April og 27 Juli 1742. III Deel U u 2 Martii. Martit. Høieste Rettes Procuratorer skal tilholdes, at de imellem sig selv skulle indbyrdes søge at forlige de under Hænde havende Sager, forend de dermed for Hoiestes Ret efter de udtagne Stævninger maae fremkomme; hvilke Tilbudde skulle af Actor, dog uden nogen For fleinelse af hans Ret, først skee til den, som er stævnt, og, naar Parterne enten om en Deel af Sagerne eller i Alt ikke kunne forenes, da skal den forpligtet være, som Tilbuddet gjort haver, uden videre Stævning til Vedkommende, at producere de til Forliget beviisliggjorte Propositioner frivtligen for Søieste Ret, da Samme tilligemed Sagerne eller den Deel deraf, som ikke er bleven forligt, skal kjende paa bemeldte Forliigs Propositioner, hvorvidt de have kunnet være billige og anta gelige, og den, som er befunden vegerlig imod Billig heden at bequeme sig til Forliig, at tilfindes ei alene at betale sin Vederpart tilstrækkelig Processens Omkost ning, men endog som temere litigans mulcteres til Vor Frelseres Kirke i Christjanshavn: hvormed Procus ratorerne skulle begynde og continuere med de bevilgede Sager, indtil de blive afgjerte, og saa videre fortfare efter Høieste Rets: Sagers Orden; dog skal herfra' excis peres de Sager, som efter Instruxen Kongen fulle refereres, for Dom derudinden maae affiges, samt de Sager, som kunde angaae Umyndige, Rettens For negtelse, Delinqventer, fiscaliste Actioner imod Mal versanter paa deres Embeder, og andre deslige Sager, som ikke kunne dependere af Procuratorerne eller Pars terne selv at forlige. Confirmation paa Reglement, ang. Accidentfernes Deling imellem Sognepræsterne og Capellanerne ved Domkirken i Aarhuus (P). Rescr. (p) J Borhes Rescr. III. 397; bortfalden ved Approb. 25 Nov. 1768. Rescr. (til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. 11 Martii. Skarpretterens Betaling for Executioner af de uvisse Indkomster i Kjøbenhavn. Gr. Skarpretteren i havn bar andraget, at da han til Kagen med Riis havde afftraffet en Delinqvent, og derefter anboldte enten hos Politiemefteren eller bos Byfogden, at maatte nyde hvis ham derfor efter Taxten burde betales, skal de begge have undslaaet dem for, bam at betale; men saasom Kongen finder det billigt, at Starp retteren bør unde den Betaling, som ham retmessig tilkommer, saa befales, At Byfogden (q) af de uvisse Indkomster ei alene for ovenskrevne af Skarpretteren forrettede Execution, men endog, naar deslige Casus herefter maatte forefalde, og Noget af forskrevne Indkomster haves in Cassa, Skarp, retteren fornøier og betaler. Kongel. Resol., at Slotsforvalteren paa Slottet II Martii. Frideriksberg, J. S. Voigt hans Verneting er Borg retten paa Kjobenhavns Slot (r). Privil. for Felix du Sart og Antoine Bonfils 15 Martit. paa, alene at bryde Kalksteen paa Saltholmen (s). Rescr. ang. Psalmen, O store Gud vi love 18 Marsii, Dig (1). Rescr. (til Magistraten i Kjebenhavn), ang. 1 April. at Omkostningen for at komme i Laugene, sal være billig (u). Gr. Ansøgninger ere ofte indkomne fra dem, der søge sig i Khavn paa et eller andet Haandverk som Frimestere (v) at nedsætte og ernære, iblandt hvilke Endeel klage, at de ikke, formedelst de excessive store Omkostninger, der af Laugene 11 11 2 (q) See Forordn. 15 Junii 1771, §. 12. (r) Ophævet ved samme Forordnings ifte s. (s) See Confirm. 30 Novbr. 1731. (t) See ade April 1729. (u) See Rescr. 10 April 1761, §. 7, b. (y) See Resev. 13 Maii og Plac. 29 Junii 1729. I April. Paugene udfordres, naar Nogen sia derudi begive, udi Laugene kunne blive indtagne; og Kongen har ved den nu i Staden værende Tilstand taget i allernaad. Conside ration, at af adskillige Haandverker, faasom Muurmestere, Tømmermænd, Snedkere, Bleinsmede og deslige, efter dags mueligt flere behoves i samme Stad, end der hidtil været haver. 1 April. Naar nogen af forskrevne Haandverker hos Mas giftraten anmelder sig for at blive indtagne udi Laugene i Kjøbenhavn, og Magistr. paa de af den til dem, i vedkommende Oldermands og Mesteres Hoeværende, gjørende Spørgsmaale fornemmer, at de udi deres Haand verfer have lært noget tilstræffeligt, saa at de kunne eragtes beqvemme sig noget saadant Arbeide at fores tage, og desforuden intet uærligt eller uanstændigt paa dem, hoor de forhen varet, haver, falber at sige, haver Magistraten at gjøre den Anstalt ved Laugene, at saa. danne Haandverksfolk, i Steden at der tilforen, for at komme i Laugene, skal være betalt 100 a 200 Stdir., og vel mere, herefter (naar de først lovligen have vun, den deres Borgerskab) for billig Betaling, som ikke endóg hos den meest Formuende, maae overgaae 50. Sldr., derudi blive indtagne; og, endskjønt dette i Særdeleshed er anbefalet for de oven specificerede Lange faa skal og Magistraten med alle de andre Haandverks. lauge samme moderation følge og i Agt tage, saas som det er Kongens Billie, at see, under Guds naa dige Bistand, Staden opbygt, og med Borgere, hver efter sin Maade og Evne, peubleret, da de forrige brugte Maader med Mestersvends, Alar, kostbare Mesterstykker, Drik og Sværmerie Bekostninger, som aldeles maae være afskaffede, alene tjene til at afskrække dem, som ellers maatte være sindede sig at nedsætte, og som ærlige Borgere at ernære. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. i Kongens Navn at tilholde Byfogden i 2lal Aalborg, at han herefter intet Pantebrev eller Skjø. I April. de til Læsning og Protocollering i Retten maae antage, førend ham Overformyndernes Attest fores vises, at derved ingen Umyndiges Penge hefter. (Eftersom de 2 Dverformyndere i Byen have beklaget sig. at Byfogden, som Saadant, efter deres Begjering of Stiftamtmanden og Magistraten var tilholdt, alligevel vegrede sig deri, og at de, o: Overform., maae staae i Fare og Hazard for de Umyndiges Arve Midlers' An- og Tilsvar, da det skal hænde sig, at En og Anden af Vær gerne geraader i Armod) (x). og 8 April (z). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 18 Martii (y) ang. den Anstalt at gjøre, at Psalmen af den Begyndelse store Gud, vi love Dig &c.", i Stif tet overalt udi Kirkerne paa de anordnede Tider, i Stes den for den gamle Pfalme «O Gud, vi love Dig &c." (som med en Composition paa Vers er forfattet, og i Slotskirken paa de dertil ansatte Tider nu paa nogen Tid er og stedse vorder synget med en fettere Melodie, end som den ellers i Kirkerne udi Kjøbenhavn eg paa andre Steder i Rigerne af gammel Tids Brug med en tung og for Menighederne ubefattelig Melodie bliver synget), vorder introduceret og synget; samt at Bogtrykkerne i Kjobenhavn skal forfærdige saamange trykte Exemplarier af samme Psalme, som fan eragtes fornø den i Danmark, at forsendes og distribueres (a), og den i de Psalmebøger, som efter denne Tid trykkes, ind fore, dog at derfor ei den gamle Psalme, O Gud, vi love Dig, vorder igjen udeladt. (Paa det at herudi overalt kan være en Lighed) (b) U u 3 Rescr. (x) See Rescr. 9 Septbr. 1735 og 20 April 1775. (y) Til Biskopen i Sjelland. (z) Til de Øvrige. (a) Steden for dette bleve de Norske Biskoper referiberede: At de behøvende Eremplaret for Niget Fulle trykkes i Christiania. (b) Cfe. Rescr. 2 Febr. og 13 Maii 1778 samt 19 Febr. 1783. 8 April, 22 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Tronds hjem Stift, saavelsom Amtmændene over Nordlandene og Finmarken), ang. at Kirke: Con tingentet til Missionen skal ved Rettensbes tjente udereqveres (c). Gr. Missionscollegium har andraget, at Reftancerne af dette Contingent saavel i Nordlandene som Jinmarken og Tronhjems Amt Aar efter, andet tiltager, og ei med Gode skal være at bekomme, og at det for Missionen vilde falde alt for langvarigt, Sligt ved ordentlig Lov og Dom at indtale. Shi befales hermed, Strat hos Rettens Betjente den Anstalt at gjøre, at de uden Lov og Dom ved Execution hos vedkom mende Kirke Elere og med Kirker benaadede eller Andre for Kirker svarende udereqverer, hvis Missionen tils kommer, naar Samme ikke i mindelighed kan be somrves. Rescr. (til Politie og Commerce Collegium i Khavn), ang. i hvilke Tilfælde Klager over Politiemesteren og hans Betjente uden Stævnemaal kunne paakjendes. Gr. Eftersom af Collegil Forefilling er fornummen, at der fast daglig til dette Collegium skal indkomme Klagemaal fra fattige golt saavel over Politiemesteren som over hans Betjente i de Sager, som Forordn. af 22de Detbr. 1701 omformelder, udi boilfe enten af ham kan være re folveret, er af bans Betjente kan være gjort Forretnin ger over, der baade i Følge af Collegit Jufkr., dat. 23de Martii 1708, 4, og Rescr. af isde Nov. 1726 inden 14 Dage red frivtlig Stevnemaal al indtævnes; men at det befindes, at mange af slige Fattige ikke have Ævne og Formue thi Stævnemaal at udtage, og saaledes maae lade den determinerede Tid af 14 Dage formedelst Man gel af Penge forløbe: saa bevilges efter Collegii Forslag, At deslige fattige folk, som besvære sig over Pos. litiemesteren og hans Betjente i saadanne Sager, Hvor de tildømte Bøder ei overgaae 10 Rdlr., maae befries fra at udtage. Stævning, og derimod tillades, (e) Cfe. Rescr. s Septbr. 1718. uden uden Betaling at indgive et skrivtligt Klagemaal (d), 22 Aptil. da Retten, naar det befindes, at den klagende er skeet fjendelig Uret, efter medførende Billighed ordentlig stal tilfinde den Anklagte at betale Noget proportionaliter, efter Sagens Beskaffenhed for Stævnemaalet og Om, fostningen; men, skulde det hænde sig, at saadanne fat tige Folk uden Aarsag havde Elaget, da skal Retten ansee dem med fængsel eller nogen taalelig mulct. Rescr. (til Amtmanden over Meens. Amt), ang. 29 April, at de 4 Der, Farse, Færse (e), Langse og yord, deres Beboere skulle herefter i alle forekommen de Tilfælde sortere under gens Herredstings Ret; men at Masned. De skal fremdeles under Steensbye- Birketings Jurisdiction henhove. (Efter Forestilling fra Amtmanden, som begjerte, at de alle s maatte henlægges under Moens Herved, fordi de, som Faree undta gen ved Resol. af 28 Aug. (f) med deres Contributioner ere henlagte under Moens Amtstue, maae seges ved 2 Rette, nemlig Nyord ved Hammers, Baarse og Joenshoved Birk Grundlose, hvorhen er 2 Mile, og de øvrige er ved Steensbye-Birk, der tettelig blev til Ophold og kommelse i Kongelig Ejeneste, formedelst at verf fra Meen til Sjelland kunde ved Stormveir hindres; men af Vordingborg Amtmands Erklæring er fornummet, at Masned ligger 1 Mil fra Moen, og Steensbye-Birketing meget nær, fanit ellers ved Vordingborg Færgestrøm, som og altid skal have assisteret Færgemanden ved fores faldne fri Transporter) (g). Rescr. (til Amtmanden over Vordingborg 29 April. Amt), det Samme, og at tilholde Beboerne paa Maened Ge, ved de af Kongen bevilgede frie Trans porter efterdags at assistere Færgemanden ved Vordingborg.
- 4
Rescr. (d) Udvidet ved Infte. 24 Martii 1741, S. S. 14 og 18; see og det derved Anmærkede. (e) Skal nok være Tærøe. (f) Eller maaskee Maii. (g) See næstfølgende Rescript. 6 Maii, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Havnens Reensning ved Nyborg, og dertil af Skibe samt Reisende svarende Ranalpenge (h). Gr. Af Forslag om Havnens Jfkandiættelse ved Nyborg er fornummen, at der ikke kunde findes et bedre eller sparsommeligere Middel, til at faae Havnen reenket, end at der sammesteds blev anaffet en maadelig Mudder-Mølle, som kunde drives ved 2 Heste, og dertil 2 Flode: Pramme hvormed den hele Sommer, naar Beirligt det vilde tillade, maatte arbeides, indtil havnen Tid efter anden blev renset, da samme Muddermelle samt Pramme, ved Som merens Aftagelse, naar Jntet dermed kunde udrettes i Havnen, ligeledes kunde bruges til at lade optage det Mudder og Dynd, hvormed fæstningens Grave paa adskillige Steder skal findes meget opfyldt, indtil Vinteren maatte paatrænge. Bemeldte gjorte Forslag approberes; og til saadan Mudder Molle og de 2 dertil behøvende Pramme at bekoste og vedligeholde, anordnes hermed, at der af alle de Skiberumme, som udgade der fra Toldstedet med Toldsedle paa indehavende Gods eller Fragter, og til deres Fart betjenes af Havnen, skal herefter af hver Skibslastes Drægtighed betales 2 Skill. Ranalpenge, saavelsom at der til samme Brug af alle Reisende og Passagerere, som gaae og komme over Beltet imellem Nyborg og Kereser, ligeledes skal betales Ranalpenge, for hver Person 2 Skill., af hver Raret, Chaise, eller Rust Vogn 4 Still., af en Rariol, Post eller an den Vogn 2 Skill., af en gest, Ore eller Roe, I B., og af 4 Saar eller Sviin 1 Still.: for hvilke Penge, som saaledes indkommer, Tolderen maanedlig, og Færge Skipperne hver Reise skal gjøre forsvarlig Regnskab efter deres holdende Bøger. Stiftbefal. skal til samme Penges Modtagelse beskikke en Casserer, som dem skal nedlægge i en Caffe, hvilken med 3 Laase skal forvares, hvortil Stiftbefalingsmanden skal have den ene Negel, Magistraten i Nyborg den anden, og (b) Af Rothes Rescripter III. 1242. Caffes Caffereren, som skal stille neiagtig Caution for Oppe berselen, den 3die. Og, paa det at dette saa nyttige Vert saa meget mere funde faciliteres, vil Kongen, naar forskrevne Muddermelle og Pramme ere blevne for færdigede, lade foie den Anstalt, at de udi Fæstningen befindende Slaver skulle under Commando af dem, som maatte forstaae Berfet at dirigere, forrette det meste ved Festningsgraven og Havnen udfordrende Arbeide. 6 Mai. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), 6 Maii, ang. afg. Laugmand Vidalins Efterleverske paa Island skal efter den Norske Lov nyde Zaadens: Aar. af hendes afg. Husbonds Successor, og at det paa den Maade med alle andre Laugmænds Enter der i Landet skal forholdes. (Efter hendes Silage over, at Succeffor næatede det, og siden Vidalin i Naadens Maret til hans Formands Ente godvillig har givet alle Laugftolens visse Indtægter). Rescr. (til General Commissariatet), ang. at Un 9 Mail. dermunderingen skal hver Nytaars Aften rigtig til Compagnierne uddeles, omensskjønt Overmunderin gen ikke endnu er færdig, og Cheferne sig derefter under Kongelig Unaade rette. (Saasom Adskillige lade den Forste længe over befalede Tid være unddeelt) (i). Rescr. (til Oversecretereren i Krigscancelliet), 13 Maii, ang. at af Samme ingen Privilegier for Frime ftere herefter maae udstædes. Gr. Eftersom Kongen ved den i Kjobenhavn, færdeles blandt adskillige Haandverker, værende slette Tilstand har taget i Confideration, at faa mangfoldige Militaires ved den efter Fredens Slutning foretagne Reduction ere blevne tilladte, at ernære sig af alle Slags Haandverker, foruden at de Militaires, som faae virkelig i Kongens Tieneste, og ligge i Khavn udi Garnison, ogsaa alleen. ere tilladte at arbeide med egne Hænder, i hvilket Slags Haandverk de ville og kunne (k), hvorudover Borgerskabet ikke lidet 11 15 graveres, (i) Af Rothes Rescripter I. 32; see Regt af 19 April 1747 (hos Schou), og Vlan 29 Jan. 1785. (k) See nu Forordn. 20 Martii 1739. 13 Mali. graveres, samt betages den Næring og Fortjeneste, de fulle leve af, saavelsom svare Kongel. Skatter og Byens Synge af; og ved Rescr. under iste April fidftafvigt til Magistraten anordnet, at de, som tilgavns have lært eller forstaae noget Haandverk, herefter, naar de have vundet deres Borgerskab, maae indtages i Laugene imod den taafelige Taxa, Kongen har foreskrevet, og dermed villet vide affaffet Sollicitanternes Ansøgninger om Fribreve i Can celliet, siden Hans Majestæt vil, at alle Slige, der af borgerlig Haandtering ville leve, deres Borgerskab bor vinde, og derfor til Stadens Magistrat ere henviste: saa gives og bermed tilkjende, 13 Maii. 13 Ma At herefter ingen lige Frimestere og saa kaldede Srihedsbreve af det Oversecretereren allern. anbetroede Des partement maae udstædes. Rescr. (til Bygningscommissionen, og Notits til Overkammerherre Greve C. D. Reventlau), ang. at afbrændte smage og ilde situerede Grunde i Khavn maae af Naboerne indløses, og at paa kjøbte Grunde stray skal bygges (1). Rescript (m), ang. hvad til den latine Skole i Nyborg ved Liigbegængelser og Brudevielser skal betales. 1) Af alle vorne Liig, som nedsættes i Kirken, være sig aabne eller lukte Begravelser, enten de begjere Sang af Stolen eller ikke, hvad Tid om Dagen der saa bes. graves, bør gives til Skolen 4 Rdlr.; af Børne. Liig under 10 Aar, som i Kirken nedsættes, 2 Rdlr. 2) Af Liig, som paa Vor Frue Kirkegaard begraves, gives, naar hele Skolen begjeres, 2 Rdlr. 2 M., naar halve Stolen begjeres, 1 Rdlr. 1 Mk.; men, naar ei folen begjeres til at synge, gives af de Bedste 2 Rdlr. til Stolen, og 1 Rdlr. af de Ringere af vorne Liig; af Børn derimod under 10 Aar, hvor ikke Skolens Sang begjeres, gives halvt saa meget. 3) Af Liig, som paa (1) findes udførlig blandt Placater &c. 1729. (n) Af Rothes Rescripter III. 544. den ben de Kirkegaard begraves, gives for hele Stolen 13 Maii. 7 Mt., og for halve Skolen 3 Mt. 8 Sfill., naar bet forlanges; ellers ere de frie. 4) For Brudevielser, som efter Kongelig allern. Bevilgning see i Zusene, gives uden Forskjel 4 Rdlr.; men for Brydevielser, som stee i Kirken, gives af fornemme Borgerfolk 2 Ridir., enten Musik begjeres eller ei, af Stippere og Haandverksfolk 1 Sidlr., og af dem, som have mindre Vil Eaar, 3 Mark. Hvilket alt Skolen saaledes bør at nude, førend noget Liig begraves, eller Copulation fuldbyrdes, og ellers oprigtig og retfærdig deles imellem Lærerne og Disciplene, ligesom enhver hidindtil har havt og nydt, efter gammel Vedtægt. Rescr. (til Biskopen i Aalborg Stift), ang. 13 Mai, at det den 14de Decbr. (n) 1697 allernaadigst udgivne Brev maae og skal strakke sig til de Geißtlige i Stiftet, som i deres levende Live kunne blive foraarsagede, Noget af deres Midler at lade for auctio nere, og at samme Auctioner af ingen Anden end af Herredsprovsterne og vedf. Geistlige stal forrettes, samt i det Øvrige dermed efter forskrevne Brevs Indhold forboldes. (Efter Begjering af Bißopen paa samtlige Geistliges Begne i Stiftet, om at benaades med lige faadant Privilegium, som Geißtligheden i Ribe Stift er forundt, siden Herredsfogderne, naar levende Geistlige Stiftet have ladet opbyde noget af deres Gods ved offents Lig Action, formeente fg samme Forretning at tilkomme, fordi ovenmeldte Priv. 1697 aleneste melder, at Provsterne efter afdøde Geiftlige maae forrette Auctioner, og en Her redsfoged, da en Præst nylig var foraarfaget at lade hol de Auction over eendeel ham tilhørende Jordegods, formeente sig befeiet, samme Auction at forrette; men Kon gen finder saadan Herredsfogdens Prætenfion at være urime melig, og deslige Disputer ugrundede) (o). Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. hvit 23 Mail. fe Kongelige Haandverksmestere i Kjøbenhavn skal (n) Skal sære 30 Oct. (o) See Rescr. 28 Dec. 1736. 23 Maii, skal svare under, og pleie samme Ret, som andre Byens Borgere (p). 23 Maii, 30 Maii, Gr. Magistraten har forestillet, at der ere endeel aandverksmestere i Staden, som ere Borgere, foge med Andre Laugene, og gjere Laugsrettigheder, ja arbeide for Bor gere, og have deres meeste Næring af Indbyggerne, hvilke Haandverksmestere, formedelst de bave Bestallinger, at de kaldes Kongelige Tommermænd, Muurmeftere, Ma- Tere, o. f. fr., stal undslaae sig fra at staae under Sta dens Jurisdiction, uanseet at de hverken ere i Kammer- Reglementet indførte, eller nyde nogen. Løn af Konaen, hvorudover det skal falde heel besværligt, allerhelst siden den Staden overgangne ulykkelige Ildsvaade, at faae Borgere til Stadens Forretninger: desaarsag Magistra ten har begiert, at det dermed maatte forholdes, ligesom den 4de Octbr. 1728 er anordnet. Alle deslige Haandverksmestere, som kan have ers holdet Kongelige Bestallinger, skulle, saalenge de bru ge borgerlig æring, og if enten boe t Kongens egne use, eller i Rammer Reglementet for nogen Løn ere indførte, staae under Stadens Jurisdics tion (q), og pleie samme Ret, som andre Byens Bor gere. Confirm. paa Brev af 8de Junii 1686 for Taarnby Sogn, at Soster tager lige Arv med Broder. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. Brandvæsenet i Kolding, (r). Gr. Endeel Haandverksfolk i Kolding have anholdt, at saasom de ere befalede at have Opfigt med Spreiten paa Slottet og i Byen, hvorfor dem pro persona skal være tillagt aarlig 2 ME. d., dem da, i Henseende at denne Douceur ikkun er ringe, imod den Forsemmelse i deres Haandverker, og den Fare de ved forefaldende Ildsvaade maae udaac, ligesom Brandfolkene paa andre Steder, Frihed for Indgvartering allern. maatte forundes. Af Erklæring fra Stiftbefal. er fornummet, at 3 af Supplicanterne ikke engang ere Borgere der i Byen, og dem saaledes (p) Cfr. Rescr. 31 Decbr. 1717. (q) Cfr. Forordn. 15 Junii 1771. (t) See hertil noie Forordn. 24 Jan. 1761. saaledes ikke heller nogen Indqvartering paalagt, og at 30 Maii. de vrige, undtagen een Enefte, ikke kan godtgjøre, at være fatte til Spreiten, men at Endeel af dem i 2 a 3 Aars Tid, efter Huusfogdens paa Slottet hans Begjering, og deels frivillig, nogle Gange udi Ildsvaade skal have opvartet ved Spreiten, hvorfor Stiftbefal. formener, at de ikke kunne meritere mere Feibed end andre deres Medborgere, som intet derfor skal have forlanget. Angaaende denne Ansøgning har det ved forberørte Stiftamtmandens Erklæring sit Forblivende. Men saas som han tillige har begjert, at Slotsspriten, siden Byen Ingen har, paa et beqvemt Sted ved Slottet maatte forvares, og Magistraten tillades, lige saavel som Huusfogden, at have dertil en Logel, saa vorder saadant Forslag herved approberet; hvorimod 23pen skal svare lige Udgivt med Slottet til Mandskabets Beta, ling, Sprøitens Reparation, et libet Sprøitehuses Opbyggelse og Brandredskabs Anskaffelse. Og, efterdi Magistraten, saavelsom Huusfogden, bekommer hver en Nogel til Huset, hvorudi Sprøiten forvares, saa sulle de begge være ansvarlige til, at Intet af hvis, som hører til Sprøiten, enten forrykkes eller formedelst Forsømmelse fordærves. Hvorefter Stiftbefalingsmans den haver at lade forfatte en Brandordning efter Ste dets Leilighed, og ellers at lade foie den Anstalt, at de derril behøvende Folk blive exercerede, paa det at Enhver i paakommende Tilfælde kunde vide sit Sted og sit Arbeide. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at lade 20 Junii. rapellere og caffere de af dem udgivne Placater, betræf fende de paa de uafbrændte Zuse og Gaarde heften. de Privilegier (s). Confirmation paa Reglement og Anordning for 20 Junii. Smedelauget i Christiania, forfattet af Mas gistraten, og paategnet af Stiftbefalingsmanden, begge (s) Cfr. Rescr. 9, Jan. 1730. den 20 Junii, den 1ste Junii (paa det den store uenighed og Strid, som alle Tider har været og endnu er iblandt Mefreene i Lauget, over det at Grovsmedene anmaffe sig det Kleinsmedenes Profession alene vedkommende Arbeide, kan bemmes, og derimod enhver af dem være vidende, hvad Sortement af Arbeide, det være sig enten af not at gjøre, eller reparere, ham tilkommer at giøre; og til Conserva tion baade for det hele Laug, saavelsom enhver Mester i Særdeleshed). Grovsmedenes Arbeide alene at bestaae i følgende: 1) Alle Slags Kaveter, Fattingerne undtagen, Unders vognen med Stifter, Bokke, Hjul, Arler, Bolte og dessen Tilbehør; 2) Arbeidsvogne med al dessen Tilbehør; 3) Calleskens Underdeel; 4) Chaisens Underdeel, saasom Hjul og Axler; 5) Spader, Hakker, Ører, Tommer mændsbiller, Halvhakker, Greeb at stikke Mog med, Greeb at hakke med; 6) Hoeforfe; 7) Brækkestænger, Koesødder, og Storer at gjerde med; 8) alt Redskab til Plov og Harve henherende; 9) Veedslæder med sic tilhørende Redskab; 10) hvad, som hører til grovt Ars beide paa Skibe, Skuder og andre Fartøier, saasom Ankere, Drægger, Beslag paa Roer, Bolte og store Spiger, saalange ingen Nagelsmed i Amtet er, saasom Det er hans Profession; 11) til Saugbrug, Kramtapper, Saugblade, Kamhjul med fine Jerntrosser, Hager, Kroge, Kramper, Ringe og mere deffen Tilbehør; 12) alt Jern Arbeide, Qværnebrug tilhørende; 13) Beslag til store Kar for Garvere og Feldberedere; 14) Skaveknive for samme Haandværker; 15) Hefte at beflaae, aareslaae og curere; 16) Minere Boer; 17) Bossinger til Vandren derne. Bleinsmedenes Arbeide at være: Huusbyg, nings Arbeide inden og uden, ep og ned, libet eller stort, Porte, Dørre, Lammer og Vindues Karme, samt hvad der hører til det ganske Huus, Kjøkkentoi, og hvad i Huusholdningen fornødiges; 2) Ligeledes hvad Smede Arbeide, der kan fornødiges paa alle Sees Boder og Pakhuse, fra Geunden op til det verste, saavelsom saavelsom paa Steenkar og Bolverker, være sig lidet 20 Junii. eller stort Arbeide; 3) Beslag paa Porte, Laager til Haver med sit Tilbehør, og alle Slags Hengfeler; 4) Alt smaat Smede Arbeibe, som henhører til Skibs- Arbeide og Indretning i Cajüten, saasom Laase, Henga feler c.; 5) Fattinger til Kareter, Calecher, Chaiser; 6) alle Slags Slæder med alt sit tilhørende Beslag, Veed slæder undtagne; 7) Alle Slags Kifter, Skrine, Drags fister, Pakkister, Rostfister, med alt saadant mere; 8) Fyrfade høie og lave, smaae og store, Strygejern med sit Tilbehør; 9) Alle Slags Spiger, som til deres Arbeide behøves, saalænge ingen Nagelsmed i Amtet 14.-> Sporemagere; 1) Bioselstænger; 2) Miler og Trendser af fine Slage Sorter; 3) Stiigboiler; 4) Alle Slags Sporer; 5) alle Sorter af Strigler; 6) Cafsoner af alle Slags. Reparationerne angaaende, da bor Grovfmedene aldeles ikke befatte sig med nogen Slags Repara tion paa de fremførte Poster, som Kleinsmedene cre tils lagte at gjøre, ei heller maae Kleinsmede antage sig nogen Slags Flifning at gjøre paa de Ting, som Grovsmedene efter denne forestaaende Repartition ere tilhørende. Endelig findes det og fornødent, til de her udi dette Amt (over det at den ene Mester enten tilsniger sig det. Arbeide, som hos en Anden er vorden betinget, eller og indgaaer hos En eller anden at arbeide for, som endda ikke har betalt den forrige Mester hans for sit gjorte Ars beide Tilgodehavende, hvorved det ofte hænder sig, at den ene efter hindrer den Anden fra sin Betaling) reiste Tretter og Klammer at forebygge, herved at fore byde, at den ene efter ikke maae indgribe den anden udi noget Arbeide, som af Logen hos en anden Mester er forhen bleven betinget, ei heller paatage sig noget Aars Arbeide hos Nogen, der ikke har betalt den forrige Mester, som tilforn saadant Ar- beide 20 Junii. beide for ham havt haver. Og paa det at denne Orden Julii. kan holdes, og dens Overtrædere vorde anseere med vedborlig Straf, saa skal den, som understaaer sig imod noget af dette Forestaaende, saasom at paatage sig an det Arbeide, end Enhver forhen er tilladt af nyt at gjøre, at anmasse sig en Andens forhen betingede Arbeide, eller at indgaae hos Nogen for Aars Arbeide, hvor den forrige Mester ei er bleven for fir tilgodehaven de betalt, første Gang, han i Saadant findes skyldig, betale til Laugets fattige 4 Rdlr., 2den Gang dobe belt, 3die Gang 3 dobbelt, og, om Nogen oftere bes trædes derudi, da at have tabt sin Rettighed til Laus get, og deraf udslettes; og den, som tiltager sig med nogen Slags Reparation at gjøre paa det Arbeide, som hans Profession er uvedkommende, at bøde til Laugets Fattige første, Gang 2 Rdlr., anden Gang dobbelt, og saa fremdeles. Hvilke foranførte og andre i Lauget faldende Bøder (naar den Anklagede Forseelsen er overs beviist, og af den Tagistratsperson, som da er dette Laugs Bisioder, til Samme at udrede i Lauget er dømt) inden den næstpaafølgende Dags Undergang ber være betalre, eller i vidrige Fald ved Oldermanden og 2 Mestere tilligemed Underfogden uden videre Dom (saasom den ene Mester, helst den meestformuende, den anden med vidtløftig Proees skulle udarme) udpantes, og det Uopantede strax ved offentlig Aution sælges til Bødernes Betaling (t). Rescript (a), ang. Deserteurers og deres Hæleres eller Hjelperes Straf, samt Belønning for deres Opbringere., (Siden Mange have handlet lige tvertimod den Kongel. Forordn. af 4de Dec. (v) 1703. Kongen (e) See Rescr. 11 Decbr. 1733. (u) Af Rothes Rescripter I. 172. (v) Man kjender Ingen af dette Datum, men vel af 13 October 1703. Kongen fornyer ei alene Samme, men endog befaler, 6 Julii. at Ingen, hvo det være kan &c. (x). Rescr. (til Amtmanden over Nyborg og Trane: 25 Julii.. fjer Amter), ang. at Herredsbetjentene skal forrette Auctionerne paa de Skifter, som Amtmanden bar Rettighed at forvalte (y). (Eftersom Herredsfogden i Baag- og Vends Herreder har andraget, at Birkefogden ved Grevfkabet Bedelsborg paalaaer, bans Sted at bi vaane Stiftet med Stifteforvalteren Amim. over Hinds gaut Amt efter afg. Rasmus Lauridssen paa Skjerbek i Tanderup Sogn udi Fyen, samt forrette Auctionerne, om Nogen der maatte blive, paa Fundamente, at Grevskabet skal eie det meefte Hartkorn bemeldte Soon, og han, efter de Greverne forundre Privilegier, al nyde Fogedkorn af samtlige i Tanderup Sogn værende Proprietairbender; mn Herredsfogden tillige har saavel forefilt, at fornævnte Gaard Skjerbek ikke skal vedbere eller vedkomme bemeldte Grevkab, men være en gammel brit brivilegeret Sadegaard, der ikke alene for udskrivning, men endog for Tiende al være befriet, og skal feare til Affens Antfue det, som fvares bor, som og begjert at vorde beskyttet og haandhævet, samt at han berefter som hidtil, maatte nyde den Ret ved det ham betroede Embede, som han og Formænd i fligt Tilfælde havt haver). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg: 25 Julii. Stift), ang. Indseende med Marchalmis, c. Opryffelse, eligerede end i Aalborg, Delinqvent Omkostninger, og Fiskeriet i Liimfjorden. Gr. Stiftbefalingsmanden har forestillet: 1) at saa fremt ikke den Misbrug, som begaaes med Marebalm og andre flige imed Vesterhavet i Norre Jydland fremkom mende Verter ved for Ombue bliver hindrer og reminet, vil den Sandfluge, som allerede skal være vergader hele Kife Segne, endnu overgaae en langt terre Deel af Landet, faasem Klitboerne skal benytte dem af disse Ges verter (x) Det Øvrige ligelydende med Fd. 13 October 1703 til de Ord: Bremmerholm fin Livstid: saa at her ei tales om Baade eller Joller, Sce gd, 18 October 1737, 31 October 1740 on 16 Nov. 1763. (y) Meget indskrænket ved Rescr. 14 Julii 1752, 20 Julit og 7 Decbr. 1753, 25 Ma.in 1758, og (et Er. Registeret) 6 Aug. 1756.9 p MI. Deel. 25 Julii, verter til at brugge og bage med, til at føde deres Qvæg og tække Husene med, ja drive Kiebmandskab dermed, saa at mange skal ikke have andet at nære dem af, end Ma rebalm, da dog Lovens 6-17-29 saadan Misbrug olestrængeligen forbyder, m. v., hvorved han har faict For 5. 1. saaflag i 15 Poster, i den Tanke, slig Misbrug derved at face affaffet: ) at det maatte være ham tilligemed Ma giftraten i Aalborg tilladt, at beskikke & af de forstandigste og fyndigste Borgere der i Byen, som tilligemed Magi fraten kunde i det almindelige Basen iagttage Byens Gavn og Bedste og at den af ham for disse 8 Mænd projecterede Jnstruction of Kongen maatte approberes: 3) at der, siden Proprietarier og andre Vedkommende ikke skal ville have Forordn. af 9de Decbr. 1712 og 20 32 de 1724 forstaaet om andre Delinquenter end Tyve, Morden og Manddrabere, maatte indrettes 2 Delinquent Casser. den ene for Aalborg Stift og Aalborgbuus Amt, og den anden for Stifrets Kiebsæder, og at til den første aarlig maatte svares af hver Tønde Hartkorn 1 Skill. d. velsom og at dertil maatte lægges den paa det ufri Jorde gods Kongen alene tilhørende Sigt og Sagefald; samt at til den anden maatte gives, hvad enhver Borger gedvillig vilde dertil aartia contribuere, og de odvillige af Byens Øvrighed blive anholdte, dertil at svare: og 4) hvorledes Sisteriet i i Liimfjorden, som en stor Herlighed, jo mere og mere fat tage af, og forringes, eg hvortil foregives at være meet Aarsag, først det utilladelige og i Loven for budne Redskab, hvormed der fiskes, 2det den forbudne Tid, som fires paa, og zdie den Fribed, som næsten Alle og Enbver tager sig til at fiske i Qüimfjorden med de saa kaldede Pulsvaader, og ikkun, burde være for de un dersaatter, som boe ved Fiorden; hvilken skadelige Misbrug han med 29 foreslagne Poster bar formeent at kunne remederes. Hvad sig nu den 1ste Forestillings Indhold, angaa ende Marehalmen og deslige Vertér, anbelanger, da finder Kongen ifte, at Loven, som med faa alvorlige Comminationer forbyder deres Oprykkelse og Borttagelse, Derudinden kan Fjærpes, eller Noget tillægges; aleneste det tilkommer Stiftbefalings: og Amtmændene, efter deres, Eeds og Embeders Pligt, at paasee, at Loven, som i dette, saa i andre Tilfælde, med allerund. Hors sommelighed af Vedkommende vorder efterlevet, til hvilken Ende at conferere ftbefal. med Amtmanden herom haver og ellers at tilholde Herredsfogder og Strandridere, at have flittig Indseende med, at In gen gen imod den allegerede Lovens Articul sig formaster, og, saafreme Nogen skulde befindes herimod at handle, dem uden al Naade efter Loven til den dicterede Strafs Undgjeldelse derfor actionere og tiltale, Angaaende de 8 Mænds Antagelse i Aalborg, da skal det der med ved den der brugelige Maade herefter som hidindtil forblive. Betreffende de i Aalborg Stift og Aalborgs. huus, Amt, fame Stifters Kjøbstæder foreslagne Delinqventcasser, da holdes det betænkeligt, undersaatterne i saa Fald nogen ny Byrde at paalægge, allerhelst siden de ovenanførte Forordninger tydelig nok erprimere, hvo de ere, der bør concurrere til de Omkostninger, som til Delinquenters Fængsel, Underholdning, Forfølgning og Execution behøves at udrede, hvorudover Stiftbefal. ogsaa, for saavidt det ham anbetroede, Stift angaaer, haver at holde over forskrevne 2 Forordningers Efters levelse (z). Og hvad sig endelig det 4de at faae afskaf. fet hvis som ruinerer Fiskeriet i Liimfjorden, angaaer, da, saasom slig Uorden og Misbrug saa alvorligen og strengeligen i Loven forbydes, finder Kongen ikke fors neden noget videre herom at lade betale, men aleneste vil, at Stiftbefal. med al Flid seer derhen, at der stricte holdes over hvis, som i forberørte Maade udt Loven bydes og befales (a). 25 Julii. §. 2. 5. 3. 5. 4. Rentek. Skriv. (til Amtmanden over Lundeness 30 Julii, og Bøvlinge Amter), ang. at, naar nogen enten Mand eller vinde for begangne Leiermaal ei formaaer, Boderne efter Loven eller den ved Forordn. af 11te Aug. 1725 bevilgede 2ftingning ar Eunne bes tale, vil de i Anledning af samme Forordning efter Amts XF 2 (z) See Forordn. 26 Sept. 1732 0g 13 Jan. 1747, 9. To samt Rescr. 23 Decbr. 1735. (a) See Rescr. 24 Maii og 29 Novbr. 1737 med bosnævnte Anordn. 30 Julii. Amtmandens Godtbefindende afstraffes, og hvorom han sin Attest Amtsforvalteren til sit Regnskabs Bi læg meddeler. (Til Svar paa hvis Amtm. har meldet om de Leiermaale, som falde paa uprivilegerede Proprie tairers saavelsom Stregods i Amterne) (b). 3 October. 10 October. §. 1. Resol. (til Admiraliteter), ang. at Sager om Skips pernes og Andres, som staae for Regnskab, deres U troeftab i Kgl. Tjeneste, sal videre for Admiralitetet af Spefiscalen indstævnes, og der nærmere paakjendes;- m. m. (c). Rescr. (til Generalpostamtet), indeh. Regel for, de Lollandske agende Poster og Gaabens same Vordingborg Færgefteder om Transportpenges Betaling og Forstes Bivogne (d). Gr. Imellem de 2 Lollandske agende Voster, Dam og Smidt, samt Færgemand Fr. Tellesen har været Dispute om Transportpenges Betaling. Naar Posten har een Passagerer med sig, og Fære gemanden Tellesen Ingen haver, som tillige funde overføres, og Transporten betale, da skal Posten for fin Passagerer betale den halve Fragt, eftersom tilforn skal have været brugeligt, som er Sommer og Vinter af den ordinaire Baad 1 Mk. 12 Still. d., af Jagten naar den kan behøves, 2 Mk. 8 Still. d., og, naar Færgemanden Tellefen tillige har Passagerer, af hvem han Transportpenge fan bekomme, da stal Posten ikkun erlægge for sin Passagerer af Baaden i Mk. 4 Skill., og af Jagten I f. 8 Sfill., og, om Posten haver 2 eller 3 Passagiers, han da for Samme, enten Færs gemanden (b) See Resol. 31 Decbr. 1744, Str. 3 Jan. 1750 og 16 Febr. 1760. (c) See nu Art. Br. 29 Julii 1756, Tit. LIL. Forordn. 15 Juni 1771, §. 4, 09 Plac. 10 Juni 1778, §. 1. (d) See Rescr. 14 Maii 1734, 19 Maii 1741, 26 Martii 1745, 22 Nov. 1737, P. II, 12, og 27 Febr. 1756. 9. 2. gemanden Tellefen fan hæve Passagiers eller ikke, den 10 October, halve Fragt, som meldt, skal betale. Dernæst skal Posten af Jisbaaden, naar ben om Vinteren, enten til at føres over Isen, eller til at bryde Isen, kunde være nødig, han maae have een ller flere Passagiers, betale den halve Fragt, som er 5 Mk. d., saa og ellers foruden denne mentionerede Fragt, give Drikkepenge ril Færgekarlene, hvilke Drikkepenge Posten giver, ene ten Passagerer er med ham eller ikke, neml. af Baaden naar den bruges, I ME. d., af Jagten 1 Mt. 8 Still., og af Jisbanden 3 Mf. d. I det Øvrige, naar Po. ften kommer alene, uden Passagerer, med een Vogn, skal han med de samtlige paa samme Vogn havende Sas ger, eftersom Posterne den fri Transport allern. er bevilget, transporteres uden nogen Fragts Betaling, saa han da ei videre, uden de anførte Drikke, Penge til ærgekarlene, erlægger. Det skal være de 2gende Lollandske Poster tilladt, at leie og forstaffe sig frems deles, ligesom hidindtil, de fornødne Bir Vogne, hvor dem bedst synes, og derudi ingen Evang at være undergiven. Angaaende Dyrs Transport, da, naar Posterne have ikkun een Vogn med sig, skal de for sig og samtlig paa den ene Vogn havende Dyr, Pakker og Sager, nyde fri Transport, og alene give Drikke. Penge til Færgekarlene; men om Posterne have flere Vogne, da skal de for de paa Bivognene befindende Sagers Transport erlægge den ordinaire Fragt, og skal da af et Krondyr betales I k. d., og af et lidet eller Raadyr 6 Skill. d. Med Brevenes og fmaae Sagers fri Transport for Færgemanden Tellesen skal det faas ledes forholdes, som det hidindtil brugeligt været haver. Og vil Kongen berhos, at Generalpostamtet strax al vorligen tilholder Færgemanden Tellesen, under forvens sende stor Straf, de Agende Poster ved deres Ankomst 3 straxen §. 3 10 October, straxen og uopholdelig, naar Veir og Vind det ellers to October. §. 1. 3. 2. §. 3. vil tillade, at see transporterede, saafremt han ikke ellers selv vil tilskrive sig den Ulempe og Skade, som deraf maatte følge. Rescr. (til Toiddirecteuren, samtlige Cammerererne .og Translateuren ved Øresunds= Zoldsted), indeh. nogle Poster de have at efterleve. Gr. Der har paa nogen Tid mellem dem været Uenighed, Kongens Interesse og Tieneste til største Nachdeel og præiudice, som Kongen har ladet undersøge. Paa det at de, som ville berefter lade sig mere være angelegen, at fremme hvis den Kongelige Tjeneste concernerer, end som hidtil skeet er, kunde desbedre være vidende, hvorledes de fis herefter, for saavidt ei tilforn anbefalet er, havde at rette, og de af dem, som efterdags maatte findes uvillige eller efterladne, desbedre kunne tilholdes, deres Embeder med tilborlig'Exactitude at forrette, og de Kongelige Befalinger med allerund. Horsommelighed at efterleve: saa gives end ydermere hermed tilkjende; Til at Uenighed at forebygge, skal Enhver af dem, i Følge Kongel. Ordre af 13de Junii 1707, vedblive fin Function, uden at den Ene den Anden maae gjøre noget Indgreb i sin Tjeneste. Alle fremmede og udenlands Commissioner, som og uden des ved Anordn. af 9de Junii 1628 og 21 de October (e) 1727 er forbuden, vil Kongen hermed aldeles have afskaffet. Ingen Skibe, enten fra Østere eller Vesterssen kommende, mane, uden deres Passers og Connoffementers foregaaende Transla tion, erpederes, men Beregningerne skulle efter den dertil beskikkede Translateurs Oversættelse og derefter gjorte Angivelse forfærdiges; og, paa det at han da det→ forefaldende Arbeide desbedre kan bestride, da skal han sig med en god og dygtig fuldmægtig forsone, som han selv kan antage, dog skal Samme sin Troskabs Eed i Sentekammeret (f) aflægge: og maae Translateuren (e) Om ei skal være 31te October? (f) Nu Generaltoldkammeret. ellers 5. 4. ellers være dispenseret for at tage Copier af de Engelfte 10 October. Coquets, som dog efter Tractaterne ei ere antagelige, paa det ei vedkommende Skippere fulle tilføies for stor Ophold, men de Russiske Toldpasse skal han i Told. kammeret indlevere. Hvad sig ellers Skippernes Sportler for Translateurens Udregninger og Evanslas tioner anbelanger, da skal det derved forblive saaledes, som det i afg. Translateur Günthers Tid brugeligt har været. Alle Toldberjente skulle i den ved Kgl. Befaling af 19de April 1707 bestemte Tid dagligen være tilstæde paa Toldkammeret, nemlig fra Paaskee til Michaelis fra Kl. 6 til 11 Formiddag, og fra 1 til 7 Eftermiddag, og fra Michaelis til Paaffe fra 8 til 11 Formiddag og fra til 5 om Eftermiddag, saasom Kongen vil, at alle Toldvæsenet vedkommende Forretninger paa Toldi kammeret, og ingen andensteds, maae og skal forrettes, medmindre nogen Skipper efter forberørte Tid skulde ankomme, som ei kunde lide Ophold, da saadan En, som sædvanlig hidtil været haver, imod en liden Gave til de fattige, maae erpederes i deres Huse, dog ei uden foregaaende Translation; og anordnes desaar sag hermed, at, naar Skipperne komme i Land, hvor om Commandanten, herudi med Vagten at assistere, fra Krigscancelliet i Dag er vorden rescriberet, de da fulle strap forsøie dem directe og lige til Toldkamme: .ret; og maae det dem ei tillades at gaae i noget Huus, førend de sig der have anmeldet, og deres Passe og Do cumenter til Translateuren fra sig leveret. saasom er fornummet, at der i det paa Toldkammeret for Translateuren afdeelte. Apartement ei fan haves no gen Varme om Vinteren, saa befales, at Tolddirecten ren seer derhen, at ham et beleiligt Sted vorder inde rommet, hvor der kan være Varme, eller en Ovn inde sættes, paa det Translateuren der, saavel Vinter som Sommer 4 Men, 10 October. Sommer, kan være tilstede, og fine Forretninger der, i den dertil ansatte Tib, opaate. Overalt vil Kongen aldeles have Told Dfficianterne forbuden, at bruge nogen af de Fremmede, enten Commissarier eller An dre, i noget det Øresundske Toldvæsen vedkommende, faasom ingenlunde nogen Fremmed maae melere sig udi Noget, som forberørte Toldvæsen funde concernere: hvo som berimod eller Noget af Ovenmeldte sig fulde forsee eller anderledes handle, end her befalet er, og Told- Officianterne, som mange Ganae ferben, saa og senest den gbe Aug, ved anordnede Commissarier er bleven bes fjendtgjort, maae visseligen vente sig, foruden anden vilkaarlig Straf, efter forefundne Omstændigheder, uden al Naade fra deres anbetroede Embede for altid remos verede, og at ansees som uværdige i nogen Slags Kongelig Tjeneste derefter at antages. 21 October. Rescr. (til det Ostindiske Compagnies forrige Dis recteurer), ang. til Søe Capitain D. Myhlenfort, som nu 6 skikket Commandant paa Dansborg, at overlevere Samme og Staden Tranqvebar med dens For tification, dyatige Canoner og Lavetter, Krud og Lod vundelig til et Aar, de til Colonien hørende samt under dens Fortification og Jurisdiction værende Grunde, Bygninger og Pladse, faa meget brugbart Gevær, som Garnisonen behøver, og de i den gamle Octroi nævnte Metalstoffer, i Steden for faa mange af Jern, alt den 1ste August næstk. (g). II Nov. Confirmation paa en Lianing, hvorefter Degnene paa Langeland aarlig til Rector ved den Latine Skole i Rudkjøbing skal pensere (h). Rescr. (g) See Sett. 12 April 1732, 23 Julii 1772 09 Fd. 3 Novbr. 1777. (h) Bortfalden ved Rescr. 28 Junii 1740. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at ind. 17 Nov. kjøbe Husene i de saa kaldede Steenboder ved Hellig geistes Kirke, hvor der til dens Sikkerhed skal traffes en Brandmuur; samt at de af Bryggerlauget, som ved Ildebranden have mistet deres Gaarde, hvis Grunde til denne Næring vare for indskrænkede, maae fjobe sig beqvemme afbrændte Grunde, og deres havte Bryg gerrettighed dertil henlægge (i); endelig at Magistraten med Stadsbygmesteren og Stadsconducteuren derhen skal see, at med deslige Bygninger efter Rescr. af 18de Martii d. A. (k) og ellers om de Byggende i Staden ergangne Anordninger vorder forholdet, til Fare af Ilds. vaade at forekomme. Rescr. (til ofretten), ang. iblandt sig selv, naar 18 Nov. Confiscations Sager efter Placaten af Dags Dato forefalde, og Told Inspecteurerne Retten berom an mode, at udnævne 2 Assessorer, til alternatim med dem i samme Sager efter Lov og Forordninger forsvars ligen at dømme (1). Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden over Riber 22 Nov. Stift (m), at bekjendtgjøre den overalt i Stiftets Kjob: (Kgl. Resol. 9 Novbr.). stæder), ang. at det, i Henseende til Adskilliges Indquarteringsfrihed, maae i alt efter Befaling af 29de Junii 1718 forholdes. (Paa Rentekammerets Forestil ling, i Anledning af de fra en og anden Kongel. Betjent i lige Tilfælde indkomne Besværinger) (n). Anordning for Fattighuset og dets Lemmer i 6 Decbr. Christiania (o). (i) See Fd. 28 Decbr. 1739, §. 2. (k) See Plac. 23 Martii 1729. Gr. (1) See Forordn. 15 Junii 1771, §. §. 1 og 11. (m) Formodentlig til alle Stiftbefal. i Danmark. (n) Bortfaldet ved Rescr. 20 Decbr. 1770 (med Hose nævnte) og 10 Nov. 1774; cfr. R. 16 Dec. 1765 i Slutningen. (o) See Anordn. (i Rescr.) 2 Decbr. 1741, Confirm. 3 Decbr. 1783 og Rescr. 6 Febr. 1789. 6 Decbr. 5. 1. §. 2. Gr. Det er erfaret, at det ny Fattighuus i Christiania ved gode Menneskers Gaver ei alene skal være bleven bragt saavidt, at Bygningen i god Eilstand befindes, men end og, at der til samme Fattighuus skal være samlet en Ca pital af 6000 Rdlr., som imod tilstrækkeligt Pant paa Rente al være udsatte, saa at der nu i gattighuset vir- Felta al logere benved so fattige Lemmer, til hvilke Ren ten af forskrevne Capital, efter Enhvers Tilstand og Mans gels Proportion, bliver udbetalt. De nu værende og efterkommende Provster og Sog nepræster til Vor Frelseres Kirke i Christiania tilliges meb Sognepræsten til Slottet og Aggers:Menighed og Byfogden der i Byen skulle have Administration og den første Direction (p) over forberørte Fattighuus. Magistraten i Christiania haver at anordne en redelig og bederheftig Mand til forstander for samme Fattige huus, som skal indkræve de Gaver, hvorfor adskillige af Byens Indbyggere sig enten allerede have, eller hers efter ville fade antegne aarlig, af christen Kjerlighed og Medlidenhed imed de Fattige, at give, Renterne af dets nu værende Capitaler aarlig indcassere, Pengene, som de Farrige enten na ere eller herefter vorde tillagte, ugentlig til dem uddele, Fattighuset med fornøden Brændeveed aarlig forsyne, de Lemmer, som ved Døden afgaae, hvis Begravelse ikke enten Paarørende eller Andre besørs ge, lade begrave, og, hvis Noger efter dem befindes, lade gjøre i Penge til Fattighusets Nytte, som det til Indtægt bør beregnes, saa og ellers have idelig og flittig Tilsyn baade med de Fattiges Forhold og Fattighusets Tilstand og dets Reparation, naar det behøves, og han fornøden Ordre og Resolution derom har indhentet, bes timelig iverkstille, saavelsom og aarlig rigtig Rede og Regnskab for Indtægt og udgive aflegge; ved hvilken Betjening han i det mindste i 3 Aar maae forblive, og længer, om hans Flid og Troeskab befindes, og han det godvilligen selv vil, hvorimod han for andre Byens (p) Dog see herefter s. 10. Betje Dette S. 4. Betjeninger skal være befriet, saalange han dette For, 6 Decbr. standerie forestaaer (4). Ved forskrevne Fattighuus skal 6. 3. der stedse være en stille og gudfrygtig Person, som skal bolde Bon og Sang hver Dag, Morgen og Aften, for de Fattige, og hver Søndag for dem læse forkla tingen over Evangelium af Doct. Brochmans Postil om Formiddagen, og over Epistelen om Eftermiddagen, samt synge de i Kirke Psalmebogen forordnede Psalmer, Gud til re og de fattige Lemmer til Opbyggelse; hvorfor han skal nyde til Værelse det Kam mer, som er oven paa, saa og sin Portion ugentlig ved Uddelingen, og Landskylden af den Gaard Tuches bolle i Enebachs Sogn udi Nedre Rommeriges Fogdes rie, som til den Ende Fattighuset er legeret. Fattighuses Indtægter, som bestaaer 1) i adskillige af Indbyggernes aarlige frivillige Gave, hvorfor de sig have ladet indregne, 2) i Renterne af de udlaante Capitaler, 3) i Landfyld af Gaarten Tuchebølle; 4) af de Personer, som, efter Kongl. Bevilgning, blive viede i husene, uden foregaaende Trolovelse og Lysning, og efter allern. Bevilgningers Tilhold ere pligtige at give Noget til de Fattige, hvoraf og hidinds til af hvert Par er bleven fordret I Rdlr., dog ufor meent om de selv godvilligen ville give mere; saa og 5) af hvis extraordinaire Gaver, som adskillige Guds Børn selv Tid efter anden have sendt til Fattigs huset, ligesom den gode Gud har givet dem i Sinde til; og 5) i Leien af de til det nye Fattighuses Brug bekostede Liigklæder, som undertiden af Andre, til Brug ved Liigbegængelser, blive leiede, forblive fremdeles som hidindtil ved Fattighuset til dets Underhold ning. Paa det ikke Nogen af Menighedens Lemmer Fulde falde paa de Tanker, at ved den nu indrettede (a) See bemeldte R. 6 Febr. 1789. Ad §. 5. ( 5. 6. 6 Decbr. Administration de Fattige i deres Indtægter maatte free nogen Formindskelse eller Forandring, eller Guds Berns Gaver, som enten allerede givne ere, eller herefter gives maatte, til nogen Slags anden Brug at blive anvendt eller hentaget, og derfor med saa dan gudelig Gavmildhed herefter indeholde, eller den til andre Steder henvende, saa skulle begge Sognepræs fterne om denne Indretning af Prædikestolene underrette Menighederne; og hvad extraordinaire Gaver Nogen vil give, skulle fremdeles af Sognepræsterne imodtages. Paa det at tilvisse vides kan, hvad saadanne frivillige Gaver sig aarlig kunne straffe, saa og Samme efter Muelighed formeres til de Fattiges Nodiorft, som dage ligen tiltager, og endnu flere Lemmer i dette Fattighuus funde nyde deres Underholdning: saa stal, naar den ommeldte Underretning er givet Menighederne, begge Sognepræsterne selv med en Bog besege Enhver sin Menigheds Lemmer, med Formaning og Begjering, at Enhver vilde selv indtegne, hvad den af egen fei Willie, og efter fine Vilkaar og Leilighed, til Fattighusets Underholdning og videre Formerelse aarlig i 4 Terminer vilde give, til Nyt Nar, Paaske, St. Hans Dag og Michaelis, derhos de og maae betyde dem, at bet, Nogen antegner sig for, det maatte han og være tiltænkt, virkelig og i Gjerningen at svare, og at det ellers, som en vitterlig Gjeld, vilde blive udsøgt, saas som ellers med Løfter uden Frugter ikkun foraarsagedes Besværinger og Forvirringer i Regnskaberne, at Ingen kunne vide, hvad rettelig Indtægten bør være, men, fulde Nogens egne Vilkaar saaledes forringes, at den ikke formaaede sit Lovte at continuere, da maatte den have Frihed, fin udlovede Gave til Administrationen at opfige, som da i Gavebøgerne skal antegnes; thi ellers fan ingen fuldstændig Rigtighed om de Fattiges Inde tægter tægter i dette Fald haves; og, naar nogen Indbyggere 6 Dechr herefter maatte sig i Christiania og dens Districter ned sætte, skal de ligeledes med disse Gavebøger af Sognes præsterne selv besøges, hvilke Gavebøger og stedse here efter skal følge med de Fattiges Regnskaber til deres: Revision (r). Som de Fattiges Tal dagligen i disse besværlige Tider tiltager, og vel behøver al den Hjelp, som muelig kan være, saa skal hver Michaelis Fest (s) udsættes Bekkener for begge Rickedørene Baadé ved Vor Frelseres Kirke og ved Slotskirken, at derudi fan indsamles, hvad gode og medlidende Christne ville til dette Brug derudi give, efterat Sondagen tilforn af Prædikestolene paa bevægeligste Maade derfor er bleven af præsterne intimeret, og saaledes aarlig stedse con tinueret. De Lemmer, som nu ere i Fattighuset, og enten nude Ugepenge ved de ugentlige Distributioner, eller alene Huusværelse, som Exspectance til Portioner, der kunne ledig blive, forblive der fremdeles; og, om Fattighusets Tilstand ved de videre nu proponerede ler kunne forbedres, saa see de ugentlige Diftribus tioner derefter, baade til flere Lemmer, og rundeligere til hver, dog saa at Ingen nyder høiere end 28 Still. ngentl., som er det samme, der nydes i Opfloe Hos spital. Hvad extraordinaire Gaver, Sognepræsten maatte tilsendes, skal han anmelde for de Øvrige, som ham i Administrationen ere adjungerede, og derpaa lade dem indføre i Gavebagen af de Fattiges Forstandere, og fáa enten lade dem henlægge t de Fattiges Caffe, eller strax uddele, ligesom Giveren selv kan have forlanger hvad enten han vil have sit Navn bekjendt, eller alene Gaven indføres, uden Giverens Navn, om han det saa forlanger. idei (r) See Anordn. 8 Decbr. 1741, Cap. V. Art. 1-8 med Hostegnede. (s) See Forordn. 26 October 1770. 5. 7. 5. 8. 5. 9. 6 Decbr forlanger. §. 10. f. II. §. 12. §. 13.
Naar Lemmer efterdags skal indtages, skeer det med alle deres Overlæg, som nu Administratio nen er betroet, samt med nu værende og efterkommende Stiftamtmænds og Biskopers Samtykke og Approba tion, som fulle have Overdirectionen ved det ganske Wesen, baade i Henseende til Indtægt og Udgivt, saa og decidere, om imellem de til Administration Bestikkedes. nogen Jrring og Tvist maatte falde, og ellers i alle Maader fee paa og ramme de Fattiges Bedste, og ders med have tilbørlig Inspection og Indseende, Enhver af dem efter sie Embedes Medfor (t). Det skal være En hver tilladt, som nogen saa anseelig Gave vil give, at af Renten en fattig Lem kan nyde en ugentlig Portion, selv at udnævne, hvo samme Penge stal nyde; og mane saadan udnævnelse blive hos dens Arvinger efter den. Eftersom p. t. Sognepræst ved Vor Frelseres Kirke bar fundet Administrationen sig alene formeget besværlig, og ham derfor Flere er vorden adjungeret, faa stal han i Magistratens Overværelse gjøre for dem fuldkommen Oplysning, Rede og Rigtighed for de Fattiges Capita ler og Regnskaber; derefter skal de hidtil passerede Regne faber af Magistraten først revideres, og siden af Stifte amtmanden og Biskopen decideres, og saa tillige med alle Fattighusets Obligationer, Gaves og Regnskabs Boger, og alt hvad det vedkommer, nedlægges i en jernbeilagen Rifte, som til den Ende skal bekostes og indrettes med 3 Laase og Negler, hvortil hver af dem, som Administrationen er betroet, skal have fin Nagel, Hvilken Riste og altid herefter hos Provsten og Sognes præsten til Vor Frelseres Kirke skal være bestaaende. Og endstjent at bemeldte Provst og Sognepræst nu væ rende og efterkommende saaledes i Administrationen ved Fleres Adjunction er vorden subleveret, saa skal han (c) See Rescr. 15 Gebr. 1743 09 11 Mail 009, 1744, G. 564 bog, eftersom dette Fattighuus er i hans Menighed, 6 Decbr. derfor drage, efter hans særlige Embedes Pligt og Guds Skolgend 200, en færdeles Omsorg og Ombyggeligs hed for dets Vedligeholdelse, Gavn og Bedste at before dre, og særdeles saa ofte, som mueligt er, og i det mindste 2 Gange hver Maaned befoge de fattige ders inde, og erfare hvorledes deres Tilstand er, fornemmes lig deres Forhold i Guds sande Kundskab og Frygt og et Christeligt Levnets Fremdragelse. De fattiges For stander skal til hver Philippi Jacobi Dag aarlig for fatte sit Regnskab over al Indtægt og udgivt, ordi naire, og extraordinaire, som da af Administrationen først skal eftersees, og dets Rigtighed af dem attesteres, og, hvis de finde derpaa Noget at mangle, da det af de Fattiges Forstandere lade rette, for Digtigheden af dem attesteres, eller om det ei efterkommes, da deres Betænkning derpaa skrive, derefter det Magistraten t Christiania skal tilstilles, som, om den finder nodig, deri gjør videre Mangler, og siden indleveres det til Stiftamtmanden og Biskopen, som decidere, hvad som Decisioner maatte udkræve, og det ellers med deres Paafkrivt approbere (u), hvorefter det siden, som melde i de Fattiges Kiste skal nedlægges, og der med Fattig husets øvrige Breve og Documenter bevares. S. 14. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christian: 6 Decbr. fand), ang. Skifternes Forvaltning sammesteds af Magistratspersonerne, hver sit Aar. Gr. Stiftbefal. bar forefillet, at, da han communice rede Magistraten i Christiansand det Kongel. Rescr. af zote Maii b. a. ang. at tilendebringe de gamle efterstaaende og uafajorte Stifter, skal den have svaret ham, at Aar sagen til det Ophold, som vedkommende Arvinger og Creditorer made lide ved det, at Skifterne efter de Afdøde udsættes i saa mange Aar, og omsider blive saa confunde rede formedelst Skifteforvalternes dedelige Afgang, at neppe kan vides, enten hvor Stifte Forretningerne eller (u) Cfr. Jorordn. 23 Gebr. 1748. Sterv 6 Decbr. Stervbvernes Midler ere at finde, fornemmelig kommer deraf, at Magistraten ikke der, efter Loven, som ellers paa alle andre Steder er brugeligt, forvalter Stifterne, men alene skal beroe paa Byfogden, Skifteskriveren og Mænd af Borgemefteren paa Magistratens Begne udnævn te, og det i Følge den Magistraten givne Instruction af 14de Jan. 1688, hvor Magistraten i den 14de Post befales at anordne, at Borgemesteren eller en af Raadmæn dene, hvem de dertil dygtigst befinde, kal have Opsigt med Stifterne, at dermed rigtig tilgaaer; hvorefter det skal være skeet, at naar En saaledes dertil er bleven udnævnt
er han forbleven derved al fin Levetid, uden at give den øvrige Magistrat underretning, bvad enten mange eller faa Skifter aarlig blive sluttede; hvilket ogsaa skal være Aarfag, at den øvrige Magistrat om Skifternes Lilstand ikke kan give den fornødne og behovende Oplysning. Paa det at det uforsvarlige Ophold, som bidindtil med Stifterne i Christiansand er passeret, efterdags kunde fo rekommes, har Kongen funden for godt, Hermed saaledes at forandre den 14de Post i forbe melete Instruction, at Stifterne i bemeldte Christjan. sand og dens District herefter fulle forrettes efter Los ven af Magistratspersonerne, Enhver for sig et Aar, og ikke længere tillige, faa at, naar Præsidenten, som Prases, har forvaltet Stifterne et Mar, al Borges mesteren vedtage Skifterne det andet Aar, og Enhver af Raadmændene ligeledes et Aar, indtil det saaledes. igjen begynder paa Præsidenten, og endes paa den yngs ste Raadmand, som da ogsaa paa deres eget Til: og Forsvar (v) skulle forrette og flutte alle de Skifter, 'som som i Enhvere Mar fund: indfalde, og, ved Aarets Slutning, til familig Magistraten indgive en Fortege nelse eller Specification paa alle de Skifter, som af ham er bleven begyndt og fluttede, og hvilke i en Bog af Raadstueskriveren fulle indføres, og paa Raads stuen til samtlig Magistratens og andre Vedkommendes Efterretning forvares, saasom derudi ei alene skal indføres de Personers Navne, som ere døde, men endog de efterladte Arvingers Navne, saavelsom de Umyns diges (v) Forandret ved Rescr. 13 Novbr. 1733. diges far og Alder, samt hvormeget enhver af dem 6 Decbr. udi Arv er tilfalden, og endelig, hvo derfor bliver sat til Formyndere eller Berger (x). Skulde det og hænde sig, at noget Skifte ikke funde sluttes i eet Aar, enten formedelst lovlig Aarsag af vidtløftig Gjeld, Arvingernes Langsfraværelse, eller formedelst Mogen kunde dse sidst i Aaret, o. s. v., da haver den, som det tilfal ,der, saadanne Skifter at forvalte, neden paa Specifica tionen at tegne samme ufluttede Srifter, Aarsagen til deres Ophold, og derefter paa eget Til og Forsvar (y) dem tilendebringe; men, skulde det see, at den Magis stratsperson i det 2ar, han havde Skifterne under Forvaltning, selv ved Døden afgik, da skal den Mas gistratsperson, som ham følger (2), antage saadanne usluttede Skifter, og dem tilligemed sine egne forspar ligen tilendebringe. For hvilken deres Umage enhver i sit Aar, meae nyde der Salarium, som Loven tillader, uden berfor noget Regnskab at aflægge, eller deraf give Noget til de andre Magistratspersoner. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. 9 Decbr. at de Træskurer eller smaae saa kaldede Boder, som til Pakhuse bruges i Stiftets Kjøbstæder efterhaanden samt inden Ular og Dag fra Dato vorde afbrudte og Bdelagte. (Saasom deslige Hutter i paakommende Ildsvaade kunde foraarfage for ulykke, og dog i sig selv ere af liden eller flet ingen Fordeel for Indvaanerne, af hvilke Ingen formedel Afskaffelsen ville komme til at mangle Huus eller Pakrum, ei heller med mere utaalelig Byrde end tilforn besværes; 3; efter Silage og Begiering fra endeel af Bor gerskabet i Kjose, bvor der i en Træbod, som et Stuur, sammensat af Bræder, der inden og uden vare beegede, blev optendt en Ild, bvorved hele Byen fod i Fare, hvilke berettede, at sige Beder, som ikkun af Alders Tid af have (x) See de 2 forfte Rescr. af 24 Maii 1782, 23 April 1764, 30 April 1768, 30 Junii og 29 Sept. 1787. (y) Forandret ved benævnte R. 1733. (z) See Rescr. 8 Febr. 1732. III. Deel. 2 V 9 Decbr. have været indrettede til smaae Pakhuse, nu af Folk bleve beboede) (a). 9. Decbr. 9 Deebr. Rescr. (til samme Stiftbefal., saavelsom til Amts mændene over Kjøbenhavns, Frideriksborg og Krons borg samt Moens Amter), ang. at væg eller Rjøö ei fra Skaane, hvor der er Sygdom blandt Qvæ, get, maae hidføres (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at de Skifte Forretninger, som i Aalborg af Commissarier eller Samfrænder ere holdte, sal Magistraten forevises, og protocolleres (c). Gr. Magistraten i Aalborg bar andraget, at, omendkjent ved Rescr. den gde September 1717 er befalet, at Forordn. af 26de October 1714 ligeledes i bemeldte Aalborg skal efterleves; faa skal dog hverken Skifte Commis javier eller de der som Samfrander noget Skifte der i Byen forrette, være at formaae til, den sluttede Skifte Forretning dem til deres, Overformyndernes, samt de lmyndiges Sikkerhed i Fremtiden at forevise, formenende, at Forordn. af 31te Martii 1719 faadanne Skiftebreves Foreviisning ophæver, eg at Magistraten og Overmynder ne skulde være fornoiede med en Ertract af Forretningen. Paa det at Magistraten og Overformynderne i Aalborg kunde have fuldkommen Efterretning om de Skifter, fem der i Byen forvaltes, enten af Commissarier eller Sams frænder, og derefter drage Omsorg for de Umyndiges Tarv vg Bedste: saa befales hermed, At tilkjendegive Magistraten sammesteds, at de ikke skulle være forbundne at imodtage nogen Skifteforret. ning, som enten af Stifte Commissarier eller Same frænder forrettes, men at Samme dem efter ovenbes meldte Rescript af 8de Septbr. 1717 in Originali skulle forevises, da Magistraten haver at besørge, at deslige Stiftebreve i Følge af Lovens 5-2-90 blive prop tocollerede. Renter. (a) See nu Forordn. 24 Jan. 1761, Cap. IV. Art. 18. (b) See Rescr. 16 og Patent 21 Decbr. 1729 samt Plac. 24 Nov. 1732. (e) See Plac. 14 Jumi 1771, §. 9. Rentek. Skriv. (til Tolderen i Aarhuus), ang. 10 Decbr. at Færge Smakkerne i Aarhuus, naar de af Bjøbmændene lade sig fragte til Handels Drivelse, Fulle betale Lastepenge, og til den Ende ligesom andre Stibe maales og brændes; men, naar de gaae i en Transport, som egentlig vedkommer færgeløbet, da, omendskjønt de Noget medføre, ere de efter Fd. af 29de April 1684. §. 7. derfor befriede (d). Rescr. (til Rentekammeret), hvorved Rescr. af 9de 16 Decbr. Hujus om Forbud paa Qvæg og Ried fra Skaane, notificeres, Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 23 Dech. ang. Capellaner pro Perfona, deres Vocation og Indkomster, med videre. Gr. Omendstjent Kongens Intention ved Fd. af 9de Jan. 1728 fornemmelig er gaaen derhen, at faadanne Capellaner paa de Steder, hvor Segnepræsten endelig bes hover at have en Medhjelp i Embedet, kunde have deres nodtorftige Subsistence og Ophold; saa er dog ikke destomindre fornummen, at Capellanernes Tal overalt i Stif terne mere og mere tiltager, og at en faadan af af en aldren de og svag Sognepræst voceret Capellan, naar samme gamle Sognepræst ved Daden afgaaer, skal da være en for Byrde for den ny og efterkommende Vraft, naar han ikke behover nogen Capellan eller Hielv i Embedet, i det at den før i Kaldet værende Cavellan dog filholder sig Løn og Idkomst, som Korordningen ham tillægger, indtil han med noget andet Embede og Brod kunde blive fortynet. Efter flig Beskaffenhed, og paa det at de Sognes præster, som enten allerede fiden Forordningen ere komne, eller herefter komme i noget Kald, bvor faadanne Capella ner pro Perfona findes, og deres Tjeneste i Embedet ikke behøver, ei for meget skal graveres og betynges, anordnes og befales, den At saadanne paa Landet befindende Capellaner pro Persona, hvis Tjeneste den unge eller ny ankomne Sog nepræst i Embedet ikke behøver eller forlanger, skal 99 2 ikke (d) Af Rothes Rescripter I. 560; see Skriv. 13,Jan. 1733 og Coldforordn. 1768, Cap. 11. 23 Decbr. ikke kunne være berettiget til den Løn og Indkomst at nyde, som Forordningen dicterer; men han skal da, indtil han til et andet Capellanie eller Brod vorder befordret, lade sig noie med at nyde sin sømmelige og nodtørftige Ophold af Sognepræsten i Kaldet, som dog af Biskopen og Provsten efter Stedets og Kal dets Omstændigheder skal regleres, hvorimod Capellanen da og skal være pligtig at komme Sognepræsten til Hjelp i alle præstelige Forretninger; men, hvor Ral det er af den Vidtløftighed og Beskaffenhed, at Sognes præsten desformedelst endelig maae have og holde en Cas pellan pro Persona (e) der maae Capellanen ei forskydes, men ban nyder sin Løn efter Forordningen, endskjønt Omverling med Præsten i Kaldet steer. Saa befales og herhos, at, naar nogen Præst en Capellan pro Persona til Hjelp i Embedet i Anledring af forbes rørte Forordning maatte behove, da haver Biskopen derhen at see, at, naar der i et andet Kald i Stiftet maotte findes en saadan Capellan, som den afdsdè Præst kunde have formedelst Alderdom og Svaghed voceret, og Efterkommeren i Embedet ikke behøver eller forlanger, at da samme Cappellan, naar ellers ikke noget paa ham kunde være at sige, samt ellers saalænge der findes flige Capellaner i Stiftet, ikke nogen Stu diosus vorder Kongen af Biskopen med Sognepræ ften, som ham kunde behove, hans Forevidende og Sami tykke bragt i Sorflag, for at blive forflyttet, og efter ovenmeldte Forordning at erholde paa samme Capellan Embede Kongelig Approbation og Raldsbrev, som Sognepræsten udløser og bekoster: men, fulde ikke der i Stiftet findes nogen saadanne Capellaner, hvors med den Sognepræst, som paa forberørte Maade behø ver en Capellan pro Persona, kunde blive forsynet, da udvælges (e) Cfr. Rescr. 2 Martii 1742. udvælges i Anledning af Forordningen dertil en Studios 23 Decbr. sus; og haver Biskopen da i fin Erklæring, han derved indsender, allerunderd. at referere, at ikke enten nogen Capellan der i Stiftet findes, som fra det Sted, hvortil han er voceret, kan undværes, eller og Aarsagen hvorfor han ikke verder bragt i Forslag (f). I det Dorige skal det med Capellaner pro Persona forholdes efter berørte derom udgangne Forordning, samt andre Kongelige til Biskoperne forhen ergangne Befalinger. Rescr. (til Prioritets Commissionen i Kjøbenhavn), 23 Decbr. ang. Prioriteterne sammesteds (g). Reglement, ang. Strygningen i Sundet (h). Nesoluti 29 Decbr. 1730. esolution, at i alle Fæstninger skal varterer fuldt 2 Jan., beregnes for hele Mandskabet, hvad enten de maatte være tilstede eller ei (i). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. ved, trykte Placater at lade bekjendtgjøre, at Kongen har given Res solution om Prioriteterne; og at Udskrivter deraf hos Raadmand Raf, som har fort Protocollen i Prioritetss Commissionen, fan bekommes. (Bed Rescr. til denne Commission af 23de Decbr. 1729 er declareret, hvorledes der skal forholdes saavel imellem de Debi og Creditorer i Khavn, der ikke tilforn med hverandre vare forenede om Prioriteterne, som de skadelidte Indbyggere, der af pu bliqve Midler (k) have havt Noget paa Rente mod Pant i deres afbrændte use, m. v.) 9v3 Rescr. (f) See Rescr. 10 April 1745 og Prom. 29 Nov. 1788. (g) Indeholdes i Rescr. 9 Jan. 1730. (h) Af Rothes Rescripter I. 560; findes ogsaa i Plac. 27 Jan. 1749; see 2 Rescr. af 24 Jan. 1. A., afskaffet ved R. 3 og 23 April 1756. (i) See Regl. 8 Maii 1775, §. 1; Str. 29 Dec. 17395 R. 12 Febr. 1740 og 27 April 174%. (R) Cfr. Declar. 23 Decbr. 1729. 9 Jan., 9 Jan, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Skatters og Afgivters Inddrivelse i Stif tets Kjøbstæder til Byen og publiqve Stiftelser (1). 1 Gr. Han har andraget, at det overalt i Kiobfiæderne udi det ham anfortroede Stift, ligesom paa andre Steder i Provindserne, fai fra lang Tid af have været en introduceret Skik og Sædvane, at, naar Nogen ikke i rette. Tid erlagte, hvis han til Byen, Fattige eller Skolen i Skat og Afgivt erlægge burde, Kal Magistraten paa, egen Haand, uden nogen foregaaende Forespørgsel bos Stiftbefalingsmanden, ved Underfogden, hvor Mogen haves, eller 2 dertil beskikkede, hos saadanne Folk, uden videre Lovmaal, have ladet udpante flige Refiancer, hvi hvilken Udpantningsskik og Sædvane, endskiont Stiftamtmanden finder den baade billig og tjenlig, saasom derved mange Processer og Bidtloftigheder samt Omkostninger kunde spares, han dog bar holdet betænkelig at tilstæde Magistraterne i Kjobsæderne at bruge fremdeles, forend Kongelig Tilladelse derover var indhentet: desaarsag han og har forlanget, at Kongen vilde bevilge, at hvis Skatter og Afgiv ter, som Noaen i Bjøbstæderne udi Sjellands Stift til Byen, Birber, Skoler, eller deslige skulde betale, ogke i rette Tid, naar det 8 Dage efter den ansatte Ter min i Øvrighedens Navn vidnesfalt var krævet, blev erlagt,
, Øvrigheden da ved Udpantning, som enten ved Underfogden og 2 2 Mænd, eller og ved 2 2 dertil beskikkede Borgere, maatte uden videre foregaaende Proces inddrive Betalingen, dog at det udpantede Gods 18 Dage fulde forblive den Skyldige til Løsning, men efter den Tid ved offentlig Auction paa den Skyldiges Hazard og Ber Fostning bortfælges; hvorimod Magistraten eller Øvrigheden, som saadan Udpantning lod foransalte, fulde tilforpligtet være, faasnart flig Udpanthing var skeet, firar at indsende den af de til Udpantningen brugte Mænd forfattede Forretning, med tilhørende Oplysninger og Beviser, til Stiftamtmanden, at dermed kunde legitimeres, at Intet ved slia Forretning var foretaget, som Borgerskabet med Foie kunde besvære sig over, da Vedkommende, om anderledes blev befunden, efter befindende Beskaffenhed kunde vorde sat tilrette og afftraffede. Saasom deslige Udgivter og Reftancer ei ved Lovmaal uden for Vidtloftighed kunne inddrives, Da har Kongen forberørte Forslag til lige Penges Inddrivelse approberet; dog at vedkommende Øvrighed, førend nogen saadan Udpantning skeer, først indhenter Stifts (1) See Rescr. 10 Maii 1734 med Note, og Rescr. 1 Sept. 1791. Stiftamtmandens Resolution, om Samme bør fee, eller ikke. 9 Jan. Rescr. (til det Theologiske Faculter), hvorved det 24 Jan. defales, ester Rescr. af 29de April 1704 at lade de 3 i der Kongelige Bibliotheque emploierede Studentere nyde af Communitetet hvis dem efter Samme tilfom mer; samt approberes, at ingen uden fattige Studen tere efter Fundatsen nyder Rost ved Communitetet. (Saasom Etatsraad Wolfen og Juftitsraad øyer, som vare befalede at igjennemgaae Bibliotheqvet, m. m., androge, at de dertil have autaget adskillige Studentere.,, hvilke Decanus nægtede Koft eller Softpenge om Sommeren, og aldeles, faafremt deres Forældre i Khavn vare tilstede, fordi Communitetet fulde endnu istandsætte dets egne og Regentsens Bygninger, da til den Ende Studenternes Tal paa nogen Tid har været reduceret fra 100 til 68) (m). Resolution (til Reventlau i Jydland), ang. at 26 Jan. Skovtyve skal lebe Spidsrod (n), samt ligeledes de Bønder, som sælge Træ Sko eller jultømmer, og Træet ved Skovtyverie sig have tilbragt (o). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 27 Jan. over Aggershuus-Stift), ang. Leiens Betaling af Stolestader i Vor Frelsers Kirke i Christiania, samt at Kirken er förundt Beneficium paupertatis. Gr. Kirkens Værge har andraget, at en stor Deel af Indvaanerne i Byen, som Popelturer, Stoleskader og Klapper i bemeldte Kirke til Leie er forundt, skal befindes idelig med Leien at restere, saa at desformedelst en anseelig Summa i Kirkeværgens Regnskab aarlig til Omdrag maae anføres, hvorover Kirkens aarlige Revenuer og Judkomme meget skal forringes til dens Afgang og Skade, ved det at de Skyldige, som indesidde med saadan deres ubetalte Stoleleie, forend Leien er forfalden til Betaling, 1) 4 og (m) See Rescr. 18 Martii 1748; samt Fund. 25 Junii 1777. 19, og §. 21, e. (n) Dette er vel ikke at forffaae uden om Militaire. (0) Anhang af Rescripter &c. 1779; bortfaldet ved Forordn. 26 Jan. 1733 og 18 April 1781; cfr. Skriv. 4 April 1758. 27 Jan. og den af Kirkeværgen hos Vedkommende lade paafordres, enten bortdee, og intet efterlade sig, flytte fra Byen, eller i andre Maader blive insufficante, hvilket skal fors aarfage, at Kirken har maattet sætte sig i Gield, og Wenge forrenter, da den dog ellers funde bielpe sie selv, naar Stolestade-Pengene med det videre Kirkens tilhørende Rettighed rigtig blev betalt. Alle og Enhver, som Popelturer, Stolestader eller Klapper i fornævnte Vor Frelsers Kirke til Leie ville have, skal den aarlige Leie deraf forud til den anordnede Kirkeværge betale, faafremt de samme Sto lestader ville nyde og beholde; og, hvis saadan Betaling forud hos dem skulde mangle, da skal saadan Kirs ken tilkommende Leie hos de Skyldige ved hvert Aars Ubgang, paa samme Maade som By og Hauge Skatten i Christiania efter Magistratens Anordning, ved Stedets Underbetjente, uden nogen videre Proces derom at søge, udpantes: og hvilke af de Leiende, som ved Aarets Udgang ikke straxen forub betaler det paafel. gende Aars Leie, skal uden ringeste Indvending straxen levere øglen til Popelturet, Stolen eller Klappen, fra sig til Kirkeværgen, paa det Stolestadet igjen til en Anden, uden Ophold, til Kirkens Nytte stray fan bortleies; og, hvis det da skulde befindes, at den fors rige Leiende, som ei har villet betale forud, og er bles ven frasagt Popelturer, Stolen eller Klappen, sætter sig derimod, og ligefuldt vedbliver sit Sæde uden Til ladelse, eller og, som idelig skal fee, at de, som ikke har havt Sæde, søge dog ind til Andre imod deres Villie i de ordinaire Stole, og lade sig gjøre Togel til Stolen uden Tilladelse og Kirken til Skade, samt Andre til Trængsel, som svare Leie til Kirken, da skal saavel for dem, der Sligt maatte sve, som og den Smed, der uden Kirkeværgens Forevidende understaaer sig enten Laasene at forandre, eller 17ogel til nogen Stoel eller Klappe at forarbeide, sættes en Muletfor hver Gang det skeer, hvilken Mulet Stiftbefalings, manden manden og Biskopen efter Sagens befindende Beskaf fenheb haver at dictere. Herved fiffes ogsaa Beneficium Paupertatis til hvis Sager, som ellers kan forefalde paa Kirkens Vegne i Rettergang. 27 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at 10 Febr. gjøre den Anstalt, at det de i Fridericia boende Joder den 30te Martii 1726 givne Privilegium stricte vorder efterlevet (P). Bevilgn. at Jomfru Hedevig Vind og hen: 10 Febr. des Arvinger eller hvo Fugelsid Gaard med des res Villie og Samtykke nyder og beboer, maae i deres Livstid under Forvaltning annamme, have, nyde og beholde Ild Bro i Venneberg Herred med dens tils hørige Vaaser og Dæmninger, og til deres Vedligehol delse, som de under denne Benaadings Fortabelse upaa flagelig haver at besørge, 1) aarlig oppeVærge og nyde I Sfp. Byg af hver heel Gaard, og Sfp. Byg af hver halv Gaard, hele og halve Gaarde beregnet efter Matriculen, og det i det Herred og Birk, hvor bes meldte Bro er beliggende, saavidt deraf ei til Aasted- Bro ved anden Bevilgning (9) er henlagt, hvilket Korn samtlige bemeldte Bønder og Tjenere til hver Martini udi Aalborg eller andet Sted, hvor Gaardens Eier det begjerer og lader anfige, sal rigtig yde og levere; same 2) lade grave Sand, Gruus og Andet ved Vaaserne, hvor det mindst til Skade kan være. (Saasom Frue Hahns Arvinaer d. 16de Novbr. 1695 var given Bevilgn., og Gaardens Eier Ingeborg Juel nu ved Deden er afgan gen, m. v.). Bevilgn. at Jomfrue Zedevig vind og hendes 10 Febr. Arvinger maae til Vreilef Broes Vedligeholdelse nyde Born og Passage. Penge (r). (p) Ophævet ved Rescr. 21 Septbr. 1731. (q) See Bevilgu. 24 Maii 1733. (r) See Bevilgn. 7 Jan. 1785. Rescr. 24 Febr. 3 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. hvorledes Landmanden paa Meen maae sælge sine Vare (s) Gr. Samtlige Bender paa Moen have andraget, hvor Jedes forrige Stiftbefalingsmand Gersdorph ved en af ham den 19 Martii 1729 gjort Foransaltning skal (tvertimod saavel det dem meddeelte Privilegium af gde Decbr. 1696, §. 1, som tillader Landmanden paa Moen og Baagse uden nogen Hindring at maatte sælge og for handle sit Korn og andre fine mistelige Bare i Kjøbstæden, paa Landet, eller uden fore, hvor han derfor meest ers holde kunde, saavelsom ogsaa imod afg. Geheime Raad og Stiftbefal. Krabbes Resolution af 8de Septbr. 1714, hvorved dem ligeledes var tilladt at sælge deres Bare, hvor og til hvem de vilde) have ladet dem forbyde at sælge Noget til Prangere, saafremt de ikke ville vente der for at vorde straffede, hvorudover de have beklaget sic ei at have tordet sælge Noget til Fremmede, saasom de ei kunde vide, hvad ved Prangere fulde forstaaes, hvo de vare, og hvo der ere frie, saasom der ikke handler Andre med dem end Bender fra. Sjelland, som kiøbe Sæde og Brod Korn af dem, samt nogle faac Borgere fra omliggende Kiøbstæder; begierende, at det dem fremdeles maatte være tilladt at sælge deres Korn og andre Bare til hvem de ville. Stiftbefalingsmanden skal paa behørige Steder lade bekjendtgjøre, at forberørte af afg. Stiftbefalingsmand Gersdorph gjorte Forbud, som er stridig imod de Supplicanterne forundte Privilegier, albeles skal være op Hævet. Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus Stift), ang. den Indpas, som Auctionsdirecteuren i Christiania og Bragernæs gjøres i hans Embede, samt om Auctionsregningernes udstedelse (t). Gr. Af Stiftamtm., Conferentsrd. og Bikov,Deichmans og Etatsraad Lyme Erklæring, ang. et fra Auctionsdis vecteuren i Christiania og paa Bragnæs indgivet Klagemaal over den Indpas ham i samme Embede gjøres saavel af Auctionsdirecteuren paa Landet som i andre Maader, der bestaaer is Poster, er fornummen, at, faavidt den 1ste Post angaaer, om hvor Auctioner indfalde hos Bors (s) Cfr. Forordn. 25. Aug. 1741. (t) See Rescr. 24 Aug. 1742. Borgerskabet samt ved Arveskifter og Sallitboer, og Effecterne kan være paa Landet beliggende, at Gamme grun der sig paa Befaling af 17de Novbr. 1719, som efter de res Tanker bør være følgelig for begae Auctionsdirecteurerne herefter, at alt hvad enten Jordegeds eller Sorter af Træ Last eller andre Effectér, af hvad Navn det være Fan, som nogen Borger eller Indvaaner i Christiania eller Bragernæs og deres Districter boende, enten selv i levende Live maatte lade auctionere, eller og andre enten i dens levende Live formedelft Gjeldsfordringer eller og efter dens Ded, maatte lade auctionere, saadanne Auctioner i Christiania eller Bragernes af den der beskik fede Auctionsdirecteur at bør forrettes, dog ved saa be timelig og forneden Lids foregaaende placater oe Tillysninger, at alle Liebhaberne kunde have Tid og Leilighed beqvem nok, forend Auctionen foretages, til at besee og tage Underretning om det Gods og de Effecters Beskaffenhed, sem auctionercs fal, saa at hverken de, Auctionerne begiere, eller Liebhaberne fulle mangle Tid nok, eller, ved en for knap determineret Tid, Auctionerne eller Liebhaberne see nogen Hinder; men det Salarium derved falder, efterat alle Omkostninger ere fradagne, at deles imellem Auctionsdirecteuren i forbemeldte Kiebstæder og Auctionsdirecteuren paa Landet, hvorved Auctionsdirecteu ren i Christiania og Bragernæs nyder hvad ham i ovenbemeldte Befaling er tillagt (u). Den anden Post, ang. Auctionssalarium af hvis confisqverede Vare, som ved Toldboden for Bragernæs vg Stromsoe vorder auctioneret, at deles i 2 lige Dele imellem begge fornævnte Auctions directeurer, om hvilken Post Erklæringen gaaer derken, at Samme er grundet paa Billigheden og Stædernes Beskaffenhed, da der ikkun er een Toldbod for Indbyggerne paa, Bragernæs paa den ene, og for Stromsoe Borgere og Indbyggere paa den anden Side af Drams Elven, og det skal være unægtelia, at jo forre Negotie drives af Bragernæs end af Stremsee Indbyggere, saa at det til figer sig selv, at Auctionsdirecteuren over Bragernæs District i det mindste bør participere i den halve Deel af Salaro, som falder ved confisqverede Bares Auction paa Toldboden, der for begge Stæders Indbyggere er anord net, saasom det ikke kan vides, hvo de confisqverede til here, enten det ene eller det andet Steds Indbyggere, i Henseende at Eiermændene til saadanne Bare ikke, vil væ re dem bekjendte eller sig navneive, for at evitere den Øvrige Straf, Forordningen om Toldsvig dicterer. Ang. den 3die Voft, hvorved Auctions directeuren i Christia nia tc. formener, at alle de Auctioner, som forefalde hos alle de Borgere, som boe paa de smaae Ladesteder, faasom Drøbak, Soon, Solen og Svidesteen, hvilke under (*) Denne Post er bortfalben ved Rescr. 10 Aug. og 14 Sept. 1753; cfr. R. 13 Aug. 1751 og 2 Martii 1770. 3 Martii, da 3 Martii. under Christiania sortere, ham efter hans Befalling tilkommer saavel af confisqverede Bare som Borgernes Midler og Effecter, hvilken Post oafaa efter Erklæringen skal grunde sig paa den ham givne Bestalling, saasom de, der have taget Borgerskab i Chrißiania, os confequenter der med andre Borgere svare Byens Tynger, og hvis Stif ter af Magistraten i Christiama forrettes fan, saavel Auctions som i i andre Tilfælde, ikke anderledes end som andre Christiania Byes Borgere anfees, hvor de og fors medelft Districternes Bidtløftighed ere boende, og, som Confiscationer, der i forbemeldte Ladesteder kunde falde, ikke heller kan angaae andre end Borgere, hvilke alene A have Frihed til borgerlig Næring ved Handel og Vandel: hvorfore i Erklæringen formenes, at alle saadanne Auc tioner ikke andre end Auctionsdirecteuren i Christiania med nogen Ret kan tilkomme. For saavidt berørte 3 Puncter angaaer, approberes det derover givne Betænkende i alle Maader; og befas les, at Stiftbefalingsmanden stvar den Anstalt gjør, at Auctionsdirecteuren i Christiania og Bragernæs ef ter samme Betænkende nyder det, som ham ber tilkom me, Men, hvad den 4de Punct om de Auctioner, som Garnisons Auditeuren forretter, endskjønt Offi, cererne ikke ere ved Døden afgangne, og hvorunder Supplicanten befrygter, at af Andres Gods vorder auctioneret, angaaer, da haver Stiftbefal. at mainte nere Auctionsdirecteuren, og derhen at see, at ei Bor gere og Andre, som ikke fortere under den Mis litaire Etat, ved deslige forefaldende Auctioner gjøre Supplicanten nogen Indpas, saasom det ingenlunde er Kongens Intention, at Uvedkommende, under de Militaires Beskjermelse, al fornærme de Civile Be tjente i deres Embeder. Og, hvad endelig den 5te Post, om Auctions Regningers Udstedelse af Auctionsdi recteuren i Christiania og Bragernæs, imod pro Cento deraf at nyde af Vedkommende, angaaer, da maae det staae Enhver frit for, enten han herudi vil betjene sig af Auctionsdirecteuren eller ei; og, hvis han til det Første resolverer, da kay han med Auctionsdirecteuren Derom derom accordere saaledes, som de med hinanden bedst 3 Martii, kunne forenes (v). Rescr. (til Over: Jægermesteren), ang. at 17 Martii. Stifterne hos Skov- og Jagt Betjentene skal forrettes af de sædvanlige og anordnede Amternes Skif teforvaltere, under hvis Jurisdiction de fan være boende, i Følge af hvad udi Loven og Forordningerne om Stifter er anordnet. (Saasom der om saadanne Stifters Holdelse var Tvist imellem Overforsterne og Regimentskriverne) (x). Siesolution, ang. at de virkelig vacante, eller de 20 Martii.. Solk, som ei ere pligtige at tjene et 2ar, skal godtgjø res Chefen med 15 Rdlr.; men derimod ikke de endnu udemte Delinqventer, ellet sagsøgte Deserteurer, og ikke heller de Folk, som have feil, der synes incu rable (y). Rentef. Skriv., ang. at hvad der behøves til Le 25 Martii. vende Gjerder, sal, paa Anfordring, af Skovbes tjentene udvises (2). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Js: 27 Martij. land), ang. Inddrivelsen af de Boder, som Hospitalerne vorde tildømte (a). Gr. Af hans over den fra Biskoven i Skalholdt-Stift indkomne Memorial, ang. endeel Bøder, som i forrige Naringer Hospitalerne udi Island skal være tildemte, men ei bleven betalte, deres Inddrivelse, indsendte Erklæring er Kongen refereret, at, som fornævnte Biskop paa Stiftamtmandens Anmodning, om at give ham Forklaring paa Hospitalernes Tilstand, Beholdninger og anden derved forefaldende Beskaffenhed, har ladet sig forstaae, at der vare adskillige Hospitalerne tildemte Beder, som resterede ubetalte, (v) Cfr. Plac. 30 October 1767. (x) Cfr. Rescr. 1's April 1757 og 8 Septbr. 1758. (y) Af Rothes Rescripter I. 176. (z) Af ibid. I. 491; see Forordn. 18 April 1781. (a) See Forordn. 27 Maii 1746, §. 23, 0g 15 Mail 1770, samt Rescr. 18 October 1771. 27 Mertii, ubetalte, Stiftbefalingsmanden da skal være findet med dette Foraar til Island affeilende Skibe herom at tilrive saavel Amtmanden, der, efter sin Instrux, bor have Indseende med Hospitalerne, som og Langmændene, Der, efter Fundatferne ere med Inspecteurer over de i de dem anfortroede Districter beliggende Hospitaler; hvor hot Stiftbefal. til dette at faae fat paa en bedre Fod, har bragt i Forslag, at Amtmanden, der selv præsiderer i Landets Overret, og paa Althinget in Julio forsamles med Biopen, Laugmændene eller Syffelmændene, skulde tilholde Syffelmændene at indgive en Fortegnelse paa de 23øder, som i Syslerne og ved hjemtinger vare Hospitalerne tildemte, og tilligemed en Gjenpart af Domslutningerne, hvorefter Amtmanden, naar han fra Syffelmændene havde indhen tet underretning om de ved Underretterne, saavelsom og fra Laugmændene eller Landstings Skriverne om de ved Landstinger faldne Beder, saa og selv lod ubskrive de Domme, og forfatte en Specification paa de Boder, som for Overretten vare faldne, kunde da tilligemed Biskopen, naar de samledes, eftersee hvad Bøder ved alle Retterne vare faldne, og hvad, sem da ikke var betalt, beordre Syffelmændene efter de dem tilskillede Domslutninger, naar Dommene ikke bleve appellerede, fra de Skyldige 'at uderfeqvere, og derefter Samme til Biskopen, eller hvem ban med Amtmanden og Langmændene, som hospitaler nes Inspecteurer og Tilsynsmænd, maatte finde for godt, imod vittering at betale; med hvilke Designationers Forfattelse aarlig vilde continueres, og Stiftbefalingsmanden af Biskopen gives underretning om, hvorledes dermed tilgif, for at Stiftbefalingsmanden i forneden Tilfælde kunde affiftere ham, om nogen utilladelig Ophold eller Hinder i Bodernes Indsamling blev tilfeiet. 8 April. 21 April. 21 April. Forberørte Forestilling er i alle Maader approberet. Rescr. (til General Postamtet), ang. at de Norske Postbudde skal forsynes wed Postskildt og Posthorn, og Postbønderne til Samme være ans svarlige, om de skulde forkommes (b). Rescr. (til Brand og Vand Commissionen samt Magistraten i København), hvorved deres Forslag ell Lygte og Sprøite Skattens Forhsielse approberes (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at feie den Anstalt, at Holbek Bye, i Hens seende (b) Cfr. Ferordn. 4 Aug. 1758 og Prom: 19 April 1777. (c) See Rescr. 24 Dovbr. 1786 09 27 Julii 1787seende til det Samme den 16de October forundre aarlige 21 April. Marked (d), i sin Rettighed ei i nogen Maade vorder fornærmet, men ved det Byen saaledes meddeelte Privis legium ftricte maintineret. (Saasom Magistraten 1) androg, at saavel Aftenen før, som ea paafelaende Morgen, bliver uden Bevilgning holdet offentlig Marked med alle Slag Bare ved Landsbyen Tudse, Miil fra Holbek, som served leed Lab; og 2) begierte Sligt forbudet). Rescr. (til Rentekammeret), ang. at de Hollandske 24 April, Skibe ved Toldstederne i Danmark og Norge skal som Fremmede og Udenlandske behandles (e). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers 1 Mail. ne i Danmark), ang. Materialkjørsel til Kirferne, naar de skulle repareres. Gr. Kongen er kommen i Erfarina, at abFillige Pro prietarier i Danmark, i Henseende til den Kiersel, deres Bender og Tjenere efter oven ere pligtige at gjøre af Materialiers Fremforfel til Kirkernes Reparationer, hvor, og naar det behøves, al underffaae sig-at criticere over Lovens Mening og Indhold, formedelst at i den 2den Bogs 22de Cap. 68de Art. aleneste mentioneres om 1 a 2 Læs Materialier at fiore fra næste Siebfæd, dog ikke længere end 6 Mile; hvorover det skal tildrage sig, at paa mange Steder, hvor de breftfældige Kirker kan faae under be horia Reparation, og de formedelft Mangel af Materia liers Tilførsel ifte fan blive reparerede, men de Byg- 'ningsmaterialier, som det ene Aar kunde være anskaffet, og til Reperationen ikke ere tilstrækkelige, henligge og fordærves enten af veir, Regn og Snee, eller ved Tyve- Haand blive bortvendte, ja den Kirke, som Reparation behover, derover ogsaa desmere forfalder og ruineres. Thi anordnes og befales: Som det ikke alle Eider fan forefalde, at Veien til lige Materialiers Kjørsel just er paa 6 Mile, fal, i den Sted af de 2 Reiser til Kirkernes Reparation efter Loven af Sognets Bønder ajeres 4 a 5 Reiser paa 1, 2 a 3 Mile, alt ligesom kjørslens Længde er, og saaledes (d) See Rescr. 14 April 1747 i Noten Side 56. (e) Af Schous Udtog II. 78; ophævet ved Rescr. 14 Jan. 1732. III. Deel. 3} I Maii. saaledes Seiserne i nogen Proportion af Milene indbe les, paa det at et saa christeligt Verk med Kirkernes Reparation ikke skal nogensinde faae tilbage, men af yderste Evne fremhjelpes og befordres; dog at al flig Materialkjørsel til Kirferne af Bonden ikke bør fee i enten deres Hoste eller Sæde Tid, men paa de for dem beqvemmeste Tider (f); til hvilken Ende Stifts amtmændene og Biskoperne, hver i sit Stift, der med behørig Indseende skal have, at saavel de Propries tarier og Kirke. Eiere, som saadan Reparation maae lade forrette, som og Benderne, der skal gjøre Mater rialfjørselen, ikke paa enten af Siderne, de Første til Sinkelse, og de Andre i Kjørselen vorde fornærmede, men Enhver at nyde hvad denne Anordning dem villæg ger; og, naar da de andre Proprietarier med saadant Stiftbefalingsmandens og Biskopens Forevidende om sig Materialkjørsel fra Vedkommende vorder anmodet, skal Enhver sine Bender tilsige lade, under vilkaarlig Straf Kjørselen hørsommelig at forrette: og, paa det at ikke nogen Kirke Patron, i hvo det være maae, skal tage Anledning af denne til Kirkernes Hjelp og Repa rationer alene figtende allern. Intention og Forsorg, at betjene sig af flig Sognets Bønders Kjørsel til nogen anden particulaire Brug under det Navn Kirke Repa ration, saa befales, at, hvor nogen saadan Kirke Reparation af Vedkommende vorder foretaget, skal de Samme være forbunden for Stiftamtmanden og Bi open besimeligen at tilkjendegive, hvor megen Kjøre fel de af Bønderne kunde behøve, som da af Stiftamt. manden og Biskopen i Følge denne Anordning vorder inddeelt og reguleret, og, uden det skeer, samt at Slig af dem først er vorden authoriseret, skal ikke nogen saas dan Kjørsel af de andre Lodseiere forlanges eller askes. Bene- (f) See Resér. og 24 Aug. 1753. Beneficium Paupertatis for Told: og 12 Maii. Consumtions Betientene i Kjobenhavn udi de Sager, som de paa Embeds Vegne have at udføre; dog at de, om Sagen tabes, betale saavel det stemplede Pas pir som Rettens Betjentes Salarium (g). Rentef. Skrivelse, ang. at Consumtion af Aqva za Mali, viter, som fra fremmede Steder indføres, skal betales som af fremmed Brændevin (h). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i 2 Junijs Danmark), ang. at naar nogen til Arbeide i Børnehu set i Khavn indsat Lem ved Doden afgaaer, skal deres Legemer til Doctor Med. J. Laub, Hofchirurgus J. A. Mensing, og Chirurgus G. D. Boffet, naar det af dem forlanges, til Section eller Anatomering overleveres.. (Efter deres Begjering, til at faae desmere Perfection og Oplysning i de Medicinske Videnskaber) (i). Rentef. Skriv., ang. at Præsterne i Kjeb: 3 Junii. stæderne, saasnart noget Leiermaal bliver aaben bar, enten ved Bornedaab eller paa nogen anden Maa de, strax skrivtlig skal give Stedets Byfoged det til kjende (k). Bevilgn. (og Notits til Kjobenhavns Univer: 20 Junii. fitet), at for Aalborg Bye maae holdes et Qvæg marked aarlig 12te Dagen efter Mikkelsdag (1). 33 2 Rescr. (g) See Toldfd. 1768, Cap. 20, Art. 13, og Con fumt. Fd. 1778, Cap. 15, Art. 13. (h) Af Rothes Rescripter 1. 568; see Consumtionstas rifen 1778. (i) See Rescr. 20 Jan. 1741. (k) Af Wandals geistlige Anordn. I, 157; see Skriv. 18 Aug. 1742 og 29 October 1768. (1) See Rescr. 14 pri 1747, i Noten G. 56. 7 Julii. 7 Julii. Rescr. (til Søe Etatens Generalcommissariat), ang. Straffen af uds Mistelse, og hvorledes paa Holmen fuldbyrdes (m). Naar nogen Delinqvent formedelst en eller anden Misgjerning hendømmes at skal miste sin gud, uden at komme i Boddelens Hænder, og at arbeide i noget Citadel ller Fæstning, stal Execution fee, med at miste deres hud, efter de eraangne Domme; dog skal saadan Execution paa Solmen af en af de ærlige Fanger (n) forrettes. At saa skal Commissariatet firar gjøre den Anstalt, at alle Tiber, uden videre allern. Ordre, naar deelige Delinqventer, som ere dømte til at miste deres Hud, vorde fra vedkommende Amt. mænd og Øvrighed fremsendte, og paa Holmen enpræsenterede, de da, til samme Straf at udstaae, som ovennreldt er, vorde annammede, og, naar de den udstaaet have, leveres de tilbage igjen, for vis dere, efter de ergangne Dommes Indhold, at arbeie de i hvad Citadel, Fastning eller andet Sted de kan være hendemte til. Approbation paa en af Stiftbefalingsmændene over Viborg og Aalborg Stifter, ang. den imellem Judbyggerne i Aalborg og Cibe værende Diss pute om Sildefiskeriet i Liimfjorden, forfattet Dee cision (o), saaledes lydende: Salteriet og Fiskeriet i og ved Nibe kan ifte for nogen borgerlig æring, (m) Bortfaldet ved Forordn. 20 Febr. 1789. Nibe (n) Nok forandret; see Art. Brev 1756, §. 318. (o) Sendt begge Stiftbefal. approberet ved Rescr. af samme Dato; see Rescr. 17 August 1731, samt 24 Mai og 29 Rovbr. 1737. ibe alene tilkommende, ansees; men det bør herefter 7 Julii. som tilforn Alle og Enhver Kongens Undersaatter, som lovligen dertil kan bevise sig berettiget, være og blive tilladt, saadan Haandtering og Handel frit at bruge: hvorimod ingen udenbyesmand, som ikke i. ibe har taget Borgerskab, maae opholde sig læn gere i deres Salteboder i eller ved Nibe, end som Silde Fiskeriet og Salte Fiskeriet varer, og det ude fræver, langt mindre holde der nogen Krambod, eller bruge, nogen borgerlig læring, som bidindtil skeet er, med Bryggen og Brænden til at sælge, eller dermed Kroe at holde, medmindre de paa Lans der, ligesom Sæbersund, virkeligen have dertil for no gen vis Afgivt erholdet expreffe Kgl. Tilladelse (P); saa ber ogsaa Assessor Glerup fra Aalborg, og hvem Deres Salteboder i Libe selv kan have, give aarli gen Noget til Byens Fattige og andre publiqve Udgivter lige med de bedste Borgere af Byen. (Klage fra Indbyggerne i Nibe over den Indpas', som Byen seede, ved det at 4 Borgere af Aalborg havde Fiffestader i Fjorden for Nibe, Sildsalterier og Handel i Nibe og ved Sæbersund, hvor saavelsom i et Huus Senden Nibe de ogsaa bryggedé, brændte, og led sælge log Brændevin, foranledigede et Rescr. af 21 de Junii 1728 til begge Stiftbefalingsmænd, og deres Decifion). Rescr. (til Statholderen i Norge, og Notits til 7 Julii. Rentekammeret), ang. at Qvæg fra Biigsiden og i Sverrig, saafremt der ingen Svaghed blandt væget er, til Friderikshafd maae indføres til Indvaanerne og Landmanden deromkring, (saasom disse fiden Forbu det af 21 de Decbr. 1729 derfor lede for Mangel) (a). 38 3 (p) See Forordn. 2 Aug. 1786. Rescr. (a) See Plac. 24 Nov, 1732 og 21 October 1785. 14 Julii, 14 Julii. 12 Aug. Rescr. (til Notarius Publicus Arebo i Kjøbenhavn), ang. at han i alle de Sager, hvor Kongen har meddeelt Beneficium Paupertatis, og Sagen føres paa slet Papiir, strax, uden nogen Be taling, skal translatere hvis af ham forlanges, (faasom ban i saadanne Sager lige saavel skal og bør ar beide gratis som Rettens og andre Kongelige Betjente; men han dog havde vegret sig uden Betaling at udstede Translationen af et Forber i en Delinquentsag, hvilket, som af Stokhuusretten i det Tydske Sprog var udsæd, Hoieste-Net fandt fornøden at blive translateret, og Ac ten ham til den Ende overleveret). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Præ steboligen i Ningkjøbing og 4 Leievaaninger til Samme maae ved Auction bortsælges, og den der for indkommende Capital paa Rente sættes, som i Proportion til Sognepræsten og Capellanen i Steden for Huusleie sal gives. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at de Umyndiges Penge ingenlunde uns der der de Afbrændte i Viborg forundte Protectos rium mane eller skal begribes; samt at ellers Ingen. der i Byen, som enten faadanne Arvelodder, før den Byen overgangne Ildebrand og det Kongelige Protecterium, efler andre flige publiqve Penge er leveret i Hænde, eller kan blive betroet at forvals te, maae understaae sig deres Gods eller Løsøre enten at fælge, pantsætte eller forhefte, førend det Överformynderen i Viborg er bleven tilfjendegivet. (Paa Forespørgsel fra Overformynderen, som nu paa 6te Aar forgjeves har paakaaet Regnskab af en Værge, der blandt andre udflugter paaberaabte sig de Byen formedelst den ulykkelige Ildebrand meddeelfe Privile gier). Rescr. Rescr. (til Admiral P. Troiel), ang. at 7 Septbr. en Begravelse i Holmens Kirkes Capel, hvorpaa Taxten skal være 300 Rdlr., som Enhver frymper sig ved at betale, maae berefter sælges og afhændes for 200 Röle., om ei Mere kan erholdes. (Vqa hans Forespørgsel). Regl. ang. Sognepræstens og den reside: 11 October. rende Capellans Indkomster i Mos (+). (r) See Rescr. 19 Decbr. 1749.