Spring til indhold

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Gyldendals Forlag Kiøbenhavn


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf/5 Titelside-798

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for, Depotbiblioteket. Danmark og Norge, H. udtogsviis udgivne i chronologist Order ved. Laurids Fogtman. Supe IV. Deel. 1. Bind. 1730-1739- Kiøbenhavn 1788. Trykt paa Gyldendals Forlag.TENTET Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf/6 Kongelige Rescripter, Resolus tioner og Collegialbreve. N 1730. eser. (til Biskoperne), ang. Bon for Det Ron 17 Oct. gelige Herskab efter medfulgte Formular, &c. (a). Rescr. (til ntlige Sessionernes Deputerede i Dan 3 Novb. mark saavel over Tationaldragonerne som Infante riet), ang. at lade det. . . . Regiment tilsammenkal de, Patentet om Landmilitiens Ophævelse da for det oplæse, de samtlige Gemene af Krigstjenesten dimittere og hjemforløve, men Over og Under Officererne Gage og Emploi forsikre; samt de Gemenes Overs og Under Gevar saavelsom Over og Under Mune dering med Tilbehør i Forvaring holde, og bakde hers om, saa og om Regimentscassens Overlevering &c. (a) See Rescr. 23 April 1772. IV. Deel. I Bind. med 3 Novb. med Land Etatens Commissariat correspondere. (Saasom Kongen, i Henseende til Besværligheder ved landmilitien, den havde ophævet) (b). 17 Novh. I Dec. Rescr. (til til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), ang. at den i Nibe hidindtil brugte Praris, at næste Formands, nemlig Land og Stads: Physici samt Provincial og Stads, Medici Enke el, ler Arvinger altid, ligesom andre Geistliges Enker, ha ve nydt Maadens Aar af Successor, skal sammesteds Herefter stedse af Efterkommerne i ommeldte Embede ef terleves og observeres; samt at den Embedet tillagde forfaldne Bolig i Ribe maae bortsælges, og Renten af de derfore indkommende Penge gives Doctor A. Anchersen og hans Efterkommere til Huusleie, med hvilke Penges sikre udsættelse Stiftamtmanden og Biskopen skal til see; saa og at det uus, som af den i Ribe refiderende Medico beboes, maae nyde de samme Friheder, som forskrevne saa kaldede Residence hidindtil have haver. (Efter D. Anchersens Ansøgning.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Sjel. lands og Fyens Stifter), ang. Smakkernes daglige Udfeiling fra Korsver og Nyborg, samt Betaling, naar i Beltet er Jis. Gr. Generalpost- Amtet har andraget, at de Altonaiske agende poster have beklaget sig, hvorledes de af Færgelebs Interessenterne ved Korsoer og Nyborg, ang. Fragtens Betaling for Transporten, blive saaledes medtagne, at de fast ikke skal kunne formaae det længere at udholde, saasom i Steden for, at i Følge Forordn. af 29de Avril 1684. §. 3. daglig en Smatte skulde aflobe, bliver saadan Anordning ikke efterkommet, uden for saavidt de 2 Dage om ugen angaaer, som de ridende Poster overbringes, da Færgeløbs Intereffenterne de øvrige Dage ei, uden naar det dem godt synes, og de finde deres Regning derved, nogen Færge Smakker lade afgaae, og derover, naar de agende Poster, ved Ophold af Beirliget, morfe Nætter, femme Beie, Visitation ved Toldstederne, ikke (b) See Forordn. 4 Gebr. 1733. til til rette Kid paa de Dage de ribende Poster overføres, for med samme at blive transporterede, kan indtræffe, maae de, endkjent de ikkun har 1 til 2 Vogne med sig, den fulde Fragt for en ganke Smatte betale; og at det sendnu bin Vinteren, naar der er Jis i Selces, at maf Ferne ei tan feile, gaaer dem meget verre og besværligere, eftersom de da for en Baad, hvorudi ci tages mere end eet Læs Gods, maae svare 8, 10 til 16 Molt., og vel mere, m. v. De Vedkommende skal alvorlig tilholdes, stricte at rette sig efter Forordn. af 29 April 1684, faafremt de ikke i vidrig Fald veddørlig og efter Sagens Beskaffenhed vil ansees (c); men, hvad Passagen over Beltet, naar samme saaledes med Jis er belagt, at ei Smakkerne kuns ne passere, men extraordinaire Baade og Mandskab der til made bruges, angaaer, da faaer de Reisende derom med Vedkommende accordere, saaledes som de bedst vide og kunne. 1 Dec. Dec. fol. 4 Decbr.) Land Etatens Generalcommissariats Skriv. 9 (til Regimenternes Chefer), ang. hvorledes de (Kongel. Re- Militaire Delinqventer, som til Arbeide i Ci tadellet Friderikshavn vorde hendemte, der skal mode tages, forpfleges, med klæder forsynes, og siden løs, lades eller afhentes. (d). Gr. For at fee afffaffet de viftigheder, som undertiden om de til Slaverie i dette Citadelle dømte Delinquenters Indlevering og Afhentelse samt Mundering m. v. imellem Commandanten sammesteds og Regimenternes Cheffer ere opkomne. 5. 1. Naar en Delinqvent, som er dømt at arbeide i Jern ndi Citadellet Friderikshavn, der bar afleveres, saa skal dets Commendant forevises Dommen og den Kons gelige Confirmation in originali, og Dagtmestevlientes nanten der tilstilles en videmeret Asskrivt deraf. Naar 5. 2. 21 2 Der (c) Korandret ved Anordn. (i Rescr.) 24 April 1734, §. I. (d) Af Rothes Rescripter I. 70s; cfr. Resol. 9 Jan. 1741. 5. 3. 9 Dec. Delinquenterne paa Livstid dømmes til dette Citadelle, da er det en forhen afgjort Sag, at de der paa Konges lig Bekostning efter Generalcommissariatets Foronstalts ning, og ikke af Regimenterne, med behøvende Klæder forsynes. Naar en Delinqvent ikkun pda vis Tid derhen dammes, skal Regimentschefen til Generalcommis sariatet indberette, om Regimentet, naar Slavens des terminerede Tid er til Ende, forlanger samme tilbage (e) eller ikke, da i første Fald Regimentet maae i Citadellet aflevere Delinqventen med saadanne Klæder forsynet, at han i bestemte Zid dermed kan skjule sit Legeme, samt sig for Kuld og Frost bevare, men behøver i sidste Fald ikke at medgive ham klæder, efterdi saadanne Slaver ligesaavel som de paa Livstid dømte, med Klæder for Kongelig Regning i Citadellet forsynes. Da og ved enhver Delinqvents Aflevering maac til Proviantcom missairen i Citadallet medfølge Generalcommissariatets Ordre, saa skal de, som overlevere Delinqventen, tils forn melde sig i Generalcommissariatet om denne Befas ling (f), da den samme, saavelsom til Commandanten en Notice, om Regimentet forlanger Karlen, efter fuldendt Straf, tilbage eller ikke (g) strax sal vorde tilstillet. Naar Regimentet iagttager forestaaende 3 Puncter, saa stal Delinqventen i Citadellet Friderikshavn ufortøvet vorde modtaget, og Regimentet fra Vagtmesterlieutes nanten en Revers:,, at Slaven M. N. rigtig er afleves ,,ret," samt fra Proviantcommissairen en Attest:,, at. Hans Forpflegning fra den N. Dato begynder," tilstilo les. Saasnart den Tid, Slaven i Citadellet udi Jern efter Dommen skal arbeide, at regne fra den Dag, da han i Citadellet blev afleveret, er udløben, skal ingen §. 4. 6. 5. Fors (e) See Skriv. 3 Decbr. 1763, §. 4. (f) See Skriv. 3 Decbr. 1746. (g) See bemeldte Skriv. 1763. Sorpflegning sammesteds paa ham mere gives; men Commandanten lader samme Dag de Slaver lobe, hvil fe Regimentet have erklæret, ikke længere at ville have (h), hvorimod Chefen for Regimentet, i Fald dette fra først af har deelareret at ville have Karlen efter udstandne Straf tilbage (i), ham paa den Dag, hans Straf gaaer i Opfyldelse, af Citadellet mod Qvittering skal lade af hente, paa det Proviantcommissairen Attest, til hvils ken Dag inclusive Slaven har nydt Forpflegning, kan vorde meddeelt. Saasom ogsaa undertiden de Kongelige confirmerede Domme ikkun indeholde,,, at Delinqvens ten, sluttet i Jern, udi Fæstningen skal arbeide," men de ikke derhos fastsætte, om det skal fee ved Vand og Brød: saa (da det er umueligt, at et Menneste kan ved Vand og Bred sin hele Livetib, eller 2, 3 til 4 at blive sund (k), saadant og ikke i andre Fæstninger er brugeligt) skal Slaverne i Citadellet Friderikshavn ik kun det første Aar gives blot Band og dobbelt Brød, men i den Tid, de længere der forblive, leveres a Mand Still. daglig. 9 Dec. 5. 6. Rescr. (til Geheime Raad Jver Rosencrang), hvors II Dec. ved et Cancellie: Collegium i det Danske Cancellie an ordnes (1). Gr. Det findes fornøden, at de mangfoldige i det Danske Cancellie forefaldende, og i Særdeleshed Justitien vedtommende Sager til Rettens Befordring først vorde over veiede, forend samme i Confeillet blive refererede. I det Danske Cancellie anordnes et Cancellie Colles gium, som skal holdes hver Mandag - Eftermiddag, fra 3 slet til om Aftenen, og for det første bestaae af efters følgende Personer: .... 17. Stange, 3. V. Raas lund 21 3 (h) Forandret ved Resol. 1 Juni 1731. (i) See oven for Skriv. af 1763. (k) Cfr. Forordn. 6 Deebr. 1743, §. 15. (1) Gee Anordn. (i Rescr.) 4 Martii 1773. 11 Dec. lund, P. Teve, T. Bartholin, R. Rasmussen, ög 3. Seidelin (m). Det skal i alle Maader rette og for holde sig efter Loven og Forordningerne samt Cancellie-Instruxen, for saavidt samme dem vedkommer, og i Særdes leshed med største Flid og Oprigtighed see derben, at alt det, som kunde fordunkle Retten og Sagernes fande Beskaffenhed, uden nogen Persons Anseelse eller Hensigt til Skjenk og Gare, Venskab eller had, klarligen og vel bliver oplyst; til hvilken Ende Enhver for sig fra neden op haver at votere; og tegnes Collegii Mening efter de Flestes Vota i Protocollen; men, fulde nogen Sag for refalde, hvori ei alle Assessores funde blive enige, fan det være Dissentientibus tilladt, deres Tanker i Proto collen at lade indføre, paa det samme i Conseiller tillis gemed de origes Sentiment kan blive refereret. 5. Seidelin, eller hvo ham engang fuccederer, og dertil bliver anbefalet, sal herefter Memorialerne i den af Maitre de requetes forhen førte Protocol ertrahere, same me Cancellie Collegio foredrage, og Assessorernes Des ning i Protocollen ved siden af det brudte Papir tegne; hvorefter Geheime Eppeditions secretairen Protocols len og Documenterne til sig tager, og deraf i Conseils Tet hver Onsdag-Formiddag refererer, da han. Conseil lets Resolution ligeledes vebregner, og samme fra sig les verer til fornævnte Justitsraad og Secreterer R. Rass mussen, eller den, som ham engang i Ziden succederer, og dertil erholder Kongelig Befaling, som paa den hid indtil sædvanlige Maade af Memorialerne en fort pa tract i Cancellie Protocollen tilligemed Resolutionerne indfører, og hvad, som skal expederes, til Cancellie Sorvalterne med Collegii Mening og den derpaa fulgte Conseillers Resolution indleverer, samt siden giver Supplis

(m) Hvad Embede eller Caracteer be havde, nævnes itfe i Registranten. plicanterne Svar paa deres indgivne Memorialer. 11 Dec. Og skal derforuden Justitsraad Rasmussen alle Memos rialer om Geistlige og Verdslige Bestillinger i den saa faldede Gratialbog fortelig, men dog saa fyndig, at Enhvers Motiver og Merita deraf kan sees, extrahere og indføre, saa og Extracterne af hvis Kongen Selv stal refereres, forfatte. Geheime Raaden overlades ellers at foreslane Kongen Een eller Flere af de andre Secreterere, eller og Andre, som han dertil maatte beqvem finde, til at vorde i Cancelliet virkelig emploierede, paa det der altid kan haves de, som ere kyndige i de udi Can cellier forefalde Forretninger. Rescr. (til Amtmanden over Nordlands Amt), ang. 22 Deco at gjøre den Anstalt, at, saafremt Delingventer, sor for Blodftam ere demte fra Livet, men af Kongelig Naade bensatte til fiskeleierne, findes uden Kongelig Tilladelse hjemkomne, de da blive igjen stikkede tilbas ge, med Commination at fulle ansees med haardere Straf, om de sig igjen indfinde, (efterdi saadan Hjemkomst skal have givet baade Forargelse og onde Exempler.) Neser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Politiemesterens køn, Politie Fuldmægtig og Protocollist samt Betjentene og Boderne c. i Kjøbenhavn (n). Gr. Bed Hosfølgende Forordning er det forhen oprettede Politie: og Commerce Collegium ophævet, og Magistraten overdraget hvis af samme Collegio hidindtil er bleven forrettet. Og, da i samme Forordning er regleret, hvor= 214 (n) See Instr. 24 Martii 1741, Forordn. 15 Juni 1771, §. 7. Rescr. 20 Aug. 1772. §. 13. af 1 Octobr. og 31 Decbr. e. a. 173 1. 5 Jan. 5 Jan. hvorledes Politiemesteren sit Embede haver at forrette, saa gives hermed tilkjende: S. I. §. 2. §. 3. S. 4. §. 5. Den Politiemester, som af Kongen vorder beskikket, ftal efter Kammer Reglementet nyde 800 Rdlr. til aars lig Løn; og vil Kongen derhos beskikke ham tillige at være Borgemester, og at nyde hans Indkomster, faas snart en Plads ledig vorder (o). En eedsvoren Politie Fuldmægtig sal af Magistraten, dog med Politiemesterens Villie og Samtykke antages, der skal gaae Po litiemesteren tilhaande, og actionere de Sfyldige til Undgjeldelse efter Forseelsen, hvilken Politie, Fuldmægtig, som skal tillægges aarlig 250 Ndlr. maae være saa stikkes lig og habile en Person, at der kan lides paa ham i Politiemesterens Forfald og Svaghed: og fan Magistraten forsikre ham med Tiden ved Forandring eller Dødsfald, at befordres til et anstændigt Embede, da Kongen vil formode, at han, i Haab til saadan en Belønning, skulde stræbe at opføre sig som en troe og ærefjær Betjen te (p). Torvemesteren og de andre Betjente, fulle af Politiemesteren selv, dog paa Magistratens Approbas tion, antages (9); og skal dem tillægges den Gage aarlig, som Enhver, efter sin Tjeneste og Capacite, af Magis straten og Politiemesteren maatte ansees at kunne fortjes ne. Protocollen i Magistratens Samlinger, Polis tievæsenet og Commercien angaaende, skal føres af Raadstue Skriveren; hvilken derfor i Salario, samt til en Skriverkarl og Skrive Materialier tillægges 300 Rdlr. aarlig og skal nyde det, som Secretereren i Polis ties og Commerce Collegio, for Stævninger, Fores læggelser i Retten, og Dommes Beskrivelse, hidinda til nydt haver (r). Til den Protocol at føre, som dags ligen (o) See Rescr. ↑ Octobr. 1772. (p) See Instr. 1741, S. 19. (9) See ibid. (r) See Rescr. 1 Octobe. 1772, S. 4>. 5. Jan. figen holdes paa Politiekammeret, seal antages en eedfooren Protocollift, som for fin Opvartning i saa Maas de, samt til Skrive Materialier skal nyde 200 Rdlr. aarlig (s).

§. 6. Saasom Politie. Betjentene aldeles Intet skulle nyde af de inekommende Bader, saa haver Magis straten, saafremt det skulde befindes, at de vare lunkne »g forsømmelige i deres Tilsyn og Forretninger, dem at advare, at de uden al Naade skulle caffères, og med anden vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed ansees, saasnart de fandtes skyldige i nogen Egennyttighed eller forsætlig Efterladenhed; hvorimod Enhver af dem, efter befundne og ved Politiemesteren efter Samvittighed at testerede Troskab og Nidkjerhed, skal af Magistraten til lægges en Discretion aarlig paa 5, 10 a 20 Rdlr. (t).

§. 7. Enhver af Politie. Betjentene funde Overhoved gives 60 Nolr., foruden de i 6te Post ommeldte Discretioner, til hvilken forskrevne aarlig Udgivter, Boderne saavels som det udpantede Gods, og, hvad som efter Forordningernes Tilhold bliver confisqveret, først skal anven des, hvilket alt skal leveres til den af de 32 Mænd, som tilligemed Magistraten sidder i Overpolitie Retten, og som tilligemed Politiemesteren derover skal holde Bog, samt derfor til Magistraten aflægge maanedlige qvartal og aarlige Regnskaber; og, skulde ovenbemeldte Boder, og hvis af det udpantede og confisqerede Gods indkommer, ei til disse Lønninger være tilstrækkelige, da kan det Manglende reqviveres, da Kongen vil være betænkt paa de Midler, hvoraf samme skulle fourneres og aforages (u).

Anordning om en Brandcaffes Indrettelse i Kjøbens 26 Jan, Havn (v). 2 5 (s) See Infte. 1741, §. 19. (c) See Rescr. 4 Maii 1770. (u) See Rescr. 17 Aug. 1736. Rescr. (v) Skal være ved Plac. under 31 Jan. 1731 bekjendt sjett, og trykt; see Schons Register paa Brand: fors 26 Jan. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. dens Be fjendtgjørelse for de 32 Mænd og ved Trykken. 26 Jan. 3. Febr. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt Hofprædikanten), ang. at, i Steden for den, efter Res fcript af 15 Martii 1715, 25 Sept. 1716, og 14 Novbr. 1721, i den almindelige Kirkebøn anordnede For mular til en 23on for Sinlapperne, Grønlænderne, og Zedningene i Ostindien deres Oplysning og Om vendelse til den christne Troe, herefter skal bebes saas ledes, giv (o Gud !) Din Nand og Naade til dem, der ere udsendte, deels til at undervise de blinde Hedninge, deels til at oplære de vankundige Christne, at ved deres Embebe og Dit Ords Kraft mange Sjele maae vindes, og i alle Ting Din re forfremmes." (x). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. de Tilfælde, naar nogen af Livgarden til Hest for Politie forseelser bør tiltales, eller, vorder arres fteret. Gr. Ved Forordn. af ste Jan. 1731 har det ingenlun de været Kongens Intention, at de Officerer, som af Livgarden til Heft fulle adjungeres Magistraten, naar nogen. af samme Corps sig imod bemeldte Politie Forordning havde forfeet, af Commandanten i Kjobenhavn, ligesom Officererne af de andre der i Garnisonen liggende Regimenter, fulle udnævnes; men Kongen vil derimod heve bemeldte Livgarde til Heft ved den dem i saa Fald forundte prærogativ, fremdeles haandhævet. Naar En af Garden til hest i Politie Sager sig har forseet, og derfore bør tiltales, haver Magis Straten af den commanderende Chef en Officeer at res qvirere, som da Magistraten tillige med de 2 andre Officerer (saasom den 3die af de andre Regimenter udmeldte Officeer i saa Fald udgaaer) skal adjungeres (y); og foranstaltninger, næstfølg. Rescript, og Anordn. (i K.) 8 Mai 1733. (x) Bortfaldet ved Forordn. 28 April 1736. (y) Bortfaldet ved Rescr. 30 Julii 1734. II og vil Kongen derhos, at, naar En af Livgarden til Best, som sig imod Politien havde forfeet, om atten nødvendig maatte arresteres, det da, ester Forordn. af 10 Martii 1725 frax om morgenen derefter den com manderende Chef al anmeldes, paa det at den Aro resterede af de dertil Commanderende ufortsvet kan af hentes, og under militair Arrest holdes, saa og derefter imod ham, efter bemeldte Forordnings Indhold lan pros ceberes (z).. 3 Febr. Confirmation paa Konge Friderik den Fjerdes Be: 10 Febr. vilgning til Geheime Raad Johan Otto von Raben og hans Hustrue, at de i deres Livstid maae betjene sig af Assistentshusets Privilegium; og at samme Privile gium maae extenderes til deres Son Hr. Friderik Ras ben og hustrue (a). Instruction for de Tilforordnede i hoieste Ret (b). 23 Febr. Confirmation paa en Anordning om Enke Livge: 23 Febr. ding af Stamhuset Seufringholm, 500 Solr. aats lig (c). Rescript (d), ang. at, naar en eller anden 26 Febr. gemeen Rytter, Dragon, Musketeer, Constabel eller Under. Officeer af Livgarden, Artillerie: Corpset og øvrige Regimenter har, efter udløben Ca pitulationstid eller paa anden Maade, af Chefen for det Regiment, hvorunder han har staaet, forlanget og ers holder sin skrivtlige Afskeed, mane saadan en Beafskedi ged ikkun ved det förste Compagnie, hvorfra han er afgangen, igjen tage Tjeneste, men ingenlunde sig hvers ken ved det Regiment, hvorved han forhen stod, ei heller

(z) Cfr. ibid. og Prom. 19 Aug. 1775. (a) See Priv. 20 Decbr. 1737 og 1 Junii 1753. (b) See Rescr. 18 Julii 1740 og Anmærkning. (c) See Prom. 30 Octobr. 1782. (d) Af Roshes Rescripter I. 647. 26 Febr. fer ved noget andet af de Kongelige Regimenter eller 27 Febr. 9 Martii. Corps som Gemeen eller Under Officeer, det være une der hvad Forevending det vil, paa nye lade engagere og antage (e); i hvilken Henseende Regiments: og Come pagnie Cheferne, under Kongens Unande, med al Flid og Alvorlighed derover bør holde, at, saafremt en saadan Beafskediged hos En eller Anden af dem sig ders om angiver, og paa nye vil lade engagere, eller og fin Afskeed, og at han forben har tfent, juler, eller giver sig et andet Navn, det Regiment da, hvorved han sig saaledes igjen har meldet eller paa nye engageret, fal, saasnart Sagen er aabenbaret, ufortøvet sende ham til det forrige Regiment, hvorunder han tilforn har staaaet, paa det han der som en forsætlig Overtræder af dette For bud kan vorde dømt, og efter Sagens Befindende med Haard Legems Straf belagt, samt, saalænge han endnu er tjenstbygtig, tilholdt, sin svrige Livstid, uden videre Capitulation, ved det første Compagnie, hvorved han for hen bar standen, bestandig at tjene. (Til den Militai re Tjenestes Befordring.) Rentek. Skrivelse, ang. at de efter Forordn. af 30 Octobr. 1730 fra Landmilitien forløvede Soldater og Dragoner saavel unge Karle som Inderster med deres Hustruer maae indtil videre nyde samme Frihed for Fas milie og folke: Skat, som de tilforn efter Forordn. af 27 Decbr. 1701 og Resol. 12 Sept. 1724 nydt have, (hvilket Kongen har resolveret, da derom ere gjorte Gorespørgseler) (f). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Overhofrets tens Betjenelse af 5 Assessorer efter Instruxen, Stathol deren (e) Limiteret ved Rescr. 22. Aug. 1738 og Skriv. 16 Febr. 1765. (f) Af Rothes Rescripter II. so; i Anhang af Rescrip ter 1779 figes denne Skrivelse at være af 24 Febr., og indmeldte Resol. af 17 Decbr. 1724. See Skriv. 27 Marti 1734. beren at tilsee med Retten, og sig deriblandt at indfinde. 9 Martii. CJ Anledning af Forestilling, at, saasom i Christiania va re ikkun faa Assessorer, og de uden Byen boende ofte hav de Forfald, Retten da maatte betjenes af 3) (g). Bevilgning, at Magistraten og Borgerska- 24 Martii. Bet i Aalborg berefter aarlig skal nyde de Pars ter af Veierhuuspengene, og at det saaledes dermed skal forblive paa den forrige Fod, som det var førend Instr. af 12te April 1728 for Veier, Maaler og Brager J. Bertelsen, der tilligemed er Staadmand, blev erpederet. (Saasom Magistraten fra Alderstid have af disse Venge nydt, og Borgerskabet Deel, imod begge at bekoste og vedligeholde Husets Vegt med Tilbehor,, samt Beiers mesteren Deel, der endog ved 2 Hoießte Nettes - Domme af 29de Aug. 1708 og 6te Martii 1724 er ved Magt Fiendt; men Bertelsen har udvirket bemeldte Instruction, ved hvilken ham tillades Indkomsterne alene for sig og sine Underbetjente at nyde, uden at svare Afgivt deraf til Andre.) Anordn. at Klausholms Birk skal separeres 10 April. fra det Dronningborgske Rytterdistricts Birk, og efterdags tilhøre og følge Klausholm Godses Eiere (h), og de have Rettighed, herefter paa Konges lig Confirmation dertil at falde og beskikke Betjente. (Saasom Birkedommeren ved bemeldte Rytterdistricts Birk, Hvorunder Klausholm Birk den 19 Novbr. 1725 er hens lagt, ved Doden er afgangen.) Resol., ang. at Magistraten i Fridericia maae for: 27 April. undes Græsningen inden Byens Volde, m. v. (i). Confirm. paa Bevilgu. af 9 Febr. 1663 paa 27 April. Passage: Penge af Hee Bro i Hind Herred. Rescr. (til Commandanten paa Bornholm), 30 April. ang. at den paa Bornholm værende eller herefter (g) See Instr. 14 Jan. 1778, §. §. 37 4. (h) See Bevilgn. 10 Julii 1731. (i) See Rescr. 11 Maii 1743, P. VII. §. I. som 30 April. kommende Auditeur ved alle Over: og Under: Offices rer, som der virkelig staae i Kongelig Tjeneste, og nyde Gage, deres forefaldende Stervboer og Skifter mace forrette hvis han som Militair Rettensbetjente derved fan tilkomme, og derfor hans Salarium af Vedkom mende, conform med loven og Forordningerne ligesom andre Kongelige Auditeurer ved de gevorbne Regimenter, nyde (k). 4 Maii. 4 Maii. 4 Maii. Confirmation paa Anordn. af 6 Septbr. 1728 om Breves Tinglæsning og Skifterne i Hors sens (1). Rescript, ang. at Magistraten skal forevises hvad som ved Tinget passerer og udstedes (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. strax at gjøre den Anstalt hos Magistraten i Trondhjem, at, saasnart nogen Brestfældighed ved Flommen eller Springflod paa den af Kongen til Byens og Negotiens Conservation bekostede og istandførte l. vebruds forbygning maatte blive foraarsaget, sams me da strax og uden ringeste Ophold af Byen vorder repareret og holdet i forsvarlig Stand. (Saasom Ingenieurcapitain Gedpe, som har været commanderet til Trondhjem, for at istandsætte Nederaas - Elvebund sammesteds, bar, efter Skrivelse til Land - Etatens Ge. neralcommissariat, befunden hoinodvendig, at Magistraten i Trondhjem blev beordret, den i Elvebunden gjorte Forbygning herefter at vedligeholde, i Henseende at det lettelig kunde hænde sig, at, enten i Lid af Flommen eller ved indfaldende Springflod, Vandet ved Forsætnin gen med Anferne noget af Saudet kunde bortspole, eller og paa anden Maade Brostfældighed foraarsage; samt at det. (k) Indskrænket ved Rescr. 15 Maii og e Decbr. 1741 samt 7 Septbr. 1742; see og M. 2 April 1743 og 21 Julii 1746. (1) Rothes Rescripter I. 127 03 593. (m) Af Lybeckers Udtoa II. 69; men findes ei i Cancelliet, og altsaa neppe er til; cfr. næstforestaaende Confirmation. det var til Byens Conservation, om deslige smaa Skader, som undertiden funde hjelpes med lidet, forinden det greb mere om sig, og forvoldte større Bekostning, firar bleve reparerede: og saadant Sorslag findes meget billig.) 4 Maii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 1 Junii. dem (n) ikke tillades at gjøre nogen Moderation i Politie Boderne, men at de, naar Nogen sig imod Politien forseer, og han er saa yderlig fattig, at han de idømte Bøder ikke kan betale, have at paalægge ham en anden Straf, nemlig Arrest paa Vand og Brød, eller i anden Maade efter Personens og Sagens Beskaf fenhed. Rescr. (til Samme), ang. Stifternes Forvaltning I Junii. af Magistraten og Byefogden, samt Betaling for Byes ting Stævninger i Kjøbenhavn (o). Gr. Stifterne i Siebenhavn ere tilforn efter vedtagen Sfik imod Loven Wag. 723, Art. 90 blevne forrettede ved Byfogden og en Raadmand: 2) Indbyggerne i Staden have maattet betale mere for Rald og Varsel til Byringer sammesteds end efter Fororde. af 22 Marti 1684, 9. 13. skulde gives, hvorefter Magistraten har gjort et Reglement efter Veienes Længde, som Kaldsmændene have at gaae, men Byfogden desuagtet, i Steden for der skul de betales 8, 10 a 12 ß for en mundtlig Stævning, la der sig betale 2 Mk. under den Prætert, at han fætter sit Segl under paa Stævningen, hvorfor han tager 20 B,. og vil saa have 12 ß til Stevningsmændene, enten Gangen er kort eller lang. Stifterne (P) skal efterdags i Følge Loven forvaltes saaledes, at I Borgemester med 2 Raadmænd og Bye fogden eet ar skal være Skifteforvaltere; ligeledes den. anden Borgemester med 2 Raadmænd og Byefogden et andet Aar; og saa fremdeles, indtil Touren kommer til dem igjen; dog uden at Byefogden det Ningeste & hans (n) Nu of- og Stads: Retten, efter Rescr. 20 Aug. og 31 Decbr. 1772; cfr. Instr. 24 Martii 1741. (o) Ophævet ved Forordn. 15 Junit 1771, §. §. 1 og 15. (p) Endog alle forben uafgjorte Stifter, efter Rescr. til Khavns Magistrat af 3 Aug. 1731. §. I. §. 2. 1 Junii. Hans Indkomster derved skal afgaae (q). I Hens. til Stævning stal Byefogden stricte efterleve Loven og Forordningerne (r). I Junii. 16 Junii. 19 Julii. Kongel. Resolution (s), ang. at de Slaver, som vorde dømte til Slaverie paa vis Tid, og ei af Regimentet tilbage forlanges (t), fulle, naar Tiden er udløben, forblive i Citadellet indtil Skibsleilig hed forefalder, hvormed de af Landet kunne fri vorde transporterede, paa det Landet ikke med Bagabunder skal vorde opfyldt, da Slaven imidlertid, fra den Dag han af Slaveriet udlades, nyder saa megen Lønning som han havde, førend han kom i Slaveriet, hvilken saavels. som hans Transport af de Generalcommissariatet til Extra Udgivter anviisde Penge skal vorde bonificeret. Kammerskrivelse, ang. at under gemene Tobakse blade, som ved Plac. af 22 Martii 1730 ere forbudne at indføres, forstanes al den Tobak, som af gemene Blade er spunden (u). Bevilgn. at alt det Gods, som til Klausholm henhører, maae under Klausholm-Birk fortere. (Saasom Birket d. 10 April næstafvigt er fra det Dronningborgste separeret; og nu er bleven andraget, at en for Deel af Klausholms Gods skal have henhørt under Galten eller flere Herreder, indtil Dronningborg - Birk blev indrettet, da det derunder fra Herrederne skal være inddraget, og det derfor er at befrygte, at Birkedommeren ved Dronningborg Birt vilde gjøre Paasand, at ei mere fulde henhøre til Klausholm Birk, end dertil af gammel Tid har henlagt.) Rescr. (1) Cfr. Rescr. 18 Julii 1732, og 9 Maii 1770, §. I. (r) See nu Regl. 13 Aug. 1777, 9. 9. 9 15. (s) Af Rothes Rescripter I. 709; igjentagen d. 30 April 1732. (c) See Skriv. 3 Decbr. 1763, §. 4. (u) Af Rorhes Keser. I. 562; see Forordn. 12 April 1786. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 16 Julii. ang. Grendser imellem Sporemagerne og Smedene sammesteds. Gr. Sporemagerne i Aalborg have andraget, at saavel Klein som Grov Smedene sammesteds skal formene dem at ernære sig af hvis Lidet dem kan forekomme at arbeide for En og Anden af Byen, faasom at afbugge eu Stang Jern, og at reparere et War gamle Hengsler; der hos anholdende, at, saasom de ei der skal kunne ernære sig af Sporemager Haandverk, det da maatte blive ved den gamle Sædvane, at Enhver maatte arbeide, hvad han kunde ernære sig af. I Erklæring berettes, at der i lavet 1686 imellem Svoremagerne og Smedelauget vel skal være oprettet en Forening, at de sig ei med andet end Sporemager Arbeide fulde befatte, men, som de siden et af dette Arbeide skal have kunnet foutinere sig, have de igjen taget til andet Smede Arbeide, og det brugt indtil Aaret 1730, da Smede- Lauget derover for Magistraten i Aalborg skal have klaget og udvirket en Resolution af 26 Maii 1730, hvorved disse Sporemagere alene skal være tilladt at gjøre Sporemager: Arbeide, samt af Kleinsmes de Arbeide at flikke paa gammelt for Indenbyes: Folk, og gjøre et Stykke nyt Arbeide for folk uden Byen. Magistratens Resolution af 26 Maii 1730 approbes res; og befales herhos, at Stiftbefalingsmanden Sup plicanterne derved haver at maintinere, hvormed Spo remagerne og bør lade sig noie, uden at gjøre Grovs og Klein Smedene nogen videre Indpas. Confirmation paa aabet Brev af 5 Decb. 1699, 7 Aug og Bevilgning, at Feldberederne paa Breininge: Gods maae ubehindret søge Markeder i Kjøbstæs derne udi Nørre Sydland, og der enten stykkeviis eller i Degger falholde og sælge hvis Skind, som de paa en ved Breininge Gaard beliggendeStampe.Molle kan have bered. (Efter Ansogning af Godsets Eier, Commerce Raad Benholm; og saasom Bevilgningen ei kan være nogen i Lundenes Amt til Præjudice, siden ingen Stampe Molle er nærmere end 6 Mile derfra, nemlig ved Hobro) (v). Kons (v) See Rescr. 1 Decbr. 1736 og 25 April 1750 samt Forordn. 13 Febr. 1775. IV. Deel. 1 Bind. 25 10 Aug. 17 Aug. 17 Aug. Kongel. Resol., ang. at Friderikshald maae nyde Oplagsfrihed paa Svensk Jern (x). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Kjøbstæden Nibe mane nyde det af Byefogden og Borgerskabet foreslagne Vaaben og Segl (hvorudi efter indsendte og tilbage følgende Astidsning prasfenteres et Fiskegarn og en Fisker Kaag eller Baad, hvori er siddendes en Fiskermand med et Roer eller Nare i sin Haand, og indroer i Fißßergarnet for at røgte det, samt 3 Sild neden under), og samme herefter, ligesom i an dre Kjøbstæder skeer, i Byens Sager bruge; samt at det i Henseende til Indvaanernes Begjering om Tilladelse, til fremmede e Steder at afsætte hvad deres Fiskerie fan intbringe, og igjen fra første Haand indkjøbe hvis Bare de til dets Fortsættelse kunde behove, skal forblive ved Approbationen af 7de Julii 1730 (y). (Saasom Nibe d. 19 Decbr. 1727 er forundt Kjøbstæds- Privilegier, og fornævnte Baaben formenes bedst at kunne passe sig med Stedets Næring og Brug.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trondhjem), ang. Revisionen og Decisionen af de publiqve Huuses Regnskaber sammesteds (z). Gr. Stiftbefal. bar refereret, at de, ang. de publiqve Huses Regnskabers Revision og Decision anbefalede Commissioner ere nu under hans Opfon i Jan. indeværende Nar blevne fuldkommen sluttede, oa Commissions - Acterne in duplo beftrevné givne, og af hvilke han den Ene ved samme fin Memorial har produceret, for at blive henlagt i Archivet til Efterretlighed og Oplysning for Posteriteten, som bestaaer for efterskrevne Huse eg Deconomier, nemlig: 1) for Domkirken, 2) for Vorfrue Kirke, 3) den Latins fe Skole, 4) Blaa: Degnenes, 5) Hospitalets, 6) St. Jørgens uus, 7) Fattighuset, 8) Legaterne, og 9) Tugthuset (a); hvorhos han forestiller, at det maatte blive (x) Af Lybeckers Udtog III. 365. (y) See Coldfön. 1768, Cap. 6, Art. 7. (z) See dn. 23 Febr. 1748, og Rescr. 13 Martii 1761. (a) See Fund. 25 Novbr. 1735, Cap. IV, §. 1, og Rescr. 1 Junii 1770, 9. 5. blive bevilget, at disse ovenmeldte Commissioner, for faa: 17 Aug. vidt de ikke blive paatalte og appellerede inden eet Aar og Dag, efter at de for Vedkommende ere publicerede, maat te da ansees som allern. confirmerede, uden nogen Op reisning derpaa at erholde til videre Appellation. Here med gives tilkjende, at der findes betænkeligt at accordere samme Post, faasom det dermed efter Loven og Forordnin gen bor holdes. Men hvad sig den anden Poff i samme Memorial angaaer, anlangende Inspectionen ved de publique Huse, sem tilforn skal være taget paa den Fod, at Stiftbefalingsmanden og Bifopen tilligemed de evrige Capitularibus, fem samledes, have revideret Forstandernes Regnskaber, hvilket til det meeste skal have forvoldet den Urigtighed og Dis Orden, som derved i de forbigangne- Lider er indløben, formebelit at Jutet er bleven expede. ret, uden at de Alle have været samlede: da, til saadan Urigtighed og Uendelighed efterdags at forekomme, er fun den for godt, At Magistraten og Præsteskabet i Trondhjem, for saavidt Fundatferne benævne dem til Inspecteurer for ethvert Huus især, skal herefter alene forestane Regnska bernes Revision inden den i Loven foresatte Tid, same Stiftbefalingsmanden og Biskopen have Indseende med, at dette bliver efterkommet; og, naar Manglerne derpaa af Forstanderne ere blevne besvarede, da skal Stifts befalingsmanden og Biskopen tilligemed de øvrige In specteurer decidere derudi, og ved endelig Rigtighed For standerne qvittere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. 7 Sept. at i Steden for en nye Havns Anlæggelse ved Horsens, maae der fortfares med den gamle Havns Reparation og Forbedrina, (saasom den nye Forandring til Havnens ltdfjærelse ikke funde see med udregnede Befoßninger, nem lig den ved Resol. af 11 Novbr. 1729 tilbagegivne Transportskat 1680 Rdlr., som Byen 1719 havde udredet) (). Rescript, ang. at Suusmænd med Slete, som ikke 19 Sept. tiende til Kirken, skal svare qvartaliter 2 Still. til Kirken efter Loven (c). B 2 (b) See Anordn. (i Rescr.) 20 April 1737. Rescr. Can- (c) Af Rothes Rescripter I. 402, og Lybeckers Ildtog 1. 561; men er neppe til, da det ei findes celliet; fee Rescr. 29 Octobr. 1725 og 9 Maii 1738. 21 Sept. 21 Sept. 21 Sept. Rescr. (til Biskopen i Sjelland, og til Hofprædikans ten), ang. hvilke Terter, der skal forhandles paa den aarlige Bede og Taksigelses fest den 23 Octobr. (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Fyen og Jydland), ang. at Joderne i Fridericia ei maae eve Landprang. Gr. Disse Joder have, siden de erholdte Privil. af 30 Martii 1726, paa hvilket de og nu sogte Confirmation, søgt at tilvende sig Fordeel og det bedste af Kjøbmandshandelen, i det de ikke alene paa deres Reiser til og fra de aarlige Markeder, men endog imellem Markederne og paa andre Tider continueerlig overalt bruge deres Omfart med Hefte og Vogne, fra en Proprietair til en anden, fra en Præst til en anden, og til Brylluper paa Landet, ja til Alle og Enhver deres medhavende Kramvare i Mangde fælge og afsætte, foruden at de ogsaa ove lige saadan Indpas i Kjøbstæderne, da de baade i Markeds- og an dre Lider, saa og ved Commissionairers Holdelse, omløbe Huus fra Huus, uden Forskjel, saavel i Sjøbmændenes som Andres Huse, for at debitere deres Bare. — Sage som Kiøbstæderne ved saadan sadelig Handel i deres Næ ring heiligen præjudiceres: Saa ophæves forskrevne Privilegium hermed, og til den Ende befales, at Stiftbefalingsmanden foier den fornødne Anstalt, at Jøderne ei saaledes omstrippe, og deslige Landprang, Stæderne til Prejudice, Heref ter forøve (e). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at 17. Lemvig, som er confirmeret at være Maaler og Veier i Libe, tilligemed skal være Vrager sammesteds. (Efter hans Ansøgning, formedelst at undertiden baade fra Norge, Gulland og Sverrig ankomme garteier med Tjære til Fiskeriets Fornødenhed, hvorunder for Bedrag skal findes baade med Fuftagerne, saa og med Tjæren i sig selv, der ofte med vand, og undertiden med Jord er opfyldt, og paa ingen anden Maade skal være at ændre end med Proces og Rettergang, imellem den Kjøbende og Sælgende.) Resol. (d) De findes i den saa kaldede Ringos Psalmebog, men, ere afskaffede ved Forordn. 26 Octobr. 1770. (e) See Forordn. 25 Aug. 1741 og 13 Febr. 1775 samt Rescr. 13 Decbr. 1748. Resol. ang. Forhold, naar Under: Officerer, 10 Oct. Gemene, og Officeertjenere have begaaet Leiermaal (f). (Vaa Generalcommissariatets Forestilling.) Den Gemene skal ikke paa blot Udlæggelse af en Qvin desperson til Barnefader og derpaa af Byefogden og Regns skabsbetjenten fulgte Anmeldelse underkastes Straf, men han al desangaaende først stilles for Retten, og der en lovmessig Dom afsiges. Naar Leiermaal af Under. Officerer, Ryttere, Dragoner og Musqvetere herefter begaaes, skal Byefogderne og Regnskabsbetjentene Herefter saadant ikke Officeer Enkecassens Directeurer, men Chefen for det Regiment, ved hvilket saadan line der Officeer og Gemeen staaer, skrivtlig communicere hvorefter enhver Regimentschef ikke alene skal meddele Byefogden og Regnskabsbetjenten, til sit Regnskabs Belæg, en Attest, at ham saadant er anmeldet (g), men endog stille den angivne Under Officeer eller Gemeen for Krigsret. General Auditeurens Becenkens de (h): paa lige Maade forholdes med Over Offices rernes Tjenere, hvilke efter Krigs Artiklene fortere under Regimentets Jurisdiction (i), naar af dem Leiers maal vorder begaaet. Hvad i Leiermaalsbøder af skyldig befundne Under Officerer, Gemené eller Offi ceertjenere erholdes, skal, ligesom med alle andre i Negimentet forefaldende og til Enke Cassen hørende Straf 23:3 penge (f) Af Rothes Rescripter I. 674. Da i Skriv. af 15 Febr. 1738 tales om Forføiening under 16 Octobr. 1731, saa er Resol. maaskee under dette Datums bekjendtgjort Regimenterne, der bestyrkes af Skriv. 27 Octobr. 1731. (g) See bemeldte Skriv. 27 Octobr. 1731 med Anmærkning, og 15 Febr. 1738. (h) Saavidt ligesom Fortsættelsen af s. 7 i Forordn. 7 Martii 1749, dog at her ei nævnes, 6 Decbr. 1743"; see Ref. 6 Aug. 1732, 30 Decbr. 1733 og 14 Martii 1746. (i) See Fon. 1749, §. 3, og Rescr. 3 April 175 1759 §. I.] 5.2. 5. 85 10 Oct. penge seer, accurat anføres i den Extract, som Audi. teuren af Regimentsrettens Protocoll veb hvert Aars 11 gang forfatter, Regimentschefen verificerer, og til Generalcómmissariatet indsendes, paa det saadant kan vorde Regimentet afkortet, og Ente, Cassen anvist (k), 19 Oct. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), aug. den Veile jobstæd tilhørende Skov og Tegl ovn. Gr. Han har ) forestillet, at Rescr. af 14 Maii 1728 har fat Borgerfabet i Straf, fordi de have ruineret den Bren tilberende Romsgaard: Skov, og befalet, at den fulde indhennes til Opelfening, samt den i Byen værende Zealoun affaffes, m. v.; men at de fornødne Steen til Byens Bygninger pleiede af Tealovnen at bekommes: 2) anholdt om Tiiladelse, dee's, at Bornerfabet igjen af Teglovnen maatre betjene sig, dog saaledes, at de ikke noget Brændeveed dertil af Kongens eller Byens Skove indfiobe eller forbruge, under 50 oles Mulet og ei mere af Teglovnen sig at nytte; deels at Byefoaden og de 12 Mænd maatte faae Sfoven i, Opinn, oa Skovfoaden af gaae, hans Huus anvendes til et Magazin for indqvarterede Cavallerie, og hans Len (sem er Nenken af de ved Auctionen fer confisqverede Tommer og Beed tilligemed Bsderne, att efter Rescr. 1728) til Byens publiqve Huuses og Broers Vedligeholdelse og Forbedring at anvendes; og deels at Borgerskaber herefter som tilforn mage unde Græsning til deres Qvæg i Skoven, hvortil de heilig trænge. Teglovnen maae Byen poa for slagne Bilfoar iajen accorders; saa maac og Byen Græsningen i Skoven forundes; men Skovfogden skal vedblive, og ingen Udviisning maae fee i Skoven, ferend samme igjen er kommen i Stand, da sligt pan sædvanlig Maade bør foranstaltes af Vedkommende, som ogsaa skulle have noi agtig Indseende med, at Skoven ei ruineres, men ved. børlig vorder fredet (1). Rentek. (k) See Skriv. 12 Decbr. 1744, 5. 6; Fund. 30 Aug. 1775, §. 2, og Resol. 7 Decbr. e. a. (1) See Forordn. 26 Jan, 1733, §. 35, 00 18 April 1781, samt Prom. 24 Junii 1786. 27 Oct. Rentek. Skrivelse ang. at Amtsforvalteren faasnart ham bekjendt bliver, at nogen Under-Officeer, Gemene eller Officeertjenere for Leiermaal vorder udlagt, det strax til Chefen for det Regiment, under hvilket flig Beskyldte staaer, (og ikke, som hidinds til, til Directeurerne for Officeer Enkecassen,) frivt lig skal angive, da han fra samme Chef bekommer At test til sir Regnskabs Bilag; men at han, saafremt no gen Over Officeer vorder udlagt, saadant herefter som ti forn hos bemeldte Caffes Directeurer Eal anmelde, og derom Attest sage. Dette er en Kongelig Stefol. af 10 Octobr. fidfl., som Generalcommisariatet d. 16 Dito har communiceret Rentekammeret (m). Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ana. at 16 Novb. de, som ville lade Bygninger tække med Kobber, maae dertil betjene sig enten af Blytækketne eller Robs bersmedene, ligesom de derved kunne finde deres Reg. ning, og med dem bedst accordere (n). Rescr. (til Generalpostamter), ang. at de Altonai 23 Novb. fte agende Poster stal afgaae fra Kjobenhavn Loverdag. Eftermiddag præcise om Sommeren Kl. 4 og Vinteren Kl. 3 (0). Instruction for de Tilforordnede i Hoftetten (p). 30 Novb. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 30 Novb. ang. at, naar nogen Præst i Stiftet ved Døden afgaaer, og Biskopen da om samme vacante Præste Em bede, samt hvem der til samme Kald har Jus Patro 24 natus (m) Af Rothes Rescripter III. 1480: fee Resol. 10 Octb. 1731, §. 2; Foreron. 23 Decbr. 1735, §. 3: Rescr. 22 Jan. og 29 April 1740: Fund. 30 Aug. 17751 §. 2; Res. 7 og 9 Decbr. e. a. (u) See Laugs Art. 19 Junii 1739, S. 1. (o) See nu Plac. 21 Junii 1777, S. 1. (p) See Rescr. 13 Junii 1732 og Forordn. 15 Junii 177. 30 Novb. natus og Rettighed til at falde Præst igjen i den Af dødes Sted, allerunderd. indberetter, da haver Biskos pen alle Zider, naar nogen saadan Vacance forefalder, herefter tilligemned, allerunderd. at referere samme vacante Præstekalds visse Indkomister, samt hvad han formes ner dets uvisse, og ellers Kaldets Godhed af lovlige Inds komster fan være (9), (paa det derom ved saadanne fore faldende Vacancer den behøvende underretning altid kan haves.) 30 Novb. 7 Dec. Confirmation paa Privil. af 15 Martii 1729 for S. b. Sart og 2. Bonfils at indrette og i 10 Ular have en Balkfabrique, samt at beyde Kalksteen paa Salthol men, m. v. (r). Rescr. (til Højeste Net, Hofretten, Univers sitetet, Kjøbenhavns Magistrat (s), Statholderen i Norge, og Stiftbefalingsmændene (r) i begge Riger), ang. at Kongen ikke vil confirmere noget Moratorium eller Protectorium, hvorfore de forhen udgivne Moratoria og Protectoria ei herefter skul le være af nogen Kraft, eller beskjerme dem, som dem have erhvervet, for deres Creditorers Krav og lovlige Tils tale; og skal Enhver t disse Tilfælde til sin Ret befordres. (Saasom Erfarenhed har udvist, at Moratoria og Protectovia i sig selv ere Publico til mærkelig Skade, i det de meget contribuere til at svække den almindelige Cre- Dit) (u). Rescr. (a) See a Skriv. af 14 Febr. 1739, og Prom. 26 Febr. 1774. (r) Maae igjen være fornyet, see Rescr. 12 Julii 1743. (s) Tillige at tilkjendegive det Byefogden; see Forordn. 15 Junii 1771. (t) For det at tilkjendegive alle Magistrater og andre Rettens - Betjente i Kiøbstæderne og paa Landet. (u) Efter Roches Rescripter I. 631 fulde Anledningen egentlig være en for Confistorio værende Proces. See Forordn. 8 April 1771, og 30 Septbr. 1773, 5. 10, samt Prom. 20 Novb. 1773 og 20 Aug. 1774. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang..de 7 Dec. Brandcassen i denne Stad ved Anordn. af 26 Jan. S. 18 tillagde Siette- og Tjende-Pen ge samt Boder (v), nemlig at derom i Cancelliet og Rentekammeret kan faaes Underretning; samt at faave! Forsikringsbrevene eller Policerne som Qvitteringer, ne og alle andre Documenter, som fra Directeurerne ved denne Brandcasse, Cassen og Verket i sig selv. betref fende, udstedes og Vedkommende meddeles, maae og skal paa set og ustemplet Papiir vorde expederet og udferdi get (x). (Magistraten begjerede, at Stiftbefalings- og Amtmændene samt andre Kongel. Betjente og Militaire maatte beordres at tilfjendegive Directeurerne, naar benævnte Indtægter falde, og at dertil fri Porto maatte forundes.)

Rescr. (til Directeuren for Financerne), No: 7 Dec. tits om næstforestaaende Rescript, saavidt angaaer Friheden for det stemplede Papiirs Brug. Confirmation paa de Bornholms Undersaat: 7 Dec. ter givne Privilegier (y). Rescript, ang. at Fremmede ligefaa lidet som 14 Indfødte i Arve Fordringer maae fornærmes eller opholdes (2). Dec. Generalpost Amtets Skriv. (til Postmesterne 22 Dez. i Jydland (a)), ang. Charters Forsendelse med 25 Bre= (v) De samme, som nævnes i Plac. 8. Junii 1733, P. 18; see Rescr. 28 Julii 1741. (x) Dette Sidste, hvorom og i næsfølg. Rescript, formobes ei ophævet, endfjont det ikke i Anordn. af 8 Maii og & Junii 1733 er igjentaget. (y). See Rescr. 21 Martii 1766. (z) I Rescr. 8 Maii 1733. (a) Og maakee til Fleve. 22 Dec. Breve, og hvad deri bør antegnes, hvor de ane komme (b). Fra tilstundende Nytaars Begyndelse, og siden hver Postdag fremdeles, have Postmesterne Charter til hvert Postcontoir for sig i Sjelland, Syen og Holsteen, liges sem skeer til Poststederne i Jydland, at gjøre og forsens de, og i hvert af fornævnte Charter gjøre dobbelte Rus briqver med Franco og Porto efter vedheftede Formus lar; i hvilke Rubriqver, nemlig i den første den afsens dende Postmester Brevenes Franco og Porto haver at skrive, og Postmesteren i hadersleb (c) i den anden Rubriqve hvad Postmesteren for lidet Franco eller Pors to fan have ansat, at antegne; da om Postmesteren i Hadersleben, eller Controleurerne i Kjøbenhavn og Hams borg, ei saa just fan see, om i et Brev ere flere Breve, eller og Documenter, fan han dog vist see og skjønne,. om et Brev er enkelt, dobbelt eller tredobbelt, hvilket for lidet ansatte Franco: Penge den afsendende post. mester stal svare, og Postmesteren, hvor Brevene hen komme, Porto, Pengene efter Postmesteren i Hadersleb eller Controleurernes Taration lade sig betale og bes regne. Ligeledes have og Postmesterne i Jydland deres øvrige til Stæderne i Jydland afsendende med dobbelte Rubriqver efter berørte Formulare at indrette, da den afsendende Postmester Brevenes Franco og Porto i den største Rubrique anfører, og Postmesteren, hvor Brevene henkomme, om Brevene for lidet i Franco eller Porto ere ansatte, det i den anden eller ledige Rubrique noterer, og det saaledes, at han deres fulde Franco el ler Porto, som skal betales, ansætter, hvorefter den af fens (b) Af Rothes Rescripter III. 840; see næstfølg. Skrivelse og Cire. 27 April 1776. (c) Er formodentlig nu Postmesteren paa det Sted, hvor Brevene ankomme. sendende Postmester for dette for lidet ansatte Franco blis 22 Dec. ver ansvarlig, og Porto Pengene efter den Postmester, hvor Brevene henkomme, hans Zaration sal betales og beregnes. Samme Skriv. (til Postmesterne), ang. an: 25 Dec. kommende Charters Udhengelse, samt Breve, som blive uaffordrede og gane til feil postcontoir eller udenlands. §. 6. De ankommende Charter stal, strax efter at Posten er ankommen, og de med Brevene ere confererede, samt deres Tara efterseet, eller det forlibet beregnede i den les dige Rubrique noteret (d) 24 Timer offentlig til Enhvers Efterretning uden for Posthuset udhenges, og igjen 'af Postmesterne indtages, og vel forvares; oa, naar da nogle Breve ikke blive affordrede, have Postmesters ne samme i husene at lade ved Brevdragerne benbringe, og bedst mueligt besorge, at Brevene fan vorde bestillede. Skulde dog derefter nogle Breve blive tilbage, skal samme for sig føres paa'et Charte, som er ganske Qvartal for Posthuset skal udhenge; og, om da nogle reve blive udløste, skal over dem samtlig efter Aarets Uds gang forfattes Designation, og samme tilligemed Breves ne, hvoraf Ingen maae være aabnet, aarlig med Posts regningen indsendes. Naar et Brev til et Postcontor, §. 7. hvor der ei henhører, indkommier, maae Postmesteren samme ei til det Sted, hvorfra det er kommen og feils ganet, tilbagefende, men han skal det til sit rette Sted med næste Post assende, og i det derhen afgaaende Chars te antegne, med og under hvilket Charte og Numer slig Brev til ham er ankommen; og, om det ei har været franqueret, da dets Porto saaledes ansætte, som det fra det Sted, hvorfra Brevet er kommet, til det Sted, hver= (d) See næstforrige Skrivelse. 25 Dec. hvorhen det er destineret, kan bedrage: ligeledes skal og §. 9. Dec. Dec. 28 Dec. paa Chartet, hvorpaa det urigtig erspederte Brev er ane ført, noteres, hvor det henhører, under hvilket Dato og Numer det til sit rette Sted er bleven charteret, og derefter den derfor paa Chartet ansatte Porto bringes til Afgang. Naar fra Hamborg indløbe Breve, hvorfor Udenrigsporto er anført, og de ei blive affordrede, els ler kan bestilles, skal de den næste Poßidag tilbagesendes. Breve, som skal gaae videre over 2ybek eller Zam borg, skal efter Zarten behørig frankeres, og de derfor betalende fremmede Franco Penge i Charterne og i Pros tocollen inden for den ordinaire Franco Linie, for sig anføres, saa og noteres, hvor Brevene henhøre, og hvorvidt de ere frankerede (e). Rescript, ang. at Bof: Etatens Auctionsdirecteur holder Auction efter of: Apotheqveren, som staaer for Løn i Reglementet (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), hvorved confirmeres det af dem i Følge Rescr. af 24de Aug. sidstleden forfattede Steglement imellem Sognepræs sten og den Residerende Capellan i Varde, faavet Embedets Forretninger som Indkomster angaaende (g). Anordning (h), hvorved til Trondhjem-Bi spestoel henlægges og perpetueres 1) Nummedals Kongetiende, som Biskopen nyder fri, dog at fogs den ikke nogen Omdrag for øde Gods der i Fogderier Kone (e) See Lara 2 Novbr. 1767, Tovet af Hr. Assessor Schou. (f) Af Lybeckers Udtog III. 282; ophævet ved Rescr. 3 Julii 1771. (g) Hver af Byens 2 Menigheder havde forhen fin Sog nepræst; men under 24 Aug. 1731 fit, som fees af et Rescr. under samme Dato, cen Sognepræst beg ge Menigheder, hvilke derhos med en Resid. Capele fan fulde forsynes. See Rescr. 10 Sept. 1783. (b) See Rescr. 11 Jan. 1732. Kongen i fine Regnskaber tilfører, men drager, om no, 28 Dec. get øde Gods der i Fogderiet skulde befindes, Omsorg for, at det efterhaanden bliver besat (i); 2) Størdals Præstegjelds Kongetiende: imod at efterskrevne 4 Riv ker i Nordlandene, nemlig Troncs, Jbestad, Qvæ fjord og Sand, samt de 10 til Prefter til Trones, Torsken, Mæfjord, Hillesø, Qvæfjord, Sand, A. ftafjord, Lødinge, Vaage og Ofoten i bemeldte Nord land, hvis Kirke og Præste Tiender har været tillagt benævnte Bispestoel, skal herefter nyde, nemlig Kirkers ne deres egne Revenuer, og præsterne deres egne Tien der, Jordegods og Siettigheder. 1732. Nefer, (til Generalpost - Amtet, og Notits til 4 Jan. Directeuren for Financerne), ang. Post Indkoms sterne, og deres Anvendelse til Pensionister og den Ostindiske Mission; samt om den Kongelige Gjeld til Postcassen. I Kraft af den Ret og Nettighed, som den souverais ne Arve Succession til Regjeringen over Rigerne 20 Kongen uimodsigelig giver til Sine Rigers Regalier, med deraf dependerende og flydende Revenuer, hvorover ikke kan eller bør disponeres, Arve. Successorerne til Præs judice, langt mindre dem Magt og Myndighed betages, Selv derover i deres Regjerings Tid at raade, som de nytteligst, retsindigst, og christeligst. agte at være, har Kongen for godt befunden, Post: Intraderne som et anseeligt Stykke af forbemeldte Regalier Sig igjen at vin- (i) See Forordn. 19 Septbr. 1732, og 13 Decbr. 1746, Side 53 og 54. 4 Jan. vindicere og til Sig at tage. Thi befales hermed, at der med efterdags saaledes skal forholdes, at alle disse Post. Revenuers aarlige fulde Beløb, naar de ved Generals post Amtet faldende Udgivter ere fradragne, fremdeles skal udbetales quartaliter til de Pensionister, som alles. rede derpaa ere anviiste, eller herefter anvist vorde (k), faa og deraf de til den Ostindiske Tiffion aarlig bens lagte 2000 Rdlr. efterdags erlægges, indtil al den Gjeld med sine beløbende aarlige Renter, som Kongens Cassa er paavoren formedelst det derudt aarlig afleverede Overs Sud af Post Intraderne, og hvor for Konge Friderik d. 4des Obligationer til Postcassen ere udstedte, dermed er afbetalt og liquideret. Og, paa det herudi kunde hols des den tilbørlige Rigtighed, haver Generalpostamtet, fra Kongens Reajerings Tiltrædelse at regne, aarlig at lade indlevere fuldkommen Rede og Rigtighed til Rens tekammeret over Post Intraderne, og efter Liquidaa tion bemeldte Intraders fulde Beløb paa Gjelden afskris ve, paa det Obligationerne, ligesom de med den aarlig løbende Rente blive afbetalte, Tid efter anden kunde vors de casserede, da Kongen, naar denne paa den Kongel Cassa heftende Gjeld paa foreskrevne Maade ganske er af dragen, vil have Sig forbeholden, hvad til fattige og nødlidende Betjentes og deres Enker, samt til forbes meldte Mission (1) fremdeles af Post: Intraderne vil lade anvise, saaledes at slig Gave af Kongens fri og ubeskrænkede Villie skal dependere, saasom Kongen ikke heller agter derved at forbinde Sine Efterkommere t Arve Regjeringen til Andet, end hvis De Selv maats te for godt befinde af christelig og goddedig Tilskyndelse, om Post Intraderne i lige gavmild Maade at foran stalte. Rescr. (k) See Rescr. 24 Decbr. 1734 med Anmærkning. (1) See Rescr. 3 Septbr. 1736. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 4 Jan. at Frikjørseler i Kolding skal leies, og siden lignes (m). Gr. Stiftbefal. har forestillet, at der, angaaende Kongens Fadebords og Svites Befordring paa Reiser, skal være forefalden Dispute imellem Vognmandslauget i Kol-, ding og de af Byens Indvaanere, Geistlige og Kongelige Betjente, som bruge heste og Vogne, og ere Eiere af Marfjorder, Enge eller Tofte fra Byen, i det Vognmandslauget formener, at Enhver i saa Fald med dem bor bære lige Byrde, hvorimod de Andre paastaae derfor at være befriede; men at Stiftbef., til at hemme denne Irring, har eragtet det billigst, at Alle og Enhver uden Forskjel, som betjener sig af Byens Marker, Jorder, Eng og Græsning, og med heste og Vogn ere. forsynede, til flige Fri- Kjerseler, faavidt Kongens Svites og Fadebords Befordring angaaer, bor concurrere. Alle Fri: Rjørseler fulle herefter leies for Penge, og Bekostningen siden lignes af Tapereborgere paa hele Byens Indvaanere, som eie guse, Mark, Jore. der, Tofte, Ager og Eng, eller have Heste og Qvæg paa Byens Græsning, alt efter Proportion og Billige hed, hvorunder Geistligheden og de Kongelige Be tjente, samt andre Privilegerede med skal begribes, uden forsaavidt de Buse, som de selv beboe, saa og de til deres Embeder liggende Gaarde, Jorder og Enge angaae, thi af dem skulle de ei svare denne Udgivt, men vel af deres andre eiende Huse, Gaarde og Jorder, enten de dem selv bruge, eller til Andre bort leie. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at 4 Jan. Auctioner efter Over-Officerer bør forrettes af de Militaire. Gr. Auctionsdirecteuren Sondenfields paa Landet, har andraget, at Regimentsqvarteermester og Auditeur Feldts man ved Obriste Svidtfeldts Regimente skal have foreta get sig en Auction at forrette efter afa. Capitain Senser ved samme Regimente, paa Fundament af Forordn. dat. 14 Ju= (m) See Rescr. 24 Sepfbr. 1734. 4 Jan. II Jan. 14 Julii 1730, som bemelte Directeur formener at vedz komme alene Stifterne efter de i virkelig Tjeneste staaen. de Officerer at forrettes af de Militaire, men ikke at Auctionerne tillige skal tilhøre Auditeurerne, hvorfore han i Følge hans Bestalling, samt Kongel. Resolution af 19 Octobr. 1714, som tilholder, at deslige Auctioner ved de civile Betjente skal forrettes, men Salarium deles imellem dem og de Militaire; samt, anholdet, at han derved maatte maintineres, og Auditeur Feidtman vort tilbols det, at dele med ham det ved denne Auction faldne Sa larium, samt befales herefter, at entholde sig fra deslige Forretninger. Siden Fdn. af 14 Julii 1730 injungerer den Civile Øvrighed, at entholde sig fra alle i virkelig Tjeneste staaende Over-Officevers Stifter og Stervboer, eg det altsaa følger af sig selv, at Auctionerne, der ikke er den ringefte Actus i Stervboet, ogfaa af de Militaire maae forrettes, helst de Civile i samme, Forordning befries for Ansvar: saa er fundet for godt, om deslige Aus etioner hermed at anordne og befale, 2ft de Militaire, som dermed have Umage, ogsaa skal nyde det Salarium, som ved Auctionerne falder (n). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. Uge- Prædikener og Catechisationer i Kjobenhavns Garnisonskirke. Gr. Garnisonspræsterne i Kjøbenhavn have andraget, at, da Trinitatis Menighed nu har forladt Garnisonskir ken, og de saaledes finde sig forbundne, at see Gudstienesten ved samme Kirke igjen fat paa dem gamle Fod, da Garnisonen saavel for, som efter den ulykkelige Ildebrand een Gang ugentlig, eller paa de sogne Dage have holdt Gudstjeneste, nemlig i een Uge Danst, og i den anden Tyds, saa at enhver Garnisons Menighed har ikkun havt Beilighed 2 Gauge hver Maaned paa de sogne Dage at hore Guds Ord, og lade sig betjene med Sacramentet, som paa en vis Dag alternando er skeet; bvorudover det iblandt andet bar tildraget sig, 1) at Danse Folk ofte ere komne i Skriftestolen til den Zubke, og vice verfa de Tydske til den Danske Præst, omendskjønt det dog ofte er befunden, at de ikke har været det Sprog mægtige: 2) at det ofte hænder sig, at der om Sondagen til Hermesse prædikes Dansk, og den derpaa følgende Onsdag ligeledes Dansk, saa at den Tydske Garnison i saa Fald i 7 og flere Dage ingen Leilighed har at gaae til Skrifte eller Guds Bord: 3) at det tidt skeer, at den Tydske Præst, naar der om Onsdagen prædikes Dansk, og at den Danke Præst, naar der om Onsdagen prædikes Tydf, har nogle Perso- (n) See Rescr. 19 Julii 1737 med Anmærkning. ner ner for Prædiken med Communion at betjene, 'faa at den Ene da hindrer den Anden i den Tid han behover til Ties, nestens Forretning og 4) at der ingen Catechetes eller moren ingen publique Catechisationer ere: hvorudover bemeldte Garnisonspræster, som gjerne onfede en Unifor miter i deres ugentlige Arbeide, og at disse Besværligheder funde afhjelpes, have forestilt: 1) om den hidindtil væ rende Alternation med uge. Prædikenerne maatte affaffes, og for enhver Garnisonsmenighed en vis Dag bestemmes; og 2) om de maatte paa den bestemte Dag i den ene uge holde prædiken, og i den anden uge Catechisation, nem lig, at der i een lae om Onsdagen maatte holdes Danse Prædiken, og om Fredag derefter catechiferes i det tydske Sprog, og at i den næstfølgende Uge om Onsdagen maats te holdes danse Catechisation, og den derpaa følgende Fredag prædikes Tydsk, og saa fremdeles, hvorved ungdommen saaledes funde erholde en vis Dag om ugen til Catechisation, og de Gemene ligeledes i hver uge have en Dag, pag hvilken de kunde here Ordet og bruge Sacra mentet. Dette Garnisonspræsternes gjorte Forslag approbes res (o). II Jan. Rescr. (til Generaldirecteuren over de Kongelis 11 Jan ge Financer), hvorved gives Notits om Anordn. af 28 Decbr. 1731, ang. 2 Trondhjem, Bispestoel tillagde Tiender, m. m. Rescr. (til samme), aug. at Rescr. af 24 April 14 Jan. 1730 skal være ophævet, og de commercerende Hollandske Undersaatter, indtil en nye Commerce- Tractat kan blive sluttet, igjen nyde den frihed, som dem forhen ved den udløbne Commerce Tractat (p) har været tilstaaet (q). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at de Thor: 18 Jan. ninglehnske Præster skal indsættes efter Biftopens Collatsbrev. Gr. (o) See Anordn. og Rescr. 11 April 1738, B. I. II. VI. (P) Af 15 Junii 1701, i Forordn. for 1703. (9) Dette Rescript er siden bekjendtgjort ved Toldste derne. IV. Deel. I Bind. € 18 Jan. 26 Jan. 30 Jan. Gr. Herredsprovsten Torninglehn (r) udi det Haders lebe, som under Rive Biskopelige Jurisdiction in ecclefiafticis henhører, har, efter at he. Rruse af Biskopen til Sognepræst for Svandet Sogn i bemeldte Lehn var bles ven ordineret, vegret sig ved efter Biskovens Collatsbrev at indsætte ham i Embedet, førend han ogsaa forskaffede Collatsbrev fra Amtmanden over Haderslebhuus-Amt, end- Sjønt det er stridigt baade imod Loven og Rescr. af 20 Maii 1670 samt 23 Julii 1684, ved hvilket Sidste er anordnet, at Clerictet i Haderslebhuns Amt, der har svaret under Ribe Bikopelige Jurisdiction, skal in ecclefiafticis rette sig efter den Danske Lov; og hvorover det med bemeldte Præs stes Indsættelse skal henhvile. Provsten skal strax indsætte Sognepræst Kruse efter det ham af Biskopen givne Collatsbrev; og vil Kon gen ellers herhos, at det herudinden efterdags ved forbes' rørte 2 Kongel. Befalinger skal have sit Forblivende, Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at Breve og Paqvetter fra de Betjente, som ei ere bevilgede fri Pors to, maae, mod Attest, at de alene angaae Kongef. Tjes neste fri passere, dog at de taperes, og af Postmesterne fan, om der er Mistanke, aabnes (s). Rescr. (til Land Etatens Generalcommissariat (t)), ang. at Bønderkarte, som lade sig hverve, skal lovlig opsige og fuldende deres ved Landvæsenet havende Tjenester (u). Gr. Imellem adfillige Regimenter og Proprietairer bar, ang. de Bønderkarte, som engagere sig i militair - Tjenes fte, været Dispute, om det efter Forordn. af 15 Decbr. 1730 (t) I Hvidding-Herred. (s) I Rothes Rescripter III. 842 staaer et saadant Rescr. under 29 Jan. Maaskee derom under dette Dato er gaaet Ordre til Postmesterne. See Forordn. 17 Junii 1771. (t) at tilkjendegive ) Regimenterne, 2) Bandcommissa rierne og Amtsbetjentene, for hvilke de Nyhvervede pleie at præsenteres og enrolleres; cfr. Skriv. 11 Junii 1747. (u) Af Rothes Rescripter I. 534; bortfaldet da Landmilitien igjen blev oprettet; cfr. Forordn. 18 Decbr. 1688, §. 3, 30 Martii 1742, §. 7, Skr. 20 Decbra 1763, og Sdn. 14 Septbr. 1774, §. 9. 40, 41. 30 Jan. 1730 stader en ved en Proprietair eller Bonde tjenende Karl, naar han lovmessig fin Sienefte har opfagt, frit for, sig, saasnart Opsigelsen er skeet, i militair - Tjeneste saaledes at engagere, at han ved Proprietairen eller Vonden først udtjener sin Tid, eller om saadant Engagement, den lovlige Opfigelse uagtet, ikke maae fee forend han fin Tid har udtient samt pas og Studsmaal erholdet. Kongen finder ikke alene efter den nylig ergangne Forordning, men endog efter Lovens 3-19-9 billig,

At deslige unge Bønderkarle og Tjenestefolk deres Tjeneste lovligen opsige, og derefter samme i den bestemte Tid udtjene, men at det staaer dem frit for, saasnart enten Opsigelsen er skeet, eller siden, naar de deres Tid have udtjent, sig ved den Kongelige Milice, eller andensteds, efter eget Forgodtbefindende, ubehindret at engagere, efterdi Loven og Forordningerne i dette Tilfælde ikke fordre Mere end hvad paa fornævnte Sted er befalet.

1 Febr. Bevilgn. for Etatsraad Hans Seidelin, at 17 ham tilhørende Bender og Familier, som sortere under Mehrløse-Tudse-Herredsting, maae here efter svare under Hagested Birk i Holbeks Amt.

1 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen (v)), ang. at i Generalmajor og Commandant H. Veinmans Sted skal en Officeer af mindre Caracteer fra Krigscancelliet beordres at sidde i Politie: Retten udi Bergen, hvilket herefter skal observeres, saalænge der er en Commandant i Bergen, som har høiere Cas racteer end Stiftbefalingsmanden, men, naar den Casus ei existerer, da skal Commandanten efter Fors oreningen om Politiens Administration i Bergen haa ve sit Sæde i Politie Netten sammesteds. (I. Ane ledning af en imellem Stiftbefal, og Generalmajoren forefalden Dispute om Præfidium i Metten) (x). Rescr.

(v) See og Rescr. 29 Sebr. 1732.

(x) See Rescr. 10 Saii 1734, 22 Decbr. 1747, S. 1, eg 22 Jan. 1768. 5 Febr. 5 Febr. 5 Febr. P. I., ang. Ladestederne Lebne,

Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at in gensteds i Staden mase holdes saadan Forsamling, hvori Nogen paatager sig at forklare den hellige Skrivt, (efterdi Enhver til den Ende fan soge Kirkerne, og flige Forsamlinger bar anlediget adskillig orden og Zumult) (y). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang, at hverken for eller imod disse Forsamlinger mane af Præsterne Kjos benhavn Noget paa Prædikestolene tales, under Suspens sion eller Embeds Forbrydelse (z). Privilegium for Trondhjem Kjøbstæd. Gr. J Anlednig af de Tid efter anden indkomne Klage maale og. Besværinger, saavel over den confuse Tilstand og lorden, hvori Handelen og Negotien samt den borgerlige Brug og Næring i Trondhjem var forfalden, saa og over Privilegiernes Svækkelse, er den 1 Maii 1730 anbe falet Commissarier at undersøge og gjøre deres Forslag, hvorledes det, fem i faa Maader befandtes at være kommen i orden, bedst kunde rettes, og Trondhjem Bye ved de dens Indvaanere forundte Privilegier haandhæves og maintineres. J Steden for at disse Handlende, efter de gamle Pris Lille: Fossen vilegier, vare pligtige, enten at flytte til Trondhjem, ogMolde (a) eller at lade bygge saa godt Huus i Byen, som det de samt i Almindelighed paa Landet beboe, maae de nu have Frihed at boe, hvor alle Hand- de sig have nedsat, dog paa de Vilkaar, at de strap inds lende i Byens 4 Sø: finde sig for Magistraten i Trondhjem, aflægge deres allerunderd. Troskabs Eed, og tage deres Borgers lens, Word: stab. Disse Handlende skal i Følge af Byens gamle moers, Sto: Privilegier svare deres Andeel under Byens Repartition re: Fossens, og Tumimes i alle Skatter, saavel ordinaire som extraordinaire;' dals Fogde og, paa det Betalingen i behørig Tid til Kemneren 6.§. 1. 2. ufeilbar kunde skee, saa skal den Mand, som de handle og correspondere med, eller en anden suficant Mand, Romsda rie. som (y) (z) Bortfaldne ved Rescr. 23 April og Decision 16 Decbr. 1734, samt Forordn. 13 Jan. 1741; cft. Neser. 5 Martii 1745. (a) Forandret ved 2 Bevilgn. 29 Junii 1742, samt Rescr. 1 Febr. og 14 Junii 1743. 5 §. 3. §. 4. som de dertil kunne formaae, være forbunden at svare Febr. deres Andeel til de Terminer, han sine egne Skatter bes taler, til hvilken Ende bemeldte tidliggere, naar de vin. de deres Borgerskab, skulle angive deres Factor eller Correspondent i Byen; og siden, naar de dem kunde qvittere, og Andre antage, strax enten personligen eller ved Skrivelse give Magistraten det tilkjende. Ovenbe meldte Handlende skulle, hvad Skifterne angaaer, sore tere under Trondhjem Byes Jurisdiction, og Skiftes brevene indføres i Byens Arvebog: og skal de Umyndi ges Arv beroe under Magistratens og Overformyndernes Ansvar og Direction, saaledes som der af gammel Tid, og indtil for fort Tid siden seede, og Byens Privilegier tilholde. Sorenskriveren skal ikkun domme, paa hvis Evette og Tvistighed der kunde falde om de paa Lans det liggende Jorde og Eiendomme, men i alle andre Tretter og Tvistigheder skulle disse Handlende sortere uns der Trondhjem Byes Jurisdiction. Bed Roms dahl og ordmger: Tolofteder maae herefter, i Fol., ge af Toldrullen og Byens Privilegier, ingen Losning skee, uden alene af Kornvare, som komme directe fra Danmark, hvorunder dog ikke bør forstaaes Fyrstendom mene Slesvig eller Holstein (b). Ligeledes seal ei hel ler, i Følge af Toldrullen og Byens Privilegier, fra bemeldte Ladesteder nogen Uoffibning skce, uden alene af Trælast og Tjære; men alle andre fede Bare, saas velsom Fisk, Sild og Buffeskind samt deslige skal føres, til Trondhjem, og derfra udskibes (c). De paa Lades stederne og overalt i Sø Lehnene, som efterdags Han del ville drive, og tilforn ikke have deres Borgerskab, Sulle, inden 6 Maaneder efter at de ved Placater paa Kirkedørene af Magistraten i Trondhjem herom ere blev- € 3 Re (b) (c) See Toldrulle 29 Febr. 1732, Side 48, samt dem af 1762 og 1768, Cap. s i Slutn. §. 5. §. 6. 5. 7. 5. 9. 5. 10. 5 Febr. ne advarede, indfinde sig paa Trondhjems Naadstue, for der deres borgerlige Troskabs: Eed at aflægge, og deres Borgerbreve indlose; hvo deri findes overhørig uden lov. lig Forfald, skal bøde til Trondhjem Zugthuns 50 Rdlr., og have forbrudt hvad Handelsvare i deres Huse findes, Byens Fisco og Fattighuset til lige Deling. Bønderne saavelsom Strandfidderne, og Gjestgivere, item fog. der, Skrivere, Præster, Tiende: Forpagtere og ans dre Betjente i landet skal, i Følge af Privilegierne, og en Specie de af 1682 og 1701, ei tillades nogen Slags borgerlig Brug og Læring, Oplag eller forprange. rie; og skal det ligeledes forstaaes om Proprietairene, dog at dem ikke formenes at forsyne deres egne Bøn der med Korn, Salt, og Suul: Vave. Jugen Bors ger eller handler af Bergen maae bruge nogen Handel eller Bjøbmandskab i forbemeldte 4 So Lehne, saasom de decom imellem begge Kjøbstæderne Trondhjem og Bergen afsande Hoieste Nettes Domme af 22 Maii 1592 og 29 April 1602 samt senere derpaa grundede Privilegier dem det udtrykkelig forbyder, undtagen ved de offentlige og privilegerede Markeder. Naar Trond hjem Byes Magistrat, i Rrigstider, skulde finde det fornøden, til Byens Defenfion at indkalde meerommeld te Udenbyes Borgere, da skal de sig enten personligen indstille, eller i deres Sted anskaffe hver een dygtig Mand, som er forsynet med behørig Gevær, at gjøre deres Vagt og anden Forretning og Tjeneste, som deres P. II. Den Medborgere i Byen funde vorde paalagt. Saasom Nordlands se handel mange af de Uprivilegerede, der drive Handel i Nordlandene, ere formuende Mænd, og saa fast nedsatte, at de ikke uden stor Besværlighed, og deres Vilkaars Fors ringelse skulde kunne forlade den Maade de ere vante til at II. angaaen: de (d). 5. T. (d) Cfr. Rescr. 6 Martii 1739, Forordn. 1 Febr. 1770, 6. 30, og 20 Aug. 1778, S. 5. 32, 39. §. 2. at boe i Landet, det hele Aar igiennem, saa bevilges, 5 Febr. at Saadanne, naar de have tilkjøbt sig et gammelt Trondhjem Borgers: Handelsleie, maae have Frihed sted se at boe der Nord, efter at de først have indfundet sig i Trondhjem, og for Magistraten der aflagt deres Tros Stabs. Eed, saa og erhvervet deres Borgerbrev, samt ans viist en Mand af Byens Indbyggere, der kunde i rette Zide svare deres Andeel af Byens Skatter; dog maae det ikke være saadanne Borgere tilladt, at reise omkring til Bøndernes Gaarde, enten for at kjøbslaae, eller ind. fordre Skyld, efterdi de boe stedse i Landet, og det er venteligt, at hvad til Bonden den ene Gang bliver for ftraft, han den anden Gang, naar han igjen kommer, og bes Høver nye Undsetning, mace betale. Dersom disse Zordlandshandlere understaae sig at reise fra deres Krems merleier eller Bopæl, enten lang eller fort Vei, til Bone dernes Gaarde, for at drive nogen Handel, da skal de have forbrudt de Vare, de med sig havde, Valdersundss Hospital og Ungiveren til lige Deling, og derforuden at babe til Trondhjem. Tugthuus 20 Rdlr. for hver Gang. Men om Sommeren maae de besøge Ledings. bergerne (e) overalt i Landet; der opslaae deres Telte, handle og vandle, kjøbe og sælge, ligesaa fuldt og med samme Frihed, som de Trondhjems Borgere, der om Vinteren boe i Byen. Disse Wordlandshandlere skal staae under Landets Jurisdiction, saavel ved Arve, Skifter som proces Sager. De maae have Frihed, at feile med deres Vare, hvorhen de lyste, enten til Trondhjem eller Bergen, efterdi den 17ordlandske Han del, i Følge af Privilegierne, ere tilfælleds for begge Kjøbstæder; og derfra igjen indkjebe sig hvad de til de res Brug og Handling behøve; og maae de ligeledes hand- €4 (e) Cfr. Rescr. 14 April 1747, Gide 63 og 64. le 5. '9. 5. 4. §. 5. 5 Febr. le paa de publiqve Markeder (f). De rette ord- 5. 6. landshandlere, som efter de gathle Privilegier og Ove donancer bør have deres Vaane: Gaard i Byen, og der boe med deres ganske Familie Vinteren over, maae for de 3 Maaneder, nemlig Junit, Julii, og August., som de sig i landet opholde, have Frihed at reise omkring, baade for at drive Kjøbmandsskab, og indfordre deres og Gjeld (g). 5. 7. 9. 8. 5. 9. 5. 10. hjemkomme, maae de udsælge deres Bare til Byens Inds vaanere, efter som enhver Stand af de Handlende i Byen har Frihed at kjøbe til, og ikke til fremmede Rjóbmænd effer Skippere, undtagen for saavidt til Skibsprovis fion fan behøves; dog dem ikke formeent til Bønder og andre fra Landet Indkommende den ganske Vinter over at sælge og udhokre hvad de kave Hjemført, af fede Vare, Fier, Duun, Skind Vare, og deslige, same Klipfis, Flynder, Stav og Refling, og anden gemeen Bonde: Fisk; ligeledes paa de publique Markeder der med at maac, handle, og deres fornødne Handelsvare indkjøbe. Det Mere som de, til deres Nordlandsbrug. samt Handelsleie at forsyne, behøve, skal de i Byen indkjøbe. I Følge af Privilegierne maae Lordlands. handlerne ei holde aaben Brambod i Byen. Bore gerne fra Trondhjem, som til Handelen ere privilegerede, maae paa Ledingsbergerne bruge Kjøbmandskab; ligesom det er Cordlandsfarerne uformeent at besøge. Ledingsbergerne i Nummedahlen, og ellers alle Mars Eeder i Trondhjem Stift og Amt. Efter Privilegierne af 1682 d. 7 Martii, §. 11 maae vel Ingen antages til Borger paa Cordlands Handling, som ikke har tjent i 6 Nar: men, som disse Borgeres Tal i disse, Tider

(1) Cfr. Coldfött. 1768, Cap. 6, A. 10. Cap. 8, A., 38, 0g €. 26, M. 4. (g) See Prom. 4 Aug. 1787. 5 Febr. bet saa meget skal være formindskede, at de faa i Stand værende Borgersonner have søgt til anden Haandtering, formedelst Handelens Svækkelse paa deres Side; af den megen Kjøbmandskab og Kræmmerie, som de Uprivileges, rede i Landet af alle Stænder nu i mange Aar skal have ført og øvet, saa vorder for denne tid, og for at faae de ødeliggende Handelsleier forsynede, bevilget, at der til Borgere maae antages andre beqvemme og duelis ge Personer, som kan have tjent hos Bestillingsmænd eller Andre, der kan have Lyst og Billie til den Handling, naar de med Attest bevise, at have stikket sig vel i de Conditioner, de været have, dog at de først tilkjós be sig et Handelsleie, og bevise enten at eie saa meget, at de kan begynde Handelen med, eller dertil med sufficanre Mænds Credit ere forsynede. Men alle andre af s. 11. Landets Indbyggere, være sig af hvad Stand og Condi tion de end maatte være, skal det være forbuden nogen Slags Høkerie eller anden borgerlig æring at brus ge; dog skal det være Proprietairerne og udredere til ladt, at forsyne deres Bønder med Korn, Salt, og Sunl: Bare. Dog skal de, som til den Lordlandske Handel maatte være privilegerede, eller hidindtil paa Nordlandene have havt en lovlig fri Handel, ei ved ovenstaaende Puncter i negen Maade præjudiceres, eller dem nogen Hinder og Forfang tilfsies. Rjøbmæn P. III. om denes Handel skal herefter være, som den af Alders Tid Trondhjem: Byes inds været haver, at forsyne al Udenlands Tegoce, og at vortes es handle inden Byen, saavel en Gros som i Smaat, §. 1. undtagen for saavidt Søkere af fede Bare tilkomme at fælge og fjøbe. Kjøbmændene mane ogsaa holde aaben Rramboder; dog hver Kjøbmand iffin een Krambod, forsynet med alle Slags Bare, som de forhandle ved Stort og Smaat: og skal det ligeledes være dem tillade € 5 at §. 12, goce. §. 2. 5 Febr. at holde alle. Brygge og Bjelder. Vare (h). 560 Fere i Trondhjem deres Nering skal fremdeles blive, som den af gammel Tid der værer haver, nemlig i Almindins gerne langs Elven og af Baadene at opfjobe alt Suul- Bare, bestaaende af Bonde. Sild, Sei-Fi, Norse Salt, alle Slags Meel, Flest, Talg, Gryn, Erter, Kjød, Ost, Smør og deslige, men Tjære og Tran maae de ci udsælge høiere end i Qvarterer, samt Konder P. IV. ang. og Skilling Tal (i). Slippere, Styrmænd, og By i Almin Baadsmænd, som i Byen hjemmehøre, skal der hers Trondhjem- Delighed. 9. 1. med aldeles være forbuden at holde aaben Rrambod, eller Noget af deres Huse udsælge, enten i store eHer smaa Partier, alt under Varencs Confiscation, Angives ren og Tugthuset i Trondhjem til lige Deling; men de skal leve af deres Hore, Kaplaken, og lovlige Føring; og hvad de af Styrtegods eller Kjøbmandsvare i deres Føring medhave, det skal de først tilbyde deres Nedere og Befragtere, men, hvis de ikke ville give derfor hvad Andre give ville og Markedspriis kunde være, da maae de have Frihed at sælge det til hvem af Byens Negotianter de lyste, dog ikke uden i Partier. Skippere maae og ikke directe eller indirecte antage eller forrette fremmes de Commissioner, enten ved indførende eller udførende Vare, under 100 Rdlrs. Brøde til Zugthuset, for hver Gang de dermed betrædes. Under lige Straf skal og dis se Skippere være forbuden paa deres Skibe at medføre, enten der fra Landet eller did igjen, ogen af Landets indfødde Sønner, med nogen Slags Bjøbmandskab, af hvad Navn det end maatte være, uden alene Saadans ne, som ere Kjøbmændenes egne Sonner, eller og dem, som have staaet i Tjeneste, og lært Kjøbmandskab, faa (h) See Forordn. 4 Aug. 1742, §. 5. 10 13. (i) See ibid. §. 18, samt Reset. 17 Julii 1739, og. 10 April 1761. 5. 2. faa og derom medføres lovlig Beviis, at de deres Tje. 5 Febr. nefte Aar for Dreng og Svend redelig have udlært og udtjent (k); dog maae det ikke være Saadanne, saas længe de ikke ere virkelig Borgere og bofaste Mænd, tilladt at udsælge deres hjemførende Wave anderledes end som i denne Punkt forhen er meldt om Skippere og Søfarende, og det under lige Straf. De, som ere, eller Herefter blive Enker efter de i Byen bofaste Skippere og Styremænd, maae saalænge de i deres Enke Sæde forblive, nære sig af Rrambodhandel eller skerie, som de kunne udvælge sig, og bedst afsted komme.. 'Freme mede Rjøbmænd, Skippere, og Styrmænd eller Baadsfolk, som indføre Kramvare, maae ikke under Barenes Confiscation sælge Noget deraf, enten i Smaat eller Partier, uden alene ved Mekleren paa Comparice til Kjøbmændene, hvorunder ogsaa de faa kaldede 17yrn bergere skal forstaaes. Skibe, som med Koen til Trondhjem ankemme, enten fra Danmark, Fyrstendoms mene Slesvig og Holsteen, eller og fra Udenrigs Stee der, skal efter Byens Privilegier, og saaledes som game mel Stif og Sædvane været haver, de første 8 Dage, efter at de fra Toldboden for Indkommende ere expedes rede, ligge for menige Almues Tarv at sælge i Ton® de Tal, som Enhver til fin Fornødenhed kunde have Raad til at kjøbe, men, naar be & Dage ere forløbne, skal den øvrige Labning ved Mekleren og 2 dertil af Øvrigheden beskikkede Kjøbmænd paa offentlig Comparice fælge til Bjøbmændene samt Bergverkernes Partici pantere og Saugbrugende som boe inden Trondhjem By (1). Bagerne i Trondhjem maae kjøbe paa Com parice, hvad deres Brug udfordrer, saasom Hvede, Hve (k) Cfr. Forordn. 1 Febr. 1770, S. 5. 13, 15, 17, 18, 20, 21, 22, 26. (1) Cfr. Forordn. 4 Aug. 1742, §. 8. §. 3. S. 4. 5. 5. 5. 6. 5. 7. [5 Febr. Hvede Meel, og alle Slags Rug, hvoraf de dog Inter til Andre maae sælge, under Barenes Confiscation. De af Byens Borgere og Indvaanere, som henhøre til nogen Profession eller Haandverk, skal herved være fors buden al Handel, som ikke vedkommer deres Professios ner og Haandverker; og maae de meget mindre holde aaben Bramboder, under Barenes Confiscation, som de betrædes med (m). Lose Qvindfolk og Andre, som lade sig bruge at ombære Kramvare og Specerier i Folkes Huse, skal Sligt herefter være aldeles forbuden, under Straf af Hals Jernet eller til Arbeide i Tugts huset; og de Vare, som de i saa Fald antræffes med, skal være confisqverede (n). Det skal ogsaa være Losgængere forbuden, at opkjøbe Tjære; eg maae Ingen enten sælge eller kjøbe Saadant, uden det først har været paa Torvet i Byen; ei heller maae Losgangere byde paa, eller opkjøbe Træ Last, eller anden Slags indførende Bare, enten uden eller inden Byen: forseer sig Nogen herimod, da skal han, foruden Barenes Cons fiscation, bøde hver Gang til Byens Fiscum 50 Rdlr., og, om det er en Losgænger, skal han efter §. 19 i Privil. af de Martii 1682 staae i Hals, Jernet. Alo le saltede Vare, saasom Tran og Tjere, som til Lands eller Bands indføres til Trondhjem, skal den Kjøbende i Følge Forordn. af 5 Maii 1683 strax lade vrage, og udskyde hvad udygtig befindes (o), hvorfor skal beta les 2ß for Tønden, Halvparten af den Kjøbende, og Halvparten af den Sælgende, med mere, som samme Forordning indeholder; og skal i den Henseende en bes qvem og suffisant Overvrager i Trondhjem anordnes. So Boderne og Være Mænd maae ikke imod Byens Pris 5° 8. §. 9. (m) See Rescr. 10 April 1761. (n) See Forordn. 4 Aug. 1742, S. 20, og 22 Octobr. 1701, P. II. C. 9, S. 4 samt Rescr. 8 Aug. 1738. (o) See Coldforordn. 1768, Cap. 8, S. 21. Privilegier foretage sig Reiser med Fife, Tran, og Sild 5 Febr. inde i Fjordene, hvor Fjeld og Dale. Bønderne nede komme; ei heller reise Kjøbstæden forbi, til nogen af Boigs derne, for at handle og bortbytte deres Vare imod Lands mandens, men de skulle være forpligtede, saavel den Ene. som den Anden, at føre deres Vare til Bjøbstæden, som til Salg og Kjøb er beskikket, under Barenes Cons fiscation, naar de derimod handle, eller dermed Betra des (P): dog forstaaes ikke hermed de publiqve Markeder, hvor de frit maae sælge og kjøbe deres Vare. Paa S. 10. de publique Markeder, saasom Levanger og Rams dalens saavelsom Overhalds Markedet (hvilket heref ter ligeledes skal blive et aarligt frit Marked, og holdes næste Mandag efter Mikkelsdag, saasom det er til Bes qvemmelighed og Nytte for Nummedals Fogderies Ala mue) (q), skal ingen have Frihed at holde aaben Krams bod, uden alene Trondhjem: Byes Borgere, hvoraf dog Enhver ikkun maae have Een, og det med de Bare, som hver i sit Amt og Classe inden Byen er tilladt. Ørche: og Sunddahls Markeder skal herefter være aldeles afskaffede, ligesom forrige Privilegier befale; og, hvis nogen Borger eller Bonde understaaer sig did at fare, da skal de have de medbragte Vare til Trondhjema Byes Fiscum og Tugthuset forbrudte: men derimod stal i Trondhjem aarlig holdes et Marked paa den første Mandag efter Mikkelsdag; vg, naar samme Dag paa en Mandag indfalder, skal Markedet holdes næste Dag derefter (r). S. II. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 5 Febr. i Trondhjem), ang. et nyt Tugt- og Verk. Huses (p) See herhos Rescr. 31 Octobr. 1732. (q) See Rescr. 14 April 1747 og Noter, S. 63. (r) See ibid. og Forordn. 26 Octobr. 1770. Ind 5 Febr Indrettelse i Trondhjem, samt adskillige det for undte Beneficia (s). S. 1. $. 2. §. 3. Gr. Stiftbefal. har gjort Sorestilling angaaende dette Huus (). Som Kongen da anseer saadan et Tugt- eller Werk Huns som en i sig selv høinedvendig og for Publieum meget gavnlig Sag, og henfater derfor ogsaa dere hen, at samme Lugt og Verk Huus igien bliver, det snareste muligt være kunde, sat paa Fode og i en god og ønskelig Stand: saa er funden for got, de af fremfarne Konger til meerbemeldte Zugt og Verk Huus henlagde Beneficier hermed at igjentage og forbedre saaledes som efterfølger: Der maae omgaae en Bog hos Trondhjem Byes Indvaanere, hvorudi de funde tegne, hvad de, for at være befriet for Betlere paa Gaderne og for Dørene, frivillig og af christen Kjerlighed til Tugt og Verk Hu set ugentlig ville give (u); og skal da det, som de i saa Maader udlove, hver Uge af visse dertil anordnede Rodes mestere indsamles, og af dem til husets Forstander imod vedbørlig Qvittering leveres. Saa skal og til Tugt: og Verk Huset være henlagt Byens publiqve Steders Al. misse, nemlig hvad som indsamles paa Raadstuen, og paa Toldboden, saavel som ellers i de andre til Tugts og Verk Huset indrettede Boffer, item det som gives i begge Kirkernes Tugthuus Tavler. Saasom Tugt og Verf Huset efter de gamle Privilegier har nydt en vis Afgivt fra Kirkerne, saa og Qværne og Molle Tolden af endeel Steder i Trondhjem Stift, men det er befunden, at denne hjelp, formedelst Tidera nes Forandring og andre vigtige Aarsager, ei i lang tid er kommen, eller nu fan komme Tugthuset tilgode: saa bevis (s) Bekræftede og forbedrede ved Cap. 11 i Fundatsen af 25 Novbr. 1735, samt ved Rescr. 1 Junii 1770. (c) Siden ere Præmisserne næsten som de i Fund. 25 Stovbr. 1735 indtil de Ord:,, i sin Ake blevet hen- ,, liggende." (u) See Fund. 1735, Cap. II. §. 8; Resce. 30 Septbr. 1757, og 1 Junii 1778, §. 2. c). §. 4. bevilges, at, efter den derom fra Nentekammeret gjorte 5 Febr. Foranstaltning, skal, isteden for ovenonførte Afgang, aarlig 300 Solr. af den Kongelige Caffe til Tugt, og Vert Huset betales; og hvad den øvrige omsøgte almin belige Hjelp til Husets Bygning angaaer, da maae det dermed uden noget Paalæg for Stiftets Almue paa Lan det ankomme paa hvad Enhver godvillig fan formaaes dertil at contribuere. De Penge, som aarlig i Tavlers ne udi alle Sogne Kirker og Annerer i Trondhjem Stift paa de 3 store Zoitider, Juul, Paaske og Pinte se Fester, samles, skal til dette Huus henhøre, og af ethvert Steds Præst til Provsten leveres, som Penges ne igjen til Husets Forstandere paa efterskrevne Tider, nemlig det, som indsamles om Jule-Tid, til Levangers Marked (v), og det, som til Paaske og Pintse: Hot tider samles, til Bodolphi Marked (x), skal indskikfe og erlægge. Naar nogen Gaard i Trondhjem Stist bortbygfles, vare sig enten af Korgens eget eller Proprietariers Gods, skal det staae Bygfelmanden frit for, til Tugt og Berk: Huset at give saa Lidet eller meget, som han selv behager af fri Willie, og uden Trang tils staaer at ville give: og det skal saavel Fogderne som Proprietairerne og Landdrotterne eller deres Fuldmægtige hver Gang i Bygselsedlen nævne, og enhver Sorenskriver det ved Bygselsedlens Publication inde cassere, samt ved hver Tingreises Slutning Husets Fors standere det, som da paa Tingene er falden, tilligemed en Designation over det, som Enhver i ethvert Tings laug giver haver, tilsende. Maar Nogen i Trondhjem. By i de huse, hvor der skjenkes fremmed Øl og Viin, eller i andre Vertshuse, hvor Noget udrappes eller skjenkes, saa og i Vaagestuer befinder sig over Tis (v) See Rescr. 22 Aug. 1760. (x) See Rescr. 14 April 1747, Side 63. Tæt §. 5. §. 6. S. 7. §. 8. 5 Febr. slæt om Aftenen at opholde, da skal Verten hver Gang bøde 2 Lod Sølv til dette Tugt og Verk Huns (x) De, som i Trondhjem Stift maatte erhelde Kongel. Dispensationsbreve og Befrielse for aabenbare Skrif temaal at udstaae (y), skal, isteden for den Kjendelse de hidindtil efter Biskopens Sigelse til næste Hospital har maattet udgive, herefter samme Kjendelse uden Fors jel, af hvad Stand de maatte være, til Tugt og Verk Huset i Trondhjem erlægge; og skal dette efters dags ved Brevenes udfærdigelse i Cancelliet observes res. De af Borgerskabet og Indvaanerne i Trondhjem, som af Øvrigheden blive paalagte Byens Bestillinger og forretninger at forestaae, og derudi betee sig uvile lig eller overhörig, skal til dette Huus give 10 Rdlr. eller Mere efter Enhvers vne og Øvrighedens billige Sigelse. Endskjønt Bernehuset paa Christianshavn hids indtil har tilholdt sig en Andeel af de i Trondhjem falo dende Confiscationspenge, san vil Kongen dog nu, at den Part af forbenævnte Confiscationer, som heref ter i Trondhjem maatte falde, skal tilhøre Tugt og Verk Huset sammesteds (z), efterdi dog ingen Fattige fra Trondhjem i Børnehuset indtages; og skal der fore uden det, som af saadanne Penge siden Aaret 1723 fan være falden, og hos Generaltoldforvalteren sammesteds er i Behold, af ham til Husets Forstandere erlægges og udleveres, Til Husets Opbyggelse vil Kongen tilstaae en Grund efter indhentet Betænkende, at Byg ningen ikke skal blive Sæstningen hinderlig. som forberørte gamle Stiftelse og Fundats formedelst fine visse Omstændigheder nu ikke kan finde Sted, eller i §. 9. Alt (x) See Forordn. 22 Octobr. 1701 og 24 Jan. 1710, P. II. Cap. 3, §. 2. samt Rescr. 8 Aug. 1738 og 23 Septbr. 1763. (y) Cfr. Forordn. 8 Junii 1767. (z) See Coldforordn. 1768, Cap. 20, S. 15. Alt være at følge, saa befales tillige hermed, at en nye 5 Febr. Sundats for Huset forfattes, og til Approbation indsens des (a). Rescr. (til Havne Commissionen i Kjøbenhavn), ang. 8 Febr. at samme maae indrette den saa kaldede Viburgs Plads til Brug og Tjeneste, maar Reparation eller Bygning paa Havnens Muddermølle og Pramme skal foretages, og ellers derefter imod en Afgivt overlade den til smaa Fartpiers Reparation; dog at der altid skal gives noie Agt, og tages al Præcaution, at den Ild, som bes høver at bruges til at kaage Beeg og Tjære paa Pladsen, ikke kan foraarsage nogen Ulykke. (For i ite Tilfælde at faane Havnen for Pladsleie til Stibs tømmermændene, og i 2det, paa det den kunde nyde nogen Hjelp til Indretningens Befoftning og Vedligehol delse: efterdi bemeldte Plads med den liden Huk eller Canal op til Toldboden beliggende, som Havne - Commissio nen o. 1719 maatte lade sig ved Auction tilslaae, og siden med store Bekostninger istandsætte, ikke af Mogen er bleven forlanget, formedelst den saa langt er beliggende til Tommerhandling, men nu staaer saa godt som ledig, Havmen til Last og Vedligeholdelse (b). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen i 8 Febr. Danmark), ang. de Betleres Modtagelse, som fra Bes tjentene paa Landet til Bjøbenhavn indsendes, og der Hjemmehøre, nemlig at de af Commandanten, eller af bemeldre Directeurer, om de under Stadens Jurisdictio on fortere, al imodtages og underholdes, indtil der føies nærmere Anstalt, hvorledes der med dem, og især Militaire, efterdags skal forholdes (c). (Saa som Stiftbefal. i Sjelland har andraget, at Birkedommeren

(a) See Fund. 25 Novbr. 1735. (b) Skal nu ikke være gjeldende; cfr. Forordn. 18 April 1744, §. 8, 11 Novbr. 1757, 9. §. 1-3, Plac 10 Octobr. 1781, og 9 Mai 1749, S. 4. (c) See Rescr. 8 Maii 1733 09 14 Septbr. 1736. med Anmærkninger, samt Forordn. 24 April 1734, §. 10. IV, Deel. I ind. G 8 Febr. meren paa Kjobenhavns Amt har, i Anledn. af Forordn." 24 Sept. 1708 for landet, ladet nogle i Khavn hjemme hørende Betlere levere saavel Commendanten som Børnee og Silke Huset, hvor de ei bleve modtagne, og følgelig gik deres Vei.) 8 Febr. 8 Febr. = Anordning (og Notits til Stifbefalingsmanden i Sjelland samt til Amtmanden over Frideriksborg og Kronborg Amter), at Sollerød Sogns Bendergods paa Kjøbenhavns Amt, som med Rettergang har været henlagt under Kronborg Ryttere districts Birketing (d), skal herefter med Rettergang, og hvad deraf dependerer, være henlagt under Rjøben havns Rytterdistricts Birketing ved Ballerup. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christian sand), ang. hve der skal tilendebringe en afdød, Magistratspersons Stifter i Christjansand (e). Gr. Stiftbefal. har foreftisket, at der imellem den d. 19 Octobr. 1731 i Cbriftiansand beskikkede Borgemester, p. Sønderborg, og den ene sammesteds værende Raadmand, navnlig . Jensen, skal være forefalden en liden Difference, angaaende hvem af dem det tilfaldt at forrets te de mange uafgjorte Skifte Forretninger, som fandtes i Stervboet efter den i Byen ved Deden afgangne Borge mester M. Schrøder, i det at Enhver af dem paa sig el ler fin Forretning skal have appliceret de Ord i Rescr. af 6 Decbr. 1729, at om det feede, at den Magistratsperson i det Aar, han havde Skifterne udi Forvaltning, selv ved Doden afgik, da skulde den Magistratsperson, som ham følger, antage saadanne usluttede Skifter, og dem tilligemed fine egne forsvarligen tilendebringe; men at Stiftbef. dog har faaet dem saaledes forenede, at al Dis spute for denne Gang er bleven ophævet, derhos forespor gende, tvorledes han sig, saafremt deslige Differencer ved Dødsfald eller anden Afgang af Magistratspersoner der i Byen oftere maatte forefaide, i lige Tilfælde havde at forholde. Dnue Post i forberørte Befaling skal saaledes fors taaes, at den Magistratsperson, som følger i Tou ren, og ei den, som følger in officio, skal afgjøre den (d) See Anordn. 7 Juli 1721, §. 3. (e) Cfr. Rescr. 9 Jan. og 13 Novbr. 1733. afoo: afdøde Magistratspersons Stifter, der ere uaf 8 Febr. gjorte. Kongel. Resolution, ang. at Se Cadetterne 13 Febr. i forefaldende criminelle saavelsom civile Sager, ligesom ved Landcadet Compagniet eer, skulle i en ses parat Krigsret herefter paadømmes (f). Ligning imellem de Danske og Tydske Præster i 22 Febr. Helsingøer (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at 22 Febr. med Skifternes Behandling paa Kongens i Ribehuus, Amt forbeholdne Bøndergods, som under Haders. lebhuus Amt er tingpligtigt, skal forholdes efter Rescr. af 2 Decb. 1727 (h), hvoraf herved atter sendes Gjenpart. (Hvilken af de Haderslebße Herredsfonder brugte Maade Amtsforvalteren i Ribe holdt lovftridig og for Jordegodset skadelig; derfor han begierte, at Resol. af 9 Septb. 1728 maatte vorde efterlevet.) Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. 22 Febr. Birkedommerens Euspension paa Fehr, samt Hans og en Procurators Tiltale, og om Skifterne paa Vesterlandsføhr og Amrum. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at Birkefogden paa Vefterlandsfohr og Amrum, Chr. . papte og den saa kal døde Procurator E. Ravers ei alene ifte skal have aatet Stiftbefalingsmandens paa Loven og Forordningerne samt Kongelige Befalinger grundede Resolutioner, men endog uden al undseelse paa alle optankelige Maader segt Disse at eludere; samt at de uforsvarligey have handlet med det strandede Gods, og saavel Birkefogden som Birkefri seren skal have udsæd 2 uovereenstemmende Extracter af en Auctions forretning, foruden at de ellers i andre Maader har segt at krænke Retten, og samme at fordreie. Generalfiscalen er befalet, dem for en Commisson át actionere (i); til hvilken Ende Stiftbefal. haver Birkes 1 2 (f) Cfr. Art. Brev 29 Julii 1756, Tit. LII. (g) See Rescr. 5 Febr. 1740 og 21 Aug. 1782. fog. (h) See Skriv. 18 Decbr. 1727; bortfaldet ved Rescr. 22 April og 15 Julii 1735, samt 12 Aug. e. 2. §. 5. (i) Cfr. Rescr. 13 Febr. 1733. 22 Febr. fogden Papke indtil Sagens Uddrag at suspendere. Og hvad sig ellers Stifterne paa bemeldte tvende Eilande anbelanger, som Papke, bande imod Loven og de konges lige Forordninger, ja inod Befaling af 30 Aug. 1712, samt Stiftbefalingsmandens derom den 17 Octobr. og 12 Novbr. 1727 givne Resolutioner skal have anmasset sig at forrette, da befales, at Skifterne paa disse 2 Eilande, som er Kongens forbeholdne Gods, stal forvaltes af Amtsforvalteren over Ribehuus Amt, og ifs ke af Birkefogden; og skal det i det øvrige dermed forholdes, sem i Rytterdistricterne, hvor Regimentskriverne forvalte Skifterne over det Kongel. forbeholdne Gods, 09 Birke Rettens Betjente dem med Vurdering og i andre paakrævende Tilfælde assistere, hvorfor Birkebome mieren af hvert Skifte 1 Rdlr. for sin Umage skal nyde. 27 Febr. 29 Febr. 7 Martii. Resolution, ang. at de i deres particulaire Fors retninger forreisende subalterne Officerer, i Steden for de forhen have maattet afgive Halvparten af deres Avance til Enke. Cassen, fra 1732 Wars Begyne delse ikke skal decourteres meere end den fjerde Deel af deres fulde Gage, ligesom det af høiere Officerer ikkun indtil Datum er given, for faa lang Tid de i deres egne Forretninger fra deres Poster ere fraværende (k). Rescr. (til Statholderen i Norge), hvorved ham gives Notits om Rescr. af te Hujus, ang. Politie Retten i Bergen. Bevilaning for Provsterne i Lolland og Fals ster paa Auctionsrettighed efter Geistlige. Gr. Efter Ansegning fra samme Provster, som beklagede sig over de store Banseligheder, Besværinger og Omkostninger samt lange Ophold, som i Stervboerne efter Geiste (k) Af Rothes Rescripter I. 281; see friv. 21 Jan. 1764, Sund. 30 Aug. 1775, 9. 2, og Resol. 7 Decbr. 3775. Geiftlige Personer sammesteds skal aarfages fattige præste Enker og vedkommende Arvinger, ved det at alle saa danne Stifter af v. Chr. Guldbech, der, foruden at han er Stifte Skriver og Auctionsmester ved de Geistliges Stifter i bemeldte Lande, ogsaa er Landstings- og Commisfions Skriver sammesteds, som Skriver og Auctionsmester betjenes. Af indkomne Erklæringer er fornummet, at saavel Skifterne ved Stifte Skriverens andre Forretninger forhales, som og at Stervboerne derover med førre Bekostninger graveres. Provsterne i bemeldte Lolland og Falster, med de Præster, de efter Loven til sig tage, maae selv saavel lade føre Protocollen, som og dirigere og forestare de Auctioner, som herefter kan falde paa hvis Skifter, de efter afdøde Præster eller andre Geistlige sammesteds forrette (1), uden at Landstings: og Commissions, Skriveren sig efterdags med saadanne geistlige Skifter eller deraf dependerende Auctioner maae melere eller bes fatte; dog maae Geistligheden ei befatte sig med nogen Udraaben, men den ved en anden dygtig Person i hvert Herred lade stee, og sig ellers i det øvrige efter de om Auctioner udgangne Forordninger rette og forholde. Martii. Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vas ro Martii. sen i Danmark), ang. efter deres Forestilling at lade indrette et Rasphuus i Kjobenhavn til Fordeel for de fattige, over hvilket Rasphuus Directeurerne skal have og beholde Directionen, m. v. om Godtgjø relse til 2. Behrens, imod at det ham paa en Moll, til at male Farve Tree, forundte Privilegium cefferer (m). Mastii. (Kongel. Re Rentek. Skriv. (til Assurance Compagniet 14 i Kjøbenhavn), ang. at Compagniets Forsikringer fol.10Marti). til Cassen for de Summer, Enhver tegner sig for, D3 made (1) See Rescr. 28 Decbr. 1736, 6 Martii 1739, 4 Julii og 22 Aug. 1755, og 27 Octobr. 1758. (m) See Rescr. 25 April 1732, 2 April 1734, og Rescr. (til feed) af 4 April 1781. 14 Martii. maae paa Set Papir imodtages, og skal i Stetten gjel de (n). 18 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers ne i Danmark og Norge), ang. Cathedraticum, Studiiskat og Pensioner, som Præsterne og Kirkerne i jobenhavns Universitet skal udgive. Gr. Det af forrige Konger i Kjobenhavn fiftede Univer fitet er ved deres milde Gaver og gode Forordninger saaledes blevet laandhovet og forbedret, at det fra Tid til anden bar opfofret adskillige for deres Lærdom i Verden heibe emmelige Mænd, og har altid været et Middel til at fremore Mængde af lærde samt til geißt og verdslige Embeder dueline Subjectis; men Erfarenbeden har dog udviis, at bemeldte Universitet, lige faasel som alle andre Ting, Lar været fine Fataliteter undergivet, og i Besyn- Derliated, formedel de sidste langvarige Krigstider og den Residentsfaden paakomne fere Ildebrand, er kommen i nonen Uorden og Afrang. Kongen tar fra fin Reajerings Tiltrædelse strax taget i Betragtning, at til Gudsfrygt De Re færdighed &c. ..... (o) Kongelig Mildred og Clemence mærkelig contribueret, saa og hermed byder og befaler, at Ligesom Loven tillægger Bißeperne &c. . . . (P) taas felige Pensioner, efterdi de dog selv paa Universiteter have laat Grunden til det de vide, og derforuden, hvad den største Deel angaaer, der have nydt et eller andet Beneficium. Thi befales nu hermed, at Stiftbefalings manden og Biskopen i det dem anbetroede Srift strax den Anstalt foie, at ovenbemeldte Universitetet herefter til kommende Cathedraticum ufeilbarligen til førstkommen de (q) vorder leveret, til hvilken tid det og herefter aar. ligen (n) f Rothes Rescripter T. 578; fee Octroi Julii 1746 (lovet af r. Afessor Schyou), Art. III. (o) Af Indhold som Fortsættelsen i Anordn. af is Martii 1732, blandt Forordningerne, fee Refee. 13 og 20 Junii 1732. Cp Ligesom den videre Fortsættelse i samme Anordning. (9) Se nævnes til hvert Stift det farite Landemode, som sammeftede om Aaret efter Danfte Lovs 1 - 3 gr14 bor holdes; men som er forandret, for fad- vidt ligen skal svares: og haver Stiftbefalingsmanden og Bis 18 Martii. skopen derforuden saavel strat at give Præsterne i Stif tet tilkjende, at de i Følge af denne Befaling ere tiltænk te, forbemeldte Studiiskat lige ved deres Kirker at uds rede, som og, hvad Kjøbstædernes Præster angaae, frar at forfatte en Ligning over det, de formene Enhver af dem i Pension til Universitetet at kunne svare, og da Yaadan deres Forretning med forderligst til allern. Appro bation at indsende, da, naar den er paafulgt (r), faadanne Personer, paa samme Tid som førommeldte Cathedraticum, hvert ar rigtig og uvegerligen skulle betas les (s). I det seneste 3 Uger, efter at alle Delene, saavel Catedraticum som forbemeldte Studiiskat og Penstoner, ere indkomne, haver Biskopen enten Pengene til Universitetets Rentemester (t) at remittere, eller og skrivtligen at tilmelde bam, at de til Ustalling staae færdige, paa det han kan beserge at faae dem paa en eller anden Maade indcasserede. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Aal: 20 Martii. borg), ang. at efterdags intet Tingsvidne maae føres eller udstedes om afbrændte Sondergaarde, før end Amtmanden og Amtsforvalteren til ders Pachsr lovlig ere indstævnede, samt at Ingen paa deflige afbrændte Steder med saadanne Tingevidner maae gjøre Ans søgning i Rentekammeret om Skattefrihed, forend sama me Tingsvione af Amtmanden er attesteret (u). 4 Rescr. vidt angaaer: 1) Aalborg Stift, ved Rescr. 11 Martit 1684 09 13 Sept. 1780 2) iborg Stift, ved N. 10 Juni 1778; og 3) i Ribe Stift holdes det Onsdagen for St. Hansdag: men til Stiftb. og Bi. i Norge blev fat: 1 Jul. (r) See Rescr. syv af 19, og 2de af 26 Septbr. 1732, med Anmærkninger. (s) See Plac. 28 Jan. 1735 og Rescr. 13 Jan. 1741. (t) See Neser. 3 Decb. 1784; cfr. R. 18 April 1732, §. 6. (4) Af Rothes Rescripter III. 1067; fee Skriv. 5 Ju nii 1762 og 25 Junii 1768. a1 Martii. 21 Martii. 21 Martii. Rescr. (til Directeurerne for Waisenhuset i Kjøs benhavn), ang. den Vaisenhusbornene tilfaldens de Arv. Gr. Tvende af Vaisenhusets Born vare tilfaldne en Arv. Den Arv, som tilfalder de i Vaisenhuset værende Børn, bør og skal holdes dem tilgode, og være under Waisenhusets Værgemaal, indtil de komme til den Al der, at dem samme efter forefundne Beskaffenhed til des res Nytte og Velfærds Befordring kan fortroes; dog at Renterne, for saavidt de kan tilstrække, eller og om Cas pitalen er af Consideration, da saa meget som af Ren terne fornøden gjøres, emploieres sil Børnene, som Are ven er tilfalden, deres Underholdning (v), paa det Vaisenhuset derved kunde subleveres; men, om Børnene doe, imedens de ere i Vaisenhuset, da skal den 2rv, som dem imidlertid er tilfalden, tilhøre bemeldte Huus, efterdi det saaledes forholdes med Hospitalerne, hvilke ef ter Loven Pag. 359. Art. 13 arve sine Lemmer. Aabet Brev (og Notits til Generaldirecteuren for Financerne), hvorved til Løn og Indkomst for en ny Professor Juris ved Universitetet i Kjø benhavn perpetueres og henlægges Tienden af Leuthen, Stange og Rommedals Præstegjelde i Hedemarkens Fogderie udi Norge, hvilken han herefter aarligen maae lade oppeVærge, samt nyde og beholde. (En Fortsæt telse af Kongens Ombu for Universitetet, med gjorte Anordning til dets Opkomst, og Tillæg af Cathedraticum og Studikat) (x). Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. at tilfjens degive Præsten og de fornemmeste Lemmer af den i Fris Dericia tilladte Romerftcatholste Kirke, at, saafremt (v) See Rescr. 18 Martii 1740. Erke: (x) See Anordn. ( Rescr.) 18. April 1732, Rescr. 23 April 1750 og 23 Aug. 1780. Erkebiskopen af Salzburg ei afstaaer fra sin imod 21 Martii. Hans Evangeliske Undersaatter hidindtil udøvede haar. be Trængsel og forfølgelse, og lader dem nyde de Fris heder, dem efter de i det Romersktydske Rige fastsatte, saa dyre erhvervede, og altid som leges fundamentales anseete Religions: og Bestphaliste Fredsslutninger bør forundes, vil Kongen ei heller længere tillade de Ros merstcatholste deres Religions Øvelse, men lade der res Kirke saavel i Fridericia som paa andre Steder tils Tukke. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 28 Martii. Tommerpladsenes Frihed, og Politiemesteren over den at holde. Gr. Secreterer Vartberg samt endeel Kiøbmænd og Tommerhandlere i Kjobenhavn, som Eiere af de imellem Toldboden og Avasthuset beliggende Sommerpladse, have andraget, at Konge Friderik d. 4de i Aaret 1708 saavel til Byens Regularitet, som til Farlighed i paakommende Ildsvaade at forekomme, havde for godt befunden, at den Strækning fra Ovesthuset til Toldboden. fulde opfyldes, og at faadanne Pladse til Enhver, som dem paa egen Be kosining vilde lade forsvarligen opfylde, samt med Bol= og Plankverk indhegne, til Arv og Eiendom maatte til fiodes, med denne Frihed, at ingen norsk eller fremmed Syrte Tømmerlast paa andre Steder end disse opfyldte Pladse skulde tillades at falholdes, hvorefter og foreskrevne Pladse af Adfeillige med stor Befoßtning skal være blevne opfyldte, indhegnede og dem derpaa meddeelt Kongelig Skjøde, hvis 4de Post udtrykkelig melder, at, naar Bolverket forsvarligen var slagen, og Wlankeverket opsat, skulde det ikke være nogen tilladt andensteds at opsætte eller falholde nogen Slags Worst eller fremmed Fyrres Tømmerlast eller Bræder, uden alene paa disse Pladse imellem væstbuset og Toldboden, men at det desuagtet al fee, at Enhver ubehindret saavel i Byen ved deres Gaarde som paa Chrißjanshavn saadan Forre - Last og Temmer lader oplægge og falholde, ved Omlobere i Byen las der sælge Bræder ved Husene og Dørene, samt at frem mede Skippere opfitable deres Tommerlaft til Ny-Havn og paa andre Steder ved Bolverkene, og samme falholde, hvorudover Tømmerhandlerne, saalænge saadan Indbrud steer i den ommeldte Pladse tilskjødte Fribed, ei kan be nytte sig af dem, og Pladsene komme i faa ringe Priis, at deraf ikkun kan faaes lidet til leie, og, naar de skal fæl= 28 Martii. fælges, neppe kan udbringes til Part af det, som deres Opfyldning og Indbegning har foftet, til ubodelig Skade for Eierne: desaarfag de Bave anholdt, at de maatte vorde haandhævede ved de Kongelige Skjeder og den derved givne Frihed, og at de, som maatte befindes imod saadan bemeldte Lemmerpladsene forundte Fribed at handle, med en vilkaaarlig penge Straf maatte ansees. 28 Martii. Magistraten skal tilffendegive politiemesteren, at Han ligesaavel over den paa Tonimerpladsene ved Tolds boden forundre Frihed, og derpaa udgivne Kongelig Skjøde, som over de Kongelige Forordninger, alvorli gen haver at holde, for saavidt den Fyrre og Tømmer: Last, Bræder og deflige angaaer, som paa andre upris vilegerede Steder i Staden opsættes til Forhandling: og Skal de, som maatte befindes herimod at handle, hver Gang de antreffes, betale 100 Rdlr. i Straf, Halvdes len til Politie Cassen og den anden halve Deel til Cons venthuset (y); dog skal de, som have noget allern. spes ciale Privilegium, ei derved fornærmes. Og haver Politiemesteren ellers først at advare Vedkommende, at de saadan Fyrre og Tommer Last inden 8 Dage läde borttage, og sig derfra efterdags at entholde. Meser. (til Directeurerne for de Fattiges Vas sen i Danmark (z)), ang. at med Fattiges Un- Ders (y) See Brand-Ordn. 9 Maii 1749, S. 2, Rescr. 30 Mait 1755, Plac. 28 Martti 1757 og 1 Decbr. 1766, faint Anordn. 28 Sept. 1775 cfr. Forordn. 18 April 1744, 5. 6. (z) Af dem skal det under 3die April være communice rer Stiftbefalingsmændene og Bikoperne i Danmark. Anledningen til Rescriptet var, at adskillige Klage- ,, maal derover ere indkomne, at de Anffalter, som paa landet til de Fattiges underholdning i Sognene gjøres ikke fee paa een, men differente ,,Maader, den menige Almue, som til ben Ende paa adskillige Steder ansættes for vis Landailde Korn og anden udgivt, til for Cynge og Besvær ligl.ed, der sees af et Rescr. under 7 Martit 1732 til Directeurerne, hvorved de bleve befalede,, at 11 over= derholdning paa Landet saaledes skal forholdes, 28 Martii. at de Fattige skal spise hos Bønderne i eller 2 Dage om Unen, ligesom Mængden af Fattige findes i Sognet, og ligesom Bøndernes Leilighed er til; hvorimod de Sate tige bør gjøre den Bonde, hos hvilken de spise, til Tjes neste rad de fan, paa den eller de Dage, de nyde Kos ften hos ham: og hvad de Fattige til Klæder maatte bes høve, kan de forsynes med af Herredscassen, til hvil ten Proprietairerne, Præster, Forpagtere og Andre bør give Noget i rede Penge, ligesom det og paa de fleste. Steder i Sjellands Stift steer, i Følge Forordn. af 24 Septbr. 1708, §. 4. og, om det kunde hænde sig, at en eller ande velhavende Bonde heller vilde give noget godvilligen til Sognets Fattiges Forflegning i rede Pens ge, end spise en Fattig, saa kan det Bonden vel tillades; dog at hvad Penge, ha udaiver, komme til Herrebecassen, (hvilket Middel og i sig selv er det tjenlige; thi, gives de Fattige Kern eller Penge, maae man befrygte, at Gligt af dem i een eller flere Dage til Unytte funde fortæres, og de siden tvinges af Hunger til at betle; Benderne udlove og ofte meer, end de kan holde; men, bave de visse Lider om Aaret selv kun lidt til gode, maae de Fattige tage til Takke, med hvad de formaac.) Confirmation paa Nabet Brev af 1 Maii 1697 28 Martii. og Rescr. af 16 Jan. 1711, om Færgeløbet imellem Ballundborg on Aarhuus. (Efter Ansøgning fra Interessenterne i Kallundborg.) Bevilgn. (og Rescr. til Stiftbefalingsmanden i als borg) for Bvfoged R. Juels Enf: Christine Paulin i Hjøring paa Korn til Vorre Bro i Horns Herred (a). In ,, overlægge, boorledes de Fattige paa Landet paa ,, der for Almuen taaleligfte og en uniform Madde ,, funde underholdes, samt derom et Project, some ,, herudi kunde overalt tiene til en orm og Regel, ,,forderligt at forfatte og til Resolution indsende." See Rescr. 6 Novbt. 1739, P. III, A. 13. (a) See Bev. 8 Maii 1739. 28 Martii 12 April. 4 April. 12 April. 12 April. 18 April.

Instrust. for Sp Etatens Retter (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland); ang. at med Indqvarteringen i Kjøbstæderne skal forholdes efter Forordn. af 23 Novbr. 1716; og at, om nogen Rjøbstæd derimod vorder besværget, kan Øvrigheden andrage Sligt for Land Etatens Generalconmissas viat, som derpaa bør raade Bod. (Vaa Forestilling fra Stiftbef., om ikke for hvert Compagnie, som bestaaer af 108 Portioner, maatte 20 a 25 Port. forbigaaes, siden Riobstæderne bleve krævede Qvarteerpenge for mange Fra værende.) (c). Rescr. (til Over Jægermesteren), ang. Udviisning i Herlufsholms Skove (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Nibe), ang. at saavel Præsterne som Kirkerne i Torninglehn skulle svare baade Studiiskat og Cathedraticum til Unis versitetet, hvorover Ligning til Approbation Eal indsendes, (Paa Forespørgsel derom, deels fiden Kirkerne i Behnet ingen Lid have svaret Studiiskat eller anden udgivt, som i Rigerne paabydes, undtagen Cathedraticum til Biskopen; og deels, fordi Præsterne formene, at saadanne Vaalæg, som i ugerne anbefales, ikke i Anledning af Rescr. 6te 3727 fan vedkomme dem, som in civilibus fvare under Haderslebhuns Amt: men disse Præster fortere in ecclefiafticis under Ribe Stift, og den Wraris, de beraabe sig paa, kan ikke give dem nogen lov til Frifindelse) (e). Anordning om Indkomsternes Deling iniellem Professorerne ved Kjobenhavns Universitet og deres aadens: Aar. Gr. Af indkomne Forklaring om Professorum Indkomfter (f) er fornummet, Samme at være meget ulige, og at færdeles Philofophi ere med ringe Løn aflagde. Paa det der kunde træffes en Ligning imellem alle Professores paa universitetet, eftersom den Ene dog drager Byrden med den Anden, Er (b) See Resol. 16 Decbr. 1733; ophævet ved Art. Brev 29 Julii 1756, 9. 9. 742=780. (c) See Rescr. 12 Febr. 1740 og Anmærkning. (d) See Forordn. 26 Jan. 1733. (e) Ophævet ved Rescr. 10 og 17 Febr. 1736. (f) Cir. Bund. 31 Martii 1732, §. 96. S. I. Er dem Alle i Almindelighed, og Philofophis i Ser 18 April. deleshed til deres Indkomsters Forbedring tillagt som følger: Alle de Indkomster med hvad Navn de nævnes kunde, som hidindtil have lagt til de 3 Professioner, Padagogi Primi, Pædagogi Secundi og Novi Philofophi, og som alle 3 kunne beregnes til B Studiiskatten af Norge og Fyen tilligemed Afgivten af Taafinge Tiende i Fyen, som forhen efter Kongel. Bevilgning har været anvendt til Universitetets Residentsers Byg ning og Reparation, bereanet aarlig til Leuthen, Stange og Rommedals Ron. ge Tiende i Hedemarkens Fogderie udi Nor ge, hvormed en ny Professorem Juris (g) er forlehnet, beregnet til Studiiskatten af Præsterne i Danmark og Merge, beregnet til B Cathedraticum af Præsterne og Kirkerne, Seregnet ligeledes til 500 Nole. §. 2. 800 Rdlr. $. 3. 700 Rible. S. 4. 1800 Rdlr. 5.5 18 Rdlr. Summa 5600 Rdlr. Med disse Indtægter skal herefter forholdes som følger: 1) Den ny Professor Juris ved Universitetet skal alene nyde de Indkomster, som forbemeldte Konge. Tiende Norge kan udbringes til, og som for nærværende Tid aarligen bereanes til 700 Rdlr. (h). 2) De 14 Prefeffores Confistoriales, hvoriblandt den ny Professor Juris medregnes, skulle herefter have lige Deel i alt det, som har Navn af Distributs, hvilker af det ny fors nndte Tillæg saaledes deles, at bemeldte ny Professor Juris bekommer deraf 200 Rdlr., og hver af de 6 overa fte Philofophis 55 Rdlr., hvilke tilsammen gjøre. 53° Rdlr. 3) De Indkomster i Jordegods, Penge og Die (g) Den 21 Martii 1732. (h) See Rescr. 25 April 1750 og 23 Aug. 1780. stris 18 April, tributfer, som de 3 Professores, nemlig Pædagogi, Primus Pædagogus og Novus Philofophus tilforne ba ve havt, og kunne beløbe sig til 500 r., full herefs ter deles imellem de 6 øverste Philofophos in, Supplementum Stipendiorum. Og, som vel fornemmes, at Theologiæ Professores endda kunne have mere end hver of Philofophis, red benimod 200 Rdlr., saa bor de Sidste dog derimod lade si noi y ed Decanata, som ales ne tilfemmer det Philosophiste Facultet, og deraf Ene hver i sit Decanats 2r, som falder be rt sjette Aar, at give 100 elr, til Universitetets 23 bliotheqve (i). 4) Secretarius, som berefter bliver den nederste Philofophus Confistorialls, al have af det ny Tillæg 100 Rdlr. det øvrige nyder han ingen Distributs med de andre Professorer, ei helfer bliver hand Senium og Jus til at optere Kongetiender regnet uden fra den Dag han efter sin Orden ascenderer til at blive En af be 6 Philofophis. Men saa længe han forbliver Secres tarius, og den syvende eller underfte Philosophus, skal han lade sig nøie med 1) det fra faldede Corpore Metaphyfico, beregnet, det ene Aar med det andet, til 250 Rdlr.; 2) det uvisse af Notariatu Capituli og Confistorii, som ogsaa det ene Aar med det andet kan regnes til 250 Rdlr. (k); 3) Ephoria Stipendii Frifiani, aarli gen 27 Solr.; 4) den aarlige Distributs af Valkens borphs Legato 7 Rdlr.; og 5) af det ny Tillæg af fore benævnte 100 Rdlr.: saa at hans aarlige Indkomst fors uden Residents kan blive 634 Rdlr. 5) Qvæstor Univerfitatis nyder, til at lønne en fuldmægtig i Regns Fabse (i) Cfr. Rescr. 10 Octobr. 1738, 12 Septbr. 1760, 14 Julii og 8 Septbr. 1769, samt 11 Mail 1775, §. §. 1, 2, 3, 5. (k) See Rescr. 11 Maii 1775, 3. 3, og 10 Junii 1773, Fabesager, samt og til at lenne en Vicarium, som hans 18 April. Functiones Professorias extra Confistorium fan forrets te, af det ny funderede Tillæg aarlig 200 Rdlr. (1). 6) Epifeopus Siellandiæ bekommer ligeledes, til at løn ne den, som forretter hans Partes med at læse og dispus tere, 100 Rdlr. (m). 7) Paa det Honorarii Professoris Partes extra Confistorium ei fulde vorde forsømte, saa maa ham, til at holde en Vicarium, som skal fæse og disputere, tillægges 100 Rdlr. 8) Til Bibliothecam Academicam Bøger at kjøbe og lade indbinde, dertil aarlig 300 Rdlr. (n). 9) Til Omkostning paa Pens genes Indtrækning og Indcassering fra Stifterne i Danmark og Norge maae forblive in Caffa hvert Xar. 270 Rdlr.; af hvilke, naar efter noie aflagde Regnskab med Beviiser paa Consistorio er fornummen Noget at være bleven tilovers, kan det til anden fornøden Brug, ved Universitetet anvendes (o). 10) Efterat de foran førte Summer saaledes ere reparterede, kommer det Overs Eydende til lige Deling imellem de 14 øverste Confistoriales, Enhver 200 tle., som er 2800 Rdlr. Sful de endogsaa Cathedraticum eller Studiiskatten, naar Omkostningerne ere fradragne, befindes at kunne udgjøre en høiere Summa, kommer den ligeledes til lige Deling imellem de 14 ommeldte samtlige Professores Confifto. riales. Summa paa den ganske Repartition af det ny funderede Tillæg 5600 Rdlr. Endnu vil Kongen, at efterfølgende skal iagttages: 1) Cathedraticum og den ny Studiiskat, efter Forordn. af 18de Martii sidstafvigte, angaaer fra indeværende 1732 Aars Begyndelse, og forsfalder til ult. Decbr. 1732. 2) Men hvad Indkomster (1) See Rescr. 3 Decbr. 1784.. (m) See Rescr. 7 Martii og 14 Julii 1738. (n) Cfr. Rescr. 1775, §. 1. (o) See Rescr. 12 Julii 1737, 9.718 April. af de 3 reducerede nederste Professioner anbelanger, da be 200 Rdlr. deraf at angaae fra Paaste og de Borige 300 Rdlr. fra Paaske 1733, i Henseende til at Vedkommende bør oppeVærge hvis dem efter Conftitutiones Academicas i deres Anno Gratiæ af bemeldte redus cerede Professioner kan tilkomme. 3) Alle Professores, undtagen den ny Professor, nyde ikke noget af det fune derede Tillæg til deres egen Løns Forbedring i det første Nar: men skulle begynde at nyde først deraf fra 1733 Nars Begyndelse, imod de dog siden eller deres Arvinger nyde derfor Refusion in Anno Gratiæ, som Herefter mels. des: 4) Den ny Professor Juris, og hans Estermænd ved Universitetet, skulle hverken give eller have at vente noget Annum Gratiæ ved Universitetet, men mane ved Bestillingens Tiltrædelse straxen tillige tiltræde og nyde det dem tillagde Stipendium (P), som aarligen, og der fra indeværende Aars Begyndelse, er beregnet til 1100 Rdlr. 5) Paa lige Maade skal ingen Annus Gratia gives eller tages af de 400 Rdlr., hvormed Episcopus, Qvæstor og Professor Honorarius straxen skulle løn ne deres Vicarius og en fuldmægtig; ei heller have de 300 Rdlr., som aarlig skal anvendes til Bibliothecam Publicam, eller de 270 Rdlr., sem blive afsatte til Pen genes Indtrækning og deslige Omkostninger, nogen Same menhæng med Anno Gratis, men bør til Forfaldstiden, ligesom Juris Professoris Portion, udbetales. Og, naar saaledes fra den ganske Repartitions Summa, som var 5600 Rdlr., fradrages de i nast foregaaende Artikle til Novum Professorem Juris, item til Epifcopi, Profes foris Honorarii og Qvæstoris Vicarios og Fuldmægtig, item til Biblioteqvet og Indcafferings. Omkostninger an førte 2070 Rdlr., og dernæst af de reducerede Professio ner, som efter foregaaende Forklaring ei forfalde førend (p) See Rescr. 23 Aug. 1780. til til Paaste 1734, 300 Rdlr., Summa 2370 Rolt., bli 18 April. ver derfra, tilovers den Summa, som i dette første War ei falder til nogen Deling imellem Professores, 3230 Rdlr., hvilke, naar de for dette indeværende Aar inde komme, fulle ganske henvendes til Bibliothecam Academiæ publicam, foruden de aarlige afsignerede og dertil henlagde 300 Rdlr.; hvorimod, som forhen sagt er, Professores, hvilke i det første Aar intet oppeVærger af saadanne ng funderede Tillæg, nyde efter deres Bortgang fra Universitetet, eller deres Arvinger efter deres bødes lige Afgang, samme Indkomster et heelt Nar in Anno Gratie. Og paa lige Maade skal det og forholdes med de 300 Rdlr,, som af de 2 reducerede Professioner forfalde til Paaske, Anno 1734. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 18 April. over Sjellands Stift); ang. Landgjeldens Neds sættelse og Restancen paa offentlige Stiftelsers Gods. Gr. Stiftbefal. og Bn. have forestillet, at adskillige, færdeles de til Sorg Skole og Slagelse Hospital henlaga de Bønder skal være sat saa umaadelig heit i Landgilde, at de fylde næsten af dobbelt saa meget Hartkorn, sons det de fatte af til Kongen, hvilket skal have reist sig deraf, at, da deres Gaardes tilliggende Jord ved Landmanlingen blev nedsat i Matriculen skal dog Landgilden være bleven ved det forrige, som og endeel af saadant Gods, da det funderedes, blev givet attefri, og derfor kunde fylde des hoiere; men, da det siden taxeredes til at svare Stat, er dog forrige Landgilde bleven som den var, hvor over utrolige og ubetalelige Restancer ved Godserne paa vore, som og at Bønderne skal tabe al Lyft til at stræbe: hvorfore Stiftb. og Bisk. derhos have udbedet Tilladelse, at foie overalt i Stiftet, saavidt det under deres Opinn værende Birkers, Skolers, og sospiralers Gods angaaer, den Anstalt, at hver Bonde ikke skal svare mere til Landgilde, end af det Hartkorn, hvoraf ban skatter til Kongen, samt at med de Bender, der maaskee kunde betale Noget, maatte accorderes om en vis Penge for deres Restancer hidindtil, men det øvrige dem eftergives. IV. Deel. 1 Bind. € For 18 April. 18 April. 21 April. 25 April. 30 April. 30 April.

Forbenevnte Forestilling approberes hermed; og til den Ende befales, at Stiftbefal. og Bisk. derom den bes høsige Anstalt gjøre. Confirmation paa Aabent Brev af 22de Septbr. 1684, ang. Aarhuus Magistrats Rettighed paa Skifter (q). Resol. ang. Gods, som af Sandflugt er bes skadiget (r). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Besen i Danmark), hvorved dem accorderes Privilegium aa en Molle, til at male alle Slags til Farverier tjenlige Træer, dog at den deraf kommende Fordeel skal tjes ne til destobedre at befordre, vedligeholde og forbedre det af Kongen intendeerte Rasphuus (s), og ikke til Børnehuset. (Saasom Kongen har ladet 24. Berenz, boende i Store Ravnsborg uden for Kjøbenhavns Morre Port, tilfredsstil le for det ham den rode Febr. 1731 meddeelte Privilegium paa en Molle, for derpaa at male alle Slags fremmede, og til Farve tjenlige Træer.) Resol., hvorved Resol. af 1te Junii 1731, ang. Slaver, som Regimenterne ei forlange filbage, igjentages (t). Rescript, ang. at ingen Officeer, som med heiere Rang er benaadet, maae vegre sig ved at forrette Regiments Tjeneste efter den Charge, hvorfor. han nyder Gage, hvilket især ved Livregimenterne bør. tagttages (u). Rescr. (9) Af Rothes Rescr. I. 223; cfr. Forordn. s April 1754 og Plac. 14 Junit 1771, 9. 9. (1) Skriv. 14 Julit 1736. (s) See Rescr. 10 Martii 1732 og 2 April 1734 med Anmærkninger. (t). Af Rothes Rescripter I. 710. (u) Ibid, S. 723 fee Rescr. 14 Novbr. 1740, S. 6. med Anmærkning. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Jisland), 2 Maii. ang. den ny Jislandske Lovs Forfærdigelse, og hvilke Love paa Landet imidlertid skal følges. Gr. Stiftbef. har forestillet, at faugmændene paa Jisland in Anno 1688, saavelsom den 29 Maii 1719 ere blevne befalede, tilligemed Syffelmændene sammesteds at. forfatte et nyt Project til en Lovbog der i Landet, som ef ter den Norske Lov saavidt mueligt fulde indrettes, og at han af de fra Landet indkomne Efterretninger skal have for nummet, at forrige Langmand P. J. idalin, som i Naret 1727 ved Deden afgit, fa. Tid efter anden have arbeidet paa et Project dertil, hvorom han og med nogle af Syffelmændene skal have confereret, og af hvilken Concept B. Thorstensen, som ved samme Tid blev virkelig Laugmand i o. Sigurfens Sted, skal i arene 1728 00 1729 have ladet 2 Exemplarer reenfrive, hvoraf det Ene sal. være bleven Laugmand 7. Bjer, sem fuccederede Vidalin ifter og Sonder Laugdommet, tilsendt, og det Andet communiceret Syffelmandene i Norder- og Wester - Fierdingen, for derover at give deres Remarquer ag Mening tilfjende; og, som Syffelmændene ei samtlige havde indfundet sig til de berammede Conferentser over samme Project, skal begge da værende Laugmænd Thorstensen og Bjer 1730 have foretaget sig at igjennemgaae Vidalins Concept, og, efter at de derudi have gjort deres Remarqver og endeel Forandring, begyndt paa en ny Concept, og dermed saavidt avanceret, at den te og 3die Bog i Loven efter deres Sentiment skal være bleven færdig, men, formerelst den ene Laugmand, Rjer, fiden ved Døden er afgaaen, og endeel af Syffelmændene ikke, som meldt er, indfandt sig, sal siden den Kid, 1730, intet Synderligt være gjort ved bemeldte kovboas Forfærdigelse. Som der haves Eremplarer af Vidalins Concept, og Thorstensen nu vel kunde formodes at være færdig med den Concept, han efter fine og endeel Andres Concepter skal have foretaget sig at indrette, befales, At Stiftbefal, nu strax den Anstalt gjør, at Thor. stensen, og Laugmand Magnus Gislesen, hver i sit Laugdømme, adjungeres en Syffelmand af hver Fjerding, nemlig Gislesen de 2 Syffelmænd, Thorsten Signes sen af Østerdelen af Muhles Syssel, og Sigurd Sigurds sen i Arnes. Syffel, samt Laugmand B. Thorstensen de 2 Syffelmænd, nemlig Ormer Dadesen i Dahle Syssel og Joen Joensen i Eiefjords. Syssel (v); og E 2 haver (v) See Rescr. 7 Maii 1735 og 16 Maii 1760. 2 Maii haver enhver af Laugmændene at drage Omsorg for, at enhver af disse Suffelmand, som de herudi skal consulere, vorder meddeelt et Exemplar af de allerede samlede og fors Hen ommeldte Concepter, i Særdeleshed og allerførst de, som ere saa langt fra Lazgimændene boende, at de ikke saa ofte og beleiligen kunne samles med dem, som der boe dem nærmere: og, naar da bemeldte Sysselmænd, som igjen kunde co lere Andre, der havde nogen Kunde skab i lov og Ret, og give dem Communication af de fra Laugmændene erholdte Concepter, have samlet Noget, som de formene burde annoteres eller forandres, kunne de efterhaanden, enten selv eller ved Bud og Leilighed, tilstille Laugmandene det, som da, efter at have conferes ret det med sine egne Remarqver ved deres Nærværelse paa Altinget (hvor de forbemeldte 4 Sygelmænd og maae mode), kunne conferere med hinanden over det, som en hver af dem baade selv, og ved hjelp af Sysselmændene have observeret, og derpaa forelægge det den hele Fors samling af Betjente og Syffelmand til nærmere Overs veielse; ved hvilken Conference, saavelsom ellers, Landss tingsskriveren skal gaae dem til Haande, og i Pennen forfatte, hvad som da bliver sluttet og fastsat, saavelsom og hjelpe Laugmændene i at oversætte den Jislandske Cons eept paa Dansk, paa det en Dansk Translation, naar det hele Project/engang blev færdigt og hidsendt, kunde medfølge. Imidlertid, og indtil den ny Jislandske Lov bliver færdig, og af Kongen approberet, skal Indbyger. ne og vedkommende Rettens Betjente i alt følge den gamle Jislandske Lov og de saa kaldede Retterboder, eller til Lander udgangne Forordninger (x), undtagen for saavidt Formaliteten eg Processernes Maade an gage, dermed skal det efter den 27orske Lovs Indhold til (x) See Rescr. 19 Gebr. 1734 og Anmærkninger. til videre forholdes, i Følge af den Kongel. Anordning, 2 Maii. som derom allerede er bleven gjort (y). Bevilgn., at Snedkerlauget i Odense skat 10 Maii. haandhæves. G. Oldermanden har andraget, at, omendjent kon se Christjan den ste itte alene har givet adkillige Haand. verker i Danmark Laugs Artikle, men endog d. 24 Decbr. 1686 meddeelt Snedkerne og Flere i Odense Privilegium, faa skal der dog befindes mange Bonhafere, som sig af Snedker Haandverk paa Lander opholde, og paa Miil nær Byen sidde og optage Arbeide paa Herregaarde, ved Kirker og bes Andre, som noget lade forfærdige, saa at Snedkerne ofte ikke fan fortjene faa meget, som til Kongen g Byen skal betales, m. v. Thi befales, Ut ikke alene Borgemester og Raad i Odense Sned Ferlauget der i Byen ved dets Laugs Artikle og Privis legier efter Loven og Forordningerne maintinerer, haands. hæver og forsvarer, men endog at alle andre der i Byen og dens District refiderende eller værende Overs og Tes drig Militaire, Officianter og Betjente, deres Un derhavende iligemaade tilholde, sig ei noget Snedkers Arbeide for Nogen, være sig, hvad det er, eller for hvem det være kan, imed bemeldte Laugs Artikle og Privilegier at foretage eller givre, under Straf som ved- Bør, hvormed Magistraten og andre vedkommende Civil og Militaire Betjente stedse tilbørlig Indseende Skal have, som de for Kongen, om paaflages, ville an fare og bekjendt være. fol. 18 Febr.) Rentef. Skriv. (til samtlige Toldere i Dan 10 Maii. mark), ang. at de Kongelige Underfaatter i Got- (ongel. Re tesgabe og Sæbygaards Lehne paa rs efterdags i Told og Laste. Penges Betaling som indlandske og li se ved andre Kongelige Underfaatter maae ansees, in100 € 3 (y) Seé og Rescr. 16 Febr. 1787. Af 10 Maii. at der ved Varene følger behørig Attest fra den der bes ikkede Rettens Betjent (z). 10 Junii. 13 Junii. 13 Junii. 20 Junii. 4. Julii. Sammes Skriv. (til Tolderen i Kallundborg), ang. at af Tobak, som i torge af de der fortoldede Blade er spunden, betales i Danmark den differerende Told, og den fulde Consumtion efter Forordningen, (fiden i Norge ingen Consumtion af Tobak erlægges) (a). Rescr. (til Zofretten i Kjøbenhavn), ang. at Merten maae levere de 3 Zogler, som de 3 øverste Tilforordnede fulde efter Instr. 30 Noobr. 1731, §. 8 have til Skrinet i Rettens Archiv, til de andre Tilforordnede, Join kunne være tilstede ved Ind. eller Udlevering, (saasom de 3 Øverste ofte ere fraværende) (b). Rescr. (til Biskoperne i Sjelland og Norge), hvorved Fundatsen for Universitetet sendes, til Rectorers og Andres Kundskab; og befales, at indsende Beretning om Skolernes Tilstand, og Forslag til deres Opkomst. (Saasom forhen er givet tilfjende om Universitetets Forbedring og Kongen er vidende, at dets Lærere ikke fan ude rette noget Netffaffent for ungdommen, medmindre Fundamente ne ere først tilstrækkelig lagte i Skolerne, saavelsom at Disse ligesaavel behove alvorlig Forbedring som Univerfitetet) (c). Rescr. (til Biskoperne i Fyen, Jydland og Jisland), det Samme. Confirmation paa Konge Christjan den Tres dies Brev af 7 Sept. 1558 hvorved Kongetienden

(z) Følger ikke faadan Attest, betales udenrigs-Told, efter Decifion §. 2. i Kolding- Coldregnskab 1739.- Begge af Rothes Rescripter I. 558, og 559; see Rescr. 2 Febr. og 25 Julii 1750 med Anmærkninger. (a) Af Rothes Rescripter I. 562; fee 2 Forordn. af 12 April 1786. (b) See Justr. 9 Maii 1749, S. 8, og Forordn. 15 Ju nii 1771 §. 15. (c) See næstfølg. Rescr. samt Forordn. og Rescr. 17 April 1739, samt Fd. 11 Maii 1775 og Anordn. (i Rescr.) 3 Maii 1743. den af Tversted. Sogn er lagt til Skolens Rector (d) 4 Julii. i Skagen. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at det ved 18 Julii. den forrige Maade, med Skifte Decisionernes og fors retningernes Indstævning for Magistraten, skal have sit Forblivende, da de Magistratspersoner, som have bivaanet Skifterne, entholde sig fra Retten, naar deres Forretninger skal paadømmes (e). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 13 Julii. ang. Forbud paa Omloben af fremmede Kans destøbere (f). Gr. Kandefteberne af Viborg have andraget, at nogle fremmede Kandestebere, som lade sig kalde Italienere; og i mange Aar skal have reist og omiaffet i Morre - Indland at forarbeide Tin Arbeide paa Herregaarde og Præstegaars de, samt i Bønder Gaarde og Byer overalt fra een Stad til anden, under det Skin, at de foregive sig at være Borgere i en eller anden Kiøbstæd, hvor de dog hverken kal holde Dug eller Dif, ei heller al contribuere Noget enten til Kongen eller Byen, hvorfra de forgive sig at være, hvilket skal være Supplicanterne fil største Skade og Ruin i deres Profession. Af Erklæring er fornum met, at, endejont det skal være bemeldte saa kaldede Ita lienste Kandestobere ved en den 31 Aug. 1724 af da væ rende Stiftbefalingsmand i Viborg udgangne Tillysning forbuden, at de ei mere saaledes paa Landet maatte om lobe og støbe for golf, saa skal dog nogle af samme Personer, uden at vise Noget frem derfor, endnu ligesom til forn undertiden strippe omkring baade ved Viborg og andensteds, hvorved de skal tilvende sig Arbeidet paa adfitlige Steder ved Herregaarde og Præstegaarde, som skal være Supplicanterne til stor Indpas i deres Haandverk og Næring. Thi befales, At Stiftbefalingsmanden seier den Anstalt, at faas dan utilladelig Omgang og Cnloben af fremmede Randestöbere aldeles worder hemmet og afskaffet. € 4 Rescr. (d) Nu Sognepræsten, fee Rescr. 27 Novbr. 1739, §.2. (e) Ophævet ved Forordn. 15 Junii 1771, 5. §. 1 og 15, samt Rescr. 4 Junii 1772. (f) Cfr. 2 Bevilgn. af 7 Rovbr. 1732. 25 Julii. 1 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands Stift), ang. at gjøre den Anstalt, at de om Lan Deveiene ergangne Forordninger stricte vorde ef terlevede, og at de, som sig derimod forsee, paa lovlig Maade vorde tiltalte. (Saasom Stiftbefat. i Memo rial ang. den Anstalt, som af ham er gjort, for at faae de i Stiftet værende onde og uforsvarlige, Veie og Broer istandsatte, bar indberettet, at endeel Bender af Fielde By i Muse Herred paa en voldsom Maade med Sug og Slag have overfaldet de ved Weiene fatte Tilsynsmænd, M. v.) (g). Rescr. (til Statholderen i Norge, at bekjendtgjøre det for Stiftbefalingsmanden og Politiemes steren i Bergen samt Generalveimesteren Nordens fjelds), ang. at Gaders og Bryggers Istandhol delse i Bergen besørges af Politiemesteren; saa og om Amternes Deie. Gr. Statholderen har forestillet, at ber skal have reist sig en Dispute imellem Stiftbefalingsmanden i Bergen og Ge neralveimesteren Nordenfjelds, Major Lugou, ang. Ber gens Gaders og Bryggers Vedligeholdelse, i det at Majo rens som Generalveimester meddeelte Befalling iblandt andet tilholder Magistraten i Kjobsæderne, at lade deres. Gader, Brygger, Broer og Veie paa deres Fortoge fær diggjore, naar de derom af Generalveimesteren blive til sagde, i hvilken Anledning Majoren d. 16 Junii fidftt. frivtlig al have forlanget af Politiemesterer i Bergen.. at, naar bans Fuldmægtig i hans Fraværelse forefandt nogen Braßfældighed paa Gader og Brygger med videre, Bolitiemesteren da, efter hans Fuldmægtiges Tilfigende, maatte lade Sligt uden nogen Forsømmelse eller undskyld. ning færdiggjøre, hvorpaa Volitien skal have waret, at bans Instruction tilholdte ham at have Inspection med Byens Gader og Brygger, og, naar derpaa fandtes Broft, da derom at advare Magistraten, hvis Embede det ved- Eom, at foranstalte Reparationen, men at han dog, for at forekomme Dispute, vilde forespørge sig hos Stiftbefalingsmanden, om han sig, i Henseende til Inspectionen med Gader og Broer og deres Reparationer, anderledes efterdags, end hidindtil skeet er, skulde forholde, da Ma jor Lugou, førend Stiftbefalingsmanden Noget derpaa resolverede, skal have tilskrevet ham, at han vilde tilholde Poli- (g) See Rescr. 22 Martii 1737 og 15 Aug. 1738 meb Anmærkning. Politiemesteren, horkommelig at efterleve den ham som Ge 1 Aug. neralveimester givne Bestalling, hvorpaa Stiftbefalings manden i Svar skal have tilmeldt Majoren, at tan ei fandt, at Volitiemesteren var pligtig at følge Generalveis mesterens eller hans guldmægtigs Foranstaltning, og at han ei heller af sin Instruction fandt Anledning, Dolitie. mesteren Sligt at befale, men, at em Majoren havde Noget til Gabernes Forbedring at erindre, han sig da derom til ham som Stiftbefalingsmand kunde adrefere. Af Ma jorens forhen allegerede Skrivelse af 16 Junii fornemmes paa den ene Side, at ban ikke melder, at have funden nogen Broftfældighed eller Mangel paa Byens Gader med videre, i hvilket gald dog alene hans Generalveimefter Bestalling tilholder ham derom at tilsige og advare Wedkommende, da det og kunde have været Kids nok, med saa dan Erindring at indfemme; og paa den anden Gide bes. findes, at Majoren i saadan fin Paastand synes at have Wedhold af den forben anferte Clausul i hans Bestalling, der er ligelydende med hans Formands, da endnu ingen Politiemester i Bergen var beskikket, ei heller Politie Forordn. Der introduceret. Efterdi Politieforordn. af 24 Jan. 1710 og Politiemesterens Instruction egentlig og udtryk telia paalægger ham den Reparation med Byens Gaders og Bryggers standholdelse, som Major Luzon sig efter Sn Bestalling tilegner, Saa skal det efterdags hermed, efter forommeldte Pos litie Forordning forholdes, og derudinden følges (h).- Og, som ellers af Statholderens Forestilling fornemmes, at denne Dispute imellem Stiftbef. og Major Lugou skal have taget fin Oprindelse der af, at Majoren ikke har vildet imodtage Stiftbefalingsmandens Erindring om Bei Arbeidets Fortsættelse, hvortil han som Amtmand har taget Anledning af den ham givne Instruction, der. befaler ham at tilsee, at Veiene med Broer og Klapper paa Landet i hans Amt vorde holdte i vetborlig Stand;. og Kongen heller ikke finder der fornøden at være, at Ge neralveimesteren fulde beordres af Stiftbefalings, og Amtmændene: faa, paa det de dog kunde efterleve des Post i deres Instruction, om Opsyn med Beiene, befas les, at, naar enten Amtmændene finde nogen Broß paa Veiene, eller Generalveimesteren ikke paa fine gjø € 5 h) See Instr. 9 Decbr. 1746, 5. 9. PENAS I Aug. rende sømmelige Requisitioner, nod den behavende 2issi: 6 Aug. 19 Aug. stence af Vedkommende til Vei: Arbeidets behørige Fremgang, de da paa begge Sider, naar Casus eristeres de, Sligt for den pro tempore værende Statholder (i) Skulle tilkjendegive, som derefter de fornødne Anstalter og Ordres skal besørge. Resol. (til Admiralitetet), ang. at det med de ved Se Etaten forefaldende Leiermaale, og de derfor indkrævede Bøder, samt at de, som samme Bø Der ei formaae med Penge at betale, i dets Sted maae straffes paa Kroppen, ligeledes ved Staten, ef ter den ved Land Etaten den 10 Octobr. 1731- gjorte Anordning, Hveraf en Extract herhos følger, i Fremtis den maae forholdes, og Sø Fifcalen respective af Dis visionernes samt Holmens og S6 Artilleriets Chef, saavidt det Enhvers underhavende Sø og Haandverks- Folk angaaer, med de ommeldte Attester forsynes, for dermed sit Regnskab ved Rentekammeret siden vibere at belægge. Saa vil Kongen og, at So Fiscalen af Un. der. Admiralitetsretten paa den proponerede Maade behørigen vorder affifteret, naar ban enten forlanger Inqvisition om og hos dem, som sig med Leiermaal fan have forfeet, eller og forhør over dem og Andre, som han i sige Sager behøver at fremstille, saavelsom at de efter Aftens Varsel skal afhøres, samt de behøvende Forretninger So Fiscalen gives beskreven. (Efter Admiralitetets Forestilling) (k). Rentef. Skrivelse, ang. at der skal fun svares 2 Stole. Specie Told af en Ore, hvad heller den udføres af Fremmede eller Indlændiske (1). Bes (See Rescr. 22 Jan. 1768 og 8 Febr. 1771. (k) Er forandret, om ei bortfaldet, ved Art. Brev 29 Julii 1756, §. 5. 299, 632, 633. (1) Af Roches Rescripter I. 671; see Toldtarifen 1768. Besilgn. at Jens Østrup i Hierting efter hans Hu 22 Aug. frue Maren 23jórn, som med Mand Morten Steffensen d. 26 Martii 1714 er givet Bevilgning, hendes Dod maac lade Varde Dyb bekabe mod Penge af Skibene &c. (m). Kongel. Resol., ang. at Juramentum fup- 30 Aug. pletorium itte ved Krigsretterne skal paalægs ges Nogen, eller tilstedes, undtagen Contraparten er Elærer sig dermed at være tilfreds, eller Sagen Kongen er refereret (n). Rentek. Skrivelse, ang. at Tobakstængler fortoldes 2 Sept. som Blade Tobak (0). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 19 Sept. over Sjellands Stift), ang. at den af dem i Følge Rescr. af 18 Martii 1732 og dermed fulgte Fors ordning forfattede og indsendte Ligning over de Pensioner, som Præsterne, i Stiftets Kjøbstæder aarlig skal udrede, er approberet, og at deraf en Gjenpart under deres Hænder i Stiftstiften til Bevaring skal henlægs ges; hvorved bevilges, at Biskopen maae have Magt, dette Paalag at moderere efter Omstændighedernes Bes faffenhed, naar ikkun Hovedsummen udkommer (p): dog at Præsterne ved Vorfru, St. Petri, Hellig Aands og Trinitatis. Kirker, som ved Ildebranden 1728 leed Skade, sal, saalænge de leve, være, erimes rede for disse Pensioner at betale. (m) See Bev. 14 Junii 1734. Rescr. (n) Af Rothes Rescripter I. 147, og Lybeckers Uotog I. 195. (o) Af Rothes Rescripter I. 562; fee Forordn. 12 April 1786. (p) See 8.noßfølgende Rescripter. 19 Sept. 19 Sept. 19 Sept. 19 Sept.

Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. over Lollands Stift), ang. Kjøbstæd Præsternes Pensio ner til Universitetet. Gr. Alle Kjøbstædkirker i Stiftet svare aarlig Cathedra ticum og Studiiskat. Det har derved sit Forblivende, at Rjøbstædernes Sognepræster herefter aarlig foare lige saameget til Uni versitetet, som af deres Kirker betales i Cathedratico og Studiißkat; vorhos bevilges, at Biskopen maae have Magt, dette Paaleg paa Præsteskabet i Lolland og Falster at moderere efter Omstændighedernes Beskaffens hed, naar ikkun Hovedsummen udkommer. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Fyens Stift), det samme (q); og at de Ca pellaner i Kjøbstæderne, som ingen Annerer paa Landet have, for Paaleg af Pension maae være forskaanede, (faasom de fleste af dem, have faa ringe Indkomster, at de ikke kunne taale at pensere efter Forordn. af 18 Mars tii fidftl., uden de have Annerer paa Landet, da de svare lige faameget som deres Annerkirker.) Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen over Ribes og Aalborg Stifter), ang. det samme. (r). Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. at han, til de 500 Rdlr., som aarlig af dette Stift til Universitetet skal betales, maae gjøre en lige ning efter Ralbenes Indkomster, og at dertil maae concurrere det, som Bjøbstædernes Præster skal erlag* gee (q) Ligesom Fortsættelsen i næstforest. Rescript; dog at her, i Steden for,,Lolland og Galfter" faaer: Syen og Langeland, Alsø og Ærø. (r) Ligelydende med Rescr. af Dags Dato for Sjelland, indtil de Ord: Sovedsummen udkommer"; dog'at udi Rescr. for Ribe-Stift, i Steden for, Stiftets Kjøbstæder", ikkun staaer,Stiftet"; see Rescr. se April 1732 samt 16 og 17 Febr. 1736. se, san og Rectores, de Residerende Capellaner, Ca 19 Sept. pellaner, som nyde Len efter Forordn. af 9 Jan. 1728, og de Kald, hvis Kirker nu Inte svare dertil; samt at Biskopen maae have Magt, dette Paalæg at moderere efter Omstændighedernes Beskaffenhed, naar ikkun 30: vedsummen udkommer. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Trond: 19 Sept, bjem Stift), ang. samme Udgivt af Præsterne (s). Rescr. (til Biskopen over samme Stift), det 19 Sept samnte; og at han maae have Magt, dette Paalæg at moderere efter Omstændighedernes Beskaffenhed, naar ikkun Hovedsummen udkommer: same at Lordlandes og Finmarkens Præstekald, der ikkun skal vær. re ringe, for dette Paalæg fulle være forstaanede, men Helgelands. Provsties Praster hertil efter deres For muenhed contribuere. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen over Aalborg: 26 Sept. Stift), ang. det samme (t); og at de saavel paa de Præster, hvor Kirkerne ingen Studiiskat svare til Universitetet, som paa de Præster, der ingen Gjæste rie eller Cathedraticum svare til Bispestolen, efter Kaldenes Indkomster have at ligne hvis efter berørte Forordning herefter aarlig til Universitetet skal betales, Csaasom Bikopen over saadanne Kirker og Præster, samt over de Præstet, som svare Gjæsterie til Andre, har inds sendt Fortegnelse.) Rescr. (s) Ligelydende med Rescriptet for Sjelland, indtil de Orb,,Bevaring skal henlægges"; see det Rescript, som næstfølger, og af 11 Jan. 1749. (e) Som Rescriptet for Sjelland, indtil de Ord: 5% vedsummen udkommer", dog at det, som for Mal borg Stift er mere, fod strax efter de Ord,, Bes varing skal henlægges"; see Rescr. 12 Decbr. 1732. 26 Sept 26 Sept. 26 Sept. 3. 09.

Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen over Aare huus Stift), ang. paa Præsterne til de 89 Kirker, for. tilforn ingen Studiiskat have svaret, efter deres Kalds Indkomster at ligne, hvis af dem efter Forordn. af 18 Martii indeværende War til Universitetet i Kjøs. benhavn herefter aarlig skal betales (u); hvorhos bevils ges, at Biskopen maae have Magt, tette Paalæg at mos derere efter Omstændighederns Beskaffenhed, naar ikkun Hovedsummen udkommer. Rescr. (til Amtmanden over Alsø og Ærø), ang. at det med de Skolemesteres Antagelse paa Ærø og Also, hvilke nyde Løn af Kongens Cassa, skal forholdes ligesom med de andre Skoleholdere i de Konges lige Skoler overalt paa Landet, nemlig at Sognepræs ften foreslaaer en duelig Person, som af Provsten i Amtmandens Overværelse examineres, og, naar han er dygtig befunden antages af Amtmanden og Provs sten uden Bestalling, men forsynes med den Instruction, som for Skolemesterne er forskaffet, efter Instr. af 28 Martii 1721. Confirmation paa en imellem Liigbærerlaugéne i Middelfart oprettede Forening og Vedtægt (v). Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at tilholde Holmens Provst, at han berefter ei trolover nogen Enke eller Enkemand, førend de først fremvise Skiftebrev, hvortil og Loven giver Anledning. (Saasom bemeldte Provst har beklaget sig, at der i hans Menighed hensidde fra deres Trolovelses Eid i 10, 12, flere og færre Aar førend de lade sig vie tilsammen, faadanne Enkemænd og Enkeqvinder af Sofolket, som ei ha ve Evne til at indløse fra under Admiralitetspræsidenten, som Stifteforvalter efter deres afdøde, deres Stiftebreve, der, naar endog deres Gjeld er hoiere end deres Boes gan- (u) See Rescr. 21 Novbr. og 31 Decbr. 1732. (v) See Confirm. 16 Dctobr. 1733. Ee ske Formue, dog koster dem de Penge, som de ei for Fattigdoms Skyld formaae at tilveiebringe, og derfor deres Egte Copulation ofte i lang tid og mange Nar opsætte, avlende imidlertid mange Børn tilsammen, som alt er Wate Standen til Banære og Misbrug, og forvolder Foraryelse) (x). 3 Oct. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Siels 24 O. lands Stift), ang. at Regimentsskriveren skal entholde sig fra de Amtmanden tilkommende Skifter (y). Gr. Stiftbefal. har andraget, at ham, da Cancellie- Raad Leth ved Doden er afgangen i hans Eiendomsgaard, beliggende i Friderichsberg By, meder dette, at Regimentsskriveren ved det Khavnske Rytterdistrict har indfundet sig i Stervboet, og, Stiftbef. uafvidende, forrettet Forseilingen, da Stiftbef. formener det at tilkomine ham som Amtmand (z), at forrette Skiftet efter ham, der var en caracteriseret Person, og Selveier af sit iboende Huus; og, da Stiftbef. derpaa ved Skrivelse af Regimentsskr. skal have forlanget Forseglingsforretningen, skal han ei alene have indeholdt samme Forretning, men endog skal ville tilholde sig Stifte Forretningen, i hensende, at af Grunden, hvorpaa Gaarden er staaende, skal svares aarlig en Kjendelse til Ryttercassen, og at Regiments Eriveren og hans Formænd siden Ryttergodsets Indrettelse al ha ve forvaltet Stifterne i Friderichsberg By, m. v. han derom til Raison anfører, hvorefter han tilholder sig Stife tet, at forrette; hvorimod Stiftbef. fermener, at, omend- Ejent en caracteriseret Person eller Kongelig Betjent end havde en Nyttergaard i Fæste, det dog ikke kunde tilkomme Regimentsskriveren, men Amtmanden, efter saadan Persons Ded at forrette Stiftet, baade i Anledning af Loven og den almindelige Praxis. Saasom Kongen har fundet Regimentsskriveren i hans Vaafkand at være-ugrun det, og at det tilkommer Stiftbefal. ovenbemeldte Stifte efter afg. Cancellieraad Leth at forrette, befales hermed, At Stiftbefalingsmanden dette ovenommeldte Skifte foretager og til forsvarlig Endskab befordrer, og at Res gimentsskriveren efterdags skal entholde sig fra de Stift Befas (x) See Art. Brev 29 Julii 1756, S. S. 401, 403 404 og Forordn. 19 Febr. 1783; cft. Rescr. 17 Juki 1739, 9. 5. (y) Cfr. Rescr. 27 Aug. 1751 og 15 April 1757 28 Novbr. 1755 og 8 Septbr. 1758. (z) Da over Kjøbenhavns Amt. 24 Oct. befalingsmanden, som Amtmand, tilkommende Forres ninger. 24 Oct. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Trondhjem Stift), ang. Kirkernes Tarvs Besørgelse. Gr. Stiftbef. oa Bisk. have andraget, at i Stiftet en Kirke Eier, ved Navn Thyge Casberg, ved Deden skal være afgangen, og efterladt sig Overness Præstegjelds 3 Rtre Fer i flet Tilstand, og sær Overnes Hovedkirke i forfalden Stand, og, endfjont Stiftbef. og Bit., medens han end. nu levede, formedels hans Insuffisance til at holde Kire ferne i den Stand, de burde at være, skal have sequestre. ret deres Indkomster, skal dog samme ikke have været tilstrækkelige til den fornodne Reparation, og der i hans efterladte Fallitbe ikke heller Meget skal være at rente, Hvorover det er at befrygte, at samme Kirker i saa set Condition fulde henfalde til Kongen igjen, og vilde blive til stor Byrde og Besværing, helst da de med endeel ede Gaarde og Gjeld ere beheftede, saa deres Indkomst ikke nær skal kunne trække til deres nu værende Nedtorftighed. Saa indberette Stiftbef. og Bisk. derhos, at for rige Amtmand i Romsdalen afg. 2. Must, kal ligeledes have efterladt sig en Kirke, Sigre faldet, Næset - Præfe gjeld tilhørende, som skal bechave en Reparation paa 200 Rdlr., hvortil hverken Kirkens egen Indkomme fan være, ikke beller kan den Erstatning faaes fra hans Fallit-Sterve bo, hvor alt for mange Creditorer findes; saa Stiftb. og Bik. befrygte, at denne Kirke med Skade til Kongen vil bjemfalde. Hvorfore de, saavel for at forekomme Kirkernes Ruin som Kongens Skade og Bekostning, fal_hos Stifteforvalterne i de Afdodes Stervboer have giort Paa fand at nyde udlæg for alt hvis til disse Kirkers Reparas tion, efter lovlig Besigtelse og Caration, udfordres, og det med Prioritet for alle andre Creditorer, som ikke maatte have at fordre for Borne Midler eller efter tinglyft Baut; men, som Skifteforvalterne til saadan prioriteers lig udlæg skal begjere en positive Ordre, som Stiftb. og Bisk. ikke skal have understaaet sig at give, uden Kongel Befaling, faa have St. og B. derhos anholdet om Reso lution, at Rettens Betjente nu og berefter maatte anfee saadan Kirkernes retmessige Brav i Stervboer ligesom Kongens egne Penge og Midler, og at samme forlods bor udredes. Thi befales, At Stiftbefalingsmanden og Biskopen besørge Bongens og Kirkernes Tarv paa allerbedste Maade, og saaledes som det med Loven fan være conform. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmændene i 31 08. Danmark), ang. ftrat at tilholde Nettens Betjen te overalt (i Kjøbstæderne og (a)) paa landet, at de ikke admittere Andre til at gaae i Rette end de, som dere til lovlig ere authoriserece, alt i Conformitet af Loven (b); og siden at bolde over denne Anordnings Efterlevelse. (il at faae bemmet oa affeffet den Misbrug og ukif, at Mange, uagtet Lovens 1910, og uden at bade vedkommende Øvrigheds Tilladeffe, lade sig bruge som Procuratores, af hvilke de gieße skal være nogle Omlebe re, der Inter eie, ei heller agte hvad de fige, skrive eller gjøre, og alene beflitte sig paa at bidse Folk sammen til ufornødne Processer, for derved at føre dem i udgwter; og ellers betage de rette anordnede Procuratores deres Brød.) Rescr. (til Amtmanden over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter), ang. at gjøre den Anstalt, at Birkedommeren ved det Dronningborgste Rytterdistricts Birk forbliver i Possession af sin Tjeneste, og beholder de ham tillagde Indkomster ubessaarer, hvorved Amtmanden ham haver at maintenert. (Saasom endeel af de under Birket lagde Bøndergodsers Proprietairer, formedelst seneste Kornfats Forordning har. befalet, at Proprietairgodset af Nytterdistricternes Jordes beger skal udgaae, paastaae, at deres Bøndergods nu ei mere under Birket sorterer) (c). 31 Oat. Bevilgning, at ingen af de Evangeliskluther- 31 Oa. fe Indvaanere i Fridericia maae lade deres Dede henbare ved Andre end de anordnede Liigbærere, undtagen de, som virkelig staae i Krigstjenesten, og egentlig dependere af den der liggende Garnison, samt de ter værende 4 Haandverks Amter. (Efter Ansegning fra de 16 Ligbærere, fordi dem blev tilfoiet ffor Indpas, og dog ingen Andre end de vilde paatage sig (a) Denne Varenthese var kun til Stiftamtmændene. (b) See 2 Rescr. af 9 Decbr. 1735. (c) Af Rothes Rescripter III. 1536 see Noterne til Rescr. 19 Novbr. 1725. IV. Deel. 1 Bind. 31 Oct. sig de fattige af Borgerstanden og dimitterede Militaire for Intet at ter at bortbære.) 31 Oct. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. hvorledes Indvaanerne paa Sundmoer i Trondhjem maae fælge deres Bare, og Taxt at sættes paa de Vare, Bonden behøver af Borgeren at kjøbe. Gr. Amtmanden over Romsdalen &c. bar nedsendt en af Sundmoers Almue til ham indgivne Klage: 1) at Magis ftraten i Trondhjem paa nogle Aars Lid ved opslagne Placater have foreskrevet Sundmeringerne en vis Taxt, hvorefter de maae fælge deres til Trondhjem bringende fede og andre Bare: 2) at det ved samme Placater bliver dem formeent at fælge deres Bare i Partier til Byens Hofere, ferend de øvrige Indvaanere sig efter Fornedenhe have forsynet, hvorudover Almuen deftolængere maae opholde sig i Trondbjem: 3) at de fide Afgang i Begten, ved det at de Varene i Smaa-Pluk til Indvaanerne maae udsælge: og 4) at dem foraarsages den Uleilighed, at, naar Borgerskabet har udsøgt det Bedite, nodes de siden til at overlade den udvragede Rest til Høkere, for hvad de dere for vil give. Saalænge foreskrevne Sundmøringer vil have Til labelse at udsælge deres Bare i store og smaa Partier, og i saa kort og lang Tid, som de selv finde for godt, hvorved de nyde selv samme Ret og Frihed som de sig af Hoferie nærende Borgere, bør de og lige saavelsom disse, efter al Billighed, sælge deres Bare efter de fores skrevne priser, og i den Henseende har Magistraten, i Anledning Lovens 5-4-8, havt Foie til at foresæte te Sundmøringerne lige saavel som Høkerne saadanne visse Taxter, thi ellers bleve Hoferne, der maae kjøbe deres Vare af Almuen, ganske betagne al deres Fordeel og Næring, hvoraf de skal leve, og svare Skatter og borgelig Tynge; Byen ogsaa i Almindelighed derunder vilde lide, ved det at Almuen funde opskrue Barene saa høit de vilde, da det dog er saadanne Ting, som menige Mand til deres Subsistence og Huueholdning nødvendig behøver: men derimod skal det være Sundmørs Al mue mue ubehindret og tilladt at sælge baade i store og 31 O. smaa Partier, samt naar og til hvem de bedst ville, vide og kunne, uden nogen Forskjel. Og som Kongen ikke finder den af Magistraten i Trondhjem anførte Rais son, hvorfor der et sættes Taxt paa de Vare, Bonden behøver at kjøbe af Borgerne, at være grundet, ef terdi Loven uden nogen Distinction og Exception befaler, at Prisen paa flige Bare skal regleres og fastsættes, saa haver Magistraten herudinden at følge saadan Lovens Bydende (d). Bevilgn. for Kandestoberne i Aarhuus, 7 Novi. ang. Forbud paa Omloben af fremmede Kan destøbere (e). Gr. Forfibemeldte Kandeßtøbere have beklaget sig, at nogle fremmede Kandeskobere, som lade sig kalde Italienee re, i mange Aar have omilakket i Norre - Jydland, og gjort dem Afbræk i deres Zinsteberhaandverk, samt betaget dem det bedste Arbeide paa Herre og Præste - Gaarde, uden at de skal svare det ringeste, enten til Kongens Skatter, eller anden borgerlig Tynge; og, endsfjout disse Ome lobere angive sig for Borgere, saa skal de dog ei holde Dug eller Disk i nogen Kjøbstæd. Saadan utilladelig Omgang og Omløben af frem mede Randestobere forbydes hermed og aldeles afskaf fes; hvorhos befales, at Stiftbefalingsmanden over Aarhuus Stift herover alvorligen holder, og Randes støberne i Aarhuus ved deres Profession maintinerer og baandhæver. Bevilgn. for Kandestoberne i Horsens, ang. 7 Novb. det samme (f). F 2 Rescr. (d) See Instr. 9 Decbr. 1746, §. 15, og R. 23 Sept. 1763. (e) Cfr. næstfølgende Bevilgning, og Rescr. 18 Julii 1732. (f) Som næstforestaaende, med Forandring af Byens Navn. 21 Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aarhuus: Stift), ang. det, som af Præsterne og Kirkerne i samme Stift til Universitetet ber ers lægges (g). Gr. Under 26 Septbr. fidfafviat er derom befalet; og nu have Stiftbefal, og Bi. indsendt Ligning over Studiis Fatten of Bræfterne i Stiftet. Forberørte Ligning over Studiiskatten, saaledes som den i Følge af 18 Martii nestafvigt af Præsterne i Aarhuus Stift skal betales, saavelsom og den medfulga te Taxation over Kjøbstædernes Præster der i Stiftet, er approberet; og have Stiftbefal. og Bisk. en Gjens part deraf under deres Hænder i Stiftskiften til Bevas ring at lade henlægge. Hvad sig ellers anbelanger de Steder der i Stiftet, hvor intet enten af Kirkerne eller Præsterne til Biskopen er bleven betalt, da skal saa danne Kald taxeres for en tredie Deel ringere end det, som Præsternes Studiiskat i samme Kald efter den sidste derfra indsendte Ligning sig bedrager, hvilken Afgivt, nemlig Dele af Studiiskattens Beløb, bør i saa Maas der i Steden for Cathedratico til Universitetet udredes Baade af Kirkerne og Præsterne, saa at hver Part af det Ansatte betaler sin halve Deel; men, efterdi det bes findes at nogle visse Kirker der i Stiftet give i dets Sted endeel Havre til Biskopen, da ber samme Kirkers Præs ster, hvis kalb det nogenledes kunne taale, give i Ste den for Cathedraticum til Universitetet Deel af der, som de i den tilsendte Ligning ere ansatte for i Studiis fat. Ang. de Kirker, hvoraf Biskopen intet nyder, men hvis Præster til Biskopen betale Gjæsteri: Penge da skal de i Steden for Cathedratico soare Deel af forbemeldte deres Præsters Studiiskats Taxt; hvorimod paa del faa øvrige Steder, hvorfemhelst baade Kirkerne og Præsterne betale for bemeldte Afgfbt til Biskopen, Der (g) See Rescr. 31 Decbr. 1732. der skulle de begge være forskaanede for Cathedraticum 21 Novb. til Universitetet at udgive. Endeligen bevilges, at Bes talingen af begge ovenmeldte udgivter, Srudii: Skate ten og Cathedratice, til Universitetet maae fce for det første Aar til Synodum vernalem 1733, naar fiden hvadsomhelst for Aar 1733 skal udredes, indkommer rigs tigen til Synodum autumnalem i samme 2ar; men herefter at det forholdes med Betalingstiden efter Forordn. af 18 Martii fiostleden. Bevilgn., at Commerce Raab G. H. Lich: 21 Novb. tenberg maae til det af ham oprettede Papiir- Manufactur paa Engelsholms Gods i Ribe Stift lade optjobe Klude i Syen og Jydland, og at, til den Ende, fremmede Omløbere ikke mane ajere ham Indpas med saadanne Kude at opfjobe. (Efter hans Ansogning, faasom de Behovende ei der i Districtet skal de) (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Trondhjem 21 Novb. Stift, og Notits til Statholderen i Norge), ang. Grend fer imellem Auctionsdirecteuren i Trondhjem og So renskriverne paa Landet, nemlig, at Alt hvad der tils herer Indvaanerne i Trondhjem og de under Byen sorterende Borgere, hvor Magistraten i Trondhjem ex officio ere Skifteforvaltere, hvad det er Rosere eller faste Eiendomme, og enten det er i eller uden Byen beliggende, skal herefter tilkomme Eyens Autionsdi recteur at auctionere, og derfore Salarium nyde og oppebære; hvorimod de Auctioner overalt, hvad der tils hører Folk paa Landet i Trondhjem. Stift, være sig Lospre eller faste Eiendomme, skal forrettes af den Sorenskriver, der er Stifteforvalter, under hvis Ju risdiction de Afdøde eller Sælgende henhøre, enten Kucti F3 (h) See Toldtarifen 1768 paa Lumper, samt Blac. 10 April 1782 og 24 Novbr. 1784. 21 Novb. Auctionerne holdes i Buen eller paa Landet. (il at faae afgjort Disputen imellem disse 2, hvoraf den Forste tar andraget, at han ikke siden Rescr. af 7 Junii 1728 havde nydt hvad hans Formand efter Resol. af 24 Aug. 1689 har nydt, som han dog efter hans Befalling af 22 Octobr. 1717 og Rescr. af 16 Febr. 1725 burde, m. m.) (i). 5 Dec. 12 Dec. 22 Dec. 22 Dec. Rescript, ang. at Skarpretteren i Bergen mane, uagtet Barbeerlauget, bruge fine chirurgiske Videns staber, hvori Stiftamtmanden skal forsvare ham (k). Rescr. (til Biskopen over Halbora-Stift), ang. at den af ham i Følge Rescr. af 26 Septbr. fidfiles den forfattede Ligning over de Præster i Stiftet, som intet Cathedraticum eller Gjæfterie: Penge hidindtil has ve givet til Biskopen, er approberet; og at han en Gjeno part deraf under sin Haand til Bevaring i Stiftsfisten haver at lade henlægge. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at sie den Anstalt, at de Bissekræmmere, som ikke have Deel i den Kongelige Benaading af 14 Mali 1725 (1), vorde afskaffede, samt derover at holde; men de Kræmmere i Ottense, som have special Kons gelig Bevilgning, haver han derved at maintinere. (Saasom de Kræmmerne i bemeldte Ottense den s Aug. 1724 meddeelte Laugs-Artikle under Dags Dato ere con firmerede.) Confirm. paa Rescr. af 14 Maii 1725, ang. Bikkes Eræmmere i Syen, for faavidt angaaer de af samme Bissekræmmere, som endnu ere i Live (m). Cone (i) Bortfaldet ved Rescr. 10 Aug. 1753. (k) Af Lybeckers Udtog II. 94; bortfaldet ved Forordn. 22 Junii 1785, §. 12. C) See næstfølg. Confirm. og Rescr. 14 Aug. 1733. (m) See næstforest. Rescr. og Note. Confirmation paa Fundats til en Casses Ope 29 Dec. rettelse for Aggershuus Stifts Geistlige En- Fer (n)., Gr. Bifkoven og Provsterne i Stiftet have andraget, at i bemeldte Stift ikke findes nogen Anstalt til hjelp og lindfatning for de Geifliges Enker sammesteds; hvorfore de paa Approbation have indsendt en af dem projecteset Fundation til bemeldte Caffe. Sem Kongen har befunden, samme Berk i sfg selv at være meget gavnligt og bristeligt, samt at henfiate til, at fattige Geißlige Enker med nodtorftig underholdning fan vorde forsonet, paa det de ifte i tiden fat falde Publico til Last: faa ferandres, aps proberes og stadfæstes bemeldte Fundation saaledes allern. som efterfølger: Der skal herefter være en Enke Caffe i Aggershuus Stift for alle Geistlige Enker, for hvilke deres Mænd i levende Live have indsat nogen Capital, saaledes, at, naar en Mand fætter ind for sin Hustrue, som bør navn. gives ved Navn og Tilnavn, 100 Stbl., der faldes en fuld Portion, skal hun efter hans Ded, saa længe hun lever, og i et ærligt Enkesæde forbliver, aarlig træffe 40 Rdlr. Pension; men, dersom han indsætter for hen de 200 Rdlr., som kaldes en dobbelt Portion, skal hun paa samme Maade træffe go Rdlr.; der maae og efter Enhvers Behag sættes mindre: eller Dele Propors tioner fc. 25, 50, 75, 125, 175 Rdlr., da Enten ester Mandens Dod nyder hendes Pension efter Propors tion, som sagt er. Det tillades og, qt En, som forst har sat Mindre, fan siden, naar han seer sin Leilighed, sætte Mere, dog med Renter, som herefter meldes; men Ingen, i hvo det er, tillades, for sin Hustrue at sætte i denne Cassa mere end 200 Rdlr. Til at indsætte i denne Cassa, skal være berettiget alle de Geistlige Per foner, som i Aggershuus Stift tjene i Kirkerne el ler Skolerne, dog ikke, uden de selv vil: fc. Biskopen,. 4 Lector (n) See Rescr. og Ben. paup. 4 Julii 1733, Septbr 1747, 30 Junii 1773, og 11 Sept. 1776. §. 1. §. 2. 5. 3 29 Dec. Lector (o), alle Provster, Præster, Medtjenere, Rectores, College, Kloffere i Kjøbstæderne og paa Landet, Catecheter og Skolemeftere; men det tillades Ingen derudi at indsætte, som ere uden for Stiftet. Hvad som indsætres i denne Caffz, skal indsættes af Manden, imedens han lever, thi efter hans Ded permitteres ingenlunde nogen Indsættelse af Enken, un der hvad Prætert det og være fan, hvilken Lov nu oz herefter skal være aldeles inviolabel og uforanderlig. V ligeaade antages og ingen Indsættelse, som foregives at være skeet af Manden i hans yderste, om det end med Vidner kan bevises, men Begjeringen om Indsæt telse skal være skeet af Manden selv i hans lerende Live Skrivtlig, med hans egen gaand, saaledes, at der in gen Tvivl kan haves om, at det har været hans egen Billie og Begjering. Dersom Manden ikke vil, eller ikke har Raad til at indsætte for sin Husttue, da tillades det hendes Venner paa hendes Wegne at indsætte, dog, at det skeer i Mandens levende Live, førend han kommer paa fin Sotte: Seng at ligge, saa og, at de Penge da prompte betales med deres Renter a tempore inftitutio-. nis (p) eller Conjugii, eller 10 Aars Renter. som i zde §. forklares. Hro der vil indsætte, skal gjøre det Cass sens Directeurer, saasnart muligt er, skrivtlig bekjendt, da han derpaa enten giver sin Obligation, med en billig Forsikring, eller og betaler den Summa strap, som han vil indsætte, dog at. Renten angaaer fra den Tid, som Directeurerne sætte. Cassen skal tage sin Begyndelse, fanfaart Directeurerne har bragt Berket i Stand, og finde fornøden at sætte Terminen, som da Brokome mende fundgjøres; og skal saa de, som vil have Deel i denne Caffe for deres Enker, inden samme Terminar 5. 4. $. 5. (0) See Rescr. 3 Octobr. 1738. (p) See Rescr. 1747 og 1773. for forud have ladet sig tegne, og til den Tid enten betale 29 Dee. den Capital, eller give Obligation, eller betale Noget deraf, saa meget de formace, og for Resten give Oiligation, da saadan Obligation, om den ikke i Mandens levende Live bliver betalt, bør være prioriteret i Maa. dens Aarets Indkomster, efterdi der kan hænde sig, at andre Creditorer fan være prioriteret i Stervboets Midler, dog skal saadanne Pante. Obligationer, som udgives til Cassen for resterende Indskudde med Priori tet i Naadens Aarets Indkomster, formeligen tinglyses og protocolleres til fornøden Efterretning for andre Cre ditorer, som ellers derunder kunde lide, og, om det skulde hænde sig, at nogen anden efter lovlige tinglyste Pante Forskrivninger havde ældre Prioritet i Taas dens Aaret, da Slige ikke ved ovenbemeldte yngre Fore Skrivninaer til Enke Cossen i deres Ret at præjudiceres, men Enke Cassens Pretention i saadan Tilfælde at bør ansees som en anden particulair Gjelb, og ikke komme Tredie: Mand til Skade eller Bekostning. Dersom og aadens Navets Judkomster ikke skulde være tilstrækfelige til der udlovede Indskuds Betaling, og Boet ei heller, efter al anden prioriteret Gjelds udredning, bes holdt saa meget tilovers, at Indskuddet deraf kunde com pletteres, da skal Resten, indtil fuld og skadeslas Asbes taling, tages af Enkens forstfaldende Pension. Men te, hvis Enker ikke have Naadens Aar at vente, bør sørge for anden Forsikring, at gjøre deres Obligation vis med. Enken bør selv drage Omsorg for, at den Capis tal, som hendes Mand for hende har indsat, og ikke i hans levende Live er bleven betalt, bliver med fine Ken ter efter hans Ded inden Laadens Aarets Udgang rigtig og fuldkommen betalt, efterdi hun ingen Distribute nyder, inden det er ffect, og det saaledes bliver hendes første Skade, om derudi seiler. Dersom nogen af de s. 7. 5. 6. $ 5 1121 29 Dec. nu værende Geistlige, som ikke til den Termin, af Dir 5. 8. recteurerne, som meldt, vorder sat, har indsat paa den Maade, som i gde §. meldet er, siden skulde faae Lyst dertil, da skal den Samme, tilligemed den Capital, som han siden vilde indsætte, betale Renter med 5 pro Cto (9) fra Cassens Begyndelses Termin: det Samme er og at agte, om En havde fra Begyndelsen indsat en mindre Capital, og siden den vilde formere, indtil den høipste Summa, eller ringere, da af det, han siden tilsætter, maae spares Renter fra Cassens Begyndelse af; og det Bliver saa faststaaende, hvor mange Aar efter Nogen vil indsætte, indtil 10 Aar; men efter de 10 Nar, fra 1733 af, svares dog ei hoiere Rente ved Indsættelsen end for 10 Aar; men dette Samme sal og være at forstaae, om Nogen, som nu er i Stiftet, og har Hustrue, og ikke indsætter for hende, og, i Fald samme hustrue dø be, og han faaer en Anden, for den han vil indsætte, bør han for den sidste Hustrue tilligemed den Capital, som indsat vorder, svare saa mange Wars Renter, son fea Cassens Begyndelses. Termin kan være forfalden, førs end hans Indsættelse kan antages, saasom det er en terne, denne Caffes høie Distributs al tages af (r). Saasnart, da saadan Geistlig Mand ved Døden af gaaer, som for fin Hustrue har indsat, da maae Capis talen, om den endnu staaer inde i Stervboet ubetalt, allerførst udredes med fine Renter, saaledes, som i §. 5. meldet og clausuleret er, paa det andre lovmæssigen prioriterede Creditorer ei herunder skal præjudiceres eller tilbagesættes, og siden gaaer først aadens Aaret for, bi, førend Enken kan nyde hendes Pension; men, saas fnart Naadens Waret er forløbet, fc. Aarsdagen fra Mandens Død, ba begynder hendes Pension, præcise (9) See nu Forordn. 12 Novbr. 1772. (r) See Rescr. 1747 09 1773. fra fra Forfaldsdagen, og saaledes continuerer, saalænge hun 29 Dec. er Enke. Men, dersom samme Ente træder igjen i et andet ærligt Ægteskab, med hvad Standsperson det og være kunde, da, i Fald hun bliver Enke anden Gang, maae hun endnu nyde Pension af de Penge, hendes fors rige Mand har indsat for hende, fra den Tid af, hun igjen bliver Enke, saafremt hun lever ærlig, og ikke med nogen grov Misgjerning, som zorerie eller destio ge gjør sig det forlustig; men, saasnart saadan Enke doer, eller gifter sig igjen, maae Provsten give det Cassens Directeurer tilfjende, paa det ingen Sviig skal see, eller Pension af Andre i hendes Sted kræves; liges som og hver Enke, som ved Andre lader sin Pension afhente, maae indstikke en Attest fra Præsten, at hun lever, og er Enke; men, opholder Enken sig uden for Stiftet, naar Pension af hende skal trækkes, da forsy ner hun sig baade med Provstens og Præstens Attest paa det Sted, hvor hun sig opholder. Skulde nogen Geistlig, som i Enke Cassen har indsat, siden forflyttes til et andet Stift, trækker dog samme Ente Pension af denne Cassa, saafremt den indsatte Capital og Renterne ere rigtig betalte; og, om end samme Enke af andre Stifters Enke. Caffer, eller af andre Stiftelser, har Noget at nyde, skal det dog ikke hindre, at hun jo liges faa fuldt nyder Pension af denne Cassa, efter Propor tion af det, som for hende indsat er; men, efter at Nogen allerede er forflyttet fra dette Stift til et andet, tillades det ikke, at sætte ind i denne Caffa. De Geist §. 10. lige, som, efterat Cassen er indrettet, komme til Eme bede i Stiftet, ag har hustruer, og faae Lyst at sætte ind for deres hustruer i denne Cassa, de kan det gjøre, og staaer dem frit for, enten de vil heller betale Renters ne fra denne Casses Indstiftelses Tid (s), eller a tem- (s) See Rescr. 1747 09 1773. pore §. 9. 29 Dec. pore Conjugii, dog fordres aldrig mere end To Aars Renter, efter de S.; ere de ugifte, naar de ankomme, da har de Frihed at indsætte den blotte Capital, saasnart de gifté sly, men teve de længer, da svare de og Sen §. 11. ten tilligemed Capitalen a tempore Conjugii. Dersom en Geistlig Mand har indsat for sin Hustrue i levende Li ve en ringere Capital, og samme hustrue efter hans Doe bliver gift med en anden Geistlig Mand i Stiftet, og denne hendes anden Mand faaer i Sinde, at sætte noget mere i Enke Cassen for hende, da maae han dog. ikke sætte mere, end saa meget, som tilligemed den første Mands indsatte Capital kan fylde 200 Moles Sumina, efterdi ingen Enke made af høiere Summa i denne Casse træffe Pension; men enten af det, som den anden 9. 12. 5. 13. §. 14. and indsætter for bende, betaler han aleneste fra sit eget Egteskabs Begyndelse med samme Hustru. Doer den hustru, som en geistlig mand har indsat for, da er den Capital til Cassen forfalden; gifter han sig pan ny, ca indsættes og paa ny for den anden, og bes tales Renten af den ny Capital for sidste Hustrue a tempore novi Conjugii: men, har han ikke indsat for fors rige Hustrue, og vil inisetre for den Ny, da betaler han Renterne a tempore Inftitutionis (t), som er meldet i 7de §. Hvo, som efter Cassens Indrettelse, naar den er kommen i Stand, vil indsætte, skal til Directeu rerne give en skrivtlig Begjering, Aar for den Termin, som af den sat vorder, og da derefter enten betale Pens gene, eller give Obligation, som meldt er i §. §. 4 eller 5; hvilken han Begjering sal i Protocollen indføres: døer han da imidlertid, gjelber dog denne hans Begjes ring, 'naar den frivtlig af ham selv med egen Haand i levende Live er gjort, om den udlovede Capital og Mens te i rette Tib bliver betalt. For at facilitere Cleveciet i (c) See Rescr. 1747 og 1773. Dette dette for dem selv nyttige werk, skal ikke aleneste anta 29 Dec. ges Obligationer med saadan eller anden god antagelig Forsikring, som oven ommeldt er, i Steden for Capita len (dog Renterne altid rigtig at betale), men endogsaa tillades, af Capitalen efterhaanden at betale mindre Sum mer, som 25, 50 Rdlr., og faa fort, naar det i love lig Tid forud opfiges; og maae de til den Tid forfaldne Renter først være afbetalte; thi, om nogen af Renterne rester, kan ikke noget af Capitalens Summa antages.og afskrives. Saalænge nogen Præst lever, og Senten rigtig betaler, og saa lenge han kan ansees for vederheftig, maae ikke af Directeurerne ham Capitalen opsiges, som han selv for sin Hustrue indsat haver; men, døer den Hustru, som han har indsat for, og han vil indsæt te for en anden, eller, om han ellers af Cassens Penge nogen Summa laant haver, da kan faadan Capital han opsiges efter Directeurernes God:findende. Hvad Capi ler, der ellers til nogen af Cassen udlaanes, bor der være tilstrækkeligt og godt Pant for, faasom Sligt er for Cassens egen Risico, og ei bør komme Enkerne til Last, om Noget i saa Maade skulde tabes (u). Hvo, som Oblic s. 15. gation giver, og ikke sine Renter rigtig svarer, maae af Directeurerne eller deres Casserer søges derfor som for en anden vitterlig Gjeld efter Lovens Maade, hvor da Rentes Rente bør at svares, foruden al Omkostning, som Cassen meest conserveres ved Renternes rigtige Inds løb desligeste, hvo sin Begjering, efter at Cassen er kommen i Stand, indgiver, at han i Cassen vil indsæt te, skal efterkomme hvad han lover, og, i Fald Cassens Forsvar skulde nodes til, ham derfor at tiltale, erstat ter han den Omkostning, som Cassen derover aarsages. Til denne Casses Soutien og Forbedring henhører alle De (u) See Rescr. 3 Movbr. 1774, 14 Aug. 1776, og 16 April 1777. §. 16, §. 17. 29 Dec.. de Boder og Mulcter, som til Præste Enker efter Los ven og Forordninger bør falde, hvilket aarlig af Provsterne til Biskopen indberetres, og i denne Caffes Pros tocol indføres (v); same og hvad godvillige Gaver til Præste Enker funde falde, naar det ikke til nogen vis Benævnet er destineret, efterdi det kunde falde misligt, af de blotte Renter at gjøre saa stor Distributs 40 pro Cento; men, skulde Cassens Tilstand ved Guds Velsiga nelse saaledes tiltage, at Distributsen med Tiden kunde blive høiere, da staaer det i de da værende Directeurers Magt, med Provsternes Samtykke og Raadføring, at forøge Distributsen til høiere Pro Cento, dog maae det skee med al Forsigtighed, at ikke Noget for tidlig bes gyndes derined, som siden fan blive Cassens Ruin. I Fald Enterne eet 2ar eller Flere funde blive saa mange, at de i Cassen staaende Renter ikke kunde forslaae til Die stributsen, da maae dog ikke nogen Capital røres eller optages, som af nogen Geistlig Mand nogensinde i Case sen er indsat, enten samme Præstes Enke lever eller ei, og hvor lang tid det end var, siden den Capital ble indsat; men heller skal opfiges og optages noget af fore rige Overstuds Capitaler (o: de Renter, som ere blevs ne af forrige Distributs tilovers) saa meget, som fornøs den gjøres til Distributsen; skulde de Overskuddcapitaler med Renter ikke slaae til, som dog med Guds Hjelp, naar Cassen nogen Tid har staaet, ikke er ventelig, saa fortes paa Enkerne i Distributsen for det eller de Aar, da saa mange pensiontagende Enker ere, efter Propor tion; men, naar igjen Enternes Tal formindskes., da tommer igjen Distributsen, ligesom tilforn, til 40 pre Cento. Dog bliver ved denne Post i Agt at tage, at, førend nogen Capital til Distributsen maae angribes, ela ler, Portionerne for Enterne formindskes, skal Caffere ren, (v) See Rescr. 4 Julii 1733 09 17 Decbr. 1734. ren, eller hvo der staaer for Uddelingen, først ved spes 29 Dec. ciel Deduction eller Forklaring give der Stiftbefalings. manden og Biskopen, som Overdirectionen fører, tils fjende, og det saa betids, at de igjen kunne udnævne 2 eller flere Stiftets Provster, samme Regnskab og Des duction tilligemed de øvrige Directeurer at eftersee, føra end de derover meddeelte Caffereren deres skrivtlig Appros bation, der bør følge samme Aars Regnskab, og. aarlig saaledes continuere, saa længe Capitalen angribes, eller Skaar i Distributionen fee skal. Ingen Enke skal No S. 18. get afgaae af hendes Ret i andre Maader, hvad hende fan tilkomme af Raldet efter Lov og Forordninger, eller af andre Beneficiis for dette, som hun nyder af denne Caffa; og paa denne hendes Pension maae ingen Arrest gjøres, eller Beslag af Creditorer, men skal til bende selv, eller efter hendes Anviisning, betales prompte ud, uden for saavidt Enken paa den allerede forfaldne eller tilgodehavende Pension med sin Laugværge sig maatte have forskreven, saasom det er et Gudelighed Verk, hensigtet til hendes egen Subsistence. Denne Casses Op rettelse eller Stiftelse sal ikke prejudicere eller hindre no get gudeligt Berk, som til Præste Enker enten allerede fan være, eller herefter bliver indrettet, enten med pars ticulaire Caffer i et eller andet Provstie, eller med Stis pulationer imellem Præsterne indbyrdes for deres Enker, eller om noget Legatum eller Stiftelse herefter kunde skee til visse Præste Enker paa visse Steder, eller hvad Navn det have fan. Over denne Cassa stal Stiftbefalingss manden og Biskopen være Overdirecteurer, og dernæst Lector (x), Stiftsprovsten og Rector, eller de 4 Cas pitulares af Opslo: Domcapitul, være Meddirecteurer; hvilke Directeurer nu og herefter skulle, som de ville være ansvarlige for Gud og Menneskene, see til, at ingen af (x) See anførte Refet. s Octobr. 1788. Disse §. 19. $. 20. 29 Dec. disse Artikle bliver violeret, eller for nogen Persons An 5. 21. seelse derimod dispenseret: og skulle herudi plurima vota altid og i alle Tilfælde gjelde, naar der Noget enten til Cassens forbedring eller Funpatsens Forklaring, eller i andre Maader skal decideres. Der maae antages en Cafferer, som af samtlige Directeurerne udvælges, og skal indkræve Renterne, tage imod Capitalerne og Obli gationerne, numerere og eftersee dem, helde rigtig Pros tocol over alle Ting, anmelde hos Directeurerne Cassens Tilstand, Obligationernes Fatalia; hente deres Ordre, og tage alle Ting i Agt, hvad som er til Cassens Nytte, og ham af Directeurerne befales. Sammes Lan bliver af Directeurerne reguleret efter Cassens Tilstand; som han og mane være tiltænkt, ved Bestillingens Annama S. 22. melse, at stille tilstrækkelig Caution. Der skal og gjøres en Caffa, som maae være et godt stort med Jern besla get Skrin, hvorudi forvares Cassens Breve, Obligation ner, Fundats og rede Penge, med 3 Laase, hvortil Biskopen har den ene Nogel, Lector den anden (y), og Stiftsprovsten den tredie; denne Cassa kan forvares paa der sikkerste Sted i Christiania, som Directeurerne raadeligst synes; og skal Caffereren aarlig til Nyt Nar gjøre Regnskabet færdig paa Cassens Indtægter og ud, givter, vise dens Capitaler og Beholdninger, hvor de ere udsatte, hvilket Regnskab aarlig af 2 Præpofitis, som af Stiftbefalingsmanden og Biskopen dertil i Tide udnævnes, skal ved Christiania Markedstider i Christias nia esterfees, examineres, attesteres, og derefter af Dis recteurerne approberes; og skal Directeurerne aarlig uns der saadant Regnskab tegne deres Navne (z). Der maae være en Protocol over denne Cassa, i hvilken indskrives alle de, som have indsat for deres hustruer, hvis Navne tydes 5. 33. (y) See ibid. (2) See Forordn. 23 Febr. 1748 og Rescr. 25 Jan. 1776. §. 24. tydelig bør tegnes med Summen og Datum, saa og, 29 Dec. hvad Tid deres Hustruer enten døe, eller vorde Enter, og efter deres Mænds Dop virkelig Pension skal begyn de at trække; item, naar samme Enker udgaae fra Dis stributsen, enten ved Døden, eller andet Giftermaal, og naar de ved deres andre Mænds Dod maatte begyn de paa ny at trække Pension igjen: denne Protocol maae, som alle andre Geistlige, af Stiftbefalingsmanden og Biskopen forsegles. Hvad af de indkomne Renter over- Distributsen kan overskyde, skal samles i Cassen, indtil der kan blive en maadelig Capital, som udsættes paa Sente til Cassens Augmentation; dog holdes altid saa meget tilbage, og gjemmes i Jern Skrinet, som til et Aars Distributs kunde behopes, paa det ikke ved en eller anden Rentes udeblivelse Distributsen kulde, nogen Tid opholdes. Alt, hvad som bliver udsat paa Obligation. og Pant, skal skee med Directeurernes Samtykke (a); og bør Cassereren vigilere for Obligationernes Sikkerhed, og i Tide anmelde det til Directeurerne, om han nogen Tvivl bær, og Directeurernes Villie derom inds hente. Distributsen seer af Caffereren til Nyt Aar, uden nogen Afgang, eller Persons og Vilkaars Anseelse, imod Enkernes egenhændige Qvittering med hosfoiede Attester. Caffereren skal holde en aparte Bog til sine Qvitteringer, og fremvise sin Qoitteringsbog ved Regn fabernes forhør, som da af de reviderende Provster eftersees, om det sig saaledes befinder: og skal Directeu rerne have Magt, Caffereren at erindre, tilrettesætte, ja og removere; som de og give ham hans Instrux. Paa §. 26. det enhver Geistlig Mand i det hele Stift kan see Cassens Tilstand, og vide, hvorledes med Cassen omgaaes, ang. baade Distributsen, Indsættelser i Cassen, Enkers Ind. (a) See Noten til 14de §. IV. Deel. 1 Bind. 63 førelse S. 25. 29 Dec. førelse og Afgang, da indgive de reviderende Provster Cassens Tilstand til Biskopen, som da paatager sig ved §. 38. - - Circulaire Breve, at communicere Geistligheden det. S. 27. Hoad, som ellers til Cassens Nytte og Fremvert herefter fan optenkes, derpaa skal, naar det af samtlige Prove sterne er samtykt, Kongelig Confirmation søges, ligesom nu med Fundatsen er skeet. Og skjenkes herhos denne. Geistlige Enke Casse hvis Arv, samt Sjette: og Tien. de Penge, som ellers Kongen af noget Stervboe under den Geistlige Jurisdiction i dette Stift kunde hjemfale de (b). Denne Fundats, som saaledes er approberet og samtykt, bliver i Cassen henlagt, og til hver Provst leveret en af Biskopen vidimeret Copie, som skal forbli ve ved Provstiet, Provst efter Provst, til Alles Efters retning og skal det ikke negtes nogen Præst, at faae deraf Copie, som det forlanger. Saa skal og af denne Fundation et Exemplar af Stiftamtmanden og Biskopen vidimeret overleveres til Statholderen i Norge, for i Rigets Archiv at henlægges og forvares. Og i det Øvrige skal Fundatsen i alle Over og Under: Retter udi Aygershuus-Stift læses og protocolleres. 31 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopa over Aarhuus Stift), ang. det som af Præsterne og Kirkerne i samme Stift til Universitetet bør erlægges. Gr. I hvorvel derom den 21 Novbr. fidfafvigt er befalet, faa dog (eftersom nu af Biskopens Skrivelse under s Decbr. er refereret de Omstændigheder, som han formener at kunne foraarsage, at en stor Deel af Præsteskabet, hvilke vel ikke noget til Bißopen svarer, men maae dog betale Gjæsterie til Amestuer, Slotte og Andre, hvilke dertil ere berettigede, maatte ved denne Afaivt til Univers fitetet alt for meget vorde betyngede; ligeledes og at de Risker, hvoraf Jntet ydes til Biskopen, dog til Amtstuer, Hospitaler og Proprietairer udgive det saa kaldede Provstekorn,) har Kongen taget denne tilsidst fremkomne Fors (b) See og Rescr. 11 Septbr. 1776. flaring Flaring til Eftertanke: og paa det jo Ingen fulde fave 31 Dec. Leilighed i nogen Maade sig herefter at besvære over uliige heden i sig Afgive, resolveret, 2t de 89 Kirker i Aarhuus Stift, som tilforn has ve været fri for den gamle Studiiskat, skulle nu foruden den ny Studiiskat ansættes til Cathedraticum for I Rdlr., som efter Hartkorner kunde lignes, og de øvrige 231 Kirker hver til 2 Mark, hvilken Ligning Stiftbes fal. og Bisk. da straxen haver at fremsende til Kongel Approbation (c). Herbos stikkes, casaa videmeret Copie af den ligning over Præsternes Studiiskat og de 89 Kirkers saavelsom Rjøbstædpræsternes Taration, som den 21 Novbr. sidstafvigt er bleven approberet. Og has ve Stiftbefal. og Bisk. saaledes at besørge og drage Oms hu for, at Betalingen af disse Rettigheder til Univerfio tetet skeer saaledes som i seneste Rescript befales. Confirmation paa de af Christian den ste Apotekerne givne Privilegier. (ved Rescript notificeret Kjøbenhavns Magistrat) (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. hvorledes Raadmændene i Trondhjem indfinde sig i Stervboerne, og dele de derved faldende Sas Iaria. Gr. Der var imellem Raadmændene Dons og Sagerup i ondhjem reist sig Dispute, ang. Skifters Behandling efter afg. Raadmand Holst, hvis Tour det skal have været (Aas 2 (c) See Confirm. 13 Febr. 1733. (d) See Plac. 17 Jan. 1735, og Forordn. 16 Julii 1772, Rescr. 27 April 1733, 13 April 1764, 12 Martii 1779, 4 Jan. 1782, 17 Jan. og Martii 1783, samt 12 Martii (2 Stfr.) og 24 April 1784. 1732 2 Jan. 9. Jan, IOO 9. Jan. Maret 1731 paa samtlige, Magifratens Wegne at forret te Skifterne, faasom Dene tilholdte sig ei alene Stifte efter Holst, men endoa alle de Stifter, som i samme ar vare forefaldne, uanseet at Sagerup, som fuccederede Holst i den og Indkomiter, paafted at burde træde i den Afdødes Sted, og fuldføre hvad han uafgjort bar efterladt: denne Dispute er i Mindelighed saaledes jævnet, at alle de ved Stifterne faldende Salaria, saavel i det forbigangne som i de tilkommende, Navneer, al efterdaas deles imellem de 4 Raadmænd (e), imed at Enhver af dem efter fin our indslider sig i Stervboerne. 13 Jan. 16 Jan. 16 Jan Foranførte Forliig vorder herved i alle Maader ap proberet. Renter. friv. (til Tolderen i Aarhuus), ang. at Færge Smafferne i Aarhuus ere, omends skjønt de paa Retouren fra en Transport, som egentlig vedkommer Færgeløbet, tage Kjøbmandsvare med sig, fri for at svare Lastepenge (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Besse Lykken med dertil hørende saa kaldede Hommelhuus sal herefter fortere under Odense. Byes Jurisdiction. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at forelægge Vedkommende, som med den store Broes Indkomster i Holstebro er benaadet, en vis Tid, ins den hvilken de ufortovet skal sætte Broen i vedbørlig Stand, samt den stesse vedligeholde, og at de for Sligt stille nøiagtig Caution; og, hvis de det ikke kan præstere, skal de have deres Privilegium forbrudt. (Efterdi Th. Th. Lund, som med Broens Indkomster er Benaadet, da af ham for Broens fandfattelse efter Stifts dm mandens Befaling blev afet Caution, ikke vilde bes quemme fa til videre end at ove drace det Korn, som faces af Hjerne: Herved, blot for Aar 1733, men selv be holde: Ulvborg Herred som det Bedste; hvorover Stiftbef., da (e) See Rescr. 27 Octobr. 1774; cfr. . 8 Febr. 1732. (f) Af Rothes Rescripter I. 561; cfr. Skriv. 10 Decbr. 1729. da Lund nu er død, anseer det ikke tjenlig for Publicum, 16 Jan. at Enten med dette Beinilegium bliver bensiddende, eller at det paa deres Born Kulde transporteres) (x). Rescr. (til Statholderen i Norge), hvorved en 17 Jan. forfatter Placat og Anordning, betreffende Ad- Filligt ved Brandvæsenet (h), vorder, for saavidt Christi. G3 (g) See Bevilgn. 27 April 1733. anie (h) Placat, angaaende forhold med Jid oe Lys i Huse og Gaarde, samt hvorledes en ver Webkommen de i Ildebrand sig haver at rette og forbcide. Endffient den Konget. Brand Ordning for Christianic Stad af 24 Febr. 1714 burde allechorsommelight efterleves, faa maae det dog alligevel ofte defioverre fornemmes, at endeel Huusfædre og Medre ifte holde sig samme efterretlig, vorudover formedelit deres og deres nenders uvidenhed, lagisomyed og Skisdesloshed stor Fare ofte kan entstaae. Thi kundgires bermed for Alle og Enhver alvorligen, at de ei aleneste bolde sig ovenmeldte Christiania Stads Brand Ordning af 24 Gebr. 1714 i alt efterretlig, men endog til ny Erindring fummarise igjentages de fornemmeste Poffer med endeel nye Posters Tillæg: 1) Enhver, enten han er Eier eller Leier, skal have det fornødne Brandredskab, Stichage og Brandspande, under Straf efter Forordningen, saa ofte det ikke ved den aarlige Visitation aaledes befindes. 2) Med Skorstene, Bager Oone, Biolner, Babs telovnsrør og deslige lofteder skal Enhver have fiittig udseende, faa as Skorstenene i rette Tid vorde feiede, som er 6. Gange om Aaret for dem der idelig bruges, og 3 Gange for dem, som ei saa meget bruges; hvorved tilliae bar iagttages, at ingen Ridser eller! Brøstfældighed derved findes, og at Ildstederne ei for nær til Tree eller Tømmervert ere eller blive opfatte. Skulde Nogen forsee sig herimod, betale for hver Gane 4 Notr., om de det forfemme; men, dersom nogen Ild i Skorstenene pokommer, Eal den, som vredig findes, betales 10 a 20 Mdir. efter hans. Tilfand oa Billaar; eg, om Han Intet kan betale, da at fide paa Kreppen; men, Bulde det befindes, at Ilden var udkommen fo medelf Storsteenskeierens Forfemmelse i a. Skorftenene ikke ere blevne fuldkommeligen feiede, da vor samme Skorsteenskeiere at straffes paa Formue eller Kroppen. 3) paa Lofterne, hvor H. Halm, Bræn de, Kul eller saadanne brændende Materier forva res, 17 Jan. aniæ By er angaaende, approberer; og befales publiceret. (udkastet af Magistraten, og revideret af Stiftbefalingsmanden, efter Befaling fra Statholderen, som, da der feneft res, maae ingenlunde enten Husbonde eller Tjenes stetyende gaae med Lys, uden i en god tillukt na te. Gaa maae ei beller i Stalde eller Staldkam mere haves Lys uden i Lygter, og ingenlunde der smøges Tobak, alt under 4 Rdlr. Straf, naar det vorder bekjendt, endejont ingen Skade deraf seede. Til hvilken Ende i ethvert Huus kal være forsvars lige Lygter under 1 Rdlr. Straf, hvor Ingen ha ves, og 10 ß for hvert Horn, som derved fattes. Saa mage og Ingen gade med tændte Tobakspiber under saben Himmel i Gaarde eller paa Gader, uden der er Hytte over, samt ei at Fline Lys paa Borde eller Vegge, bære Jid over Gaard eller Ga de under aaben Simmel nden Dækkel on Lygte, uden derfor at blive anseet med haardeffe Beder og Straf, om desformedelf (det Gud i Naade afven de!) nogen Fare eller ulykke Fulde paakomme. J= Ligemaade er alvorligen forbuden, Ingen at terse ved Lys eller stjære Sakkelse ved Lys, faut at rø ge Tobak paa Sengen, under foregaaende Straf. Men, som ugjerne fornemmes, at, cudstjent Huuss Fader og Moder mange Gange paaminde deres Tyende ei at gaae med bart Lys, men at bruge de dem forordnede Lygter, saa ikke destomindre er af Mange beklaget, at Tyender gjer tvert derimod, og blive deres Husbond og Madmoder i denne farlige Boft overberige: da, paa det saadan ulydighed ei skal fremdeles saa uftraffet hengaae, fal, naar Hus- Bond eller Madmoder derover flager til Magistraten, uden videre proces disse Halftarrige blive bragte i Arrest, od fiden til velfortient Straf faae 3 Kirkedage i Hals: Jern. 4) 56, Halm, Brændeveed eller Spaaner maae ikke paa 2 Alen nær lægges ved Skorstenene, under Rdlr. Straf. 5) Sør, Hamp, Beeg, Tjære, Tran, Terpentin, Svovel, Salpeter al altid findes tildækket, og paa et be quemt Sted benlagt, hvor Ild og lys ikke bruges, under 10 Rdlr. Straf; til hvilken Ende 2 Gange om Aaret af Brandfolkene tillige med 2 eller flere Mænd, som Magistraten hertil udnævner, skal fee Visitation paa de Steder, hvor slige Ling haves, reserveres eller falholdes, og frivtlig special Rapport herom affattes, og det saaledes, som med en frelst Samvittighed beebiges fan; hvorfor Angive ren, der Controvention herimod beviisligen anmel der, sal nyde den halve Deel af Mulcten. 6) Tømmer i Bindingsverksuse, de nu staaende Træ fenes i Byen var Ild les, hvilken blev dæmpet, skal ha. ve observeret adskillige Ting ved samme Steds Brandvæfens Indretning, med hvad der henhører, hvilke han for: G4 meente Træ use, Sturer eller Render af Bræder, maae ei her i Staden tjceres, under 10 Rdlr. Straf. 7) Beeg og Tjære maae ikke taages i Huse eller smaa Gader, men paa aabne Bladser og i stille Beir, under 5 Rdlr. Straf. 8 Bryggere, Bagere, Bræn deviinsbrændere, Guldsmede, Grov: og Klein- Smede, samt alle Haandverkere, som sterk Ild ved deres Arbeide behøve, ber altid, saalænge der er Ild under Kjølnerne og Bager Ovnene, sea og paa de andre Verksteder, have derved staaende en Tønde med Vand, tillige med 2 a 3 Brandspande. Saa bor de og alle Tider i deres Huse og ved deres Ilds Gjerning at have et Var dygtige Haandsprøiter, hvilke saavel som det andet Brandredskab ved de aarlige Visitationer af Brandfolkene og andre Vedkommende fulle efterfees, og være mærkede med Enhvers Cifre eller Mærke, paa det ved Visitation beraf ei skal fee Fremlaan. Svendene have efter Sagens Bekaffenhed under Trufel af Sæstnings: Arbeide noie at oppasse Ild og Lys. 9) Sned, kere, Bødkere eller andre saadanne Haandverkere, ved hvis Haandtering nogen Farlighed befrugtes, til lades ei længere ved Lys, som bor at staae i en tillukt Lygte, eller ved en saa hoit hængende Lampe med Plade under, at (Gud for alting!) ingen gare frygtes fan, at arbeide end til Klokken 7, og om Morgenen fra kl. 5 a 6, under 4 Rdlr. Straf, og den, som et kan betale, at bode paa Kroppen: under samme Straf skal de om Morgenen ved lys Dag ndbringe deres Spaaner af Derkstederne paa et vist og sikkert Sted. 10) Alle is Fædre og mødre bor, førend de gaae til Sengs, neie at lade efters see alle Ildsteder og Kamre; hvorfore forbydes Tjenestefolket uden Madfaders eller Madmoders Viden- Fab, Minde eller Befaling at optænde nogen Ild, eller lægge paa eller i Kakkelovn, naar Sengetid er, hvorved Folk lettelig kan indbrændes, og lykke afsted kommes, under 10 Rdlr. Straf, Halvdelen til Angiveren; men, skulde nogen ulykke derover entstande, da bor uden Forben eller Forkjel Mandfolkene at firaffes med Fæstnings- Arbeide, og vind folkene til Spindhuset eller Fifeleierne. 11) A Ilds Arbeide ved Katten forbydes alvorligen saas vel Huus Eierne som Beboerne, under anseelig Mulet. 12) Naar Ildsvaade maatte paakomme (den Gud i Naade afvende!), haver den eller de, som Ilden er hos, ellet hvem der først bliver den vaer, 17 Jan. 17 Jan. meente behovede nogen Forandring og Forbedring, ligesom og de særpede Straffe i Placaten skal være høistfornødne, i Hen vaer, strax at gjøre et stort Anstrig, at der er Ild Les, og derpaa strax sende Bud til Brandmesteren, som ber uden Ophold bringe Byens Spreiter ben, bvor gaven er. Jligemaade bor en af Stadens Tambours, som om Natten bor at være paa Raadhuset, strax tilfiges at faae Allarm. 13) Waa sørfte Klemten, Tromme Rovelfe, De første Stud fra Fasinin en bor enhver af Borgerskabet ufortevet i fuld Gevær forfeie fin til deres Capitain, som med fine Over- og under Officerer haver sig ved Ilden fortovet at indfinde, fatte Posto, per Compaonie ffig, ved Enden af Gaderne at forhindre og fech de dem, som ved Aiden, ei have at bestille; og, naar den ved Guds,Hielp da er flukt, bliver Roullen oplæst paa dem, som ere tilstede; de Fraværende betale da Rdlr. eller derfor at blive udpantede: Brandfolker forfeier sig strax til deres Spreiter, som de ere antaune til og med samme og alt tilhørende Brandredskab ufortevet til det Sted, hvor Ilden er optandt, sig forfeier, under 2 Rdlr. Straf. 14) Alle de i det varteer Boende, hvor Ilden opkommer, samt de devpoa fedende Gader, Eulle være pligtige enhver deres Brandredskab frar at lade nedtage, og ved Haanden i Beredskab bolde, saasnart det maatte forlanges, under 1 Rdlr. Straf: ilinemaade skal for hver mands Vort eller Dar, faa snart fee fan, udsættes et Kar eller en Tønde med reent Vand udi, som stedse skal fyldes, Ligesom det vorder borttaget; og skal samme Tønde Vand blive acende fyldt 6 Timer efter Ilden er slukket, under Rdlr. Straf: Moboer og Gjenboer erindres eo ferved fandan Ned vel at tage Ware paa dere Tagrender og Bindeer, samt at Lukke Lugerne til Lofterne og andre Aabninger; faa bor og i flige Tilfæld en Londe med Band at faae paa Lofterne. 1) Vandmesteren ber altid at have noie Oofeende, at Renderne ere vel og i god Stand, paa der at intet Band maae fattes, og fornemmelig em Vinteren, naar det fryser sterkt, under deres Bestillines Fortabelse eller anden vilkaarlig Straf. 16) Alle og enhver denne Byes Indvaanere, af hvad Stand og Condition de og monne være, undtagen de nærmest Ilden Boende, ere bermed alvorligen anbefalede, at sende deres Folf, Heste oo Sluffer, Wand i Kar eller Tender vel fulde, flittig at forffaffe, og de, som ingen Hefte holde, labe mede en Karl ved Ilden med en god og forsvarlig re, under i Rdlr. Straf; særdeles befales Vognmæn dene i Henseende til den Ryggesløshed og Skjødesløshed med hvilken den gemene Mand skal emgaaes med Ild.) G5 Rentel. dene under 2 Ndlr. at indfinde sig, hver med en Hest og en Londe Band, og, saasnart samme er udtappet, da at hente mere Band, og saa fort, til Ilden er slukt. 17) Da, saasem, naar Ildssaade i Storm og Blæst paakomme fulde, faßt ingen men neskelig Hjelp og Anstalter synes at være tilstrækfelig den at dæmpe, fiden de, som al fluffe, neppe a fan regjere, og Giden med en Hast spreder sig vidt ud, og antænder paa adskillige Steder tillige, i Særdeleshed udi Te Huus og Tag, som fatter fuart Ild saa er og funden nødvendigt samtlige Byens Inovaanere at formane og advare, at de i packommende Storm og Blæst for alle Ting noie eftersee alle Ildsteder og Skorsteenspiber, Lofter, og hvor-Ho og Brænde ligger, samt andre farlige. Steder: og, paa det ikke nogen Ildsfare ved deres Forsommelse maatte foraarfages, paaligger det Alle at tillukke og agte fine Loftluger og alle andre Steder. Af Ild, undtagen for Syge og andre hoifnod vendige Aarsagers Skyld bar paa sig en Lid tray udslukkes, o med Bryggen og Bagen sam Bræn devinsbrænderiers Foretagende bor i sig en Storin indeholdes, hvormed Brandmesteren og alle Vedbø. rende bor have et vaacet ie on neie Opfyn. 18) Ingen enten af Brandfolket eller de forommeldte Ves soner, som ved Ilden ere ordinerede, maae under fraae sig, uden derfor med Straf alvorligen at blive anfeete, at gage bort, forend Magistraten det befaler, on finder for nodigt. 19) Den store Mangde af unyttige Folk, som pleier i Ildined at indtrænge sig, saavel som mange Andre der ved Ilden flet intet bave at bestille, advares endnu herved alvorligen, sig efterdags derfra at holde, medmindre de tildeels vil vente at blive arresterede, og de uformuende deriblandt at fraffes paa Stroppen, og de Andre ansees med Boder efter Stand sa Vilkaar; dog skal ikke være herved forméent dem, som søge at hjelpe eller redde deres i Nøden betrængte Slegt og Denner, eller de, som sendes at erkandine sig om Ilden, naar de ved den anordnede Borgervagt sig derom angive, og frar igjen bortgane. De, som ride, eller fare i Carosser, forbydes ve at lade sig indfinde i de eller nær paa grendsende Gader, hvor Ilden er optændt. Og, da denne Placat nu neften indeholder den forße Deel af forommeldte Chris ftiania Brand Ordning, saavidt det angager Jl. den at agte, og i paakommende Sare, næst Guds Hjelp 17 Jan. 20 Jan. 6 Febr. 6 Febr. Nenter. Skriv. (til Over Jægermesteren), hvor ved han anmodes at foie den Anstalt, at Frideriks borg Skole vorder udvist 10 Skovlæs Brænde, som Kongen har tillagt den i Steden for 20 Las Torv, da Regimentsskriveren under Dags Dato, i Henseende til den fri hjemskovning ved Districtets Bønder er beor dret (i). Rescr. (til Borgretten i Kjobenhavn), ang. dens Bes tjening af Assessorerne (k). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. Frihed for nogle Brandfolk at arbeide i lærte Haandverker (1). Gr. Brandmajoren i havn har andraget, at de 20 Personer, som høistnadvendig udfordres ved Brandvæsenet i Staden, deels til Speiternes Vedligeholdelse, og deels for ved paakommende Jlsdvaade at være først tilstede og ved Haanden, ikke med den demn tillagte ringe Gage fan udkomme, hvorfore han har begjert, at disse 20 Personer, som Hielo og Bistand, igjen at udlufke, saa anmodes og tilholdes Enhver her i Staden samme placat i sit Huus at have opslagen til sin og fine Tjeneste- Lyenders Efterretning hvorfore et Eremplar af openmeldte lacat ethvert Suus skal meddeles, paa det Inaen zied dens uvidenhed sig berefter skal eller fan undfylde, men derefter fan vide sig tilbørligen at rette. Og skal Enhver, som beviislig kan an melde noget imod denne Anordning at være forseet. eller forfemt, for fin umage nyde det Halve af de dicterede Mulcter; og, om han ikkun til videre Ins qvisition det vil anmelde, skal hans avn blive fordulgt, og dog ved udfaldet at nyde den halve Mulet, naar bans Angivende rigtig befindes ved Eramen. Christiania den 3 Jan. 1733. P. Refen. See Rescr. 31 Julii 1739 og 29 Novbr. 1754, 28 Jan. 1746, 8 Aug. 1749, 1 Junii 1753, 21 Juni 1762, 29 Decbr. 1779 og 6 Septbr. 1780; Forordn. 18 Decbr. 1751 og 2 af 13 Aug. 1767. (i) Af Rothes Rescripter II. 3 12. (k) Stan læses i Rothes Rescripter I. 15; ophænet ved Forordn. 15 Junii 1771. (1) Cfr. Rescr. 12 Octobr. 1742, 6. 5, og 2 Bevilgn. af 8 Martii 1743. Tom verelviis Dag og Nat, saavel ved de Kongel. Slotte 6 Febr. som i Byen, ved visse forordnede Sporter have Bagt, maatte forundes lige Frihed, som en Soldat eller Matros er forundt, nemlig at maatte, ubehindret, med deres egne Hænder i deres fri Timer arbeide i den Profession de kan have lært. Forskrevne 20 Personer, som stedse bruges ved Brands væsenet i Kjøbenhavn og Christjanshavn, maae, ligesom det de Militaires i Almindelighed er tillade, hver i sit Haandverk, sem de have lært, arbeide, hvis de med egne hænder fan afsted komme, dog uden nogen Svende eller Drenge derpaa at holde, eller Verksteder at sprette; men, saafremt de antage og bruge anden bor gerlig æring, skal de svare deraf i Liighed lige med andre Borgere. Rescr. (til Generalpost. Amtet), ang. Postrid: 6 Febr. terne imellem Ribe, Ringkjøbing, Holstbro og Lemvig (m). Gr. En Enke i Ringkjobing, C. S. Bredals, som hid indtil har efter Bevilgning forestaaet Postvæsenet sammefreds, under de Conditioner, at hun Postridterne imellem Ringkjebing og Rive, saa og imellem Ringkjøbing og Holstbro og Lemvig, fulde besorge, og derfore, samt for hen des øvrige Postforvaltning, nyde alle Postpengene af kommende og gaaende Breve fra og til Ringkjøbing, Solfibro og Lemvig, og til Generalpostcassen aarlig 20 Rdlr. betale, har (efterat det hende blev betaget, at hun ei Fran co og Porto Pengene for videre gaaende Breve kunde be- Tomme, end for faavidt hun Postridterne lod forrette, og Franco- og Porto Pengene for videre gaaende Breve til længere bortliggende Steder end Ribe, hvilke hun sig havde villet tilegne, fulde i Generalpostcassen vorde betalt) andraget, at hun ei længere disse Postridter formaaede at underbolde, ei heller de 20 Rdlr. aarlig Afgivt til Generalposteaffen at betale; og derfor anboldet om, at vorde entlediget fra ermeldte Postvæsens Forvaltning, m. v. Generalpostamtét eragter tienligst at med de 2 Postbudde, somn hidindtil ere blevne brugte imellem Ringtjobing, Ribe, Holftbro og Lemviig, bliver contraheret om Ridrer ne at forrette een Gang om ugen, som sædvanligt været haver imellem bemeldte Stæder (n), hver der ere imellem Ring (m) Formodentlig siden i Noget forandret. (n) Nu 2 Gange, see Plac. og Skriv. 23 Martii 1754. 6 Febr Ringklobing og Ribe 20 Mile (o), imellem Ringkjøbing og Solfbro 4 Mile, og imellem. Ringkjøbing og Lemvig 5 a 6 Mile (P), saaledes at Postbuddene derfore, ligesom bidindtil skeet er, Fulde beholde Bovengene for de imellem disse Stæder aaaende og kommende Breve, og af de øvrige over Haderslev fra og til Rinofjobing sendende Bre ves Porto, som er 10 d. (a), for hvert enkelt Brev ny de 3 ßd., da de evrise 7 fd. Fulde betales til Postmesteren i Ribe, igjennem, hvis Postcontoir disse samtlige Bre ve gaae, pa som saaledes baade for Ribe og Ringkids bing Post Intrader Regning fil Generalpostamtet skal aflægge; dernæst at bemefore postbudde ugentlig 4 MED., for hvert Ridt imellem Ringfjobing og Ribe, fra og tilbane, fulde bekomme, som er aarlig 34 Rdlr. 4 Mrk., for Midter imellem Ringfiobing og Holftebro ugentlig Mkd., som er aarlig 8 Rdlr. 4 d., og for Ridtet til femviig aarlia 10 Rdlr.; ea, som Brevene til og fra Varde ved bemeldte Voskvudde blive befordrede, skulle de derfor, ligesom utsancen bidindtil har været, Porto for Brevene imel- Tem Barde, Ribe, Ringkjobing og Holibro bebolde, og for de over Hadersleben til og fra Varde sendende Breve af Porto, som er 8 6 for hver enkelt Brev, unde 1 d., da de øvrige 7 d. Generalvoftrassen tilgode komme: bril fet Forslag Generalpost Amtet indstiller, om dermed for det forste maatte gjøres Forsøg paa 1 a 2 Aar, fra Nyt. aa 733 m. v. 13 Febr. Ovenmeldte Forslag, angaaende Posten fra Ringkjø bing, er i alle Ting approberet; og mane Postmesteren i Ribe, A. Frausing, 40 Rdlr. aarlig tillægges. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at gjøre den Anstalt, at et over Procurator Ravers, som i Karene 1713 09 1720 skal have talt formastelig om Konge Friderik den 4de, veb Birketinget paa Fohr tagne Tingsvione, naar det af Protocollen er udres vet (r), tilligemed alle deraf tagne Copier til det Dan- (o) Men af Sjellandske ikkun 14 til 15. (p) See Prom. 27 Septbr. 1777. Fe (q) Cfr. Forordn. 31 Decbr. 1734- (1) Bed Rescr. af 4 April 1733 blev dette igjentaaet, og derhos befalet, at, i Fald paa samme Blad kulde findes krevet noget Andet, som andre ved Birke- Retten anhengiggjorte Sager maatte angaae, faa haver Stiftbefak at feie den Anstalt, at deraf vor ber se Cancellie til Cassation vorder indsende; og ellers Set 13 Febr. tedommeren for sit Forhold imod Loven alvorligen at res primandere; same selv herefter at være forsigtigere i at constituere Sætredommere, og ei Andre dertil at udvæls ge, end han er forsikret om at være lovkyndige og rete sindige Mænd. Confirmation (s) paa en Ligning over det Ca 13 Febr. thedraticum, som af Kirkerne i Aarhuus-Stift til Universitetet i Kjøbenhavn aarlig skal gives, nem lig de 89 Kirker (t), som ingen Studii Skat tilforn have givet, 1 Rdlr., og de Derige foruden den gamle Studiiskat 2 Mk., forfattet af Biskopen i Følge Rescr. af 31 Decbr. 1732 efter Kirkernes Tienders Hartkorn. Aarhuusgaards Amt, ting Herred: Adr. 4 M. I B. Im I― 7- I― 3 7- 5 -15 Holm Trandbjerg Tifing Viby Bender Malling 2 Maarslet Tulstrup Astrup Kolt Ormslef 5 14 I- I I-12 Vesters der taget rigtig udßrivt, og at samme udskrivt i Protocollen siden indeftes. (s) Stikket Stiftbefal. og Biskopen ved Rescr. af sams me Dato, for, om det fulde forlanges, at forevis fe Kirkernes Patroner den, og at lade den til Be varing i Stiftskiften henligge. (c) Disse ere: 1) alle Sirkerne i 17tng, og Sanbro Herreder og paa Samsø; 2) dei Fortegnelsen med t beregnede Kirker: cfr. Rescr. 20 Septbr. 1743. IIO 8 Febr. Vesterliisbjerg Berred: † Liisbjerg Trige 1 Ror. 4 Mk. 4 B. B - Øisted • 3 I 3 Seuften Grundfør Spørring Eløf 3 II $ † Elsted † Beilby Hasle Herred: †, Skieby + Hasle Costed † Aaby Liungby † Tulst † Aarslef † Braband Marke † Torsager + Bregnet Todbjerg I 2 4 Østerliisbjerg Herred: 2 3 4 - 5 6 IO I- IO Meilby Skarress † Stjødstrup † Hornsslet 14 8 Hjortshøi † Egge Sønder Herred: Lolind -1-14- Eberup " - Vobager B 12 - -12- Felds Feldbalde Kor. 1 Mk. 10 B. 13 Febr. † Albøge † Lyngby Fugelsløf † Hyllested †Tistrup - 3 4 12 12 2 6 Rosmus Hvid Aalsø Homs Beilby 13 17ørre Herred: Esistrup IO Ensløf 13 Hammelof II 14 Willersø B 14 Veggerløf I 3 Gammal F 2 Fjelderup 14 Glasborg I 15 Karleby I Woldby Drum Ginderup Nimsø Rasbjerg Gjerild Hemmet Nimtoft Anholt Sønderhald: Herred: Stjørring B -12- Hoileager $ - I 6― Fausing 3- 3- Aufs [12 13 Febr. Anfning Øster Alling Vester Alling Virring Esenbek † hjørning Aarsløf Christrup Vivild Beilby Mygind Krogsbef † Marimalene † Giesing Nørager = Rdr. Mk. 13 B: P - 15- 8 1384133 Soby Skader I Roed I † Lime $ - 13 Mols Berred: Knebel Roelse Eveed I I Bistoft Agri Egens Helgens Draaby 9 Stjernholms Amt, Bjerreby Herred: Buult I 5 5 + Skjolde I I 13 Raarup 5- 7 Glud 3 IO Hjarns Hjarnø Nor. Wt. 7 B. 13 Febr. I Affend Websager Bjerre Barret Vrigsted I 3 3 2 3 4 IO Klakering Stouby Hvornum Drum 13- 13- Batting Herred: † Tyrsted I -3-2- † Torsted 13 Dalby Urløf B 13 I 7 3 Ølsted †Løsning Korning Hatting Stunderup † Hedenstad 3 3 Daugaard. 2 Engum 3 61 Viim: Herred: Viim 6 Underup Tamdrup Hvirring Hornborg † Skanderup Stillinge Skanderborg Amt, Hjelmslöf Herred: IV. Deel. I Bind. I 3 $ 14- Miessing II4 13 Febr. Miefing Adsløf Hjørning Blegind Dover Venge Fruering Witved Voor: Herred: Bedslet Ousted Taaning Voorladegaard Yoing Birk Gangsted Søvind Katterup Drridsløf Tolstrup Rdr. I Mf. 5 B a 14 5 I B 2 10 B 3 310- 2 12 " 2 3 Vahr Nebel 2 Hansted Lundum 2 Hylke Tyrsting Herred: Fouling 3- Ring 14 Winding Bryrup Tonning Træben Græstrup Tyrsting G T 14- Ry 426 Nor.ME. 15 6. 13 Febr. Wissing I 12- Framløf Herred: Storring I II Grier 5 Salten Borum Slifholm Skovby Sielle Stjørring I 14 6- † Framløf Harløf 3 II- Bitten Foulby † Saubro Herred:. 1-4 4 13 Faarup Saubro Haldum Lading E I I Hadfteen • 3 Lyngaa I Aakjer Amt, Hads Herred: Alrø I 14 41 13 † Ørting † Gylding † Falling † Sarild Nollef Hvilsted † Odder Evenstrup Endelave 4 8 4- IS § 2 Tor Ror. 2 Mk. II B. 4 IO 5 2 2 I 12 - P - I― 14 13 13 Febr. Torrid Gosmer Halling Randlof + Bjerreager † Hundslund +Bium † Sjørslef Liusgaard Silkeborg Amt, Liusgaard Herred: Almind Hørup Vinderslef Karup Levring Zorning I Elsborg Hønberg Henge Grønbek 8 - Bids: Herred: Seerup Lemminge I I Gjødvad 3 13 Balle Seiling † Sinding Kragelund Funder Svostrup Gjern: Herred: Skaarup I 12 † Tvilum Gjern Gjern Skanderup Senby Alling Tulstrup Dallesup Linaa Laasby Regen Spaarup Hammel † Boldby Lidderup Klouborg Vrads Hammer Snede Nal † Tørring Them Eistrup Vrads Herred: Rör. 1 M. 14 B. 13 Febr. F F C I 5 Dronningborg Amt, Onsild Herred: Norre: Onsild Sonder: Onsild Hornum Snæbum Sem Hem Svenstrup Skjelderup Falslof 3 3 II I 4 I 14 8 2 I 2 4 15 Mor: [18 13 Febr. Torrehald Herred: Asfers Ror. 2 Mf. 11 §. Faarup Todsløf Hald Zvede Lind Spentrup Gassum Glenstrup 3 2 - 2 Kousted Gjerlof: Herred: Dalbyneber Raaby Sødring 6 I 9 3 Bindblæs Dalbyover Østertødsløf Ensløf 14 Kjerby Kastbjerg Gjerløf † lobyneder Stofring Herred: B Stofring Mellerup Harredsløf Albek Gimming 3 Lem Raasted Borup 11 11 Galten Herred: Leerberg I 5 - Laurs Ror. 1 Mf. 10 ß. 13 Febr. Laurberg Boldom Rude Værum Halling † Ødum Ølst Hadslund † Ørum † Bissing † Galten † Hadberg † Torsø † Houlbjerg † Havrum † Sal † Belløf Begersløf Aigt † Gjerning = 2 11 I- B 9 I 3 13 2 5 S 3 4 B 5 - IO I - I - 7 2 - II- 5 12- Houlbjerg Herred: 3 IO 5 II 8 II † Hoorsløf † Sfied + Grandsløf † Saal † Gulof 13 Rougsæd Herred: Dested Estruplund II 4 Voor, Holbek $ I $ I 2106y † Samso: Onsberg I-4- 8- 4 Bets 13 Febr. Bezer Trandberg 6 Martii. 6 Martii. 6 Martii. Koldby Nordby

I dr. 4 Mf. 8 6. 6 - 4 219- I 414- Instruction, hvorefter de, til at indrette Tational Infanterie Regimenterne i Danmark følgelig Forordn. af 4 Febr. 1733, anoup de Commissarier sig. have at forholde, og hvert Lagd af 60 Tdr. Hartkorn at inds rette, dog at de er, Eilande og Districter, som ei tilforn til Landmilitien have været inddeelte, undtages, og herefter til Sø-Enrolleringen skal være reserverede (u). Rescr. (til Greverne i Danmark), ang. at anstalte Lægderne indrettede, og Commissionen gangne tilhaande (v). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at efterfølgende Hartkorn i Ribehuus Amt skal være fri for Enrolleringen til den ny Landmilitie, neme lig: Td. Skp. Fr. Alb. Mogeltønder Birk 520 5 3 Ballum Birk $

  • 709 B

og derimod 3 2 Love Herred 1182 3 I herefter for Heier Birk F 66 6 2 2 blive til Sp Tønder Herred og af Hvidding Herred, 3 19 2 P Limiter, samt dertil nu Stjærbek Sogn

  1. 77 3

I 2 indrettes (x). Rescr. tilsammen 2575 3 2 2 (u) Et Exemplar af saadan Instrux fan læses i Rothes Rescripter III. 1451; (fee og næstfølgende Rescript). I Indland fulde oprettes 2 Regimenter, det Nordre Jydske af 10, og det Sondre Jydske af 10 Compagnier, tilsammen 22, hvert af 100 Gemene og 2 Tamboure, da de manglende 2 Compagnier tages fra Sven. Det i Ribehuus Amt til Se-Enroffering reserverede Hartkorn sees i nedenstaaende Rescript til Stiftbefal. i Ribe. (v) Af Rothes Rescripter I. 56. See Fdn. 14 Sept. 1774. (x) Cfr. Rescr. 24 Sept. 1733/ R. 15 Febr. og Forordn. 17 Julii 1737. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 6 Martii. at for denne Gang confirmeres det Borgemesteren i Assens af begge Raadmændene givne Brco, at være tils ligemed Veier oa Maaler i bemeldte Assens. Men herefter al Magistraten i 2ffens (y) entholde sig fra, Nogen af deres Middel til Veier og Maaler at udvælge, (saasom det er utjenligt, at nogen af dem, som ber ba be Indseende med Beier og Maalerne, selv skal forrette saadan Bestilling.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands, 6 Martis. Stift), ang. at de Domme, som for Birkeringes ne i Falster, hvor Ryttergodset er ophævet, herefter vorde affagte, skal for Landstinget i Lolland, neat de appelleres, indstævnes on paakjendes. (Saalom Konge Friderik den 4de, efterat Ryttergodset i Lolland var ophævet, bande resolveret, at de Sager, som for Kjettinge: Birkering i bemeldte Lolland bleve vaademie, skulle berefter, naar Vedk. ville appellere Dommene, for Landstinget i Lolland indiævnes og paakiendes) (z). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. den imellem Skomagerne, og Garverne i Kjøbenhavn værende Uenighed, saaledes: at Læder af hver Sort fra Holsten skal blive til Prove mod Garvernes: at disse skal have et Contoir, og der samt i Husene udsælge Læder: og at Magistraten skal forefette dem Taxt paa deres fæter. (Saasom Skomagerne flagede over Læderets Udyatighed, og begjerte den ste og 6te Post i de Garverne forundte Artikle ophævede) (a). 13 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 13 Martii. iSjelland), ang. at antage sig Over Inspectionen over Helsingser Hospital, og at Forstanderen. for Hospitalet skal i rette Tide aflegae sit Regnskab, hvilket først af Magistraten og Præsterne i Helsing- $ 5 (y) Nu befaaer den ene af Byfogden. Ber (z) See Rescr. 21 Jan. 1735 og 19 Decb. 1749 med Note. (a) Bortfaldet ved Rescr. 22 Octobr. 173413 Martii. er bør eftersees og antegnes, men siden aarlig at 20 Martii. 20 Martii. 27 Martii. indsendes til Stiftbefalingsmandens og Biskopens Decision, i Følge Lov og Forordninger. (Saasom en deel Memorialer om Plads i Sospitalet saavel til Stiftamtmandens som Biskopens Erklæring ere blevne remitterede, men Stiftbef. eller Formænd ikke have befattet sig med Hospitalet, der dog vilde være nyttig, og synes i hans Instrux befalet, samt ei imod Fundatsen af 27i Septbr. 1573) (b). Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. at Møg og Renovations Vognene sal i de 2 St. Anne Qvars terer i Kjobenhavn, til Citadellet, i dette Alar og frem deles henkjøres (c). Rescr. (til det Vestindiske og Guineiske Come pagnie), ang. at baade en Christen, som paa St. Thomas og Kysten af Guinea i Leiermaal forseer sig med en gedning, saavelsom og Hedningen, Eal begge efter Loven straffes. (Efter Forespørgsel fra Compagniet, om ikke Saadant med høiere Straf bor an fees end anden Lesagtighed, der begaaes imellem Chrift ne paa begge Sider; i Anledning af at en Indvaaners Datter var besvangret af en sort og Hedense Slave paa St. Thomas) (d). Rescr. (til Justitiarius i Hsieste: Ret), ang, at Hoieste Rets- Stævninger ei mane forkyndes i Kjøbenhavn af Andre end Cancellie Buddene (e). Gr. Buddene i det Danske Cancellie have andraget, at endeel af Hoiefste Rets Procuratorerne efter eget Behag. skal lade mange af Hoiefte Rettes Stævninger for Vedkommende i Kjobenhavn ved adskillige uvedkommende Perfoner forkynde, til Tab og Afgang for dem, som efter Rescr. af 15 Martii 1692 er tilladt, saadanne Stævninger i bemeldte Stad alene, og ingen Anden, at forkynde, og derfor efter Reg. af 22 Martii 1684 at nyde for hver Person, de stævne Rdlr., dog, naar flere end 6 Perso (b) See Fund. Aug. 1752. ner (c) See Rescr. 8 Octobr. 1777, Plac. 19 April og 2 Junii 177 (d) Forandret i Henseende de Westindiske Her ved Rescr. 24 Decbr. 1784. (e) Herom tales i den 18de §. af Regl. 4 Martii 1773. ner skal ftævnes, ei mere end for 6. Som det findes 27 billigt, at øieste: Rettes Stævninger, som i Kjøbenhavn forkyndes, ikke ved Andre end Cancellie Buddene orde forkyndte, og at de derfor nyde det dem tillagte Salarium: saa befales hermed, At Justitiarius injungerer Procuratorerne sig Sligt efterrettelig at holde; og haver han ellers nsie derhen at fee, at saadanne Stævninger ikke af Andre, end af Cancellie Buddene, forkyndet i Retten fremkomme. Martii. Rescr. (til H. Egede, Præst paa Grønland), 4 April. ang. at Kongen vil soutenere Missionsverket i Grønland, og dertil aarlig har destineret 2000 Rdlr.: at Egede skal gjøre Forslag til Verkets bedste Istandsæt telse; og fjerlig modtage de med dette Skib kommende 3 Mæhriske Brødre, der ere Tømmermænd af Profes fion, m. m. (f). Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i 4 April. Fyen), ang. at Skippere, som ikke ere Borgere, maae ci ved Toldstederne erpeberes, m. v. Gr. Magistraten i Svenborg paastod, at Skippernes Sønner og Andre der fore Fartøier som Skippere, saa og de Seilende paa Taafinge, som tage Fragt fra Svenborg, bør tage deres Borgerskab. Bemeldte i Svenborg værende Skipperes Sønner eller andre deres Forvandte bør allerforderligst vinde deres Borgerskab, saafremt de som Skippere for noget Fars toi agte at blive admitteret: desligete maae Tolderen i Svenborg ikke meddele disse eller andre til Toldstedet ans kommende Skippere nogen Toldfeddel, saalænge de ikke ere Borgere i nogen Kjebsted, og deres Borgers ftabsbrev ham foreviser, men stricte rette sig efter Told- Or (f) See Rescr: 2 Febr. 1737, 13 Febr. 1750 09 22 Martii 1777 samt Regl. 2 Julii 1787, S. 4. 12 og 13. (Schon VIII. 268. 4 April. Ordonnancens Art. 22. Pag. 38 (8): ligesom Taasinge. Beboere ei heller bør befatte sig med anden Seis lads end dem ved Toldrullen Pag. 35, Art. 20 (h) er bevilget, hvilken Tolderen ved de for dem udstedende Toldfedle bør iagttage. IO April. 10 April. Confirmation paa en Bevilgning, at Magi. straten i Kjøbenhavn maae nyde Veterpengene. Gr. Magistraten har andraget, at de og deres Gormænd imod 300 Aar bave, i Anledning af et Privilegium, som Stouge Christopher Nar1443 har udgiven, været berettiget til Judfomierne af Beierpengene i Kjobenhavn, og nydt dem, som et Tillæg til deres Lan, indtil for 2 War fiden, da Beiermesteren . Balleboe selv tilegnede sig dem, og i saadan tans Paastand ved en Heieffe Mets Dem af 30 Julit 1732 fik Bifald, hvorefter han og fiden har nydt dem; men, som han nu ved Doden er afgangen, ansøger Magistraten, at maatte fattes i Possession af fornævnte eneficium, m. v. Eftersom Beiermesteren O. Kalleboe nu ved Deden er afgangen, Saa confirmeres og stadfæstes hermed fornævnte af Magistraten allegerede Konge Christophers gamle Brev derben, at nu værende og efterkommende Magistrat i Kiøbenhavn mage herefter, som der forhen af Alders Tid,, indtil ovenbemeldte Høieste Nettes: Dom er fals den, skeet er, nyde og beholde Veierpengene, som sammesteds indkommer, og Veiermesterne at være pligs tige, derfor til dem at gjøre vedbørlig Regnskab og Rigtighed (i). Dog forbeholder Kongen Sig herhos, at lade Selv forsyne Veierhuset paa Toldboden, naa Saadant at indrette for godt findes (k). Rescr. (til Berg Amtet Nordenfields), ang. at tilholde Directeurerne ved de der Nordenfjelds be (g) See Toldfön. 1768, Cap. 1, Art. 24, Forordn. 1 Febr. 1770, §. 25, og Circul. 2 Octobr. 1784. (h) See Toldfon. 1768, Cap. 6, Art. 2. (i) Cfr. Rescr. 1 Octobr. 1772, §. §. 9, 11. (k) See Toldrullerne 1762 og 1768, Cap. 9, A. 10 cfr. Plac. 27 Aug. 1771 og Resol. 22 Martii 1773befindende Bergverker, at de ikke foretage sig efterdags 10 April. at domme i Livs: og Ære: Sager, men at de overleve re saadanne Delinqventer til den civile Jurisdiction, for der at paadsmmes af det Districts Sorenskri ver, hvor Bergverket er beliggende. (Saafem Directeuren ved Roraas Kobbervert har demt en Qvinde for Deiermaal at pides til Kagen, endfient de Norden fieldse Kobberverfer efter Reglementerne ei fan tilholde sig nogen Jurisdiction i Livs- og Ere Sager) (1). Beneficium paupertatis (ved Rescr. sendt 10 April. Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bergen) for vedf. Kirkevergere og Forstandere ibid. til at ind. tale Kirkerne (m) saavelsom Manufactur og andre Fattig Zuse i bemeldte Bergen deres resterende Leier (n). Rescript (0), ang, at ikkun 30 gifte Under: 13 April. Officerer og Gemene ved hvert Infanterie- Compagnie herefter tillades (P); samt at Compagnie, Cheferne ikke made medele Frisedle uden Regimentschefens Forevidende (q). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Indland, Obers 17 April. fterne Storm og Sturup, Krigsraad Folsak og Capis tain Raalund), ang. at 2 Poster, hvorom de have gjort Forespørgsel (nemlig 1) om de udskrevne Soldater maae, i anledn. af §. 8. i Forordn. af 4 Febr. 1733, fæste hos andre end de Proprietairer, som dem have ladet enrollere, naar en Karl igjen skaffes (r); 2) om Pros (1) Cfr. Forordn. 9 Jan. 1736, §. 11, og Rescr. 4 April 1766. (m) See Rescr. 3 Julii 1739, Prom. og 5. 3. (n) See Forordn. 27 Novbr. 1775, S. 25. (o) Af Rothes Rescripter I. 723. (p) Ophævet ved Resol. 1 Julii 1747. (q) See Ordonance 9 Decbr. 1733. (r) See Forordn. 1 Julii 1746, §. 2. 17 April. Proprietairene fan tilegne sig Ret til Mandskaberne, som ere fødte paa deres Gods, endskjønt de ved 2, 3 eller 4 Aars Alder ere komme derfra), skal ved Sessio nens Kjendelse efter bemeldte Forordnings Tilhold af gjøres (s). 27 April. 27 April. 8 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyens Stift), ang. at tilholde Apotheqverne, at de, under des res Privilegiers Forbrydelse og anden høi Straf, med giftige Sagers Forvaring og Forhandling, i alle Maa. der stricte forholde sig efter Forordn. af 4 Decbr. 1672; og haver Stiftbefalingsmanden saa i det Øvrige den Ans stalt at føie, at alle Andre, som maatte befindes, imod Forordningen at handle, eller omgaaes med Gift, paa lovlig Maade vorder tiltalt, og over dem hæn det Dom til vedborlig Undefeldelse efter Loven. (Paa det onde Mennesker efter Muelighed kan holdes i til borlig Tvang, og godt Folk decimod kunde vide sig sikker paa deres Liv (t). Bevilgu., at Hans Hartvig Lund i Holstbro maae, for sin Person alene, oppebære det til Broens Vedlis geholdelse ved Byen lagte Korn, nemlig 1 Stjeppe Korn af hver Bonde, som holder Heste og Vogne i jerum og Ulvborg Herreder, imod at istandsæts te og vedligeholde Broen, m. v. Csaasom hans afdøde Forældre havde Kongel. Bevilgn. af 9 Julii 1725 og 18 April 1732 paa et af deres Born) (u). Anordning om Brand - Assurance Cassen i Kjobenhavn (v). Rescr. (s) Ophævet ved Forordn. 14-Septbr. 1774- (t) Cfr. Rescr. 13 April 1764 og 12 Martii 1779. (u) Cfr. Rescr. 16 Jan. 1733. (v) Indeholdes i Plac. 8 Junii 1733; fee Rescr. 17 Sept. 1756, 25 og 26 Septbr. samt 6 Novbr. 1767, 23 Decbr. 1768, 23 Martii 1770, 24 Septbr 1783 og 17 Jan. 1784. Rescr. (til Directeurerne over 1) de Fattiges 8 Maii. Basen i Danmark, 2) Krigshospitaletc., og 3) So Etatens væsthuus, hver især), ang, saavel Militaire (x) som Civile Fattiges Underholds ning i Kjøbenhavn (y).. Gr. Kongen er bleven refereret samtlige Directioners, hver for sig, indgivne Deductioner og Erklæringer over de dem fra Geheime Conseilet, efter Kongelig Ordre, tilstillede Propofitioner, angaaende de Fattiges Underholdning i Kjobenhavn, og Betleriet sammeßeds at faae of Staffet. De Militaire Fonds skal uden Restriction og Con dition paatage sig at forsørge alle Militaire Fattige, Mænd, Qvinder og Børn, som ikke, siden de fra Mis litien ere blevne forlovede, i 2 Aar ved en eller anden borgerlig læring have fundet deres Ophold (z): ag dertil skal alle Renter og Indkomster, som saavel Krigs hospitalet som So. Ovasthuset ever, anvendes, saa vidt deraf ikke endnu til anden vis Brug, er henlagt og ude (x) Foranlediget af, at den store og daglig tiltagende Mængde Militaire Fattige, som ved Conventhuser ugentlig tilforn er bleven forpfleget, var Aarsag, at Cassen aarligen er bleven formindset, har Konge Friderik den 4de d. 20 Decbr. 1726 befalet. Mathias Mumisen, de Deputerede i Commissariaterne og Admiraliteret tilligemed Greve Christjan Dan neskjold og Admival p. Raben med Directeuverne over de Fattiges Bæfen at deliberere om de fertige Militaires Underholdning og de dertil henlagte Mid- Ler. Og, saasom de til denne Commission og mange til de Fattiges Væsen henhørende Papire i Ildebran den 1728 bleve opbrændte, blev Overkrigssecreterer Lovenørn, Conferentsraad L. Benzon og Etatsraad Sev. Junge d. 12 Martii 1731 befalede, tilligemed Direct. over de Fattiges Wesen, denne Commission paa nn at foretage, og derom Betænkende til Resolution at indsende. Cfr. Rescr. 8 Febr. 1732. (y) See Forordn. 16 Novbr. 1771 og Rescr. 17 Martii 1784. (z) See Rescr. 14 Maii 1734, 26 Marti, 9 00 22 April 1735, 6 Novbr. 1739, P. IV. 2. 2, 09 9 Maii 1749. 8 Maii. udbetales. Saa skal og Convent og Pest. Huset nyde og beholde alle de Indkomster og Benaadinger, som de hidindtil nydt have, undtagen at de 1200 Rdlr., som af den Kongelige Caffe til Pesthuset er bleven betalt for fattige Garder og Grenadeer: Enker og Børn, skal herefter forblive ved samme Brug, og saaledes fra den civile Fattiges Caffe afgaae. Og befales derfore nu hermed, at Directeurerne, for saavidt dette dem vedkom mer, strax ufortøvet lægger Haand paa Verket med saas dan Deconomie, som de selv bedst og tjenligst finde, hole, dende dem i det øvrige de det Fattiges Væsen betræffens de udgangne Forordninger og Rescripter efterrettelige, da Kongen om de herefter af Directeurerne gjørende Foranstaltninger og Andragende til Verkets fuldkomne Drive og Istandsættelse, efter forekommende Omstændigheder, videre vil befale. 8 Maii. Rescr. (til Kjøbenhavns Manistrat), ang. at Fremmede ligesaalidet som Indfødte i Arve-Fordringer maae fornærmes eller opholdes. Gr. 2 Bønder fra Skaane tave andraget, at dem efter en deres afdøde Broder, som var Brændeviinsbrænder i Kiøbenhavn, skal være tilfalden en Arv; og, da de sig, til samme rv at erholde, hos fifteforvalterne havde anmeldt, kal de have faaet til Svar, at dem som fremmede og Svenske undersaatter ingen Arv funde udleveres, medmindre de dertil erholdte Kongelig Befaling og færdeles Tilladelse. Af Erklæring fornemmes, at Stiftefor valterne have holdt det betænkeligt at udlevere Supplie canterne deres tilfaldne Arv, formedelst adßillige af Kongens undersaatter ikke efter deres gjorte Ansøgninger have i Sverrig kundet erholde, hvad dem der i Arv eller i andre Maader med Nette er tilfalden. Men, saasom forhen, paa en Svensk Underfaats Ansøgning i lige Tilfælde, ved Rescr. af 14 Decbr. 1731 cr resolveret, at en fremmed lige faafidet som en indfød undersaat i sin retmessige Fordring skal fornærmes og opholdes: saa befales hermed, At Magistraten (a) i dette og andre lige Tilfælde holder sig samme Rescript efterrettelig, og til den Ende, (a) See Forordn. is Junii 1771, S. 15. naar naar Supplicanterne have legitimeret deres Arve Ret: 8 Maii. tighed, lade dem deres Arvedeel imod vedbørlig Affald og Qvittering være følgagtig. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens & Mai. Stift), ang. at gjøre den Anstalt, at den paa Landet i Svang gaaende Misbrug med Bagning vorder hemmet og afskaffet, samt derover, efter Loven og Fors ordningerne, at holde. (I Anledning af at 1) A. Ras:" mussen i Kierteminde søgte Privilegium, at han og Hustrue deres Livstid ene maatte holde Bagerie udi Byen, fordi sammesteds ongefær i 18 til 19 ar skal ikkun have været een Bager, som der neppe af Haandverket sig skal have kundet ernære, deels i Henseende til de derved. paa 2 Mis Je nær liggende Kiøbstæder Ottense og Nyborg, deels og formedelst den Misbrug, som paa Lander gaaer i Svang, i det at ikke alene bages og sælges vede og Sigte Brød, men at det end til Forhandling i Byen indpracticeves: 2) at desuden J, Jespersen satte sig ned og tog Borgerskab i Kjerteminde, samt begjerte i bemeldte Privil. at maatte incorporeres, som formeentes at være til Byens Nytte, pga det den Ene i faa Fald kunde skynde den Anden til at bage godt Bred) (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe samt Krigs: 8 Mail. raad Solsak), hvorved dem, som befalet at indrette det sondre Jydske Nationalregiment, gives Resolution paa 4 forestilte Poster, om Ererceerpladsene, det Mandskab som skal enrolleres, og at de under forrige Landmilitie enrollerede Karle skal nyde de Aar gode ad, som de tilførn have tjent, m. v. Rentek. Skriv. (til Skov og Saug Commissio: 9 Maii. nen i Norge), ang, at dens Forslag af 31 Jan. sidstl. til et ny Skov og Saug Reglement den 4de Maii Kongen er approberer (c). (b) See Rescr. 1 Decbr. 1735. $8 (c) Af Lybeckers Ildtog II, 438; see Rescr. 27 Novbr. 1733 med alle der nævnte Anordninger. IV. Deel. I Bind. 24. Maii. 6 Junii. II Junii. Bevilgn. at Gye Vielsdotter, afg. Mag. Rjerulfs Efterleverske, maae sin Livstid have Rafted. Bro under Forvaltning, imod dens Vedligeholdelse, og dertil aars lig nyde der sædvanlige Brokorn af Uggilt: og Taarsager Sogne i Venneberg Herred, samt af Aastrup: og Sin dals Sogne i Horns Herred i Vensyssel. Rescr. (til Directeuren for Financerne), ang. at af det uraffinerede Puddersukker, som fra Dato af ikke directe fra St. Thomas, S. Jan, og St. Croix, men fra fremmede Steder, i Kongens Riger og Lande indføres, skal i Told betales af hvert Pund 5 ß meb indenlandske, og 6 ß med udenlandske Skibe in fpecie. (Efter Ansøgning fra det Beffindiske og Guineife Compagnie, siden der havde faa for Sorraad af saadant Suffer, der vilde blive det til Last, naar de ovrige Raffinaderier i Stavn forsynede sig med fremmede Sukker for 10 (12) Sküs Told pr. 100 d.) (d) Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at alle Tønder med pakket Gods, saasom Torst, @ild, Lax, Makreel, Kjød, Rogn, Tran og deslige Vare maae esterdags indrettes, i Steden for 136 efter Forords. ningen, paa 120 Potter, som h dindtil brugelig været haver; samt at politiemesteren, Magistraten, Yra geren og alle andre Vedkommende under vedberlig Straf skal paaagte, at ingen deflige Tender blive gjort mindre, (vaa det der ikke skal foraarfages Klagemaal, og landets Save derover til Hinder i Negocen decrediteres. Efter Ansoaning fra de 16 Mænd i Bergen, belle androge, at Politiemesteren paaftode, at deflige Zonder fulde indrete tes paa 136 Potter efter Forordningen, da dog de, som bruges til Tjære c., efter samme Edn. ere forblenne ved 120 Potter, og saaledes over 100 ar skal have været i Brug, og intet Sted blevet laftet; og, omendant Nontenderne i Aaret 1731 0g 1732 vare indrettede forre end tilforn, blev dog derpaa Prisen udi Frankerige saa godt som intet reflecteret, &c.) (e) Bes (d) See Anordn. (i Rescr.) 4 Julii, 1733, Plac. 25 April 1735, og Toldrullerne 1762 00 1768. (e) See Forordn. 12 Sept. 1753, Cap. IV. Bevilgn., at til Handskemegerne i Aar: 20 Junii. huus ubehindret sammesteds mase indføres Vie- Bark, dog uden Consequence for Skomagere og An dre, som til deres Professioner behøve Ege Bark. (Efter Ansøgning fra Handßemagerne, som androge, at i Anledning af Forordn. dat. 26 Jan. 1733, §. 32, skal og dem vorde hindret, til deres Læders Beredning at faae Bart af Biebuse Træ, som dog groer i Moser og Eng Jord, hvor Bonden den tager, og ikke skal være Skove; ne til ringefte Hinder eller Skade.) (f) Confirmation paa en Anordning for de i Ring- 20 Junii. fjobing til Ind- og udskibning værende Baade og Baadførere, forfattet af Magistraten d. 9 Jan. 1733 i Følge Stiftbefalingsmandens Ordre af 8 Julii 1732, (til en god Sfit og Orden at vedligeholde, at den Ene kan nyde lige Bort og Rettighed med den Anden.) Forst Baadenes Eiere, deres Drægtighed, og hvem med samme farer: No. 1 Randmand 2. P. Stauning og Medredere eier en Baad, som kan føre 60 a 70 Tor. Rug, dertil haves 2 Baadserere. No. 2 Raadmanė 2. Anderssen eier en Baad; kan fore 60 a 70 Tor. Rug, dertil 2 Baadførere. No. 3 Feder 2. Beefect og Medredere eier en Baad; kan føre 80 a 90 Tdr. Rug, men, formedelst de grunde Vande her for Byen, ikke fan føre over 60 9 70 Tor. Sua, hvortil 2 Baadføres re. No. 4 L. Rindom eier en Baad; fan føre 30 a 36 Tor. Rug, dertil en Baadfører. No. 5 L. Rindom endnu en Band; fan føre 30 a 36 Tor. Rus, som fø res af hans Tjenester Karl. No. 6 Ziels J. Bjerg og Medreder en Baad; forer 30 a 36 Tor. Mus; dertil en Baadfører. No. 7 Anders 2. Beesek og Medreder, en Baad; kan føre 30 a 40 Tor. Rug, som han selv forer. No. 8. Jb Jorgensen en liden Baad; kan føre I 2 24 (f) See Forordn. 18 April 1781, 9. 43, og lac. 19 April 1786. 1. 1. §. 2. 20 Junii. 24 a 30 Tor. Rug: dertil en Baadfører. For det ander: Anordning hvorledes forskrevne 8 Baade, deres Eiere og Baadføreve, nu værende eller Herefter kom mende, herefter tage deres Fragt og Reiser. Etermæns dene af Baabene have enhver for sig deres aadførere at tilholde og formane til af druelighed og forsvarlig Omgange med Enhvers Gods, og det saaletes, som de kan være ansvarlig og selv vil staae til Nette for, saas fremt de ikke derfor vil straffes efter Stadens Vardie, og svare det Tab, som Eieren af Godset ved nogen deres eller Baadførernes Forsemmelse maatte tilføies. Paa det den Negotierende i ingen Maade maas opholdes (uden Guts Veirlig det maatte forvolde), saa maae Ingen forsømme sin Bort, i hvor liden eller for den kunde være, om det ikke var over en Last eller en Tønde Gods, enten det falder paa en af de største eller en af de mindste Baade; dog er derved at iagttage: 1) om Skipperen er seilfærdig, at det nødvendig behøves, da ere de dertil pligtige; 2) men, om Skibet ligger i Ladning, og mere Gods skal lade eller losse, skal han da ikke dertil præcise og i saa Maader lade hans Børt gaae forbi, særdeles om Hans Estermand strax derefter skulde nyde sin fulde Fragt, ei heller maae Nogen indtage Mere end de beqvem kan fare ind eller ud med, og de største Baade ikke lade over 50 a 60 Zdr. Rug eller Rue Gods; hvo sig herimod forseer, bøde Ite Gang til de Fattige 8 Still., 2den Gang 1 M. D.,, og 3die Gang dobbelt. Og, som uns dertiden kunde falde adskillige store Fade eller Pakker, som ikke af den, der ligger for Børten, kunde indtages: da skal den, som er næst efter, og beqvem til at tage Derimod, være dertil berettiget imod Caution fra sine Redere og Baads Eierę, om det af Godsets Eiere paas staaes, at han for al god Omgang og Godsets Conservas tion bliver responsabel; siden indlægges den Samme igjen 5. 3. i sin i sin forrige Numer og Bort, og, om Nogen derimod 20 Junii. gjør mindste Hinder eller Forfang, bøder han firar i §. 4- §. 6. Mulet til de Fattiges Caffe Mk. D. Paa anden Maas de maae ei heller Nogen gaae sin Børt forbi, end som 3die Post omformelder, enten der skeer ved Nat eller Dag; seer det for deres egen Forsømmelse, have Sta de for Hjemgjeld, og saaledes blive beliggende, til Børten ham igjen fan tilfalde. Dersom Nogen skulde tilfni: §. 5. ge sig enten Nat eller Dag, tidlig eller fildig at tage Sragt, eller seile med noget Gods, enten det er lidet eller meget, inden hans Børt falder paa, og det ham fan vorde med 2 lovfaste Bioner overbevisst, straffes der. for paa I Rdlr. til de Fattiges Casse. Dog er hermed ikke forbuden, om en eller anden af Baadenes Eiere for langer med deres egne Baade at fare ud paa fjorden, eller og de agte til Borf Klitten, Lønborg eller andre Steder i Fjorden om deres egne, Forretninger, men staae dem frit for, og i dette Laug og Inddeling ikke udregnet; men den, som saaledes udebliver, til hans Bort forefalder, og endda ei tilstede, skal være fornsier, at næste Numer og Børt efter ham tager Borten, og han, som er udseilet, kan ei igjen indkomme i Børt, førend hans eget Numer og Børt forekommer, da han igjen indtræder. Og, som Torst Last, der indføres, ikke fan beregnes ved Tønde eller Styrte Gods, saa skal den Baadfører, som ligger for Borten, tage de andre Baade til sig, alt efter Numer og Børt, indtil han Bliver Losset, og hvis Penge derfore indkommer, imel lem dem at dele, og det paa den Maade, de største Baas de, som føres af 2 Mænd, faaer dobbelt imod de Min dre, som søres af een Mand; og, naar det hænder sig, Skibene losse ved Bork, da bliver det en aparte Børt, hvortil tages ikke uden en stor Baad, men 2 smaa Baade, sem ogsaa tager sin Anfang fra No. 1, og siden con 3 3 tinu 5. 7. 3. 8. .5. 9. 6. 10. 30 Junii. tinuerer med de store Baade, men, naar de Mindre kom me, da tages 2 smaa Baade, alt i Henseende, at ikke enten Kjøbmand eller Skipper skal opholdes; og skulde det hænde sig, at Skibe der skulle labe Rovn eller An det, da forheldes dermed paa lige Maade. Hvad Ma. gazinkorn angaaer, da forholdes dermed, ligesom fors hen passeret, saasom ingen bedre til og Orden derom fan vorde indrettet. Til Baadførere maae ingen anden ans tages, end de, som have vundet deres Borgerskab. eller ogsaa virkeligen staae i Tjeneste hos Bands Eiers ne, under vedbørlig Straf." Naar Baadførerne deres. Seilads og Arbeide lovligen have forrettet, nyde de der fore ligesom hidindtil har været brugelig til Baadleie, nemlig f 100 Tr. Rug I Stole., 100 Ter. Byg 5 Mt., 100 Tor. Havre 4 M., I de eller de Smør 28, 20 Sider Flest 8 B, 10 Huder 3 ß, I Skippund Uld og deflige raa Vare 1 M., 2 Degger Kalvskind 1 ß, 1000 Skulder 2 6, I Paqve efter Størrelse 6, 8, 10 a 12 og mere indtil 2 a 3 f.; 1 Sif. Viin eller. Brændeviin 1 a 2 Mk., og mindre pro Advenant; I Orehoved Viin eller leffende Ware 6 ß, Orehoved els ler Tønde 3 ß, men anden ter Bare en Tønde 2 ß, Paks fade alt efter Størrelsen 10, 12ß a 1 Mk.; alt anden Pakker og Kurve udregnes tøndevils 1 Tee 2 ß, 1 Tønde Salt 2 ß, 1 Tende Steenkul 2 ß, 1 Tønde Tobaks Piber 26, 1000 Zagsteen 2 f., 1000 Muursteen 1 Mf. 8 5. 11. B, 1 Zende Kalf 2 ß. For hvis saaledes indkommer, gjør hver Baadfører rigtig Regnskab med deres Baade 20 Junii. Eiere eller Husbond; og nyder da Bieren eller use bonden for fin Baad den halve Part, og 2 aadførerne for deres Umage og Arbeide den anden halve Part. Confirmation paa det d. 20de Septb. 1671 stadfæstes de Brev om det Bergenste Contoirs Bjøbsvende (g). Rescr. (a) See Anordn. (i Rescr.) 7 Octob. 1754, og Diote (b). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at 29 Junii. de ved de Nordenfjeldske Bergverker værende Delinquenter nu og herefter skal sendes til Are beide paa Sæftningerne. (Efter Ansøgning fra de Nordenfjeldse Kobberverkers Participantere, som ang. de Des lingventer, der for begangne Misgjerninger ere dømte fra Livet, og ved Kongel. Resolutioner ere befriede for Livs Straf, imod at de til strengt Arbeide ved Bergverkerne vorde forsendte, androge, at det skal baade for Particip. være til en stor Borde, og ikke heller kunde eragtes som nogen Straf for Delinquenterne.) (h). Anordning, hvorledes Korn og andre Ba 29 Junii. re i Friderikshald af ankommende Skippere maae udsælges (i). Gr. Paa Ansegning fra Indvaanerne i Byen, som androge, at, omendkjent Lovens 332 befaler, hvo der bør have borgerlig Ret og Frised i Kjøbstæderne, nemlig de, som paa det Sted, hvor de deres Borgerskab svoret have, svare al Byens Tynge, og der holde Huus. og Ildsted, og 3die Boys 8de Cap, under en dicteret Straf ligeledes forbyder, at Ingen med nogen Slags Kram eller Bare fra en Kiebftad enten maae omlobe, el Ter nogen Sted dermed udestaae, i Alnetal, Lod eller Pund at sælge, medmindre ban der er Boraer; saa skal dog bemeldte Friderikshalds Indvaanére til Datum have lidt mærkelig Skade og Afgang i deres Handel, i det at de fra Danmark der ankommende Skippere skal ligge der hele Maaneder, ja undertiden hele Vinteren, og ikke alene i Stjeppe og varteer Tal udfælge deres Kornvare, men endog parviis forbandle Sandster, Strømper og saadant mere, Lerred, Strie, Donevaar, Stoffer og Vad mel i Alnetal, samt hatte og deslige fnkvis med videre, og, naar de det ei saaledes fan afsætte, skal de lade Sælgekoner hele Byen dermed omlobe, sælgende deraf par- og alne viis; hvilket ogsaa andre fremmede ankommende Skippere tildeels fkal gjøre, saa at den tiden Han del og Næring, soni Byens Indvaanere til Huusnæring og Subfiftence funde vente sig, skal blive dem betagen ved saadan Forprang. Ingen med Korn. Vare til Friderikshald ankommens de Skippere maae længer end 8 Virkedage, efterat de 94 an (h). See Forordn. 19 Febr. 1734 og 7 Septbr. 1764, Stris. 10 Decbr. 1746 og Rescr. 6 Febr. 1767. (i) Cfr. Forordn. 4 Aug. 1742. 29 Junii. ankomne ere, deres Kornvare i Sfjeppe, 4 Julii. §. 1. §. 3. varteer: os Tende: Tal fælge, men de fal, hvad de efter den Tid i Behold kan have, til Borgerskabet sammesteds i Lester og Partier sælge (k); desligeste maae ei heller de der an kommende Skippere Herefter have den Frihed bemeldte andre Vare parviis og i Alnetal, eller hatte styfviis at fælge, og mindre, om de ville undgaae den i Loven dictes, rede Straf, lade Byen omløbe og falholde, men saa dant skal dusinviis, og det i Alnemaal i hele Stykker til Borgerskabet i saadant Partie sælges. Anordning om Sukker: Naffinaderierne Kjøbenhavn. Gr. Interessenterne i de z forten i Kjobenhavn, forend det Vestindiske og Guineiße Compagnie befom Privilegium paa det 3die, oprettede Sukker-Raffinaderier have andra get, at Coldens Forboieffe paa uraffineret Puddersukker (1) vilde foraarfage deres Raffinaderiers undergang, dem til for Stade og total Ruin. Paa det ovenanførte ved den paabudne Tolds Fortoielie baute gode Intention fan opnaacs, og dog Ingen skal have fjellig Aarfag sig at befværge, anordnes og befales herom saaledes, foin følger: Interessenterne i de 2 bemeldte forhen i Kjobenhavn etablecrte saa kaldede Sukkerhuse skulle til deres Raffinaderier alene bruge og betjene sig af de Danske Coloniers og andre med de Danske Compagniers Skibe fra America og Asia til Kjøbenhavn hjemkommende Sukkere, ligesom det Vestindiske og Guineiße Compagnies Suf fer: Raffinaderie sig deraf har betjent, og efterdags skal være pligtig sig deraf at betjene (m). Under vilkaarlig Straf forbydes og inhiberes, at Interessenterne i det ene eller andet Sukker Raffinaderie ci uden Samtliges

(k) See nu Blac. 30 Julii 1768, Coldfd. 1768, Cap. 6, §. 6, og Rescr. 22 Septbr. 1773. (1) See Rescr. 6 Junii 1733. (m) See Plac. 19 Octobr. 1754, Octroi 4 Aug. 1766, 9. 15.; cfr. Rescr. 1 April 1757 og 7 April 1769. §. 3. ges Consens og Minde maae nedsætte Prisen paa de 4 Julii. raffinerede Sukkere og Sirupper, som til particu liere Folk i Kjobenhavn, sælges og afhændes, saasom bet eragtes billigt at være, at faa nødvendige og nyttige Manufacturer vedbørligen mainteneres og istandboldes. Det Vest. og Guin. Compagnie sal stricte vedligehol de Tilførselen af det uraffinerede Sukker, og deraf altid have tilstræffelig Sorraad; samt, ved Skibenes Ankomst, bemeldte Sulker, efterat det er sorteret i Lodder eller Cavelinger, paa offentlig Auction falholde; men det Sukker, som Raffinaderierne ikke saaledes i Lob, der eller Cavelinger paa Auctionerne fjobe, maae siden, naar Sukkerne i Pakhusene ere henstuvede, uden nogen Undskyldning eller Paaskud, tage lige for Haanden, ef tersom anden Gang hverken Boring eller Sortering fan tillades. Interessenterne i Raffinaderierne skulle erflæs re sig, hvad Cvantum af Sukker de omtrent earli gen kunne forbruge, paa det den behøvende Tilførsel fan foranstaltes, og den nødvendige Forraad altid besørges og være tilrede. fulde den til Manufacturerne for noone Forraad af Suffer mangle, da maae Interessens terne Sukkerne fra fremmede Steder, med den for hen forundte Frihed i Tolden, lade indføre. Prisen paa de Sukkere, som fra de Danske Colonier med de Danske Compagniers Skibe fra America og Usia til Kjøbenhavn hjemkomme, skal ditid reguleres efter den udens landske Priis, og ikke den Priis, som St. Thos eller Engelske mas Sukker fra Holland Suffere af lige Boniter fra Engelland kan haves for, med alle Oms fostninger, som udfordres til de i Kjobenhavn enkommer og leveres, efter de Beregninger, som ved Manufactu rerne finder. Af de Sukkere, som de 2 forhen cradleer. te Sufferhuse allerede, førend Paabudet om Zeldens Forhøielse paa det fremmede Suffer er bleven publi ceret, 5. 4. 3. 5. §. 6. 4 Julii. ceret, virkelig have forskrevne og indfjobre, skal ikkun betales den tilforn sædvanlige Told, m. m. 4 Julii. 4 Julii. 4 Julii. Rescr. (til Generaldirecteuren over de Kongelige Financer (n)), at Fogderne, som oppebære de øvrige Leiermaalsboder, ogsaa skal inddrive dette Slags Beder paa Præstegaardenes Grund i Aggershuus: Stift, naar de devom af vedkommende Prester vorde anmodet, paa samme Maade, ligesom de inddrive deslige Boder paa andet Gods, og derfore gjøre Rigtigheb til præsten i Sognet eller Overdirecteurerne for Stiftete Geistlige Enke Casse. (Eftersom denne Caffe ikke i mange War havde faaet Noget af bemeldte Bøder, formedelst Omkostningernes Storhed.) Beneficium paupertatis for den Geistlige Enke Caffe i Aggershuus Stift (ved Rescr. sendt dens Overdirecteurer (o)), naar de paa dens Begne nedes til ved Proces at søge deres es Ret, en ten de Cassen tilhørende Boder at inddrive, eller dens Panter at forsvare, eller dene Renter, Gjeld og Ca pitalet at indrale; da og til dens Protocoller og Do cumenter maae bruges ustemplet Papiir: men alt det, hvorpaa Andre skal forskrive sig til Enke Cassen med, være sig Obligationer, Reverser, Transporter, eller hvad Navn det have fan, skal skee paa det behø rige stemplet Papiir. (Efter Overdirecteurernes Ansøgning.) (p). Rentek. Skrivelse, ang. at Langelands Vare maae med egne Fartøier henføres til Nigets Rjøbstæder; men at Fragter ei maae antages uden af dem, (n) See næstfølgende Note. (o) Nemlig Stiftbefalingsmanden oa Biskonen i samme Stift, der tillige blevne givne Notits om næstforestaaende Rescript. (p) See Forordn. 27 Novbr. 1775, §. 25. dem, som til Rudkjøbing henflytte, og tage Borger. 4 Julii. stab (q): faa og, at der paa Verne og ved Havnene om Toldsviig maae inqvireres (r). Rentek. Skrivelse, ang. at Grevskabets Bon: 11 Juli. der paa Langeland maae udføre Vare til, og hen te fra fremmede Steder. (s) Resol. ang. Oplagsfrihed i Christiania. (t) 22 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden samt Krige, og Land 8 Aug. Commissarien i Sjelland), ang. at Disputer om det un* ge tandkjons Reclamation til det Gods, hvor de vel ere fødte, men i Barndommen til andre Godser, ja for 12 til 20 Aar siden, førend de behøvede Stadsmaal fra Præsten, bortkomne, skal ved Sessio nens Kjendelse efter Forordningens Tilhold afgjøres, (med hvilken Kjendelse endeel Proprietairer, som paa Grund af §. 23. i Fd. 4 Febr. 1733 paastode Reclamas tionen, ikke vare fornoiede.) (u) Rescr. (til Magistraten i Helsingser), ang. Værnes 8 Aug. ting og Skifte Ret for nogle fremmede 'Consuler og Commissarier (v). Gr. Borgemesteren i Helsingøer har forestillet, hvorle des det var hændet ved den sie der paa Stedet opholdende Svenske Postmester og Commissarius, p. Barchmans des delige Afaang, at den der værende Svenske Legationsse cretair Silversjold havde anmaffet sig Stervdoen, samt afvist Rettens Middel, som sig til Stervboens Forsegling inds (9) See næstfølgende Skrivelse, saavelsom Coldson. 1768, Cap. 6, A. 2., og Cap. 1, A. 24, samt Prom. 2 Octobr. 1784. (r) See ibid. Cap. 17,, og Circul. 18 Septbr. 1779. (s) Mon dette ved senere Coldforordninger er ophævet, eller som Vrivilegium endnu gjeldende? Die 2 Skri velser af 4 og 11 Julii ere tagne af Rothes Rescripter I. 561, 562. og Lybekere udtog II. 344. (c) Staaer i Lybeckers Udtog III. 365, 366. (u) See Forordn. 14 Septbr. 1774. (v) See Rescr. 23 Aug. 1745, 24 Febr. 1747 8 06 13 April 1771. 8 Aug. indfandt, under Forevending, at Barchman var en Svens Betjent, hvis Stervbo ikke vedkom Byens Ret, faa de, uden at forrette Noget, maatte afvige, da dog bemeldte afg. Berchman ellers i alle civile Sager uden Modsigelse havde staaet under Byens Ret; eg, paa det de ordinaire Stifteforvaltere kunde vide, hvorledes de sig i lige Tilfæl de skulle forholde, udbedet sig Resolution, allerhelst da adskillige der i Byen, som virkelig ere Danske Undersaatter, skal ville tilholde sig fremmede Betjentes Fribed, fo regivende, at de ere Commissarier eller Consuls for frem mede Magter, da de dog ci derpaa have Kongel. Tilladelse, og at saaledes Commerce - Raad Hansen tilholdt sig Fran Consuls Eitul og Forretning, Rubert Thig Engel Consuls- og Commissarii Kitul, og Ahrent van Denvs Hollandse Consuls- og Commissarii Titul, hvilke dog derbos alle brunte borgerlig Handel og Næring, saavel i Smaat som Stort, og fast alene skal have havt den bedste handel. - Som Magistraten, ang. Barchmans Stervbo er under 1 Aug. næstafvigt befalet, at de, uag. tet forberørte af den Svenske Legations fecretair gjorte Forsegling og Indgreb, fear skal antage sig bemeldte Barch mans Stervbo til forsegling, og samme videre efter 20- ven behandle, og saaledes Stadens Jurisdiction forsvar ligen at erercere: saa befales og hermed, 14 Aug. At disse forbemeldte Consuler og Commissarier bør og sal staae under Byens Jurisdiction, for saavidt be bruge borgerlig Læring, samt være underkastet, i Henseende til deres Skifter, de ordinaire Byens Stif teforvalteres Behandling efter Loven, naar hos dem skeer Dødsfald. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. i Følge Rescr. af 22 Decbr. 1732 at foranstalte, at Bissekræmmerne efterdags aldeles vorde afskaffede. CJ Anledning af Ansøgning fra nogle Bissekræmmere af Ottense om tilladelse, at de herefter, som tilforn, maatte ubehindret søge deres Bred med at gaae om paa Lander med en liden Kram, saasom de formene sig dertil bes rettigede ved den Bissekræmmerne t Fyen d. 14 Maii 1725 givne Frihed, som af Kongen er vorden confirmeret men denne alene tillader, at de af Bissekræmmerne i Fyen.. som, paa at omgaae med Bissekram, have vundet deres Borgerskab, maatte vedblive samme deres liden Næring, hvorover Stiftbefal. og den 22 Decbr. 1732 er befalet, at diore den Anstalt, at de Bissetræmmere, som ikke havde Deel i samme Bevilgning, bleve afskaffede, m. v.; og da ingen af de i Ottense nu værende Bissekræmmere bar Butte vundet deres Borgerskab paa at omgaae med Bekram, 14 Aug. undtagen . Polman, hvis borgerlig Ret og Frihed som Bissekræmmer, i Henseende at han siden skal have vævet Rytter, bor ceffere, og han, tilligemed de andre Bissefræmmere, altsaa ikke fan tilegne sig nogen Deel udi fornævnte Benaading af 14 Maii 1725) (x). Confirmation paa de Bartskjærerne i Ber 15 Aug. gen den 22 Octobr. 1672 givne Privilegier. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, og 24 Sept, Krigsraad Folsak), ang. at af Ribe - Stift ei vi dere skal drages til Se Limiter end det dertil reglerede og beregnede Grevfkab Skakkenborg, Gods Troiborg, Derne Amrum, Rome, Vesterlands. fohr, Mando (y), Sang og Sønderho, som, saavidt deraf til Hartkorn er anslagen, skal bedrage sig til 2669 Tor. I Sfp. 3 Fr. 1 16., samt at de paa Ders ne Vesterlandsfohr, Sylt og Rømø, hvilke hidind til have været befriede for Enrollering, i By og Sogn ved hverandre boende undersaatter skal uden Forskjel, og, endskjønt endeel af bemeldte Der sortere under Hertugdommet Slesvig, ansees, og dermed liges som med de andre Ss Limiter forholdes. (Saa som der over Mandskabet af bemeldte Godser og Her under Ribebuus Amt (z) er forfattet Ruller, og Comman Deurcavitain Tønder til disse Se Limiter vilde endnu bave lagt 274 Tor. Hartkorn af de til Soldater virkelig inddeelte og i Compagnier reglerede Læade i Lundenes- og Booling Amter paa Friherskabet Ryssensteens, Voldborgs og Søgaards Godser, saavelsom og af Nibebuus Amt Dester, kads og Gjørding Gerreder, hvilke Beboere, ere vante til at fare; men Stiftbefal. og Krigsr. Folsak formeente, at, faafrem: Proprietairene ikke havde Mandabene paa disse sinaa Steder til at sætte paa deres sanda lebene Gaarde af sterre Hartkorn i Hede Egnen, bleve de ruinerede.) (a). Rescr. (x) See Forordn. 4 Aug. 1742, §. 20, og 13 Gebr. 1775. (y) See Prom. 23 Febr. 1775. (z) See Rescr. 6 Martii 1733. (a) See Rescr. 15 Febr. og Forordn. 17 Julii 1737. 24 Sept. 24 Sept. Rescr. (til Amtmanden over Bundenes- og Beve ling Amter), ang. at en Bro over Oplund- Veile (b) skal af ny opbygges, og dens Bekoste ning efter foregaaende Synsforretning af Herredsfogden og tiltagne Mænd reparteres over Hartkorner i Hoven Ølgod, Strelluf, Lyhne, Sønderborks, Norbork, Hemmets, Vium, Lønborg, Edrad, og Øedum Sog ne i Diter Nerres Herred (efteedi de andre Sogne i dets te Herred, formedelst de forleden Aar. have bekoster den paa Landeveien af ny opbygte Linding Bro (c), ders for bør være befriede), saint siden for Passagen frem og tilbage over denne Bro betales efrerfølgende Bros Told, nemlig hver Gang af hvert Best eller Nod Still., af en Bonde Vogn 1 Sfill., af en beslagen Postvogn 3 Skill., og og af en Carosse eller Chaise 4 Skill.; hvilken Bro Told fornævnte Sögne, som har bekostet Broen, ogsaa skal lade oppeVærge og beholde, imod at de Broen fremdeles paa deres egen Befestning forsvars lig skal vedligeholde. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksstads og Smaalenenes Amter), ang. Betaling for Grave til Liig af Strandsidderne paa Hvalverne. (d) Gr. De bave klaget over, at de, efter deres Kirkes Eiers Foranstaltning, nu maae svare for hvert Liig de begrave i Kirkegaarden, en vis Contingent, som ei tilforn, da Kongen eiede Kirken, blev fordret. Som Huusmænd og Deslige, naar de ikke tiende til Kirken, efter Kirke-Drdonancen af 1 Septbr. 1687 ei med Rette kan paastaae sig (b) Hoven Sogn, tvorom Amtm. ved Rescr. af 25 Julii 1732 er befalet at indhente underretning, siden det ikke vidses, bvo der burde bekofte Broen, som en Meller i Sognet for 20 a 30 Aar siden (for var ingen Bo) af egne Midler bekostede, men nu værende Molle hverken har vildet vedlineholde eller opbygge, og nu ei uden Livsfare kan passeres. (c) Cfr. Bev. og Rescr. 17 Septbr. 1777. (d) See Gorordn. 13 Aug. 1734, §. 9. sig frie for saadan Udgivt at betale, foruden at ogsaa 24 Sept. More Lov Pag. 420, Art. 12 befaler, at Huusmænd, &c., som ikke tiende til kirken, skal svare den aarlig 8 B, hvil Eet skal trække meget lidet til Kirkernes Vedligeholdelse: Saa ere Supplicanterne i saa Maader meget ubesoiede til herover at klage; og derfore skal det derved have sit Forblivende. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at de 16 Oct. reducerede og dimitterede Militaires ikke efter Forordning af 29 Decbr. 1732 skal tilegne sig større Frihed end at slagte, men ei til at sælge flagtet jød. (Saasom Oldermanden for Slagterlauget i Khavn med flere Slagtere sammesteds have beklaget sig, at Lauget i hoießte Maader bliver fornærmet ved det store og utaale-- lige Fußkerie, som daglig foreves baade i Kjobenhavn og Christianshavn, samt uden alle Stadens Porte, saavelsom i de nærmeste omliggende Steder paa landet, i det be nævnte Militaire, naar de blive attraperede med at sæle. ge slagtet Kiod, beraabe sig paa, at de dertil have erholdt Frihed ved bemeldte Forordning; hvorfore de have forespurgt sig, hvorledes. Samme herudinden skal forstaaes, nemlig, om de reducerede og dimitterede Militaire derved ere tilladte at fælge og forhandle alle Slags flagtet Kjød, eller om dermed forstaaes mere, end at de mace slagte med egne Hænder for hvem der maatte forlange saadant af dem og af Erklæring er refereret, at intet mere vil contribuere til Slagterlaugets Ruine, end om meeroms meldte Forordning fulde extenderes derben, som de fleste af de reducerede og dimitterede Militaire ikke alene formene, men endog allerede have sat Preve paa, nemlig, at under saadan bevilgede Hænders Arbeide skulde forstaaes, at de, som sagtede, maatte tillige handle med Kjødet, og sælge det til hvem de ville og kunne) (e). Bevilgn. for Viintapperlauget i Kjobenhavn 16 Oct. paa nogle Poster (f). Cons (e) Cfr. Vat. 24 Jan. 1738, Rescr. 24 Octobr. 1739 oa Prom. 5 April 1783. (f) Bekjendtgjort ved Plac. 2 Movbr. 1733, og indfort i Gamlingen af Konge Christjan den 6tes Laugs- Artifte; nu lovet af Hv. Assessor Schou i udtog; i Senf. til §. 1 om Hl Salg cfr. Forordn. 28 Decbr. 1739, §. §. 29, 31; og med §. 3 om Biinhandel. cfr. 16 Oct. a1 Oct, 24 Oct. Confirmation paa en imellem Liigbærer Lauget i Middelfart oprettet Forening og Vedtægt. Rescr. (til Commandanten i Kjøbenhavn), ang. at Han, naar en militair mordisk skyder eller stikker efs ter en uskyldig, da strop skal lade sæite Stand Ret, og den afsagde Dødsdom uden Forespørgsel, eller Kongel. Resolution at indhente, over Delingventen ereqvere, enten saa den blesserede allerede er død, eller endnu kan leve (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. Skind Landprangs og Feldberederes Afs skaffelse paa Lander (h). Gr. Feldberederne i Horsens have beflaget sig, at ad- Billige saavel der i Byen uden for Feldbereder Lauget, som andre og udenbyes Folk, overalt emfring paa Landet opfigve, indsamle, fælge, og til fremmede Steder bortfende den sterste Manade baade af Ulofeind og andre klippede store oa smaa Skind, som falde i Districtet, saa at Faa eller Jngen deraf uopkjøbt eller ubetinget komme til Byen eller paa Torvet at fælges, foruden at der endog. omkring paa Landet 2 eller 3 Mile nær Byen skal findes mange bosiddende Feldberedere, som drive deres Handel, eg fortsætte deres Haandverker dem til største præju Dice; med Begiering, at Kongen vilde lade forbyde, heme me og afffaffe ikke alene den i saa Maade i Svang gaaene de Landprang baade af Inden og uden Byes golf, men endog de ovenmeldte saavelsom alle der omkring paa Landet boende Feldberedere, at de efterdags ikke i nogen Maade maae bruge saadant Haandverk, uden de indflytte i Kjøbstæderne, og nære sig deraf, ligesom Andre i Lau-- get, der har vundet deres Borgerskab. Af Erklæring er refereret, at Stiftamtmanden ei alene den 18 Julii sidste Leden skal have beordret alle Rettens Betjente i det ham anbe cfr. dn. 4 Aug. 1742, 5. §. 10-13, samt Resol. 28 April 1739, III. (g) f Rothes Rescripter I. 672; bortfaldet ved Fore ordn. 27 Jan. 1738; cfe. gon. 7 Gebr. 1749 og 18 Decbr. 1767 samt Rescr. 22 April 1758. (h) See Forordn. 20 Aug. 03 8 Octobr. 1734, sam 15 Octobr. 1772; Prom. 25 Septbr. 1773, 21 Juni 1777 08 14 Febr. 1784 cfr. Forordn. 25 Aug. 1741 same Rescr. 1 Decbr. 1736 og 25 April 1750. anbetroede Stift om al Landprangs Afskaffelse, men end 24 Oct. og tilskreven vedkommende Amemænd, at affiftere dem, med at hemme og afskaffe den i Svang gaaende Lande prang. Stiftamtmanden skal tilholde Vedkommende at efters leve baade de i Aaret 1721 af da værende Stiftbefalingss mand i Aarhuus: Stift, saa og de af nu værende Stifts amtmand gjorte Anstalter, til den ulovlige Landprangs, og de paa Landet boende Feldberederes Afskaffelse. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 6 Novb.. over Aarhuus: Stift), ang. Inddrivelsen af Degne Pensionerne til Skolen i Aarhuus. (i) Naar Degnene ikke hvert Aar til Synodum vernalem beres Pension til Skolen rigtig clarere, da haver Rec tor en rigtig estance Regning over Degnenes Pension under sin Haand at forfatte, og af Stiftbefalingsmans den og Biskopen lade approbere, hvilken, naar der Provsterne bliver tilsendt, skulle de være pligtige, den ved 2 Degne i Herredet hos de Skyldige uden videre Love maal at lade uopante, og til Rector levere, paa det at Skolen kan nyde det, som den efter Loven af Degnene tilkommer. Canc. Skriv. (til Etatsraaderne Justitiarius C. Braem 7 Nov og Generalprecureur Th. Bartholin), hvorved en Mes morial fra Cancellie. As for Hans Wosemose, hvort han projecterer en ny Lovbogs Indrettelse, og til en Prove derpaa har insinueret hosfølgende Project til, den første og sidste Bog i Loven, hvori alle de Justiţien vedkommende Forordninger efter hans Beretning skal væs re inddragne, dem sendes, for, efter Kongelig Befaling, af (i) See Rescr. 6 Junii 1740, §. 4, Forordn. 11 Mail 1775, §. 83, 09 Fund. 28 Aug. 1776, §. 6; cft. R. 15 Julii 1735. IV. Deel. I 23ind. K 7 Stovb. af dem at ccamineves, eg derom betænkende til Kongen at indsendes. (k) 13 Novb. 13 Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), hvorved confirmeres og sendes et imellem Beboerne i Sedested og Ramtrup paa den Ene, og i Tange og Tved paa den anden Side om Klyne Grovt og Tør. vefkjer i Ramtrup: Mose fluttet Forliig; fame befales,, at han Saadant tilligemet Lyngslæt imellem Tans ge og Trede: Mænd efter deres Hartkorn eller Gaardse parter ligner. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. Magistratens Ansvar for Stifterne og Inspection med Canalen i Christjansand. Gr. Stiftbefal. har andraget, at Stifterne efter Rescr. af 6 Decbr. 1729 fulle forvettes af Magistratspersonerne, Enhver for sig cet Aar paa eget ansvar, m. v:; og derhos forestillet, at det vilde fremme det gemene Bedste, i gald det i Steden derfor, maatte vorde reguleret saaledes, at hele Magistraten i Almindelighed maatte tilholdes, at være ansvarlige for alt, hvad som Enhver af dem Tour a Tour forretter, i Følge bemeldte Befaling; da blev den hele Magistrat forbunden med lige Stifte Forretninger at have Indseende, og Publicum bavde ligesaavel de Be derheftige som Uvedecheftige af Magistraten at holde sig til, naar deslige penge indcaferes (1), og ei til rette Tide distribueres. Ligeledes har Stiftbefal. proponeret Forandring i Magistratens givne Instructions 17de Art. derhen, at i Steden for, at En af Magistraten bidindtil sak have staaet for Oppeborseler til Canalens Reparation, som aarlig med Bolverk sal behøves at holdes ved lige, og Sandet optages til de Negotierendes uomgængelige Fornodenhed, som dertil aarlig al continuere, det da maatte tillades, at En af Byens bedste og fuffifanteste Borgere kunde til Ovveborselen udnævnes, og hvert andet eller tredie Aar afloses af en anden vederheftin Borger, hvilken kunde tage Magistratens Ordre for hvad, som udgives, og ved Aarets Ubgang belægge udgivterne med tils Brækkelige Beviser, i Følge fornævnte 17de Arts. Ind- Hold, da der kunde og haves neie Opfigt, at udgivterne af die Penge ei overgaac Indtægterne, paa det Canalen ef skulde komme i Gjeld, som tilforn skeet er, da afg. (k) See Rescr. 11 Octobr. 1737, 9. 13. (1) Cfr. Rescr. 24 Maii 1782. Raade Raadmand Kjærulf fat i 24 Aar have, oppebaaret disse 14 Novb. Penge, og ingen Regning derfor aflagt, forend ny, da hans efterladte Enke skal have indgivet Regning, hvorefter Canalen fulde blive hende skyldig 766 Rdlr. 218. Til det algemene Bedste, og de umyndiges Sikkerhed, er fundee for godt, Denne Forandring i forberørte Rescr. af 6 Decbr. 1729 at gjøre, at den hele Magistrat i Almindelighed skal være ansvarlig for alt, hvad som enhver af dem i den Zid, han staaer for Stifterne, forretter. Inspectios nen med Canalens Vedligeholdelse skal fremdeles blive hos den samtlige Magistrat, dog at ikke nogen Borger efter Forestillingen sig dermed melerer. §. 1. §. 2. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Landsdom: 20 Novb. merne i Fyen), ang. Landstingshusets Vedlige holdelse og de dertil i Sagerne lagde Penge (m), samt hvorledes Landsdommerne bør give Stiftbefas lingsmanden Oplysninger. Gr. Stiftbefal. har No. 1727 fer hans freise til Franterig, og siden hans Hjemkomik tilskrevet Landsdommerne, ang. Landstingshusets Lilstand, samt hvorledes Maaden til Wengene, som til dets Vedligeholdelse ved Befal. af 22 Octobr. 1723 er lagt, deres Indsamling, Reparatio nens aarlige Nødvendighed og Rigtigheds Gjørelse, med videre, bedst kunde fee; og Sandsd. have derpaa svaret ham; m. m. Den første Landsdommer har frafagt sig, efterdags at befatte sig med landstingshusets Indtægter og udgifter. Landstingshøreren skal herefter antage sig Lands tingshusets Tilsyn, samt dets Indtægter og Udgivter;" dog maae han ikke gjøre nogen logist, uden Stiftbefa lingsmandens og Landsdommernes foregaaende Or dre og Samtykke; til hvilken Ende han og aarlig Eal aflægge rigtig Regnskab for Landstingshusers Indtægter og Udgivrer til Stiftbefalingsmanden og Landsdom. merne, som Regnskaberne skulle revidere, decidere og gvittere, saa og aarlig tillægge Landstingshøreren for K2 (m) See næstfølgende Rescript. Dene 20 Novb. denne hans Umage en liden Kjendelse efter Cassens Tils stand; og hvad saaledes aarlig, naar Regnskabet er bles ven aflagt, fan være i Behold, al Landstingshores ren fra sig levere til Landsdommerne, som samme Pena ge enten skulle forvare, eller, efter Overlæggelse med Stiftbefalingsmanden, paa visse Steder paa Rente ude sætte (n). Og, saasom Landstingshuset til ders Vedli geholdelse ingen anden Indkomst haver, end hvad af hver vunden Sag dertil bliver givet; hvilken Indkomst paa mange Steder har feilet, da dog de vindende Parter, efter forberørte Befaling, ere pligtige at give Noget, endskjønt det til deres eget gode Tykke er overladt, hvor meget de ville give: saa befales, at de vindende Pars ter skal i Slutningen af Dommene tilfindes noget Vist efter Sagens Importance og Beskaffenhed til Landes tingshuset at betale, saasom fra 4 ß indtil 2 ME.; Hvils ke Penge de vindende Parter, saasnart Dom i Sagen falden er, og førend Dommene af Rettens Betjente udleveres, skal betale til vedkommende Over og Un der Dommere, som dem ved hvert Aars Udgang til Landstingshøreren, imod Qvittering, skal fra sig les vere (o); m. v. om det, som til Datum hos Parterne, der have vundet deres Sager, resterer. Udi det øvri ge haver Landsdommerne efterdags at entholde sig fra alle Slags picqverte og nærgaaende Expressioner, naar Stiftbefalingemanden af dem nogen Oplysning forlanger; men de have ham Samme med al den r bodighed, som de hans Caracteer og Embede ere style dige, uvegerligen at meddele. Rescr. (n) Forandret ved Anordn. (i Rescr.) 23 Jan. 1739, §. 22. (o) Ophævet ved Rescr. 23 Septbr. og 7 Octobr.1735; cfr. næstfølg. Resc. Rescr. (til Amtmændene samt Greverne og Friherrer: 20 Novb. ne i Fyhn og Langeland), ang. de til Landstingshuset i. Sagerne lagde Denge. (p) Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmændene i Dan 27 Novb. marf), ang. at lade sig de i Forordn. af 4 Febr. 1733, §. 7 befalede Lifter og Reserve Rouller fra Vedkommen de tilstille, og Samme til Kongen med forderligste indsende. (9) Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Bjel: 27 Novb. kehugsten i Aggershuus Stift samt Saugbruget i Aggershuns og Christiansand-Stifter. (r) £ 3 Rescra (P) Ligesom næstforest. Rescript fra de Ord: Og, saasom Landstingshuset til dets Vedligeholdelse. refterer. Men ophævet ved Rescr. 23 Septbr. og 7 Octobr. 1735. (a) See Forordn. 14 Septbr. 1774. (r) Af Schous Uldtog II. 444; hvorefter der i Følge det te Rescript skal være udgaaen Interims - Placat af 8de Decbr. 1733, saa lydende: 1) Endkjent For ordn. af 7 Octobr. 1728 tillader, at af Skovene i Modums Hovedsogn og Nykirke: Anner samt af Sigdahls Hovedsogn maatte fremdrives Bjelker, item af Sparrum og Kryds Herreds Annerer Lod= Bjelker, samt de saa kaldte Mastespirer, da det dog er til langt større Nytte for Publicum, at saadanne Træer, som i Bieffer vorde udførte, blive hugne til Saugtommer, og i landet til Dehler ovejaars ne: saa maae efterdags saavet i for specificerede Sogne og Annerer, som i alle de ovrice Districters. Skove, hvorfra Lasten kan bringes til Qværkhænge fel, samt til Vestfossens eller noget andet privile geret Saugbrug med Strommen, ikke hugges elfer aavirkes nogen anden Slags Trælast end Sauga tømmer af det i Forordningen dieterede Maal, samt Lodbjelker og de saa kaldte Mastespirer; hvortil dog intet Træ maae fældes, medmindre det 8 a 9 Fod fra Roden holder 14 Palmer med sin behørige Længde; hvorved dog ikke forstaaes, at jo i alle fornævnte Skove maae bugges fornøden Brændeveed og Bygnings Tømmer til Boigdernes egen uns behov, men aldeles intet til Drammen eller andre fade= - ISO Dec. Rescr. (til Biskopen i Sjelland og Amtmanden over Frideriksborg, og Kronborg. Amter), ang. at Gevæhr Sas Ladefteder at uddrive; faasom de af Drammens Indbyggere, som Suustommer behave, bør kjøbe det fra Boigderne neden for Weffoffens Sangbrug. Alle de øvrige Districter i Aggershuus Stift, som ved seneste Forordning ere tilladte, af deres Skove at fremdrive Sielker, maae dog intet anderledes forstaaes end Maalbjelker, som herefter alvorlig skal være forbudet, baade fra Roden at bugge og at udfibe Undermaals Bjelker, uden hvad der virkelig er faldet af Toppene enten fra Maalbjelker eller fra Maal Saugtemmeret; og hvo, som efterdags betrædes med at nedbugge noget Træ, enten til Saugtommer eller Bjelker (hvor de ere tilladte), som itke holder det i seneste Forordning dicterede Maal, skal for hver Stof af saadant undermaal betale ste Gang en halv Rdlr., eller og arbeide i næste Fæstning udi Jern, saalænge til samme Beber ere aftjente, beregnet til 6 ß daalig, som da bliver 8 Arbeidsdage for hver undermaals Stok; den Gang dobbelt; men 3die Gang ftraffes med Slaverie for beres livstid. Og, paa det ikke under Navn af Top Stokke skal vorde fældet undermaal fra Noden, saa skal fogderne tilholde Bøigdelehnsmændene, at de med en ny dertil aparte indrettet mærk Øre stal mærke alle saadanne Top Stokke, som virfelig ere fældede af det aavirkede Maaltommer, forend de maae bortføres fra Stedet eller Stubben, hvor de ere fældede, og det uden allerringeffe Forsommelse, faasnaut nogen Bonde om saadan Mærkning anholder; hvorfor Bonden skal betale til den, som Mærkningen forretter, 4 ß for hver Tylt; lis geles sal al den Trælast, som nu er forbudet, og dog førend dette Forbuds Publication virkelig er bugget, mærkes med fornævnte ny mark re; thi hvor siden nogen forbuden vælast findes eller opda ges, som dette mærke ikke er paaslaget i Enden, saaledes at det fjendelig kan fees, skal den ei alene være confisqveret, men endog baade Sælger og jeber betaie for hver saadan udmærket undermaals- Saugot eller undermaáls Bjelke 1 Rdlr. 2) Saugbruget baade i Aggershuus- Stift og Christianfand: Stift betreffende; Enhver Sangfoged eller Saugmester skal ved hvert Mars Vaarting, under corporlig Eed, forklare, hvor mange Bord de for deres Principaler det næstforrige Mar have jaaret, af hvad Sortement, Fuur eller Gran, samt af hvad Tykkelse: ligeledes skal Saugbrugerne selv, ved hvert Sabriqven, Hammermollen faldet, bør fortere under Titjob. Menighed, og de Danske der værente Folk søge R 4 hvert Aars Slutning, under deres egen Hoand til Amtmanden indgive deres eedelige Angivelser, paa hvad de det Aar have ladet Fjære, hvad deraf til Udibning er angivet, samt hvor Resten er bestaaende, som ikke er udstibet, til Anvisning, om og naar paaafes, paa det Somme med deres Angivels fe paa Toldboden saavelsom med Saugfogdens eller Sauginesterens cedelige Forklaring fan confere res, om Saadant med hinanden overeenstemmer; og, hvis det da Fulde befindes, at enten Saugme fter eller Saugfoged har aflagt false Led, stal de derfor straffes effer Lovens 113-10; og hvilken Saugbruger, som befindes at have ladet Fjære over sit bevilgede Qvantum, skal have den Saug, hvor paa Overskuren er skeet, med dens Qvantum forbrudt, om han er Selveier, men, er han Forvagter, da bede faa meget i Venge, for saadan fin modtvillige Forgvibelse, som det Saug vantum, han har havt i Forpagtning, af uvillige Mænd vorder taxeret for, og Saugmesteren vace straffældig til Slaverie fin Livstid. Hvorfore ingen Saugbruger, hvad enten han er Selveier eller Forpagter, maac understaae sig at lade de stjaarne Bord fra nogen Saug bortføre, forend de af Fogden eller Boigdelæhnsmanden ere blevne optalte, under Bordenes Confiscation og 20Rdlrs Straf for hvert 100. Bord ite Gang, 2den Gang dobbelt, men die Gang have deres Saugbrug forbrudt. Og, som det er befundet, at endeel Sangbrugere, i Steden for or dinaire Bord, have ladet Fjære dobbelte Herd og Planker, da, i Senseende til at Vlanfer kan være fornødne til sit Brua baade inden og udenlands, saa tillades vel planker efterdags at maae fjæres, dog saaledes, at ingen maae fjære over en Fierdedeel af sit bevilgede Qvantum til Planker, som f. E. den der har 12000 Bords Qvantum, maae i Ste den for den ene Fjerdepart deraf, som er 3000 ordinaire Bord af 1 Comme tyk, ikke fjære mere end 2000 Planker, paa 2 eller halvtredie Tomme tyk i det høiefte, og samme længde som 12 Gods Bord. 3) Paa ingen uprivilegeret Boigde Sang maae ficres andet eller mere end til Boigdernes, Kirkernes og Almuernes eget gunsbehov, men ingenlunde til udsalg af Boigden eller Udibning; hvorfore og alle de Bord, som paa saadanne Sauger fiæves, ikke maae være firstaarne, men Een-, fjæringer, saa at i Steden for ellers af alle Saug foffe 4 Dec. Dec. søge Tikjøb Kirke, men de der værende Tydske mane søge og berjenes i den Tydske Kirke i Helsingøer. (Efter foffe blive fejaarne 4 Baghuner, maae paa Beige desaugene ikkun affjæres 2, hvorved aile Bordene blive vandkantede, og kiendelige fra Kjobmands Bord. Hvis nogen efterdags paa nogen Boigde Saug enten fjærer Bordene anderledes, eller be trædes med at ville fore Bord derfra, enten til udfibning eller til Forhandling i Kjobiæderne, skal ei alene Bordene være confisqverede, men endog baa de Sælgeren og Kioberen betale for hver læs eller Eylt af saadanne Bord i Strafboder 10 Rdlr.; og. hvis det skulde befindes, at enten Fogden eller Bøige delehnsmændene ikke dermed have havt al mulig Opsyn, eller og om saadan forbuden Handel havt Kundskab, og dog dermed skeet igjennem Finare, al Sogden bode 10 Rdlr. 1te Gang, og Lehnemanden Halvdelen saa meget; aden Gang dobbelt; men 3die Gang have deres Embede forbrudt. 4) Ingen, af hvad Stand eller Condition han end maatte være. som selv inaen Saug eier eller bruger, maae efterdags kjøbe Saugtømmer fra første Haand, eftersom saadant Tømmerkjøb alene tilkommer de rette Saugbrugende. Skulde nogen anden vedkom mende efterdags understaae sig at opkjøbe Sauga tømmer til Forprang, sal han for den te Gang, han dermed betrades, bode 300 Rdlr.; 2den Gang 500 Rdlr., og 3die Gang dobbelt, eller og straffes paa Kroppen med Arbeide i næste Fæstning, faafremt han ikke formader Boderne at udrede, Ei heller maae nogen Saugforpagter i sin Forpagtningstid fade mærke eller fjobe mere Saugtemmer, end vir Felig behoves til den forpagtede Saugs bevilgede Avantum Bordskjørsel, og til fornoden Beholde ning at have, indtil det andet Mars Tommer igjen udkommer, og, naar Forpagtningstiden er erfpires ret, da aldeles ikke med nogen Mærkning eller Saugtommer job at have at bestille; men hvad Saugtemmer, som da ved Saugen maatte være i Behold, at sælges enten til Selve Sang Eieren, eller tif den, som siden maatte faae Saugen i Fors pagtning, og det under ovenbemeldte Straf. En delig, og paa det at alt Ovenskrevne, med hvis videre i Forordningen for det hele Rige herefter vorder anordnet, desbedre og tilborligere kan vorde holdet. befales at ei alene Amtmændene og Fogderne paa Landet, samt Toldere og Toldbetjente i Kjøbstæderne og ved Ladepladserne, dermed skal have alvorlig Indfeende, og det under deres Embeds Fortabelie, (98: (Efter Ansogning fra Præsten til ikjeb, som androg, at Sognepræsten til benævnte Kirke havde til sig draget Ver- Bet, der ligger i Titjob Sogn.) (s) 4 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 4 Dec. at feie den Anstalt, at den paa landet i Holstbro Byes District isvanggaaende Landprang vorder hemmet og afskaffet. (Efter Anseaning fra Borgerskabet, som androa, at Brændevinsbrænden og Krohold samt Kjøb mandskab paa Landet hos dem, som dertil ingen Frihed have, gaaer i Svang, især ved Struer, og det uagtet Forbud.). (c) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggershuus 11 Dec. Stift, og Notits til Statholderen i Norge), ang. hvorledes Disputer udi Laugene i Christiania skal afgjøres. (u) Gr. Magistraten i Christiania bar andraget, at de for Haandverkerne udgivne Laugs Artikle saavel foreskrive Haandverks Mestere, Svende og Drenge, hvorledes de sig skulle forholde, efter de derom, d. 23 Decbr. 1681 og 6 Maii 1682 udgangne Forordninger, som og foreskrive Magistratspersonerne, der ved Laugene ere Bifiddere, hvor- S 5 vidt faafremt de befindes med noget Saadant at bave skeet igjennem Fingre; men endog, at det skal være Alle og Enhver, Civit og Militair, uden Feriel, tilladt, baade at angive, hvad dem kunde blive vite terligt, at være skeet imod denne nu gjorte og her efter gjørende Anordning, samt at antatte og ans holde at forbuden Laft, hvorfore de skal nyde til Recompence Halvdelen af Boderne. See Forordn. 13 Aug. 1734 §. 1, 8 Martit 1740, 31 Martii 1741, 27 Maii, 20 Junit og 10 Julii 1743, 26 Febr. 1744, 21 Septbr. 1750, 27 Decbr. 1752, 12 Martii 1754 og 26 Septbr. 1763, Coldfd. 1768, Cap. 19 og 23, 27 Febr. 1770, 14 Jan. 1771, 17 Martit 1779 09 4 April 1781; Rescr. 16 April 1734 18 Octobr. 1735, 29 Jan, 1750, 28 Septbr. 1794, 19 Junii 1756, 3 Novbr. 1779 ( Stfr.) og 14 Ju nii 1783. (s) See Rescr. 29 Mai 1761, 5 Octobr. 1770 og 13 Octobr. 1786. (1) See Rescr. 11 Decbr. 1739 meb Anmærkninger; cfr. Forordn. 30 April 1734. (u) Cfr. Rescr. 25 Jan. 1743 29 s Novbr. 1748. II Dec. vidt de ved samme kaug skal have at bestille og give Kiendelse udi, foruden at Forordn. for Smede Lauget i Christiania af 5 Junit 1729 (1) befaler, at hvad som af Bi sidderne decideres, skal inden den næstpaafølgende Dags undergang, uden videre Dom, ereqveres; og at, endfjont Magistraten efter forhen allegerede Forordninger ere authoriserede, at bevilge og slutte om Baugenes Sammenkomst, og decidere paa det, som i Laugene kan forefalde, saavelsom og at holde over Laugsforordningerne, saa befrygte de, at de for saadanne efter deres Embedes Medfør gjørende Foranstaltninger og Decifioner fulde indvikles i Proceffer, og Retterne igjennemløbe; og derfor have indstillet, om Kongen vilde befale, at det saaledes i alle de andre Lauge, som det i Smede Lauget efter Slutningen i deres seneste Artikle er anordnet, skal forholdes, paa det at de som Bifiddere ikke fulde fores i Vidtloftighed, og Laugs Mesterne og Svendene ved Procuratorers Til Eyndelse bringes i idelige Proceffer og Omkostninger. Af Erklæring er fornummen, at Anledningen til forskrevne. Magistratens Ansøgning skal være denne, at en Feldbereder i Christiania nyligen skal have villet indstævne en Decision til underkjendelse, hvilken Raadmand Smit, som Bifidder i Feldberederlauget, havde givet i en Tvistighed, som imellem Mesterne var forefalden. Saasom Kongen ikke finder, at de Disputer, der kan veise sig i Laugene, enten imellem Mesterne indbyrdes, eller imellem Mesterne og Svendene, ere af større etndenbed, end at de jo, efter den introducerede heel davulige Maade, meget vel med Bifiddernes Decision i Anledning af Laugs - Artiklene samt Loven og Forordningerne kan afgjores; og det derimod vilde blive af en skadelig Consequence, og forege de desuden i alt for stor Mængde indfaldende fordervelige Vroceffer, om det blev Laugene tilladt at indstævne deslige Decifioner, hvortil Procuratorerne formodentlig ei heller vilde forsømme Varterne, til deres ogen Fordeel, at ophidse: saa gives hermed tilkiende, At Magistratens Ansøgning og Propofition er appro Beret; dog vil Kongen derhos, at de, som med Bisid. dernes Decisioner (v) kunne formene sg brostholdne, maae, i Steden for at vuinere sig selv og Andre ved Processer, andrage Cagen for Stiftbefalingsmanden, og han have Magt efter noieste Undersøgning og befindende Beskaffenhed, enten at approbere Decisionerne, eller Samme at tilsidesætte, paa det at Vedkommende fan see Lige og Ret. (t) See Confirm. 20 Junii 1729. (v) See Rescr. 26 au 1747. Bri. Privilegium for det Vestindiske og Guineiste Com ri Dec. pagnie paa et Sukker Raffinaderie. Resolution (til Admiralitetet), ang. at det ved den 16 Dec. 19de Art. i Instructionen for So. Etaten af 2 April 1732 skal have sit Forblivende, og at altsaa ingen an dre Slage Sager end de, som egentlig fan faldes Actiones civiles eller reales (nemlig Regnskabs, Gjelds, Arves og Eiendomsrettigheds Sager), naar Pars terne det forlange, fra Under. Retten til Admiralitetet, og derfra siden til Høiefte Ret maae appelleres; men at ined alle andre personelle Actioner, som ei til ans den end Militair Jurisdictions Kjendelse henhøre, paa samme Fod som ved Land Etaten skal forfares. (Seasom Domme i smaa Jorseelser efter bemeldte Art. i Admiralitetet approberes eller corrigeres.) (x). Rescr. (til Biskopen i Viborg), ang. at Sogne, 28 Dec. præsten og Byfogden i Skive maae herefter, paa Kon gelig Confirmation, kalde Byens Personel Capellan. (Efter deres Ansøgning, siden deres Formænd altid have Faldet, indtil der imellem dem 1721 derom faldt Dispu te.) (y) Rescr. (til Amtmanden over Nordlands Amt), 28 Dec. ang. at han herefter skal være pligtig i de Sager, som til Stiftbefalingsmandens Erklæring blive remitterede, og hvorom Denne af Amtmanden maatte forlange nogen Oplysning, directe at svare Stiftbefas lingsmanden, og ham samme Oplysning at give, (paa det Stiftbefal. efter forefindende Beskaffented kan forfatte sin Betænkning, og indkomme med den allern. anbe falede Erklæring. I Anledning af, at Amtmanden ikke med (x) See Art. Br. 29 Julii 1756, s. 5. 760 60 761 For ördü. 15 Junii 1771, S. 4 og Plac. 10 Junii 1778. (y) Paa Grund deraf er og under 5 Febr. 1734 et af dem udsædk Kaldsbrev til Capellan Gr. 4. Hange confirmeret ; men Kaldsrettigheden er ventelig mi ket ved Rescr. 2 Margi 1742, S. 4; fee orent F. 3.) 28 Dec. meddeelte Stiftamtmanden afet Oplysning i en Sag, men derom til Kongen gjorte Forestilling.) 30 Dec. Rescript (2), ang. at, naar en Romerskcatols, som staaer i Kongelig Krigstjeneste, ane den Gang begaaer Leiermaal, sal Samme, foruden de i Forordningen dicterede Bøder, herefter oafaa ved Regiments Retten padlægges en anden proportional vilkaarlig Legems Straf i Steden for Kirke: Discic plinen (a), men den derover forfattede Dom førend Executionen til Kongelig Resolution indsendes. 1734. 6 Jan. Krigscanc. Skriv. (til samtlige Regimenters Chee fer), ang. at Ingen, hvem det og er, Indenlands se eller Fremmede, til Krigstjenesten maae forceres; men blot og alene en frivillig utvungen verving i Altona være tilladt; samt at de verve Officerer, som derimod paa en eller anden Maade maatte befin des at have handlet, skulle derfor strap uden Nest og Pas casseres, men de hvervende Under Officerer med haard Legems Straf belægges. (Saasom Magifraten i Altona Ir besværet sig, at Indvaanerne tilfoies adskillige Insolentier af de der liggende Hoververe, ja Folk offentlig paa Gaderne og af de sammesteds liggende Skibe saavelsom af Husene med Gevalt borttages.) (b). (z) Af Rothes Rescripter I. 677. Rescr. (a) See Rescr. 14 Martii 1746 og Forordn. 8 Junii 1767. (b) Af Rothes Rescripter I. 648; fee Skriv. 23 Julii 1748 og 3 Decbr. 1754; cfr. Rescr. 22 Febr. og 4 Martii 1737 Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Me & Jan. stermandspenge til Skarpretteren i Kjøbens bavn (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 8 Ja over Fyens Stift), ang. at Borgere skal adlyde Øvrigheden, og deres Hustruer i Gang og Sæ=" de cedere Geistliges og Kongelige Betjentes us struer. Gr. Stiftbefal. og Bisk. have fremsendt den af dem holdte Forretning, Anledning af forhen ergangne Kongel. Befaling, ang. at reprimandere nogle af Nyborg- Byes Indvaanere og Borgere, som havde vist Opsætsighed og Modtvillighed imod deres Øvrigheds Formaninger til Fred og Enighed, udi den imellem de 2 Raadmænd og Postmesteren der i Staden paa den ene, og endeel Bor gere paa den anden Side reißte Stridighed, om deres u struers Gang og Sæde, saavel inden som uden Kirken; og, som af bemeldte Forretning er fornuminet, at forbe rørte Borgere, i de klagendes, nemlig de 2 Raadmænds og Postmesterens, Overværelse ere blevne for samme deres Forhold tilbarligen tilrettesatte, og derhos endelig tilholds te, at, saafremt de efterdags beteede sig gjenstridige og modtvillige, og ikke vilde adlyde deres Øvrigheds Formas ninger, og dernæst ikke see derben, at deres Hustruer, ligesom de øvrige Borgeres Sustruer, semmeligen cedere saavel de Geistlige som deres Øvrigheds og andre Kongel. Betjentes Hustruer i Gang og Sæde, maae de, som derimod handle, vente, at de tilbørligen skulle vorde anseet efter Sortjeneste: de Saa er saadan af Stiftamtmanden og Biskopen gjorte Forretning approberet ei alene for saavidt 27ys borg angaaer, men endog for hele Stiftets Indvaas nere, paa det derudinden kan holdes tilbørlig Sfif og Orden. Bevilgn. (ved Rescr. notific. Khavns. Magi 8 Jan. sirat), at Tradreierne og Stolemagerne i Aalborg under Lauget og Laugs: Artiklene i Kjøbenhavn maae antages. (Saasom de beklagede, at Lauget i Kjos. ben (c) Kan sees i Plac. 11 Jan. 1734; cft. Rescr. 25 Octobr. 1748 8 Jan. benhavn ei vilde ansee de Svende forsvarligen adfærte, hvilke de i Aalborg hvor der siden 1711 har været kang som Svende efter almindelige Laugs Art. 7 Novbr. 1685 dimitterede, fordi udi disse Art. ei meldes om nogen Kjobs Stæd i Nørre Tydland, m. m.) (d). fopen over 15 Jan. Rescr. (til Biskopen over Fyens-Stift, og Notits til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Dans mark), ang. Præsternes Gaarde, Naadens Aar og Enke: Pensioner i Nørre Herred paa Als. Gr. Kirkerne have tilhørt Hertugen af Ploen, og No. 1730 er det første Nar Kongen eier dem. Paa det der kan blive en uniformitet over det hele Stift, og Kirkerne efterdaas beholde deres Indkomiker til deres egen Byg nings Wedligeholdelse, befales, At med Præstegaardene i Torre Herred paa Alss med andre Præstegaarde i Danligesom

Skal forholat nu værende Præster maae kjøbe deres mark, nemlig, Præstegaardes Bygning, og derfor betale til Børnehua set paa Christjanshavn hver af Sognepræsterne 100 Rdlr., og Capellanerne, hvis Boliger ere fun smaa og ringe, 50 Rdlr.; og skal siden dermed forholdes efa ter Lovens 212-4, dog saaledes, at Capellan, boligerne gjelde ikkun halve imod Sognepræsternes. Og, som de nu levende Præster i Nørre Herred til deres Formænds Enker og Arvinger have givet et heelt Aars fulde Indkomster, saa skal de og nyde det Sams me igjen af deres Efterkommere, hvorfore det med dens ne Post skal forblive ved den forrige Skik og Sædvane, faa at Succeffor skal give Anteceffor eller hans Arvinger fuld Zaadens: Aar (e). Det som til 1732 Wars Udgang, da Biskopen først fik Kundskab, af Kirkernes Midler paa Præsteboligerne er anvendt, maac i Regne Faberne til logivt passere, hvorimod Præsterne fra den Tib (d) Seel Laugs Art. 27 Febr. 1742, Plac. 8 Novbr. 1747 og Rescr. 31 Aug. 1753. (e) See Rescr. 5 Julii 1765 og 28 April. 1769. Eib af selv skal vedligeholde deres Boliger. Hvad 15 Jan. det anbelanger, at Præsterne i Nordborg, Hagenberg og Orbølle have begjert, at deres Successorer maatte give deres Arvinger ligesaa store Pensioner, som de maae give, da forbliver det dermed efter Loven, saa at prov ften med 2 Præster i Herredet skal sætte Pensionen (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 23 Jan. i Aggershuus Stift, og Notits til Statholderen), ang. at med Bragernæs og Stromsø (8) Kir- Beregnskabers Examination og Approbation paa samme Maade, som med alle de vorige Kjøbstæders Kirke Negne faber i Aggershuus Stift og i Niger Norge (h), skal fore holdes. (Saasom St. og B. have 1) forestillet, at, da de efter Lovens Bydende samt deres Embeders Pligt og Instructioner have vildet paatage sig de publique, saasom Kirkers, Skolers Hospitalers og Fattiges Regnskabers Examination og Decision i Stiftet, skal Judbyggerne Bragernæs og Stromso have vegret sig, deres Kirkers Regnskaber til dem at indsende, med Formening, at samme Regnskaber ikke fod under Stiftamtmandens og Bi fopens Eramination, da Borgerskabet i Bragernæs grun der saadan deres yaaffand paa en Fundation af 7 Octobr. 1707, da deres Kirke blev byat, og Stromsø Borgere ligeledes beraabe sig paa en af Statholderen den 15 Septb. 1690 givne Resolution, og begge Stæders Indbyggere derforuden, til saadan deres Formenings Bestprkelse, an føre at de selv og paa egen Bekoßning bave ladet deres Kirke opbygge; faint 2) forespurgt sig, hvad heller de, efter de af Borgerskabet anforte Maisons og Momenta, fulde være aldeles befriede fra alt Ansvar eller Tilsyn med disse Kjøbstæders publique Penge, og disse Kirker være als deles eriperede fra deres Tilsyn saavelsom og fra den ors dentlige i Loven og Forordningerne fastsatte Maade om Regnskabs Førelse, eller, em Bragerness og Strømsø- Kirkeværgere Fulde være forbundne, som i alle andre Kjøbstæder skal være brugeligt, at aflægge Regnskab, først til Magistratens, Præstens og Provstens Revision, og fiden til Stiftamtmandens og Biskopens nærmere De cffion og Approbation og Kongen ikke finder, at Borgerfabet paa forskrevne Steder kan være befoiede til, at paastaae, at disse 2 Kirke Regnskaber mere end alle An= (f) See Rescr. 3 Maii 178. (g) Cfr. Fund. 29 Julii 1778. (h) Cfr. Forordn. 23 Febr. 1748. 23 Jan. Andre imod koven og almindelig Anordning, Stil og Brug fra Stiftamtmandens og Bikopens, som dertil bea Fikkede vrigheds Eramination og Approbation, skulle væ re excluderede, men derimod finder, at, naar med Kirkers nes og deres Midlers vedbørlige, rigtige og lovformelige Administration og Direction sammesteds haves ligesaadait Inspection og tilsyn som paà alle andre Steder, Midler. ne da langt mere conserveres og forsikres.) 29 Jan. 29 Jan. 29 Jan. Rescr., (til Magistraten i Kjobenhavn), hvors ved den Feldberederlauget under Dags Dato give ne Bevilgning (i) notificeres. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. Forvalteren paa Læse skal vigilere for Landgjeldens aarlige Oppebørsel af Øen, at, saavidt mueligt være fan, vedkommende Stiftelser og Geistlige i Viborg kan nyde hvad dem er tillagt. (k). Confirmation paa et af Stiftbefal. og Bisk. i Ribe d. 28 Novbr., i Følge Rescr. af 5 Junii 1733, forfatter Reglement (dem notificeret ved Rescr. af Dags Dato) mellem Sognepræsten og den Residerende Cas pellan til den Tydske Kirke i Fridericia (hvilken Cas pellan efter Kongelige Bevilgninger af Sognepræsten kaldes), ang. deres Embeders Forretninger og Ind komster. (1) P. II. §. 2. De i Sognet boende Reformerte (m) Catholiqver og Jøder bør, ligesaavel som Andre, der boe i Sognet, 3. §. 4, 9. betale Præstepenge til Sognepræsten. Af det Offer, som enten paa Hoitiderne, maanedlig, eller qvartaliter gives (i) Findes iblandt Forordningerne; see Rescr. 14 Decbr. 1736, §. 2. (k) See Rescr. 9 Septbr. 1735 og et som Erempel i Registeret paa Landvæsen anførte Rescr. af 12 Novbr. 1756. (1) See Anordn. (i Resce.) 11 April 1738 i Slutn. af A. (m) See Priv. 15 Maii 1747, S. 25. gives af Garnisonen (der efter sidste Stadsdeling af 4 29 Jan. Décbr. 1700 hører til den Työske præst eller Birke), nyder Sognepræsten Dele, og Capellanen, der lige saavel som Sognepræsten er pligtig at opvarte Garnisos nen, Deel (o). Af de Ordinationspenge, som Præsterne i alle 4 Stifter i Jydland, enten ved deres Ordination eller forflyttelse, til Fridericia Skole og Capellaner betale (P), nyder Capellanen Deel. 5. %. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 5 Febr. over Sjellands Stift (q), samt Notits til Renter kammeret (r) og til Directeurerne for de Fattiges Vasen i Danmark), indeb. Noget om de Fattiges Væsen og Betleres Straf. (s) Gr. I den om Betlere, saavel paa Landet som i Kjob- Stæderne, Kiøbenhavn undtagen, d. 24 Septbr. 1708 udgivne Forordning findes Adskilligt, som efter de da og nu vatende Tiders Omstændigheder vel kunde behove nogen Forandring, for desbedre at faae Kongens Billie efterlevet, paa det de rette Almisse Lemmer saa vidt muligt til Nodtorft kunde blive forpflegede, samt Betlerie afskaffet, der ellers lettelig paa ny kunde tage Overhaand. Siden der i en og anden Kjøbstæd uden for Kjøbens havn skal findes Adskillige, som, uanseet Forordningen om Betlerne i Kjøbstæderne dens 2den Art., enten ei ville lade sig tegne for noger Vist aarligen, eller og tegne sig for faa lidet, at de baade kunne og burde gis ve Mere: saa vil Kongen, at saadanne Kjøbstædernes avillige Indbyggere, under hvad Jurisdiction de end kun- (o) See benænvte Anordn. 1738, A. §. 5. (p) See Rescr. 23 Novbr. 1781. (9) Til de øvrige Stifter d. 5 Maii. De (r) For at tilholde Amtsforvalterne, Amts- og Regi mentsskriverne i Stiftet at efterleve denne Anordning.

(s) See Rescr. 6 Novbr. 1739. IV. Deel. 1 Bind. R S. 1. 5 Felir. de fortere, de Militaire, som staae i virkelig Tjeneste, §. 2. $ 3. alene undtagne, sal aarligen sættes af Magistraten, eller (hvor Ingen er) af Byfogden, for noget vist til de Fattige; dog skal, hvad de sættes for, for det af dem kræves, indsendes til Stiftamtmandens og Bis opens Approbation (). Saasom Endeel i Kjøbstæ derne uden skjellig Aarsag over Aar og Dag udeblive med det af dem Udlovede, og de Fattige dog derved Intet vins de, at Desliges Navne efter Forordningen af Prædikes stolen bleve aflæste, naar de fremdeles indeholdt, hvad de havde udlovet: saa skal Magistraten, eller i de Kjob. stæder, hvor ingen Magistrat er, Byfogden, hos dem, der kunne, men, efter at de 2 a 3 Gange ere krævede, ikke ville betale, udpante hvad de enten have udlovet eller ere arsatte for at svare; dog at Stiftbefalingsmandens Approbation og Paaskrivt af Vedkommende først indhentes, før Udpantningen skeer. Efterdi der skal dras ge en stor Vidtløftighed efter sig, at Stiftamtmændene og Biskoperne efter Forordningen om de Fattige paa Lans det dens Ite Post skal constituere Provsten i hans Here red og Herredsfogden i hans District, til at være Ins specteurer over de Fattige, formedelst at i eet eeneste Her red paa nogle Steder skal findes 2 Herredsfogder og 4 samt flere Birkefogder, foruden at alle Herredse og Bire fe Fogder ikke alle ere af det Begreb, at de de Fattiges Besen med Frugt kunne forestaae, eller af den Bederhef tighed, at dem de Fattiges Almissers Indkrævelse sikkers ligen kan betroes: da anordnes hermed, at tilligemed Provsterne skal Amtsforvalterne, Amtsskriverne og Regimentsskriverne, hvor de ere, være Inspecteurer paa Landet i Steden for Herreds: og Birke Fogderne; dog maae en og anden Herredsfoged tillige være de Fats tiges (t) See Rescr. 9 Maii 1760 og Prom. 28 April 1787; cfr. R. 30 Septbr. 1257 og Plac. 19 Junii 1759. siges Inspecteur, helst i de Herreder, hvor Amtsforval 5 Febr. teren, Amtskriveren eller Reg mentsskriveren og Provsten Da der efter For deres hjelp behøve og begjere (u). ordningen skulde i hvert Sogn være en Cassa, og i hvert Herred derforuden en anden Caffe for de Fattige, og de Fattige paa de fleste Steder efter Kongelig Befaling spi se hos Bonden, imod at de arbeide for ham, saavidt de kunne, den eller de Dage, de der spise: saa lader Kongen det være nok, at i hvert Herred holdes en Casse, i hvilken skal nedlægges alt hvad af Sognene ind kommer, hvilken Cassa skal staae hos Herredsprovsten, som dertil skal have een Nogel, men Amtsforvalteren, Amtsskriveren eller Regimentsskriveren en anden; og skal af den tid efter anden udtages, hvad til Herres dets Fattiges nødvendige Blæder, de Syges forpfleg ning, de Dodes Begravelser, de fremmede Betleres Udførsel med videre udkræves. Men, som det vilde has ve sin Vanskelighed, om Amtsforvalteren, Amtsskrive ren eller Regimente skriveren, hver Gang en Fattig døde, eller nogen anden hastig og uomgængelig Udgivt forefaldt i et eller andet af Hervedets Sogne, skulde møde eller møde lade hos Provsten, for at udtage det Behøvende af Cassen, saa skal hver Sognepræst leveres endeel Pens ge imod at han nedlægger sin Revers for dem i Her redscassen, og siden for Inspecteurerne gjør rigtig og beviislig Regnskab, hvortil de vare forbrugte (V). I samme Caffe skal forvares alt hvad Herredets Proprie tavier, Geistlige og verdslige Betjente, Selveiere tils lige med formuende 23ønder, som heller ville give nos 22. get (u) Sce Rescr. 6 Novbr. 1739, P. III. A. 1, 14 samt et andet Rescr. af samme Dato; og R. s Octobr.. 1771 (i Tillægget), 5. §. 5, 6. (v) See Rescr. 26 Aug. 1735 og bemeldte M. 1739. P. III. Art. 11, 12 og Forordn. 23 Febr. 1748. S., 4. 5. 5. 5. 6. 5 Febr. get aarligt Vist i Penge, end spise en eller anden Trans gende, til de Fattige contribuere, samt alle andre Hers redets Fattige tilkommende Indkomster, af hvilke ingen anden end Herredets egne fattige sulle nyde Forpflogs ning, uden Henseende at eet Sogn fan have contribues rèt Mere til Cassen end et Andet; thi Kongen finder der billigt, at det Sogn, der har flere Fattige og mins dre Indkomster, hjelpes af det, der kan have mere Inde komster og færre Fattige (x). Og, saasom der efter Fors ordningens 13de Post skal til Herredscassen aarligen gis ves af hver heel Gaard 4 Skl. d. (y), af hver halv Gaard 2 Skl. d., af hver Huusmand i Skl., hver Tjenestekarl, naar han nyder fuld Løn, 2 Sil., men, naar han faaer ei uden halv Løn, I ß; og det derhos er fornummet, at af saadan Indtægt, hvor ringe den end synes, paa adskillige Steder intet, og paa andre Steder ganske lidet i Cassen er indkommen: saa vil Kongen, at Amtsforvalterne, Amtsskriverne og Regimentsfris verne skal indtale disse faa Penge, ligesom Kongelige Skatter, samt dem til Herredecassen levere (z); til hvile fen Ende hver Sognepræst skal lade tilstille Amtsforval teren, Amtsskriveren og Regimentsskriveren vidimeret Copie af det Mandtal, han aarligen forfatter over dem, der i hans Sogn svare Folke og Familie Skat (a), hvorefter de da Herredscassen tilkommende Penge af Tjee neste Karlene skal inddrives. Da det og er erfaret, at ei alene adskillige paa Landet Boende, men endog Pros prietarierne selv, der opholde dem paa deres Sædegaare de, i ingen Maade efter adskillige Erindringer have vil 4. 7. det (x) See Rescr. 6 Movbr. 1739 P. III. . 8, og 5 Octobr. 1771 9. §. 1 = 4. (y) Cfr. Prom. 2 April 1785. (2) See R. 1739 P. III. . 9, R. 1771, §. 8, Prom. 12 Martii 1785 og Rescr. 20 Julii 1787. (a) Cfr. Rescr. 26 Aug. 1735. Mu forfattes ei saadant Mandtal, see Forordn. 24 Decbr. 1760. 5. 8. det beqvemme dem til at give de Fattige aarlig noget Bist, 5 Febr. har Kongen for godt befunden, at defligé Proprietaris er og Andre (b), der uagtet Forordningen flet Intet ville tilstaae de Fattige, skal af Stiftbefalingsman den og Biskopen sættes for hvad de til de Nodlidende skulle svare; og skal det, de ansættes for, naar de In tet med Billighed derover kunne have at flage, saavelo som hvad Andre have udlovet, men uden Aarsag indes holde, lige med andre Kongelige Skatter af Amtsfor valterne, Amtsskriverne eller Regimentsskriverne indfræves. Da det er at formode, at de modtvillige Betlere, uagtet alle gjørende Anstalter venteligen ville Blive ved at gaae ud paa alfare Beie at overtrygle Godts Folk, som vil foraarfage, at, naar En eller Anden bes gynder med Saadant, Flere ville følge dem efter, i Fald de see Sligt at gaae uftraffet af: saa vil Kongen, at, (siden intet Tugthuus uden for Kjøbenhavn i Stiftet findes (c), og lige skamløse Betlere, der, uden at trygle, kunne faae deres Ophold, men dog ei dermed finde sig fornøiede, womgængelig med Eftertryk bør strafs fes) deslige Betlere skal i Kjøbstæderne for nogle Dage sættes paa Vand og Brød, men paa Landet staae I eller 2 Dage i en Gabestok uden for den Kirke, i hvis Sogn de have betlet (d). Gen. Postamtets Skriv. (til Postmesteren i Viborg), 9 Febr. ang. Portoen af de Breve, som til eller fra Skive, ykjøbing og Tisted, gaae over Viborg. (e) 2.3 Rescr. (b) See Rescr. 20 Martii og 17 Julii 1739, 9 Septbr. 1746, 21 Septbr. 1753, og 5 Octobr. 1771, 9. 8. (c) See nu Rescr. 22 April 1740 samt Fund. 8 Novbr. 1743 og 25 Maii 1752. (d) Forandret ved R. 14 Septbr. 1736 og alle de derved benævnte Anordninger; cfr. Forordn. 24 April 1734, 9. 10 og Meser. 5 Octobr. 1771, S. 5. 3, 4, 8. (e) Sees i Rothes Rescripter III. 843; bortfalden ved Rescr. 24 April 1734 0g 4 febr. 1735. 12 Febr. 19 Febr. 19 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Tronde bjem-Stift), ), ang. at det hermed skal være Bon Derfonerne ne efterdags aldeles forbudet at klæde sig i Silke eller andre Rlæder, end i deres egne til. hørende Kirke Rlæder og Bondedragt, naar de staae Brud, og det under en Mulet af 4 a 6 Rdlr. til Tugts huset; dog vil Kongen herhos, at det maae staae beryg tede vindfolk, og de, som har lader sig beligge og født uægte Børn til Verden, frit for, deslige Silfe- og andre, Klæder paa deres Bryllupsdag at bære (f). (Saasom Stiftbefalingsm. har andraget, at sig i det ham anbetroede Stift skal have indsneget en til Bondestandens egen Skade fordervelig Misbrug, i det, at naar de gife te sig, og skal copuleres, lader Bruden sig paa sin Bryllupsdag udstadse og pyndte med andre paa Landet boende- Folkes Silke Klæder, og hvorfore hun til Klædernes Eiere mand maae betale 6, 8 a 10 Rdlr. i leie, hvilke Penge de fleste Bønderfolk, som nylig har fæftet Gaard, og bar selv nodig alt hvad de kan formaae, maae laane, og siden falder dem tungt at afbetale.) Bevilgn. og Anordning, at Hornum og Fle ffum Herredstings Ret maae forflyttes fra Gulbef, hvor det hidindtil er blevet holdet, og til Zibe.Kjøb stæd, og der ugentlig paa den sædvanlige Dag i Nibes Byes tilhørende Tinghuus herefter holdes og administreres.. (Efter Ansøgning fra Byfogden og Byskriveren i Nibe, som tillige ere Rettens Betjente i Herrederne, og siden Propriétairerne dermed vare tilfreds, samt et Tinghuses Opsættelse spares.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Fære), ang. efter hvilke Love, der pag Island bør dømmes. Gr. Amtmanden paa Island har, efterat Stiftbefal. havde communiceret ham Gjenpart af Rescr. under 2den Mau 1732, forespurgt sig, 1) hvorledes med de Sager, hvorom den gamle Lov og Retterboder eller de til Landet heusendte Forordninger Intet melde, efterdags skal forholdes,

(f) See neie Forordn. 12 Martii 1783. og Rescr. 14 Julii 1786. holdes, og efter hvilken Lov derudi skal decideres, som bidindtil efter den Norffe Lov skal være skeet; og 2) i gald den gamle Islandske Lov i alt skal følges, om da og in Criminalibus derefter ligeledes og uden Erception al procederes, og saaledes iblandt Andet, om Nogen, som til en Mark, der er 2 Slettedalers Bærdie, første Gang har

  1. jaalet, og siden i Tyverie igjen befindes (hvorfor han efter

Islands Lovs Lyve Balks 1te Cap. bor doe) derefter uden videre Forespørgsel maae henrettes, og med Galgen paa Livet straffes, faa og om den, som 3 Gange efter hinanden har sjaalet til en re, der er hver Gang omtrent 20 ßs Værdie, og oftere i Tyverie befindes, skal doe, da derimod Manddrab, som ikke mordisviis begaaes, straffes efter den Islandske Lovs Manbelgis 1te Cap. ikkun med Landflygtighed og 13 Markers Sigt, nemlig 26 Slette dalers Boder, med mere deslige, som den Islandske Lov i adßillige Tilfælde formelder Naar adskillige Casus funde forefalde, som ei i den Islandske Lov findes ommeldte, da stal Rettens Betjente der paa Landet ved hjelp af de forrige i Brug væren de Ordonantser, Recesser, Retterboder og til Landet udgangne Forordninger heller afgjøre Sagerne (g), og i arbitraire Rjendelser alene consulere den Norske Lov, naar den passer sig, end at den Norske Lov uden Forskjel i Fleng og tilligemed den Islandske skulde bru ges, der vilde give Anledning til Confusion, i det, at En rettede sig efter den Islandske, og en Anden efter den Norske Lov. Angaaende criminelle Sager, da (saa som der paa Island haves en og anden Retterbod eller Anordning, og i Særdeleshed den der saa kaldede store Dom, som 1565 er bleven confirmeret, og dickerer Straf i adskillige Tilfælde af Losagtighed (h), hvors hen de fleste Forseelser og Misgjerninger skal kunne rega nes) skal det i deslige Sager indtil videre Anordning forblive ved de forrige Love og Anordninger; men i Drabs og Tyves (i) Sager skal (i Henseende til den 24 Fors (g) Cfr. Rescr. 17 Febr. 1769. (h) Cfr. Rescr. 14 Junii 1740, 4 April 1772 og 16 Febr. 1787, s Maii 1779 og 15 Maii 1780. (i) Cfr. Rescr. 11 Julii 1755. 19 Febr. 19 Febr. Forskjel, der findes imellem den Islandske og disse Tis ders Love) den torske Lov følges, indtil den ny Jalandske Lov, som er befalet at forfattes, bliver færdig og approberet. 22. Febr. 26 Febr. 5 Martii 5 Mareil. Bevilgn. for Frideriksstad at nyde Oplags" Frihed. (k) Rescr. (til Amtmændene over Trondhjems-, Nordlands, Romsdalens og Sund- samt Nordmeers, og Finmarkens Amter), ang. at tilholde Sorenskriverne i Amtet, at de ikke maae unders staae sig at bebyrde Bønder Stervboerne med nogen aparte Betaling for Aabodens Besigtelse og Taxation. (Saasom det er erfaret, at endeel Sorenskrivere for nogle Aar siden al have begyndt at tage aparte Betaling for Bøndergaardenes Besigtelse til Aabod ved Stifternes Hole delse, naar Jorddrotterne have beajert Husene besigtede og Aaboden taxeret, hvilket Sorenskriverne skal ville legis timere med Lovens ite B. 16de Cap., og 3-14-30; men det findes utilborligt, at Stervboerne, foruden For valtning, Salarium og Skriverlønnen, sal belastes med aparte Betaling for Aabodens Besigtelse og Laration.) (1) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoper ne i Danmark, Sjellands Stift undtaget, same Motits til Nentekammeret (m) og til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark), indeh. Noget om de Fattiges Vasen og Betleres Straf. (n) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Fære), ang. Over Rettens Betjening paa J6= (k) Af Lybeckers udtog III. 363; fee Bev. 21 Septbr. 1771. (1) Jajentaget udi Forordn. 19 Aug. 1735, §. 19. (m) For at tilholde Amtsforvalterne, Amts- og Regi ments Skriverne, at efterleve denne Anordning; see. Skriv. 12 Martii 1734. (n) I alle Dele ligesom Rescr. af 5 Gebr. 1734 und tagen at de Ord uden for Kjøbenhavn i se §. ei staae ber. Island i Amtmandens Forfald, og Laugmen: s Martii. denes Assistence derved. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at der ved 2 Konger. Befalinger af 6 Decbr. 1593 og 19 April 1704 er paa Island anordnet en Ret, som af Amtmanden tilligemed 24 af de fornemste, bedste og forstandigste Mænd fulde administreres til at paakjende de Sager, som fra Laugmande ne maatte indstævnes, og hvilken Ret almindeligen kaldes Landets Over: Ret eller Amtmands: og 24 Mænds: Retren; men denne Ret er t afvigte Mar ifte bleven holden, fiden Umimand Furman ved Doden er afgangen; og Stiftbefal. skal derforuden have erfaret, at der undertiden imel sem bemeldte nu afdøde Amtmand og de Betjente eller Sysselmænd, som han har vildet constituere til at præfidere i bans Sted, har været Dispute, naar det en eller anden Gang har tildraget sig, at Amtmanden kunde have agtet sig interefferet i Sagerne, og derfor ikke betjenede Retten, hvilket endog i et urigtigt Zingsvidne; som d. 25 Julii 1732 i Over Retten blev paakjendt, skal have gi bet saa meget defo mere Bidtloftighed og Ophold. Waa det saadan Dispute, Hinder og Ophold i Rettens Betjening herefter fan vorde forekommet, anordnes og befales, At i de Sager, hvor Amtmanden herefter, formes delst en eller anden Aarsag, ikke kan betjene Stetten, skal Landfogden, eller i hans Forfald den af Laugmænde we, som ikke forhen har dømt i Sagen, eller og, om Nogen af disse ere lovlig aarsagede, da den ældste af de ved Altinget tilstedeværende Sysselmand, præfidere i den anordnede Over Ret, og samle de dertil fornødne Meddomemænd (o); saa skal og Laugmændene ellers (siden de, Enhver for sig, domme det dem andetroede District (p)) endog i de Sager, hvor Amtmanden eller Landfogden præfiderer, assistere ved Over Rettens Bes tjening, naar de selv ikke maatte være interesserede i Sas. gerne; m. v. om de Sager som til næstafvigte Aars Over Ret have været indstævnte, men formedelst Amtmandens Død, og siden ingen Met skal være bleven hole den, ikke ere foretagne. 25 Rescript, (o) See Rescr. 3 Junii 1754 09 18 Octobr. 1771, samt Forordn. 15 Maii 1770. 6p) See Rescr. 7 Maii 1735 em langtinget. 10 Martii. 12. Martii, 15 Martii. 27 Martii.

Sefeript, ang. at resterende Udgivter til Kirker og Stoler mane hos de Skyldige med Stiftamtmandens Approbation uopantes. (q) Rentek. Skriv. (til Amtsforvalterne, Amts: og Regiments Skriverne) med Rescr. af 5te Martii fidft. om de Fattiges Væsen &c. til Efterlevelse. Octroi. Contract, sluttet paa 6 ar med Jacob Se verin, ang. Grønland at beseile, og den der anstillede Mission at vedligeholde. (1) Rentek. Skriv. (til Amtmændene), ang. at al (Kongel. Re le de Land Dragoner og Soldater, som aller fol. 22 Martii). rede, enten ved forrige Landmilities Nedlæggelse eller tilforn, ere, eller efterdags fra den ny oprettede Lands militie vorde dimitterede, skal svare og betale den paabudne Folke og familie Skat, hvor de sig i Kongens Niger og Lande opholde, ligesom andre Bønder, Huusmænd og Indsiddere, og ei længere derfore være befriet, end Forordn. af 4 Febr. 1733, §. 21 (s), formelder. (Saasom de efter Forordn. af 30 Octobr. 1730 Forlovede paaffode Frihed, og Skattens Forpagtere samt endeel Amtmænd desaarsag gjorde Forespørgsel.) (t) 2 April. Privilegium for Rasphuset i Kjøbenhavn, paa ene at male og raspe Farve: Træ, og Forbud paa dets Indførsel. Gr. Directeurerne for de Fattiges Basen i Danmark have andraget, at det efter Kongelig Foranstaltning i Kjobenhavn ny opbygte Nasohuus skal nu allerede være fær dig baade inden og uden, og dertil indkjobt saavel en stor Deel Farve. Træ af differente Sorter, som det videre til Rasp= (g) Af Rothes Rescripter I. 398; men findes ei i Cancelliet, og er altsaa maaskee ikke til. (r) See Rescr. 4 Martii 1740. (s) See nu Forordn. 24 Decbr. 1760, 5. 13, 5), 08 14 Septbr. 1774, §. 38. (t) Anbang af Rescripter tc. 1779 Rasphuus henhørende Werktoi og Redskab (u); derhos anholdende, at det Privilegium, som er accorderet samme Rasphuus paa en Molle at male alle Slags fra Off- og Best Jurbien kommende og til Farverie nyttige Træer, maatte dette Raspbuus nu forundes, paa det samme nyt tige og fornødne Werk kunde med forderligste komme til fin Drivt og Activitet. Hermed bevilges og forundes ovenbemeldte Rasphuus saadanne Friheder, at ingen Anden, uden denne Fabris qve alene maae være privilegeret at lade male og raspe deslige til Farverie nyttig værende Tree (v); med Forbud derhos, at inter deraf malet eller raspet fra fremmede Steder maae indføres i Danmark eller i Førstendømmene (x), saasnart samme Fabriqve er kommen i Stand, og ved offentlige Placater og ved de trykte Aviser har las Det publicere og kundgjøre I a 2 Maaneder forhen, hvad af ovenanførte, til at farve tjenlige raspet Træ, Tid ef ter anden, Fabriqven kan forsyne bemeldte Rige og Føre fendomme ined; og, hvis Mogen efter saadan Publication skulde fordrifte sig til, hemmeligen at indpracticere noget af deslige malet eller raspet Træ i bemeldte Nige og. Lande, da skal det være confisqveret, Ite Gang Halvder len til Angiveren, og den anden halve Deel til forbemeld te Fabriqve, 2den Gang under samme Straf, og ders foruden 100 Rdlrs Bøder til lige Deling imellem Angie veren og Fabriqven, og endelig 3die Gang de herimod Handlende at straffes paa Kroppen, og derforuden have forbrudt Varene og de Bøder, som før er meldt (y). 2 April. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at de Son 12 April. denfjelds, som med Caracterer af Justitsraader ere. bes (u) Cfr. Rescr. 15 Junii 1742. (v) Cfr. Fund. 25 Maii 1752 i Slutn. 199 (x) Indskrænket ved Rescr. 2 Jan. 1759; see og Plac. 8 Martii 1751 samt Coldtariferne 1762 og 1768. (y) Nu mildere efter Coldfd. 1768, Cap. 19, §. §. 1, 37, Fd. 25 Febr. 1771, Plac. 26 Jan. 1778 og 16 Aug. 1783... 2 April. naadede, og hvis Bestallinger medføre, at de skal holde sig Hoieste Rettes Instruction efterretlig, sal, naar de ei boe længere end 20 Mile fra Christiania, indfinde sig til Overlof Rettens Betjening, naar det behøves. (Efter Statholderens Forestilling, saasom Assessorerne ofte af andre Embeds Forretninger ere occuperede.) (z), 16 April. 16 April. 20 April. Bevilgu. (og Rescr. til Kjøbenhavns Univers sitet), at berefter i Præsto ndi Fasten hver Leverdag (a) maae paa Torvet holdes et Heste. Marked. Rescr. (til Statholderen i Norge, og Stift befalingsmanden i Aggershuus Stift) ang. Skjel' og Mærker imellem Østerdalen, Hedemarken og Guldbrandsdalen; samt at vedkommende Fogder og Betjente alvorligen bør holde derover, at Ingen maae hugge videre i Almindingen, end hvis de til deres Sætterboligers og Slaate: Laders Opbyggelse og Veda ligeholdelse samt til deres Gaardes Fornødenhed, hvor Bonden selv ingen Skov haver, funde behøve (b). (Saasom ikerbalerne sigtede til at faae Frihed at hugge. i Almindingen til Udflaadning.) General Postamtets Skriv. (til Postmesterne), ang. Porto Frihed for Breve fra Obersterne af Landmilitien til Officererne, Amtmændene, Krigs Commissarierne og Amtsbetjentene, samt fra Disse til ham, i Kongelig og Regimentets Tjeneste. (c). Rescr. (z) Er formodentlig igjen ophævet, som fluttes af §. §. 3 og 4 i Instr. af 14 Jan. 1778. (a) Nu ei paa nogen Loverdag, see Rescr. 14 April 1747 Side 64, endsjønt det faaer saaledes i Noten S. 52. (b) See Forordn. 31 Martii 1741. (c) kan læses i Rothes Rescripter III. 845; bortfalden ved Forordn. 17 Junii 1771 09 44 Septbr. 1774. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 23 April. ang. at Controversier ei maae fremføres paa Præs dikestolene, m. v. (d) Gr. Jmellem nogle af Geiftligheden i Kjobenhavn har i næstforbigangne Aar reist sig bedrøvelige og boiltkornær melige Beskyldninger og Tvistigheder, derover Kongen er bleven foraarsaget, deraf den sande Grund, og hvad dertil fan have givet den rette Anledning, ved en dertil in Spicie anordnet Commission at lade undersøge. Endijont Kongen nu intet mere havde ønsket, end jo før jo bedre at kunne have giort en Ende paa disse hoistanstødelige og Guds re til Nakdeel geraadende Stridigheder; saa vil dog, siden Confrontationen saalænge har varet, og Vidnevnes Ashørelse endnu forestaaer, den nu forestaaende Reise til Holsteen ikke tillade, i ovenbemeldte Evistigheder forhaanden at decidere: og er derfore funden for godt hermed at befale, at Biskopen, faasnart han Ordre har be kommet, samtlige præster i Kjøbenhavn for sig tilsam menfordrer, og dem i Kongens hoie Navn paa det Alvorligste anbefaler: At Enhver af dem Lærdommen om Troen og den fande Gudsfrygt, efter Guds hellige Ords Indhold, og den uforanderlige Ausburgiske Confession, redelig og flittig driver, Tilhørerne Lærdommen om en sand Bod og Bedring og den levende Tro efter Salighedsens Ors den eftertrykkelig til Hjertet fører, og altsaa prædiker Christum lutter, og saaledes, som han af Gud er givet os til Viisdom, Retfærdighed, Hellighed og Forløsning; men derimod skal enhver af bemeldte Geistlige aldeles entholde sig fra alle unødvendige Subtiliteter, og an stødelig at fordømme eller forketre Andre: Som Kons gen ogsaa har besluttet, naar Commissionen er bragt til Endstab, aldeles at raade Bod paa alt dette Besen (e): saa haver Biskopen alle forbemeldte Kirkens Tjenere i Særdeleshed alvorligen at forbyde, at imidlertid Ingen af dem skal understaae sig paa Prædikestolene at frems føre (d) Cfr. næstfølgende Rescript, samt R. 3 Decbr. 1734 og Forordn. 13 Jan. 1741, S. 11. (e) See Decision 16 Decbr. 1734. 5. A. S. 24 23 April. føre de nu controverteerte Positiones og Meninger, §. 3. §. 4. §. 5. §. 6. eller derom, hverken directe eller indirecte, at prædife, da det dem dog derhos ikke bliver formeent, at straffe de i Svang gaaende Laster, og Tilhørerne for dem at advare, saa og vores Evangeliske Kirkes Lare, dog uden Andres Fordømmelse eller enighedens Forbitrelse, at bevise og fast at sætte: thi, som enhver Præstes Pligt aldeles udfordrer at fremføre vor Evangeliske Læres Sand hed, og, naar det gjøres fornøden, at vise Farlighe den og Ugrunden af vore modstanderes Læres Puncter: saa saa skal de dog derudi bruge christelig Mo deration og Klogskab; men for alle Ting see sig vel fore, at de ikke, af en blind Midtjerhed maaffee, ud raabe de dyrebareste vor Frelseres Sandheder for Wilds farelser og Ketterier. Skulde nogen Præst, han maae og være hvo han vil, understaae sig herimod formastelig at handle, saa skal Biskopen sig derom flittig erkyndige, og, naar han erfarer, at Sligt af nogen Prast er bes gaaet, da samme Præst strax ab officio & beneficio (f) suspendere, og til Kongen derom, uden nogen videre Forhaling, referere. Saa ofte en Præst i Kjobenhavn lader en fremmed Præst eller en Studiosus for sig eller en Stu prædike, skal han selv for hans Forhold være respons sabel, i Fald han skulde handle imod denne Befaling. Ingen Præst skal herefter have den Frihed paa Prædis kestolene at fremføre nogle nye Controversier, uden saa er, at han Biskopen Sligt forhen har bekjendts gjort, og, formedelst hans Aarsagers Forestilling, ders over har indhentet Biskopens skrivtlige Raad og Consens, som Biskopen ham da efter sit bedste Bidende og Sams vittighed, og ikke uden at Guds Wre og Menighedens Opbyggelse det uforbigængelig udfordrer, haver at meds dele; men, skulde Nogen uden saadan Biskopens Con sens (f) Cfr. Rescr. 8 Decbr. 1741. 5. 7. §. 8. fens understaae sig pro Concione at fremføre nye, eller 27 April. faadanne Controversier, som ei tilforn har været bes kjendte, eller approbeerte, da haver Biskopen sig strax imod ham efter 4de Punct at forholde. Men, paa det dog alligevel alle Bildfarelser og al lorden paa det krafs tigste kunde blive forebygget, saa haver Biskopen alle Præster alvorligen at tilholde, at, naar de finde nogen Anstød, og bære nogen Evivl om Nogens Lære eller Levnet, de Biskopen da Saadant tilkjendegive, uden derom ellers, enten publice eller privatim, imod Nogen at lade sig mærke, da Biskopen derefter det, som er ham forebragt, naar han de Beskyldte for sig har fors dret, i broderlig Embeds Fortrolighed og med christelig Kjerlighed haver at undersøge; men, hvis dette ikke skee fan, da Kongen Sligt at bekjendtgjøre. Endelig skal Biskopen samtlige Prafter alvorligen injungere, at de ved al Leilighed, saavel aabenbare som i Løndom, des res Menigheder, Tilhørere og Skriftebørn til chrie ftelig forligelighed, Bjerlighed, endogsaa imod dem som grovelig tage feil, og til en hjertelig Affry for al Uro, Tvist, Sammenrottelser, had, og Andres Foragt, om det end maatte skee under en god Nidkjerheds Skin, og ligesom man dermed gjorte Gud en Tjes neste, kraftigst formaner, og dem alt dette ikke aleneste fast indprenter, men endog derudi selv lyser dem fore med et godt Erempel, og ei efterlader Noget, der kan tjene til at vedligeholde den borgerlige Rolighed, Enighed og god forstaaelse imellem alle i. Staden væ-- rende Indvaanere: Skulde ellers imod al Forhaabning Nogen iblandt Geistligheden findes, der ikke i alle Stykker vilde underkaste sig alt det, som ovenbemeldt er, da haver Biskopen Kongen saadan En at bekjendtgjøre, paa det han, som den algemene Roligheds Forstyrrer, funde efter Fortjeneste ansees og straffes. I det øvri Chest ge 23 April. ge baver Biskopen disse Puncter Enhver af Præsterne Kjøbenhavn at foreholde, dem deres noie Jagttagelse at anbefale, og ved deres Hænders Underskrivt i Protos collen fra dem at tage det Lovte, at de Samme hellig ville efterleve, hvorimod han ingen Undskyldning eller Udflugter haver at imodtage, men i alle Maader vel at give Agt derpaa, at Ingen, saa fjer ham ellers Kongens Hyldest og Naades Beholdelse nogensinde maatte være, understager sig herimod i det ringeste Stykke, at Handle. 23 April. §. 1. Rescr. (til Kjøbenhavns Üniversitet), ang. at Studenterne ved Universitetet ei maae melere sig i de imellem Khavns Præster opkomne Tvistighe der, men skal beflitte sig paa god Opførsel og Ind. figt. (g). Gr. Med særdeles Mishag er fornummet, hvorledes en deel af de paa Universitetet i Khavn værende Studentere deres Tid og de af Kongerne den studerende ungdom til Bedste stiftede Beneficia Academica ikke til en grundig Erus ditions Erholdelse eller et ret risteligt og opbyggeligt Levnets Fremdragelse, saaledes, som de vel burde, anvende, men langt mere af en strafværdig Nysgjerrighed Same me derhen misbruge, at de sig udi de imellem nogle Bræ ster i bemeldte Stad opkomne bedrovelige, og Studenterne dog ikke vedkommende, Zvistigheder melere, Samme med at ombære alle Slags tildeels aabenbare usandfærs dige Relationer og fortællinger, saavelsom ogsaa formedelft deres utilbørlige Critiker og Fordommelfe samt anden deres, christelige Studentere hoistuanstændige Adfærd underholde, og i Gjerningen ere de fornemste Instrumenta, hvorved denne Ild, saavidt den nu ligger for Alles Dine, er bleven optændt og sig har udbredet, ikke at tale om de ugudelige uden Navn hid og did udspredte Pasqviller, hvilte dog efter Sproget og deres Indhold ei kan komme fra nogen Anden end de saa kaldte Studerende: og Kongen vil aldeles have afskaffet dette onde væsen. Rector og Professores sal alle Cives Academicos veb et eftertrykkeligt Programma om deres Pligt erindre, og dem alvorligen formane, at de lade deres fornemmeste Maal (g) Cfr. naßforest. Rescript og Decifion 16 Decbr. 1734. Maal sigte derben, at de kunde bekomme en grundig og 23 April. levende Rundstab af den hellige Skrivt og derudi bes grebne Guds Sandheder, sag og formedelst alvorlige Bønner og flittig Studering kunde erholde et solide og tilstrækkeligt Begreb og en god Indsigt udi den i Loven oms talte vores evangeliske Kirkes Troes: Bekjendelse. For alle Ting skal Rector og Prof. dem kraftigen inds prente, at det er en hellig Gud, vi tilbede, som hader alt ugudeligt Væsen, og derimod vil have et helligt folk og hellige Tjenere, efterdi Hellighed er hans Huses ypperste Prydelse, paa det de i Tide kunde betænke, at de, som vil bengive sig til Herrens Tjeneste, for Alting maae Have et reent Hjerte og klare Dine, det er en hellig Vil. lie og en oplyst Forstand, at de maae beholde Troens Hemmelighed i en reen Samvittighed. Derimod skal de Fye alle til dette Maal ikke henhørende Ting, og i Særs deleshed ganske eg aldeles entholde sig fra at indmænge sig i de imellem Præsterne udi Residentsstaden op tomne Tvistigheder, derom hverken publice eller pris vatim hadskelig raisonnere, eller derom Noget til Andre, i hvo de og maatte være, rapportere, langt mindre Nos gens Person, Meninger og Skrivter critisere, eller med uanstændelige Navne belægge; men de skulle i alfe Maader sig christelig, modest og viselig, saaledes som det fromme Studentere vel egner og anstaaer, for, holde, med den udtrykkelige Advarsel, at den, som hers efter befindes Herimod at have handlet, skal for altid have tabt alle Beneficia Academica, og dertil være ubeqvem, saa og ellers efter forefindende Omstændigheder med Confilio abeundi, eller vel ogsaa med fuldkommen Relega tion og Udelukkelse fra alle geist og verdslige Betjeninger uden Naade ansees og straffes. Studenterne Skal derhos i Særdeleshed paa det skat peste bekjendtgjø IV. Deel. 1 Bind. res, §. 2. 23 April. res, at den, som Andre offentlig med hadselige Bes 5. 3. skyldninger insulterer, eller og enten selv eller ved Andre, i hvo de end maatte være, Nogen paa Gaden soger at beslæmme, eller at forurolige, desligeste den, fem libellos famofos eller injurias fcriptas imod Andre, i Særdeleshed Geistlige, forfærdiger eller udbreder, saa. velsom ogsaa den, som paa Andres Begjering eller Pers svasion i Geistlige og Theologiske Tvistigheder til Nos gens Nakdeel aflægger et Vidnesbyrd, eller udgiver et Attestatum, som siden beviisligen findes at være urigtigt og usandt, skal foruden evig Udelukkelse fra al Bes fordring i den geift og verdslige Stand, end yders mere tilbørligen og paa det haardeste efter Lovens Bydens de og ellers arbitrair, Andre til Erempel, blive straffet. Og, paa det de Lyset yende Pasqvillanter ikke skulle blive ustraffede, saa haver Rector og Professores den, som saadan en Universitetets Skandflek aabenbarer, altid en tilstrækkelig Præmie at tilsige, og ham Sam me, naar den Skyldige ei selv saadan Præmie formaaer at betale, virkelig ex Fifco Academico lade erlægge; og have de ellers al optænkelig Flid, for at opdage deslige ugudelige Folk, at anvende, som ogsaa Enhver af dem hermed dette befales. Alt dette, som ovenbemeldt er, haver Rector og Professores Provsten paa Regents sen og Communitetet, saa og Ephorus over alle Stis pendia, strax at communicere, paa det de Sligt Stu denterne uden Forhaling tydelig og udførlig kunde be kjendtgjøre; da Kongen ogsaa vil, at Rector og enhver af Professorerne alle dem, med hvilke han som priva tus præceptor har nogen Tilsyn, alt dette paa d.t skars peste forestiller, og den samtlige studerende Ungdom dere Hos forsikrer, at Kongen herudi ikke vil tilstede nogen Eftergivelse eller Indulgents. Og haver Rector og Prof. derhos Provsten paa Regentsen og Communitetet paa det det kraftigste at injungere, at han over alt dette alvors 23 April, ligen holder, og Alumnos Collegii Regii, saavelsom Convictorii ofte og flittig derom paaminder, saa og nsie efterforsker, om nogen af dem, som staae under hans Inspection, herimod offentlig eller hemmelig hand, ler, da han, naar imod Forhaabning Nogens Brøst herudi befindes, Saadant strax for Rector og Professo res, til videre Straffens Paafølgelse, skal antrage, saafremt han ellers ikke selv, om hans Efterladenhed skulde formærkes, vil paadrage sig Kongens haieste Unads de. Kongen har til Rector og Professores den Tillid, at de samtlige holde det for deres Pligt, den dem ans betroede Ungdom ved deres Lære og Erempel derhen at lede og føre, at de jage efter Sandhed og Fred, og læs re at fjende i sin Kraft den Frelser, hvis Dyder, de ens gang for Andre ville tænke at prise og forestille; da Kone gen ogsaa esterdags frem for alle Andre til geistlige Embeder vil befordre dem, som lade see en redelig og sand Alvorlighed til Gudsfrygt og et christeligt Levnets Fremdragelse; ingenlunde tvivlende, at Rector og Prof. jo denne Befaling paa det allerasieste efterkom me, og i disse Zider paa Universitetet ved Magt holder No og Enighed. Rescr. (til Biskoperne i Danmark), ang. at Præster: 24 April. ne ikke uden Seffionens skrivtlige Tilladelse maae tro, love eller copulere nogen Landsoldat. (h) Confirmation paa Bevilgn. af 10 Febr. 1682, at 25 April. Rettens Betjente i Khavn Intet sal afgaãe, omends Skjønt der i Stervboer ere confirmerede Testamenter ele ler bevilgede Commissarier. (i) M2 Ane (h) Ophævet ved Forordn. 13 April 1764, s. 8 og 14 Septbr. 1774, §. 15. () See de ved evilgn. 1682 nævnte Anordninger. 24 April. 5. T. §. 2. §. 3.

Anordning om Færgelsbene ved Korsser og Nyborg, (ved Rescr. sendt til Stiftbefalingss mændene i Sjelland og Fyen (k), for sig, saavidt dem vedkommer, derefter at vette, og paasee, at den vorder efterlevet.) Gr. Efter disse Stiftamtmænds Forestilling. Saasom Forordn. af 29 April 1684 befaler, at der fra enhver af Stæderne Korsøer og Nyborg skal daglig om Formiddagen en Smaffe afløse, de Dage undtagne, som den ridende Post fra hvert Sted afgaaer, da Pass sagerer med de Fartøier, som overføre, kan overkomme, saa er funden for godt hermed at forandre dem i bemelds te Forordning anbefalede daglig Seiling ttl 4 visse Borts eller Seilings Dage om ugen, Postdagene iberegnet, nemlig fra Rorsøer 1) om Sondagen, da den ridens de Post afgaaer; 2) Mandagen, da den agende Post or dinair fra Kjøbenhavn ankommer; 3) Onsdagen, da den ridende Post fra Korsser afgaaer; og 4) Sredagen, som de Reisende da meest ankomme: dernæst fra Tyborg: 1) Sondag; og 2) Torsdag, da de ridende Poster ders fra afgaae; 3) Tirsdag, da den agende Post der ans kommer; og 4) Loverdagen. Dog skal herunder ikke forstaaes den agende Post, som ved Ankomsten uophols delig skal befordres ligesaa fuldkommen, som den daglige Ubseiling continuerede, paa det at den med sine Passages rer ikke utilbørlig skulde vorde opholdt, men saavel efter Billighed, som efter Rescr. af 1 Decbr. 1730 med al Asistence kunde blive befordret og til Rette forhjulpen. Med de frie Reiser skal stricte forholdes efter Forordn. af 29 April 1684, §. §. 4 og 7 (1). Saasom det befindes, at Skipperne og deres Folf ei ene kunne afsteds komme, Caroffer, Chaiser, Heste og deslige at ind- og (k) Cfr. Rescr. 25 Novbr. 1757. (1) Cfr. Rescr. af 20' Martii 1744. ude S. 4. udskibe, saa skal paa ethvert Sted af Stedets Magi: 24 April. ferat antages Arbeidsfolk, eller saa kaldede Lisenbrødre, som skulle nyde for en Carosse 1 Mt. 8 St., for en Chai se eller anden stor Vogn 1 Mf., for en Postvogn eller Cariol 8 Stl., for en Hest, Ore eller Ko 1½ Stl., og for en Kuffert eller et friin 4 Sel.; hvorimod samme Lifenbrødre skulle være forbundne, Nat og Dag, uden ringeste Forsømmelse, og under vedbørlig Straf efter Magistratens Sigelse, at være tilstede, for at være til Hjelp og Tjeneste, naar paafordres: dog befales derhos, at, naar Carosse, Chaise eller Vogn sættes om Borde, Passagerernes øvrige Kufferter og Toi da for det Samme i makten skal indsættes; og maae det være enhver reis sende Passagerer, naar han det vil og kan, tilladt, fine Kufferter og Sager selv, eller ved sin Tjener, i Fartøiet at embarqvere. Naar det maatte hænde sig,. at de Reisende i en eller anden Maade maatte blive fornærmede, enten med Fragten, ulovlig Ophold, eller Arbeidsfolkenes fordrende Betaling, med videre, da skal Magistraten tilligemed Byfogden paa ethvert Sted være forbunden, strap de Reisende til Rette at hjelpe, og være authoriseret, de Skyldige efter Beskaffenheden at straffe med Penge Mulet til de Fattige; dog skal det staae den eller de, som herved maatte finde sig fornærmes de, frit for, det at andrage for Stedets Stiftamtmand, til hans videre Resolution (m): men hvad Disputer, som kunde forefalde imellem Jntereffenterne indbyr des, skal udføres ved ordentlig Lands Lov og Ret. Og da der hidindtil har været Uenighed imellem Interessenterne i begge Færgelsberne, angaaende de efter forbemeldte Forordn. af 29 April 1684 forundte az Ligge: Timer, i det Interessenterne i Færgeløbet fra Nyborg paastaae, SN 3 (m) See Rescr. 28 Mai 1735. at 5. S. 24 April. at disse tolv Timer bør regnes fra den Tid, de fra Korde. 24 April. 24 April. ser cre ankomne, men de fra Korever derimod formene, at deres 12 Ligge Timer bør være de Zimer, naar Ny borg Fæstnings Porte ere aabne: saa anordnes og fasts sættes, at de tolv Ligge Timer for de Rorsoever skal tegnes fra den Tid af, at 7pborg Fæstnings Porte staae aabne, og at de Timer, som Korsørerne ere ankoms ne til Nyborg, førend Fæstningsportene ere tillukkede, skal fortes dem i de Ligge Timer, de nybe, efter at Festningsportene igjen ere blevne aabnede (n). Stefer. (til General Post Amtet), ang. en Persons: Unævnelse til Postvæsenets Administration i Skive, 17yjobing paa Mors, og Tisted, mod Recognition til Generalpostcassen. (Saasom med Postpengene for Breve imellem disse Staber og Viborg er ved det Viborgske Postcontoirs Regningers Revision befunden understab.) (0) Rescr. (til Samme, og til Rentekammeret, samt Notits til Statholderen i Norge), ang. Postens Befordring over Dovrefjeldet, paa den Maade, at af de til Postens Førsel over Dovrefjeld hidindtil hens lagde 21 Bønder 3 paa hver Side skal føre Posten til den første af de 4 paa Fjeldet værende faa kaldte Fields stuer og nærmeste Postgaard, og Sjeldstuernes Beboere den siden fortbringe over Fjeldet, og derfore 10 Skl. a Milen Vinter og Sommer godtgjøres af Postcassen, der er aarlig 71 Rdlr. 74 B., hvorimod de bevilgede Skattefriheder for de 15 af bemeldte Postbønder i Tofs te og Opdal ceffere, og Kongens Caffe tilgode komme, (ved hvilken Indretning Posten vil komme en Dag tidlige re end for til Trondhjem og Christiania.) (p) Rescr. (n). Cft. ibid. (o) See Rescr. 4 Febr. 1735. (P) Noget heraf er ventelig bortfaldet ved Forordn. og Rescr. af 4 Aug. 1758. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), 10 Maii. ang. Byskatternes Inddrivelse i Kjøbstæderne. (9) Gr. Det er bleven foredraget, hvorledes der ere lane maal indløbne at, naar i Kiebstæderne Byens fædvan lige Skatter hos En eller Anden faae tilbage, sal endeel Byfogder negte Magistraterne deres Assistence, med saadanne Skatters Inddrivelse, paastaaende, at derfor forst burde tages Dom, og dem derhos betales deres Gebyhr efter Loven, da dog det Resterende hos en fattig Borger ofte ikke er halv saa meget, som Byfogden al paafraae i Salarium, ja endog derudi, at de Penges Inddri velse, som efter Forordn. af 6 Octobr. 1731, om de gat tiges Væsen skal betales til de fattige (r), ligeledes er bleven nestet, da dog disse Skatters Inddrivelse ei udkræper den Widtleftighed, at derfor Dom bor tages, helst da Gligt formedelft Omkostningerne ikkun mere forarmer Indvaanene, og derhos foraarfager Magistraterne unedig Ophold og Uleilighed, at de derover enten maae gjere Forskub, eller give de Wedkommende, som bor have deres Betaling, Leilighed til Besværing og lagemaal. Paa det at saadanne Skatter, der aarligen af Karereborgerne lignes og fæættes efter Loven, prompte fan vorde betalt, befales, At Byens Skatter overalt i Kjøbstæderne udi Dans mark skal af Byfogderne uden Betaling og foregaaende Lov og Dom hos de Tilbagestaaende udpantes; dog, paa det at al Lemfældighed med de Fattige kunde bruges, vil Kongen, at det Udpantede maae stace de Vedkom mende til Løsen i 14 Dage, men i vidrig Fald at stilles til offentlig Auction, da Paolegget deraf funde bes tales, men. Overskuddet Eiermanden at tilstilles. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyens Stift), 10 Maii. ang. Delinqvent. Omkostningers Udredelse af Kjøbstæderne, og Sagernes fri førelse. Gr. Stiftbefal. bar forestillet 1) at, naar nogen Miss gjerning efter Loven skal forfølges og straffes, kan samme, saavidt Landet angaaer, nyde sin tilborlige Fremgang, efter M4 (9) See Rescr. 21 Novbr. 1777; Prom. To Jan. 1778, 15 Novbr. og 6 Decbr. 1783 samt 11 Decbr. 1784; efr. Rescr. 9 Jan. 1730. (+) Efr. Rescr. s Febr. og s Martii 1734, §. 2. To Maii. eftersom det ved Forordn. af 26 Septbr. 1732 saaledes er bleven regleret og anordnet, at Sagfegerne, hvad heller de ere Eftermaalsmænd, Herskab eller Øvrighed, kunne nyde Omkostningerne erstattet, men i Steden for, at i Kjobsæderne burde findes bedre eller i det ringefke lige god Justits og Midfjerhed til det Ondes Affaffelfe, skal det findes langt fettere beffaffen især med Tyse, at, endkjent de attraperes, skal de Vedkommende dem alligevel under adskillige Præterter lade ehapere, hvilket alt, det være sig Justitiens flette Haandhævelse, eller det paafølgende Onde, af intet Andet skal reise sig, end fordi der findes egentlig ingen Omkosninger i Kiobstæderne for Haanden, som der paa Landet efter ovenmeldte Gorordning haves, hvormed de funde forfølge saadanne Sager til de Sfyldi ges Afftraffetfe, hvorover, naar en fattig Borger bliver Sagsøger, maae han lade det gaae som det fan, og tie med fin Skade, og, naar det træffer paa en Anden af en bedre Tilfand, sparer han heller fine Pence, end anvender dem paa saadan Maade, booraf ban seer sig at have Skade; og, hænder det sig, at faadan Gag af Øvrigheden burde forfølges i Steden for andre Vedkommende, skal Samme af dem ikke vise mere Ombyggelighed derfor end Andre, og det fordi de forud fee, at de hertil erfor drende Bekostninger vil tages af Byens uvisse Indtægter,' der da vil blive en Afgang for dem (s): over saadanne og deslige Omstændigheder skal Misgjerningerne i Kjobkæderne iblandt faa uformærkt uftraffet hengaae. Imidlertid forestiller Stiftbefal. Derhos, at dog for nogen Eid siden 2 deslige Sager al være udforte, dog ikke efter de Wedkem mendes egen Drivt, men efter Ordre og lovlig Formaning, nemlig den ene ved By og Raadßne Skriver D. Horneman i Nyborg som Eftermaalsmand imod hans Broder afg. Hr. Horneman i Kjerteminde, hans Ente, A. . vid, og en Student ved Navn 2. Mørk, som begge ved oplagt Naad bavde dræbt bemeldte Hr. Horneman, i hvilken Sag Omfoßningerne skal oplebe til ongefær 2000 Rdlr., paa hvilke ekostninger ventelig af bemeldte A.. Svids og Mørks Midler skal kunne blive betalt 600 fil 800 Mole., men til det ovrige fat intet være, hvilket Byfriver Horneman som Eftermaalsmand vel fulde betale, men at være ham umuligt den anden Sag udført ved Borgemefter J. Jacobsen i Faaborg, som vrighed, imod Abigael Møller sammesteds, der blev beskyldt, med Fors givt i Belling at have ombragt en Vige, og hvilken Sag hun dog efter den erganane Landstings Dom skal med Eed have fralagt fio, til hvilken Sags Befoßninger, der skal opløbe til henimed 250 Mblr., ikke heller al findes Noget, da hun imod den aflagde Eed er befriet for Omkostninger, og uvisse Indkomster, som deftige Omtof nine ger ellers efter Loven fulle tages af, skal i de fleste Kiøb- (s) Cfr. Skriv. 1 Martii 1766. Kæder sæder ei bedrage sig over 6, 10 til 20 Rolt. aarlig, og 10 Maii altsaa, naar den Kongen tilhørende halve Part deraf fradrages, vilde blive lidet eller intet at bestride deftige Omkostninger med (): hvorfore, saasom Stiftbefal. formener, det er hoitkorneden, at herudinden anden alvorlig Middel maatte bruges, saafremt ellers det Onde i Kjobfiæderne tilberligen stal vorde afftraffet, og at altsaa eu Borger eller anden Indvaanere, hvad heller han er fattig eller rig, kan blive opmuntret at profequere deslige dem paagjeldende Sager, samt at Øvrigheden i Kjøbstæderne efter deres Eed og Embede, nden nogen Connivence, med tilbørlig idkjerhed kunde see saadanne Ling afftraffede, faa vidste han dertil ingen nærmere Middel at udfinde, end at samtlige Kjebstæderne komme hinanden til hjelp; derfore han derhos har gjort dette Forslag, om det maat- 'te tillades, ei alene at fornævnte 2 Sagers Befoftninger, for faavidt Samme findes forsvarlige, og ikke af de Skyldiges egne Midler kunne blive betalte, maatte af bemeldte Kjøbstæder, efter den Proportion, som de forhen i Skatter tau bave svaret, og Stiftbefalingsmanden efter Stædernes befindende Leilighed og Tilstand eragter forsvarligt udredes, og at da enhver Kiøbstæds Contingent maatte lignes paa Enhver af Careerborgerne efter deres middel og Formute, samt Væring og Brug, og ikke efter Grund- og Bygnings Taxten, faasom en fattig and da iblandt Funde komme til at svare ligefaa meget som en Formuen de, men endog at hvis Bekostninger, som efterdags i saa Maader erfordres, maatte paa samme Maade lignes og svares, uden nogen af de uvise Indkomster berunder at beregnes; qg, paa det Kjøbstæderne ipke formeget fulde medtages, formener ban, at hele Landet, udi al Fald at fornævnte Gagers Bekostninger, samt hvis efterdags i faa Maade medgaaer, fulde overgaae 600 Rdlr., maatte svare Overskuddet af Hartkornet, saaledes som ved ovenbemeldte Forordning er befalet. 2) Sorestiller Stiftbefal., at ved adfeillige Regningers Indgivelse paa endeel Delinqventsagers Bekostning, som af ham saavel efter Rescr. af 19 Septbr. 1732, som Forordn. af 26 Septbr. næstefter, skal lignes paa Hartkornet paa Landet, saavidt forsvarligt kan være, skal være bleven paastaaet, at Procuratorerne for Sagernes udførsel ved Hsießte Net, samt andre Over- og under Ketter, et vist Salarium maatte godtgjøres, alligevel at Forordningen ingen Procurator- Salarium, men alene de fornødne Bekostninger til Delinquenternes fængsel, Underholdning og Grecution, tilfrader; og det med loven er conform, at en Brocurator, aiden Betalina, saadanne Sager med lige Nidkjerhed, som naar han fik Betaling, bor udfore, hvilket Procuratorerne dog ikke skal ville forstaae, naar Proprietairerne eller Andre lade Sagen forfølge, m. v. (t) Cfr. ibid. 5 Ana 10 Maii. 5. 1. §. 2. 10 Mail.

Angaaende Bekostningerne paa Delinquenter i Rjobstæderne at forfølge og afstraffe, som en nyttig og for nøden Ting, anordnes og befales, at samtlige Kjøbstæ derne i det Stiftbefalingsmanden anbetrpede District (u) skal komme hinanden, til hjelp, med deslige Udgivter at udrede, og det ei alene at forskrevne 2 Sagers Bekosto ninger, saaride Samme findes forsvarlig, og ikke af de Skyldiges egne Midler kan blive betalte, maas af be meldte Rjøbstæder, efter den Proportion, som de fors hen i Skatter kan have svaret, og Stiftbefalingsman den efter Stædernes befindende Leilighed og Tilstand, maatte forsvarligen eragte, udredes, og enhver Kjøb, stæds Contingent af Careerborgerne at lignes paa En Hver efter deres middel og Formue, samt æring og Brug, og ikke efter Grund og Bygnings: Taxten, men endog at hvis Bekostninger, som efterdags i, saa. Maader maatte erfordres, skal paa samme Maade lignes og svares, uden Noget af de uvisse Indkomster der under at beregne; dog vil Kongen, at Landet ikke be byrdes med at komme Kjøbstæderne herudinden til Hjelp, Siden Kjøbstæderne flige Tilfælde ei hjelpe Landet. Procuratorerne bør ei tillægges noget Salarium, men de skal uden Betaling forsvarlig udføre deslige Sager (v), ligesaavel som Procuratorerne i øieste. Ret. Rescr. (til Politie Retten i Bergen, og Notits til Generalmajor og Commandant Veinman ibid.), ang.. at han maae være forffaanet for at sidde i Politie.Reta ten, og derimod en anden Officeer af mindre Rang samme Ret med øvrige Assessorer at betjene (efter Commandantens Ansogning, saasom det ham ved Rescr. I Febr. (u) For de andre Stifter er Rescr. 23 Julit 1734, 23 Decbr. 1735 og 16 Aug. 1783; cfr. Rescr. Detob. 1734, §. 3, 0g 27 April 1739 for Fyen, s. 2. (v) See Rescr. 1 Octobr. 1734, §. §. 1, 2, med noter. Febr. 1732 er bevilget, saalænge han har heiere Caracteer 10 Maii. end Stiftamtmanden.) (x)) Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Be 14 Maii. fen i Danmark, samt for Krigshospitalet og Offis ceer Enkecassen), ang. hvilke Fattige, Krigsho spitalet skal forsørge. (y) Gr. Der var Dispute imellem begge Directeurer, ang. hvorledes Rescr. af 8 Maii 1733 skal forstaaes, i det at udi samme Rescript meldes, at de Militaire Fonds Fulle underholde alle Militaire fattige Mænd med deres Qvin der og Børn, som ikke, siden de fra Militien ere blevne forlovede, i 2 Aar ved en eller anden borgerlig Næring Have fundet deres Ophold, da Direct. for de Fattige fore mene, at ved de Ord,,en eller anden borgerlig æving" bor forstaaes de alene, som til borgerlig Næring, enten. ved Borgerskabsseddel eller ved noget særdeles Privilegium til at ernære sig ved deres Hænders Gjerninger, ere be rettigede; hvorimod Directeurerne for Krigshospitalet ere af de Tanker, at det ikke efter forberørte Rescript kan tile falde dem, at forpflege andre Militaire Fattige end de, som i 2 Aar, efterat de fra Militien ere dimitterede, sig alene af Betlen have ernæret. For at faae Kongens ud inden det Fattiges Vasen havende Intention iverksat og ersequeret, er funden for godt, At Krigshospitalet stal paatage sig at forsørge: I alle dem, som, formedelst Alderdom eller Svaghed fra Militien aftakkes, saavelsom deres Qvinder, med hvilke de, i virkelig Krigstjeneste beviisligen ere blevne copulerede, og deres endnu i virkelig Krigstjeneste avlede, 2gte Børn; 2) alle de 2gteqvinder og Ægtebørn, hvis Mænd eller Fædre i Kongens virkelig Krigstjenes ste bevises ved Døden at være afgangne; og 3) alle dem, som af Kongel. Rrigstjeneste ere aftakkede, og siden ikke i 6 War, efterat de ere blevne forlovede, paa en eller anden Maade sig selv have ernæret, tilliges med alle dem, som bevise sig at være deres hustruer, Enker og 2gte. Børn. (x) See Rescr. 22 Sat. 1768. Aits (y) See Rescr. 26 Martii 1735, 6 970br. 1739, P. IV. A. 2, og 9 Maii 1749. 14 Maii, Anordning og Zart (z) anlangende Færgelønnens Betaling ved Gaabense: Færge i Falster. Gr. Færgemanden har andragce, at, ham af. de Reisende gjøres Disputer, endeel formedelst i den havte Taxt ikke skal være specificeret, naar Vinter Maanederne al begyndes, endeel og, formedelst de Reisende, naar han maae gjere frie Transporter med Vildt til Hof- Etaten el ler i andre Maader, ikke vil betale ham Noget, men med saadan Leilighed vil gaae fri over. Thi anordnes efterskrevne Zart:" Naar En befragter den største Færge nu er, med 6 heste, eller 4 Heste og r Vogn med tilhø rig Folk og Bagage, eller 8 Stude og Kver med 4 Karle Færge Karlene Den anden mindre Færge els let Jagt med 4 Heste, eller 2 Heste og en Vogn med tilhe:ig Bagage og Folf, item 5 a 6 Sommers Vintere Taxt. 9. B. Taxt. ORF. F. 7 96 I 8 2 4 Stfr. Stude og væg med 2 a 3 Karle E 6 $ 7 4 74 Færge Karlene Den største Færgebaad med 6 a 7 Personer med Kuffert og Reisersi Færges Karlene vo, som fragter den mindste Baad, som føres af een Mand, der fan indtage I til 4 Perso ner F Til Baadsmændene 4 I 12 5 C 12 I ee 3 8 4 = 3 8 I Naar (z) See næstfølgende Rescript, R. 10 Martii og 19 Maii 1741, samt 14 April 1747. B. III. G. 58; cfr. Bev. 7 Octobr. 1735 og Ferb. 4 Jan. 1743. Naar nogen haster, og vil lade Sommer Vintera 14 Maii. sig roe over i stille Beir, nem Zart. Zart. lig 1 a 2 til 3 Personer, da for E. 6. Mt. B. Jolle med 4 Karle 4 8 5 Naar 4 Kavle roer C 7 B Naar Driv Jis eller Jisbrud er, og ei andet end Jollen eller Jisbanden kan bruges, da med 1 a 2 Personer med Kuf fert Færgekarlene, naar 2 Personer Behopes meu, naar 4 Karle behøves Fragten eller Taxten styk, viis: 6 84 2 F 4 Af en stor Hest eller Hoppe I 4 I En mindre dito eller Bondehest I I Af 1 Svitn En Stud eller Ko til Færge Karlen a Stf. I Faar eller Lam til Færge Karlen a Snesen Af en Karet eller Rustvogn B I I 4 = 8 4 3 2 En Postvogn eller Chaise IO 5 2 F 3 I 4 I 8 844460 En fornemme Person med Kuffert og Reisetoi En ledig Person " B I $ I 4 IO 12 Af en stor Markeds: Pagve, som 6 a 8 Karle neppe fan sette ud og ind af Færgen En noget mindre dito En stor Markeds-Paqve.Kiste En anden mindre dito Et stort Skriin 2 I 8 21 I 8 1 8 I 8 12 12 E 8 IQ Et 14 Maii. Sommer Vinter Taxt. Eart. Mf. 6. Mf. B. 2 6 8 14 Maii. 14 Maii. Et mindre dito F En Tønde med pakket tungt Gods En Tønde Korn eller Meel Er Krontyr, Spis: Hjort el ler smalt Dyr Et mindre Dyr En Hare B 10 Par Høns i Buur IO 6 5. 12 8 I I $ 6 6 2 2 IO 12 reguleres efter Kongel. Forskrevne Taxt skal De Lollanske Posters Fragt Befaling, af 10 Octobr. 1729. til Alles Efterretning opslaaes ved Færgeftedet. Sommer Maanederne al regnes fra den Ite April til den Ite Octobr. og Vinter Maanederne fra den 1te Octobr. til Ite April. Og skal de Reisende, som ville overfø res, naar Færgen gaaer til Kongelig Tjeneste eller med Posten, dog alligevel efter ovenbemeldte Taxt bee tale den sædvanlige Told. Rescr. (til Amtmanden over Nyfjebings Amt), ang. at see derhen, at forestaaende Taxt og det derudinden Anordnede vorder efterlevet. Neser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bers gen, og Notits til Statholderen i Norge), ang. at Bergen Skoles Midler skal fremdeles af en geistlig Curator administreres; dog at Stiftbefal. og Bisk. med ham til Capitalernes Sikkerhed have vedbørlig Indseende, saaledes som de derfor in fubfidium ville være ansvarlige. (Saasom Stiftbefal. afvigte Aar besikkede dertil en Bore germand; og Statholderen derefter befalet at erklære, om det ikke var tjenligt, at Magistraten blev adjungeret den den af Geistligheden, der vorder beskikket til at være Cu- 14 Maii. rator for disse Midler.) (a) Privilegium for Justitsraad A. Chr. Dyffel og Ar. 18 Maji. vinger &c. paa et Garverie i Tisted for Thy og Mors, hvorfra ingen raa Huder maae udføres, m. v. (b) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 22 Maii. i Viborg), ang. Viborg Domkirkes Regnsabers Revision, Værgers Bestikkelse og Cas pitalers Bestyrelse. Gr. Biskopen har andraget, at Stiftbefalingsmanden fra lang Tid af ikke haver havt Noget at gjere med bemeldte Kiekes Regnskaber og dens andre Affaires, som alle ere komne an paa de saa kaldede Residerende ved Kirken deres Administration; og at Regnskaberne ikke som andre Kirfers hvert Aar, men ikkun hvert 3die Mar, skal blive reviderede; samt at Biskopen ogsaa i visse Tider med en af de andre Residerende, nemlig Lector, Stiftsprovsten eller Rector, skal have maattet være Sirkeværge, og sit Regnskab da, med sin Medværges tilsammenkeiet, ladet censurere af de øvrige 2: derhos forestillende, at Biskoperne, hvilke de Andre som Refiderende maaskee ikke skal have anseet for deres Øvrighed, men ikkun collateral, med deres Myndighed alene ei skal bave kunnet bolde dem til en tilbørlig Rigtighed med deres Regnskaber, der fra z Mar vel er gaaen til videre Opsættelse, muligt og de Refiderende ikke altid findes af lige Bederheftighed; og at Biskoperne, formedelst mange andre Stiftets Forretninger, et particulair Kirkeværgerie ikke vel tilstræffelig skal kunne besørge. Til Publici og Domkirkens Bedste, samt al Norden og Urigtighed at afværge anordnes, At bemeldte Viborg Domkirkes Regnskaber nu og efterdags sal af Stiftbefalingsmanden og Biskopen revideres, samt ligesaavel som andre Kirkers ikke hvert 3die Aar, men hvert Aar til bestemte Tid vorde fors høret; desligeste Stiftbefalingsmanden og Biskopen beskikke til Kirkeværge, hvem de dertil holde beqvem og vederheftig, hvad heller han er af de Residerende els ler ei. Saa vil Kongen og, at Stiftbefalingsmans (a) Ophævet ved Reset 17 Junii 1735. (b) Bortfaldet ved Bev. 8 Martii 1743. den 22 Maii. dent, ligesom han med de øvrige Directeurer besørger Hospitalets Capitaler (c), berefter ligeledes med de Res siderende for desmere Trygheds og Rigtigheds Sfyld gouvernerer de Capitaler, som hidindtil alene have staaet under de Nesiderendes Administration &c. 22 Maii. 25 Maii. 29 Maii.. 2 Sunii. Rescr. (til Amtmanden over Lordlands Amit, og Notits til Admiralitetet), ang. at dette Amt for Sø, Enrollering mane være befriet, (fden efter Amitmandens Forestilling, som dérom var befalet at indberette, ingen befarne Sofolt eller Stibe, men kun aabne Baade, findes i Amtet.) (d) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at hver af de unge Mestere i Skomagerlauget skal betale 1 St., og de ældre 2 Skl. om ugen for hver Svend eller Karl han holder paa sit Verksted, og de, som ei holde Sven de, men Drenge, at give ugentlig 2 Sfl. af sig og Dreng, Alt til Gjeldens Afbetaling. (Efter Oldermandens Forlag, faasom af den Gjeld, Lauget formedelst Erecution 1722 og 1723 samt Laugshusets og Garveriets Indrettelse, der i Ildebranden blev lagt i Aske, var kommen i, endnu 2500 Rdlr. var ubetalt.) (e) Resol. ang. at Randers Byes Jorder, naar de Alle bruges af indenbyes boende Borgere, og al Afgrøden indføres samt consumeres i Byen, og de derom saavel for 1732 som og ellers aarlig til Amtsforvalteren indlevere deres Attest, nyde de og lige Frihed med andre Kjøbstæd Jorder. (f) Rescr. (ti! Rentekammeret), ang. Friheder for de Under Officerers, Rytteres, Dragoners og Mu Saveterers (som i Reiserlig Tjeneste ere overladre) (c) Dog see Rescr. 20 April 1759. $13 (d) See Rescr. 27 Novbr. 1761; cfr. M. 10 Marti 1752. (e) See Rescr. 13 Septbr. 1737. (f) Af Rothes Rescripter I. 615; see Forordn. 14 Aug. 1741. Hustruer og Born imidlertid, nemlig for alle Slags per: 2 Junii. sonelle Skatter, borgerlig Tyngde (undtagen Indqvartering af Grunttaxten) i Kjøbstæderne, samt Fol

  1. e, Samilie og Inderste Skat paa Lander, dog ikke

for Told, Consumtion og Accise. Aabet Brev (g), ang. at de uden Skeen boende Saug-Eiere skal af deres i Byen og paa dens Grund beliggende Sauger svare aarlig i Offer af hver Saug 2 Rdlr., hvoraf Sognepræsten i Steen nyder 2. Dele, og Capellanen den øvrige Deel:. men af de, uden Byen boende, til Saugerne henhørende, Mestere og Arbeidsfolk fan Præsterne ikke noget Offer bevilges; og ei heller af de 2 Laugmanden over Skeens Laug ftoel pro Officio tilhørende Sauger, i Henseende sam me Laugstoels meget maadelige Indkomster: saa skal og Præsten efter Loven nyde Tiende af Byens Korn- Lykker og pladser, som han enten mane oppebære in Natura, eller og derom accordere med Vedkom mende, ligesom de med hverandre bedst kunne forenes, (saasom Loven Wag. 419, Art. 10 udtrykkelig tillægger Præsterne Tiende af hvis paa Kjøbstædernes Marker av- Ies. - Efter Sognepræstens Ansegning.) 4 Junii, Bevilgn. at Tolder Søren Vedel og hustru inane 14 Junü. deres Livstid til de Seilendes Tjeneste lade Varde eller Grav Dyb bekabe, og derfor nyde af Skiberummene, som det beseiler, ligesaameget som i Ribe gives, imod at holde Tønderne og Raberne vedlige. Rentek. Skriv. (til Amtmanden over Skanders 22 Jun borg og Aakjer-Amter), ang.Brændevinskjedlers Brug (g) Bed Rescr. af samme Dato fendt Gjenpart til Statholderen i Norge samt til Stiftbefal. eg Bisk. i Ag gershuus Stift. IV. Deol. 1 Bind. 22 Junii. Brug til Ølbryggen, samt Kroholdere som maae 27 Junii. brygge og brænde, paa Landet (h); samt at Mølleve eg Bønder selv maae brygge det Øl, de til Bryllup. per og deslige have fornøden, naar ingen Misbrug freer derunder, at de paa nogen Maade Noget deraf sælge eller forhandle imod Forordningen, eller at den Ene brygger for den Anden. (i) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen, og Notits til Statholderen i Norge), ang. Byens Bestillinger og Tynger samt en Grundtaxt i Bergen, og hvorvidt især Caracteriserede og Præsters nes Medhjelpere i de Forste bør tage Deel. Gr. Statholderen har nedsendt en Memorial fra Mas gifivaten i Bergen, tilligemed den af bam fra Stiftbefal. "derover indhentede Erklæring; i hvilken Memorial Magistraten har andraget: 1) at det efterdags vil blive fast umuligt at conservere Byens publique Midler, formedelst de bedste, habileste og meest bemidlede iblandt Indvaaners ne og Borgerskabet see sig enten ved Caracterer eller Dia. fpenfationer for Overformynder Embeder, Forstanderskaber og deslige Borgerlige og Byens Bestillinger befriede; og derfor har bedet, at de der i Byen boende Borgere og Indvaanere, som enten allerede ere, eller berefter blive benaadede med Caracterer, og dog drive Handling og bor gerlig Næring, ei mere, end deres Medborgere, for Byens magtpaaliggende Bestillinger og Tjenester maae være fritagne, saalænge de Kjobmandskab og anden borgerlig Na ring drive: 2) at, naar nogen af de 16 Mænd doer, udvælges der i deres Sted Saadanne, som ikke forben has ve udfaaet nogen Slags Byens Bestillinger, og hvilke da. formene sig aldeles fri for Byens øvrige Bestillinger; desaarsag Magistraten har proponeret, at de af de 16 Mænd, som ikke tilforn have forestaaet nogen Bestilling, maae, naar fornødiges, ei undslaae sig for Overformynderskab eller andre deslige meatpaaliggende Tienester: 3) at Præsterne der i Byen forlange til medhjelvere de habileste og meest bemidlede Borgere, som ikke have gjort Byen rine gefte Tieneste, og dog paastaae, saainart de ere blevne Medhjelpere, at være aldeles fri for alle Byens Embeder og Forretninger og 4) at der i Byen befindes endeel, saa= (h) Nu maae sees Forordn. 2 Aug. 1786. (i) Af Rothes Rescripter I. 509; efter Lybeckers Udtog II. 376 er denne Skrivelse af 28 Junii. saavel Militaire som Civile Betjente, der ei alene eie Hu 22 Junii. se og Eiendomme, men endog deels besidde Midler, hvilke dog vegre sig, at komme Borgerskabet til hjelp i den adelige efter Loven og Forordningerne paalaagende Service og Byskat; og derfor bete, at alle og enhver Civile og Militaire Betjen e, som i Bergen ere boende, og der eie Huus eller Eiendom, samt drive Handling og Negoce, maae efterdags svare den ordinaire Service og Byskat, faa og komme Borgerskabet til Hjelp i Indqvartering og Bagthold. De, som have erholdt Kongelige Caracteers, skulle ogsaa beholde den deraf flydende Frihed for Byens og borgerlige Bestillinger; men de Borgere, som ders med efterdags blive benaadede, skulle, naar og saa læns ge de drive Rjøbmandskab og borgerlig Læring, ders for ei forstaanes (k); og, hvad de angaaer som allerede have erholdt particulaire Kongel. Friheds: Breve, da skal de derved i alle Maader blive mainteneret, og ei med bemeldte Byens og Borgerlige Bestillinger bebyrdes. Siden de Serten Mend ei alene efter den ved Sammes første Indretning No. 1679 gjorte, og den 31 Jan. 1680 allern. confirmerede Anordning, men endoa efter Byens Privilegier af 29 April 1702 og den 2 Martii 1714, hidindtil for Byens andre Bestillinger, fødde Værs gemaale undtagne, altid have været befriede, skal det og derved fremdeles have sit Forblivende, med mindre Mogen af dem sig det frivilligen ville paatage (1). Det skal forblive ved Lovens 2den B. 9de C. Ite Art., der foreskriver, for hvilke Byens Bestillinger Præsternes medhjelpere bør være befriede, nemlig for formyn derstab, Ræmners, Tingmænds og deslige Tjene ster, men ikke for at være Kirkeværger og Fattiges Forstandere, hvilke Loven fornemmelig befaler at tage til Præstens Medhjelpere: og, som det ikke dependever M2 af (k) See Rescr. 24 Aug. 1736, 4 Aug. 1747 og 9 Octobr. 1776. (1) See nu Rescr. 3 Martii 1786, §. 1. §. 2. §. 3. 27 Junii. af Præsterne, hvem de ville have til Medhjelpere, men af Stiftamtmanden, Biskopen og Magistraten, som Samme efter Loven skal udnævne, saa haver Stiftbefas fingsmanden tilligemed de øvrige, i Loven Navngivne at reservere de meest Formuende og Sufficanteste til Byens Bestillinger, saasom det ikke behøves, eller t Loven udkræves, at en medhjelper, med mindre ban maatte være Kirkeværge eller Fattiges Forstander tillige, skal være bemidlet, naar han ikkun er gudfrygtig, og fører et christeligt Liv og Levnet; dog skal, naar til Præstens Medhjelpere tages fornemme og formus ende Folk, som derhos bruge borgerlig læring, de da ei for de Byens Bestillinger, i hvilke det ankommer paa de Umyndiges og publiqve Midlers Sikkerhed forstaanes. Af use og Eiendomme stal, ligesaavel 5. 4. men for den Slags æring og Brug, seal Geistlige og Gradu i Bergen som paa andre Steder, svares hvis Afgivter og Tynge derpaa hefter, saasom Brandvæsenets Beds ligeholdelse, Indqvartering, Vægterpenge og deflige, hvo endog Samme beboer (m); Byens Paslæg, som gaaer af baade de Kongelige Betjente, erede Personer efter Loven være befriede, saalænge de ingen borgerlig Næring bruge. Og som ellers Stiftamts manden har foreslaaet, at der i Bergen, ligesom i Kjøs benhavn, maatte indrettes en Grundtaxt, efter hvilken Indqvarteringen, Brandvæsenets Vedligeholdelse og øvri ge paa Huus og Grund heftende Onera kunde paa en fast Fod vorde reglerede: saa befales nu, at han herom confererer med Magistraten, og, efterat han derom har indhentet deres Forslag og Project til bemeldte Grunds taxt, haver han Samme tilligemed sit Betænkende, til Kongelig Resolution at indsende. Res (m) See Rescr. 14 Febr. 1744, 6 Aug. 1745, 23 Decbr. 1768, 11 Septbr. 1776 (Side 708) og 11 Febr. 1785. Rescript, ang. at Kobbersmedde ei maae 14 Julii. boe paa Landet. (n) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 23 Julii." ang. Delinqvent-Omkostningers udredelse af Rjøbstæderne, og Sagernes fri Førelse. (o) Gr. Stiftbefal. bar andraget, at, da han ofte har erfaret, hvor besværligt det skal falde for de smaa Kjøbstæ ders-Indvaanere i Stiftet at udrede de store Bekostninger, som udfordres til Delinquenters Underholdning og Forfelgning, forend Erecutionen paa dem fleer, i Særdeleshed og, at det skal falde de fleste af dem, som af ende Mennester blive beijaalne, tungt og utaaleligt at lade deslige Mennesker paa egen Bekostning forfølge til Strafs Lidelse efter Loven, hvoraf skal følge, at den Beftjaalne, for at undgaae ydermere Fortræd og Skade, heller lader Tyven fare, end ftræber, at faae ham attraperet og afstraffet, da Landet saaledes vorder opfyldt med onde Mennesker, som, hvis Omkostningerne bleve tagne af en publiqve Caffe, bleve afstraffede, og følgelig vilde formindske deres Tal: saa har han været betænkt paa et Middel, hvorved kjøbstædernes Indvaaneres personelle udgivt og Bydde kunde blive lettet, samt de Onde afstraffede, og hvortil han intet bedre eller taaleligere Middel har vidst at udfinde, end at samtlige Stifters Kjøbstæder, Enhver efter sine Indbyg geres Mængde og Tilikand, ligesom nu eer paa Landet efter Hartkornet, tomme hinanden til Hjelp i alle deslige Udgivter; og efterat han Magißraterne og Byfogderne. i Stiftet havde tilmeldet, hvad han formeente enver By af en sig til 100 Rdlr. stor beløbende Omkostning, Fulde ndrede, have de faßt Alle erklæret, at de intet enten imod Forslaget eller ligningen havde at erindre; men onsede, at derpaa Kongelig Resolution kunde udvirkes. Og, som han da derhos har forefillet, at samme Ligning efter jobstædernes nu værende Tilstand kunde være saaledes, at Helsingøer By, naar Summen, som skal lienes, et TOO Rdlr., svarer 9 Rdlr., Roeskilde 7 Rdlr., Bjøge 7 Rdlr. 4 Mt. Holbet 7 Rdlr. 4 ME., Rorsøer 7 Rdlr., Slagel fe 7 Rdlr., Rallundborg 7 Rdlr. 4 ME., Næstved 6 Röfr. 4 Mt., Stege paa Meens Rdlr. 4 Mf., Sillerød s Rdlr. 1 M., Skjelskjørs Rdlr. M., Storehedinge 2 Rdlr. 4 Mt., Sorø 3 Rdlr. 2 Mk., Ringstad 4 Ndlr. 2 ME., Vordingborg 4 Rdlr. 4 Mt., ykjøbing Rdlr. 2 Mf., Slangerup 3 Rdlr. 2 Mf. og Præstø 2 Rdlr. 4 Mk.; ud- M3 som (n) Af Lybeckers Udtog II. 359; fee Rescr. 1 Decbr. 1736. (o) For de andre Stifter: Rescr. 10 Maii 1734 23 Derbr. 1735 og 16 Aug. 1783. 23 Julii. kommer altsaa fornævnte 100 Rdlr. (p): faa gives derpaa tilkjende, 23 Julii. At Kongen denne Forestilling hermed har approberet, og dervos vil, at ovenbemeldte Ligning over Kjøbstæders ne skal være et Fundament, hvorefter Summen, hvad enten Bekostningerne lobe høiere eller mindre, a Proportion skal regleres. Og, som dette Verks Indrettelse saavel er tjenlig for de i Kjøbstæderne boende Geistlige og Verdslige, samt Militaires Betjente, som for Borgerskabet, saa al deslige Udgivter ligesaavel lignes paa dem efter deres Formue og Tilstand, som paa Borger sabet efter deres Handels og formues Beskaffenhed, dog at Ligningen, førend Pengene derefter indfordres, af Stiftbefalingsmanden skal igjennemsees og approbes. res (9). Hvad Borringholm angaaer, skal der ogsaa forholdes efter den gjorte Forestilling saaledes: at Delinqventerne i Rjøbstæderne paa bemeldte Borring holm paa Sammes Bekostning, efter, en derover af Stiftbefalingsmanden forfattet Ligning, skal forfølges og afstraffes (r). Og befales i det øvrige hermed, at i alle deslige Delinqventsager maae bruges ustemplet Papir, og for Rettens Gebyhr frigives; defligeste skal og de til saadanne Sagers Forfølgning, baade til Des linquenternes Tiltale og Forsvar anordnede Procuras tores ei nybe neget Salarium; men de skal aleneste la de sig nøie med fri fordringskab, samt billig Roft og Tæring (s). Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. at den maae meddele de Bremiske Contoirske Skibe, som fare imel lem Bremen og Esfleth i Oldenborg, Certificatser paa sams (p) Cfr. Rescr. 2 Jan. 1782. (9) See Rescr. 16 Martii 1759. (r) Forandret ved Rescr. 26 Maii og ro Novbr. 1741. (s) See Forordn. 31 Julit 1739, §. 6 og R. 9 Octobr. e. a. §. §. 1, a; eft. R. 27 April 1739, §. 1. samme Fod, som Befal. af 11 Aug. 1702 indeholder, 23 Julii. Chvilket Forstanderen ved det Hanfeeftadife Contoir i Bergen har begjert af Magistr., paa det Skibene dermed kunde befries for fiendtlig Opbringelse af de i Krtig begrebne Wartier.) (1) Rescr. (til Politie og Commerce Collegi: 30 Julki. um (u), og til Politiemesteren, i Kjøbenhavn), ang. efterdags ikke at befatte sig med nogen af de ved Livgarden til gest staaende Personer, eller den for de imob Politie Forordningen begaaende forseelser hverken tiltale eller dømme; men, dersom nogen Klage maatte indkomme over Nogen, som under bemeldte Livs garde til hest henhører, da skal fligt strax vedbørligt anmeldes for den commanderende Chef, som er bes ordret, alle Klagende vedbørlig Justits at forstaffe, og de Skyldigbefindende efter Fortjeneste at lade afstraffe; maatte han imod Forhaabning herudinden findes enten uvillig eller forsømmelig, da skal det staae Collegium (Politiemesteren) fett for, Sligt Rengen at foredras ge, paa det i saa Fald derpaa kan raabes Bod. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 30 Julii. og Norge, samt Kjobenhavns Magistrat), ang. at de negotierende og sofarende undersaatter, som med deres Skibe og Fartøier fare og feile mellem Provincerne, og pasfere Sundet, og hvilke ikke ere pligtige at anmelde sig paa Øresunds Toldkammer, eller sammesteds Noget erlægger, skal naar deres Stibe rg Fartøier passere Sæstningen Bronborg, saa og Dagtskibet, Alle, under tilbørlig Straf, lade deres Slag vaie, paa det at deraf kan gjøres Forffiel imellem Kons 4 (t) Bremen har nu ikke Deel i Bergens Contoir; fee Forordn. 30 Julii 1756. (u) See Forordn. 15 Junii 1771, §. 7 og Rescr. 20 Aug. 1772. 30 Julii. Kongens egne Undersaatters og Fremmedes Fartøier; og 30 Julii. 6 Aug. at samme Fartøier, naar Vinden og Strømmen ikke er alt for sterk imod, alle Tider passere Vagtskibet sac nær, at de fan praies. (v) Bevilgn. at Tinget for Houelberg: og Galten Herreder saint Westerliisberg Birk i Aarhuus Stift, som hidindtil er blegen holdt i Hadberg. By, maae derfra forflyttes, og skal herefter holdes i Liisberg i Vesterliisberg, Herred, hvor det tilforn skal have været holdet. (Efter Herredsfogdens Ansøgning.) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Christne Tjenestefolkes Antagelse hos Jøderne, og Disses Straf, om de beligge Christne Fruentimre. Gr. Ved Rescr. af 23 Martii 1725 er anordnet, at ingen af Ovindekionnet maae tage Tieneste hos en Jøde, medmindre de ere over so ar gamle, og de af Mand- Ejønnet 30 Aar. I Henseende til de Besværligbeder, den Jodiße Nation haver i at kunne tilveiebringe lige Tjene- Resolt, Border nu dette Forbud ophævet, og dem tilladt, Herefter (x) Sagens Beskaffenhed at skærpe. De Tjenestefolt, som enten nu ere, eller herefter bes give sig i Tjeneste hos den Jodiske Nation, skal angives for Stadens Magistrat, Politiemesteren, eg Sognes præsten i hvis Sogn Joden boer, hvilke tilhobe skulle holde et rigtigt Mandtal over deslige Christne Tjenester folk, og dermed altid efter hver Mikkelsdag og Paaske i de ordinaire Flyttetider (y) continuere. Denne Foran faltning al extractviis ved Rodemesterne, hver i sie Qvarteer, i husene, hvor nogen Jøde boer, tilkjende gives; og især Politiemesteren tilligemed Sognepræs fterne derover holde.. (v) See Regl. 3 April 1756. (x) Hertil ligesom i Plac. 16 Aug. 1734. (y) See Forordn. 5 Octobr. 1770. Rescr. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at 3 6 Aug. Joder, (som i Tønsberg have indfunden sig, fores givende at være fra Amsterdam didkomne, for at inddri ve endeel Gjeld, men, formedelst at de ikke havde Kons gel. Leisebrev, ere tildømte at betale hver 1000 Rdlr., og alle i Proces Omkostninger 30 Rdlr.) eftergives be idømte 3000 Adlee. Straßboder, imod at de strax fors foie sig bort, og, naar de i Holland igjen ankomme, ads vare de af deres Cation, at de sig ikke uden Kongens, Leidebrev og Tilladelse i Kongens Riger indfinde, saar som de ellers skal være Lovens Straf og Nigeur under. given. (z) Rescript, hvorved Rescr. af 13 Octobr. 1719 cm 13 Aug. Subalterne Officerernes Vielse-Penge igjen tages. (a) Rentek. Skriv. (til Seffionen for Skanderborg Di strict), ang. at Vildsvinene i dette District maae fy des, og til Enhver, som dem vil fjobe, bortsælges, uden at Kryberne straffes efter §. 29 i Forordn. af 18 April 1732, som til den Ende herved i denne Henseende saaledes er limiteret (Saasom adßillige Sognes Bønder i Districtet tilfoies Skade paa deres Sad ved Wildfvinencs Mængde.) (b) 17 Aug. (Kongel. Re sol. 13 Aug.) Rentek, Skriv. (til alle Toldere), ang. at af Vine, 17 Aug. Franse Brændevin, Salt og Tobak, som fra Chri- (Kongel. Re ftiania til Danmark indføres, beregnes iffin halv Told fol.8 Martii). og Consumtion, (siden Christianie Judvaanere nyde Frihed for det halve af disse Vare.) (c) № 5 (z) See og Viac. 23 Jan. 1750. (a) Af Schons Udtog II. 28. Ges (b) Anbang af Rescripter c. 1779; Districtet er fiden solgt. (c) Af Rothes Rescripter I. 566; formodes ophævet, fden senere Toldruller Intet tale derom. 24 Aug. 3 Sept. 10 Sept. Generalpost Amtets Skriv. (til Postmesterne), ang. at de behørig skulle fee Postillonerne paa Fingrene, og til saadan Ende ofte paa adskillige Steder og Tider hos dem holde noie Visitation, faasom, i Sald ved foranstaltende Inqvisition af Generalpostaneet Bree ve hos Postillonerne skulde befindes, skal den Postmester, hvis Postilloner i slig Underslæb attraperes, for hvert. Brev den anordnede Mulet 10 Rdlr. (d) til Generals poficassen for sin Postillon betale; og de Postmestere, som ingen Rideer have at forestaae, om det skulde bes mærkes, at de og have beteet Efterladenhed i det ans befalede Opsyn med Postillonerne, maae og finde og vente efter Befindende med Mulct at vorde anseete. (Sansom Postillonerne her og der understaae ka, Breve uden postsækken at antage, og fra eet Sted til andet svigageeligen at befordre.) Bevilgn. at A. Citsche og J. M. Becher, begge Skorsteensfeiere i Kjøbenhavn, maae være, ansees og agtes som Borgere i Kongens Lande. (e) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Efterretninger fra Byskriveren til Magi- Straten, og Documenter ei at tinglyses, eller Auctio oner foretages, uden Attest om Skatter, publiqve og Børne Penge i Rjøbstæderne. Gr. Magistraten i Kallundborg har begjert, at, paa det de kan have: den Efterretning, og Bidenskab om Kirkernes, Skolernes, Fattiges og myndiges Midlers Conser vation og andet deres Embede vedkommende, som Loven tilholder, Kongen vilde befale, at Byfogden ingen Vante- Forskrivninger, Skjøde og Kjobe. Breve, Transporter og Affalds Qvitteringer maatte tinglase, ei heller Auctioner foretage, forend deres Attest for ham vorder fremvist, at den Pantsættende eller Sælgende alt hvis han enten af Skatter, Kirkers, Skolers, Fattiges og Umyndiges Penge, eller andet til Kongen og Byen kunde være skyldig at fvare, clareret haver; saa og, at By- og Raadstu - Skri- (d) Nu kun 2 Rdlr., efter Plac. 16 Aug. 1775. (e) See Art. 11 Febr. 1778, S. 2, veren veren maatte anbefales, for dem at fremvise fine Proto: 10 Sept. coller, Copie Bøger og andre flere Documenter, deres Embede vedkommende, naar de ham derom tilfige. Stifte amtmanden beretter i Erklæring, at Borgemester, Rold i bemeldte Kallundborg for ham havde besværet sig over Bufriveren J. Søier, som fandtes modtvillig, og ei uden Betaling vilde meddele ham Efterretning, om hvis Wante- Forskrivninger, eller deslige Documenter, der ved Retten vare blevne læste og publicerede, som han til fin og Med- Collegers Oplysning i forneden Tilfælde maatte behove, til Præcaution for dem i Embedsforretninger; hvorfore Stiftamtmanden og skal have tilholdet Byskriveren, uden videre Begrende og mindste Skillings Fordring, at give Magistraten, som Byens vrighed, al den Efterretning, som de paa Embeds Degne, og til de Fattiges, samt Umyndiges og Birkers Capitalers Sikkerhed, af ham maatte forlange. Kongen har ei alene saadan Stiftamtmandens gjorte Foranstaltning med Byskriveren, men endog Magistra tens øvrige Ansøgning om, at Byfogden herefter ingen Pante Forskrivninger, Skjøder, Rjøbebreve, Trans. porter og Affaldsqvitteringer maae tinglyse, ei hels ler Autioner foretage, førend Borgemesters og Raads Attest for ham fremvises, at den Pantsættende eller Sæl gende alt, hvis den samme, enten af Statters, Rire kers, Skolers, Fattiges, myndiges Penge, eller Andet, til Kongen og Byen funde skyldig være at sva te til, havde clareret, heimed vildet approbere; og bes fales tillige herhos, at Stiftamtmanden og i de poris ge Kjøbstæder af Sjellands Stift det Samme ligeles des foranstalter. Anordning (sendt ved Rescr. til Stiftbefalings 10 Sept. manden og Biskopen i Aggershuus: Stift, samt Notits til Statholderen) om hvorvidt til Christia nie Byes og Aggershuus Slots saint Aggers Menighed bør hengøre, samt hvorledes Inde omsterne imellem Præsterne er regleret, m. v. (f) (f) See Rescr. 2 Marti 1742 G. 2. i Noten. Rescr. 24 Sept. I Oct. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at det ved Rescr. af 4 Jan. 1732, om frie Kjorfeler i Kolding, skal have sie Forblivende. (Anledning af Befoæring fra Borgerskabet i Kolding over det at de til Boanmandslauget sammetteds maae betale for Kongens Fadebure- og andre Kongelige Fri 2gters Kjørseler, hvorved de tilbyde, med lige saa dygtige Hefte og Vogne som ognmandslauget at forrette samme gter og Fri- Reiser, naar de tilligemied for de Reisende. maae kjøre for Betaling, uden at ringefte Stilling af nogen Borger fulde blive prætenderet.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens- Stift (g)), ang. Forholdet med Delinqvent-Omkostningers Uredelse. Gr. Han har i Anledning af Befal. under 10 Mait næstafvigt om Delinqventbekostninger, andraget, at under saadanne Bekostninger, som fordres fra Kjøbstæderne, eller Landet, for adtillige Delinquenter skal indlebe sere, end ved samme Befaling er tilladt; eg derfore, for at forekomme al Widtleftighed, sem af Omkostningers Rabat eller taning paa Hartkornet, naar Eamme blev større, end Nogen meente billig at være, kunde møde, har han derhos forestillet 9 Poster: 1) at det befindes, at, fordi nogle Delinquenter have havt Midler, er det stemplede Papir og Rettens Gebyhr saavel 1 Hoieße Ret, som Over- og Under Retterne, i Anledning af Forordn. dat. 26 Sevtbr. 1732, bleven betalt; men derimob kal det befin des, at nogles Midler ei nær har været tilstrækkelige til. disse udgivter, mindre til de øvrige Omkostninger, saa at, naar Forordningen skal følges, kunde Vedkommende ikkun lidet eller intet derfore godtgjøres, da det skal falde umuligt, forud at vide, hvad en Delinquents Midler kan be drage sig, naar Gjelden er betalt, og imidlertid maae Wedkommende betale, saa længe ei tilstrækkelig bevises, at intet er at tage af, og saaledes maae gjøre Forskudet, hvoraf de siden ei al kunne erholde Noget tilbage: hvor fore han formener, at det for denne Gang af Kiobstæderne eller Landet, hvor det sorterer under igjen burde erstattes, men efterdags hverken det templede Vapir eller Rettens Betjentes Salarium at svares, fovend Sagens Uddrag, m. v. 2) at der gjøres Regning for Befordring til Lands eller Bands, naar Delinqventer maae eftersæt tes og føres fra eet Sted eller Ting til et Andet, eller og / efter (g) Det er egentlig, i hans Fraværelse, afgaact til Geheime Raad Christjan Rosenkrantz, Amtmand over Nyborg og Tranekjer - Amter. efter Domme skulle bringes enten til Kjøbenhavn til Arbeide, eller til deres Rettersted, m. v. 3) at der skal være gjort adskillige Fordringer for Fangernes Fængsel og Beopagtning, hvorom han har forestillet, forst, hvorledes han formener, at saavel for den prætendeerte Bagthold paa Landet som i Kjøbstæderne for den forbigangne Tid burde Vedkommende godtgjøres, som og hvorledes det for den tilkundende Eid kunde filgaae, uden at Landet skal være Byerne, eller Byerne Landet, eller sig selv til nogen Slags uforneden eller utaalelig Byrde: -4) at, da for nogen Tid siden i Odense var arrefteret 9 Misda dere, skal det have tildraget sig, at Studenten L. Morch tilligemed Jens Jyde og Son, som de største og groveste, udbrød af deres Arrest, hvorover blev udraabt og forsik ret, at den eller de, som kunde bringe dem igjen tilstede, fulde blive recompenseret med 100 Rdlr., hvorefter de og igjen bleve pangrebne, og den udlovede Summa til Vedkommende betalt, hvilke Magistraten i Odense, som de, der har forstvakt Wengene, fordrer igjen, og han formener, at Publicum igien billig burde erstatte: 5) an gaaer Procurator Boie, der har indgiven fin Regning over Omkostninger og haus Salarium i den Drabsag imod Student 2. Mørch og 2. . Hvid, som de der dræbte Præ fen Hr. J. D. Horneman, og anbolder om hans Salarium, hvilket bam, saavel af Stiftbefalingsmanden som Eftermaalsmanden Byfriver Horneman, ved Sagens Antagelse skal være forsikret af Boens Midler, hvorved, i hvorvel Procuratorerne efter Befal. af 1ode Maii 1734 ingen Salarium skal nyde, dog indstilles, at han (i Hen seende til det Levte, bam er givet, og i Betragtning af hans store Arbeide, Meie og Besværing, med mange Neiser, vidtloftige Vidners Foring og Sagernes Agering) for denne Gag maae nyde et billigt Salarium af Delinqventernes Midler, eller, i Fald de ei fan tilstræffe, af samt. lige Kjøbstæder: 6) at, som det ikke sees, enten Delinqventers uomgængelige Bekostninger, som i adskillige Kilfælde kan forefalde, saasom Stemplet papir, Rettens Gebybr, Barselfær, Ild og Lys, saavidt efter deres Stand og Tilstand kan være tilladelig, med videre, naar der er Midler, ber først og forud deraf udggae, eller og. Sagsøgerens Bekostninger have Præference, fae udbe der han sig derpaa Resolution; og, sem hans Tanker gaae Derhen, at, som Delingventernes Gield efter Lov og Forord ninger allerførst skal svares af hans Midler, de uemgæn gelige Bekostninger, som i Arresten gjores, da ligesaa burde ansees af samme Beskaffenhed, faasom faadan nedvendig Gjeld, som giores i Delinquentens Fængsel, erag tes lige saa tilladelig, som den var gjort i hans Frihed, og altsaa Sagsøgeren deraf Inter bor godtgjøres, før end Delinqventens Bekostninger først er afdraget: - 7) at, naar Bekostningen paa nogen eiler flere Delinqventer, som ansees at være deelagtige i een Misgjerning, er un der I Oct. I Oct. §. 1. der 200 Rblr., sal Amtet, hvor Misgjerningen er be gaaet, Samme efter Forordningen udrede, og det sig na tildrager, at der nogen Tid, forend Forordn. af 26 Septb. 1732 udkom, og siden kort derefter, er falden i eet Amt 2 a 3 saadanne Bekostninger, hver for fin Misgjerning, der bedrager sig til 5 a 600 Rdlr., som han formener, vilde falde for tungt for eet Amt, saa anfeelig en Summa paa cengang at udrede; hvorfore han derbos indstiller,. at disse Bekostninger, saavidt som til Dato er falden, maatte svares af det hele Stift, ligesom og, at for den paas følgende Eid, i Fald saa mange Bekostninger paa faa kort en Tid Fulde indfalde, maatte da og i flige Tilfælde det ene Amt komme det andet til hjelp, og deres Bekostninger, faafremt de overgik de forordnede 200 Rdlr., at udredes af det hele Stift: 8) ang. Procuratorerne eller andre Fuldmægtige, som for Sagsogerne udføre Sas ger imod Delinquenterne, hvilke i saa Sald prætendere en vis Venge for deres Fortæring, forestiller han, at det kun de være billigt, i Henseende til, at, naar de ere fra deres Huse, maae de paa fremmede Steder betale Logement og fortæring, at dem Noget blev godtgjort, hvorfor han og indtiler, om dem maatte tillægges, naar de i fag Maade maae veise paa Landet, til Sortering for Dag I k., og for en Mat og Dag 2 f. og 9) indbe retter han, at de indkomne Regninger for Delingventbekostninger med sine vedhorende Bilager og Beviiser skal være af faa for Vidtleftighed, at Stiftbefalingsmanden, eller Amtmændene, som dem fulle eftersee, og Ligningen derefter forfatte, efter allern. Befaling, Samme ei uden megen Besværing kunne efterkomme formedelst andre Embedsforretninger; og derfore beder om Tilladelse, at Stifts befalingsmanden for Kiøbstæderne og landet i Almindelighed, eller Amtmændene, for saavidt Enhver vedkommer, maatte have den Myndighed, saa ofte de finde det nodig at være, 2 eller flere gode mand i deres District at uds melde, til at revidere saadanne Regninger, som enten ere udbetalte, eller berefter passere, som da af Stiftbefalingsmanden eller Amtmandene kunde vorde undersegt og decideret til Lignings Gjørelse efter den allern. Befaling. Kongen har fundet det betænkeligt at gravere Kjøbstæs. derne eller Lander med Refusion af det, som i Delinqventsager allerede til denne Tid fan være medgaaet ele ler udgivet til stemplet Papir og Rettens Middels Sas larium; men for den efterkommende Tid skal deslige Sa ger fores paa flet papir, og derfor intet betales enten i Retterne eller for Acternes Beskrivelse (h); dog, ders (h) Gee R. 23 Septbr. 1735 og 17 Jna. 1738, §. 4. 1 Oct. §. 2. dersom noget af Delinqventernes Bo fra de øvrige nødvendige Omkostninger maatte overskyde, da af Stiftbes falingsmanden eller Amtmanden at besørges, at af dette Overskud først bliver betalt det stemplede Papir, som i Sagen burde have været brugt, og dernæst ved tommende Rettens Gebyhr og Salarium, hvilket da imellem Rettens Betjente pro qvota skal deles. Kongen, holder det ogsaa betænkeligt, at statuere Noget om Bes fordringen for den forbigangne Zid; men for den efters følgende Tid skal det forholdes saaledes, at, saavitt Lans det angaaer, fal, i Steden for at betale deslige Delinqventers Befordringers Vognleie med Penge, efters dags, naar Samme maatte forefalde, Amtsforvalter. ne efter Amtmændenes Ordres forskaffe de Vedkoms mende Befordring fra Amt til Andet der i Stiftet, for derimod Stiftet, cet eller flere Amter for saadanne Penge: Udgivter at spare; ligesom og den behøvende Bes fordring derfra til Rigbenhavn, saa ofte den kan for refalde, maae efter Befal. af 21 Junii 1728 see over Beltet, og siden ved Bendervogne, uden ringeste Bes taling, hvorom Rentekammeret under denne Dags Da to er befalet, at gjøre den fornødne Anstalt (i); dog vil Kongen herhos, at, om Sagsøgerne, deres Fuldmægti ge, eller Procuratorer, maatte foraarsages, i en eller anden Tilfælde, hvor Bøndervogne ei strap kunne ha ves, især, naar Delinqventen fulde eftersættes, da Tiden ei med Ophold kan spildes, at tage Vognmands. vogne, da stal Sligt igjen af Amtet erstattes, men els lers ikke, og den Befordring, som kan forefalde med eller for Delinquenter i Kjøbstæderne, skal med Penge af Kjøbstæderne udredes; men, skulde deslige Delinquen ter befordres til Khavn, da stal med deres Befordring forholdes, ligesom med de fra Landet, som oven er mel- (i) See næstfølgende Rescript. Det 1 Oct. 3. 3. 3. 4. 5. 5.

det (k). Hvad Forestillingen for den forbigangne Tid angaaer, da findes det, ligesom i foregaaende 2 Poster, ogsaa betænkeligt, at bevilge; men, for saavidt den tils stundende Tid angaaer, skal Landet, saa ofte det behø ver nogen 3yes fængsel (naar det er kommen i Stand, som uomgængelig strax bør iverksættes paa Byens Bes kostning efter den Maade, som i Odense efter Ordre er iagttaget) ei alene svare for ethvert Arresthuns og de fornødne Bolt og Jern 3 M. ugentlig, men endog den Omkostning, som, i Fald at Vagt, Ild og Lys, efter Øvrigheds Anstalt, i Henseende til Fangehusenes Beskaffenhed og Delinqventens begangne Misgjerningers Grovhed, med videre, uomgængelig skulde være fornø den, maatte medgaae, hvilket sidste dog, naar Arrest husene ere i Stand, enten ei gjøres nødig, eller og med en maadelig Penge, uden at være Landet til synderlig Last, skal kunne bestrides; men for Kjøbstædernes egne Delinqventer skal intet af disse 3 ME., eller for Vagthold, Ile og Lys, som efter ovenmeldte Omstændighe der kunde foraarsages, udredes enten til Byen iser, eller Kjøbstæderne i Almindelighed, saasom enhver By ef terdags uden saadan Betaling skal forvare sine Delins qventer (1). Henseende, at disse grove Delinquenters Paagribelse var af en stor Betyding for Publico og det ganske Land, skal de af Magistraten udbetalte 100 Rdlr. dem igjen erstattes, Halvdelen af Landet, og den anden halve Deel af Kjøbstæderne, saafremt de Skyldiges Mids ler ei dertil kan tilstrække. Det holdes ikke ubilligt, i saa extraordinair et Tilfælde, at Procurator Boie godt. gjøres et billigt Salarium; men, siden hans Regning alt (k) See Rescr. 9 Octobr. 1739, §. 2, Forordn. 13 Jan. 1747, §. 5, og R. 27 Maii 1768; cfr. N. 16 Septbr. 1757. 1 (1) Cfr. Rescr. 23 Septbr. 1735, 7 Maii 1745, 18 Aug. og 29 Decbr. 1758 samt 28 April 1769. alt for hoit er anført, i Særdeleshed, naar han bereg. ner sig sit Salarium for havte Umage, saa skal samme Regning ndie eftersecs, og efter Billighed modereres, samt først, førend Betalingen skeer, til Kongel. Appros bation indsendes (m). Dan i 6te Post gjorte Forestil ling, saavidt den kommer overeens med Resolutionen i Ite Post, vorder hermed approberet. Paa Forestillin gen, angaaende det Forbigangne, bliver intet at reflectes re; men det skal forblive dermed efter Forordningen; og ligeledes, hvad det Tilstundende angaaer; dog, naar saadan Casus maatte forefalde, fan Amtmændene ders om anmelde sig, og Kongelig Resolution indhente (n). Det i gde Post gjorte Forslag bevilges (0). Forslaget i 9de Post vil Kongen ikkun for den tilkommende Tid hermed have approberet. Rescr. (til Reutekammeret), hvorved Samme sendes Copie af næstforestaaende Rescripts 2den Post, og befales, at lade 'gjøre den Anstalt, at, naar det saaletes maatte forefalde, flige Delinqventer da ny de den udfordrende Fordringskab fri og uden nogen Bes taling. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. hvor Gjæssene paa Vesterlandsfohr maae græs ses. (P) Gr. J. Flor med flere Oltfum, Klintum, Toftum og Syder Ende Beboere paa Westerlandsfohr have andraget, at det fra ældgamle Tider af skal have været de af Lans dets (m) See Rescr. 23 Septbr. 1735.. (n) Cfr. 23 Novbr. 1736, §. 2. (o) See Rescr. 17 Jan. 1738, §. 2, 27 April 1739, for Syen 5. 3; Forordn. 31 Julii 1739, §. 6 og R. 9 Octobr. 1739, S. 1, 2.1 (p) See Rescr. 5 Octobr. 1736. IV. Deel. 1 Bind. 0 1 Oct. 5. 6. 5. 7. §. 8. §. 9. I Oct. I Qat. I Oa. dets Beboere, som have 8 a 9 Baltring Græsning, og med Heste og Vogne til Dig og Dam drives, tilladt at holde 2 Gjæs med deres unger paa Græsgang, hvilken Stik ogsaa ved en imellem dem selv oprettet Vedtægt ei alene skal være bleven stadfæstet, men endog saavel af forrige som nu værende Stiftbefalingsmand approberet; men at et Par Mænd, navnl. M. Flor og Sonche Peters, som en ringe Deel af samme Græsgang, besidde, skal ha ve understaaet sig, til største Skade, saadan Indbyggernes Græsgang for deres Gjæs at affaffe, og til den Ena de nogle Befalinger fra Stiftbefal. udvirket, hvor Supplicanterne visse Grendser skal være blevne anviste deres Gjæs at vogte, m. v. Af Erklæring fra Stiftbefal. er refereret, at, efterat Landets principalise Interessenter den 8 Febr. 1732 for bam bavde beklaget sig over den Morden, som for nogen Tid siden hos dem havde indsneget sig, i det at Indbyggerne skal lade en stor Mængde Gjæs græffe paa de almindelige Drivter og Græsgange, hvor deres Kreature og Hefte ellers burde have deres Gang og Fede, som derover næsten maae crepere, dem og landet til forse Skade og Fordervelse; skal han den 28 Junit neffefter have udstad saadan Resolution til Rettens Betjente, at de straven fulde lade foranstalte og inhibere, at angen derefter maatte lade. deres Gjæs gaae paa de Steder, hvor Kreaturene have deres Drivt, og, dersom Nogen derimod handlede, da at lade deslige for hver Gang frapante til Sognets Fattige 4 Skl. d. af hver Gaas, og, om Landfolkene ikke kunne undvære deres Gjæs, da at an vises dem en plads ved Havdiger, hvor de dem, og el- Ters ingen andensteds, ved en orde kunde lade vogte; men, da denne til Landets Conservation foiede Anstalt blev de af Indbyggerne bekiendt, som eie lidet eller intet af Landerier, al endeel af disse være indkommen med Paafrand derimod af 14 Novbr. 1732, hvilken ban derefter skal have remitteret til Landets Fuldmægtig M. Flor og Med Interessenters Erklæring, som og fra bemeldte M. Flor og den anden Fuldmægtig paa landet Sonche Peters den 14 Decbr. næst efter skal være indkommen, hvoraf er faves 1) at de, som have klaget over Gjæffenes Afskaffelse eller Bevogtning, skal have Græs for 109 Koer mere end dem tilkommer, foruden soo Lam on 60 Kalve og over 3000 Stf. Gjæs, hvilket Hovedleds Eierne dog ville lade passere, naar de ville holde Gjæffene under Baretægt, og ikke lade dem gaae over alle Drivterne og Fenner, til Bes derv og Skade for Græsningen; 2) at Giæffene paa Dfterlandsfehr aldeles ere afskaffede, undtagen i een By, Midlum kaldet, som endnu holder Giæs, men under Hyrde og Bevogtning ved Havdiget; hvormed Stiftbefal. Bal bave, ladet Alting beroe, indtil han den 9 Junii afvigte Aar var paa Landet Westerlandsfohr, da han selv skal have seet, hvor skammelig Gjæffene med deres Ureenlighed havde tilred og ganske fordervet ikke alene Mærsken og de Fen Fenner, hvori Landfolkene skulle græffe deres Heste og Koer, men endog deres Frede Enge, hvorpaa de skulle slaae og avle Ho, da han har fundet sig anlediget at anbefale Sæt te Birkefogden paa Vesterlandsfohr og Amrum, at han tilligemed de der værende anordnede & Mænd straxen sulde anvise Beboerne i forberørte Oltfum, Klintum og Tos stum en Plads paa de saa kaldede Spæte: Lande inden og uden avdiget, samt og paa eden og de Græsgange, som ikke almindelig bruges til Heste og Keer, at de ders paa, og ellers ingen andensteds, funde ved 1 eller 2 Hyre der lade deres Gjæs vogte og græsse; og, dersom Nogen fulde understaae sig andensteds paa de saa kaldede gemene Veide eller de for Heste og Keer indrettede Fenner og Kobler, eller og i Korn og Eng, forsætligen at lade de-- res Gjæs græffe enten ved eller uden Baretægt, saa fulde det være Enhver tilladt, deslige Gjæs at optage eller ihjelskyde, og dem til Sognets Fattige levere, hvilket saaledes af Alle og Enhver, indtil anden Anstalt blev foiet, Skulde efterleves. Hvorefter han af en fra bemeldte 2 Lan dets Fuldmægtige indkommen Relation af 27 Julii afvigte Aar har fornummet, at det var faa langt fra, at enten Indbyggerne eller de 8 Mænd ville parere hans Befaling, at de snarere gjorte Spot deraf, og, da Fuldmægtigene vilde sætte hans Ordre i Berk, skal benved 200 Qvinder, Piger, Drenge og Born have rottet sig tilsammen, kastet efter dem med Jordklumper og Steen, overfjeldet dem, og forfulgt dem lige til deres Huse; desaarsag han atter den 30 Julii derefter har tilfkrevet Birkefogden E. Ollafs, endnu eengang for Alle de 8 Mænd, saa og samtlige Indbyggerne i Oltsum, Klintum og Toftum at foreholde, at de uden nogen Slags Forevending skulle efterleve og fyldestgjøre, hvis han i Ordre af 9 Junii 1733 forben have de befalet, og, hvis de endda ei fandt sig villige til Same me at efterkomme, skulde han derem sin nærmere Erklæ ring indsende Saasom Kongen efter foranførte Omftændigheder befinder forberørte den 28 Junii 1732, fait 9 Juni og 30 Julii afvigte Aar af Stiftbefal. gine Resolutioner at være saa grundede paa Billighed, og at sigte til Publici Nytte og Landets Confervation, som Sup plicanterne J. Flor og med Intereffenter ubeføjede i deres Klagemaal saa gives hermed tilkjende, At Stiftbefalingsmandens udi denne Sag givne Res solutioner approberes; og haver han at foie den Anstalt, at Indbyggerne i bemeldte Oltsum, Rlintum, To stum og Sønder Ende Byer paa Vesterlandsföhr forommeldte af ham gjorte Foranstaltninger, under ved børlig Straf, strax og uden Ophold efterleve. 3 G Rescr. I Oct. 8. Oa. 8 Oct. $ 0. Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Islandske og Færeikke Skind ikke ere begrebne under Fore budet af 20 Aug. 1734, men at de efterdags, som fors hen, af Landet kan udføres. (q) Diefer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjels land), ang. Tiende af de Jorder, som i Stiftets Kjøbstæder med Cobak beplantes (r). (Anledning af at Indvaanerne i Nykiebing negtede at give Tiende af saadanne Jorder, paa Grund, at i Loven ingen Liende af Tobak er paabuden; da dog paa de Lider her i Lan dene ingen Tobak blev plantet.) Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg- og Kronborg Amter), ang. Uddelingen af de Penge, som Ridderne af Elephanten give til Frides riksborg Skole. (s) Gr. Ved Befaling af to Junii 1695 har det været de. forrige Confeffionarier anbefalet, at have Omsorg til Ad ministrationen af de Penge, som Ridderne af Elephanten ved deres Tiltrædelse i Ordenen give til de fattige Skole= Born i Friderichsborg Skole, hvilke Penge bedrage sig til den 15 Septbr. 1734 til 9141 Rdlr. Mt. 8 St. d., som findes indført i de 2 dertil anordnede Bøger, af hvilke den Ene bor stedse forvares hos de andre Ordensbøger, ligesom den anden Bog hidindtil har været i Confessionariernes Gjemme. Nu befales, for At bemeldte anden Bog skal herefter forblive i Amts mandens Gjemme, og at han herefter, indtil videre Anordning, skal bære Omsorg for at bemeldte Penge blive vel administrerede i Conformitet af bemeldte Befas ling af 10 Junii 1695, samt besørge, Renterne deraf blive uddeelte til fattige Skolebørn i Frideriksborg, Stole, deres nodtorftige Underholdning, til hjelp til deres Føde, Klæber og Bøger. Og maae Intet af bee meldte (9) Cfr. senere Soldtarifer. (r) Næsten som Plac. 5 Maii 1779, hvorved det er bortfaldet. (s) Af Rothes Rescripter II. 313; cfr. Rescr. 3 Febr. 1736, 8 Oct. meldte Penge anvendes til nogen af Skolens Betjente, ei heller til Skolens egne udgivter, eller til nogen anden Brug, end til ovenmeldte fattige Skolebørns nadtorftige Underholding, i Conformitet af meerbemeldte Befalings klare Ord.

8 Oct. Rescript, ang. at, naar en til Vagt eller Exercice commanderet Grenadeer paa Sammelpladsen befindes drukken, skal Chefen lade ham løbe 6 Gange Spids rod. (t) 9 Oct. (Kgl. Resol. 1 Octobr.) Land Etatens Gen. Commissariats Skrivelse, ang, hvorledes med Deserteurer fra de udenlands værende Regimenter, som her i Landene vorde antrofne, stal forholdes. (u)

12 Okt. (Kgl. Resol. 15 Septbr.) Rentek. Skriv. (til Overhofs og Hof-Marchal len samt andre Chefs ved Hoffet, saavelsom Amt mændene), ang. Befordringskab ved de Kongelige Herskabers Reiser og i andre Tilfælde efter Fri-Passer.

Gr. J Henseende til den Norden, der saavel ved kons gens Fadebords- som andre fri Reiser, Kongel. Tjeneste angaaende, baade i Jydland og de andre Provincer forefalde, og paa det at det Befordringskab, som i saa Maade uomgængelig udfordres og anbefalet vorder, dog kan sce efter den Orden, som de derom udgangne Forordninger tilsige.

Det Befordringskab, som herefter saavel til Kongens egne Reiser, som ved Durchmarcher og i andre Tilfælde efter fri Passer fan forefalde, skal frembes les i Kongens Niger og lande anskaffes, i Følge de fors Hen om flige Befordringskaber udgivne Forordninger (v).. Og, 03

(e) Af Rothes Rescripter I. 645; fee Forordn. 3 Aug. 1763, Cap. 6, §. 3. (u) Er in extenfo i Rothes Rescripter II. 170; cft. For ordn. 13 April 1734. (v) See tillige Promt. 28 April 1781. 12 Oct. Og, soth ugjerne er fornummet ben 15 Oct. orden, som ofte ved Kongens og de Kongelige Herskabers Reiser stal være forløben, saavel med Vognenes Tilsigelse af Amtsbes tjentene, som og ved sammes Affordring pad Releerne af uvedkommende Personer: saa befales, at herefter als letider i Slutningen af Reise Roullerne skal anføres saa tilstrækkeligt et Antal Extra og Reserva Vogne og Forspandsheste, at vedkommende Chefs for Kongens og de Kongelige Herskabers Hof Etater kan være forsik rede, at ei flere i et eller andet Tilfælde til Reisernes Befordring fulle behøves; hvorimod Amtsbetjentene ligeledes i Slutningen af Foureer Roullerne i Kongens eget høie Navn alvorligen skal advares og befales, at de ikke under den Straf, som Forordn. af 13 Maii 1707. dicterer, made understane sig at tilsige flere Vogne els ler Heste, end i Reise: Roullerne anføres, men besorge det requirerede Antal just tilveiebragt, on, om nogen af de Tilsagde skulde forbriste sig at udeblive, da i deres Sted strax at leie Andre, og Fragten derfor stricte Hos de udeblivende efter bemeldte Forordning at ereqvere. Derforuten befales, at enhver af de Personer, som hers efter ved Kongens eller de Kongelige Herskabers forefal dense Reiser kan vorde beskikket at følge Sviten, sal meddeles et Beviis under Hofmarchallens eller anden vedkommende Chefs Segl, hvorpaa saavel Enhvers Navn som det dem tillagte Befordringskab skal tegnes og anføres, og derhos i Foureer Roullerne forbydes, at' ingen ubekjendte Personer, i Mangel af saadant Beviis, vorder afgiven nogen Vogn eller Heste paa Releerne. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Amtmanden over Bratsberg-Amt skal lade Justitien sit fri Løb. Gr. En Bonde, som havde været med ved en Arreftfor retning, hvori blev indført Noget urigtig ham uvidende, og og til hvis Forsegling ban laante Sorenskriveren sit Sigmet, men hvilket vigtige ban (5: Bonden) paa en Be fiffelse negtede at have lader indfrive, og declarerede, at det falskelig var indført ham uvidende, blev, da han med sin Skattebog modte ved sidste Beregnings Ting paa Maby, af bemeldte Amtmand faldt ind i Tingstuen, og, fordi han efter sin Samvittighed havde svaret Sandhed paa ovenmeldte Bestikkelse, uden videre Eramination, Lov effer Dom, ved en med sig førende Profos eller Gevaldiger med Magt taget i hele Mettens Paafyn, bunden, fængslet, og kaftet uden for Zingdøren, ligesom han bavde været en Tyv eller anden misgjerningsmand, hvor han en Tid maatte henfidde, Almuen til Fortreffelfe, og til. Vanære og Bestemmelse for sig, Hustru og Børn: desaarfag har han anseat Benefic. Paup. og fri Procurator mod Amtmanden og Sorenskriveren, eller og ved Kongelig Resolution Vederlag og Opretning. Amtmanden for=" svarer dette Adfærd alene dermed, at han havde forbudet Almuen, ei at forsegle nogen Atteft, efter hvis Forlangende det endog maatte være, uden paa Tingstedet inden Retten. Amtmanden stal sig fra saadan gaarthed og Justitiens Hemmelse efterdags entholde, saafremt han ikke vil være Kongens høieste Unaade underkastet, efterdi han maae vide, at ham paa Tingene ei videre paalægger end at vigilere for Kongens Interesse og Almuens. Tarv; og i det øvrige bør han lade Justitien sit fri Lob. Ellers er Bonden forundt Benefic. Paup. og fri Procurator. 15 Oct. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), hvorved 22 Oct. ephæves S. §. 5 og 6 af Garvernes Laugs-Artikle dat. 3 Aug. 1731, og tillades, at Skomager, Sas belmager og Bogbinder Laugene maae fra Kongens Riger og Lande lade komme det Læder, de behove. (x) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen, 22 0. samt til Amtmændene i Fyens Stift), ang. Erlægs gelsen og Inddrivelsen af det Landphysico i Fyen tillagde Salarium. (y)) 4 Gr. (x) I Plac. 25 Octobr. 1734; cfr. R. 13 Martii 1733 og 28 April 1739. IX. (y) Cfr. Rescr. 24 Martii 1724 og 14 Junii 1783, 22 Oct. 22 08. Gr. Carl Museus, Land Physicus i Fyen, har andraget, at af det ham tillagde Salarium, aarlig 400 Rdlr., skal hos En og Anden være udestaaende til Restance 950 Rdlr.; og derfor derhos begjert, at Kongen vilde befale, at herefter Alle og Enhver uden Forfiel, sen efter den af Kongen confirmerede Bevilgning bor svare dens Andeel til Hans Provincial Salarium, fulle svare og tilsende ham Deres aarlige Contingent i 2 Terminer, og at det maatte inddrives, m. v. Det ham tillagde provincial Salarium skal Veda kommende svare og tilsende ham, hver sin aarlige Cons tingent i 2 Terminer, nemlig den 1ste til Martit Mans neds Udgang, og den 2den til Septbr. Maaneds Uds' gang. Saa befales og tillige hermed, at Stiftbefalingss manden (Amtmanden) paa bemeldte Doctor Museet Forlangende udsteder, uden videre Segsmaal og Dom, Militair Ersecution paa dem (saavel i Bjøbstæderne som) (2) paa Landet i de ham anbetroede Amter, Hvils ke enten ikke hidindtil har vildet svare deres Contingenter, eller herefter til ovenbemeldte Terminer ikke indsende til Doct. Museus deres Andeel, som de til hans Provin. cial Salarium Fulle svare; dog skal de aldeles Ufors muende for Erfecutionen forstaanes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Collandse Stift), ang. at tilholde Byfogderne i Kjøbstæders ne udi Lolland og Falster, at de med al vedbørlig Flib og Nidkjerhed holde ever Det, som Politie, Forords ningen byder, for at forekomme attesæde i Verts- og Broer Huse, saa og Biins, Dls, Brændeviins og anden sterk Drikkes Udtappelse om Søn og Hellig Dagene; og at de herudi med Ingen see igjennnem Fine gre, saafremt de ikke, om herudi deres Brøst og Fors sømmelse befindes, derfor vedbørlig ville ansees, og ef ter Sagens Beskaffenhed straffes paa deres Bestilling. (a) Rentef. (z) Denne Varenthese er udelukt af Rescr. til de z. Amtmand. (a) See Forordn. 12 Martii 1735, S. 3. Rentek. Skriv. (til Amtmanden over Nyborg og Tras 22 Oct. nefjer: Amter), ang. at privilegerede Kromænd ikke mane brygge eller brænde videre end hvad, i Rroet, og ellers til de uden for 2 Mile fra nærmeste Kjøbstæder liggende Kroer, som ikke have Tilladelse selv at bryg ge og brænde, kan sælges. (b) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Snedkerne i Viborg skal holde Laug med Byens Glar mestere, Tommermænd, Muurmestere, Dreiere og Bødkere. (c) 29 Oct. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopent 12 Novb. iRibe), ang. at Ribe Domkirkes Værger fal, naar de nu Værende afgaae, herefter af Stiftbefalings.. manden og Biskopen ordineres, sættes og antages, og under deres Inspection stedse forblive, faa Jntet enten med Bygningers Reparationer eller Capitalers Forans bring, samt Jorders, Enges og Tienders Bortfæstelse uden Stiftbefalingsmandens og Biskopens Willie eller Samtykke maae foretages, m. v. om Kirkens nu beysvende Reparation. (Efter Stiftamtmandens Forslag og Biskopens Erklæring.) Beneficium paupertatis (fendt ved Rescr. 12 Novb. til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg) i Sager, som angaae Domkirken og andre Kirker, Hospitalet, Skolen, Huus-Arme, og andre publiqve dem anbetroede Midler og anbefalede Affairer. (Efter deres Begiering, saasom der skal fin des de, som iblandt sal ville disputere Domkirken og Andre de dem forundte Rettigbeder, i den Lante, at Bedfom

(b) Af Rothes Rescripter III. 131; bortfalden ved Forordn. Febr. 1757, S. 23 cfe. Gd. 2 Aug. 1786, §. §. (18, 19. (c) Stan in extenfo læses i Rothes Rescripter III. 918; ophævet ved Rescr. 20 Martii 1750. 12 Novb. kommende ei have Raad til, med Proces at udføre deres Sag.) () 13 Novb. fol. 26 Julii 1726,) Rentek. Skrivelse, ang. at for det Hartkorn, (Kongl. Re- som maatte mangle i de for en Skole udi Rytters districtet reglerede 280 Tdr. Hartkorn, skal Skolemes fteren af Kirketiendernes Indkomster godtgjøres Beløs bet af Torv og fourage. 3 Dec. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og. Norge), aug. den verdslige Øvrigheds Assistence mod halsstarrige Syndere og Præsternes Embede i Hens seende til dem og Andre. Gr. Da med største Mishag er fornummen, at Druk Fensab, Sylderie og andre i Loven Pag. 263 og 264, (e) opgegnede herskende Synder, som ved Kirkens Myndighed, efterdi de ellers ved sædvanlig Rettergang ikke saa beqvem melig ere at afskaffe eller bevise, sulle hemmes, daglig jo mere og mere tage Overbaand, saa at de begaaes uden Undseelse, og snart ikke agtes for nogen Synd: saa er, til saadan Guds Fortørnelse at fee forekommet og hemmet, funden for godt, under denne Dags Dato at befele Stiftbefalings- og Amt mændene i begge Riger, Enhver i det ham anbetroede Stift og Amter, at tilholde den verdslige Øvrighed saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, samt alle Proprietairer og deres Betjente, at de trolig skal affiftere Præsterne med den verdslig Arm &c.... (f) af Prædikestolene oplæses; efter samme Befalings videre Indhold, hvoraf herhos Copie sendes. Og befales nu der- Fore hermed, At Biskopen denne Kongelige Villie og Foranstalning Præsterne overalt i Stiftet tilkjendegiver, og dem ders hos tilholder, at holde sig Loven og Kirke Ritualen ef terretlige, og med alvorlig og forsigtig Nidkjerhed straffe de Modtvillige og Balsstarrige (g), med Kjerlighed og Sagtmodighed omgaaes de Skrøbelige, med gode og christelige Exempler lyse for Alle, og endelig og for (d) See Forordn. 27 Novbr. 1775, S. 25. (e) I Norske Lov Pag. 273 275. (f) Hertil fem i næsfølgende Rescript. Ale (g) See Ammakningen (k) til næstfølgende Nefcript. Alting i Haab og Taalmodighed med inderlig Bøn og 3 Dec. Paakaldelse til Gud anholde om Frugt og Fremgang i deres Embede (h); hvorover Biskopen bør holde. Rescr. (til Enhver af Stiftbefalings- og Amtmændene samt Greverne og Friherrerne i Danmark og Norge, faa og til Magistraten i Kjøbenhavn) Noțits om Ovenstaaende, og Befaling at [tilholde den Verdslige Øvrighed (i) .... at de] tros lig affistere Præsterne med den verdslige Arm, saa at de aabenbare modtvillige, og alle hemmelige og aabenbare Paamindelser foragtende Syndere blive anseete med den Straf, som Loven for saadanne modtvillige Syndere dicterer (k), og at med alvorlig Nidkjerhed holdes over de Stykker i Loven, som til Affy fra fors argelige Synder 2 Gange om Aaret af prædikestolene oplæses (1); og haver Stiftbef. (Amtm. Gr. Frih. Magistr.) saa herover alvorligen at holde. Ber (h) Cfr. Forordn. 13 Jan. 1741, §. 11. (i) Nemlig i R. til Stiftbefal.,,baade Magistraten og Byfogden i Kjøbstæderne i Stiftet, som og de Kongelige Betjente samt alle proprietarier og deres Betjente paa Landet i de ham anbetroede Ame ter"; til Amtm.,,baade de Kongelige Betjente som og alle Proprietarier og deres Betjente i de ham anbetroede Amter"; til hver Greve (Friherre) ,,og hans Betjente i hans Grev (Friber) ab men til Khavns Magistrat i Steden for det, som faaer mellem de 2 ],,de som Magistratspersos ner og Tilforordnede i politie Collegio", see Ree fer. 20 Aug. 1772. (k) See Forordn. 12 Martii 1735 og 14 Decbr. 1736, samt Rescr. 2 Decbr. 1740; Fd. 23 Jan. 1739 (D. §. §. 16, 36, N. 17, 37) 09 25 Maii 1759, §. 3, samt R. 24 Novbr. 1764, §. §. 1, 3; R. 31 Jan. 1749; Fd. I Febr. og 8 Martii 1757, 9 Aug. 1781 og 2 Aug. 1786; R. 16 Febr. og 23 Novbr. 1753; Eugth. Fund. 25 Novbr. 1735, Cap. 1; 2. Decbr. 1741, C. 3; 14 Novbr. 1743, C. 2; 25 Maii 1752, 5. S. 3, 4, 5. (1) 2.2—5—25 (24); 6-2; 6-3; 3—18 (20) -7: see nogle af ovenbenævnte Anordninger. 3 Dec. 10 Dec. IO Dec. 10 Dec. Bevilgn. at Oluf Hanssen af Mariager maae til Siem og Vindblæs: Broer, imod deres Vedligeholdels se, oppebære Korn af ethvert af de der omkring liggende Sogne, som af Avrildstid Saadant har givet. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Lehnsmændene i Bratsberg Amt ei nyde Ar=. beidsdag af gunsmændene, eller Betaling derfor. Gr. Lehnsmanden i Drangedals Præstegjeld har anholdt om Confirmation pag en ham af Amtmanden given Resolution, at han som Lehnsmand maatte nyde af hver Huusmand og Soldat, faa mange, som Sunsmcends Pladser besidde i bemeldte Præstegjeld, en Arbeidsdag aarligen, eller og Penge derfor, 16 6 d. saasom han af 2 forrige Amtmænd har havt lige Resolutioner. J Erklæring finder Statholderen ikke, hvad der fan bave authoriseret forffrevne 3 Amimænd til faadanne Resolutioner, og conseqventer ei heller, at disse Resolutioner fan hiemle Lehnsmanden denne bans Paailand, da Loven ikke tillægger ham det Ringeste i saa Maader, foruden at Stath. holder det gane ubilligt og for en himmelraabende Synd, om en fattig Hausmand, der, til sin og talrige Families fummerlige underholdning, fidder, og mangen Gang dyrker saa fort et Stykke Jord som en Kaalhave, og ei har andet end fin Haandgierning at nære sig og fine med, skulde svare Lehnsmanden en Arbeidsdag aarlig, eller 16 ß d., og at Saadant skulde, uden foregaaende Dom, hos de Skyldige udpantes. Denne fornævnte Amtmands Resolution skal ei alene for denne Lehnsmand, men endog for hele Amtet tilsides sættes. Og sal Stath. ellers Amtmanden derfor als vorligen reprimandere, med Advarsel, at han sig fra saadanne imod Loven og Forordningerne stridende, og Almuen belastende Resolutioner efterdags entholder. Bevilgn. at Stadsmajor A. Müller i Christia nia maae herefter som forhen nyde den Stads Of ficererne fra gammel Tid af Byen tillagte Frihed. Waa hans Ansøgning, efterdi han, forend han blev Stadsmajor, havde som Stadscapitain, efter ældgammel Stik, bæret befriet for at svare By: og savne-Star samt Indqvartering.) (m) Rescr. (m) Personelt; see desuden Rescr. 22 Octobr. 1745. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at han ei 17 Dec. Herefter mere maae indkomme med Recommenda tioner oin Præstekaldes Afstaaelse til Mogen; men, naar det saa var, en Præst var saa gammel eller svag, han ikke længere kunde forestane sin Tjeneste, da at sætte ham en personelle Capellan, hvortil fun de tages, den, som den gamle eller svage Præst helst vil have, om han findes beqvem dertil (n), ( Anledning af at Siskopen havde recommenderet 2 Præsters Ansøgninger til at affaae deres Kalde, den Ene til fin Sen, og den Anden til Studiosus Buch.) Rescr. (til Biskopen i Aggershuus Stift), ang. 17 Dec. hvor Boderne for de paa Præstegaarde begaaende Leiermaale skal henfalde. Gr. Biskopen hay forestillet, hvorledes det undertiden hænder sig, at Soldater, der tiene paa Præstegaardene for Kost og Len som Bønderkavle, begaae Beiermaal, el ler, om de ligge andensteds, beliage Mogen paa Præflegaardene og deres Grund, hvorfor de bør betale Beder, naar det er deres andet Leiermaal, hvilke Boder da hen høre til den Grunds Ret, hvor Leiermaalet er beganet; men at Bisk. befrygter, at der om disse eder, naar Ca fus eristerer, kunde falde Dispute, hvorhen Samme fulde lægges, enten til Præste- Enkernes Caffa efter Lovens 2den Bogsite Cap. 16de Art. Pag. 304, saavelsom de Geistligheden den 15 Decbr. 1670 forundte Privilegiers zdie Art. og endelig efter Aggershuus Stifts Geistliges En fe Cafes Privilegiers 16de Art., hvis Beders Inddrivelse til Enke Cassen ved Resol. af 4 Julii i indeværende Aar (o) er reglerer, eller og on samme Beder skal henhøre til Of ficerer Enkecassen, efter Resol. af 13 Octobr. 1729: over hvilket Dubium han Decifion har udbedet. Præste. Enkernes Caffe stal i lige Tilfælde tilhøre de Boder, som det besovede Qvinde. Menneste er pligtig at erlægge; men alle Leiermaalsbøder af Mie litaire Personer bør generaliter uden nogen Slags Exception henhøre til Officerer: Entecassen (P). Rescr. (n) See Plac. 20 Febr. 1717, P. I. No. 20; Rescr. 23 Decbr. 1729 og 10 April 1745. (o) skal være 1733. (P) Det Sidste forandret ved Fund. 30 Aug. 1775, S. 3, og Resol. 7 Decbr. 1775. 17 Dec. Rescr. (til begge Biskoper paa Jisland), ang. de Qvindfolks Undervisning og Afløsning, hvis ud, lagde Barnefader sig det ved Eed fralægger. (q). Gr. Biskopen over Skalholt har forestillet, at et Ovinde Menneske, ved Navn Sezzelia Lopsdotter har udlagt T: Therkelsen til Barnefader, og at, endsfiont han med Ged har fralagt sig samme Beskyldning, hun dog bliver fast derved, at ban, og ingen Anden, er Fader til hendes Barn, og har begjert, at hun maatte admitteres til publique Absolution, hvilket Biskopen ikke har understaaet sig at tillade, siden hun ikke har vildet udlægge hendes rette Barnefader; hvorudover han (efterdi samme Qvin- De Menneske, som ei er hørt at være berygtet for Andre end T. Therkelsen, men han tilforn at være funden baade i Skjørlevnet og Horerie, derefter paa Landstinget for sig og Amtmanden har declareret, at, om det fulde gjelde hendes Liv, kunde hun ingen anden Barnefader udlægge end T. Therkelsen, med vemodig Begjering, at hun maatte afloses, og blive deelagtig i Sacramentet) har forespurgt sig, hvorledes efterdags skal forholdes med des lige Personers Afosning, naar de den med Anger begjere, og at komme til Herrens advere, paa det der i saa Fald kunde haves en vis Regel i Fremtiden at rette sig efter, saasom ingen Lov paa Jisland skal haves, som melder udtrykkelig om deßige Ting, undtagen Prints Christiani sti Forordn. af 16 Decbr. 1625, i hvilken det dog er dubleur, hvad heller den mener de Personer, som ikke ville udlæge ge nogen Fader til deres Barn, eller dem, som, efterat de have udlagt en Barnefader, og Samme har værget sig med sin Eed, endda blive bestandige i deres Bekjendelse, og ikke ville udlægge nogen Anden. Efter det Theologiske Facultets Erklæring er funden for godt, At, naar saadan Casus, som med Segelia Lopts dotter er passeret, forefalder, sal Biskopen gjøre den Anstalt, at saadan en Person en og anden Gang af deres Sielesorgere alvorligen formanes at sige Sands. heden, samt undervises, hvor stor en Synd det er, om den gjør faist Bekjendelse, og, dersom samme Pere son endda gjør sit forrige udsigende, maae den ikke negtes aabenbare Afløsning, eller forbydes at nævne den Person for Menigheden, som er bleven udlagt. Rescr. (9) Kan nu ikke være gjeldende; see Rescr. 4 April 1772 00 16 Febr. 1787; cfr. R. 19 Decbr. 1738 og 29 Octobr. 1768. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at det 24 Dec. ikke maae forestille Kongen Andres end de Enkers og umyndige fader og moderløse Børns Ansøgnina ger om Pension af Generalpostcassen end de, hvis Mænd eller Forældre i Kongelige Civil eller Militair. Tjeneste have været; men det bør rette sig efter Fund. af 19 Julii 1712, §. 3. (1) 1735+ Bevilaning for Seil og Compasmagerne i 14 Jan. Kjøbenhavn. Gr. De androge, at de havde ikke laug, og at dem Blev gjort Indpas af Andre. Paa det at de Sofarende med rigtige Compasser og gode Seil kan blive forsynede, bevilges: At Ingen paa denne Profession i Khavn og Christjanss Havn mase nedsætte sig, uden han er examineret, og har gjort Westerstykke, &c.: ut ingen anden uden Kjøbmænd og Kræmmere, som holde aabne Boder, maae sælge ny Seildug i Stykker og Almetal, og Seilmagerne ikke heller at maae holde eller sælge videre end det, som forarbeides til nye og gamle Seil: saa maae Seils magerne ei heller vegre sig for at forarbeide Seil, ends Skjønt Vedkommende selv skaffe Seilduget, m. m. (s) Confirmation paa en af Stiftbefalingsmanden og 14 Jan. Biskopen i Trondhjem gjorte Forening om en commune (r) See Rescr. 22 April 1740 med Anmærkede. Casse; (s) See Laugs Art. 27 Octobr. 1741, S. 5. 1, 4, 5; og i 5. 13 indeholdes Slutn. af Rescr. 1735; see og R. 15 Decbr. 1741. 14 Jan. Coffe, for deraf at besorge Birkernes Vedligeholdelse i Senjene Provstie udi Nordlandene. (t) 21 Jan. 21 Jan. 27 Jan. 28 Jan. Rescr. (til Amtmanden over Nykjøbings:Amt), ang, at Alstrup og Sonderkirkeby; Tinge paa Falster, som betjenes af een Dommer og een Skriver, Sal Derefter holdes i Rraghauge. By om Torsdagen, og af Tinghuset i Sønderkirkeby betales aarlig 4 Rdlr. til Kongens Caffa; men at med Salfter Lands Birke. tingssagers Indstævning skal forholdes efter den derom gjorte Anordning (u). Bevilgning for Magistraten i Viborg paa Beneficium paupertatis i de Sager, som de enten selv eller paa Unores Begne formedelst uformuenhed af de Paagjeldende ere pligtige, som Eftermaalsmænd, at lade paatale. (Efter Begjering fra Magistraten, som androg, at det falder Indvaanerne der i Byen tungt at udrede Underholdnings- og Daretægts: Penge, som udfordres til Delinqventers Processer og henrettelse.) (v) Kongel. Resol.,.ang. at af de til Dragon-Officerernes Qvarterer i Norge udlagde fri Gaars de maae ingen saa kaldet Service til Officererne betales, eller af dem oppebares; men de at lade sig noie med de dem for deres fri Gaarde tillagde 20 Solr. aarlig, og Opsidderne paa de anviiste Fri. Qvarterer at svare Uds rednings og Munderings Penge, med hvis videre af andre Lægsbønder bør udredes. (x) Rescr. (til Kjebenhavns Universitet), ang. at Tiden til at aflægge Regnskabet for den Danske (c) Ophævet ved Rescr. 15 April 1736. 08 (u) See Rescr. 6 Martii 1733 og 19 Decbr. 1749 med Note. (v) See Rescr. 23 Decbr. 1735. (x) Af Lybeckers Udtog II. 266; cfr. Forordn. 30 April 1692, 19. 33, og Rescr. 19 Aug. 1735. og Norske Studiiskat maae udsættes indtil 6 Uger efter 28 Jan. iltat mage ub Narers Slutning. (Efter Anfegning fra Rector og Professores, hvilke forestillede, at Sundationens 8sde §. tilbolder, at universitetets Rentemester hvert Aar inden i Novbr. paa Consistorio skal indlevere sit Segusab for bemeldte Skat; men Erfarenhed viser, at endeel deraf, ei indkommer førend sidst i Decbr. (y)- Kongel. Resol., hvorved Gjentofte Hospi- 31 Jan. tal stjenkes 40 Bønderlæs Torv af Kongens egne Torve Moser, hvilke af Bønderne i de Sogne, som have Fattige i samme Huus, skulle skjæres og hjemføres. (z) Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at de Altonais 4 Febr. ste agende Poster skal holde en felleds Cassa, og ved hver Maaneds Udgang dele det fra Udgivrerne Overskys dende (a); samt at en, i Henseende til dem, foreslas same at en gen Taxt er approberet (b). (Saasom nu den Ene, nu den, Anden, af disse Poster sogte at tilvende sig de fleste Fragter, ved underhaanden at tage mindre end Taxten, som desuden behovedes mere specialiter indrettet end den i Post Ord. 25 Decbr. 1694 er anfort.) Rescr. (til Generalpost: Amtet), hvorved det 4 Febr. af Postmesteren i Viborg gjorte Tilbud, at han paa sin egen Bekostning vil holde Postbudet imellem Viborg, Stive, ykjøbing og Tistæd, og til Generalpostcassen aarlig erlægge 60 Rdlr., imod at han beholder de for Bres vene imellem bemeldte Steder faldende Postpenge, aps proberes. (Saasom Cassen ikke for har faaet nær saa meget, og Revisionen af Hovedpoffcontoirenes Megninger ved disse smaa Postregninger opholdes.) (c) (y) See Rescr. 3 Decbr. 1784. (z) See Rescr. 18 Decbr. 1739. Rescr. (a) Nu indflyder det i Generalpostcassen; cft. Rescr. 20 Maii 1735. (b) Indeholdes i Plac. 4 Febr. 1735, som er bortskal den ved Plac. 21 Junii og 19 Septbr. 1777. (c) Accords Puneterne med Postmesteren berom findes i Rothes Rescripter III. 846, og indeholde blandt IV. Deel. I Bind. Alls 4 Febr. 4 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at ingen Farver sig paa Landet maae nedsætte, under Straf af en vis Mulet og deres Haandverksteis Forbrydelse til nærmeste Kjøbstæd, hvilken Mulet Ret tens Betjente hos de Skyldige uden foregaaende Lov, maal og Dom skal udpánte, og tilligemed Haandverkss teiet til nærmeste Kjøbstæd levere; men derimod skal det være de paa Landet boende Farvere, naar de bevise, at de forstaae deres Haandverk, tilladt at nedsætte sig i de Kjøbstæder, hvor ingen privilegerede farvere ere, dog ikkun for saavidt, at de andre privilegerede Fars vere i Kjøbstæderne derved et vorde præjudicerede (d). (Efter Andragende fra en Farver i Holsbro og fra En i Ringkjøbing, at de bleve præjudicerede mod Privilegierne af nogle Farvere paa landet, saasom i Tarm og Gjellerup.) Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), indeh. adskillige Poster om Aalborg Hospital. Gr. Da den under 31 Octobr. 1729 over Hospitalet an ordnede Inquisitionscommission den 26 Jan. 1732 er ops hævet, og St. og B. befalet, Tid efter anden at gjøre Forslag til Hospitalets Bedste, have de forestillet, det kunde være dets Gavn, om 1) Godsets Restancer og Restau tere aarlig in med. Martio af dem blev examineret; 2) Proceffer imellem, for eller imod Bønderne ei bleve førte, ferend Sagen for St. og B. var sagt forligt; 3) Hospi talet sit beneficium paupertatis i Hens. til Reftantsdommene samt Eiendommens og Mandskabets Forsvar; 4) Forstanderen ei gav nogen Bondekarl pas uden deres Rati fication, m. v. s) om Beholdningens udsættelse, samt 6 og 7) Tiendernes Bortforpagtning fun 6 Mar. Stiftbefalingsmanden og Biskopen kunne foie den Anstalt, som de maatte selv eragte for Hospitalet tjen ligst Andet, at Postbudene nyde de Postillonerne i Fd. 25 Decbr. 1694, S. To bevilgede Friheder, og fri Transport over Salling og vil: Sunds: Færgestes der paa forrige Biltaar; samt at det udlovede be tales qvartaliter. Cfr. Fd. 16 Aug. 1775 og Plac. (i Rescr.) 13 Decbr. 1783. (d) See Rescr. 1 Decbr. 1736, 3 Novbr. 1747 09 10 April 1761, 9. 3. ligst at være, samt lovlig og forsvarlig, undtagen vad det søgte Beneficium Paupertatis angaaer, hvorom de kunne gjøre Ansøgning hver Gang Casus eristerer (e); og, anlangende Processers Hemmelse imellem Bønders ne og Andre, da fan Samme ikke approberes, men fors bliver ved Lands Lov 09 Set. 4 Febr. Confirmation paa en af forrige Conrector i 4 Febr. Bergen og hans Succeffor oprettet Forening om Zaadens. Aar for dem og Efterkommere af Conrectos ratet, fornemmelig grundet paa Lovens 2-13-5. (f) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), 12 Febr. ang. hvad der af Sager og Documenter ved Landstinget i Maribo skal betales til Raadhuset. Gr. Raadhuset i Maribo, hvor Landstingsretten fiden den efter Befal. af 17 Aug. 1708 blev forflyttet fra Ny- Ejøbing, er bleven holden, fal, formedelft at ikke efter Rescr. 28 Jan. 1710 dertil er erlagt Noget af, Parterne, være kommen i flet Tilstand; og Borgerskabet fan ei hele Ter formage dets Jandsættelse, som vil tofte 372 Rdlr. 1-2 F. Deraf fjenker Kongen den halve Deel: faa skal og af hver Sag, som for Landstinget indkommer, til bes meldte Zuses Vedligeholdelse erlægges 3 Mk. d., hvoraf Parterne betale hver sin halve Deel, og af hver Obligas tion og deslige Documenter, som læses, 8 Skill. d., hvilke Penge Landstingsskriveren skal hver Landstingss dag imodtage, og igjen udtalle til Byens Ræmner (g), og tillige derover levere en Specification, som-af Øvrig. heden engang om Aaret al confereres med Protocollers ne. Og skal Stiftbefalingsmanden noie derhen see, 2 og (e) Cfr. Rescr. 28 Junii 1720 og Fd. 27 Novbr. 1775; §. 25. (f) Cfr. Rescr. 6 Junii 1781. (g) Gorandret ved Rescr. 31 Jan. 1744 og 22 April 1746. 12 Febr. 12 Febr. 12 Febr. 12 Febr. 25 Febr.

og paadrive, at bemeldte Huus vorder vedbørlig repares res, og af Indkomsten stedse vedligeholdet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bolland), ang. at Apothekeren i Maribo, ligesom de andre Apothekere i Nakskov og Nykjøbing, maae være aldeles fri for borgerlig og Byens Tynge at svare af den Gaard, hvorudi Apotheqvet holdes. (Efter hans Ansøgning, saas. som han blev fat, i By- og Grund-Skat.) Reglement, ang. hvad Nykjøbing-Skole paa Falster af Liigs Begravelser og Brudevielser skal nyde. Reglement, ang. hvad Rector Schole (h) i Redby saavelsom Disciplene skal nyde for Bryllupper, Børnedaab, Barselqvinders Kirkegang, Liigsbegravelser, Roftpenge og Offer. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Præsterne i Torning Lehn skal rette sig efter den i Hadersleb Provstie værende gamle Stik og Sædvane, at Trolo velsen forrettes af det Steds Prest, hvor Bruden er, men Brudevielsen af det Steds Præst, hvor Brudgome men skal have sin Bopæl. ( Anledning af Evistigheder mellem Lehnets og Provstiets Præster, da Hine vilde vette sig efter Loven og Ritualet, men Disse efter Samme eller Pravin, ligesom det var dem til Fordeel.) (i) Rescr. (h) Nu ben Danske Skoleholder, efter Rescr. 4 Martii 1740, I. D. (i) Ophævet ved Rescr. 1 April 1757; cfr. Skriv. 30 Decbr. 1751. Wed Rescr. 21 Octobr. 1735 (da der indfaldt det Tilfælde, at en mand i Nustrupvilde ægte et Fruentimmer fra Beftoft Sogn, begge i Corninglehn) blev Præsten i B., fordi han ei alene forrettede Trolovelsen, men endog, imod Paastand af Præsten i N. og Ordre fra Biskopen, holdte Brudevielsen, tilrettesat, og befalet at fra sig levere det ved Brylluppet Oppebaarne. Rescr. (til Landsdommerne i Norre Jydland), 4 Martři. ang. at holde sig det Viborg By paa Over: Ret givne Privilegium efterretlig. Gr. Magistraten i Wiborg har andraget, at, i hvor vel Viborg ved allern. Brev af 20 Septbr. 1661 er givet Over eller Landstings: Ret, faa at Borgemefter og Raad sammesteds maatte fjende paa alle Viborg Bytings Domme, undtagen, at, naar udi hvis Bønderne deromkring boende hos Nogen der i Byen funde have at foge til Bytinget var kjendt, da saadanne Bytingsdomme at fulle for Landstinget paakjendes; faa skal dog adskillige Sager til landstinget blive indstævnt, hvorudinden ingen af om- Fringliggende Bender enten have Part eller Deel, og, endient bemeldte Viborg Magistrat nogle Gange ved Landstinget skal have forevift fornævnte Privilegium, og paastaaet, at Landsdommerne ikke funde melere sig med flige Sager at paadomme, hvorved Byen blev præjudiceret i deres givne Frihed, skal dog derpaa ikke være bleven reflecteret, men dem svaret, at, naar Sagerne ikke ere imellem Indenbyes Folk, det da tilkommer Landsdommerne derpaa at domme. Kongen er tilligemed bleven refereret Stiftamtmandens og Landsdommernes Erklæringer, hvorved Landsd. ikke kan negte, at, naar udenbyes-Mand har Sag mod Borgere, Landstinget jo da Gamme antager, saa og at til næstafvigte Aars Augusti Maaneds Landsting er bleven indsævnet en Dom, falder til Viborg- Byting imellem M. Soyer af Viborg og 5. J. Lieuch af Flensborg, ang. en Arrest. Khi befales hermed, At Landsdommerne holde sig høistbemeldte Priviles gium efterretlig, og ikke antage andre Sager end de, foi angaae omkringliggende Bønder, og af dem paas Saa vil Kongen og, at den ommeldte Sag tales. imellem . Høyer af Viborg og 3. 3. Lieuth fra Flens borg, som for Landsd. er indstævnt, ei af dem stal paas kjendes, men de have den til Magistraten at revocere, for der lovligen at vorde paademt. Bevilgn. (og Rescr. til Stiftbefalingsmanden 4 Martii. i Aarhuus), at der i Aarhus af hver der ankom mende fremmed og udenbyeshørende Fartøi, som der loser, lader, eller overvintrer, maae oppebæres i Bolvere eller Canal Penge af hver Skibslæstes Dræg- P 3 tig. en of mag st 4. Martii. tighed 6 B, og af dem, som alene baglastet indkomme, for at nyde Reparation, og til den Ende deres Baglast paa Bryggen opkaster, 4'ß pr. Læst, hvilke Penge ved. den straten i Aarhuus anordnede Remner el ler og en anden god mand (k) skal oppebæres, som Derfor aarlig Rigtighed til Magistraten sal aflægge. (Efter Ansøgning fra Borgerskabet, som androge, at So- Havnen er ongiven med 2 store Bolverker eller Brugger, der strække sig saa langt i Søen, at imellem dem sikker kan ligge og overvintre mere end 100 Fartøier, men at Aceise Andelen ei er tilstrækkelig til Vedligeholdelsen eller Havnens nødvendige Forlængelse; ligesom og af Erklæring er fornummen, at Havnens Indkomst, nemlig nogle faa Bropenge og en Deel af Accisen, i alt 150 Rdlr., ei er tilstrækkelig til Jandholdelse, mindre til Oprydning eller Havnens Forlængelse.) 5 Martii. II Martii, 6 Rentef. Skriv. (til Tolderen i Fridericia), ang. at ved Toldregnskabet, hvor Tobak, som paa Kjøbstæs dernes Grund er avlet, og uden Told eller Consumtion fri indføres, vorder anført, skal fremlægges Magistras tens Attest, at det der er voret. (I) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Amtmandene i Fyen), ang. Veiene og Broerne samme steds. (m) Gr. Anledning af Rescr. under 10 Maii 1734 have de, ang. Landeveienes og Broernes Istandsættelse, der i Fyen meget skal være forfalden, indberettet, at, endfjønt Forordn. af 4 Martii 1690 tilholder, at hvert Herred, Sogn on By samt enhver Gaard fulde udvises og vedli geholde fine Beie og Veies Parter, fal, i Steden for at derom for Ottense: og Rugaards - Amter skulde findes Nos get frivtlig forfattet efter bemeldte Ferordnings Bydende under samtlig Vedkommendes Hænder til Enhvers Efterret ning, dog ingen anden Rettesnor haves end en uefterretlig

(k) See Confirm. 11 April 1738, §. 19. (1) Af Rothes Rescripter I. 563; see nu Forordn. 12 April 1786, S. 5. (m) See Rescr. 13 Septbr. 1775; forandret i Henseen de til Weiene fra Nyborg til Affens, ved Rescr. 2 Novbr. 1778 og 1 Maii 1779; cfr. Rescr. 13 Maii og 4 ovbr. 1786. lig Forklaring, som endeel Bender om Beienes forrige De: II Martii. ling kunde give, og hvad en frivtlig Inddeling, som den s Junii 1689, ni Maaneder førend Forordningen udgif, var passeret, underskreven af da værende Herredsfoged, udviser, hvorudover adskillige Disputer skal være kommen, deels fordi hverken den Ene eller den Anden vil vedkjende sig endeel brøftfældige Weies Parter, men henskydes fra Een paa Anden, beraabende sig enten paa fornævnte Inddeling eller gamle Mænds Beretning, saa at Samme der over fra Tid til anden har benligget, deels og i det, at hvor der findes Bøndergaarde enten ede, ruinerede eller afbrudte, og for mange, vel over 50 Aar fiden henlagt under Hovedgaardene, skal Samme ville præfendere, at Proprietairerne i den Sted fulde vedligeholde disse Gaardes Beiesparter, og, alligevel at desformedelst paa adskillige Maader skal være søgt at bringe Vedkommende til Raison, og tilsidst foranstaltet, at en ny Inddeling efter Forordningens Tilhold Fulde fee, skal dog ikke Alle dermed have været fornoicde, men derover gjøre Hinder i Beienes tilbørlige Reparation. For da herudinden at forekomme al videre Ophold og Bidtloftighed, og efterdi for nævnte gamle Inddeling, enten i Henseende til dens Urigtighed eller Sognenes Afs og Tiltagelse, ikke skal kunne følges, eller Proprietairerne at fan paabyrdes de for mange Aar siden ødelagde Søndergaardes Deiesparter, er fundet for godt hermed at anordne og befale: Veiene og Steenbroerne saavel i Ottenses og Rus gaard: som andre Amter i Fyen, hvor det maatte fors noden gjøres, al paa ny deles de nu befindende Bønder imellem, alt i Følge Forordn. af 4 Martii 1690, uden at være forbunden til, nogen gammel Deling, eller afbrudte og ødelagde Gaarde at ansee, og saaledes Veie nes Istandsættelse uden videre Ophold at befordres; dog skal Bønderne, hvor det lader sig gjøre, gives de samme Parter de forhen have havt, men, hvis det ikke kan see, skal de lade sig nøie, som det kan falde: desligeste, hvor saadanne Beie eller Steenbroer findes, som formes delst Andres Efterladenhed og Forssmmelse ureparerede t mange Aar have henligget, og ei nu af de dertil henlags de Bønder, med lige Beqvemmelighed som Undre, kan istandsættes, da skal andre Sogne, som have deres ale mindelige Kjørsel derover, eller, om Disse ikke kan være 14 S. 1. §. 2.. §. 3. 11 Martii. tilstræffelige, hele Herredet eller Amtet herudi være affi steerlig for den første Gang, paa der Separationen kan ny de sin behørige Fremgang. Landeveienes Brede skal og faa nu regleres saaledes, at 2 Vogne kunne beqvemmelig fjøre hinanden forbi, og, hvor jævn Jord findes, og Bonden imod Forbud eller bedre Bidende indtager No. get af Landeveien til Ploies Land, fo tal han ei alene Derfor ansees, og strax lægge det ud igjen, men endog tage Skade for Hjemgfeld, om den Reisende eller Undre nedes til over sandan Modtvillighed at staffe Plads og Mum; men, hvor hule Veie falde, der skal Samme Der Real Sa altid af de vedkommende og behøvende Bønder holdes i faadan Stand og Brede, at 2 Vogne fan magelig fjøre hverandre forbi, at de, især ved mørke Nætter, ikke Skulde komme til Skade derover. Angaaende Træ Broerne, hvor de paa Landet i Fyen findes, og behøves til den almindelige Overkjørsel, da skal dermed forholdes saaledes: at de til Beienes Vedligeholdelse henlagde visse Sogne og Byer skal tillige holde Tree Broerne i Stand, med den fra Tid til anden erfordrende Reparation, ja endog samme Broe, naar den endelig formedelst Elde of my fulle opbygges, istandsætte, naar Bekostningen ei fynderlig overgaaer 4 Sil. af en Tønde Hartkorn; men, erfordres større Bekostning, da, i Fald der maatte fin des flere Sogne og Byer, som have deres almindelige Kjørsel over samme Bro, til deres Ripkes, Tinge, Torve, Molle og Marke. Veie og deslige, skal de Dertil komme til Hjelp, med deres Contingent, som dog ikke maae overgaae fornævnte 4 Still., og det hvad heller de i samme eller andre Herreber og Amter ere boend de; men, naar saa disse ei vare tilstrækkelige, eller ingen faatanne Sogne og Byer findes, da skal hele Herredet tomme til hjelp, om det kan forslaae, hvis ikke, da tile foft hele Amtet, efter sædvanlig Maade dertil at con tris 5.5. tribuere, hvad heller Samme have Nytte af Broen eller 11 Martii. ikke (n). Maar nogen Toistighed om Vele og Broer 6. 4. imellem Proprietairer, Bønder og andre Lodsetere inde falder, da skal enhver Amtmand for sit Amt ved sin Resolution decidere de Vedkommende imellem, til Ens Hvers Efterretning, paa det Reparationen, med hvað deraf dependerer, kan nyde sin tilbørlige Fremgang; g, ang. de Disputer, som om de Broer, der ere lage de over Grovte eller Bekke, hvilke gjøre Skjel imellem Byernes og Amternes Districter, kunde forekomme, da stal Landet erlægge det halve, og jøbstæderne de halve Bekostninger, til at holde deslige Broer i Stand, eftersom Skjellet hører Begge til, og Broen følgelig lig ger paa Begges Grund, og Begge have lige Nytte af den. Da det ikke vil feile paa Bondens Efterladenhed, i at reparere fine Beies Parter, saa betids som nødig gjø res, saa befales, at, dersom Bonden ikke staffer fine Beies Part i Stand inden 4 uger efter Pleie og Ho stens tid, som er i Junio eller September, eller og til den Tid ham maatte forelægges, da skal herredsfog. den, efter foregaaende lovlig Syn, have Magt med Amtmandens Consence Bekostningen hos de Skyldige at udereqvere, for Reparationen strax at fuldføre, som free bør, men, efterlates det af ham, da Amtsforval teren det at efterkomme, og de forsømmelige, være. sig Bønder, Herreds: eller Birke Fogder at mulcte res af Amtmanden efter Forseelsens Beskaffenhed, hvil ken Mulet hos Vedkommende, efter den Anstalt Amt. manden og Øvrigheden derom kan forfatte, vorder inddreven, Sognets Fattige til Bedste. Rentek. Skriv. (til Biskopen i Aalborg), ang. 12 Martii. Hos Sognepræsterne i Aalborg Stift at seie saa P5 (n) See Rescr. 22 Octobr. 1772. can 12 Martii. dan Ordre og Anstalt, at de alle forefaldende Leiermaas 18 Martii. le paa uprivilegerede Eieres Godser i ethvert Sogn straxen, og faasnart Sligt dem bliver bekjendt, hos vedkommende Amtsforvaltere Friveligen anmelde og forklare, paa det Kongens efter Loven tilkommende Bo der fra Amtstuerne hos de Skyldige kan vorde søgt og inddreven; og, endskjønt paa endeel af saabant uprivia legerede Eieres Godser ingen slige Forseelser eller Boder skulde forefalde, vil dog aarlig fra Præsterne, Enhver for sine Sogne, derom til Amtstuerne indleveres deres 2ta tester til Efterretning og Beleg ved Regnskaberne i saa Maade. (Saasom det er befunden, at, formedelst vedkommende Præster ikke efter Boven straxen har tilfjendegivet hvad Leiermaale paa uprivilegerede Eieres Godser i deres Sogne ere forefalone, skal abftillige af saadanne Boder, som Kongen burde have været beregnet, ikke være bleven inds fordrede eller betalte.) (o) Rescr. (til det Medicinske Facultet), ang. at det gratis skal give General Auditeuren Res sponfa. (P) Gr. Etatsraad og General Auditeur Dreesen har an draget, at, da han ved Revision af en ved Garnisonsret ten i havn affagt Dedsdom over en Rytters Hustru, som i hendes Mands Fraværelse stal i Shaun have ladet sig be svangre af en Under Officeer, og ved Basinge By i Siel land myrdet Barnet, fornam at Delingventinden til hendes Defension iblandt Andet havde foregivet, at Barnet i Mo ders Liv var dødt, og blev dødfød, som fulde have reist sig deraf, at hun fort for Barnefødselen, en Aften paa Marken, da hun vilde gaae hjem til Bafinge, og det imertid Ferk tordnede og regnede, faldt i en Grovt, og saaledes, blev beskadiget, at der skal være gaaet et fort Stykke run den Blod fra Hende, det hun og med et Bidne skal have bevist og Etatsraaden efter sig Beskaffenhed fandt forneden at begiere Facultetets Betænkende herudinden, at han i hans allerund. Relation og Censur over bemeldte Dom sig deraf kunde betjene, skal Facultetet ham endelig faadant dets Betænkende have tilsendt, men derfor ladet fordre 6 Rdlr., som ban,-i Henseende at det var noget usæd= (o) See Skriv. 29 Octobr. 1768 og 5 Febr. 1780. (p) See Rescr. 18 Junii 1751. usædvanligt, saasom deslige Responsa baade i det Theolo- 18 Martii, giske og Midicinke Facultet altid gratis pleier at gives, har negtet at betale, og, siden Budet ikke var instrueret at lade ham beholde bemeldte Betænkende uden Betaling, har maattet tilbagelevere det ubrudt. Saasom det ikke findes billigt, at Facultetet for deslige Ling, som til Kongel. Tjeneste bliver requireret, vil fordre nogen Belønning, allerhelst da Kongen saaledes har besoldet og aflaat dets Professorer, at de ikke af saadanne Emolumentis, som ved andre udenlandske Universiteter, have forneden at søge deres Underholdning, bemeldte Etatsraad ei heller er pligtig Sligt at befofte, og Delinqventer, imod hvilke saadanne Sager a l'ordinaire ex Officio blive forte, ei formaae det at betale: saa befales hermed, At Facultetet ei alene udi dette, men endog i de her efter forefaldende Tilfælde, lader Etatsraad Dreeser bets Betænkende, naar han det, som General Aus diteur, kunde behøve og requirere, uden Betaling, meddele.

26 Martii. Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark og for Krigshospitalet), ang. Land- Etatens Fattiges Forpflegning og Lades gaardslemmernes Betlen, samt En paa Land Etao tens, Vegne at være paa Conventhuset ved Betleres Examination.

Gr. Af Forestilling fra Direct. for de Fattiges Væsen er fornummet, at, da ved Reier. af 8 Maii 1733 09 14 Maii 1734 er anordnet, at enhver Etat ber forsyne fine Fattige, skal der falde Dispute imellem dem og Directeu rerne over Krigshospitalet, ang. en for Deel Fattige, til hvilken Etat de egentlig bor benhote, da især endeel af Land Etatens Fattige skal have myor Torpflegning i Vesthu set, som endnu ikke er betalt, formedelst Land Staten ei vil agnoscere dem for deres Fattige, men i det Sted prætenderer nu betalt af Conventhuuscassen Forpflegning for endeel Militaire Fattige, som de skal ville obtrudere Conventhuset, til underholdning, foruden at det ogsaa skal hænde sig, baade at endeel Militaire Fattige, som have været paa Ladegaarden, saavelsom de der opholde sig, ofte antræffes i Betlerie paa Gaderne, hvilken Disordre ikke sees Middel til at hemme, hvis ikke Vedkommende, som dertil give deres Minde med Mulet blive straffes de, m. v. En 26 Martii. Enhver Etat skal fremdeles underholde de Fattige, som den nu og indtil Datum hos sig haver, men herefe ter og i Fremtiden skal det i alle Maader forholdes efter forommeldte Rescr. af 14 Maii 1734, som tydelig nok udviser, hvad for Fattige Krigshospitalet bør forpfle ge, saasom det er Kongens Villie, at Enhver paa sin Side stricte skal efterleve demeldte Rescript, uden ders over nogle nye Forklaringer og tvungne Interpretation ner at gjøre (9); og paa det at Betleriet paa Gaderne desbebre kunde hemmes, saa er Directeurernes for Krigss hospitalet herom gjorte Forslag og Tilbud approberet, nemlig, at de Ladegaardslemmer, som befindes at betle, skal til nærmeste Vagt leveres, til hvilken En de disse Directeurer skal stille den Ordre, og lade besøre ge, at saadanne Folk igjen til Ladegaarden vorde uds Mbragte (r). Og, som der paa So- Etatens Vegne alo 9 April. tid er Een overværende paa Conventhuset med de Commit terede ved Betlernes Examination, saa have Krigs. hospitalets Directeurer ogsaa at anordne en Person, som til den Ende, paa Land Etatens Vegne, paa Cons venthuset (s) kunde være tilstede. Kongelig Resol., ang. de Fattige, som Noget af Se Qvæsthusets Indkomster maae tillægges, og hvad dertil af Maanedotjeneres og Daglønneres Gage bør fortes. So Generalcommissariatets Sorestilling af s April 1735: Bed Rescr. af 8 Maii 1733 er befalet, at det som Oberdirecteurer ved So Etatens væshuus skulde paatage sig af Qvasthusets Renter og Indkomster uden Restriction og Condition at forførge alle Go Etatens fattige Mænd, vinder og Born, som ikke, siden de af Tjenesten ere forlovede, i 2 Aar ved en eller anden borgerlig Næring have (a) See Rescr. 6 Novbr. 1739, P. IV. . 2, og 9 Maii 1749. (r) See Rescr. 7 Decbr. 1736 og 23 Novbr., 1742. (s) Cfr. næstfølg. Resol., Forordn. 16 Novbr. 1771 og Rescr. 4 April 1781. have fundet deres Ophold, saa og at det i øvrigt skulde Herudinden holde sig de, det fattiges Væsen betreffende, udgangne Forordninger og Rescripter efterretlig. Derpaa har Se Commissariatet gjort saadan Aftale med Directeurerne for det Fattiges Vasen ved den Civile Etat, at alle forarmede og nødrørftige Lemmer i Kjobenhavn, som bes hove og ville seae Hjelp til Ophold, saa og de sammesteds omløbende Betlere, Fulle paa bestemte Dage i ugerne anmelde dem paa Conventhuset, for at eramineres om deves Stand og Liliand af en der holdendes combineret Commission, der bestaaer af een fra hver af de 3 Etater bestiftede Person, som tan annotere og henvise de Fattige til at nyde Fovpflegning ved den Etat, som Commissionen bedst sjønner, at de henhøre til. I samme Commission bar Se Commiss. ladet paastaae, at det i Følge af Res scriptet ei kunde befatte sig med Andre, end de, som paa mindre end 2 Aar, saa og de, som ingen Tid havde fores tagen sig et eller andet ved borgerlig Næring, og var ges raaden i saadan Armod, at de ei paa anden Maade end med Betlen og Almisse - Nydelse kunde faae Livs Ophold; Derimod skulde ved den Civile Etat forblive saadanne Fats tige, som fulde 2 Aar havde ernæret sig med noget Bor gerligt men Directeurerne sammesteds modstaae denne Paastand, eftersom ingen af de dem til Forpslegning enpresenterede Fattige har tagen Borgerskabsbrev, eller kan fremlægge noget særdeles Kongel. Privilegium; og, efter di Borger: Rettigheden, som Aarstjenerne i Følge Fororon. af 24 Septbr. 1708 ad Art. 9, og af 6 Octobr. 1731 fulde nyde, efter Kongens Behag er ophævet, og Civil Etatens Directeurer tilmed forbigaae at træde i lige Mening med Se Commiss., hvorledes den borgerlige Naring bor forstaaes, saa har Conventhuset i fine havte udgivter til Fattige faaet en mærkelig lettelse; derimod fore mindskes Qvæfthusets Indkomster jo. mere og mere forinedelst Antallets Formerelse paa de Fattige, thi efter gjorte Calculation for Maret 1734 bliver Indtægterne ikkun henved 13500 Rdlr., der ikke ere tilstrækkelige til udgivterue, som er 13647 Rdlr. 46 6; og er under samme udgivts Summa til det Fattiges Wafen alene 5204 Rdlr. 42 8, saa og til Pensionisters Betaling, efter aparte Kongel. Resolutioner, 4000 Rdlr. beregnet; det øvrige bortgaaer til Syges Cuur va Pleie, samt mange andre uomgængelige udgivter ved avashuset. Herved finder Sø- Commiss. og at erindre, at de fleste Indkomster ved Avasthuser ere, efter Fundatsen af 13 Julii 1682, ei deßinerede til andet end for qvæste Søfolk; og faaer i samme Fundats til Slutning saaledes: Disse forskrevne Poster og Buncter c... er, under Guds Hevn og Straf." Hvilke dyrebare Ord Co-Commiss., som anordnede Overs directeurer, vel maae drage sig til Eftertanke, saaledes som det vil forsvare for Gud og Kongen med en god Samsittighed; allerhelst, naar det betragter de mange ved Quest 9 April. 9 April. Qvafbufet i sidste Krigstid medgangne udgivter formedelst de mange syaevaarne Maanedstjenere, saa og den store Skade Qvæfibusets Indkomster leed No. 1728 i den ulyke felige Ildebrand, saa at, om udgivterne for de Fattige paa den Maade, som begyndt, skal vedblive, Capitalerne da befrygteligen vil saaledes medgaae, at de nødvendige Udgivter med væftes og Syges Pleie, samt Cuur, særs deles i Krigstid, ingenlunde kan bestrides. Derfore (for at gaae Middelveien, saa at hverken Convent eller væft- Husets Indkomster formeget skal aftage, og at det med de Fattiges Underholdning, uden Widtloftighed kan komme paa en fast God) proponerer So-Commis., om det ikke kan være tilstrækkeligt nok, naar de Fatiige, som ere af følgende Beffaffenbed, blive efterdags af Ovasthusets Indkomster forsynede, saasom: 1) Alle de, som formedel Alderdom eller Svaghed fra Kongelig o Tjeneste afrak. kes, saavelsom deres Qvinder, med hvilke de i virkelig Tjeneste bevisfigen ere blevne copulerede, og deres endnu i virkelig Tieneßte avlede 2gte: Børn; 2) de Ægte- Ovinder og gre Børn, hvis Mænd eller Sædre i Kongel. So Tjeneste bevises at være ved Doden afgangen; 3) alle de, som af Go-Tienesten ere dimitterede, eller have tjent deres capitulerede Aar ud, og siden ikke i 6 famfulde Mar paa en eller anden Maade, i hvad Navn det have kan, sia selv eller hos andre have ernæret, tilligemed alle dem, som bevise sig at være deres hustruer, Enker og gre Børn. Under forskrevne 3 Puncter benregner So Commiss. aleneste de derudi berorte Lemmer, naar Mandkjennet have staaet i virkelig Mars eller aarlig Maaneds Tjeneste ved Divisionerne, Sø Tøihuset og solmen. Skulde det ellers være Kongens Villie, at So- Commiss., efter foregaaende Buncters Indhold, fulde antage disse Fattige: 1) de af dem, som have været, og herefter maatte vorde Maanedstjenere, og í forneden Zilfælde antages fra Capitainer af til Matrofer og Drenge inclusive, hvorunder ogsaa forffaaes Skibspræste, Con trolleurs, proviant og Skibs: Skrivere, Barberere, Bagere, Rokke, Trompettere, Sofmestere, Tjenere med Flere &c.; 2) de af dem, som have været, ere eller blive Daglønnere ved Holmens Haandverker, og betales gemeenligen hver Maaned: da gaaer So-Commissariatets Tanker derhen, at, ligesom alle de i Aars og aarlig Maa neds Tieneste Staaende, Ingen undtagen, blive afkorter Noget i Gagen garlig til væsthuset, de da herefter deels for Maanedstjenere, deels for Daglønnere antagende Pere soner ogsaa burde contribuere dertil, og lade sig korte i det mindste r pro Cto i den fulde fortienende Gage; hvilken Afkortning er ganse taalelig imod det, som en arsties ner Matros aftrækkes, nemlig af 20 Rolv. aarlig i 3 Poster 4 Mt. 26, som gier vro Cento 3 Rdlr. 2 Mk. 10 ß, af hvilke 4 ME. 2 i Qvæsthuset faaer 2 Mk., der i Proportion af de 20 Rdlr. udgjor paa 100 Rdlr. 10 Mt. Deno Denne Forestilling approberes i alt hermed; og bevils 9 April. ges derhos, at det. med de ved Sø. Etaten befindlige Fattiges Jmodtagelse og Forpflegning derefter udi Frem tiden i alle Maader maae forholdes, saa og af maanedstjenernes eller Daglønnernes Gage efterdags den fores flagne Afkortning til væfthuus: Cassen indeholdes, og til samme Brug medberegnes (t). Ellers vil Kons gen og om alle disse foreslagne Poster Overdicteurerne over det Civile Fattiges Besen fra Cancelliet nærmere Communication og Ordre lade tillægge (u). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Besen 22 April. i Danmark), hvorved Gjenpart af Næstforestaaende dem skikkes, for sig derefter, saavidt dem kan vedkomme, at rette og forholde. Neser, (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), ang. 22 April. Forandring med Jurisdictionen for de Ribes hauser Undersaatter, som have svaret undet de Haders lebste Herredstinge. Gr. Stiftbefal. har foreftillet og beklaget, at, da Ribe- Byes Magistrat og Indvaanere tilligemed Consumtionsfor pagteren i Følge Forordn. af 30 April 1734 foretog sig i Byens Frihedsdistrict den anbefalede Inquisition efter Bræn devins Hatte og Viber hos de Bender aleneste, som vare Ribebuus Tjenere, og de havde forseglet de Kjedeler, som de kunde see der brugtes til at brænde Brændevin med, og Bonden efter Stiftamtmandens Ordre var i Berk med til. Caffering at indlevere deres Brændevins Kjedeler og Pis ber, skal den Haderslebfke Herredsfoged P. Varming med Tingskriveren og 2 Mænd lave gjort Forbud, at Bonden under Straf af Vold og Ran ikke maatte efterleve bemeldte Ordre, hvilken dog var udsæd, for at fee fornævnte Forordning iverkfillet og efterlevet; og at saadan Herreds fogdens Forhold under Prætert af Jurisdictionens Haandhævelse skal være Frugten, at Justitsbetientene, under det Skiul af dette Navn Jurisdiction, handle ligesom de vil, foruden hvor kostbar det skal være for Bonden at lade forsvare og paatale fin Ret ved fremmede Advocater, somn (c) Cfr. Art. Brev 29 Julii 1756, 9. 9. 72, 214, (u) See næstfølgende Rescript. De + 22 April. de med for Bekefining fra Hadersleb, Tenderit, Flengborg og Apenrade made lade hente, i Steden for at Bonden selv kunde forsvare sin Gag efter den danske Lov eller og med ringe Bekostning faae den forsvaret ved en dansk Mand, som nu ei kan ee, da Bonden ligesaa lidet som de danske Procuratores forstaae sig noget paa de Slesvigke Rettergangs Maader eller de der brugelige Love og Receffer, m. v. For saadanne Disputer, Inconvenientier og Morden at forekomme, og Alting herefter med Jurisdictionen at sætte een Gang for Alle paa en rolig og bestandig Fod, er funden for godt at anordne, og saadan Forandring med Jurisdictionen der sammesteds at gjøre, nemlig, 22 April. 22 April. At Ribehuus Ladegaards Tjenere, og de sont svare med Contributioner til Ribe: Amtstue, og hvis Gaardsparter ligesom andre danske Underseate ters ere matriculerede, men hvilke dog, formedelst at de ligesaavelsom RibesBy efter Situationen ligge i Søns der Jydland, hidindtil have ligget under de Slesvigske eller saa kaldede Haderslebße Herredstinge, skal herefter, paa det samme danske Undersaattere kunde i Justitiens som i alle andre Tilfælde blive tracterede paa den & Danmark brugelige Mande, og blive dømt efter den danske Lov og Ret, incorporeres og indrettes til et Birk, saaledes som det forhen, indtil den saa falbede Coldingse Afskeed af 24 Jan. 1576, været haver; og haver til den Ende Stiftamtmanden herom sit Forslag at indsende (v). Rescr. (til Magistraten i Fridericia), ang. at anvise, den franske Reformerede Colonie endnu en øde Plads i Nærværelsen af Kirkegaarden, til dens Udvidelse, samt at en plads til præstebolig skal udvises og Præs ften tilskjødes. (Efter Coloniens Ansøgning, siden den nu kunde begynde at bygge en Kirke.) Rescr. (til de gevorbne Regimenters Chefer), aug. at ingen Chef herefter maae bringe nogen af de ved hans underhavende Regiment staaende Cadetter (v) See Rescr. 15 Julii 1735. eller eller Volontairs i Forslag til at erholde Over Offi 22 April. ceers Caracteer eller en virkelig Officeers Charge, med mindre en saadan Cadet eller Volontair tilforn har en fiffelig Eid lang gjort Under Officeers: Tjeneste, og ved saadan Forretning opført sig vel, samt til deslige Function er befunden dygtig og capable. Kongel. Resol., ang. Udviisningen m. v. i 25 April. Dyrehaven. (*) Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 3 Maii. ang. at det med St. Cathrine eller Sortebrødre Kirkes Inspection i Ribe fremdeles vil have sit For.. blivende efter gammel Sfif og Brug, (hvilket i det Kongel. Geheime Conseil er resolveret, i Anledning af Stiftamtmandens Forespørgsel, om det med bemeldte Kwtes Inspection fremdeles skal have sit Forblivende ved Bi open og Magistraten, eller om den efter Loven og Stiftamtmandens Instruction herefter bor falde tillige under Hans Opsyn.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Jisland), ang. 7 Maii. at adjungere Laugmændene 3 Syffelmænd, som dem, tilligemed de i Rescr. af 2 Maii 1732 denominerede Syssel mænd, i Projectets Forfærdigelse til den ny Lov sulle affistere. (Saasom nogle af de udnævnte vare svage, &c., og bad sig befriebe.) (y) Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. 7 Maii. at Over Retten paa Jisland herefter ikke skal holdes med mindre end 12 Assessores, og ikke med flere end 24, af de ypperste, bedste og forstandigste Indbyg gere, foruden Amtmanden eller Den, som i hans Sted præsiderer (z), men at i det øvrige med Over Rettens Be (x) Cfr. Forordn. 18 April 1781. (y) See Rescr. 16 Maii 1760. (z) See Rescr. s Martii 1734 06 5 Junii 1754 med Anmærkede. IV. Deel. 1 Bind. 7 Maii, Betjening der i Landet skal forholdes efter Rescr. af 5 7 Maii. Martii 1734 (Saasom det, at efter gammel Islands Stik skal være 24 Assessores i Over Retten, foraarsager for Vanskelighed, saa at tidt made holdes op med Laug ketten, og tages Laugrettesmænd at sætte i Over Retten, for at faae Eallet fuldt; og denne Post i den begyndte Concept til Lovbogen saaledes er afhandlet, at Over- Retten ikke maae holdes med mindre end 12, og ikke med Flere end 24.) Rescr. (til den Samme), ang. Laugtingets Administration paa Jisland. Gr. Laugmanden Senden og sten paa landet har ans draget, at for nogle Aar siden skal Laugmændene der paa Landet bave begyndt at domme hver for sig, tvertimod den Jislandske Lov og ældgammel Praris i Landet; ligeledes, at Retten betjenes ikke uden af een Laugtingskriver: og, saasom ved et Rescr. (a) er befalet, at Proceffernes Drivt og Formalitet fulde indrettes efter den Norske Lov, saa har han anholdet om Decision, om laugmændene skal efterdags domme hver for sig, som i Norge, eller og conjunctim, som Praris tilforn har været i landet. Af Stiftbefalingsmandens Erklæring er Kongen refereret, at, siden det blev befalet, at en ny Lov paa Jisland efter den Nor fe Lov, saavidt mueligt, fulde indrettes, og det derpaa blev anordnet, at den Norske Lov, saavidt Processernes Drivt og Formalitet angit, fulde følges, saa er iblandt Andet med Laugtingets Administration foranstaltet denne Forandring, at dertil nu ikke behoves saa mange Laug vettesmænd som tilforn efter den gamle Jislandske Lov, saasom Laugrettesmændene efter den Norske Lov vorde nævnede, og at saadan separat Administration ei alene er mere conform med den Norske Lov end den, som tilforn conjunctim fede, men at Stiftbefal. og formener den at være tjenligere der i landet, da ethvert District har sin egen Laugmand, og det saaledes, særdeles i Aasteds-Sager, falder Indbyggerne lettere, at have med een end med a Laugmænd at bestille. Med Laugtingets Administration paa Jisland skal Herefter forholdes, ligesom det forhen i Overeensstems melse af den Norske Lov har været brugeligt, og Lauge mændene, Enhver i sit District, separatim fjende og dømme og hvad sig de angaaer, at Laugtinget for begge Laugdommene efter den gamle Sædvane bes (a) Af 2 Mati 1732. tjenes tjenes af een Laugtingsftriver, saa skal det dermed 7 Maii. forblive saaledes, indtil den ny Lov bliver færdig. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand og Bi- 7 Maii. fkopen over Skalholt Stift), ang. Det, som af Præstekaldene i Skalholt Stift til fattige og vanføre Præster bør gives. (b) Gr. Biskopen har andraget, at med det, som efter Befal. af 14 Febr. 1705 er befalet, af de bedste Kald der i Stiftet at fulle gives til fattige Præster, som det selv Sulle lade hente, urigtig tilgaaes, i Henseende, at det Eal falde meget besværligt for deslige gamle og vanføre Præster, at faae det inddrevet hos de Modtvillige, da Provsterne ei heller vil udvurdere det hos Præsterne; saa sal og endeel ville udgive det i Bare, som de gamle Præster ikke skal kunne anvende sig til Sytte, og, formedelst de selv skal afhente deres Tillæg bist og her, skal det falde saa toffbart, at heel lidet skal blive tilovers, foruden at undertiden ere 2 a 3 vanføre og gamle Præster i een Fjerding, og derimod ingen i en anden Fjerding, saa at de formuende Præster i den Fjerding give da slet intet saa Længe. Det til de fattige vanføre Præster i Skalholt Stife anordnede Tillæg skal af de Contribuerende Beneficier i Croner betales, og Indsamlingen see af Provsterne i Enhvers Provstie, som siden efter den Ligning, Biskopen og andre in Synodo Generali Tilstedeværende fors fatter, skal uddeles, og det saaledes, at, om der i en Landsfjerding ikke skulde være fattige vanføre Præster, samme Fjerdings Deputat da skal reparteres paa de Præs ster, som i andre Fjerdinger udi samme Stift af saadan nødtorftig Tilstand kunde forefindes; og hos de Præster og Beneficiarios, som ei i rette Tide betale deres Cons tingent, sal Provsterne, efter forberørte Befaling af 14 Febr. 1705, af Præsternes visse Indkomster ude tage faa meget, som deres Beneficia ere ansatte for; men i de Provstier, hvor ingen vanføre fattige Præster ere, al Pengene enten til Altinget, for der at leveres 23ir 2 (b) See Rescr. 16 Febr. 1748, og 5 Junii 1750, 9. 7. 7 Maii. Biskopen, eller og til næste Provst og Biskopens vis dere Foranstaltning henskikkes paa saadan Maade, som Biskopen tilligemed Provsterne, efter Landets og Ste dets Beskaffenhed, til de fattige vanføre Præsters Tarv beleiligst kunde eragte; og, naar Indsamlingen, saavels som uddelingen af dette Tillæg, saaledes ved Provsters ne er skeet, skal de derfore til Biskopen aarligen aflags ge Rigtighed, saa at derom paa Anfordring fornøden Underretning kunde erholdes. 7 Maii. -13 Maii. 13 Maii Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. at, naar Nogen af de i Christjansand værende Magistratspersoner afgaaer, skal de vacante Pladser ei igjen besættes, indtil Tallet til 2 bliver reduceret, Ci Anledning af den Byen Ao. 1734 overgangne Ildebrand.) (c) Bevilgning, at der i Nakskov maae oprettes et Slagter Laug til Byens almindelige Nytte, dog ikke sluttet; men samme Byens Slagtere stal i alle Maader rette og forholde sig efter de Slagterne givne Laugs: Artikle; til hvilken Ende Magistraten i Make sov og de for Byen udnævnte 12 Mænd hvert Aar have at sætte en Taxt for hvad Priis Ore og Lammes Rjød eller andet Slags skal sælges, og det efter Lands Kjøb og Billighed. (d) Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at de Militaire i Bergen herefter skal nyde de samme Friheder, som de Militaire i Kjøbenhavn efter Forordn. af 10 Martii 1725 er bleven forundt; dog maae intet Kypper: Arbeide af de Militaire eller Fustere af nyt forfærdiges, men vel det gamle Kypper Arbeide af dem flikkes og repareres, saasom Rypperne bør være ansvars (c) See Rescr. 6 Maii 1740. (d) See Rescr. 14 Novbr. 1738. lige lige for rigtige Tønder, Fjerdinger og andre Sustager, 13 Maii. og derfore alt nyt Kypper Arbeide alene skal forfærdige. (Paa Forestilling fra Commandanten, at en Constabel, af Profession en Snedker, formedelst han skal have forfeet sig imod Snedker - Laugs - Artiklene, og arbeidet for Andre end fine Kammerader, er af Politie Retten dømt i 4 Rdlrs Beder og 2 Rdlrs Omkostninger paa Grund af Forvrdn. 2 Maii 1685; men 2 af Rettens Tilforordnede have i deres Vota meent, at bemeldte Forordn., skjønt den er udgiven for de Militaire i Khavn, og ikke i Bergen Bleven publiceret, burde dog være en Regel i fornævnte Sag, m. v.) (c) Rescr. (til Generalpost. Amtet), ang. 1) at Posts 20 Mati. ftriver, Fr. Vissing, som de Altonaiske agende Po fter hidtil have antaget, herefter ei af dem, men af Generalpostamtet skal dependere, beskikkes, i Eed tages, og instrueres til Kongelig Interesses Observation; samt at han skal nyde 4 Still. Skriverpenge af hver unders veis tilkommende Paqve og Passagerer; 2) at Postvers terne underveis stal atteftere om den ved Retourvogne eg Passagerer faldende Fordeel, (paa det benævnte Voker kunde i den Hens. være förskret om Rigtighed af hinan den, og da de ei funde forene sig om en felles Caffe efter Rescr. af 4 Febr. 1735.) (f) Rescr. (til Enhver af Stiftbefalingsmændene (g) 28 Maii. samt Greverne og Friherrerne (h) i Danmark og Norge, Magistraten i Kjøbenhavn (i) og Stathola deren i Norge), ang. at Domme paa Livet maae ikke exeqveres, førend Kongelig Resolution er derpaa erholdet. (k) 2 3 (e) See Rescr. 30 Junii 1741 med Anmærkning. (f) See Plac. 21 Junit 1777. OK. (g) Det overalt i Stiftet hos den vedkommende Øvrig hed, saavel paa Landet som i Kjøbstæderne, at for anstalte.. (h) Det overalt i hans Grev: (Friher-) fab hos vedk. Rettens Betjente at foranstalte. (i) Det at foranstalte; cfr. Forordn. 15 Junii 1771. (k) Jeientaget ved R. 22 April 1758; fee og R. 23 Martii 1736. 28 Maii. 28 Maii. 28 Maii. Gr. Eftersom baade Loven og udgangne Forordning forefiger, hvorledes med Delinquenter, som enten for Troldom, Drab, eller andre Livssager ere demte fra Livet, deres Erecution fai forholdes, nemlig, at i saadanne Sager skal ingen Erecution fee, forend Confirmation af Overretten er paafulgt: saa er nu funden for godt, At med saadanne Delinqventers Execution, som ere dømte fra deres Liv, det være sig enten i Overrets terne, eller og i Høieste Net, endskjønt samme ergangs ne Domine funde være vedkommende Øvrighed tilhændes komne, for derefter at lade Executionen fuldbyrde, skal dog ikke fortfares, eller saadanne Domme paa Delin quenterne vorde ereqverede, førend vedkommende Øvrig hed, som Executionen skal foranstalte (1), først derom til det Danske Cancellie har indberettet Omstændigheders ne, som ellers ved Sagerne kunde være, og derpaa Kons gens nærmere Resolution har erholdet.. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Aftenklokken i Kjobenhavn maae, i Steden for Kloffen 9, Majo, Junio og Julio blive forlagt at ringe Kloffen 8 (m); samt at Portstillingens og Pass fage Pengenes Forpagtning skal til nyt Opbud sættes. (Saasom Forpagteren beflagede sig at lide Afgang i disse Penge ved det Forordn. af 12 Martii 1735 forbyder al udfart igjennem Portene fra Kjobenhavn førend Klokken 4 paa Sen og hellige Dage, paa hvilke imellem Prædikerne han tilforn indsamlede den største Sum.) Beser. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Anordn. af 24 April 1734, om Korsoer og yborg færgeløb, skal efterleves. Gr. Magistraten i Nyborg har andraget, at Færgelobs- Intereffenterne sammesteds ikke skal ville parere deres Ordre, men gjøre hvad de selv lyfte, og, uagtet Magistra ten (1) Forandret i Hens. til Heieste- Retsdomme, ved Rescr. 8 Julii, 1735 og Instr. 7 Decbr. 1771 (hos Schou) 5. 18. (m) See Rescr. 9 Septbr. 1735 og 1 Octobr. 1772, §. 14. ten afvigte Aar den 7 Julii, da kongen Selv passerebe 28 Maii. over Beltet, havde gjort den Anstalt, at gærge - Fartøierne skulde være tilstede Dagen tilforn, til Kongens og medhavende Svites Transport, skal dog Færgelobs - Caffe reren, uden deres Forevidende, have ladet 3 Smakker med particulair Fragt udgaae Aftenen tilforn, hvorover de skal have maattet teie et Soffardi Skiberum, og derfore betale i Fragt 10 Rdlr., hvilket Færgelobs Interessenterne ei skal ville betale, men i den Sted givet dem ved Byens Kemner et meget studfig Svar: oa, endskjønt Færge Fartøierne i Nyborg saavelsom Korsser, efter Befaling af 24 April 1734, fulle have deres Ligge Timer paa begge Sider, saa skal de dog ved indbyrdes Contract imellem dem selv Sligt have ophævet, af hvilken Contract de skal have negtet Magistraten Gjenpart, m. v. Af Stifte amtmandens Erklæring er fornummen, at den forfte Be sværings- Post, om Betalingen til den befragtede Koffardi Skipper, alt skal være bleven fornoict. Hvad sig angaaer Cassererens uforsvarlige Egenraadighed imod Magistratens Ordre, i det at han har ladet Fartøierne udfeile med particulaire Folk førend Kongens Ankomst: da (som det befindes, at de 2 udeblevne Fartøier fra Stallundborg og Aarhuus derudi fornemmelig skal have været Aarsag.) Stal han for denne Gang derfor reprimanderes, med Advarsel, at han en anden Gang bedre adlyder Dorig heds Ordre, saafremt han Ansvar vil forekomme; og, Betraffende den Contract, som om Ligge Timerne skal være oprettet, da haver Magistraten i Zyborg, uden at bekymre sig om slig Contract, at holde sig bemeldte Kongel. Befaling efterrettelig; og, om Nogen maatte betræbes, enten med at forandre Ligge, Timerne, eller i andre Maader til Transportens Ophold, eller den Reisendes akdeel, da haver Magistraten derfor at mulctere de Vedkommende under samme Vilkaar, som bemeldte Befaling tilholder; og, om Færgeløbets In teressenterne skulde oversidde Magistratens Ordre, des res Embeder vedkommende, da tal de derfore af Stifts befalingsmanden straffes, naar Magistraten det for ham har andraget. Bevilgn. at ikkun indenlandske Urtegaards: 28 Maii. mænd maae i Kjøbenhavn og Sjelland forhandle 2. 4 Fis 28 Mail. Fre og Sæd. (n) (Efter Ansøgning fra Andreas Be rents og Christian Lucas, Urtegaardsmænd af Kjabenhavn.) 3 Junii. 4 Junii. De og andre Urtegaardsmænd saavel der i Staden som paa Landet værende, som virkelig ere Kongens una bersaatter, maae i bemeldte Kjøbenhavn og i Sjelland uformeent fælge og afhænde alle Slags Fro og Sæd til hvem som med dem kiøbe vil; og, paa det dem ingen. Indpas i samme deres Næring af Fremmede skal tilføies, saa skal det være alle fremmede alvorligen forbudet, med noget Slags Fro og Sæd i Sjelland at omreise, mindre dermed til Kjøbenhavn eller paa Amager at komme til at forhandle, under samme medbetrædende Bares Forbrydelse, Halvparten deraf til Angiveren, og den anden halve Part til Børnehuset paa Christjanshavn: hvorimod bemeldte Urtegaardsmænd skal tilfore pligtet vere, altid gode og friske Vare skal at holde, og for billig Priis selge, saa at Ingen fan have fjelo tig Aarsag derover at klage; faa al de og Kongens Told og anden Rettighed af hvis Frs og Sæd, de fra fremmede Steder lade indkomme, vigtig erlægge og betale. Bevilgn. at Skomagerne i Vordingborg maae sammesteds indtil videre oprette et Laug, men ikke sluttet. (Efter deres Begjering, fordi deres Laugsrettigheds Adkomst er ved den Byen No. 1729 overgangne, Ildebrand bleven opbrændt, og de derover ingen Brevskaber eller Beviser have om samme Rettighed.) Rescript, at Candidati Medicine, som begjere at promovere, maae udvælge sig hvilken af Professoribus Medicinæ de selv ville, til at præsidere for deres Dis sputation, og til at forrette deres Promotions. Actum. (0) Rescr. (n) Cfr. Forordn. 13 Febr. 1775. (o) Af Rothes Rescripter I. 316; men ei at finde i Cans celliet, og neppe altsaa til; cfr. R. 14 Julii 1769, 6. 2. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. de 10 Junii. Reebslagere, som arbeide Bonde Arbeide og deslige smaa Poster i Kjøbenhavn. (P) Gr. Endeel Reebslagere i havn have andraget, at de ikke al kunne nære sig af det Bonde Arbeide og deslige fmca Poster, som dem allern. er bevilget at made forfær dige, efter Kongel. Anordn. af 4 Aug. 1727, medmindre det dem igjen blev tilladt, at arbeide Ankertouge og andet Skibsredskab tilligemed de andre Meftere, eller og at dem til Bonde Arbeidet maatte tillades, at nyde alt det Islandse Compagnies Arbeide af Fife Liner, Rettegarn, og Seilgarn, som de andre formuende Mestere, der er be silget at arbeide Etibsredskab, sig ogsaa vil tilegne, m. v. Af Magistratens Erklæring er fornummet, at ovenmeldte for Reebflagerlauget gjorte Anordning bar effectue ret god Nytte og Fordeel til de Negotierendes Sikkerhed, 1 Henseende til Ankertouge og andet Skibsredskab ikke tils deels bliver forarbeidet af ureen Hamp eller Hampeblaar; men at det dog skal falde de Reebslagere, som aleneste made forfærdige Bonde: Arbeide, og hvilkes Tal daglig tiltager, heel tungt og besværligt, at leve derved: hvor fore, da den ene Mefter i Lauget ikke har noget for den anden, saavidt deres Haandverk angaaer, men vel af Tilstand og mere Fortjeneste kan være lyffeligere end en An den, Magistraten formener, det at være det nærmeste Middel, som til Conservation og Hielp for de mindst Formuen de i dette tilfælde, er at udfinde, at enhver Mester i Bauget vel tillades at gjøre Skibs Arbeide, Fiskeliner og Bonde: Arbeide tilliae, men paa de Vilkaar, at i den Bod eller paa den Bane, hvor Skibsredskab eller Siste liner bliver slaget og gjort, maae Ingen, under hans Langs Forbrydelse og anden vilkaarlig Straf efter Artiklene, have andet end god Migas, Konigsberger eller anden god reen og sund Hamp, paa det intet urcen Hamp eller Blaar i dette Arbeide fulde blive meleret; og derimod Kulde de lade sig af Magistraten anvise en anden plads, hvor den beqvemmeligst eragter, og paa hvilken Plads de alene maae giore Bonde Arbeide, da og paa saadan Maade baade Sikkerheden kunde søges, og de fattige Mestere i alt dette blive hjulpne. Det skal i denne Sag udi alle Maader forholdes efter samme Magistratens Erklæring og gjorte Forslag, som Hermed approberes. 5 Rescr. (P) Cfr. Rescript. 9 Aug. 1783 og 13 Martii $784. 10 Junii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Forbud paa unyttige Sædvaner ved Bogtrykkerne i Kjøbenhavn. Gr. 7. Vielandt, som Bogtrykker - Professionen i Bergen skal have lært, har andraget, at, fordi han samme Profession har lært hos en Suster, kan han ikke hverken inden eller udenlands for Svend antages, forend han hos en ret lært Bogtrykker har faaet i Forbund; og, da han sig derom hos Bogtrykkerne i havn anmeldte, sal de have neget ham det, fordi det dem ved Dem var forbu den: derfore han anholder, at det maae tillades ham at lære Professionen her i Riget. Af Magistratens Erklæring er fornummen, at ban vel hos afg. Canc. Rd. Vielandts Enke fundet komme i Tjeneste, men har ikke vildet, og at Magistr. tvertimod har meldet, at han til hans gjorte Ansøgning af Andre er bleven animeret, for at faae paa n introduceret endeel iblandt Bogtrykkerne paa nogle Aar isvanggaaende og selv opfundne og stiftede Ceremonier, som ved en Politie Collegii Dom den 30 Septbr. 1733 er dem frakjendt og forbuden, formedelst ingen Nytte var derved, men for de udlærte Drenge endeel Venges udgister og Depence fil Drit og Fraadferie for Mesterne og Svendene med deres Familier, da slig Forhold des uden var stridig imod Forordn. af 28 Octobr. 1684; og. formedelft Bogtrykkerne under Straf er forbudet videre at erercere saadan af dem kaldede Postulering, naar en Dreng har udlært og skal gives los, skal de samtlig have overlagt, ei at tage denne 17. Vielandt i Forbund, med mindre han funde udvirke for sig at blive postuleret, i Mcning at faae deres forrige Sædvane paa na ovet; og hvor fore Magistratens Tanter gaae derhen, at, fiden Bogtryk Ferne, naar de ikke godvillig vil, ei fan obligeres at antage Folk imod deres Villie, Supplicanten da faaer at reise andensteds hen. Det skal ved samme Magistratens Erklæring have sit Forblivende; dog, faafremt Supplicanten vil reise herfra, vil Kongen give ham Moget til Reisen: og befales saa tillige hermed, at Magistraten haver alvorligen at holde over Forordningerne og politie Slutninger, hvorved beslige unyttige og pengespildende Sædvaner ere afskaffede (), samt Bogtrykkerne herom at erins dre, og Lauget dertil at holde. Funs (q) Cfr. Plac. 3 Jan. 1783. Fundation for Vemmetofte: Jomfru-Klo: 10 Junii. ster. (r) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, og til 17 Junii. Stiftbefalingsmændene i begge Riger, notific. Statholderen i Norge), ang. at herefter i Kongens Riger og Lande ikke nogen Collectering af udenlandske og fremmede Lotterier maae imodtages, ei heller nogen fremmed Collecteur til den Ende sig paa noget Sted enten i Kjøbstæderne eller paa Landet angive eller opholde, under vilkaarlig Straf, hvorover Stifts" befalingsmanden (Magistraten) haver at see holdet, (saasom Erfarenheden det noksem har udvist, at underfaatterne derved liden eller ingen Fordeel have men Pengene derimod af Landet ere udgaaen; Saadant og paa andre Steder er forbudet.) (s). Rescr. (til Missionscollegium), ang. at Vai- 17 Junii. senhuus Bornene, som efter Reglementet ikkun Hvert 2det Aar er tillagt 3 Par Sko, herefter maae forsynes med 4 Par, som er et Par hvert halve Nar. (Efter Collegii Forestilling, at Børnene ved Husets Ind rettelse, da der i den gamle Bygning vare færre Trapper, og de ei heller faameget til Arbeide bleve brugte, kunde udkomme med de 3 Par Sko, men ikke nu, da de Alle have langt heiere og flere Trapper i den ny Bygning end tilforn dagligen at lobe op og ned, og idelig anboldes, saavidt uden deres Informations Forsemmelse fee fan, at arbeide, Pigerne i Siektenet ved Tvetten og Spinderiet, og Drengene ved Apothequet, Manufacturet og allehaande til Husets Fornedenhed forefaldende Haandgjerning.) (t) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 17 Junii. i Bergen), ang. at de paa eget ansvar maae af de i Bergen værende Borgere vælge og antage hvil tent (r) See Rescr. 12 Decbr. 1755, 26 Martii 1762, 15 Octobr. 1777 og 25 Maii 1787. (s) See Plac. 20 Junii 1735 og 20 Decbr. 1771. (t) Cfr. Rescr. 29 Martii 1754 og 29 Septbr. 1773. 17 Junii. ten suffisant og habil Borgermand, som de, til Bergen. 18 Junii. 25 Junii, 25 Junii. 25 Junii. Skoles Mibler at forestaae, duelig og tjenlig eragte, og dertil kunne formaae; samt at samme Borger for alle Byens Bestillinger, imod Skolens Midlers Curatels Paatagelse, skal være befriet, saalænge han det paa deres An og Tilsvar tilbørligen administrerer. (Saasom Stiftbef. og Bisk. Eunde ingen af de Geistlige, formedelst adskillige Aarsager, efter Rescr. af 14 Maii 1734 bestifte til Curator, ei heller svare.dertil, naar Midlerne af en Geistlig fulde administreres) (u) Gen. Postamtets Ordre (til Postmesterne), ang. at Breve til Vemmetofte skal adresseres paa Ringstæd. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. Pension af Postcassen til de Kongelige Staldkarles Enker. (v) Rescr. (til Kiøbenhavns Magistrat), ang. at Hofskræder Becker maae tilstaaes 3 Aar, for at afsætte sine Bram Vare (som Kræmmerlauget har klas get over, han handlede med), da han siden ei maae be fatte sig med Noget, som kunde præjudicere Silkes, Ulden og Lerreds Kræmmerne; hvorimod Kræm merne have at forsyne sig med alle Sorter gode og tjeng lige Vare, som maatte forlanges, og i Kramboder bør falholdes (x): men, hvad Skrædernes Ansøgning imob Becker anbelanger, da kan ham billigen ei negtes at bes nytte sig af det Haandverk, han har lært, og gjør Pros, feffion af. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at de Reformerede i Roeskilde ei alene skal (u) Cfr. Forordn. 11 Maii 1775, §. 74. (v) See Rescr. 13 Aug. og 12 Novbr. 1745. gjøre (x) See Resol. 28 April og Forordn. 7 Decbr. 1739, Fd. 16 Junii 1741, Rescr. 3 Decbr. 1743 og Gd. 19. Febr. 1753. gjøre Arbeide til det ny Raadhuus, men endog give deres 25 Junii. Andeel til Delinqventbekostningerne, og contribuere til de publique Gaders samt Brandvæsenets Vedligeholdelse. (Efter Ansogning fra Magistraten i Erklæring oder en Klage fra bemeldte Franse Reformerede, at Borgemeste ren tvang dem til Dag-Arbeide ved Raadhusets Opbyg=" gelse, imod de dem forundte Privilegier; men Magistraten melder, at Byen, og især de med de Reformerede lige Privilegerede, havde vedtaget, hellere at giøre Ægter, og, hvo som ingen Hefte havde, Pligts - Arbeide, end be tale det Manglende af Bekostningen med Venge, &c.) Privilegium for Johan Henrik Eekholdt, hans I Julif. Livstid paa en Ulden Fabriqves Indrettelse i Aalborg. Skriv. fra Statholderen i Norge (til Biskoper: 2 Julii. ne), ang. at Præsterne ikke maae kaste Jord paa noget Liig, ved hvis Begravelse der er handlet imod Forordn. af 7 Novbr. 1682, medmindre Vedkommende fremviser Kongel. Bevilgning derfor, eller stiller Preften Caution, at de Kongelig Concession derpaa siden ville udtage. (y) Rescr. (til Præses i Heieste Net), ang. Fores 8 Julii, stilling til Kongen om de Delinqventer, som i denne Net blive tømte fra Livet. Gr. Den 28 Maii næstafvigt er befalet, at med Delinqventers Execution, som ere 7c (z); og nu har Kongen (for saavidt angaaer de Delinqventer, som i øjeste - Ret kunde blive domte at fulle miste deres Liv, i Henseende til den Tid, som vilde medgaae, inden hvilken samme Rettes Domme funde Vedkommende blive tilsendte, og de derom saadan Kongelig Resolution kunde indhente, i Særdeleshed udi Norge, da Delinqventerne imidlertid maatte henfidde, en langt længere Tid end eilers) funden for godt, for Tiden i saa Maade at forkorte, denne Anordning at gjøre, at, Naar nogen Delinqvent, som oven er meldt, i Spieste: Ret bliver dømt fra Livet, og samme Don i be (y) f Lybeckers Udtog I. 390; cfr. Rescr. 31 Juli 1739, 9. 3 (2), og Prom. 30 Novbr. 1776. (z) Det Samme som R. 28 Maii 17358 Julii. i behørig Form er given beskreven, som strap og uden mindste Ophold bør skee, da skal samme Dom tilligemed alle ved Sagen værende Omstændigheder, efter derom Juftitiarius i Høießte Net, hans gjørende Relation (a), Kongen her strap vorde refereret, paa det Vedkommende derpaa tilligemed Dommen Kongens endelige Resolution, enten til Dommens Formildelse eller dens Exsecution, da under eet kunde vorde tilstillet. 8 Julii. 15 Julii. 15 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. at baade de og efterkommende Stiftbefalingsmænd og Biskoper i Viborg Stift Fal, for saavidt angaaer de af afg. Biskop Joh. Trellunds for dette Stift legerede Poster (b), efter hans Testas mentes Indhold sig Samme med Tilsyn og Direction an tage, &c. Rescr. (til de Samme), ang. Inddrivelsen af Degne Pensionerne til Skolen i Viborg. Gr Rector androg, at Degnene, som til Skolen skal pensere, indeholdte Pensionerne, m. v. Naar Degnene ikke hvert Aar til Foraars: Landemode deres Pension &c. (c) Anordning (og Notits til Stiftbefalingsmans den i Ribe) om Ribehuus-Birk. Gr. (a) Synes forandret ved Instr. 7 Decbr. 1771 (hos Schou) §. 18. (b) Sees i Hofmans Fundatfer Tome III. S. 224 226, hvoraf man ogsaa Side 227 har taget dette Rescript, der, i Henseende til det, som under 2den og 3die Post er givet, findes nærmere bestemt og forandret ved Rescr. 1 Septbr. 1752, og ved et andet af 23 Jan. 1756 (ei i Samlingen), samt, i Hens. til Adminiftrationen, ved Rescr. 9 April 1740 igjentaget. (c) Det Øvrige som Rescr. af 6 Movbr. 1733; men i Noget forandret ved Rescr. 14 Junii 1740, §. 5, og Forordn. 11 Maii 1775, 9. 83; cfr. R. 4 Jan. 1776. Gr. Eftersom ved Rescr. af 22 April næstafvigt er fun den for godt, saadan Forandring med Jurisdictionen af Ribehuus Ladegaards Tjenere, hvilke hidindtil have ligget ander Fros, Kalslund, Gram- og Hvidding Herreder eller de Slesvigske Jurisdictioner, at gjøre, nemlig at be meldte Ribehuus Ladegaards Tjenere og de &c. (d): faa er efter saadan hans derpaa indkomne Forslag, tilligemed. en af Amtsforvalteren forfattede Designation over Ribehuus Ladegaards Tjenere, og de af Ribe-Amts Underda nere, som svare med Contributioner til Ribe Amtstue og hvis Gaardsparter ligesom andre danske undersaatters ere matriculerede, og hvilke hidindtil have ligget under de Slesvigske eller Haderslebße Herredstinge, ydermere her med anordnet og befalet, At de 2 Byer Tange og Tveed, som forhen af Ris behuus Ladegaards Gods og Amtets Underdanere have været henlagde under Ribes Byting, hvilket og skal være af lige Beskaffenhed med ovenbemeldte Ribehuus Lades gaards Tjenere, der nu herved under eet Birk vorde incorporeret, skal nu tilligemed under dette Birk være in sereret; og skal samme Birk herefter faldes Ribehuus Birk, og Birketings Retten holdes i Ribe paa det Sted, hvor ellers Bytinget holdes, og det om Onsda gen i hver Uge; og vil Kongen til Rettens Betjening beskikke saavel Birkefogden som Birkeskriveren: saa vil Kongen og, at dette Birk paa lige Maade og i alle Tilfælde skal være indrettet som Birkerne i Rytterdistrico terne, med at samme Riberhuus. Birketings Doms me,aaar de paaanfes, skal vorde appelleret lige til Høieste Ret, undtagen Syns og Tings. Vidner, som til Ribe Raadstue i Steden for Landstinget skal indstævnes; og hvad ellers angaaer de Sager og Skifter, som allerede af de Haderslebhusiske Rettens: Betjen te ere begyndte, da skal Samine ogsaa af dem vorde paar dømt og fuldført, men herefter skal der med Sagerne og Skifterne forholdes paa den Maade, som overals ved Kongens egne Birker brugeligt er (e). Rescr. (d) Er ganske det følgende af Rescriptet under 22 April. (e) See Rescr. 12 Aug. 1735. 15 Julii. 18 Julii. 19 Junii, 25 Julii. Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Hillerød Hospitals Regnskaber skal nu i Rentekammes ret revideres og decideres, saavidt det ikke er skeet, ligesom og herefter dermed continueres, naar Samme til Rentekammeret fra Amtmanden (f) vorder indsendt. (Saasom det var befalet, at de fulde endelig revideres og decideres i Cancelliet, hvorhen han og havde sendt Ene deel til Revision.) Rentek. Skrivelse, ang. at det Helsingser bes vilgede Oplag alene skal ansees at være bevilget til Varenes videre Befordring udenlands, men egents lig ikke til Forhandling her. (g) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen iSjelland), ang. at Fattiges Fogder i de Sogne, hvor det til fremmede Betleres Afskaffelse gjøres forneden, maae antages; og skal Bønderne, i hver By, En efter Anden, være pligtig dagligen at spise saas dan de Fattiges Foged, naar han sig i den By befinder (h). (Saasom Stiftbef. og Bif. eragte, til desbedre Efterle velse af Anstalterne om Betleriets Affaffelse paa landet, heit forneden, at paa endeel Steder, i hvert Sogn, blev bestiftet en Fattiges Foged, der, Dag efter anden, kunde omgaae i de Sognet tilliggende Byer, for at holde frems mede Omløbere fra Betlen, samt see dem til deres eget Hiem henviste, og i hvilken Henseende er i hvert af Stip ping Herreds Sogne sig en Betlerfoged beskikket, som ei, uden Frugt hidindtil har forrettet sit Embede, hvilken Anstalt ei kommer Sognets Bønder til anden Tynge, end at Betlerfogden nyder Koft hos en af Bymændene den Dag han sig i samme By befinder, som i de fleste Sogne kan ei være uden een Dags Koft hver Maaned for hver Bonde; men Ballekilde Sognemænd i bemeldte Herred ik ke desmindre have paa nogen Eid vegret dem at give bes meldte Foged den Dags Kost.) (f) See Rescr. 3 Febr. 1736. Rentek. (g) Af Lybeckers udtog III. 367; cfr. Plac. 20 Aug. 1726, . 3 og Forordn. 30 Decbr. 1730, samt Skriv. 10 Decbr. 1740 og Coldfd. 1768, Cap. 13, §. 2, Cap. 14, §. 5. 19, 20. (h) See Rescr. 6 Rovbr. 1739. P. III. 2. 2. Rentek. Skriv. (til Tolderne i Danmark), ang. 30 Julii. at Veiersedle paa det fra Kjobenhavns Raffinaderie til Provincerne indførende Sukker og Sirup blive skrevne paa flet papir. (i). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 5 Aug. og Norge, Aggershuus Stift undtaget (k), og til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at herefter intet stemplet Papiir om Son eller Hellig - Dage maae eller skal af vedkommende Papiirforvaltere udgives (1), Chvilket Kongen har funden for godt, overalt, hvor det femplede Papir i Kjobsæderne vorder forvaltet, at anordne, fordi det er andraget, at de, som i Kiobstæderne forvalte og forhandle samme Papir, skal endogsaa paa de Hoieste Festdage maae opvarte, for baade imellem og un- Der Prædiken at udlevere af papiret til de Kjøbende.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggershuusss Aug- Stift), ang. deres Friheder, som forhandle der Stemplede Papir, samt at det ei om Søn eller Hellig, Dage maae eller skal sælges. Gr. En Enke i Christiania besvarede sig over, at, endjont hun havde dette Papir, blev hende dog paalagt Indqvartering og anden Byskat. Som det da befindes, at de Verfoner, som i Kjøbstæderne have det stemplede Papir i Forvaltning, ikkun som Fuldmægtige af Kommerce- Raad Kuur (m) fan ansees: faa (helft da Papiret ikke dorder betroet uden til dem, som fjendes at være fuldkommen suffisante; og naar saaledes En af de største og bedste Kjøbmænd i hver Kjøbstæd for alle Byens Tyngder og borgerlig Næring vorder befriet, vilde de Fattige derved defomere trykkes, da Handlen i mange, om ikke i de fleste Stæder alene dependerer af 1 eller 2 af de fornemmeste Kjøbmænd). Hols (i) Af Rothes Rescripter I. 572; cfr. Coldforordn. 1768, Cap. 3, og Forordn. 27 Sovbr. 1775, 5. 9. (k) See næstfølgende Rescript. (1) See Blac. 8 Aug. 1735. (m) Som da'var Stempletpapirsforvalter i Danmar? og Norge. IV. Deel. 1 Bind. 18 5 Aug. 5 Aug. 5 Aug. Holder Kongen det betankeligt, at de skulde være befriede for at svare alle Byens Tyngder; men for Ind. qvartering maa de, som forvalte det stemplede Papir befries (n). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen i Danmark), ang. at lade gjøre den Anstalt, og stedse neie derhen see, at Kongens Intention og Billie med Betleriets Afskaffelse i Kjøbenhavn vorder, i Følge derom gjorte Anoreninger, hørsommeligen og stricte efterlevet (o). (Saasom Kongen har fornummen og skeet, at Betleriet i havn, uagtet de til dets Hemmelfe gjorte Anstalter, nu igjen saaledes tiltager og forøger sig, at det er at befrygte, det dermed maatte geraade til samme orden som tilforn.) Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. af hvem Selvdræbtes Begravelse: Maade skal fastsættes. Gr. Bißopen i Aggershuus Stift bar andraget, at foruden adskillige Exempler af Selvmord, skal en Bonde i Næs Sogn forsætlig have taget Livet af sig selv, efterat han, foruden andre laster, i sit Egteskab havde besovet et ungt Barn i sit Huus, som ikke endnu havde gaaet til Guds Bord; ikke destomindre skal dog Sorenskriveren, ved et Extra Ting, have domt, at den Afdøde (som, uagtet alle Formaninger af Præsten og hans egen hustru, kal have lobet ud i Marken, og qvalt sig) i Melankolie, For tvivlelse eller Raserie havde embragt sig selv, og at hans Legeme i Følge af loven i Kirkegaarden burde begraves, hvorefter liget ogsaa, ligesom et andet Liig, der naturlig er dod, er bleven begraven med Jordspaakastelse af præsten, da dog Loven Pag. 294. Art. 4 forbyder Præsten, uden nonen Limitation, at taste Jord paa Nogen, som har myrdt sig selv med Willie, og Vag. 926 Art. 21 for byder, at Slige maae komme i Kirkegaard, og exciverer ingen Casum, uden denne, med mindre det skeer i Syg dom og Raserie", da derimod, naar alle de, som enten i Melankolie eller Fortvivlelse eller Raserie dræbe sig selv, Eat (n) Forandret ved Rescr. 6 Aug. 1745 og 11 Febr. 1785- End videre indeholdt dette Rescr. af 1735 det Game me som næstforestaaende Rescript. (o) See Rescr. 14 Aug. 1739 med Anmærkning, og K. 4 April 1781. skal begraves i Kirkegaard, formence Biskopen, at ingen 5 Aug. Casus kan optænkes eller udgrundes, som jo til een af disse 3 maae og kan henføres, og altsaa fulde være unyttig, hvad Loven i den Fald byder, eller nogen Kongelig Dispens fation behoves; ei heller fulde Hovedlod i saadanne Til fælde kunne forbrydes, som dog Loven Wag. 926 Art. 21 befaler, naar Foged og Sorenskriver, af hvilke den Ene paataler, og den Anden dommer i Sagen, forstaae hin anden, og Begge forstaae sig med Arvingerne. Endskjønt Kongen er af de Tanker, at slige ulykke, lige Hændelser. naar de arrivere, blive anmeldet for Stiftamtmanden eller Amtmanden, saa dog, i Fald Sligt fulde forsømmes, befales hermed, at Statholdes ren overalt i Norge feier den Anstalt, at Sligt i Frem tiden vorber efterkommet, til videre Foranstaltning af Stiftamtmand og Amtmand (P), hvorledes med den Afdødes Begravelse skal forholdes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 5 Aug. i Aggershuus Stift), ang. Kirke og Skole: Betjentenes Frihed for Byens Byrder og Indqvartering i Christiania. Gr. J. Fr. Claesen, Organist og Cantor, søger om, at maatte, ligesom hans Formænd, være fri for Byens Contribution og Vaalæg, samt nyde Hjelp til Huusværel fe. Stiftbefal. og Bisk. have i Erklæring holdt det ubil figt, at Kirke og Skole Betjentene i Bnen, som formedelst Kirkens uformuenhed maae leie eller fjebe sig Huus, derfor fulde miste den Skattes og Grund Frihed, som de frie Boliger tilhører, den de og skal have nybt, indtil nu Magistraten har lagt baade Præster og andre Kirkes Tjes nere i Byfkat, m. m. Supplicanten maae være fri for Byens Contribu tioner og Paalæg, og nyde aarlig af Birken 8 Rdlr. til fri Huusværelse; saa skal og de andre Kirke og Stole Betjente i Christiania, som ikke nyde fri Bolig af Kirken efter Loven, men i den Sted en ringe og util strækkelig Huusleie, herefter for de Huse, som de iboe, eller sig tilkjøbt have, saalænge de blive i Embedet, og ingen 91 2 (p) Cfr. Rescr. 28 Aug. 1738 08 14 Junii 1754. 5 Aug. ingen anden borgerlig Næring have, være fri for Byens Byrder og Indqvartering. (q) 13 Aug. §. 1. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), indeh. Adskilligt om Jurisdictionen over de under Nibehuus: Birk lagde Tjenere og de hos dem boende as derslebhuser. Gr. Herredsfogden udi Hvidding Herred i Hadersleb Huus Amt har gjort Forestilling om den orden, han formener sig Euide tildrage ved det indrettede Ribehuus Birk (r) for Ribehuus Ladegaards Tjenere imellem undersaatterne, som fast i alle landsbyerne boe i Fleng, og fortere under diverse Jurisdictioner, m. v. Til saadan Dispute og Uorden at forekomme, anordnes og befales derom: Angaoende Vide og Vedtægter, som indrettes i en By, som udi Loven Pag. 447 Art. 31 tilstrækkelig er authoriseret, da, paa det ikke nogen utilbørlig Vedtægt eller Videbrev skal gjøres, hvorved den ene Naboe imod Billighed kan overvelde og forurette den Anden, vil kons gen, at Vide: og Vedtægts: Brevene i de Byer, hvor der boe bande Ribes og Hadersleb husiske Tjenere, stal være underkast Amtmændene over Ribe og Haderslebe huus Amt, deres Correction efter ethvert Steds Leiligs hed, og at det, som af dem approberes, skal blive til en uryggelig Regel og Rettesnor; og skal hvert Aar uds meldes 4 Pantemænd, lige mange af begge Slags Tjec nere, eller hvor det ikke haves kan, dog alle Tider Een med af det mindste Tal: og skal ingen Udpantning skee uden samtlige Pantemændenes Samtyffe; item, at naar en af Pantemændene ikke gav sit Minde til Udpantnins gen, skal da indeholdes saa længe, indtil Amtmanden, af hvis Amit den Skyldige maatte være, havde reselveret, enten Udpantningen var tilladelig efter Videbrevet eller ef. (9) See Rescr. 22 Octobr. 1745, 7 Jan. 1747 og 8 Junii 1759. med Note. (r) See Rescr. 22 April og 15 Julii 1735. ei. Dersom nogen af Hadersleb Amts Underbanere har 12 Aug. §. 2. Tiltale til en Ribehuus Tjener eller nogen af dem som sortere under Birket, Grund og Eiendom angaaende, da skal han søge den Samme ved Birketinget; ligeledes skal og Ribehuus Birkets Underdaner, om de have no gen Tiltale til en Haderslebhuser, søge ham for hans Værneting og skal det saaledes forholdes i Gjelds: og andre Sager: item om nogen Haderslebhuus Bonde pløier eller flaaer en Ribehuus. Tjeneres Korn, Mark, Eng eller Heede, da stævnes han derfore til Birketinget efter Lovens Pag. 17 Art. 19 og Pag. 36 Art. 16, ef tersom Sligt har Hensigt til Bold, og Gjerningen bør straffes ved den Net, under hvilken Grunden, hvorpaa ben gjort er, sorterer; ligeledes skal og Ribe - Birkes Underdanere søges og tiltales for Afpleining eller Af flæt, forøvet imod en Haderslebhuus eller anden frem med Tjener, til den Net, hvorunder Grunden sorterer, endskjønt det ikke er Gjerningsmandens Værneting. Alle de Disputer, som maatte blive imellem aboer i en By om deres felledsskab eller Skjel imellem dem, afhandles saaledes, at, naar en Nibehuus Tjener prætenderede Mere eller andet, end han tilforn havde havt, og hvorved en Haderslebhuser eller anden fremmed Tjes ner blev fornærmet, skal Sagen foretages af Herredsfogden, og paakjendes ved det Haderslebske Herreds Ting; men, vilde en Haderslebhuser eller fremmed Tjener til vinde sig Noget fra Ribehaus Amts Underdanere, eller disputere med ham om Skjel imellem dem eller deslige Ting, da skal Sagen afhandles og undersøges af Birfe dommeren, og paadømmes ved Birketinget: saa skal det og paa samme Maade med alle Slags Syn og Besig telser forholdes; dog at Rettens Middel paa den anden Side derved tillige skal være nærværende, for at iagttas ge Bondens Tarv, at han ikke i Noget vorder fornær= 3 Met, §. 3.

12 Aug. met. 1. 5. Naar nogen Dispute falder imellem 2 Byer, 6. 4. hvorudi Ribehusiske og Haderslebske Tjenere boe, om Markestjet eller deflige, hvortil Sandemand bør op, kræves, saa skal dermed forholdes efter Lovens Pag. 124 Art. 12, at halvdelen skal opkræves til Birketin get, og den anden halve Deel til Herredstinget: og skal Sandemands, Toget forrettes i begge Rettens Mid. dels Overværelse, og aflyses hver til sin Ret, dog saas ledes, at i Sagen kjendes ved den Ret og efter den Lov, hvorunder de Fleste af de Tiltalte fortere, nemlig til Hers redstinget, naar de ere derunder, og til Birketinget, naar de fleste did henhøre. Angaaende Skifter og Sale lit eller Concurs forretninger, da stal Sligt forrets tes af den Mettens Betjent, under hvis Jurisdiction den Dedes eller Fallerendes Bopæl har været; thi, ome entskjønt han kan have havt Grund eller Eiendom enten i Faste eller til Arv og Eie under den anden Jurisdiction, faa skal dog forretningen følge Bopælen, og Rettens. Betjente, under hvis Jurisdiction den Afdøde eller Fals lerende har havt nogen Slags Eiendom, ikke at tilkoms me videre, end at lade det, som findes i hans District, efter foregaaende Requisition lovlig vurdere og auctio. nere, og derfor at nyde af Boen retmessig Betaling. Hvad ellers angaaer den Afgang, som Herredsfoged Benzen formedelst dette Ribehuus Birkes Indrettelse fan have i hans Indkomster, da maae han af Kongens Cassa node for fin Person, saa længe han forbliver ved Tjenesten, 50 Rdlr. aarlig, som da efter den Tid igjen skal ophøre, og ikke være nogen Følge for hans Efterkommere 1 Embedet. Fra det Tydske Cancellie vorder denne Anord ning Amtmanden over Haderslebhuus Amt kundgjort. 12 Aug. Rescr. (til Magistraten i Viborg, samt Nos tits til Stiftbefalingsmanden og Biskopen ibid.), ang ang. at Mark: Jorderne ei maae komme fra Vis 12 Aug. borg Bye, men de Frakomne indløses. (s) Gr. Kirkeværgerne og Endeel af Indvaanerne i Viborg have andraget, at de ei alene formene det aldeles ftridigt imod de Byen forundte Privilegier, at uden Byen Boende vorder tilladt at tilkiebe sig af Byens Mark Jorder, men endog mere ubilligt, at deslige Eiere af samme Jorder tage og oppeVærge Afgrøden, uden, i Følge Loven, eil Kirkernes Vedligeholdelse, at give den vedberlige Afgivt, da dog samtlige Byens Indvacnere, sem eie Mars ke Jorder, maae aarlig i Steden for Tiende give den saa kaldede Kirkeskat; derfor de derhos have anholdet om Befaling, at alle vedkommende Fremmede, som paa Viborg- Mark Jorder ere eiende, efter Loven maatte tilholdes at erlægge Tienden til Sondre og Norre Sogns Kirke, og det fra den Tid, de ere blevne Eiere deraf, og billigen have indeholdt Lienden; og, som baade Kirkerne og Byen nu en Tid lang have lidt stor Skade ved det, at. Byens Marfjorder paa Auctioner ved job og Salg til Fremmede og uden Byen Boende vorde solgte og afhændede tvertimod Byens givne Privilegier, der udtrykkeligen befaler, at ingen Eiendomme og Jorder, som ligge inden Viborg- Bhes Grendsefjel, til nogen udenbnes Mand, eller fra Byen, maae sælges og afhændes, og saadan Kjob og Skjøde ingenlunde at stage ved Magt, saasom saadanne Mark Jorder altid har været og endnu er egentlig det. hvorved denne saa mange Gange afbrændte By bar sin Ophold, og Kirkerne en aarlig Hjelp til deres Vedligehol delse, saa have de tilligemed anholdet, at Kongen vilde anbefale Vedkommende i slig Henseende, at holde over Byens Privilegier, og at de itte herefter i nogen Maade derimod tillade Fremmede og uden Byen Boende, enten paa Auction eller andre Maader directe eller indirecte, at tilforhandle sig, eller vorde Eiere af Byens Mark Jor der. Som af Erklæringer er Kongen tilligemed bleven refereret, at Byens Privilegier udtrykkelig forbyde, at ingen Viborg Borgere made sælge eller afhænde noget Mark Jord, som de udi Haand, Hævd og Værie-har, til nogen Fri-Mand eller Præste Mand, os, dersom Nogen fordrifter sig derimod 'at gjore, da at bede til Byen 40 Mk., og Kiebet ingenlunde at skal stane ved Magt, men derimod skal den ene Borger fælge til den anden, og aldrig afhænde det fra Viborg By; og at desuagtet dog en temmelig Deel af Byens Mark Jorder skal være kommen i udenbyes Fieres Hænder, og det formedelst Man, gel af Protest af de da værende Magistratspersoner imod den Aucttion, som over saadanne Eiendomme er vorden holdet, og ved hvilken den Fremmedes Bud, imod Byens R 4 (s) See Rescr. 16 Martii 1736 og der Anmærkede. Vri 12 Aug. Brivilegiers Tilhold, er bleven antaget, da Byens Indvaanere derved meget præjudiceres, at Fremmede ved de=" res Bud, som ikke burde tillades, opjage Horderne for Byens Borgere saa hoit, at de imod deres Willie maae lade dem gaae fra sig, men endog at Fremmede skal nyde dem med større Fordeel, end de besiddes af Byens Egnefaa vorder efter foranforte Omstændigheder (og for at res medere saadan Ulempe, som hidindtil kan have været, og hvorved Byens Indvaanere fan agte sig fornærmede, faa og at forekomme videre Klage om Sligt i Fremtiden) bermed befalet, 19 Aug. At Magistraten herefter holder over Byens Privi, Tegier saaledes, at de Eiendomme, som ved Auction fan være solgte eller paa andre Maader fra Byen borts

  • omne, stal, (omendskjønt Byens Indvaanere, formes

delst de flestes alt for flette Vilkaar, ikke nu fan fors maae at indløse dem) dog blive dem til Indløsning res serverede, imod at erlægge den samme Rjøbe Skilling, for hvilken de fra Byen første Gang ére afhændede, saa og at samme Jorders Eiere skal vorde taxerede af dem, som saadant ordinairement (t) forrette, at betale af des res Jorder til Kirken den sædvanlige Kirke, Skat, og bet i Proportion med andre Byens Indvaanere (u), og fra den Tid de Saadant billig burde have svaret, med mindre de derfor ved fær Kongelig Stjode eller anden aparte Benaading maatte være bleven fritagen. Ders næst vil Kongen, at det ikke maae tillades efter denne Dag nogen fremmed enten directe eller indirecte at gjø re, eller Auctionsdirecteurerne af Saadanne at tage imod noget Bud paa Byens Jorder, naar de til Auction kan blive exponerede, omendskjønt de for den Sælgenbe derved kunde høiere udbringes, men at saadan jøb og Salg alene skal være for Byens egne folk. Rescr. (til Rentekammeret og Kjebenhavns Mas gistrat), ang. hvorvidt Slagterne i Kjøbenhavn mane udføre Lamskind. (t) See Rescr. 31 Aug. 1736. (u) ft. Rescr. 12 Aug. 1746. Gra 01. Gr. Olderinanden for Slagterlauget i Kjobenhavn har 19 Aug. andraget, at, da Magistraten i havn, i golge Forordn. af 8 Octobr. 1734, havde sat en vis staaende Taxt paa bver Sort Lamskind, som i Kjobenhavn bliver forhandlet, og samme Eart fra Raadstuen var udskæd, skal han paa Slagterlaugets Begne notarialiter have ladet requirere, ei alene hos Feldberederne, men endog hos Haandskemagerne, om de vilde imodtage alle de Lamskind, som kaldes Knælinger, og Slagterne funde levere, saa og om de fredse efterdags vilde imodtage alle Lamffind af alle Slags Sorter, ligesom Bauget Eid efter anden dem kunde levere, og derfor præsentere Betaling efter Earten; hvorpaa Oldermanden for Slagterlauget fkal have faaet til Svar, at de hverken kunde eller vilde imodtage nogen Slags Lamfind af Slagterne, mindre for den Priis, som Magistra ten derpaa havde fat, men at Slagterne funde afhænde dem til hvem de vil, hvilket de og fiden for Magistraten paa Raadstuen skal have vedstaaet og igjentaget: desaars fag Oldermanden for Slagterlauget har begiert, at Cold- Inspecteurerne maatte tillægges en staaende Ordre, at lade uopasere faamange Lamind, som Slagterlauget Lid efter anden kunde levere, og til Kjøbmændene i Kjøbenhavn afsætte, saasom Skindene ellers blive liggende, og ere underkastede Forraadnelse og Dem, Slagterne til ubodelig Skade og Ruin. Af Magistratens Erklæring er fornummen, at det forholder sig saaledes, som Oldermanden har andraget. Naar Slagterne i Kjøbenhavn bevise, at Feldbere derne og Haandskemagerne ei vil tage imod deres Lam stind, og det efter den Taxt, som Magistraten eens gang paa hver Sort har sat (v), da skal det forblive ved Forordningens Indhold af den 8 Octobr. 1734 (x), men det skal hver Gang paa behørige Steder bevises, naar de vil udføre noget, thi en staaende Ordre kanj ei herom bevilges. Rescr. (y) (til Statholderen i Norge), ang. at, 19 Aug. naar Officererne i Norge sig ikke med Undersaats terne i Mindelighed om det dem tilkommende Qvarteer kunne forenes, skal dem imod 20 Rdlrs. Erlæggelse, ele R5 fer (v) Senere Taxt d. 20 Martii 1758 og 1 Aug. 1759. (x) See og Forordn. 15 Octobr. 1772, Prom. 25 Septbr. 1773, 21 Junii 1772 (2 Stfr.) og 14 Febr. 1784. (y) f Lybeckers Udtog II. 266 vg $79. 19. Aug. ler og at Samme i deres aarlige Gage vigtig vorder afe fortet, en Gaard eller et anstændigt varteer i deres Compagnie District forstaffes og anvises (z); samt at det, som ved de Mynsterpladsen nærmest liggende Lægs der af Munderingspengene fan spares, skal komme de længst fraliggende til Hjelp, og det Overskydende beregs nes Legscassen til Indtægt (a). 19 Aug. Rescr. (til samme Statholder at bekjendtgjøres overalt i Norge), ang. hvorvidt maae dommes til aabenbare Skriftemaal, og at Sager, som kan give Scandal, skal inden inkte Dørre ageres. (b) Gr. Bikopen over Aggershuns Stift har gisrt Forestil fing, ang. at en og anden Misbrug ved Kirkens Disciplin eller aabenbare Skriftestaaelse skal forefalde, ikke aleneste paa Præsternes Side, hvilken han i hans tid med al glio har sagt at hindre og rette, og hvorved han haaber at have forekommet meget af den Afsky, som Mange have havt for den ellers saavel grundede og billige Kirkens Ret; men der ogsaa skal være for Misbrug paa de verdslige. Underdommeres Side, i det, at der for Hjemting og laug ting idelig dsmmes til aabenbare Skriftemaal, og at det skeer enten i de Puncter, hvor Loven udtrykkelig dieterer det som en Straf; eller og i andre Zing, boor Loven ikke fætter den Straf, men Dommeren selv dicterer den som en arbitrair Straf (c), m. v. Udi de Poster, hvor loven og Forordninger expresse dictere aabenbare Skriftemaal, skal Dommerne rette sig derefter, ligesom hidindtil skeet er (d); men i de Til falbe hvor Loven og Forordninger intet melde berom, skal de et dømme dertil, saasom Skriftemaal ei skal være nogen arbitrait Straf, hvor enhver Dommer fan bomme til.. Og hvad ellers angaaer den forargelige Sage. (z) Cfr. Forordn. 30 April 1692, §. 33 eg Resol. 27 Jan. 1735. (a) Cfr. Forordn. 13 Decbr. 1746, P. I. Mo. 4. (b) See næstfølgende Rescript. (c) Cfr. Forordn. om Trettekjere ze. af 23 Derby. 1735. (d) See 3d. af samme Dato om Kirkedisciplin, §. 1. Sag, som Biskopen har foredraget, at være af et vis 19 Aug. Qvinde Menneske begaact, da stal Statholderen give Erklæring, hvorledes den derved befrygtende Scandal veb Qvinde Menneskets offentlige Absolution bedst kunde forekommes; og befales saa i det øvrige hermed, at alle deslige Sager, som kan give Scandal og ei maae publiceres, skal herefter ageres inden lukte Dørre. Rescr. (til Admiralitetet og Hofretten samt Ma: 26 Aug. gistraten i Kjøbenhavn (e), Heieste-Net, samt Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. det Samme. Gr. Paa endeel Steder skal være den Misbrug bos de verdslige underdommere, at angaaende Kirkens Disciplin, eller aabenbare Skriftestaaelse, idelig dommes dertil, en ten i de Tilfælde, hvor Loven udtrykkelig dicterer det som en Straf, eller og i andre Ting, boor Loven ikke sætter den Straf, men Dommeren selv dicterer den som en arbitrair Straf. Til saadan Misbrug herefter at see hemmet og afskaffet, befales, at Udi de Poster . . . . c. kan dømme til (f). Saa skal og deslige Sager, som fan give Scandal, og et maae publiceres, herefter ageres inden lukte Dorre. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers 26 Aug. ne i Danmark), ang. Præsternes Assistence ved de Fattiges Væsen, Auctioner efter de Fattige, og Opsigt at Betlere ei overføres ved Færgesteder. ne. (g) Gr. Kongen er kommen i Erfaring, at en og anden af Præsterne skal findes baade efterladne og uvillige i at affi fere de Fattiges Inspecteurer til de Fattiges Bafens Iftand- Tættelse, i det at Endeel udebliver med deres Mandtaller og Inddeling, saavelsom og med Regnskaber, hvorved Kon= (e) Alle tillige at tilfjendegive det de under dem væren de Rette; cfr. Forordn. 15 Junii 1771. (f) Hertil ligesom næstforestaaende Rescript. (g) Grundene i Rescr. for Fyens Stift vave libet for jellige fra dem, som her ere anforte. 26 Aug. Songens ang. de Fattiges Wasen havende Intention ikke lidet forhindres. Paa det de Efterladne kunne bringes til dessterre Hurtighed og Narvaagenhed i dette Berk, befales hermed, At Stiftbefalingsmanden og Biskopen efter noie Examination og Sagens befindende Beskaffenhed mulc terer de Præster i Stiftet, som efter Inspecteurerne for de Fattiges Wesen deres Andragende maatte over der foresatte Tid udeblive med deres Mandtaller eller Regns staber (h), eller i andre Maader give de Fattiges Inspecteurer Anledning at besvære sig over dem. Og, saas som det ellers er foranstaltet, at hvis de Fattige efterlade sig, skal til de fattiges Caffa hjemfalde (i); og det Meste deraf vil bortgane, naar det ved Rettens Bes tjente skulde auctioneres, siden det ikkun kan være af rins ge og liden Værdie: saa bevilges hermed, at de fattiges Inspecteurer maa labe forrette Auctioner efter de Fattige, som nyde Almisse, naar de ved Døden afgaae (uden nogen Paaanke af dem, som ellers formene sig Auctionsforretningen at tilkomme), ved hvem de dertil fandt tjenligst, hvortil Degnen og Præstens Medhjel pere af Præsten skal beskikkes, uden at de for saadan Da det og ligeledes befindes, at Færgemænd skal understaae sig at overføre fremmede Omløbere uden ringeste Pas og Beviis, ome endskjønt adskillige Forordninger strengelig forbyde saavel Færgemændene, som alle Sofarende, fremmede omis bende Personer at overføre, som ikke fan forevise rigtig Pas: saa haver Stiftbefalingsmanden at befale Magi- Straten, eller Byfogden, hvor ingen anden Magistrat A de Deres Umage Noget bør nyde (k). Da d er, (h) See Rescr. 5 Febr. og 5 Martii 1734, §. 5. 4, 6, og Forordn. 24 Decbr. 1760; cfr. Rescr. 21 Novbr. 1738 og 20 Febr. 1750. (i) Cfr. Forordn. 5 Decbr. 1749. (k) Cfr. Anordn. (i Rescr.) 5 Maii 1786, Cap. 1, §. 3. er, i de Kjøbstæder, hvor Transporten skeer til Landet, 26 Aug. at have noie Indseende med Færgemændene, og eftersee, hvilke Personer der blive oversatte; og, naar da Nogen maatte befindes, som uden rigtig Pas og Af freed vilde indsnige sig i Landet skal Færgemanden paa frist Fod tilholdes, at føre samme Person tilbage igjen, og derforuden efter de derom udgangne Forordninger firaffes for sin ulovlige Transport: til hvilken Ende de fra en til den anden Provints Reisende skal forsyne sig med deres Øvrigheds Pas; og, hvad fremmede Uden Rigs angaaer, da skal de af hvert Færgesteds Øvrighed vel examineres, om de kunde være Betlere (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 26 Aug. i Trondhjem), ang. Opdal: Kirkes Udgivter. Gr. Hr. Feldtmann har, som Kirkefjøber og Soanepræst til den ham tilslagne Opdals Kirke, forestilt, at der i det Konnel. Skjede ei var gjort nogen tydelig Forskjel imellem Kirke Eieren og Sognepræsten, som har Kirkens Tiende pro Officio, samt Almuen, som baade i Skiedet og forrige Anordninger var paalagt at vedligeholde denne Kirke; og derfore begierer, at det noie maatte blive undersøgt, hvad Enhver af Fornævnte fulde contribnere til Kirkens Jandsættelse. Som Almuen efter Skjødets rene Ord ikke videre kan bebyrdes, end Norske Lov Pag. 408, A. 60 tilholder, Saa skal saavel Kirke. Eieren, der besidder Kirkens Jordegods, som Præsten, der besidder Kirke Tienden, i Proportion af de havende Revenuer udrede Kirkens aarlige udgivter, som af Stiftamtmanden og Bisko pen skal vorde regleret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christian 2 Sept sand, og Notits til Statholderen i Norge), ang. Bygningerne og Brændeviinsbrænderiet i Christiansand, samt Handel i Byens District. De, (1) See Rescr. 9 Octobr. 1744 meb derved Wntegnede. 2 Sept. De, som den gjorte Foranstaltning uagtet, vedblive at bebygge deres smaa Tomter, skal med Magt derfra holdes, og Bygningerne nedrives, efter at de dog først lovligen og vidnessast ere advarede. Betreffende Byg ningscommissionens i den 8de Post gjorte Forespørgsel, ang. Brændevinsbrænden i de reale Gader, som fra Branden cre sparede: da vil Kongen, at under de Huse, hvori Brændevinsbrænderie bør afskaffes, ogsaa skal fors staaes de fra Branden overblevne Huse, da Faren for Byen er den samme, enten der bliver brændt Brændes viin i et nyt eller gammelt Huus (m): til hvilken Ende til den Slags Næring skal af Stiftamtmanden, Mas gistraten og de 12 Mænd udnævnes er vist Antal af de meest fattige Bergere og Borger. Enker, eller Andre, som sig til. den Handel maatte anmelde, der sig af Brændevinsbrænderie skulle ernære, hvilke derhos skal forbydes, sig i de reale Gader at nedsætte; og, on nogen af dem skulde være Eiere enten af Tomt eller Huus i samme Gader, skal de tilpligtes, dem for billig Betaling, efter uvillige Mænds Taxation eller Auctions bub, at afstaae, hvorimod dem igjen skal anvises andre Pladser paa et dertil beqvemt Sted, enten for Betas ling, i Fald de for den afstandne Tomt have nydt Bes taling, eller for intet, saafremt de for deres forrige In tetji Betaling have faaet. Udi det øvrige skal Forord ningen af 30 April 1734 for Danmark følges, naar Uvedkommende sig med Brændevinsbrænderie vil befatte, efterat de Sligt ere forbudne, og derom lovli gen advarede (n). Anlangende den 9de Post om dem, som i de reale Gader have opbygt Huse under 2 Alen høi Muur, og hvoraf Nogle have indsat Binduer, som ikke ere egale med Andres: da (efterdi det nu allerede er skeet, (m) Cfr. Forordn. 18 Aug. 1767, Cap. IV. §. 6. (n) See Priv. 31 Jan. 1738, §. 9 i Slutn. med Note. skeet, og det vel vil falde Vedkommende, der noksom af 2 Sept. Branden ere medtagne, bekosteligt, derudi nogen For andring at gjøre) maae det derved, ang. Grunden til de opbygte Huse, have sit Forblivende; dog haver Stift. befalingsmanden med al Flid derhen at see, at Vini duerne i de Huse, som allerede ere bygte, künde, saa vidt muligt være fan, blive egale; men, hvor det ei kan labe sig gjøre, formedelst Eiernes Uformuenhed, faaer det dermed beroe; men ved de Zuse, som efterdags bygges, fkal det observeres, baade angaaende Vinduerne egale at lade indrette, og Grunden paa 2 Alen hei Muur at lade opføre, siden Mures vel ei fan falde saa bekostes lig fra først at indrette, da ogsaa ved den Muur af z Alen hei, som Bygningerne, efter Privilegierne, skal sættes paa, just ei forstaaes Brandmuur, men endog Steen Muur-for dem, der ei Andet kunne afstedkom Ingen i Byens District maae bruge nogen borgerlig læring, uden de Borgere, som bee paa Toldstederne; og maae de ei heller handle med uden landske Vare, uden de bevise, at have kjøbt Samme i Christjansand (0). me. - Confirmation og Forbedring paa Stavanger 2 Sept. Kjøbstæds Privilegier. Efter Borgerskabets Ansøgning vil Kongen ikke alene Hermed confirmere og stadfæste alle de Kjøbstæden Sta vanger af forrige Konger forundte Privilegier., Friheder og Benaadinger, saavidt de ikke ved andre allern. gjorte Anordninger ere forandrede, og saavidt de ei imod Kone gens Jura Majestætis Abfolutum Dominium, Souverais nitet og Arve: Rettighed befindes at stride; men endog samme Privilegier, til Byens og Handelens Opkomst, å efterfølgende Poster forbedre, nemlig: Ingen maae tils Tades () See nois bemeldte Priv. 1738, 9. 2 med Untegnede. §. 1. 2 Sept. fades Borgerskab at vinde, med mindre han Noget har lært, hvormed han sig kunde ernære som Borger, og det beviser og bekjendtgjør, hvoraf han sig agter at ernære: or han Haandverksmand, da blive derved, uden Rjøbmandskab at drive, men vil han negotiere, og hans Formue er dertil, da skal han sit Haandverk qvittere (p). Og skulle de, som Borgere ere, eller Bors gerskab tillades at tage, boe i Byen, og der holde Ild og Arnested, samt Disk og Dug. Ei heller maae Nogen føre noget Sartoi med Kjøbmandsvare, og dermed hands le, uden han er en Borger (q). Ang. ellers de 7 uber Byen boende Borgere, nemlig Fem paa Nærstrand, Een paa Skuddersø, og Een i Tannanger paa Jeddes ren, hvilke det vil falde tungt at forlade deres paa disse Steder havende Huus og Hjem, hvor de med Øvrighes dens Tilladelse have nedsat sig: da bevilges, at disse 7 Borgere maae forblive, hvor de boe, saalænge de dét forlange, deres Livstid; men siden tillades det Ingen: til hvilken det skal være Magistraten forbuden, ei at tilstede nogen Borger efterdags imod Privilegierne at boe uden Byen, men Magistraten skal stricte holde over Privilegierne, saaledes som de ville bekjendt være og ansvare (r). Alle Geistlige, Civile og Militaire Bes tjente eller Andre, saasom Officerer, Præster, Fogder, Lehnsmænd, Strandsiddere, Gastgivere, Bønder eller Bendersønner, Fremmed- eller Udenbyes Mand, hvoraf endeel ved Landprangerie hidindtil tidt skal have tile foiet Borgerskabet stor Nakdeel i deres Handel, skal det Herefter være forbuden nogen Handel eller Negotie i mindste Maade til Borgerskabets Prejudice at drive: ei heller maae de Landets Vare optjobe, eller fremmede Vare falholde, eller dermed handle; men hvad Vare af Lane 5. 2. (p) Sorandret ved Rescr. 10 April 1761. (a) See Rescr. 21 Febr. 1771. (r) See ibib. 6. 3. Landet eller Bandet i Stavanger: Amtes District fal- 2 Sept. der, skal af Landmanden til Stavanger: Borgerskabs fri Rjøb til Byen føres og falbydes for gangbar Priis; og lader da Amrets Indbyggere, Gastgivere og Strand siddere sig igjen forsyne af Borgerskabet i Stavanger med hvis Vare de fornøden have, som Borgerskabet dem for en billig Priis skal medforsyne. Og maa Ingen paa Ud havne eller fra andre Steder indsnige fremmede Vare i Amtet at sælge, de Kongel. Told Intrader til Afgang, og Borgerskabet til Nafdeel i deres Handel. Hvo dermed betrædes, eller i nogen Maade herimod handler, haver forbrudt hvis han har med at fare, foruden anden Straf. Paa 3 Mile neær Byen i dens Circumference maa Ingen, hvo det være fan, kjøbe eller lade opfjøbe Bondens Vare; men Bønderne være forpligtede deres Vare til Byen at føre, og paa Torvet for Enhvers fri Kjøb skal at holde; dog de, som ei ere Borgere, mane ei Mere opkjøbe, end deres Fornødenhed fordrer, og ei til Handel eller Udprang, men i Amtet i de vidt fra Byen liggende Egne maa det Borgerskabet alene være tile ladt at holde deres Udliggere, som Varene ester cou rant Priis af Bonden kjobe, hvilke Vare til Byen skal indføres, og derfra udslibes; og skal samme Uoliggere igjen forsyne Bonden med fornødne Bare, som Lander igjen maatte behøve, hvorimod Byen igjen skal afhand. le Bonden alt hvad han har at sælge, og ham derfor efter almindelig Landepriis betale (s). Fremmede eller Udenlandske maae ei tilstædes at fælge eller kjøbe med andre end Borgerskabet, og deres Bare en gros at afs handle, og ei i Smaat at udveie eller udmaale, og ei læn (s) Forandret ved Rescr. 9 Decbr. 1746 00 7 Junii 1765 samt Slutn. i 20 Febr. 1767; cfr. Prom. 24 April 1784. IV. Deel. 1 Bind. S. 4. $. 5. 2 Sept. længere Varene saaledes i Skiberummene falholde, end i det Lanaste 6 Dage efter deres Skib er angiven, derefs ter de Varene enten skulle i alt sælge, oplægge eller igjen udføre; hvorimod de Sliberumme, som have Roun Vare eller Victualier inde, tillades der, ligesom paa andre Steder, 8 Dage at sælge i Smaat og Stort for de Fattiges Skyld, men derefter ikkun i Partier til Bors gerskabet (t). Og, som fornemmes, at Skovene i Stas vanger District ere saa forbugne, at der lidet Bræn deveed til Stavanger Byes Indbyggeres Nødtorft ef terdags skal kunne være at vente: da, for at forekomme befrygtende Mangel, vil Kongen, at Intet derfra til fremmede Steder maa udføres, og intet Skib efterdags være tilladt at udføre mere Brændeveed, end de til des res Skibsfornødenhed fan behøve, som efter Skibenes Storlighed kan regnes at være 6, 8 a 10 Favne; ei heller maa enten med vore egne eller fremmede Skibe ude skibes Furre Tøndestave, Baandstager eller Tøndes baand, hvoraf allerede til Fiskeriernes Fornødenhed største Mangel besporges: befindes Nogen imod ovenskrevné Poster at handle, da straffes med Mulet til de Fattis ge (u). Enhver i Byen Boende, som eier Huus eller Have Pladser, tal, saavidt deres Grunde række, las de lægge forsvarlige Gader og Steenbroer, de Sam me ugentlig lade holde rene; og, hvor Sligt ei skeer, og Eiermanden eller den, som beboer Huset, efter Advarsel det ei forekommer, då skal Byfogden med de 6 i Byen forordnede Mænd paa Eiermanden til Grunden hans Befosining lade lægge forsvarlige Gader; og efter §. 6. rigtig (t) See Forordn. 4 Aug. 1742, 9.9. 14, 150g 3 Aug. 1756, S. 3; Plac. 30 Julii 1768, Toldfd. 1768, Cap. 6, 5. 6, og Rescr. 22 Septbr. 1773. (u) Til denne ste s, som er communiceret Rentekammeret, see Forordn. 22 Jan. 1754 0g Coldfd. 1768 Cap. 23, §. 6; cfr. Cap. 19. rigtig Regning skal Eiermanden dette strop betale. Saa 2 Sept. skal og enhver af Indbyggerne, undtagen de, som ved Loven, Forordninger eller specielle Benaadinger derfor ere fritagne, være forpligtet i Følge af Loven at udrede de Udgivter, som udfordres saavel til Birkens Betjen te, som Byens fornødne Ting, hvoraf de selv have Nytte og Tieneste (v). Ligeledes maa Remneren væs re forpligtet, af Byens Caffe at lade reparere paa Ans søgning hvis Brøstfældighed kan findes ved Byens publi. qve Bygninger, saasom Raadstuen, Vægtertadrnet, Broer og Almindinger, hvilke fornødne Reparationer Bal af Byfogden med de 6 forordnede Mænd besigtes, derefter Reparationen accorderes, og ved Kemnerens Tilsyn fuldføres, hvilket og i deres Kemner Regnskab skal blive dem godtgjort. Og skal Remneren efterdags rigtig Regnskab for Byens Paalæg aarlig aflægge, det mindste efter 3 Maaneders Forløb i det næstfølgende War, inden hvilken Tid de og Beholdningen til næste Kars Kæmner fra sig skal have leveret, samt have betalt til Byens Betjente, som af Byen Løn nyde, Enhver Sit: findes de herudi forsømmelige, skal dem ingen Mangler godtgjøres, men være forpligtet at svare den fulde Summa efter det dem leverede Mandtal. Det maa efterdags ei være Fremmede tilladt at sætte deres Qvæg eller heste til Græsbede i Byens Mark, Eeges næs faldet, som af Konge Christian den Fjerde den 8 Aug. 1607 Byen til en Mynsterplads er given; dog ber Byen ogsaa efter Loven at begne for sig; men de, som sig til de sædvanlige Markeder med heste og væg indfinde, nyde i værende Tid fri Græsbeed som tilforn; men, naar noget saadant fremmed væg, som ei tilhøs rer Borgerskabet eller de, som har Tilladelse at boe i Byen, © 2 maats (v) Cfr. Neser. 20 Febr. 1767 i Slutn., 7 April 1744 og 26 Julii 1775,.§. 5. §. 7. 2 Sept. maatte befindes, bøde for hvert Stykke 2 Rdlr. til Ho spitalet og Byens fattige Sengeliggende; dog skal her. med et være meent den Reisende, som, for den Ti han er i Byen, udi Marken sin Hest lader hensætte, eller Slagterdrivere deres sælgende Nød i Slagtertis den (x). Saa skal der og være Alle og Enhver forbu den, efterdags at fjære Torv til Brænde, hvoraf Byens Mark allerede mærkelig skal være beskadiget. Bes findes Nogen herimod at handle, bøde 1ste Gang 2 Rdlr. til Hospitalet og Byens Fattige, 2den Gang eller oftere mere hver Gang, det betredes. Ei heller mag Nogen fjære Zuse Toro andensteds, end hvor de af Byfog. den og de 6 forordnede Byens Mænd vorder anviist, under lige Straf. Langt mindre tilstedes png at fjæ re i Byen at forbrænde, for den Farlighed og Ulykke, deraf maatte være at befrygte (y). 9 Sept. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Port Skillingen og Passage Pengene i Kjo benhavn. (z) Gr. Forpagteren har andraget, at have tabt endeel ves Forordn. af 12 Martii 1735, og at han ei fan erlægge den udlovede Afairt, m. m. Magistraten har i Erklæring berettet, at han ikke ved Rescr. af 28 Maii 1735 profiterede Noget for Maii Maaned, saasom Samme, var allerede forløbet; og (üden der ved 3 nye Auctioner ikke er skeet hoiere Bud end 3100 Rdlr., saa at der maatte sav nes mere end 1500 Rdlr. for Renovationscassen), til dete te Lab at forekomme, indstilt, om ved nyt Opbud maatte til de forrige ordinaire Conditioner foies de Wilkaar, at Forpagteren maae lade sig betale den, halve Deel af de forordnede Passage penge af alle kjørende og ridende Per foner, som ikke efter de forrige Conditioner ere befriede fra at svare, naar, de Søn- og andre hellige Dage ville en ten ud eller ind af Portene, og det fra Kloffen 4 og til den Tid Dagtklokken havde afringet og de ordinaire Pasfage penge (a) bor erlægges, saa og at Dageklokken maata (x) Cfr. Rescr. 20 Julii 1771, Side 315. Rescr. 20 Julii 1771, Gibe ar (y) Cfr. Forordn. 18 Aug. 1767, Cap. IV. (z) See Plac. 16 Jan. 1736, Rescr. a Jan. 1762 og 1 Octobr. 1772, S. 14. (a) Cfr. Forordn. 2 Julii 1695. maatte forlægges at ringe, i Steden for Kl. 9, in Majo, 9 Sept. Junii og Julio S. 8. Forpagteren maae nyde 600 Rdlr. Aflag i hans Con tract; men siden fra 1736 Aars Begyndelse skal Port. fillingen og Passage. Pengene komme til en ny Auction for den tilkommende Tid efter de Conditioner, som Ma gistraten har foreflader. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 9 Sept. hvo der ikke gjennem Stadens Porte om Son- og hellige Dage med Vogne eller Fe: Drivter made passere. (b) Gr. Det er fornummet, hvorledes om Sen- og hellige Dage, efterat Aftensang er til Ende, skal saavel fra Landet af Bønder og Andre, som fra Marfen omkring Kjos benhavn der igjennem Stadens Porte indføres baade He samt andre Læs af Korn og Victualier, deels til Forhandling, og deels Byens egne Indvaanere tilhørende, hvil fet ikke har været Kongens Intention ved den om Sabbathens Helligholdelse udgangne Forordning af maatte tillades; hvorfore Kongens Billie og Befaling har været, at Politiemesteren i Almindelighed alt Sligt berefter fulde see hemmet og forekommet; og derpaa er Kongen bleven foredraget nogle Poster, om hvilke fra Politiemesteren er vorden gjort Forespargelfe, nemlia: 1) Vogne med Vildt eller Sist til den Kongelige ofbolding eller Andre, maae om Son og hellige Dagene ind af Stadens Porte lades, eller skal udeblive? 2) Slagter, forpagters, eller Hollænder Vogne med Ralve, Lam og ør? 3) Amager: eller Bønder Vogne, der ere anfagte til Fadebords: Reiser, eller med Haandverksfolk til de Kongel. Slotte, eller andre deslige Vogne samt Forspandshefte? 4) Bender og Andre med Kornles, Victualier, med videre til Huusholdning eller Kjøbmænd; 5) Amager Vogne, for at hente Mast og Drank til deres Creature; saa og deres Vogne med Brænde og Torv, som somune fra Sto ven eller Torve Moserne, og agte sig dermed igjennem Staden til deres hjem? 6) Retour Vognmandsvogne fra næste Kjøbstæder, som ingen Reisende bringe med dem her til deres hjem? 7) Præster, Fogder og Andre, som komme efter Aftenprædiken er endt, om de ikke som andre Reis sende maae indlades? 8) Møllerne uden for Staden, som ved deres Vegne efter Aftenprædiken indføre Meel, og afhente Rug at formale, samt alle andre Arbeidsvogne, som (b) See næstfølgende 4 Rescripter, og plac. 26 Septbr. 1735; cfr. Plac 8 Maii 1771 00 7 Octobr. 1772. 9 Sept. som ville ud eller ind af Portene, i Formening de ligesaavel som Bryggervoanene paa Gaderne eller uden Portene med til deres Kroerffer Fiore? 9) Slagtere og Andre, der drive Stude, Lam og Sviin til Staden, om de med deres Drivt maae indlades, eller skal udeblive? I. Om ikke Commandanten ved Anordning i Vortene kunde befa- Les at udeholde hvis, som ei maa indlades? ellers vil be hoves flere Politie Betjente. II. Told Inspecteurerne at beordre Consumtionsskriverne, ei at tage imod nogen Consumtion af dem, som ei maae indlades? III. Bigeledes forespørges, om de, som skal udeblive, og ei i Staden indlades, om det fra Portens Aabning om morgenen til det ringer Vortene i om Aftenen, eller til de ganske tillukkes, skal continuere? IV. J Henseende til Landmanden var det vel godt, at Amtmændene i Gielland, om hvis i dette blev anordnet ei at indlades paa Son og Hellig Dagene, be som Communication, for derefter til Tinge at lade kundgiøre til Almuens Efterretning. V. Mane 3 eller 4 bellige Dage indfalde efter hverandre, om det da lige stricte med Slagte væg og friske Fiskes udeblivelse skal forholdes? Resolution. 1) Hos Vedkommende er gjort den An falt, at hverken nogen Sisk eller vildt skal til Kongens Hofholding vorde indbragt paa disse Søn og hellige Dage, og hvilke Dage det skal være, og derhen forstaaes, det förklarer nærmere den Kongelige Resolution sluttelig ved den sidste Post; hvorfore Politiemesteren noie has ver at lade paaagte, at samme Vare disse Dage ikke, vors de indførte, hverken til Hofholdingen eller til Andre. 2) Maae ikke tillades at indføres. 3) Naar disse Reiser preffere meget, sal Vedkommende, som bestille dem, give en Passeerseddel derfor til Politiemesteren, hvilke Passeersedle han ugentlig til Kongen Selv haver at stikke, tilligemed hans Rapportsedle, som ugentlig pleie at indsendes. 4) Maae ikke tillades at indføres. 5) Amtmanden vorder befalet at avertere 2magerne, at afhente deflige Sager enten Dagen før eller Dagen efter. 6) Disse Vogne kunne indlades den første Time om More genen, naar Portene aabnes, men videre ikke, 7) De maae have samme Frihed som andre Reisende, undtagen Præsterne fra Landet., 8) Møllerne, saavelsom Bryg, Bryggerne fan dette meget vel Dagen tilforn eller ef 9 Sept. ter forrette, hvorfor det alvorligen forbydes. 9) Maae - Hvad ellers de øvrige af Poo ikke tillades at indføres. litiem. anførte Poster, hvilke ikke ere numererede eller satte ved Tal, men Kongen med Bogstaver (c) har las det remarquere, angaaer, nemlig I. da vorder Com mandanten befalet, at foie den Anstalt, at Politiemes steren i Alt gaaes tilhaande, men Politiemesteren selv haver at besørge, at disse Poster blive efterlevede. II. Herom vorder og ved Rentekammeret foranstaltet, at Vedkommende blive beordret, at ikke nogen Consum tion: eller Accife Sedle ved Consumtionscontoirene skal vorde udgivne. LII. Alt dette skal forstaaes den hele Dag igjennem, indtil Portene ganske om aftenen tillukkes. IV. Ang. denne Post vorder Amtmændene i Sjelland ans befalet. V. Alle forestaaende Poster skal forstaaes og iagttages om Søndagene, første Jule: Dag, Skjer torsdag, Langfredag og den almindelige Bededag; men paa de andre hellige Dage forbliver det fremdeles Som hidindtil. I det øvrige forholdes det i Høsttiden, som den om Sabbathen udgangne Forordning tillader, og hvorved Politiemesteren da efter bedste Skjøns somhed iagttager, at Alting dermed vedbørlig omgaaes. Rescr. (til Hofmarechallen), ang. at paa Sont: 9 Sept. og hellige Dage (hvorunder forstaaes første Juledag, Skjertorsdag, Langfredag og den almindelige Bes dedag) hverken efter at Aftensang er til Ende, eller naar Portene samme Dag staae aabne, herefter ikke til den Kongelige of holdning til Kjobenhavn nogen Sift eller Vildt man indføres. (Saasom Politiemesteren (d) er befalet at paaagte, at ingen Vogne med Saadant paa 4 be (c) Her ere de fatte med Romerske Tal, for et at blandes med Noternes Tegn. (d) See næstforest. Rescr. §. 1. 9 Sept. bemeldte Son og hellige Dage igjennem Portene indla des.) 9 Sept. 9 Sept. 9 Sept. Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Consumtionsskriverne uden for Kjøbenhavns Porte ikke paa forbenævnte Søn og hellige Dage herefter made udstede Consumtions eller Accise Sedle paa nogen Slags Vare eller Victualier, af hvad Navn nævnes fan, men de have Samme, indtil næste Dag at afvise. (Saasom det er foranstaltet (e), at ingen Bender, Forpagter eller andre Vogne, som til Khavn vil indkomme med Læs enten af Ho, Kornvare eller andre Victualier, af hvad Navn nævnes fan, maae paa forbenævnte Dage igjennem Vortene indlades; og Amtmændene derom ere beordrede.) Rescr. (til Amtmændene i Sjelland), ang. at foranstalte for Almuen og Landmanden kundgjort, at det er befalet, at om Søn og hellige Dage ikke i Bjøbenhavn igjennem Portene, efter at Aftensang er til Ende saavelsom den hele Dag, maae indlades hverken Bønder, Sorpagter eller andre Vogne, sem fra Landet med Læs enten af 30, Kornvare og andre Victualier, af hvad Navn nævnes fan, ville indkom me; samt at paa deslige Vare ei heller nogen Consums tions, eller Accise: Sedle i Consumtionscontoirene mase vorde udgivne. (f) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjels lands Stift), ang. at foranstalte det Samme kunds gjort for Indbyggerne i Stiftets. Kjøbstæder samt Almuen og Landmanden i Kjøbenhavns Amt; faa og at tilfjender give Amagerne, som med deres Vogne fra Kjøbenhavn. afhente Mask og Drank til deres Creature, eller med Deres Vogne komme med Brænde og Toro fra Sloven og (e) See ibid. §. 6. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8 og II. samt Rescr. Martii 1769. (f) See ibid. ibid. og hæftfølgende Rescript. og Torve Moserne, og dermed agte sig igjennem Stas 9 Sep den til deres hjem, at de herefter skal afhente og frem. bringe deslige Sager enten Dagen før eller Dagen efter Søn og høitids Dage, (faasom det er foranstaltet (g), at de paa disse Dage itte maae passere igjennem Portene og Byen.) Rescr. (ril Generalpost Amtet), ang. at Posten imel 9 Sept. Iem Kjøbenhavn og Christiania over Friderikshald, Frideriksstad og mos sal gaae 2 Gange om ugen. (b) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 9 Sept. ang. Attest om om Børnepenge paa Pantebreve og Skjøder, førend de til Bytinget i Aalborg 'læses. (i) Gr. Magistraten i Aalborg har andraget, hvorledes, den 1 April 1729 er befalet, at Byfogden intet pantebrev eller Skjøde til Læsning og Protocollering i Retten maa antage, forend ham Overformyndernes Arrest forevises, at derved ingen umyndiges Penge hefter, hvilket og skal være holdet uden Klage indtil Aaret 1733, da Th. Henrichsen blev beskikket til Overformynder, da derved indløb Klager til Magistraten, at ban ikke vilde affiftere Folk med. Attest; men som han da ikke var Formand i Embedet, blev Eingen i Mindelighed afgjort; men nu, han i indes værende Aar er bleven Formand, skal faamange Klagemaale fra Borgerffabet, om hans Regning at skrive paa deres Skjøder og Pantebreve, være til Magistraten indles ben, at de ikke nogen uge skal være fri for deslige Klagemaale og omendkjent Magistraten ofte skal have ladet deslige Selagemaale gaae til Overformyndernes Erklæring, ja og tilholdt dem, ikke uden billig Aarsag at negte Golf deres Attester, saa skal dog Overformynderne finde sig heel ftridige i de Ting, de billigen burde og al Hazard kunde gjøre. Naar nogen af Borgerskabet anmelder sig hos Overs formynderne med noget sligt Document til Paaskrivt, og dem den da skulde negtes, maa Magistraten, naar for dem klages, og de befinde at Overformynderne ubila lig have negtet Vedkommende Attest, da efter Billighed give deres Resolution paa deslige Documenter, hvad, (g) See ibid. S. 5. 5 enten (h) See Rescr. 29 Octobr. 1735 60 5 April 1737. (1) Cft. Rescr. to April 1775. e 9 Sept. enten de skulle protocolleres eller ikke, dog saaledes, at Magistraten selv bliver ansvarlig, saavel om de ubillig formener Nogen at faae fine Documenter protocollerede, saa og om de tillade lige Documenters Protocollering tilnogen Præjudice for Umyndiges Arve Midler, som hos En eller Anden kunde være indestaaende. Sept. 9 Sept. 9 Sept. Approbation paa den over Landskylden af Less Lands Beboere til Viborg Domkirke for fattede Beregning. (Gjort i Følge Rescript af 10 Junii 1735.) (k) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), hvorved forestaaende approberede Be regning sendes, for at vorde forkyndt og i Stiftss fisten henlagt; og befales, at ogsaa de 8 Rdlr. I f. 4 6, Afgivten aarlig bliver mere end tilforn, skal, naar et Arresthuus paa Less er bleven bygt, henlægges til Viborg Domkirke; m. v. om at en af Landsaatterne, som viste sig opsætsig mod den Kongelige Befaling og Beregningen, skulde af Generalfiscalen tiltales, og i Fæst ningen hensættes. (1) Kongel. Nesol (til Generalcommissariatet), ang. at de Kjøbenhavnske Gyrtlere, saalænge de kan levere Gyrtler: Arbeidet lige saa dygtig, og for lige saa let Priis, som Regimenterne fan have Samme i de øvrige Kongelige Provincer, da alene maae have Leve rancen deraf til samtlige i Sjelland og Fyen liggende Regimenter. (Efter den fra bemeldte Gyrtlere om det ved (k) I dette Rescr. af 10 Junii, som kan læses i Rothes Rescripter III. 634; beder det, at Landskylden er til de Residerende, ved Wiborg Domkirke og Capitulet; cfr. R. 20 Febr. 1692 og næstfølgende Re- Script. Beregningen er bekræftet ved Hoieste - Retsdom af 24 Jan. 1785. s (1) Kan fees in extenfo i Rothes Rescripter III. 638. ved. Regimenterne forefaldende Gyrtler Arbeide indgivne Memorial.) (m) 9 Sept. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 23 Sept. strax at lade gjøre saadan Forbud, at Ingen i Kjø benhavn paa Sondagene, forste Juledag, Skjertorsdag, Langfredag og den ertraordinaire Bededag, hverken efter Aftensang er til Ende, eller den ganske Dag igjennem, maa sidde eller omløbe paa Gas derne med Vave at falholde; ikke heller maa nogen Kramboder enten af Jsen (n), urte eller anden Rram og Kjøbmands. Vare, findes aabne, men fal. ligeledes, saavel efter Aftensang som den ganske Dag, vas te tillukte. (Eftersom Kongen vil, at i havn ingen Slags Kjøb eller Salg paa ovenbemeldte Dage enten af omløbende eller paa Gaden siddende Folk, ei heller i Kramboderne, maa drives, undtagen Apotheqvere, hvilke fremdeles nyde den Frihed, som Forordningen om Sabbathens Helligholdelse dem tillader.) (o) Circulair Ordre (til samtlige Commandanter), 23 Sept. ang. at paa samme Dage ikke herefter maa uddeles Lønning til Under Officererne og de Gemene; men at, naar Lønningens eller den Sde Dag indfalder paa en Sen eller Fest Dag, Lønningen da ikke skal udbetales førend næste Dagen derpaa; dog saaledes, at Under- Officererne og de Gemene ikke derved afgaaer det ringeste i deres fulde Gehalt, men, naar Betalingen skal formes delst indfaldende Søndag fee paa en Mandag, bør ders med paa næstkommende Mandag igjen rigtig begyndes, eg dermed i de følgende Uger rigtig continueres. (P) Rescr. (m) Af Rothes Rescripter II. 500; igjentaget ved Skriv. 8 Jan. 1754; fee Resol. 28 April 1739 eg Prom. 9 Novbr. 1776. (n) See Rescr. 24 Septbr. 1751 og Plac, 10 April 1772. (o) See Plac. 26 Septbr. 1735. (p) Af Rothes Rescripter I. 643. 23 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens. Stift), indeh. Noget om Delinqvent Sager og Omkostninger m. v. Gr. Geheime Raad Christjan Rosenkrang har i Følge Rescr. 1 Octobr. 1734 (at han neie fulde eftersee og modevere Procurator Boyes til 972 Rdlr. 4 Mk. 13 ß opforte Regninger paa de Omkostninger i Sagerne imod de 2 Delinquenter &. Mørch og Præste: Enten A. H. Hviid, og Samme til Approbation indsende) i Stiftamtmandens Fraværelse forestillet, at, hvad sig de Poster i samme Regning angaaer, som ei vedkomme hvis Proc. Boye beregner sig til Salarium og Sortering, men alenefte bestaaer af Udgivter til stemplet Papir, Retlens Gebybr, Vognleie, uns derholdning, Baretægt med videre, der sig til 271 Rdlr. 2 Mf. 13 ß bedrager, da finder han ikke nogen Modera tion derudi at kunne gjøre, siden ingen Irring eller rigtigbed derved er at formærke, men Samme vilde være for noden, at han med lige Ret, som Sagsøgeren efter Soieste Rettes Dom, ffadeslos af Delinqventernes Midler, saavidt de kan tilstrække, ned Betaling; og Resten af Kiobflæderne, i Følge Befal. af 10 Maui og 1 Octobr. 1734 svares, saavidt efter Samme tilladeligt kunde være; men, ang. Proc. Boyes Salarium oa Fortæring, som han vel noget anseelig paafiaaer i bemeldte 2 Sager, der bedraaer til 701 Rdir. 2 Mt., saa (alligevel Geh. Rd. Rosen

  1. rang dog maa filstaae, at saadan Belenning kunde være

fortjent, i Betragtning af de af ham anførte Poster, om bans havde Arbeide, Moie og Lids Forsemmelse i andve Ting) eragter ban, siden det er Publicum, der maa bee tale, det for billigt, at Proc. Boye i Steden for de 701 Mdlr. 2 Mk., vorder godtgjort 500 Rdlr.; forestillende derhos 2 andre Poster, saasom: 1) Naar Delinqventer eftere fætres, eller efter Paagribelsen skal føres fra Sted til ans det, for at komme i deres Aures, eller og, naar de sal føres til Tinge, tif Rettersted eller til Arbeide paa Bremmerholm eller Spindehuset, udkræves behøvende Personer til Hjelp til Varetægt: da, i hvorvel fornævnte Rescrips tes 2den og 3die Post melder, at vedkommende Sagsoge re ei herefter skal bebyrdes med Befoftning til Fangers Befordring eller Baretægtpenge, om Bagthold ved kjøbfædernes Arresthuse maatte erfordres, men Sligt at skal fee af Publico; saa dog, siden den Kongel. Befaling ei noget specialiter derom melder, og for at forekomme Disputer i Fremtiden, har Geh. Rd. Rosenkranz udbedet, at ovenbemeldte Hjelp og Waretægt maatte ligesaavel af Kjøbstæderne og Landet, for saavidt Enhver vedkommer, godtgjøres herefter, som den i Befalingens zdie Post bevilgede Baretægts Betaling bliver godtgjort; og, da det er tilladt, at de efter Rescr. af 19 Septbr. 1732 forfulgte Kartere, som deels ere henrettebe, og deels bragt til kjs- Benbenhavn til Arbeide, made forsynes af Kongens Caffa for 23 Sept. Nyborg og Tranefjer Amter, indtil Samme kunde blive lignet paa Hartkornet, saa indstiller han, om Kongen ikke Selv vilde betale hvis, som i ovenmeldte tilfælde er medgaaet, fiden ingen anden Sagsøger er, som saadan nodvendig Bekostning kan erstatte, ligesom og andre Sagssgere for den forbigangne Tid af slige gjorte udgivter ei Noget i Følge ergangne Befaling fan vente, da Sligt kunde blive efterfeet, og det Billige blive erlagt af Amtstuen imod Beviis til at følge Amtforvalterens Regnskab. 2) Da det uomgængelig udfordres, at Delinquenternes Bo forsvarligen undersøges og efterfees, at intet ulovligt underløber til Midlernes Formindskelse, og Kjøbstæderne eller Landet til saa megen mere Last, faa er vel Sligt fee retaget og med den dræbte Prestes Boe i Kjerteminde gjort Begyndelse, da og Skiftet formedelst ulovlig Hehandling skal være bleven indstævnt for sin vedbørlig Overdommer; men, da Geh. Rd. Chr. Rosenkranz vilde gjøre lige Anfegning i andre faadanne efterladte Boer, ligge ham saavel forældede Skifter som Domme og Indforseler i Veien, som, i hvad end paa Samme kunde være at sige, maa urørt passere, da de have overfaaet Stævningstiden: hvorfore han beder, at, paa det ikke saadanne Ting nu eller i fremtiden skal gravere Kjobsæderne eller Landet, det maatte tillades, naar nogen uforsvarlig Om gang findes at være fat i Werk, at da ei alene saadanne forældede Skifter, Domme og Indførseler, som maatte være passeret siden Misgjerningen er skeet, eller i den Tid har staaet under Appellation, da Delinquenten har været under Beffyldning eller Arrest, maae endnu stævnes for fin tilbørlig Overdommere til Confirmation eller Forane dring, om nedig eragtes, uagtet de maatte være over, den Tid, paa hvilken de efter Loven burde været vaatalte: i Henseende til, at Delinqventens Tilfand over Mis gjerningen og Arresten kan have været Aarfaa i, at Sa gen ei er kommen videre: og at saavel disse Sager, som Skifte Sagen efter fornævnte Sognepræst, maatte føres paa slet Papir, og Acter og Documenter af Rettens Be tjente nden Betaling at gives bestreven, efterdi saadan Indstævning skeer ikke af nogen Particulair, men af Øvrighed paa Embeds Vegne, Publico til Bedste; og at det paa samme Meade efterdags maatte være tilladt, at Alting kan nyde behorig Fremgang uden Ophold.. Proc. Boyes Salarium determineres til 400 Rdlr.; og forbliver det i det øvrige om udgifterne, der sig til 271 Rdlr. 2 Mt. 13 h bedrager, ved Geh. Nd. Rosens Franges Betænkende, at famine godtgjøres. Hvad els lers angaaer den første Post af de andre 2, som af Geh. Rd. 23 Sept. b. Rosenkranz er bleven forestillet, dens første Meme brum om behøvende Folk til 2sistence og Varetægt, naar Delinqventer skulle paagribes, og befordres fra Sted til andet, efter dets videre Formeldning, da ap proberes hermed, at denne hjelp og Varetægt i ovenbee meldte Zilfælde maa for den tilkommende Tid betales, og erstattes herefter af Kjøbstæderne og Landet, saavidt Enhver kan vedkomme. Og ang. det andet Membrum om Bekostningerne paa det forfulgte Taxter Complot, da skal samme Bekostninger i Følge Befal. af 19 Sept. 1732 af alle Amterne godtgjøres, og paa enhver Eier a' l' advenant af dens Hartkorn reparteres. Ang. den anden Post af Geh. Rosenkrantzes Forestilling betref fende en General Opreisning paa forældede Dom me, Indførseler og videre, som Delinqrenterne maats, te vedkomme, dets Indstævning fine exceptione tilligemed Beneficium Paupertatis: da (som Processerne citra neceffitatem derved vilde multipliceres, og Vedkommen de deraf tage Anledning, at lade Sagerne nogle Alar længere upaatalt, henligge) vil Kongen, at det dermed skal have sit forblivende efter Loven, og, ang. det bes gjerte Beneficium Paupertatis, da bør det ikke være almindelig, men vedkommende Øvrighed fan derom i fornødne Tilfælde supplicere, da det dem efter Sagens forefundne Beskaffenhed allern. kan vorde accorderet (q). Hvad sig ellers angaaer de øvrige af Sriftbefal. forestilte Poster, saasom om Forskud til Delinqventbekostnins ger, under Militair Execution: da (siden det er noget Nyt og Usedvanligt; Vedkommende, der skulde forskyde Pengene og kunde enten ikke selv være ved Penge, eller Samme faae til Laans, og dog være Militair Execution underkastet, naar de ikke funde bringe Pene ge til Veie) skal det dermed herefter som hidindtil forhol Des (9) Cfr. Noten til Rescr. 1 Octobr. 1734, §. 1. des (r). Og, ang. den af Stiftbefal. proponerede np 23 Sept. Methode til Proceffernes forkortning, da holder Kon gen den i Loven prescriberede Maade saa god, at vel ikke nogen bedre skulde være at udfinde, og lader det dermed herefter, som tilforn, ved loven forblive (s). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at det med Land 23 Sept. soldaternes Leiermaale efter Forordn. af 27 Martii. 1725, §. 5 skal have sit Forblivende. (Saasom en Præst paastod, at de skulde staae Skriffe, efterdi Forordn. af 4 Febr. 1733 ikke udtrykkeligen fritager dem.) (c) Rescript, ang. at ved Inquisitionscommissi 23 Sept. onen over Solotyveriet paa Kongsberg maa bruges pinligt forhør. (u) Confirmation og Forbedring paa Skeen-job 23 Sept. stæds Privilegier. (v) Efter Borgerskabets Ansøgning. Arve Rets tighed befindes at firide (x); men endog, at Kjøbstæden Christjansand, Herefter som tilforn, skal vedblive til Skeens By at erlægge aarlig den sædvanlige afgivt 10 Rdlr.: saa al og Magistraten i Skeen strap forfatte den i Priv. af 25 April 1682 §. 6 anbefalede Brands Ordning, og, efter Stiftbefalingsmandens foregaaena de Approbation, derover siden vedbørlig holde (y). Og vil (r) Cfr. Rescr. 2 Martii 1736. (s) Cfr. Forordn. 7 Junii 1760, og 1 Mai 1782, §. 5. (c) See Rescr. 21 Septbr. 1774; cfr. Fd. 14 Septbr. c. a. i Slutn.

  • (n) Af Lybeckers lidtog I. 208; men ei at finde i Cancelliet;

cfr. Forordn. 27 Jan. 1736. (v) I Endeel forandret ved Rescr. 12 Julii 1737, 14 Novbr. 1749 og 17 Martii 1752. (x) Hertil som Begyndelsen af Pew. 2 Septbr. 1735 for Stavanger. (y) See nu Forordn. og Anordn. 18 Aug. 1767. 5. I. 23 Sept. vil Kongen i øvrige ovenbemeldte Skeens Byes Privis legier til Byens og Handelens desmere Opkomst, udi ef terskrevne Poster have forbedret, nemlig: Saasom de der paa Ladestedet og Havnene Seilende ved Bryggerne skal sælge deres medbringende Vare til Bønder og Andre, som kjøbe med dem, saavel i Tønder Tal som mindre Partier, Pottes og Alne Maal, ikke mindre tit Præs judice og Skade for Borgerskabet med det Oplag, som undertiden skeer af Fremmede med deres Korn. Vare, som og derefter ligeledes i samme Partier ligemed Borgerskabet sælge, og paa Borg udsætte: da skal saadan Oplag og Handling i simaa Pluk til Fremmede, som et Byen og Borgerfabet meget skadelig Misbrug, hero efter aldeles være forbuden; og skal de Seilende og Sæls gende have 8 Dages Tid at ligge udi, for af deres Vare i den Tid til de Indenbyes Fattige og mindre formuena de Indbyggere, efter Enhvers Vilkaar at afhænde og udsætte (z); og skal det imidlertid være det med Kornvare handlende Borgerskab ligesaa lider tilladt, Korn- og Fede: Vare, disse til forprang, enten i gode eller dyre Tider at opfjøbe, som siden ved deres Salg nogen ubillig Profir igjen at søge. Det skal være alle og en hver omløbende Kræmmere forbuden, med nogen Slags Vare og Rjøbmandskaber i Byen og paa Landet at omreise; saavelsom og de Trafiqverende og Seilende ikke heller, enten til Bonden eller Andre, at maae Toffe og sælge deres Vare enten i Brevig, Porsgrund, Graaten og andre Steder eller Fjorde underveis; men de skal med deres Fartøier opfeile til Byen, som der af gammel Tid værende rette Lodse Sted, i Følge af de Skeen d. 30 Juli 1662 forundte Privilegier, og der ved Brygs 15. 2. (z) See Forordn. 4 Aug. 1742, Bev. 14 Novbr. 1749, §. §. 1, 4; Fd. 3 Aug. 1756, 9. 3; Plac. 30 Julii 1768; Coldfd. 1768, Cap. 6, 5. 6; og Rescr. 22 Septbr. 1773. 9. 3. Broggerne losse og sælge deres Bare, og ef underveis 23. Sept. ligge, som ovenmeldt er, enten i Brevig, Porsgrund, Graaten og andre Steder eller Fjorde, for at forhandle deres Bare (a). Saasom Byens Mandral of Borgers skab skal nu mestendeel bestaae af Haandverks- og Arbeidss Folk, hvilke og under dette Borsernavn skal ville tilegne sig den Frised saavel at indtjebe Kornvare paa de Dans fe Fartøier og Andet, som og iblandt Bønderne paa Landet med en og anden Slags Trælast at negotiere, lis gesom og, at endeel af Byens Indbyggere, under dette deres Borgernavn, undertiden lader sig bruge af Bonberne, og for deres Penge, s selv til liden eller fast Ingen Fordeel, at kjøbe Gods paa Skuderne, alt til Inde pas og Stade for det med Kornvare handlende Borgera skab: da til saadan Misbrug at afffaffe, maa ingen Haandverksmand handle uden en gros, og for faaviot de til deres egen Brug fra første aand vil lade kome me (b); ligesom herefter ingen Haandverks, eller Ars beids Mand imod Lovens 3-7-1 maa blive inde freven og antagen for Borger, til at bruge Handel og Rjøbmandskab, enten med Kornvare paa Fartøierne, uden som meldt, og til deres egne Huses Fornødenhed, eller med Trælast iblandt Bønderne paa Landet, under vilfaarlig Straf, med mindre han siden sin Leilighed saas ledes kan forbedre, at han for en Borger til saadan bor gerlig Handels Antagelse kan efter Loven passere og blie ve anfeet; men imidlertid alene at vedblive det sig af Be gyndelsen foretagne Haandverk og Arbeide med den ans den liden Huusnæring, ham kunde tilkomme (c). Saa som (a) See Rescr. 12 Julii 1737, 14 Novbr. 1749, §. 2, og 17 Martii 1752. (b) Cfr. Fd. 4 Aug. 1742, 9. 4, og Bev. 1749, §. §. 3, 5. (c) Cfr. Rescr. 10 April 1761. §. 4. IV. Deel. 1 Bind. € 23 Sept. som ei alene Byens Indbyggere og Andre, ved deres §. 5. paa Landet i Brasberg. Amt medbringende Kjøbmand. skab og i andre Maader, skal til Forprang opkjøbe de Slagte Creature, samt Sede og andre Vare, som Bonden i forrige Tiber selv pletede til Byen at udføre, hvormed de imellem sig selv bruge en præjudiceerlig Handling, og som oftest ikke lader Sligt indbringe i Byen, men deels uden Byen, deels til fremmede Stes der lader samme deres opfjsbte Creature og Vare til Fors handling henbringe, hvilken Ustik Bønderne, som disse deres Bare selv udføre, ogsaa skal bruge med deres Bas res Henbringelse uden Byen og til andre Steder, hvor udover de ei alene for Borgerskabet opstige i en høiere Priis, men Byens Indvaanere endog ofte skal lide Mangel for deslige fornødne Bahre betydelig og billig at faae kjøbt: da, til saadan Misbrug at faae hemmet og afskaffet, sal saadant utidigt Opkjøb og forprang af den ene Byens Indbygger, imod den Anden hermed aldeles være forbuden, saa at Bønderne overalt i Brates berg Amt skal være forpligtet, disse sine egne Slagte:, Sedes og andre Vare til Byen at lade henføre, og Samme til Enhvers Nytte og Fordeel paa offentlig Torv at falholde og forhandle, ligesom til et Marked, efter det Paabud, derom i Privilegierne af 30 Julit 1662 fra den 20 Septbr. til Michaeli gjort er. Ang. Consumtionsfriheden skal det forblive ved Resol. af 28 April 1734 (d).- Og skal i det øvrige Magistras ten over Byens givne Privilegier stricte og vedbørligen holde, under vilkaarlig Straf og Tiltale for Forsemmel se i deres Embeder, saafremt de herudi maatte findes ef terladne (e). (4) Sce Coldfd. 1768, Cap. 26. (e) See Bev. 1749, §. 6. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Landsdom: 23 Sept. samt til Amitmændene (f), Alle i Fyen), ang. Restancerne til Landstingshuset, samit hvad dertil i Sagerne, og hvorledes, skal erlægges. merne, Gr. Stiftbefal. og landsd. have forestillet, at, endirjont baade ved Rescr. af 22 Octobr. 1723 er befalet, at Alle og Enhver, som ved Over- og under Retterne i Fyen og Langeland vinde deres Sager, skulle betale Noget til Landss tingshusets Vedligeholdelse efter Enhvers eget Tykke og Gagernes Beskaffenhed, iSteden for de Beder, som Landstingshuset forben vare tillagte, og herefter fulle tilhøre St. Hans Kirke i Odense; faa og under d. 20 Novbr. 1733 er anordnet, ei alene, at de vindende Varter Fulle i Slutningen af Dommene tilfindes noget Bißt, saasom fra 4 B til 2 Mt., at erlægge, men endog, at om Restancen af Øvrigheden fulde gjøres alvorlig Paamindelse; saa skal der dog siden den Eid i begge Dele være funden adskillige og store Vanskeligbeder, saa at hverken Restancen for den sidste Befaling, eller hvis, som siden er bleven resterende, har været at erholde, fordi Vedkommende see, at Betalingen søges alene ved Formaninger, og ei ved noget Tvangs- Middel, ja, at Dommerne understaae sig at indefidde med det, som de af parterne have oppebaaret, saa at Betalingen i saa Maade skal beroe lige faa meget paa Dommerne selv, som paa Parternes uvillighed. (g) - For det Tredie, saasom det skal tildrage sig, at ofte, naar Dom affiges, hverken Principal eller fuldmægtig er tilstede, foruden at det og befindes, at Aeterne mange Gange ikke Loses af de Bindende, hvormed saavelsom ved Dødsfald og Fattigdom Landstingshuset lider Stade, og mister hvis til dets Conservation og Wedligeholdelse er destineret og henlagt: saa befales, At i Steden for, at Dommerne skulde tilkjende den Windende, hvad den efter Sagens Beskaffenhed skulde betale til Landstingshuset, nemlig fra 4 Skl. til 2 M., stal Citanterne (h), ligesom med Rettens Gebyhr for Hole 2 (f) Til glere i næstfølgende Rescript. (g) Herpaa anordnes i iste Postes §. §. 1, 2, 3, om den ældre, og i zden Post om den nyere Restançes Inddrivelse, som kan læses i Rothes Rescripter III. 122: 125. (h) Og Contraparterne, see Rescr. 13 Maii 1756. 5. S. 25 Sept. holdes, forud, og førend Sagerne foretages, erlægge 7 Oct. noget Taaleligt til Landstingshuset, saasom ved Under Retterne 10 Sf., og bed Over Retterne 1 Wf. 8 Sf., dog de Sager undtagen, hvorudi nogen Bene ficium Paupertatis allern. er forundt. Og, paa det at saadanne Penge, naar de af Citanterne til Landstings huset ere betale, desto vissere fra Over, og Under Doms merne i Fyen og Langeland kan indkomme, da skal Overs og Under Dommerne være pligtige, herefter inden 4 Uger, fra hver Nytaars Dag at vegne, at aflægge vedbørlig Betaling og Rigtighed til Landstingshøreren for de Penge, som efterdags af Citanterne til Landstingss huset saaledes vorde erlagde, da de og til Beviis skal la de følge en af Skriveren attesteres Specification derpaa, under Straf af 1 ME. d. til Landstingshuset, for hver Dag de med ermeldte Betaling og Rigtighed længere maatte udeblive; og skal samme Strafbøder, saavelsom de Penge, Dommerne i saa Maade maatte indesidde med, derforuden ved Militarist Execution eller Udpantning hos vedkommende Over og Underdommere inddrives. Til hvilken Ende Stiftbefalingsmanden skal tilholde Landstingshøreren, at han inden 14 Dage, efter at de 4 Uger, fra hver Myaarsdag, ere forløbne, skal ind levere til Stiftbefalingsmanden og Amtmændene i Fyen og Langeland en rigtig Specification, under hans Haand, paa de Overs og Under Dommere, som med tilbørlig Betaling og Rigtighed kunde staae tilbage, une der lige Strafbøder og Execution, som tilforn om Over- og Under Dommere er meldt og anført, for hver Dag han, over den determinerede Tid, med ommeldte Spes cification maatte udeblive. Rescr. (til Greverne og Friherrerne i Fyen og Langeland, samt Notits til Stiftbefalingsmanden ibid.), ibid.), det Samme (i); og, saafremt mindelig 7 Oct. Betaling ei skeer til den foresatte Tid, skal Amtmændene Execution eller Udpantning derpaa udstede. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), 7 Oct. ang. at tilholde Magistraten i Nykjøbing, at have vedbørlig Indseende med, at havnen ikke herefter med Udkastning af Ureenlighed og Baglast vorder forder vet og tilstoppet. (Saasom der var foresfaaet, at en Havnefoged, til at opagte dette, fulde beskikkes, og nyde til Len af hvert Fartøis Læftes Drægtighed for Ind- og Udgaaende 1 eller 2 ß; men dette Forslag vilde geraade de Trafiqverende til Byrde.) Bevilgn. til Færgemanden ved Gaunse: Færs 7 Oct. ge paa Falster, ang. uberettiget Overførsel. Gr. Færgemand Sr. Thillesen har andraget, at Transs porterne over de 2 aavne Færgefteder paa bemeldte Falster, nemlig Gaunse og Gronsund Færgeftæder, skal hidindtil efter de derom allern. gjorte Anordninger af Alle og Enhver være bleven efterlevet, undtagen paa nogen Sid, faasom Byfogden i Stubbekiabing paa Lingene i Vording borg og Stubbekjobing offentlig skal have talt, udraabt, og til Bekræftelse i Justitsprotocollerne ladet indføre, at der i Stubbekjebing laavel Baade som Fartøier skal være at face for billig Fragt til Vordingborg og Stubbefjobing, naar forlanges; og over saadan Declaration skal de sofarende Folf i Stubbekjobing og Vordingborg have forladt Kjobmandsfarten, og begivet sig til Fragtfarten, og ders til bekostet og indrettet sig store Baade til fremmede og reisende Passagerer, Qvæg, og andre Bare at transpor tere, ja og Benderne ved Strandfiderne i Falker og Sjels land, saavelsom Boerne imellem Landene, skal og begynde at optage Fragtfarten, og rette sig efter jobfkæ derne, som skal, imod de allern forhen gjorte Anordnin ger, ville blive de s Kongelige Færgefteder til Ruin, og i Særdeleshed Gaunfe- Færgefted frem for de Andre, efterdi det skal være paalagt, mange fri Fragter at gjøre, og. Jartoierne med behovende Mandskaber alletider at maae være parat. 23 Meb (i) Og med næstforestaaende, saavidt deres Birkedommere angaaer, ligelydende; dog at de (o: Greverne og Friherrerne) paategne Restance Lifterne &c., i Steden for Stiftamt (Amt-) manden. 7 Oct. 7 Oct. Med Skiberumme, Baade og Fartḍier, naar be indehave en Ladning, som indfribes i Byen og derpaa, tages Toldseddel, og gane fra eet Toldsted til et Andet, maae, i saadan Tilfælde, følge en eller anden Reisende, naar ellers de Kongelige Anordninger derhos vedbørlig efterleves; men fra Stubbefjøbing eller andre Steber, hvor intet færgested eller færgeløb er, man Ingen med deres Baade eller Sartgier negen fremmede Rein sende, eller andre passagerere, med deres Avæg, Vave og Gods, for Færgeløn at nyde, imod Anordn. af 14 Aug. 1673 overføre, eller overføre lade, og det under vilkaarlig Straf (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen' i Ribe), ang. et Hospital i Fridericia, og en Tavle dertil. Gr. Magistraten har begiert, at ben Tavle, som 1705 dertil blev bevilget i Ribe Stift paa nogle Aar, og siden forlænget, maa, da Renten af den indsamlede Capital over 7000 Rdlr. ei vil strække til et vist Antal Fattiges Underholdning, fremdeles til Hospitalet være henlagt; og at de, som have besorget Pengene, maatte beskikke Forfander, og være Inspecteurer. Stiftbefal. og Bisk. Have erklæret, at der skal bygges, m. v. Med Tavlens Ombæren til Hospitalet maa det ende nu forblive indtil videre; og maa ellers Hospitalets Cas pitaler vore under Magistratens Tilsyn og Ansvar; og, naar Hospitalet al bygges, da skal det see efter Stiftbefalingsmandens og Biskopens Ordre og Fors anstaltning; saa skal ogsaa af dem, naar Bygningen er fuldført, beskikkes og antages Hospitalsforstander, og Jundats (1) indretres. (k) See Forbud 4 Jan. 1743. Rescr. (1) Findes confirmerets under 25 Septbr. 1750 i gofmans Fundatser IV. 7053 cfr. Rescr. 11 Maii 1743. P. III. S. 3. Rescr. (til Amtmanden over Lundenes- og Bov: 7 Oct. ling Amter), ang. at tilholde Vedkommende, uden Ophold at lade de forfaldne Broer forsvars lig istandsætte; og, i Fald Vedkommende herudi kule de findes vegerlige, da haver han paa sit Embebs Begne dem derfor lovlig at tiltale. (Saasom de fleste Broer, efter hans Indberetning, vare i flet Tilstand, og Vedkommende holdte sig uformuende til at vedligehol de Broerne, med mindre Bropengene maatte forboies, m. v.) (m) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjels 14 0. lands Stift, og Notits til Biskopen ibid.), ang. at de af Kjøbstædernes Indvaanere, som have Heste og Vogne, skal uden Betaling kjøre hver nogle Las efter Billighed, saa ofte deres Sogne. Firke trænger til nogen betydelia Reparation. (Efter Ansøgning fra Stiftbefal. og Biskop., hvilke androge, at, naar en eller anden Kjøbstæds Kirke i Stiftet behøver at tages under Reparation, vil de Borgere, der have Hefe og Vogne, ei komme den Kirke, som de selv sege, til Hjelp med nogen Kjørsel, hvorudover de til samme Sticke Henlagde Bonver umuligen kan besorge Kjørselen, den Kirkerne ei heller fan foumaae at betale.) Rescr. (til Inspecteurerne for Manufacturhu 14.08. set og andre publiqve Huse i Bergen), ang. at gjøe re Forslag til Manufacturhusets Indrettelse, samt at be in Caffa værende Penge maae hensættes paa Bergenhuus Fæstning, hvorom Commandanten befar les at modtage disse og andre publiqve penge (n), som fra dem i saa Maader vorbe leveret, og i sikker Forvaring, paa det Sted, hvor Kongens egne Penge staae, hensætte. (Saasom de have indstilt, om bemeldte Huses Penge, 3309 Mdlr. 3 Ort og 44 8, i en Casse, og de andre publiqve Huses Capitaler, som ikke mod tilstrækkelig Pant kunde vorde 4 (m) See Skriv. 4 Septbr. 1751, R. 13 Maii og Prom. 4 Novbr. 1786. (n) See næstfølgende Rescript. 14 Oct. vorde udsat, maatte til Sikkerhed hensættes paa det Sted, hvor Kongens egne Midler af Stiftamtfiuen og Toldboden ere beroende.) 34 Oct. 14 Oct. 18 Oct. 21 Oct. Rescr. (til de Samme), ang. at gjøre deres Bedste at faae de publiqve Huses Midler ud fatte til 5 (0) pro Cento, eller og, efter Befalingen under denne Dags Dato, at besørge deflige publiqve Penge, naar de ikke, som ovenmeldt er, fan faaes udsatte, vorde paa Bergenhuus Sæstning under sikker Bevaring bensatte. (Saasom det er betænkeligt, at ud. sætte penge til 3 pro Cento.) (p) Kongel. Resolution, ang. at ingen Officeer i Norge maa fordre eller oppebære Denge af nogen Soldat, naar han bygfler Jord eller Gaard, eller og gifter sig samt at be ationale Soldater skal albes les være befriede for at betale Noget for deres Copulas tions Seddel. (q) Rentek. Skrivelse, ang. at alle Sangbruge og dertil hørende Skove skal, førend de herefter bortfæstes, af vedkommende Rettens Betjent lovlig bes sigtes, samt eragtes hvad Qvantum Tommer der aarlig kunde tillades at hugges, saa at Skovene vorde fredes de. (r) Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift, og til Greven af Gyldensteen), ang. at det tilkommer Bi- (o) u tkfun 4, see Forordn. 13 Febr. 1767 09 12 Novbr. 1772. (p) See Rescr. Julii 1739, S. 4, og 1 April 1773 med Mote. (g) Af Lybeckers Ubteg II. 280; og, efter Samme, skal den ferie Deel ved Gen. Commissariatets Skrivelse være bekjendtgjort Statholderen; cfr. Rescr. 16 Febr. 1742. (r) Af Lybeckers dtog II. 430; see Forordn. 8 Marti 1740, 27 Maii 1743 og 14 Jan. 1771. Biskopen at kalde Degn til Skovby-Sogn, 21 Oct. som er Annex til Kjøbstæden Bogense, Chvilken Rettighed Greven tilholdt sig, fornemmelig paa Grund af, at Skovby Kirke med Herlighed og Alt, ligesom andre Grevfkabets Kirker, under den ham forundte Gorlehning var begreben; og Biskopen grander fin Paakkand derpaa, at Skovby Kirkes Gier, saalange Kirken er et perpetueret Anner til Bogense, ikke bar Rettighed at talde enten Præst eller Degn dertil, saasom Kongen er reserveret Jus vocandi dertil og til alle Siebstæd Præste kald samt de dertil liggende Annerer, hvem Kirkerne ellers maatte tilbore, og altsaa formener sig berettiget at falde Degnen i Følge Rescr. af 17 Martii 1685.) (s). egotie, Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Chris 21 Oa. stiania 12 Mænds gjorte Paastand (at ethvert Regiments Chef maatte befales at tilholde deres Underhas vende, ei at melere sig i nogen Handel og som er ftridende imod Byens Privilegier) ei kan finde Bifald, al den Stund Garnisonens Frihed ei extendes res videre end til proviant, og hvad. Soldaten til fin egen Underholdning nodvendig behøver, og ei deraf gjøres forprang, ved at udhøkre det for, eller at indkjøbe til, Andre. (t) Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at den ny 29 Oct. Post (u) fan hver Onsdag Kloffen 5 om Eftermid dagen fra Kjøbenhavn og fra Christiania afgaae. (Efter Generalpostamtets Forestilling, da Posten saaledes fra Khavn til Christiania om Mandagen, og ligeledes til Sbavn igjen om Mandagen fra Christiania kan ankomme; og faasom Indretningen til den Norske Postes dobbelte Gang om ugen er færdig, for saavidt dens Befordring igjennem Sverrig til Friderikshald angaaer, ikkun at der ventes paa Postbønders Antagelse af Amtmanden de øvrige 12 Mile fra Friderikshald til Christiania.) (v) 5 Rescr. (s) Cfr. Rescr. 22 Jan. 1740 og 25 Martii 1758. (c) Cfr. Priv. 26 Septbr. 1749, samt Forordn. 13 April 1754 og 25 Deebr. 1767, S. 21. (u) See Rescr. 9 Septbr. 1735. (v) Ophævet ved Rescr. 5 April 1737. 4 Novb. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Dem, som gjøre Barbeer Amtet i Kjøbenhavn Inde pas. (x) Gr. Det er Kongen refereret, ang. den store Indpas, som bemeldte Amt i deres Næring tilfoies ved det alt for meget i Svang gaaende Fufferie, da de militaire Personer i Kjøbenhavn ikke alene virkelig erercere Chirurgiam, men endog offentlig og uden undseelse skal barbere Alle og Enhver, som det begierer, uden nogen Forßjet, endskiont det baade er stridende imod de Barbeer Amtet forundte Privilegier og Laugs Artikle af 29 April 1684 især §. 5, samt og Forordn. af 10 Martii 1725, s. 10, som forbyder be Militaire at erercere Chirurgiam, eller at barbere uden Forskjel hvem de vil; hvorover Barbeer intet betages Brødet ei alene til undergang, men endog til Publici Skade, og hvilket ved Proces at see paatalt og hemmet, enten ved en Krigs- eller anden Ret vilde blive dem baade til ubodelig Bekostning, saa og vanskelig og til megen Tidsspilde: derfore, de derhos have anholdet, at Kongen vilde befale Magistraten, Politiemesteren, Commendanten og Cheferne for de i Garnison liggende Regimenter, at maintinere Barbeer intet ved deres Privilegier, og affiftere naar de forlange Sielp imod Fustere, saavelsom og at ingen civil Person, være sig Borger eller anden Indvaaner der i Staben, maa lade sig betjene af nogen Fu- Fer, enten Fußteren tunde være Civil eller Militair-Person, under Straf; saa og at Politie Kammeret maatte ansees som Forum Competens, m. v. Af Magistratens Erklæring er bleven refereret, at den Fornærmelse, som Barbeer Amtet af uberettigede Personer og Fuffere, saavel af Civile som Militaire, nu i nogle Aar er overgaaet, har ikke været at remedere, deels forniedelst Barbeer-Amtets Afmagt til at forfølge Vedkommende efter Loven for deres Forum, formedelst Tallets Størrelse og de diverse Bærneting Samme har havt, foruden at Mængden af Militaire paa offentlige Gader lader sig finde at betjene den gemene Mand med Barberen, som alt fat have fadet Amtet, og været et Tab af deres Indkomster ved deres Barbeer Stuer. Som de forundte Artikle og den paaberaabte Forordning Eal vorde maintineret, saa har Kongen approberet deres gjorte Forslag, at en vis Straf skal vorde sat for dem, som af modtvillighed herefter skulde vedblive at øve Fufferie imod Barbeer-Amtet, som da og af Politiet af vorde ereqveret; til hvilken Ende here med befales, At (x) See Resol. 28 April 1739, Rescr. 3 Julii 1744 Slutn.; Forordn. 15 Jan. 1745, 5. 11, og 22 Junii 1785, S. 12, samt Rescr. 13 Octobr. 1786 og 17 Decbr. 1773. At hvilke uberettigede Personer, &c. . . . . (y) 4 Regimentsfeldtskjærerne beholde det, hvad de har have hidindtil. Saa vil Kongen og fra Krigs. Cancelliet la de anbefale Commandanten i Kjøbenhavn, at han tils lige med Cheferne for de i Garnisonen liggende Red gimenter maintinerer Barbeer Amtet ved deres Privis legier, og affisterer dem, naar de forlange Hjelp imob Fuffere af de Militaire. Novb. Rescr. (til Rentekammeret, og Notits til Amts 4 Novb. manden over Frideriksborg zc. Amter), ang. at den Tydske Kirke i Helsingser maa, foruden de 100 Rdlr. Den aarlig har nydt, nyde aarlig endnu 100 Rdlr., og altsaa 200 Rdlr. tilsammen af de Øresunds fte Fattigpenge; og skal Toldkammeret hvert Aar indfiffe en Specification over disse Penges Indtægter og Udgivter. Rentef. Skriv. (til Amtmanden over Dronningborg 4 Novb. &c. Amter), ang, at den Kongelige Ladefoged ved Sil keborg ei maa kræves Familie og Folke. Skat af For pagteren Rosborg, (fiden saadanne Ladefogder derfor bør være fritagne.) (z) Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at 11 Novb. det med den af Sorenskriveren i Ryfolke: Fogderie brugte vidtløftige Skrivemaade i 2 Skiftebreve, og at de ere for jaarne, samt med det af ham og Andre ved samme Skifter tagne Salarium, saavelsom at Amt. manden, der har skrevet paa det ene Skiftebrev, ikke Sligt har corrigeret, maa have sit Forblivende ved det, som nu til denne tid er passeret; men at holde alvor ligen 6) Dette udeladte kan læses i placaten af 9 Novbr. 1735. (2) Aubang af Rescripter 1c. 1779; see Forordn. 24 Decbr. 1760, d. 18, 2.) II Novb. ligen over Forordn. af 19 Aug. fær S§. 19 (a); samt at lade ved Circulairbreve samtlige Amtmænd coms municere, at Lehnsmændene paa Stifterne maa ny de det Samme, som Loven tillægger Vurderingsmændene, nemlig 16 Still. om Dagen (b). II Novb. II Movb. 11 Novb. Rescr. (til samme Statholder), ang. at det for Nors ge skal forblive ved Jagtforordningen af 2 Martii 1730. (Saasom ham er befalet, at indgive Betænkende, hvad enten det for Riget var mere tjenligt, derover blev holdt, eller at den blev ophævet eller forandret; og han har meldet, at, fiden Folk overalt har begyndt at bruge Jagthunde eller Støvere og Hagelboffer i Steden for Kugelbos fer, har Jægernes Antal, indtil Forordningen af 1733 udaik, mærkelig tiltaget, ag Bildtet aftaget, hvorudover Wildtet jo, ved det det fredes i den Tid, det yngler, vil blive overflødigere end tilfora, som en Følge af Forordnin gen, der fornemmelig sigter til Bondens Fordeel, for hvem den forbudne Tid ei er til Skade, men langt mere til Nytte, m. m.) (c) Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at Postmester ren i Hadersleb og Færgemanden i Assens, naar der ved Postens Ankomst fra Hamborg og Hadersleb og fra Khavn i Assens kunde være Mohvind og Storm, strax stal lade den, directe over Middelfart vorde befordret, m. v. (Paa Collegii Forslag, at ikke Posten paa det lidet Belt af Modvind sal vorde opholdet, og at den ikke stedse i de 6 Vintermaaneder, som var befalet at give Betænkning om, sed Omveie over Middelfart i Kjobenhavn og i Hamborg fitdigere end ellers kulde ankomme, faa og de paa denne Tour i samme Kid erfordrende store Omkostninger for den meste Deel vorde menagerede.) (d) Rescr. (til Amtmanden over Frideriksstads: og Smaalenenes Amter), ang. at Vaade: Gjernings - (a) See R. 8 Martii 1743 og Plac. 9 April 1783; cfr. 2 Rescr. af 8 Gebr. 1771. (b) Sorboiet ved S. 4 i Rescr. 14 Maii 1762. (c) Bortfaldet ved Forordn. Febr. 1744. (d) Er, som formodes, siden ophævet; see Rescr. 28 Decbr. 1742. nings Sager ikke behøve at relateres til Cancel: 11 Novb. liet. (e) Gr. Amtm. har indsendt en hiem- og Laugtingsdom over A. Mortensen, som ved Sidste (formedelst ban med Gevær, da det af Banvave gif los, saaledes fkal have bles seret en hos værende Bonde og bans Sufru, at Manden paa 13de Dagen derefter bortdade) er tilfunden, for Baade og Banvare Gierning at betale 40 Lod Sølvs Boder til Kongens Cafla m. v., og i mangel af Betaling at ars beide 3 Maaneder i næste Fæstning. Det skal forblive ved Dommen; og behøves ellers i deslige Sager ingen Relation til Cancelliet, undtagen naar Nogen er dømt at miste Livet. Rescr. (til Biskopen over Christiansands-Stift), 11 Novb. ang. Catecheter og Fattig Skoleholdere samt deres Løn i dette Stifts Rjøbstæder; og om den lati. ne Stoles Tavle. Gr. J Anledning af Rescr. under 25 Junii sidstl., om Skolers Indrettelse paa Landet, har Biskopen forestillet den hoie Nedvendighed, som ved bans Bisitats er befunden, at der i Christiansands Stifts 4 Kiebstæder, nemlig Christjansand, Stavanger (f) og Arendal, hvorunder og ligger Østerrisøer, behoves ved hver af bemeldte Kjøb ftæders Kirkes beqvemme og Fikkelige Studiofi til Cateche ter for Ungdommen, vankundige Tjenestefolk og Andre, og samme tillige at være Skoleholdere for de fattige Børn i Kiebfæden, hvormed ban paa Kongens Bebag skal have gjort Begyndelse i Christiansand, oa ved Kirken sammesteds antaget en Person til at være Catechet ved Kirken, og der 2 Gange om ugen, nemlig Sondag imellem Hoimesse og Aftensang, og om Onsdag Eftermiddag (g) publice at catechisere, og tillige at være Skoleholder for de fattige Børn i Staden, da Magistraten skal have tillagt ham ligesom hans Formand 70 Rdlr. aarlig, som Borgerne selv i Byfatten betale, men for at være Catechet ved Kirken, skal den i fin nu afbrændte Tilfand ikke tunne contribuere Noget, uden med Tiden at kunne for skaffe fri Bolig, ar boe og læse for Ungdommen i, med fri Brændsel: desaarfaa, Bift. har begiert, at 2 Gange om Navet, nemlig paa St. Hans og Mikkelsdage (h), (e) Cfr. Rescr. 23 Martii 1736. (f) Cfr. Rescr. 27 Novbr. 1739. (g) Cfr. Rescr. I Maii 1739. (h) Cfr. Forordn. 26 Octobr. 1770. eir 11 Novb. en Collect for disse 4 Stjobfkæders Kivkedove i Christians fand, Stavanger, Arendal og Østerriisser, til saadanne Catecheters og fattige Skoleholderes Løn og Opholdsmiddel, paa det i disse 3 Kiobsæder og underliggende ster riiseer baade Særerne deraf funde leve, og de fattige Skolebørn kunde deraf nyde lidet til klæder, Sko og Strømper, uberegnet hvad Borgeene dertil aarligen og godvillia betale; for hvilken Indkomme hver Kjøbstæds Sognepræst maatte gjore aarlig Regnskab under Biskopens Revision og Approbation; og, for at Kirkernes Cate cherer i bemeldte Kjøbstæder kunde desbedre opmuntres til christelig og tilbørlig Flid i dette Embede, bar Bif. indfilt, om de efter nogle Wars tro og flittig Tjeneste maatte allern. forfremmes til Præstetald, faafremt de dertil vare beqvemme, eller af Stiftets Biskop, som dem efter foregaaende Overhorelse og befundne Dygtighed til dette Catechet og Fattigßoleholder - Embede maatte tillades at kalde, da frem for andre til Chordegne eller Klokkere & bemeldte Kiøbstæder, eller til bedste Degnekald paa Bandet beskikkes. 18 Novb. Saadant Forslag om Catecheter og Skoleholdere approberes: men med det Bisk. har begjert, at Tavle pengene (som indtil sidstafvigte Ny Aar i een Tavle er indsamlet for Christjansands, og Helsingøers Skole, og Pengene blevne deelte i 2 lige Dele imellem bemeldte 2 Skoler, men af ham er saaledes foranstaltet, at der nu i Stiftets Kirker ombæres 2 Tavler, I for Helsinge ser, og 1 for Christjansands Skole) maatte, fra Nyte aar 1735, af begge Tavler i Stiftet tillægges Christions sands Latinske Skole og Lærere; da kan det dermed bes roe indtil videre (i) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. verelviis Dansk og Hollandsk Sang i Store Magleby Kirke, og en Dansk Skole i Menigheden. Gr. Indbyggerne i Hollænderbyen paa Amader have be Flaget sig, at det vilde falde dem, Hustruer og Born tungt, om de, efter deres ny Danske Præstes Vegersløvs Anmodning, fulde lægge sig efter Danske Pfalmeboger, og syn ge Dank i Kirken, i hvilket Sprog de ei saa grundig skal (i) Cfr. Rescr. 7 Jan. 1741. være være oplærte, at de dermed kunne forsvare deres Religion 18 Novb. saavelsom i der Nederlandske Tungemaal, det de over 200 Mar i Kirken og Skolegang skal have ovet, til hvilken Ende de og al have forsynet sig med mange Exemplarier baade af Psalmebeger og andre gudelige Boger, alt i det Saab, at blive conserverede ved deres ældgamle Shif, at synge i det Nederlandske Sprog i deres Kirke, som de for faa Aar siden, paa deres egen Betofining, have ladet udvide; hvilket de saa meget mere forbaabe, som dem er gi vet den allern. Forsikring, efter Mag. Summers Ded, at blive forsynet med en anden Eye Præst, bvorudover de ei kan vide, hvad Præsten Degersløv intenderer med, at der skal synges Danske Psalmer i Kirken, da baade unge og Gamle maae fave sig til det i Dansk, som de i det Nederlandse færdig kan læse og synge; og, at der vel foregives, at paa Drage fulde neppe alt folket fortaae det Tydske Sprog, formene de med nogle roo Mænds Ute tester anderledes at kunne bevise, og at de med Hustruer, Børn og Familier ere oplærte i det Nederlandske Sprog: hvorfor de have begiert, Præsten Degersløv befalet, at entholde sig fra, at lade synge Danke eller andre Psalmer end de, de forhen have havt i Brug, og at dem maatte forundes med Hustruer, Børn og Familier, Mand efter Mand, of Efterkommerne, at leve og dee under den ældgamle Skik og Sædvane i Kirke-Ceremonier. Menigheten til Store Magleby, Kirke paa Uma. ger maa, naar Gudstjenesten forrettes, synge Dansk og Hollandsk verelviis, indtil de engang ogsaa faae en Hollandsk præst, da Sangen skal rette sig efter Pras diken, saaledes at der synges Dansk, naar der er Danse Prædiken, og Hollands, naar der præfes Hollands; imidlertid skal der strax gjøres den Anstalt, at de faae en Dansk Skole til deres Menighed, hvor ungdome men fra Store Magleby og Dragó fan (k) unders vises. Dernæst haver Stiftbefalingsmanden Almuen at tilfjendegive, at de skal alletider nyde de selv samme Friheder og Privilegier, som de hidindtil have havt. Rescr. (til de Samme), ang, at Friderikssunds 18 Novb. Indvaanere, som ere bevilgebe at lade sig i Saligheds Sag betjene af Sognepræsten i Ude Sundby, sal er (k) Pas Danse, figer Rescr. 9 Octobr. 1739. lægge 18 Novb. lagge til Sognepræsten i Slangerup den ham tilkome mende Rettighed. (1) 18 Novb. S. I. §. 2. Confirmation og Forbedring paa Arendal: og Østerriisser Kjøbstæders Privilegier. Kjøbstæderne Arendal og Østerriisper, som ved Rescr. af 7 Maii 1723 ere blevne separerede fra Chris stjansand med visse dem da sorundte Friheder, vil kon gen hermed ei alene derved have confirmeret og stadfæs stet, men endog ydermere efter deres Indbyggeres For flag, til den der opkomne hemmelige Handels Afskaffels se, og den publiqve Handels Opkomst og Befordring i bemeldte Arendal og Østerriisser, med deres Tolderies Districter, have forundt og givet efterskrevne Friheder: Arendal Byes Begreb skal herefter, ligesom det ved holdte Commissionsforretning den 10 Junii 1717 er inddeelt, fremdeles forblive, og de, som derinden boens de ere, og virkelig ere Borgere, og have taget deres Borgerskab, skal under Arendals Jurisdiction for tere; men Strandsiddere og Andre, som alle Tider have sorteret under Ledenæs Lehn, og ei ere Bor gere, forblive fremdeles under Lehnet og Sorenskrives ren, som det hidindtil været haver, og Østerriisger saa fra Lehnet at være uddeelt og separeret, og dets Bes greb vare fra Tangen til Buevigaaden, og op forbi Kirken, saavidt som allerede bebygget er, eller inden fore bemeldte Circumference bebygges fan, og deres Bebyg gere, ligesom Arendals Indbyggere, hvilke som ovene meldt ere virkelig Borgere, at være Arendals: Byting og dens Jurisdiction undergivne (m). Arendals og Østerriispers Tolderiers Districter skal herefter som hidindtil være saaledes: til Arendals Tolderie fra Baffes (1) See Rescr. 22 April 1746. (m) Cfr. 16 April 1737, S. 2, og Rescr. 7 April 1779. §. 3. Bakfestal (n), og til Østerriissers Tolderie fra Lars, 18 Novb. bal indtil Jern, som det af Arrilds Tid været haver, saa at alle og enhver inden samme Districter Boende, som nogen Slags Last eller Andet, som de af deres Gaare des Skove virke, have at fælge, skal afhænde der til Arendals og Østerriissers Borgere og Trafiqverens de, og ei til andre deruden fore Boende, som ei som me Stæderne til hjelp i de summariske Skatter, ei hel ler til nogen ankommende fremmede Skibe, under Confiscation og Straf efter Lov og Forordninger. Alle og Enhver, som have nedsat sig i Arendal og Østereitsver, at ville handle og boe, eller herefter sig paa samme Stes der nedsætte, at handle, eller Haandverker at drive (undtagen Graduerede og med fær Privilegier benaadede Personer), der ikke tilforn har vundet, deres Bor gerskab, strax vinde deres Borgerskab hos Byfogden i Arendal (o) under Straf efter Loven, forinden Nos gen af dem sig med nogen borgerlig Handel og Næring eller noget Haandverk befatter, sam de samtlige Bors gere og Haandverksmænd hver for sig efter Proportion og 2vne at contribuere aarlig og til sine bestemte Tiv ber, hvis summariste Skatter og Paclægge, som Arendal og Østerriisper allerede paalagt er at svare, eller herefter allern. paalagt vorder, og det under ud, pantning efter en allern. Decisions 11te Post, dat. 12 April 1704; Dog maae de nye Borgere, om de det begjere i 3 ár befries for de ordinaire By Skatter og Tynger; saa al der og ikke være Byfogden i Arendal og Østerriisger, eller hvem Kongen maatte behage at sætte til Øvrighedsmænd i forbemeldte 2 Stæder, hew (n) Cfr. Priv. 31 Jan. 1738, §. 2. (o) See bemeldte N. 1779. IV. Deel. I Bind. efter 6. 9. 18 Novb. efter tilladt, at meddele Nogen Borgerbrev, der vil drive Negotie, uden de sig i Arendal og Østerriisper nedsætte (P), paa det Alting derudinden kan have sin tilbørlige Orden, og være til Kongelig Interesses desber dre Beopagtning, Staberne til Opkomst, og den publis qve Handel og Negotie til Befordring; dog bliver det dem, som paa dhavnene sig allerede kan have nedsat, cilladt, der fremdeles at maae boe og bygge. Naar noget Skiberum, eller Sartói, Lidet eller Stort, In denlandsk eller Fremmed, enten kommer fra Inden eller Ulden Rigssteder, med nogen Slags fremmede eller ind. landske Bare, vare sig Stykke eller Styrte, Gods, til nogen af disse Toldsteder eller deres Tolderies Districter, dem at ville forhandle, da skal de stricte være tilholdne, deres medbringende Vare i Arendal og Østerriisper, og ei andensteds i ermeldte Tolderiers Districter, at loffe og sælge, under de medbringende Bares Confiscation; og, naar de til ermeldte 2 Stæder, med deres Bare ankomme, maa det ingenlunde tillades Dem meb saadanne Vare udi Skiberummene i langsommelig Tid at henligge, og til Sorprang i smaa Pluk udhøkre, som hidindtil skeet er, men deres medbringende Vare til Stædernes Borgerskab og Indbyggere at forhandle, og det ei i mindre Maal end Styrtegods i Tønde eller Halvtønde: Tal, og andre Sorter ved Stykker og grov Begt, under Barenes Confiscation; dog maae de dermed i8 Dage ved Stæderne henligge, og sælge saadanne Bas re paa Kjølen, i hvilke anordnede Liggedage Vedkomma mende maae have Frihed, at fælge i saa smaa Partier, som Enhver vil kjøbe i Særdeleshed hvad Victualier an gaaer, for derved at soulagere de Fattige; men, naar de 8 Dage ere forbi, da at sælge i store Partier til Nes gotie (p) See Rescr. 15 Gebr. 1771, 9. 7 og 21 Ejusdem. 5. S. 5. ho gotianterne i Stæderne (9), hvilke saadanne Bare, naar 18 Novb. de sig dem have tilkjøbt, bave at bjemføre til deres Hu se og paa deres Soboder og Lofter oplosse, og ingenlun de være tilladt, enten saadanne eller andre Bare ved des res Tjenere, eller efter Sedle paa Skiberummene eller Fartøierne at annamme, under vedbørlig Straf. In gen Borgere eller Strandfiddere, enten de som iStar derne eller i deres Tolderiers Districter ere boende, mag modtage Mogens Gods, Trælast eller anden Bare, Gvad Navn det og være fan, til Oplæg og Udsalg i smaa Partier for deres Nytte, som Godset eller Vas rene eie, og ikke ere Borgere, eller satte meb Stæders ne, men flig hemmelig og præjudiceerlig Handling skal hermed være afskaffet og strengelig forbuden; og, skulde Nogens Brøst i saa Maade herefter findes, da skal med Saadanne stricte efter Loven forholdes. Ingen frems mede Kræmmere eller deres Tjenere, fra hvad Stes ber de end maatte være, maae tillades nogen deres meda bringende Vare eller Gods i deres Logementer at falhol de, eller udlereve nogen deres Bare til Bissekræmmere, være sig Mands eller Qvindes Person, for dermed at omløbe, enten i Stæderne eller paa Landet, under Vas renes Forbrydelse; dog maae alle Fremmede forundes Ste Liggedage at handle i Partier til Borgerskabet, men ingenlunde udi smag Pluk (r): desligeste maa og ingen af Indbyggerne enten i Stæderne eller deres Zolderies Districter være tilladt, nogen deres Bare at lade ved Bissekræmmere, Mandse eller vindes Person enten i Stæderne eller paa Landet falholde, alt under Barenes Confiscation. Og, som Arendal og Østerriisser i Ste den for Bys og Indqvarterings: Sim, saavel som Pro 11 3 cento. (a) Forestaaende forandret ved Rescr. 31 Jan. 1738 og der antegnede d. 1756 1c. (r) See ibid. 5. 7. 18 Novb. cento og Canal: Penge aarlig tooo Rdlr. i 2 Terminer' 25 Novb. 25 Novb. 25 Novb. d. 1 Junii og 1 Decbr. til Christjansand skal udrede og betale, saa vil Kongen, et Alle og Enhver, som i disse 2 Stæder og deres Tolderiers Districter ere boende, elfer herefter dem beboe, og virkelig ere Borgere, har taget deres Borgerskab, og bruge borgerlig Næring, al være forbunden, ikke aleneste at komme til hjelp i disse 1000 Rdlrs aarlige udredninger, efter Evne og Formue, men endog i hvis summariske Skatter Ste dernes Indbyggere ere paalagte, eller herefter paalage vorder, saasom den ene Borger ei bør være mere for Skaanet end den Arden, men alle at bør bære lige Byro de, efter Enhvers Evne og Vilkaar (s). Cofer. (til Sti Rescr. Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge), ang. at Øvrigheden i hver Kjøbstæd skal anskaf fe og vedligeholde Brandredskab, hvor det ikke findes, og beqvemme Brandfolk, med alt Tilbehør; samt fors fatte en Brand Ordning for Staden. (t). Confirmation paa en Brand Ordning (u) og hosfølgende Artikle til et Liigsocietet for Roess kilde: By. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), hvorved denne Confirmation stikkes: dog skal den IIte Post i samme Brand Ordning udgaae, men i det Sted er Amtmanden over Roeskilde Amt under denne- Dags Dato anbefalet, at, naar der sees Ildebrand i Roeskilde, skal alle deromkring liggende Bønder kom me (s) See Rescr. 1737, 9. 1 med Anmærkning. (t) See 3 næstfølgende Rescripter, R. 16 og 30 Decbr. 1735 og 22 Febr. 1737; Forordn. 13 og 24 Jan. 1761 samt 2 af 18 Aug. 1767;. og R. 17 Junii 1768. (u) Bortfalden ved anforte a Forordn. af 1761; see, næstfølgende 2 Rescripter.. me til hjelp med folk og Vand; iligemaade er den 25 Novb. 19be Post saaledes forandret, at aldeles ingen o og Born Stakke maae sættes i Byen, men at Samme paa Vedkommendes Agre og Marker uden for Byen Eal opsættes: ellers skal Stiftbefal. foie den Anstalt i Roeskilde, at, naar der sees Ildebrand paa Landet, Byen da kommer dem til Bjelp, som ere uden for Roess filde paa Landet. Neser. (til Amtmanden over Roesfilde. Amnt), 25 Novb. ang. i Amtet at feie den Anstalt i Amtet, at, naar der sees Ildebrand i Roeskilde, alle deromkring ligs gende Bønder da komme til hjelp med folk og Vand; og er ligeledes under denne Dags Dato Stiftbefalings, manden befalet, at, naar der sees Ildebrand paa Landet, skal Roeskilde By igjen komme dem til Sjelp, som ere uden for Roskilde og paa Landet (v). (Saasom der i Roeskilde ofte har været optændt forskrefkelige Ildebrande.) Fundats for et Tugt og Verk Huus, samt 25 Novb. ang. en omgaaende Bog til Fattige, i Trond- Diem. Gr. Af fordum Tider har i Trondhjem for Stedets fats tige Born samt Betlere og Andre været et Tugt og Werk Huus, hvis første Stiftelse og Fandats den 3 Febr. 1639 er confirmeret; hvilket, efter at det ved Undertøttelse af adskillige Kongelige Benaadinger og Beneficier var kommet til sin guldkommenhed med Deconomie og Fabriqveur, blev i de Aavinger 1658 og 1659 formedelst de Tiders indfaldne Kriig nedlagt, men siden igjen af heilovlige Konger fat i Drivt og Stand, og i Særdeleshed af Konge Christian den ste, som den 18 Novbr. 1670 ei alene confirmerede forbemeldte forte Fundats, men endog benaadebe det med videre Tillea, saa at Huset derefter med fin Deconomie og Fabriquer i ønskelig Tilstand continuerede, indtil det med Byaning Inventarii Redskaber og eholdning udi Ildebranden No. 1681 blev lagt i Affe, fra 11 3 hvil= 6) See Rescr. 19 Octobr. 1736 og Forordn. 1761, Cap. 4. 5 Novb. hvilken Tid det ikke med samme Hufes ny Opbygning og Indretning har havt nogen Fremgang; men er i sin Affe blevet benliggende, indtil det ved Rescr. af s gebr. 1732 strax samme Aar blev opbygt, nemlig, saavel af den Hjelp og godvillig Gave, som allern. var bevilget at udbedes og indsamles af Byens og Stiftets Indvaanere, som og af de Beholdninger der af den allern. anordnede og i Aaret 1731 fluttede Commission var fundet og fastsat at burde svares af Vedkommende, som indefad med det forrige Zugt- og Verk Huses Oppeborsler. Men, som de til det gamle Tugt- og Vert Huses Oeconomie og Fabriquers Understøttelse lagte Beneficier vare tildeels ved den lange imellemlebne Tid diftraheret og ufindelige; saa bar Rescr. af 5 Febr. 1732 iajentaget og confirmeret Hu fet de Oppeborseler, som endda vare at finde, hvormed Deconomien u paa zdie Aar er bleven ført, og Fabriqven understøttet, og det med faa god Succes at der er bedste Saab til et beftandigt Berk til Gavn og Nytte for Byen og det bele Stift, og i Særdeleshed ved Politie og Justic tie. Da, som Rescr. af 1732 befaler Stiftbefal. og Bife. at sammentræde, og en ny Fundats at forfatte og inds fende: faa have de forestillet deres Tanker til en ny Fun- Eats, hvilken Kongen hermed vil have approberet og stadfæftet saaledes som følger: dette Tugt og Werft: Huus bor ind og an tages. (x) 5. 1o Cap. I. cm. Arbeidsføre Mands og Qvindes. Personer i Byen og Hvem der i over det hele Stift, som ikke ville antage godt fols kes Tjeneste, men med Losgangerie og Betlen søge deres Ophold, hvilke ethvert Districts eller Fogderies Øvrighed skal til Byen indsende, og tilligemed Attester fra et hvert Steds Præster om deres Forhold og Beskafs fenhed samt Beigde Studsmaal inden Zinge taget, alt yaa flet papir, for Stiftbefalingsmanden og Biskopen som Over Inspecteurer (y) fremstille, som da efter Overveielse af medbringende Attester skal resolvere og fastsætte, hvad enten de efter visse benævnende Aarine gers Forløb skal udlades og stilles paa fri Fod til forsøg af Forbedring i deres Levnet og Vandel, eller at de der for deres Livstid skal forblive; hvilket Sidste i Sardes leshed (x) 6. 5. 25 ere almindeligen bekjendtgjorte ved Forordn. 25 Novbr. 1735; cfr. Rescr. 7 Novbr. 1749. (y) See Rescr. Junii 1770, s. 55 cfr. R. 22 Febr. 1776. leshed bør at passe sig paa dem, som i lang tid og efter 25 mange Advarseler og Paamindelser ikke har vildet forans dre og forbedre deres Lepnet og Vandel: naar deslige Mennesker have Born enten i eller uden Egteskab, og som formedelst en af Forældrenes Indsættelse i Tugthu set ikke kan forsørges af den Andens Underholdning, da skal Districtet, hvori de ere avlede, forsørge dem paa den Maade, at Sognepræsten eller Øvrighedsbetjent. tene med en frivtlig Forsikring skal overlevere og hensætte dem for Fosterbørn til ærlige og vindskibelige Folk, hvor de for deres Opdragelse og Optugtelse stal forblive i Tjeneste alene for Mad og klæder indtil deres 18de eller 20be Aar, ligesom de ere unge til; naar de antages, og siden for den i Beigden sædvanlige Løn at forblive hos samme Fosterforældre, deres Børn eller Ars vinger, uden at nogen 2nden imod deres Billie, saas længe de der nyde forsvarlig Medfart, Kost og Løn, maa antage dem i Tjeneste, alt indtil Mandspersonen er i Stanb at kunne nære og forsørge sig selv, og bar bygslet sig Gaard eller Bopæl, og indtil hun paa saadan Maade bliver gift (z). Vanartige og gjenstridige Tjenestefolk, som ikke fan være i skikkelige Tjenester, men udstødes og omflakke hvert Aar eller halve Aar fra den Ene til den Anden, hvilke, naar de efter foregaaende Lov og Dom paa visse Aar ere hen dømte til Tugthuset, skal have saadan Dom med sig, og da der indtages og videre behandles. Løsagtige Qvindespersoner, som, alle Advarsler og Paamindelser uagtet, blive fremturende i et forargeligt Liv.og Lev net, fulle og, lige som i zden Post beskrevet er, fremo fenbes, og videre behandles. Uforligelige og liderlige gtefolk, som Formaninger og Advarseler ikke har kun det rette til forligelig og christelig Opførsel imod hinan ben; 11 4 vindespersonen (z) See Forordn. 9 Aug. 1754, §. §. 16, 17. Novb. §. 2. §. 5. S. 4. 5. 5. 6. 25 Novb. ben; og skal den, hvis Brøst i saa Maade befindes størst at være, eller, om de ere lige onde, da begge, efter fo regaaende Dom, lige som 2den Post foresiger, fremsen des og indsættes. Qvindespersoner, som 3 Gange have avlet i Goet, bør efter Lovens 6te Bogs 13de Capituls 9de Art. ftraffes til Ragen; men, som deslige Mennesker, naar de saadan Scraf have udstaaet, blive anseete som uærlige og foragtelige, dem Ingen vil have Tjeneste, og andre Tjenestefolk ikke heller vil omgaaes med i Arbeide og Spiisning, og derover blive Bøigders ne til Tyngsel og Besværing, saa er ved Forordning i Trondhjem Stift Rettens Betjente sammesteds tilholdt, faadanne Folk, i Sreden for den i Loven dicteerte Straf af Kagen, at hendomme til dette Tugt og Verk Huus i 6 a 8 Aar, hvor de da tilligemed Dommen vorde hens bragte (a), og deres Born af Boigden at forsørges ef ter Iste Postes Formeldende. Dernæst antages i dette Huus unge Børn, dog ikke under 12 Aar, og i Sær deleshed de, som i Byens Vaisenhuus ere opfødde; Drengebornene i Lære hos Verkmesterne ligesom ved Haandverker i Laugenc steer, paa visse Aar, som med Vaisenhusets Inspecteurer forud accorberes og sluttes om, efter hvilke Naringers Forløb, om huset deres Tje neste fremdeles behøver, de skulle som Svende arbeide for Løn, og, naar Huset dem ikke længere behøver, els. ler og naar de skulde faae Lyst at reise, for at arbeide hos andre Mestere, og de dertil dygtige ere befundne, da at forsynes med Berfmesternes Lærebrev og Attest. Pi gebørnene lære at spinde og binde samt væve, saa og faatan Gjerning, som i Huueholdningen forefalder, og forblive de i huset, indtil de i smukke Folkes Tjeneste antages, eller og, om Huset nogle af dem fremdeles ber høver at beholde, da indtil de blive i Ægteskab begjeres de, (a) See Terordit. 26 April 1755 og Rescr. & Jan. 1762. Dog Cap. II. om Husets Ind tomster ef be, hvilke Sidste i saa Fald nyde af Husets Caffa en 25 Novb. passende Ud, eller hjemme. Givt, som Overforstanders ne fastsætte, og beordre Forstanderne at udgive. vil Kongen, at for de Personer, som ste Art. melder om, der for Udyd ere indsatte, og disse unge Børn, som skal lære Haandverker og anden Gjerning, al der i Husee usfindes en Distinction og en Art af Separation, paa det at flige unge Børn ikke af saadant onde Sams qvem ved daglig Omgængelse skal forføres. De af Kon gen dette Huus aarlig skjenkede 300 Rol., som efter Rentekammerets Foranstaltning paa Stiftamestuen ved ter bemeldte Benaading Hvert Aars Udgang oppebæres: Byens publique Ste. af 5 Gebr. ders Almisse, nemlig hvad der indsamles paa Raad: 1732 (b). §. §. d. 2. ftuen og Toldboden, samt i de til Tugthuset indrettes de Bosser, og hvis som gives i begge Kirkernes Tugt hunstavler (c): De Penge, som aarlig i Tavlene udi alle Sogne og Anner Kirker i Trondhjem-Stift paa de 3 store Høitider, Juul, Paaske og Pintse Fester samles, som ethvert Steds Præst imod Qvittering til Provsten leverer, og Provsterne igjen til Husers Fors standere paa efterskrevne Tider indstiller, og imod Qvit tering erlægger, nemlig det, der indsamles i Jule-Hei tiben, til Levanger Marked, og det, som i Paaskes og Pintse Heitider falder, tif Budolphi: Marked (d): Hvad Bygsetmændene, være sig af Kongens eller Pros prietairers Gods, ved Gaardes Bygsling overalt i Trond hjem. Stift tilstaae til Tugthuset at ville give, efter Bes naadingens 5te Post. Forstanderen qvitterer Sorenskri veren paa en Gjenpart af Designationen. Naar Nogen i Trondhjem By i de Zuse, hvor der skjenkes frem 11 5 (b) See tillige Rescr. 1 Junii og 14 Aug. 1770. (c) Cfr. Rescr. 1 Junii 1770, §. 2. a.) med (d) See Rescr. 14 April 1747 (S. 63) 08 22 Aug. 1760. 5. 3. §. 4. 9. 5. 25 Novb. med Øl og Viin, eller i andre Vertshuse, hvor No §. 6. 5. 7. §. 8. get udtappes eller fjenkes; saa og i Vaagestuer, befino bes, sig over 10 Slæt om Aftenen at opholde, da Vers ten hver Gang at bøde 2 Lod Sølv, og Enhver af Gjæs sterne ligeledes 2 Lod Solv, alt efter Benaabingens 6te Post (e). Kjendelsen af dem, der blive befriede for aabenbare Skriftemaal i Trondhjem Stift, efter Bes naadingens de Post: De Strafbøder, som Borgers skabet og Indvaanerne i Trondhjem skal give efter Bes naabingens Sde Post for Overhørighed imod Øvrige Hedens Befaling, i at paatage sig de Byens Bestil linger og forretninger, som dem kan blive paclagte: Tredie Parten af de i Trondhjem faldende Confiscation ner efter Benaadingsbrevets 9de Post. Ellers er ef ter den gamle Fundats som og i Benaadingsbrevet af 1732, §. 1. ligeledes bevilget en Bog, hvilken er ome gaaet Aarets Begyndelse 1733, da Indvaanerne vele villigen have labet see deres gode hjertelaug og berømme lige christen Kjerlighed til et saa godt Berkes Befordring at see de rette Fattige forsørgede uden Omgang og Bets len; saa at ved samme Indtegnelse alt fra Mali Maas neds Begyndelse samme ar 1733 ingen Fattige og Beto lende paa Byens Gader eller for Folkes Dørre er bleven seet og fordraget. Men, som i Byer befandtes en (for Mængde af rette Fattige, saasom vanføre og andre fors medelst høi Alder til Arbeide ubeqvemme Mennesker, som ikke henhørte til, eller funde forsørges udi Byens publis qve Fattighuus, hvilke nødvendigen forsørges maatte: saa approberes den af Stiftbefalingsmanden og Biskos pen gjorte Difpofition, at bemeldte Bogs ugentlige, maa (e) Cfr. Forordn. 22 Octobr. 1701 og 24 Jan. 1710 P. II. Cap. 3, 5. 2, samt Rescr. 8 Aug. 1738 03 23 Septbr. 1763. Novb. maaneblige, qvartals eller aarlige Indtægt (f), efter 25 Enhvers Indtegning, er hengiven under visse Inspecteu rers Direction, som holder Mandtal over saadanne Byens Fattige, og til dem selv eller de Sengeliggendes Verter og Pleiere i en dertil apteret Stue i Byens publique Fattighuus uddeler ugentlig en vis Depurat til Enhvers Underholdning, eftersom de ere mindre og mere robes lige og vanføre til; og hvad som da ved Aarets Ende sverskyder af saadan Byens godvillig Gave og Almisse, det henlægges til Vaisenhusets Casse, i Henseende at i Vaisenhuset indtages og opfødes de fattige Børn, som ellers i Mangel af christelig Opdragelse af Forældre eller Anrørende omvankede paa Gaderne, og uden Kundskab og Lærdom om Gud og den sande Religion henslede des res. unge Aar med Betlen paa Gaberne og for Folkes Dørre; thi, endskjønt Tugt og Vert Huset af samme gohvillige Gave og Almisse af Byens Indvaanere ingen Indtægt nyder, saa er dog den Frygt for at vorde i Tugthuset indsat, der fornemmeste Middel til at holde den største Sværm (5: de friske og arbeidsføre Betlere) af Gaderne, saa at de nu maa lægge sig efter at arbeide, og at vinde deres Brød og Føde ved lovlig Haandtering. Dernæst er end videre dette Huus til Indtægt at beregne: Det, som af de i huset allerede oprettede. eller herefter oprettende Manufacturer og Sabriqver af Ulben og Linned Bæverier, Farverier, Tobakspinden og deslige bliver afhændet.. Af Husets Cassa bør Huset vedligeholdes, med fornøden Boskab og Redska, em Husets ber til Huusholdning og Haandverker, Lemmernes Un 9. 1. derholdning og Klæder, og Folkenes Løn, saalænge Huusholdningen og Haandverkerne for Husets egen Regning Bedrives. Til Hospitalspræsten betales aarligen 32 Rdlr., (f) Cfr. Rescr. 30 Septbr. 1757, og 1 Junii 1770, §. 2, 0. 5. 9. Cap. III. Udgivter. 3. 2. 5. 3. §. 4. 25 Novb. Solr., hvorfor han skal betjene alle Husets Folk og Leme mer med alle Præstelige Betjeninger; hver Sondag Ef termiddag derinde catechisere, femt holde der saa mange Prædikener om Waver, som 23iskopen det derammer, ef ter Mængden af de indsluttede Lemmer, der ikke have Frihed at søge Kirfen. Zil Blokkeren af Hospitalet skal aarlig betales 8 Rdlr. for Bons Holdelse. Extra. ordinaire Udgiver til Husets Gavn maa ingen Forstans der eller Overforstander foretage, uden det af Overs Cap. IV. om Inspecteurerne er approberet. - Over Inspecteures. Inspectio nen og Oe; ne for dette Huus bliver Stiftbefalingsmanden og Bi: conomien. stopen (g), som i alle forefaldende vigtige Poster resols §. 1. verer og ordinerer, og, efter 1ste Capituls 1ste Art. Indhold, fastsætter, hvor mange Aar de Personer, som ef ter samme Urticul til Huset indkommer, derudi til Eugt Fulde forblive, efter hvilken Tids Forløb Forstanderen tal anmelde der for Stiftbefalingsmanden, som da tillader deres teladelse; og skal det paa lige Maade fora holdes med de Personer, som efter bemeldte 1ste Capituls 2ben, 3bie, 4de og ste Artikle og den udgangne Forordning hendemmes paa visse Aar til Tugthuset (h). De have og alle dette Huus vedkommende originale Fun damenta og Documenter tilligemed en Registratur ders sver under deres Forvaring paa Capitulet, og deraf Gjen part under deres Bidimation til Overforstanderne leve. rer; samt reviberer og qvitterer Overforstandernes aars lige Regnskaber. Og vil Kongen, at disse fornævnte Fundatser, Donationer og Registraturer med flere saadanne betydelige Documenter stal, foruden deres Forblivelse saavel originaliter som copialiter ved Capitulet og Overs forstanderne, ogsaa in Copiis vidimatis til Statholdes ren eller høieste Civile Dorighed i Norge indsendes, at (g) Forandret ved Rescr. i Juni 1770, §. 5. (h) Cfr. Rescr. 22 Febr. 1776. be 8. 20 de i Archivet kan reserveres, paa det de paa mere end 25 Novb. eet Sted kan findes, om uformodentlige hændelser maatte indfalde. Til Overforstandere for Huset udvælger og godvillig formnaaer Over Inspecteurerne 3, som bli ver Een af Byens Præster, Een af Magistraten, og Een af Byens 12 Mænd, der har god Erfaring i Kjob. mandskab og Udenlands Correspondence. De Samme have Opsigt og Tilsyn med Deconomien og Fabriqverne m. m. Magistraten opnævner paa Over Inspecteue §. 3. rernes Anmodning 2 Kjøbmænd til forstandere, som derved i 2 a 3 ar uforanderlig forblive, men ci paa een Saalænge de ere i Betjeningen, Tib forløres, M. v. blive de befriede for alle Byens borgerlige Bestillinger, §. S. samt for de ordinaire Byens Skatter. Overforstan, s. 4. derne skal i en Bog samle og indføre alle Huset vedkom mende Ting, Eiendomme, Beholdning, Regnskaber, Inskomster og Reftancer. Efter Settelserne al soms me Bog henlægges i Capitulets Archiv; men Overfor standerne skal i en af Over Inspecteurerne igjennembras gen og forseglet Protocol indføre ordlydende Gjenpart af Bogen, og dermed Aar efter andet continuere i Proto collen, som i deres Gjemme forbliver. Overforstan derne skal derforuden holde Bog over deres Forestillinger til Over Inspecteurerne, og de derpaa faldende Resolus tioner. Huusholdersken bliver af Overforstanderne ud valgt, beskikket og instrueret. Under hende beskikkes og en Rjøkkerske. Og skal Verkmesterne paa Huusholderfkens Forlangende beskikke nu En, nu en Anden af vins despersonerne i huset, som skal tjene i Kjøkkenet hver Uge, og vænnes til at faage, brygge, bage, toe, og holde reent, ligesom Fornødenhed kan være. Sund Søde til god Mettelse, tillige med fornødne Rlæder, Seng og Varme nyder enhver af Lemmerne frit, saa. længe de i huset forblive; og de, som derudi ved Døden ase §. 6. S. 7. §. 8.7 §. 9. 25 Novb. afgaae, en sømmelig Begravelse paa Husets Bekostning: hvorimod af Lemmernes Efterladenskab ikke videre bec Hjemfalde Huset, end hvad de virkelig i Huset have indo bragt, og der efter deres Død maatte befindes, hvilket sælges og føres til Indtægt i Husets Regnskab. Verke mesternes, Undermesternes eller Svendenes, samt Huude holderskens og Kjøkkerskens Løn bliver af Overforstandere ne med Over Inspecteurernes Vidende accorderet og Cap. V. om sluttet. Verkmestere anskaffes efter de Slags Verk, som fornøden og fordeelagtig ansees at drive. De skal 5. §. 1. 2. sætte Arbeiderne til det Arbeide, som de finde dem bea Derkmester nes Embede. qvemmest til; samt staae til Ansvar, om Lemmerne Ladhed og Selvraadighed hensidde Tiden, eller Arbeider §. 3. gjøres ikke saa godt og forsvarlige som vedbør. Paa det Verkmesterne fan have en vis Haand og hævd over de Arbeidere, som Enhver under Direction er anviist, da skal han have Magt at straffe saadanne Forseelser, som ere Ladhed, Efterladenhed, Opsætsighed, Skjelden, Banden og deslige Udyder; men, dersom Nogen i slige Poster, hans Straf og Reffelse uagtet, bliver fremtu rende i deres Ondskab, eller begaaer grovere Laster, hvors med de fortjene høiere og større Siraf, da skal Saadans ne for Overforstanderne anmeldes, hvorpaa de Skyldige efter deres Godtfindende med haardere Straf enten med Fængsel i Daarekisten paa Vand og Brød eller i. andre Maader efter Sagens Beskaffenhed strax vorde belagt. S. 4. Verkmesterne skal holde over, at Arbeiderne gaae til deres Arbeide Sommerdag præcise R. 5 om Morges nen, og Vinterdag Kl. 6, esterat Bøn forhen er bles ven holden; naar Arbeidet saa til Kl. 8 er continueret, gives Arbeiderne Frokost; derpaa arbeides fra kl. 8 til 10, og er faa fri Stund til kl. 12, at middagss Maaltid er forbi; fra den Tid igjen arbeides der til kl. 6, da de nyde deres Aftens Maaltid indtil kl. 7, fra hvile hvilken Tid de igjen arbeide til 8, da den Dags Arbeide 25 Novb. med Chor og Aftenbon bliver, paa samme Maade som begyndt, sluttet. - holde Sang og Postil be Sang og Til den Ende skal huset Guds sande §. 5. 1. 3. §. 3. S. 4 Som Huset ikke formaaer paa egen Cap. VI. om Gudsdyrkels Befostning alene at holde og lønne en Præst, da betjese og Arbei ner Hospitalspræsten Lemmerne, ligesom i zdie Cap. hernes un meldt er; og desuden nogle Gange om ugen i de ledige dervisning i Timer eraminerer og taler med dem i det Nandelige. Frygt. Hver Dag skal Morgen og Aften Bøn og Sang holdes i Huset af den beskikkede Degn eller Klokker ved 50° Spitalet, da alle Lemmer under Verkmesternes Tilsyn sig sømmelig indfinde, og andægtig anstille; befindes Nos gen herudi, at forsee sig, da skal Degnen det for Præs ften andrage, som derudi skal søge Biskopens Raad til Forandring, om fornøden gjøres. Paa de Son va hellige Dage, som ikke holdes Prædiken i Huset, skai der altid anordnes En, som fan lens Læsning i Huset for dem. bekoste Postil, Bibel, Psalmebøger, Catecheser og hvad gudelige Bøger, som fornøden eragtes, til Gudeligheds Øvelse at forfremme; hvilke Bøger til Husets Inven tarium henhører, og skulle conserveres. Dersom for den tilkommende Tid nogen Forandring i denne Fundats fulde udfordres, da tillades, at Stiftbefalingsmanden og Biskopen Kongen Saatant forestiller; ligeledes og, i Fald Een eller flere af Borgerskabet skulde ville med egne Penge Fabriqverne forsætte med større Drivt, end see kan ved Husets egne Indkomster, da maa Stiftbes falingsmanden og Biskopen med dem derom contrahe re (i), dog saaledes, at det altid skeer, til almindelig Gavn ar befordre, at Huset i alle Tilfælde forsvarligen conserveres, og at det altid bliver et publiqve Tugchuus, hvor uskikkelige Folt af Byen og Stiftet til Tugt og Urbeide kan efter denne Fundatses Tilhold frit hensættes (i) Cfr. Slutn. af Rescr. 1 Junii 1770. Rescr. 5 Dec. 500g 5 Dec. Rescript, ang. Militaire Delinqventers pinlige Forhør. (k) Gr. Paa General Auditeurens Forestilling er tjenlig era agtet, at der angaaende Brugen af den militairiske Tor tur med den polske But, og Sammes Application, hvore med hidindtil er forholdet alene efter dens Forgodtbefin dende, som ved et saadant pinitat Forbor bar fort Direc tionen, herefter fulde forefeives en vis og bestandig Methodus procedendi, for faavidt muligt at forebygge, at de Delingventer, som Kongen lader belægge med een eller flere Grader af den Wolfe But, ved alt for langvarig Tors svering paa cengang hverken herefter fulde lide en ufor vindelig Skade paa Lemmer eller Sundhed, eller tilsidst gjøres haarde og ufelfemme, men meget mere ved en med maadelig, derhos dog igjentagne Alvorlighed forbundne Zemfældighed desto snarere vorde bragte dertil, at befjene de den rene Sandhed. De Delinquenter, som i kraft af Kongelig Resolus tion tilfjendes nogle Grader af Tortur, skal i tilfome mende Tid med hver Grad angribes 3 forskjellige Gange, altid med nogle Dages Mellemtid, og hver Gang ikkun omtrent en fjerdedeel Time; ved hvilken Forretning vede tommende Auditeur stedse skal være nærværende, same nøie observere og antegne ikke alene den præcise Tib, men endog Alt hvad som passerer. Rescr. (til Geheimeraad Greve af Danneskjold, Ovens secreterer v. Schulin, og Etatsraad Thott), ang. Inds retningen af et General Landets Deconomies og Commerce Collegio. (!) Gr. Eftersom Kongen ved Befaling under denne Dags Dato har givet dem Sin Billies Mening tilkjende, ang. et nyt Collegii Indretning, under det Navn af Generale Landers Oeconomies og Commerce Collegio, og dem, som Deputerede derved, bar bestillet og anordnet; saa har Hans Majestet eragtet fornoben, Sit herunder havende Dies (k) Af Rothes Rescripter I. 150; cft. Skriv. 31 Jan. 1711. (1) See næstfølgende Keseript; Forordn. 30 Decbr. 1735; R. 9 Jan. 1736 og 26 Novbr. 1757; Forordn. 7 Jan. og 25 Martii 1760, samt 21 Jan. og 20 Octobr. 1773, og M. 15 April. e. a. Diemærke og Hensigt dem nærmere i Efterfølgende at give tilkjende, Ar, som den eneste Hensigt af saadant et Collegium Skal være, det algemene Bedste i Sine Riger og lande at forbedre og ophjelpe, sdasom: 1) Handelen inden: og udenlands, med alle sine dertil hørende forskjellige Style fer; 2) den derved fornødne Anordning af Verelsager, og de derhen hørende Forordninger; 3) Mynte: Vases net; 4) Søfarten at befordre og opmuntre: 5) Mas nufacturene; 6) den Commercien gemesse Indretning af Tolden; 7) Jordbrug, Agerdyrkning og deres Deconomie; 8) Skovens Opelning og Bedlineholdels se; 9) Bergverkerne; 10) Sifterierne; 11) Inddig. ninger og Digernes Vedligeholdelse; 12) Indbyggera nes formering; 13) Contributionernes gode Indrets ning; 14) Consumtion og Licent; 15) Politien i det ganske Land: saa ere disse de Hovedstykker, hvorpaa de Deputerede i dette Collegium have deres ganske Flid og. Hoved Diemærke at rette. Men, som ellers ovenber meldre Poster, efter deres Begreb ere af meget stor Vidt leftighed og Betydning, og følgelig derhen er at see, at de Deputerede i dette Collegium ikke vorde formeget bebyrder, og saaledes med alt for mange Sager overvæle det, at Intet nofsom kunde af dem udgrundes og overs lægges, og til behørig Fuldkommenhed og Istandsættelse bringes:

saa er fundet for godt, forbenævnte Collegium

udi et. Overdirectorium dg 2 adskilte Departements at fordele, hvilke Sidste vel hver skal have fine egne til deelte Forretninger, men dog under sig skal være i en bes standig Communication, og med Overdirectorio staa: i en udfordrende og fornøden Relation, hvilket Sidste alle Deliberanda skal have at regulere, Samme efter deres Beskaffenhed til bemeldte Departements til Undersøgning IV. Deel. I Bind. 2 09 5 Dec. 5 Dec. og Overlæg at remittere, derefter med Samme derover t Conferents at træde, en Slutning at forfatte, og Kons gen deraf at referere, og, efter derpaa følgende allern. Approbation, saavel Expeditionen, som og at de Kongel. ergangne Resolutioner rigtig vorde efterlevede, haver at besørge. Det første Departement Fal: 1, 2, 3, 4, 5, 6. og det andet Departement 7, 8, 9, 10, II, 12, 13, 14, 15. egentlig være tildelet. Ang. de til begge disse Departements nu forhaanden udfordrende As fefforer tilligemed fornødne Subalterner af Secreterere og Copiister, da skal de Deputerede derom forderligst gjøre Forslag til Resolution. Og have de Deputere de til den Ende, jo før jo bedre, tilsammen at træde, og dette Collegium i sin behørige Stand og virkelig Gang at bringe. 9 Dec. 9 Det. Rescr. (til General Landets Deconomie: og Commerce Collegium), ang. at, naar det hos de andre Collegier og Kongelige Betjente i publiqve Embeder maatte forlange nogen Underretning, skal det være dem samtlig hermed befalet, at meddes le det den forlangte Oplysning og Underretning, for saavidt paa ethvert Sted kan være derom at finde. (Saasom i dette Collegio vil forefalde adskillige Poster at observere, formedelst hvilke det fra bemeldte Collegier og Betjente kunde finde forneden at forlange en og anden Underretning, og derom med dem at correspondere.) (m) Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmændene i Dans mark), ang. at Over: og Under Officererne ved Lands militien skal for Betaling forsynes med beqvemme Cvars terer, de Første i deres Compagnie Districter, og de Sidste ved deres Exerceerpladse. (n) (mm) See Noten til næstforestaaende Rescript. (n) Ophævet ved Forordn. 14 Sept. 1774. Rescr. Rescr. (til Hofprædikant Joh. Bart. Bluhme), ang. at han med Frideriksborg Skole herefter skal have tile børlig Inspection efter Fundatsens Indhold, ligesom fore rige Hofpræd. Fraven og hans Formænd forhen havt have. (Saasom Disse altid tilforn i Særdeleshed har været an befalet denne Inspection.) (o) 9 Dese Rescr. (til Landsdommerne i Fyen og Lan 9 Dec. geland, ang. at de ingenlunde herefter maae tilstæde nogen Procurator at gaae i Rette, uden De, som Loven tillader, og lovlig dertil ere beskikkede, under Straf af 10 Rdlr. til St. Hans Ritke i Odense, for hver Gang Nogen bermed skulde befindes at see igjennem Fine gre. (P) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 9 Stift), ang. at tilholde alle andre Over- og Under Rets Dommere i Fyen og Langeland, at de ins genlunde &c. (q). Dernæst vil Kongen, at de Procus ratores, som ingen Procurator Eed endnu beviislig have aflagt, Samme strax for det Steds Magistrat, hvor de ere boende, skulle aflægge, og om Lovens Tils bold Pag. 90. Art. 10. alvorligen erindres: saa skal og Procuratorerne tilholdes, at de ikke, uden høistnøds vendig Forfald, maae betjene sig i nogen Ret af de Pere foner, som ikke tjene dem for Kost og Løn, og sære deles, at de ei af deres Principaler, imod Loven, fordre ubillige Salaria, med mindre de ville vente sig at vore de anseete paa Embeder eller med Suspension og ans Den høi Penge Straf, saafremt de sig herimod skulde forsee; thi at skrive Procuratorerne nogen vis og limi teret Taxt for, eragtes at ville medføre mange skadelige Cona 2 (o) See Rescr. 3 Febr. 1736. (p) See næstfølgende Rescript. (a) Ligesom næstforestaaende Rescript. Dece 9 Dec. Consequencer for Godt Folkes, Sager; og, dersom en eller anden procurator paa et eller andet Sted ends nu maatte behøves, da vil det ankomme paa vedkoms mende Øvrigheds Skjønsomhed og Foranstaltning. CI Anledning af hans over en Memorial fra 4 Procuratorer i Odense, hvorved de besvære sig over, at mange Uvedkommende gaae i Rette ved Underretterne, givne Eve flæring, hvori han blandt Andet yttrer de Zanker, at der burde sættes en vis Taxt for det Salarium, Procuratorerne fulde nyde og at det var fornedent, at der i hver Kjøbstæd, Odense undtagen, var 2, eller i det mindste een Procurator.) 9 Dec. 16 Dec. 16 Dec. 16 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. et Soldater Lægds Afgang formedelst noget Hartkorns Bedervelse. (r), Gr. Nogle og 50 Zdr. af det i 2 Læade under dette fordre Jyde Regiments District inddeelte Hartkorn er fiden Enrolleringen formedelst Sandflugt og deslige ulyk

  1. elige hændelser totaliter ruineret.

Det ene Lægd og Soldaten skal afgaae, og det Bed ste af det øvrige Hartkorn samles til et Lægd, men det med Sandflugt bedervede Hartkorn skal være fri for March og udrednings Penge. Anordning, hvorledes det med den tilvorende Ung doms Confirmation og Bekræftelse i deres Daabes Naade skal forholdes. (s) Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge) med Samme, for den at introducere i Stifterne, og tilsee, at den vorder holdet. Rescr. (til Hofprædikant Bluhme), med samme Ano ordning, for den ved Hoffet at introducere, saa og Copie deraf at meddele de øvrige Hofprædikantere, Slotspræsterne, og Præsten ved Vaisenhuset i Khavn. (r) Cfr. Forordn. 14 Septbr. 1774. Rescr. (s) Er noget næsten det Samme som Forordn. 13 Jan. 1736; see næstfølgende 2 Rescripter. Rescr. (ril enhver Stiftbefalingsmand i Danmark 16 Dec.. og Norge), ang. at gjøre Forslag om en almindelig Brandcasses Indretning for alle Kjebstæderne i Stiftet. (For at hjelpe Kjøbstæderne, som afbrænde, der Tid efter anden er skeet, paa Sode, hvortil intet tjenligere Middel findes, end at see ethvert Stifts Kjøbstæder med en Brandcaffe forsynet.) (t) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 16 Dec. lands Stift), ang. Losgængere og de paa dem gaaende Omkostninger. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at, da han fra Tid til anden var kommen i Erfaring, at det ham anbetroede Stift, frem for tilforn, opfyldtes med Losgængere og ffarnagtige Menneffer, har han med samtlige Stiftets Amtmænd corresponderet, om ikke desaarsag den Inqvis fition, som Loven Pag. 560 Art. 18 tilholder, funde foretages, da de med ham derudi skal have været enige, at herefter saadan Inquifition skeer over hele Stiftet; men som der paa et eller andet Sted formodentlig vil findes Mogle, som enten ikke ere forsynede med lovlig pas og Skudsmaal, eller og ikke kunne sige hvormed de sig ernære, og derfor ber anholdes, og han hos en og anden Dvrighed har fornummen diverse Meninger om saadanne Folks Afstraffelse, saa har han (siden En og Anden, for-- medelft de Casus, som af denne Inquifition funde eristere, af ham maatte forlange Efterretning og Resolution, bvorledes de sig med dem, som blive arresterede, skulle forholde, og han ikke finder sig befoiet, i flige Tilfælde at decidere) indstilt, om Saadanne, naar over dem var holdt Politie forhør, maatte, de, som vare fra andre Provincer, strax til næste Færgefted fra et til andet Amt hiem ad transporteres, og uden Betaling ved Færgestedet overs sættes; de, som sige sig at være fra et eller andet Sted i Sjellands Stift, at maatte faa længe blive under Arresten, indtil, om det saaledes befandtes, de paa forskrev ne Maade kunde henbringes, og til det Arbeide, hvortil de maatte findes dygtige, emploieres, da og ingen af faadanne Personer fra det Sted, hvortil de vare hensendte, derfra uden Pas og Skudsmaal at maatte dimitteres, men, i Fald de sig bortsneeg, efter dem at fulle inquireres, og, naar de bleve attraperede, uden al Naade straffes med Bremmerholm eller Bornehuset deres Livstid; de, som variere i deres udsigende, og sige sig at være fra et Sted i bemeldte Stift, og dog ikke saaledes befin des, 3 (t) See Rescr. 25 Novbr. 1735 samt Anordn. 13 Jan. 1761 og 18 Aug. 1767. 16 Dec. des, at burde ftraffes med Bremmerholm eller Børnehufet deres Livstid, uden saa var, at de vare dygtige til Militien, hvorfra de ei uden Kongel. Tilladelse igjen her i Landet maatte dimitteres; de dimitterede Soldater, som til Arbeide vare dygtige, og ikke funde bevise, hvormed de sig ernærede, om de vare andensteds fra, at maatte transe porteres ud af Brovincien, eller og, om de henhørte paa et eller andet Sted her i landet, til Bremmerholm; de, som af uvidenhed uden Pas eg Skudsmaal i Tjeneste paa heelt eller halvt Aar befandtes at være antaget, og af Husbonden blev givet et godt Skudsmaal, at maatte hos ham forblive, med den Condition, at de, for de forlod Tieneffen, erhvervede Pas og Skudsmaal fra det Sted, Hvor de for Inquifitionen havde sagt sig at henhøre: over hvilke forskrevne Poster, saavelsem hvorfra Omkostninger paa Arresten ved forbemeldte Inquisition skulle tages, ban bar udbedet sig Resolution, om han i deslige Tilfælde, saavel paa Landet som i Kjøbstæderne, skal decidere. 16 Dee. Med Losgængere skal i alle Maader efter Loven og Forordn. af 24 Septbr. 1708, forholdes (u); men de til Losgængernes Paagribelse og Underhold, med videre, udfordrende Bekostninger fal, ligesom andre Deline qvent Omkostninger, efter Forordn. af 26 Septbr. 1732, paa Amtet eller Stiftet reparteres (v) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Fyen), ang. Svenborg Hospitals Opbyggel se, saavelsem at Lemmerne maae, i Steden for Kost eller Victualier, ugentlig i Svenborg udi Overværelse af Magistraten og Taasing Eieres Fuldmægtig hver Lø verdag betales Enhver deres Andeel i rede Penge, saas fedes, at af Hospitalets aarlige Indkomme, som er 100 Rdlr. in Specie, sal de 100 Rdlr. Courant anvendes til de 6 Lemmers Underholdning, og lagen af de 100 Rdlr. Species oplægges til Bygningens Vedligeholdel fe; samt at Rjerstrup. Eier, som af Stifterinden er bune (u) See Rescr. 14 Septbr. 173.6, og 6 Novbr. 1739 P. III. 2. 3 samt Forordn. 18 Martii 1778, §. 2. (v) See Rescr. 15 Septbr. 1749 09 4 April 1766 samt Forordn. 1778, §. 3. bunden til at beholde Capitalen 2000 Rdlr. Species, 16 Dec. og deraf svare Renten, maa, ligesom han er bemyndis get at udnævne Lemmerne, ogsaa have Indseende med at disse Fattige i alle Ting unde hvad de bør; og stal samme Eiere tilligemed Magistraten (x) af Svens borg Byes Indvaanere, saalænge nødlibende og stik felige Almisse Lemmer der findes, udsøge de meest 276dlidende, som frem for Andre til det Beneficium at nybe, bør ansees; saa stal og Magistraten heref ter som tilforn beholde den Rettighed efter Fundarsen at Besorge, at Hospitalets Capital bliver conserveret, og at Renterne i rette Tide rigtig betales, saa og at holde rigtig Bog over Distributsen og Overskuddet som til Hospitalets Byaning aarlig oplægges. (Efter Forslag fra Eieren til Taafinge, som androg, at grue Selvig Hardenberg til Arrestov 1586 d. 29 Septbr. havde jen ket Huus og Capital, og at ban og Forfædre som hendes Paarerende vare authoriserede til at udnævne Sem merne, men at Huset var forfaldet.) Generalpost. Amtets Skriv. (til Postmesterne), 17 Dee. ang. at, naar Breve, som directe til Kongen ere adresserede, i Postcontoirene blive indleverede, have posto mesterne strax at eftersee, om samme Breve og deres Forseglinger ere ubeskadigede, og, naar det da bermeb findes rigtig, derom en Convolut at gjøre, og ved hver Ende med Postcontoirets Segl forsegle, saa og uden paa sin Convolut skrive; naar flere Breve, eller et tyft Brev eller Paqvet indleveres, da skal Convoluten om bindes med Seilgarn, og det ved hver Ende forsegles, men ei flere i een Convolut, end som vel kan forva ved. (y) 4 (x) Sorandret ved Rescr. 17 Aug. 1736. (y) See Wrom. 21 Novbr, 177 Lands 17 Decbr. (Kongel. Re Land Etatens Gen. Commissariats Skriv. (til Stato fol. 12 Dec.) holderen i Norge), ang. Postdrenges Antagelse og Fris hed for Enrollering til Soldatertjeneste. (z) 23 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Jydland), ang. Delinquent Omkostningers Udredelse af Rjøbstæderne, og Sagernes fri førelse. Gr. Kongen er kommen i Erfaring, at, naar nogen Misgjerning efter Loven skal forfølges og straffes, kan Samme, saavidt Landet angaaer, nyde sin tilbørlige Fremgang, efterdi det ved Forordn. den 26 Septbr. 1732 saa fedes er bleven regleret og anordnet, at Sagsøgerne, hvad heller de ere Eftermaalsmænd, Herskab eller Øvrighed, kunne nyde Omfoßiningerne erstattet; men at det derimod skal falde Kiøbstædernes Indvaanere besværligt at udrede de store Bekostninger, som udfordres til Delinquenters underholdning og Forfølgning, da det dog i Særdeleshed skal falde de fleste af dem, som af onde Mennesker blive bes fjaalne, tungt oa utaaleligt, at lade deslige mennesker paa egen Bekostning forfølge til Strafs Lidelse efter Loven, hvoraf skal følge, at den Beftjaalne, for at undgaae ydermere Fortræd og Skade, heller lader Tyven fare, end stræ ber at faae ham attraperet og afftraffet, saa at landet saaledes bliver opfyldt med onde Mennesker, som, hvis Omn Fostningerne bleve tagne af en publique Caffa, bleve afstraffede, og følgelig vilde formindske deres Tal. Den ene Rjøbstæd skal, i at udrede Delinqventbe. kostninger, komme den Anden til Hjelp, saaledes at samtlige paagaaende Omkostninger skal reparterts paa alle i Stiftet værende Kjøbstæder (dog al Aalborg og Vis borg Stifter, i Henseende til, at der i Ethvert ikkun ere faá Kjøbstæder, concurrere til Bekostningernes Udrea delse, 'naar deslige Sager enten i Aalborg eller Viborgs Stift maatte forefalde) (a). Og, som den 23 Julii 1734 er regleret, hvorledes hermed i Sjellands Stift skal (z) Kan læses i Lybeckers Udtog II. 229; bortfaldet ved Forordn. 4 Aug. 1758, A. I. §. 2. 1), og A. V. 5. 1, samt Rescr. 19 Julii 1780 og 29 Junii 1781; cfr. Jd. 13 Decbr. 1746, P. II. 2. 4, 9. 7, Side 58 og 1 Febr. 1770, 9. 46. (a) Denne Parentese er ei i Rescr. til Nibe- og Aarhuus- Stifter. skal forholdes, faa stikkes herhos et Udtog af den here 23 Dec. om ergangne Befaling; og befales hermed, at, efter at Stiftbefalingsmanden om dette, (saavel med Stiftbes falingsmanden i Viborg. (Aalborg) Stift, som) (b) med Magistraten i Kjøbstæderne, og i de Kjøbstæder, hvor Jugen er, med Byfogderne, har corresponderet, haver han i Conformitet af saaban i Sjellands: Stift (c) gjorte Foranstaltning, at forfatte en Ligning over alle de i det ham anbetroede Stift værende Kjøbstæder, efter Billighed samt Indvaanernes Mængde og Tilstand (d); og, naar forberørte Ligning over Kjøbstæderne er forfat tet, skal Samme være et Fundament, hvorefter Sums men, hvad enten Bekostningerne løbe høiere eller min dre, a Proportion skal reguleres. Da og dette Verks Indrettelse baade er tjenlig for de i Kjøbstaderne boende Geistlige og Verdslige samt militaires Betjente, saa og for Borgerskabet, saa skal deslige udgivter ligesaa vel lignes paa dem efter deres Formue og Tilstand (e), som paa Borgerskabet efter deres Handels og Formues Beskaffenhed, dog at ligningen, førend Pengene deref ter indfordres, af Stiftbefalingsmanden skal igjennems fees og approberes. Udi det Øvrige bevilges, at i alle deslige Sager maa bruges ustemplet papir, og for Rettens Gebyr frigives; desligefte skal og de til saas danne Sagers Forfølgning baade til Delinquenternes Tiltale og Forsvar anordnede Procuratores ei nyde 35 noget (b) Denne Parentese ikke heller. (c) Om Fyens og Lollands-Stifter fee Rescr. 10 Maii 1734 og Prom. 16 Aug. 1783. (d) Over Viborg og Aalborg Stifter forfattet d. 30 Jan. 1736 saaledes, at Kjøbstæderne svare lige saameget af hver 100 Rdlr., som Starpretteren ved Rescr. af 11 Decbr. 1744 er tillagt; see Rothes Rescripter III. 213. (e) See dog Skriv. 22 Aug. 1739, og Rescr. 18 Decbr. 1744. 23 Dec. noget Salarium, men de skal alene lade sig note meb fri fordringstab samt billig Kost og Tæring (f). 23 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopers ne i Island), ang. hvorledes i Island med dem, der har begaact Leiermaal, og ægte hinanden, stal forheldes. (g) Gr. J Anledning af en Dispute, som paa landet er fo refalden, formedelst at Sognepræsten ved Skalholt-Dom Firke skal have vegret sig ved at admittere en mand og haus Hustru til Alterens Sacramente, forend de havde staaet aabenbare Skrifte, og det fordi, at Hustruen hav de gjort Barsel 22 uger, efter at de vare ægteviede, har Biskopen over Skalholt Stift gjort Forespørgsel, ang. de Personer der paa Landet, som enten, siden at de ere blevne trolovede, have sagt Geng sammen og avlet Born forend de ere indviede i den hellige gteftand, eller og hemmelig ligget i Lesagtighed, og ladet dem fiden indvie i Ægteskab, saa at Barn er fød til Verden kort efter at de have fuldbyrdet deres Egteskab, om de skal udstaae aabenbare Striftemaal eller ikke, faasom der i landet skal være Disputer og diverse Meninger i saadan Cafu. Til at ophæve samme Disputer, og paa det at der overalt kan være en uniformitet, vil Kongen, At det dermed herefter saaledes skal forholdes, neme lig, at de, som ægte hinanden, naar de har begaaet Leiermaal tilsammen, maae ligesom Norske Lovs 6te Bogs 13de Cap. 1ste Art. tilholder, for aabenbare Skriftemaal (h), være befriede; men penge Bøder. ne, som almindeligen paa Island skal være mindre end i Norske Lov, skal udredes efter den saa faldede Stores Dom, hvilken i Leiermaals Forseelser skal have været Lov der i Landet, og hvorved den 19 Febr. 1734 er bes falet, at det indtil videre Anordning i deslige Sager, Skulde forblive. Rescr. (f) See Fd. 31 Julii 1739, 5. 6, og Rescr. 9 Octobr. e. a. 5. 5. 1, 2; cfr. M. 27 April 1739 S. J. (g) Cfr. Rescr. 3 Junii 1963. (h) See Forordn. 8 Junii 1767. Rescr. (til Hver af Biskoperne i Danmark og 30 Dec. Norge), ang. ved dette Aars Udgang fra alle vedkommende Sognepræster, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, at indhente tilforladelig Efterretning om alle i dette War Døde og Søde i Stiftet, og dere næst hans udførlige forklaring derom til General: Lans dets Deconomie og Commerce Collegium at indsen de; hvormed han ligeledes i Fremtiden ved ethvert Aars Udgang haver at forfare. (i) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. 30 Dec. at Storehedinge Byes Indvaanere skal anskaffe sig $ Brand: Hager, Stier, nogle Spande, og en liden Sprøite til 18 Rdlr., samt med en Brand Ordning forsynes, m. v. (k) Resol. (til samme Stiftbefalingsmand), ang nogle 30 Dec. Penge til Gjentofte hospital. (1) Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. en 30 Dec. ny Borgers Frihed, og Magistraten i Bergen at holde sig Lov og Forordninger samt Stiftamtman dens Resolutioner efterretlige. Gr. Magistraten har antaget en Borger, P. P. Sass mer, som nylig har nedsat sig, til at være Formynder for nogle Born, hvorfor han efter Forordn. af 16 Decbr. 1707 formener at være befriet, men Magistraten mener tvertimod, og at de i samme Fd. givne 6 Wars Frihed for Formynderskaber alene hensigter til udlændiske og Fremmede, paa det de ved saadan Frihed kunde encourageres til at nedsætte sig i Kongens Riger og Byer. Stiftbefalingsmanden har resolveret, at han ikke finder bemeldte Forordning at gjøre nogen Forfiel imellem Kremmede eg Indfodde, m. m. Statholderen har tilfjendegivet Magistra ten, at det ved bemeldte Forordnings udtrykkelige Bydende skal have sit Forblivende, og følgelig at Borgeren. P. P. Sasmer, efter Stiftamtmandens paa Forordningen grun= (i) See Prom. 8 April 1775. (k) Cfr. Rescr. 25 Novbr. 1735 og Forordn. 24 Jan, 1761. 1) See Rescr. 18 Decbr. 1739. 30 Dec grundede Resolution, for det ham af Magistraten vaalag= 31 Dec. (Kongl. Re te Værgemaal, naar han sig det ikke godvilligen vil paatage, bør være befriet, imod at han udgiver saadan Revers, som Forordningen ommelder. Det skal forblive ved den af Statholderen herudinden gjorte Foranstaltning; han haver tillige Magistraten at tilholde, at de ikke herefter understaae sig til at inters pretere Forordningerne anderledes end Ordene lyde, men at de stricte holde sig Loven og Forordningerne efterretlige tilligemed Stiftamtmandens derpaa grundes de Resolutioner. Rentek. Skriv. (til Anitmændene, Regiments fol. 28 Novb.) Friverne og Ryttersessionerne), ang. Ryttergodsets Skatter og Landgjelde, Skifter og Bor- 5. 1. $. 2. nepenge, m. v. For den følgende Tib fra 1736 Aars Begyndelse skal efterskrevne Poster iagttages og efterkommes: Det skal ikke være Regimentsskriverne uden paa eget ansvar tils ladt, at dilakere nogen Bonde mere end 2 Qvattaler af Contributionerne; desligeste skal Landgjelden, som til Martini Lider forfalder, være inddreven inden medio Jan. næstefter: men, skulde det nødvendig, behøves, at længere Dilation enten paa Skatter eller Landgjelde maats te være at forundes, da skal Aarsagen dertil, inden et halvt War, efter at det ældste af Restancen er forfalden, hos Amtmanden anmeldes, og derom i nastholdende Session (in) forestilles. I Steden for, at Regimenta riverne hidindtil til Skatternes Inddrivelse have uds færdiget een Excecutant til mangfoldige Bønder paa Gane gen, skal de herefter ved Krav og Truseler lade Pen gene og Afgivterne inddrive, eller og, om det gjøres nødig, efter Amtmandens Paategning paa Restancen udstikke een Excecutant til 2 a 3 Bønder paa Gangen, (m) See nu Resol. 14 Marti, 1774 som §. 3. 5. 40 som skal blive paa de anviste Steder, indtil Betalingen 31 Dec. er steet, og imidlertid oppebære daglig Gebyhr efter Fors ordningen. Amtmændene skal, t Følge af Loven og Rytter Ordonancen, samt efter deres Instruxer, aarlig tilligemed Regimentskriverne paa Godset omreise, for at holde Bønderne til Stræbsomhed, og gjøre sig Godsernes Tilstand destobedre bekjendt. Og, som Rea gimentskriverne, der i Følge Forordn. af 10 Aug. 1695 forrette Skifterne paa bemeldte Gods (n) have hidind til oppebaaren og alene disponeret over de Børnepenge eller Arvemidler, som de Umyndige ere tilfaldne: saa, for at forekomme, saavidt muligt, den Urigtighed, ders ved ellers funde tiltrage sig, skal Amtmændene, om endskjønt Regimentsfetiverne forrette Stifterne, herefter uryggelig iagttage, at saadanne Ryttergodsets tils hørende Børnepenge saaledes udsættes, at dermed i alle Maader til de Umyndiges Sikkerhed forsvarlig vor der omgaaet; og til den Ende skal Rgimentsskriverne, eller forvalterne hvor de ere, for det første,, angaaende de Børnepenge, der nu allerede hos dem selv eller Andre ere udestaaende, og siden ved hvert Aars Udgang, for de, der Tib efter Anden, falde, special Forklaring eller Rigtighed til Amtmændene aflægge. Derforuden skal og Regimentskriverne ved hvert Skiftes Slutning give Amtmændene Boets Tilstand tilkjende, og ellers med dem, saa ofte nogle Børnepenge al udsættes og forflyttes, om alt hvis til deres Sikkerhed bor iagtta ges, paa bedste Maader overlegge. Saa skal og ved hvert Nars Udgang en af Amtmanden attesteret Specis fication over lige i det dem anbetroede District faldende Børnepenge, med Forklaring hos hvem de ere staaende, til Mentekammeret under deres Hænder indsendes. (n) Efr. Rescr. 3 Decbr. 1751, 28 Novbr. 1755, & Septbr. 1758 og 20 Septbr. 1783. 7 Jan. Benifgn. paa 30 Aar for Organist Breitendich og 7 Jan. Taradeur Schumacher, at lade et Klokkespil i St. Nicolai Kirkes Taarn i Kjobenhavn indrette, og derpaa mod vis Betaling spille. (o) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen iSjelland), ang. at de (P), for saavidt der Kloster angaaer, som efter Geheime Raad J. Harboes Enkes frue, Christina Fiurens sidste Villie i Kjøbenhavn for 13 Enker skal vorde indrettet, noie paasee Stiftelsero nes Indhold i alt at vorde efterlevet, endogsaa at de Enker, hvilke ikke allerede af hende selv kan være dertil udnævnte, og først i bemeldte Kloster at intkomme, sig funde hos dem angive, for at blive dertil indskrevne, alle ere christelige og gudfrygtige Enker, der ere baade af den Stand og de Vilkaar, samt hvis Liv og Levnet er, og har stedse været saaledes, som forberørte Stiftel se i alt beskriver og foresiger; og have Stiftbefalings manden og Biskopen (q) derfore til Kongen at indsens de en Designation saavel paa de Enker, hvilke nu først dertil vorde indskrevne (r), som og de, hvilke stedse siden, naar nogen Vacance forefalder, derom kunde anholde, Hver Gang deres Navne tilligemed Betænkende om den hos Enhver af dem befindende Beskaffenhed, til videre Kongelig Approbation og Godtbefindende. (Saasom Stiftbefal. og Bik. have indberettet, at hun har skjenket sit Efterladenskab til 2 Stiftelser, nemlig den benævnte i Khavn, og den Anden paa Støvringgaard for en Priorinde og 12 Jomfruer (s).) Rescr. (o) See Rescr. 15 Febr. 1737 og s April 1743 m. f. (p) (a) See Rescr. 31 Aug. 1739 og 21 Julii 1741. (r) De Første ere approberede ved et Rescr. af 18 Aug. 1741, at indtages til Mikkelsdag samme Mar; cfr. Rescr. 9 Junii 1741 og 18 Novbr. 1778. (s) See næstfølgende Rescript. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 7 Jan. i Aarhuus), ang. at de (t), for saavidt det Kloster angaaer, som for en Priorinde og tolv Joms fruer paa Støvringgaard skal vorde indrettet &c. (u) Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark 9 Jan. 1 og Norge), ang. et Commerce: Collegium i visse Kjøbstæder, og Oeconomie Collegium i hvert Amtmands skab. (v) Gr. Efterat et General Land: Oeconomies og Come merce Collegium i havn er anordnet, er dermed tillige Kongens Billie og Intention, at i hver af de fornemmeste Rjøbstæder visse Mænd, som ere fyndige i Commerce Sager, saa og i hvert Amtmandskab nogle gode Landmænd af Amtsbetjente og Proprietairer, som dertil maatte have Lyft, skulle udnævnes, hvoraf de Forste tilligemed Stedets Magistrat paa Raadstuen, eller hvor de finde det for godt, under Navn af et Commerce Collegium, og de Andre tilligemed Amtmanden, som Geconomie: Collegium, paa et beleiligt Sted i hans Diftrict, saa ofe te behøves, skulle samles, for efter noie Overveiende saavel at meddele Gen. Ld. Decon. og Comm. Collegium de Efterretninger, som det Tid efter anden fra dem maatte forlange, som oa, for at indsende især, ved hvert Aars Udgang, deres Betænkende og forklaring over hvis de, faavidt hvert Collegio for sig vedkommer, til Commercens eller Landvæsenets og Oeconomiens Befordring efter Lans dets og Stædernes Beskaffenhed kunde vide at proponere, og maatte tjenligt eragte. Thi befales, At Stiftamtmanden, efter nøie Overlægning med vedkommende Amtmænd og Magistrater i Stiftet, til Kongelig Godtbefindende foreslaaer saadanne Mænd, som til bemeldte Forretning, saavel i de bedste Kjøbstæder som paa Landet, maatte befindes beqvemme og villige, 09 (c) See R. 29 April 1740 og 22 Octobr. 1778. (u) Det Hvrige er som næstforestaaende Rescript; see og Rescr. 6 Decbr. 1743 og 11 April 1760, 26 April 1748, 18 Febr. 1757 og 25 Aug. 1779. (v) Disse 2 Slags Collegier vides ikke at være komne i Stand; see Rescr. 26 Novbr. 1757, Instr. 4 Octobr. 1761 og senere om Felledskabets Ophævelse udgange ne Forordninger. 1/2 9 Jan. 13 Jan. 13 Jan. og Forslaget saasnart muligt til Gen. Ld. Oecon. og Comm. Collegium indsender. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden, over Sjels lands Stift), ang. at Grevernes 300 Tønder og Hovedgaardenes Hartkorn bør være forskaanede, for at contribuere til Delinqvent Omkostninger. (Paa bans Forespørgsel, antediget ved de over Stiftet repar terede Omkostninger til Afstraffelsen af et stort Tyve- Complot i Kallundborg Amt.) (x) Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Delin qventers Forfølgelse og Afstraffelse, samt derpaa gaaende Omkostningers Ligning. Gr. J Eiflæring paa en Forestilling fra Stiftbefalingss manden i Aggershuus- Stift, ang. indkomne Klagemaale fra Almuerne. over de mange Tyverter, der begaaes, og den uformuenhed der er iblandt Almuerne, som det træf fer, til at forfølge Tyvene, skjønt de antraffes, bifalder Statholderen hans Forestillina, at alle Tyve, som intet selv ere eiende, og hvem Vedkommende ei heller formaaer at forfølge, maatte af Sogden paa Justitiens Vegne for følges (y), og af Lehnsmændene tages under Forvaring, imod at han ved Sagens Uddrag ned Tyvens Underholdnings: de Vareregs Penge efter Loven, nemlig 3 Rigsort ugentlig, hvilken Betaling det hele Sogn, uden Anseende af Geistlige eller militaire, Sædegaarde eller Andre, maatte paalignes, og af Fogden og Sorenskriveren med Laugrettet reparteres, efter enhver Gaards Skyld, og derefter til Amtmandens Revision og Approbation indsendes (z); saa og, at saadanne Sager maatte føres paa flet papir (a), samt at foged og Sorenskriver eller Dom mer, som derved have Umage for Jutet (b), for saadan deres Umage maatte for Repartitionen være forstaaner, dog ikkun for deres egne paaboende Gaarde; og saadan ne Tyvs: Sager, lige saa fuldt som andre Delinqvents fager, at maatte udføres, for at forkorte Eiden, og bes fors (x) See Rescr. 2 Aug. 1737. (y) See Rescr. 2 Decbr. 1740 og dets Anmærkning. (z) Cfr. Forordn. 19 Maii 1741, S. S. 6-8. Forans dret ved Rescr. 9 Febr. 1742, Plac. 12 Febr. 1745, og R. 24 Septbr. 1762. (a) See b. 1741, S. 3, S. 24 Septbr. 1762 og s Octobr. 1764. (b) See Rescr. 11 Maii 1742 med dets Anmærkning. fordre deres Endskab: ligesom Stath., og derhos foredra. 13 Jan. ger, at til Delinqventers undvigelse en stor Deel contrie buerer dette, at med deres Sagers udførsel fra een Ret til den anden. Tiden 2, 3 Aar, og længere, Almuen til storste Besvær og Bekofining protraheres, og dem derved gi ves Leilighed at undvige; hvorfore Statholderens Tanker gaae derhen, at den korteste Maade i saadanne aabens bare Delinqventsager var den bedste, og at, naar Over- Rettens Confirmation paa de Domme, som angif Ære, Boeslod, Arbeide c. i Følge Forordn. af 19 Aug. 1735, §. 6 (c) var falden, og naar den angit Livet, var det Danße Cancellie refereret, i Følge Rescr. af. 28 Mait 1735, burde skrides til Executionen, m. v. Samme Erklæring har Kongen bifalder; og befales, at Statholderen, om alt forberørte udi Kongens Navn overalt i Norge al behørig Anstalt lader gjøre, paa det Almuen derved kan soulageres, og det Onde blive afstrafs fet, samt at saadan Ugudelighed efterdags kunde vorde forebygget. Rescr. (til Politie Retten i Bergen), ang. Er 13 Jan. secutionsgjørelse i visse Politie. Sager efter Domsfinalen. (d) Gr. Politiemesteren i Bergen har andraget, at Völitie Retten sammesteds har ved Slutning under 17 Maii 1734 injungeret ham, som Volitiemester at foranstalte de Eriecutioner, der fulde fee til Politie-Boders og Confiscationers Inddrivelse efter Dommenes Affigt, som af Raadstue Skriveren gives beskreven, pilfen Slutning ban vedbørlig har holdt sig efterrettelig, indtil Forordn. under 19 Aug. 1735 udgif, i hvis 7de Art. det er anordnet, at ingen Erfecution maa Eee efter Domme, som ikke forhen for den Paagjeldende lovligen ere forkyndt, ei heller efter den blot te Dome Slutning alene at foretages udlæg, men Acten bor tilborligen være tilfæde paa Ersecutionsstedet; i hvil fen Anledning han har holdt det betænkeligt, at foranstalte, Ersecutioner efter Politie Rettens Domme, med mindre den fulde Act tilberlig beskreven haves tilstede paa Ersecutionsstedet, hvilket han og ved Memorial under 26 Septbr. (c) See og Rescr. 23 Martii 1736, d. 19 Maii 1741, 9. 5, d. 13 Jan. 1747, §. 3. og 27 April 1771 samt Rescr. 30 April 1783. (d) Ctr. Instr. 9 Decbr. 1746, §. 18. IV. Deel. 1 Bind. 13 Jan. Septbr. 1735 Politie Netten har bekjendtgjort, for at fornemme, om den Noget videre derimod maatte have at erindre, saa og derhos produceret Raadstue Skriverens Skrivelse til ham af 24 Septbr., hvorudi han forestiller den Vanskelighed, og fast umuelighed, det vilde blive for ham, at give alle Politie Rettens Domme med deres fulde Act beskrevne, med mindre de Skyldige blive af Retten tilfun den, at udrede til Dommens Lesning eller og ham Neget af Boderne, som Byen tilfalde, bliver tilstaaet; paa hvilken Politiemesterens Memorial Politie - Retten under 24 Octobr. næstafvigt skal bave resolveret, at, enddog For ordn. af 19 Aug. nasleden erciperer ikke Politie - Rettens Domme, at de jo bør med fine fulde Acter være beskrevne, naar Ersecution derefter udfordres, saa kunde det dog med Ersecutionens foranstaltning i de ager, hvilke polis tiemesteren selv, eller ved Fuldmægtig, lader paatale, have sit Forblivende ved den til denne Tid der paa Stedet brugelige Maade, med Erfecutionsgjørelse hos de Sfyldige efter Domsfinalen under Raadstue Skriverens gaand; og, Som eiten derhos har injungeret ham, ved Forespørgsel at indhente Kongelig Resolution herom, saa bar han forespurgt sig, hvorledes dermed skal forholdes. 13 Jan. 13 Jan. Med Ersecutionsforanstaltningen i de Sager, hvilke Politiemesteren enten selv eller ved Politie, Fuldmæg tigen lader paatale, og erhverver. Dom udi, skal det have sir Forblivende efter Politie - Rettens sidste Resolus tion ved den til denne Tid der. paa Stedet brugelige Maade med Ersecutionsgjørelse hos de Skyldige efter Domsfinalen under Raadstue Skriverens Haand. Bevilgn. at Byskriveren i Bergen fremdeles maa nyde Executionsforretningers Beskrivelse, som paa Bergens Bytingsdemme udstedes, ligesom det efter Rescr. af 25 Derbbr. 1680 og 24 Maii 1684 har været ham tillant, (men Byfoaden nu i Anledning af gd. 19 Aug. 1735 vilde tilholde sig.) (e) Confirmation paa en imellem det andet Liigbærerlaug i Trundhjem oprettet Contract. Rentek. (e) See Rescr. 23 Martii 1736, s. 33 ophævet ved Rescr. 18 Febr. 1763. Rentef. Skriv. (til Tolderne), ang. Lindesnes Syr 17 Jan. penges Oppebørsel. (f) Rescr. (til Over Admiralitetet, og Notits til Stifte 20 Jan. befalingsmanden i Aalborg), ang. at de under Aalborg, Stift befindende 257 Edr. Hartkorn, som give ikkun 44 Soldat, men hvorpaa findes 523 Sofolf, fan frems deles forblive under Landmilitien, men i fornødne Til fælde emploieres til Marinen (efter Stiftamtmandens Forslag.) (g) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 20 Jan. at paa Torvet i Kolding maa paa dens Bekosta ning oprettes et Springvand, og Byen, til Samme at vedligeholde, nyde en Straale fra den liden Dam nes den for Slotshaven, som har sit Tilløb fra Fontainen i bemeldte Have. (Efter Stiftamtmandens Begjering paa Magistratens og Borgerskabets Vegne, der vilde indrette det, deeks til Byens Zirat, deels til daglig Nytte for samtlige Indvaanere, og decls til høiforneden Gavn og Brug i paakommende Ildsvaade.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), 20 Jan. ang. den geistlige Under Nets Betjening af Provsten og 2 Præster, samt om Disses Udeblivelse. Gr. Biskopen over Skalholt: Stift har andraget, at, da Provsten i Guldbringe og Kirke Suffeler i sidstafvigte Foraar vavde citeret fine Herredspræster, 6 i Lallet, til et Præstemode, som han skulde holde om en forefalden Sag, skal Præsterne endelig være modt, men, da Sagen skulde tracteres, vilde Ingen af dem fidde Retten med Provsten, undskyldende sig, at de ikke vare & i Kallet, som Norske Lovs 1ste Bogs 7de Cap. 1ste Art. om Laugrettesmænd og Singmænd foreskriver, hvorudover det af Provsten holdte Forhør, da det indkom i sidst holdne Confistorial Ret, blev 2 (f) See Circul 9 Novbr. 1782. (g) Men Over Admiralitetet er under 10, og Stifts amtm. under 13 Febr. 1736 rescriberet, at han med Commandeureapitain Tønder, som er paa Enroller ringen, skulde conferere, om det med bemeldte Harts korn saaledes kan lade sig gjore: cfr. Rescr. 15 Febr. 1737. 20 Jan. blev hiemvist til Herredet, og Provßten tildømt at tage lovlig Forhør i Sagen; og siden skal 3 Provster have pros poneret for Synodi Retten, med hvor mange Præster de i det ringeste maatte tage Forbor og domme i en Sag hjemme i Herredet, naar den fulde eramineres, saasom i endeel Provstier vare ikkun s Præster, foruden Provsten selv, i Endeet 6, Nogle 7 og derover, og i eet ikkun 3 Præster, foruden at det og ofte skal bænde sig, at, endfjont Provsterne citere alle deres underhavende Præster, dem dog ofte paakomme adskillige Forfald enten af Svaghed, ondt Weirlig eller ufore Beie, saa at Retten dess aarfag maa frafaldes hvilket har anlediget Biskopen at forespørge sig, 1) med hvor mange Præster i det ringeste en Provst maa holde den Geistlige Ret hiemme i Herredet? 2) Maar der fulde fattes paa de Geistliges Tal, om da ikke maa tages Laugrettes- eller andre forstandige Mænd, at opfylde det samme Tal, til at sidde Retten; og 3) hvad Mulcter de skal tildømmes, som, uden al lovligt Forfald, udeblive, enten fra Synodi generali eller provinciali, naar de ellers dertil vare citerede. Af Stiftamtmandens Erklæring er Kongen refereret, at det ikke alene er baade vanskeligt, og paa adßillige Steder fast umuligt, af et Herred eller Provstie paa Island at finde og faae & Præster samlede, men at det endogsaa i Norske Lov ikke er paabudet, at Brooskerne (ligesom det ellers ved de Civile Jurisdictioner bliver iagttaget) fulle med 8 Præster, Tom Baugrettesmænd, Retten betjene. Det skal være nok, naar Provsterne, til Unders Rettens Betjening i de Sager som concernere Præstes skabet og Clericiet, herefter have 2 af herredspræster med sig, hvoraf den Ene, som Zotarius, skal føre Protocollen; og, hvis der i samme Herred og Provstie ikke vare 2 uinteresserede eller forfaldsløse Præster at fane, skal Præsterne i det nærmeste Herred da komme til Hjelp (h). Hvad ellers den Mulet angaaer, som Bio open i Slutningen af hans Forespørgsel ommelder, da (siden det, som oven er meldt, er anordnet, hvorledes den Geistlige Ret hjemme i Herredet eller Provstiet here efter skal holdes) kan vel den Irring og Dispute, som t saa Maader har reist sig, derved cessere: og skal det elo lers paa Nettens arbitraire Kjendelse ankomme, hvor vidt de Præster, som herefter i saadan Cafu maatte vise (h) See Rescr. 26 April 1737, §. 3. sig fg vegerlige, efter Sagens forefindende Beskaffenhed, 20 Jan. funde blive at ansee. Rentek. Skrivelse, ang. at Alle og Enhver, 21 Jan. Hvis Reise saaledes falder, skal passere de ordentlige færgesteder, for ei at gjøre Færgemændene Inds pas; med mindre det er til affides liggende Steder, thi da maa Overførselen see af Andre. (i) Rescr. (til Rentekammeret), ang. at gjøre Told Of 27 Jan. ficianterne, in fpecie udi Altona, Bergen og Ribe Stift, bekjendt, til videre Efterretning for enhver Nes gocerende, at de ikke paa nogle Mile nær Colonierne t Grønland maae handle eller komme, (siden dette Forbud indeholdes i den Severin forundte Octroi.) (k) Rescr. (til Statholderen i Norge, til Anstalts 27 Jan. Foielse overalt i Riget), ang. hvorledes Disputer imellem Sognepræster og Capellaner om Dis ses Indkomster skal afgjøres. Gr. Præster og Capellaner indstævnede deres Tretter om deres Indkomster for civile Dommere (1). Alle de imellem Sognepræsterne og deres Capellas ner om Salaria og Kalds Indkomst allerede reiste eller Herefter forventende Tretter og Disputer skal for hvert Stift henvises til Stiftbefalingsmandens og Biskopens Kjendelse, som derpaa uden videre 2ppel skal fjens de og dømme, efter at Enhver sin Tarv eller Ret med alle sine Omstændigheder for dem skrivtlig har fremsat, og det i Anledning af Lovens Bydende; og, skulde Nos gen finde sig fornærmet ved slig Stiftbefalingsmandens og Biskopens Kjendelse, da man det staae dem frit for 9 3 det 6) Af Lybeckers Udtog II. 166, og Rothes Rescripter I. 473. (k) See Anordn. 18 Martii 1776. (1) Anledningen fees tydeligere i næstfølgende Rescript. 27 Jan. det omstændeligen for Kongen at andrage, og derpaa nærmere allern. Resolution forvente. Den for Capellan Ryning bevilgede Commission skal være ophævet. 27 Jan, Rescr. (til Biskopen over Trondhjem: Stift), det Samme, tilligemed Noget ang. Indkomsterne i sig selv. Gr. Biskopen har andraget, at Forordn. af 9 Jan. 1728 skal fedse have efterladt sig der i Stiftet en Dispute imellem Sognepræster og Capellaner, fordi den 1) ikke expresse melder, om Capellaner, som sin egen Deconomie uden for Sognepræfens Huus opretter, fulde nyde anden Vederlag for deres personelle underholdning, end en Menfalgaard fri at beboe; 2) at den ikke specificerer nogle der i Stiftet brugelige Indkomster, faasom Offerfieppe,. Natholdsvenge og huusmænds Arbeidstold, at Sognepræster deraf skal dele med Capellaner, og hvorom nogle Capellaner skal have fogt Kongelig Decision, men de Fleste ladet fia noie med det, som i Forordningen exprimeres; og endelig skal en Capellan der i Stiftet, ved Navn O. Ryning, have resolveret ved Retten at faae samme Dispute afgjort, og til den Ende, udbedet sig Commissarier, bvorved er antendt en Erette imellem Præster for deres Indkomme, og det for civile Dommere, hvilken sones at blive universel imellem de fleste Sognepræster og Capellas ner, til største uro, Tids oa Penges Spilde samt Ferargelfe der i Stiftet: til hvilket at forekomme, Biskopen derhos har gjort Forslag, at der maatte gjøres saa megen Forandring, nemlia: 1) at, fiden Cavellaners Bon altid skal være den 6te Deel af Tienden, Sognepræsten da af alle andre Indkomster fulde give en vis Benge, efter Contract imellem dem, af Bifkoven og Prooffen lignet, approberet og underskrevet, hvilke Penge fulde sættes deter mineret efter hvert Steds Leilighed, hvor stor den skulde være, saalænge Capellanen har i Sognepræstens Huus sin Underholdning, og hvor for den skulde være, naar han sin egen Huusholdning vilde oprette, og hvilke Venge i 4 lige Dele til hver Qvartal skulde betales uden Ophold: 2) at, hvor Almuen har vedtaget paa de 3 store Heitider at ofre til Cavellanen, saavelsom til Sognepræsten, der skulde fremdeles saaledes continueres; men at i de andre Præstegjeld fulde Almuen hver Mikkelsdag i Hovedsognet give Capellanen et Offer paa Alteret, og siden ved Annererne, Et efter et Andet, som tillykt vorder, da Capellanen skulde være tilstede sit Offer at annamme; og 3) at den Capellanen Ryning bevilgede Commission maatte ophæves, ligesaavelsom al Dispute for den Tid, som er passeret imellem Sognepræster og Capellaner, dette angaaende, at være død og magtesløs. Hvad sig den Pok angaaer, om For Forordningens Forandring derhen, at Capellanerne, for usen den 6te Deel af Tienden at maatte fremdeles continuere, fulde i Steden for den øvrige tillagte Andeel af alle andre kaldets Indkomster, visse og uvisse, efterdags gives en vis Summa Penge, m. v. da vil Kongen, At det skal forblive ved Forordningen, der nofsom des terminerer, hvad Capellanen skal have; men at Biskopen til Kongen anmelder, hvad i Almindelighed til de uvisse Indkomster regnes skal, hvorunder da alle Ting maae befattes, som derefter ved allern. Resolution stal vorde fastsat og stadfæstet, og blive en almindelig Regel, der i alle Tilfælde, og for alle kan følges, hvorved Bisko pen da og haver at determinere, om Natholdspenge og Huusmænds Arbeidstold skal regnes iblandt de uvisse Indkomster. Betreffende hvad de Capellaner, som des res egen Oeconomie uden for Sognepræstens Huus oprets te, skulde nyde til Vederlag for den havte Underhold. ning, da, efterdi Sognepræsten er pligtig herom med Capellanen at træffe en billig Accord, saa bør Samme, hvor den er indgaaet, ubredeligen paa begge Sider hol des; men, hvor ingen Accord troffet er, eller billig cs cord træffes kan, der skal Sognepræsten, efter Forord ningens Bydende, ei alene til Beboelse, men endog til Brug og ytte, afstaae til Capellanen en Mensali gaard. Ogang., hvor Misforstaaelse kunde komme imel lem Sognepræsten og hans Capellan over disse troffene eller træffende Accorder, er Statholderen under denne Dags Dato befalet, overalt i Norge at foie den Anstalt, at alle de imellem Sognepræsterne og Capellanerne om Salaria og Kalds Indkomster allerede reiste eller Herefter forventende Tretter og Disputer skal for hvert Stift henvises til Stiftbefalingsmandens og Biskopens Kjendelse, m. v., samt at han og den Anstalt skal gjøre, at den for Capellan Ryning bevilgede Commission skal være ophævet. Den foreslagne Offerdag fan ikke, 4 bea 27 Jan. S.-Y. f. e. 5. 3. 27 Jan. bevilges, saasom Sligt blev en ny Byrde for de Menigs heder, der ei forhen have givet flige Offerdage. 27 Jan. 3 Bevilgn. (og Notits til Amtmanden over Lundenes og Bevling Amter), ang. Brotold af 5. Broer over Skjern Aa og Tarm = Kjær, samt for Overfarten vesten og østen for, (segt, faasom Commissarierne i en Gag imellem Amtmanden (m) og lundenes Stambuus ved Dom skal have paalagt Stamhuset at søge Reglement om Tolden, efterdi der for ikke noget Autenthique findes.) Lundenes Eier maa (efter Tilbud med at lade endnu paa Tarmkjær Vase opbygge og bekoste en Bro) deris mod lade oppeVærge den ansøgte Bro Told for alle 5 Broer, saasom af Kirke Broen, den store Bro over Sfjern Nae, og de 3 Broer, som nu blive paa Basen, under eet, nemlig af hver Hest eller Hoved 3 ß d., et gaaende Menneske I ß, en Bonde Vogn 4 B, en beslas gen Vogn 8 ß, en Carosse eller Chaise med fire Heste 10 ß, en bito med 6 hefte 12 ß, en Hummelfarre 12 ß, et Svin, Kalv eller Faar 1 B, som de Reisende stal være pligtig at betale; hvorimod Lundenes Eiere, eller Vedkommende paa deres Begne, skal, saasnart den ny Bro er forfærdiget, lade en Tavle til de Reisendes Efterretning opslaae ved Bro. Huset med Forklaring, hvors meget Enhver efter denne bevilgede Bro Told bør svare; desligeste skal og de, som til Kongelig Tjeneste til Konge Egter vorde befalede, fri passere: saa bliver og Lundenes Eiere herved forbunden, at skaffe denne sidste ny Bro af forsvarlig Længde og Brede med behøvende. Reffe Træer forfærdiget; og, naar ben er i behørig Stand, (m) Derom var til ham gadet Konget. Befalinger under 25 Julii 1732 og 1 Aug. 1733, siden Stamhusets Eter decls undslog sig for at bekoste en behøvende Bro paa Basen, som den for endeel Aar siden havde flyttet derfra til et andet Sted, dog paa samme Base, og deels havde forhøiet Brotolden. Stand, skal igjen vedkommende Sogne i Øster. Cor. 27 Jan. Herved (n) tildeles deres Parter af den Vase, de i for rige Tider have havt, og i mange War ikke er bleven veds gjort, saasom Opdemningen ikke ansees af nogen Bee standighed, uden Bro tillige var bleven bekostet; og has ver Amtmanden at see derhen, at Vasernes behørige Separation og aarlig Vedligeholdelse bliver besorget i upaaklagelig Stand, hvorved Bro Eieren uforbigen. gelig haver at lade Enderne paa Broen fra Grunden af med behørig Planker forsyne, for at conservere Opdæm ningen fra at blive af Strommen bortsfyllet. Ang. den begjerede Hjelp med Tømmerets Bjørsel af Almuen, da kan den Post ikke accorderes, saasom de næstangrend sende Herreders og Sognes Beboere lige ved andre Uved kommende maa svare den bevilgede Bro. Told. Ellers bevilges herhos, at alle de, som vil kjøre over Aaen uden ved Fjorden i Lønborg Sogn til Vester, eller over bemeldte Ala ved Borris Krog i Borris. Sogn til Øster, skal til Lundenes Eiere betale den bevilgede Afgivt lige som af ovenbemeldte 5 Broer: hvorimod Lundenes, Eier, efter Tilbud, al aarligen til de Reisendes Siks kerhed forsyne Beiens Udviisning med behørig Aspæling over bemeldte Lønborg: Na fra eet Land til Andet baade paa denne og hin Side Aaen 20 a 30 Favne imellem Hver Pæl, siden Vandet og Farren er meget brep, og undertiden farlig at pasfere, samt holde en god, dygtig og forsvarlig Færge ved Borris Krog til de Reisena des Tjeneste og uopholdelige Befordring. I det øvrige Skal de angrendsende Herreders og Sognes Beboere der ved ikke vorde prejudiceret, men dem være tilladt, efter eget Godtbefindende at vedblive eller frafige sig den Accord, som de med Bromanden er eller har været for 05 (n) See Rescr. 14 Septbr. 1736. ener 27 Jan. enet om t Korn at betale aarligen i Steden for Bros Toldens Erlæggelse udi Penge. 29 Jan. 30 Jan. 3 Febr. Circulair Ordre (o), ang. at Auditeuren i ethvert Regiment skal eftersee dets Justits og Stifte Protocol, og deraf en vidimeret Extract, óm hvad Decimations og Afkortnings Penge er fors falden, General Auditeuren tilsende, samt dermed ved ethvert Aars udgang continuere. (Saasem Rentekammeret fra General Auditeuren har reqvireret aarlig en udførlig Beretning om disse Venge, paa det der kunde eftersees, om de Kongen rigtig til Indtægt beregnes.)

Rescript, at de Tingsvidner, som behaves og forlanges i de Nationale Regimenter udi Norge over de i Lægderne forbrændte, eller i andre Maader ved ulykkelige Tilfælde til Defect komne Munderings. Sorter, udstedes paa ustemplet Papir og uden Rettens Gebyhrs Erlæggelse. (P) Rescr. (til Hofprædikant Bluhme, og Notits til Amtmanden over Frideriksborg og Kronborgs Amter), ang. at Bluhme efterdags ikke alene skat paatage sig Inspectionen ved Frideriksborg Skole, men endog dens Midlers Administration; dog at han conjunctim med Amtmanden skal forestane Skolens Midler, og Begge derfor være lige ansvarlige: samt at Bluhme iligemaade tilligemed Amtmanden skal have Jne spection ved Hillerød Hospital efter Fundatsens Indhold. (Efter Forespørgsel fra Amtmanden, som androg: at Bluh. me var befalet at have Inspection med Skolen efter Fun datsen ligesom forrige Confeffionarii og Hofprædikantere; at i Fundationen 29 Martii 1630 paalægges Hofprædikanterne

(0) Formodes fra Strigscancelliet eller General Auditeuren; af Rothes Rescripter I. 595; fee Skriv. 12 Decbr. 1744 S. 4 og Plac. 10 Juni 1778, §. 5. (p) Af Lybeckers Udtsg II. 282; see N. 7 Maii 1740. terne at have Inspection ved Skolen, men Amtmændene ved Frideriksborg at administrere Skolens Midler, saalez des som de dertil vil svare, hvilket ogsaa ff. være efters kommet indtil i Amtmand Poriskes Tid, da konge Chris Ejan ste lod bos bam gjere udlæg for Skolens Midler, hvorefter Confessionarii administrerede dem indtil Frauen 1733 afgif, da Amtmanden mundtlig blev befalet at tage derimod, og d. 8de Octobr. 1734 befalet at bære Omsorg for de Venge, som Ridderne af Elephanten give, m. v:) (q) Neser. (til Generalpost Amtet), ang. at By- Skriver Boss er beskikket at være tilligemed Postmester i gobro, og maa, imod at betale 20 Rdlr. til Generalpestcassen, nyde den Porto, som bør betales for Brevene imellem Hobro og Randers hvert Brev 4 B, same imellem Hobro og Aalborg hverr Brev 6 ß, saavel. som af hvert Brev, der gaaer over Randers videre til og fra andre Steder i Jydland, Holsteen og Sjelland, 2 ß mere end den Porto, som ellers efter Taxten fra Randers af skal betales, og af ham til Postmesteren i Randers, som det Generalpostcassen beregner, spares. (Saasom det hidtil ei har været Kongeligt Posthuus i Ho bro, og Generalpostcassen intet for Befordringen af denne Byes og Egns Brede imellem Aalborg og Randers har havt.) (r) Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Aar huus), ang. Udredningen af Omkostningerne paa de Betlere, som true, fjelde, &c. (s) Gr. Stiftbefal. har i Memorial, som er refereret i Ge heime Conseil, 1) andraget, at 2 i Stjernholms Amt nogle (9) See Rescr. 9 Decbr. 1735 og 3 Maii 1754. (r) Endsjønt dette Rescript ikkun synes speciel, formo des det dog, saavidt Portoen angaaer, endnu at staae i Kraft. (s) Forordn. 13 Jan. 1747, §. 1 synes at have ophæ vet denne Skrivelse, saavidt Betlere ei truede med de deri nævnte 4 Misgjerninger; men Rescr. 15 Septbr. 1749 og Fd. 18 Martii 1778, §. 3 have igjen, dog med nogen Forandring, i det hele gjort den gjeldende; cfr. Rescr. 6 Novbr. 1759, P. IIL 21. 4. 3 3 4 Febr. Febr. Febr. 4 Febr. noale Dage for Juul attraperede gftakkede Ryttere have, da de ved deres Betlerie ei kunde faae den Almisse de forlangede, pa Barretskov og andre Steder der omkring i Byerne, for brugt mange unyttige Ord., med Skjelden og Larmen, og endelig truet, at Gaarden og Folkene fulde inden faa Dage bebomme en ulykke, hvorfore de ere paagrebne, om deres Forhold fert Eingsvidne, og til sidst formedelst i Amtet ikke var noget Sted, hvor de kunde haves i fisker Sorvaring, ere de blevne til Aarhuus forsendt, og i Byens Arreffjelder indsat; og 2) (siden paa deres Forfelgning, Arrest, Bagt, Transport og underholdning allerede endeel Omkostninger fat være medgaaet, og langt flere endnu paa dem vil anvendes) indstilt, om det maatte tillades, at saadanne Omkostninger, ei alene paa disse, men endog paa andre ligesindede ublue mennefer Com Flere efterdags i saa Maader kunde opdages) lis gesaavel maatte betales af det hele Amt, eller Kjøbstederne, bvor Malversationen skeer, som Forordningerne ont andre Delinquenters Afstraffelse allerede indeholde. 10 Febr. Det Kongelige Geheime Conseil har funden saadant gjorte Forslag at medføre Billighed. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), arg. at det med Thorninger Lehns Kirfer og Præster i alt skal have sit Forblivende ved den faa kaldede pragmatiske Sanction og den Kongelige Or dre af 6 Octobr. 1727 (t); hvorfore disse Kirker og Præster da og befries for at svare Studii: Skat og Cas thedraticum (u); og er Fon. af 28 Jan. 1735 saaledes ogsaa herved, saavidt Thorninger Lehn angaaer, bleven forandret. (Paa de fra Lehnets Præster Lid efter anden indtomne Ansøgninger om at befries for at betale til univerfitetet den paabudne Studiiskat og Cathedraticum, og at fam me Lebns Kirker oa Præster maatte blive haandhævede ved Den ældgamle og i Rescr. af 6 Octobr. 1727 fastsatte Forfatning og pragmatife Sanction; samt at Rescr. af 12 April 1732 maatte ophæves, eller og at over deres Besværinger en Commission maatte anordnes, m. v. og for at see disse Disputer og Stridigheder paa alle Steder uden videre Vidtloftighed afgjorte.) Rescr. (c) Cft. Rescr. 25 Julii 1738 og 20 Marti 1750. (u) Sec næstfølgende Rescript. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), Notits 17 Febr. om Næstforestaaende. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 17 Febr. ang. at det Heste-Marked, som pleier at holdes Løverdagen for Paaske Dag i Roeskilde, stal paa den Daa (v) være ophævet. (For Festens og Helligdagenes Skyld.) Rescr. (til Præses i Høieste-Ret), ang. hvad der i Sager for Hoieste Net skal gives til Ju ftitscassen. Gr. Jußtits Secretereren hat forespurgt sig, af hvem han de 2 Rdlr. forud skal fordre, som Forordn. af 23 Decbr. 1735 i 1ode Art. melder om, at for hver Sag, som for Hoieste. Ret ageres, forud til Justits secreteren skal Leveres; om det skal være Citanten, og i faa Sald, om af Hovedcitanten, uden Henseende til dem, som have taget Contra Stævning, eller mode uden Stævning. Naar Hovedcitanten alene møder med Stævning, Skal han alene erlægge disse 2 Rdlr.; men i Sager, hvor flere Citanter mede, baade med hoved og Contras Stævninger, bør af hver Part, som har Stævning, be tales 1 Rdlr. til Justitscassen, siden det ellers vilde blive mere vanskeligt for Justits secretereren, at gjøre Repartitionen; men af hvem, som frafalder deres Stæv ning, eller møder uden Stavning, sal intet betales. 24 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers 24 Febr. ne i Danmark), hvorved de befales, alvorligen i Kongens Navn at forbyde, at ingen Præst, Degn eller Andre maa understaae sig at sætte enten Korn, Halm, eller 30 Stakke paa Kirkegaardene, hvad enten Ritferne tilhøre Kongen Selv, eller ere under Jare patronatus, under 50 Relre Straf. (Saasom Det er bleven andraget, at Saadant adskillige Steder blev paa Kirkegaardene hensat, ei alene Kirkerne til Van- (v) See Rescr. 6 April 1736. beld 24 Febr. held og de Eenfoldige til Forargelse; men desforuden kan ved. paakommende Vaade: Ild (x) sætte Kirkerne i gave for at afbrænde.) 25 Febr. 28 Febr. 2 Mart. Gen. Postamtets Skriv. (til Postmesterne), ang. at de have at tilsee, at Attesterne, som gives for Breve angaaende Kongelig Tjeneste, blive i sam me Ord, som Forordn. af 10 April 1733, §. 2 tilhole der (y); saavelsom og, at Tavnene og Dato alletider komme overeens med Charterne og Protocollen, fanfremt ellers Attesterne skal ansees for gyldige, og Brevene ders efter passere. (z) Rentek. Skriv. (til Biskopen over Aarhuuss Stift), hvorved han anmodes i Stiftet at føie den Anstalt hos Præsterne, at de de faldende Leiermaale, Hvor Kongen tilkommer Boderne, straxen og saasnart dem vorder bekjendt, Eriveligen angive for Regnskabsbetjentes ne (a), (paa det Boderne hos de Skyldige betids kan inddrives, som ellers, om dermed oppebies indtil Aaret er til En de, blive uventelige. Saasom det af adskillige Regnskabsbeviser, Præsterne meddele Betjentene over deslige Leiere maale, erfares, at de ikke ere dem tilstillede førend ved Aarets Slutning, hvoraf folder, at de Styldige tildeels ere undvigte, saa ingen Kundskab om deres da havende Opholdssted er at erholde.) Rescr. (til Amtmændene i Danmark (b), og Notits til Rentekammeret), ang. at de nødvendige Be (x) Cfr. Forordn. 18 Decbr. 1751. (y) Saaledes:,, Det i Dag paa M. Posthuns Teperte Waqve eller Brev til M. N. i N. er virkelig Hans Kongelig Majestets Tjeneste, og ingen private Affai res betraffende: dette attesteres bermed N. den... N. N. See nu Plac. 12 Septbt. 1772, §. 1. (z) Af Rothes Rescripter III. 848. (a) See Skriv. 29 Octobr. 1768 og 5 Febr. 1780. (b) Men til Amtmanden over Lundenes og Bøvlingee Amter lyder Rescriptet saaledes: Eftersom Amtm. bar Bekostninger paa Delinqventsagers Udførsel, 2 Martii. hvilke ikke kan taale Ophold, indtil den endelige Liqvida. tion har andraget, at han ved adskillige i de ham anbetroede Amter forefaldne Delinqventsager, særdeles ved en til hans Mevision indkomne Delingsentregning over en Tyv, som efter ergangne Hjem- og Landstingsdomme allerede har mist sit Liv i Galgen, bar fundet hoistnedvendig til Dispensation at forestille 3 Poster: 1) Ang. bemeldte Delinqvent, at, da han i Hammerum Herred med fine Koster blev paagreben, og til forher og Tingsvidnes Fes relse indbragt til Lemvig -By, hvor han havde sijaa= Iet, edhaperede han, af Mangel for Arreßthuus i Byen, fra Vagten af sin Arrest om natten, og hvilken undvigelse skal have foraarsaget Herredsfogden, som Sagen efter Amtmandens Ordre imod Tyven paatalte, anfeelige Omkostninger med Tyven at eftersøge, indtil han i Spen blev attraperet, samt under Arrest i Odense bevogtet, indtil han derfra blev afhentet, og igjen til Jydland Henbragt, og hvilke Omkostninger Herredsfogden i sin Regning til Amtm. har anført, men, endejont Skylden ikke fan tillægges ham for Tyvens undvigelse, da han med 4. Mænd lod Delinquenten bevogte, understaaer Amtm. sig dog ikke uden engel Tilladelse, ved Ligning at paalægge Ameet de derfor anførte Omkostninger, og derfor indstiller, om slig Omkostning af Amtets District maa vorde ham godtgjort: 2) siden de, som blive beordrede og authoriseret at udføre deslige Delingventsager, ikke formaae af egen Cassa at gjøre bebovende Forskud, saasom til Bagthold, Huusleie, Delinqventens Underholdning, Doctorers og Feltsßiærers Forretninger i de Sager, hvor nogen Incision eller abning bor fee, Bud og Vognleie, Skarpretterens Salarium og Reises Bekostning, samt andre deflige paakommende udgivter, hvortil udfordres prompte Betaling, og de ei heller skal kunne taale at afvarte deres egen Betaling for Reiser, mage og Lids Spilde, indtil Bengene efter approberede Regning fan af Amtet til Amestuen indtomme, faa indstiller han, om Kongen til flige udginters Betaling enten vilde befale Amtsforvalteren i Ringkjøbing at gjøre betøvende gorskud af Amtfruens Caffe, siden lang Tid medgaaer, forend De linqventsagerne ved Under- og Over Retterne fan vorde undersøgt va vaademt, Omkostningsregningerne af Wedkommende forfattet, tamt af Amtmanden reviderede, on endnu længere Tid, forend Wengene. efter foregaaende Ligning til Amtstuen efter Fororda nine Martii. tion vorder forfattet og approberet, maa af Amtstuen forskydes, og Amtsforvalteren derefter Ordre tillægges, naar ningens Silhold kan indkomme; eller og, at en Caffe dertil paa Amtstuen maa vorde oprettet, som Amim. formener at fan see til mindste Incommoditet for Publico, paa den Maade, at deslige Omkostningers Waabud efter foregaaende Approbation og Ligning varder limiteret indtil 2 Stilling i beiefte af hver Tønde Hartkorn i de bam anbetroede, Amters Difricter, naar forneden gjordes, hvorved de i Amtet forefaldende Delinquentsager ei alene kan blive betalt, men endog med Tiden derved blive en Cassa paa Amtstuen oprettet til behevende Forskud og 3) fiden endeel af Herredsfogderne, som efter Forordningens Silhold ere befalede at indrassere deslige paabudne Delinqventpenge, enhver i sit District ei alene for Indcafferingen, men endog for deres Reiser med Pengene til Amtstuen, paastaaer at nyde Betaling, det og skal være befunden, at endeel af dem indeholde de indcasserede Penge hos sig af Erang til egen Brug, og neppe ved Ersecutions Loang fan inddrives, saa indstiller Amtm., om Kongen vilde befale, at enhver proprietarius for sit famlet Gods, item Lægemændene for Strø: Godset, skal være forpligtet at invcassere og paa Amistuen levere deslige approberede Delinquentpenge i seneste med den næste Dvartals Stat, efter at Regningen af Amtmanden opproberet til Amtstuen er indsendt, og paa vedtommende Herredstinge bekiendtgjort, hvormeget efter forfattet Ligning Fat svares af hver Zonde Hart Forn, alt under vedbørlia Ersecution, siden Endeel skal vise sig meget modtvillige til Betalingens Erlæggelse, hvorover de, som have gjort noget Forfud, beklage sig over deres Betalings lange de blivelse: faa gives derpaa hermed tilkjende, at, hvad sig angaaer den fte Post om de paa den ben rettede Delingvent af Herredsfonden anvendte Om Foßninger, da maae samme Omkostninger af Amtets District bam vorde godtgjort; ang. den 2den Posk holdes det betænkeligt, at Amtets Hartkorn med nos gen Slags Paalæg at bebyrde, men de nødvendige Bekostninger, som ikke fan taale Ophold indtil den endelige Liquidation, vorder forfattet og approberet, maa af Amestuen forskydes, naar Amtmanden fligt et Forskud fra Mentekammeret requirerer, da Amtsforvalteren og derefter Ordre Eat blive tillagt; den 3bie Post angaaende Delinqventpengenes Indcassering, da skal det forblive ved Forordningen og de siden ergangne Rescripter. See Rescr. 23 Junii 1741. waar Amtmanden fligt Forskud ved Rentekammeret res Martii. qvirerer. (Saasom det er bleven foredraget, at de, som blive beordret at udføre Delinqventfacer, formaae ikke af egen Caffa at gjore Forskud til Delinquenters Bagtvold, Underholdning og fftraffelse, med Reise Bekostninger og videre udgivter, hvortil udfordres prompre Betaling; ikke Heller tal de kunne taale at bie efter Betalingen, indcit Pengene efter approberet Regning fan af Amtet til Amte stuen indkomme, efterdi lang d medoader, førend De linquentsagerne ved Retterne vorde paadomte, Omkost nin s Rean ugerne af Vedkommende forfattede, samt af Amtmanden reviderede, eg endnu længere tid, forend Pengene efter foregaaende ligning til Amtstuen efter Fore ordningens Tilhold kan indkomme.) (c) Rescr. (til Magistraten i Khavn), ang. at 2 af Ma: 2 Martif. gistraten skal sidde i Assurance Rammer Retten, naor derom anmodes, (saasom denne Ret efter S. 5 i Octr. af 20 April 1726 skal bestaae af 2 Hoießte Rets - Assessorer, 3 af Admiralitetet, og 2 af Politie- og Commerce Colle gio, samt en Secreterer af det D. Cancellie til at holde Protocol 1c.) (d) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Fris 16 Martii. deriksberg By skal have sin egen Præst, og de, som boe paa Vesterbro, henlægges til samme Sogn, (thi, som de sege Byens Kirker, faa giver det ikkun Anledning til Stadsportens stadige Aabning om Son og bellige Dage; og faafem der blev gjort Forlag, at den Deel af vor Frue - Menighed, som Samme har uden for Star den og paa Vesterbro, maatte i Anledning af s. 11 i Fors ordn. 1 Aug. 1727, og siden Sognepræsten til vor Frue Menighed, Mag. Reenberg, nu er ded, tillægges den i Frideriksberg ny opbygte Kirke, som er i Gjeld, og vil els levs mangle det behovende til Reparationen, hvilket kunde være Besterbroens Beboere til stor Beqvemmelighed, helst om Matte og andre Tider, naar Stadens Porte ere tillufte, og de behove enten i Sygdom eller Dods- Angest at trestes af Guds Ord, men ei kan faae Bud til nogen af Præsterne i Staden.) (e) Rescr. (c) See Rescr. 27 April 1739 til St. i Spen, §. 2. (d) See 2 Rescr. af 1 Julii 1746. (e) See Rescr. I Martii 1737 og 2. Jan. 1762, IV. Deel. I Bind, 3 16 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. de Viborg frakomne Jorders. Indløsning. (f) Gr. En udenbyes, Mag. Siermin, som eier nogle Jorder paa Viborg Mark, har andraget, at en Borger, i Anledning af Rescr. 12 Aug. 1735, prætenderede alene 6 Agre af de bedite jermin der eier, og midt iblandt hans andre Jorder beliggende, da jermin har tilbuden ham og Interessentere alt det, ban eier paa Marken, og mener, at han burde tage det Slette med det Gode. Borgerne i Viborg maae tage det Ene med det Andet, om de vil indløse deres Mark: Jorder. Magistraten maa med en eller anden Byens publiqve Capital, som staaer hos 1ldenbyes Folk paa Rente, indløse endeel Jorder, og Samme igjen, naar Borgerne derefter vors be begjerlige, til Byens Bedste ved Auction bortsælge, samt imidlertid bortleie dem til Byens Indvaanere. Hvad ellers angaaer den Post, om Jorderne at over, lades for der Bjøbestilling, for hvilke de første Gang fva Byen ere solgte eller paa anden Maade bortkomne, da forbliver det dermed ved ovenbemeldte Rescript, og at Borgerne erlægge de Penge, som vedkommende Eiere med Kjøbe Contract, Skjøde, Skifte eller anden dess lige Adkomst fan beviisliggjøre at være betalt, eller for hvilken Jorderne af ham i fuld Værd kan være antagne, da de første Gang fra Byen bleve afhændede; men ders imod maac de Jorder, som Eierne ikke fan fremvise dess lige Adkomst paa, paa deres Gevinst og Forliis til of fentlig Auction auctioneres, dog saa, at Samme et sælges eller tislaaes Nogen under den Priis og Taxt, som de af 2 uvillige Udenbyes og 2 Indenbyes Mænd, hvilke af Stiftbefalingsmanden udnævnes og beskikkes, i Henseende til Jordernes Situation og Bonitet samt Pros portion (f) See Rescr. 4 Aug. 1747 og 5 Decbr. 1755; cft. Forordn. 14 Aug. 1741. portion imod andre indløsende Jorders Værd, retsinde: 16 Martii. ligen fan være vurderet for. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i 23 Martii. Norge, det og at fundgjøre Oversi og Underretters ne; samt Notits til Statholderen), ang. at Oberrettens Domme i visse Delinqventsager maae exeqveres, uden Kongelig Resolution at indhente. (g) Gr. Omendkjent Forordn. af 19 Aug. 1735 i 6te S. by der, at, saasnart Overrettens Dom i de Sager, hvor Nogen er fældet paa re, Boeslod, Fred eller visse Aars Arbeide, falden er, og den Skyldige Far esflærer sig med samme Dom at være fornoiet, skal Stiftbefalings: eller Amtmanden h) til det Danske Cancellie nedfende de i Sa gen ergangne Domme og Documenter, for at indhente Kongelig Resolution, forend Erecutionen maa fuldføres; faa dog, paa det at Tiden desformedelst dog ikke forlænge skal. trainere, og Kongens Caffe derover med udgivter betynges, Limiteres nu alt Dette til Ere: Sager, saaledes at de andre Overrettens Domme, som angaae Boeslod, Fred, eller visse Aars Arbeide, fan ereqveres, for uden at indberette det til Cancelliet, naar de Skyldi ge erklære sig med Dommen at være fornsiet; men Livss og res Sager skal altid indberettes, førend nogen Eres cution foranstaltes, dog at Dommen forhen for Vedkom. mende, vorder forkyndet. 3 2 Rescr. (g) See Forordn. 19 Maii 1741, S. 5; Rescr. 2 Jus lii 1756, 22 April 1758; Fd. 27 April 17713 M. 2 Mai 1776, §. 1, 09 30 April 1783. Ans ledningen til dette Rescript af 1736 synes at være, at Amtmanden over Nordlandene til Kongelig Refo Lution indsendte Laugtingsdom over en mand og Pie. ge, der var hans Hustrues Broderdotter, og havde avlet Born sammen, bvorved de vare demte at are beide Livstid, han i Fæstning og hun i Lusthuset : og hvorpaa ham, ogfaa under 23 Martii 1736, blev referiberet, at det, sacfremt de ei vilde appellere, Fulde forblive ved ergangne Domme; men i det svrige haver Amtmanden ei til Kongen at indFifte nogen Domme til Approbation, forend de for Des linqventerne lovligen har været forkyndte. (h) See Rescr. 22 April 1740. 23 Martii. 6 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at det, 1) i Henseende til Byfogdens Sportler for Stevninger og Publicationer i Bergen skal forblive ved Forordn. af 19 Aug. 1735, §. 12, da hans Ansøgning om at maatte nyde det, han siden Forordn. af 3 Martii 1730 har oppebaaret, ikke kan bevilges: 2) at Vurderings, Syns og Gransknings: Mands Udmeldelse i Bergen, som Magistraten, særdeles ved Stifterne, har tilholdt sig, skal med den derfor tillage. de Betaling følge Byfogden (i): og 3) at det med res cutions forretningers Beskrivelse skal have sit Forblis vende ved det at Samme er accorderet Bytingsskrives ren (k). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. endnu z Søndage til Confirmationen, na de Fastsatte ei ere nof, m. v. om Børnenes Undervisning af Præsten paa Ver som ere Annerer. Gr. Ang. de ved Forordn. af 13 Jan. 1736 bestemte Dage til Daabens Confirmations Forretninger, har Biz stopen (i Henseende til, at i Garnisonsfirten i Kjøbenhavn og Citadellet Friderikshavns Kirke hveranden Son- og helfig Dag prædikes Dansk af den Danke Garnisonspræst, og Hveranden Tydsk af den Eydffe Præst (1), hvorover den danske ungdom i samme Menigheder ei fan confirmeres paa den Sondag, naar der prædikes Tydße, da det kun de hænde sig, at de 3 til Confirmationen beskikkede Dage et ganske Aar igjennem enten ei kunde tilfalde den Danse, eller ei den Tydske Sognepræst, hvorved da de Unge maatte boldes et ganske Aar fra Confirmationen, og følgelig. fra Alterens Sacramente) aiort Forestilling; og om hvil te Dage, foruden de anordnede Dage, ban formener, at saavel den Danske som den Tydske Garnisonspræst, naar de prædike enten i Kjebenhavn eller Citadellet, da kunde forrette Confirmation med den ungdom, som til Enbvers Menighed henborer, i hvis Kirke han da prædifer; desligefte og, om, hvor Landsby Kirker ère annecterede til Kjøb (i) Cfr. Forordn. 19 Aug. 1735, §. 24 09 R. 20 Febr. 1767, §. 14. (k) Ophævet ved Rescr. 18 Febr. 1763. (1) See Rescr. 9 Jan. 1739 og 29 Octobr. 1777. Kjøbstædkirker i Sjelland og paa Boringholm, saavel 6 April. som og paa Færø, hvad Dage dertil kunde bruges til Hjelp, m. v. Naar de i Forordningen fastsatte 3 Sondage, nem ligen Qvafimodo geniti, ifte Sondag efter Michaeli, og den rste Søndag efter Ny War, ei ere nok til at forrette Daabens Confirmation, kan dertil endnu bruges Mifericordias Domini, den 2den Søndag efter Michae lis, og den 2den Sondag efter Ny Nar. Og, some Biskopen ellers til Slutning forestiller, at berørte Fors ordnings 6te Art. befaler, at Lærerne skal om Sondas gen og i Fasten efter Prædiken tage Børnene hjem i sit Huus, og hvilket ei fan skee enten paa Færø eller paa Oms i Sjellands-Stift, som er annecteret til Aggerés; og derfore formoder, at Kongens Intention skeer fyldest dermed, at Præsterne, naar de komme om Sondage. til deslige Der, da i et Huus paa den De, hvor de sig befinde, kalde Ungdommen tilsammen, og der un dervise dem: saa vit Kongen at dette ester Biskopens Forestilling fan skee. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, 6 April. 09 Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at et Hestemarked, i Steden for det, som (m) er ophævet, skal berefter holdes i Roeskilde paa den næste Fre dag efter Paaske. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene (n)), 14 April. ang. at Resolutioner paa de Ansøgninger, som enten udsættes eller ei bevilges, stal Supplicanterne bekjendtgjøres. 3 3 Gr. (m) under 17 Febr.; see Rescr. 14 April 1747, Side 53. (n) Maafskee og til Biskoperne. Denne Skrivelse er ta gen af Roches Rescripter III. 252; men ei at finde i Cancelliet; cfr. Neser. 31 Decbr. 1756. 14 April. Gr. Kongen er kommen i Erfaring, at Mange, paa hvis Ansøgninger ofte i cen og samme Ling er bleven als Teen. resolveret, ikke defomindre, under Prætert at de ik fe have faaet Svar, eller vide at deres Memorialer ere blevne allerunderd. forestillede, iajentage samme Ansøgning, og dermed enten selv eller ved Andre overlobe kongen. Paa det Ingen sig med uvidenhed skal kunne undskylde,

Skal Solicitanterne, hvis Ansøgninger enten indtil videre udsættes, eller ikke bevilges, Enhver efterdags bekjendtgjøres, hvad paa deres Ansøgninger er bleven ollern. resolveret; og til den Ende er, i Følge Kongelig Befaling til Overs cretairen i det Danske Cancellie, bles ven foranstaltet, at Archivsecretairen (o) ved hver Maaneds Udgang skal forfatte en Lotificationsliste for hvert Stift i sær over de fra Stiftet indkomne, og t det Kongelige Geheime Conseil i samme Maaned fores tagne Ansooninger, som enten indtil videre ere udsatte, eller ikke bevilgede, samt hvad derpaa er resolveret, hvors af ligeledes en Extract til Biskoperne, saavidt geistlige Sager angaaer, bliver communiceret; og vil Kongen, at fta Stiftamtmændene til Amtmændene paa Landet, og Magistraterne i Kjøbstæderne, strax saasnart slig Notis. ficationsliste til dem er indkommen, deraf skal sendes en Extract, saavidt Enhvers Jurisdiction vedkommer, hvors efter enhver Vedkommende skal bekjendtgjøres, hvad paa hans Ansøgning er bleven resolveret.

23 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aal borg), ang. at Landemodet i Aalborg, som er ansat, at holdes Onsdagen efter Paaske Ugen, maa udsæt tes, og skal herefter holdes Onsdagen efter Trinitatis, (deels i Hens. til Forordn. om ungdommens Confirmation, deels til den lange og besværlige Wei for Provster og Prefter, og deels at ogsaa Snapstinget indfaldt frap efter Vaaske.) (p) Rescr. (a) See nu Anordn. (i Rescr.) 4 Martii 1773, S. 4; (P) Ophævet ved Rescr. 13 Septbr. 1780. Rescr. (til Geheime Raad i Confeilet J. Ro: 28 April. senkrang), ang. ved Justitssecretairen i Hoieste- Ret (q) at lade for de Procuratorer eller Suldmægti ge, som Sagerne udføre, bekjendtgjøre, at de ved Sas gernes udfald, naar de tabe, skal være ansvarlige for de Justitscassen tilgode kommende smaa Summer, som ikke beløbe sig over 5 Rdlr., hvorimod de hos deres Prin cipaler derfore kan see sig forsikkrede paa lovlig Maade, som de bedst veed og fan. (1) Saasom det daglig i Høieste- Ret er forefalden, at de tabende Varter efter Justitscaffe- Forordningen blive demte at betale fra 1 til 5 Mdle. efter den tabende Persons Tilstand og Leilighed, og det vilde falde Justitssecretairen besværligt, om han, for at faae Vengene inddrevne efter Forordningens 4de Post, fulde ikke Ertracter af Domiñene til vedkommende Stiftbefalingsmænd, og Pengene skulde til det Danske Cancellie (r) indleveres, som det og vilde være Stiftbefalingsmændene og Vedkommen de meisommeligt, for saa rinae Summer hos de Skyldige at lade giøre Execution; 2) til slig ventelig Bidtløftighed, og Justitscassens Skade at forekomme.) (s) Rescr. (til Rentekammeret), ang. at gjøre lige faa: 28 April. dan Anstalt ved Justitssecretairen i Rammer Rets ten (t). Rescr. (til Biskopen i Sjelland, at tilfjendegive 28 April. Præsterne i Frideriksborg og Kronborg Amter; samt Notits til Amtmanden over samme Amter), ang. at, naar Fremmede uden Skudsmaal ankomme, men have opført sig skikkelig i Liv og Levnet paa nogle Maaneders Tid, saa kan de antages til 2lterens Sacramente, og siden af Præsterne forsynes videre meb Studsmaal, naar de ville drage længere bort. (Saasom der undertiden ind paa disse Amter kom golf fra Skaane og Sverrig, som ei med Pas og Skudsmaal vare 34 for= (q) See og næstfølgende Rescript. (t) See Fd. 18 April 1738. (s) Mon dette endnu staaer ved Magt, endient Instruct. af 7 Decbr. 1771 Jntet taler derom? (t) Ophævet ved Forordn. 15 Junii 1771, 28 April. forfynede, og altsaa ikke maatte huses, eller til Gubsbors antages.) (u) 28 April. 1. S. 2. S. 3. Instruction for Præsterne ved Bremmerholms Menighed i Kjøbenhavn. Gr. Der er beskikket en a parte præst ved avasthuset og 3 Catecherer, hvilke eftergivne Intruction (v) fkal biel pe Præsterne i Embedets Forretninger, hvoraf Præsterne formodes ikke at tage Anledning til Efterladenhed. Provsten ved Bremmerholms Menighed beholder. fin ordinaire Søndagsprædiken, men repeterer Same me fra kl. I til 2 med Ungdommen, og tager tillige 'et Styffe af Catechismo for; derimod befries han igjen fra sin Fredagsprædiken, undtagen Fredagene i Fasten sver Passionen. Saa har han og den fornemmeste Inspection over Catecheterne, og seer til, at de des res Embede vel forrette; visiterer derhos Skolerne flits tig, og anviser sin Catechet med al Forsigtighed, naar, hvorledes, og hvor han her eller der kan komme ham i Embebets private Forretninger og Sjelens Opbyggelse til Hjelp. Den første Medtjener prædiker hver Sonbag til Fro Prædiken over Catechismum, for de man ge Vankundiges, helst Berns og Tjenestefolkes, Skyld, og det ohngefær en god halv Time, og repeterer saa strap. derpaa, uden at gaae ned af Prædikestolen, ved Spørgsmaal og Gjensvar med Børnene, hvad han har talet. Ugen prædiker han om Fredagen; men i Sas ften om Onsdagen; ban besøger de Skoler, som ere lagte under ham, bar Die med sin Catechete, og brus ger ham med Forstand til Embedets private Forretninger og Sjelenes Opbyggelse. Den anden Medtjener har fin ordinaire Prædiken om Sondagen til Aftensang over Epis (u) Cfr. Rescr. 8 Octobr. 1701, Cartel 31 Martii 1738, R. 13 Martii og 17 Julii 1750 samt 30 Junii 1757 og Forordn. 30 Jan. 1777, S. 21. (v) I Forordningerne; cft. 3 næstfølgende Rescripter. §. 4. Epistelen; hvilken Prædiken han catechisando med Ung, 28 April. dommen om Sondag Aften fra 5 til 6 repeterer, og tager et Stykke af Catechismo dertil. Derforuden ev. forordnet den Sjerde Guds Ords. Tjener, som skal have sit ordinaire Arbeide paa Qvasthuset, hvor han prædiker, catechiserer i Syge Stuerne, besøger flittig be Syge paa deres Syge Seng, og stræber med største Flid at kunne føre alle dem til Gud, som ere der i Hus set: og, eftersom Præsterne ved Holmens Kirke maa af stane alle de Revenuer til ham, som de have havt af - esthuset, saa skal han derimod ogsaa betjene Skrifs testolen tillige med dem, og ved andre Ministerialforretninger, saasom at berette Syge &c., tomme dem til Hjelp faa ofte Fornødenheden det udkræver, og har Derom af dem anmodes, hvilket de dog ikke aldeles for. Intet bør begjere, men tillægge ham Noget af det, som de selv nyde. I det Øvrige forbliver der med Præster. nes Embede og Forretninger, saavidt ei i Forestaaende er anderledes forordnet, som det hidtil været haver. Præsterne ved Menigheden skal anvende al den Lettels se, som dem i deres publique Embeds Forretninger hers med forundes, til Menighedens Fremvert i det Gode, saa at de som troe Hyrder gaae efter hver et fortabt Faar, og med Mage befordre deres Tilhøreres Opbyggelse, ved flittig at gaae til dem i deres Huse, saa og at besøge de Syge og Skolerne; at give Agt paa Catecheters nes og Skoleholdernes forhold, at undervise og opmuntre alle dem, om hvilke de kan befrygte, at de hids indtil i stor uvidenhed og Blindhed ere gaaet til Gude: Bord, uden at vise noget aandeligt Liv eller Frugt deraf, og paa head Maade ellers en Guds. Ords Tjener fan vise Troskab og Sædelighed i sit Embede. Til hvilken Ende de og maa i visse Maader dele menigheden imels lem dem, paa det Enhver iblandt dem med sin Catecheta funde. 3 5 f..5. 28 April. funde med saa megen større Flid og Nytte forrette fine 28 April. Huusbesøgelser: ligesom de i Sognet værende 7 Skos Ter og saaledes imellem dem deles, at enhver af dem kan vide, over hvilke af Skolerne han med sin Catecheta bør have Opsyn (x). Skulde Præsterne til denne Kon gel. Intentions Fuldbyrdelse og Menighedens Opbyggel se behøve Assistence af de Kongel. Chefs eller Betjen te ved Sø Etaten eller Holmen, saa have de saadant ordentlig hos Vedkommende at anmelde, da de derpaa fan vente vedbørligen og med al Eftertryk at blive under støtter. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. en ny Eærer og 3 Catecheter ved Bremmers holms Menighed, samtlige Læreres Embede, og Ca techeternes on. (y) Gr. Som Kongen for godt har anseet, ved Bremmers helms Menighed i Khavn, i Henseende til dens store Vidt- Loftighed og Forretningers Mængde, at beskikke endnu een ordentlig Lærer, samt at forordne Lærerne til Hjelp 3 Catecheter, saa og at give saavel Præsterne som Catecheterne, i Henseende til denne Forandring, og hvad efterdags Enhver af dem for fin Pligt offentligen og i Særdeleshed bor ansee saadanne. Instructioner (z), som til Menighedens, og helt ungdommens og den uvidende Almues Opbyggelse for tjenligst eragtes: Saa sendes Biskopen samme Instructioner her inde fluttet, hvoraf han strap Provsten og Præsterne ved Menigheden Originalen af deres Instrux haver at tilstile le, og dem paa bedste og eftertrykkeligste Maade at an vise og formane, at be Kongens heri havende christelige Intention til Guds Ere og Sjelenes Frelse med al optænkelig Flid og Redelighed i en Gud tækkelig Eendrægtig (x) See Rescr. 8 og 28 Septbr. 1759. heb (y) Cfr. Réfer. 9 Maii 1736, 22 Febr. 1737, §. 1 00 20 Martii 1739. (z) Den Første findes her foran, og den Anden iblandt Forordningerne. hed søge at fuldbyrde, og paa beeste Maade at dele Mes 28 April. nigheden og Embedets private Forretninger i husene imellem sig, samt at tilholde Catecheterne ligeledes, beres Pligt i Gudsfrygt med Troskab, Yomyghed og Sagtmodighed at efterleve, saaledes som den ved Tryks fen publicerede Instrux for Catecheterne det medfører. Og haver Biskopen baade at lade Provsten ved Brém merholms Menighed meddele enhver af fine Medtjenere en af ham vidimeret Gjenpart af denne dem givne In strur, saa og i alle Tilfælde, at holde over begge disse Instruxers nøte og flittige Fuldbyrdelse, m. m. ver Catechet er tillagt aarlig 100 Rdlr. indtil videre, af Kongens Caffe til Subsistence (a), samt af Communi tetet Kost in Natura (b). Rescr. (til det Theologiske Facultet), ang. at 28 April. feie den Anstalt, at, naar disse 3 Catecheter ere antagne, og anvise Præpofito Communitatis Provstens ved Bremmerholms Kirke Haand, de da strax til fri Rost paa Communitetet stædes, og Oeconomus lader dem deres Kost in Natura være følgagtig. (c) Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 9 Maii. ang. Catecheters Antagelse ved Menighederne i Kjøbenhavn, Holmens og Verfrues undtagen, samt deres Løn. (d) Gr. Saasom under 28 April næstafvigt er anordnet, at ved Bremmerholms- Menighed skal herefter være 3 ordent lige Catecheter, som samme Menigheds Opbyggelse og Fremvert i det Mandelige saavel offentlig som privatim kunde befordre, og Kongens Intention endogsaa er, at ved (a) See Rescr. 5 Jan. 1742. (b) See næstfølgend Rescript. (c) Nu ikkun een Catechet, efter Fund. 25 Junii 1777, §. 21, e.; cfr. Rescr. 22 Aug. 1755. (d) See Rescr. 22 Febr. 1737, S. 1, 20 Martii 1739 2 Septbr. 1745 og 17 Jan. 1746. 9 Maii. ved de andre Kirker og Menigheder i bemeldte Khavn og Christianshavn sal enhver Præst, baade Sognepræsterne og Capellanerne, til den Ende, ligeledes hver have en Catechet, som de selv skal halde, og give til Løn aarlig 100 Rdlr.; og at det ved enhver Kirke saaledes skal sæt tes i Werf, ligesom der herefter med Præsterne nogen Forandring skeer, og Andre i de Afgaaendes Sted vorde be- Eikkede, enten til Sognepræst eller Cavellan: saa (fiden 3. Mossin nu er bestiftet til at være Soanepræst til St. Nicolai Kirke i Khavn, og C. L. Leth til at være Sognepræst til Trinitatis Kirke sammesteds) vil Kongen, 9 Maii. At de og nu hver med en Catechet skal forsyne sig, hvilken de selv skal holde og lønne, som ovenmeldt er: til hvilken Ende Enhver af dem haver at bringe 3 duelis ge og beqvemme Studiofos i Forslag, af hvilke Kongen poa Biskopens derom gjørende Forestilling vil Selv ude vælge Een for hver af samme Præster, hvilke da og i alt sig have at forholde efter den Instruction, som den 28 April næstafvigt er udgiven for Catecheterne ved Breme merholms Menighed, for saavidt Samme paa enhver Menighed kan være applicabel, indtil videre, saasom Kongen, naar Kirkernes Menigheder i Kjobenhavn hos alle Præsterne, som forberørt er, ere forsynede, da vil lade en saadan Instruction indrette, hvorefter de sig Alle fan vide at rette. Og, hvad sig angaaer Vorfrues Birkes Menighed, hvortil og nu er beskikket 17. Dorph at være Sognepræst, saa, i Henseende til, at de paa Vesterbro boende Folk derfra afgaae, skal ikke nogen Catechets Antagelse af bemeldte 27. Dorph forlanges. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Christjansand Stift), ang. Borgelige Tynger paa Caracteriserede og Kongelige Betjente, som dris ve Handel. (e) Gr. Stiftbefal. har forestillet, at tt stedse skal have været Praris i dette Stifts Kiobstæder, at, naar de Per foner bruge Negotie og Kjobmandskab, som bave enten været bengadede med Caracterer, eller betjene Kongelige Be- (e) See 2 Rescr. af 24 Aug. 1736 med Anmærkninger. Bestillinger, skal de, for at komme Boen til hjelp, have udaaet alle Kongelige og Byens Tynger, faasom Ind qvartering, ordinaire og extraordinaire Byens Skatter, Contributioner og Onera, med hvad Navn det nævnes kunde, paa Fundamente af Norske Lovs 3-6-2, hvor ved Alting uden Dispute, skal have været roligt, indtil Bornemester Sønderburg Christjansand nu skal paattaae,-- at Magistraten kan befale dem, som have Kongelige Caracterer, eller fidde i Kongelige Charger, naar de drive Inden og udenlands Megorie, at imodtage i deres Lour alle Byens Bestillinger, eller, naar de det ikke ville, paa deres Ansvar at leie Andre dertil, for hvilken Vaastand Bors gemester Sønderburg bruger til Fundemente, at i havn skal være udgaaen et Rescript, at Caracteriserede Versoner efterdags skulle dependere af Khavns Magistrat, til at imodtage alle Byens Bestillinger, hvorimod de Vaagjel dende formene, at, som de i Anledning af lovens 3- 20 1ere fritaone for at være Borgere, eller aflægge borgerlig Eed for Magistraten, de ikke heller paa deres Personer burde at besværes, naar de af deres Negotie svare deres Contingent til Byen, det Stiftbefal. formener at væ re conform med Lovens 3-4-11: desaarfag ban, for at hemme unyttig Erette og Venge Spilde, har begiert, at, saafremt forberarte Rescript var udgaaen, ham da en Gjenpart deraf maatte meddeles. Hermed al fremdeles forholdes efter Loven og den sædvanlige Prarin. 9 Maii. Rescr. (til Biskopen over Christjansands-Stift), 25 Maii. ang. at, hvor Confirmationen formedelst Reisernes Besværlighed for Præsterne til Sves og Fjelds, og hvor Præsterne have mere end een Kirke (f), eller ans dre deslige Omstændigheder ikke paa de 3 i Foro dningen determinerede Sondage kan blive forrettet, haver Biskos pen at føie den Anstalt, at de 3 paa de i Forordningen præfcriberede Dage følgende Sondage til den Forretning blive anvendte. (Waa Forespørgsel.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 14 Julii. i Aggershuus Stift (g)), ang. Daarekisters Indrettelse ved Hospitalerne. (f) Cfr. Neser. 21 Novbr. 1738, §. 1. (g) See næstfølgende Rescript. Gr. 14 Julii. 14 Julii. 14 Julii. (Kongel. Re 1733.)

Gr. Stiftamtmanden bar forestillet, at han, t Følge Rescr. til dem af 24 Febr. fidfafvigt, ang. at Delinqvente inden B. Jonsdotter, i Steden for at miste givet formedelst et paa hendes Husbonds spæde Barn beganane Drab, kulde, siden hun har været plaget med Raserie, indsæts tes i Christiania Hospital, eller i cet af Fattiehusene, for der under neie Opfon at fortiene sit Lives Ophold, Far tifftreven Magistraten i Christiania, dertil at føie den for nodne Anstalt; men, at han derpaa har faaet til Svar, at Delinquentinden er et meget ivrigt og uregierligt Mene neste, og at hun skal have udladt sig med de Ord, at, om de ikke vilde tage Livet af bende, vilde hun ved et andet Mord see sta bragt af Berden; hvorudover Stiftamtmans den, siden intet Tugt eller Straf- Huus er i Christiania Stift (h), hvor Delinquentinden kunde indlukkes, og det vilde være en Byrde for Stedets Fattige, om Fattiatufet af de til de Nedlidendes Subfiftence destinerede Midler Fulde baade underholde hende, oa betale 2 Wersoner, for at fee til, at bun ikke gjorde lyffe paa fiq selv eller Andre, har indfiilt, om hun ikke maatte feres til Khavns Lugthuus, hvor hun med mere Sikkerhed og mindre Bekostning kunde forvares. Saarel til forbemeldte Delinqventindes, som til andre deslige fattige Lemmers Indsættelse og Fors varing, stal Stiftbefalingsmanden og Biskopen, i det ringeste ved alle Hoved Hospitalerne i Stiftet, strap lade indrette eet eller 2 Værelser saaledes, at de deraf ei letteligen skal kunne udbryde; og derbos ben Anstalt gjøre, at de af ospitalerne deres fornøden Underhold. ning og Tilsyn nyde og bekomme. Rescr. (til de øvrige Stiftbefalingsmænd og Bis ffoper i Norge), ang. det Samme. (i) Rentek. Skrivelse ang. at det Gods, som ved Sandflugt kan være beskadiget, skal ved Rettens Middel med tiltagne Mend efter nøiagtig Omgang synes og taperes i Amtmandens og Amtsforpaltes rens Overværelse, som om dets Rigtighed paa de dere over tagende Forretninger haver at attestere, med Fors Flaring (h) See nu gund. 2 Decbr. 1741. (i) Ligelydende med Rescr. 29 Julii 1709. flaring hvorvidt de befinde saadanne Eiendomme efter 14 Julii. deres Omstændigheder ruinerede, eller beskadigede, samt hvad Frihed eller Moderation derfor billigen kunde væs ve at tilstaae, til nærmere allern. Approbation. (k) Resol., ang. at de saa kaldte Tommerskind, af ny 16 Julii.(1) fødte og af sig selv døde Lam, maae udføres mod I pro Centum Told. Rentef. Skriv. (til Tolder Berth), ang. at 16 Julii. Færgemændene skal anmelde sig paa Toldbo den, forinden de lade sig bruge til nogen Losning paa Strømmen. (m) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 3 Aug. samt Præsident Vium i Christiansand, ang. Stolestaderne og Pulpiturene i Christiansands Domkirke. Gr. Stiftbef. og Biskop. have andraget, at de med den afbrændte Domkirkes Bygning i Christiansand er kommen saa vidt, at Stolestader og Pulpiture i Kirken kan med første vorde opbygte af den collecterede Brandcaffe; eg der hos forestillet, at Domkirken, for Branden, i Henseende til Kjebere og Leiere, af bemeldte Stolestader og Pulpiture skal have taget aarlig mærkelig Skade, deels ved det, at Mange for en ringe Venge skal have fjobt for sig og Arsinger Sæde, baade i Kirke Stolene, og paa Pulpiturene, og gave itfun en liden aarlig Leie deraf, hvorved Kirken sjelden skal have bekommet nogen ny Gæste ved Dødsfald og Vacancer, saa og i Henseende, at der skal være bleven hos endeel villige og Uvederheftige mange aarlige Restancer hvoraf lidet eller intet hos Wedkommende var at vente, m. v. Alle de af Indbyggerne i Christjansand, som herefter i Domkirkens nye bekostede Stolestader og Pulpiture (k) Af Rothes Rescripter III. 654. (1) be Lybeckers udtog III. 373 er den af 16 Junii. Den er ikke igjentaget eller har været i senere Toldruller, Forordn. 15 Octobr. 1772 eller Prom. 21 Jus nii 1777 og 14 Cebr. 1784. (m) Af Rothes Rescripter I. 555. 1. I. 3 Aug. begjere for sig og deres Familie Sæder, skal i Følge 20 vene 2 - 21-37 give første sæste deraf efter Prarin i andre kjøbstæder, dobbelt saa meget, som den aarlige Leie ellers beløber sig, hvilken Tert af Stiftbef., Biskopen og Præsidenten med de bedste Sognemænd paa billigste Maade skal sættes, og de Vedkommende ta derpaa bekomme deres fæstebrev paa deres Livs Tid; men efter deres Død, eller Bortflyttelse af Sognet, skal det forholdes med Arvinger efter bemeldte Lovens Bogs og Capitels 38te Art., saa at ingen arvelig Kjøb herefter Nogen maa tilstaaes, ei heller deres forrige Kjob nu mere at agtes, eftersom Branden har fortæret de gamle Stele og Pulpiture, og Kirken selo bekoster de nye Indretninger. Alle og Enhver, som der i Kirken ville 10 Aug. le have Stolestader, Pulpiture, eller Klapper til Leie, skal den aarlige Leie deraf forud erlægge og bes tale, saafremt de samme Stader nyde og beholde ville; og til den Ende ved hvert Nytaars Tider, inden Janus arii Maaneds Ende; saadan Stole, Pulpiturs og Klaps pe Lele et Aar forud til Kirkeværgen af Leieren at stal vorde betalt; og, naar det ei seer, skal Lrien hos de Sfyldige, efter Magistratens Anordning, ved Stedets Underbetjente, uden videre Proces, udpantes, og Stas det til Andre bortfæstes. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift, og Notits til Byfogden i Kjøbenhavn), ang. Præsters nes Embede med de Delinqventer, som i Kjos benhavns Arresthuus ere indsatte. (n) Gr. Det er erfaret, at Bræfterne ei blive kaldede til de Mennesker som for deres Misajerninger fortjene Straf paa livet, og ere indsatte i Arrestbufet i havn, forend der Cr (n) Noget forandret veb Rescr. 2 Aug. 1737, 00 22 April 1768; cfr. Anordn. (i Rescr.) 11 April 1738. B. IV. Siefer. 25 Junii 1756, og 1 April 1758, Fore eron. 13 Martii 1761 08 15 Juni 1771, §. 12, ee fældet Dodsdom over dem, saa at den forte Tid imel 10 Aug. lem at Dom er gaaen, og Executionen skeer, neppe er tilstrækkelig til at berede en elendig Synder, der igjennem en formadelig Ded skal gaae ud af Tiden ind i Evighe den, hvorudi Præsterne ogsaa kunde være at undskylde, naar de intet vide enten af flige Delinqventers Arrest eller deres Misgjerninger. Paa det Sligt herefter kan vorde remederet, saa er funden for godt, At med Delinqventers Besøgelse i Arresten og Følge til Retterstedet efterdags saaledes skal forholdes: Naar Nogen for en Misgjerning fortjener Livs Straf, og indsættes i Stadens Arresthuus, skal Byfogden lade udspørge af Samme, om han eller hun forlanger nogen af Stadens Præster i Særdeleshed frem for Andre til sig, og, saafremt Synderen eller Synderinden nævner Een, skal Byfogden i det seneste 8 Dage efter Arresten give samme Præst Sligt tilkjende. Hvad Præst en Synder begjerer, sal være uvegerligen forbundet, fra den første Dag det bliver ham tilfjendegivet, jævnligen at besøge, samt ideligen og flittigen undervise han eller hende, der og skal følges af bam til Retterstedet; men, skulde han have tilstrækkelige Aarsager at undskyl de sig for, at følge Synderen til Retterstedet, skal i den Fald den samme Præst, som bor følge Synderen til Do den, ogsaa altid være overværende, naar den, som bes gjeres af Delinquenten, er hos ham. Dersom en Arrea stant, der sidder paa Livet, ingen vis Præst begjerer, da skal saadant Arbeide herefter som hidindtil deles imels Tem Stadens Præster, fra hvilket Arbeide Sognes præsterne ei heller skal være erciperede; og skal Syfog den give Stiftsprovsten eller Provsten ved Holmens Kirke tüfjende, saasnart En bliver arresteret paa Livet, og det, ligesom i 1ste Post er meldet, i det seneste 8 Das ge efter Arresten. Saafremt En eller Anden under Bis opens Jurisdiction enten udebliver, eller ei med saadan. Flid, §. I. §. 2. S. 3. IV. Deel. 1 Bind. Ka 10 Aug. Flid, som sig vedbør, iagttager deslige Delinqventer, da haver Biskopen, naar Byfogden ham Saadant tils fjendegiver, at føie vedbørlig Anstalt. 17 Aug. Rescr. (til Magistraten, og Notits til Politiemesteren, i Kjøbenhavn), ang. at hver Jode, som efterdags indkommer, og bliver tilladt at nedsætte sig. i Bjøbenhavn, skal være pligtig, foruden, hvis forben er befalet at de bør præstere, at betale Too Rdlr. til Politie. Cassen (o); men at det, ang. Jødernes Stifter, skal efter den sædvanlige Prarin have sit For. blivende (P); da Resten, som kunde fattes til Polities betjentenes 2on, skal tages af Stadens egen Casse. (Saasom Magifskaten har under 20 Martti forestillet, at Politiemesteren til dem har indberettet, at de indkomne Politie Beder i Aar ikke enten skal tiltræffe til at afdeage Politiebetjentenes Qvartal Den, eller paa 800 a 900 Rdlr. nær skal kunne ventes aarlig herefter at blive, med. Forlangende, at Magistr. i Eide vilde besorge det Manglende for Betjentene tilveiebraat, og hvilken Mangel Magistr. af Reanaberne for de indkomne Volitiebeder har erfaret, egentlig at tildrage ffa af den Flid og neie Opsyn, som Politiemesteren, tilligemed Betjentene efter hans Anstalt, beftandia bave for at bolde over Politie Anordnin gen; men at Maciste. ifte veed Noget at bringe i Forslag, hvorfra den manglende Summa fulde komme, uden at enten Indvaanerne derved fulde bebyrdes, eller andre publique Caffer fulde graveres; hvorfore Magistr. denne Post til Kongen har indstilt, i Selge Rescr. af 5 Jan. 1731, §. 7, som melder, at, naar Boderne ikke til Benningerne tilstræffe, funde det Manglende reqvireres, &c.: — det og af Magistratens senere efter Befaling indsendte Erklæring er fornummet, at de til forskrevne udgivt vide intet bedre at forestille, end om Kongen vilde tillade at 1) Enbver Jøde, som efterdags indkom, for at nedsætte sig i Klavu, fulde, foruden hvis forhen er befalet, betale 100 Rdlr. til Politie Cassen, hvilket kunde hjelpe til at afdrage det Manalende; og 2) at Joderne maatte være pligtige at holde Stifte etter Loven, da en god Summa for frem ples Vapir i den Konael. Caffa funde indkomme, hvorfra igjen funde completteres det, foun til Politiebetjentenes Lenninger mere funde behoves, 'end Politie Cassens Indtægter straffe og Politiemesteren i Erklæring bar an- (o) See og Resol. 10 April 1750. (p) See Rescr. 2 Decbr. 1757. draget, Braget, at de sig berefter i Khavn nedsættende Joders Antal ikke vil blive aarlig over 1 eller 2, faa. at det, naar saaledes Enhver gav 100 Rdlr., ei nær vilde blive tilstræks felig til det Manglende til Politiebetjentenes Len, som ban formener, at, om Kongen ei vilde give det af 3ablkammeret, vilde det, for ei at betynee Byens Indvaanere med ny Paalæg, tages af Stadens egen Caffa.) 17 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 17 Aug. i Fyen), ang, at det, med de fattige Lemmer i Svendborg Hospital at indlægge, skal have sit Forblivende efter Fundatsen og den hidtil værende Parin, at Taasinge Bier skal indlægge Lemmerne, uden at Magistraten sig dermed maa befatte, saalænge Taasinges Eier Hospitale:s Capital indehaver, og Renterne deraf i rette Tid erlægger; dog saaledes, at der ikke indlægges, aden rét nødlidende Hospitalslemmer, saa og at der i det øvrige med hospitalets Administration forholdes efter Resol. af 16 Decbr. 1735. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i 24 Aug, Danmark (q), tillige at fundgjøres alle vedkommende Nettes Dommere (r) og Amtsbetjentes samt Notits til de Deputerede for Financerne), ang. hvor de Justitscassen tilkommende Penge skal erlægges, og hvorledes af Dommerne anmeldes, m. v. om Inddrivelsen. Gr. Kongen er bleven foredraget, at vedkommende Ma giftratspersoner og Rettens Betjente ei skal vide Middel til, at faae de Venge, som Juftitscassen efter Forordn. af 23 Decbr. 1735 ved adskillige Retter ere tildomte, færdeles smaa Summer, til det Dante Cancellie oversendte, med mindre det skulde blive enten dem selv eller Justits cassen til alt for for Bekostning og udgivt; og samme Bankelighed skal ligeledes ville mode med de Penge, hvilke efter ovenbemeldte Forordning af Stiftbefalingsmændes ne og Amimændene directe til det Danske Cancellie skal vorde indsendte. Til at forekomme saadan Vanskelighed a 2 med (q) Til Andre under 14 Septbr. og 14 Decbr, 1736. (r) Stiftbefal. Fulde kundgjøre det alle vedf. Over 98 nuder Rettes- Dommere 1c. 24 Aug. med forbenævnte Penges Oversendelse, og paa det at Beds kommende, som ved samme Forordning ere anbefalede, ved Defignationerne tillide at indsende de indkomne Venge, ikke derved med nogen Bekostning fkal bebyrdes, befales hermed: Vedkommende, som efter berørte Forordning ere bea falede, at indsende ved. Designationer til behørige Stes der de af dem oppebaarne og Justitscassen tilkommende Penge, sal herefter erlægge og betale samme penge i de nærmeste Amtstuer, og det gvartaliter; hvilke Pens ge Amtsbetjentene skal imodtage, og derfor behørig Bes viis og Qvittering meddele; da Vedkommende, i Stes den for Pengene, ved deres allerund. forfattede Desig nationer have at indsende samme Qvitteringer, ligesom og Amtsbetjentene 2 Gange om Aaret, inden Julii og Januarii Maaneds Idgang, til Rentekammeret skal inds fende Specification over slige til dem becalte Penge, som med de til det Danske Cancellie ved Designationerne søls gende Qvitteringer Eal confereres; hvorefter da de til Amtsbetjentene betalte Justitscassens Penge, efter de indsendte Specificationers, oq vedkommende til det Dans se Cancellie med Designationerne følgende Qvitteringers Beløb, skal efter de Deputerede for Sinancerne deres 2ignation igjen af Zahlkammeret, imod Archivsecres tairerens Qvittering, vorbe udbetalte (s). Og, som de Boder, hvilke saavel ved Overs som Under: Metsdom. me Justitscassen vorde tilbømre, ikke fan fordres, eller ved Execution efter Forordningen inddrives, førend det er bekjendt, om de Skyldige til høiere Instance vil aps pellere, eller ikke: saa befales tillige hermed, at Stifts befalingsmanden i det ham anbetroede Stift og Amter strax den Anstalt gjør, at alle Over og Under: Rettes (t) Dome (s) Noget forandret ved Forordn. 18 April 1738; cfr. Plac. 18 Junii 1784. (t) Til Amtmændene alene saaledes:,, i det ham an betroede Amt strax den Anstalt gier, at alle Rettes" &c. Om de Geistlige see Rescr. 14 Septbr. 1736. Dommere noie have at iagttage, at, saasnart mogen 24 Aug. Dom, hvorved til Justitscassen Noget er dømt at be tales, ikke inden den i Loven foreskrevne Tib ti! vedkom mende Over Ret er vorden indstævnt, og saaledes haver overstaaet Fatalia Appellationis, de da strax have derom Notification til Stiftbefalingsmanden (u) at indsende, da han derpaa efter berørte Forordning lader foranstalte, at lige Justitscassen efter de uappellerede Domme tilkommende Penge, saafremt de ei i Mindelighed betales, ved Erecution vorde inddrevne (v) Rescr. (til Kjøbenhavns Universitetet), ang. 24 Aug. hvorledes med Doctor Graden, saavel af Doctores Theologiæ som Doctores Juris, skal forholdes til nu forestaaende Reformations Jubelfest; og at Doctoves Theologiæ skal have Rang ined Consistorialraader (x). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, og 24 Aug. Notits til Statholderen ibid.), ang. at Caracte riserede, som bruge borgerlig Næring, skal og soare borgerlige Onera, og bruges til, Byens Bestil linger (y). Gr. Der skal falde Disputer imellem Kjobßædernes Magistrat og de der boende Negotianter, som med en eller anden Caracteer ere benaadede, hvilke, i Henseende til den dem givne Caracteer, og den desformedelst sædvanlige Wearin, al paafiaae dt være befriede for Overformynderfaber og andre desige Byens Bestillinger, da Magistras terne derimod formene, at have fovens Medhold, der befaler, at, naar de bruge Kiebmandskab eller borgerlig A a z Næ (u) Til Amtmændene staaer:,,Notification til Amtman den." (v) See Rescr. 10 Maii 1737 d. 18 April 1738, §. 3, 0g 6 Decbr. 1743; Rescr. s Junii 1744, 16 Junii 1767, 12 Octobr. 1770, og 6 Martii 1784. (x) Cfr. Forordn. 14 Octobr. 1746. (y) For Kjøbenhavn eller Kiøbstæderne i Danmark er dette Rescrtpt ikke, som dog i Rothes Rescripter I. 440 og Lybeckers Udtog 11. 67 meldes, udgaaet. 24 Aug. 24 Aug. æring, fulle de al borgerlig Tonge udfaae, og at der paa endeel Stader ikkun skal være faa faa vederheftige Borgere, som til Byens magtpaaligaende Bestillinger at forestane, udkræves, belt til de 1myndices Capitalers Sikkerhed, som paa de fleste Steder skal stikke i usikkerhed, formedelst de meest formuende Borgere, som bave Caracterer, skal unddrage sig fra Byens Bestillinger. Som Praris hidindtil har været imod Loven, faa vorder nu, til deslige Disputer herefter at forekomme, derom anordnet og befalet, At der med Byens Bestillinger for den tilkommende Tid skal stricte forholdes efter Loven, saaledes, at Ens hver, som bruger borgerlig Læring, skal ogsaa sva. re borgerlig Onera, og bruges til Byens Bestillin, ger (2): dog haver Tagistraten og Statens nærmeste Øvrighed derhen at see, at caracteriserede personer ei bebyrdes med andre end deres Caracteer convenable Byens Bestillinger, hvorudi Ingen, af hvad Condis tion og Caracteer han onsaa være maa, skal være ercipes ret; og, om nogen Strid eller Uenighed i tilkommende Tid derom skulde komme, da haver Stiftbefalingsman den at see derhen, at forekomme al Bioeleftighed, og at Ingen i Touren forbigaaes, saafremt der ei findes visse Omstændigheder, som ei kan sees forud, hvorom Stiftbefalingsmanden, om han ei understaaer sig at de cidere derudi, kan videre forespørge sig hos Statholdes. ren i Norge, og han, i al fald, om det behøves, ind hente Kongelig Resolution derover (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjans sand), ang. i Kongens hoie Navn strap at tilkjen degive Magistraten i Christiansand, at de i alle Tib fælde skal adressere sig til Stiftbefalingsmanden, og i ingen Poster gaae ham forbi, saafremt de ikke, naar ans derledes befindes, for Overhørighed vil ansees og straffes. (Saasom bemeldte Magistrat, da Stiftbefal. i Anledning af (z) See Rescr. 4 Aug. 1747, 11 Septbr. og 9 Octobr. 1776; cfr. 9 Maii 1736. (a) See Rescr. 8 Gebr. 1771. af Rescr. under 9 Maii havde beordret dem at ud: 24 Aug. nævne en Borger til at være Overformynder der paa Ste- Det, skal ikke have vilbet efterkomme Samme, men skal ved Skrivelse til Statholderen i Riget have segt at faae bemeldte Stiftamtmandens Ordre tilsidefat; og Kongen i saadan Magistratens Forhold har hast stor Mishag.) (*) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 3 Aug. ang, at den uden for Kjebenhavn liggende Ladegaard, saalænge den til et Hospital, eller til et 27anus factur, paa Krigshospitalets Befoẞtning, bliver brugt, stal med de derved antagende samtlige, Betjente og folk for al fremmed Krigshospitalet uvedkommende Jurisdic tion være forskaanet og befriet. Bevilgning, at de i Kjøbenhavns Barberer Amt 31 Aug. nu værende Chirurgi maae nyde Refusion af Successor for hvad de for Amtet kan have betalt, men med de Mestere, som herefter indkomme i Am. tet, skal forholdes efter Forordn. af 30 April 1736. (Saasom Oldermanden og Bifidderen ved Amtet, i An ledning af denne Forordnings rode s., bar andraget, at Amtet først bestod af ro, og siden 12 Mekere, indtil Antallet ved Forordn. af 29 April 1684 (b) blev fastsat til 21, og befalet, at de indtrædende 9 Mestere hver for sig fulde betale 300 Rdlr. til Amtet, hvorimod hans Arvinger af den Mester, som i hans Sted som i Amtet, igjen fulde nyde 300 Ndlv., siden hvilken Tid ingen Mester skal Fave betalt Noget for Indtrædelsen, men den vacante Plads skal som en Eiendom have, tilhørt den Afdødes Arvinger, den de og med de en Barbererstue tilhørende Reqvifita til En, der var beqvem og dygtig til at indtræde i Amtet, skal have kundet afhænde for 5 til 600 Mole., paa hvilket Kieb der fedfe skal være givet fuldkommen Skjøde, som til Linge skal være bleven læst, og fredse havt den Credit, at Eieren al bave fundet faae 3 a 400 Rdlr. imod Pant af Samme til Laans; paa hvilken Maade de fleste Mestere ogsaa formedelst Krigstider og Siebenbavns Ildebrand skal have maattet pantsætte deres Amt, og, dersom et saadant Amt efter Amtmefernes Dod alene fulde validere for 150 Mdle., vilde det paafølge, at enhver Pante- Prioriteret vilde opfige de dem paa Amtet forstrakte 3 a 400 Rdlr., 21 a 4 og (*) Cfr. ibid. (b) Er Amtets Laugs Artikle, og findes i Samlingen af saadanne Artikle. 31 Aug. og de paa den Maade geraade i yderste Armod, foruden at det berefter vilde falde Enhver alt for tungt og kostbart, at træde i Amtet, naar han for Indtrædelsen skulde tetale 600 Rdlr., og hans Arvinger ikkun infen fulde nyde 150 Rdlr., hvorved for ham tabes 450 Rdlr.; og, der som Enten igjen aifter sig med En, som indtræder i Amtet, og paa ny Fulde betale 600 Rdlr., taber hun atter 450 Rdlr. ved hans Dod, hvilket vil foraarfage, at Enhver man tage i Betænkning at træde i Amtet: hvorudover Oldermanden og Bifidderen har begjert at de i Følge af deres Privilegier maae herefter beholde deres sig tilkjobte Amter uforkrænket.) (c) 31 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at de Listed Bye frakomne Mark: Jorder maae indløses, og Ingen fra Byen sælges. (d) Gr. Zvende Borgere af Lifted have andraget, at Bon derne der omkring paa en Zid lang, naar nogen Auction paa Byens Mark Jorder er holdet, have indfundet sig med fic Bud, og saaledes tilkjøbt sig af samme Jorder fra Byens Mart, hvorover det skal være kommen i Bane, at de on underhaanden have fjobt af En og Anden, saa at de Zid efter anden deraf jo mere og mere kjøbe fra Byen til de Fattiges og Byens største Skade, og det af denne Marsad, at Benden fan fiebe somme Jorder dyrere end Byens Indvaanere, da han selv kan drive det, og i ingen Maader svarer Noget deraf, forer Afgrøden til sit eget Huus, og der udtærer det, saa at Marken mister fin Giødnina, oa efterhaanden udslæbes, boorover ogsaa Riefens og Præstens Tiende formindskes, Consumtionen af læffene i Portene ei betales, Consumtionen ogsaa formedelst mindre Folkes Holdelse til Jordens Drivt i Huusgjerningen formindres: derfore de bave ansøgt Befaling, at alle flige fra Listed By kjobte Jorder ved en offentlig Auction maatte bortfælges til Byens virkelige Indbyggere, og Vengene at komme Jordernes nu værende Eiere tilgode, samt at intet af samme Jorder maa efterdans fra Byen bortfæl ges. Uf ErMeering er tillige fornummen, at fra Tisted- By er til uden Byen boende Folk, meest til Bender, solgt Dg afhændet af ovenbemeldte yes Mark Jorder fra No. 1694 til indeværende Tid over 230 Tønder Sædeland, og at Samme bar endeel forvoldet, at Byen har aftaget,. og dens Indbyagere ere bleven formindskede, eftersom der fun drives ganske lidet af Kiebmands Handel, m. v. For at remedere fandan ulempe, som bidindtil fan bave været, og hvorved Byens Indvaanere fan agte sig fornærmet, de= (c) See Rescr. 28 Junii 1737, 19 Octobr. 1742, 3 Maii 1743 09 3 Julii 1744. (d) Cfr. Forordn. 14 Aug. 1741. deftigefte for at forekomme videre Klage om Sligt i Stem: 31 Aug. tiden, befales hermed, at det herefter dermed sal. forhol des saaledes, At.de Eiendomme, som ved Auction fan være følge te, eller og paa andre Maader fra Byen bortkomne, omendskjønt Byens Indvaanere formedelst de Flestes alt for slette V (kaar ikke nu fan formaae at indløse dem, Samme dog skal blive dem til Indløsning reserverede, imed at erlægge den samme Bisbe Stilling, for hvil fen de fra Byen første Gang ere afhændede; saa skal og saadan Indløsning et ar forud gives itsige Eiere til. Fjende, saa ofte nogen af Byens Indbyggere Jorderne kunne og ville tilbage kjøbe, paa det vedkommende Besid dere i Tide kunne vide at rette deres Leilighed derefter; imidlertid skal og samme Jordes Eiere vorde taperede af dem, som saabant ordinairement &c. (e) Fundation paa 1000 Rdlr. aarlig af de Nor: 3 Sept. ste Postrevenuer til Missionen i Tranqvebar. Gr. Dertil er af Postrevenuerne d. 19 Julii 1712 ben lagt 2000 Rdlr. Kroner; og Kongen har samme til Guds Ere sigtende Beef ei alene med lige Midfjerbed hidindtil Iadet fortsætte og underskottet, men desuden for godt antfeet, at forege Samme til Missionen destinerede Fonds saaledes, at de beskikkede Missionarii, bin en eller anden af dem fulde finde nodig sig i Egteskab at indlade, kunde tjene ved Evangeli Vrædiken uden Bekymring for Livets nedtorftige, Ophold, og uden at trænge til deres Hjelp, for hvilke de prædike, saa og at der maatte blive et tile ftræffeligere Overskud, til at fremme dette Werks saa me get farre udbredelse, saavidt tjenlige Midler dertil beho ves eller fan tjene. Udi denne Henseende skjenkes, gives og perpetueres hermed 1000 Rdlr. aarlig til bemeldte Ostindiske Missions Underholdning og Befordring, hvilke aarlig i god grov Courant udaf de Torske Postrevenuer (f) skal 2a 5 til (e) Det Øvrige er som Mefer. for Viborg af 12 Aug. 1735. f) See næstfølgende Rescript, og Fund. 6 Aug. 1756, §. 37. §. 1. §. 2. 5. 3. 3 Sept. til Collegium de curfu Evangelii promovendo i 4 Ter miner hver II Martii, 11 Junii, 11 Septbr. og II Decbr. imod Secretererens Qvittering betales, og af Col legio saaledes anvendes som følger: Det af Konge Fris devik d. 4de fastsatte Tal af 4 Missionairer skal eller maa aldrig formindskes, men vel forøges, og saamange Missionarii holdes, som Missionen udkræver, og det til dens Direction anordnede Collegium for godt eragter. Disse 4 Missionarii stal af disse nu perpetuerede 1000 Rdlr. nyde, foruden de dem forhen tillagde aarlige 200 Rdlr., Enhver 100 Rdlr., altsaa tilsammen 400 Ndir, aarlig, som dem iblandt Missionarierne, Collegium fins der for godt saadant Tillæg at forunde, skal tilflyde. De øvrige 600 Rdlr. anvendes til Miffionens Befordring paa den Maade, som bemeldte Collegium til den ved Missionen havende Hoved Intentions Fuldbyrdelse tjens ligst eragter; hvilket Kongen paa bets Omhu alene lader ankomme, og holder Sig forsikret, at det heri, saavelsom i den ganske det betroede Direction over Missionsvæsenet, saaledes med yderste Flid skal søge at gjøre Guds Navn og Ord iblandt Hedningerne og andre Vanvittige bekjendt, og Evangelii Lys for dem, saavidt det bliver muligt, optendt, at de fan med en glad Samvittighed være deres førte Direction bekjendt, ei alene for Kongen her i Tiden, men for Gud Selv, og vente at finde Frugten af disse Kongens Unstalter i Evigheden. Den ne Fundation skal tage sin Begyndelse fra understaaende Dato. S. 4. 3 Sept. Rescr. (til de Deputerede for Financerne), ang. at gjøre den Anstalt, at samme 1000 Rdlr., som ovenmeldt er, af de Torkke Postrevenuer imed behø rig Qvittering i rette Zide vorder erlagt og betalt. Rescr. Rescr. (til det Theologiske Facultet), ang. at, naar 7 Sept. Decanus i detto Focultet forhindres, stal Professores Theologice (og, til Lettelse, deriblandt Prof. extraord. Leth) efter Tour og Omgang censurere de Skrivter eg 234ger, som, førend de trykkes, til det Theologi, fre Faculter indleveres. (Saasom Lovens 2-21-I befaler Censur.)-(g) Rescr. (til de Deputerede for de Reformeredes 7 Sept. Vasen (h)), ang. i hvad Religion Born af en Luthersk og en Reformered maae opdrages. Gr. Bemeldte Deputerede have andraget, at da, efter Indberetning fra den Nederste Medtjener ved Nicolai Kir kes Menighed, en Barselqvinde af den Evangelie Reli gion bar besværet sig, at hendes Mand, som er Reforme red, vilde lade deres Barn dove i den Reformeerte Kirke, tilskrev de Deput. strax den Tydske Reformerte Vrædikant, ikke i den Reformeerte Kirke at debe samme Barn, siden det efter de dem meddeelte Privilegier burde dobes i en af vore Kirker, og oplæres i vor Evangeliske Religion, hvor yaa de Tydske Reformerte Prædikantere ved Skrivelse gas de Deput. tilkjende, at, som den Articul om de Borns Daab, hvor enten Fader eder Moder ere af den Evange life Religion, vare ikke i de Reformeredes den 15 Junii 1731 confirmeerte Privilegier indført, var det Mariage, Hvorfore de havde antaget af faadanne Egteskabers avlede Born at dobe; derfore de Deput. og af dem forlangede Underretning, om hvor mange Bern, hvis enten Fader eiler Moder bekjendte sig til vores Evangeliske Religion, vare dobte af dem og i den Reformeerte Kirke, da saavel de Tydske som Franske Reformerte Præster have forklaret, at, siden ovenbemeldte dem givne Confirmation paa de Reformertes Privilegier, ere af de Tydße Reformerte Præ fter døbte 43, og af de Franske Reformerte Præster 2, tilsammen 45 af faadanne Born, hvis forældre enten Fader eller Meder var af den Evangeliske Religion. Som de Deput. da ikke finde, endient ovenbenævnte Artikul i de feneste for de Reformerede confirmerede Privilegier er udeladt, at i Samme eet Ord findes der hjemler de Refor merte Præster Ret at dobe, og lade i deres Religion opdrage Born af en Evangelift Luters enten Fader eller Moder, saa forespørge de Deput. sig, om ifte med deslige. Berns (g) Gorandret og ophævet ved Rescr. 10 Octobr. 1738 og 14 Septbr. 1770. (h) Hus de vare, fees af Rescr. 25 Jan. 1737. 7 Sept. Borns Daab og Opdragelse af forholdes herefter som tilforn, saa og, om ei saa manae Bern, som kan være avlede eller fødde af en Evangelise Fader eller Moder, og endnu befindes i Live, bor, uagtet at de ere dobte i de Reformes redes Kirke, ikke desmindre opdrages i vor Evangeliske Lu terse Religion. 14 Sept. Naar 2 Personer af disse 2 Religioner gifte sig med hinanden, skal det efter denne Tid, indtil videre, være dem tilladt, at aftale med hinanden, hvilke og hvor mange af deres felleds Børn, der skal opdrages i den ene eller i den anden Religion; dog skal det see i bega ge Parternes nærmeste Paarórendes Overværelse: er der ingen Aftale gjort, skal Drengebornene i faderens, og Pigebørnene i moderens Religion opdrages (i). Med alle de andre Poster forholdes det efter de forundte Privilegier; hvorover Commissarierne stricte have at holde, og, om Noget dermed fulde forefalde, da ei tie saa længe dermed, som nu er skeet (k), saasom de Pos ster, som nu meldet er, allerede fra Ao. 1732 indril denne Zid har tilbraget sig. R ser. (til Directeurerne for de Fattiges Væ sen i Danmark, samt Stiftbefalingsmændene i samme Rige, det og Amtmændene at tilfjendegive), ang. hvorledes med Indenlandske og Udenlandske Betlere skal forholdes. (1) Meb (i) Korandret ved Priv. 15 Maii 1747, §. 14, men igjen fat i Kraft ved Rescr. 19 Martii 1757 og Bev. 31 Jan. 1772; cfr. Rescr. 25 Jan. 1737. 9 Octobr. (k) Cfr. Rescr. 29 Octobr. 1736. (1) See Rescr. 28 Junii 1737; 6 9ovbr. 1739, P. I. M. 2. M. 4, P. III. . 3; Sund. 8 Novbr. 1743, Cap. II. . 3 eg 25 Maii 1752, §. §. 1, 2 med Anmærkning; Rescr. 9 Octobr. 1744 med der anmærkede Anordninger, især Fd. 18 Martii 1778; og Rescr. 20 Aug. 1756. Med omløbende Betlere skal i tilkommende Tider 14 Sept. forholdes (m) saaledes, at alle de, som have opholdet sig 2 Har paa eet Sted, skal holdes for samme Steds Fattige, omendskjønt de have hjemme paa et andet Sted, og altsaa forpfleges der, hvor de have opholdet sig 2 Aar; de Andre, som have hjemme i Danmark, og ei ophol det sig 2. Ular paa det Sted, hvor be paagribes, skal bes fordres efter lovlig holden Examination, som medføl ger, fra Amtet til Amtet, til det Sted, hvor de ere blevne befundne at hjemmeføre, og endeligen, hvad de Udenrigs Betlere angaaer, enten de have hjemme i Norge, Slesvig og andre Kongens Lande, eller ogsaa ere ganske fremmede, og have hjemme i Sverrig, Tydsk land, &c. da skal de stikkes paa samme. Maade med en lovlig holden Examination til Directeurerne for de Fattiges Væfen i Danmark, bevor der tilligemed skal følge for en vorende Person 4 Rdlr., og for et Barn ind (m) feden for disse Ord indeholdes følgende i Rescriptet) til Stiftbefalingsmanden i Sjelland:,,at Befoffningerne til nogle fra Holbefs int i Borne huset indsatte Betlere, og deres Forpslegning, indtil Dato, al reparteres paa Stiftet, og Børnehu fet godtgjøres; men i tilkommende Tider skal med saadanne Betlere forholdes 2c) til Divecteurerne for de Fattiges Wæfen i Danmark det Gamme; fag og at Directeurerne siden have at befor dre til Holsten den, som der har hjemme, stikke udaf Lander den, som ved Landstinget er forviist Lan det, og til Norge den, som der har hjemme, og er strandet ved Helsingborg; alle de Andre, som ere stærke og dygtige til Arbeide, skal indsættes paa Brems merbolm, der at arbeide; og haver Direct. til den Ende at indlevere til Kongen en Fortegnelse paa disse Personer, hvorefter Vedkommende vorder beordret, dem til Arbeide paa Bremmerholm at imodtage, og de Andre, som ere ei bequemme dertil, tilligemed Konér og Born i Spindehuset, Men i tilkommende Lider skal det med Betlere forholdes" ze.- Disse Directeurer bleve og given Notits af Rescr. til Stiftamtmanden, oa befalet,,med dem videre herom at correspondere." See Forordn. 16 Novbr. 1771 09 Rescr. 4 April 1781. 14 Sept. indtil 12 War 2 Rdlr., imod hvilke Penge samme da 14 Sept. recteurer skal tage og befordre faadanne Personer ud af Riget til de Steder, hvor de have hjemme, i Norge, Slesvig eller andre Kongens Provincer (n); (og, som det bliver for besværligt og kostbare for de i Spen og Ipdland, at fifte deftige Betlere til Kjøbenhavn, saa have bemeldte Directeurer at anordne et Sted i Fyen, og et Andet i Jydland, hvor deslige Betlere fra disse Provincer kan henbringes, for at befordres siden paa samme Maade af Directeurerne til deres hjem;) (0) men de andre Betlere, som ei have hjemme i Ron gens Riger og Lande, fiffes paa ovenmeldtesaade alle til Kjobenhavn, og befordres siden af Directeurer me for de fattiges Vasen til Vands, eller hvorledes det bedst kan lade sig gjøre, ud af Kongens Riger og Lande, saafremt der ei befindes iblandt dem stærke og dygs tige til Arbeide, hvilke med Tiden, naar et Raspes els ler Arbeids ges. (p) uus er indrettet, dertil fan gives og brus Rescr. (til Biskoperne i Danmark (q)), ang. at de Geistlige Rettes Dommere skal anmelde, naar Justitscassen Noget tildommes. Gr. Eftersom under 24 Aug. 1736 er befalet Stiftbe falingsmændene og Am mændene i Danmark, hverledes faadanne Penge i nærmeste Amtfruer skal betales, va hvor ledes med de Domme, der tildemme bemeldte Caffe Beder, og ei i rette Tid vorde appellerede, skal forholdes: saa befales da og nu hermed, At Biskoven i det ham anbetroede Stift, for saavidt de Geistlige Rettes Domme angaaer, stvar den Ans ftalt (n) Gorandret ved Rescr. 10 Mali 1737. (o), Denne Parenthese findes ei i Rescr. til Stiftbefas Tingsmanden i Sjelland. (p) See Rescr. 6 Martii 1739, 22 April og 23 Septbs. 1740, 22 Septbr. 1741 og 15 Junii 1742. (9) I Norge den 14 Decbr. 1736. stalt gjør, at alle saadanne Geistlige Rettes Dommere 14 Sept. noie have at iagttage, &c. (r) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang., saa 14 Sept. snart nogen, enten ved Raadstuen eller under Samme sorterende Under Ret afsagt Dom, hvorved til Justits cassen Noget er dømt at betales, har overstaaen Fatalia Appellationis, da strax foranstalte Pengene inddrevue; til den Ende Magistraten fra det Danske Cancellie hvert halve lar sal vorde tilsendt Designation over de ved 23ptinget til Justitscassen dømte Mulcter. (Saasom Cassens Boder eller penge ikke fan fordres, førend det er bekjendt, om de Skyldige vil appellere eller ikke.) ) (s) Rescr. (til Borgretspræsidenten, saavidt of og 14 Sept. Borg Retten, og til Præsidenten i Under Admiras litetsretten, saavidt denne og Over Admiralitetets Ret angaaer), det Samme. Rescr. (til Amtmanden over Lundenes- og Bov: 14 Sept. ling Amter, samt Notits til Stiftbefalingmanden i Ribe), ang. at nogle Bønder af Barde Sogn bør concurrere til Tarmkjer Vases Reparation. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at, da Amtm. til en Bases Reparation paa Carmkjer, ved den sammesteds flagne Bro, efter Rescr. af 27 Jan. 1736 havde ladet beordre adskillige Sognes Beboere at mede med Hefte og Vogne, skal han og have indgaaet i Ribehuus Amt, og der i Varde Soan befalet Benderne udi Meiels- og Friisvat Byer samt Rosengaard, at mode med Heste og Vogne til fornævnte Bases Reparation, under Straf af Udpantning; men, da Stiftbefal. lod forbyde saadan Amtmandens Foranstaltning, al denne i Skri velse til ham have ladet sig mærke med, at han havde Net dertil, og at Alting dependerede af ham, fordi Bønderne ere (r) I Øvrigt som den fidfte Deel af indbemeldte Rescr. under 24 Aug. 1736; dog saaledes, at Notificatio nen indsendes til Stiftbefalingsmanden, og ei til Amtmanden. (s) Bortfaldet ved Forordn. 18 April 1738, §. 5 og 15 Juni 1771 cfr. næstfølgende Rescript og R. 21 Gebr. 1744. 14 Sept. ere tingeligtede til et Herredsting under de Nintm. anbe 21 Sept. 5. 1. 20 3. troede Amter. Som Kongen nok finder, at de tilfagde Bønder af Varde Sogn bor, i Følge den af Amtm. allegerede Inddelingsforretning af 7 Septbr. 1683, concurrere til Tarmikjer Vases Reparation, men at det i ingen Maas de kan vedkomme Amtinanden at beordre Bønderne, men at han bør dertil af Stiftamtmanden requirere den fornødne Ordre: saa befales hermed, at Amtmanden ei alene sig derefter retter, men endog at han herefter i sin Skrivemaade bruger større Moderation og Egard for ham." Confirmeret Fundats til en Geistlig Enke Casse i Christiansand Stift, udkastet af Biskopen den 10 Aug. 1736, efter Overlæg med Membris Confistorii Chriftjanfandenfis samt alle Stiftets Prove fter og Præster. Gr. Stiftet findes mange Geistlige Enker, som efter deres Mænds Ded ere efterladte, endeel med mange uop fødte faderlose Born i fattig tilstand. Udi dette Stift maa herefter være en Ente Caffe for bemeldte Stifts, ei alene Præsters, men endog Geist Tiges og den Geistlige Jurisdiction tilhørende Enker, for hvilke deres Mænd i levende Live have i denne Enkes Casse indsat nogen vis Capital. Det høieste, som maa i den indsærtes, er 200 Stofr., og det mindste 25 Rdlrs Capital, men ellers fan og 50, 100 og 150 Rdlr. efe terhaanden indtil 200 Rdlr. imodtages, og det enten ved II Junii, eller II Decbr. aarlige Rente. Tid og Oms flags Terminer (t). (t). 98 Naar en Præst eller Geistlig Mand for sin hustru i levende Live bar indsat i Cassen, nyder hun af Sanime efter hans Deb, naar hendes Naadens. Nar er endt, som skal regnes efter hendes Mands Doo, aarlig Penfion 40 pro Centum, og der (t) Cfr. Plac. 13 Martii 1782. saas S. 4. §. 5. 5. G. saalange Capitalen og Cassen ved Guds Velsignelse vorer 21 Sept. til, og fan da efter Directeurernes Skjønsomhed taale at udgive denne aarlige Pension. De, som skal være berettigede til i denne Caffe at indsætte for deres Hus struer, ere som følger: Coffens Overs og Med Directeurer, nemlig Stiftamtmanden, Biskopen, Lector (u), Stiftsprovsten, Rector i Christjansand, og Domkir kens Sogne Capellan, item alle Provster, Præster, Capellaner og medtjenere, Rectores og Collega i Skolerne (v), Klokkerne, Organisterne, Gravere, Undergravere, Catecheter, Degnene, Skolemefte, te i Kjøbstæderne og paa Lander, saavidt de lle ere i Christjansands Stift, og der under den geistlige Juris, diction. Hvad i denne Casse indsættes, skal fere af Manden i levende Live, thi efter hans Død tillades det fffe hans Enke at indsætte Noget. Haver Manden ikke selv enten Villle eller Vilkaar i levende Live at indsætte Noget for sin Hustru, da tillades det enten hans eller hendes Sødskende, Slegt, Svogre eller Venner paa hendes Vegne at gjøre det, naar det ikkun skeer før Mandens Død, &c. Maaden, paa hvilken Capitalen skal indsættes, er, som følger: først skal Manden i Tide af Overdirecteurerne er Fjerding Aar for 11 Jus nii eller II Decbr. frivtlig begjeve, hvor meget han age ter at indsætte for sin hustru, hvis Fornavn, Faders Navn og (om haves) Tilnavn med fulde Bogstaver maa nævnes, og, om han enten strax agter at betale Capi talen, som maa (skee enten til 11 Junii eller 11 Decbr. det Aar, eller og han vil give sin Obligation paa samme Capital, forrente den aarlig, og da bør pant sætte sit Naadens. Aar prioritetlig derfor, eller om (u) See Rescr. I Maii 1750. (y) Cfr. Nesr. 27 Novbr. 1739. Dep 5. 7 IV. Deel, 1 Bind. 36 21 Sept. der ikke haves Naadens, Nar, da andet fast Pant liges §. 8. §. 9. §. 10. 5. '71. ledes prioriterlig, eller sufficant Caution: med denne Capital, hvad heller den betales strax, eller der gives Obligation for den, maae følge tillige Rente af den ind. satte Capital fra denne Fundatses Kongel. Confirmations. og Stiftelses Tid, og samme Sente forud betales; dog stal herhos agtes, at de, som længe efter denne Fundats og Stiftelse agte at indsætte nogen vis Capital for deres Hustruer, med hvilke de ei længe kan have levet i Ægtes skabet, skal dog ei betale forud mere end Rente i det høieste af Capitalen for 10 Aar, og de, som herefter komme i den geistlige Stand her i Stiftet, og gifte sig, ei betale Rente forud mere end a tempore conjugii af den indsættende Capital. Hvorledes Obligationen skal, paa det behørige stemplede Papir, efter udgangne Fors ordninger, stiles, derom skal findes hos hver Provst i Provstierne en vis Formular til Vedkommendes Efterrets ning (x). Samme Obligation skal da paa sit næste vede kommende Ting: Sted og Tid og paa deres egen Bekost. ning, som den udgiver, i samme Tings Pante. Pro. tocol oplæst indføres, og Overdirecteurerne indsendes. Tiden, hvorfra denne Caffe skal tage sin Begyndelse, skal Overs og Med Directeurerne betimlig, saasnart de fan see den sat i Stand, frivilig tilfjendegive alle Stif tets Provster, som da uopholdelig igjen hver sit Prov fties Geistlige det tilkjendegiver. Hvorpaa inden næste Aars enten 11 Junii eller 11 Decbré. Tid enhver af de Geistlige, som agter at have for deres Hustruer Deel i denne Caffe, skrivtlig paa egen Bekostning, om skeer ved Posten, eller og ved vis Bud, anmelder sin Begjering Hos Overdirecteurerne, og efter erholdt skrivtlige Svak fra dem seier Anstalt ved bemeldte Omslags. Terminer At (x) Cfr. Rescr. 18 Septbr. 1776 og 17 Jan. 1783. 6. 13. at betale Capital og Rente, eller og udstede sin Obliga 21 Sept. tion; og, naar da Capital med Rente af Vedkommende er betalt, bekomme de under Directeurernes Hænder og Confistorii Segl Qvittering derfor, og skrivtlig forsik ring om Pension for deres Hustruer, om de dem overleve. Doer den geistlige Mands hustru, for hvils 9. 12. fen han i Live har indsat en vis Capital, for han, da er Capitalen, om betalt er, eller Obligationen, og Rens te til Betaling skeer, forfalden til Cassen (y); og, om samme geistlige Mand skulde blive til Sinds at gifte sig igjen, da fan han ikke for en anden Hustru nyde Indsættelse, før han har betalt sin Indsættelse for den forrige afrode Hustru. I aadens: Aaret, hvor det efter Loven gives en afdød Geistliges Enke efter hendes Mands Dod, nyder hun ingen Pension af denne Cas se; men, saasnart Laadens Aaret endes, som er Aarsdagen efter Mandens Død, begynder hendes Pens sion af Cassen: hvorfor hver Provst i sit Provstie haver rivelig at tilmelde Overdirecteurerne slige Mænds Dødsdag, og naar Enkernes Naadens: 2ar endes, paa det deres Pensions Tid derefter fra denne Caffe kan tage sin rette Begyndelse. De andre Geistliges Enker, som in gen 17aadens: Aar have efter deres Mænds Det, ny de derimod det første Aar halv Distributs af den indsats te Capital, om den er betalt, men siden næste Aar fuld Pension. Ingen Enke nyder af denne Caffe nogen Pension, før den indsatte Capital og Rente i hendes Mands levende Live efter hans Obligation skadesløs er betalt og indfriet. Naar nogen geistlig Mands Enke efter hans, s. 16. Død, enten før eller siden hun har begyndt at nyde dene ne Pension, gifter sig med en verdslig Stands and igjen, da er den af hendes salig Mand i den geistlige Stand 3362 (y) See nedenstaaende Confirmation. S. 14. §. 15. 21 Sept. Stand for hende indsatte Capital forfalden til Enke Cassen; men, bliver hun gift med en geistlig mand igjen, og han skulde døe fra hende, nyder hun Pensionen, som sagt er, for sin første Mands Indsættelse; ja ligeledes, om sidste Mand har forøget den først indsatte Capital, og med sin Kente a tempore novi conjugii betalt Forøgelsen.

$. 17. Flytter en Enke, hvis Mand i Stiftet har i Livet indsat nogen Capital i denne Caffe for hende, til et andet Stift at boe, da nyder hun der sin Pension herfra, naar hendes Naadens Aar endes, ligefuldt: ligeledes, om Manden, som har indsat og med Rente betalt for hende, forflyttes til geiftlig Kald eller Brød i et andet Stift, og hun der hans Dod overlever, som med det Stifts, Biskops, Provsts og Præstes Attest til Directeurerne i Christjansands Stift maa bevidnes.

§. 18. Ingen Enke nyder af denne Casse nogen Pension, uden hun med sin Provstes og Sognepræstes skrivtlige Attest beviser, at hun lever, som en ret Enke, et gudfryg tigt, tugtigt, retfærdigt, anstændigt og uberygtet Levnet.

§. 10. Uddelelsen til Enkerne kan skee 2 Gange om Aaret til hver 11 Junit og hver 11 Decbr., halvt hver Gang, saaledes, at hver Provst til sit Provstiets Ens ker af det Aars publiqve Erpenser og Enke Cassens Rens ter, som ellers til Superintendenten sal aarlig indsen des, kan mod Enkernes Qvittering i en dertil af Overs directeurerne authoriseret Bog, betale dem hver sin til faldende Pension; hvorimod Biskopen af Ente: Cassen, imod samme vitteringsbogs Fremsendelse eller Prov sternes Attest om, at Enkerne saaledes af ham ere betale te, tager sin Betaling igjen, og derfor qvitterer, hvil ket dog meest skeer i de længstfraliggende Provstier: men, boe Enkerne nær Christjansand, kan de der hos Directeurerne mod vittering i en dertil indrettet Bog annamme selv deres Pension.

§. 20. Provsterne i hver sit Prov, S. 21. Provstie skal holde accurat Bog over de Enker, som 21 Sept. henhøre til denne Casse, og med Directeurerne flittig con ferere baade i Henseende til de Geistliges Dødsfald eller Forandringer, saa og i Henseende til deres Hustruers enten Efterlevelse, eller deres efterladte Enkers Dødstid eg Levnets Forhold. Over og Med Directeurerne, i Raadførelse med Stiftets Provster, besørge tilbørli gen, at ingen Capital af denne Casse udlaanes, uden paa godt og forsvarligt Jordegods, enten i Norge eller é Danmark (z); og, om slig Pant ei fan faaes imod pris oriterlige og tinglyste Pante Obligationer, da at opby, des til Ting og Laugting, til By: og Raadstu Ting; og, om endda ei godt Pant fan bekommes, da haver Over og Med Directeurerne det Kongen at andrage, om han den frugtesløs staaende Capital paa allern. Obligation mod sin Rente hvert halve Aar vil antage. Hvo som efter udgivne Obligation til denne Enke Casse §. 22. ikke fine Renter rigtig hvert halve Mars 11 Junii og 11. Decbr., halvt hver Gang, betaler, maae af Overs Directeurerne ved deres Casserer eller beskikkede, Fuld mægtige strax lovlig søges, og da Rentes Rente med al paagaaende Bekostning skadesløs betale. Desligeste, hvo sin Begjering, naar Cassen er kommen i Stand, indgiver skrivtligen, at han en vis Capital for fin Hu ftru vil indsætte, da bør han efterkomme og betale sit Løvte, saafremt han ei derfor skal vente lovlig Tiltale, og da betale alle de Omkostninger, som Cassen derved kunde tilføies. Til Cassens Vedligeholdelse maa' henhs. te alle de Boder og mulcter, som i Stiftet, hos de Geistlige til Præste Enker efter Loven og Forordninger funde falde, hvorover Provsterne holde nøie Agt, og give Relation derom til Directeurerne, samt naar falo 1363 (z) See bemeldte Rescr. af 1776 og 1783.] der, 5. 23. §. 24. S. 26. 21 Sept. der, og af dem oppebæres, da strap til Biskopen med Arrest indsende, som dem til Indtægt i det aarlige Regn Eab lader beregne (a). Skulde Enkernes Tal i sin Tid blive sterre, end den aarlige Capitals Menter til deres Distributs skulde forslaae, da maae dog ei Capitalerne brydes til Distributsen, men den efter Directeurernes bedste Overslag af Renterne til Enkerne proportioneres. 8. 25. Ingen Enke skal Noget afgaae af hendes Ret i andre Maader, hvad hende kan tilkomme af Baldet efter Lo ven og Forordninger, eller af andre Beneficiis, for det hun nyder af denne Casse; og paa denne hendes Pension maa ingen Arrest gjøres, eller Beslag af Creditorer, men al til Hende selv og hendes egen Subsistence promps te mod hendes Qvittering betales. Ei sal heller denne Casses Oprettelse præjudicere noget gudeligt Werk, som til Præste Enker enten allerede kan være, eller herefter funde vorde indrettet. Over denne Caffe skal Stiftbes falingsmanden og Biskopen i Christjansands Stift være Overdirecteurer, og dernæst Lector Theolo giæ (b), Stiftsprovsten, Rector Scholæ Cathedralis og Domkirkens Sogne. Capellan, som ere Membra Confistorii Chriftjan fandenfis, være Yeddirecteurer; hvils fe Directeurer nu og herefter skulle med gudfrygtig, enig og bestandig Omhyggelighed, som de ville være ans svarlige for Gud og Menneskene, see vel til, at intet i denne Fandaises Artikle, eller i hvad videre til dens Beto ste kan foreslaaes, og af Kongen approberes, bliver brudt, eller for nogen Persons Anseelse derimod miss Handlet; og skulle da herudi plurima vota af de tilstedes værende Directeurer altid og i alle Tilfælde gjelde, naar der Noget enten til Cassens Forbedring eller Fundatsens Forklaring, eller ved Distributions Formindskelse eller S. 27. (a) See næstfølgende Rescript. (b) See R. 1 Mati 1750. Fors Forhsielse, eller ved Indtægt og Udgivt i andre Maar 21 Sept. Biskopens Amanuensis, ligesom G. 28. der skal decideres. ved Enke Cassen i Sjellands Stift, antages til Suld. mægtig og Regnskabsfører ved denne Casse, saasom han er bedst bekjendt med Geistligheden i Stiftet, og Skal et videre befatte sig med Cassens Penge, end at tæl le dem, og strax nedlægge dem i det dertil indrettede Casse Skrin, men i det øvrige udi Directeurernes Fors samling holde Protocol, og aarlig forfatte under sin Haand, til hver ult. Dec. slutet, et skrivtligt Regn. fab over Capitalen, Renter, Indtægt, Udgivt og Be holdning, hvilket Directenrerne samlede igjennemsee nsie, og, naar de det rigtig have befundet, underskris ve og approbere (c). Det bevares i et dertil apteret Rum i Casse Skrinet, eller i et aparte Skab, hvor ogsaa alle Obligationer og Beviiser for Indtægt og 110- givt, item andre tilhørende Breve og Documenter, hvors over et Register forfattes og vedligeholdes, gjemmes. I det øvrige forfatter Amanuensis en Ertract af sam me hvert Aars approberede Regnskabs Indtægt og ubgivt med sin Beholdning, vidimeret af samtlig Directeu. rerne, da de ved deres Circulairbreve sende samme Er tract, at Provsterne den igjen alle Præsterne i sit Provflie communicere, saa at de aarlig kan vide, hvorledes benne Casse administreres, og hvor Capitalerne sikkerlig staae udsatte, og hvad der er i Cassen; fulde da Prov fter og Præster derved have Noget at erindre, da give de der skrivtligen Overdirecteurerne tilkjende, som i Samling med de øvrige Directeurer overveie og decidere det paa bedste og tjenligste Maade. For denne sin uimage, og i Proportion efter sit mere og mindre Arbeide aarlig, nyder bemeldte Amanuensis en liben aarlig Løn 364 (c) Cfr. Forordn. 23 Febr. 1748. efter 21 Sept. efter Cassens Formue og Directeurernes Godtbefindende, saavelsom fri Skrive Materialier, Papir og Protocols Ter paa Cassens Bikostning: og maa han aldeles intel ved denne Forretning selv foretage sig, uden Forespørg sel hos Directeurerne, samt efter deres skrivelige Anstate og Ordre i Protocollen, den de veb hver Samling selv S. 29. underskrive. Der skal paa Cassens Bekostning strap fors færdiges: 1) et godt maadelig stort beslagen Jern-Skriin med et Skillerum midt udi, saa at Cassens Capitaler, Renter og Penge kan gjemmes i det ene Rum, og dens Fundats, Obligationer, Regnskaber og Regnskabs Bevii. ser, Breve, Documenter, Registratur derover samt ud ffrevne Protocoller og Casse. Bøger i det andet Rum, tillige med et dertil hørende Brevskab; til samme Skriin maa gjøres 3 Laase og 3 Zogler, hvortil Stift, amtmanden har een, Biskopen den anden og Stiftss provsten den tredie; samme Casse forvares enten i Cone sistorii Stue, eller hvor Directeurerne den sikkerft erago te; naar nogen af bemeldte Overdirecteurer eller Dio recteur, som have Nogel til dette Strin, udreiser i Embedsforretninger, overleverer han fin Nagel til en anden af hjemmeværende Confistorialibus, indtil fin Hjemkomst igjen; hvad som da enten nedlægges eller uds tages af Cassen, skeer i samtlig nærværende Directegrers nes Forsamling: 2) en Protocol paa 6 Bøger Papir, som igjennembrages, numereres, besegles og authorises res af Overdirecteurerne, for derudi, at indføre, saar tidt Directeurerne samles, som eengang om ugen maa see, om fornøden eragtes, hvad sluttes og resolveres, til denne Cases Bedste, som da og af tilstedeværende Dis recteurer underskrives: 3) en Caffebog ligeledes som Pros tocollen, hvorudi efter Provstierne og Kaldene i Stiftet indføres alle de Geistliges og deres Hustruers Navne ty delig, for hvilke de have indsat den eller den Capital, enten 5. 31. enten firar betalt med sin Rente, eller efter Obligation 21 Sept. med sit Pant efter sin Dag og Datum, saa og hvad Tid deres Hustruer enten bse eller vorde Enker, og naar de Begynde at nyde deres Pension, og hvormeget aarlig, item, naar samme Enker enten ved Doesfald eller Gif termaal udgaae fra Distributsen; og samme Cassebog maa stedse holdes i accurat Stand, og forblive ved Cas sen, hvoraf Fuldmægtigen kan have en Gjenpart hos sig selv til daglig Efterretning. Cassens Fuldmægtig 3, holder hos sig selv en daglig Journalbog, for derudi at frive accurate Indtægt og Udgivt ligesom den daglig for refalder, og ellers hver Maaned baade leverer Directeu rerne, og nedlægger i Casse: Skrinet med Extract om Cassens maanedlige Tilstand. Der maae og indrettes en Copiebog, for derudi at indcopiere Directeurernes Bres ve, som. de lade udgaae i eller fra Stiftet, denne Casse vedkommende. Hvad af den indkomne aarlige Rente 5. 32. over Distributsen kan overskyde, skal samles i Cassen, indtil det bliver en maadelig Capital,, som paa godt Pant efter Ting yoning fan udsættes paa Rente eller til Capi talens. Forøgelse; dog observeres, at der altid ere saa mange Senter i Behold og Gjemme, som til det løbende Aars Distributs behøves. Hvad som ellers til Cassens Nytte og Fremvert fan optænkes, og af samtlige Direca teurerne med Stiftets Provsters Raadførelse og Same tykke ved bedste Overlæggelse eragtes dertil fornøden og nyttigt, derpaa skal søges Kongel. Approbation. Hero hos begjeres, at Kongen vilde bevilge og skjenke denne Caffe, ligesom Sjellands og Christianice Enke Caffe disse 4 Poster: 1) Hvis Arv, samt Sjetter og Tiende Pen ge, som Kongen ellers af nogen Sterobo under den geist tige Jurisdiction i Christiansands. Stift kunde hjems falde: 2) Beneficium Paupertatis ved Rettergang paa 3865 Cap 5.33. 21 Sept. Cassens Vegne (d): 3) Ordre til fogderne, gratis at inddrive Bøder paa geistlig Grund (e): 4) fri Post imellem Stiftet og Directeurerne i denne Materie (f).- Denne Fundats, som af Kongen maatte approberes, bliver i Cassen henlagt, og til hver Provst en af Biskos pen vidimeret Copie leveret, som skal forblive ved Provs stiet, Provst efter Prooft, til Alles Efterretning; og skal det ikke negtes nogen Præst at faae deraf Copie, som det forlanger: saa stal og af denne Fundats et Ex emplar af Stiftamtmanden og Biskopen vidimeret overs leveres til Statholderen i Norge, for i Rigets Archiv at henlægges og forvares; og bedes i det øvrige tilladt, at den i alle Over: og Under Setter i Christjansands Stift gratis man læses og protocolleres, at alle Vedkom mende derefter kunne vide sig at rette. Forskrevs ne Fundats confirmeres og stadfæstes hermed; dog skal, angaaende bens 12te Art., enhver Creditor og Panteberettiget i sin Ret efter Loven være upræjudiceret. 21 Sept. 5 Oct. Rescr. (til Rentekammeret), ang. at beordre Fogderne i Christiansands Stift, gratis at inddrive de Bøder og mulcter, som i Stiftet hos de Geistlige til Præste. Enker efter Lov og Forordninger funde, falde, og til, dets Geistlige Enke. Casse er bes vilget at maae henhøre. (g) Rescr. (til Generalpost: Amtet), ang. de Urigtigheders Afskaffelse, at Breve og Paqvetter sens des med den Svenste post fra Helsingser til Hamborg, samt at Søfarendes Breve af Vertshuusholderne modtages til Befordring. (d) Cfv. Forordn. 27 Novbr. 1775, S. 25. (e) See næstfølgende Rescript. (f) Bortfaldet ved Forordn. 17 Junii 1771. (g) See næstforest. Fundats S. §. 23 09 33. "Gr. Gr. Generalpofsamtet bar, efter Beretning fra Voffme- Feren i Helsingner, andraget, at der ved Stedet, siden den Svenske Post er kommen til at gaae 2 Gange igjen nem Kongens Bande til og fra Hamborg, megen Uvigtigs hed med Breves og Pagvetters Befordring, til temmelig Skade og Afgang i de Kongel. Post Intrader, skal foregaac, i det at en for Manode Breve fra Helsingøer til Hamborg blive befordrede med bemeldte Svenske Post, da de af Indvaanerne i Helsingoer, som bave udenlandske Commissioner, og føre den storfe Correspondence, og især de der værende fremmede Consuls, og allermeest den der beskikkede Svenske Commissaire og Postmester Grill, ikke aleneste deres egne, hvilke ere mange nof, men endog de i Sundet ankomne Hollande, Engelse og andre fremmede Skipperes Breve, faa mange de fan faae, imodtage eg convolutere, og med den Svenske Post bortsende, hvor efter og ligeledes en beel Deel Breve fra Hamborg til Helsingeer med den Svenske Post blive tilbagebragte, m. v. Af de fra Generalpostamtet til Precaution forestilte Ite og 3 ie Poster, skal Envojeen i Sverrig gives Communication, med Ordre, at gjøre sit Bedste ved det Svenske Hof, at det bliver saaledes efter Forslaget regus leret og fastsat. Men hvad sig angaaer det i Forestillin gen, at det vilde ogsaa være fornøden, at Colderen same Over og Under. Visitererne ved Helsingøers Toldbod, Ordre blev tillagt, at de (ligesom det og maatte være Postmesteren i det Helsingøerske Danske Postcontoir, naar han vilde, tilladt) nsie fulde eftersee hos Færgefolkene, naar de gaae fra Helsin ser til Helsingborg, saa og hos Passagere, paa hvilke Mistanke i saa Maas de funde passe sig, om de enten Breve fra Helsingver, til at levere i det Svenske Posthuus i Helsingborg, til Befordring til Hamborg kunde have at overbringe, eller eg tykke Breve til Nogen i Helsingborg, hvorudi Bre ve til Hamborg kunde formodes at være convoluterede, hvilke da af Afsenderen i Helsingøer i Postmesterens Overværelse, straxen fulde aabnes, og for hvert Brev, som fandtes til Hamborg, af Afsenderen 10 Rdlr. (h) (h) Cfr. Forordn. 16 Aug. 1775. be 5 Oct. 5 Oct. betales, og ligesaameget af bem, som slige Breve til Befordring antage; og dernæst at Postmesteren har berettet, hvorledes en stor Understed af de mange i Helsingøer væs rende Vertshuusmænd, som herbergere de der til Sta den ankommende fremmede Skippere og sefarende folf, foroves, i det de af ermeldte Sfippere antage, og med Flid eftersøge alle de Breve, som de kan faae, og love dem rigtig paa Posthuset at levene, som dog et steer, men alene nogle faa Breve deraf til Posthuset vorde Henbragte, og de øvrige ved anden Leilighed bortsendte, eller vel og ubefordrede tilbage liggende, og Brevpenge. ne saaledes, som disse Folk beholde, Generalpost: Cassen fravendes, og til hvilken Underslæb at forekomme, Gen. Postamtet formener, enten ved Forordning, eller ved en i Kongens høie Navn af General, Postamtet udgiven de Placat, som paa Toldboden kunde opslaäes, tillige med en Translation i Holland, Engelse og Fransk, hvorved de fremmede Skippere og sofarende folk kuns de tilfjendegives den Urigtighed, som foregaaer med deres afsendende Breve, naar de dem immediate paa Posthus set lade afgive, og derfor, saafremt de ville vide Sams me sikker befordrede, maatte de dem enten selv eller ved nogen af deres egne Folk i det Danske Posthuus lade Tevere, og at derhos Vertshuusfolkene og Andre maats te forbydes, ingen slige Breve at imodtage, under 10 Rdlr Straf (i) for hvert Brev, som saaledes hos Nogen funde blive befunden: Saa approberes hermed samme Forslage, og, for saa vidt den foreslagne Opsigt af Tol deren samt Over og Under: Visitererne ved Helsing sers Toldbod angaaer, er Rentekammeret under denne Dags Dato derom befalet, saaledes som hosfølgende Copie indeholder (k); og angaaende den Underflæb, som (i) Cfr. ibid. (k) See næstfølg. Rescript. af af Vertshuusmænd og herbergerere forsves der i Hels 5 Oct. singøer, da skal Post Amtet, ved en i Kongens høie Navn udgivende Placat, lade alle Vedkommende Sligt efter dets Forslag tilfjendegive: dog vil Kongen herhos, at af den i begge Tilfælde dicterede Straf af 10 Rdlr. for hvert Brev skal Angiveren nyde 5 Rdlr., og Postcassen de andre 5 Rdlr. (1). Rescr. (til Rentekammeret), ang. strax den An 5 Oct. stalt at gjøre saavel hos Tolderen som hos Visitererne ved Helsingoers Toldbod, at de baade hos Færgefolkene og Passagerer, som gaae fra Helsing. ger til Helsingborg, noie Opsigt have, saaledes som ovenbemeldte Generalpostdirecteurers Forestilling og Forslag (m) videre indeholder og formelder. (Saasom, Kongen dette Forslag har approberet med det Tillæg, at af den. dicterede Straf 10 Rdlr. for hvert Brev al Angiveren nyde 5 Rdlr. og Postcassen de andre s Rdlr. (n)) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 5 Oa. at det ved Rescr. af 1 Octobr. 1734, om Græs ning for Gjæssene paa Vesterlandsfohr, og ved hans ders paa grundede og føiede Ordres skal have sit Forblivende, og Enhver bolde sig Samme efterretlig under vedbørlig Straf. CJ Anledning af Indbyggernes gjorte Forestilling derimod, og viste Overhørighed.) Rescr. (til det Theologiske Facultet), ang. at 12 Oct. Spitsningen paa Klosteret maa ophæves, og Penge i dens Sted gives. (o) (1) See bemeldte Fd. 1775. Gr. (m) Nemlig i næstforrige Rescript de Ord: Det vilde være forneden; at Tolderen &c. . ligesaame get af dem, som sige Breve til Befordring modtage. " (n) See bemeldte Fd. 1775. (o) See Rescr. 24 Aug. 1755 og Fund. 25 Junii 1777; §. §. 21 og 76. 12 Oct. Gr. Facultetet bar foreffillet, at, da saavel Communio tetet som endeel af Regentsen, ved Ildebranden No. 1728, blev lagt i fe, har det været forneden, for at opbygge Communitetet og den Deel af Regentsen, som allerede iajen er bleven fat i Stand, at optage de Capitaler, som Communitetet havde udestaaende, og hvis aarlige Rente kal have contribueret en god Deel til Sviisningen og de andre Communitetets udginter, hvilke Casitaler ikke ale ne til forskrevne Bygning skal være udgivne, men endog 5000 Rdlr., som med Kongel. Billadelse til Laans ere optagne, og hvoraf aarlige Menter skal fvares, hvorudover Communitetet al være kommer i den Stand, at de sædvanlige Indtægter, ikke ere noffem til de sædvanlige uds givter, helst da Kornet, hvori dets Indkom er næsten alee ne bestaaer, gielder ganfe lidet, faa at Communitetet, om der ikke raades Bod vaa, da licen vil komme i fleirere Tilstand, da derforuden en for Deel af Regentsen endnu staaer uorbnet: desaa saa Facultetet, paa det dette faa ypperlige Beneficium ifte fufe formindes eller forverres, har proponeret, om Spiisningen paa Communitetet indtil videre maatte ophæves, oa Alumnis, i Steden for Kosten, gives ugentlig 4 F. danse eller en Sletdaler i Wenge (p), hvilket skal være skeet tilforn, baade i Contagionens Sid No. 1711. og efter Branden No. 1728; paa hvilken Mande aarligen kunde spares faa meget, at forinden noaen Tid baade Communitetet funde komme ud af fin Gield, og fættes i bedre Tilfand, til at fortsætte igjen den daglige Spisning; med hvilken Forandring Alumni ogfaa skal være meget vel tilfreds, da og de rercisier, som ved Spiisningen bruges til Alumnorum undervisning, alligevel kunde holdes vedlige, saaledes, at de med Prepofito og Decanis kunde til den sædvanlige Svife-Tid Kloke ten 10 vas (a) indfinde sig i Spifeftuen, for der at bole de deres Erercitia: oa, paa det Ingen derudi fulde findes forsømmelig, funde paalægges Dem en Mulet, som ikke mødte til rette Tid, for hvert Maaltids Forsømmelse, hvilken kunde aives til fattige Exfpectantes, der indfandt sig ved Exerciția i deres Sted, som vare fraværende. Foreskrevne gjorte Forstag approberes; og skal det Hermed efter Samme indtil videre forholdes; men, som det er venteligt, at Enhver, som ei skjøttede om Kost paa Klosteret, dog gjerne vilde tage imod disse penge, saa haver Vedkommende paa det noieste, og det efter deres Samvittighed, derhen at see, at iftun de Fattig, ste og meest Trængende nyde dem (r). (p) Siden Rdlr. efter Rescr. 10 Junii 1757. (q) See Fund. 1777, §. 6. Rescr. (r) Cfr. ibid. §. 19. Rescr. (til Biskoperne i Sjellands, Fyens, 19 O.. Aarhuus og Ribe Stifter), ang. derhen at see, at, naar noget Degnefald paa Kongens Gods les dig vorder Skolemesterne i Rytterdistricterne da i Anledning og Følge af deres Juftruction under 28 Mar tii 1721, §. 23 frem for Andre dertil vorde antagne og befordrede. (Saasom samme Instruction melder, at de Flittige skulle befordres efter 4 eller 3 Aars Forløb.) (s) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 19 O, ang. at Indvaanerne i Noeskilde maae sætte de fornødne 50, Salm og Korn Stakke ved deres Gaarde i Byen, enten i Haverne eller andensteds, hvor bedst Leilighed dertil haves, naar de forsvarligen tildæk. Fes og indplankes, saa og ellers sættes saavidt fra Husene, at Magistraten ved Eftersyn fan eragte, at de ik. ke kunne sade Husene i paakommende Ildsvaade. (t) Rescr. (til de Deputerede for de Reformeredes 29 Oct. Besen), ang. at de Reformerede Præster skal meddele dem behøvende Efterretninger, m. m. Gr. De Devut. have indmeldet, at de, siden Befalingen af 7 Septbr. næstafvigt, ang. Daaben og Opdragelsen af de Reformeredes Boru 1c., hvoraf de Reformeerte Bræster er tilsendt en videmeret Ertract til deres Efterretning og Efterlevelse, have fra de 2 Tydske Reformerte Præster bekommet Skrivelser, hvorved de berette, at 2 Drengeborn ere blevne debte i de Reformeredes Kirke, hvoraf deg den Sidstes Navn, samt hans Faders Profession og Bopal de Deput. ei er bleven kundgjort, men fra de Franske Vræfter Jutet bekommet: derfore, og som bemeld te Tydske Præsters, indkomne Beretninger ikke ere tilstrækfelige i Følge fornævnte Befaling, saa have de Deput. derbos vildet tilkjendegive, hvad hidindtil derved er passeret, m. v., og devom nærmere Befaling og Resolution udbede. De (s) See Forordn. 23 Jan. 1739, 6. §. 3, 10, Rescr. 37 Junii 1738 Com Erempel i Registeret) og 1 Julit 1740. (1) Cfr. Rescr. 25 Novbr. 1735, 00 Forordn. 24 Jan. 1761, Cap. 4. 29 Oct. 29 Oat. 29 Oct. De Deputerede have at foreskrive de Franske og Tyds fre Reformeerte Præster, hvorledes de af dem forlans ge Efterretninger om alle Ting, og give dem tilfjende, at de dem (o: de Deput.) om alt Saadant tydelig og tilstrækkelig skal underrette. Og er Politiemesteren bes ordret at gaae de Deputerede tilhaande, &c. (u). Ellers maae de Reformerede have i alle Tilfælde, ligesom de andre Undersaatter, fri Adgang til Kongen; men, Hvad deres Gudstjeneste og Kirkevæsenet angaaer, skal de altid melde dem derom til de Deputerebe, at de det fan forestille. Sluttelig vil Kongen, at det skal forhol bes i alt efter de trykte Privilegier af 23 April 1714 08 15 Junii 1731 (v), samt Rescr. af 7 Septbr. nast, afvigt. Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at han skal gaae de Deputerede for de Refor meredes Affaires i Kjøbenhavn tilhaande, for at skaffe dem al den Efterretning, som de i alle Tilfælde, de Res formerede concernerende, kunde begjere. (x) Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. den Persons Sæde i Consistorio og Politie: Retten &c., som Stiftbefalingsmanden lader i sin Fraværelse forrette fine Vices. Gr. Stath. har andraget, at Stiftbefalingsmanden over Bergens Stift bar i sin Fraværelse conftitueret Cancellie Raad, Vice Baugmand og Raadmand Bagger i Bergen, til at forrette hans Vices, saasom ingen Amtmand er i Nærværelsen, og den virkelige Laugmand boer paa Landet, og er desforuden svag, samt at Cancellie Raad Bagger dog ikke hverken i Consistorio, Politie. Retten, eller i Fore famlingerne over de publiqve Huses Væsen er bleven admitteret, m. v. Hvad (u) Gee næstfølgende Rescript.. (v) Confirm. 15 Maii 1747. (x) See næstforest. Rescript. Hvad sig angaaer det Sæde, som den af Stiftebefas 29 Oct. lingsmanden i hans Fraværelse constituerede Person bør have i Politie: Retten, og de andre Collegii. Forfamlinger, da vil Kongen, at den Person, som saaledes af Stiftbefalingsmanden efter hans Instrux beskikkes, bør og skal være authoriseret til at forrette Stiftbefa.. lingsmandens Vices, men i det øvrige ikke have Pas eller Sæde videre, end ham ellers, efter den Caracteer og Rang han kan være benaadet med, kan tilkomme; og saaledes skal det og i de andre Stifter udi Norge i flig Tilfælde forholdes. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at 2 Novb. Professorerne skal r) tilbolde Examinatos, at de, førend de søge noget Rald, indløse deres. Teftimonia publica (y); og 2) med allerstørste Flid erkynetge sig om Candidatorum Liv og Levnet, samt i Enhvers Teftimonio anføre, hvem der har været hans Privat. Præcep tor, for at vide, hvem der burde tiltales, om En, der havde faaer et godt Testimonium publicum, siden befandtes alligevel at have levet utilbørligen. (Saasom Professorerne og Biskoperne ved Forordn. af 2 Novbr. 1736 ere befalede at lade sig underrette om alle deres Lærdom og Levnet, som agte at fege Prædike Embede, saaog derem aarlig at indaive Atreffer i Cancelliet; og det er erfaret, at Studiofi sjelden lose deres. Teftimonia Academica, for de ere forsikrede om et vist geifligt Embede.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), indeh. 23 Novb. Adskilligt om Delinquent Omkostninger. Gr. Stiftbefal. har andraget, gt Forordn. af 26 Septbr. 1732 befaler, at de til Delinquenters Fængsel, underholde ning, Henrettelse og Astraffelse erfordrende Befolkninger skal paa Amternes Hartkorn reparteres, indtil de overgaae 200 Rdlr., da de skal lignes er hele Stiftet af Stiftbefalingsmanden; men ved 2 ham tilstillede Regnin (y) Cfr. Forordn., 6 Octobr. 1773, §. 8. IV. Deel. 1 23ind. Ce ger 23 Novb. ger over Delinqvent Omkostninger i Koldinghuus. samt Lundenes og Bevling Amter finder ban adßillige Voster, som han vilde udbede nærmere Resolution over, forinden han samme Regninger til Approbation og Repartition kan foretage, faasom: 1) at i Regningen for Koldinghuuss Amt anføres under ste og aden Rubrique for Omkostnin ger paq Sagen imod Delinqventerne J. Ottesen, J. Jøre gensen samt O. J. Brat 139 Rdlr. 1 ME. 3 ß, item une der 2den Rubrique fremdeles for Brat 97 Rdlr. 2 Mt. 4B, tilsammen 236 Rdlr. 3 Mt. 7 B; men, som disse Omkost ninger ere gjorte førend Forordn. af 26 Septbr. 1732 udgif, faa forestiller han, om de og ikke desformedelit af Koldinghuus Amt alene bor betales, som en udgivt Stif tet i Almindelighed uvedkommende. 2) I samme Regning anføres under 3 Rubrique for Omkostningerne paa R. Pedersdotter af Egtved, der havde fed i Dolgsmaal, 81 Rdlr. 3 Mt. 2 ß; men, som disse Omkostninger i Aaret 1732 burde været betalt, indstiller Stiftbefal., om de og ikke nu af Koldinghuus Amt alene bør svares, og ei vedkomme Stiftet, m. v. 3) Efterdi de under 4de Rubrique paa Tyvene og Mordbrænderne Anders og Niels Bartelssønner ulo, samt Ole Vandels Enke Margretha Bennedsdotter og den bortromte Rirsten Jørgensdotter anforte Omkostninger, bedragende 793 Rdlr. 3 Mk. 1 B, blive at repartere over Stiftet, saavidt deraf billigen-bor betales, og Repartitionen da efter Forordningens Kilhold skal fee ved Stiftbefalingsmanden paa samme Maade, som om Amtmændene for Amterne meldet er, saa fore filler Stiftbefal., om ikke saavel denne som alle andre des lige Regninger, naar Repartitionen skal fee over Stiftet, bor af Stiftbefalingsmanden revideres, decideres og approberes, og at Amtmændene ikke videre dermed bor melere sig, end alene efter Forordningens Silhold at communicere Stiftbefalingsmanden Regningens Summa med hosfulgte Beviisligheder. 4) De under ste og 6te Rubriqvér beregnede Omkostninger paa Tyven 7. Christensen og Wortneren U. Schlegel samt øvrige vagtholdende Versoner, som lod Manddraberen 7. B. Ulv ecapere, opløbe alene til 226 Rdlr. 5 Mk. 8 ß, hvorunder er beregnet Procura. torfalarium 92 Rdlr. i begge Sager, og, naar da Sam me affortes eller til en mindre Summa rabatteres, siden han formener, at, ligesom det ved Rescr. af 23 Decbr. 1735 er befalet Procuratorerne at udfore Delinqventsagerne i Kjøbstæderne uden nogen Betaling, det da og paa lige Maade bør forholdes paa Landet, saa at Vedkom mende ikke kan forlange mere end fri Sordringskab; og faa formoder Stiftbefal., at Summen ikke bliver saa kor, at disse Omkostninger paa Stiftet kan eller bør repartores, hvorfore han indstiller, om ikke Koldingbuns Amt, naar Summen efter slig Rabat ikke opnaaer 200 Rdlr., bor alene svare og udrede disse Omkostninger. 5) Formoder Stiftbefal, at de under 7de og 8de Rubriqver anførte Omtost = Foffninger, som paa Anders Jensen af Heirup for Opsæt: 23 Novb. fighed, og paa den urolige Mette Sørensdotter af Kongstad Torv skal være anvendte, ingenlunde kan vedkomme Delinquent. Omkostninger, eller anføres til Repartitionen over Stiftet. 6) Formoder han og, at de under 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17de Rubriqver anførte. Omkostninger ei heller til Repartitionen over Stiftet kan ansees, fordi Summen ikke fan oplebe de 200 Rdlr., naar derfra afgaae de til Rettens Betjente og Procuratorsas larium anførte Penge, ftridig imod Forordn. af 26 Septbr. 1732, som befaler, at i Delinqventsagerne, naar de Skyls dige ingen Midler eie, maa bruges flet papir, og Dom mene üden nogen Betaling gives bestreven. Og, end videre formener han, at de Omfoftninger, som ere ana vendte efter 12, 14 09 16de Rubriquer paa Deserteurer og løsagtige Qvindfolk, der ei for Misgjerninger have været actioneret, ei heller under Delinqventrenningerne fan anføres. 7) Forespørger han, om ikke Vagthold over Delingventer og andre Arreftantere, som ved Amierne til nogen Strafs Lidelse anholdes, bør ved rigtig Omgang af mters Indbyggere forrettes uden Betaling? 8) Om ifte Amtets Indbyacere ligeledes og uden nogen Betaling fat forrette Kjørselen, som i Amterne enten ved Rettens Bes tjente, Procuratorerne eller Delinqventerne nødvendig behøves, eller og, om dertil skal leies, at da Stiftbefa Lingsmanden maa sætte en Taxt, hvor meget Wedkommen de paa hver Mil maa godtgjøres, efterdi en Vogn paa Landet kan faaes, for 1 Mk. d. Milen, og altsaa synes ubil ligt, at Wedkommende skulde profitere af det Overskydende, som efter Vognmændstaxten beregnes og opføres? 9) Om ikke de Delingventregninger, som over Stifter skal reparte res, bor efter hvis i zdie Post meldt er, revideres, decideres og approberes af Stiftbefalingsmanden alene? 10) Om ikke de af Herredsfogden opforte og ham af Amtmanden tilfandne Venge for hans egen Umage, for Rettens Bes tjenteres Salarium, og for Vagthold bør af Regningens Summa udaaae, og ikke komme Stiftets Indbyggere til Laft og udgivt paa Fundamente af hvis i lige Tilfælde une der 6te og 7de Poster er forestillet? Angaaende den zste Post bifaldes hermed Stiftbefas lingsmandens Mening; og dermed skal det og saaledes forholdes. Udgivten i 2den Post skal reparteres paa Amtet efter Forordningen; men faa vil Kongen dog der Hos, at det herefter ikke maa være Vedkommende tilladt, saaledes at samle og opftrive Regninger fra eet Aar til 2det, for at betynge Stiftet, men for hver Sag sær skal gjøres aparte Regning, og med dens Ligning € 2 og S. Sa Zo §. 4. 23 Novb. og Betaling da at forholdes efter Forordningen. Kon gen bifalder Stiftbefalingsmandens Mening i 3die Post, som grundet paa Billighed; og har herom rescriberer alle Stiftbefalings- og Amtmændene i Danmark (z). Med Procuratorer eller Andre, som herefter anordnes til at forfølge og forsvare Delingventsager paa Landet, skal det forholdes, ligesom dermed i Kjøbstæderne ved Rescr. af 23 Decbr. 1735 er anordnet, hvorom og saas vel Stiftbefalingsmændene, for saavidt deres Amter paa Landet angaaer, som Amtmændene i Danmark, Ordres ere meddeelte (a). Og, siden af det i denne Post anførte Procuratorsalarium allerede efter Regningens Formeld skal være betalt det meste, nemlig 78 Rdlr. 4 ME. 4 B, og sanime udbetalte Penge vilde blive vanskelig at faae tilbage: saa maa det derved for denne Gang have st Forblivende, og altsaa Summen, som er udgiven og betalt, paa Stiftet at reparteres. Den i ste Post melds te Udgivt bør ikke regnes iblandt Delinquent. Omkostnins ger, og altsaa hverken paa Stiftet eller Amtet kan res parteres (b). Siden Rettens Betjente allerede har ef ter Regningen faaet deres Betaling, og endeel af Procu ratorsalario ogsaa er betalt, da forholdes dermed ligesom i Slutningen af 4de Post er bevilget, dog saa at de ans førte Udgivter for disse diverse Sager ikke paa Stiftet, men paa Amter lignes. De, ang. de under den 12, 14 og 16de Rubriqve anførte Udgivtér, forbliver det dermed, som ved den ste Post er resolveret, at de hvers fen vedkomme Stiftet eller Amtet. Og er ligeledes une der denne Dags Dato Amtmanden befalet (c) at tilbola de Vedkommende, at de ikke herefter maae understaae sig 5. 5. 5. 6. (z) See næstfølgende Rescript og Anmærkning. (a) See samme Rescripts sidste Deel. (b) Cfr. d. 13 Jan. 1747, §. 1. (c) See herefter Rescriptet sels. §. 7. Ng at betale slig ulovlig og imod Forordningen striden 23 Novb. de Udgivt til Procuratorer, eller Rettens Betjente deres Salarium, saafremt de ikke selv dertil vil være ansvarlig. Siden hele Amtet efter Forordningen skat concurrere til Bekostningen, saa (paa det Ingen især frem for den Anden skulde graveres) bor Vagthold efter Billighed at betales (d). Til Rjørselen fan bedst Teies; og haver Stiftbefalingsmanden til den Ende en vis og Billig Taxt at sætte (e). Niende Post er under den zdie allerede afgjort. Den 1ode Post vil ankomme paa Stiftbefalingsmandens egen Decision ved Regningens Revision. 5. 8. §. 9. §. 10. Rescr. (til Stiftbefalings: og Amtmændene i 23 Novb. Danmark, Stiftbefalingsmanden i Ribe undta gen), ang. de Delinqvent-Omkostninger, som Eal reparteres paa Stiftet, samt at 2ctores og Defens fores ei nyde Salarium. Gr. Eftersom ved Forordn. af 26 Septbr. 1732 er an erdnet, at de til Delingventers fængsel, underholdning, Henrettelse og Aftraffelse udfordrende Bekostninger skal paa Amternes Hartkorn reparteres, indtil de overgaae 200 Rdlr., og da forretter Stiftbefalingsmanden, naar ham Summen med hosfulgte Beviisligheder af Amtmanden er communiceret, Ligningen efter det hele Seifts Hartkorn, paa samme Maade, som om Amtmanden for Amret meldet. er; men der fornemmes, at Amimændene paa nogle Steder skal have foretaget fa saadanne Regninger for deres Amter at decidere, qmendjent de overgade 200 Rdlr.: faa befales, at dermed skal forholdes saaledes, At alle deslige Regninger, naar Repartitionen skal skee over Stiftet, skal af Stiftbefalingsmanden revis deres, decideres, og approberes; og have Amtmændene sig ikke videre dermed at melere, end alene, efter ovenbemeldte Forordnings Tilhold, at communicere Stiftbe- Cc 3 falings (d) See Rescr. 7 Maii 1745 og 6 Septbr. 1782. e) See Rescr. 9 Octobr. 1739, S. 2; forandret ved Forordn. 13 Jan. 1747, §. 5. 23 Novb. falingsmanden Regningens Summa med hosfulgte Be viisligheder (f). Som og ved Rescr. af 23 Decbr. 1735 er anordnet, at Procuratores, som anordnes til Des linqventsagers Forfølgning i Bjøbstæderne, baade med at tiltale og forfrare samme Delinqventer, skal ei nys de noget Salarium, men de skal alene lade sig nsie med fri fordringskab, samt billig Rost og Tæringa faa befales nu og, at det med Procuratores eller Andre, som herefter anordnes til at forfølge og forsvare Des linqventsager paa Landet, skal forholdes ligesom dersmed i Kjøbstæderne ved forbemeldte Rescript er anordnet (g). $3 Novb. Rescr. (til Amtmanden over Koldinghuuss Amt), ang. nogle Udgivter, der ikke som Delinqvent. Omkostninger mane udbetales. (h). Gr. Stiftbefal. i Ribe har andraget, at han i en bam tilstillet Regning over Delinqvent Omkoffninger i Koldinghuus Amt finder endeel Omkostninger anferte at være anvendte paa saadanne Personer, som ei for Disgjerninger have været actionerede, men enten for Opsætsighed, Uros lighed, Desertering eller Løsagtighed kan have været arresteret, og hvilke udgivter Kongen paa hans Forestilling bar resolveret (i), ikke at ber regnes iblandt Delinquent- Omkostninger, og altsaa hverken paa Stiftet eller mtet at reparteres. Amtmanden skal tilholde Bebkommende, at de ikke Herefter maae understaae sig at betale flig ulovlig og imod Forordningen stridende Udgivter til Procuratorer eller Rettens Betjente deres Salarium, saafremt de ikke selv dertil vil være ansvarlig. Stefcr. (f) See næstforeft. Rescr., S. 3; forandret ved Rescr. 5 Junii 1744, §. 2, og 10 Martii 1784.1 (g) See næstforest. Rescr., S. 43 Rescr. 17 Jan. 1738, §. 2; Forordn. 31 Julii 1739, 5. 6, og R. 9 Octobr. e. ., §. 1, samt 24 Jan. 1766. (h) Cfr. Forordn. 13 Jan. 1747, §. 1. (i) See Rescriptet, som staaer foran, under 23 Novbe. §. §. 5, 6. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i 2ggershuus Stift), 23 Novb. ang. Stederne og Tiderne til Tingenes holdelse i Lum medals og Sandsvers Districter, nemlig 5 Steder, Chvilke, endskjønt i Tavlen ved Storske. Lov ikkun findes 2, altid ere blevne holdte, især fordi Rollaug Præstegjeld er langt og smalt; men nu ved Forordn. af 19 Aug. 1735, §. 8 synes at forbydes.) (k) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), 1 Dec. igjentaget Forbud mod visse Haandverkere paa Landet og deres Markedsøgen; samt at De i Kjøbsta derne ei maae præjudiceres af dimitterede og indqvarte rede Militaire. Gr. Med Mishag er fornummen, at de Haandverker, som boe i Kjøbstæderne, saavel i Sjelland som i de andre Stifter i Danmark, bliver gjort for Indpas af de paa fandet boende og andre uberettigede Personer, der skal foraarfage, at De i Kiøbstæderne vorde ubarmede, og fnart Ingen derover ved nogen Profession der skal kunne subsistere; at der og skal desuden paa landet pga endeel Steder opholde sig flige Haandverker, som ikke engang fina des i nærmeste derved liggende Kjøbstæder, da dog Loven Pag. 472. Art. 23 foresEriver, hvad Haandverker der maae boe paa Landet; som og de fra Militien Dimitterede ilige maade nedsætte sig paa Landet, og der erercere deres Profession langt videre, end den derom udgangne Forordning tillader; ligeledes at Militaire, som i Kjøbstæderne eve indquarterede, skal og meget fornærme Kiøbstædernes Haandverker, i det at de antage Arbeide for Borgerskabet, Hvortil de ikke ere berettigede; desforuden skal ogsaa, naar Marked er, de paa Landet boende Haandverker, som Fan give bedre kjøb end de i Kjøbstederne, betage dem Brodet. Til flig indsnigende orden og uit herefter at see hemmet, befales: At Stiftamtmanden alvorligen holder derover, at Forordn. af 16 April 1681 dens 1ste Cap. 7de Art. oh Haandverksfolk, saavidt den i Lovens 3 1323 er igjentagen og stadfestet, vorder horsommeligen efterles vet (1); saa vil Kongen og herhos, at ingen af de Haand. Cc 4 verks, (k) Bortfalder ved Rescr. 25 Aug. 1786. (1) See Rescr. 11 Jan. 1737 (for Khavn) s. 1, 10 og 24 Maii e. a. samt 16 Octobr. 1744; cfr. Forordn. 25 Aug. 1741 og Rescr. 25 April 1750. I Dec. vettsfolk, som efter Loven ikke maae foe paa Landet I Des. 7 Dec. (de ved Manufacturerne undtagen) maae det være til. ladt, at søge de aarlige Markeder, med deres Bare at forhandle, saafremt de ikke i nogen Kjøbstad ere bosid. dende, og til Beviis derpaa have deres Borgerskabsbreve at fremvise (m). Ang. de aftakkede Militairs, da skal det med dem forblive ved Forordn. af 29 Decbr. 1732 (n); men, hvad angaaer de indquarterede mi. litairs, som endnu staae i Tjeneste, da vil Kongen ders om fra Krigscancelliet lade anbefale alle Regimentschefs, at bemeldte Indquarterede for ingen Borgeres eller Inds byggere, eller for nogen uden for Regimentet (0) maae eller skal arbeide. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at i Hygom- Sogn skal være 2 Skoler, den Ene for Hygom- og Brøstrup Byer, som skal betjenes af Degnen, og den Anden for de øvrige Byer, da Bygningstømmer til dem fourneres af de Kongelige Skove. Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Basen i Danmark), ang. Betlere af Militair Etaten at leveres i Hovedvagten, men Civile paa Sils kehuset, m. v. (p) Gr. Direct. have forestillet, at det ofte skal tildrage sig, at der 2 a 3 Gange opbringes Personer, som have været paa Ladegaarden, og henhore under landmilitair - Etaten, faa at næsten ingen uge skal gaae forbi, at Direct. i der Extract, som til dem indkommer fra EraminationscORI miffionen, jo finder eet eller flere slige Erempler; hvorfore (m) See Forordn. 13 Febr. 1775. de (n) See s. 2 af Rescr. 11 Jan. 1737 (for Shavn), med derved nævnte Anordninger. (o) See Rescr. 10 Decbz. 1736, 7 Jan. 1737, 11 Ejusd. (for Khavn) 5. 3, med Anmærkning. (p) Cfr. Rescr. 6 Novbr. 1739, P. IV. A. 2, 23 Novbr. 1742 09 9 Maii 1749, samt Forordn. 16 Novbr. 1771. de (da de paa Extracten af Examinationsprotocollen fra 7 Dec. d. 11 til 15 Septbr. bave funden, at en Soldater Enke, som 2 Gange for Betlerie skal have været opbragt og benviilk til Ladegaarden, efter hendes eget Sigende begee Gange skal være udkommen efter General Greve Sponecks Ordre) have begjert, at det maatte befales Directeurerne over Krigshospitalet, at gjere den Ansalf, ved deres Betjente og Vortner, at Ingen, som der indkommer for Betterte, maa tillades at udkomme, uden de stille Can tion, ci berefter at findes i Betlerie, saaledes som det forholdes med Civile Betlere i Børnehuset paa Cbrißjanshavn, og at de, sem bortlebe, og den for Berlerie epbringes, maatte pides, og fættes nogle Dage paa Band og Bred, samt at Vedkommende, som med dem skal have Opsyn, maatte ansees med Mulet til Børnehuset, siden det i saa Maade ved deres Opforfel opereres. Af Erklæring fra Directeurerne over Strigshospitalet er fornummet, at forfreene Soldater Ente d. 1 Maii 1734 er eobragt formedelit Betlerie, men, da hun og Andre paa hendes Beane lovede, at hun sia ikke saaledes mere fulde forsee, Bal Directeurerne samtlige, og ikke General Sponeck alene, have tilladt, at hun maatte stilles paa fri Fod, hvorefter hun dog in Septbr. samme Aar igjen paa Ladegaarden skal være bleven opbragt, hvorfra Inspecteuren, dog uden Directeurernes Ordre, skal have tilladt bende paa en Limes Tid at gaae ind i Byen, da hun ei skal være kommen tilbage igjen, forend hun nu efter 2 Aars Forleb atter for Betlerie er bleven opbragt. Direct. for Krigshospitalet formene ellers, at der vel neppe skal kunne findes et Erempel, at nogen af Krigshospitalets Lemmer uden denne Qvinde alene 3 Gange for Betleric er opbraat, og, om det end var skeet, skal det være umuligt at forhindre, at jo En eller Anden sig af Ladegaarden, sem et aabent Sted, uagtet deres derom gjorte Anstalter, kan udsnige; men, for at fee, Kongens Intention, saavidt det staaer til dem, fuldbyrdet, al de have antaget 9 Personer i bestandig Tjeneste, som daglig paa, Gaderne patrouillere, og i 28 Dage skal have optaget 41 Betlere, hvoriblandt skal væs re befunden een Civil - Betler, der, ligesom foreskrevne Soldater Enke nu klages over, 3die Gang i Betlerie er bleven attraperet, efter at han de 2 forste Gange baade af Børnehuset og Vesthuset er udkommen, hvilken Civil- Etatens Betler Direct. for Krigshospitalet frar skal lade levere paa Silkehuset; og formene de, at, om Direct. for de Fattiges Baien gjorte det Samme, og uden Bidtloftighed lode aflevere de Militaire Betlere i nærmeste Bagt, Funde dermed al Vanskelighed være ophævet. - Paa det faadanne Tvistigheder imellem disse Direct. og Directeurerne over Krigshospitalet herefter kan forekommes, befales hermed: € 5 Maar 7 Dec. 10 Dec. Naar Civil Statens Fattiges Fogder efterbags an træffe nogen af Militair Etatens Fattige at betle. skal de, uden videre Biotløftighed, og uden Kongen saa ringe Ting at referere, strax labe saadan En i Hovedvagten levere; og ved Krigscancelliet er Directeurerne over Krigshospitalet befalet, at, naar derimod de, som af Militair Etaten udsendes at patrouillere, fores finde Nogen at betle, som til Civil: Etaten henhøre, skal de, vice verfa, iligemaade uden videre Vidtløftighed faadan En paa Silkehuset strax levere. Udi det øvrige stal Directeurerne over fattigvæsenet og over Brigs. hospitalet, hver paa sin Side, med al skyldig Nidkjer hed beflitte sig paa, af yderste Mulighed at see Betleriet afskaffet og hemmet. Rescr. (til de gevorbne Regimenters Chefer i Danmark), ang. at Haandverkerne i Kjøbstæderne ei maae præjudiceres af indquarterede Mili taire. (q) I Anledning af Forordn. under 29 Decbr. 1732 vil Kongen, at, saavidt de af Kongel. Tjeneste reducerede, og med ærlig Askeed forsynede Soldater angaaer, Samme, for sig med deres Profession og egne hænder at ernære, vel i alle Maader ved den i samme Forords ning (r) dem meddeelte Frihed fremdeles sal haandhæs ves; men at derimod Ingen af de i Kongelig Sold vir- Felig staaende og i Kjøbstæderne eller andensteds ind quarterede Soldater, hvilke en Profession eller et Haandverk have lært, herefter skal være tilladt (uden hvad de i Regimentet kunne fortjene), for Stedets Bors (a) Af Rothes Rescripter I. 498. gere (r) See Rescr. 11 Jan. 1737, S. 2 med anmærkede Rescripter &c. gere og Indvaanere eller 2ndre (s) noget Arbeide at 10 Dec. forfærdige, og Laugene i deres Nering derved Inde greb at gjøre. Rentek. Skrbo. (til Amtmanden over Frideriksberg, 12 Des. og Kronborg Amter, samt Hofprædikanten), ang. Men tepengenes Betaling hvert halve Uar til Frideriksborg. Skole. (t) Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i 14 Dec. Norge: samt Notits til Statholderen ibid., og (u) til de Deputerede for Financerne), ang. hvor de Justitscassen tilkommende Penge skal erlægges, eg hvorledes af Dommerne anmeldes, m. v. om Ind drivelsen, og Stiftebrevenes Paategning af Sogder. ne. (v) Vedkommende, som efter berørte Forordning ere befa. lede, at indsende ved Designationer til. behørige Steder de af dem oppebaarne og Justitscassen tilkommende Pen ge, sal herefter erlægge og betale samme Penge i de nærmeste Stift. Amtstuer, og det qvartaliter Archivsecretererens Qvittering vorde udbetalte (x). Saa vil Kongen og, at, ang. Stiftebreve, som efter ommeldte Forordnings Bydende skulle indsendes til Amte manden, for at blive pagtegnet, førend de til Vedkoms mende udleveres, skal det (til Lettelse saavel for Sorens Etis (s) Dog andre Militaire, fee Fd. 20 Martii og R. 28 April samt 24 Octobr. 1739, 29 Julii 1751 og 18 Jan. 1765; cfr. R. 7 Jan. 1737. (t) J Rothes Rescripter II. 317. (u) For at besorge det af Amtsbetjentene efterlevet. (v) Grundene ere ligelydende med dem, i Rescr. af 24 Aug. 1736. (x) Hertil ligesom den første Deel af samme Rescript; see der antegnede Fd. 18 April 1738 og Plac. 18 Junii 1784, samt Rescr. 12 April 1737 med An mærkning. 14 Dec. friverne som for Vedkommende) herefter forholdes fanledes, at fogderne i Steden for Amtmanden skal paar tegne Stiftebrevene enten paa Tingene eller hjemme i deres Huse, naar de blive dem tilbragte; hvornæst hver Foged ved Jan. og Julii Maaneders Udgang (y) skal indsende til Amtmanden en Notice af hvormange Stif tebreve han har paategnet, og hvad for Ethvert til Jus stitscassen skulde betales, men Pengene skal Sorenskris veten paa sin Designation til Antmanden anføre og bes tale. Og, som de Bøder, hvilke &c. (2) 14 Dec. 14 Dec. Rescr. (til Biskoperne i Norge), ang. at de Geistliges Rettes Dommere skal anmelde, naar Justitscassen Noget tilbømmes. Gr. Eftersom de Boder, Justitscassen efter Fd. af 23 Decbr. 1735 vorder tildemt, ikke kan fordres eller inddrives, forend det er bekjendt, om de Skyldige vil appel- Tere, eller ikke, faa ere Stiftbefalings- og Amtmændene i Norge under denne Dags Dato om saadanne Domme rescriberede. Og befales da nu hermed, (a) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), indeh. Resolution paa Klagemaale fra Sværtfeierne, Feldberederne, Kandestøberne, Possementmagerne vg Snedkerne, i Henseende til deres Svendes Moda tagelse i Hamborg og Lybek. Gr. Af Magistratens efter Befaling indsendte Extract af de til dem fra endeel Bauge i jebenhavn indkomne Klagemaale og Besværinger over de Lybske og Hamborgere Mesteres og Svendes urilberlige Forhold imod de Danske Svende, naar de paa disse tvende Steder ankomme, for at reise paa deres Haandverker, er Kongen bleven referes. ret 1) ang. Sværtfeier Lauger, at de klage, at, naar deres her udlærte Drenge ere gjorte til Svende, og reise

(y) Cfr. Plac. 30 Decbr. 1738. (z) Det Øvrige er som den sidste Dect af bemeldte R. 24 Aug. 1736; see de derhos nævnte Anordn. og næstfølgende Rescript. (a) I det Øvrige som Rescr. til Bisk. i Danmark under 14 Septbr. 1736. ser ud paa deres Haandverk, vil Mesterne og Svendene af Sværtfeier Haandverket i Lybek og Hamborg ei give dem Arbeide, forend de maae lade sig straffe, nemlig be tale til deres Caffa fra 2 til 10 Rdlr.; foregivende at de Kjøbenhavnsmestere, som de have lært hos, ere Guskere, og derfor ei holde dem for gode; og, om end saadan en Dank Svend har ladet sig paa deres Maade straffe, og tient nogle Mar bos en Mester i deres Laug, vil de dog ikke antage en saadan Svend ind i Lauget som Mefter til sig: derfore dette Laug beder, at disse 2 Stæders Sværtfeiere maatte befales, enten at ansee Kjobenhavns Svende for code, uden at afftraffe dem, eller det maatte være Sværtfeierne i Khavn tilladt at begegne de Lybske og Hamborger paa samme Maade, naar nogen Svend der fra o kommer. 2) Feldberederne ang., der andrage, at de Lybske og Hamborgste Mestere og Svende anfee alle Danske Svende for de saa kaldede Beutlere (endkjent Beutlere og Reinikke ere feparerede efter Kongel. Befaling), og afstraffe de Danske uden Forffiel, under foregaaende, at de ere Beutlere og ikke Reiniske. 3) Ana. Randestø=" berlauget, der foreaiver, at Mestere i Lybek ikke vil give de Danske Svende Arbeide, forend de maa lade sig ftraffe paa 2 a 3 Rdlr., fordi Mesterne i Kjobenhavn ei vil un derkaste sig deres Vedtægter, som ere at de holde en General Forsamling hvert 7de Nar for alle So og Hansee- Stæder, da enhver af saadanne Staders Mestere contribuerer til deres Casa, hvilke de Danske ikke har vildet accordere; og, som Sandeffeberne i Holsteen og Oldenborg har underfastet sig Lybeffernes Bedteater, faa for mener lauget i Kjobenhavn, at det var billigere de holdt Rettigheden med Mesterne i Khavn, siden de alle ere Kons gens underfaatter. 4) poffementmagerne anlangende, som foregive, at, naar en Dans Svend reiser ud, passerer han i det Romerike Mice overalt for god, med mindre han bar arbeidet hos en Mester i Hamborg, da antages han ikke, fordi det er tilladt i Hamborg, at Svende gifte sig; hvorover, saasom de andre Staders Mestere og Svende kalde dem Weiber Revls, de da blive bestaaende i Hamborg od ikke reise paa Haandverket, altsaa fan ikke heller nogen Dan Svend tage Arbeide i Hamborg hos en Meßer, uden at blive af andre Steders Meftere og Svende foragtet, oa ligefaa holdet for Weiber: Keris. 5) an gaaende Snedkerlanget, som har klaget derover, at, naar en Svend kommer til Lybek, bliver han ikke alene imod hons Billie tvungen til Arbeide, men endoa sættes til en Bygherre, som lader en og anden Bygning forfærdige, og maa ei quittere, førend Bngningen er færdig; og, sætter han fia derimod, indtegnes hans Navn i en faa taldet Sorte Bog, dem til Cort; faa skal det oa være skeet, at Lybekkerne med. Magt have tilbagehentet Svende fra Travemonde, fordi de ei vilde tage Arbeide hos dem, ta ge fra dem deres Gods, og plage dem med Merest: hvorover

14 Dec. 34 Dec. over Mesterne i Kjobenhavn ikke alletider kan faae de Des hovende Grende; hvilken Lybekkernes Omgang de bede at maatte ophæves. 1. 1. §. 2. 9. 3. §. 4. §. 5. 21 Dec. 8 Dec. Svartfeier. Lauget her fan gjøre det Samme imod de Svende, hvilke fra Lybek og Hamborg her ankoms me, som de gjøre imod de herfra til dem kommende Svende. Feldberederne kan gaae til andre Steder, og ere ei bundne til Lybek eller Hamborg. De i Hertugs dømmet Slesvig boende Randestøbere kan holde Laugss rettighed med Kjøbenhavns Randestøbere, og hvors om den behørige Anstalt fra det Tydske Cancellie gjøres; men, ang. Hertugdømmet Holsteen, da nyde Randes støberne samme steds separat Laugsrettighed; og det i Glükstad og Grevskabet Oldenborg (b) betraffende, da som det der har en egen Beskaffenhed, saa forbliver det Herefter dermed som tilforn. Poffementmagerne has ve Intet at bestille i Hamborg; derfore kan de gaae til andre Stæder. 2pbek taber vel meest ved deslige An ftalter; og fan Snedkersvendene leres, og øve sig i des res Profession paa andre Stæder. Rescr. (til Biskopen i Aggershuus. Stift), ang. at de enrollerede Matroser, som begaae Leiermaal, ikke, endskjønt det er første Gang, fritages fra Straf, (faafom de ikke faae i virkelig Tjeneste; i Anledning af Ansøgning fra en Matros om Befaling til fia Præst, at antage ham til Sacramentet uden Skriftestaaelse, paa Grund af Fd. 29 Decbr. 1696, det Præsten negtede, fordi sige Matroser ikke i gd. af 23 Decbr. 1735 ere uds trykkelig erciperede fra Kirkens Disciplin) (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers ne i Danmark og Norge), ang. at Geistligheden ikke made holde Auctioner over Jordegods. (b) See Prom. 15 Jan. 1774. Gr. (c) Forandret ved Rescr. 15 Novbr. 1748 og derhos nævnte Anordninger; cfr. R. 26 Julii 1737. Gr. Der er falden Dispute imellem de Geistlige og Verds 28 Dec. lige Jurisdictioner om, at de Geistlige Glifteforvaltere vil tilholde sig at forrette Auctionen over hvis Jordegods, som fan tilbere de Geistliges Stervboer, endkjent samme Jordegods kan være beliggende under Verdslige Jurisdictioner, Herreder og Birker; og de Verdslige Rettens Betjente derimod formene, at de Geistlige ikke fan være berettigede til videre end til Auctionen over de Bare, som findes i Stervboen, og under den Geistlige Jurisdiction, men ei til at præjudicere de Werdslige Rettens Betjente i det, som benhører under de dem anbetroede Embeder, Herreder og Birker. Thi er funden for godt, til en bestandig Regul overalt i begge Nigerne (d), at anordne, At Geistligheden sig ei med Auctioner over det Jors. degods, som sorterer under Verdslig Jurisdiction, haver at befatte (e), men de have ikkun at holde Auction over (d) Gjelder dog ei for Norge, see Rescr. 9 Maii 1738. (e) I Steden for alt Foreffaaende lyder Rescr. til Stifte Befal. og Biskopen i Ribe Stift saaledes: Eftersom Biskopen, i Anledning af en ham fra Stiftsprovsten tilsendte Ertract af Ribe-Byes Geistligheds Wuctions protocol, har foredraget, at Bofogden og Byfriveren i Ribe, saavelsom Herredsfogden og Skriveren i Gjørding Maltherred have, da Auctionen over afa. Stiftsprovst Seerups efterladte Enge og Jorde gods under StiftsProvstens Direction fulde foreta ges, protesteret imod Provsten, og tilegnet sig samme Enges og Jordegodses Auction, for saavidt deraf laae under deres Jurisdiction: og, da nu Provferne i Ribe-Stift ved Brev af 14 Decbr., 1697 er bevilget, selv at dirigere og forestaae Auctioner, som fan falde paa hvis Skifter, de efter afdøde Præster eller andre Geistlige forrette, hvilket ved Rescr. af 1 April 1718 er stadfæstet, det og med Exempler, som i Hoießte Ret ere paadomte, skal kunne oplyses, at de verdslige Betjente i saadan deres Paa- Band ei have nydt Bifald; saa, for at undgaae Proces nu saavelsom i Fremtiden udbeder Biskopen derhos Decision, enten Stiftsprovsten efter bemeldte Brev af 14 Decbr. 1697 eller de Verdslige Betiente efter deres gjorte Paastand til afg. Provst Seerups efterladte Enges der ved Byen og i adskillige Herreder liggende Jordegodses Auction skal være bea rettiget: og Kongen af Stiftamtmandens Erklæ=" ring er bleven refereret, at det overalt er en introduceret Praris, at, naar nogen Proprietarius vil lade sit Gods auctionere, maa han dertil bruge de Mes 28 Dec. over det, som findes i Stervboet, og er under den Geistlige Jurisdiction (f), og i ingen Maade at maae præjudicere de Verdslige Nettens Betjente udi det, som henhører i de dem anfortroede Embeder, Herreder, og Birker. 1737. 7 Jan. Neser. (til de gevorbne Regimenters Chefer og Commandanterne i Danmark), ang. at Garnisonerende ikkun maae i Haandverker arbeide for Militaire, og Frifolk ikkun for Svende. (g) Gr. Til desto bedre Fuldbyrdelse af Rescr. under 10 Decbr. 1736. Obersten (Commandanten) haver ved Compagniere nes Visitering derhen at lade see, om Nogen af, Regis mentet paatager sig andet Arbeide end for militaire Personer, og, naar Saadant befindes, da Overtræder ne med haard Straf at belægge. Han skal og alvorli gen Rettens Betjente, under hvis Herreder Godset lig ger; formenende derhos, at det Kongel. Rescript ei strækker sig videre end til Auctionen over de Wave, som findes i Stervboet og under den Geißelige Jurisdicti on, men ei til at præjudicere de Verdslige Rettens Betjente i det, som benderer under de dem anfortroede Herreder og Birker: saa er i denne Sag for godt befunden, at anordne det saaledes: at Srifto. provsten fan endnu for denne Gang forrette Aucrionen overalt, Jordegodset iberegnet som forterer under Verdslig Jurisdiction; men i den tilkommende Tid vil Kongen, at Geiftligheden sig ei deemed haver at befatte, men &c. H2 PA (f) Limiteret ved Rescr. af 6 Martii 1739 04' hvad i dets Note er nævnt; cfr. R. 27 Octobr. 758. (g) See neßfølgende 2 Rescripter, oa de Anordn., som derved nævnes: især Forordn. 20 Martii 1739. gen betyde Compagnie: Cheferne, saaledes at besorge 7 Jan. den anbefalede Visitering, at de for deslige Contravens tioner, som opdages, og ikke af dem er afbjulpet, skal staae til Ansvar. De andensteds uden for Regimenters nes eller deres Compagniers anviiste Garnisoner og vars terer tilladte, saa kaldte, Frifolt maae aldeles ikke tils stædes at drive deres lærte Profession, med at paatage sig Arbeide, der hvor de som Frifolf opholde sig; men de have found at melde sig ved Mesterne af deres Laug paa samme Sted, og ikkun som Svend ved ham at ars beide (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), 11 Jau ang. indquarterede Militaires Antagelse somi Svende hos Haandverksmesterne. Gr. Eftersom ved Rescr. af 1 Decbr. 1736 er befalet, hvorledes det med de i Stæderne indquarterede Militairs,, som endnu staae i Zieneste, og have lært Haandverker kal forholdes, 1c.; og Kongen nu har maattet fornemme, at Haandverkslangene i Kjebstæderne skal gjøre Difficultet, og enten aldetes vegre sig ved at tage faadanne Militaire, som have lært Haandverker, og endnu faae i Tjenes fre ved de indqvarterede Regimenter, udi deres Arbeide, eller og ikke vil give dem, som andre Svende, det, de fan fortiene: faa, omendiont det er foranstaltet, at faadanne Indquarterede ikke paa deres egen aand maae arbeide for nogen Borger eller Indbygger, eller for Nogen uden for Regimentet (i), Er dog derved ikke meent, at dem skal berages der Frihed, at de jo maae arbeide hos Mesterne for Løn, ligesaavel som andre Svende, og som de kan fortjene: Hvorfore hermed befales, at gjøre den Anstalt hos Haanda verkss (h) I Hens. til Khavn forandret ved Rescr. 18 Jan. 1765. (i) See Rescr. 12 April 1737, 12 Decbr. 1738, Fore ordu. 20 Martii samt R. 28 April og 24 Octobr. 1739; Str. 29 Julii 1751, og R. 18 Jan. 1765. IV. Deel. 1 Bind. Db II Jan. verkslaugene overalt i Kjøbstæderne, at ikke nogen Me. ster maa vegre sig ved at antage saadanne indqvarte. rede Militaire af Regimenterne i deres Arbeide, men de skal være pligtige, lige ved andre Svende, naar de dem behøve, og for den samme Løn, som de lige med andre Svende fan fortjene, dem i Arbeide at antage. II Jan. 1. 1. §. 2. §. 3. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Haandverksfolk paa Landet, samt hvorvidt aftakkede Militaire og Indqvarterede maae arbeide, saa og om Disses Antagelse som Svende hos Haand, verksmesterne. Gr. J Anledning af Klagemaale, ang. hvorledes de Haandverker, som boe i Kjøbstæderne, blive gjorte for Indvas af de paa Landet boende og andre uberettigede Verfoner; samt og at de fra Milicien Dimitterede nedsætte sig ogsaa paa Landet, og der erercere deres Profession langt videre end den derom udgangne Forordning tillader; ligeledes at de Militaire, som i Kjøbstæderne ere indqvarterede, skal og meget fornærme Kjøbstædernes Haandverfere, i det at de antage Arbeide for Borgerskabet, hvor til de ikke ere berettigede, m. v.; ere der d. 1 Decbr. næste afvigte, til slig indsnegne Skik og orden at faae bemmet og afskaffet, Stiftbefalingsmændene overalt i Danmark, under 1 Decbr. befalede, at de, hver i det dem anbetroede Stift, alvorligen al holde derover, at Forordn. af 16 April 1681, dens ite Cap. 7de Art. om Haandverksfolk, saavidt den i Lovens 3 die Bogs 13de Cap. 23 de Art. er igjentagen og ftadfæstet, vorder.horsommelig efterlevet: faa befales og nu hermed, At Magistraten, for saavidt Kjøbenhavn angaaer, paa lige Maade som ovenbemeldt er, holder over, at for, nævnte Forordning, om Haandverksfolk, hørsommelig vorder efterlevet (k). Og ang. de aftakkede Militai re, da skal det med dem forblive ved Forordn. af 29 Decbr. 1732 (1). Men, hvad angaaer de indqvar - - terede (k) See Rescr. 24 Maii 1737 09 16 Octobr. 1744 samt Forordn. 25 Aug. 1741. (1) See og Rescr. 16 Octobr. 1733; R. 17 og Pat. 24 Jan. 1738; R. 27 Decbr. 1748, §. 5, P. 3 (Si De terede Militaire, som endnu staae i Tjenesten, da er derom (m) fra Krigscancelliet alle Regimenternes Chefs befalet, at bemeldte Indquarterede for ingen Borger eller Indbygger, eller for Nogen uden for Regimen. tet (n) maa eller skal arbeide; hvorefter Magistraten sig ogsaa, saavidt det Samme Kjøbenhavn kan, vedkoms me, haver at rette og forholde. Men, som Kongen nu har maattet fornemme, hvorledes Haandverkslaugene skal gjøre Difficultet, &c. (0) II Jan §. 4. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 11 Jan. at Skads: Herred skal annecteres Gjørding- Malt Zerred, og Herredsfogden i dette Sidste være tilligemed Herredsfoged i Skads Herred; dog skal han las de sig nøie med den sædvanlige Løn for det ene Herred, samt det i Loven bevilgede Korn for begge Herreder, og hvis han ellers ved begge Embeder kan fortjene; og Tingene paa de 2 sædvanlige Steder holdes, samt det, som den ene Herredsfoged hidindtil i Løn har nydt, empløieres til Opbyggelsen og Vedligeholdelsen af et Arrestkammer ved hvert Tingbuus (P) saavelsom Sangefogdernes Løn: da og dette Forskrevne i de tilkommende Tider i lige Tilfælde skal observeres, dog at derom først Kongelig Resolution indhentes (q). Waa Stiftamtmandens Forestilling, i Anledning af Here DD 2 reds de 165), 14 April 1759, 23 Octobr. 1767 09 4 Maii 1769. (m) See R. 7 Jan. 1737. (n) See de ved næstforestaaende Rescr. nævnte Anordninger, især Forordn. 20 Martii 1739; faa og Ree fol. 28 April e. a. (o) Det vrige er ligesom næstforestaaende Rescr. fra dette Ord, Difficulter, og til Enden, undtagen at her (i Steden for overalt i Kjøbstæderne) staaer: i Kiøbenhavn. See bemeldte M. 1739. (p) See Rescr. 10 Febr. 1747. (9) See Rescr. 26 April 1737. II Jan. redsfogdeus Ded i Skads Herred, hvorved han har indstilt disse og saadanne Herreders Annectering, samt at der midtveis imellem de saaledes annecterede Herreder maatte indrettes beqvemme Eingbuse med 2 bosbygte Arrestkamre eller Fængsler, til at bevare Delinqventer og andre Ugierningsmænd udi, saasom der ikke skal være eet eneste faadant Sted paa Landet i hele Stiftet, hvorudover Delinquenterne ofte echapere, ved hvilkes Eftersøgning og Ind- Hentelse Amterne sættes i anfeelige og fast utaalelige ud-. givter, faa at, til det at forekomme, var forneden, at i ethvert Herred holdtes en Fangefoged, som kunde bevare- og flutte Delinqventerne, m. v. (r).) 18 Jan. 18 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. i Kongens boie Navn at lade overalt bekjendte gjøre i Sjellands Stift, at alle Procuratores skal in Den en vis Tid, som han derhos haver at determinere, notificere ham deres Bopæl eller Opholdssted, og derved indsende ham 'vidimeret Copie af deres Constitu-. tion til Procurator Embedet, enten de Samme fra Kongen Selv eller Andre har bekommet, saafremt de agte, saadan deres Embede paa deres ihændeha vende Constitution videre at profeqvere. (Saasom man har andraget, at det tidt og ofte ikke er en liden Besværlighed, at faae Procuratorer i Delinqvents og andre Sager, som uden Betaling skal udføres, fordi deres Bopæl ikke vides; og, endifient han paa Sjellands- Landsting har ladet publicere, og forlanget, at enhver i Sjellands Stift boende eller sig bestandig opholdende Brocurator inden 6 Uger havde at notificere Stiftbef. fin Bopæl eller Opholdssted samt ynafte allern. eller anden Con ftitution i vidim. Copie, er ham ikkun fra 3 Sligt bleven notificeret, i hvorvel ham er bleven berettet, at flere Proeuratores sig i Stiftet opholde.) (s) Rescr. (til Biskoperne paa Island, og Notits til Stiftbefalingsmanden ibid.), ang. at Præsterne af Prædikestolene skal oplæse, og advare imod, de Grader, som henregnes til Blodskam. (t) Gr. (r) Det Øvrige af Forestillingen er juft det der i samme Rescr. af 26 April 1737 er befalet, til de Ord: fortjene ved begge Herrederne. (s) Cfr. Rescr. 27 April 1771. (1) See Rescr. 14 Martii 1738. Gr. Det er bleven foredraget, hvorledes paa Island 18 Jan. den store Synd af Blodfam skal meget gaae i Svang, saa at snart hvert Aar Nogen derfor bliver dømt og henrettet, og at faadanne Delinquenters Forsvar for Retten skal altid være, at de vidste ikke, at det var Blodfam de havde bedrevet, samt at flige Blodskams Delinquenter skal og altid undskylde sig, at den Kongel. confirmerede Forordn. af 13 April 1565 imod Blodfam, kaldet Store: Dom, er dem ubekjendt. Til denne store Synd og Gudsfortørnelse at see hemmet og forekommet, og at In gen berefter skal kunne undskylde sig med Banvittighed, at de ikke vide hvad Blotsam er, eller hvad Steaf den fø rer med sig efter Loven: saa befales, At Biskopen i Stiftet firar den Anstalt gjør, at Præ fterne een Gang om Aaret, hvilken Tib Biskopen selv haver at determinere, som fan være beqvemmeligst, overs alt af Prædikestolene skal oplæse for Menighederne, hvilke de forbudne Grader ere, hvorudi ei dispense. res til noget 2gteskab, men efter fornævnte Stores Dom eg Loven (t) henregnes til Blodskam, at derved fan forbrydes Livet, paa det Alle og Enhver kan vide, for denne store Blodskams: Synd at tage sig vare, og den derved at kunde forekommes og ophøre; og haver saa Præsterne derhos en alvorlig Tale og Formaning derom til Menighederne at gjøre, til Opmuntring, at vogte sig for samme Synd, hvormed Biskopen og behørig Indseende skal have, at denne Anordning hørsommelig af Præsterne vorder efterlevet. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 25 Jan. ang. Præsternes Eed om deres lovlige Voca tion. (u) Gr. Som det er fornummet, at ved Bocationer, some free til Præstekald, fat iblandt saadanne Omstændighe der indløbe, at den Bocerede ikke alletider med en god Samvittighed skal kunne aflægge den Eed om Giftermaal, som Forordn. 23 Octobr. 1700 paabyder; og Kongen ingenlunde vil, at nogen Candidatus maa være dispenseret 20 3 (t) See Forordn. 14 Decbr. 1775. Su) See Rescr. 22 Marti 1737. hvers 25 Jan. bverken fra den Clausul i Eeden, som angaaer Giftermaal, eller Noget af hvis samme Forordning befaler: faa befales, 25 Jan. At Biskopen ved Ordinationen til Præstekald alvore. ligen holder over bemeldte Forordn. af 23 Octobr. 1700; og, naar han finder den mindste Soupçon, at ved nogen Bocation er handlet derimod, skal han med al Vindski belighed tragte efter at faae Sagens Sandhed oplyst, og, om han ei selv kan raade Bod derudi, haver han det med alle sine Omstændigheder i det Danske Cancellie at indberette (v). Rescr. (til Geheime Confer. Rd. Lerche og Biskop Vorm, som Deputerede for de Reformie redes Væsen), ang. i hvad Religion Børn af en Luthersk og en Reformered maae opdrages. Gr. De Deputerede have andraget, at, endient de havde tilkjendegivet Præsterne ved den Reformerede saavel Franske som Tydske Menighed Indbolden af Rescr. under 7 Septbr. 1736, skal dog de Tydske Prædikantere siden den Tid den Reformerede Kirke have debts Bern, hvis enten Fader eller Moder bekjendte sia til den Evangeliske Religion, da Forældrene umuligen funde være komne i Egteskab siden d. 7 Septbr. 1736; og, efter at de Deput. dem derom havde tilfreven, og givet dem tilkjende, hvad Underretning de Deput. af dem ang. deres Born, som va re avlede i deslige Egteßaber, men dobte i den Reformerte tirke 1731, forlangede, have Præsterne igjen tilfreven de Deput., og tilsendt dem en Supplication til Kongen, hvilken de Deput. ved, deres Memorial have indsendt. Og, som de Deput. da ana. Den 14 Art. i deres forrige Privilegier, hvilke af de Sidste ere udeladte, have indstilt, om Kongen vilde lade det forblive ved samme 14de Post af de Reformeredes Privilegier, i det allermindste saaledes, at, naar Een af vores Evangeliske, og Een af den Reforme rede Religion het i Riget hidindtil har indganet Ægteskab med hverandre, deres Bern da dobes i vore Kirfer, og oplæres i vor Evangeliske Religion, samt at desige Born, som kan være døbte i de Reformeredes Kirke fra No. 1731, det uagtet vorde oplærte i vor Evangeliske Tro", m. v.: faa gives derpaa hermed, tilkjende, At Kongen lader det forblive ved den eengang givne Resolution, sub Dato 7 Septbr. 1736; og, som siden (v) See Skriv. 26 Novbr. 1737, §. 2. 20. No. 1731, da den 14de Art. af deres Privilegier blev 25 Jan. udeladt, Intet derom de Reformerede er foreffreven, saa er den sidste Resolution til den Tid at forstaae, og tager saaledes sin Begyndelse No. 1731 (x), da de Res formeredes Privilegier bleve confirmerede. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens 25 Jan. Stift), ang. Fuftagers Justering af Herreds: og Birke: Fogderne, og om Bodkere paa Landet.

Gr. Bødkerlauget i Odense haver andraget, at de i mange Maader al præiudiceres og fornærmes i deres Bodkerlaugs Næring og Brug, 1) i det Mange fat nedsætte sig i Landsbyerne omkring Odense, og forfærdige alle Slags Bødker Arbeide, uagtet sligt Arbeide hverken er durabel eller rigtig justeret; 2) fai der nedsætte sig aftaktede Sol dater, og enten de have lært Haandverket eller ci, Eal dog bruge Samme, dem til Fornærmelse; og 3) fornær mes de og derved, naar Markederne i Odense holdes, Bødkerne fra andre Landers Stæder der komme og sælge deres Bedker Arbeide for mindre Priis, end de kan sæl ge det for: derhos anholdende, at Kongen vilde forbyde alle Bødkere paa Landet, særdeles de, som boe 2 Mile nær Odense, at gjøre noget fer Arbeide, eller at sælge til Nogen dem til Fornærm.se, og at ingen fremmed eller Landsby: Bødker maatte understaae sig at sælge Bedker Arbeide til de 3 aarlige Markeder der i Byen. Af Erklæring fornemmes, at der befindes mange gustager, især Smør Træer, spm ere mindre end de burde være, tvert imod Forordn. af 24 Septbr. 1723, uagtet de skal findes jufteret, ikke til liden Bedrag i Handel og Bandel, hvilken Norden og falt Omgang skal komme der af, at, i Steden for at Herreds- og Birke Fogderne selv Fulde lade Fuftagerne jußtere, skal de betroe deres Justeringsmærke til Bodkerne selv, fordi de ere lanat fra binanden boende, eller og, for at forekomme den Besværing, som med Jufteringen forefalder; faa skal der og være de, som, i Steden for et fuldfærdiget Træ, alene lade justere faa mange Staver, som Bedkerne dem af alle slags tilsende, med videre derved i Svang gaaende urigtigbed; til hvilket at hindre, Stiftbefal. intet bedre Middel kal vide, end at saadanne Guftager i Kjøbstæderne, og ikke paa Landet, maatte forfærdiges, da dets Rigtighed bedst kunde beopagtes. Siden Loven tillader Bødkere at maa. bee paa Lander, saa vilde det blive dem til stor Afgang i de= DD 4 (x) See Rescr. 19 Martii 1751 og Bev. 31 Jan. 1772. 25 Jan. i deres Næring og Brug, dersom alle Træer og Fuffager, som bor justeres, alene i jetstæderne efter Forslaget kulde forfærdiges; dog, paa det den med Jufteringen i Svang gaaende orden kunde vorde hemmet, befales hermed, 25 Jan. At Stiftbefalingsmanden forbyder Herreds: og Bir Fe fogderne, at de ikke made betroe deres Justeringsmærker til Bødkerne, men de skal være pligtige selv at justere Sustagerne: ikke heller maae de brænde eller jus stere løse Staver, men alene fuldfærdigede Træer: saa fremt de ikke, om anderledes befindes, derfore vil straf. fes, og desuden staae til Ansvar, for hvis Underslæb, som ved Træernes og Fustagernes urigtige Maal kunde befindes (y). I det øvrige fan Supplicanternes Anseg ning ikke bevilges. Confirmation paa et af Stiftbefal. og Biskopen i Ribe (2) forfattet Reglement, ang. hvormeget der til den latine Stole i Ribe ved Begravelser og Brus devielser skal betales, nemlig: I. For Liig: A. naar Skolens Opvartning med Sang ei begjeres, for et fuldvorent Liig over 15 Aar, som 1) begraves i Kirkers ne, 3 Rdlr.; 2) i Kirkernes Omgange, tillige uden Prædiken, I Rdlr.; 3) i Domkirkens indlukte Lind. gaard 4 Mt. d.; 4) paa Birkegaardene 1 Mk., men Intet, naar med Magistratens Attest bevises, at de ere fattige B. naar Skolens Tjeneste begjeres, i hvor Ligene end begraves, for heel Skole 4 Rdlr., og halv Skole 2 Rdlr., men dobbelt, naar de betjene sig tillige af Stormklokkens Ringning. Thi maa herefter hvers. fen Sognepræsterne kafte Jord paa noget Liig, ei hele ler Klokkerne eller Graverne nogen Grav lade kaste, førend med Rectors Haand for dem er bevist, at Sko: len (y) See Rescr. 23 Jan. 1739 og der paaberaabte Rescripter.

(z) selgelig Rescr. af 12 Octobr. 1736. ten er bleven fornøiet. II. De, som vies 1) efter Bes vilgning i Hufene, betale i mindste 2 Rdlr., og nyde derimod fri Opvartning af Skolen med Sang for og efe ter Vielsen; 2) i Kirken, 3 Mt. D., med mindre de med Magistratens Attest bevise at de ere fattige, da de nyde Skolens Opvartning for Intet. Og maa da saas lebes Ingen herefter enten i Husene eller Kirkerne copus leres, førend Rectors Qvittering for Sognepræsten er fremvist, at Skolen har nydt sin Rettighed.. - III. Af disse Indkomster tager Rector, College 4, og Disci plene, som til St. Thome Dag med andre Skolens Beneficiis uddeles, den øvrige Decl. 25 Jan. II. III. Bevilgning, at Biskop A. Veldike, hans Fas I Febr. milie og Domestiqver maa ei alene i Domkirken, men ogsaa i de andre Kirker udi Viborg høre Ordets Prædiken, hvor og naar det dem lyster, og In gen i hans Huus af Domkirkens Sognepræst derfor an gives eller ansees for Sabbatens Overtræder, naar den, i Steden for Domkirken, har hørt Ordet uden Forsømmelse i nogen af Byens andre Kirker; ligesom ogsaa, saafremt nogen af dem enten paa sin Syge Seng eller ved Helbredsdage skulde forlange, med adverens Sas cramente hos nogen af Byens andre Kirkers Præster at betjenes, Sligt maa være bemeldte Biskop Voldike, Hans Familie og Domestiquer aldeles uformeent; men alle andre Ting, som vedkomme Penge og Indkomster, Sal de rette sig efter Rescr. af 13 April 1686, med alt hvis Bande Kirken og dens Præster efter Loven kan tilkomme. (Efter Begjering fra Biskopen, som, i Følge af bemeldte Rescript, iblandt Geiftlighedens Tal finder sig forbunden at fjende Domkirken for sin Sogne - Kirke.) Bevilgning (og Rescr. til Kjøbenhavns Univers fitet), at (foruden det Viborg By forundte Qvæge 205 Mare I Febr. 1 Febr. Marked aarlig d. 14 Septbr uden for Byen paa 7 Febr. 8 Febr Marken) herefter et Marked paa Sæ og alle slags Creature aarlig b. 6 Novbr., som i 3 Dage skal contis nuere (a), maa holdes inden Byens Porte (b), saasom: Store Øren til Stald Øren, og Slagte: Stude paa stor re Ny Torv; andre Stude til. Fade Fe, og Slagtes Mod paa den store Plads i Gravene og imellem Skot tenborg Port og St. Hans: Gade; Koer og Qvier paa Hjultorvet; Sviin, Faar, Gjæs og deslige smaa Creas ture paa Gammeltorv ved Raadstuen, &c. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang, at han uden Persons Anseelse af Rang og Dignitet, de fremmede Miniftris alene undtagne, ei alene i Almindelighed holder over alt hvad hans Politie mester Embede kan vedkomme; men endog i Særde leshed derover, at Forordn. om Sabbatens Hellighols delse af 12 Martii 1735 paa det sieste fra den Høieste til den Laveste bliver efterlevet (c). (Gaasom Kongens Intention og Willie er, at benævnte Forordning af Alle og Enhver hersommeligen skal vorde holdet og efterlevet.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Birkedommeren ved Kjøbenhavns Ryts terdistricts Birk, naar Nogen fra Kjøbenhavn befin des ved Politie Inquisition der paa Amtet at være Eyl dig at betale Boder efter Forordn. af 12 Martii 1735 om Sabbatens elligholdelse, i saa Fald haver alene at holde sig til Verten, som for sine Gjæster skal betale 236. (a) See Rescr. 14 April 1747, i Noten S. 57; foran dret ved Rescr. 12 Septbr. 1755. (b) Videre heraf var ikke til universitetet. (c) See det Rescript, som næstfølger, samt af 2 Decbr. 1741, 6 Febr. og 31 Decbr. 1772 saavelsom 19 Aug. 1775. Boderne imod Regres, (siden Gjæfterne fortere under 8 Febr. adskillige Fora.) (d) Rescr. (at Capellanen ved Budolphi Kirke i Aal, 8 Febr. borg, P. Hovedstrup, maa nyde aarlig 40 Nole! af Basferits Birketiendes Afgivt til Bubolphi Kirke. (e) Rescr. (til Missions collegium), ang. Missions: 8 Febr: væsenet i Grønland, og et Seminarii Grönlandici Indrettelse, samt Vaisenhuusdrenge dertil at bruges. Gr. Efterat Collegium i Følge Kongelig Befaling har foretaget sig saavel Kjøbmand J. Severins som og Præfens . Egedes Memorial, anlangende den Grønlandske Handel og Mission, og af famine deres Memorialer de fors nemmeste momenta saavidt Miffionen concernerede, paa det noieste hor overvciet, fornemmes af Collegii Forestil ling derem, at de begge, baade J. Severin og . Egede, anføre det, som den storfte, Vanskelighed for Missionsver ket saavelsom for Handelen i Grønland, at Sproget er faa tungt, og faa faa Hjelpemidler til at lære det, at de didsendte Missionairer paa et VarMars Tid neppe fan fatte Saameget deraf, at de kan forstaae Landets Indbyggt re, da deres underhold dog imidlertid koster store Penge, og, naar de endelig bar lært, og komme saavidt i Spro get, at de kan tale til nogen Nytte med Grønlænderne, er den dem accorberede Zid eripireret, faa de den heftig attraae med første Beilighed at komme hjem igjen; og, for at hæve denne Vanskelighed, og fremme Guds Ords Indgang bos de arme Hedninger, gaaer baade Severins og Egedes Forslag derpaa ud, at den nu ber værende Præst Egede kunde her i Forveien præparere endeel dertil villige og beqvemme Subjecta, hvilke, naar de forf havde fattet det Grønlandske Sprog, den med førre Frugt kunde forrette deres Embede iblandt Hedningene, hvortil da beho vedes: 1) et Seminarium af Studentere, der kunde til Missionarier i Grenland oplæres, hvilke imidlertid funde forsynes med Rost paa Communitetet, Rammer pad Res gentsen, og en Deel af de smaa Stipendiis; 2) ligeledes et Seminarium af unge folk, der med Tiden til Handelsbetjente og Catecheter i Grønland kunde bruges, og ved deres Hjemkomst emploieres, Hine til verdslige, Disse til fmaa Geifttige eller Kirke Betjeninger, hvortil Egede mes ner, de hurtigste iblandt Drengebørnene i Vaisenhuset (d) Cfr. næstforestaaende Rescript. fun (e) Af Wandalls Gießlige Anordn. II. 21; see Rescr. 9- April 1740. 8 Febr. Funde bruges hvilke begge Slags Seminarister fulde til det Grønlandske Sprog veiledes, og til Tjenesten præpareres af Præst. Egede, og i fin Tid enten med eller efter ham af hans Sen, nu værende Miffionario povel gede, som skal være endnu habitere i det Gronlandske Sprog, og som 1738 agter sig hjem igjen, fiden hans. Tid da er ude; Præsten Egede tilbyder sig hertil og selv at tjene ved fligt et Seminarium for nedtorftig linderholdning for sig og Sine, og mener derbos, at der beheves 10 Catecheter i landet paa hver Colonie, samt 2 Missionarier, hvilke, naar hver Catechet, efter Egedes Forslag, tillagdes i carlig underholdning 50 Rdlr., og efter Severins Erklæring 66 Rdlr. 4 Mk., foruden Proviantens Transport, bedraaer sig til 500 Rdlr. eller 1000 Sldr., saa at, om enhver Miffionarius funde noies, som nu med 150 Rdlr. i alt, vilde Miffionens Bekostning dog paà 4 Colonier beløbe sig til 3200 Rdlr. aarlig, men ellers vel til 4600 Rdlr. Bed disse baade Severins og Præsten Egedes Forface til det Grenlandske Miffionsvæsens Befordring erindrer Collegium adskillige Poster: 1) At det Grenlandske Missionsvæsen bidindtil ei har været Collegio de Curfu Evangelii promovendo egentligen anbefalet, hvorfore det ei heller med Miffionarierum Balg, Instruction og udsendelse har bavt at bestil le; men saavel Præst Egede er af egen Drivt, dog med allern. Approbation, reist derben, eg de nu i Grønland værende Missionarii ere af Severin selv antagne, og, fulde Kongen nu bebage, at den Grønlandske Mission under ovenbemeldte Collegio Fulde fortere, udbeder det sig der over Befaling og Instruction; til dets Authorisation og Efterrettelighed: 2) At Minionen i Grenland ved Sprogets Baneligbed meget hindres, helst Landet er saa koldt og skarpt, at Missionarii ei vel kan udholde der, sem i In dien, mange Aar efter hinanden og eragter Coll. det derfor til Missionens Befordring tjenligt, om her paa Stedet faadant. et Seminarium funde indrettes, hvorved Missionarii forud til nogen Færdighed i Sproget, og til en fornoden Kundskab om Folkets Sæder, Hovedfeil, og den rette Maade at vinde dem, kunde præpareres: 3) At i den Henseende et Seminarium af Studenterne kunde indretres, som paa Regentsen kunde ligge under en aparte Inspection; og at univerfitetets Erklæring derom maatte indhentes: 4) At, ang. Vaifenbuusbørnene, paa nær. værende Eid ere itkun ganske faa af den Alder og de Egen ffaber, at af dem kunde ventes, de i et War Aar funde lære saa vanskeligt et Sprog saaledes, at de derudi kunde tjene baade til gode Catecheter ved Missionen, og Betjen te ved Handlingen, helst fiden de efter Anordningen ei fan blive i Vaisenhuset længere end til deres Alders 17de, eller i det høieffe 18de Aar; og var det endog at befrygte, at de formedelst ungdommens ustadighed og vedhengende Barnagtighed maatte tilfeie Missionen mere Skade end Fordeel; og Coll. derfor ei kan forsikre, at mange af Waisen = fenhusets Drenge, og allermindst en Snees, dertil med 8 Febr. nogen Forhaabning af Fremgang kan bruges; men Saamange som dertil tiene, skal og dertil anholdes; dog for mener Coll. at det derhos var nodigt, at saadanne Born Eulve forblive i nogle Aar over den i Fundatsen foreskrevne Tid i Vaisenhuset, indtil de kunne eragtes beqvemme til faa vigtige Forretninger, som de vidt omkring iblandt en blind Nation, og oftest uden nogen Miffionairs Tilsyn, skal besorge: 5) At, fiden med denne saavel Missionariers sem Catecheters Præparation 2 a 3 Mar nødvendig vil medgaae, ingen Nytte deraf kan ventes, forend Severins Octroi er til Evde, og følgelig den paa dem anvendte Flid og Bekostning vilde være spildt, om Kongen ikke selv vil de antage Sig det Grenlandske Verf: 6) At der behøves en bestandig Fond saavel til Præsten Egedes Underholdning og Salarium, som til Seminarii ovrige Omkostninger; da Egede neppe skal kunne med fin Familie subfiftere i Kjøbenhavn af mindre end 2 a 300 Rdlr., helit han i denne Station ei kan vente ringeste Tilskud af nogen Slags Ace cidentier: Seminavisterne funde vel soulageres med Kost paa Klostret og Bærelser paa Regentsen, ligesom de forhen til den Nordlandske Mission deftinerede Candidater har været accorderet og virkelig anvist, dog saa, at de alle maatte være samlede i een Inspection paa Regentsen, men derhos sees ei, hvorfra de ovrige behovende Ting, Varene, Beger, Papir, Klader ze. Fulde tages; thi den Forbaabning, som Præsten Egede gior sig om fromine Christnes Hielp, skal ei være at regne paa i Tiden, og heel misligt, om den vilde forslaae til de første aringers Fornedenbed, siden Publicum af det Grønlandske Lotterie sg den Grønlandske Stat er faa flet fornoict: det Eneste, som Coll. synes dertil rimeligt, er Overskudet af den orse Missionscasse, som nu sal belobe sig omtrent 3100 Rdlr.; men, som deraf aarlig et mere spares end 200 Mole. faa fan Seminarii og Præstens Egedes Bekostning langt fra ei dermed stoppes, ei heller fan Cassens i adskil lige Aar samlede Beholdning dertil ganske anvendes, at det Fornødne ei fulde fattes, om enten en eller anden Nordlandske Kirke ved ulykkelig Hændelse fulde tage Skade, eller Cassens Revenue og Tiendernes Forpagtninger formindskes, som da først af denne Fond vilde erstattes;- men hvad af denné Cases Overskud kunde tages, vilde være en Hjelp paa nogle Alay, i Fald Kongen der fulde befale, thi ellers er det efter den Norske Missionscasses Fundats Collegium ei tilladt, en Skilling deraf til andet Brug, end Fundatsen foreskriver, at anvende: 7) At endnu anfeeligere aarlige udgivter vil udkræves til saa mange Mis fionarier og Catecheter i Grønland selv at underholde og falarere; thi, omendiont Lallet ei strax behoves at være faa stort som Forslaget lyder, Severin og formener, at Catecheterne med alle kunde spares, faasnart Grønlæn derne selv vare i Christendommens Grund vel underviikke, saa 8 Febr. saa kan dette dog ei ventes saasnart, og neppe i een e nerations Lid, og, om det end kunde ventes, vilde der deg bestandig udkræves en Summa af 800 a 1000 Rdlr. aarlie til fionarier alene, og nu forbaanden langt me re: jetmauden Severin skal vel efter hans Contract fa- Lattee Missionarierne i den Eid hans Octroi varer, men hans Erklærinas adie Post viser, at han neppe resolverer sig til videre end Saamange at underholde, som han ved Contracten far regnet paa, og virkelig sendt over til Lane det; ou, førend nogen Nytte af dette foreslagne Semina rio fan ventes, er hans Octroi til Ende, da der er uvist, om Severin fremdeles funde have Loft, derved at forblive; ei teller skal af Severine Memorial kunne fiønnes, at Handelen selv indbringer Saamenet, at deraf baade egocens og Miffionens fornødne Omtoftninger med Vished kunde ventes, m. v. Collegii Forestillings Indhold. 5. 1. 5.12. §. 3. §. 4. §. 5. 3. 6. - Collegium de curfu Evangelii promovendo al ef terdags ogsaa antage fin Missionsvæsenet i Grønland: og haver Collegium til den Ende at forfatte samt til Ap. probation indsende en Instruction til Collegii Efterrets ning. Der kan gjøres Anstalter til at indrette det fores flagne Seminarium Grönlandicum. Universitetet er under 1 Febr. befalet at give Erklæring; og da skal ders om nærmere Anordning vorde gjort (f). Hertil kan bruges Saamange, som af Vaisenbornene dertil dues lige ere; og fan Samme der i Vaisenhuset nogle ar længere ferblive, indtil de med nogen Nytte kan eme ploieres. Naar Severins Contract er ude, og ny Cons tract med ham skal oprettes, og han da ikke vil pastage sig aarlig at udrede og besørge alle de paa Missionen i Grønland udfordrende Omkostninger, efter de Condition ner, ham da kan blive proponeret (g), da vil Kongen Selv antage Sig dette Berk, og Missionen da efter den herved tilkjendegivne allern. Intention at skal paa Kongelig Bekostning besorges, men indtil den Tid alle Ting dertil prepareres. Kongen vil give i disse Narins ger, indtil Contracten med Severin er til Ende, 500 (f) See Rescr. 8 Martii og 8 Novbr. 1737- (g) See Rescr. 4. Martii 1740. Rdlr. Rdlr. aarlig, som begynder med dette Xar, og siden, 8 Febr., naar Missionarii og Catecheter lønnes af Missionscollegio, endnu aarlig 1000 Rdlr., som gjør siden 1500 Rdlr. hvert Aar; og skal Præsten 3. Egede af disse Penge nyde fra dette Aars Begyndelse 300 Rdlr. aarlig, hvors imod han haver i alle Maader under Collegii de curfu Evangelii promovendo at sarge for disse Seminaristers Underviisning i Sproget, og alt hvad der til deres Missionair Embeder i Grønland særdeles udkræves (h): om disse Fonds ei skulde tilstrække, kan Overskuddet af den Norske Missionscaffe ogsaa med dertil emploieres, faa meget deraf, som fra den Norske Mission kan med Sikkerhed undværes. Missionariernes og Catecheter. nes Tal overlades i Fremtiden til Collegii Skjønsomhed, saasom Kongen holder Sig forsikret, at det derfor med al optænkelig Flid og Nidkjerhed sørger (i); men, skulde denne mission og dette Seminarium imod Forhaab ning finde faa mange Vanskeligheder, at det ei kunde ha ve den forønskede Fremgang, da cessere de dertil givne Fonds. 5. 7. Missionscollegii Placat, hvorved de Lærde indbydes, 14 Febr. at indsende hvad Anmærkninger de kunde have eller gjøre til Bibelens bedre Oversættelse. (k), Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. til Efterlevelse, 15 Febr. at communicere samtlige Præsterne i Kjøbenhavn det Schumacher og Breitendich under 7 Jan. 1736 paa et Klokke: Sangverk i St. Nicolai Kirketaarn givne Privilegium. (Efter Disses Begfering.) (1) Rescr. 1 (h) Cfr. Rescr. 18 Martii 1740 og 24 Febr. 1741. (i) See Rescr. 20 April 1770 og 18 Martii 1773. (k) Findes i Wandalls Anordn. for Geistligheden II. 178; see Rescr. 20 Martii 1739. See Priv. 5 Febr. 1746. 15 Febr. 15 Febr. 15 Febr. 22 Febr.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. noget fra Landmilitien til Se Limiter udlagt Gods.

Gr. Friherren til Ryffensteen har besværet sig over, at Endeel af hans Godses Hartkorn er fra kandmilitien ude lagt til Se Limiter, hvilket han har anholdet at maatte forblive under Landmilitien som for; men af Admiralitetets Betænkning er fornummen, at det til Kongel. Tjeneste beit er forneden, at samme Gods heller ved Marinen forbliver end ved Land Etaten, da til Flaaden endelig mag haves saadanne Folk, som ere vante til Soen, m. v. Dette fra Landmilitien til Se Limiter udlagde Gods skal efterdags ved Marinen forblive. (m) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. noget fra Landmilitien til Sø. Limiter uds lagt Gods. Gr. Endeel Proprietairer og Jordegods Eiere ve Strandsiderne i Thy og Vendsyffet, faasom til Bradfos eg Flere, Norhougaard og Vestervigkloster, have besværet sig over, at fra Landmilitien til Se Limiter er udlagt Endeel af deres Godsers Hartkorn, hvilket de have anhol det 1c. (n) Bevilgn. paa Told ved Holmslands Færgested. (0) Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. Catechi fationer, ei for lange Prædikener, Skolers Indrettelse, og Chorfange i Kjobenhavn og Sjellandss Stift, samt især paa Landet en Fredagsbon. Gr. Kongen er bleven refereret hans Skrivelse til Overs fecreterer Holstein, hvorved han i Følge af hvad v. Hok stein under 19 Jan. næßtafviate har rescriberet ham, ang. at Kongen vil, at det ny Testamente, Davids Psalmer, Salomons Ordsprog og Brædiker kunde læses eengang hvert Mar i alle Kirker udi Riebenhavn, bar givet fine Tanker tilfjende, hvorledes det bedst kunde foranstaltes, deels med de offentlige Catechisationer og Examinibus, deels med den (m) See næstfølg. Rescr. Samt Forordn. 17 Julii 1737 og 1 Febr. 1770. (n) Alt det Øvrige er ligesom næßforefaaende Rescript. (0) See Noten under Rescr. 4 Maii 1753; og Bov. 30 April 1763. Sen hellige Skrivtes læsning i de daglige Chorfange, fem 22 Febr. holdes Morgen og Aften i Kirkerne i havn, som ogsaa i Kjøbstæderne uden for, og endeligen i Kirkerne paa Landet. Bjøbenhavn skal der om Sondagen catechiseres i alle Sognekirker, hvor der er ingen Tolvprædiken, fra Klokken 1 til 2: samme Catechisation forretter Sog. nepræsten eller hans Catechet, hvor Høimessens Prædis. fen repéreres; Catechisationen holdes i Kirkegangen, hvor Drengebørn staae paa den ene, og Pigebørn paa den anden Side; der begyndes med en Psalme, som syno ges, og sluttes med en anden fort Psalme, eller nogle Vers: saa begynder ogsaa Catechisationen selv, og sluts, tes, med en fort Bøn, og med Fader Vor &c. Tirsdagen Kl. 10 til II skal det forholdes paa lige Maade, men samme Catechisation forrekter altid en Catechet'; og forklares Luthers Catechismus, hvilken skal inddeles i 52 Stykker, saaledes at enhver Tirsdag skal have fin Zert; skulde der indfalde en hellig Dag, kan næste Tirsa, dag tages 2 Stykker (p). Og, da Biskopen melder, at Præsterne maatte efter Loven indrette deres Prædikes ner saaledes, at de et forlængedes over en Time, for if fe at betage Tiden til Catechisationen: faa skal Geistlige heden af Biskopen tilholdes, ei at prædike sædvanlis gen over en Time; og fan han, naar de gjøre en Sæds vane deraf, at prædike derover, mulctere dem fra 2 til 10 Rdlr. til Sognets Fattige (q). Og ang. hvad Bio stopen melder om endnu flere Dage til at blive catechises tet paa, og om Texter, da formener Kongen, at 2 Car techisationer ugentlig i hver Sogne Kirke ere tilstræffes lige; saa behøves der og ingen andre, Texter, efterdi pag Sotts (p) Dm ei affaffet ved Rescr. 1 Mafi 1739, §. 3? (a) Forandret ved Rescr. 21 Novbr. 1738, 27 ovde. 1739, 3 Maii 1760 og 23 Mait e. a. s. 4. IV. Deel. 1 Bind. Fe §. 1. 22 Febr. Søndagen Evangelium, og om Tirsdagen en Part of Luthers liven Catechismus, tillige med band Forklaring, ere foreskrevne. Ang. det Bis. om flere Skolers Ind. retning i Khavn forestiller, i Henseende til de mange fattige Børn, som der findes, og at i hvert Sogn er nu en Fattiges Stole, samt i hver Stole 2 Lærere, men over 80, 100, ja 120 Born, det han anseer at være underligt, at 2 Mennesker kan oplære Saamange, men fast umuligt at de kunne bestyre Flere; da haver Bis. om flere fattige Skolers Jubrettelse at gjøre For flag; men dertil skal bruges egne Skoleholdere, og ingenlunde Catecheter, som med Catechisationer, Huuss besøgelser og alt det, hvad i Forordningen om Cateche, ter ved Holmens Birke dem er foreskreven, og hvilket sal være efter ethvert Steds Beskaffenhed en Netteshor for alle andre Catecheter (r), nok har at bestille. Og, da Biskopen ang. Bjøbstæderne uden for Bjø benhavn forestiller, at i de fleste af dem findes foørre Grovhed, end fulde kunne tænkes, hvorudover han for mener, at i saadanne Kjøpstæders Kirker 3 gange om Ugen kunde catechiseres, om Søndagen af Skoleholdes ren eller en af den Latine Skoles Lærere, hvor Latine Skole er; om Tirsdagen eller Onsdagen af Sognepræs sten, og om Fredagen af Medtjeneren, eller, hvor ingen Medtjener haves, da af Skoleholderen: saa befales derom, at i Kjøbstæderne paa Landet tal catechiseres 2 Gange om ugen, nemlig om Søndagen og Tirsda gen (s) ligesom i Kjøbenhavn; og, som der neppe fine des nogen Catecheter endnu i samme Kjøbstæder, kan det forrettes Søndagen af Sognepræsten, og Tirsdagen af Skolens Lærere. Det Biskopen ellers melder, at, omendskjønt slig Anstalt foies, vilde den dog være til lis (1) See Rescr. 20 Martii 1739. (s) See N. 1 Maii 1739, S. 3. den den Nytte, med mindre Kjøbstædernes Magistrat blev 22 Febr. befalet, at tilholde Judbyggerne at lade deres Børn og Tyende møde i Kirkerne, naar der catechiseres, samt at streffe de Udeblivende. Thi haver Biskopen herom at forfatte et Project, hvorledes det bedst kan efterleves', som Konnen da saaledes vil lade foranstalte (t). Ang. at Kjøbstæderne uden for Kjøbenhavn, den største Deel af dem trænger til Skoler, i hvilke Ungdommen funde oplæres i Begyndelsens Elementer, for desbedre siden at fatte og forstaae, hvad der tales, naar enten prædis fes eller catechiseres, da, naar nogle Latine Skoler uds gaae, skal derfor Danske igjen indrettes (u). Hvad Biskopen ellers ang. Catechisationen i Kirkerne paa Lans Det forestiller, ikke at vide derved anden Anstalt at funs ne foies, end den, der i Loven og Forordninger er befas let, saasom paa Landet præbikes ei uden om Søndage, hellige og Maanedebede Dage, samt og i Fasten af hvil fe Prædikener ingen nedlægges; Præsterne og bee cas techisere hver Søndag, og Degnene een Gang hver Uge i hver By læse, som er at catechiste for Ungdom. men (v): da vil Kongen, at i Landsbyerne med ungs dommen om Søn og hellige Dage repeteres Evangelis, um catechifanda, ligesom i Kjøbstæderne, og i Fastes og paa Maanedsbede Dage Lutheri liden Catechiss mus. - Angaaende ellers Biskopens Forestillings 2den Post, hvorved ban em Davids Psalmers, samt Salos mons Ordsprogs on Prædikers saavelsom det ny Testas mentes Bogers Læsning ved de daglige Chorsange, der holdes Morgen og Aften i Kirkerne, foredrager, ar, som endeel af Davids Psalmer ere ganske forte, formener Fe 2 han, (t) Cfr. Forordn. 23 Jan. 1739, S. 37 og Rescr. 2 Decbe. 1740. (u) See Rescr. 9 Octobr. 1739. (v) See Forordn. 23 Jan. 1739, §. 1. S. Be 22 Fehr, han, at, iblandt, Flere end Een ved Bonnen vilde leses, saaledes som Bilaget Litr. B. forklarer, eller paa hvad Maade Kongen det maatte behage, hvilket, naar seer, da kunde saadan. Deel af den Hellige Skrivt i 2 Har læses 3 Gange: da vil Kongen, at disse Bøger af Biskopen selv inddeles, dog saaledes, at enhver Dag har sine egne Capitler, og at det endes hvert Nar (x). Og, som Biskopen derved erindrer dette, at i Kjøben havn holdes Chorfang Morgen og Aften, Mandag, Tirsdag, Torsdag og Loverdag, men alene om Aftenen eller Eftermiddagen om Onsdag og Fredag, saa er hans Tanker, at om Onsdag Formiddag ligeledes kunde væ re Chorsang og Bøn efter Prædiken, som den Dag tida lig faaer Ende (y): ba approberes samme Biskopens Eva flæring hermed. Hvad angaaer det, at der ved Chors fangen, før den sidste Psalme synges, og strax efter Bønnen, vilde saavel Formiddag som Eftermiddag læses et Styffe af den hellige Skrive, saaledes at der først bes gyndes med Davids Psalmer, hvilke, naar vare bragte. til Ende, da kunde hver Gang Bøn holdes, læses et Capitel af Salomons Ordsprog, dernæst af hans Prædis fer, og endelig af det ny Testamentes Bøger i den Ore ben, som de følge efter hverandre: da vil Kongen, at med Chorfangen skal forholdes som det hidindtil skeet er; men der læses ikkun endnu Noget i Bibelen, hvilket of Biskopen paa den beqvemmeste Maade kan inddeles, naar der ikkun er Liighed derved i alle Kirker. Hvad Biskopen ellers derhos har forestillet, ang. at, paa det Chorfangen og Bønnen ei skal vare alt forlænge, der da vel vilde bruges forte Psalmer, undtagen Fredag: Efters middag i Nicolai Kirke, hvor der da til Erindring om Guds (x) See Rescr. 23 Maii 1760, §. 9. (y) See Rescr. 23 Maii 1760, s. 6, 11 Novbr. 1773 0g 13 Jan. 1774, Deb at ople Guds Beskjermelse over det Kongelige Huus og Resident 22 Febr. sen, medens Beleiringen varede, synges den Pfalme, O Gud vi love dig, og det efter afg: Oberste Turefons Testamente, som dertil har henlagt en temmelig Capi tal; og at i alle Rieker maatte ved Chorsangen bruges een og den sanime Version af den hellige Skrivt, t Henseende til den eenfoldige Almue forvirres, naar de høre Guds Ord at oplæses paa den ene Maade i den ene Kirke, og paa en anden Maade i den Anden; samt at t Vorfrue Kirke funde Chorfangen holdes, og den hellige Skrift læfes af Collegis i den Latine Skole, som hidindtil der have besørget Chorfangen, men i de øvrige Stadens Kirker Sligt vel at ville forrettes af Stole holderne og Børnene i de fattiges Stoler: saa approberes hermed dette Biskopens Forslag derom. - Ang. Rjøbstæderne uden for Kjøbenhavn, deres Kirker, at i endeel af dem holdes Morgen og Aften Chorfang med Bon, dog ei nær i Alle, og, hvor det et skeer, holder Biskopen det at være godt, om Sligt herefter skeede, og overalt stedse efter Bønnen læsdes et Styffe af de allern. anordnede den hellige Skrivtes Bøger; og at i saadanne Kjøbstæder vilde Chorfangen forrettes af en Danft Skoleholder, eller Klokkeren, men, hvor i lig en Kjøbstæd findes mere end een Kirke, holder Bisk. det nok, naar i hovedkirken dagligen holdtes Bøn, siden Byerne ei ere af saa vidtleftigt Begreb, at Indbyggerne, om de ville, jo mageligen kunne sage Sams me. Thi er denne hand, herom gjorte Forestilling ligeles des hermed approberet. Landsby Rickerne an gaaende, saa forstiller han om dem, at, ihvorvel i Nogle, men ganske Faa, holdes Bon, saa vilde dog Sligt paa de fleste Steder neppe findes gjørligt, deels fordi Sognes folkene ei kunde være tilstede, deels og siden fast overalt 2. Kirker betjenes af een Præst og cen Degn, saa at i - e 3 em 2 Febr. dem begge et vel fan see Bøn: da vil Kongen, at i Landsby Hovedkirkerne skal der holdes hver Fre $2 Febr. 3 dag (2) Bøn af Præsten, hvorfor, da Annerer ei hers ved forstaaes, der kan songes og læses ligesom i Kjøbstæs derne, dog saaledes, at de foreffrenne Bibelens Bøger abfolveres efter Proportion af en længere Tid; sulle els lers noget herved endnu være at erindre og at regulere, haver Bisk. derom at gjøre Kongen nærmere allerund.. Forestilling, til paafølgende videre Resolution. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at Ingen med Tvang maa hverves, same at indqvarterere Officerer og Magistraten skal begegne hinanden sommelig. Gr. (a) Ved indlabne Klager er det erfaret, at hift og her ved Hvervinger i de Kongelige Lande aves Voldsoms heder, og at Magistratspersonerne, som paa Embeds Begne ville antage sig Sagen, usemmelig af de Militaire vor de begegnede. Igiennem Krigscancelliet er alle Regimenters Chefs (b) befalet, at Ingen, i hvem han ogsaa være maa, med (z) Nu om Voverdagen efter Rescr. 1 Maii 1739, §. 7. (a) Men til Stiftbefalingsmanden i Ribe lyde Grunde ne saaledes: Erklæring over en lage fra Sneds ferne i Kolding, ana. den Overlast, som forfte Vint fedag 1736 med Major Valtersdorfs Tilladelse skal være vederfaret saavel Oldermanden for Snedkerne sammesteds som en der til Byen fra Horsens ankommen Snedkersvend, har Stiftbefal. provoneret, om Kongen vilde befale der Generalmajor Scheffalischy be Muchadell anfortroebe Regiment, berefter ikke at hverve nogen Borger, saalænge han ei har ops faat sit Borgerfab, eller fra fin borgerlig Eed er entledinet, hvilket skal være skeet med z Borgere der Byen; og at det ei heller maa være Negen tilladt enten med Evang eller List at hverve Borgernes Sen ner. Svende eller Drenge; samt at Magistraten i forefaldende Tilfælde maatte beaegnes af Regimen tet og dets baie eller nedrige Officerer paa en som melig, og dem som Øvrighedspersoner convenable Maade. (b) under 4 Martil. med Evang skal hverves (c); og at de saavelsom de ano 22 Febr. dre Subalterne Officerer ved Regimenterne skal begeg ne Magistraten, hvor de i Kjøbstæderne ere indqvarterede, paa en sommelig eg convenable Maade; hvorimod Magistraten i deslige Kjøbstæder, hvor nogen af Mis litien er eller bliver indquarteret, skal det Samme imod Officererne paa deres Side sdservere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens 22 Febr. Stift), hvorved ham tilsendes den Brand Ordning confirmeret. Han efter Rescr. af 25 Novbr. 1735 for Kjøbstæderne i Spen og Langeland har indsendt Project til, som paa Kjsbstædernes selles Bekostning skal trykkes, og enhver Kjøbstæd et saa tilstrækkelige Quantum tilsendes, at Øvrigheden og alle De, som Brandvæsenet ere vedkommende, og eie Gaarde og huse, hver med et Exemplar funde vorde forsynet. (d) Bevilgn., at A. 117. Moller og D. Pauli, Bogs 22 Febr. trykkersvende i Kjøbenhavn, maae indrette et Bogtryk. Ferie udi Jydland, og det alene i 10 Aar vedligeholde, uden at nogen Anden i den Tid udi Jydland noget Bogs trykkerie maa indrette. (e) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Bisko: 1 Martii. pen i Sjelland, samt Notits til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at de uden for Kjøbenhavn paa Vefterbro boende Folk og Familier fal, for saavidt deres Kirkegang og Gudstjeneste angaaer, i Steden for at de i saà Maader have tilforn ligget til Vorfrue Menighed i Kjobenhavn, være nu henlagt og henhøre til Frideriksberg Byes Sogn og Menighed; men i det Ee 4 (c) See Skriv. 23 Julii 1748 09 3 Decbr. 1763, §. 2. (d) Cfr. Rescr. I Martii 1738. (e) See Rescr. 4 Octobr. 1737. I Martii. i det øvrige (som de altid have svaret og sorteret under' Byens Jurisdiction og Magistraten sammestede fremdeles i alle Tilfælde, ligesom hidindtil skeet er, svare og staae undeg Byens Jurisdiction. (Eftersom derom den 16 Martii 1736 er rescriberet, og nu en egen Sognepræst for Frideriksberg er beskikket.) (f) z Martii. 4 Martii Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at hver Tommersvend, som efterdags begaaer Forseelse, hvorfor han kunde fortjene at mulcteres, skal ikke hemmelig, men for aaben Lade derfore tiltas les og ansees, under 4 Rdlrs Straf, om Noget deris mod ved den af Svendene selv oprettede onde Sædvane, imod Laugs Artiklene, blev foretaget; samt at Svendes ne under lige Straf skal være forbudet at fortære saabans ne Boder eller Strafmulcter, men alene at lægge dem i Svende Laden til de syge og fremmede Svendes Underholdning. (Saasom Svendene har anholdt om Befaling, at deres Mulctpenge maatte vorde henlagt i deres Caffe, til de Svendes Hielp, som maatte komme til Sfade, og til fattige bortdøde Svendes Enkers Underhold ning; og at det derimod maatte forbydes, at de ikke, som tilforn, maatte anvendes til at blive opdrukken paa deres Kro, .) (g) Rescr. (til alle Regimenters Chefs), ang. at Ingen med Tvang, og ei Borgere maa hverves, samt at Officeverne al begegne Magistraterne sommes lig. (h) Ligesom allerede i Krigs Artiklene og besangaaende emanerede Forordninger alle voldsomme vervinger paa det farpeste ere forbudne, saa skal det og derved fremdes les i alle Maader have sit Forblivende, og Regimenterne aldeles ikke være tilladt, i de Kongelige Riger og Lan- (f) Cfr. Rescr. 2 Jan. 1762. (g) See Rescr. 26 Febr. 1762. be (b) Grundene ere de Samme som i Mefer. 22 Marti 1737. de med Gevalt til Tjenesten at anhverve Nogen, hvem 4 Martii. det og er, samt ei heller ved Militien at engagere nogen Borger i Kjøbstæderne, saalænge han ikke sit Borger ftab har opsegt, og fin Borger Eed ordentlig er ent lediget; ligesom og de til Regimentet hørende Officerer, ved de imellem Militaire og Civile i Kjøbstæderne ou deslige vervinger og andre under Question kommende Tvistigheder, ingenlunde maae begegne Magistraten utilbarlig, men skal dem som Øvrighedspersoner paa en convenabel og sømmelig Maade tractere.. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. Kloster og Regents samt smaae Stipendia til de Grønlandske Seminarister. Gr. Universitetet har i Følge Rescr. 1 Febr. 1737 (1) indsendt Forestilling, med 2 Fortegnelser, den første paa hvor mange Alumni der findes i Communitetet og Regents fen, hvis Tid til 1738 Mars udgang erfpirerer, hvoraf er fornummen, at til samme Aars udgang fan ventes 2Y Pladser ledige paa Communitetet, og 18 Wladfer paa Regentsen; den Anden paa de til fattige Studentere aarlig uddelende smaa Stipendie, i alt 14, fra 27 Rdlr. til 4 Rdlr., hvilke alle ere definerede og givne, hver tif sit Brug, og visse Familier at uddele, eller til visse Skolers Disciple at nyde, og hvorved Univers. indberetter, at Professorerne ingen Fribed have at disponere over disse Sti pendia anderledes end Fundatferne tilholde. Thi befales, At de Studiosi, som nu nyde Koft paa Communite tet og Kammer paa Regentsen, og af Collegio de Curfu Evangelii Fromovendo til Grønlandske Seminari fter maatte antages, skal saalange beholde samme Benes ficia, som de i det Grønlandske Seminarjo til Mission nens Tieneste i Grønland prepareres; og, om ei saa mane ge, som til Missionen behaves, af de nu værende Alum mis paa Communitetet og i Regentsen skulde findes deze til villige og beqvemme, at da imod 1738 Mars llogang & det seneste, og ligesom imidlertid pladserne vacans Ge 5 See Meser. 8 Febr. 1737 3 verde 8 Martii. 8 Martii. vorde, saa mange Grønlandske Seminarister, bemeldte Collegium nodig eragter, og i det mindste 4., samme freds skal til Rost og Kammer antages, og paa Regentsen blive under en Inspection for sig selv, samt dermed saalænge continueres, som det Grønlandske Se minarium vedbliver (k): saa og at de af Universitetet foreslagne smaae Stipendia Brochmanni, Juftinum, og decollata virginis, hvorover det evagter at kunne dispos nere, bemeldte Seminarister frem for Andre tillægges, om de ere saaledes ikkede, som Fundatferne medføre, hvor af Univ. haver at meddele bemeldte Collegio rigtige Co. pier til dets Efterretning. 8 Martii. 8 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Vis borg), ang. at Rector Oftenfeldt i Viborg maa for fin Tid nyde 13 Edr. Rug og 12 Tor. Byg af Skolens Tienders høiere Udbringelse til hans Indkomsters Forbedring. (1) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuus- Stift), ang. at alle Indvaanere i Frideriksstad, af Militair og Civil: Stand, som holde heste og væg, skal det fra deres heste og Qvæg affaldende Mog paa et af den Kongelige der værende Ingenieur dertil anvisen de Sted lade henføre; samt at, uden nogen Slags For revenbing, ci noget og af Staden maa udføres, men at Samme til Voldenes Opplakning skal hengives, ligesom i Kjøbenhavn og i andre Kongens Fæstninger er brugelig. (Paa det Aar efter Aar deraf saameget kunde samles, som til samme Woldes Opplakning kunde fornodiges; saasom Land Etatens Gen. Commissariat har andraget, at Torven, der kan fjæres omkring Byen til' Boldenes Douceving, ikke skal være tjenlig, og at Græs ningen, som, Borgerskabet for deres væg behover, em jame (k) See Rescr. 8 Novbr. 1737 og 9 Octobr. 1771 med Moten. (1) See Rescr. 14 Junii 1740, S. 1. og 4 Febr. 1773samme Torv dertil skulde bruges, derved aldeles vilde 8 Martii. forderves, og blive unyttig.) Rescr. (til Missionscollegium og det Theologi: 15 Martii. ske Facultet), ang. at de i Vaisenhuset enten som Præceptores exfpectantes ved Vaisenbørnene eller andre ved den sammesteds værende Fattiges Skole informerende Personer made for de sædvanlige Erercitier paa Klosteret være dispenserede i det Ringe ste saalænge de bekomme Penge i Steden for Kosten. (Efter Miffionscollegii Ansogning, paa det de fattige Borns nødvendiae undervisning kunde have defto bedre Fremgang, og ei forsømmes; og faasom det androg, at ved Vaisen- Husets Stiftelse er anordnet, at benævnte Præceptores fulle, naar de det behove og forlange, frem for Andre nyde Koft paa Communitetet og Værelser paa Regentsen, hvortil Facultas Theologica dem og hidtil alletider villig har forhjulpet; men, da nu, efter den ny Fundation, alle de, som nyde Beneficium paa Klosteret, forbindes at væve tilstede ved de der holdende sædvanlige Erercitier, hvori Facultetet ei kan dispensere, moder Colleg. den Bankelighed, at Prreeptorerne Samme ei beqveminelig kan afsarte, med mindre de fulde forsømme den fattige ungdoms Undervisning, som paa de Tider indfalder.) (m) Rescr. (til samtlige gevorbne Regimenters 18 Martfi. Chefs), ang. at ingen Officeer, i hvem han og er, maa, under sin Charges Fortabelse og anden haard Straf, overlade nogen tjenstdygtig Soldat til fremmede Puissancer, eller ham i saadan Hensigt beafskedige. (n) Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 22 Martii. ang. at ogsaa de ordinerede Præster og Capellaner, som komme til andet Kald, skal aflægge Eden om lovlig Vocation. Gr. (m) See Rescr. 12 Novbr. 1772, §. 6 og Fund. 25 Junii 1777, §. §. 21 09 76. (n) Af Roches Rescripter I. 653; fee Skriv. 7 Martii 1750. 22 Martii. Gr. Saasom Bikopen ved Rescr. af 25 Jan. fidfafvigt er befalet, ved Ordinationer til Præstekald alvorligen at holde over Forordn. af 23 Octobr. 1700, &c.; og Kongen nu har funden for godt ydermere at befale, 22 Martii, At, omend skjønt Nogen til Præst er bleven ordineret, og har præsteret hvad Forordn. af 23 Octobr. 1700 tilholder, det være sig personelle Capellaner eller andre Præster, saa skai dog saadan en Præst, naar han om fiber enten til et bedre Capellanie eller andet præstes kald, eller og at han i samme Kalb, hvor han har været Personel Capellan, kan til Sognepræst blive voceret, være pligtig, ihvorvel han, da han først blev ordineret. til Præst, har aflagt Eden saavel om Giftermaal samt hvad Eden i det Øvrige indeholder, dog alligevel, og saa ofte han fra eet Rald til et Andet forfremmes, aflægge for Biskopen, førend han det andet Kald tils træder, den forberørte Eed: altsaa haver Biskopen, naar saadanne Forandringer med Præsterne fra eet Kald til et Andet, og fra eet Stift til et Andet, indfalder, da over denne Anordning ligeledes alvorligen at holde. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), ang. Vandløbenes og Broernes Foranstaltning i Lolland. Gr. Friherinden til Vintersborg har andraget, at der i mange Aar al have været en flet Tilstand i Lolland, og Korn-Markene været faa ringe, at Bønderne ikke engang skal have kundet betale de Kongel. Contributioner, eller havt deres Gede af deres Avling, hvilket skal have forvoldet, at der i nogle Aar ikke har været Winter, men i den Sted Sædefalds Aar Tid efter Tid, saa Bandet, da Landet i sig selv der i Eanen i Norre Herred skal være meget fidt, ikke fat have fundet udløbe til Stranden, som gaaer igjennem Landet, og tilforn er skeet, og det formedelf Bønderne i nogle Sogne skal findes forsomme lige og efterladne, og ikke skal ville opgrave de Diger og Render, der af Alders Lid har været holdt vedlige, til at imodtage Bandlebene; tilmed skal og Broerne være ruinerede, hvorunder Bandet fulde aaae, og over flige kadelige Ting og Efterlodenhed af Vedkommende sal Ban det staae overalt yaa Vinterkornet, og qvæle-det, og det Korn Korn, som faaes om Foraaret, skal og blive nedtraadt i 22 Martii. Bandet, Ho Bunden og Græsningen opraadnes, med mere Stadelighed devaf al flyde. Af Stiftamtmandens Erklæring er fornummen, at det i sig selv er ganske vist, at disse Vedkommende ikke holde de Diger og Render, som fra Arrilds Lid har været indrettede, i saadan Stand, at de altid kunne imodtage Bandet, som paa den Side har sit udløb til Stranden, hvorved ei alene Westre Novlande Byes Marker og Græsning, men endog flere Baagrendsende blive ødelagde, da Distancen al frække sig over en Miil, og dependere af nogle Gogne og Byer, hvorudi findes mange Lodseiere. Thi skal Stiftbefalingsmanden den Anstalt gjøre, at alle Vandløbe, hvorved Vandet nødvendig maa have sit Uslob til Stranden, saavel paa den Side, som ovenmeldt er, som overalt der i Lolland, hvor det forng den giøres, baade med tilberlig Opreensning (0), saa og med fornødne Broer, hvor Beiene falde (P), vorbe forsynede; og skal til den Ende det ene Eierlag i Sog nene tilholde det Andet under Straf af Pantning, naar det behøves, saadan Opreensning og Vedligehol delse, som forommeldt er, at forrette og iagttage, paa det den ene Navo, som kan være vindskibelig, kan tils holde den Anden, som ikke har lyst at stræbe, til at arbeide og gjøre hvad han bør: og haver Stiftamt manden saa derover behørigen at holde. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. at saavel Greverne og Friherrerne som de øvrige Proprietairer i Lolland og Falster skulle ved deres Fulde mægtige hos deres Bønder og Tjenere lade inddrive Skarpretterens Løn, og ham Samme i en samler Summa 2 Gange om Aaret, nemlig strax efter Paas ste og Mikkelsdag, paa Anmeldelse tilstille. ingen Sognefogder der ere etablerede.) (q) (o) See Forordn. 23 April 1781, §. 24. (Siden Rentet. (P) See Rescr. 13 Maii og 4 Novbr. 1786. (9) Cfr. Rescr. 4 Decbr. 1686, 29 Martii.. 30 Martii. 30 Martii. 5 April, Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ris be), ang. at Sjette- og Tiende Penge kan ikke fortes af de Arve: Midler, som føres fra Danmark og til Norge, samt der forblive, c. Nentek. Skrivelse, at ingen Maalerseddel paa Magazinforn beheves. (1) Rescr. (til Præses i Heieste Ret), ang. de Drabantgarden (s) tillagde Penge af Sager, som ved øieste Ret vindes. Gr. Drabantgarden, som ved denne Net gjør Opvart: nina, have andraget, at, emendejont det ved Rescr. af 19 April og 27 Maii 1701, samt 20 ufii 1708 er befalet, at Drabantgarden fulde nede 3 Rdlr. af hver Parr, som vinder en Sag for Haieste Net, og at Procuratorer ne skulle tilholdes at efterkomme samme Befalina; saa skal dog Procuratorerne ifte efterleve denne Resolution, men Tid efter Anden opholde dem med det, dem fulde betales, og efter eget Behag ville gjøre Limitation derudi. Thi igjentages ovenmeldte R scripter til Fernpelse; og befales, at de Parter, eller procuratores, som møde og gaae i Nette med deres Sager for Soiestes Ret, skal være tilforpligtede, for hver Sag, som de vinde, enten Contra Parten møder eller ikke, at betas le til forbenævnte Drabantgarde 3 Rdlr. næste Dagen efter at Sagen i Hoieste Net er vorden pandemt, og det under 2 Rdlrs Forbrydelse til Justitscassen, saa fremt der strap hos Justitssecretairen vorder anmelde, paa det de fyldige Parter og Procuratores hos ham kunde blive optegnede; i saa Fald sal de til Drabants garden fyldige 3 Rdlr. tilligemed de til Justitscassen fyldige 2 Rotr. og paa samme Maade indfordres: men, skulde de af Drabantgarden selv tage Sorsoms melse, (r) Af Rothes Neferipter I 573. (s) Nu Under: Officererne ved Fodgarden, efter Rescr. 17 Febr. 1764; see og Rescr. 7 Martii 1755. melse, og enten give Parterne eller Procuratorerne Di. 5 April. lation, over den ansatte Tid, eller og de Betalingens Udeblivelse ei strax hos Justitssecretairen anmeldte, da tage de Stade for Hjemgjeld, og alene have Frihed at indrale deres Forbring ved almindelig Lands Lov og Net. Det, som Drabantgarden for de fremfarne Aaringer. kan have tilgode, vil ligesaa ved Lanos Lov og Ret afhandles. Neser. (til det Juridiske Facultet), ang. Hvors 5 April. ledes Examen Juridicum tilstedes Fraværen de, eg vacante ringe Justitsbetjeninger tilbydes Eras minerede. (t) Gr. J Erklæring over en Supplique om Confirmation paa en af Greve Schack til L. Pedersen udgiven Befalling paa at være Birke Skriver ved Lystrup-Birke Ting, og derbos gjorte Ansøgning, at, saasom den hele Tjenestes Indkomster ikke fulde bedrace sig hoiere end 12 a 16 Rdlr. aarlig, og Personen ikke kan bestyre de Bekostninger, det. Juridiske Studium medfører, ham da maatte meddeles Confirmation paa Bestallingen, uden nogen Eramination, har det Juridike Faculter indstillet, at, som Kongens Intention ved Examina Juridica gaaer didben, at man nogens lunde kunde være forfikret, om Examinandus veed hvad der til det af bam attraaede Dommer eller Sriver Em bede udkræves, om det derfor ikke maatte være Facultetet tilladt, faa ofte flige fattige folk til en faa ringe Justitsbetjening, som dette Birke Skriverie, funde faldes, eller have Forhaabning, saa og, saa ofte en Examinandus, der soger, eller har faaet en anden Justitsbetjening, beviser med Medici, Chirurgi, og vriebedens, eller hans Skriftefaders Attest, at han er saa svag, at han ei fan taale at reise til Kjøbenhavn, eller i andre ligesaa lovlige og aabenbare forhindringer at være befæd, som gjøre hans Reise til Khavn umulig; i flige Tilfælde at commits tere en Facultetet bekjendt eedfvoren Kongelig Betjent der paa Stedet, at lade Examinandum for sig indkalde, at forelægge ham de af Facultetet hver Gang dertil paa ny forfattede Ovæstioner, som Eraminandus strax paa Stedet frivtlig under sin Haand ber besvare, uden at vige af Stuen, eller og at betjene sig af nogen Bog; faa og, at indhændige ham en Cafum, hvor over Examinandus bor at forfatte en Stævning, et Ind- (c) Cfr. Rescr. 4 Junii 1777. (u) See Rescr. 2 Decbr. 1768. læg, 5 April. læg, og en Dom; og siden at indsende det til Facultetet, med fin derpaa tegnede Arrest, at Graminandus Ovatio nerne saaledes ex tempore, uden nogen Bog eller Nogens Hjelp, har besvaret, samt selv forfærdiget de af ham effe de Prøver; hvorefter Faculteret da kunde give ham Atrest, efter hans befundne Lovkyndighed va Færdighed, imod at han alene nedsendte 24 St. til stemplet papir, og de Notario tillagde 4 Mik. (u), samt selv betaler Poste pengene; hvorimod Betjenten, som af Facultetet blev committeret, funde nyde, hvad ellers pro Examine efter Forordningen fulde gives til Facultetet: paa saadan Maade formener Facultetet, at Kongens Intention kan opnaacs, og flige fattige Folk dog for alt for frore Bekostninger forffaanes. Det indstillede end videre, om sige vacante ringe Justitsbetjeninger maatte, ligesom meb Degne Ralbene skeer, tilbydes dem, som sig har ladet examinere, saa ofte sig Ingen dertil finder, som Eramen har udstaaet, eller kan udstaae, da Facultetet skal bære mulight Omsorg for, at vide, hvor de Examinerede stedse kan findes. 5 April. 5 April. 5 April. Der skal hermed forholdes efter forestaaende Facultes rets Forslag, saavel i denne som i alle andre Tilfælde. Rescr. (til Generalpost Amter), ang. at den anden Norske Post (v) skal ophæves, efter at den fra nu af om et Fjerding War bliver opsagt hos ben, som besørger Ridterne; dog at den fri Passas ge igjennem Sverrig (x) bliver, Kongen reserveret. (Siden bemeldte Voft, som nu har gaact s gjerding-Kar, foster mere end den indbringer.) Anordning (ved Rescr. fendt Khavns Magistrat), om hvad der paa Sangverket i Nicolai Kirke maa spil les. (y) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. at Administrationen og Distribu tionen af Maltes: Pengene i Viborg skal i Føls (u) See Rescr. 9 Septbr. og 29 Octobr. 1735. (v) See Rescr. 2 Decbr. 1768. (x) See Conv. 2 Febr. 1735. ge (y) kan læses i Rothes Rescripter I. 566; fee Priv. s Febr. 1746. ge Fundatserne ved Biskopen og de Residerende frem, 5 April. deles forrettes saaledes, som baade for og efter Biskop Deichmans Tid skeet er, og af Biskop Trellund rettelig er iagttaget; hvorimod magistraten til Efters retning kan gives en Liste paa deres Navne, som ved hver, Distribute efterdags faae Noget af Maltes pengé, samt hvormecet. (Saasom Magistraten har andraget, at disse Wenge ikke efter den fipulerede Maade blive diftribuerede; og begiert, at de maatte indleveres til Byens Fattigcasse; men der af Erklæring er fornummet, at landsdommer Malte J. Sehested den 21 Febr. 1588 bar givet 200 Rdlr. til Skolen og 200 Rdlr. til Huus-Arme i Viborg under de Refiderende (z), hvortil og under skal id efter Anden være lagt flere Capitaler, hvilke Alle med Renten af en liden Bondegaard i Ribe Stift, Brunberg faldet, er det, som kaldes Maltes penge, og bar altid staaet under de Residerende, undtagen fra 1709 til 1714, da Bi Skop Deichman lod Renter og Afaint indflyde i Byens almindelige Casse, hvoraf ugentlig skeer Uddeling paa Raadituen, m. m.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 12 April. hvorvidt Matroserne maae arbeide for Andre. Gr. J Anledning af det til Mag Fraten ergangne Rescript af 11 Jan. næstafvigt, som forbyder de i Kjobenhavn i Garnison bærende Militaire, at arbeide for nogen Borger eller anden Indbygger uden for Regimenterne, og, da det fe har tildraget, at en Matros i Kongel. Tjeneste har forfærdiget en ny Liigkifte til en afded Bogtrykkersvends Liig, som Oldermanden for Snedkerne er overkommet, og derfor paa laugets Wegne har besværet sig derover, med Formening, at, som det var ftridigt imod forbemeldte Befaling, Matrosen da derfor var straffkyldig, og Kisten at burde være confisqveret; bar Magißraten forestillet, at, efterdi Matroferne ei i Særdeleshed ee nævnte i samme Befaling, saa have de ikke fordet underfaae sig i denne Post at foretage Noget, men Sagen indberette og refere re, hvor tjenlig det var, at fornævnte Forbud maatte er tenderes til Matroferne og alle andre i Kongelig Tjeneste til Soes staaende personer, saasom Laugene ellers derved heiligen blev præiudiceret, og ingenlunde kunde nyde Frugten af Kongens Intention ved dette gjørte Forbud, m. v. (z) See Hofmans Fundatser III. 323. Ma IV. Deel. 1 Bind, Ff 12 April. 12 April, 12 April. Matroserne skal ogsaa under de Militaire være bes greben (a). Rescr. (til Enhver af Stiftbefalings- og Amtmændene i Norge), ang. at han, i Følge S. 4 af Forordn. 23 Diebr. 1735, ligesom Overhofretten samt be Kongelige Collegia og Over Netter i Norge, herefo ter 2 Gange om Aaret, inden den 14 Julii og 14 Jan., til Statholderen (b) skal indsende Designationerne over de Justitscassen tilfaldne Penge, med vedkoms mende Stiftamtskriveres og Caffereres for Sammes Ops peborsel udstædte Qvitteringer, i Steden for Pengene, (Saasom den ste s. i bemeldte Forordn. har givet Stifte befal. og Amtm. i Norge Anledning til at indsende Desig natione ne directe til det Dante Cancelli:; men det er fienligere, at der om og over defige Penge fra Norge i Cancelliet fra eet Sted kan haves Efterretning, og at det lettet kan lade sig afgjøre ved Statholderen, om der Noget ved Designationerne skulde falde at erindre.) tbe at et Rescr. (til Biskopen i Bergen), ang. at de Provster og Præster, som ei indlevere befalede Underretninger og Collecter, maae mulcteres. (c) Gr. En for Deel Præster vare efterladne med at ajore Rigtighed for de extraordinaire Collecter, og at med, dele de Oplysninger og Efterretninger, som af dem fore langtes. Thi befales, At. Biskopen paalægger enhver Provst 2 Rdlrs Mulct for hver Gang han ikke har efterkommet og Bia skopen tilstillet hvis ham i en eller anden Maade befales, inden 12 eller i det mindste 16 Ugers Forløb, Alt efter Tidernes, Stedernes, og Sagernes Beskaffenhed, sære deles (a) See Rescr. 12 Decbr. 1738 med dets Anmærkning; cfr. 2 Forordn. af 1 Febr. 1770, §. 9. (b) Jorandret ved Rescr. 8 Febr. 1771; see Forordn. 18 April 1738, §. 1, og Plac. 30 Decbr. e. a. (c) Cfr. Rescr: 13 Jan. 1741, 20 Febr. 1750, og 29 Jan, 1771. deles formedelst de langt fraliggende Provstier, som 12 April Sundmøer og Nordfjord, hvor undertiden ingen Leilig hed i lang tid gaaer imellem: ligeledes gives herved Provsterne fuldkommen Magt og Myndighed, at mulce tere Herredspræsterne, hver paa I Rdlr., for hver Gang de udeblive i 6 Ugers Tid med at indlevere til Provsterne de beordrede Forklaringer, Underretnin ger og ertraordinaire Collecter. Og skal saadanne Strafpenge, saafremt Vedkommende ikke i Mindelighed betale dem, ligesom de ordinaire staaende Kirke-Contri butioner, Collecter og Academiets aarlige Contingenter, ved Militaire Execution inddrives; hvilke Mulcter Biskopen til fattige Præste. Enker haver at distribuere. Anordning om Horsens Kjebstæds Skibs: 20 April. havn, og hvad dertil af Skiberumme skal bea tales. Gr. Dertil er forfattet Project af Magistraten og de 8 Byens Mænd, hvilke androge, at Havnen nu er bragt i Stand, men at den, bestaaende af 2000 Alen, ei fan vedligeholdes af dertil liggende Accise, som neppe overgaaer 20 Sldr. om Naret, m. m. I Steden for at Havnens Reparationer tilforn er skeet ved Byens Remnere, sal herefter 2 af de nes gocerende Borgere være Havne, Inspecteurer, og Enhver af dem derved i 4 Aar forblive, uden at befries for andre Byens og borgerlige Bestillinger, naar det dem imidlertid kan tilfalde; dog at den Ene deraf den Iste Gang efter 2 Aars Forløb dimitteres, og en Anden i hans Sted, til at blive derved udi 4 Aar, beskikkes, paa det at den, som har været yngst i 2 Aar, altid kan blive ældst de 2 andre Aar, og saaledes have sin Om gang imellem alle de, som bruge nogen Handel, og age tes beqvem til dette at forestaae. Af disse 2 Havnes. Inspecteurer skal den Eidste alle Tider iagttage, at 81 2 De §. 1. §. 2. 20 April. Be fornodne Reparationer betimelig vorde foretagne, og, med mindste Bekostning skee kan, fuldført, hvorom han dog stedse bespørger sig hos Magistraten, at intet uden deres Vidende vorder foranstaltet, paa det Ingen gives Leilighed derved at see til sin egen Nytte, men Al ting med muligste Menage fremmes eg befordres; deri mod den, som sidst bliver udnævnt til Havne Inspec teur, i de 2 første Aar skal holde Protocol, opkræve og i rette Tider søge inddreven alt det, som havnen i en eller anden Tilfælde bør nyde, samt igjen udbetale, hvad Der fil Reparationens Bekostning Tid efter Anden nød. vendia erfordres, og derfer i bet seneste inden 14 Dage efter Nytaarsdag aflægge tilbørlia Regnskab for Ind tægter og Udgivter, som ved Magistraten og 4 Borges re, saasnart skee kan, skal eftersees og revideres. free kan, ftal 5.3. 5.4. Ders foruden skal alle Tider være en Mand, enten af Pram førerne, Fiskerne, eller en anden skikkelig og duelig Per fon af te, der idelig omgaaes ved Havnen, som, imod at nyde en ringe og billig Betaling, stedse fan have Ops syn, med Dæmning, Pæl og Bol: Verker, og, saa snart nogen Brøstfældighed fornemmes, der ikke af ham, Prammændene og Fiskerne eller Andre, som ved Have nen fortjene deres Brød, uden videre Bekostning kan Blive redresseret, strax skal anmelde det hos Havne Ins specteurerne, at de derpaa med Magistratens Sams tyffe fan søge at raade Bod, førend nogen større Skade fage at raat tilføies: dog at forbemeldte Person tillige med de 2 an dre Havne Inspecteurer i alle Maader retter og forhol der sig efter de Instructioner, som dem derom af Ma gistraten efter Tidernes Leilighed vorde tilstillede. En- Hver i Byen, der eier eller possiderer nogen Gaarde, Vaaninger, Grunde eller Eiendomme, som støde til Havnen og Aa Strømmen, skal selv forsvarlig ved. ligeholde Bolverket paa den Side, saavidt deres Grund Grund strækker sig, aldeles uden nogen Befofining for 20 April. Havnen. Og skal gavne. Inspecteurerne eller den, som for Opsyn nyder Betaling, dermed nøie have Inde seende, at, faasnart nogen Mangel enten paa Bolverk eller Dæmninger ved Bandslik eller ander deslige fornem mes, det da strax for Eieren vorder bekjendtgjort, at Derpaa kan raades Bob, forend større Skade af Opfyl ding i Strømmen, om Jorden faldt ud, maatte for darsages. Skulde da nogen Eier vise sig uvillig, og ifte paa mindelig Anmodning ville lade det reparere, fore lægger Magistraten og Havne Inspecteurerne dem en vis Tid, inden hvilken der Brostfældige skal være fors færdiget; og saafremt det ikke steer, bliver Sligt deref ter af Havnens Caffa paa den Skyldiges Bekostning for anstaltet og fuldført, og Betalingen igjen hos saadanne modtvillige Eiere ved 2 Borgere, som Magistraten an ordner, igjen at udpante, tilligemed en en Mulet fra 2 til 6 Rdlr., ligesom Enhvers Vilkaar og Leilighed ber findes; dog, saafremt det er uformuende eller fattige Eiere, skal ikke alene mod dem bruges al mulig Modes vation i Tiden, men endog den uforbigængelige Reparas tion, naar ei Andet kan blive, med største Menage paa deres Vegne befostes, samt de for den i flig Fald dictes rede Mulce forfkaanes. Den Beholdning eller Overs stud, som havnen fra de udstandne og nu fuldførte Res parationer, enten af Accisen eller i andre Maader, fan have, skal fra næstkommende Viborg Snapsting imob godt og forsvarligt Pant udsættes paa Rente, vilken Rente tillige med hvis der siden aarlig maatte indkom me, berefter til Havnens fornødne Vedligeholdelse skal anvendes; dog, saafremt der i eer eller flere 2ar fra de nødvendige Reparationer funde spares saameget, at der videre maatte blive 100 Rdlr. i Bebeld, skal Samme ligeledes, Savnen til Bedste, paa Kente udsættes, indo 81.3 til §. 5. 9. 7. 20 April. til de formedelst nogen stor Befoftning igjen erfordres §. 6. at optage. Naar Fartpier til Vinter Havn i Aaen indlægges, betaler deres Eier til Havnen af hver Læs stes Drægtighed, som Skiberummene ere brændte paa, om de ere Indenbyes, 8 Skl. d., og, i Fald det er Frem mede, 1 Mk., enten de ligge fort eller staffet; til hvile ken Ende samme Penge strax ved Havne Inspecteurers ne skal opkræves, saasnart Fartøierne til Vinterleie som me uden for Ladebro Hoved. Og, paa det Ingen, for saadan ringe Bekostning, skal undslaae sig for Havnen, og oplægge deres Fartøier i Steensballe Sund, med mindre de ved paakommende Vinter eller anden befrygte. lig Fare dertil maatte blive nødtvungen, saa skal paa lis ge Maade af Indenbyes Fartøier, som i bemeldte Sund fastgjøres, for hver Læstes Drægtighed betales til Havs nen & Skl. d., og af Fremmede 1 Mk., som Havne. Inspecteurerne strax, saasnart noget Fartsi er oplagt, besorge indkrævet: dog, eftersom Byen, ved befrygtens de Nødsfald, ikke fan undvære Steenballe: Sund, om Jislag eller andet Sligt paakom, for at bjerge deres Fartvier udi, skal derimod, af den herved for Havnen indrettede Casse, Palene i bemeldte Steensballe-Sund til Fornødenhed vedligeholdes, om ikke Alle, saa dog i det mindste halvparten af de der nu findes; ligeledes paa Cassens Bekostning gjøres at Flid, at Grunden veb Snorren i bemeldte Steensballe Sund bliver saaledes istandsat, at Fartøierne der noget beqvemmere end fors hen i ige tilfælde kan indfinde, naar det behøves, dog at Steensballegaards Eiere blive upræjudiceret i den. Rettighed de til Steensballe Sund have efter Adkom ster og Forliiget af 24 April 1696. Naar noget Fars toi paa andre Tider af Waret indkommer ved Ladebros hoved, enten for at losse eller lade Noget, være sig lis det eller meget, hvad heller det er Gods eller Baglast, eller §. 8. men, er bet §. 9. 5.10. 6. II. effer eg for at lade sit Fartsi digte, tjære eller med an 20 April. den liden Reparation forsee, da skal af hver Læstes Drægtighed betales til Havnen, om det er Indenbyes, 4 Stilling, og af Fremmede 8 d. Skeer nogen støre re Reparation, enten et Fartsi oventil at fortømre, eller Bjelker og ny Dæk at ligge, da betales derfor til Havnen af Indenbyes hver Læst i Mk., og Fremmede 2 M Dersom et fartpi sættes paa Land ved Lades brohoved at fortomres, eller Roger af ny opsættes, da betaler Eieren til Havnen for hver Læst, de blive brænds te paa, førend de igjen af Ladebrohoved udlægges, om det er Byens egne, 2 f., og af Fremmede 4 MF. Lasten. For Pramme, som bygges af ny, enten de ere store eller smaa, betales til Havnen for bvert Stuffe 1 Relr., og ligeledes for Skibs eller Sifters Bande, om det er Indenbyes, 2 k., Fremmedes, da dobbelt. Af alle Pramme, store eller 5.12. smaa, som nu ere, eller herefter blive (undtagen den. der bruges ved Havnen, naar Noget skal graves), bes taler enhver Eier aarlig inden I Jan. af sin Pram til Havnens Cassa 2 Rdlr.; ligeledes skal Fiskere og alle An dre, som vil nære sig enten af deres Baade ved Fiskerie eller anden Brug, Ingen i nogen Maade undtagen, til ovenbemeldte Tid betale af hver Baad til Havnens Cas se 2 Wk, d.: og, paa det derom fan haves forneden Efterretning, skal lige Baade ved havnefogderne strat antegnes og brændes paa Forstavnen med Byens Bræn de, hvorefter Eierne skal være tilladt at nære sig baade med Sisterie for Byens Grunde og anden Fart, saales des, som de bedst veed eller fan; derimod skal de, hvis Baade ei saaledes ere brændte, antegnede eller erlagt Betaling af, aldeles være forbuden, dem af Havnen, enten med fiskerie eller anden fart, at betjene, og, saa. fremt Nogen herimod maatte befindes, skal Samme uden f 4 S. 13. §. 14. 20 April. uden videre Lovmaal vare confisqveret, og ved Auc tion Havnen til bedste gjøres i Penge, dog at Paabus det af fiskebaadene ikke skal ertenbere sig videre end til de Fiskere, som boe i Horsens. Byens Pramme og brændte Sisterbaade, naar de sættes paa Land at res pareres, skal i Henseende til ovenmeldte aarlig Afgivt intet derfor til Havnen erlægge; men, fulde nogen frem. mede eller Udenbyes Badde til Reparation ved Lades brohoved blive opdragen, skal Eieren for hver Gang, enten hans Baad er stor eller liben, betale til Havnen 2 Mf. Indenbyes Stippere, som losse eller lade med Vogne ved Ladebrohoved, skal for hvert Læs enten det kjøres ind eller ud, og hvad heller det steer med Bone ders eller Borger Vogne, betale til Havnen 2 ß, og Fremmede, hvor de enten for havnens eller andre Byens Bolverker losse eller labe, ligeledes for hvert Læs 3 B: hvilke Penge Skipperen til Havne Inspecteu ren straz skal betale, og derfore tage hans Qvittering, som hos Tolderen fremvises, førend nogen Toldfeddel ham maa meddeles; og, dersom nogen Skipper under staaer sig herimod at handle, skal han hver Gang bøde til Havnens Cassa 10 Rdlr.: men for Victualia, som Seil og andet Skibsredskab, som Byens Indvaanere med Vogne maatte føre enten til eller fra Fartøierne, betales ei Noget til Havnen. Af Tømmer eller Dæhler, som fra Fartøierne, flandes i Land, og optræffes enten ved Labebrohoved eller andensteds i havnen, for hvad Grund bet end og skeer, naar det ei er paa Enhvers eget Bol verk eller Fartsi, skal Indenbyes Bjøbmænd og Skip pere betale til Havnens Cassa af hver Tylt smaa eller fore Træer 6 ß, Steen, Lægter eller Dehler I ß, og Straa Lægter eller Rafter B; men af Sremmede og Alle de Baade, som fra S. 35. s. 16. Udenbyes dobbelt saa meget. Üdgerne eller fremmede Steder i Aaen indkomme, og ei 9. 17. ei til nogen Drægtighed ere brændte, deraf skal uden 20 April. Forskjel, hvad heller de ere store eller smaa, og enten de føre nogen Ladning eller ikke, saavel i Markeds. som ans dre Tider, betales til Havnen hver Gang for Stykket 4 8, hvilke Penge Eieren firar ved sin Ankomst, og saas snart hans Baad er fastbunden, til gavne. Inspectens ren erlægger, effer derfor leverer ham Forsikring; men, fulde Nogen deri findes vegerlig, stal samme 4 s ved samtlig Prammændene udpantes, og derforuden til dem for des Umage 2 f.; og, saafremt den Eier, for hvis Grund de fastbindes, Noget deraf for Oplag maatte forlange, skal Baadenes Eiere dem a parte for noie: dog skal Endelauges samt jerno, Alrø, og Dorso Beboere befrics for at svare havnepenge af deres Baade, naar de transportere deres Skatte Korn til Horsens Magazin. Befindes nogen Skipper efter bags, enten naar han har ankeret paa Horsens Rhed, eller inden for jerns: Sund, at udkaste sin Baglaft å Sjorden, skal han bede til Havnens Cassa hver Gang 4 Rolt., som i Mangel af mindelig Betaling ved Pram mændene efter Havne. Inspecteurernes Tilsigelse skal udpantes, og da tillige 2 Mk. for deres Umage, som kommer dem selv til Deling. Ingen i nogen Slags Tilfælde maa udkaste Steen, Sand, Gruus, Senges halm eller andet deflige i Aa Strømmen enten om Sommeren i Bandet, eller om Vinteren paa Jis, hvore ved Havnen fan gives Leilighed med Grunde eller Rifter at blive opfyldt. Skulde Nogen, som er kommen til Skjels Alder, handle derimod, betaler den til Have men hver Gang 1 Mf. D., eller, saafremt de ere ufor. muende, straffes med Tre Sest eller Gabestok efter Magistratens og Havne. Inspecteurernes Godtbefin bende; men, er der Læredrenge eller umyndige Børn, som derudi betrædes, skal Forseelsen anmeldes hos deres Sqr. §. 18. §. 19. 5. 20. 20 April. Sorældre, Mestere eller Lærere, som dem derfor,. Enhver efter sin Pligt, lemfeldig afstraffe.. Ligeledes maa Ingen understaae sig, selv eller ved sine Tjeneste, Evende, enten naar Segnveir indfalder, eller paa andre Tider af Aaret, at nedfeie fra Gaberne eller Rendestes nene i Aa Strømmen den Ureenlighed, som falder, og hvorved Havnen hidtil meget er bleven opfyldt. Gjør Nogen herimod, bøde til Havnen hver Gang I Mf. d.; og, i Fald det er Tjenestebud, som Intet has ver at betale med, skal Hesbonden samme Mulcet ets lægge, og igjen decourtere den Skyldige Pengene i fin 2on. Hvad Penge, som havnen efter disse Poster i en eller anden Maade tilkommer at nyde, skal i rette Tio de ved Havne. Inspecteurerne indfræves, eg, tilliges med sammes Andeel Accise, havnen ved hvert Aars Udgang til bedste beregnes; og, hvor Nogen viser sig uvillig det ansatte at betale, al Samme enten ved 2 Borgere uden nogen Slags Lovmaal, tilligemed en billig Erstatning for Mændenes Umage, hos de Skyldie ge udpantes, aldeles uden Noget dermed at forbryde. Skulde Magistraten med de ved Havnen Commitrerede efter Tidernes Leilighed og Beskaffenhed finde noget Vis dere havnen til Bedste at vedtage, forfatte eller fors andre, da skal de derpaa anholde om Kongelig Appros bation. 21. 26 April. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i Danmark), ang. smaa Justitsbetjeningers Sammenlæggelse. (d) Gr. Som det er bleven forebragt, at Herredsbetjentene paa de fleste Steder i Danmark skal være faa set aflagde, at de ikke af deres Embeders Indkomster skal have deres nødtorftige udkomst; hvorover er funden for godt, at for den tilkommende Zid skal det iagttages, at, naar en Rettens Betjent i saadanne Tilfælde ved Deden af gaacr (d) Cfr. Rescr. 11 Jan. 1737. gaaer, samme da vacante Dommer: eller Skriver Embe: 26 April. de skal annecteres og tillægges den næsthos værende Rets tens Betjent, paa de Conditier, at den visse Løn, som svares af Amtstuen til Rettens-Betjente i det Herred, som et Andet bliver tillagt, ffai benlægges og anvendes til Arrefchuse eller fængsler, som da skulle indrettes ved Tingbufene, deres Opbyggelse og Vedligeholdelse, saa og til Sange Fogder i ethvert Serred, som kunne bevare og flutte Delingventerne, deres Løn; og skal da saadanne Rertens: Betjente lade sig neie med den sædvanlige Løn for det ene Herred, samt det i loven bevilgede Korn af begge Herreder, og hvad de ellers fortjene ved begge Embeder: faa befales, At, naar deslige Herreder eller andre smaa Justits. betjeninger i Bjøbstæderne eller paa Landet herefter vacant blive, skal Stiftbefalings: (Amt:) manden gjø re allerund. Forslag om hvad nærmest liggende Justits: betjent saadant vacant. Embede paa ovenbemeldte Condi tioner kunde adjungeres, og derpaa Resolution forvente. Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen 26April. i Danmark), ang. Navigations Skolehusets Indrettelse paa Meen til et Tugt og Arbeids- Huus. (e) Gr. Directeurerne have indmeldet, hvor umuliat det vil falde for Bornebuset paa Christjanshavn at rumme alle dein, der fra begge Rigerne efter Dom didhen sendes, foruden de der for Betterie i Khavn opbringes, samt, nu paa nogen Tid, fra andre Stifter paa Vogne ere indforte: tvorfore, faafcemt de gattiges Wasen skal nogen Tid komme i den Stand, at Betterie fan afskaffes, og de, der nu lobe om og trygle, særdeles. Been, kunde vænnes til ved Arbeide at erhverve deres Brod, Direct. forestille, 'at det vilde være urmgængelig forneden, at saavel i Ind- Land, som Fyen, Zagt og Arbeids Huse bleve indrettede, samt i Sjellands Stift endnu eet Zuat og Arbeids: Huus uden Khovn anlægges; tik hvilket et uus for dette Stift Direct. derhos gjøre Forslag paa eir Gaard, beliggende strap ved Stege paa Meen, indrettet til en Navigations- Skole, som i mange Nar har været ubeboet, hvcroves dens Bygning, som er af Grundmuur, behøver tilstrække lig Reparation; og, da aldeles Ingen i Navigationen undervises enten paa Meen eller i havn for de Midler, hvilke (e) Cfr. Rescr. 6 Marti og 6 Novbr. 1739 Saint 22 April 1740. 26 April. hvilke til faadant Brug vare definerede, saa vente Direct. det hellere bevilges, at denne Bygning bliver brugt til et Eugt og Arbeids Huns end at det skal henstaae, og uden Nytre forfalde af sig selv. Videre forestille Direct. 1) at maatte ved samme Huus forblive, hvad det hidindtil har været tillagt, nemlig i Capitaler gooo Rdlr. Cros ner og Conrant, samt hvad der kan indkomme af Testa menter (f), der sig aarligen fra 60 til 100 Rdlr. skal be Tobe, m. v.; 2) at til dette Eugt og Arbeids- Huus maatte af de Kongelige Skove henlægges en vis Andeel Skovlæs Brænde aarlig, saasom Jidebrændsel paa anden Maade der ikke bliver fancelig; 3) at, naar den nu værende gamle Sognepræst til Stege Menighed ved Doden afgaaer, hans Succeffor i Embedet da bliver forbunden paa egen Bekostning at lønne en Versen i sit Huus, der kunde holde Bon Morgen og Aften, samt paa alle hellige Dage forrette Gudstjeneste for de i Eugt og Arbeids- Huset værende Fattice, siden dog Kaldets Indkomster ere faa betydelige, at Successor neppe kan finde nogen Afsavn ved sig udgivt. 26 April. Fornævnte Cavigations Skolehuus paa Møen maa til et Tugt og Arbeids: Huus verde indrettet. Skolens Beholdning 1400 Rdlr. maa bruges til Byg ningens Reparation, Senges, samt de, til Manufac tur at indrette, fornødne Tings Anskaffelse. Navi gations. Skolens Indkomster kan emploieres til Tugte og Arbeidshuset. Maar Tugt og Arbeids. Huset er i Stand, da fan af Stiftbefalingsmanden og Biskoyen om Ildebrændsel Forestilling gjøres, og meldes hvor meget Udviisning behøves; dog vil Kongen, at der skal spares paa Skoven; og fan vel Torv dertil bruges. Sognepræsten kan selv forrette bemeldte Bøn og Guds, tjeneste, eller En dertil beskikke. &c. - - Reset. (til Statholderen i Norge), ang. hvers ledes de ved Arendal og Øster: Ritsoer Boende skal reparteres under Brand Ordningen, samt svare til Arendal Byting. Gr. Byfogden i Arendal og Offer Riisser har andraget, at, omendjent Kongen, til disse Stæders Opkomst, (f) Cfr. Forordn. 8 Novbr. 1701 P. IV. 5. 4. at al hemmelig Handels Afskaffelse og den publiqve Handels 26 April. Opkomst, ved de samme Stæder givne Privilegier, d. 18 Movbr. 1735 har determineret bemeldte Stæder og deres Tolderies Districters Circumference, diftingueret Borger handlen fra Bonde Handelen, saa og regleret Alting til Stædernes Opkomst og den publique Handels Befordring, faa sal der dog oves ligesaa for Overtrædelse imod Kjøbstæ dernes Privilegier, Told Ordonancen og Loven, som tilforn; hvorfor han har begjert 1) at alle inden Arendals og Offer Riissers Kirke Sogne boende Strandsiddere eller Andre, som ikke ere Borgere, maatte i Følge af Nor Ee Lovs ite Bogs 2det Cap. 4de Art. benhore under Kiøbe flædernes Jurisdiction, for at komme Stædernes faa Bor gerskab til Hjelp og Affiftence i paakommende Ildsvaade, Brandvagt og Andet, som Byens Tieneste udfordrer, elfer, om dette ei allernaad. bevilges, at, da bemeldte Strandfiddere maatte udflytte til Landet, og indrømme Plads for udenbyes boende Borgere imod lovlig Betaling for deres Huse efter Taration og Stjon: 2) at Alle i Tolderiernes Districter Boende, som befatte sig med nogen Slags borgerlig Handel eller Næring imod Loven og de Arendal og Øster Riisser givne Privilegier, maatte for Arendals: Byting indstævnes fem Giæfter, og lide Dom, ligesom det var deres eget Værneting: 3) at Arendal og Der Riiseer ved de der værende Betjente maatte tillades, paa Udhavnene i Tolderiernes Districter og deres Circumference, efter Privilegiernes Formeldning, i Susene at inqvirere (g), og de ufortoldede Ware, til Confisca tion til Toldboden at indbringe, samt de Skyldige til Mulet og Beder, for Bytinget at actionere: 4) at alle Haandverker pan Landet maatte tilpligtes, sig i Kjøbstæ derne at nedsætte og vinde Borgerskab, samt der skatte og fylde, eller i dets Mangel være Bytingsretten under given og 5) at Kongen vilde approbere den af Stiftbefalingsmand Vith Haandverksmændene og Borgerne meddeelte Bevilgning til Laugs Indrettelse i hver Profession, følgelig Privilegierne, og at dermed stricte maatte forho des efter Khavns Laugs Artikle af 23 Decbr. 1681. Af Statholderens Erklæring er fornummen, at han, ang. den 1ste Post i Ansøgningen, formener, at ingen uden Byen Boende bør inddrages under Byens Jurisdiction, og at Sligt ei heller kulde kunne nytte, siden det kan være Byen lige meget, enten de staae under Byfogden eller Sorenskriveren, da de begge i saa Tilfælde ikkun ere Dom mere, og staae under lige Ansvar for deres Overdommer: og at han ang. den 2den Post om Giæfte Retten, er af de Tanker, at den kunde paa visse Maader have sin Nytte. Ang. den 1ste Post haver Statholderen at føie den Anstalt, at Strandsidderne og Andre ved Arendal og (g) Cfr. Toldfd. 1768 Cap. 17. Øster 1. 1. 26 April. Øster Riisser, som ikke ere Borgere, saa mange, der §. 2. ligge saa nær, blive reparterede under Brand. Ordnins gen, for at komme tædernes Borgere til Hjelp og Affistence saavel i paakommende Ildsvaade (den Gud afvende!) som med Brandvagt, hvorfra de ikke maa undslane sig, efterdi deres egne Huses Conservation og saa derunder verserer (h). Betreffende den 2den Post, om Gjæste: Retten, bevilges, at de i disse Tolderiers Districter (i) Boende, som befatte sig med Borgerlig Handel, egoce eller æring, imod Stædernes Pris vilegier, mane for Arendals: Byting (k) indstævnes som Gjæster, og lide Dom, der dog ei mane strække sig videre, end naar nogen Strandsidder eller Udenbyes Mand inden Byens Jurisdiction i Toldsviig (1) eller andre Forseelser bliver betrædet; men for hvad som skeer der uden for, eller Nogen ikke med i Byen betræss fes, skal han for sit Værneting tiltales: og skal de, ef ter saadanne Gjæste Retters Domme, giørende Erecus tioner eller Udpantninger for Brandvagt og deslige af den Jurisdictions Betjente exeqveres, hvor Dom er falden. Og, som Sorenskriveren over Sands, Bring svær, og Strangereids Skibreder, ligesom hans Formænd, efter sin Bestalling har disse Strandsiddere uns der sin Jurisdiction, saa skal det forblive som sædvan ligt, indtil han afgaaer, da de ved den Kongel. Come mission af 10 Junii 1717 satte og benævnte Steder skal være Byens Grendser, ligesom de nu determinere Sognet, saa at alle i samme Boende da skal svare uns der Byens Jurisdiction (m)." Men, ang. de øvrige af (h) Cfr. 2 Forordn. af 18 Aug. 1767 og Prom. 7 Junie 1783. (i) Cfr. Priv. 31 Jan. 1738, §. 2. (k) See nu Rescr. 7 April 1779. (1) Cfr. Toldfd. 1768, Cap. 20, §. 3. (m) See benævnte Priv. 1738 og R. 1779. af Byfogden ansøgte Poster, da fan derpaa ikke være 26 April. at reflectere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island, 26 April, og Biskopen over Skalholt Stift), ang. boor Vidner over Præsternes Forseelser skal føres, af hvem Disse skal actioneres, og om Provste. Rettens Holdelse, m. m. Gr. Bikopen har under 26 Aug. 1736 relateret, 1) at den Bankelighed og Uorden meer og meer iblandt de Geist lige i Stiftet tiltager, at, naar en Præst forseer sig, og beaaaer nogen foraraelia Synd, vil Ingen lade sig formane, at falde samme Vræft for Retten, at der kan faaes Dom over ham, hvorpaa 2 Erempler af Præster, som vare meget drufne midt under Embedsforretninger i Kirken, skal haves; til hvilke Sager at udføre vel en og anden af Syffelmændene af Amtmanden har været beordret, men skal have undskyldt sig, enten med Weiens Længde, ufyn dighed, Fattigdom, eller Svaghed; da og Nogle der i Lander skal være af de Tanker, ligesom Provsterne ikke maatte forhøre verdslige Widner; Provsterne og formene, ikke at kunne holde Retten, uden de have 8 Assessores; 2) at Snæbjørn Poveljen, for den Fortræd, Stam og Banære, han skal have gjort Præsten Bjarne Jonsen i Maret 1726, endnu ikke skal have faaet nogen Reffelsedesaarfag Bik. bar bedet om Decision, hvorledes med des lige Sagers Omkostnings Betaling, fiden Ingen sig Samme uden Betaling vil paatage at udføre, skal forholdes. §. 2. De Vidner, som over Præsternes i deres Embede §. 1. og Levnet begaaende Forseelser skulle føres, maae 'ikke hindres at afhøres af vedkommende Provster, fornem meligen, naar Vidnerne ere af Præsternes egne Sognefolk, , og Provsten inden Sognet betjener Retten. Sysselmændene, der ellers i de vidtløftige Districter have nok i andre Maader at tage vare, maae ikke bes byrdes med at indstævne og agere Sager imod Præster for Provsterne hjemme i Herrederne, men en af Ser redspræsterne skal bruges dertil. Ang. Provste. Rettens holdelse; da skal det dermed, efter Rescr. af 20 Jan. 1736 have sit Forblivende. Paa den af Biskopen indgivne Memorial, om forbud paa Brændevins For sel §. 3. §. 4. 5. 5. 26 April, fel til Island, fan ikke Noget reflecteres. Saas fremt Snæbjørn Povelfen ikke appellerer den over ham ergangne Oberrettes Dom til Høieste-Net, skal sam me over ham exsequeres. 3 Maii. 3 Maii. 10 Maii. Rescr. (til Amtmændene over Frideriksborg: og Kronborgs samt Hirfkholms Amter), ang. at de 2 første Amter skal komme der Sidste, paa hvilket nu ere 3 Delinqventer, til Hjelp, saaledes, at Bekost, ningerne paa forskrevne 3 og andre Delinqventer, naar Summen ikke er saa stor, at den paa Stiftet kan repare teres, efterdags af disse 3 Amter conjunctim skal udres des (n), saa at Frideriksborg, og Kronborg Amter i flige Tilfælde skal komme irskholms Amt til Hjelp, ligesom Hirskholms Amt igjen al assistere dem. (Efter Andyanende af Amtm. over Hirsholms - Amt, at det skal falde Beboerne, og især Dronningens Bender, i Hirsholuis Amt, der er det mindste af Hartkorn, og ikke at ligne inod, andre Amter, alt for besværligt, alene at udrede de paa Delinquenters Forfølgning og Afstraffelse. gaaende Oinkofninger, som ikke oplebe til den Summa af 200 Mdir. at de, efter Forordn. af 26 Septbr. 1732 skal lignes paa Stiftet; og, faafom Hirßbolms, Frideriks borg og Kronborg Amter tilforn have hert under Eet; og: det kan være til indbyrdes Lettelse, at de med hinanden concurrere til Delinqvent - Omkostningers udredelse.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), ang. at i Kjøbstæderne Maribo og Rodby maa oprettes et Vognmandelaug, og at Vedkommende maae nyde samme Betaling for gterne, som dem i Make fov er forundt. (°). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, samt det Amtmændene at tilfjendegive; og Notits til Directeurerne for det Fattiges Væsen i Dan mark). (n) See Rescr. 2 Decbr. 174. (0) See Rescr. 14 April 1747, Side 58. mark), ang. Betlere, som findes i Danmark, men ro Maii høre hjemme i Sprstendommene, og tvertimod. (P) Herbos ikkes Gjenpart af et til Over Retten paa Gottorf saa og Regjeringscancelliet i Glyfstad, samt til Over Appellationsretterne i Pinnenberg og Altona, saa og til Administratoren over Greyskadet Rantau ergangs ne Rescr. af 15 April 1737 (9), hvorved den i Forordn. af (p) Cfr. Rescr. 6 Movbr. 1739, P. III. . 3 og 19 Febr. 1745, samt Forordn. 18 Martii 1778, s. 5. 1, 3. '• (q) Lyder saaledes: Saasom Kongen ved Rescr. af 4 Martii sidstafvigt vel har over den rrte 9. af d. 7 Septbr. 1736 om Betleriets Afskaffelse og de Gattiges Forflegning (til at forebygge nogle deraf befrog tende Collisioner i Henseende til de i Danmark og Norge fedte, men i Syrstendommene sig opholdende Betlere, & vice verfa) declareret, at det Sted, hvor en Betlev tilsidst 2 Aar sig ærlig har ernæret, skal holdes for hans Godefted, og han sammesteds herefter vorde forfleget, m. v. men dette, formedelst nogle sig paa ny, pttrede Hindringer, i et og andet Tilfælde neppe vil kunne bringes i Effect: faa er funden nødvendig, bemeldte Declaration end videre at extendere saaledes, at de i Danmark fødte Bet leve, som i Fyrstendommene og tilhørende Laude findes, naar de i 2 Aar, til dette Rescripts Datum at regne (uanseet, om de ærlig have ernæret sig, eller blot ved Betlen erhold: deres Brod), paa eet Sted, saasom i eet Amt, Landskab, Herred ei= / ler Sogn, have opholdt sig, skal sammesteds forbite ve, og som der hjemmehorende Fattige forserges; hvorimod de, som ikke have været 2 Mar ferend bemeldte Dato paa cet Sted, faasom i cet Amt, Landab, Herred eller Sogn, fal, uagtet de sig saatæn ge eller længere i Hertugdommet, hvor de antref fes, have opholdt, ikke destomindre derfra, og efter Forordningens Forfkrivt, fra eet District til Andet indtil Grendsen af Danmark henbringes, og der til næste Øvrighed overleveres, dog saa, at paa bet Sted, hvor de antræffes, forst om deres Ophold med dem antilles et Retsforhør, og det til Protocollen forklarede i troværdig Form med dem sendes, saavelsom nogle penge, nemlig for en voren Betler 4 Rdlr., og for et Bettelbarn under 12 Mar 2 Ndir.. fem IV. Deel 1 23ind. 10 Maii. af 7 Septbr. 1736, ang. Betleriets Afskaffelse i Fyrs dommene Slesvig Holsteen og dertil hørende Lande, hvoraf ligeledes et trykt Eremplar hechos følger, gjorte Declaration, udi dens 11te Punct, nærmere extende res. Anledning og Conformitet af bemeldte ergangne Rescript, vorder nu, saavidt Danmark angaaer, ders om anordnet og befalet: at de sig i Riget Danmark bes findende, og i Fyrstendommene Slesvig, Holsteen og Dertil hørende Lande fødte Betlere, skal, naar de sig her i Danmark paa eet Sted, faasom i eet Amt, Here, red eller Sogn, udi 2 Aar til Datum af ovenbemeldte Rescript, nemlig den 15 April 1737 at regne, have ophols som det Steds Fattigcasse, hvor Betleren hører hjemme, og siden skal forsørges, for Antagelsen til falder. I Danmark er, i Hens. til de sig der besindende, i Syrstendommene føote Betlere, udgaaet en lige saadan Forordning, og derhos befalet, at, naar af Fyrstendommene paa ovenskrevne Maade een eller flere Betlere til Grendsen vorder bragt, Samme da uvegerlig skal antages: derfor Kongen og vil, at, naar Betlere fra Danmark paa forordnet Maade til Grendsen vorde bragte, Samme derimod af næste Øvrighed uvegerlig skal modtages, og efter Omstændighederne enten i Diftrictet beholdes, eller videre henbringes. Da og i Danmark er foranstal tet, at de i Norge, eller andre fremmede Lande, som Sverrig, Tydland &c. hjemmehorende, og i Danmark subsisterende Betlere af Directeurerne for de Fattiges Bæfen i Khavn vorde, naar de ere dem tilskikkede, mod en vis Recognition umiddelbar til deres Hiem befordrede; og Fyrstendommene følgelig ikke med de i Danmark værende, til fremmede Steder hørende Betleres Transport vorde besværede; Danmark ei heller, i Betragtning deraf, billigen med Transport Omkostninger i Henseende til de t Norge og Sverrig hjemmehørende, i Fyrstendommene sig opholdende Berlere bor besværes: saa skal Disse af den Øvrighed, i hvis District Cafus maatte forekomme, berefter ikke mere til Danmarks Grendser henbringes, men Øvrigheden skal, naar de ikke hos ham kunne vorde forpflegede, bære Omforg for, hvorledes ban bedst mulig kan verde filt ved dem, uden dermed at komme Danmark til Besværing. ophelder, der sammesteds forblive, og som ber hjemme, 10 Maii. Hørende Fattige forsørges; men at derimod de, som ikke her i Danmark i 2 Aar for bemeldte Datum paa eet Sted, saasom i eet Amt, Herred eller Sogn, bave væ ret, omen skjønt de sig saa lenge eller længere i Dan mark, hvor de antraffes, havde opholdet, skal dog ikke destomindre derfra, fra eet District til Andet, og til Grendserne af Sprstendommene Slesvig og Holsteen henbringes, og der til nærmeste Berished overleveres, dog saa, at paa det Sted, hvor be i Danmark antræfa fes, sal, angaaende deres Ophold, anftilles et forhør ved Retten, hvilket med dem i troværdig Form skal sens des, tilligemed nogle penge, nemlig for en voren Beta ler 4 Rdlr., og for et Barn under 12 War 2 Rdlr,, som der Stede Fattigcasse, hvor Betleren hører hjems me, og siden skal forsørges, for Antagelsen skal tilfalde. Thi skal Stiftamtmanden, for saavidt det ham anbes troede Stift angaaer, overalt strap den Anstalt gjøre, at det med slige Betlere paa ferbemeldte Maaße vorder forholdet; sa som han og den Anstalt i bemeldte Stift haver at gjøre, at de Betlere, som fra det Slesvig, Holsteenfte blive overførte, vorde af Vedkommende Øve righedsbetjente uvegerlig imodtagne, og derfra videre fra Amt til Amt til deres hjem eller gode Sted befor dret. Og vil Kongen faa i det øvrige have udi Rescr. af 14 Septör, 1736 denne Forandring gjort, at, naar en Betler fra Danmark til det Slesvig Holsteenste tal henføres, faa skal de 4 og 2 Rdlr., i Steden for. at imodtages of Directeurerne for de Fattiges Vasen, følge med Betleren, og leveres til næste Øvrighed i dek Slesvig Holsteenske, som Betleren imodtager; hvori mod de Fattiges Directeurer ifte besørge faadan Bet lers Befordring, men Befordringen skal, for at spare Bekostningen, see af vedkommende Stiftbefalingsmand g 2 00 10 Maii. Amtmand fra Amt til Amt, indtil Betleren i det IQ Maii, 10 Maii. Slesvig Holsteenste til næste Øvrighed er bleven leveret. Skulde ellers i Danmark befindes Betlere, som ikke hjem me høre, eller ere fødte under Kongens Sig alene tilo hørende Dominio i det Holsteenske (r), da forholdes med samme Betlere, som med andre fremmede Betlere, efter fornævnte Rescr. af 14 Septbr. 1736. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at Vævere maae boe paa Landet, og der væve alle Slags Lerreder, som de bedst veed og fan, (efterdi de ansees som Manufacturister. J Anledning af Forespørgsel, om de ogsaa skal forstaaes under de Haandverker, hvilke efter Rescr. af 1ste Decbr. 1736 skulle flyts te til Kjøbstæderne.) (s) Rescr. (til Amtmanden, og til hver af Bisko perne paa Jisland, samt Notits til Stiftbefalingss manden ibid.), ang. Præstekaldenes Bortgivel se paa Jisland. (t) Gr. J Anledning af en fra Stiftbefalingsmanden, i Fol ge til ham ergangne Befaling om at indhente forneden Oplysning ang. Præstefaldenes Collation paa bemeldte Jisland, indkomne Relation og Erklæring, har Kongen (i Henseende til, at undertiden Aar og vel længere tid funde bortqaae, forend Kongelig Resolution paa de indfendende Ansøgninger om Bocationerne funde blive Vedkommende i Landet bekjendt, og den til Vacancen antagne Perfon af Bikopen ordineret og i Kalder indsat; da det imidlertid kunde fee, at Kirke Sjenesten blev forsømt, og Præstegaarden tilligemed Kirken, og de dertil henlagte Inventarier af væn og Andet mere bleve ruinerede og fortomne, eftersom Nabo Præsterne formedelst store Fiel de, Elve, og mange impracticable Veie, ikke skal kunne betjene de i saa lang Tid vacante pærende Præste. Kald, og Kaldenes ringe Indkomster ikke formaae at underholde En (r) Cfr. nu Pat. 20 Decbr. 1773. (s) See Danske Bov 3 13 23, Forordn. 16 April 1681, Cap. 1, §. 7, Rescr. 24 Mali 1737, 09 28 April 1739. XXXVIII. See hertil Rescr. 3 Junii 1754, 18 Octobr. 1771 eg 11 Maii 1787, En, som i Vacancens Tid funde forrette Præste Embe- 10 Maii. det, eller med Kirken, Præstegaarden og Inventarium have Tilson) funden for godt, At lade det fremdeles med Raldenes Collation (30 vedkaldene undtagen (u)) forblive derved, at de i Jis. land, ude: Vedkommendes derom til Kongen gjørende Ansøgning, maae af Amtmanden gives og udstedes. Biskopen, for saavidt det ham anbetroede Stift angaaer, og Amtmanden paa bemeldte Jisland skal med hinanden concurerre, og felles Omsorg drage, for at faae de vas cante Kald, det første og bedste muligt være kunde, igjen med Præster forsynede; til hvilken Ende Biskopen aars lig til Amtmanden haver at indsende Lister paa de fra Domkirkens Skoler dimitterede Studiofis, med Attest derhos, om Enhvers Lærdom, Levner og Forhold (v),. af hvilke de bequemmeste, som have nydt fri Skole. gang, og opnaaet fine fulde Alar efter Loven, kunde emploires til de vacante ringe Rald, med forsikring om Forfremmelse til bedre Rald efter nogle Wars Fore løb, om de holde sig skikkelig, og fandtes dertil beqvem me (x). Amtmanden skal reflectere pac dem, der have Biskopernes (Enhver for sit Stift) Attest om samme Studiosi Lærdom, Forhold og Levnet (y), hvile, ken Attest Amtmanden skal inddrage i den af ham ders paa ndstædende Collation. (2) 9 3 (u) See og Rescr. 1 April 1740. (v) See Anordn. (i Mefer.) 3 Mati 1743, §. 68. (x) See Rescr. 19 Jan. 1742. (y) See Rescr. 11 Maii 1787. Cona (z) Biskoperne bleve desuden befalede at forfatte og indsende en ny Fortegnelse over Kaldenes Indkom ftér, efter deres nu værende Tilstand og Befaffens hed. See Rescr. 29 Jan. 1740. 10 Maii. S. v. $ 2. $3. S. 4. 10 60 24 Confirmation paa en af Magistraten i Varde -forfattet Taxt ang. Bropenge som sædvanlig at svares af samme yes saa kaldede lange Bro. (a) Af Alle og Enhver, som enten farer til eller fra (b) Byen over Broen, undtagen Byens, Skads: Herreds, Øster List: Herreds og Vester Herreds (c) Beboere, fvarer og betaler: af en Catoffe 6 ß, en Chaise 4 B, en Vogn med beslagen Hjul 3 ß, en dito med übeslagen Hjul 6, en tidende Person I I B. Grydemændene foare efter gammel Sædvane af hvert Læs 2 §. Kreature: En Snees Beste z Mt. 48, eller og af Sif. I s, om der ere færte; I Snees Gren ligeledes I ME. 4 6; 1 Snees Jaar, Sviin og deslige 4 ß. Af Seste, Øren, som her til Byen komme eller fra gaae i Mars kedstiderne, hvert Stykke I s. De Vogne, som over Broen passere med Molle, Stene, betale af hvert Stykke efter deres Størrelse formedelst den Hazard, Broens derved udstaaer. Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmændene i Mali. (d) Danmark og Norge), ang. Bekostningerne ved (a) Atter confirmeret d. s Decbr. 1746. (b) Efter Resolution, falden i Cancellie Collegio d. 11 Maii 1784 som ved Notificationsliste (i Henseende. til en fra nogle af nens Borgere indgiven Klage over at Broforpagteren hæver dobbelt Bretold, m. 5.) i næste Maaned derefter blev bekjendtgjort Stifte amtmanden i Ribe, er Broforpagteren berettiget til de bevilgede Passage Penges Hævelse af saavel de til som fra Byen Reisende. Derimod befaler Rentet. Prom. af 24 Julii 1784, at Forpagteten fulde tilbagebetale s f. 14 B, som han urettelig i Bro- (penge havde oppebaaret af nogle Bønder, der for Nogle Schattenborg Bender transporterede so Tor. Rug fra Magazinet til Garnisonen i Varde, siden det i Barde indførende Magazinkorn bør passere frifor Bropenge, uanseet hvem der kjører med Samme. (e) Disse 3 sidste Herreder svare, efter Rescr. 31 Jan.1738. (d) Dem i Danmark d. 10, men Norge den 24. Justitscassens og Christianshavns Kirkes 100 24. Bøders Inddrivelse, samt disse Boders prioritet. (e) Gr. Endeel Rettens Betjente fage ofte ikke med den Midtserhed, som skee burde, at faae de Julitscassen og Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn tilkommende Boder og Penge inddrevne, hvortil muligt har været Anledning, at dem i Forordn. af 21 Julii 1714, ikke nogen Omfoftning er tillagt for deves derved havende Moie, da dog Forordn. af 23 Decbr. 1735, §. 6. tillader, at Be- Foftningen skal gaae paa den Skyldiges Regning; det og ligeledes er befunden, at, naar Nogen formedelst Gjeld eller idømte auseelige Boder befrygter sig, om Debitor angribes, at komme til fort, lade de, forend slige Bo der kan blive krævede, Debitors o fequeftrerede til deres Betalings Erlæggelse, for at komme Andre i Forveien, da saaledes for Justitscassen eller for vor Frelseres Kirke ikke kan nydes anden eller bedre Prioritet end andre Credis torer. Deflige Bekostninger, som for indeværende Aar er foraarfaget, eller herefter maatte foraarsages Rettens Betjente, eller den, som Stiftamt: (mt) manden fins der fornøden paa fine Begne at lade mode til Justits. Kassens og vor Frelferes Kirkes Boders Inddrivelse, skal betales af den Skyldige efter Billighed og de herom udgangne Forordninger; men, saafremt Tilstanden skuls de befindes saa slet, at intet fra Boderne blev tilovers, eller de ei kunde betales, skal ingen Omkostninger svares (f). Justitscassens og vor Frelseres Kirkes Bøder, som i dette Aar kan være falene, eller efterdags maatte falde, stal nyde Præference for saadan Gjeld, som ikke med Pant eller anden prioriteerlig Ret før Doms mens Affigt er vorden forsynet (g). Maii. g 4 Rescr. (e) Cfr. Rescr. 5 Junii 1744, 30 Maii 1750, 16 Ju ni og 6 Julii 1767, 12 Octobr. 1770 og 31 Aug. 1787. (f) See Forordn. 6 Decbr. 1743, S. 4 og rom. 29 April 1786. (g) See bemeldte gd., S. 12. 24 Maii. 24 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. Borgerskabsbreves Tagelse, samt det stemplede Papir dertil, og Betalingen derfor. Gr. Det er fornummen, at, endskjønt Forordn. af 23 Jan. 1719 befaler, at Borgerskabsbreve skal skrives paa femplet Papir til Rdlr., saa skal der dog i adskillige Kjøbstæder bruges den Maade, at Borgerne ved deres Borgerskabs Tagelse gives alene et Beviis paa slet Vapiir, at de have taget deres Borgerskab, indtil de maatte sige deres Borgerskab op eller quittere Byen, da dem meddeles Borgerskabsbrev eller Afffeed paa i Rdlrs Papiir. For Kiobenhavn er om saadanne Breve den 16 Jan. 1728 udgaaen Befaling. Ligesom Kongen vil, at Alle og Enhver i Kjøbstæders ne, som for Magistraten eller (hvor Ingen er) Byfogs den vinde deres Borgerskab, skulle strap tage deres Borgerskabsbreve: saa modereres derimod Omkostnin gerne med stemplet Papir samt for Seglet paa Raad. stuen og Skriverpenge for Borgerskabet til det Halve imod hvis derfor i Kjøbenhavn efter foranførte Rescript skal betales, m. v. (h) Rescr. (til de Samme), ang. at de paa Landet forbudte Haandverker ei sig der maae nedsætte. (i) Gr. Endejant under 1 Decbr. 1736 er befalet, at hotdes over Forordn. af 16 April 1681, Cap. 1, A. 7 saavidt den i lovens 3-13-23 er igjentagen (k), dens Ef terlevelse; saa har dog Kongen, i Henseende, at det vil de blive deslige Haandverker, som sig paa landet have nedsat, og der ere bosiddende, til Ruin, om de nu skulde oprykkes, og flytte ind i Kjøbstæderne, funden for godt, saaledes at limitere forberørte Befaling, At det maae være de nu paa Landet boende Haands verker tilladt fremdeles, saa længe de leve, siz der at ops (h) Slutn. er om dem, som endnu ei havde Borger fabsbreve. See den almind. Forordn. 31 Jan. 1738, §. 5, Rescr. 6 Junii e. a. og 11 Maii 1743. P. V. samt Prom. 19 Julii 1777. (i) See Bev. 31 Aug. 1742 og 2 Rescr. af 16 Octobr. 1744. (k) Jajentaget i Forordn. 25 Aug. 1741. opholde; men derimod Haver Stiftamtmanden overalt i 24 Mail. det ham anfortroede Stift med al Flid derhen at fee, og foie den Anstalt, at ingen Slags Haandverker, uden de, som i ovenommeldte Forordning og Loven ere specifis cerede, Borgerskabet i Kjøbstæderne til Prejudice udi deres Næring, sig herefter fra denne Befalings Date paa Landet nedsætte eller sig der opholde; dog hers under ikke forstaaet Vævere, der ansees som Manufac turister, og derfor efter Rescr. af 10 Maii 1737 tillades at boe paa Landet &c. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at 24 Mail. Joderne ei maa bygge nogen Synagoge i Kjobenhavn, men vel i Fremtiden, som hidindtil, have Frihed at holde deres Gudstjeneste i al Stilhed i visse dertil inda rettede Værelser i en anden ordinaire Sygning, som beboes af dem selv eller af Andre; samt at de for deres formastelige Egenraadighed at bøde til Vor Frelseres Kirke 800 Rdlr. (1). (Saasom de, uden Tilladelse, have foretaget fg, eg begyndt, at opbygge en Synagoge i Kjobenhavn.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Viborg: 24 Mai. eg Aalborg Stifter, saavelsom Amtmændene over Stivehuus, Dueholm, Drum- og Vestervig Amter (m), samt Notits til Rentekammeret), ang. Fiskeriet i Liimfjorden. (n) Gr. Kongen er refereret begge Stiftbefalingsmænds samt Kammerraad og Amtsforvalter Sauchs i Aalborg, i Følge Befaling til dem som Commissarier under 23 April G9 5 1736 (1) Disse 800 Rdlr. bleve dem ved Rescr. 30 Aug. 1737 eftergivne; see R. 20 Decbr. 1737 og 7 Decbr. 1765. (m) See og Rescr. s Julii 1737. (n) De her udeladte Poster ere bortfaldne ved eller ind dragne i Forordn. 15 Decbr. 1750 og 22 Junii 1761, Plac. 28 April 1781 og Bev. 6 Aug. 1770; hvad her er anfert, gielder maaskee i Følge Slutn. ef b. 1750. 24 Maii. 1736, indsendte Relation og Betænkende, ang. saavel Intereffenterne i de matriculerede Fiskestader i fiimfjorden, deres indgivne Andragende, at Silde- Fiferiet sammesteds paa nogen Tid til deres og Nibe Byes Sfade meget havde mislinget, formedelft Strandsiddere og Hunsmænd, som boe 4 Mile neden for ved Fiorden, idelig drev med Silde Baader og Midde- Garn fra den ene Side af landet til den anden, saa at Gilden derved hindredes i sin Gang til ovenbemeldte matriculerede fiskeskader, som og Magi ftratens i Aalborg Memorial og Klage over endeel Proprie tairer og Bønder ved og omkring Lintfjorden, som formene Borgerskabet i Aalborg at fiske med Silde - Baader paa de Steder i Fjorden, der ligge ud for deres Gods, under Paafud, at de, som eie Grunden, og ingen Anden, ere efter Loven berettigede til at fiske fra landet til Midtstroms, da dog Magistraten formener at bevise, at paa samme Steder altid har været et frit Fiferie; og i famine Nelation mener Commissarierne, at, siden det er ubekjendt, hvorfra Fisken kommer eller avles, da det dog synes, at en utallig Mængde avles og yngles inde i Fiorden, og Fis Feriet er faa tilstræffeligt, at alle deraf kan hofte rigelig Frugt; Intereffenterne i Fife Staderne, saavel som Andre, der formene sig berettigede til dette Fiskerie, ikke fan godtgjore, at, om end alle Andre blev forbudet at fiske, de derfor funde fange flere Sild: saa understaae Commissarierne sig ikke at raade til, at enten Mid- og Driv Garn, som bruges almindelig fra Halse Tønder og 4 Mile i efter, eller Pulsvaader, naar de alene bruges fra St. Hansdag til. Bartholomeidag, og ere lovlig bundne, fulle afftaffes, saasom det vilde geraade til mange 100 Familiers Ruin, som ved sligt Fiskerie have deres Ophold; men, siden der ved Pulsvaadernes Brug i urette Lider, saavelsom og andre ulovlig indrettede Garn, skeer stor Gfade, saa at der haves Erempel, at smaa ngel: Sild her og der i læfter Tal har ligget ved Strandbredden, og det i saadan Mængde, at en Londe deraf er solgt for 4 B til at feede Svin med; saa have de til Sligt at forekom me og til det almindelige Fiskeries Forbedring, forestillet, om det maatte befales, at det med Fiskeriet i Limfjorden ganske fricte fulde forholdes efter Lovens Pag. 805, 806, 807 og 808, med flere derhos forestilte Poster. 9. 4. 4. 6. De Proprietarier, Fogder eller Andre, som enten tage dem, der bruge ulovligt Siste. Redskab eller fifte i forbudne Tider med Pulsvaader, i Sorsvar, eller søge at hindre deres Opbringelse eller Erecution, skal væs re Generalfiscalens Tiltale undergivne (o). Enhver here redsfoged, hvis District grændser til Liimfjorden, skal (0) Cfr. d. 1750) 5. 5. 13, 14. gie §. 7. gives sa an Skjelde og Ledbor, som findes paa al 24 Maii. borg Raadstue, for Gamme strax de Fiffende at commu nicere, paa det de ikke enten fulde binde eller bruge ulovlig Garn, da og efter den Tib ingen undskyldning maa antages, at jo Baatkalvene skulle være af saa store Masker, som Skjeldene udvise, derforuden skal Magistra ten i Aalborg til enhver Proprietarius, hvis Bander Bruge Silde Fiskerie i Liimfjorden, levere en ligeban Skjelde og Ledbor, hvorefter de have at tilholde deres Bender at indrette deres Garn og Silde. Vaader, og være derfor ansvarlige, i Fald det anderledes skulde bes sudes: og skal det alt være sat i Berf inden 6 Maanes det i det længste fra denne Befalings Dato (P). Det almindelige og sædvanlige Garnsetterie skal determines res fra 1 Martii til med. Junii, og igjen fra 1 Septbr. til med. Dechr., til hver Mands Nytte (9); men de ulovlige saa kaldebe Skak, Gaffel og Bag: Garn, som baade før og i loven ere forbudne, og dog bruges ved nogle Fiskeleier, skal aldeles være afskaffede, samt Enhver at noies med de Stader og det Sted, som Hans Adkomst hjemler ham til, hvormed Byfogden i Libe og Herredsfogderne paa Landet skal have Indseen de (r): ellers tillades det Enhver, der har Lod og Deel i Fiskeriet, naar de flige ulovlig Garn Sætterie fan antræffe, da Saime at optage og beholde, uden Til tale af Eiermanden (s). Tvende af Magistratsperso. nerne i Aalborg, som Stiftbefalingsmanden dertil haver at udnævne, al tillige med Byfogden sammes steds committeres til at have Opsigt, at ingen Misbrug skeer Fiskeriet til Skabe, samt at hvad her er anordnet, ikke (p) See ibid. S. 24. (9) Cfr. ibid. §. 9. (r) See Rescr. 29 Novbr. 1737 09 d. 1750, §. §. 1, 3, 0g 26. (s) Cfr. d. 1756, §. §. 4, 26. §. 9. 24 Maii. ikke i nogen Maade bliver violeret, fornemmelig saavidt deres eget District strækker sig (t). Og, som det befins des, at Seildybet ved Sebbersogns: Bredning, same oven og neden for, ofte med Rufer og Bundgarn saales des bespændes, at de Seilende neppe kan komme igjen. nem, eller see det retté Seildyb: saa vil Kongen, at Rettens Betjente, Enhver for sit District, med de paas grendsende Lodseiere og dem, som ere berettigede at fiske, samles en vis Tis, for rivtlig at afgjøre, hvorvidt fra enhver Side af Landet Ruser og Bundgarn (u) bør og maa sættes; og, om de ei derom kunne forenes, da Sligt at ee efter Amtmandens Sigelse: hvilken Forretning derefter skal tinglyses og protocolleres; og, faafremt Mogen sig derimod maatte forsee, sal de miste deres Fifte Redskab paa samme Maade, som i 7de Post er meldet. 31 Maii. Rescr. (til Statholderen i Norge, at befiende gjøre det samtlige Amtmænd i Riget og de Depu terede i Dragonfessionen Sondenfields), ang. at de under Dragonqvartererne liggende Huusmændspladse høre under samme Administration og Jurisdiction som Qvarterene. Gr. De Deputerede i bemeldte Seffion have andraget, at der, angaaende de under Dragongaardene beliggende Huusmændspladser iblandt indfalder den Casus, at, naar over de samme pladser beboende Huusmænd, for Gjeld eller anden Sag, er gaaet Dom, endeel Amtmænd da ville (paa Fundamente, at saadanne Huusmænd ei for Dragon udredere kan ansees, og følgelig ei heller under Dvartererne skulle fortere) formene, efter samme Domme, uden Dragonfefsionens Deputeredes Paategning, ved Fogderne hos bemeldte Huusmænd at lade gjore Execution, da dog Droaonforordningens sade Art. udtrykkeligen byder, at alle Ramsdomme, Dragonerne, Under Officererne, udrederne og Qvartererne for den Civile Net paagiel dende, (t) See ibid. §. 26. (u) Og mere, see Rescr. 29 Novbr. 1737; cfr. d. 1750, 3. §. 5, 8. dende, af Seffionens Deputerede, som de der Dragon 31 Mail. quarterenes Conservation bør paafee, skal paategnes, førend Gjelden af Rettens Middel efter ermeldte Domme made udsøges: desaarsag bemeldte Dragonsessions Depu terede have indstillet, hvorledes med forberorte Dommes Paaskrivt og Executions Foranstaltning hos bemeldte un der Ovarterene sorterende Huusmænd bor være, og end videre blive forhalet. Siden de under Dragongvartere ne liggende Huusmændspladser ei anderledes, end som et Pertinens til og under samme Dvarterer kan eller bør ans sees, i hvis Jordskyld de ere incorporerede, og med at Herlighed derunder sortere, saa og deres Mandskab, liges som de øvrige paa Qvarterene til Reserve og Dragoner blive udskrevne: Saa skal samme. Suusmænd ikke i nogen Tilfælde, hvor Dragonqvartere fra Soldater Lago ere separerede, drages under anden Administration og Jurisdiction, end den, som for Dragon Ubrederne er beskikket. Ins gen Gjelds: eller Lams Domme maa over dem i den quæstionerede Punct ereqveres, førend samtlige Dragon Seffionens Deputerede og i presente Tilfælde Amts manden samme Domme have paategnet (v). Resol. (bekjendtgjort Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Borgerskabet i Fridericia, naar de i deres borgerlige æring af de Militaire tilføies Indpas, fan anmelde Saadant for Commandanten, som da ventelig seet dem til deres Ret forhjulpen. (Paa Ansøgning om, at de i Kiøbstæderne indqvarterede Militaire ingenlunde maatte foretage sig nogen Brødbagning, Brygning, Brænderie, m. v.) (x) 5 Junii, Rescr. (til Biskopen over Trondhjem Stift), 7 Junii, ang. at Præsterne skal bringe Almuen i Kundskab om, hvor grov en Synd unaturlig Omgængelse og andre store Lafter ere. Gr. Med stor Mishag er fornummen, at i dette Stift ofte findes dem af den gemene Almue paa Landet, som, (v) Ophævet ved Rescr. 11 Maii 1775. for (x) Cfr. Rescr. 14 Julii 1727, 7 og 11 Jan. 1737 med Antegnede. 7 Junii. formebelit Omgængelse imod Naturen, blive paagrebne og bemte, og hvorom nylig er gjort Forestilling, i det, at en Person af Indersens Fogderie, som skal have havt Billie til at begaae faadan unaturlig Omgængelse med en Geed og et Faar, derfor er bleven domt til Hjem og Laug Sing, og hvilken Saa er befalet, for Overhof: Retten at indstævnes. Og da kongen eragter, at Aarfagen til faadan der i Svang gaaende grov Gynd maa fornemmelig. have sin Oprintelse deraf, at Almuen eg dens ungdom ikke har den sande og rette Oplysning i deres Christendom, og vide at vogte sig for samme og deßige grove Synder: faa befales hermed, 7 Junii. 28 Julii. At Biskopen overalt hos Præsterne i Etiftet den Anstalt gjøre, at saavel Ungdommen, som Almuen i Almindelighed, vorder med Alvorlighed og Midfferheb erindret og bragt i Kundskab, saavel om denne grove Synd, som ellers at vorde oplyste i deres Christendom og sande Budsfrygt, at de kan vide, at vogte sig for alle grove Synder og Laster, og ikke at henleve i en saadan ugudelig Bankundighed, som ofte er befunden, at være hos dem, der i lige Misgjerninger ere fundne skyldige; m. v, om fornævnte Delinqvents Undervisning of Præsterne. Rescr. (cil Infanterie Regimenternes Chefer), ang. at, naar en eller anden af de ved Compagnierne efter Forordn. af 30 April 1731 (y) unge ikke vorne Solk i første eller andet ar ei give Apparance om god Vert, skal de casseres. Rescr. (til Amtmændene i Danmark), ang. alvorligen at tilholde alle Kro og Værtshuus: mænd, ei at taale eller tillade nogen Betler sig hos dem enten at opholde eller indfinde, men strax under en vis Straf at levere saadanne Betlere til Sognefogden, da der siden skal omgaaes med dem efter Forordn. af 24 (y) Hr. Assessor Schou anseer denne Forordning fem ophævet; følgelig er vel denne af Rothes Rescripter I. 653 tagne Ordre det ogsaa; cfr. Pl. 29 Jan. 1785. 24 Septbr. 1708, S. 2 og Rescr. 14 Septbr. 1736 (2). 28 Junii. (Saasom der ved Kro og Verts - Husene paa Landet opholdte sig endeel Betlere.) Rescr. (til Justitsraad Hoyer, Livmedicus 28 Junii. Doctor Carl, og Stabschirurgus Manginger). ang. det Medicinske og Chirurgiske Væsen, et Collegium Medicum, og hvad der af Chirurgis samt ved Barbeerdrenges Indskrivelse skal til Amphitheatri Underholdning betales, m. v. (a) Gr. Kongen er refereret deres i Følge Befaling af s Octobr. 1736, om at undersøge og anhore de af det Me dicinske Facultet familige Amts Chirurgis i Siebenhavn mod Generaldirecteuren for Chirurgien, S. Crüger, fremforte Gravamina, og hvad hon derimod til fin Legitimation maatte forebringe, indkomne Relation og Betænkende saavel over samme Dispute, som andre dermed connecterede Poster; hvilket Betænkende gaaer derhen, 1) at Forordn. af 30 April 1736, i fin Hoved Indhold uforandret bør observeres, og Directionen over Chirurgos og Chirur gien at fan, i Følge der af. ganske vel og med Nytte overlades til Chirurgiens Generaldirecteur, at han i denne Henseende bliver independent af det Medicinske Fe cultet: 2) ang. Examina Chirurgica, at siden Chirurgi alenefte i samme quæftioneres in anatomicis og chirurgicis, kunde Eramina i den Betragtning uden nogen Medicorum Assistence dog tilbørligen blive besorget: men, da de, der som Regiments: og Divisions: Chirurgi antages, formedelft de Dem paaligaende indvortes Curer, ere mere at ansee som Regimentsmedici end som blotte Chirurgi, og, maa derfore tillige og in Specie examineres in medicis, faa vilde det være høistkorneden, om Kongen vilde determinere flige examinum Chirurgorum Assessores, men fornem melig iblandt dem at forordne Facultatem Medicam, som og den pro Tempore værende General Stabschirurgus, og den Kongel. Hofchirurgus som bestandige Co-Eramina tores, men ellers ved hver Eramen overlade Generaldi recteuren for Chirurgien 2 Regiments- og 2 Amts: Chir urgorum udnævnelse, dog saa, at han selv skal være ulsimus Examinans, in. v., og ham at overlades at beram me Tiden, naar disse Eramina skal holdes, og at beforge Protocollen; derhos indstillende, om ifte Eramen selv paa det paa Kongelige Omkostninger anrettede Amphitheatro anato (z) See og Rescr. 6 Novbr. 1739, P. III. 2, 3 med Anmærkning. (a) Cfr. Forordn. 22 Junii 1785. 28 Junii. anatomico, som et publique Sted, tunde anordnes 3) at Kon gens Intention med de Chirurgie Bidenskabers Befordring des vissere kunde opnades, om Generaldirecteuren for Chir urgien blev befalet ved de af Facultate Medica holdende Eramina over Candidatos Medicine og Jordemedre, som Co Eraminans, at indfinde sig til den Tid og paa det Sted, som Facultetet. beqvemmeligst maatte eragte: 4) at Enhver uden Erception, der vil udgive Medicinske og Chies urgiske Skrivter, maa og bør lade Samme beberigen cen furere (b), hvori Generaldiret. Cruger ikke heller har be gjert at anmaffe sig noget Besynderligt: 5) ang. Besigtelses: Arrester over farlige Blessurer og døde Legemer, at Facultas Medica ingen Grund har til at disputere General Directeuren, at være berettiget til, Gamme af de her væs rende Chirurgis at begjere, da han ei forlanger den Rettighed, uden for derved desbedre at anføre de unge Chirargos, og over forekommende Dubia selv conferere med Chirurgis til deres desstorre Færdighed og Accuratesse i Feemtiden: saa holder Justitse. sier og de Øvrige det mere conform saavel med Kongens Hensigt som med For figtighed, hellere at befordre end hindre de Weie, der kan tjene Generaldirecteuren til sit Embedes destroligere Jagte tagelse; og eragter det at være nyttigt, at der i de Chirurgiske Forsamlinger raisonneres over vanskelige Casus, og at Samme blive bel undersøgte, da Generaldirecteur Cruger i det øvrige ikke skal have forlanget at gjøre sig fels til Arbitrum og Demmer over Lethalitatein Vulnerum, og at der er desmindre Uorden i den Fald ber i Danmark og Norge at befrygte, da slige Refponfa de Lethalitate Vulne rum ikke fordres, uden iblandt ved den Militaire Stand og i de Tydske Provincer, da det i begge Tilfælde Ingen er forbuden at søge dem. paa det Sted, hvor Judex competens eragter det for tjenlig og tilforladeligft. 6) For des bedre og bestandigere efter den Kongelige Befaling at fastsætte limites paa begge Sider imellem det Medicinske Facultet og Generaldirecteuren for Chirurgien, samt for at befordre, som det ganske Medicinalvæsen, saa og Chirurgiens og Anatomiens Opkomst, anseer Justitsraaden og de Andre for det fikkerste og bestandigste Middel, om kons gen efter det Medicine Facultets forben gjorte Begjering Kiøbenhavn vilde anordne et Collegium Medicum, og Samme at besætte med adskillige i begge Bidenskabet, Medieinen og Chirurgien, habile Mænd, og in Specie, saa ofte Chirurgica forekomme, med de habileste her værende Chirurgis hvilket Collegium fulde decidere i alle over det, Medicine Facultets og Chirurgiens Limites, eller over ftridige Obductionsfedle de Lethalitate Vulnerum &c. forefal dende Disputer. Saaledes formener Justitsr. og de Porige, den fuldkomne Direction over alle Chirurgos og det hele Chirurgiske Desen kunde efter Forordn. af 30 April 1736 (b) See Rescr. 14 Septbr. 1770. 1736 forblive hos Generaldirecteuren for Chirurgien og 28 Junii. at altsaa Anatomien og Chirurgien kunde formedelst Professorum Medicine og Generaldirecteurens Emulation be.. dre komme i Drivt, hvis Chirurgiens Directeur blev tilholdt paa End, og Facultas Medica paa Latin publice og privatim at docere Anatomien. Til dette Collegium fufde Generaldirecteuren for Chirurgien, saavelsom Alle og Enhver henvises, og der under sortere i tvivlagtige Tilfæl de, og ellers naar en ftovre Autoritet udkrævedes, eller der forefaldt noget Klagemaal i Henseende til Chirurgien enten over Generaldirecteuren eller andre Chirurgos, eller faa ofte der ellers Noget var til de Chirurgiske og Anatomiske Videnskabers Fremvert at foranstalte; og at Facultas Medica faa meget mere dermed kunde være tilfreds, som det er at vente, at det Medicine Facultet i samme Collegio tilligemed Liv Medicis faaer beffandig Sæde og Stemme, samt at det da videre beroer paa Kongens Godtfindende, hvem der ellers, enten Generaldirecteuren for Chirurgien, eller Andre, som ordentlige Asesores i samme Collegio, skal bestikkes, saasom der da i dette Col legio ikke aleneste alle imellem Generaldirecteuren og An dre enten Medicos eller Chirurgos opkommende og Medici nen, Anatomien eller Chirurgien betreffende Stridighe der, kunde allerbedst debatteres. 7) Forestiller Justitsv. og de Andre, hvor tienlig det vilde være, om Kongen maatte finde for godt, til at forekomme Disputer, og at indfore en god Harmonie i Fremtiden, at etablere Directionen over Chirurgien paa en ret og faßt Fod, og give Generaldirecteuren for Chirurgien en specifiqve og tilstrækfelig Instruction, og deri in specie at determinere, hvor ledes han med sit Godtbefindende og Raad skulde gaae Chirurgos tilhaande i alle Slags Tilfælde, og de derimod igjen til den af Kongen intenderede Anatomiens oa Chirs urgiens Opkomst, fulde altid i vigtige og farlige Tilfælde forlange og admittere hans Concurrence, dog uden nogen Betaling og de ellers at fulle entrere i alle til dette Maal tjenlig eragtede eller fornodne Anstalter, saalange Gligt Fan fee foruden deres Stade eller Omkostninger: hvorved det formodes, at alle Amts Chirurgorum Gravamina vil af g selv bortfalde, hvilke desuden for en stor Deel befindes at være af aanse ringe Importance, og Juftitsr. m. de Fl. i 8 specificerede Poster have forestillet; af hvilke de z første af Generaldirecteuren negtes, og af Amts - Chirurgis ei bevises. Ang. den 3die, 4de, ste og 6te Post, da forestille de, det var at ønske, Amtschirurgi vilde lade det gemene Bedste og de Chirurgiske Videnskabers Opfomit hae ve Præference for deres egen Comoditet og private Hens gter, og concurrere til et saa nyttigt Diemærke med Gee neraldirecteuren, og paa saadan en Maade, som han har foreslaget, arbeide med felleds Kræfter, især da han ikke skal have anmodet dem om Noget, som kan hindre dem i Deres IV. Deel. I Bind. 56 20 Junii. deres havende Prart, eller sætte dem i ringefte Bekoffning: og findes disse af Generaldirecteuren forlangte Poffer at være til Chirurgiens Opkomst og Publici Sikkerhed af des førre Nodvendighed, efterdi udi dette saavel som i det forrige Aar har været bedrovelige Casus med ilde eureerte Beenbrud, ulykkelige Operationer for Blære: Stenen og andre forkeerte anlagte Curer, som kunde have faaet et lykkeligere udfald, om Chirurgi bavde givet Generaldi recteuren, efter hans Begjering, det tilkjende, og ei ercluderet ham derfra, da Patienterne derover enten ere creperede, eller blevne elendige Kryblinge deres Livstid. Men i Henseende til det 7de Gravamen eragtes, dt Generaldirecteuren ei har nedig at revidere de ber værende Regiments eller Divisions: Chirurgorum feltkister, saasom, saalænge Regimenterne og Divisionerne ei comman deres her fra, kan de fornødne Medicamenter fades frie fere paa Apotheqverne. Saa er det og af liden Nytte at eftersee Chirurgorum Instrumenta oftere end ved forse Indtrædelse i Amtet, eller ved Regimenterne og Divifionerne, siden enhver Chirurgus fan her alle Lider strax faae de fornødne, og ei just foftbare Instrumenter til Laans hos en anden Mester, om et Instrument hos ham var kommen til Skade: og, hvad rare og foftbare Instrumenter angaaer, da behoves de ei, uden til visse sjelden forefal dende Operationer, som ei betroes uden saadanne Chirur gt, der ere bekjendte for habile Operateurs, og altsaa med lige Instrumenter sig have forsynet; og, siden Generaldirecteuren er redebon at være selv tilstede ved slige Operationer, assisterer han og vel i Nødsfald med slige kostbare Instrumenter af Amphitheatro Anatomico til Vatientens Frelse, da saadan Sornodenhed dog vel sjelden indfalder: derimod formenes, at ved Regimenterne og Slaaden, naar Samme bliver commanderet her fra, maa Feltlifterne og Instrumenta nedvendig være i god Stand, og derfore paa det neießte examineres, hvilket at besorge, egentlig skal tilkomme Selts og Stabs Chirurgis, men Ge neraldirectenren for Chirurgien ber paa Stedet kunde, om Kongen det for godt finder, tillige anbefales, derved at være overværende. Den 8de Chirurgorum Besværingspost menes at være ganske ugrundet, faasom de have ingen Grund til deres Mistanke, at Generaldirecteuren fulde favorisere nogen Suster, ligesom de ei heller kan prætendere, at han skal oplede og tiltale Sustere og Benhafere, men Laugs Artiklene vise, hvorledes det bør skee, og hvorefter de sig bør rette, og hvorudi Generaldirecteu ren dem ikke hindrer (c). Sluttelig forestilles, at Amts Chirurgorum største Gravamen beroer paa den dem ved Forordn. af 30 April 1736 betagne, og siden i Resol. af 31 Aug. 1736 ikkun i visse Maader tilladte, Frihed, at sælge deres Barbeer Amt saa hoit, som de det kunne udbringe, hvorved det Haab dem er betagen, at (c) Cfr. Rescr. 4 Novbr. 1735. faae faae derfor 7, 8 ja flere 100 Rdlr. samt derpaa enten at 28 Junii. finde Credit, eller dog at efterlade deres Enker og Born figt et Amt som disse fattige Menneskers eneste Arvedeel: saa, i hvorvel dette i bemeldte Befaling af s Octobr. 1736 ikke er indbefattet, maa det dog tilstaaes, at Kongens Hensigt ved Forordningens rode Art. er saa billig og priisværdig, at det maatte være en Lyfte for Chirur gien, om den fuldkommen og fimpliciter stod at erholde: men, da Erfarenhed viser, at en habil Chirurgus neppe Lader sig antage til Regiments- eller Divifions - Chirurgum paa saa onereuse og for de Fleste umulige Conditioner, nemlig strax at erlægge 300 Rdlr. i Kongens Caffe, i den Lid han foruden andre betydelige Omkostninger maa an- Eaffe sig Instrumenter og andre Indretninger, helft Barz beer Svendene ere fattige, eller dog ubemidlede Personer; det og er unegtelig, at nu værende Amischirurgi ansee ligen tabe derved, at de ikke frit kan sælge deres formeente Amtsrettighed, som de dem selv have dyre kjøbt og hvorudi de Flestes hele Credit og Formue bestaaer; desuden mange Folf, som have taget flige Barbeer - Amter i Pant for 500 Rdlr. og mere, og ladet Forskrivningen tinglyse, mærkelig derved vil komme til fort, og i Sær deleshed da det er aabenbare, at disse 300 Rdlr., om de end alle Lider efter Forordningen Funde indkomme, dog sjelden og vel i det hoiefie neppe een Gang om Aaret vil falde, og saaledes langt fra ei forflage til de 1000 Rdlr., som til Generaldirecteuvens og Amphitheatri anatomici Om foftninger aarlig er defineret: faa indstilles, om Kongen vilde finde for godt, til Chirurgorum Soulagement saaledes at forandre den 1ode Art. i bemeldte Forordning, at det berefter skal faae dem frit for at afstane deres Amts: rettighed til Andre paa saadanne Conditioner, som imel lem dem indbyrdes frivilligen indaaaes (d); men at deris mod 1) enhver ny Amtschirurgus i havn te. (e); 2) alle Chirurgi, som sætte sig ned te.... (f) Trondhjem og Kongsberg 40 Rdlr. 3) Enhver Mester eller Svend &c. (g). 4), 5), 6), 7) (h): hvilken-udgivt formenes ikke er nogen Byrde, saasom Chirurgi meest nyde Frugten af disse Anstalter, da unge Chirurgi for eet eneste Sb 2 Col (d) See Rescr. 3 Julii 1744 med Anmærkning. (e) Som s. i Plac, 6 Maii 1743; cfr. Rescr. 19 Octobr. 1742. (f) Hertil som samme Placats 2den 5.; see Rescr. 6 Maii 1740, 8 Maii og 27 Octobr. 1741 med Note. (g) Som famine Placats 3die s. undtagen at her faaer 30 Rdlr. (h) Ligesom Samines 5. §. 4, 5, 6, 7. Ved disse 7 9.9. see alle de ved Rescr. af 3 Maii 1743 anmærkede Anordninger.. 28 Junii. Collegium bar maattet give i det ringeite 4, 6, 8, ia vel 10 og 12 Rdlr., i Steden for de nu fan Aar ud og Mar ind here Collegium Anatomicum og Chirurgicum, gratis, og i eet Aar see flere Cadavera anatomere, samt lære Chirurgiske Haandgrebe og Operationer, end forhen i 10 Mar; og saaledes forbaabes at aarligen uden Chirurgorum vide re Klagemaal, om ikke det fulde vantum af 1000 Rdlr., faa dog langt mere i Kongens Caffe til de Chirurgiske udgivters Bestvidelse skal indkomme, end af de 300 Rdlr. af enhver my Amts, Regiments, eller Divisions Chirurgo Fan være at vente. " Forestaaende Betænkning vorder i alle Poster hermed approberet, undtagen at i den 2den Post ang. Chirurgi, som nedsætte sig i Kongens Riger og Lande, udelades af de anførte Stæder Kongsberg"; og i den 3die Post, naar hoer Mester eller Svend vil lade sig examinere, skal i Steden for de anførte 30 Rdlr., sættes 20 Rdlr.; samt ved den ste Post om Chirurgi, som fare paa Coms pagniernes Skibe, skal forstaaes be, som for den tilfoma mende Tid fare, &c. - Og, som Kongen da har funs den for godt, at et nyt Collegium Medicum i Kjøben havn skal vorde anordnet og indrettet, hvilket skal Be staae af Facultate Medica, Siv. Medicis, Generalbi recteuren for Chirurgien og 2 andre Chirurgis, foruden de, hvilke Kongen Selv endnu vil beskikke at være Assess sores derudi: saa befales tillige hermed, at Justitsraad Soyer og de Øvrige forfatte og til Approbation indsen de Instruction for dette ny Collegio Medico (i), og en specifiqve og tilstrækkelig Instruction for Generals directeuren for Chirurgien, saavel som Project til en saadan Forordning, hvorved den rode Art. i Forordn. af 30 April 1736 til Chirurgorum Soulagement fore andres, og dem igjen gives Frihed til deres Amtsrets tighed til Andre, ligesom tilforn, at maae afstaae (k), imod (i) See Rescr. s Febr. og 9 April 1740 samt gd. af fidfmeldte Dato; R. 12 Junii 1744, 10 Martii og 9 Junii 1752 samt 31 Jan. 1755. (k) See Rescr. Juli 1744. imod at de derhos forestilte Poster vorde indførte og 28 Junii. fastsatte til Efterlevelse af alle Vedkommende. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Provsten i 28 Junii. Alsted. Herred ei herefter maa befatte sig med Skifte el. ler anden forretning hos Sorø Skoles Betjente. (Saasom han vilde holde Auction hos Rectoren, men For franderen altid haver hos ham og andre Geistlige der paa Stedet holdt Skifter og deslige efter Fundatsen.) (1) Rescr. (til Politie Retten i Bergen), ang. Po 28 Junii. litie Regningernes Revision og Approbation, samt Politiemesteren at nyde Noget til Skrivmateria lier. (m) Gr. Politiemesteren har andraget, at, da han den 26 Jan. næstafvigt skal have indgivet fin Memorial til Volitie Retten i Bergen om Vederlag for hvis til Papir og Skrivmaterialier, Politien vedkommende for 1734, 1735 og 1736 af ham er bleven udlagt, belebende sig til 48 Rdlr., som er 16 Rdlr. aarlig, hvorom han skal have fremlagt Beviis, skal Præsidenten og En af de 16 Mænd, som for indeværende Aar er udnævnt at sidde i Policie Retten, have svaret ham, at det ikke vedkom Politie Retten at godtgjøre ham deslige udgivter, men henvist hanz dermed til Magistraten og de 16 Mænd, da dog Politie- Regningernes Revision og Approbation ikke hidindtil har sorteret under Magistratens og de 16 Mænds, men fra første Tid sorteret under Politie Rettens Departement; og derhos udbedet fia Resolution, hvorledes det med Wolitie Regningernes Revision og Approbation samt de Foranstaltninger, som til Bolitiens Overholdelse behøves, skal forholdes, og om faadan Anstalt ikke fremdeles sem tilforn ftal fortere under Politie Retten, og at ham maatte tils Iægges aarlig 15 a 16 Rdlr. til papir, Skrivmaterialier og Bøger, m. v. De i Berge De i Bergens By forefaldne Politie. Regningers Revision og Approbation skal fremdeles, herefter som tilforn, sortere under Politie Retten, som er opdragen al Opsyn over Politie Væsenet, og ikke være Magie Straten vedkommende; og Politiemesteren i Bergen 553 (skal (1) See Fund. 29 Jan. 1782, §. 54. (mm) Cfr. Rescr. 24 April 1743 og Justr. 9 Decbr. 1746; §. 20. 28 Junii. skal i deslige og andre Tilfælde, Politie: Embedet veds kommende, sig til samme Ret addressere (n); til hvilken Ende Retten forderligst haver at foretage sig Politie-Be tjentenes indgivne Regninger for 1734 1735 og 1736, saavelsom hans over Papir og Skriomaterialier i berørte Aar, og Samme behørigen at revidere og afgjøre; men for den efterkommende Tid skal alle deslige Regninger ved hvert Aars Udgang forfattes, og til Politie. Retten indleveres, samt derefter forderligst der revideres og afklareres, paa det herudi en vis Orden stedse kan tagttages. Til Papir og Skrivmaterialier samt Bo gers Vedligeholdelse maa Politiemesteren i alt aarlig tillægges 12 Rdlr.; og skal Samme af de indkommende Politie oder efter Politie Forordningens Formelden de tages efter Politie Kettens Anstaltning. 5 Julii. 5 Julii. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. alvorligen at see derhen, at i Stadens Arresthuus ingen Vertshuus holdes (o); hvorfore det dem, som sidde derinde arresterede, ei tillades at samles med hin anden, for at drikke eller lege: samt at Biskopen (P) er befalet at gjøre Forslag til Aftensangs og Bøns Holdelse: saa og at Delinqventerne, som beredes til Døden, skal altid være i en aparte Stue udi bemeldte Arresthuus, saaledes, at ikkun de, som præparere dem, eller de, som de begjere at tale med, tillades at komme til dem, (saasom saadanne Misdedere have en a parte Stue, hvor de om Dagen indlades, saalænge Præsten, som betjener dem i deres Saligheds Sag, er hos dem.) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at gjøre For flag til, at der, foruden Soimesse, tan paa Son og hele (n) See bemeldte Instr. 5. 9 i Slutn. med Anmærk ning. (o) Limiteret ved Rescr. 19 Decbr. 1738. (p) Bed næstfølgende Rescript. hellige Dage i Khavns Arresthuus holbes Aftensangs 5 Julii. prædiken, saa og Bøn hver morgen og Aften; samt at den Menigheds Præster og Geistlige, som betjene Arrestanterne med Sacramentet, skal have nsie Indseende med deres Opførsel. (Saasom det er fornummen, at ikkun til Soimesse forrettes Gudstjeneste af en Studiosus, som af Stadens Cassa derfor nyder aarlig 26 Rdlr.) (q) Rescr. (til Amtmanden over Lundenes-og Bev 5 Julii. linge Amter), hvorved bam Copie af Rescr. under 24 Maii 1737, ang. Fiskeriet i Liimfjorden, tilskikkes. Bevilgn. for Eieren af Birdsbek: Mølle paa Bro. 5 Julii. penge for Passage over den tet ved liggende Bro. (r) Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. hvad 12 Julii. Len Provsten paa Klosteret aarlig skal nyde. (s) Gr. Professorerne have andraget, at da bemeldte Brovst i Følge den ny Stiftelses 57de Art. maa nyde saadan Len foruden Kosten, at han funde leve tc., og til den Ende var befalet, at Professores Theologie med. Consistoris fulle overlægge, hvad Provsten kan bekomme til Løn, m." v. saa have de forfattet et Forslag og Beregning, hvorle des han kunde i alt med visse og uvisse Indkomster, samt Kost og Løn iberegnet, nyde aarlig on.trent 380 Rdlr., hvormed de formene, at han kan være fornoiet, saavelsom eg, at ingen af Alumnis med nogen Billighed sig derved fulde finde fornærmet. Sem da af samme Forslag og Beregning er fornummen, at Provsten paa Klosteret hans Løn, med Kosten og alt hvad han aarligen fulde nyde, er ansat at bestaae i efterfølgende Voster, nemlig: 1) At ban hidindtil har været benaadet med 2 Personers Kost paa Communitetet, for hvilke han nu, medens Spiisningen der ophorer, nyder ugentligen i Venge 4 Mt. for hver Kost: 2) aarlig Løn i rede Penge af Communitetets Midler 63 Rdlr.: 3) for Introductioner paa Communi teret og Regentsen, efter gammel Sædvane, af hver Bacsalaureo 3 Rdlr., men de ovrige Alumni, som ei ere Baccalauz

4 (9) See Rescr. 2 Aug. 1737. (r) See Bevilgn. 8 ug. 1771. (s) See Fund, 25 Junii 1777, §. 5. 12 Julii. calaurei, hver 2 Rdlr. (t): 4) Af Decano Facultatis Philofo phice for Orationen til Baccalaurei: Graden 20 Rdlr. (u): 5) af hver Candidat, som admitteres til Examen Theologicum, hvorved Provsten forretter Notarii Embede, 1 Rdlr: 6) Sem Capellanen til Crinitatis Kirke har paataget sig at forrette den Onsdagsprædiken, Studiofi Theo- Logiæ, naar de havde holdt deres Dimisprædiken, siden Fulde forsyne, men, fordi de fleste af Candidatis ei bave Leilighed at opholde sig i Khavn, betaler hver anden Can didatus derimod til Capellanen 3 Mt., naar de erholde Deves Dimission fra Universitetet; saa indstilles, at, om alle Candidati betale over 3 Mf., funde Præpofitus Communitatis, naar Capellanens Deel frareanes, fane aarli gen omtrent 12 Rdlr.: 7) at han af Overskuddet i Ren temesterens Caffa, som efter approberede Ligning dat. 18 April 1732 til Universitetets Mytte skal anvendes, kunde unde so Rdlr.: hvilket altsammen omtrent kan belobe sig til foranforte Summa, som Provsten paa Klosteret er beregnet aarligen at nyde ned visse og uvisse Indkomfter, samt Kost og Ben: - 12 Julii. Saa stadfæstes foranforte Poster, hvorefter Provs ften paa Klosteret kan vide, hvorudi hans aarlige Low og Indkomst herefter skal bestaae. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggershuus Stift), indeh. nogle Poster om Skeens Inden og Udenbyes Borgeres Handel. Gr. Borgerskabet i Skeen have andraget, at mellem bem og Strandsidderne i Porsgrund, Brevig og Langesund skal være falden Dispute, der skal have reist sig af de bemeldte Steen d. 23 Septbr. 1735 forundte Privile giers 2den Post; hvorfore de derhos have anholdet, at Kongen ei alene vilde derved tage dem i Protection, men endog forbedre samme dem forundte Privilegier med efterfølgende 2 Poster: 1) at ingen udenbyes (Giemso- Klo fers privilegerede Brug undtagen) negotierende eller boende Borgere maa tilforhandle sig nogen Slags Temmer- Tat oven for Stotte Fosen, uden alene Saug Eierne at Ejobe Saug Lemmer; men at de udenbyese (ligesom Borgerskabet i Skeen fjøber af dem den i deres Egne faldende Trælast, eller hvad de til Stibes Afladning i saa Maader kunde behove) maatte i Fabret der ved Byen, Hvor det almindelige Marked Sted for Sommerlast af gam mel Tid været baver, fiobe af Borgerskabet i Skeen hvad Last, som de behovede oven fra Skeen eller Kellemarken: 2) at (+) See ibid. (u) Forandret ved Rescr. 1 Maii 1775, 3. 1. 2) at ingen enten Jernverks- eller Saug - Elerne eller An: 12 Julii. dre maa bruge faadan borgerlig Handel, uden ban (dog de første som Proprietarier alene at ansee) har foret Kongen, og virkelig vundet sit Borgerskab; og at de, som efterdags der i Districtet vil nedsætte sig og vinde Borgerskab der til Stedet, maatte blive tilholdet at bygge og bec i Skeen, paa det at Byen igjen kunde blive bebygt og etableret ligesom og, at Kongen vilde accordere de 3 af dem anførte Poster, hvilke af Stiftbefalingsmanden til Moderation for de Udenbyeffe i Privilegiernes 2den Vost er giort Forestilling om til Byen, m. v. Stiftbefalingsm. andrager i Erklæring, at forinden ovenbemeldte Steens Byes Borgers Memorial til hans Erklæring opkom, var der allerede fra de Udenbyes Borgere i Porsgrund, Brevig og Langesund indkommen Klagemaal over den hos dem haute Korumangel, fordi at, saasom den 2den Post i Priv. af 23 Septbr. 1735 indeholdt, at de Trafiqverende na Seilende ikke enten til Bønder eller Andre maatte loffe og sælge deres Bare i Brevig, Porsgrund, Graaten og andre Steder eller Fjorde underveis, men at de Fulde være forbundne med deves Fartøier at feile op til Byen, og der ved Bryggene at loffe og fæl ge, faa havde Skeens Indenbyes Borgerskab erpliceret samme Voßt derhen, at de udenbyes Borgere ikke som tilforn maatte fjobe ved deres Bopæle af de der ankommens de danske Skibe, hvorimod disse sidste, de benævnte uden bres Borgere, paastode at meerbemeldte Privilegiers 2den Post ei paa anden Maade burde forstaaes, end at de Seilende ikke til Bønder, eller andre til Handlen upris vilegerede Perfoner i Ladestederne maatte loffe og fælge deres Bare, og at det berørte Forbud altsaa ifte funde ertenderes til dem, som vare Borgere til Skeen, som sva rede deres Skatter til Byen, ligesaafuldt som de der va ve boende, og som endelig efter Toldrullen vare berettige de til at losse alle danse Korn og andre Indenrigs- Bare, hvilket skal have anlediget Stiftbefal. saavel i afvigte Hoff ved hans Nærværelse i Skeen, som og siden ved Corre spondence, at see de imellein bemeldte Skeens Inden-'og Uden Byes Borgere værende Stridigheder om Privilegiernes Forstaaelse i Mindelighed forenede, og til den Ende paa Konaclig Behag nu til sidst under den 10 Mai lader dem ved Magistraten proponere: 1) at de udenbyes boens de Borgere maatte have Fribed af de til Skeen ankom mende Danske og Vesterlehnske Fartøier, endfjønt de g Liggedage ikke vare forløbne, at tilforhandle sig hvad Bare de havde nodig, dog at det tilforhandlede Qvantum ikke overait den 3die Deel af Ladningen; samt at de med de selv samme eller andre Fartøier maatte lade sig dem nedføre, for at udloffes paa deres Soboder og Lofter, dog ikke ved Fartøiernes Opfeiling derom at maatte Rutte nogen Aftale eller Accord; saa og at saadanne Fav tøier af Byens Veier og Maaler samt af Kiøberen, om 56 5 ban 12 Julii. han finder det nodig ved Affeilingen fra Steen, maatte forsegles, paa det ikke noget af Ladningen skulde sælaes underveis til Bender og Strandfiddere: 2) at de uden Opfeiling til Skeen maatte uolosse paa deres Seboder og Lofter hvad Wave, som de enten med selv eiende eller med rigtige Certepartier lovlig befragtede Skibe for deres egen Reaning har ladet sig tilfore, dog at derunder ikke nogen dolus malus maatte verfere: 3) naar det om Heften og Baaren formedelst Jis, samt om Sommeren formedelst den ferke Strem, er umuligt for de Seilende at komme til Steen, at da saavel til de udenbyes Borgere og Negotierende som til de i Byen Boende maatte tillades en fri Losning af Sartoierne: Hvilke Propositioner de lidenbyeffe i en paa Steens Raadstue d. 1 Junii holdte Samling har declareret sig fornoiet med, og forpligtet sig at efcerleve, men de Indenbyes har derimod submitteret sig de 3 Puncter, som af Stiftbefalingsm. forhen den 12 Octobr. 1736 var bleven foreslaaet, og i deres Memoriafer findes inddragen, da han doa formener, at imellem begae Disse ifte findes nogen anden betydelig Forfiel, end alene denne, at efter de Vuncter, som de Indenbyes begiere confirmeret, fulde de udenbyes ikkun have Frihed, naar de 8 Lingedage vare forløbne, at tilforhandle sig af de til Steen antommende Fartøier hvad Bare de havde nodig, men efter de fidfe proponcerte Puncter, som de udenbyes har vedtaget maatte de have den Frihed, endfjent de 8 Liggedage ikke vare udrundne, som fornemmelig, paastaaes i saadan Henseende, at, efterdi de boe 1 a 2 ile fra Skeen, og altsaa ikke egentlig fan vide, naar Fartøiernes 8 Liggedage ere forbi, faa kan de i Byen Boende som have Fartøierne ved Døren, have tilforhandlet sig Barene,, forend de udenbyeske kunne opkomme, m. v. Anledning af de 2 Poster, hvorsed Supplicanterne bave anholdet om de dem givne Privilegier maatte blive forbedret, er funden for godt at befale, nemlig: Angaaende den 1ste Post vil Kongen, at de Borge re og egotierende, som ere tilladte at nedsætte sig i Porsgrund, Brevig og Langesund, saasom de svare. alle Byens Skatter og Onera ligefna fuldkommen som de boede i Skeen, skal og bør participere i Byens Privilegier, og ikke mere end deres Medborgere tvin ges til at kjøbe Lasten af Andre end af Bonden; ligesom og Borgerne i Skeen ikke heller fan berages Frihed til hos Bønderne uden for Byen at indkjøbe Smaa Las ften, naar de derved kan finde betre Regning, end at fjøbe fjøbe den af deres Medborgere i Porsgrund, Brevig 12 Julii. og Langesund. Belangende den 2den Post, da maa ingen Jernverks: eller Sang Eier eller Andre bruge Tommerlast. Handling, endskjønt de skatte til Byen, uden de bave vundet deres Borgerskab, med mindre de ere caracteriserede Personer, da dem tillades at dri ye deres Handel, uden at tage Borgerskab, naar de ik fun fvare alle de Onera, som dem med Billighed kan paalægges at contribuere til Byen, alt i Følge Anordningen af 17 Septbr. 1714: men at imponere alle dem, som efterdags i Sktens District vil nedsætte sig og vins de deres Borgerskab, at de skulde bygge og boe i Steen, det findes betænkeligt, i Henseende til Byens Situation og Toldboden, som fra Skeen til Porsgrund er fors flyttet; hvorfore Kongen vil, at de, som bruge e ring, skal vinde deres Borgerskab til Steen, og til Byens Udgivter contribuere alt hvis de med Billig hed kunde blive paalagt, hvorimod de skal have Frihed at sætte sig ned hvor de ville, enten i Skeen, Porse grund, Brevig, eller Langesund, efterti disse tre sidste navngivne Steder dog ansees som Byens Forstæ der. (v) - Og skal det saa i det Øvrige have sit Fore blivende ved de af Stiftbefalingsmanden under 10 Maii sidstleden for Borgerskabet gjorte Propositioner (x). Rescr. (til Missionscollegium), hvorved Vat- 19 Julii. senhuset i Kjøbenhavn forundes Privilegium, alene at lade trykke den Catechismi: forklaring, som Kongen ved Hofprædikant E. Pontoppidan har ladet forfatte, saaledes at ingen Anden maa understane sig, Samme at eftertrykke, ei heller udenlands eftertrykt her at indføres, under 500 Rdlr. Straf til samme Bai (v) See Bev. 14 Movbr. 1749, §. 3. (x) Forandrede ved Bevilgn. 14 Novbr. 1749, S. 2 00 Rescr. 17 Martii 1752. 19 Julii. Vaisenhuus, eller anden gudelig Brug, samt alle efter 19 Julii. 19 Julii. trykte Exemplariers Confiscation; hvorimod Vaisen huset skal være pligtig, ffe alene alle Tider at have faa mange Exemplarier i Forraad, at Alle, som det fors lange, dermed kan vorde forsynede paa den taaleligste Maade, nemlig a Stykket 10 Skl. d., men endogsaa, saa længe dette Privilegium varer, og ingen anden Ca techismus indføres, aarligen, uden Betaling, at leve: te 1500 Eremplarier, som til Fattige kunne uddeles, og til den Ende af Vaisenhuset udleveres, til hvem Kon gen maatte godtfinde, og af hvilke fornævnte Hofprædikant aarligen skal nyde 100 a 200 Eremplarier, om han dem be gjerer (y). (Paa Begjering fra Collegium, som forestil- Tebe, at der af bemeldte Catechismi Forklaring, som Autoritate publica i begge Kongeriger til ungdommens Underviisning skal introduceres (z), et anseeligt Avantum idelig maa være i Forraad.) Rescr. (til Amtmanden over Hirskholms: Amt), Hvorved Hirskholms Birk forundes den samme Frihed og Prærogativ, som Kronborgs og Frideriksborgs samt andre Kongel. Rytterdistricters Birker have, saa at Hirstholms Birketingsdomme herefter maae gane Landstinget forbi, og directe til Høieste. Ret indstævnes. (Eftersom Dronningens Gods paa Hirsholms Amt svarer Afgivt til Ryttercassen ligesom Kongens eget Ryttergods; og den 3 Mail næstafvigt er resolveret, at Hirskholms, Kronborgs og Frideriksborgs Amter skal være lige deelagtige med hinanden til Delinquent Omkostninger at udrede.) (a) Rescr. (til Statholderen i Norge, at bekjendts giøre saavel Stiftbefalingsmanden i Bergen som andre Vedkommende), ang. at Over Officerers Auctioner aldeles af de Militaire bør forrettes. (y) See Rescr. 11 Maii 1742. (z) See Rescr. 22 Aug. 1738. (a) See Rescr. 21 Junii 1780. Gr. Gr. Stiftbefal. i Bergen har forestillet, at, fiden de 19 Julii, Militaire Stifteforvaltere ved Rescr. af 4 Jan. er forundt det Salavium, som ved Auctionerne over de afoede Officerers Effecter forefalder, i Henseende, at de efter Forordn. af 14 Julii 1730 kave Meie med Stifterne, og derfor staae til Ansvar, vil de Militaire ertendere samme Rescript endog til Officerernes eiende Jordegods, til hvilken Ende Regimentsqvarteermefter Schnell ved det Obriste Schlanbusch anfortroede Regiment skal have for valtet Auction over en Sieutenant de Dahl tilhørende Bon degaard i Vosse Præstegjeld, hvorved Cancellieraad og Sorenskriver Fleischer formener sig at være skeet Indpas, hvorom Stiftbefal. er af de Zanker, at ved ovenmeldte Rescript alene forstaaes Auctioner over Officerernes Løsdre og Meubler, saasom alle andre ved Jordegods forefaldende Forretninger, nemlig Syn, Granfeninger, Ind forfeler og Odelstretter med videre folae Sorenskriveren, enten det tilhører Militaire Personer eller Andre: til hvil Fen Formening Stiftbefal. ogsaa har taget Anledning af det, at Sorenskriveren ved Rescr. af 28 Decbr. 1736 er tillagt alle Auctioner over Geiftlighedens Jordegods, og alene forbeholdt Vrovfterne Auctionerne over Løsøre og Meubler, udbedende fia Resolution, hvorledes efterdags med Auctioner over Officerernes Jordegods ved Dødsfald og i andre Occafioner skal forholdes, paa det at Vedkom mende kunde vide sig derefter at rette. Som ovenbemeldte Rescr. af 4 Jan. 1732 expreffis verbis formelder, at den civile Øvrighed er injungeret, at entholde sig fra alle i virkelig Tjeneste staaende Over Officerers Stifter og Stervboer, faa er funden for godt, nerne, der ikke ere At Auctionerne, der ikke ere den ringeste Actus € Stervboet, ogsaa af de Militaire forrettes (b), aller helst siden ved ovenmeldte Rescript ingen Distinction er gjort imellem Løsøre og Jordegods, men i Almindes lighed om Stervboets hele Formue er forstanden.. Rescr. (til Biskopen i Aggershuus Stift), ang. 16 Julii. at med Reserve Dragoner, saalænge de ei staae i virkelig Tjeneste, skal i Henseende til Straf for Leiere maal forholdes paa lige Maade som med de envol lerede Matroser efter Rescr. af 21 Decbr. 1736. (San- (b) Cfr. Forordn. 7 Martii 1749 samt 16 Junii 17523 Rescr. 3 og 17 April 1750, 10 Aug. 1753, 25 Novbr. 1768, S. 4, og 20 Decbr. e. a. samt 15 Febr. 1783. 26 Julii. (Saasom en Reserve Dragon i Rakkestad Præstegjeld har i Anledning af Forordn. 23 Decbr. 1735 paastaaet sig bes friet for Kirkens Disciplin; men Præsten, fordi Forordn. af 29 Decbr 1696 ikke nævner Reserve Dragoner blandt de Fritagne, og bemeldte Rescr. 1736 giver tilkjende, at ikkun de Gemene, som staae i virkelig Tjeneste, skal være fri, ikke har understaaet sig at antage ham til privat Abso lution.) (c) 2 Aug. 2 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Fyens og Lollands sanit Jydlands 4 Stifter (d), det ogs faa Amtmændene at tilfjendegive), ang. at ei alene det Greverne og Friherrerne efter deres Privilegium bevilgede Hartkorn, men endog deres og alle andre Hovedgaardes Hartkorn, skal være befriet fra at concurrere til Delinqvent Omkostninger. (Saasom der er gjort Sorcfpergfel, om Grevernes og Fri- Herrernes Hovedgaardes Hartkorn dertil skal contribuere, eller ei, da Noale formene de derfor bør være befriede, endiont Forordn. af 26 Septbr. 1732 tilholder, at des lige Bekostninger fa! af Amemændene lignes efter Hart Fornet imellem alle i Amtet boende Proprietairer, Præster, Fogder, Rytter og andre Bønder, Ingen undtagen.). ytter og andre Bønder, Jugen unde Rescr. (til Biskopen i Sjelland, og til Magistraten i Kjebenhavn (e)), ang, en Præst i Stadens Arresthuus, samt hans Embede, Løn og Befordring. Gr. Udi Biskopens i Følge Rescr. af 5 Julit næstafvigt indkomne Forslag befinder han, at Arrestanterne neppe blive bedre tjente, end om de faae deres egen Præst, og det ikke kan være nok at en Studiosus prædiker for Dem, saa som lige Mennesker behove daglig og idelig Formaninger, og Stadens Præster, som nu og da besøge Arreftanterne, kan ikke formedelst deres Embeders Widtloftighed uden ganfe fielden være hos Dem. Og, som Biskopen derhos har forestillet, at have aftalt denne Sag med Magistraten i Kjøbenhavn, som tilligemed ham ere overbeviifte, at Arrestan.

(c) Ophævet ved Rescr. 20 Decbr. 1737. (d) Til Sjelland d. 13 Jan. 1736. (e) Det Rescript til Magistraten var ikke aldeles faa fuldstændig som det til ifopen, og har især ikke det i Enden af Grundene inferte em Revers at leve ugift, og om Præstens Embede. reftanterne bedt ville betjenes ved en egen, og til den For: 2 Aug., retning alene ordineret præst, Magistraten skal og være villig at lade indrette til ham Værelser i Arresthuset, hvor han skulde opholde sig, saalænge han det Embede betjener, samt at give ham paa Kongens Behaa af Stadens Caffa til aarlig Løn 100 Rdlr., foruden hvad der falder i Tave Jen, som ombæres, naar han til Soimeffe prædiker; og at faadan præst fulde reversere sig at leve ngist saalænge han forblev ved den Tjeneste, samt ei i vingeste Maader befatte sig endog med den mindste Forretning uden for Arresthuset, men beopagte det alene; samt hans Embede at blive aarle og fildig at besøge Arrestanterne, formane og undervise dem af Guds Ord, fee til hvorledes ei alene de, men endog Arrestforvareren levede, samt, naar han fornam, ot enten Drik, Dobbel eller anden kiendelig Last fandt Sted i Arrestbufet, da, saafremt han Sligt ei selv funde ændre, give det for Magistraten til Ejende han fulde og følge, misdeedere i Arresthuset til deres Rettersted, med mindre En eller Anden af de Arreferede forlangede Nogen af Stadens Præster til sig (f). Forestaaende Forslag, at Arrestanterne i Arresthuset Skal have en egen, og til den Forretning alene ordineret, Præst, med hvad videre samme Forslag, ang. hans Løn og Indkomst, samt bvad han skal reversere sig til, og ellers hvad hans Embede og Forretning der i Arresthuset skal være, indeholder, approberes hermed i alt. Angaaende det Biskopen derhos indstiller, om flig en Præst maa kaldes af Magistraten, der da vorder an svarlig til hans Forhold, og jævnlig lader sig underrette af ham om Tilstanden i Arresthuset, saa ofte der nogen Brøst forefalder, samt og, om deflige en Præst, naar han i 4 a 5 Aar, med kjendelig Frugt, befindes at have forrettet saa besværligt et Embede, kan have Haab om, at vorde befordret til noget Roligere og, Bedre: saa anordnes derom, at Kongen Selv vil kalde Præst, men, at Magistraten stedse skal have behørig Indseende med Præstens Forhold, og jevnlig lade sig af ham underrette om Tilstanden i Arresthuset, saa ofte der no gen (f)-See Rescr. 10 Aug. 1736, 1 April 1758 og 22 Apri 1768. 2 Aug. gen Brost forefalder; og, naar saadan en præst i 4 a 5 Aar med kjendelig Frugt har forrettet samme sit Em bede, vil Kongen have ham ihukommet, til et rolis gere og bedre Embede at vordé befordret, hvad ele lers angaaer det Biskopen til Slutning melder, at Af tenfangs Tjenesten kunde forrettes af den Studioso, der hidindtil har betjent Heimesse, samt Bennen af en Læs ver i Vorfrue. Fattigskole at holdes, som til slig Forrets ning havde tillige med 3 Disciple i Arresthuset at møde: da skal til Aftensang Formiddagsprædiken repeteres, ele ler en Catechisation anstilles, som samme Præst stal forrette, tillige med de daglige Morgen og Aftens Bonner, for hvilken hans Meie han, foruden de ovens bemeldte 100 Rdlr. (g) og Tavlepenge, skal endogsaa nyde hvad Studenten for sin havte Forretning, som her ved ophører, nydt og havt haver. 2 Aug. Rescr. (til samme Biskop), ang. den Overtroes Hemmelse, som Almuen skal have i at holde Krog strup Kirke helligere end Andre; og Præstens med Degnens Embede i den Henseende. Gr. Af Biskopens, i Anledning af Cancellie-Skrivelse til ham under 20 Julii næstafvigt, ang. at udfinde et Middel, hvorledes den Overtro, som Almuen skal have, med at holde Krogstrup Kirke i Horns Herred i Sjelland helligere end andre Kirker, indkomne Forestilling er Kongen foredraget, at Biskoven ikke finder det tjenligt, at præs sterne i deres Prædikener meget tale imod saadan Overtro, saasom Erfarenhed har lært, at Sligt frugter gan- Fe lidet, men at det derimod kunde være at befrygte, at Adsillige, som tilforn aldeles intet vidste af den falske og indbildede Krogstrup Kirkes Hellighed, vilde maafee deraf tage Anledning at forsøge, hvad det kunde frugte, i Fald der ofredes i den: desaarsag han, til bemeldte Overtre at faae afffaffet, har indstilt: 1) at, naar det fornem mes, at Nogle herefter indfinde dem i eller ved Krogstrup- Kirke til at ofre, som det kaldes, om de da maatte fo res til Sognepræsten, som i Eenrum havde at udsvorge af dem, i hvad rinde de kom, samt foreholdes Dem, hvor syndigt det er, mere at vente Hjelp af een eller an (g) See Rescr. 4 Novbr. 1773. den den død Kirke, end fra den levende Gud, hvorefter han Bunde sende dem tilbage, deres saa kaldede Offer uimodtaget: 2) at, naar Nogen forlanger, at have beder for sig i Krogstrup Kirke, kunde Sognepræsten ligeledes udspørge, om der ogsaa i Herredets andre Kirker blev be det for dem, eller, om de holdt den Ben kraftigere, der skeer i Krogstrup Kirke, end den der gjøres i andre Guds Menigheder, og, naar han fandt det mindste Tean til Saadant, burde han tilskrive Præsten, i hvis menighed den Syge, der forfangede Bon, sig opholdt, som havde strax at besøge Samme, saa og med det Gode at unders vise ham om hans Wildfarelse og daarlige Overtro, som endog kan bevises deraf, at Folk, der boe i Krogstrup- Sogn, og deligen besøge Kirken, der ligesaavel blive syge og doe, som de, der opholde dem andensteds: 3) at Krogstrup Kirkebørre kunde holdes tillukte, naar Gudstjeneste der ei holdtes, og Intet i den var at forrette, men at Degnen, saa ofte den var aaben, fulde ei alene under Prædiken, men endog ved Skriftemaal og andre Forretninger, flitteligen give Agt paa, om Sremmede indfandt sig i den, samt udsporge i hvad rinde de kom, men, saa ofte ban fandt dem at være der, for at ofre, da at føre dem til præsten: og 4) at det et heller kunde være af Veien, om Krogstrup Kirkers Bloks overste Hul, paa et halvt eller heelt Mars Tid, maatte tilstoppes, paa det at Ingen kunde snige sig til, at lægge Noget i samme Blok, da Præsten imidlertid kunde tage til sig i Huset og under fin Forvaring hvad Penge der blev given i Tavlen til de Fattige. Saadant Forslag approberes i Alt: og haver Bisko pen ellers, naar han besøger Krogstrup Kirke, at ind hente den allernøieste Underretning om denne Sag, og Hans Relation derom til Kongen at indsende. 2 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 2 Aug. i Aalborg), ang. at Sognepræst Jylby maa selv eie bans iboende og reparerede Præstegaard iHisring, imod at han til St. Cathrine Kirke betaler de 100 Rdlr., den til Bygningen 1698 har forskudt, da Præstegaarden siden af Succesfor i Kaldet skal betales til hans Arvinger, paa samme Maade som Præstegaar de paa Landet i Lovens Følge antages og betales. IV. Deet. I Bind. Rescr. 2 Aug.. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksstads og Smaalenenes Amter, samt Motits til Stiftbefalingsmanden i Aggershaus Stift), ang. Oversæt telsen ved Friderikstads Færgested. Gr. J. Rasmussen, Færgemand ved dette Færgeffed har 1) andraget, at ban flet intet Andet har at leve af end Oversættelse ved gærgeftebet, og at han Vinter og Sommer maa holde 2 Starle, samt af de derom Boende holde over en 14 Mennesker med deres hele Familie fri Oversættelse, for i ondt og stormende Weir, fornemmelig om Vinteren i Jisen, at have deres Hielp til Oversættel sen for de Reisende; 2) at, som det baade skal være ham eller Nogen umuligt, det at udstaae, at han, uden nogen Betaling, frem og tilbage, maa oversætte den paa Festningen Friderikstad liggende Garnison af 12 Compag nier, foruden Artilleriet, i hvad rinde de endog kan have, saa har han begjert, at det maatte befales, at Alle og Enhver, uden Forskjel, være sig Officerer eller Soldater, maa betale efter Færge Taxten, som baade skal være billig og taalelig, undtagen, naar nogen Durchmarsch eller Omstiftning ved Fæstningen skeer, eller og hvad Reisende, som har fri Pas, angaaer, saa og, at ingen Oversættelse maatte fee, uden alene ved Færgemanden, og ved det anordnede Færgeßted, undtagen enten Byens eller Fristadens Indvaanere, som af deres egne Fartøier sig betjene. Af Erklæring fra Stiftbefalingsmanden er Kongen refereret, at han fra Commandanten paa bemeldte Fæstning skal have indhentet faadan Underret ning, at Vagtens Aflesnina paa de 2 smaa Forter Cicignon og Jisegran altid skal bave været skeet ved denne og de forrige Færgemænd, uden ringefte Modsigelse, og at i det øvrige alle Officerer og Soldater af Garnisonen (undtagen ved Durchmarsch, Garnisonens Omverling, elaler, naar Nogen er befalet at veise i Kongel. Tjeneste) maa betale Færgepenge efter den ansatte Eart, ja at Commandanten endog skal have fagt Færgemanden, ei at lade nogen af Garnisonen vaffere uden Betaling, med mindre de derfor kunde anvise hans Pas. Dette skal ogsaa ved Erklæringen have sit Forblivende: og haver Amtmanden at lade forbyde, at Ingen, uden den beskikkede Færgemand, maa være tilladt, under Straf af Fartøiets Arrest og 16 Skillings Løsningspenge, enten for Betaling, eller under Prætert af ingen Beta, ling, at oversætte Nogen tvers over Elven til eller fra Byen; dog at de i Byen og Sorstaden, som selv eie eie Fartpier, ikke derved betages den Frihed, at bez 2 Aug. tjene sig deraf i deres Wrinde til og fra Byen eller For staden. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 9 Aug. ang. at de ved Passagerne til Danmark kommende Landstrygere og unyttige folk skal af Magistras terne examineres, m. v. (h) Gr. Af Stiftbefalingsmandens Relation er foredraget, at, han i Anledning af hvis ham fra Cancelliet under 13 Julii næstafvigt er tifffreven, ang. de polakkere, som paa nogen Zid i Gjelland med Bjørne havde omstripper, har foranstaltet, at samme Volakkere med deres Bjørne ere forte ud af landet, da han har bragt i Erfaring, at samme Bjørnetrækkere d. 9 Maii fidftafvigt ved Korseer ere ankomne, men at enhver Vedkommende undskylder sig med, at flige Folk ikke ved nogen Forordning ere landet forbudne, og ellers forsikrer, at Kongens Billie gerudin. den for den tilkommende Tid skal vorde efterlever;, til hvil ken Ende han har indstilt, om det ikke, naar Magistra ten blev advaret, at de havde gjort ilde i at lade lige Landstrygere passere, som de vide ingen lovlig Haandte. ring at have, og derfor hverken efter Loven eller nogen Forordning burde tolereres, derved maatte beroe. Forsaavidt de nu af Landet udbragte Bjørne Træk, Fere angaaer, maa det ved saadant Stiftamtmandens Forslag for denne Gang have sit Forblivende. Ellers er overalt foranstaltet (i) at deflige ved Passagerne til Danmark kommende Landstrygere og unyttige folk stal af det Steds Magistrat, hvor de ankomme, exas mineres, og da, naar det befindes, at de ere af de Slags Folk, enten at anholdes eller tilbagesendes. , at Stiftbefalingsmanden tilholder Og befales her Stæder, hvor noget Færgested er, Magistraten i de ag i Særdeleshed Magistraten i Helsingøer (k), at mei 2 eras (h) See Rescr. 9 Octobr. 1744 og bostegnede Anordninger, samt Forordn. 27 Octobr. 1773. (i) See næstfølgende Rescript, og Rescr. 4 Octobr. 1737. (k) Samme Magistrat bar Stiftbefalingsmanden be kjendtgjort dette Rescript den 14 Aug. næstefter, med 9 Aug. examinere alle saadanne Passagerer, hos hvem der maatte findes den mindste Subçon, at de vare Landstry. gere, da Magistraten efter Sagens Beskaffenhed has ver dem enten at anholde, eller at tilbagefende, men i tvivlraadige Omstændigheder haver Magistraten sig hos Stiftbefalingsmanden at forespørge. 9 Aug. 9 Aug. to Aug, Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Fyens og Ribe: Stifter), det Samme. Gr. Saasom det er fornummet, at landstengere og antdre unyttige Folk ofte indfinde sig i en og anden af Provin cerne udi Danmark, Saa er overalt foranstaltet, at deflige ved Passager ne &c. (1) Patent, ang, at Regimentsqvarteermestere have Rang med Premierlieutenanter ved deres eget Regiment. (m). Stefer. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. indenlandsk fabriquerede Vares Indkjøb af de Sandlende, m. v. (n) Res med tilhold at efterleve det, samt (paa det man alle Tider derom fan have Efterretning) at indrette sig en protocol, hvorudi Examinationen torteligen og uden nogen Bidtleftighed indføres; men hvem de alligevel ved Eraminationen finde at kunne passere, dens Pas paategnes forteligen med disse Ord,,pasferet Helsingser til Kjobenhavn eller hvor Pasviseren vil hen, der alle Tider med en af den tilstede værende Magistrats Underskrivt forsynes. See Rescr. 30 April 1751. (I det orige ligesom Fortsættelsen i næstforestaaende Rescript, dog at, i Steden for Magistraten i Helsingøer, til Stiftbefal. for Fyen findes: Magis straten i Assens; og til Stiftb. for Ribe; mingistraten i Kolding. (m) Af Lybeckers Udton I. 28. cfr. Schous Udtog IV. 5 og Forordn. 14 Octobr. 1746. (n) Kan læses i Rothes Rescripter II. S 48 og III. 952; cfr. Rescr. 26 Febr. 1753. Stefcript, ang. at Seffionen skal paakjende de Sar 18 Aug. ger, som reise sig deref, at det unge Mandskab late sig antage af Borgerne i Kjøbstæderne, til Befrielse for Enrollering. (0) Rescr. (til Statholderen i Norge, det alle vedf. 23 Aug. Civile og Geistlige Øvrighed i Riget at tilfjende give), ang. hvorledes med fremmede Omlebere og Sigener, samt Svenske, som angive at have gjort Misgjerning, skal forholdes. (P) Gr. Stiftbefalingsmanden i Trondhjem har indberettet, at ofte Italiener, som give sig ud for at have været fangne i Tyrkiet, og af adskillige Slags Nationer, eet Complot og ondt Selskab efter Andet, til Trondhjem indkom me, hvoraf Endeel sal medbringe Wasser, og Nogle ikke, hvilke han hidindtil skal have maatte meddele Waffer til Bergen, Jemteland og deslige Steder, for at fee Bornerfabet og Undersaatterne for deres Overlob og ryglerie befriet, det og skal være befunden, at Almuerne paa Landet der i Stiftet, og især paa de langtfraliggende Stes der, som til Fields, plages haardt af lige Landstrippere, i det de ikke alene ftryge Lande og Stæder igiennem, foe at overtrygle og udfue den eenfoldige gemene Miand, men endog, som ofte hænder, at flige mandsterke Selskaber med Wold og Magt tvinge Dem til at give sig Mere, end som deres fattige one og Formue tillader, med me re deres onde og utilladelice Forhold. Lige Beskaffenhed kal det oa have med. de Svenske, som Tid efter Anden indløbe, Endeel med Foregivende, at de have gjort ederlag og andre Misgjerninger, Andre derimod under Vaafund og Prætert af noget andet, hvorom enten ikke haves eller fan faaes nogen tilforladelig Underretnung. Saa skal ham og fra Fogden over Stordalens Fogderie under Bagt være bleven tilsendt endeel flige lose tommende Strippere, hvoriblandt var 2 Mandspersoner, der havde sværtet sig som Sigener, hvilke han til Bidere lod henbringe til Ar- Beide paa Fæstningen Christiansteen; og med dem fulgte vinde Menneske med 5 Born havde han ligeledes til Videre hensat til Arbeide i Eugchuset forespørgende sig Ji z der (0) Af Rothes Rescripter I. 48; see Forordn. 31 Jan. 1738 og 14 Septbr. 1774. (p) See Anordn. (i Rescr.) 2 Decbr. 1741; R. 18 April eg 25 Septbr. 1744 25 April 1750 eg Gorordn. Aug. 1754; Anordn. (i Rescr.) 29 Aug. 1755 09. S Maii 1786; cfr. Forordn. 27 Octobr. 177323 Aug. berhos, hvorledes med disse Personer, og deslige flere, som herefter blive attraperet, skal forholdes. Hvad sig det første Slags Omløbere, som angive sig at have været fangne i Tyrkiet, angaaer, da, naar og hvor de antræffes, skal de straxen anholdes, og efter Øvrighedens Foranstaltning fra eet til andet Sted ved Bonde Lehnsmændene henføres ti! Grendserne, og af landet forvises, og dem derhos udtrykkeligen bes tydes, at, om de igjen sig der lade finde, skal de som Sredløse vorde anseet og straffet. Saa skal det og overalt af prædikestolene til Efterretning for Almuent forkyndes, at ingen Slige maae passere Grendserne, og hvormed Fogderne og Lehnemændene skal have flittig Indseende; ei heller maa nogen Mand huse eller hæle de fremmede Omløbere, der ikke med Øvrighedens Pas, at maae reise om i Lander, ere forsynede, men, mae else om i om det skeer, blive de derfore anseede, som de der hus fe og hæle fredløse; ligeledes skal det og under ansees lig Penge Mulet være forbuden alle Skippere, Særs gemænd og fiftere, nogen lige at sætte i Land, og de, som ei kan bode med Penge, skal lide paa Kroppen ved svært Arbeide i Fæstningen a 6ß dagligen, til Mulc ten er aforagen; og skal Øvrigheden paa Stedet, hvor nogen Skipper, Færgemand eller Fisker befindes herimos at handle, da dictere Penge Mulcten efter Sagens Beskaffenhed, og Skipperen desforuden være forbunden at underholde den medbragte Betler, og paa egen Be foftning igjen skaffe den af Riget, eller fra Stedet, buor Han er henbragt, tilbageført. Angaaende de overkom mende Svenske, som angive at have gjort Zederlag eller anden misgjerning, og der i Landet søge sin Til flugt, da mane de der i Lander forblive, saalænge de intet Utilbørligt forøve, eller ved Tryglerie Landet om isbe men, faafremt de i saadan Mishandling maatte bes betrædes, skal det med dem paa lige Maade forholdes 23 Aug. som med de ovenmeldte Omløbere, og de ligeledes Lans det forvises. Men, hvad det 3die Slags Omløbere angaaer, der give sig ud for Sigener, da skal det, an gaaende det Slags Rolf, i alt forblive efter Lovens zdie Bogs 11te Cap. 7de Art. og 3die Bogs 22de Cap. 3die Art. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i begge 6 og 20 Riger), ang. at Kongen vil lade bestifte een eller flere Septb. (9). Fifcaler i hvert Stift, som strax skal angive for vedkom mende Øvrighed, hvad der i deres District maatte hands les imod Loven og Forordningerne, til den almindelige Sikkerhed for Kirken og landet &c., saasom Loven og udgangne Forordninger ikke, som de burde, vorde efterlevede.) (r) Rescr. (til Amtmanden over Sors: Amt), ang. 6 Sept. at Sors Birk er forundt den samme Frihed, som Rytterdistricternes Birker have, saa at Sorp. Birke tings Domme herefter maae indstævnes lige til Høies ste Ret; og at Sorg Skole maa i Forordn. af 20. Jan. 1721 være lodtagen at nyde den samme Frihed som Kongens eget Gods, at befries for stemplet Papir og Rettens Salarium i de Sager, som paa Sko lens Begne, til Skolens og Godsets Nytte og Conservas tion, søges (s). Rescr. (til Samme, og til Biskopen i Sjelland), 6 Sept. ang. at Kongen altid Selv vil kalde Sognepræst Ji 4 til (a) Kit de i Danmark den 6, og i Norge den. 20 Septbr. (t) Er næsten det Samme som Forordn. 31 Julii 1739; men, ligesom Landfiscalerne bortdebe, bleve Tjenefterne ladte ledige. (s) See Fund. 29 Jan. 1782, S. 52; cfr. d. 27 Novbr. 1775 25. 6 Sept. til Slaglille og Bjernede Sogne, hvorimod forstens deren ved Soro: Skole dertil fan falde Degne (t). 6 Sept. 6 Sept. 1. Sept. 13 Sept. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg og Kronborg Amter, samt Hofprædikanten), ang. Prædikenerne i Frideriksborgs Slotskirke, og deres Deling imellem Slotspræsten, Rector, Cas pellan og College Schola, (hvorom ved Rescr. (u) var befalet at gjøre Anordning. (v) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), ang. at under Sevel-Præstegaards Avling og Bygning maa drives Aslingen af en Bondes gaard, Rjergaard kaldet, Hartkorn 6 Edr. 7 Skpr. 2 Fr. 1 Alb., som fra Alders Tid af Stubbegaards Eier er lagt til Raldet til Biin og Bred (x), (for, di Gaarden ved Ildebrand m. m. adskillige Gange var bleven ode.) Krigscanc. Skriv. (til de gevorbne Regimens ters Chefer), ang. at de Officerer, som til Frankfurt ved Mayn paa verving fittes, skal holde ftg de derom af Magistraten sammesteds publicerede Edicter i alle Maader efterretlige, og især ei herefter hverve nogen indfød Undersaat eller Borgerson, under hvad Foreventing det og være maatte. (Saasom Magistras ten har flaget, at Officererne handlede mod Edictet, ja endog underfode sig paa utilladte Maader at hverve Borgersønner og indfødte undersaatter.) (y) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Tilskuddet af Skolepenge, som Skomagerme- (terne (e) See Rescr. 4 Martii 1757. (u) under 19 Julii 1737 i Rothes Rescripter II. 298. (v) Dette af 6 Septbr. kan læses in extenfo ibid. G. 301. (x) See Hofmans Fundatser IIII. 634. (y) f Rothes Rescripter I. 650. sterne betale for de Svende, de have i Arbeide, stal 13 Sept. vedblive, indtil Laugets Gjeld er betalt, men ei længe re; og at saa de 20 Rdlr., som hver ung Mester bes taler ved Indtrædelse i Langet, fremdeles skal vedva re, Halvdelen deraf til deres Lauge Fattiges Caffe til de Uformuendes Soulagement i deres Trang og Begra velse (z), og den anden halve Deel til hjelp til at faae Laugets Garverie engang igjen i Stand for: Chvilke 2 Slags Udgivter d. 16 Junii 1727 03 25 Mai 1734 var bevilget til Gjeldens betaling, hvoraf nu kun refter 700 Rdlr.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers 13 Sept huus Stift), ang. Skarpretterens løn af Stif tets Kjøbstæder. Gr. A. 2. Ledel, Skarptetter ved den Militaire Etat i Norge, som derfor nyder aarlig Løn 100 Rdlr., og Betaling for hver Erecution, bar andraget, at Magistra ten i Christiania har tillige antaget ham, til at forrette Starprettertjeneste i Byen og dens Districter imod 16 Mdles aarlig Løn, 12 Rdlr. til Huusleie, 30 Rdlr. i Reisepenge, samt Betaling for hver Execution, og aarlig at indfræve Mestermandspenge i Christiania og Bragernæs, hvilket sidste, saasom bet beroer paa Enhvers gode Billie, ikkun skal udgiøre en liden Summa; og, som han ellers er bleven beordret, at forrette de i Stiftet forekommende Executioner, for hvilke han, foruden fri Skyds, ei nyder mere end efter Ordonancen, saa at alt det, han for tjener, skal bortgaae paa Underholdning og Reiser for sig og Karl, saa har han, fiden han ikke nyder af Stiftets- Bønder de sædvanlige Meftermandspenge, som de andre Stifter indkræves af Fogderne, udbedet sig Befaling, at Bekomme de overalt brugelige Mestermandspenge, paa fan- Det af Fogderne, og i Kjøbstæderne af vedkommende Bes jente aarlig indkrævede, eller og at ham af Byerne i Stiftet maa tillægges aarlig Len 100 Rdlr., imod hans Forpligt at forrette Skarprettertjenesten overalt i Stiftet upaaklagelig. Af Stiftbefalingsmandens Erklæring er fornummet, at de ansøgte Mestermandspenges Oppeborsel paa Landet vilde blive Landmanden, som desuden maa Sydse Mestermanden til de Steder, hvor Executionerne Fat forrettes, til Besvær, og at han derfor har holdt for bedst, at ingen Mestermandspenges Indkrævelse i Kjobfæderne og paa Landet blev tilladt, men at Mestermanden Ji s (z) Igjentaget i Plac. r Septbr. 1762. i det 13 Sept. det Sted funde tillægges noget Vift aarlig af sjøbstæ derne i Stiftet, og at Skarpretteren, da han af Stiftbefalingsmanden blev tilspurgt, om han kunde være forneiet med 42 Rdlrs aarlig Tillæg, foruden de 58 Rdlr. han nyder af Christiania, der saaledes gier i alt 100 Rdlr. og er ligesaa meget, som han nyder ved den Militaire Etat, har svaret, at han dermed var forneiet. 20 Sept. 4 OA. Skarpretteren, fornævnte Level, maa nyde fove anmeldte Tillæg af 42 Rdlr. aarlig, som paa de svrigé Kjøbstæder saaledes skal reparteres, at Sriderikshald contribuerer dertil aarlig 7 Rdlr., Frideriksstad 2 Refr., Mos 1 Rdlr., Bragernæs 10 Rdlr., Strøm. so 6 Rdlr., Tønsberg 3 Rdlr., Skeen 6 Rdlr., Kragerø 2 Rdlr., og Laurvig 4 Rdlr.: og skal samme Penge tages af Byskatten, og ved hvert Aars Ud. gang betales Skarpretteren i Christiania, imod hans Avittering. Rescript, ang. Landfiscaler c. (a) Rescr. (til Biskoperne i Danmark, Aalborge Stift undtaget), ang. Indseende med Skolerne i de Kongelige Rytterdistricter. (b) Gr. Ved en og anden Leilighed er med megen Mishag fornummen, at ungdommen Rytterdistricterne lidet eller intet profiterer af den Omhu Konge Friderik d. 4de har havt, og Kongen endnu har ved de i bemeldte Rytterdis ftricter indrettede og vedligeholdende Skoler, til at staffe dem forneden Undervisning og Oplysning i deres Christendom og Saligheds Sag, i det at Bankundigheden iblandt Almuen endnu skal være meget stor: og der kan ikke vides Andet, heri at være Aarsag, end en lunken Christendom, saavel hos Skoleholderne, som Ungdommen skal informere, som og hos dem, der igjen skal have Indseende baade med Skoleholderne, at de ombyggelig forrette hvad de bor, saa og med ungdommen, at de flittig søge Skolen; thi Anstalterne ere ved de derom udgivne Instructioner faa tilstrækkelig ordinerede, at de ikke have nodig i Roger at forbedres. (a) See Rescr. 6 Septbr. 1737.. Bia (b) Cfr. Forordn. og Jnftr. 23 Jan. 1739, 29 April 1740 09 25 Mai 1759. Biskopen skal i det ham anbetroede Stift have nøie og ibelig Indseende meb Provsterne, Præsterne og Skoleholderne, at Enhver forretter sit Embede med saadan en Flid og Alvorlighed, sem de for Gud paa hin Dag, og for Kongen t Tiben agte at forsvare, og de derved kan have en god Samvittighed; og at Skolehol. derne iblandt andet ogsaa alvorligen holdes dertil, at de lære Børnene og deres underhavende Ungdom vel og tydelig at læse inden i Bogee, paa det, naar de kom me ud af Skole, de da kan erindre og repetere, hvað de have lært i Skole, og føre sig Samme til Nyttemen, som Biskopen ikke selv kan have Leilighed til, faa idelig som det maatte behøves, at omreise, og inqvire re herom, saa committerer han En paa fine Begne, tif hvem han kan have Tillid, der efterforsker Alting, ogfan relatere ham Omstændighederne paa hvert Sted, om der findes nogen Skyld hos enten Præsterne eller Sko. leholderne, at Biskopen da fan tiltale de Ferfte, og besorge, at de Sidste i Følge Instructionen blive afskafe fede, og andre Dueligere i deres Sted antagne, eller og, om nogen Skyld findes hos Børnenes forældre, at derpaa da af Amtmanden bliver raadet Bod, hvem og under denne Dags Dato Befaling herom er tillagt. 4 Oct. Rescr. (til Amtmændene over Roeskilde, Fri: 4 Oat. deriksberg og Kronborg, Ringstad, Antvorskovs og Korsøer, Vordingborg, Tryggevelde, Meens, Nyfjobing, Odense og Rugaard, Assens, Kols dinghuus, Skanderborg, Dronningborg og Sil teborg, Kalle: og Halds Amter), det Samme. (c) Amtmanden skal i det ham anbetroede Amt og Dis strict have nøie og idelig Indseende med Vedkommende, i Følge hans egen og Prestens samt Skoleholdernes Ins Struc (c) Grundene ere ligesom dem i næstforest. Rescript. 308 4 Oct. ftructioner, at Enhver ferretter sit Embebe &c..... 4 Oct. .50 føre sig Samme til Nytte (d): og, om Amtmanden ikke selv saa idelig, som behøves, kan have Leilighed at omreise og forfare, horledes i alt hermed tilgaaer, saa beordrer han Amtsbetjenten, som bog ofte kommer paa Districtet, at han ogsaa inqvirerer herom, og ved alle Leiligheder tilholder 2lmuen at lade deres Born flittig gaae i Skolen, og ellers giver Amtmanden af Alt Kundskab, paa det han desto bedre fan erfare, om der findes nogen Skyld, enten hos Præsterne, Skolehol derne, eller Børnenes forældre, at Amtmanden fak straffe de Sidste, og cassere de Andre (*), men anmelde de Første for Biskopen, hvem og under denne Dags Dato Befaling herom er tillagt. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), ang. at Sager om Betleres, Deserteusers og Delinqventers Overførsel have Beneficium Paupertatis og fri Procurator. (e) Gr. Under 18 Aug. har Stiftbefal. andraget, at, endsjønt det er befalet, og ofte igjentaget, at ingen Overførsel maa skee uden fra tilladelige Steder, saa skal det dog befindes der i Stiftet, især paa Lanaeland, at En og Anden skal understaae fia at gjøre Transport fra ulovlige Steder med adskillige Perfoner, og det, som det beklageligste, med Betlere, Landstrygere, Deserteurer og Des linqventer og deflige; og derhos forestillet, at saadan utilbørlig og egenraadig Overførset, som Leilighed til meget Ondt, uomgængelig burde straffes, men at deflige Sager ikke kan proseqveres uden Bekostning. Hvis Sager, som i faa Maade findes fornøden at labe paatale, maae ei alene passere i Retterne foruden nogen Bekostning paa stemplet Papir, Acters og Documenters udfærdigelse, med videre, men endog udfø (d) Hertil som samme Rescript. (*) Cfr. Rescr. 21 Novbr. 1766 og 31 Martii 1769. (e) Cfr. Rescr. 9 Aug. 1737, og 9 Octobr. 1744 med Anmærkning, samt Mandat 31 Octobr. 1740. udføres af Procuratores uden Salarium, dog de i fornøden Fald at nyde fri Befordring af Amtets Bons der frem og tilbage. 4 Oct. Rescr. (til Biskopen i Viborg, og Notits til Khavns 4 Oct. Universitet), ang. at Vers, som i Viborg hastig til Trykken befordres, samt Orationer og andre Piecer, maae under Biskopens, Lectors eller (efter Materiernes Indhold) Rectors Approbation udstedes; men The ologiske, Politiske, historiske, Philosophiste og mes dicinske Bøger samt Skole Præcepta skal ikkes Uni versitetet til Censur.. (Efter Begjering fra Bogtryk- Feriets Eiere i Viborg.) (f) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aggershuus Stift), ang. at det med Kirke- Regnskaberne i Skeen skal forholdes som i ans dre Stiftets Kiebsteder, saa at Provsten bør undera Skrive Kirkens Regnskaber først, dernæst Sognepræs sten, og siden Magistraten; samt at det bør tilkomme Provsten at beramme Tiden til Kirke Regnskabernes Forhør. 4 Oct. Rescr. (til Justitsraaderne A. Høyer og D. Sech: 11 Oct. man), ang. Den Danske og Torste Lovs Revis fion. (g) Gr. Den daglige Erfarenhed viser, at, i hvorvel den af Konge Christjan d. ste publicerede Danske og Norske Lov med saadan Kongelig Forsigtighed, Retvished, Fynd, og Tydelighed, efter de Liders Beskaffenhed, er forfattes, at den derfor frem for alle andre bekjendte Love hele were den igjennem er berommet faa har dog den idelige Om- Fistelse, som alle menneskelige Zing ere undergivne, men fornemmelig mange i saa lang en Tid forekomne og tils forn ei saa neie observerede Tilfælde, og adskillige af træettefjere Mennesker opspundne Vaafund og Kroglove, anlediget Kongerne, ved adskillige Forordninger, Tid efter Anden, at forklare, forbedre, eller forandre Lovens By- (f) Ophævet ved Rescr. 14 Septbr, 1770. (g) See Rescr. 5 Jan. 1742 med Anmærkning. Dende II Oct, dende i Poster, hvor det; efter befundne Omstændigheder, til Rettens Befordring, og undersaatternes Tarv, Sike kerhed og Bedste behøvedes; hvorved det da, ved Tidens Bængde, har været uforbigængelig, at Forordningerne ere opvorne til saadan en Mængde, som i Bidtloftiahed langt overgaaer Loven selv, og at Loven derved i saadanne Voster har mistet den Tydelighed og Eilftræffelighed, som den i Begyndelsen havde, foruden at der befindes en og anden Articul i Loven, som enten ei mere passer sig paa disse Tis ders Omstændigheder og Rettergangsmaade, eller ganske er kommen ud af Brug, og altsaa ei mere i Lovbogen behoves af disse og andre vigtige Marfager har Kongen det fornødent eraatet, at lade denne for undersaatterne faa besværlige Bidtloftighed af faa mange Forordninger saaledes remedere, at deres Indhold i loven selv indryk- Fes, og Lovbogen altsaa igjen bringes til en ønskelig og fand Tydelighed og Fuldfiændighed. Som begge Justitsraader betroes det første og fornemmeste Arbeide ved dette hoivigtige Verk: saa befales hermed, 5. 4. 5. 9. At de sig Samme faasnart muligt, i en ordentlig Commission, med samlet Flid og al optænkelig forsig tighed, paa følgende Maade foretage (h): De have at give Agt paa alle de Artikle og Casus i Lovene, som ved senere Forordninger maatte være forandrede, indskrænkede, forøgede, eller i andre Maader forkla rede og forbedrede. Som og den største Deel af Cas pitelet om Vornede efterdags af den Danske Lov funde udgaae, siden Vorned Settigheden af Konge Friderik d. 4de allerede for saa lang Tid siden er ophavet: saa skal de derimod af Forordningerne om ational og Land. Milicen uddrage de fornemmeste til Jordegodsets Con servation hensigtende Artikle, som ingen Forandring fan være undergiven, og dem i et eget Capitel indføre, saavel i den Danske som Norske Lov, saavidt hvert Rie ges (h) §. §. 1, 2, og 3, 5 og 6, 7, 8, 12 ere med §. §. 1, 5.2. 6, 8, 7 af Inftt, 22 Septbr. 1747 ligelydende; dog at dette Rescr. af 1737 er lidt mindre fuldstændig, og taler, f. Er. ei om,,de, medens Lovene vare under Revision og Kgl. Appro-, bation beroende, udkomne Forordninger, Instructi oner eller Rescripter", eller om at eftersee de til nu værende Love gjorte udkaster", m. m. ges Indretning udkræver og tillader. Endelig have be II Oct. §. 10, overalt af dem saaledes Tilførte eller Antegnede til Kone gel. Approbation at indgive deres Relation, indrettet. efter Lovbogens Orden, hvori ved hver Articul forklas res: 1) hvad deri er frataget, tillagt eller forandret; 2) hvorfra det er taget; 3) af hvad Raisons de holde denne Forandring for nødvendig eller tjenlig (i). Endskjønt 5.11. og Forordningernes Hoved Indhold paa forhen anbefa lede Maade i Loven, saavidt fornøden er, indføres, saa have de dog at gjøre en Samling alle de Forordnin ger og almindelige Rescripter, som fremdeles i Retters gang og Justitsvæsenet blive brugelige, og ved hver Forordning at hostegne, om deres Indhold ved Pro jectet af den reviderede Lov er enten i en eller anden Post forandret, indskrænket eller extenderet, paa det Unders dommere og Andre kunde uden stor Bekostning tilkjøbe sig alle de i Retterne tjenlige Forordninger i en liben Bog, og for ringe Priis, i Steden for, at nu Mange, endog Rettens Betjente, Forordningerne for deres store Kostbarheds Skyld ikke fan eie; saa og at hver Mand deraf kunde vidtløftigere erfare Aarsagerne til det, som af disse Forordninger med forte Ord i lovbogen er ind ryffet (k). Paa det de og desbedre kunde være i Stand til at fuldbyrde denne Befaling, saa skal de Relationer og Projecter, som om Lovens Revision i det Danske Cancellie ere indkomne, og bestaae i efterfølgende, nemo lig: 1) hvad iblandt afg. Conf. Raad Raalunds Sterv boes Papire er befundet at være derom forrettet af de Commissarier, hvilke i Aaret 1701 dertil ere vorden an ordnede, efter en derover forfattet Designation; 2) et af Assessor Vosemose indgivet Project over 2de Danske Lovs Bøger, nemlig den Første og den Sidste; 3) Com miffa, (i) Cfr. Instr. 1747, §. 11. (k) Cfr. ibid, §, 10, 5) §. 13. 11 Oct. miffariernes indgivne Relation om Ceder, med sine Bilager fra Lit. A. til F. inclusive: 18 Oct. - Justitsraaderne til Eftersyn vorde communicerede; og kunde de i Anleds ning af Assessor Vosemoses Project conferere og tale med ham selv, i hvad Tilfælde de maatte finde det fors nøden, for at fornemme, hvad han end mere kunde ha ve derom og til dette Verks Fremgang at forestille, og gaae dem tilhaande med (). Ydermere authoriseres de hermed af alle Kongel. Collegiis, Overretter og andre Justitsbetjente i Danmark og Norge, høie og lave, at begjere og indhente de Oplysninger og Underretninger, som de til denne Revision maatte beheve, hvormed de dem, efter Requisition, uvegerligen bør gaae tilhaande. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Tiden til Haakjeringfiskeriets Begyndelse i Nordlan Dene. Gr. Stath. har indsendt en af Amtmanden over Nordlands Amt ham tilsendt Memorial, for Samme tilligemed sit Betænkende Kongen at forestille, ang. Tidens Udsættelse og Forandring til det i Nordlandene saa kaldede Haafiering Fiferies Brug, at saadan Foranstaltning af Amtmanden, som overste og nærmeste vrighed i Amtet, maatte fee, naar han det bedst for Publico funde, finde fornøden, i Henseende til, at det skal være den gemene Almue til allerstorfte Stade, om Haafjering Fiskeriet begyndes, forend Torske Fiskeriet er til Ende, hvorom og Forordn. af s Gebr. 1685 er udgaaen, at ingen maatte bruge Haakjering Fiskerie fra d. 14 Jan. til Borfrue-Dag i Fasten; men, da Almuen i Lofodens Fogderie paa Tine gene in No. 1720 androg for Amtmanden, at de havde bes funden, at Torsken havde gaaet til over Vorfrue - Dag, samt at det bedste Fiferie efter den Zid var falden, men var bleven spildt for dem af Haakieringfiskerne, som strax efter Vorfrue Dag den 4 April udsatte deres Haakiering- Redskab, har han for Retten foreholdt Haakjeringsfiskerne Saadant, og foranstaltet, at med Haakseringsfiskeriet fulde indeholdes til den 14 April, saalænge det blev befunden, at Torsken til samme Eid gik til, hvilken Afhandling de og skal have holdt sig efterrettig, indtil No. 1732, da Foaden efter Amtmandens Foranstaltning fagsagte Mænd, hvilke af Under Retten ere domte til Straf paa Baads og (1) Cfr. Rescr. 9 Jan. 1739- Reda Redskabs Forliis med videre, fordi de havde brugt Haa- 18 Ost. tjeringfiskeriet inden den af Amtmanden determinerede Eid, men samme Mænd bleve ved Laugmandens Dom frifundne, hvorover Sagen til Overhof Retten er indstævnet, hvor den skal staae til Paakjendelse. Tiden til gaakjeringfiskeriets Anfangelse skal efter befindende Beskaffenhed af nu værende eller efterkommende Amtmand i Nordlandene til kortere eller længere Tid forandres, naar Torske Fiskeriet ophørte. Forend saadan Forandring i Tiden eer, skal Amtmanden, ved Examination og nøieste Undersøgning til Tinge, have samtlige Almuens Andragende for sig, og i ethvert Steds Zingprotocol lade navne viis anføre, hvad enhver af Almuen derom foredrager, og det i saadan Tid forhen, at der kunde betimelig kundgjøres Almuen i ethvert Præs stegjeld, saavel til Tinge, som ved Publication af Prædikestolene, hvad Tid Haakjeringfiskeriet maa an gaae, og det saa ofte saadan Forandring forefaldt, hvile fet Amtmanden strap skal anmelde for den høieste Civis le Øvrighed i Norge (m), paa det derom i fornødne Tilo fælde kunde haves Kundskab, og fogderne være anbefa let alvorligen at holde derover, saa at de Skyldige uden Forskjel, og uden at forfølge Nogle og forbigaae Andre, naar de sig med Haakjeringfiskeriet inden den fastsatte Tid forbrød, kunde blive lovlig tiltalte, og over dem hændet Dom til Strafs Lidelse, paa Baads, Fiske Redskabs og de Fiske. Vares Forbrydelse, som de i den forbudne Tib kunde have fisket, hvilket til de fattige i det Prestegjeld, hvor den Sagskyldige er boende, skal henfalde, naar først Processens lovlige og fornødne Omkostnin ger er fradragen, som af Amtmanden skal attesteres. Ang. ellers ovenmeldte Sager, som hvile ved Overhof Retten, da stal de være ophævede imod de bemeldte (m) Cfr. Rescr. 8 Febr. 1771. IV. Deel. 1 Bind. RE Fi 18 Oct. Fiskere, og de efter den ergangne Laugtingsdom af I Junii 1734, som paa Forordn. af 5 Febr. 1685 cv grundet, for Tiltale være befriet, uden videre Paadom me af Overhof. Retten. 25 Oct. 8 Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Lollands Stift), ang. en Daarekiste ved Nykjobing Hospital. Chr. Mundte maa i Pesthuset uden for Khavn ind sættes; dog besørges hans Underholdning af de Fattiges Cassa i Nakskov By og Sønder Herred i Lolland, hvor han tilforn skal have været Degn: og derforuden befales hermed, at Stiftbefalingsmanden og Bisko, pen i Følge af den herom ergangne Befaling, hvoraf herhos Gjenpart tilsendes (n), til sandanne fattige folk, som af Vanvittighed og Sindsforstyrrelse blive hjemsøgte, deres Indsættelse og Forvaring, i det ringeste ved Zykjøbing Hospital strax lader indrette 1 eller 2 Væ relser, saaledes, at de deraf ei lettelig skal kunne udbrys de; og derhos den Anstalt gjøre, at de af samme Ho spital, deres fornøden Underholdning og Tilsyn nyde og bekomme, Rescr. (til det Theologiske Facultet, og Notits til Missionscollegium), ang. at de 4, efter allern. Foranstaltning (0), som Seminarister ved den Grønlandske Mission antagne Studiosi maa (ligesaavel som de anordnede Catecheter ved St. Zicolai og Hol mens Kirker saa og Præceptores adjuncti paa Vaisenhus set) fra de sædvanlige Exercitiis paaRlofteret være befriede. (Efter deres Ansegning, at forstaanes for disse Evercitier og de aarlige Disputatser, som de blev tilholdt at freqventere, men hvilket vilde mærkelig hindre dem i den Progres, de ellers kunde gjøre i det Grønlandske Sprog, hvorudi de (n) See Rescr. 29 Julii 1709 og Anmærkning. (o) See Rescr. 8 Martii 1737. de af Præsten . Egede informeres, og som, til Gayns 8 Novb. at lære, skal udfordre al den dem forelagde Kid; og saa som ovenmeldte Exercitia vel ei just Alle fan tiene dem til det egentlige Diemærke, hvortil de ere antagne, og de, kunne behøve al deres Kid.) til Samme at opnade, tuit Rescr. (til Præses for Høieste- Ret), ang. at Affeffo: 15 Novb. rernes Tal, som udi denne. Ret i Sagerne fulle vote. re, sal herefter alle Tider være ulige, og, hvis det var lige, skal den Nederste træde ub, (for at forekomme, at i Retten, naar Domme skal affiges, ikke skal blive paria Vora.) (P) Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at 15 Novb. Contra Stævninger, uagtet de ikke førend Overhofrettens Begyndelse ere udtagne og forkyndte, fulle dog agtes for lovlige, naar de ellers ikkun i rette Tide for Vedkommende lovligen ere blevne forkynd te, vg Dommene ikke have overstaaet Fatalia. (Saasom nogle af Overhofrettens Kilforordnede ere faldne paa de Tanfer, at, naar nogen Vart ved Contra- Stævning vil paaanke en Dom i Noget, som er effen tiel, ber ligesaavel Contra som Hoved - Stævning i Eide ferend Overhofrettens Holdelse være forfyndet.) (9) Rescr. (cil samme Statholder), ang. at for Stifts 15 Novb. amtstu. Retternes Stævninger og Domme skal betales det Samme til Justitscassen, som ved andre Overs Metter i Norge efter Forordn. af 23 Decbr. 1735 er anordnet, Overhefretten undtagen. (Saasom det ei tydelig af Forordningen funde fees, hvad for bemeldte Stævninger og Demme fulde betales, om deraf, i Hen feende at Stiftamtu Retten (r) i hvert Stift holdes af Stiftbefalingsmanden og Stiftamtskriveren, hvis Domme lige for Kammerretten indfaævnes, og der uden Appel KP 2 paa (p) See nu Instr. 7 Decbr. 1771 (af Hr. Assessor Schow lovet), §. 18. (a) Cfr. More Lovs 14-27, 28 og 16-12, samt Instr. 14 Jan. 1778, §. 8 i Schous Udtog VII. 214. (r) Denne Ret holdes nu ikke; cfr. Forordn. 17 Febr. 1774. 15 Novb. paafiendes, skulde svares; det Samme som ved Overhofeetten.) 15 Novb. Rescr. (til bemeldte Statholder, det Amtmans den og Laugmanden over Nordlandene at commu nicere), ang. Tiden til 2 Laugtinge i Nordlandene, og ingen Ertra, Laugtinge i particulaire Sager at holdes. Gr. Baugmanden har andraget, at han, fiden hans Ankomst til Landet, har maattet følge det, som hans For mænd i Embedet, i Anledning af en Kongel. Befaling af D. 25 Aug. 1714, bave vedtaget, med at holde ertraor dinaire Laugting, naar Mogen det forlangede; ment at samme Befaling alene melder om Sager, som angaae Delinquenter, hvormed det nu forholdes efter Forordn. af 19 Aug. 1735: men, som der iblandt de ved Embedek. forefundne Documenter findes en Kongel. Befaling. af 17 Dec. 1664, som indeholder, at Laugting skal holdes, naar nogen Sager indstævnes, saa har ban beklaget sig, at det vil blive ham alt for tungt, om Enhver, som ikke vilde søge de ordinaire Laugtinge, kunde prætendere, at det fulde holdes, naar de det forlangede; proponerende dernæst, at, fiden alt hvad som al publiceres og procla meres, ikke maa antages uden til de ordinaire Laugtinge, maa dermed bies eet Aar, naar det ikke juft til det ordinaire Laugting indkommer, "om da ikke foruden Langting, som efter Lovens 13-7 skal holdes i Nordlandene d. 17 Juni, maatte endnu holdes eet ordinaire Laugting idst i September. De forhen i ordlandene holdte extraordinaire Laugtinge skal, saavidt particulaire Sager angaaer, med alle være ophævede, og ingen videre extraordinaire Laugtinge være tilladt, uden i Delinqventfager, som, efter bemeldte Forordn. af 19 Aug. 1735. strax skal tilo endebringes og paadømmes; men derimod skal herefter i Sorblandene aarlig 2 ordinaire Laugtinge holdes, nein lig det Ene efter Loven sidst in Junio, og det andet mes dio Octobris (s), hvorved Alle og Enhver med Retten ordentlig og vedbørlig skal betjenes, da og alt, hvis til Langtingene bør publiceres og proclameres skal fee, og ikke, som før, henhvile. Rescr. Ks) See Rescr. 27 Junii 1738 og 14 Novbr. 1749. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg- og 22 Novi. Kronborg Amter samt Hofprædikanten), ang. at det, som en eller anden af Degnene i de til Frideriksborg Latinfte Skole henlagte 13 Degnefald, hvoraf de aarlig pensere til Stolen 45 Solr., maatte udeblive med over den rette Forfalds Zio, og ei, efter min delig gjorte Erindring, betaler, maae, ligesom det Kir Ferne i Almindelighed ved Forordn. af 28 Febr. 1727 er forundt, ved Militairist Execution inddrives (t). (Saasom Amtm. og Hofpr. have forestillet, at denne Bens fion aarlig i vette Cider, efter Lovens Bydende Pag. 323, Art. 14, Eulle erlægges til Stolen; men at Skolens Rece tor har flaget, at, endient han hvert Mar maa gjsre mange Erindringer, saa skal dog nogle udeblive med dederes Contingent i 2 a 3 ar, saa at endnu af 3 Degne paa denne Tid rester, for Aar 1735 1736, 1737, 16 Rdlr. 4 Mk., hvilket kan forvolde, at Skolen eller dens Rector funde lide Skade, om en uformuende Degn ved Doden afgif, og ellers skal være til Hinder i den Rigtighed, som aarlig for Skolens Midler skal gjøres, da det egsaa skal falde bekosteligt, at paatale saadau Restants aärlig ved Proces og Rettergang.) Rescr. (til Amtmanden over Nyborg- og Eranes 22 Novb. Fjer Amter), ang. Skarpretterpenge-af disse Amter. Gr. G. Mülhausen, Skarpretter i benkelore Amter, har andraget, at bam til underholdning er tillagt, ligesom Andre, at nyde aarlig af hver Bondegaard under 8 dr. Hartkorn 2 ß, pad 8 og over 8, og af hvert Huus i Amterne St. d.; men, som ban itte skal kunne unde fin Ret, i det deels Propriefairernes Bønder ikke skal ville give Noget, Friderskabernes Bønder intet, og Gre ven paa Langeland selv skal holde en uerfaren Karl, der paa Grevffabets Gods bruges som Skarpretter, og skal indfordre de milhausen tilfaldne Penge, da han saaledes (naar 3 Friberskaber og 1 Grevstab af Amterne ereiperes, mange af Proprietairbender desuden undslade sig fra at give Noget, ja en for Deel Bøndergaarde, og vel hele Byer skal være afbrudte og lagt under Sædegaardene, af hvilke ham ogsaa hans Rettighed al disputeres) ikkau Fat have Lidet, og næsten Intet til nedtorftig Ophold for lig og Sine: desaarság han har begiert, at Kongen vilde F 3 tile (t) Cfr. Forordn. 11 Maii 1775, §. 83. 22 Novb. tillade ham af begge Amterne, saavel Grevskaberne (u) som Friherskaberne, 2 Gange om Aaret af hver Gaard, liden eller stor, 2 SEL., og af hvert Huus 1 Skl. d. at lade oppebære. 22 Novb. I. Saadan Gotfrid Mulhausens Ansøgning bevilges, og befales ellers hermed, at Amtmanden tilholder Sog, nefogderne i de ham anfortroede Winter, disse Penge hos Bønderne at inddrive, og G. Mülhausen paa Anfordring i en samlet Summa at tilstille. Confirmation paa et af Proprietairen til Priers Skov, Fulgsang- og Høiby-Gaarde d. 21 Aug.1737 forfattet Project til Taxt og Reglement ved Sundby, Færgeløb imellem Lolland og Falster, hvor Færgemanden tillige holder Vertshuus, og gjør Befordring med Vogne. Taxt (v), som de Reisende herefter af sig og Bare skal betale: 1) af en ledig Person, naar der er fuld Fragt til Færgen eller Jollen, om Sommeren 1 ß, om Vinteren ß; men med Færgerne eller Færgebaaden alles Tider fun 1 6: - 2) En Heft, Stud, 2 Aaringse Studing, Ko, 2 Wars Qvie Vinter og Sommer 3 B; de medfølgende Personer betale alle Tider aparte, bog, dersom nogen Hestepranger bringer 6 Heste ad Gangen til markedet, betaler han i de 3 næste Dage for hver Markedsdag for indbringende Heste til Lolland fun 2 ß, men Ubgaaende fuldt 3 ß; ligeledes detales for Udgaaena de af Lolland Stube, Studlinger, Koer eller vier, naar der er 16 Sif. i Drivten, alle Ziber fun 2 ß: 3) En Kalo, Sviin, Faar eller Lam alle Tider 1 ß; 4) af et Ste. Udel eller Daa Bilde 1 ß; 5) En Raabuk, et Par Harer, et Knippe Fugle: Vilde £6, hvorunder ikke forstaaes Kramsfugle eller andre deslige (u) Dog fee Rescr. 24 Jan. 1738. (v) See Rescr. 14 April 1747, Side 38. fmaa fmaa Fugle, som den Reisende fan holde i Haanden; 22 Novb. faa betales heller intet for Bildt eller Andet, naar det i et Læs ankommer og overføres, thi Alt hvad som bliver paa Vognen, henregnes til læssede Vogne; dog maa Ins gen først læsse Vognen om, eller lægge Mere paa den," naar de komme til Færgeftedet, i hvilket Tilfælde hvert Læs betales for sig. 6, 7) Af en Caret med - - Heste eller uden este, de dertil hørende Folt iberegnet 2 mk.; men en Chaise I f. 8 ß: følge flere heste eller Forris, der med, betales for dem aparte. 8) En Cariol med een Person og een Hest 8 ß; - 9) En Postvogn eller Bondevogn, beslagen eller ubeslagen, læsset eller ledig, uden Heste eller med 2 Heste og Kuds, 8 ß er med en Vogn flere end een Person, betale de aparte. IO) En Vogn, som er større end en ordinair Postrogn, læss fet eller ledig, med 2 Heste for og en Rudi, eller uden Hefte og en Karl med 1 Mk; 11) Pakgods, som fan gjøre et Læs paa en fort Vogn 3 ß; - 12) En ors dinaire Tønde, ledig eller fuld pakket, I ß; men, er den større, da 2 ß; og en stor Paktende 4 B: - 13) Et Sfpd. Humle og berunder, 4 ß; er der mere, da a Proportion; dog skal den, det medbringer, ikke være forbunden at bringe Veierseddel med; men, kan han og Færgemanden ikke forenes om Begten, skal de 2 første Forekommende paa Stedet dømme dem imellem, og dere ved have sit Forblivende. 14) En Tylt Bræder 3. f; 15) En Trave Langhalm eller Knipper, et Læs Brænde eller Tommer, 100 Muur- eller Tag Steen 3 B; - 16) En Møllefteen 2 ME; 17) En dito til en Haandqværn I ß; 18) En Tønde Korn, naar den føres heelt over til Falster, eller derfra til Lolland, I ß; skibes en Tønde Korn til Fartøier som have et Toug fastgjort i Broen, og lade, eller smaa Fartøiee ligge ved Broen, og ligeledes lade, da ikkun; www R 4 19) $20 22 Novb. 19) vad ikke herudi er specificeret, som Bohave, Kjøbe II. §. 1. §. 2. - mandsgods, farvet Tsi, Brænde, Pottemager Arbei de, og alt Andet, som overganer et Læs, og Eieren doggjerne vilde have over paa eengang, accorderes med Fære gemanden, og gives ligesom de kan blive enige. 20) Forlanger Mogen til slige Ting en aparte Færge, da ber tales for den Mellemste 3 Mk., og den Største 4 ME., og om vinteren en Fjerdedeel mere. Færgebaaden, den mindste Færge og Jollen maae ikke til Sligt bruges, paa det Transporten ikke skal forsømmes, hvorfor ogsaa den, som kan have leiet saaledes Færgen, stal i fornøden Tils fælde bie, eller lade Færgen være følgagtig imellem, om Han skulde bruge den mere end cengang; faa kan slig aparte Leien ikke heller skee, saalange Færgen maa gaae igjennem Jisen frem og tilbage i en Baag. Regle ment, hvorledes med Transporten herefter skal forhole des: Færgemanden skal holde Fartøier, som nu ved Færgestedet findes (3: 3 Færger, 1 Færgebaad og 1 Jole le), i god og forsvarlig Stand. Disse skal aarlig ved udmeldte folk af Retten eftersees paa Færgeftedets Eie res Foranstaltning; og, om nogen Brøst enten da befina des eller fra den ene Eftersyn til den Anden tildrages, skal Færgemanden strax lade den reparere, med mindre Aarsens Tid ikke tillader det, eller Færgemanden beviser for Eieren, ikke at have, fundet faae de fornødne Toms mermand og Materialier, Jollen, der roes af een Mand, skal hver Dag, naar Jis, Storm og Uveir ike te forhindrer det, være ved Nykjebing Bro fra om More genen Kloffen 5 til om Aftenen Klokken 9 i Sommers Manneberne (fra 1 April til den 30 Septbr. incl.), og i Vinter Maanederne fra Solens Opgang til en halv Time efter dens Nedgang; saasnart saa mange Personer have fanket sig, at de fan ansees for en fuld Fragt, som eragtes at være 8 om Sommeren og 6 om Vinteren, skal 9. 3. skal Karlen firar overføre dem til Lolland, hvorfra Jola 22 Novb. len uden Ophold gaaer tilbage, naar han i Færges gaarden har anmeldet sig, for at tage med sig tilbas ge hver det forlanger, hvilke da ikkun give den ordinaire ansatte Zart, omendskjønt det ikke ere fac mange, som til en fuld Fragt behaves; vil Nogen ikke appebie, til fuld Fragt er sanket, da skal Jollen imod & ß Betaling om Sommeren og 12 som Vintermaaneder gaae med Saamange som da er tilstede: og, paa det be Reisende kan vide, hvor de sig skal forsamle, skal ærges folkene opholde sig paa et vis Sted, og uden for ders Der ophenge en Zavle, hvorpaa sal staae:,,her ophol de sig Færgekarlene." Jollen maa ellers ikke føre Korn eller anden Bare end Kufferter, naar de ikke ere for focen re, at Jollen der af kunde tage Skade. Naar Nogen vil have Hefte og Vogn over, gives Signal fra Hargre Klappen med et Flag, hvilken af Færgerne der al tomo me over; men, er det saa tykt i Beiret, at Signalet fra den Lellandske Side ikke fan fees, bør den Reisende betale Jollens halve Fragt, for at hente den, om han ikke vil bie, til den ellers gaaer over med Paffagerer, i Hvilket Tilfælde der intet betales for Budet. Hat Nos gen bestilt Færgen, da maa han ikke opholde den, men skal være færdig faasnart den ankommer, eller taale, at de Tilstedeværende betjene sig for hom deraf, om der er fuld Fragt; oa, skulde den ikke være, saa at Færgen op holder sig et Quarteer af en Zinie. efter ham, maa den ikke bie længere efter ham, men skal gaae med hvem tilftede er, og dog sal den, som havde bestilt Færgen, bes tale den fulde Fragt, omendskjønt den faaes af Audre. Kommer Færgen med fragt fra Lolland, da maa den sig et vasteer, og ei længere, i Zykjøbing opholde, for at tage Fragt tilbage; og, paa det Folk kan faae at side, naar lig Leilighed til Overførsel gives, skal Fer Rt 5 ge $. 4. 22 Novb. ge: Karlen, saasnart Færgen er loffet, 3 Gange med et S. S. §. 6. Sprogrør raabe paa Hjørnet af Færgestrædet og det libet Stræde, som løber ned fra Torvet: den og den Færge er ankommen." Og, naar han gaaer ned til Færgen, taaber han igjen 3die Gang paa bemeldte Hjørne: Fær. gen gaaer bort." Og maa den ikke støde fra Lander, saalænge der Nogen kommer ned af Færgestræder raabens de, at ville med, med mindre at Færgen ikke fan føre Mere, da Folf ikke maae sættes i Fare ved Færgens Overlæsning. Forsømmer Færgekarten dette, eller opholder Reisende, saa derover seer Klage, skal han ders for straffes, enten med at ride paa Træhesten, eller at bære den Spanske Rappe,, efter Færgeftedets Eieres Sigende: forsømmer han det 3 Gange i eet Aar, maa han ikke mere til Færgekarl bruges. Saasnart en af Færgene gaaer fra den Lollandske Side, og Beirliget ik fe forhindrer at fee den, skal Jollen, om end Ingen var, der vilde følge med, straxen gaae did over igjen; og, om Nogen vil med, da tage dem med imod enkelt Betaling; og, saasnart Færgen gaaer fra Falster, strax paa lige Maade begive sig derover. Transporten for ledige Pers foner skal fra den kollandske Side befordres paa samme Tid og Maade ved Færgebaaden, som om Jollen fra den Falsterske Side sagt er, med den Forskjel alene, at, siden til Færgebanden behøves 2 Mænd at roe, da til dens Fragt om Sommer Maaneder regnes 12 ß, og om Vinter Maaneder 1 Mk. Denne Baad maa ikke længere opholde sig ved Tykjøbing end til Folkene paa det sædvanlige Forsamlingssted have anmeldet sig, for at tage dem, der kan have samlet sig, tilbage med. I denne Færgebaad maa føres Korn og andre lette Bare; ellers bør færgemanden have noie Indseende, og der til være ansvarlig, at ikke Færgekarlene enten med Folk, Creature eller anden Zing forlaffe Fartøierne, og derved sætte 3. 7. 5. 8. sette Folk eller Gods i Fare. Siden Heste og Vogne 22 Novh. ikke fan overføres i mindre end den mindste Færge, og Færgepengene af enkelte heste og Vogne ere meget ringe, saa bør de Reisende enten bie, til Færgen fan have I Mt. 8 til Fragt om Sommeren, og 2 Mt. om Vin teren, eller og betale fornævnte Fragt, da de Tilstedevæs rendes og Medfølgendes Anpart derudi kunde aftræffes; for de øvrige 2 Færger sættes ingen vis Taxt, undtagen i det Tilfælde, som Tortens 20de Art. formelber. Po ften stal paa alle Tider overføres; men, vil nogen an den Reisende over før eller efter de til Transporten be stemte Tider, maa han vel ikke opholdes, saafremt det uden Fare for Folf og Fartviet fee fan, dog skal de ders. for betale dobbelte Færgepenge: og maa den Reisende i det Tilfælde alene tage anden end færgemantoens Bes fordringskab fra Nyfjobing, dog at den, som overfø rer lige Passagerer, strax anmelder sig hos Færgemanden, og betaler ham hans ordinaire Færgepenge, og selv bes holder Resten; fortler han det, og det siden ham overs bevises, betale dobbelt saameget, som denne Art. Har tillagt ham at tage, og derforuden alle anvendte Omfosta ninger skadesløs. Fra Lolland befordrer Færgemanden selv dem, det forlanger, imod dobbelt Fragt. I alle an dre Tilfælde er det strengelig forbuden, at befatte sig med nogen Overførsel fra et Land til et andet; dog forbydes ikke dem, som have deres egne Joller eller Eeger, at betjene sig af dem for sig selv; men, trans. portere de Andre for Betaling dermed, betale de hver Gang dobbelt Færgepenge til Straf til Færgemanden, tile ligemed al derpaa anvendte Bekostning skadesløs, om han skulde nodes at søge dem med Proces: Sundby, Mænd alene skal det være tilladt, at maae tage deres egne Byfolk, med sig; tage de af andre Byer over Bam des, ansees de som Fremmede. Naar Jisen legger figy Fai 8. 9. 9. 10. den en steds 22 Novb. skal Færgemanden lade gjøre en Vaage til Færgen, og holde den stedse aaben til Transportens Befordring. I naar Jisen hverken fan briste eller bære, er Ban ikke obligeret at lade flere eller anden Færge gaae end den Mindste, og det ikkun hver anden Time fra den ene Province til den Anden, med mindre Nogen vilde betafe efter Transportens Vanskelighed, hvad de kunde blive enige om. Saa er han ikke heller bunden til e heller by til nogen Tib, naar sterk Drive. Jis er i Farvandet. Skulde nogen Huller komme paa Jisen, skal han sætte Tegn derved, at ikke Gaaende derved skulde komme til Sfade eller lyks fe. Tre Dage, for Markeder holdes i Lolland, skal den største Færge i de til Jollen ellers bestemte Timer være ved den Nykjøbingske Side, og, naar den har saa megen Fragt, som den kan føre, befordre de Reisende til Lolland, og strax gane tilbage, naar den har, advaret hvem der kan være i Færgehuset, og forlange at vil over. I de Dage ligger Jollen og de øvrige Færger ved Lol landske Side, og befordrer de Reisende uden Ophold paa den Maade, som før er melbt. Om Natten skal Færgene og alle hans fartpier vare fastgjorte med Kja der og Laas, og Aarene i sikker Gjemme, at ikke udædis ske Mennesker skal have Leilighed at snige sig bort (x); og, naar hos ham anmeldes, at Mogen fulde være unde kommen af Arreft, eller forbud gjøres paa nogen Over førsel, skal han derom advare Sundby og akelsties Mænd, og have flittig Indseende, at de fortoie og forvare deres Joller, Eeger eller andre Fartøier saaledes, at Ingen fan betjene sig af dem. dem. Sk Skulde og no §. 11. 12. gen fremmed Fartøier paa den Zid være eller komme til den Lollandske Side, skal de enten ligeledes forvare deres Fartøier, eller strax efter Advarselen forføie sig' til Fale fter. Den Lollandske agende post nyder fremdeles fri Trans: (x) Cfr. Prom. 20 Maii 1780. S. 13, S. 14. Transport for sig og saa meget han paa een Vogn fo: 22 Novb. rer med sig, enten Folk eller Gods; har han Mere, da betales derfor efter Reglementet. Postbudet fra p. stæd nyder ligeledes fri Transport frem og tilbage for sig, Penge eller hvad Andet han har med af Amtstuens Sager. Saa betale ogsaa Suglesangs og Prierskovs Godser som til Dato kun halv fargepenge af sig og hvad de have med at føre. Brænde og Tømmer maa ikke overføres til Falster, uden Beviis fra Proprietairen, fra hvis Gods det er kommet; hvilket Sær. gemanden skal gjemmear; og, om han skulde overs føre Noget uden flig Beviis, skal han derfor stande til Rette som om han selv havde begaaet Skovhugst (y). Færgemanden skal holde sine Solk til Skikkelighed imod de Reisende, og selv være ansvarlig til den Skas de, dem formedelst ulovlig Ophold eller paa anden Mage de ved hans eller Folkes Forsømmelse skeer; dog skal den som vil klage, gjøre det inden 8 Dage paa det Færges manden kan have Leilighed at bevise, om Storm, Üveir, Jisgang, labt Vand eller anden lovlig Aarsag kan have forvoldet Opholdet imod hans Billie; efter den Tid maa ikke flages; og skal Klagen indrettes til Amtmanden og Færgeftedets Eier, som paa den Klagendes Bekostning skal profeqvere Sagen, omendskjønt den Klagende kan være bortreist. Færgemanden skal holde Vertshuus med Mad og Driffe (z), og saavel logere dem, der for. langet det, som til deres Befordring holde 2 Færritss vogne, hvormed han maa kjøre til næste Kjøbstæd og ind i Landet, hvor han ikke kjører igjennem Kjøbstæder; og nyber han derfore til Fragt af Milen om Sommeren 2 Mf., og om Vinteren 2 f. 8 ß; af forspandsheste nyder han som sædvanligt mere; saalænge han med (y) Cfr. Plac. 19 April 1786. (z) Cfr. Forordn. 2 Aug. 1786. Disse 9.15. 22 Novb. disse Vogne selv kan befordre de Reisende, maa ingen Anden kjøre (Flytte Gods eller Bare undtagen) for nogen Reisende for Betaling; og, naar Flere skulde komme paa eengang, end han hermed kan befordre, sal han skaffe Befordringskab saasnart ham muligt. Naar han med sine 3. 16. 26 Novb. 5. 1. maá hanne og heste kommer til en Kjøbstæd, Timer efter Retourfragt, som da er mindre efter bemeldte Tids Forløb maa han ikke bea fatte sig med nogen Fragt: samme Retour Rettighed nyder Bjøbstæderne igjen fra Færgegaarden. - Dette forskrevne saavel som hvad allerede om Færgemænd allern. paabuden er eller vorder, og hvad Contracter (a) Færs gemændene kan have gjert eller herefter gjøre med Færges, steders og Færgefarternes Eiere, skal Færgemanden efs terkomme. Forskrevne Taxt og Reglemente, undta gen hvad i samme Seglementes 16de Post om Contraçe ter er meldet, border hermed confirmeret og stadfæstet. Gen. Kirke Inspectionscollegii Skriv. (til Bis skoperne), indeb. adskillige Poster om Geistlighe den og deres Embebe, Religions Stridigheder, samt Provste, og Præste Moder. (b) Gr. Collegium er bleven forsynet med Instruction, Denne Gang communiceres Biskopen følgende deri det især anbefalede poster. Som Collegium er befalet, med al Flid og Forsigtig hed at forebygge eller hemme alle i disse Niger og Lande imellem Lærerne indbyrdes, eller imellem Lærerne og Tile hørerne opkommende eller befrygtelige anstødelige Con troversier over Religionen og derhen hørende Lærdoms me, og i Særdeleshed alvorligen at forhindre og forbye de Vedkommende, at flige Controversier aldrig uden Col legii Forevidende og Tilladelse publiqve enten mundtlig eller (a) Dette uconfirmeret. (b) Alf Wandalls Gießlige Anordn. II. 172. B §. 3. eller skrivtlig ventileres, ei heller gjøres privatim for An 26 Norh. dre, inden eller uden lands, end for Enhvers Forefatte og de anordnede Generalkirke Inspectores bekjendt, med mindre de, som derimod handle, ville ansees som de Kongelige Mandaters modtvillige Overtrædere: saa pilde Biskopen i saadan Tilfælde være med Collegium Betænkt paa, noie at opfylde den Kongelige herunder has vende Intention, og ved hans biskopelige Embeds Myn dighed i det ham anbetroede Stift forekomme og hemme alle Religions Stridigheder; og, om nogen slig Tvis stighed alligevel maatte opkomme, da straxen at give Col legium derom vedbørlig, tilforladelig og udførlig Efter retning til dets videre Foranstaltning, efter Instruxens Medfør. Ligeledes, som Collegium er befalet, at fores komme alle ulovlige og utilladelige Maader, hvorved ogen kunde tilvende sig et præstekald, enten i Kiøbstæderne eller paa Landet, i hvem endog Jus vo candi maatte tilkomme, og at udfinde de bedste, fikker ste og' meest gjørlige Midler, at hindre, at Jugen efter. dags maatte befordres, om hvis Dygtighed man ikke fuldkommen, saavelsom om hans retmessige Rald kan være muligst forsikret: saa vilde Biskopen give Collegium hver Gang tilkjende, naar Nogen i hans Stift til Præ stefald vorder befordret, hvis Dygtighed eller retmessi ge Rald funde synes at være mistænkelig, og derhos tillige tilmelde Coll. den derved brugte Omgang, og ans dre Sagens Omstændigheder, som til saadan Mistanke maatte have anlediget (c). Da og Kongen forhaaber, og alvorligen vil, at alle Bisper og Provster efter den for Menighedernes Opbyggelse ved denne ny Generalfie fe Inspections Indrettelse udviiste særdeles Ombu, meb faa meget større Flid og Iver lægge Vind paa deres vig tige (c) Cfr. Cabinets Ordre 26 Octobr. og Skriv. 22 Decbr. 1770. f. 3. 26 Novb. tige Embeds egentlige og fornemmeste Forretninger; visitere de under deres Inspection værende Kirker saa flittig, som muligt; indrette saadanne deres Visitaser til Menighedens største Opbyggelse i alle optenkelige Maader, og derved, saavelsom ved alle andre Leiligheder, troligen undervise de i deres Inspection sig befindende Candidatos Minifterii, saavelsom Præster, som bec enten begjere, eller kunde befindes at behøve nogen bedre Underretning i alle til det Evangeliske Lære Embedes vels fignede Førelse og fornødne Stykker, især udi den christes lige saavelsom theologiße Forsigtighed og prudentia ecelefiaftica, Forskjellen imellem Naturen og Naaden, og hvorledes Sjelesorgere forsigtigen bør efterspore og følge Guds Veie med Sjelene efter deres adskillige Tilstand; endelig og flittig opmuntre alle Præster og Candidatos til at give Agt paa sig selv, saavelsom paa den dem bes falede jord, og uafladeligen at vaage og bede: saa hols der Collegium disse forestaaende Puncter for saa betydes lige og saa hai fornødne, at det ei tør forbigaae, efter Instructionens udtrykkelige Forskrivt, samme Biskopen paa eftertrykkeligste Maader at recommendere, og at bes de ham baade ved hans gode og opbyggelige Erempel, og ved idelige og alvorlige Formaninger at tilholde de hans Inspection undergivne Provster, denne Articul især noie og med største Exactitude at efterleve; allerhelst det Col legium og in Specie er anbefalet at see derhen, at alle Bisper og Provster paa deres Visitaser noie paaagte Præsternes forhold i Liv og Levnet, saavelsom i Lære dommen, og at de med al Flid erkyndige sig, hvor flits tige og troligen de i Kirken og Skolerne catechisere, samt besøge alle Menighedernes Lemmer i deres gue se; dernæst at de hos enhver Præst eller Capellan hver Gang fornemme, i hvilke Dele af Theologien han siden deres sidste Visitats fornemmelig sig privatim har over, 5. 4. 98 og forelægge ham, om det gjøres nodig, hvad han i det 26 Novb. naste Aar frem for andre Ting man studere, samt hvad Methode og Bøger han derved bedst kan bruge; ligesom Colleg. og fulde foranstalte, at alle Præster ordentlig excerpere i det mindste en udførlig Disposition over de fornemmeste Indhold af alle deres Prædikener, og for revise saadanne siden sidste Visitats holdne Prædikeners Concepter for Bispen eller Provsten i en Bog, som da i samme Bog tegner, naar de ere forevitste, og noie paaagter, om Præstens Materier i hans Prædikener ere opbyggelige og saa indrettede, at alle til Saliggjørelsens Orden henhørende, og til Salighed fornødne Hovedlær bomme Menigheden i det mindste een Gang om Afaret forklares, saa og om Prædikenerne i sig selv ere tydelige, venfoldige eller dog forstaaelige, men derhos opbyggelige, overbevisende og indtrængende; hvorover Bisperne skal noie og skarp censurere, helst hos de Præster, om hvis den Ende aarligen igjennemgaae i det mindste nogle Præs fters i samme Aar holdne Prædikener med bem (d): hvil fet alt Biskopen ogsaa in Specie for sin Person, i Fols ge af samme Kongel. Befaling saaledes vilde efterdags nsie observere, saa og uden Ophold foranstalte det i det ham anbetroede Stift saaledes, at alle ovenstaaende Por ster af vedkommende Provstet og Præster paa en uni form Methode og med lige Sidkjerhed troligen vorder efterkommet. Hvorhos den Coll. givne Instrux end vi dere befaler, at det maa anmode Biskopen, at han aar ligen til Collegium indsender udførlige, til Kongen Selv indrettede Relationer, hvorledes Biskopen Menigbedera hes Tilstand og de Geistliges samt andre Læreres For Holb, (d) Cfr. Forordn. 13 Jan. 1741, S. 11, og 29 Mait 1744 S. 15. IV. Deel. I Bind. £1 5.52 §. 6. 26 Novb. holb, Flid og Beskaffenhed i hans aarlige Bisitats, saavelsom i andre Leiligheder, befinder, og hvad han ellers kunde have observeret, som til Kirkens og Menigheders nes Opbyggelse kunde eragtes fornødent eller tjenligt (e). Endeligen befales Collegium, af alle Biskoper, saasnart deres øvrige Embedsforretninger det tillade, at requires re deres Betænkning og Forslag, hvorledes de til Kir kens Bedste indførte Præste og Provste Moder, hvori nu mopen inter Andet end Process og Regnskabs: Sager forhandles, efterdags til deres fornemste og vigtigste Henseende, nemlig Kirkens sande Opbyggelse, endnu bedre end hidtil kunde anvendes. 28 Novb. 29 Novb. Confirmation paa Valle Grevskabs Stif telse til et adeligt Frøken Stift. (f) 3 Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Viborg og Aalborg, samt Amtmændene over Dueholm, Øs rum- og Vestervig, Skivehuus, Lundenes- og Bøvling-Amter; Notits til Rentekammeret), hvors. ved Rescr. af 24 Maii 1737, om Fiskeriet i Liimfjorden, udi Noget forandres. (g) Gr. Nibe Byes Indbyggere have ansogt denne Forandring, saasom de ere af de Tanker, at, hvor der i Rescriptets 7de Post meldes om Baggarns Afskaffelse, ikke er meent derudi de lovlige Baggarn, men alene, som Ordene egentlig lyde, de ulovlige, som forben og i Loven er forbuden, hvilke ere alt Bag eller Skjæv Redsels Sætterie, der ellers nu i disse Lider kaldes Gaffelgarn, Skakgarn, Baggarns Baggarn, der skal lukke Lenke Rummet imellem Lenkeren, og den ene Nabo med slig Sætterie kan være den Anden til Hinder og Skade for Fiferiet;

(e) See Prom. 28 Febr. 1784. (f) See Resol. 7 Maii, samt Approb. 10 Julii og 16 Decbr. 1772. (g) Cfr. Forordn. is Decbr. 1740 i Slutningen, hvor af, saavelsom af hvad Lybecker i sit udtog III. 589 og 591 anfører, det synes, at dette Rescript endnu gjelder. feriet; og derfor suppliceret, at det ældgamle lovlig Baggarns Sætterie, som tilforn af Arrildstid er brugt, maatte fremdeles paa al lovlig Maade blive tilladelig og bru gelig ligefaa formene de og, at det efter Rescriptets 9de Post er Kongens Billie, at Seildyb Strommen saavel andensteds der i Liimfiorden neden for Legstoers Grund skal holdes ryddelig for Sildfiskerie, som der for Nibe, eller faa langt der sættes Bundgarn og Ruser; men, som Or dene ikke egentlig saa udførlig sige, at Ingen maa ove eller bruge nogen Slags Sildfiferie i Seildybet neden for Logstoers Grunde langs ned til Hals eller havet, faa sal vel de, som har giort almindelig Brug deraf med Sildvaade og Drivegarn, ville fige endnu, der sigtes ikke i Rescriptet til deres Fiskerie med nogen Gorandring, men iftun alene hos Nibe Byes Indbyggere, og alle dem der fiske med Bundgarn, der maa ikke Nogen betjene sig rin gefte af Dybet, da Nibe Byes Indbyggere doa baabe, det er Kongens Billie, at de, som fike med Sildvaade om Baardage, og Drivegarn om Hoftedage, fligt Fiskerie skal bruge saavel paa en lovlig Maade som Nibe - Indbyg gere bruge det, og lade Dybet langs ned til Munden af Fjorden eller Hals være fri. 29 Den 7de Post i ser. af 24 Mail næstafvigt, som forbyder de ulovlige saa kaldede Skak, Gaffel, og Bag, Garn, forflares saaledes, at derunder dog ei skal fero staaes be Baggarn, som fattes paa Lenkerne i de rette matricuferede Fife Stader, og hvortil begge Garnene, nemlig Ret og Bag Garn, ei bruges mere end eet Stas derum, og med Samme ifte kastes mere af Lenkerne end efter ret Meeb, saa at det rette Lenkerum og den Dis stance, som bør være imellem, Lenkerne, ikke opfyldes, men bliver i alle Mnader uforkrænker, naar Garnene el lers saavel efter Loven som forbemeldte Rescript ere lovs lig bundne, og ikke bruges uden paa de allern. Determis nerede Tider og fornævnte Steder; men de øvrige saa falbede Baggarns Baggarn, samt Gaffelgarn og Skakgarn eller Skjævredsel, som sættes enten tvers over Lenkerne eller i Lenkerummet imellem Lenkerne uden for de rette Fiske Stader, skal være som tilforn aldeles forbuden, og ingen Slags Garnsætterie paa de Steder at maa bruges under den anbefalede Strafs Undgjeldel 21 2 se Novb. 29 Novb. se (h). Og den 9de Post i Befalingen (der betraffer Seildybet ved Sebberlaaes: Breding samt oven og nes den for, som med Ruser og Bundgarn bespændes, at de Seilende ikke fan komme igjennem, eller see det rette Seildyb m. m.) extenderes derhen, at heller Ingen maa bruge Vaad eller Drivegarn længere ud i Seildybet, hvor den falder, end det efter ovenskrevne ode Postes Indhold er bleven fastsat at made sættes Ruset og Bund garn, paa det den ene Part ikke mere end den Anben skal tilholde sig Frihed, og profitere af Fiskeriet i bemelds te Seilbyb (i). - Udi det øvrige skal det, saavel hvad disse 2 Poster er angaaende, som med andre Fiskerier og Fiskegarns Sætterie og Brugsel i bemeldte Liimfjord, forholdes efter oftbemeldte Resolution og Lovens Bye dende 14 Dec. Rentek. Skriv. (til Tolderne), ang. at Gren- og Beste Tolden skal som sædvanlig oppebæres i Rroner in natura. (k). 20 Dec. Rescr. (til Politiemesteren i Khavn), ang. at det fremdeles skal forblive ved Rescr. af 24 Maii 1737 om Jodernes Gudstjeneste; samt at han skal tilsee, at de ikke lade opsætte anden Bygning end som et ordinais re Borgerhuus, som udvortes ikke maa have ringeste. Apparance og Unseende af nogen publiqve Bygning. CJ Anledning af en ny Begjering fra Joderne om Killadelse, paa en af dem tilkjøbt Plads paa Bandkonsten at opbygge, efter indleveret Afridsning, et Huus, for derudi at holde deres Gudstjeneste.) Rescr. (h) See Forordn. 1750, S. 3. (i) See ibid. §. §. 5 og 8. (k) Af Rothes Rescripter I. 671; ophævet ved Cap. 10, Art. 1 og Tariferne i Koldforordn. af 1762 og 1768. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus Stift), 20 Dec. ang. Reserve Dragoner ei straffes for første Leiermaal. (1) Gr. Eftersom imellem Oberste Beenfeldt og Sognepræsten til Rakkestad Præstegjeld skal være reist sig en Dispu te om en Reserve Dragon, hvilken Præsten, formedelst begangne forfie Leiermaal, ei, forinden han derfor først havde udstaaet Kirkens Disciplin, tit Absolution vil antage; faa, endfjont under 26 Julti neftafvigt er befalet, at med Reserve Dragoner kal forholdes ligesom med de enroullerede Matrofer i lige Tilfælde, er dog (i Henseende til, at en enroullerer Matros staaer under den civile Jurisdiction og forhaanden gjør ingen Militaire Tieneste, og derfor ikke anderledes regnes end som de øvrige unge Mandskab paa Landet, hvorimod en Reserve: Dragon, som aflægger Troskabs Eed, er paalagt Gevæhr, fiaaer under Krigsretten, er enroulleret i Mynsterroullen, og i forefaldende Tilfælde forretter Krigstieneste, følgelig ikke anderledes end som i virkelig Tjeneste staaende kan conside reres) funden for godt, At det med Reserve: Dragoner, naar de første Gang begaae Leiermaal, efter Forordn. af 29 Decbr. 1696, 09 23 Decbr. 1735, og saaledes som det hibe indtil dermed har været brugeligt, skal forholdes. Privilegium paa et Assistentshuus i Kiøbenhavn so Dec. at holde. (m) Rescr. (til Commandanten i Bergen), ang. 30 Dec. Canonering af Skibe ved Bergen. (n) 1738. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne 3 Jan. i Fyen og Indland), ang. Daarekisters Indret telse ved Hospitalerne. (o) 21 3 Gr. (1) Cfr. Forordn. 8 Junii 1767 og Skriv. 29 Octb. 1768. (m) See Priv. 1 Junii 1753. (n) See i Rescr. 18 April 1744- (o) See Rescr. 25 Octobr. 1737 og 22 Junii 1742. 3 Jan. 3 Jan. 10 Jan. Gr. Ved Rescr. af 29 Julii 1709 er befalet, i det tingefte ved alle Hovedhospitaler at lade indrette 1 eller 2 Bærelser for fattige Folk, sem af Banvittighed og Sin dets Forfinrrelse blive hjemsogte, at de der kunne indsættes, vel forvares, og deres forneden Underholdning og Tilsyn uyde, m. v.; af hvilket Rescript herhos følger Copie. I Fald saadanne Værelser i Stiftet imod Formods ning ikke fulde være indrettede, haver Stiftbefalingsmanden og Biskopen den Anstalt at gjøre, at Samme uopholdelig vorde istandsatte, og dermed i alt efter for nævnte Rescript behørigen forholdet. Resolution, ang. at Se Officererne made efterdags af Deserteurers faldende Gage, medens de gaae i Skubkarren, tage Erstatning for de paa deres Paagribelse og underholdning anvendende Om kostninger. (P) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at en Raadmand altid ved Snedkerlangets Forsamlinger skal være overværende. Gr. Endfiont af Magistratens Erklæring over det til Undersøgning tilsendte Skrivt og derved angivne urimelige Besen, som iblandt Haandverkslaugene i Kiøbenhavn skul le gaae i Svang, og i Særdeleshed ved Snedkerlauget, er fornummen, at det ikke med de fremmede Svendes Ankomft, ei heller med Snedkerdrengenes Behovling, bliver omgaaet saa syndig og forargelig, som det indgivne Skrivt forklarer; saa dog befales hermed, At, naar det for den efterfølgende Tid tilbrager sig, at ved Snedkerlauget enten ved fremmede Svendes Ankomst eller Snedkerdrengenes Behøvling (4), negen faar dan dem tilladelig Forsamling skeer, da kal alle Tiber derved være overværende En af Raadmændene, som med hverandre hvert ar alternerer, paa det at ikke noget Usommeligt, som fan give ringeste Forargelse, foretages og (p) Af Nothes Rescripter I. 168; See So: Art. Brev 29 Julii 1756, S. 606. cfr. Skriv. s Septbr. 1761. (4) Cfr. Rescr. 1 April og 4 Juli 1738. og forrettes i samme deres Laugsforsamlinger, hvilke 10 Jan. ikke heller maae holdes, førend, Oldermanden hver Gang har givet Magistraten det tilfjende, at en Raadmand derved fan være nærværende. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 10 Jan. ang, at det ved den Amtmanden, som Sore. Sfo les Forstander, paa Forestilling givne Kongelige Resolu tion, nemlig at Amtmanden maa have Raadighed over de Penge, som gives i de Fattiges Tavle udi Sorg. Rivke, skal forblive, saa at disse Tavlepenge til 8 a ro Børn, som forrette Chortjenesten ved Sangen i Ric ken, skal bruges og uddeles. Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. 10 Jan. Lybekkertes Udsalg i Bornholms Kjøbstæder med Dansk Vegt og Maal, samt at de uden Kjøbstæderne boende, især Præsterne, et maa kjøbe af dem. Gr. Paa Ansegning fra Borgerne i Ronne, hvilke androge, at, endejont ved Bornholms den 7 Decbr. 1731 confirmerede Privilegier er forbuden alle udlændiske at gjøre noget Landkjøb til Forprang der paa Landet, under Straf, skal dog aarligen 5 a 6 Kjøbsvende fra Lobek, saasnart Bandet er aaben om Foraaret, tomme med deres Kram og Bare, som de udsælge stykkeviis, same i Alen, Bund og lod med Lnb Begt og Maal, til alle, ja omflakke landet, og afsætte deres Bare, samt dermed lade. Ovinder og fattige Mænd omlobe i landet til Bortsælgefse. Amtmanden har erklæret, at over 100 ar fat faafedes aarlig være ankommen Svende, da de skal medbrin ge og fortolde Adskilligt, saasom Hor, Hamp, Homle, Berred, Callemant og Silfetoi, Jientram, Specerier, og undertiden Viin og Frans, Brændeviin, hvilke Bare de fælge til Inden og udenbyes, bedre Kjav end jobmændene, foruden at de i Nonne og de andre kjøbstæder Fjobe Stude af Borgerne, ja vel ogsaa af Præster og Andre, og mod Told udskibe dem; og at han nogle Gange har forbuden Landprang med Kniplinger, Baand og Andet, m. m. &ybekkerne skal sælge deres Bare med Dansk Vegt og Maal til alle baade Rønnes og andre Kjøbstæders Borgere, paa det saavel de Fattige som de Rige kunne 21 4 fjste De ude 10 Jan. kjøbe deres Vare. De uden Kiøbstæderne boende, og for alt Præsterne, mane ikke kjøbe af Lybekkerne en ren ved Begt eller Alnemaal, langt mindre Viin eller franft Brændeviin; men skal, om de behøve slige Bas re, kjøbe Samme hos Kjøbmændene i en Kjøbstæd: dog skal det blive Enhver i de privilegerede Markedstider, Hvoraf Et i Almanakken findes antegnet d. 1 Junii i Rønne, som staaer. i 12 Dage (r), tillade ubehindret at Pjøbe og fælge. Men, hvis Lybekkerne i det øvri ge udsender Logen omkring paa Landet eller til Kjøb stæderne med deres Vare at sælge, maa de vente, at, om Nogen dermed bliver attraperet, enten det kan være fortoldet eller ikke, det da ikke alene skal blive confisqveret, men endog at Den, som dermed vorder attraperet, strengelig skal vorde straffet (s). 10 Jan. TO Jan. Rescr. (til Amtmændene over Antvorskov og Korsser, Vordingborg, Ringsted, Tryggevelde, Meens, og, saavidt Mehrlese- og Tudse: Herreder angaaer, Holbeks Amter), ang. at Proprietai rerne ved deres Fuldmægtige hos deres Bender og Tjenere skulle lade inddrive Skarpretterens Løn, og ham Samme i en samlet Summa tilstille, hvilket skal fee 2 Gange om Aaret, nemlig strax efter Paaske og Mikkelsdag, naar han, anmelder sig, samme sin Løn selv at annamme, eller ved en anden af ham dertil authoriseret Mand at lade oppebære. (Saasom Boddelen Reberg maatte gjøre bekostelige Reiser omkring paà Landet, for at indkræve sin Løn, nemlig 2 Still. af en Gaard, og 1 Still. af et Huus.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens- Stift), at der skal være stemplet Papir i de By- (r) See Rescr. 74 April 1747.. Skrive (s) See Forordn. 25 Aug. 1741 og 13 Gebr. 1775. riveres Politie: Protocoller, som nyde Betaling for 10 Jan. Sager ved Politie Retten. Gr. Stiftbefal. har andraget, at Byskriverne, der maa holde Protocol i Politie Retten, formene, at deres hertil hørende protocoller fan indrettes uden stemplet Papir, men at han derimod har tilholdt dem at indrette Samme med et Ark stemplet papir for og bag af No. 22 til Rdlr. (t), og det fordi at Byskriverne for alle de Sager, som for Politie Retten ageres, nyde ligesaavet deres Betaling, i Følge Politieforordningens rite Art. i aste Post, som for Sager, der tracteres ved Tingene. Med samme Stiftbefalingsmandens Foranstaltning sal der saaledes have sit Forblivende; dog at det alene skal forstaaes om de Byskrivere, som nyde Betaling (u) for Sager ved Politie. Retten. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn, samt 17 Jan Stiftbefalings- og Amtmandene i Danmark), ang. at, naar nogen af Divisionerne, Se: Artille riet og ved Haandverksstokken værende Mandskab ens ten formedelst Alderdom eller Svaghed af Tjenesten dimitteres, maae de nybe samme Frihed, som Forordn. af 29 Decbr. 1732 det af land. Epaten til Hest og Fode dimitterede Mandskab bevilger. (v) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 17 Jan. Stift), ang. Delinqventer som frikjendes, Pro curatorernes og Chirurgernes Fortaringspenge i Delinqventfager, samt at flet papir og Indbinding i disse og beneficerede Sager ei betales. Gr. Stiftbefal. har andraget, at han ved endeel Delinqventregningers Eftersyn, til at blive lignet deels paa Kjob stæderne og deels paa Landet, er bleven anlediget, fokgende Poster at forestille: 1) ang. 2 Arrestantere, som for £1 5 Drab (t) Nu No. 6 efter Forordn. 27 Novbr. 1775, S. 8. (u) See Forordn. 25 Aug. 1741 og 31 Decbr. 1700 samt Rescr. 6 April 1742. fv) Neiere beftemt ved Pat. 24 Jan. 1738; fee og fer. 23 Octobr. 1767. 17 Jan. Drab har været rygtet og beskyldt, men dog bleven frikiendt, undtagen for Omkostningerne, den Ene, som har været beskyldt for at have fedt Barn i Delgsmaal, men paa samme Maade, undtagen for Omfoftningerne, er ble ven frikiendt ved Hoieste Ret; og den Anden, ved Navn Jacob Lobner, som havde med Hug og Slag overfaldet en Huusmand der kort Tid derefter døde, og ved Hjeme og Landstinget, siden dette Overfald ikke egentlig eragtes at være Aarsage til hans Ded alene, demt til Bøder og Omkostninger; men, som ban endnu fidder arresteret, saa Har Stiftbefal. derhos indstillet til Resolution, hvad enten det ved de over ham ergangne Domme skal forblive, og han paa fri Fod stilles, eller og Sagen til Høieste-Net Fulde indstævnes; hvorhos Stiftbefal. har forestillet, at hos deslige frikjendte Versoner intet synderligt formedelst Fattigdom skal være at erholde til de paa dem anvendte tilladelige Omkostningers Erstatning; og at bolde dem arresteret, fordi de et kunne betale saadanne Omkostninger, vilde blive en uendelig ufornøden Burde for Kjøbstæderne eller Landet, hvorover han udbeder sig Resolution, hvor Jedes dermed skal forholdes: 2) at, som det i Rescr. af 1 Octobr. 1734, §. 8 er bevilget, at Procuratorerne maae, naar de i Delinquentsager reise paa Landet, tillægges til Sortering 1 Mt. for en halv Dag, og 2 Mt. for Dag og Mat, og efter Befal. af 23 Decbr. 1735 samt 23 Novbr. 1736 skal de i sline Sager, foruden fri Fordringskab, ny de billig Kost og Læring, samt efter Rescr. af 6. Septbr. 1737, ang. Fifcalers Beffiktelse, skal de ei nyde videre til Fortæring, end hvad Stiftbefalingsmanden, med Kongelig Approbation faffætter; faa, siden Procuratorerne skal ha ve andraget, at de ei nær skal kunne udkomme med disse Marf, har Stiftbefal. derbos udbedet sig Resolution derom; 3) at een Chirurgus eller Flere undertiden erfordres, deels til at aabne et Legeme, som kunde være dræbt, eller i andre Maader omkommen, deels at gjøre Besigtelse i Saarmaal, og deels at være fyge Delinqventer assisterlige, med videre, og det ikke alene i Kjøbstæderne, hvor de boe, men endog nogle Mile ude paa Landet, som de i alt paastaae Betaling for; og, ihvorvel de bør betjene de Fattige efter deres Embeds Pligt uden Betaling, at de ikke uforsvarlig i Mangel af Hjelp skal crepere, saa finder Stiftbefal. det dog i fornævnte Tilfælde alt for befoærligt for dem, om de fulde gjøre det for Jntet, og der hos forespørger sig, om ikke en Chirurgus i saa Fald en billig Belenning af Kjøbstæderne eller landet maatte tillægges 4) at endeel Skrivere ved Retterne ei skal ville udlevere Acter eller Documenter til Delinqventer eller Fattige, som Beneficium paupertatis ere forundte, førend de faae Betaling for flet Papir og Indbinding, hvorover Procuratorerne i faa Maade maa gjøre Forud for Deline qventerne, ligesom de Fattige maa see at skaffe Betaling hertil, hvad heller de kan, eller ei, hvorover han ved en Op Ordre skal have foranstaltet, at levere tilbage, hvad i faa Maade er oppebaaren, hvilket de skal finde sig fornar 17 Jan. mede ved; hvorfore han indstiller til Resolution, hvorledes dermed skal forholdes. Sagen imod J. Lobner skal til Høieste-Net indstævs nes; og, naar saadanne Delinqventer, som frikjen des, undtagen, at de skal betale de paa dem anvendte tilladelige Bekostninger, fratages alt hvad de eie til Omkostningernes Erstatning, saovidt tilstrække fan, saa kan det dermed have sit Forblivende, og de løslades, og for videre Tiltale være forfkaanede. I Henseende til 2den Post skal det forblive ved de forhen ergangne Rescripter, saa at Procuratorerne til Fortæring ikke tillægges mere end en Mark for en halv Dag, og 2 Mark for en Dag og Nat (x). Stiftbefal. skal indsende sit nærmere Forslag og Betænkning, hvad en Chirurgus foruden fri Befordringskab kunde tillægges daglig til hans nødtorftige Underholdning, naar han kunde behoves i de foromrørte Tilfælde til at giøre nogen Reise paa Landet, saasom ham for hans Umage i deslige Tile falde hverken i Kjøbstæderne eller paa Landet Noget bør tillægges, men han Sligt gratis at forrette, paa det ikke Kjøbstæderne eller Landet med alt for store Omkosts ninger og udgivter skulle blive bebyrdet (y). Ang. 4de Post, da vil Kongen, at de Rettens Skrivere, som saadan Betaling have oppebaaret, Samme skal tilbagegive, og Skriverne efterdags være forbundne at udstede lige Acter og Documenter uden at tage ringeste Betaling for flet papir eller Indbinding. 5. 1. §. 2. 5. 3. §. 4° Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. 17 Jan. at han maa mulctere Dem, som i Henseende til Erklæ (x) See R. 1 Octobr. 1734, 6. 8, Forordn. 31 Julfi 1739, §. 6 og Rescr. 9 Octobr. e. a. §. §. 1, 2. (y) See Rescr. 2: Martii 1738. 17 Jan. Erklæringer c. vise sig efterladne, ulydige eller egenraadige. 24 Jan. 24 Jan. Gr. Stiftbefal. har andraget, at, naar han paa Embeds Begne har forlangt enten Øvrigheds- eller Andres Erklæringer om en eller anden Post til fornoden Efterretning, tildeels i Anledning af Kongelige Befalinger, deels i Følge Collegiernes Forlangende, og undertiden paa So licitanters Klagemaale, med videre, har. En og Anden iblandt understaaet sig hele Maaneder, ja halve og hele Aar tillige, dermed at udeblive, da det dog oftest i 8 Da ge funde være efterkommer; defligeste, naar nogen Reso Intion er skeet, eller Ordre er gaaet, til Et eller Andet at efterleves, har der været de af dem, som beel langsom har profeqveret Samme, ja faaet det i Glemmebogen, lige som det stod til dem, at de kunde gjøre det, naar de vilde, m. v. hans Forestillings Indhold, hvorved han beder at Kongen vilde tillade ham at dictere den eller de en vis Mulet til Justitscassen eller Seeders Fattige, som herudi imod Embeds liat maatte vise nogen Efterladenhed, lydighed eller Egenraadighed, Alt efter Sagens Beskafs fenhed og Personens Lilstand, og det paa Stiftbefalings mandeus Univar, dog at herunder ikke fulde forstaaes, om Mogen maatte formaste sig imod Lovens Pag. 6 Art. 5. og Lovens Pag. 432 rt. 5. 6. (z), som de Ling, der ikke med Beder kunne forsones. Saadan Ansøgning bevilges hermed; dog at ikke Nogen dicteres Mulct, førend efter foregaaende Erindring og Advarsel, og at Muleten bliver fra 1 til 5 Rdlr. efter Sagens forefundne Beskaffenhed, men et over den Summa (a). Rescr. (til Forstanderen for Sorg Skole), ang. at samme Skoles Penge, der ei for 5 Procent kan udbrin ges, maae for 4 Procent udsættes. (b) Rescr. (til Amtmanden over Nyborg, og Tras nefjer: Amter, notificeret Greve Ahlefeldt til Langeland og Riringen), ang. at det skal være Grea ven (z) Cfr. Forordn. 31 Julii 1739, og Sfviv. 22 Debr. 1770. (a) Cfr. Rescr. 4 April 1755. (b) See Ferordn. 17 Martii 1751 og 13 Febr. 1767. ven tilladt, fremdeles at holde og lønne en egen 24 Jan. Skarpretter for Grevskabets Gods, og at Amtets Skarpretter skal entholde sig fra at indkræve Mesters mandspenge af Grevskabets Bønder og Underdanere. (Saasom efter Rescr. af 22 Novbr. 1737 skal af disse Amter til deres Skarpretter svares Mestermandsvenge; og Greven, som androg, at han eg Forfædre i nogle og 60 Aar, i Følge Grevernes Privilegier, selv bave antaget og instrueret Skarprettere i Grevskabet, samt at Skarpretteren i Følge Instruxen nyder de sædvanlige Mestermands penge af Grevskabets Underdanere, desaarsag begjerte at nyde de Beneficia, som Kongerne have ladet ham og hans Forfædre vederfare og confirmere.)

24 Jan. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Lectoratet i Ribe skal være separeret fra det dertil forhen annecterede Vestervedsted. Præstekald. (c).

24 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. de Sagers Behandling, som paa Altinget tildrage sig imod Fredsommelighed, Skikkelighed og Ærbarhed.

Gr. Laugmanden for Sønden og Østen paa Jóland har andraget, at, naar Slagsmaal og Klammerie indfalde paa Altinget, imellem Betjentene og Andre, skal Baugtings Retten overiles med deres da begyndende. Processer, som de indstævne directe for Laugtings Retten, uden at føre Bidner, eller indhente Dom fra under Retten, be raabende sig paa en gammel Praris, at hvad som paa Altinget passerer, skal paa Altinget dømmes, da dog saaban Omgang strider imed den Norske Lovs Formalitet, som i Island til Efterlevelse er paabuden: hvorfore han har udbedet sig Decision, om de Sager, som paa Altinget Funde forefalde, hvad enten at Tingfred funde brydes eller de Kongens Interesse i nogen Maade funde concernere, al directe for Laugtings Retten strax indstævnes, eller for den ordinaire under Ret fort paakiendes. Som det er befalet, at den Norske Loy, saavidt Procesfernes Drivt og Maade angaaer, paa Island skal følges, og de paa Altinget fra alle Kanter af Landet forsamlede Betjente, Golf, og Almue, for den Eid af 14 Dage, de sig der opholde, ligesom Gjæfter og Fremmede ere at an see: saa er funden for godt, (c) Rescr. 2 Jan. 1739 od 30 Julii 1745- At 24 Jan. 31 Jan. At de Sager, som sig paa Altinget maatte tilbrage, og kunne agtes at stride imod den Fredsommelighed, Skikkelighed og Ærbarhed, som bør vises paa saa, dant Sted, hvor Kongens Tjeneste, saavel ved de der holdende Retters Administration som i andre Maader og Tilfælde, forrettes, fal, som for en Gjæste Ret af den ordinaire Underdommer, i hvis District og Sys sel Altingsstedet er beliggende, foretages og behandles. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Statholderen i Norge), ang. Kjøbmandsbe gers Indrettelse og Holdelse. Gr. Omendient i Danske Lovs 5-14-48 og 49 er paabuden, at Alle, som nogen Kjøbmands: Handel drive, stal forsyne sig med rette Kjøbmandsbeger, og i side Art. meldes om kjøbmænd, som handle med Bender, at de skal holde en fær rigtig Bog, samt Forordn. af 23 Jan. 1719 forefiger hvad Sort templet Papir til Kjøbmændsbegers Indrettelse skal bruges; faa skal dog paa nogle Steder ganffe faa af de handlende være forsynede med Tovstikkede Bøger, og af de, der findes, Mange være saa ledes maculerede, overfrogne, ueplyfelige og fast uefterretlige, at Rettensbetjente i Stervboerne derved foraarfages megen Meie og Fortrædelighed, Arvingerne selv tage Skade, va Creditorer og Debitorer falde i Disputer. og Processer, Stifterne til.langvarig Ophold. De Handlende, som efter Loven bar holde Bøger i alle Kjøbstæder, skal inden 8 uger, efter denne Forans staltnings Kundgjørelse, forskaffe sig saadanne med stemplet papir forsynede Bøger: og skal slige Rjøb mandsbøger af hvert Stads Magistrat, eller (hvor ingen Magistrat er) af Byfogden, overalt authorises res med deres Hænders Underskrivt og Forsegling, og Magistraten (d) eller Byfogden derfor at nyde 1 Rdlr., og Raadstu eller By Skriveren for Samme at numerere og paaffrive, 64 Sk.; hvilke Regnskabsbøger dog Ingen skal være forbunden til nogen vis Tid at udtage, (a) See Rescr. 6 Junii 1738. ment men Enhver betjener sig af den Gamle, saalænge deri 31 Jan. fan frives. Skulde det ellers befindes, at berørte Kjøbmænd og handlende, som efter Loven bør have flige Bøger, ei dermed inden bemeldte 8te Uger vare, forsynede, skal de derfore betale i Straf til Juftitscas fen ligesaameget som det stemplebe Papir og Authorisa tionen beløber (e); dog at deslige Bøger i de Kjøbstæ der, som ikke i Forordn. af 23 Jan. 1719 specificeres, maae i Steden for 2 Arf stemplet Papir, hvert Ark til 2 Rdlr., forsynes med Papir, hvert Ark til 1 Rdlr. (f). Og skal de anderledes, end som forberørt er, indrettede Bøger ei i Rettergang ansees. Stiftbefalingsmæn dene skal have Indseende med (g) at de handlende med rigtige efter Loven og Forordn. af 23 Jan. 1719 indrettede Bjøbmandsbøger ere forsynede, og at Samme vedbørligen holdes, samt at Vedkommende, som bes findes, disse Bøger ei at have, bliver med mulct, som ovenmeldt er, til Justitscassen anseet og straffet. Rescr. (til Borgretspræsidenten (h)), ang. at, 31 Jan. naar Nogen af Livgarden til Hest efter Krigs- Artiklene maatte vorde tildømte, i Steden for anden Straf paa Kroppen, at holde Arrest, da skal samme, Person, efter Reqvisition af den høistcommanderende Officeer ved bemeldte Livgarde, i det saa faldede blaa Taarn imodtages, og der udstaae den ham i saa Maade tilfjendte Straf. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 31 Jan. at Indbyggerne af Vester, Øster- og Nor- (e) See Forordn. 27 Novbr. 1775, §. 26. (f) See ibid. §. 8 og Skriv. 1. Julii 1738. re (g) See Forordn. af 1775, §. 5. 28, 30. og Skriv..17 Junii 1766. (h) Cfr. Forordn. 15 Junii 1771. 31 Jan. re Herreder skal svare Bropenge af Varde. Bro lige med andre Reisende efter Taxten. (Paa Forpagterens Ansøgning; og siden 1) disse Herreder, der ved Bro Taxten, confirm. d. 10 Maii 1737, eve feitagne, ei derfor havde nogen Bevilgn.; 2) Varde-Byes Indvaanere soare Bropenge i Gsters vg Nørre Herreder, og 3) Vester Herred ei har nogen Bro af. Betydenhed; men Stads: Herred skal have, foruden Snenmbro, endnu adskillige Broer at holde vedlige, hvoraf dog ingen Bro penge foares.)

31 Jan. Confirmation paa Christiansand Byes Pris vilegier. (i)

Efree Ansøgning fra Magistraten saavelsom Borger skabet i Christjansand confirmeres og stadfæstes alle de bemeldte Christiansand af de Kongelige Forfædre forundte Privilegier, Friheder og Benaadinger, saavidt de et imod Kongens Jura Majestætis, Abfolutum Dominium, Souverainitet, og Krve Rettighed befindes at stris de, saa og ikke heller enten allerede ere erspirerede, eller ved Loven og andre senere Kongelige Anordninger, samt i efterfølgende Poster ère eller maatte blive forandrede.

§. 1. Saasom de 12 Byens mænd have i deres An søgning om Byens Privilegiers Confirmation anholder, at maatte conferere, og have Votum med Magistraten i Commerciens og andre Byens extraordinaire Sager: saa vil Kongen, at det dermed skal forholdes saaledes, nemlig Waar de 12 Byens Mand have Noget til der res Medborgeres Tarv og Byens Bedste at foredrage, eller fremsætte, da skal de Sligt skrivtlig eller mundtlig efter Sagens Beskaffenhed paa en sommelig Maade for Magistraten andrage og deres Assistence, Raad eller Foranstaltning derudinden afvarte, uden enten med Mas gistraten derover at votere, eller videre at conferere, end Magistraten selv til behavende Oplyshing maatte fine

(i) See Confirm. 14 Octobr. 1768; Rescr. 15 Febr. 1771. Sa Za finde fornøden, dem at tilspørge; og, hvis de da med 31 Jan. Magistratens Resolutioner og Foranstaltninger ikke finde sig fornøiebe, fan de addressere sig til Stiftamtmanden; og, om han ei heller skulde ville eller kunne stille dem til freds, da til Statholderen, eller hvem til høieste Øvrighed i Landet er beskikket; samt endelig, om fors nøden gjøres, til Kongen Selv, dog at ingen af Fore anførte, Enhver efter sin Tour, gaaes forbi (k). Saae som Arendal og Østerriisser den 7 Maii 1723 ere see parerede fra Christjansand; da (paa det at ethvert Dis stricts Strækning fan vides, og Borgerskabet ikke skal præjudicere hinanden, men Erhver forblive med sin Handling i det udviiste District) skal Christjansands District herefter strække sig, og tage sin Begyndelse paa den oftre Side ved Bekkestøel, hvor Arendal og G. sterviisser District endes, og paa den vestre Side ei at strække sig videre, end til Aaen Sire; og hvad Slags Bare, som i samme District avles og aavirkes, maae ikke sælges til Andre, enten Ind. eller udlændiske, end alene til Christjansands og dens Districts Borgere (1). Hvad ellers de andre vesten for Christjansand beliggende Stæder; nemlig Flekkefjord og 17andal angaaer, da skal disse Stæders Beboere tage Borgerskab i Christjan. sand, og derunder skatte og skylde, lige ved dens egne Indvaanere (m). Og skal alle de i Christiansandsa District virkende og avlende Vare, være sig Trælasta Tjære, Beg, Fiske og Fede Bare, Huber, Skind. Slags (k) Cfr. Forordn. 13 April 1771 og Plac. 30 Septbr. 1785. (1) Forandret ved Priv. 14 Octobr. 1768, §. 1; cft. Rescr. 19 Decbr. 1738. (m) See noie Rescr. 15 Febr. 1771, S. 1, 10 Febr. 1779, 19 Jan. 1780, 10 Jan. 1784 09-24 Junif 1785. IV. Deel. I Bind. m 2 Jan. Slagte 5. 3. væg og Fæ, Heste og Ander, hvad Navn det have tan, ingen andenstess til Forhandling henfø res, end directe til Christiansand, hvor de, paa de dertil af Magistraten forordnede Steder, skal forhand les, alt under Barenes Confiscation (n); og de, som med deres Fede og Fiske: Vare i Partier til Bands inde komme, Eal, naar de have ligget 3 Dage (0), falhols de Varene for alle Indvaanerne, siden sælge Beholds ningen i Partier til Kjøbmændene, som derfore efter Markeds: Gang betale; og maae de i Byens District faldende Føde, og Fiste Vare, Huder, Skind og dess lige ikke af Landet eller Districtet udføres, eller trans porteres, uden alene af de i Christjansand, virkelig boende Borgere, men hvad, som landverts fra indkom mer af Fede eller andre Vare, saa og Slagte Fe og Qvæg, samt Heste, sal alene falholdes og kjøbes paa Torvet i Byen, og ei andensteds; og, naar Bonden har bragt fine Vare til Torvs, bør de ham strax affiss bes, imidlertid han har Leilighed sig der at opholde, ele lert vidrig Fald formenes ham ikke at henføre dem hvor han godt synes (P); saa skal der ikke heller være de Bønder, som have nærmere til Arendal og Riisper, formeent, at afhænde deres Slagte Qvæg og andre Fes de Vare, hvor det er dem meest beleiligt. Som der skal nu findes mange Borgere og Negotierende, hvilke, imod Byens Privilegier, have deres Bopæl uden for Byen, baade ved Toldstederne, og omkring paa Udhav: nene, hvorved de i Byen boende Borgere og Indvaas nere baade i deres Handel præjudiceres, og Eolo Infras derne formedelst Toldsvig fornærmes og lider Afgang: saa vorder (til saadan Usik herefter og i Fremtiden at (n) Forandret ved Priv. 14 Octobr. 1768, §. 1. (o) See Forordn. 4 Aug. 1742, §. §. 8 09 14. (p) See Rescr. 19 Decbr. 1738. see see hemmet og forefemmer) herved Magistraten i Chri 31 Jan. stjansand alvorligen formanet og anbefalet, under vil faarlig Straf, ei at tillade Nogen, som tager sit Borgerskab efterdags, at maae boe uden for Byen (q). Men, som det dog vilde falde dem, der med Tilladelse. allerede uden Byen ere etablerede, alt for haardt, at flytte ind i Byen: faa fal, ligesom de efter hinanden bortdse, Magistraten noie iagttage, at der ikke, kommer Nogen at boe i deres Sted igjen, &c.. Og, som Mas gistraten har anholdet, at et vist Antal Borgere maats te udnævnes, som kunde blive boende i Districtet, for at handle med Bønderne, saa kan dem ikke Sligt bevils ges, men til saadan Handel med Benderne, og til at forsyne og aflodse de ankommende Skibe paa de Bes vilgede Ladesteder, bør Borgerskabet ordinere deres Ud. liggere paa de behøvende Steder, hvorved de tillige fan forekomme al forbuden Handel (r). Saa skal det og efter Lovens og Forordningers Tilhold være alle Konge lige Betjente, og Præster, samt andre paa Landet Boende, forbuden nogen Biebstædhandel at mane bus ge, og hvormed Magistraten og de Vedkommende ved børlig Indseende bør have (s). Hvad ellers angaaer Eggersund, som baade findes vel bebygt, og har saa banne Indvaanete, der formaae at negetiere med 20 til 30 Sibe, da der dog ei er noget Toldsted; da vil Kon gen have sig forbeholden, ang. bemeldte Eggersund hers efter at anordne og befale. Hvad angaaer det Privile gium af 29 Jan. 1672, hvorved Byens Fattige er tils lagt alle Confiscationer og anden Mulet, som til Fate Mm 2 tige (9) See Priv. 14 Octobr. 1768, $. 2 samt 15 gebr. 1771, §. §. 3, 8 og 21 Eiusd.; cfr. Rescr. 2 Novbr. (26 Octobr. er Trykkeil) 1759 om Borgere, V. Deel, 2det B. S. 313. (r) See noie Rescr. 15 Febr. 1771, §. §. 4, 6, 7. (s) See ibid. samt Rescr. 24 Junii 1785.. §. 4. 31 Jan. tige falder i det ganske District, item de Penge, som gives af de Sofarende i de Fattiges Boffer paa Toldstederne, samt paa Tinge og i Vertshusene; da vors der fornævnte Privilegium nu herved fornyet, dog med Denne limitation: 1) Faf det med Confiscationerne t alle Maader forholdes efter Toldroullen (t); 2) Eal under de Penge, som de Sofarende give paa Toldbo derne og ellers, som ovenmeldt er, i de. Fattiges Boffe, et forstaaes videre, end om hvis der falder ved Chris stjansand. Byes eget District, og de nu derunder virs kelig sorterende Ladesteder (a). Men, som fornemmes, at af de Revenuer, hvilke de Fattige ved bemeldte Priviles. gium er bleven tillagt, skal, ved de paa 40 Aars Tid aflagde Fattigforstander Regnskabers Eftersyn, være bes funden, at de Fattige ikke en Daler til Indtægt er bles ven beregnet, enten af Christiansand By eller dets Die strict, da dog faadanne Penge ventelig maa være inds komne: saa haver Stiftbefalingsmanden at lade unders søge, hvor flige Denge eve afblevne, &c. Og haver Magistraten, under yderste terdags at paafee, og drage Omsorg for, at de Fattige intet af hvad dem paa foranførte Maade med Rette tils kommer, vorder fravendt eller beskaaret. Til de Sagers Udførsel, som gngane Privilegiernes Overholdelse fame Justitien og Politien, skal de behøvende Oma Fostninger, saavel Rettens Betjentes Salarium, som det stemplede Papirs Beløb, tages af de confisqvea rede Bare og de af de Skyldige betalende Bøder; og, Hvis det ikke maatte være tilstrækkeligt, da (som Bor gerskabet selv profiterer deraf, at Privilegierne vedbør ligen blive overholdet) bør det Øvrige svares af samtlige Bros $. 5+ under oderste Straf og Undgjeldelse, ef (c) See Coldfd. 1768, Cap. 20, §. 15. (u) See Rescr. 7 Jan. 1741 og 5 Maii 1786, Cap. 37 §. 10. §. 6. S. 7. §. 8 Borgerskabet efter rigtig Ligning (v). Maar Magi 31 Jan. straten finder fornøden at omreise i Districtet, for at indqvirere om Privilegierne efterleves, da gjøre de saas danne Reiser, enten pro officio, uden at nyde fri Skyds, eller tage Bekostningen af de confiscable Bare, som de maatte antræffe, naar Sligt forefalder. Det skal og fremdeles efter Privilegierne af 15 Junii 1686 deres 9de Post være alle fremmede Tationer tilladt, at maae indflytte til Byen, og nyde fri Exercitium Religionis efter samme. Privilegii Tilhold; dog at ikke Joder ders under forstaaes, som ere forbudne i Norge sig at op holde. Det skal være alle fremmede Sutlere og Antre, som paa Kjølen pleie at udhofre deres Vare, forbuden, Noget i smaa Vegt og Maal at fælge; men de skal det en gros forhandle til Borgerskabet i Byen, under Barenes Confiscation: dog extenderes dette ikke til Born. Vare eller Victualier; men fremmede Sribe, som tomme med Korn eller Fede, Bare, maae i de første 4 Dage efter deres Ankomst, eller saa kaldte Liggedage, men de Danske Skiberumme i 8 Dage, have Frihed (paa det at den Fattige, saavelsom den Rige, kan for fyne sig) at sælge i store og smaa Qvantiteter til Alle og Enhver af Byens Indvaanere, som deraf Noget til des res Huusholdninger maatte behove; men, naar bemeldte Liggedage ere forløbne, skal de sælge det øvrige af des res Ladninger i Partier til Borgerskaber (). Paa samme Maade skal og forholdes med drikkende Vare, som med fremmede eller danske Skibe, did bringes; dog maa Dansk Brændevin ei sælges i ringere Qvantitet, end Halv Ankere. Og maa Ingen, enten Danske eller Mm 3 Frems (v) See Rescr. 24 Junii 1785, §. §. 46. (x) Forandret, see Fd. 3 Aug. 1756, §. 3, Plac. 30 Julii 1768, Priv. 14 Octobr. f. A., §. 3.09 Toldfd. 1768, Cap. 6, §. 6, samt Rescr. 22 Septbr. 1773. §. 9. 31 Jan. Fremmede, sælge Toget af deres Skiberumme til Bon der (y) og Uprivilegerede; ikke heller kjøbe nogen Slags last eller andre Bare af Bender og Uprivileges rede, alt under Confiscation (z). Det skal og, i Ans ledning af Forordn. af 4 Junii 1689 være forbuden, at ikke Nogen, enten i Christjansand By, eller dens District, ved Sefiderne eller i Landet, maa bruge nos gen Brændevinskjedel, til Brændevin at brænde, und, tagen de, som ere virkelige Borgere; dog crciperes pris vilegerede Gastgivere, samt Præster, proprietarier, Sogder, og andre Betjente paa Landet, saalange de ikkun brænde til egen Huusfornødenhed (a). Og skal der Øvrige, an ana. Brændevinsbrænderie i Byen, for holdes efter Rescr. af 2 Septbr. 1735, at et vist Antal af de meest fattige Borgere og Borger Enker udnævs nes, for sig af, Brændevinsbrænderie at ernære (b), der sig dog ikke i de reelle Gader maae nedsætte. Ins gen i Christjansand. By maa tillades, at bruge nogen' borgerlig æering, uden ban sit 2Borgerskab vunder haver, under Barenes Confiscation, og Faldsmaal efter Loven. Dog de, som med Caracteer ere benaadede, og contribuere lige ved Borgere, ercluderes ikke fra Handels Brug. Saa maa og ikke til Borger antas ges enten Arbeidsmænd, eller andre Deflige, uden han fan fyldestgjøre, hvad en Berget tilkommer. Ikke heller man Mogen tillades, for en liden Bjendelse, at 5. 10, (y) See ibid. neds (z) Cfr. Forordn. 4 Aug. 1742 og Priv. 14 Octobr. 1768, §. 1. (a) See Forordn. 3 Aug. 1756, S. 4, 8 Martii 1757; Rescr. 15 Decbr. 1748 09-18 Martii 1760; Forordn. 12 Mai 1767, §. §. 11, 12, 15; Rescr. 17 Martii 3779 og Plac. y Aug. 1781, §. 2. (6) See benævnte Fd. af 1767 og Plac. 1781, S. 1 samt Briv. 14 Octobr. 1768, §. 23 cfr. Rescr. 10 April 1761.623 §. 11. nedsætte sig, enten i Byen, eller uden Byen (c). 31 Jan. Christjansand yes Qvæg maa herefter, som tilforn, have fri Græsning i de 2 Magistratens beneficerede Grans og Eegs Alvsgaardes Stove og Mart; og, naar Hoet er indhøstet, da Qvæget at gaae paa Jorder ne, uden enten af Magistraten at maa indtages, eller med Græspenge besværes. Magistraten maa, og ikke tillade flere Zunemænd, at bygge paa fornævnte Stev ders Grund (d), paa det Græsgangen for Byens Ind. vaaneres Creature derved ikke skal lide Afgang. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Ne: 31 Jan. dences Lehns Almue ei maae fjebe deres fort nødne Korn: Vare (e) og Victualier pas Skiberum mene i Arendal. I Gr. Stiftbefal. har andraget, at Medenæs - Behns Al mue har begjert, at det maatte være dem tilladt, heref. ter ligesom forhen, i de forfe & Liggedage at fiebe deves fornødne Korn: Vare og Victualier paa de til Arendal an tommende Skiberumme og Fartøier, hvilken deres Beaiering de skal have grundet, 1) paa 2 af Statholder Gyl denløve udgivne Rescripter af 22 Octobr. 1688 og 16 Julii 1690 (f), 2) paa Toldrullen af 29 Febr. 1732 Vag. 36, pg 3) paa Arendals og Østerriissers den 18 Novbr. 1735 meddeelte Privilegiers 4de Woft; hvorpaa Stiftbefal. ang. 1) de 2 Rescripter beretter hvad de melde samt 2) at det i Coldrullen paa anførte Sted indeholdte Brivilegi um (g) ei skal ftræffe videre end til deres egne smaa Far toiers Seilads paa Danmark, saa at de derfra maae bringe Landsens Bare til Toldstederne i Norge, men ei med t ringefte Ord skal melde, at Almuen mace kjøbe Korn- og deslige Vare i Arendal udi de bevilgede Liggedage og det langt mindre 3), siden det anforte Fundament af Arendals og ferriissers Vrivilegier i den 4de Post mel- Mm 4 ste (c) See de ved 3die §. nævnte Anordninger. (d) Tilladt ved Rescr. 18 Febr. 1773- der, 28 (e) Dog fiden alm. tilladt ved Forordn. 3 Aug. 1756, 5. 3; Plac. 30 Julii 1768 09 Toldforordn. e. a. Cap. 6, §. 6 samt Rescr. 22 Septbr. 1773. efer. 3 15 (f) See 13 Octobr. 1688 og 15 Julii 1690. (g) Er det Samme som den ste Art. i 6te Cap. af Toldruffen 1768. 31 Jan. ber, at ind og udenlande Gartsier, naar de til Arendal og Østerriisser med deres Ware ankomme, det da ingen- Lunde maa tillades dem med saadanne Bare i Skiberum me at benligge, og dem til Forprang i smaa Pluk udhofre, men deres medbringende Bare til Stædernes Borger ab og Indbyggere at forhandle, og det ei i mindre Maal end Styrtegods i tende eller halvtønde tal; dog at de dermed i 8 Dage ved Stæderne maae henligge, og fælge saadanne Bare paa Kielen, og i hvilke anordnede Liggedage Vedkommende maae have Frihed at sælge i smaa Martier som Enhver vil kjobe, i Særdeleshed hvad Victua Tier angaaer, for derved at soulagere de Fattige; hvoraf Medences Lehns Almne skal ville uddrage den Mening, at ved det Ord Enhver fulde tillige være meent Dem, da dog Articulens foregaaende flare og tydelige Ord vise, at Skiberummenes medbringende Ware skal forhandles til Stædernes Borgerfab eg Indbyggere, og ei i Noget det allerringefte stal berore Lehnets Almue. I Febr. 3 Febr. 12 Febr. 15 Febr. Bed Privilegiernes saa rene Bydende og saa flare lydende Ord, paa Enhver af Borgerskab og Indbyg. gere, skal det fremdeles forblive. Rescript, at Generalkirke. Inspectionen ei døm mer i Judicial. Sager c. (h) Rescr. (til den commanderende General i Norge), ang. hvorledes med Soldaters første Leiermaal, naar Besvangrelsen er begaaet, førend Enrolleringen steede, men Factum først efter den tid bleven bekjendt, skal forholdes. (1) Rescript, ang. at de Kongel. Staldkarle ei maae gifte sig, førend de betale Noget til Staldfolkenes Enter. (k) Land Etatens Generalcommissariats Skriv. (til Regimenternes Chefer), ang. Attest til Regnskabs.

(h) Lybeckers Uotog; men bette Sefeript er ikke sit, eller nogen tid fra Cancelliet udgivet. (i) See Reset. 14 Martii 1738. (k) See Rescr. 13 Aug. 1745 skabsbetjente, som anmelde Militaires Leier: 15 Febr. maale. (1) Gr. Under 16 Octobr. 1731 er blandt andet forfeiet, at, faa ofte en Magistratsperson, Byfoged eller Regnskabsbetjent anmelder et Regiment, at den eller den under- Officeer, Gemeen eller Over Officeers Tjenes af samme Regiment til et uærligt Barns Fader er udlagt, Regimentschefen da fray den, som Saadant har communiceret, til sit Regnskabs Bilæg sal meddele Attest, at han saadan Communication har erholdet. Men, da Rentekammeret har tilkiendegivet Commissariatet, ved Regnska bernes Revision hift og her at have bemærket, at saadanne Attester ved nogle Regimenter ikke, uagtet igjentagne Erindring, have været at erholde; desaarsag Kammeret har reqvireret heri Anstalt foiet: Saa gives Chefen herom Efterretning, paa det at Han i undergivne Regiment fan foie saadan Anstalt, at den ordonerede Attest, naar saadan Anmeldelse Beer, uden Ophold vorder meddeelt, og følgelig derover ei vi dere Besværing behøver at fores; da man i øvrigt refer rerer sig til Rescr. af 16 Octobr. 1731. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at 21 Febr. Kongen denne Gang vil kalde Capellan til Vorfrue Birke i Bjøbenhavn; men at det for den efter følgende Tid al fremdeles forblive derved, at samme Capellanie, ved forefaldende Bacance, af Professorev ne igjen paa Kongelig Confirmation vorder forsynet. (Saasom Kongen har befordret den nederste Capellan tif et Sognekald.) Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), Notits, at Bis 7 Martii. Stop P. Gersleb b. 17 Jan. er beskikket til at være hers efter Biskop i Sjellands Stift, med de Vilkaar, at Han, foruden de det biskopelige Embede tillagde Indkoms fter og Rettighed, ogsaa maa nyde de Indkomster, hvil ke hans Formand som Professor Theologiæ veb bemeld Mm s te (1) f Rothes Rescripter I. 179: cfr. Forordn. 7 Mar tii 1749, S. 7 7Martii. te Universitet havt haver (m); men at han derhos er di spenseret fra at være tertius Theologiæ Professor efter Loven. 7. Martii. 7 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Øresunds Toldbetjentes Separation fra Helsingøer Bpes Jurisdiction. Gr. Directeuren og kæmmerererne have andragt, at, deres Benaadinger uagtet, Magistraten har gjort dem Indsigelse i deres Skiftebehandling efter en Vasskriver og hans kone, og at Byens Auctionsforvalter vil paafore dem Proces, fordi de have holdt Auction i Stervboen m. m. Saasom denne Auction af dem er forrettet uden Betaling, Skal det dermed forblive, og den intenderende Proces være ophævet; men, skulde der for den efterfølgende Tid i forberørte Tilfælde imellem Parterne forefalde yders mere Dispute, ang. de Benaadinger, hvorefter Suppli canterne tilholde sig, at være separeret fra Byens Jus risdiction, da har det ved Lands Lov og Net sit For blivende (n). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), aug. at beordre Magistraten i Odense at tilholde Hvedebrøds Bagerne og andre Haandverksmænd samme steds, at de efterdags al entholde sig fra det Rrohold samt Øl og Brændevins: Salg, som de hidindtil, Kroholderne til største Prejudice, holdt og brugt have; og at de derimod ernære sig af det Haandverk, de have lært, og hvorpaa de have taget Borgerskab (0). (Efter Ansøgning fra Kroboiderne i Odense, som berettede, at vedebrods Bagere tilligemed endeel andre Haande verksmænd ibid. indfaldt dem i den liden Næring, de ved Blog Brændevins Salg svare borgerlige Skatter og søge

(m) See Rescr. 14 Julii 1738. (n) See Rescr. 19 Febr. 1751. (0) Hertil maa neie sees Rescr. 10 April 1761 og 24 Septbr. 1762, samt Forordn. 2 Aug. og Prom. 28 Octobr. 1786. ge deres Bjerring af, da dog Kroholderne ei have lært 7 nogen Profession, hvoraf de tunne ernære sig, ei heller paa Andet have nedsat sig og vundet Borderskab, end alene paa at bolde Kro, og aandverksmændene ei heller paa Andet have nedsat sig og vundet deres Borgerskab,. end at ernære sig af deres Profession.) Martii. Stefer. (til Statholderen i Norge), hvorved Copie 14 Martii af Rescr. under 3 Febr. 1738, ang. hvorledes med Soldaters første Leiermaal, naar Besvangrelsen ca Begaaet for Enrolleringen stede, men Factum først ef ter den Tid bleven bekjendt, skal forholdes, ham tifs sendes, for derom vedk. Civile Betjente de fornødne Ordres at tillægge. (Vad hans forestilling, siden den command. General havde communiceret ham Befalningen.) (p) Resor. (til Biskopen over Skalholt: Stift paa Is. 14 Martit. land), ang. at det, i Henseende til de forbudne Gra der i Ægteskab, skal forblive ved Rescr. af 18 Jan. 1737. (9) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 21 Martii. Stift), indeholdende 4 Poster om Brandvæsenet i Stifters Kjøbstæder, nemlig: 1 Straa Tages Afskaffelse inden 2 War, men over Bøller og Bagers Ovne strat; 2) Brandredskabers Anskaffelse af uformuende Indbyggere og Kirker, hvortil dem gives Tib, indtil de kan det afstedkomme; 3) at Bogense maa fors skaanes med den store Spøite efter Brand Ordn. af 22 Sebt. 1737, P. 1. Att. r. 5. 1, da b Art. 1. §. 1, og derimod være tilladt, at kjøbe sig en middelmaadig (r); 4) ar Brand. In specteurernes Kjendelse af Byerne aarlig efter Anoren. 3den Postes 1te Art. og 4de Postes 15de Art. maa indtil videre Forandring beregnes paa hver 1000 Rer. Grundrart ongefær 15 Mk., men i Cyborg og Odense ikkun enger (p) Ophævet ved Reses. 16 Octobr. 1744- (q) See Forordn. 14 Decbr. 1775. fær (r) See Forordn. 24 Jan. 1761, Cap. 1, §. 5. 1, 2. 21 Martii. fær 7 Mk. (s). (Saasom der i Brandvæsenets tilbørlige Istandsættelse efter Ano.dn. af 1737 er indloven en og anden Vanskelighed, som Stiftbefal. ei selv kan afgjore, da 1) Indbyggerne ei funde overkomme at ffaffe Steen i Steden for Straa til Tag, 2) Endeel ei formaaede at bringe Brandredskaberne strax tilveie, 3) Q gense Indvaanere ere ikkun faa og uformuende, samt Hufene mestendeel smaa, m. v.) 21 Martii. 21 Martii. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. hvad en Chirurgus, som gjer Reiser paa Lander i Delinqventsager, man foruden fri fordringskab tils lægges. (t) Gr. J Anledning af Rescr. under 17 Jan. fidßt, dets 3die Vost, betreffende Forslag at indgive, hvad en Chir argus foruden fri Befordringfab kunde tillægges daglig til bans nodtorftige Uberholdning, naar han maatte forlanges at gjøre Reise paa Landet, enten for at aabne eller besigtige ogen, som ulykkeligviis kunde komme af Da ge, eller og for at assistere syge Delinqventer, har Stiftbefal. i Forefilling formeent, at en Chirurgus ei vel funde tillægges mere eller mindre til Fortæring end en Procurator, som efter forbemeldte Befalings 2den Post tilfraces for en halv Dag 1 Mt., og for en Mat og Dag 2 MF. Saa bevilges og, Saadan Forestilling approberes. at, om en Chirurgus uundaængelig maatte nødes til at betjene sig tillige af en Svend eller Anden i forngs den Tilfælde, saasom ved nogen Aabning, Forstyrrelse, Beenbrud eller deslige, paa samme da ligeledes maa godte gjøres lige Fortæring. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. Kloffernes Ringen, naar Nogen doer, og en Hue. Dragt af Halvflpiel og halvplyds, paa Læsp. Gr. Stiftbefal. bar om 2 Poster, som er indberettet til ham fra Birkedommeren paa Læsø, andraget: 1) hvorle (s) See ibid. Cap. 2, §. 1 09 C. 4, 3. 23. des (t) Cfr. Rescr. 9 Aug. 1754, 11 Martii 1757, s Septb. 1760, 20 April 1775, 19 Novbr. 1777 og 10 Martii 1779. des Indbyggerne der paa Landet stedse har havt, og end- 21 Martii. nu har den Stif, at, naar Nogen der paa Landet ved Døden afgaaer, beannde de strax med Kirkernes Klokker at ringe, for at gjøre det kundbar for den ganske Almue; ligeledes ringes der og om morgenen tidlia paa den Dag Liget skal begraves, og siden iaien ved Middagstid, naar Liigbegængelsen seer; 2) at Qvindfolkene mestendeel ere alle forsynede med en halvfløiels: og en halvplydses Sne, hvoriblandt mange skal være faa gamle, at den fra Arving til Arving er kommen i 3die og 4de Leed, ja er endnu saavel forvaret, at den kan blive i Stand for deres Born og Borne Born, hvilken Sfif de mene at bevise at være fra Dronning Margrethes Tid af; og ang. hvis ke Poster Birkedommeren har begjert Stiftamtmandens Resolution, hvorledes dermed skal forholdes, saasom dets Afskaffelse vilde foraarsage Lamentation iblandt Bandets Indbyggere. Hvorfore Stiftbefal. i Henseende, at samme Poster ved Loven og Forordninger ere forbudne, har funden sig beføiet, derom at forestille: nemlig, ang. Ringen for deres Liig, da er Sligt vel imod Lovens Pag. 391. Art. 40, men, fiden intet Forargeligt findes derudi, Mange derimod, naar de hore, at der ringes for Andre, erindrefig selv deres Ded, samt og at det Slid, som saaledes gaaer paa Klofferne, erstattes af Landsaatterne selv, som godvillig, og naar Kirkens Indkomst ei tilstrækker, gjøre Tilskud til Bygningens og Ornamenternes Vedligeholdelse, foruden at de paa egen Bekostning har ladet den store fte af Byrum Kirkes Klokker af ny tobe og opbenge, fáa formener Stiftbefal., at dem denne gamle Ningnings- Maade vel kunde tillades, dog saa at Præsten allerfor om Dedsfaldet advares, og hos ham anmeldes, naar Nogen ved Ringning vil give Sognet det tilfjende. Belan:. gende den Halvleiels Huedragt, som Birkedommeren an forer, at Indbyggerne derivere fra Dronning Margre thes Lider, og holde derover med første mbed, siden dens Oprindelse tilkrives Dronningen, der engang staf have været der paa Landet; og da deres forte Fløiels Puf- Huer og Pandesmekker skal være dem bleven enten bevit gede eller befalede at bruge til Afmindelse af den re af Dronning Margrethes Nærværelse: faa forestiller Stiftbef. derom, at, siden denne Dragt,ei bruges af nogen Overdaadighed, men af en bestandig nogle 100 Aars gam mel Brug, anseer han denne Post ifte af større Betydenhed, end dem je nok kunde tillades Samme at heholde, m. v. dre Poster faar Bemeldte Poster saavel angaaende Ringningen der paa Læsø Land, naar nogen af Indbyggerne ved Ds. den afgaaer, som og anfangende gue. Dragten (u) ef (u) Cfr. d. 12 Marti og Rescr. 22 Octobr. 1783. ter 21 Martii. ter ovenbemeldte Stiftamtmandens derom gjorte Fores stilling, vil Kongen hermed have tilladt og bevilget. 5 April. II April. 1819 Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Vis borg), hvorved communiceres den Kongelige Ne solution, at Forordn, om Brændevinsbrændens Af Faffelse paa Landet af 30 April 1734 maa, for saavidt Læss Lands Beboere angaaer, saaledes limiteres, at Indbyggerne paa samme Land herefter selv maae bræn de det Brændeviin, de til deres eget Brug kan have nodig, men ingenlunde l eller Brændevin for Ane dre udtappe eller falholde (v); same at Birkedomme ren paa Lanber stricte skal holde over Sabbatsforord, ningen og andre mod Sylderie og ulovlig Brohold udgangne Anordninger, saa at de, som maatte findes, enten i Drukkenskab, eller paa forbuden Maade at sælge Drikke. Vare, alvorligen vorde straffede og mulce terede. Anordning (ved Rescr. communiceret Land-Etas tens Generalcomissariat og Overkrigs: Sekreteren, Commandanterne i Kjobenhavn og Christjanshavn, samt Biskopen over Sjellands: Stift), om Kirke- og Skole Sagerne ved den Danske og Tydske Garnisons Menighed i Rjøbenhavn og Frideriks havn, samt tildeels andre Steder, hvor der er Garni son (x), og ved Christianhavns Tydske Menighed. Gr. For at fee den Danske va Tydske Garnisons Menig heders Tilstand ved den Herre Bebaoths og Friderikshavns Slots Kirke i Kjobenhavn og Citadellet Friderichshavn, i Henseende til samme Menigheders Skole- og Kirfe- Sager, forbedret, og i saadan Ziffrand bragt. at Guds re derved desmere maatte fremmes, samt enighederne i en fand Guds og Christi Kundskab og Dyrkelse desbedre op bygges, 0 20 10 Hvad (v) Cfr. Rescr. 23 Junii 1740 09 Forordn. 2 Aug. 1786. (x) Cfr. Rescr. 12 Mati 1738. A. §. 1. §. 2. §. 3. Hvad først de af Commandanten og Regimenternes II April. Chefs, til en bedre Sfik i Gudstjenesten gjorte fornad ne og uforbigængelige Anstalter, angaaer, nemlig: 1) at det bliver Præsterne ved en Liste under Adjutantens Haand fra hvert Regiment betimeligen, og i det mind, ste Dagen forud, tilkjendegivet, hvem der af Regimen tet har anmelde sig at ville gaae til Skrifte, meb et Tegn hos hver, der formedelst uskikkelighed i liv og Levnet eller anden Aarsag behøver nogen besynderlig Erindring og Formaning (y); 2) at intet Soldater eller Under Officeer Barn bliver debt uden Chefens Attest medfølger, at det er af en 2gtefeng (2); 3) at Tro. lovelser forrettes I Præstens Huus, for at forekomme al Uskik ved det saa faldebe Festens Øl, og at den ges mene Mand ei sal sætte sig i Bekostning med Tractas mente (a); 4) at det bliver Præsterne Dagen tilforn ved en Under Officeer tilfjendegivet, hvad Spge der begjere at betjenes ved Sacramentet, og at alle Sp. ge flittig formanes, et at sætte denne hellige Forretning for længe op, men lade sig af Præsten betimeligen berjes sie, imedens De endnu have deres fulde Eftertanke, og ere i Stand til at tage med Nytte imod Straf, Formas ning og Trøst af Guds Ord (b); 5) at Skriftepenges ne ganske afskaffes, men Cheferne derimod skrivtlig til Commandanden determinere, hvad de for deres egne Personer, saavelsom for enhver af Officererne ved den res Regiment, qvartaliter vil give, til lige Deling imels lem Præsterne (c): da confirmerer og stadfæster Kone (y) Cfr. Rescr. 7 Jan. 1741. gen (z) Cfr. Fo. 27 Febr. 1772, Prom. 11 Julii e. a. og 22 Martii 1777- (a) See Rescr. 30 Novbr. 1753 0g Forordn. 19 Febr. 1783. (b) Cfr. Rescr. 7 Jan. 1741. (c) See Rescr. 21 Maii 1745 og 17 Octobr. 1766, Skriv. 1763, S. 4, 31 Decbr. 1774 og 10 Aug. 1776. 5. 4. B. §. 2. 11 April. gen Samme hermed, og vil, at bemeldte Unstalter et alene ved Garnisonen i Bjøbenhavn og Citadellet Friderikshavn, men og overalt i Sine Riger og Lane de, hvor Garnison holdes, efterdags saaledes bestane dig skal iagttages. Fremdeles angaaende andre Kirkes og Skole, Sager ved Garnisonens Menigheter, skal ef I. §. 1. terdags saaledes forholdes: Christianshavns Työffe Menighed sal herefter fra Garnisonskirken være sepas reret, ligesom den og forhen har været en derfra adskilt Menighed; dog saa at, i Steden for Samme i forrige Tider har haut en egen Tydsk Sognepræst, vil Kongen nu og efterdags dertil beskikke en Tydsk Capellan, Soge nepræsten subordineret, m. v. (d). Proste: Enkerne ved Garnisonskirken pleie ingen Pension af Kaldet at nyde, eller kan vente. Til Lettelse for Præsterne ved Garnisonen, skal efterdags stedse være en overste Capels lan til Garnisons Menigheden, færdig baade i det Tydffe og Danske Sprog, som skal prædike om hinanden i begge Sprog, refidere i Citadellet, af Kongens Caffa nyde 150 Rdlr. aarlig Løn, og forrette alt hvad i Cas steller forefalder, oimessen om Son og Hellig. Das gene undtagne, som Sognepræsterne selv bør holde, m. v. (e). Og, som disse forbemeldte 2 øverste Ca pellaner ved Christianshavns Tydske og ved Garniso nens Menighed af den Kongelige Cassa lennes, saa skal de og alle Eider af Kongen Selv kaldes; hvorimod til de hidtil af Præsterne antagne 2 Garnisons: Capellas ner efterdags, naar nogen Vacance forefalder, as Gars nifons Sognepræsterne selv for Commandanten maa proponeres faabanne Subjecta, som de dertil finde bes qvemme, hvilke af Commandanten, Provsten og hele §. 3. 17e. (d) Siden forandret; see Rescr. 10 Novbr. 1741 og 16 Nevbr. 1759. (e) Jorandret ved Rescr. 9 Jan. 1739. Sa 42 §. 5. Menigheden sal hores, og, naar Intet paa dem er II April. at sige, da af præsten, med Patroni Forevidende, Kongen til Confirmation foreslaaes (f). Som nu paa benne Maade Præsterne ved Garnisonskirken befries baa de for Christianshavns Tydske Menighed med Alle, og for den største Deel af Arbeidet ved Garnisons: Menigs heden i Citadeller, og altsaa mærkelig lettes: saa vil Kongen, at ei alene Soimessen i Garnisonskirken udi Kjøbenhavn og friderikshavns Slotskirke (g) alle Tider, som hidtil, alternatim skal forrettes af En af de 2 Garnisons: Sognepræster, men især at de med dess større Flid og Nidfjerhed antage sig de øvrige Embeds Forretninger i Kjobenhavn, siden Samme nu des lette re af dem og deres sædvanlige 2 Capellaner kan bestrides. I hvorvel og disse Capellaner af Garnisonspræsterne selv proponeres og lønnes; det ei heller paatvivles, at de jo heri handle imod disse deres Medtjenere efter deres Samvirtigbed; saa vil dog Kongen, at de efterdags skal give hver sin Capellan i det mindste 100 Rdlr. aarlig, paa det Capellanerne ved deres maisommelige Arbeide ei skal lide Ned; men, som de deraf neppe kan subsistere, og dog have et stort Arbeide og megen Ansvar, saa maae disse Capellaner ved deres Vocation gives Forhaabning til videre Befordring, ligesom deres Forhold er til, pg de 2 nu værende Capellaner især, naar de først have tjent i det mindste i 5 Aar. Ang. Catechisationen for Skriftemaalet og Skrifteftolenes Behandling af Præsterne, med saa eller flere Confitenters Antagelse paa eengang; da, som Tiden og Kirkens Leilighed det ei anderledes tillader, skal der Dagen tilforn, førend Skriftemaal angaaer, catechiseres for begge Menighe (f) See Rescr. 17 Martii 1774. Der (g) See bemeldte Rescr. af 1739, og 29 Octobr. 1777. | IL IV. Deel. I ind. Nn 11 April. der Dansk og Tydse paa eengang af begge Præsterne, hver med sin Menigheds Confitenter alene; og det saar ledes, at den af Præsterne, som prædiker Dagen efter. til Hsimesse, begynder denne Act med en Poenitence® Psalme &c., og siden catechiserer med sine Confitenter, tagende dertil Pladsen i Choret og den første Gang inds til Prædikestolen. Den anden Menighed tager da med fine Confitenter pladsen fra det Sted under Orgelverket, og indtil Officeerstolene, saasom der endda kan blive saa stort et Rum imellem begge Menigheder, at den Ene ei fan hindre den Anden. Men, hvad Skriftestolen ano gaaer, da forholder enhver af Præsterne sig dermed efter fin Samvittigheds bebste Medfør, samt Tidens og Meng dens Omstændigheder, og antager saa Faa eller Mange, som han finder muligt, samt handler med Confitenterne forud i Eenrum, saavidt det efter hans Overbeviisning udkræves, siden det vel ei bliver gjørligt, i Skriftestolen at foreholde Enhver især, hvad der tjener til hans Frels se. I Henseende til Krigshospitalets 4 Skoler, er funden for godt, at det ved deres nu værende Indo retning, og den Skolemesterne af Krigshospitalets Dis recteurer givne Instruction, bør have sit Forblivende; dog 1) at Provsten og Garnisonens Præster skal has ve Judseende med disse Skoler og deres Skolemestere i Conformitet af Forordn. 12 Junii 1716, og ikke alene visitere Skolerne, men endog gjøre forslag paa dygs. tige Subjecta til Skolemestere, ved forefaldende Bas cance, og dertil forestille Directeurerne over Krigshos spitalet 2 eller 3, at vælge af. 2) anlangende Skoles mesterne, da forbliver det nu forhaanden med dem, som det nu er, indtil nogen Vacance indfalder, da det med Geistligheden skal overlægges, naar noget nyt Sub jectum fulde antages, om man kan finde faadanne Pere soner, der ere til Skolemestere saa habile, som de bør III. Dare, være, og derhos ere gifte, efter om man skal søge habis II April. le Personer, skjønt de ikke ere gifte, og foreslaae Sam me, om de maatte findes bedre stikkede end de Andre, og altsaa Directeurerne af saadanne at kunne udvælge de bedste. Ligeledes og 3) om dygtige Personer, til at in formere grundig saavel i det Tydske som Danske Sprog, funde findes, da Provsten med Præsterne derom ligeles des fan consuleres, og tillige med Directeurerne tage de fornødne agrende Messures, som meest sjønnes at være til Guds re og Ungdommens Bedste. 4) De af Præs sterne ønskede Tilsynsmand over de aftakkede Pensios nister kommer an paa Commandantens bedste Forans staltning, som deri beholder fri Magt at opfylde Præs fternes billige Begjering, paa hvad Maade han bedst ers agter og hvad i Særdeleshed Krigshospitalets Las degaards Betjening angaaer, ba, naar der med den nu værende Præst paa Ladegaarden skeer Forandring, vil Kongen i hans Sted falde saadan En, som baade er det Työske og Danske Sprog mægtig, og i Begge kan betjene de der værende Lemmer forsvarligen. Som og Præsterne have beklaget sig over Delinqventers og Fangnes iblandt meget sildige Henbringelse til Stokhus set: da, til Sligt herefter at forekomme, og at saadan te Delinquenters, som Dobsdom overgater, fan have in Tid til at berede sig, vil Kongen, at alle Sangne, fags vel af Garderne, som af andre Regimenter, over hvilke nogen Dødsdom fældes, strax skal ved Dommens Forfattelse, og naar Samme til Kongelig Resolution indsendes, til Stokhuset henstikkes, og Præsterie derom advares, at de dem strax og flittigen kunne besøge; ligesom Kongen og vil være betænkt paa, hvorledes ans dre Arrestanter, hvilke, ikke just paa deres Liv ane flages, men dog nogen men be med god Underviia.isgjerning have begaaet, kuns i deres Saligheds, Sag forsye Rn 2 ned. IV 509 V. VI. 11 April. nes, naar den dertil fornødne Indretning kan lade sig gjøre (h). I Henseende til de Syge, som opsætte deres Communion til den yderste Tib, og Mange derover forindne bortose, da skal Cheferne over Regimenterne være forbunden til, at lade de Syge hos Præsterne anmelde, samt dem anvise, hvor de Syge opholde sig, og i alt at gaae dem tilhaande, paa det de Syge fra den første Dag, Sygdommen begynder, af Præsterne flittigen og, om muligt, dagligen fan besøges, og blive i deres Saligheds Sag' underviiste. Hvad Tiden, Alternationen med Prædiken og andre Omstændigheder ved den almindelige Gudstjeneste angaaer, som efter denne ny Indretning kunde behøve nogen Forandring el ler ny Anordning: da skal alt Sligt af Biskopen regles res efter foregaaende Overlæg med Vedkommende; og især, at den i Castellet refiderende Capellan, som fors retter den uge. Prædiken alternatim Dansk og Tydsk, stal af Biskopen tilholdes, hver Gang at prædike ikkun Time, og derpaa at anvende den følgende halve Time paa Catechisation i samme Sprog, hvori han har præs biket, Menigheden til des større Nytte, og de fremstils Tede Sandheders grundigere og dybere Indprentelse (i). 11 April. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at de adskillige Vedtægter, Skikke og Talemaader, som i Snedkerlauget, frem for andre Lauge i Kjoben havn ved de udlærte Drenges Behøvling bruges, maae vedblive som de ere, saalænge de i Tydskland observeres, hvorimod alle derved hidindtil foreløbne forargelige eller anstødelige Handlinger og Talemaader skal være afskaffede og forbudne, især at ingen Harleqvin nogen Tid derved maa (h) Cfr. Rescr. 10 Aug. 1736, 2 Aug. 1737 og Forordn. 13 Martii 1761. (i) See bemeldte Rescripter af 1739 09 1777. maa tillades, til den Ende Magistraten haver Bedtæg. 11 April. terne, Handlingen og Talen skrivtlig at forfatte, samt til Approbation at indsende (k). Eftersom faadan Behovling kan være en ældgammel, og, naar misbrugen derfra skilles, uskyldig Ceremonie, den og herinde saalenge synes fornøden, som den i Tydßland ved Snedkerlau-" get ei afskaffes, siden de Danske Snedkersvende ellers ei Eal kunne reise derude paa Haandverket, ei heller fremmede Svende ventes at tage Arbeide herinde; omendskjønt det er fornummen, at Vedtægterne ei alene, for sig selv, ere til aldeles ingen Nytte, men desuden ofte af dem, som dertil udnævnes, med utilborlige, syndige og forargelige Tillæg forøgede.) Confirmation paa nogle af Magistraten i Aar- 11 April. huus forfattede Artikle om Havnen der for Byen (1). Gr. For at see Havnen, som almindelig kaldes Aaen eller minder, til Slibsfartens og Negocens desbedre Drivt og Fremgang samt de Seilendes og Handlendes Beqvemmelighed, fat i Stand, forbedret og conserveret. Som Havnens Bolverker ikke alene i nogle ar meb fornøden Reparation er omgaaet, men og sidste Sommer er bekostet et Bro Kar, som ikke aleneste er synket og i fuldkommen Stand forfærdiget, men og befunden saa gavnlig og fordeelagtig for de Søfarende, at de mindste, og Middel Fartøier, til 6 a 7 fod dyb gaaende, nu fan ind og udflyde; saa er det fornøden, at Aaen igjen. nem Byen, hvor tilforn Bolverker have været, ligeles des paa begge Sider bliver indhegnet, at Jorden ikke Fulde udfalde til Stoppelse. Og, da alle huse og plads fers Eiere ere forbundne, i Følge Loven og Forordn. af 15 April 1682, at luffe og begne for deres Fortoge, foruden, at for denne Aa- og Havns Indhegning lig ger en Commissionsforretning af 2 Aug. 1682, som als lern. er approberet den 10 Martii 1683, der iblandt Nn 2 Ans (k) See Rescr. 4 Julii 1738. (1) Af Rothes Rescripter III. 1221; see og næstfølg. Rescript. S. I. f. 2. §. 3. 11 April. Andet baade viser be Steder, hvor Volverker ere fors nødne, og at Eierne af de paagrendsende huse og Plads fer tilkommer, at lade forfærdige deslige Bolverker for deres Grund og Eiendomme, og dem tilbørligen vedli geholde: saa skal den Post, saa vidt som deraf endnu funde være uefterkommet, af de paastødende Grundes Eiere inden St. Hans Dag 1738 efterleves, saavelsom Samme efterdags paa egen Bekostning vedbørligen vebligeholdes. Havnens Inspecteurer skal lade de befinden. de Mangler paa de Skyldiges Bekostning forsvarligen reparere, og Samme igjen tilligemed 4 Nolr. Mulct for deres Uvillighed, saafremt ingen mindelig Betaling skeer, hos dem ved Byfogden eller Underfogden, uden vi dere Proces eller Rettergang, lade udpante. Med bemeldre Bolverkers Sattelse at obferveres: 1) at de sættes saavidt gjørligt er, i lige Linie (at forstaae eet- Styffe ei uden for et andet) pad bet Sted, hvor tile forn haver været Bolverf, og endnu er Pæle Stumper i Grunden til Tegn; 2) Bolverkerne, særdeles pan den nordre Side til Gaben, bet anlægges lige høie, og noo get høiere end Terrainet er, for at hindre Bandfald paa begge Sider af Landet, og den Ureenlighed, som Slige funde føre i Aaen eller Havnen; og 3) at de vorde gjort tette og duelige med Eeg eller Syr Pele, Fyr eller Eege Fjæl til Klædning, at Jorden ei der imellem ndfalder i Alaen, samt med en god hammer forsynet, og saaledes i god Stand siden altid holdes. Saa skal og Alle og Enhver, som nogen Rendestene eller Vandflod fra deres Gaardes Grunde, eller ud af deres Hufe i Canalen eller Havnen have, være tilforpligtede, firar efter disse Artikles Publication at lade forfærdige for saas danne Steder forsvarlige Rifter eller Ramme med en Rift for, som kan tilbageholde Sand og anden ltreenlig hed at flyde i laen. For de publiqve Byens Rende S. 4. stene §. 5. ftene befoster Byens Remner deslige Rifter eller Kam 11 April. me, og dem lader vedligeholde og reense af Byens aars lig indkomne Penge. Skulde nogen af Vedkommende herudi enten findes forsømmelig eller modtvillig, og ifs fe paa Advarsel derom, eller efter den Maade og Mos del derril vises, lade forfærdige og nebsynke saadanne Kister inden Johannis 1738, betale de i Mulct 1 Rdlr., og taale, at havnens Inspecteurer paa deres Bekost ning lade samme Rister forsvarlig forfærdige og nedlægge, som igjen søge Erstatning paa den Maade §. 2 tillas der; hvilke Rister siden, saa ofte de med Sand og Ureenlighed ere opfyldte, skal udtømmes og reenses; forsøm. mer Nogen Sligt, da bøde hver Gang 4 Mk. De af Indvaanerne, som boe ved Naen, maae ikke have nogen aabne Buller eller Luger af deres Huse eller Gaarde, hvor igjennem beres samlede Ureenligheder skal fores, men, hvor Nogen til det Brug findes, skal de strax las de saadanne Huller efterlukke; er Leiligheden ikke, at Ureenligheden andensteds fan faae sit Udflod, da strax at lade sætte Kamme, eller Kister, som i §. 4 er meldt, saasnart de derom er bleven advaret, eller betale i Straf 2 Rdlr. Al anden Ureenlighed, som i Husene, Gaardene, i haven eller paa Gaderne samles, maa Ingen i Havnen eller Canalen udfeie, udbære, eller nedkaste; betræffes Nogen dermed, eller det bliver overbevist, der være sig Tjenestefolk eller Andre, da betale de første Gang 1 Rdlr., anden Gang 2 Rdlr., men, dersom den eller de ei formaae Voderne strax at betale, eller 3die Gang dermed angribes, da skal de straffes paa Kroppen, med fængsel, paa Vand og Brød i 8 Da ge. Enhver Skipper, som enten indtager, eller skys. der sin Baglast, over Bolverkerne, losser eller lader Steenkul, eller deslige, skal bruge rette og gode Fore seil, af Storlighed 5 til 6 Alen i Længde og Brede, 92n 4 som §. 6. 5.7 11 April. som skal festes imellem Skillerummet og Landet, at in, 5. 8. tet deraf i havnen falder eller spildes; same, naar Nos gen behøver, at vil have eller udkaste Baglast, skal de Saadant først tilfjendegive Savnefogden, som dem strax skal vise, hvor Baglasten maa indtages eller ud loffes: befindes Nogen herimod at handle, eller, efter at han er leffet eller tilladt, ikke før han lægger Fartøiet fra Stedet, lader gjøre Steen Kisten oven paa reen, da affeict, betaler i Mulct 2 Rdlr. Naar en Skipper Taber gjøre sit Rum eller Dække reen, skal han paaagte, at Ureenligheden ikke spildes eller fastes i Canalen, men paa Landet tet ved det nordveste Bolverk ud til Havet, om Fartøiet ligger ad den Side, og paa det faste Land, paa det Sted dertil er udseet, om det ligger ved den søndre Side, og ingenlunde tillade, at Saadant eller Bage lasten strøes og udspredes paa Kjøre. Veien, som forhen; er skeet; handler Nogen herimod, Skipper, Mand, ela ler Dreng, da betales Mulct I Rdlr., som Skipperen udlægger, og den Skyldige igjen i sin pre afforres. S. 9. Ingen fortomring, Rjølhaling eller Ralfatring maa fee paa noget Skiberum i Aaen andensteds, end næst ved Minde Broen, imellem Broen og Nedgangen til Skibsbrygge Stedet i Aaen, saa langt som de tilgaaens de Toug ere lagne, eller de nedsatte Pæle paa den søn. bre Side naae, paa det Ingen derved, ved Ind. og Udgaaende, Ripen, og Fochaling, sal betages Rum og Plads; handler Nogen herimod, under hvad Skin eg Paaskud, de dertil end vilde anvende til Undskylds hing, betale de hver Gang 4 Rdlr. Og, dersom no gen Tømmermand saadan Fortomring paa andet end tette Sred sig foretaget, eller gaaer saa uagtsom om, at derved bliver spildt nogen Ureenlighed, Spaaner og dejlige i Acent, da betale de hver Gang 2 Rdlr., og bekoste det Spildte optagen. Som der for Losse og 4. 10. Ligges §. II. Ligge Stederne langs Havnen paa begge Sider findes II April. gode og dygtige Landpale, hvor Fartøierne fan fortsies, faa maa Ingen fæste deres Landtouge paa Bolverket, dets Hamre, eller Bolverkets Pæle, at Samme ikke ved vorende eller faldende Vand af Grunden ophæves, eller ganske drages ud i Canalen, og ruineres; befindes Nogen herimod at handle, da betales Ite Gang 2 Rdlr., 2den Gang dobbelt, og 3die Gang 10 Rdlr., og ders foruden hver Gang lade Bolverket paa egen Bekostning i forsvarlig Stand reparere, og taale, at havnefogden fapper saadanne anlagde Touge, uden Noget dermed at forbryde. Saa maa og ingen Skipper herefter sætte fin Ladning, eller nogen Slags Foring, af Tømmerlast opftablet, paa det saa kaldede Minde, Hoved, eller Lade Broer, hvis Tyngsel svækker Broen, og hindrer Farten til Smakkerne, og de Skiberumme, som ligge yderst i Canalen, men alt Sligt, saavel som Muurs og Tag Stene og andet saadant tungt Gods skal lægs ges for en fort Tid, ikke længere end 8 Dage, paa Jove den ud til det nordre Bolverk, imellem de opreifte Pale med Haanden paa, og paa den sondre Side ved de opreiste Pæle; saasnart de ere lofede, strax ophale i Aaen til Kjølhale. Pladsen, der ligge, til de igjen vil lade, da at nedbale til det Sted paa den nordre eller søndre Side af Bryggen, hvor ret Lade eller Losse Plads blis ver anviist; ikke heller maa noget Skiberum ligge mide i Aaen, men skal altid saaledes fortoie og ligge Skibe rummene paa begge Sider af Bryggene, at stedse kait og skal være saa meget aaben Bande, fra det yderste af Havnen, langs op til Broen, at baade store og smaa Fartøier ubehindret fan passere, saavel op som ned Havnen eller Aaen; end langt mindre maa nogen Skipa per understaae sig at lade mere Bare i sit førende Fartoś indskibe udi Aaen eller havnen, end at Skiberummet F 71 5 med 11 April. med daglig høie Bande kan udflyde, og, saasnart den der indehaver, strap, om Vind og Veirlig det tillader, udlægge af Havnen paa Reden; ligeledes maa Ingen seio le til Havnen, uden han er forsikret, at kan indflyde til det rette Losse Sted, paa det Gabet eller Wunden af Havnen ikke skal blive tilstoppet, og derved hindre ans dre store og smaa Fartøiers Ind- og udkomst, som der, over blive forsinket, og Reiserne forsømt, som ofte skeet er: handler Nogen modtvilligen herimod, da betaler for Hver Post 4 Rdlr.; desuden være forpligtet strax at fore flytte Godset, og forhale Skiberummene eller Fartøier ne, samt Reisens Sinkelse efter gode Mænds Bijene somhed at erstatte, eller betale firedobbelt Straf. Sa maa og ingen Stibe, som komme der i Havnen, ligge i Beien for Muddermollen, under hvad Prætert det være maatte, men altid gjøre den Rum, at den kan brus ges, saalænge Veirliget og Saison tillader, indtil Have nen er kommen i Stand. Enhver Skipper og hans Folk skal føie hinanden ved Fartøiernes Ind- og udlæg. gelse, med at fire og hale til Fornødenhed, og ingen lunde derved betee sig fortrædelig, naar de derom anmos des; skulde Nogen befindes saa vanartig i de Tilfælde, og ei vil slaae sit Zoug los til Sorhaling, naar det af Sapnefogden tilsiges, skal han have Magt, med sin til den Ende hos sig havende Øre at kappe Touget, og, hvis de ei endda vil rykke, fire eller hole, skal saadant et gjenstridigt Menneske betale i Muler for hver Gang 4 Rdlr., og derforuden erstatte den Opholdte al den fas de, som han enten af Storm eller Uveir eller paa sin Reises Forsinkelse lovligen fan bevise, derved at være tilfsiet, siden saadan Hindring ikke anderledes kan reg nes, end det skeer af Misundelse og Avinds Had. Og skal alle de Sager, som angaae disse Artikle, uden 5. 13. vidtløftig Proces afgjøres ved Gjæste, Retten. Ikke $. 12. mins §. 14. mindre Forsigtighed er fornøden at iagttages paa Byens 11 April. Red Anker eller Sætte Sted, siden store Ulyffee med Livs og Godses Forliis, ved Spild i Bunden, fan fors aarsages; hvorfore alle Sofarende alvorligen skal være tilholdt, ikke paa de Steder at udkaste nogen Baglast, enten af Steen, Sand eller andre synkende Ting, der fan foraarsage Bunden usikker, men deflige paa andet Sted, enten sønden eller norden for Sætte Stedet, at udskyde, under 10 Rdlr. Straf for hver Gang derimod handles; ligesom og ingen Skipper, der sammesteds ved en og anden vanskelig Handelse bliver foraarsaget at stikke sit Anker. Toug, maa lade Ankeret staae længere end til anden Dags Aften, om Vind og Veirlig vil tils lade, at Samme forinden fan bjerges, under 4 Rdlrs Straß for hver Dag det efter den Tid ligger til farligs hed. Naar de baglastede fartpier til Aarhuus kom. me, skal Skipperen levere af Stenene til Byens Brug 1, 2 a 3 Læs Steen, efter Skibets Drægtighed at regne, eller derfor betale a Lefset 12 Skill. d. Alle Vogn. mænd og Tjenestekarle, som fjøre Vogne til og fra Mindét, med Gods, til Int eller Uosibning, skal kjøre uden for Landpalene, og ei paa Steen Kisten; betraffes Nogen herimod at handle, betale for hver Gang I Mf. d. Alle deslige Rjøre Svende, Bønder og Andre, som føre nogen Ureenlighed ned til fylding ved det nordre Bolverk, skal lægge det tet til Tømmeret, og paa de Steder, som dem anvises, og ikke, som tile forn skeet er, faste det selvraadig, enten i Age og fa re Veien, eller paa de Steder, hvor det ei er nødven dig at ligge; gjer Mogen herimod, døde 2 Mf. for hvert Læs. Alle de Bøder, som i disse Artikle ere benævne te, lader Inspecteurerne ved Havnefogden (som bliver pligtig, uden han selv Bøderne vil erlægge, at tilkfendegive hver Forseelse for dem) indfræve, og Dele der 6.15. 9. 16. 5. 17. af §. 18. 11 April. af Bavnen til Indtægt beregne; den svrige Deel tils legges Havnefogden, for desbedre at blive lønnet for hans Umage. Men fulde nogen Skipper, som efter §. 8 svarer til fine Folkes Forseelse, vegre Bodernes Be taling, angiver Inspecteurerne Sligt for Tolderen, som ikke maa gjøre ham klar paa Toldboden, førend han beviser med Qvittering, at have erlagt til Hatmens Cassa, hvis han burde. De af Indvaanerne eller Bor. gerskabet, som maatte tilbageholde Betalingen for den res egne, eller Folkes Brøde, blive uden Proces elles Rettergang ved Underfogden og 2 Mand derfor ud. pantet, Havnens Cassa uden nogen Slags Udgive ders fore. Endelig bliver her til Advarsel og Erindring ertraheret Contenta af den 14de og 16de Post i Brand Ordningen, saavidt de Sofarende angaaer, som er: Ar al Lyftkanonering paa Sartoierne, naar de ligge & Aaen, efterdags skal være afskaffet, under 4 Rdlrs Bes taling for hver Gang, Nogen sig derimod forseer, og at ingen enten Fremmede eller her Hjemmehørende under 10 Rdlrs Straf maa herefter tilstedes at have Ild paa Fartpierne, saalænge de ligge her i Aaen, enten til Madkaagning, Beeg og Tjære at varme, eller deslige Brug; hvilke Bøder til Brandcassen skal være forfals kal bare forfa den, og alle Tider af Skipperen udredes, før han maae blive klar paa Toldboden (m). Til Havnens Ins spection bliver En af Magistraten, Veier og Maaler. i Byen, En af de bedste Rjøbmænd, og 2 Skippere, som have afladt at fare, udvalgt, som ikke maae undslaae sig herfra, mindre paa een Eid derfra, forløves, men i mindste derved forblive i 3 Aar; hvilke Fem, saa ofte som Fornødenhed udkræver, samles for at udfinde og slutte i alt hvis Havnen til Vedligeholdelse eller For bedring fan concernere, saavel som for dens Indtægt og S. 19. (m) Cfr. Forordn. 24 Jan. 1761. 1tbUdgivt at gjøre Rede og Rigtighed; til den Ende skal II April, dem leveres den Beholdning, som fra de allerede ans vendte Omkostninger kan være øvrig, saavelsom herefter lade modtage den Indkomst, som havnen ved Færgeløs bet for Bro Penge, og af Accifen, samt Canalpena gene, som efter Kongelig Tilladelse under 4 Martii 1735 er tillagt, fan falde og indkomme; for samme Indtæg ter (n) og faldende Bøder, saavel som til Havnens Nytte anvendende Bekostning, aflægge de ved hvert Aars Udgang rigtig Regnskab, som Magistraten paa Byens Vegne til Bevaring imodtager (0), og for Annammelsen qvitterer. Hvad Brostfældighed, som paa Bol S. 20. verkerne, Broen og Steen Rifterne maa forefalde, skal de strax uden Forespørgelse eller Forhaling lade res parere, som dem ved hvert Aars aflæggende Regnskab, imod Bekostningen speciel forklares, og med Qvittering bilægges, uben nogen Slags Dispute for anden Ordre, til Udgivt passere; men fulde der i Tiden optenkes Nos get til havnens eller Canalens forbedring, eller og stor Reparation maatte forefalde, angives Saadant, før dermed begyndes, for Magistraten, endeel for Sammes Nytte fan vorde overveiet, og en anden Deel om den udfordrende Bekostning dertil haves, eller hvorle des Samme beqvemmeligst kan tilveiebringes. Som Broer og Bolverker paa nogle Alar med al behøvende Reparation saaledes er igjennemgaaet, at man ikke paa nogen Tid kan formode betydelig Brostfældighed, saa vil imidlertid Mudring i Aaen ved beqvem Beirlig, og naar den meest er ledig for Fartøier, bedrives, hvortil de leie behøvende Folk, og dermed have god Opsyn, at saavel Aaen fan reenses, som de Leiende fortjene hrað 5. 21 (n) See og Rescr. 19 Junii 1745. dem (o) See Skriv. 4 Novbr. 1747, Toldforordn. 1768, Cap. 27, §. 8. og Prom. 28 April 1781. $. 22. 11 April. dem accorderes, hvilken Udgivt, ligesom anden Bekosts ning ved Bolverkers Reparation, dem til udgivt passerer. Inspecteurerne bør ikke forskaane de Modbrydende for Bøder, men mere ved Andre (Havnefogden skal altid angive Forseelserne) lade oppasse, at deslige letsindige Mennesker fan vorde ertappet, paa det den hidindtil saa uforsvarlige Misbrug kan vorde hemmet, og Havnen conserveret. Skulde de, til deslige Kundskabers Inde hentelse, udgive 1, 2 til 3 dl. Deseretion aarlig, blive de dem, imod den visende Nytte, til Udgivt at passere, ikke disputeret, i Henseende til de, som intet f. 23. nyde for Umagen, bør være fadesløs. I alle Tilfæls de, denne Inspection angaaende, betjene de sig af Save nefogden, hvorom han og er bleven instrueret, og der fore tilkommer det dem ligesaavel at haandhæve ham i hans Forretninger, om En og Anden unyttig, og ubil lig, ved fibe og Fartøiers Ripning, Ealing, Fortoien og Baglast. Udkastning, og befslige, ikke vil efterkomme, hvad han rettelig tilfiger og foranstalter, i Følge disse Artikle, som det bliver en Pligt for ham, om han no gen af de anførte Poster efterlader at tilkjendegive, at S. 24. stane dem til Ord og Ansvar derfor. Overskud fra de fornødne Bekostninger, efter hvert Wars Balance, stal $. 25. samles, til det beløber sig til 100 Rdlr., da det til In teresse imod fornøielig Pant i Byen skal udsættes, som Inspecteurerne med Flid og Ombyggelighed besørge. Til at holde Cassen, og qvittere for Indkomsterne, ube vælge de selv imellem sig en god Mand, enten hvert Aar eller længere, som de kan enes om; ligesom de selv Skrive, hvad forefalde fan, uden Cassen nogen Bekost ning derfor at tilfoie, uden saavidt til en Regnskabss bog, og en Protocol over Boderne, at bekoste ud fordres, Rescr. 11 April. Rescr. (til Magistraten i Aarhuus), ang. at lade Byens Havne-Artikle (P), som ere confirmerede, publicere og offentligen anstaae; samt til Admiralitetet (q) at indsende nu og aarlig deres Rapport, hvorledes Dybet var i havnen førend Byen med Muddermolle blev benaadet, samt hvor vidt Havnen siden ved Opmudring er fordybet. (Paa det Kongen funde erfare, om Alting saaledes bedri ves, at den saavel ved Havne Anordningen som Muddermollens Skjenkelse intenderede Nytte opnaaes, og Hav nen vorder bragt i fuldkommen Stand.) (r)

11 April. Bevilgning for M. Ræhs, Musicant i Aarhuus, at nyde noget Vist. af Bryllupper.

Gr. Han har bedet om Tilladelse, at De, som holde eller gjøre Bryllup i det ham anbetroede District, i Fald de ikke dertil bruge Musiqve, maa, naar de fornoie Kirker og Skoler, betale ham, som følger: Proprietarier, Præster, Forvaltere, Forpagtere, Fogder og Kiøbmend 2 Rdlr. Haandverksfolk i Langet i Rdlr.; Skibsfolk og Tienestefolk 2 Mk.: - og at, i Fald de ville bruge Musiqve, de da maatte accordere og bestille ham i lovlig tid.

Han maa, dog uden nogen Consequence fos hans Successor eller Andre, nyde ovenbemeldte Tillæg af Aars huus: By.

18 April. Rescr. (til de Deputerede for Financerne), hvorved sendes Forordn. af Dags Dato om Justitscassen; og tilfjendegives, at der aarlig skal vorde tilstillet et Regle ment paa de Betjente, som af samme Casse aarlig Løn tillægges. (s).

18 April. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at Bogtrykkerne i Kjøbenhavn ikke herefter maae trykke Viser eller Historier, som ikke af dertil beskikkebe Pros. (p) Sindes næstforan. (q) orandret; see Skriv. 4 Novbr. 1747. (t) Af Rothes Rescripter I. 551. fefforer (s) See Rescr. 12 Octobr. 1759; cfr. Plac. 18 Junis- 1784. 18 April. fefforer til Trykken ere approberede; og at paa de Ap. 18 April. 18 April. 18 April. 79 April. proberede al trykkes saavel Approbationen som Boge trykkerens Navn; samt at ingen Omloben paa Gas derne med uapproberede trykte Skrivter maa fee (t). (Saasom der i Khavn bleve trykte, omløbet med, og for handlet ucensurerede forargelige Biser og Historier.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Hospitalet saavelsom den Danske og Tyds ste Kirke samt Raadstuen i Helsingøer skal anskaffe, og alle Tider i god Stand hos sig i Beredskab holde paa hvert Sted, 12 Læder Spande, I Stige paa 18 Trin, og 2 fuldkomne Brandhager; men de fattiges uus ikkun 6 Læder Spande og 1 Brandhage. (u) Rescr. (til Amtmanden over Dronningborg, Silkeborg og Mariager - Amter), ang. at tilholde Eieren af Friisholt Gaard at foranstalte, at Friisholt Birketing med Dommer og Skriver forsvarligen vorder betjent. (Saasom Dommer og Skriver = Tjene fterne ved Birket i mange ar skal være blevne forrettede af Frisenborgs Birkebetjente, og være dem beleilig, men ere ledige, siden Friisholt kom i . Rosborgs Eie.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggershuus-Stift), ang. at Magistraten i Frideriksstad sal authorisere Kjøbmænds Hovedbøger paa Mos, og dertil aarlig fastsætte en vis Dag i Mos. (Paa Stiftamtmandens Forespørgsel, i Anledning af Rescr. under 31 Jan. 1738.) (v) Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Skind, som føres fra Kjøbstæd til Anden, og til Markeder, ere fri for Consumtion, (x) (c) Ophævet ved Rescr. 14 Septbr. 1770. (u) Cfr. Forordn. 24 Jan. 1761, Cap. I. Rescr. (v) Ophævet ved Rescr. 23 Martii 1775; cfr. Rescr. 10 Aug. 1720. (x) Af Rothes Rescripter I. 566; see Cons. 8d. 1778, og Forordn. 13 Jan. 1783. Rescr. (til enhver de gevorbne Regimenters 21 April. Chefer), ), ang. at, naar en Major Plads ved hans underhavende Regiment herefter vorder va cant, da haver han dertil, uden at see paa Ancienneter ten, at foreslaae de Ritmestere, hvilke han efter Sam vittighed og aflagde Eed troer til Majors Function at være habilest og beqvemmest. (Saasom det hidindtil ved Armeen har været brugelig, at Chefen, naar en Major er afgangen, sædvanlig har efter Anciennetet bragt den ældste Ritmester i Forslag, til igien at besætte Majorss Wladser men Erfarenhed, endsejent den saaledes foresagne Officeer har erhvervet sig den erforderlige Duelig hed, for med Tiden at naae en høiere Charge, dog lærer, at de ikke just Alle besidde de en habil Major hoiste fornødne Ovaliteter.) (y) Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Va sen i Danmark), ang. at De, som fra Børnehuset løslades, skal forinden tilkjendegive, hvormed ag hvor de ville fortjene deres føde. Or. Det Fat have tilbraget sig, at de Verfoner, som for en eller anden Misgjerning fan være indsatte til Are beide, enten i Børnehuset paa Christianshavn eller andensteds, fal, efter at de af saadan deres Fængsel ere blevne allern. frigivne, atter igjen have lagt sig efter, at begaae enten forrige eller andre grove Mishandlinger, og at de derfore paa ny ere blevne anboldne og til Strafs Bidelse hensatte. Til Saadant herefter at forekomme, befales:

Naar nogen af de Personer, som i Børnehuset fan være eller blive indsatte, og enten formedelst Directeu rernes Forestilling om deres Løsladelse, eller og ved saa danne Personers egen allerund. gjørende Ansøgning, som til Directeurernes Erklæring vorder remitteret, erholde derpaa Kongelig Bevilgning, at maae igjen komme paa fri Sod, skal de, førend de blive løsladet, give Dir (y) See Rescr. 14 Novbr. 1740, §. §. 1, 37, og dernes nævnte Ordonn. 21 Julii 1741, P. V. IV. Deel. 1 Bind. 25 April. 25 April. Directeurerne (z) tilfjende, hvad Haandverk de kan have lært, og hvad Arbeide de agte at fortjene deres Føde med, samt hvor de sig hen begive, og hvem deres Paarørende er, som de forvente sig nogen hjelp af, hvilke Omstændigheder Directeurerne ogsaa i deres Jorestillinger og Erklæringer i forberørte Tilfælde bas ve at foredrage, da saadanne Personer ogsaa, førend de løslades, skal forpligte sig til, for den tilkommende Tib at fremdrage et sommeligt og skikkeligt Levnet, saa fremt de vil undgaae en saameget deshaardere Straf, om de siden maatte betrædes i deres enten forrige Tem me Levnet eller anden ond Gjerning og Forsvende, hvorfra at vogte sig, Directeurerne og have dem alvors ligen at lade erindre og formane, saasom Directeurerne og over disse Personers Udsigende og Forpligter have at lade holde en rigtig Protocol til Efterretning i Fremti den, om de igjen maatte betrædes. Og skal dette, i ovenanførte Tilfælde, være en altid staaende Anordning for Directeurerne. 25 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Afkaldes Fremvisning for Overformynderne i Aalborg, og Afskrivning i deres Bøger. Gt. Bed Overleveringen af en i Aalborg afgaaende Overformynders Extract til hans Successor skal være be funden, at mange Myndlingers Penge ved deres myndige Aar efter givne Affald til deres Formyndere, endskjønt besalte, uafErevne i Overformynder Bogerne henstaae, hvilket skal kunne foraarsage store Disputer og leilighe der: desaarfage Magistraten har begjert, at alle Formyndere i Aalborg, saasnart de af deres Myndlinge faae Afkald, maatte være pligtige, inden 8 Dage derefter, at lade Samme læse og protocollere ved Aalborg - Byting, og atter inden 8 Dage efter sig Protocollering, at fremvise forberørte Affald for Overformynderne til Paategning, og Arvens udsettelse i Overformynderbogen, og det un der Rdlrs Straf til Byens Fattige, for hver Dag en Formynder over den Tid forsommer, sige Affald enten til (z) See Rescr. 4 April 1781. BytinBytinget at lade læse, eller Overformynderne til udslet: 25 April. telse at forevise. Formynderne fulle ei alene, faasnart de Afkald fra Myndlingene have bekommet, strap være pligtige, saas banne Affald in originali for Overformynderne at frems vise, men endog dem deraf vidimerede Copier at overgio ve; og skal Overformynderne da være forbundne, San dant i Overformynderbogen at af og udskrive, uans skeet, at Affaldene ikke ere fremviiste, læste, og paaskrev ne, eller protocollerede for nogen Ret. 3 Bevilgning paa Bropenge af dem, som vil 25 April passere over Beirum Bro 1 Mile fra Viborg (undtagen De, som contribuere til Broers Vedligehol. delse i Sønderliung Herred, hvilke derfor fritages), nemlig af en Tre Vogn' I Skill.; en beslagen Vogn 2 Sfill.; en Caroffe eller Chaise 4 ; en hest eller Stud B B: hvorimod P. Th. Berring, eller hvem denne Bro eier, skal stedse holde den i behørig og forsvarlig Stand. ang Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 9 Geistlige, som sig med Leiermaal forsee. Gr. Det vilde foraarfage ikke liden Ansted og Fordrgelse, om der efter de fra Studentere, ja endog fra Præster indkomne Ansøgninger om Dispensationer, formedelst deres Hustruer ere komne for tidlig i Barselseng efter deres. Bryllupper, blev accorderet enhver Supplicant i slige Tilfælde, uden Forfiel, Opreisning, da det med at Foie fan Fræves af dem, som ere, eller agte at blive, Lærere i Guds Kirke eller Menighed og Skolerne, at de bør være ubesmittede af de Synder, som baade henhøre til Kjødets aabenbare Gjerninger, og derhos ikke kan skjules. Maii. §. 2. Med Præsterne, som sig imod Guds og Kongens §. 1. Love 2den Bog 11te Cap. 13de Art. forsee, skal det Herefter simpliciter have sit Forblivende ved Loven. Angaaende Studentere eller Andre, som have forseet sig med Leiermaal, og agte at søge Præstes eller Degnes og Stole Rald, da skal 1) Loven for saavidt stricte føle 00 a 9 Maii. følges, og Ingen af dem tillades at søge Opreisning førend de 2 Nar, som Loven befaler, ere forbi; 2) tal flig Opreisning aldrig gives Nogen, der har bes sovet dem, ham som Informator, Skoleholder, Cas techeta, eller i andre Maader til Underviisning har været betroet, enten hun maatte være af rige eller fato tige Folk, og enten de siden komme tilsammen i Ægte skab eller ikke (a). Naar de 2 Nar, som oven er meldt, ere erspirerede, skal enhver Student eller Andre, som vil søge allern. Dispensation, for at maae admitteres til Præste, Degne eller Skole Rald, uanseet, at han, som før er meldt, sig har forseet, forskaffe og medbrin ge Beviis: 1) at han sig ei har forseet i de forbudne Leed, ei heller med Nogen, som ham til Underviis ning har været betroet (b), saa og ei heller mere end den ene Gang; 2) om han havde ægtet den Person, med hvilken han havde syndet, eller ikke; 3) om hans øvrige forhold, for og efter den Tid, men især om hans oprigtige Omvendelsesprøver, hans Christendom, Gaver, og andre Omstændigheder (c). 9 Maii. 9 Maii. Rescr. (til Oversecretereren i det Danske Cane cellie), det Samme; og at Kongen (paa det at Ingen fulde gjøre sig de Tanker, at saadanne Dispens sationer uden nogen Difficultet vare at erholde) i de førs ste Tider aldeles Ingen, i hvorledes end Omstændighes derne kunde være, vil forunde slig Opreisning, uden de allervigtigste og ret eclatante Aarsager og saadanne Bes viiser, at deraf kunne skjønnes, at Guds Kirke ved saas dan en Person frem for Andre kunde opbygges. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers ne i Norge, samt Notits til Statholderen), ang. (a) See Forordn. 9 Julii 1745. (b) See ibid. at (e) See og næstfølg. Rescript. at Auctioner over de Geistliges Løsøre og Jordes 9 Maii gods skal forrettes af de verdslige Forvaltere. (d). Gr. Eftersom det ved Rescr. af 28 Decbr. 1736 er anerdnet, at Geistligheden sig ei med Auctioner over det Jordegods, sem forterer under verdslig Jurisdiction, skulde befatte, men alene holde Auction over det, som findes i- Stervboet, og er under den geistlige Jurisdiction; og Kongen nu er kommen i Erfaring, at alle Auctioner i Norge, saavel efter Geistlige som Berdslige, baade over Losere og fast Gods, fal, fra umindelige Lider, have været forretter af de anordnede Auctionsforvaltere eller deres Fuldmægtige, eller og af Sorenskriverne: faa (fiden Auctionsforvaltningen i Norge er ganske separeret fra Stifternes Behandling, faa at det Ene ei vedkommer det Andet, men enhver. Post af visse dertil beskikkede Personer bliver forretset; og de Geiftlige saaledes ei med Foie fan paastaae, at, fordi en Provst er Skifteforvalter, han derfor tillige burde være Auctionsforvalter) befales, at, faasom Auctions Privilegium ingensinde har været Geistligheden i Norge forundt, Skal det med Auctionernes Forvaltning herefter, som hidtil, forholdes; og skal de Kongelige anordnede Auctionsforvaltere, eller og Sorenskriverne paa Lans det (e), forrette de forefaldende Auctioner, baade over de Geistliges Løsøre og Jordegods. (f) Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen 9 Maii. i Danmark), ang. at, naar engang alle de Lotterier, som allerede ere bevilgede, ere lyffelig til Ens bebragte, da vil Kongen, saa ofte det af Directeurerne forlanges for de fattiges Væsen, tilstaae hver Gang aparte Tilladelse til et Lotteries Inbrettelse. (Efter Directeurernes Begjering.) (g) Do 3 (d) See Rescr. 10 April 1762. (e) Cfr. Rescr. 2 Martii 1770. Rescr. (f) J Rescr. til Aggershuus- og Christiansands-Stif ter blev desuden befalet, at Auctionsdirecteuren disse Stifter fulde nyde de af de Geiftlige siden 28. Deebr. 1736 oppebaarne Auctions Salaria, imod at fornoie dem for Umagen med holdte Auctionet. (g) See Fund. 29 Junii 1753, P. II. §. 4. og Rescr. 22 Decbr. 1769; cfv. Rescr. 2 Navbr. 1742 P. II. 9. 3. 9 Maii. 12 Maii. 19 Maii. 30 Maii,

ikke Rescr. (til Amtmanden over Kallundborg, Drarholm, Sæbygaards og Holbek Amter), ang. at tilholde Justitsraad T. Terchelsen, ikke at effe mere af Huusmændene i Udby. Menighed end efter Loven er tilladt, nemlig 8 fill. aarlig af hver Buusmand, Inderste og Pebersvend med sin Fami lie, men ikke af hver Person i samme Familie især. (h) Rescript om Kirke Sagernes bedre Indrets ning ved de Kongelige Garnisoner, som efterdags bestandig i alle Fæstninger af den der i Garnison liggen de Militie skal iagttages. (Til en bedre Skik og Gudstjeneste, samt bemeldte Garnisoners storre og vissere Opbyggere.) (i) Rescr. (til Landsdommerne i Sjelland), ang. at Landstingshøreren haver ei alene for de ham betalte 2 Mf. at attestere paa den indfriede Obliga tion, at den af Pantesogen er utslettet; men endog efters dags ligeledes sig dermed at forholde, uden at understaae sig, nogen aparte Betaling for Attesternes Paaskrivt at affe, faafremt han ikke for flig ulovlig og aldeles utilbørlig Eraction vil vente sig at vorde tiltalt og alvor. lig anseet. (k) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggershuus- Stift), ang. Arresthuses Opbyggelse i Stiftets Kjøbstæder. Gr. Tvende Mænd, som skulde have holdt Bagt over en Svensk Kiebmand, der var domt og arresteret for Toldsviig, men echaperede, retirerede sig derfor til Sverrig; (1) Cfr. Forordn. 13 Aug. 1734, §. 10. og (i) af Rothes Rescripter I. Side 252, 247, 264, 259, 256 (see Rescr. 21 Maii 1745), 259 0g 260; i alt ligesom A. 6. S. 15, faint B. V & IV af Anordn. (i Rescr.) 11 April 1738. (k) Cfr. Rescr. 20 Septbr. 1743 og 19 Octobr. 1776. og nu have deres Koner søgt om Pardon for dem. Efter 30 Maii. Stiftamtmandens i Erklæringen gjorte Beretning har Byfogden i Moss for ham andraget, at han ved sit Embeds Tiltrædelse vel skal have foranstaltet en Brandvagt di Natten med et Bagthuus, men at Samme skal ei være tilstrækkelig til noget Arresthuus. Moss By al i nogle Aar meget have tiltaget paa Indbyggere; og det skal væ re fornødent, at et forsvarligt Arresthuus der vorder indrettet:

Supplicantindernes Mænd pardoneres, naar de kome me tilbage igjen; dog skal de sættes paa Vand og Brød i 14 Dage. Og haver Stiftbefalingsmanden ei alene i Moss paa Byens Bekostning at lade foranstalte et fors svarligt Arresthuses Opbyggelse, men endog derhen at see, at Samme skeer i de andre Stiftets Rjøbstæder, hvor ingen Arresthuus er. er. Og have Og haver han ellers at sørge for, at disse faa fornødne Huse vorde satte i saaban en Stand, at for Tyve, mordere, og andre Misde dere funde være en dyb fast muret Rjelder, med en god Jern Dor (1); og for andre, enten for Gjeld eller Insolentier, Arresterede 2 over Kjelderen staaende vel foro varede Værelser, samt for Slutteren et aparte Bevelse, paa det han kan være tilstede, og give Agt paa Arrestan terne og be i Kjelderen siddende Fanger. Rescr. (til de Deputerede for Financerne), ang. at Diet, 30 Maii. penge for Dem, som bruges ved Grendsernes Reglering imellem Norge og Sverrig. (m) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg, 6 Junii egsaa at communiceres Amtmanden over Dues holm &c. Amter; samt Notits til Kjobenhavns Unis versitet), ang. at der med Qvæg og Bæster aarlig man holdes. 3 Markeder i Thy og Morsø, nemlig 1) næste Mandag for Pindsefest ved Skjoldborg. By i 004 Thy: (1) Cfr. Prom. 28 Febr. 1784. (m) See Rescr. 28 Aug. 1739. 6 Junii. Thy; 2) den 9de Septbr. ved Vestervig Kloster, fore 6 Junii. uden dat, som den 22 Julii der sædvanlig holdes; og 3) paa Mores: Land, Veierslef Zede den 14 Maii (n): hvorimod al adelig Landprang, som hidindtil af ens deel i Landet Boende skal være bleven svet med Opkjøb fra Bønderne for Fremmede, herefter aldeles skal være forbuden og afskaffer (º). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggers huus Stift, og Notits til Statholderen), ang. nogle Magistrat Indkomster, som i Christia nia tilkommer Præsidenten alene. Gr. Der er reißt sig Dispute imellem Præsidenten i Chri ftiania paa den ene, og de øvrige Magistratspersoner paa den anden Side, ang. Sportlers Deling af Kjøbmandsbøgernes Forsegling og Borgerskabs Tagelse, efter For ordn. af 31 Jan. næstleden, samt Rescr. af samme Dato, Hvilke Forseglingspenge Præsidenten, efter den Wedtægt som der ved Raadstuen, siden der blev Præsident, skal have været, alene paastaaer, at oppebære, men de ovrige Magiffratspersoner formene, ber deles imellem Magistraten, som andre Sportler. Af Statholderens Erklæring er fornummer, at Præfidenten der paa Stedet alle Tider fra fordum Eid af, efter gammel Stit og Vedtægt, har været slige Forfeglings Forretninger med Seglet an fortroet og opdraget, imod at han ene har taget de deraf faldende Sportler, og ene har staaet til Ansvar for faadan Forretnings Rigtighed, og at der i Chrißiania endnu forhaanden ere de Kiøbmændsbøger, der i gammel Tid af Præsidenten alene ere underskrevne og forseglede. Kongen lader det derved forblive, at de i at de i Forordn. af 31 Jau. sidstafvigt ommeldte Penge, for Seglet, Præsidenten (efter ældgammel Vedtægt) alene skal tils komme, ligesom alle andre forseglingspenge; og den svrige Magistrat sig ingen Deel derudi at tilegne: hvore imod Præsidenten alene bør stande til Ansvar for sams me Forretnings Rigtighed. Rescr. (n) See Rescr. 14 April 1747 (i Stoten Side 54 og 55) samt 30 Septbr. 1768. (o) See Forordn. 25 Aug. 1741.. Rescr. (til Generalpostamtet, det Postmesters 13 Juni ne overalt at tilkjendegive), ang. de Berler, som af dem for Post-Intraderne udstedes. Gr. Paa Generalpostamtets Memorial, ang. de af Postmesteren i Trondhjem af Post Intraderne for October- Qvartal 1737 i Hollandske Berler til Kjøbmanden Niels Brydg remittede 553 Rdlr. 38 ß, for Samme efter hans accepterede Berler til den Norske Postcaffe at betale,, men ikke, formedelst hans Opbud indfaldt førend Berlerne va re forfaldne, ere blevne betalte, og Opbudscommissarierne flig Betaling at efterkomme vil declinere, m. v., ere bemeldte Commissarier Jort og Mørch under denne Dags Dato befalede, at de disse 553 Rdlr. 38 6 forderligst til den Norske Postcaffe skal udbetale; men faa befales tillige berhos Ar der for den tilkommende Tid skal i alle deslige Verler med tydelige Orb sættes, at den Summa, som Vedkommende remittere, er for den Kongelige Postcasse, saafremt de ei vil have Skade for Hjemgjeld. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at 13 Junii. de Borgere i Bergen, som eie handelsstuer paa Contoiret, al contribuere den halve Deel af hver Stue, imod de Tydske af hver af deres, til Kirken og dens. Vedligeholdelse. (Saasem bemeldte Borgere behove Tyd- Fe Folk paa Stuerne.) (p) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Atte: 20 Junii. ster og Efterretninger af Pantebøgerne ved Rjøbenhavns Byting (q), og Betaling derfor. Gr. J Anledning af Forordn. under 7 Febr. 1738 har Byfogden og ytingskriveren i Kjøbenhavn forestillet, at, i hvorvel de betydeligfte, vigtigste, og vidtleftigste Protocoller, af dette Slags, holdes ved Kjøbenhavns Bnting, hvor næsten ligesaa mange Documenter fremkomme til Wublication, som ellers ved de fleste Landsting i Danmark, saa dog, uanseet Protocollerne ei i alt har været accord med Forordningen, stal i Mands Minde dog ikke være indløben den allermindste Feil, enten i Protocollerne i sig Do S fels, (p) See Rescr. 8 Aug. 1771. (9) See Forordn. 15 Junii 1771, og Regl. under fam me Dato, s. 12. 20 Junii. selv, eller i de deraf udstedende Attester; hvorpaa, som den af dem holdte Orden paa en ferk og betydelig Maas de skal forandres, faafremt Pantebøgerne der i Staden ftricte efter Forordningen skal indrettes, saa forestille de end videre, at det ikke i langsommelig Tid er gjørligt, at indrette de allerede foreløbne Protocoller i den Stand, Forordningen befaler, formedelt deres Mængde og Widt leftighed, samt at, fiden den Staden i Aaret 1728 overganane ulykkelige Ildebrand næsten fortærede alle gamle Stiede og Pante Obligations Protocoller, endejont Panteboaerne bleve reddede, kan dog paa Skjøde-Begerne ikfe gjøres nogen Reflection for længere Eid, end fra 1728 af, og at derfore vilde blive dem umuligt, at udgive de Attester, og meddele den Efterretning, og Paateaning, som Forordningens Яde og 11te Art. melde om, med mindre de for en meget ringe og uskyldig Faute uformodent lig maatte risqvere Haand, re, og Boeslod. Da og Forordningens 9de Art. ingen Forfiel gior paa den Forseelse, som med Forsæt, og den, sem af uskyldighed, begaaes, faa anholde de 1) at den Straf, som Forordnin gens 9de Art. er claufuleret med, til undgjeldelse for Dom mere og Skrivere, naar nogen Urigtighed ved en Attest blev befunden, maatte saaledes modereres, at Supplicanterne i Tilfælde af en Jrring og Sorfeelfe, som af Innocen ce imod deres Willie kunde indløbe, ved de af dem udstedte Attester, maatte befries for Straf som Salsenere, da det i flia Tilfælde maatte være Straf nok for dem, at oprette Vedkommende den ved Forseelse forvoldte Skade, da de derimod, om urigtigheden fulde derivere af Malice eller forsætlig Bedrag, ingenlunde ville unddrage dem fra at lide efter Forordningen. 2) Sem de i Forordnin gen anbefalede Regiftere ei i mange Eider kan bringes i Stand, efter det derom tilforn er demonstreret, og der ik ke desto mindre næsten hver Tingdag produceres nu en, nu en anden Obligation til Publication, hvorpaa Wedkommende ventelig vil prætendere saadan Waafrivt, som Forordningens 11te Art. byder, hvilken Vaategning, saavelsom Attesters udstedelse, de forestille ei med noger Sifkerhed af dem fan gives og underskrives, saalænge Protocollerne ei ere bragte i den Stand, de efter Forordningen bør være: faa bede de, at det med Attesters udstedelse, samt Obligationers Vaasfrister, naar Samme have Connevion med Tinglysninger, som ere skeete indtil Forordningens Publication, maatte bave sit Forblivende ved den Maade, sem hidindtil ved Bytinget og Byskriver Stuen har været brugelig. da Enhver derved kan faae den Opinsning og Forsikring, som de ellere kunde vente af Paafristerne, oa de befalede Attester, naar Protocollerne og Regifterne vare bragte i fuldkommen Stand. 3) Gaas som Forordningen i dens 10de Art. tillægger Landsdommerne Rdlr. for deres Umage, med landstingsbøgernes Eftersyn, og Samme at conferere med de af Skriveren deraf deraf givne Attester, samt for Attesterne at paategne, 20 Junii. men melder ikke noget om Byfogden i Kjøbenhavn, hvad han for fin umage fulde nyde, saa anhelder Byfogden, om han ikke med Efterkommere, der ved Forordningens gde Articul er paalagt et lige Arbeide og Ansvar med Landsdommerne, maa blive indbegreben under Forordningens rode Articul, saaledes, at ban og Succeffores, for deres Meie med Protocollernes Eftersyn, Attesternes Confere ring og Paategning, maa ligesom Landsdommerne nyde 1 Rdlr. af dem, som Attesten forlange. §. 2. Angaaende Ite Post skal det forblive ved Forordnine §. 1. gen. Ang. 2den Post er bevilget, at det med forbes meldte Attesters Udstedelse og Obligationers Paateg ning, som ere tinglyste og protocollerede førend bemeld, te Forordnings Publication og indtil den Tid, maa forholdes efter den Maade, som hidindtil ved Bitinget og Byskriver, Stuen har været brugelig, men dog ei længes re end paa 2 Aars Tid, inden hvilken Tid Vedkommen de haver at see Protocollerne i den Stand, de efter Forordningen bør være. Men alt hvad der behøves at testeret om Pante Obligationer, Skjøder, og deslige Documenter, som ere komne til Ting Lysning og Pros tocollation efter Forordningens Publication, dermed bør forholdes efter Forordningens Tilhold, være sig saavel Registerets Indrettelse, og Documenternes Paateg ning, som Attesternes Udstedelse (r). Endskjønt Ved, kommende, som foraarsages at søge de behøvende Attes ster, skal derved have mange og anseelige Udgivter og. Omkostninger, foruden benne, saa bevilges dog, at Byfogden i Kjøbenhavn i Henseende til hans i fornævn te Tilfælde havende Umage og Ansvar, maa i Steden for een Rdlr., som Landsdommerne nyde, og dele imel lem sig, nyde derfor Rdlr. (s), saasom han er alene, og at Vedkommende ikke formeget skal graveres. Rescr. (r) Cfr. Rescr. 27 Julii 1759 og 6 Decbr. 177r. (s) See Regl. 13 Aug. 1777, §. 40. §. 3. 20 Junii. 27 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands: Stift), ang. Attester, Chirurgien vedkommende, samt et henrettet Qvindmenneskes Anatomering til Jordemodres Undervisning i Lolland og Falster. Gr. Doctor B. J. v. Buchvaldt, Provincialmedicus i Bolland og Falster, har af Stiftbefal. begjert, at udbede Kongel. Resolution paa efterfrevne Poster: 1) at ingen Attester, Chirurgien vedkommende, i Lolland og Falster efterdags maatte gjelde, uden hans Paafkrivt (t): 2) at ham maatte bevilges et vinde Menneske, som maatte blive demt at rettes, efter Erecutionen at faae til Anatomering, for derved at give Jordemoderne Oplysning; og endelig, at det døde Legeme maatte paa Herredets eller Birkets Befoftning føres til hans Huus, og bæres ind i et af ham deetil apteret Kammer, og Jordemoderne væ re pligtige, at være overværende ved Anatomeringen. Kongen har bevilget de 2 første Poster, saaledes som Stiftamtmanden finder, det bedst kunde see, uden mindst Byrde for Byen og Landet; dog al Doctor Buchvaldt være pligtig gratis.og uden Betaling at in formere Jordemoderne, saa og mage det saaledes, at ikke Jordemødrene Alle paa eengang møde, men efter haanden, paa det Byerne ikke i den Tid skulde være gans ske uden Jordemødre. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at det findes ufornødent, at forsyne Laugtingshuset i Zordlandene med nogen Rakkelovn og Varme, allers helst, da samme Huus ligger Laugmandens Residents gaard saa ganske nær, at han, naar Kulden indfalder, fan holde Laugtinget i sit eget uus. (Saasom Laugmanden, efter Amtmandens Indberetning, har forlanget, at der maatte holdes Kakkelovn og Barme for ham i det ny paa Almuens Bekoffning opbygte Laugtingshuus, hvilket ingen Laugmand for ham skal have begjert, og Amtm. ikke heller skal have driftet sig til at indgaae, af Frygt for paakommende Ildsvaade; og det, efter Statholderens Erklæring, saavel i Christiania som andre Steder, hvor Laugtinget holdes i visse publiqve Hufe,

(e) Forandret, om ei før, da ved Rescr. so Martii 1779; cfr. R. 23 Septbr. 1740. se, forholdes saaledes, at, naar Laugmændene i Winter 27 Junii. tiden formedelst Kulde ei kan forrette Baugtinget i samme Huse, bliver det holdt i deres egne Huse, hvor de selv forsyne sig med Ildebrand, uden noget Tillæg derfor at nyde.) Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden og 28 Junii. Biskopen i Ribe), ang. Attester fra Præsterne om Forseelser mod Sabbats Forordningen. Rentek. Skriv. (til Stiftbefali 3 Gr. Fermedelst endeel Bræsters Forsommelse i Ribe- Stift, i Særdeleshed i Ribehuus, Lundenes- og Bøvlinge Amter, med at give Amtsbetjentene i vette Zide tilfjende, om Nogen i Menighederne kunde være at have forfeet sig imod Forordn. af 12 Martii 1735 om Sabbatens Helligholdelse, hindres bemeldte Amtsbetjente med endelig Rigs tighed for deres aflagde Regnskaber. Paa det disse Betjente, hvad enten nogle Bøder i saa Maade forefalde eller ikke, med Beviis til Belæg ved deres aarlige Regnskaber tan, ligesom paa andre Steder steer, vorde forsynede, Ville Stiftbefalingsmanden og Biskopen. paasee og foranstalte, at bemeldte Forordning af Vedkommende der i Stiftet vorder efterlevet. (u) Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Aar huus), ang. at den Post i Forordningen om det stemplede papir, som befaler, hvad Sort deraf til Rjøbmandsbøger skal bruges, maa for saavidt limites res, at de ringe Borgere eller Kjøbmænd, som sig i Aarhuus enten allerede have nedsat, eller herefter ned, sætte, og alene have vundet deres Borgerskab som ho Fere, og sig ikke med anden Handel befatte, maa til dea res holdende Bøger bruge 2 Ark Papir hver til 1 Rdlr., ligesom der Kjøbmændene i de smaae Kjøbstæder er bevilget. (Paa Ansøgning fra endeel af Byens Indvaanere.) (v) 1 Julii. Kongel. Resol. 26 Junii.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Dren: 4 Julii. genes Behövling ved Snedkerlauget i Kjøben Savn, (u) See Skriv. 1 Aug. 1739. (v) Af Rothes Rescripter III. 872; fee Rescr. 3x Jan. 1738 09 d. 27 Novbr. 1775, 9. 8. 4 Julii. havn, og en Raadmands Overværelse ved dets Samlin ger. (x). Gr. Efterat Magistraten i Følge Rescr. af 11 April sidsts Jeden har indsendt den af dem Erivtlig forfattede Tale, som de formene at kunne bruges i lauget ved de udlærte Drenges Behovling, har Kongen ydermere ladet dette project overveie og igjennemgaae, om derudi endnu maatte findes Noget, som kunde være til Ansted og Forargelse, da det er befunden, at den hele Ceremonie i sig selv er faa unyttig, og tildeels latterlig, som den er gammel, men at den dog saalænge synes forneden, som ei kan und væres fremmede Snedkersvende, eller de i Kongens Riger værende Mestere maa udstikke de unae Svende, for at ha bilitere sig i Professionen, til Tydland, hvor Behovlin gen overalt skal være brugelig. Khi befales, At Magistraten indretter alt i disse Poster, ved Snedkerdrengenes Behovling, saaledes, som den bedst eragter; dog have: Magistraten derhen at see, at i det mindste alle Slags Uorden og anden anstødelig Cere monie vorder forekommet, saa og at intet mere forare geligt i Talen efterdags tilstedes, end det af Magistra ten forfattede Project (y) indeholder, indtil der omsider, (x) See Rescr. 10 Febr. 1749. ved (y) Dette lyder saaledes (hvad der ikke egentlig er Tale, er fordanset): Grosgunstige Meister und Gesellen! Hier thue ich Sie diese Ausgelernte vorstellen. Ihnen soll widerfahren zu dieser Frift, Was mich und ein ander Gesell widerfahren ist. Weil es ist Gewohnheit geweft, bei denem Alten, Daß sie alle viertel Jahr haben Zusammenkunft gehalten. und wen alsden war welche vorhanden, Die ihre Lehr Jahren hatten ausgestanden, und ihre Zeit zum Ende gebracht, Dieselben sollen werden zu ehrliche Gefellen gemacht, Also find kommen an diesen Eag Diese ausgelernte, wie ich habe gesagt, Und haben mich gebeten mit Gewalt, Ich folte aus ihm machen ein Geselle bald, Welches erfordert meine Pflicht, diese gute Ordnung zu preisen, Da man hat gehalten so viel Jahren zu Zeichnen und zu Reisen. Ja, was gehdrt noch mehr dazu, Ehe man komt zur Meister Ruh? Man ved Tidernes Forandring, kan findes Leilighed, den alde 4 Julii. les at ophæve; men imidlertid vil Kongen, at, naar ved Man kan nicht gleich ein Meiffer abgeben, Man muß er in das Gesellen Leben, Auf viele Ortern herum spatfiren Wiel zeilen Bücher lernen, und darin studiren. So wil ihnen nun zeigen auch, Daß ich hab' gehalten den Gebrauch, Ob ich zwar nicht Latein habe studirt, So hab ich doch gelernt was ein Tischler ziirt, Deswegen besuchte ich die Städte so viel, Bon die i jesund melden wil. Ich båtte zwar einen hohen Sinn, hgedachte gleich nach Corintica hin, wie mancher baut sich Schloffer in der Luft, Eh' er hat fasten Grund gesucht, und hatte mir auch so mögen ergeben, Wen mir nicht ware beffer Rath geschehen, Tuscanne wäre die erste Stadt, Die ich zu erst besuchen that, Die nahm ich in gar guten Acht, Doch fand ich an fie keine Pracht; The Stärke ist an fie zu preisen, Wie daß ihre wenige Theile gut bereisen. Ich merfte wie ein jedes Theil hiese, Als Postement, Schaft und haupt Carnife; Ich war fast tommen in Berdruß, en nicht wäre gekommen Doricus, und hatte mir getröstet wieder: Ich wil Euch zeigen beffere Glider; Die andre Stadt, Welche den Nahmen Dorica hat, Ist einen Helden zu vergleichen, Deffen Schönheit muß Tuscanna weichen. Ich observirte an ihren Stüken, Daß sie that Tuscanna unterdruken. Da gedachte ich schon ben mir, Nun wil ich jezund bleiben hier; Bald tam Einer her geschritten, und that mich ganz ernstlich bitten, Ich folte mich dahin verfügen, Wo die Menschen Eugend trieben, Welche auch gebracht An der Jonischen Seulen Vracht. Als ich nun dahin gekommen, Hab ich alsobald bernommen Dieser Seulen shone Site, Weiches ist nicht zu erzeblen hier s Doch weicht alle Corintica, Snede Sie 4 Julii. Snedkerlauget skeer nogen Laugssamling, der da, efter Rescr. af 10 Jan. a. c., altid derved skal være en Sie fout in ihre Ordnung da, Sie ist den Andern vorgezogen, Welche sie hat abgezogen, Ift ihr beffer Zier und Glants, und verfest in ihren Krank; Diese ist nun vor Allen, Welche den Tischlern thut gefallen, Weil ihre Theilung und Zurligkeit, In schöne Gliedern und Dehlung besteht. Man kan fie brauchen zu Allen, Zu Verziehrung und Portalen; Hat man auf diesen 4 Städten sehr wohl ftudirt, af Daß es ein auf dem Fünften nur halb so schwer wird, Die, weil es seyn nur geborgte Sachen, Womit man ihre Gestalt thut machen; Doch mus es seyn auch bekant, Compofita wird fie genant; Ich habe sie auch nicht vergessen, Sondern habe sie von unten bis oben ausgemeffen. en man dieses wohl anwend, So wird unfer Kunst wohl volend. Diese 5 3eulen jeg genant, Die senn uns Tischler wohl bekant, Wie auch Termis und Columnen Sind von den 5 3eulen her gekommen, Mit Postement und Aragestein, Wie sie dazu verordnet seyn. Solches versteht wir Tischler wohl, Darum man fie billig lieben soll. Ich liebe sie in meinen Sinn, Daß machts, daß ich auch Einer bin. Weil auch grose Potentaten und Herrn Sie in ihre Schlösser und Häußer nicht gern wollen ente behren; Die, weil wenige Freude ist da innen zu finden, Wen alles steht offen vorne und hinten, In allen Zimmern groß und klein, In Keiner fan man verborgen seyn; Den, wo feine Chur noch Fenster ist, Da sagt man bald zu jeder Frist, Hierinnen mich zu wohnen graut, Die Zimmern feyn nicht ausgebaut; Ja, wenn ich Alles wolte ausstreichen, So wolte mich der heutige Tag nicht zureichen. Nun frisch auf, es sey gewagt! Es sey vor dies Mahl von der Tischler Kunft genug gefagt. Nun will ich auch etwas reden von meinen Wanderschaft Sak of Raadmændene overværende, for at tiskee, at intet 4 Julii. Usømmeligt eller Forargeligt ved deres Laugssamlinger passerer. Was mich Dieselbige hat für Nußen geschaft: Als ich ein Gesell von jungen Jahren, Rescr. Da gedachte ich etwas zu lern und auch zu erfahren, Da wolte ich nicht länger zu Hause fisen, Und essen der Mutter ihre Bissen, Solches wolte ich nicht länger treiben zu Hauß', Sondern marchirte zum Thor hinaus; Ich zog den Reinfrom auf und nieder, Hätte ich bald was verdient, so verreiste ich es wider; Darauf gieng ich nach Augsburg zu, Darüber zerreißt ich meinen Schuh', Meine Neuen mit samt den Alten, Ich hätte bald keine mehr behalten; Alsdan gieng ich nach Nürnberg hin; Da giengs mir recht nach meinen Sinn, Da bekam ich einen Meister, der heis Haller, Da verdient ich mir wieder etliche Reichsthaler Alsdan gieng ich nach Wien, Da war meine Thalers fchon wider hin. Ich habe zwar noch vielen Reisen gethan, Die ich alle nicht fan zeigen an, Viele Städte, groß und klein; Alle soll von mir gerühmet senn, Hiemit schreite ich zu meinen Schluß: Berhoffe ich werde davon haben kein Werdruß, Also mit Gunst! Derpaa bliver den udlærte med Snedker: Haandverkstøi som Alt er af Tre, ligesom behøvler, og 2 Mestere udvalgte, for at have Opsigt, at Ingen derved skades. Hvorefter han, som en Svend, ved Mesterne bliver til fitket (aesibout) om Arbeide, hvorved falde følgende Ord, og Skafferen tiltaler ham saaledes: Also mit Gunst Ge fellschaft! Send mir wilkommen, von wegen des Handz werks! vorpaa Svenden svarer: Ich sage Dank von wegen des Handwerks. Meister und Gesellen låffet Sie freundlich grüffen von wegen des Handwerks: Also mit Gunst! Igjen Stafferen: Was ist Euer Begehr, daß Ihr nach uns geschikt haben? It Euer Begehr vierzehn Tage bey einen ehrlichen Meister zu arbeiten, so könt ihe mir solches zu verfehn geben. Hvorpaa den unge Svend svarer: Mein Begehr ist, vierzehn Tage ben einen ehrlichen Meister zu arbeiten: wenn mir solches wiederfahren könte, da folte es mir lieb seyn. Hvorpaa Skafferen kommer igjen, og med følgende Ord figer ham Arbeide til: IV. Deel. 1 Bind. Pp Also 4. Julii. Rescript, ang. en ny Horers Antagelse i Fris deriksborg Skole, som skal informere i den ne=" derste Lectie, baade i de første Rudimentis latinitatis saa og i Regnen og Skriven, og, for Gjeldens Skyld, ingen nye Disciple i 5 Aar antages. Siden der var skal den Also mit Gunst, Gesellschaft! So bin ich gewesen nach Euren Begehr von Eltiten bis zum Jungsten, und von Jungsten wiederum zum Weltsten: so thun sich die Meisters samtlich bedanken; dennoch hat sich Einer bedacht, mit Nahmen N. N.; der läst ihn vierzehn Tage Arbeit zusagen, sofern Er mit einen armen Meister wil verlieb nehmen; so wünsche ich Ihm viel Glük zum Meister. Derefter foretegnes ham et eller andet Verktøi, hvilket han siden maa beflitte sig paa at eftergjore. Hvorpag Stafferen kommer, beseer det, og taler saaledes: Also mit Gunft, Gesellschaft! wo habt ihr Euren Nahmen verschenkt? Derpaa giver Svenden til Svar: meinen Nahmen habe ich verschenkt in der hoch und weit berühmten Königl. Residenß-, See, Kauf, Handel und Wandel Stadt Copenhagen; dabey feyn gewesen gut ehrliche Meister und Gesellen zu der Zeit, ich verhoffe sie werdens noch seyn; mo nicht, so wäre es mir leid, das ich meinen Nahmen ben Ihnen verschenkt habe; alsda ift gewesen meine 4 Behüblers mit Mahmen. N. N., von denen habe ich ein Zeichen empfangen, daß foft mir so viel als ein Wochlohn; darauf habe ich Meister und Gesellen fleißig Dank gefagt. Herpaa præfenterer Stafferen bam Belkomsten, med følgende Ord: Also mit Gunst, Gesellschaf! Ich kan nicht unterlassen, Ihnen die fen löblichen Wilkomst anzuprefentiren, gleich wie er mir und ein Andrer auprefentiret worden ist; zu Gesundheit des Herrn Alterman! zu Gesundheit die Heren Beisitz - Meister! zu Gesundheit der ganzen löblichen Gesellschaft! Seiner und meiner mit eingeschlossen! Darauf ich Ihms gebracht habe. Also mit Gunst! Siden Behovlingen nu er forrettet, kommer Behovlerne med den eller de udlærte for Laden, og lader ham nogle Gange dreie sig rundt i Respect af Oldermanden, Dvartalmesterne, Lade- Svendene, og det ganse Selskab, hvilket skeer under Ridse Skeen, som af 2 Svende vorder holdet over den udlærtes Hoved; der paa den ældste af de 4 Behøvlere spørger ham om hans Navn, samt respecterer hans Navn, og siger: zu dieser Zeit haft du gebeisen so unter der Bank. Hvorefter han holder ham Ridie Skeen under Hagen, og siger: jesund sols du so heisen über der Bank! bleib ein Gesell ein Zeit lang, und ein Meister dein Leben lang! Saq giver ban ham med sin Haand et lidet Slag paa Kinden, og figer derved: Das leide Du von mir, und von kein Andern. den Resolution, at Tillæg fra Slangerup Skole ei kunde 4 Julii. undes.) (z) Rescr. (til Khavns Universitet, og Notits til 14 Julii. Biskop Hersleb), ang. de ham (a) som Profesfor Theologiæ tillagde Indkomster. Gr. J Anledning af Rescr. under 7 Martii sidstleden have Professorerne indberettet, at Biskop Hersleb i det saa faldede Corpus Archi-Epifcopi, som til Professorem Theologiæ tertium er henlagt, saavelsom i de aarlige Distributser al efter ovenmeldte Rescript nyde Jævnet med alle Profesfores, som hans Formand; forestillende derbos: at ved Akademiet ere endnu 2 Slags Indkomster, nemlig Konges og Kirke Tiender, som ei ligge til nogen vis Profession, men efter gammel Brus, fra Universitetets første Begyndelse, og efter Conftitutiones Academicas, samt efter Sundatsens 6te Artikel, skal tilfalde de virkelige Professores, ligesom de længe have tjent ved Universitetet, og ei an derledes end efter Senium i Confistorio opteres og nydes, af hvilke Tiender der ei skal være flere, end at de 13 Ældfte i Confistorio per optionem dermed kunne beneficeres, saa at den 14de maa bie, indtil han ved en Ældres Afgang fan ascendere, da og den nederste Philosophus, saalænge han er Secretarus, ligeledes ved Rescr. af 18 April 1732 om Judkomsternes Deling derfra er ercluderet, om han end kunde være ældere Professor end den yngste ex Facultatibus Superioribus; hvilken Indkomst skal være det meste, som de virkelige Professores fra Universitetets Begyndelse er bleven tillagt, ei alene for deres umage, de til Universitetets Bedste bave i Consistorio, men fornemmelig forinedelst det betydelige Ansvar, dem i adskillige Maader paalægges: efter hvilke Omstændigheder, og da de ere af de Tanker, at Decima oa Templa ei fan ansees, som nogen Professors, qvatenus Professoris, Indkomst, men som et Beneficium for lang Tjeneste i Confistorio, de og have indstilt, enten at det maa forblive ved Universitetets gamle Brug og Conftitutionibus, samt den ny Fundatses rene Ord, eller om Biskop Hersleb med Decimis og Templis maa i fin Tour beneficeres, endient han hverken med Professionens eller Confistorii Forretninger og Ansvar bebyrdes.

Det skal forblive ved Rescr. af 7 Martii a. c. og, ligesom den afdøde Biskop Vorm Tid efter Anden er Pp 2 (z) Af Rothes Rescripter II. 291. ascen (a) Endßiont Rescriptet ikkun nævner ham, kan det vel dog formodes at gjelde for hans Eftermænd ; cfr. §. 15'i Sund. 31 Martii 1733. 14 Julii. ascenderet til at nyde disse Tiender, saa skal Bißop Hersleb ogsaa paa samme Maade i sin Tour dermed bes neficeres, omendskjønt han med Universitetet intet haver at bestille. 25 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Nibe), ang. Værneting for Proosterne og Præsterne i Thorninglehn. Gr. Stiftb. og Bisk. have forestillet, at der, iblandt ans dre Sager, til sidste Ribe Landemode skal have været En indstævnt af Præsten i Skjerbek, A. Bøgvad, contra Provsten i Brøns, D. E. Dahler, ang. at Provsten skal have negtet Bøgvad endeel hans originale Documenter, samt prætenderet mere Salarium og Skriverpenge, end ham efter Loven kunde tilkomme; i hvilken Sag, da den var kommen i Rétte, Provst Dahler skal have fremstilt sig med hans 2 Assessorer, Cl. Sogh af Hvidding, og S. Ursin af Bodder, med Protest imod Sagens Foretagelse for Landemodet, brugende iblandt Andet disse Erpressioner,,at de formode ei, at Stiftamtmanden og Biskopen connivere eller samtykke med den vildfarende Bøgvad"; hvorpaa de sig strax fra Landemodet skal have absenteret, uden at afvarte Landemodets Resolution, da dog Sagen skal vedkomme Provstens Embede og de, imod Loven, Pag. 84 og 85 rt. 9 tilbageholdte Documenter, det prætenderte Salarium samt Skrivergebyhr og er stridig imod Lovens ite Bogs 25 Cap. 7, 8 og 10de Art., foruden at Provit Dahler, efter Loven, bor staae til Ansvar, og dømmes for hans Forretninger ved Landemodet, hvilket med de Kongelige Rescripter rigtig skal concordere, hvorefter Provsterne skal være pligtige at svare for deres Embedes Fors retninger for Stiftamtmanden og Biskosen, som Domme re i Ribe Bandemode, saasom ingen Stævning skal kunne fee for Amtmanden i Hadersleb, der ingen Jurisdiction skal have over Geistligheden i deres Embeds Sager: hvorudover St. og B., siden denne Beskyldning, at connivere eller samtykke med en vildfarende Mand, er alt for nærgaaende, ligesom og Provßtens og bans Assessorers Bortgang fra Retten er ei mindre eftertænkelig, have indfilt, hvorledes Preost Dabler og hans Assessorer for faa dan Adfærd bør anfees. Thi er funden for godt, at Provst Dabler med hans 2 Assessorer, til Reparation for de af dem imod Stiftb. og Bisk. anforte ubetænksomme og usømmelige Expressioner samt deres atilladelige Forhold, alt til undgieldelse efter Sortjeneste, og paa det andre uroli ge Hoveder kunde finde Erempel, til Advarsel i Fremtiden, skal gjøre St. og Bisk. en offentlig Afbigt i Landemodet, og med en Mulet af 20 Rdlr. til Ribe Stifts Geistliges Enke 25 Julii. Ente Caffe anfees (b); og skal ellers den indstævnte Sag af Stiftbefal. og Bisk. i Landemodet, til Eramen og Paa- Fjendelse, foretages. Udi det øvrige vil Kongen, at Alle de Sager, som angaae Provsterne eller Præ fterne i Thorning Lehn deres Embeder inden eller uden Kirken, skal for Ribe Landemode (c), naar de paaankes, uden Modsigelse indstævnes, og der paadommes, men derimod skal de i Gjelds eller verdslige Sa ger forblive under den Haderslebste Jurisdiction (d), efterdi Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe i flige Tilfælde intet med dem skal have at bestille.

25 Julii. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Nettens Betjente i Norge ei maae tage for hei Betaling af Almuen.

Gr. Herhos stikkes en Copie af den trykte Forordning om Adpilligt Justitien og Rettens Betjente i Norge, hvil ken en Bonde til Kongen har indleveret, og derhos beret tet, at ban, for samme Copie at faae udskreven, Eat have maattet betale Sorenskriveren nogle Rigsdalers Penge: og, endiont Kongens Intention ikke er, at derefter nogen undersøgning eller Action skal vorde gjort; saa dog (siden af dette Exempel kan erfares, hvorledes den fattige og gemene Almue i Norge af Rettens Betjente bliver paa faa utilbørlig en Maade paa deres ringe Formue fornær met, da baade Copien i sig selv med saa vidtløftig en Skrivt er udført, som og at et trykt Eremplar af samme, Forordning kunde have været ham fortaffet for mindre end et Par Marks Penge fra Trykkeriet forskreven (e); og, paa det at saadan utilborlig og ulovlig Omgang med den fattige Almue kan herefter blive hemmet og forekommet) befales hermed, Pp 3 Xt

(b) Da de siden fupplicerede om Eftergivelse, og foregav uskyldighed, blev ved Rescr. d. 19 Decbr. 1738 befalet, at de for et ertraordinaire Landemode, som Stiftbefal. og Bisk. lade sætte, og dertil indkalde nogle nærmestboende Provster, fulde efterleve Befalingen, saavidt Afbigt og Mulet angaaer, faa fremt de ikke ville tiltales paa Embede og til anden Straf for deres Overhørighed. (e) Cfr. Refee. 1 Septbr. 1741. (d) See Rescr. 20 Martii 1750. (e) Cfr. Rescr. s Septbr. 1738 25 Julii. I Aug. At Statholderen i Kongens Navn alvorligen haver at lade forbyde Rettens Betjente overalt i Norge, at de ikke maae understaae sig, enten paa saadan ulovlig og utilbørlig Maade, som ovenmeldt er, eller i andre Tilfælde, under hvad anden Slags Prætert det endog fun be være, at fornærme og fravende den fattige og eens, foldige Almue oget af deres ringe Formue; men hvad Almuen hos Betjenterne paa deres Embeders Veg ne forlanger at faae beskreven, det skal ikke anderledes, end hvad Lov og Forordninger byde og dem tillægge, betales; og, naar anderledes befindes, skal de herimod Handlende tilbørlig derfor blive anseet og afstraffet (f); til hvilken Ende Statholderen det saaledes foranstalter og derhen vigiierer, at Sligt, naar det maatte herefter skee, ham (g) vorder tilkjendegivet, som han Kongen da, tilligemed sit Betænkende, til videre Resolution haver at forestille. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiansand), ang. Forebyggelse af det unge Mandskabs Desertion, og Passer til dem ei at udstedes uden af samtlig I en Session. Gr. I en Ti Mars Lid er af Capitain Tanges Compagnies District udgaaet til fremmede Riger 80 Karle af det unge Mandskab, hvoraf 13 ere døde udenlands, og 9 komne tilbage igien i landet, men 58 endnu forbleven udenlands. Endkjent Amtmanden over Lifter og Mandal ikke er overbevist at have udgivet Passer til Mandskabets Udgadelse til fremmede Steder, uden for saavidt Pardonsa patenterne af s Jan. 1731, 16 April 1732 og Resol. af 11 Novbr. 1733 tillade, som dog ikke tilkom ham alene at udstede, men af samtlige Sessionsdeputerede burde væ ret skeet faa don befindes det, at han, som vrighedsperson i Amtet, ikke faa alvorlig og ftricte har holdet over Norske Lovs 3die Bogs 11te Cap. som Fornødenheden ud. fræver, thi han har været vidende, at S. Børgesen af det (f) See 3 Rescr. af 8 Martii 1743 med deres Anmærkninger.

(g) See 2 Rescr. af 8 Febr. 1771. det 12te Lægd vilde gaae af landet, og altsaa efter den I Aug. 11te Art. i Lovens 3die Bogs 11te Cap. burde han have Tadet ham derfore actionere; og alligevel alle de Andre, som efter Pardonspatentet af 16 April 1732 ikke have indfundet sig, des formedelst har forbrudt deres Gods med videre Straf, er dog ingen Vaatale derom steet, hvilket Amtmanden var nærmest til at tage i Agt. Stiftbefalingsmanden haver at give Amtmanden en tilstrækkelig Reprimande, fordi han ei har givet bedre. Agt paa det unge Mandskabs Desertion, og har udstedet Passer alene, uden Sessionens Vidende; med denne Betydning, at han alvorligere derover holder (h), og efterdags ikke udsteder nogen Passer alene, men at Saa dant skal skee af samtlig Session (i). Rescr. (til samtlige Stiftbefalings: og Amt: 1 Aug. mænd i Norge), ang. Forebyggelse af det unge Mandskabs Desertion fra Land: Lægderne i Norge. Gr. Eftersom fra krigscancelliet befales Regimenternes Chefs i Norge, at tilholde deres Underhavende tc. herudinden er brugt nogen Forsemmelse (k): saa befales hermed, At Amtmanden noie derefter seer, at ovenbemeldte Kongens Villies Mening, for faavidt Samme ham kan vedkomme at foranstalte til Vedkommendes Assistence i alle forbenævnte Tilfælde, stricte vorder efterlever. Rescr. (til de Samme), ang. Forebyggelse af 1 Aug. det unge Mandskabs Desertion fra Norge.

  1. 4

Gr. (h) See 3 næstfølgende Rescripter. (i) Cfr. Rescr. 16 Febr. 1742, §. 7 (b); og 1 April 1746. (k) Saavidt et det ligelydende med Rescr. 8 Aug. 1738% see desuden 2 Rescr. af Dags Dato, samt Plac. 3x Jan. 1744, §. 4 og Rescr. 31 Julii e. a. §. 1. 1 Aug. Gr. Efterfont fra Se Etatens Krigscancellie befales Lodscapitainerne i Norge (1), at de i sterkeste Terminis skal advare og tilholde baade Oldermændene for Lobser ne, faa og Lodserne selv, af yderste Evne, ved Skibenes udlodsning, at hindre det unge Mandskabs, Udgaaelse til fremmede reder, og naar de Nogen attrapere, da at bringe dein til nærmeste militaire, som dem skulle lade føre til næste Lehnsmand, der skal holde dem i Forvaring, indtil de efter Loven for deres undvigelse funde blive tiltalte, og over dem Dom hændet, som Amtmanden paa Tilkiendegivende straxen ved Ertra Ret haver at foransalte; og imidlertid al Lodserne, eller Andre, for hver Karl, de saaledes attrapere og levere, betales af de Skyldiges enten ventende eller havende Arv 6 Ndir., sem Forordn. af 13 Octobr. 1703 tiltaaer for faadan en Karls Antaftelse; og, dersom han ikke har Noget at betale med, da skal samtlige Lægdsbønder af det lægd være forpligtede Samme at udrede, efterdi de dog fulde, außkaffe en Karl til at complettere det Numer med, naar det blev bacant: faa befales nu hermed, 8 Aug. At Amtmanden neie seer derhen, at ovenbemeldte Kongens Villies Mening, for saavidt Samme ham fan vedkomme at foranstalte til Lodsevnes Assistence i alle forbenævnte Tilfælde, stricte vorder efterlevet. Rescr. (til den commanderende General i Nore ge), ang. Forebyggelse af det unge Mandskabs Desertion fra Land Lægderne i Norge eller til frem mede Steder. (m) Alle Chefs over de Tationale Regimenter i Norge skal befales at tilholde deres Underhavende, ac, saasnart det tygtes, at nogen af det unge mandskab er bort gaaet fra Lægdet uden Seffionens skrivtlige Tilladel. fe, skal de strax ham eftersøge og paagribe til Henbrin gelse og Forvaring hos Lehnsmanden, imod 6 Rdlrs Be (1) See den Deel af næstfølgende Rescript, Plac. 31 Jan. 1744 S. 2, Forordn. 19 Maii 1763, §. §. 1, 31, 24 Martii 1777, 9. 7 og (for Norge) 1 Febr. 1770, §. §. 22, 26 27 28; cfe. 2 næstforestaaende Rescripter og Rescr. 10 Martit 1769. G (m) f Schons blog II. 76; fee ; næstforestaaende Re seripter og beves Anmærkninger. Betaling af de Sfyldiges enten ventende eller havende g Aug. Arv, som Forordn. af 13 Octobr. 1703 tilstaaer for saaban en Karis Antastelse; og, dersom han ikke har Noget at betale med, da skal samtlige Lægdsbønder af det Lægd Samme udrede, efterdi de dog skulde anskaffe en Karl til at complettere der Numer med, naar bet blev vacant; og skal de strax Saadant for Amtmanden anmelde, som, saasnart muligt er, ved Extra-Ting og Ret lader det veb fogden paa det allernsieste under. søge, og over de Skyldige hænde Dom til Strafs Lidels se efter Loven, hvorom de Deputerede af Seffionen veb næste Samling noie skal undersøge, om herudinden er brugt nogen Forsømmelse: da ogsaa alle memændene i Norge ved Rescr. under 1 Aug. 1738 ere beordrede sig alt Sligt, saavidt dem angaaer, ligeledes efterretlig as holde: ligesom og Lods Capitainerne i Norge fra So Statens Krigscancellie ere befalede, at de i skarpesitz Terminis fulle tilholde Oldermændene for Lodserne samt Lodserne selv, at de ved Skibenes Udlodsning af yderste Evne skulle hindre det unge Mandskabs Ud gaaelse til fremmede Steder, og, naar de Nogen at trapere, da at bringe dem til nærmeste tilitaire, som dem strax til næste Lehnsmand til Forvaring skulle lade fore; hvor Lodserne og Andre da, for hver Barl de saaledes attrapere og levere, som meldt er, 6 div. skal betales, og siden med den Skyldige efter forestaaende Indhold af denne Ordre forholdes hvorfore samtlige Rationale: Regimenters Chefer skal tilholdes, at En hver i sit Regimente de Anstalter forfeier, at, naar no gen paa foranførte Maade attraperet Karl til nogen Militair af Lodserne vorder henbragt, samme Kart da af dem behørigen vorder modtaget, og siden, som meldt er, til Lehnemanden henført. Pp 5 Rescr. 8 Aug. Rescr. (til Statholderen i Norge, det Rigets Stiftbefalingsmænd at tilkjendegive), ang. at Forordningen om Politiens Administration af 22 Octobr. 1701 ikke aleneste udi Bjøbstæderne i Aggers. Huus Stift, men endog for de andre Stifter i Norge, Bergens By alene undtagen, som har sin egen Polities Forordning (n), fel authoriseres, og der introduceres til en Regel og Rette. Snoer; samt med Politiens Ad ministration der forholdes saaledes, som bemeldte Forord nings rfte Cap. 1ode, IIte og 12te Art. byder og befaler. (Saasom af Statholderens Erklæring paa en Memorial fra Stiftbefalingsmanden over Aagershuus Stift, hvor ved denne begjerte, at bemeldte Forordning, hvilken ikke i Norge er bleven publiceret, maatte i Kjobftæderne i det ham anbetroede Stift tiene til Regel og Rettesnoer, og med Politiens Administration forholdes saaledes, som samme Forordnings ifte Cap. 1ode, 11te og 12te Art. byder og befaler, er fornummet, at Stath. finder ganske intet imod dette Stiftbefalingsmandens gjorte Forslag at erin dre, men heller vil have Samme til allern. Bifald indstillet, som en Ting, der vilde medføre sin store Nytte, og endnu større, om denne Forordning ogsaa for de andre Stifter i Norge maatte authoriseres, og der introduceres, m. v.) 8 Aug. Stefcr. (til de Deputerede for Financerne), ang. Diæt penge for Dem, som bruges ved Grendsernes Reglering imellem Norge og Sverrig. (0) 8.Aug. Rescr. (til Høieste Ret, Magistraten i Kjøbenhavn, og at tilkiendegive det Byfogden, Landsdommerne samt Stiftbefalings: og Amtmændene saavelsom Greverne (p) og Friherrerne i Danmark), ang. at ingen Delinqvent, undtagen i store og grove Forseelser, maa dømmes til Bres (n) Siden have de øvrige Stiftsstæder i dette Rige og faa faaet hver fin Politie Anordning, see 12 Febr. 1745 (i Forordn.), 23 Septbr. 1763 og 5 Junii 1776 (i Rescriptevne). (o) See Rescr. 28 Aug. 1739. (p) See og næstfølgende Rescript. Bremerholm, men i dets Sted herefter til Arbeide i 8 Aug.. nærmeste Fæstning (q). (Saasom Bremerholm nu med mange Slave er opfyldt.) me. Rescr. (til Abbadissen ved Valls. Stift), det Sam- 15 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), 15 Aug. ang. at, i Henseende til Landevien paa Pramholmen, som er i slet Stand, Eal Borgerskabet i tak. fov komme Prammanden til hjelp med ot istandsætte Broen, som han og Efterkommere skal holde vedlige men Landeveien ligesom andre Landeveie at deles, sættes i Stand, og holdes vedlige af tørre Herreds Bes boere. (r) Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, 22 Aug. samt Notits til Generalfivke Inspectionscollegium), ang. en Forklaring over Lutheri Catechismus, som skal bruges i alle Kirker og Skoler samt ved pri vat Underviisning. (s) Gr. For nogen Tid siden har Kongen funden for godt, at lade en Forklaring over Lutheri Catechismus, til almindelig Brug i begge Kongeriger, forfatte, som derefter af det Theologiske Facultet er bleven approberet, og der paa, efter Bevilgning, udi det i Waisenhuset værende Bogtrykkerie ved Trykken publiceret (e), alt til den Ende, at denne Lutheri Catechismi Forklaring, ved den befalede Indrettelse af Danske Skoler paa Landet i begge Niger, faasnart skee kan, i alle Skoler saavelsom i Kirkerne skal indføres og bruges. Denne Catechismi forklaring skal overalt i Kirker og Skoler udi det Biskopen anbetroede Stift introduce res, (9) Forandret ved Forordn. 27 Novbr. 1739 09 29 Junii 1764 samt Rescr. 3 Martii 1774; cft. R. 15 Junii og 14 Septbr. 1742. (r) See Rescr. 13 Maii og 4 Novbr. 1786. (s) See Rescr. 30 Aug. 1748 og Skriv. 12 Novbr. 1768. (c) See Rescr. 19 Julii 1737 og 11 Mai 1742, 1. I. 22 Aug. res, dog saa, at de af Ungdommen, som have allerede vant sig til en anden approberet Catechismi Forklaring,, til at lære den nu introducerende almindelige §. 2. 5. 3. 5. 4. 5.5. 5. 6. ei tvinges Catechismus, uben be selv ville, for ei at blive forvirres de i det, de have lært. De alene, som herefter skal bes gynde med nogen Catechismi Forklaring, og endnu maa gaae ordentlig i Skole, for at lære Catechismus, skal tilholdes at bruge den, paa det den inden faa ar kan blive almindelig. Denne Catechismi Forklaring sal ei alene ved Information i alle saavel Latinske (u) som Danske Skoler og i privat Undervisning, men ende og i Kirken indføres og efterdags bruges. Ingen man forbindes at skaffe sig, eller lære denne Catechismi-For Flaring, førend de have lært Lutheri liden Catechis mus uden ad, som Grundvolden, der i denne alminde lige Catechismi Forklaring videre udlægges. Skoleme fterne maae ikke lade Nogen lære denne Catechismi For flaring uden ad, Ord fra Ord, førend Børnene tils ftrækkelig ved igjentagne Forklaringer og Examinationer ined forandrede Ord have fattet og veed Meningen, saas som det Maal, hvortil alene sigtes, nemlig Guds sande Kundskab, ved blot Læren uden ad, ei opnaaes, efterdi Det er alt for meget befunden, at lingdommen fan lære Ordene uden ad, og dog ikke vide det ringeste af Menins gen eller Sagen, naar de tilsporges, endogsaa med de eenfoldigste Ord; men Skolemesterne skal med Flid fee derhen, at de saaledes lære Catechismi Forklaringen, at de veed at sige Indholdet og meningen af Svaa ret med deres egne eenfoldige Ord, enten de veed Sva ret selv uden ad, eller ikke. I Særdeleshed skal Præs sterne og Andre i deres Catechissationer ingenlunde be i deres Cat tilholdes eller tillades at binde sig selv til samme Spørgs maales (u) See nu Skole 3d. 11 Maii 1775, S. 19 og Rescr. 29 Marti 1786. §. 7. maales Ord og Orben, men de skal spørge samme Spørgs: 22 Aug. maal med andre Ord, ja til Flere igjentage Spergsmaa le om selvsamme Ting med andre Ord; saa maae de og ingenlunde binde Ungdommen til at spare med de Orb, som staae i Bogen, men at de med deres egne, end skjønt eenfoldige, Ord kan sige Indholdet, og vise, at de have Begreb om Spørgsmaalet og Svaret; ja, naar Præsterne eller Andre i deres Catechisationer end mærs te Nogen, som svarer vel Ord fra Ord af Bogen, maae de dog aldrig tage det for fyldest, men de skal altid og. Hver Gang lade den Svarende sige med egne Ord, hvad det var, han svarede, for at fee, om han forstaaer No. get deraf. De Bibelske Sprog, som staae i denne Cas techismi Forklaring, skal vel læres uden ad, dog saa, at derudi gjøres god Forskjel paa Nemmer, saa at be, som have tungt for at lære uden ad, ikke mane tvinges til at lære uden de allervigtigste og høistfornødne; og, hvor der er flere Sprog til eet Spørgsmaal, maa der, første Gang Catechismus igjennemgaaes, ifte fares uden eet, og det allervigtigste af de anforte Sprog. Alle de Sprog, som læres uden ad, skal altid baade i Sfos len og i Kirken af Catechizante oves, og gjøres mange smaa og foranderlige Spørgsmaale om hvert Sprog, at Catechizans fan fatte og prøve, om Ungdommen har faaet Meningen og Kraften af Sproget; og maa gemes ne Born ei plages med at citere Sproget, hvor det staaer, med mindre de have desfærdigere Hoveder, da det kan være nok, at de veed at sige den Bibelens Bog, hvori det staaer, og hvem den er, som har sagt det, men der maa ikke effes af dem, at nævne Capitel og Vers, som uden nogen Fornødenhed, alene er ungdom men paa Landet til Byrde. §. 8. Rescr. 22 Aug. 22 Aug. 22 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at tilholde Birkeskriveren ved Antvorskove Rytterdistricts Birketing tilligemed 2 Borgere i Slagelse, og alle Ligesindede, at de, af Lydighed for Loven og den Kongelige Befaling, skal have Stolestader i Kirken, og iblandt der indfinde sig i Prædiken (v), ligesom de bør indfinde sig paa Raadstuen, naar det af Øvrigheden tilsiges. (Saasom ved Rescr. til Rentekammeret under denne Dags Dato er bevilget, at forbemeldre 3 Personer, som, for at have enthoidt sig fra den offentlige Gudstjenefe, af Byfogden i Slagelse nu igjen blive krævede en stor Summa Venge for Helligbrøde, de præterito for Helligbrøde og al anden Tiltale for denne deres Afhold fra Gudstje neste maae være befriede.). Rescr. (til Generalfirke Inspectionscollegium), Notits om Næstforestaaende; og Befaling til Biopen i Sjelland udi sær, at Præsterne i hans Stift, udi hvis Menighed slige Personer leve, maae i Fremti den ei anføre dem til helligbrode, som af en sand eller foregiven Samvittigheds: Tvang ei idelig søge Kirken, naar de sig ei aldeles og bestandig derfra entholde; samt at Præsterne skal entholde sig fra alle saadanne Expres fløner, hvorved slige imod vor Gudstjeneste og den udvortes Brug af Naadens Midler præoccuperede Gempts ter ei kan overbevises, men vel videre opieres, men ales ne i Eenrum og al Kjerlighed at handle med dem, saa ofte de forhaabe at kunne vinde Noget hos saadanne Sjæle (x). Rescr. (til Chefen for det Jydske Regiment til Fods (y)), ang. at enhver Gemeen, som kjøber sin Afskeed, eller sin Compagnies Chef derfor contento

(v) See næstfølgende Rescript og dets Anmærkning. (x) Cfr. Rescr. 5 Martii 1745, §. 9. 3 og 4, samt 19 April 1748. (y) Bentelig og til de øvrige Regimenter. tenterer, maa paa ny tage Tjeneste, og lade sig ett 22 Aug. gagere, hos hvilket Regiment og Compagnie han selv vil, uden at det Regiments eller Compagnie Chef, under hvilken han har staaet, og fra hvem han paa fors nævnte Maade har faaet Afeed, paa ham videre fan gjøre ringeste Fordring. (Saasom Kongen ikke vil have Saadanne, der kiobe deres Affecd tc., forftanden under de i Rescr. af 26 Febr. 1731 nævnte beafskedigede Gemene, hvilke ikke maae lade sig antage ved andet Compagnie end det, hvorunder han forhen har tjent.) (z) Rescr. (til Enhver af Stiftbefalingsmændene, i Dans 29 Aug. mart), ang. at han, saalænge Generalfifcals. Embedet bliver deelt, som det nu er, da paa enhver Generalfifcalis Conftituti Ansøgning beskikker ham en fuldmægtig i den ansøgte Sag, som gratis skal fore Sagen, og ales ne nyde Reisepenge og beviislig Omkostning som i Delinqventsager efter Stiftamtmandens Moderation. (Saasom i Generalfiscalens Sted ad interim er beskikket 3 Hoieste Rets Advocater, o: L. Munk, A. Lovson, og Fr. Smit, og de Intet for saadant deres Arbeide nyde, faa at de følgelig ei heller kan godtgjøre deres Fuldmægtige i Provincerne Noget.) (a) Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), 29 Aug: ang. at Geistlige, som have Proces ved Prov. ste Retten eller Landemodet, skal selv møde i Retten. (b) Gr. Bisk. har foreffillet, at der findes en for Trettekjerhed iblandt endeel Geistlige i Siellands Stift, der baade i sig selv, og mere under Processernes Drivt Eal forvolde Forargelse, hvilke Proceffer han formener, derved at for meres og forlænges, at de Geistlige, som indbyrdes føre Proces, paa begge Sider, antage Procuratores, og Parterne ei selv møde, hvorved det Forliig hindres, hvorpaa af Retten kunde arbeides, da og Processerne ved Procuratorum Kunster meget skal forlænges, indvikles, og gjøres vidt (z) Anhang af Rescripter c. 1779; cfr. Plan 29 Jan. 1785. (a) See Instr. 23 April 1751. (b) Cfr. Rescr. 18 Octobr. 1743 og 20 Febr. 1750. 29 Aug. vidtleftigere, end fornøden er; hvorudover han, til Vroceffer at forefemme, Samme at forlige, og dem at forforte, naar Geistlige trette med Geistlige, bar provoneret, om de Geifflige maatte tilholdes for Geiftlige Retter at møde i egne Berfoner, uden procuratorer, da han formener, at lindseelse og en fornuftig Tiltale kunde udvirke Forlig, mere, end naar Procuratorer kan beraabe sig paa, ei at have Fuldmagt til noget Forliig: til den Ende han har indstillet, om, til et Forsøg i Sjellands Stift, ved Rescr. til Stiftbefalingsmanden og ham, sem paa næste Landemode funde publiceres, maatte befales, at, naar Geistlige Personer, Præst eller Degn, indbyrdes begynde Proces med hinanden, det da vel kunde være dem uformeent, at consulere lovkyndige Mænd om Sagens Anlæg, Stævninger, Formaliteter og Indlægge; men at de, saavel for Brovste - Retten, som for Landemodet, skulle selv i egen Verson mode, og deres Sag tilsvare, for at give deres Samtykke til Forliia, om det kunde træffes; men, naar de med andre folk have proces da at staae bem, ligesom deres Contra- Parter, frit for, at betiene sig af Advocater. Siden det vel ei kan forbydes Præ frerne, at møde for Retten, med eller ved procuratorer, bevilges, 29 Aug. At Biskopen, til et Forsøg, om Processerne efter Hans Tanker derved kan forebygges, og Stridighederne forliges, maa anbefale Geistligheden, som havé Pros ceffer ved Provste Retten eller ved Landemodet, at møde altid selv i egen Person, omendskjønt de, til de res Sags Tarv at faae beopagter, bringe en Procura tor med sig. Rescr. (til Vandcommissionen i Kjøbenhavn), ang. Pompe Vandets Render m. v. i Kjøben havn. Gr. Commissionen har forestillet, at ved Fundation af 20 Novbr. 160 blev al forrige Misbrug afskaffet, og god Anordning fiftet; men, da Overdirecteurerne over Bandvæsenet, id efter Anden, siden ved Deden vare afgangne, og Participanterne hver paa fin egen Haand foretoge adilline Forandringer med deres Pompe Berker, deels med Opstandernes Underboring, deels med Springvandsposters Indretning, eg ellers i andre Maader, ved Añobsrender, at forvandle Pompe Bandet til Springvand og. idelig Spilde, og saadan Misbrug især fra 700 til 1714 skal have tiltaget saaledes, at der ofte befandtes Mangel for Bano i Kjobenhavn, blev i Aaret 1714 paa ny beskik. tet Fet en Commission, til at antage sig Overdirectionen over 29 Aug. Bandvæsenet; og, endfiont siden den Tid er befunden, at, formedelst Participanternes imod Fundatsen foretagne Forandringer, funde det være at befrygte at en almin delig Mangel paa Band med andre adelige Sviter vilde paafølge, faa al dog denne mislige Omgang og Foran dringer ved Pompe-Wandet imod Fundatsen saaledes være rodfæstet, og ved Skjøder fra En til Anden transporteret, at der findes de, som nu vil tilegne sig Rettighed at be tjene sig af faadanne adeline Indretninger og Misbrug, grundende sig deels paa Adkomster, og deels paa Hævd; hvilken Misbrug Commissionen ei paa anden Maade veed at faae redresseret, end om desangaaende maatte udgaae en Forordning til Alles Efterlevelse, hvortil Comm. og har indsendt en Concept. De mange Forordninger ere af ingen Nytte: men Commissionen haver ikkun noie derhen at see, at de gamle stricte vorde efterlevebe, og at Renderne af Ved. kommende vedbørligen vedligeholdes, samt at Vandme. fterne forsvarligen forrette det, som dem tilkommer: desligete, at med al Flid bliver tilseet og i Agt taget, naar Renderne skal bores, at Boringen alle Zider gaaer midt igjennem Kjernen eller Marven af Træet, og ikke til Siderne i det bløde Tre, som ellers forvolder, at Renderne strax forraadne og bederves. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn); ang. en 29 Aug. i Henseende til Gjørtlerne foiet Anstalt, samt at Magistraten ei herefter uden Kongelig Approbation maa forfatte nogen Anordning, der har Hensigt til Laug. Gr. Af Magistratens over Ansøgning, at P. Soffgaard maatte, uden Mesterstykke at gjøre, arbeide og ernære sig af Giortler-Professionen i Kjobenhavn, m. v., indkommen Erklæring er fornun.men, at Gjørtlerne ikke have noget Laug, og at ingen af dem indtil 1737 Aars udgang bar gjort noget Mefterstykke, men Enhver, som fif i Sinde at nedsætte sig, og vinde Borgerfab paa dette Haandverk, naar han i øvrigt havde foreviift saadant Bevis, at han til Borger kunde og burde admitteres, ee bleven det erlladt, men at Tiden deraf har lært, hvor skadelig denne Fribed omsider blev baade for Giortlerne i Særdeleshed, og for alle dem i Almindelighed, som fulle bruge og be jene sig af deres Arbeide, saasom deres Sal blev større, IV. Deel. I Bind. eng 29 Aug, end de sig del kunde ernære, og Arbeidet ei saa godt, sem det burde være, hvorover meget blev forffrevet af dette Arbeide fra Udenrigs: Steder: hvorfore Magistraten, paa de da her værende Gjørtleres Beaierina, al have erag tet det tjenligt og falfat, at ingen Gjørtler efter den Lid Fulde tillades at nedsætte sig her, forend han beviifte, at han havde lært som Dreng derpaa, og tillige ved et prøvestykke godtgiert, at han bar erholdet den Widentkab og Erfarenhed derudi, at han funde gjøre saa godt og forsvarligt Arbeide, som Enhver kunde være tjent med, der sig deraf vilde betjene; item, til dette at i gt tage, at En af de ældste og dygtigste Mestere skulde udnævnes enten aarlig eller hver andet Mar, som skulde bære Navn af Formand for Gjørtlerne, m. v. 29 Aug. Supplicantens Ansøgning fan ikke bevilges; og det fan for denne Sinde forblive ved den Anstalt, af Mas gistraten herudinden er gjort (c), men saa maa Magis Straten ikke i Fremtiden understaae sig, nogen saadan Anordning, som kan have hensigt til Laug, at fors fatte, med mindre den derom først har indhentet Konge lig Approbation. Rescr. (til Amtmanden over Stavanger: Amt), hvorved udi den iste §. af Forordn. under 19 Aug. 1735 dispenseres, at for de enten selv ombragte (d), eller hastig død befundne Menneskers Begravelses lovlige Paakjendelse maa, paa lige Maade, som med Delingventsager er anordnet, holdes Extra. Ret, saa snart saadan Tildragelse er aabenbaret. (Efter Begjering fra Amtmanden, som androg, at denne Forordnings iste §. forbyder, at ingen Extra-Ling maa tillades, uden alene i Delinquent-Sager, der angaae Mogens Liv, re, Fred, Straf paa Kroppen, eller Arbeide i Jern, item til Bidners Forelse i de Tilfælde, som Norske Lovs 1-13- 28 tillader; men, at det i det ham anbetroede Amt en og anden Tid skal tildrane sig, at der findes de, som en ten forsætlig, eller i Vildelse og Reserie, skal ombringe sig selv, som, efter Kirke-Ritualets 9de Capitel ikke maae jordes, forend der lovlig er fjendt paa Mandens Død, da, ibvorvel i alle deslige Tilfælde Processernes Anlæg til de ordinaire Linge kan hvile, uden enten Besværing for Kongens (c) See Laugs-Art. 3 Novbr. 1741, (d) Cfr. Rescr. 5 Aug. 1735.' Kongens Caffe, eller nogen Tynge for Almuen med Vagt: 29 Aug. Hold, som Forordningens 6te Art. explicerer, for hvad Narfag Extra-Linge, efter dens ifte et. er tilladt, saa skal dog faadanne ombragte, hastig hendøde eller hemmelig omkomne Menneskers Begravelse fornodiaes, for et at incommoderes med en faa kadelig Lugt og Stant.) Rescr. (til Geheimeraad i Conseiller Joer Ro: 5 Sept. senfrants (e)), ang. Assessores Aufcultantes i Høieste: Net. Gr. Kongen har stedse havt den Intention, at emploie re til Juffits- og andre Betjeninger duelige og dertil beqvemme Personer. I Høieste. Ret skal være Assessores Aufcultantes, som ved saadanne daglige Øvelser, at sidde i Høiestes Ret, funde med Tiden blive dygtige til at være virkelige Assessores i Høieste Set, Amemænd, Overdommere, eller i andre Maader bruges til Justits: Sager i, eller >uden for, Collegierne, Personerne, som til Auscultan tes kan vorde admitteret, sal alene være saadanne, der med nogen Apparance kunne aspirere til betydelige Ju ftitsbetjeninger, nemlig Secretairerne i det Danske Cancellie, Assessores i gofretten (f), ja endog Rame mer og of Junkere, om de det begjere. Af Andre, som ei allerede ere i Kongelig Tjeneste, maa Ingen ade mitteres, med mindre han har inden eller udenlands med Flid studeret Jura (g), og har den Formue, at han sig et Nar eller flere paa egen Bekostning som Auscultans ved Høieste Net kunde øve. Ingen maa admitteres, som ikke allerede er fine 22 War gammel, Enhver, som bliver admitteret, skal forsynes med Kongelig Ordre til 29 2 Sce (e) Han var da formodentlig Vice-President i Høieffe Ret. Mon dette Rescript, ved det at der i seneste Instrux af 7 Decbr. 1771, cft, 9. 23., ei tales our Disse Aufcultantes, er ophævet, (f) Cfr. Fd. 15 Junii 1771, (g) Cie. Rescr. 28 Octobr., 1746, 6. 4. med Anmærk ning. §. 7. §. 2. §. 3. 5 Sept. Geheime Raaden at antage ham som Auscultant, og 5. 4. lade ham dertil anvise behørig Sæde. Enhver Ansculs §. 6. tans skal til Kongen aflægge sin Troskabs og den sæd vanlige Dommer: Eed, samt deri erpresse love Stil. tienhed, saafremt han denne Eed ei allerede tilforn har $. 5. aflagt. Enhver Auscultans skal høre baade Sagerne agere, og derover for sig forfatte sit Votum, saa og hør re alle Assessores i Hoieste Ret votere, samt Dommen forfatte; og haver han siden at vise sit forfattede Votum enten til Justitiario eller den af Hoieste Ret, som han vorder anviist, for af ham at underrettes, om han ens ten i Sagen eller Formaliteten eller Terminis funde has ve taget Feil, og hvorledes det burde rettes. Til den Ende skal enhver antagen Auscultans strax melde sig ved Justitiario, og udbede sig, enten at han selv, eller efter Hans Forslag en anden erfaren Assessor i Høieste, Ret, vilde tjene ham med den i forrige Artikel ommeldte Res vision af hans forfattede Votis. Og skal Justitiarius have Magt til, at recommendere enhver af Høieste Ret tes gamle og erfarne Assessoribus 1 a 2 Auscultantes; men selv bør han have General Inspectionen over dem, i det mindste eengang hvert Fjerding Aar lade sig deres forfattede Vota vise, og siden give dem Attest om deres Flid og Judicio Practico, naar enten Kongen det maats te befale, eller Auscultans selv der af ham begjerer. En hver Auscultans haver for denne Inspection at betale ved deres første Indtrædelse til Juftitiario 60 Rdlr., og aarlig til Justitssecretairen for Skrive Materialier 10 Rdlr., hvorimod Justitssecretairen fournerer dem med alle fornødne Skrivmaterialier i Høieste Net, og Justitiarius (som intet videre af dem bekommer) bør gaae dei med Oplysning til Haande, saa ofte de det af ham Hjemme i sit Huus begjere. Skulde nogen Ausculs tans ved Svegerskab eller Elegtstab, eller i andre 5.7. §. 8. Mag$ 9. Maade, have Connexion med nogen af Parterne i den 5 Sept. Sag, som skal ageres, bør han selv strat give det Jus stitiario tilkjende, og udgaae imedens den Sag ageres, og førend deri voteres; hvorpaa Justitiarius og nøie sal agte. Forsømmer nogen Auscultans det, vidende, skal han derfor med anseelig Mulet til Justitscassen, efa ter Justitiarii Sigelse, ansees. Alle Auscultantes skal have samme habit i Høieste Ret, som de ved Protocollen siddende Secretairere; samt sidde ved 1 eller 2 aparte Borde neden ved Skrankerne, til Distinction fra de virkelige Assessores i Høieste Ret (h); og kan de gaae ind og ud af Retten for Secretairerne, som gjerne have endnu noget med deres Protocoller at gjøre. Og, som paa Khavns Raadstue, hvor høieste. Net nu bliver holdet, ventelig ei findes Rum til disse Borde: saa skal Justitiarius anvise dem et saadant Sted, hvor de allige vel ere separerede fra de andre virkelige Assessores; men, naar engang Slottet bliver færdig, skal disse Auscultans tes have deres eget Bord (i). Under denne Dags Dato er og Justitiarius i Hsieste. Ret befalet, at han haver at bringe Kongen i Forslag, hvem han anseer for beqvemme og villige til, at vorde Auscultantes i Retten af Cancelfie Secretairerne eller Andre, som under Iste Post ere beskrevne. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), 5 Sept. ang. at Haandverksborgerne i Kjerteminde generaliter al forbydes, efterdags ei at mane bruge nogen Llegoce, Bjøbmandskab og Kroheld tillige med deres Haandverk, da Stiftbefalingsm. stedse ders hen bør see, at derover alvorligen vorder holdet (k). 29 3 (Efter (h) (i) Forandret ved Rescr. 7 Martii 1760. (k) See hertil ngie Rescr. 10 April 1761 og 24 Septbr. 1762 samt Forordn.. 2 Aug. og Prom. 28 Octobr. 1786. 5 Sept. (Efter Ansøgning fra Byens Handelsmænd, font androge, at endeel Haandverksborgere sammesteds, som Skomagete, Bodkere og Feldberedere, der have vundet deres Borgerskab, at de ville nære sig af deres Haandverk, og til den Ende, at André uden for deres Profession og laug ei stal tilfsie dem nogen Indpas i deres Haandtering, have De begivet sig under Laugsrettigheder med hinanden; dog fal, det altsammen udatet, giore Supplicanterne i deres borgerlige Næring og Brug, som bestaaer i Kjøbmandshandel og Krohold, Indgreb og Fornærmelse, i det de handle med korn og andre Slags Bare, samt have Kro- Hold tilligemed Haandverket, lige fan feit som Supplicanterne, der i Byens Beskatninger og Lunger blive anseete for Kjøbmænd, naar de Andre i saa Maader ikkun vorde taxerede som Haandverksborgere blot af deres Haaitdverks. brug, endsjønt de have, imod demi at regne, en dobbelt Fordeel, i det de ved deres Haandverk tillige skal have og bruge al den borgerlige Næring, som Supplicanterne slutde leve af.) 5 Sept. Rescr. (til Directeuren ved det Kongelige Bogtrykkerie, J. J. Hopfner, og Notits til Stat holderen i Norge), ang. De trykke Forordnin gers snareste Opsendelse til Norge, og Priserne derpaa. Gr. Eftersom Directeuren, i anledning af Kongelig Befaling under 15 Aug. neftafvigt (1), har erklæret og inde berettet, at ban, ligesom hans Formænd, har solgt de trykte separate Forordninger fryffeviis for 2 Skl. paa et halvt Ark, og 4 Skl. paa et beelt Ark, saa og de aarlige Samlinger deraf a 2 ß. Arket, samt at Bogbinderne t Norge skal have havt de separate Forordninger af ham for en billigere Priis, nemlig Bogent for 4 Mk. d., med videre Hvorved (saasom det er bleven andraget, at, fore medelst ingen trykte Forordninger i Kjøbstæderne udi Norge ere at faae til jobs for billig Betaling, maa den fattige Almue med stor Betoftning lade dem afskrive) ham blev paalagt at indberette, hvor- Tedes han lader sig her enten fykkeviis eller paa de aartige Samlinger af de trykte Forordninger beta Te, samt om han vil forbinde sig til at forsyne ene de 4 Stifters Hovedstæder i Norge med de Forord ninger, som ber trukkes, eg Norge kan vedkomme, og for hvad Priis, saaledes som de der kunne udfælges, faafremt baa ifte vil taale, at det bliver Bogtrykkerne i Norge tilladt. Forordningerne at eftertrykke, og dem der forhandles cfr. Rescr., 25 Jul 1738. videre hans derhos gjorte Tilbud, ved givne Skibsleilig hed for sin egen Regning at opfende faa mange af de aarlige trykte forordninger til de 4 Stifters Hovedstæder i Norge, som Norge kan vedkomme og behøve, og dem der for ovenanforte, Briis falbolde, naar det maa være ham tilladt at committere dem paa ethvert Sted, som han dertil kan formaae: faa, siden Kongen samme hans Forestilling og Ansøgning har bevilget, befales tillige der bos, At han behørigen haver at besørge Forordningerne, ligesom de Tid efter Anden udgaae, med allerførste Skibs, leilighed til Norge opsendte. 5 Sept. Rescript, ang. at de 2 Præsteboliger, Sog: 5 Sept. nepræstens og Capellanens, i Holbek sal sælges, og Præsterne derimod tillæges Huusleie af Birken. (m) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 12 Sept. at Haandverksborgerne i Bogense ei maae til lige bruge Zegoce, Kiøbmandskab og Krohold c. (n). (Saasom 3 Handelsmænd i Bogense have begjert forbu den, at ingen Zobatsspinder, Farver eller anden Haandverksmand og Borger der i Byen, af hvad Stand og Profession han end ee, enten nu eller herefter, maatte hemmelig eller aabenbare drive eller befatte sig med nogen Negoce, liden eller stor, under Straf og Barenes Forbry delse til næste Hospital; men at Enhver fulde forblive ved det han kunde have lært og vunden sit Borgerskab paa.) Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 3 O&. hvorved befales, at han stedse noie derhen seer, og lader paaagte, at ingen fremmed Jøde, som ikke har Frihed her at indkomme, maa sig i Kjøbenhavn ophol de, men at saadanne Joder strap vorde tiltalte, og med dem efter Loven og udgangne Forordninger forholdet (o). (Saasom han, i Følge Cancellie-Skriv. om endeel fattige Joder, som sig i havn have indfunden, har indberettet: 4 (m) Af Wandalls Geistlige Anordn. I. 278: at (n) Ligelydende med Rescr. af s Hujus for Kjerteminde; see og note her dets Anmærkning. (o) See Plac. 10 Decbe. 1745 og Rescr. af 13 Decbr. med derhos anmærkede Anordninger. 3 Oa. 3 Oct. at Samme i Henseende til Jodernes Lovfest, som delt 2 Septbr. toa fin Begyndelse, der vare ankomne, for at erholde Almiffe; og at de 21dfte for Joderne have lovet, at alle disse fattige Jeder næste Onsdag derpaa med et Skib til Danzig sal vorde forsendte, m. v. = Rescr. (til Skole Commissionen), ang. at Christiania Lectorats Jordegods maa henlægges til Rectors og Convectors Søn. (P) 3 Oat. Rescr. (til Byfogden i Kjobenhavn, og Notits til Directeur General ved Chirurgien, S. Kruger), ang. at bemeldte Directeur General maa, i Anledning af Anordn. 30 April 1736, §. 6, faae al le (9) Cadavera efter Executionen, naar han dem bee gjerer. 10 Oa. 10 Oct. Rescr. (til Overkrigssecretereren), ang. ved Che ferne for de Regimenter, hvilke saavel i Kjøbenhavn som Friderikshavn ligge i Garnison, den Anstalt at gjøre, at, naar paa nogen Delinqvent af Regimens terne sammesteds, som ikke er dømt til Steile og jul, men ellers er hendømt til Doden, Erecutionen er fors vettet, hans Cadaver da maa, i Anledning af Anordn. 30 April 1736, §. 6, overleveres til S. Brüger, Dis recteur General ved Anatomien i Kjøbenhavn (r), naar han Samme begjerer. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. Herefter at res videre Aviserne, for de i Khavn trykkes og distribue res, saavelsom de Skrevne, før de enten i Danmark eller udenrigs forsendes; samt derved iagttage, at ingen Pera (p) See Rescr. 28 Junii 1740. P. II. (9) Forandret ved Rescr. af 30 Decbr. 1740; eft. næstfølgende Rescript, samt Forordn. 15 Junii 1771, §. 12, og 22 Junii 1785, §. 7. (r) See Rescr. 20 Jan. 1741 09 Ge. 22 Junii 1785, 94 7. Personalia, hvorover Nogen enten inden eller uden 10 Oct. rigs funde besoære sig, deri indføres (s). (Saasom Kongen har funden for godt, at ingen af de Aviser, som i havn enten blive trakte eller revne, maa publiceres, førend de ere blevne eftersecte.) Rescr. (til det Theologifle Facultet), ang. De= 10 Oct. canatets aarlige Omskiftelse i dette Facultet, og Theologifte Skrivters Censur. Gr. Det er bleven foredraget, at, endfiant Kongen, for at facilitere de Theologiske Bogers Censur, bar befalet Professor Theologiæ ertraord, Leth og Hofprædikant Pontoppidan, deri at komme de 3 ordinariis Theologia Professoribus til Hielp, og ligeledes efter deres Lour cenfurere de Theologiske Skrivter, som til Facultetet indleveres, faa al denne Censur dog endnu finde en og anden Banskelighed, formedelst at Biskop Hersleb er dispenseret fra at være, som fine Formænd i Biskop-Embedet, tilligemed Professor Theologiæ og Decanus for det Theologie Facultet, da Loven samt Rescr. af 7 Septbr. 1736 tilholder, at Decanus kal uddele de Theologiske Boger og Skrivter, som til Facultetet indleveres til Censur, iblandt Membra Facultatis, hvorover ingen af Sacultetet synes at kunne tilegne sig den Decano alene givne Authoritet, hvortil endog skal komme dette, at en og anden af de til Bøgernes Censur nu authoriserede Theologis gjør sig en Betænkning over at lade deres Navn under Censuren over faadanne Boger medtrykke foran paa Titelbladet, som ei tan efter Loven og Forordninger forkastes, men i sig selv dog kan være slette nok, og saaledes befafne, at en retfaffen Theologi Reputation, helft udenlands, derved kan formindskes, hvor der kan præfupponeres, at en Censor er af lige Menina med den af ham approberede Boa. - Zil saadanne Difficulteters Hemmelse, og paa det Theo- Logiske Skrivters Censur efterdags mageligere, tilforladeligere og promtere kunde fee, er funden for godt, Angaaende Decanatet i det Theologiske Sacultet, for den efterfølgende Tid saalenge Bispe: Embedet ders fra bliver adskilt, at gjøre denne Anordning, at alle Professores Theologiæ ordinarii hver sit Aar, ligesom in facultate philofophica skeer, skal forestaae Decani Embede, som efter Ordenen skal gaae omkring imellem Q4 5 De (s) Sce Rescr. 7 Novbr. 1738 og 6 Maii 1740 med Anuværkninger. 10 Oct. de tre Professores Theologiæ ordinarios, saa at samme, Embeber aarligen til den Tid, som ved Decanatu facul tatis philofophicæ observeres (t), overdrages fra den Ene til den Anden; dog skal for den nærværende Tid, Professor Steenbuk, i Henseende til hans Alderdom og Skrøbelighed, derfra være befriet: og, hvad sig fore nevnte Theologifte Skrivters Censur angaaer, da skal Decanus altid efter fornævnte Befaling uddele de til Censur indkomne Bøger efter Touren og den, hvis Tour det er, dem til Eftersyn og Censur antage; men Censors Tavn maa ei i Fremtiden trykkes paa den apa proderede Bog, men hans Censur under hans Haand indgives ad acta facultatis, og der gfemmes, hvorefter Notarius Facultatis Theologica fan sætte imprimatur, in fidem protocolli Facultatis N. N. paa Bogen (u). to Oct. Bevilgn. paa Korn og Paffage-Penge for en Bro over Aaen imellem Raadsted og Terp, m. v. Gr. De Reisende kunde ikke vasfere Naen uden livsfare, efterdi forrige Bro af Elde og Brostfældighed var reent borte. Imod at Birkeskriver V. Deichman ved det Drone ningborgste paa egen Bekostning af ny lader opbygge be meldte Bro over 2aen imellem Raadsted og Terp, og. den saa stedse forsvarligen vedligeholder, maa og skal han og hans Arvinger, eller hvem samme Bro med Kone gelig Bevilgning og Tilladelse og med lige Vilkaar kunde blive overdragen, nyde af Raadsted., Bausted., Gaan tup, Vestertødslef og Svendstrup Sogne aarlig af en heel Gaard 1 Skp. Byg, og af en halv Gaard eller Boel Skp. Byg; fan skal og alle andre Reisent de, som kjøre over bemeldte Bro, betale til Broens Bed (t) See Rescr. 11 Maii 1775, S. 3; cft. R. 14 Juli og 8 Septbr. 1769. (u) Forandret ved Rescr. 19 April 1765 og sphævet ved N. 14 Septbr. 1770, Vedligeholdelse Passage Penge, nemlig af en beslagen 10 Oct. Vogn 2 Sfl., og af en Tre: Vogn uden Beslag 1 Sil., og en Ridende 1 Sfl.; item af 10 Stfr. store Hovber og der under 2 fl., og af 10 Stfr. fmaa Hyvder, som Sviin, Faar og deslige, og der under 1 Sel.; hvora fra dog skal være undtagen 1) de, som i Kongens Reis ser og med Skatte Korn til Magazinet denne Bei be høve at passere; 2) fornævnte 5 Sogne, som svare Bro Korn, hvilke desuden for Veienes Reparation stal forskaanes; 3) 2sferges og Glændstrup Sogne i Norhald Herred, hvis Bei ofte skal falde over Raad sted: Na, item Borup Sogn i Støvring Herred, i Henseende de 2 første Sogne nødvendig behøves til at brolæge og vedligeholde et Stykke ond Vei ved Handest i Glændstrup Sogn, som ligger de Andre i Herredet alt for ubeleiligt, og fornævnte Borup Sogn at ved ligeholde Landeveien over helfted Mark (v), da disse 3 Sogne derved lige saa haardt besværes, som de der svare Bro Korn. Bevilgn. paa nogle Poster for Tugthuset i 10 08. Christiania. (*) Gr. Efter Begjering fra endeel Kjøbmænd i Byen, saa som Eugthuset og dets Lemmer ikke fan underholdes, med mindre der indrettes Fabriqver; og Disse ikke til Nytte kan drives, uden det bliver benaadet med Friheder. Tugthuset i Christiania, og ingen anden, maa i Byens District og Opland oprette et fuldkomment Farverie, dog at ei Nogen, som paa Farverie kunde have et særdeles Kongel. Privilegium, derved vorder fornærmet, saa og at derunder ei heller skal forstaaes de Farverier, som Fabriqverne i fin Tid kunde behove at lade indrette. Interessenterne i samme Tugthuus (v) See Rescr. 22 Martii 1748. skal (x) See Rescr. II Maii 1744; cft. Fund. 2 Decembr. $ 1. 5. 2. 1741. 19 Oct. al for de af bemeldte Tugthusets Fabriquer debiterede Vare nyde den Prioritet, som Silfe Manufacturet i Kjøbenhavn, ved Priv. af 6 Julii 1705 er forundt, og ellers Auctionsforordn. af 26 Febr. 1689 tillader, til hvilken Ende dette Privilegium offentlig vorder bekjendts gjort, paa det Ingen derved skal præjudiceres eller fors nærmes. Enhver Interessents havende Part eller Deel i Tugthusets Fabriquer og det deraf Arbeidede skal være befriet for al Seftelse, undtagen for de Capitaler, som Compagniets Directeurer paa det samtlige Interessents abs Vegne bekomme til Laans; §. 3. 24 Oct. 27 Oa. 7 Novb. 14 Novb. m. m. Rescr. (til Conferentsraad von der Osten), ang. at hvor Hof og Borg Retten holder Skifte, der skal det ogsaa tilkomme ham at holde Auction (y). Bevilgn. paa Oplagsfrihed for Christiania (2). Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at i de udi Khavn trykkende og skrivende Aviser maa insereres det, som i de herhid kommende fremmede Aviser, angaaen de fremmede og udenlandske Sager er meldet, naar ikke Personalia, Nogen til Bestemmelse, indføres; men hvad de fremmede Ministre maatte forlange ind ført, skal først eftersees i det Tydske Cancellie, naar Derved maatte haves noget Dubium. (Paa Gen. Postamtets Forespørgsel.) (a) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), ang, at baandhave Slagterlauget i Nakskov, samt at det ikke maa tillades afg. Rasmus Jenssen Bors stes (y) See Bev. s Juli 1762; ophævet ved Rescr. 3 Ju Til 1771. (z) Staaer i Lybeckers udfog III. 365, 366. (a) Bortfaldet ved Rescr. 15 Octobr. 1756, 14 Septbr. 1770 og 20 Octobr. 1773. stes Enke eller hendes nu havende Mand at ernære sig af 14 Novi. Slagteriet. (Efter Begjering af Laugets Oldermand; og, da der, siden Slagterne den 13 Maii 1735 blev bevilget Bang, har været 4 Mestere, indtil R. J. Borst for nogen Tid siden ved Deden afgif, hvis Enke i hendes Enkestand ubehindret slagtede, indtil hun igjen ægtede Mu ficantsvend Raas; samt da det strider imod Laugs-Artiklene at indtage Mogen i Lauget, som ei har lært Haandver tet, og Slagterlauget i Nakskov meget vel skal kunne forsyne Byen med fersk Kiod.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggershuns 14 Novb. Stift), ang. at de Militaire bør forrette Skifte efter Under Officerer ved National- Negimenterne i Norge. (b) = Gr. Generalmajor S. 3. Svitfeld har andraget, at da han paa Rettens Wegne, efter en i det ham anfortroede Regiment afdøde Corporal, der boede paa en Gaard i Baaler-Sogu og Mos-Fogderie, havde begyndt med Regiftering og Stifte, skal Sorenskriveren, uanfeet at Generalmajoren ham derom forud havde advaret, have indtrængt sig i Boet, og, paa Fundamente at Corporalen var en Bonde, ei alene begyndt og fortfaret med Stiftet, men endog imod den, imod samme Stiftes Administration gjorte Protest, bragt Samine til Slutning; til hvilke Fore retninger Generalmajoren formener, at hverken Loven eller Forordningerne giver den Civile Ret Adgang, men tvertimod at Forordn. af 28 Febr. 1705 i 47de Art. alene befaler Sorenskriverne at forrette Stifterne efter Lægdsmænd og enroullerede Soldater, og den 151 ca 192 Art. i Krigs- Artiklene forklarer og foreskriver, af hvem Skifter skal forrettes efter dem, som staae i Kongelig Tjeneste, og nyder Sold, hvoriblandt Under: Officererne ere, endient de boe paa Bandet: desaarsag Generalmajor vitfeldt bar udbedet sig Resolution til Regiments-Rettens Haandhæ velse og Sorenskriverens Tilrettefæættelse. Af Stiftamtmandens Erklæring er fornummen, at, siden Forordn. af 30 April 1692 i 56de Art. byder, at Sorenskriveren ved Land-Rytteriet og Dragonerne skal holde Stifte efter under -Officererne, Ryttere og Dragoner, kunde man deraf slutte, at det ogsaa burde saaledes forholdes ved National- Regimenterne, endßiont Forordn. af 28 Febr. 1705 ei melder Noget om Under-Officerer; men at Stiftbef. ellers, da alle Kongens Befalinger ere ftriétiffime interpretationis, er af de Tanker, at Generalm. Svirfeld har Faie til at besvære sig, ihvorvel Sorenskriveren beraaber sig paa at have været 21 Mar in poffeffione. (b) See Rescr. 9 Decbr. 1740. Det 14 Novb. 14 Novb. 17 Novb. 21 Novb.

Det skal ved ovenanførte af Generalmajor Hvitfeldt gjorte Paastand have fir Forblivende; hvilket igjennem Krigscancelliet Ham ligeledes bekjendtgiøres. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at de i Bergen endnu tilbageværende dimitterede 6 Proviss Constabler af Rypper Haandverket maae af gammelt Ere arbeide alle Slags Bar, m. v. (c) Rescript, ang. at det ved Resol. af 21 Junii og 4 Octobr. 1720 skal have sit Forblivende, saa at det paa Huusmandspladser under Præstegaarde, nes Grunde fødte unge Mandskab skal lige saa lidet befries fra Enrollering som de Andre paa de saa kaldte frie Gaarde. (d) Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang, at han maa uden Appel mulctere Geistlighe den i visse Forseelses Tilfælde. (e) Gr. Det skeer ofte, at Degnene ikke vil agte, hvad dem af Bispen ved Præsterne befales, ligesaa Præsterne ved Provsterne, og nu paastaae, selv at ville have Ordre, nu med adskillige Chicaner eludere de Ordrer, som gives hvorfore Biskopen indstiller, om det ikke kunde væ ye til god Drden og hurtighed iblandt Geistlige Versoner at indbringe, og til at forsvare Provsterne, som Bifkopens Medhjelpere, tjenligt og nedvendigt, at der blev givet Biskopen den Magt i mindre Forseelser, som ei agtedes af den Betydenbed, at de ved lovlig Proces skulde paatales, eller for Kongen Selv eller Kirke-Inspectionen andrages, at kunne uden Dom og uden Appel mulctere med mindre Muleter fra 2 til 10 Ndr., og ikke derover, til Enke Cassen, og saadanne Beder, ligesom i politie; Sager, efter Bispens Haand paa slet papir, naar de ikke inden et Fjerding-Aar bleve godvilligen betalte, ligesom Andre Bøder af Vedkommende uopantes. Ovenbemeldte af Biskopen gjorte Forestilling bevilges hermed; dog at Muleren ikke maa være høiere end fra I til (c) See Rescr. 4 Maii 1753, 0g Forordn. 12 Septbr. è. a. C. 4. §. 9. (d) Af Lybeckers Udtog II. 281, (e) Cfr. Dieser, 20 Febr. 1750. til 5 Rdlr., og at den ikke paalægges Nogen, forend ef 21 Novb. ter foregaaende mindelig Erindring og Advarsel. Rescr. (til samme Biskop), indeh. nogle Po 21 Novb. ster om den Geistlige Enke-Casse i Sjellands- Stift. Gr. Biskopen bar andraget, at denne Caffe, ved det ham betroede Biops Embedes Tiltrædelse, skal befindes i saa slet Tilstand, at, dersom den ikke i Lide blev forekommet, den da snart funde blive ruineret, i det at udgivten eller Diftributsen til Enterne hvert Aar skal være forre end Indtægten, og saaledes hvert Har den Capital, som i forrige Tider skal være oplagt, nu paa 10 Aars Lid, stal formindskes og optages, saa at, da Increment-Capi-- Jen No. 1729 var 36149 Rdr. 3 Mk. 13 k., den nu iar ikke skal være boiere end 29267 Rdr. 3 Mik. 15 B., og alt .saa i 9 Aar har tabt henimed 7000 dr., hvilket skal være foraarsaget 1) af det ab Cassen leed i den Khavn overgangne Ildebrand ved adskillige Vanter, som ere lagde i Ake, og ikke endnu ere komne i Rigtighed; 2) at der er Tid efter Anden tilladte mange Flere at indsætte i Cas fen, end Fundatsen tilholder; 3) at Mange ikke har vildet indsætte deres Venge, for de har skeet Doden for Dine, at deres Hustruer stray kunde faae 60 Proc.; og 4) at 1720, da Cassen var i en florisant Tilstand, feede en skor Forboielse paa Distributsen, at i Steden for tilforn blev ikkun distribueret 40 proc., er siden skeet udbytte af 60 Proc.: desaarsag Biskopen, paa Landemodets og Enke Cassens Begne, har udbedet sig Confirmation paa efter skrevne 4 Poster, til fornævnte Enke-Casses Conservation: 1) at Distributsen paa nogen foie Tid maatte sættes ned fra 60 til 50 Proc., dog ei længere end indtil Indtægt og Udgift ved høiere Distributs nogenlunde fan balanceve, og altid blive et lidet Overskud til Increment, da den igjen at forhøies til 60 Proc., og Landemodet have Frihed til, imellem disse so og 60 Wroc. at gjore Forandring, Tillæg og Afdrag, ligesom Cassen kan taale, saa at aldrig udgivten maa overgaae de aarlige visse Indtægter, hvorved Haabes, at Cassen igjen, inden faa Aar, tan taale at give 60 Proc., og siden at vore ved Guds Velsignelse: 2) at herefter Ingen maae tillades, at sætte i denne Enke Casse, uden de som efter Fundatsen ere dertil berettigede (f), dog at de, som allerede ere indtagne, beholde deres Ret uforkrænket: 3) at de Geistlige, som komme Gifte til Embedet i Stiftet, skal ligesaavelsom De, der bar for været i Stiftet, naar De begjere, at indsætte i Enke Cassen, svare Rente, ikke a tempore adventus, som nu paa nogen Tid er skeet, til Cassens store Skade, men (f) See 2 Rescr. af 8 Maii 1751. 2 21 Novb. a tempore primi conjugii eller Ordinationis, dog aldrig over 10 Aar, og i den Fald ikke være nogen Forfjel paa Ny- Ankomne og Dem, som før har boet i Stiftet: oa 4) at de, som begiere, at indsætte i Ente-Cassen, skal ikke aleneste begjere det frivtligen til Landemoder, hvilket for Tal være fastsat, og d. 9 Septbr. (g) 1720 confirmeret, meu endog med Begjeringen lade følge Beviis, at de ere ved sædvanligt selbred, og ikke ligge paa deres Syge- Seng; og aldrig antages Begjering, som er freet paa Sotte Seng, mindre efter Mandens Dod antages noget Beviis, at Manden paa sit derste har begjert at indsætte.

21 Novb. Forffrevne 4 af Biskopen til forbemeldte Ente Caffes Conservation foreslagne Poster vorde hermed udi alt aps proberede. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. hvorledes de Karle, som ei have været til Alters, bør efter Enroullering dertil og i Eed tages, samt af præs fterne Attester meddeles. (h) Gr. Den commanderende General i Norge har til Krigscancelliet andraget, at ved adskillige af de Norske Nationale Regimenter at der befindes de alt i nogle Aar vir kelig enroullerede Soldater, som endnu ikke har været til Gudsbord, og dog alligevel skal have aflagt Troffabs-Eden til Kongen, som er stridende imod Loven oa Krigs-Artiklene; hvorfor han ved Circulair-Breve til alle Regimenternes Chefs skal have anordnet, ei alene at de med vedkommende Geiftlighed fulle beforge, at faadanne Soldater straxen til deres Gudsfrygt og Altergang vorde befordrede, inen endog at observere, at herefter ingen af det unge Mandkjen bliver enroulleret, forend han har været til Gudsbord; hvorpaa endeel Regimenters Chefs skal have tilmeldet ham, at paa nogle Steder hengaae det unge Mandkjon, uden at de Vedkommende, naar de ere komne til Aar og Forstand, sig dem antage, og til Oplysning i deres Christendom befordre, saa at Officererne ved Enroulleringen maa tage dem saa godt som med Magt, for at lade dem oplære saavidt, at de kan admitteres; bes fryatende derbos, at, om de vidste, at de desformedelst kunde undgaae Enroulleringen, fulde de paa endeel Ste der saameget mueligt sig fra Altergangen vide at entholde desaarsag han har indstilt, om Biskoperne i Norge maatte befales, at lade tilholde det dem undergivne Bræsteskab,

(g) Maaßfee 9 Febr. (h) Cfr. Rescr. 17 Julii 1739 og 16 Febr. 1742, §.19, samt Forordn. 25 Mait 1759, §. 2. steffab, Enhver at drage Omsorg for fin Menigheds unge 21 Novb. Mandfjons sommelige og vedbørlige Altergang; og, paa det de Modvillige kunde holdes under Frygt, eragter han bedst, at Præsten, saavidt disse anbelanger, begierede det, Districts Officerer at komme til Hjelp med gode Forma ninger, men i vidrig Fald den commanderende General Sligt conjunctim indberette. Statholderen haver at føie den Anstalt, at det ved Sefsionerne fremdeles bliver iagttaget, som hidindtil skal være skeet, nemlig at de, som ved Enroulleringen befindes ei at have været til Alters blive udsatte, og Compagniets Chef betydet, hos Præsten atdrageOmsorg for deres Underviisning og Altergang, og siden ved næstholdende mynstring eller Session i Eed tagen. Saa skal og det unge Mandskab ved Enroulleringen være forsynet med deres Præs sters Attest for deres Altergang, der dem uden Betaling skal gives, at deraf kan sees, hvem der har været til Alters. Og maa med detjunge Mandskabs Enroullering ei opholdes, indtil de har været til Alters, saasom ei aleneste Mange af de i Tjenesten Staaende derved kunde tvinges til at tjene længere end de burde, men endog kunde findes be, der, for at undgaae Tjenesten, hellere holdt sig fra Sa cramentet. Hvorfore Statholderen haver at tilfjendes give Biskoperne i Norge, alvorligen at tilholde præs steskabet, at forsyne det unge Mandskab, som oven er meldt, med Attest, naar de gaae til Sessionen,, om de have været til Alters eller ei, og derhos med yderste Flid og Nidkjerhed at tage sig dem an til Information og Underviisning i deres Saligheds Sag, naar de hjems komme, og ere blevne enroullerede, det Karfen selv saas velsom Fogden ved Lehnsmanden skal give Præsten tils fjende; til hvilken Ende og igjennem Krigscancelliet bes fales, at Chefs for Compagnierne ei herudi skal være. Præsten hinderlig, men i alle optænkelige Maader be bjelpelig. Og skal derefter paa næste Mynstring Aaret IV. Deel. I Bind. Kr efter 21 Novb. efter, eller i det høieste paa næste Session, som or et 21 Novb. ander Aar efter, Barlen bringe Attest med, om han siden fin Enroullering har været admitteret til Alters, og, om ikke, da stal præsten i samme sin Attest fors klare, hvad derudi har været hinderlig, der alt i Myn. string og Seffions: Roullerne skal observeres og veda tegnes; og om, imod al Formodning, Præsten skulde ville paaskyde, at Officererne ham herudi har været hin derlig, da skal Præsten beordres, det først med alle fine Omstændigheder for Chefen for Regimentet at an drage, og, naar han ei herpaa skulde kunne raade Bod, da for den commanderende General og for Sessionen det at andrage. Rescr. (til Biskoperne i Norge), ang. at hvor der i Norge ere flere end een Præst og Kirke, skal hver forrette Tjeneste i sin Kirke, samt at der overalt skal skriftes Dagen for Communionen. Gr. Det er Kongens Intention, at i Norge, hvor det fan lade sig gjøre, og Annerfirkerne ikke for langt fra Hovedkirkerne ere beliggende, Gudstjeneste med Prædiken og andre hellige Forretninger for Almuen, saavel ved Ans neret som i hovedsognet, om Son- og hellig-Dage vorder holdet (i). I alle de Kald, hvor der ere flere end een Kirke og to eller flere Præster, maa, endsjønt den Ene er kuns Capellan pro Persons, der aldrig være nogen Sondag ved een Kirke meere end een Præst, langt mindre Præ ften og Capellanen for Mageligheds Skyld alternere at forrette, den Ene Skriftestolen og Alteret med Catechis sation, og den Anden Prædiken; men de sal, saalæn ge de ere ved nogenledes Helbred, være forbunden, over at gjøre. Tjeneste for sig alene ved Een af Kirkerne, ja, om end Sognepræsten har faldet Capellan for Alders boms Skyld, bør han dog, saaleænge han er rscig og fan (i) Cfr. Rescr. 3 Decbr. 1745 og 10 Maii 1765. kan forrette Embedet, gjøre Tjeneste ved hovedkirken, 21 Novb. og labe Capellanen reise til Annererne. Præsterne overalt skal tilholdes at skrifte Confitenterne Dagen forud (k), og enhver Confitent iscer, undtagen Gamle, Svangre, og de, som have lange Veie, hvilke det kan være tilladt at skrifte for Prædiken; og det af den Aar fag at Præsterne ikke skulde haste for meget med Tjenes sten, eller Almuen, naar der ere Mange til Skrifte, forlænge opholdes, og Catechisationen derover forsøms mes eller forkortes. Rentek. Skriv. (til Biskopen i Aalborg), ang. 29 Novb. at gjøre den Anstalt hos samtlige Stiftets Sognepræster i Kjøbstæderne, at de hver Gang, og saasnart noget Leiermaal dem enten ved Barnedaab eller i andre Maader bliver bekjendt, da Samme i Følge af Lovens Bydende strap hos Stedets Byfoged skriftligen ville angis ve, og ikke dermed indtil Aarets Udgang holde tilbage. (Vaa det han Boderne i rette Tide hos de Skyldige behø rigen fan vide at søge og inddrive; og faasom det, Skriv. af 24 Febr. 1725 uagtet, fornemmes især af Byfogden udi Aalborg hans for de uvisse Indkomster No. 1737 aflagde Regnskab, at Præsterne saadanne deres Kundskabs-Attester indtil Aarets udgang indeholde, hvorover de Skyldige faae Leilighed at undvige uden Bodernes Betaling eller Afsoning.) (1) Resol. ang. de i Bergen faldende Forelovs: 29 Novb. penge. (m) Rescript, ang. at Landstinget for Norres 5 Dec. Jydland herefter maa holdes paa Viborg-Raadhuus, m. v. samt at Landsdommerne have at lade levere til Viborg Byes fattiges Cassa hvad Penge ved Landstinget til Fattige fan blive given, i en dertil inds Rr 2 (k) See Rescr. 7 Jan. 1741, §. 2, og 3 Julii 1747. (1) See Skriv. 18 Aug. 1742 og 29 Octobr. 1768. (in) Sees i Prom. 20 Marti 1784. 5 Dec. indrettet Sparbøffe, efter Forordningen; og skal sige Penge af Landsdommerne paa Raadstuen uddeles til Fattige der i Byen, og ikke af Landstingsskriveren, söm hidindtil skal være skeet. (Siden Domhuset var saave broftfældig.) (n) 11 Dec. 12 Dec. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Holmens faste Stok skal være indbegreben i de Friheder, som Matroserne under 12 April 1737, og de Landmilitaire d. 11 Jan. næstforhen ere bevilgede, saa at de i deres fri Timer, saavelsem deres Roner og Børn, Enhver i sin Profession, med egne hænder maae arbeide for hinanden saavelsom for enhver af de dem fo resatte Officianter (o), som seg af dem ville lade betjene. (Saasom der idelig faldt Disputer imellem endeel Haandverks -Amter i Kjøbenhavn og Nogle af denne Stoks Mandskab, som enten selv eller deres Koner og Børn kan have lagt sig efter et og andet Haand-Arbeide, for derved at vinde underhold for dem og deres; og det nylig har tildraget sig, at en af Holmens Tommermænds Hustrue af Skræderlauget er bleven frataget noget underhænde ha vende Arbeide, i Formening, at bemeldte faste Haandverksskok ei kunde tilegne sig Frugten af Rescr. 11 Jan. og 12 April 1737, siden Haandverkstoffen ei expreffis verbis deri findes nævnt: men disse Folk staae fast i Kongelig Eje neste, og mestendeels med kone samt Born talriig ere forsynede, som med Mandens ringe Besoldning ei kan finde eller have den fornødne Sustentation.) Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at injurieufe Boger ei maae indføres. (p) Gr. Den Ruffiffe Minister har forestillet, at, som en Bog, benævnet Lettres Mofcovites, hvilken for den Russiske Ma- (n) Af Rothes Rescripter III. 137. Gielder ikke (fee Rescr. 6 Maii 1740), uden maaskee tildeels i den Post om de Penge, som gives til Fattige. (o) Udvidet ved Art. Brev 29 Julii 1756, 5. 667. samt Rescr. 18 Martii og Prom. 9 Julii 1785; see Rescr. 14 Octobr. 1746 og Forordn. 1770, 1 Febr. §. 9. samt 26 Decbr. 5. 6. 14.; cfr. Gorordn. 20 Martii samt R. 28 April og 24 Octobr. 1739, Skriv. 29 Julii 1751 og Rescr. 18 Jan. 1765. (p) See Rescr. 31 Maii 1743, 09 7 Octobr. 1771, §. i. Nation skal være meget injurieux, i Bogladerne hos Rothe 12 Dec." og Pauli Enker offentlig bliver solgt, samme Bogs videre Debitering da maatte blive forbuden. Politiemesteren skal strap bemeldte Boghandlere saadanne Bogers videre Judføring alvorlig forbyde, og dem tillige befale, at de, det allersnareste muligt er, Fille sig af med de Exemplarer, som de deraf have. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sven), ang. at her- 12 Dec. efter i Rjerteminde ikkun skal være 2 Magistratspers soner, nemlig en Borgemester og een Raadmand. (9) Rescript, ang. Dovning for Officererne af 15 Dec. Landmilitien i Norge. (r) Rescr. (til Præses i Heieste Net), ang. Straf 19 Dec. for Fattiges Blokkes Brydelse paa Markent. (s) Gr. Da Kongen er bleven refereret en i Hoieste-Ret af sagt Dom over en Delingvent, som havde opbrudt en ved Heiby-Kirke staaende Blok, og for hvilken Misgjerning han ved samme Dom er tilfunden, at miste sit Liv i Galgen, men har ham af færdeles Kongelig Naade for Livs Straf pardoneret, imod at han skal fagstryges, og arbeide sin Livs Lid i Jern paa Bremerholm; er tillige af de i samme Sag udi Hoieste-Ret ergangne Votis refereret, at 4 af de Tilforordnede have til Kongelig Resolution indstillet, hvor ledes herefter i flig Cafu skal forholdes, siden der findes ingen Artiful i Loven, som dicterer expreffe Straf for de Fattiges Blokkes Brydelse paa Marken. I flig Cafu skal herefter forholdes, ligesom høieftes Ret nu i denne Sag, som oven meldt er, dømt haver. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 19 Dec Arrestforvareren i Stadens Arresthuus maa fælge Øl og Brændevin; dog at deraf ikke mere fælges, end hvad Enhver af Arrestanterne til Nodeerft behaver. Nr 3 (q) Nu er der ikkun en Byfoged. (Saa (r) Sees i Forordn. 28 Martii 1746; cfr. Fb. 30 Maii 1770, §. 1. (s) Reeffce formildet ved Forordn. 27 April 1771. 19 Dec. (Saasom Arrestforvareren, i Anledning af Rescr. Julik 1737, negtede at sælge Øl og Brændeviin til Arrestanterne til Fornødenhed, og de desaarsag lede Mangel.) 19 Dec. 19 Dec. Rescr. (til Statholderen i Norge og Notits til Rentekammeret), ang. at de Seilende af Christiansands District maae, naar de have holdt deres Bare til fals i Christjansand, og et kan afsætte Idem (t), henføre dem, hvor de godt synes, m. m.; samt at Stiftamtmanden bør see paa, at der efter Loven 2 Gange om Haret (u) bliver sat billig Taxt paa Varene, (paa det den Trafiqverende ei skal fee for nær ved Misbud. Efter Ansogning fra en Skipper, som androg at ban i Følge af Byens Privilegier (v) havde anbude fin i Flekkefjord indtagne Ladning af Barf, Skind og Fiske-Bare til Borgerne i Christiansand, men at de ikke have vildet betale ham skadesles Priis, m. 11.) - Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), ang. at besovede Qvindfolk skal, uagtet de udlægge Nogen til Barne Jader, som sig derfor med Led efter Loven befrier, dog være frie for videre Tiltale for saadan deres Bekjendelse (x), med mindre dem kunne over bevises, at have gjort en falsk Bekjendelse, da de derfor efter Lov og Forordninger til Undgjeldelse bør ansees. (Saasom begge Laugmænd tilligemed endect af Suffelmandene paa Jisland have andraget, at Dommerne der i Lan det skal ofte geraade i stor Tvivlraadighed, naar noget Qvindfolk udlægger enten en gift Mand eller ledig Karl for Barnefader, som sig Saimme ved Benegtelses-Fed ofte fralægger, og dertil paastaaer Boder af det Qvindfolk, som ham udlagte; omendßjent hun ikke lader sig versvadere at udlægge nogen Anden, men vedbliver hendes forfte udlæggelse, som dog af Mandens eller Karlens Eed ifte fan synes, at være sandfærdigt: og at det forhen har været (t) Dette bortfalder ved Priv. 14 Octobr. 1768, §. 1, Rescr. 10 Febr. 1779 og 19 Jan. 1780. (u) vert Fjerding: Aar, figer Jnftr. 5 Junii 1776, VII, 5. 3. (v) Af 31 Jan. 1738, §. 2. (x) Cfr. Rescr. 17 Decbr. 1734 og 30 Novbr. 1759. været Praxis der paa landet paa 2 Maader at udlede 19 Dec. Sandheden: 1) ved Kagstrygning, og 2) at de blive udforte til Kjobenhavn, for der at lide og udstaae Straf m. v.; hvorved De udbede sig Anordning om, hvorledes de Qvindfolk skulle straffes, som ifte fan anskaffe Barnefader, naar den, som udlægges, sig med Benegtelses-Eed befrier, enten de skal bode for deres Forseelse, eller ansees som Mindre Mand, og udføres til Spindehuset.) Resolution, ang. Forstrækning og Credit af Les 30 Dec. verandeurer til Bergfolkene. (y) 1739. Rescr. (tit Generalkirke Inspectionscollegium), 2 Jan. ang. at Kirke Lysene efterdags af Ritualen skal udelades, og de dertil aarlig ved hver Kirke i Kjøbstæderne og paa Landet udgivne Penge til Skolerne anvendes, og paa Landet henlægges til Stiftets almindelige Skole-Casse; dog 1) at Lys i Kirken og paa Alteret til Froprædiken 20. (z). Og skal alt Dette udi den i Arbeide værende Forords ning, om Skolevesenets Jubrettelse paa Landet, indføres. (Saasom Collegium har forestillet, at ved den det anbe falede Revision over Ritualen er iblandt flere udvortes Kirke-Stikke ogsaa Lysenes Brug paa Alteret kommen i Deliberation, om hvilket det er af de Tanker, at, ihvorvel ingen af de udvortes Kirke Sfiffe, som i sig selv ei give Anledning til nogen Misbrug, men uden Anstød kan beholdes, om ei af anden Aarsaa, saa dog derfor alene funde vedblive, at de fra første Lider af, og i det mindste førend Pavedammet ret begyndte at giore den udvortes Tjeneste i Menigheden til theatralife Spectacler, ere bru gelige; det ei heller kan siges, at Lyfenes Brug paa Alteret er faa lige connecteret med nogen Slags kjendelig Overtro, omendient det ei kan negtes, at den gemene Mand anseer den for noget Gud tækkeligt, og derved indirecte styrkes i den almindelige jammerlige Overtro, at udvortes Ting og Ceremonier, endog de der skee ved liv- Rr 4 Løse (y) Findes i Schous Udtog VI. 267; men bortfalden ved Anordn. 9 April 1781. (z) Indeholdes i Forordn. 23 Jan. 1739, D. §. 33, 3. §. 34. Jan. Isfe Ting, kan uden ringeste Henseende til menneskets Tro og Hiertens Attraa behage Gud, og tjene for ham til nogen Slags taffelia Dyrkelse; og det endelig er uimodsige Tigt, at Lyfenes Brug i Kirken er meget gammel, saa at Collegium ei underfted sig at raade til nogen Forandring i denne Bost, om ikke andre Considerationer Collegium der til anledigede; saa haver deg de fleste af Collegio, som tillige til Skolevæsenets Indvettelse paa landet ere com mitterede, ved denne Leilighed funden forneden, at eridre, om ikke de til Kirkelus af Kirkerne hidtil anvendte store Bekostninger, som kal være ved hver Kirke paa Lans det aarlig i mindke 3, og oftest 4 Rdr., og i begge Riger skal lettelig kunne udgjore aarligen 6 eller 8000 Rdr., funde til et langt nyttigere og mere fornødent Brug, nem Lig til Skoler, anvendes, hvortil desuden frove Omkost ninger aarlig udkræves, som, uden ny Byrde, saavel for Kongens Cassa som for underfaatterne, ei kan tilveiebringes, da det hele Collegium maa tilstaae, at Skolernes Indrettelse er en til Kirkens saavelsom til Landets Bedste. Hoist uforbigængelig og forneden Anstalt, i Steden for at Byfene paa Alteret aldeles ingen Nytte eller Opbyggelse. medføre, det og fra de apostoliske Sider af bar, efter Chrifi egen Befaling og Erempel, været alle Retfindiges første og største Ombu, at faae Børn strax i deres endnu meest uskyldige Barndom førte til Chrifto; hvorimod Kirkens udvortes Prydelser (hvortil Lysene efter vore Tiders Brug og henhore) er et menneskeligt Vaafund, foruden at det er bekjendt, baade at Lysene i Begyndelsen, da de gamle Christne i Forfølgelsens Tider oftest maatte holde Deres Gudstjeneste og Forsamlinger om natten, af fornodenbed bleve brugte, men ikke om Dacen, indtil de flden, endog i fuld Middag, alene til Pomp, eller af Superftition, i kirkerne ere indforte; saa og at Andre, som med os havde een og den samme Religion og Troes Be Ejendelse, allerede i forige Seculo have ganske afskaffet Lysene paa Alterét, og henlagt de dertil forhen aarlig anvendte Venge til en for Publico mere nyttig Brug.) 2 Jan. Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen i Danmark), hvorved det Raspehuset i Kjøbenhavn paa Raspet Træ forundte Privilegium ind- Frænkes. (a) Gr. Direct. have i Anledning af Bris. dat. 2 April 1734 forestillet, at det berefter maatte tillades Eugt- og Verka Huset i Altona, alene at indføre og fælge alle Slags Farves Era i Forsendommene, men ikke i Danmark, og derimod Rafphuset i Kiøbenhavn ligesom tilforn alene være beret tiget, at fabriquere og fælge bemeldte Farve-Tre i Dan mark; (a) Cfr. Plac. 8 Martii 1751 og senere oldtarifer. mart; samt.om ikke Tugt og Verk-huset i Altona, i Henseende til det Tab, Rasphuset her har havt, maatte give 2 pro Cto aarlig af hvad det sælger, saasom det derved noget Unseeligt profiterer. Tugthuset, i Altona, som ligeledes lader raspe dess lige Træe, kan ikke bebyrdes med at udgive 2 pro Cento. af deres Debet; men ovenbemeldte Raspehuset i Rjøbenhavn forundte Privilegium, for saavidt samme ex tenderer sig til Sørstendommene Slesvig og Holsteen samt dertil hørige Lande, har Kongen ophævet, og sams mesteds skal saadan Trees fri Indførsel Alle og Enhver Herefter være tilladt, som Rentekammeret er tilfjendegi vet til forhen gjorte Forbuds Ophævelse. 2 Jan. Neser. (til Biskopen i Ribe), ang. at Sogne 2 Jan. præsten til Vestervedsted, J. Hohne, maa nyde Annergaarden, og at den Præstegaard, som han derpaa bygger, maa i Tiden blive ham eller hans Ar. maa i Liden bli vinger igjen betalt efter den Maade, som er brugelig ved Præstegaardes Betaling i Torninglehn, saa og at han til Bygningshjelp maa nyde 200 Rdlr. af Ribes Lectorats Indkomster m. v. (Saasom Kaldet fra Lectoratet var fepareret, og ingen Præstegaard var, men ikkun en forfalden Annexgaard.) Rescr. (til Etatsraad A. Høier og Justitsraad D. Sechman), ang. at igjennemgaae et af Assessor Doese. moese over den Danske Lov og dertil hørende Forord ninger samlet og forfattet Project. 9.Jan. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Ci 9 Jan. tadeller Friderichshavns Garnison og Menighed skat fra Garnisonens Menighed i Kjøbenhavn aldeles være separeret, og herefter med sine egne Lærere være forsynet, Garnisonspræsten i Citadellet have Rang i Sæde og Gang med Sognepræsterne i Khavn, og nybe de Revenuer, som af Citadellets Garnisen og øvrige Rr 5 9 Jan. Betjente falde, imod at de af Kongens Casse tillagte 9 Jan. 150 Rolt. cessere, da ham skal adjungeres en Catechet, som forstaaer Dansk og Tydsk, til at prædike Aften sang, og catechisere engang om ugen, og derfor nyde Resten af Marqvetenternes Afgift, som er 120 Rdlr. (da de 2 Garnisonspræster i Khavn til Vederlag nys de hver 100 Rdlr. deraf, der alt af Commandanten ved hvert Aars Udgang skal vorde betalt), samt 2 Barelser i Citadellet (b); hvilken Repartition dog ei længes re skal staae, end, til En af disse Garnisonspræster af gaaer, da nærmere sal vorde resolveret: saa tillægges ogsaa Cantoren i Citadellet til hans Lens Forbedring de Strasbøder, som Marqvetenterne efter fordum ud gangne Kongel. Ordonnances IIte Post forbryde, samt det, som Marqvetenterne efter dens 9de Post til Sols daten udborger, hvilket alt Commandanten lader ind kræve, og til Cantor igjen udbetale. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg- og Kronborg Amter, samt Hofprædikanten, saa og Notits til Hofmarchallen), ang. hvorledes Tavlepengene, som falde ved de Kongelige Slotte og Vallo Stift, skal deles, m. v. Gr. Amtm. og Hofprædik. have forestillet, at Hospitalsforstander Bang i Hillerød har forlanget, at, fiden hans og Chirurgi Schmaltzes løn er forbedret med de Tavlepenge, som Hospitalet nyder, af dem, der samles ved de paa Fredensborg-Slot holdende Prædikener, og de for afvigte Aar intet deraf kan erholde, saasßm Kongen ei der har refidetet, dem da af Hospitalets egen Cassa for det nu afvigte Aar maatte betales 150 Rdr., hvilket har anledi get Amtm. og Hofvrædik., som Directeurer for bemeldte Hospital, at forestille, at disse Tavlepenge ei fan ventes at falde aarlig lige, formedelst Tavlepengene ved Slottene Frideriksborg, Fredensborg og Sirchholm have hver fin Deling, faasom, naar de falde ved Frideriksborg: Slot, fader Frideriksborg: Skole een Deel til Reparation, Hillerød: yes Fattige een Deel, Hillerød Byes Birkegaard een Deel, og Sø Ovasthuset i Bjøbenhavn (b) See Rescr. 29 October 1777. een een Deel, men, naar de falde ved Fredensborg Slot, faaer Hillerød: Hospital, Hillerød: Byes Fattige, dens Birkegaard og Kjøbenhavns Fattige hver een Deel, saa at der ene Sted fan saaledes faae Noget et Aar, og i nogle Aar intet, da der dog aarlig, især til Frideriksborg- Skoles Reparation, skal behoves Hjelp, og ei andre Midler dertil ere henlagte: til den Ende Amtm. og Hofprædik. have proponeret, om Kongen vilde tillade, at de Tavlepenge, som falde ved de for Kongen holdende prædike ner, maatte hvert Aar deeles til alle forbemeldte Steder lige, enten de falde paa Frideriksborg, Fredensborg, eller Hirschholm, hvilken Deling de formene, at kunne være saaledes, at Rjøbenhavns Fattige og Sø:Cvæsthuset sit Bart, og hver det halve, sillerød Hospital Part, Hillerød Skole Part, og Hillerød: Byes Fattige samt Hillerød Kirkegaard begge Part, og hver det halve; hvorved de ogsaa have indstilt, um ikke Slots Organis sten, der ikkun er tillagt aaylig 80 Ndr. Len, paa det han funde spille Orgelverket for Byens Menighed, endnu maatte nyde et Tilleg af 20 Rdr. af den Part, som Kirkegaarden i Hillerød tilfaldt. Af Hofmarchallens Erklæring er fornurmen, at, efter det af Hofprædikanten foreslagne, og af Kongen den 14 Junii 1738 approberede Reglemente, skal det med de Tavlepenge, som falde paa Frideriksborg Slot, naar Kongen der refiderer, forholdes paa samme Maade, som alle Lider hidindtil skeet er, men, at det med de Tavlepenge, som indkomme ved Fredensborg Slot, naar Kongen Sig der med Hoffet opholder, forholdes paa den Maade, at først tages aarlig deraf, og af dem, som enten falde paa Rjøbenhavns Slot eller paa Friderichs; berg 50 Rdr., som af den første ofprædikant, og of skriveren, efter deres bedste Stiensomhed, distribueres til saadanne Fattige, som enten selv, eller hvis Forældre eller Mænd have tient ved Hoffet, og formedelst Armod kan væ re nødlidende; dernæst, at der tages aarlig 12 Rdr. af bemeldte Fredensborg-Tavlepenge, hvilte Cantor sammesteds som Skoleholder for de Fattiges Born der ved Stedet allern. er tillagt; og at det øvrige siden deles i 3 Par ter, hvoraf Silkehuset i Kjøbenhavn bekommer een, os spitalet i Hillerød den anden, og Hillerød:Byes Fattige den tredie Part, der af præsten sammesteds uddeles, men at det ellers, efter forommeldte Reglemente, dependerer af Dronningens Billie og Befaling, hvorledes de ved Hirschholm Slot og Valls Stift faldende Tavlepenge al detes: og sluttelig formener Hof-Marechallen, at, om det af Organisten ved Frideriksborg begjerte Tillæg af 20 Rdv. af Fredensborg-Tavlepenge fulde tages, vilde lidet eller inter deraf i Henseende til de forhen ordonnerede udgivter, blive tilovers. Thi er funden for godt, At 9 Jan. 9 Jan. 12 Jan. At det angaaende Tavlepengene ved forbemeldte Slot te, som Vallo Stift, ved Kongens Nærværelse, saas lenge forommeldte Reglemente og Anordning ikke er op hævet, uforanderlig derved, og efter foranførte Hofmas rechallens Erklæring, skal have sit Forblivende; og mga Hospitalsforstander Bang og Chirurgus Schmals i Hillerød, i Steden för den dem bevilgede Lens Forbe dring af 150 Nolt. af Tavlepengene ved Fredensborg. Slot, for afvigte Aar, og ellers saa ofte Kongen et om Haret residérer paa Fredensborg, unde forskrevne dem bevilgede Løns Forbedring af Hospitalets egen Cassa, ba derimod cen Deel af de i Kirken paa Frideriksborg, naar Kongen der refiderer, faldende Tavlepenge, som da ere saa meget mere overflødige, til hospitalet maa afgives. Rescript (c), hvorved en ny Dommer: Eed i alle General, Over- og Krigs-Rette ved Armeen og i So: Etaten (d) anordnes, som følger:,,Vi til denne nærværende Krigsret beskikkede Dommere love og sværge til den almægtige Gud, at vi i den for Rets ten her forefaldne Sag ville domme retfærdeligen, og ikke i nogen Maade ansee Bold, Magt, Slegtskab, Ven fab, Gunst eller Gave, Had, Avind eller Nid, men aleneste ville have Gud og Retfærdighed for Dien, og dømme retfærdeligen, stricte efter Hans Kongelige Mas jestets til Danmark og Norge tc., vores allernaadigste Arve Konges og Herres Krigs Artikle, Lov, Ordonant ser og Forordninger, og derefter hjelpe Enhver til at nys de hvad ret er, saavel den Fattige som den Rige, den Edle som den Uædle, den Udlændiske som den Indlæyze diske; (c) Af Rothes Rescripter I. 91. (d) For So-Etaten forandret i Artikelsbrev 1752, §. 961; cfr. Art. Br. 1756, 9. S. 753 £9 758. diske; vi ville og ikke, før eller siden Dommen affiges, 12 Jan hemmelig eller aabenbare, tage, annamme, eller oppes bære, hverken selv eller ved Andre, nogen Gave eller Skjenk, Guld, Sølv, Penge eller Penges Værd, fors medelst hvilket nogen Part i fin et maatte vorde fors frænfet: saa sandt hjelpe os Gud og hans hellige Ord." Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen, 16 Jan og til Rentekammeret), ang. at de Sofarendes Fattighuus i Bergen maa lade en ny Tønde paa Bergens Vaag udlægge og ihandholde, imod at nyde af hvert Skib 1 Skill. pr. Læst, m. v. (e); samt at denne Tøndes aarlige Revenuer et Gerefter til ana den Brug eller private Folkes Myrte skal henvendes, (saasom de fra dens Begyndelse af ad pios ufus skal have været destinerede, og af Huset indrettet, hvorom en Forening 1602 imellem Hovedsmanden og Laugsmanden samt Magistraten paa den ene, og Contoiret paa den anden Side er indgaaet, men siden synket, og af Huset, som 1702 brændte, ei kunde igjen befoßes; men nu af en privat Mand blev søgt Bevilginng paa.) Rentef. Skriv. (til Amtmændene), ang. at Proprie 20 Jan. ntek. Skriv. tairene skal holde sig Forordn. af 31 Jan. 1702 efters retlig, i Hens. til Specificationers Indsendelse paa de opstaldende Øren. (f) Anordning (sendt ved Rescr. til samtlige Lands: 23 Jan dommere (g)), hvorefter alle Vedkommende sig ved Landstingene i Danmark skulle stikke og forholde. Landstingene fulle holdes i de dertil bestiftede Stæ der og huse, og ikke nogen andensteds, uden særdeles Kongelig Bevilgning. Landstingene fulle præcise bes gyndes og holdes paa den i Lovens ite B. 3bie Cap. 6te Art. (e) Det øvrige indeholdes i Bevilgn. 30 October 1767. (f) See Forordn. 4 Novbr. 1776. (g) For sig derefter at rette, samt derhen at see, at den af alle Vedkommende vorder efterlevet. f. 1. 5. 22 23 Jan. Art. foreskrevne Tid, og continuere saalænge Noget 9. 3. 5. 4. ved Landstinget er at forrette. Forefalder der mere end som paa een Dag betimelig kan afhandles, da staaer det til Landsdommerne at opsætte Landstinget til næste Dags Morgen; og, naar Alting er fuldført, som ved det Landsting fulde forhandles, da beramme Landss dommerne hvad Dag Landstinget igjen skal holdes, hvilket ei alene offentlig tilfjendegives de Nærværende, men endog i Protocollen indføres. Landstingene skulle betjenes af de samtlige til hvert Landsting beskikkede Landsdommere, hvad heller de ere virkelige eller ikke, med mindre de formedelst Svaghed eller andet lovligt Forfald derfra forhindres; og, som de bør holde over, at Vedkommende sig til rette Tid indfinde, saa skulle de gaae Andre for med et godt Erempel, saa at Ret ten ikke for nogen deres egen Skyld opholdes. Den ved hvert Landsting beskikkede Skriver skal forsvarlig holde Landstings Protocollen, og forrette alt det en Skriver tilkommer, og tillige som Landstingshører underskrive og forsegle Dommene, baade til Forsikring om Beskrivelsens Rigtighed, og tillige som et Bidne, at saaledes passeret er, som gives beskreven. Dog, som der i Torre Jydland fornden Landstingsskriveren er en Landstingshører, saa skulle de Jydske Landstingsdomme af Landstingshøreren som Vidne underskrives og forsegles; og skal Landstingsskriveren alene paraphere Dommene, til Beviis om deres rigtige Beskri velse. Landstingshøreren skal og herefter, som hid indtil, alene opvarte Justits Protocollen, og derudi rigtig indføre de Breve, som til Alles Efterretning of fentlig læses, paaftrives, og protocolleres (h), samt li geledes derudi nsie antegne og protocollere, alt hvad i hver Sag af Parterne, enten Epivtlig fremlægges, eller mundte (h) See Rescr. 5 Septbr. 1760. §. 5. mundtlig fremføres, og begjeres Protocollen at vorde 23 Jan. tilført: dog skal Landstingsskriveren ved Nørre. Jyd. lands Landsting ei alene paategne alle de Breve og Do cumenter, som af Parterne vorde irerte lagde, men end- og derforuden holde en Justitsprotocol over alle til Landstinget indstævnede Sager, med hvad derudi passes rer, ligesom Landstingshøreren; til hvilken Ende En hver af dem skal have sin egen gjennembraget og forsegs let Protocol, med dertil hørende Copiebøger; og skal Landstingsskriverens Protocol over de til Landstin get indstævnte Sager i alt være conform og ligelydende med det, som Landstingshoreren angaaende de indstævnte Sager indfører i den almindelige Justitsprotocol (i). Landstings. Stævninger skulle paa Forlan gende, og efter de dertil indgivne Concepter, uden Ophold udstedes af Landstingsskriveren under Landstin gets Segl, og Stævningstiden derudi ei længere ud sættes, end at de, som indstævnes, kunne beqvemmelig nyde lovlig Varsel til det Landsting, hvortil de skul le stævnes. Saa maae og ingen Landstingsskriver under sit Embeds Fortabelse give en Stevning anden Datum, end det, paa hvilket den virkeligen udstedes; saasom Kongen vil have Sig Selv forbeholden, at give Opreisning paa forældede Domme: til hvilken Ende Vedkommende, som ville indstævne nogen Dom, selv have saa betimeligen at besørge deres Stævningers Uds tagelse, at de Domme, som de ville paaanke, ikke skulle overgaae den Eid, inden hvilken de efter Loven maa paastævnes. Saasnart Landstingene af de tilstedeværen de Landsdommere, Landstingsskriveren, og i Nørres Sydland Landstingshøveren er sat, skulle forst Ord til Andet offentlig for alle Tilstedeværende oplæses hvis fors ordninger og Befalinger, som under det Kongelige Segl (i) See Rescr. 26 Junii 1744, §. 3. og 20 Novbr. e. a. §. 6. 23 Jan. Seal fremsendes, og befales at læses; og skulle Landss §. 7. tingsskriverne, men i Nørre Jydland Landstings, horeren, indføre deres Indhold og Mening fortelig i Landstings Protocollerne, og Ord til Andet i Lands tings Copiehøgerne (k). Dernæst læses Rjøbe Cons tracter, Skjøder, Mageftifter, Gave: oa Pantes Breve, Afkald, Arvs- og Gjelds Fragaaelser, Til Iysninger og andre deslige Breve, hvilke, for Tiden at spare, extractviis oplæses, og, som om de Kongelige Forordninger er meldet, indføres i Landstings. Protos collen og Copiebogen (1). Derefter foretages de til Landstinget indstævnte Sager, først Kongens, og siden Andres, alt efter den Maade, som i Lovens Ite Bogs 3die Cap. 7de Aut. er befalet. Paa det at der overalt med Sagernes Foretagelse kan holdes en vis Ors den, da befales, at Landstingsskriverne, foruden Justits Protocollen, skulle holde en egen dertil indrets tet Stævningsbog, hvori de paa et Blad halvbrudt Papir have at indføre en Extract af hver Stævning, som de udstæde, være sig hoved, Contra eller Con tinuations Stevning, saa at hver Stævning bliver extraheret paa sit eget Blad, hvilket numereres, liges som Stævningerne Tid efter Anden udfærdiges. I dens ne Stævningsbog skulle Landstingsskriverne i Bres den vedtegne, ei alene, om der i samme Sag er udtaget Contra eller Continuations Stævning, og under hvad Numer de i Bogen findes, men endog, hver Gang Noget i Sagen ved Landstinget vorder foretaget, med Henvisning til Justits Protocollen, paa hvad Side eller Blad Noget derom er tilført (m). Og fulle Landstingsskriverne efter samme Bog, 8 Dage førend Lands (k) See Rescr. 26 Junii 1744, §. 3. (1) See Rescr. s Septbr. 1760. (m) See Rescr. 26 Junii 1744, §. 3. J 5. 8. Landstinget er berammet at holdes, forfatte, og paa 23 Jan. Landstingshusets Dør til Alles Efterretning opslaae et Charte, i hvad Orden Sagerne ved næste Lands: ting skulle foretages, efter de i Sagerne udtagne Ho vedstævningers Numere; dog saa, at de Kongelige Sager sættes først frem for alle Andre. Dette Char te skal stricte følges, og ingen Dispensation deri gjøres, men Vedkommende være pligtige, naar deres Sager ef ter det anslagne Charte paaraabes, at fremstille sig for Netten, eller tilskrive sig selv, hvad Ulempe dem for des res udeblivelse i følge af loven kunde hænde. Lands dommerne have neie at iagttage Lovens 1ste Bogs 4de Cap. 30te Art., og ikke affige nogen Dom, fore..d den, som lovlig er ævnet, og ikke lader møde, er bleven fos relagt, og givet Laugdag, og det for Retten er bes viist, at saaban Laugdag ham lovlig er forkyndet. Des lige forelæggelser udfærdiges ligesom Stævninger, og paa samme Sort stemplet papir, af Landstingsskris veren under Landstingets Segl, og udleveres Sags søgeren til at besørge deres forkyndelse, hvormed skal i alle Maader forholdes, som med Landstingsstævninger. Med Opsættelser forholdes det efter Loven; og bevilges de ikke uden med begge parters Tilladelse, eller og naar Landstommerne finde skjellig Aarsag dertil. Og til den Ende skal den Part, som forlanger Opsæt. telse, tilkjendegive, hvorpaa han sin Begjering grunder: skulde det ved Sagens lidovag befindes, at han alene har begjert Opsættelse, for at hindre Vederparten i sin Ret, da bør han ved endelig Dom tilfindes, for saadan utilbørlig Ophold at betale til Justitscassen saameget, som Landsdommerne fjellig eragte. Det inaa være En hver tilladt ved Landstings. Retterne at forestille sin Sag enten mundtlig, eller ved skriftlig Indlæg. Dog, IV. Deel. I Bind. Der 9. 9. 5, 10, 23 Jan. dersom nogen af Parterne finder for godt at gaae mundts 1 §. II. 5. 12. lig i Rette, da kan hans Wederpart ikke derved forbindes til at gjøre det samme, men ham tillades Opsættelse til næste Landsting skrivtlig at svare, saafremt han det forlanger; ei heller kan den, som mundtlig agerer sin Sag, paastaae, at faae alt protocolleret, hvad han fremfører. Dog, fulde nogen af Parterne finde fornge den til sin Sags Tarv, at lade i protocollen tilføre Toget, enten fin Declaration, eller sin Beberparts Tile staaelse, eller Andet, som han til Sagens Oplysning finder fornøden, da skal Landstingskriveren, tilliges med Landstingshøreren i Norre Jydland, være plig tige, uden nogen særdeles Betaling derfor at forlange, Sligt at gjøre. Men skulde Nogen fordrie sig, under saadan Prætert, utilbørlig at opholde Retten, da an sees han derfor ved endelig Doms Assigelse med Straf til Justitscassen, efter Landsdommernes Sigelse (n). Hvad Stævninger, Domme, Acter, Indlægge, Breve, og Beviisligheder, som Vedkommende til deres Sagers Oplysning i Landstingene fremlægge, fulle af Landss tingsskriverne, og i Nørre. Jydland tillige af Lands tingshøreren, i Justitsprotocollen annoteres, og strax for Retten af Landstingsskriverne paategnes, at de i Retten har været fremlagde, med vedfoiet Dag og Das to, hvormed Landsdommerne bør have nøie Indseena de. Ligeledes haver Landstingsskriverne, og Lands tingshøreren i Nørre Judland, rigtig at anføre i pros tocollerne, hvad hver Dag, og ved hver Sag fore falder, være sig Forelæggelse, Opsættelse, Stævning, Indlæg, Interlocutorier, Optagelse til Doms, med hvad videre forefalde kan, paa det at Protocollen als tid kan være Vidne om det, som ved Sagernes Forhands ling passerer. Naar Parterne have udageret deres Sas (n) See Plac. 29 Junii 1781. ger, ger, og erklæret sig intet videre at ville fremlægge, hvors 23 Jan. om de af Landsdommerne sulle tilspørges, og deres Svar i Protocollen tilføres, da skulle Landsdommerne optage Sagen til Doms; og staaer det da til dem selv, hvad heller de derudi strap ville dømme, hvilket i Delin qventsager, helst naar Delinqventerne selv stilles for Retten, bør see, naar det er muligt; eller og hjemtas ge Documenterne, for dem at igjennemsee, og derefter Dom i Sagerne afsige til et andet Landsting. Udi de S. 13. Sager, som Landsdommerne finde for godt at tage hjem med sig til Eftersyn, forfatter Landstingsskriveren en Extract af Protocollen over alt det, som i Retten ved Sagens Procedure er passeret, saa at Landsdommerne sig derpaa ligesaa trygt, som paa Protocollen selv kunne forlade; til hvilken Ende Landstingsskriveren den med sin Haands Underskrivt haver at bekræfte; men ved Nors ve Jydlands Landsting skal den underskrives baade af Landstingsskriveren og Landstingshøreren, efterat de nøie forud have confereret deres holdte Protocoller med hinanden samme Udtog lægges ved Sagens Documen ter. Derefter dele de tilstedeværende Landsdommere de til Doms optagne Sager imellem sig, saa at hver, saavidt muligt, tager lige Mange til sig, dog at de Sa ger, som have Connexion med hverandre, følge tilsams men. Og, saasnart en Landsdommer har gjennemseet de af ham med sig hjemtagne Sager, besørger han, at de uden Ophold fra ham til hans Collega vorde leverede i den Tour og Orden, som Landsdommerne selv mellem sig aftale, paa det at Sagerne, om muligt, funde alle komme til samtlige Landsdommeres Eftersyn, førend Landstinget igjen holdes. Skulde nogen af Sagerne være af saa stor Vidtløftighed, at de ei kunne blive efters skeete af samtlige Landsdommerne saa betimelig, at Dom detudi kan falde, enten til første Landsting, eller 62 til S. 14. Det at Det 23 Jan, til det Landsting, som vorder holdet næst efter, at de i Loven bevilgede 6 Uger til en Doms Assigelse ere forløbne; og vedkommende Parter ikke selv ville finde sig i at tilstaae Landsdommerne længere Tid: da have de Sligt Kongen at referere, og paa den vegerlige Parts Bekostning udbede Kongelig Dispensation i den til en Doms Afsigelse foreskrevne Tid. Naar Sagerne saale, des ere efterseete af de samtlige Landsdommere, som & Landstinget vare tilstede, da Sagerne til Doms bleve optagne, da forsamle Landsdommerne sig paa Lands tingshuset, og ingen andensteds, een eller flere Dage, om Behov gjøres, førend Landstinget igjen er berammet, for at votere til Doms Afsigelse, paa det at det ny fo restaaende Landsting ikke desformedelst skal opholdes; og votere de da i de til Doms af dem optagne Sager. Vo, teringen skal fee neden fra; og fulle Landsdommer nes Vota, hvad heller de gives skrivtlig eller mundtlig, af Landstingsskriveren indføres i en dertil forordnet, gjennembragen, og forseglet Protocol, som hvert Landss ting, naar den er brugt, bliver henlagt i sikker Forva ring hos Landstingsskriveren, under de samtlig tilstedeværende Landsdommeres Forsegling. Hvad da de fles ste Vota beslutte, derefter bliver Dommen forfattet af den øverste Landsdommes, som er af lige Mening med det, som dømt vorder, og overleveres til Landstingsskriveren, som den i Protocollen indfører. Paa lige Maade forholdes med Voteringen, naar der strap paa Landstinget skal afsiges Dom i en optagen Sag. Og, som al Votering bør skee med Frihed, og Ins gen for sin særdeles Mening hades, saa maa ingen enten Landsdommer, eller Landstings. Skriver, eller øs rer aabenbare, hvad Tanke nogen af Landsdommerne især kan have havt om en eller anden Sag, og det under Straf af sit Embedes Forbrydelse, om ham overbevis Ses fes Sligt til Nogen at have kundgjort. Naar Domme 23 Jan. ne saaledes tre forfattede, og i den Orden, som Sagers 5. 15. ne ere anslagne, offentlig afsagde, sal Landstingsstri. veren give dem til Vedkommende efter Begjering bea skrevne, og det i alle Maader conform med protocols len, saaledes, at næst efter de samtlige Landsdomime res Navne, hvormed hver Act begyndes, indføres Ord til Andet, hvad hver Dag for Retten er passeret, eller irettelagt, protocolleret eller decideret; dog saaledes, at alene Slutningen af den paaftævnte Dom behøver at indføres, og de producerede Tingsvidner alene at nævnes, efterat de forhen ere paaskrevne, og de have været ivettelagte. Og, naar Dommene i saa Maade af Landstingsskriveren ere forfærdigede under hans Un derskrivt og Forsegling (men i Nørre Jydland paraphe res de alene af Landstingsskriveren), besørger han dem smsendte, at underskrives og forsegles, af Lands tingshøreren i Norre. Jydland tillige, og af de Landss dommere, som i den ergangne Dom have været eni, ge (0), hvilke og alene bør stande til Rette for den er gangne Dom, saafremt den ved Høieste: Ret Fulde co findes ulovlig. Paa lige Maade skulle og Landsdony merne i Justits. Protocollen lade ved hvert Interlocu torium eller Præliminair Rjendelse, som afsiges, tilføre deres Navne, som dertil have voteret, for hvilke de ligeledes blive ansvarlige; hvorudi og Landstings. ftriveren ved Actens Udstedelse haver noie at følge Pros tocollen. Naar Udlæg efter Høieste. Rets. eller anden Overrettes Camsdong søges hos Mogen, som er Adel, eller lige med Adel privilegerede, og derfore til Ridemænds Udmeldelse blive stævnte til Landstinget, da staaer det i Landsdommernes Kaar, dertil at udnæv me, enten En af deres eget Middel, eller og 2 andre $ 3 gobe (0) See Rescr. 26 Junii 1744, S. 4. 5. 16. 23 Jan. gobe Mænd, som ere af lige Stand med den, hos hvil fen Udlæg søges. Og haver da den eller de Udmeldte át gjøre udlæg, eller Immission, efter Loven saaledes, som han eller de agte at tilsvare, og bekjendt være. Og, som det ikke uden Mishag er fornummet, at Bekostnins gerne ved Ribemends Forretninger findes undertiden meget ubillig opskrevne: saa befales, at Ridemænd, som ere tilsatte at dele Ret imellem. Creditor og Debitor, noie tilsee, at ingen Debitor mod Billighed besværes, eller af sin Creditor fordres for Mere end som Set er, meget mindre maae Ridemændene selv misbruge deres Embede til egennyttige Eractiones, men heller see det hen, at den Skyldige forskaanes for alle ufornødne Omkostninger. I sær befales, at den Betaling for Vognleie ved Indførseler, som i Forordn. af 4 Marcii 1690 tilstaaes Landsdommerne, ikke maa udtydes vis dere end til det Landsdommeren virkelig betaler og udlægger for en Vogn med 2 eller 4 Heste, efter Reisens og Briens Leilighed, fra hans Bopæl, og fremdeles ind. til han hjemkommer et heller bar Vognleie godtgjøres til og fra de Steder, hvor han, medens Forretningen varer, finder for godt at tage hans Natteleie, men den beregnes alene, eftersom han reiser omkring paa det Gods, hvor Indførselen forrettes, fra Vy til By. Paa lige Maade bør det forholdes med den Herreds- el ler Birke. Fogden ved Indførseler bevilgede Vognleie, for en Vogn og 2 Heste, som og maa tilstaaes Sagfø gerens fuldmægtig, der ved Indførselen medfølger, for at gjøre Paaviisning, og hvilken for hans Umage og fortæring ikke mere man tillægges end 1 Rdlr. dag lig, saglænge ban Forretningen bivaaner. Og haver Landsdommeren i sin Forretning ved Dag og Datum at specificere baade hvad han hver Dag gjør og for. retter, saa og hvad Omkostninger den Skyldige paafs. res, paa det deraf kan sees, om de Vedkommende ved 23 Jan. forsætlig Ophold nogen ufornøden Omkostning foraarsages, eller videre betales, end fot de Dage og Reiser, Ridemanden virkelig er i Forretning. Fremdeles bar Landsdommeren ved Immissionen decidere over de af Sagsøgeren paastaaende Omkostninger, dem han efter Billighed bør determinere, hvor høit de maae an sættes, saasom det er bekjendt, at 2ostillige, helst naar de have Dom til skadesløs Betaling, udgive meget mes re, end de burde, eller igjen kunne tilbage fordre, især til deres Commissariers Belønning, og Procuratorers Sas larium; og de vitteringer, som de for deslige udgivter erholde, ikke kunne forbinde den In Ofylbige til at betale, Hvad Sagsøgeren har funden for godt af Discretion at udgive. Saa ofte de virkelige Landsdommere selv ville paatage sig at forrette nogen af de forefaldende Ind førseler, ere de dertil nærmest berettigede. Naar det et er deres Leilighed, udmeldes en Vice Landsdom. merne, hvorved deres Anciennete i Embedet iagttages, og det alternatim En efter den Anden. Dersom ingen af Landsdommerne vil paatage sig den forlangede Forret ning, da udmeldes, som forhen sagt er, 2 gode Mænd, der ere af lige Stand med den, som søges, og hvilke foruden Vognleie nyde saameget i Salario, som en Landsdommer er tillagt. Men ingenlunde maa det være Landsdommerne tilladt, til nogen saadan Forretning at udmelde deres fuldmægtige, eller Andre, som skub le give dem Part af hvis der ved Forretningen kan for tjenes. Med Skjøders, Pantebreves, og andre des lige Documenters Tinglysning, saavelsom Pante Forskrivelsers udslettelse af Pantebogen, samt derom forlangende Attesters Udstedelse, forholdes i alt efter Los ven og Forordn. af 7 Febr. 1738 (p); og udfærdiges flige 4 (p) See Rescr. 26 Junii 1744, S. 3. og s Septbt. 1760. 5. 17. 23 Jan. §. 18. lige Attester og Extracter alene af en virkelig Lands, dommer, som og ene derfor staaer til Ansvar. Ingen Landsdommer maa betjene Retten i en ham selv paas gjeldende Sag, men han bør udtræde fra Retten, ei alene naar derudi voteres, men endog naar den ageres: ei heller maa han bivaane Voteringen, mindre selv votes re i nogen Sag, hvorudi enten af Parterne ere ham saa nær som Sødskendebarn bestegtet, eller besvog ret. Skulde og nogen Sag forekomme, hvis Üdfald ham eller hans nær Paarerende kjendelig maatte angaae, da bør han have den Discretion, at entholde sig fra Rete ten, medens derudi voteres. Paa lige Maate forhol des med Landstingsskriveren; og i saadanne Tilfælde forretter den yngste Landsdommer, eller i Norre Jyds land Landstingshoreren, deres Embede. Skulde det hænde sig formedelst saadan Aarsag, at een eller flere Sager ikke skulde kunne paakjendes, fordi Landsdommere ne ei deri kunne fjende, da skulle de sligt Kongen referes re, og begjere en Sætte Landsdommer til saadan Sags eller Sagers Paakjendelse anordnet. End, Fulbe Landsdommeren, hvor ikkun Een er, eller samtlige Landsdommere i en Provints, ved uformodentlig Svaghed overfaldes, eller ved andre lovlige forfald for, hindres fra at indfinde sig ved det berammede Landsting, da maa i saadan Tilfælde Landtingsskriveren alene, og i Nørre Sydland Landstingshøreren, modtage, publicere, paategne, og protocollere de forord. ninger og Befalinger, samt andre Breve, som til Publicationen fremsendes, paa det Publicum og Andre ikke skulde opholdes (q); saa og beramme og bekjendt. gjøre, naar Landsting igjen skal holdes: men med det, som angaaer Dommer, Embedet, maa han sig ale deles ikke befatte; og skal alt Sligt opsættes til næste Lands (9) See Rescr. 5 Septbr. 1760, §. 3. §. 19. 5. 20. Landsting, til hvilket Landsdommerne sig have at ind 23 Jan. 1 finde, eller og besørge, at Retten med en Sette-Landsdommer af Kongen vorder forsynet. Landsdommerne have nøie at holde over, at Procuratorerne, som det er tilladt at gaae i Rette for Landstingene, saavelsom alle Andre, opføre sig saa æerbodig og besteden, som Los ven udfordrer. Og skulle Landsdommerne have Magt, som de og alvorlig befales, at paalægge dem, som sig usømmelig opføre, en taalelig Penge. Mulet til de Fattiges Boffe, og ansee dem, hvis Brøst grovere maatte befindes, med Bøder til vor Frelseres Kirke i Christianshavn, og Justitscassen, ved endelig Doms Afsigelse. Med Landsdommernes Sportler, som ales ne deles imellem de virkelige Landsdommere, saas velsom med de Landstingsskriverne og Landstings, Høreren i Nørre Jydland tilkommende Skriverpenge, forbliver det fremdeles efter de derom allern. gjorte An ftalter og Bevilgninger, hvorover aldeles Intet af No. gen maa fordres (r): og skal en udskrivt eller Extract af slige Anordninger og Bevilgninger i hvert Landss tingshuses Forftue paa en Tavle til Alles Efterretning opslaaes. Ved hvert Landsting skal under Landsdom. mernes Opsyn og Direction af Landstingsskriveren holbes et rigtigt og ordentlig Archiv, hvor in originali til god og sikker Forvaring skal henlægges alle Forord. ninger, som under det Kongelige Segl til Landstingene fremsendes, samt de Kongelige til Landsdommerne gaaene de Befalinger, og andre deslige Landstingene i Almins, delighed vedkommende Documenter, med deres Paateg ninger, at de ere publicerede, og Anviisning, hvor de saavel i Justitsprotocollen ere tilførte, som i Copiebogen udskrevne; og skal herover holdes forsvarlig Register, saa $5 (r) See Rescr. 20 Septr. 1743, 20 Novbr. 1744 03 $. 21. 20 Aug. 1779. 5. 22. 23 Jan. faa at flige Original Documenter altid paa Efterspørgs sel strax kunne være ved Haanden. Hvor slige Archiver ikke hidtil have været indrettede, der skulle vedkommende. Landsdommere og Landstingsskrivere anvende al mulig Flib at faae dem i Stand, saavidt skee kan. Men for den tilkommende Zid skulle de accurat vedligeholdes. Over de Penge, som til Landstings. Husenes Vede ligeholdelse ere henlagte, have de virkelige Landsdoms mere i en dertil indrettet Bog at holde rigtig Regnskab ved Dag og Datum, og bilægge Indtægten med Landss tingsskrivernes Attester, for hvert Landsting, og uds givten med Vedkommendes Avitteringer; Beholdnins gen, hvad heller den bestaaer i rede Penge, eller i Fore Skrivelser, skal nedlægges i god Forvaring under de samtlige Landsdommeres laas og Lukkelser: og skal saadant Regnskab engang hvert Aar af de samtlige Landsdommere forhøres, og deres derudi gjørende Ero indringer, Decifioner og Approbationer, i bemeldte Bog indføres, saa at der altid for disse Landstingshusene tils hørende Midler kan findes god Stede og Rigtighed, og Pengene med saadan Forsynlighed anvendes, at Landss tingshusene deraf kunne holdes i försvarlig Stand (s). 5. 23. Af denne Anordning fat enhver Landsdommer, nu værende eller herefter kommende, tilstilles en rigtig Gjens part under samtlige Provincens Landsdommeres Hænder og Signeter, paa det at Enhver sig derefter kan vide at rette, hvilket og i Justits protocollen skal antegnes; og hvad i denne Anordning Procuratorerne angaaer, deraf skulle Landsdommerne ve! Landstingsskriveren, og under hans Haand, lade meddele dem en rigtig Extract, at de sig for Stade kunne tage vare. Rescr. (s) See Rescr. 31 Jan. og 20 Novbr. 1744, 22 April 1746, 29 Jan. 1762 samt Plac. af samme Dáto; Rescr. 27 Decbr. 1776 og 13 Decbr. 1780. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens 23 Jan. Stift), ang. Fuftagers Justering paa beleilige Steder i Fogderierne, og Betaling derfor. (t) Gr. Bodkerne af Trannerup-, Corup og Ramdrup-Byer have andraget, at, siden ved Rescr. af 25 Jan. 1737 er anordnet, at alle Fustager ved Rettensbetjente fulle efterfees, mærkes og brændes, sal de af Justitien faa haardt angribes, at de maae arbeide og trelle for Andre, og ikke selv kan have deres nodtorftige Brod, i det at de maa betale til Herredsfogden for en Smorfierding at brænde 2 6., for en Otting 1 6., foruden at det skal kofte dem meget, at føre deres forfærdigede Arbeide til Herredsfogden, saa at deres Fortjeneste derover gaaer bort: desaarsag de have bedet om Tilladelse, at deslige af dem forfærdigede Fuftager og Arbeide maatte mærkes og brændes med deres eget Brænde, og, om noget urigtig befandtes, da, efter Loven, at tiltales, og være Straf undergiven. Af Stiftamtmandens Erklæring et fornummet, at, omendskjønt ban, efter Betænkende herudinden fra Amtmanden over Nyborg og Tranekjær, finder det ligesaa tungt for Bødkerne, at befofte deres Træers Befordring til Herredsfogden, eller at betale hans Reise til dem, for at faae Samme justeret, som det vilde være besværligt for ham, at reise omkring til dem, og selv skaffe sig Vogn, Maal, Mærke, Kul og Brænde, uden Betaling; faa holder Stiftbef. det dog betænkeligt, at tillade Bodkerne, med deres egne Mærker selv at mærke deres Arbeide, da de derved kunde søge Leilighed, at practicere deres forrige ulovlige Omgang med false Foustagers Forfærdigelse, allerhelst, naar de fornam, at Ingen i saa Maade faae dem syndere Lig paa Fingre, hvilket han formener ifte faa lettelig funde fee, naar Træerne af Herreds- eller Birke Fogderne blive justerede, hvorfor han ikke seer, at herudinden nogen Forandring kunde foretages; men, paa det herudi kunde gaaes en Middelvei, at hverken Bødkerne, Herredse eller Birke-Fogderne alt for meget fulde blive besværede eller bebyrdede, har han indstift, om ikke i hvert served og Birk maatte udnævnes af Herreds: eller Birke Fogderne med Amtmandens Consens, 23 eller flere beleilige Steder efter ethvert Districts Størrelse, hvor Herreds eller Birke Fogderne med deres Redskab, og Bødkerne med deres Fus (tager engang hvert Fjerding-Aar, eller oftere, naar For nedenhed det udkræver, kunde møde, efter Advarsel fra Herreds: og Birke: Fogden, for sammesteds at forrette Justeringen, imod at Herreds og Birke Fogderne skulde nyde af Bødkerne 4 B. for en Londe, 2 ß. for en halvtønde, en Skill. for en Fjerding, Still. for en Otting, og (c) See Rescr. 16 Martii 1742, 16 Aug. 1771 08/9 Aug. 1782; cft. 5 Febr. 1777 og 6 Martii 1778. 23 Jan. og ligefaameget for Halvottinger, som da ikkun er hals faa meget, som nu skal oppeVærges. 30 Jan. Saabant gjorte Forslag approberes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang: Assistence fra Helsingser, naar Ildebrand i ærværelsen eller gelsingborg opkommer; samt at strax om Ildebrand i Stiftets Kjøbstæder og Bjøbens havns Amt skal fee Indberetning. (u) Gr. Da det var bleven spurgt, at Spøiterné i Helfingeer, ved en i afvigte Aar opkommen ulykkelig Ildebrand i Helsingborg udi Skaane, der var bleven overført, for at komme til Hielp, til at faae Ilden ledsket, har Kongen fra Cancelliet den 13 Jan. næstafvigt ladet Stiftamtm. rescribere, at, naar lig eller anden extraordinaire Tilfælde i det ham anbetroede Stifts Kiebstæder eller paa Landet maatte forefalde, han det da strax og snarest mu lig til Kongen havde at indberette, og til den Ende at tilholde Wedkommende, Sligt for sig strax at andrage. Af hans Svar til Cancelliet, og af Efterretning fra Capitain T. Stag er fornummen, at den i Helsingoer værende Svenske Commissaire, da den i Helsingborg optendte Ild i Helsingoer blev seet, vel havde forlanget, at Byens Speiter maatte blive overfendt til Helsingborg, hvilket Capitainen ikke torde tillade, men, at han i det Sted havde offereret sin tilhørende Jagtspoite og en anden liden Dito, naar den Svente Commissaire selv kunde skaffe Mandskab, som dog ei fiden skal være bleven begiert, saasom Ilden strax skal være bleven slukt, hvilken Casus har anlediget Capitainen, at forespørge sig, om han, naar Sligt enten i Helsingborg eller der i Nærværelsen, eller og her paa Landet kunde forefalde, maatte sende en af Byens Speiter med sit Mandskab af Byen, dem til Assistence. Kongen approberer, hvis angaaende Spøiterne i Hel Fngser, som oven er meldt, er passeret; og befaler ellers hermed, at Stiftbefalingsmanden gjører den Anstalt hos Vedkommende i Helsingøer, at Enhver med og uden Mandskab, samt med Spøiter, ligesom det forlanges, fan assisteres, saaledes at Helsingøer. By beholder af fine Spøiter, Brandredskab og Mandskab saa meget til Bage, hvormed den fan være i Stand, udi paakommens de Ildsvaade, at kunne redbe og conservere sig selv. I bet (u) Cfr. gorordn. 24 Jan. 1761. I det Øvrige, som Stiftbefal. har udbedet sig Resolu 30 Jan. tion, hvorvidt den Efterretning, som Kongen har lader befale ham, at indsende, naar Ildebrand (den Gut af vende!) eller andre extraordinaire Tilfælde maatte eristes re, Fulde extendere sig: saa haver han, naar neger Saas bant enten i Stiftets Kjøbstæder eller i Kjøbenhavns Amt (v), kunde forefalde, Sligt til Kongen at rappor. tere. Rescr. (til Land Etatens Generalcommissariat), ang. 6 Febr. at, naar en Karl har udtjent sin Tid ved Landmilitien, og ei vil antage Gaard, maa Proprietairen give ham paa visse ar til Garde. Regimenterne (x). Land Etatens Generalcommissariats: Skriv, 12 Febr. (til de gevorbne Regimenters Chefer), hvorved en Extract fra Generalland Deconomie- og Commers ce Collegium, af hvad i adskillige Fabricanteres Privilegia indeholdes i Henseende til Frihed for verving (y), i Afskrive communiceres, saasom: 1) Af det Blade: Sa. bricanten N. N. meddeelte Privilegio, dat. 31 Aun. 1736:,,Sabricantens Sønner, Domestiqver, Sven. de eller Læredrenge skal til ingen Tid af verving vorde incommoderet; dog under den udtrykkelige Betins gelse, at Fabricanten ikke antager saadanne Folk, hvil fe allerede virkelig i Landmilitien ere enroullerede." 2) Af der Strømpe Fabricant N. N. d. 7 Febr. 1736 meddeelte Privilegio: Ingen af Fabriqven Dependerens de skal af Pressen eller verving vorde incommoderet; (v) Nu er han ikke der Amtmand. - dog (x) See Rescr. 6 og 20 Novbr. 1739, Forordn. 30 Jus nii 1741, Rescr. 21 Octobr. 1763 og Forordn. 14 Septbr. 1774 i Slutn. samt §. 6. (y) See Laugs-Art. 23 Jan. 1741, §. 25., 30 Eiusd. 9. 27, 09 22 Maii samme Mar §. 27, samt Forordn. 13 Julii 1775. 12 Febr. dog at Fabricanten til sin Tjeneste ikke antager &c. (2)" 14 Febr. 14 Febr. 3) Af der Strømpe, Væver N. N. d. 26 febr. 1736 gione Privilegium:,, Sabricantens Sønner, Svende og Læredrenge skal c. (a)." 4) Af Fabricant Sas muel Martins Privil. dat. 16 Jan. 1737: Fabri canten Martin og de i hans Fabriqve arbeitende Fole skal for Indqvartering og verving af Soldater be standig være befriede."- 5) Af Silke: Fabricant Chare les Maillos Privil. dat. 4 Maii 1737: Sabricans tens Arbeidsfolk skulle ingenlunde af verving vorde incommoderede." Canc. Skriv. (til Biskoperne over Aalborg Aarhuus-, Christjansand og Trondhjem: Stifter), ang. at det berefter altid udi indkommende Notifi cationer om vacante Præstekalo maa tilligemed inds berettes, hvad Raldets Indkomster baade af det Bisse og Uvisse i alt i een Summa sig kunne bedrage (b). (Saasom det er fornummen, at udi bemeldte Notificationer fra Biskopen ikke i Følge Rescr. af 30 Novbr. 1731 vorder tilligemed indberettet Kaldets visse og uvisse Ind komfter; og det alle Tider er fornedent, man i Cancelliet har den underretning, som den Kongelige Befaling figter til.) Canc. Skriv. (til Biskopen over Ribe-Stift), ang. at han alle Tider ved forefaldende Præste kalde Vacancers Indberetning tilligemed bør ans sætte alle Sorterne i en netto samlet Summa, som Raldets Indkomster skal kunne bedrage sig til. (Saasom han i de Notificationer, som han ved saadanne Bacancer i Folne Rescr. af 30 Novbr. 1731 indsender, notsom anfører Kaldenes Indkomster i fine visse Sorter, men deraf ikke lettelig fan fees en netto Summa af Kals denes Indkomster.) (c) (z) Det (a) I det orige som Slutn. af No. 1. vrige ligesom No. 1. Rescr. (b) See næstfølg. Skriv., og Prom. 26 Febr. 1774. (o) See næstforeft. Skriv., og Prom. 26 Febr. 1774 Rescr. (til de Deputerede for Financerne), ang. at 20 Febr. de 24 Rdlr., som Ods: Herreds Bønder betale aarlig for et Bud, der bringer Breve, Kongelig Tjeneste ans gaaende, imellem Holbek og Nykjøbing til og fra Forvals ter Bang over Obs: Herred, skal herefter tillægges Byfoged Holm i Myfjøbing, (saasom han under denne Dags Dato paa dette Wilkaar, faa og at beholde det Vorto, som for particulaire Breves Befordring imellem be meldte 2 Kjøbstæder bor svares, til Postmester er besikker.) (d) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 20 Febr. ang. at der til Havnens fornødne Vedligeholdel se ved Sæby skal betales I ME. d. for hver Læstes Drægs tighed af de Skiberumme, som om Vinteren overligge i Havnen eller Aaen ved Sæby, saa og 4 Still. d. af hver uden Byen hjemmehørende Baad, liden eller stor, som i bemeldte Havn indløber og fortgier; da Stifts amtmanden haver derhen at see, at disse penge til Have nens fornødne Vedligeholdelse behørigen vorde anvendte. (Saasom, efter Byfogdens Ansøgning, disse Venge tilforn vare blevne svarede, men derefter bleve nægtede, fordi Havnen nogle Aar siden blev ede; og da den nu igjen var med Bekostning sat i Stand, uden at have synderlige Indkomster.)

Rescr. (til Brigadeer og Generalbygmester opfer), 27 Febr. ang. at Stadsbygmesteren i Kjobenhavn, naar Nos gens Haandtering, Plads og Vilkaar ei tillader at ops føre deres Etager og Vinduer i lige Linie med Nas boens, da haver med ham at deliberere om hvorledes dermed bedst kan forholdes, (saasom det var besværligt, at faae de Byggende saavel paa de afbrændte Pladse som i den conserverede Deel til at bygge som Naboen; og Vinduernes Egalitet er Sirat for Byen.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoper: 6 Martii. ne i Danmark), ang. at Auctionen over Kiebstæd = (d) See Resol. 12 Julii 1775 og Plac. (i Rescr.) 26 Julii 1782. 6 Martii, stædgeistliges Huse og Eiendomme i Byen 6 Martii. forrettes af de Geistlige Auctionsdirecteurer. Gr. Eftersom ved Rescr. af 28 Decbr. 1736 er Geistligheden anbefalet, sig ei med Auctioner over det Jordegods, som forterer under verdslig Jurisdiction, at befat te, men ikkun at holde Auction over det, som findes i Stervbeen, og er under den Geistlige Jurisdiction &c.; og det er foredraget, at der ere ulige Meninger om ovenbemeldte Befalings Forstaaelse, i det at endeel Geistlige Auctionsdirecteurer for:pene, at Kiebstædgeistliges iboende Gaarde samt andre deres tilhørende Huse og Eiendomme. i Byen bør ansees som Lesore, siden det er Kiøbstædgods &c.; derimod endeel af de Verdslige Auctionsdirecteurer formene, at de Geistlige ikkun maae holde Auction over det, som i Stervboen findes, og er under den Geistlige Jurisdiction: faa befales, At saadanne de Geistliges Gaarde, use og Eiendom me, som ovenmeldt er, skal i Følge Lovens ste Bogs. 3die Cap. 4de Art. ansees for Løsøre, og Auctionen derover af de Geistliges Auctionsdirecteurer forrettes (e). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark), ang. at fore Betlere af Qvinde- Kjennet i Sjelland skal henbringes til Arbeide i Manufacturhuset paa Møen, m. v. om dets Inspec teurer. Gr. Direct. have forestilt, at de, efter Rescr. af 19 Decbr. 1738 (om Tugt- og Manufactur Huset paa Meen, dets Indretning, uden nogen Fundats eller Forordning, men at imidlertid en Interims-Instruction vorder forfattet, hvordan Sagen i den Fald kan tages og Anstalterne gjøres), have gjort alle muelige Anstalter forft med at lade reparere det dem overladte Huns, dernæst autaget en Me fter, som er meddeelt behørig Instruction, og endelig indtjobt adßillige saavel til Linned- som Ulden-Spinderie og Fabrique behovende Redskaber, saasom Rokke, Haspeler, Wave, uldkamme tc., item Hør og uld, for at begynde med. Videre skal og for det første være bleven forfærdiget 5 Sengesteder og klæder dertil, saa at, hvad der kunde optænkes at være forneden til en Begyndelse, efter Overs Læg med Mesteren, skal være anskaffet, og at Direct. saa nu forhaanden ikke vide noget videre derved at gjøre, eller tan (e) See Rescr. 4 Julii og 22 Aug. 1755 samt 2 Julii 1767, og Prom. 5 April 1783. kan indrettes, forend der kommer Folk i Huset, som af 6 Martii. Mesteren fan undervises og bringes til Arbeide: til den Ende have Direct. derhos gjort Forslag, at alle de Fattiges Inspecteurer, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, udi Sjellands-Stift maatte blive befalede, at lade henbringe saadanne Personer af Ovinde Rjønnet uden Børn, som imod de allern. Anordninger mere end een Gang at traperes i Betlerie, og have faa friske og fore Lemmer, som til at spinde, og forrette det i huset forefaldende Are beide kan behøves; dog at det Direct. forst anmeldes, for at stille Ordre til deres Imodtagelse, og saa længe, indtil Anstalt derom forfoies, paa Vand og Brød hensættes, hvilket Direct. formene, saaledes kunde ordineres ved et Rescript til dem, hvorefter en placat fra dem kunde ervederes, og de Fattiges Inspecteurer derom Ordre tillægges, m. v.; samt at der behoves en Ordre til Inspecteu rerne, som for nærværende Eid er Provsten og Byfogden i Stege, hvortil kommer endnu 2, nemlig Ridefogden Smidt, og en Borger R. Jacobsen, at de have flittig Indseende med Alting, ligesom forhen med Navigationss Skolen har været brugeligt, for saavidt det nu formedelst den gjorte Forandring kan passe sig, m. v. Det skal efter Directeurernes gjorte Forslag forhol des (f); men derhos vil Kongen, at det skal ankomme paa Directeurerne selv (g), at beordre de under dem staaende Inspecteurer at opagte, hvad til Husets Bede ste fan eragtes tjenlig. Confirmation paa et Reglement og Anordning 6 Martii. om hvad der til Kirkerne og Skolen samt deres Betjente i Horsens bør betales ved Begravelser, Brus devielser, Barselkoners Introduction, samt for Sto Testader, og Epitaphier, m. v. (h) Begravelser i Kirkerne, undtagen Cancellieraad Lich, tenbergs, tilhøre ikke Arvingerne; men ikkun dem, som derudi har kjøbt Plads, og ere nedsatte, saalænge de med (f) See Rescr. 22 Septbr. 1741, Plac. 30 Julii 1745 og Forordn. 18 Martii 1778, §. 2. (g) See Rescr. 4 April 1781 til Etatsraad Rofod. (h) Taxterne i sig selv ere for vidtloftige og specielle tik at indføres i dette Werk. IV. Deel 1 Bind. It 6 Martii. med hele Rister staae uforfaldne, og Begravelset hol des vedlige; uden saa var, at Arvingerne have lovlig Adkomst til Fædres Begravelsested med Arve. Rettighed, og de det have selv vedligeholdt; dog, dersom Børn els ler Arvinger ere nærværende, og forlange ders Fædres Begravelse, blive de nærmest at nyde Samme imod ansatte Betaling. Gravene paa Kirkegaardene skal al le Tider kastes forsvarlig dybe 3 Sjellands Ulne i det ringeste; og de, som fastes nærmest Kirkens Mure, i det mindste kastes 3 til 4 Sjellands Alne fra Muren; der maa og Ingen forhøie eller opfylde de Dodes Gras ve over den Linie og Rand, som dem af Vedkommende forevises. Skulde Nogen uden Tillatelse eller Betalings Erlæggelse til Kitfen lade lægge Liigstene, Rammer, Fliiser eller Liigtræ paa deres Grave, da skal deslige erlægge Betaling til Kicken derfor efter ansatte Taxter, og i dets Mangel hvis, som paa Gravene findes lagte, være Kirken hjemfalden, og til dens Bedste auctioneres, faafremt Gravens Eiere et paa Anmodning uopholdelig erlægger deres ansatte Betaling derfor. Fattige og u formuende give intet hverken til Kirken eller Skolen, naar de derom fremvise Borgemesterens Attest. - Bed Brudevielse maa Orgelverket ikke bruges, und tagen Skolen tillige er bestilt at synge, men Skolen maa vel synge, omendskjønt Orgelverket ikke leges. - Hvo som ved Bornedaab og Barselkoners Rivke, gang betaler Organisten for at lege, bør og have Lps fene tendt. De fornemste Indvaanere nyde deres Plads eller Stade paa begge Sider af Midtgangen øverst derudi; siden Kjøbmænd, Skippere og Haands verksfolk saavelsom deres hustruer, og saa fremdeles. Enhver, som boer i Byen, og søger Guds Huus, bør at fæste saavel for sig selv, som sin Hustru deres Plads i Kirken. Dersom eet eller flere Stader i nogen af de lukte lukte Stole bliver vacant, og det ikke inden et Nars 6 Martti. Forløb igjen vorder fæst af en Anden, da skal de Øvri ge, som derudi have Plads og interesseret, den aarlige Afgivt til Kirken erlegge, indtil der eller de vacante Star der af andre Personer bliver fast; hvorimod det staaer dem frit for, selv at opsøge eller udvælge Een, som dertil har lyst: men, saafremt de ei efter et 2ar anmelder Nogen til Fæste at indtegne, maa Kirkevergen det els ler de vacante Stader bortfæste, og derved søge Kirkend Bedste. Men om en Mand og Kone for sig og sin Fa milie har fæstet en indlukt Stoel, eller visse Stader derudi, og En af dem døer, da beholder den Lengstle vende samme Loge eller Part. Rescr. (til Statholderen i Norge, at tilkjende: 6 Martii. give Stiftamtmændene i Bergen og Trondhjem samt Amtmanden over Nordlandene), ang. Jægtes bruget i Nordlandene. Gr. Statholderen har andraget, at Amtmanden over Nordlandene skal have tilstillet ham derom et Project, hvorved Amtm. tillige har berettet, at han den Vost selv ved fin Nærværelse i Amtet har undersøgt, og at han den saaledes, som Projectet udviser, med Betjentene og Indbyggerne i ethvert Fogderie har overlagt; hvorfore Statholderen har indstilt, hvorvidt Samme maatte approberes. Men, som Statholderen herom har indhentet Erflæringer fra Stiftamtmændene i Trondhjem og Bergen, som de Steder, hvor meest handles paa Nordlandene, af hvilke Erklæringer det befindes, at den Første er det ganfe imod, og den Sidste det ganske med; da ellers Statholderens Tanker, ang. dette Project, gaaer derhen, at det synes at sigte til et Monopolium, der kunde drage den Selge med sig, at en og anden Norden deraf kunde reise sig, om det blev confirmeret: saa er funden for godt, At, naar Vedkommende maatte finde, at denne Indretning skulde være bedre og sikrere, end den Maade hid indtil brugelig været haver, kan det være nok, at de samts ligen med Almuen den til Tinge eenstemmigen indgaae, Hvilken Vedtægt da, i Anledning af Lovens 5te Bogs St 2 I te 6 Martii Ite Cap. Ite og 2den Art., kan være kraftig nok til at 13 Martii. 13 Martii. ansee dem efter, der sig i en eller anden Maade derimod forsee, og til at indtale de Bøder efter, som derudi ere dicterede; til hvilken Ende hechos forbemeldte Pros ject (i) tilbagefendes. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Kongen ei alene denne Gang, men endog fremdeles, Selv vil kalde Catechet i Kolding, som, naar den der væs rende Klokker ved Doden afgaaer, altid tillige skal være Klokker sammesteds, og da den af Sognepræsten og og ba ben a Capellanen til Catecheten udgivne Løn cessere; til hvilken Ende Biskopen haver at meddele ham saadan Instrux, der er uniform med den for dem i Kjøbenhavn Udgivne (k). (Saasom en Catechet udi Byen i Henseende til Sognepræstens Alder og Affældighed var heilig fornøden.) Rescr. (til Amtmanden over Stavanger - Amt, og Notits til Biskopen i Christjansand), ang. de Biskopen af fraliggende Gaarde og Tiender til lagde Indkomsters Inddrivelse. Gr. Biskopen har andraget, at det falder ham besvær ligt, imellem 30 og 36 Miles Distance, at indsamle de ham pro officio ved Gaarde og Liender til hans Subfifrence tillagte Revenuer, af hvilke han aarlig maa svare 52 Rdr. 8 ß. Skat, foruden at han, som langtfraboende, skal være foraarfaget, 24 Mile fra Christiansand at holde en Fuldmægtig i Stavanger, for saavel at have Tilsyn til det ham beneficerede Godses Conservation, som til hans Indtægters Opbørsel, hvorudover Biskopen (der tillige har beklaget sig, at Leilændingerne ved Gaardene, og de, som skal yde fil ham de Embedet tillagte Kongetiender, aarlig skal paadrage sig Restaneer af Landskyld og Tiende, og derved foraarsace baade ham at maae savne sit aar lige Leve-Middel, saa og sig selv Proces og pengespilde) har begjert, bevilget, at slige Restancer af Landskyld og Tiende hos Vedkommende ved militaire Eyecution, liges som Kongens beboldne Tiender, og ligesom det ved Kirkes Skjøderne allernaad. er tilladt Kirke-Eierne, Kirke-Tienderne at lade inddrive. (i) Som af Hr. Assessor Schou er lovet i udtog. (k) Findes i Forordningerne under 28 April 1736. Bi Biskopens i saa Maader gjorte Begjering bevilges, 13 Martii. og til den Ende befales hermed, at, naar Biskopens Fuldmægtig i Stavanger udgiver rigtig Reftance under fin Haand, Amtmanden den da, for faavidt det ham anbetroede Amt angaaer, attesterer, og til Execution befordrer. Rescr. (til Biskopen i Sjelland, og Notits til 20 Martii. Generalfirke Inspections collegium), ang. Cate cheterne i Kjobenhavn deres Bestikkelse, J- eedtagelse, Indsættelse og Embede, samt Eedens Indførelse i Ritualen. Gr. J Anledning af Rescript d. 9 Maii 1736, som til lader, at, naar en Catechet i havn skal antages, den Præst, som ham skal lønne, da maa bringe i Forslag 3 duelige og beqvemme Studiofos, af hvilke Kongen paa Bi opens Forestilling Selv vil vælge og beskikke Een, har Biskopen indberettet, at den 3die Catemet ved Holmens Menighed er befordret til et Præstekald, og samme plads saaledes vacant, og at Provsten ved samme Menighed har til den Wacance proponeret 3 Studiofos: hvorhos Biopen ellers forestiller, at Kongens gudelige Intention ved disse Catecheter synes at forhindres, deels deraf, at endeek Præster ei vil bruge dem, foregivende de ei behøve dem, deels og at Endeel af Menighederne ei vil kjendes ved dem, eller anfee dem uden som andre uvedkommende Stu dentere, som det og skal være vist, at de kan staae i lang Tid som Catecheter, og den største Deel af Menighederne veed intet deraf, fiender dem ikke, fordi det ikke er ble ven Menigheden fundgjort, naar de ere bestikkede; til hvilken hemmelig Indsnigelse i Fremtiden at forekomme, og en god Orden igjen at faae indbragt, Biskopen har proponeret, om det maatte befales, at, faa ofte nogen Vacance blandt Catecheter forefalder, Sognepræsten da frar fulde indberette Vacancen til Bispen, og den Præst, som Catecheten fat have, at indsende, efter Rescriptet, fin Proposition oin 3 Subjectis til Biskopen, som da skrar havde til Kongen at indkomme med fin Forestilling one Vacancen og Forslaget, samt at den, sons allern. bliver bestikket, haver, ligesom andre Geißlige, at indstille sig hos Biskopen, med sin Beftalling, til at aflægge sin Eed, hvilken Biskopen og proponerer at maatte foreskrives, og Indføres i det nye Oplag af Ritualet, og derpaa med Biskopens Brev, efter Boven, forstikkes til den Menighed, hvor han skal være Catechet, og han offentlig næste Sondag indsættes, hans Befalling oplæses, og han Me- £t 3 Bigs JhM 20 Martii, nigheden forestilles, at Alle kan vide, hvem han er, og at ban lovlig er faldet, samt de og at tage ham for Fyldest i den Gjerning han er beskikket til, baade med at prædike, catechisere og præparere til Confirmationen, Have Cilfyn til Skolerne, og besøge i susene, endskjønt Alt under Præstens Subordination; famit, at Kongen pg i den Henseende vilde forbyde, at Præsterne ei, uden i første Nedsfald, maatte bruge Catecheten til de prædikener og offentlige Catechisationer og Repetitioner, som ham selv paaligger, og ei lade Confirmandorum Præparation ankomme saaledes paa Catecheten, at jo Præsten selv i det mindste nogle uger forend Confirmationen jævnlig prøver og præparerer dem, efter at Catecheten har gjort sit Bedste, og ligesom dimitteret dem fra sig til Præstens nærmere Beredelse. De øvrige Generalfirfe-Inspectover finde Biskopens Forslag vel overlagt, og kunne, ligesaa Lidet som han, jonne, at Biskopen med nogen Nytte kan befales, at tage Catecheten under Eramen, saasom han dog, naar han bliver præst, Eal af Stedets Biskop eramineres paa ny, og altsaa ikke at være fornøden, at fore Trive Bisperne et nyt Examen Catechetaruin, da dog Bi- Fopen, forend han ogen til Catechete Betjening foreflaaer, forud erkyndiger sig, og ved Samtale endog for farer, om han til samme Forretning er lærd og bequem not. 20 Martii. Sognepræsten al altid proponere Biskopen de Personer, som han ved Vacancer tilligemeb den Præst, der behøver Catechetam, finder duelige, hvilke Personer, fiden af Biskopen foreslaaes Kongen, som da Selv af Samme udnævner Een (1); men, hvad Holmens Ries ke anbelanger, da skal samme Catecheter immediate af Holmens Provst Kongen, herefter som hidindtil, fores slaaes. I det øvrige vil Kongen, at det saavel med Catecheternes Beds Aflæggelse, og at Samme efter Biskopens Forestilling maae foreskrives, og i det ny Op lag af Ritualen indføres, som og det videre efter oven bemeldte hans gjorte Forslag i alle Maader skal fors holdes. Stefer. (til Professoribus Theologiæ ordinariis og extraordinariis samt Professor Græcæ og Ebreæ lingvæ ved Kjøbenhavns Universitet, Vaisenhuuspræst Evald (1) See Rescr. 2 Septbr. 1745. sg Generalkirke Inspectionen), ang. at de skal foretage 20 Martii. sig Bibelens Revision, saaledes at den kunde blive baade overeensstemmende med Grundtexten, samt paa godt og forstaaeligt Dansk; til siden overalt i Kirker og Stor ler at indføres og bestandig bruges. (m) D Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen 20 Martii. i Danmark), ang. at Restancerne af den i Sok kelunds Herred til de Fattige udlovede frivillige Gave skal til denne Tid være Alle, undtagen Bans co Commissaire Alauman, som har declareret at ville betale, eftergivet; dog saaledes, at Alle og Enhver i Herredet, endogsaa de Kongelige Jagtbetjente, strax Bal tegne sig for noget Vist aarlig at svare, hvis ikke, da af Vedkommende derfore at sættes; og, fulde famo me Gave ei aarlig blive betalt, da dermed at skal fors holdes som med andre Kongelige Contributioner (n). (Vaa Andragende fra Amtsforvalteren, at der, da han efter Rescr. af 5 Febr. 1734 kom i Inspectionen, og siden, pare blevne Restancer; og at Wedkommende negtede faa vel at betale dem, som og herefter at give Noget, m. v.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiania, 20 Martii. og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at det Marked, som er bevilget Bragenæs: og Strømsø Borgere at holdes paa Bragenæs aarlig den 24 Febr., skal herefter holdes aarlig den 20 Martii (0). (Saasom dets Holdelse d. 24 Febr. eragtedes skadelig for Bergstaden Kongsberg, hvor der d. 8 Martii er Marked.) Rescr. (til Directionen for det Vestindiske Com: 20 Martii. pagnie), ang. hvorledes de Bohmske Brødres t 4 (m) See 14 April 1741 og 11 April 1755. Las (n) See Rescr. 18 Decbr. 1739, 21 Julii 1741 08 21 Septr. 1753. (0) See Rescr. 14 April 1747. se Martii. Lærere paa St. Thomas maae dobe dem, de omvende. (p) Gr. Omendient ved Rescr. af 13 Martii næstafvigt er givet tilkjende, hvorledes den paa St. Thomas nu væren de pærer for de Bohmske Brødre, samt de sorte Hedninge og Negres at omvende, ved Navn Friderich Martins, der maa vorde tolereret, m. v. saa er nu og funden for godt, Hermed at tilfjendegive Kongens ydermere Billie og Intention derudinden, som er, At Directionen tilligemed i Kongens hoie Navn an befaler Gouverneuren at tilholde denne Lærer Martins og bemeldte Bohmske Brødres Menighed, at, nanr be med disse sorte Zedninger eller egres bringer det faa vidt, at de lade sig døbe, da skal og maa det med deres Daab ikke paa den Maade stee, som det er beret tet at bemeldte Lærere det bruger, men det skal skee i den hellige Trefoldigheds Zavn saaledes, som det i vores Kirke et brugelig, i Henseende til, at, naar Kongen maatte behage Missionairer herfra didhen at sende, da ikke det skulde mode, at saadanne omvendte Hedninge anderledes skulde være døbte, end som det i vores Kirke, som meldt er, steer, paa det at, siden Daaben ikke enden Gang fan vorde forrettet, da ikke saadan Hin dring i Kongens Intention fulde enten møde eller være et forvendte hvorfore Directionen Gouverneuren der hos alvorligen haver at betyde, at han, efter at han bemeldte Lærer Martins denne Kongens Villie har til fin Efterretning tilkjendegivet og befalet, da noie laber paaagte, at disse Bedningers eller egres Daab ikke paa anden Maade skeer, end som meldt, i den hellige Trefoldigheds Navn, om det endskjønt ikke saa fuldkoms men med de øvrige i vores Kirke brugende Ceremonier skeer; og han saaledes lader sig høist være angelegen, at at denne Kongens Billie til dette saa betydelige og høit anlige (p) See Rescr. 7 Aug. 1739 og 14 Decbr. 1742. anliggende Verks Fremgang hørsommelig vorder ester: 20 Martit. levet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 3 April, i Fyen, samt Notits til Generalkirke-Inspectionen), ang, at fra Vorfrue: Sogn i Odense skal dets Annex Seden, som Capellanen sammesteds hidtil har været tillagt; herefter vare separeret, og som et Hos vedsogn til Aasum Sogn annecteres, m. v. om Inds komsterne saavel for Sognepræsten og Capellanen ved Vorfrue. Sogn som for Præsten til Seden (q), ber tillige betjener Nasum Anner som Professoris Theologiæ Personel Capellan. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoper: 17 April. ne i Danmark og Norge, samt Notits til Commis sarierne over de latine Skoler), ang. Forslag, hvora ledes Indkomsterne fra de latine Skoler, som til Danske Skoler, hvorved Degnekaldene &c. forblive, vorde forandrede, til se Vedblivende kunne benlænges. Gr. Ved Forordn. under denne Dags Dato er anordnet, hvorledes med de latinske Skoler i Kiøbstæderne herefter skal forholdes, samt benævnt og fastsat et vist Antal af de latinske Skoler, som fremdeles skal vedblive, og hvilke til Az danske Skoler vorde reducerede, saavelsom og derhos be befalet, at denne Reduction og ny Indretning skal tage fin Begyndelse fra Nytaar 1740. De nu værende Latinske Skoler, som skal reduces res, skal til den Tid blipe in statu quo; dog, om noden Vacance seer i samme Skoler, skal den ikke besæt tes, paa det at imidlertid Rectores, som skal reduceres, kan blive emploierede, og Forældrene imidlertid kan bes rede sig, og være betænkte paa, hvor de ville sætte deres Børn hen, naar Reductionen skeer, og ligningen, hvorban Indkomsterne og Stipendia skal lægges fra een Stor Zt 5 (9) See Rescr. 1 Febr. 1743. le 17 April. le til anden, imidlertid kan regleres. De Skole La tere, som vorde reducerede, og inden fornævnte Reduce tions. Tids Begyndelse ikke ere blevne emploierede, skal nyde Noget til deres Underholdning, indtil de kan blive Befordrede, enten ved andre Skoler, eller til et Kald. Stiftbef. og Bisk. have forderligt at indgive deres Fore flag, hvordan de reducerede Skolers Indkomster nu bedst fan reparteres, saaledes, at først paa hvert Sted blis ver en danst Christendoms Skole for de Fattige, hvortil Huset og Avlingen, om Noget er, fan blive henlagt, saa og Degnekaldet og alle Accidentier i Kir fen, og saadanne smaa Indkomster, som ei andensteds fan forflyttes, men de Tiender, Capitaler, Degnes Pensioner, hvilke før har ligget til Docentes i den Skor le, som skal reduceres, til nogen anden Skoles, som skal vedblive, dens Lærere, og alle Stipendia til dens Disciple henlægges, og hvordan det bedst kan sfce, til en anden nærmest Skole i Stiftet, som kan vedblive (r), bog saa, at de Disciple fra de Steder og Egne, hvor Skolerne blive reducerede, skal være nærmest frem for Andre, dem at nyde, saavidt de kan tilstrække. 17 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers ne i Danmark), ang. at Magistratspersoner maae ei tillige have smaa Kirke: Bestillinger, m. v. om Disses Bortgivelse. Gr. Det er fornummet, at der paa endeel Steder, særs deles i de smaae Kiøbstæder i Danmark, skal findes de Bes tjente, som forestaae Magistrats-Embede, Byfogder, og Byskrivere, hvilke, foruden saadanne Bestillinger, skal have tilvendt sig af andre smaa Kirkens Embeder, der at forefaae. Til saadan orden herefter at hemme og forekomme, er funden for godt, At, (r) See Anordn. og Rescr. 9 Octobr., samt 2 Rescr. af 27 Novbr. 1739, 4 Martii (3 St.) 6, 14, 20. og 2 af 28 Junii, samt 2 Septbr. 1740. At, hvor det nu saaledes allerede er skeet, der maa 17 April. det fremdeles derved blive, indtil nogen Vacance forefal der, da Kongen vil, at det herefter aldeles skal være af Staffet, at de, som betjene enten Magistrats:, Byfogeds eller Byskrivers. Bestilling, maae ikke tillige bes tjene nogen af de smaa Birkens Embeder; til hvil fen Ende, naar Kongen indberettes Vacancen, som sædvanlig, af det Embede, som Hans Majestet beskikker Mogen til, da skal der tillige indberettes, om samme af de e Betjente har tillige havt noget andet af de smaa Kirkens Embeder at forestaae; og hvilke sinaae Kirkes Bestillinger, som enten Magistrat, Bpfoged eller no gen Anden paa Stedet kunde tilholde sig, at være bes rettiget til igjen at forsyne, skal og maac ikke paa an ben Maade bortgives, end de derom sal addressere sig til et hvert Steds Stiftbefalingsmand og Biskop, og erholde derpaa først deres Godtfindende (s), og saa siden, Hvor det tilforn er skeet, em Kongelig Confirmation at erhverve. Rescr. (til Etatsraad Soyer og Justitsraab Sech 17 April. man), ang. at indsende Project til en Forordning, hvor ledes de, som ved Besvangrelse, omendßient de hinanden ville ægte, sig forsee, kan være at straffe, saale des at der gjøres Forstjel paa Stederne og Personer. ne, især dem, som sig dermed ved Boffet forsee. (t) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 17 April. Skræderlauget i Kjøbenhavn ikke ved den under 31 Martii 1738 til Cathrine Lund givne Bevilgning (at maatte forfærdige fiskebeens Skjørter, og til ben (s) See Rescr. 11 Novbr. og 16 Decbr. 1740, 7 Jan. 1741, 6 Febr. 1742 (i Regifteret) 22 Octobr. 1745, 30 Novbr. 1753, 22 Novbr. 1754, 2 Martii 1776 og 25 Jan. 1783; cfr. Plac. 15 Gebr. 1776. (c) Cfr. Meser. 17 Julii 1739. 17 April. den Ende for sit Logemente lade ubhenge et Tegn eller Skildt) skal være formeent at forbyde alle Uprivilegerede det Arbeide, hvormed de i deres Haandverk keer Indpas. (Efter Begjering fra Laugets Oldermand, som androg, at, foruden C. Lund, vare mangfoldige privilegerede, som have, Lauget til Skade, foretaget sig samme Arbei de, paa Grund, at i bemeldte Bevilgning er mentioneret, at ikke andre formenes at ernære sig af samme Arbeide.) (u) 17 April. 22 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. Indskud fra Præsterne i Aarhuus Stift til Præste Enkernes Cassa. $ Gr. Stiftspressten oa Provsten i Aarhuus have andraget, at den i Aarhuus-Stift in Anno 1703 oprettede Enke- Cassa, til Bedste for Præste-Enkerne, til denne Tid skal være saavidt vedligeholdt; men, da Enkernes Tal i den Lid skal være voren til 76, og næsten daglia tiltager, og derimod Præsterne Tid efter Anden indeholder den liden Hielp af 2 Rov., som de aarlig fulle give dertil, og saafedes, ved det at Cassens udgivter blive ved Enkernes tiltagende al fremdeles storre og forre, og derimod dens Indtæater, ved det, at de nye Præster nu, som frygte at Deres Enter i fin Tid Intet igien fulle nyde ved Cassens undergang, undslaae sig fra at contribuere til dens Con fervation, blive aarlig mindre, saa forestille de, at intet andet kan være, end at denne nyttige Stiftelse, der tjes ner til saa mange fattige Enkers og Faderloses Hjelp, so endelig snart maa aldeles underaaãe: hvorfore de derbos have anholdet, Konaen vilde anbefale, at enhver præst der i Stiftet fra sit Embedes Tiltrædelse aarlig fulde er lægge til Aarhuus Præste.Enkers Cassa 2 Rdr. Ansøgningen vil Kongen have bevilget, dog saa ledes, at denne ansøgte aarlige Afgivt ikkun skal bea tales af de Geistlige, som i Cassen godvillig vil interessere (V). Resolution, ang. at Slagterne i Kjobena havn paa de af de privilegerede Staldgaardes Eiere (u) See Plac. 4 Septbr. 1741, Rescr. 23 April 1762 og 8 April 1768. (v) Dog fee Rescr. 31 Aug. 1742 og 4 Octobr. 1754. Eiere kjøbte Stude skal medbringe Attester fra de Ste 22 April. der, hvor de kjøbe dem. (x) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens 27 April Stift), ang. Delinqvent-Omkostninger i Kjøbstæderne, fri Stævnings- og Bestikkelses-Mænd i Delinqventsager, samt ang. Actores eller Defensotes, som forhale disse Sager. Gr. Stiftbefal. har forestillet følgende Poster: 1) naar Delingventsager forefalde i Kiebstæderne, skal samtlige Kjøbstæderne komme hverandre til Hjelp, og svare Omfoftningerne, efter Rescr. af 10 Maii og 1 Octobr. 1734 samt 23 Septbr. 17353 men naar andre eller ringere Sager, loven nævner, især udi den 6te Bog, og i Rescr. af 3 Decbr. 1734, forefalder, og som følgelig ikke skal kunne inddrages og udføres under det Beneficium Delin qventsager er forundt, og dog bør forfølges af Øvrighes den til de Vedkommendes behoriae Straf, da findes der adskillige Vanskeligheder til Omkostningernes Anskaffelse, i det Endeel formene, at de bor spares af samtlige jobstæder, Andre, at den Bn, hvor Gorseelsen henhører, selv bør udrede Samme, og Andre igien, at de ei veed, hvorfra det skal tages, da Intet dertil findes, m. v.: 2) at, naar et Forskud behøves til Delinqventsagers udførsel, kan Gamme, saavidt Landet angaaer, faaes i Amtfruen efter Rescr. af 2 Martii 1736, men i Kjøbstæderne fattes det; thi Bvrigheden, hvad enten de formaae at gjere Forskud eller ei, formener dog ei hertil at være forbunden, og i Byens Cassa er Jntet eller fielden Noget at gjøre Forskud af, m. v. - Thi vil Kongen, At det i Henseende til Ite Post skal forblive ved Los ven og de ergangne Rescripter (y). Paa det Sagerne ei i Mangel af Forskud skal opholdes, forsømmes eller, undergaae, befales om aden Post, at Stiftbef. den Ans stalt gjør, at samtlige Byer, naar de samtlig bør svas re Omkostningerne, skal de efter advenant foreskyde de Bekostninger heraf, som ei kunne bies med, til Ligs ning skeer, dog alene at regne fra 20 til 50 Rdlr.; thi ders (x) See Prom. 25 og 28 mai 1776 med Note; cft. Skriv. 22 Octobr. 1740. (y) See Forordn. 13 Jan. 1747, §. I. §. I. §. 2. 5. 3. 5. 4. - 27 April derunder fan enhver By, hvor Sagen bliver forfulgt, selv gjøre samme Forskud efter Enhvers Beskaffenhed, ligesom det tilkommer dem i ringere Sager, og som et fan regnes under Delinqventsager, og det alt enten ved Oplæg paa Byen, eller af dens Cassa, om den fors maaer det, indtil den almindelige eller særlige Ligning funde skee, uden at Øvrigheden skal være forbunden, selv Forskud at gjøre. For det Tredie: Som det iblandt skal tilbrage sig i Delinqventsager &c. (z). For det Fjerde: Ut, som det er tilbørligt, at Delinquenter bør udholde deres Arrest saalænge Sagen det udkræver, ag at Kjøbstæderne eller Landet følgelig bør svare de Bes kostninger, saadan Arrest foraarsager, men videre Om fostninger at forcarsage, og en Delinqvent længere at opholde under eller efter Processen, end som meldt er, Holder Stiftbefal. for uforsvarlig: saa, for at raade Bod paa saadan egenraadig og efterladen Omgang efterdags, er funden for godt, at Dommerne fra Ret til Anden, ja endog til Høieste Ret, om Sagen gaaer saavidt, skal ved Hovedsagens Paakjendelse tillige undersøge og paas dømme &c. (a). 27 April. Rescr. (til samtlige Stiftbefalings: (b) og Aunts mænd i Danmark), ang. fri Stævnings- og Beskikkelses Mænd i Delinqventsager, samt ang. Actores eller Defensores, som forhale disse Sager. Gr. Som det er bleven andraget, 1) hvorledes det skal tildrage sig iblandt Delinqventsager i Kjøbstæderne og paa Landet, at Procuratorerne paa Stævnings-, Bestikkelsess Mænd og deslige foraarsages endeel udgivter, Kjøbstæderne og landet til Besværing: saa, for at hemme saadan Byrde efter Mulighed, befales hermed, 2ft (z) Det Øvrige som Grundene og 1ste s. i næstfølg. Rescript. (a) Resten som Sammes 2den 5. (b) Dog ei til ham i Fyens-Stift, see næstforeft. Rescript. 5. 1. 5. 20 At Øvrigheden i Kjøbstæderne og Herreds- eller 27 April. Birke Fogderne paa Landet, Enhver for fin Jurisdic tion, al forordne Procuratorerne saadanne mænd af Byen, Herredet, eller Birket, og det af de samme Mænd, som bruges ved Stævnemaale, Indførseler eller andre Forretninger i Byen, Herredet eller Birs ket, som derfor skal forrette det uden Betaling; men, skulde Stævnemaale, Bestikkelser, med videre, strække sig uden Jurisdictionen, hvor Sagen føres, saasom til andre Byer, Herreder eller Birker, som i vidtløfti ge Sager hænder sig, og ingen af de fornævnte Mænd, uden for saadan Jurisdiction, var at betjene sig af, for Omkostninger at spare, da fan Procuratorerne tage de Mænd de pleie imod billig Betaling, men ellers ikke.- For det Andet skal adskillige Omkostninger foraarsages, ved bet at en Delinqvent længere opholdes i Arrest under eller efter Processen, end som Sagen det udkræver. For at raade Bod for faadan egenraadig eller efterladen Om gang efterdags, skal alle Over. og Under: Retsdoms mere i Rjøbstæderne samt alle Underrets Dommere paa Landet, ved Hovedsagens Paakjendelse i Delino qventsager, tillige undersøge og paadomme, om Ar. resten eller Sagen af Actor eller Forsvar var bleven opholdt eller ikke, og den af dem, som da derudi fandtes fyldig, selv at være ansvarlig til Omkostningerne. for saavidt den Samme saadan Ophold uforsvarlig havde foraarsaget (c). Saa haver Stiftbefalings (Amt) manden og, efter Sagens Paakjendelse, at undersø ge og ved Resolution fastsætte, hvad Ophold siden den Tid, og indtil Executionen, er foraarsaget, og da den Skyldige at forbinde til hvis, som uforsvarlig maatte bes findes. Rescr. (c) See næstfølgende 2 Rescripter, og derved nævnte Forordninger.

  • 27 April.

27 April. 27 April. Rescr. (til Landsdommerne i Danmark), ang. Actores eller Defensores, som forhale Delin linqventsager. Gr. Det er bleven andraget, at ved Delinquenters Ne refter videre Omkostninger, end som Sagen udkræver, for aarsages, i det at endeel Delinquenter længere opholdes. i Arresten under eller efter de imod dem forende Processer, end fornøden gjøres, formedelft den anordnede Actors eller Forsvars Efterladenhed og Forsømmelse. Paa det saadan egenraadig Omgang herefter kunde vorde forekommet, befales, at, Naar nogen Délinqventsag for Landstinget til Paas kjendelse indkommer, haver Landsdommerne ved Ho vedsagens Paakjendelse tillige at undersøge og paabomme, om Arresten :c. (d) uforsvarlig havde foraars saget (e). Rescr. (til Justitiarius i Høieste: Ret), ang. Actores eller Defensores, som forbale Delin qventsager. (f) Naar nogen Delinqventfag, som af Retterne i Dan mark, Kjøbenhavn undtagen, er bleven paadsmt, for Høieste Ret til videre Paaksendelse indkommer, der da ved Hovedsagens Paakjendelse tillige vorder undersøgt og paadømt, om Arresten &c. (g) Rescr. (til Amtmanden over Kallundborg, Draxholm, Sabygaards og Holbeks - Amter), ang. at han i Henseende til Veienes Vedligeholdels se, haver at forholde sig efter Loven og Forordningerne (h). (Til (d) Det Øvrige hidtil er ligesom den zben s. i næstfore staaende Rescript. (e) See næstfølgende Rescript samt Forordn. 21 Mai 1751, §. 8, og 7 Junii 1760, §. 6. (f) Grundene, og (g) det Følgende ere ligesom næstforestaaende Rescript. (h) See note Rescr. 2 Novbr. og 9 Decbr. 1778, 1 Maii 1779, 13 Maii og 4 Novbr. 1786. (Lil Svar paa hans Andragende, at han, uagtet alle de 27 April. Foranstaltninger, som han om Beienes Reparation i de ham anbetroede Amter 2 Gauge aarlig gjør, ifte skal fun ne bringe det saa vidt, at Samme fan komme nogenle des i Stand, endfient det ei skal mangle, at jo Beiene ere inddeelte, saa at hvert Sogn og By veed fin Anpart,. at skulle helde vedlige, men at Aarsagen, hvorfore det oftest ikke skeer, skal tildeels og fornemmelig være den, at Bonden i dette Arbeide skal være meget efterladen, deels, at nogle Herredsbetjente ikke med saadan Midkjerhed, som skee burde, drive derpaa, efter Advarsel: hvorfore, siden det er et saa nyttig og høistkorneden Berk, at Beiene bli-. ve holdte stedse vel vedlige, og der i de ham anbetroede Ainter skal findes nogle Steen og Fjelle Broer, som skal udfordre en Hoved-Reparation, og følgelig noget for Be- Foftning, ban bar forespurgt sig, om Veiene der i Amterne fulle paa den Maade, som i Syen efter Rescr. af 11 Martii 1735 fættes i Stand, og fremdeles holdes vedlige; indstillende derhos 1), om ikke dette Syn, som Herredsfogderne ved 4 Mænd skal tage paa Weiene, tau tee paa den Maade, at de alene, efter foregaaende Aftenvarsel, tage Mændene til sig og forrette Synet; a) om ikke det Forskud af Befoftninger, som enten nu til hoved Repara fionen, eller siden til de Efterladnes Anpart Beie og Broer, uforbigængelig erfordres at gjore, maa tages bos Amts-, betjentene af Kongens Caffa, og siden igjen, efter rigtig Repartition, indfordres af samme Amtsbetjente fra Pro prietarier selv, eller, i Mangel af mindelig Betaling, ind drives ved Militair Execution.) Kongel. Resol. (til General-Landets Deconomies 28 April. og Commerce-Collegium (i)), ang. Laugene i Kjø benhavn. (Paa Collegii Forestilling i Følge af den over samme Lauge holdte Commission, og adskillige siden den Tid til Collegium indkomne Besværinger.) I. Angaaende Brygger Lauget. Som allerede, ang. Matrosernes Roft-Malt, den 2 Martii til Sø Etatens Generalcommissariat er givet Resolution, at bet herefter ikke in natura, men med Penge skal beta les (k), saa haver Generalland Deconomie og Commerces

(i) Sra Samme bekjendtgjort Khavns Magistrat den 30 Maii 1739. (k) See Drote (i Forordn.) 20 Maii 177%. IV. Deel, Bind. 11 N - 23 April. merce Collegium nu at foretage alle de øvrige fra Brygs gerlauget indkomne Ansøgninger, og Samme allerunderd. at forestille (1).. II. Viintapperlauget. 1) Hvad sig angaaer, at Endeel har Privilegier at sælge Bine, uden derved at pleie Laugsrettighed, da, som derved stor Uorden kan foraarsages, finder Kongen for godt, at herefter ikke flere saadanne Bevilgninger vor de udgivet; 2) Groshandlerne bør være berettigede at fælge indtil et Anker af alle Slags Vine og Bræn devine, og ikke mindre, dog i Fustager og ikke i Bouteiller eller andet smaat Maal, men Viin tapperne alene at maae fælge i det høieste indtil et Anker af Gangen i Fustagier, og ikke mere (m). - III. Zorkræm merlauget. Magistraten skal undersøge og allerunderd. referere, om der ikke enten i nogen af de udgivne Pris vilegier, hvorefter dette Laugs Handel af Kjeldermænd eller Andre uden for Lauget bruges, eller og hos Personerne selv skulde findes saadanne Omstændigheder, at Samme strap derefter med Føie kunde være at ophæve, samt ellers at deslige Privilegier ved Besiddernes dødelige Afgang aldeles skulde ophøre, og ikke flere Deslige vorde udgivne. IV. Barbeer:Amtet: Hvad de 6 Personer angaaer, som in Anno 1720 ved trykte Sedle under da værende Qversecreterer Gabels Haand have faaet Tilladelse at ernære dem med Barberer Kunsten i Khavn, da bør dem ikke betages, hvis dem eengang er bevilget, saalænge de ikke forøve Noget, som strider imod deres Bevilgnings Indhold, og der ikke paa deres Personer og Videnskab falder Noget at sige, hvor om Magistraten sig kan erkyndige, ved at lade dem for sig kalde, og i Oldermandens Paahør saavel deres Ad- - færd (1) See Forordn. 28 Decbr. 1739 08 13 Junii 1755, samt nogle senére Rescripter. (m) See Forordn. 4 Aug. 1742, §. 9. 10, 11, 13. sig 2 Mile færd som Bevilgningens Indhold examinere, og derom 28 April. nærmere referere. Betreffende Regiments: og Divifions feltskjærerne, da skal dem alvorligen forbydes, saavel at antage Patienter af den civile Stand til indvortes Curer, hvilke alene til Doctores Medicinæ henhøre (n), som og at holde Barbeerstue uden for Regimenterne; men, hvad andre Curer af Blessurer angaaer, da er funden for godt, at de herefter, liges som de hidtil gjort have, dermed continuere, for at blive i Øvelsen, og paa det at Kongen alle Tider saavel ved Regimenterne som Divisionerne kan have dygtige og habile Feltskjærere (o). V. Bagerlauget. 1) Ang. at Ingen maa understaae sig 2 Mile nær Kjøbenhavn at bage fiint Brød til at sælge, og at enhver Rroholder i bemeldte Distance skulde være forbunden at tage det fine Brød, som de udsælge, hos Bagerne i Staden: da bør det have sit Forblivende ved de alle rede allern. gjorte Anordninger, hvorover saavelsom over Laugs-Artiklene og Politie-Forordningen samt Brødtaxten, Vedkommende bør erindres herefter stricte at holde (p). 2) Bagerne skal til et vis Zal, nemlig 50, fastsættes (9), og Bager-Rerrigheden bør følge et lige Antal af Bagergaarde; dog, som der nu af de i Brug værende Bagergaarde ikkun skal findes 38 dertil bes qvemme og forsvarlige, samt 5 som ved visse Indret ninger efter Magistratens Synsforretning af 12 Martit 1738 kan vedblive, saa bevilges, at disse af Magistras ten anførte 38 Gaarde, samt de 5, naar den fornøde ne Forandring, er skeet, maae nyde saadan bestandig Uu 2 Bager (n) See nu Rescr. 27 Octobr. 1774. (o) Cfr. Rescr. 3 Julii 1744 i Slutn., og Forordn. 22 Junii 1785. (p) See Rescr. 10 April 1761, §. 15. (1) See ibid. eg Regl. 5 Junii 1771, §. 2. 28 April. Bager Rettighed, men de øvrige 9, som efter Magis firatens Synsforretning, og i Følge Forordn. af 19 Novbr. 1734 () skal findes alt for ænge og uforsvar lige, skal i Tiden, naar de nu værende Bageres Enker og Børn sig deraf et længere kunne betjene, udgaae, og de Bagere, som komme i deres Sted, 7 andre forsvars lige Gaarde til Bagerie indrette. Betreffende Johan Rybkes Gaard i Viingaards-Strædet, derom forhol des det efter Magistratens Synsforretning, og deres derudi givne Betænkning, at Samme i de med Tiden afgaaendes Tal bør være indbefattet. 3) Ang. den Mængde af Rug, som Matroserne skal opkigbe, og igjen til Udsælgning lade forbage, da skal denne Klage til So-Etatens Generalcommissariat remitteres, for der nærmere at foretages og overlægges, hvorledes saavel de under Divisionerne staaende Compagnier som Holmens faste Stof og Sø-Toihuusfolkene bør straffes og ansees, naar de maatte befinde faadan utilladelig Bagen, Bagerne i Lauget til Prejudice at forøve, og Brød til Stadens Indvaanere at udfælge. VI. Glarme sterlauget. Ang. den Indpas dem tilføies af endeel Srimestere, som af da værende Overkrigssecreterer Gas bel skal være meddeelte trykte Frihedssedle, da vil Kongen, 1) at deres Bevilgninger og Adfærd af Magistra ten i Oldermandens Nærværelse skal examineres, for at erfares, om de sig af den givne Frihed videre betjene, and dem efter meddeelte Frihedsbreve og siden udgangne Forordn. af 10 Martii 1725 tilladt er; 2) ang. den Klage, Lauget især fører over Een deriblandt, ved Navn A. Chr. Solbjerg, der tillige er øker, og derhos paa Glarmesterhaandverket har en Søn til hjelp, og i saa Maade driver dobbelt Naring, da fan Saa dant ikke være tilladeligt, men er en Sag, som Magi- - stras (r) See nu Brandordn. 9 Maii 1749. 28 April. straten bør paatale, og besørge at vorde hemmet. VII. Slagterlauget. 1) Betreffende Forbud paa fersk Rjød fra Landet til Staden at indføres og falholdes, samt Attester af Laugsmesterne at tages paa det indbringende væg fra Martini til ult. Maii, da bor Lauget holde sig Laugs-Artiklene i alle Maader ef terrettelig, siden Samme udtrykkeligen nok vise, hvor ledes de sig i flige Tilfælde bør forholde (s). 2) Ang. Frimesternes Tal at maae reduceres til 6 Personer, og naar Resten ved Døden, er afgaaet, da ikke Flere med flig Frihed beneficeres, da skal det dermed have sit Forblivende efter Rescr. af 28 Febr. 1718, som tillader 12 Fri:Slagtere sig i Staden at ernære (t), allerhelst aben at e da samme Anordninger til Publici Nytte hensigte, og disse Sri-Slagtere derved er paalagt at sælge et Pund Kjød 1 Skl. ringere end Slagterne i Lauget derfor betales. - VIII. Guldsmedlauget. Hvad angaaer Fri mesternes og de uberettigede Arbeideres Afskaffelse, og at paa denne Profession ingen andre end de der vir felig træbe i Lauges efterdags maatte tillades; da skal det af Magistraten undersøges, hvad Frihed de bevisgede Personer ere forundte, og at saavel de, der Sam me overtræde, som de, der uden nogen allern. Bevilg ning befindes at være Lauget til Præjudice, af Magistraten lovlig tiltales, og at de Lauget ved deres Ar tikle behørigen haandhæve (u). 2) Hvad Joderne angaaer, at dem maatte forbydes Sølv og Guld at smel te, da paaligger det ligeledes Magistraten at assistere Lauget til at hemme den Indpas, som saadanne Jos der eller Andre, uden at have allern. Privilegier, Lau- Uu 3 get (s) See Plac. 31 Aug. 1745, samt Toldtarifen 1768 paa Grekjød og Kjød. (c) See Rescr. 10 April 1761, §. 14. (u) Cfr. Instr. 24 Martii 1741, % 11. - 28 April. get maatte tilføie (v). I øvrigt bliver Forbud, paa fremmed arbeidet Guld og Sølv at indføre, ikke at accordere (x). IX. Garvernes Besværing, 1) at Ingen paa Landet 4 Mile nær Kjøbenhavn maatte noget Slags Læder garve. Kongen finder der ikke tjen ligt at indskrænke Garveriet saaledes, men vil, at Eithver, enten han boer nær eller langt fra Staden, maa have Frihed som hidtil selv at berede og barke fine Zuder (y). 2) At de, som Garverier uden for Laus get, efter derpaa erholdte alleen. Privilegier have an lagt, maatte vorde befalede, samme Privilegier under vilfaarlig Straf ikke at overtræde: da ankommer det paa Vedkommende selv dermed at have den fornødne Opagt, og paa lovlig Maade dem at tiltale, som maats te befindes de dem forundte Privilegier at overtræde. 3) At ingen anden end Stadens Skomagere, Sadelmagere og Bogbindere Indenrigs-Læder maa indføre, under Confiscation: da finder Kongen, til at hindre saavel fremmed som Indenrigs-Læders Indførsel, intet bedre Middel at være, end Garverne ikkun beflitte sig paa at garpe godt og forsvarligt Læder, og Samme paa at gary for billige Priser sælger (z). X. Tømmermeste re (a), XI. Muurmestere, og XII. Snedkere. An gaaende disse Lauges Besværing over den store Indpas dem tilføies i deres Næring, ved det at her ikke alene findes en anseelig Deel militaire Personer af disse Professioner, som skal slaae sig tilsammen, og antage Arbeide

(v) See Plac. 8 Febr. 1745; Rescr. 21 Martii og 30 Octobr. 1761, 23 Octobr. 1767. 13 Jan. 1769 og 11 Febr. 1785; samt Forordn. r gebr. 1770, §. 9. (x) See nu Soldtarifen 1768. (y) See Forordn. 1 Julii 1746, §. 5. (z) Cfr. Zoldtarifen 1768 paa Hunder. (a) See Laugs-Artikle 31 Aug..1742 og Plac. 27 Ju lii 1746. 28 April. beide med ny Bygninger ligesaa fuldt som Laugene, men der skal endog være Udenbyes-Mestere, der ligeledes, uden at pleie Laugsrettigheder, antage alt det Arbeide de kan overkomme, i Anledning af den dem ved udgangne Placat 1729, da Staden den store Ildebrand var overgaaet, dertil givne Tilladelse: da vil Kongen, at hvis Friheder, som de efter Ildebranden til Khavn fra Landet og andensteds fra indkomne Muurmestere, Snedkere og Tømmermænd ere givne at maae antage Arbeide, ligemed Mestere i Lauget, igjen sal ophøre saaledes: at ingen af dem sig i Staden længere maae opholde, end indtil det Arbeide er færdiggiort, som de nu allerede maatte have under Hænder, medmindre de sig i Laugene ville begive, og dere til dygtige befindes; dog at Laugsmesterne ei maae gjøre det besværlig for Nogen, der af ovenmeldte Haandverker sig i Laugene vilde begive, men at de dermed holde sig de dem forundte Laugs Artikle efterrettelts ge (b). De Privilegier, som allern. ere udgivne til andre Personer, at de sig som Fri-Mestere med deres egne Hænders Avbeide maae ernære, bør ikke ophæves, førend de enten ere erspirerede, i Fald de lyde paa nogen vis Tid, eller de ved Personernes dødelige Afgang af sig selv cessere, medmindre de af. Vedkommende vorde overtraadte, og paa den Maade, hvilket Magistras ten haver at paaagte, fulde blive forbrudte. Hvad de Militaire er angaaende, da, siden allerede for nogen Tid siden derom er gjort en ny Anordning, og Samme for Magistraten ved et Rescr. af 11 Jan. 1737 er bekiendtgjort, saa vil vel den af Laugene i saa Maas de førende Klage derved til største Deel bortfalde. — XIII. Silke og Klæde, samt XIV. Urte- og Isen-Kræmmer-Laugene. Disse Lauge have billigen sig

selv

(b) Cfr. Rescr. 10 April 1761, §. §. 5-8. 28 April. selv at tilskrive den Skade, som dem maatte tilfoies ved det, at de ikke saa stricte efterleve de dem förundte Privilegier, med at iagttage den Alder deres Svende derefter skal have, og den Tid de sal tjene, samt de Midler de skulle eie, førend de maae tilstedes at hol de aaben Bod; ikke heller befindes det at Silfe- og Klede Kræmmerlaugets Artikles 6te Post, og Urte- og Isen Kremmernes Laugs Artifles 8de Post, hvorved de cre forpligtede Manufacturer her i Landet af yders ste Kræfter at befordre, af dem ere blevne efterlevede: hvorfore Kongen vil, at Magistraten tilholder bemeldte Lauge, stricte og i alle Maader at efterleve deres Langs Arrible, saa og tillige dem alvorligen anbefaler, Landets egne Boen frem for Fremmede i deres Handling at oplore (c). Hvad Omløben med Vare at sæl: ge angaaer, da haver Vedkommende ikkuns stricte at Holbe over begge Laugenes Artikles de Poster, samt 4de og 5te Post i Politie-Forordningen (d). Malerlauget. Det approberes, baade at Magistraten ved dette ligesom ved andre Lauge nsie bør undersøge, om nogen af de Frimesterne forundte Privilegier bes findes af saadanne Omstændigheder, at de førend Be fiddernes Dødsfald med Foie burde ophøre; saa og at ingen flere af deslige Privilegier, end de der allerede ere, vorde udgivne: og, hvad de Militaire angaaer, da findes det udtrykkelig i Forordn. af 10 Martii 1725 P. 2. §. 6. forefreven, hvorvidt de sig med Maler-Arbeide maae befatte, foruden og at derom ved Rescripter er gjort nærmere Anordning (e). I det øvrige skal Magistraten overveie, om tjenlig Middel er at udfin- - XV. de (c) See Forordn. 7 Decbr. 1739, og Rescr. 10 April 1761, §. §. 9=11. (d) See Forordn. 4 Aug. 1742, $. 20, 12 Febr. 1768, og 13 Febr. 1775, S. 1. (e) Cfr. lac. 11 Jan. 1745. XVI. de til at foreskrive Malerne en billig Priis, hvorefter 28 April. de sig for deres Arbeide skulde lade betale. - Straderlauget. De paa denne Profession værende Fri Mesteres Privilegier. haver Magistraten noie at eraminere paa samme Maade, som ved endeel andre Lauge forhen anbefalet ev. XVII. Knapmager, laugets Besværing, ang. de mange Fri-Mestere og Fu skere, der skal gjøre dem i deres Næring stor Indpas. Kongen vil, at de af den civile Stand uprivilegere de Rnapmagere og Fustere uden for Lauget af Magi- Straten firar vorde tilholdet at pleie Laugsrettighed, eller derudi tage Tieneste, men, i Fald de til ingen af Delene ere tjenlige eller villige, da ganske formenet at arbeide. Hvad de privilegerede Fri-Mestere angaaer, da er ved de øvrige Lauge, hvor samme Besværinger og Klagemaale føres, resolveret, hvorledes Kongen dermed vil have det forholdet. 2) Betreffende Laugete Klagemaal over Konen 2. M. Schoubottz, som den 21 Maii 1728 skal have erholder Frihed at maae forhandle alle Sorter Knapper, at hun Samme hos Fußkere skal lade forfærdige, da skal hun være tilpligtet, alle de saaledes falholdende Knapper sig hos Knapmager Lauget i Sta den alene at tilhandle. 3) Hvad dette Laug i øvrigt anholder om, at Kremmerne saavelsom Skræderne maats 'te tilholdes at lade deres Knapper forfærdige hos Lau get, og ei hos Fustere, da skal Magistraten ved et Rescript fra det danske Cancellie anbefales, saavel, Kræm merne som Skræderlauget at bekjendtgjøre, at hver Gang 2..... (f) Indseende. XVIII. Færge - Lauget ved Transporten herfra til Skaane, anlangende den Klage, at dette Laug skal være betagen sin bedste Fortjeneste siden det i Skaane er bleven forbudet, at intet uden Landets egne Producter, eller ved andre Uu 5 (f) Hertil ligesom Rescr. 19 Junii 1739. end 28 April. end deres eget Færgelaug, maa indfotes: da vil Kon gen lade befale Envoicen i Stokholm at søge ved Hoffee sammested's at bringe det derhen, at bette Steds Færgelaug maatte med lige Frihed fare paa Skaane, som de Svenske eller Skaanske fare til havn og andre Sø Stæder her i Landet. Og kunde Olbermanden til den Ende betydes, angaaende alle Omstændigheder, og om det dermed endnu saaledes forholdes, en nærmere Forklaring til det Työfke Cancellie, i Henseende til den derfra behøvende Erpedition, at indlevere. -XIX. Haandskemagerlauget. Ang. dette Laugs Ansøgning saavel om Suffere samt 3 Fri Mestere, hvorved det Skal vorde fornærmet, som om den Indpas det af de Militaire tilføies; da haver det sit Forblivende ved hvis i lige Tilfælde ved andre Lauge er resolveret. XX. Hattemagerlauget haver fornemmeligen at beflite te sig paa at forfærdige fine og lettere Batte, for der ved at finde den behavende Debit; i øvrigt staaer det dem frit for at oppasse og paa lovlig Maade angribe dem, som ufortoldede hatte indbringe, og dermed utilladelig Handel drive (g).- XXI. Bookerlauget. Sæbe:Syderiernes 236dkere maae ikke tillades at ar Beide videre, end det som henhører til saadanne Verkers eget Brug, samt at de i øvrigt forholde sig i alle Maader, som det i Laugs-Artiklenes 33te Post om de Bødkere, som bruges til Islands-Farten, er anbefalet. Angaaende den Indpas dem af Militaire tilføies, derom er allerede saavel for dette som de øvrige Lauge gjort Anordning; men, betreffende dette Laugs videre Andragende om Forbud paa adskillig Træ-Vare, som Findlænderne til Khavn indføre, hvorved Bødkerne skal være fornærmet, da lader det sig ikke gjøte deslige Bares (g) See Plac. 17 Decbr. 1742, Toldfd. 1768, Cap. 19 20, og Tarifen. XXII. Sva 28 April. Vares Indførsel at forbyde (h). feger-Lauget. Forordn. af 10 Martii 1725 Cap. 2. §. 9. forbyder strengeligen alle Militaire at foretage sig noget Arbeide af Guld eller Sølv, og viser tillige hvorledes dermed af Politien skal forholdes. Botræf fende Forbud paa Baarders Indførsel: da haver Sværtfeserne i Staden at beflitte sig paa godt og smukt Arbeide til billige priser. XXIII. Lygte mager Lauget. Ang. Suskere samt de Militaire er i lige Tilfælde resolveret ved de øvrige Lauge, hvorle des dermed vorder at forholde: men, hvad deres videre Ansøgende angaaer, at intet fremmed Blikmager: Arbeide maa vorde indført, da skal Tolden af alt indkommen fremmed liftsi til 24 pro Cto forhoies (i); dog haver Magistraten tillige, paa det Publicum, ikke derved skal vorde besværet, alvorligen at tilholde Lygtemagerne, under vedbørlig Straf ei ar forhsie, men heller at nedsætte Prisen paa deres Bare saaledes, at derved ikke med Fvie kan vorde klaget (k). XXIV. Skomagerlauget. Angaaende den Klage, som dette Laug over Fri-Mestere saavelsom Militaire (1) og fu flere fører, derom er ved de øvrige Lauge i lige Tilfælde resolveret, hvorledes dermed skal forholdes. XXV. Bogbinderlauget. Til at hemme de fornemmeligen af dette Laug førende Klager, er det alene for: nøden, stricte at efterleve og holde over hvis desangaaende i Politie-Forordn. af 10 Martii 1725 anbefa= Tet er. XXVI. Smedde:Lauget. Med Fri:Me stere og Sustere forholdes som ved de andre Lauge; men, hvad Fahnsmeddene ved Livgarden til hest (h) Chr. Anordn. 28 Septbr. 1775. (i) See Plac. 15 Junii 1739 og senere Toldtarifer. 10 Septbr. (k) See Plac. 16 Septbr. 1749. (1) Cfr. Prom. 13 Maii 1778. an= XXVII. 28 April. angaaer, vil Kongen, at dem forbydes Smedde-Ar beide for folk i Byen; men, betreffende Hefte-Curer, da bør det, ligesom hidindtil brugeligt, været haver, staae dem frit for at curere Enhvers Heste, som det forlanger, siden det er Kongens Tieneste magtpaaligs gende altid at have habile Fahnsmedde (m). Reebflager og XXVIII. Feldtbereder-Laugene. Med de Militaire, som dem i deres Næring skal forname, dem i deres bliver at forholde efter de derom allerede gjorte Anordninger; men, hvad Feldtberederen. 3. 5. Sartman an gaaer, som anholder om Forbud paa fremmed Pergaments, samt Solles og Sigters Indførsel, da, siden Supplicanten med Magistratens Attest beviser at have Solle og Sigter nok i Forraad, bevilges, at et Forbud paa fremmede Solles og Sigters Indførsel maa udgaae (n), og, naar han siden beviser, ligeledes at have den fornødne Forraad af Pergament til at forsyne Publicum, kan Kongen Samme nærmere forestilles (o). - XXIX. julmandslaugets Ansøgning, ikke med flere Fri-Mestere at vorde bebyrdede, bliver herved accor beret. XXX. Robbersmedlauget. Magistraten haver nærmere at undersøge saavel det afg. G. Michel sens Enke og Søn med flere Interessenter forundt Privilegium, som og om noget videre, end Samme indeholder, af dens Besiddere fulde være foretaget, hvorved det enten allerede med Føie kunde eragtes at være forbrudt, eller Anledning gives til videre Anstalt imod den Lauget gjørende Indpas efter Sagens Beskaffenhed at føte. - XXXI. Randestober-Lauget. Saalenge bette (m) See Laugs-Art. 11 Aug. 1752 og 18 Julii 1755. Fund. 23 Julii 1777, §. 9. 9, 10, og Rescr. 10 Decbr. 1784. (n) See Plac. 15 Junii 1739 og 10 Novbr. 1741 samt senere Coldtarifer. (o) Cfr. bemeldte Tarifer. dette Laug enten ikke vil, eller muligen ikke fan arbei: 28 April. de Tin af bedre Bonitet og Anseelse, eragtes ikke tjens ligt andre Anstalter at fsie, end de allerede giorte ere, til at hindre fremmed Tins Indførsel; men Magis straten skal tilholde Tinstøberne at beflitte sig paa saa godt Arbeide, som det Engelske, at forfærdige, saa fremt de vil vente sig nogen Nytte af det dem meddeelte Privilegio. XXXII. Skipperlauget. Som Lauget efter de det forundte Laugs-Artikles 6te Post til Zavigationens desto bedre Befordring ere forplig tede aarlig 6 af de fattige Skipperbørn derudi, uden nogen Betaling, at undervise og oplære, og det dog ikke, fornemmes, at Lauget Andre dertil end de, der for sig kan betale, antager: altsaa (og siden Lauget ikke alene paa den ene Side imod den dem gjørende Indpas billigen bør haandhæves, men endog paa den anden Side er ligesaa piigtig Laugs-Artiklene at efters leve) skal dette Laug af Magistraten alvorligen tilholdes, Artiklene efterdags, saavel i ovenmeldte, som i de øvrige Poster, allerunderd. og stricte at fyldestgjøre. XXXIII. Stolemagerlauget advares at beflitte sig paa godt Arbeide, og faa billige priser, at det ikke skulde behøves fremmede Stole efterdags at indbringe (P). XXXIV. Blokkedreier Laugets Artikles iste og ste Punct ere tilstrækkelige nok til at hindre den paaklagede Fornærmelse; og haver Vedkommende alene stricte derover at holde (9). XXXV. Bundtmagerlaus get. 1) Ang. den Besværing, over Kjøbmænd og Andre, der saavel en gros som i smaae Partier forskrive og handle med Foerverk; da maa ingen Bjøbmænd tillades med Foervert en detail, men vel en gros at handle - (p) See Rescr. 15 Decbr. 1741, Art. 27 Febr. 1742, Plac. 25 Maii 1746 og Coldtarifen 1768. (9) Cf. Rescr. 15 Decbr. 1741, 28 April. Handle (1). 2) Hvorledes med huskere, som forar- Beide de Ting, hvilke Lauget alene vedkommer, bør forholdes, derom melder Laugs Artiklenes Iste Post udførligen, saa at videre Anordning desangaaende eragtes unødvendig. XXXVI. Remmesnidere, og XXXVII. poffementmagere. Angaaende den første Besværing over de Militaire, da er derom gjort Anordning, og den Indpas, som dem af Andre maatte til foies; have de efter deres Laugs Artikle og Politie Forordningen selv Frihed at hindre. Sadelmagerne, betreffende deres Ansøgning om Forbud paa fremmed Sadelmager Arbeide samt overtrukne Kofferter: da, fiden fremmede Slaske-Soders, Skrines og Roffers ters Indførsel betager saavel Snedkerne og Smeddes ne som Sadelmagerne deres Næring, skal Tolden derpaa forhøies og fastsættes til 20 pro Cto, ligesom af andet Snedker-Arbeide (s). XXXVIII. Væver- Laugs-Artikles 1ste Post haandhæves saaledes, at Stadens Indbyggere deres Lerreder, Dreiel og Dynevaar ikke hos Andre end dem bør lade væve (t); men derimod eragtes tjenligt for det Almindelige, og i Særdeleshed til Spinderiernes Befordring, at Alle og Enhver saavel uden som i Lauger bør have Frihed for sig selv eller paa Rjob at væve, alt hvad de for godt befinde. Men, hvad de uden for Staden værende Vænere angaaer, da er der om allerede tilforn resolveret, at Vævere paa Landet sig uden Hinder maae nedsætte. - XXXIX. Bræn devinsbrændernes Ansøgning om et Laug at nyde, fan ikke accorderes, men det bør forblive med Brænde vins (r) See Plac. 8 Junii 1767 og Toldtarifen 1768. (3) See Plac. 15 Junii 1739 og fenere Toldtarifer. (t) See Plac. 16 Febr. 1740 09 22 Septbr. 1784. vinsbrænderie, ligesom det hidtil været haver (4). 28 April. Betræffende det af Commissionen til Slutning gjorte Forslag, om at det behøvende af Mundering og alle andre Sorter til Armeen til Lands og Vands hos Laugene i Kjøbenhavn maatte betinges og indkjøbes, da accorderer Kongen, og vil, at Armeen til Lands og Dands ikke udenlands fra bør lade komme de Vare, som enten i Kjøbenhavn eller fra andre Stæder i de Kongelige Riger fan haves, dog med Vilkaar, at Vede kommende forfærdige deslige Vare ligesaa gode til de i det Kongl. Reglement godtgjørende Priser, som de derfor udenlands fra kan haves (v). XL. Bly Tekkerne maae, til et Laug at oprette, forundes Laugs:Artikle efter det af Magistraten forfattede Pros ject; dog at den 10de Post, som indeholder, at JN- gen maa have mere end een Dreng af Gangen i lære, deraf ganske udgaaer: og haver Generalland-Oeconomie- og Commerce Collegium at communicere det danske Cana cellie denne Resolution til videre Expedition (x). - XLI. Peruqvemagerne. Ang. deres Ansøgning om Laugs:Artikle, da findes ikke raadelig saa mange Lauge at oprette, hvorfor det vel med dem kan forblive, som det alle Tider været haver (y). — XLII. 3. Klein Uhrmagers Ansøgning: 1) Kongen approberer, at Tol den paa fremmede Stue:ührer forhøies og fastsættes til 10 Ror. paa Stykket, af hvad Vævdie de end maatte være, siden Samme gode og forsvarlige i Khavn kan forfærdiges; 2) men, betreffende Forbud paa fremmede Lomme-Uhrer, da forbliver dermed som hidindtil væ ret (u) See Laugs-Art. 27 Octobr. 1741. (v) See Skriv. 13 Junii 1739 og 1 Martii 1749; Rescr. 27 Decbr. 1748, §. 5. (S. 164 og 165) Prom. 9 Novbr. 1776 og 13 Maii 1778. (x) See Laugs-Art. 19 Jun. 1739. (y) See Laugs-Art. 13 Martii 1742 09 27 April 1753. 28 April. ret haver; 3) anlangende at ingen i Khavn sig som - Uhrmager maa nedsætte, førend han har gjort sit Mesterstykke, da findes det billigt at være; og haver Generalland Oeconomie: og Commerce-Collegium Magistraten derom at tilskrive til nærmere Efterretning og Jagttagelse (z).— XLIII. Gyrtlerne. Ang. at dem Arbeidet alene ved Armeen maatte forundes, da have de sig derom til Land-Etatens Generalcommissariat at henholde (a); men, betreffende Forbud paa alt frem med Gyrtler Arbeides Indførsel, da stal Tolden der paa til 20 Proc. forhøtes (b). XLIV. aalemas gerne. Siden de Naale, som her forfærdiges, hvers ten skal være af samme Bonitet eller til saadanne Pri ser som de fremmede, saa findes det ikke tienligt nogen Forbud pad fremmede Taales Indførsel at lade uds gaae (c). XLV. Bøkerne betreffende: 1) den For namelse, som dem af Valbyerne skal tilføies; da ans kommer det fornemmelig derpaa, at Hokerne paa lova lig Maade kan vise den eller de, som nogen utilladelig Sorprang forever, paa det at de i saa Maade Fyldige med Mulet og Barenes Confiscation vedbørligen fan verde anseet: 2) om Valbyerne og andre Uberettigede, som paa Bjøbenhavns Torv udsælge Vare i smaa Begt og Maal; da vil Kongen, at Magistraten og Politiemesteren vebørligen seer derhen, at Hokerne sig ikke derover med Føie kan have at besvære (d). Hvad (z) See Plac. 15 Junii 1739, Coldtariferne af 1762 og 1768; Langs-Art. 18 Julii 1755, og Plac. 13 Junii 1787. (a) See Skriv. 8 Jan. 1754, og 9 Novbr. 1776; cfr. Art. 3 Novbr. 1741 vg Bev. s Junii 1776. (b) See Plac. 15 Junii 1739 og senere Toldtarifer. (c) See Laugs-Art. 3 og Plac. 24 Febr. 1755. (d) See Plac. 2 Octobr. 1741, Forordn. 4 Aug. 1742, §. 9. 6, 18; Rescr. 23 Aug. 1745, 17 Martii og 30 Octobr. 1784. Hvad General Land-Deconomie- og Commerce-Collegium 28 April slutteligen i Almindelighed anfører, da approberes, 1) angaaende Frismestere, at Magistraten ved et Res script anbefales at holde en almindelig undersøgning paa Raadstuen i hvert Laugs Oldermands Overværelse, for at erfare saadanne Personers Privilegiers Indhold, og hvorledes de sig af dem betjene, samt paa hvad Fundament og med hvad Vilkaar dem Samme er given, samt hvilke deriblandt maatte findes i Stand til sig i Laug at kunne begive. Ligeledes skal Magistraten ved samme Leilighed undersøge og allerunderd. indberette, om nogen ubillig Tynge ved et eller andet Laug findes for dem, som sig derudi vilde begive, og paa hvad Maade Samme for dem beqvemmeligst kunde blive lets ket (e), 2) Betreffende fuskere og Bonhafere: da stal Magistraten anbefales, Laugene imod saadan Ind pas, i Følge af Laugs-Artiklene og andre Anordninger, alvorligen at haandhæve (f), 3) Anlangende den Indpas Laugene af de Militaire tilføies, derom er forhen over de i saa Maade fra Laugene indkomne Besværin ger resolverer, at det dermed efter Rescr. til Magis feraten af 11 Jan. 1737 skal forholdes: nemlig at ingen Chefs for Regimenterne maa lade de i Tieneste væ rende Militaire for nogen Borger eller for nogen uden for Regimenterne arbeide; og, angaaende de aftakkes de Militaire, da forbliver det med dem efter Forordn. af 29 Dec. 1732 (g). Endelig ang. de Lauge, paa hvis Arbeide der kunde sættes en vis Taxt til Alles Efterret ning (e) See Plac. 3 Martii 1756 og 1 Septbr. 1762, samt Rescr. 10 April 1761, 6. 7. (f) See Instr. 24 Martii 1741, §. 11. (g) See de ved §. §. 2 og 3 af bemeldte Rescr. 11 Jail. 1737 anforte Anordninger. IV. Deel. I Binb.

  1. 28 April, ning og Publici Nytte, da vil Kongen, at magistras

I Maii, ten ved et Rescript anbefales, at indkalde alle deslige Lauge, paa hvis Arbeide en Priis kunde regleres, og, naar de Enhvers Omstændigheder have hørt, da at forfatte og fastsætte en vis Taxt paa det Arbeide, som de maatte befinde beqvemmeligen at kunne sættes Taxt paa, som derefter til Alles Efterretning kunde trykkes, at Publicum ikke med alt for høie Priser skulde blive besværet. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt Notits til Generalkirke-Inspectionscollegium), ang. hvorledes herefter med Fro-, Tolv og Uge- Prædikener samt Catechisationer skal forholdes. Gr. Generalkirke-Inspectores have i Følge af den dem meddeelte Instrux forestillet, hvorledes Erfarenhed viser, og af Biskoperne i begge Riger, saavelsom af mange vetsindige Præster for dem er vorden beklaget, at de mangfoldige Prædikener, som Mar ud og Mar ind af Prædikestolene holdes, helst Fro, Lolv- og Uge-Prædikener, i hvor gode og gudelige de end kunde være, dog af Faa eller Ingen besøges, faa at det store Arbeide og al den Flid, som endog af de bedite Præster paa deres Prædikener anvendes, ofte, og helft ved Fro-, Tolv og uge-Prædikener, ei tjene til Andet, end at forøge Præsternes Byrde, og paa nogle Steder at giøre den saa tung, at een og den samme Bræst kan have paa een Dag 2 eller 3, og ugentlig 4 a 5 eller flere Prædikener at forrette, som neppe af nogen Lærer, der desuden maa besørge faa mange andre baade i Kirken og uden for til Menighedens Opbyggelse anbefalede Embedsforretninger, tan tilbørligen og med foregaaende retskaffen Meditation skee, mindre i længden udholdes, hvoraf endog dette flyder, at endeel Præster og Studen tere ved disse Prædikener vænne sig til at handle Guds Ord loselig, og Stedet, som med Erbodighed bør betrædes, foragtelig. Som da Kongens Intention er, herudinden overalt at lade kee saadan en Forandring, at baade Menighedernes sande Opbyggelse paa en tilforladeligere Maade derved kunde befordres, og Lærernes Arbeide, med de hidtil aldeles forgjeves holdne Prædikener, lettes: faa anordnes og befales, At enhver B At enhver Biskop i det ham anbetroede Stift skal feie den Anstalt angaaende Prædikeners Holdelse, for ben den efterfølgende Zid nemlig: 1) At Præsterne overalt i Kjøbstæderne og paa Landet efterdags have selv og med behørig Flid, at forrette de Enhver tilkommende hidtil brugelige Prædikener til Soimesse og Aftensang paa Son og Hellig Dagenene, samt Onsdagsprædikener i fasten (h), saalænge de deri ei ved Svaghed eller ans det af Provsten gyldig eragtet Forfald hindres: 2) at alle Froprædikener om Søn og hellig Dagene, saas velsom Ugen igjennem, overalt, efterdags skal være afs kaffede; undtagen i Kjøbenhavn og Stifsstæderne i begge Riger (i), hvor Froprædikerne paa Son: og Hel ligdagene, i Henseende til de mange Tyender, som et just faae Leilighed at høre Høimessen og Aftensang, det blive de ved, saasom i Kjøbenhavn i alle Kirker, hvor de hidtil bruges, men i de øvrige Stiftsstæder (k) i een, eller, om Bispen finder der nødig, da i 2 af o vedkirkerne, hvor de hidtil ere brugelige: 3) at ligele des alle ordentlige Uge: Prædikener (1) overalt i Kjøb. stæderne og paa Landet aldeles vorder afskaffet, undta gen A. Fredagsprediken i Kjøbstæderne overalt, hvor de hidtil har været brugelige, eller i deres Sted er hole den Onsdagsprædiken, i hvis Sted for Uniformitéts Skyld, paa saadanne Stæder, hver Fredag, som Loven falder den ordinaire Bededag, Prædiken kunde inde føres, og derved holdes Communion (m); B. Ons dagsprædiken i de store Menigheder i Bjøbenhavn (n), Aalborg, Christiania og Bergen, samt for de Sofas rendes ben ordi x 2 (h) See Skriv. 30 Maii 1740. (i) Samt Heitidernes første Dag i andre Stæder, R. 20 Nov. 1739. (k) See Rescr. 24 Dec. 1772, 7 Martii og 10 Aug. 1776, 19 Mai 1779 og 19 April 1780. (1) See Rescr. 15 Maii 1739. (m) See Rescr. 7 Jan. 1741, §. 2. (n) See Rescr. 11 Novbr. 1773 og 13 Jan. 1774. 1 Maii. §. 1. 5. 2, §. 3. 22 I Maii. vendes Skyld i Helsingøer, hvor Biskopen skjønner, at Menigheden ei kan noies med Fredags Communion om Ugen (o); C. Skrifte Prædiken eller Catechisation, helst om Løverdagen, hvor den er brugelig, eller en anden Uge: Prædiken dertil kan forandres, hvilken da saaledes skal indrettes, at en Poenitents Text fortelig, og i det længste Time, bliver forklaret oy appliceret, og strax derpaa ved Catechisation for Confitenterne paa det syndigste til deres Opmuntring reperet; isteden for al anden sædvanlige Uge: Prædiken skal af vedkommende Præst holdes om Onsdagen en Catechisation offentlig i Kirken, hvortil ordentlig, som til anden Gudstjeneste skal med Klokkerne ringes; ved hvilken Catechisation først skal holdes den sædvanlige Chorsang, ligesom paa andre Dage, og saa Menighedens Ungdom, som sig til den Ende i Kirken maatte indfinde, af Præsten efter foregaaende fort Erklæring over en til Materien sig stif fende Text, hvorved Tilhørerne opmuntres, at lægge sig dens Vigtighed paa Hjertet, examineres, og ved tydes lige Spørgsmaale og Forklaringer undervises i det Stykó fe af Catechismo, hvorover den Dag catechiseres, og ena delig Tjenesten paa sædvanlig Maade med Sang og Bøn Sluttes: 4) at dog herunder ei skal forstaaes extraor dinaire Prædikener ved sære Leiligheder, eller Liig prædikener c., ei heller de paa Lander brugelige maanedlige Bededage, hvoraf i det mindste Nogle paa de beleiligste Tider kunne vedblive: 5) at Tolvsletsprædi Fener overalt i Kjøbstæderne, hvor de hidtil have været brugelige, ligeledes stal forandres til offentlige Catechisationer, som Catecheterne, eller, hvor Ingen ere, da En of Præsterne selv, med Menighedens Ungdom paa den forhen benævnte Maade, skal holde, og deri 5. 4. §. 5. repes (0) See Rescr. 7 Jan. 1741, §. 2. og R. af samme Dag til Biskopen i Ribe. 5. 6. 5. 7. epetere den til heimesse holdne Prædiken, fra 1 til 2 (p); I Maii. dog at Tolvprædiken paa de Steder, hvor der prædi tes for en sær Menighed, som paa Christjanshavn for den Tydske Menighed (q), herunder ei forstaaes : 6) sal Bispen dele disse Catechisationer imellem hvert Sogns Lærere, og Catecheter saaledes, som han det billige og gjørligt eragter. 7) Endelig vil Kongen, at den paa Landet et (1) befalede Fredagsbøn, som skal vær re uden Nytte, og hvortil Ingen sig indfinder, skal liges ledes henlægges til Løverdagen, og holdes for Skrifs temaalet til baade Menighedens, og især Confitenternes Opbyggelse. (s) Som der ellers paa endeel Steber skal findes sære Fundatser paa en eller anden Uge Præs diken, hvorpaa Biskoperne, i Henseende til den Forans dring, som derudinden ogsaa nu gjøres, behøver Special Ordre, hvorledes dermed herefter skal forholdes: faa befales: - A. Til Biskopen i Sjelland: 1) at den i St. Olat Kirke i Helsingøer af en Toldskriver for 100 Aar siden stiftede Tirsdagsprædiken (saasom Fundatsen ei findes) skal til Loverdags. Skrifteprædiken eller Catechisas tion henlægges; 2) den i St. Michels Kirke i Slas gelse ved Konge Christiani IV. Brev af 8 Junii 1621 anordnede Syvfletsprædiken hver Mandag, som gaaer om imellem Herredspræsterne, og hvorfor Enhver af dem af en gammel Stiftelse, og siden deraf gjort og af Præsterne selv foragez Calende Capital, for 900 Rofr., aarlig 5 Slettedaler er tillagt, skal og cessere, som en x 3 Byra (p) See Rescr. 23 Maii 1760, s. 8. (a) See Anordn. (i Rescr.) 16 Novbr. 1759. (r) Ved Rescr. 22 Febr. 1737 i Slutn.. (s) Mere end bertil blev ei rescriberet Biskopperne i Nora ge og Viborg; Til denne Sidste er Rescr. 24 Febr. 1741; Lil den i Christiania R. 15 Jan. 1745 og. 7 Martii 1776. z Maii Byrde for Præsterne, og af ingen Nytte for Menighes, ben, dog at Præsterne dette ringe, men for de fleste af bem dog umistelige, Tillæg fremdeles beholde; 3) den i Roeskilde hidtil brugelige Tirsdags og Onsdags.Præs diken, hvorpaa ingen Fundats vibes, skal saavel der, som ellers overalt forandres til en Catechisation om Onsdagen og en Skrifte Prædiken om Loverdagen paa forhen omskrevne Maade (t). B. Til Biskopen i Syen: 1) at den Tydske Ons dagsprædiken i Odense for Garnisonen og de der lige gende Ryttere fremdeles skal vedbline (u); 2) ligesaavel som den i Nyborg aarlig den 14 Novbr. holdende Tak figelse Dag for den over de Svenske samme Dag 1659 erholdte Seier (v); 3) faa og Skrifte : Prædiken om Loverdagen, som sammesteds efter Raadmand Ciels Jensens Fundats af 1649 af en gorer i Skolen holo des; 4) ligesaavelsom og den i Middelfart funderede Loverdags Skrifteprædiken; 5) forbliver ogsaa uden videre Forandring de i Bog Herred efter gammel Sfif brugelige 3 Sæde. Prædikener, som holdes 3 Onsda ge efter hinanden i Sæde Tiden, ligesom brugeligt ha ver været: 6) men derimod vil Kongen have den i Skam by Kirke, i Steden for en efter Fundarsen anordnet Papistist Messe af Kong Friderich den Anden 1586 befalet Prædiken, faa og 7) den af forrige Proprietarier til Sandholt funderede Onsdagsprædiken i Sandholt Lyndelse Kirke, forandret til en Loverdags, og Skrifte Prædiken, efterdi lige Onsdagsprædikener paa Landet næsten af Ingen besøges; og 8) af hvilken Aar sag Biskopen har indberettet, at de i Thoreby i Muses Herred fordum stiftede ugentlige Onsdagsprædikener Om Næstved fee Rescr. 25 Jan. 1749. (u) See Rescr. 6 Octobr. 1769. (v) See Rescr. 21 Novbr. 1766. om om vinteren og Søndags Aftensang om Sommeren I Maii, allerede i 2 Præsters Tid ere nedlagte og ei holøne. C. Til Biskopen i Aalborg: 1) At den i Tykjó bing af Jens Zielfen Lillebonde No. 1615 stiftede Loverdags. Aftensangsprædiken, fan og 2) den ved m. Math. Troffes Fundars, efter M. Bent Hansens Legato No. 1675 i Vorfrue Kirke i Aalborg stiftede Loverdags Aftensangsprædiken, 3) desligeste samme Prædiken i Budolphi Kirke i Aalborg, som ved D. Ziels Bengons Fundars af 1675 er stiftet, skal til Skrifte. Prædikener paa samme Dag berefter være for andret; 4) og endelig D. Anders Andersens Fundats af 15 Febr. 1656 paa en Fredags: Froprædiken Aaret igjennem, men i Saften paa en Onsdags Froprædi: Fen i Budolphi Kirke, stal omskiftes til Onsdags: Catechisation Aaret igjennem, undtagen i Fasten: hvil fe 4 Fundatser, som ikke af Kongerne ere confirmerede, med disse gjorte Forandringer saaledes hermed i deres

  1. vrige Indhold vorde confirmerede.

D. Til Biskopen i Aarhuus: 1) At den i Domkir, Pen af M. Niels Spentrup 1632 funderede Lover. bags Poenitentsprædiken skal efter Fundatsen vedblis ve; men den i samme Kirke efter Jørgen Scheels til Estrup hans Fundats anordnede Mandagsprædiken, som den øverste Capellan forretter, saa og Tirsdags prædiken i samme Kirke, som efter Capitlets Slutning af No. 1661 og Konge Friderich den Tredies af 1666 paafulgte Confirmation, er anordnet, skal til en Ons dags Catechisation forandres, siden disse Prædikener lidet søges, og intet i Fundatserne skal være, som lig Forandring kunde hindre; dog, at de, som dem efter Fundatserne bør forrette, dermed alternere, og derimod Beholde de derfor hidtil nydte Indkomster: endelig at de i Aarhuus Domkirke stiftede 5 Catechismusprædi

  • 4

Fener, I Maii. kener, som bør holdes 5 Dage efter hinanden efter Cas $ Mali: techismi 5 Parter, om Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag og Fredag, i fire dertil udnævnte liger aarlig, al forvan les i Catechisation, og ellers vedblive: 2) at den i Randers ved aparte Fundars stiftede Søndags Toleprædiken til Catechisation forandres:. 3) ligeledes den i Horsens funderede Tirsdagsprædiken at henlægs ges til fredagen, som efter Mitualen er vor danske ors dinaire Bededag, hvor der i Kjøbstæderne pleier at hole des Communion; bvorimod den sammesteds stiftede Los verdags Skrifteprædiken beholdes. E. Til Biskopen t Ribe: 1) t i Ribe. Domkirke, Hvor der holdes daglig Prædiken Ugen igjennem, fra 8 til 9, undtagen Fredag og Loverdag, og er Communion hver Onsdag og Søndag, skal efterdags alene være Præs diken og Communion hver Fredag og Søndag, og berimod alene Catechisation paa forhen omskrevne Maas de hver Onsdag, og om Loverdagen en Poenitents. prædiken eller Catechisation for Skriftestolen, dog at Præsterne for denne Forandrings Skyld Intet i deres hidtil havde Indkomster sal afgaae: 2) Ang. den i Rob ding By af Kong Friderich den Anden No. 1580 funderede Torsdagsprædiken, som skal holdes af Reco tore Skole sammesteds, saa og 3) den i Bresten. Birke i Kolding Amt af Kong Christian IV. funderede Sre dagsprædiken, hvortil næsten ingen Tilhørere sig indo finde: da skal saadanne Prædikener til Loverdagen (x) Henlægges, og altsaa de Kongelige Fundatser vedblive med denne Forandring af Dagen, hvorpaa disse Prædic kener holdes: Bevilgn. at Niels Poulsen Borglum i Hjø ring maa til Vahre Broes samt behørige Vasers Istandsættelse og Vedligeholdelse aarligen nyde af hver (x) See Rescr. 21 Julii 1741. beef heel Gaard i Horns Berred en strogen Sffeppe Byg, 8 Maii. og af hver halv Gaard eller Boel Stjeppe Bys, und tagen af Astrup og Sindal Sognemænd, saasom de give Korn til Adfted Bro; imod at han skal holde Broen vedlige, og for dens tilbørlige Vedligeholdelse samt Aflevering i Stand for fuld Syn, naar han den ved Dødsfald eller i andre Maader qvitterer, at stille Caution, (efterdi Kirstine Paulin Juels, som den 28 Martii 1732 sit Privil., nu er død.) Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), 15 Maii. ang. at de i Kjobenhavn Aaret igjennem holden de faa kaldede Spoflets Prædikener skal herefter som tilforn (y) vedblive og holdes, (i Henseende, baade at til deres Holdelse af En og Anden Noget er bleven le geret, faa og fornemmelig, fordi de af Byens Indvaanere flittig besøges, Bißopen ogsaa holder for, at de ere nyttige og gode, men om dem ikke i Rescr. af 1 Hujus er meldet.) Rescr. (til samme Biskop), ang. den Danske is Maii. Lutherske Kirke i London, samt dens Betjente og Fattige. Gr. Befalingerne af 1713 og 1720 om Contingent af Kirterne i Danmark og Norge m. v. fandtes ifte i Stiftss Eiften, og ei heller Regnskaber for Kirken, som var i Gjeld, Paa det Kirken kan holdes vedlige, og Gjelden aarlig no get afdrages, Skal den nu værende Præst derfra forflyttes, og siden unge, deg lærde Præster sendes derhen paa 3 a 4 Aar, M som i den Tid ei skal nyde mere i Løn, end 200 Rdlr. af Kirkerne i Kjøbenhavn, 100 Rdlr. af Contingentet, og Offer af Menigheden, men, efter de 3 a 4 Aars Forløb, skal de nyde vis Promotion; dernest skal der være en Catechet, som tillige skal være Degn, og ved en Tjener besørge Klofferiet, Bælgetræder og Urtegaards. mand, Kirkens Reenholdelse, Grønt til Haitiden . 2x 5 (y) Cfr. Rescr. 23 Maii 1760, 3. 6. for 15 Maij. for hvilket alt han skal nyde af Contingentet 30 Pund. M 27 Maii. 30 Maii. 5 Junii. sterling, og intet videre, uden hvad Menigheden god. villig vil tillægge ham ved Offer eller Andet af deres Es get (z): da Resten af Contingentet saavelsom de andre Kirkens Indkomster (skal alene blive til Kirkens Repas ration, men de Indkomster af Bekkenpenge, Skips per: Gaver, og det som falder ved Toldboden, skal beles i 2 lige Parter, Halvdelen til Kirken, i hvis Regnskab der skal indføres, og Halvdelen til de Fattige, som Præsten med Forstanderne aparte skal holde Regn. stab over; hvorimod det, som indkommer for Begras velser, Stolestader, der skal betales, saa og godvillis ge Gaver, hvortil Reisende med en Bog af Præsten skal besøges, skal blive alene til kirken. Udi det øvrige tilsendes Biskopen herhos vidimerede Gjenparter af oven meldte Rescripter. Rescr. (til Geh. Conf. Raad Joh. Ludo. Holstein, Justitsraad 5. Gram, on Konstkammerforvalter du Vahl), ang. som Commissarier paa Konstkammeret at indrette et Myntcabinet af de paa Rosenborg befinden, de Guld, samt paa Konstkammeret veteribe Selv, og de af Etatsraad Sofs tilforhandlede nye Medailler, hvori Secreterer Henriksen som Skriver skal gaae dem tilhaande. (a) General Land Decon. og Commerce-Coll.Skriv. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Laugene i Kjøbenhavn. (b) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, det og. Amtmændene at bekjendtgjøre), ang. at til Befordring (z) Forandret ved Rescr. 6 Junii 1740, S. 2. (a) See Rescr. 11 Jan. 1743 og 10 Jan. 1744. (b) See Resol. 28 April 1739. for for Delinqventer til og fra Tingene, til Executions. 5 Juni Stedet og Bremmerholm &c., samt for Actor og Des fenfor skal leies Vogne for Penge, som skal lignes paa Amtet eller Stiftet; samt at Stiftamtmanden haver at fatte en vis og billig Taxt, hvad af Milen for hver Boan skal gives (c). (J Anledning af Forespørgsel fra Amtmanden over Tryggevelde-Amnt.) Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), 12 Junii. ang. at Prædikestolen i Vorfrue-Kirke sal blive stacende, hvor den nu er; og at Præsterne ved samme Kirke altid i deres Prædikener skal vende dem midt til Kongens der værende Stoel. (Saasom Kon gen har ladet sig erfyndige, om ikke Menigheden bedre Eynde forstaae Bræscene, naar der prædikesi Fald Prædikestolen blev forflyttet til et andet Sted; men har erfaret, at der ikke skal findes noget Sted, hvor den forske Deel af Menigheden bedre kan here Prædiken, end inste af den allerede indrettede Prædikestoel.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg, 12 Junii. og Notits (d) til Høieste-Net), ang. Skifters For valtning og Appel i Aalborg. Gr. Af Stiftamtmandens i Følge Rescr. af 1 Maii 1739 (e) indkomne Resolution er Kongen foredraget, at der er ingen (c) Ophævet ved Forordn. 13 Jan. 1747, §. 5.; see Rescr. 9 Octobr. 1739, §. 8. og 21 Decbr. 1775. (d) Baade om dette og næstfølgende Rescript. (e) Derved blev bam befalet, at indberette Aarsagen, hvorfore de i Aalborg Tuttede Stifter immediate endnu til Høieste-Net indstævnes, (efterdi det er bleven andraget, at Magistraten i Aalborg og Randers skal frem for alle andre Stæder i Rigerne urettelig tilegne sig den Herlighed, at dens Stifteforvaltere ingen anden Overdommere kjende end Hoiente.Ret, da dog, efter Lovens 10 Art. Pag. 723, Rettens Middel, som Skifter skal forestaae i Kjøbstæderne, er Borgemestere og Raad med Byfoged og Raadstus eller By-Skriver, og efter Lovens 6te Art. Pag. 6s. indstævnes deres Stiftebreve for den Over-Ret, som de Personer ere under, der deslige Forretninger gjort bave, som er lovens almindelige Disposition; men, soms 12 Junii. ingen anden Aarsag, hvorfor de i Aalborg sluttede Stif tet immediate indstævnes til Høieste-Ret, end at Vedkom mende, som have fundet sig befoiede, deslige Stifter atpaaanke, Samme der have indsævnt, og at de der til Waakjendelse ere antagne; faa og at Magistraten har havt den Formening, at de for deres Skifte Decifioner, ligesom for deres Domme, ftode umiddelbar under Heiestee Rets Kjendelse. linu er 12 Junii. Med Skifternes Forvaltning i bemeldte Kjøbstæd als borg, og deres Indstævning, sal herefter forholdes, ligesom som i andre Riu andre Kjøbstæder er brugeligt, saa at Magio Straten skal udmelde een eller flere af deres Middel, der tillige med Byfogden, som Skifteförvalter, bør admis nistrere Stervboerne, og, om nogen Paaanke skeer, skal samme Stiftebreve først indstævnes og paakjendes ved Raadstu Retten, og ikke, som hidtil er skeet, immes diate til sieste Ret indstævnes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. Stifters Forvaltning og Appel i Man- Ders. Gr. Af Stiftamtmandens i Følge Rescr. af 1 Maii 1739. (g) indkomne Relation er Kongen foredraget Aarsagen til faadanne Stifte-Breves immediate Indtævning for Hoiefte- Ret at være, deels alene en, siden Randers By 1718 med Landstings-Ret blev beneficeret, vedtagen Stik og Pravin, at Wedkommende, som have paatalt Magistratens Skifte- Forretninger og Decisioner, have af det Danske Cancellie udtaget Stævning directe til Hoieste-Ret, uden at bekymre

som Kongerne have forlehnet adskillige Kjøbstæder Landstings Ret, saa skal det i begge Riner være bleven en vedtagen Praxis, og paa al Billighed grundet Skif, at ved de Stifter, som forefalde i en med Landstings Ret forlehnet Kiobstæd, udmeldes een eller flere af Magistraten, der tillige med Byfogden som Skifteforvalter administrerer Stervboer ne, og, om nogen Paaanke skeer, indstævnes Stifte brevene til Raadstu-Retten, undtagen i Aalborg og i Randers.) (f) Cfr. Rescr. 10 Julii 1739 6. April 1742 og 19 Octobr. 1753. (g) Ligelydende med R. Maii om Malborg i Noten ved næstforestaaende Meseript. re sig om Indstævningen for nogen anden Under-Ret, til 12 Juni deels og Magistratens havte Formening, at, da Lovens Waa. 723. Art. 90. beskikker Borgemefter og Raad med Byfoeden og Raaditu- eller By-Skriver at være den Rettes Middel, som Stifterne i Kiobitæderne fulle forestaae, ligesom de og hidtil conjunctim bar foretaget og decideret inul or Skifterne i Overværelse af Bofogden, som sig dog ikke med Decisionerne haver befattet, eller derfor nogen væ stion eller Ansvar har været underkait, saadanne da af Magistraten conjunctim forvaltede Skifter, i Henseende til de, som meldt er, med Landstings-Ret ere forlehnte, burde lige for Hoieste-Net indstævnes, m. v. Med Skifternes Forvaltning i bemeldte Kjøbstæd Randers c. (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 12 Junii. ang. at beordre Magistraten i Bergen at beskik fe en beqvem, og ved foregaaende Examen dygtig befuns den Person til at forrette Værdiemester-Embedet i Ber gen, der skal belønnes paa samme Fod som den i Christer ftiania (i); og, naar han derpaa har faaet Bestalling, skal Samme til Kongelig Confirmation nedsendes. (Efter Forespørgsel fra Stiftamtm., om han fulde gjøre Forslag paa Nogen, da den Forrige var død.) Land Et. Gen. Commissariats: Skriv. (til Re: 13 Junii. gimenterne), ang. at Armeen til Lands og Vands ikke maa lade den behøvende Mundering og alle andre Sorter, som i Kjøbenhavn eller andre Stæder i de Kone gelige Riger og Lande kan erholdes, komme udenlands fra, saafremt Varene af Vedkommende kunne til Regler mentets Priser forfærdiges lige san gode, som de derfor ndenlands fra kunne faaes (k); samt at de Mundes ringss (h) I det Følgende ligesom Slutningen af samme næst forestaaende Rescript. (i) See Rescr. 2 Decbr. 1740. (k) Dette Forekaáende er Indholden af en Kongelig Resolution, communiceret ved en Skrivelse fra Gen. Land Oecon. og Commerce-Collegio under 6 Junii 1739. 13 Junii. rings Sorter, som forhen udtrykkelig er befalet at tas 19 Junii. ges i Kjøbenhavn, herefter som tilforn, bør indkjøbes og tages i denne Stad, og ikke i de andre Kjøbstæder (1). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at bekjendtgjøre saavel Kræmmer som Skræder- Lauget i Kjøbenhavn, at hver Gang, de befindes at lade forfærdige Silke eller Rameelbaars. Knapper Hos Andre end hos Knapmagerne i Lauget, skal de, til Straf, betale 4 Rdlr. (m); hvorimod Knapmager: Lauget under lige Straf skal være forbunden, at have Sinn tilstrækkelig forraad paa alle Slags Knapper af Bos nitet, Mobel og for billige Priser, over hvilket Magi Straten skal have nøie Indseende. (Det første efter Knapmagernes Begjering.) 19 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Portpengene i Nyborg. (n) Gr. Borgerne i Nyborg har beklaget sig, at de, siden Cancellie Raad Solmsted har tiltraad Port Pengenes Oppe borsel i Nyborg, skal usædvanlig betynges, i det dem skal negtes grihed at passere ud og ind af Portene med deres Qvæg og Creature til og fra Byens Marker, hvor det med Græsning underholdes, ligeledes deres Folk, som fulle have Opfyn med Qvæget, eller malfe deres Koer, medmindre de for dem eller for sig selv betale de Portvenge, som i Følge Bevilgn. af 10 Octobr. 1696 efter Bagtklokkens Ringen eller paa andre Lider skal svares, faa al ei heller de, som have Avling i Marken, eller skal nødvendig bruge Kjørsel igjennem Portene, enten for deres Korn og andre Bare at udfibe, eller for at ploie, faae, hoste, age Korn og i andre saadanne Tilfælde har at forrette, nude Fribed for saadanne Penges Betaling, deres Negoce og anden fornøden Handel, Drivt og Gjer ning ei til liden Hinder, og undertiden til største Skade og Forliis: hvorhos de have anholdet, at, som de kal have ladet Cancellie-Raaden tilbyde, at ville betale ham den Summa, han for disse Penges Forpagtning svarer, imod (1) Igjentaget ved Skriv. 1 Martii 1749; cfr. Resol. 28 April 1739 XXXIX. med Moter. (m) See Resol. 28 April 1739 XVII., 5 April 1749 09 Toldtarifen 1768. (n) See Rescr. 16 Julii 1783, §. 1. imod at han vilde overdrage Oppeborselen til dem, da de 19 Junii. ei vilde fordre eller lade oppebære noget af Byens Ind vaanere i fornævnte Tilfælde, men han samme Tilbud ei skal have vildet imodtage, de da, for saadanne Portpenge, at betale maatte befries, for saavidt de i Byens Marker med deres Creaturers Opagt, deres Ploming, Heft og andet Mark-Arbeide kan have. at gjøre, saavel som med deres Bares Jud eller udslibning eller Fartøiers Tilsyn, og at de i lige Tilfælde nyde fri paffage, saalænge Vors tene ere aabne. Som Stiftamtmanden i Erklæring er af den Formening, at, efterdi den Byen givne Bevilg ning til disse Penges Oppeberfel erciperer Ingen fra Portpenge at svare, Præsterne undtagne, naar de skal forrette deres Tjeneste, og andre til og fra Kirke Gaaende, saa kunde det paa den ene Side vel figes, at Canc. Rd. Solm sted, som disse penges Oppeborsel ved en lovlig Auction og imod aarlig Afgivt er overdraget, herudi ikke fornær mer Mogen, og at det var vel bedst, at det forhaanden derved forbles, allerbelt det ikkun er paa nogle Maanes der at gjøre, da denne Forpagtning har Ende; men at det derimod paa den anden Side ei fontes ubillig, ja end- og fornøden, saavel til Borgerfabets Soulagement, som for at forekomme Klagemaale og Bidtloftighed i Fremti den, at herudi feede nogen Moderation: saa er funden for godt, 1) At Byens Indvaanere, førend nu værende Porte penges Forpagtning løber til Ende, fal, i Steden for at svare deres Portpenge, stykviis, ansættes for saa moderat en Penge darlig at svare, at hverken de eller Andre derpaa Noget med Foie funde have at sige, som ongefær fan være en Tredie Deel mindre end de hidtil fan have foaret; dog skal det stande dem, som ei ville svare efter saadan Taxt og Ligning, frit fore, derfra at være exciperede, hvorimod de skal svare hvad dem Tid ef ter Anden kunde tilkomme: 2) skal disse Portpenge, førs end nu værende Forpagtning udløber, stilles til nyt Ops bud og 3) skal den, som bliver Høistbydende, være berettiget at oppeVærge ei alene den efter iste Postes Meldende satte Taxt, men endag hvis som andre Inden og Udenbyes Folk, uden Forskjel, ere pligtige at svare efter forskrevne Byen givne Bevilgning. Rescr. 8 Julii. S. 1. 5. 2. 9. 3.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bergen), ang. Kirkernes, Manufactur- og Fattig Husenes Restancer, Indkomster og Bestyrelse i Bergen. (0) 631 Gr. Stiftbefal. og Bik. have forestillet, at Stiftamtmanden, efter hans Ankomst til Stiftet, ved Kirkernes og de andre publiqve Huses Regnskabers Eftersyn har erfaret, at Restancerne, saavel af disses Grundes, som hines Stole faders fgivt i fleere end 20 Mar ere paadvagne, og til en anseelig Summa oplobne, hvilke nu at faae inddrevne, St. og B. formene, vilde foraarsage megen Banskelighed og fat lige saa for Umuelighed, siden en for Deel af Inspecteurerne, en større Deel af husenes Verger eller For standere, og den første Deel af Debitorerne skal være deels i armelig Tilstand geraadne, deels bortflyttede, og deels. ved Deden afgangne; thi, endient den under 4 Mait 1733 anbefalede Commission, ved Regnskabernes Revision og paafølgende Decision, skal have forpligtet de da væ rende Forstandere, at drage Omsorg for de til 17316 Udgang befundne Restancers Inddrivelse, hvortil den 10 Aprilis 1733 Beneficium Vaupertatis er forundt, og der, med samme Restancers Inddrivelse ved Proces, er bleven giort en Begyndelse, saa stal dog deraf, formedelst de mange afbede, bortreiste og forarmede Debitorer, være befunden liden Frugt, men derimod, formedelst Processens. vidtløftige Omganasmaade, megen uendelighed for Regn= Fabernes, saavel Revision, som Slutning, foraarfaget. Til de publique Duse i Bergen deres Gavn og Bedste, Restancernes, saavidt muligt, Erholdelse, Regnskabernes End- Fab, og til Indkomsternes Sikkerhed, saa og til desto større Rigtighed for Eftertiden, anordnes og befales: 1) Om de ved forbemeldte Commission indtil 1731 Aars Udgang reviderede og deciderede Regnskabers Rev stancer: 2) Ang. Restancer, som de publiqve Huse ere paadragne fra 1731 Wars Udgang til Nytaarsdagen 1739. Paa det at Bergens Byes Kirkevergere ikke efterdags skal kunne undskylde sig med, at de, som enten Pulpiturer, Stole, Bænke eller Klapper i Kirkerne leiet have, enten uformuende ere bortdøde, fra Byen Bortflyttede, eller i andre Maader blevne insuffisante, saa stal Enhver, som nogen af disse Slags Stoleßader effer (o) See Rescr. 19 Aug, 1740 09 29 Aug. 1755. eller Sæber vil leie, saavel i Bergen, som de i Christi ania, i Følge af den under 27 Jan. 1730 gjorte Anordning, forpligtet være, det første Aars Leie, dog uden nogen Skriverpenge, imod Feste: Sedlens Unnammels se, forud at præstere, og de, som Stole i Kirkerne selv eie, ligeledes forud et Aars Afgivt, alt under- Execution, efter mindelig Paafordring, at udrede, da det ogsaa i det øvrige med Bergens Byes Kirker efter ovenbemeldte Anordning, af Vedkommende skal forholdes. Og, saasom det er fornummen, at Aarsagen, hvorfore disse Kirke, Manufactur og Fattig Hus ses Restancer i saa mange Aar uindtalte ere paasamlede, og endelig til den Summa opløbne, for en stor Deel skal have været denne, at saavel Stiftbefalingsmand og Biskop som Magistrat og Ministerium collegialiter skal have været Inspecteurer, og det uden nogen Overs Ins spection eller faa faldet Direction, saa at følgelig alle Ting skal være forblevne ved de flestes Vota: saa er, til saadanne Videløftigheder herefter at forekomme, funden for godt, 1) at efterdags Kirke, Manufactur, og Fattig Husenes Regnskaber alene, nemlig Kirkernes af Magistraten og Ministerio (P), og Manufacturs samt Fattig Husenes (9) af Magistraten, saavel i. Bergen som paa andre Steder, skal revideres og mangs les, og derpaa af Stiftbefalingsmanden og Biskopen, som Directeurer, de udsatte Mangler og Antegnelser paa ny revideres og decideres, samt endeligen, efter ind hentede Oplysninger, approberes, saa at Magistraten med Ministerio (r) ved det publiqve væsen skal have Inspection, men Stiftbefalingsmanden med Bifko (p) (r) See Rescr. 27 Novbr. 1739. pen (a) Forandret ved Anordn. (i Rescr.) 29 Aug. 1755, Cap. 6, §. 1. IV. Deel. I Bind. Vy 3 Julii, 5. 4. 3. Julii. pen Over Inspection og Direction, hvilket er conform baade med Loven, saa og lige efter Forordn. af 6 Febr. 1694 (s), at Stiftbefalingsmanden og Biskopen skal være Directeurer for alle saadanne Regnskaber: 2) stal Værgerne og forstanderne of Inspecteurerne alene udnævnes og antages (t), samt de publiqve Hus fes Capitalers udsættelse skee af Værgerne og fors, standerne med bemeldte Inspecteurernes Samtykke, ef ter deres Ordre og paa deres An- og Tilsvar, om noget Pant skulde briste (a); men Stiftbefalingsmanden og Biskopen skal være forpligtede, betimeligen at fordre Vedkommende til Regnskab, eller og siden med In specteurerne i Last og Brast være lige deelagtige: 3) alt hvad som af Vigtighed skal foretages ved de publique Buse, saasom Bygninger, Reparationer, Forans dringer, Overflage, Lemmernes Antagelse i Hospis talet og fattighusene (v), skal af Stiftbefalingsmans den og Biskopen, som Directeurer, fornemmelig des pendere, dog dermed ikke at forbigaae Inspecteurerne, saasom de, hvis Betænkninger, Erklæringer, Beregs ninger, Revision og Attester for de søgende Lemmer, naar fornøden gjøres, forud uforbigængelig skal indhen tes, hvorefter Stiftbefalingsmanden og Biskopen fina liter sal approbere Regnskaberne, decidere i alle Disputer dets angaaende, saavel imellem Inspecteurerne indbyrdes, som Inspecteurerne og Forstanderne, item Forstanderne og Husenes Betjente eller Lemmer, ordine. re, om nogen Forandring findes nodig, resolvere, naar noget Magtpaaliggende fra Inspecteurerne indkommer, og paaminde Magistraten eller Inspecteurerne, og de igjen (s) See Forordn. 23 Febr. 1748. (t) See Rescr. 6 Julii 1774. (u) See Rescr. 1 April 1773, 7 April 1774 og 9 Mai 1776. (v) See bemeldte R. 29 Aug. 1755. igjen Forstanderne om nogen Forsømmelse med Regnska, 3 Julii. Berne eller andet Fulde fornemmes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 10 Julii. ang. Skifters Forvaltning og Appel i Aarhuus. Gr. J Anledning af Rescr. under 12 Junii 1739, om det Samme i Randers, har Stiftbefal. forespurgt sig, om ikke, paa det der i alle Kiøbstæder, som erercerer Overs Ret, maatte være en Conformitet ved Stifternes Bes handling og Forvaltning, funde i Aarhuus (hvor Magistraten ligesom i Randers stedse conjunctim forvalter de forefaldende Stifter, som da, naar Paaanke steer, lige til Hoiefte Ret indstævnes) lige saadan Indretning, som i Randers skeet er, indføres. Stiftbefalingsmanden skal tilholde Magistraten i Aarhuus at denominere Een eller Flere af deres Middel, der tilligemed Byfogden som Stifteforvalter al admis nistrere Skifterne (x); og, naar nogen Paafære skeer, at be da Skiftebrevene til Paakjendelse for Raadstu Retten skal antage, Rescr. (til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. 17 Julit. Trolovelser og Ja, Ord. Gr. Ben 17 April 1739 er Coll. befalet at overveie, hvorledes de hidindtil sædvanlige Erolovelser, som skeer imellem dem, der agte at begive sig i ateskab tilsammen, kunde saaledes indskrænkes, at 2gte-Wielsen derpaa ei saa længe, som det nu dermed er kommen i Misbrug, blev udsat. Af dets Forestilling herom er nu fornammen, at, i hvorvel det er ganske unegteligt, at der skeer stor Misbrug med Trolovelser, helft iblandt den gemene Mand af Militaire, Sofarende, Bender, og iblandt vel ogsaa af den ringe Borgerstand, som, efter Trolovelien, holde sig stvar som Ægtefolk sammen, og siden enten løbe fra hinanden, eller dog aldrig lade sig med de anordnede chri ftelige Ceremonier sammenvie, hvortil de tage Anledning tildeels af Loven, som befaler, at alle Born for Wate børn skal ansees, som af Trolovede ere avlede, og tildeels af de Spørgsmaale, som i Ritualen ved Trolovelser ere foreskrevne, og næsten i alle effentielle Stoffer indeholder det Samme, som efter Ritualen ved Brudevielsen sperges og loves; saa holder Coll. det dog ikke raadeligt, at Tre lovelsen enten overalt, eller hos nogen Particulier-Stand/ 12 (x) See Rescr. 9 Mastii 1770, S.. x. efter= 17 Julii. efterdags fulde ganske afskaffes, saasom af det Sidste saal meget mindre Nytte var at vente, naar een Stand af Undersaatterne fra Andre i denne Post fulde adskilles, og at, om Trolovelser efterdags overalt fulde være ophævede, derved befrygteligen vilde reise sig adskillige Klagemaa Te, tildeels af Præsterne, som derved maatte miste Eet af de Accidentier, der bringe dem rede Penge, endog i de fattigste Kald, tildeels af Andre, som paa den Maade ingen Forbindelse til Egteskab indbyrdes kunde oprette, medmindre deres Omstændigheder tillod dem strax at holde Bryllup, foruden at den Danske Kirke i denne Post, uden yderste Fornødenhed, kunde synes at vine fra det, som i alle øvrige Protestantiske kirker endnu skal være brugeligt, saa og at Loven ligeledes i alt det, hvad deri om Trolovelser handles, vilde forandres; da Coll. derimod forhaaber, at al Misbrug og Scandal i denne Post ligesaa fuldkommen fan forebygges og eviteres, om Kongen vilde approbere Collegii udi efterfølgende Poster proponerede Tanfer: 1) at Alt hvad Loven og Forordningerne om Trolo velsen og Ja: Ord foreskriver og anordner, efterdags af Alle og Enhver, endog de forben allerede Trolovede, saaledes med allerpligtfyldigste Horsomhed burde efterleves, at de Sidste, især af deres Pvrighed eller Chefs stvar tilholdes, inden en fort Tid, at lade sig sammenvie, eller at ansees efter følgende 4de Post (y). 17 Julii. Foranførte Collegii Sentement har Kongen i Alt aps proberet; og haver Collegium til den Ende at forfatte et nyt Project, hvorledes det herefter med Trolovelser skal forholdes, saa og Samme til Kongelig Approbation indsende, paa det at Samme siden, ved Circulaire Ors dres til alle Bisperne, fan vorde introduceret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. Betalingen af Det, som fravæs rende Proprietairer skulle soare til Fattigcassen. (z) Gr. Stiftbef. og Bis. have forestillet, at der skal findes endeel Proprietarier, som boe uden for Viborg-Stift, Provincen

(y) De øvrige 4 Poster vorde, for at spare Rum, ei her anførte, efterdi de findes i min Samling af Love for Geistligheden, under 8de Cap. 6te Art.; og Rescriptet i sig selv desuden ei blev kundgjort eller iverkfat; see Forordn. 19 Febr. 1783. (2) Cfr. Rescr. 6 Novbr. 1739, P. III. S. 9., og 9 Septbr. 1746. vincen, ja endogfaa uden for Danmark, der at have 17 Julii. Stro-Gods her og der i landet, hvoraf de i Følge Rescr. af 5 Martii 1734 §. 7. enten selv godvillig kunde have udlovet, eller og ere ansatte for at svare noget Bist til de Fattiges Caffe, iblandt hvilke Mange skal findes ganske villige til at betale, som ftal foraarsage store Recancer i Regnskaberne oa deraf flydende for Urigtighed og Skade for de Fattiges Cassa; og, omendfient samme. Rescript giver Tilladelse at indsoge Sligt ved Execution, naar min delig Erindring ikke vil frugte, saa skal de Skyldige dog være faa langt fra boende, at det skal falde vedkommende Amtsforvalter næsten umuligt, den i saa Maade befalede Execution at kunne fuldbringe, hvoraf de Skyldige muligt tage Anledning, dessikrere at udeblive, foruden at der ofte ikke tilvisse skal vides, hvor Endeel af slige Proprietarier ere at finde. Til saadan ulempe i Fremtiden at hin dre, og videre Skade for de Fattige at forekomme, er funden for godt, At Proprietariernes Fogder eller fuldmægtige, som oppebære Landgjelden paa saadant Strø Gods, Hvis Eiere ere langt frabo nde, eller hvor ingen deslige Fuldmægtige ere, der skal Bønderne, naar de betale Skatterne i Amtstuen sammesteds udaf deres Landgjelde, som de til deres Husbonder skulle svare, tillige betale det som deres Husbonder enten godvillig kan have udlovet, eller efter Tarationen ere pligtige at svare til de Sattis ges Casse, i følge ovenbemeldte Rescript, og enten allerede kan være forfalden, eller herefter forfalder, hvors imod Bønderne derfor skal qvitteres af Amtsforvalterne eller deres Fuldmægtige i deres Landgjeldes Qvitteringss bog, hvilken Qvittering Husbonderne skal uden nos gen Vegring lade passere hos deres Bønder som rigtig Betaling i den aarlige Landgjelde; og skal det hermed være Proprietarierne alvorligen forbuden, enten meb Landgjeldens Optagelse for Tiden, eller paa andre Maader directe eller indirecte, at hindre de Fattiges Caf se i at nyde denne sin Rettighed, eller eludere Kongens til de Fattiges Tarv alene herunder havende Intention: men, i Fald Sogden, Fuldmægtigen eller Bonden ogsaa skulde udeblive, og et som tilbørlig efterleve denne 29 3 Sea 17 Julii. Befaling, naar det fra Amtsforvalteren er blevet dem 17 Julii. tilfjendegivet, baade hvad de paa Husbondens Vegne skal betale, og paa hvad Tid det skal erlægges, saavels som og, naar de aarligen derom i Mindelighed blive er indrede, skal Amtsforvalterne ligesom andre Kongelige Skatter Saadans hos dem ved Execution inddrive. Rescr. (til Biskoperne i Norge, og Notits til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. at Præs sterne maae være forskaanede for at give aarlig Mandtaller over Landlægdenes Mandskaber. Gr. Den commanderende Generat i Norge har for Krigscancelliet forestillet, at han formeente, det vilde være mes get gavnligt og beforderligt for Landmilitiens Vedligeholdelse i Norge, at Sognepræflerne overalt, hvor Soldater- Lægde ere, bleve, efter Forordn. af 28 Febr. 1705, anbe falede og tilholdte, linesom det forben skal være skeet, ved Hver Completterings-Seffion, til Krigscommissairen at lade levere rigtige Unge-Mandtals Rouller over dem, som i Seres Præstegjeld fødes og sig opholde, og tillige hos Enhver tegnes, om han har været til Gudsbord eller ei, hvorved tunde bespares den Umage, Bræfterne ellers i gelge Rescr. til Statholderen under 21 Novbr. 1738 maa have, med at give hver Karl derom Attest; men det befindes, at hverken forberørte Landmilitie Forordning tilholder Præsterne videre, end ved hvert 9de Aars holdende Generalcompletterings:Seffion, men ikke aarlig, saadanné af dem æftede Mandtaller til Generalkrigscommissairen at overlevere; anførte Rescript paalægger ei heller dem Andet, end at give dem, som til Seffionen fulle mode, Enhver fin Attest, foruden, at saadanne urgerede Mandtaller funde ei af Præsterne forfattes, uden at de maatte til den Ende aarlig reise omkring Huus fra Huus i deres Præstenjeld, deres andre Forretninger til megen Hinder og Sinkelse, med mange flere Vanskeligheder, som Sligt vils de med sig fore, der alt af Generalkirke-Inspections collegit Erklæring er Kongen forestillet. Det skal hermed forholdes efter forberørte den E Novbr. fidftafvigt til Statholderen ergangne Rescript, samt forskrevne Kirke Inspectionscollegit derom gjorte Forestilling; og Præsterne i Norge, paa det de med besbedre Flid kunne sørge for de dem anbetroebe Sjele, maae, for saadanne aarlige Mandtalsrouller at fore fatte, fatte, være forskaanede (a): dog skulle de derhos være 17 Julii. forbundne til de ved meerommeldte Rescript anbefalede Attesters rigtige Udstædelse, saa og være pligtige, naar i nog fær Tilfælde nogen Oplysning om Mandtallet dem, ved Kongelig Befaling til Bispen, skulde vorde paalagt, med al fyldig Flid og allerunderd. Troskab og Midfjerhed Samme at give. Rescr. (til Amtmanden over Ringerige, Hallingdalen, 17 Julii. Eger og Buskerud), ang. Tingenes Holdelse i Ringes rige og Hallingdalens fogderie noget før den i Loven fastsatte Tid (formedelst Beienes Ondhed i Martii og Novbr.) (b) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 17 Julii. ang. at det skal forblive ved de af Magistraten i Trondhjem hidindtil udgivne Borgerskabsbreve for de saa kaldede Indenlands Handlere; at naar Magistraz ten herefter udsteder Borgerskabsbrev for Nogen paa Bjøbmandskab, det da ikke udgives under anden Titul end Kjøbmænd eller søker, i Følge Privilegiernes Ord (c); og at Magistraten skal rette sig efter Stifts amtmandens paa Lov og Forordninger grundede Anftalter.

Kongelig Resolution, ang. nogle Menneskers 28 Julii. Bortreise aarlig fra Bornholm, og Tilbagekomst fra Rrigstjenesten, til Gaarde, Under Officeer, og Sandemænd samt Skriver. Pladse, saavelsom Haande verkeres Frihed i Bjøbstæderne. Gr. For at forekomme, at ei mere af udmarken. (d) til Landets store Skade skal indtages, hvortil den megen y 4 (a) Dem paalagt ved Rescr. 19 Julii 1780. (b) Forandret ved Rescr. 25 Aug. 1786. (c) Cfr. Rescr. 10 April 1761. Mæng (a) Cfr. Forordn. 28 Julii 1739, 09, 18 April 1781, 9.99. 28 Julii. Mængde af fattige unge mennesker tildeels af være are fag; bevilges, 31 Julii. 2e aarlig 50 til 100 Mennesker af begge Kjøn maae efter Tidernes og Omstændighedernes Beskaffenhed reise fra Landet, Mandfolkene fra 10 til 18 Mar, og vinds folkene, naar de have opnaaet deres 16de Aar (e); dog at de forblive i Kongens Riger og Lande, baade for at tjene og lære retskafne Haandverker, saa og at de dertil Tjenlige uden nogen Slags Evang, og saalænge de godvilligen ville, med nogle Wars Capitulation under Lavallerie og Infanterie Regimenterne eller Sø, taten tage Tjeneste; dog faa, at Enhver faaer Lov at reise hjem, naar enten deres antagne Tjeneste ophorer, eller de kan fremvise lovgyldige Bevisser, at dem Beside delsen af nogen Gaard, uus eller Sted arveligen fa være tilfalden, og at de desaarsag have fornøden at reise hjem, uden at vedkommende Officerer maae understaae sig, Noget for deres Afskeed i nogen Maade at fordre; og de, som i Krigstjeneste have opført sig fikkelig og lervillig, al ved deres hjemkomst frem for Andre eme ploieres til de første ledige Corporals: eller Unders Officeers Pladser: ligeledes maae de, som have lært noger Haandverk, og medbringe gode Artester om deres Duelighed, naar de vil sætte sig ned i en kjøbstæd der pan Landet, nyde 3 Aars Frihed for alle Byens Bestillinger og Besværinger (f); saa skal og de, som have lært at regne og frive, og have gode Beviiser om deres stikkes lige Forhold, befordres til Sandemænd og Skrivere. Rescr. (til Greve Ahlefeldt til Langeland), ang. at Simmerbelle- og Skrebelsv-Sogne hvert med en Sædedegn skal besættes. (Paa Grevens Forespørgsel, om ikke til begge disse a Sogne, hvis (e) See Rescr. 15 Maii 1741. (f) Cfr. R. 21 Martii 1766, s. 3. DegneDegne db dindtil ved den cefferede Rudkjøbing Lati: 31 Julii. ne Stoles Rector har været tillagde, og med denne Skoles Disciple været forsynede, een Degn, maatte kaldes.) (g) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers- 31 Julii. huus-Stift), ang. det Norske Cancellies Ophævelse, samt om udstedelsen af Overhofrettens Stævninger, friskydspasser, Begravelsebreve og Beneficia paupertatis for Norge, saavelsom af Ordrer til Delinqventsagers Foretagelse og Førelse i samme Ret. (h) Gr. Af hans Skrivelse til det Danske Cancellie, hvorsed han har besvaret, hvis det ham d. 20 Junii fidftafo vigt havde tilfreven, er Kongen refereret: 1) at bans Tanfer gaaer derhen, at han ei seer, at det san taldede Norske Cancellie fan være af nogen Nytte og Fornos denhed, saasom den, der er Præfes eller Vice-Præsident i Overhof Retten, dog underskriver Stævningerne, eg fan lade Samme ligesaavel ved sin Secretaire eller Fuldmægtig teenskrive og udfærdige, som Justitssecretereren, da Seglet dog bliver, som tilforn, i Statholderens og Vice- Statholderens eller den, som samme Forretninger i Ag gershuus-Stift beopagter, hans Forvaring, til hvis underskrivt og Forsegling Secretairen alle Tider skal have maattet sende Stævningerne: 2) at Skydspasserne, som hidindtil af Statholderen eller Vice-Statholderen ere udgivne, funde efterdags af hver Stiftamtmand i det ham anbe troede Stift under hans Segt og underskrivt udfærdiges; hvorved han har indstilt, om Stiftamtmanden over Aggershuus -Stift maatte reserveres den Kriched, under det Nor fe Segl at erpedere de Skydspasser, som nødvendig behøves, naar en Officerer eller anden Kongelig Betjent eller Expreffe i Kongens Tjeneste skal forfendes fra Aggershuustil de andre Stifter: 3) at til Begravelsebreve, som ti Dato fra det Norse Cancellie ere blevne erpederede, kunde fra det Danske Cancellie opfendes Blanqvetter til hver Stiftamtmand: 4) at de Beneficia Vauvertatis, som Statholderen hidindtil for alle Over- og under-Retter i Norge har udgivet, kunde lige saavel i Norge som i Danmark af Kongen Sels accorderes: og 5), at de Ordres, som til Delinqventsagers Foretagelse i Overhof-Retten, og til Procuratores pro og contra, behøves, kunde herefter af V-1) 5 Vice- (g) See Rescr. 22 Jan. 1740, og 4 Martii e. a. I. A. (h) See noie 2 Rescr. af 8 Febr. 1771; 09, i Hens. til §. §. 2, 3, 4, næstfølgende Rescript. 31 Julii. Vice-Præsidenten, saalange ingen Statholder eller Præses er, erpederes. S. T. 5. 2. S. 3. 4. Det Norske Cancellie skal være ophævet, og Vice Præsidenten i Overhof Retten Herefter underskrive Stævningerne, og lade dem ved sin Secreterer eller Fuldmægtig reenskrive og udfærdige, saalænge der ingen Statholder eller Præses i Overhof: Retten er (i); og det Torste Segl skal være i Stiftamtmandens Forva ring. Enhver Stiftamtmand, i det ham anbetroede Stift, skal under hans Segl og Underskrivt udfærdige Skydspasserne; dog, saasom Tiden, naar en Officerer eller anden Kongelig Betjent eller Expreffer i Kongens Tjeneste fra Aggershuus Stift skal forsendes til de andre Stifter i Norge, oftest ikke kan tillade, at der først blev skrevet om Pas til de andre Stifter, saa sal saadanne Passer af Stiftamtmanden over Aggershuus Stift under det Norske Segl expederes (k): og haver han at menagere Skydsen i høieste Maader, og noie beopagte, at Friskyds Passer et udstedes, uden til Kongelig Tjeneste (1), og hvortil han skal være ansvarlig. de Begravelsebreve, som for det Stiftamtmanden anbetroede Stift kunde behøves, og tilforn have været erpederede af det Norske Cancellie, skal fra det Danske Cancellie opsendes Blanqvetter, naar han har indberets tet, hvor mange omtrent for hvert halve Aar funde bes haves, for hvilke han hvert halve 2ar til bemeldte Dans se Cancellie skal aflægge Rigtighed. De Beneficia Paupertatis, som hidindtil af Statholderen i Norge. have været udgivne til Underfaatterne der i Riget, vil Kongen, lige saavel for Norge som for Danmark, af T det (i) See Instr. 14 Januar. 1778 %. 8. i Schous Udtog VII. 214. (k) Forandret ved Forordn. 20 August. 1784, P. III. 5. 6. 15. (1) See ibid. P. II. §. 5. det Danske Cancellie lade erpedere. Men de Ordres, 31 Julii som til Delinqventsagers Foretagelse i Overhof-Retten, og til Procuratores pro og contra, kunde behos ves, skal (siden det er til Justitiens Befordring, og den Kongelige Casse til Menage, samt menige Almue til Lettelse, at deslige Sager jo før jo bedre blive befors drebe) af Vice Præsidenten i Overhof. Retten, saalenge ingen Statholder eller Præses i Overhof Retten er, expederes (m). Og, som der saaledes kan menas geres for Kongens Caffe de 200 Rdlr. aarlig, som Ju ftits secretereren til Cancellie Budde, Skrivmaterialier og anden Fornødenhed efter Reglementet har havt: saa skal forskrevne 200 Rdlr. herefter, saalange der er in gen Statholder eller Præses i Overhof Retten, tillægs ges Stiftamtmanden i Aggershuus: Stift (n). Udi det øvrige bør Stiftamtmanden lade forfatte et fuldkoms men Inventarium over alle i det Vorfte Cancellie nu værende Papire, for at see, hvad deraf bør forblive in loco, og hvortil Stiftamtmanden, som Vice Præsis dent i Overhof Retten, naar der er ingen Statholder eller Præses i samme Ret, skal være ansvarlig; og hvad deras her kan nedsendes. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, Age 31 Julii. gershuus Stift undtaget), ang. Udstedelsen af Friskydspasser, Begravelsebreve og Beneficia paupertatis for Norge. Gr. Kongen har ophævet det i Norge hidindtil værende og saa kaldede Norske Cancellie. Stiftbefalingsmanden skal i det ham anbetroede Stift lade erpedere de hidindtil af Statholderen eller 5. I. (m) Borefaldet ved Rescr. 30 April 1783. Vices (n) Dette er under samme Dag tilkjendegivet de Deputerede for Financerne. 31 Julii. Vice Statholderen udgivne Skydspasser, under hans Segl og Underskrivt; dog haver han at menagere Skyd sen :c. (0) 31 Julii. 5. I. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuus- Stift), indeh. Noget om Brandvæsenet og Bygs ningers Opførelse i Christiania. Gr. Branddirecteur prenscorn har andraget, at han for en 3 Aars Eid siden af Stiftbefalingsmanden saavelsom af Magistraten i Christiania er bleven befalet, at forrette Branddirecteur Tjenesten sammesteds, uden derfor Løn at nyde, saalænge den gamle og svage Branddirecteur Luth lever, hvilket Embede han og upaaklagelig med al Flid skal have betjent: og, som det fornemmelig skal være til Byens Bedste, samt til Brandcassens Nytte, at den under 24 Febr. 1714 udgivne Brandforordning af Alle og Enhver rettelig vorder efterlevet, saa har han derhos begiert, at Kongen vilde beskikke ham tillige at føre Over- Inspectionen over alle Byens Indvaaneres, være sig Civiles eller Militaires, Huse eg Gaarde, og alle Ting efter bemeldte Brandferordning og Brandplacaten af 26 Jan. 1733 (p), vedborlig kan vorde efterkommet; og at han, fiden hau forretter Conducteur-jenesten i Christiania, og bar Indseende med, at alle Bygninger efter de reale Bis nier af Byens Gader vorde indrettede, allern. maatte blie ve bestilt til Conducteur; samt at han for hans derved gjørende Tieneste maatte nude hvis billigt være fan, og brugelig er paa andre Steder. Af Erklæring er fornummen, at Indvaanerne selvraadia skal have anlagt skadelige og farlige Ildsteder, Træ-Skurer og Bordhuse inden i Gaardene, uden at saadan deres Foretagende betimelig for Magistraten er bleven anmeldt, at det kunde have bles ven redrefferet. Bemeldte Branddirecteur Preuscorn skal til al lore dens Paasyn og Efterforskning alene bestikkes, og dere fore nyde Deel af alle forvirkede Bøder, hvorimod han, under sit Embedes Fortabelse, trolig og tilforlade. lig straxen skrivtlig for Magistraten skal angive alt, hvab imod Brand Ordningen forbrydes, paa det saadanne 230 (0) Det øvrige af denne fte s. er som Slutn. i næsis forestaaende Rescripts 2den §. ; §. §. 2 og 3 ere som 6. 5. 3 og 4 i samme Rescript. (p) See Rescr. 17 Jan. 1733. Boder i rette og betimelig Tib hos Vedkommende ved 31 Julii. Udpantning fan inddrives, eller de Uformuende ved corporlig Straf kan vorde anseete (q). Og, som den i Brand Ordningens 6te Capitul Ite Art. anbefalede Ligning over alle Indvaanerne til et Fond af Brandcas sen ikke siden Anordningen skal være efterkommet, hvors over og, saavelsom at næsten ingen Bøder skal være ind kommen, ikke Noget i Brandcassen findes, til atskillige smaa Tings Indrettelse ved Brandvæsenet, som Brand Skildters Anskaffelse for de ved Sprsiterne staaende gea mene Rodemestere, Straalemestere og Under Officerer, paa det de kunde være adskilte fra den ved Ildebranden mødende algemene Hob, saa og til endeel sorte Ritler, brandgule Snorer til Tegn, samt en og anden saadan til Orden og Ziirlighed fornøden Indretning ved Brands folkene, som i Kjobenhavn og andensteds haves: saa sal samme Casse beroe under den ældste Borgemesters, Byfogdens, Stadscapitainens og en af de 12 Mænds Ansvar og Regnskabs Holdelse, hvis Indtægter og Udgivter skal indføres i en dertil af Stiftbefalingsman den authoriseret Protocol, samt aarlig af ham og præs sidenten skal igjennemsees og revideres (1). Og skal bes meldte Committerede cengang om Maaneden, nemlig en Onsdag Eftermiddag, og i Særdeleshed, naar de 2 Inquisitionstider om Ildstederne og Brandredskabs Sstandværelse skeer, paa Raadstuen samles, for at de cidere og afgjøre hvad Disputer af Brandvæsenet des penderer, og efter Brandforordningen funde være fors seet, til Bodernes prompte Inddrivelse, saaledes som i Kjøbenhavn brugelig er. Og skal Magistraten ved Brandvæsenet holde en fast bestandig og derhos zirlig og nyt. (q) Forandret ved Politie-Anordn. 12 Febr. 1745 P. XI. og Rescr. 20 Jan. 1746. (r) Cfr. Rescr. 6 Septbr. 1780. §. 2. 31 Julii. nyttig Orden til Byens almindelige Bedste, som til den ne Tid funs stykkeviis og ufuldkommen, formedelst ingen bestandig Opsigt og Fond dertil har været, er bleven förs rettet. Under denne Dags Dato er Brandd. Preuscorn beskikket til at være tillige med Conducteur i Chris ftiania; for hvilken hand Tjeneste han skal nyde, for Indseende med en fra Fundamentet opbygget ny Gaard i Byen med sine Ildsteder, 2 Rdlr., uden for Byen i Forstæderne I Rblr., for et lidet Huus med eet Ildsted 2 Mk., og ellers for hver ny anlæggende Ildsted a ME.; hvorimod han skal meddele Attest, bekræftet af 2 af Magistraten til samme Forretning udnævnte Borger mænd, der uden Betaling Sligt skal forrette, at den byggende Grund er efter Egaliteten conform med Eierens Adkomstörev paa Grunden, og at Ildstederne forsvarlig, og med fuldkommen Bide og Høide, efter Brandforordningen er anlagt: saa stal han og nyde for Opmaaling af et Magistraten bevilget Styffe Jord eller Grund af stor Sort 1 Rdlr. 2 Mf., og Mindre 2 ME. 16 ß, hvorved al mulig Egalitet og Fare for Ildstedernes Brøst. fældighed og anden Nordens Observation skal tages i Op agt, paa det de Gjenstridige og Egenraadige ikke skal ops sætte eller fortsætte efter egen Billie deres Bygning, Magistraten uafvidende; hvorfore og hver Indvaaner og Muurmester, som sig nogen ny Bygning eller Skorsteen og Kakkelovnspibers Opmuring, uan meldt for Branddirecteuren og Stadsconducteuren (s),. foretager, skal ansees med 10 Rdlrs Mulet, som hos ham efter Magistratens Sigende skal udpantes, fore uden at vedressere det Opbygte, om Noget skulde findes, paa egen Bekostning. (s) See Rescr. 29 Novbr. 1754. Rentek. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden og 1 Aug. Biskopen i Ribe), ang, at de ei alene ville tilhol de samtlige Præsterne i Ribe-Stift, at de uden længere Tids Forløb straxen, og ellers for de følgende Alaringer betids, i Følge Forordn. af 12 Martii 1735 om Sabbatens Helligholdelse meddeler Amtsforvalteren i Ribe Attester, om nogen eller ingen Boder efter Høibemeldte Forordning er falden at beregne; men at ham endog deres gode Beviis maatte meddeles for hvad i saa Maade kan være falden, og af dem efter Forord ningens Tilhold bør distribueres (t). (Waa det de Poster, som i Følge denne Forordning har været benævnte Amtsforvalter til Antegnelse udsat, at forffaffe de i saa Maade udfordrende Attester, men, efter hans Erklæring, ikke har været ham mueligt fra Præsteskabet at tilveiebringe, da ham endnu mangler for Aar 1735, 1736, 1737 1738, kunne naae deres tilbørlige Endskab.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), 7 Aug. ang. at han maa efterdags aldeles være fritagen fva Inspectionen ved Tykjøbing Hospital paa Fals fter; hvorimod Biskopen i Fyens Stift og Amtman. den over Nykjøbing Amt skal være dette Hospitals Dis recteurer, saaledes, at Amtmanden træder i Lehns mandens Sted efter Fundatsen, hvorom og dem under denne Dags Dato behøvende Ordre er tilstillet; men Sog, nepræsten og Magistraten i Nykjøbing skal være dets Inspecteurer. (Efter Stiftamtmandens Forestilling.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem, 7 Aug. og Amtmanden over Nordlands Amt), ang. Skyds og Nattehold til Præsterne og Dega nene naar de forrette Gudstjeneste i Annererne. Gr. Bemeldte Amtmand har forestillet, at, endient Norske Lov i 2-12-10 udtrykkelig befalet, at Almuen i hvert (t) See Rescr. 6 April 1742; cfr. Skriv. 28 Junii 1738. 7 Aug. i hvert Præstegjeld bør ftftes til at føre Præsterne med Degnene frem og tilbage, naar de reise til de langtfraliggende Kirker, samt underholde dem der ved Stedet,. saa al dog i Trondhiem-Stift siden Lovens Publication aldrig derover være bleven holdet, og, i hvorvel han har arbeidet paa at faae flig Anordning i det ham anbetroede Nordlands-Amt bragt i Gænge, har dog Hovedsognenes Almue sig deri ei vildet finde, men tvertimed, naar han paa Tingene har foreholdt dem hvad de herudinden burde efterkomme, bave de plat vegret sig derfor, og beraabt sig paa, at Sligt ikke tilforn af dem har været begjert; ligeledes fkal det være Brug overalt i Trondhjems-Amt, at Annerbønderne maae alene føre Præsterne frem og til bage, og selv underholde dem ved Anneret, eller og be tale dem deres Forsel og Nattehold, uden at Hovedsognenes Bender femme dem i ringeste Maade til Hjelp, og at dette siges at være i Følge af en Indretning, som skal være gjort i Aaret 1706 udi Trondhjems Amt, hvilket da, naar Annerbønderne saaledes skulde alene udrede Præstens Foring og Nattebold, falder Almuerne meget tunat: desaarsag han og, i Henseende til den gemene Mand al være betagen, at forbererte Lovens Articul ikke skulde væ re til nogen Efterretlighed, holder det fornedent, at samme Art. ved en Forordning maatte igjentages, hvorhos han har bragt adskillige Art. i Forslan, som han formenes at kunne tjene til dette Verks defto bedre Orden og Ind rettelse. - Som af Stiftamtmandens Erklæring fornemmes, at det af den i Trondhjems Amt over Præsternes Skyds og Nattehold den 28 Decbr. 1706 sluttede Forretning fees, at faadan Skyds ved Annerkirkerne alle Tider omgangsviis bar paaligget de Sognes Almue saaledes, at, naar Præsterne ikke har nydt Styds og Nattehold in natura, er det med Venge efter Beienes Længde bleven bes talt, uden nogen Tilhjelp af Hovedsognene, som ei heller den Tid er bleven paaanfet, undtagen i nogle faa Præstegjelde, hvor det af Commissionen skal være bleven beslut tet, at Hovedsognene derimod skulle vedligeholde de 2 Huse, som Almuen paa Præstegaarden efter Loven tilkommer at befofte, samt at sydse Præsten et Styffe paa Veien til Annerkirkerne, men at Almuerne paa mange Steder be- Tvære sig over den dem i ferberorte Maade paaliagende Borde, og at der ei heller findes nogen Kongelig Confir mation paa forberørte Forretning: vil Kongen, Ar anførte Lovens udtrykkelige Ord skal herefter være en fuldkommen Regel og Rettesnor; hvorefter ethvert Præstegjelds Hovedsogne ligesaavelsom Annererne uden nogen Exception, efter rigtig Tour og Omgang skal forsyne Præsterne saavelsom Degnene med deres behoe vende vende Skyds og attehold, naar de ved Annerkirkerne 7 Aug. skal forreste Gudstjeneste (u). Og, paa det saadan Byre de imod den hidtil vedtagen Skif kunde være desto taales ligere, saa haver Stiftbefalingsmanden (Amtmanden) i det ham anfortroebe Amt at ligne og fastsætte, hvad Almuen, i Steden for at svare Skyds og Nattehold in natura, bør efter Ret og Billighed at erlægge og tilsvas re i Penge, efter ethvert Præstegields Beskaffenhed, og i Proportion med deres paaboende Gaardes Leie (v). Rescr. (til det Vestindiske og Guineiske Compagnie), 7 Aug. ang. at 2 de 17äheiske og Böhmiste Brødres Lærere paa St. Thomas tolereres, og skal beskyttes. (x) Gr. Studiosus 2. Th. Feder fra Hof i Vogtland, der beretter af de Mabriße Brodre i Herrnhut at være for maaet at gaae til St. Thomas, for at arbeide tillige med deres allerede der værende Lærer, Fr. Mertins, paa Negrenes Omvendelse, har anholdet om Tilladelse dertil. - Saasom hidtil de faa faldede Måbriske og Böhniske Bredre ere tolererede i de Kongens Souverainetet undergivne Colonier, Saa maa fornævnte Feder, for at arbeide tilligemed bemeldte Mertins paa Negrenes Omvendelse til den Christelige Tro, der tolereres, hvorimod han skal adva res, at han et befatter sig med nogen af den Evangeliske eller anden Confession, men at blive alene ved de Böhmiske Brødre, eller de af egrene, som sig frivillig til hans Underviisning holde, og vil lade sig omvende. Thi befales hermed, at Gouvernementet i St. Thomas skal beskjerme bemeldte Feder og Mertins derved imod Alle og Enhver, saalænge de ei overskride de dem af Kongen satte Grendser, og i Særdeleshed imod den der værende Reformeerte Domine, som lige. ledes (u) See Forordn. 20 Aug. 1784 2den Afd. S. 2, C. (v) See noie Rescr. 16 Decbr. 1740 og 22 April 1746. (x) See Rescr. 14 Decir. 1742 og 18 Aug. 1747. IV. Deel. r Bind. 31 7. Aug. 8 Aug. 14 Aug. ledes af Kongen ikkun tolereres, og altsaa ei med nogen Foie fan paastaae eller nyde den Myndighed i Kirke.Sa gerne paa St. Thomas, som et af Kongen Selv faldet og forordnet Evangelist Lutherse Ministerium efter Loven funde vente. Kammerskrivelse, at Rjøbmandens Angivelse stal ligesaavelsom Skipperens generale Angivelse af Bes tjenten attesteres (y). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark), ang. Betleres Paagribelse i Kjøs benhavn. Gr. Af deres under 20 Junii næstafvigt indkomne Memorial er Kongen refereret, at de i deres Forestilling af 2 Maii næstforhen, ifte Woft. 2den Art. 3die Membrum, Have anført at den Hindring, som skeer imod Betlernes Maagribelse, ogsaa for endeel er Aarsagen i Betleriets iltagelse i havn, i det at det daglig forefalder, at de Fattiges Fogder og Andre, som ere beordrede at opbringe omgaaende Betlere, derudi gjeres Modstand. Paa det at der, med Betleriet i Kiøbenhavn at hemme, jo før jo heltere kan fee en Begyndelse, befales, At Directeurerne strax (z) lader udgaae den af dem i berørte Forestilling af 2 Maii proponerede Placat; dog at i samme Placat ikke maa meldes Noget om Dem, els ler sættes nogen Straf for Dem, som ikke strap ans holder, og til Conventhuset hensender Saadanne, som, under Pratert af et eller andet Gewerb, indfinde sig i deres Huse, for at betle. Derforuden vil Kongen igjennem Krigscancelliet lade foranstalte, at, dersom, ved Betleres Paagribelse, Noget imellem Almuen og De (y) Af Rothes Rescripter I. 571.; see Toldforordn. af 1768. (z) Er skeet under 29 Aug. 1739, som fees i Plac. 6 Julii 1743; see Rescr. 6 Novbr. 1739 P. I. Art. 2. Membr. 3. 23 Novbr, 1742, og 31 Maii 1743: Blac. 17 April 1773, d. 26 Februar. og Blac. 11 Martii 1777. de Fattiges Fogder maatte forefalde, saa at Fogderne 14 Aug. derover maatte blive nødte til at falde Vagten til Hjelp, da skal Vagten pligtig være, dem, som overfaldes, uvegerligen at assistere, og paa sommelig Maade at styre. Alting til rette. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Vi: 14 Aug. Borg, samt Motits (a) til General Land Dec. og Com merce Coll.), indeb. adskillige Poster om Tugt og Manufactur Huset i Viborg, saasom dets Indrettelse af Domhuset (b); hvo derudi maae og skal arbeide, samt hvorledes (c); at 20000 Rdlr., Assessor Hansens Des bit skal gjøres til en fast fond, Biskop Voldike maa fritages fra Directionen; og om et Projects Forfattelse til Sundatsen, m. v. om Manufacturets Indrettels f. (d) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalbor), 14 Aug. ang. at Tvistigheder imellem Magistraten og Borgerskabet ham først skal foredrages. Gr. Magistraten har flaget over, at Jordemodrene og nogle Boraerkoner ei efter udnævnelse vare komne til Mat mandens kone i Barns Ned; men efter Erklæring har Magistr. ikke med god Betænkning foranstaltet Hjelpen. Magistratens Foredragende er ikke vel grundet; og den sal herefter i flige eller andre imellem dem og Inde vaanerne sig tildragende Tilfælde communicere Stiftber falingsmanden Sagen, for at fee hvad Tvist, imele lem den og Borgerskabet funde forefalde, i mindelig. hed afgjort, paa det at Enighed og Rolighed kunde dess bedre blive holdt vedlige, og Kongen for slige Smaa. 33 2 ring, (a) Dog ikkun om nogle af Posterne. (b) Forandret ved Rescr. 6 Maii 1740. (c) Indeholdes, dog mere fuldstændig, i Fundatsen af 14 Novbr. 1743, Cap. III. §. 1, Cap. II. §. §. 15, samt Cap. IV. §. §. 1, 2. d) See samme Fundats. 14 Aug. ting, som paa Stedet i Stilhed kunne være at afhandle og bilægge, kunde vorde forskaanet. 14 Aug. 21 Aug. 21 Aug. 22 Aug. 28 Aug. Aabet Brev at 2 Landfiskaler i Ribe Stift under benne Dags Dato ere beskikkede, og at Stiftbefalingss manden al gjøre Inddeling over Stiftet imellem dein. (e) Rescr. (til Stiftbefal. over Sjellands: Stift), ang. at 7 Landfiscaler i Sjelland og M17gen ere beskikkede, samt at tilstille Enhver af dem sin Bestalling og et Exem plar af Anordningen under 31 Julii 1739. (f) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Eieren af Teglgaarden med Jord og Herlighed, liggen, de paa den østre Side uden for Fridericia, skal svare borgerlige Onera, indtil han salter Teglbrænderiet i Stand, og leverer gode Steen for en billig Priis. (g) Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Rescr. af 23 Decbr. 1735 om Delinqvent Omkostninger er ikke at forstaae om de i Kjøbstæderne indqvarterede Militaire, men alene om de Militaire, som der boe, eller der possidere Huse og Eiendomme. (h) Rescr. (til de Deputerede for Financerne), om Diæte penge for Den, som bruges ved den ang. Grendsernes Reglering imellem Norge og Sverrig anordnede Com mission, nemlig Generalmajor Rappe 10 Rdlr., Obero ste (e) Af Rothes Rescripter II. 9.; Inddelingen findes under 15 Septbr. 1739 sammesteds Side, 11. næstfølgende Rescript er Befalingen for Sjellands-Stift, og maaskee have de øvrige Stifter under 14 eller 21 Aug. faaet lige Ordrer; Landfiscalerne ere ellers. fden, ligesom de da Antagne døde, ei igjen blevne beskikkede. (f) See næstforeffaaende Anmærkning. (g) See Rescr. 16 Martii 1742 med Anmærkning. (h) See Rescr. 18 Decbr. 1744. ste Sundt, som nu forløves, 6 Rdlr., Ingenieurca 28 Aug. pitain Rnoff I Rdlr., Conducteur Rnoff. 4 Mt., og Regimentsqvarteermester Smit 1 Rdlr. 5 ß daglig. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at 31 Aug. foreslaae nogle Personer, hvoraf Kongen vil udvælge Een til at træde i Directionen for det Harboefte Enke, Kloster i Steden for Biskop Hersleb, som derfra er Bleven befriet. (i) Kongel. Resol. at de Landsoldater ved National-Res 4 Sept. gimenterne, som have forsynet sig selv med Rantseler, Stiveletter og gule Haandsker, skal igjen have Saa dant erstattet af den i deres Sted kommende ny Sol dat. (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 11 Sept. i Aarhuus, samt Notits til Missions collegium, Hofprædikanten og Stole Commissionen), ang. hvor ledes med Degnenes Indkomster i Aarhuus- Stift (1) al forholdes. Gr. Stiftbef. og Bisk. have andraget, at Degnene i Stiftet efter Forordn. af 23 Jan. 1739 skal paaffaae de dem i bemeldte Forordning tillagde Degnetraver, som de endog for indeværende Aar paastaae at nyde, og hvorover de have urgeret Stiftamtmandens og Biskopens endelige Resolution, der skal falde dem saameget betænkeligere, i Faveur af Degnene at give, som Almuen indvender, at Degnene endnu ikke i Almindelighed har havt Image med Ungdommens Undervisning, siden Skolerne ei endnu ere regulerede, og følgelig ei kunne paastaae Belønnina, hvor de intet Arbeide har anvendt; item at Degnene i Rytters districtet, hvor der efter Konge Friderich d. 4des Anordning ere funderede Skoler, og andre Steder, hvor der fin des efter oprettede Fundatser confirmerede Skeler, ikke skal kunne paastaae Degnetraver, fiden forbemeldte Forordning. befaler, at det der ved Fundatserne skal forblive; end vie 33 3 dere, (i) See Rescr. 21 Julii 1741. (k) Af Rothes Rescripter I. 53.; see Forordn. 14 Sept. 1774. (1) See Plac. 29 April (9. 6.), samt Rescr. 28 Junit og 4 Novbr. 1740. II Sept dere, at Forordn. om de latine Skoler af 17 Aprilis sidst leden endog befaler i §. 63, at, som Degnenes Pensioner til Skolerne af Stiftbefal. og Bisk. skal paa ny fastsættes i Proportion af Degnekaldenes Indkomster, saa skal Deg nene derimod forskaffes hvad dem i Følge lovens 2-15 10, 13. af Bønderne bor ydes og gives, hvoraf Bønders ne sal betjene fis til Fordeel, at, dersom de skal svare deres udgivt til Degnene efter Loven, saa formene de, at de bor svare Korn i Stjeppen, ligesom det af gammel Tid har været brugeligt; og overalt skal de vaastaae dette Aar at forffaanes fra Degnetravens ydelse in natura, fiden de Latinske Skoler, vortil Degnene venkere, forblive in statu qvo indtil næsitilffundende Aar on Pensionerne til den Tid ikke forandres: af hvilke Omstændigheder St. og B. have funden sig befoiet at udbede Decifion, om Degnenes Indkomster skal reguleres efter Forordn. af 23 Jan. sidstafvigt in natura paa Ageren at annammes, eller i Forordningens Følge af 17 April næstefter efter Loven paa Sfjeppen at indrettes; og færdeles, om Degnene efter foranførte Om- Kændigheder ikke bør dette Aar med den sædvanlige Afgive at være forneiede. 18 Sept. Med Degnenes Indkomsters skal forholdes efter Lovens aden Bogs 15de Cap. 1ode Art., saaledes, at, hvor Degnetrave hidindtil har været givne, der skal Degnene Samme in natura nyde, og Degnetraverne dem paa Ageren leveres, men, hvor hidindtil har væs ret brugeligt, at Degnene i Steden for Degnetraver har bekommet Korn i Skjeppen, der skal det herefter dera ved forblive, hvilket alt endog for indeværende Aar til Degnene skal ydes; dog saa, at dermed i det Øvrige for holdes efter de om de danske og latinske (m) Skoler af 23 Jan. og 17 April sidstleden udgivne Forordninger. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuuss Stift), ang. at Assessorerne, naar de blive tilsagde, sig i Overhof. Retten at indfinde, skal der til dens Bes ejening mode, under Straf efter forrige udgangne Rest Scripter. (n) Rescr. (m) See nu Forordn. 11 Maii 1775 §. 83. (n) Indeholdes forandret i Instr. 14 Jan. 1778 5. 3. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 25 Sept. ang. Salg i Helsingser om Helligdagene til fremmede Sofolk. Gr. Stiftbefat. har indsendt Copie af den Foranstalt ning, ban, Anledning af en af Landfiscalen, Bredal, gjorte Angivelse om stieb og Salg imod Forordn. af 12 Martii 1735, som Adskillige om Son- og hellige Dage i Helsingeer skal holde, har ladet giore, nemlig at Enhver af Indvaanerne sammesteds, hos hvem fremmede passerende og repasserende Søfolk om hellige Dage kjøbe Noget, fulde til dets udførsel tage Seddel hos Byfogden som Stedets Politiemester, eller og i vidrig Fald at betale Helligdagsbrøde; hvorimod Byfegden havde at paasee, at ingen anden Slags Væring eller job og Salg om hellige Dage blev brugt. Det skal ved denne gjorte Foranstaltning, ang. Ajob og Salg om Helligdagene, have sit Forblivende. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. at En: 25 Sept. gelsk Consul Tigh og Hollandsk Commissaire van Deurs (begge indfødte Danske), sant Svends Commissaire og Postmester Grill i Helgøer saavelsom deres Familie »g Tyende bør rette sig efter Kongens Forordninger i Følge Lovens 1-1-5. (Saasom disse 3 Familier med Tjenere og Kudske, endfjont Forordn. af 16 April og 6 Octobr. 1736 forbyder at bære Juveler, Ægte Perler, Guld og Sølv, have holdt sig diftingverede; og desaars fag er forespurgt, om de fra bemeldte Forordninger Kal være undtagne eller ei.) (o) Rescr. (til Commandanterne i Fæstningerne), 25 Sept. ang. at ingen Gemene i Garnisonen herefter i deres Qvartere eller paa Vagt (p), eller hvad Navn det endog har, maa have Krudt eller Bly; til hvilken Ende enhver Compagnie. Chef altid herefter hos sig selv i god Forvaring bør beholde alt det Krudt og Bly, som ved Compagniet er i Forraad, og ei tilstæde, at nogen Gemeen enten bekommer Noget deraf, eller Saadant 38 4 (o) See Rescr. 4 Maii 1753 og 8 April 1771. (p) Dog see Rescr. 9. Novbr. 1739. 25 Sept. sig andensteds forskaffer, og hvorefter alvorlig bestandig skal inquireres, samt Enhver, ved hvem man maatte finde Noget, med uudeblivelig haard Legems Straf bes lægges men for det Mandskab, som til Vagt comman deres, maa derimod stedse ved hver Corps de Garde være 3 Tarpe Patroner a Mand i Forraad under god Fore varing hos den vagthavende Officeer, paa det han Samme i forekommende Nodsfald kunde uddele og bru ge. (9) 9 Oct. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjels lands Stift (r), det og Amtmændene at bekjendt gjøre), ang. Fortæringspenge til Procuratorerne, Befordringskab, samt Actors og Forsvars Bestikkelse i Delinqventsager. Gr. Stiftbefal. har forestillet: 1) at, efterdi Forordn. af 31 Julii fidftafvigt, ang. Landfiscaler i 6te s. befaler, at Anklagere og Defensores i Delinqventsager ikke skulle nyde noget Salarium eller vide.c, enten for Vognleie eller Kæring, end af Stiftamtmanden med Kongel. Approbation. fastsættes, faa formener Stiftbefal., at, naar en Procus rator i Delinquentsager ned dagligen, naar han fulde gjøre Reiser, en Sletdaler, han da dermed burde være fornoiet, og ei videre Salarium eller Tæring prætendere:

  • ) hvad hans Fordringfab angif, da var Stiftbefal. af

Tanke, derom ei videre at kunne determineres, end at Milen efter Vognmandstaxten, naar han ved Vognmænd blev befordret, og eilers efter den af Stiftbef. i Følge Rescr. af 5 Junii fiditafvigt fatte Taxt, blev betalt, hvorbos han endog indstiller, naar Procuratoren boede eller opholdt sig paa Stedet, hvor Sagen ageres, og han saaledes ikke behøvede forommeldte Daler til Tæring og Logemente, hvad ham i saa Fald kunde, som et Salarium, for hver Gang han i Rette comparerede, tillægges: 3) som Delinquentfager ofte i ingen Maade, enten formedelst Des linqventens egen Bekjendelse eller andre Omstændigheder, fandtes difficiles, faa boldte han fore, at Amtmanden, i Anledning af Lovens 1ste ogs 9de Cap. 7de og 15de Art. kunde selv beskikke en god mand i Sognet, Herredet eller Birket til Delinqventens Forsvar, m. v. (a) Af Rothes Rescripter II. 687. (r) Til de Øvrige i næstfølgende Rescript. Den 6. 2, Den 6te Articuli anførte Forordning om Landfisca. 9 Oct. ler af 31 Julii sidstafvigt er saaledes at forstaae, at, §. 1. naar de til Delinqveneers Tiltale og Sorsvar anordnede Procuratores foraarsages at gjøre Reiser paa Landet, skal dem i saa Maade alene, men ellers ikke, tillægges, til fortæring, for en halv Dag 1 Mf., og for en Nat og Dag 2 Mk. (s), hvilket, ligesom andre Delinqvent Omkostninger, skal lignes paa Amtet eller Stiftet, hvors med de skal lade sig nøie, uden at prætendere noget vis dere til Salarium eller Tæring, med mindre Delinqvens ten er saa formuende, at han fan selv betale Proces fens Omkostninger, da Kongen finder det billigt, at Procuratorerne ogsaa faaer deres Umage belønnet. Med Procuratorernes Fordringskab i berørte tilfæl de, skal det forblive ved Befalingen af 5 Junii 1739, faa at Stiftbefalingsmanden, uden derpaa at indhen te Kongens videre Approbation, fastsætter en vis og bils lig Taxt, hvad af Milen for hver Vogn skal gives (t). Med Actor og forsvar skal det efter Stiftamtmandens gjorte Forslag forholdes, saa at Amtmændene i Delin qventsager, som i ingen Maade findes difficiles, selv beskiffer en god mand i Sognet, Herredet eller Birs ket til Delinqventens forsvar, naar ingen Anden end fraværende Procuratores ellers dertil kunde haves; ligesom Kongen og, betreffende den, som skal være Actor, i Henseende til der vel sjelden falder Sager for, som jo er af den Beskaffenhed, at det tilfalder Regi mentskrivere eller forvaltere, paa Embedes Vegne, samt Ridefogderne ved Proprietarie og andre Godser, Same 3:5 (s) See Rescr. 1 Octobr. 1734, §. 8. og 17 Jan. 1738, §. 2. i Khavns Amt forhaiet ved Rescr. 24 Jan. 1766. (c) Forandret ved Forordn. 13 Jan. 1747, S. §. 3. 9 Oct. 9 Oct. 5. 1. S. 2. §. 3.

Samme at udføre, vil, at det derved skal have sit Fors blivende (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, Sielland undtagen, og Amtmændene at bekjendtgjøres), ang. det Samme. Gr. 1) Den 6te §. i Forordn. om landfiscaler af 31 Jus lii 1739 (der befaler, at, til at udføre ordinaire Delinqventsager, som et af Landfiscalerne selv opdages, eller anmeldes, skulle Over- og Under-Rets-Procuratores efter deres Tour bruges, og af Stiftamtmændene udnævnes, hvilke derfor ei fulle nyde noget Salatium, eller videre enten for Bogulere eller Tæring, end af Stiftamtmanden med Kongl. Approbation fastsættes) tydes derhen, ligesom Procuratorerne i forberorte Tilfælde, hvad enten de dem anbefalede Delinqventsager bleve agerede in loco, hvor de sig opholdte, eller paa andre fraliggende Steder, skulde dog nyde Noget til Eæring: 2) Der er en og anden Gang keet Forespørgsel, hvorledes og paa hvad Maade det skal forholdes med de Vogne, som udfordres til at befordre Delinqventer til og fra Tingene, og til Stederne, hvor Executionen over dem efter ergangne Domme skal fee, naar Nogen til et eller andet Sted skal henføres, deres tildømte Straf at udstaae, saavelsom og med Vogne til Befordring enten for den ordinerede Actor i slig en Sag, eller Delinqventens Forsvar, m. v. Den 6te Art. &c. (v). Til Befordringskab i bemeld te Tilfælde skal leies Vogne for Penge, og Betalingen derfor som andre Delincvent Omkostninger lignes paa Amtet; til hvilken Ende Stiftamtmanden haver strax at fastsætte en vis og billig Taxt, hvad af Wilen for hver Vogn skal gives (x). Maar saadanne Delinqventsager ikke (u) See Forordn. 6 Decbr. 1743, S. 23. Rescr. 11. Auguft. 1758, s Julii 1766, 15 Martii 1783, 28 Octobr. 1785 og 7 April 1787. (v) Den 1ste 5. er ligesom §. 1. i næstforestaaende Rescript.

(x) Saftsat i Ribe-Stift d. 16 Octobr. 1739 saaledes: for en Bonde-Vogn om Vinteren 20 Stl., og Retour 10 ß.; men om Sommeren 1 ME., og Retour- 8 6. (i Rothes Rescr. II. 161.): i Aarhuus-Stift den 3 Decbr. 1745 (Rothes Rescr. I. 165.): ndi Kjøb ikke i nogen Maade, enten formedelst Delinqventens Bekjendelse, eller i Henseende til andre Omstændigheder, findes difficiles, da skal vedkommende Anitmand efter Lovens 1te Bogs 9de Cap. 7de og 15 de Art. selv beskikke en god mand i Sognet &c. (y) 9 O. Anordning (ved Rescr. communiceret Stiftbe: 9 0. falingsmanden og Biskopen i Sjellands Stift, og befalet at henlægges i Stiftstiften) om Indkomsterne for de latine Skoler, som i dette Stift vedblive, og de, som til Danske Skoler i Kjøbstæderne, ere forandrede, hvis Skoleholdere tillige ere Degne; samt om Degnepensionerne, som til de Første skal Svares. Gr. Stiftbefal. og Biskopen i Sielland have til Geh. Rd. J. Rosenkranes og Justitsraad . Gram 1c., som anbefalede Commissarier, ang. de Latine Skoler, i Følge Rescr. af 17 April 1739 indleveret de af dem i faa Maader forfattede Forslage, bestaaende i 4 Documenter, under Litr. A, B, C, D. Eil en i den tilkommende Tid for de Latine Skoler og deres Lærere i Sjellands Stift faststaaende Anordning ere de 3 Forte (z), ligesom de her efter hinanden findes anforte, hermed saaledes approbes rede: A. Hvormeget fra de reducerede Latine Skoler skal henlægges til de andre Skoler i Sjellands Stift: 1) Slangerup Skole. Saasom denne Skole allerede 1736 ev Kjøbstæderne, hvor der er Laug, efter Vognmands taxten; men ellers om Vint. 2 Mf. og om S. 24 B., samt i Retourfragt mindre, naar han i 2 Nætter vil tove: paa Landet om V. 24 Sfl. og S. 20 k., da at blive Natten over, og befordre tilbage uden Fragt, men ei være pligtig at Fiore uden 3 a 4 Mile, og der ved en anden af kjøbstædens Øvrighed. eller Sognets Foged anordnet Vogn afloses. andret ved Forordn. 13 Jan. 1747, §. 5. (y) Det Øvrige er som 3die S. i næstforest. Rescript. (z) Det 4de, eller lier. D, angit de afgaaende Skoletjeneres Befordring eller Pension; og derpaa blev i bemeldte Rescript, der afgik med Anordningen, til lige givet Resolution. See Reset. Z Septbr. 1742. For A. 9 Oct. er reduceret, saa skal der til den Danske Skoleholder være henlagt Skolehuset, Degne-Raldet i Byen med bets Offer, Degne-Penge og Accidentier, saa og Degnetraverne af Landsbyerne under Slangerup, saa at der Bliver til en anden Latinsk Skole i Behold: Kongetiena den af de 4re Landsbyer under Slangerup, der kan regnes i Penge, som den nu er bortforpagtet, til 70 til 80 Rdr.: Degne-Pensionerne, som efter forrige Lig ning i Korn og Penge funde beregnes til 30 Ndr. 2) Ringsted Skole: Efterdi Skolehuset er et Stykke af Kirken, ganske forfaldet, uden Kakkelovn, og i man ge Aar ikke brugt, saa bør det afbrydes, og Kirken, for den Omkostning at holde det vedlige, forskaanes, fiben Kirken er i stor Gjeld: hvorimod til den danske Stole og Skoleholder skal lægges Rectors Vaaning og Have, som af Byen al holdes vedlige; dernæst Degnekaldet med sit Offer og Accidentier, som Rector for har havt; Degnekornet af Byen og Landsbyerne, saa og Grundleie, som svares i Ringsted til Skolen omtrent 20 Rdr.: dog skal den danske Skoleholder ligesom Nector holde den Substitut, som skal læse i Byerne. Og skal da til andre Skoler henlægges: 1) til Docentes Degne-Pensionerne efter forrige Ligning, 52 Tdr. Byg eller 52 Ndr..og Ringsted-Byes Skole tilhørende Jorder, den Kost og Løn, som Rector og en Hører har havt, nemlig 100 Tdr. Byg eller 100 Nor. saa og Mente af Legaterne aarligen 12 Rdr. 2) Til Difcentes i en anden Skole, hvortil de af Ringsted By og Egn bør være nærmest, skal henlægs ges det vorige de 165 Tdr. Byg og 12 Tdr. Havre, som svares af Ringsted-Byes Jorder, naar først de 100 Tor. Byg til Docentes ere afdragne, som bliver da 65 Tdr. Byg, 12 Tor. Penge til henved 70 Rdr. Havre, og kan anslaaes i Dernæst skal der ligeledes hens 9 Oct. henlægges Indfæstninger af samme Jorder, saa ofte No: gen bliver ledig, hvoraf pleier at svares for hver Fierding Jord 20 Rdr., men deraf skal 23pfogden, eller en anden god Mand i Ringsted, beholde den fjerde Part, for sin Umage at indcaffere og gjøre Regnskab for alt dette Korn til den Skole, hvortil det henlægges. Endeligen skal og til samme Stoles Docentes svares Renterne af Krags, Urnes, Peter Sofrensens og Rothenborgs Legatis, omtrent 33 Rdr., da de 20 Rdr., som af Amtstuen i Steden for Consumtion til Skolens Spiisning har været svarede, skal cesses re. - 3) Rallundborg Skole: Den Danske Skoleholder skal beholde Skolehuset, som af Byen skal holdes vedlige, og Degnekaldet med Offer og alle Accidentier, ligesom andre Degne, saa og Nentepengene af den Capital, som har været givet til en Horers Underholdning, som er 6 Rdr. 4 ME. 8 ß.: de fattige Børn skal beholde de Boffepenge, som pleier før at samles til de Fattige Disciple i den Latine Skole. Og bliver da i Behold, for at henlægge til en anden Latinsk Skole: 1) Til Docentes det Rector tillagde Jordegods 48 Tdr. 2 Skyr. Hartkorn, som kan anslaaes i Landgilde til 48 Ndr.; det, Rector før har nydt, som Kostpenge; af det, som aarligen betales til Skolen af Kallundborg -Ladegaard 34 Sidr.; Degne Pensionerne efter forrige Ligning i Korn, anslaaes til 50 Rdr. 2) Til Difcentes Resten af de Penge, som betales af Kallundborg Ladegaard 104 Ndr.; Jordleie og Rentepenge af adskillige Legatis 52 Sdr. Capitalerne og Sentepengenes samt Jordleiens Betaling skal Magistraten i Kallundborg be ørge, hvorimod Disciplene af Rallunds borg By og Amt skal blive nærmest til at nyde godt deraf. 4) Rorsoer-Skole: Til den Danske Skoles Holder skal henlægges Skolehuset og Rectors Værel - ser, - 9 Oct. ser, hvilke Byen herefter skal holde vedlige; saa nyder Skoleholderen ogsaa hvad Rector og Hører for har nydt af Kirken og Byen, item Degnekaldet i Byen med fine Accidentier (a): de fattige Børn skal nyde, som de Latinske Disciple i Tavle: og Bøsse: Penge før have wydt. Og bliver da i Behold til en anden Skole at henlægge: 1) Til Docentes Droffelberg-Kongetiende, som kan anstaaes til 50 Rdr.; Degne: Pensionen af, Tornborg og Vemmelef 12 Rdr. 2) Til Difcentes Rente af legerede Capitaler 31 Ndr. 2 Mk.; Afgive af Skolens Jorder, som, naar de ledige vorde, bør ved Auction bortfestes, da de formodentlig indbringe meget mere, men nu svares 24 Rdr., hvortil Disciple af Rorsøer skal være nærmest; men Magistraten i Rorsøer skal besorge Capitalerne, samt Renternes og Afgivtens rigtig Svarelse til den Skole, hvortil de blive lagde. 5) 7ykjøbing-Skole i Ods-Herred: Til den Danske Skole skal henlegges Skolehuset og Degnekaldet med dets Accidentier, saaledes som Rector det før har havt, da de faa Legata, beløbende i alt til 366 Ndr. 4 Mk., skal forblive til de fattige Skoles børn samt Skolehusets Vedligeholdelse: og bliver sagledes Intet derfra at henlæggge til andre Skoler, undtagen Asminderup-Kongetiende, som beregnes til 50 Ndr.- 6) Bolbek:Skole: Siden Docentes i denne Skole ingen anden Indkomst har havt, end Degnekal det i Byen og Degne: Pensionerne af Landet, saa skal Degnekaldet saavel som Skolehuset forblive til den Danske Skoleholder; og bliver da herfra Intet til andre Skoler at henlægge uden Degne: Pensionerne, som efter forrige Ligning svares i Korn, og kan bereg nes til 60 Rdr. Til Disciplene ere Legata 2496 dr., hvoraf de 496 Rdr. Capital, efterdi de ved Fundatser (a) See Rescr. 20 Octobr. 1741. Gre eré vinculerede til Stedet, skal forblive derved, og de 9 Oct. fattige Børn nyde Renterne af den saavelsom Boffe. pengene, som der pleier at indsamles; men, hvad angaaer afg. Peder Pedersons Legatum af 4 Junii 1723 paa 2000 Rdr. til Holbeks Latinske Skole, hvis Testamente forbyder, at den Capital til nogen anden Skole vorder henlagt, da maae det stilles til Testators Arvinger selv at resolvere, da nu ingen Latins Skole mere blive i Holbek, enten de vil lade dette Legatum Fjenkes til den Danske Skole i Holbek til Lærernes Løn og til fattige Skole-Børns Klæder og anden Fornødenhed, eller de ville gjøre nogen Stiftelse deraf til studerende Disciple fra Holbek i andre Skoler, eller om de ville sprette deraf nogen anden gudelig Stiftelse, naar ikkun Capitalen bliver til gudelig Brug. 7) Næstved. Skole: Til den Danske Skoleholder skal henlægges Degnekaldet i begge Kirker med Offer og alle Acciden tier, og Deguepengene af Byen, og alt hvad Rector og Hørerne har nydt af Byen og Kirken, item Degnefornet af Grimstrup: og Odderup By under Næstved, og hvad Næstved By betaler for Overdrevet; men derimod skal Skoleholderen, som Degn, forsyne begge Kirker med Sang, hvortil han skal holde en Person som Substitut, med nogle Disciple, til den ene Kir fe: og skal Disciplene nyde, som før, Bosses og Tavlea Pengene: det grundmurede Skolehuus skal forblive til den Danske Skole og Skoleholderens Vaaning, men Rectors Vaaning skal sælges, og Pengene lægges til Kirken, naar forrige Rectors Enke, som, for at boe derudi hendes Livstid, har buden en Gave af 100 Rdr., der sættes paa Rente til Kirkens Nytte, er død. Og bliver de fra denne Skole til Andre at henlægge: 1) til Docentes fogedby:Kongetiende, som nu er bortfæstet for 80 Rdr.; Degne Pensioner efter forrige Ligning AR - 9 Oct. anflaaes til 70 Ndr.: 2) til Difcentes Sente af Lega ta, hvis Fundatser ikke skal findes, men Renten løber til 60 Rdr. 1 ME. 8 B., hvilke Capitalet Magistraten i Læstved skal besørge; og at Renten rigtig svares til den Skole, hvortil de henlægges; hvorimod Disciples ne af 17æstved-pe og Egn skal være nærmest til at nyde de Renter i andre Skoler. 8) Skjelskjørs Stole Til den Danske Skole sal benlægges Degnes kaldet med sit Offer og Accidentier, Degnepenge af Byen, og hvad Rector før har havt af Kirken eller af Byen: til de fattige Skolebørn skal henlægges de Boffe og Tavle-Penge, som indsamles, ligesom før, samt Renten, omtrent 200 Ndr., af de faa Legata, som ere vinculerede til Stedets fattige Skolebørn: Skolehuset, som staaer paa Kirkegaarden, samt er forfalden, og til Skolehuus unyttig og ubeleilig beliggen de', nemlig i den ene Ende af Byen, skal sælges til Kirkens Bedste, hvorimod Birken skal leie eller kjøbe et lidet beqvemt Huus midt i Byen til Skolen og Skoleholderen, i Steden for den Huusleie, Kirken før har svaret til Rector. Altsaa bliver fra denne Skole Intet at henlægge til andre Skoler, undtagen den An- Deel af Eggitsløfmagle-Kongetiende, ellers Hospita, let i Slagelse tilhørende, nemlig 8 Tor. 3 Sfp. Sug, 10 Tdr. Byg, der kan regnes til 20 Ndr., Degne- Pensionen i forrige Ligning anflaaes til 18 Ndr. - 9),Storehedinge-Skole skal forblive, som den er, men alene til Dansk Stole, saa at Skoleholderen beholder Degnekaldet med alle dets Indkomster og Accidentier; undtagen de faa Degne-Pensioner; de fattige Børn beholde Renten af de faa Legatis til Hjelp, som belø ber ikkun til 3 dr. 4 Mk., og ci fan forflyttes fra Stedet. Naar Rector afgaaer, og on Anden beskikkes som Degn og Skoleholder, skal til en anden Stole hen- lægges 9 Oct. lægges Degne-Pensioner, 12 Tdr. Korn, som anslages til 12 Rdr. - 10) Præstø Skole: Efterdi dette Nectorat er henlagt til Sognepræsten i Præsto, imod at han skulde forsvarligen lade betjene Skolen, faa skal fra denne Skole, saalenge nu værende Præst lever, Intet lægges til andre Skoler, men Præsten skal i sin Tid holde en dygtig Dansk Skoleholder; men, naar Vacance skeer i Præstekaldet, da skal en ret Degn og Dansk Skoleholder dertil beskikkes, som da skal nyde Degnekaldet og alle dets tilliggende Accidentier til hans Indkomst (b); og kan da først til en anden Stoles Docentes henlægges Stibbinge: Kongetiende, som er anslagen for 50 Rdr., Degne-Pensionerne efter for rige Ligning 12 Tdr. eller 12 Rdr. Til Difcentes i Præsto-Skole har intet Legatum været uden 200 Rdr. Capital til Sko og Strømper, givet af Larson, hvilket fremdeles skal blive til den Danske Skoles fattige Børn. - B. Hvorledes nogle Rectores og Conrectores i de blivende Latinske Skoler kan hjelpes, og nye behøvende Conrectores faaes, deels af de reducerede Skoler, og deels ved andre Tilskudde. 1) Rjøben havns Skole: Rector i Khavn, som skal have oma trent 800 Ndr. aarlig, skal ei videre Tillag nyde: men Convector ved samme Skole, hvis Indkomster i Korn og Penge ei kan eragtes at være over 200 Rdr., skal have et Tillæg omtrent af 200 dr.: 1) Den Deel af Degne Pensionerne, som Sinke-Lectie-Hører før har Havt, hvilken nu, ved første Hører-Vacance, efter For ordningen skal afgaae, nemlig 46 Ndr. 4 Mf.; 2) Degne-Pensionen til Khavns Skole, som efter forrige. Ligning skal have været 183 Sdr., men efter den ny Ligning over hele Stiftet skal blive 234 Rdr., skal tillægges

(b) Cfr. Prom. 19 Maii 1787. B. IV. Deel. I Bind. Naa 9 Oct. lægges Conrector 51 Rdr. 3) Ligeledes skal han nyde Asminderup-Kongetiende, som før har ligget til Rector i Nykjøbing i Ods-Herred, der kan regnes til der kan so Rdr.: 4) saa og Skibbinge-Bongetiende, som har ligget til Rector i Prasts, naar nu værende Præst af gaaer, og kan regnes til 50 Rdr. 2) Helsingøers. Skole: Rector i Helsingver, som baade i Korn og Penge ei skal have mere end i det be det høieste aarlig 240 - Og, som der Ror., skal have et Tillæg af 200 Ndr. til denne Skole, som har temmelig Freqvence, og af mange Fremmede søges, ogsaa skal udfordres en Conrector, som foruden Huusleie af Kirken, ei paa det Sted skal kunne have ringere til Subsistence end 300 Ndr.: saa skal disse 300 Rdr. saaledes udredes: 1) af Hospitalet i Helsingøer 200 Ndr., hvoraf Rector i bemeldte Helsingøer skal nyde 100 Rdr., og Convector 100 Rdr., saasom Kong Friderik den 2den har stiftet Hospitalet i Helsingøer ligesaavel for Skolen, som for Fattige; 2) af Degne Pensioner til Helsingver-Skole, som før skal have været Korn 12 Tdr., og Penge 14 Mdr. 4 Mk., der kan regnes til 26 Rdr. 4 Mk., men efter den ny Ligning over Stiftet bliver 78 Rdr. 4 Mk., kal de 26 Rdr. 4 Mk. blive til samme Brug, som for hen, men Overskuddet, som er 52 Rdr., skal deles lige imellem Rector og Convector; 3) Droffelberg-Rons getiende, som har før ligget til Rector i Korsver, kal nu henlægges til Rector i Helsingøer, og regnes til 50 Rdr. 4) Fogedby-Kongetiende, som før har lig get til Nector i Næstved, skal nu henlægges til Rector i Helsingøer, og regnes for 80 Nor. 5) Slangerup 4 Landsbyers Kongetiende, som før har ligget til Rector i Slangerup, skal nu henlægges til Conrector i Hel fingser, og regnes til 70 a 80 Rdr. 3) Roeskilde Stole. Rector i Rocskilde, som skal have i korn og PenPenge omtrent 700 Rör., kan ei noget Tillæg gives; 9 Oct. men Conrector, som omtrent skal have 350 Rdr., skal nyde et Tillæg af 100 Ndr., nemlig Degnepenge til Roeskilde Skole, der før skal have været 194 Rdr. 5 Mk., men efter den ny Ligning over hele Stiftet bliver 287 Rdr. 2 Mk., hvoraf de 194 Sdr. 5 ME. bliver som før, men Overskuddet 92 Ndr. 3 Mf. stal Conrector tillægges. 4) Slagelse Skole. Rector i Slagelse, som i Korn og Penge udi Indkomster ikke skal have over 220 Rdr., skal nyde Tillæg i det mind ste af 130 Rdr. Og skal der til denne Skole, saasom det er at formode, at til den bliver Freqvence ved de mange omliggende Skolers Afgang, ogsaa antages en Convector, som, foruden Huusleie af Kirken, skal have til Subsistance 200 Rdr. Altsaa skal til Rectors Indkomsters Forbedring i Slagelse henlægges nu det Jordegods, som har ligget til Rector i Kallundborg, der regnes for 48 Rdr. Af Degne - Pensionerne til Slagelse Skole, som før skal have været 113 Tdr. 2 Sfpr. Byg, men efter den ny Ligning over Stiftet bliver 225 Rdr. 5 Mk., skal de 113 Ndr. blive til samme Brug, som før, i Steden for Kornet; men Overskuddet af 110 Ndr. 5 Mk. skal deles imellem Rector og Conrector, saa at Rector faaer deraf 7° Rdr.: er 118 Ndr. Til den ny Conrectors Løn skal lægges: 1) Af ospitalet, som er stiftet saavel for Skolen som for Fattige, skal Conrector have Kostpenge 50 Ndr., og Løn 50 Rdr., er 100 dr. 2) Af Degne-Pensionernes Tilvert, som før er meldt, 40 Rdr. 5 Mt. 3) De Penge, som Rector i Kallundborg før har havt af Kallundborg-Ladegaard, skal nu ligge til Cons rector i Slagelse, 34 Ndr. 2 Mk. 4) ligemaade den Andeel af Eggitsløfmagle:Kongetiende, som før har været tillagt Skjelßjør Skoles Rector, og er Nug 2AA 2. 8 Tdr. 9 Oct. 8 Tor. 3 Spr., Byg 10 Tor., der regnes for 20 dr., er 195 Ndr. 1 Mk. Til Disciplenes Stipendiers Fors bedring i Slagelse skal henlægges: 1) Fra Kallundborgs Skole det, som af Kallundborg-Ladegaard før er betalt til Disciplene i Kallundborg, 104 Ndr.; saa og Nena ter af Capitaler og Jordleie i Kallundborg, omtrent 52 Rdr.: hvilke Magistraten i Rallundborg skal bes forge aarligen betalt til Rector i Slagelse, som derfor og gjør Regnskab. Og skal, til disse Stipendia at ny de, især de Disciple af Ballundborg By og Egn være nærmest. 2) Fra Korsver Skole Mente af Legatis 31 Rdr. 2 M., Afgivter af Korsser-Jorder, Skolen tilhørende, som nu er 24 Nor.; men, naar de blive fæsteledige, og ved Auction udbringes, er det at fore mode, at de kan give meget mere og haver ellers Magistraten i Rorsser at besorge, at disse Senter og Afgivter aarligen blive leverede til Rector i Slai gelse, som derfor gjør Regnskab; hvorimod Disciplene af Rorsper:By og Egn, som gaae i Slagelse Skole, dertil skal være nærmest: Er 211 Rdr. 2 Mk. 5) Vordingborg-Skole. Rector, som kan der have omtrent 230 Rdr., skal have Tillæg af 70 Nor. Men, da der ikke kan blive nogen Conrector, og der ikkun er een Hører, som har ikke over 30 Rdr., saa skal dertil antages endnu een Hører, som skal nyde 50 Rdr., og den Forrige i Tillæg 20 Rdr., er 70 Ndr.: dertil skal af Ringsted Skoles tillagde Jorder, som svare qarligen til Ringsteds forrige Skole 165 Tdr. Byg, 12 Edr. Havre, Rector i Vordingborg herefter nyde 50 Tdr. Byg (hvilke Rector og Hører i Ringsted før har have i Løn), hvilket ham af den, som dertil beskikkes, skal betales efter Ringsteds Kirkekjøb, og beregnes omtrent til 50 Rdr. Af Degne Pensionerne, som før skal have været til Vordingborg 81 dr. Byg, men efter den ny Ay Ligning 170 Rdr. I ME., bliver 81 dr. ligesom for anvendt i Steden for Kornet, men de overskydende 89 Ror. skal deles saaledes, at Rector faaer deraf 20 Rdr., den øverste Zores Tillæg 19 Sdr., den ny Zorer 50 Rdr., er 89 Rdr. Til Forbedring for Disciplene i Vordingborg skal henlægges Renterne af de Legatis til Næstved-Skole, omtrent 60 Ndr., for hville Legatis magistraten i Læstved skal sørge, at de staae visse, og at Senten aarligen til Rector i Vordings borg betales, som derfor skal giøre Regnskab; hvorimod Disciplene af æstved By og Egn, som gaae i Vordingborg -Skole, skal være nærmest til de Beneficier at nyde. 6) Rjøge Skole. Rector i Kjøge, der har i det hpieste 160 Rdr., skal nyde Tillæg 100 Rdr. dertil Sal af Ringsted-Skoles Jorder, i Steden for den Kost, som Rector og Hører i Ringsted før har havt, nu svares til Rector i Kjøge 50 Tdr. les efter Ringsted-Kirkekjøb, som ham sal betas og beregnes til 50 Rdr., saa og de 12 Rdr., som Rector i Ringsted har havt i Løn af Ringsted Stoles Legatis 12 Rdr.: af Degnes Pensionerne til Kjøge, som før skal have været 32 Ndr. 5 ME. Penge, og i Korn 72 Tdr., men nu ved den ny Ligning over Stiftet bliver 143 Sidr. 2 Mk., og hvoraf de 105 Rdr. 2 Mf. blive anvendte som før, skal Overskuddet tillægges Rector, 38 Mor. Til Dia sciplene i Kjøge skal henlægges fra Ringsted: Skole: 1) Den øvrige Rente af Legatis til Ringsted-Skole, foruden den Rente, som Rector nyder, noget over 20 Rdr.; 2) Resten af det Korn, som svares af Byens Jorder i Ringsted, 165 Tdr. Byg, 12 Tor. Havre, naar først de 50 Edr. til Rector i Vordingborg, og 50 Tor. til Rector i Rjóge ere afdragne, bliver 65 Tdr. Byg, 12 Tdr. Havre, og kan regnes til 70 Ndr.: 3) alle Indfestninger af samme Jorder, saa ofte No- Maa 3 gen. 9 Oct. 9 Oct. C. gen bliver ledig, da der pleier svares 20 Rdr. af hver Fjerding Jord, af hvilke Fæste Byfogden i Ringsted, eller nogen anden god Mand, som sig vil paatage, at imodtage Kornet, og indkræve Rentepengene, og gjøre Rigtighed derfor efter Kirkekjøbet, skal beholde Deel for sin Umage. Til disse Beneficier at nyde, skal Dis sciplene af Ringsted:By og Egn, som gaae i Kjøge- Skole, være nærmest berettigede (c). C. Ligning over Degne-Pensionerne i Sjellands Stift, hvorme get enhver Degn, og til hvilke Skoler, herefter skal svare: 1) Til Kjøbenhavns Skole: Sokkelunds Herred: 12 Rbr. f. Gladsare &c. Gjentofte Lyngby Søllerød Taarnby 8 10 6 12 Magleby 12 Brønshøi c. 8 Hvidoure 8 Smørum Herred: Glostrup 8 Hersted Øster 20. IO Lids &c. IO Brøndby Øster 20. 10 Ballensbek 4 Torslunde &c. Sengeløse IO 8 Høie Taastrup Ballerup 20 IO IO Ramsøs (c) Kjøge-Skole er afgaaen ved Rescr. 11 Jan. 1776; eft. R. 5 Febr. og 16 Septbr. 1740 samt 6 Novbr. 1744. Ramsø Herred: 9 Oct. 6 Nor. f. Borup &c. Rorup &c. 8 Eiby 4 Dalby 3 Høielse 8 Ørsted &c. 8 Gadstrup 2. IO Disemagle 3 Ølstykke Herred: Steenløse &c. 8 Slagslunde 20. 6 Værløse Ølstykke Snodstrup Summa 234 Rdr. Mk. 2) Til Helsingøer Skole: Esbønderup 20. Holbo Herred: Veiby &c. (dog ikkun 2 Sdr. som før, indtil den store Pension til Præste Enken i Blidstrup, 50 Gldr., afgager) Blidstrup Søborg &c. 2 Rbr. 4 M. Græsted &c.. Helsinge &c. Ramløse c Lynge. Rronborg Herred: Tikjøb &c. 8 Birkerød 8 F Lynge: Frideriksborg Herred: Hjørlunde 4 4- Sundby 7 Maa 4 Græ 9 Oct. Græse &c. Uvelse 4 Rdr. f. 3 2 Stro, Herred: Torup Cregane c. 5 5 Summa 78 Rdr. 4 Mr. 3) Roeskilde Skole: Somme Herred: Kornerup &c. 8 Ror. Mf. Hagerup &c. IO Jyllinge &c. TO Hvedstrup &c. IO Vimmelsf 7 Hersløf &c. 9 Voldborg Herred: Saaby &c. Hyllinge &c. Sæby &c. 5. Hvalsø &c. Dusted &c. 8 Ry 26. Tune Herred: Snolbeløv c. . Bindinge IO IO B - Carslund &c. IO Greve c IO Jerfie &c. 8 Haudrup e. 4 Horns Herred: Skibby 4 Ferslev &c. 5 Gjerløv 3 Draaby 3 Durs 3 dr. M. 9 Oat. 6 Outs Skullelsv &c. Knubby &c. 4 Ods: Herred: 8 B Høiby Viig &c. Grevinge Egeberg Asnæs Faareveile Rørvig 3 Odden 3 Mehrløse Herred: Ondløse c. 5 Asminderup &c. Nidløse Tolløse &c. Soderup 2c Taastrup 20. Butterup 20. Sonder Jernløse &c. Norre Jernløse 2c Tereløse &c. Mehrløse Tybjerg Herred: Skjelby &c. Fenemark &c. Sandby c. 4 Glomsø c. Næsby c. Egede Herlufmagle 2. 4 3 4 Summa 287 Ror. 2 Mk. Xaa 5 4) Slas 9 Oct. 4) Slagelse Skole: Slagelse: Herred: 4 Sbr. E. Heininge Boeslund Bjerby &c. Sorterup c. 7 Lundforlund 20. Gjersløv 5 Sønderup c. Bemmelsv 20. Zornborg 5 Alsted Herred: Alsted &c. Liunge c Slaglille &c. Munkebjerby &c. Pedersborg &c. 5 3 Steenmagle &c. Bringstrup &c. Love Herred: Finderup 5 Neerslov 3 Rudsvedby Sæby 20. S Gjerløv Helsinge Stillinge Hafreberg 20. Gjørslev Ørslev &c. Arts Herred: Refsnes Rachløv Tommerup 3 Rave 5 Ror. ME. 9 Oct. 7 Rørby Ubby Fuglede Svallerup Aarby Stippings Herred: Follesløv &c. 6 Ballekilde &c. 6 Bregninge &c. 6 Wistinde &c. Værsløv &c. 4 Seierof 2 Tudse: Herred: Hjembek &c. 4 Hørby 4 Kundby 5 1186y Bjerby &c. Hagested &c. Jyderup &c. 3 4 4 Skamstrup &c. Summa 223 Ror. 5 Mk. 5) Vordingborg : Skole: Baarse, Herred: Kallehave Øster Egitsborg Udby &c. 5 Rdr. 4 902 f. nesere Allisløv Mehrn Jonshoved Baarse 7 3 + m Beldringe 4 Stib 9 Oct. Skibbinge Everdrup 3 Ror. ME 44- Hammer: Herred: Hammer c. 9 Sverdborg Kjøng Kastrup 8 5 Beils 2 Sonnebet 2 Zorverd Nestelsø &c. Østerflakkeberg: Herred: vislemark &c. 4 Fogedby 3. Førsløv 3 Hyllinge Marrede 2 Tistrup &c. Krummerup &c. Vallensved Karrebek Vesterflakkeberg, Herred: Stjørpinge ze. 5 Gimlinge Tiereby Egitsløvmagle Haarsløv &c. Hyllested &c. Dreloo 2. Soie &c. Sorbymagle &c. Aggerss 26. Summa 170 Ror. 1 Mk. 6) Kjøs 6) Rjøge Skole (d): Bjeverstov Herred: 10 Nor. F. 3 9 Oct. Herfølge &c. Balls 26. Haarlov zc. Endesløv &c. Boldersloo 26. gidemark &c. Sars. Herred: Dalby &c. Karise c. Spjellerup &c. Fars Kongsted Robolt 6 Ulso sc. 3 Ringsted Herred: Førsløv &c. Betterslev &c. Beenløse Jydstrup &c. Nordrup c Hasle &c. Bigersted &c. Harrested 2 7 Aversie &c. Tersløv 2c- Stevns. Gerred: Holtug &c. 6 Strøby sc. 6 Helsted Hsierup I (d) Afgaaen, see Rescr. 11 Jan. 1776. st 4- 4 -4- Lilles 9 Oa. Lillehedinge &c. Lydersløv c.. 9 Oct. 9 Oct. 9 Oct. 5 Rdr. Mk. - - Summa 143 Rdr. 5 Mk. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Viskopen i Sjele land), ang. de enhver af de 2 Præster ved Magleby: Menighed paa Amager tilkommende Embeds Forret ninger, Indkomster og Værelser. (e) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Haandverksmænd, Bromand, Dagleiere og Andre i Faaborg skal holde sig fra al handel og Vandel, og at Ingen til Bjøbmandskab skal være berettiget uden de alene, som derpaa have vundet deres Borgerskab, og herefter dertil findes deqvem, under behørig Straf. (f) Skrivelse (g), ang. at Militaire Delinqventer ei maae frafiendes deres Capitulationer. Gr. Det erfares, at det af og til ved Regimenterne er Vraris, at, naar en eller anden af Gemene begangne For brydelse paademmes, Samme da frakjendes deres Capitu lationer, endog i saadanne Tilfælde, da ei engang Kongl. Approbation paa Dommen tilforn er indhentet; hvilken Procedure saameget mere forekommer Kongen fremmed, som der i Krigs-Artiklene ikke ved noget Delictum indehol des eet eneste Ord om forbrydende Capitulation. I Regiments Rrigeretterne skal man i alle Tilfæl de stricte rette sig efter Artikulbrevets rene Ord, og als lermindst frakjende de Delinquenter deres Capitulation, som efter den 61de Krigs: Artiful vorde dømte, og ikfun med (e) Angie ikkun de da værende Præster; see Rescr. 3x Julii 1744. (f) Ophævet ved Rescr. 10 April 1761. (g) Enten er den fra Krigscancelliet til General-Audis teuren, eller fra ham til familige Regimenters Chefs; hvilket? Fau ei ret sees i Rothes Rescripter I. 23. hvoraf den er tagen: see Rescr. to Aug. 1744 og 19 Maii 1746, Forordn. 16 Novbr. og Resol. 3 Decbr. 1763, §. 4. med vilkaarlig Regiments Straf bør belægges, samt hvis Dom tilforn til Kongelig Approbation bør indleveres. 9 Oct. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 24 0. og Norge, det og Amtmændene at bekjendtgjøre; samt til Amtmanden over Roeskilde Am:), ang. hoormange Faddere til Bornedaab maa bedes; samt at Bønder maae bære hvad de af Guld og Sølv nu have. Gr. Det er foredraget, at der med Fadderes Indbydelse til Bornedaab skal ofte foreløbe den orden, at, omendsjønt saavel Forordn. af 13 Martii 1683, som og Lovens den Bogs ste Cap. ste Art. udtrykkeligen forbyde, at til Widnesbyrd ved Daaben maae ei bedes mere end 5. af begge Kjon tilsammen, saa sal dog undertiden mange flere saadanne Faddere bedes; og at det er befundet, at der ved et Barns Daab skal have indfundet sig 18 Gad- Dere. Som Kongen vil at det hermed efter Loven stricte skal forholdes, saa gives herved tilkjende, at i Fremtiden maae der ei være flere end 5 Saddere (h): forfeer Bons derne sig dermed, da skal Barnets Fader stone for og efter Prædiken hver Gang en halv Time i Gabestok Fen; men, er det Borgerfolk, da skal de mulcteres af vedkommende Magistrat efter Stiftamtmandens dere paa fulgte Approbation, og efter deres Formue, for ene hver Fadder, som der har været mere end Loven tillader. Dog vil Kongen ei have forbuden, især paa Landet, at der jo maa ofres af en og Enhver, eller faa mange, som dertil kan være budne. Og, som der ellers er gjort Forespørgsel, hvorledes der skal forholdes med de Benderfolk, som mod Forordn. af 16 April 1736 bære guld og sølv blommede eller med Guld og Sølv bebrems mede Huer, da (i Henseende til det meest er fattige Folf) tillades, at alle Bønderne og deslige paa Landet boende Folf maae bære hvad de nu have af Gald og Sølv, - men (h) See Rescr. 22 Jan. 1740. 24 Oct. men intet Nyt; men med Borgerfolk skal det forhol des efter Loven og Forordningen (i). 24 Oct. 24 Oct. 24 Oct. 24 Oct. Rescr. (til det Asiatiske, samt til det Vestindiske og Guineifte Compagnie, og Notits til Directeuren for Øresunds Toldkammer), ang. at disse Compagniers Skis te skulle efterdags ordentlig sætte i Sundet, og der ta ge deres behøvende Passer, samt at de der ved deres Passage snarest muligt skal erpederes. (Saasom be meldte Skibe, især ved Retouven, gik lige igjennem Sundet, og siden derefter lode Passerne affordre.) (k) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Forordn. af 20 Martii sidstafvigt ei skal forstaaes og extenderes videre, end at de Militaire, i Følge Rescr. af 16 Octobr. 1733, maa have Fribed at flagte for Militaire, og ei til at fælge slagtet Riod, som og ved Regimenterne vorder bekjendtgjort. (Sagsom Oldermanden for Slagterlauget i Khavn har andraget, 1) at Rescr. af 16 Octobr. 1733 kom ud efter indgivne Klage over Indpas af Reducerede og Dimitterede, og Forespørgsel om Forstaaelsen af Forordn. 29 Decbr. 1732; 2) at ei alene de i Kongelig Tjeneste faaende, men endog de reducerede og dimitterede Militaire af bemeldte Forordn. under 20 Martii fidftafvigt toge Anledning at sætte Prove paa, ei alene at slagte, men endog at handle med det slagtede kjød, og Samme falholde og fælge, og det ei alene for alle Militaire Personer, men endog for og til Enhver, som Samme forlanger, der vil geraade til Slagterlaugets store og ubodelige Sfade.) (1) Resol. ang. fri Qvarterer for de til Enroul leringen beordrede Se-Officerer. (m) Rescript, ang. Landsoldater, som fra Compag nierne desertere, og ei fan indhentes. (n) Rescr. (i) See Forordn. 20 Jan. og 12 Martii 1783, Rescr.. I og 22 Octobr. e. a. samt 14 Julii 1786. (k) See Octroi 23 Julii 1772 og 11 Maii 1778. (1) Cfr. Prom. s April 1783. (m) See Skriv. 6 Aug, 1740. (n) Findes i Lybeckers Udtog II. 449, men ophævet ved Forordn. 14 Septbr. 1774 i Slutn., see s. 36. Rescr. (til Stiftbefalingsm, i Aggershuns. 3. Ost. Stift), ang. at de i Seen, Helen, Drøbak og Hvidsteen boende Borgere fulle, under deres Borgers Rets Fortabelse, inden 4 uger efter dettes Bekjendtgjø relse i Christiania forskaffe en suffisant og antagelig Bore germand, der kan forbinde og paatage sig, rigtig og ufeilbarligen at betale de dem paalagde Skatter og Ind qvarteringspenge hvert Aar til de foreskrevne Termis ner; samt strax efter forskrevne 4 tigers Forløb lade det forbigangne Cars Restance erlægge. (0) Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væ- 6 Novb. sen i Danmark), ang. hvorledes herefter med samme Væsen i bemeldte Rige skal forholdes. Gr. J Følge Rescr. under 1 Aug. 1738 (hvorved Dis recteurerne bleve befalede at indsende Project, hvorledes de formene, at det saavel i Kjobenhavn som paa Landet overhaandtagende Betterie kunde afskaffes, saa at Kons gens, ved derom udgivne Forordninger og Rescripter gjorte Foranstaltninger, havte Intension til en enkelig og bes standig Fremgang kunde opnaaes, samt derhos tydelig specificere, hvad nødvendig dertil enten aarlig, eller for een Gang, udkræves) have de indleveret deres Betænkende og Erklæring; derudi de preliminariter have anført 4 Hoved Aarsager, hvorfore de om Betleries Afskaffelse i Almindelighed hidindtil gjorte Anstalter ikke ere komne til en ret Fuldkommenhed, hvorom Direct, ved Slutningen af Deres Forestilling bave postvits givet deres Betænkning: men, som de Fattines Besens Beskaffenhed og Tilstand, i Henseende til Rjøbenhavn, de øvrige Kjøbstæder, og paa Landet, er adskillig, saa have de fundet fornøden at inddele deres derom indgivne Forestilling i 3 Poster, med de under hver Post hørende Artikle og deres Membris. Udi 1ste Post, Rjøbenhavn angaaende, dens rste P. I. Art. 1. Art. have Direct. eragtet tjenligt, at ved en Placat fra Directionscommissionen maatte bekjendtgjøres, at, naar nogen Betler eller deres Bud med Suppliqver eller lukte Breve indfinder sig i Nogens Huus, da (0) Cfr. Priv. 26 Septbr. 1749, især §. 19. IV. Deel. 1 Bind. 366 skulde 6 Novb. fulde Vedkommende være forpligtede, faafremt de ikke med Mulet vilde ansees, Samme saalenge at anholde, indtil det for Conventhuset var anmeldet, og der eramineret, hvor Betleren sig opholder, og Samme funbe til Opbringelse afhentes. Men Kongen finder, at, ligt vilde medføre adskillig Vidtløftighed og Vanskelighed, Folk til Besværing, det altsaa ikke la: P. L Art. 2. der sig giøre (p). — Udi aden Art. 1ste Membr. er resolveret, at den Gave, som Kongen og de øvrige heikongelige herskaber have tillagt de Fattige, og hidindtil ved Præsterne er bleven uddeelt, skal herefter ved Conventhuset (q) blive leveret, der til de Fattige at uddeles, efterdi der den bedste, sikkerste og meest tilforladelige Kundskab om alle Stadens rette og nødtørftige Fattige fan haves, og paa det at Distributionen til de Fattige maa Eee paa eet Sted; dog, om Kons gen eller de øvrige høikongl. Herskaber finder for godt, at En eller Anden med noget Vist deraf skal gratificeres, da skal der blive Directions commissionen ved de Fattiges Væsen tilkjendegivet. Udi 2det Membr. vil Kongen, at det ved en offentlig Placat fra Directions commissionen skal forbydes, at uddele Almisse for Dø. rene, og det under Straf af 2 Rdr. første Gang, naar Nogen derudi betrædes, anden Gang dobbelt; men de, som ville give Noget til de Fattige, have enten at sende det til Conrenthuset (r), eller og skrive sig for No: get aarlig; dog skal det Ingen, som har Kjendtskab til en eller anden Syg og Sengeliggende, være forbuden, at give til dem, efter eget Behag, naar de dertil træn=- ge; og, skulde ellers nogen Syg og Sengeliggende, efter gjørende Ansøgning, ikke nyde Hjelp ved Convents huset, (p) Cfr. Rescr. 14 Aug. 1739. (9) See nu Rescr. 17 Martii 1784. (r) See ibid. og Fd. 16 Novbr. 1771, S. S. 3, 6, sam: 26 Febr. 1777, §. 3. huset, da have de at addressere sig til Directeurerne, 6 Novb. som, efter saadanne Syges Tilstands og Omstændigheders nøie Undersøgning, skal være dem assisterlige til at nyde nødtørftig Forpflegning, saa at Ingen, som fors medelst tilslagen Sygdom ikke kan arbeide og fortiene Noget, skal lide Nød (s). Ang. 3die Membr. er under 14 August sidstleden rescriberet. Udi 4de Membr., anlangende den Frihed, som hidindtil fremmede og fra Landet Indkomne er forundt, nemlig, at de, naar de sig her i 2 Aar have opholdet, have ligesaa stor Aldgang, som en virkelig Borger eller anden Indvaaner, der enten formedelst Alder og Svaghed ikke kan forties ne sig Noget, eller ved anden Ulykke ere komne til agters, maa ophøre, og at de her fra landet og Provincerne, som komme og søge Almisse, maae forsendes hver hjem igjen til sit Sted; da vil Kongen, at det angaaende deslige Fattige fremdeles skal forblive ved de 2 Aar: men, hvad Direct. have forestilt, at Magistraten samtlig, paa det at altid kunde haves Efterret ning, om hvad for Slags fremmede Personer, som sig iStaden indfinder og opholder, derfor maatte indstaae, og Byen deles districtviis imellem hver Magistratsper son, som altid burde have Mandtal og Efterretning om, hvor mange Personer i hvert Huus befindes, samt anmeldes hver Gang en Fremmed i et Huus indkoms mer, og igjen bortreiser, saavelsom og at den, som ikke meldte det for den Magistratsperson, som blev sat over det District, skulde under prompte Execution og Udpantning betale 4 Rdr. for hver, som hos ham attraperes; derom er magistraten befalet, at give Direct. Efterretning, paa den Maade, som de eragte det bedst at være, og det bedst kan lade sig giøre (t). 3bb2 (s) See Plac. 15 Decbr. 1739. - 1ste P. I. Met. 3. Posts (c) See næstfølg. Rescr. §. 1., samt Rescr. 1784, 5. 16. Novb. Posts 3die Art. 1ste Membr. have Direct. begjert, at, naar der falder Leilighed til flere Børns Indtagelse Vaisenhuset, det da maa see af de Fattiges Tal, og at Samme af Vaisenhusets Directeurer ordentlig maatte reqvireres. Derpaa giver Kongen til Svar, at Direct. fan ved Vaisenhuset lade indskrive, de faders og moderløse Børn, som Conventhuset underholder, og efter Fundatsen i Vaisenhuset kan indtages, da de siden efter deres Tour made imodtages (u). Men hvad Direct. i 2det Membr. have forestilt, nemlig, at de Geistlige og Kongelige Betjentes Enker, som ved Conventhuset ere matriculerede, maatte tillægges Pension af Postcassen, og at de Militaire maatte antages ved P. I. Art. 4. Krigshospitalet, da kan det ei lade sig gjøre (v). I 1ste Post 4de Art. 1ste Membr. formener Direct., at det kunde være tjenligt, om der paa nogen Tid blev forsøgt, at tillægge Staaderfogderne 1 Mk. for hver Betler de opbragte; hvorpaa gives hermed til Svar, at dette vil beroe paa Directeurernes egen Foranstaltning. Membr. 2. angaaer en bestandig Committeret ved Conventhuset, samt en Inspecteur og Bogholder ved de Fattiges Væfen, og deres Løn (x). Membr. 3. den gamle Instrux skal forandres, og derudi indføres, hvorledes med Regnskabernes Revision af de Committes rede, og Decision af Directeurerne, skal forholdes, saavelsom hvad af bemeldte bestandig Committerede skal observeres og forrettes, hvorom Direct. et Project til en Instruction haver at lade forfatte, og til Approbation indsende (y). Jligemaade er efter Forestillingen i 4de Membr. Magistraten (z) i Kjobenhavn befalet, udi alle forekommende Sager, de Fattiges Væsen bes træf (u) See et Rescr. under Dags Dato. (v) Cfr. Rescr. 9 Maii 1749. (x) See Rescr. 1784. (y) See ibid. (z) See under Dags Dato, §. 2. treffende,, at gaae de Committerede paa den af Direct. 6 Novb. foreslagne Maade tilhaande. I 5te Membr. bliver og hermed appreberet, at de døde mennesker, der findes paa Gaderne, og i Canalerne, som Ingen vil kjende sig ved, deres Begravelser, saalænge det ikke fan erfares, under hvilken Etat eller Jurisdiction de Henhøre, vel skal af Conventhuset bekostes og foranstaltes; men, naar det erfares, at saadanne Liig, hvis Begravelse Conventhuset har bekostet, have henhørt enten under Land: eller Sø-Etaten, skal Bekostningen derfra igien refunderes, hvorom de fornødne Ordres til Directeurerne for Land- og Ss Etatens Fattiges Casser (a) ere erpederede, men, ang. Saadanne, som doe i husene, og ikke have været indskrevne i de Fattiges Tal, og dog tildeels kan være Losgengere eller Fremmede, da er Magistraten i Kjøbenhavn rescriberet (b), ved en Placat at lade kundgjøre, at saadanne Liig ved Vægterne skal begraves. Og haver Directeu rerne ligeledes ved Placat (c) at lade publicere, at deres Efterladenskab, som nyde Almisse af Convent- Husets Cassa, skal efter deres Død til samme Cassa Hjemfalde, ligesom det i Hospitalerne forholdes, og ellers af de Fattiges Inspecteurer adskillige Steder skal være introduceret. Anbelangende 6te Membr., indeholdende, at den 6te Art. i Forordn. af 24 Septbr. 1708 maatte forandres, at, i Steden for Qvarteer mesterne ved de Fattige derudi ere befalede, hver Maaned at gjøre Inquisition, derved maatte skee den For andring, at saadan Inqvisition fulde skee aarlig, eller faa ofte, som Directeurerne eller de Committerede holdt det fornøden; da gives herpaa til Svar, at dette õe- 266 3 hover (a) See Begge under Dags Dato. (b) Næstfeig. Rescr. §. 3. med Anmærkning. (c) See Plac. 15 Decbr. 1739. 6 Novb. hover ingen Forandring i ovenmeldte Forordning, men Kongen lader det ankomme paa de af Direct. fornøden eragtende Foranstaltninger, efter de forekommende Om stændigheder og er ellers, i Anledning af Slutningen i dette Membro, Magistraten og politiemesteren i Kiøbenhavn (d) befalet, aarligen til Conventhuset at indgive Efterretning om de indkomne Bøber, saavelsom og hvorledes Laugenes Tide: og Straf Penge administreres, i Henseende til den Andeel, de Fattige deraf bør have. Udi det øvrige skal particulaire Folk være pligtige, selv at sørge for deres Tjenestefolks Cur, saalænge deres Sygdom ikke overgaaer Faredag (e). P. II. Art. 1. Af den 2den Posts Iste Art., ang. det Tab, som de Fattiges Væsen i Kjøbenhavn have lidt, saa og i hvad Stand de nu er, og hvad Fonds dertil udkræves, er Kongen bleven foredraget, at de Fattige i deres Ind komst aarlig have tabt imod 6000 Sidr., hvorudover de Fattige, der bestaae af 12 til 1300 Lemmer, ikke, efter deres Trang, have kundet nyde den fulde Almisse, saa at derudi har maattet skee Reduction, da de Fats. tige, af hvilke de Fleste skal være gamle, vanføre og Frøbelige, og Andre have Børn at oppasse, ei have Fundet leve af den givne Almisse, hvilket har förvoldet, at Betleriet ei aldeles fan ophæves, saasom de Fattige ikke kan faae det, som til nødtorftig Subsistence behs-, ses, men at de Committerede ved Conventhuset' dog alligevel ere af de Tanker, at, naar Indkomsterne med 4000 Ror. aarlig blive augmenterede, de da dermes skulde kunne udkomme: da (saasom Kongen Selv aarlig vil give til de Fattige 3000 Ndr., foruden det, som de andre hoikongelige herskaber iligemaade til de Fattige ere sindede aarlig at give; der ogsaa i Kjø bento (d) Næstfølg. Rescr. §. 4. (e) See Plac. 15 Decbr. 1739 og 3 Decbr. 1755, §. 20. benhavn samles noget) behøves ei videre Fonds til det: 6 Novb. te Verks Vedligeholdelse, hvorfore de af Conventhusets Committerede i de 4 første under denne 2den Posts 1ste Art. anførte Membris gjorte Forslage desaarsag forbigaaes (f). Men, ang. 5te og 6te Membr., vil Kongen lade befale Vedkommende (g), at de Fattiges Penge, som indsamles ved Hof- og Borger-Retten, fumt Politie og Commerce-Collegio, skal, ligesom fra Raadstuen, paa Conventhuset leveres, og at en Rogel til hver af Bøsserne der skal forblive, saa og at oglerne til politiekammerets og Bytingets offer iligemaade skal leveres paa Conventhuset, saa at Bosserne der, til visse Tider, fan aabnes, og Pengene udtages, ligesom det med de Fattiges Bosse paa Naadfruen forholdes. I 7de Membr. har Conventhusets Committerede forestilt, om ikke i St. Petri Tydske Rir. Fe, hvorfra ikke gives Noget til Conventhuset, omend skjønt samme Menigheds Fattige af Conventhuset nyde Almisse, ligesaavelsom i de andre Stadens Hovedkirfer burde sættes en Blok, og ombæres en Tavle næst efter Kirkens til Conventhusets Fattiges Nytte, det Direct. dog have holdt betænkeligt; hvorpaa gives Svar, at St. Petri Kirke indtil videre derfor skal være befriet, og at derimod ingen af samme Kirkes Menighed skal skal nyde Noget af Conventhuset. I 8de Membr. has ve Direct. eragtet de Committeredes Forslag billig, at Stadens Indbyggere, som af Collectbøgerne befandtes, at give lidet eller intet til de Fattige, skulde, naar Betleriet var afskaffet, eller i det mindste saavidt hemmet, at de ei mere, uden de selv ville, af Betlere Blive incommoderede, af Directeurerne tilligemed Mas 3366 4 giftra (f) See Rescr. 28 Julii 1741, 10 April 1745, 10 April 1762 og 17 Martii 1784. (e) See næstfølg. Rescr. §. 5. - 6 Novb. giftraten og de Committerede sættes for noget Bist til de Fattige aarlig at give, hvortil Direct. Have formeent, dette at kunne lægges, at de Kongelige Ministri og andre Betjente, foruden 1 Pro Cento, som dem aarlig fortes af deres Gage, kunde anmodes, at lade sig tegne for noget aparte til de Fattige, foruden' hvis Direct. have proponeret at burde gives af Tjenestefolk, Haandverkskarle alene undtagen, saavelsom ellers og Alle, som træder i Kongelig Tjeneste (b). Men, som foran er resolveret, hvad Kongen Selv,, foruden de øvrige heifongl. Herskaber, til de Fattige aarlig vil give, saa er Directeurernes og de Committeredes i det te Membro gjorte Forestilling ved samme Resolution P. II. Art. 2. afgjort.. Af den 2den Posts 2den Art. ang., hvorledes Børnehuset paa Christianshavn dets Revenuer kunde forbedres, er fornummer, at Lemmernes Tal i Børnehuset er tilsammen 387 Personer, da dog Huset, efter dets Fond og Størrelse, ikke skal kunne rumme og underholde flere end noget over 200 Personer; desaarsag Direct. have maattet optage 3000 Rdr. af de ved det sidste Lotterie profiterede 5000 Rdr., og videre maae betjene sig af Nesten; saasom Udgivten ved Børnehuset skal være 2323 Nor. 18 B. heiere end Indtæg ten, hvorfore de maae søge Udvele til at augmentere dets aarlige Revenuer med 2000 Rdr., som endda lidet skal kunne forslaae, om Lemmerne mere fulde tiltage; til hvilken Augmentation de have gjort følgende Forslag: 1) at Børnehuset maa fritages for den aar lig afgivt af 500, Ndr. til Vorfrue-Skole; 2) at de Bøder, som t Høieste:Ret og andre Retter dømmes til Christianshavns Kirke, maatte med Tiden henlægges til Børnehuset; og 3) at et Lotterie maatte bevilges til Børnehusets Bygning, der vil gjøres større, 09 (h) Cfr. Rescr. 10 April 1745. - P. III. Art. 1. og hvortil vil udfordres 17000 dr.: paa hvilke For 6 Novb. flag hermed gives til Svar: Ad membrum 1), at, saalenge Vorfrue-Skole ikke kan anvises nøiagtig Eqvivalent for forskrevne 500 Sidr., kan detre ei lade sig gjøre; 2) saasom Christjanshavns:Kirke endnu er t Gjeld, faa kan den ei heller undvære de den i saa Maader tillagde Bøder; men ang. 3) bevilges 2 Lotterier successive endnu; og skal til den Ende det til Helsingøer: Taarns Opbyggelse bevilgede Lotterie saa længe udsættes (i). Paa 3die Post, Landet angaaende, gives til Svar; at det i dens 1ste Art. er approberet, at, hvad Inspectionen over de Fattiges Vasen paa Landet angaaer, da (efterdi det dog er Amtmandens Sag, naar de Penge, som til de Fattiges Underholdning aar lig skal svares, ikke til rette Tid indkomme, og de ved Execution skal inddrives, da at authorisere Restancen til Execution; og det vil falde Inspecteurerne desto lettere, at afgjøre hvad, som kan forefalde, naar Amtmanden er med i Inspectionen) vil Kongen, at hver Amtmand, som Præses, tilligemed Amtsforvalteren og Provsterne Inspectionen over de Fattiges Vasen i det ham anfortroede Amt herefter skal forestaae. Og, som der ved det, at Inspecteurerne nu maa andrage alle Ting for Stiftamtmanden og Biskopen, som Di recteurer, og indhente deres Resolutioner, forløber me gen Tid, derudover Meget bliver efterladt og ueres qveret, som mere prompte kunde afgjøres, hvilket ofte forvolder Ophold i Ting, som ingen Ophold kan lide, og Amtmanden bedre kan kjende Folkes Tilstand og Omstændigheder i hans Amt, saa og snarere examinere Tingene, end Stiftamtmanden og Biskopen, som paa ad- Billige Steder langt fra Amterne ere boende: saa vil Kongen, at Amtmanden med de øvrige forbemeldte 3685 (i) Cfr. Rescr. 26 Gebr. 1783. g Jn - 6 Novb. Inspecteurer skal have den Myndighed, alt hvad de Fattiges Vasen angaaende kan forefalde, at afhandle; dog forbeholdes Enhver, som maatte finde sig ved Inspecteurerne fornærmet, med deres Klage til Directeurerne, at indkomme, som da skulle undersøge den indkomne Klage, og affe Enhver Net, saint mulctere dem, som uden Aarsag klage over Inspectenvernes Re solution, hvorom Kongen de fornødne Ordres til Ved kommende (k) vil lade erpedere. Hvad Direct. ellers i Forestilling ved denne Articul have erindret, nemlig, at i Forordningen om Skolers Oprettelse paa Landet i Danmark, dens i5de Art., ere Herreds- og Birke-Fogderne anførte som Fattiges Inspecteurer, tile ligemed Provsterne og Præsterne, at skal besøge Stelene; men, endskjønt det ved Forordn. af 24 Septör. 1708 er bleven Provsten tilligemed Herreds: og Birke- Fogderne hver for sit Herred og Birk paalagt, at være Fattiges Inspecteurer, saa er det dog ved de i Alavet 1734 til Stiftamtmændene og Biskoperne ergangne Rescripter saaledes bleven forandret, at Amtsforvalterne, og Regimentsskriverne for Ryttergodset, i Steden for Herreds- og Birke-Fogderne skulle være Inspecteurer paa Landet; derfor Direct. have eragtet fornsden, at det, for at forekomme den heraf befrygtende Norden, maatte corrigeres, saasom Amtsforvalterne og Regimentsskriverne heraf kunde tage Anledning, at gaae plat fra Inspectionen, og undskylde sig for at have med de Fartiges Væsen at bestille, da Skole-Forordningen igjen Herreds- og Birke-Fogderne dertil aus thoriserer, hvorved de Fattiges Væsen, som paa de fleste Steder, hvor Amtsbetjentene sig det alvorligen have antaget, meget er forbedret, igjen vilde lide og gettes tilbage; ligeledes have ikke heller Præsterne paa (k) Findes under Dags Dato Herefter. Lan- Landet nogen Tid siden 1708 været de Fattiges Jn: 6 Novb., specteurer, men enhver Provst for sit Herred, hvorved Direct. formene, at det allerbedst forbliver: Da er det ved Kongl. Resolution paa Forestillingen ved denne Articul forhen afgjort, at Amtmanden tilligemed Amtsforvalteren eller Regimentsskriveren og Provsterne i hvert Amt skal forestaae Inspectionen over de Fattiges Væsen paa Landet. Men, som Direct. have erag tet tjenligt, at Rettensbetjente saavelsom Herreds, fogderne, og Birkedommerne ved de Kongelige Birfer, som og Birkefogderne ved Grev- og Friherskabernes samt andre particuliere Birker, gaaer Inspectenverne tilhaande, og møde i Forsamlingerne, naar de af Amtmændene tilsiges, dog at det skeer paa de Da ge, som ikke ere Tingdage, hvortil de efter Roser. af 5 Felt. og 5 Martii 1734 ere forbundne, og assistere, saavidt deres Tjeneste forlanges: da skal dette ved en ny Forordning om de Fattiges Væsen, naar den udgaaer, iagttages. I den 2den Art. vil Kongen, P. III. A. 2. at al mulig Omsorg skal drages for, at der i hvert Sogn paa Landet sættes en Bettelfoged, som skal oppasse og holde Sognet ryddeligt for fremmede Betlére, hvortil den sterkeste af de Fattige bedst kan bruges, som skal sætte de omløbende Betlere i hals-Jernet, og for Enhver nyde af Cassen 4 B.; men i øvrigt bør samme Bettelfoged ikke komme Cassen til Last, da han dog, som en af Sognets Fattiglemmer, nyder sin Forpflegning: og hvor det ikke er gjørligt at faae en Bettelfoged i hvert Sogn, skal 2 a 3 Sogne lægges til sammen, naar de ikke ere for store eller for vidtløftig adspredte, og derudi een Betlerfoged bestilles, og ham tillægges noget Vist af Herredscassen, som Inspecteurerne besørge og reglere, med mindre Proprietarierne sig det selv ville, antage. - - Sognefogden stal, end: P. III. N. 3. Fient 6 Novb. skjønt Bettelfogden bliver sat i hvert Sogn, ved en Ordre fra Amtmanden, Amtsforvalteren eller Regi mentsskriveren befales, noie at eftersøge og paaagte, at Ingen i Sognet omgaaer, for at betle, hverken af Landets egne eller fremmede; hvorpaa og Oldermans den i hver By skal give Agt, saa at hvo der beholder saadan en Betler en Nat over, foruden at melde det, kal angives til Amtstuen, for at svare derfor 3 Mk. efter Forordn. af 24 Septbr. 1708; og, naar ellers nogen fremnied Betler forefindes, skal han strap bringes til Amtstuen, eller til det Sted i Amtet, som Amtmanden, Amtsforvalteren eller Regimentsskriveren ora dinerer, for derfra udaf Landet at bortsendes; men en indenlandsk Betler skal strax sættes i Gabestokken paa en Times Tid i det Sogn, hvor han har betlet, og berefter forsendes fleet Sted, hvor det hører med et Beviis, at han sin Straf har udstaaet, hvilket Beviis Sognefogden eller Oldermanden haver at forvare, paa det at, naar den Samme anden Gang Betlerie betredes, det da for Amtmanden kan angives, som foranstalter, om det er en Mandsperson, om det er en at han forsendes til neste Fæstning, for at arbeide i Jern paa Vand og Brød en Maaneds Tid, og et Qvindfolk ligesaa til næste Arbeidshuus, som alt sættes paa længere Tid, om de sig oftere herudinden .P. III. A. 4. forsee (1). De insolente Betlere, som enten true med Ild at paasætte, eller anden Ulykke at ville gjøre, naar Folk ikke vil give dem hvad de begjere, skal til Sognes fogden leveres, som strax skal besorge deres Befordring til Amtstuen, med nøiagtig Beviis af 2 Mænd, óm deres Forhold, hvorefter Inspecteurerne stiller Ordre, at (1) See Rescr. 20 Aug. 1756 og Forordn. 18 Martii 1778; cfr. d. 29 Junii 1764 og Rescr. 3 Marti 1774. at Mandspersonen til næste Sæstning, og vind 6 Novb. folket til næste Arbeidshuus strax forsendes, hvor de skulle imodtages; hvorom Kongen de behøvende Ordres, naar en ny Forordning om de Fattiges Væsen udgaaer, til Commendanten i Fæstningerne vil lade erpedere (m). Paa det disse Betlere til næste Fæstning eller Arbeids: P. III. . 5. huus kan befordres, skal dertil Anstalt gjøres, ved en Ordre fra Amtstuen til Sognefogden, at han tilsiger Sognemændene, at kjøre, saa at saadan Kjørsel begyn der fra den første mand i Sognet, og saaledes omfring til den Sidste, for hvilken Kjørsel dem skal af Herreds, cassen betales i Mk. for Milen, hvorudi Ingen maa findes vegerlig; og, skulde Nogen understaae sig, der at forsømme, eller dertil findes uviilig, da tages den første Vogn, som for Betaling dertil fan faaes, hvil ket da den Bende skal betale, som det tilkom at kjøre, og derforuden bøde til Herredscassen 3 Mk., og det under Udpantning, i hvilker Tilfælde Cassen da for saadan Udgivt bliver fri (n); og, naar det skulde befindes, at Sognefogden enten hermed seer igjennem Fingre, eller og ikke efterkommer, hvis saavel i denne, som t foregaaende 3die og 4de Art. dem paalægges, da stal Inspecteurerne have Magt til, dem efter Sagens Beskaffenhed, fra 1 til 3 Mk. d. at mulctere, som til Herredscassen betales. Og, som det efter Forordn. af P. III. A. 6. 24 Septbr. 1708, §. 11. er befalet, at de Fattige, som trænger til Almisse, skal angive sig hos Præsten, som skal examinere deres Vilkaar og Tilstand, og derefter indføre dem i den Classe, han finder billig, saa skal Sognepræsten derhos observere, at saadan en Fattig lader antegne, hvad han eller hun eier, som da bør hens (m) See og cfr. ibid. ibid. samt Rescr. 9 Octobr. 1744 og Skriv. 3 Decbr. 1746. (n) See Rescr. 15 Geptbr. 1749 og Fd. 18 Mart. 1778, §. 3. 6 Novb. henfalbe til de Fattiges Vasen, efter dens Døb; og, skulde Nogen, som begjerer at indskrives i de Fattis ges Tal, ikke være tilfreds dermed, at deres Esterlas denskab skulde henfalde til de Fattige, men heller da, for at beholde Samme, ikke vilde indskrives, da skal det den af Sognepræsten alvorligen betydes, at entholde sig fra Betlerie, saavel inden som uden Sog net, og Sognefogden anbefales, noie paa Saabans tre at give Agt, at de tilbørligen kan vorde afstraffes de, naar de skulde befindes herudinden sig at forsee. P. III. . 7. Paa de 2 Dage om Aaret, som enhver Amtmand, efter Lovens 3die Bogs 19de Cap. 18de Art., skal an stille Inquisition i fir Amt, skal Amtmanden tillige undersøge, om der, foruden de rette Fattige, som, til Almisse at nyde, ere inddeelte, befindes enten fremmede Personer, Løsgængere, eller Saadanne, som sig ikke noget Bist foretage, eller vil tjene for deres Brød, at de da optegnes, og af Inspecteurerne noies re undersøges, samt hensendes til Arbeids: og Spinde Huse, dersom de ikke, inden en vis forelæggende Tid, tage Tjeneste. I det øvrige skal og Præsterne holde sig Lovens 3bie Bogs 19de Cap. 8 de Arr. vedbørlig efters retlig; og, at det desto sikkere kan efterkommes, skal det Sognefogden eller Oldermanden paalægges, strax og inden 24 Timers Forløb, under Straf af 2 Mk. d. til de Fattiges Caffe, at anmelde det for Præsten, naar nogen Fremmed i Sognet eller Byen indkommer, og sig hos Nogen indlogerer, foruden at den, som imodtager faadan En, uden at melde det, skal, efter foregaaende P. III. . 8. 3die Art. svare 3 mk. til Cassen (o). I 3die Post Sde Art. have Direct. forestillet, at, omendskjønt det ved Forordn. af 24 Septór. 1708 meget vel er overveiet og regleret, at, da der ere Sogne, som ikke ere formuens (o) See Réser. 26 Jan. 1775. De de til, at kunne underholde sine Fattige, derfor det ene 6 Novb. Sogn stal iflige Tilfælde komme det Andet til hjelp; faa er derved dog at erintre, at hvor der findes et heels District, saasom Stevns Herred i Sjelland, og mange Steder i Jydland, hvor fast ingen Formuende ere, men Sognene, som i er vidtløftig Circumference grendse paa hinanden, bestaae alene af Fæstebønder og Huusmænd, der Alle ere saa fattige og forarmede, at de paa visse Tie der om Aaret neppe have Brød i huset, der er det ikke vel muligt, at skaffe de Fattige nødtørftig Underholdning, derudover saakanne Fattige nødes til, at gaae ud paa andre Steder, for at nyde Noget til Livs Ophold, som ikke fan hemmes, med mindre saadanne Anstalter gjø res, at disse Steders Fattige kan nyde deres Underholde ning, hvortil Direct. formene, at temmelige Capitaler skulde udfordres, som de ikke kunne gjøre Calculation over, ei heller vide at gjøre Forslag paa saadan Fonds. Thi har Kongen i denne Articul approberet deres herom gjorte Forestilling, at det ene Herredscasse skal i lige Tilfælde, efter Directeurernes Foranstaltning, komme det andet herred til hjelp. Som det fornemmes, P. III. 9. hvorledes paa adskillige Steber Restancerne paa de Sattis ges Penge ere saaledes opvorne, at det er falden de Skyldige alt for tungt, Samme at afdrage, hvilket ikke vat skeet, om de til rette Tide vare betalte, eller imoda tagne: saa maa det ved trykt Forordning fundgjøres, at de, som ere antegnede for rede Penges Betaling til de Fattige, skal være forbundne, at erlægge Samme, nemlig Halvparten til den sidste Martii, og den anden halve Part til den sidste Junii, uden nogen videre Ers indring, til Sognepræsten; men hvis Gaard- og Huuss Mænd skal svare i rede Penge, dermed maa det oversees. efter deres Leilighed, saa at de ikke derfor prefferes, før end Høsten er forbi, saaledes at det altsammen førend Den 6 Novb. den sidste Novbr. af Sognefogden eller Oldermændes ne er indcasseret, som det strax igjen til Præsten leverer: fulde Nogen hermed efterstaae, og ikke præcise til fors revne Terminer indfinde sig med Betalingen, da stal Sognepræsten ufortøvet indgive det paa en Restante til Amtstuen, hvorfra da strax, inden Aarer løber til Ende, efter foregaaende Examination og Paategning af Amtmanden, skal, i Steden for Militairisk Execution, stilles Ordre til Udpantning, ved 2 af Sognemændene, som skal være pligtige til at gjøre det, og i Ordren tils lægges Gebyr for deres Umage, ligesom de funde være Militaire Executanter, og i alle Maader ligesaa fuldt agtes; pg, som dette saaledes prompte maa ereqveres, saa sal, i Fald det Ringeste forsømmes, det hefte paa dem, som i Forsømmelsen findes skyldige, og de svare det Resterende, uden nogen Slags Judvending eller Und- P. III. A. 10. Fyldning (P). Efterdi af Forestillingen er fornummet, at Folk ikke ere saa villige til, at give Noget i den Tavs le, som fra gammel Tid er bevilget Helsinggers Hospi tal til et Equivalent for det Gods, Samme i Skaane har mister, i Kirkerne at omgaae, fordi den bærer Navn af Helsingøers Tavle, og Direct. formene, at det var bedre, den omgif under det Navn af Fattiges Tavle, derved Sognenes Fattige, efter den af Direct. foreslage ne Maade, kunde have nogen Fordeel, og Helsingøers Hospital dog ei Noget derved skulde afgaae: saa vil kone gen, at Stiftbefalingsmand og Geheime Conf. No. Gersdorff samt og Biskop Hersleb (q) fra bemeldte Hoo (p) See Prom. 12 Martii 1785, og Reset. 20 Julii 1787. (9) De vare baade i Fattigdirectionen, saa og Directeu rer for Helsingoers Hospital. I Følge Skrivelse fra dem af 12 Martii 1740 til de refiderende Directeu rer for Helsingøer Hospital, bekjendtgjort de øvrige Biskoper, ere Stifterne saaledes ansatte: Sjellands- Stift, Hospitalsforstander indhente Efterretning, hvad Hospitalet 6 Novb. af disse Tavlepenge i Danmark (Kjobenhavn undtagen) i 10 Aar har bekommet, af hvis Beløb den tiende Part paa Stifternes Kirker eller Tavler igjen skal reparteres, og aar lig til Hospitalet erlægges, ligesom det paa nogle Steder i. Norge (r) er allern. regleret, saa at Hospitalet aarlig af Tavlepengene kan nyde sin visse Indkomst. I 11te Art. P. III. 2.11. have Direct. forestillet, hvorledes ved det, at der i Fore ordn. af 24 Septbr. 1708. §. §. 8 og 13 er indrettet een Herreds: og een Sogne Casse, som ved de til Stiftamtmændene og Biskoperne i Aaret 1734 ergangne Rea scripter er forandret saaledes, at alt hvis, som er udlos vet, eller skal contribueres til de Fattige, skal leveres alene til Herredscassen, og at Sogne Cassen skulde vær re ophævet; ligeledes ved det, at der ved Rescriptet er anbefalet, at Provsterne tilligemed Amtsforvalterne, som de Fattiges Inspecteurer, hver skal have sin Nogel til Herredscassen, i Steden for at den Proprietarius, som besad der største Gode i Herredet, tilforn tilligemed Provsten og Herrebsfogden havde havt hver sin Nogel: saa er derved, endsjønt den sidste Anordning falder ud paa det Samme som forrige (da alt det, som i Forords ningen er paabudet at skal svares til de Fattiges Under hold- Stift, uden for Kiøbenhavn, aarligen af Byerne og paa Landet 1500 Rdr.; Aalborg-Stift, Byerne og Landet, Ico Rdr.; Aarhuns-Stift ligesaa 120 Rdr.; Viborg-Stift 60 Rdr.; Ribe-Stift 130 Ndr.; Fyens Stift 240 Rdr.; Lolland 110 Ndr.; tilsam men 2260 Rdr., som al uden Afkortning i Hel fingoer og Kiøbenhavn betales, hvorfore i Repartitionen over hvert Stift skal iagttages, at hvad Omkostninger til Remisse pr. Verel eller anden Maade, og Aunanuenfium pro Labore, funde udfordres, det uden Summens Afkortning kunde haves. (r) Cfr. Rescr. 7 Octobr. 1740, §. I. IV. Deel, 1 Bind. Cee foner, 6 Novb. holdning, vedbliver), Publico givet adskillige Impress saa at Folf have troet, at siden Sogne Cassen blev ophævet, der da var ude med de Fattiges Væsen, dernæst troe, at det maa være Inspecteurernes Verk, siden ingen trykt Forordning derom er publiceret, med mere vrang Mistanke, som denne Forandring, at nu alt skal indløbe i Herredscassen, hos Mange skal have foraarsaget, derudover de ere blevne uvillige, og tildeels have forringet deres Gave, og tildeels Intet vil give: derfore Direct. have eragtet tjenligt, at en ny Forords ning maatte udgaae, hvorved Undersaatterne kunde opa lyses, og underrettes om de Forandringer, som ved Rescr. af 5 Febr. og 5 Martii 1734 ere gjorte i Forords ningen, og til hvad Nytte Samme er, saa og derhos op. muntres til nogen mere Gavmildhed og Mildhed til at befordre de Fattiges Væsen. Thi vil Kongen, at dette ved en ny Forordning om de Fattiges Væsen, naar Sam P. III. . 12. me ubgaaer, maa iagttages. I 12te Art. har Kongen approberet Directeurernes Forestilling, ang., naar Regnskaberne skal indleveres, revideres, og inden hvilken Tid de skal decideres; derefter Direct. have funden fornøden, paa det at desto bedre Rigtighed kan holdes, at Regn skaberne skal sluttes til hvert Aars sidste December, og inden næstfølgende 1 Febr. til Inspecteurerne indleveres, og i Mangel deraf, 2 Ndr. Mulet til Herredscassent, uden ringeste Exception og Indvending, af den udeblis vende til Herredscassen betales; dernæst skal Inspecteu rerne inden 8 uger derefter have Regnskaberne efterseet, saa at, om der i et eller andet Regnskab findes Noget at mangle, det da Vedkommende igjen inden sidste Martii, under 2 Ror. Mulet til Cassen, skal communiceres, og endelia Besvarelsen igjen en Maaned derefter, og saalen des inden sidste Aprilis Inspecteurerne tilstilles, og det saa udførlig og beviislig, at Alting dermed for det fors rige Age Aar fan sluttes (s), samt af Inspecteurerne en 6 Novb. Samling i Herredet in Majo eller Junio ordineres, for da ei alene at meddele Sognepræsterne behørige vitte ringer for deres aflagde Regnskaber i de derover holdende Bøger, hvorudi rigtige Gjenparter af Regnskaberne skal findes indførte, saa og for med dem at conferere og overlægge, hvad videre kan være nødig, til dette christe lige og magtpaaliggende Berks Befordring, eller hvad derved, efter hvert Districts Beskaffenhed, kan være at erindre, for videre derover, om de det ei selv kan afgjøs te, med Stiftbefalingsmanden og Biskopen, som Dis recteurer, at correspondere (t). Inddelingerne til de P. III. .13. Fattiges Forpflegning, samt Mandtallerne over dem, som spare rede Penge. al forfattes først i Aaret, og, under 2 Mors Mulct, inden Febr. Maaneds Udgang til Inspecteurerne indleveres (u); og have Inspecteurerne til Præsterne at indsende en Model, hvor det ikke alles rede skeet er, hvorledes bemeldte Inddelinger og Mands taller skal indrettes, paa det, at derudi kan være en Unis formitet, og man deraf kan see, hvorledes og hos hvem af Sognemændene enhver Fattig nyder fin Forpflegning Aaret igjennem, samt og hvad Enhver i Sognet aarlig sætter sig for at svare. J. 14de Art. have Direct. fun: P. III. N.14. det fornøden, ang. Directionscommissionen for de Fattis ges Væsen i Danmark, til Forandring at forestille dette: At, som Directeurerne og Inspecteurerne i de andre Stifter skal addressere sig til Directionscommissionen i Kjøbenhavn, derudover formedelst den vidtløftige Corres spondence Meget bliver efterladt, som ellers fede, naar det paa Steden kunde resolveres og afgjøres, det altsaa var bedst og gavnligst, at det forblev ved Stiftbefæs Ccc 2 lingss (s) Cfr. Forordn. 23 Febr. 1748. (t) See Rescr. 5 Octobr. 1771 (i Tillægget) §. 5. (u) See ibid. 6 Novb. lingsmændene og Biskoperne, som forordnede Dis recteurer hver i sit Stift, med mindre det kunde være saadanne generale Ting, som gif videre end til Enhvers Stift, og funde derfor være fornøden, med Directions commissionen i Khavn (v) at overlægge, eller dens Betænkning i det mindste derover at indhentes: hvilket dens gjorte Forslag Kongen og approberer. Men, endskjønt de foranførte 14 Artikle af denne 3die Post Landet angaaende, nu saaledes ere approberede, saa skal dog ikke Samme (uden for saavidt t Ite Art. er fundet for godt, firar til Vedkommende at lade gaae Ordre) nu strax foranstaltes, men at det dermed skal beroe, indtil saa mange Tugt og Arbeids: Huse i Danmark ere bygte og indrettede, at alle de forefindende Losgangere, som fan, og dog ikke vil ved Arbeide vinde deres Brød, der kunne rummes, og til Arbeide hensættes; og at det imidlertid, uden videre Forandring, ved de allerede om de Fattiges Væsen og Betleries Afskaffelse forhen ere gangne Forordninger og Kongelige Befalinger skal forblis ve; men, naar de fornødne Tugt og Arbeids use ere bygte og indrettede, da vil Kongen, at de forhen era gangne Kongelige Befalinger og Forordninger, om de Fattiges Væsen og Betleries Afskaffelse, maae efter foranførte paa Forestillingen givne Svar forandres, og at derem en trykt Forordning skal udgaae, hvortil Dis rections commission da haver at forfatte et Project, eg Samme til allern. Approbation at indsende, paa det at da Betleriet paa en tryg og bestandig Maade kunde heme mes, og Kongens dertil havende hensigt derved komme til fuldkommen Virkning, og med tilforladelig ytte Men, hvad Direct. i denne Postes P. III. .15. vorde fuldbyrdet (x). (v) Afgaaen ved Fd. 16 Novbr. 1771; cfr. R. 4 April 1781. (x) Bemeldte Tugtbuse ere forlængst indrettede, men Forordningen ikke udgaaen. Postes 15de Articul have forestillet, at, som den Bosse, 6 Novb. der ved Skole Forordn. af 23 Jan. §. 31 er bes falet, at skal ved alle Bryllupper og andre Gjæstebudde smgaae til Sognets Stoles Fattiges Cassa, vil være til Hinder for den Bosse, som fra gammel Tid er introbuceret, at omgaae for Sognets nødtrængende Fattige, det ba var bedst, at den Bosse, som for de Fattige fra gammel Tid er introduceret, vedblev, saa at ei 2 Besser paa eengang fulde omgaae, og de Fattige Noget derved afgaae; da skal det forblive ved det, som i Skole Fors ordningen, saavelsom de om de Fattiges Vasen paa Lan det gjorte Anordninger herudinden er foranstaltet. Hvad endelig de af Direct. til Slutning af Forestillingen anførte 4 Hoved Aarsager angaaer, hvorfor de formene, P. IV. at de om Betleries Afskaffelse gjorte Foranstaltninger ikke - i Almindelighed ere komne til nogen ret Fuldkommenhed, nemlig at den Ite Hoved. Aarsag vel dertil er Folkes Art. 1. Uformuenhed, da Armod synes at tiltage, og de Fattiges Tal bliver jo længere jo større, de mange gode Stif telser og de dertil henlagde Capitaler derfor ikke ere tilftrækkelige til de Fattiges Underholdning: da (som Direct. ikke finde muligt, at kunne gjøre Forslag, hvad enten aarligen eller eengang for Alle til de Fattiges Underhold. ning og Betleries Afskaffelse i Kjøbstæderne uden for Kjø benhavn og paa Landet i Almindelighed kunde behøves; men be, saavidt Rjøbenhavn angaaer, formene, at, naar en og anden Jering hemmes, og til de Fattiges Væsen i samme Stab, som af Conventhuset og Pesthu. set dependerer, funde haves en Fond eller Capital, som aarlig kunde indbringe 4000 Rdlr., og til Børnehuset 2000 Rdlr., bemeldte Fattiges Vasen da kunde unders holdes, og al Betlerie afßaffes) er allerede forben i 2den Hovedpostes Ite Art. givet tilkjende, at Kongen Selv vil give til de Fattige 3000 Rdlr., hvortil ogsaa kom Ccc 3 mer 6 Novb. mer det, som de andre høikongelige Herskaber iliges maade til samme Fattige aarligen ville give, hvilket efter Resol. i Ite Postes 2den Art. Ite Membro til Convents huset skal betales, da det, tilligemed hvad ellers af Bjø benhavn kan indsamles, udgjør en større Summa, end P.IV. . 2. Direct. have begjert. Anlangende den 2den Hoveds Aarsag, bestaaende deri, at Direct. formene, at, saa længe de Militaire Fattige ikke ganske og aldeles separes res fra de Civile, og der ikke sørges for, hvorledes en Militair, faasnart han forafskediges, fan nyde sin un derholdning, uden at være Landet til Byrde, det da vil foraarfage en Jrring i de Fattiges Vasen, saavel i Kjøbenhavn, som i det ganske land, m. v.: da vil Kongen, at det skal forblive ved herom ergangne Rescripter, og især det af 26 Martii 1735, saa at Militair Etaten ei videre, end Samme indeholder, skal bebyrdes; og skal det blive en fast og almindelig Segel, at enhver Militair Betler, som i de første 6 War, efter at han er bleven dimitteret, befindes at betle, skal henhøre til Militair Etaten, men, har han i samme Tid sig ærligen med sine hænders Arbeide ernæret, og kommer siden til Bettelstaven, da skal han af Civil Etaten antages til Underholdning, da det ei er gjørligt, at sige Militaire fulde tage Borgerskab; andre smaae Disputer, som ele lers kunde forefalde, skal af begge Etaters Directeurer P. IV. A. 3. i Mindelighed afgjøres (y). Angaaende den 3die Ho ved Aarsag, som Direct. have anført, at være Mangel paa Tugt og Arbeids-Huse i Provincerne, derom de un der 18 Maii 1736 have indsendt Forestilling, som fra Ges heime Conseil til General Landets Oeconomies og Com merce Collegium er bleven remitteret, da vil Kongen, at der skal være et Tugt og Manufactur Huus i Via borg, og Eet for Sjelland, foruden Børnehuset paa Chris (y) See Rescr. 9 Maii 1749. Christijanshavn og Manufacturhuset paa den (z); 6 Novb. og, for at faae de til deres Indretning behøvende Capis taler, skal der til Stiftamtmændene og Biskoperne i hvert Stift gaae Ordres om Collectbøger at indrettes og gaae omkring i Kjøbstæderne og paa Landet; faa maa og overs alt i Kjøbstæderne og paa Landet qvartaliter udsættes Bekkener for Kirkedørene, af hvilke Penge de, som indsamles i Jydland, skal være henlagt til det Tugt og Arbeids Huus, som i Viborg indrettes, men de, som af Sjelland, Spen, og de øvrige Provincier ind komme, skal henhøre til det Tugt og Arbeibs Huus, som endnu i Sjelland skal bygges og indrettes, til hvils fet Sidste Kongen Selv derforuden vil sjenke 4000 Ror., som skal foruden det, der med Tiden dertil gives, vare en dertil henlagt Fond og stedsevarende Capital (a). Endelig ang. den 4de Hoved. Narsag, som Direct. have P. IV. A. 4. anført, og at være denne, at ikke alt, hvis, de Fatti ges Basen angaaende er befalet, er bleven paa alle Stes der bragt til Execution, som skal komme deraf, at Man ge see igjennem Fingre, ansee Personer, og undsee sig for, at attaquere visse Folk, Andre gribe ikke Sagen an med Alvorlighed, og nogle, som det verste er, sætte sig plat derimod; hvorfore Direct. forestille, at vebkommens de Directeurer og Inspecteurer maatte gives mere Myno dighed, m. v.: da er det allerede ved Resolution paa de forestilte Poster, og de derunder hørende Artikle og Membra, afgjort, hvorledes dermed skal forholdes, da det tilkommer enhver Vedkommende sig derefter at rette og forholde, og under vedbørlig Straf efter Loven at efterkomme fin Pligt, i at holde over Kongens Forord ning, og det, som befalet er. Ccc 4 (z) Sorandret ved Rescr. 22 April 1740.. Rescr. (a) See ibid. samt Bevilgn. og Rescr. af Dags Date. 6 Novb. 5. 1. 5. 2. Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), indehol dende Noget om Betlerie og Fattige samt Dis ses Begravelse, Politie Assistence og Bøder, samt Laugenes Tides og Straffe Penge i Kjøbenhavn. Gr. Directeurerne over de gattiges Vasen i Danmark have iblandt Andet forestillet: 1) at det foreger saavel de Fattiges som aabenbare Betleres Tal, at Mange, baade Fremmede, saa og fra landet, sig i Khavn indude, for at betle; hvorfore Direct. have proponeret, at det vilde være fornødent, at der altid kunde haves Efterretning om, hvad for Slags fremmede Personer fia i Kjobenhavn ind finder og opholder, og at Magistraten samtlig derfor maatte indstaae, og Byen deles districtviis imellem hver Magi stratsperson, som altid burde have Efterretning, om hvor mange Versoner i hvert Huus befindes, samt anmeldes, bver Gang en Fremmed i et Huus indkommer, og naar den igien bortreiser, og at hvo som betrades, at have huset Nogen, og ikke meldte der for den Magistratsperson, som er sat i det District, hvor den Skyldige boer, burde paalægges, under prompte Erecution og Udpantning at betale 4 Rde for hver, som i saa Maader hos bam attra peres: 2) at Politien maatte anbefales, at være de Com mitterede ved Conventhuset i alle Sager, ang. de Fattiges Væsen, behjelpelige, naar det forlanges, og at dem maatte fee prompte Affistence og Execution: 3) at de Fat tige, som doe i Husene, og ikke have været indskrevne i de Fattiges Tal, oa dog tildeels fan være Losgængere og Fremmede, deres Liig ved Vægterne maatte begraves: 4) at det var beißtnødvendig, at de Committerede ved Conventhuset aarligen blev given Efterretning fra Magis ftraten og Politiemesteren om indkomne Beder, saavelsom og hvorledes. Laugenes Straf og Tide Penge, hvilke Sidste aldeles intet indkommer, administreres, da dog de Fattiges Sygeftuer nok skal belastes med syge Svende og Drenge, foruden andre Tjenestefolk og 5) at de gattiges Penge, som indsamles paa Politie og Commerce= Collegio, faa og paa Politiekammeret, maatte leveres paa Conventhuset. Ang. den Efterretning Directeurerne, om fremmede og fra Landet indkommende, Betlere, have forlanget, da haver Magistraten at give Directionscommissionen den af dem i saa Maader begjerte Efterretning, saales des, som den eragter det bedst at være, og det bedst kan lade sig gjøre (b). Betreffende den af Politien for Con (b) See næstforeft. Rescr. P. I. 2. 2. M 4; bortfaldet ved R. 4 April 1781. Conventhusets Committerede behorende Asistence, da 6 Novb., skal Politien gaae de Committerede tilhaande i alle forekommende Sager, de Fattiges Vasen betreffende; og, saasnart de denuncere Eingenes Beskaffenhed, og Vedkommende derover ere blevne hørte, skal dermed som i alle andre Politie Sager forholdes, samt Boderne ved Politien prompte inddrives, og, ligesaovelsom alt hvis videre de Fattige, efter udgangne Forordninger, ved Po fitien tilkominer, gjøres Rede for, og paa Consenthuset leveres (c). Anbelangende de Fattige, som doe i gui fene, og ikke ere indskrevne i de Fattiges Tal, da skal Saadanne, som tilbeels fan være Losgængere og Fremmede, og ikke engang høre hjemme i Kjobenhavn, deres Liig, ved Vægterne begraves, hvilket Magistraten ved Placater haver at lade bekjendtajeve (d). Fligemaade vil Kongen, at Magistraten saavelsom Politiemesteren aarlig skal give Conventhuset Efterretning om de ind, komne Beder, saavelsom og hvorledes Laugenes Tide: og Straf Penge (e) administreres, i Henseende til den Andeel, som de fattige deraf bør have. De Fattiges Penge ved Politie og Commerce Collegium fal, ligesom det fra Raadstuen seer, leveres paa Convent huset, og der en Nogel dertil forblive: fan skal og Pos Iitiekammerets 23offe leveres paa Conventhuset, hvor disse Beffer til visse Tider skal aabnes, og Pengene uds tages, ligesom det med de Fattiges Bosse paa Raadstuen forholdes (f). Ccc 5 Rescr. (c) See ibid. P. I. . 4. M. 4. og Forordn. 15 Junii 1771, samt R. 17 Martii 1784; cfr. N. 14 Aug. 1739 med dets Anmærkning. (d) See næstforest. Rescr. P. I. . 4. M. 5., samt Rescr. 7 April 1741 og Plac. 29 Octobr. 1760, 5. 6. (e) Gee ibid. P. I. . 4. Membr. 6. samt Rescr. 19 Febr. 1751, 1. og 4 April 1781. (f) See ibid. P. II. . 1. M. 5, 6, og 3 næstfølgende Rescripter samt Rescr. 1 Octobr. 1772, §. 13, salut 17 Martii 1784. S. 3. §. 4. 5. 5. 6 Novbr. 6 Novbr. 6 Novbr. 6 Novbr. 6 Novbr.

Rescr. (til Hofretten i Kjøbenhavn), ang. at de Fata tiges Penge, som indsamles ved Gofretten, skal paa Conventhuset leveres, og der en 176gel til Bøffen forblive, saa at samme Bosse paa Conventhuset til visse Tider &c. (g) Rescr. (til Borgrets Præsidenten), det Samme ang. de Fattiges Penge, som indsamles ved Borgretten. Rescr. (til Byfogden i Kjøbenhavn), det Samme ang. de fattiges Penge, som indsamles ved Bytingse retten. Rescr. (til Missionscollegium), ang. at Directeus rerne over de Fattiges Væsen i Danmark maae lade de fader og moderløse Børn, som af Conventhus set underholdes, og som efter Vaisenhusets Fundats der fan indrages, ber indskrive, hvor de siden kan indkomme efter deres Tour. (Saasom bemeldte Directeurer have anholdt, at, naar der faldt Leilighed til flere Børns Indtagelse i Vaisenhuset, det da maatte fee af de Fattiges Tal, og at det af dem ordentlig maatte reqvireres.) (h) Rescr. (til Directeurerne over Land Etatens Krigs Hospital), ang. de Dodes Begravelse, som findes paa Gaderne eller i Canalerne udi udi Khavn, og have hørt, under Land Etaten. (i) Gr. Directeurerne over de Fattiges Væsen i Danmark have andraget, at det iblandt forefalder, at der paa Gaderne og i Canalerne udi Kjobenhavn findes døde Mennesker, saa oa Adskillige, som, naar de ere døde, Ingen vil kjende sig ved, men alt henlægges paa Conventhuset, endsejent de aldrig i de Fattiges at have væ ret indskrevne: desaarsag de have begjert, at det maatte regle= (g) Det Øvrige ligesom s. 5. i næßforestaaende Rescript; see Forordn. 15 Junii 1771. (h) See det første Rescript under Dags Dato P. I. A. 3. M. 1., Rescr. 12 Novbr. 1772 og 4 April 1781. See samme Rescr. under Dags Dato P. I. Art. 4. M. 5. og 7 April 1741, Plac. 29 Octobr. 1760, 9. 6. og Rescr. 17 Martii 1784. regleres og sættes paa en fast god, hvorledes det med des- 6 Novb. lige døde Menneskers Liig skal forholdes. Saadanne Dode, som findes paa Gaderne eller i Canalerne, saa længe det ikke vides eller fan erfares, under hvilken Etat eller Jurisdiction de henhøre, deres Begravelse skal vel af Conventhuset befoftes og fore anstaltes; men, naar det erfares, at saadanne Liig, hvis Begravelses Bekostning er falden Conventhuset til Last, have henhørt under Land-Etaten, skal Samme igjen derfra refunderes. Rescr. (til Directeurerne over So-Qvasthuset), 6 Novb. det Samme om saadanne Dedes Begravelse, naar de have hørt under So. Etaten. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoper: 6 Novb. ne, samt til Amtmændene, i Danmark), ang. Inspectionen over de Fattiges Væsen i Amterne. (k) Gr. Directeurerne over de Fattiges Vasen i Danmark Have andraget, at, da Inspecteurerne ved de Fattiges Basen paa landet, efter de derom gjorte Foranstaltnin ger, maa andrage alle Ting, de Fattiges Væsen angaaende, for Stiftbefalingsmanden og Biskopen, som Direc teurer, og indhente deres Resolutioner, skal dermed, saasom de enten ikke boe tilsammen paa eet Sted, eller og med andre deres Embede vedkommende Forretninger fan være occuperede, bortgaae megen Tid, saa at Meget bliver derover efterladt og uereqveret, som mere prompte kunde afgjøres, naar det af Inspecteurerne maatte depen dere, hvorudover ofte skal forvoldes Ophold i de Ting, som ingen Ophold kan lide. Til Sligt efterdags at fore komme, og siden Amtmanden bedre kan kjende Folkes Tilstand og Omstændigheder i hans Amt, end Stiftbefalingsmanden og Biskopen, er funden for godt, At Amtmanden som Præses, tilligemed Amtsfor valteren eller Regimentsskriveren og Provsterne In spectio (k) See det første Rescr. under Dags Dato P. III. Art. 1. og Rescr. 5 Octobr. 1771, §. 5. i dette Berks Tillæg.. 6 Novb. spectionen over de Fattiges Besen i Amterne udi Dans mark herefter skal forestaae, og tillige med de øvrige forsbemeldte Inspecteurer have den Myndighed, alt hvad som de Fattiges Væsen angaaer, og derom kan forefal de, at afhandle. Thi befales, at Amtmanden i det ham anbetroede Amt Inspectionen over de Fattiges Væsen som Præses tiltræder. Dog vil Kongen derhos, at det skal være Enhver, som finder sig ved Inspecteu rerne fornærmet, forbeholden med deres Klage at inds komme til Stiftbefalingsmanden og Biskopen som Dis recteurer, da Disse deslige Klager have at undersøge, og kaffe Enhver Ret, samt mulctere dem, som uden Aarsag klage over Inspecteurernes Resolution. 6 Novb. Bevilgning paa Collect ved Bøger og Bekkee ner til Tugthusene i Danmark. (1) Gr. Omendkjent det har været Kongen angelegen, at det skadelige Betlerie, hvormed Undersaatterne baade i Kjøbstæderne e paa Landet betynges og besværes, kunde hemmes, faa er dog fornummen, at den til saadan Betleries Affaffelse havte Intention, ved de herom giorte Anstalter og Anordninger, ei endnu bar opnaaet den foronete Effect og Virkning, formedelst en for Deel af deslige Betlere ei ere rette Almiffe-Lemmer, men sterke, føre, og saaledes til Arbeide tjenlige, at de selv kunne fortiene deres Brod, hvorudover Kongen har været betænkt vaa, hvorledes fornødne Zugt og Arbeids-Huse i Danmark funde vorde indrettede, udi hvilke deslige sterke Betlere kunde tvinges til, at fortiene deres underholdning, og ikke være Publico til Last og Byrde; til hvilken Ende er funden for godt, at der for Sjelland og Fyen og derunder liggende Provincer skal være et Tugts oc Manufactur:uus (m), foruden Børnehuser paa Christjanshavn og et Manu: facturhuus paa Moen, og dernæst et Tugt og Manu factur uns i Viborg, til hvilket bele ørre: Jydland skal henhøre. Men, som der, til lige Tugt og Berk Huse at indrette og vedligeholde, behøves anseelige Fonds: faa (foruden de 4000 Rdr., som Kongen har fejenket til Det Sugt og Manufactur-Huus, som i Sjelland skal indrettes,

(1) See samme Rescr. af Dags Dato P. IV. Art. 3., saa og næstfølgende Rescript. (m) See Rescr. 22 April 1740. rettes, og de 20000 Rdr., Hans Majeftet har givet til 6 Novb. det, som i Viborg skal anlægges, samt hvis endnu til dette Brug med Tiden kan henlægges) bevilges og tillades, At der til dette christelige og for Publico hoist nyttige Berk maa ved Bog i Husene indsamles en Collect over alt i Danmark; samt at der overalt, saavel i Kiebst derne som paa Landet, til disse Tugt, og. Manufactur Huses Indrettelse og Istandsættelse, aarlig 4 Gange om Aaret, nemlig hver første Sondag i Januario, Aprili, Julio, og Octobri, Bekkener for alle Kirkedørene til Soimesse maae udsættes, for derudi at indsamle, hvad Enhver dertil af fri Billie godvilligen vil give, da det, der saaledes indkommer, baade ved Collectbøgerne, og ved Beffeners Udsettelse for Kirkedsrene, skal, for faas vidt der i Torre Jyoland indsamles, henlægges til det Tugt og Manufacturhuus, som i Viborg indrettes, men det som af Sjelland, Syen og de andre Provin cer i saa Maader indkommer, skal henhøre til det Tugt og Arbeids uus, som i Sjelland skal bygges og ind rettes (n). 1110 Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoper: 6 Novb. ne i Danmark, samt til Kjøbenhavns Magistrat (0)), hvorved forestaaende Bevilgning sendes; og tillige befales, at Collectbøgerne skal indrettes og ombæres, samt at Biskopen ved Provsterne haver at tilholde samtlige præsterne i Stiftet, for Collectbøgerne ombæres, og hver Gang, naar Bekkener paa de præscriberede Tider for Kirkedørene skal udsættes, at de Søndagen til: forn (n) See ibidem. Bekkeners udsættelse er ophørt, i Jydland ved Rescr. 7 Febr. 1766, og i Fyen ved Rescr. 3 April 1782, §. 1.; cfr. Fund. 25 Maii 1752, §. 27. 4. og Forordn. 16 Novbr. 1771, §. 9. (0) I Rescr. til denne Magistrat blev dog ei meldt om Bekkener, men ikkun om Collectbøgerne i havn og Christianshavn. Grundene i dette Rescript ere mestendeels som de i Bevilgningen. 6 Novb. forn af Prædikestolen paa det bevægeligste formaner hver sin Menighed til Gavmildhed imod dette saa nyttis ge Berf, m. m. 6 Novb. 9 Novb.. 13 Novb. Rescr. (til Sessionens Deputerede for det Nordre Jydske National-Regiment), ang. at Sessionens pas, som gives en Landsoldat, naar han efter Forordningen har udtjent fine Aar, Eal leveres til proprietairen, som derefter haver at fee Resol. af 6 Febr. 1739 efterlevet. ( Anledning af Dispute, og paa det denne Resol. kan naae sit Diemærke, da Karlen, om han fik sit Pas, er holdte derved Frihed til at gaae hvor han vilde.) (p) Rescript, ang. at det paa Reserver og udenverker commandeerte Mandskab skat, uagtet Be falingen af 25 Septbr. 1739, i saadan Tid med skarpe Patroner bestandig være forsynet: dog maa ei alene til saadanne Vagter altid bruges saadanne Folk, til hvilke man kan have den tilforladelige Fortrolighed, at de ikke intendere at gjøre nogen Stade med deres Gevære; men endog af vedkommende Over og Under Officerer paa det Noieste iagttages, at Mandskabet, saasnart de ont Morgenen fra Bagten afløses, udtrække deres Gevære, og derpaa indlevere de havte Patroner til deres Com pagnie Chef i sikker Forvaring. (9) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang.at Magistraten ei alene i Slagelse og Næstved, men endog i de andre Kjøbstæder udi Sjellands Stift, hvor Rytterheste. Stalde ere eller blive opbygte, skal ved Syn og Beskrivelse, imod behørigt Beviis, paa Byens Vegne imodtage Stalden, paa den Maade, at de Samme skal have i Opsigt og Ansvar; samt, naar i Frems (p) Ophævet ved Forordn. 14 Septbr. 1774 i Glatz ningen. (9) Af Rothes Rescripter II. 688. Fremtiden nogen Brøstfældighed paa Zag eller Fag, 13 Novb. Lofter, Dørre eller i Stalden maatte forefalde, skal Sligt paa Byens Vegne repareres, saa at Stalden stedse bliver holden i forsvarlig Stand (r): hvorimod Magia Straten paa Byens Vegne sig Samme aarlig kan benyts te, enten til Beste Stald, eller (om Stalberum desuden kan haves ved Borgerskabet) da til Fouragen at indlæg ge, alt ligesom Magistraten finder Byens Leilighed og Borgerskabet i Indqvarteringen bedst derved soulageret. (Saasom Magistraten i Slagelse og Næstved vegrede sig at modtage de opbygte Stalde, foregivende, at de ikke havde Ordre dertil.) Rescr. (til Justitsraad Urban Bruun), ang. 20 Novb. at baade han og de, som Krigs- og Land-Commissarii -Embedet efter ham maatte anbetroes, skal have nøie Indseende med, at disse Stalde vorde holdne i bes hørig Stand; og, naar Saadant, imod Forhaabning, ikke skulde skee, skal det af ham eller Successor Kongen indberettes, saafremt han ikke i saa Fald. selv dertil vil blive responsable, og erponere sig Cassation fra det ham anbetroede Embede. (Eftersom Stiftbefal. under 13 Hujus er befalet, at Magißraten tc. soulageret.) Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, 20 Novb. samt Notits til Generalfirke-Inspectionscollegium), ang. at Froprædiken paa den førsteDag af de 3 store pitider ei ere indbegrebne under Rescr. af 1 Mai 1739; men samme Froprædikener, hvor de før paa den første sels ligdag have været brugelige, skal uforandret continuere, og af Vedkommende herefter som tilforn vedbørligen forrectes. (Saasom Generalfirke-Inspect., i Anledning af nogle til dem fra en og anden af Præsteskabet didkomne Skrivelser, have andraget, at endeel Præster formene, at den sædvanlige Offerdag for Ungdommen og Tjeneste-Tyende, som fra gammel Tid har været brugelig til Froprædiken paa den første Dag af de 3 store Heitider, nu som en Selge af (r) See næstfølgende Rescript. for 20 Novb. forberørte Rescript, om alle Froprædikeners Afskaffelse i de smaa Kiøbstæder, var bleven tilsidefat, hvorved de saaledes maatte miste endeel af deyes Lan og Indkomster, som dem for deres Arbeide var tillagt; men Kongen finder det billigt, at Præsterne bor beholde deres Løn, og, iblandt, ringe Indkomster ubekjaaren; det ogsaa af den i Kirke- Ritualen Mag. 8 og 9 foreskrevne Anordning, med Syn gen, Messen og Communion til Froprædiken paa den forfre Dag af de 3 store Heitider, nofiom er at see, at disse 3 Prædikener ei ber ansees som ordinaire Froprædikener, men som Heimesse paa de andre Sondage, og følgeligen at de fra ovenommeldte Rescript ere erciperede.) 20 Novb. 20 Novb. Rivole Rescr. (til Land Etatens Generalcommissariat, ang. at de Karle, som have udijent deres Tid ved Landmili tien, og ikke vill. antage en Gaard, maae af Proprie, tairen (naar de, som ofte hænder sig, ikke ere af den Høide eller Statur, at de efter Rescr. af 6 Febr. 1739 fan sættes ved Garderne, hvem de dog først skal tilby, des) gives til et af de andre Regimenter til Fods, da Karlen, som saaledes bliver afgiven, med Regimentets Chef saavel om Tiden som ellers haver at capitules re (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene, det ogsaa Amtmændene at bekjendtgjøre, samt de Nationale Regimenters Chefer saavelsom Krigs- og Land- Commissarierne, alle i Danmark), ang. at, naar efterdags ved Seffionerne forfattes nogen Dom eller Resolution i Livs og Ere Sager over nogen Landsoldat, maa saadan Dom eller Resolution ikke bringes til Execution, forend Samme Kongen er bles ven refereret, og derpaa er indhentet Kongelig Resolution. (c) Rescr. (s) See Forordn. 30 Junii 1741, Rescr. 21 Octobr. 1763 og Forordn. 14 Septbr. 1774 i Slutn. samt .§. 6. (t) Deels forandret og deels bekræftet ved Forordu.. 13 Jan. 1747, 9. 3. og 27 April 1771 samt Rescr. 22 Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 20 Novb. ang. at Beboeren paa et lidet Stykke Jord ved Frideriksberg-Kongevei og Vesterbro uden for Kjøbens havn skal fortere under Stadens Jurisdiction ligesom andre paa Vesterbro boende Borgere. (Paa hans Fore spørgsel, da bemeldte Jord blev tilovers af det til Konges veiens udbredelse kjøbte Stykke.) ade) at forsp Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggershuus: 20 Novb. Stift), ang. at Strambongs Dpsiddere og Posts benden Gunder Danielsen Borge maae nyde de ansøgte Friheder, de Første (for den paa deres Engeslætter ved Mynstringer tagende Skade) at forsyne Dragonernes behøvende Subsistence, medens de paa Mynsterplað sen ere staaende, og den Sidste (til Erstatning for den Myne firing, somi skeer paa en ham tilhørende Plads, Orses bakken faldet, ved Porsgrund) selv eller ved Andre at brygge eller brænde til at fournere Bataillonen, i den Eid Samme paa Pladsen er bestaaende; dog saa, at de ei fælge til Andre end til Dragonerne og Infanteriet, som sammesteds mynstres, m. m. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens: 20 Novb. Stift), ang. ikkun een Samling om Aaret til at tegne det Mandskab, som ad interim skal præsenteres. (u) Gr. Land- Etatens Generalcommissariat har andraget, at det vil falde Landmanden til alt for stor Besvær, om det unge Mandkjen, efter Landmilitie-Forordningens 36te Art. fulde samles 4 Gange om Aaret midt i Compagniets District, for at holde Tegning over det Mandskab, som yo ad interim skal præsenteres; hvorfore Gen. Comm. formee ner, at det kunde være nok, at saadan Samling feede een Gang hvert Aar, og at de, som blive tilsagt at mode,

22 April 1758; cfr. Forordn. 14 Sept. 1774, S. 14. og 30 Jan. 1777 9. S. 8, 31, 33. (u) See Rescr. 16 Febr. 1742, §. 1, og 22 Decbr. 1786. IV. Deel. I Bind. 200 20 Novb. de, og ei comparere, burde muleteres, og saadan Muler ad caffam leveres. Thi befales, dvo 20 Novb. 23 Novb. 27 Novb. Ar Stiftbefalingsmanden med vedkommende Sess fionsdeputerede og Sogder i Stiftet overlægger, paa hvad Tid om Aaret saadan Samling beqvemmeligst fan free; og, naar Sligt er regleret, da da approberes, at de, som ere tilsagde at mode, og dog, udeblive, maae mulcteres, og faadan Mulet til Cassen erlægges, thi hvad de unge Mandskab angaaer, som bygsle Gaarde, da befriet det dem ikke for at tjene deres Tid efter Forord, ningen som Soldat, med mindre de kunne forstaffe andre dygtige Karle i deres Sted, der ei selv ere pligtige, som Soldat i Lægderne at tjene. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Bergen og Tronde hjem), ang. at Magistraten i Bergen maa, efter For ordn. 10 Jan. 1698, Cap. 2, Art. 2 og 3, forsyne Trondhjem med Maal og Vegt, og skal derimod bringe det i den Stand, at aldrig nogen Mangel derpaa ha ves; samt at Vedkommende i Trondhjem selv skal besørge afhentet, hvad Vegt og Maal de maatte behøve., (Vaa Forespørgsel, om Magistraten i Bergen maatte anbefales at falbolde Maal og Vegt i Trondhjem, eller og Byfogden i Trondhjem tillades, det at justere og falhol de.) (v) Rescript, ang. at Grenadeercorpset og Livgarden til Fods maa hverve baade udi Kjøbstæderne og paa Lan det i Torge. (x) Rescr. (til Patronerne for Kjøbenhavns Kirs fer (y), og Notits til Biskopen i Sjelland), (v) Ophævet ved Rescr. 13 Decbr. 1748. ang. (x) See Rescr. 24 Aug. 1746; ophævet ved Rescr. 12. Novbr. 1749. (y) Nemfia: Nector og Professorer for Dorfene og Tri nitatis Birker; Magistraten for St. Nicolai, Hels lige ang. Mulet, naar der præbikes over en Ti 27 Novb. me. (z) Gr. Omendskjønt den 22 Febr. 1737 er befalet Biffo-- pen, at tilholde Præsterne i Kjobenhavn, ei at prædike sædvanligen over en Time, og at han, naar de gjorte en Sædvane deraf at prædike derover, maatte mulctere dem fra 2 til 10 Ndr. til Sognets Fattige; faa er dog fornummen, at saadan Befaling ikke har havt den intenderede Effect. Thi befales, At beordre Forstanderne ved. ... Kirke, at de, naar Præsterne gjøre en Sædvane af at prædike over en Time, som sal regnes fra den Zid han kommer paa Prædikestolen, og til han begynder at læse Bonnen efter Prædiken, skal da, strax efter at Prædiken er endt, med mindre et aleneste maatte være nogle faa Minuter, affordre ham 2 Rde. Mulet hver Gang, han sig dermed forseer, hvilke Penge de Sognets fattige have til Inds tægt at beregne: men, om det skulde befindes, enten at Forstanderne forsømte herpaa neie at give 2gt, eller at de med Præsterne faae igjennem Fingre, da skal de, dve naar saadan Forseelse hos dem befindes, være pligtige, selv hver Gang at betale den dicterede Mulet til Sog. nets Fattige. Rescr. (til Hofprædikanten), ang. ei alene at 27 Novb. tilkjendegive saavel de andre Hofpræster som Præsterne ved Vaisenhuset, at det ei maa være dem tillade at prædike over en Time, som skal regnes fra den Eid at Præsten kommer paa Prædikestolen, og til han begynder at læse Bonnen efter Prediken; til hvile 2002 fen liggjestes og Christianshavns Kirker; Geheimeraab og Overkammerherre C. A. Plesen for Tydske, Admiral Rosenpalm for Holmens, General og Com mandant Greve Sponet for Garnisonens, fame Ges nerallieutenant og Commandant Sr. Walther for Citadellets Kirke. (z) See næstfølgende Rescript, samt R. 23 Junii 1740, 3 Maii 1760, og 23 Ejusd. 5. 4. 27 Novb. fen Ende Overhofmarchallen og Missionscollegium er bes falet &c. (a) 27 Novb. 27 Novb. 27 Novb. S. I. Rescr. (til Overhofmarchallen), ang. at beordre Slotscantor J. Ibsen, at han, naar nogen af Sofpræsterne sig herimod forsee, eller gjøre en Sædvan ne af at prædike over en Time, strax efter at Prædi fen er endt, med mindre det aleneste maatte være nogle faa Minuter, skal affordre ham 2 Rdr. Mulet til de Fattige; samt at bemeldte Slots cantor, saaftemt han fulde befindes enten at forsømme, derpaa noie at give Agt, eller dermed at fee igjennem fingre, da skal væ. re pligtig, selv hver Gang at betale den dicteerte Mulct til de fattige. (b) Rescr. (til Missionscollegium), ang. at beordre Inspecteuren ved Vaisenhuset, at han, naar bemeldte Vaisenhuses Præster sig herimod forsee &c. (c) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aalborg), ang. Forbedring i Aalborg Skoles Indkom, ang. , en ny Ligning over Degne-Pensionerne, og Danske Skoler i de andre Kjøbstæder, i Steden for de afgaaende Latine, udi Aalborg Stift. Gr. Commissarierne over de Latinske Skoler have inde leveret det af St. og B. i Følge Rescr. af 17 April 1739 forfattede Forslag desangaaende. for be J Steden for de latinske Skoler i Tykjøbing, Tis stad og Sæby skal herefter antages danske Skolehole dere, som tillige skal have Degnekaldet i de Stæder; og skal dertil beskikkes de foreslagne nu reducerede Hoo rere, som skulle nyde: den i Tykjøbing Skolehuset g den der tillagde Jord, Degnekaldet saa og foles Løn (a) See 2 næstfølgende Rescripter. (b) See 2 næstforestaaende Rescripter. (c) I det Øvrige ligesom næfforefaaende Rescript. Løn af de Formuende, Qvægtienden af foderup, Elso, 27. Novb. Todse og Ecrslef Sogne, saavelsom Landgjelden af det Sted i Udby samt det i Hvidberg; den i Tisted, for aden Degnekaldet, de Jorder i Tisted saavelsom Inba og Ud Marker, som er anslagen til 9 Rdlr. 3 Me.. saa og den Len, Høreren har for havt som Cantor af Byen, og Skolehuset, hvilket af Byen skal holdes vedlige. Den i Sæby skal have, foruden Degnefaldet, halve Om de øvrige reduceres Pensioner af de 5 redus vægtienden af Albet og Baar, og Skolehuset den forfaldne Rectorsbolig skal sælges, og Summen lægges til den Capital 100 Rdlr., som har været legeret til Res Fidentsens Vedligeholdelse, hvis Rente Skoleholderen (kal nydes men Præsten og Byfogden skal besørge Capita lens udsættelse og Sikkerhed (d). De Rectores i Hjør. ring og Skagen, som tillige ere Præster, skulle nu Steden for det dem forhen paaliggende Rectorat, hvis Indkomster de fremdeles pro officio skulle nyde, være forbundne at holde en duelig dansk Skoleholder, hvil Een tillige, saasnart det fan see, sal beholde Degner Baldet paa Stedet til hjelp. de Lærere (e). Alle Degne cerede Skoler, saavelsom Rentepenge af Capitaler og Legatis, og ellers hvad som har ligget til Disciplene i de reducerede Skoler, og efter indsendte Forklaring belø Ber til 208 Rer. 10 ß, al herefter ligge til Disciplene i Aalborg Skole, dog saa, at de Disciple i Aalborg Stole fra de Byer og Egne, hvor de reducerede Skoler have været, skal blive frem for Andre til de Beneficia berettigede. Men de øvrige Jadkomster, som før have ligget til Docentes i de 3 reducerede. Skoler, Nykjøbing, Tistæb og Sæby, som efter indsendte Bee gegning udgjør 374 Sibr. 2 t., foruden hvad Tiender (d) See Rescr. 20 Junii 1740. (e) See ibidem. RE 5. 2. §. 3. §. 4. §. 5. 5. 6. 27 Novb, ne og andet, naar de blive lebige, kunne høiere udbrin ges til, skulle alle lægges til Rector ag Conrector i Aalborg og skal derover af Stiftbefalingsmanden og Bispen forfattes et rigtig Neglement, saa at Enhver kan vide, hvad ham tilkommer, saaledes at Rector deraf al tillægges, og Conrector . Dog fal, naar 2 af bemeldte 3 reducerede Skole Lærere ere befordrede el ler anderledes afgaae, Rector siden stedse være forbun den at lønne til Skolens Tjeneste en dygtig Skrive og Regne Mester, som efter Stiftbefalingsmandens og Biskopens Anordning skal informere Skolens Disciple i visse Timer hver Uge (f). Sørerne i Aalborg Stole skulle beholde hvad de have havt, ligesom og i andre Stifter, uden saa er, at ved et nyt Reglement over Degne Pensionerne (til at gjøre dem billige og propors tionerede efter Degnenes Indkomster i Korn, som hver Degn har havt; hvilket Reglement Stiftamtmanden og Biskopen skal forfatte over det hele Stift og indsende til Approbation til en bestandig Rettesnor; og skulle samme Pensioner for hver Degn anflaaes i visse Penge, for if fe at føre Kornet fan langt) Noget til Skolen fan vine des, da Overskuddet over det, som baabe Docentes og Difcentes denne og de reducerede Skoler før have havr, skal anvendes til Hørerne, især de nederste ørere, som ei have Degnekald i Byen, deres Løns Forbedring. 27 Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Christiansand), ang. Christjansand - Skoles Forbedring, og en Dansk Skole i Stavanger, hvis Lærer tillige er Degn. Gr. Commissarierne over de Latinske Skoler have indleveret det af St. og B., i Følge Rescr. af 17 April 17397 forfattede Forlag, ang. Stavanger-Skoles, Reduction og Christiansand Skoles Forbedring. Den (f) Cfr. Forordn. 11 Maii 1775, S. 21.0 Den nu værende Docens eller øverste Hover i Stavan: 27 Novb. ger Skole, Rojem, skal beholde, indtil han bliver befordret, de Indkomster han har; dog skal den Refors mation i Latinen efter Forordningen ceffere til nu tilfui dende Nytaar 1740, og i den Sted: informeres i Dansk og Christendom, da Klokkeren, som har væ vet anden Høver, sal gaae ham tilhaande med Skriven, Regnen &c. Men, naar Rojem maatte afyaae eller blie ve befordret, da skal der antages en duelig dansk Skos leholder, som Degn, der da s1 beholde den Bolig, som Rojem har havt, og Skolehuset samt Degnekal det, og hvad som, efter Kirkens Tilstand, taalelig af den kan tillægges, Hjelp, saa og hvad han kan nyde i Betaling, for deres. Børn at informere, som have men al Information i Latinen skal være ham. Formuuden, for ei at forsomme de Fattige i Chri albeles stendoms Information. De fattige Disciple i den Danske Stole skal nyde Litgpenge som for, Tavle Pen ge, og Renterne af Jens Simonsens Capital; da og bevilges, at Malde Bald til Haalands Prestegjeld maa henlægges; men Ryfylke. Degnepenge, som nes derste Hører i Stavanger for har havt, og er 20 Sdr., saavelsom Renten af Daniel Hansens Legata 800 Ndr., som den øverste Hører i Stavanger Stole har havt, nemlig 40 Sdr., skal henlægges til Rector i Christjans sand hans Lens Forbedring. Og, som i det Øvrige ei vides Noget, som kan komme Christjansand. Skole til Hjelp, eller gjøre nogen Forandring i den, saa maae Børerne udi den, som i de andre Stifter, lade sig nøie med det, som dem for have været tillagt, indtil der kan gjøres andet Forslag, eller findes andre udveie, uden Kongens Caffe at gravere, eller noget nyt Paalag paa Undersaatterne at gjøre (8). Dog, efterdi denne Sko- 200 4 (g) See Rescr. 27 April 1742. do 19:0 le, 27 Novb. e, der er en Cathedral Skole, saaledes bliver nu den 27 Novb. eneste for det hele Stift, og har dog ingen Conrector, men derimod har en Lector, som paa det sted, og for faa liden en Skole, eragtes unyttig: faa, naar Lecto ratet ved Christjansand Skole bliver vacant, skal det Lectoratet tilliggende Præstekald Tved, som Lector selv betjener, og altsaa enten Kaldet eller Lectoratet maa fors sommes, gjøres til et separeret Pastorat, og Lectora tets Jordegods, som St. og Bisk. have beregnet med tisse og uvisse til 250 a 260 Rdr., blive en Løn for en god Convector i Skolen (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bergen), ang. Sognepræsternes Inspection med Kirkerne i Bergen. Gr. Stiftb. og B. have andraget, at, da en fra 2 af Bergens Byes Kirkeværgere til Kongen nedsendt Memorial til deres Erklæring var bleven vemitteret, have de forlanget de der værende Inspecteurers Betænkning derover, hvilken dem ogsaa skal være tilstillet; og, som samme Document vel af Goanepræsten til Korstirken, men ei af Assessor og Stiftsprovst Tanche, fem Domkirkens Soge nevræft, var underskreven, kat St. og B. have saavel Memorialen som de øvrige Inspecteurers devom indkomne Tanker han tilstillet, med Forlangende, at dem maatte tilfjendegives, om han med de øvrige Inspecteurer ei var enig, men af hans Sear har maattet fornummen, at han aldeles fubtraherer sig fra al Slags Inspection med de Domkirken angaaende Forretninger, og det paa disse Fundamenter, deels at han in Minifterio er Proust, deels i Rescr. af 3 Julii næstafvigt ei er bleven nævnet, at fulle have nogen Deel i Inspectionen med Magistraten: hvor fore St. og 3. have forespurgt sig, hvorledes de i be meldte Rescript anførte Ord, "at Magistraten og Mini-

  1. erium skal være Kirkens Inspecteurer," skal forfaaes.

I Følge af det som ved anførte Ord i berørte Re fcript er befalet, skal og bor enhver Sognepræst, faas vidt den ham anbetroede Menigheds Kirke angaaer, con junctim med Magistraten saavel revidere og mangle sin Kirkes Regnskaber, som og i andre Tilfælde tilligemed Magistraten besorge sin Kirkes Tarv. (h). Forandret ved Rescr. 1 Maii 1750. Rescr. Rescr. (til Enhver af samtlige Stiftsbefalings: 4 Dec. og Amtmænd saavelsom Grever og Friherrer i begge Riger; Notits til Generalfirke-Inspections collegium), hvorved befales, at han paa det Skarseste holder over, at de om Overdaadighed, yppighed og Uorden ved Bøndernes Samqvemme, Gilder og Gjæstebudde allerede udgangne Kongelige Forordninger ftricte blive efterlevede, og at Almuen stundum ved Tin. ge bliver advaret, at entholde sig fra slig til deres egen Ruin sigtende Overdaadighed og Bekostning; til hvilken Ende han haver at erindre Landfiscalen at see dette at erindre efterlevet, m. v. adfillige Steder ved Bøndernes Brylluper, Liigbegangelser samt andre deres Samqvemme og Gilder begaaes for Wppighed og Overdaadighed saavelsom Drukkenskab og an dre vederstyggelige Synder, til den store Guds Fortørnelse, foruden at de, der bekoste deslige Samqvemme og Gilder, enten ofte aldeles blive ruinerede, eller sættes i Borg og Gjeld.) (i) at see dette Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. at Horsens Byes separate Jorder maac for Grundtaxt være befriede. Gr. Indvaanerne, som Lodseiere og Brugere af Byens Mark-Avlinger, have andraget, at, endejont vev Forordn. af 5 Maii 1683 er ftipuleret og befalet, hvorledes Ind qvarteringen saavelsom andre Onera over Kjøbstæderne Eulle lianes, nemlig den halve Part efter den 1682 indrettede Grundtast, og den anden halve Part over de i Stæderne, som have vundet deres Borgerskab, og bruge nogen Handel og Næring, faa er dog i nogle de sidste Naringer, da der i Horsens var Indqvartering, bleven foretaget en ny Maade til at ligne Qvartererne efter, i det at Mark Jorderne, som ikke findes i Grundtaxten, men ere 1683 blevne matriculerede til Hartkorn, til en Grundtaxt ere blevne ansatte, faa at Brugeren lyar maattet svare først af det Sted eller den Grund, han i Byen beboede, siden af Jordernes Grund, og dernæst af Sammes Næring, der saaledes var dobbelt af en Ting, og som Ddd s (i) See Rescr. 12 Julii 1748, Forordn. 1 Febr. 1757, 5. §. 4, 7, 8. og 2 Aug. 1786, S. 19; 19 Febr. 1783, §. 1. og 12 Martii e. a. 5. §. 1 og 3. samt Prom. 12 Julii samme Nar. 4 Dec 4 Dec. 4 Dec. 5 Dec. II Dec.

al foraarfage Avlsmændenes Ruin, saa at fnart Ingen herefter tor leie eller bruge af Byens Mark Jorder: hvorfore de have anholdet, at, som ingen af Byens Avlinger i ommeldte indrettede Grundtaxt findes anførte, forbererte Forordn. af 1683 et heller har mentioneret em videre end hvis i samme Grundtaxt er beregnet, de da fra saas dant Paalæg i dette Tilfælde maatte befries. Bemeldte Horsens Byes Mark Avlinger og Toftes Jorder, som ikke i Grundtaxten ere beregnede, ei heller tilhøre enten Huse eller Gaarde i Byen, men ere frie og separate Jorder, der for sig selv kjøbes, sælges og afhændes, naar enhver lyster, skal for Magistratens eller Tareerborgernes ved dem selv indrettede Grundtaxt være befriet, og Brugerne af slige Jorder være forskaanede med at svare af den Zeæring, de derved imod Andre kan have. Rescript, ang. at de Sager, som Ban give Scandal, og ei maa publiceres, ftal ageres inden lukte Dørre (k). Rentek. Skrivelse, ang. at de Træer, som udvises for Betaling, skal taxeres efter den rette Værdie (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, det og de øvrige Amtmand at tilfjendegive), ang. Anordningen om Landfiscaler, dens Publication, Lorens og forordningernes Efterlevelse, samt Forbud paa Land og forprang, Bagen, Bryggen og Bræns den paa Landet. Gr. Det er erfaret, at, uagtet enhver underfaat noks som er bleven advaret ved den om Landfiscaler senest udgangne Anordning, at tage sig vare for at overtræde Kongens Lov og Forordninger, faa skal dog Adskillige, besynderlig Bender og andre cenfoldige Folk, have til Dato fremturet i deres gamle Vane og uffiffe, især med ulovlig For- og Landprang, hvorudover og Nogle allerede af de beskikkede Landfiscaler ere dragne under Forfølgning; hvilken worden og uagtsomhed skal reise sig deels deraf, at, da Bender, Omlebere, og andre cenfoldige Folk have drevet saadan Handel vel 20, 30 Mar og derover, ligesom upaaanket af dem, som med Sligt burde have havt Opsyn, ére de derover

(k) Findes i Lybeckers Udtog I. 50; men efters ingensteds. (1) Af Rothes Rescripter I. 492; ophævet ved Forordn. 18 April 1781. over gjorte trygge i deres ulovlige Foretagende, og det af 11 Dec. blot Eenfoldighed, deels sal have sin Oprindelse deraf, at Forordningerne, endskjønt de læses til Tinge, blive dog ubekjendte for Bender og den gemene Mand, som fielden komme til Einge, eller og, om de end hove dem iblandt læse, ere de dog, for deres Eenfoldigbeds Skyld, for dem ubegribelige (m), faa det ventelig med Forordningens Bu blication, ang. Landfiscaler, har samme Beskaffenhed, nemlig, at de fleste vel have ikkuns lidet Beareb om, hvad de i saa Maader fulle gjøre og lade. Til flig Uorden, og devaf flydende leilighed, efterdags desto bedre at see heme met, er funden for godt, At Stiftbefalingsmanden i Kjøbstæderne, og Amtmanden i sit Amtmands District, foranstalter, at ovenmeldte Anordning om Landfiscaler (n) for Alle i Almindelige hed vorder oplæst, i Kjøbstæderne til Readstuen, og paa Landet til Tinge, hvor Herreds. eller Birke-Fogden paa samme Tid skal formane de tilstedeværende Bønder og Huusmænd, at de herefter holde sig denne Anordning, saavelsom ellers Loven og andre udgangne Kongelige Forordninger tilbørligen efterretlige, og tage sig vare for Samme at overtræde, eller imod Samme Noget at begaae, som kunde fortjene at paaantes, og at komme under Inquisition, i Særdeleshed at de føre deres Vas re til Kjøbstæderne og til Torvs, efter Lovens Bydende Pag. 474. Art. 26, og dem et til Omløbere fra Kjøbstæderne eller Landet afhænde, samt ellevs indeholde med Bjøbmandskab, efter foregaaende 24de Art. (0), saa og med Bagen, Bryggen eller Branden (p) imob de Kongelige Forordninger og Befalinger. Skulde ellers Nogen i saadan Land eller Forprang inden forskrevne Publication blive antruffen, da forskaanes de for den Straf ovenmeldte Lovens Articul i Munde forer, imod at de alene skulle efter Stiftam (Amt-) mandens Resolution bøde en taalelig Mulct foruden aarsagede Omkostninger (dog skal herunder Toldsvig ei være forstanden); liger som og saadan Naare maa vederfares omrørte allerede paagrebne Land og Forprangere. Rescr. (til Amtmændene over Aggershuus-, Frideriks 11 Dec. Stads: og Smaalehnenes, Trondhjems, Nordlands og (m) Cfr. Rescr. 22 April 1740. (n) Der ere nu ingen Landfiscaler. Fine (0) See Rescr. 6 Maii og 23 Junii 1740 samt Forordn. 25 Aug. 1741. (p) See Forordn. 2 Aug. 1786. 11 Dec. Finmarkens Amter), at Ingen maa ved Grendserne imellem Norge og Sverrig, forinden Tvistighederne om Skovene der ere afgjorte, foretage Braate Mastes eller Tømmer Zugft, gjøre de Svenske Indgreb paa omtvistede Agre eller Enge, Riiss og tæve: Brud, Fiskerie, Rydninger, Vanddæmninger, Tommer flaadninger, Myreslætter og hvad anden Brug næv nes fan. (Saasom det skal være at befrygte, at de Skove, som findes paa Grendserne, og hvorom tvistes imellem begge Rigers Undersaatter, skulde, ligesom paa Kap, blive udhugne og ruinerede, 1c.) (9) 15 Dec. 18 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at, naar Ulve-Jagt enten i Linnet-Skov eller ved Farris anstilles, skal Bønderne af efterskrevne Ste der under Ribehuus Amt komme de Haderslebske til hjelp med de til Jagtens Fortsættelse behøvende Folk og Vogne, saasom Lo: og hvidding Herreder samt Lustrup Birk baade ved Linnet og Farris, men Ralslund og Frøs, Herreder alene ved Farris, naar der holdes Jagt (r). Rescr. (til Patronerne for Khavns Kirker (3), og Notits til Biskopen i Sjelland), ang. Orga nisternes Præludia og Musiqven i disse Kirker. Gr. Det er fornummen, at Organifterne ved Kirkerne, efter eget Bebag, tiltage sig den Frihed at bruge lange Præludier, hvormed de, endog ofte med forfængelige Melodier, forlyste sig selv, men forhindre Andagten, opholde Menigheden, til Manges Fortrydelse, ja Forargelse, og til flet ingen nytte forlænge Guds Tjeneste, og derudi lidet eller intet ville lade sig sige eller rette. Organisterne ved forskrevne Kirker skal indrette deres Præludia saa korte, og saaledes accompagnere Psalmers ne med Orgelverket, at, naar der ringes Kl. 8 tilsama men, Præsten da kl. 9 (t) kan være paa Prædikestolen, og faa a l'advenant, saa at Guds Tjeneste for Prædiken ei mere borttager end en Time; til hvilken Ende, naar den anordnede Kirke: Psalme efter Epistelen var vidtløf tig, og bestod af mange Vers, de andre bekjendte Psals mer (a) See Tractat 1751, i Forordn. for 1752, samt Rescr. 22 Junii 1753 med Anmærkning. (r) Igjentaget ved Skriv. 30 Novbr. 1759; see og Skriv. JO Aug. 1743, 17 Martii 1744 31 Jan. 1747 09 24 Jan. 1750. (s) De Gamme som ved det under 27 Novbr. 1739 først her anførte Rescript nævnes. mer, saasom Alleneste Gud i Zimmerig &c. og: 27u bede vi den Hellig Aand, da, for at vinde Tid, kun de synges, uden at blive af Orgelverket accompagneret (u). Bonnen i Chorsdøren skal straxen læses, naar det med Ringen er ophørt, sea ac der skal præluderes, imedens der endnu vinges, da og Præsten imidlertid skal indsins de sig for Alteret. Og faasom den 7de Art. i Forordn. om Sabbathen af 12te Martii 1735 befaler, at Musta qven paa den allerkorteste Maade skal indrettes, men det dog alligevel mærkes, at med Musiqven (som ikkun fan være til liden Andagt, siden de Ord, der musiceres, i de Store Kirker ikke kan høres) borttages megen Tid: saa maa ved forskrevne Kirker ingen anden Musiqve fee, end enten imellem Epistelen og Evangelium, og det i Steden for den Psalme, som da skal synges, men ingen Tid længere i alt, end 6, 8 og allerhøist 10 minuter, og om vinteren endda fortere, aldrig over 6, 7, og høist 8 minuter, med Instrumental og Bocal i alt, eller og i Steden for det Vers efter Troen, en ganske kort Musiqve, men ikke begge Dele paa eengang; men efter Prædiken maa aldrig musiceres imellem Prædiken og Communionen, saasom der er Communicanterne til største Hinder og Fortrydelse i deres Andagt, hvorimod der efter Velsignelsen pro exitu maa haves Frihed at musicere, især paa de store Hoitider. 18 Dec. 09 Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 18 Dec. i Sjelland), ang. at Gientofte Hospital, som ikke har noget vist Fond, skal ansees efter Loven som et Fattiafolfes Huus, og dependere med dets Rever nuer under Sokkelund Herreds Fattigvæsens Inspec teurer, men Sognepræsten i Gjentofte uddele de ugents lige Penge, og med husets samt de deri værende Fattige have særdeles Opsyn; dog alt saaledes, at de Penge, som aarligen samles i Vangede: Rilde Blok og i Blokken ved bemelore Huus, skal til ingen anden Brug anvendes, end hvortil de forhen have været anvendt, nemlig til Kil dens og Blokkens samt Husets Vedligeholdelse, og de fate tige Folkes Underholdning, som deri virkeligen ere, for saavidt de kunne tilstrække, men Resten skal tilskydes af Herredscassen; hvorimod, næst de Fattige i Gjentofte, Sogn, Inspecteurerne af Herredets nødtrængende Fats tige, (t) (u) See Rescr. 3 Movbr. 1747 3 09 23 Maii 1760. 18 Dec. tige, Saamange som Huset kan rumme, der kunne inde lægge, hvilke, efter det Beviis dem meddeles til Præsten, Skal nyde noget Vist ugentligen i Penge efter Inspecteus rernes Eragtning, dog ikke over 2 Mt.: Torve-Skjæ ringen og dets Hjemførsel sal aarlig fee sogneviis efter rigtig Omgang i Herredet, og Gjentofte:Sogn dermed gjøre Begyndelse, hvorfra Frideriksberg Sogn tilliges med Amager Land alene skal være befrier. (Saasom der var Dispute om nogle hospitalets Penge, der efter Resol. 30 Decbr. 1735 bleve paastaaede betalte Herredscassen, og om Torveskjæringen &c. efter Resol. 31 Jan. 1735.) (v) 18 Dec. 26 Dec. 29 Dec. 29 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands- Stift, og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at i Maribo skal holdes 3 Markeder aarlig, nemlig 1) Torsdagen for Dimmel Ugen efter forordn. af 21 Jan. 1735, som alene skal pære et Heste-Marked; 2) det saa kaldte BerterMarked d. 8 October, Kram og Heste Marked; 3) den 23 Octobr. paa Sorensdag efter Bevilan. 28 Jan. 1710 et Qvægmarked alene (x): men de øvrige Markeder skal efterdags være afskaffede. (Paa Ansøgning fra nogle Indvaanere, hvilke androge, at de 7 Markeder, hvoraf ikkun det d. 8 Octobr. var Kram-Marked, nu Alle vare blevne til Kram-Markeder, der geraadede til Byens Ruin.) Land Etacens Gen. Commissariats Skriv. (til Oberst Stevens, og til Magistraten i Fridericia), hvorved Mas gistraten accorderes Betaling for Brændsel og Lys til Corps de Garden. (y) Sammes Skriv. (til Magistraten i Helsingser), ang. at det med Indqvarteringen i alle Maader skal have sit Forblivende ved Resol. af 2 Jan. 1730. (z) Rentef. Skrivelse, ang. Raadstu:Attest og Passeer sedle paa den i Fridericia avlede Tobak, som land eller soverts udføres. (†) (v) Cfr. Rescr. 20 Marti 1739, 21 Julii 1741 og 21, Septbr. 1753. (x) Noget forandret ved Rescr. 14 April 1747 og dets Note, Side 53, 56 og 58. (y) See Regl. 8 Maii 1775, §. 24. (z) See Rescr. 12 Febr. 1740 og bemeldte Regl. 1775. (t) kan læses i Rothes Rescripter I. 563; men ugjeldende, see Forordn. 12 April 1786, S. §. 4, 5; cft. Fd. 14 Junii e. a. især P. III. §. §. 1, 2. Trykt hos F. 23. Thiele.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Kongelige_Rescripter,_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._IV._Deel._1._Bind_(1730–1739)&oldid=177185"