Spring til indhold

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Gyldendals Forlag Kiøbenhavn


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf/5 Titelside-758

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne chronologist Orden ved Laurids Fogfman.. IV. Deel. 2. Bind. 1740-1746. Kiøbenhavn 1788. Trykt paa Gyldendals Forlag. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf/6 Kongel. Rescripter, Resolut. og Collegialbreve. Rescr. eser. (til det Theologiske Faculter), ang. at Communitetet, i steden for de 500 Rdlr. Consumtions. Genant, som det, indtil Spiisningen blev ophævet, har nydt, maa fra Spiisningens Op. hævelse og fremdeles nyde aarlig 500 Slettedaler (0). (Eftersom Facultetet androg, at Communitetet ved Ildes brauben 1728 var geraaden i flet Tilstand: at det selv havs de ladet Bygningerne opbygge: at Spisningen efter Resol af 12te Octobr. 1736 var ophævet: at benævnte 500 Rdlr. nu blev indeholdt, Indkomsterne ringe, og Benderne i flet Tilstand.) 1740. 8 Jan. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at 15 Jan. Examen publicum i de Latinske Skoler skal berefter. begynde Mandagen efter Dominica quafi modo geniti (Saasom den i 3d. af 17de April 1739 bestemte id ei var bequem i senf. til deres Reise, som dimitteres til Acas demiet.) (b) Neser. (a) Nu Rigsdalet, efter Fund. 25 Junii 1777. 9. 76. (b) See Rescr. 11 Martii 1740 og 4 Martii 1746, Skolefen. 11 Maii 1775, s. 60. eft. Examenfon. d. D. §. 1. IV. Deel, 2 Bind. 21 10 Jan. 18 Jan. 22 Jan. Rescr. (til der Vestindiske og Guineiske Compagnie), ang at det i Kjøbenhavn maa paa egen Regning og Ge vinst lade slane Scheide. Mynt for 5 til 10000 Solr. og siden det Fornødne aarlig, til Brug paa Eilandene St. Thomas, St. Croix og St. Jean i America; hvilken Mynt dog alene i de Americanske Eilande, men ingenlunde paa andre Steder i Kongene Niger og Lande. maa have Cours og Gænge; og hvis Præg og Stempel paa den ene Side skal være Kongens Brystbillede eller Navne: Chiffer, og paa Neversen et Skib med Om, skrivt: For de Danske Americanske Insuler, XII Skilling Danske. Myntemesteren i Kjoben. havn er befalet (c), samme Mynt at mynte. (Efter Begjering fra Compagniet, som androg, at St. Thomas og St. Jean forhen have været forsonede med beqvem smaa Mynt, der har roulleret saavel imellem Indbyggerne, som imellem dem og Compagniet, og i forrige Tider bestaaet af et Slags Sedle, i Mangel af Mynt, hvilke formedelik Misbrug bleve indleste, samt ikkeden derfor paa St. Thomas giort Forsog med et Stags Mynt, Realer faldet, der vare' støbte, og med et Tegn mærkede, til at betyde deres Inde hold og Waleur, som var 12 Sfl. D. Stykket, hvilken Mynt, og den, som havdes af Fremmede, var indført: at sinaa Mont nu saa meget mere behoves, som Indbyggernes Tal ved Peupleringen af St. Croix er forøget, og vil tiltage: at det var tienligt, at faadan Mynt blev forskaffet, der kunde validere for 6 Stover, endskjønt den var af ringere Indhold, paa det deres udførsel kunde forekommes.) Rescr. (ril Myntmesteren i Kjøbenhavn), ang. at paas tage sia forskrevne penge myntning, naar Compag niets Directeurer det begjere. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt Notits til Land- Etatens Generalcommissas riat og Generalkirke Inspectionscollegium), ang.. hvor (c) See næstfølgende Rescript; Rescr. 12 Febr. 1740 og Forordn. 20 Martii 1770. hvor gevorbne Frimands Leiermaale af Præ: 22 Jan. sterne skal anmeldes. (d). Gr. Der skal forefalde adskillige Vanskeligheder ved Delicta carnis, som begaaes af de Gemene ved de Gevorbene i Mili tairfanden, og hvilke Præsterne hidindtil have været forbunds ne at indberette til Regimenternes Chefs, hvilke oftest og meest i baarde Terminis fat afvise dem med det Svar, at Karlene faae under Regimentet og Krigs Artiklene, on at Præsterne sig er med dem have at befatte, hvoraf da følger, at flige af militaire Verfoner begangne Forfeelfer ei efter 20. ven og Forordningerne kan voede affiraffede, og at Præsterne maa, ansee, at gevorbene Gemene, som opholde sig paa Lan det, leve i alle Bellyfter uden Evang, hele Sognet til Fors argelse. Til dette Inconveniens i Fremtiden at forebygge, er funden for godt, At, naar efterdags begaaes Leiermaal af Frimandes ne fra de gevorbene Regimenter, da skal Præsten, t hvis Sogn det passerer, strax melde Sligt til Regimen. tets Chef, og til de Deputerede i Land Etatens Ges neralcommissariat (e), og af dem forlange, at den Skyldige bliver straffet efter Loven for sin Forseelse; og, ifald Chefs for Regimenterne eller Land Etatens General commissariat et, det dog ikke formodes, vil ansee samme Karl med vedbørlig Straf (f), da skal Præsten melde det til Generalkirke Inspectionscollegium, som da derom haver at gjøre Kongen videre Forestilling, hvorpaa Kongen, da paa andre Maader vil raade Bod. Rescr. (til Missions collegium), ang. þvors 22 Jan. ledes Drengebørn af Vaisenhuset, som ere fatte til Haandverker, maae i den Militaire Stand antages. (g) Gr. Collegium har forestillet, at det paa nogen Eid bae tildraget sig, at endeel af de i Vaisenhuset opdragne, og siden til Haandverker satte forældreløse Drengebørn ere lobne bort fra deres 2 (d) See Skriv. af 9 Febr. 1740. (e) Forandret ved Rescr. af 29 April 174. (f) See Skriv. 29 Octobr. 1768. (g) See Skriv. s Martii 1740. 22 Jan. deres Mestere, naar, de i nogle Aar bave været ved Professionen, da deres Mestere først kunde vente nogen Nytte af dem, og dem til Fortrad have ladet sig ved So. eller Lands Etaten enrouller, beilfet af have foraarfaget megen ei pe, som med Tiden, i Fald Etigt ubebindret fulde bave Gange, befragtelig vilde tilintetgiore Kongens Intention, ved de med faa for Bcfelinina paa Blige Borns Opdragelse underholdende Anstalter: hvorfore Coll. har tilkrevet begge Commissariater, oa begiert, at de af Vaisenbufet til Profess foner og Haandverker satte Born, som der melde sig at tage jencie, maatte tilbagevises til deres Dusbonder, indtil des res Lære Mar vare ude, og den paa deres Vegne fluttede Con tract var opfyldt, da det siden funde face dem frit for, at følge deres Inclination; da foadan Begiering af So-Etatens Generalcommissariat fear skal være bleven billiget, og der Privtlig forfifret, ne de formedne Oedrer derem til veblom mende Officerer vare udstedte; hvorimod de Deputerede i Land Etatens Generalcommissariat formeente, at de ei kunde tilliaae Collegii Begiering, beraabende sa iblandt Ander paa Forordn. af 18 Decbr. 1688, som tillader, at antage Ens bovende, og sig til krigstieneste frivillig angivende Lærebrenge og Tienere, hvorfra de formene, at de i Waisenhuset opdrag. ne Born ei mere end alle andre kunne fritages, imod hvilket Collegium, ved en tedelig og tillræffelig Deduction, har resolveret alle de indvendte Dubia, og vist, at den paabes raabte Forordning faa langt fra var imed Vaisenhusets Fun dats, og meget niere, naar Waisenbuusbornene, som staae i lære, ifte antages til Krigstjeneste, for de have udlært, da de omtrent kan være 20 a 22 Mar (inden hvilke Aar de ei kan eragtes, at vælge med Eftertanke, hvad de fan have left til) Kongens Intention saavel i Forordningen, om at faae frivillige og lolhavende Folk til Tjenesten, som i Vaisenhusets Fundaté, om at faae de, derinde opfødte Born oplærte i Konster o Haandverker, alene og ellers ikke opnaaes; hvilken af Coll. gjorte Nemonftration dog ikke Pat have bevæget, bemeldte Deputerebe til at fyldestgiøre Cellegi Begjering, og dertil at udfæde de fornødne Ocdres: desaariag bet bar forestilt, at, faa fremt det maa tillades enhver af Vaisenhuusdrengene, der af Modtvighed førløber sin Mester, at blive enroulleret, det da vilde give onde Erempler for de Anadre at blive opferfige imod deres Husbonder, hvoraf derfors uden menes at vil følge dette: 1) at, naar Mesterne ei fan beholde de antagne Drenge, i de med dem contraherede Aar, biser inaen retkaffen Meter at finde, der vil tage dem i Larre, helst da der ved Vaisenhuuset falder den Wankelighed, at hvem som beraf tager Bern, forbindes at belde dem, foruden gede, med fornodne Klader, for hvilken udgivt adskillige Professioner ellers skal være fri, faafom Drengene i deres Læresar selv maae holde sig; eg 2) at, naar Borner ne, efterat deres Aar i Waisenhuset er omme, ikke fan faae Mestere, bliver Slutningen den, at de mane gade, bror de vil og kan, brorded for al Kongens paa dem anvendte store Bekostz Bekoffning og Omhu ifte vindes andet, end at Bandet ikkeden 22 Jan. for unde Betlere, som det ved Bernenes Judtagelse i Vaisenhuset var befriet for, igjen biber opfyldt med store og unyttig Losgængere, der veed intet Andet, og ikke fan som me tit at lære Andet, end at betle; da Coll. derimod er af de Tanker, at Kongen ei anvender i faa mange Aar faa fiore Bekoftninger paa disse fattige Bern til den Ende, at de om. fider, af Trans og Mangel skal nodes til at tage Lienele ved Krigen, uten at have lært Noget, sig selv og landet til Nytte, det Coll. formener at kunne forekommes, on flige Drenge bleve henviikke til deres Meftere, og ikke antagne af de Militaire, forend deres Lære Aar vare üde, da de omtrent Funde være 20 a 22 Nar gamle, og altsaa først i Stand til at vælge imed Stienkembed, hvad de fandt sig meeft tilbøjelige til og derhos havde imidlertid lært til Gavns et godt Haande verk, hvorved de i forekommende vanskelige Eilfælde kunde hielpe sig, og være Publico til Notte, da de fiden, naar des res Lære Mar vare ude, funde gaae i Krigstjeneste, eller foretage sig hvad dem lystede. Kongen finder, at Coll. har nogen Net og eie til at forlange, at de Drengebern, som gives af Waisenhuset til Haandverksmestere i Lære, ei maae tages til Soldater, for de have udlært den Profession, de ere fatte til men, som disse Drengebern blive af Kongen med for Befoftning opdrague, Saa fan vel og disse Børn, som have Lyst til den mi- Titaire Stand, dertil antages; dog vil Kongen derhos, at de skal holde deres Lære: Tid ud hos Mesterne, men de maae alligevel optegnes hos det Compagnies Chef, som har anhvervet en af disse Drenge, at han fan, naar hans Lære Aar ere til Ende, tage ham til sit Compagnie (h); dog skal det straxen tilfjendegives Land Etatens Generals commissariat, og i alt lovligen herudi forfares. Rescr. (til Vaisenhuuspraft E. Evald), ang, at gaae 22 Jan. Professor Leth, naar denne ikke kan overkomme sit tildeelte Bibel, Arbeide, dermed tilhaande. (Formedelsk Leths Svagbed.) (i) Rescr. (til Greve Fr. v. Ahlefeldt, og No. 22 Jan. tits til Biskopen over Fyens Stift), ang. at 213 (h) See noie Rescr. 18 Jan. 1743. (i) See Rescr. 14 April 1741. Det 22 Jan. det ikke kan tilfalde Greven, men Biskopen, ratione officii, til Skrøbelov at kalde Degn. (Siden Strobelev er et Anner til Kiebfærden Rndkjobings Præstekald, hvortil Kongen har reserveret Sia Selv Jus vocandi. Greven, som Eier af Strobelov.Kirke vilde efter Rescr. af 31 Julii 1739 falde Degn; men Biskopen havde i Skrivelse til ham formeent sig dertil berettiget, hvilket Gres ven ei formeente at være Kongens Billie m. v. (k) 22 Jan. 29 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. hvormange Faddere til Bornedaab maa bedes. Gr. Af Skrivelse fra Byfogden i Horsens til Cancelliet er Kongen bleven refereret, at ban, i Følge af Rescr. under 24de Dctobr. 1739, som beskikket Landfiscal bar ftræbt at fade hemmet det saa heit forbudne terre Lat ends Faddere vid Bornedaab; men at der i Horsens møder ham dette, at, endient Nogle efter gjorte Erindring rette fia efter den bog ftavelige forstand, og byde ei flere af begge Kion ends gads dere, findes de, som sig paa den ældgamle Sædvane bercas be, og til Faddere bede 6 Personer, 3 Qvindes va 3 Mands- Wersoner, foregivende, at den vinde, som bær Barnet, ei skal anfees som Fadder; hvilket har anlediget ham, derom at tilkrive Stiftbefal., som derpaa har givet ham til Svar,, at, siden den Ovation, om den, der bærer Barnet, stat ansees som Fadder eller ei, endnu ikke nogensteds var decide ret, saa havde han, for Nogen derfor blev tiltalt, sig paa heiere Steder derom at informere: desaariag Byfogden har udbedet Resolution, hvorledes ban sig herudinden havde at forholde. Det skal hermed stricte efter Loven forholdes, saa at der i alt ei maa være flere end 5 Faddere, den, som bærer Barnet, i samme Tal indberegnet; dog vil Kon gen ci have forbuden, at det jo maa ofres af Saamange, som der vil, eller dertil fan være buden. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge), ang at de i deres Amter, og Magistraten i Kiøbstæderne, skal træde i Commission med de til S6 Enroulleringen com (k) Cfr. Rescr. 21 Octobr.-1735 og 25 Martii 1758. commanderede Officerer efter §. r. af Forordn. 30 Sept. 29 Jan. 1739; samt at Enhver skal bevise dem Assistence. (1) Rescr. (til Biskoperne i begge Riger), ang. at Præ: 29 Jan. fterne skal levere samme Officerer rigtige Mandtaller over der i deres Sogne befindende Mandskab under Sø Limiterne, (m) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyensa 29 Jan. Stift), ang. Vognmændenes Oldermand i Odense. Gr. Disse Vognmand have andraget, at den af Kongen i bemeldte Odense beskikkede Vognmefter, Gregoriussen, ved Doden er afgaaen; og derhos begjert, at Kongen ikke herefter vilde ordinere nogen Vognmester sammesteds, men lade dem beholde ben Frihed, som de Launet meddeelte Laugs- Article indeholde, nemlig, at en af de 2Eldfte og Skikkeligfte maatte være Oldermand, tilsige Lauget (n), og. Enhvers Tarv i Almindelighed beopagte, Som af Erklæring er for nummen, at en bestandig og fremmed, eller udenfor kauget værende Oldermand, især, dersom han forfalder til Bidtløf tighed og anden Egenraadighed, kan foraarfage Sauget megen Ekade, Fortræd og Uleilighed, hvilket ikke faa lettelig skal Punne ventes af dem, der udnævnes af Vognmændene selv, og det hver andet Aar, som derhos for fine Forseelser tilhørs Ligen kan blive tilrettesat: saa er funden for godt, At det med forbemeldte Vognmænds Ansøgning skal have sit Forblivende ved foromrørte Laugs Articles Tilhald; dog at den af Lauget, som til Olders mand bliver udvalgt, derpaa anholder om Kongelig Con firmation (o). Bevilgn. (og Rescr. til Kjøbenhavns Universi 29 Jan. tet), at et Heste og Qvæg: Marked samt med 21 4 andre (1) See 2 Forordn. af 1 Febr. 1770. samt Rescr. 18 og 21 Novbr. 1780; cfr. R. 18 Novbr. 1740. (m) See samme Forordnings 7de §. og Forordn. 24 Martit 1777, §. 4, samt Rescr. 10 Julii 1782. (n) Nu ikke, efter Forordn. 9 Sept. 1763, S. 2, (o) Ophævet ved Rescr. 3 Novbr. 1747. 29 Jan. andre smaa Creature aarlig maa holdes den 19de Octobr. i Tyrsting By udi Skanderborg. Amt. (p) 29 Jan, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island, at bekjendtgjøres Biskoperne og Amtmanden), ang. Præstefaldsbreves og Confirmationers Bekostning, og hvilke Raldsbreve mane forblive uden Confirmation. Gr. J Anledning af Rescr. under 10 Mait 1737, hvorved er tilladt, at der om Præstefaldsbrevene paa Island, hvors vidt de skulle betales eller ei, maarte fee Forestilling, naar Biskoperne paa Landet efter Befalinger til dem derom, have de indsendt Fortegneffer over Præstefaldenes Indkomster efter deres nu værende Tilfand oa Befaffenbed, har Stiftbefal. (ved at fremsende faadanne fra Bikkoperne ham tilstillede Des fignationer, saavel over prestekaldene som deres Indkoms fter, inddeelte í 3 Claffer saaledes, at i den iste Classe ere aus tegnede de fan faldede hovedkald, hvis Indkomme overage 100 Rdlr, og hvorul Kongen ved berorte Rescript har for beholdt Sig Selv at talde, i den 2den Classe de imtedel maadige Kald fra 50 til 100 Mole., og i den die de ringe. ste, hvis Indkomme regnes til so Rdlr. og derunder), der hos indstilt, om Bræfterne paa Island maatte forundes deres Baldsbreve og Confirmationer saaledes, at Præsterne, som blive kaldede til de i den første Claffe anforte Kald Fulle be tale deres Betalningsbreve ligemed andre Sognepræster i Kongens Riger og Laude, og at Omkostningerne for de orige maatte modereres derhen, at for den Kongelige Cons firmation paa Præstekalde i den 2den Caffe iftun skulde betales Halvdelen imod de i den 1ste Claffe, og at de, som de ringefte og i 3die Claffe fpecificerede Kald bleve confererede, maatte derpaa nyde Confirination gratis. Det maa hermed efter forberørte Stiftamtmandens Forestilling forholdes, saavidt baade de i den 1ste og aden Claffe anforte Præstekald angaaer; og for Confirmation paa Præstekaldene i den 2den Classe skal ikke betales mere end hvad for Capellanernes Confirmationer er anordnes at betales: men, anlangende de i den 3dje Classe antegnede og saa kaldede ringeste Præstekald, da befales, at de Præs ster, som bliver confereret Kald, hvis Indkomster i fors skrevne Fortegnelse ere anførte at bedrage 40 Rd. og der (p) See Rest. 14 April 1747 Side 57. over over, skal for de Kongelige Confirmationer paa faa: 29 Jan. danne Præstekald betale ligesom de, der nyde de middels mandige Kald i den 2den Claffe; hvorimod Raldsbres vene, paa de øvrige, og af den 3die Classes Præstekald under 40 Rd., maae herefter som tilforn forblive uden Confirmation, medmindre Vedkommende selv ved Ans søgning det skulde forlange, og Confirmationen i saa Maas de, ligesom de Andre vilde bekofte. Rescr. (til Conferentsraad. O. Thott, Etatsraad 29 Jan. Stocken, Justitsraad Solmsted, og Professor Voldike), ang. den ny Octroi, som med Jacob Severin om Grønlands Beseiling paa 4 Aar al indrettes. (q) Bevilgning, hvorved Feldberederne i Trond 29 Jan. hjem forundes et Laug og Laugsrettighed, da de i saa Mande skal rette sig efter de angaaende Feldberes der Laugene i Danmark og Norge udgivne Laugs Article of 6 Martii 1686, samt andre enten for Laugene i Almindelighed eller Feldberederne i Særdeleshed gjorte An ordninger. (Efter bemeldte Feldberederes Ansegning.) Rescr. (til Doctor Joh. Sam. Carl med flere), ang. 5 Febr. et Collegii Medici Indrettelse for Kongens Niger og Lande, og at de, efter indsendt Project, samt ved hver Post tegnede Resolution, forfatter en Anordning derom. (r) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, og til 5 Febr. Biskopen i Sjelland), ang. Directionen over vor Frue Latinske Skoles Capitaler og Indkomster i Kjobenhavn, og om Uddelingen til Disciplene. Gr. Magistraten bar forestillet, at, da den er paalagt Adminiftrationen over endeel, deels af forrige Konger, deels af andre gudfrygtige Folk til bemeldte Skole skjenkede og leges rede Capitaler og Beneficia, bois Renter og Indkomster,. 25 (9) Sée Plac. 9 April 1740. (1) See Rescr. og Forordn. af 9 April 1740. efter IO 5 Febr. efter derom oprettede Anordninger og Fundationer, til fattige Stole Disciple anvendes, har der af Alders Tid en Borges mefter af Magistratens Middel været udnævnt, at have veds berlig Tilsyn med disse Capitalers udsættelse paa Mente efter Loven, og at Renterne til det definerede Brug blev anvendt, hvilke af ham i faa Maader aflagde Regnskaber af Biskopen over Siellands Stift tilligemed Magistraten ere blevne efter skeete og qvitterede; og at endog bemeldte. Stole, foruden disse Magistratens Forvaltning betroede Midler, skal eie 6000 d. som i senere Contagions. Tid, og siden derefter ved adskillige Leiligheder ere blevne samlede ved afganane Fop D. Worms Förforg, hvis aarlige Revenuer af Skolens Rector efter Bis fopens Godtfindende og Approbation uddeles til Skolens Di fciple, faasom angaaende Sammes Distribution on Brug ei no get vist er anordnet; og at derfor disse Capitaler, og de deraf komne Renter, sanit gjorte uddelinger af Rector alene hidtil har været aflagt Rennfab, der af Magistraten tillige. med Biskopen og nogle Kjobenhavns Sognepræster ere blevne efterfeete, og efter befunden Rigtighed gritterede: desaarfag Magistraten nu (da det ved seneste Skole- Forordn. i dens. 48de Post (s), er bleven befalet, at Skolernes Beneficia og Tegerede Capitaler i Almindelighed paa bvert Sted skulle være under Byens Magistrats, samt Prevens og Sognepræstens gorvaltning, og under Recters Opfon, ligesom det og i side Post (c) anordnes, at bemeldte Skole Forfandere fulle indsende rigtig Regnskab til Stiftbefalingsmandens og Biskopens Approbation on Qvittering) til Resolution indstiller, ont det ikke, fiden Bjøbenhavn bar efter gamle og forundte Konges lige Friheder i Henseende til fin verdslige Øvrighed allerider været erimeret fra Stiftet oa Stiftamtmanden i @jelland, hans Direction, og alletider været benaadet med det Fortrin frem for alle andre kjøbstæder 1 Kongens Niger, at dens Magistrat har havt al verdslig vrigheds Directorium, My dighed og Ansvar, og ererceret faadant Embede sammeñeds, ligesom Stiftamtmændene i de andre smaa jobsæder, maatte med denne Magistraten anbefalede Adminiration forblive som tilforn, og at de andre ommcntionerede Skolens Capitaler, som have været under Rectors Eilson, herefter af Magikras ten tilligemed Biskopen coniuncti maatte tages under Admi nistration m. v. Da Magistraten, som meldt er, har i Kjobenhavn hidtil med Biskopen i Sjellands Stift fort Dis rectionen over Vor Frue Latinske Skoles Capitaler og Indkomster, beserget, deres Bedite, imodtaget Regnskaber derfor af Vedkommende, og Samme efter foregaaende Revi fion decideret eg quitteret: saa er funden for godt, At det dermed herefter som tilforn skal forblive og fors holdes; og, ang. forbererte Skolens aparte Capitaler, (s) See nu s. 71 Forordn. 11 Maii 1775. (t) See ibid. hvor hvorover Skolens Rector hidtil har havt Opsyn, og aflagt 5 Febr. Regnskab for, da skal Samme ligeledes af Magistraten med Biskopen conjunctim tages under Administration, og da under der Regnskab, som for Skolens øvrige Capis taler af en Borgemefter forfattet, anføres, beregnes og afgjøres under eet, af Magistraten og Biskopen, da de sædvanlige uddelinger til Disciplene af Indkomsterne ligeledes kan fremdeles og paa forrige Maade kee af Rector, som og ellers fremdeles sal imodrage de Inds komster, som til folen betales for Copulationer og Liigpenge, med andre deslige indløbende daglige Inds tægter, og derfore haver at aflægge Rigtighed til den Borgemester som fører Skolens Regnskab, paa det han samme Indtægter i saadant sit Regnskab igjen fan an føre og beregne. (u) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 5 Febr.. i Sjelland), ang. Offer og Accidentser til Rectores og ørere, som ere Degne, samt især om Degnetrave af Gammel. Rjøge. Gr. Rector Echele i Kjege bar begiert, at, saasom Forordn. 17 April 1739 dens 62 de Art. udtrykkeligen befaler, i Kiebfiæderne uden for Kiøbenhavn strax at skal gjøres faas dan Anordning, at Rectores eller Hørerne, som ere Deane til Kirken, hyde al den Deel og Rettighed, med Degnekorn, Offer til Hoitider, Brudevielser og Barseler, samt alle Slags lovlige Accidentser ubeskaaret som Degnene paa Landet, enten det paa samme Steder har været Skit eller ci; op det i be. melote Rioge ikke hidindtil har været i Brug, at Skolen en ten Offer paa de 3 fore Haitider bar bekommet, eller været tilladt Noget for Brudevielser, som skeer i Kirken, ei heller for Barseler bliver offeret: Kongen da vilde befale, at en af Stolens Lærere, ei allene i kraft af Forordningen kun de blive authoriseret til at tage Offer paa de 3 Deitidsdage næst efter Præsterne, men endog at de øvrige Accidentser med Deanekorn af Gammel Kjege By, samt for Brudevielser og Barseler fulle introduceres, paa det at denne Skoles Lære re kunde komme til at heffe Frugt af den Kongelige Naade. - Som det saaledes cengang ved forberørte Forordning er bles ven fastsat, at, hvor Rectores eller Herere cre Degne til Kire (u) See ibid. §. 6. 72 80 og Rescr. 28 Febr. 1772. fen, 5 Febr. ken, de her fulle node af den Deel og Settighed med Degne. ton, Offer rit Hoitiden og Accidenther, som Degnene paa Landet er bevilget, enten det for har været brugeligt eller ikke: saa befales hermed, 5 Febr. At Stiftbefal. og Bisk. den Anstalt gjøre, at bemeldte Forordnings 62de Art. (v) paa ny og end eengang paa de Steder, hvor Difficultet gjøres, af Prædikestolene vorder oplæst, med Formaning til Menigheden, at holde sig Kongens Villie efterretlig, og haver Magistraten Sligt iligemaade paa Raadstuen at betyde for Borgerskabet, faa at Skolen næst efter Præsten, før Klokkeren, skal i Chorer stane og tage imod det Offer, som godvilligen gives, eller dem tilsendes; hvilken Kundgjørelse skal skee imod næstkommende Paaske: Hoitid: men, hvad Offeret ved Brudevielser og Barseler i Kjøge angaaer, da, efterdi sammesteds ikke ofees i flige Tilfælde til Præsterne, saa skal ei heller for folens Skyld introduceres Offer ved deslige Forretninger, eller Indbyggerne paalægges noget Vist i den Sted at svare til Skolen (x); ligesom der ei heller skal svares nogen Degnerrave til bemeldte fole af Gammelkjøge: Gaard, siden Præsterne ikke nyde nogen Tiende. Betreffende de i Erklæringen ommeldte 5 Bøndergaarde i Gammelkjoge: By, som Stiftbef. og Bisk. formene at burde svare som andre Bønder til Skolen en tredie Deel Korn mod Tiendens tredie Deel, da vil Kongen, at det med deres Tiende herefter som hid indiil skal forholdes. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand og Biskop, saa og til Amtmanden over Frideriksborg- og Kronborg Amter samt Hofprædikanten), F (a) See nu s. 83 af Forordn. 11 Maii 1775. ang (x) See Rescr. 6 Novbr. 1744; Stolen er afgaaen ved Rescr. 11 Jan. 1776. 5 Febr. ang. hvo der skal bere til den Danske, og hvo til den Tydske Menighed i Helsingeer, m. v. om Siostes Klokker og Fattig Inspection. Gr. Adfilline King hindre den Enbike Menigheds Opkomst og Belfond. Paa det at dens Lydie Kirke og dens Betiente i god Stand kunne underholdes og conserveres. Den Danske Birke og dens Betjente maa fremdeles Den Da beholde den frivillige Gave, som Nogen til den eller dem vil give. - De Tydske folk pea gammermollen skal; naar den nu varende Præst i Tikjøb afganer, holde sig til den Tydske Menighed i Helsingøer, og da være fri for at svare de 20 Sidr., som de hidindtil aarlig have betalt (y). Paa det Ingen under Skin af det Danske Sprog skal drages sta den Tydske Kirke, vil Kongen ved Samme beskikke en Capellan, som om Eftermiddagen paa alle Sondage skal holde en Dansk Prædiken. Klokkeren ved den Tydske Birke skal være Bedemand ved samme Menighed, naar den Danske Klokker, som har tiltaget sig Bedemands-Embedet ved begge Menigheder, afgaaer. Præsten ved den Tydske Rieke skal herefter, ligesaavel som den Danske, være ved Inspectionen over de Fattiges Væsen (z).

§. 3. S. 4- §. 5. §. 7. Rescr. (til Directeuren for Øresunds. Coldkams 5 Febr. mer), ang. Uddelingen af de ved Øresund faldende Fattiges Penge, og den Tydske Cantor og Blokker i Helsingser deraf at nyde Noget. Gr. Det gerdader til Skade for den Tydske Menighed, at den Todske Præst ei altid bliver tilkaldet, naar uddelingen seer af benævnte Penge. Den (y) Forandret ved Rescr. s Octobr. 1770 og 13 Octobe. 1786. (z) See næstfølgende Rescript. De avrige Wofter, nemlig 1, 2 og 6 eve deels bortfaldne ved, og deels indeholdes i Regl. 21 Aug. 1782. 5 Febr. 9 Febr. 12 Febr. Den Työske Præst i Helsingver fal, ligesaavel som den Danske, herefter altid ved disse Penges Uddeling være tilstede, for at iagttage de Fattiges Tarv af den Tydske Menighed (a). Cantor og Klokket ved forbemeldte Tydske Kirke skal herefter nyde Noget aarlig af sorberørte Fattiges Penge. Canc. Skriv. (til Biskoperne), ang. at Mescr. of 22de Jan. 1740 om Frimændenes Leiermaal skal indtil videre ei communiceres Geistligheden; men, er det allerede skeet, da haver Geistligheden herom at vente nær mere Ordre, (saasom der er falden nogen Tvivlsmaal, hvor Deslige Leiermaale rettet ber meldes, enten til Generalcom missariatet eller General. Auditeuren). (b) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang, at det ved Confirmations Forordningen skal have sit Forblivende. Gr. Bisk. har forestillet, at det er længe befunden, at der,, især af gemene Folk, opfindes mange Slags Inventioner til at eludere den om Confirmationen udgivne Forordning, for at undgaae den befalede Præparation og offentlige Eramen, da han har erfaret, at Mange benytte sig deraf, at Præster. ne og Slofferne i Kjobenhavn umuelig fan fiende alle dem, som komme til Skrivte, saa at Mange fra landet, som ei for Bankundighed kan komme til Confirmation og Gudsbord, paafinde, i Kbbon uden Confirmation at snige sig frem: hvorfore han, til saadant Bedragerie at forekomme, har proponeret: 1) at alle Unge, særdeles gemene golf, faasnart 'de ere confirmerede, maatte forpligtes at tage Beviis ders paa under Præstens Haand og Seigl, hvilket Klokkeren i Kiobstæderne og Degnene paa Landet skulde efter en af Præsten given Formular, frive, og Præsten underskrive og forsegle, alt uden nogen Betalning, hvilken Seddel de Unge skulde fremvise, naar de igjen ville gane til Gudsbord, og ellers lade følge med deres Skudsmaal, naar de som i andre Mes maheder (c): 2) at den, som uden Confirmation første Gang gir til Gudsbord, skulde ansees som den, der ikke havde været til Gudsbord, og ikke allene i deu Menighed, (a) See §. 7. i næstforestaaende Rescript. (b) See Reset. af 29 April 1740. (c) See Rescr. 7 Jan. 1741. 9. 3. (4). hvor hvor bant sig opholdt, lade sig præparere og confirmere (d), 12 Febr. men endog in examine for Menigheden foreholdes den af ham begangne Synd i saa helligt Berk imod Kongens Befaling, og tiltane, at han fortryder den af ham i saa Fald givne For aracffe: 3) at Forældre eller Husbonder, som ere Med videre i saadant Bedragerie, maatte paglægges nogen Straf, fordi de ikke derom have advaret Præfen: 4) at be, som mere end een Gang have sneget sig til Gudsbord uden Confirmation, enten maatte ansees paa den i zden Post fores flagne aabe, eller, om de, uden Confirmation, for jaa dant Bedragerie fulde faae aabenbare Skrifte: 5) at, fiden Drenge, sem face Lære, og jenestefelt, af efferne og Qusbonder negtes den Tid, 2 Gange om den of gace tit Bræparation, om da Catecheren eller Presten selv, og boor ingen Catechet er, Bratten, naar de, som ere i Tjeneste og Lære, melde sig til præparation, maatte tale med deres Me.. flere eller Husbonde, og formage dem dertil; men, hvis ikke, eller der gives for knap Eid, det da maatte mages saa, at Catecheren tager Gaadanne til underviionina visse Timer Son og hellige Dage efter Aftenfang, og æften være forbunden, at tage dem til üa, som Husbonden under Straf ikke maatte negte (e): 6) at, om en præst uden Confirmation antog ogen til Gudsbord, der da til Advarsel maatte sættes en vis ou stor Straf paa Brafterne, 1) om de vidende antog egen første Gang, uden Confirmation, 2) en anden Straf, om de til Belgeskal antog Nogen til Confirmation paa andre Dage end be, som i Forordningen ere foreskrevne; eg 3) en Straf paa Klokkere, særdeles i Kjobenhavn, om de ikke neie not give Agt paa de Inge, dt Ingen uden Cons firmation inige fa til Mudsbord (f); 7) at de Sedle, som Blokkerne i Rjøbenhavn, i Steden for Studómaale, som. Præsterne efter Loven kal give dem, der gaae fra een Menigs hed til en anden, udgive som Bevis af Kirkebogen, ikke maatte leveres til Personen selv, som, uden at tage videre Skudsmaal, benytter sig af dem, men at, naar Saadanne maatte begieres, lofferne da fulde levere dent til Præster. ne, som derefter burde give de fordrende Versoner Skudss maal; beilfet alt Bi. deg formener, et at kunne biedre det Bedragerie, at intae sig til Gudsbord uden Confirmation, eller anden lorden, medmindre at alle ugifte gemene Tjenes stefolf, samt Inge og befiendte bleve forbundne, den lee de ville gaae til Gudsbord, i det mindste 2 Dage forud at mel de sig i Klokkerens Suus, og for ham give tilfiende, naar de sidste Gang git til Gudsbord, dets Rigtighed ban ba bavbe at eftersee, og ellers, hvis de ifte bavde gaaet til Gudsbord i den Menighed, da ikke at lade dem komme frem uden Studsmaal, men at de unge, om beilké der tvivles, at de (d) See Forordn. 25 Mail 1759. S, 3- (e) See ibid. §. §. 1 og 5. (f) See Rescr. 1741. §. 4. (5). havde 12 Febr. Havde været til Confirmation, burde henvises til presterne, som der noiere havde at undersøge (g). I Anledning af Forordningens ste Art, som byder, at Tjenesten og Prædis Ten skal saaledes indrettes, at den ganske i neste kan være til Ende paa den ellers fædvanlige Kid, er Biskopen at de Tanker. 1) at den Dag i alle Kirker maatte ringes sammen efter Ritualet præecife foffen 7 (h): 2) at pen Dag ikke inaatte messes for Alteret for Prædiken, intet Bers sonces i Prædikestolen efter Paaffe og efter Juul, og i alle Surfer intet mere synges, end den til Dagen anordnede Psalme, eller og den Pfalme: "Den Jorat Gud er tækkelig derpaa Troen, da Præsten strap kunde gage i Prædiketofen (i): 3) at bande Tidin, naar det kal ringe sammen, faa og Sangens Afkortelse altid Sondagen forud maarte intimeres: 4) at Veæsten den Dag ei man være paa Prædikestolen mere end Time i alt, og Prædiken alene ar flutttes med Fader Vor og Belsignelsen (k): 5) at den Tale, som Vræs ften efter Forordningens 10de Art at holde, maatte mere være som et Suk til Gud, og Opvaffelse til Andant, end no< gen Tert at udlægge (1): 6) at da endeel Præster ved den holdende Confirmations: Examen ofte ikke give de Unge Tid til at svare, men ofte tage Svaret af Munden, og det vidte Loftig forklare, præsterne da alvorlig on under Mulce maatte forbydes, den Dag at opholde Tiden med at suare selv, og gjere Forklaring over Svaret, men alene spørge, og lade de unge svare (m): 7) at der ei behaves nogen ny Anordning, at den Tale efter Confirmationen skal gjøres Fort, siden Præsten er træt, og Andagten flap (n): 8) at den Bøn efter Confirmationen er meget for vidtløftig, og at det var at ouffe, at den paa det fortelle maatte famien drages, og Indholden i meget faa Ord indbefattes, og saa. Tedes trykkes og publiceres (o), m. v. Som Confirmatio nen forst for en for. Tid fident, efter foregaaende grundig Overveielse, er bleven introduceret og fastsat, Saa holdes det betænkeligt, i en saa vigtig Sag paa ny nogen Forandring at gjøre; hvorfore det cragtes (g) See ibid. §. §. 3 (4) 4 (5): beft (h) See R. 3 og 23 Maii 1760, eg Plac, 26 Mart 1784 9.4. (i) See de bag i Ritualen, Kbhvn 1767, til Side 33 an forte Forandringer; faa og Plac. 1784, §. 2. (k) See Plac. 1784, §. 2. (1) See ibid. (m) See ibid. (n) See ibid. (o) See Rescr. 23 Septbr. 1785 best at være, at det ved forberørte Forordning om 12 Febr. Confirmationen haver sit Forblivende: men, ders som nogen Misbrug skulde have indfneget sig paa visse Steder, eller nogen Uorden derved skulde være forefalden, da fan Biskopen selv raade Bod paa de imod Forordnins gen forefaldende Poster, og siden, om Et eller Andet kan være derved endnu at forbedre, Kongen Samme stykkeviis forestille, og efter Sagens Omstændigheder nærmere Resolution have at vente. (Rescr. til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, og No: 12 Febr. tits til Land Etatens Generalcommissariat), ang. at i alle Sæstninger, hvoriblandt og Helsingøer, i Henseende til at Fæstningen Kronborgs Garnison der ligger f Qvarteer, fan regnes, skal varterene fuldt beregnes for hele Mandskabet, hvad enten de maatte være tila stæde eller ei. (Saasom Stiftamtmanden har, da der var Dispute imellem Magifiraten i Helsingeer og det samme. Keds indquarterede Infanterie, og Generalcommissariatet den 29de Decbr. 1739 svarede den, at det med Indqvarteringen skulde have sit Forblivende ved Resol. af 2den Jan. 1730, men Magistraten til ham klagede. og paaberaabte sig Resol. 4de April 1732, udbedet sig Resolution, hvilken af berørte 2 Resolutioner fulde næst Forordn. af 1716 være Magistra. ten til Forhold.) (p) Rescr. (til det Vestindiske og Guineiske Com: 12 Febr. pagnie, og til Myntmesteren i Kjøbenhavn), ang. Selv og Kobber Mynt for de Ameri canske Eilande. (q) Gr. Compagniet bar forestillet, at Myntmesteren efter Rescr. af 18de Jan. fidilleden, har til Comp. indleveret fin Forklaring, at den bevilgede Solv Scheide Mynt for de Danske Americanse Insuler ikke kan myntes af den Storrelse og Finhed, som den ham forevifte Franske mynt, uden med (p) See Rescr. 27 April 1742, og Regl. 8 Mait 1775, 9. 1. (a) Cfr. Forordn. 20 Maii 1770. IV. Deel. 23in.d. 93 22 Febr. med 32 pr. Cto Forliis for Compagniet, og at han ders umed har forfatter en anden Bereaning, hvori han viser, paa bvad Fod denne Golv: Scheide: Mynt med Fordeel for Com pagniet tunde flaacs; hvorved Comp. tillige har forestilt, at, fois denne tilladte Myntning bliver paa 12 St. Danik, det da, Henseende at det skal være en Scheide - Mont imeflent Compagniet og Indvaanerne paa de Danke Americanske Eis lande, vilde blive uforbigængelig forneden, at der desuden paa bemeldte Eilande haves en mindre Mynt, som, for To Stillinger og Eneste Skillinger paa bemeldte Eilande kunde gaae og gjelde, ligesom flig Kobber hynt paa de Franske Eis Lande i America skal være brugelig, og Endeel deraf paa St. Thomas reullere, paa det, at Judbyagerne imellem sig selv desbedre kunde fille sig fra hinanden i smaa og daglige Haandteringer. 19 Febr. Myntningen af ovenbemeldte Sølv. Mynt maa see paa den god og Gehalt, som af Myntmesteren saaledes er foreslaget og calculeret. Compagniet maae paa egen Bekostning lade flaae nu for det første To Skillin ger og Eneste Skillinger for den Summa 5 til- 600 Sole, Halvten af hver Slags, og siden, om der fornøden skulde eragtes, saamange, som aarlig kunne ud fordres, hvilke, ligesom de Compagniet tilladte Tolvs filling Stykker, alene skal være til Brug paa de bea nævnte Americanske Eilande, da Fordelen, som ved Myntningen fan falde, Compagniet maa forundes. Saa skal og forbemeldte To Stillinger og Eeneste-Skillin ger præges paa den ene Side med Kongens Navn i Chiffer, og paa Reversen, nemlig paa 2 Sfl. To Skilling Danske; og paa Eneste Stillingerne Een Skilling Danske, med Omskrive paa dem begge: De Danske Americanske Eilandes Robber Mynt.. Myntmes steren skal saaledes mynte baade ovenbemeldte Sølv. Mynt, saavelsom og forbemeldte Kobber: Mynt. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at den Svenske Post, saalænge det lidet Belt med Jis er belagt, maa passere over samme Belt ved Middelfart.

Fun Fundation for Duebrødre Kloster i Roes Febr. kilde. (r), Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. af hvem Fre: 4 Martii. dags og Aftensangs Prædikener i Borsser skal forrettes. (Anledning af at Skolen, hvis Rector for rettede Aftensangene, er reduceret; og paa Capellancus Klage) (5) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 4 Martii. Stift), ang. Indkomsterne for de Latine-Skoler, som i dette Stift vedblive, og de, som til Danske Skoler i Kjøbstæderne ere forandrede, hvis Skoleholdere tillige ere Degne; samt om Degnepens sionerne, som til de Første skal svares. Gr. De tilforordnede Commissarier over det Latinske Skoles Basen bar indleveret det Forslag, som Stiftb. og Bisk. i Følge af Rescr. dat. 17de April 1739 have forfattet, og til dem indsendt. Med Skolerne i Syen og Langeland skal paa efters følgende Waade forholdes: I Fyen og paa Langeland skal disse Skoler, nemlig Rudkjøbing, Faaborg, Svenborg, Rjerteminde, Assens, middelfart, og Bos gense reduceres, og deres Indkomster paa solgende Maas de reparteres: 1) ang hvad der af de reducerede Skolers Indkomster skal forblive ved de Danske Christene doms Skoler i hver Kjøbstæd, og hvad der skal fors flyttes til de vedblivende Latinske Skoler: A. Rud. Ejøbing paa Langeland. Til den Danske Skolehol der skal henlægges Skolehuset, til Beboelse for ham selv, og Skolehold for Børnene; og sal han beholde til sin Belønning Degnekaldet i Byen med al tilliggende Degne Rettighed, af Offer, Accident ser uden og inden Kirken, samt de Kostpenge af Byen og alt Ander, som. 32 (r) See Rescr. 24 April 1741 08 23 Jan. 1750. (s) Gee Regl. 9 Aug. 1748. af 4 Martii. af Byen eller Kirken har været givet Sector ved folen; og de fattige Skolebørn, som opvarte ved Sangen, skal beholde: 1) den tredie Deel af Liigpengene, som Skolemesteren unser Sognepræstens Tilsyn skal uddele til de fattigste og flittigste Børn; 2) de smaa Legata, sem ere inddragne under Byens Fattiges Midler, og fins des ingen Fundatser for, og af Byens Øvrighed og Sognepræsten aarlig uddeles til fartige Skolebørn, til Hjelp til Klæder og Bøger; 3) mane de fattige Børn, baade i Rudkjøbing og andre Steder, hvor det har været brugeligt, em Sondagen og andre hellige Dage indsamle i en Bosse hvad medlidende Folk af Kjerlighed vil meddele dem. Da der saaledes fra denne Skole bliver til en af de vedblivende Latinske Skolers Forbedring i Behold: 1) for Lærerne, de forhen givne Degne Pensioner, og af Simmerbolle Degnekald den 5te Deel af Degnekornets Indkomme, som i alt kan beregnes omtrent 35 Tde. Byg eller Penge 35 Nd.; 2) for Disciples ne, de af Rasmus Pedersens Legato til 2 Disciple henlagde 9 d., og den 5te Deel af Skrøbelov:Degne kalds Korn Indkomme, omtrent 3 Tdr. Byg, som gjør tilsammen i Penge 12 Rdr. Ang. de 30 Rd., som af Rasmus Pedersens Legato ere tillagde Lærerne i Nud kjøbing Skole, med Vilkaar, at de med Capellanen skulle forsyne Aftensangsprædikenerne, da maae det overlades til afg. Rasmus Pedersens Arvinger, hvad ens ten de ville, at bemeldte 30 Rd. Herefter skulle deles imellem Capellanen og den Danske Skolemester, eller henlægges til fattige Disciple af Rudkjøbing eller andenstads paa Langeland, som maatte søge den Latinske Skole, til hvilken Rudkjøbing Skoles Beneficia blive. henlagde, eller og destineres til anden gudelig Brug. - B. Saaborg Skole. Den Danske Skoleholder skal beholde Skolehuset med tilhørende Inventario, samt Degnes Degnekaldet med al fin Rettighed, saa og Kostpenge af 4 Martii, Byen, og alt Andet, som af Byen eller Kirken har været tillagt Rector, ligesom ved Rudkjøbing er meldet; men til de fattige Skolebørn er her Intet at henlægge, uden den zdie Deel af Liigpengene, og hvis de selv kunne samle sig af godt Fottes Kjerlighed. Fra denne Skole bliver da til en af de Latinske Skolero Forbes dring i Behold: 1) for Docentes det Rector tillagde Korn af en Bondegaards Landgjelde, og Degnepensioner, faa og den 5te Deel af Korn Indkomsten af Svaninge: Degnekald, som forhen har ligget til Høreren i Faaborg med al fin Rente, men nu skal med Sognetegn forsynes, hvilket Korn ikke skal kunne regnes høiere end til 15 Tor. Byg, eller i Penge 15 Ndr., og de af Frue Rosenkrant ses Legati Renter Rector tillagde aarlige 10 Rd., til sammen 25 Rdr.; 2) for Discentes i en af de Latinske Stoler 1) Korn af Landgjelde og Degne- Pensioner 15 a 16 Tdr. Byg, eller Penge 16 Rd.; 2) Senter af Krue Rosenkrantses og Jørgen Brahes Legato 20 Ndr. 2 Mk.: tilsammen 36 Nor. 2 Mk. B. Svenborg Skole. Skolehuset, der er et gammelt grundmuret Huus, som er ganske forfalden, skal afbrydes, og Materialierne sælges, Kirkerne til Bedste; hvorimod Magistraten af Kirkernes Indkomster skal forskaffe den Danske Skoleholder fornødne Værelser til Beboelse og Skolehold; og, som i denne Bye ere 2 Sognekirker, skal Skoleholderen beholde al Degne Rettighed af begge Sogne, med alt hvis baade Sector og Hørerne af Byen og Kirkerne have havt, hvorimod Skoleholderen skal forsyne begge Kirkerne med Sang, hvortil han skal holde og selv lønne en Substitut, som altid med nogle Disciple skal opvarte den ene Kirke, saa og affistere Skolemesteren med Børnenes Undervisning; og, som til disse Kirker ingen Tid har været Klokkere, men Klokker: 23 tjenesten 4 Martii, tjenesten har været forrettet af Skoledisciple, saa maa Skoleholderen herefter være Klokker til den ene Kirke, og Substituten til den anden, og derfor nyde det, som Klokkerne i de andre smaa Kjøbstæder nyde af Kirken og Menigheden (1). Til de-fattige Skolebørn bliver Her heller intet at henlægge, uden hvis som er meldet ved Faaborg Skole. Fra denne Stole skal henlægges til en af de Latinske Skoler: 1) for Lærerne, Rectors og Horernes Korn af Landgjelde og Degnepensioner, omtrent 30 Zdr. og 3 Mor. 2 Mk. i Penge, tilsammen anslaget til Penge 33 Ndr. 3 M.; 2) for Disciplene: 1) Dega nepensioner, som, naar Ligningen bliver fastsat, skaf omtrent blive 15 Tor. Byg; 2) Renten af adskillige sinaa Legatis, 16 Rdr., tilsammen i Penge 31 Rov. D. Kjerteminde: Skole. Skolehuset skal Skoles holderen beholde med Degnekaldet i Byen, og al tils liggende Degne Rettighed, med alt hvis den Latinske Skoles Lærere af Byen og Kirken har nydt. Til de fattige Skolebørn bliver her heller intet at hentagne, uden hvis forhen er melder ved de 2 næstforhen benævnte Kjøbstæder, Fra denne Skole bliver da i Behold til en af de Latinske Skoler: 1) for Lærerne, Rectors og Hørernes tillagde Korn af Sognene i Bjerge Herred, som hidindtil har været omtrent 120 Edr. Byg eller i Penge 120 d., 2) for Disciplene: 1) Degnepensioner af Befninge, Rynkelby: og Monchebo: Sogn, som i alt fan beløbe 27 Tor. Byg eller 27 Rd., 2) Rente of Capital 768 No. 4 M. aarlig 38 d. 3 E. (u), tilsammen 65 d. 3 mk. - E. Affens Skole. Skoleholderen skal beholde Skolehuset med Rectors og den ene Hørers Værelser, som ere i een Bygning, med tils www (t) Forandret ved Rescr. 25 April 1749. (a) See Forordn. 13 Febr. 1767. hørende hørende Inventario, men den Baaning, soin den anden 4 Martii, Hover har beboet, skal hjemfalde til Birken: herforuden skal han beholde, ligesom i de andre Kjøbstæder, Degnekaldet til Byen, med al Deque-Nettighed af Byen og de til Byens Segnefirke liggende Bender, med Jordskyld af Byen, og alt hvis tilforn til den Latinske Skoles Lærere af Byen og Kirken har været giver. Til de fat tige Skolebørn der i Byen skal henlægges: 1) den zdie Deel af Liigpengene, 2) den aarlige Rente af Borges mester Bonde Jacobsens legato 200 Sid., og af Borgemester Jens Clausen 100 Md, tilsammen 15 Rd. (v). Fra denne Skole bliver saa i Behold til en af de vedblivena de Latinske Skoler: 1) for Docentes o) Landgjelden af det Sector tillagde Jordegods 27 dr. 2 Sfpr. 2 Alb. Hartkorn, beløbende omtrent 60 Rdr., b) den aarlige Afgift af Sædeland ved Assens Bye, 6 Rd. 4 Mk.; e) Indkomsterne af de 3 Degnekalde paa Landet, som har ligget til denne. Stoles Lærere, skal, naar Deguekaldene med Sognedegne forsynes, og Ligningen skeer paa den ste Deel af Kornet, ikke kunne blive mere, end 16 til 20 Ed. Byg, eller Venge 20 Std., som gier tilsammen i Penge. 86 d. 4 M.; 2) for Discentes, a) Degnefern, omtrent 30 Tor. Byg eller 30 Rd., b) Renten af de Brahers Legata 500 Md. og de Zordbyers 600 Sibr., 36 Nr. 4 M. (x), tilsammen i Penge 66 Rd. 4 ME.- F. Middelfart Skole. Skoleholderen skal beholde Skolehuset og Degnekaldet i Byen, med al tilhøren de Degne Rettighed, samt alt hvis den Latinske Skoles Lærere af Byen og Kirken har nydt. Til de fattige Skolebørn der i Byen skal henlægges, a) Menten af Borgemester Friises legerede liden Capital 50 Nd. aar (v) See ibid. (x) Cfr. ibid. 234 lig 4. Martii. lig 2 b. 3 Mt. (y), b) de 4 St. hver Søndag til Brob af en Jord ved Byen, c) de 4 Rd. aarlig Leie af en an den Jord. Fra denne Skole bliver da i Behold til en af de vedblivende Latinske Skoler: 1) for Lærerne det Rector forhen tillagde Degneforn 15 Tor. 6 Sfpr. Byg eller Penge 16 d.; 2) for Disciplene a) Deanes forn 6 Tdr. 3 Sfpr. Byg eller 6 Nd. 3 M., b) Renten af Hr. Gregers Krabbes Capital 200 Rd. aarlig 10 M. (z), tilsammen Penge 16 No. 3 f. G. Bogense Skole. Skolebufet i denne By, ter er gammel og faldfærdig, og ikke fan beboes af Skoleholdes ren, skal, siden Kirken har en Klokkerbolig, anvendes til at forbedre Klokkerboligen, da Klokkeren og tillige skal beskikkes til at være Chordegn og Dansk Skolemester, og derfor nyde Degnefalder i Byen med at tilliggende Degue Rettighed og alt hvis af Byen og Kicken hidindtil har været tillagt den Latinske Skoles Lærere. Men, som Rectoratet der i Byen har hidindtil vieret annecteret med Capellaniet, og den nu værende Capellan er falder til begge Dele, saa skal han beholde, saa længe han lever, og dette Embede betjener, alle Rectors Indkomster, og derimod ved Klokkeren, der skal være en skikkelig og due lig Person, forsyne baade Kirken med Sang, og den Danske Christendoms Skole med Læsning; men, naar den nu værende Capellan enten afgaaer eller forflyttes, stal Klokkerens og Skoleholderens Tieneste stedse være annecterede, saasom de Begge ifkun libet impor tere, og en Mand kan behøve det tilsammen, til nøds torftig Subsistence. Til fattige Skolebørn der i Byen fan intet henlægges uden den aarlige Leie af en Hoveplads 2 Rd., og hvis forhen ved Kjerteminde, Svenborg og Faaborg er meldet. Fra denne Skole bliver saaledes i (y) See ibid. (z) See ibid. Be Behold: 1) for Lærerne a) Degnepensioner 17 Tor. 4 Martii. 7 Sfpr. Byg, eller Penge 18 d. b) af Assessor Hans Knudsens legerede Capital 500 Rd., den ste Deel af den aarlige Rente 5 Rd. (a), tilsammen i Penge 23 Rd., hvilke dog ikke skal forflyttes, førend der skeer Forandring med ben nu værende Capellan, som forhen er meldet: 2) for Disciplene i en anden Stole bliver her i Behoid den øvrige Rente af Assessor Knudsens Legato darlig 20 Rd. (b). - H. Og, som der er en liden Stole i rpeskjøbing pan Ærs, men samme hverken for Skolemesteren eller Disciplene har andet Tillæg, end der Libet, som gives af Byen, og nogle faa Tender Korn af 3 Degne paa Landet, saa skal derved ingen anden Forans dring free, end at den bliver til en Dansk Christens doms Skole, og Læreren, som nu er derved, sal forblive fremdeles, og nyde hvad han hidindtil har havt. 11. Ang. hvorledes de fra de reducerede Skoler sverblivende Indkomster henlægges, til de 2 vebblivens de Latinske Skoler i Odense og Cyborg, baade til Lærerne og Disciplene, og hvorledes Lærernes Len deraf eller ved andet Tillæg skal forbedres: A. til Odense: Skole Skal henlægges det, som overskyder fra de 3 Skoler Rudkjøbing, Svenborg og Faaborg. Og, som ørers ne i denne Skole ere forhen saaledes aflagde, at de kan have deres skikkelige og nedtorftige Underholdning, skal de lade sig nøie, uden videre Tillæg, saasom de efter nogle Aars tro og flittige Tjeneste, til bedre Kald skal blive befordrede (c); men Rector og Convector, som ere forbundne, deres Livstid ved Skolen at forblive (d), og har ikkun hidindtil havt, endog med det Tillæg, hvor- 25 med II. (a) See ibid. (b) See ibid. (c) See Forordn. 11 Maii 1775, 9. 6. (d) Sec ibid. 4 Martii, med Kongen tilforn har beneficeret dem of Professor Græca Lingvæ ved Odense Gymnasium bans Judkomme, Rector aarlig 400 Rd., og Conrector 300 Sid., hvoraf de og skal skaffe dem Huusværelser, funde vel hver endnu behøve 200 Rd. aarlig Forbedring. Men, som hertil fra de 3 forbenævnte Skolers Læreres Indkomster ifkan over ffyder 93 Rd. 3 Wef, saa stal Rectors og Conrectors Løn i Odense Skole paa denne Maade forbedres: 1) at de herefter stedse skal beholde Græce Lingvæ Profeffers Løn til lige Deling imellem dem, hvorimod de, uden at forsømme Skolen, skal forrette Eloqventiæ Professors Læsning paa Gymnasio: 2) enhver af dem mage tillæg ges aarlig af Odense Skoles Communitet, som of Kong Friderich den Anden er stiftet, saavel til Lærernes som Disciplenes Underholdning, og Communitetet skal være i saa god en Stand, at det uden ringeste Stade kan taale denne Udgivt; 3) de fra de reducerede Skoler udkommende, nemlig: fra Rudkjøbing 35 Rd., fra Faaborg 25 Rd., og fra Svenborg 33 Rd. 3 E., tilsammen 93 Sid. 3 Mk. al ligeledes deles lige imellem Rector og Conrector; og stal Rector af Vedkommens de enten Degnene paa Landet eller Magistraterne i Kjøbstæderne indcosfere disse 93 did. 3 Mk., og levere Convector sin Deel deraf. Og, som Rector paa denne Maade fan faae aarlig Indkomme omtrent 500 Rd., og Conrector aarlig 450 d., faae de dermed lade sig nois. Til Disciplene i Odense Skole, deres Sti pendiers Forbedring skal henlægges det, som udkommer fra de 3 reducerede Skolers Disciples Beneficiis, nemlig, fra Rudkjøbing 12 d., Saaborg 36 Md. 2 Mr., Svens borg 31 d., tilsammen 79 Sid. 2-Mt. hvortil de Disciple, som fra hver Kjøbstæd, eller der omlig gende Egn, maatte frequentere Odense. Skole, frem for Andre skal være berettigede; og skal Degnes Pen: - Pensionerne til Disciplene (som nu skal sættes paa Pen: 4 Martii. ge, isteden for Korn) i hvert Herred af Provsterne indcasseres, og af dem til Landeriodet leveres til Rector i Odense, eller og til Biskopen imod hens Qvittering; men Landgjelden af Jordegodset, og Renter af Capita lerne skal inddrives af hver Kjøbstæds Magistrat, og aarlig til hver Martini Dag rigtig leveres til, Rector, med Forklaring om Jordegodsets og Capitalernes Tilstand, som og Magistraterne paa deres Ansvar sal besorge, at intet deraf i Tiden forkommes, enten af det, som til de vedblivende Latinske Skoler er henlagt, eller til de Danske Christendoms Skoler i hver Kiøbstæd er reserverer (e). B. Til 17yborg Skole henlægges det, som overskyder fra de 4 Skoler i Bjerteminde, Affens, Middelfart og Bogense, der beløber i alt til 245 d. 4 MF. Og, som Rector i Nyborg al hans hidtil havte Indkomme ikke kan beregnes hoiere end til 160 Rd., saa skal ban nyde et Tillæg af 240 Rd. garlig, hvortil skal henlægges de fra Bjertemindes Skole Læreres Indkomster udkommende 120 Sb., fra Affens 86 Rd. 4 M. og fra Middelfart 16 Rd., saa at Rector saaledes kan nyde aarlig omtrent 400 Std., men de 23 Rd. fra Bogense kan ikke ventes førend der Skeer Forandring med nu værende Capellan, som forhen er forklaret; og skal disse 23 d. ved forefaldende Vacance anvendes til Forbedring paa en af Borernes Løn, som tillige skal informere Disciplene i at regne og skrive. Dg, som der er intet tilovers at lønne en Conrector med, eller til Horernes Lens Forbedring, saa skal det, ved 17yborg. Skole forblive ved de Lærere, som [hidindtil har været, nemlig Rector og 3 Horere, da Hørerne stal lade sig nøte med den Løn, de hidindtil har havt, og Des (e) See ibid. 5. 83. III. 4 Martii. Dessnarere efter deres Meriter befordres til bedre Kald (f). Til Disciplenes Stipendia i Nyborg at forbedre, skal henlægges de fra Rjerteminde Skole udkommende 65 No. 3 M., fra Assens 66 Rd. 4 Wf., fra Middelfart 16 Rd. 3 Mf. og fra Bogense Skole 20 Rd., tilsammen 168 Rd. 4 Mk. Og skal da dette Overskud være henlagt til Tyborg Skole med samme Vilkaar, og under samme Tilsyn som forhen ved Odense Skole er meldet. - III. Hvad Degnepensionernes Ligning i Fyen og paa Langeland angaaer, hvormed det har denne Beskaffenhed, at siden Lovens Publication er ingen Anftalt gjort, til alle Dequekald med Segnedegne at besætte, men de ved Kjøbstæderne nærmest liggende Degnekald har været henlagde med al deres Senter til de Latinske Skoler, og været opvartede enten af lærerne selv eller deres Substituter, eller og af Stole Disciple, saa at det mit skal være saameget vanskeligere at faae Ligningen fat paa en fast fod, da der neppe af den 5te Deel af alle Degnes Korn Indkomster vil udkomme det, som Skolerne forhen har nydt, meget mindre noget anseeligt Overskud til de vedblivende Skolers Forbedring: da skal Ligningen, det allersnareste mueligt er, forfattes, og til Approbation ind sendes (g); da imidlertid Degnepensionerne herefter imellem Odense og Tyborg Skoler saaledes skal res parteres, at alle Degne af Tørre og Søndre Herreder paa Langeland, af Lunde, Sunds, Salling, Gudme:, Aassum og Odense: Herreder i Fyen skal pensere til Odense Skole; og Bog, Vends, Scham, Vinding, Skovby og Bjerge Herreder sammesteds til Zyborg: Skole. - IV. Angaaende de reducerede Skolers Lærere, deres Befordring eller Pension. IV. (f) See ibid. §. 6. (g) See Rescr. 28 Junii 1740. Rescr. Resce. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 4 Martii. over Lolland-Stift), ang. Indkomsterne for de Latine Skoler, som i dette Stift vedblive, og de, som til Danske Skoler i Kjøbstæderne ere fors andrede, hvis Skoleholdere tillige ere Degne; samt om Degne Pensionerne, som til de 'Første stal svares. I Lolland og Falster skal disse 5 Skoler reduceres, nemlig: Maribo, ystad, Sarkjøbing, Rødby I. Ang. hvad der af de reducerede og Stubbekjøbing. Skolers Indkomster skal forblive ved de Danske Chri stendoms Skoler i hver Kjøbstæd, og hvad der kan forflyttes til de vedblivende Latinske Skoler. A. Maribo. Skole. Skoleholderen skal beholde Skolehuset til Beboelse og Skolehold, Degnekaldet i Byen, med al tilliggende Degne-Rettighed af Offer, Accidentser, Degnepenge, og alt, hvis Lærerne i den Latinske Skole tilforn af Byen og Kirken har nydt. (b) Til fattige Skoles børn der i Byen skal henlægges: 1) Renten af de smaa Capitaler 480 Std., som deels af particulaire Folk ere legerede, deels af Skolens Beholdninger i forrige Tider ere oplagde; 2) den 3die Deel af Liigpengene. Og bliver saaledes fra denne Skole i Behold til en af de vede blivende Latinske Skoler: 1) for Lærerne: a) Rectors og Hørerens Deputatkorn af Aalholms Amtstue 45 Tdr. 5 Skpr., eller Penge 45 Rd., b) Degne: Pensioner 38 Tor. 6 Sfpr. Byg, eller Penge 38 Rd., c) Penge paa Aalholms Amtstue 16 Rd.; Summa 99 Rd.: 2) for Disciplene, de fra Maribo Klosters Gods af Kongelig Naade Skolens Disciple i Steden for Kosten tillagde 106 Rd. 4 Mk. B. ystad Skole. - (h) Cfr. Prom. II Nov. 1775. med I. 4 Martii. Skolemesteren skal beholde der ligeledesSkolehuset med sit Inventario, Degnekaldet med al tilliggende Degnes Rettighed af Byen, og de til Byens Sogneficfe.liggen de Bønder, med alt, hvis den Latinske Skoles Lærere af Byen og Kirken har nybt. Til fattige Skolebørn fan her inter henlægges, uden den Deel af Lilgpenge, og hvis de selv, ved en 2affe om Søndagen, og andre hellige Dage kan samle sig af medlidige Folkes Kjerlighed. Fra denne Skole bliver da i Behold: 1) for Lærerne det Skolen tillagde Deputatkorn af Amtstuen og Degnekorn, som i alt beløbet 40 Tor. 5 Skpr. Mug, 40 Tor. 5 Skpr. Byg, og 6 Tor. 2 Sfpr. Havre, tilsammen 87 Tdr. 4 Sfpr., hvoraf Lærerne tilhøre de Dele, som er 65 Zdr. 5 Skpr. Korn, eller i Penge 65 Rd., 2) for Disciplene: a) den fierde Deel af ovenmeldte Korn 21 Tor. 7 Sfpr. eller 22 d. b) Rente af 300 Nors Cupital (i), aarlig 15 Rd., tilsammen 37 Rd. - C. Sarkjøbing Skole. Skolemesteren skal þehols de Skolehuset med sit Inventario, Degnekaldet i Byen, med al tilhørende Degne: Rettighed af Byen og de til Byens Kirke liggende Landsbyer, samt alt, hvis den Latinske Skoles Lærere af Byen og Kirken nydt have; og, som Borgerskabet i Byen er ikkun fattigt, og derfore for Chorsdegnen ikkun lidet af Offer og Accidentser at vente, saa maa han beholde det Korn 7 Tor. Rug, 7 Tdr. Byg og 2 Tdr. Havre, som Rector tilforn af Amtstuen har nydt: men til fattige Skolebørn der ved Stedet Bliper heller intet at henlægge, uden hvis forhen ved Nyfræd er meldet (k). Saaledes bliver fra denne Skole til en af de Latinske Skoler at henlægge: 1) for Lærers ne: a) Rectors Degnepensioner, 19 Tor. 6 Skpr. Byg, (i) See Rescr. 27 Octobr. 1780. §. I. (k) See Nese. 27 Janv. 1741. eller eller i Penge 20 No. b) Renter af Legatis (1) 14 tilsamnien 34 No. 3 Skpr. Byg, eller af Legatis (in) 32 D. Robby Skole. 31 1740. d., 4 Martii. 2) For Disciplene: a) 3 Tor. i Penge 3 d. 3 Mif. b) Renter d., tilsammen 35 Rd. 3 Mk- Sansom denne Stole ei skal have andre Beneficia, end en Capital af 500 Sid., af hvis Rente Rector nyder 15 Rd., og Disciplene 10 Rd., Ders næst en fiden Capital Tid efter anden oplagt af forbe meldte Capitals Rente paa so Sldr., derforuden en liden Jord ved Byen, hvoraf Rector aarlig nyder 6 Sb., da den øvrige Rectors Løn ogsaa skal bestaae, i Degne- Nece tiahed af Byen, og et lider tilliggende Annex: saa, siden baade Skolehuset i denne Kjøbstæd, saavelsom de dertil. lagde smaa Beneficia ere legerede ligesaavel til Dansk som Latinsk Stole, skal ikke herved skee nogen anden Forandring, end at Skolen skal til en Dansk Skole forans dres: og skal Skoleholderen (n) og de fattige Skoles born beholde alt det, som forhen til den Latinske Skole har været henlagt, saa at herfra ikke fan komme noget, enten for Værere eller Disciple, til en af de vedblivende Latinske Skoler, üden den 5re Deel af Degnefornet til det lidet Anster, som ligger til Byen, der ikke kan gjøre mere end 1 a 2 Tor. Korn. E. Stubbekjøbing. Skole i Falster. Den Danske Skoleholder skal beholde Skolehuset med sit Inventario, tilligemed Degnes kaldet i Byen, va al tilliggende Degne Rettighed, med alt, hvis den Latinske Skoles Lærere af Byen og Kirken har nydt; og, som der endda vil blive meget lidet at subsistere af, skal Klokker, og Bedemands Tjenesten, sem nu er vacant, tillægges Skolemesteren, at han fant (1) (m) Skat efter et Rescr. af 27 Novbr. 1767 være forflyttede til Nakskov. (a) Chr. Prom. 11 Novbr. 1775. 4 Martii. fan desbedre have nødtorftig Subsistence (o). Til de II. fattige Skolebørn bliver der intet at henlægge, uden hvis forhen ved Sarkjøbing og Nyfræed er meldet. Sage ledes bliver fra denne Skole til en af de vedblivende La tinske Skoler at henlægge: 1) for Lærerne: 8) af Degnepensionerne 30 Tor. 6 Sfpr. Korn eller Penge 30 Rd. b) Rectors og Hørerens Andeel af det tillagde Deputatkorn af Amtstuen 33 Tdr. Rug og 33 Tor. Byg, tilsammen 66 Tor. Korn, eller Penge 66 Rd., Sums ma 96 Rd.: 2) for Disciplene, deres Andeel af fors bemeldte Deputat og Degneforn 24 Tor. 2 Sfpr., eller Penge 24 No. II. Anlangende hvorledes dette Over Eud bedst og beqvemmeligst kan lignes imellem de 2 veds blivende Latinske Skoler, i Nakskov i Lolland, og Mykjøbing i Falster. Maribo, Lystad og Sarkjó bing Skolers Beneficia skal henlægges til Takskov. Skole, og Stubbekjøbings til Tykjøbing: Skole, og det paa følgende Maade: A. Takskov-Skole. Saas som Rector i denne Skole, hvis hidindtil havte visse og uvisse Løn ikke skal kunne beregnes høiere end omtrent 150 Rd., vel funde behøve Tillæg af 250 Rd., og dertil ikke fan vindes mere af de reducerede Skoler i Lolland, end af Maribo Skole, som forhen er meldet, 99 Rb., af ystad: Skole 65 Rd., og af Sarkjøbing-Skole 34 Rd., tilsammen 198 Rd.: saa skal Rector i tak. stov dette Overskud tillægges, saa at han kan have aars lig Løn 348 Rd., hvormed han da faaer lade sig nøie. - Til Disciplene i Takskov Skole skal henlægges: fra Maribo 106 Rd. 4 Mk, fra Lysted 37 Rd., fra Sarkjøbing 35 d. 3 Me., tilsammen 179 Rd. 1 ME. Hvortil de Disciple, som fra disse 3 Rjøbstæder eller omliggende Egn maatte søge Nakskov Skole, frem for Andre skal være berettigede: og skal Magistraterne (o) See Rescr. 23 Decbr. 1740. tillige: tilligemed Sognepræsterne i disse Kjøbstæder have 4 Martii. Indseende med de legerebe Capitaler, at de blive confers verede, og paa deres eget Ansvar sikkert udsatte, samt Renterne i rette Tide til Rector i Nakskov leverede, med Efterretning hvert Aar om Capitalernes Tilstand; ligeledes skal og Sognepræsterne og Magistraterne have Indseende med det lidet, som til de Danske Skoles børn i Kjøbstæderne bliver reserveret, at bande Skoleholderen nyder sin Rettighed, og Børnenes Andeel iblandt de Fattigste og Flittigste rigtig bliver uddeelt. B. Tykjøbing Skole. Da Rectors havte visse og uvisse Indkomster i denne Skole ikke kan regnes holere, end omtrent 300 Sid., og han vel kunde behøve 100 Rdlrs Tillæg: saa skal ham tillægges de fra Stubbe Ejøbing, Skoles Læreres Løn udkommende 96 Rd., som gjør da, paa 4 Sid. nær, aarlig 400 Rd., hvors med han og skal lade sia noie. Til Disciplenes Benes ficiers Forbedring i Tykjøbing Skole er intet mere at Henlægge, end de fra Stubbekjøbing-Skole overskydende 24 Tdr. 2 Sfpr. Korn eller Penge 24 Rd., med sams me Vilkaar, som ved Nakskov Skole er meldet. - Oh som der da intet er tilovers fra de reducerede Skoler, ens ten at lønne Convectores med, eller at forbedre Hørernes Løn i disse Nakskov og Nykjøbing Latinske Skoler, saa skal det forblive med de Lærere, som forhen har været, nemlig Rector og 3 orere; og skal hørerne noies med den Løn, som de tilforn har havt, og derimod nyde deshaftigere Befordring til bedre Kald, efter deres Mes riter (P). III. Hvad Degnepensionernes Ligning i Lolland og Falster angaaer, da, som det ved Forordn. af 17de April 1688 er fastfat, hvormeget Korn Degnene i Lolland og Falster skal nyde af Bønderne, og deraf igjen til (p) See Skoleforordn. 11 Maii 1775, §. 6. IV. Deel. 2 Bind. € III. 4 Martii. til Skolerne pensere den 5te Deel efter Loven, skal det ved denne Ligning fremdeles forblive: og skal alle Degne iLolland pensere derefter til Takskov Skole (q), og alle Degne i Falster til Tykjøbing-Skole. IV. Ang. IV. 4 Martii, de reducerede Læreres Befordring eller Pension. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Ribe-Stift), ang. Indkomsterne for de La tine Skoler, som i dette Stift vepblive, og de, som til Danske Skofer i Kjøbstederne ere forandrede, hvis Skoleholdere tillige ere Degne; samt om Degnes pensionerne, som til de Forste skal svares. Gr. Skole. Commissarierne have indleveret nogle af Stiftb. og Bik. til dem indsendte Documenter, bestaaende; 1) i en forklaring under fit. A over Ribe Stifts Latine Skolers aarlige Indkomster for Lærerne og Disciple, nemlig forit de vedblivende 3 Skelers i Ribe, Kolding og Fridericia, og dernæst de ophørende Skolers i Varde, Weile, Ringkjo bing, Lemvig og Holftbro; 2) Lit. Ken Designation paa det, som ved hver Sted til de Danske Skoler ber og maa forblive; 3) Lit. 1. Forslag om hvad hver af de afgaacnde Lærere skal beholde i Pension, indtil de blive emploierede, og hvad der for den nærværende Eid til andre Skoler fan ben lægges; og 4) under it. M et Forslag, hvortil de reduceres de Docentes funde emoloieres. Af samme Documenter, og i Særdeleshed af Lit. L, coufereret med A, er erfaret: 1) at af de s reducerede Skoler bliver Overskud, naar Pensioner. ne engang ophore, til Docentes i de blivende Skoler 468 Rd. 9 St., nemlig fra Varde: Skoles Rectorat 53 Rd. 1 Mf., Hererne 19 Md. 8 St.; fra Deile Stoles Rectorat 27 Rd. 3 St., Horeren 27 Rd. 2 f fra Ringkjøbing Rectorat 65 Rd. 5 Mk. 4 St., Horeren 27 d.; fra Lemvig Skoles Rectorat 102 Rd., Herere 19 Md. 2 t. 8 St. fra Holstes bro. Skoles Rectorat 85 Rd. 2 Mit 13 St., Horeren 41 Rd. 1 St. Men, som Stiftb. og Bisk. af denne Sum ma ikke have lagt mere til Fridericia Skoles Reetor end alente de fra Beile Skoles Rectorat udkommende 27 Rd. 3 Mt., og til Kolding Stoles Rectorat ikke mere end de fra Beile Stoles Horeres udkommende 27 Rd. 2 Mf.; hvor imod de have lagt alt Resten til Ribe Skoles Docentes, bee lebende sig i alt til 413 Rd. 1 St., nemlig til forbedring for Rector i Ribe 406 Rd. 3 Mt. 1 St., og til forbedring for Hørerne i Ribe fo6 Mb. 4 Mt. 8 St.: da Cefterdi udi (1) Gee Rescr. 27 Octobr. 1780, §. 2. alle alle de andre Stifter er regleret, at sørerne uden videre 4 Martii, Tillæg fa! beholde det, som de fer have havt, og tjene for Promotion) vil Kongen, At det i Ribe: Skole paa samme Maade skal forhol des, og saaledes, at alt hvad, som overskyder fra Veile: Skoles Lærere, saavel Rectors som hørerens Indkom ster, der tilsammen er 54 Sid. 5 Mf., skal lægges til Fridericia. Stoles Rector, sem hidindtil har ikkun havt 218 Rd.; dernæst skal Varde Skoles Læreres Inde komster badde Rectors og Hørerens, tilsammen 72 Rd. IME. 8 Sk., lægges til Rectors Indkomster i Kolding Skole, som tilforn ikkun har havt 192 No. 5 ME 8 SE: men alt det øvrige fra de 3 andre Skoier, Ringkjøbing, Lemviig og Holstebro (r), Lærernes Indkomster over; skydende, tilsammen 341 Rd. 9 St., skal anvendes til Rectors Forbedring i Ribe. Saasom Rector i Ribe efter Bevilgning noder baade Rectors og Conrectors Indkomster, og derimod holder og lønner en Subrector, som nu er Mag. S. Lange, saa er Lange under denne Dags Dato beskikket som Conrector ved Ribe Skole; og, naar Pensionerne for de afgaaende Lærere ophøre, og Rector kan nyde den Forbedring ham nu tillægges, skal Lange nyde Contectoratets fulde Indkomster, samt hvad Forbedring ved den ny anbefalede Degnepensioners Ligning i den Stoles Circul bor udkomme, og ham kan tillægges. Disciplenes Indkomster fra de reducerede Skoler, belebende sig i alt til 169 Rd. 3 M. 3 St., nemlig fra Varde Skole 59 No. 15 St., fra Veile 11 Sb. 5 Mk., fra Ringkjøbing 5 Rd., fra Lemi viig 26 No. 1 Mt. 4 St., fra golftbro 67 Rd. 2 Mk., som Stiftt. og Bisk. t deree Forslag under Lit. L have lagt alle til Ribe Skole, stal, siden Veide: Skoles Læreres Indkomst nu er lagt til Fridericia, Skole, € 2 (r) Cfr. 2 Rescr. af 10 Mobbs. 1741. S. I. §. 3. §. 3. 4 Martii. bemeldte Veile: Skoles Disciple 11 Rd. 5 Mk. læg ges til samme Skole; saa skal og Varde Skoles Disciples tilhørende 59 Rd. 15 St. flyttes til Kolding- Skole, og Nesten, som bliver 98 R. 3 Mt. 4 St., være for Ribe Stoles Disciple (s). Og vil Kongen herhos, ligesom det i andre Stifter er anordnet, at, til saadanne Beneficia at nyde i de blivende Skoler, skal de Disciple fra de Steder og Egne, hvorfra Stipendierne ere tagne, være nærmest berettigede; hvorfore Magistraten i de reducerede Skolers Stæder skal tilholdes og være forbundne at sørge for og svare til Capitalernes Sikkerhed og Renternes Indkrævelse, og Provsterne være pligtige at indfræve Degnepensioner. ne, og dem ved Landemodet til hver Skoles Rector imod Qvittering at levere (t); til den Ende Degnes Pensionerne skal i den ny Ligning sættes paa Penge aarlig vis at svare (u). Saasom St. og B. have fore flaaet næsten alle reducerede Lærere til Præstefald, og imidlertid at nyde Pesion, der vilde forvolde, at de vedblivende Skoler ei i lang Tid kunde komme til at nyde Frugten af det, som dem nu er tillagt: saa er, for Pens fionerne nogenledes at spare, funden for godt, at høres reni Varde skal imodtage Skoleholderiet sammesteds, og dertil nyde Degnekaldet med Offer til Høitider samt Accidentser, og i samme Station afvarte Promotion; iligemaade, at øreren i Veile skal have Skoleholde. riet sammesteds med Degnekaldet, dets Offer og Acci dentser, hvori han ikke maae præjudiceres af Klokkeren, som ikke har med Degnekaldet at giøre (v): og skal det §. 4. (s) See Rescr. 24 Martii 1741. (t) See Forordn. 11 Maii 1775, §. 83. paa (u) See Rescr. 2 Stfr. af 10 Novbr. 1741, 7 Junii 1743, 24 Martii 1747 og 11 Septbr. 1750. (v) See Rescr. 16 Septbr. 1740 og 25 Aug. 1741. poa lige Mande forholdes med Hørerne i Lemviig, 4 Martii. Ringkjøbing og golftbro; thi, endsfjønt at Stiftb. og Bisk. Have berettet, at der paa et og andet af disse Steder ere tilforn Skoleholdere beskikkede, saa hindrer det dog ikke, siden de Skoleholdere ei have med Deguekaldet at giøre, saasom de læse for Børn for Betaling, men disse nu Forordnede skal læse for de Fattige for intet, forestane Sangen i Kirken, betjene som Degne, og nyde hvad dertil er lagt (x); m. v. om de øvrige reducerede Læreres Befordring og Pension. -Endelig, som Borgerskabet i Lemvlig har ansøgt, at de maa beholde deres Latinske Skole, siden de ellers maatte miste deres Froprædiken, Aftensang, og den daglige Chorsang; men Froprædiken i Lemvig ikke ved, Skolens Reduction bliver affbaffet, men er allerede forhen ved derem gjorte Anordning ophævet; og Kongen finder, at Aftensang i bemeldte Lemviig bedre kan anvendes til Catechisation og Repetition: saa fan den af Bor gerskaber i Lemviig i saa Maader giorte Ansøgning ikke accorderes; men den daglige Chorsang, som hidindtil af de Latinske Skoler er besorget, skal nu herefter i Lemviig, saa og i de andre Stæder, ved den Danske Skole forsynes af Skoleholderen, som tillige er Degn. Reglement (Notits ved Rescr. til Stiftbe: 4 Martii, falingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. hvad der ved Liigs Begravelse skal betales til Kirkerne og den Latine Skole samt begges Betjente i Vis borg (y). Graveren maa ei aabne Grav eller Be gravelse, førend Skolen og Kirken med dens Be tjente ere fornøiede. Een af ørerne al altid følge € 3 (x) See Rescr. 25 Aug. 1741. med, (y) Kan alt læses i Rothes Rescripter III. 672=683; cfr. Rescr. 1 Septbr. 1752.0g Regl. 22 Novbr, 17544 Martii meb, naar Disciplene gjøre Tjeneste. 4 Martil, 4 Martij. De, som, med 1 Rdlrs Betaling til Graabrødre Kirke, for en fort Tib face Tilladelse at nedsætte deres Liig i Kirkens aaben Begravelse, skal efter et Aars Forløb besorge deres Bes gravelse paa andre Steder; og, saa fremt de skulde mangle derudi, skal Kirkeværgerne have Mast, efter indhentet Ordre, at lade Risterne paa Vedkommendes Bekostning fintte, og i Kirkegaarden nedgrave. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at udmelde Magistraten tilligemed Nogle af de bedste Borgere i Aalborg, der have at forfatte en billig og retmæssig Ligning over hvad af hvert Sted i Byen aarligen udi Jordskylde bør svares, samt hvors ledes den igjen aarligen, til Byen, Kirken, Rectoratet og Hospitalet bør reparteres og udbetales; dog at Lignin gen først til Stiftamtmandens Revision og Approbation indleveres. Sansom Magistraten, der efter Forordn. af 17de April 1739 skal beforge Rectoratets Jordfold indkrævet, for Stiftb. bar flaget, at den Copie Jordfoldebon, hvori efter Jordskylden hidindtil er bleven svaret, ikke er efterretlig not, og at mange Eiendomme deraf ere udladte, men dere imod adskillige efter den svare Jordskylden til 2 a 3 Steder.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christias nia), ang. den Borgercompagnierne i Christiania tilladte Mundering. Gr. Paa Forespørgsel, i Anledning af Forordn. dat. 16de April 1736, fra Magistratan Christiania, som ans drog, at de 2 der i Byen værende Borgercompagnier have ci alene fra gammel Kid ved Monftrinaer og Varader havt enale Vatrontasker og deslige, men at Over: Officererne ud Kongens Opkomst til Christiania endog skal bave befoffet sig en brun Mundering med Guldrraad: Knapper og Knapbuller, og Point d'Espagne om atten, og Under Officererne egale Guldgaloner, saa og Endeel af Borgerskabet flette Guldgaloner om hatten, hvoraf de ved de 3 Mars kedsdages Vagt stedse af have betient sig. Thi bevilges, At de 2 Borgercompagnier i Christiania, til en Orden og Zirat ved Indtog, Mynstring, Parade og Vagt, Vagt, fremdeles mane bruge forbemeldte af dem selv an 4 Martii. staffede læder; dog maae de ci understaae sig, uden for samme offentlige Tjeneste foreskrevne Mundering eller Guld og Sølv at Sære, under den i ovenbemeldte Forordning (2) dicterede Straf. Rescr. (til Conferentsraad O. Thott og flere (a),) om at det af dem indsendte Project til en Octroi for Jacob Severin, ang. Handelens og Missionens Fortsættelse paa Grønland, er approberet, Land Etatens Generalcommissariats Skriv. (til Regimenternes Chefer), ang. hvad Kongen un der 22de Jan. om hvorledes Drengebørn af Vaisenhuset, som ere satte til Haandverker, maae i Den militaire Stand antages, har resolveret (b), hvorover stricte skal holdes, (efter den til Commissariatet under 29de Janv. h, a. ergangne Ordre.) 5 Martii. Martil, Rescr. (til Biskopen Viborg), ang. at Examen II Martii Publicum i Viborgskole maa holdes næste Fredag og følgende Dage efter Dominica Mifericordiarum (faasom den ved Rescr. af 15de Janv. d. A. fastsatte Tid indfalder i Snapstinget, som for Biskopen er den travleste Tid med publique Capitaler og Renter.) (c) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 11 Martii. ang, at det for denne Gang maae forblive ved den af Ham Cancellieraad veding, som Langmand i en Sag, udgivne Constitution, hvilken Laugmanden i Trondhjem. € 4 Eal (z) See og noie Rescr. 29 April 1768, samt Forordn. 20 Janv. 1783, §. 2. (a) De Samme, som fik Rescr. af 29 Jauv, 1740; fee Rescr. 18 Martii og Plac. 9 April . A, (b) Ligesom Rescr. af 22 Jan. 1740 fra Slutn. af Grundene, "men, som" zc. og til Enden. (c) See Fdn. 11 Maii 1775, s. 60; cfr. Sdu. af samme Dato S. 1. 31 Martii skal holde sig efterrettelig; men at Kongen for Fremtiden vil have Sig Selv alene reserveret i flige Tilfælde at cons ftituere Laugmand. 18 Martii, 18 Martii. 18 Martii, Rescr. (til Missionscollegium), ang. Arv og Gave, som Vaisenhuusborn maatte tilfalde. Gr. Collegium har foredraget, at, ved at fee Rescr. af 21 de Martii 1732 efterlevet, moder dette, at de Summer, som Bernene enten ved Arv eller Gave ordinaire kan tilfalde, skal være faa fimaa og af saa liden Betydenbed, at det er umueligt at faae dem paa sikre Wanter, til Menters Erhol. delse, erlagte; foruden at det ogsaa skal bænde sig, at Wais fenbuusbørnene fan feae en liden Donation, som er depones ret hos saadanne Folk, der vel forbinde sig til, deraf at ers Iægge Rente, men ere uvederheftige, saa at baade Capital og Rente staaer i Wove: i hvilke 2 Tilfælde Collegium har Prover, der har anlediget det til Resolution at indfille: 1) om ikke Vaisenhuset maa fritages for at svare Renter of deslige smaa Summer, som ei overgade 100 Rdlr. 2) at, naae inter antageligt Pant far gives til Forsikring for Waisenhuset, som dertil skal være ansvarlig, om da Capitalen ci hellere maa indtales, og staae sikker hos Vaisen. huset, fiont uden Rente, naar ingen god veilighed dertil fan gives, end betroes paa flige Steder, hvor baade Capital og Rente leber Hazard; ra 3) om der ikke maatte determi neres en ris Sid naar Börnene funde gives faadan dem tilfaldne enten Arv eller Gave i hænder, saasom pigebørnene, naar de som ud at tjene, og Drengene forit, naar de hos deres Mestere havde udtjent, siden de i de res Lære: Aar har Alting frit, og Renten imidlertid om No gen kunde falde, holdes dem tilgode. Dette approberes i alt, ligesom det er forklaret (d). Rescr. (til Missionscollegium), ang. at Hane Egede er forundt Caracteer af Superintendent, imod at han under Collegii Direction stal have Inspection over det Grønlandske Missionsvæsen, m. v. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), aug. Græsgjeldpenge af Bygge- eller Havepladser, som i Taarnby Sogn paa Amager ere eller verde indtagne., CJ Anledning af Evistighed derom imellem Gaard og Hunsmændene i Tommerup By.) Naar (d) Cfr. Jon. af 31 Aug. 1774 og Rescr. 23 April 1777Naar Bygge og Havepladser efterdags af en eller 18 Martii, anden Byes Fælled i Taarnby Sogn paa Gammels Amager indtages, hvorpaa som sædvanlig skal meddeles Sæfte, skal altid i Fæstebrevene indrykkes, hvad deraf aarlig bør spares til Byen i Græsgjeld Penge, som et Vederlag for saadanne Jordes Afgang fra Fælledet; men, om Gaardmændene sig ikke med Vedkommende ders om kunne forene, da skal Amtmanden efter Billighed vg Stedets Beskaffenhed det determinere og fastsætte: og, angaaende de Bygge og havepladser, som allerede af en eller anden Byes Fælled i Taarnby Sogn befindes indtagen, da, for saavidt en eller anden Fæstende af flig Plads endnu maatte vedblive at klage, eller for den til kommende Tid maatte besværge sig over, at de aarligen svarede mere i Græsgjeld, end dem efter Billighed og Stedets Beskaffenhed kunde tilkomme, skal Amtmanden ligeledes, paa foregaaende lovlig Syn og Undersøgning, det determinere Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, og 22 Martii, til Amtmanden over Koldinghuns: Amt), ang. Rigtigheder med Heste, Sviin og Qvæg, som indføres eller opdrages i det Slesvigske, samt i Fri. heden ved Ribe og Kolding, saavel i Henseende til Toldsvig som Qvægets Sundhed. (e) Gr. Med megen Mishag har Kongen maattet fornemme, at Told Indtraderne defrauderes ved den saa særdeles i fuang gaaende Coldsvig med ren og andet Qvægs hemmelige uds practisering, ligesom adskilligt fogt Qvæg, ved Omveie fra eet Sted til et andet i Hertugdommet Slesvig vorder inds ført, hvorudover, soruden den Svig, som derved i Kold Intraderne begaaes, tilligemed saadan Svaghed under væs get meer og meer sig udbreder. € 5 Allt (e) See Skriv. 9 Junii 1753 og Resol. 30 Julii 1764; Coldfon. 26 Novbr. 1768, Cap. 10 5 18, Cap. 19, 5. 1, Cap. 20, s. 18, No. 3; Forordn. 4 Novbr. 1776 og Plac. 21 Octobr. 1785. 22 Martii, §. I. §. 2. §. 3. §. 4.

Alt det væg og Creature, vere sig Hornfa, este eller Sviin, som i Hertugdømmet Slesvig, samt i de udi den saa kaldede Frihed ved Ribe og Kolding bes liggende Kirkesogne føres, enten det er i eller uden Markeds: Tider, skal uden Forfiel med Toldseddel, eller Attest fra det Sted, hvorfra det afgaaer, være fore synet, og saaledes de, som sortere under Ribe, at pro ducere Toldseddel og Attest paa deres Qvæg fra samme Steds Amts og Toldforvalter, derimod de, som sortere under Rolding, fra den der værende Regiments skriver og Toldforvalter, hvor det, i Henseende til de forhen fra vedkommende Tilsynsmænd givende Attester, paa samme Maade skal forholdes, som i Almindelighed i bet Slesvigste anordnet er. Ingen uden de, som dertil have frihed maae tillades at handle med væg; ikke heller maa Eiermanden til Qvæget angive, eller lade det bortdrive, uden paa sit eget avn alene. De skal overalt paa de ordentlige Landeveie, og til nestliggende Toldsteder, med Qvæget herdrive, hvor de skal frems vise deres Toldsedle eller Attester, og derpaa labe tegne, hvad Qvæg de medbringe, hvorom da ogsaa fra Rentes kammeret skal feranstaltes, og i alle Districter foreskrives, hvad for Veie Brenhandlere Herefter have at passere. De meddeelte Attester skal saaledes være indrettede, at man deraf kan see, hvem vægets rette Eier er, hvad hjemmel han dertil haver, af hvad Lød eller Haar det er, samt fra hvad Sted det egentlig er afgaaet; videre, om det er tillagt, eller ikkun den for rige Sommer sammesteds græffet, og Vinteren overs foret; iligemaade, hvorvidt man kan være forsikret, at Qvæget er sundt, og at paa det Sted ingen Sygdom iblant Qvæget er. Saadanne Attester skal af Vedkom mende of hvert Steds Herreds eller Birkefoged vorde meddeelt, som derfor til Salarium nyder: fra §. 6. fra 1 til 4 Stykker 4 St., fra 5 til 10 Stft. 8 Sf., 22 Martii, fra 11 til 20 Stfr. 16 St., og fra 21 til 100 og flere Stfr. 24 St. (g). Til hvilken Ende skal beskikkes sen eller to troverdige gode Mænd i hver By, som skal tanes i Eed: Disse sulle igjen give deres edelige Artest til Herreds eller Birkefogden, eller og i fornøden Tile fælde, det af dem Anvilste beeedige (h): for saadan des res Umage nyde de af hvert Stykke Qvæg, hvorom de attestere, fl. d. Og, paa det at Saadant af disse Mænd saameget tilforladeligere fan fee, saa skal de ikke alene overalt, men endog i enhver By, hos enhver Bes boer især, uden Forskjel af Person, og under hvad Juris.. diction det end maatte være, to Gange om Aaret, saavel paa Giraffet som paa Stalden, Ovæget optegne og efterforske, ja fornd hver Gang selv tage i Dies syn det Qvæg, hvorom deres edelige (i) Attest bliver after, faasom ingen efter den Tid, Qvæget saaledes bliver optegnet, maa understane sig, videre noget Hoved, under hvad Prætext det være kunde, hverken paa Græs eller Stald at imodtage, forend Tilsynsmændene derom den tilbørlige Efterretning have bekommet, for derefter paa friske Gjerninger at examinere de med Qvæget befindende Attester, saa og at beepagte det nødvendige i Henseende til Kongens Interesse, saavelsom hvad Qvægets Sundhed angaaer, paa det at det indpracticerede Qvæg ipfo facto. fan confisqveres, hvoraf den halve Deel Mændene, om det af dem angives, men ellers enhver Angiver, skal være hjemfalden. Alle Vedkommende al ved de fors bemeldte Attesters Meddeling bruge største forsigtighed, og dem ikke uden tilforladelig Undersøgning meddele; til hvilken Ende den, som saadanne Attester maatte forlange, (g) See Rescr. 21 Julit 1779. (h) See Sleiv, 10 Octobr. 1768 og Resol. 7 Julii 1774. (1) See ibid. skat §. 7. 22 Martii. skal tilholdes, ikke med nogen Usandfærdighed at bes drage Attesternes Udgivere; thi, om saa skede, skal faas vel den, som flig false Attest vidende har udgivet, saavelsom den, der med false Angivelse maatte betrædes, tilligemed den, som ved Bedrag sig saadan Attest har tils sneget, straffes med Arbeide i nærmeste Fæstning (k). Paa det og, ifald Qvæget ikke paa cengang skulde blive solgt, at der ved dets Forhandling og det Tilbageblivende altid kunde følge de nødvendige Attester, saa skal samtlig vedkommende Toldbetjente fra Rentekammeret beordres Toldsedlene og Beviserne, saafremt de ellers ere upaas Flagelige, at imodtage, og derimod de udfordrende enkelte Passeerfedle at expedere; ligesom og fra Rentekammeret skal vorde føiet den Anstalt, hvorledes der med Attester. nes Affordring og Examination ved Toldstederne eller andre Steder skal forholdes. Sligemaade bliver Tolds betjentene derfra bekjendtgjort, at saafremt de ved Atte sternes Examination skulde yttre sig, at Toldsedlene eller Attesterne, som forhen er anmeldet, der skal følge Qvæget, fattes, eller og, om det skulde befindes, at Vedkommende sig ikke have anmeldet ved de Toldsteder, hvorpaa Qvæget var anviist, saavelsom og ifald de paa Omveie sig ville indsnige, og der blev attraperet, skal væget anholdes, da Overtræderen, ifald han er bemidlet, skal for hvert Hoved betale 10 Rd.ji Straf, som Kongen alene beregnes (1), eller i Mangel af Formue med Arbeide i næste Fæstning (m) at ansees og straffes: hvorfore heller Ingen, som bliver anmodet om hjelp at anholde fligt væg, sig maa understane derudi at være vegerlig; hvo herimod handler, skal, hvor ingen Rettenss Betient er, om han er en Undersaat, straffes med 4 Rd. Bøder, (k) See Forordn. 29 Junii 1764. (1) See Forordn. 4 Novbr. 1776, P. 1. §. 8. (m) See Forordn. 29 Junii 1764. Beder, men, er nogen af Rettensbetjente paa det 22 Martii, Sted ved Haanden, hvor Assistencen forlanges, og han vegrer sig ved, at give den behøvende promte Hjelp, straffes han 1ste Gang med 50 Rd., 2den Gang med et Aars Suspension af sin Tjeneste, og saa fremdeles efter Sagens Omstændighed. Og paa det at det imidlertid kunde ordentlig og uden Ophold tilgaae med Confiscation nen, saa skal vedkommende Rettensbetjente være pligs tige, desligé Sager strap at foretage, og derover, inden 3 Gange 34 Timer i det længste, domme, og derefter uden Forhaling med Auctionen fortfare, og de derpaa følgende Confiscationspenge, naar Tolden, Rettensbetjentenes. Salarium og andet deslige ere fradragne, Angiveren at lade hjemfalde. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 1 April, ang. at Capellanier, hvormed langt fra boende Geistlige ere beneficerede, skal være egne Pastor rater. (n) Gr. Kongen er kommen i Erfaring, at En og Anden af Geistligheden i begge Riger ere beneficerede med Præstekalb paa Landet, til hvilke de, formedelst Veiens Længde, aldrig tan see eller komme til, men tage Indkomsterne, uden at have det ringefte med Embedet at gjøre, som maa forrettes af hvert Steds Vicepastor eller refiderende Capellan; hvilket, som fynes at være en Levning af Pavedommet og dets Præs laturer og Canonicater, cragtes at være ubilligt, i det, at En al tage Indkomsterne, og en Anden gjøre alt Arbeide, at En skal gjøre alt hvad Pastor tilkommer, og maa dog ikke hede Pastor, der foraarsager stedse Strid og Jalousie, fors uden at Embedet mane gjøres med Suk, Menigheden for tryde paa, at give deres Rettighed til den, som de aldrig see, og see den Præst, der arbeider paa deres Sjæle, at Tide Mangel. Disse forberørte residerende Capellanier, hvormed andre ere beneficerede, skal ved forefaldende Vacance fraskilles, og have deres egen Pastor eller Sognepræst. Og befales hermed, at, naar et Rald bliver vacant, hvors (n) Cfr. Rescr. 2 Martii 1742. I April, hvortil ligger et fvaliggende residerende Capellanie, der skal det fraskilles, og være, et Pastorat, hvorom Biskopen haver at gjøre Erindring og Forslag i det Danske Cancellie. I April. §. 10. 1 April. I April. Rescr. (cil Byfogden, eg Notits til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. hvorledes med Tingsvidne Sagers ne ved Kjøbenhavns Byting skal forholdes. (Efter Byfogdens Forestilling over de Marsager, som tal have fors boldet, at en stor Deel Sager ved bemeldte Ting i lang tid usluttede have henslaaet; og bans Forslag til denne Nordens Hemmelse.) (o) Og, paa det at Bidnets Forelse ikke, formedelst Mans gel af Tid, skal opholdes, saa haver Byfogden, sads fremt ikke alle Vionefager paa een Tingdag fan af gjøres, da Ting paa næste Dag derefter at holde, og dermed continuere, indtil alle de til den Zingbag inds Stævnte Sager ere erpederede, eller ingen af Parterne, som har stævnet, møder, i hvilket sidste Tilfælde, naar derom er paaberaabt, Tinget for den uge dermed et oghævet; og forholdes da mied de udeblevne, som fors hen befalet et. labe, eller inger Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at den, som er yngst Raadmandi Kjobenhavns Raadstue, skal herefter altid paatage sig forstanderiet for vor frelseres Kirke paa Christianshavn. (Saasom Kongen den 4de Decbr. 1739 har befalet. Naad mand Grøngaard, at antage sig bemeldte Sorstanderiel i forrige Forkanders Justitsvaad Valeuro Sted.) (p) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), ang, at det maae berefter som tilforn være Biskoperne paa Island tilladt, dog paa Kongelig Confire (0) 9.5. 1,9 indeholdes med udvidelse i s. 5. 5, 7.10 af Forordn. 3 Marti 17413 cfr. Rescr. 8 Aug. 1766 og on. 15 Jun. 1771. (p) See Reset. 7 Mai 1756. Confirmation, selv at vocere de præster, som til 1 April, Holum og Skalholts: Domkirker skal beskikkes, (saasom disse Præster blive anseere for Bispernes Capellaner.- I anledning af Andragende fra Amtmanden, at Biskoperne have ikke alenefte voceret og ordineret, men endog collationes ret Bræfter til Domkirkerne, uden at de enten tage Kongelige Kaldsbreve, eller Collationsbreve af Amtmanden, som han formener at være imod Kongens Heihed og havende Jura, samt Rescr. af 27de Martii, 1563; men af Stiftamtmandens Erklæring er fornummen, at bererte Kongl. Befaling skal hensigte til de Præstefald, hvor Præsterne med Kirkernes overskydende Indkomster ere beneficerede, som paa Island, Ligesom i forskrevne Kongl. Vefaling, kaldes Beneficia, til hvilke Beneficia Stiftamtmanden ikke veed, at Biskoperne i De schere Sider hat paallaact nogen Slags Rettighed at falde, then Lehns eller Amtmændene (q) derpaa, saavelsom andre Præstekald, have udstedet Collationer.) Rescr. (til de Deputerede for Finalicetne), ang. at 1 April. Jacob Severin, som er meddeelt Octroi paa 4 2ar til Grønlands Beseiling, sal af Kongens Cassa nyde aar lig 5000 Rdlr. Rescr. (til Doctor J. S. Carl med Flere), ang. at det af dem indsendte Project til en Forordning om et Collegii Medici Stiftelse i Kjøbenhavn er approberet, og ved Trykken publiceres (r). (Saason de have under 15de Jan. 1740 forestilt, at, da de i Følge Befalinger have undersøgt de Gravamina, som Facultas Medica og Amtschirurgi i Kbhvn have imod p. t. Directeur af Chirurgien, maae de tilstaae, at de ikke formaae at sætte saadanne Grændser, at der imod Forordn. af sote April 1736 intet vorder handlet, og at dag alligevel de det medis cine Facultet og Barberer Antet givne ældre Privilegier tillige kan blive ved Magt, og saaledes med forskrevne Fors ordning concilieres, at Kongens til Anatomiens og Chirure giens Opkomst havende Diemærke kunde ovuaaes, med mins dre en no fuldstændig Medicinal; Oroning blev fastsat, og et Collegium Medicum oprettet.) 9 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands 9 April. Stift), ang. de i Nakskov boende Joder. Gr. (q) See Rescr. 3 Junii 1754 og 18 Octbr. 1771. (r) See Fon. af 9 April 1740 og Fund, 22 Junii 1785 Cfr. Rescr. 28 Junii 1737 med de ved Slutningen noter rede Anordninger. 9 April. Gr. Magistraten i Nakskov har, andraget, at, formedelst den der paa Stedet tilborende Mængde af Joder, og Borgerfabet samt den derved paadragende Ansvar og Fornærmelser, henrerende fra nogle af dem, deres mislige forhold i visse Tilfælde, skal de have været nedtvungen at udbede sig Resolution pan efterskrevne Poster: 1) at ingen Jøder herefter maatte forundes Privilegium, der paa Stedet sig at nedfatte, for Magistraten har efterforsket og meddeelt Er Blæring, om deres Zustand eller Angivende medfører Sand hed: 2) at de der boende Joder maatte panlægges, uden Forfiel at være enige om en Skolemester at holde til deres Ceremoniers Betjening i deres Synagoae, og uden for, samt ligesaa slagte for dem alle uden Undskyldning, for der ved at forekomme Paafkud, fremmede og ubekjendte Joder i flige Tilfælde af Fornedenhed skal bruges: 3) at, som mange af de der boende Joder, (særdeles Fremmede, som ikke der paa Stedet ere barnfodte) kat have Slegt og Benner paa andre Steder, hvilke nogle Gange om Aaret al tomme, uns der et Skin at besøge dem, og imidlertid nyde Lilhold, samt tillige omftryge Landene med deres particulaire eller hemmes lige Handel, ja vel iblandt ind og udpractisere Adskilligt, hvorunder vel og kunde foroves Tyverie med hælen og deslige; de bosatte Jøder da maatte være forbundne i alle Maader til Ansvar efter Forordn. af 22 de Octobr. 1701, dens 2den Parts 4de Capitels ifte, 2den og 3die Artikle, som Handle om Fremmede ogLøsgængere, eg at Samme stricte maatte efieves, under den deri dicteerte Straf, ved Underfogden at lade udpante: 4) at, endkjent nogle de der boen de Jeder ikke aldeles efter Forordn. af 28de Jan. 1682 9.1 frivillig afbrode skikkelig bebygte Gaarde, endog af & Stokke het, der kunde være 3irat til Gaderne, skal det dog see, at de lade dem henkaae uden Reparation, eller at holde i Stand, til de af fia fele nedfalde, og derefter enten blive øde, eller ikke opbygges, som tilforn, hvilket, som hoist skadelig, Magis flraten formener, at kunne forekommes, naar deslige Jøders nes Gaardes Eiere blev paalagt, inden en vis Lid, at sætte samme Gaarde i fynforsvarlig Stand, samt for slig Reparations Fuldbyrdigelse, i Anledning af Loven Vag. 441, Art. 3, forpligtes, at forffaffe Magistraten Caution til en vis Tid at fuldføre, eller forbydes borgerlig æring, og have deres Privilegier forbrudt: og 5) at de Borgere af Jødisk Nation, som har Kongl. Privilegium, paa Fun- Dament hver for sig at kjøbe eller opbygge Gaarde, men efter faadan erholdte Maade 2 Wartier fiobt et uus eller Gaard, og fortsat deres Handel og Næring ved een Huuss holdning, maatte saaledes hemmes, at Magistraten maatte befales, at lade aovare deslige Personer, til en vis Tid at efterleve deres Benaadingsbreve, eller lide samme Straf, som foranforte 4de Post i alle Maader formelder. Stift ' Stiftbefalingsmanden skal soie den Anstalt, at 9 April. Herudinden stricte vorder forholdet efter Loven og de Joderne givne Privilegiers Tilhold (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 9 April. ang. at saavel Borgerlauget som Skomager lauget i Ribe ved deres hidindtil havte Rettighed og Frihed, med at udleie deres Liigklæder og Sørgekap. per, skal conserveres, (som det første Laug, paa Grund af dets Art. 27de Janv. 17c8, difputerede det sidste.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 9 April, i Viborg), ang. Viborg Skoles Administration og Indkomst til Vedligeholdelse, samt om Reca tors Indfæstning af dens Tiender. (r) Gr. Stiftbef. og Bif. have foreftillet: 1) at Skolens Fune datfer lægge Capitalernes Administration og de aarlige Rene ters Diftribution paa Biskopen og de øvrige Residerende; men Forordn. of 17de April 1739, §. 5. 48, 51 og 52 sætter Magistraten med Provsten og Sognepræsten dertil: 2) at Indfastningerne af folens Tiender forhen al have ligget til Skolen, men ved Rescr. af 7 Novbr. 1685 ere bevilaede Rector, hvilket Rescr. ei determinerer, hvormeget af en Ed. Hartkorn maae tages til Indfæstning, saa at Kjøberne ders Dver ofte afftrekkes at byde paa Tienderne, naar de til Auce tion opbydes, formedelst Indsætningen sættes altid beit, og Fæstet efter bemeldte Forordn. ei varer længere end paa Reca tors Livstid, desaarsaa de holde fornedent, at der, til Fore. kommelse af Skolens ved saa bet Indfænning cagende Skade, maatte sættes en Taxt, hvad Rector maa fordre til Indfæst ming: 3) at Skolen er brostfældig, men fan, som hidtil, ikke istandsættes af Domkirken, der er fattig; om da dertil maatte omgaae en Collectbog, og siden til Skolen svares aarlig af Domkirken 5 Rd., Sortebrødre: Kirke 5, og Graabrødre. Kirke 5 Rd., og den deraf, samt af Tavle pengene, to Ro. eller mere, boldes i Stand; m. m. Med Administrationen over de Skolen tilhørende Capitaler, samt de aarlige Renters uddeling, skal det Hera (s) See noie Rescr. 23 Novbr. 1742 og de derved nævnte Anordninger. (t) Af Rothes Rescripter, III. 512. IV. Deel, 2 Bind. 9 April. Herefter som hidindtil forholdes, efter de over bemeldte 9 April. 9 April. Skoles Beneficia ajorte Anordninger og fundatser, uagtet Skoleforordningen det anderledes befaler; hvilket dog skal være uden Consequence for andre Sfoter (a). Rector, nu værende og efterkommende, som med Indfæstninger. ne af Stolens Korn Tiender er beneficeret, maa ei i Indsæstning fordre mere end 4 ME. af hver Toude Rug, og 3 Mt. af hver Td. Byg, som Tienden opløber til (v). Henseende til Skolens broftfældige Tilstand, bevilges den ansøgte Collect, og approberes Stiftamtmandens og Biskopens gjorte Forslag til aarlig Afgivt af de 3 i Vi Borg værende Kirker, for deras, tilligemed de indkom mende Tavlepenge, at holde Skolen vedlige (Rescr. (til Bißopen i Aalborg), ang. at Zicolat Clausen, Capellan ved Bidolphi Menighed i Aalborg maa af Safferiis Ricketiende nyde aarlig et Tillæg af 40 d. (Efter Ansogning, saasom hans Fore mand efter Rescr. af 8de Febr. 1737 bar nyde dem.) (x) Rescr. (til Amtmanden over Bardehuus Amt), ang. at Ingen, efter hans Befaling, maa vegre sig ved at være Delinqventens Forsvar. (y) Gr. Amtmanden har forestillet, at, omendkjent der saaver efter Norske Lov soin Justitsforordn. af 19de Aug. 1735 burde for Delinquenter befiffes Forsvar baade for unders Metterne og for Laugtinget, hvilke paa Delinquenternes Side saadanne Sager til forsvarlig udførsel kunde antage, at han dog ved Tiltrædelse af Antmands Embedet have befuns den, at alle Delinquentsager hidindtil uden flig Forsvar saas vel for underretten som Laugtinges. bave været afhandlede og paadomte, hvortil formenes at være Marsag, deels at i Amtet ei findes nogen, som hertil kunde befiffes, med mindre Handelsbetjente dertil skulle bruges, hvilke dog ei gjerne ville befatte (u) See Confirm. 27 Aug. 1772, §. 3. 08, Mefer. 13 Novbr. 1776.. (v) Cfr. Rescr. 14 Junii 1740 (x) See Prom. 11 Janv. 1774 i Tillægget. (y) Cfr. Rescr. 2 Maii 1776, S. 11. og 23 Febr. 1748. befatte sig med andet end deres Handel vedkommende, deels 9 April, at der ei kan haves Procuratorer nærmere end fra Trond hjem, som et uden for Bekostning kunne didreise: hvorfore han, da der til Laugtinget skal findes 8 Delingventsager ind- Stævnte, som for underretten nden noget Forsvar have været forte, indstiller, hvad enten flige Sager uden forsvar paa Delinquenternes Sine mane for Laugtinget paadommes, eller og om nærmeste ved Tinget værende Handelsbetjente, Man gel af andre dertil bequemme Perfoner, til Delinquenternes Forsvar fulde bestikkes. Som den ved berørte Forordn. af 19de Aug. 1735 forføiede Anstalt, at Delinqventer skal saavel ved Unders som Overretterne anordnes Forsvar, i alle Maader skal følges, og nyde sin Virkning; saa finder Kongen det og billigt, at enhver Undersaat, som boer og bygger i Kongens Riger eg Lande, efter Pligt, naar de dertil ere beqvemme og af vedkommende Øvrighed beordres, stal paatage sig Delinqventers Forsvar, og i slig Henseens De vil have befalet, at saavel Handelsbetjentene i Sinmarken, som andre Landets Indbyggere, skulle være pligtige at efterleve Amemandens Befalinger, naar han, i Mangel af andre beqvemme Personer, maatte finde det fornøden at beskikke dem til Delinquenters Forsvar. Rescr. (til Kiøbmand Jacob Severin, hvorved for 9 April. bydes Uberettigedes Handel, samt Roverte og vold paa Grønland (z); same befales, at han bar forsyne de inden for Coloniernes Grændser boende Grønlændere med hvis de maatte forlauge sig at tilforhandle. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko: 22 April. perne i Danmark), ang. Kongelige Forordnin gers og Befalingers Forkyndelse. (a) Gr. Endkjent disse til Tinge, efter Lovens Pag.. 25, Art. 7, blive publicerede, befindes det dog, at mange af 2 dem (z) Ligesom Plac. af 9 April 1740, see Anordn, 18 Marti 1776. (a) See Wieser. 14 Febr. 1749,, 08 Prom. 15 Jan. 1780, 22 April, dem for de fleste blive ubekjendte, især for Bender og andre, som sjelden komme til Tinge, og følgelig have liden eller in gen Efterretning om hvad der til Linge passerer, da det ofte kunde angaae de Ting, som de nundgængelig burs de vide. Stiftbefalingsmanden skal i Stiftet ajere den Anstalt, at alle de Forordninger og andre deslige Befalinger, som angaae hver mand især, saaledes herefter vorde forkyndre, nemlig i Kjøbstæderne skal Dagen for Publis cationen det ganske Borgerskab til Raadstuen opvares, for at høre samme læse, isteden for at Publicationen ellers ikkun frecer for de Nærværende; men, angaaende Benderne paa Landet, da skal saadanne Forordninger og Befalinger, foruden forkyndelsen til Tinge paa sædvanlig Maade af Herreds, os Birkefogderne, ved Sognefogderne næste Søndag efter, saasnart Guds tjenesten er til Ende, paa Kirkegaarden oplæses (b); og, paa det at ikke En eller Anden for tidlig fulde gane af Kirken, og følgelig ei faae at høre, hvad læses skal, saa skal Biskopen tilholde Præsterne, at de herefter, paa Sognefogdens Anmodning, af Prædikestolen, naar Prædiken er sluttet, skal gjøre Erindring til menig. heden, at blive tilstede paa Kirkegaarden, for ankomne Forordninger eller Befalinger at høre læse. Hvad ellers angaaer de forordninger eller Befalinger, som alene vedkomme Justitien eller andre særlige foranstaltninger, og ikke Almuen i Almindelighed til daglig Jagttagelse er aurørende, da skal det forblive derved, at de til Tinge alene blive publicerede, efter den Maade hidindtil brugelig været haver;, ligesom det ogsaa med de Forordningers og Befalingers Aflæsning fra Præs dikestolen (c) derved fremdeles skal have sit Forblivende, uden (b) Cfr. Plac. 31 Octobr. 1766, i Gluta. og Prom. 12 Febr. 1785. (c) See Skriv. 14 Janv. 1749. uden videre Oplæsning paa Kirkegaarden. Men derhos 22 April, befales, at Stiftbefal og Biskoperne foie den Anstalt, at deslige Anordninger eller Befalinger, som angaae hver mand især, herefter paa Kirkegaarden, som oven er meldt, vorde oplæste. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. 22 April. at foie den Anstalt, at ingensteds, hvor Kongen eller nogen af det Kongelige Huus passerer, Parade af Borgerskabet under Gevær efterdaas skeer. (Saa som det er fornummet, at Borgerskabet i jobstæderne, naar Kongen foretoa sig nogen Reise, og der igjennem passerede, næsten altid paraderede under Gevær; men Kongen fandt det unedig.) Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at Kon: 22 April. gen for denne Gang approberer, at de anførte, Personer maa nyde de forestillede Pensioner af General Postcassen; men derhos vil, at Ingen herefter skal nyde Pension, uden de, hvis Mænd eller Forældre have staget i Kongens virkelig Tjeneste (d). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vas 22 April. fen i Danmark), ang. at ikkun Børnehuset paa Christianshavn og i Stege paa Moen skal for Sjellands Stift være Tugthuse; eg at de af Kongen efter Rescr. af 6te Novbr. 1739 til et Tugthuus i Sjelland Skjenkede 4000 Rd., tilligemed hvad der indkommer ved Collectbøgerne og Bækkenerne for Kirke. dørene, maae henlægges til Tugt, og Manufacture huset paa Moen; samt at Directeurerne selv, faae være betænkte paa Middel, at de i Tugt og Manufacturs huset paa Moen indkommende Lemmer ikke deraf igjen undvige, siden ingen Siegning fan gjøres paa den til Moen forlangte Commando af 50 Jodgængere. (Efter Directeurernes Andragende, at forskrevne 4000 Rd. og Ind- 23 famlins (d) See Plac. 29 Septbr. 1786; cfr. Prom. 5, 19 09 22 Mint 1781. 22 April. famlingerne, di vilde forflaae, til at bygge og indrette et Tust on Manufacturhuus i Sjelland; men at Bygning, Inspection og Betjente er paa Moen, m. v. 22 April, 29 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhiem), ang. at Laugmanden i Trondhjem skal entholde sia fra at indsende Delinqventdomme til Kongelig Resolution. Gr. Stiftbefal. har i Memorial, hvorved tillige indberet tes, at Rescr. af 1ste Martir 1740, ana. Dommens Fermil delse over 2 Delinquenter, er ham tilhændekommen, andras get, at bemeldte Laugmand, Stiftbefal. aldeles uvidende, har, anaaaende bemeldte Delinqventer og de over dem ers conane Domme, til Cancelliet lader giore Forefilling, og dermed forekommet hvis Stiftbefal. derved kande havt at era indre, i Folse af Forordn. 19de Aug. 1735, 5. 6. og Rescr. 23de Martii 1736, som befaler, at alle deslige Domme af Stiftbefalingsmændene og Amtmændene til paafølgende Resos lution skal indsendes. (e) Laugmanden skal herefter entholde sig fra saadanne Hans Embede uvedkommende Ting. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt Notits til Land: Etatens Generalcommissa riat og til Generalkirke Inspectionen), ang. hvor gevorbne Frimands: Leiermaale af Prasterne skal anmeldes, samt om deres Afstraffelse. Gr. Derom er under 22de Janv. 1740 rescriberet; men, som Kongen nu for godt befinder, at flige Angivelser skal alene skee til Regementernes Chefs og til General Auditeu rerne, saa befales, At Præsterne, isteden for i denne Passu med deres Angivelser sig til General Commissariatet at addressere, skulle efterdags, naar slig Leiermaal begaaes af disse ges vorbene Regimenters Frimænd, saadant saavel, til den Chef under hvis Regimente Bernefaderen er bestaaende (f), som til vedkommende General Auditeur anmels (e) See gon. 13 Janv. 1747, S. 3 og Rescr. 22 April 1758, famit Fon. 27 April 1771. (f) Gee Prom. 9 Dec. 1775. s 29 April. anmelde, Chris Embede og Pligt det egentlig er, at have Indseende med Rettens vedbørlige Behandling ved den militaire Land: Etat), og hos dem paastaae den Skyldiges Afstraffelse (g): til hvilken Ende Kongen fra Krigscancelliet vil labe samtlige Regimenters Chefs Ordre og Befaling (h) tillægge, at, faasnart nogen Leiers maals Forseelse af Præsten dem gives tilkjende, de da uns der haard Ansvar skal lade Justitien efter Loven og de Kongelige Befalinger administrere; ligesom, og i samme Henseende General Auditeurerne i begge Riger vorde befalede, derhen at fee, og alvorlig derover at holbe, at herudi ved Regimenterne ei tages nogen Forsømmelse. Udi det øvrige haver Biskopen forskrevne Befaling under 22de Janv. indeværende Nar, for saavidt ei ved dette Rescript er forandret, sig i alle Poster stricte at holde efterrettelig. Rescr. (til Justitsraaderne Sechman og Schoubo, 29 April. som anordnede i Commissionen til Lovens Revision), ang. at dem mod Beviis mane udlaanes Cancelliets Protocoller og Registranter; samt at de paa ass. Etatsraad Høiers Specification anførte 8 Personer (i) maae antages til at gaae dem tilhaande ved denne Com mission og Forretning. Gaasom de Efterretninger, de efter Forlangende harde erholdet fra Ssiftbefalingsmændene, Landsdommere, Laugmænd og Magistrater om de til dem eve gangne Rescripter, Justitien vedkommende, vare fra Endeel ufuldkomne.) 4 (g) Cfr. Skriv. 29 Detbr. 1768. (h) See Rescr. 19 Maii 1740. Rescr. (i) Disse vare, efter Rothes Formeldende i Rescr: III. 5. Secret. Hansen, Testrup, Bjørnsen, Cold, Riis, Oldenborg, Riegelsen og Støbt; see Reset. 22 Julii og s Aug. 1740, 25 Janv. 1743 00 es Movbe. 1746. 29 April. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. et Brænde-Magazin i Staden. (k) Gr. Af Magistratens Forestilling Dat. 6 Hujus, hvorved den efter Kongl. Befaling af 11 Martit sidstafviate fremfoms aner med Forslag, hvorledes den formence, den i afvigte strenge og langvarige Vinter forefundne Mangel paa fot. nodent Ildebrand iblandt Invaanerne udi Kjobenhavn for den tilkommende Tid i lige Tilfælde af usædvanlige haarde Wintre funde forekommes, er fornummen, at Magifir hor eragtet for tienligt, at optage en fandan Capital til gaans, -bvorfore 2000 Faune Boge, oa Ellebrænde funde indkjebes og opsærtes, hvilket Qvanum formenes stort nok, da de fleste Familier sædvanlig beserae selv for deres Huusboldninger det fornodne i rette Tid indkjebt; og at der til den Ende blev Fiebt en af de ved Toldboden indrettede Tømmerpladse (1) til saadan Forraads Opsættelse, hvor bedite Beqvemmelighed forefandtes, og mindst Fare for Jlosvaade funde befrnates; men, da ingen vis Priis derpaa kunde sættes, eller Bereg ning derover gjøres, brad Favnen af hver Cort igjen funde udsælges for, saa vil Magistraten derhos forsikre og være ansvarlig for, at bverken formuende og Fattige, eller Rigere og mere Formuende skulle i nogen Maade derved blive for deelte eller fornærmede med at betale hoiere Priis, end Brændes Indfieb meb paagaaende Omkostninger, samt Rente af Forffudet rigtig kunne opløbe; hvilket Magistr., som det eneste Middel den vidste at udfinde til Nytte for Stadens Inde vaanere, har indtilt til Kongens Godtfindende. Dette Forslag approberes herved; dog at Prisen paa det Brænde, som af saadant almindelig Magazin bliver udsolgt, skal sættes en Fjerdepart ringere og lavere for de Fattige og uformuende, end for de Rigere og bedre Bemidlede, som i saa Maade bør betale hvis af dem kjøbes til saa meget høiere Priis; da Magistraten og haver at see derhen, at der et til Nogen bliver solgt større Qvantum, end han maatte behøve til egen Sor. nødenhed, paa det at enhver deras funde vorde forsynet i havende Mangel, som Magistraten da saaledes alt efter allerunderdanigst Pligt haver at besørge med vedborlig Omsorg iverkstillet. Sescr. (k) See Anordn. s Junii 1771, Art. 6 og Rescr. 17 Martii 1784. (1) Cfr. Rescr. 30 Maii 1775. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. 'at 29 April. Biskop P. Hygom maa være dispenseret for 217eddirec tionen over Støvringgaards: Jomfruekloster (m). Rescr. (til Politie og Commerce Collegium i Kjobens 5 Maii. havn), ang. at allé Sager imellem Fabricanterne indbyrdes, eller imellem dem, deres Svende, folk og ans dre Arbeidere, hvad heller de have sin Oprindelse af Gjeldsfordringer, Slagsmaal, Overfald, Uly. dighed, forsømmelse eller anden Uorden, eller ans det Fabriquerne vedkommende, skal paa Politiekam meret forhøres, on, om de eller Bederne ei overstige 4 Solr. (n), uden Appel paakjendes; men de vig tigere Sager (), efter Forhør, i bemeldte Collegio afs gjøres, alt paa flet papir og uden Rettens Ges byhr. (p) Rescr. (til Directeurerne i Generalpost. Amtet),. ang. 6 Mail. at den dem ved Rescr. af 10de Octobr. on 7de Novbr. 1738 anbefalede Avisernes Revision efterdags ei skal fee separatim, men conjunctim af dem beage, (i Bea tragtning af den herudi brugende noie og forsigtige Warsoms hed, og at det saavidt mueligt blev forekommet, at ei noget i Aviserne indieb, som kunde være for en eller anden Stat anstedelig, og saaledes give Anledning til befoiet Klage; saa som det er fornummet, at Directeurerne dermed have alters neret.) (q) (m) See Rescr. 22 Octobr. 1778 i Tillægget. (n) Cfr. Instr. 24 Martii 1741, §. 14. Rescr. (o) Dog ei, naar de gaae ud paa Ære og Lempe, Rescr. 13 Aug. 1740. (p) Af Rothes Rescripter II. 19, hvor Befalingen fulda fændig kan læses: see Inke. 24 Martii 1741, §. 12; Fon. 5 Febr. 1759 og 16 Maii 1760, $. 3; Vlac. 11 Maii 1768 og gdn. 11 Detbr. 1769, S. 16; Rescr. 14 Janv. 1773 og Prom. 19 Aug. 1775; cfr. Forordn. 15 Junii 1771 S. 7 og Rescr. 20 Aug. 1 Octobr. (§. 13) og 31 Decbr. 1772. (9) Bortfaldet, formodentlig ved Reier. 15 Octobr. 1756, 12 Junii 1761, 14 Septbr. 1770 og 20 Octbr. 17736 Maii, 6 Maii. 6 Maii. 6 Maii.

Rescr. (til Landsdommerne i Nørre-Jydland), ang. Istandsættelsen af Landstingsdomhuset i Viborg, hvad dertil skal laanes, og indtil Afßetaling i Sagerne betales (r); samt at Bufet, naar det er istandbragt, skal uden Forsømmelse vedligeholdes af dets sædvanlige Judkomster, hvortil nu værende og. efterkommende Landsdommere selv skulle være an svarlige. (s) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. Tugt og Manufacturhusets Opførelse efter Teg ning og paa en Plads, som dertil skal kjøbes (*); same om Landstings Domhuset (u), (saasom det til Tugts huset proponerede gamle Domhuus ei dertil eragtedes bequem. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. i ens hver Kjøbstæd udi Ribe: Stift at reglere, paa Kongelig Approbation, saavel nogle visse Markeder aarlig med Hefte og Creature, foruden de hidindtil tilladte, som og en vis Dag om ugen til Torvedag, paa hvilken Bon den kunde føre sine Bahre til Areltorvet, og dem der efter Lovens Pag. 474, Art. 26 falbolbe. ( Anledning af Ansøgning fra Bofogden i Lemvig om Markeder og Corve dage i denne Kiebsted, saasom Land og Sorprang ved Rescr.. af 11te Decbr. 1739 er bleven forbuden.) (v) Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), hvorved Natte Frierie og Natte Sværmen paa. Westerlandsfohr forbydes. Gr. (r) Alt dette, som udførlig findes i Rothes Rescripter I. 65 70, og hvormed fan confereres Plac. 24 Aug. 1742, faint Rescr. 26 Junii 1744, findes bortfaldet og ophævet ved Plac. og Rescr. 29 Janv. 1762. (s) See næfølgende Rescript. (t) See Fund. 14 Novbr. 1743. (u) Nemlig Notits oim næstforettaaende Rescript, der i alle Dele grunder sig paa Stiftamtmandens og Biskopens Forlag. 1 (v) See Reset. 18 Novembr. 1740 og 14 April 1747. Gr. Med forßte Mishag er fornummen, hvorledes det 6 Maii. unge Mandfion pea Wefierlands Fole under Ribehuus: Amt skal em Mattetider, særdeles om Hoften og Vinteren, endog fidt med Magt understane sa at trænge sig ind i Folkes Huse, at sætte sig ned ved vindfolkenes Senge, med dem sig at befuaffe og til dem at beile, vel og uden Forældrenes Sams tuffe Forlovelse at, indgaae. Det skal ligeledes befindes, at ved slig Leilighed andre unge mennesker spærme Natten igjens nem uden for Folkes huse, og forove adskillig Slags Bold, som listor, modtvillig rif og andre grove Erceffer. Saas som Kongen ingenlunde vil tillade, at der med saadan imod al Lov, Erbarhed og gode Sæder, ja tildeels med sterfte Banart beblandet uffiffe, maa oberfees, og saaledes have Gænge vorder (paa det herudi een Gang for Alle kunde raades Bod) herom saaledes befalet: De Mænds og Avindespersoner, som enten give S. I. effer imodtage saadan uanstændig Lattevifite og Besøs gelse, og ved saadan Leilighed tilkommende 2Egtestab imellem sig aftale, skulle betale, og uvegerlig bove hver 20 Rdlr., eller og, i Mangel af Formue at kunne betale, straffes med 8 Dages Fængsel paa Vand og Brod: og skal den Huusvert, som vidende tillader saadan Nattes samling, og det ei for Øvrigheden angiver, anfees med lige saaban Mulet (x). Alle Forlovelser og Ægteskabs: §. 2. Iøvter, som tage deres Oprindelse af flige Nattebesøgel ser, og ved saadan Leilighed kan være aftalte, skal anfees som hemmelige og ulovlige, saa ingen kæremaal til saadan formentlig besluttet og aftalt Ægteskab at fuld. byrde, om endog Besvangrelse paafølger, skal antages, eller nogen Proces og Lovmaal om Egteskabs Fuldbyroigelse i saa Fald tilstædes. -Alle de, som betrædes i Anledning af saadant Nattebeilen, tillige, med at om sværme og forøve adskillig utstyr og Optoier uden for Husene, besynderlig med forefindende Vogne eller andre uden for Dorrene befindende Ting, skulle an sees som den offentlige Roligheds Forstyrrere, og, for uden at erstatte hvad fade Nogen i en eller anden Wande kan være tilføiet, ligeledes belægges med 20 Meles Bøder, (x) See Rescr. 30 Martii 1753. §. 3. §. 4. 6 Maii. Bader, eller i 8 Dage hensættes i fængsel paa Vand og Brød. Skulde de understane sig saadan Ustik tiere at foretage, skal de dømmes til at arbeide i Fæstninger. ne eller Tugthuset paa nogen Tid. Og som ellers de paa Landet i Skif værende og saa faldebe Aufsizer: Ge lage og Selskaber ofte skal til saadan Nattefrierte og Beilen give Anledning: saa vil Kongen vel fremdeles have tilladt, at de unge piger maa samles med hverandre i et Huus, ligesom forhen, for at arbeide, men det skal derhos være de uden for saadant Huus boende unge og ugivte Mand folk forbuden at indfinde sig om Aftenen, eller om Matten i saadant Selskab, ei heller Pigerne ved deres Bortgang at oppasse eller snige sig efter dem, alt under Rdlrs Straf for den, der maatte befindes, Herimod at handle. Til hvilken Ende Stiftbefalingsmanden haver at tilholde vedkommende Herreds., og ans dre Kongelige Fogder paa bemeldte Vesterlands= Sohr og andre der værende Rettens: Betjente, over denne Befaling ei aleene alvorlig at holde, og flige Forseelser uden Persons Anseelse med den saaledes dicteres de Straf at belægge; men endog efter forekommende Om Stædigheder til ham om de i saa Maader foreløbende Ercesser deres Beretning at indsende, paa det at i fornødne Tilfælde, efter derom af ham feiende videre Feranstalt ning vedkommende Landfiscal funde beordres efter sit Embedes Medfør at see de Sfyldige opdagede og aabenbarede. 6 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Ingen i Barbeer-Amtet udi Bergen maa antages, med mindre han i Kjobenhavn af Vedkom mende er bleven epamineret og dygtig befunden. (Saasom Stadsphyficus i Bergen har 1) andraget, at en Barbeersvend der i Byen hos ham har angivet sig, for at examineres, i Conformitet med Amitets Privilegier og den i Bergen Bergen brugelige Praris; og 2) da Svenden ikke har efter. 6 Maii, tommet Forordn. af 30te April 1736 i Henseende til Eras men og andet dens Bydende, forespurgt fia, om berørte Fors ordning til andre Steder end til Kiøbenhavn og Christians.. Daun al crtenderes, eller om det herefter som tilforn skal med Examine Chirurgico i Bergen forblive, og, naar Perfonen oygtig befindes, til Mester i Barbeer. Amtet ads mitteres.) (y) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjan 6 Maii. fand), ang. at der i Christiansand altid skal være 3 Magistratspersoner, m. v. om Indkomsterne (z). (Paa Forslag fra Stiftamtmanden, four meldt, at Rescr. af 7de Mail 1735, hvorefter ikkun fulde ved Bacancerne forblive 2 Magistratspersoner, nu var opfyldt, men at 2 var forlidet, deels da de afbrændte Gaarde paa 30 Stoffer nær nu igjen ere opbyate, og deels af Embedssarfager; bvors hos ban foreslog at Indkomsterne, undtagen Skiftesalaria, som enhver er tillagt at nyde det Aar, han forretter Skifterne, faa og Rotten af det beneficerede Gods, der skal ankomme paa enhver Beneficiarii Blutigbed (a), maa nu deles lige, men efter Jensens Dod Borgemesteren at nyde dobbelt mod en Raadmand, m. v. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), 6 Mai. ang. at der paa Island fremdeles herefter for Kirkeportionerne skal aflægges Rede og Rigtig, hed (b). (Efter Foreftilling fra Stiftamtmanden, som androg, at Kirke. Proprietairerne paa Joland have besværget sig over Biskopen i Skalholt. Stift, fordi han baade selv, saavelsom og ved Provsterne, naar der visiteres, after Regns skab af dem for Kirkernes saa kaldede Portioner, hvilke de som Curatores for de Kirker, de formene sig at være Eiere af, fra Alders Eid have oppebaaret, og altsaa søge at blive fri for at giøre noget Regnskab for, saalænge de Kirkerne og deres Inventarier vedberligen holde vedliae, endogfaa naar forbererte Kirkeportioner ikke fan tilstrække; hvorhos Stifts befal. foreftiller, at det med disse saa kaldede Kirkeportioner skal have følgende Beskaffenhed, at der i ældgamle Tider kal være endeel Kirker paa Island bygte og funderede af Proa (y) See Rescr. 27 Octobr. 1741, 13 April 1742 09 15 April 1773, samt Fund. 23 Junii 1785, S. 12. (z) See Rescr. 8 Febr. 1743 08 22 April 1778, fame Prom. 7 Febr. 1784. (a) Cfr. Rescr. 18 Febr. 1773. (b) See Rescr. 19 Maii 1747. 6 Maii. Proprietairer eller Selveiere i landet, som til disse Stickers Wedligeholdelse og Præsternes Underholdning have henlagt een eller flere Jorder og Jordeparter tilligemed Lewqvilderne efter Fundatsernes Indhold; og, da der om disse kirker og Ind komster siden rette sig Dispute ved det at Biskoperne i de papiftiske Tider tilegnede sig Difpofitionen derover, saavelsom andre Landets Kirker, hvoriblandt nu fornemmeligen gegnes de faa kaldede Beneficia, med hvis overskydende Indkomster Præsterne ere beneficerede; saa er denne Dispute | Aaret 3296 ved en Song Erich af Norge hans Anordning bleven afhandlet paa saadan Maade, at de Steder eller Gaarde, som Birkerne alene tilhøre, fulle være under Biskopens Forsen, men de, som Leiamænd, Berdslige eller Seculare eie halv eller derover, fulle Leigmænd beholde, med saas danne udgivter til Vraßterne, soin den har anordnet, der gav den dertil; imod hvilket benævnte Bißop skal indvende, at der foruden Jorderne og Leicqvilderne, som Fundatores til ovenmeldte Kirker bade hentaat, og som na ikke cre in qvæftione, endogfaa ere andre Indkomiler, nemlig Tienden, som Sognefolkene af deres faite og lose Gods yde, med videre, som Fundatores eller deres Eftermænd ikke have givet dertil, eller kunne raade over som deres Eiendom, og ei heller i berorte Kongelige Anordning ere ommeldte, hvilket fidile bemeldte Inbkomiter, som paa Island og i Regnskaberne kaldes Rivkeportioner, vedkommende faa faldede kirkepro prietarier, efter at Stiftbefal. havde givet dem Sligt tilkjen de, ei heller har fundet fragaae, at de jo ere Kirkerne til herende, alene de fermene, at Biskopen ifte fulde befatte fis dermed; ligesom de ogsaa holde for, at Rescr. af 6te Mo 1684, ang. Kirke Regnskabernes Forfatning, ei skulde veds kommne dem eller deres Kirke, da dog samme Befaling ingen Forstiel gior imellem enten det ene eller andet Slags Kirker.) 7 Maii, 19 Maii, Rescript, ang. at Lægdsmændene i Norge skulle, naar Soldaternes Mundering paa Qvarteret bliver bedervet og mølædet, erstatte famo me, eller i vidrig Fald vedbørlig afstraffes. (c) Rescr. (til Regimenternes Chefer), ang. hvor gevorbne Frimænds Leiermaale af Præsterne skal anmeldes, samt om deres Afstraffelse. (d) Gr. Da Kongen har med Mishag maattet fornemme, at de af de gevorbne Regimenter, og især Frimændene paa Lans det, hvilke begaae feiermaal, ikke, som see bor, efter 20v (c) Af Lybeckers Udtog II. 281. (d) Af Rothes Rescripter I. 679. vg og Forordninger blive anfecte; men of Præsterne, naar de 19 Maii. Lige Leiermaatsforseelser for Megimentschefen anmelde, mange Gange itfun med koldfindige Svar blive aspisede, hvorudover de Skyldige defkomere bave Leilighed uden Evang, og Almuen til gorargelse, i deres Belloffer at henleve: faa er an ordnet (e), at Præsterne, i hvis Sogn deslige Leiermacle maatte beganes, ifte alene for vedkommende Reginientschef, men, iteben for at sig Angivelse hidindtil egian er skeet til Lands Etatens General Commissariat, herefter for General- Auditeuven, hvis Embede og Vligt det egentlig er at have Judseende med Re:tens vedbørlige Behandling ved Lands militair Etaten, fligt fulle anmelde.. Thi befales, At, saasnart ingen Leiermaals Forseelse af Præsten vorder Regimentschefen tilfjendegivet, han da, under haardt Ansvar, lader Justitien over de Skyldige, som staae ved hans underhavende Regiment, efter Loven, Krigs Artikle og Forordningerne vedbørligen adminis strere, allerhelst da General Auditeuren er bleven beordret, derhen at see, og derover alvorligen at holde, at herudi af Regimenterne ei tages nogen Forsømmelse; til, hvilken Ende Regimentschefen og, saatide nogen for Leiermagl hos ham er vorden angivet, og derfor er bles ven straffet, hver Gang haver at tilfjendegive Generals Auditeuren, hvorledes og paa hvad Maade Samme er Bleven afstraffet. General Kirke Inspectionscollegii Skrivelse (til 30 Mail, Biskopen i Ribe), ang. at det Kongelige Rescript om Fro og Uge Prædikeners Afskaffelse stricte skal efterleves; samt at Onsdags: og andre forhen ftifs tede Ugeprædikener i Sasten skal baade i Kjøbstæderne og paa Landet vedblive. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 6 Junü. i Sjelland), ang. den Danske Lutherske Kirke iLonden, og dertil af begge Rigers Kirker for undte Tillæg, samt om dens Betjentes Vocation. (e) See Rescr. 29 April 1740, Gr 6 Junii. Gr. Minifteren ved det Storbrittannie Hof bar indberete tet, at Præsten og Forstanderne for bemeldte Kirke i Bondon have beniert, at maatte beholde deres Valg Rettighed, samt andre evrige Indretninger, beermed de ogsaa stal in tendere, at falde dem, som ere Degn ved samme Kirke, og bespoaret med de Fornemite og Vigtigte af Menigheden. til at fuccedere deres nu havende, Præst, naar han blev forflyt tet, hvilken Benjering ban Pal have suit fra sig, som Noget bai uvedkommend, og berimad erindret dem, at den icfen forundte Collect er detineret til deres Kirkes Stiftelse og Beelineholdelse: faa ca vit dem Misligheden i deres Regns fab, saa at de skal have maattet tilstaae, at der i en og anden Maade funde været sparet; men ikke destomindre har dog bes meldte Gesandt derhos forestilt, at, faafcemt denne Menig hed, som ligger under en fremmed Jurisdiction, fulde blive alr formeget indFrænket, funde den, omendifient ubefeiet, tage Anledning til, at begive sig til den Svenske, Todke, ja Eugcife Kirke, som var faameget delomere at befingle, da Kirkens Boaning Pal være pantfat til en af Forstanderne, der efter den Engelske Lov, af Mangel paa Betaling, kan luffe Stirken til, eller den nedbryde og bortsælge, hvilket efter Gesandtens Formening var at beklage, om den kirke, der er den eneste Kirke uden for Kongens Riger, i hvilken ber prædikes Dansk, og skal bave for Berømmelse hos Engels fe, formedelft Collectens udeblivelse skulde forfalde. Liges ledes bave bemeldte Kirkeforstandere tilligemed Præsten an draget, at de have erfaret, at deres Kirkes Constitutioner, Privilegier en de af beres gerfædre forfattede Artikle ved Refee. af sde Maii 1739 vilde blive giorte til Jntet, og at. Biskopen har tilmeldt dem, at deres Prættes Løn fulde fors minbikes, og nogle Betjente afskaffes, boille sidde dog ei skal kunne undværes, ei heller Lennen formindskes, om Bræs ften paa et saa dyrt Sied skal kunne leve noget skikkelig; hvorved de ogsaa bave erindret, at det, formedelik det Engels Re Sprog skal være meget forneden til Kirkens Bedste, vilde blive meget besværlig for dem, om de fulde fifte Præst hver 3 die eller 4de ar, da de ellers have. tilbudet sig i allerund. Lobigbed at indsende til Biskopen deres Kiekes Regnirab; ders. bos bedende: 1) at det aarlige illæg til Kirken af Mt. af buer Kirke i Danmark og Norge maa continuere som en ringe Borde for Kickerne, men den flotte og eneste Hjelp for Kirken, dens Betjente, fant dens Reparation: 2) at be af Kong Vilhelm og Dronning Maria udgivne Privilegier maae berefter, som forben, ftane ved Magt, som er, at Forstanderne med Menigheden felo mase kalde saavel Pro fter paa Kongelig Conßrmation, som ellers de andre pers foner, Kuten fan bebeve; 3) at Biskopen i Kiøbenhavn maa remittere det bevilgonde Contingent, ligesom det inds Pominer fra Stifterne, on mod deres eller guldmægtigs vittering holdes angerlos: og 4) at Kirkens Sager maae ftares og testeres af Præst og forstander alene, ligesom det Pal bave været fra Begondelsen af, og at, siden bemeldte Bikop Biskop efter deres Formening har gjort Difficuftet i Regn. 6 Junii. fabet, i Henseende til de Eing, som efter- deres Eanker dog skal være boilig forneden, det da maatte være nok, til hans Præcaution, naar han skeer saintlige Confistorialium ander paa den visse Indtægt og fornødne ndgit, som de forsikre, saaledes at indrette, at aarlig fan afdrages Noget til Kir Fens forrige Gields Afbetaling, hvorved de formene, at Kirs fen altid vil staae i god Reparation, og florere. Den første Post i Kirkeforstandernes og Præstens Ansøgning, nemlig at det aarlige Tillæg til denne Kirke af hver Kirke i Danmark og Norge altid maa saaledes continuere, er bevilget. Den anden Post er ogsaa, accors deret; dog skal den Person, sem af bem saaledes bliver faldet til Præst, her examineres og ordineres. Den tredie Post har Kongen iligemaade bevilget, og vil, at Biskopen skal remittere den Contingent af Kirkerne i Danmark og Norge, ligesom det af Stifterne indkoms mer, og at han, imod Forstandernes eller deres Fulds mægtiges Qvittering, maa holdes angerlos (f). Ligesom Kongen og angaaende den 4de Post bevilger, at den Danske Lutherske Kirkes Sager i London man styres og regjeres af dens Præst og forstandere, dog saas ledes at Envoyen skal have Frihed at informere sig om alt hvis Kirken vedkommer, da de skal give ham Underretning om Alting, saasom han skal være Birkens Pas tron; og i det Øvrige bevilges, at det angaaende Regns fabet, som af Kirkeforstanderne aflæages, maa være nok til Stiftbefalingsmandens og Biskopens Præcaus tion, naar de see samtlige Confistorialium Hænder paa Indtægt og Udgivt (g), hvilken de exacte skal forfatte, og saaledes indrette, at aarlig aforages Noget til Kirkens forrige Gjelds Afbetaling; til hvilken Ende de for (f) See Rescr. 26 Julii 1748. (g) See ibid. IV. Deel. 2 Bind. F Ens S. I. §. 2. §. 3. §. 4. 6 Junii. Envoyen skal give tilffende, hvormeget aarligen af drages, hvilket ogsaa skal bevises at være skeet. 6 Juuii. 6 Junii. 6 Junii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. hos Vedkommende strap at lade gjøre den udfordrende Anstalt, naar de Staden Kjøbenhavn vedkommende Tønder til Mærker for Lodserne og andre i Farvans det enten skal indtages eller udlægges, sligt da først for Sø Lieutenant Schønnebølle bliver anmeldet. (Saasom han er beskikket til at være Overlods over Drago Lodser, og efter Jnkvuren skal være overværende hver Gang, naar bemeldte Mærker og Tender enten blive udlagde eller og indtagne.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at anstalte 12 af Dragoes unge Mandskab enroullerede, for at exercere sig i Lodsvæsenet, og i Tiden at succes dere de i Kongelig Sold staaende 12 Drago Lodser (h). (Saasom Kongen eragter, at det vilde blive saavel for den Kongelige Tjeneste gavnlig og nyttigt, som det og kunde ties ne til desterre Eroghed og Sikkerhed for de Trafiqverende og Seilende, at Lodsvæsenet paa. Kongens Strømme sættes i saadan Stand, at derved altid kunde findes sau dygtige og erercerede Felt, at man om deres Erfarenhed og i saa Maas de udvisende Tjeneste kunde gjøre fy forvisset.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. efter Forordn. om So-Enroulleringen af 30te Sept; 1739 (i) at være den i det Sjellandske District til Enroullerings Optagelse commanderede Capitain Leegaard assisteerlig i Alt, hvad som til dets Frems gang kan geraade, og ham det fornødne fri Qvarteer anvise. (Saasom Capitainen af Magistraten skal have bes niert, i Følge ovenmeldte Forordning at udnævne bam en Medcommittered, og indrømme ham det fornødne Værelse til denne Forretning paa Skipperlaugshuset, samt anvise ham, ligesom de øvrige Enroullerings Officerer, fri Qvarteer efter Resol: af 2den Jan. 1740; men Magistraten har svaret, at den ei funde uden Kongl. Ordre foie de fornødne Anstalter.) (h). See Resol. 22 Julii 1744. (i) Nu af Febr. 1770. (k) See Sfciv. 6 Aug. 174 Rescr. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand og Bi 6 Junii, skopen over Aarhuus Stift), ang. Indkomsterne for de Latine Skoler, som i dette Stift vedblive, og de, som til Danske Skoler i Rjøbstæderne ere forandrede; samt om Degnepensionerne, som til de første skal svares. Gr. Commissarierne over de Latine Skoler have ladet inds Tevere det af Stiftbefal. og Bise. forfattede og til dem ind. sendte Forslan, ang. hvorledes de Latine Skoler i Aarhuus. Stift, deres Indkomster udi Følge Rescr. d. 17de April 1739 bedst kunde reparteres Med foreskrevne Latine Skoler og deres Indfomn ster skal herefter forholdes, som følger: I. Anlangende Lærerne i de vedblivende Skoler og deres Løns Forbedring af de reducerede Skolers Indkomster pro Do centibus. 1) Stal Hammelev Kongetiende, som af eldgammel Tid har skylder 5 dr. 6 Sfpr. Rug, 5 Drter Byg og 8 Tor. Havre, tilligemed Landgiften of den Gaard i Aastrup, som begge har ligget til Rectoratet i Grenaa, henlægges til Rectors Embede i Aarhuus. 2) Hemb. Kongetiende, som fylder 9 Drter Rug, 7 Drte Byg og 4 Ørte Havre, og har hidindtil været adskilt og deelt i tre Dele imellem Rector i Mariager og de 2 Hørere i Randers, skal famlet henlægges til Rectors Embede i Randers. 3) Hornum Kongetiende, som skylder 8 Ørter Rug, 7 Ørter Byg og 3 Drte Havre, og har hidindtil ligget til Rectoratet i Hobro, skal efterdags hen lægges til Rectors Embede i Horsens. 4) Gassum- Kongetiende, som skylder 9 Ørter Ring, 6 Ørrer Byg og 6 Ørter Havre, hvoraf Rug og Byg har hidindtil ligget til Rectoratet i Mariager, og Havren til de 2 Hørere i Randers, som intet have nydt af Degnes faldet, skal nu deles imellem samme 2 Horere lige Dele, hvorimod de skal afstaae den hidindtil havte Part i Hemb Konges € 2 I. 6 Junii. Kongetiende til deres Rector, som før er meldt. 5) rerne i Horsens Skole, som have hidindtil været mes get flet falarerede, skal til deres Lens Forbedring nu for det første yde den aarlige Sente af de 3 Capitaler pro Docentibus, som efter Fundatsernes Indhold fan og maae forflyttes, nemlig: a) Arenkelts Legatum paa 100 Rdlr. in fpecie; b) Hans Drostrups Legatum paa 100 Sldir.; begge fra Mariager Skole; c) Frue Dorthe Juuls Legatum paa 100 Rdlr. Courant fra Grenaa Skole; hvilke Capitalers Renter tilsammen er 13 Rdlr. 4 Mk. 10 St.: det Øvrige, som fattes, skal tages af Degnepensioner, naar samme blive satte paa en fast fod. 6) Saasom Horsens Skole hidindtil har have den største Frequence af Disciple, saa stal den, liges som Skolen i Randers hidindtil havt haver, endnu have deu 3die ører, til hvis Subsistence skal udfindes Mids del naar ved Lectoratet i Aarhuus skeer Forans dring (1). II. Anfangende Disciplenes Stipendia t de vedblivende Skoler, og deres Forbedring af de redus cerede Skolers Capitaler pro Difcentibus, som skal være tilsammen 1040 Rdlr. 2 Mk. 1) Aarhuus. Skoles Disciple ere hidtil med Kongetienderne af Hads Herred, samt andre Beneficiis og Legatis saavel forsynede, at dem af de reducerede Skolers Capitaler pro Difcentibus ikke noget fan tildeles. 2) Til Randers Skole, som Har tilforn Capitaler pro Difcentibus 1733 Rdlr. 2 MF. skal henlægges de 3 af forrige Rector i Mariager legerede Capitaler, som forflyttes kan, og udgier den Summa 366 Rdlr. 4 Mt. 3) Horsens Skole, som derimod ikkun har henved 1380 Rdlr. staaende Capitaler pro Difcentibus, skal nyde de øvrige Legata som ere: a) Jon fru Lykkes Legatum paa 13 Rdlr. 4 ME; b) Iver Krabbes Legatum paa 100 Rdlr. in Specie, fra Mas riager; II. (1) See Rescr. 3 Maii 1743 08 30 Julii 1745. III. riager; c) Christen Scheels Legatum paa 200 Stdle. 6 Junii. in Specie; d) Frue Dorthe Juuls Legatum paa 266 Rdlr. 4 ME.; e) Michel Sørensen Buur: gaards paa 56 Rdlr 4 Mk., fra Grenaa; f) Anders Thorsens Legatum paa 26 Mole. 4 Wk. fra Hobro: hvilke Legata ere tilsammen 673 Re. 4 Mik. - III. Anlangende de smaa Indkomster, som ei andensteds kan hen flyttes, men maae til en Dansk Christendoms Skoles Underholdning vedblive. 1) I Grenad stal Degnen, som efter Rescriptet herefter skal forestane den Danske Christens doms Skole, nyde: a) alle Degnekalbets visse og uvisse Indkomster, hvilke Rector hidindtil som Sognedegn har oppebaaret; b) 8 Stykker smaa og store Agre paa Aastrups Mark, og nogle smaa Tofter paa Grenaa. Mark; c) af hver Tønde Sædeland paa Grenaa Marf 2 St., naar det er i Brug; d) det, som hidindtil har været givet for Chorsang. 2) Den i Mariager udi Rectors Sted igjen til Sognedegn constituerede Studiosus Mollev, som tillige Fal. besorge den Danske Christendoms: Skole, skal for fin Tjeneste i Følge Rescriptet nyde: a) Degnefaldets visse og uvisse Indkomster; b) Renten af afa. Rector Mortensens Legato paa 100 Sidlr. for Aftensangs prædiken at forrette paa hver anden Dag af de 3 høie Fester; c) Renten af bemeldte Sector Mortensens Lea gato 100 Rdlr., for Sangen at opvarte baade i og uden Kirken og Skolen (m). 3) I obro sal Degne-Inde komsterne aleneste blive af Byen og Annexet Skjellerup. 4) Saasom der i Ebbeltoft bliver af Rectoratets Inde komster Intet at forflytte, saa seal Capellanen sammea steds salarere en Person, som Sognepræsten Boesen kjen der duelig til at forestaae de Fattiges Skole der i Byen, og give ham det samme til Len, som hans Vicarius af Stolen og Degnestolen tilforn nydt haver; de 13 Rdlr. € 3 2 MF. (m) See Rescr. 30 S ptbr. 1740 og der Vaaberaabte. 6 Junii. 2 E. Bandgjeldepenge af Jacob Zielssons Legato der IV. efter Fundatfen ere henlagde til 4 fattige Disciple, som visse Dage om ugen skal være tilstede ved Chorfang'i Kirs ken, skal efterdags anvendes paa 4 of de fattige Børn der i Byen deres Fremtarv. 5) I Skanderborg bli ser ilisema de Jntet at forflytte, saasom Rector sammes steds har levet af sine Degne-Indkomster aleneste i Byen, og firar uden for Byen have hidindtil været2 Danske Christendoms-Skoler underholdne. - IV. Ang. Skolebetjentene af de reducerede Soler deres Underhold ning, indtil de kunne nyde Befordring til andet Embede. 1) Rector i Grenaa skal nyde Promotion. 2) Rector Friedlieb i Hobro nyder, indtil han kan blive befordret, 50 Stor. Pension af de Degnepensioner, som tilforn har ligget til de reducerede Skolers Horere og Disciple; men efter den Tie sal alle Degnepensioner af de reducerede Skoler, samt hvad Forbedring, der kan ved ny Ligning af Degnepensionerne udfindes, reparteres paa Rector og Conrector i de vedblivende Skoler, eller hvor der maatte behøves nye gorere: til hvilken Ende Stiftbefalingsmanden og Biskopen den ny Ligning over Degnepensionerne i hele Stiftet med forderligste have at gjøre færdig, og samme, isteden for Korn, udi Penge at anflaae, hvilket Provsterne hver i sit Herred aarligen skal indkræve, og ved Landemodet til vedkommende Rectores imod deres Qvitteringer levere (n); og skal saadan Ligning tilligemed Repartitionen, hvo den skal mybe, indsendes til Kongl. Approbation, som et fasts staaende Reglemente. 3) Den Collega i Mariager. Stole skal emploieres til en af de Danske Skoler i Stiftet, som indrettes isteden sor de Latinske. (n) See Forordn. 11 Maii 1775, 5. 82. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 15 Junii. i Viborg), ang. Forbedring i Viborg Skoles Indkomster, en ny Ligning over Degnepensio nerne, og en Dansk Skoleholder i Skive, som og er Degn. Gr. Commissarierne over de Latine foler have indberet. tet, at de have igiennemgaaet og overveiet Stiftamtmandens og Biskopens til dem indgivne Forslag, hvorledes de forines ne, at de Indkomster sem Viborg Stoles Lærere hidindtil have havt, efterdags kunne forbedres. Med Indretningen, som ved denne Forandring bør see, skal saaledes, som følger, forholdes: Rector i Viborg skal beholde hvad han før har havt, der berega nes til 376 Rdlr., eller rettere, efter nøie Beregning paa det derfra Afgaaende, 330 Rdlr. (o); men, som derunder er beregnet 376 Sidir. og 12 Tønder Byg af Skolens Tienders høiere Udbringelse, end tilforn, son ved Rescr. af 8de Martii 1737, ere Rector tillagde for hans Tid, saa skal det samme perpetueres til Rectors Indkomst (p), og ham derforuden tillægges Odense. Sogns Kongetiende, som hidtil skal have ligget til Rector i Skive, eg regnes med Qvægtienden for 96 Rd. 2 ME, samt derforuden 5 Relr. Rente af den Capital, som Høreren i Skive for har havt. Ved Degnepensios nernes ny Ligning over hele Stiftet skal alt det Overskud, som over det forrige kan vindes, item de Degnez pensioner, som før have ligget til Docentes i Skive, deles imellem Rector og Conrector i Viborg. Den, i Viborg nu værende Conrector skal ligesom hidindtil for fin Conrectorats Tid, beholde baade Conrectorats og Lectorats Indkomster; og skal ham ligeledes tillægges 6 Tor. Rug, og 6 Tdr. Byg, af Stoletiendernes høiere Uds 4 to) Cfr. Rescr. 9 April 1740. (p) Cfr. Rescr. 4 Febr. 1773- S. I. §. 2. 14 Junii. 118bringelse, end før, nemlig Halvparten mod hvad Sec tor nyder, saa og hvad som kan vindes i Forbedring af Degnepensionerne, hvilken Forbedring da skal komme imellem, Rector og Conrector til lige Deling; men, naar nn værende Conrector afgaaer, eller enten til Rectoratet der paa Stedet, eller andet Embede befordres, da skal det Præstekald, sem hidindtil har ligget til Lectoras tet, og er bleven betjent med en Capellan, gjøres til et Pastorat, hvor Præsten skal nyde Tienden, Præstes gaarden og alle andre præstelige Indkomster; hvor imod Conrector skal tillægges efterskrevne Indkomster i alle forrige Conrectoratets Indkomster, som vel først bes regnes til 211 Rdlr., men ester Askortning skal funs blive 191 Rdlr. 4 Mf. 2 St.; b) det øvrige af Lecto ratets Judkomme, baade Land jelde og Kannikeportion, beregnet til 87 Rdlr. 5 Mk. 1 St.; c) de forbemeldte 6 Tdr. Rug, og 6 Tor. Byg af Skoletienders Forheielse (q); d) det Forbemeldte af Degnepensionernes Forbedring og Forhøielse, samt de Degnepensioner, som for have ligget til Docentes i Stiveskole, hvilket skal deles imellem Rector og Convector i Viborg. Til Disciplene i Viborg: Skole, skal foruden hvad de tilforn have havt, lægaes det, som Disciplene i Skive for have havt, nemlig Rente af Capital 160 Rdlr., item af Degnepensionerne, saameget som Disciplene før have nydt paa begge Steder; og skal da de Disciple, som ere af Skiveby og Egne, være nærmest til at nyde Stive Stoles Beneficia i Viborg (r). Den afgaaende Rector i Skive at nyde Pension af Rector i Viborg 52 Rdlr. aarlig, saalænge han lever, og er uemploieret; og, dersom han kan agtes beqvem, ved sig eller Medhjel §. 3. §. 4. per (q) See Rescr. 10 Novbr. 1758. (1) See Rescr. 20 Novbr. 2744, 2 Decbr. 1747, 27 Aug 1772 09 4 vr. 1773. §. 5. per at forestane den Danske Skole, da skal han ogsaa be 14 Junii. holde Degnekaldet i Stive, og alt der Tilliggende; men, hvis ikke, da, efterdi der strap skal holdes Dansk Skole, hvor de Fattige skal undervises for Intet, og de andre Born for billig Betaling, skal Degnekaldet lægges til den, som skal være den Danske Skoleholder i @five. Og, som Skolehuset befindes aldeles ubeqvemt til Skole, og ligger ubeleiligt, saa skal samme ved offentlig Auction sælges, og komme Byen til Hjelp, som herefter selv skal forskaffe til Kjøbs eller til Leie, samt vedligeholde uden nogen Kirkens Bekostning, Bolig til den Danske Skole og Skoleholder. Over Degnepensionerne, som hers efter skal betales af Degnene i Penge, og ved Provster. ne, som dem i hver sit Herred indkræver, leveres ved Landemödet til Rector i Viborg, skal gjøres en ny Ligning efter Billighed over det hele Stift; deraf skal enhver nyde ester Proportion, saaledes som han før har nydt, men Forbedringen skal deles som før er meldt. Denne Ligning, som berefter skal være et faststaaende Seglement, tilligemed Repartitionen, hvem deraf koms mer til at nyde, skal af Stiftbefal. og Bisk., saafnart den er forfærdiget, til Kongelig Approbation ind sendes (s) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), 14 Junii. ang. at Forordn. af ste Martii 1734 om Besvangrelse og det deraf paastaaende Egteskab, skal paa Island efterleves. Gr. Laugmanden for Norden og Beffen paa Island har andraget, at M. Torvaldsen d. 3die Martii fiditafvist af Suffelmand Dadifen skal være tilfunden, at betale til Cyffelmand B. Petersen, for at have besvangret hans Dotter Truder i dobbelt FuldRet 16 Rdlr., i Givrermaals Spil de 240 Rdir. i Jordegods, og 80 Rdlr. i Losere, alt at udredes 2 Maaneder efter Dommen, eller ban at være lands E5 fugtig, (s) See Rescr. 4 Janv. 1776. 14 junii, flygtig, hvilken Dom, i Anledning af Lingfarbalkens 4de Cap. skal være grundet paa 2 faa kaldede Laugmands-Altings Samtoffer, som dog ikke af nonen Konge skal være confirs merede, benævnte 2 Syffelmand al have indstævnt for Langtinger til Confirmation og Skærpelse; men, som bes meldte Langmand al befinde, at fangrettens Authoritet ved Kongelig Befaling skal være indskrænket og forandret efter den Norske Lov, hvilken Lov Rescriptet af 1734 befaler, at skal consuleres, dog at innen endelig Dom affiges, men at Gagen Kongen skal forestilles, saa har han indsendt sin Do, som tilfinder fornævnte Torvaldsen, efter Lovens 4de Art. Wag. 966, at give Truder en hæderlig Hiemgivt efter hans Formue, indstillende derhos, hvorledes i denne og andre dess lige Sager herefter al dommes, og om ikke Forordn. om Besvangrelse og ateskab af s Martii 1734 bor publiceres paa Jiland, for at forekomme Horerie og deslige, siden det saa kaldede Givtermaals Spilde paa den ene Side vel al hindre Besvangreise, men paa den anden Side skal give fats tige Embedsmænds Dottre Anledning at lægge sig efter bes midlede Karle, for at erholde gteffab, eller derved komme i Stand. Ved Rescr. til Stiftbefal. den 22de April sidst Leden er befalet, at det skal forblive ved den i Sagen er gangne Laugtings Dom, faafremt Vedkommende samme Dom ikke vil appellere; og altsaa er ved samme Befaling afhandlet, hvad Langmanden i Henseende til Sagen i sig selv har andraget. Men, angaaende hvorledes i deslige Sager herefter faldommes: 20 Junii, Da tilsendes Stiftbefal. bemeldte Forordning af 5te Martii 1734, anlangende Besvangrelser, og det Deraf panstaaende 2gteskab; og befales hermed, at han foier den Anstalt, at samme paa Island til Alles Efters retning og Efterlevelse vorder publiceret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aalborg), ang. de 2 Danske Skoleholdere i Sæby, at det ved Biskopens gjorte Foranstalt ning maae have sit Forblivende, saa at han alene haver at see derhen, at enhver tilholdes fin Pligt at efterkomme, m. v. angaaende Indkomsterne for de reducerede Skolers Lærere. (Saasom der var forespurgt, hvorledes med de 2 Skoleholdere i Sæby skulde forholdes, og hvad enhvers egentlige Forretning fulde blive, saasom Ungdommens Tal der var ikkun meget vinge, faa at der neppe blev Freqv.nce for den ene, meget mindre for 2; cg af Grflæring cr fors nuvimen, at Bifopen har ladet dem begge den Sag be borigen forklare.) Rescr. Rescr. (til Biskopen i Viborg), ang, hoor Sonne: 20 Junii. presten for Simmested:, Hvilsom va vam. Me. nigheder ved Døden afgaaer, da at ajøre en Ligning, hvormeget den residerende Capellan efter Kaldets Ind Femster bor nyde, (saasom der ved samme Menigheder bes fandig skal være refid. Capellan.) (t) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Valle- 20 Juni Stiftskirke skal ansees som en Slotskirke, saa at Biskopen sig ikke herefter med samme Kirke haver at befatte, enten med Collecter der at lade udsætte, eller i andre Maader, som af det ham anbetroede Embes de kan dependere og flyde. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 23 Junii. ang. at Præsterne i Kjøbstæderne (u) ikke maa prædike over en Time, der skal regnes fra den Tid de komme paa Prædikestolene, og indtil de begynde at læse. Bonnen efter Prædiken; men, skulde det befindes, at nogen af Præsterne i Kjøbstæderne gjorde en Vane af at prædike over en Time, som oven er meldt, da skal loka keren, naar Gudstjenesten er endt, affordre ham 1 Rdlr. til Stedets Fattige for hver Gang, som han skal være pligtig at erlægge, med mindre det maatte være nogle, faa Minuter, og deraf dog ikke gjortes nogen Sædvane. (Saasom det fornemmes, at adskillige af Præsterne prædife længere end Loven byder, især i Kjøbstæderne, hvilket faa. meget mindre er at formode om Præsterne paa Landet (v), siden de vel enten formedelst Reiser til og fra Annererne, hvor De (t) See Rescr. 27 Aug. 1751. (u) J Rescr. til Biskopen i Sjelland staaer i det Sted: Præsterne i de andre Rjøbstæder. Og i Begyndelsen af Rescr. Til ham heder det: Da ham for nogen Tid fiden er rescriberet, at Præsterne i Kjobenhavn ikke maa prædike over en Time; og det befindes, at ens deel af præsterne, især i de andre kjøbstæder, prædiker ligeledes længer end Loven byder, som dog saameget mindre &c. (v) See Rescr. 2 Decbr. 1740. 23 Junii, de ere, eller for andre deres Embedes Forretninger, derfra forhindres.) 23 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. hvad Handel Indbyggerne paa Læsø maae Drive. Gr. Af en Memorial fra Landfogden paa Læsø og vede fulgte Skrivelse til ham fra endeel Landets Beboere er Kongen bleven foredraget, hvad de, efterat Anordningen our Landprang der paa landet er bleven publiceret, have forestillet, at, da Den Læso ligger henved 4 Mile fra det faste Land, og der undertiden baade Vinter og Sommer ikke fan tomme Nogen til eller fra Sandet formedelft paakommende Storm og veir der paa landet, ei heller findes nogen Kjob. stab, mindre samlet Landsby, hvor enhver kunde soge at bes tomme hvis dem til Lusophold maatte fattes, saa var det uundgangelig fornødent, at den ene Indbygger i Nødsfald saatte komme den anden til Hielp med hvis deres Huusholdning udfordrede: hvorfore de have anholdet, at læse Land maatte fremdeles ubehindret beholde deres gamle Frihed med at fælge og fjobe med hinanden paa Landet indbyrdes, og at den ene maatte tiene den anden, som han bedst vidste, vilde, og kunde formace. Af Erklæring er fornummen, at, i Henseende Læsø er et omflevt Land, der næsten ligger 4 Mile fra Sæby, som er nærmeste jobftad paa falte Land, hvor deels ved længe flaaende Modvind, deels ved Storin og vetr, Deels formedelst Jus og anden Ulempe særdeles om Hoften, Vinteren og Foraaret, hele uger, og undertiden Manneder fan forefalde, at læse aldeles ingen Communication tan have med berørte Sæby, for at bente hvis Bare derfra, enten til Huusholdning eller anden daglig Brug kan behoves, kunde det ei negtes, at jo samme Lands Beboere kunde behove Killadelse og Frihed til saadan Handel og Bandel at drive. De af Indbyggerne paa Læsø, som dertil have Ævne, maa kjøbe i nærmeste Rjøbstæd af Salt, Humle, Sæbe, Tjære, Beeg, Jern, Tobak og andre deslige Ting, som til daglig Brug behaves, saadan Qvantitet, at de ogsaa kunne sælge deraf til de andre ore af Landets Indvaanere, som ei kunne formade at tilkjøbe sig nos gen Forraad deraf paa cengang, men maa kjøbe det i Fillingstal, eller med andre Vare at betale, ligesom det Hidtil der paa Landet skal have været brugeligt; saa maa og de, som indkjøbe Forraad af deslige Vare i Kjøbstæden, igjen igjen betale det saavel med vahre, som med Penge, 23 Junii. ligesom de med kjobmændene kunne forenes om (x). Dog at Birkedommeren paa Landet dermed har noie Indseende efter Loven og Politieforordningen, at den ene ikke sælger den anden falske eller uduelige Vare, eller bruger false taal eller Vegt, .ei heller at den ene den anden med ubillig profit udsuer; desligeste at Kongens Interesse derunder i ingen Maade vorder forsvegen. Saa maa ei heller under saadan Læsø Beboere forundte Frihed Øl og Brændeviins Salg være forstanden, saasoin det dermed i alle Maader skal forhol des efter de derom fra Stentekammeret feiende Foranstalt ninger (y). Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. at 28 Junii. ingen skal udgive Reisepasse uden Præsidenten i Kjøbenhavn, som Magistraten ved Placater skal lade bekjendtajøre (z), samt at præsidenten i Passerne skal lade indføre, fra hvad Sted og hvorhen de, som saadans ne Passe begjere og bekomme, agte udaf Niget at bortreise, saa og hver Mandag til det Danske Cancellie indber rette, til hvem deslige Passe ere givne. (Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. 28 Junit. at Borgerne i Rallundborg skal fra 1ste Jan. h. a. ikkun give aarlig 40 Rdlr. til Ringsted for fri Reiser. (Saasom de forben gave 65 Rdlr., men fegte sig befriede derfor, efterdi de selv imellem Kallundborg og Marbuus gjøre mange (x) See Coldforordn. 1768, Cap. 6, s. 2. efr. Forordn. 25 Aug. 1741. (y) See Forordn. 2 Aug. 1786. (z) Er skeet ved Blac. 4 Julii 1740, hvor Grundene kuns ne læfes; see Rescr. 20 Decbr. 1754, 29 Dec. 1758, 6 Julii 1759 og 2 af 21 Junii 1765, samt Plac. 18 Novbr. 1771, §. 5, og 20 Martii 1773., 28 Junii. mange Feireiser, samt med Vogne og Forspand, der aarligen belove over 30 Rdlr.) (a) 28 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Fyens Stift), ang. Degnepensionerne til de Latine Skoler i Odense og Nyborg, samt om Degnenes Indkomster i Stiftet. Gr. Commissarierne over de Latine Skoler bave til Appro banon indsendt i af Stiftbefal. on Bie. til Kongen indrets tet Forefilling, hvoraf erfares, at Suftb. og Bisk tilliges med Herredsprovsterne have, det retteste og billigste de have kunnet fienne, forfatter en Ligning over hvis samtlige Deg ne i gven, Langeland og underliggende Der berefter aarlig skal penkere til de latine Skoler Odense eg Nyborg, ved Hvilken Lignings Forfattelse de ikke alle Steder skal have fun. net følge den Proportion af den ste Deel af Degnefaldenes Indkomster, forthedelt Skolerne i gven have for den korke Deel havt deres Beneficia baade for Lærere og Disciple af Deauckald, som have været dem tillagde met al deres Rente, hvilke Degnefald nu med Sædedegne Pal forsynes, foruden at, faafcemt Skolerne af disse Degnekald herefter ikke fulde nyde mere end den ste Deel af Korntrende Indkomsten, de vedblivende Skoler da ei alene vilde tabe det, de skulde nyde til Forbedring af de reducerede Skolers Degnepensioner, men endog en stor Deel af hvis dem forben har været tillast: hvorfore St. og B. have holdt forneden, at sætte ligningen paa visse Steder, ou i Særdeleshed i Odense, Bjerge og Binding Herreder ikke egentlig paa den ste Deel af Degnes ncs Korn Indkomiter, men efter Kaldenes Bonitet, deg saa at ingen er bleven heiere bebyrdet, end at de io skal kunne have deres skikkelige udkomst. Degnepensionerne skal til de 2 vedblivende Latine Skoler i Odense og Zyborg henlægges saaledes, som følger: I. Til Odense Skole fal, pensere: 1) Odense:Herred: Dalum &c. $ 8 Rd. Berninge Steenlose &c. 5 Rd. Tommerup &c. $ 6- 2) Aasum: Herred: Korup &c. $ $ 5 Soby &c. 2 Rb. Badrup 4- Neraa &c. 4- Brendekilde &c. 4- Renninge 4 Alleso &c. 5- Rolsted 4 Lyn (a) See Rescr. 23 Aug. 1776; ophævet ved Rescr. 2 Janv. 1782.

Landelle Md. Fraugde 5 Allerup &c. 4 Bjerreby Dreio % Stryns 5 d. 28 Junii. T Mafum Soibn 1 32 6. • 5) Lunde:erred: Lumby $ Rd. 3) Sallingerred: Lunde 6 Condrrorobo St. Nerup 9 3 Morrebroby " 4 Iftrup 2. 5 Alleßted &c. 2 64 Skeeby &c. 3 Hillerslev 2 64 Diterbafinge 6) Gudme:Herred: Sundrup Brahetrelleborg &c. 6 Weiterfierninge te. Sangaa &c. F 4. Rd. Defelauer P 6 I 32 Oure &c. 6 3 4 Cope &c. $ 4 Dorne Gudme &c. Ringe 3 " 5 $ ordlofe ze. Befterbasinge &c. Baby &c. Roslinge Svindinge 488. 2- 3 Gudbjerg 4 Svaninge Gislev, 10 Diere B 7) Langelands ørre:rd. Lyo $ $ Snede &c. 40. 36. Aurnals $ Bedstrup 3 24 Offerup &c.. Egense flerfjerninge 4) Sunds-Herred: 3 Rd. Scanefjer ze. 4 72- Bummerbolle S 2 I 646. frobelev 2 - 328) Langelands Sønder.rd. Steenstrup &c. værndru Staarup Vandet

3 - Magleby Dumble St JergensGaardie. 264 6 6 Tenggelev e- Lindelse 5 Lungelse te. I- 3 5 2 60 - Summa til Odense. Stole ass Bid. 64 B. II. til 17yborg: Skole skal pensere: " $ 4Rd. 728. 6 36 72 - 60 1) Vinding Herred: Brenderup 1. 8 Rd. Aunslev zc. 8 Rd. Fielded 16. 3 Ullerslev c. $ 10 Gielded ze. 5 Skjellerup tc. 6 Dunson 4 Kullerup &c.

5 Balslev 3 Frorup 10 Gons &c. 3 Drbet 3. Udby Bindinge 10 Gamborg Syllinge tc. Herrested 6 Heirup ze. Beilby 3) Boggerred: 3 4- 2) a) Vends Herred: More Ouby &c. Miperap . Soby rc. Dreslette 3 Rd. 7 4 Rd. Helnes I 3 f. $ S Synderby 2 Sjek 28 Junji, jerum $ $ 5 Rd. Dalby &c. 20 Rd. Gamtofte

6- Mesinge 16 Barløse 3. 3 Sandager &c. $ Flemlose 4 Landerup I Kierde 2 Skydebjerg 3 Bissenbjerg Bilby 5) Skovby Skovby 328. aarslev Guldbjerg &c. Eilby zc. G 5- Gerred: 3 Od. 1 - 48f. 8 Særslev 1-48- 448- Prited Weßlinge 3 Sollefted 2. 2 Vigerslev Kiong 3 Syndersø Haarby 5 4) Bjerge Herred: Munkebo s 6 Rd. Marslev ze. 5 Agernes ze. Ugerslev &c. Neraa tc. 6) Skamerved: • Rynkeby ze. 10- Skamby Kielstrup &c. 10- Klinte &c. 3 Rd. 2 - 132 B. 3- $3 - Summa til Vyborg Skole 276Rd. 486. Og, som Kongen ellers har fornummen, at der overalt i Landet skal have reist sig Disputer &c. (b) Brød af Bønderne, og derforuden de Degne, som forhen med alt for stor Pension til Skolerne have været bebyrdede, saaledes ved ovenanførte Ligning blive soulagerede, og de Andre ikke høiere ansatte, end at de jo alle kan have deres nodtørftige Udkomme, helst, naar de Danske Skoler paa Landet komme i Stand, og Degnene for Skolehold kan nyde det, som Forordningen tillægger dem, nemlig 6 Rdlr. aarlig, samt visse Læs Torv eller Brænde, saa og Græsning eller Foer til Koer og Faar; maa Benders ne i Fyen, paa Langeland og underliggende Der forffaanes for videre Korn at yde til Degnene, end de tile forn (c) lovlige og tilladelige Accidentser, hvoradi de Kongelige Betjente paa Kongens Nytter eller andet beholdne Gods skal være dem behjelpelige, at tils holde de Uvillige, at give dem deres Rettighed (d); hvilkes (b) Alt ligesom Grundene i næstfølgende Rescript. (c) Fremdeles som samme Rescript. (d) See Forordn. 11. Maii 1775, §. 83. Hvilket Stiftamtmanden, for saavidt de ham betroede 28 Jumii. Amter angaaer, haver at tagttage, ligesom ogsaa de øvrige 2 Amtmand, samt Greverne og Friherrerne i Fyen og Lanceland under denne Dags Dato derom ere referiberede. Udi det øvrige skal denne ovenanførte Ligs ning, med hvis videre derved er anordnet og befalet, Herefter være et bestandigt Reglement til Efterlevelse for alle Vedkommende i Fyen og Langeland samt underliggen de Der. Rescr. (til Amtmændene, samt Greverne og 28 Junii. Friherrerne i Fyen og Langeland), ang. Degnenes Indkomster i Fyens Stift. (e) Gr. Kongen er kommen i Erfaring, at der overalt i Svens Land skal være reift sig Difputer mellem Deunene og Vonderne, i det at Degnene paaftane i Anledning af Forordn. af 23de Jan. 1739, dens 6te Art., at Bønderne skal give. dem af alle Slags Korn, den tredie Deel imod Præsterne, enten i Skjeppen eller kjerven, men Benderne derimod ber Flage fia, at de ikke fair taale at yde mere Korn til Degnene end filforn, uden deres nderfte Ruin, og derfor skal true at afferte Degnene i deres Offer og Accidentser, som de tilform have nydt. Esterdi Degnene der i Landet, frem for i andre Stifter, have deres Deel af Midsommerstiende, Lam, Gjæs, Eg og deslige, de og paa visse Steder node endeel Brod af Bønderne: saa er funden for godt, 227 At Bønderne skal være forskaanede for videre Korn at yde til Degnene, end de tilforn yde have, men Bøns derne og Huusmændene skal derimod stricte tilholdes, at levere det Korn, som de fra Arrilds Tid have givet til Degnene eller Skolerne, (hvilket ftofte nu af Dennes ne stal oppebæres imod Pension til Skolerne), til Degnes ne i godt forsvarlig Korn (f), faa og al anden Degnes Rente, af Miesommerstiende og videre, som Degnene med Rette tilkommer; og skal samtlige Sognefolk vise (e) See næfifarestaaende Rescript. (f) See Rescr. 4 Novbr. 1740. IV. Deel. 2 Sind. $ sig 85 28 Junii. in Ejerlige imod Degnene, i deres Offer, saavel cil be 3 store Hvitider, som ved Bryllupper, Barseler, Barselgvinders Introduction, og andre Forret ninger, hvorved Degnene pleie at nyde lovlige og tilladelige Accidentser; og haver Amtmanden (Greven, Friherren, Proprietairene paa deres Gods) at anbefale og beordre Betjentene, at tilholde de Uvillige at give Degnene deres Rettighed (g). 28 Junii. 28 Junii. Rescr. (til samme Amtmænd, Grever og Friherrer), ang, at baade Lande og andre Veie og Broer saas snart mueligt skulle repareres, (faasom de paa fine Ste., der i Spen vare i flet Stand.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus: Stift), ang. de i dette Stift til Danske Skoler forandrede Latine Skoler, hvorved Degnekaldene og andet forblive, saa og om den Latine Skole i Christjania og de dem tillagde Degnepenge. Gr. Commissarierne over de Latine Skoler have i Følge Forordn. af 17de April 1739 derom indgivet deres sore. filling. Meb de Latine Skoler i Aggershuus Stift skal faas. ledes som følger forholdes: I. Angaaende de i Stiftet reducerede og til Danske Christendoms Skoler forandrede Latinske Skoler. Efterfølgende Skoler skal reduceres, og til Danske Skoler forandres, nemlig: 1) Steens Skole. Saasom Kjøbstæden Skeen, iHen seende at der skal være mange fattige Børn, er meget be dre tjent med, at der bliver endnu een Christendoms. Skole mere, hvor fattige Børn kan undervises frit, og de Formuende for billig Betaling, i Christendom, Skri ven og Regnen: saa stal Birkens Opvartning saavel- (g) See gorordn. 11 Maii 1775, §. 83. som som den daglige Chorfang forrettes af denne Danske 28 Junii. Skole; og skal den der værende Rector herefter være Dansk Skoleholder og Chordegn, saa og med Sko: Len betjene Kirken, baade med daglig Chorsang, saa velsom alle hellige Dage, som tilforne, for hvilken Tjeneste at gjøre han skal beholde alt det, som ham forben har været tillagt, nemlig Degnekaldet med sine Accidentser, samt hans Løn of Byen, Huusleie af Kirken, og den Deel af Kirkernes Bygfelpenge, som han før har havt. Den Horer, som han for har havt, stal og, fanfremt Han behoves, ham som hans Assistent adjungeres, og da nyde det, som ham for har været tillagt af Kirken, da ellers til de fattigste Skolebørn, herefter som tilforn, skal gives Renten af Raadmand 5. Jensens Legato. Efter hvilke Omstændigheder bliver fra denne Skole intet at lægge til andre Skoler, undtagen Degnepenge af Bratsberg Amt, bestaaende i i 25 Rd. 2 Ort. 16 Sk, som af Sogden skal indkræves, og herefter leveres til Christiania. Skole, samt henlægges til Disciplenes Indkomst sammesteds, dog saa, at de Disciple, som ere fra Skeen og Bratsberg Amt, altid skal være nærmest til at nyde disse Degnepenge, naar de goat i Christiania Latinske Skole. 2) Tønsberg: Skole. Da denne Skole i lang tid tilforn har fast ikke været andet end en Dansk Skole, saa skal den herefterikke heller være andet end til blot Undervisning 1 Dansk og Christendom, samt i Regnen og Skriven, (b): hvor fore den nu værende Rector skal blive. Chordegn og Skoleholder, og. baade han og Disciplene beholde alt hvad dem tilforn har været tillagt, bande Degnekaldet med sine Accidentset af begge Kirkesogne, Løn af Greve skabet, som og ved Grevfkabets Erection er bleven fastsat, faa og af Legatis, som alle ere vinculerede til Stedet, F 2 (h) See Rescr. 231 Octobr. 1777 28 Junii. og mage nydes af Lærerne og Disciplene ligesom forhen; faa at det eneste, som fra denne Skole bliver andensteds et henlægge, et Grevskabets Degnepenge, der skal være noget over 30 Rdlr., som herefter skal betales til Christiania Latinske Skole, og der til Disciplene uddeles; dog skal de Disciple, der ere fra Tønsberg eller Jarlsberg Grevskab, naar de gane i Christianias Stole, være nærmest til at nyde disse Penge: da Rector i Tousberg, i Steden for den Andeel, sem han før har havt of bemeldte Degn penge, skal være fri for alle Froprædikener, som ham forhen pro officio har været paalagt at forrette. 3) Friderikstad. Skole. Rector, som nu er ved denne Skole, skal beholde alt, hvad ham tilforn har været tillagt, baade Degnekaldet med dets Accidentser, Lønnen af Kongens Caffe 40 Rolt., efter Kong Friderich den 3dies Fundats, Lønnen af Byen 50 Rdlr., Lounen af Hospitalet, for der at holde daglig Ben, 10 Solr., hans Andeel af Legatis, som ere vins culerede der til Stedet, omtrent 12 Rdlr.; hvorimod han skal forsyne Birken med Opvartning og daglig Chorsang, som tilforn undervise alle fattige Børn for intet i Christendommen, Skriven og Reanen, jaa og lenne, som tilforn, sin hører, der alene skal læse for Garnisonens Børn, saasom Kongen vil lade udvise fornøden Baraqve til hans Logement og Skolehold: men, saasnart nu værende Rector afgaaer eller andensteds befordres, da skal 2 ordentlige Danfte Stoler der i Byen indrettes, den ene for Byens fattige Børn, hvor Skoleholderen skal være tilline Chordegn, beholde Degnekaldet med fine Accidentser, Skolehuset, Løn nen of pen, og den Andeel af Legatis, som tilforn har været last til Nector. Og skal de fattige Børn der i Skolen nyde til klædee Renten af Fru Inger Calybses Legato paa 300 bir, item af Statholder Kruuses Legato, Legato, der er Capital 666 9dle. 4 Mef.; hvilke begge 28 Junii. " Legata til Steder ere vinculerede. Den anden Skoleholder, ligeledes en Studiosus, skal være for Garniz sonens Born, og nyde den Løn af Kongens Caffa 40 Sole., af Hospitalet de 10 Rdlr. for Bons Holdelse sammesteds, fri Huusværelse i Bavagverne, og Rum til Skoleholdelse: i det øvrige bevilges ham Brænde til bemeldte Garnisons Stole, og at en Tavle 3 Gange Kirken maa ombæres til Bøger for de fattige Soldas terbørn, til hvilken Tavles Ombærelse Biskopen haver firar at lade foie den fornødne Anstalt ligemaade tillades, at Skoleholderen maa nyde et lider Tillæg af hver Compagnies Chef, efter Commandantens og Res gimenternes Chefs Godtfindende, for at undervise de vorne Soldater, samt de ny vervede, der maatte findes saa vankundige, at de ikke til Guds Bord kunne antages, og hvis Skolegang Chefs for har'maattet betale for hver især. 4) Friderikshalds Skole. Efterdi denne Skole aldeles inter Tillæg har havt, hverken til Docentes eller Difcentes, hverfen vis Løn eller Legata, men blot alene de Accidentser, som falde ved Kirken, og den Len, som er betalt til Rector for hvort Barn at una dervise, saa fan og ingen Forandring skee ved bemeldte Stole, med noget derfra at tage, men den skal aleneste omskiftes til en Dansk Christendoms Skole, isteden for at den tilforn har havt Navn af Latins Stole. Men, da der fornemmes, at Rector ikke skal have nydt de Acci dentser, for Liig, Børneparb og Copulationer, som ham har været tillagt, saa (siden det er høisinsdvendig. at der, som forhen er meldt, bliver en Skole i Frideriks hald, baade for Kirkens Opvartning, og de mange der værende fattige Berns Undervisning, saasom der ellers ingen Skole er i begge Kirkesogne, og der ei heller noget er fastsat, hvorved Skole Informationen funde under- 3 holdes, II. 28 Junii. holdes, eller fattige Skolebørn noget nyde) vil Kongen lade forfatte et glement for denne Skoles Indkomster. Og skal saaledes Friderikshalds Stole herefter alene være en Dansk Christendoms, samt Skrive: og Regnestole; og for det øvrige skal Alting dermed for holdes, som tilforn, saa og Accidentfernes Betaling skee efter det ovenmeldte Reglement. Udi det øvrige, som der i Aggershuus, Stift ikke bliver flere Skoler at redus cere, eller til Danske Skoler at forandre, fiden Kongsberg Skole er ved en Fundats af 240e Maii 1734 allerede indrettet til en Christendoms. Skole (i); og i Mos, Bragnes, Strømsø, Laurvigen og Zara. gero ingen Latinske Skoler have været, men alene Dan ske Skoleholdere for fattige Børn omsonst, og ane dre for Betaling, saa al det efterdags ogsaa derved have sie Forblivende. II. Betræffende den i Chris stiania vedblivende Latinske Skole. Til denne Skole fan Jntet, efter det som forhen er bleven melber, fra de andre forommeldte Stoler henlægges, undtagen alenc Degnepengene fra Bratsberg. Amt og Jarles berg Grevstab, beløbende sig imellem 50 og 60 Rdlr., hvilke Degnepenge skal blive Disciplene, i Christianias Skole til Bedste, saaledes, at de Disciple, som ere af Bratsberg Amt og Jarlsberg: Grevstab, og frequentere Christiania: Skole, skal være nærmest bes rettigede til disse Penge, og imidlertid dog ikke udeluk kes fra at nyde de andre Skolens Beneficia, efter Proportion af deres Trang, Profect og Meriter: men til Docentes i denne Skole bliver ingen Forbedring, unda tagen Lectoratets Jordegodses Indkomster, hvilke efter Rescr. af 3die Oetobr. 1738 maa henlægges til Rectors og Contectors Len til lige Deling imellem dem begge. Oy have Stiftbefal. og Bisk. at dele bemeldte Jordes gods (i) See Rescr. 20 Julii 1753. gods i 2 line Dele, hvoraf Rector og Conrector, enten 28 Junii. ved Lodkastning eller ved Forenina, skal tane hver sin Part, va derefter svare hver sin Andeel til Capitelskats. ten; hvilken Deling skal regnes fra 1739 Aars Begyn belse, til hvilken Tid forrige Lectore og Rectors Enke skal beholde Indkomsterne, som hendes Laadens: Aar, saac som hun dem ogsaa allerede skal have opbaaget. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. Adgang 1 Julii. for Kiøbstædernes Regne on Skrive-Skoleholdere i Sjellands Stift til Degnefald. Gr. Studiosus H. Holm, der i 8 Mar skal have forestaaet de Fattiges Skole i Naived med Catechisation i Stiefen og Undervisning i Læsen og Skriven, har andraget, at han, ved samme Einbede at forrette, har gjort sig aab, at nyde et Deguefald, men at han, formedelst Rescriptet i Naret' 1736 (k), som befaler, at alle Skoleholderne i de Kongelige Skoler skal præfereres, og frem for andre nyde Degne. kald, et seer nogen Emploi,for fis, med mindre Kongen vil de tillade Biskopen, at bam efter udstanden Eramen maatte forundes det ferite vacante Degnekald, hvorom han anhel der. Af Biskopens Erklæring er fornummen, at hans nu havende Betjening dependerer af Byen, og er den Skrive- og Regneskole, som Loven befaler Magistraten at forsone Kiebladerne med, hvor han neder Betaling for byer, som han underviser, da han ellers nu bliver fri for, efterdags at undervise de Fattige, den Degnekaldet i Næstved er lagt til den der isteden for den Latinske Skole anordnede Danske Skoleholder, som nu skal undervise alle fattige Børn for intet, m. v. Ei alene Næstved. Byes, men endog de andre Rjøb stæders Regne og Skrive Skoleholdere i Sjellands- Stift skal, naar de ere Studentere, have samme Set og Adgang til Degnekald som de fri Skoleholdere. Canc. Skriv. (til Politiemesteren i Kjoben 2 Julii. havn), ang. at Sangklokkerne kan i Følge Kongelig Resolution, bruges i alle Tilfælde paa Son og Helligedage om Eftermiddagen efter Kl. 5, (k) Den 19 Octobr. $ 4 2 Julii, dog ikkun til Psalmer at spille, men ei til noget Verdsligt. (1) 5 Julii. 6 Julii. 18 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene), ong. en Lignings- Forfattelse over hvad hjelpefkat, der til de Kjøbstæder i Danmark, som have Cavallerie udi Indqvartering, skal svares af dem, som ikke have. (in) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. at tilholde Magistraten i Christiania efter Loven og Laugs: Artiklene at sætte en forsvarlig Taxt saavel paa Brød (n) som paa andre Levnetsmidler. Saasom Stiftbef. har 1) andras get, at den gemene og fattige Mand, endog i de Maringer, udi hvilke godt Kieb har været paa Kornvare, fat bove maattet betale deres Bred meget dyrt, og nu særdeles, da Kornet siger i Brisen, saa at de neppe kan fortjene saas meget, somide til nedtorftiot Brod for dem, deres Hustruck cg Born fornødige, hvilket al komme deraf, at Bager lauget efter dets Laugs Artifle forbyder andre at bane Brod, som vil give mere, og fast dobbelt saameget, for Pengene som Bagerne selv: 2) derfor foreflaact, om ban ikke maatte tillade andre at bace og falbolde Bred for den fattige og gemene Mand, m. m. hvis han proponerer angaaende den af Magistraten sættende Taxt paa destige Levnetomidler, saa ofte Eiderne sig maatte forandre.) (o) Rescr. (til Geheimeraad Joh. 2. v. Holstein), in deholdende nogle Poster om zoieste: Ret, til Forandring i §. 3, 12 og 14 af Instr. 23 de Febr. 1731: 1) at de Tilforordnedes udeblivelse fra Retten skal herefter til Geheimer. Holstein indberettes, eller og Justitiarius notificeres: 2) at Rettens Protocoller, naar de i Cancelliet ere igiennemdragne og numererede, skal af Geheimr. Holstein forsegles &c. 3) at, naar negen Sag af saadan Vigtighed i Retten, forefalder, at der skulde behøves Rona (D) Af Rothes Rescripter I. 368; see noie Priv. 5 Febr. 1746. (m) In extenfo i Rothes Rescripter III. 449; see Deser. 21 Martii 1783. (n) Cfr. Rescr. 1 Dec. 1786. (o) Cfr. Politieforordn. 12 Febr. 1745, P. 2. Cap. 9, §. 3. Kongens egen Villie derom at fornemme, forend Doms 18 Julii. men affines, eller og Vota vorbe lige, da skal Justitia rius der Geheimer. Holstein tilfjendegive, at Sagen derefter Kongen fan vorde refereret, og derom Justitiarius rescriberet: 4) om Dommenes Beskrivelse. (p) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. en reside- 18 Julii. rende Capellan ved Ringsted og Beenloses Menigheder, samt hvorledes Forretningerne og Inde komsterne imellem Sognepræsten og ham skal deles. Rescr. (ang. at Secretair Cosmus Borneman maa 22 Julii. antages til at extrabere i Lov. Commissionen. (q) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 29 Julii. i Ribe), at det, angaaende Hospitalerne i Ribe Stift, skal forblive i den Stand det nu er. (Til Svar paa Forestilling fra Stiftbef. og Bi. 1) omr Darde og Lemvig Sospitaler maatte længes til det i Ribe, same Hospitalerne i Fridericia og Veile benlæages til det i Kolding, hvorved vld spares i Henseende til Forstandernes Lenninger og Bygninger: 2) at Hospitalernes fraliaaende eller med Reliancer beheftede Geds, Tiender, Jorder va Eiene domme maatte fælaes, siden Ribe Hospital skal bave profite ret en for Deel ved den Kongl. Tilladelse af 30te Decembr. 1729.) (r) Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. Aften 22 Julii, fangs og Fredags Prædikener i Rings Fjøbing og Veile (s), nemlig, at Sognepræsten hver anden Sondag, naar der er Communion i Anneret skal forsyne Aftensangen; men Capellanen skal hver anden Søndag, naar ingen Communion er, efter forrettet

F 5 (p) See Juftr. 7 Decbr. 1771, (af Hr. Assessor Schou loves, i udtog), §. §. 4, 16, 18, 19. (q) Af Rothes Rescr. III.,s; see Rescr. 25 Janv. 1743, og 25 Nevbr. 1746. (r) Eir. Forordn. 13 Maii 1769, §. 7, og rom. 16 Septor 1786. (s) See note Rescr. 6 Octobr. 1741; nu forsyner Capels lanen alle Aftensange i Beile. 29 Julii. rettet Prædiken og Catechisation i Anncret, selv prædike Aftensang, samt hver anden Uge, naar Sognepræsten tilfalder næstfølgende Søndags Aftensang, forsyne Fredagsprædiken. (Saasom Capellanerne ei kunde fra Annererne komme betids nok til Aftensangene, som Biskop.ni Anledning af de Latine Skolers Reduction, og fordi de nu for Froprædiken vare befriede, bavde paalagt dem at forrette.) 5 Aug. 5 Aug. 5 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene (t) i Danmark), ang. at Stadschirurgi skulle indfinde sig ved Landmilitie Sessionerne. Gr. Det er funden for godt, at lade Regiment feltfkjævers ne ved de 4 nationale Infanterie Regimenter i Danmark af gaae, oa paa dem ingen mere Gage at lade godtajsges; men dog forneden, at ved de holdende Seffioner altid en Chirur gus er tiltede, for at examinere de af Bønderk.wlene, som ofteft foregivende Svagheder, hvilket berefter af en af de overalt befindende Stadschirurgis skal fee, Stiftbefalingsmanden haver i Stiftet at gjøre den Anftalt, at en Stadschirurgus til den Ende sig alletider (u) ved Sessionerne indfinder. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at gjøre den Anstalt, at, naar Sessionen for Landmilitien i Frideriksberg vorder holden, da Een of Stadens Chirurgis til den Ende sig der indfinder ved Sessionen. (v) Rescr. ang. at Frid. Ludv. Lemvigh man antages ved Lov:Commissionen til at extrahere &c. (x) 6. Aug. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene), ang. at de Se Officerer, som efter den om Octbr. 1739 eg 27 Julii Enroulleringen udgangne Forordning commanderes til 1746.) (Resol. 24de (t) See næstfølgende Rescript. de (a) See herbos Rescr. 2 Septbr. 1740, 2c April 1775, 19 Novbr. 1777 09 10 Mart 1779. (v) See Anordn. 15 Janv. 1745, § 1. (x) Af Rothes Rescripter III. 5; see Rescr. 25 Janv. 1743 09 25 Subbr. 1746. de Districter, hvor Enroulleringen foretages, skaf, uden 6 Aug. nogen Slags Indvending, stændig convenabel fri Ovarteer for dem og deres medhavende Hustru og Familie an vises, og det paa de Steder i Districterne, hvor Enhver er beordret sig at nedsætte. (y) Rescr. (til Geheimeraad Joh. Ludv. v. Hol 12 Aug. stein, at bekjendtgjøre det Rector og Professores), ang. at i Fremtiden, naar nogen Professor ved, Academiet i Rjøbenhavn, som Academiets Fundars der sillader, behøver nogen Vicarium, skal der gjøres Forslag dertil enten paa En af Professoribus extraordinariis ved Academiet, eller paa andre lærde Mand, som enten til Gradum Doctoratus ere promoverede, eller have erholdet Facultatem docendi, eller og paa En af Lærerne ved vor Frue Latinske Skole; og skal den da værende Patronus Academiæ i saa Fald derom gjøre Kongen Forestilling, og Resolution derpaa forvente (z). (Saasom det er erfaret, ar visse Professoret ved benævnte Academic, der efter Fundatsen ere tilladte, at holde Vicarios til at forrette deres Vices med offentlige, Prælectioner, dertil bruge een af de andre Professores; men Kongen finder, at enhver Brofeffor fan være nokiom occuperet med at under vise de unge i den Science, ban ved Universitetet er bestilt til at læse over.) Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at det 12 Aug. derved skal forblive, at Postens Gang hver 14ten Dage fra Trundhjem til Tummedalens Fog derie, og ei længere, af Generalpost. Amtet skal forans staltes, m. v. om Postens videre Befordring til ordlandene, oftere, men uden mere Bekostning, end nu (a). CI Anledning af Forslog, at Postens Gang fra Trondhjem til Nordlandene hver 14de Dag frem og tilbage maatre regleres.) Rescr. (y) See Forordn. 1 Febr. 1770. og Prom. 9 Decbr. 1786. (z). See Prom. April 1777. og Rescr. 3 Deebr. 1784. (a) See Plac. 21 April. 1777. 12 Aug. 13 Aug. 19 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarpuns), ang. at Kirkerne i Aarhuus: Stift denne Gang maae contribuere til Anholt Præste gaards Reparation; men derimod al Sognepræster. ne paa Anholt herefter, under Kirkeværgernes Tils syn, holde Bygningen i forsvarlig Stand, da ellers, i dets Mangel, Reparations bekostningen ved deres Forflyttelse sa Dødsfald af deres Bo skal udtages. (Saasom den var opbyat af Stiftets Penge, men nu igjen breffældig m. v.), (b) Neser. (til Politie og Commerce Collegium i Kjøben havn), ang. at dette Collegium, naar under de imellem Fabricantere og Fabrique Arbeidere forefaldende Sagers Drive, som det efter Rescr. af 5te Maii 74° bor paaksende, fulde reise sig Dispute, som erogtes af den Beskaffenhed, at Nogen derefter paa re og Lempe funde fældes, da haver Samme til sit behørige Forum at henvise; men dog altid tillige paa Hovedsagen at domme. Waa Collegii Forespørgsel, siden nu saadan Casus var fores falden.) (c) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at · Stadsbygmesteren skal for den tilkommende Eid ligesaavel have Indseende med de Bygninger paa Stadens Grund uden for Porten som med de i Sta den; saa og, at ingen maa begynde nogen ny Byg ning uden for Portene, forend be, det hos Stadsbygmesteren have anmeldet; og endelig, at Bygnin gernes Renularitet i Fremtiden skal iagttages. (Siden 3, Der vare af Kongen bevilgede at bygge paa Besterbro, ci havde bygget regulaire, m. v.) (d) (b) See Rescr. 19' Movbr. 1762. Riser. (c) Af Rothes Rescripter II. 22, hvor Rescriptet er in extenfo; see de ved Rescr. af 5 Mau 1740 nævnte Anordninger. (d) See note Rescr. 27 Junii 1755, 17 April 1756 og 19 Aug. 1785. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, Aggers: 19 Aug. huus Stift undraget, de øvrige Amtmand ogsaa at be fjendtgjøres), ang. at de Delinqventer, som blive domte til Arbeide i Fæstningerne, skal til nærmeste Festninger henføres, da Vedkommende fra Krigs-Cancelliet beordres at lade dem imodtage, og, i fald de ei der Fulle forblive, til andre Fæstninger ved Garnisonen lade henbrinae (e) (Saasom det, da Forordn. af 19de Febr. 1734 befaler goranflatininas Judhentelse fra Generalitetet, Dite derover Peer, at Delingpenterne, naar den commandes rende General ikke er tilfæde, maa blive længere benfidden de, end forneden gieres, ferend de til Fæstningerne blive afleverede, fordi der ved Correspondencen, om Resolution til hvad Jaffning, beniøber lang tid, som forvolder den Kongelige Caffe Udgivt, og er Almuen med Bagthold til Besvær.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 19 Aug. ang. hvad ved Skjeders Tinglæsning i Bergen skal iagttages til Sikkerhed for publiqve uses Grund- Teie, Børnepenge og Byens Skatter, samt om Almisser ved Bjøb, Salg og Auction til Byens Fattigskoler. Gr. Stiftbefal. har andraget, at han ved de i Bergen værende publiqve Huses udestaaende Restancers Inddrivelse, uagtet alle vedkommende Directeurers og Inspecteurers beds fre Foranstaltninger, Forstandernes ufortredne Flid, og veda tommende Eyecutorers Urbeide, finder faa for Banfeliabed, at Intentionen i Rescr. af zdie Julii 1739 ei saa tilfulde fan opnaaes, som gjerne enkedes, deels fordi den første Deel af de gamle resterende Grund Etere enten ere ved Doden afgangne, bortflyttede, aldeles ufindelige eller uformuende a faa at man maa nedes. til at holde sig til Husene, hvorpaa Rekancen befter; deels i Dufene, at itsige Eiere (som, førend de i noget Husefjob indtrandde, vel burde have ers Fondiget sig, om Noget, og hvormeget Grund Eierne eller Andre derudi kunde have at prætendere) dermed ikke finde sig aldeles fornoiede, men virkeligen vegeciige, paa Fundament, at Husene dem uden nogen Slags Forbind lighed eller Refer vation fri og frelste eengang ere blevne skjødede, hvilken Uleis liabed (e) See Rescr. 10 Martii 1741, 24 hug. og 28 Septbr. 1742, f. 3 g 10 Dec. 1746, da. 7 Septbr. 1764, og Rescr. 6 Hebr. 1767. 19 Aug. lighed ei alene skal følge de publique Huses, men endog pei vate Folkes Grunde, Huse, oa -Eienbele, saa at undertiden den 3die, 4de, ste, 6te, ja 7de Posessor kan blive ænasket for hvis Afgivter den ifte har ladet i saa Maade faae ubes talt, hvilket alt sammen kommer deraf, at der med Skieders Publication alt for leselig omaaacs, og ikke undersøges, om Noget, hvad og hvormeget paa de bortsolute Huse eller Eiendele i faa Maade fra Sælgerens Tid af maatte heftet hvorfore Stiftbef, derhos har proponetet abfillige Poster, som han formeuer at kunne tiene til flig llorden, og saavel de publique Huse som private Folkes Lab og Skade, item alle destine Kieberes Engstelse og uleilighed i Fremtiden, og endelig adskillige deraf entkaaende Disputer, Processer, og andre endeligheder for Eftertiden at kunne afvendes, og aldeles vorde udryddede. Vedkommende Rettens middel i Bergen, saavidt samme By angaaer, skulle ved alle Slags Skjøders Publication noie iagttage efterfølgende Poster: 1) at Sælgeren fremlægger det Skjøde, han forhen paa det solgte uus har havt, hvoraf strax for Retten skal estersees, om Huset staaer paa Eiendoms: Grund, eller deraf aarlig bør svares Grund: Leie: 2) dersom Huset er fri for Grund Leie, skal der forskaffes Attest fra Grund Eieren, eller den, som Grund Leien opp pebærer, at Sælgeren, førend han solgte Huset, Grund: Leien rigtig uden nogen Restance har betalt og at derpaa aldeles ingen Restance befter: 3) at der forevises Attest af Pantebogen, om hvad Forsikring Nogen i Huset maatte have, da de gamle udbetalte jog afskrevne Obligationer det ny Skjøde skal følge, én ten, som det hidindtil i Bergen skal have været brugeligt, med en Kniv igjennemskaaren, effer, som for Eftertiden skal skee, under Creditors Haand qvitterede, og af Rete tens Middel paategnede, at samme af Pantebogen ere udslettede: 4) Overformyndernes Attest fremlægges, at ingen Børnepenge i samme Huus, den Kjøbende til Last, ere berdende (f): 5) Maalebrev paa Huser: 6) Avittering fra Vegtmesteren, at Vagtpengene (f) See Rescr. a6 Septbr. 1760. til til Datum rigtig ere betalte: 7) Ramnerens Attest, at 19 Aug. Bystat og Servicen, under hvilket sidste Brandvæsenets Vedligeholdelse, Indqvartering, og alle andre Byens indbyrdes Udgivrer forstaaes, ligeledes rigtig er bleven erlagt; hvoches Kongen vil, at de Almisser, som den Kjøbende og Sælgende selv godvillig ville betænke de fattige med, naar Gaarde, Huse, Eiens domme, Havepladser, Skibsparter, eller noget Slags Rjøbmandskab i stor Partie ved offentlig Auction i Bergen bortforhandles; skulle tilfalde de Bergen væren de og forventende fattige Hovedskoler, som imellem dem saaledes skal deles, at det Sogns Skole, hvor Sæls geren boer, nyder Almissen; men, Fulbe Sælgeren være en Udenbyes Mand, da skal Almissen tilfalde den Skole, i hois Segn Kjoberen boer (g); hvorfore Auctions: Directeuren Fal, under 10 Rohre Straf til den fors nærmede Skole, Dagen for nogen Auction holdes, Sligt for vedkommende Sognepræst skriveligen anmelde, paa det han ved En af Skolens Forstandere behørigen kan lade møde, og Gaverne afhente: og 8) at der paasees ved Skjødernes Publication, at tillige fremlægges den oppeVærgende Forstanders Attest, hvad Sælgeren og Kjøberen i saa Maade til Skolen kan have erlagt (b). Skr. (til Tolderne i Danmark), ang. hvorledes Tres 20 Aug. last Tolden herefter bør beregnes (i). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 26 Aug. i Sjelland), ang. at en Degneskole maa i Vallensbek indrettes, og paa Kongelig Grund, under Forbeholdenhed af Kongens Rettighed dertil, byg ges; samt at Degnens Løn aarlig 12 Rdlr. maa uds (g) Cfr. Anordn. 29 Aug. 1755. (h) See og Rescr. 2 Aug. 1775. (i) Dphævet ved Skriv. 14 Jan. 1764. redes 26 Aug. redes af Vallensbek Kirkes Lysepenge, og Resten af de Kongelige Rickers Lysepenge (k);, saavelsom at 20 a 24 gode Bønderlæs Torv til Skoleftuens Varme mage af de Kongelige Torvemofer udvises, og skal af samtlige Bymændene Fjæres on bjemføres. (Sansom det var Sognet vanffeligt at soke den Kongelige Skole i Brøndby Bester, hvortil det er henlagt.) 26 Aug. §. 1, 2. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. Tienders Svarelse, til Sorte brødre og Graabrodre Kirke i Viborg. Gr. Stiftbefal. og Bik. have andraget, at disse Kirker aarlig forværmes, ved det Sognefolkene, isteden for Tiende efter Lovens 22310, give aarlig en ringe Kirkefkat, som sættes af Borgerne selv, og hvoraf Kirkerne ei kan bes Stride deres Udgivter og Wedligeholdelse, mindre store Repas rationer, som funde fee, i Fald de maatte giøre sig Korns tiendetne saa nyttige, som deres Forsvar bedst vidste og kun de, hvorom og Stiftbefal. og Bik. have anholdet; foruden at ildenbyesboende, som eie vidtløftige Jorder paa Byens Mark, ei ville give Skat eller andet til Kirkerne. Byens Mark skal deles i 2 lige Dele, hvoraf den ene Deel skal høre til Graabrødre, og den anden til Sorter §. 3. brødre Kirke; og Markesfjellet betegnes ved Pæle, samt Forretning derover henlægges blandt Byens Docue menter, og indføres i begge Kirkirnes Bøger, saavelsom By og Raadstue: Protocollerne. Enhver, som eier, S. 4. eller har i Leie nogen Jord paa Byens Mark, skal efters dags svare vedkommende Kirke sin tilbørlige Anpart Tiens de efter Loven, enten i Kjærv eller Negen (1): dog skal derunder ei være at forstaae de Residerende og Dom Birken, samt Stolens Betjente (m), for saavidt no. gen Mark: Jord pro Officio fan være dem tillagt, et Heller de, som ved fer Kongelig fjøde eller anden aparte Benaading fuude være fritagne. Kirkerne maae føre (k) See Reset. 13 Noubr. 1740, P. II. §. 5. (1) Torandret ved Rescr. 12 Aug. 1746. sig (m) Hospitalet og Sarrige, efter Rescr. 15 Sept. 1741. sig Tienden til Nytte, og den hidtil vedtagne Kirkestat 26 Aug. skal ophøre, m. v. (11) Rescr. (tit Kjøbenhavns Universitet, og Notits 2 Sept. til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Acade miets Betjente og deres Enker &c. skal være erimerede fra Magistratens Jurisdiction og borgerlige Onera. Gr. Nector og Professores have 1) forestillet, at Magis fraten, imod Acadeiniets gamle og af fremfarne Konger faa velsom af Kongen ved fence Academiets Fundats confirmeres de, og ellers i bestandig Prari grundede Privilegier, har hos Bogtrykker Limov, som er anden Begtrykker ved Acas demiet, foretaget fia Boens Forsegling efter hans ved Dedent afgangne Hustru, m. m. og derfor 2) begjert, at Üniversitetet maatte blive haandhævet og beskjermet ved fine gamle Privilegia og Friheder, og at Academiets Betjente (som efter den fra Rector on Prof. derom indkomne Ferreanelse stat være: 1) alle i Universitetets Matricul Infcriberede, faqs Længe de derved forblive, ei alene Studiofi, men endog Practici, baade promoti og privilenerede, som ere immatris culerede, og ei i Chirurgorum Amt ere incorporerede; 2) Oeconomus ved Universitetet; 3) tre Universitets Pedeller; 4) Portnerne ved de fire Collegia, nemlig Regentsen, Gollegium Walchendorphianum, Mediceum og Eilerfianum; 5) tvende Bogtrykkere og en Bogbinder; 6) trende Bog handlere, hvilke alle efter Statua og brugelig Prart, hidtil have sorteret under Confistorii Jurisdiction) maatte henvises til Conftiterium, som deres eneste forum, og være erimeres de fra Magistratens Jurisdiction og alle borgerlige Onera. Alle ommeldte Personer, deres Enker on Tjenestes folk skal fremdeles svare og henhøre under Consistorium, som deres eneste Forum, og være erimerede fra Magistras tens Jurisdiction (o) og alle borgerlige Onera (p); dog at det i Drabssager og andre Tilfæide forholdes efter Loven. Rescr. (n) See Restr. 15 Febr. 1743, 12 Aug. 1746 og 19 Jan. 1787. (o) See nu Forordn. 15 Junii 1771. (p) See Rescr. 9 Octobr. 1750. IV. Deel. 2 Bind. 2 Sept, 2 Sept, 2 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, Lolland undtagen (9), og til Magistraten i Kje benhavn), ang. at intimere de Stadschirurgis, som i Følge Rescr. af ste Aug. 1740 herefter skal være tilstede ved Sessionerne, et i ringeste Mande under deres Amts Fortabelse, enten for eller ved slig Sess fion at tage nogen Skjenk eller Gave af Landsoldaterne. (Saasom det er befundet, at en og anden af de ved National Regimenterne ftandne Feldtskjærere forhen have taget Gljene og Gave af Landsoldateene, for at blive ved geldts fjærerens Atteft declareret for udygtig til Landsoldat.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), det Samme, saavelsom at beordre den iNakskov værende Chirurgus, sig i Maribo ved Sessionen at indfinde, da ham i saa Fald fri Befordring derhen og tilbage maa godtgjøres, (saasom der i Maribo, hvor de stærkeste Session for det Sjellandske National Regiment over bele Lolland holdes, ingen Stadschirurgus befindes.) (r) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Bie skopen i Bergen), ang. nogle Bergen Skoles Udgivter. Gr. I Følge Forordn, af 17de April 1739 ere Stiftbef. Da Biff, indkomne med Forestilling, betreffende den Latinske Skole i Bergen, hvorhos tillige fulate Copier af Fundatser, Donationer, Breve, Legatis, og andre Documenter, samt en Designation over Skolens Capitaler, Beneficia, og aarlig nedvendine udgiver. Stiftb. og Bik. foredrage at Skoleu er den eneste der i Stikket, og derfor, ikke fan nyde nogen Forbedring ved andre Skolers-Reduction; med Forespørgsel, vm til samme Skoles aarlige udgivters Bestridelse, der skal gjøre den Summa 236 Rdlr., maae tages af Stolens aat. lige indkommende Renter, hvilket for nærværende Tid skal omtrent belebe sig til 260 Rdlr., allerhelst da der til Capis talens Gremvert aarlig skal reserverrs so Rdlr.; og, da der endnu 24 Rdlr. af forbemeldte Rente al blive tilovers, have St. og 2. begjert, at bemeldte 24 Rdlr. 1e Leeties Horer maatte tillægges, til hans ringe Løns Forbedring. - Som (a) See næstfølgende Rescript. (r) Sorandret ved Rescr. 23 Septer. 1740. af af ovenmeldte Copier fornemmes, at de derudi mentionerede Skolens Capitaler ere alle givne til fattige Disciples Hielp, og ikke til andet, Saa holdes det betænkeligt, at tage udaf de Rente penge, hvilke aarligen beløbe sig omtrent til 260 Rdir. fra Disciplene, som desforuden i Bergens Skole have ikkun faa og fmaa Stipendia, og anvende deraf 236 Rd. til anden Brug, nemlig til de i Designationen specificeres de Udgivter: dog, hvad anbelanger den i Designationen anførte første Udgivt, nemlig Conrectors staaende Løn 50 Rdlr., dens 7de Udgivt Skolens Curator til Skrivmaterialier, som han stedse skal have været tillagt 10 Rd. og den gbe Udgive til Capitalens fremvert reserverede 50 Ndlr., faa vil Kongen, at de skal vedblive, saasom de forhen have været fædvanlige og authoriserede; liges ledes maa den 4dr Post til Skolens Brændeveed 20 Rdlr. og den ste Post til Storsteensfeieren for den aarlige Renovation efter Accordt 2 Rdlr. ogsaa passere, naar ei anden Raad dertil vides, saasom det kant ansees at vete til Disciplenes Nytte, saafremt de bane, de virkeligen bruges til selver Stolen, og ikke til Lærernes particulaire Logemente, og saafremt denne Udgivt før har været brugelig, paa samme Maade, og af samme Penge. Betreffende den 6te Udgivt til en Skrivermester 30 Rd., da, dersom den forhen har været brugelig, kan den ogsaa ansees som en Post til Disciplenes Nytte, skjønt ikke ril deres Subsistence; men, dersom samme ikke tilforn har været indført, da (siden Bergens Skole ingen Tilvert nyder af andre Skoler) skal heller ingen ny Betjening dem paalægges, især naar Pengene dertil skal tages fra de fattige Disciple. Men, hvad den anden Udgivts Post angaaer, nemlig de tilforn ved Discants Omgangen Indsamlingen af Lærerne forlods tagende Anparter, som til deres visse Løn er henlagt, nemlig Conrestors 20 Rd., Cane 2 2 Sept. 2 Sept. Cantors 12 Rdlr., og den nederste College 12 Rdlr., tik sammen 44 Rdlr., hvorved Lærernes Tab ved Discants. Omgangens Ophævelse skulde refunderes af Disciplenes Stipendier, som dog hverken er Kongents Billie, ikke. Heller har været Fundatorum Jntention: saa faae Lærers ue at taale den Skade i denne Skole, ligesom i andre, uden Refusion, allerhelst saalænge Conrectoratet er combis neret med Hospitalskaldet, da Convector vel i det mindste kan undvære de 20 didir.. Anlangende den 3die Udgive til de Disciple, som ved Musiqven gjøre Tjeneste, isteden for 50 Rdlr. og derover, som de tilforn ved Discants Omgangen kunde indsamle, en aarlig Distribu tion af 30 Rdlr., da, naar Disciplene nyde det, kan de ligesaavel nyde det under Navn af Stipendiernes Rentes penge, som under Navn, af Refusion for Discants: Oms gang. Endeligen accorderes ikke det aparte Forslag, at tage de af Rentepengene overskydende 24 Rdlr. fra Disciplene, til at forbedre den nederste ørers Løn med; thi, siden intet Raad vides til nogen Forbedring for Bergens Skole, faaer den nederste hører lade sig nøie med det ham for tillagde, og soulageres med Faab om Ascension til de høiere Lectier i Skolen, naar Bas cance bliver, og han dertil er dygtig. 16 Sept. 26 Sept. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at naar of trompeterne og Paukeren betale hvert Aar 26 Rdlr. af deres Gage til Generalpost Cassen, maa deres Enker nyde aarlig 50 Rdlr. af forommeldte Casse, saa.. længe de blive i Enkestand, (isteden for 24 Rdlr., uden Indkud) (s) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjels land), ang. at der, naar Klokkeren i Bjøge afgaaer, (s) Cfr. Meser. 12 Novbr. 1745. Skal skal endnu være een Hører i Byens Latine Skole, og Klokkeriet ham tillægges, m. v. (t) 16 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen itibe), 16 Sept. ang. at Klokkeren i Veile fremdeles skal haandhæves i de Forretninger og Indkomster, der af Alderstiţ hans Embede har været vedkommende, og maa ikke af Degnen fornærmes, (hvilket fandtes billigt, fordi Skole- Reglementet for Ribe Stift (u) befaler, at Degnen ikke maa præjudiceres af Klokkeren, som nu over Degnen har Flaget.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 16 Sept. ang. at de Passagepenge, som Frue M. D. Braes, afg. A. Rjerulfs Efterleverske den 20 Febr. 1739 blev bevilget ved Lovel og Semested Broer i Halds-Amt, igjen med Alle skal ceffere. (Saasom de gjerne af dertil henlagde Brokorn fau vedligeholdes, og hun saavelsom Broer. nes forrige Eiere have tiltjobt sig disse Steder med saadanne Vilkaar, at de En efter Anden har været pligtige at holde samme Broer for det dertil bevilgede Brokorn i forsvarlig Stand.) Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), aug. hvorledes 23 Sept. Bogførerne i Kjøbenhavn skulle forholde sig, i Henseende til Bøgen, de faae fra Messen, eller udenlands lade trykke. (v) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i Danmark og Norge, samt Notits til Generalfirke: Inspections Collegium), ang. at have flittig Indseende med Bogladerne i Stiftet, og in fpecie, at ingen fordæg. tige, og til Separatismum, Fanaticismum eller andre med den Evangeliske Religion stridende Lærdom: 3 (t) See Rescr. 11 Janv. 1776. me (u) Af 4de Martii 1740. Begge Embeder ere fiden sams menlagde, i Følge Rescr. af 25 Aug. 1241. (v) Ophævet ved Rescr. 14 Sept. 1770, men fan ellevé, saavidt Befalingen ancaaer, læses i Rothes Rescripter I. 334 337 0g Grundene ere ligelydende med dem til næstfølgende Rescript, som findes ogsaa hos Rothe I. Side 331 333. 23 Sept. 23 Sept. me sigtende Bøger fra fremmede Steder i Dansk og Tydse Sprog blive indførte, samt, om det skeer, dem at borttage, og Gen. Kirke Insp. derom informere. (x) 23 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, det ogsaa Amtmændene at bekjendtgjøre, samt Motits til Directeurerne for de Fattiges Væsen), ang. at efterdags ei nogen Delinqvent mad forsendes til Bornehuset i Kjøbenhavn (y), det være sig enten efter Dom eller som omløbende Betler, førend at Vedkommende Sligt Directeurerne over de, Fattiges Vasen i Danmark (z) forst have tilmelder, og indhentet deres Svar til saadanne Personers Imodtagelse. (Saasom det er bleven andraget, at ofte fra et og andet Sted bliver forsendt saadanne Personer til Bornehuset, sour dog ikke egentlig kunne holdes fore, did at henbere, og det uden nogen, deraf given Communication if bemeldte Direcs teurer, hvorudover og lige Folt, for at spare Landet for de paa deres Tilbagefendelse medgaaende Omkosninger, somme. steds tiot ere blevne modtagne; men det eragtes, at ville om sider blive bemeldte Børnehuus til for for Last og Byrde, at underholde lige uvedkommende Lemmer, som did bins. feres.) (a) (x) See næstforrige Note. (y) Cfr. Rescr. 8 Martii 1743. (z) See Rescr. 4 April 1781 til Etatsr. Rofoed. Rescr. (a) Disse Grunde findes ikke i Rescriptet til Stiftbefal. i Viborg, men derimod følgende: Eftersom Directeurer ne over de Fattiges Væsen i Danmark have andraget, at, ved Anledning, at Landfiscalen i Viborg Stift hav de i bemeldte Stift ladet anbolde et Complet af saa kaldede Tattare, bestaaende af 6 Mænd, 13 Qvinder og 7 Bern, skal af disse Folk, som efter Stiftanıtman dens givne Resolution fulle overstikkes til Raspebuset i Kjobenhavn, efter at de 6 Mænd, som yare føre og ftærke, af Justitsraad Dyffel, som Entrepreneur ved Wiborg Tugthuus, vare antagne ved samme Huses Bygning, de ovrige 20 være blevne oversendte til Bornes huset i Kjobenhavn, uden nogen, enten over dem er hvervet Dom, eller anden Communication til bemeldte Directeurer, at deres Imodtagelse kunde besorges s hvorfore bemeldte Directeurer, som derbos have fores filt Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), 23 Sept. ang. at den i Maribo boende Chirurgus af ham kan beordres, ved Sessionerne, naar de holoes, at være tilstede, (for unødvendige Omkostninger faameget mucligt at foare. Til Svar paa hrad Stiftamtmanden i Anledning af Rescr. under 2den Septbr. 1740 har mdberets tet, at den bedite Chirurgus toer i Maribo, sem, til at ind finde sig ved Sessionerne, kunde beordres.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 23 Sept. i Ribe), ang. Veile Kirkes Reparation, og Hjelp dertil (b), samt at af Byens Marker ikke skal svares høiere aarlig til Kirken og Præsten, end sædvanligt været haver, (faasom Landet ligger Tangt fra yen, og med for Meie og Befoßnina over boie Bierge og Bokker skal drives, dyrkes og indavles, Byen desuden ved Ildebrand er geraaden i slet og armelig Eiland; omends fjont Kirten nofsom kunde aarlig trænge til, i Følge Loven at tage Tiende af Markerne.) Rescript, ang. at indfødte Svenske maae hverves, naar de ikkun ere forsynede med gyldige Passe; men, til at forekomme alle Misbrug, som heraf i vervingen kunde følge, maae Cheferne, under Kons G 4 gelig ffilt, baade at berørte indsendte Complot, som skal be staae alene af gamle Qvinder og Born, ere unyttige og uduelige til at kunne forrette faa frengt et Arbeide, som forefalder ved et Raspehuus, saa og, at i bemeldte Kjøbenhavn intet egentlig Raspchuus skal være, saa at denne Mængde af flige utjenlige Golf ikkun vil blive til Last for Bernehuset, foresporae sig, om forskrevne 20 Stkr. Tattare sulle forblive i Bernehuset paa Christianshavn til Arbeide, saalange, indtil Tugthuset i Viborg kommer i Stand, og om de da ikke der igjen ffulle imodtages, m. v.: faa befales nu hermed, at Stiftbefal. lader foranstalte, at forfrevne 20 Stfr. til Chrißjanshavns Bornchuus overfendte Tattare derfra, saainart Viborg Tugthuns er bragt i Stand, igjen blive affordrede, og i Viborg Tugthuus til Arbeide imodtagne. (b) Jblandt Andet Rdlr. af hver Kirke i Stiftet til Sognepræstens og Capellanens afbrændte Refidencer, siden Veile Kirke alletider, naar Præstegaarde paa Lans det ere afbrændte, bar til Enhver betalt 1 Rdlr. 23 Sept. 23 Sept. gelig Unaade, ikke extendere Antallet af saadanne indfødte Svenske (hvorunder ikke er at forstane de altid tilladte, og endnu tilladt blivende Skaaninger, Gallander, Blekinger og Bahuuslehner) over 4 til 5 i høieste pr. Compagnie, ei heller lade flere passere. (c) 24 Sept. 30 Sept. 7 Obr. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at den ingen af saadanne Haandverkere, som ere uden for de allern. bevilgede Lauge, til Borgere maa antage, eller dem tillade, sig i Staden at nedsætte, førend de have gjort et dygtigt og forsvarligt Provestykke, og Samme for Magistraten forevise. (Sansom der Kjobenhavn skal findes adskillige Personer af et oa andet Haandverk uden for de ordinaire Lauge, som i den Profession, de have lært paa, skal have tiden Erfaren. hed, hvorover Indvaanerne, som sig af deres Arbeide bes tjene, ikke alene skal vorbe ilde forsynet, men endog de gode, Arbeidere i deres Næring og Brug hindret; oa paa det at de, som hos deslige Haandverkere i nogen Profession maatte oriææres, ikke den til deres egeu og andres Skade unyttig skulde spilde.) (d) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aars huus), ang. at det gamle Skolehuus i Mariager skal af Sognet istandsættes og vedligeholdes, indtil Kirken fan komme i Stand, det efter Loven at gjøre. (Saasom det formedelit Kirkens fattige Vilkaar var geraadet i flet Stand, en Hinder for Christendom. Skolens Inde rettelse.) (e) Rescr. (til Generalkirke-Inspectionscollegium), ang. en Capital for Collegii smaa Udgivter og afsatte Geistlige, samt at disse skal aflægge den Geists lige Habit. Gr. Collegium bar forestillet, at det i Følge af den sam. me givne Instructions 10de Art. har søgt, ved de det bidinds til forekomne Geißlige Personer, nu at sætte de af Skrobes ligbed (c) Af Rothes Rescr. I. 654; fee Rescr. 10 Dec. 1743. (d) See Rescr. 27 April 1759 08 10 April 1761, §. §. 1, 7. (e) Set Rescr. 16 Maii 1741 08:1 Dec. 1742. lighed feilende til rette, og lede dem paa bedre Bei, nu at labe avetionere Andre, som have været aabenbar forargelige DA for Guds Menighed bestemmelige lærere, ved hvilke Mid- Ler den af Kongen intenderte og Coll. foreskrevne Absigt vel endelia saavidt opnanes, at endeel Skrebelige blive forbedres de, og de Foraracfiae o duelige udfatte af den Geilige. Stand; men at der imod den fidfte, Cafu eo ipfo, fremvorer den Vanskelighed, at flige ved Lands Lov og et ab officiis removerte ordinair fattige, og ved Proceffen reent udarmede Bræfter lobe med Kone oa Bern Landet omkring at tigge, Publico til Borde, ou Prækerfabet til Befkammelle, hvilket Inconveniens Coll. vel har feat at hemme, og alle ere enige i, at dit bed funde fee, naar der havdes en maadelia Cas pital til en fond, af hvis Renter saadanne fald og brødløse Mennefer kunde, til knap Modtorftighed have nogen Hjelp; til beikken Ende Colleg. har proponeret, om Kongen vilde kjenke den for noale Aar siden, for de Galesburgiske Emigranter inda samfed Collect, som en Fond ea faaende Capital til dette Rrua saaledes at dets Renter aarlig maatte emploieres til Underhold for de ab officio removerte Præster, og andre i Gillige Embeder ftandne Perfoner, samt at Rentekammeret fear maatte imodtage Capitalen, som skal være i Courant 6879 Rot. 72 St., og derimod svare den aarlige Rente as pro Cento, som ved hvert Aars lidgang fulde betales tu Generalfiske Inspectienen, imod dens Dvittering, og at Collegium, hvad Distributsen af disse Menter angaaer, maa have den Magt og Frihed, devover for nodlidende afsatte Geist lige oa, destine Tilfælde saaledes at difponere, foin det kunde eragtes tjenligt og nuttigt, dog med Keneens Forevidende, uden at være forbunden, noget ordentlig Regnskab derfor at aflægge, faa og uden at gjøre det Publico bekjendt, paa det ei ge Affatte fulde kræve det som en Ret, og for deres Misgjerninger prætendere Alimentation af Publico: derbes Coll. oufaa bar begiert, at, som der ved Generalfirke Ins spectionen tiot forefalder en og anden liden Udgivt: e. g. for Becvporto fra fremmede Steber, saavelsom andre smaa ud gieter, som ei fan fpecificeres, men den nedvendig maa afs holdes, at da disse smaa Omkostninger og Ertra Udgivter maatte tages af det, som aarlig bliver tilovers af samme Rentepenge, siden ellers ingen udveie vides, hvorfra Sligt skal tages; og endelig at Coll. formener, at det, til megen Ghandset at afværge, funde være tjenligt, at de, som blive fra deres Kald affatte, og ikke inien af Stongen bennadede, eller i det mindste faavidt dispenserede, at dem gives Fribed, at jege andet Geißlig Bred, fulde altid, ved endelig fe dommelse fra Kalbet, ogjaa aflegge deres Præstelige Habit, for ei baade at gaae Embedet til Standsel, saa og ved Has biren paa et eller andet Sted, hvor deres Misgjerning: ei er befjendt, fitige sig til, at forrette Præffelig Embede. Saa. som Kongen finder anførte Forslag meget godt og nyttigt, jaa et ved Rescript af denne Dags Dato til Rentekammeret bevilget, 5 at 7 08br. 7 Octbr. 7 Obr. At foreskrevne Capital der maa afleveres, og at Renterne, deraf a 5 pro Cento aarlig maa betales til Gereral- Rivke Inspections collegium, af hvilken Capital de affatte Præster og Geistlige aarlig maa nyde en nøds tørstig Unterhold, saa og at den Postporto, som be tales for Breve og Paqver, som til Collegium indkommer fra fremmede Steder, deras maae betales (f); og hvad sig ellers de Præster, som blive afsatte fra deres Bald, anbelanger, da skal de ogsaa aflægge den Geiste lige Habit, og maae ei mere bruges til Geistlige Forretninger, hvilket Coll. alle Vedkommende haver at Beffend gjøre (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aggershuus Stift), ang. nogle Tavle- og Confiscationspenge, som Christiania Tugthuus bevilges (h). Gr. Stiftbefal. og Bik. have forestillet, at nu, da Tugt, Verk og Bernehusets Bygning i Christiania dem af Entres preneurerne er bleven overleveret i fuldkommen Stand, si fer bele Stifter, at Tuathuset maatte komme til den Fulds kommenhed, at det funde awe den intenderte Notte, faa at Stiftets Indbyggere funde befries for de mange Landstrygere, Losgængere og andre uartige Folk, faa og at gjenstridige Tjenestefolk kunde bringes til Flittighed og Lydighed, og begge Dele leve ved god 'Efik og Orden til en sand Gudsfrygt, men at det derimod befindes, at Overskudet af den Capital, som Stiftet godvillig dertil bar contribueret, ei er tilstrækkeligt til de udfordrende Udgivter, Betjentenes Lenninger, Leme mernes underholdning, siden de fleste af Pengene til Husets Opbyggelse af være medgaaen: desaarfag St. oy B. paa egne og Suffers Beane have begjert, at efterfølgende Poster, foruden de forben givne Privilegier, til Tugtbuset i Chraffia nia maatte blive henlagde, nemlig: 1) det, som ved en Lave les Omaang i Kirkerne i Aggershuus Stift bliver samlet til Helsingvers Skole, faa at, leden for famine Tavle, hers efter maatte ombæres en Tavle for Angershuus Stifts Tugta huus: 2) at alle de Mulcter, som bidindtil bed Over og Unders (f) See Fdn. 17 Junii 1771 og Plac 12 Sept. 1772. (g) Er skeet under s Novbr. 1740. (h) See Fund. 2 Decbr. 1741. Under Retterne i Aggershuns Stift ere blevne bendomte til Obr. vor Frelseres Kirke paa Christianshavn og det Norske Doækts huns, maatte berefter tilkjendes Tugthuset i Christiania: 3) at den Deel af Confiscationspenge, som falder i Aggerss buns Stift, og hidindtil har været henlagt til Ovaihuus- Cassen og Bernehuset pan Christianshavn, berefter maatte henfalde til Christiania Eugtbuus: og 4) at den ene Procent, som aarligen fortes af de civile Betjentes Gage i Aggersbuus: Stift til de Fattige, og hidindtil har været bes talt til de Fattige i Kjobenhavn, maatte berefter betales til forskrevne Zugthuus. Siden de Penge, som indkomme af den Zavle, der et alene i Aggershuus Stifts Kirker, men endog i alle an dre Kirker i begge Niger ombæres, ikke oplægges til nogen Capital, men cre de visseste Indkomster til, Helsingøers Hospitalslemmers og Skoledisciples Underholdning, saa at, om Pengene af Tavlen i Aggershuus Stift til anden Brug blev henvendt, der da 12 a 16 Lemmer af bemeldte Helsingsers Hospital og Skole maatte udgaae: saa fan Ansøgningen i den første Post ikke paa den begjerte Maade accorderes; men, som der formenes, at, dersom denne Tavle blev ombaaren under Navn af Aggershuus- Stifts Tavle, de derudi indkommende Penge da langt vilde overgaae den Summa, som aarlig hidindtil pleier at indkomme, saa man denne saa kaldede Helsingoers Tavle, dog at Skolen og Hospitalet i Helsingser Inter afgaaer, herefter ombares under Navn af Aggershuuss Stifts Tugthuses Tavle, dog paa den Maade, at Stiftbef. og Bis. have at lade gjøre Beregning over, hvad Aggershuus: Stift har indbragt i 1 Aar af disse Tavlepenge, som divideres i 10 Dele, da den 10de Deel aarlig skal erlægges til Helsingøer Hospital og Skole, og det Øvrige ghae til Tugthuset i Christiania. Betreffende Mulcterne, som ved Overs og Under: Retterne i Aggershuus-Stift hendemmes til Christjanss havns Kirke og der Torske Avasthuus (i), da fan (i) See 2 Rescr. af 11 Jan. 1743. Stifts §. I. §. 2. 3. §. 4.. 7 Octbr. Stiftamtmanden og Biskopen i Aggershuus: Stift, naar denne Kirkes Gjeld er bleven betalt, igjen melde sig her- 01. Anbelangende de begjerte Confiscationspenge, som falde i Aggershuus Stift, da bevilges hermed, at den Andeel, som Børnehuset af Aggershuus: Stift Herefter kan tilfalde, maa henlægges til Tugthuset i Christiania (k); hvorimod Børnehuset, naar Tugt huset i Christiania kommer i Stand, skal være fri for at tage imod de Delinqventer, som nu ellers dømmes dertil. Endelig, anbelangende den ene procent, som aarlig fortes udi de i Aggershuus Stift værende civile Betjentes Løn, da er Samme ved Forordningen af 24de Septbr. 1708 henlagt til Conventhuset i Kjøbenhavn som dets redeste og fasteste Indkomster! og, som samme Huus i saa Maader inter fan afgane, saa (paa det at Tugthuset i Christiania dog kan have noges aarlig at gjøre Regning paa) bevilges, at der overalt, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, til dette Tugthuses Vedligeholdelse 4 Gange om Aaret, nemlig hver første Sondag i Januarii, April, Julii og October, Bekkener for alle Kirkebøorrene i Aggershuus Stift (1) maae udsættes, for derudi at indsamle, hvad Enhver dertil godvillig vil give; til hvilken Ende Biskos pen haver at tilholde samtlige Præsteskabet i dette Stift, at de, næste Sondag for Bekkenerne vorde udsatte, af Prædikestolen paa det bevægeligste formane Menighederne ril Gavmildhed imod dette for Publico saa nyttige og høitfornødne Berk. 7 Octbr. Rescr. (til Rentekammeret, og Notits til Direc teurerne over de Fattiges Basen i Danmark), ang. at (k) See næstfølgende Rescript og bemelbte of 11 Janv. 1743 med de derpaa beraabte Anordninger. (1) Ds Cbrijansand Stift, efter Rescr. 7 Febr. 1766. at den Andeel af Confiscationspenge, som 7 Obr. Børnehuset paa Christianshavn af Aggershuus: Stift fan tilfalde, herefter maa henlagges til Tugthuset i Christiania (efter Stiftamtmandens og Bikopens An fegning.) (m) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 7 Obr. i Aggershuus: Stift), ang. at der til Skrive- og Regnemester i Christiania Latinske Skole enten skal tages een af ørerne, som er beqvemmest, der for saudan aparte image maae nyde 15 eller i det høicke 20 Rdlr. aarlig; eller en af Skolens Disciple, som er flittig, og skriver en god Haand, dertil antages, og ders for, naar han under Rectors Tilsyn bemeldte Partes vel forretter, af Skolen nyde aparte Stipendium (n): samt at den til ste og 2den Claffe antagne ører ikke kan nyde Løn af de Disciplene tillagde Beneficiis. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers: 7 Obr. huus Stift), hvorved approberes en af forrige Statholder Gyldenløve i Aaret 1684 gjorte, og af Vice Statholder Soeg udstedte og ereqverede An ordning; og befales, at Landeveiene i Stiftet bør bes førges istandsatte. (Saasom Beiene udenfor og omkring Christiania ere meget onde, og der altid imellem Byen, Forstæderne Opslo og Landet skal have været Dispute, hvo der skulde reparere og iftandbolde Veiene og Broerne, hvors Din ikke er i archivet forefunden nogen anden Anordning end ovenstaaende.) (o) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trond: 7 Oabr: hjem), ang. at Vintertinget i Snaasens Ting: laug maa ophøre, m. v. (Efter Bøndernes Ansøg. ning, (m) See næstforrefte Rescripts sdie s. med hvad der er paaberaabt.. (n) See Forordn. 11 Maii 1775, S. 21. (0) See Rescr. 18 Maii 1767 eg Gfriv. 3 Sept. 1768. 7 Obr. ning, formedelst Beiens Farlighed og Besværlighed ti Stods Tinglaug.) (p) 7 O&br. 8 Obr. 8 Oabi. 14 Octbr. 14 Octbr. Privileg. paa Brotold ved en Bro over Drkedals Elv (q). Canc. Skrivelse (r), ang. hvo der til Com missarier maa foreslaaes (s) Rentek. Skrivelse, ang. at de Skibe, som seile fra Jydland til Korsoer, og der losse, eller og gaae der fra igjen til Sydland, maae ubehindret passere, uden at gaae til Wyborg, og sig der ans melde. (t) Rescr. (til Landsdommerne i Norre Jydland), ang. Landstinghusets Opbyggelse. (u) Rescr. (til Biskopen i Trundhjem og Zotits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at hvad theologiste Boger, der i Trundhjem trykkes, skal af ham igjennemsees og approberes, men andre Sager, som trykkes, sal af Rector Scholæ sammesteds eller en lærd Mand af Mas gistraten igjennemsees og approberes. (Paa Ansøgning om en Censor fra J. C. Vinding, som den 13 de Febr. 1739 er bevilget at indrette et Bogtrykkerie i Trondhjem.) (v) (p) See Rescr. 20 Mail1778. Rentek. (q) Extenderet ved Rescr. 23 Aug. 1745. (r) Efter Rothes Rescripter I. 106. skal den være gaaet til Stiftbefalingsmændene, og af Blac. 20 Detbr. 1740 synes det, den er gaaen til Kjobenhavns Magißrat; dog lyder min Efterretning fra Cancelliet, at den ikke er sendt nogen især, men alene under Oversecretererend Greve Holsteins Haand henlagt i Cancelliet til Obs fervation. (s) Indeholdes ilgtaten af 20 Octobr. 1740; fee Rescr. 14 Novbr. e. a. §. 7. (t) Af Rothes Neferipter I. 582. (u) See Rescr. 26 Junii 1744, §. 2. (v) See Bevilgn. 27 Aug. 1762 og Rescr. 14 Sepibt. 1770. Rentek. Skrivelse, ang. at de, som visse Stove til 15 0.tbr. Opsigt ere anbetroede, mane, naar i samme Skove er beganet ulovlig Skovhug, og de ikke fatlansive Gjer ningsmanden, aflægge deres, Benegtelses Eed, at de ei dekubi ere deelagtige, men skal dog formedelst efters ladte Opsyn straffes efter Seffionens Godtfindende. (x) Rentek. Skrivelse, ang, at Attest skal følge 22 Obr.. met Øren, at de ere fra privilegerede Gaarde (y). Rescr. (til Amtmanden over Sors Amt), ana. at 28 Octbr. der ved Sorg Stoles Have og Plantagen i dens Stor ve maa antages en Urtegaardsmand, som foruden fri Værelse mea nyde aarlig 100 Rdlr. (2) Rescr. (til samme Amtmand), ang. at en 28 Obr. Skole for Brommesogn, som hidtil har været henlagt til Bjerreby og Pedersborg Sogne, maa af Soro: Skole, indrettes og vedligeholdes; samt at Scro Skole maa nyde Rivkelyse: Pengene af dens egne, nemlig iSorge, Bjernede og Slaglille Kirker. (Saasom den lønner de i Amtet og paa Godset antagne Skole. holdere, nemlig 11, fornden den i Brommesogn.) (a) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 28 OAbr. i Sjelland), ang. at der ved Renne og St. Knuds Menigheder paa Bornholm bestandig skal være en residerende Capellan, for hvem herefter alle Aftensange maa i Rønnekirke omgaae en Tavle; med Denne Straf maa ei Part af de i Skovfor (x) Af Rothes Rescripter I. 492. være mindre end en 4de eller sde ordningen dicterede Bøder, efter Overjægermesterens Skriv. 1 Novbr. 1740. ibid. begge ophævede ved Fdn. 18 April 1781, cfr. §. 31.' (y) Af Rothes Neferipter I. 671; see Forordn. 4 Novbr. 1776, P. 1. §. §. 2 og 6. cfr. Resol. 22 April 1739. (z) Sec Fund. 29 Janv. 1782. (a) See Rescr. 7 Julii, 1741 08 anførte Fund. 1782. 28 Octbr. med videre om hans Indkomster, saavel af Sognes præsten som paa anden Maade. (b) 28 Obr. 4 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biffkopen i Bergen), ang. Kirkelnses Anskaffelse, og at Helligbrøderne tillægges Skolerne i Bers gen (c). Gr. Stiftbefal. oa Bif. have foreftillet, at, dersom Kirkelysene i Bergen fulde afskaffes, vilde Kirkerne tabe Ana seeligt i deres Indkomster ved Copulationer; samt at, om Kirkerne fulde betale neget aarlig til Skolerne, kunde de ei taale at give mere hver end 10 Rdlr., hvilke man dog ons stede, Kirkerne maatte beholde, og i dets Sted tillades, at Helligbrøderne i Bergen, som af Stiftamtmanden og Bis flopen vare blevne uddeelte iblant de Fattige, maatte i 3 lige Dele distribueres blandt Byens 3 Jovedskoler. Thi des vilges, At Kirkerne i Bergen Herefter som hidtil maa af egne Indkomster anskaffe sig de nødvendige Rivkelys, og dertil nyde den sædvanlige Indtægt; saa og at de af Byen samlende Helligbrøder herefter maae tilhøre Kirs fernes Hovedstoler efter Forestillingen. Rescr. (til Greve Fr. Ahlefeldt til Langeland og Riringen), ang. at det i Henseende til Degne traven, skal forblive ved Forordn. af 29de April. 1740, derefter det med den skal forholdes efter Loven, og som i ethvert Sogn hidindtil af Arrildstid været haver. (Saasom Greven under 9de Decbr. 1739 bar forestillet, at Degnene paa Langeland, der alle fortere ander hans Greve fab, idelig skal paastaae, at aflægges med den 3die Part af Korntienden imod Præsterne, i Følge af Skoleforordningens 6te Art.; men han ei ffionner, at Forordningens Bydende er faa explicite, som Degnene den fortolke, foruden at den. ne udgivt, efter hans Tanker, vilde blive utaalelig for Bonden, samt bane Beien til hans totale Ruin, da dog Degnene pag Langeland skal have faa gode Indkomster, at, De overgaae mange Præstefalds Revenuer, og de derfor nden i deres Arbeide med Skolehold blive lettede, siden de blive fri for, ugentlig at gaae omkring i Sognet for at læse (b) See Rescr. 21 Octobr. 1768. (c) Cfr. Rescr. 8 Aug. 1781 fot for Børnenes hvorfor ban har begiert, at der maatte taades 4 Novbr. Bod paa Bondens Ruin, og at det paa Langeland med Degnekornet at yde, som hidindtil har været brugeligt, frem. deles maa forholdes.) (d) S Gen. Kirke Jufp. Coll. Skriv. (til Biskoper: 5 Novbr. ne i begge Riger), hvorved bekjendtgjøres det Kongelige Rescript af 7de Octobr. 1740, at de Præster, som blive afsatte fra deres Kald, skal af lægge den geistlige Habit. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmand i Danmark), 7 Novbr. ang, at de handlende kunne nyde hvad klæde, de den ne Gang fra det almindelige magazin forlange, fri bragt til næste Havn, og et Aars Credit derpaa uden Rente, samt 2 Proc. Rabbat, ifald de betale inden Aar. (e) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 11 Novbr. i Sjelland), ang. smaa Kirkebestillingers Bortgivelse i Holbek (f). Gr. Web Anledning, at fiofte af Gtiftbefal. og Bisk. bes Fikkede og af Kongen confirmerede Organist i bemeldte Hol bek, Lange, ved Doden er afgangen, bar Raadmand Chris stensen sammesteds andraget, at efter Sefer. af 3die Aug. 1670, som den 27de April 1731 er bleven confirmeret, Hvorved Magistraten i Holbef er bleven bevilget, blandt an. dre Byens smaa Bestillinger, paa Kongelig Confirmation at bestille Instrumentister, har den, paa saadant Fundamente, stedse og siden den Tid beskikket og antaget Orgamßer der paa Stedet; hvorfore han, da Tieneslen atter er vacant, derhos har ombedet Resolution, om Magistraten i Holbek herefter, som deres Formænd, maatte beskikke Organist, eller og om den derfra skulde være dispenseret. Af Stiftbefalingss mandens og Biskopens Erklæring er forestillet, hvad de have funden fornøden, berimod at erindre, samt de Omstændig heder, hvorefter de bave funden sig anledigede, paa Kongel. Con (d) Cfr. Rescr. 28 Junii 1740. (e) Af Rothes Rescripter III. 953; see Rescr. 26 Febr. 1753. (f) See Rescr. 16 Dec. 1740 08 7 Jan. 1741. IV. Deel, 2 Bind. 11 Novbr. Confiemation, at udgive deres Bocation paa denne Tieneste til en Werfon, navnlig Chilov, hvem Provsten tilligemed 2 af Magistraten, som Kirkens Juspecteurer, have bragt dem udi Forslag. II Novbr II Novbr. 14 Novbr. Den til Thilov udgivne Bestalling confirmeres for denne Gang; men Magistraten skal i Fremtiden have Frihed til, at bortgive deslige smaa Bestillinger, og derpaa udstede Bestalling, naar de, i Følge Rescr. af 17de April 1739, først derom har addresseret sig til Stiftbefalingsmanden og Biskopen, og derpaa erholder eres Godtfindende. Rescr. (til de Samme), ang. at Stegekald paa Msen, formedelst dets Vidtløftighed skal deles, og at til den Ende der opbygges en ny Kirke, m. v. (g) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at Rector Scholæ i Aarhuus bør besørge Disciplenes Information i Skriven af Nogen, som af Skolen dertil kan være bea gvem, under hans og andre Læreres Tilsyn, hver i sin Classe, dog med Directeurernes Forevidende og Approbas tion, og forstanderne ved den publiqve Eramen at forfare, hvordan ned Skrivningen forholdes, og om nos gen Forbedring derudi kjendes. (Saasom Forstanderne deetil foreslog en Discipel, men Biskopen en Dauit Skoles holder.) (h) Rescr. (til Cheferne for de gevorbne Regimens ter), indeh. adskillige Poster om det militaire Væsen, især om Officerernes Suppliqver, Reise: Tilladelser, Caracterer, og at de ei i civile Sager mane være Commissarier; ingen Advocater ved Retterne, men Fort Procedure, og Skillings wingens Affaffelse. (g) See Rescr. 14 Septbr. 1742. (h) See Sdn. 11 Maii 1775, 5.5. 21 00 60. vers Gr. Gr. Eftersom Kongen vil ikke alene alvorlig vide adfiige 14 Novbr. ved Armeen sig indsneane Misbruge og Uordener affaffet, men og for ferit, til igjen at oprette den sande og solide jes nefte, og, for at sætte Samme i den behorige Jufire, har for godt befunden, i et og andet Styffe at gjøre en saa nedvendig som nyttig Forandring og forfeining; saa befales hermed: I Betragtning af, at mange erfarne Officerer, der, saavel formedelst Ancienneteten som Fortjenester meritere Befordring, blive ved den hidindtil alt for meget ind. fnegne Brug af Militair: Charges Bortsælgelse blot af Mangel paa den forlangte Betaling uforskyldt satte til bage, nedtrykte, og derved den til Tjenesten nødvendige Opmuntring tilligemed den i samme udfordrende Iver bliver dem fratagen, derimod Armeen opfyldt med mange unge og uerfarne Officerer, som i Erfarenhed ved paakoms mende Felttog og i samme forekommende Operationer Hverken tilbørlig fan forestaae deres Charger, ei heller & Nødsfald kan hjelpe sig selv til rette; maa herefter ingen af de Chefen undergivne Officerer tænke paa at sælge den ham anfortroede Charge, meget mindre hos Kongen berom anholde, da den der ved Liderlighed eller anden uanstændig og vidtløftig Levemaade maatte fordybe sig i Gjeld, og, til dens Afbetaling, see sig nødt til at afstaae sit Compagnie eller Charge, skal, isteden for as nyde den søgte Tilladelse, meget mere stilles til forhør og Krigs: Ret, samt, efter Befindende, uden al Naas de casseres. Men ifald, som et ganske. besynderlig Tils fælde, en Officeer, der fra Ungdommen af bestandig har staaet i Kongelig Tjeneste, og deri ei alene er bleven gammel og svag, eller og uden sin Forseelse, ved lidte Ulykkes Tilfælde, saaledes geraader i Gjeld, at han ikke veed at redde sig paa anden Maade, men og i Tjenesters har udmærket sig frem for Andre, skulde sollicitere om sit Compagnies eller Charges Afstaaelse, for i fis Alderdom til sig og fine at erholde en liden Douceur, og ikke 14 Novbr. ikke fra al nodtørftig Underholdning at være blottet, maa §. 2. vel Chefen desangaaende indkomme med allerunderd. Fores stilling, men samme bør dog altid saaledes være indrettet, at, i saa Fald den Afgaaende bliver af den med ham handlende tilstaaet en aarlig Pension, benne da ikkun Hefter paa den person, som forpligter sig til denne Afgive, men ingensinde pad andre Estermænd, eller paa Regimentet; ligesom der og saameget mueligt bør paasees, at ei nogen Officeer, som Avancementet efter Ancienneteten tilkommer, og som tillige fortjener Befor dring, vorder derved, ifald han paa nogen Maade er i Stand og villig, til at indlade sig i Accordten, sat til.. bage, og Ingere eller Fremmede frem for ham propos. nerede. Og eftersom mange under Commando staaende Officerer, uagtet forhen ergangne skarpe Forbudde, dog betjene sig, ved at forbigaae deres foresatte Chefs, af den Frihed, ofte at overlobe Kongen og Collegierne med mangfoldige og overflodige Suppliqver, og alene til deres Befordring hensigtende Memorialer og deslige, ved hvis Sendelse frem og tilbage Posten saameget mere unyttig bebyrdes, som saadanne Ansøgninger og Forestillinger, efter vidtløstige Overveielser, sædvanlig findes ugrundede, og alene af utidig Ambition hidrørende: saa maa berefter ingen af de under Regimentsch: fens Commando sorterende Over eller Under. Officeer eller Gemeen, saafremt, som han ellers vil undgaae Kongelig Unaade, og en efter Befindende uudeblivelig haard Straf, understane sig, uden bemeldte Chefs Forevidende og Paaskrivt til Kongen eller Collegierne, at indgive nogen Suppliqve eller Memorial om Befordring eller deslige, hvilke det tile tommer Chefen at vibe; med mindre Nogen, for hans Anciennetets Forbigaaelse, eller anden ham vederfaren Uret, maatte have at besvære sig over Regiments. Chefens egen person, og ikke efter en beskeden Fores ftilling §. 3. stilling kunde af ham erholde nogen Ret; eftersom den 14 Novbr. Ordre er udstedt, at alle deslige ellers indkommende Suppliqver og Memorialer strap vorde Regiment: Chefen tilsendte, paa det at de, som sig herimod forsee, kunne i Kraft af de Foranstaltninger, som af Kongen eller Overkrigs: Secretairen foies blive anseete efter Fors tjeneste (i. Men, paa det at benævnte Forføining, der geraader til at vedligeholde den Regimentschefen allern. forlehnede, og i en velindrettet Krigsbrug grundede Au thoriter, ikke af Nogen skal blive misbrugt, især om en Officeer ved en Forestilling blev sat tilbage, og en Yugere ham foretrukken, han altsaa ikke ved sin i den Henseende førende Besværing hverken kunde henvende sig til den ham foresatte Chef, ei heller formode af ham en gunstig Paategning: faa, for deels at forekomme saadanne Inconvenientier, og deels desto visfere at være forsikret, at de fra Regimentschefen allerunderd. indkommende Forslage alletider efter Billighed, samt enhvers Capacitet og Fors tjeneste, ligesom Kongen desuden til enhver har den allern. Fortrolighed, vorde indrettede, befales herved, at bemeldte Chef af de forslage, han gjør til igjen at be sætte de ved hans undergivne Regiment forefaldende Vacancer, paa selvsamme Postdag, da han lader samme afgaae til Krigs Cancelliet, hver Gang sender den ham i saadan Henseende anvisende General en ligelydende Afskrive; og, saafremt Chefen har grundet Aarsag, ikke at binde sig til Ancienneteten, skal han, ved at annotere den Offic ceer, han forbigaaer, omstændelig anføre de til saadan Forbigaaelse havte Bevæggrunde (k). Da og hidindtil ofte i Sollicitationer om Reise. Permissions Officerernes $3 Ude (i) See Skriv. 5 Novbr. 1763, §. 6. 2, 3. Berordn. 12 Octobr. 1767, §. 6. Forordn. 3 April 1721 log Plac. 30 Septbr. 1785. (k) See Ordonn. 21 Julii 1741 (lovet af hr. Assessor Schou) P. 5. og Rescr. 24 Septbr. 1763. §. 4+ 14 Novbr. Ubeblivelse ei paa nogen vis Tid er determineret, men saadanne Permissioner ikkun ere saate i generale Terminis uden limiteret Frist, hvorved Officererne ikkun aives n. ledning, til Skabe for Tjenesten, den dem bevilgede Tile ladelse at misbruge: saa haver Regimentschefen herefter, ved allerund. Ansøgning om Reise: Tilladelse, Hver Gang den visse Tid, hverlænge Enhver tænker at udeblive, at determinere, og overhoved Aarsagen til deres forehavende Reise at anføre, samt efter paafølgene de allern. Bevilgning dem at tilholde, strax efter den dem givne Frists Udløb sig igjen at indstille, eller deres længere Udeblivelse Kongen at tilfjendegive. Derimod maa Chefen ifte søge Permission for nogen, som alene har fin Avancement til Diemeed, og tænker at overhænge Kongen og Collegierne, eftersom Kongen ingenlunde er findet at tilstaae dem saadanne Tilladelser, men meget mere alvorlig vil, at i dette Tilfælde efter 2den S. stricte skal forholdes. Skulde imidlertid en eller anden Officeer tiltage sig den Frihed, at udeblive over den ham med. beelte Permission, eller uden erholdte allern. Forlængelse af samme, og ikke tilstrækkelig kan bevise, at han af viga tige og gyldige Aarsager er bleven hindret i, til behørig og fastsatte Tid igjen at indfinde sig ved Regimentet, da Skal den Sold, der tilfalder ham i den Tid, han saaledes udebliver længer end han har Forlov til, af Chefen aldes les indeholdes, og til Landmilitair. Etatens Penfions Casse være henfalden (1); da Chefen strax saas dant til Krigs: Cancelliet haver at anmelde, paa det at Kongen videre efter Sagens Beskaffenhed kan bedømme, om en saadan Officeer endnu desuden med skarpere Straf er at anfee. (m). I. Betragtning af det store Antal §. 6. (1) See Fund. 30 Aug. 1775, 5. 2. og Resol. 7 Dec. e. a. (m) See Skriv. 12 Dec. 1744, §. 5. 7 Sept. 1746, 5 Nov. 1763, §. 1. 10 Dec. e. a. og 12 Junit 1784. §. 6. Antal af de ved Armeen værende caracteriserede Office 14 Novbr. rer, og den Tjenesten derved tilvorende Byrde, saavelsom de heraf opkommende Dispater og Misfornsielser, betydes Chefen een for alle Gange og alvorligen herved, at fors uden Second Majorerne, maa herefter ingen caracs teriseret Officeer meer taales; men de allerede i Regis menterne Værende skulle ved forefaldende Vacancer som Virkelige emploieres; og dernæst maa ingen om Carac teer anholde, ei heller Chefen selv være tilladt, nogen dertil i Forslag at bringe, undtagen det var En, som frem for Andre havde ved sin Tjeneste i Krigen besynderlig distingveret sig, i hvilket fald derom maa gjø res Forestilling (a). I Anledning af næstanførte §. skal og ellers Regimentschefen feie den Anstalt, og al vorligen derover holde, at herefter den, som er beskikket til virkelig Major i Regimentet, og nyder Majors Gage, ogsaa beopagter og forretter virkelig Majors Tjeneste, eller og, ifald han derfor undslaaer sig, Majors Gas gen, i hvad for Caracteer han end er benaadet med, at overlades den, som Tjenesten forretter (o). Paa det og at alle i virkelig Tjeneste staaende Officerer (isteden for at lade sig bruge som Commissarier ved forefaldende Pro ceffer, og deels af Mangel paa Indsigter i de derved og til deres Paakjendelse udfordrende Studia, deels og for et ringe Salarii Skyld udsætte sig for, ved de af dem medunderskrevne og undertiden lovstridig værende Dom mes Appel, at see ei alene deres førte Conduite for offent lig Ret critiseret, men endog ved saadanne Sentencers Underkjendelse sig selv med anseelig Pengestraf og andre for en rekjer Officeer sær felelig faldende Følger belagt) fun- $24 de (n) See Skriv, 28 Janv. 1764. og C. D. 4 Septbr. 1770. (o) Cir. Skeiv. 2 Febr. 1765. og bemeldte Ordonn. 1741, 9. 1 §. 7. 14 Novbr, be bedre og nyttigere anvende den Tid, de tilbringe i at bivaane saadanne civile Commissioner, til at befordre den Kongelige Tjeneste, tilbørlig at opagte de dem anfortroes de Charger, og til at perfectionere sig i deres Metiers: - saa befales, at, naar de civile Commissioner, som En eller Anden førend denge Befalings 1ldstædelse allerede maatte have paataget sig, og dertil erholdt Kongelig Commissorium, til Ende vorde bragte, sal saavel Regis mentschefen som alle ved Regimentet stanende Officerer sig for den følgende Tid entholde, med Civil Pros cesser sig at melere, eller derved som Commissarier at lade bruge, der er det Danske og Tydske Cancellie tit Efterretning og videre udfordrende, Forfvielse tilkjendes §. 8. givet (p). Paa lige Maade maa hverken ved Regis ments eller Overkrigs Retterne nogen Advocat, ei heller Auditeuren i saadan Qvalitet, admitteres, især udi Tjeneste, Commando, Subordinations, og deslige Sager, hvilke den Ene saalidet som den Unden kan ret være vidende om, af dem ogsaa ingenlunde i deres rétte Mening og Forstand fan foredrages, og følgelig, isteden for at gjøre en Sag tydelig, meget mere ofte opvække Forvirrelse i de til faadanne Nette beordrede Assessorers Meninger. Og, da Kongen efter 'saadant herved alvorlig vil have igjentaget de i denne Henseende udstædte Krigs rets Justruction og andre Ordonnancer: saa maa saavel i Regiments som Overkrigs Retterne Alting saa ligefrem som mueligt, ved Spørgsmaal og Svar, samt de nødvendige Bevisers Forelse behandles, og uden nogen Opsættelse afgjores, hvorved dog Parterne maa tillades, at enhver af dem, efter erholdte Communication af Acterne og de førte Beviser, maa, forend Dommen forfattes, ved Deduction sin Nodtørst for Retten een gang indbringe. Og er Kongen sinder, herom med Tiden (p) See Skriv. 8 Octobr. 1740. at 14 Novbr. at lade udgaae nærmere Erklæring og Anordning (q). Efterdi ved de af og til fleete saa faldte Skillings: §. 9. Zvervinger (ba man, nemlig, har givet en Dreng nogle faa Stillinger, og ham derved har vildet forpligte til, naar han er bleven voren, at tjene ved et eller andet Compagnie) ere (naar en saadan Dreng derefter af en Hvervende Officeer, som om dette Engagement intet vidste, eller kunde vide, med megen Meie og Omkostning er hvervet og engageret) af den igjen paafulgte Reclamation opkomne mange Processer og Stridigheder: san befales, at alle herefter paa nu benævnte Maade foretagende Skillings Engagements skal være fraftesløse, og ikke geraade Nogen til Fornærmelse, med mindre derover strap est frivilig Accord i Nærværelsen af 2 medunderskriven de Vidner vorder forfattet, og den nærmeste Commissa rio til Paategning foreviist, da og den saaledes enga gerte Dreng skal tilholdes, til Beviis paa hans Engages ment, stedse at bare et rødt Halsbaand. Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmændene i Dan 18 Novbr. mark og Norge, Sorg og Ringsted: Amter, samt Bornholm indtagne), ang. i Følge Fon. af 30 Septbr. 1739 at bivaane, tilligemed anordnede Ssea Officerer, de holdende Soe Enroullerings Sessioner, samt at Magistraterne og Andre skal bevise bemeldte Officeret til Kongel. Tjeneste al fornøden 2sfistence. (r) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 18 Novbr. i Sjelland, samt Notits til Amtmanden over 55 Roess (a) Hermed kan conf. det nyere Infanterie Reglement, samt Forordn. 3 Martii 1741, Rescr. 2 April 1749, 12 Novbr. 1763, 5. 2, 31 Dec. e. a. 9. 5, Plac. 29 Jun. 1781 og dr. 1 Maii 1782. (r) See 2 Forordn. af 1 Febr. 1770, samt Rescr. 18:09 21 Novbr. 1780. 18 Novbr. Roesfilde Amt), ang. de Danske Skolers Indrettelse i bemeldte Roeskilde Amt. Gr. Amtmanden har i Foreffilling, hvorved fulgte s Fors retninger over disse Skolers Indrettelse, andraget, at han i Følge den 8de Art. udi Anordn. af 29de April 1740 har sammenkaldet samtlige Amtets Proprietarier med Sognenes Lodseiere, og tilligemed Provsterne og Bræfterne overlagt og udgjort, hvad Tilbygning Degneboligerne maatte behove, hvor mye Skoler i Sognene fulde fastsættes, hvilke Byers Ungdom der skal foge Skolerne, saa og bvad Løn og Inds somt ethsert Stole Districts Lebseiere enhver af Lærerne Fulde give; i hvilke s Forretninger Stiftbef. og Bisk., da han dem til deres Approbation havde indsendt, have udsat nogle Poster til Forandring, forend de dem efter bemeldte Forords ning funde approbere; hvorimod Amtmanden formener, at flige Forandringer deefs vilde stride imod samme Anordning, og deels alene ved Kongelig Dispensation og Resolution vilde blive at afajore, den han sig saavelsom allern. Approbation paa Forretningerne i Almindeliahed har udbedet, da de Po ffer, som imellem Stiftbef og Bik. og ham ere blevne ven tilerede, beffage udi efterfølgende: 1) Ang. Degneskolerne, hvorom Amtm. tilligemed Loddeierne ere blevne enige, at tillænge enhver af Skoleholderne i aarlig fon og Indkomst: udi Venge 10 Rdlr., Rug 4 dr. a 9 Mit. 6 Rd., Byg a Tdr. a 6 Mk, 4 Rdlr., fri Græsning for en Kö, 5 Stfr. Saar, og til Vinterforing 3 Læs e, a 32 Lpd. og 3 Læs Halm a 24 Lvd, anseet til 6 Rdlr.; Ildebrand til Stole fiuen 16 Læs Torv eller Venge, 4 Rdlr.: tilsammen 30 Rd.; foruden en foie Deel af Degnens Smaa Redsel, som, ester Seanenes Leilighed til a, s eller 6 Mt. aarlig er anslaget, og 3 Offerdage efter seneste allern. Anordning, og Deanene aarlig 16 Læs Torv til Skoleftuen, eller Venge 4 Rdlr., Lyses penge efter Kongel. Anordning 3 Rdlr. 2 Mt.: tilsammen 7 Rdlr. 2 Mk., saavelsom deres botapart af Kiøbstæd Lesene og andre Skolens Casses uvisse Indkomster efter Forordnin.. gen. Hvilken begge Lærernes Len de have lignet over begge Soguene, paa det at Hovedfoanet og Annevet kunde bære lige Deel af Bekostningen, og ikke det ene frem for det andet blive bebyrdet ved den ulige storre udgivt, som til en ny Skoles, mere end til en Degneskoles Underholdning vil uds Fræves; ved hvilket Stiftbef og Bife. ikke have havt noget at erindre, enten imod Skoleholdernes Løn eller Repartitionen over begge Sognene, men derimod formene, at Degnene bor tillægges 6 Rdlr. aarlig Løn for Skoleholdet, efter Forordn. of 23de Jan. 1739, som ved Anordn. af 29de April 1740 ifte derudi skal vara forandret, allerhelft siden Degnene, efter Stiftamtmandens og Biskopens Sanfer, paalægges ny Byrde, i det de mane afgive noget af deres Indkomst til Stoleholderne, og noget til de Patinske Skoler: 2) bar Amts manden og Herredéprovsten ved Eragtning tilholdt Verkom mende mende ang. St. Jbs og St. Jorgens Soane ved Roesfilde, 18 Novbr, at fortaffe en Degnebolig, fiden der ingen findes, og forste Lodseier at forsyne dem med en Skoleftue; til hvilken Degneboligs Anskaffelse ikke heller efter hans Tanker skal kunne udfordres for Bekostning af Vedkommende, faasom der paa St. Jørgens Bierg fol findes Mængde Eiendomshuse, hvors af undertiden falder tilkjobs at bekomme for en ringe Priis, imod hvilket Stiftbef. og Bisk. holde for, at, siden Degne kaldet af Arrilds Tid har ligget til 4de Lecties ører i Roeskilde Latinske Skole, som ingen Bolig i disse Sogne behover, der da ikke ber bygaes Deanebolig, men Lodseieren at forstaffe Skolebuus, oa Skoleholder dertil antage og lønne, ligesom Stiftbef. og Bik. og bave eragtet, at Horerens Substitut ikke tillige til Skoleholder kan bruges, efterdi det fan dependere af Horeren, at afstaffe samme Person, naar ban selv Dennetjenesten i Kirken kan og vil forrette. 3) Ung. Gadftrup By, da haver Amtmanden og Herredss provien eragtet, at Domprovsten i Roeskilde, som er bes neficeret med Kirkens Tiende, ber lade opbygge en Degnes bolig i samme By, efterdi der ingen findes, og de største Lodsetere at forsyne den med en Stolestue, hvilket St. og B. formene at være fortungt for Beneficiario, som Intet der til bar faaet af fin Formand, og Intet noder af fin Eftermand, til hvilken Degnebolig kopen har offereret et ham der i Byen tilliggende huus, som Degnen hidindtil fai have beboet for 4 Rdlr. aarlig Afgivt. 4) At St. 04 B. have funden Degnen i Gadstrup mere bebyrdet end andre, ved det at i Skoleforretningen findes anført, at han svare aarlig til Substituten i Anneret 3 d. Byg. 5) At St. og B. ved det, at i Forretningen er anfort, at Substituten i vor Frue Sogn ved Roeskilde er anført som beqvem til folcbolderiet i bemeldte Sogn, have erindret, at ste Lecs ties ører i Roeskilde er beneficeret med Degnefaldet, og Ean affaffe Substituten, naar han selv vil forrette Degnes tjenesten i Stirfen, hvorved Skoleholdet med Tiden vilde blive upaalideligt. II. Ang. nogle andre Voster: Hvorved St. og 2. fert have erindret, at Lodseierne ikkun have tillagt bver Stolestue 16 Læs Torv, som St. og B. befrnate, at vil blive for lidet, det og er imod den første Skoleforordning, hvorved dem er tillagt 20 til 25 Lies. Ved den 2den og 3die Post, betreffende ftrup. By og Giederup, hvorfra Beien menes at falde ubeqvem til de nærmeste Skoler i Kirke. rup og Glim, hvorfore Proprietarierne bave crbudet sig paa egen Bekoffning, at indrette og underholde Skoler, bave St. og B. forlanget en Fundats derfor, og Vedkommendes Er. Flæringer, hvad de Skoleholderne aarlig vil tillægge, og hvorledes med Skoleholdernes Antagelse skal forholdes. 4) Ang. den Skole i Løndby i Woldberg Herred, hvor Stoles holderen er tillagt aarlig gen 20Sidr.; saasom Vroprietarier., ne bave troket sig til, at forstaffe en dygtig Skoleholder sam metcis for saadan Løn, have St. og B. declareret, at være dermed tilfreds, naar en Skoleholder for flig Len fan faaes. 5) Save 18 Novbr. ) Have St. og 3. Boldt det fiskerft, at ingen Regning gjøs res paa den almindelige Ensepengenes Caffe, efterdi de have faaet en Kongelig Befaling om een udgivt af samme Venge, og de vide, at der adskillige Foreftillinger til Kongen ere ind komne om Lysepengene paa Ryttergodset. Da det, som Degnene er tillagt, noget nær skal tunne opløbe til 6 Rdlr. aarlig, det og ved Forordn. af 29de April 1740 didhen er modeceret, at fodseierne mane, efter Stedernes og Indbyg gernes Leilighed, imellem sig selv determinere og fallsætte hvad Lærerne i len og Indkomst skal nyde, foruden at Degnea ne, ved det at der bliver saamange une Skoler indrettede, saa at de herefter inden deres egne Derre fan forrette det, som tilforn maatte fee ved en besværlig Omgang i Sognene, 1 deres Embebe blive lettebe; saa er funden for godt, §. I. At det med denne Post skal forholdes efter den ny Stole Anordning, ved hvilken Lodseierne tillades selv at forenes om Lærernes Løn og Indkomst (s). §. 2. Hvad Degneboligen ved St. Jbs og St. Jorgens Sogne ved Roeskilde anbelanger, da vil Kongen hermed have determinerer det, som hver Kirke til Degneboligen sal udrede, til de Parter af et saadan beqvemt Huses Indfjeb, og Indrettelses Bekostning, som gjør Parter, og Lodseiernes Contingent for Skoleftuen Part; og skal Rector Scholæ i Roeskilde, der ikkun som Beneft, ciarius nyder den ene Kirkes Tiende pro officio, nyde for sig og Arvinger, ved Fratrædelsen fra Embedet, den halve Deel af hans Part af Bekostningen til Degneholigen godtgjort af hans Successor, da Substituten saa ledes kan komme til at nyde Lysepenge af 2 Kirker (t), som er dobbelt imod det de andre Degne nyde, i den Sted han tilforn har maattet læse for Ungdommen uden §. 3. nogen sær Belønning. Betreffende en Degneboligs Opbyggelse og en Skolestues Indrettelse Gadstrup: da approberes, at det af Bifkepen, imod 4 Adlts aarlig Afgivt, offererede Huus i Gadstrup til Degnebolig maa perpetueres; dog at Annerkirkens Patron i.Syv-By (s) See Rescr. 8 Maii 1741. i Slutn. (t) See Sammes 4de 5. svarer sparer den halve Afgivt aarlig, og Domprovsten i 18 Novbr. Roeskilde som Beneficiarius til Gadftrup Kirke, de §. 4. §. 5. P. II. §. I. andre 2 Rdlr. aarlig (u). Sansom det, at der ved Skoleforretningen er eragtet, at Degnen i Gadstrup skal svare aarlig til Substituten i Annerer 32 d. Byg, befindes, at det alene er en forening, som ved Skolefor retningen er fluttet imellem den nu værende Degn og Substitut, for Klofferne i Anneret at ringe: faa Eal dette, som en privat Sag, Skolevæsenet uvedkommende,' være uden nogen Consequence for Efterkommerne. Siden 5te Lecties Horer i Roeskilde Skole, som er beneficeret med Degnekaldet i vor fiue Sogn, ikke fan opfyl de Degnens Pligt med at læse for Ungdommen, og saas ledes af Nødvendighed bør holde en dygtig Substitut, ba skal det forblive ved Skoleforretningen, hvorudi Substi tuten er anført som beqvem til Skoleholdet i dette Sogit. II. Anbelangende nogle andre Poster: og 1) at St. og B. have formeent, at de 16 Les Terv til hver Skole vil blive for libet: da (saasom Kongen, i den senere om Skolevæsenet gjorte Anordning, har holdt, det betænkeligt, noget Vist i Penge eller Bare at fastsætte, som en almindelig Regul for Skolerne overalt, efterdi mange Steder haves Mangel paa den ene eller anden af de forskrevne Species; men overladt det til Lodseierne, faadant efter Stedernes Leilighed, selv at fastsætte) sal det i denne Post have sit Forblivende ved Skoleforretnin gerne; dog at de Læs Torv, som til Skoleholderne leveres, blive leveret i gode og fuldkomne Læs. 2den og §. §. 2, 3. 3die Post, angaaende den Fundats, som St. og B. have paastaaet af Østerup og Gjøderup Proprietarierne, for hvis de Skoleholderne aarlig ville tillægge for de Skoler, som de paa egen Befoftning ville indrette og underholde: da har Kongen ved Anordningen giver Proprietarierne fri Haand, (u) Cfr. Rescr. 2 Martii 1742. 18 Novbr. Haand, selv at anlægge Skoler paa deres Gods, hvorudi §. 4. §. 5. dem i alle Maader skal lempes, hvilket ogsaa har havt den gode Wirkning, at Skoler paa adskillige Steder blis ve anlagt og underholdt, uden Almuens Bekostning; og, som samme Anordning ydermere byder, at hvad som eengang er vedtaget og fastsat, stal antegnes, og siden blive en bestandig Regul og Settesnor, uden at være nos gen Forandring undergiven, saa finder Kongen ikke, at nogen saadan Henvendelse kan have Sted, naar vedkoms mende Øvrighed vedbørlig holder derover, eller at Pros prietarierne nogen Hinder imod Anordningen bør gjøres: hvorfore dette ogsaa skal forblive ved den eengang gjorte Anordning. Naar Skoleholderen i Lyndby, som ikkun er tillagt aarlig løn 20 Sldir. ikke for denne Løn skulde være at bekomme, da skal denne Stole tracteres som andre Skoler i Roeskilde Amt, hvortil Lodseierne ogsaa skal have erklæret sig villige. Hvad ellers angaaer den gjorte Erindring, at det er sikkerst, der aldeles ingen Regning gjøres paa de almindelige Lysepengenes Casse: da er ved seneste Anordning om Skolerne i den Ste Art. determineret, at de Penge, som aarlig anvendes til Kirkelysene, saavel i Kiøbenhavn som i de andre Kjobs stæder i Danmark, saa og Rytter Districterne eller ans det Kongens eller beneficeret Gods, hvor Skoler ere indrettede, skal til hvert Stifts Stoler være henlagt; og, om Degnestolen i Vallensbek end deraf har erholder et soie Tillæg, saa har dog de øvrige derom gjorte Ansøgs ninger ikke fundet Kongelig Bifald: hvorfore det ogsaa i denne Post skal, efter de anførte Omstændigheder, fors tlive ved den gjorte Anordning. Udi det øvrige haver Amtmanden berettet, at Degnen i Sløng, som til Stuehaus og Kjøkkenet har ikkun 6 Fag Huus, af Res sten maa svare Huusleie til Rector Schnabel i Roess Filde aarlig 17 St., saa haver Svedstrup og Sløngs F Kirkers - Kirkers Forsvar erbudet dem, at betale til Roeskilde: 18 Novbr. Skole disse 17 ME. aarlig, imod at de befries for, ans ben Degnebolig at forstaffe. Thi er dette saaledes, som det er foreslaaet, approberet. Og, som Amtinans den til Slutning har erindret, at, om nogen Forandring skulde gjøres i Skole Forretningerne, sem med alle Lodseiernes Tilstaaelse og Underskrivt ere stadfæstede, det da var at befrygte, at det vilde foraarsage adskillig Uleilighed og Forhaling i Skolevæsenet: saa gives hermed tilkjende, at Amtmanden herudi har gandske Set, saa at det faace at forblive ved Skoleforretningerne, som herhos tilbagesendes, da det siden alletider kan lempés, at det bliver paa en bedre og bestandigere Fod indrettet. Confirmation paa et Reglemente til Torve: 18 Novbr. dagenes og Markedernes Holdelse i Ribe. Stift (v). Gr. Efter Forslag fra Stiftbef., indsende i Følge Rescr. af 6te Maii 1740. J Ribe skal holdes aarligen 3 Markeder alene med Kram og Trævare, samt Hør og Hamp, nemlig det iste paa Philipi Jacobi Dag, det andet paa St. Hans-Dag, men mu næste Sognedag efter (x); og det tredie hvert Mars 8de Septembr (y). Sefte, og avægmarkeder have hidindtil ikke været holdet der paa Stedet, men nu behoves 3 Markeder, det første hvert Wars 29de Martii, det andet aarlig til den 28de Julii, det tredie til hvers Aars 7de Octobr.: hvert Marked at holdes hver gang i 3 Dage paa Byens dertil udvisende Grund. Derforuden behøves (v) Bed Rescr. af samme Dato fendt Stiftamtmanden til Bekjendtgjørelse; ng Kjobenhavns Universitet, for i de aarlige Almanakker, faavidt Markedernes Holdelse angaaer, at indføres. See Recr. 14 April 1747. (x) See Rescr. 6 Septbr. 1782. (y) See Befer. 13 Aug. 1783. §. I. §. 2. -- 19 Novbr, behaves en Torvedag hver Uge om Tirsdagen; og, naar enten Markeds eller Torvedagene maatte indfalde paa en Son eller Helligdag, bliver samme at udsætte til næste Søgnedag (z). For Fridericia er ordineret, og i Almanakken fastfat 5 Markeder, nemlig 1) paa hvert Aars 25 de Januarii, med Kramvare og Hestemarked 3 2) den 28de Martii, 3) den 18de Junii Hestemarked, 4) den iste Septbr. Kram, Hefte og Fæimarked, 5) din 16de Octobr. Dito. Flere behoves ikke der paa Stedet, men det er fornøden, at hver Torsdag holdes Corve §. 3. dag (s). I Rolding er nu ordineret efterskrevne Heste og vægmarkeder: 1) 8 Dage for Fastelavu Hestemarked (b), og siden hver Loverdag i Fasten, som Herefter bliver hver Torsdag; 2) 8 Dage for Olufs- Dag, ligesaa Heftemarked; og 3) paa Franscisei. Dag eller hvert Aars 4de Octobe, Hester og Qvægmarked. Men der behøves foruden Foreskrevne endnu efterfølgende Markeder: 1) den 29de Martii med Øren, Stude og andre Kreature at holdes i 4 Dage; 2) den 16de Mait med Hefte og væg i 2 Dage; 3) næste Onsdag for hvert Aars Martini iligemaade med Heste, Stude og alle Slags Creature, at holdes i 3 Dage (c). Item hver Tirsdag Torvedag. J Veile holdes nu efters §. 4. revne Markeder: 1) paa Philippi Jacobi Dag, 2) næste Sognedag efter Michaelis, begge med Kram vare, hver i een Dag; 3) den 23de Septbr., og 4) den 28 de Octbr., begge med Hefte og væg, hver i 2 Dage. Men der behøves endnu: 1) et Heste og Qvægmarked hvert Wars 12te April, at holdes i 2 Dage, og 2) et Marked med Kramvare hver 15de Junii, ligesaa iz Dage. Samt (z) See Rescr. 14 April 1747. (a) See Rescr. 7 April 1780. (b) See Prom. 12 Aug. 1786, (c) Formerede ved Rescr. 14 April 1747 Samt der foruden en Torvedag paa Onsdagen i hver 18 Novbr. Ulge. J. Varde er hidindtil holdet, og fremdeles bes §. 5. høves efterskrevne markeder: 1) næste Zirsdag for Fastelavns Søndag med Kram og Trævare; 2) Dito 3die Tirsdag i Fasten; 3) Hefte og Qvægmarked næste Tirsdag efter Midfaste; 4) Marked med Kram og Træs vare, næste Søgnetog efter Paaske, men nu Torsdagen, som den paafølgende anden Dag (d); 5) Dito næste Sonnedag efter Pinese Helligedage, men nu paa den anden Dag, som er Torsdagen (e); 6) Dito næste Tirsdag for St. Hansdag (f); 7) Heste og Qvægmarked 12 Dage for Mittelsdag; 8) Kram og Trævahre, 6 Dage for Mikkelsdag; 9) Dito neste Søgnedag efter Mikkelsdag (g); 10) Ligesaa Marked med Kram og Trævahre & Dage for Julehelligt. Alle forbemeldte Markeder holdes hver i 2 Dage, undtagen det næste Dag efter Michaeli, som alene holdes een Dag. Derforuden Torvedag ugentlig paa hver Torsdag. I Ringe. Kjøbing er hidindtil holdet efterskrevne Markeder: 1) med Kramvare, samt Heste og Stude den 12te Martit i een Dag; 2) med Kramvare een Dag hverr Aars 15 de Junii; 3) med heste og væg, samt andre Vare den 2den Augusti, men nu begjeres det udsat til 8 de Dito, og da at holdes i 4 Dage, hvorimod Thiim: Marked, som holdes den Lode Dito, funde afskaffes; 4) den 28de Septbr. er hidindtil holdet Marked med Kramvare, samt Heste og væg, men samme forlanges nedsat til den 30te Septbr., og derefter at continuere i 4 Dage. Ders (d) Cfr. Fon. 26 Octobr. 1770. - (e) udelukket af Rescr. 1747; see bemeldte Forordn. 1770. (f) See Rescr. 6 Septbr. 1782. (g) I Henseende til 7, 8 og 9, see Rescr. 13 April 1787. IV. Deel. 2 Bind. §. 6. §. 7. 18 Novbr. Derforuden behøves 2 nye Markeder, faasom: 1) med Heste og væg den 18de Octobr., 3 Dage; og 2) lige saa med Heste, Qvæg og Kramvare den 2den Novbr.,' sammeledes, i 3 Dage. Item Torvedag ugentlig paa Hver Onsdag. - Holstbro er holder, og fremdeles behøves efterskrevne Markeder: 1) har været Marked med Kramvare hvert Aars 29de Jan., som Indbyggerne begjere afskaffet, men derimod maatte vedblive: 2) Mars feb med Kramvare den 21 de Junii; og 3) Dito den 26de Julit, hver i 2 Dage; 4) Hestemarked alene den auden Onsdag i Januarii; 5) Dito den sidste Onsdag i Februarii; 6) Dito den 3die Onsdag i Julii; 7) Mar fed med Sviin atene den forste Onsdag for Pintsehelligt; 8) Dito den 3die Onsdag efter Piutsedagene; 9) Mar ked med Øren, Stude og Koer, samt andre Kreaturer den 13de Septbr. i 3 Dage; '10) Dito Stormandags: Markev kaldet, at holdes herefter 2den Onsdag efter Michaeli, ligesaa 3 Dage; 11) Dito næste Onsdag efter Martini i 2 Dage; og 12) Marked med Faar, Bukke, og Gjæs næste Onsdag for Michaelt. Og ellers Torves dag hver Tirsdag i gen. I Lemviig er holdt, og behøves efterskrevne Markeder: 1) med Heste, Stude, Køer og andre Creature, samt Kram og Trævare, saa vy Haandverksfolks Arbeide den 27de Martii; 2) Dito den anden Søgnedag efter Christi Himmelfarts Dag; 3) Dito den 27de Julii; 4) Dito næste Tirsdag for Bartholomæi Dag; og 5) Dito den anden Sognedag efter Michaeli (h): Erhvert at holdes i 2 Dage med forommeldte Vare saavelsom alle Slags levende Creature. Derforuden en Torvedag hver Torsdag (i). §. 8. - Reset. (h) Mo. s et udelukt af Rescr. 1747 og derimod anfat et Heftemarked den 1 Martii. (i) Tirsdag, efter Rescr. 1747. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene, 2 Decbr. samt Greverne og Friherrerne i Danmark og Morge), ang. overalt i Amtet (Grevskabet, Fris herskabet) ved Kirkerne at lade foie den Anstalt, og see derhen, at den hele Menighed, undtagen Skrobelige, Svangre &c., bliver tilstæde i Kirken, indtil Catechisationen er til Ende. (Sansom det er erfaret, at der hos mande Gamle af den gemene Mond og Almue paa Landet skal findes en meget for Bankundighed og Man. gel paa den Dofusning de burde have om Gud og hans Ord til deres Saligheds Forarbeidelse, hvilken Wankundighed vel vafaa for endeel kommer deraf, at de Gamle paa de fleste Steder ikke blive tilfæbe i Kirken, medens Catechisationen varer.) (k) Rescr. (til Biskoperne i begge Riger, og No 2 Decbr. tits til Generalfirfe Inspectionscollegium), hvorved Næstforestaaende notificeres; og befales, at Biskopen tilholder Præsterne i Stiftet (1), at de ved flittig uusbesøgelse, Catechisation i Kirken, og Fjerlig Underviisning ved alle Leiligheder gjøre, saavidt de formaae, til de Gamles Oplysning, at de kan have en frelst Samvittighed for Gud (m); iligemaar de haver Biskopen at beordre Præsterne i Stiftets Rjøbstæder, at de af Prædikestolene bekjendtgjøre, at alle Tyende og Tjenestefolk i Catechisationen skal komme, og forblive, saalænge den varer; til hvilken En de Biskopen, paa det at Menigheden ei alt for længe skal opholdes, haver at tilkjendegive Præsterne paa Landet, at de ikke maae prædike over een Time (n), og at de ikke maae catechisere længere end en halv Time. I 2 (k) See næstfølgende Rescript. Rescr. (1) Desuden til Biskopen i Sjelland: "Kiobenbavn unda tagen" (m) See Forordn. 13 Jan. 1741, 5. 11. cfr. Neser. 31 Jan. 1749. (n) See Rescr. 3 Maii og §. 4 af 23 Maii 176. 2 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at tilrettesætte Færgelauget i Helsingøer for dets urigtige Andragende; same ellers at see derhen, at Laugs Artiklene stricte vorde efterlevede. (Saasom det har andraget, 1) at Magistraten tilstædede en ungkarl fra Staane at komme i Bauget imod dets Billie, fordi det mener, at laugets Born, som staae færdige til Indskrivning i Kongl. So Tieneste, buede først præfereres til Indtrædelse, og den Indtrædende ægte en Enke eller Dotter af Lauget, hvilken Bedtægt Stiftbefal. og Magißraten forhen skal have approberet; 2) at 6 af Laugets Mandkjon i afvigte Winter maatte hver give 7 Rdlr. for Borgerfabs. Eed, imed Fors ordningen; og 3) at Lauget afvigte Vinter blev krævet til at bjerge for 4 Strandede, og fik hver iftün 14 Rd. 1 Mr. 8 St., da Magistraten ikke med so Rd. var fornoiet: men dette Andragende er uden Grund og urigtig.)

2 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christians sand), ang, at han ved Justitsbetjente og Fogder fremdeles skal udføre Delinqvent og Justits. Sager.

Gr. Stiftbefal. har forestillet, at, siden den 6te Art. i Forordn. af 31te Juli 1739 fritager Landfiscalerne for at udfere ordinaire Delingvent og andre deslige Sager, som ikke af dem selv opdages eller anmeldes, saa at flige Sager bem ei imponeres, naar de sig samme ei gedvillig ville paas tage, skal endeel Justitsbetjente, og i Særdeleshed Fogderne, paa Landet i Christiansand. Stift have taget Anledning of Det Paafølgende i ovenmeldte Artikut (hvor der meldes, at efterdans de andre Over. og Underrets Prokuratorer efter deres Tour til Defingvent, og deslige Sagers Udforsel skal bruges, og af Stiftamtmændene udnævnes, Een til Anflas ger, og den Anden til Delinquentens Forsvar) at formene og paastaae, at de, ligesom Fisealerne, bør være befriede. for faadanne og andre Justitien vedkommende Sagers An læggelse og udførsel som Actores, faaver for Underretten, hvor Fogderne dog efter Embeds Pligt, og for at oppebære de Kongelige Intrader, nødvendig maa være tilstæde, som i Særdeleshed for Over eller Laugtings Retten, end jont det fide inden Fogderiets Distrikt og frar ved endeel Fogders Bopæl skal blive administreret; bvorimod Stiftbefal. er af de Canker, at ovenmeldte Forordnings 6te Art. ei til aldeles Befrielse for dem kan udtolkes, eller at Kongen har inten deret, derved at forandre Lovens og forben ergangne Forord ningers, samt de dem meddeelte Instructioners Bydende, hvorefter det ex officio incumberer dem, flige Sager at an. tage og forfølge; til hvilken Ende Stiftbefal. paa Endeel de res res om sig Ordre og Conffitution indkomne Begjering ei har 2 Decbr. holdt forneden, videre end Defensores i lige Sager at be ffiffe, belt, naar Betjenten ei har havt nogen Anledning af lovlig Forfald, Embedets magtpaaliegende Forretninger, eller andet antageligt Foregivende, da Endeel sal enten aldeles have negliaeret lige Sagers vedborlige Paatale og For felgning, eller og paastaaet, at flie Action ei tilkom dem, men Procuratores. Stiftbefalingsmanden skal tilholde vedkommende Jus ftitsbetjente og Fogder, endnu som tilforn, saadanne Sager at forfølge (0). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 2 Decbr. ang. hvorledes med Guldsmede Arbeidets Stempling i Bergen og Vardinens Betaling derfor (p) skal forholdes. Gr. Guldsmedene i Bergen have andraget: som der i Bergen frem for Christiania 1) falder meget finaat Solv Arbeide, fornemmelig fra 1 Lod Bege og derunder, som ikke, formedelft det ikkun bestaaer i smagt, hverken beqvemmelig skal kunne temples, ei heller skal være af den Betydenhed eller Bærd, at det giver mere fra sig til Arbeidsløn end 4, 5 a 6 St., faa at Arbeidslønnen neppe skal opnaae den Bes Tonning til Provemesteren, som Forordn. om Vardinen i Christiania af 6te Maii 1718 foreffriver; og 2) at det meste forefaldende Solv Arbeide bestaaer fra 5 Lod Vegt og ders under, indtil Lod, der heller ikke formedelft den ringe Are beidslen taalelig skal kunne give de 6 St. Prøvepenge, som bemeldte Forordning paabyder, at skal gives for det Solve Arbeide fra 10 Lod og derunder: saa have de om fornævnte 2 Woffer med Vardinen sammesteds, Bessel, aftalt, indgaaet og besluttet, at angaaende det Sølv. Arbeide fra 1 Lod og derunder, fulde de lade alt det Selv, hvoraf de giore sinaat Arbeide, forft af Bardinen proves, hvorefter de fore mene, at dem furde fonundes selv under deres eget Marke at udievere og afhænde alt det smaa Selv fra 1 Lod og dere under, men, om den Kiebende skulde bære Tvivl om Sol vets Gehalt on Gyldighed, det da at maatte proves paa Provestenen, og derfor 1 St. til Bardinen af Kjøberen at betales; og angaaende det Sølv Arbeide, som er fra 5 Lod og derunder, indtil Lod, at der, illeden for de 6 Gk. Stempelpenge for deslige smaat Arbeide er vedtaget, at bes tales 4 St., hvormed Vardinen skal være forneiet, saa sg 3 3 at (o) See noie Rescr. 23 Febr. 1748; eft. Fon. 19 Mail 1741, S. 5. 1, 2, 4. og Rescr. 11 Maii 1742. (p) See Prom. 1 Novbr. 1783. 2 Decbr. at det i øvrigt maatte forholdes efter Forordningen med an det Arbeide fra 10 til 5 2ob og fremdeles, for faavidt Bes Tonningen for Provning og Stempling angaaer: faa skal de- og have vedtaget, angaaende smaat Guld Arbeide, saasom Ringe, Drenringe, Maale og deslige, hvilket, formedelst det ligeledes bestaaer i finaae Eing, beller ikke beqvemmelig stal kunne temples, at samme maatte proves paa Stenen for 4 St. Betaling til Bardinen af kjsberen, om han det fulde forlange, og desuden stemples med deres eget Mærke; og at med det øvrige Guld. Arbeide, som er af mere og ferre Betydenhed, dets Stempling og Betaling til Bardinen maatte forholdes lige efter Forordningen: hvorfore de have begiert foranførte deres gorening confirmeret. Men, som Guldsmedene i Bergen under denne af dem soate Frihed kunde lade eet Slags Solo probere, og dog alligevel sætte et audet Slags af ringere Gehalt i Arbeidet; saa er funden for godt, §. 1. Ang. den 1ste Pest, at, naar Vardinen isteden for de ham udi Forordn. af 6te Maii 1718 tillagde 6 St, lader sig efter Foreningen note med 1 St., og ellers fors fikrer, med smáa Stemple fast det mindste Sølv. Av beide at stemple, da man denne Skilling, efterdi den ikke kan deles, betales alene af den Kjobende; og skal Guldsmedene i Bergen fremdeles i det øvrige forholde sig, mutatis mutandis, efter ovenmeldte Forordnings 8de Artikul, og det under vilkaarlig Straf, saa at fligt Arbeide, hos hvem det og findes, Manufakturhuset skal hjemfalde; og skal Guldsmeden til bemeldte Manu fasturhuus bøde for hvert saabant Styffe uprøvet Ars beide under 1 Lod 4 Rdlr., og dog betale Vardinen sin Løn ester Forordningen, samt desuden for Sølvets Ges S. 2. balt være ansvarlig. Hvad den anden Post anlanger, nemlig at Vardinen maatte isteden for de ham af det, Arbeide fra 5 Lod og derunder tillagde 6 St., imodtage 4 St., da maa det derved forblive, dog skal derimod slist Arbeide, dersom det ustemplet skulde findes, fors hoides ligesom om det ringere i næstforrige Post er mel det, undtagen at Guldsmedene for Stemplingens Efter ladelse isteden for 4 Rel. til Manufakturhuset af hvert Hvert saadant nstemplet Lod Sølv, skal bode 2 Rdlr., 2 Decbr. og siden af alt det Uprovede over 5 Lod, som alt Mas nufakturhuset skal hjemfalde, for hvert Lod betale til bemeldte Manufakturhuus 1 Rdlr., og derforuden være ansvarlig for Solvets Gehalt. Endeligen, ang. det smaa Guld. Arbeide, faasom Ringe, Drenringe, Naale og deslige, da, ligesom Probere Pengene bør, følgelig bemeldte Forordnings 9de Art., Halvdelen af Guldsmeden og halvdelen af Kiøberen betales, og ikke af Kjøberen alene, saa skal og et dertil indrettet Vardins Stempel, efterat Provningen ved Stenen er gjort, sættes hos Mesterens eget Stempel; men, ang. det allerfineste og smærste Arbeide, som intet Stempel fan paasættes, da kan det forblive ustemplet, med mindre Kjøberen det selv paa Guldsmedens og egen Bekostning vil lade probere. Canc. Skriv. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. For: 4 Decbr. mindskelsen i Spillet paa Sangverket i St. Nicolai. Kirkes Taarn udi de 6 Vintermaaneder, Novembr. til April (q), som den ste Decbr. tager sin Begyndelse. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 9 Decbr. ang. Indseende med at Bagerne bage godt Brød, samt at han i alle Tilfælde maa domme og straffe til 8 Rdlr. Mulcter. Gr. Det er fornummen, at endeel af Baaerne i Kjobens havn udi næstafvigte Sommer saavelsom paa nærværende Tid skal være blevne antrofne med at have baget undervegtig Brød: Politiemesteren skal have neie Judseende med, at godt og forsvarligt Brod bliver bagt (r). Og, da de Bagerne den 23 de Junii 1683 forundte Laugs Artiklers (9) kan læses i Rothes Rescripter I. 368; see Skriv. 6 Maii 1741 og Noten derved. (1) See Rescr. 10 April 161,615, b. cg 7 Aug. 1776. 9. Decbr, Articles 7de Post iblandt andet befaler, at Politieme steren, naar Brødets Misligheb i Bonite eller Vegt bes findes, enten ved Inquisition, eller af andre for ham angives, da Straffen sættes første gang paa 4 Rdlr., og anden gang dobbelt, m. v. skal strop uden Ophold eller Undskyldning gjøre Execution; men de seneste Politie-An ordninger af 22de Octobr. 1701 og 5te Janv. 1731 ei tillader ham at dømme høiere end til 9 Decbr. Rdlr, eller 4 Lod Selvs Beder; saa er funden for godt, at han i flig og andre Tilfælde herefter maa domme og straffe til 8 Röles Mulcter (s). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Besen i Dan mark), ang. at Børn, som af Foreldrene anklages for grove og liderlige Ting, mane uden Lov og Dom modtages til Arbeide i Tugthuset paa Moen eller Børnehuset paa Christjanehavn (t). (Rescriberet i den Anledning, at en mand i Helsingser har anmodet Direct. at en hans Dotter, i Henseende til, at hun skal være forfals den til en og anden Liderlighed, som ban med Attester bes viite, maatte indsættes paa nogen Tid i Bornebuset, og da Dircet. derhos forestillede hvorledes det ofte skal forefalde, at Forældre finde saadanne Born, som de, formedelst en og andre grove Forseelser og Liderligheder, onsede at faae, indfatte til Evang og Bedring, hvilket ikke kan free, fordi Lor ven ei dicterer nogen Etraf af Indsættelse til Arbeide for Born, uden naar de bande, ubluelig tiltale, eller paatale deres forældre paa ære og Lempe, da de skal firaffes med Arbeide viustid paa Bremerholm eller Spindebufet, eg, i Henseende til Ulydighed, at miste Arv, samt om de slane dem, da fligt at være halolos Gierning, men i øvrigt alene tillader Forældre, at ftraffe deres Born med Kjep eller Baand, da dog mange andre Forseelser forefalde, der ikke ved Formaninger eller Hug og Slag, men snarere ved ftrengt Arbeide og maadelig Fede til Livets nødvendige Ophold kuns de ændres, ja at det endog vilde mode, at, om end Loven havde dieteret nogen Straf til trængt Arbeide for Born, faa vilde vel dog de fleste Forældre bellere taale alle Ting, end ved Lovmaal, Tingsvidne, og endelig Dom til saadan Strafs Lidelse bekjendtgiere deres Berns Forseelser, som fiden og Noten. (s) See Jur. 24 Martii 1741, S. 14 (t) Indeholdes i Plac. 9 Jan. 1741 Plac. & April 1771, cfr. Plac. 30 Juin 1745. men ophævet ved fiden i Fremtiden kunde geraade dem til Cham og Ban 9 Decbr. are, m. 9. Rescr. (til Directeuren over Øresunds Toldi 9. Decbr. Pammer), ang. at Helsingøer Prammands: Lang under ham skal fortere. Gr. Direct. har forestillet, at der hidindtil i Henseende til Færgemandslauset i Helsinaser ved en og anden til Kongelig Tjeneste ham anbefalede Foranstaltninger, saavelsom ang. de daglig, ved de i Drefund ankommende Skippere, fore- Temmende Tiffælde, hvorved han efter Pligt maa regulere alt hvis forneden er, og lade sig være angelegen, at al Op hold, saa meget mueligt er, fan vorve hemmet, skal vise sig en Fornedenbed, at bemeldte Laug, formedelft den Cons nerion det har med Øresunds Coldkammer, i alle Kilfælde deraf maatte dependere, og at Directeuren ved refund, til al forefaldende Norden at forebygge, og at regulere det paa en ordentlig god, havde fornøden Indseende i Brammands: Laugets meddeelte Artikle. Da dette ikke, saavel af Ma. giftraten i Helsingoer, som burde free, fan iagttages, fiden De fleste i faadanne Eilfælde daglig ved Øresund skal tildrage sig: saa er funden for godt, At Prammandslauget i Helsingeer herefter udi alle de Tilfælde, som concernere deres Laug, og derved fals dende Tvistigheder, skal holde sig til Directeuren ved Øresunds Toldkammer, hvor samme efterdags skal afgjøres (u). Rescr. (til Directeuren ved Øresunds: Told: 9 Decbr. Pammer og Præsten ved den Tydske Kirke i Hel fingeer), ang. at antage sig Inspectionen over den Skole, som Kongen har ladet anordne i Helsingger til den der, værende Garnisons og fattige Børns Unders viisning i deres Christendom og Guds Kundskab, samt Derefter den for Skoleholderen behøvende Instruction at forfatte og ham tilstille (v). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen Decbr, over Lollands-Stift), ang. at de ved Kippinge- I 5 (u) Limiteret ved Rescr. 29 Martii 1748. (v) Cfr. Fund. 13 Octbr. 1786. Kirke 9 Decbr. Kirke faldende Blokkepenge maae efter de gamle Anordninger deles i 2 lige Dele imellem de Fats tige og Rippinge Kirke (x), men de i de 3 sidste Aar oplagde 277 Rdlr. 3 W. 4 St. at jentes til Hospita let og Skolen, til en liden Erstatning for det ved en miss lig Obligation tagne Tab; samt at Amtmanden over Nykjøbings: Amt og de 2 Provster paa Falster skal være Inspecteurer, men Stiftamtmanden og Biskopen Directeurer over disse Blokkepenge. Decbr. 10 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, Aggershuns Stift (y) undtaget, det ogsaa Amta mændene at bekjendtgjøre), ang. at de militaire Skifteforvaltere skal efterdags forrette Skifte efter afdøde Under: Officerer ved de nationale Regimenter af Landmilicen (z), som og fra Krigss Cancelliet de Militaire bekjendtgjøres. (Saasom det er erfaret, at imellem de Civiles og Militaires Skifteforvaltere i Morac skal ofte falde Disputer, om hvem af dem der skat forrette Stifte efter afdøde Under Officerer ved Bandmilicen, da de Militaire formene, at, siden Forordn. af 28de Febr. 1705 9. 47. alene befaler Sorenskriverne at forrette Skifter. ne efter Vægsmænd og enrollerede Soldater, og den 151de og 192de Art. i Krigs: Artiklene forklare og foreskrive, af Hvem Stifter skal forrettes efter dem, som tage i Kongelig Tieneste, og nyde Sold, bvoriblant Under Officererne ere endifjout de bee paa-Landet, det tilkommer dem at forrette Stifte; hvorimod Sorenskriverne, i Anlednina at Forordn. af 30te vril 1692, §. 56. befaler, at de ved Land Rytteriet og Dragonerne skal holde Skifte efter Under Dificerere, Rytttere og Dragoner, skal ogsaa ville tilegne sig og holdes berettiget til faadanne Skrifter ved de nationale Regimenter til gods, endfjent Forordn. af 28de Febr. 170s ei melder noget om Under Officerer.) Rentek. Skrivelse, ang. at, naar de i Helfgoer oplagte Vare ikke af Vedkommende paa Den rette Aarets Tid til de destinerede Steder, imedens Stibene (x) See Rescr. 29 Julii 1768 09 25 Aug. 1786. (y) See Rescr. 14 Novbr. 1738. (z) Cfr. Rescr. 17 Avril 1750. Stibente passere Sundet, udstibes, men hénfigge, andre 10 Decbr. nye ankommende Vare til Hinder, i Pakhuset, skulle samme, naar de et Aar have henligget, enten til fors tolding antages, eller ved Auction bortsælges, og Rettighederne deraf beregnes (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 16 Decbr. i Sjelland), hvorved den Vallekilde af dem meddeelte Bestalling, at være Organist i Korseer confirmeres; dog at Magistraten i Følge af Sieser. under Iite Novbr. 1740 forbeholdes Frihed c. (b)" Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 16 Decbr. ang. Ligning over Skyds og Natteholds- Penge til Kirkebetjentene for Reiser til Annex- Kirkerne. Gr. Stiftbefal. bar andraget, at ban i gelge Rescr. af 7de Aug. 1739 til alles og enbvers Efterretning i det ham anbetroede Amt skal have fadet publicere, at Lovens udtrykke lige Ord i 2-12-10 fulle berefter være en fuldkommen Regel on Rettesnor, hvorefter ethvert Præstegjelds Hoveds foane, ligesaavet som Annererne, uden nogen Erception, efter Tour óg Ouncang, skal forfone Præsterne saavelson Degnene med deres behøvende Styds og Nattebold; neat de ved Aunerkirkerne fulle forrette Gudstjeneste samt derover forfattet saadan Ligning, at Præsterne, uden Forstfel, isteden for Nattehold, fulle nyde 4 Mf. d. for hver Kirketjeneste ved Unnererne, og Degnene paa de Steder, hvor Nedvendig. heden det udkræver, 24 St., oa for Skodsen til Lands og Bands (naar den ikke af Almuen forrettes) lige det samme, som af alle andre Reisende efter Skyds Ordinancen betales; da Stiftbefal. vel har funden, at samme for Almuen skal være menet taaleligere, end den forhen i dette Tilfælde veds tagen Sfik og Praxis, men derhos fornummen, at, naar disse dgister efter Spandemaalet og i Proportion of enbver Gaards Leie beregnes, skal det dog falde dem, som besidde de største og dyre lagte Jorder, langt beiere, end nogen Tid tilforn, nemlig 3 til 4 Rdlr., og dem derimod, som bruge de smaa Gaarde, aldeles let, fra 18 til 20 Sf.: desaarsag ban (a) f Lybeckers Udtog III. 367; cft. Toldfdn. 1768, Crp. 13, 9. 2, Cap. 14, 9. 9. 19, 20, samt Skriv. 19 Juli 735 med Anmerkning.. (b) I det øvrige ligesom Rescr. 7 Jan. 1741. 16 Decbr. han har indfilt, om ikke forbemeldte Ligning efter flige Cm. stændigheder herefter maatte rettes efter enhver Gaardbrugers Leilighed og havende Familiers Eal, paa det den ene med den anden kunde komme til at tage billig Andeel i disse Udgivter. 19 Decbr. Den over saadan Skyds og Matteholds: Penge forfattende Ligning maa ei paa anden Maade indrettes, end i proportion af Gaardenes Storhed, og at de Hele, halve, Fjerding og mindre Gaarde, enhver for nos get vist at udrede, sal ansettes; dog skal der ved sans dan Ligning høie paaagtes, at Almuen ei mere bliver paalagt at betale, end hvis som alene til Præsternes og' Degnenes Skyds og Nattehold womgængelig fan eragtes fornøden (c). Kongelig Resolution, ang. at den ny Over- Under Mundering i Kronprindsens Regimente til Fods vel hver gang ved Forfaldstiden skal udgives, men derved skal Soldaten tilholdes, ingenlunde at bringe de gamle Over og Under Munderings, Sorter fra sig, men at beholde samme, saalænge de ends nu ere brugbare, til den Nyeres Conservation, og til hans eget Bedste, samt at paatage den Gamle ved, hvad Arbeide, hvortil han maatte blive commanderet, eller ban for sig selv foretager, de ny Over og Under-Mun Dering derimod, ikkun at bruge paa Vagt og andre Forsamlinger under Gevær; og, da de, som overtræde Dette, bar, andre til Erempel, ansees, saa fan Obers ften straffe Saadanne efter Befindende med Træhests Riden eller Krumslutten, (i Anledning af en Forestilling fra Oberften.) (d) (e) I noget forandret ved Rescr. 22 April 1746. Rescr. (d) Af Roches Rescr. I. 33; see Resol. 3 Decembr. 1763, S. 3Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 23 Decbr. samt Notits til Generalkirke-Inspectionen), ang. hvorledes med Provste Balg skal forholdes. Gr. Gaasom Kongen er kommen i Erfaring, at der un dertiden paa et eller andet Sted skal forefalde Disputer, an gaaende Provster at vælge, hvortil formodentlig gives An ledning, ved det at Loven i 2-16-2 ikke tydelig nok exs primerer, hvorledes dermed skal forholdes: saa er finden for godt, forbenævnte Lovens 2den Bogd 16de Cap. 2den Art. derhen at extendere, og een gang for alle at fastsætte: bure for sig, 1) At Provstevalget stal herefter gaae efter plurima Vots, og at Biskopen skal ogsaa have et Votum, som, naar de derved ere lige, bliver decifivum: 2) at Præs sterne efterdags ved hvert. Provste Balg skal under For segling indsende deres Vota, hver for sig, til Biskopen, Der skal colligere Vota; og 3) at, naar Biskopen for menter sig at kunne have fjellige Aarsager til, ikke efter det af Præsterne gjorte Prosste: Valg, at kunne constis tuere den af dem valgte Præst til at være Provst, skal han indsende sine, Rationes tilligemed de indkomne Vota til Generalkirke Inspectionen, for at consulere med dette Collegio, at Valget med dets Approbation viders fan determineres. Rescr. (til Landsdommerne i Sjelland), ang. 23 Decbr. Attester af Landstingets Pantebøger. Gr. Landsd. have andraget, at de i Følge Forordn. af 7de Febr. 1738. 9. 8. ikke have sparet Flid og Mote, men af yderste Kræfter stræbt, at føre de gamle Pantebøger i nos genledes Orden, saaledes som de yngre Pantebøger befindes, ba især bemeldte gamle Pantebøger fra Aar 1632 af al bea findes i stor urigtighed, at de af Elde og Bugtighed skal være spolerede, mangelhaftige og et med noget Register for fonede; men at Landsd. derhos maa beklage, at dette Ar beide medfører sad store Danskeligheder, at de ei kan for trøste sig med det Haab, at faae det til vedbørlig Nytte og Gavn til Ende bragt, og at de, saalænge de ei have de allerældste Protocoller i Rigtighed, af hvilke de ei bar kuudet faae videre igjennemseet end fra No. 1684, ere nods tvungne til, at indrette Attesterne fra den Tid af, for ikke at hazardere deres Ere, Haand og Boeslod; boorover det Pal 23 Decbr. skal være dem umueligt, frar ved hvert Landsting at verificere de benierte Attester, forend de have efterseet de hos sig bes liggende Protocoller. 23 Decbr. Kongen har med Behag indseet deres derudi anvendte Flid, at Landsdommerne med de ved Landstinget værende gamle Bøger have bragt det faa vidt, at de fra No. 158 af, fan udstede saa tilferladelige Attester, som ovenmeldte Forordn. af 7 Febr. 1738 har foreskrevet, til hvilken Ende de hermed authoriseres til at indrette deres Attester og udskrivter af Pantebøgerne saaledes: at der ved Landstinget siden 1684 Aars Begyndelse ikke noget Brev er læst, eller publiceret, hvorefter nogen Heftelse paa det omspurgte Sted er gjort, som jo igjen siden er udslettet" og at ingen maa være befvitt, saadan Forsikring af dem at effe for længere Tid, men at det skal forblive en Sag, som Vedkommende imellem sig selv have at udgjøre, uden at Landstings Retten sig deri skal interponere, saasom Landsdommerne hermed be fries for al saadan Ansvar for længere Zid, end den, for hvilken det har været dem mueligt at bringe de over Pantebøgerne anbefalede alphabetiske Registere til Rigs tighed. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Lollands Stift), ang. at Chordegnen i Stubbekjobing maa, af de Rector forhen tillagde Roftpenge 4 ME., beholde og nyde ugentlig 3 Mf.; samt at Chordegnen om Vinteren maa, isteden for den Catechisini: Pretifen Rector efter Rescr. af 11 Jan. 1737 til Aftensang om Søndagene skulde holde, forrette Catechisation i Kirken paa samme Maade, som det fkeer ved Præsterne om Onsdagen, isteden for den forhen brugelige Onsdagsprædiken. (J Anledning af at Indbyg gerne begierte 1) sig for Koßpengenes udgivelse befriede. 2) at 2) at Brædikenen maatte om Vinteren vedligeholdes af Ea--23 Decbr. pellanen, som dog ikke kunde for Annerets Skyld.) Rescr. (til General Kirke: Inspectionscolle 30 Decbr. gium), ang. Liste over garnisonerende Militaire at leveres Præsterne, og disses Forhold i Henseende til dem. (e) Gr. Collegium bar forestillet, at dertil id efter anden er indkommen abipillige Klager fra endeel Præster i begge Riger, angaaende de Militaires liden Gudsstygt, og den liden Kunds Fab Præsterne fan have om deres Forhold, faa og at Offices rerne faa lidet vil taale Præsterned Formaning og Efterspørg fel om flige Ting, hvorom ogsaa er indkommen en Beskyld ming fra Sognepræsten i Friderichstad udi Norge, i det han Flager over de der i Garnison liggende Officerers Lunkenhed, endegfaa i den udvortes Christendom, m. v. hvilket har givet Colleg. Anledning at forestille, om ikke alle Chefs for Gar nisonerne i Danmark og Norge maatte blive anbefalede, at, saa tiot en ny Garnison i en anden Fallning vorder indlagt enhver Chef for det ham anbetroede Compagnie da maatre indlevere til Præsten Mandtal og Roulle over hans Mandskab, og Garnisonspræsten derhos være tilholden, hos hver Person i Moullen at auteane, maar han har come municeret, og hvorledes hans forhold har været; hvilket Mandtal Garnisonen ved Uoflyttelse til et andet Sted faas Tedes kunde imobtage til den Præst at overlevere, i hvis Sogn en ny Garnison indkommer, uden hvilken han ingen af de for ham Fremmede maatte autage til den hellige veres Deelagtighed; saa on at bver Garnisonspræst usie maatte beopagte saavel Officerernes som de Gemenes Ops førsel, saalænge de i Garnisonen vare beliggende, samme paa Mandtallet efter den overleverende Roulle antegne, og den ved Garnisonens udflyttelse extradere, uden at fordre det Ringefte derfor. ads Kongen finder dette foreslagne Mandtal og Roulle meget godt at være, og vil, at den af hver Garnisonschef til Præsterne skal indgives, saa tidt de fade en ny Gars nison i Fæstningen, hvorom Collegium haver at tilskrive Overkrigs Secretairen, at en Ordre derover til alle Chefs fra Krigs: Cancelliet kan vorde udfærdiget. Rescr. (til Byfogden i Kjobenhavn, til Pro: 30 Decbr. feffor Buchvaldt, og til Directeur General ved Chirur (e) See Skriv. 20 April 1745. 30 Decbr. Chirurgien), ang, at de 2 Theatra Anatomica skal imellem sig fifte Cadavera humana. 30 Decbr. 30 Decbr. 30 Decor. Gr. Den 3die Octobr. 1738 er Bofogden givet tiffiende, at Directeur General ved Ebiturgien maa faae de Canavera efter Ersecutienen, waar han dem begierer (f). Nu er fornummen, at Theatrum anatomicum ved Universitetet er bragt i den Stand, at Anatomien sammesteds for meer end 100 Tilffuere fan demonstreres. De i Kjobenhavn nu værende 2 Theatra Anatomica skal skifte med hinanden, saaledes at Theatrum Academicum faaer det første Cadaver humanum, som forefalder, og det Theatrum, hvorpaa Directeur General docerer, det andet, hvormed det saaledes efterdags skal continuere, og imellem dem alterneres. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), ang. at Vang, og Torum Kirkers Eier maa forskaanes med at betale aarligen for Kirkelysene til Stolekassen af begge Kirker Rdlr. (isteden for s Side. af hver efter Plac. af 1740, siden de tre fattige, m. v.) Rescr. (til Generalpost. Amtet), ang. at Postmesterne i Christiania, Stavanger, Bragnes og Tóns berg, maae, mod hvis tilbuden aarlig Afgivt til Posts fassen, uden Regnings Aflæggelse forundes Underveis brevenes Franco et Porto hver i sit Post: Contoirs District, (efterdi Cassen intet derfor hidtil fra Post Aabnerne har bekommet, m. m.) (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers buus Stift), ang. de til uærlig Straf dømte Delinquenters Begravelse, naar de døe forinden Executionen. Gr. (t) Denne forfte Deel af Grundene er ikkun i det Rescr., som afgik til Byfogden. See berhos. Resep. 20 Jan. 1741 08 dn. 22 Junii 1785, §. 7. (g) Formodes bortfaldet ved Forordn. 13 Decbr. 1743 09 4 Aug. 1758, samt Rescr. 4 Aug, 1758 08 27 Marti 1761. Gr. Stiftbefal. har indberettet, at det i Bragnæs bar 30 Decbr, tildraget sig, at iblandt endeel sammesteds arresterede Tyve, som har været dømt at brændemærkes og fagitryges, udi Fængselet er Een ved Doden afgangen, hvis døde Legeme, i Henseende til ei noget i faadanne Tilfælde findes anordnet, og ingen ærlige Folk sig med sig til uærlig Straf bendomt Menneske vil befatte, Stiftbefal. ved de andre til Brændes mærke eller Kagstrygen hendemte og i Fængsel henfiddende Delinquenter bar ladet nedlægge i en Rifte, og over Jorden paa et bequemt Sted bensætte; derhos udbedende sig Resolution til Efterretning, saavel i dette, som i andre lige ferefaldende Tilfælde, og paa hvad Maade denne Delinquentes og andre saadanne infame Menneskers Legemer, naar de under Arrest ved Deden afgif, fulle medhandles og begraves. Naar det skulde hænde sig, at sandanne til nærlig Straf heudomte Personer i deres Fængsel hendoe, forinden, og endskjønt den afsagte Dom ikke over dem er bleven ersequeret, da skal deres Legemer af Catmanden bortføres, og af ham nedgraves. Neser. (til Biskoperne i Danmark og Norge, Sjellands-Stift undtaget) (h), ang. Skrifte maalet og Communionen. Gr. Da Kongen har funden for godt, at alle og enhver Herefter skal cummunicere offentlig, og ingen privat Come munion, hverken i Kirken (i) eller i susene, videre hol des, uden for de Syge, saa anordnes: Alle og enhver uden Forskjel af Stand eller Værdighed stal herefter søge den offentlige Communion i Birken paa de Tider, naar offentlig Gudstjeneste holdes, og derimod til Guds re og deres Nastes Opbyggelse være deres Tro og Religion bekjendt, og saaledes offentlig for Menigheden forkynde Herrens Død og deres Trøst i den (h) See næstfølgende 3 Rescripter. (i) See Rescr. 17 Matti 1741 09. 3 Julii 1747. IV. Deel. 2 ind. sama 1741. 7 Jan. §. x. §. 3. 7 Jan. samme. (k) I alle Rjøbstæder skal (foruden Søndag og §. 2. Sredag, som hidindtil sædvanlig er) ogsaa holdes Com munion paa Helligdagene, saa og hver Onsdag, paa de Steder, hvor der holdes Onsdagsprædiken, naar per er nogen, som vil communicere; ligeledes paa Landet, alle Søn og helligedage, saa og hver Maaneds. Bededag; og, hvor der er flere Kirker, skal der holdes Communion, hvor der er første Prædiken: men altid, baade i Kjøbstæderne og paa Landet, skriftes Dagen forud (1). Alle de, som ville communicere, skal mele de sig forud, og lade deres Navne antegne hos Klok Keren, de Befjendte ved Bud eller Seddel, de ubes kjendte on ledige Folk og Tyende selv personlig, og an vise deres Pas, saa og et Beviis om deres Confir mation, hvorom Klokkeren noie skal informere sig, og, naar der haves Tvivl om nogen, advare Præsten, og ikke antegne ubekjendte unge Mennesker eller Fremmes de fra andre Sogne, uden de skaffe deres Skudsmaal og Beviis, og vel see til, at Ingen uantegnet sniger sig frem. Det Beviis om Confirmationen skal hver Præst være forbunden uden Ophold og uden Betaling at give paa flet Papiir, enten strax de ere confirmerede, eller naar det begieres; og skál de Unge og Ubekjendte fremvise saadant Bevits hver Gang de vil antegnes, eller naar de komme til et andet Sogn (m) Denne Anmel. delse til Communion skal skee saa betids, at Klokkeren fan give Præsten Liste paa dem, i det seneste 2 Dage for Skriftemaal, hvilken Liste den ene Præst ved Menigheden skal uden Ophold communicere den an den, paa det der kan være Tid, om Præsten vil tale med nogen (k) See ibid. (1) See Rescr. 29 Junii 1742; eft. Rescr. 21 Novbr. 1738, 2. (m) See Real. 26 April 1754, s. 6, Rescr. 25 Julit 1776, 09 80. 27 Maii 1746, §. 2. §. 4. §. 5. nogen forud i Eenrum, eller der haves Tvivl om den 7 Jan. Anmeldedes Rigtighed, og om han hører Menigheden tif (n): men paa Landet skal Anmeldelsen skee af den gemene Almue, som sædvanlig, Søndagen forud, og hvor det ei har været brugelig, skal det nu skee; andre kan anmelde sig 3 a 4 Dage for Communionen. Dersom Klokkeren colluderer, eller skjødesløs anteguer, eller lader nogen uden Antegnelse komme frem til Skrivte, eller antegner uden at kræve pas og Rige tighed af de Ubekjendte, og Beviis, at de høre Menigs heden til, da skal han derfor tiltales (o). Til Skriftemaal skal alle og enhver indfinde sig Dagen for Com. munionen, paa fædvanlig tid, naar det ringer til Skrifte (P); og skal Klokkeren eller Degnen give Agt paa at Skriftebørn ikke trænge sig til Steiftestolen, ment en efter anden indlades i Chorsdørren til den Præst, de ville gaae til (q): men, om nogen distingveret Person eller Samilie, maatte af Præsten forlange, enten at skriftes strax forud, eller strax efter den Tid, da ellers Mængden trænger sig frem, da bor han derudi være føielig. -Da Kongen nu saaledes hermed har reguleret og fastsat den offentlige Communion i Kirken, faa maa ingen Præst under den Loven dicterede Straf forrette nogen privat Communion i gusene, upen hos de Syge og Sengeliggende. Under de Syge skal forstaaes de, som ere saa gebrækkelige, at de vanskelig kan komme frem i Kirken, uden de skal ledes og hjelpes; Spectacua leuse, enten de ere med salt Flod i Ansigtet, eller anden saadan Meen behæftede, som kan volde Stræk og Afsky' hos andre, at drikke af Kalk med dem; item, moren R 2 (n) Gee Regl. 26 April 1754, S. 5. (o) See Forordn. 19 Sept. 1766, §. 3. (p) See Rescr. 29 Juni 1742. (1) See Forordu. 27 Maii +746, 5..6.. Døve §. 6. §. 7. 7 Jan, 7 Jan. døve, ældgamle og hoistsvangre Personer, dog ikke uden de ere ganske uformuende at bivaane den offentlige Communion disse Personer maae det være tilladt, i Huset at Betjenes. Men, som der hidindtil er befunden, og endnu skal befindes mange Personer og svage Gemptter, som gjøre sig Scrupel og Samvittighed over at commu nicere med andre, da kan man dem vel noget derudi paa en Tid lang foie, da Præsterne imidlertid skal undervise dem, og formane dem, at de ikke sig i denne Anordning, og afstane fra deres Hovmod, som er vel Grunden til denne vaghed, (r) Rescr. (til Hofprædikant Blume), ang. Skrif temaalet og Communionen (s). Og, som denne Kongelige Intention, med den offentlige Communions Fastsættelse, ogsaa skal træffe sig til Slots kirken ved Chrisjansbora, og Generalfiefe Inspectionscolle. gium i deres and. den offentlige Communion gjorte Forestilligg have indstilt: 1) om det ikke var godt, at der blev anvist Stolestader for alle Hof. Amter, Stald Officianter, og hvad ellers til Slotskirken skal henbore, for dem, deres ko ner og Familie; 2) at der ved alteret dlev indrettet nogle Stole for de Fornemme af begge Kjon, som ville communi cere, og ikke uden Meie og Distraction tunne trænge sig igjennem den hele Kirke til Alteret; 3) at det maatte tillades alle dem, som holde sig til Slotskirken, enten det er Mandsa perfoner eller Fruentimmer, at de saavel paa ordentlige Præ dikedage, som, naar de communicere, maar klæde sig paq Kroppen og Hovedet saa magelig som de vil, paa det de ikke skulle uditaae for megen Suld om Vinteren, og lide Skade paa deres Helbred, og i deres Andagt hindres; og 4) at, som Hofprædikanterne om Sommeren, naar Kongen og det Kongelige Huus opholder sig paa Landet, ikke fan være i Staden om Sondagen, og enhver doa gjerne ouffet, at be tjenes af fin Skriftefader, om da Sondags Communionen i Slotskirken om Sommeren maatte forlægges til en anden beqvem Dag i laen, da en af Slotsprædikanterne prædifer, og Hofprædikanterne endnu kan være bjemme: saa gives hers med tilkiendeley, At 23lume tilligemed de øvrige Hofprædikantere, ang. de 2 første Poster, først tale med Overhofmarchalen, og, (r) See Rescr. 26 Jan. 1742. (s) I alle Dele ligesom næilforestaaende Nefcript. give Jan. give ham deres Betænkende, hvad for Stole de mene, Hertil kunde bruges, da Kongen siden vil lade det foran, stalte. Ang. den 3die Pest, at de, som holde sig til Slotskirken, maatte tillades, at klæde sig saa magelig, som de vil, da man denne Magelighed, dem gjerne tils staaes ligesom i Byens Kirker. Og endelig, betræffende den 4de Post, at Sondags Communionen i Slots Firken om Sommeren maa forlægges til en anden bes qvem Dag i Ugen, da maa dertil tages Onsdagen. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), 7 Jan. ang. Skriftemaalet og Communionen (c). Som der i Bremerholms Kirke udi Kjøbenhavn ingen On dagsprædiken holdes, men alene Catechi sation (u), saa anordnes hermed, at der, i Henseende til Menighedens Folkerighed, samme Dag ogsaa skal hol des Communion, da En af de 3 ved samme Kirke befiffede Catecheter skal alternatim forrette en Onsdagsprædiken over Catechismus eller en anden beqvem Tert, som et skal vare længere end Time, og derpaa holdes Communion, on, naar den er til Ende, Catechisas tion. Altertjenesten om Onsdagen i Bremerholms: Kirke skal forrettes af den Medtjener, som det den Uge tilfalder, tilligemed Provsten, men, naar Provsten ef selv har Tid, da skal det af den anden Medtjener i hans Sted forrettes. §. 3. Rescr. (fil Generalfirke Inspectionscollegium), 7 Jan. Notits om forestaaende 3 Rescripter. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 7 Jan. over Sjellands Stift), hvorved den Stads- K3 Musi (t) Grundene samt §. 5. 1, 2, 4.8 ere aldeles ligesom Rescriptet af Dags Dato til de øvrige Biskoper. (u) See Inst. 28 April 1736, 5. 2. 7 Jan. Musikant Farber i Slagelse af dem meddeelte Bestelling, at være Organist til Kirkerne samme steds, confirmerede; dog at Magistraten i Følge af Rescr. une der IIte Novbr. og 16de Decbr. 1740 forbeholdes Fris hed og Tilladelse, efterdags at bortgive deslige smaa Bestillinger, og derpaa udgive Bestalling, naar derpaa forst er indhentet Stiftbefalingsmandens og Biskos pens Godtfindende. (v) 7 Jan, 7 Jan. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at han bera efter som tilforn maa ordinere Præster om Onsdagen. Paa den af ham, i Anledning at Onsdagss prædiken i Ribe er ved den paabudne Catechisation udgaaet, men Ritualen befaler Præste Ordinationerne at skal skee en ten Onsdag eller Fredag, gjorte Forespørgsel, om han maatte ordinere om Onsdagen, fiden Fredagen ikke vil blive nok ders til, særdeles naar jevnlige Ordinationer indfalde.) Rescr. (til samme Biskop), ang. Forsigtighed. ved Skriftesedles Udgivelse, især til Knippelspiger.

Gr. Soanepræsten til ferlinnet har meddeelt en pige efter hendes Faders Begjering en Skrifteseddel; og, da Pis gen af en Jede for nogen Eid siden skal være bleven forført. at drage til Sverrig, er Præsten bleven mistænkt for at have fundet vide, og af bendes Forældre fornummen, at hun hem melig var undvigt, og at Skriftesedlen var Hinder i at faas hende tilbage. Men, da af Bißopens Erklæring er fornum men, at Vigen, da Skriftefedlen af bendes Fader bos Præs ften blev forlanget, allerede tilligemed Forældre havde forladt bans Menighed, saa han ingenlunde skal bave fundet være vidende om hendes Forsæt, med Jeden at reise til Sverrig, end mindre derom det ringefte af hendes Forældre skal have fornumniet, men at han af Migens Fader skal være indbildt, at hun var findet at reise til Friderichstad at tjene, hvors fore ban efter flige ham forebragte Omitændigheder ikke skal have fundet neste bende det begjerte Skuddinaal: faa vil Kongen At Præsten for saadan sin udgivne Skrifteseddel ikke med nogen Straf vorder anseet; men at Biskopen skal forehelde ham, at han, ved at udgive slige Beviser, (v) I noget forandret ved Rescr. 22 Dotbr. 1745. 0g og særdeles til nippelspiger, hvem det ikke kan til 7 Jan. lades at drage ud af Landet, i Fremtiden bruger al muellg Forsigtighed. (x) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 7 Jan. 1 Christiansand), ang. Tavler for Byens Fat, tige og Skole, samt Helsingsers Hospital, m. v. (y) Gr. De Fattiges Forfitander i Christiansand bar andraget, at ved Privil. af 29de Jans. 1672 er bevilget en Tavle i Augdefdens Laugdomine for Christianfands Fattige; .og at han desaarfage har holdt sig til samme Bevilgning, og der. om hos Magistraten piort Forespørgelse, hvorledes han sig derudinden skulde forholde; da han skal have faaet til Svar, at Biskopen paa Ferlangende har givet bemeldte Magistrat den Underretning, at der ingen Tavle i forbemeldte Distrikt for de Fattige udbæres, men at i den Sted, efter allern. confirmerede Frihed, ombæres en Cavle for Chr stjansands Latinske Skoles fattige Born, og ellers at være befjendt, at inden saadanne Tavlepenge fiden Privilegierne af 1672 er falden: bvorfor han har anholdt om Dispensation til Spielp for de Fattige, samt Befrielse for bam, at han maa være uden Ansvar for alt boad af disse Tavlepenges Mislighed fur de derivere. - Siden Byens Fattige ovenmeldte Privil, dets 22 de Woff, er forundt, at, foruden den avle, som for Helsingoers Hospital over hele Stiftet ombæres, maa og en anden for bemeldte Fattige i Augdefidens Laugdøm me vorde ombaaret, beikken Joft, med de evrige af Konge Christian den ste fornævnte Christiansand forundte Privi Tegier, af Konge Friderik den 4de er verden confirmeret, ligesom Kongen Selv ved den 4de Vot triv. af 31te Janv. 1738 ovenrerte Privilegium af 29de Janv. 1672 har forsnyet og confirmerets men derimod af Stiftbefalingsmandens Erklæring er fornummen, at Magistraten i Chriffiansand, hvem det incumberer, med Nidfierbed og Bigilance at holde over, og bringe i Execution de igen forundre Pris vilegier, i lang tid have negligeret denne med de øvrige Byens Fattige tillagte Oppeberler: faa befales, At ovenbemeldte Caple for Christjansands Fattige i Augdesidens Kirker skal indrettes, og tilligemed de 2 andre, nemlig for Christiansands Latinske Skole og Bel: R. 4 (x) See Forordn. 2 April 1762 vg Rescr. 11 Septbr. 1778. (y) See Anordn. (i Rescr.) s Maii 1786, Cap. 3, §. 10. 7 Jan. Selfingers gospital (z) ombæres. Og haver Stifte befalingsmanden at tilholde Magistraten, saadant ac reqvirere iverksat, og for Fremtiden, under den i Privis legierne af 3 rte Jan. 1738, §. 4 dicterte Straf, at lade sig de Fattiges Bedste være nøie angelegen, og vedbør lig besørge. 9 Jan. 13 Jan. 13 Jan. Stefol. ang. hvorledes med de til de Kongel. Holsteen fte og Oldenborgste Fæstninger condemnerende Sla ver skal forholdes. (a) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at et af afg. Jomfeu Anna Give den 1ste Sept. 1673 testamentes ret Legatum af 200 Slolt. til St. Peders Birke og dens Sogns Fattige i Næstved af Regnskaberne kan uds gane, og agtes som, forloret. (Siden Capitalen ei funde udfindes.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. Havernes Indhegning og Husenes Taks ning, samt afbrændte Pladsers Bebyggelse i Viborg. Ingen maa efterdags i Viborg, under vilkaarlig Straf og Mulce til Tugthuset, indhegne deres Haver med Riis eller Torn Gjerder inde i Byen, ud til Gaden, eller betække deres Suse med Tag eller Lyng, men de skal indelukke deres Haver med uur eller planke verk, og behenge Husene med Steen: alle Huustekminger med Tag eller Lyng, samt Savers Indhegninger med Gjerder skal efterhaanden ved Stedernes og Eiers. nes (z) Sce og Rescr. 7 Febr. 1766. (a) Er i Rothes Rescript. I. 7rI; see Forordu. 29 Jun. 1764 og Prom. 15 Jan. 1774. nes Forandring afskaffes! (b). Dersom de afbrændte 13 Jan. Bygningspladsers Eiere ikke skrivtlig for Magistraten ville forpligte sig til, inden Alar og Dag at bebygge og indrette dem Byen til Ziir og Gavn, samt svare hvad derpaa til Byen hefter ubetalt, da skal samme Grunde, i Følge Forordn. 28de Jan. 1682, §. 4, være forfaldne til Tugthuset, og det til Fordeel ved Auction sælges, med Frihed, at den Kjøbende, naar han Pladsen med forsvarlig Bjøbstædbygning vil bebygge, skal være i 6 næstfølgende Aar befriet for alle borgerlige og Byens Bestillinger, Skatter og Contributioner: men, skulde endda alle Pladser ikke afsættes, da tillades, at om Nogen i Byen vil tilfjøbe sig en saadan Plads, ag ved sit Huus eller Gaard anlægge den til have eller Gaardsrum, fligt og, uagtet Forordn. af 10de Decbr. 1692, maa tilstædes, dog uden Skattefrihed, og at den inden er Aar indlukkes med Grundmuur, 1 Steen tyf, og 4 Allen høsi, samt at det ikke mad skee, hvor der enten nu er Bygning, eller nogen inden 2 Aar vil opsette Bygning, m. m. Rescr. (til Generalkirke-Inspectionscollegium), 13 Jan. ang. Asche Kirkes Opbyggelse og Vedligehol delse, samt at Kaldet skal betjenes af den 3die Præst og foste Capellan ved Domkirken i Bergen, m. m. Rescr. (til Biskopen i Trondhjem), ang. Jads drivelsen af Studiiskat og Cathedraticum hos Provsterne. Gr. Biskopen bar andraget, hvorledes den Casus erifterer,. at en Provst indeholder, og ikke Biskopen betaler for Provs friet den paabudne. Studi kat og Cathedraticum; med Fores spørgsel, hvorledes med saadanne Venges Inddrivelse maatte $ 5 fora (b) See Forordn. 24 Jan. 1761, Cap. 4, 5. 22. Prom. 13 Julu og 13 Sovbr. 1784: bemeldte Hean med Gjerder ansaaes baade farlig eg til Banziir. Cf. Bund. 14 Novbr. 1743. Cap. 4. 5. 2. 13 Jan. forholdes. 20 Jan. 20 Jan. -

Siden Batentet af 28de Jan. 1735 befaler, at, naar Præster og Kirke. Eiere ikke til rette id betale den paabudne Studiikat og Cathedraticum, skal den, uden videre Proces, ved Excecution vorde inddreven, skal ovenbemeldte Patent foiges ligesaavel imod Prov. sterne som imod Præsterne, saa at Biskopen maa bes sjere militaire Execution, som hos den Skyldige saa danne resterende Skattepenge fan inddrive, Rescr. (til Professor Anatomie Buchvaldt), ang. at der (i Anledning af bans Ansøgning om, at, som Directeur General Kruger faaer Cadavera fra Børnehuset, Ladegaarden, Fattiges Syge huse eller Hospitaler, Bremmerholm, Stokhuset og Citadeller Friderikshavn, saa og Delinqventer af Militair: Etaten; Theatrum Anatomicum Acade. miæ da ogsaa maatte nyde det samme paa den Maade, som Kongen har bevilget, at Academiets Theatrum Anatomicum maa faae Cadavera fra den Byfogden i Bjøbenhavn (c) anfortroede Jurisdiction) herom er foiet den fornødne Anstalt baade ved Land og se Etatens Krigs Cancellier, saa og ved Directeurerne for de Fattiges Vasen (d). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væ sen i Danmark), ang. at der, haar Cadavera fra Bornehuset, de Fattiges Sygehuse eller Hospitaler begjeres, saaledes al fifted, at Theatrum Academicum faaer det første Cadaver humanum, som forefalder, og det Theatrum, hvorpaa af Directeur. Generalen ved Chirurgien doceres, det andet, hvors med det saaledes al continuere og afterneres. (Efter Pro (e) Cfr. Rescr. 30 Decbr. 1740, Forordn. Is Jun. 1771 især 5. 12. (d) See næstfølgende Rescript. Professor Buchvalds Begjering (e), og siden ber nu er 20 Jan. 2 Theatra Anatomica, nemlig de forbemeldte.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 20 Jan, lands: Stift), ang, at Stege Byes Markjorder skal indløses til, og forblive ved Gaars Dene. (f) Gr. Nogle af Borgerne have besværet sig over, at de af deres Medborgere blive fornærmede, i det der findes en Kornmark til Byen, Nymark faldet, som fra Arrilds Tid skal have lagt til Stege By saaledes, at enhver Gaard og Huus har havt fin proportioneret Andeel, og at de ved fores faldne Skifters Vurdering, Dommenes Execution eller anden Occasion, hver Skjeppe Landjord, gammel Matrikul, ikkun er bleven taxeret og solgt for s Sldle., hvilken Kart og i mange Aar har vedvaret, uden at nogen skal have unders staaet sig, enten at tage eller give mere derfor, indtil for nogle Mar fiden, da det skal være begyndt, at, naar nogen til andre solgte Huus, Gaard eller Byggeplads, beholdte de selv til egen Fordeel baade Ager og Eng, som hørte dertil, hvilket den Stjobende ellers fulde havt til sit uses Bespiis ning og Creatures Opbold; ligeledes skal der dære kommen i Misbrug, at de Formuende sætte en ubillig og utaalelig Taxt paa hver Skjeppe landjord, nemlig 7 til 8 Rdlr., saa at, naar den Fattige beajerer sig Jord fjobt eller indløst til sine Grunde, falder det ham for tungt, at bringe saamange Venge tilveie, og saa dyre at tilbagefiebe, ved hvilken Om gang den Fattige tvinges til at miste Jord og Eng til fine Grunde endkjent der med Skjeber iskal kunne bevises, at den Kjøbende bar ikke betalt mere for Byens Morfjord end efter gammel art s Sldle. a Stjeppeland: hvorfore de der. bos have anholdet, at de maatte faae deres Jord og Eng til deres Grunde igjen, faa og at hver Stjeppeland maatte modeveres til bemeldte gamle Taxt. Af Stiftbefalingss mandens Erklæring er fornummen, at det fra Arrilds Tid skal have været brugelig, at der fulde være Jord og Eng til hver Gaard og Huus i Stege, hvormed eg overeenstem mer, hvad de i Aaret 1697 anordnede Commissarier have decideret, men at det nu ved den om forskrevne Ansognings eskaffenhed feede undersøgning skal befindes, at Jorderne ere adskillige Gaarde og Hufe frakomne, ja at de, som sam me nu ere, skal have tinglyfte Skjøder derpaa; hvorimod Stiftbefal. formener det for Byen nyttigt og gavnligt at være, at det dermed forbliver, som det af Arrilds Tid har været, da (e) Sre næstforestaaende Rescript, og Forordn. 22 Junit 1785. §. 7. (f) Efv. Forordn. 14 Aug. 1741 og Rescr. 14 Decbr. 1770. 20 Jan. da de, som nu ere Eiere af deslige Jorder, ei skal kunne fine at have lovlia Diemmel dertil, faasom ingen har været befeiet, Jordene i Marken fra husene eller Gaardene at af bande; saa skal det og saaledes, som andraget er, være rietigt, at, ved Registering og Skifte efter ided Mend, Tar ten ikke boiere end s Sldir, ansættes, af den Aarsag, at Jorden maa forblive ved Stedet, som det eneste, hvorved Huse og Gaarde i Byen tildeels holdes i nogen Bærdie og Beboelig Stand. 26 Jan. 27 Jan, Det skal med oven Det skal med osenmeldte Commissariers Decision af 3697 nu som forhen have sit Forblivende, saa at ingen i Stege herefter maa afhænde Jorderne i Marken fra Gaarde, Huse og Byggesteder i Byen, men de skal i Rjób, Gave, Salg, Magestifte, Arv og Pants fætning følges ad; on, hvad den forbigangne Tid angaar, da man det stane Eierne af de Huse og Gaarde, som have mistet deres tilliggende Jord og Eng i Marken, frit for, Samme, naar Frugten er indhøstet, at ind. Tofe og bruge, for det, som nu værende Jorders Eiere der for have givet, men, om en eller anden Jord ikke saas ledes til huset eller Gaarden bliver indløst, da skal dog den Indløsning ved paakommende Skifte skee af, Stervboet, og Gaarden eller Huset ikke paa anden Maas de bortsælges, end at Jorden, som derfra er kommen, sal medfølge, og saaledes som forbemeldt, enten af Kjø. beren eller Sælgeren indløses; ligesom det og i øvrigt skal forblive ved den gamle Taxt, som er 5 Sldir. for hver Skjeppe af saadan Byen tilliggende Landjord. Rentek. Skrivelse, ang. at af Vare til flensborg Betales ingen Accise. (g) Rescr. (til Biskopen over Sjellands. Stift), ang. at tilholde Garnisonspræsterne i Kjobenhavn, at de skulle prædike og administrere Sacra for Slaverne i Stokhuset. (Saasom for nogen Tid fioen (g) Af Rothes Descripter I. 570; see Coldforordn. og Cars 1768. fiden er befalet, at de paa Bremmerholm nu værende Slaver 27 Jan. itte længere der skal forblive, men til Kjobenhavns Fæstning, til bestandigt Arbeide derved, afgives.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel: 27 Jan. lands: Stift), ang. det af afg. Geheimeraadinde Harboe stiftede Enkefloster i Kjebenhavn. Gr. Han har forestillet, at det ved Skiftets Glutning" efter afa. Gebeimeraadinde Harboe er saaledes udfalden, at det af hende i Ktobenhavn fistede Enkekloster er bleven til. deelt 15133 Rdlr. 32 St. Croner, og i Courant 43950 Rd. 3 St foruden Renten af 5150 Rd. four bemeldte Enkeklokker til fin Deel med Tiden, ligesom Pensionisterne afgaae, fau have at vente (h), hvilken Mevenue dog ei nær skal kunne tiltrække, at Huset deraf til 13 Enkers Beboelse kan blive indrettet, eg sam lige nu strax blive indtagne, og nyde for uden Kosten de dem aarlig tillagde 100 Rdlr. hver (i), og det fagineget mindre, som der ved Indretningen skal forekom me adskilligt, som bverken ved Teftamentet eller Codicillerne er bleven observeret, og dog alligevel nedvendig vil iagttages, faa at det fynes at være overladt til Directeurernes Die spoficion, der, efter Testamentet, skulle være Stiftbefalings manden og Biskopen i Sjelland, som bor give Skifte Com miffarierne Affald paa Klosterets Begne, hvorved dog meder dette, at Kongen har fritaaet Biskopen fra denne Direction, og at Stiftbefalingsmanden fra Cancelliet er tilkiendegivet, at det ikke var Kongens Intention, at binde denne Stiftelses Administration til noget Embede, i hvilken Anledning Stifts betal. formener, oafan derfra at kunne dispenseres, siden han alene til Bitterlighed har underskrevet Testamentet; og ders for, ved at proponere andre 8 Poster, hae indstilt, hvo dee skal ontane sia Administrationen over dette Enkekloker, og for dets Andeel give Stifte Commissarierne Affald, dem har alene ad interim bar quitteret for hvis de have udleveret Stiftbefalingsmanden skal ved Directionen over Bette Enkekloster forblive; og kan han, om han det forlanger, gjøre Kongen Forslag paa en Meddirec teur. Cancellieraad Munch, naar han stiller Caution, maa til Inspecteur antages uben Belønning, men med fri Befordring til Klosterets Reiser, Skrivmate rialier, og hvis Udgivter han paa Klosterets Vegne uoms. gængelig maatte blive bessiet at gjøre. Og er under (h) See Rescr. 10 April 1745. (i) See Rescr. 18 Novbr. 1781. denne §. I. §. 2. §. 3. §. 4. 27 Jan. Denne Dags Dato Rentekammeret befalet at beordre, Renteskriveren ved det Sjellandste Contoir, at fors mere Mangelsposterne i de Regnskaber, som for denne Stiftelse skal aflægges, imos at nyde 10 Noir. for mob at n sin derved havende Umage, da Directeurerne siden paa de udsatte Mangler have at decidere. Ang. hvad de i dette Kloster indtagende Enker kunde i Penge tillægges pro Persona, isteden for Rosten: da, paa det at denne Stiftelse kunde spare den store Udgivt, som ellers vilde udkræves til saadan en Oeconomie med Domestiquer sog andet, approberes, at enhver af disse Enker maa nyde 60 Rdir., da de Ældste med Tiden fan tillægges 80 Rd. Til en Portner maae der foruden fri Bærelser godtgjøres aarlig i Penge 60 Rdlr. Dersom Huset inden i til Bes boelse kan vorde indrettet, at der foruden Sal til Satts ling, og at holde Bøn i, kan blive saamange værelser, at enhver af de 13,Enker kan faae 2 Kammere; og i den liden Bygning være Kjøkken med Spisekammere og videre: saa kan den store Bygning lige over for Vaas ningshuset ligeledes til Enkerne, saa og til Borg, og Porrstue indrettes, m. v. at det skal være færdigt til næstpaafølgende Mikkelsdag. Betreffende de af Stiftbefal. begjerte Sriheder paa Gaarden for Byens Oneva (k), da kan slige ikke accorderes, saasom det vilde foraarsage Stadens Indvaanere ny Byrde, da del desuden med Inds qvarteringen noksom ere bebyrdede. Etsheller kan det i alle Process Sager ansøgte Beneficium paupertas tis, og fri procurator i de Sager uden for Byer, i Almindelighed tilstaaes; men, naar noget i deslige Tils fælde maatte forefalde, da vil Kongen der efter befinden §. 5. §. 6. De (k) Memlig, at denne Gaard og dens Grund maatte fotundes famine Frihed for Byens Onera ea Ind gvartering m. v., som andre Stiftelser og Hospicas ler unde de Omstændigheder accordere (1). §. 7. Directeurerne maae 27 Jan. til førstkommende Mikkelsdag, paa foregaaende Kongelig Approbation, indtage saamange Enker, som af Renters ne af Enkeklosterets halve fond fan ester Testamentet un derholdes; men derimod skal Renterne af den øvrige halve Fond, og de Capitaler, som ved Pensionisternes Afgang Klosteret tilfalde, gjøres til ny Capital, og saasnart en saadan Capital er saa stor, at en Enke paa Renten kan indtages, maa det med Kongl. Approbation fee, og saa ledes dermed continueres, indtil Taller bliver complet (in). Endelig, saasom det befindes, at Enkeklosteret ei nær har §. 8. den Fordeel, som Jomfruklosteret i Jydland ved at komme saa hastig i Stand, saa bevilges, at de Obligas tioner, som til Pensionister ere udlagde, maae forblive under Directeurerne ved Enkeklosterer deres Administras tion, og Enkeflosteret tilvore det, som ved Pensionisters nes Afgang efterhaanden kunde hjemfalde, indtil Pensio nifterne alle ere afgangne, da Enkeklosterets Directeur have at levere Halvparten af Capitalerne fra sig til Jome fruklosterets Directeurer (n).. Og følger ellers herhos Geheimeraadinde Harboes oprettede Testamente, og 2 Codiciller in originali tilbage. - Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 27 Jan over Lollands. Stift), ang. at, naar det for Sarkjøbing og tilliggende Menigheder approberede Reglemente om Liigpengene, i Henseende til den med (1) Cfr. Forordn. 27 Novbr. 1775, §. 25. (m) Sansom Testamentet vel figer, at, om Capitalerne ei fan tilstraffe, skal Renten saalænge gjøres til Capis tal, indtil en faadan Capital fan faaes, at 13 Enter deraf kan underholdes: men Stiftbefal. mener, at det ei saaledes er at forstaae, at ingen trængende Enker Fulde indtages, forend de alle 13 paa eengang funde underholdes. (n) See anforte Rescr. 10 April 1745. 27 Jan. med Skolerne feede Forandring, nedsættes og formind stes paa det Halve, skal det dermed have sit Forblivende som forhen, m. v. 3 Febr. 10 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers. huus Stift), ang. at til Magistrats Embeder i Stiftet maa forestaaes af de bedste Borgere. (o) Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet, der er Svar paa hvis Cancelliet bam, efter Kongel. Resolution har tillreven, ang. en Vice Naadmand paa Bragernes, saasom Monsterskriver Lund havde derom gjert Ansegning, er fornummen, at han anfeer en Vice. Raadmand paa Bragernes at være til ingen Nytte, i Henseende at denne By ikke har sin egen Magistrat, men forterer under Christiania, saavidt Justitien og Borgers Tabs Tagelse angaaer, hvorfore ogsaa den der værende Bys foged Vendelboe alene er faldet til Raadmand i Christiania, og paa dens Magistrats Vegne forretter de Skifter, som paa Bragernes forefalde, det ban og lettelig, uden Assfence, skal kunne forrette; hvorved Stiftbefal. tillige har forefiit, at, naar noget Magistrats Embede, saasom en sen Borgemesters eller Randmands, blev vacant, der da en af de fornemste, bedste og fornuftigste Borgere dertil maatte beskikkes, det han formener, at ville geraade til Kongel. Tienestes bedre Befordring og Byernes mere Nytte, fiden saadanne i Kjobfiæderne boende og opdragne Mænd kan have bedre Connoiffance om enhver Byes Væsen, end en fremmed Verson, som først derom mad gjore sig bekjendt, da den befrygtende Egennyttighed, som deslige Magistratspers foner, der intet andet bar til Subfiftence, end deres Embe ders Indkomire, der overalt ikkun skal være ringe, betjene sig af, funde være at forekomme, og Byerne samt Borgers Tabets Bedste saavelsoun Kongens Ejeneste on Interesse.bedre befordret; foruden at det ogsaa er befunden, at Byernes publique Venge eg Umyndiges Midler ved vederheftige Mænd vare mere fikker, da det ofte skal være hændet, at flige penge, sed uformuende Magistratspersoners Dedsfald, ere borte. blevne: til hvilket at forekomme, hon har proponeret, om han, i flige Tilfælde, maa foreslaae saadanne Mænd, som kan gjøre Kongens Tjeneste upaaklagelig, og være Byerne nyttige. Foranførte Forestilling approberes. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at Kongen selv vil beskikke Capellan ved (0) Cfe. Rescr. 15 Jan. 1745. Vors 10 Febr. Vordingborg og Rastrup Menigheder, som af Kaldets Indkomster skal nyde omtrent Deel, hvorom Biskopen i sin Tid imellem Sognepræsten og ham haver at gjøre Ligning; den forfaldne Capellanbolig skal fienkes Capellanen, og af Estermændene, en efter anden, Ejebes, ligesom der forholdes med Præstegaardene, paa Lander efter Taxation, dog at Summen ei overgaaer 300 /dlr. (Sognepræsten begjerte at maatte, som fors ben, kalde Capellan.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 10 Febr. ang at de See Enrollerede i alle Sager, 4 Politien vedkommende, skal staae under Politie Ret tens Bjendelse, m. m. (P) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 14 Febr. Forhandlingen af de uldne og linnede Vare, som af Indvaanerne i Hamrum, Bøvling, og Uld. borg Herreder forfærdiges. Gr. Det er andraget, at endeel Borgere og Hosekræm mere i Kjobenhavn alene nære dem af at indkiebe, on igjen til andre Kongelige Undersaatter at forhandle de Bave af 11ldnes on raadstromper, samt Vadmel og Lerred, song Bønderfolk i Judland udi de 4 Herreder, Sameum, Bovs ling, Lysgaard og Uld Herred forfærdige; men at de nu i saadan Handel af Landfiscalerne hindres, under Fores givende, at det er Landprang. Paa det at bemeldte Hose- Fræmmere derudi ingen Hinder eller Forfang fral free, siden det er en Handel, som de i mange Aar til Underlagtternes Nytte og Fornødenhed med fornævnte Herreders Indvaanere skal have brevet, og i ingen Maade for Landprang ber ans fees, eftersom det billigen bor være saadanne, der boe paa Landet, uformeegt at fælge de Bare, som de med egne Hæn. der saaledes forarbeide, til hvem de Infte, og de dem bes qvemmeligt kan afsætte, og allerhelst til disse Hosekræmmere, der ikke som Omlobere fan ausees, men ere Borgere i Kjøbenhavn: faa befales, 47 2e (p) See Rescr. 1 Spril 1746, Instr. 9 Decbe. e. a. §. 3p og Forordn. 7 Martii 1749, 9. 3. IV. Deel, a Bind. 14 Febr. 14 Febr. 17 Febr 24 Febr 24 Febr.

At Stiftbefalingsmanden alvorligen tilholder Lands fiscalen og alle Andre, under hvad Prætert det være kunde, at entholde sig fra at hindre eller forbyde bemeldte Hosekræmmere med Hamrum:, Bowling on Uld. borg Herreders (q) Indvaanere, saaledes herefter, som hidindtil skeet er, at handle; ligesom Kongen og vil, at det maa staae bemeldte Indvaanere frit for, at fæl ge og afhænde de af dem forarbeidende uldene og linnede Vare til hvem de selv lyste, og hvor de samme beqvemmeligst og bedst til deres Tarv og Nytte kan afs sætte og forhandle (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), det Samme i Henseende til Lysgaard-Herred. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), hvorved Vimpelfering forbydes. (s) Rescr. (til Missionscollegium), ang. at de fra Grønland hjemkommende Missionairer herefter maa nyde 20 Mole. qvorraliter af Missionskassen, indtil de fan vorde andensteds i Kongens Lande befordrede. (Efter Forestilling fra Miff-onscollegio, som meldte, at Mionairen ikke altid strax efter deres Tilbagekomft funde Blive befordrede, og at de imidlertid intet have at fubfiñere af, efterdi de af Jacob Severin ei nyde nogen videre Bes folding, end saalange de gjere Tjeneste der i Landet.) Rescr. (til Biskopen, i Viborg), hvorved apa proberes, at Fredagsprædiken i Tønderings Ricke er i Følge Rescr. af 1ste Maii 1739 forandret til Løvers (9) Om Lasgaard Herred fees i næstfølgende Rescript cfr Prom. 30 Junii 1787. (r) See Forordn. 25 Aug. 1741 og 13 Febr. 1775. (s). Af Rothes Rescripter alene ligelydende med Forbud (Forordn.) af samme Daro; see Fdn. 11 Juli 1748, Plac. 6 Decbr. 1776, Derroi 23 Julii 1772, §. 10, Fon. 3 Novbr. 1777, C. IV. §. 2, 08 Detroi s Julit 1781, 5, 17. Loverdags Catechisation; og befales, at hvad som i 24 Febr. de Papistiske Tiber for Sjele Messerne, og derefter for Fredagsprædikenerne har været tillagt Præsten for Du rup og Tøndering, det Samme efterdags uformindsket og i rette Tid ham af eignet Gaards Eier skal leveres og svares forbemeldte Loverdags: Catechisation. Anledning af at Gaardens Eier har anholdet, at Fres dagsprædikenen herefter maatte blive heldet som tilforn, eller det til Præsten benlagte, og af Præsten hidtil ved Martini oppebaarne Korn maatte bortfalde, men hvilket han i saa libet et Kald ei funde undvære.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 3 Martü.. i Viborg), ang. hvorledes det om Søn, og Helligedage maa være Nibe Byes Indvaanere tilladt at fiske. Gr. Indvaanerne iibe klage over, at, da Forordnine gerne om Sabbatens Helliaholdelse forbyder al grov Arbeide om Helligdagene, dog at hvis som beitkorneden ca uomgæna geliot maatte erantes, derunder et fulde være at forstaae, faa skal de nu feges oa riltales at betale Helligbrede, fordi de for Stirketjenestens Holdelse have bjerget deres Fiskergarn og søgt at faae de fanane Gike bevarte fra. Forraadnelse efter Prædiken: desaarsag (og i Henseende til det ofte fan free baas de Baar og Heft, saavel Hellig som Sognedage, at deres t Fjorden staaende Bund og Fofergarn fryser ind i sen, hvilket da uomgængeliat maa optages, paa det de ei ellers af Jsen skal blive senderikaaret eller aldeles forliste, til Wedkommendes forte Skade og derfte Ruin, som intet bave, hvoraf de fa tunne ernære; ligesom det og undertiden hænder sig, at saa flor Belfianelse af Sild i en past fan ftimle til Landet, saa at de ei i paafølgende Sognedage alene kan overs Tomme deres Galtning; eg, om de i de imellem indfaldende Helligedage fulde overligge, vilde bedarves; foruden at, som det med deres Bundcarnés Fiskerie skal have faadan Bes faffenbed, at, naar Binden oa Bandet tilligemed Veiret er foielig, der da kan fiskes saamange Stid paa eet Bandskifte eller Rogtning, som ellers ifte en heel lige igjennem, faa at det er heit forneden, at Garnet opvartes paa rette Tide, og naar Beirliget vil tillade at befare Gjorden) bemeldte Inde yaanere have beajert, at bererte Forordninaer maatte for dem limiteres saaledes ou dryen, at, naar Gudstienesten ei blev forsomt, det da maatte være dem tilladt, uden noen Brede derfor at erlægge, st forrette saavel paa Hellig som andre Dage det ved Sildefiskeriet forefaldende Arbeide baas De 3 Martii, de til lands og Bands, de 2 flore Feft, nemlig første paas se, og første Pinosedage, saavelsom store Bededag undtagen. §. 1. §. 2. Den af Nibe Byes Indvaanere i berørte Maade gjorte Ansøgning bevilges hermed; men derhos, og paa det den herved givne Frihed og Tilladelse ei skal vorde misbrugt, eller at uchristelige og uskjønsomme Mennesker deraf skal tage Anledning til at foragte Sabbaten, og sætte deres Pligter til Side, er funden for godt: at Stiftbefalingsmanden ved Byfogden eller andre vedkommende Øvrighed lader Fiskerne alvorligen anbe fale og tilholde paa Son: eg Helligedage saa betids at rygte deres Garn, at de kan være ved Land med Silden, fornemmelig i Foraarstiden, Kloffen 7 a 7 Slet om Morgenen, naar der ringes første eller anden Gang, og ikke tillades at opføre eller lade kjøre deres Sild, de kan have fanget, i deres Saleboder til Gjellen og Saltning, førend Gudstjeneste er ganske ude. Paa det ingen imidlertid skal lide nogen Skade eller Forliis paa deres Fiske, og derover forsømme Gudstjeneste i Kirken, da haver Stiftbefalingsmanden ligeledes at beordre Byfogden ved fine Berjente eller andre Byens Borgere, som derved kan alterne, at foranstalte vedbørlig Opsyn, at intet derimod bliver handler, eller Tyverie og uretfærs dighed beganet; hvornæst Biskopen iligemaade haver at anbefale Sognepræsten, at han med mueligste Flid og Nidkjerhed seer derhen, at denne forundte Tilladelse ei skal blive misbrugt, men at han med tilbørlig Retsindige hed angiver de af Gudstjeneste udeblivende og Sab baten ellers i andre Maader Overtrædende til vede børlig Mulce af Helligbrøde efter den om Sabbatens Hel §. 3. ligholdelse udgangne Forordning. Denne herved vne Frihed maa ei videre extenderes, end til fiskefangsten i Vaar og Høst, og til dem af Byens Indvaanere, som som dermed have at gjøre, men at de i den øvrige Som: 3 Martis, merd og Vinterstid, da Fiskerier hviler, skal holde sig forskrevne Sabbatsforordning efterretlig. Stift befalingsmanden og Biskopen skal derhen see, at alt Forskrevne iagttages og efterkommes. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Sjellands og 10 Martii Lollands: Stifter), at de i Færgetaxten af 14de Maii 1734 maae gjøre Mederation til Liighed imellem Vora dingborg og Gaabense: Færgemænd. (Vaa, Fores spørgsel, i Anledning af R.jer, 16 Decbr. 1740). (t) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 10 Martii. over Lollands Stift), ang. at det med Stolestaderne i Sarkjebing Kirke skal forholdes efter de derover af Herredsprovsten, Byfogden og Kire fens Berge forfattede Regiements, hvorved de Kirken tilliggende Bender saavelsom Byens Indbyggere ere blevne anviiste deres visse Staber imod vis Kjendelse og aarlig Afgivt til Kirken; hvilke 2 Reglements herved tils Bageskikkes, for derefter at lade foie de fornødne Anstalter. (Saasom Stiftbefal. og Bit. Have andraget, at der har været stor Strid imellem Borgerskabet om deres Stolestader, fors carfaget derved, deels at ingen bar fundet faae Stader til Fæste, deels at andre, som bave sig tilkjebt adskillige Huse, have tilegnet fa lucfaamange Stader, dem de have solgt eller bortfæltet, Kirken til Stade; at de derfor have ladet forfatte bemeldte Reglements, on bede om Confirmation paa saadan forfattede Indretning og Foranstaltning.) Rescr. til hver af Stiftbefalingsmændene over Aggers 10 Martii. huus og Christjansand Stifter, endog Amtmændene at bekjendtgjøres), ang. at de Delinqventer af dette Stift, som til Fæstnings Arbeide enten efter Kongelig Resolution eller Dom skal indsættes, til een af følgende, nema lig £ 3 (t) See Rescr. 19 Maii 1741, og 14 April 1747. A. IV. 3. og B. III, bemeldte F. af 16 Decbr. 1740 befaler at sprfatte en Transport og Trelle Taxt ved Vording borg Færgeleb, bvorom Færgemanden har anholdet. 10 Martii. lig Aggershuus, Friderikshald, Friderikstads, Kongsvinger, eller Christjansand Fæstninger, eftersom det maatte være beleiliaft og nærmest, efterdags skal henføres og indleveres. (Saasom det, efterat Rescr. af 19de Aug. 1740 var udgangen, or Kongen foredraact, at et alle Fæstninger i det Gendenfjeldske ere af den Beskaffens hed, at saadanne indsendende Delinqventer der kunde indtages eller bevogtes). (u) 10 Martii. 17 Martii. 17 Martii. Sentef. Skrivelse, ang. at der skal haves god Opsigt med Ungskovens Indhegning og Opelskning. (v) Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang, at alle ved Kongens Hof værende fremmede Ministres made med deres Domestiqver, naar de med dem selv communicere, labe sig betjene med privat Communion, uden at være bunden til det om den pris vate Communions Afskaffelse udgangne Rescript. (Sans som Præsten ved St. Petrifirke 2 C. Robne i den Anledning, at den Sarike Minister med fine Domestiquer pleter at com municere paa en aparte Dag, og ikke tillige med den offent. Lige Menighed, derudi han endnu paastaaer at beholde samme Bribed, har hos Biskopen forespurgt, og denne udbedet Kon gelig Resolution, om bemeldte Rescript ogsaa forbinder de her værende fremmede Miniftres). (x), Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at St. Peders Sogn i Næstved og Fogedby= Sogn skal blive tilsammen, og fogedby Sogn alttd. have en residerende Capellan, som af Kirkens Eier yoceres, og af Kongen confirmeres (y). m. v. (Kirkes Eieren foreslog Kaldets Deling i 2 Pastorater, og at han Funde falde til Fogedby.) Rescr. (1) See Rescr. 28 Septbr. 1742, Skriv. 3 og 10 Decbr. 1746, Forordn. 7 Septbr. 1764 og Rescr. 6 Febr. 1767. (v) Af Rethes Rescripter I. 494; fee Fdn. 18 April 1781 i Præmierne, faa og 6. 5. 62-70. (x) See Rescr. 3 Julii 1747. (y) Du er ingen Capellan ved dette Kald. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus: 17 Martii. Stift), ang. at det med samtlige Søndenfjeldske havnes Renovation og Istandsættelse skal have sit Forblivende ved de under 7de Martii 1738 00 30te Septbr. 1739 er gangne Resolutioner og Anordninger, og det ene Steds Casse herudi komme det andet Sted til hjelp, samt den antagne Havne Skrivers aarlige Gage af det for de samtlige Havne bevilgede Paabud erlægges. (Saasom Overlodsen Sondenfields til Over Admiralitetet har indberettet, at de i afvigte ar ved Toldboden i Christias nia til Havne Renovationen oppebaarne Penge ei efter Ans oron. zote Sept. 1739 ere blevne udbetalte, samt at ban, som anordnet Medlem af Havne. Commissionen, ikke dertil er bleven faldet, et heller ham noget om det sammesteds foretagende Arbeide er bleven communiceret; faa og at Stifts amtmanden har svaret ham, at disse Venge skulde efter Kone gelia Resolution til Christianice Byes Notte emploieres, samt Difpofitionen derover Stiftamtm. overdraget: -og Overs Admiralitetet tillige have forestilt, at Anordn. af zote Sept. 1739 ved benue Forordning vilde Fuldkastes, samt alle de ovrige Havne, Christianice undtagen, forblive i den slette Tilstand de nu ere, efterdi, naar de ved Christiania til Havnenes Renovation faldende Indkomster derfra separeres, det Øvrige ei da nær skal kunne tilveiebringe de til Havnenes Renselse behovende Venge). (z) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), aug. at Renten af de 1000 Rdlr., som afg. Christen Linde i Aaret 1706 til Holstebro- Skole har henlagt, herefter skal følge Rector og Di. sciplene i Ribe Latinske Skole, og saaledes til Mer tores af de Linder aarlig betales; dog at bemeldte Lins der efter Fundationens Tilhold bliver uformeent Direc tionen over Uddelingen, enten selv at udnævne og bes ffiffe de Disciple, som skal nyde Frugten deraf, eller og at lade sig af Rector præsentere et Antal Navne paa Valg med Forklaring om Enhvers Vilkaar, Levnet og Studeringer, saaledes som Rector derfor agter at være ansvarlig. (3 Anledning af Arvingernes Ansogning, 24 (z) Cfr. Skriv. 4 og 11 Novbr. 1747. at Capis 24 Martii, 24 Martii. Capitalen maa te forblive ved Holstebro til Fattige og Snge, samt fattige Horns Skolegang). (a). 24 Martii. 24 Martii §. 1. §. 3. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. en Skole i Orslef Kloster: Sogn. (b) Instruction for Politiemesteren i Kiøbenhavn. (c) Til Politiens destobedre Administration i Kjobenhavn, Har Konaen funden for godt, i adskillige Tilfælde at tils lægge Politiemesteren mere Myndighed, end ham forhen ved Forordn. af 22de Octobr. 1701 eller siden udgangne, Politien vedkommende Forordninger er bleven tillagt, og hvorefter han sig i bemeldte hans Politiemester Embedes Forretninger, indtil anderledes derom tilsiges, fel rette og forholde. Vanartige Tjenestefole, som ikke fan betale de af Politiemesteren i Følge Policieforordn. af 22de Octobr. 1701. Cap. 3. §. 6. tilkjendte Boder, skal ved hans Sigelse efter Sagens Beskaffenhed straffes paa Kroppen, enten med fængsel paa Vand og Brød, Gabestok, Fen, Spansk Rappe eller Arbeide i Spindehuset paa nogen Tid. Han har og Magt efter Loven at kjende imellem Husbonder og Tjenestetyende, naar for ham tages, at Mogen har lovet eller antaget Tjeneste, og den ei i rette Tid tiltræder; saavelsom, om Nogen forinden rette Faredag uden sin Husbonds eller Herskabs Samtykke er veget eller undløbet af sin Tjeneste; ligesom han og skal fjende paa Tjenestefolks Klager over, at de uden lovlig Aarsag ikke i virkelig Tjeneste ere imodtagne, eller i ureite Tid bortjagede. (d) (a) Cfr. Rescr. 4 Martii 1740. (b) See Rescr. 15 Septbr. 1741. Klager Nogen (c) Ham tilkikket ved Rescr. under samme Dato; eft. mie. 9 Deebr. 1746 og 5 Junii 1776. (d) See Rescr. 28 9ovbr. 1755. Mogen for ham, af onde Mennesker at være bedragen 24 Martii. eller bestjaalen, og begjerer Politiens hjelp til at faae de skyldige Hovedmænd, Hælere eller Medvidere paagrebne, eller og at de pag Politiekammeret maae indkaldes til Forhør og Examination, da al Politiemesteren pligs 'tig være (Dog paa Klagerens Ansvar, efter Loven, om ban Nogen uspjellig sister og beskylder), paa Polities kammeret at indkalde de i Klagen navngivne Personer, samt dem, som ved deres Udsigende findes i Sagen im plicerede til Forhør og Examination; behøves der og Vidner i flige, Sager at fores, da maae de og paa Pos litiekammeret afhøres og skal de, som saaledes ans gives (fjant de ikke sortere under Stadens, men anden civil Jurisdiction), samt hvis Vidner til Oplysning bes høves, alle være i lige ligesom i andre Politien veda kommende Sager pligtige efter Aftens Varsel paa Pos litiekammeret, i Følge Forordn. af 13de Maii 1702, at møde. Skulde de anklagede og som skyldige augivne Personer udeblive, da haver Politiemesteren Magt dem ved Betjente eller Vægtere at lade hente: men Vidner, som efter første Barsel udeblive, skal gives frivilig forelæggelse til en bestemt Tid under 2 Rdlrs. Straf at mode; dersom de endda udeblive, du gives dem anden Gang Sorelæggelse under 4 Rdlrs. Straf at møde, og, om de endda udeblive, maa han tils domme dem at betale de forelagde Boder, som strax ved Execution hos de Udeblevne maae udpantes, og atter forelægge dem under lige Straf til en vis Tid at mode (e). Naar Forhør i flige Sager paa Politiekam meret er holdet, og Vidner der ere afhørte, skal Politie. mester Klagen tilligemed Forhøret og Vidnernes Uds sigende til Magistraten overlevere, som da strap, (især £5 (e) Cfr. Rescr. 14 April 1774. om §. 41 24 Martii, om grovt Tyverie eller Bedragerie, som dertil kan henregnes, er beganet, eller og om den Anklagede oftere forhen er befunden i Tyverie) foranstalter, at Sagen paa lovlig Made ved Bytinget, til Dom og vedberlig Straf, imod den Skyldige vorder paatalt, og at Actor og Forsvar i Sagen bliver anordnet (f); dog tillades, naar Sagen er om ringe Tyverie, og den Skyldige ei tilforn er befunden i slig Forseelse, den Klagende og erklærer, heller at see den Skyldige ved Politiemesterens Kjendelse med en ringere Straf til Advarsel og forbedring corrigeret, end at dermed stricte efter Loven skulde fors holdes, og den Skyldige saaledes Typs og uærlig Dom overgaae; at Politiemester da, haar den Skyldige og eve Flærer med hans Kjendelse i Sagen at ville være tilfreds, maa efter Sagens Beskaffenhed ti dømme den Skyldige at lide ringere Straf paa Rroppen med Fængsel paa Vand og Brod, Spansk Kappe, Gabestok, Spinde huset eller anden vilkaarlig Straf (y). Da, paa det onde og tyvagtige Mennesker, naar Klageren ikke fan eller vil bekofte deres Tiltale og Afstraffelse, ifke maatte ustraffede hengaae, saa maa (naar Factum paa Klagerens Bekostning ved Forhør og Vidner er beviist) slige Sas gers Paatale og de Skyldiges Underholdning, Varetægt og Afstraffelse, saavidt den Skyldiges For mue ei tilstræffer, tages af de uvisse Indkomster, og, ifald de ei ere tilstrækkelige, da skal af Magistra ten gjøres Forslag om der Behøvende. Naar Debitor ide for Gjelds Commissionen forefaldende Sager vil føre Vioner, det gjorte. Brav, at afbevise, maa Samme afheres paa Politiekammeret (h).- Politie. meste: §. 6. §. 6. (f) Gee nu Forordn. 15 Junii 1771. (g) Ophævet ved 2 Rescr. af 30 Julii 1751, cfr. Rescr. 19 April 7743 09 31 Julii 1744, §. 3. (h) Ece neie Forordn. 15 Junii 1771, % 6 og Rescr. 21 Jan. 1773 med deri Paaberaabte. S mesteren skal i Følge Forordn. af 22de Occobr. 1701 24 Martii. Cap. 11. §. 1. have Direction over Vægterne og Brandvæsenet: og skal vægter: Inspekteuren og Lieutenanten hver morgen, sansnart Vagterne paa Raadhuset have anmelder, hvad om Natten er passeret, derom give Rapport til Politiemesteren, samt sin nogen af Vægterne enten formedelst Drukkenskab eller i an Dre Maader er befunden forsømmelig, da Polities mester angaaende alt, hvad som er passeret, eller ham tilfjendegiver, skal lade holde forhør, og kjende paa Vægternes Forseelser til Pengemulct, Straf paa Krops pen, eller til Caffation og Borgerskabs Forbrydelse efter Sagens Beskaffenhed: findes Vægter Inspecteuren eller Lieutenanten forsømmelig i at have nsie Opsyn med Vægterne, eller at have med nogen Vægternes For seelse skeet igjennem Finere, skal Politiemester dem ders for til Straf og Undgjeldelse efter Sagens Beffaffenhed for Magistraten (i) lade tiltale. Og, som Vægterne i alle Tilfalde sal staae under Politiemesters Befaling, faa baver han at see derhen, at Vægterne ei bruges til anden Tjeneste end Stadens Nattevagt og Politiens Tjeneste, samt hvis dem ved Forordn. af 26de Julii 1683 (k) er befalet. Forseelser, som ved Ildebrand §. 8. og Inquisitioner befindes imod Brand: Anordnin gerne, maa paakjendes ved den liden Brand: Sess sion, som sol holde Rigtighed over 23øderne, m. v. (1) Befindes Qvindespersoner at opholde sig i be rygtede zuse, om 17atten at omløbe paa Gaderne, eller ved Lediggang at have opholdt sig, uden skjels (i) See 3 Rescr. af 1772, : 20 Aug. S. 13 af 1 Oct. 09 31 Decbr. (k) See 3 Juftr. af 24 Junii 178 hos Schon. (1) Bortfalden ved Brand Ordn. 9 Maii 1749, §.§.62 og 64. §. 9. 24 Martii. ffjelligen at kunne bevise, at de cie den Formue, uben §. 10. - nogen Mand's Skade sig ved Lediggang at kunne opholde, eller at flige Folk, jone de have været friske, ikke i et 2ar have havt nonen vis Tjeneste, da skal de førs fte Gang for Politiekammeret indkaldes og advares, at de fia ei alene fra berygtede Huse entholde, men ends og, at de begive sig i vis Tjeneste til lovlig Arbeide eller Haandtering at foretage; og, saafremt de derefter endda befindes at have vedblevet i deres forrige Levner og Fore hold, skal han ansee og straffe dei som Losgængere og for Publico unyttige og skadelige Folk efter Loven, og forsende dem til Arbeide i Spindehuset (m). Poli tiemesteren skal efter Forordn. om Polttiens Administration, dens 10de Cap. have Indseende med Laugene i Kobenhavn, at de holde sig saavel de Langene i Almindes lighed vedkommende Forordninger, som de hvert Laug i Sereeleshed forundte Artikle efterrettelig; og, dersom han befinder Nogen derimod at handle, da skal han dem §. 11. efter Forordningen tiltale. Klager noget Laug, at de af Fustere eller Andre i deres lovlige Haandverk eller Naring imod deres Friheder, Privilegier, Forordningers ne eller Laugs: Artikle fornærmes, da skal Politiemefter uden Ophold, efter den til ham indkomne Klage, lade Derom inquirere, og efter Forordningerne og Laugs: Art. fjende paa deres Forseelser, som Noget derimod have be-- gaaer; men, ere be Anklagede eller i Forsealse befundne Militaire, skal det fra Politiekammeret meldes til Politie Collegium, og Sagen efter indgivne Klage, eller fra Politikammeret gjorte Anmeldelse, uden fores gaaende ordentlig udtagen Stævning, paa samme Maade som det med de fra Militaire indkommende Klager efter Rescr. (m) See Rescr. 30 Jeli 1751, 5. 2, Plac. 3 Dec. 1755, 9. §. 16 19, 22 03 27 Novbr. 1775, cir. Rescr. 20 Aug. 1772. Rescr. af 19de Aug. 1726 forholdes, i politie Collegio 24 Marții. foretages og paakjendes (n). Have Laugsbrødre nos §. 2. gen Toiftighed indbyrdes, deres Haandverk og æ ring vedkommende, eller om negen Manufacturist, Fabricant eller Laugsmester flager over negen fin Ar beiders, Svends eller Drengs onde Forhold, Opsæt: fighed, Skjødesløshed, uflittig Tilsyn, Druffenfab, Arbeids Forsømmelse eller ligt; ligeledes om nogen Svend, eller Dreng besværer sig over sin husbond eller Mester; samt om 17ogen, som Arbeide har bestilt, klager over, at Arbeidet ikke er fas forsvars ligt, som det burde, eller i rette Tid forfærdiget: da haver Politiemester, efter indkomne Klane, Sagen at undersøge, og derudi efter Forordn. af 23de Decbr. 1681 og 6te Maii 1682, samt de hvert Laug især givne Langs. Artikle, og ellers Manufacturister og Fabricanter, enten i Almindelighed, eller hver især forundte Priviles gier, Octroi, eller derom givne Reglement at fjende og dømme (o). Politiemester skal i det mindste hver §. 13. 14de Dag efter Bagernes Laugs: Artikles 7de §. lade Bagernes Huse visitere, og lade det af dem bagede Brod veie; og, hvis det befindes ikke sundt og forsvars lig baget, eller af mindre Vegt, eller og til høiere Priis at udsalges, end Taxten tilholder, da haver han strap at Hjende alt det Brød, som hos Bageren findes, til Børnes huset forbrudt, og derforuden at dømme de Sfyldige til Boa der og anden Straf efter Forordningerne (p) Ligeledes haver (n) See Forordn. 15 Junii 1771, § 7. Rescr. 20 Aug. 1 Detbr. (1. 13) og 31 Decbr. 1772, samt Prom. 10 Detbr. 1778. (0) See Rescr. 27 Decbr. 1748, §. 5. P. 7. 00 21 Nov. 1749, .1; dn. s Febr. 1759 og 16 Maii 1760, 9. 3; Plac. 11 Maii 1768 Fon. 11 Octbr. 1769, 5. 16; Rescr. 14 Jan. 1773, og rom. 19 Aug. 1775- (p) See Rescr. 10 April 1761, S. 15, 19 Aug. 1763 09 7 Aug. 1776." 24 Martii. haver han at vaasee, at Slagtertaxten efter Laugets §. 14. Artikles §. 5. saavidt skee kon on billigen, saa at Publis cum ikke bliver fornærmet, sættes; on i øvrigt flittig un dersøge, om Slagterne, hvad heller de ere i Lauget eller Frislagtere, holde fia Lauas Artiklene og Taxten efterrettelig; faafremt nogen Mislighed findes, da strap og uden forskaansel derpaa kjende og domme (q) Politiemester maa i alle slige og andre Politien vedkom mende Sager dømme og straffe til 8 Rdlrs Mulct (r), hvilke Boder Politiemester, saafremt hans Kjendelse ikke inden 14 Daae, efterat den er afsagt, for Politie: 99 Commerce Collegio (s) er paaklaget, og den Skyl dige er i Kjøbenhavn, maa lade ved sine Betjente ere qvere og inddrive; og, naar nogen formener sig, enten af politiemester eller hans Betjente fornærmet, skal dermed efter Forordn. af 19de Jan. 1692 (t) fors §. 15. holdes. Da Politiemester skal med al Flid besørge Stadens Gaders Renovation, Brolægning og Vandfald, samt Veienes Reparation paa Stadens Grund, saa ber Magistraten, i alt hvis dertil udfors dres og efter Forordningerne af ham foretages, være ham behjelpelig, og haandhæve ham i sin Charges Myndiahed, faa at han ikke af Magistraten i fine Forretninger skal dependere, uden for saavidt Nogen finder sig derved for nærmet, og derover for Magistraten vorder paaklaget, og han ester Forordn. af 5te Jan. 1731 er pligtig at gjøre Rede, naar hans Forklaring behøves, eller han forlanger §. 16. Magistratens Betænkende og Resolution (u). Befindes 17ogen (q) Cfr. Rescr. 10 April 1761, S. 14. (r) See Rescr. 20 Derbr. 1773 og 23 Novbr. 1775. (s) See bemeldte 3 Rescr. af 1772. (c) Cfr. Plac. 3 Junii 1771, S. 5. (u) See Fdn. 15 Junii 1771, s. 7 og de nævnte 3 Rescr. af 1772. Mogen uden billig Aarsag at have klaget over 24 Martii. enten med ubillige Baders Paalæg, Arrest, eller i andre Maader af Politiemesteren at være forurettet, da bor Magistraten (v) den, som saaledes ubilligen har flaget, med ydermere Mulet og Staf derfor ansee, saa. som Kongen alvorligen vil have ham haandhævet ved den Myndighed, som ham til hans Forretninger er anfortreet. Enhver, som i de Politien vedkommende S. 17. Sager har Neget for Magistraten (x) at flage, skal, ligesom det ved Politie og Commerce Collegii Instruction af 23de Martii 1708 er anordnet, selv enten mundtlig eller skrivtlig sin Sag fremføre, og ingen procurator tilstædes, Sagerne for Netterne at antage og agere, und tagen i de Sager, som betraffe Straf paa ren eller Legemet til Bestemmelse, saa og de, som ere af 30 Lad Solvs Værdie (y); og skal magistraten (z) bruge al Flid, at Sagerne ei komme i lang Ferhaling, men at saavel Justicien som Executionen med god Prom titude bliver forvalter. Paa det Laugs og andre Poli: S. 18. tie: Sager, hvor Nogen formener sig enten ved Politics mesters Kjendelser on Forretninger eller af hans Betjente fornærmede, desto hastigere og med desto mindre Bekostninger maatte afgjøres, maae fligé Klager see ved Memorial, og Sagen derefter uden ordentlig Stæv ning af Magistraten foretages og paakjendes (a). som Politiemester efter Forordn. af 22be Octbr. 1701. selv antager og instruerer Politie Betjentene, maa han og ligeledes, for at holde dem i god Orden, selv straffe dem, som findes efterladne, egennyttige, ube. Fedne (y) Ece neie ibid. (x) See ibid. - Liges §. 19- (y) See Plac. 13 Slug. 1753 09 13 Septbr. 1754- (2) See benævnte Sdn. og Rescr. 1771 08 1772. (a) See noie ivid. 24 Martii, ffedne i deres Forretninger, eller til Drukkenskab bengivne, 25 Martii. 28 Martii. med Pengemulet, Arrest eller Caffation efter Sagens Bes faffenbed; og vil Kongen ei alene være betænkt paa, at Politie Fuldmægtigen og Protocollisten, naar de i nogle ar vel og trolig have forrettet deres Tjeneste, fan i Følge Rescr. af ste Jan. 1731 efter Politiemester no Forestilling til andet Embede befordres; men især skal saavel disse 2, som de svrige Politiens Betjente, naar de have tjent i 8 a 10 lar, og ellers med tiborlig Flid og Troskab have opførr fin, nyde de Tjenester eller Bestillinger, som ved Staden vacant blive, og dertil frem for Andre af Magistraten forfremmes (b). Jovrigt skal Politiemesteren rette sig efter Fon. af 22de Octbr. 1701, samt de siden derom udgangne For ordninger, og ellers have tilborlig Opsyn med, at alle Forordninger, Politien vedkommende, som han under Cancelliets og General Land Oeconomie og Commerces Collegii Segl tilskikkes, af Alle uden Persons Anseelse efterleves. Rentek. Skriv. (til samtlige Toldere i Danmark og Norge), ang. at de Bare, som paa den Haderslebske Ulden: Fabriqve fabriqveres, og bestaaer af Klæder, Fræs, Sestedækkener og Munkekapper, maae uden Tolds Betaling indføres i begge Niger, naar derved føl ger Rigtighed. (c) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Skips pere, som ankomme til Kjøbenhavn med vede fra Lolland og Falster, skal strax tilbyde Bagerlauget sams me, og ei deraf i 4 Dage sælge til andre. (d) (b) See Rescr. 4 Maii 1770. Rescr. (c) As Rothes Rescripter I. 568. Der flaes, at faadan Fabrique ei er i Hadersleb; see desuden Toldfon. 1768, Cap. 7. 5. 2. (d) Findes i Plac. 29 Martii 1741; men ophævet, ved Rescr. 10 April 1761, S. 15. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. I April, nogen Rettelse i Almanakkerne, samt at ingen Markeder maa boldes paa Son og Hellige Dage. Gr. Mag. Christian Horrebov har andraget, at iblandt de Ting, som plete at anferes og antegnes bag i de her aarlig trykkende Almanakker, særdeles ang. reisende Folk og de derved anforte Taxter for Vognmænd, saunt de betalende Fragter, fkal findes for Uriarighed, hvilket foraarsager Bes sværing og leilighed for de Reisende: hvorfore han har ude bedet sig Tilladelse, under hans Faders Prof. Peder Horres bovs Direction, al flig befindende urigtighed at forandre og rette; derhos ban ligeledes bar forespurgt, da det er befalet, at Markederne i Ribe, naar de indfaldt paa en Sons eller Helligdag, fulle opfattes til naßtemmende Segnedag, om samme Anordning ikke ligeledes fulde efterleves overalt t begge Riger. Bemeldte Mag. Chr. Horrebov maa foretage sig faadan proponerede Forbedring, dog at han Samme først haver at, indsende til nærmere Approbation (e). Og haver Rector og Professores i øvrigt at lade foranftalte, at ommeldte Anordning, ang. ingen Marked Følge Lovens 3-9-1, 2. at maae holdes Son, eller Helligdage (f), men i saa Fald at skal opsættes til ans den Søgnebag, bliver efterdags saavel i de ordinaire aarlige Almanakker til Efterretning for den algemene Alanue, som i de saa kaldede Skrivcalendere indførte ag antegnede. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 1 April. og Norge), ang. at tilholde vedkommende Øvrig heder og Rettensbetjente, at have neie Inds seende med, at ei Noget imod Lovens 3-9-1, 3, som udtrykkelig byder, intet marked paa nogen Søn: (e) See Rescr. 14 April 1747. eller (f) Ei heller mandag eller Loverdag, see ibid. og næstfølgende Rescript samt Rescr. 12 Detbr. 1742, IV. Deel, 2Bind, 1 April. eller Helligdag (g) at maae holdes, men i saa Fald at 1 April. 1 April. skal opsættes til anden Sognedag derefter, m. v., vorder handlet, til hvilken Ende Rector og Professores ved Unis versitetet (h) ere befalede at lade Sligt i Almanakkerne og Skrivcalenderne indføre. (Saasom det er fonnums met, at anferte Anordning ei paa alle Steder med vedberlig Agt og Horsomhed efterleves.) Neser. (til Missions collegium), ang. Oprettelsen af 2 faste Colonier, den ene imellem Christjanshaab og Godthaab, den anden imellem Godthaab og Cap- Farvel, samt et missionshuus i Discou: Bugten, 5 a 6 Mile fra Christjanshaab, i Grønland (i); samt at, isteden for 4 Missionairer underholdes og 48 Gron lændere oplæres ved de 2 forrige Colonier, siden ikkun Skal være I Missionair og 12 Grønlændere ved hver Colonie; saa og at Missionairen fra Christianshaab skal visse Tider opholde sig i bemeldte Huus (k). (Paa Jacob Severins Forslag, saasom Miffionens Fremgang hins dredes, saalænge i dette vidtleftige Land ei vare uden 2 Colonier.) Rescr. (til Generalfirfe Inspections collegium), ang. at Præsten i Citadellet, Ludvig Harboe, maa som Generalvisitator sendes til Joland i mindste paa 3 Aar, for at erfyndige sig, og gjøre Forslag om den Jes landske Kirkes Omstændigheder, da Holum: Biskops Embede imidlertid forbliver vacant (1). (Saasom det befrygtes, at Island maa være forsynet med mange flette Lærere, og berettes 1) at de fleste admitteres af Amtmanden med Bi opens Samtykke lige fra Skolen til Præste Embedet, samt at (g) Mefer. 1742 og 1747 lægges til Mans eller Løverdag. (h) Bed næstforenaaende Rescript. (i) See Rescr. 12 Jan. 1742. (k) Er ventelig fiden forandret; cft. Rescr. 18 Martii 1773. (1) Til hielp til den ham bestemte Ben 800 Rdlr., og for Rector Terchelfen som Amanuenfis 150 Rdlr. aarlig. som dem fulde bvert Aar forud betales, efter Rescr. til Financernes Deputerede af ste Maii 1741. at faa fuderede Islændere komme til Universitetet: 2) at 1 April. Stolevæsenet blot dependerer af Biskopens Indretning og Hausholdning og 3) at gudelige Boger der ere i saa hei Prits, at de ikke fan komme i Alles Hænder.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 7 April. de ærlige Fanger skal bortbære og begrave de Personers Liig, som ere justificerede, eller uden Rases rie have ombragt sig selv. Gr. Magißraten har forefillet, at det vel ved Rescripter til den, og til Directeurerne over de kattiges Væsen i Dan mask, er anordnet, ved hvem de fattige Mennesker, som doe i Husene, og ikke have updt nogen Ophold af Convents huset, samt de, der findes døde enter paa Gaderne eller i Ca nalerne, skal bortbæres og begraves; men at det ei tillige er bleven afgjort og fastsat, ved hvem de Verfoners døde Leges mer, som formedelst en og anden Misgjerning blive jus ftificerede, faa og de, som uden Raferie og Vildelse oms bringe sig selv, og dog formedelft Konselig Dispensation bevilges at maae begraves i Kirkegaarden, skal prt bæres og begraves; til hvilket at forrette, naar faadanne Casus exiftere, det skal falde Magistraten aldeles umueligt at formaae nogen, fiden den ikke ex autoritate fan besvære nogen Borger med deslige Eing, efterdi det ikke er hans Borger flabspligt vedkommende; ligesom Magifiraten ei heller for Betaling skal kunne formace Nogen dertil, saasom Folk gjøre sig de Tanker, at det skulde være deres Lempe nærgaaende, og at deres Børn efter dem skulde blive deslige Ting fore Fastede og bebreidede, og derover ikke skulde kunne antages til være i Baugene, eller i Tjeneste hos andre; hvilken Scrue pel Magistraten jffe med alle dens desudinden brugte Demons ftrationer skal have fundet faae udryddet: hvorfore den, paa det at der i denne, saavelsom i andre Poster, funde være en vis Regel og Rettesnor til en god Sfik og Ordens Holdelse, og at ingen Ophold fulde mede, naar deslige Liig skal bea praves paa en ærlig Maade, bar proponeret, om saadanne Liig ved de saa kaldede ærlige ganger maae bortbæres og bes graves. Thi er funden for godt, 2t 8 a 12 af de saa kaldede cerlige Sanger, som i Kjøbenhavns Fæstning eller Citadellet Friderichs. havn ere indsatte, saa ofte det behøves, og enten af Magistraten eller af Byfogden (m) hos vedkommende Commandant bliver reqvireret, sal bertbære og bes grave forommeldte Liig imod en billig Betaling, nems M2 (m) Cfr. Jon. 15 Junii 1771, S. 12. 7 April, lig a Perfon 16 til 24 Sf., ligesom Veien er lang eg besværlig til, som Magistraten i saa Fald haver at be sørge erlagte til Vedkommende; hvilken Resolution Kone gen ogsaa har ladet Commandanten baade i Kjobenhavn, faa og i Citadellet bekjendtgjøre. 7 April. 14 April. 17 April. 24 April, Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Præ sten ved Brønshøi og Redoure Sogne maa nyde Degnetraverne, imod at han deraf skat svare Pension til vor Frue Latinske Skole; dos sal der kaldes en virkelig Degn, med de Vilkaar at nyde de øvrige Degne: Indkomster, Offer, Accidentser, og Smaas Redsel, og Intet at prætendere af Degne Kornet. (Paa Ansøgning fra Præsten, nu Degnekaldet var ledigt, eftersom ban ikkun havde Offeret og 80 Rdlrs Løn, fordi Kaldet er henlagt til Biskopen, og Frideriksberg er gaaen derfra.) Rescr. (til samtlige Professores Theologiæ ordin, et extraord., Justitsraad Hans Gram, og Præst E. Evald), ang. Bibelens Revision, at continuere den efter de ved den første Befaling foresatte Regler, at see Leilighed til een Session om ugen endnu, saaledes, at Arbeider i 10 Alar funde blive færdig, m. v. (Saasom de indberettede, at de, især bed deres mange andre Embedss forretninger, meget bleve forhindrede i Arbeidet, samt at det, som rester nefterseet af det Ny Testamente, ci funde tils endebringes ringere end 4 Aar, og det Gamle Teft., de Apocrypbife ei engang beregnet, i 16 Aar). (n) Rescr. (til Cavallerie Regimenternes Chefcr), ana. de Cornetter, som fra de tilbageblivende Cavallerie Regimenter ere ad interim forfatte ved de til Udmarch Bes Drdrede. (Paa det at disse Cornetter ikke ved saadan Fors sættelse skulle lide i deres Avancements.) Rescr. (til Hofretten i Kjøbenhavn), ang. hvo der for denne Ret personlig bør aflægge Vidnesbyrd.

(n) See Rescr. 11 April 1755. Gr. Gr. Jellem de Tilforordnede iHofretten er forefalden er 24 April, Dispute, hvoraf Geheimeraad Cl. Reventlau, Oberhof marchal Gram, og Etatsraad Stocken bave i Sorestilling taget Anledning, at formere efterielgende 2 Quæftioner, nemlig: 1) om et Vidne kan ercipere fio fra, at vidne i en Saa, saalange bon ikke veed, hvad Qvæstioner bam skal aieres, og om en Dommer forud, sa forens det koms mer til Sporasmaalene, fan paa denne bans Erception af vise Stævnemaalet? og 2) om Hofretten fan confunderes med andre ordinaire Linge, og om det ikke er mere conve nable, at en Aff for Hofretten, eller en anden Rangspers fon, meder selv for faaban en complet og siddende Ret, til at vidne, eller at flia en diftingveret Kongelig Ret skal com mittere 2 af deres Middel, for at ashore Vidner. Hvad den første Qvæftion, ang. Vidners Exception, til Stævnemaalets Afviisning, anbelanger, da skal det ved Lands Lov og Ret have sit forblivende, og der efter af jeres og paakjendes: men anbelangende den 2den Qvæftion, anlangende, hvo der, efter Lovens 1ste Bogs 13de Cap. 4de Art. fan ansees for saadanne fornemme Folk, som ikke plete at søge Ting, og derfor ei kunne være pligtige personlig at made for Hofretten at vidne, da skal alle og enhver, som i den om Rangen udgivne Forordning ere nævnte (de alene i de 2 ferste Classer Ans førte undtagen) i fornødne Tilfælde møde for gofrete ten (o), og deres Vidnesbyrd aflænge; men med de i de tvende første Claffer Specificerede, og med Fruen. timmeret, skal det forholdes, som Praris hidindtil har været, saa at de deres Vidnesbyrd skrivtligen fan aflægge, eller eg gjøre det for 2 Committerede paa et andet Sted. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Gudstje nesten i vor Frelseres Kirke paa Christjanshavn 24 April. skal af de Danske begyndes Kl. 8 eller 7%, og endes Kl. 10, samt af de Tydske begyndes Kl. 11 og være endt Kl. 1. (faasom Rellemtiderne vare tilforn for Enappe). (p) 3 Rescr. (o) Nu of og Stadsretten efter Fön. 15 Jun. 1771. (p) Nu (Rescr. 10 Novbr. 1741, og Anordn. (i Rescr.) 16 Novbr. 1759, samt Rescr. 3 Maii 1760. 24 April. 24 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopers i Sjelland), ang. Duebrodre Klosters Kostpenge for Disciplene i Roeskilde Latinske Skole. Gr. Af Inspecteurerne var i Anledning af lofferfundat fens 3die Cap 3die Vost (som forbyder, at Ingen af Dis sciplene enten for Bild eller Benkab, for Slegtskab og Recommendatious Skyld, ei heller de, hvis Forældre have Midler eg Formue, eller som i Roeskilde have Forældre, der selv bolde ordentlig Bord, maa have Kostpenge) begiert Fors flaring over det Ord Formue, on bedet, at de fattige af Roskilde Boes Born, som ved Eramen fiendes duelige til Studeringer, maatte tilstaaes lige fri Adgang til Softpengene, samt andre Skolens Beneficia som de udenbyes; da Stift. befal. on B i Erklæring vare imod begge Dele, fordi det var billigere, at udenbyes, der betalte for deres Koft og Lønemente, nede Softpenge, end dem i Bnen, der kunde node deres forældres Huus og Bord, belt Kosten aldrig, da der var Spisning paa Klosteret, blev forlanget af Riffelige Forældre, der kunde holde ordentligt Bord. Derbos blev ogsaa meldet om Borgemefter Schrøders Fundats af 12te Decbr. 1649 paa 1000 Rdlr. in specie, siden foreget til 1200 Rdlr. Croner, at 16 fattige Skoleborn ugentlig fulle nyde 8 Pd. Brød. (9) Det skal herudinden have sit Forblivende ved Stoles forordningen, og ved Fundatserne; dog saaledes, at fate tige Borgeres Børn i.Roeskilde, sjønt deres For ældre kan holde ordentlig Bord, dog ikke aldeles skal være excluderet fra at nyde Roftpenge, men at paa dem efter Omstændighederne skal reflecteres til Kostpenges Nydelse; hvilket alt alligevel ikke maa skee uden med Stiftbefalingsmandens og Biskopens Samtykke. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Fyens Stift), ang. Stolestade - Penge til vor Frue Kirke i Svenborg, dens og Sko- Tens Reparation, samt om Kirkebetjentenes Boliger i Stiftets Rjøbstæder. Gr. (q) See Forordn. 23 Julii 1756, 5. 6, og 11 Ma 1775 9. 72. Gr. Værgen for bemeldte Kirke har, ang. den fattige og 24 April, fette Tilfand, Kirken fulde findes udi, andraget, at den skal reise fin deels af den paa Kirkens udvendige Bygning i afvigte Waringer foretagne fore Reparation, deels af dens aarlige Indkomiers Rinahed oa Gield, og tildeels deraf, at Kirkens aarlige uvisse Indkomster meget ere blevne indskrænke de derved, at forrige, meu nu reducerede, Latinske Skoles Rector og Hører have været bevilgede at nyde for hvert Liig af vorne Menneffer, som begraves i Kirken, 4 Rdlr., og for hver paa Kirkegaarden 1 Rdlr. 2 Mk.; brorudover Sogne foffene har draget i Betænkning at lade deres Liig begrave i Kirken, som i flig Tilfælde tilforne befom 10 Rdlr. for Bucet Lig der blev begraven i Kirkens store Gang, og 6 Rd. 4 f. for dem, som bleve nedsatte i Turreangen, og ders imod nu den forfle Deel soge og erholde Seddel hos Magi ftraten paa fri Jord, og saaledes intet til Kirken betaler: derfore han paa bemeldte Kirke, som endnu beilig kal trænge til indvendig Reparation, dens Beane foreslaaer, efterdi den Latinske Skole er nedlagt, om ikke forffrevne til bemeldte Skoles Lærere bevilgede deivter aldeles maatte ophæves, og derimod fastsættes, at for hvert voren Liig, som bearaves paa vor Frue Kirkegaard, skulde betales 2 Rdlr., for et Barn under 5 s Aar 1 Rdlr., faa og for et voren Liig, som begraves i de Fats tiges Jord, 1 Rdlr., og for et Barn 2 Mk, men, faafremt den Sifdede Intet havde eiet, da disse Penge at betales af de Fattiges Caffe; dernæst, at, som de, der have fæftet Stoleflader i Kirs ken paa Livstid, ei giver noget til Kirken, det da maatte befales, at af bver Stoleftade igjennem den store Gang fulde betales aarlig af ifte og 2de Stade 8 Sf., af 3bie 6 f., og af 4de og ste-4 St, men af de andre Stader i Eværgangen, ligesom de ere beqvemme til; deslinefte, paa det Kirken fun de hjelpes af sin Gjeld, at Sognefolkene maatte paalægges i a ar at betale 8 Sf. til Stirken af hver Rdlrs Grundtort for deres etende Grunde og Pladser, enten de vare bebygte eller ei; ligeledes, at de den Latinske Gfoles Lærere forhen tillagte Koftpenge af Byen, belebende sig til 104 Sibir., maatte deles imellem de 2 Kirkers Degne i Byen, da enhver tillige kunde holde Skole i sit Cogn, og deraf, foruden hans Offer, træffe Indkomft; og, som Kirken aarlig maa betale 6 Ndir. 4 Mf. til Organisten, at Kirken da herfor maatte befries, og saadan Afgist at maatte lignes paa Menigheden, derbos han beder, at, i Henseende til Kirken selv er fattig, og trænger til Dielp, baade til sin egen og Præsteboligend behøvende Reparation, den da i nogle Aar maatte befries for Studiikat at svare, samt til andre Kirker eller afbrændte Præstegaarde noget at betale. Af Erklæring fornemmed, at det vel befindes, at Kirken har ikkun maadelige Indkomster, er og i Gjeld, og bebever nogen Reparation, dog Gielden ei at være større, end med dens flaaende Capitaler fan bes tales, Reparationen ei heller at beløbe sig hoiere, end den ved sin egen Hjelp fan overkomme, faasom Sammes Repara tion efter saget Gyn anfores ikkun til 144 Rd. 1 Mit. 7 St., 4 der 24 April. Serimeb Præfegaardens Jandsættelse fulde foffe 323 Rdlr. 12 St., og Skolens 221 Rdlr. 2 Mk. 8 St.: hvorved Stift befal. on Bi. ellers erindre, at, som ved det af Værgen foreslagne Middel til Kirkens Hielp, den fattige Chorsdegn og den Danke Christendoms Skoleholdere bleve filte ved de Biiapenge, som han ved Rescr. af 4de Martii 1740 er bleven tillagt, hvorved dog Kirken intet afgaaer, efterdi den har sit eget Reglemente, efter hvilket Begravelser baade inden og uden Kirken skal betales, og Borgerskabet og ligeledes efter berorte hans Propositioner fulde paalægges utaalelige Byr der, saa kunde Stiftbefal og Bik. ei billige noget af hans Forlag, uden dette, at de, sem berefter maatte fefte Stolestader i Kirken, fulde deraf svare en billig Rjendelse til. Kirken; hvilket, naar Stolestaderne blive reparerede, efter Billigbed funde reguleres; men, om det maatte tillades, at til Kirkens samt Præstegaardens og Skolens Istandsæts telfe maatte laanes af Stiftets publique Midler, vilde St. va . besorge, at Kirken og dens Bygninger kunde blive sat i Stand. Dette Stiftamtmandens og Biskopens Forslag, for saavidt samme saavel emmeldte til Kirken aarlig betalen. de Stoleftade Penge, som og Kirkens og Skolens Reparation angaaer, approberes; og (i Anledning af hvis de i forestaaende Erklæring have forestilt, at den fornem meste Aarsag til Kirkernes flette Tilstand i de smaa Kjøb stæder skal være de mange Boliger til Rirfebetjentene, som af Kirkernes egne Midler, foruden deres egen Bygs ning aarlig maa vedligeholdes; hvorudover baade Kir, ferne og Betjentenes Boliger paa mange Steder ere flet ødelagde, saa at Kirkerne maa give aarlig Huusleie istedet for fri Bolig) anordnes og bevilges hermed, at Kirke betjentenes, Boliger i Rjøbstæderne udi Fyens. Stift (r), hvor de endnu ere ved Magt, med deres tilliggende Grund, Bygning og Friheder, mane jen Pes Birkernes Betjente paa følgende Maade, at Bo ligerne ved lovlig Syn og Taxation skal overleveres de nu værende Betjente i den Stand de forefindes, uben nogen Betaling; men, skulde ved nu værende Betjentes Alf (1) Og i Lollands Stift, efter Reset. 22 Decbr. 1741. Afgang kunne bevises, Toget at være bekostet paa 24 April, Boligen til fornøden Melioration, frem for den Stand, den fandtes i ved Overleveringen, da skal Efterkomme ren betale Sligt til Antecessor eller hand Arvinger inds til 500 Slolr., og ei hoiere, for en Sognepræstes. Bolig, til 300 lble, for en Capellans, og til 150 Sldir. for en Klokkerbolig; hvorimod, om det kan bevises, at Boligen er bleven deterioreret fra den Tilstand, den første Gang blev overleveret udi, da Skal Anteceffor eller hans Arvinger betale til Efters kommeren efter lovlig og billig Taxation: paa hvilken Maade disse Boliger, ligesom det skeer med Præstegaar dene paa Landet, fra En til Anden skal overleveres og overdrages, og Kirkerne herefter være befriede for an dre Bygninger, end deres egne tilligemed Skolernes, at vedligeholde. Rescr. (til Biskopen over Fyens: Stift, og 24 April, Notits til Generalfieke Inspectionscollegium), ang. Administrationen over Kirkerne paa Alss og Ærø. Gr. Til Generalfirfe Inspektionen bar Biskopen, i Rer Tation om Menighedernes befundne Beskaffenbed ved Bisitats sen for fidftafvigte Aar, iblandt andet forestilt, at en Bikop i Fyens Stift, frem for alle Bisper i Kongens Riger, er med Regnskab og Ansvar for publique Midter bebyrdet, og i Gærdeleshed med Administration over Kongens egne, Biskopen langt fraliggende, Kirker paa Alse og Ære, som hidindtil skal have ligget paa Biskopen alene, saa at han har maattet være baade Revisor, Decisor, Cafferer og Bogholder; dess aarfag han har bedet om Foranstaltning, at det herefter med Adminiftrationen over bemeldte Stirker maa forholdes, liges som med Kongens egne Kirker i Rytter Distrikterne, at der maa bestikkes en Kirke-Inspekteur. Biskopen i Fyen mag herefter være befriet for Kirkca Administrationen paa Alsø og Ers: til hvilken Ende Amtsforvalteren over Nordborg under denne Dags Dato er beskikket til at være tilligemed, Kirke Inspek 57 5 teus 24 April. teur pan bemeldte Also og Ærs; og derhos befalet, baade at have Indseende, med Birkernes Bygninger, besørge deres Midler, og i den aarlige Kirke: Session for Amtmanden og Provsten at aflægge Airkernes Regnskaber, dog saa, at han aarlig skal indsende til Stiftskisten Gjenpart af Regnskaberne, saasnart de af Amtmanden og Provsten ere deciderede, at Biskopen dem da kan eftersee, og gjøre Erindring, om han derudi finder noget Betænkeligt: hvorfore Biskopen haver at gjøre Rigtighed for ovenmeldte Kirkers Midler, og at overlevere deres Beholdninger, for saavidt han deraf har have under Hænder. Os maa denne Kirkes Inspekteur af Kirkernes Indkomster, som skal, ligesom det keer ved Kongelige Kirker i Rytter Distrikterne, flaaes i een Maffe, nyde i aarlig Løn 100 Rdlr., fame fri Skyds, naar han reiser i Kirkernes Erinde. Men, som Byfoged Langgreen i Odense har Bestalling paa at være Kirkeskriver i Spen og derunder liggende In fuler, hvorunder Aiss og rø ogsaa henyore; hvorfor ham er tillagt 1 Slerdaler af hver Kirke, endfjont Kirs ferne paa Alles og Ers ikkun ere lidet tjente med hans Tjeneste, siden han baade er langt fraværende, og kan ikke for de ham tillagde 13 Slolr. gjøre de fornødne Reis fer til Lands og Vands, som Kirkernes Tilsyn udfordrer: saa bevilges, at Byfoged Langgreen, saalænge han lever, og Byfogedtjenesten betjener, maa beholde de 4 Mk. af Alsø og ro. Kirker, men efter hans Af gang skal Samme aldeles cessere. 24 April. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Skere: bef Kald skal have Sognepræst og residerende Capellan, hvilken Sidste skal nyde Degne Indkom sterne af Kalder, og Sognepræsten give aarlig af 50 Rdlr. og en sri Bolig af Kaldets Mensalgods til en Studio: Stubiofum, som skal forrette Degne Tjenesten, og 24 April. desuden nyde hvad Substituten tilforn har havt af Eas pellanen. (s) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 24 April. ang. hvorledes med Politie-Beders og Cons fiscationers Deling i Bergen skal forholdes. Gr. Stifbefal. har andraget, at i den 21 de Art. af de, under 29de April 1702, Bergens By meddeelte, Privilegier skal det ang. de i samme Privilegier dicterede Straffeboders Deling, saaledes være anordnet, at Vart deraf til de Fate tige, til Angiveren, og Vart til Byen skulle deles og henfalde: hvilken Ligning og saaledes skal være bleven iagt tanen, indtil samme ved Rescr. af 19de April 1713, da Politievæsenet i Bergen under beskikket politiemester allerede var bleven reguleret, i saavidt skal være bleven forandret, at foruden andet mere, fulle de Dele af Politieboder.on Cons fiscationer Byen tillægges, som derimod fulde lønne Politics betjentene, og Overskuddet deraf til publique Brug be holde (r); men, som intet ang. den øvrige Deel er ble ven mentioneret, faa er samme, følgelig Privilegierne, fedse uimedfagt Angiveren eller Confiscationsgjoreren bleven tillagt, undtagen, naar Angiveren bar bæret en af Politicbetjentene, at Byen da altid har difputeret ham denne Deel af Boder. ne, og derimod beregnet den de Fattige til Bedste, paa Fun damente, at Politicbetjentene, i Følge bemeldte Rescript, af Byen bleve lennede; hvilken Byens eller, paa Byens Beg ne, de 16 Mænds Paastand vel ofte skal være modsaat baa de af forrige Politiemefter og Politic Retten, men Differen cen aldrig fuldkommelig og med nogen Frugt bleven afgiort, indtil en af Politiebetjentene i afvigte Aar, udi Anledning af Byens Privilegier, skal have gjort en Confiscation paa nogle faa Kramvare, hvorover ban, som Angiver, ved Politics kammerets Decifion er bleven af Confiscationen eller Barenes Værdi og Boderne tilkjendt Wart, hvilken ham doa fiden af de 16 Mænd, som deslige Wenge ved en deres Medlem indcafferer, er gjort disputeerlig paa forommeldte Funda mente, fordi Angiveren er en Politiebetjent, der lønnes af Byen, hvorfore ban sig derom til Overs Politieretten med Klage bar adrefferet. Det stal hermed forholdes efter sædvanlig Prarin, saa at, naar en af Politiebetjentene er Angiver, skal den ene Deel af Bøderne og Confiscationerne beregnes (s) See Rescr. 2 Martii 1742. (t) Cfr. Instr. 9 Decbr. 1746, S. 20. de 24 April. de Fattige til Bedste, men ellers skal samme Deel tillægges Angiveren. 24 April, Maii, Resolution, ang. at 24 af Dragoes Lodser maae nyde den samme Frihed som andre af Kone gens Matroser, der virkelig ere i Kongelig Tieneste, at have hver en Væv i deres Hufe; men dog med den Res striction, at de ei arbeide for folk i Byen, under beres Privilegii Tab, ifald det dem skulde overbevises. (Vaa Over Admiralitetets Forefilling, om ikke 24 af Drage Lodsere maatte tillades hver for deres Huffru og Born at have en Bæv, og derpaa at væve for Militaire af Goo Etaten, i Henseende de komme til at faae i det faste Regles ment). (u) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. Tiende af de til Hummel- Avl indtagne Sædejorder. (v) Gr. Sognepræsten for Tystrup og Halagerlille har fore fillet, at Bønderne i disse Sogne have i forbigangne Tider alene omkring deres Gaarde ved Gjerderne paa et og andet Sted til deres Hufes Fornødenhed ladet anlægge humle, men, som det Tid efter anden er fornummen, Jorden til denne Vert at have været særdeles bequem, skal Beboerne, Huusmænd, saavelsom Gaardmand, bave segt at giere sig faadan Bert mere fordeelagtig, da til den Ende have indtaget, og endnu aarlig indtage hele pladser af deres Sædejord til Humleland, hvorved ham, betages den Korntiende, ham, ellers, naar Jorden blev, som sædvanlia, besaaet, funde aarlig tilkomme, og tilfoies for Tab on Afgana i hans nede torftige Underhold og Embedes Indkomiker, hvilke desuden, i Henseende til, at Kaldets Hartkorn er fun libet, og Jorden, Derhos Parp, skal være maadelige og ringe: hvorfore ban begierer, at ham for saadant Tab, af vedkommende Be boere, maatte giores Vederlag, siden de med større fordeel bruge Jorden til Humle end til Korn, da han, om flig Ers fatning ham forundes, var tilfreds med, at Bendernes Wladfer i hans Sogne, hvor HAmte groer, bleve taxerede, og at ham for bver Lispd. Humfe, hver plads taxeredes for, blev aarlig til hver Michaelis befalt 4 St., samt at ligeledes maatte forholdes med den Jord, fem herefter til lige Brug kunde blive indtaget. J Erklæring formene Stiftbefal. og Bife. (u) Af Rothes Rescripter II. 543; cfr. Ref. e2 Julii 1744 og 13 April 1787. (v) See Prom. 1 Novbr. 1783 og 27 Novbr. 1784Bik., at, sein det paa den ene Side var ubilligt, saalænge Bønderne ei anvendte til Humle uden deres Havejord og red Gjerdene omkring hufene, at Praæften fulde paastaae Tiende, da han ellers ingen Tiende nyder af Havefrugter, faa vilde Det paa den anden Side, naar Benderne til pummelplantning indtage deres Sadeland, og uden Tvivl deres bedste Toste Jord, være til Afgang for Præsten t bans Tiende, som dog er det bedste, ja fast eneste visse Indkomme Landsby Præter have; uren, som det ikke vel lod sig giøre at tage Tiende of Humle, der ikke kunne tælles eller anslages efter Næa, som Korn, faa indstilles derbos, om af Amtmanden uvillige Mænd maatte udnævnes, til at sjønne hvad Korntiende af de til Hummelplantning brugende Jorder kunde-falde, og deraf anflaae den tredie Deel til visse penge, som til præs ften aarlig Pulde svares i Proportion af bans Humlejord. Overalt i Stiftet, hvor Bønderne have indtaget deres Sedeland til Hummel Land, skal Stiftbefalingsman den og Biskopen lade foranstalte, at uvillige mænd vorde udnævnte, til at skjønne bvab Korntiende af de til Humle udladde Sadejorder kunde falde, og derefter fastsætte, hvad af samme Jorder, isteden for Tienden efter Loven, skal gives, enten i Korn eller Penge, som aarlig til Martini skal ydes af hver mand efter Propor tion af hans Hummel: Jord, dog at saadan Taxt sættes faa billig og moderat, at Folf ikke skulle afskrækkes fra at anlægge Humle. I Maii. Rescr. (til Amtmanden over Vardehuus-Amt), I Maik ang. Skarprettere og Executioner paa Livet, samt Henrettedes Begravelse i Finmarken. Gr. Amimanden bar andraget, at Amtet Finmarken vel bidindtil har baut fin egen Westermand, som derfore bar Bæret tillagt af hver mand i Amfet at nyde Pund Fisk eller 8 Sf. (x), der ei skal kunne belebe sig beiere end vintrent 50 Rdlr. aarlig, hvorudover ingen anden til flig Forretning skal have været at bekomme, end en af landets egne Inds byggere, saa at mange, som for Amtmandens Betjeningstid have været tildomte at miste Hovedet, uden Forstiel med Ore skal være halsbugne, uagtet nogle deraf efter Loven, med Sværd burde været henrettede; men, som han ikke un beritaaer sig samme Sædvane at lade følge, efterdi nogle Delinquenter nu der i Amtet skal findes, sem af Laugretten (x) See Forordn. 20 Aug. 1778, S. 48. I Maii, 5 Maii, 5 Maii. ere tilbømte, med Sværd at henrettes, og den nu dee værende Mestermand ingeniunde flig Execution skal kunne bes froes, naar samme fulde forefalde, ei heller nogen anden dertil beqvem Person der i Amtet skal være at finde, har han derhos indstilt, om ikke den Mestermanden tillagre Len efterdags saaledes maatte deles, at Halvdelen deraf kunde tillægges en Person der i Amtet, for at forrette de mindre Executioner, og den ovrige halve Deel tillægges Skarprettes ren Trondhjem, og ham injungeres, at forrette de der i Amtet forefaldende Livss Executioner. Med Skarprettere og Executioner paa Livet i Finmarken skal herefter, ligesom hidindtil, forholdes; dog skal de, som blive dømte til at henrettes med Sværd, begraves i Kirkegaarden (y). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko perne i Danmark og Norge), ang. at de, som herefter anholde om Kongelig Bevilgning og Tilladelse til Ægteskaber i forbudne Led, skal ved des res i saa Maader indleverende Ansøgninger fremlægge deres Sognepræstes Attest, at de saavel til Confirs mation som til det værdige Sacramentes Brug have været admitterede (z), saafremt de vil vente, at paa An søgningen skal blive reflecteret. (Saasom det ugjerne er fornummen, at adskillige Benderfolk anfegte faadan Bevilgs ning, uden derhos at anmelde, at een af dem ikke endda ens ten har været præpareret eller admitteret til Confirmation, eller i det hellige Sacramente deelagtiggjort, ja at nogle strax efter faadan erholdt Bevilgning bavde fogt letfærdig Sammenleie, hvorover adskillige Uconfirmerede ere blevne besvangrede). (a) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bergen, og Notits til Generalkirke-Inspec tionen), ang. at det Tydske Contoirs Præster iBergen, lige saavel som alle andre Præster i Stiftet, her efter skal erkjende Provsten i Bergen for deres nærmeste Øvrige (y) Cfr. Rescr. 9 Febr. 1775. (z) See Skriv. 17 Martii 1742 og Forordn. 14 Decbr. 1775. (a) Cfr. Forordn. 2 Sept. 1745. Øvrighed, og af ham annamme de Ordres, som dem 5 Maii., efter Biskopens Foranstaltning efterdags skal cummunices res; saa og svare for Provste Retten, som primam inftantiam, naar de i geistlige Sager og Forseelser i Eme beds Forretninger skal tiltales og dømmes (b): samt at Pastor Bunemans 2 Dettre, som Pastor Spiesmacher imod Forordn. af 13de Janv. 1736 har uden foregaaene de offentlig Confirmation antaget til Alters, desuagtet til næste Confirmationstid skal fremstilles til Corfirmation, og Præsterne af Biskopen advares. (Saasom bemeldte Bræfter meente, at den for de Danske Menigbeder paabudne Kirkeskit ifte vedkom deres Tydske Menighed; men Bikopen. berettede, at de hidindtil have vegret sig for at staae under Proven or Provste Retten, samt af Provsten at modtage Breve og Ororer saavelsom bemeldte Forordning fra Biskopen, paastaaende, de i Embeds Sager stode immediate un- Der Stiftamtmanden og Biskopen, m. v.) Canc. Skriv. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 6 Mail. Sangværket i St. Ticolai Taarn ifte, saalange det Kongelige Herskab er i Kjøbenhavn, tiere eller anderledes maa lade sig høre end Skriv. af 4de Decbr. 1740 for melde. (c) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 8 Maii." over Sjellands Stift, samt Notits (d) til Skoles Commissionen), ang. Lysepengene, som af Kire kerne til Skolekassen skal erlægges. Gr. Stiftbefal. og Bisk. bave foredraget, at der mede dem adskillige Difficulteter i den Ligning, hvilken de, efter Skoles Anordn. af 29de April 1740, bave at gjøre over Lysepengene, som af Kiebstædernes, Ryttergodsets og andre enten Kongens egne eller beneficerede Kirker skal erlægges til bemeldte kos ler i Sjelland, saa at de ikke dermed kan komme til Rigtige hed, ferend de derom have erholdet Resolution, da de i saas Dan Anledning forestille: 1) ang. Kjøbenhavns Kirker, at (b) See Rescr. 21 Novbr. 1749 og 8 August 1771, §. §. 1 g 2. (c) See Rescr. 5 April 1743 og Priv. 5 Febr. 1746. (d) Saavel om dette som næstfølgende Rescr. 8 Maii, at, endfiont St. og B-2 Gange have ved Præsterne ladet Kirkeværgerne affordre Losepeugene 1 Rdfr. for hver Kirke fra ifte Maii afvigte Aar, er dog alene bleven betalt for 3: men, at St. Pet. i Tybske Kirkes Forstandere have vegret sig for at fvare flige Benge, fordi ei haves dertil noget fært og aparte Legatum; at Nicolai, Selliggeistes og Christianshavns Kirkers Værger paafkane, at de derom, for hver Gang fulle forsynes med Udgivts. Ordre af Stadens Magi ftrat; og, ang. Garnisonens! eller den Herre Sebaoths Kirke, ei noget Svar at være indkommen; saa gives berpaa tilfjende, §. 1. §. 2. At disse 5 Kirkers Forsvar bør gjøre den Anstalt, at, naar det dem fra Stiftbefalingsmanden og Biskopen tils serves, hvo der er authoriseret til Lysepengene at imod tage, disse Penge da i rette Tid blive betalte; til hvilken Ende Vedkommende under denne Dags Dato derom ere rescriberede (e): men ang. Citadelkirken, hvilken efter Forstandernes Beretning skal være fattig, og har ingen Judkomst, uden af Tavlepenge, og uogle faa Stolestader, derfore Stiftbefal. og Bisk. indstille, om ikke samme Kirke maatte fra slig Udgive dispenseres, saavelsom og Vaisenhusets, Vartous, Ladegaardens, og Bor nehusets Kirker ikke ligeledes herfra fulde være fritagne, dog at derimod ingen Lys i bemeldte Kirkers Regn staber efterdags maatte godtgjøres, og ellers ingen Lys at bruges, uden de dertil gives; da vil Kongen sligt efter deres Formening have approberet. 2) Kirkerne i de andre Kjøbstæder berettes at være 21 i Tallet, hvoriblandt Stiftbefal. og Bisk. regne Sorg:, Hillerød, og Helsingsers Tydske Kirker; derhos de forespørge, em nogen af disse Tre skulde være exciperet: da (som de dog hidtil skal have bekostet og ført Kirkelys til Regning, og St. og B. formene, em de nu betale ommeldte Pen ge, og lade Lys være ufjobte, de da meer vinde, end tabe) bør ommeldte 3 Kjøbstædkirker (f) svare &ysepenge til Stoles (e) See næstfølgende Rescript. (f) Dog see Rescr.. 7 Julii 1741 09 9 Febr. 1742, Skolekassen. 3) Rytter Distrikternes Kirker an fore St. eg B., efter den dem af Kirke Inspekteuren givne Fortegnelse, at beløbe sig til 82 Stfr. (g), iblandt hvilke han skal have ombedet, at matte exciperes: 1) Friderichsberg Kirke, siden ingen Lys for den er bleven bekostet, men af Kongen dertil ere aarlig skjenkede; 2) Hornbeks. Kirke, som har ingen Tiende, og hvor Tjenesten maa begyndes ved Lys, saafremt Præsten, fors medelst lang og ond Bei, skal kunne komme i rette Tid til Hovedkirken i Titjob; 3) Gilleleie: Kirke, som liges ledes ingen Tiende skal have; og 4) Todebo, hvis Tiene de ikkun skal være ringe, og foun til Lys, at bruges ved Communionen, ei har faaet mere end 3 til 4 Sidr.: - da, hvad sig de 2 første af benævnte Kirker angaaer, fan sam me være frie for at betale Lysepenge til Skolekassen, men de 2 sidste kan, for Consequences Skyld, et derfor befries. 4) De andre Kongens Kirker melde. Stifts befal. og Bisk. at være uden for Rytter Distrikterne II, og 18 beneficerede, foruden Universitets: Kirker; men, som deriblandt 1) St. Jbs Kirke ved Sveskilde fkal være meget fattia, forespørge de, om denne Kirke, ifald Gilleleie og 17odeboe: Kirker skulle dispenseres, ei ligeledes maatte forskaanes: da (efterdi Lysepengene af St. Jbs Kirke tilfalde efter Skoleforordningen og descr. af 18de Novbr. 1740 Sognets Stole, som i Anneret paa St. Jørgens Bjerg skal anlægges) bliver den fri for at berale Lysepenge til den almindelige Caffe, eftersom den ikke bør svare disse Penge uden paa eet Sted: 2) ere. iblandt disse Kongens Kirker de 2 Slaglille og Bjernede beneficerede til Soroskole, og, som allerede forhen Stoler i Sors Amt ere indrettede, saa formene St. og B., at Sorgs (g) See Rescr. 19 Martii og 31 Decbr. 1779, fame 8 Maii, §. 3. §. 4. 20 Martii 1782. IV. Deel. 2 Bind. M 8 Maii, Sors: Skoles Forstandere skulde ville paastane, at disse §. 5. Kirker skulle være fri for at svare til de andre foler; ligesom og 3) at deriblandt findes adskillige Sogne, hvor nye Skoler skal anlægges, hvorfore St. og B. formode, at Proprietarierne og Vedkommende, der Samme skal lade indrette og lønne, vil ligeledes vel paastaae, at disse Kirkers Lysepenge skal følge de nye Skoler, skjønt det i Provsternes og Amtmændenes Forretninger ei er benævnt, og uagtet Kirkerne ere Kongen tilhørende. Thi gives herpaa til Svar: eftersom de 2 første Kirker ere efter Forordn. af 29de April 1740, §. 5. for al Slags ogivt til andre Skoler fritagne, og de sidste ligeledes efter sam me Forordning bør svare deres Lysepenge til de nye Skos ler, som i Sognene blive anlagde, saa skal det og derved have sit Forblivende. Og, som St. og B. til Slutning i denne Post for det 4de andrage, at der endnu ere Kir fer, som formenes Kongen at tilhøre, men ikke findes an tegnede paa de dem tilkomne Efterretninger fra Kirke Ins spekteuren og Stiftsskriveren, hvilke Kirkers Regnskaber ei heller ere komme under Stiftamtmandens og Biskopens Revision, hvoriblandt de da vide at anføre Magleby paa Amager, Gjerlov og Draaby paa Jægerspriiss Amt, og Ballerup i Smørum Herred: da, hvad sig Magleby anbetraffer, bliver samme Menighed, som har fine egne Privilegier, og som selv besorge deres Skolevæsen, ester Forordningen fri for at svare Noget til andre Sfo ler; hvorimod Gjerlov og Draaby Kirker, hvilke begge ere Kongen tilhørende, skulle svare til den almindes lige Skolekasse, hvilket Overhof Marchal og Amtmand Friderich Carl von Gram ved Befaling af Dags Dato er bekjendtgjort; ligesom Kongen og vil, at af Ballerup Kirke, sal svares Lysepenge til Skolekassen. 5) Soros Amt skal, efter Amtmandens Skrivelse til St. og B. under 3die Yug. 174. II Stoler af Sorokloster være inds indrettede, og til den 12te, som endnu behøves i 8 Maii. Brommesogn, skal Amtmanden have foreslaact, de 12 Kirters Lysepenge paa Amtet at kunne henlægges; dernæst St. og B. ligeledes berette, at de andre Kirker ere alle Proprietairer tilhørende, hvis Gods profitere af de indrettede Skoler, og desaarsag forespørge i begge Poster, hvorledes med Lysepengene paa berørte Steder sal forholdes: saa, efterdi Sorokloster selv har an lagt Skoler paa sit Gods, hvortil det og efter Forordnin gen har havt fri Haand, finder Kongen ei heller efter samme Forordning, at det kan bebyrdes med nogen Slags. Udgivter til andre, men Sorg: Amts Kirker at bør være fri for at betale 2psepenge, siden de, som melde er, selv have anlagt Skoler; men de proprietarier, som ikke have concurreret til Skolernes Anlægning, bør med Billighed svare Lysepenge til den almindelige Cassa. 6) Ang. andre Rivker stille St. og B. sig og for, at i §. 6. Distrikter, hvor Skoler ere anlagde, fan og findes Kirfer, som tilhøre private Eiere, hvilke dog ikke eie Jorde gods, dog de ci af de gjorte Forretninger kunne udfinde, oin flige Kirkers Lysepenge til. visse Skoler ere henlagde; indstillende derfore, om ikke Provsterne maatte anbefales, hver i sit Herred at indcassere de Lysepenge, som til den almindelige Skolefasse bør erlægges (undtagen for de Kire ker, som ere under Kirke Inspekteurens Inspection, som for samme leverer Rigtighed i cen Sum) og forskrevne Venge at med sig tage, til hver St. Hans Landemode, for dem da til Stiftsskriveren at overlevere, som, imod I a 2 pro Centum, derover kunde holde Bog og Regns Sab, og, efter gjorte Repartition, levere til enhver af Provsterne det, som Skolerne i enhvers Herred kunde tile falde, paa det Pengene saaledes til vedkommende Skoles Holdere ved deres Hjemkomst igjen kunde distribueres: da, som det ved Forordn. af 29de April 1740 er regleret, at 811 §. 7. 8 Maii, enhver Skole al have sin egen Kasse, at den største Lodseier i hver Skoles Distrikt skal staae for at oppebære Indtægten, og besørge Udgivten, og in specie, hvad disse Penge angaaer, at ethvert Skoles Distrikts største Lodsciere skal nyde deraf den qvota Part, som deres Skole kan tilflyde, efter den Ligning og Anviisning, som Stifts befal. og Bisk., saasnart Skolernes Tal er fastsat, have at lade forfatte, og Amtmændene tilstille; fan agter Kon gen det vel for bedst, at dette bør have sit Forblivende ved den een gang gjorte Anordning (h). JBorringholms. Amt have St. og B. paa Lysepengene af Kirkerne, saavel i Kjøbstæderne, som Landsbyerne, saameget mindre gjort sig nogen Regning, som Almuen der selv holde Kir ferne af deres smaa Indkomster, og Kirkerne ei kunne taale at give 5 Sldir. aarligen i Lysepenge, samt at de Lysepenge, som der kunde betales, heiligen vilde behøves til deres egne Skoler, om der nogen Tid kunde blive ordentlige Skoler. Thi approberes deres Mening og Forestilling i denne Post. ning forestille, at, som Degnene i Roeskilde: Amt af Proprietarierne ikkun ere tillagde 5 Sldle. aarlig, og Ildebrand til Skolestuen, men i de andre Amter ere til staaet 6 Rdlr, om deres Løn da ikke, i Liighed med de andre Degnes, maatte forlods af den almindelige Kasse gedtgjøres til 6 Rolt., førend det Øvrige reparteres paa alle Stoler i Stiftet efter Forordningen: saa gives hers paa til Gjensvar, at (som ei alene oftbemeldte Forordning giver Proprietarierne Frihed til at fastsætte, hvad Dege nene, saavidt de ere Skoleholdere, i Løn og Indkomst skulle nyde; Kongen og i Særdeleshed under 18 de Novbr. næstasvigt har meddeelt Approbation til de forfattede Skole Indretninger for Roeskilde. Amt) dette og bør forblive ved den eengang givne Resolution ang. bemeldte Og, da de ellers til Slute (h) Cfr. Rescr. 17 Junji 1768. Roess Roeskilde Amts Proprietariers Skoler og deres 8 Maii, Degnes Underholdning. Rescr. (til Geheimeraad C. A. Plessen, som 8 Maii, Forsvar for St. Petri Kirke, Kjøbenhavns Mas gistrat for St. Nicolai og Helliggeistes, samt Christianshavns Kirker, og General Lieutenant v. Scholten for Garnisonskirken) (), ang. at lade hos Vedkommende føie den Anstalt, naar det af Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland tils kjendegives, hvo der er authoriseret til forskrevne Lysepenge at imodtage, disse Penge da i rette Tid af Birken blive betalte; hvorimod herefter Lys aldeles udgaaer af Kirkens Regnskaber, og derfor et noget maa godt gjøres, undtagen i de Tilfælde, som Skoleforordningen i dens 33te Art. ommelder. Rescr. (til Directeur-General for Chirurgien), 8 Maii, ang. at Divisions og andre Chirurgi i Almindelighed, som til Kongens Tjeneste ved Civil og Militair Etaten eller andensteds efterdags blive ans tagne, fulle uimodsigelig, efter Forordn. af 30te April 1736, udstane Examen Chirurgicum, og med General: Direkteurens Attest. være forsynede. (Saasom Direkteuren i Aaret 1738, i Anledning af bemeldte Forords ning, har forespurgt fia, om Divifions. og andre Chirurgi, som ved Soe. Etaten fiden Forordningen vare, og i Frem tiden bleve antagne, fulde, ligesom andre, uditace det be falede Examen Chirurgicum; og han nu har begjert tillagt Ordre om hvis Kongen paa ovenmeldte Forespørgsel har res folveret, og ved Overhofmarchallen den 17de Septbr. 1738 bam ladet bekjendtgjøre). (k) M3 Rescr. (i) Motitsen fees i Ovcrfrivten til næßforeffaaende Rescr. og Grundene findes i samme Rescript. (k) Cfr. Rescr. 2 Jan. 1761, og 8dn. 22 Junii 1785, 9.5 10, 11. 15 Maii 15 Mali. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. Kirke Kiebets Sættelse i Ringsted: Amt. Gr. Biskopen bar forestillet, at, naar Capitelskjöbet af Stiftamtmanden og Boven er bleven reguleret, blwer det alle Amtmændene i Stiftet bekjendtgjort, som da med Provsterne træde tilsammen, for at fastsætte Kirkekjøber, hvorefter Regnskab for Kirkernes, Stolernes, Hospitas lernes og andre Stiftelsers Korn skal aflægges, ved briken Anledning det i indeværende Aar har tildrager sig i Rings fted. Amt, bvor ifkuns er een Vrooft, at Amtmanden og bes meldte Provst ei ere blevne enige om den sættende Taxt, bes raabende fa beage paa Landekjebet, og at ingen af parterne vil fravige fin Mening, hvorudover de, som fulde aflægge Regnikab, ere fatte i uvished, og bave begiert Stiftamemans dens og Biskopens Décision, den de dog have taget i Bes tænkning at meddele, saasom de have anseet saadant at være dem uvedkommende, og alene under 15de April næstafvigfe have tilkrevet Amtmanden og Herredsproven, at, eftersom Differencen i den Taxt, som enhver for fia bavde fat, var ikkun liden, om de da ei vilde gaae Mellemveien derudi, og, for at forekomme Disputer efterdags, om de ikke vilde tage et War Præster til fin af landet, og et Var Mænd af Kiebstæ derne, og da fintte efter luralitetens men at Amtmanden skal ville vedblive fin Mening, med Paaland, at Regnskabers ne efter samme, skal fores: desaarsag er bleven forespurat, hvorledes hermed, saavel nu som efterdags, naar saadanne Disputer fan forefalde, skal forholdes. Amtmanden og Provsten skal sætte Kirkekjøbet, og, naar de ei kunne forenes, da sættes det af Fors manden. Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. at han, og ikke Commandanten, skal alene udstade Passe (1), saa og forrette Stifter efter de afdøde Herreds Capitainer (m). (Saasom Comman danten bar andraget, hvorledes han, som bidindril sædvan ligt har været, bar continueret med at udgive Passe, men at ban derimod af Amtmandens Skrivelse bar fornummen, st Amtmanden formener sig ligeledes at være berettiget til Baffe at udgive; ligesom Amtm. pgfaa i en anden Skrivelse skal have ladet ham forstaae, at den civile Jurisdiction der ved (1) See Rescr. 8 Movbr. 1743 og 25 Febr. 1746. (m) Sée Rescr. 2 Decbr. 1741 og 7 Sept. 1742, cft. Rescr. 2 April 1743 og 21 Julii 1746. seb feede Indpas, at han havde forrettet Stifte bos en 15 Maii, Herreds Capitain efter hans afdode Huru; hvorpaa ban igjen Privelig skal have givet Amtm. tilfjende, saavel ang. Waffene, at samme altid af Commandanten ere blevne ud fædte, og det i Følge Rescr. af 9 Febr. 1712 og 12 Dec. 1740 fidiafvigt, som angaaende det forretiede Skifte efter fornævnte Herreds Capitains hustru, at Alle og Enhver, som paa Militair Reglementet af 27de April 1739 findes ans ført, og nyde virkelig Gage, til den militaire Jurisdiction benhore, og at der, foruden den Casus ang. Herreds Capi tainen, speciellement var decideret, saasom den 30te April 1731 var resolveret, at Auditeuren, og per Confeqvence Militair Forum, ogsaa efter Herreds Capitainerne skulde bol. de Stifte, m. v.; hvorfore han har bedet om Befaling, at ham i det ham anberroede Commando ingen Difficultet i Fremtiden maatte gjøres og af Amtmandens Memorial og Erklæring er fornummen, at han ikke fager at hentrænge sig til denne Forretning, anlangende Passenes Udskædelse, men at han finder fligt grundet i de Kongelige Forordninger, da det og efter Embedets Beskaffenhed skal være heifinedvendig; ligesom det ogsaa ikke heller skal være ham mueligt, at fun ne efterleve Befalingen af 28de Julii 1739, hvorved tillades, at der aarlig so, til 100 Menneffer af begge Sjen, efter Eis dernes og Omstændighedernes Beskaffenhed, maa reise fra Landet, naar han om de Bortreisende intet bliver vidende, og Baffene alene af Commandanten udstædes: da ban ogsaa formener, at Skifterne efter Herreds Officererne tilkomme den civile Jurisdiction, faasom den af Commandanten paa beraabte Forordning af 14 Julii 1730 alene taler om de i Kongens virkelig Tjeneste staaende Over Offieerer, som alene henbore under den Militaire Jurisdiction, da derimod be meldte Herreds: Capitainer tilligemed, og i de fleste tilfæl de, staae under civil Jurisdiction, saasom de med Hustru og Born ere boende, enten paa Selveier. Bøndergaarde, eller Kongelige Fæftegaarde, og ere virkelige Bender, og ernære sig af beres. Avling, og de ikke heller derfor bære hverken Kongelig Mundering eller Gelttegn, hvilke begge Dele dog efter Forordn. af 31te Octobr. 1731 skal betegne de Officerer, som egentlig og alene blive regnede under Militair. Etaten.) Rescr. (til Kjebenhavns Universitet), ang. at 19 Maii, de 3 Ældste in Facultatibus Juris et Medicine Fat være rectorabiles. Gr. Da Kongen under 20de Junii 1740 har befalet, at Prof. Scheid kulde, naar Rectoris Magnifici Embede ved Universitetet igien for indeværende Aar blev omskiftet, uden at vorde forbigaaet, dertil antages; og nu af Prof. Buch. valde Relation til Cancelliet er fornummen, at Omgangen med Rectoris Magnifici Embede, fra Forskningen af Universi tetets Stiftelse, bar været saaledes, at der i Facultate Theo 94- logica 19 Maii. logica et Philofophica de 3 lbfte i hvert Facultet have været rectorabiles, og at i Facultate Juridical ikkun bar været een, egi Medica 2, da de alle 3 i Henseende til Rectoratet have været anfeet for ect Facultet, fa og alle 3 været faa foldet rectorabiles; men, siden den nu vacant værende Professio Juridica er den ældste (n), fulde den, som samme bliver confereret, efter de gamle Indretninger, alene in Facultate Juridica, tilligemed de 2 Professoribus Medicine, være rectorabiles, saa at det altid Fulde kunne give Anledning til, at difputere Prof. Scheid Rectoratet, med mindre en af de an dre 3 ercuserede sig derfor. 19 Maii, De 3 Ældste in Facultatibus Juris et Medicinæ, ffal, faasom disse 2 Faculteter i Henseende til Rectoratet ikkun holdes som eet Facultet, være rectorabiles; ment derimod skal den yngste af disse 2 Faculteter, enten ban er Juris eller Medicine, ingen Tid til Rectoratet antages. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Sjellands og Lollands-Stifter), ang. Transport- Taxten ved Vordingborg og Gaabense Færgelobe for Reisende og de Lollandske Poster. Gr. Stiftbefalingsmændene have nu i Rolae Rescr. af 16de Dec. og 10de Martii næstafvigt indsendt Forslag til Earten. Judtil Fr. Tjellesen fra Gaabense-Færgested bliver forflyttet, eller ved Døden afgaaer, skal den ved samme Færgeløb i Aaret 1734 bevilgede Taxt ligeledes ved Vordingborg Færgefted følges, m. v.; men, saasnart Forandring ved Gaabense Færgefted forefalder, vil Kone gen ang. Transport: Taxten ved begge disse Færgestæder saaledes have anordnet og reguleret som følger: (o) Hvad sig i øvrigt de Lollandske Poster angaaer, da skal det Ders (n) Cfr. Rescr. 23 Aug. 1780. (o) Denne Taxt, fem er lavere end den af 14 Maii 1734 findes bortfalden ved Rescr. af 14 April 1747, A. IV. 3. og B. III. Side 58. dermed have sit Forblivende ved den derom den 10 Octbr. 19 Maii. 1729 gjorte Anordning. Rescr. (til Overfecretairen i Krigs Cancelliet), 19 Mail. ang. i Krigs Cancelliet at lade opsætte, og til Underskrivelse Kongen forelægge en Ordre til den comman derende General i Norge, at han i Følge af Forordn. 23de Jan. 1686 og 28 de Febr. 1705, §. 48 alvorligen haver at advare og forbyde samtlige Officerer ved National: Regimenterne i Norge, at drive nogen Handel med Tømmer og anden Trælast, som de af andre folkes Skove sig tilfjobe. (Saasom det var er faret, at En og Anden af bemeldte Officerer gjorde dette, som var ftridende imod Forordn. af 1705, §. 48, der forbyder dem at drive Handling i Smaat; og saadan Handling er alle civile Betjente i gdn. af 1686 ftrængelig forbuden.) Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg: &c. 26 Maii. Amter og Hofprædikanten, samt Notits til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Byskat af den Latine Skole og Hospitalet, samt deres Lærere og Forstander i Frideriksborg. Gr. Direkteurerne (: Amtm. og Hofpræd.) have forestillet, at Rector og Forstanderen ved bemeldte Skole og Hospital have for dem anmeldt, at de samt Skolen og Hospitalet af. Hillerød Boes Taxereborgere vare ansatte i Skat til Delins qpent. Bekostninger; med Begiering, at, efterdi de ei faadanne Skatter tilforn bavde betalt, Direkt. da vilde bes ordre, at samme af Skolens og Hospitalets Midler maatte erlægges; i hvilken Anledning Direkt. derom med Stiftamt manden have correfponderet, og faaet til Svar, at lig Taxereborgernes Ligninger vare foretagne efter Lovens 3- 6 3 og andre Kongelige Befalinger, samt ikke findes ubilliat, at Betjentene ved Skolen og Hospitalet participere med Bugningerne i Sprøiteskattens bredelse: desaarsag Direkt. (fiden Skolen og Hospitalet ingensinde tilforn skal have havt deslige udgivter, og Fundatserne, nemlig Skolens den 9de Martii 1630, og Hospitalets den ifte Janv. 1726, ei heller give nogen Anledning dertil, men mere forbyder Direkteurerne at anvende Midlerne til andet Brug, end som i Fundatserne er forordnet) have udbedet sig Resolution. M5 Be 26 Maii, 26 Maii. Bemeldte Skole og hospital sal af sine Midler udbetale, hvad Skatter Hillerødbyes Tapereborgere t faa Maader efterdags ansætte Stolen og Hospitalet for, efter foregaaende Stiftamtmandens Approbation; og, naar Noget saaledes skal betales, skal Enhver svare for sig selv, nemlig Skolen og Hospitalet for deres Byg ning og Grunde, og Lærerne samt Forstanderen for deres Personer. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at de til Delinqventers Paagribelse, Arrest, Underholdning, Forfølgning og Afstraffelse paa Born holm, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, eristerende Omkostninger skal efterdags saavel af Bjøbstæd som Landmanden, Ingen undtagen, efter Ligning udredes; til hvilken Ende Stiftbefalingsmanden haver til Approba tion at indsende Forestilling, hvorledes Landet og Kjøb. stæderne rettest dertil med hinanden fan contribuere (p). (Saasom Stiftbef. har andraget, at endffient ved Rescr. af 23 de Julii 1734 er tilladt, at Kiøbstæderne paa Bornholm maae concurrere med hverandre til at udrede faadanne Om foffninger, skal deg disse Kjøbstæder i saa Maade være ads filte fra de øvrige Kjøbstæder i Sjellands Stift, ligesom Landmanden paa bemeldte Bornholm et hellet nogen Tid bar været, eller formedelft Landets saavidt Fraliggende kan inds tages i den Ligning, som Forordn. af 26de Septbr. 1732 befaler at skal fee paa hele Stiftets Hartkorn, hvorfore Stiftbef. formener, at det vilde geraade til Soulagement for samtlige Bornholms Indbyggere, at de der paakommende Delinquent. Omkostninger bleve lignede saavel paa Kjebkæder. nes som paa Landets Indbyggere, ingen, hverken Gaard, Huusmand eller Indsidder, undtagen.) 26 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aars huus), ang. at, naar Provsten Mag. Friedlieb i Mariager til et Dansk Skolehuus vil forære Huus og Grund, skal Borgerskabet sætte og vedligeholde Tilbyg mingen, uden at sligt skal komme ham eller Kirken til (p) Jaffat ved Rescr. 10 Movbr. 1741. negen nogen Byrde, samt at, det gamle Latinske Skolehuus 2 Junii. ful bortsælges og komme Kirken tilgode. (Saasom dette gamle Skolehuus ei efter Rescr. 30te Sept. 1740 tjente, at reparere, m. v.) (q) Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmandene i 2 Junii, Morge, samt Notits til de Deputerede for Finan cerne), ang. at Omkostninger i Delinqventa sager, som af Øvrigheden forfølges, maae af Kongens Kasse forestydes. Gr. Da Kongen i Anledning af de fra adskillige Steder indkomne adibillige Klagemaale, hvorledes Toverie i Kjøbstæderne, og paa Landet i Norge meget skal tiltage, og tage Overbaand, hvilket skal komme deels deraf, at de, som be fjæles; enten ei formaae, eller undertiden ikke ville, fors medelft de til saadanne Sagers udførsel behøvende Oinkost ninger, lade de Skyldige forfølge og tiltale, har været be tænkt paa, hvorledes saadanne Sager paa Justitiens Beane mod flige tyvagtige eg onde mennesker til deres vedbørlige Undgjeldelse kunde blive forte og drevne; og til saadan Ende ved Forordn. af 19de Maii 1741 iblandt andet funden for godt at befale, at i deslige Tyve og misdadere angaaende Gager, som af Durighederne Pal forfølges, fulle de paa Delinquenternes Underhold, Waretægt, Sagernes udførsel, og Dommens Executien paagaaende Omkostninger efter derom af Retternes Betjente samt Actor og Forsvar indleverende, og derefter af vedkommende Stiftamtmand eller Amtmænd appro berede Regninger af Kjøbstædernes ndvaanere, og paa Landet og i Beigderne af Sognenes Beboere (r) udredes og betales; men det ventelis funde mede, at Vedkommende, som blive beordrede at udføre forkrevne Sager, enten ikke kunde fors maae af egen Kasse at gjøre Forskud til Delinqventens Bagt, Underbold, ffiraffelse og andre paakommende udgivter, hvor til doa promte Betaling udfordres, eller kunde taale at bie faa tænge, indtil Pengene efter approberet Regning funde blive inddrevne og igjen udbetalte: saa vorder i den Henseens de, og paa det ei desformedelst skulde flee Hinder og Ophold, herved bevilget og tilladt, Ar de til slige Delinqventers Underhold og Varetægt nødvendig behøvende Bekostninger maae Tid efter ans den paa Vedkommendes Neqvificion af Stiftamtskrivers ne, fogderne og Andre, som de Kongelige Oppebørs feler (a) See Rescr. 1 Decbr. 1742. (r) Cfr. Rescr. 9 Febr. 1742 og Plac. 12 Febr. 1745. 2 Juuii. feler ere anfortroede, foreskydes; hvorimod de i saa Maas de foreskudte Penge, naar de indleverede Regninger over flige Sagers samtlige Befestninger af Stiftamt (Amit) manden ere reviderede og deciderede, samt derefter i Følge af bemeldte Forordnings 7de Post paa Vedkommen de ere lignede, igjen efter paafølgende 8de Post Kongens Kasse skal refunderes og til Indtægt beregnes. 3 Junii. 9 Junii, Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at be Handlende inden Michaelis 1741 skal udsende de hos dem værende forbudne uldne Vare, og derover meddele Specificationer, samt iagttage Rescr. af 10 Aug. 1737 (Saasom Landets uldne Manufakturer fanne for fyne Riget). (s) Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vas sen i Danmark), ang. at Qvindemennesker, som ved See: Etatens Jurisdiction demmes at Fagstryges og brændemærkes, skal arbeide Livstid i Børnehuset. Gr. Eftersom Kongen i Anledning af Over Admiralifetets Forestilling har resolveret, at saavel de af begge Kjøn, som ved Søe Etatens Jurisdiction ere deinte at Bagstryges og brændemærkes, og derefter aleneste paa visse Aar enten i Spindehuset eller til Fæstnings Arbeide ere indsatte, saavel. som alle Andre, som berefter paa saadan Maade ved Bedde len skændes, skal isteden for visse Aar, paa et eller andet Sted, arbeide i Jern deres Livstid (t): faa befales bermed, At Direkteurerne lade foie den Anstalt, at denne Res solution, for saavidt de Qvindemennesker, som ved ovenommeldte Jurisdiction enten ere, eller herefter paa forskrevne Maade blive dømte, og i Børnehuset indkomme, vorder efterlevet (u). Rescr. (s) See Skriv. 12 Sept. 1641 og Rescr. 26 Febr. 1753. (t) See Soekrigs Art. Brev 1756, 5. 5. 615-628, og Fon. 27-April 1771. (u) See samme Brev 5. 691 0g anforte Fon. af 1771; efr. Fon. 19 Novbr. 1751. (Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. 9 Junii. at der skal begyndes med at indtage saamange Enker, som nu i afg. Geheimeraadinde Harboes Gaarb i Kjøben havn der til et Enkekloster skal indrettes, kan faae Rum. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. 9 Junii. at see derhen, at med Bygningerne i Kjøbstæderne vorder forholdet efter de derom udgangne Fore ordninger. CJ Anledning af en usoaning fra nogle Bors gere i Maßved om Commissarier i en Sag ang. nogle paaklagede Poster, hvormed de bleve afviikke, og for deres Ugrund tilrettefatte; og af Stiftamtmandens i derover givne Erfiæring gjorte Forslag, hvorledes de, som uden Øvrigheds Tilladelse og Forevidende have nedtaget Bygninger til Gas den, og ikke rien paa Stedet ville bygge, burde derfor an sees, og dermed efterdags, forholdes, faasom ham er mødt adskillige Bankeligbeder i at faac flige forfaldne Huse istandsatte.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 9 Junii. i Ribe), hvorved det i Rescr. af 13de Sept. 1651 til Vellinge Præstegaard qnnecterede Boel for nu værende og efterkommende Præster i Vellinge Kald stadfastes; samt befales, at Kirkens Eier skal forskaffe Degnen det Sted, han nu iboer ved Kirken, herefter til en fri Degnebolig uden nogen Leie eller Afgivt. (Saasom Kirke Eieren ansøgte, at bemeldte Boel, sonr ikke var Bolig for Degnen, da det blev tillagt Præstegaars den, fordi der da ingen boefiddende Degn var, men Degnes Embedet blev betjent af en Discipel fra Ringkjøbing-Skole, maatte Degnen, som i Følge Fdu. 23de Jau. 1739, 9. 5 paafted Bolig, igjen overlades, eller og han for Degnens Prætention 'fritages.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i 23 Junii. Danmark, ogsaa at bekjendtgjøre samtlige Amitmænd), ang. at de Soldater, som begaae Leiermaal, førend de ere blevne enroullerede, fritages for Straf (v). (Gaas (v) Indeholdes i Grundene til Rescr. 16 Octbr. 1744, bvorved det ophæves. 23 Junii. (Saasom Præsterne ei torde tage dem uden Kirkens Disciplin til Alters, efterdi Forordningerne ei melde noget derom.) 23 Junii. 23 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland, samt Notits til Missionscollegium), ang. at de af Vaisenhusets Bern i Almindeligs hed, som maatte have en særdeles Lyst til Studeringer, og derhos af Naturen være begavet med saadant Nemme at man med nogen Vished kunde vente, at de med Tiden paa den Maade ville blive Publico til Nytte, maae ans thges i Roeskilde Skole, og strax ved Antagelsen, uden Provetid, nyde Rostpenge og Stipendia efter deres Profectus og Sted, som de i Skolen kunne meri tere, samt nyde noget aarlig, i Anledning af den 57de Art.

  • Forordn. 17de April 1739 (x), til deres nødtørstige

Underholdning, efter kolekassens Evne (efterdi Kopenge og Stipendia, særdeles i de nederste Claffer, ere faa aanfte ringe og utilstrækkelige, at de umuelig, uden Tilskud, kunne subsistere derved. Paa Anfegning fra Missions Collegio som forestillede, at iblandt Drengebornene i det Kongelige Waffenhuus, undertiden findes nogle, som have baave Genie og særdeles Lyft til Studeringer, og nu 2, som have begiert at forhjelpes til en eller anden Latinsk Skole; men at dertil ei skal være nogen udveie, efterdi lige Born aldeles ere blottede ei alene fra de til Studiis bebovende Midler, men og fra saabanne Benner og Paarerende, af hvilke de kan de vente nogen bestandig og tilstrækkelig Hjelp, da og Benes ficia ved de Latine Skoler skal være desuden saare ringe for dem i de nederste Claffer; hvortil endnu skal tomme dette, at efter bemeldte Forordnings 54de Art. (y) ingen, som forst Begynder, og intet tilforn har lært, maa nyde noget af Skolen, for et halvt Aar er exspireret, i hvilken Tid de følgelig maatte leve ex propriis, som for. Waisenhuusbørn er aldeles ugjetligt.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus, ogsaa at tilkjendegive de øvrige Amtmænd udi Stiftet, samt Notits til Rentekammeret), ang. Deline (x) See nu Forordn. 11 Maii 1775, 5.5. 73 00 84. (y) Gee ibib. 73. Delinqvent-Omkostningers Judkrævelse paa 23 Junii. de samlede Godser i dette Stift. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at de fleste Herreds: og Birkefogder, som efter Forordn. af 26de Septbr. 1732 ere befalede at indkræve, og paa Amtfluerne levece de paa Delin=" qventers Fængsel, Underholdning og Erecution gaaende Be foftninger, ere faa uformuende, at Oppeborselen dem ei uden Hazard fan betrees, og at der haves Erempel, at nogle bar diftraheret Vengene til deres private Notte, da det desuden skal falde Vedkommende, der skal have Vengene, til Ophold, faa og Herreds- og Birkefogderne til Befofining at emreise i Distriktet, for at indsamle pengene, siden Benden ei strax bar Venge at betale med, hvorudover Benderne skal medtages ved Kierfeter, saasom Herreds og Birkefogderne ei formade at leie Bonne: og endelig skal saadanne Wenge snart ingen Eid indkomme uden Reftance, saa der ofte maa edes Execution for 1 a 2 St. af Tønde Hartkorn: desaarfag Stift amtmanden har indstillet, om Proprietarierne i Stiftet ikke maa tillades selv at indkræve Delinqventpengene, og dent med næte Stat, efter at Repartitionen dem fra Amtmans den er tilstillet, til mtfiuen at indsende, hvorved Stiftbefal. formener, at proprietarierne med ingen Meie blive graveres de, men Herreds og Birkefogderne soulagerede, Almuen for mange Kierseler og Executions Udaivter forikaanede, og Wedkommende til haftigere Betaling forhjulpne. Det kan hermed efter ovenmeldte Stiftamtmandens Forslag i Aarhuus Stift til en Prøve indtil videre forholdes, saavidt det angaaer de samlede Godser; men med Strogodserne skal det ved Forordningen have sit Forblivende. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. 23 Junii. at det herefter som tilforn bør tilkomme Magistraten i Trondhjem, og ikke Byfogden, at besørge Stervboer nes Midlers Incassation (fiden Magistraten efter Lov og Forordninger er paalagt Ansvar for Stervboernes Mid ler: i Anledning af Magistratens Andragende, at, da den i Følge Lovens, 5-2-1, 5, 9, 16 09 5-13-29 samt Forordn. 28de Detbr. 1702, §. 1. havde efter Begje ring fra Skifteforvalterne i 2 Etervboer opnævnt Mænd til at indcaffere deres Auctions og andre penge, fral Den, som var conftitueret i Bofogdens Fraværelse, have sat sia devis mod, og formeent, at faadanne Incaffationer ligge til Byfogdens Embede, det Stiftamtmanden ved Resolution bar bifaldet, m. u.) (2) (z) Bortfaldet ved Plac. 36 Detbr. 1767. Rescr. 30 Junii. 7 Julii, 7 Julii, Rescr. (til den commanderende General i Nor ge), ang. at in specie det i Bergen liggende Artillerie Compagnies og Garnison Compagnies Mandskab og Frimænd, saavelsom de Overcomplette, hvilke virkelig ere enrollerede og tagne i Eed, og ingen Andre, saa og in genere alle udi Torge i Garnison liggende Militaire vel maa efter Forordn. af Tode Martii 1725 bruge deres Haandverk; dog at de tillige holde sig Forordn. af 20de Martii 1739 efter retlig, og ikke arbeide for andre end dem, som ere af Militairfstanden. (Saasom Skræder, Skomager. og Snedker Langene i Bergen have besværet fia, at de af for nævnte 2 der liggende Compagnier i deres Haandverker free megen Indpas og Fornærmelse, i det de for alle og enhver bos Indvaanerne tage Arbeide, hvorover Laugene sammesteds ruineres). (a) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), hvorved Copie af næstforestaaende Rescript sendes, og dem befales, at see derhen, at samme i Kjøbstæderne, hvor Garnison er, med Horsommelighed vorder efterlevet. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at han skal forske efter forbuden Klæde bos Skrædere og andre i Staden. Gr. Ved Forordn. af 16de Junii 1741 er adskillig Slags fremmede Klædevare forbudet i Danmark at sælges, forarbei- Des eller bæres. I bvorvel det er Politiemesterens Pligt at paafce oa iagttage saavel denne som alle andre Forordmngers beberig Efterlevelse, er dog for godt befunden, til Kongens Billies desbedre Fuldbyrdelse erudinden bermed i Særdeles hed og alvorligen at anbefale, At Politiemesteren i alle Tilfælde og mueligste Maas der paaagter og efterforsker, at bemeldte Forordning af 16de Junii sidstafvigt vedbørligen af alle og enhver Vedkommende verder efterlevet, samt at han flittig paa alle Verk (a) See næstfølgende Rescript, Forordn. 12 Sept. 1753, Cap. 4, 5. 7, 08 Rescr. 16 Julii 1772 med Note. Verksteder hos Skræderne i Kjøbenhavn lader inqvirere, 7 Julii, om forbuden Blæde hos dem under Arbeide maatte bes findes, og, ifald noget fulde antraffes, som ikke med ber hørig Attest var forsynet, da i saa Maade efter Forord ningen at forholdes (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 7 Juli, i Sjelland), ang. at lade Lysepengene af Soro- Kirke være krævede. (Saasom Amtmanden, da de af ham forlangte dem i Følge Rescr. af 8de Maii 1741 udbes talte, formeente, at bemeldte Kirke ved Rescr. af 28 Det. 1740 fra denne Udgivt til den almindelige Skolekaffe var fritagen.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus, 7 Julii, og til Justitsraad samt Krigs: og Landcommissaire saa og Amtsforvalter H. Folsak), ang. at Magistraten i Randers skal paa Byens Begne ved Syn modtage det Magazinhuus, som efter Resos lution af 23de Junii 1740 i Randers, til Soulagement for Byens Borgerskab i Henseende til den der af Cavalle riet værende Indqvartering, er opbygt, og samme have i Opsigt og Ansvar, samt at, naar i Fremtiden nogen Brosefældighed derpaa maatte forefalde, fligt da. paa Byens Vegne skal reparteres, hvorimod Magistraten. paa Byens Vegne sig af samme kan benytte, alt ligesom de finde Byens Leilighed og Borgerskabet i Indqvarterin gen best soulageret; saa og at Justitsrand Folfak med dette Magazinhuses aarlige Vedligeholdelse skal have Inspektion og fornøden Opsigt. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 21 Julii. advare Borgerskabet i Kjøbenhavn og Christjans havn, at de ei med nogen Skipper, som har Ege-Tom mer inde, til Kongelig Tjeneste at levere, sig i noget (b) See noie Rescr. 6 Novbr. 1782. IV. Deel. 2 Bind. 0 Rjøb 21 Julii. Kjøb indlade, med mindre de ville have forbrudt deres 21 Julii, 21 Julii, 21 Julii, Kjøbe Rettighed, og levere det saa Maade kjøbende Tommer fra sia, uden Erstatning, saa og desuden der for med vilkaarlig Mu'ct aufees (c). (Saasom det er tils draget sig, at en Stipper, som til Kjobenhavn har fort en Laduing Ege, Tommer til Kongl. Tieneste, af bans inde havende ladning bar solgt en af de considerableste Piecer til en Moller paa Christianshavn.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at det med de Fattiges Væsen paa Kiobenhavns Amt stal for Uniformitets Skyld forholdes som paa andre Steder i Landet, og efter de herom ud gangne Forordninger og Befalinger. (Efterat Stifte befal. som Amtinand og Bræses i Inspectionen med de Fats tiges Basen paa bemeldte Amt, Anledning af Cancellies Skriv. under 27 de Maii 1741 til ham og øvrige Direkteurer for de Fattiges Væsen i Danmark, at erklære, hvorledes det saavel i Kjobenhavn som uden for Byen og paa Landet meget tiltagende Betlerte kunde bemmes, har foreslaaet 9 Voster, til at ændre adskillige sed de Fattiges Wesen og dets Indret ning paa for revne Amt forefundne Jrregulariteter i Henseens de til de Fattiges Inddeling paa Koten hos Bonden, fan og i Henseende til Præsternes. Mandtallers Udeblivelse og deraf flydende, tildeels uvisse, Restancer af godvillig Gave og Andet.) (d) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. Støvringgaards Kloster paa ny at opbygges (e), samt at der i eller ved Gaardens Bygning maa indrettes et Capel, hvor Klosterets Priorinde og Jomfruer kunne samlet holde deres Andagt, naar de, formedelst Veiens Længde og Besværlighed til Sognets Kirke, nodes il at holde. sig hjemme. Rescr. (til Biskopen i Ribe, og Notits til Generalkirke Inspections: Collegium); ang. at Skriftemaal i Kolding, som tilforn holdtes (a) See Plac. 24 Julif 1741. (d) See Rescr. 21 Septbr. 1753. (e) See Rescr. 9 Febr. 1742. Torse Torsdag Eftermiddag, strax efter Torsdags: Prædike. 21 Julii. ner herefter skal begyndes. (Efter Forslag fra Capella new, som androg, at der i disse Prædikener, som forhen efter en Fundats er holdet af Rector, men siden Decbr. 1739 af Capellanen efter Bytte imellem dem, neppe nogen Gang fine des 4 a 6 Tilhørere). (f) Rescr. (til Direkteurerne for de Fattiges Vasen i Dan 28 Julii. mark, samt til de Deputerede for Financerne), ang. at alle Kongens Caffe tilfaldende Sjette og Tiendepenge af de i Danmark og Norge erhvervede Midler maae fra benne Bevilgnings Dato tilhøre Convent og Børnehuset i Kjobenhavn, indtil 20000 Rdlr. kan være ind. komne. (Anledning af Direkteurernes Forestilling efter Canc. Skriv. af 27 de Maii 1741 (g), at Betlernes Tal formedelfi indfaldne sidste 2 besværlige laringer og dyre Tid bave tiltaget, og at de Fattiges Vasen var tran gende). (h) Rescr. (til Admiralitetet), ang. at med de ved Søes 28 Julii. Etatens Jurisdiction faldende Sjette: og Tiendepenge skal forholdes efter næstforestqaende Rescript. (i). Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat, og Notits til det 28 Julii. Asiatiske samt Vestindiske og Guineifte Compagnie), ang. at Skifterne efter de i disse Compagniers Tjeneste standne Betjente, som henhøre til Staden, og have gjort Rigtighed til Compagnierne, kunne forvaltes af Magi straten, m. m. (paa dens Ansegning). (k). Rescr. (til samme Magistrat), ang. at foranstalte, at den paa Ulfeldtsplads i Kjøbenhavn opsatte Steenstøtte, som ved Ildebranden 1728 er bleven be skadiget, igjen vorder repareret. 0 2 (f) Cfr. Rescr. 1 Maii 1739. Rescr. (g) Sees i Rescr. 21 Julit 1741 om Kbhvns Amt. (h) See næstfølgende Rescript, Skriv. af 17de Aug. og Rescr. 22 Sept. 1741, samt Rescr. s Dec. 1749. (i) Af Rothes Rescripter I. 596, 597. (k) Stan læses in extenfo hos Rothe 1. 608; men er opbævet ved Forordn. 15 Junii 1771, S. 15. 4 Aug. 4 Aug. 4 Aug. Rescr. (til Amtmanden over Sors Amt), atta. at han maa antage een Person, isteden for hidtil 2 til Jordes bogs, samt Contributions og Materialskriver ved Sors Kloster. (1) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Ribe: Stift),. ang. hvorledes den 11te Post i Fundationen for Stiftets geistlige Enkekasse skal forstaaes. Gr. Stiftbefal. og Bis. bave andraget, at der paa ads Filline Eider af En og anden paa de i Cassen Interesseredes va ved Deden Afgangnes efterladte umondige Berns Vegne er bleven paaftanet, i Følge af den under 14de April 1716 confirmeret Fundations 11te Vost, at den Enkemand, som ikke for fin Dod fra Entekassen sig havde afsondret, hans efterladte Born burde nude 3 gange faameget af Kassen, som deres Fader derudi bavde inesat; men at, endskjønt det vel skal kunne synes saaledes at være stipuleret i bemeldte ite Post, faa skal dog af en in Synodo Mar 1721 af Stiftbefalingsman den og Biskopen samt vedkommende Geiftlige, som havde for. fattet og indrettet Fundationen, berover givne Explication kunne fluttes, at dermed alene hensigtes til saadanne Umyn dige, som ved Dedsfaldet vare i Forældrenes Huse, og ikke af de Mar, at de kunde fortjene deres Bred, hvorved det og faa kal have havt sit Forblivende indtil Aaret 1739, da Provsten af Beile paa afg m. Selmers 5 Borns Begne bar formeret selvsamme Paastand, som er igjentaget in Synodo i Maret 1740, og atter proponeret i sidste Landemode udi indeværens de Aar: men, som Kassen ikke skal have formaaet at udbe tale saa anseelig en Summa, hvis Belob vilde blive 144 Rd. og der oftere kunde indfalde lige Casus, hvorved Kassen snar ligen funde ruineres, og det saameget mere, som den, for. medels Enkernes Mængde, og derved faldende udgivter, saa ledes skal være aftagcn, at der nu alene uddeles paa een Portion 6 Rd. 4 Me., ifteden for at i Aaret 1733, uddeltes 12 Rd, skal der være bleven proponeret, om ikke de umon dige vilde tage imod deres afdøde Faders fulde Indskud 48 Rdlr., indtil Sagen med fine Omitændigheder Kongen Eunde blive refereret, saavel i Henseende til denne Post, som til Moderation og Forandring i Fundationens 11te Art. for den tilkommende Tid. Thi er sunden for godt, at til Enkes Eaffens Conservation og Enkernes Gremtarv, Forberørte 11te Art. saaledes skal være forandret, at derved alene skal forstaaes umyndige Børn under 12 Mar, (1) See Sund. 7 Julii 1747 08 29 Jan. 1782. 12 Aar, som ikke have arvet saameget efter deres For: 4 Aug. ældre, at de deraf kunne underholdes, indtil de selv kun=" ne fortjene deres Brod; og skal det, som til dem i saa Maade skal udbetales, alene være den Summa, som des res, afdøde Faders fulde Indskud beløber sig til; men, naar de Umyndige ere over 12 Aar on saaledes af Hel bred, at de kunne begive sig i Tjeneste hos Andre, eller og de have arvet Midler efter deres Forældre, hvor af de kunne underholdes, da skal dem ikke noget af Kassen tillægges; ligesom og fornævnte afg. Selmers Born skal lade sig nøie med de til dem allerede udbetalte 48 Rdlr., som er den Summa, Faderen i Enkekassen har indsat- Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden og 15 Aug. Biskopen i Aalborg), ang. at det med Aalborg Latinske Skole saavel i Henseende til Docentium som Difcentium Capitalers forsvarlige Administration skal stricte forholdes efter Forordningen. (m) Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene), ang. at de faldende Sjette og Tiendepenge, som ere henlagte til Convent og Børnehuset i Kjobenhavn indtil 20000 Rdlr. skal betales i Amtstuen, og til Amtsfors valteren aarlig derom Attester indsendes. (n) 17 Aug. Bevilgn. (og Rescr. til Amtmanden over 18 Aug. Koldinghuus Amt), at Birketinget for det Koldinghusiske Rytterdistrikt (o), som hidtil i Viuf By har været holdet, maa herefter i Kolding Byes Tinglue administreres og betjenes. Canc. Skriv. (til Biskopen i Ribe), ang at 19 Aug. en allerede indrettet, og af Øvrigheden authorises 0 3 (m) Af Wandals geistl. Anordn. II. 242. ret (n) Af Rothes Rescripter I 599; fee Rescr. 28 Julii 1741 og 5 Decbr. 1749 med sin Henvisning. (0) Cfr. Rescr. 30 Nov. 1770 og 13 Junii 1771. 19 Aug. ret geistlig Herredsprotocol, som ikke med stemplet Paptir er forsynet, kan forblive indtil den er fuldskrevet, da jeparate Justits:, Stifte og Auctions same Overformynder Protocoller bor indrettes, og hver for sig med behørig stemplet Papiir forsynes. (p) 25 Aug. 25 Aug. 25 Aug. 25 Aug. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet samt Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at alle de, som i alle lægge sig efter Studium Theologicum, skulle der holde sig til Professorerne Lange og Franke, og ved deres Hi komst levere Testimonia fra dem til Rector on Professores eller Biskopen, som dem igjen i det Danske Can cellie skal indsende. Rescr. (til Generalpost Amtet), at Breve og Paqvetter imellem Officererne ved de i Norge oprettes de Garnisons: Compagnier og Indretningens Direc teurer eller Overkrigs. Commissarien maa imod Attest være frie for Porto. (q) Rejce. (til Landmilitie Seefionerne i Danmark), ang. at en Liste over alt Reserve Mandskabet skal ved førte Session forfattes; samt at det Gevær, hvorover Lands soldaterne efter Forordn. af 30te Junii 1741 skal funs ne see, bør være 3 Alen 9 Tommer langt, m. m. (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Ribe Stift), ang. at det Offer ved Brus defolk, Bornedaab eller Kirkegangskoner bør tilhøre de ved de reducerede Skoler da værende College, som bleve aflagde med at være Chordegne i Kjøbstæderne saavelsom Skoleholder for de fattige Born; og at Blokkerne skal lade sig neie med de deres Embede ellers tillagde (p) Cfr. Prom. 14 Martii 1778 og 13 Nov. 1779. (q) See Forordn. 17 Junii 1771. (r) Af Rothes Rescripter I. 54; see Forordn. 14 Sept. 1774 sillagde Judkomster, indtil En af dem enten ved Døden 25 Aug. afgaaer, eller Tjenesten i andre Maader lovlig ledig vor der, da den Længstlevende skal nyde begge Embeder, som da siden maae blive samlede og uadskilte; samt at med Disputen imellem Chordegnen og Klokkeren i Veile skal forholdes efter Meser. af 16de Septbr. 1740. (Saasom Klokkerne i de smaa Kjobfæder paa et og andet Sted toge Offer i Kirken, Chordegnene til Bræjudice.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko: I Sept. perne i Danmark og Norge, samt Notits til Ges neralkirke Inspections collegium), ang. at Provste Retten skal i geistlige Sager være første Instants. Gr. Generalfirfe Infpestores bave foreftilt, at Loven om det Foro, hvor Præster og andre geistlige Personer skal fra dommes deres Embeder, naar Forseelserne ere saa grove, ikke er saa tydelia, at jo derover ofte keer Jrring, oa vidt. loftig Ophold i Processerne: thi vel har Lovin i det Capitel om Bærneting, nemlig den Danske Lov i ifte Bog, adet Cap. 15de Art. Pag. 15, og den Norske Lov Vag. 13. forordnet, at geistlige Personer i geiflige Sager skal feges for Herredsprovsten og Provstemodet, det er Landemodet, og den Norske Lov siner, for Herredsprovßten, og siden for Stiftbefalingss manden og Superintendenten; men i det Capitel om Præster nes forseelse heder det i den Danke Lovs 2den Bogs 11te Cap. 11te Art. Vag. 289, og den Norske Lovs Vag. 300, at, naar en Præst forfeer sig grovt med Sacramentet, skal ban efter den Danke Lov for Provstemodet, som er Landemodet, indstævnes, og efter den Norske Lov for Stiftbefalingsman den og Superintendenten; ligesaa i det Capitel om Previter heder det i den Danske Lovs 2deu Bogs 16de Cap. ste Art. Wag. 326, og i den Norske Pag. 335, at, naar de finde nos gen Breft hos de Geistlige, skal Provsten paaminde dem, rette de sig ikke, al de indføre dem for Superintendenten, og hvilke han ikke fan fatte til rette, dem skal prooften stævne til Provstemode, for Stiftbefalingsmanden og Superintenden ten; da iligemaade det Capitel om Superintendenter, saasom den Danske Lov i 2den Bogs 17de Cap. 3de Art. Vag. 333, og den Norske Lov Pag. 342 befaler, at boilfe Præffer ikke tage vare paa deres Embede, dem. skal Superintendenten give Waamindelse og Advarsel, og ftraffe dem, faa d. enten bedre sig, eller lade dem for Stiftbefalingsmanden og sig indkom. me, og sætte dem af deres Embede: det og fornemmes, at nogle af foranferte Lovens Artikle vil slutte, at, naar Forseelsen er saa stor, at de kunde forsjene Afsættelse fra £4 Cine 1 Sept. Embedet, det da ikke fulde være Provsternes Sag at domme, af hvilken Anledning det ogsaa ofte falifee, at Provste Ret. ten henviser en saadan Sag fra sig til Landemodet, eller i Norge til Stiftbefalingsmanden og Supermtendenten i Cas pitelet; Landemodet derimod, eller Capitelet, som er Over- Met, henviser Sagen til Proufte Retten et paademine, faas som en Overret ei fan domme, førend Dom er gangen til Under Retten. Paa det saadan Dobold i sige Processee cengang kunde forekommes, og den Tvivlraadighed ophæves, saavelsom at der kunde være len 1niformite overalt, og i geiflig Rettergange, ligesom i andre, være en vis Regul, og ordentlige Inftancer, anordnes, 1 Sept. At i alle flige Sager, hvor geistlige Personer for Forseelser for geistlig Ret bør actioneres, skal alle Tider, naar Propfts Ret efter Biskopens Ordre er anbe falet (s), Provste. Retten først kjende, og endelig domme, om end Forscelsen er saa stor, at den kan gaae til Afsættelse fra Embedet; og maae Provsterne ikke uden endelig Dom henvise Sagen for sin Vigtigheds Skyld til Landerhodet, eller til Stiftbefalingsman dens og Biskopens Paakjendelse, efterdi de, som en Overret, ei fan fjende og domme, førend der er gaaet Dom til Underretten, da Sagen først derefter skal inds stævnes til Stiftbefalingsmandens og Biskopens Paas kjendelse til Landemodet i Danmark, og til Capitelet i Norge. . Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), hvorved Taxten for dem, som forlange at transporteres over det i Øster og Vester: Hanherred beliggen de Aggersund Færgested, hvorover Landeveien fra Halborg til Hanherrederne, Tisted og Thyland for de Reis fende falder fastsættes, nemlig: for en Karosse med 6 Hefte, siden Færgen ikke samme paa eengang skal fun ne føre, 3 Mk.; en Chaise med 4 Heste 24 Sf.; en bes ladt Markedsvogn med Træsko, Kul, store Kramkister, eller deslige, 24 Sf.; en beflagen Postvogn 1 Mk, en Bonde (s) Cfr. Rescr. 18 Octbr. 1743. Bondevogn 10 Sf., en ledig hest 3 Sk., et Fahoved 2 Sf., en ridende Person 6 Sf; et eenligt Menneske, naar an den Fragt tillige haves, I a 2 Sf., men ellers 6 Sf.; skal forskrevne Taxt paa en Tavle paa hver Side af for nævnte Færgested af Færgelsbets Eiere opsættes. I Sept. Gen. Land Oecon. og Commerc. Coll. Skriv. (til Stifts 12 Sept. befalingsmændene i Danmark), ang. Rigtighed i Henseen de til de i Behold værende fremmede Klædevare, som de Handlende efter Rescr. 3 die Junii 1741 skulle uds føre. (t) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 15 Sept. i Viborg), ang. at Hospitalet i Viborg maa være befriet for Tiende til Kirkerne at svare af de Jorder, det enten nu eier, eller herefter etende vors der; og Viborg Byes Fattige nyde samme Beneficium; men at Kirkernes Jorder ci skal erciperes fra Tiendes Givelse, ikke heller don Latine Skole. (Baa Anfegning fra Forstanderen, at Hospitalet maatte befries fra at svare videre Tiende end til Norre Soans Præst, fiden andre ved Rescr. af 26de Aug. 1740 ere fritagne). (u) Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand og Bi 15 Sept. ffop), ang. at den for Øreslef Kloster: Sogn oprettede Skole maa forflyttes fra Lundby til Heilskov, og Degnen besørge hele Sognets Information, m, m. (Efter Beajering fra Proprietairinden til Dreslef Kloster om Forandring i Rescr. af 24de Martii 1741). (v) Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Va. 22 Sept. sen i Danmark), ang. de Convent og Borne huset skjenkede 6te og 10de Penge, samt om Tugthuset påa Moen, og de Betlere der skal indsættes. D'S (t) See Rescr. 26 Febr. 17.53. (u) See Rescr. 12 Aug. 1746. (v) J Rothes Rescripter III. 488. Gr. 22 Sept. 22 Sept. 28 Sept. Gr. 1) Direkteurerne have forespurgt sia, om de f Rescr. af 28de Julii 1741 nævnte 20000 Rdlr. Pat regnes for Ca. pital, af hvilken intet uden Menterne maa bruges, da Cons vent og Bornebuset i saa Fald ei fan af Gaven boite den forventende Notte, formedelft Bornebufets Gjeld &c.: 2) have de i Følge samme Rescript, som tillige befalede dem at inds give Forflaring, hvorvidt med Tugt, oa Manufakturhuset paa Moen var avanceret, derom gjort Jadberetning. Direkteurerne maae bruge af oven skrevne Penge, som de indkomme efterhaanden, til at bestyre de fornødne Udgivrer, dog med Sparsommelighed (x). J Tugt og Manufakturhuset paa Moen skal i Fremtiden mod tages stærke og friske Betlere, som for Betleriet blive opbragte og Direkteurerne tilsendte, paa det at der kunde bringes Frygt i deslige Mennesker, som hellere ville nære sig af Betlen, end med at arbeide (y). Udi, det øvrige Have Direkteurerne med al Flid derhen at see, at dette Huus kan vorde fat i fuldkommen Stand til en onskelig Fremgang (2). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. Præsteboligen i Stege. Canc. Skriv. (til Juftitiarius D. Sechman og Justitsraad Schoubo), ang. at, naar nogen af fremmed Religion eier Kirker i de Konge Tige Riger og Lande, vil Kongen herefter Selv kalde Præster i saadanne Kirke -Eieres Sted, som ikke ere af Evangelist: Lutherse Religion (Resolveret ved den Anledning, at en Proprietair, der befiender sig til den Catholfke Religion, og er bleven Eier af 4 Kirker med Jure vocandi, har gjort Ansøgning, at den Verson, til hucin bans Hustru, der er af den Lutherske Religion, har udaiyet Kaldsbrev at være Sonneoræft for 2 af forbemeldte Kirker, maatte nyde Konge lig Confirmation; og hermed communiceret, fordi det er en Woft, der vil iagttages ved Lovens Revision). (a) Rentek. (x) See Rescr. 5 Decbr. 1749 og 30 Novbr. 1759. (y) See Blac. 30 Julii 1745 08 Forordn. 18 Martii 1778, §. 2. (z) Cfr. Rescr. 4 April 1781 til Stater. Bofocd. (a) ft. Rescr. 7 Sept. 1770. Rentek. Skriv. (til Jagermesterne) med model, for 30 Sept. Derefter at indrette en Forklaring under Overforsternes of Amtsbetjentenes Hænder, hvad Steengjerder, Jordgrovter og Pile af Benderne aarlig sættes. (b) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 6 Obr i Ribe, ang. at Sognepræsten i Veile skal tillige ene være Sognepræst til Hornstrup Menighed, og labe alle Embedets Forretninger der forsyne, imod at han tillige ene maa oppebere baade Tienden og andre Indkomster af samme Sogn; samt at Capellanen i Veile skal tilligemed være Sognepræst for Vindinge Menighed, og nyde Goitids. Offer og Accidentser, saavelsom efter den gamle Rector og Præst Rodsteens Dad, Præstetienden af dette Kald. (Efterdi Rector Bager, som tillige til Bindinge var Sognepræst, er deb Skolens Reduction forflyttet, og Capellanen, som tilforn fors rettede Minifterialia i Hornftrup, derfor oppebar Hoitids Offeret og Accidentserne sammesteds.).. Rentek. Skriv. (til Zolderne), ang. at afle Slags Kornvare og Frugter, samt ufabriques rede Produkter og Vare, som de commercerende Indvaanere i roeskjøbing med egne Skibe derfra til Danmark føre, og med samme Stade Magistrats At tester bevise, at være efter Vedkommendes for dem gjorte edelige forklaring voren og falden paa Ers i den An- Deel, som under det Fyrstelige Glyksborgske Distrift sorterer, maae tilligemed Skibene i Told:, Last: og Havnepenges Svarelse paa lige Maade som de i Here tugdommet Slesvig faldende, og derfra kommende fibe og Vare ved Indgaaende ansees. (c) Rescr. (b) Af Rothes Rescripter I. 488: fee Forordn. 18 April 1781, Præmiff. samt 5. 9. 3 og 68. (c) See Skriv. 25 Julii 1750; cfr. Rescr. 2 Febr. . 1. 7 Obr. (Concession 28 Aug.) 13 Octbr, Rescr. (til Biskopen i Sjelland, og Notits til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. en Clauful, som skal infereres Copulationsbreve, og at Præsterne i Kjøbenhavn ei maae bruge fremmede Præster uden Biskopens Tilladelse. Gr. Generalfirke. Jnspektores have indberettet, at der, ope holder sig en Capellan i Kjobenhavn, ved Navn Hvass, som tilførn har været Personel Capellan i Norre Jodland, men kal have solgt samme sit Capellanie for 100 Rdlr., fiden Hvilken Tid han i nogle ar skal have lobet omkring paa adkillige Steder, og søgt sit Dehold, ved at forrette Minis fterialia for de Præster, som dertil vilde bruge ham, da ban imidlertid skal have fort et forargeligt Liv og Levnet, med Druffenskab, og anden en Præstemand aldeles uanstændig, og for hele Præsteskabet beskæmmelig Opforfel, saa at Præs ferne i Kiøbenhavn have været foraarfaget, at udelukke bam fra alle Embedsforretninger; men ikke destomindre skal han deg have understaaet sig i vor grues Sogn, og uden Soanes. præstens Tilladelse, at forrette Brudevielse for en Viintapper og en Assessor Enkes Dotter, uanfeet, at bendes Moder ikke havde samtykt fin Dotrevs gteskab; oa, til at bes smykke denne af bam foretagne Forretning, bar han, da Politiemesteren hos ham inqvirerede, bvo der havde tilladt ham, at forrette denne Copulation, foreviiff en af 2 Cautionister udgiven Atteft, efter hvilken Provsten og Sognepræsten Gerner fulde have fant, da denne Brudevielse af bam blev begiert, at han ikke selv kunde entrere derudi, men at der maatte tages hvad Præik de vilde, uden at han vilde derpaa gjøre nogen Vaatale, hvilket dog Vrovsten i bans af Collegio indhentede Erklæring benegter, og derimod har berettet, at have declareret, da Viintapperen og hans 2 Cautionister bes gierte Brudevielsen af ham, eller Tilladelse, at en anden maatte forrette den, at, som han ikke vilde gjøre den selv, faa vilde han ikke heller give nogen Anden Tilladelse til at giore den, og, om nogen Anden gjorte den, det da vilde blive bans Sag. Da, som dette Capellanens Foretagende ftrider imod al god Stik og Orden i Landet, og foraarfager Misforstaaelser i Familier, saa er, til at forekomme videre Norden og underfundig Vaafund, samt tillige at forebygge den vrange udtolkning, der iblandt gjøres af de ndgivende Copulationsbreve, funden for godt, At der saavel i det Slags Copulationsbreve, hvilke, med Frihed at bruge dertil anden end vedkommen de Præst, i det Danske Cancellie udfærdiges, som udi alle andre ordinaire Copulationsbreve, hvilke der blive - blive expederede, skal infereres den Clausel: "dog at 13 Obr. Brudevielsen skeer af en ved en ordentlig Menighed be ffisket Sognepræst, som for sin Forretnings Rigtighed fan være ansvarlig." Og hvad ellers Capellanen Hvass anbelanger, da er Politiemesteren under denne Dags Dato befaler, at betyde ham, at han skal være udsat af den geistlige Stand; og at tilholde ham, at aflagge den præstelige Habit, samt forbyde ham, at opholde sig i Kjøben havn eller Sjellands Stift. Men i det øvrige, for anden deslige Uorden, som ved saadanne sig i Kjobenhavn, under Navn af Sollicitation, indsnigende urigtige Præster funde skee, at afskaffe, vil Kongen, at ingen Præst i Bjøbenhavn maa til Embedets Forretninger bruge nogen fremmed Præst, inden den samme sig hos Bie stopen med fine Attester fra det Stifts Biskop, hvor han har tjent, har legitimeret, og faaet paategnet, at det er ham tilladt, at lade sig brage, naar nogen af Præsterne hane Tjeneste forlanger (d). Rescr. (til det Theologiske Facultet, og til 20 O&tbr Biskopen i Sjelland), ang. at der indtil videre ogsaa maa beres Dimisprædikener i Helliga geistes Kirke i Kjøbenhavn. (Saasom J. Olrog, Capel Ian ved Trinitatis Kirke i Kjobenhavn, har andraget, at Aftensangsprædiken i samme Kirke, hvilken hau, som den ene (e) Cavellan ped Kirken, haver at forrette, efter Acades miets Fundats egentlig tilhører de Studentere, som begiere at prædike for Demis under fecundo Theologo, saa at ban ikke tan have feiliated at prædike nogen Son eller Helligdag, naar Professor Reus er foraarfaget at here Dimisprædiken til Aftenfang der i Kirken, det han formener ofte at kunne free, formedelst Prof. Reuses havende prædike Embede ved Hoffet, og fordi Vrof. ikke fan transportere fin Dimisprædiken fra Son og Helligdags Aftensang til de Dage i ugen, naar de andre 2 Theologi tunne være fri for, selv at vore Dimis prædiken.) (d) Cfr. Rescr. 9 April 1777. (e) Sge Rescr. 25 Septbr. 1744- Rescr. 20 Octbr. 27 Octbr. 27 Obr. 27 Obr.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen iSjelland), ang. at, naar Klokkeren i Korsser ved Deden afgaaer, da skal Klokkeriet annectes res til Degnekaldet sammesteds, hvorimod Degnen skal holde en Karl, som skal opvarte Klokkerens Function. (Efter Ansegning fra Cbordegnen, som tilforn har været Horer ved Kallundborg Skole, saasom begges Emb.ds-Inds somter ere faa, og Almuen ei vilde give bam Accidentser efter Reglementet, m. v.) Rescr. (til Missionscollegium), ang. at samine overlades Foranstaltningen med Vaisenhusets Apotheqve, m. m. (saasom Stadens Apothequere havde gjort Tilbud i Henseende til dets Forpagtning, og dets Provisor Gynther ligeledes). (f) Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Væs fen i Danmark), ang. at de (g) maa pad Kongl. Confirmation udstede Vocation til J. Severin, at være Præst og Sjelesorger ved Brøndstrædets, Abel Cathrines, Lille Vartous og Vester Hospita ler i Kjøbenhavn, dog med saadan Indskrænkning i Kaldsbrevet, at han ei maa befatte sig med nogen præstes lig Forretning for andre end de Fattige, som høre til disse Huse; samt at ham af alle 4 Huse maa tillægges i Løn 92 Rdlr., Offer 10 Rdlr., Suusleie 40 Rdlr., samt desuden 50 Rdlr. aarlig; og endelig, at ham, ligesom Præsten ved Børnehuset, maa forundes, efter nogle Aars Tjeneste, Haab om promotion. (Efter Direk teurernes Forslag, til mere Opbyggelse for de Fattige, som bidtil ei have havt uden en Student). (h) Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmændene i Norge, samt Notits til Rentekammeret), ang. C) See Rescr. 12 Novbr. 1772, §. 9. (g) Cfr. Rescr. 4 April 1781 og 17 Martii 1784. (h) Cfr. Rescr. 20 Novbr. 1776. at at Forordn. af 29de Decbr. 1732 og 24de Jan. 27 Obr. 1738 (hvorved er bevilget, at de i Danmark Tid efter anden formedelst lang og tro Tjeneste eller Svaghed dimit. terende Militaires, Under: Officerer og Gemene, som i 14 Aar have staaet i virkelig Tjeneste, og derpaa erholdet deres rigtige Passe og Afskeed, samt Saadanne, som imidlertid kunde være bleve beheftede med Svag hed, formedelst hvilken de imod deres Villie have maate ter quittere, og ikke igjen ere blevne dygtige til Tjeneste, maae 1) nedsætte sig i Danmark, i Kjøbstæderne eller paa Landet, og der tilligemed deres hustruer arbeide saa meget, som de med deres egne hænder kunne afsteds komme, dog uden Svende og Drenge at holde, eller sig med Andre at affociere, ei heller Kjøbmandsbab og anden borgerlig Caring at drive; samt 2) være, i saavidt de ikke bruge borgerlig Næring i Kjøbstæderne, befriede for borgerlige paalæg og Skatter, samt paa Lander for Inderste, Folke og familiestat) skulde og extendere sig til Torge, saa at de sig der befindende forafskedigede Militaires skulle ligeledes nyde for revne Immuniteter og Friheder gobt ab. (i) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 27 Obr. ang. dem, der sig som Barberere i Bergen vil nedsætte. Gr. Oldermanden for Amtet sammesteds bar flaget, at Amtet, formebeift mange Fuffere, var i flet Tilstand, og at ingen efter Privil. 2den Art. nu fan komme i fanget, ved det Forordn. af 30te April 1736 befaler Examen i Kjobens havn, samt at betale 600 Rdlr.: desaarfag han har bedet, at Lauget maatte blive exciperet fra denne Forordnings Bydens de, og at det maatte forholdes efter dets Priv. af 15de Aug. 1733. Som bemeldte Forordnings Bydende i saavidt ved Mefer. af 28de Jun 1737 er forandret, og Omkostningerne saaledes modererede, at Chirurgi maae afstaae deres Ames Rettigs (i) See Forordn. 24 Decbr. 1760, 5. 13, No 7, og 22 Decbr. 1761, P. III. §. 11, Skriv. 4 Maii 1764 S. 1, 99, 4 Mail 1769. 27 Octbr, Rettighed til Andre paa faadanne Vilkaar, som imellem dem indbordes frivilligen indgaaes, og at de Amts: Chirurgi, som efter uditanden Examen i Riebenhavn (k) sætte sig ned i de smaa Kiobstæder, skulle i faa Fald iftun erlægge til Kongens Kasse i de storre Stæder (hvoriblandt Bergen er bleven regnet) 40 Rdlr. C): saa er funden for godt, 27 Obr. At det herudinden indtil videre ester berørte Rescript af 28de Junii 1737 skal forholdes. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt Notits til Generalkirkes Inspectionscolle gium, ang. dem, som over den i Loven fore skrevne Tid holde sig fra Alterens Sacra. mente. (m) Gr. Af Forestilling fra Generalfirfe Infpectoribus et for. nummen, hvorledes paa endeel Steder nogle af de Folk, som en Tid lang have været bengivet til Separatismum, og i faadan Tilstand entholdet sig fra den offentlige Gudstjeneste og Kirkens Gode, efterhaanden begynde at komme til Eftertanke, soge Kirken, og med Langfel begjere at antages til Alterens Sacramente, om det kunde see uden Skam, og, som de kalde det, uden at ove Evang over Samvittigheden, hvilket tidt og ofte skal have foranlediget Geiftligbeden, at indkoms me med Forespørgseler, hvorledes der fulde forholdes med saadanne Menneffer, som enten af Blødhed, frygt, eller falske forudfattede Meninger, over Aar og Dag fra Alterens Sacramentes Brig sig have entholdet, men ders hos intet forargeligt i andre Maader bave begaaet; hvad en ten de prævia Informatione, et Preparatione paa deres inders lige Langsel og Attraa maatte uden offentlig Afbigt antages til Communion, eller om der endeligen skulde urgeres, at de for deres Antagelse Fulde efter Lovens 2den Bogs ste Cap. 27de Art. ydstaae Kirkens Disciplin? Paa det slig lorden saavidt mueliat og paa bedfle Maade kunde afbielpes, saavel som og forebygges, at saadanne Folk ikke fulde paaskyde, at der oves Tvang over Samvittigheden, og saaledes deraf tage Anledning at faste Skolden fra sig paa Andre, at de ikke kunne blive i Kirkens Samfund: saa anordnes og befales bermed, (k) See Rescr. 13 April 1742 og 15 april 1773. Alt (1) See Rescr. 3 Maii 1743, 5. 2, og Skriv. 22 April 1769. (m) See 4 Octobr. 1748, 27 Decbr. 1754 og 17 Decbr. 1756, sauit Prom. 15 Octbr. 1774; eft. Rescr. s Martii 1745. At Biskopen lader Præsterne overalt i Stiftet ber 3 Novbr. kjendtgjøre, og dem tilholde, at de, naar dem forefoma me saadanne Personer, som, af ovenmeldte Warfager eller andre Scrupler, have i nogle Aar entholdet sig fra Herrens Bord, men nu forlange at antages Dertil uden foregaaende offentlig Afbigt, og de ellers intet forargeligt i andre Maader have begaaet, skulle anmelde saadanne Folkes Navne for Biskopen, da han efter Oms stændighedernes Undersøgning til Kongen med videre Fores stilling haver at indkomme, til Dispensations Erlans gelse for Vedkommende, førend de maae admitteres til Herrens Bord; derhos dog herved tilstædes, at Biskos pen i saadanne Tilfælde, hvor han kunde finde Opsættelse at ville være farlig, og at Kongelig Resolution ikke vel funde oppebies, maa have Magt til, at tillade vedkome mende Præster, saadanne Personer strap at deelagtige gjøre i Kirkens Gode, det Biskopen ligeledes strap til Kongen haver at indberette, for derpaa allern. Appros bation at indhente: hvorimod de, som af foragt, Skjødesløshed, liderlig Levnet, Trettekjerhed og Uartighed, have afholdet sig, skal som tilforn være Lovens Bydende underkastede, med at staae Birkens Disciplin, eller selv at anholde om Kongelig Di spensation. Rentek. Skrivelse, ang, at de vare, som ikke fin 7 Novbr. des anførte i Toldsedlene fra Flensborg og andre Slesvigske Steder, confisqveres. (n) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Guds. 7 Novbr. tjenesten for den Tydske Menighed paa Christians. havn maa, ligesom forend Rescr. af 24de April 1741, begyn (n) Af Rothes Mefceipter I, 571; see Coldfon. 26 Nov. 1768 og Plac. 24 April 1770. IV. Deel. 2 Bind. 10 Novbr. begyndes Kl. 12, og at der fer dem maa holdes Com munion hver anden Torsdag, faa og at Capellanen skal hver Torsdag holde en Time Catechisation, isteden for Prædiken, samt hver anden Onsdag sidde Skrifte. (Vaa Lemmernes Anfegning, eftersom Tiden imellem den Danske og Endske Prædiken efter bemeldte Rescript var for fnap til at befpife deres golk). (0) To Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Delinqvent Omkostningernes Ligning paa Bornholms Kjøbstæder og Landbeboere, samt deres Indkrævelse. Gr. J Følge Resol. af 26de Maii fidftafvigt er Stiftbefal. desangaa nde indkommen med Forslag, bestaaende af 3 Pos fter. Paa det saadan Ligning i alle Tilfælde, uden Banffes lighed og uden Misregning, tan see, Kal dermed forholdes saaledes: Naar det først er afgjort, hvor stor Summen er, som t Delinqvent Omkostninger af det hele Land Bornholm skal svares, skal de Parter deraf lignes paa Landet, og den øvrige 4de Part paa Kjøbstæderne; og, paa det at hver Kjøbstæd kan vide, hvor stor en Deel den tilkommer af bemeldte Fjerdepart at svare, saa skal samme regnes til 120 Dele, hvoraf Rønne svarer 50, Zero 34, Svanneke 15, Aakirkeby 12, og Hasle 9 Dele, da hver Kjøbstæds saaledes beregnede Andeel skal af Byfogden med 2 Borgere lignes paa de i Kjøbstæ derne boende Geistlige og Verdslige samt militaire Betjente, efter deres Formue og Tilstand, og paa Bore gerskabet, efter enhvers Handels og Formnes Beskaffen hed; hvilken forfattede Ligning fal, forend derefter Nos ger maa indkræves, være af Amtmanden, som i flig Tilfælde, efter Bevilgning af ode Novbr. 1740, forrets ter Stiftamtmandens Embede (p), approberet; men af (o) See Anordn. (i Rescr.) 16 Movbe. 1759 09 Rescr. 3 Maii 1760. (p). See Rescr. 21 Martii 1766. af Landers Andeel skal lignes paa Landets Hartkorn, 10 Novbr. Præstegaardene ibegrebne, hvilke, da de ikke findes til Hartkern anslagne, ved denne Ligning skal ansees som nogle af de bedste Bøndergaarde, til 10 Tor. Hartkorn hver, de Dele, og den øvrige Deel paa de øvrige Landets Beboere, som Huuemænd og andre, der ikke bes sidde noget Hartkorn, alt efter deres Tilstand og Formue; hvilken Ligning saavel paa Hartkornet som de øvrige af Landers Beboere, der ikke besidde noget Hartkorn, af Amtsforvalteren til Amtmandens Revision og Paa tegning skal forfattes, hvorefter Herredsfogderne, en hver i sit Distrikt, skal indkræve Pengene. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 10 Novbr. i Ribe), ang. Degne-Indkomsterne af Tviis- og Felding, samt Vinding og Vindsogne maae fors blive til Sognedegnenes Underholdning, samt til bes høvende Omgangsstolemesteres Lønninger; dog med Vilfaat, at Ribeskole skal nyde en vis aarlig taalelig Pension af bemeldte Degnekalde efter deres Indkomsters Tilstand samt Stiftamtmandens og Biskepens billige Sigelse, som maa og skal hos de Vedkommende i Mans gel af Betaling uden videre Lov eg Dom af Rettens Middel søges og udpantes (q). (Efter Ansogning fra nogle Lodtagende og Eiere af bemeldte Sogne og Kirker, hvori de forestillede, at de Danske Skolers Indretning i disse Sogne hindredes derved, at, da Indkomsterne fra Holstebro- Stole, hvis Disciple som Lobedegne forben betjente samme Sogne imod Degne Indkomsternes Oppeborsel, ere blevne henlagde til Ribeskole, skal dennes Rector paastaae disse Ind komster, da dog Ribeskole ei kan forsone Degnes og Skole holder Tjeneßerne.) Rescr. (til de samme), ang. at Naut, Mei 10 Novbr. rup og Mæborg Sogne skal forsynes med Sædedegne, og Rector Scholæ i Ribe, af dem P 2 (9) See gorordn. 11 Maii 1775, S. 83. nyde 10 Novbr. nyde 3 til 4 Ridir. Pension aarlig efier Stiftamtman dens og Biskopens Sigelse, som Degnene skal i rette Tid erlægge, under Straf af Arrest paa deres visseste og redeste Indkomster, og deri uden Lov og Dom ved Rettens: Middel gjøres udlæg (r). 14 Novbr. 21 Novbr. 24 Novbr. Rentef. Skrivelse, ang. at Bradser og Skrubber, som bruges ved Manufakturer, maae ikke indføres i Sjelland, men vel i Jydland. (s) = Canc. ang. Korn fra Heiligenhaven. (c) Reset. (til Amtmændene over Skanderborg og Nakjers, samt Dronningborg, Silkeborg og Mariager. Amter), ang. at Tinghuset for Torsting og Vrads Zerreder maa forflyttes fra Lovet, men at Amtmændene dertil skal udsøge en Plads. (Saasom Lovet, siden det Standerborgke Distrikt under Birketinget blev indrettet for det meste af Sorting Herred, tage i en upkant af Herreders ne, og Tingbuset formedelst Brosifældighed nu skulde opbygges). (u) 24 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang, at feie den Anstalt, at Crcecutionen over de Delinqventer, som blive domte at pidskes i fængs felet, skal herefter fee, i Kjøbstæderne ved Slutteren, og paa Landet ved Staadderfogderne. (Vaa bans Ans dragende tit Cancelliet, at det i Bergens Stift bidindtil at Have været brugeligt, at, naar nogen Delinquent er bleven doint, for ringe Tyverie og deslige Misgjerninger at pids fes i gangiel, da kal saadanne Erecutioner være bleven fort og forrettet af Bøddelen, hvilket skal foraarfage, at deslige Delingventer da ei at faune faae Ejeneste eller Ars beide hos nogen Mand enten i Kiebfkæderne eller paa Landet, men saaledes blive Landet til Byrde.) Rescr. (r) See ibib. Grundene til dette Rescript ere omtrent de samme, Skoleholderiet undtaget, som i næstforrige. (s) Af Rothes Rescripter I. 569; men einævnt i de senere Toldtarifer. (t) See Skriv. 17 Febr. 1742. (u) See Rescr. 14 Febr. 1744. Rescr. (tif Politiemesteren i Riobenhavn), ang. hvorledes med de fremmede Ministres Betjente, som paa Gaderne i Bjøbenhavn yppe Al Tarm, skal forholdes. Gr. J Ani dning af den fra Politiemefieren for nogen Tid fiden indkomne Rapport om de Exceffer, som nogle af de her ved Hoffet og i Kjobenhavn fin opholdende Russiske, Kaiserlige ou Spanske Envones, deres Domeffiqver have begaaet, er de somtlige her værende fremmede Minißris bleven gjort det Forslag, om de ikke i et Expedient, der kunde tiene til i Fremtiden at afværge faadanne Ereeffer, od dog ikke være de ved deres Caratterer bav nde Vrærogativer til Hinder, faas ledes vilde femme overeens, nemlia: "at, naar herefter de, her værende fremmede Ministrers Betjente paa Gaderne yppede nogen Allarm on Ustye, de Somme da af Veg. terne, naar de med det Gode, men forgjeves, havde fors manet dem at være fille on rolige, fulde arresteres, og til Raadhuset i et særdeles Kammer henføres, hverfra, efter at det er bleven bekjendt, hocm de ere, og hvad de betiene, deres Herrer, om hvis passeret er, firaren funde blive un devrett.t, paa det at de saadanne deres Betjente funde labe afhente, og selv, efter Befindende, over dem administrere Justitien." Saasom ovenmeldte samtlige Miniflre dette Expedient have antaget, og derudi saminkt, saa befales, At Politiemesteren feier den Anstalt, at, naar nogen faadan Casus maatte forefalde, det da dermed paa oven meldte Maade i alt vorder forholdet. 2 Decbr. Rescr. (til Amtmændene over Frideriksborg, 2 Decbr. Kronborg samt Hirschbolms Amter), ang. hvem der til Delinqvent Omkostningers Udredelse paa disse Amter skal concurrere. Gr. Begge Amtmand have andraget, at disse inter efter Rescr. af 3die Maii 1737 skal dertil concurrere, naar Sum men ikke er faa for, at den paa Stiftet Fan reparteres: men, som berørte Rescript og Forordn. af 26de Sept. 1732 alenefte bevilger, at deslige Omfofininger maa fignes imellem Bræner, Fogder, Rytterbender og andre Bender efter Harts Forn, saa at den fattige Bonde næsten alene maa bære Bors den for sig selv og dem, der intet Hartkorn have, og ere Be tiente, Mellere, Deane, Kromænd, Huusmænd og deslige, af hvilke der dog i disse Amter skal befindes en stor Deel Fa milier, som inaen Hartkorn have, og dog alligevel nyde lige god Beskyttelse, ved onde menneskers Aftraffelse; have begge Amter udbedet sig Resolution, om de ikke, enbver fine Am- 3 ter 2 Decbr, ter eller Amt, made besorge ved uvillige Tareringsmænd, . ligesom det i Kiobstæderne er brugeligt, at alle de paa Ame terne boende Familier, baade de der intet Hartkorn have, faa og de der Hartkorn besidde, i Litghed med hverandre, efter enhvers Formue, maa komme binanden til Hielp, til saadans ne Delingvent Omkostningers udredelse. Til Soulages ment for de i ovenbemeldte Rescript og Forordning benævnte Personer, bevilges, Decbr, At de i Frideriksborg, Kronborg og Hirsch, holms Amter sig befindende andre Familier ligeledes skal concurrere til Delinqvent. Omkostningers Ud. redelse, efter uvillige Mænds Taxation, og efter en hvers Evne og Formue, (v)" Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at hvem Stifter efter Militaire, som tillige ere Borgere eller Bønder paa Bornholm, og efter de didhen Reglerede bør forrettes. Gr. Byfogden i Ronne bar flaget over, at den militaire Jurisdiction der paa Stedet skal have bemægtiaet sig Stifte forretningen efter Skiftefkriver og Auditeur Thiefens for no gen Tid siden ved Deden afgangne Hustru, grundende faadan deres Foretagende derpaa, at bemeldte Skiftefkriver med milis faire Carafteer tillige er benaadet; men, som han derimod formener, samme Forretning med Rette at burde tilkomme bam, som ordinaire Skifteforvalter red Stedet, saa har han derfor, den slig Cafus et findes enten i Loven eller ved nogen aparte Kongelig Anordning decideret, anholdt om Resolution. Da, som desuden i Ronne skal findes flere Perfo ner af lige Beffaffenhed, nemlig de faa kaldede Haandlans gere ved Artilleriet, som nyde ikkun Rdlr. Befolding aars lig, men ere dog Borgere, der nyde Byens Friheder, og fvare dens Eynge; dernæst Under Officerere, baade af Ca valleriet og Infanteriet, som iligemaade ere eedsvorne Bor gere; og ligeledes saadanne Perfonerne, som undertiden dib for en eller anden Forseelse oversendes, til at forblive under Twil. Arrest: saa har han ligel des herom udbeder Resolu tion, af hvem deslige Skifter efterdags fulle forrettes. - Som det, efter Stiftamtmandens Erklæring, skal befindes, at mange, ja de fleste baade af Officerere og Gemene paa Borringholm, skal tillige enten være Borgere eller Bønder: faa finder Kongen for godt, At i Tilfælde, naar flige Skifter forefalde, skal den militaire og civile Jurisdiction være lige berettigede 'til (v) See Forordn. 1 Julii 1746. 5. 3. at at holde Skifte, og. conjunctim samme at forrette, samt 2 Decbr. Skiftebrev at udstæde (x), hvorved det dog skal iagt tages, at Bornemidlerne skal alene forblive under den civile Jurisdictions Opsyn og Ansvar; hvorimod den militaire Jurisdiction et skal nyde mere af Skifte. falario og Gebybr end en Trediedeel; men hvad sig i øvrigt de til Borringholm reglerede Personer an gaaer, da skal skifterne efter deslige Folk forrettes alene af Steders civile Øvrighed. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 2 Decbr, over Lollands-Stift), ang. at samtlig Borgerskab i Nakskov maa beholde Nakskov Kirkes Tiende för en billig Afgivt, naar de fremdeles, som hid=. indtil, bevise sig kjerlig og gavmild imod Kirken; men Kirkens Jorder skal til dens Bedste ved offentlig Auction bortfestes. (Efter Byens Ansogning, saasom Stiftbefal. og Bik. have forlangt Conditioner indsendt til Liendens Opbud, og nu en privat Mand vilde give mere af den og Jorderne, end Byen, efter gæstebrev af 23 de Julit 1690 har givet.) Rescr. (til Biskopen over Aggershuus Stift), 2 Decbr. ang, hvorledes med Delinqventers Besøgelse i Arresten og Udførsel til Justitspladsen i Christiania skal forholdes. (y) Gr. Præsten og Capellanen ved Aggershuus Slot og Aggers Menighed have klaget over adskillige leiligheder, som skal være passerede ved en Delingvents Udforfel til Retterstedet. Forbemeldte Præster skal fore (z) de forefaldende Des linqventer til Netterstedet, som høre under Garnisonen, endskjønt Misgjerningen paa andre Steder kunde være bes gaaet. Med Executionspladsen skal forholdes som 4 hids §. I. §. 2. (x) See noie Rescr. 7 Sept. 1742. (y) Cfr. Forordn. 13 Martii 1761. (z) See Forordn. 7 Febr. 1769 og Rescr. 22 April 1768. 2 Decbr. hidindtil er skeet, efter forefaldende Leilighed, saaledes som findes, at Executionen foteligst fan holdes. Præs fterne maae tage Delinquenten med i deres Vogn, naar alle Præcautioner derved bruges (a); saa og besøge. Sangerne, uden hver gang at melde det til Comman danten, dog med nødvendig Precaution. Og maa ikke hele Stolen, formedelst dens Mængde, indlades te Kredsen, saasom det er nok, at, foruden Præsterne, Catecheten og 4 a 5 Disciple der indlages. 2 Decbr Anordning om Tugthuset i Christiania og de Fattiges Forpflegning i Aggersbuus-Stift. (b) 1275 Gr. Undersaatterne i Aggershuus Stift, baade udi Kjobs fæderne og paa Landet, bave en særdeles Tonge og Besvæ ring af den frore Mængde af modtvillige, vanartige, stærke og fremmede Betlere, saavelsom af ulydige og gienstridige Tjenestefolk, Losgængere og dem, som fidde paa deres egen Saand, og ikke ville tiene for aarlig oft og Len, men efter deres Magelighed alene ville lade sig leie dageviis, til Bendekkandens og Landets Svækkelse. Kil faadan overhaandtagende fordærvelige Ufik og lorden at faae udryddet, og til Lettelse for bemeldte Undersaatter, bar Kongen til et Tugtbuses Indrettelse i Christiania fienket en anfeelig Capital, da Adskillige af Indbyggerne i Stiftet bave ogiaa contribueret en godvillig Gave til dette Werf, alt til den Ende, at flige, det almindelige faa fkadelige Folk, til Straf for dem selv, ved Arbeide, funde blive temmede, og at Andre, fornemmelig ben til vorende Ungdom, derved kun de opmuntres, efterdags at beflitte sig paa en lovlig Haands tering og Næringsmaade, og lære det, hvorved de kunne fertiene Bredet, uden at besvære Landet. Og, som det til et Eugtbuus i Christiania definerede Huns allerede er bleven opbygt, og det til Etiftets almindelige Nytte nu skal islandsættes, da Kongen gjør sig forsikret, dt de af Undersaatterne, som Gud har givet, og berefter giver Evne og Formue, frem deles (a) Bortfalder ved samme Forordn. og Rescript. (b) See næstfølgende Rescr., Tamt Stefer. 2. Str. af 2 Novbr. 1742, 7 08 14 Decbr. e. a. 15 Febr. og 18 Octbr. 1743; 21 Sebr. 1744, 2 af 11 Mati og 2 af 31 Julii samt 25 Sept. e. a.; 18 Junii og 22 Oct. 1745 13 Febr. 1772, 2 Octbr. 1776, Marti og 23 Juni 1780 samt 3 Jan. 1781 og Forordn. 9 Aug. 1754, §. 15, 16, 17; cfr. Rescr. 3 Novbr. 1774 14 g. 1776 pg 16 April 1777. beles rækker dette Verf Haanden: faa, paa det Enhver fon 2 Decbr. være vidende om de Ansialter, som berom fat gjøres, og hvorledes det i Fremtiden med de rette Fattiges Forpflegning skal forholdes, er følgende Anordning forfattet. om §. 21 Der skal strap i Stiftets Kirker af Præsterne Cap. I. paa Prædikestolene om Søndagen free efterfølgende Tile Anstalternes lysning og alvorlig Advarsel, hvilken, om fornoden Publication. gjøres, paa flere Sondage skal igjentages: 1) at alle §. I. fremmede Ledig og Losgængere, som ei have rigtig Pas, skal forføie sig til deres rette hjem, eller de og an dre, som have hjemme i det Sogn, hvor de sig opholde, strax eller til næstkommende Paaske søge Tjeneste,' efterdi det vorder ingen tilladt, at hendrive deres Tid i Orkes Toshed, at sidde paa egen haand, og lade sig leie Dagetal, men de skal Alle forsyne sig efterdags med flig aarlig Tjeneste (c): 2) alle fremmede rette et Tere, som ei formedelst Alderdom og Svaghed kan fore tjene deres Underholdning, og ei paa det Sted eller i det Sogn, hvor de findes, have havt deres hjem eller Tils hold i 2 Alar, skal forssie sin til deres Fødested, hvor de ere komme fra, hvilket og bør være deres rette Blivested, for tilkommende Tid, at der sammesteds kan vorde gjort Anstalt til deres Underholdning; men de, som tilhøre Sognet, og de, som der have opholdet sig i 2 Ant, søgt Kirken og Herrens Alter sammesteds, skal ansees for Segnets Almisse Lemmer, og skal strax anmelde sig hos Magistraten og de Fattiges Forstandere i Kjøbstæ derne, fame hos Lehnsmændene og Præsternes Med, hjelpere paa Landet, hvilke, efter at de noie have unders søgt enhvers Beskaffenhed og Tilstand, skal antegne dem, som de ansee at være rette fattige; unde hvilke alene de skal forstaaes, som formedelst Alderdom, Svaghed og Skrøbelighed ei kan arbeide;, men dem, som de skjønne P5 et (c) See Rescr. 25 April 1750 og Forordn. 9 Aug. 1754. 2 Decbr. ei at bør have 2lmisse, tal de formaae og advare, at de enten indfaste sig til næstfølgende Paaske at tjene for aar lig kost og Løn, eller søge en lovlig æringsmaade, efterdi det hverken skal være dem tilladt fra den Tid at betle, eller maa vente sig Almisse af Sognet, som Fats tige. Stærke, friske og arbeidsføre Betlere, baade Fremmede, saa og de der i 2 Aar, eller og stedse have opholdet sig i Sognet, som ei forfoie sig til deres hjem, eller have ikke antaget Tjeneste, som for ommeldt, til førstkommende Paaske, eller ikke bruge anden lovlig næ ring, skal, hvor de findes, paagribes, anholdes, og føres til Stiftets Tugthuus i Christiania til Arbeide, efterdi al Betlerie over hele Stiftet til den Tid skal være afskaffet: iligemaade skal det forholdes med alle Ledig og Losgængere, som ei paa samme Tid ere i virkelig aarlig Tjeneste, eller daglig bruge Haandverk (d). Og, paa det at Betlere, samt de Ledig og Losgangere, som ei have villet efterleve denne Anordning, men tanfe at vedblive deres sædvanlige Bevemaade, kan vorde opsøgte, og i Tugthuset straffede, skal der strax efter Paaske skee en almindelig Inquisition efter dem, hvilken ofte, efter DØvrighedens Godtfindende, skal vorde igjentaget, men fra Paaskedag af skal de, som, efter forommeldte Omgang, ere blevne anseete for rette Fattige, vorde underholdet, uden at have fornøden at emstrippe efter Foden: Fulde Nogen forstikke sig, og saaledes undgaae den almindelige Inquisition, skal de, naar de paagribes, ved forefaldens de Leilighed, eller i andre Inqvisitioner, ligemaade indføres i Tugthuset, saa at denne Anordning med aller største Alvorlighed, og uden at see igjennem Fingre med Nogen, skal efterleves. Denne Advarsel skal og offentlig strap kundgjøres af Rettens Betjente paa alle Tingene, for alvorlig skal formane Allmuen at holde sig den efters retlig, (d) See ibid. derhold. ning. Art. 1. retlig, og tage sig vare for paafølgende Skade. Jliges Decbr. maade skal den ved trykte placater til Alles Efterretning bekjendtgjøres, somt opslaaes paa Kirkedørene i Stif tet, i alle Bjøbstæderne paa Hjørnene af Gaderne, og andre offentlige Steder, samt i Lehnsmændenes og Gastgivergaardene, og hvor det ellers kan findes at være fornøden. Ingen uden Selvraadige, Lade, Cap. II. Modtvillige, Druffenbolte, friske, ugudelige og arbeids- Almisse Lems fere Betlere skal modtages i Tugthuset, men de Skros mernes Uns belige og rette Fattige al underholdes i Kjøbstæderne, og forpfleges i Lægdene paa Landet, enhver paa det Sted, hvor han har hjemme: til den Ende skal de Fattiges Forstandere, tilligemed deres Qvarteermestere, eller Medhjelpere i Kjøbstæderne, og Lehnsmændene med Præsternes medhjelpere paa Lander, under Øvrig hedernes Tilsyn og efter deres Instrux, besorge alle Gaar dene og Husene i Kjøbstæderne, og i Sognene paa Lans det, og formane alle Huusfædre, at de rigtig, under 1 Rdlrs Straf til Tugthuset for hver Person, som de fors dolge, angive efterfølgende Slags Betlere og Fattige, som enten have leiet Værelse, eller undertiden have Til hold hos dem, hvilke alle de skal tage i Diesyn, og ops regne, nemlig: 1) de fremmede Betlere, samt Stes det, hvorfra de ere komne, og hvorlænge de have været i Sognet; have de ikke opholder sig der i 2 Aar, skal de alvorligen forbyde Almuen at huse og hæle dem, men de skal strax forføie sig af Sognet eller Stiftet til deres Hjem; huser nogen dem i 2 Nætter over, skal de mulcs teres hver Nat Rdlr. til Tugchuset; ere de uformuende til at udrede Bøderne, skal de straffes om Søndagen ders efter i Halsjernet ved Kirkerne, i Sognefolkenes Nærværelse, er den Fremmede faa arm, at han ikke fan komme bort, skal der gives Øvrigheden tilkjende, som skal lade Almuen skyde sammen, og føre ham til sit hjem, 0113 2 Decbr. om det er i Fogderiet, hvis ei, da derfra og til et andet, hvorfra han videre al befordres ind til det Sted eller Stift, hvor han henhører: 2) de blinde, dumme, vanvittige, syge og sengeliggende Fattige, hvis Omstændigheder de skal beskrive, nemlig, om der kan være Forhaasning til deres Forbedring; hvor længe de have ligget; om de ere gifte; om een af dem er saa frise og stærk, at den kan fortjene al eller nogen Underholdning til sig selv og sin suge Egtefælle; om de have Born, hvor gamle, og hvor de ere; om de ere saa formuende, at de fan underholde deres spae Foreldre, eller behøve Hjelp dertil; om de have smaa Børn, som de ikke selv kan forsørge, og hvor mange: 3) alle de Sognet tilhøren de, samt fremmede, som over 2 Aar sammesteds. have havt deres Tilhold, omløbende Betlere; og, efterat de omstændeligen af Berterne, deres Naboer og Andre have undersøge deres Forhold og Levemaade, nem lig, om de ere liderlige sc., skal de anføre deres Opførsel, samt om de ere gifte, eller ei, af hvad Alder; om de Gifte betle begge, og om ingen af dem er saa stærk og rorig, at den enten fan tjene for aarlig Løn, eller paa en anden Maade fortjene noget til Ophold; om de ere Mand eller Qvindfolk; om de have Born, hvor mange, af hvad Alder, og hvor de ere; om nogle er boesiddende, af hvad Næring og Formue, eller om de berle tilligemed Forældrene: 4) uusmænd samt Suusmænds Qvin der eller Børn, som betle, og Aarsagerne, hvorfore de paa saadan Maade søge deres Fede: 5) betlende Børn, sanvel Fader og Moderløse, som og de, der have Fors celore levende; ved hvilke skal anføres, om de betle fors modelst Forældrenes Uformu nhed; derforuben skal de Børn optegnes, hvis Forældres Tilstand ikke formaner at holde dem i Skole, og underholde dem uden Betterte; de skal Alle anføres ved Alder, same Forældrenes Næring, Leves - Levemaade og Vilkaar noie efterforskes og beskrives: 2 Decbr, 6) det skal og antegnes, om Nogle af disse have tjent. ved de gevorbene eller nationale Regimenter, og om det er levende eller bortdøde Soldater Qvinder og 23ørn. Denne Forretning skal de give beskreven: og, paa det at alle Omstandighederne kan vorde iagttagne, Eal dem en Tabel fra de Fattiges Direkreurer vorde til stillet ved enhver Distrikts Magistrat, efter hvitfen Mandtallene skal indrettes. De saaledes i Rjobste: Art. 2. derne forfattede andtaller skal leveres til Magistras terne, hvilke skal lade Betlerne med deres Verter for dre for sig, og derefter paa det nisieste undersøge enhvers Tilstand, Forhold, Levemaade og andre Omstændigheder: de aldeles. Fattige, Ugifte, Blinde og Dumme, samt de, som stedse eller næsten altid ere sengeliggende og saa skrøbelige, at de ikke uden Hjelp kan komme af Huset, samt de, som ere ilde tilredte af Slod eller Rræft i Ansiaterne, skal indsættes i fattigstuerne, hvor flige Slage Mennesker egentlig henhøre, og hvor efterdags Ingen, uden de saal des Bestasne, maa indtages, paa det at Wenighedernes Lærere fan overfem me at besøge, undervise og trøste dem af Guds Ord; men, er der ei, og fan ei heller blive Rum til dem i de indrettede Fattigstuer, skal de fattiges Forstandere udsøge til dem beleilige Steder, hvor de hos Eikkelige fattige Folf fan faae Huusværelse og Opvartning, pas det at de, saavidt mueligt er, fan være samlede paa visse Steder under Forstanderens og Qvarteermesterens Tilsyn: disse skal, efter deres adskillige Tilstand og Ome stændigheder, ugentlig nyde af de Fattiges Caffe fra 34 St. til 36 Sf. og ei hoiere, uden Tilladelse fra de Fattiges Commission, hvilke Penge skal tilberes dem af vare teermesterne, som skal tilsee, at de Syge selv nyde Al missen, og at deres Verter eller andre i Huset ingen Deel have 2 Decbr. have derudi; ere nogle af de Spge givte, og den ene af dem saa frisk, men dog saa nødlidende, at den vel kan opvarte, men ei underholde den anden, blive te i deres Art. 3. Huse, og nyde den dem tillagde Almiffe. De andre Betlere, som, efter bemeldte Undersøgning, formedelst Alderdom og Skrøbelighed, ei kan fortjene Føden, skal ansees for at være rette fattige, og at behøve Amisse til deres Livs Ophold, dem skal Magistraten i Kjob. stæderne indføre i Bogen, efter 12te Art., og af de Fate tiges Caffa tillægge dem ugentlig 16 til 24 St., som de, en vis Dag om ugen, og paa et vist Sted, skal imod. tage af de Fattiges Forstandere, hvilke skal formane dem til Gudsfrygt, have Opsyn med dem, at de flittig søge Kirken, og foreholde dem, ei at hendrive deres Tid i Padhed, men at enhver efter Evne bor arbeide; Qvindfolkene bar spinde og binde far andre, og Mand folkene sage at fortjene noget ved det, som de i deres Ungdom kan have lært; thi, endskjønt de faae Almisse, er der dog deres Pligt at arbeide, hvad de formane: blive de Fattige syge, skal varteermesterne modtage og levere Pengene til dem: doe de, skal de have Jor: den fri, Præsterne og Klokkerne nyde intet for deres Umage; Staaderfogderne, Vægterne og andre, efter Magistratens Anordning, skal grave Graven, og bortbære dem; de Fattiges Kasse skal berale Riften, hvorimod deres Efterladte dertil hens Art. 4. falder. De øvrige Betlere, som enten, fordi de ere liderlige, Drukkenbolte, lade, friske, stærke, eller fan have lært det, hvorved de kan fortjene deres Brod, maae ingenlunde antages som Almisse Lemmer, men de skal advares, at de ei fra førstkom nende Paaste maae betle, men de skal fra den Tid af, enten ved aarlig Ejes neste, eller og paa anden lovlig Maade, som de bedst veed og kan, dog uden at gaae i Dagleie ud paa Landet, ad, Spørge Art. 5. spørge deres Brod; thi skulde de, naar Jnqvifitio: 2 Dechr. nen foretages, blive paagrebne, enten som bellende, eller ledige og uden Tjeneste, skal de anholdes, og uden Naa de indføres i Eugchuset. Som der ikke kan medtages Børn af Mængde i Tugthuset, inden der sees, hvor mange vorne Mennesker Stiftet indsender, skal det med fattige Børns Forpflegning forholdes paa efterfølgende Maade: Handels og Haasdverks Mænds Born i Bjøbstæderne, under 10 Aar, som Forældrene efter lade sig i Armod, skal imellem deres afdøde Forældres Professioner fordeles, underholdes og oplæres i deres Christendom, saint Drengebørnene holdes til deres For aldres Professioner, indtil de, tilligemed Pigebørnene, selv kan fortjene deres Brod; Øvrigheden og Over formynderne skal anvende al glid, at formaae de God gjørende af Sognefolfene, fornemmelig dem, som selv ingen Børn have, til at modtage, i Skole holde, og opføde de Venneløse og de øvrige under 10 Aar, som et ere af forommeldte Haandteringer, hvortil de vel og lade sig bevæge, naar det med bevægelige Ord forestilles bem, at mange fattige Børn af gode Naturens Gaver, som kunde blevne gjorte beqvemme til Fadernelanders Tjeneste i allehaande Forretninger, ere, formedelst deres Ungdoms Forsommelse, bleven ulyksalige, samt skadelige og til Byrde for det almindelige Bedste; men de, som et paa slige Maader fan ankomme, skal af de Fattiges Forstandere, med Øvrighedens Forevidende og Sam tykke, hensættes til skikkelige og fattige Folk, som dem for billig Betaling vil opføde, og holde til Skole: Dep som have Forældre levende, der ei formade at opføde dem, stal, mod billig hos dem betinget Betaling, forblive hos dem, saafremt de føre faa christeligt et Levner, at Børnes ne kan betroes dem, men, hvis ei, skal de bensættes hos Fremmede: Pengene for dem skal betales af de fattiges Caffe, 2 Decbr. Caffe, ved de Fattiges Forstandere, hvilke, tilligemed Qvarteermesterne, skal have Indseende, at de med forsvarlig Underholdning vorde forsynede, og ei fore somme deres Skolegang. Naar disse fattige Born ere over 10 Nar, da skal Pleiefædrene bave Magt til at bes holde dem fremdeles for Føde og klæde, indtil de have været ved Guds Bord, og imidlertid bæres der Omsorg for, at de tilbørligen vorde underviste i deres Christens dom; Børnene skal og efter den Tid være forbundne at tjene hos den for den sædvanlige Løn, om deres Tje neste behøves; men, dersom pleiefædrene ikke ville, eller deres Omstændigheder ikke tillade at have dem hos sig, naar de ere over 10 Har, skal Overformynderne og de Fattiges Forstandere sætte Drengebornene til Haandverker, ligesom de have Vert og Kræfter til, og Mesterne skal, naar Læredrenge behøves, antage dem, faa at ingen efter maa antage Drenge i Lære andens fteds fra, saalange flige fattige Børn ere at bekomme; ere Mesterne fattige, og Børnene saa unge, at de ei have Evne at holde dem i Skole, indtil de i Haand, verkerne fan gjøre dem Tjeneste, skal de aarlig have en liden Hjelp, til dem af de fattiges Kasse, men, naar de ere saa vorne, at de kan arbeide paa Verkstæderne, skal der accorderes med Mesterne om deres Lære Aar; og ingen Oldermand maa, under Straf til Tugthuset, indskrive Drenge fra fremmede Steder til Lære, inden at Byens fattige Born eve forsynede. Overfor mynderne og de Fattiges Forstandere skal søge at fore Staffe Pigebornene Tjeneste hos godt Folk, hvor de fan have Fede og Klæbe, og blive oplærte i deres Chri ftendom og alle Slage Huusgjerning (e). Skulde disse fattige Børn befindes gjenstridige og modvillige, Skal (e) Cfr. Reserv. 31 Julii-og 24 Sept. 1744 samt 24 Nov. 1764, S. 1. Art. 6. skal de, tilligemed et Tingsvidne om deres Forhold ind: 2 Decbr. føres i Tugchuset, naar baade det Gode og Onde er fore søgt med dem, for at føre dem paa den rette Vei; hvor de skal forblive, indtil der er Haab, om deres Forbedring. Naar Gud velsigner Tugthuset med lykkelig Fremgang, skal der gjøres Anstalt, hvorledes fattige Bern fan paa en visfere og bestandigere Fod vorde opfodte og oplærte. Fire Uger fra Publicationens Dato al disse Anstalter være gjorte, og 8 Dage derefter skal Vedkommende til de Fattiges Commission indberette, baade at de ere satte i Verk, saa og give omstændelig Forklaring om alt hvis derved maatte være forefalden, og hvad de derved kan have at erindre. Lehnsmændene skal forfatte 2 Mand. taller, et til Sognepræsterne, og et til Fogderne. I det til Fogderne skal de tilføie deres Forklaring og Betænken de, hvilke de holde for at være rette Alinisse Lemmer, paa det at Fogderne, efter Sognenes Størrelse, og Bes boernes Vilkaar, fan gjøre et ongefahrlig Overflag, enten be kan føde deres egne Fattige, eller nogle af dem skal inddeles i de større og mere formuende Sogne i Fogderiet; hvorefter de skal træde sammen med Provsterne og Sognepræsterne, og lade sammenkalde alle de i Mand tallerne navngivne Betlere sogneviis, og, naar de, t Lehnsmændenes og Præsternes Medhjelperes Overs værelse, have undersøgt deres Tilstand, Levemaade og Omstændigheder, skal de fastsætte efter den 2den, 3die og ste Art., hvem der bør være de rette Fattige, nem lig dem, som formedelst Mangel af Paarørende, der ikke kunne eller ville imodtage dem, og dem, som af Alderdom, Skrøbelighed eller Ungdom ei fan bekome me eller fortjene deres Levebrød, men behøve dertil andres Hjelp. De øvrige i den 4de Art. beskrevne Betlere skal de paaminde, enten at antage aarlig Tjeneste for Kost og Løh, eller og udvælge anden lovlig Næring, hvorved de IV. Deel, 2Bind. for Art. 7. 2 Decbr. tilkommende Tid kan fortjene deres Brød, dog at det ingenlunde maa see med at lade sig leie for Dagløn, hvilket ikke skal være dem tillade (f). Da bet er ikke at vente, at det Slags i den 2den Art. ommeldte Fattige i Begyndelsen kan vorde forpflegede paa Landet paa den Maade som i Kjøbstæderne, saa skal der i Fremtiden, naar de Fattiges Wesen nogenlunde er kommen i Stand, gjøre til dem de fornødne Anstalter, og indtil den Tid skal disse, ligesaavel som Sognenes andre rette Fattige, deles imellem Almuen i visse Lægde (g), hvorfra ingen Gaardmand maa befries. Denne Inddeling skal aarlig forandres, ligesom Beboerne kan blive mere eller mindre formuende, og de Fattiges Tal, fan aftage eller tilvore. Skuide et Sogn være uformuende, eller bestaae af saa faa Beboere, at det ikke kan underholde sine egne Fattige, maa de inddeles i Fogderiets større Sogne, saa at alle dets Fattige faae derudi deres Legde, i hvilke de, uden Omløben eller Betlen, katt faae deres Underholdning og Klæde. Hvor mange Bender der skal henlægges til een Fattig, kan ikke foreskrives, men derved skal hans slette og bedre Tilstand, samt Bondens Evne, og ei hans Gaards Størrelse eller Godhed, iagttages. Lægdene Stal af Provsterne og alle de andre i 6te Art. ommeldte Personer, i Almuens Overværelse, reguleres til de Fats tiges Underholdning. Derefter skal Lægdsbønderne ind byrdes forene sig, og giere vis Aftale, enten den Fattige skal stedse være hos Een af dem, til hvilken de Andre, ugentlig eller maanedlig kan hensende deres Tillæg, eller og Enhver af dem vil have ham hos sig i saa lang en Tid, som det kan tilkomme dem: hvad som bliver sluttet, skal føres til Boys, og ubrødelig efterleves. De Fattige Skal (f) See Rescr. 25 April 1750 08 Forordn. 9 Aug. 1754, §. 5. 1, 2. (g) See Rescr. 3 Jan. 1781. skal gjøre hvad Slags Huusgjerning de kan, efter der 2 Decbr. res Evne og Tilstand, hvormed Lægbet ikke maa overile dem, eller paalægge dem større og andet Arbeide, end de kan forrette. Med alt skal Præsternes medhjelpere Art. 8. og Lehnsmændene have tilbørlig Opsyn, og Magt til at sætte til rette saavel Laabsbenderne som de Fottige, naar de forsee sig imod disse Anstalter, eller og mulctere dem til de Fartiges Kasser efter Omstændighederne og Forseelsernes Beskaffenhed. Præsterne, de civile og militaire Betjente, samt andre Formuende, eller de, hvilke ei cre af den almindelige Bondeßtand, sal aarlig contribuere noget til de fattiges Kasse i Fogderierne, og de Fattige skal ikke inddeles med dem; men, skulde Deres Tal være faa stort, at den almindelige Almue ikke fan modtage dem, skal det, saasnart Inddelingen er skeet, anmeldes for (de Fattiges Commission, da Dis rekteurernes Resolution skal paafølge, hvorledes det sig med deres forpflegning skal forholdes. Naar de Sats tige doe, skal deres Begravelse, uden Bekostning paa Jord, til Præsten og Klokkeren, free af Lægs det. Med de Fattige, fader: og moderløse. samt Betlerbørn under 8 Aar (naar de ingen Paarerende eller Slegt have, som kan og vil opføde dem) skal det saaledes forholdes: de meestformuende Folk i Sognene skal anmodes om at antage sig flige fattige Børn til Op fødelse; og, naar Præsterne og de fornemmeste Sognefolk, enhver efter deres Evne og Indkomster, derudi foregaae Menighederne med deres gode Exempler, tvivles der ikke paa, at jo andre medlidende Christne og dertil findes villige, paa det at de kan blive opfødte, Gud til re, Federnelandet til Nytte, og dem, som bevise saadan Barmhiertighed, til Velsignelse: samme Børn skal blive hos deres Fosterfædre, indtil de opvore til Skolegang, da der iligemaade skal sørges for, at 2 de 2 Decbr, de fan blive oplærte i den sande Guds Kundskab, og fors synede med Søde og Klæde: til Vederlag for denne faderlige Omsorg, sal de tjene hos dem for Føde og Klæs de, indtil de have været til Gudsbord; skulde de siden i længere Tib behaves i Tjeneste, skal Fosterfædrene. have Magt til at beholde dem for almindelig Løn, indtil Mandfolkene komme til den Alder, at de fan antage -Gaard eller Huus med Jord til, og Qvindfolkene, ind til de paa samme Maade i Ægteskab kan verde forsynede. Børnene over 8 Aar skal hensættes til vindskibelige og buelige Mænd, som ville holde dem til Skole og allehaans de Arbeide, hvor de og, om deres Tjeneste forlanges, Skal forblive, indtil de, som forommeldt er, faae noget for sig selv (h): besovede vindfolk (i), samt fattige Huusmænd og Inderster, som enten formedelst Uformuenhed, eller fordi de have mange Børn, ei formaae at opføde og holde dem i Skole, skal, om deres Opdragelse kan betroes dem, have en liden aarlig Hjelp dertil af de Fattiges Kasse; er det ei raadeligt, skal Børnene tages fra dem, og hensættes, som meldt er, hos godt Folk, som lade sig deres Armod gaae til Hjerte, og ville antage dem. Præsterne og medhjelperne Skal have tilbørlig Opsyn, at de samtlig forsvarlig vorde opdragne og holdte i Skole. Om forbenævnte fattige Børns Forældres Armod foraarsages af deres Liderlighed eller Dovenskab, al Præsterne alvorlig formane dem til druelighed og Vindskibelighed; forbedre de sig ikke, skal de, om begge ere line skyldige, eller og den, hos hvilken Skylden er, indsendes til Tugthuset, og medføre Tingsvidne om deres Forhold, hvor de skal vorde holder til Svarsommelighed og Arbeide; ligesom og fors emmeldte Børn, som ere haardnakkede, ulydige, (h) See ibid. §. §. 15-17. (i) See Rescr. 2 Novbr. 1742, §. 4. mode Art. 9. modtvillige og gjenstridige, og ville ikke forbedre sig 2 Decbr. ester Formaninger og Revselser, skal, efter slig medføle gende Beviis, paa samme Maade vorde straffede, indtil de forandre deres begyndte onde Levnet. Ti Uger efter Publicationen skal Ovenskrevne, ang. de Fattige paa Landet, være sat i Stand, inden hvilken Tids Forløb en omstændelig Underretning derom skal være indsendet til de Fattiges Commission. -Naar nogen, efter at den første Indretning, efter forommeldte Artikle, er skeet, formedelst ulykkelige Tilfælde geraader i Armod, og kan ikke faae Broder uden Almisse, eller og forældrene doe fra Umyndige, uopfødte og uoplærte Børn, og efterlade dem i Fattigdom, uden Benners Hjelp, skal de af Christiania anmelde sig for de Fattiges Commis fion, og af de andre kjøbstæder for de Fattiges for standere sammesteds, da de, efter at alle i 2den, 3die, 4de og 5te Art. dem angaaende Omstændigheder ere blevne. undersøgte, fal, efter samme, underholdes af de Sate tiges Kasse: men paa Landet skal det angives for Præs sten, da de, efter Provstens, Sogdens og Sognes præstens Foranstaltning, skal have deres Forpflegning, indtil de i det efterfølgende Aar kan vorde inddeelte & Lægd. Skulde nogen, som ei er indskreven iblande de Fattiges Tal i Kjøbstæderne, en fattig Haandverks: Svend vg Dreng, som ei har Laug, eller Tjeneste dreng og Pige, samt paa Landet nogen, som ei er lagt i Lagd, blive overfalden af Sygdom, og stedse senge liggende, og samme har intet at pleie sig med, skal det paa forommeldte Steder angives og eramineres, hvor efter den Syge i Kjøbstæderne, efter sin Tilstand, skal nyde af de Fattiges Kasse til Ophold 24 til 36 St., og paa Landet 20 til 28 Sf. saalænge de ere sengeliggende; men, har Haandverks: Svenden og Drengen Laug, skal han underholdes efter Laugs: Artiklene, med min- 2.3 dre Art. 10. 2 Decbr. dre han bliver sengeliggende et halvt Aar, eg fan et imidlertid arbeide, da skal han have sin Deel af de Fate tiges Kasse: hvilke Penge skal henbæres til de Syge i Kjøstæderne ved Qvarteermesterne, og paa Landet ved Medhjelperne, som skal efterfee, at det til deres Nycte Art. II. alene vorder anvendt. I alle Kjøbstæderne skal i det mindste een af Skolemesterne have noget til aarlig Len af de Fattiges Kasse, efter de Fattiges Commis sions Godtfindende; hvorimod han skal uden Betaling trolig oplære den fattige Ungdom i at læse, skrive og rege ne, samt undervise dem i deres Christendem, saa og tils holde dem at søge Catechisationen on Sondagsprædi Fenerne: Magistraterne skal hver Qvartal besøge Sko lerne, og eftersee ethvert Barns Forfremmelse; vo, der som Skolemesterne befindes efterladne i deres Embeder, skal de straffes paa deres Løn, som skal henfalde til Tugthuset. Paa Landet skal de Fattige undervises, liges som den anden Ungdom, efter enhver Beigds i Brug Art. 12. værende Maade (k). J Kjøbstæderne skal Magis straten i en af dem og de fattiges Forstandere igjennemdragen, numereret og forseglet Bog, og Sognes præsterne paa Lander i en for hvert Præstegjeld af Provsten, fogden og Sognepræsten paa lige Maade indrettet Bog, indføre ved Datum alt, hvad der fore tages, handles og besluttes, angaaende de Fattige; hvad Afgang og Forandring ved dem kan forefalde; hvad Pen ge der indkommer og udgives; og alt andet det Fattiges Væsen vedkommende, saavel til deres egen Efterretning, som og, paa det at de. Fattiges Commission derom Art. 13. kan faae den fornødne og behøvende Underretning. Naar der i Rjøbstæderne behoves Spindere eller andre Ar beidsfolk til ny Manufakturers Indrettelse, skal - Entres (k) Cfe. Forordn. 25 Maii 1759, 5. 3, 08 Rescr. 24 Nov. 1764. Efter Art. 1. Art. 2. Entrepreneurerne have Ret til at betjene sig af Almiffe: 2 Decbr. Lemmerne dertil for billig Betaling, saavidt enhver af dem formaaer at arbeide, hvorom de, som flige Ting ville indrette, kan anmelde sig hos de Fattiges Commission, hvor de skal faae al den dertil fornødne Hjelp. Cap. III. 2det Cap. 1ste Art. skal fremmede Betlere, som ei om det Slags Folk, som ei have opholdet sig i 2 Aar i de Sogne, hvor de nu ere, maa opholde og sammesteds sogt Kirke og Altergang, ingenlunde være sig i Stiftet, Da dem, som deelagtig i noget Slags af Stifters Almisser, men de fa! føres til Tugrhuset. kal udføres af Stiftet paa dets Bekostninger: skulde de komme tilbage, skal de anholdes, oa de Fattiges Com missions Befaling indhentes, hvorledes der skal forhol de sig med dem. Alle de i adet Cap. 4de og 6te Art. ommeldte Betlere, som ei have antaget Tjeneste, eller have ei saadan Næring, hvorved de kan fortjene deres Fede; skal indføres til Tugthuset. Iligemaade de, som Art. 3. ingen Pas have, og omflakke fra et til et andet Sted; alle ledige folk, og paa egen gaand siddende Mand- og vindfolk, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, hvilke, efter Advarselen i 11te Cap., ikke have antaget Tjeneste for aarlig Kost og Løn. J Bjøbstæderne maa det ikke tillades Piger og andre ugivte vindfolk, uden Enker alene, at være uden Tjeneste, med mindre de, med at sye eller andre lovlige Haandteringer, bevise at fortjene deres Brød (1): ikke helier maa det være Pinerne. fornemmelig dem, som ci endnu have været til Gudsbord, tilladt, uden magistratens skrivtlige Tillas delse, at gaae omkring i husene og paa Gaderne med noget at fælge, men det skal skee af givte Roner og Enker (m), og hine skal tjene: de sal, naar de findes, an astes og ansees, som ledige. Drengebørn, som løbe paa Gaderne, og drive, og ville ei slaae sig til 24 (1) Cfr. Rescr. 26 Jan. 1776. (n) See Priv. 26 Septbr. 1749, §. 10. at 2 Decbr. at lære vis Haandtering, skal optages og fettts til Zaanda verker (n), efterdi alle Drengebørn, som ere komne til Alder og Skjønsomhed, skal holdes til Arbeide. Paa Landet maa ingen ugivt Mand: og vindfolk eller gtefolk, som ei have antaget Huse til Beboelse, men ere Inderster hos Gaard og Huusmænd, lade sig leie soppaa visse Tider em Aaret, enten maanedlig, ugentlig. eller daglig, efter deres eget Behag, og saaledes med ubillig Løn udsue Almuen; men de skal tjene Aaret om. Fring for stadig og sædvanlig Løn, bestaaende aleneste i Penge og Klæder, og ei i Bondens Ager og Eng, eller anden Gaardens Tilliggende; og de maae ei. fors beholde sig nogle visse Tider til deres egen Nytte; dog maae de antage Tjeneste hos 2 Bønder-for aarlig vis Løn, og tjene hos een Bonde een Uge eller een Maaned, og Elige saa lang Tid hos en anden, ligesom de indbyrdes kan forenes: Halve Aars Tjenester skal ei heller tillades, paa det at Tjenestefolkene ei skal vorde fornærmede og blive tjenestelose om Vinteren, naar de have forretter Bondens strængeste Arbeide om Sommeren: have Gaardmænd flere Born, end de bruge til deres Avlings og Nærings Fortsættelse, eller Suusmænd vorne Børn (naar de, formedelst høi Alderdom og Svaghed ei selv behøve dem hjemme), skal de iligemaade tjene for aarlig Len hos andre og fra slig aarlig Tjeneste maa ingen, enten Krigs folk eller andre være befriede, men de skal samtlig, udent nogen Slags Skin, Forevending og Erception, være pligtige til flige Tjenesters Antagelse: og maa ingen, un der Straf til Tugthuset, herined see igjennem Fingre og give dem Medhold, langt mindre tage dem i Forsvar; thi dette skal være en almindelig Lov og Regel for alle ovenskrevne Folk i hele Stiftet, alt til den Ende, at den skadelige Misbrug, som har taget Overhaand blandt Tjeneste (n) See Rescr. 25 Sept. 1744. i Slutn." Tjenestefolf, at de helst ville tjene nogle Dage ugentlig for 2 Decbr. stor Løn, og fortære det Fortjente i Orkesløshed i den Dersom forommeldte evrige Tid, fan vorde hemmet. Personer, en Maaned efter disse Anstalters Publication, ikke selv kan forstaffe sig Tjeneste, stal de anmelde det hos Lehnsmændene, som offentlig paa Kirkebakkerne paa abskillige Sondage skal bekjendtgjøre for Sognefolfene, at disse for aarlig Len fan befommies til Tjeneste; Lehnsmændene skal ogsaa anmelde det for Fogderne, som skal paa samme Maade srembyde dem i Fogderiets andre Kirkesogne: naar de ledige, og til ingen Tjeneste antagne Folk ikke ved Inquisitionen med rigtige Attester fra Fogderne kan bevise, at de paa denne Maade have søgt Tjeneste, men ei fundet bekomme den, skal de ansees, som modtvillige til at have villet tage Tjeneste, og skal straffes neb Tugthuset som andre Ledige: Fogder ne skal melde det for de Fattiges Commission, hvilke der ei, efter forommeldte Omgang, fan faae Tjeneste. Jligemaade skal de, som behøve og kan ei bekomme Tjenestefolk, tilfjendegive denne Mangel for de fate tiges Commission, da de, om mueligt er, skal vorde hjulpne med Tjenestefolt fra Stiftets andre Distrikter, hvor der kan være Forraad paa dem; og, naar de Tje nestelose, som ei virkelig ere i Kongelig Tjeneste, fan faae en Leilighed i andre Fogderier, skal de antage den, paa det at Stiftet, saavel Husbonder som Tyende, fan vorde forsynet (o). De Haandverksmænd, baade givte og ugivte, hvilke Loven tillader at være paa Landet (p), maae fremdeles bruge deres Haandteringer. Naar Gaardmænd og andre Boende paa Landet, i høstens og andre Aarets Tider, behove Leiefolk, skal de dertil Q5 bruge (c) See Forordu. 9 Aug. 1753, og Rescr. 30 Julii 1762. (p) Cfr. Priv. 30 Jul 1662, §. 1. og Danske Lov 3- 13 23. samt Fon. 1754, 9. 4. Art. 4. - 2 Décor. bruge de Zunsmænd on deres Qvinder, som beboe en ten paa deres Livstid bygslede, eller og paa visse Aar an tagne Huse, hvilke aleneste, og ingen anden, skal have Tilladelse at gaae i Dagleie. Vanartige, gjenstri dige, modtvillige, lade, ulydige, utro og tyv agtige Tjenestefolk, samt de, hvilke med Forsæt til foie deres Husbonder Skade, som lobe, uden at ud. tjene deres Tjeneste, fra een og til en anden; som med Drik, Dobbel, atteløben eller deres egne for. retninger forsømme Arbeidet, og ere ikke stadige eller dagligen i deres antagne Tjenester; samt de, som paa an dre slige grove Maader forsee sig, skal straffes med Tugts huset, paa det at Tjenestefolkene, af Frygt for Straf, kan vorde afskrækkede fra at være selvraadige, og opmun tres til at forrette deres Husbonders Arbeide med Tro skab, Omhyggelighed og Hurtighed (q). Desligeste skal uforligelige og liderlige Ægtefolk, efter Lovens 6te Bogs 5te C sde og 9de Art. indsættes i Tugt huset, enten den, hvis Brest befindes at være størst, eller begge, om de ere lige onbe, naar Formaninger og Advarseler ikke have kundet rette dem til en forligelig og Art. 6. christelig Opførsel imod hinanden. Forældre, som have ulydige, gjenstridige og vanartige Børn, mane i Anledning af Lovens 6te Bogs 5te Cap. 1ste og 2den Art. lade dem indføre i Tugthuset; og, paa det at endog for nemme folk med slig Revselse kan faqe taminet onde Born, maae til dem, for billig Betaling, særdeles Væ relser vorde indrettede. Det skal og være forældrene tilladt efter eget Behag, igjen at udtage dem, efter deres Art. 7. derom gjorte Ansøgning hos Direkteurerne. Løsagtige Art. 5. Qvindfolk, som, uagtet de til dem af geistlig og verdslig Øvrighed gjorte Erindringer, fremture i deres forargelige Levnet, samt de, som 2 gange have faaet (a) See Rescr. 26 Jan. 1776. facet uægte Born, desligefte Tjenestefolk og andre, 2 Decbr. som efter Lovens 6te Bogs 13de Cap. 3die Art. mistæn feligen leve et letfærdigt eller skammeligt Levnet, og, mod Presternes og andres Advarseler, ei vil entholde sig fra hverandre, skal iligemaade indsættes i Tugt huset (r). Alle Personer, som efter Lovens 6te Bogs Art. 8. 13de Cap. 1ste, 2den, 25de, 27de og 28de og dens flere Artikle, ere tildemte at udrede Bøder for Let færdigheder og andre flige Forseelser, og ere uformuende til at betale dem, skal straffes i faa lang Tid med Arbeide i Tugthuset, indtil Bøgerne med Arbeide kan være betalte (s). De Mennesker, som i Beigderne og Sæt. Art. 9. terne fare omkring, og forføre Tjenestefolk eller Folkes Born til Utroskab og Trodsighed, samt de uden vis Bopæl og Pas omløbende, under Navn af Bjer delflikkere og andre, skal indføres til Tugthuset (t). Iligemaade de, som ere henfaldne til Drik, Dobbel Art. 10. og Liderlighed, og vedblive derudi, same de, der fortare deres Midler og Formue i flig syndigt, for. dærveligt og forargeligt Levnet, ei agtende Præsternes og andres Advarseler og formaninger; samt Spil Lere og Spitsbuber, som med Drik, Dobbel og Spil, eller underfundige Maader forføre eenfoldige og unge Mennesker, og saaledes narre og tilstjæle sig deres Penge og Formue (u). Ovindespersoner, som 3 gange Art. 11. have faaet Børn i Utugt, bør efter Lovens 6te Bogs 13be Cap. yde Art. straffes til Ragen; men, efterdi de, naar de have udstaaet denne Straf, blive anseete, som uærlige, og foragtes, saa at ingen vil have dem i (1) See Rescr. 4 Martii 1778. (s) See Resol. 31 Dec: 1744- Tjenes (t) See Rescr. 25 April 1750, og Forordn. 9 Aug. 1754, 6.5. 19, 20. (u) Cir. Jon. 6 Octor. 1753 og 14 Maii 1754. 2 Decbr. Tjeneste, andre Tjenestefolk ville ei heller gaae i Arbeide med dem, saa vorder den i Loven saaledes dicteerte Straf hermed forandret, at de herefter for denne Forseelse skulle Art. 12. arbeide i Tugthuset i 8 Aar (v). Skulde ved Inqvis fitionen findes Qvindfolk, spm, for begangne Tyve rie, Horerie og andre forseelser, ere dømte enten til Tugthuset eller forviisning af Landet, over hvilke Dommene ikke ere blevne ereqverede, skal samme ilige maade indtages i Tugthuset, samt de, hvilke, for til kommende Tid, for slige begangne Ugudeligheder vorde domte derhen, saasom ingen maa efterdags dommes til Sosviisning, paa det at Landet ei skal vorde betynget med flige skadelige Folk, om de skulde tomme tile Art. 13. bage. Men, efterdi Stiftet er stort, og bestaaer af en deel Kjøb og Ladeftæder, samt Fogderier, hvor befrygteligen et stort Tal modrvillige Folk findes, som, af lydigs on hea mod de foregaaende Anstalter, et ville beqvemme sig til at forandre den begyndte, dem behagelige, og fra Ung dommen af sædvanlige Leveinaade, saa at det funde være at formode, at Tugthuset hastig blev opfyldt med faamange Mennesker, at der neppe blev Num til dem: saa befales hermed, at de Mandfolk, som tilforn ere blevne dømte til Arbeide i Fæstninger, eller til forviis ning, og ere ei did blevne henførte, men løbe om paa Landet, om de skulde findes i Stiftet ved Inquifitionen, Skal henføres til Fæstnings Arbeide; samt at de, der efterdags begaae deslige Forseelser, som fortjene faa stor en Straf, iligemaade skulle dømmes til Arbeide i Fæst ningerne (x), og ei til Tugthuset, paa det at det for Art. 14. Dem kan vorde befriet. Da de sædvanlige Bøigde: Tinge ikkun indfalde 3 Gange aarlig, saa at det vil falde Stiftets Indbyggere særdeles kostbart at lade underholde (v) See Forordn. 26 April 1755. Disse (x) See gon. 7 Septbr. 1764 0g Rescr. 6 Febr. 1767. disse Publico skadelige Folk faa lang en Tid, inden Sa 2 Decbr. gerne imod dem paa den befalede Rettergangsmaade fan verde til endebragt, saa skal det med slige Sagers Paas fjendelse forholde sig paa efterfølgende Maade: De i 2den og 3die Art. ommeldte Folk, som i Juquifitionen verde paagrebne, skal henføres til Tingstederne, om de fædvanlige Tinge paa samme Tid indfalde, da 'Sorens skriverne, i Langrettens Overværelse, strax skal faas ledes undersøge og behandle Sagerne, som de, efter deres Eed og Samvittighed, ville være ansvarlige, hvilke Domme de strap med Laugretten skal forfatte, og give be streven paa flet Papiir, uden Ophold og Betaling; fulde Inqvifitionen indfalde paa andre Tider, skal Bøigdefolkene, efter Lehnsmændenes Foranstaltninger, henføre dem til Sorenskriverens Bopal, som med 2 i Nærværelsen boende Laugrettesmænd, isteden for en samlet Laugret, strax skal dømme over de Skyldige, og give Dommene beskrevne uden Betaling: de i 4de, ste, 7de, gde og rode Artifle Ommeldte skal iliges maabe, naar flige Casus forefalde paa andre end de sæde vanlige Tingtider, henføres til Sorenskriverne, og iligemaade paa forommeldte Maader behandles. De, hvilken Sagen vedkommer, i hvem det end er, og hvad Forevending de maatte have, skal være pligtige, tilligemed Vidnerne, at tage til Gjenmæle, efter 2 Das ges Varsel; Vidnerne skal møde, under Faldsmaal, med mindre de ere syge, og have saadan lovlig Forfald, at de ei paa den Tid personlig kan møde; Sorenskrivers ne skal dømme strax uden Opsættelse, og udstede Dome men, uden Betaling, paa flet Papiir. I Rjob stæderne skal Byfogderne i forommeldte Sager, ester 12 Timers Varsel til alle Vedkommende og Vidnerne, strax paa samme Maade dømme; Byskriverne skal og strap give Dommene beskrevne paa slet Papiir og uden 2 Decbr. uden Betaling. I alle Dommene, som ikke stal stace under Appel, bliver aleneste Straffen navngivet, men tiden, i hvilken de Skyldige skulle blive i Tugte huset, skal de Fattiges Commission, med Direkteurernes Approbation, fastsætte. I disse Sager skal det ikke tillades Procuratorerne at gaae i Nette, paa det at Retien ei med unyttig Ophold og Vidrloftighed skal vorde op holdet. Men i andre Sager, angaaende gros vere forseelser, skal med Rettergangen forholdes paa Art. 15. den sædvanlige Maade. Alle de, som med flige Dom - me indsendes til Tugthuset, skal sammesteds modtages, men ingen, uden Dom medfølger. Dog maa, efter den 6te Art., 23ørn indsættes fra Rjøbstæderne og fornemme folk paa Landet, naat Breve medfølge fra Forældrene (y); men med de Børn, som indkomme fra Almuen paa Landet, skal sendes rigtige Domme. Ins Igen af de for begangne Misgjerninger eller for ubetalte Beder (z) Indsatte maa udlades, førend den i Domn men ommeldte Tid er udløben: men de, som efter den 3die, 4de, 5te, 7be, gde og 10de Art. ere indkomne, mane igjen udkomme, imod vederheftige Folkes Caution, at de ei oftere skal blive fundne i flige eller andre Forfeel ser; skulde de igjen forsee sig, og blive indsendte med Dom, al Cautionisten mulcteres paa 10 Rdlr. til Tugts huset. ligemaade maae de, som have begaaet de ringe ste Forseelser, efter. Direkteurernes Godtfindende, løslades, naar de tegne til Forbedring, fornemmeligen, om Lemmernes Tal er faa stort, at nogle skal ud, for at give andre Rum. Stiftet skal bekoste selv, uden Tugthusets ringefte Bekostning, Lemmernes Indførsel, som i Begyndelsen vorde indsatte, hvilke Bekostninger Fogden (y) Efe. Plac. 8 April 1771. for (z) Cfr. Forordn. 6. Decbr. 1743, 00 Resol. 31 Decbe 1744. 0m Inquifitio. nevne i Stif tet. for sit Fogderie al sammenregne, ligne dem paa bett 2 Decbr. Almue, og indsende Ligningen til Stiftamtmanden, som skal approbere den; derefter at Fogden indfordre Pengene paa der næstefterfølgende Ting: men, efter het første Aars Forløb, fra den Dan at regne, paa hvilken Arbeidet derudi af Lemmerne begyndes, skat Indførselen See fra Stederne, hvor Dommene ere falone, af Boigde felfente, paa Husets egen Bekostning; og inden samme Aars Forløb skal Direkteurerne forfatte et Reglement, hvorledes det sig med Lemmernes Indsendelse, og deres Forpflegning og Skyds underveis skal forho'des, hvilket Reglement skal tilfendes Øvrigheden i alt Stiftet til Efterlevelse (a). Naar alle Anstalterne, efter 2det Cap. Cap. IV. i Kjøbstæderne og Fogderierne ere komne i Stand, saa at enhver ret Fattig veed, hvor han skal oppebære sin Al misse, og de Fattiges Commission herom fader indhentet den heri befalede Communication, skal fort Tid derefter, efter Direkteurernes Befaling, en General Inqvisition over hele Stiftet foretages, som skal skee paa denne Maade: saasnart Befalingen om Inquisitionen kommer til Kjøbstæderne, skal de til Almisse anførte Fattige begynde at modtage, hvad dem ugentlig er bleven tillagt; iligemaade skal Fogderne, naar de faae den, ved Lehnsmændene besørge, at de Fattige vorde henførte i deres Læg de til Forpflegning, fra hvilken Tid den skal begynde; ligeledes skal Børnene i Stiftet hensættes hos de Folk, hvor de, efter adet Cap. 5te og 8de Art., ere indtegne de til Underholdning: 8 Dage derefter begynder Inqvist. tionen, da Underfogden tilligemed de Fattiges For standere, Præsternes medhjelpere og varteer mesterne i Kjøbstæderne skal efterspørge i hvert Huus hos Verterne, og de hos dem boende Leiefolk, om der er til huse hos dem det Slags Folk, som har ingen vis Slage (a) See Rescr. 11 Maii 1744 om Tugthuset. 2 Decbr. Slags Næring eller Haandtering, men behøver at have Foden ved. Betlen, eller paa anden ulovlig, mistankelig og i 3die Cap. 2den og 3die Art. forbuden Maade; bes findes nogle Mistænkte, skal de strap leveres til Byfoge den, som skal lade Verterne falde til sig, og undersøge Sagen med Beviserne pro et contra, hvorefter han skal lade de Paagrebne hefte, og stævne tillige med Verters ne, samt de Vidner, som han finder fornoden til Ops lysning, da han siden skal dømme i Sagen, og besørge Dommen beskreven, som han tilligemed de Skyldige stal lade indlevere i Tugthuset, imod Attest fra Over: Inspeka teuren, at de ere indkomne. Paa Landet skal Sognene deles, efter deres Størrelse og Begreb, i visse Parter eller Qvarterer, og af hvert skal udvælges af Præsterne, og beskikkes af Fogderne 2 redelige og fornuftige Mænd, hvilke, i de Qvarterer de boe, tilligemed Lehnsmænde ne og præstens Medhjelpere, seal, ligesom om Kjøb fræderne meldt er, i alle Gaarde og Huse eftersøge de sig sammesteds opholdende mistænkelige Folk; de, som fin des, skal strax angribes, stævnes tilligemed 2 a 3 Vidner, som fan overbevise dem deres Forseelser, og hen føres til Sorenskriverne, som skal dømme dem efter 3die Cap. 14de Art., og indsende de Skyldige strax med Dommen, som meldt er. Hvor Fogden ikke fan bes stride personlig at bivaane Juqvifitionen, der skal han instruere Lehnsmændene, hvorledes de, tillige med Mændene, fulle forholde sig i al Forretningen, samt med Stævnemaalet, Bionernes udsøgelse, og de Antastedes Henførsel til Sorenskriveren. Dolges nogen i Ju quisicionen, eller antastes ikke, naar han findes, eller an gives at have vis Tjeneste, da han dog ingen har, skal de, som have fordulgt ham, været Medvidere, eller seet igjennem Fingre med Fordolgelsen, samt gjort falske Ber retninger om ham, enhver straffes paa 1 Rdlr. til Zugt Tugthuset. Lehnsmændene skal strap derefter over 2 Decbr. levere til Fogden og Præsten Fortegnelser paa de Angrebs ne; og, skulde det befindes, at ikke alle de omløbende Betlere og Ledige, som mistænkes ikke at have forsynet sig med Tjeneste, ere blevne anholdne, stal Præsterne ved Lehnsmændene paa Kirkebakkerne de næste Son dage derefter lade tilkjendegive og navngive for 2lmuen dem, som ikke ere fundne i Ingvifitionen, med Advarsel, at ingen efterdags hufer, hæler og forsvarer dem, men at de, saasnart de igjen indfinde sig paa deres sæde vanlige eller andre Steder i Sognet, skal strap af Bøigdes folkene til Lehnsmændene henføres og medhandles, som ommeldt er, under den forhen anførte Straf. Det første Aar skal Inqvifitionen igjentages hver tredie Manned i alt Stiftet, men siden skal den aarlig fee 2 gange: om Vaaren, 8 Dage førend Folk reise til Setters, og om Besten mellem Mikkele og Mortensdage. Med dem, som da findes, skal det forholdes af ovenskrevne Personer paa forommeldte Maade. Inqvisitionerne skal stedse free ligesaa alvorligen og almindeligen, som den første, hvormed Fogderne og præsterne skal have nsie Inde seende, saa at ikke cen eneste Krog i Stiftet af dem for bigaaes, paa det at alt liderligt og unyttigt Pak aldeles kan vorde udryddet: det skal ogsaa føres til Bogs, naar, og af hvem Inqvifitionen fleer. Forsømmes den, da skal de Skyldige muleteres til Tugthuset; skulde dervære Mistanke, at Inqvifitionen ikke steer alvor ligen, skal de, som den forrette, antages i Eed, efter een af Directeurene dem foreskreven Formular. - Som Cap. V.. der, til de Fattiges Forpflegning i Kjøbstæderne, behøves de Fattiges visse og stedsevarende Indkomster, faa gjør Kongen fia Caffers Inde rettelse i job. derfore forsikret, at samtlige Kjøbstæderne skal findes fæderne og villige til at understøtte Verket med deres Gavmildhed, Fogderierne. faa at deres fattige og nødlidende Naste kan faae den IV. Deel. 2Bind. Hjelp, Art. 1. 2 Decbr. Hjelp, hvortil baade Guds og Naturens Lov forpligter dem. I denne Henseende befales, at det med de Fats tiges Forpflegning i Kjøbstæderne paa efterfølgende Maas de skal forholdes: Alle og Enhver, som boe i Kjøbstæder ne, enten til Eie eller Leie, Givte og Ugivte, under hvad Ret og Jurisdiction de henhøre, skal i de af de Sats tiges Directeurer igjennemdragne, numererede, forfeglede, og til Magistraten heusendte Bøger, ved de Fattiges Forstandere lade sig indtegne, eller selv ind skrive sig for, hvor meget de aarlig i hver Qvartal til de Fattiges Underholdning, efter Vilkaar, Tilstand, Næ ring og Indkomster, godvilligen ville give, hvorfra ingen, Bert eller Gjæst, enten de boe paa Kamre eller Kjeldere, maa undslaae sig; Bøgerne skal strax ombares, og en Maaned, efter at de til Magistraterne ere indsendte, skal de sendes til de Fattiges Commission med Fortegnelser paa hvad enhver har udlovet, samt en Beregning paa de Fattiges ugentlige Forpflegning: og, Skulde nogle findes uvillige til at give det, som de fors maae, skal Magistraterne tillige med Sognepræster. ne tilfoie deres Forklaringer, hvad de mene, at enhver, efter deres Tilstand og Næring, fan give (b) Omkosts ningerne paa Bøgerne at indrette, med Papiret og Inda bindingen, betaler enhver Kjøbstæd fil de Fattiges Com- Art. 2. mission, af de første i Cassen indkommende Penge. Deu godvillige Gave begynder fra den Dag, de Fattige faae den første Almisse, og fra den Zid beregnes det førs ste Aar; dog skal den første Qvartal betales til de Fata tiges Forstandere, som indsamler den, saasnart Ordre om Inquisicionen, efter 4de Cap., ankommer, og derefter skal aarlig en Qvartal betales forud, 14 Dage førend den forfalder, paa det at der kan være Penge i Cassen til For (b) See Rescr. 2 Novbr. 1742, 9.2, 18 Junii og 5 Nov. 1745, samt 27 Febr. 1761. Art. 4. Forpflegningen. Skulde Nogle findes saa ubarmhjertige, 2 Decbr. at de ikke præcise ville erlægge den første, og siden de efters følgende Terminer, som ommeldt er, skal Pengene ind. tales hos dem, som efter forfaldne Pengeforskrivel ser. De Fattiges Bog skal aarlig, efter 1ste Art., Art. 3. ombæres, da enhver kan indregne sig for hvad han sam me Aar vil give, ligesom hans Indkomster og Tilstand kan være forbedret eller forringer; men hvad som udloves, skal enhver være pligtig at betale. Alle Indvaanernes fornemme Tienere skal iligemaade, hvert halve Aar, lade sig indtegne fer hvad de ville give, efter Mandtaller, forfattede af de Fattiges Forstandere, men andre Tjenestefolk, som nyde Løn, skal betale, nemlig: en Karl hver halv Aar 4 St., og en Tjenestepige 2 Sf., som Husbonderne lægge ud for dem, naar de betale deres egne Quartaler (c); desligeste skal enhver Haandverks. Karl betale hver halv Aar 4 St.; og ingen maa fordølge fine Tjenestefolk, under Straf til Tugthuset. De Fat. Art. 5. tiges Kasse i enhver Kjøbstæd skal bestane af forommeldte Gave, og af alle andre sædvanlige Indkomster, som til de Fattige sammesteds nu oppebæres, være sig Renter af Obligationer, Indkomster af Jordegods, Huusleie, Jord fyld, Legata, Tavlepenge, Fattiges Blokke og Bosser, og alt Andet, Jntet undtagen; dog saaledes, at alle Fundationer stricte skal efterleves; eller og, om ingen er, men Lemmerne paa en vis Fod underholdes, eller de ledige Senge igjen forsynes af visse Familier og deres Descens denter med andre Lemmer, naar nogen bortdøer, da maa Berudi aldeles ingen Forandring skee, men det skal freme deles forblive ved de allerede i Brug værende Indretnin ger (men herunder skal ikke forstaaes den gamle Børns huus Capital i Christiania, som er Tugthuset tilhørende): hvors R 2 (c) See Rescript 14 Decbr. 1742, S. 6. og 5 Movbr. 1745. Art. 6. 2 Decbr. hvorimod alle de Lemmer, som for nærværende Tib t Sygestuerne underholdes, af forommeldte Indkomster skal have deres Almisse, og de andre sædvanlige Udgivter skal udredes af denne almindelige Kasse. De Fattige, som ved denne ny Indretning vorde indskrevne, skal iligemaa de af den forpfleges; al Kassen skal blive i cen Wasse, paa det at de Fattiges Forstandere ikke skal bebyrdes med dob belte Regninger paa Indtægten og Udgivten, men at de under eet kan vorde forfattede, og at de Fattiges Com mission kan stedse være vidende om den hele Beholdning, og Directionen kan skee under een Oeconomie. Magis Straterne tilligemed Sognepræsterne skal strax indsende til Directions Commissionen over de Fattiges Væsen i Christiania Stift en fuldkommen Forklaring paa alle de Slags Indkomster, som de fattige have, og hvor ledes de hidindtil ere blevne uddeelte, samt om de indrettes de Spgestuer, deres Fundationer, og hvorledes, samt af Hvem Lemmernes Forpflegning skeer. Dersom de Fattiges Directeurer skulde finde fornøden at sætte Indkomsterne paa en, de Fattige mere nyttig og vissere god, skal det være dem tilladt, da de i saa Fald skal give deres Forslag til Kongelig Approbation, samt hvorledes de Fattiges Kasse med flere Indkomster i Fremtiden kan vorde fors bedret. Til denne fattiges Kasse skal være tre adskillige Laase og Togler, hvoraf een skal blive i magistra tens, een i Sognepræstens, og een i de Fattiges For standeres Gjemme; i den skal indlægges, i deres Overs værelse, de første Dage om Maaneden, hvad, som imide lertid er indkommet af Indkomsterne, og det, som for samme Maaned behøves til Forpflegningen og andre udgivter, skal udtages; iligemaade skal i den nedlægges hvad Gave Sognefolfene, for Guds Hjelp i deres ads skillige Tilfælde vil unde de Fattige, saafremt Giverne ikke ville have den anvendet til et vist Siags Fattige, da Art.7. det Art. 8. det skal staae i Præsternes Magt at uddele den efter Gi 2 Decbr. vernes Villie, saaledes som de det for Gud agte at fors svare. Hvad, som aarlig af de Fattiges Kasse over Skyder fra deres Forpflegning og andre dertil hørende Ud givter, skal blive staaende i Kassen, og ingen Uodeling maa fee af den, langt mindre noget af den anvendes til anden, end til den i denne Anordning befalede Brug, uden med Directeurernes Forevidende og Tilladelse. Velsigner Gud Verket med lykkelig Fremgang, og Kassen med god Beholdning, maa det være Directeurerne tilladt, af den at lade indkjøbe i enhvers Kjøbstæd adskillige Slags Kornvahre, fornemmelig Rug, Byg og Havre, i gode og frugtbare Korn Aaringer, paa det at de Fattige, i indfaldende dyr Tid, kan, isteden for nogle af deres Uge penge, faae nogle Skaalpund Brød for godt Kjøb, og andre fattige og trængende Folk iligemaade kan vorde fore synede med Kornvaßre, til Legemets nødtørfrige Op hold.- Jligemaade al aarlig i hvert Sogn paa Landet en efter 1ste Art. indrettet Bog ombæres af Lehns. manden og Medhjelperne, i hvilken alle fornemme Folk, eg de, som ei ere af den almindelige Almue, baas de Geistlige, Civile og Militaire, ingen undtagen, samt Gastgiverne, formuende Huusmand og Haandverksfolt skal enten selv indskrive sig, eller lade sig antegne for en godvillig Gave til de Fattiges Nytte: bemeldte Personers fornemme Tjenere stal og lade sig indføre for en god. villig Gave, hvert halve Aar: iligemaade skal enhver Huusmand, som bruger Avling, dertil betale 8 St., en Tjenestekarl 8 St, og en Tjenestepige 4 St. Denne Gave kan de formuende Folk aarlig enten forhøie eller formindske, ligesom deres Tilstand til eller aftager (d). Hvad 3 (d) See Rescr. 2 Movbr. 1742, §. 5. 2, 3. 18 Junii og 5 Novbr. 1745, 27 Febr. 1761, 23 Junii 1780 0g 3 Jan. 1781, §. §. 25. Art. 9. 2 Decbr. Hvad, som udloves, skal qvartaliter betales, saafnart Forpflegningen begynder, til Sognepræsterne: Fulde den udeblive, skal det forholdes dermed, efter den 2den Art. Lehnsmændene tilligemed de efter det 4de Cap. i et hvert af Sognenes Qvarterer beskikkede Mænd, skal, 14 Dage efter Paaske og Mikkelsdag, gjøre Mandtaller over Huusmændene og Tjenestefolkene, hvilke, naar de af Præsterne ere approberede, skal leveres til Fogderne, som paa Skattetingene skal oppeVærge Tjenestefolkenes og Huusmændenes Penge af deres Bønder. For, enhver Person, som ud lukkes af Mandtallerne, skal Lehnsman- Art. 10. den og de medhavende Mand bøde Rdlr. Af de, efter foregaaende Art., indkommende Penge skal i ethvert Sogn indrettes en Fattiges Kasse, som skal stage i Præstegaarden, til hvilken skal være 3 Laase og Nøgler, hvoraf Provsten skal have een, Sogden een og Præs ften een. Den aabnes, naar Fogden kommer til Tingene, i samtlig deres Overværelse (e), og derudi indlægges det, som af de imellem Tingene indkomne Penge er bleven tils overs, fra de, efter denne Anordning, paa de Fattige gjorte Udgivter; iligemaade det, som Sognefolkene i ans dre Maader ville betænke de Fattige med, saafremt de ikke ville have det brugt til visse Fattige, da den 7pe Art. Skal efterleves. Af Kassen maa Jntet, uben det i denne Anordning Ommeldte, udgives, uden Directeurernes Godtfindende, men det aarlige Overskud skal blive staaens de i Kassen. Naar Kasserne i fogderiet tiltage, skal der, med Directeurernes Samtykke, paa eet eller flere beleilige Steder indrettes Bornhuse, til hvilke i gode Korn Haringer skal indkjøbes Kornvahre for billig Priis, til Almuens Fornødenhed i dyr Tid og Hungers Nod, som kan overlades dem enten uden eller for Betaling, dog uden (e) See næstfølgende Rescr. S. 2, og 3 Jan. 1781, 5.4. uben Gevinst og med Directeurernes Tilladelse, efter 2 Decbr. den fra Provsten, Sogden og Præsterne indkomne Forestilling om enhvers Tilstand og Trang, som denne DI Hjelp maatte behøve. Provsterne, fogderne og Art. II. Præsterne fal, 8 uger efter Publicationens Dato, indfende til de Fattiges Commission en Sortegnelse paa enhvers udlovede Gave i Fogderiet, samt en fuldkoms men Underretning om de Indkomster, som de Fattige allerede have i ethvert Sogn, hvori samnie bestaaer, og hvorledes de hidindtil ere blevne uddeelte, samt om hvad Stiftelser der ere gjorte til de Fattiges Nytte. Samme Indkomster sal, for den tilkommende Tid, henhøre til denne Kasse, saavidt de gamle Stiftelser det kan tillade. Saasnart den første Inquisition er overstanden, Cap. VI. Skal Betlen aldeles i Stiftet være afskaffet og ophævet, Betleriets faa at ingen lng eller Gammel, Indfødt eller Fremmed, Afskaffelse. maa betle, paa Gader og Torve, ved Kirker og paa Art. 1. Markeder, ved Huse, Derve og Kramboder; ei heller maa Nogen om Aftenen lade sig finde for Folkes Dørre. med Sang eller Spil, for at søge Almisse (f). snart de Fattiges Almisse begynder, hvilket i Kjøbstæderne skal vorde bekjendtgjort af Prædikestolene, maa ingen i alt Stiftet være tilladt at give nogen Betler Almisse, enten paa Gaderne og Veiene, i husene eller ved Dørres ne, thi hvad godt Folk vil unde de Fattige, kan de enten Hensende til Præsterne, efter ste Cap. 7de og 10de Art., eller og de fan i næstfølgende Qvartal forbedre den aarlige Gave, som de have ladet sig indskrive for, paa det at slig Medlidenhed ikke skal give Anledning til Betlerie: hands ler nogen herimod, bøder han første Gang til Tugthuset 2 Stole., og siden hver Gang dobbelt. Løber nogen Almisse Lem i Kjøbstæderne om paa Gaderne 94 Saas Art. 2. eller (f) See Rescr. 22 Octobr. 1745 06 2 Octobr. 1776, S. 5. Art. 3. 2 Decbr, eller i husene, og overhenger Foff for Almisse, skal han første Gang miste en Fjerdedeel af en Uges Almisse; forseer han sig anden Gang, skal han have forbrudt lige faa meget, ugentlig, i de 4 efterfølgende Uger; skeer det tredie Gang, straffes han i Byens Fængsel med Vand og Brød i 14 Dage; bliver han fremdeles ved, indsens des han med Dom til Tugthuset. Bil en Fattig paa Landet ikke lade sig nøie med sin Underholdning, men udløber af Lægdet og betler, skal han ved Boigde Vægteren første gang straffes med Halsjernet ved Kirken i 2 Timer, den næste Søndag efter i Kirkes folkenes Nærværelse: anden gang straffes han paa samme Maade i ligesaa lang Tid 2 Sondage efter hinanden; tredie gang skal han udstaae den sidste Straf, og derfor uden pidstes 2 gange med Riis af Boigde: Vægteren, een gang hver uge, i Lægdet, i Medhjelpernes Narsværelse: men, forseer han sig sierde gang, sal hau, efter Art. 4. medfølgende Dom straffes med Tugthuset. Gjør nogen i Rjøbstæderne sig sin Almisse uværdig, med at begaae Uskikkelighed, Sylderie, Drukkenskab, Slags, maal, Skjenderie og andre flige Ugudeligheder, eller bander og sværger, skal han straffes for hver gang paa sin Almiffe efter foregaaende Art. efter Sognepres fternes og de Fattiges Forstanderes Godtfindendemen, begaaes slig Ugudelighed paa Landet, paalægges Straffen af Præsten; og medhjelperne skal have Til syn med, at den Skyldige vorder afstraffet af Boigde: Act. 5. Vægteren. Ingen Huusmand maa trygle Sæde Art. 6. forn, men enhver Gaardmand skal forsyne sine Huus mænd dermed; formaaer han det ikke, fan han søge hjelp hod de Formuende i Sognet: hvorimod de, som gjøre denne Forstrækning, skal have Magt at tage af Suus mændenes ost paa Ageren saa meget, som Sades fornet beløber. Det maa ei heller være unge gtefolk tilladt Art. 7 tilladt at betle til Boling eller Huusholdning, men 2 Decbr. de bør fortjene deres Brød ved Arbeide: skeer det, skal, naar de antastes, deres Hest, Slæde og Vare være con fisqverede til Tugthus t, og hver, som giver dem Almisse, skal bøde til samme Huus Rdlr.: men det maa være deres Paarerende tilladt at hjelpe dem med hvad, de ville unde dem, hvilket de ei som et Betlerie, men som en frivillig Gave, maae ashente. Ingen Præst maa re commendere Tryglebreve med sin Paaskrivt til Sogne folkene; skeer det, skal han for hver Gang bøde 4 Rdlr. til Tugthuset. Ingen ud eller indlændisk Skipper Art. 8. maa føre fremmede Betlere til Stiftet, eller sætte dem i Land i Fjordene og Udhavnene, ei heller en fattig, som der i Stiftet er indfødt, med mindre han fører rig tig Pas med sig, at han med samme Stipper maa reise der op, for at gaae hjem til sit Fødested; ei heller maa Færgemand, Fiskere, og andre ved. Seekanten Boende føre Betlere, som kan være fatte i Land hos dem, til andre Steder, end deres Pas lyder paa, men samme Betlere skal søge lige til deres hjem: handler nogen hers imod, skal han, for hver Person han didfører, bode 4 Rdlr. til Tugthuset, og derforuden ansees med anden Straf efter Omstændighederne. Ingen i Bjøbstæderne Art. 9. maa huse eller hæle nogen fremmed ankommende Betler, med mindre han tilkjendegiver det for de Fate tiges Forstandere eller Qvarteermesterne, som skal strax undersøge, hvem det er; hvorfta, og med hvad Leis lighed han er kommen; om han sammesteds tilforn har været boesiddende, og hvor længe; naar han reiste derfra; hvor han siden har opholdt sig; om han er ugivt eller givt, og har Børn, samt cm han har Pas: forsommer Verterne at angive det, skal han betale for hver Nat, han huser ham, 24 St. (g). Derefter skal de til R 5 Chris (g) Cfr. Politie-Anordn. 12 Febr. 1745. Cap. 4. Act. 1. 2 Decbr. Christiania Ankommende stilles for de Fattiges Com mission, og de, til de andre Rjøbstæder, for Magis straten, hvilke, naar de erfare, at de Fremmede ei have andet Wrinde, end at de ville berle, skal de lade arrestere dem, og give dem Almisse af de Fattiges Kasse, efter deres Tilstand, og strax sende dem med første Fartai Bort af Riget, og give dem noget til Reisepenge; men, ere de Indfødte, eg ville til deres Venner, da skal der skrives paa deres Pas, at de, uden Betlen, strap skal forføle sig hiem; have de intet at hjelpe sig frem med, skal dem og gives en liden Reisepenge. Dersom Frems mede ankomme, uden slig Rigtighed eller rinde paa Landet, skal Boigde. Vægterne levere dem til præ fterne, om fogderne ei boe i Nærværelsen, som, med Lehnsmændenes Hjelp, skal lade dem føre fra een Lehnsmand til en anden, indtil de komme af Stiftet. Ingen maa give fremmede Betlere, i hvad Pas de end medføre (Kongens Pas alene undtagen), Tilladelse at besøge godt folk i deres House, enten i Kjøbstæderne eller paa Landet, under 12 Rdlrs Straf til Tugthuset, for hver Gang det fleer. Befindes det, at samme Frems mede har været i en anden Kjøbstad i Stiftet, inden han tommer til det Sted, hvor han bliver anholdet, skal de, som ere skyldige derudi, at han ei derfra er bleven bortført, Art. 10. betale til Tugchuset 4 Rdlr. I enhver Rjøbstæd skal antages og lønnes, paa den i Stiftet sædvanlige Maade, Dog af de Fattiges Kasse, og ei af Byens Skatter, 1 a 2, eller saamange Staadderfogder, som Byens Størrelse behøver, for at holde Gaderne fri og ryddelige for Indenbyes og fremmede Berlere. Til saadanne Fogder skal antages Uberygtede, af et ustraffeligt Levnet, og flittige Folt til at oppasse, og som ei see igjennem Fingre med Betlerne, hvormed de Fattiges Forstandere og Qvarteermesterne skal have tilbørlig Tilsyn, og sætte dem til til rette, naar de forsee sig. De skal og idelig lade sig 2 Decbr. finde paa Gaderne, og anholde de mistænkelige Personer, hvilke de skal føre til yfogden, som skal examinere dem, efter denne Anordning, og løsgive eller straffe dem, efter Omstændighederne. De skal have Indseende med, at Almisse Lemmerne ikke betle; og, skeer det, skal de henføre dem til de Fattiges Forstandere, som skal straffe dem efter den 3die Art. Jligemaade skal de efters komme, hvad dem af de Fattiges Sorstandere og Qvarteermestere besales. Udi hvert Sogn paa Landet skal der, efter ders Størrelse, beskikkes af Sog den Boigde: Vægtere af uberygtet Opførsel, som skal lade sig finde paa de alfare Beie, ved Kirkerne og Gjæstgivergaardene; og holde Sognene fri for Betlere, hvilke skal af dem henføres til Præsterne, om Fogderne ei boe i Nærværelsen, som ved Lehnsmandens hjelp skal forholde sig med dem, efter de herom befalede Artikle: Samme skal lønnes, som sædvanligt har været, i hvert Beigd. Skulde der ei allerede være saamange, som bes heves, skal de strax antages; og, dersom det fornødne Tal ikke er at faae, da skal det Directeurerne tilfjendes gives, som til deres Antagelse skal gjøre de fornødne Anstalter. Ligeledes al Magistraten i enhver Kjøbstæd, Art. 11. efter dens Størrelse, antage og udvælge I eller 2 skikkei lige, flittige og ædruelige Mænd til varteermestere, hvilke for en billig Betaling af de Fattiges Kasse, som Directeurerne have at reglere, skal forrette alt det, som dem angaaende i denne Anordning er befalet; og skal derforuden gaae de Fattiges Forstandere tilhaande i alle deres Befalinger, ang. de Fattige, saa og forrette alt, hvad de Sidste ikke selv ere pligtige at gjøre, og ei fan, bestride: de skal og have Opsyn med de Fattige, at de føre et christeligt og gudeligt Levnet, holde dem til at arbeide faameget, som enhver har Evne at gjøre, samt angive 2 Decbr. angive al den Uorden, som gaaer i Svang blandt dem, Art. 12. at den kan vorde rettet. Dersom nogen fan optenke nos Deconomien, Art. 1. get, som kan tjene til dette gudelige Verks Forbedring, i Kjøbstæderne og paa Landet, eller og gjøre Forslag til de Manufakturers Bedste, som i Tugthuset skal opret tes, have de, for at forfremme Verket til en ønskelig Fuldkommenhed, at indsende deres Betænkninger til Direc Tap. VII. teurerne. - Directeurerne beskikke 1) en Præst, sem om skal have fin Løn af dets Kasse; han skal betjene alle dets Tugthusets Betjente, Jns Folk og Lemmer med alle præstelige Betjeninger, prædife spectionen til Heimesse alle Son og helligedage, og catechisere Manufaktu, ugentlig en Sogenbag for alle Lemmerne i 2 Timer: 2) en rer, og andre Studiosus, som baade skal være Degn og Skolemes Det vedkom mende Ting. fter, og lønnes af Tugthuset; han skal betjene Sangen paa Prædikedagene, og catechisere hver Helligdag em Eftermiddagen i 2 Timer, samt daglig lære de fattige Børn, som der indsættes, at læse, skrive, reque, saa og undervise dem i deres Christendom; Skole skal holdes fra Kloffen 7 til 10 om Formiddagen, og fra 1 til 5 om Eftermiddagen; i den øvrige Tid, som ei anvendes til Spiisning, skal de, enhver efter deres Alder, arbeide, ligesom Verkmesterne finder dem beqvemme til; Skoles mesteren skal derforuden holde Bon, Morgen og Aften, for Lemmerne, og boe i huset, for at have Bornene i idelig Opsyn: 3) en Portner og 4) en Lattevægter, som Huser skal underholde: 5) Over: Inspekteuren, som skal lønnes af Tugthuset, og, efter Directeurernes frivilige Instrux, forestane al Oeconomien i Huset: have Opsyn med de Fabriqver, som derudi ere, og skal indrettes; paasee, at alle Redskaberne og Materialierne vor de for god Prits indkjobte fra første Haand, samt, at det Fabriqverede, til bedste Priis, for Huset vorder uds bragt; holde Regnskab over Husets Indtægter og Udgiv tet, og være et Membrum af de Fattiges Commission, Art. 2. og Art. 3. Art. 4 og sammesteds føre Protocollen; forestaae Correspondencen, 2 Decbr, som bliver ført uden og indenlands, saavel ang. de Fats tiges Væsen over alt Stiftet, som Fabriqverne i Huset; revidere Inspecteurernes Regnskaber og alle fra Stiftet indkommende Regnskaber over Indtægterne og Udgivterne af de Fattiges Kasse, og holde derover rigtig Bog i de af Directeurerne igjennembragne, numererede og forseglede Protocoller, samt indføre i de paa samme Maade inde rettede Protocoller alle andre hans Forretninger, og i Copiebogerne alle Correspondencerne (h). Han skal have 2 Assistenter, hvilke, som Inspecteurer i Huset og med Fabriqverne, skal gaae ham tilhaande. Magistraten i Christiania skal, efter Directeurernes Forslag, udnævne 4 Borgere, som, om muelig er, alle, men fornemmelig I a 2, bør være Kjøbmænd, deraf Over: Inspecteus ren skal udvælge 2, som, efter 3 die Art., skal være Inspecteurer i huset og ved Favriqverne; de andre 2 skal være de fattiges forstandere i Byen, og efterleve alle de i denne Anordning dem befalede Ting, samt alt andet, som, ang. Byens Fattige, af de Fattiges Commission bliver dem befalet; de skal ombære den første og anden af Kirkens Tavler om Sen og Helligdagene til Høimesse, og de andre skal ombæres af andre Borgere, som dertil af Magistraten aarlig skal udnævnes; de skal iligemaade Stiftes til at ombære Tavlerne til Aftensang og de ans dre Prædikedage: deres Embeder skal de samtlig fora staae i 4 Aar; og, som det skeer til det almindelige Beds fte, skal de ingen Betaling nyde for deres Umage, men Inspecteurerne skal deres øvrige Livstid være befriede for alle andre borgerlige Embeder i Byen, af hvad Navn de end ere; de Fattiges Forstandere skal ei heller bebyrdes deres Livstid med smaa Byens forrets ninger: de skal ogsaa samtlige, saalange de berjene disse (h) Cfr. Reset. 1 Junii 1770, §. 5. beres Art. 5. Art. 6. Art. 7. Art. 8.

2 Decbr. deres Embeder, ei betale de sædvanlige Byens Skatter og Paalæg. Magistraten skal iligemaade i de andre Kjøbstæder udnævne 2 skikkelige Borgere, som skal være de Fattiges Forstandere, og forestaae samme Embeder" i 4 Aar, samt have de Forretninger og Friheder, som i Christiania, efter 4de Art. Verkmesterne skal an tages of Directeurerne, og lønnes tillige med deres Svende af Huset m. m.; de fal, enhver ester Instrux, forestane deres Manufakturer, under Over Inspecs teurens Ordre, Foranstaltning og Tilsyn, med al Tros Bab; undervise Lemmerne med al Flid; holde dem idelig i Arbeide og til Flittighed, ved Formaninger og Straf (men de grove Forseelser skal straffes af Vægteren i Huset), og ellers i Alting iagttage Manufakturernes Tarv og Fremgang til Husets Bedste. Om Spisemesteren og Spiisningen, samt de dertil saavelsom Brygning og Bagning behøvende Tjenestefolk. Lemmerne skal have deres fornødne Føde til Miættelse, de, som bortdoe, skal begraves paa Husets Bekost, ning; hvorimod deres Efterladenskab, nemlig det, som be have indført i huset, er henfalden dertil, som af Ins specteurerne skal sælges ved Auction, og føres til Ind tægt i deres Regnskaber. Af den i Behold værende Stif tets godvillige Gave til Tugthuset, og af den Restance, som endnu saavel i Kjøbstæderne, som i Fogderierne, er ubetalt, og kan indkomme (thi for det, som formedelst Beboernes Uformuenhed eller Død, er bleven uvist, skal de nu værende Directeurer være uden Ansvar) skal alle de fornødne Indretninger i Huset skee; Redskaber, Materias lier, Victualier, samt alle de fornødne Ting skal deraf anskaffes, saa at Lemmerne kan komme i Arbeide, enhver til sit Slags Manufaktur: skulde noget overskyde, skal bet tilligemed Indkomsterne anvendes til Betjentenes og Manufakturisternes Belønninger, Husets Reparationer, Art. 9. Klæder og Varme: og og andre dets Udgivter, samt til Lemmernes Forpflegning. 2 Decbr. Indkomsterne ere Renterne af de 2 allerede til Tugthuset Art. 10. henlagde Capitaler (thi Hovedstolen maa ikke angribes, uden Kongelig Tilladelse), de af Kongen Huset forundte Benaadinger (i), og det, som ved Manufakturerne fan tilveiebringes. De Kongelige Betjente i Stiftet stal Art. 11. aarligen i Januarii Maaned indsende til de fattiges Commission deres Forklaringer, om hvad Confisca tions og andre Bøder, der ere faldne til Tugthuset i det forbigangne Aar, i enhvers Distrikt; Samme skal de besørge betidelig inddrevne og indsendte; og, endskjønt intet er falder, skal det dog paa samme Tid af dem indber rettes, paa det at det i Commissions. Protocollen fan vorde indført. I de Processer, som maatte forefalde, ang. de Fattiges Vasen og Tugthuset, vil Kongen, naar Directeurerne derom gjøre Ansøgning, forunde Bes neficium Paupertatis (k). Commissionen skal Cap. VIII. bestaae af 7 Personer, nemlig een af Magistraten, de Fattiges hvilken Directeurerne dertil ville udvælge, Stifts: Commission provsten, Over Inspecteuren, 2 af Byens Tolv: Mænd, 2 af Stiftet (hvilket skal aarlig gaae omkring imellem Kjøbstæderne og Fogderierne), og, dersom Kjøb- Stæderne og Fogderierne ikke selv kunne eller ville beskikke den, som Commissionen paa deres Vegne kan bivaane, hvorom de strax efter denne Anordnings Publication skal erklære sig, haver Directeurerne dertil at udvælge 2 af Byens Tolv Mænd. I denne Commission, som en Dag ugentlig skal holdes i Tugthuset, og skal begynde, faasnart denne Anordning er publiceret, sal Directeu verne, nemlig Stiftbefalingsmanden og Biskopen, præsidere, naar deres andre Forretninger det ville tillade. 21f (i) See Rescr. 7 Octobr. 1740, 2 Novbr. 1743. P. 2. 14 Desbr. e. a. og 21 Febr. 1744. (k) See næstfølgende Rescr. S. 4. om og dens Fora retninger. Art. 1. 2 Decbr. Af denne Commission skal de Fattiges Væsen over hele Stiftet dependere, alle forefaldende Dubia og Casus skal til den indberettes, og dens Kjendelse indhentes; dee Indkomme skal overveies og besvares (1); den skal være paa Rand med alle de Indretninger, som Over In specteuren, til Husets. Istandsættelse, holder fornøden at lade gjøre. Naar Regnskaberne fra Stiftet over de Fattiges aarlige Forpflegninger og Kassernes Beholdnin ger af Over Inspecteuren ere reviderede og approbere de, skal de iligemaade igjennemsees af 2 af de andre Com mitterede, hvilket gaaer imellem dem, Touren omkring; derefter skal de attesteres af Commissionen, eg ratifices res af Directeurerne. I vanskelige Tilfalde skal den gjøre sin Forestilling til Directeurernes paafølgende Re solution. Alt det, som i Tugthuset skal foretages af Betydenhed, maa ei free uden Commissionens Fore vidende og, Samtykke, og Directeurernes derpaa føl gende Tilladelse. Over Inspecteurens Regnskaber skal revideres af dem; og, naar deres Rigtighed er attes fteret, skal Directeurerne give ham Qvittering. Endes, lig al Commissionen, naar fornøden er, correspons dere med Stiftet om Husets fornødne Udgivter, naar Indkomsterne ikke kan tilstrække. Een af varteers mesterne skal forrette Commissionsbuds Tjeneste. De i Iste Art. ommeldte Regninger fra Bjøbstæderne, for ethvert forbigangen Aar skal aarlig indsendes i Janua rio, og de fra Fogderierne med fornødne Bilager i Fea bruarii Maaned: som, 2 Maaneder, efter at de beviis ligen ere indkomne, skal være reviderede og manglede; men hvad, som inden den Tid ikke er bleven manglet, dera til skal Vedkommende ikke være ansvarlige: iligemaade skal det forholdes med Over Inspecteurens Regninger, Art. 2. hvilke (1) See Rescr. 18 Detbr. 1743 og 2 Decbr. 1785. hvilke han maa forfatte saa ofte aarligen, som han det 2 Decbr. fan overfonime, men i det ringeste skal de aarlig leveres i Februarii Maaned, og en maanedlig Extract indgives den anden Samlingsdag i enhver Maaned (m). Alle Art. 3. de efter 6te Cap. 6te og IIte Art. fra Stiftet indkom mende fundationer og Stiftelser, de Fattige angaaen de, samt Underretninger om de adskillige Slags Maader, som visse Familier fan, enten i lang eller fort Tid, have forpfleget fattige Mennesker paa, skal alle indføres Ord fra Ord i en dertil af Directeurerne beskikket Protocol, som skal blive i Commissionens Forvaring: men de fra Stiftet derom indkommende Documenter skal blive i Dis recteurernes Gjemme, paa det at disse adskillige Copier fan forekomme og hindre, at ingen Stiftelse, ved nogen Slags Forsommelse, skal undergaae. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 2 Decbr. i Aggershuus Stift), indeh. Noget om Tugt. huset og de Fattiges Væsen (n), samt Passer og Skudsmaal i Stiftet. Gr. Stiftbefal. og Bisk. have nedsende Veoject til en Anordning om et Tugthuses Indrettelse i Christiania, og de Fat tiges Forpflegning i Aggershuus Stift, og ellers iblandt an det proponeret: 1) at Kongen vilde tillade, at Forordn. af 19de Febr. 1701 om Passer og Studsmaal maatte efterleves, og at det maatte befales, at Klofferne, for at opsege enhver Wersons Navn i Communionbogen, som vil have pas, ikke skal have mere for fin umage end 4 Sf. tc.. 2) at, siden det maa tilstaaes, at Kassens Aabning paa Landet efter Anordningens ste Cap. 1ode Art. vil blive umuelig paa ad Pillige Steder, efter den derudi ommeldte Maade, hvor Provstierne og Fogderierne enten ere vidtloftige, eller og Pross fierne ligge i adskillige Fogderier, det da maatte tillades Stiftbefal. og Bisk. med Provkerne og Fogderne at overlægue og fastsætte, hvorledes, og hvor ofte Kassens Aabning skal free (m) Cfr. Forordn. 23 Febr. 1748, og Rescr. 25 Jan. 1776, (n) See forestaaende Anordn. og de ved samme nævnte Rescripter. IV. Deel. 2 Bind. 2 Decbr, free: 3) hvorledes det skal forholdes med de Fogder, som endnu ingen Nigtighed have gjort for Indbyggernes godvillige Gave til Tugtufet, ia ikke engang skal have været at fors maae til at indsende Colleetbogerne, som ere gaaet omkring til Indsamling, og end mindre til at gjøre Rigtighed, for. bvad Penge, der til dem ere indkomne, eller at give tilkjende, hos hvem Restancen er: 4) at Stiftbefal, og Bik. maatte bevilges Beneficium Paupertatis, i de Sager, som angaae de Fattige: og 5) at de Breve, som angaae de Fattiges Vas sen, Eugthusets Indretning, Materialiers Indkjeb, og andet Mere, maa efterdags være befriede for Poßpenges Betaling. §. I. §. 2. §. 3. Det nedsendte Project til benævnte Anordning er faas lebes approberet, som den herved sendes: hvorfore Stifts befalingsmanden og Biskopen i Aggershuus: Stift med al Nidkjerhed have at paasee, at denne Anordning i alle dens Poster ag Puncter af alle Vedkommende, til det almindelige Bedste, med Horsommelighed vorder efterlevet. Paa anforte 5 Poster gives herved til Svar: At den allegerede Forordn. af 19 Febr. 1701 ftrifte skal efterleves; og skal Klokkerne, for at opsøge en Persons Navn i Communionbogen, som vil have pas, ei have mere for Umagen, end 4 St.; og, saafremt nos gen Klokker enten fordrer eller tager mere, skal han bøde 4 Rdlr. første gang til Tugthuset i Christiania, og siden dobbelt. Stiftbefalingsmanden og Biskopen maa overlægge og fastsætte med Provsterne og fogder. ne, hvorledes og hvor ofte i de ved de fattiges Væsen. forekommende Tilfælde Kassens Aabning paa Landet paa en beleiligere Maade, end i Anordningens 5te Cap. 10de Art. er befalet, fan og skal fee (o). Anlangende adskillige Fogders Efterladenhed i at gjøre Rigtighed for den godvillige Gaves Indsamling til Tugthuset; da have Stiftbefal, og Bisk. alvorligen at tilholde og fores lægge fogderne, inden en vis Tid, at indsende Collects bøgerne, og derhos ei alene at indsende og gjøre Rigtig hed for de til dem af de til Tugthuset udlovede Gaver indkomne

(0) See Rescr. 3 Jan, 1781, §. 4. komne rede Penge, men og tillige nøie og beviisligen fors 2 Decbr, Flare, hos hvilke og af hvad Aarsag de endnu Ubetalte ikke have været at bekomme; men, skulde nogen over dent forelagde Tid med den anbefalede Rigtighed udeblive, da have Stiftbefal. og Bisk. det strax at indberette, paa det Generalfiscalen kan blive tillagt Ordre, de Skyldige for flig deres formastelige Forhold at tiltale, og over dem til Straf og Undgjeldelse efter Loven, at hænde Dom. Og i det øvrige er bevilget, at Stiftbefal. og Bisk., naar de have igjennemgaaet Restancerne, og tilholdt en hver inden en vis Tid at erlægge den til Tugthuset ude lovebe Gave, da efter samme Tids Forløb maa lade dent hos de Skyldige, som uden gyldig Aarsag udeblive, uden videre Proces ved Execution inddrives (p). Hver gang Beneficium Paupertatis i de Sager, som cons cernere de fattige, as Directeurerne over de Fattiges Besen vorder søgt og begjert, vil Kongen derpaa meddele Resolution. Den sidste Post er accorderet, og Generalpost Amtet derom under Dags Dato rescri betet (9). §. 4. §. 5. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. 2 Decbr. at Magistraten, og ikke Byfogden, i Trondhjem skal beskikke og i Eed tage Politiebetjentene, som af Byen lønnes. (hvortil Magistraten formeente sig berettiget ved Rescr. af 31 Julii 1670, og fordi de bleve lønnede af Byen, men Byfogden, fordi det var befalet, at Forordn. af 22 Oct, 1701 Norges Kjøbstæder fulde introduceres, og han altsaa bave Opsyn med Politien). (r) © 2 Rescr. (p) See Rescr. Novbr. 1742, 5. 2, samt 21 Febr. og 11 Mail 1744. (a) Men igjen ophævet ved Forordn. af 17 Junii 1771, Art. 13. cfr. Art. 6. (r) See Rescr. 11 Sept. 1750, 23 Septbr. 1763 og 8 Dec. 1769, §. 1, samt Forordn. 24 Jan. 1710. P. I $. 3. og Instr. 9 Decbr. 1746, §. 20. 8 Decbr. 8 Decbr.

  • 5 Decbr.

Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Nors ge (s), samt Notits til Generalkirke: Inspections Collegium), ang. at Lovens Ord om Suspensio nerne for Geistligheden skal herefter være limiterede, og forstaaes om Embedet alene, saa at den Suspendere de maa beholde Indkomsterne indtil Sagens uddrag, med mindre Kongen ved nogen saadan Sags bes findende Beskaffenhed anderledes expreffe befaler; dog maa Embedet ikke derunder lide, men der skal af Inde komsterne, efter Biskopens Sigelse, fastsættes nos get for den, som Embedet imidlertid forretter. (Saasom Generalfieke Jnspektores have forestilt, at, naar Loven eller andre Kongelige Befalinger og Rescripter befale, at en Præst eller andre Geiftlige skal suspenderes fra sit Em bebe, da ferflares det ikke tillige, hvorvidt den Suspension Pal frække sig, enten til Embeders Forretninger alene, eller til dets Indkomster tillige, hvörudover Biskoperne ere tvivl raadige, siden de hverken i Loven eller Forordninger finde no gen Anledning til den Distinction, at suspendere ab officio eller a beneficio, og derfore, ligesom den ene eller anden Udtolkning i et eller andet Stift cengang er vedtaget, suspende res deslige Geifilige enten in tantum eller in totum. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem og Oberste Romeling), ang. at den Friskyds, som Grendse: Commissionen imellem Norge og Sverrig hidindtil har havt, skal, da der nu med Commissionen Nordenfjelds begyndes, med rede Penge af hele Trond hjem Stift betales. (t) Rescr. (til Kammerherre Greve af Reus og Etatsraad Schoubo (u); hvorved det imellem Trædreierne og Stolemagerne i Kjøbenhavn (s) til Island d. 5 Maii 1779. (t) See Rescr. 2 'Martii 1742. ind (u) Som Commissarier i en Sag, Trædreierne bave reist imod de med dem hidindtil affocierede Stolemagere, ang. adskillig dem efter Formening af Stolemagerne tils foiede Fornærmelse. indgaaede Forliig i saavidt confirmeres, at de fra hinans 15 Decbr. den maa være separerede, og hver nyde sit Laug og Laugs: Rettighed for sig selv (v); men fillige anordnes, at Stolemagerne paa deres Berksteder maa have Dreierbænke, og, som er for sig selv fuldkommen og af Dreiers ne aldeles independerende Laug, dreie alt hvis de have fornøden til det af dem selv forfærdigende Stoles Arbeide (x). Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. 15 Decbr. at det med Compasmagernes Examen skal have sit Forblivende ved de om Seil og Compaemagerne ers gangne Anordninger og de dem forundte Laugs - Artikle. CJ Anledning af Navigations Directeurens Andragende, at Compasmagerne havde uden hans Nærværelse i Aug. 1740 eramineret Een, som vilde i Lauget; og Begiering, at deres Eramination berefter maatte fee i bans Huus, og under bam alene.) Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Va: 22 Decbr. fen i Danmark), ang. at de i Kjøbenhavn maae lade holde Auctioner over Vare fra Tugt og Manufakturhuset paa Moen... Gr. De have andraget, at de ved Inspecteurerne forbes meldte Huus paa Meen have ladet sætte paa Auction endeel sammeßteds fabriquerede Bare; men at en for Deel deraf ere blevne usolgte, hvorfore de have besluttet, samme at fulle bringes over til, samt ved offentlig Auction opbydes og sæls gest Kjøbenhavn; anholdende, at det maatte være dem tilladt, faadanne Auctioner, saa ofte de forefalde, af dem ved de Fatsiges Vasen beskikkede Secretairer eller andre deres Betjente (y) at lade forrette, hvilket Beneficium de Fattige andensteds og paa Landet ligeledes nyde, hvor flige Auctioner af Degnene forrettes. Saadan Ansøgning og Forslag bevilges hermed. Ⓒ 3 (v) See Laugs Art. 27 Febr. 1742. (x) See ibid. 5. 7. Rescr. (y) See Rescr. 3 Julii oa Prom. 17 Aug. 1771, samt Rescr. til Etatsraad Rofod af 4 April 1781. 22 Decbr, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Lollands Stift), ang. Kirkebetientenes Boliger i Stiftets Kjøbstæder. Gr. Som ved Rescr. af 24de April 1741 er tilladt, at Kirkebetjentenes Boliger i Rebstæderne udi Sven eg Langes land maatte fienkes Betjentene, m. v.; og Stiftbefal og Bast. nu bave foredraget, at det skal have samme Beskaffen bed med Kiebstædkirkerne i Bolland og Falfter som med dem i-gnen, at deres Indkomster ikke ere tiltræffelige til at ved figeholde deres egne Bugninaer samt Kirkebetjentenes Boliger, og at faabel Kirkerne som Betjentenes use derover Tid efter anden forfalde; indstillende desaarfag, om det ikke med Præs fternes og de andre Kirkebetjentes Boliger i Kiøbkæderne udi Lolland eg Falster herefter maatte ferholdes paasamme Maade, som det desangaaende i Fyen er bleven anordnet og befalet: faa bevilges, At Kirkebetjentenes Boliger i Bjøbstæderne udi Lolland og Falster, paa samme Maade som det i Foen er bleven foranstaltet, maa med tilliggende Grund, Byge ning og Friheder overlades til Kirkernes Betjente saas ledes, at dem Husene, ved lovlig Syn og Taration, skal overleveres i den Stand de forefindes, uden noget Weder lag og Betaling; hvorimod, om det ved nu værende Bes tjentes Afgang funde bevises noget at være bekostet paa Boligen til fornøden forbedring, frem for den Stand ben befandtes ved Overleveringen, Successor i saa Fald sal godtgjøre flig anvendte Bekostuing til Antecessor eller hans Arvinger, indtil 500 Sldlr., og ei hoiere, for en Sognepræste Bolig, til 300 lbir. for en Capela lan, og 150 Slole. for en Klokkerbolig; men, skulde det kunne bevises, at Boligen er bleven forværret siden første Overlevering, da skal Formanden eller hans Arvins ger til sin Eftermand, ligeledes efter billig Taxation, faas dan befindende Mangel erlægge og godtgjøre; saa at disse Boliger fulle efterdags, ligesom det skeer med Præstes gaardene paa Lander, overleveres og overdrages fra En til Anden, og Kirkerne derimod være befriede at un derholde derholde andre Bygninger end deres egne tilligemed 22 Decbr. Skolernes. Rescr. (til de Deputerede for Financerne), 22 Decbr. ang. at de 2 paa Island værende og efterkommende Laugmænd maae, i Henseende til, at ingen Laugmænd skal herefter tillige være Sysselmænd, nyde aarlig vis Løn 100 Rdlr. (Eftersom Laugmanden for Norden og Vesten har, da han ikkun nyder 60 Rdlr. Len, anfegt at maatte tillægges 100 Rdlr., ligesom det Laugmans den for Sonden og Diten ved Rescr. af 15de Febr. 1737 er bevilget.) Rentek. Sktiv. (til Stiftbefalingsmanden over 23 Decbr. Ribe: Stift), ang. at, ifald enten vedkommende Amtsforvaltere eller Rettensbetjente skulde findes forsømmelige at ereqvere og inddrive de Justitskassen efter Domme eller i andre Maader til faldne Bøder og Penge, overlades det til Stiftamt manden, om han, i Anledning af Plac. 30te Decbr. 1738, dem derfor ligeledes med nogen Mulce vil anfee. (2) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, samt Stiftbes 29 Decbr. falingsmændene i Danmark og Norge), ang, hvorledes Kongelige Undersaatter, som reise igjennem Sverrig, skal forholde sig. (a) (z) See noie Skriv. af 30 Maii 1750 og 16 Junii 1767. (a) Findes i Plac. 30 Decbr. 1741, som Hr. Afessor Schon bar anseet ophævet. 4 Rescr. 5 Jatt. Neser. (eil Justitsragd Vartberg), ang. at træde i 5 Jan. 5 Jan. 5 Jan. ben, til at foretage sig den Danske og Torske Lovs Revision e., uder I Ite Octobr. 1737 anordnede Com mission, der nu bestaaer af. og. O. B. Schouboe. D. Sechman (paa det at med -denne Forretning saameget mere kunde avanceres). (a) Rescr. (til Geheime Conferencer. og Over Secretairer Joh. 2. v. Holstein), ang. at han Tid efter anden, naar eet eller flere Stykker af dette Arbeide af de Com mitterede er bleven forfattet, da haver samme med dem at igjennemgaae og overlegge, samt Kongen til Approbas tion at forestille. (Saasom Kongen onfer at see dette Werk jo for jo heller til Endskab befordret.) Rescr. (til de Deputerede for Financerne), ang. at, naar Klokkertjenesten ved Bremer holms Menighed af Stud. Ole Bang, som under Dags Dato derpaa har faaet Succession confirmeret med Vilkaar, at han skal lønne de 2.Catecheter ved Kirfen, som hidtil af Kongens Kasse have nydt aarlig 200 Rdlr., tiltrædes, skal bemeldte 200 Rdlr. indeholdes, og af Kammer Reglementet udgaae. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Huses Vurdering og Besigtelse af Tommers mændslauget i Kiøbenhavn. (b) Gr. Lauget har andraget, at dets flette Tilstand daglig tiltager, deels i penseende til den store Bekokning, som paa deres 1728 afbrændte Laugshuses Bygning er bleven anvendt, og deels formedelft den Mængde af Laugets Fattige, som af dets faa Indkomster vorde assisterede; og derfor bar anholdt, at de i Staden forefaldende Vurderinger og Besigtelser maatte, (a) See næstfølgende Rescript, faut R. 25 Jan. 1743 og 25 Novbr. 1746. b) See Rescr. 26 Juli ogl13 Decbr. 1754. maatte, saavidt deres Laug vedkommer, alternere imellem 5 Jan. alle Amtsmesterne, og den Betaling, derfor gives, til Lau gets Gield anvendes. Magistraten skal herefter lade det samtlige Tømmer. mændslaug, saavidt Tømmermænds Arbeidet vedkom mer, forrette alle de Vurderinger og Besigtelser, som ved Huse, Gaarde og deslige i Kjøbenhavn maatte fores falde, saaledes, at de efter deres Tour alternere; dog, dersom nogen Mester, som efter Touren burde gjøre Be figtelse eller Vurdering, er fraværende, eller dertil er agtes ubeqvem, da haver Oldermanden i den Sted Forretningen forsvarligen at besorge: og skal Lauget til forpligtet være, deslige Vurderinger og Besigtelser faas ledes at forrette, som de agte at bekjendt være og tilsvare, ifald nogen sig derover med Foie kunde have at besværge; ligesom de heller ikke maae understaae sig mere i Betas ling for deres Umage at fordre eller tage, end hvis fors hen med rette brugeligt været haver (c), langt mindre Nogen til Villie, Vurderingen forhøie eller nede sætte, saafremt Lauget ikke selv vil stande til Ansvar for al deraf beviislig flydende Skade og Ulempe. I øvrigt bliver den for deslige Forretninger indkommende Betas Ting i Laugets Kasse at nedlægge, og derefter til Laugets Gjeld at anvende. Generalpost Amtets Ordre ftil Postmesterne), 6 Jan ang. at de i Protocollen og paa Carterne ved Fri breve skulle annotere, saavel hvad deres Betjening er, som flige Breve ere til, som og Afsendernes Navne og Charger, samt at de Breves Porto, for hvilke ingen til stræffelige Attester er bleven produceret, bliver Posts mesterne til Mangel og Betaling anslaget. (d) Ⓒ 5 Rescr. (c) Forandret ved Rescr. 13 Decbr. 1754; cfr. Rescr. 17 Aug. 1787. (d) See Forordn. 17 Junii 1771, S. 18. 12 Jan. Rescr. (til Jacob Severin), ang. Som mer Missionslogen Jacobshavn, Colonien Friderichshaab, og Sinners Etablering i Grønland. Gr. Han har relateret, at, da Kongen havde resolveret, at der skulde oprettes 2 nye Colonier paa Grenland tilligemed en Sommer misfionsloge i Discobugt sammeftede (e), har J. Severin ladet denne Sidste plante i samme Bugt i en Havn, faldet Machlyfout, 7 Mile norden for Christiansbaab, da Miffionaire Alsbach har faldet samme Jacobsbaab, hvil fet J. S. dog formener, ei at kunne rime sig, og har ind filt, om den kan kaldes Jacobsdahl, Jacobshavn &c.: 2) at J. S. bar ladet recognofcere om de Sod, for at plante een af de 2 andre Colonier, hvortil er udseet 2 beqvemme Stes der, et paa 62 Grader, og et andet endnu 8 Mile fydligere, paa hvilke begge Steder skal befindes Mængde af Grenlæns dere, hvor han baaber at faae Een af disse didhen transportes eet til nu tilstaaende Foraar) forespørgende sig, om samme maa faldes Friderichsbaab: 3) at ban bar ladet udsege 6 Nordlands: Karle til at bruges ved den nye Colonie, i den Zanke, at de fulde faae Lyft, med Tiden at nedsætte sig i Landet, og loffe flere af deres Landsmænd til sig, af hvilke golf ban formener flere at kunne have bekommet, og deri blandt 2 Finner, som havde Loft til at boe i Grønland, ders som ikke andre havde raadet dem derfra; hvorfore ban har proponeret, om Kongen ikke vilde befale Fogden i Finmarken og den Handelsbetjente, som er ved Badsoe, at overtale nogle Familier af fattige Sinner, godvillig at gane til Grøns land, og der nyde en vis Portion af Meel det første Aar, indtil de selv kunne ernære sig, saavelsom og at Kongen lige. ledes vilde befale Fogden i Senjen at gjøre det samme der, saasom de der værende Finner skal findes ulige dueligere og hurtigere, end i Finmarken, da J. S. fan gjøre Forslag paa visse Familiers Navne, og hvilke personer han formener, med Menage at kunne herned transporteres med de Finmarske Stibe, m. v. saavel om de 2 Grønlænder, der vare her i afvigte Winter, og nu ere opkomne igjen til Gottbaab, som og om en anden Grenlænder ved Navn Paul, der nu fan forrette Catechetes Tjeneste; hvorved J. S. tillige melder, at det vil ankomme paa, at faae nogle Familier der i Landet etablerede, og derhos onsker, at Kongen vilde dertil legere nogle 100 Rdlr. aarlig. Den til Discobugt forlagte Sommer:Missionsloge, skal faldes Jacobshavn; 2) den Colonie, som nu til Foraaret skal anlægges om de Syd, skal have Navn af Fride (e) See Rescr. 1 April, 1741. Friderichshaab; og 3) er under denne Dags Dato 12 Jan. Rentekammeret anbefalet, at beordre Fogden i Finmars ken, samt den ved Vadsøe værende Handelsbetjent, saa og Fogden Tønder i Senjen, at disponere nogle Familier af fattige Finner, godvillig at gaae til Grønland, som naar de der ankomme, skal nyde en vis Portion af Meet det første Aar, indtil de sig selv kunne ernære; og skal samme Finner, paa hvis Familiers Navne J. Severin haver at gjøre Forslag, naar de dertil ere godvillig at formaae, befordres herned med de Finmarkske Skibe. Til de Familier, som ville etablere sig der i Landet, maa af Kongens Kasse Betales aarlig 200 Rdlr. i 2 War, sont J. Severin ærlig og redelig med mueligste Menage haver til disse Familier at distribuere. Resolution (igjennem Landgeneral Commissa 15 Jan. riatet), ang. at i Amtmandens Fraværelse ved Sessionerne i Norge skal Passene underskrives af Res gimentschefen eg Krigscommissarien, m. v. (f) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 19 Jan over Sjellands: Stift), aug. at Spiisningen maa ophæves ved Slagelse Skole, naar nu værende Hospitalsforstander afgaaer. (Saasom baade Skolen og Hospitalet derved vilde vinde, og bedre Subjecta til Horere bekommes, det man har skeet Erempler paa i Helsingøer, Frideriksborg og Roeskilde &c. (g) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), 19 Jan. ang. at Forordn. af 20de Octobr. 1710 om Straf for Sorenskrivere, som forholde Almuen Doms mes Beskrivelse (h), skal og extendere sig til Island, Saa (f) See Rescr. 16 Febr. 1742 og Slutn. af 25 Movbr. 1768. (x) See Rescr. 12 Junii 1750. (h) Cfr. Forordn. 19 Aug. 1735, 6. 9. 08 30 Septbr. 1778. 19 Jan. faa at ben eller de af Sysselmændene, som beviisligen befindes at forholde Parterne de afsagde, Dommes Be skrivelse, skal efter bemeldte Forordnings Bydende libe og undgjelde. (Efter Forslag til Justitiens Haandhævelse Da dens ubekjendte Lob at fremme, fra Amtmanden, som androg, at, endkjent Dommene for Retten begieres be Trevne, og af Soffelmændene ere belovede, al dog Bedtommende hos Endeel ikke efter Affordring kunne erholde bem; men, naar derudover Syffelmændene for Nettens Neg telse blive indstævnte for Overretten, blive de ofteft ikkun an skeete med en liden Pengemulet, under Paafkud, at saadan for Retten dog forhen belovet Dom burde have været begiert og afhentet ved 2 Mænd, endfjont liat buerfen ved Loven findes paabuden, eller paa andre Steder i Kongens Riger og Lande at være i Brug, med mindre Dommens Beskrivelse var bleven negtet; faa at Almuen ved faadan Omgang ikkun fores enten i Penge udgivt, med at bekoste Opreisning paa. Dommen, naar de ikke funde faae den i rette Tid beskreven, eller de og mage tabe deres Ret.) 19 Jan Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island, og Biskopen over Skalholt Stift), ang. naar Collationer paa Præstekald maa gives, og i Hvilket Tilfælde Studiosi kunne nyde middelmaadige og Bedre Rald. Gr. Biskopen bar andraget, at, naar der i Stalbolt-Stift en Præst bortdoer, eller et ald bliver lediat, Fynder straxen, uden hans Videnskab, een af de nærmeste Præster, endog Studiosi, som fra Stolen ere demitterede, sig at søge om Kaldet, og erholde Collation derpaa bos Amtmanden, og det ferend nogen af dem, som langt bedre ere meriterede, fan vide deraf; af hvilken Kaldenes shaftig Bortgivelse skal flyde Dette, at, naar et fattigt langt fraliggende Præstekald ver oder ledigt, skal neppe nogen Studiofus kunne persvaderes det at antage, faa at Menigheden til samme kald mda være for uden Sielesorger 1 a 2 Aar, fer han fan bekommes: dess aarfag formener Biskopen, at det kunde være bequemnt, om Kongen vilde sætte en vis Termin 4 til 6 uger, inden hvis Udgang intet Præstefald maatte bortgives. Paa det at Biskopen, i Følge Rescr. af 10de Maii 1737, tunde corres spondere med Amtmanden om de vacante Bræftekald, og dem, ban, saavel efter Anordn. af 11 Martii 1733, som i andre Maader, formneuer dertil, frem for Andre, at være meriterebe, Maa Maa inden 6 Ugers Erspiration ingen Collation af 19 Jan. Amtmanden (i) gives paa noget af de Præstekald, hvortil ham er tilladt at vocere; ligesom Kongen og vil, paa det at de fattige og ringeste Kald med Præster dess bedre kan vorde forsynede, at ingen af de fva Domkirkens Skoler demitterede Studiosi, som ikke ved Universites tet i Kjøbenhavn have sustineret Examen Theologicum, eller nogen Tid have tjent som Rector eller hörer ved enten af Skolerne, maa nyde noget af de middelmaas dige og bedre Rald, saalange der ere Præster, som have tjent i de mindre og ringeste Kald, og Biskopen, paa deres Ansøgning attesterer, til Vacancerne at være frittede. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), 26 Jan. ang. at de, som ei ville communicere med en stor Menighed, kunne gjøre det om Onsdagen. Gr. Capellanen til St. Nicolai Kirke i Kjobenhavn, Reenberg, har i Anledning, at Rescriptet, ang. privat Communions Afikaffelse, ommelder, at svage Gemytter, som gjøre sig Scrupel og Samvittighed at communicere med ans dre, maatte derudi paa en Tid lang feies, ladet andrage, at Gebeimeraad Chr. L. v. Plessen, da han har holdt fin Devotion saaledes, at samme er bleven forrettet under de sædvanlige Kirkepsalmer ved Communionen, Messen ved Alteret, samt med en talriig Familie, i Overværelse af fine Domestiqver og Andre, var af Formening, at faadan af bam brugte Maade ikke var at benregne under privat Com munion; desaarfag fornævnte Capellan har indtilt, om bam, i Denseende til slig Omstændighed, samt Plesses beie Alders dom og medfølgende Svagheder, maatte være tilladt, at bee tjene ham og bans Familie i deres Altergang paa den Maar de, som han hidtil i saa mange Aar bar forrettet, og det uden Erempel for andre at tages. De, som ei ville communicere med en stor Forsamling og Menighed, kunne holde deres Andagt om Onsdagen, da ikkun faa indfinde sig til Communion (k); og, naar Gehets (i) See Rescr. 3 Junii 1754, 18 Oct. 1771 08 11 Mai 1787. (k) See noie Rescr. 3 Julii 1747. 26 Jan. Geheimeraad v. Plessen med ingen anden end sin egen 9 Febr. Febr. 9 Febr. Familie og Domestiqver vil gaae til Alters, kan præsten paa saadan en Dag ham derudi foie; da de Faa, som ville melde sig tillige paa samme Onsdag, kunde af Præs sten henvises til næste Fredag. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at de efter Rescr. af 8de Maii 1641 betalende Lysepenge maae modereres og nedsættes indtil 4 Rdlr., for den Tydske Kirke i Helsingøer, og 3 Rdlr. for Hillerød. Kirkes gaard. (J Anledning af Forestilling fra Kirkernes Vatron Geheimeraad Gram, at Kirke havde Indkomst ved Lysenes Brænding for Brudefolk, som de vilde tabe, naar Losene ei mere antændes, da de ellers kun bavde faa Indtægter, følgelig ei kunde udrede Lysepengene; samt paa det Kirkerne Funde være uden Skade, og Skolerne dog nyde noget.). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands Stift), ang. at Musse-Herredstings Ret maa forflyttes fra Nysted til Slemminge, samt at Tinghuset ved Nystad maa bortsælges, og et andet i Slemminge op bygges, og at, dersom hiine ikke ved Auction skulde op løbe til den Summa, at dette derfor funbe opbygges Skal det Manglende reparteres paa derunder sorterende Hartkorn. Rescr. (til Missions-Collegium, og Notits til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trondhjem, samt Amtmanden over Nordlandene), ang. Skolevæsenet i Nordlandene, og Omkostninger nes Bestridelse af Missionskassen. Gr. Af Collegii Forestilling, betreffende Amtmandens Me morial (hvorved han i anledning af Anordningen om Stole mefters Antagelse i hvert Præstegjeld udi hans Amt, bar foredraget, at Almuen er vel folkering, men saa fattig, at de ei formaae, at underholde behøvende Skolemeftere, ans holdende derhos, at samme maatte underholdes af de til Miffionen henlagde Kirkers Overskud), er fornummen, at eftes efter berom er bleven indhentet Biskopens Betænkning, som giver de Nordlandske Bønderfolk i Almindelighed de Skuds. maal, at de hidtil have været, og endnu ere meget ombygge lige for Læsning og Beger, saa at neppe findes nogen, som jo kan læse i Bog, hvortil enhver Huusfader tilholder fine Bern, faa cr Collegium af de Tanker: 1) at Almuen ei maatte gives Anledning til at efterlade denne Omhyggelighed, som dog befrygtelig vilde fee, om faa mange Skolemestere fulde bestikkes, allerhelft naar de fulde af Almuen underhols des, da Forældrene og vel vilde lade Alting ankomme paa Skolemesterne, uden selv at bekymre sig videre om deres Born; mien, paa det Ungdommen dog destobedre kunde fors fremmes i Guds Kundskab og Christendommens Hovedlærdoms me, saa eragter Collegium 2) nyttigere, at iftesen for Stole mestere, hver Præst blev tilgiven en dygtig person, som ban kunde bruge, deels til at reise omkring i hans Gjeld, og efterforske i hver gamilie, om saadan Huus.velse nogen steds enten manglede, eller ikke paa rette Maade blev iverks stillet, da han selv med muelig Forsigtighed og Sagtmodig hed bavde at søge derpaa at raade Bod, eller og antegne dem, hos hvilke ban. befandt nogen Broft, for derom betimes lig at give Præsten underretning, at saadan Feil kunde rets tes; deels ogsaa til Catecher for den tilvorende ungdom baade i Kirkerne og i Beigderne paa fine Tider, at under vise i den driftelige Lærdoms nedvendigste Hovedstykker og deraf flydende Pligter, ved hvilken Indretning paa det om byggeligfte var at iagttage, at saadanne Bern, som ikke kun de nyde tilborlig Undervisning hiemme hos deres Hosbonder og Forældre, der enten befandtes vrangvillige, og ikke vilde, eller vankundige, at de ikke funde selv oplære deres Bern, ikke desformedelst bleve forsømte, men at præsterne og C.. techeterne i hvert Sogn maatte tilpligtes, i flige Tilfælde paa anden Maabe enten selv, eller ved omløbende Skoles mestere, at besorge slige Berns behovig Undervisning: da Collegium til Soulagement for Almuen, derbos 3) propones ser, at flige Personer maatte underholdes af den Nords landste missions.Kasse, saavidt samme funde tilstrække, og den fattige Nordlandske Almue derimod forskaanes for Skolekasse at bekoste, eller Skolehold at udgive videre, end hvad forhen af dem selv og egen fri Billie dertil kunde være frientet; men den ydermere behøvende Hjelp og Forbes dring at bekoftes af Missionskassen, som Fornødenhed det maatte udkræve, og Kassens Tilstand det kunde taale aa det denne fattige Almue i saa Maade ci mere fulde bebyrdes med nogen logivt, gives hermed tilkjende, At Collegii udi denne Sag givne Sentiment og Ev flæring er bifaldet, og at det derefter saaledes skal forholdes. Rescr. 9 Febr. 9 Febr. 9 Febr. 16 Febr. Rescr. (til Amtmanden over Vardehuus-Amt), ang. Delinqvent Omkostningernes Ligning i dette Amt. Gr. Af Rescr. 2 den Junii 1741 har Amtmanden taget Anledning at andrage, at den derudi paaberaabte Forordnings 6te Boft melder, at de paa Enves og andre Misdæderes, Arrest, Forfølgelse og Dommenes Greention anvendte Bekostnin ger, saavidt ei af Evigjelden og den Skoldiges Boeslod fan erstattes, skal paa Landet lignes paa alle Beboerne i Sognet, efter Gaardencs Skyld: hvorfore Amtmanden derhos bar forestillet, at i det ham anbetroede Amt findes ingen fylden de Gaarde, efterdi Nordmands Almuen for al Skat er bes friet, og Finne Almuen efter Formue til Skat og Leding taxeres, og at der desfornden findes nogle Sogne af saa faa Folk beboet, at det vilde falde de fattige Folk umueligt alene at udrede Bekostningerne, om Misgierningen der skulde blive begaaet. Naar nogen slig Misgjerning forefalder, da skal Ligs ningen over det til Bekostningernes Erstatning Manglen de lignes paa det ganske ham anbetroede Amt. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. at besorge Bygningerne paa Støvvringaard istandsatte og reparerede. (Som en Følge af Rescr. 21 Julii 1741.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trondhjem), ang. af hvem Givtesedle for Landsoldater maa i Amtmandens Fraværelse udstædes. Gr. Land Etatens General Commissariat bar forestillet, at, da Forordn. af 28de Febr. 1705. Art. 45. iblandt andet tilbolder, at Copulationssedle for de enroullerede Soldater Tal med samtlige Sessions Deputeredes Approbation udgives; men det undertiden hænder sig, at Amtmanden, der tillige er Sessions Deputered, ikke selv paa Sessionen er tilstede, og iblandt er boende uden for Regimentets Distrikt, det da i flig Tilfælde, naar Amtmanden ei selv havde været tilftebe ved Sesflønen, vilde falde Soldaterne meget bekostelig, om de alligevel fulde søge Amtmandens Underskrivelse, og des formedelst reise frem og tilbage, og dog ikke være forvisset om at kunne træffe ham hjemme. Naar slige udstædende Givtesedle i Amtmandens Fra værelse af de andre Sessions Deputerede, saasom Obera Obersten og Krigs Commissairen ere underskrevne, 16 Febr. maae de for gyldige ansees (1); og maa Copulationen Derefter fee og forrettes. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift), 16 Febr. ang. at Soldater, som for Tyverie straffes ved Regimenterne, fritages i dette Tilfælde fra Kirkens Disciplin. Gr. Biskopen har andraget, at Officererne af Militien skal giore Vaaftand imod Præsterne, under hvis Sogn deres anfortroebe Compagnier fortere, at en Soldat, som forgris ber sig med Tyverie, og bliver derfor afstraffet med Lob igjens nem Spidsroden, ifte fan af Braften obligeres til at udstaae Kirkens Disciplin; da Bikopen derimod, saavel Anledning af Lovens -5-17 som Forordn. af 23 Decbr. 1735 om neiere Kirke Disciplin, formener, at de, som i saadanne aabenbare Misgjerninger betrades, ikke kan være erimerede fra aabenbare Skriftemaal. Siden Soldaterne ved Regimenterne blive afstraffes de, skal de i dette Tilfælde være fri for Kirkens Disciplin.. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i 16 Febr. Norge, Trondhjem undtagen (m),) ang. de aars lige Samlinger ved Landmilitien, m. v. om Mandtalsruller og Passer. (n) Gr. Efter indkomne Relation, ang. de i Norge afvigte Mar holdte Monftrings - Sesfioner, er af Land-Etatens Come miffariat bleven foredraget, hvorledes fra nogle Steder skal være indberettet og flaget over, at (foruden, det har været bruge (1) See Resol. 14 Octbr. 1735 0g 15 Jan. 1742, samt det under 16 Febr. 1742 fidt anferte Rescr. §. 7. R. 11 Junii 1745 og Prom. 13 Jan. 1787. (m) See næstfølgende Rescript. J Rescr. til Stiftbe. falingsmanden over Aggershuus: Stift blev tillige be falet, af lægderne at ankaffes: 1) 688 Madfrepper ved det første, og 2) 109 Kobberkjedier, 256 Mada Erepper, samt 40 Rode-rer ved det andet Aggershusiske Regiment, ifteden for de gamle; saa og 3) cn Rodekjedel ved det Smaalehne Regiment. (n) J Endeel forandret ved Rescr. 22 Decbr. 1786. IV. Deel. 2 Bind. I 16 Febr. brugeligt, og af Nedvendighed udkrævet, at enten mode og Samling af Lægdernes unae Mandskab i hver Compagnies Distrikt, foie Tid forend Sessionens Holdelse, er vorden alle ordnet, eller og at Capitainen er given fri Stodepas til Oms retse i Distriktet, for at forfatte Mandtals Lifter; item, at i Følge Landmilitie Fororon. of 1705, deslige Mandskab fra 16 fil 30 Mar er vorden tilboldt personligen at møde paa de til Sessionens Holdelse determinerede Steder skal endonsaa af Compagniernes Chess være requireret en Samling ved hvert Mars Udgang til ng Manetals, og Roullers Forfatning og Inds sendelse til Krias Cancelliet, General Commissariatet og den Norge commanderende General; desligefte, at formedelst den ved berorte Forordning anbefalede Interims Complettes ring af Vacancer, som indfalde mellem de til Sessions hol delse determinerede Tider, forlanges fedse fri Skyds til Ainte manden eller Foged og Capitain, eller og at lade de 3 a 4 nærmeste Lægders Mandskab paa det beqvemmeste Sted com parere, for deraf den dnatigfte i den afgangnes Sted at ud vælge men, at flige ofte Samlinger baade bave foraarfaget Mandskabet og Læadsmænd Besværing og difficiles Marcher, samt Sinkelse i deres Arbeide, saa og at have været Almuen besværlia i Henseende til Skydtsfærd, med hyis videre, som ang, Roullernes Forfatning over Mandskabet, samt Passers Udskædelse til de Afgaaende, er bleven andraget, oa, til saa Dant at faae remederet, er bleven proponeret. Desaarfag har bemeldte General Commissariat forestillet følgende Vo fret: 1) Ligesom ved Resol. under 2 Novbr 1739 (o) et bevilget, at udi Bergens Stift, ifteden for de efter Landmi litie Ferordningens 36te Art. paabudne 4 Somlinger om Maret midt i Compagniets Diftritt, for at holde Tegning over Mandskaber, som ad interim præsenteres, skulle efterdags ikkun een saadan Samling bvert Aar foretages; at det da og paa lige Maade i de andre Stifter udi Norge maatte for holdes, og saadan Samling at fee nogle laer, for Sessios nen er berammet, alt ligesom vedkommende Civiles og Mis litaires det paa bedste Maade med hverandre kunne erlagge, og det saaledes, at de til Sesfionen indgivende Mandtals. Rouller betimelig kunde vorde forfattede (p). 2) (1) Bes langende det Mode eller Samling, som paastaaes ved hvert Aars Udgang at meae fee, formedel de til Krigs-Cancelliet og andre behøvende Steder indsendende Lifters Forfatning, da har Commissariatet eragtet, at det War, bvor: Session er holden, bliver ikke forneden, at nogen faadan Samling ved Marets Udgang skeer, men at Officererne ved Correspon Dence have at indhente Efterretning om de med Mandska bet siden Sessionens Holdelse indfaldende Forandringer (q), og de fornodne Mandrals.Rouller og Lister derefter for. fattede (o) Er maaffee Rescr. 20 Novbr. 1739. (p) Denne Boft var udelukt af Rescriptet til Stiftbefaling6 manden i Bergen, bvori altsaa ikkun par 6 Poser. (9) Cfr. Rescr. 19 Julii, 1780. fattede og indsende; da derimob 3) (2) eftersom ikkun bvert 16 Febr. andet Aar holdes Session (r), da i det Aar, naar ingen Session holdes, ommeldte Samling at maae foretages imod Aarets Udgang, emtrent i November, dog, at saadan Sams ling saavel i det ene Aar fort for Sesfionens Holdelse, som og i det ander Aar imod Aarets udgang, bor ikkun free hos bver Bonde:Lehnsmand eller sogneviis, og de, som vorde tilsagde at mode, og ei comparere, at fulle mulcteres, samt saadan Mulet derefter leveres ad Caffam: 4) (3) Wede kommende enten Militair eller Civil, som foraarfages i saa Maade at reise, maa befordres ved fri Skyds (s). 5) (4) Betreffende de faa kaldede Juterims.Completterins ger, da bar Commissariatet formeent, at dertil ei behoves nogen sær Samling, men, naar iblandt imellem Sessionerne nogen Vacance indfalder, af:ne 2, 3 a 4 Mand, enten af det Lægd, hvori det vacante Numer benhorer, eller af næære meste Lagd, maatte fremkaldes, og deraf den Dygtigste uds vælges (t). 6) (5) I Henseende til Mandtals Roullernes Forfatning har det forestiller, at det vilde være bedst og rete test, at Mandabet blev anfert og optegnet efter deres Al der; og 7) (6) med Passerne, der udskædes til dem, som findes udygtige, maatte i alle Maader forholdes efter Lands militie Forordningen og de ergangne Kongelige Befas Linger (u). General: Commissariatets om Mandskabets Samline ger i forestaaende Poster gjorte Forslag approberes; og skal dermed i alt saaledes, som forestillet er, forholdes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), 16 Febr. det samme, og ang. Veie Reparationer. Gr. Der er laget over onde Weie pan endeel Steder i det Trondhiemse Distrikt. Stiftbefalingsmanden skal lade foranstalte, at Ges neralveimesteren herudinden vorder assisteret, saa at de, som, naar Veie Arbeidet foretages, maatte findes modtvillige, tilbørligen blive ftraffede: til hvilken En de Stiftbefal. haver at beordre Fogderne, at de unflades 32 (r) See Refee. 30 Junii 1747. (s) See Forordn. 20 Aug. 1784- lig (t) See Rescr. 20 Sept. (2 Stfr.) og 11 Det. (s Stft.) 1743) samt Prom. 26 Julii 1783. (u) See Rescr. I April 1746. 16 Febr. lig tilholde den vedkommende Almue, der tilsiges, Veies ne at reparere, at de ei forlade Arbeidet, eller slippe der fra førend det er bragt i forsvarlig Stand. (v). 16 Febr. Rescr. (til Dragon: Sessionerne sønden og nordenfields), indeholdende nogle Poster om Nationaldragonerne, og en Completterings Session hvert andet Aar. (x) Gr. Land Etatens General. Commissariat har iblandt ane bet ladet forestille, at det vilde være forneden, ved Dragos nerne i Norge, ligesom det skeer ved Infanteriet, hvert ans det Mar blev boldet en Completterings Session; til hvilken Ende det derhos har proponeret følgende Poster: 1) Da det til Dato skal have været Sessionernes Deputerede aldeles ubevidst, hvad ungt Mandskab, der har været i Dragon Qvarterene, saasom det alene har dependeret af hvert Coms pagnies Chef, at antage til Reserve Dragon hvein han for godt har befunden, for derefter at blive virkelig Dragon, faa har Commissariatet formeent, at, til at forekomme at Miss lighed, som forefalde kunde, Reservernes saavelsom Dragos nernes Antagelse burde skee ved Sesflønens Deputerede cons junctim: a) at eftersom Infanterie-Sessionerne holdes i de Distrikter og Sogne, hvor Dragonerne ere, saa kunde med Det samme Completteringen compagnieviis ved Dragos nerne foretages af Sessionens Deputerede, bestaaende af Stiftbefalingsmanden i sit Amt, Obersten og Amtman. den samt Brigs Commissairen, og af dem Dragoner og det unae Mandskab dimitteres og enroulleres: 3) at til saadan Gession maatte af Compagniets Chef forfattes 4 Hoveda Rouller, ligesom ved General Mynstringen pleier at free, hvoraf de 2 kulde leveres til Obersten og Stiftamteller Amts manden, og de andre 2 til Krigs Commissarten, hvornæst Ligeledes fulde forfattes en faa faldet mandtals- Roulle, hvori alle 1lbredernes Wavne anfores, tilligemed alt ungt Mandskab, som bere til Dragongaardene og dets Grunde, fra 16 til 36 ar gamle: 4) at ved Completterings.Sess fionen fulde møde paa de Tider, efter Krigs Commissas riens udklædte Placats Formelding, hver Dragon Udreder med sit unge mandskab af Alder fra 16 til 36 Nar; og at hvilken udreder, som uden lovligt Forfald ikke moder, maatte mulcteres til Staffen paa 1 Rdlr., og det unge Mandskab til 64 St.: 5) Siden en Dragon ingen vis kid bar, brorlænge han skal tjene, saa har Commissariatet inde (v) See Rescr. 22 Jan. 1768 og 2 Skeiv. af 23 Decbr. 1769. Det øvrige af dette Rescr. (1742) er som mentoresiaaende. (x) Noget forandret ved Rescr. 22 Decbr. 1786, indstillet saadan Tib at kunne ansættes til 10 a 12 Mar, ube 16 Febr regnet hvorlænge En som Reserve kunde bave faaet; doa, cm en Dragon maatte forlange at tjene længere end indbemeldte Tid af 10 a 12 ar, det da kunde ham vel tillades, faas fremt ban videre tjenlig befandtes, oa intet til bans Bakdeel maatte være at fige: 6) ved de holbende Completteringss Sessioner at maatte iagttages, at be alofte Reserver, som havde stikket sig vel, endffient de maatte være fattige, til virkelig Dragon bleve enroullerede, med mindre der kul be findes Reserve, som var Gen eller Glegt til Qvarteret, hvor Dragonen afuaaer, paa det i saa Maade den fattige Udreders Sen kunde vederfaves lige Ret med den mere Fors muendes: 7) at det med Givtesedlenes udstedelse maatte forholdes paa lige Maade som det ved de nationale Infanter rie. Regimenter ffect, nemfia at faadanne Givtefedle af samt lige eller tilstedeværende Sessions Deputerede bevilges og underskrives (y): 8) for en dimitteret Dragons Pas, som af de tilstedeværende Sessions Deputerede bør underskrives, at maatte betales ligesom for en Soldats ved de nationale Infanterie-Regimenter, nemlig 16 St. (z): 9) at, naar Completteringen er forbi, og faamange af det enroufferede Mandskab, som bave været til Gudsbord, sættes for Comepagniet, og af Krigs Commissarien tages i Eed, men de som ikke have været til Gudsbord, af Compagniets Chef at tilholdes, og af ham den Omsorg drages, at de bos veds tommende Præster med første dertil kunde vorde antagne, og at i øvrigt hermed inaa forholdes efter den under 21 Nev. 1738 til Statholderen ergangne Befaling: 10) at Session nens Deputerede skulde ligesom Compagnierne træde for Sessionsbordet, tilfperge de tilstedeværende udredere, om de bave noget at klage paa Compagniets Over- og under Officiers Forhold med Dragonen, og om de Sidste liacledes have noget imod de Ferste, da Sessionens Deputerede, om Klage i faa Maade fulde forefalde, maae straxen fee Vars terne i Mindeligbed forligte, og de Forurettede til deres Ret forhjulpen; men, naar det maatte være Sager og Klages inaale af for Betydenbed, Parterne da bver til sit Forum fulle henvises (a): 11) at det ved hver Session maatte neie undersøges af de faa kaldede este: Hjelpepenge, fons be fattige udredere til Heftenes Anskaffelse kunde blive tillagt, naar Vacance ved ulykkelige andelser indfalde, blive Dem rigtig betalte, samt derhen fees, at faadan Hielp ikke mindre træffer de nedlidende, end de formuende udredere, alt efter Tingenes rigtige Omstændigheder (b): 12) (11) at, £3 (y) Cfr. det under Dags Dato først anførte Rescr. (z) Cfr. Rescr. 1 April 1746. naar (a) Cfr. Forordn. 7 Martii 1749, 08 Prom. 14 Febr. 1783. (b) Denne Voft er udeluft i Rescr. til Dragon Sessio nerne nordenfjelds. 16 Febr, naar deslige Sessioner compagnieviis hvert andet Aar bliver belden, hvor Compagmet med Heste, Mondur og Are matur comparerer paa de beqvemmeste midt i Compagniets Distrikt befindende pladser, de da skulde gjøre deres fædvan lige Marche og Evolutions, og derimod de i Forordningen benævnte Ovartals og Vintersamlinger maatte ophæves, i Henseende til de vare til Besvær for Almuen og beloftelige for Dragonen: og г3) (12) at hvad Dragongodset i Almindelighed, og det deraf Dependerende betræffer, saavelsom og Kassens Administration, (Heste. Sjelpepengenes Distribu tion) (c), Executions Uditadelse og deslige, alt saadant maatte decideres og erpederes i Anledning af Dragon For ordningen ved den aarlig in Februario holdende Session af Stiftamtmanden, Obersten og Krigs: Commissarien. Hvert andet ar skal en Completterings. Session ved Dragonerne i Norge, ligesom ved Infanterier skeer, foretages (d); da og ved saadan Completterings.Session alt, hvad General Commissariatet i forestaaende 13 (12) Punkter (hvilke i saadan Henseende hermed approberes) har forestillet, sal iagttages og efterleves. 17 Febr. Rentek. Skriv. (til Tolderne), ang. at al den i (Concession 21 Novbr Heiligenhavens Distrikt og paa den Grund 1741.) vorende og faldende Rug og Byg, samt hvis som af det der i saa Maade vorende Byg sammesteds formaltes, maa imod den mellem eller Indenrigs Tolds Bes taling efter Toldrullen i Danmark og Norge indføres, naar derhos følger Certificats fra Magistraten der paa Stedet, at bemeldte indførende Kornvare virkelig i Hei ligenhavns District og paa dens Grund er voren, paa samme Maade som det skeer med andre fra Fyrstendommet Slesvig kommende Bare. (e) 23 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at tilholde Eieren af Treiborg Gods, at han efterdags ikke maa understaae sig, til Afbræk i Næringen (c) Denne Varentese ligeledes. (d) Cfr. Rescr. 30 Junii 1747. (e) See Toldforeren. 1768, Cap. 7. for for de af Kongen privilegerede Haandverker, og imod 23 Febr. Forordningerne at anmaffe sig med at privilegere Haandverker og Tæring: Drivende i sit Godses Distrikt. CJ Anledning af, at en Farver havde nedsat sig paa Godset i Sketberg, der var imod saavel det en Farver for res og slund Herreder givne privil., som og Fore ordningen cm aandverk Drivende paa Landet.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), 23 Febr. ana, at den gamle Bispe Residence maa bortsælges, de indkommende Penge udsættes, Biskopen leie sig huus i Byen, og til Leie oppebære Renten og de aarlig 100 dr., som der aarlig gives af Lundes Kald. (Saasom Residencen var meget breffældig, og forrige Bis flops Arvinger ei formaaede at fætte den i Stand.) (f) Rentek. Skriv. (til Tolderne), ang. at Tobaksteng. 27 Febr. ler fortoldes som Blade: Tobak. (g) Resolution (til Rentekammeret), ang. Offi, 28 Febr. cerers Fribed for Sjette og Tjendepenges Svarelse. (h) (I Anledning af Kammerets Betænkning over Ansogning fra en Lieutenant, hvis Hustru tilfaldt Arv i Aalborg.) Rescr. (til samtlige Biskoper i Danmark og 2 Martii, Norge, samt Notits til Generalfirke Inspections Collegium), ang. de Præstekald, som skal sepas reres, eller have 2 Lærere, samt om Personel Capellaners Antagelse. (i) Gr. Det er fornummen, at i Danmark og Norge findes et temmeligt Antal Menigheder, hvilke for deres Widtloftig. beds of gede Indfomfiers Skyld kunde behove, og tillige taale, ved Bacance at forfones med 2 bestandige Lærere, 4 Sognes (f) See Rescr. 8 Junii 1742 og 2 Octbr. 1744. (g) Af Rothes Rescripter I. 562; see Forordn, 12 April 1786. (h) Sees i Skriv. 5 Jan. 1754; cfr. Forordn. 7 Julii 1784. (i) See Rescr. 29 Junii 1742, 10 April og 17 Julii 1744, 9 Febr. 1748, Regi. og Rescr. 26 April 1754. Martii, Sognepræst og refiderende Capellan; nogle, som formedel Storrelse og anseelige Indkomifter kunde med alle separeres og giores til 2 adskilte Pastorater, og atter andre, som for des res Widtløftigheds Skyld vel behovede 2 bestandige Lærere, anen formedelft Indkomikernes Ringbed ei fan underholde baas de Sognepræst og refiderende Capellan, og derfore vilde fors fones med Versonel Capellan: hvilke saaledes forefundne Oms ftændigheder, tilligemed den Generalkirke Inspektionen i Særs Deleshed vaalaade Pligt og Ombué, paa bedfte on muelighte Maade at see befordret og fremmet Kongens christeligste og faderlige Intention og Diemerke, med at kunne forekomme, at ei nogen Menighed, enten for fin Videleftigbeds Skyld, eller vanskelige Situation, fulde bave Mangel paa fornodne Lærere, og derover savne Undervisning i det saliggierende Guds Ords Kundskab, har givet Collegium Anledning til, at overlevere en Fortegnelse og Forslag over de Præstekald, som det bar eragtet, efter foranforte Omfændigheder, at kunne bebeve og taale ved Vacance at forsynes med 2 bestandige Lærere, samt hvorledes de i saa Maader kunde lønnes. I. Med og i efterskrevne Præstekald skal det forholdes og indrettes saaledes sem følger (k). ― Thi befales, at Bistos (k) Derpaa ere disse Præstekald anførte (de af dette Werks Udgiver tilsatte Parenteser undtagne) saaledes: A. J Rescr. til Biskopen over Sjellands. Stift: Soches lunds Herred: 1) Taarnby Sogn paa amager skal bave Pastorem, og en beftandig ordentlig Medtjener, som af Pastoren skal nyde aarlig 250 Rdlr. og Søitids: Offer af Menigheden, hvorimod ban skal selv fkaffe sig Rost og Bolig. 2) Gjentofte og Lyngbyfogne, som tilforn have været feparerede til 2 Kalde, skal igjen have hver fin Wastor; og haver Biskopen, naar Casus eriflerer, at gjere nærmere Forslag om ligning imellem Præsterne. 3) Naar Svidoure: Rald, som nu findes tillagt den øverste Capellan til Frue Kirke i Kjobenhavn, bliver vacant, da skal gjøres Forslag til Sepas ration fra bemeldte Frue Kirke. (Er fiden henlagt til Frideriksberg). Linnge: Kronborg Herred: 4) Til Tikjøb og Hornbek: Rald fal, fiden Menigheders ne befindes meget folkerige, beskikkes residerende Capellan, som af Sognepræsten al nyde 200 Rdlr. aarlig, og Søitids Offer af Menigheden; men selv skaffe sig Suns vg Rost, samt boe i Anneret Zornbek. (See Rescr. 5 Octbr. 1770 og 13 Octbr. 1786). 5) Asminderød og Grønholt, som nu vef bar Capellan, fal, Hens seende til det faa nær ved beliggende Slot Fredensborg, forsynes med residerende Capellan; da Lønnen for faadan Capellan, naar Vacance skeer, skal fastsættes til 200 Rdlr. aarlig, samt seiride Offer af Menigheden; og Biskopen haver noie Agt med, at, saa tibt Vacance i 2 Martii, foranførte Kald skulde forefalde, saaledes, som anordnet 25 er, og som ingen Menfal eller nogen Annerdaard findes ved Stedet, maa han ligeledes selv kaffe sig Huus og Koft. Odsherred: 6) Iykjøbing og til Rørs vig skal strax antages Personel Capellay med 100 Md., men ved Bacance refiderende med 150 Rdlr. aarlig Len af Sognepræsten, Goitids Offer, samt Præste gaarden i Rørvig, men boe i Byen. (Ophævet ved Rescr. 9 Decbr. 1757 og Prom. 8 Octobr. 1783). 7) Viig og Asmindrup. Rald skal have residerende Capellan, hvilken af Sognepræsten skal i aarlig Len node 100 Rdlr., samt Annergaarden og øitidse Offer af Menigheden. - Vesterflakkeberg, Herred: 8) 3 Skjelstjør Kjøbstad med Skjørpinge og Saardrup Anneyer Pal Personel Capellanen, ved Bacance være residerende Capellan, samt nyde Præstegaarden og Annergaarden, al Offer og Accis dentser i begge Annerer, og 20 Tdr. Bng af Sognea præsten. (De 2 Sogne skal siden være fepareret fra Kiebstæden). 9) Præsten til Syllesteds, Vensløfs og Holsteinborg. Sogne fral tedse bolde personel. Cas pellan. Alsted Herred; 10) Sors, Rald, som bar under sig Pedersborg og Rindertofte Sogne, skal Capellanten, som boer i Annererne, ved Sogne præstens Afgang beskikkes til refiderende Capellan, og dertil kaldes af Kongen (er siden forandret); til hvilken Ende, naar saadan Forandring skeer, af Biskoa pen skal forfattes et vis Reglement imellem Sognepræs ften og den refiderende Capellan. Saro Serred: 11) J Faro Rald skal firar være resid. Cap., som af Sognepræsten skal nyde aarlig 150 Rdlr. med øitidss Offer; men han skal elv skaffe sig Huus og Kont. (Er Da forandret). - Sømme. Herred: 12) Ang. Roess Kilde: Bald, som har adskillige Tillæg af andre Sogne, reguleres det nu saaledes, som det efter enhver af de der værende Præsters Afgang Kal forholdes, nemlia: Reersløf og Vindinge, Kornerup og Svogersløf, Gadstrup og Syf ffulle være 3 fri Pastorater: saa skal og vor Frue Sogn (cfr. R. 21 April 1752) være et separeret Kald, og Præsten sammesteds ei bave noget at bestille incd Roeskilde. By, boor efterdags skal alene være 2 Præster, nemlig Domprovsten og en refiderende Capellan; men, saasom Convector i Roeskilde findes at være beneficeret med Syf Balds Indkomster, faa maa han og samme beholde, indtil Bacance fece i Rectoratet, da succederende Rector skal of Rectoratets Indkomster aarlig betale 100 Gldir. til Convectoren i Refufion for nydic Indkomster af 2 Martii, er, vorder forholdet; da Biskopen og, nagr Vacance skeer i antegnede Kald, hvor det ikke tilkommer Kongen §. 2. selv af bemeldte Syf- Rald. (Cfr. Rescr. 29 Octbr. 1753). B. Rescript til Biskopen over Svens-Stift: Odenses Herred: 1) Dalum ve Sanderum Rald fat have resid. Cap. hvilken skal unde aarlig af Sognepræs ften 150 Rdlr., Søitids Offer af Menigheden, samt Menfalgaarden, om der nogen er. (Er nok fiden fors andret) Vinding Herred: 2) Wed Avnslev eg Bos gense skal ligeledes være refit. Cap med 100 Rdlrs aariig Løn, fem og derforuden skal nyde Søitids. Offer af Menigheden. og Menselgaard, om der er nogen. Salling Herred: 3) Hornefogn. (Linesom No. 1, men ophævet ved Rescr. 13 Sevibr. 1780). Langelands 17ørre Herred: 4) til Snøde og Stovense Rald &c. Ligesom No. 2, men formodentlig ophævet). 5). Tranekjær og Tullebølle. (Ligesom No. 2, men op hævet ved Rescr. 25 Jul 1749). Langelands Søns der Herred: 6) Jumble. Raid. Ligesom No. 1; igjentaget ved Rescr. 2 Febr. 1750). 7) Magleby. (Lia fem No. 2, men ophævet ved Rescr. 8 Nov. 1754). 8) Vissenbjerg Rald. (Ligesom d. 2). - Vends Herred: 9) Brenderup on Ovre Rald. (Ligeledes som No. 2). Lolland: Musse Herred: 10) Rjet. tinge og Breininge (Ogfaa ligesom No. 2). Fuglses Herred: 11) Udi Tiersted, Schjsringe og Veileby Kald ligeledes refiderende Capellan, der i aarlig Løn skal nude 120 Rdlr. af Præsten, samt Søitids. Offer af Menigheden, og Mensalgaard. Nørre Herred: 12) Kjøbeløv og Vindeby Rald. (Ligesom No. 2). 13) Halsted og Aunede i Sonder Herred skal og have resid. Cap., som, i Henseende til, at af samme Kald nu penseres 100 Rdlr. til Capellanen i Stokkemarke, ikkun skal nyde, saalænge samme Penfion varer, 100 Rdlr.; men naar den eefferer; 150 Rdlr. aarlig, tilligemed Hoitids: Offer af Menigheden, og Mensal. gaard, em nogen er. (u er ingen Rescr. Cap.). 14) Horslunde og Wordlunde. (Som No. 11, men forandret ved R. 19 Maii 1784). Sønder Herred: 15) J Vestenschov og Cappel skal være resid. Cap., som al aarlig Løn af Sognepræsten nyde 2co Rd., oitids Offer af Menigheden, tilligemed menfal gaard, om, nogen er. (See Rescr. 8 Octobr. 1783). 16) Vesterborg og Birchet i Norre Herred. (Som No. 11; forandret ved R. 2 Juni 1779). 17) Dans marre og Tillitse. (Ogfaa som No. 11; men ophævet ved Rescr. 19 Octobr. 1770..-17ørre, Herred paa Sals selv at beskikke Præst, men andre have Jus Patronatus, 2 Martii. i saa Fald strax haver at betyde Patronen, at han, efter hvis Falster: 18) Worre. Vedby og tørre Alslev. (Som No. 1, men uforandret) Sønder Herred: 19) Karleby, Horreby og Torre Ørslev: der skal i den 3die Kirke verelviis være Meffefald. (See Rescr. 3 Dec. 1745). 20) orbelev og Salqverslev. (Som No. 2; men ventelig forandret). 21) Rise og Marstal paa Ære. (Som No. 1, men forandret ved Rescr. 27 Nov. 1761). C. J Rescr. til Biskopen over Ribe. Stift: Grevffabet Skakkenborg: 1) I Emmerlev skal beskikkes resid. Cap., som skal lennes af Sognepræsten aarlig med 120 Rdlr., samt nyde oitids Offer af Menigheden, og Mensalgaard, om nogen forefindes. Svidding. Herred: 2 Sterrebek Rald fkal fremdeles være Sognepræst og resid. Cap., hvilken Capellan Tonnes efter Rescr. 24 April 1741. Lo Herred: 3)JRomos Rald skal være en ordineret Degn, som skal holde Substitut, og ham anvises Tillæg efter nærmere Ind retning, som Biskopen da haver at lade gjøre. (See Rescr. 1 Martii 1665). Holmsland: 4) Til 17y, og Gammel, Sogne skal bestikkes resid. Cap., som af Sognepræsten skal nyde aarlig Løn 100 Sldir. der foruden øitids Offer af Menigbeden, og Annexe gaarden til Gammel Sogn. (Dispenceret indtil videre ved Rescr. 15 Novbr. 1780). 5) I jerm Rald skal stedse af Sognepræsten holdes en Personel Capellan, som derhos al forundes eget uus til Beboelie ved Kirken i Hjerm. (Jajentaget ved Prom. 30 Octobr. 1779, men siden dispenseret, først for 3 Nar ved Prom. 18 Martii 1780, og siden for 2 ar ved Prom. 31 Maij 1783; cfr. Rescr. 25 Julii 1749). D. J Rescript til Biffkopen over Aalborg Stift: Kjærs Herred: 1) Hammer, Sorsens, Sulsted. eg Aistrup. Sogne skal forsynes med resid. Cap., som skal i-aarlig Løn af Sognepræsten nyde 150 Rdlr., Soirids.Offer af Menigheden, og Mensalgaard, om nogen ved Kal det forefindes. (Er nu 2 Vallorater). Jerslefer red: 2) Dronninglund Rald. (ligesom No. 1). 3) Hellevad, Hellum. og Ørum.Sogne skal ligeledes have resid. Cap., som skal nyde Kongetienden af Hellum, bvormed Kaldet er beneficeret, faa og derforuden af Sognepræsten so Rdlr. i aarlig Løn, samt øitidss Offer af Menigheden, og Menfalgaard, om nogen er. 4) Traas, Serredslef og Emb Bald kal befiffes resid. Cap. med 100 Rdlr. aarlig Løn, Soirids Offer af Menu beden, samt Mensalgaard, om nogen er. - Børgs 2 2 Martii, hvis herudinden forskrevet og anordnet er, skal falbe 2 Præster. Om det skulde befindes, at nogen af fors §. 3. kreune Børglum. Herred: 5) Børglum, Sureby og Veiby. (Ligesom No. 4; forandret, ved Rescr. 20 Septbr. 1780) Venne Herred: 6) J Sjørring Sogne Bald med tilliggende St. Hans og St. Olufs-Annerer fkal være resid. Cap., der af Sognepræsten skal løn nes aarlia med 200 Rdlr., og af Menigbeden nyde Boitids. Offer, samt Mensalgaard, om nogen er. (See Rescr. 9 Decbr. 1757 og 5 Novbr. 1762). 7), Flade, Gjerum og Fladstrand. (ligesom No. a; op. hævet ved Rescr. 17 Jan. 1755). Horns Herred: 8) Tversted, Uggerby. eg Bindslef Rald. (Llacsom Mo. 4). -Østerban Herred: 9) Haverslef. og Beistrup, Bald. (Ogsaa som No. 4; ophævet ved R. 17 Jan. 1755). Vesterhan Herred: 10) Kliim, Vust og Torupsogne. (Ligesom No. 1; Lønnen nedfat til 100 Rdir. ved Rescr. 25 Octobr. 1748; om Gaars den fee R. 29 Mau 1750). Refs Herred: 11) Bodum, Udby og Hvorup Sogne. (Ligesom No. 1; ved Rescr. 1 Martu gjort til 2 Wastorater; men dette er maalee igjen forandret). Sonder Herred: 12) Mykjøbing Sognekald. (Som No. 4 fee R. 19 Maii 1779). 13) Karby., vidberg og Ræsted. Sogne. (Ogiaa som No. 4; ophævet ved Rescr. 11 Nov. 1763). E. Rescr. til Bikepen over Aarhuus. Stift: Wiim Herred; 1) virring. Rald skal ved Bacance indret tes til 2 Pastorater, saaledes at det ene Kald skal be. faae af Cambdrup Sogn, og det andet af Svirring. Dg Hornborg Sogne. Østerliisberg Herred: 2) Wed Thorsager og Bregnet skal beskikkes resid. Cap., som af Sognepræsten skal nyde aarlig 100 Rotr., og derforuden itids Offer af Menigbeden; da Bisko. pen, naar Forandring skeer i Kaldet, haver og at fee derhen, hvorledes Capellanen beqvemmeligt kunde fors Baffes Huus. Rougse Herred: 3) Ørsted og Estrups Lund al forsynes med resid. Cap., der af Sognepræs ften skal lønnes aarlig med 100 Rdlr., og nyde Høis tids Offer af Menigheden, tilligemed Anner aarden. (Ophævet ved Rescr. 29 Octbr. 1751). - Sønders hold Herred: 4) Desligelle skal Aarslef med Hørs ning og Liime have resid. Cap.; og, da fidfbenævnte Sogn findes henlagt til Lectors Embede i Aarhuus, til hvem aarlig penseres 24 Tor. Rug, saa fal, naar nu værende Lector ved Deden afgaaer (cfr. Rescr. 3 Maii 1743), foreskrevne Pension ophore, og den resid. Cap. nyde 150 Rdlr., samt soitids. Offer af Menigheden, tilligemed tensalgaard, om nogen er. (Mon revne Kald, forinden Bacance freer, behøvede Capellan, 2 Martii. da bor Biskopen saadant anmelde for den, som har Net til (Mor dette ei er ophævet?) Sønder: Herred: 5) J Lyngbys og Alboge. Kalb stal og være resid. Cap., som Sognepræsten bayer at fenne aarlig med 100 Rd.; ham tillægges derforuden øitids Offer af Menig beden, samt Annerbolet Alboge, som det nu er. (Dette formodes ogsaa ophævet). Støvring Herred: 6) Bed Borup og Sald skal bestilles refid. Cap. med 100 Rdlrs aarlig Løn, og Søitids Offer af Menige beden, samt den beleiligfie Annergaard. (Delte findes ei heller iverkfat). Doererred: 7) Katterup med Orritslev og Tolstrup skal have refio. Cap., som, foruden 100 Ndirs. aarlig len af Sognepræsten, skal nude oitids Offer af Menigheden, tilligeined den bedste Annergaard. (See Rescr. 20 Decbr. 1743). Mols Gerred: 8) J Ebbeltoft Bald med Graabye Sogn skal fremdeles være resid. Cap., der foruden de Indkomiter, som Capellanen bidtil nydt haver, stat endnu nyde 20 Rdlr. af Sognepræsten aarlig. FJ Rescr. til Biskopen over Viborg Stift: Nors lyng, Herred: 1) Søndresogn i Viborg med 3 An nerer Rødding, Løvel og Pederstrup: da Sognepræ ften bidtil, foruden Personet Capellan ved Byens Mes nighed, bar og holdt en Capellan til at betjene An nererne, faa al ved Bocence berefter for Menigheder. ne paa Landet være resid. Cap., som aarlig skal node 80 Rdlr. i Len af Sognepræsten, Seitids Offer af Menigheden, samt Annergaarden enten i Løvel eller i Pederstrup. Sønderlyng Herred: 2) Bjerregravs Sogn med Annerer Aalum og Sanum, skal have resid. Cap., der i aarlig Løn skal node 80 Rdlr, øitidss Offer af Menigheden, samt een of Annergaardene. (See Rescr. 22 Junii 1787). Honborg Herred: 3) Skives Kald med Anneret Refen skal ligeledes be fifkes resid. Cap. med 80 Rdlrs aarlig Len, Høitids Offer af Menigheden, og Annergaarden i Resen. G. J Rescr. til Biskopen over Aggershuus. Stift: Bragnas: Provstie: 1) Til Aschers Præstegjeld skal befrittes en refid. Cap, som af Sognepræsten i aar Lia Løn fkal nyde 120 Rdlr., de foruden soitids Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene, som af Biskopen, naar Bacance Keer, for bemeldte Capellan maatte findes beleiligit, og ligeledes paa alle følgende Steder, og hvor det ei herved findes determineret, skal reguleres og fallsættes. 2) Wed Aggers Præstegjeld fal, ligesom nu er, fremdeles stedse være resid. Cap., med hvis Løn, og Tillæg af Mensalgaard efter ans ordn. 2 Martii, til at falde. I alle de Rald, hvorudi fra Arrilds §. 4. Tid af have været 2 Præster, Sognepræst og Pers ordn. af rode Septbr. 1734 skal forholdes, doa at saa dan resid. Cap. maa derhos node Søitidsffer af Menigheden. 3) I Lier. Præstegjeld skal fremdeles være resid. Cap., som af Sognepræsten nyder aarlig 200 Rolt., oitids. Offer og Kirkerud Mensal gaard. Kongsberg Provstie: 4) Eil Modume Bald med fine 2 Annerer skal bestilles resid. Cap., som Sognepræsten aarlig haver at lenne med 100 Rdlr., og ellers nyder Søitids: Offer af Menigbeden, samt en af Mensalgaardene. 5) Eger Balb ftal bave resid. Cap., som af Sognepræsten bekommer aarlig 200 Rd., Hoitids Offer af Menigheden, samt, Annergaarden. (See Rescr. 21 Juli 1779). 6) Sandsvær. Rald, hvortil henhører, 3 Annerer, skal ligeledes forsones med resid. Cap., boem Sognepræsten skal i aarlig Len give 80 Rdlr.; han maa derforuden tage ditids. Offer af Menigheden, og nyde een af Mensalgaardene. (See Rescr. 26 Martii 1777). 7) Sigdal Rald og dets Annerer. (Ligesom No. 4). - Øvre Borgesyssels Provstie: 8) Aas. Rald med dets Anmerer skal fremdes les beholde resid. Cap., som ved Forandring af Sognes præst skal lennes aarlig med 130 Rdlr., nyde Søitids. Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene. 9) Vestby: Bald med fine Annerer. (Som No. 4; men der er nu ingen refid. Cap.). 10) Rachestad med tils liggende 2 Annerer. (Indel Annergaardene som No. 1). 11) Til Edsberg, der har 2 Annever. (Som No. 10).. Nedre Borgesyssels Provstie: 12) Nordre. Fride. richshald. Sogn kgl., Henseende til fine 2 Annerer, endnu have resid. Cap. hvilken Sognepræsten aarlig haver at lenne med 150 Ndir.; han skal herforuden nyde oitids Offer af Menigbeden, og tillægges Gaars den plende, at boe paa. 13) Ligeledes skal i Søndre Friderichshalds Kald, hvortil benberer Joe, og Ens ningdahlens Annerer, for bemeldte Sognes Almue paa Landet være endnu en resid. Cap., som af Sognepræs ften skal nyde i aarlig Løn 150 Rdlr., oitids. Offer af Menigheden, samt een af Mensalgaardene. (Nu er der Pers. Cap.). 14) Til Thung. Rald skal beskikkes resid. Cap.; bans Len skal bestaae aarlig i 90 Rdlr., fem af Sognepræsten skal erlægges, og i sitids Offer af Menigheden, samt een af de beleiligste mensalgaars de. (See Rescr. 15 Septbr. 1747). 15) J Schiebergs Rald skal bestilles resid. Cap., som skal aflægges med 90 Rdlr. i aarlig Løn. Hoitids.Offer af Menigheden, samt Gaarden Taalem. Øvre Rommeriges Provs stie: 16) Ullensager. Præstegjeld skal være resid. Cap. Personel Capellan, skulle disse personelle Capella 2 Martii, ner herefter kaldes refiderende Capellaner, hvilke ikke Cap., som Sognepræsten baver aarlig at lønne med 150 Rdlr.; faa nyder han og derforuden Seitids: Offer. af Menigheden, tilligemed Halvdelen i Gaarden Leu then. 17) Bed Edsvold Rald skal beskikkes resid. Cap., hvilken tillægges af Sognepræsten aarlig 120 Rdlr., derforuden Søitids, Offer af menigheden, Da Gaarden Hammerstad. (Nu er der ingen resid. Cap.) 18) Nannestad Rald med fine 2 Annerer skal bave resid. Cap., som af Sognepræsten skal gives aarlig 120 Mdlr., derforuden Seitids Offer af Menigheden, samt Gaarden Bjerche. 19) Strøm Rald, hvortil ligger 4 Annerer, skal forsynes med refid. Cap., som i aarlig Løn skal node 120 Rofr., Søitids Offer af Menigheden, og Gaarden Opstad. 20) Til æss Rald skal være refio. Cap., som i aarlig Løn skal af Sognepræsten nyde 200 Rdlr., oitids Offer af Me nigheden, og Gaarden Nordre folmoe. 21) Liges ledes skal ved Sof. Rald beifkes resid. Cap. med 100 Rdlrs aarlin Løn af Sognepresten, samt ditids- Offer of Menigheden, o Gaarden Svaset, - Redres Rommeriges Provstie: 22) Schedsmoe: Rald skal bare resid. Cap.; 12en bliver bam tillagt aarlig 90 d. af Sognepræsten, Søitids: Offer af Menigheden, og Gaarden Bronaas gedemarkens og Csterdalens Provstie: 23) Vangs.Bald fat fremdeles bave resid. Cap., som tillgues i aarlig Løn 200 Nelr., derfor uden oirids Offer, og Gaarden Dalfarmen. 24) J Ringsager Rald skal og være resid. Cap., som i aare lis yon skal af Sognepræsten nyde 250 Mele., Søitidss Offer, og een af Mesalgaardene. 25) Stange Kald. (Som No. 24). Guldbranddalens Provstie: 26) Gusdal Rald skal være refid. Cap. med Len 100 Rd., Zoitids: Offer og Gaarden Tofte. 27) I Froenss Bald ligeledes med Løn aarlig 180 Rdir., derforuden Søitids. Offer af Menigheden, on Gaarden Hage. 28) J Vaage Aald skal være resid. Cap., og nyde af Sognepræsten aarlig 130 Rdlr., derforuden Soirids Offer af Meniaheden, og Gaarden Smismo. 29) Lombs Rald sal have resid. Cap., som skal node af Sognepræsten aarlig 110 Rdlr., foruden soitids. Offer af Menigheden, og Gaarden ordre. Viger. - Hadelands og Hallingdalens Provstie: 30) Granss Rald. (Som No. 11. 31) ordrehougs Rald. (Ogfaa som No. 11). Totens og Valders Provs stie: 32) Totens Ralb ftal have refid. Cap.,; og Pal samme node aarlig Løn af Sognepræsten 300 Rd., Søitids Offer af Menigheden, og een af Menfal gaars 2 Martii, ikke af Sognepræsten skulle voceres, men af Kongen selv, eller af den, som har Rettighed til at falde, gaardene. 33) Lands Bald. (Ligesom No. 6; see Rescr. 27 April 1787). 34) Ousdals Rald skal have refid. Cap., som skal nude af Sognepræsten 70 Rdlr. (Opfat til 100 Rdlr, ved Rescr. 23 Octobr. 1777). foruden øitids: Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene. 35) Slidre.Rald. (Som No. 6).- Jarlsberg Provstie: 36) Sande. Rald skal ved Bas cancen deles i 2 Pastorater. 37) Ramnas Bald Pal have refio. Cap., der skal nyde aarlig af Sognepræs ften 80 Rdlr., foruden Søitids, Offer af Menigheden, og Gaarden Vivestadt, 38) J Vaaler. Reld skal være resid. Cap., som af Sognepræsten al node aarlig 120 Rdlr., foruden soitids. Offer af Menigs heden, og Gaarden Johnstadt. Nedre Tellemars Fens og Bamble: Provstie: 39) Bed Evanger Rald skal være resid. Cap, som skal nyde aarlig af Sognes præsten 100 Rdlr., foruden Søitids. Offer af Menigs heden, og Gaarden Vallergaard. (I Henseende til Boligen forandret ved Rescr. 22 Septbr. 1752 og 21 Junii 1762; og Østerporsgrund er taget fra Kal det ved Rescr. 10 Octobr. 1760). H. Rescr. til Biskopen over Christjansand Stift: Mandals Provstie: 1) Ved Christjansands Sognes kald skal, foruden den der værende resid. Cap., ends nu, naar Bacance skeer, beskikkes en nederste resid. Cap., som tillige skal være præst for Hospitalet, hvor han og skal bee; i Len al ham af Sognepræsten gives aarlig 80 Rdlr., af den øverste Capellan 50 Rd., fam: af Hospitalet 20 Rdlr., foruden at han og skal nyde oitids Offer. ( Calendren findes ingen nederst Capellan). 2) Mandals Rald skal bave resid. Cap., som af Sognepræsten lønnes aarlig med go dlr., og derforuden skal nyde Søitids. Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene, som Biskopen, naar Bas cance skeer, finder billigst og fastsætter, saavel her som pan følgende Steder. 3) Odernes. Rald skal være resid. Cap., som af Sognepræsten skal i aarlig Løn nyde 60 Rdlr., Søitids. Offer af Menigbeden, og cen af Mensalgaardene. - Lickers Provstie: 4) Vansøs eller Listers Rald skal have resid. Cap.: vg skal fams me nyde af Sognepræsten go Rdlr. aarlig, soitidss Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene. 5) Valle: Bald. (Ligesom No. 4). Øvre: Telle markens Provstie: 6) videss: Rald. (Oyfaa som No. 4; see Rescr. 16 Decbr. 1763). 7) Syrrisdals Kald. (Ligeledes som me. 4). Sedenæs: Provstie: 8) I falde, dog at det med Lønnen forholdes, som hid, 2 Martii. indtil, undtagen, at faadan Capellan herefter skal nyde 8) I Arendal Kjøbstæd skal den refid. Cap. nyde af Sognepræsten aarlig 80 Mdle., Soitids. Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene. 9) Gjerre. stad Bald, som bar 3 Annerer, Søndeløf, Øster riisser og Veegaarsheiden, hvor vel allerede er Cas pellan, fal, for sin Bidtleftigheds Skyld, ved forefals Dende Vacance separeres saaledes, at sterriisser og Sondeløf blive et separeret Kald, og Gjerrestad og Deegaarsheiden ligeledes et Kald for sig. 10) Desa ligente skal Solte Bald med fine 4 Annerfirfer separeres, og gieres til 2 Pastorater, saa at Tromse med sit nær mefle Anner, og Solt med de 2 andre Anneret bliver hvert et præfefald. I. J Rescr. til Bi. over Bergens: Stift: Nordhors lebne Provstie: 1) Vosekald skal være refid. Cap., som, foruden at bam skal gives 200 Rdlr. i aarlig Løn af Sognepræsten, skal være tillagt Søitids: Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene, hvilken Bia open, naar Bacance skeer, for bemeldte Capellan maatte finde beleiligt, og da af Biskopen skal falsæt tes saavel her, som paa følgende Steder. 2) Hougs Rald skal have resid. Cap.. som skal tillægges at nyde i aarlig Løn af Sognepræsten 100 Rdie. (Nedsat til 30 Rdlr. ved Rescr. 18 Julii 1755), Søitids Offer af Menigheden, samt een af mensalgaardene. 3) Liudaas. (Ligesom No. 2 med 100 Rdlr.). 4) J Sunds Bald skal beskikkes resid. Cap., der af Sognes præsten lennes aarlig med 100 Sldle., og ellers nyde Hoitids: Offer af Menigheden, samt een af Mensals gaardene. 5) Evindvig. (Som No. 3). Sunds borlebns Provstie: 6) Ons Kald. (Som No. 4).- Hardangers. Provstie: 7) Ringervig Kald (Som No. 4: See Rescr. 8 Marti 1765). Sundfjordss Provstie: 3) golmedal al bave refiderende Capelan, hvilken skal lønnes ligesom foregaaende. (Findes nu ei saaledes). 9) Leganger (Som No. 4). 10) JViigs Præstegjeld, bestilles resid. Cap. ; samme tillægges at nyde aarlig af Sognepræsten 120 Rdlr. Hoitids Offer af Menigheden, tilligemed een af Mensalgaardene. 11) Indviigs Rald. (Som No. 3). 12) ids, eller Eidsfjord Præstegjeld, som efter Anordn. af 6 Junii 1740 08 17 Febr. 1741 er bleven separeret til 2 Pastorater, skal fremdeles være deelt i 2 adskilte Kald, bver det med Præsternes Indkomster forholdes efter derom allerede indrettede og approberede Ligning. - Sund moers.Provstie: 13) Ørschoug Ralb skal have resid. IV. Deel. 223ind. U Cap. 2 Martii, nyde øitids: Offer (1) som Residerende, isteden for §. 5. een Offerdag som Personelle. Som der og skal findes adskillige Kald, hvilke med Sognepræst og residerende Capellan aller de ere forfyuede, men Capellanerne ere saa flet aflagde, at de ikke have mere end 60 til 80 Rdlr. aarlig Indkomster: saa haver Biskopen, naar Sognes præsten i saadanne Kald afgaaer, ikke alene at referere Va cancen, men endog tillige at gjøre Forslag, om Tillæg for residerende Capellan til videre Approbation; liges som Biskopen og ellers, naar Vacance i ovenanforte Kald maatte forefalde, haver i sin herom indsendende Totice at anmelde, at Kaldet er et af de, sem efter den ne Anordning skal forandres. Hvad sig anbelanger de øvrige Kald, som ikke enten bestandig have havt 2 Præ fter, ei heller i forestaaende Designation findes anført for 2 Præster, da maa det herefter som hidindtil være Sogne, præsten tilladt, formedelst Alderdom, langvarig Svaghed eller anden befunden vigtig Ubeqvemhed til Embe §. 6. Cap. med 150 Mbles aarlig Len af Sognepræsten: ban fkal derforuden nyde Søitids: Offer af Menigbeben, og een af Mensalgaardene. (Resid. Cap. er nu ikke der). 14) Borgens. Rald. (Gom No. 13). K. J Rescr. til Bisk. over Trondhjem Stift: Ind. Herreds Provstie: 1) Bed Schougens Rald sal bes frikkes en resid. Cap., som i aarlig ten skal node af Sognepræsten 120 Rdlr., desligefte Goitids Offer af Menigheden, samt een af Mensalgaardene, hvilken Biskopen, naar Bacance skeer, for bemelore Capellan maatte finde beleiligft, og da af Biskopen skal fastsæts tes og reguleres, saavel her som paa følgende Steder. 2) Stordahlens Rald skal og bave resid. Cap., som af Sognepræsten tillægges aarlig fen 150 Rdlr., samt Hoitids: Offer af Menigheden, og een af Menfalgaars dene. Dahlernes Provstie: 3) Meelbuus: Bald skal og forsynes med resid. Cap, hvilken Sognepræs ften lenner aarlig med 100 Rdir.; faa skal og saadan Capellan have oitids. Offer af Mentabeden, og een af Mensalgaardene. 4) Melvalens Rald (Som No. 3). 5) Ørkedalens Kald. (Ligeledes som No. 3). (1) See Rescr. 9 Febr. 1748. Embedet, at forsyne sig med Personel: Capellan. Denne Anordning skal i Stiftskiften til Bevaring og Efterretning i Fremtiden henlægges. 2 Martii. Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Bergens og 2 Martii Christiansands: Stifter skal til Friskydsens Betaling for Grendse Commissionen Nordenfjelds imellem Norge og Sverrig, som aarlig beløber sig til 3380 Rd. 48 St., med Trondhjem Stift drage lige Byrde m. v. (Efterdi det vilde være Trondhjem Stift, hvis Grendser ere vidiloftige, umueligt efter Rescr. af 8de Decbr. 1741 at til. veiebringe dem). (m) Rescr. (til Generalvost: Amtet), at den fra og til 2 Martii. Kjobenhavn vidende Hamborger Post skal herefter i Novbr., Decbr., Jan. og Febr. gaae over det lidet Belt ved Snoghøi m. m. (hvilket forhen under 9de Febr. bks afvigte fra Cancelliet er tilkjendegiver). (n) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lol 9 Martii. lands Stift, og Notits til Kjøbenhavns Uni versitet), ang. at de 2 Heste- og Qvægmarke der i Maribo, som holdes den første Torsdag for Dimmel Ulgen og den 23de Octobr. paa Sofrensdag, maa forandres tillige til Kram. Markeder. (o) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 16 Martii. og saa de øvrige Amtmænd det at communicere), ang. saavel overalt i Kjøbstæderne udi Stiftet som i Amtet at lade alle og enhver advare og bekjendtgjøre, at holde sig Forordn. af 24 Septbr. 1723 efterret lig, og i deres Handel og Vandel efter dette Aars Fors løb ei at bruge andre Træer eller Fuftager til deres Vare, end de som bemeldte Forordning tillader. (Saasoin det er fornummen, at, benævnte Forordn. uagtet, det meste Smer 11.2 (m) See Rescr. 20 Febr. 1767 og 19 Febr. 1768. (n) Ophævet ved Rescr. af 28 Decbr. 1742. (o) Jgjentaget ved Rescr. 14 April 1747. 16 Martii. Smør, som til Kiøbenhavn fra Provincerne overføres, befin des at være i uiußterede Fuftager; og, fordi det saaledes hide til har passeret, og til de Kongelige Provianthuse bleven leveret, uden nogen Paatale, fordi det efter reen Vegt uden Fustagerne fortoldes og leveres, skal forkrevne Forordning være kommen i næsten almindelig Dess Observance; og saa som bemeldte Forordning ikke melder noget derom, at der maa bruges ujufferede Fußtager, naar det deri værende Smer sælges efter dets netto Vegt). (p)

16 Martii, Rescr. (til Missions: Collegium), ang. de Mæhriske Brødre i Grønland.

Gr. Af Collegii Forestilling, betreffende en af David Nitschman, den Maæbrifke Bredre. Menigheds her værende Sondice, til Kongen paa de sig i Grenland opholdende Brødres Begne indgivne Memorial, er fornuminen, at itsch. man bar flaget over; 1) at de i Grenland værende Mahriske Brødre i Aaret 1740 skal af Superintendent Sans Egede være tilsikket en Ordre, hvorved dem skal være formcent at dobe; 2) at af Handelsmanden Jacob Severin den forben havde Frihed, i landet at skyde, fiske og samle Brænde, skal være indskrænket, og dem betaget: 3) at dem aarlig gieres Difficulteter, i Henseende til Transporten der til Lander: over hvilke Gravamina Colleg. bar indhentet Underretning, saavel fra Egede, som fra Severin, og af den førstes erfaret, at han negter, at have nogensinde tilskreven enten Missionariis, eller andre i Grenland, explicite om denne Sag, men alene beraabt sig paa Collegii i flig Casu begjerte og givne Declaration, da Missionarii ved Gothaabs Colonie No. 1739 indberettede, at de Mahriske Brødre or dentlig administrerte Daabens Sacramente iblandt Grenlæns derne i Nærværelse af Coloniet, hvor der dog til Dato næs ften fændig har været, og endnu ere 2 Miffionarii ordinati, hvorpaa Colleg. bar svaret, at de havde at foreholde bemeldte Mabrike Brodre, at de maatte entholde sig fra det, som de ci vare kaldede til, og ei befatte fia med at døbe extra Cafum neceffitatis, saa længe der vare ordinarii Ecclefiæ Miniftri saa nær tilstæde, som det kunde forrette; men at Colleg. nu, da een af de Mahruke Brodre, ved Navn Matthaus Schach, med. Attest har bevist, at ban er bleven ordineret, formener, at den af Colleg. givne Erindring cefferer af sig selv, saafremt Kongen vil authorisere hans Ordination; og hvad fi de z over Severin anbragte Besværinger anbelan ger, da bar ham ang. den iste post erklæret sig, at han aldrig har indskrænket, langt mindre betaget dem den præten derte Frihed at skyde, fiske og samle Brænde, anderledes end at de ei maatte fordærve saavel Skytteriet, som ikke riet

(p) See Rescr. 16 Aug. 1771 og 9 Aug. 1782; cfr. R. 5 Febr. 1777 09 6 Martii 1778. riet ved Colonien, eller famle Brænde paa andre Siber om 10 Martii, Aaret, end naar Coloniens Golf tillige fare ud paa Brænde Samling, paa det de ei for i Veteu fulde opsanke alt bvad Der var forbaanden; ligesom ogsaa, betreffende den 2den Post, Severin har forsikret, at, endsfient Kongen har bes fatet, at de Mabrike Bredre pro quota fulle concurrere, i Henseende til Transporten, faa skal han dog aldrig endnu, enten af deres personer eller Gods, undertiden over so dr. tillige, foruden deres mange Byaningsmaterialier, ja itte engang for deres Rost og Tæring underveis have forlanget, pg mindre oppebaaret nogen. Skilling, og derforuden asifter ret dem med Proviant i landet, naar de har manglet. Efter hvilke Omstændigheder Colleg. onster, at denne Post om Transporten hen og tilbage eengang for alle maatte regles res og fastsættes, saaledes at hverken Handelsmanden Ses verin dermed alt for meget blev graveret, ei heller de Mahrifte Brødre foraarfaget, derom at molefteze Kongen, men at de sidste i saa Fald, naar nogen af dem agtede til Grenland, maatte melde sig fa'a betimelig, og give en neie Specification paa hvis de vilde fore med sig, at Anitalterne Dertil ved Skibenes Tilladning kunde feics, belt siden Seve. rin sig meeft i Jydland opholder, og Tiden forløber, naar om fligt ofte maa frives frem og tilbage. Denne ordinerede Schach maa herefter være de Grøn landske Mæhriske Brødres ordentlige Lærer, og i den Qvalite forrette Daabens og alle hos dem forefaldende actus minifteriales. Udi det øvrige bifalder Kongen i alt Collegii Betænkende i denne Sag; dog kunde Colles gium vel betyde den her værende Syndicus Nitschman, at han formaaer de Mehriffe Brødre, som herefter ville gaae til Grønland, at de sig betids til Kjøbmanden Jas cob Severin derom have at melde (q). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 16 Martii. ang. at Fridericia Stad maa tilfjebe sig den Grund og Eiendom, som har været tillagt et uden for Staden indrettet, men nylig afbrændt Teglbrænderie; og at samme til fælles Drivt, Græsning og anden for noden Brug maa anvendes, samt Teglbrænderiet der imob 11.4 (9) See Rescr. 13 Febr. 1750 og Prom. 22 Martii 1777 faint Regt. 2 Julii 1781. §. 13. 16 Martii, imod nedlægges og afskaffes. (Som Magistraten og de 16 Mænd holdt for at være til Byens Fordeel). (r) 17 Martii, 19 Martii. 30 Martii. Canc. Skriv. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at de Attester, som Præsterne ester Rescr. af 5te Maii 1741 skal give dem, der søge Bevilgn. til 2gteskab i forbudne Led, ei behøve at melde om andet, end alene om, at Personerne have været til Confirmation og Alters; ei heller er fornøden, derril at bruge stemplet Papiir; men de skulle af præs fterne paa Forlangende, og uden nogen Slags Uogive eller Bekostning for Vedkommende, udstædes. (s) Rescr. (til Cheferne for Livgarderne og de ges vorbne Regimenter), ang. at berefter ingen af de ved Divisionerne staaende Mandskab maa til Livgarderne eller de gevorbne Regimenter overlades, ei heller ved samme (naar endog deres Capitus lations Tid maatte være udløben, og de fra Divisios Rerne afgangen) i Tjeneste antages, efterdi saadanne, naar de igjen ville antage Tjeneste, have at melde sig hos de Compagnier, hvorved de forhen vare engagerede; uden saa er, at, i sidste Tilfælde, bemeldte Matroser ved en fuldstændig Attest fra den Soe-Officeer, ved hvis Come pagnie de forhen have stanet, kunne gjøre beviislig, at han har begivet sig alle til dem havende Prætensioner. (t) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko perne i Danmark, ogsaa at meddele Amtmændene Gjenpart, samt Notits til Missions-Collegium), ang. Skoleholderes Antagelse paa Landet. (u) Gr. Kongen er kommen i Erfaring, at nogle Kirke Vatros ner skal ville tilholde sig Rettighed, at indsatte Skoleholdere, hvor (r) See Rescr. 11 Maii 1743. P. 8. 6. 4. og 29 Febr. Co 1776, samt Prom. 24 April 1784. (s) See Forord. 14 Deebr. 1775. (t) Cir. Soc Art. 29 Julii 1756, 5. 329. (u) See Rescr. 21 Novbr. 1766 og 31 Martii 1769. hvor de intet Hartkorn eie i Sognet, endfiont de ikke enten have contribueret noget til Skolens Boaning, ei heller her. efter contribuere til Ekeleholderens aarlige Løn, tagende der. tl Fundament af Forordn. under 23de Jan. 1739, som giver Patronen, naar han er tillige forfte Lodseier, ene Rettighed til at antage Skoleholdere, og, naar han intet Bøndergods eier i Sognet, da at alternere med de andre Lodseiere. Men, da ovenbemeldte Skoleforordning ved fenere Anordning er modereret on yderligere erpliceret, i Henseende til de store Bekoftninger, Skolevæsenet derefter vilde bave udkrævet, faa ere vel Kirkerne blevne befriede for Udgivt til Skolerne, Men derimod er ikke noget nyt bleven determineret, angaaen de Skoleholderes Antagelse, faasom den sidste Anordning claufuleres saaledes, at den forhen udgangne Skoleforord ning kulde blive et bestandig Bafis og Reglement for Skoles boldet i Danmark, saavidt den ikke ved den senere Anordning bar bleven modereret eller forandret. Men, som det Funs dament, paa hvilket Kirke Patrenerne vare bevilgede Rettig. bed at antage Stolcholdere, bestod derudi, at Kirkerne den Tid fulde contribuere af deres Tiender til Skolernes Bags ning og lærernes Len, hvilket nu ikke mere erifterer, da det er paalagt Proprietarierne, som Lodseiere i Sognene, at an laage og befofte faa mange Skoler, som efter Stedernes Si tuation udkræves, til ungdommens Nytte, bvorefter de og faa alene bave concurreret med hinanden til Skolevæsenets Judretning, og imellem sig selv indbyrdes repartere og ligne de Bekolininger, som udkræves til Skolernes Bygning og Skoleholdernes aarlige Underholdning, uden at Kirke Eierne dertil noget videre contribuere, end de tilforn til Altarlyfene anvendte Penge; hvortil oafaa kommer dette, at mange Pros prietarier paa egen Betoftning have indrettet Skoler paa deres Gods, uden noget Glans fremmed Tilskud enten dertil at begjere eller nyde: faa ere Omstændighederne derved merke lig forandrebe; og eragtes det saaledes ikke billigt, om den ene Fulde bygge Stolen, og underholde Skoleholderen, og en anden have Fribed at antage Personen, og at indsætte hvem ham godt synes, endkjent han intet contribuerede, ens ten til det ene eller det andet; da det og derforuden er gandske fridende imod den seneste Anordnings rette Mening og Diemerke, som udtrykkelig melder, at Proprietarier, som selv vil indrette Skoler paa deres Gods, fkal i alle Maader Temp:6, og dertil have aldeles fri Hænder. Da, siden det fornemmes, at begge Barter i saadanne forekommende Eil fælde beraabe sig paa Forordningerne: faa er funden för godt, at derudinden deslige Disputer saaledes skal forholdes: Martii. 3° Proprietarier, som have bygget Skoler, der har §. 1. foftet dem over 300 Rdlr., saaledes at de ere grund. murede, eller i Binding, og murede med Steentag, eller ogsaa de Proprietarier, som ordinaire Skoler 11 4 alene 30 Martii, alene have funderet, og underholde paa deres Godd, uden at Lodseierne i Skoler Distriktet noget dertil contribuere, og uden at Kirke-Eierne contribuere andet dertil end de saa faldte Lysepenge, skal ene være berettiget til, Skoles holdere at antage, uden' Henseende til hvis den første Skoleforordning af 23de Jan. 1739 derom anderledes determinerer: men, naar flere Lodseiere i Skole. Dis striktet concurrere til ordinaire Skolers Anlægning og Un derholdning, da skal den største Lodseier kalde først, og siden enhver af de andre, ligesom de eie Hartkorn til, indtil den inclusive, som eier 32 Tønder Hartkorn; dog vil Kongen derhos, at, efterdi den største Lodseier maa gjøre det største Udlæg til Skolevæsenets Bestyrelse, saa skal saadan Orden herudi iagttages, at den, som eier det Hartkorn, der giver Rettighed til, at vocere Skolehol dere to, tre eller flere Fold, skal være berettiget til, at falde ligefaa mange gange efter hinanden, forend Voca tionsretten til nogle af de mindre Lodseiere kan komme: dog skal Kirkepatronens Rettighed til at vocere Degn, endskjønt samme Person bliver tillige Skolehole der i Sognet, forblive ham udi alt dette i alle Maader uforkrænket: Sognepræstens forslag skal ikke, finde Sted, til Skoleholderes Antagelse, uden i Tilfælde at Proprietarierne ikke kunne vide nogen dertil beqvemme Personer at udfinde; hvorved Proprietarierne, som herved erholde den Ret og Frihed, dem efter Billighed og Sagens Natur tilkommer, skal derimod lade sig være angelegen, ikke at antage uden saadanne Personer, som ere af et ustraffeligt Liv og Levnet, og selv forstaae deres Christendoms Grundvold, kan læse og nogens ledes skrive, og ere beqvemme til at undervise andre derudi, hvorom de bør forsynes med Sognepræstens Atteft, som dem gratis og paa flet Papiir kal medbeles, førend de Skoleholder tiltræde: og, saafremt §. 2. Sogne: Sognepræsten skulde formene sig befoiet, at vrage 30 Martii, Personen, da bør det indkomme for Provsten, naar det angaaer Lærdommen, og hvis det ikke der bliver afgjort, da for Biskopen, med hvis Decision Vedkom mende bør acquiescere; men, naar det angaaer Perso fonens Liv og Levnet, eller andre udvortes Om stændigheder, da skal det paa lige Maade afgjøres for Amtmanden eller Stiftbefalingsmanden. Rescr. (til Indqvarterings Commissionen, og Netits 30 Martii. til Magistraten i Kjøbenhavn) (v), ang. at Underfogdernes, Rodemesternes, Brandfolkenes og Stads conducteurens Postioner af Indqvarteringen skal for bet halve Aar til afvigte Paaske og fremdeles, til nærs mere Ordre erholdes, transporteres til Lygte og Sprøiteskattens Paabud, som reparteres paa hele Byen, isteden for, at bemeldte Portioner hidindtil have været alene de ufrie Grunde til Byrde. (Waa det den ene Indvaaner i Kjobenhavn derudi kunde bave Lighed med den anden). (x) Rescr. (til Greve Danneskjold Samsø, som 30 Martii. Intendant de Marine (y)) ang. Havne-Commissionen, Havnemester Tjenesterne og Havnefogder i Kjøbenhavn. (z) Den af Kongen anordnede Havne Commission skal efterdags bestaae af følgende Tilforordnede, nemlig Gre ven som Intendent de Marine, Holmens Chef, een af ofbygmesterne, som Kongen dertil vil beors bre, Politiemesteren, og 2 af de ved Holmen staaende Equipagemestere, som herefter skal forrette Havnes 115 mesters (v) See Rescr. 13 April 1742. (x) See Rescr. 12 Octobr. 1742, §. 5. 5, 6, 7. (y) See Rescr. 6 April 1742. (z) Cfr. Forordn. 11 Martii 1746, Skriv. 4 og 11 Nov. 1747, samt Rescr. 29 Maii 1761. 30 Martii. mefters Tjeneste. Savne Commissionen skal efterdags alene være authoriseret til at holde over de ers gangne forordninger, for saavidt samme Havnene og Banalerne i Kjøbenhavn betreffer: iligemaade at Ejende og domme i alle de Sager, som angaae Havnene og Kanalernes Istandholdelse, efter forbenævnte derom Tid efter anden ergangne Forordninger, uanseet, at de, som sig i saa Maade derimod forsee, kunde have andre Værneting; samt ved Stadens Underfoged at lade erfeqvere Commissionens Kjendelse, som aleneste Kon gens og øieste Rets Appel skal være underfästet (a). Derhos er bevilget, til at opagte Havnernes og Kanalers nes Gavn og Tarv, at 2 af holmeno Equipageme ftere maa forsee en Havnemesters Function, efter den af Havne: Commissionen dem derom givende Instrux; faa og at de, som først er meldt, skal have Sade i Com missionen, og af dens Kasse derfore nyde hver aarlig 100 Rolt: at havne Commissionen, isteden for Magistraten, efterdags skal beskikke havnefogderne af og dygtige Folk, som forhen har været ved Svevæsenet, 30 Martii, naar de kan haves, eller af andre habile Personer, og give dem Bestalling og Instrux om deres Forhold: og at der stændig maa være 3 Havnefogder, og enhver aarlig i Løn tillægges 40 Rdlr, samt denne deres Belønning, saavelsom de enhver af de 2 Equipagemestere tillagde 100 Rdlr. aarlig, indtil videre tages af Havnekaffen. Og haver Greven at beordre 2 af Eqvipagemesterne til at forrette Havnemesters. Tjenesten, og tillige at sidde i Havne Commissionen. R.set. (til Rector ved Kjøbenhavns Universi tet), ang. Forsigtighed i hvad som maa trykkes i Aviserne. (a) Jurisdict. ophavet ved sorort. 15 Junii 1771. Gr. Gr. General Procureuren bar andraget, at Bnfoged 30 Martii. Benzoni Stubbekjebing, efter at han i en Gag imellem ham og Sognepræsten Hollander og Hustru sammesteds er ved Hoiefte Ret, for fine i Ord og Gjerning forevede uan ftændige og ubefoiede Ungribelser, samt ligeledes under Pros ceffen imod dem og flere brugte kammelige, grove og ærerorige Beskoldninger log Zillæg, bleven demt i Omfoßininger samt endeel Muleter at betale, bar derefter understaaet sig ved 2 frykte, og ved Aviserne. publicerede Notificationer, at lade bekjendtgjøre, at han efter endeel anbudne Prænumerations Lodder havde forfattet et Compendium af forskrevne poa deinte Sag og Proces Act, hvorudi til Publici Jejennems Læsning Fulde anføres Extract af alle Beviser, Judleage, Procedur og Domme, det ban saaledes agtede at lade komi ue i Eroffen, for derved at ville indsamle de idemte Beder og Omkostninger, m. v. Det er derhos fornummen, at Di recteuren over det Kongel. Bogtrykkerie, J. G. Hopfner, imod det ham derfor lovede og givue Præmie har antaget disse Notificationer til at troffe, og ved Aviserne at lade indfore, endifjent han selv vel tilstaaer, at han bar anfeet be meldte Notification paa Benzons Side, som phantastik og ganske usædvanlig; berettende ellers, at have fra sig leveret den til ham indleverede Concept, hvorefter Notificationen er troft, og at han ikke veed eller fiender Personen. som fame me bar indleveret, ligesom den ei beller af Nogen findes underskrevet. Sector skal for sig indkalde Directeur Hopfner, og ham i Overværelse af samtlige Professoribus, for sit uber findige og driftige Forhold i at trykke og bekjendtgjøre en saa fjendelig ublu Notification og Begjering til Collect, tilstrækkelig reprimandere, samt tilholde, at han strap haver at erlagge 20 Rdlr. Mulet til Conventhusers Fat tige, saafremt han ei viser sin Mand, eller bevitsligen tilfjendegiver, hvo den Person er, som samme Notifica tion i Bogtrykkeriet har leveret, og ham har betalt, for at samme ved Aviserne maatte blive bekjendtgjort; og endelig advare ham, at han efterdags bruger mere Eftertanke og forsigtighed i at skjønne om hvad som ved Aviserne eller i andre Maader maae trykkes, og notificeres eller ikke (b). Rescr. (b) See Rescr. 15 Octobr. 1756, 08 20 Octobr. 1773. 3 April. 6 April, Rescr. til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. indenlandsk Bladevahres Afsætning. (c) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ribe: Stift (d),) ang. Skifters Forvaltning og Ap pel i Ribe og Fridericia, samt om Politie fagers Paatale og Forfølgning saavelsom Politiebøders Deling. Anledning, at ved Refce. af 12te Junii og Jode Julii 1739 er anordnet, at Magistraten i Randers og Aarhuus kal udmelde een eller flere af deres Middel, der tilligemed Bofogden administrere Stervboerne, og at Skiftes brevene, om neden Dadante keer, da fulde indstævnes og paakiendes ved Raaditue Retten, har Stiftbefal. labet an holde, at det paa samme og anforte Maade med Stifterne i Fridericia faavetsom Ribe maatte forholdes. Dernæs han og iblandt andet har forespurgt og udbedet sig Resolution, vm han, da det i Forordn. om Politiesagers Paatale, Vaas Fjendelse og Execution af 25 de Ang. afvigte Aar er befalet, at dermed i alt ftl forboldes, ligesom i Fon. af 31te Dec. 1700. Cap. 1. Art. 10. er paabudet, derved bliver feitaget for hvis ham, som Stiftbefalingsmand, ved Forordn. om Politiens Administration af 22 de Derobe. 1701, dens iste Art. 10de Post er paalagt; item, om By, Herreds og Birkes fogderne herefter med Politiens og Sabbatens Helligholdelse efter for Fresne Forordnings ifte Art. 1ode og 11te Poster, samt Forordn. af 12te Martii 1735 kan holde Indseende, efterdi de nu selv skulle demme i de forefaldende Sager, hvor de ellers pleie at være Sagsøgere; og, ifald de fremdeles med. Politien kulle have Jufpection, og tillige være Dommere, hvo der da skal være Sagsøgere, naar nogen Gag tal fores i Rette; desligefte, hvorledes Boderne sulle deles, samt Hvad Magistraten og Byskriveren bor nyde i Dom og Skriverpenge for hver Sag; om i de Kjøbstæder, hvor der er Overret, skal betales Dom og Skriverpenge, som for en anden Overrettes Act; og endelig om Doms Acten paa, ftemplet Papsir al udfærdiges, eller og em Actor maa faa Expeditionen paa flet Papiir ogljuden nogen Rettens Gebohr.. Anbelangende Skifternes Forvaltning og deres Ind Stævning i Ribe og Fridericia, da bevilges herved, at ders (c) Kan efterlæses i Rothes Rescripter III. 957; see R. 26 Febr. 1753, (d) Desuden at bekjendtgjore Amtmændene i Stiftet saa meget af Resolutionen, som angaaer de forefaldende Politiefagers Administration. dermed ligesom i Aarhuus eller Randers skal forholdes, 6 April, og at Magistraten iblandt sig selv udnævner Een eller Flere, som med Byfogden haver at forvalte Stifterne; hvilke Forretninger, naar de paaanfes, fulle indstæv nes til Paakjendelse for Raadstue: Retten, og endelig derfra til Høieste Ret. Og, betreffende Stiftamtman dens Forespørgsel, hvorledes det i Henseende til ommeldte Forordninger med Politicfagers Paakjendelse og forfølge ning skulde forholdes, da meddeles ham derpaa til Gjens svar, at, omend skjønt Stiftamtmændene og Amts mændene vel ere fritagne for at dømme i Politiesager, saa ere dog hverken de, By: eller Herredsfogderne be friede for at have Indseende med, at Politicforordnin gerne &c. (e) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 6 April, Ribe: Stift (f) undtaget, saa og at lade Amts mændene bekjendtgjøre), ang. Politiesagers Paatale og Forfølgning, saavelsom Politiebo ders Deling. Gr. Efterat det ved Forordn. af 25de Aug. afvigte Mar iblandt andet er bleven befalet, at det med forekommende Politiefagers Maatale, Paakiendelse, samt Execution skal fors holdes, som i Forordn. af 31te Decbr. 1700, dens 11te Cap. 10de Art. er paabudet, er Kongen kommen i Erfaring, at denne Forandialtning bar paa nogle Steder givet Anledning til Evivlsmaal og Forespørgseler, om Stiftbefalingsmændene og Amtmændene derved blive fritagne for hvis dem ved Fdn. af 22de Octobr. 1701 dens 1ste Art. 1ode Post er paalagt; samt om Bo, Herreds og Birkefonder herefter med politien og Sabbatens Helligholdelse, efter fidßbenævnte Forordnings 1ste Art. 1ode og rite Poster, samt Forordn. af 12 Martii 1735, bør eller kan holde Indseende, efterdi de uu selv skal demme i de forefaldende Sager, hvor de ellers pleie at være Saglogere; eg, ifald de fremdeles med Politien skal have Inspection, og tillige være Dommere, hvo der da skal være Saglegere, naar nogen Sag skal feres i Rette: hvorledes Boders (e) Det Øvrige ligesom Fortsættelsen i næstfølgende Rescript. (f) See næstforekasende Rescript. 6 April, Boderne efter den 11te Boft i bemeldte Forordnings ffe Art. saavelsom efter allegerede Forordning om Sabbatens Helligs holdelse skal deles: bvad der i flige Sager sal betales til Dem og Skriverpenge: eller og om Actor maa faae Exper bitionen paa uftemplet papir og uden nogen Gebyhr. Bemelbte Forordn. af 25 de Aug. 1741, dens Bydens de i forskrevne Tilfælde er at forstaae saaledes, at, omend fjønt Stiftamtmændene og Amtmændene ere fritagne for at dømme i Politiesager, saa ere de dog ikke befriede for, at de jo nu som forhen, saavelsom By, og Herredss fogderne skal have Indseende med, at Politieforordnin gerne vorde efterlevede, og, naar nogen befindes derimod at have handlet, da at foranstalte Sagens Paatale; ikke heller ere enten Byfogderne i Kjøbstæderne (g) eller Herredsfogderne paa Landet, fordi de ere befalede at have Indseende med Politien, derfore dispenserede fra at dømme i lige Sager a prima inftantia; men i de Sas ger, hvor de selv befinde noget at være handlet imod Policieforordningerne, og ingen Angiver er, som Sas gen paataler og forfølger, da have de saadant for vedkome mende Stiftamtmand eller Amtmand at tilkjendegive, som i slig Tilfælde befaler Landfiscalen (b), om han er saa nær, at han det beqvemmelig kan gjøre, eller beskikker andre til disse Sagers Paatale. De herved faldende Bøder skal herefter deles saaledes, at By eller Her redsfogden deraf nyder Deel, Skriveren Deel, og Landfiscalen, eller den til Sagens Paatale Bestikkede, den øvrige Deel, saafremt 2ngiveren Sagen et selv paataler. Og bevilges ellers herved, at By og Hers redsfogderne i alle flige Politien vedkommende Sager og de deraf dependerende Forretninger maa bruge uftemplet Papiir, faa og være fri for at betale forseg lings, (2) Hvor ingen Magistrat er, see Rescr. 22 Aug. 1760; cft. Rescr. 25 Junii 1777, 5. 1. h. (h) Det erénu ingen Bandfiscaler. lings:, Dom og Skriverpenge, samt al anden 6 April. Rettens Gebyhr. Rescr. (til Generalfiscal Smidt), ang. den 6 April. ham af Confiscationer bevilgede fierde Deel. Gr. I den Anledning, at Kammer Advocat B. Munthe bar formeent, at bam efter bans Instruction tilkom den 4de Deel af den sig selv ombragte 3. Pagelsens forbrudte. Hovedlod, som han er befalet at indtale, gives hermed tils fiende, at Kongen har funden for godt, til Generalfiscalens Efterretning og tydeligere Forklaring i den bam givne Ine ftruction (fiden ban dog nyder sin visse Gage efter Reglemen tet) dette at erindre, At under den fierde Deel af Confiscationer, Genes ralfiscalen ved den ham meddeelte Instrux er bevilget at nyde, naar han enten efter eller uden Angivelse saadan Sag paataler, hvorved nogen Summa Penge, formedelst en eller anden Lovens eller Forordningernes Overs trædelse, til Kongens Fiscum forbrydes, ikke skal fors stages de i Loven fastsatte c (i) Fifcum indbringes. Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), hvorved 6 April. til Efterlevelse sendes Gjenpart af Rescr. under 20te Martii naftasvigte om Havne: Commissionen m. v. i Kjobenhavn. Rescr. (til Brand og Vand Directionen i Kjobens 13 April. havn), ang. nogle Portioner af Indqvarteringen. (k) Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg og 13 April. Kronborg Amter, samt Hofprædikanten), ang. gudelige Forsamlinger i Hillerød, og om Rector Scholæ sammesteds. Gr. Hos en Vognmand i Hillerød er paa en Tid lang bleven bolden private Forsamlinger af alle Slags Personer, hvor ogsaa Capellanen sig undertiden bar indfunden, der holde (Som Fortsættelsen i den robe 5. af Instr. 23 April 1751 med fin Rettelfe; cfr. Fdn. 31 Dec. 1742, 5.9 og Instr. 22 Junii 1780, §. 13. (k) Ligesom Rescr. af 30 Martii 1743. 13 April, holdt en kortelig Tale og Ben, og givet andre Frihed at giore en Bon til Gud, da der ogsaa i disse Forsamlinger er bleven junget nogle opbyggelige Pfalmer. Den 2den Sondag i nælafvigte Faste har nogle af Disciplene i Skolen sig ogsaa ved saadan en Forsamling indfunden, og een iblandt dem giort en Ben, som, efter Capellanens Formening, skal have været opfyldt med adskilligt Stiflerie, saavel pan nogle der i Forfamlingen, som paa den af Capellanen holdte Tale, hvil fet Capellanen dog den Eid fkal have ladet passere, i det Haab; at intet Ondt var meent med det som anstedelig var bleven talt; men, da nogen Tid derefter udkom et Rogte, at nogle af Disciplerne i den næste Forsamling vilde komme igjen, og gjøre faadanne Bonner, som af dem i en vis Absigt vare forfattede, bar Capellanen, da det ogsaa skede, og en Discipel begyndte fin Bon meget trodsig, og tastede om sig med Hyklere og Pharisæer, faldet bam ind i hans kale, og ftraffet bam som en Spotter, saa og holdt en farp Straffes Tale, bvorudi han dem, som i en ond hensigt vare komne i Forsamlingen, baardt tiltalte, dog derbos christelig for. manede, hvorpaa fulgte dette, at Capellanen, da 3 Disciple Dagen derefter kom til ham i bans Huus, og spurate, bvor. for han Dagen tilforn bavde beffæmmet dem, lod dem koms me ind i sin Stae, hvor Confirmandi vare, og i deres Overværelse ftraffede dem, fordi de endogfaa vilde forsvare des res onde Sag, og at det var bedre, at de erkjendte den af dem begangne Synd, og, da de det ikke vilde, viske ban Dem Dorren, og enskede, at Gud vilde forbarme sig over dem, hvorpaa de svarede, at de enskede ham og alle Sutlere det samme. Hvorefter Sognepræsten i Hillerod, baade for og efter at ban sig hos Hofprædikanten havde forespurgt, hvorledes han sig herudinden bavde at forholde, har havt Disciplene for sig, og foreboldt dem deres Synd, som de ei have vildet tilstaae, men heller forfegte deres Foretagende, foruden, at de ogsaa skal have negtet, at de ikke skal have ladet indbringe et særdeles Brev i Sogneprædens Huus, som formeentes at være kommen fra dem; ligesom der ei heller, da Amtmanden siden havde alle Interesserede for sig, for at undersøge Sagen, skal have været at finde derudi no. gen udkomme, faasom enbver stod paa fin formeentlige Ret. Saasom det saaledes er klart, at denne passerede Norden, og derved forcleben lenighed og Animofitet har al fin Oprindelse af den imod aod Orden, Loven og Forordnins gerne holdne Forsamling; Præsterne og ikke beller (endient muclig i en god og redelig Intention) har brugt den behoven de Forfigtighed, Belevenhed og Sagtmodighed, hvormed de bave forseet sig, og feiler: Saa.bave Amtmanden og Hofprædikanten at give dem en Tilrettesættelse, og derhos at advare dem, at de ikke Herefter, med at forbande, fordømme, og med Ufjerheb pende deres Tilhøreres Gemytter fra sig, men meget mere mere med Kjerlighed, Formaninger og Benlighed søger 13 April. at vinde dem. 2) Have Amem. og Hofprædik. at beordre Rector, at falde Disciplene for sig, og betyde dem, at, saafremt det dem kan overbevises, at de i en ond og fors argelig Abfigt have indfunden sig i Forsamlingen, de da. derfor skal have Straf at forvente: men nu skal de fors sone sig med Præsterne, og efterdags skal det ikke være nogen Discipel tilladt uden Rectors Forevidende sig i Forsamlingen at indfinde. 3) Anbelangende Rector Scholæ i Hillerød, som ved denne Leilighed, efter eget Tykke har udbedet sig fremmede Commissarier i denne Sag, har opført sig passive, og formodentlig, isald Capellanen havde givet ham sin havende Mistanke, ang. Disciplene, tilkjende, havde strax affifteret ham, m. m., da kan Amtm. og Hofprædik. i generale Terminis tilskrive ham, at han i forefaldende Tilfælde sig ikke til fremmede, men til de foresatte Scholacher, haver at addressere, og deres Raad og Hjelp at forvente. Sluttelig vil kons gen, at overmeldte Sag, for denne gang, med al Lems fældighed, og uden videre Undersøgning, skal være af gjort: men paa det at alle og enhver fan erfare, at, saa libet man er findet, at det retskafte Basen, hvorved de Fromme kan opbygges- og vindes, skal blive undertrykt, man ligesaa lider og ingenlunde vil tillade, at lorden og Forargelse af nogen bliver foretagen eller given; saa haver Amtmanden og Hofprædikanten at anstalte, at de private forsamlinger blive sat paa en ordentlig og med Forordningen conform Fod. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at lade 13 April. en i Bredebro under Lo Herred boende, ved Navn Peter, forbyder fub poena à Confiscationis og anden vil faarlig Straf i Tender: Amts District med det af ham bagede Brød i husene at omløbe, for samme at skal IV. Deel, 2 Bind. holde 13 April. holde og sælge. (Efter Ansogning fra det Tønderste Bagerlaug; og, da saadan Ombæren er imod de ang. Haandverker og Næringdrivende paa Landet giorte Anords ninger.) 13 April. 13 April. 21 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen, og Notits til Collegium Medicum), ang. at de Candidati Chirurgiæ, sem i Bergen begjere at indtages i Barbeer. Am tet, man af Doctore og Phyfico der paa Stedet examis neres, hvilken Examen derefter til det i Kiøbenhavn værende Collegii Medici Skjønsomhed skal nedskikkes, for at erfare, om Candidatus kan antages, eller sig her til nærmere Examen skal sistere. (Efter Ansegning fra Am tets Oldermand og Bifidder, i Anledning af Rescr. 27 de Oct. 1741). (1) Privil. paa Sangverket i St. Micolai Birke. (m) Rescr. (til Justitiarius i Hoieste Ret, samt Assesso rerne Schoubo og Vartberg), ang. at endeel Høieste Rets Sager, skrivtlig skulle ageres, og hvor ledes. (11) Gr. Efterdi Kongen bar funden for godt, at de til Heießte. Net allerede indstævnte og fremdeles indstævnende Sager, som ikke ere af nogen særdeles Widtloftighed, skulle sammesteds ped Privtlige Indlægge foreftilles: saa befales, At de paa en belellig Tid og Sted sammentræde, og eftersee Concepterne til de fra det Danske Cancellie ud færdigede Høiesterets - Stævninger, og derpaa for dem fremkalde samtlige piesterets Procuratorer, som skulle ei alene for dem anmelde, hvilke Sager de sig have paataget at udføre, og for hvem, men og tillige summas riter forestille Justit. og de 2 Andre Sagernes Indhold og Beskaffenhed, for deraf, at skjønne, vilke Sager de eragte af den Natur, at de beqvemmelig ved Privtlige Inds lægge (1) Ophævet ved Rescr. 15 April 1773, og Fund. 22 Junii 1785, 5. 12. (m) See Priv. 5 Febr. og 4 Martii 1746. (n) See Instr. 7 Decbr, 1771, s. 6. lægge i Høießteret funde forhandles; hvorover Juftit. og 23 April. de 2 en Fortegnelse have at forfatte, og til Kongen at indsende. Og skulle de i saadan Undersøgning alene hensee til Sagernes vidtleftige Discussion, og ikke til deres indvortes Værdi, Vigtighed og Betydenhed, eftersom Kongen vil, at alle Sager, saavel Hans Majestets egne, som Undersaatternes, saavel Livs, res, Bestillings, Ægteskabss, Odels og Herligheds, som andre ringere Pengesager fulle ved skrivilige Indlægge for Hsiesteret forestilles, naar de alene ere af den Natur, at deres Biotløftighed ikke hindrer, at de skrivtlig kunne forklares, og beqvemmelig foredrages, og ikke nødvendig udfordre mundtlig Deduction. Og, naar Kongen efter saadan af dem forfattet Separation har approberet Listen paa de Sager, som skrivtlig skulle forhandles, da skal Justit. og de 2 Assessorer paa en beleilig Tid og Sted for sig labe forefalde Parterne i flige Sager, som til dem have as indlevere samme Sager med deres derover forfattede sig tige Ertracter og udførlige skrivtlige Indlægge, med de derudi paaberaabte Documenter, alt saaledes indrettet, som i Forordn. af 23 de Febr. 1731 om Høiesterettes Commissioner, Art. 5, har været paabudet (o), og Parternes Forlangertde tilstæde dem saadan Opsættelse, at hver Part fan, om han det begjerer, indgive i det hsieste 2 Indlægge; deg at ingen Opsættelse stedes paa længere Tid end i 8 Dage; og, naar Sagerne saaledes ere skrivtlig behandlede, og Processen fuldført, have Justit. eg de 2 at forsende de til dem indkomne Aeter og Documenter til samtlige Tilforordnede i høiesteret, for dem at eftersee, og tilkjendegive Parterne, at de, naar Sagerne til Foretagelse i Hoiesteret vorde anslagen, sig der fremstille, og tilbede sig Kongens Dom og 2 (o) See Rescr. 27 Julii 1742. Kjen 21 April. Kjendelse (p). Skulde og nogen af Justit. eller de 2 Assessorer vorde forhindret, denne Forretning at bivaa ne, da skal Geh. Conferencer. og Oversecretairer J. L. v. Holstein lade authorisere en anden af de Tilforordnede i Hoiesteret, som i den udeblivendes Sted kan møde, og Forretningen fuldføre. 21 April. Rescr. (til de Tilforordnede i Høieste: Net), ang. at endeel oiesterets Sager skrivtlig skulle ageres, og hvorledes. Gr. Eftersom Kongen, paa det at de til Heiefferet ind ftævnte Sagers Tat fiendelig maatte formindskes, har funden for godt at anordne og bevilge, at de Sager, som ifte ere af særdeles Bidtloftigbed, skulle sammesteds ved skrivtlige Indlægge forefilles; til hvilken Ende under denne Dags Dato Sechman, Schoubo og Vartberg ere anbefalede, at ude foge de Sager, som de eragte, at kunne beqvemmelig frivt lig forbandles (9): faa befales, At, naar flige Sager af Parterne ere skrivtlig til Dems udagerede i en af Kongen dertil anordnet Commis fion, de Tilforordnede da af samme Commission annamme og modtage de der fremlagte Breve, Documenter og Acter, dem imellem sig med forderligste lade omgaae, med Flib noie igjennemsee og overveie, og siden, naar de der med ere færdige, og Sagerne derpaa til Foretagelse & Høiesteret vorde anslagne, lade Parterne i Retten frems komme, og der, efter at Stævningerne og de forhen ers gangne Domme offentlig ere oplæste, referere sig til hvis de skrivtlig have,fremført, fortelig gjøre deres Paastand, og derover udbede sig Kongelig Dom og Kjendelse; hvor efter de Tilforordnede i Sagerne have ordentlig at votere, da Dommene derudi paa den i Høiesterets Instrux fores Skrevne Maade Fulle forfattes og affiges. Og, som de Tilforordnedes Umage og Arbeide herveb paa nogen Tid (p) See næstfølgende Rescript. (a) See næßforestanende Rescript. vil vil blive forøget, faa vil Kongen med særdeles Naade er 21 April. kjende deres herudinden visende Nidkjerhed. Bevilgning, at Apotheker Chr. L. Rübner i Aalborg 21 April. maa tilligemes hans hustru og Børn, samt Tjenestes folk efterdags svare og henhøre til den geistlige Juris diction i Aalborg, og den Overret, som samme fortes rer, under. ( Henfrende at ban ikke bruger nogen borgers lig Næring eller Handel uden for det, som til Apotheqvet kan benbore.) Resolution, ang. at de Midler, som Indbyg: 26 April gerne paa Vester og Øster Landsfohr fra det ene Sted til det andet (men ikke fra Amrum til Øster. landsføhr, som ligger under Tønder. Amt) (r) lade forflytte, maa stedse for Sjette eg Tiendepenges Af fortning være forskaanede. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel: 27 April. lands Stift, og Notits til Land Etatens Gene ral Commissariat), ang. at Magistraten i Hel fingser, følgelig Resol. af 2den Jan. 1730 eg 12te Febr. 1740, skal anvise Qvarterer paa det com plette Mandskab af Byens Garnison, og det, uden i Billetterne at indføre Soldaternes Zavne (s), samt efterdags uden udflugter efterleve hvad General Com missariatet til Kongelig Ejeneste finder nødig at foran stalte, og hos dem at ordinére. (Saasom Magistraten difficulterede det6 Anordninace, og ei vilde tilstaae Qvarterer paa fraværende, paa Grund af Forordn. 23 de Nov. 1716.) Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at 27 April. Sognepræsten for Vindblæs Sogn skal være fri for at være tilligemed residerende Capellan i Maria 3 (1), Dafaa tilladt ved Forordn. 7 Julii 1784. (s) Ophævet ved Regl. & Mail 1775, S. 1 ger, 27 April, ger, men boe der i Sognet (); og at Sognepræsten iMariager, naar Mag. P. 5. Friedlieb ved Døden af gaaer, skal lønne en residerende Capellan med 100 Rd. aarlig, foruden hidtil nydte 40 Rdlr., samt Offer, da Chordegnen imidlertid skal forrette den Søndagsprædiken, Bindblæs Præst hidtil har forrettet. (Efter Begiering fra Bindblæs Sognemænd). (u) 27 April. Rescr. (til Biskopen over Christjansands- Stift), om Offer for 2 Horere ved Christianfands: Skole og de Geistligheden angaaende Breves Forvaring i Stiftstiften. Gr. Stiftbefalingsmanden over bemeldte Stift bar ans draget, at Biskopen of Skoleforordn., dat. 17de April 1739, 62de Art. har taget Anledning at inferere og paastaae, at Christjansands Kirkes Menighed fulde tilholdes, Offer til 2 den og 3die Lecticherer i samine Skole, som en Slags Re fufløn for det, dem ved Ophævelfe og Forbud af Chorets Ome gang Jule. og Mortens ftener funde være afgaaen, at er lægge; hvorimod Stiftbefal., som Meddirector over Stolen og Kirken, ikke skal have understaaet fa, i denne Vaaftand at consentere, efterdi Rescr. af 27de Novbr. 1739 har forbudet noget nyt Vaalæg paa Undersaatterne, at gjøre. Ligeledes har Stiftbefal. forestillet, at Biskopen usædvanligen, og tvert imod det, som af bam oa forrige Biskoper, samt i lige Tile fælde paa andre Steder hidtildags er ufteret, paastaaer, at beholde de til ham og Stiftbefal. ergangne Rescripter in originali, og ham Copier deraf ertradere; af hvilken Aarsag Befalingen af ifte Sept. 1741 om geilige Personers Foro, efter at Samme Stiftbefal. var bleven communiceret, paa ofte derom gjorte Anmodning og Foreftillinger ikke skal bave været at erholde tilbage. Af Bifopens Erklæring er fornum amen: 1) at fornævnte 2 Herere, som begge bidindtil have. været Degue ved Domkirken, mod Juletiden i sidstafvigte Aar bave anholdt at maatte nyde det i omrørte Forordn. Art. 62. tillagde Offer, eller noget af Boskatten eller Skolens Middel, og at faadant Offer dem ogsaa, i Følge af bemeldte Forordn. er bleven bevilget, da enhver af bemeldte Horere samme Julebeitid skal have bekommet i alt 9 Rdlr., hvilket ikke opnaaer de 60 Rdlr., som Menigheden for gav disse Degne ved Chorets Dingang, og de nu, ved dets Forbud, have tabt; og Bifopen formener, at, da kon gen, i den, 7 Maaneder tilforn, for ovenmeldte Resolution af 27de Novbr. 1739 faldt, udgangne Forordnings 62de Art. bar (t) See Rescr. 4 Julii 1749. (u) See Rescr. 4 Junii 1745. Har tillagt Horerite, som Kirkedegne, Hoitids Offer, endog 27 April, der, hvor det i fer har været brugeligt, og i næstommeldte fidfte Resolution befaler, at de skal neies med det, som dem for er tillagt, der da confirmerer det i Forordningen dem tillagde og befalede Offer i sidste Resolution des kraftigere, og at Menigheden da intet ny Paalæg skeer, uden det, som i Forordningens 62de Art. er befalet og anordnet; og 2) at Biskopen, ang. Stiftbefalingsmandens Andragende om de til dem begge ergangne Rescripter, holder sig til Norske Lovs 2-21 10. Pag. 385 og 386, som befaler, at alle Geist ligheden angaaende originale Breve og Documenter skal fors vares bos Superintendenten i Stiftskißen; pg indstillende, om deslige Rescripter og Breve skal forvares i bans eller Bi fopens Stiftskißie. De 2 Hørere skal fremdeles, efter den af Biskopen gjorte Foranstaltning, beholde deres Offer af Menig heden; og de Geistligheden angaaende originale Ron gelige Rescripter og Breve, fal, i Følge Loven, til Forvaring nedlægges i den i Biskopens Gjemme værende Stiftskifte. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og Bisko: 11 Maii. per i begge Riger og Island, hvilke communicere Amtmændene Gjenparter heraf), ang. til Kongen at indsende, samt beordre Stiftets Magistratspersoner, Prov. fter, Præster, Rectores, Hospitalsforstandere eller saadanne Embedsmænd, hos hvilke nogen Efterretning kan ventes, at de til Kongen (v), saasnart mueligt inde sende, Fortegnelse over alle dem betroede Testamenter, Stiftelser, Gavebreve, eller andet af det Slags, i hvilket der findes libet eller stort om Kirkers, Kloste res, Latine eller Danske Skolers, hospitalers, Enkehuses, Enkekassers, Byens eller Herredets fat tige Kassers aarlige Indkomster af legerede Capita ler, Jordegods, Grundleie og guusleie, eller andet. (Saasom Kongen vil være underrettet om alle Stiftelser og Donationer.) € 4 Rescr. (v) Forandret ved Rescr. 28 Septbr. 1742; see Rescr. 2 Novb. 1753. II Maii. II Mail, Rescr. (til Kjobensavns Universitet), ang. til Kongen at indgive lige Fortegnelser over alle til samme Univers fitet, Convictorium, Collegia, aarlige Stipendia Bibliotheqvet, eller andre deslige dertil henhørende Gaver (x). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt Notits til Missions Collegium), ang. en deel Eremplarier af Pontoppidans Catechismiforklaring, som til Skolerne paa Landet hvert tredie Aar skal modtages og uddeles. Gr. Den 19de Julii 1737 er Vaisenhuset i Kiobenhavn forundt Privilegium, alene at lade trykke den af Hofprædi Fanten Drof. E. Pontoppidan efter Kongel Ordre forfat tebe Catechismi forklaring, Sandhed til Gudfrygtighed faldet, med Vilkaar, at Vaisenbufet, saalænge ingen anden Catechismus indføres, aarlig uden Betaling, al give 1500 Eremplarier, hvoraf bemeldte Hofprædikant skulde nyde I a 200 Stft., eg hvilken Catechismus efter Rescr. af 22 de Aug. 1738. skal ved den foranstaltede Indretning paa Lan det i begge Riger saavelsom i Kirkerne, indføres og bruges; men Vaisenhuset har af denne aarlige Afgwt intet videre til Date udleveret, end 300 Stfr. af de Hofprædikanten tillagde Exemplarier, hvilken Concession han sig dog siden ganske bar begivet; og i ovenbemeldte Privilegio er ingen Tid! determine ret, fra hvilken denne afgivt skal tage fin Begyndelse. Terminus a qvo skal tage sin Begyndelse fra forskrevs ne Befalings Dato, nemlig den 22de Aug. 1738, da Waisenhuset først har begyndt, at nyde Frugten af dette Privilegio. Dernast, siden Skolerne paa Landet mere og mere sominer i Stand, til hvilke en stor Deel Catecheser behøves, saa vil Kongen, at disse af Vaisen- Huset aarlig afleverede 1500 Stkr. Dertil skal anvendes: dog, efterdi Skolerne ere mange, og Ungdommen paa fine Steder er talviig, saa at dette Qvantum lidet kan forslaae iblandt Saamange, 'saa stal Afleveringen skee hvert tredie Aar at regne fra den 22de Aug. 1738 til (x) Din mere kan sees Rescr. 21 Decbr. 1742. Hars Aarsdagen 1741, som bliver, naar forskrevne til Hof 11 Maii, prædikant Pontoppidan udleverede 300 Eremplarier fras drages, 4200 Stft., men fra 22de Aug. 1741 og frem deles hvert 3die Aar 4500 Exemplarier; men, efterdi det vilde blive umueligt, i forveien at gjøre en accurat Inddeling paa dette Antal Catecheser, saa er funden for godt, at det skal skee efter Kirkernes Tal i begge Kon geriger og de deraf dependerende Provincer, hvorefter der i Anledning af en derover gjorte Repartition det Biskopen anbetroede. Stifts Kirker, som beregnes til 1738 til Aarsdagen 1741 tilkommer for det første Triennio fra den 22de Aug. • Cateches ser og fra den 22de Aug. 1741 af at regne fremdeles 1. Hvert 3die Aar Stfr. (y). Thi befales hers med, at Biskopen for det allerede forløbne første Triens nio strax imod Qvittering i Vaisenhuset i Kjobenhavn lader de ham tilkommende Eremplarier affordre, og dermed siden hvert 3die Aar continuerer. Udi det øvrige Haver Biskopen derhen at see, at disse Catecheser blive uddeelte til de meest Trængende, og derhos Lærvillige ved hver Kirke. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt til 11 Mail. Kjøbenhavns Universitet), ang. at den af Lundhof over- (y) Nemlig: 2 5 [Kirker:] fatte Catecheser: For det for. For de fol fte gende Triennium. Triennia. Sjellands Stife 454 653 700 vens- og Lollands:Stift 316 455 488 Aarhuus Stife 325 468 501 Ribe Stift 277 399 427 Viborg: Stift 220 317 339 Malborg Stift, 214 308 330 Aggersbuus Stift 275 396 424 Christiansand Stift 156 225 241 Bergens Stift. 220 317 340 Trondhjems Stift 232 334 358 380 11 Maii: fatte Langii Gramatica Latina, skal indføres til Brug i II Maii, de Latine Skoler, og af Rectores observeres og annote res, hvad de finde, at deri burde forandres og tillægges, det de have at indsende til Universitetet, som derefter be sørger den indrettet, til paa ny at trykkes. (z) Rescr. (til Stiftbefalings: og Amtmændene i Norge), ang. Beneficium i Delinqventsager og hvorvidt deres. Omkostninger lignes paa Almuen. Gr Endeel Dommere og Procuratorer ere faldne paa de Sanfer, at Forordningen om Delinquent og Eyvsagers Uds førsel af 196e Maii 1741 ber derhen forstaaes, at Rettens Betjente i faadanne Tyvssager ber nyde de sædvanlige Sport fer, ligesom i particulaire Sager, for Stævninger, samt Eingsvidner og Donnnes Beskrivelse; saa og at Actor og De. fensor i destiae Sager ber tillægges Salarium for deres Almage: hvorfore oufaa endeel Dommere have taget Anled ning af bemeldte Forordnings 8de Vost, og tillagt, samt tils demt sig selv saadan Belenning; og andre derom til Stift. amtmændene indsendt deres Regninger, hvilket ikke er for Prevne Forordnings rette Mening, fiden Dommere og Pro curatorer aldrig i befalede Tyvssager have nydt Betaling, og det derforuden vilde blive for Almuen en utaalelig Byrde, om Der skulde udredes faadan Betaling, i ens ende at der ofte. og i mange Fogderier findes 8 a 10 deslige Sager paa een gana, hvis Omtoftainger, naar der forlanges Appel, og de profeqveres til Heiefteret eller Over Hofretten (a), og Beds Tominende saaledes igjennem alle Retter fulde falareres, vil de oplobe til en faa excessiv Summe, at Almuen ei formaae de samme at udrede. Ligeledes vil endeel Rettensbetjente og Brocuratorer af de Ord i forbemeldte Forordning, hvor der eldes "Tyve og andre Misdædere," forffaae Drabs. sager og andre Slags Delicta, som paa Juftitiens Wegne befales at paatales, og desaarfag paalaae Belønning i disse, ligesaavel som i Evvfager; hvoraf vilde yde den Følge, at Bekostningerne i alle Tilfælde og paa alle Glags Delinquen ter og Areeftanter maatte gaae for Almuens Regning, som blev ugjerligt, og ei tilforn har været paalagt, efterdi alle deslige Sager ere tagne af Kongens Kasse, som derimod til falder de Paagieldendes Hoved eller Boes- Lodder, naar de Noget have været eiende. (z) Sec Rescr. 20 Septbr. 1743 og 3 April 1782. (a) See Rescr. 30 April 1783. Rets Rettens Betjente og Procuratover skal i Tyos: II Maii. fager, ligesom i andre Delinqventsager, ei nyde noget Salarium; men derimod maa dem, efter Billighed, godtgjøres deres beviislig udlagte Penge og gjorte Ud. givter til Reiser, fortæring og i andre lovlige Maa der (b), Saa skal og de til Delinqventers Forpflegning og Afstraffelse medgaaende Omkostninger herefter, som tilforn, tages af Kongens Kasse, ag ikke lignes paa Kjøbstæderne eller paa Landet, uden alene i de Sager, som angaae Tyverie. (c) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne over II Maii. Agger&huus og Trondhjems Stifter), ang. at de fra Aggershuns Stift i Trondhjems Tugthuns efter Domme indkomne Lemmer igjen til Aggershuuss Stift skal tilbagesendes, med Bevils og Regning hvad de have fortjent, og hvor meget de over deres Fortjeneste Have nyde til Forpflegning, som Tugthuset fra Aggersbuus Stift betales. (Efter at bemeldte Tugtbuses Direc teurer havde flaget, at samme Huus blev belaßet med Lem mer fra andre Stifter, og det tildeels vanfore, daarlige og syge.) Rescr. (til Land Etatens General Commissariat, og 21 Maii. Notits til Borgrets Præsidenten), ang. at udnævne 2 a 3 af Commissariatets subalterne Betjente, som alternatim skal betjene Borgretten efter Instruxen. (Saasom Hof: Officianterne tibt maatte være fraværende, og Kongen vil, at i Netten altid skal møde een af Land og een af Soc Etatens General Commissariaters, faa og een af Gen. Land Decon. og Commerce. Collegii Betjente). (d) Rescr. (b) See Forordn. 13 Jan. 1747, 5. 5; Rescr. 27 Sept. 1754 24 Septbr. 1762, 7 April og s Oetobr. 1764 og Prom. 12 Julii 1783, samt Forordn. 20 Aug. 1784. P. 2. 5. 9. (c) See noie Forordn. 13 Jan. 1747. §. 1. og Rescr. 24 Septbr. 1762. (d) See R. 23 Novbr. 1742 09 19 Julii 1743, fame Forordn. 15 Junii 1771. 5. Junii. 8 Junii 8 Junii. 15 Junii Generalpost Amtets Skriv. (til Postmesterne), ang. at Breve til Lytjenborg skulle berefter addresseres paa Ploen. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. at Onsdagen i hver Uge maa fastsættes til en Torvedags Holdelse i Ebbeltoft og Grenaa. (Efter Borgernes Klage, at der ingen saadan Dag var, til Besvær for Indvaanerne, som ei formaacbe paa een gang at indkjøbe megen Provision; og paa Beajering fra Stiftamts manden, som formeente, at ved en Torvedags Anordnelse Funde forekommes Borgernes udleben paa Landet, for til Forprang at opfiebe). (e) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at den Gaard, Biskopen i Ribe beboer, maa være fri for Indqvartering og anden Byrde, for saavidt dens Grundtaxt ikke overgaaer den forrige Bispe: Residentses Grundtaxt, naar dennes Salg, som ved Rescr. af 23 de Febr. 1743 er tilladt, skeer med Condition, at Byr den deraf svares. (f) Rescr. (til 1) Borgretspræsidenten, 2) Hof, og 3) Tamperretten, 4) Magistraten, og 5) Bya fogden i Kjobenhavn, samt 6) Justitiarius Heieste Ret), ang. at visse Delinqventer skal demmes til Arbeide i Rasphuset udi Kjøs benhavn. Gr. Directeurerue over de Fattiges Bæfen i Danmark have ladet forestille, at de forrige Directeurer til Farvetræes Fabriquering vil have tilkiebt de Fattige en Ellevtepart i den faa kaldede store Ravnsborg Barkemolle, men at de gats tige, fiden der ved denne Melle skal iblandt andre Inconve nientier være denne, at den ei fan male med alle Binde, als dria skal have havt nogen Interesse deraf; hvorfore de nu særende Directeurer, da Mollen er forfalden, on Børnehuset ei fan entrere dens behøvende anseelige Reparation, bave Dverdraget Bernebufets i te Vart i samme Molle til Gars verne i Kjobenhavn: desaarsag bemeldte Directeurer bar (e) Cfr. Rescr. 14 April 1747. (f) See Rescr. 2 Octobr. 1744 pros proponeret, at, som de i det ny opbygte Bernebuus have 15 Junii, gjort aparte Judretning til Rasoning, og antaget en Rasp mester; det oa befindes, at det raspede Tre skal være ulige bedre end det malede; om Kongen da vilde see dette Rasphuus asfifteret med nogle fore og fiærfe Perfoner, som dette Arbet de kunde forrette, hvorved de formene, at Børnehuset en anseelig Fordeel kunde tilflyde. Naar nogen Delinqvent [ved Borgretten (g)] herefter befindes i saadant Delicto, som fortjener Straf til Arbeide (b) enten i Citadellet eller Bremerholm, sal han, saafremt han er af den Beskaffenhed, at han til Arbeide i Rasphuset er antagelig, dømmes til Ars beide i bemeldte Raspbuus, eller, i vidrig Fald, til Sæstnings. Arbeide efter Fon. af 27de Novbr. 1739. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 15 Junii, hvorledes dets Professorer skulle have Gang og Sæde imellem sig selv. Gr. Efter at Kongen, fiden seneste Fundation og Stiftelse for Academiet, har funden for godt, ved bemeldte Universitet flere Professores, baade ordinarios og extraordinarios saavel in facultate Theologica som Medica og Philofophica, at beskikke og antage, end i forskrevne Fundation ere nævnede og ommeldte; saa vil Kongen, at i den Henseende, og ang. den Orden, som imellem bemeldte Professores skal iagttages og følges, bave det anordnet saaledes, At de nu værende 4 Professores Theologiæ extraordinarii, nemlig Chr. L. Leth, P. Solm, E. Pontoppis dan og J. A. Seidlig, skulde tage deres Sæde strax efter Professores Theologiæ ordinarios, og for Professores Juris ordinarios; men i Fremtiden skulle alle Pro- (g) Saaledes, som mellem disse [] er anført, staaer i Rescriptet til No. 1; til No. 2 staaer: ved ofretten, 3) ved Tamperretten i Kiøbenhavn, 4) ved Raadstues Retten, 5) ved Bytinget (om dem alle fee Forordn. 15 Juni 1771); men Rescr. til No. 6 staaer saaledes: "benberende under nogen af de Jurisdictioner i Kieben havn, hvorfra til Heiefferet pleier at appelleres, ved Høiesteret. (h) Paa vis Tid, efter Rescr. 14 Septbr. 1742; cft Forordn. 18 Deebr. 1767, S. 1. 15 Junii. Professores ordinarii have Gang og Sæde efter deres Facultet, og siden de Extraordinarii igjen, enhver efter sit Facultet. Ligeledes vil Kongen, at de 2 Professores, 23. Molman og 5. Stampe, skulle ansees som Professores ordinarii, hvad deres Nang og Gang an gaaer; og det ellers herudinden i alt skal forholdes efter berørte Fundatses Bydende, og derved gjorte Anordning. Generalpost Amtets Skrivelse (til Postmes sterne), eng. et Post-Contoir i Elmshorn, m. v. (i) 16 Junii. (Kgl. Resol. 23 April.) 22 Junii. 22 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskos perne i Danmark), ang. Værelser ved Hospita lerne for vanvittige og urolige fattige Folk. Gr. Under 29de Julii 1709 er bleven angrdnet, at ved alle Hoved Hospitaler fulle indrettes 1 eller 2 Værelser for fattige Folf, som med Banvittighed og Sindsureligbed blis ver hiemiegte, at de der til Forvaring funde indsættes, og nyde forneden Forpflegning; og ved Rescr. af 3die Jan. 1738 er om saadan Foranstaltning erindret, med Befaling, at slig anbefalet Indretning frar fulde foranstaltes iverskat, ifald det ei allerede kunde være skeet: dog indberettes og klages fra et og andet Sted i Provincerne over deslige omløbende taabelige og vanvittige Mennesker, med Forespørgsel, hvor disse Folk fulle benbringes og forvares. Forberørte 2 Befalinger af 29 de Julii 1709 og 3die Jan. 1738 vorde hermed i alt fornyede og igjens, tagne; og befales, at Stiftbefalingsmanden og Bis stopen see derhen, at den i berørte Maade anbefalede Indretning med sige Værelsers Anskaffelse med videre (k) for omløbende taabelige og vanvittige Mennesker strax skeer og iverksettes paa de Steder, hvor det endnu maatte mangle og være efterladt. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at, naar de nye Skolebøger ere blevne færdige, skal derom gjores (i) See Skriv. 26 Martii 1743- (k) See Rescr. 14 Septbr. 1742, Fore Forestillig, dà Kongen vil resolvere, hvo der skal lade dem 22 Junii. trykke, og forunde Autores enten Oplagsfrihed (paa nogle Aar, eller noget af Forlæggerne. (3 Anledning af An fegning fra Mengel om at nyde Privil. paa dem.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 22 Junii. i Sjelland, og Notits til Rentekammeret), ang. at saavel Duebrødre Klosters som Roeskilde. Domkirkes eg fattiges Jorder maa bortleies og fæstes ligesaavel til Uden som Indenbyes: Mænd, samt, emendskjønt de bruges af Udenbyes Mænd, være befriede for Skatters Svarelse, som ellers i Følge Forordn. 14de 28ug. 1741 burde erlægges. (Saasom Klosteret, hvis dets Jorder, der efter Fund. af 19de Febr. 1740 tai bortleies, ei til andre ved Indenbyesfolf, som selv bave Jorder nok, maatte overlades, vilde Klosterets Indtæg ter blive ganske ringe; og det med Domkirkens samt de Fattiges Jorder var lige Beskaffenhed.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 22 Junii. at Joder ei maae indtages i Laugene. Gr. J. Lazarus, Jede af Kjobenhavn, bar anholdt, at, da Jeden . Goldtschmidt, som har været i Brændeviins lauget, og af hvilken ban hidindtil har taget det til fine quas viters og Liqueurers Destillering beberige af Sukkervand præs parerede Brændevin, ved Doden er afgangen, Kongen da vilde tillade, at afg. Goldtschmidts sig i Kjobenhavn befin bende Svoger, . Valentin, maatte, bam til Lettelse og Hjelp i hans Alderdom og bans Arbeides Fortsættelse, træde i Compagnie med ham, og da een af dem forundes at an tages i Brændeviinsbrænder Lauget, for begge To at nyde de Lauget ved Laugs. Art. givne Privilegier. Af Magistra tens Erklæring er fornummen, at afdøde Jode Goldrschmide pel har været optaget i Brændevinsbrænder Lauget i Kbhon, som er det første og eneste Exempel af, at nogen Jede her har været i noget Laug; men at der steede, fordi denue Mand brugte Brændeviinsbrænderiet, ferend Lauget blev benaadet med Laugs. Artikle, og tilforn med temmelig for Bekostning havde sat sig i Stand. Kongen vil ikke, at flere Erempler i dette Tilfælde skulle tillades, siden det er siridig imod den Kongelige Anordning, ang. de Joder, som sig i Kjøbenhavn nedsætte: Og stal Valentin anholde om Kongelig Bevilgning, førend 22 Junii. førend han tillades, sig i Kjøbenhavn at opholde, eller at vinde Borgerskab, saa og tillige fyldelstgjøre Rescr. af 2den Septbr. 1726 og 17de Aug. 1736. 29 Junii. 29 Junii. Rescr. (til General Kirke Inspectionscolle gium), ang. Skriftemaal og Altergang paa een og samme Prædikedag. Gr. Commandanten paa Frideriksholm har hos Collegium, i Anledning af Rescr. 7 Jan. 1741, S. 5, anboldt, at, da han som Commandant ligger med en Fyrverker paa en De, Mil fra Christiansand, hvor imellem Frem og Tilbage komsten, formedelt indfaldende Ulveir og Storm, ofte mange Dage forhindres, og han dog med Fyrverkeren under beieste Straf ei maa være een Nat borte fra Fætningen; og det ofte kan hænde, at, naar ban en Dag var henreift til Christian fand at skrifte, og hiemreift, ban da for Ulveir eller anden forefaldende Nodvendighed i Kongl. Ejenefte moatte opfatte Communionen til næste eller anden uge, hvilket vilde for. aarsage ham Scrupel, og hindre hans Andagt til saadan en bellig Forretning; bam derfor maatte gives Dispensation paa en Communiondag, naar ban ved godt Weir fan indkomme til Christjansand, med fin Familie og Fyrverkeren for præs diken at abfolveres, og siden samme Dag med Menigheden at communicere, ligesom det hans Formand alle Tider bar været tilladt. Tillige har Collegium forestillet, at der maas fee i Fremtiden fra flere Steder vil indkomme flige Ansøgnins ger, faint (for at forekomme, at Kongen ei saa tidt dermed incommoderes) udbedet sig Tilladelse, efter Sagens befundne Beskaffenhed at kunne dispensere. Commandantens Ansøgning accorderes; og, naar Her efter skulde komme flere deslige Ansøgninger, saa authoriz seres Collegium hermed, at dispensere (1) derudi uden nogen videre Forespørgsel. Rescr. (til Generalfirke Inspectionen, og især Ges heimeraad Holstein i Cancelliet), ang at hvor der i de Rald, som med 2 Præster skal forsynes, findes dues lige Personel Capellaner, som fjende Menigheden, skal de ved Vacance, om ei til Pastoratet, faa dog ved ny Kaldebrev som refiderende Capellaner beskikkes. (Gaa som der, om til saadanne Kald fulde beskikkes 2 Vræfter, da bleve 3 Præster, hvilket saadant et Kald sjelden al kunne (1) Er almindelig dispenseret ved Rescr. 3 Julii 1747. kunne taale. Anledningen dertil var, at der i Sigdals 29 Junti. Kald noligen blev beskikket Sognepræf og resid. Capellan, da der dog Gen. Kirke Insp. uafvidende var Personel Capellan; hvorbos blev befalet, at denne fulde gives Kaldsbrev som refid. Cap. i Kaldet, og den der forst bavde faaet Kaldsbrev som resid. Cav., det han tilbagelevercbe, gives Forsikring om Befordring til et andet Kald) Rescr. (til det theologiste Facultet), ang. at de Cate: 29 Junif. cheter, som efterdags antages ved Menighederne i Kjøs benhavn; ikke skulle, som hidtil, nyde nogen Kost ved Klosteret, men lade sig nøie med deres Løn; samt at Samuli ved Bongens Bibliotheqve herefter ikkun skulle have 1 Klosterportion, isteden for de have været forundte 3. (Saasom iblandt Alumnos Communitatis ere mere end den halve Deel Privilegiati). (m) Bevilgning (og Rescr. til Stiftbefalingsmane 29 Junii. den i Trundhjem (n),) hvorved Indvaanerne i Lille: Fossund gives Kjøbstædfrihed, saa at de følgeligen maa loffe og lade alle Slags Vare (o), samt med Indenlandske og Fremmede at handle og negocere, som de bedst og tjenligst finde; hvorimod Indvaanerne sammesteds skal være pligtige, Told og Consumtion, lige med andre Kjøbstæder, af alle ind og udgaaende Vare, efter Toldrullen og andre udgangne Anordninger at betale; og skal det hidindtil saa kaldede Lille. Foffund isteden for samme Navn herefter bære Navn afChristjans fund, og føre et Vaaben, hvori forestilles et Vandløb af en høi Klippe, imod hvilket springer Lar; ligesom Kongen og vil, at den Sorenskriver, under hvilken Christiansund forterer, skal der paa Stedet baade som Dommer og Skriver afhandle de der forefaldne Proceffer imellem (m) See Rescr. 18 Martii 1748, og Sund. 25 Junii 1777, 9. 21. e. (n) Hvorved dette og Næstfølgende ham notificeres. (o) See Toldforordn. af 1768, Cap. 5. IV. Deel. 2,Bind. 20 29 Junii. imellem fine, Tingreiser, hvortil 5 a 6 gange Byting om Aaret paa den første Dag i Ugen skal holdes; da det ellers med Processernes Indstævning og Paakjendelse efter Loven skal forholdes (p)." 29 Junii, 6 Julii, 6 Julii. Bevilgn. (q), hvorved Indvaanerne paa Molde gives Kjøbstædfrihed, saa at de (F) Anordninger at betale; og skal dette Sted Molde føre et Vaaben, i hvilket forestilles en vandsprudende val fisk, som driver en Tende for sig; ligesom Kongen og vil :c. (s) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at alle de paa det af Handelsmand Andr. Bjørn anlagde Skibsverf boende Haandverker og Søefolk, som bruges til Arbeidet ved hans der værende Skibsbygges rie, baade nu og herefter altid maa være fri for alle Byens Bestillinger og Paalæg, naarsomhelst de ellers ikke i Byen ere boesatte, og der borgerlig Tæring bruge. (Efter Bjerns Ansøgning.) Resolution ang. Ryttere og Nytterheste, samt Over og Under Officerernes Friheder paa Bornholm. Gr. Land Etatens Generalcommissariatet har forestillet, at Commandanten og Amtsforvalteren proponerede, som ikke findes ubilligt, at, naar Een, som til Rytter er udlagt, er eller bliver Sandemand, og ved det Civile har nok at beffille, om han ikke, saalænge han er Sandemand, maa være fri for hans egen Person for al Militairtjenefte, men alligevel af Gears den at forfaffe Rytterbold, ligesom alle Overs og Under-Office rer, der have en saadan Gaard til Rytterbold, ber dog at fore

  1. affe Rytterhet og Mundering, faasom de for Tieneste bave

Gage: ligemaade, om ikke de Over og Under Officerer ved Herreds: Compagnierne og Borgerskabet, som ingen Løn (p) See Rescr. 1 Febr. og 14 Junii 1743. (q) Om Notitsen er nævnet ved næstforrige Bevilgn (r) Hertil som i samme Bevilgning. for (s) Det Øvrige som dennes Slutning; see Rescr. 26 Aug. 1757. for deres Tieneste have, men ikke destomindre meget Arbeide, og derfor ikke efter Commandantens samt Amtsforvalterené Beretning lettelig kan bekommes, maatte være forfaanede for gter, Formynderskab, Tingbud, Lægdsmænd, Ræmner, Tapereborgere og Kirkeværgere, med mere faadant; dog al Skat og Raabud ikke berunder at forstaaes. 6 Julii. De, som ere udlagte til Ryttere, kunne vel, om de ere, eller naar de blive Sandemænd, saalange for deres egne Personer være fri for al Militair Tjeneste; dog skulle de være forbundene, of deres Gaarde Rytterhold at forskaffe, ligesom og Over og Under Officererne, der besidde saadanne Gaarde, ikke mindre skulle være oblis gerede, af deres Gaarde at skaffe Ryttere med heste og behørig Mundering: derimod concederes, at Over- og Under Officererne ved Herreds Compagnierne og Bors gerskabet for gter, Formynderskaber, Tingbud og alle deslige Bestillinger, dog Kongens Told og al anden Paalæg uforstaaet, maa være forskaanede (t). Rescr. (til Commandanten paa Bornholm), 6 Julii. ang. en bestandig Commission paa Bornholm. (u) Som Kongen for godt finder, paa Bornholm at stifte en bestandig Commission, som skal bestaae af Com mandanten, Amtmanden, Provsten og Amtsfors valteren sammesteds, hvilke aparte derom (v) ere beors drede: sa gives hermed tilfjende, hvad Kongen vil, at i samme Commission skal forhandles, og hvorefter den sig, Sal have at rette. Commissionen skal efter Land Etatens General Commissariats dertil givende Anledning forfatte et faststaaende Reglement, hvorledes ellers 92 (t) See Rescr. 28 Febr. 1744, 21 Martii 1766, 5.3. og 21 Junii 1771. (u) See Rescr. 26 April 1743, 28 Febr. 1744 08 19 Mail 1747. (+) Under 13 Hajus. 6 Julii. i en og anden Tilfælde der paa Landet skal forholdes; og ellers skal den 2 gange om Aaret samles, nemlig hver første Sognedag i Martii Maaned, og hver første Sognes bag i Octobr. Maaned (x), for at ventilere og overlægge saavel hele Landets Bedste i Almindelighed, som hver Stands Opkomst i Særdeleshed; og hvad Commissio nen da enten conjunctim, eller efter fleste Stemmer i saa Maade finder nyttigt og tjenligt, derom kan een gjøre uds forlig forestilling, og dermed addressere sig til vedkom mende Collegier, som Kongen siden deraf skulle referere. I forekommende tvivlraadige Tilfælde, og som ere af Betydenhed, maa Commandanten sammenkalde Commissionen, for at overlægge hvad som er forefals den, og enten conjunctim, eller efter fleste Stemmer at tage en Resolution derudi, hvilken dog med allerførste Leilighed til Kongelig Approbation skal indsendes. Hvad, som ingen Ophold lider, kan vel imidlertid exeqveres; dog man ingenlunde nogen Sag, være sig civil eller mis litair, drages under denne Cominission, som aparte er inddeelt under Lands Lov og Ret, og derved bør afs gjøres, men ikkun alene saadanne Ting, hvorudi behøves, at Commandanten skulde tage nogen Resolution, og dog finder Omstændighederne saa tvivlsomme, at han holder det betænkeligt, alene paa sit eget ansvar til noget Endeligt at resolvere, siden dog alt Sligt efter Formode ning med flere kyndige Mænd bedre og nøiere kan under sages og overlægges: ei heller maa nogen saadan Com missionens Resolution ereqveres i saadanne Ting, som funde have Tid nok, ng intet derved tabes, at dermed saalænge kan haves Anstand, indtil Kongelig Approbation derpaa kan indhentes. Thi befales hermed, at Coms mandanten sig det Ovenstaaende vedbørende efterretlig holder, og saavel paa de forst mentionerede 2 gange om (x) Forandret ved Rescr. 9 Septbr. 1768. Haret Waret sig i Commissionen med indfinder, som i andre 6. Julii. paakommende tvivlraadige Tilfælde Commissionen til sammenkalder, og, hvad som forefalder, efter hans bedste Bidende til Landets Bedste og Kongens Tjeneste med de øvrige Commissions Lemmer overveier og pondererer, og med deres Resultat, saaledes som foreskrevet staaer, sig forholder. Generalpost Amtets Skriv. (til Postmesterne), 7 Julii. ang. at de alletider, og ved alle til affidsliggende Steder addresserede Breve paa deres udstædende Carte skulle anføre Adressen til hvad Sted Brevene henhøre; og, om et eller andet Brev paa de indløbende Carter til deres Postcontoirs liggende Biseeder flig An notation ei skulde være skeet, sligt da paa Carret tilføre, samt Generalpost Amtet Forseelsen indberette, og i Ermangling deraf, om ved Revisionen formerkes, man de dem selv den deraf flydende Uleilighed tilskrive. Rescr. (til Stiftbefalings: og Amtmændene i 13 Julii. Danmark), ang. at Proprietairer, som tillade deres Karle Soefart, tabe derved deres Rettigs hed til dem, samt at Ombyttet af de Enroullevedes Passer forbydes. Gr. Det er bleven refereret, at endeel Proprietarier, især i Fyens og Norre Judland, ved en og anden Omgang tvert imod Forordningen om Soe-Enroulleringen fulde betage Hyren og Brodet for de enroulerede Geefolf. De Folk, som Proprietarierne have givet Frihed at fare, førend Soe Enroulleringens Fornyelse Aar 1739 og hidtil, skal uden nogen Modsigelse beholde samme Frihed, enroulleres, og tjene ved Søen, om de dertil ere dygtige; og, dersem negen Proprietair herefter skulde give ogen af hans Gods Frihed til at fare een gang eller oftere, paa fort eller lang Tid, skal han derved have tabt sin Rettighed til ham, saa at det skal staae enhver 93 348 Bes 13 Julii, enhver af flige Folk frit, at blive ved farten, og at nedsætte sig utiltalt, hvor de selv vil i Kongens Lande og Riger, imod at lade sig enroullere til Kongens Tjeneste (y) Saa skal og ingen understane sig, at fras tage nogen af de Enroullerede deres Passer, eller om bytte dem, imod en af dem udgivende Seddel, hvilket alt er, og skal ansees, som stridig imod den om Enroulles ringen udgangne Forordning (z). 13 Julii. 13 Julii. Rescr. (til Amtmanden, Provst og Sognepræst Buchhave i Renne, og Amtsforvalteren, alle paa Bornholm), hvorved Gjenpart af den Coms mandanten igjennem Krigs Cancelliet under 6te Julii sidstafvigt, om en bestandig Commission paa Landet, tillagde Ordre dem tilskiftes, med Befaling, at de tilligemed ham træde i berørte Commission, og rette sig efter ovenmeldte til ham ergangne Befaling. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. en latinsk Skole paa Bornholm, og Børnene at nyde Stipendia i de meerbemidlede Sjellands Skoler. Gr. Biskopen, sem var befalet at gjere Forslag, hvor Tedes Kongens Intention, at der paa Bornholm kunde blive en ret latinsk Skole, hvorfra Disciple lige til Universitetet kunde dimitteres, beqvemmelight funde opnaces; har derom indgivet Svar, nemtia, at ban formener, at, naar der fulde være en retskaffen lærd og duelig Rector efter Forords ningernes Tilbold, kunde ban ei have ringere end 300 Rd., og at han i det ringefte burde bave en Horer, som ei heller kunde lønnes med mindre end 100 Rdlr., da der dog ikke skal kunne blive mere til Rector end 8 Rdlr. af Amtstuen, pg 8 Rdlr. Degnepenge af Landet, og til Horeren intet uden de blotte Nccidentfcr af Degnekaldet, som hele Alaret ikkun feal beløbe til 30 Rdlr., saa at Biskopen ikke fan udfinde, hvorfra det orige, særdeles paa det Land, hvor der er for Armod, (y) See Forordn. 1 Febr. 1670, 5.3. 11, 12, 36. Rescr. 18 og 21 Novbr. 1780, samt Plac. 22 Ejusd. og 11 Junii 1783. efr. Rafcr. 28 Decbr. 1742. (z) See Sdn. af 1770, 5. 28. Armod, fulde faacs, foruden at der ere ingen Stipendia for 13 Julii. Discentes, hvilket vilde foraarfage, at der aldrig blev nogen Freqvence til en ret Skole: hvorfore Bißopen er af de Tan- Fer, at Kongens Omsorg og Intention fer Landet bedre op naacs, naar Bornholmerne gives Leilighed, at deres Børn i Rønne kan blive informerede i de første Rudimentis, indtil de kan vel forsvare 3die a 4de Lectie, og siden gives bem, som have gaact i Rønne. Skole til den Vroares, en Ret til at nyde Stipendia i de meerbemidlede Sjellands Skoler, ligesom Færøerne (a). Ved ovenmeldte Biskopens gjorte Remonstration skal det have sit Forblivende, og efter foranførte Biskopens Forestilling, ang. forskrevne Stole, herefter forholdes; til hvilken Eube Biskopen haver at foreslaae En til Rec tor at være, da Kongen i bet Danske Cancellie vil lade Confirmation (b) for ham expedere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Vi 13 Julii. borg), ang. Bortsælgelsen af det gamle Skolehuus i Viborg til Justiitsraad Dyssel, mod Plads til en ny Skolebygning, samt at, indtil dens Opførelse, Stolen fan holdes i Domhuset (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at 13 Julii. fuldføre sin Foranstaltning til Veiens Reparation imellem Als og Skeelund: Sogne. 2 Proprietairer satte sig derimod). (d) (Saasom Resolution, ang. hvorledes Lærebrenge til 13 Julii. Land Etaten maae hverves.. Gr. Oldermændene i Kjøbenhavn have anboldt, at ingen Dreng, som har ladet sig indskrive til en Vrofession at lære, maatte i Militair Ejenefie antages, endskiønt ban sig gods villia havde engageret, men at ban maatte leveres tilbage til fiu Læremester, for at udtjene fine Læres Aar. 4. (a) See Forordn. 11 Maii 1775, S. 73. (b) See ibid. §. 1. (c) See Rescr. 21 Decbr. 1742 og 15 Febr. 1760. (d) See Rescr. 12 Jan. 1775. Saas 13 Julii, 19 Julii. 20 Julii. 27 Julii.

Sandan en i Lære staaende Dreng, som sig godvillig har engageret, maa vel antages Regimentet. . (e) følge med Generalkirke Inspections. Collegii Skriv. (til Biskoperne i begge Riger), ang. at (som en Klage uden Haand var indkommen, at Præster ne skulle foreskrive, hvad Menighederne skulle give for Deres Borns Confirmation) advare Præsterne, noie at tage sig vare for saadant, og overlade til enhvers egen Godvillighed, hvad de ville give (f). Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet, ang. at Doctores Medicinæ herefter i alle Samqvem me maa nyde og have deres Rang i Sæde og Gang med virkelige Rammer Assessores efter seneste Rangfor ordnings Formelding. (g) Rescr. (til Juftitiarius Sechman, samt Assessorerne Schoubo og Vartberg i Hoieste. Ret), ang. en Sor andring i Hoiesterets Patentet for 1743, og Orde nen i de Sagers Foretagelse, som skrivtlig skulle ageres (h). Gr. Juffit. og de 2 Assessores have andraget, at de, for. medelft heiefterets Ophævelse med Junii Maaneds udgang, den 4de Julii tillige have udsat den dem anbefalede Commiss fløn, med den foranstaltede skrivtlige Procedur og Documen ters (e) Saavidt ligelydende med Rescr. af 18 Jan. 1743. (f) Det blev angivet, at Præsterne bir og her imod Fors erdningens 12te Art. bar bragt i Sfif, at ethvert Barn, som vilde confirmeres, fulde give Præsten 1 Daler, og 'Degnen 2 Mr., og det endog de Fattigste af Huusmænds og Inderniers Born, hvortil de undertiden maatte sælge eller pantsætte deres Klæder; og at de tidt maatte give Bengene forud. -See Rescr. 6 Movbr. 1744- (g) Cfr. Forordn. 14 Octobe. 1746 09 22 Junii 1785. 5. 17. 5. (h) See 2 Rescr. af 21 April 1742, og Jnr. 7 Decbr. 1771, 5. 6. ters Omverling, indtil Heiefferet igien i ferskommende Octobri vorder foretaget, da de forbemeldte 4de Julii i samtlige Ads vocaters Overværelse, deels efter deres eget Forslag, deels med deres Tilftadelse, have optegnet de paa indsendte Spes cification anførte 106 Sager, som de formene bequemmelig at kunne frivtlig behandles, berettende derhos, at endient disse Sager for den forße Deel ere forte, og ikke af nogen besynderlig vidtleftig Discussion, vente de dog ikke, at deraftil Febr. Maaneds Udgang fan vorde afgjort over 40 Stfr. Hvilket saaledes er Aarfagen, at de ikke ville tilraade, at lade Fortegnelsen paa disse til Fritlig Behandling udfatte Sager, efter Advocaternes Forlangende, ved Trykken publis cere, fiden det er uvist, bvad Forandring derudi kan skee, forinden Hoiesteret igjen in Martio næstkommende Aar vorder begyndt, da det eragtes at blive den rette Tid at overveie, om saadan Publication er fornoden, og i hvad Form det kun de være meeft convenable; hvorved de ogsaa bave erindret, at de holde det tjenligt, at der med en aparte Artikel blev i Heießterets. Batent for tilkommende Aar meldet, "at Kons gen har funden for godt, at endeel Sager skal frivtlig age. red, og at vedkommende Parter derfor advares og anbefales, uden Ophold at forsone sig med Fuldmægtige, eller selv til frive sig den Skade, som dem for Forsommelse deraf maatte tilfoies." (i) Og, Denne proponerede Post approberes hermed. som de ellers have indstilt om det ikke vilde være tjenligt, i næstkommende October af de til skrivtlig Procedur antegnede Sager først at opslaae og foretage de Delins qventsager, som ere Publico til Byrde, og dernæst de bes vilgede Sager, som Vedkommende maatte forlange at foretages, og siden følge Ordenen, saavidt, som Tiden vik tillade: faa gives herpaa til Svar, at, naar den imellem Greve Gertz og hans Grevinde værende Hovedsag efter Rescr. af 27de April sidstafvigt i førstkommende Octobers Maaneds Session er bleven foretagen og til Ende bragt, fan forbemeldte Delinqventsager, og dernæst de Be vilgede, naar de begieres foretagne, san og siden Sager efter Ordenen i Hoiesteret foretages. V5 Rescr. (i) Dette findes i den ifte s. af Vatentet for 1743 og alle følgende Aaringer, samt endelig i Patent. 10 Novbr. 1774- 27 Julii. 27 Julii, 27 Julii, Rescr. (til Raadmand Grengaard, som 'Forstander for Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn), ang. at Kirken maa bruge flet Papiir til Transporter paa Obligationer. Gr. Han bar andraget, at det i mange Aar er skeet, at, hvad Transporter som forrige Forstandere for Kirken paa flet Papir bave ndaivet paa Obligationer til Afdrag, paa Kirkens bortskyldige Gjeld, bave passerede saavel inden som uden Retterne for gode, og uden nogens Paaanfe; men at fligt nu skal mode ham, at det ikke fremdeles fan fee, fordi der ikke er nogen speciel Kongelig Dispensation for Kirken i dette Tilfælde. Siden det formenes, at det vilde geraade Kirken til Besværing og Udgivt, om den fulde bebyrdes med at betale ftemplet Papiir til deslige Transporter: saa er funden for godt, At bemeldte vor frelseres Kirke paa Cristjans. havn maa have Frihed i dette og alle andre Tilfælde, at bruge flet Papiir, naar bens Debitorers udgivne Oblis gationer efter Forordningen findes streven paa behørig stemplet Papiir (k); samt at de Transporter, som allerede paa flet Papiir ere udgivne, maa agtes for gyl dige og gode. Rescr. (til Biskopen over Fyens: Stift), ang. Tiende Dl, Len til Kirkeværgerne, og Visitatspenge til Provsterne af Kirkerne paa Als og Ære, m. v. Gr. Kirke. Inspecteuren har forestillet: T) at disse Kirker maatte aarlig vare til Bønderne 3, 4 til s dr. faa kaldet Midsommers. I, som foregaves at være for Tiendernes Leves ring og Arbeide ved Kirkens Neparationer: 2) at kirkevær gerne paa bemeldte Der have imod Loven efter gammel Sfif, 2 Rdlr. aarlig af Kirkerne, m. m. Siden det Tiendes Øl, som af Kirkerne paa Als og ro gives til Benderne, saaledes stedse i Regnskaberne har været anfort og passeret til Udgivt, Saa skal det og nu fremdeles med denne Afgivt forhol des efter gammel Brug og Sfif; og Kirkeværgerne maa, ligesom hidtil, godtgjøres aarlig 2 Rdlr. for deres (k) See Forordn. 27 Movbr. 1775, S. 25. havens havende Opsyn med Kirken; men Provsterne skulle der: 27 Julii. imod ikkun nyde 1 Rdlr. aarlig i Visitatspenge. Rir: Fernes Capitaler maa udsættes for 4 pro Cent, naar 5 ei ere at erholde (1). Rescr. (til Geheime - Conferencer. Gersdorf 3 Aug. med flere Commissarier (m),) ang. Baroniet Vintersborgs Succession. Gr. De have efter Befalingen af 16de Junii 1741 (n) indsendt den forfattede Doms Slutwing. De fleste af Com miffarierne vare af den mening, at Baroniet burde tilfalde. S. Gedde efter hendes Broder og den fidite Afdøde i Mande linien, afg. Lieut. Baron Gustav Vinterfeldt. - Vel sal Dommen affiges efter Majora; men, som Kongen derhos fin der for Ret, at Jus repræfentationis i Lehn Sagerne ei fan forbiganes; og at Baron Christjan Holch til solchenhavn Chvis afg. Moder Augusta v. Vinterfeldt var Baron Frides rich Vinterfeldt, fra hvem Suecesfionen deriverer, hans Dotter af forfte Wateskab, ligesom Sophia Gedde er en Dotter af det andet ateskab), som saaledes jure Repræfentationis træder i fin Moders Sted og Ret, ber have nonen Refusion, imod at Sophia Gedde, Friherinde af Vinterfeldr faa. (1) See Forordn. 17 Marti 1751 og 13 Febr. 1767. (10) Nemlig Geheimeraad El. Reventlan, Etatsraad Rasmussen, Juftitiar. Sechman og Juftitsr. Vartberg. (n) Dette var det egentlige Commissorium, hvoraf er. fares, at i det paa Baroniet, som af Selmuth Otto v. Vinterfeldt den 18de Septbr. 1673 er bleven inds rettet, forundte Erectionsbrev er ftipuleret, at dette Lehn udeelt fra den ældste til den ældste, først i Mandelinier, og siden, naar ingen paa Sværdsiden mere er tilovers, da paa Qvindelinier fulle arves: at det ikke destomindre, da bans ældste Son Baron Gustav v. Vinterfeldt i Aaret 1699 døde, uden at efterlade sig mandelig Descendent, tilbrog sig, at dens nes ældste Dotter Juliane Magreta Vinterfeldt, givt med en Eichsted, blev præfereret til Lehnets Besiddelse for bans Broder, primi acqvirentis pagre Gen, Baron Friderich v. Vinterfeldt, som var den Tid i Kongelig Krigstjeneste ude af Landet, og Fader til Sophie v. Vinterfeldt (givt med Major Gedde, der har segt dette Commissorium) samt 2 Senner, af hvilke den fidike 1739 ved Deden afgif: og at bemeldte J. M. Vinter. feldt Eichsted nu var ded, samt bavde til eneste Arving Greve Scheel, en Descendent af Baron Gustav Vin terfeldts yngste Dotter Angusta Vinterfeldt Grevinde af Scheel. 3 Aug. 10 Aug. saavelsem bendes Godkende efter hende, samt hendes og des res Descententer oa Arvinger, blive kiendte berettigede at tils træde Baroniet Vintersborg: saa befales, At Baron Christjan solch og Arvinger skal af Vin tersborg nyde saadan Refusion med 20000 Rdlr., neme lig aarlig i 20 Mar 1000 Rdlr.; og at dette Baronie Vintersborg fremdeles sal gaae fra Arving til Arving saaledes som følger: Naar Sophia Gedde, Friherre af Vintersborg, og hendes Sodskende uden Descendenter og Arvinger ved Døden maatte afgane, falder Lehnet Bas ron Christian solch til holchenhavn til; og, efter hans og hans Sødskendes dødelige Afgang uden Descen denter og Arvinger, tilfalder det Grev Jorgen Scheel og hans retmessige Arvinger. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, og til Rentekammeret), ang. Len for Skarprets teren paa Bornholm, og hans Fortrin til at nyde slig Tjeneste i Sjelland. Gr. Stiftbefal. bar andraget, at, som der paa Borring. bolin i lang tid ikke bavde været nogen Skarpretter, hvor ndover ved forefaldende Erecutioner ofte er forvoldet for Ops hold og Omkostning,, i det Delinquenter ere blevne oversendte til Kjobenhavn, for der deres Straf at udstaae, eller om interstid have maattet benfidde, indtil Skibsleilighed ind faldt; og Amtmanden paa Borringbolm bavde ladet Stifts befalingsmanden bekjendtgjøre Kongens Billie, at der paa Landet, ligesom andensteds, skulde være en Skarpretter, har Stiftbefal. ladet en Verfon hertil forskrive fra Kyofkland, som, efter Stiftamtmandens ham derpaa givne Bestalling. samme Tjeneste og har imodtaget; men da han efter en fort Tids Forløb samine sig igien frajagde, og forlod Landet, ined Foregivende, ikke at kunne leve af de 33 Rdlr. 3 Mr., som ham aarlig fra Amtstuen fulde betales, samt hvis lidet han nod af Gaardene i Kiobstæderne, hvilket begge Dele bereg net, itkun bedrog sig i alt 80 Rdlr. St.: saa bar Stifts befal., for at formaae ham til at vedblive Tienesten, tilsagt ham, ikke alene, naar en anden Skarpretter Tjeneste i Sielland blev vacant, da paa bam frem for andre skulde blive reflecteret, men endog at ville see derhen, at ham kunde for Taffes et Tillæg af Husene og Gaordene paa Landet; ind killende det derfore til Kongelig Approbation (fiden ingen Starpretter vil blive ved Landet, med mindre bam tillægges ned nodtorftig Subfiftenee, og det dog vil blive til Lettelse i Hen. 10 Aug. seende til de ellers medgaaende Omfoftninger, at En der vorder underboldet), om ikke af Landmanden paa bemeldte Borringholm, ligesaavel som i Gielland, maátte erlægges af hver Gaard 4 St. og af hvert uus 2 Sf. til Skarp. retterens Underholdning, som ham i 2 Terminer, nemlig hver Paaske, og Mikkelsdag fulde betales, og at samme Penge maatte tilligemed andre Kongelige Skatter indkræves, og paa Amtstuen leveres. Saadan Forestilling vorder bermed i alt approberet; og skal Amtsforvalteren paa Borringholm lade forskrev ne Penge tilligemed andre Kongelige Skatter indkræve, og til Skarpretteren levere (o); da og Stiftamt manden i Sjelland ved en eller anden Skarpretters- Tjenestes Vacance, skal dertil præferere Skarpretteren paa Bornholm for andre, naar han ellers dertil findes dygtig og beqvem. Rentet. Skriv. (til Biskopen over Aalborg 18 Aug. Stift), ang. at Kjøbstædpræsterne strax skal angive Leiermaale. Gr. Det fornemmes, at endeel af ræerne, endog i Balborg By, med Leiermaals Angivelse, efter Skriv. af 290c Novbr. 1738, indeholde indtil Narets Udgang, da de Samme paa cengang Vedkommende meddele; hvorover de Skuldige derved ei alene gives Leilighed at undvige Stedet, førend Byfogderne dem om Bedernes Betaling fan foge og tiltale, men samme foraarfager og megen Bidtleftighed i Regnskaberne, foruden at endeel af Boderne derover blive uvisse. Paa det at Bederne funde blive fegte og inddrevne, forend den Skyldige blev admitteret til Skriftemaal, og faas vel det Tab i Boderne, som ellers megen Bidtleftigbed kunde forekommes, anmodes igien Biskopen at foie den Anstalt hos vedkommende Præ fter, at, naar nogen for begangne Leiermaal sig hos dem anmelder til Børnedaab, Præsterne da straxen hver gang fligt for Byfogden give tilkjende (p). (o) See Prom. 6 Decbr. 1783. (p) See Skriv. 29 Octobr. 1768. Konges 22 Aug. 24 Aug. 24 Aug. 24 Aug. Kongelig Resol. (til Over: Admiralitets Col legium), ang. at ingen See: Enroullered maa forundes Borgerskab uden Admiralitetets specielle Tilladelse, m. v. (q) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at en Conrector Scholæ i Aarhuustilhørende Bondegaard i Kastberg maa bestandig være bortfæster til Trudsholms Eier, som derimod af samme bør svare de Kongelige Skatter, og til Conrectoratet aarlig wer Martini 10 Slettedaler. (Saasom Gaarden var ede, og 7 Mile fra Aarhuus.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuuss Stift), ang. i Stiftet at føie den Anstalt ved de civile Dommes Assigelse, at ingen i nogen af Fæstningerne til Slaverie vorder leveret og modtagen, førend den i Morge commanderende General først af de Civile, ved en Copie af den afsagde Doms Indskikkelse, bliver tils. fjendegivet Delinqventens Alder og Omstændigheder, til hans nærmere paafølgende Foranstaltning. (Saasom Ge neralen har indberettet, at Fafiningen Aggersbuus og flere blive opfyldte med endeel Slaver, som skal være ubrugbare, aldgamle, syge og Kroblinge, ia unge Born,som, ved forgjeves at nyde gorpflegning, falde Kongens Kasse til Last og Garniso nerne til Borde, samt inficere de øvrige). (r) Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. hvorledes med Auctionerne og deres Sala rium skal forholdes imellem Auctions Directeuren i Christiania og paa Bragnæs, samt den paa Lans det (s). Gr. Auetionsdirect, i Christiania 1r. har beklaget sig, at, endskjønt Rescr. af 3die Martii 1730 derom har regleret, stal (4) Af Rothes Rescripter II. 608; see Rescr. 6 April 1743. (r) Opbævet ved Rescr. 28 Septbr. 1742; see Skriv. 3 og 10 Decbr. 1746. (s) Efr. Rescr. 2 Martii 177 skal ban dog af Auctionsdirect. paa Landet være bleven for 24 Aug. nærmet derved, at denne har berammet Auction over de en afted Negociant, E. Mogensen, tilhørte Effecter, som un der Landets Jurisdiction har været bestaaende. Som E. Mogensen, endfjent ben ei bar taget Borgerskab i Chitia nia, bar, saavel medens ban i mange Aar boede i Christias nia, som og siden han tog fin Boepal paa Landet, været af alle anseet som en Boraer og Negociant i Christiania, og stedse drevet en confiderabel Handel i Byen, samt deraf sva ret Næringskat og andre Contributioner til Boen; og begge Auctionsdirect. have begyndt at auctionere bans Stervbocs Effecter, nemlig Directeuren i Christiania det, som inden Boens Diftrift findes, og Directeuren paa Landet hvad der berer under Landet; fra E. Mogensens Gaard i Byen ogsaa skal være udbragt under Landets Jurisdiction endeel Losere og andet mere: faa befales, at fornævnte begge Auctions Directeurer skulle dele imellem sig alt det Auctions Salarium, som i Byen og paa Landet falder for E. Mogensens efter.. ladte Sterrboes Effecter af left og fast, som ved Auctionen bliver opbuden, og af dem bortsolgt. Auctions. Direc teuren paa Lander har ansøgt, at han maatte være bevils get 1 Rjøbstæderne, endient de kunde være uden for hans Distrikt, at auctionere de Stervboers eller folkes Effec ter paa Landet, som der, enten formedelst deres Kostbarhed, eller i Henseende til Mangel af kjebere, ikke beqvemmelig kunne bortsælges. Auctionsforvalterne i Rjøbstæderne skal forrette deslige Auctioner, imod at det Salarium, som i faa Maader kan falde, skal deles imellem Auctionss Directeuren i Kjøbstæden og vedkommende Auctionsfors valtere paa Landet, naar alle Bekostninger ere fras dragne (t); da Kongen ellers, ang. hvis Jrringer og Tvistigheder, som i andre Maader imellem indbemeldte 2 Auctionsforvaltere maatte forefalde, vil, at det dermed efter Rescr. af 3die Martii 1730 i alle Maader fkal forholdes. Rescr. (til alle Chefs for de gevorbne Infante: 24 Aug. rie Regimenterne, og til Commandanterne), ang. de fra Regimenterne permitterende Frifolk. Gr. Eftersom de adskillige, især af Frifolkene, ved Trops perne begaaede Excesser snart fulle bringe Kongen paa de Tane (c) Mon dette er bortfaldet ved Rescr. 10 Aug. 1753? 24 Aug. Eanfer, at nogle Compagniechefs, i at meddele slig Frihed, ikke brugte den tilborlige præcaution, med forft neie at er kundige sig om flige Folk, sem uden for Tjenesten kunne er nære sig ærlig og paa en anstændig Maade, hvoraf da fols ger, at flige Folk, naar de forit give deres Tractement bort, og ingen feilighed finde ved Arbeide at fortjene Noget, ders efter, for at have den fornodne Underbold, fast af ad blive toungne til at betjene sig af utilladelige Midler, eller og at lægge sig paa Betlerie; men Kongen finder for nødvendig, at saadan Tienesten hoiffpræjudiceerlig Omgang paa mueligite Maade i Tide bør forebygges, og al muelig Circumspection bruges, i at udvælge fri golf, paa det at ingen herefter, som ikke veed, ærlig og anstændig at ernære sig, skal blive gjort til Frimand, og meget mindre imod fin Willie dertib nodes: saa befales herved, At af det Chefer anfortroede Regiment herefter ingen uden hans Forevidende i eller uden for Garnisonen maa gjøres til Frimend, eller uden med hans eller den i hans Fraværelse hoistcommanderende Officeers egenhæns dige Tilladelse, Pas eller Attest desangaaende være forsynet, derfor maa pasfere; til hvilken Ende enhver Compagniechef fkal skrivtlig hos Regimentschefen ans give dem af hans Compagnie, som han forlanger at have til Frifolk, og ved enhvers Navn anføre, hvor, og hos hvem han vil tjene og arbeide, eller hvormed han for resten tænker at ernære sig; men Compagniechefen skal ikke understaae sig at anføre nogen dertil, om hvilken han ikke trver at være forsikret, at den samme fan ernære sig ærlig og paa en anstændig Maade: og saafremt Regis mentschefen intet finder derimod at erindre, haver han da under sin Haand at meddele ham, naar ban gaaer ud af Garnisonen, et Tilladelsespas eller Attest, men, om han bliver i Garnisonen, da alene en Attest, at han kan være en Frimand; og i flig Tilladelsespas eller Attest hver gang tillige tydelig at anføre den Haandtes ring, hvormed han som Frimand ranfer at ernære sig. Dersom det da herefter skulde befindes, at en saadan Scimand søgte sin Underholdning paa utilladelig Maade, Maade, som med at stjæle, hæle, spille, bedrage, 24 Aug. betle, eller som Hoervert, Bruteur, eller deslige, og nogen skulde kunne gjøre Sligt beviteligt, faa kal Srimanden 3 Maaneder, med dobbelt Brød flutter t Jeen, arbeide ved nærmeste (u) Sæstning, og hans í den Tid faldende Besoldning og Qvarteerpenge falde til Angiveren, naar han tilstrækkelig beviser Sagen, naar derfra er afdragen den paa den Tid ajeldende Bærdie af de 2 Brød, som Frimanden i samme Tid nyder over de, som han ellers ugentlig ordinair bevilges: saa skal og hans Compagniechef, saafremt Frimandens uanstændige Leves maade beviislig har været ham bekjendt, eller og givet tile fjende, og han dog ei strax har indkaldet ham, og ladet ham afstraffe, have forbrudt derfor 2 Maaneders Gage til lige Deling imellem den militaire Pensions Kasse (v) og Angiveren. Men skulde det imod al Fors modning befindes, at en eller anden Compagniechef fors gif sig saavidt, at han nødte nogen af fine Underhavende med haard Omgang eller paa nogen anden Maade imod sin gode Villic at blive Frimand; eller og vegrede sig ved, strap paa Forlangende igjen at tilstaae og godtgjøre en forhen værende Frimand sih Tractement, naar han om Foraaret bliver indfaldet til at epercere; eller og,, om han ei længere veed sig vel at ernære, og derfor anmelder sig, for at ville gjøre Tjeneste: da skal en saadan Compagnie. chef strax stilles for Sorhør og Krigsret, og uden nos gen Naade erklæres strax at have tabt sin Charge uden Ret og Pas: i hvilke foranførte Tilfælde Regiments chefen da uden nogen Persons Anseelse haver saaledes at lade skee promte Justice, som ban, om han tænker at unde (u) See Forordn. 29 Junii 1764 og Rescr. 3 Martij 1774. (v) See Fund. 30 Aug. 1775, §. 2, og Resol. 7 Dec. e. a., IV. Deel. 2Bind. 3 und 24 Aug. undflye Kongens Unaade, agter det for Kongen at for svare. Den hidindtil indførte Skif, at forsyne Frifolf med et vist Tegn, formedelft hvilket det bliver dem til ladt, efterat Retraite er slagen, sig ubehindret paa Gas derne at lade finde, vil Kongen i det øvrige for den tils kommende Tid, for saavidt det betreffer de Frisolk, som ved en eller anden Haandtering paa deres egen Haand ers nære sig selv, og ikke gaae i negens Livree, eller stage i Bestandig Tjeneste hos particulaire Folf, og logere i deres Huse, have aldeles afskaffet; og at derimod saadanne, paa deres egen haand sig opholdende Frifolk, ligesaalider som alle andre Soldater, skal understaae sig, efterat Retraite er slagen, eg indtil Reveille om Mora genen igjen er flagen, at gace ud af deres Qvarterer, eller lade sig finde paa Gaden, under den ufeilbarlige derpaa satte Straf, medmindre det maatte være, at en saadan Frimand maatte om aftenen noget længe have staart Arbeide hos en eller anden Borger eller Manufak turist, og at Borgeren eller Manufakturisten selv geleidede Frimanden til sit Qvarteer, og paa Forlan gende caverede for ham, at han ikke havde været begreben i utilladelige Forretninger: men de i Livree Ganende effer forresten i bestandig particulaire Tjeneste Staaende fan vel gives det hidtil brugelig Tegn; dog mah altid derpaa noteres, hos hvem Frimanden ophelder sig, og hver gang, saasnart han forandrer Condition, Tegnet omtuskes, og ham et Nyt meddeles (x). Iligemaade, paa det at ingen skal blive permitteret som Frimand uden for Kongens Niger og Lande, og til den Ende have hos sig er Tilladelsespas som Frimand, saa, naar nogen er holder Tilladelse, at gaae ud af Landet, skal han dertil forsynes med et ordentlig paa vis Tid limitteret Reisepas, hvilket ikkun skal være gyldigt, indtil saadan (x) See Regl. 8 Maii 1775; 5. 22. Tid Tid exspirerer (y). Og, da kongen sluttelig har tilladt, 24 Aug. at faa mange Frifolk maa være permitteret, som den Kongelige Tjeneste fan taale, saa haver Regimentsche fen derimod at see derhen, at af det, sem saaledes nydes for Frifolkene, faatheget anvendes til Compagniers Fors bebring, at Kongens Tjeneste derved merkelig fan vorde forbedret (z). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 31 Aug. over Aarhuus: Stift), ang. at enhver Præst og Rector i dette Stift skal aarlig give 2 Rdlr. til dets geistlige Enkekasse. Gr. Stiftsprovsten on Proviteń i Nimb Herred have først ladet andrage, at samtlige Provsterne i fide Synodo den 9de Maii a. c. forsamlede have i Kraft af den for geistlige Enker i Aarhuus: Stift indrettede Kasses, den 1ode Novbr. 1703 confirmerede, Fundats, og dens 1ode-Art. besluttet og vedtaget, at, til bemeldte Enkekasse fremdeles at confer. vere, enhver Præst og Rector i Aarhuus Stift fra deres Embeders Tiltredelsesdag fat aarlig give 2 Rdlr. i grov Dansk Courant Mont, af hvilke 1 Rdlr. betimelig til Synodum vernalem, og 1 Rdlr. til Synodum autumnalem skal leve res (a) Provstent for Herredet, som den til Stiftsprovsten iMarhuus, Dagen for Sonodus boldes, fkal udialle, og derfor lade sig i den for hver Herred til samme Brug inds rettebe Bog quittere, samt under fin haand tilligemed Venge ne tilstille Stiftsprovsten en Forteanelse paa deres Ravne, sem af hans Herred til den Enkékasse contribuerer, da Stiftes provsten for saadanne Venge in Synodo skal gjøre rigtig Rede og Regnskab, at den efter Fundatsens Indhold til Enkerne fan blwe uddeelt: 2) paa samtlige Provjers Vegne begjert dette kadfæster. Af Stiftamtmandens og Biskopens Paateg ning er fornummen, at denne Enkekasse er formedelst In teressenternes idelige Afgang og Enkernes aarlige Formerelse for nærværende Tid saa aldeles svækket, at dens totale Un dergang blwer uforbigængelig at befrygte, eg at St. og B. til samme, at forebygge, et bave vidit et bedre Forslag end oven anfort er, at udfinde. Forskrevne af samtlige Provsterne i Aarhuus: Stift i Synode den yde Mail sidst afvigt, ang. samme Stifts 32 Enke (y) Cfr. Skriv. s Novbr. 1763, 6, 1. (z) See Planen af 29de Jan. 1785, §. 15. (a) See Rescr. 4 Octobr. 1754. 31 Aug. Enkekasse, fattede Slutning og Vedtægt confirmeres i alt hermed. 31 Aug. 31 Aug. Rescr. (til de Deputerede for Financerne, og til Ju ftitsraad Hans Gram), ang. at, naar han (som har tilbudet, at lade alt hvis af den Islandske Jordebog, som iblandt afg. Assessor Arnas Magnussens Efterladen skaber er blevet fundet, paa Stervboets Bekostning paa Dansk translatere, sinuke reenskrive, i skifteligt Bind indbinde, og i Rentékammeret indlevere) efterlever dette Tilbud, mage den til Assessor A. Magnussens Stervboe havende Prætension være ophæver. (Saasom Assessor 2. Magnussen, som den 22 de Maii 1702 er bleven befalet, tilligemed Vice. Langmand Vidalin, at forfatte Jordebeger over Island til denne Forretning Eid efter anden er bleven asfigneret 4448 Rdlr., hvorimod han den 19de Martii 1729 er beordret, forskrevne Forretning, som bverfen Soffel eller distriktviis var forteret, og i det Islandske Sprog forfattet, at translatere i det Danske Sprog, m. v., som vel ikke fors medelft hans Ded er bleven fuldbyrdet; og Justitsr. Gram, der er Erecutor Eeftamenti efter ham, formener, at dette Berks Forfærdigelse vil medtage i mindste 3 a 6 Maaneder.) M Bevilgning (b) paa Behovlings Net for Snedkerlauget i Horsens, og om Haandverksfolk paa Landet. Gr. Dette Laug bar andraget: 1) at Oldermanden for Snedkeclauget i Aarhuus den 26de Julii 1741 kat bave uds givet et Skrivt til Niels Jørgensen Ørschouv, ved hvis Indhold han under sin Haand har declareret, at Snedkerne i Horsens ingen Laug eller Laugsrettighed bar, som fan ers agtes for goldig, hvorved dem al Leilighed til Drenge at lære, eller Svende at holde, skal være besaaren; 2) at en Snedker paa Landet boende, 3: Sans Claussen af Egeberg, skal gjøre dem for Indpas og Fornærmelse i deres Næring, i det ban baade skal holde Svende og Drenge, saa og an tage anseelig Snedker Arbeide: hvorfore bemeldte Horsenss Snedkere have beqjert, at dem maatte forundes Bebovlingss frihed, ligesom Snedkerlauget i Aarhuus er forundt, paa det deres Udlærte siden funde reise baade til Aarhuus og andre Ste der at arbeide paa Haandverket, og Svendene derfra igjen være tilladt, fort eller lang Eid uden Straf at arbeide hos dem; samt at Kongen vilde befale, at de Haandverksfolk, som efter (b) Jgjennem Cancelliet; see Rescr. 10 Febr. 1749 efter Rescr. af 24de Maii 1737 maa boe paa Landet, og 31 Aug. bruge Profession deres Livstid, sig alene med eget Arbeide fulle ernære, og ingen Svende eller Drenge være tilladt der. paa at holde Snedkerlauget Horsens maa og skal herefter, indtil Kongen anderledes ti figer, nyde og beholde Ber hovlings Rettighed; og befales herhos, at, om nogen Mester i Horsens funde være, som ikke var behøvlet, hans udlærte Drenge dog ligesaavelsom de andres til Be høvling skal antages, og deres Svende ligesaa gyldig som de audre ansees; rettende sig i det øvrige efter de om Snedkerlaugene udgangne Artikle, saavelsom og hvis videre Anordninger derom enten allerede givne er eller vorder. Men angaaende Haandverkerne paa Landet, da skal det forblive ved Rescr. af 24 Maii 1737, og ved Lands Lov og Ret. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), hvorved 414 Rdlr. 7 Sept. 4 Mf. 2 St., som fra Beholdningen af de reducerede Skolers sidste Aars Indtægt og Udgivt, efter at de reduces rede Lærere, der inden Aar bleve befordrede, deres Pension efter Rescr. af 9de Octobr. 1739 er bestridet er bleven til overs, skjenkes til at indfjøbe Præcepta, ligesom de uds komme, for de fattige Disciple i de staaende Skoler i Sjelland, da Rectores for disse Penge skal aflægge aparte Regnskab til Biskopen aarligen, m. v. (c) Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm, og 7 Sept. Notits til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Skifterne efter Haandlangere, Borger- og Herredsbønder-Officerer paa Bornholm, samt om de Skifter, som sammesteds conjunctim af Civile og Militaire forvaltes. Gr. Amtmanden bat, ang. Bofogdens i Ronne Memorial af 11te Aug. a. p., i hvis Anledning den aden Decbr. 1741 3 3 (See Forordn. 11 Maii 1775. ce 7 Sept. er befalet, hvorledes meb Skifternes Administration paa Borringbolm hos Officerere, der tilligemed enten ere Vor gere eller Bender, skal forholdes, forestillet, at bemeldte Bofoged ei har været tiltræffelig underrettet om alle i denne Materie indløbende Omitændigheder, faafom ban 1) iblandt andet formodes at have været uvidende om, at de faa falde de aandlangered Stifter udjiputeerlig ber belecs af den civile Jurisdiction; 2) at han ei har diftingueret imellem de Bersener, der boe i Kjobfæberne, cre Borgere, og bruge borgerlig Næring, men tillige ere Officerer ved et Compan nie paa Landet, og imellem de Borgere, der ere Officerer ved det Steds Borgercompagnie, hvor de boe, og hvilket Bolle Slags Officerer skal bibtil bave været ligesaalidet der, som overalt andensteds i Kongens Lande, epimerede fra den civile Jurisdiction, men Disputen skal ikkun bave været om det forite Blogs: ca 3) at Bofogden ei bar melot noget om Herredsbøndernes Officerer, ba doa N fer. af 15de Maii 1741 bar erpresse decideret, at deres Stifter skal forrettes af den civile Jurisdiction alene: buikket gerecone bar an Lediget Amtm. at forestille, at det nu lader sig ansee, at den militaire Jurisdiction der paa Landet herefter vil hentyde og ertendere Rescr. af 2den Decbr. a. p. derhen, at ingen Forffiel mere sal nieres dqa hvad Slags Oficerer det maatte være, men at deres Skifter skal forvaltes conjunctum af den civile og militaire Jurisdiction, og følgelig, at hvad ang. de 3 af bam mentioncrete Glags, nemlig daandtangere, Bor ger Officerer og Herredsbender Officererne, forben bar været brugelig eller ordineret, nu kulde ophæves, da dog Sligt ei i forberørte Rescript er befalet, men efter hans Fors mening hensigter alene til de Skifter, hvorom hidtil er bleven disputeret, nemlig efter de ved Mottercompagnierne og ved de faa kalde Nationale staaende Officerer, som tillige vare bofatte Borgere on Bønder: hvorudover han, deels for ei at geraade i nogen Stridighed, og deels, paa det Stifterne, naar faadan en Casus maatte forefalde, ikke med Stervbocts Stade Falde opbeldes, indtil hver gang Kongelig Resolution kunde indhentes, herover har udbedet sig Befaling; hvorved han ogsaa, formedelft Skifterne for den tilkommende Tid af 2 Slags Rettens Middel kal administreres, paa det at ikke Utroligheder og Disputer derved, ja Dosættelse med Stero bocts Endeligbed fulde foraariages, bar forespurgt sig: 1 boem af begge Barterne Dodsfaldet fkal tilmeldes; 2) of Hvem Forseglingen skal fee; 3) hvem der skal lade udaaae be faa faldede Tillasningssedle eller Broclamata til Stiftets, Helbelfe, samt dertil denominere Tiden; 4) boem af Darters ne der skal udnavne Vurderingsmændene; s) beem ber skal præfidere i Skifteretten; 6) paa hvis Decision og Ansvar det skal komme an, i stridige og dubteuse Poster; 7) hvem der skal udmelde Formynderne; og 8) hvem der skal befofte og fere Protocollerne, frive Gtificbrevene, Lodiedlene te. enten Auditeuren eller den civile Jurisdictions vedkommende Skris vere; erindrende derhos, at Jaßitsbetjentene ikkun bave lidet AS at leve af, og vil endda falde happere for dem, faafremt 7 Sept. de med den militaire Jurisdiction, som har fiu fastifdaende Gage, skal dele hvad ved Skifterne kunde fortjenes, det han ined flere. Inconvenientier cragter at kunne pracaveres, ifald Kongen vilde henlægge under den civile Jurisdiction alene be samtline Stifter, foin forefalde hos Borgere saavelsom hos Landmanden, endtient de tilligemed Kasse nogen militarise Betjening, m. v. Endelia bar ban berettet, at det, som Amtmanden har af fifterne, er faa ringe, at, naar det Ansvar og Tongfel med Bergemaalene for de Umyndige og deres Gods han maatte betages, vilde han ajerne lade Sfif terne fare, hvilken tiden Importance af Stifterne, hvoraf endda en temmelig Andeel, ved hans Embedes Tiltrædelse, kal være bleven Amtskriveren tillagde, Amtm mener, at have forvoldet, at det altid har været brugelig der paa Lan det, at tage 1 Rdlr. af 100 af Boens hele Masse, det han, da han fandt at være mod Lovens Pag. 198, ifte bar unders faaet sig, uden Kongelig Tilladelse at efterfølge, saa at hans Formand har taget dobbelt Salarium imod ham, saa og havt alle Stifter baade hos de civile og militaire Personer, hvorfore han har proponeret, om Kongen, naar den nu værende aparte Stifteskriver der paa Landet afgif, vilde an nectere Skriverier mes Forvaltningen, for det Sidste derved nogenledes at incliorere. Skifterne paa Borringholm efter de saa kaldede Haandlangere, Borger Officerer eller herredsbøndernes Officerer skal herefter som tilforn forvaltes alene af den civile Jurisdiction; og, hvad sig den 1ste, 2den, 3die, 4de, ste og 6te Post i forberørte Amtmandens Forestilling anbelanger, da vil Kongen, at i de Stervboer, hvor Skifterne conjunctim of Civile oa Militaire skal forvaltes, skal den civile Jurisdic tion Boens forsegling, Registering og Vurdering foranstalte, men de faa kaldede Tinglysningssedle eller Proclamata skal udstedes af begge Jurisdictioner tillige; og skal den civile Jurisdiction, som altid er in loco, rette sig, saavidt lovlig muelig, i Henseende til Tiden, efter den militaire Jurisdiction, da der ellers, Hvor 2 Jurisdictioner til een Forretning samles, intet Præsidium skal statueres, men det skal komme ant paa de fleste Stemmer, eller naar de ere ikkun 2, da paa det, 34 Som 7 Sept. som den fornemste af Personerne, der i Sessionen repres 7 Sept. senterer Jurisdictionen, anordner, da det forstaaer sig af sig selv, at den Jurisdiction, der en eller anden Post har decideret, derfor alene staner til Ansvar. Ang. den 7de Post, da skal de, som ere fødde Værger efter Loven, af begge Jurisdictioner conjunctim indkaldes, men, naar der skal sættes Værger eller formyndere, skal samme ikke conftitueres af anden end den civile Jus risdiction, som har Bornemidlerne under Opsyn, og derfor skal staae til Ansvar. Betreffende den 8 de Post, om hvo der skal bekoste og føre Protocollerne, rive Skiftebrevene, Lodsedlene, enten Auditeuren eller den civile Jurisdictions vedkommende Skriver, da skal de tilsammen anskaffe sig paa felles Regning een Skifteprotocol, og Tour om Tour, naar den ene skrev i Retten, og hvad Expeditioner kunde forefalde, saalænge Stiftet varede, skal den anden reenskrive Skiftes brevet, og i saa Fald dele Skriverlønnen imellem sig til lige Deling. Udi det ovrige skal det med Skif terne og den ene Rigsdaler, som tilfern er tagen af 100 af hele Boens Maffe, forholdes efter Loven og R.scr. af 2den Decbr. 1741. Og kan Amtmanden ellers, naat Skifteskriveren der paa Landet engang afgaaer, mels de sig (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trond hjem, samt Stiftbefal. i Bergen), ang. Betaling for svage Delinqventer, som fra Bergens Stift ere sendte til Trondhjems Tngthuus (e). Gr. Under 16de Martii sidst er befalet, at Trondhjems Tugibuus kulde nyde Indemnifation af Bergens By og Stift for de Delinquenter, som i de forbigangne Aaringer til (d) See Rescr. 31 Octobr. 1749. bea (e) Formodes bortfaldet ved Rescr. 7 Novbr. 1749: cft. Anordn. (i Rescr.) 29 Aug. 1755 og Rescr. 7 Febr. 1768, bemeldte Tugthuus ere blevne hensendte. Magistraten i Ber 7 Sept. aen holdt det meget nærgaaende for Byen, om saadanne De Lingventer fulde fremfor i forrige Tider, da de til Tugthuset i Siebenhavn bleve afstikkede, nu komme Byen til Tonge; hvitfet Stiftamtmanden i Bergen bifaldt, faameget mere, som de deels vare ved deres Bortsendelse duelige ti Arbeide, og det deels nu ei var bevist at de ei kunde fortjene deres Underholdning. Bergens By og Stift befries for den paastaaede Uds give; men for den tilkommende Tid befales, at, naar det bevises, at Delinqventer ere saaledes stikkede, at be enten i Hospital, Daarekiste eller Sygehuus burde indsættes, da stai Byen eller Amter, hvorunder Deline qventen sorterer, komme saadanne Huse til Hjelp for den Syges eller Daarliges Underholdning og Forpflegning ugentlig med 24 St. for hver Person. Rescr. (til Borgretspræsidenten, Hofretten, 14 Sept. Magistraten og Byfogden i Kjøbenhavn, samt Justitiarius i Heieste-Net, og Notits til Direc teurerne for de Fattiges Vasen), hvorved Rescr. af 15 de Junii sidsleden, ang. Delinqventer at demme til Rasphuset, saaledes forandres, at de Delinqventer, som dommes til Arbeide i Rasphuset, skal alene være af det Slags, som ikkun paa en vis Tid, men ei paa Livstid (f), comdemneres til Ar beide; saa og befales, at, naar nogen Delingvent dem mes til Rasphuset, det da skeer med saadan Claufula: "saafremt han dertil af Vedkommende findes beqvem og antagelig, eller og, om han ikke findes beqvem, da til Fæstnings Arbeide efter forbemeldte Befaling." hos bor iagttages, at Delinqventen ikke til Rasphuset vorder forsendt, førend Dommen er bleven bekjendtgjort for Directeurerne over de Fattiges Væsen i 35 Dan (f) Dos fee Forordn. 18 Decbr. 1767, § 1. Der 14 Sept. Danmark (g), som nærmere have at lade undersøge, om Rasphuset med Delinqventen kan være tjent eller ikke. 14 Sept. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, og til Biskopen i Sjelland), ang. Friheds Aarene for de Reformerede i Kjobenhavn. (h) Gr. Præsterne og Forstanderne for den Reformeerte Endfe og Franke Kirke i Kjøbenhavn have andranet, at Magistra ten stal ville betage de Reformerede den dem forundte Frihed, ved at paaffaae, at de 20 Aars Fribed, som dem er bevilaet, skal regues fra den Tid de ankomme til Kjobenhavn, og ikke fra den Tid de der virkeligen ere etablerede: hvorfore de ders om have udbedet sig Resolution. Da af Magistratens Er Flæring er fornummen, at det ved Patent af 4de Jumi 1717 er bleven befalet: 1) hvem af de Reformerede, der skal nyde Frihed, efter de dem forundte Privilegier, item hvad for Slags Frihed; 2) hvilke Reformerede der ere erci perede, og ingen Frihed skal nybe; og 3) at fattige Refors merede, som indtomme at tjene for deres Bred, og fiden, naar de have forhvervet sig noget, nedsætte sig paa en og anden Næring, skal nude de Reformeredes Privilegier godt ad i 20 Nar, fra den Tid at regne, som.de i Landet ere inds Pomme, og ei videre. Hvilken Anordning fiedse er bleven efterlevet, indtil mu, da der seges Forandring i den die Voit, hvilket skal reise fia deraf, at nogle af denne Religion, der ere indkomne som fattige Drenge, at tjene for deres Brød, og imidlertid nydt Frihed efter Privilegierne, ere, nu deres Frihedsaar ere erspirerede, ansatte, at svare Indqvartering af deres Eiendomme og borgerlig haandtering, ligesom andre Kjobenhavns Indvaanere: faa er funden for godt, At de fattige Reformerede, som indkomme, og ene ten lære et Haandverk, eller blive Kræmmere, skal ikkun nyde disse 20 Aars Frihed, fra den Zid at regne, at de ankomme til Kjobenhavn, og ei fra den Tid, de der virkeligen ere etablerede; men Manufakturister, Ronst nere og deslige af den reformerede Religion Judkomne skal fremdeles, ligesom hidindtil, nyde uforanderlig Pris vilegierne godt ad. Rescr. (g) Nu Etatsraad Rofos, efter Rescr. 4 April 1781. (h) See hertil Priv. 15 Maii 1747, S. 21, Edict. 29 Nov. 1748, Rescr. 27 Decbr. 1748, §. 4, 18 April 1749, 19 Julit og 11 Octobr. 1754; cfr. Rescr. 18 April 1744, 9. 5, oy Prom. 15 Octobr. 1785. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 14 Sept, i Sjelland), ang. at de, som indkomme i Daarekisterne ved Hospitalerne, og ikke, efter Loven, af deres egne Midler, eller ved deres Paarørens des Assistence, men af publiqve Penge skal under. holdes, skulle af Hospitalets Midler, som dertil træn gende og værdige, alene, og af ingen anden publiqve Kasse, nyde vedbørlig Forpflegning og Tilsyn (i). (Saasom Stiftbefal. og 3., da Kongen ved Rescr. den 3die Jan. 1738 og den 22 de Junii fidfleden har befalet, at een eller flere Daarefifter ved alle Hovedbospitaler fulle op. rettes, bare berettet, at faadan Kongelig Befaling i bes meldte Stift allerede af deres Formænd præcise er vorden efterlevet; og dernæst forestillet, at i flige Daarefifter ingen maatte indtages paa Hospitalets Bekoßning, uden faadanne galne golf, som ei vides, hvor de hore hjemme, for at bes frie Vublikum for dem, men de galne golf, som har Slegt on Benner, efter Loven, af deres Elegt at maa holdes i Jern, og forvares, eller, om det begjeres at faae dem i Daarefiften, det da maatte fee paa beres Bekostning, og uden Hospitalets Borde; og at for slige Galne, som ere-gane fe fattige, og bois Hjemfted vides, deres gorpflegning at maatte betales af den Herreds Kasse, der alligevel skulde un derholde dem som Fattige, fansom Stiftb. og Bisk. formene, at de faa Daarefifter ellers ikke meget vilde forflade.) Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand og Biz 14 Sept. Pop), ang. den ny opbygte Kirke (k) paa Moen, samt hvilke Steder og Hartkorn til samme, og hvilke til Stegesogn skal henhore; saa og at Soegaard fejenkes til en Præstegaard, som efterkommende Præster betale indtil 500 Stdir. i det boieste, men Degnen at bygge sig en Degnebolig, imod derfor at nyde af Efter. manden 100 ldlr. i det høieste (1). Privil. for C. Schumacher og Chr. F. Breitendich 14 Sept. paa Blokkespillet i St. Ticolai Ritke i Kbhon (m). (i) See Rescr. 13 Octobr. 1786. (k) Formodes at være den, der nu faldes Damsholt. (1) See Rescr. 8 Maii 1751. Skal (i) See Rescr. 7 Jan. samt Priv. 5 Febr. og 4 Martii 1746. ' 21 Sept a1 Sept. Rescr. (til Rentekammeret), ang. at de, som benaades med Carakterer og Ridder Ordener, skal give Noget til vor Frue Kirkes og Taarns Istandsættelse i Kjøbenhavn. Gr. De i Behold værende Brandtyr-Kassens Penge ere ei tilstrækkelige, at deraf kan bestrides de til vor Frue Kirkes samt Taarns fuldkommen Jtandsættelse i Kiøbenhavn endnu behøvende udgivter. Til Hjelp til saadan Bygning skal af alle Benaas dinger med Carakterer, som fra det Danske og Tydske Cancellie samt Rentekammeret udfærdiges, item for de Charger, som igjennem Land og Soe Etas tens Krigs Cancellier erpederes, nemlig ved Land Eta ten for den øverste indtil Obrister inclusive, dog de fidfte ikkun, naar bem derhos forundes Regimente, og ved Sse Etaten indtil Schoutbynachter (n) ligeledes in clusive, efterdags, og indtil en Summa af 40000 Rd. (0) fan være indsamlet, betales ligesaa meget, som det til Bestallingen forbrugende stemplet Papiir sig funde bes drage; desligeste stal enhver, som med de Kongl. Ridder. Ordener benaades, hertil efter eget Godtfindende er lægge Noget (p). Og, paa det Arbeidet ikke skal lide Ophold, man de i Banqven deponerede, og til de Dans ste og Torske Skolers Indretning destinerede Penge til Brandstyr. Kassen forskydes og laanes. Een af Renteskriverne skal over begge Dele holde Rigtighed.. Rescr. (til Ordens: Secretairen), ang. at til vor Frue Kirkes og Taarns Istandsættelse skal (n) Kaldes nu Contre- Admiraler. (o) Udvidet ved Rescr. 5 Febr. 1746. (p) See næstfølgende Rescript. Disse Indtægter ere fiden benlagde, ferft til Professorgaarde, dernæst til den Tyofke Kirke paa Christianshavn, og endelig til Frideriks Hospital, see Rescr. 1 April 1746, 10 Sept. 1751, 14 Febr. 1757, 5 Jan. og 2 Gebr. 1759, 21 Aug. 1761, 11 Maii 1764 08 10 Dec. 1772, 5. 3. skal indtil videre af enhver, som efterdags med Ridder 21 Sept. Ordener bliver benaadet, erlægges Noget efter eget Bes hag, som Ordens Secretairen skal hver gang tilkjendes give Kongen, samt lade Tid efter anden i Banquen nedsætte, og det derfor tagende Bevis i Rentekammeret mod Qvittering indlevere (9). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 21 Sept. ang. at gjøre den Anstalt, at den udi Fladstrand i svanggaaende Misbrug, med at skyde med Ranoner, efter at Retraiten er slagen (r), vorder forbuden og afskaffet. (Saasom Byens Indvaanere til Gilder, Bryl Iuper, samt ved andre Forsamlinger oa Leiligheder lade skyde for sig med Stoffer, endog efter at Retraiten i vedliggende Fastning er flagen om Aftenen, ja dermed undertiden Natten igjennem continuerede; men det saa nær ved en Farfining at los ne noget Kanonfud, efter at Retraiten er slagen, strider mod al Krigs Contume.) Rentek. Skriv (til Tolderne), ang. at Tolden af 22 Sept. Markeds Stude og heste maa erlægges i Courant, naar ikke Kroner fan forskaffes (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i 28 Sept. Danmark, Norge og Island), ang. at de ved Rescr. af IIte Maii 1742 befalede Fortegnelser over Fundat ser og Gavebreve skal fra Kjøbstæderne og Amterne dem tilstilles, da de ved hjelp af Stiftskiften kunde oplyse en og anden Fundats, og siden Samlingen til Kongen indsende. (Saasom Kongen vil have hvert Stift samlet.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus. 28 Sept. Stift), ang. at den ved Rescr. af 24de Aug. 1742, om Delinqventers Modtagelse i Sæstningerne, anbe falede Foranstaltning maa udsættes, og indtil videre for. (a) See næstforestaaende Rescr. og Noter. blive (r) See og Forordn. 24 Jan. 1761, Cap. 4, S. 19. (s) Af Rothes Rescripter I. 671; see Toldforordn. 1768, Cap. 10, 9. 1. 28 Sept. blive ved Rescr. af 19de Aug. 1740 og 1ode Martii 1741, det Krias Cancelliet ligeledes communiceres, for at lade Vedkommende bekjendtgjøre. (Saasom Stiftbefal. bar forestillet, at det vilde falde den fattige Almue særdeles tungt og befoffeligt, at underholde og bevare deslige Delinqventer i en saadau Tid, som kunde udfordres til Correspondencer, for at indhente den commanderende Generals Foranstaltning berom, fornemmelig naar han var fraværende). (t) 12 Octbr. 12 O&tbr. §. 1. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge, samt til Kjøbenhavns Universitet), ang. at alle Markeder, som kunde indfalde en Loverdag, Sondag eller Manddag, skulle herefter opsættes til næstpaafølgende Tirsdag; men, om noget Marked indfaldt paa en anden helligdag, da skal fam me holdes næste Sognedag derpaa (u): og skal denne Anordning i de aarlige Almanakker til Alles Efterretning indføres. (Eftersom det, uagtet de gjorte Anvrdninger, at Markeder, som paa en Sen eller Helligdag indfalde, ikke maa holdes førend Dagen derefter, dog er fornummet, at dermed ikke paa de fleste Steder opnades det i Henseende til Sabbatens tilbørlige Helligholdelse havende Diemerke, saasom baade de fleste Babre Dagen for den ansatte Dag føres til Markederne, faa og de fleste Reisende da indfinde sig, samt om Eftermiddagen begynde med Handel og Wandel.) Rescr. (til Magistraten og Indqvarterings: Commissionen i Kjøbenhavn), indeh. Adskilligt om Indqvarteringen, Rodemesternes og de res Oldermand samt Underfogdernes Lón, og Stads Conducteurens Sportler i Kjøbenhavn (v). Præsternes og Kirkebetjentenes Boliger i Kjoben. havn, hvad heller de af Kirkens egne Midler, eller af den (t) See Skeiv. 3 og 10 Decbr. 1746, Forordn. 7 Sept. 1764, og Rescr. 6 Febr. 1767. (u) See Rescr. 14 April 1747, Side 64. (v) See note naipaafølgende 3 Rescripter, samt Rescr. 11 April 1749, 19 Julii, 23 Aug. og 11 Octobr. 1754 19 Martti og 10 April 1756, 25 Sebr. 1757, 15 April on 14 Octobr. 1763, 30 Novbr. 1764, 16 Julii og 24 Septbr. 1784. §. 2. §. 3. den over hele Riget paabudne Brandkasse ere opbygte, skal 12 Octbr. efterdags, at reane fra nu næstafvigte Michaelis: Tid, svare Indqvartering, og efter samme Proportion som andre ansættes, saasom det i ingen Maade dem mere end de vurige Indvaanere fan gravere. Grevernes fri Residentser skal, ifald Greverne dem til Andre bortleie, og derved gjøre Borgerne Indpas, hvoraf der skal være Erempel, svare Indqvartering, lige ved Uprivilegere de, saalænge andre dem i Brug have. Af de 2000 Pors tioner Læringstaxt, som, efter gammel Anordning, som Grundtorten til Hjelp, men ved seneste Ildebrand 1728 maatte nedsættes til 1000 Portioner, skal efters dags i det mindste lægges 1300 Portioner til bemeldte Grundtaxt, saalænge Friheds Aarene for omrørte Ildebrand vare (x), men derefter aarlig de fulde 2000 Portioner uden nogen Afgang; og, om noget nu eller da skulde overskyde, da alletider i det næstpaafølgende Har at komme Grundtaxten i Indqvarterings: Paabudet til Hjelp. Som det er fornummet, at Lygte, og Sprøite Skats Kassen paa nærværende Tid har en sam let Beholdning: saa stal samtlige Indvaanere deraf pros fitere paa denne Maade, at Forbøielsen til Brandfolkene skal aarlig af bemeldte Beholdning tages, indtil samme Beholdning derved er bleven forringet til 2000 Rdlr., hvilken Summa da for Kassen til anden heifornøden Ud givt, i paakommende Tilfælde, fan conserveres, hvorefter da Directeurerne for bemeldte Lygte og Spreite Stats Kasse have med Magistraten i Kiøbenhavn at sammens trade, og, ved noie Overlæg, see derhen, at omrørte Lygte, og Sprpitestat, dog ikke siden over een Fjerde part, blev forhøiet, saa og iagttage, at, naar Beholdin gen igjen var tilvoret over 2000 Rdlr., Overskuddet (x) Cfr. Plac. 19 Jan. 1731. Da, §. 4. §. 5. 12 Obr. da, som meldt, bliver taget til Hjelp i Ligningen (y). Og, da Directeurerne over Brand og Band Commiss fionen have ved Brand og Wand: Sessionen forfattet et Reglement til Brandfolkenes Frihed: saa bliver sam me Reglement herved paa efterskrevne Maade som en Rettesnor aarlig for den følgende Tib approberet, hvor efter da tilstaaes: 1 Brand:Capitain 1 Premier Lieutenant I Second Lieutenant og 1 Sendrich, Shver 5 Port. 3 Premier Brandmestere, a 4 Port. 26 Over Brandmestere, a 2 Port. 27 Under Brandmestere, a 2 Port. 26 Sprøitemestere, a 1 Port. 12 Port. 7

  1. 1

IO 12 65 54 39 48 Straalemestere, a 14 Port. 60 47 Assistenter, a 1 Port. 47 560 gemene Brandsvende, a 1 Port. 560 4- 34 I Mynsterskriver og 2 Adjutanter, a 1 Port. 34 Vognmænd, a 1 Port. 5 Vandmestere, a I Port. Derforuden 64 Reserve Tomn:er og Muursvende, hver Michaeli at bes tales 100 Stole. Men, isteden for de til Brandmajorens folk foreslagne 30 Portioner, bør disse Folk ikkun nyde 3 Tilsammen 912 Port. Efter Hvilket Reglement enhver, i hvad Profession eller Næring de end maatte bruge, skal lade sig nøie, og ikkun godt (y) See Rescr. 7 Aug. 1744, 11 April 1760, 24 Novbr. 1786 og 27 Julii 1787. godtajøres det for dem Anførte, saavidt deres Næring 12 Octbr. samt iboende og eiende Gaarde eller use angaaer, omendskjønt samme Huse eller Næring for Høiere maatte fin des taxerede, hvorimod de paa dem efterdags til de militaire udgivende Biletter skal paa samme Maade, som for fiestafvigte halve Aar er fleet, af Caffereren ved Lygte oa Sprøitekassen indfries (z). Hvad Oldermanden for Rodemesterne, item de 24 Rodemeftere, og 2 Underfogder angaaer, da skal dem, isteden for Portioner tillægges Pengeløn (for ei at komme Judvaanerne i Indqvartes rings Paabudet til Last) af Stadens Ræmmerkaffe, nemlig for hver Nar, som fra sidstafvigte Paaske skal tage sin Begyndelse, til Oldermanden $ de 24 Rodemestere hver 5 Rd., er 2 Underfogder, a 10 Rd., • 10 Rdlr. 120-> 20-> er for hvert Aar i alt 150 Rdlr. (a). Og, som Stads Conducteuren, i Følge Kongens ham givne Instruction, bør gaae Indqvarteringss Commissionen tilhaande, med Beregninger og videre at forretté; han.og aarlig Regnskab til Magistraten bør aflægge: saa, i Henseende at ham efterdags ingen Portioner bliver tillagt, maa han for saadan fin Tjeneste, samt for Executioners Udstædelse, frivmaterialier og deslige, af ermeldte Bæmmerkasse nyde aarlig Løn 250 Rdlr. (b). Derforuden nyder han fremdeles, i Følge af hans Bestalling, naar han paa vedkommende Eieres (z) See Brand. Anordn. 9 Maii 1749, §. 64, og Rescr. 30 Junii 1752. (a) Forandret ved Rescr. 26 Martii 17.56. (b) Ligeledes derved forandret. IV. Deel. 2 Bind. 21 A §. 6. §. 7. 12 Octbr. Eieres Begjering Stedet opmaaler, og Maalebrev derpaa udfærdiger, følgende Betaling 12 Odbr. 12 Oatbr, 12 Octbr. 19 Obr. Attesten ikke noget aparte. (c) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Præsternes og Kirkebetjentenes Boliger Kjøbenhavn skal svare Indqvartering. (d) Rescr. (til hver af Greverne Laurvig, Dans neskjold, Conr. Reventlau, Fr. Conr. Hol stein, Knuth og Gyldensteen), ang. at af hans i Kjøbenhavn havende Grevelige Hotel skal, ifald det til andre bliver bortleiet, svarcs Indqvartes ring c. (e). Rescr. (til Direkteurerne over Brand: og. Vandvæsenet i Kjebenhavn), ang. Lygte: og Spreite Statskassen, og Forhøielsen til Brandfolkene deraf at tages, m. v. om disses Ind qvarterings frihed i Kjobenhavn (f). Rescr. (til Magistraten i Kjebenhavn), ang. hvorledes Laugene skal forholde sig imod Hol mens Haandverksfolk. Gr. Det er Tid efter anden erfaret, at Haandverks Am. terne i Kjobenhavn, saasom Smedde., Reebslager, og Dreier Amterne, skal taßte Foragt paa de af deres Svende og. Drenge, som Tid efter anden i Tilfælde tage Tjeneste ved Holmens Verksteder, enten som Dagleanere eller Aarstjenere, saa at de, naar de igien fra Holmen dimitteres, ikke maa node deres tilbørlige Laugsrettigbed, forinden de har udfaaet faadan Straf, som Lauget efter Behag dem paalægger; ja at det al gaae saavidt, at, saalænge disse Folk flaae i Kongelig Tjeneste, maa de ikke værdiges at komme i noget Samavem, enten med Laugets Svende eller Drenge. (c) Indeholdes Alt i Plac. 17 Octobr. 1742. Saa som (d) Ligelydende med næstforestaaende Rescripts 1ffe 5. (e) Det øvrige som sammes 2den §. (f) Ligelydende med sammes 4de og ste s. fem forskrevne Amters berudinden brugende ulovlig tiltagende 19 Octbr. Myndighed funde i paakommende Tilfælde være binderlig i den Kongl. Tjeneste, 'færdeles, naar disse Haandverksfolk i en Hait ved Holmen behovcdes: saa befales, At Magistraten tilholder ei alene Smedde, Reeb flagere og Dreiere, men endog alle andre vedkoms mende Amter, efterdags at entholde sig fra den usovs lige Omgang, som de hidindtil have brugt imod de Haandverksfolk, som sig ved Holmen have engageret; samt at lade dem übehindret, uden nogen Slags Mules eller Indvending, igjen nyde deres vedbørlige Laugs Rettighed, naar de af Kongelig Tjeneste dimitteres og saalange de ere i Tjenesten, at agte og ansee dem i alle Tilfælde som andre Laugets Svende og Drenge. Bevilgning (og Notits til de Deputerede for Financers 19 Octbr. ne), ang. at den halve Deel af de 300 Rdlr., som efter Forordn. af 3ote April 1736, §. 10. for Indtrædelse i Kjøbenhavns Barbeer. Amt skal til Kongens Kasse bee tales, maa være efterladt, og til den Kongelige Kasse her efter i saa Maader ikkun svares 150 Rdlr. (Efter Ans fogning fra Amtet, om at maatte forundes fri Difpofition, Deres fiebte Amter uden negen Afgivt at fælge og afbande; saasom Forordn. af 30te April 1736 bar paabudet 300 Rd., og Lauget af Resol. under 31te Aug. 1736 ifte har bøftet nogen Frugt, efterdi enhver afferaffes fra at tiltjebe sig Amt, som ban maa betale med 600 Rdlr., for hvilket han eller Arvinger fan ikkun igien nyde 300 Rdlr. m. v.) (g) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 26 Obr. og Norge, samt Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at de trafiqverende Danske Undersaatter ikke ere pligtige, i Hamborg at betale Admiralitets, og Convoipenge (h). Gr. Staden Hamborg har for nogen Tid fiden foretages sig en ny Stit, af de didhandlende Danke undersaatter, for uden den saa kaldede Serres eller Verktold, samt Landes a 2 (g) See Rescr. 3 Maii 1743, S. i, og 3 Julii 1744. (h) Cfr. Forening 27 Maii 1768. og 26 Obr. og Bankenpenge, endnu at fordre en bei Kolb, under 2 Novbr. Navn af Admiralitets og Convoipenge; men Kongen er ins genlunde findet, saadan ubefeiet, og tverrimed alle med bes meldte fin Stad Hamborg havende Foreninger og Fordrage Stridende Forefagende at tilfæde, eller tillade Hamborgerne at ove lige Rettigheder eller Actus Poffefforios, videre end hvad dem allerede er forundt. Ingen af de Kongelige trafiqverende Undersaatter ere pligtige, naar de skulde fortolde deres igjennem de Hamborgerporte eller Toldbod pasferende Vare, at erlægge de i saa Maader paafordrende Admiralitets eller Cons voipenge, eller sig dertil at lade beqvemme; men, Fuls de deres Skippere eller Commissionairer dertil vorde nodte ved nogen Slags Tvang, have de ved Hjemkomsten saadant deres foresatte Øvrighed at tilkjendegive, som Kongen da fligt strax skal indberette, til derom føjende nærmere Foranstaltning; og, om ellers i dets Anledning nogen uformodentlig hændelse herudinden, som ei funde taale nogen Ophold, sig skulde tildrage, haver be meldte Skippere eller Commissionairer i saa Fald at søge Kongens i Hamborg værende Minister paa Hænde, da de af ham al fornoden Assistence kan forvente. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus: Stift), ang. Fattigvæsenet i Stiftet, og Tugthuset i Christiania. Gr. Stiftbefal. og Biskopen have forestillet, at Indretnin gen til de Fattige i Stiftet har funden store Vanskeligheder, Deels formedelft Mængden af de Fattige, af hvilke flere end den halve Deel skal være gevorbne og nationale aftakkede Krigsfolks Qvinder, Enker og Born, deels fordi det maade. lige Borgerskab i disse 2 dyre Aar, Tigesaavel som Almuen paa Landet, er sat i en udarmet Tilikand, at de ikkun tidet formaac at udrede til de Fattige hvis Antal ogsaa derved er bleven foreaet, at mange har efterladt deres Born i saa nnkværdig en Tilstand, at de som Almuffeleminer maa forpfles ges, hvortil ogsaa skal komme dette, at mange Formuende ei vil udgive til de Fattiges Forpflegning det de ber, saa at det ikke kan ventes, at det udlovede kan tilstraffe til et ars 1dgivter; men, ikke destomindre, skal der dog være begyndt med med miffens Distribution i de Kiebstæder, hvor Jabretnins 2 Novbr. gerne ere færdige, og de Fattige paa Landet i Lægde inde lagde, da de Fattige i de fleste Kiebstæder nyde deres Almiffe, og de lgudelige ere i Euafbufet indfatte, saa at ingen Eiggere mere skal være at finde; hvorimod det paa nogle Steder skal være umuelint at faae Berket i vedbertia Stand, formedelst de Fattiges Mængde og Judbyggernes flette Til fland; hvilket bar tvungen Stiftb. eg Bif. at forestille efters følgende Poster: 1) at, som der findes mange aftakkede Krigs folk, der bebeve Almiffe, Endect fordi de formedett Elde ei Fan arbeide, Endeel, fordi de saa tidlig ere femme i Krigs. tienelle, at de ei bavde lært Bondchaandtering, boorover det skat falde Siebberne og almuen paa Landet umueligt, at forsone dem samit Evinder og Bern med Ophold; om Ken gen da, siden endeel af dem endnu funde gjore Krigstjeneste, af dem vilde lade oprette eet eller flere Garnisonscompagnier, da St. og B. baabe, at Krigsfolkenes Enker oa Bern af Stiftet kunde forfones, uden at incommodere væfthuns Kassen med nogen Udgivt dertil: 2) at endeel af de Rigeste i Stiftet have været faa sparsommelige med deres godvillige Gaver, at, i endeel Kjøbstæder, skal det udlovede ei have været tilstrækkeligt til et Mars Udgivt; bvorfor Stiftbefal. og Biigelge Anordn. af 2den Decbr. 1741, ste Cap. 1fte Art., har maattet sætte dem for en høiere Summa, end de godvillig have udlovet, og, da de have undsladet sig for Betalingen, bave St og B. ladet 11bgivterne til be attige ligne paa Rjøbstædernes Judvaanere i Proportion af By atten, og derved funden Udveie til de Fattiges Ophold: paa boilfen goranftaltning de bave udbedet Approbation, saa at samme Foranstaltning herefter stedse maa continuere; hvor imod de berette, at foranforte Maade ei kan blive gjorlig paa Landet, hvor Lemmerne efter Anordningen skal lægges i Legde bos Almuen, ea de formuende golf og andre at contribuere i rede Penge til de fattiges Kasser, buorudi de ere saa paaboldne, at, naar een eller flere Bender antage en Fattig til underbelbning, vil ligesaa mange fornemme Folk neppe udgive ligesaa meget i rede Penge dertil, da der Dafaa skal være de, som negte at give til Kassen, og, naar de efter gode Mands Stiensombed sættes for noget ist, tillader Anordningen ci, fligt bes de uvillige Betalere at ube pante; bvorfore, da det eragtes boilig fornodent, at der efter Anordningen bliver indrettet en Kasse i bvert fogdes rie, af boikken i gede Haringer fan indtjebes Kern, til hielp i de dyre Aaringer, St. og B. bolde det fornedent, at for. nemme Folk paa Landet og andre, som ei ere af Bonde standen, blive befakcie at betale til de Fattige, bvad dem efter deres one fan tilfomine at erlayne, i proportion of deres Naboers Ildgiver; og, paa det ingen sig over denne Ligning fulde bave it besvære, formene St. og B. at Sogderne, Provsterre og Præsterne med 4 af de vigtigte og de bedste Mænd i hvert præstegjeld kunde give deres For klaringer, bvad enbter af saadanne golf funde contribuere 03 tif 2 Novbr. til aferne, bvorefter der, ligesom i Lovens 3die Boas 6te Cap. meldes om Tarercborgere, funde udnævnes Taxeremænd til Tinge, der kunde revidere samme forfatte de Forklaringer, og, saafremt ligningen fandtes rigtig, ful de Betalingen derefter, i Følge Rescr. af 2den Decbr. 1741, præsteres: 3) fiden mange formuende Borgere og andre for nemme Folk i Kjøbstæderne eie Bøndergaarde paa Landet, hvilke de enten selv ved Folk, eller til Lotnings bruge, men undlaae sig for, deraf at svare til de Fattige paa Landet, fordi de give deres Contingent til Kiebstædernes Fattige, fora mene Stiftbefal. og Bif., at disse fornemme Folk og Bore gere, lige med den gemene Almue paa Landet, enten bør be tale rede penge til de Fattiges Kasse, eller antage Fattrae til Forpflegning i Lægd, udi Proportion af deres Andeel i Gaars dene, efterdi de ligesaa lidet fan undslaae flg fra ertraordis naire som ordinaire Udgivter: 4) at der findes en flor Deel uægte smaa uopfødte Born, som Medrene ei formaae, og Fædrene ei ville, opfede, saa at de benskydes paa Almuen; hvilket St. og Banfee at være ubilligt, og at Forældrene selv burde opfede deres uægte Born, naar de dertil have one: 5) at foruden de foranferte arfager, som bar 'bindret Verkets Jtandsættelse over alt Stiftet, skal dette ogsaa have contri bueret dertil, at de geistlige og verdslige Betjente ere efter ladne i at efterkomme der, soin dem af Stiftbefal. og Bisk. befales, fan at der paa endeel Steder ei endnu er tænkt paa Begyndelse dertil, ja, at endeel endog ikke bave relateret, at deslige Foranstaltninger ere blevne dem indbændiget, da ogsaa de aciklige med de verdslige Betiente skal yde Skyl den indbyrdes paa hinanden: 6) at Stiftbefal. og Bis. maatte forundes Beneficium Vaupertatis til at indtale een i Steen i den afdøde Prait Sesselbergs Tid indrettet Skole for fattige Bern, dens Ret til nogle i de efterkomne Præ fters Tid uvisblevne Capitaler. P. I. §. I. §. 2. Første Post, om Garnisons Compagniers Opret telse af de aftakkede Krigsfolk er remitteret til Krigscans celliet. Angaaende endeel Formuende iStiftet, som have udviist sig sparsommelige med deres godvillige Gaver, approberes hermed den gjorte Foranstaltning; og derhos vil Kongen, at Udgivterne til de Fatiges Underholdning fremdeles aarlig i Kjøbstæderne, paa den foreslagne Maade, skal lignes paa Judvaaneme, saavelsom og at det, som fornemme Folk og andré, der ikke ere af Bondestanden, aarligen, i rede Penge il de Fattiges Kasse paa Landet skal contribuere, maa cg skal i hvert Præstes gjeld, saaledes som af Stiftbefal. 3 Bisk. er forestillet, aarlig §. 4. S. 5. aarlig paa enhver lignes og fastsættes. Om de formuen: 2 Novbr. de Borgere i Kjøbstæderne og andre fornemme Folk, sem §. 3. eie Bøndergaarde paa Landet, og bruge dem enten selv ved Folk, eller til Lotning; da haver Stiftbefalingsman den og Biskopen at foranstalte, at de, som boe iRjøbe stæderne, og eie Bøndergaarde paa Landet, skal erklære sig, om de, i Proportion af deres Andeel i slige Gaarde, ville og kunne, ligesom den øvrige Almue, an tage Fattige til Forpflegning, da de ellers efter Fore stillingen aarlig skal sættes for noget Vist i rede Penge, til de Fattiges Kasse paa Landet at contribuere, alt t Følge af foranførte Forestillings 2den Post. Forældre ne til de uægte Børn skal selv opføde dem, naar de dertil have Evne (i). Angaaende ste post haver Stifte befalingsmanden og Biskopen i de Distrikter, hvor Bes tjentene findes efterladne, at befale Præsterne, at afs gjøre og reglere de Ting med Lehnsmændene (k), som fornødentligen først skal sættes paa en vis Fod, inden Hovedverket kan foretages; dernæst haver Stiftbefal. og Bisk. ligeledes at forelægge alle Vedkommende en vis Tid, inden hvilken Alting i alle Egnene, hvor Indretningerne endnu ikke ere gjorte, skal være sat i Rigtighed; da de ogsaa have at mulctere dem til Tugthuset i Christiania, hos hvilken Brøsten og Skylden befindes, at det et steer (1). Det begjerte Beneficium Paupertatis sendes herhos. Og, som Kongen ellers af forberørte Fores stilling, ang. Tugthuset i Christiania, er bleven refereret, at der allerede over 100 Mennesker ere blevne indsatte til Straf, Revselse og Levnets Forbedring', og at der daglig ventes flere, til hvilke at underholde daglig behøves store Penge, saasom mange af dem ere ybevante, endog til 210 4 (i) See Forordn. 14 Octobr. 1763. (k) See Rescr. 18 Octobr. 1743. (1) See Rescr. 21 Febr., 11 Maii (09131 Julii 1744. als §. 6. 2 Novbr. almindeligt Arbeide, at de neppe fan fortjene deres halve P. II. Underholdning, Endeel og skal være saa vankundige i Guds Kundskab, at, endskjønt de ere 30 til 40 ar gamle, de ei endnu have været til Gudsbord, hvilke tillige med de, der for deres Ugudeligheds Skyld i lang tid ere holdte fra Sacramentet, skal undervises i deres Christendom, da deres Skolegang on Information.borttager endeel Arbeidss timer; andre derimod blive syge af Skjørbug, saasom de bruges til siddende Arbeide, hvorover Manufakturhuset ei kan have Gavn af dem; men de behave Feleskjærer og Medicamenter: saa vorder, til nogen Undsetning for detre Huus, hermed bevilget: 1) at alle be Mulcter, som hidindtil ved Over og Underretterne i Aggershuus Stift ere blevne bendomte til det norske Qvæsts huus, mna for den tilkommende Tid tilfjendes Aggerss huus Stifts Tugthuus alene: 2) at den Deel af Confiscationspengene, som falder ved Toldstederne der i Stifter, og hvoraf den halve Deel har til denne Tid været henlagt til bemeldte Qvæsthuus Kasse, maa herefter iligemaade henfalde til Tustbufet: hvilke 2 Poster (m) ved trykte Placater paa alle behørige Steder bekjendtgjøres: 3) at, naar de nu allerede bevilgede Lotterier ere tilendebragte, maa der oprettes et perpetues ret Lotterie til dette Tagthuus, hvortil der maa ind. samles Lodder i begge Riger, Fyrstendommene og Grev skaberne (n): 4) at af al den Arv, som ved alle Aagers, huus Stifts Jurisdictioner falder paa Skifterne, maa Tugthuset nyde een pro Centum, naar det, som bli ver tilovers fra Gjelden, er 100 Rd. og derover (o): men den (m) Ophævede ved R. 11 Jan. 1743, cft. R. af 7 Decbr. 1742 08 14 Decbr. e. a. §. 3. (n) See R. 14 Decbr. 1742, 5. 4; ophævet ved Plac. 4 Decbe. 1767. (o) See N. 14 Decbr. 174, S. 1, 2. og 21 gebe, 1744. den ste forestilte Post, at alle i Stiftet, som tiltræde 2 Novbr. noget Embede, eller avancere til et bedre Embede, maatte give en frivillig Gave til Tugthuset, fan ikke accorderes; og ang. den 6te Pest, indeholdende, at Consumtions forpagteren maatte befales aarlig at betale til Tugthuset Rdlr. for hver Person, som derudi findes, og for de Familier, som til ders Manufakturer og Indretninger behoves, da vil. Kongen fra Rentekam meret lade sig den forestille. Endelig, som St. og B. ogfan haver beajert Tilladelse, af Tugthusets paa Rente staaende Capitaler at optage saa stor en Summe som de til Manufakturets Drivt kan have fornøden: saa gives herpaa til Svar, at dette ei kan tillades, da heller derhen maa sees, at saameget færre Lemmer i Huset indtages, - Til Slutning finder Kongen det i Forestil lingen billigt, at, naar nogen af andre Stifter i Tugthuser indtages, maa de ogsaa aarligen give noget pro Persona; til hvilken Ende Stiftbefal. og Bisk. have at gjøre Forslaa, hvad de formene, at for hver saadan Pere, son, som fra andre Stifter i Tugthuset indkommer, bør gives (p). Rescr. (til Biskopen over Aggershuus Stift), ang. 2 Novbe at de til Christiania Tugthuus for Leiermaal hen demte Personer skal udstaae Kirkens Disciplin i Tugt husets Kirke, hvilket derefter skal bekjendtgjøres den Sognepræst, hvor Leiermaals Forseelsen er bes gaaet, som sig dermed videre efter Loven Pag. 282, Art. 20. haver at forholde. (Paa Biskopens Fores Spergsel). (a) Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at veb Nyborg, 5 Novbe. naar Binden er faa contrair, at Posten ikke med Smaf fen kan overføres til Korsver, altid skal være saadan 21 a 5 (p) See Rescr. 7 Febr. 1766, (q) Bortfaldet ved Forordn. af 8 Junii 1767. Baad 5 Novbr. Baad med 6 Moerkarle, som Posten, uden at blive ops 9 Novbr. 10 Novbr. holdt af Modvind, til Korsser tan transportere (Saasom den ridende Post fra Hamborg, naar Binden er saaledes, at Smaffen ei fan komme over med ham fra Nyborg til Korsoer, bliver i nogle Timer hindret). (r) Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at de nu værende Præster paa Alse maae deres Livstid beholde Kirkekornets Oppebørsel for samme Priis som tilforn; men, ligesom de efterhaanden ved Deden afgaae, skal Kirkernes Tiendekorn ved Auction opbydes, og af Kirke Inspecteuren til høieste Priis udbringes. (Efter Hertugens Forestilling, fiden Præsterne for Kornet ei svarede mere end for Eenden af Rug 4 ME., Byg 2 f. 12 Et., og Havre 20 St., alt Lobie beregnet, hvortil et vidstes anden Adkomst end Rescr. 24 de Julit 1665 og det, som i de fra No. 1692 indrettede Kirkebøger findes tegnet.) Rentet. Skrivelse (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Ribe og Varde Borgerskab man forsyne Fanges og Sønderhoes Indbyggere med det behøvende Salt til deres Fiskerie, naar derpaa ikkun haves rigtige Passeersedle, hvori skal være indført, naar og hvor Saltet er fortoldet (s). 16 Novbr. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at det med den fra Hamborg kommende ridende Postes Transportering fra Nyborg til Korsser faaer at fors blive, som det hidindtil været haver. (Saasom Gen. Post. amtet bar forestillet, at den ved Rescr. af ste hujus befalede Baad ikke alene, og uden at poffimakken kal medfølge, uden gare kan overbringe Posten, og bueraf følger, at, naar Woftsinaffen ikke formedelft contraire Bind fan feile, maa Baaden ogsaa blive tilbage, saa at Kongeus Intention ei kan opnaacs, og denne Transportering ei være til no gen Nytte.) (r) Ophævet ved Rescr. 16 Novbr. 1742. Rescr. (s) Af Rothes Rescripter I. 567; cfr. Forordn. 28 Maii 1701, §. 1. 09 2 Martii 1785. Rescr. (til Juftitiarius Sechman, Etatsr. Schou: 16 Novbr. boe og Justitse. Vartberg, som Tilforordnede ved Lo vens Revision), ang. Forslag til Vaisenkammeres Indrettelse og Værgemaalene (t). Gr. Omendiant Kongen havde resolveret, at lade an ordne 2 bestandige militaire Overformynder Commissios ner, nemlig een i Kjobenhavn, og een i Ebeftiania, som af de paa ethvert Sted tilstedeværende Generalsperfoner, Commandanter og Regimentschef, samt General Audi teuren fulde bestaae, og hvilke Commissioner fulde paa et bvert Sted adjungeres 2 lov og regnskabsfondige civile Betjente; saa er dog funden for godt, at det med denne Sag endnu Noget seal beroe, siden Lov Commissarierne, udinden denne Materie, i Erklæring have foredraget, at de, naar de ved Lovens Revision fem til den Materie om Stifter, Overformyndere, Værger og Umyndige, vilde nærmere med binanden overveie denne Sag, og i Anledning af de anden. feds gjorte nyttige Foranstaltninger, og til de umyndiges Bedste og deres Arvemidlers Sikkerhed indrettede Vaisenkams mere, giore Forslag til nogen Forandring i Lovene, saa at i hver Province eller Stift af Rigerne flige Vaisenkamre, paa saadan Maade, som med Rigernes Love og Landenes Beskaffenhed bedst funde komme overeens, maatte blive inds rettede, hvor alle de Umyndiges rede midler, uden Hens figt, til hvad Stand de Umyndiges Forældre, eller de, som Arben bave efterladt, det være sig Geistlige, Civil, eller Militair, maatte bave pæret udi, Fulde indleveres, tillige med Slutningerne af de forrettede Skifter, og til de Umyn dige udsædte Lodsedle, hvorfra de Umyndiges Midler Puls de udsættes paa Rente, m. v. Commissarierne skal allerforderligst foretage sig, og inde komme med Forslag, om alt det, som kan henhøre til denne Materie, saavelsom og ang. Værgemaalene i Al mindelighed; desligeßte betreffende de Bekostninger, som ved disse Vaisenkamres Indretning, samt til Salarier og ellers i andre Maader formenes, at kunne udfordres og behøves, alt paa det, at denne Sag, faasnart mue ligt er, kunde blive iverksat. Bevilgn. (og Rescr. til Kjøbenhavns Uni: 16 Novbr. versitet), at i Tinnet By maa aarligen bol des (t) Cfr. Rescr. 23 Novbr. 1742. 16 Novbr. des 2 Markeder, nemlig den 3die Maii og 14de Octobr. ze. (u). 22 Novbr. 23 Novbr. Generalkirke Inspectionscollegii Skriv. (til Biskoperne), ang. hvad Ansegninger til dette Collegium ikke maa indsendes. Gr. Inspectionen incommoderes jo længere, io mere med imangfoldige dette Collegio aldeles uvedkommende, og fra alle Stifter, snart hver Postdag, indløbende Ansøgninger, Foresporaseler, og hvad mere saadant være fan, da inart en Wraft, snart en Stoffer, snart igjen en Degn begjerer en ten fin Suppliqve om Præstekald &c. til Kongen recommen deret, eller forlauner Decision i en Dispute om Indkom fternes aarlige Rettighed, Annergaard, Degnebolig, og hundrede saadanne Eing mere; ioa facdant ikke alene plat og aldeles strider mod de Forretninger, som dette Collegio iPa tentet om Generalkirke - Inspectionen, faa og i Instruxen er paalagt, men og overmaade hindrer Collegium i det egentlige Samme anbefalede Arbeide. Biskopen ville give samtlige ham underhavende Geist lighed, tilligemed Rlokkere, Degne og Skolehol dere ufortovet tilkjende, og selv alvorligen at paalægge dem, at de efterdags entholde sig fra Generalkirke. Ins spectionen med slige uvedkommende Memorialer og An søgninger at besvære; med Tilfoiende, at, om saadant dog skulde stee, da paa saadanne Memorialer plat ikke Skal blive reflecteret, ja at de ikke engang skulle tages ad Protocollum, men henlægges af Secretairen; derimod maa de tillige erindres, at enhver addresserer sig, som til børligt er, til sin foresatte nærmeste Øvrighed, Provst og Biskop, og af ham vente Hjelp og Decision, da det siden, naar de der ikke fan hjelpes, er tidsnok at gaae ind til Generalkirke Juspectionen, naar det ellers er saadanne Ting, som efter forberørte Patent der bør forhandles. Rescr. (til Commissarierne over Lovens Revision) (v), ang. et Berks Udarbeidelse om Skifter og deres Bes handling. (u) See Rescr. 14 April 1747, Side 53 og 56. (*) De samme, som nævnes i Rescr. af 16 Hujus. Gr. Gr. Af Commissariernes over en fra Stiftbefalingsman: 23 Novbr. den over Aggersbuus.Stift indkommen goreftilling, betreffen de Stifternes Behandling i Christiania, og derbos gjorte Forslag, hvorledes al derved foregaaende Mislighed on Op hold efter Formening funde hemmes og forekommes, indhen tede Erklæring er fornummen, at Commissarierne bave olles rede og forben været betænkt paa, hvorledes Stifterne funde paa en bedre Maade indrettes, og al Disorden, som herved funde inlobe, saaledes forebygges, at ci lettelig noget faas dant fulde fee, uden at blive opdaget, og til den Ende bar forefat sig (i den Sted, at Loven udi ste Bogs 2det Cap. paa eet Sted handler om Brev og Skifte) at dele denne vigs tige Materie i 2de Capitler, nemlig i den fte Boa, soin bor bandle om Juditiens Administration, at afhandle den Materie om Skifter, og hvorledes de af Skifteforvaltere ber afbandles, og derimod i den ste Bog, der handler om Ad tomster, at fastiætte, hvad der egentlig borer til Arv, som en modus acqvirendi; samt at Commissarieene i der Capitel om Skifter, som de tænke at indføre i Lovens iste Bog, agte at igjennemgaae Stifteforvalternes pligter, saavel ved almindelige Arveskifter, som ved arveløse Stifter og Fallitboer, og ved samme Materie saaledes at indskrænke Skifteforvalterne, at de ei lettelig ffulde kunne begaae nogen Egennyttighed: men, som dette var et Berk, der behovede grundelige og dybere Eftertanke, end at det med nogen Tillid fortelig fan udføres, men nedvendig udfordrer nogen Tid, saa indstille de, hvad enten det maatte beroe endnu paa no gen Eid ved den hidtil brugelige Stik, indtil Tingen af Grunden kan blive overlagt, og med tilborlig Flid udarbeis det, eller og Kongen maatte finde for godt, at de uden Ope hold fulde foretage sig den Materie om Skifter, og den saas fedes udføre, som de formene at kunne udgiore et Capite! i begge Rigernes Love, og samme til Approbation at indlevere. Commissarierne skal strax foretage sig dette Verk om Skifter og deres Behandling, og, naar samme saaledes, som deres Forslag ommelder, er udført, det da til Appro bation og nærmere Resolution indsende. Reglement (og Rescr. til Borgerrets Præsidenten), 29 Novbr hvorefter de Tilforordnede i Borg Retten efterdags udi samme Ret skal rangere og tage deres Sæde (x). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen 23 Novbr. i Danmark), ang. Betleries Afskaffelse og Collect: bogers Ombærelse i Kjøbenhavn. (x) See Rescr. 19 Julii 1743 08 Fbn. 15 Junii 1771. Gr. 23 Novbr. Gr. J Anledning af Skrivelse fra Cancelliet til Directeu rerne under 15 de Septbr. næstafvigt, at, som Kongen med Mishag havde erfaret Betleriets Tiltagelse baade i Kjøben havn og paa Landet, maatte der foies Anstalt til deslige Bets Teres Paagribelse og Hensættelse til Arbeide, efter Omstændige bederne, enten til Ciradellet eller Lugt, og Spindehuset, have Direct. foredraget, at, endient det ikke enten mangler eller har manglet paa deres Side, saaledes at overlægge Ale ting, saavidt mueligt, at en god Orden, ved dette vanskelige og ei mindre vidtloftige Verf funde erholdes, har det dog været forgjeves, til at kunne have faact Alting saa reent afs gjort, at ikke en og anden Disorden jo kan være foreleben, og hvortil formened at kunne være disse Marfager: 1) at iblandt de Betlere, som ugentlig ere optagne, ere befundne Ligefaa mange og undertiden flere af saadanne, som fortere under Land og See. Etaternes Fattige, end som til Direce teurernes Commission benbere, ia at iblandt 11 Fattige, som cen uge ere opbragte, bave ikkun været 2 Civiles, mes 9 Militaires: og, endskjent det er anordnet, at Land Eta tens Fattige fulle underholdes paa Ladegaarden, fornems mes dog, at de igjen maa udlades, saasom det er befunden, at mange 2den, 3die og 4de gang ere blevne opbragte: 2) at, endient, ved Velsignelse af dette Aars Grade, Levnetsinid Jer ere blevne lettere, ere dog ved forrige Aars dyre Tid mange bleone fatte i nderite Armed, og de Fattiges Tal ble. ven foreget; faa at Direct. for det 3) deels berudover deels efterdi det, som af Indbyggerne i Kjobenhavn gives til Fattige, ei nær er tilstrækkeligt at underholde de Fattige med, foruden at det endog maa fornemmes, at Almiffen hos mange mærkelig aftager, have vel iblandt været foraarsagede, at see noget igiennem Singre med de Fattiges Optagelse; hvors imod, naar Almifferne kunde forslaae, uden Betænkning ftricte funde forfares, og de Betlende optages og straffes: derfore Direct., ligesom det forhen i Foreftilling af den mait 1739 er bleven begiert, nu atter forellaae, at de Uvillige gjerne maatte taxeres, og Domestiqver ligeledes ansættes for noget vit, til hvilket at faae iverksat, proponeres, at en Commission maatte anordnes, m. v.; formeldende i øvrigt, at de, hvad sig angaaer de Fattige paa Landet, have der Dm til krevet Amtmændene i Sjelland, at see denne Kongens Willie, om Betleriets Hemmelse, fuldbyrdet, udbedende sig derhos, paa det den Kongelige Befaling, at de opbragte Betlere i Citadellet til arbeide fulle indleveres, af dem her kommeligst funde vorde efterlevet, at Commandanten maatte vorde beordret, de i saa Maade indleverende Betlere at imodtage. Som Directeurerne for Land- og Søe Etaternes Fattige ere erindrede, at de til bemeldte Erater henhøren de Tiggere, naar de eengang vare opbragte, ikke maatte maatte saaledes igjen strax løslades; fda befales og nu 23 Novbr. hermed, at Fattigfogderne inqvirere flirteligen snart paa et, snart paa et andet Sted, saavel paa Gaderne, som ved Kirkerne, Collegierne, Borsen, pag Torvene, og andre publiqve Steder (y), om der findes Tigge re, af hvilke de stærke og friske Mand maa til Citadellet indleveres, og til hvilken Ende igjennem Krigs-Cancelliet foranstaltes, at saadanne Betlere der skal vorde imod tagne (z); men ang. i øvrigt den ommeldte Taxation, saa siden Almisse bør være en frivillig Gave, holdes dec beterikeligt, dette Forslag at lade iverksætte (a); da Direct. ellers kunde, efter foregaaende Advarsel og Fors maning af Prædikestolene lade Collectbøgerne ombære i Husene, til Beboerne og Domestiquer &c. (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens 23 Novbr, Stift), ans. Cavalleriets Indqvartering i Stiftets Kjøbstæder (c). Gr. Justitsraad Himmelstrup havde derom forestilt nogle Poster. Stiftbefalingsmanden haver at lade Rescr. af 12 Junii 1722 ligeledes introducere i de andre Stiftets Kjøbstæder, for saavidt samme reglerer, at Deel af Indvarterin gen skal lægges paa Grund og Bygning, og de Dele paa 17æring og Brag (d); desligeste skal og en Gjenpart af Tarationen, naar den er til Ende, indsendes til (y) See Rescr. 15 April 1773, Fdn. 26 Febr., Prom. s og Plac. 11 Martii, samt Rescr. 7 Maii 1777. (z) Dette synes siden forandret; see Plac. 2 Martii 1751 og 17 April 1773, faint on. 26 Febr. 1777, S. 4. 09 Rescr. 15 Septbr. 1786. (a) Jverksat ved R. 10 April 1745 og 27 April 1759; see tillige Rescr. 17 Martii 1784. (b) See ibid. og Plac. 10 April 1745, S. 4. (c) See Regl. 8 Maii 1775. (d) Er nok siden forandret; see Prem. 24 Decbr. 177423 Novbr, til Stiftbefalingsinanden, dog ikkun alene til hans Efters rening, men ci til Approbation, saasom Borgerskabet i det øvrige skal være conserveret ved den Frihed, som Los ven dem tillægger, med at maa selv udnævne Tapere borgere, hvilke Taxereborgere ved Forretningens Tiltræ delse skulle erindres om deres eengang ved Borgerskabets Tagelse astagte Eed, samt om Lovens Bydende Pag. 442, nemlig at de skulle tiltales for Utroskab, naar det be findes, at de havde herudinden gjort nogen til Villie. Angaaende de Personer, som hidindtil efter Kongelige Anordninger og Benaadinger have været fri for Indqvara tering, da bevilges, at de fremdeles maa beholde samme Frihed (e), dog saa, at hvad Grund og derpaa staaende Bygning deslige deres Gaarde herefter maatte tilføie, kulle de ingen Indqvarterings Frihed nyde for, men de skulle deraf lige med andre svare Indqvartering. Liges ledes skal den forfattende Taxt paa Raadstuen, i Borger fabets Overværelse, oplæses, og enhver have Frihed derimod at gjøre sin Indsigelse, hvorefter og, naar Tapere borgerne da eengang have gjort deres Forretning, Mas gistraten ikke bør befatte sig med Taxten at forandre anderledes, end derom i Lovens Pag. 442, Art. 5. er §. §. 2, 3. foreskrevet. Betreffende dernæst de Penge, som svares af de for Indqvartering befriede Steder og andre, som ikke in Natura holde Indqvartering, samt hvorledes sam me igjen distribueres med videre, efter 2den og 3die Postes Formelding, da bør herudinden fremdeles forholdes saas ledes, som hidtil Skik været haver. Fjerde Post, at i Indqvarterings Billetterne de Indqvarteredes Nav ne skulle indføres,, og at ingen Omverling maatte Fee i Qvartererne, da skal det herudinden forholdes efter den zste S. i Regl. af 23de Junii 1740 (f); men, naar en Borger S. 4. (e) Indskrænket; fee ibid. og Prom. 8 Septbr. 1772. . (f) See Regl, 8 Maii 1775, §. 1. §. 5. §. 6. Borger har 2 Mænd til Indqvartering, og det maatte 23 Novbr. befindes, at han havde bedre Leilighed til at holde Heft, end Mand, da skal den Borger, der mister en Mand eller Kone, tage imod 2 Heste, og atter den, der mister 2 Heste, tage imod en Mand, eller Kone. Som det, ang. at Borgerskabet ei nod tilfulde deres Andeel Brænde penge (g) m. v., af Stiftbefal. formeldes, herem ei noget at være flaget, og at Ligningen herover, liges saavel som over Indqvartering skeer ved Taxerebors gerne, saa fan det og herved have sit Forblivende. Extracter, uden at underskrives af Generalfrigs Com missarien, forfærdiges og udstædes paa samme Maade, som det skeer med Indqvarterings Biletterne, samt tryks tes paa Byens Bekostning; hvorimod, siden for slig Ertract ingen videre Betaling af nogen maa tages eller gives. Med Inquisition skal beroe; men, ang. Ind. qvarterings Kasses Indretning i hver Kjøbstæd, da maa det staae i enhver Kjøbstæds fri Willie, slig en Kasse at indrette, ligesom dem bedst synes (h). Udi øvrigt, naar enhver Øvrighed i Kjøbstæderne Holder sig Loven og dev Kongelige Reglementer efterretlige, og Stiftbes falingsmanden dermed har stricte Indseende, holdes det aldes ufornøden, at enten Justitsraad Himmelstrup eller nogen anden som Inspecteur eller Opsynsmand skulde beskikkes, eller befatte sig noget med Kjøbstædernes og deres Indvaaneres Deconomie og Indqvarterings Reglering. 9. 7. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands 23 Novbr. Stift), ang. Joderne i Nakskov og deres Han- (g) See ibid. §. 24. (h) Cfr. Rescr. 7 Martii 1776. Del, IV. Deel. 2 Bind. 236 23 Novbr. Del, samt fremmede Joder ei uden Anmeldelse og Pas at huses. Gr. Magistraten i Mafifov har andraget, at, endient de der boende Joders driftige Omgang og foretagende er ved Rescr. af 9de April 1740 i nogle Stykker bleven hindret og bemmet, saa har dog samme jødiske Familier og tilvorende Mængde paa dette lidet Sted ved adskillige andre Paafund, imod de dem forundte Privilegier, giort faadan Begyndelse i Handel og Næring, at det befrygteligt maatte aarsage, at Boens Borgere omsider bleve nødte at bortflytte og forlade Stedet: hvorfore Magistraten derhos bar auboldet, at be meldte der værende jodike Familier end videre, og foruden det, som i forskrevne Befaling er anordnet, maatte indfræns kes i følgende Poster: 1) at, som de Joderne der paa Stedet forundte Friheder i Almindelighed bestaaer derudi, at de efter Borgerskabs Tagelse maa lepe efter deres jedißke Ceremonier, og bruge den Handel og Næring, som andre Joder cré tilladte, det da maatte forbydes dem, at bruge grov Handel med Korn, Tommer, Salt, Jern, Liære, Fiske og fede Ware, desligefte rue Gods, faasom Her, Hamp og deslige, fait ingen aabne Boder at holde, under bemeldte Bares Confiscation til Deling imellem Magistraten og Byens Fate tige, men alene at ernære sig af anden Kram, som andre Steders Jeder tillades: 2) paa det der kunde haves Ind seende med de mange didbenkommende fremmede Jeder, at de der værende jødiske Familiers Eldfte maatte tilholdes, at De ikke alene alle fremmede og fattige ankommende Joder, men, endog tillige den, som antages i nogen Jodes Tjeneste, uanseet enten det er futherske eller Jodiske Versoner, samme hver for sig efter Politieforordn. af 22de Oct. 1701, Cap. 4, Art. 1. strap ved Ankomsten frivtlig fulle anmelde for Bors gemesteren der paa Stedet, saavelsom og derved fremvise ham deres Wasser til Efterson, og, naar de igjen bortreise, lade dem af ham paategne, m. v.: 3) at Jodernes mellem værende Totstigheder, naar de imellem sig selv ei kunne forenes, faasom om deres Forstander og Fattig-Regnskabs Migtighed, Begravelse, eller andet hvad være maatte og fun de forefalde (som ikke ved almindelig Rettergange var at afs giore) af Magistraten efter den Klagendes Begjering maatte bores paa Raadituen efter Politie Rettens Maade, og paa fiendes: 4) at de Jøder, der efter Advarsel ikke iagttage deres pligt, med at efterleve saavel forrige Befal. af y April 1740, som og bead Kongen berudinden maatte finde for godt at befale on failfatte, saa og de Joder, der befindes at oms gaacs feigagtelig Byen og Borgerskabet til Skade, maatte af Magistraten anflages for Stiftbefalingsmanden, til deres Privilegiers og Borgerskabs Forbrydelse, og foruden anden Straf, efter Beviser og Omitændigheder, aldeles Byen for vises. Efterdi disse Joder ere blevne bevilgede at maa neds nedsætte sig i Nakskov, og der ernære fs, hvorfor de ogsaa 23 Novbr. Pal have tilfjebt sig Gaarde sammefieds, §. I. §. 2 Saa kan dem ikke formenes at have aabne Boder, ligesom de i mange Aar forben skal have have; dog maa de ikke handle med Kornvare, Tommer, Salt, Jern, Tjære, Fiske og sede Bare, eller rue Gods, saasom Her, Hamp og deslige (i) De der værende jødiske Samis liers Eldste skal paalægges, at de ikke alene alle fremmede og fattige ankommende Joder, men endog tillige dem, som antages i nogen Jodes Tjeneste, hvad enten det er lutherske eller jodiske Personer, samme hver for sig efter Politieforordn. af 22 de Octobr. 1701, Cap. 4. Art. 1. strax ved Ankomsten skrivtlig skal ans melde for Borgemesteren der paa Stedet, saavelsom og derved fremvise ham deres Passer til Eftersyn, og, naar de igjen bortreise, lade Passene af ham paategne, med videre efter benævnte Postes Tilhold, ale under den derudi navngivne Straf af 4 Lod Sølv, for hver gang 'det forsømmes, af deres 2Eldste at betales; og skulde Borgemesteren ikke kunne blive tilstede, advarer han den ældste Raadmand, i hans Fraværelse dette imidler tid at forrette, da de, som huse eller hæle saadanne jødiske fremmede Personer, for de og deres Passer saaledes er anmeldt, skal straffes efter Lovens Pag. 562. Art. 21, som de der huse fredløse (k). Men, hvad, §.§.3, 4. sig den 3die og 4de Post af Forestillingen anbelanger, da skal dermed efter Lands Lov og Net forholdes. Rescr. (til Rentekammeret, samt Notits til 23 Novbr. Missionscollegium og Biskopen i Trondhjem), 262 ang. (i) Igjen tilladt ved Bevilgn. 5 Maii 1749 og Rescr. 5 Febr. 1751. (k) See Rescr. 7 Julii 1747, 13 Decbr. 1748 09 21 Febr 1749, Plac. 23 Janv. og Rescr. 2 Octobr. 1750 fame Prom. 9 Aug. 1783. 23 Novbr. ang. Provstelen af Kirkerne, og Skydsfrihed for Annerklokkerne, i Finmarken. 1 Decbr. Gr. Missionscollegium har andraget, at Provsterne i Fin marken ofte have besværet fia, at, endtiont det fra de ældre Sider af, indtil paa de Nærværende, har været brugeliat, at de, formedelft deres Indkomsters Ringbed da Embedets Banffelighed, have, foruden de sædvanlige Visitatspenge, nydt af de under deres Opsigt staaende Kirker, en liden Dos ceur, kaldet Provsteløn, som altid forhen i Regnskaberne upaaanket har passeret; faa skal dog denne Doceur dem nu blive formeent, da ogsaa de saa kaldede Annerklokkere der i Landet have besværet sig, at dem nu er betaget den Frihed for Flyrning, som de, for den Tjeneste, de gjore Sirkerne, efter gammel Sfit, bar nydt. Bikep n har i Erklæring bes, rettet, at, dersom dette lidet Augment reent fulde ophæves, og Præsterne betages, var det at befrygte, at efterdags ingen vilde paatage sig, at være Provst, hvilket ikke vilde foraar. fage liden üleilighed i det vanskelige og haarde Land, hvor Brovster ei kunne undværes, og der ere ikkun faa at gaae i Balg udi; og at det ligeledes var billigt, at bemeldte Annerklokkere, som der i landet ere boit nødvendige, maatte, foruden den Mark, som de af bver Familie i Sognet aarlig. oppebare (1), fremdeles nyde Frihed for Skods og Flytning, efterdi visse Sogue der i Landet, hvor Annerklokkere ere, ikkun bestaaer af 5 til 12 Familier, da der altsaa ikke nogen lettelig vilde forbinde sig, til at forrette Klokkertjenesten Aaret igiennem, for 5 til 12 Mt. Thi bevilges, Saavel at Provsterne i Finmarken fremdeles maa forundes den hidtil af Kirkerne oppebaarne Provsteløn; og at samme efterdags, ligesom tilforn, i Regnskabers ne til Udgivt maa pasfere; som og, at forbemeldte An nerklokkere der i Landet, ligesom forhen, maa være fritagne for Skyds og Slytning at besorge lige med andre Sognemænd (m). og Rescr. (til Amtmanden over Nyborg Tranefjer Amter), ang. at Kirkens Patron ikke maa tage der Mandskab, som i de paa Præste. gaardes Grund opbygte Zuse opdrages, fra Præs fterne, saalange Præsterne selv behøve dem, enten til (1) Cfr. Forordn. 20 Aug. 1778, S. 48. (in) Cfr. ibid. §. 45. deres 1 Decbr. deres Avlings Drivt, eller til deres Ministerialgaardes eller Huses Beboelse (n) (paa det disse ikke skulde staae øde. Saasem Præsten til Østerskierninge og Hundstrup 1) har andraget, at paa hans Præstegaards Grund findes opbyats Huse, som af Præstegaardens Jord have om trent 12 Tdr. Hartkorn, og derfor behøve saavel Beboere som Tienere til Avlingens Fortsættelse; samt 2) anholdet, at det Mandskab, som i bemeldte Huse findes opdragne, hvoraf et Par nu allerede skal være indskrevne til Landsoldater, maatte ham forundes saavel til hans Tieneste ved Præstegaardens Huse som i Præstegaarden selv, saa at Friheden for dette Mandskab maatte extenderes til hans Tieneste paa Præstegaarden, saalænge det dertil kunde behøves, efterdi han ellers ikke kan vide nogen udveie enten til Beboere til Stederne, eller til Tjenere for Beboerne og ham selv, naar alt det Mandskab, som ikke tiener i Præstegaarden, og til Præstens Tieneste virkelig behøves, i Følge Forordn. af 30 Martii 1742 skal være dem forbunden, der har Herligheden i Præstegaarden: og af Amtmandens Erklæring er fornummen, at Kirkens Patron over saadan Rettighed over Præstens bemeldte Mandskab.

1 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at Borgerne i Mariager maa være befriede for at istandsætte og vedligeholde det af Provst Friedlieb til en Dansk Skole givne Huus; samt at, efter Skoleforordn. af 23de Jan. 1739, af hver Person over 15 Aar, som ei holder Dug og Disk, skal hvert halve Aar til Skolekassen betales, nemlig, af en Karl 3 Sk., og en Dreng eller Pige 2 Sk., for hvilke Penge Indbyggerne, enhver for sine Tjenestefolk, skal vare Skoleholderen ansvarlig (siden han har declareret, dermed, naar ham intet i fine andre Deane-Indkomster afgaaer, at være fornøiet, samt selv at ville forskaffe sig Huus i Byen; og saasom Huset vilde blive Borgerne efter Rescr. af 26de Maii 1741 for kostbart at opbygge, foruden at Stedet var slet situeret og ubeqvem.)

3 Decbr. Rescr. ang. at ingen Lothringer, Schweißer, Brabanter og Franske, som ikke ere det Tydske Sprog mægtige, maa, under Cassations-Straf, til Recrut

(n) Dette sidste er udeladt af Forordn. 30 Jan. 1777 §. 23. 3 Decbr. Necrut anhverves, hvorfor Regimentscheferne bør vase responsable (o). 7 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, og Notits til samtlige Landsdommere i Riget), ang. Følgesedle for det Mandskab, som tjener uden Godset, og om Qvindekjonnet paa Landet, som tjener. Gr. Det er bleven andraget, at mange Bønderfolk, naar de af deres usbonder udsættes fra Huus og Gaard, og no des at søge deres Brod i andre Sogne, hvor de det lovlig kunne erhverve, blive derudover imod deres Willie hindret fra Herrens Nudvere 1, 2, ja flere Aar tiliae, fordi de ins gen pas eller Følgeseddel fra deres Husbend eller bans Fuld magtig fan bekomme, og desformedelft ei heller kan vorde meddeelt Skudsmaal fea Sognepræsten, som ei heller imod Forordn. af 19de gebr. 1701 noget saadant, med mindre Husbondens Vas forevises, tor udstede; desligente at Tjenestes folt, saavel Mands som Qvindesperfoner, Plage over, at, naar de formedelst Mangel af Tieneste paa det Gods, boor de benhore, begive sig ind i Kiøbkæderne eller andensteds at tiene, dem da bliver vegret Husbondens Pas og Følgeseddel, og derfor ei heller kunne vorde antagne til Herrens Bord i den By eller Sogn, hvor de tiene, men nodes til at søge Skriftemaal og Altergang paa Landet, og de Steder, som de ere komue fra, da Præsten, som dem i saa Maade maa antage til Communion, bverfen veed noget Tilforladeligt om deres Forhold, uden hvad han af Andre fan sporge, eller Fan have Leilighed til, enten forud eller i Skrifteftolen at tale med dem om de King, som angaae deres Salige beds Sag. Naar Husbonden tillader nogen Mand eller Karl at gaae ud af sit Gods, for at tage Tjeneste hos Fremmede, skal han være pligtig at give den Uldgaaende en følgeseddel paa flet Papiir, hvorved det dog skal være Husbonden tilladt, saadan Følgeseddel at reftringere og clausulere saa meget og saaledes som han godt synes, med derudi at anføre, at g Seddel ikke maa tjene Per sonen til et Afskedspas, men alene som en Tilladelse at maa tjene den eller den Mand i det eller det Sogn, hvil (o) Af Rothes Rescripter I. 664. fet fet ei heller skal gjelde længere Tid eller paa andet 7 Dechr. Step, end derudt udtrykkelig er nævnt; men, skulde Personen vilde have Tiden forlænget, eller ville begive sig i anden Tjeneste, da skal den ham givne følge seddel først af Husbonden fornyes med Paaskrivt, hvor Personen er bleven tilladt at tjene eller opholde sig, med videre, alt efter som Husbonden maatte holde det fornødent til sin egen Sikkerhed, og hvorudi han i alle Maas der skal have fri Hænder; ligesom ham og ellers skal være forbeholden al den Ret til sine Tjenere, saavel med Passers Udstedelse, som i andre Tilfalde, som han i Følge Lov og Forordninger hidtil har hayt, og fan have, alene at han ingenlunde maa vegre sig at meddele fine Tjenere saadan Følgeseddel, som ommeldt er, under Tiltale, naar derover for Amtmanden maatte vorde flaget (p). Hvad sig vindekjønnet paa Landet angaaer

da skal det med dem forholdes efter Lovens 3 die Bogs 19de Cap. 9de, 10de eg 11te Art. (q); ligesom det og udi øvrigt om noget Mandskab fra Godserne, uden Hosbondernes Tilladelse bortflytter eller bortviger, skal dermed have sit Forblivende ved Loven og de om Landmilicen udgangne Forordninger (r). Rescr. (til Justitiarius i Heieste-Ret), ang. at, 7 Decbr. naar nogen, enten Mands eller Qvindespersoner, ved Høieste Ret, for deres Misgjerninger, blive domte at kagstryges, da skal de altid tillige tilfindes Mand: 2364 (p) See Prom. 4 Octobr. 1777, 7 00 28 Martii 1778, Plac. 26 Mai 1779, 9.5. 2, 3, 4, og Anordn. 11 Aug. e. a. . 1. (9) See Skriv. 9 Octobr. 1762 og Rescr. 11 Septbr. 1778, samt Plac. 26 Maii 1779, §. 1, cfr. Forordn. 2 April 1762 og Fdn. 23 Marti 1770. (r) See Forordn. 14 Sept. 1774, §. 5. 40, 41. Prom. 25 Sept. 1779 og Plae. 3 Jan. 1783. 7. Decbr. Mandfolkene at arbeide i een af fæstningerne (s) de res Livstid, og vindfolkene ligeledes demmes, deres Livstid at arbeide i Tugt eller Spindehuset. (Saasom det er erfaret, at de Mennesker, som for en eller anden Misgjerning blive demte at fagftryges, efterat Dom mene paa dem ere blevne ereqverede, og de ere blevne loss ladie, omlobe, og ere Publico tit Byrde, da ingen vil tage dem i Tjeneste, siden de bave været i Boddelens Hænder, saa at deslige Mennesker funde gribe til ulovlige Midler, for at ernære sig). (t) 7 Decbr. 8 Decbr. 14 Decbr. Rescr. (til samme), ang. at de Personer, som ved Overhof Nettens Domme i Norge vorde tilkjendte at bes tale Mulcter til Tugthuset i Christiania, skal i pieste. Ret tilfindes, at erlægge samme idømte Mulcter til bemeldte Tugthuus, faafremt de over dem i Overhofe Detten ergangne Domme i Hoieste Ret vorde confirme de. (Efter Begjering fra Directeurerne over Tugtbufet). (u) Rentef. Skrivelse, ang. at Stift Amtstuens Beholdning, saavel af Bancosedle som Contanter, skal paa Kongsgaarden i den der anordnede Kasse nedsættes (v). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus Stift), indeh. nogle Poster om Tugthuset og Fattigvæsenet i Stiftet. Gr. Stiftbefal. og Biskopen have forefourgt, 1) om Kou gen ikke har tiltænkt Eugrhuset Procentopengene ligesaavel i de Skifter, som vel ere begyndte, for det under 2den Novbr. næstafvigt ergangne Rescripts Datum, men ei til den Tid fluttede, som paa de Stifter, hvilke efter den Eid vorde tag. ne under Behandling? 2) Hvorledes skal forholdes paa de Stifter, hvor Arvingerne ere myndige, og med de Arve midler, som ikke vorde bekjendtgjorte, samt om det ikke maatte (s) See Forordn. 29 Junii og. 7 Septbr. 1764., fame Rescr. 3 Martii 1774.09 1 Septbr. 1779. (t) See Forordn. 19 Novbr. 1751 09 27 April 1771. (u) Ophævet ved Rescr. 11 Jan. 1743: (v) Af Lybeckers udtog II, 9; see Skriv. 20 Octobr. 1753. maatte tillades Stiftbefal. og Bisk. at accordere med Arvin 14 Decbr. gerne efter Billighed om denne paa deslige Skifter Tugthuset tillagte Rettighed? 3) om Kongen vil tillade, at de Personer, som ved Overhof Rettens Domme vorde tilkjendte at betale Muleter til Tuathuset, skal ved Søiesteret vorde tildemte, at erlægge samme Mulcter til Tugthuset, saafremt de over dem i Overbof. Retten ergangne Domme sammesteds vorde confirmerede? 4) Om det maatte vorde tilladt at forsøge, om i Norge kunde faaes indsamlet Lodder til et lidet Lotterie? 5) Have Stiftbef. og Bisk. forestillet, at der i Eugtbuset er intet frengt Arbeide, hvortil de kunde bruge de ugudelige Mandfolk, som ere feærke, og der blive indsatte, og at dek derfor kunde være Tugthuset profitabelt, om sammesteds maatte oprettes en Søm og Spiger Fabriqve, og dertil at indkiøbe og forbrage aarlig 80 Stippund Svensk Jern; Da 6) er andraget, at Krigsfolk, saavel Gevorbene som Nationale, der tjene for aarlig Koft og Løn i Kjøbstæderne og paa Landet, undflaae sig for at give til de Fattiges Kasse det, som Tjenestefolkene efter Anordningens ste Cap. 4de og 9de Art. bør erlægge, hvilket St. og B. formene at være ubilligt. §. I. §. 2. §. 3. §. 4. §. 5. Procento Pengene af Stifterne skal betales liges faavet af de Skifter, der ere begyndte for ovenommelote Rescripts Datum, men ei ere til den Tid sluttede, som af de Skifter, der efterdags forefalde; men Tugthuset fan intet nyde i de Stervboer, hvor alle Arvingerne ere myndige, og følgelig ingen Skifte holdes. Den 3die Post er bevilget, og Vedkommende derom (x) rescris beret. Med Lotteriet skal det have sit Forblivende ved derom tilforn ergangne Rescript. Den ste Post er til Rentekammeret remitteret (y). Den 6te Post, ang. . §. 6. Krigsfolket, som tjener for aarlig Kost og Len, at give noget aarlig til de Fattiges Kasse, ligesom andre Tjenestefolk, har Kongen efter Forestillingen bevilget, for saavidt de Tationale (z) angaaer; men de Ge vorbene skal derfor være befriede. 365 Rescr. (x) Under 7 Huius; men ophævet ved 2 Rescr. af 11 Jan. 1743. (y) Efr. Forbab 25 Novbr. 1766. (2) Sorandret ved Rescr. 5 Novbr. 1745; cft. Rescr. 27 Febr. 1761. 14 Decbr. 14 Decbr, Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift,) ang. at med Provstens udvælgelse i Kongsberg- Provstie skal forholdes paa samme Maade, som ellers overalt, efter Loven (a), fædvanlig skeer. (Sansom Btopen, ved det den Tydske Valtor (b) paa Konasbera er bortded, tillige bar udbedet sig Resolution, em Biskopen, som det keede, da Præsten, som ferie Provst blev beskikket i dette Provstie, fulde foreslaae en babil Mand af Provstiets Præster, eller om med Provstevalget skal forholdes som i de oorige Stiftets Provstier efter Præsternes Vota.) Rescr. (til det Vestindisk og Guineiske Com pagnie), ang. de Mæhriske Brødre og Lærere paa St. Thomas. Gr. David Nitschman, der kalder sig Antiftes for den Hedenske Mæbriske Mission i Amerika, bar andraget, at, da Wastor Seder, som efter Kongelig Tilladelse var Lærer paa St. Thomas, var druknet, og bans Compagnon Chr. G. Ifrael, som en af de Mabrike Brodre ordineret prædikant, havde foretaget sig at dobe, fkal. Gouverneuren bave ind vendt, at faqdant alene var tilladt Fr. Martens, der for hans Sundheds Skold vilde reise derfra; hvilken Hinder Witschman formence at være imed Kongens Jutention, som figter til Negrenes Omvendelse, og at dette Berk ei maa forstyrres, hvilket han dog klager at free ved den reformeerte Domino, der Pal have dragtt een af de Mxbrike allerede debt Werfon til sig, og omdobt bam; ligefebes Elager ban over adskillige hemmelige forfølgelser, derudi bestaaende, at, faa fnart fra Danmark til St. Thomas ankommer noget Stib, adforedes der Tidender om opdigtede Kongelige Ordres, og at Gouverneuren, Fifcalen og flere, endflient be skal være mere for end (mod de Mæhrifke Brødre, dog giere dein et og andet til Forhindring, af Frygt for den reformerede Reli gion, eg mueligt efter hemmelig Infieur fra Coingagner: Desaarfag han har begjert, at Kongen, efter en af Sam og Ifrael indgiven Ansogning, vilde tillade, at ban (3:7iesch man), saavelsom Sr. Martinus os Israel samtlige og en hver især mad have Zilladelse, naar een af dem deer eller bortreiser, efter deres egen Kirkeftit, og i Nærværelse af en af de Kongelige Betjente, at ordinere en anden af deres vel prøvede Brødre i den Afaaaendes Sted; eller og, at Kongen een gang for alle vilde tillade, at enbver med deres ordents Lige Kirke. Attestatis forsynet Guds Ords Tjener maa uden Hinder blive admitteret, ligesom det berettes at skee med den paa Landet tolererende Hollandske Menighed; og endelig, at (a) See og Rescr. 23 Decbr. 1740. (b) See Rejce. 16 Julii 1756. een een gang for alle maa publiceres, at, naar nogen Meger 14 Decbr. lader sig ved dem omvende, han da intet derved skal have forbrudt, hverken imod Kongen eller imod Eilandene. Af Compagniets Erklæring er fornummen, at, om den refor meerte Dominus har omdobt een af dem forben debt Neger, vil det ankomme derpaa, om de Mæhrifke Brødre, have for rettet deres Daab saaledes, som i de andre Chrifine Kirker, er brugeligt, nemlig i den Hellige Trefoldigheds navn, hvilket den 20de Martii 1739 udtrykkelig er befalet, at Gous verneuren skal paaagte; buorbos Compagniet, betræffende Den Klagepost, at Gouverneuren og Fifcalen ei tor favorifere de Mahriffe Brødre for den reformerede Religion, hvis Dos minat de falde aabenbare og uretmessig, forestiller, at den storfte Deel af Colonien bestaaer af reformeerte Familier, hvis Menighed desaariag er den største og anseeligste, og, da dem er accorderet fri Religions Dvelse, baaber Comp., at samme ei bliver dem betagen, saasom Dernes Velfærd for den forste Deel skal beroe paa disse Indvaanere, da Comp. ellers formener, at, hvad Stridighed der maatte være imellem de reformerede Præster og de Mabrike Brodre, ber heel al vorlig tracteses, paa det at de ei skal drage farlige Sviter efter sig i den verdslige Stat, og anfces som en Evang, saa vel for de allerede der beende som endnu forventende Ind vaanere, til at formindße Coloniernes Roligbed, Belfand og Vaupfering; endelig forekommer det Comp, forunderligt, at der begjeres, at een gang for alle maatte publiceres, at, naar en Neger lod sig omvende, ban da ei fulde agtes ders ved at forbryde noget enten imod Kougen eller Eilandene, hvilket Petitum, som indbefatter Befoldning, ligesom det havde været hidindtil criminel for en Neger at blive Christen, Comp. formener at stride imod hvis de Mabrike Bredre selv have fundgjort, og derudi forcgivet, at have omvendt 400 Negere til Christendommen, booraf, ifald det sig faas ledes forholder, Comp. gjør den Slutning, at, saalidet som dem fra nogen er mødt nogen Modland derudi, saalidet have de sig herefter derfor at befrygte: det orige bar Compagniet enten modsagt, eller meldet at være uvis dende om. Compagniet skal lade foie den Anstalt, at de Mæhri ste Brødre og Lærere blive henviste at holde sig rolige, og at dem vorder betydet, ei at incommodere Kongen med nogen deslige Pétitis om Forordninger og Rescripter i Religione Sager, allerhelst, siden de ikke, som Comp. beretter, conformerer sig den Augsburgifte Confess fion, ei heller erfjender nogen Slags geistlig Øvrig hed, uden alene Greve Zinzendorf deres egne saa kaldede Biskos 14 Decbr. Biskoper og particulaire Menighed (c): men at de maa lade sig noie med den christelige Tolerance, Protection og Hjelpsomhed, som de frem for alle andre tolererede Res ligioner virkeligen nyde, og fremdeles, saalenge de sig redelig og rolig opføre, fan have sig at forvente. Udi Det svrige, anbelangende det, som Titschman tilligemed Israel til Slutning have begjert, nemlig at de tilligemed Fr. Martinus samtlige og enhver især maatte have Tilladelse, naar een af dem doer eller bortreiser, at ordinere en anden af deres vel prøvede Brødre i den Afgaaen des Sted, eller og at enhver med deres ordentlige Kirke Attestatis forsynet Guds Ords Tjener maa, uden videre Hindring, blive admitteret: da haver Compagniet at lade tilfjendegive de Mehrifte Brødre, at de hver gang, naar nogen behøves, kan derom gjøre Ansøgning, da Kongen, efter forekommende Omstændigheder, derpaa vil res flectere (d). 21 Decbr. 21 Decbr. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at lade paa den i Rescr. af IIte Maii 1742 befalede Maade forfatte en Fortegnelse over alt hvis af Stiftelser, Gaver, Testamenter og deslige, hvorved noget til vor Frues og Trinitatis: Kirker og Danske Skoler er bleven henlagt, og samme Fortegnelse tilligemed den anden at indsende. (Saasom i bemeldte Rescr. ikke er meldt om disse 2 Kirker.) Rescr. (til 1) Magistraten i Kjobenhavn, i Henseen de til de den under Inspection anbetroede Kirker i Stas den, Latine eller Danske Skoler, gospitaler, Enke. huse; 2) Commandanten i Kjøbenhavn som Patron for Garnisons: Kirken, samt dens Danske Skoler og Enkehuus; 3) Commandanten i Citadellet som Patron for dets Birke og fattiges Skoler; 4) Admiral Rosen (c) Efe. Plac. 23 Decbr. 1771. (d) See Rescr. 18 Aug. 1747. Rosenpalm for Bremerholms Kirke og Skoler; 21 Decbr. (5) Overkammerherre Plessen for St. Petri Kirke; og 6) Directeurerne for de Fattiges Basen i Henseende til de dem under Directionen anbetroede Silkehusets, Hospitalers, Enkehuses, Enkekassers aarlige Ind komster), ang. at indsende ligesaadanne Fortegnelser. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), 21 Decbr. ang. at Bygningen til den Latiné Skole i Viborg maa efter indsendte Tegning til Entreprenering ved offentlig Auction opbydes (e). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 21 Decbr, i Bergen ang. Bedemands Forretninger til Trolovelser, Copulationer og Liigbegængel ser, samt Præsternes og Klokkernes Indkomster af - Fattige for de 2 første Slags Forretninger i Bergen. Gr. En for Deel Fattige og andre saavel Haandverks. som Arbeidsfolk og Daalennere i Bergen hengade langsom melig Tid trolovede til Ægteskab, og imidlertid som Ægtes folk leve og avle Børn tilsammen, uden at fuldbyrde deres Egteskab efter Loven og Kirkes Ordinantsen (f) ved sommes lig Copulation, der mencs skal komme deraf, at de ei fors maa at tilveiebringe de dertil medgaaende udgivter, som efter Stik og Sædvane for en fattig Haandverks. og Arbeidss mand, Daglenner, Matros, Drager og andre af ringefte Stand fal, naar ban vil givte sig, kunne opløbe til 5 a 6 Rdlr., bestaaende i følgende Poster: 1) at ved Trolovel sen, naar den i golfenes egne Huse om Formiddagen kal forrettes, gives til præsten 8 a 10 f, og om Eftermide dagen 16 St.; til Klokkeren for Lysningen 24 Sf. a 2 Mf.; til Bedemanden 24 Sf a Mt.; til Graveren eller den saa kaldede Klokkerdreng 12 St. eller Mk. og mere for den brugende Brubefkammel, med videre: 2) at der atter fiden ved Copulationen, naar den fkeer ved Froprædiken, pleier at betales til Ricken for Lysene paa Alteret 1 Rdlr., til den Latinske Skole 2 f., til præsten 1 Rdlr., til Blokkeren 24 St., 2 a 3 Mt., til Bedemanden 4 a 6 Me,, foruden bund der ofres paa Alteret til begge Præster, øreren, Klokkeren og Graveren: hvilke saaledes anførte Udgivt maa betales til Bedemændene, for samme igien at levere til bes nævnte Betjente, ongefær enhver efter fastsatte Taxt, saa (e) See Rescr. 15 Febr. 1760 og 23 April 1783. (f) See Forordn. 19 Febr. 1783. at, 21 Decbr. at, om nogen selv vil bengaae til Vræften, Skolen, Kirkea værgen og Klokkeren, for at bestille Trolovelse eller Copula tion, hvis i saa Fald, efter Vilkaar og Formue, tilbydes, ikke vorder imodtagen, men Personen henvist til Bedemanden som foregives at skal bestille flige rinder, og hvorved han fader Leilighed til at foreskrive enhver hvad han godt synes. Waa det flig leilighed saavidt mueligt kunde forekommes, og lige udgivter for den fattige og gemene Mand nogenledes Funde modereres og formindskes, er nu hermed funden for godt, 28 Decbr. At det herefter maa og skal være enhver Mand af ordinaire og gemene Stand i Bergen tilladt, uden at være forbunden til at begjere eller bruge Bedemand, hos Præsterne og alle andre rette vedkommende Bes tjente, ei alene selv, eller ved deres Tjenere og Venner at bestille de Forretninger, som de i saa Maade bes hove og forlange, men endog selv Pengene derfor da tillige at erlægge (hvilket, nemlig Pengenes Betaling, ogsaa fornemme Sole, enten selv eller ved deres Sendes Gud kan og man lade besorge); eg befales herhos, at Præsterne og Klokkerne vorde tilholdte, at lade sig noie med noget mindre, og med hvad den Fattige fan Have Saad og Leilighed til, godvilligen at give og afsted at komme; ligesom og ellers alle saadanne gemene Folk, naar de enten selv eller ved deres Tjenestetvende, Slegt og Venner kunne og ville, skulle have Frihed til, og være tilladte uformeent af Bedemændene til deres Trolovelse, Copulationer, saavelsom og til Liigbegængelser, at lade bede og indbyde. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at den fra og til Kjøbenhavn ridende Hamborger Post. saavel i Decbr., Jan., Febr. og Martio, som ellers, efterdags, ligesom for Rescr. af 2den Martii sidstafvigt, Pal transporteres ved Affens og Aaresunds Færgesteder, ined mindre sen nogen Tid derudi skulde gjøre saamegen Hinder, at Posten desaarsag imellem Snoghoi og oa Middelfart snarere kunde befordres. (Siden det er 28 Decbr. befunden, at fornævnte ridende Woft, da den har begyndt at tane Touren over det lider Belt ved Snoghei, nu meget fil. digere ankommer enb tilforn.) Rescr. til Stiftbefalingsmanden over Lollands Stift), 28 Decbr. ang. at alt hvad som angaaer Spe.Enroulleringen, og de Tvistigheder, som enten forefalde uden for eller veb Sessionerne, skal ved Admiralitetet, som sit rette Forum, afajøres. Anledning af, at en Vroprietair vilde bave ved Landmilitie Sesionen afgjort en Sag, ang. en Karl, fem ban tvertimed Kongl. Resolution havde villet lade indskrive til Landsoldat, endkjent Karlen havde faret i 14 Aar og havde Vas, og hvorom under 6te Octobr. sidst leden var rescriberet). (g) 1743 Neser. (til Amtmanden over Frideriksborg- og 4 Jan. Kronborg Amter, samt Hofprædikanten), ang, at der maa soares Naadens Aar af Capellaniet ved den Tydske Menighed i Helsingøer (h).. Rescr. (til Amtmanden over Nordlands Amt), 4 Jan. an. Delinqventers Transport fra Nordlands- Amt til Trondhjems Fæstning, samt ellers til og fra Laugtinget. Gr. Amtm. har andraget, at der ikkuns ere 2 Maader til at fane Tove bragt fra Nordlands Amt hen til Trondbjemss Fæstning, naar de blipe condemnerede til, der at arbeide, nemlig, den ene at leie golf, paa Almuens Bekostning til at fere Tyvene directe til Trondhjem, og paa den anden Maade at lade dem fere fra Lehnsmand til Lebnsmand, og af Almuen sdfe uden Betaling, fra Skifte til Stifte igien nem Trondhjems og Nordlands Amter, ben til Trond hiem, af hvilken sidste Maade skal flyde de Inconveniencer, 1) at paa saa lang en Bei fra Nordlandene til Trondhjem, sour (g) See Rescr. 16 Octobr. 1744 med Noten; cfr. Resét. 13 Julii 1742. (h) See Rescr. 15 Maii 1777. 4 Jan. 4 Jan. som Pal være 50, 60 a 70 Mile og derover, at Tyvene, naar de fores fra Stifte til Stifte, lettelig fan komme til' ot undromme, saasom der paa bvert Stifte ikke skal haves faa note Opagt med dem; og 2) skal det blive en stor Byrde for Almuen i Trondhjems Amt, naar de skal imodtage de Tyve, som sendes fra Nordlandene til Trondhjems Fæstning, faasom Almuen ei alene maa fore dem, men og bjelve dem med Underholdning; m. v. Amtmandens Forespørgsels Indhold, betreffende Delinquenters Flytning til og fra, Laug tinget. Deslige Delinqventer stal transporteres med de Jægter, der 2 gange om Naret til 1ste og 2den Stævne befeile Bergen, Amimandens Gaard, Stor Fosen, lige forbi, hvor de ofte maa søge Havn, og hvor de uden Be sværlighed fan afleveres, da de siden de 5 Mile, der ere tilbage, enten ved sikre Leiligheder, eller af dem, hvis Tour det er at skydse til Trondhjem (i), skal hensendes. Os, enlangende Delinqventers Flytninger til og fra Laugtinget, da skal derimod forholdes paa samme Maa de, som i Trondhjems Amt er Praxis, nemlig at de Delinqventer, som af Kongens Kasse forpfleges, stal stydses af Almuen omgangsviis, uden Betaling, og de derimod, hvis Justice af Fogderiet bekostes, efter Forordn. af 19de Maii 1741, deres Skyds skal ber tales med penge, hvilket siden i Ligningen skal obs ferveres (k). Rescr. (til Biskopen over Fyens-Stift), ang. Embedsforretningernes og Indkomsternes Deling imellem Sognepræsten og den residerende Capellan til Middelfart og Rauslunde Menig heder (1). (i) Forandret ved Rescr. 31 Maii og 6 Decbr. 1743. (k) Cfr. Rescr. 14 Novbr. 1749. Fors (1) Af Vandals geistlige Anordn. II, 23; see Meser. 18 Junii 1745. Forbud paa ulovlige Transporter fra skal 4 Jan. ster til Sjelland (m). Gr. Fr. Thjellefen, Færgemand ved Gaabens Færge har andraget, hvorledes de ved Geekanten boende Seefolf begane flor lorden, i det de næsten daglig transportere og overføre de fremmede reisende Passagerer, foi dem forekomme, tillige med andre flere, hvad enten de ere forsonede med Waffer eller ikke, til Landsbyerne i Gjelland, saavelson at de paa nogen Tid har paafunden en ny Bei for de Reisende, i det de overs sætte dem fra Stubbekjebing til Boge, og derfra igjen til Sielland; omendkjent denne ulovlige Transport strider imod det Gaabens Færgefted den 14de Aug. 1673 meddeelte Pris vilegium, som den 7de Octobr. 1735 er confirmeret, hvilket skal være begge Færgefteder i Falter til totale Ruin og des læggelse, og især ovenmeldte Gaabens.Færgefted, som tillige. med Bordingborgs Færgefted desaarfag snart skal blive uns dertrykket og ødelagt. Paa det at saadau ulovlig Trans port kan blive bemmet, bevilges, At fornævnte Fr. Thjellesen maa handle, samt rette og forholde sig efter den Ifte og ste Post i de Fargemans dene i Kjøbenhavn den 29de April 1684 givne Laugss Artikle, saa at, dersom nogen i forskrevne Maade forseer sig imod Færgemanden i Gaabens, skal de bode første gang 4 Rdlr., anden gang dobbelt, og 3die gang have deres Fartøi forbrudt; og, hvis de Sfyldige ikke skulde ville i Mindelighed betale forskrevne Boder, maa han selv den Skyldiges Baad eller Fartsi antaste, og dem til Bolverket fastgjøre, indtil de Vedkommende bemeldte Boder til ham erlagt have. Resolution, hvorved vervingen i det andet Søndens 7 Jan. fjeldske Dragon, saa og det første og andet Aggershusiske, samt det første og andet Smaalehnske National Infantes rie Regiments District i Norge indtil videre fors bydes (n). Rescr. (m) See Rescr. 26 Martii 1745 og Skriv. 7 Martii 1750. (n) See Rescr. 20 Martii 1754; cfr. Rescr. 12 Julii 1743. IV. Deel. 2 Bind. €¢ II Jan. 11 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus: Stift), ang. at den Norske Qvasthuus Kasse igjen skal nyde de Mulcter og Andeel Confiscationer, som Christiania Tugt huus var bleven tillagt. Gr. Kongen bar iblandt andet (o) bevilget, at de Muleter, Som bidindtil ved Over, og under. Retterne i Aggersbuus Stift ere blevne hendomte, og den Andeel af Confiscations pengene, som falde ved Toldstederne i bemeldte Stift, og have været henlagt til det Norske Avasthuns, Fulle efterdags benfalde til Tugthuset; hvilke 2 Wofter formeentes ikke at fulle være til synderlig Affavn for vaftbufet, faasom fams me var i god Stand, og at det ikkun var en liden Deel deraf samme Ting funde ventes. Men Directeurerne for bemeldte Norske Avathuus have derefter foredraget, at væsthuset, som fra dets Fundation har baut forskrevne simaa Tillæg i Besiddelse, kunde nu omftunder samme saameget mindre und være, som ellers adskillige ved Kassen befalede, og tildeels allerede iverkfatte Anstalter med Garnisons: Compagniernes Oprettelse, til gamle og udtjente Soldaters Forpflegning igjen maatte ophæves og aldeles blive tilbage; og derfore 'bave anholdet, at maatte fremdeles beholde disse dem cena gang bevilgede Indtægter. Ang. disse 2 Poster, som ved Rescr. af 2den Novbr. sidstleden vare bevilgede herefter at oppebæres af Christia nia Tugthuus, skal det forblive i forrige Stand, og den Torfte væsthuus:Kasse (p) skal desaarsag igien nyde forskrevne Mulcter og Andeel Confiscationer, som Tugthuset i ommeldte Maade var bleven tillagt. Rescr. (til Justitiarius i Heieste: Ret), ang. at det, i Henseende til de Christiania Tugthuus bevilgede Mulcter, udi Høieste Ret som forhen kal forholdes. (Saasom Kongen havde henlagt Mulcter til Eugthuset (9), og derom ladet Juftitiarius den 7de Decbr. 1742 rescribere; men nu (r) bar funden for godt, at det i Hens (o) See Rescr. 2 Novbr. 1742. P. 2. (p) See næstiolgende Rescript, samt Toldforordn. 1768, Cap. 20, S. 15, Resol. 7 Decdr. 1775, og Instr. (hos Schou VII. 228) 14 Jan. 1778, §. 36. (a) See Rescr. 2 Movbr. 1742. P. 2. (r) See næstforeffaaende Rescript. Henseende til omkrevne Boder skal forblive i forrige Stand, og at det Norse Qvasibuas maa fremdeles som hidtil hæve disse Beder.) 11 Jan. Rescr. (til Commissionen, ang. de Danske 11 Jan. Mynter og Medailler), om samme og et Videnskabers Societet (s). Gr. Geheime Conferentsraad Holstein har berettet, hvor vidt i den dem anbefalede Commission, de Danske Monter og Medailler anaaaende, til Dato er avanceret, nemlig at alle mynter, tilberende de fem forste Songer af det Olden borgske Huns fra Christian I. til Christian III, inclufive allerede ere fufne i Stobber, saavelsom va at endeel af Kong Friderici II. og noale visse Stokker af Christiani IV. Me. dailler paa samme Maade ere blevne færdige; men at dems herved er medt denne Vanskeligbed, at med Renterne af de 4000 Rdlrs Capital, som Kongen fra Begyndelsen af til dette Berk har deftineret, samt med de for solgte Doubletter i forleden Aar indkomne Auctionspenge, man dog ikke har Fundet bestride de bidindtil gjorte Bekostninger, men bar maattet giøre endeel Forub, som endnu ikke med de til sidste 11te Decbr. faldne Renter er bleven betalt. Som det ugjerne fees, at nogen Ophold eller Hindring enten formedelst Pengemangel eller anden Aarsage fulde fee i det, som saa vel allerede er begyndt, Har Kongen, foruden benævnte 4000 Solr., hvilke fremdeles skal blive staaende urørt, og deraf alene Renten indtil nærmere Ordre emploieres, samt foruden de 1000 Rdlr., som af Rectore i Aalborg Skole skal ber tales, endnu resolveret, til selv samme Brug at give 1000 Rdlr. af Particulaire: Kassen; deraf Commissionen fan gjøre sig betalt, saa meget som den har maattet ude lægge, og siden med det øvrige saavelsom med de 200 Rdlrs aarlige Rente, at continuere de fremdeles bes Hovende Udgivter saaledes, at Secretairer Hendriksen forer Regnskab, som til Aarets Udgang fluttes og af 2 Membris revideres, og siden af dem samtlige Tilstedes værende qvitteres. Skulde ved Verkets stærkere Avange ment herefter udfordres et ydermere Forskud, i Henseende Cc 2 til (s) See Rescr. 10 Jan. 1744, 1 Maii 1750 og s Octbr. 1774 11 Jan. til den Mængde af anseelige og store Medailler, som fra Kong Christiano IV. inclusive, indtil nærværende Tid forekommer at gravere, da maa saadant Kongen fores stilles. - Og, som Kongen gjør sig den Forhaabning, at Commissionen ci alene lader see dens Flid og Nidkjer hed i at paaskynde dette Verks Fuldføring, saasnart nos genledes kan vorde mueligt; men endogsaa haver al veda børlig Indseende med Beskrivelsen af Medaillerne og Mynterne, at den baade zirligen, saa og rigtigen og med Historien overeenstemmende vorder forfattet; eftersom Kongens Intention med dette Verf er fornemmeligen, fine Forfædres og heilovligste Konger i Danmark og Nor ge, deres hukommelse at see fornyet, og hvadsomhelst berømmeligt af dem er stiftet, foretaget og bedrevet, udaf deres Medaillers samt andre i det Kongl. Cabinet befinden. de Myntsorter for saavel Indenlandske som Fremmede be fjendtgjort: faa skulde det endogsaa være Kongen fjert, hvis Commissionen, foruden denne ommeldte Forretning, vilde tillige og ved selv samme Leilighed være betænkt paa, endnu at gaae videre, og at foretage sig flere deslige Ting at besørge, besynderligen af saadanne lærde og nyttige Materier, hvilke den kunde skjønne at være Kongen til Behag, Fadernelandet og Nationen til ære og Videns skaberne til Illustration og Forbedring. Heriblant den. først og fremmest maa lade sig være angelegen alt hvad som til de Kongelige Rigers og Landes historie, bande i Almindelighed i stykkeviis, samt til deres Geographie, Sprogene og alle gamle saavelsom og nyere Sager hen hører, være sig hvad somhelst deraf enten allerede maatte være Commissionen bekjendt, eller ved noiere Eftersøgning, Flid og Studering fremdeles kunde opdages, at den da alt Saadant Tid efter anden bens jevnlig holdende Fors samlinger, under Geheime Conferentsr. Holsteins Pres fidio og Direction, frembringer, og siden med hinanden overs overlægeer, hvad som maatte være tjenligt, samt anstæn digt, deraf at utgive for Lyset. Til hvilken Ende der ogsaa skal staae Commissionen frit fore, at udvælge og til sig at tage andre i Videnskaber og Lærdom kyndige og er farne Mand, saadanne som den selv holder for beqvem me, enten til Raadførere, eller til Medarbeidere i bes nevnte Ting, eller som kunde findes villige til, af deres Bibliotheker, samt anden havende Forraad noget til bes meldte Forehavende at fournere. Dernæst maatte Com missionen og have i Tanke, til samme Societet at invis tere dem, som i Historia Naturali, samt i de medicinske, mathematiske og mechaniske Bidenskaber, vidste at fremføre nogle merkelige Inventa, der kunde agtes værde at med dele Publico, og tjene saavel til bemeldte Videnskabers Forøgelse, som til Auctorum Roes og Berømmelse; da ogsaa deslige Pieces, tilligemed de andre, som i Fædernes landets Historie, Antiqviteter og alle andre Videnskaber blive udarbeidede, kunde i visse Samlinger, efter Erempel af andre Societeter, vorde ved Trykken bekjendtgjorte. Og, saafremt Kongen skulde fornemme, at dette Kongens saa vel meente, som til Landets almindelige Ere, samt- Lærdommens Ziir og Nytte, hensigtende Forslag, hvilket, som noget Kongen særdeles behageligt, hermed Commis fionen anbefales, bekom nogen fornøielig Fremgang, saa at der kunde være Haab til, at bemeldte Societet ei ales ne fremdeles maatte vedblive, men endogsaa i Tiden fors meres, vil Kongen og have i Erindring, naar Tid er, at forsikre det om sin Hoie Kongelige Protection, same Dertil saadanne Benaadinger, efter dets Forlag og nærs mere Forestilling,, at meddele, som kunde eragtes til dets Conservation, Fremvert og Bestandighed at være tjenlige. II Jan. Kammer Ordre (til samtlige Toldere), ang. at lade 12 Jan. Toldbøger enten af Amtmanden, Magistraten eller Cc 3 Byfogs 12 Jan. Byfogden paategne, hvad Tid de have været færdige til Afsendelse (t). 18 Jan. 18 Jan. Rescr. (til Professor Astron. P. Horrebov), ang. at Paaste Hoitid skal altid i Kongens Riger og Lande celebreres efter den Gregorianske Stiil, ligesom det forhen og Anno 1724 er skeet. (Vaa bans, i Anledning af: 1) at i Aaret 1744 bliver den Difference, at Vaaf n efter den af Proteftanterne i Eydkland antagne Regning inda falder den 29de Marti, men efter den Gregorianske Stil Den ste April, og 2) siden den iblandt bemeldte Protestans tere i saa Maade brugelige Stiil ifte i Kongens Riger er bleven indført, men Vaaffefeftens Holdelse bidtil har beroet ved Stilum Gregorianum, gierte Forespørgsel, om Methodus Gregoriana fremdeles, og ligesom det er skeet 1700 og 1724, da üoregningen ligeledes bar discreperet, fulde følges, eller om Kongen i dette Eilfælde vil træbe til Proteftantes Germaniæ, da det ført maatte vides fra Rigsforsamlingen til Regensborg, bvad Slutning berudinden maatte vorde tagen). (u) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. hvorledes Læredrenge til Land og See: Etas ten maa hverves. Gr. Oldermændene for Haandverkslaugene i Kjobenhavn have begjert, at ingen Lærebrena, som, til at lære et eller andet Haandverk, bar ladet fia i Lære indskrive, enditjent han sig godvillig kunde engagere i Militairtjeneste, maatte antages, men at han sin Læremester maatte tilbage. Teveres, for fine Lære Aar at udstaae. Kongen fin der, at den Militair Etaten forundte Frihed, at hverve Lærebrenge, naar de til Krigstjeneste have Loft, foraarsager Laugsmesterne baade Skade og Fortrad, i Henseende at des Lige Lærebrenge oftest, naar de med lydigbed eg ellers i andre Maader sig imod deres Meftere forsee, ved at antage Militaire Tjeneste, foge at undgaae Straf, saa at Mesterne Derudover deels betages den fornødne Lydighed af saadanne Drenge, deels og maa tage Skade, naar saadanne Drenge, Der har koftet dem Meget til Underholdning og Klæder i de forte Aaringer, i de sidste Lære- Mar borilebe, da de kan bave lært noget, og være iftand til, ved Acbeide, at indem aisere Meflerne for de paa dem gjorte Befofininger, og fors sjene noget til deres Underholdning. Derimod er det ogsaa paa den anden Side klart, at Didermændenes Ansøgning ce al- (t) Af Rothes Rescripter I. 445; see Toldforordn. 1768, Cap. 2, 5. 4. (u) See Rescr. 24 Maii 1743 09 11 Decbr. 1776. aldeles ftridig imod Forordn. af 18de Decbr. 1688, hvilken 18 Jan. tillader, at hverve Lærebrenge, naar de sig godvillig ville engagere, saa at, naar det blev Dfficererne forbuden, vilde Hverningen, som uden des er difficil nok, endnu blive mere vankelig. Naar en Dreng, som ved et eller andet Haandverk staaer i Lære, sig godvillig i Kongens Krigstjeneste vil engagere, maa han vel antages (v) og blive i Tjenesten, men han skal dog ikke bruges udi virkelig Krigstjeneste, forend hans Lære Aar ere erspirerede, ligesom Kongen ogsaa vil, at saadan en Læredreng, saa længe hans Lære Aar varer, skal for Exercering og anden Krigstjeneste være forffaanet, og Officererne ei i nogen Maade have med ham at bestille; men derimod skal lige Læredrenge være pligtige, at passere mynstringen under Gevæhr, og, ifald Regimentet, som ham har anhvervet, skulde gaae i felten, al han, endskjønt hans Lære Aar ikke vare forløbne, dog alligevel følge med Regimentet. Og, som der ligeledes af Oldermanden for Reebslagerne i Kjobenhavn er bleven klaget, at der ved Divisionerne er bleven antaget 4 af de ældste Drenge i Kongelig Tjeneste: saa vil Kongen, at de af Reebflagernes Drenge, som have ladet sig hverve, og ved Divisionerne ere antagne, derved skal forblive, men efterdags skal det ikke være Compagniernes Chef ved Spes Etaten tilladt, at hverve nogen af Laugenes Drenge, uden paa den Condition, som i dette Rescript for Land-Etaten er regles ret og fastsat (x). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at, 18 Jan. naar der i Raadstuen ere ulige Meninger, skal Uoßædelsen see efter Pluraliteten, og Magistratens hele Titul bruges, samt Vedkommende ei negtes Udskrivt af Proteskationen. c 4 (v) See Resol. 19 Julii 1742. (x) See Seefrigs Art. Br. 29 Julii 1756, 9. 319. Gr. 18 Jan 25 Jan. Gr. Kongen bar fernummen, at der i Raadfuen far være forefalden en Dispute imellem Magistraten, anlangens de, at, naar enten een eller flere af dem ei vare enige med de ovrige Magistratspersoner om hvis der skulde erpederes, har den eller de været af de Tanker, at den sædvanlige hele Magistrats Titul, endskiønt de havde ladet føre deres Protest imod Expeditionens Indbold ad protocollum, da ei kunde bruges, saasom de Dissenterendes Arvinger formeentes, at kunne lebe Fare, at blive ansvarlige, naar dens Prædicatum, som fra de andre dissenterede, ei maatte udelukkes af Erpedis sionen, eller det maatte være den eller dem tilladt, deres fra de andre afvigende Mening veb Navnets Underskrivelse paa Erveditionen tillige at bosfsie; boldende det ei at være nok, at Protest imod Documentets Indhold i Protocollen var ind fort, fiden Magistraten Funde negte vedkommende den Op Lysning, som i saa Maader af Protecollen maatte forlanges, efterdi den berettes, alene at være indrettet for Magistratens egen Connoiffance. Og, som saadan en Dispute den 31 Deebr. fiditafvigt paa Raadstuen er bleven moveret, da et Sfiode fulde erpederes; og det er bekiendt, at det stedse veb Raadstuen har været Sfit, at, hvad enten een eller flere har været af lige eller anden Mening med de øvrige Magis fratspersoner, ere dog alle Raabftuens aabne Breve efter Pluraliteten, og Expeditionerne, af hvad Navn end være maatte, blevne udstædte ligesom af det hele Magis firats Collegio, og med dets fulde Titul: saa er funden for godt, At det skal herefter forholdes i Almindelighed ved Bjøbenhavns Raadstue, som hidindtil sædvanligt været Haver; hvorfore ogsaa i alle aabne Breve, hvad enten det maatte være Skjøder eller andre Documenter, hele Titulen af Præsident, Borgemestere og Raad, skal Bruges; men den, som dissenterer, fan give det ad Protocollum tilfjende, og bliver den saaledes uden Ansvar, faafremt i sin Tid om deslige Sager, noget Ansvar skulde Blive paastaaet. Ellers maa Vedkommende ei negtes Copier af deslige Protestationer, som ad Protocollum ere, eller herefter maatte blive anførte. I det øvrige vil Kongen, naar det vorder søgt, meddele Confirmation paa bet Skjøde, som har givet Anledning til ovenanførte Dispute. Rescr. (til Etater. Ch. v. Stochen, Justitsr. E. Salfen, Assessorerne 5. Ursin og P. Albertin, samt Pro Professorerne P. Rofod Ancher og 5. Stampe, hver 25 Jan. især), ang, at træde i den under 11te Octobr. 1737 ans ordnede Commission, nu bestaaende af Etatsr. Schoue boe og Justitsr. Vartberg, til at foretage sig den Dans fte og Torste Lovs Revision, c. (y) Rescr. (til Geheime Conferents raad og Overfecretairer 25 Jan J. L. v. Holstein), ang. at tilkjendegive samtlige Com mitterede Kongens Villie, at der af al Magt skal arbei des paa bemeldte Lovens Revision, samt at de ellers derom have at samle sig engang om ugen, saaledes at der hver Maaned noget Vist kan gjøres færdig, og i hans Overværelse eengang hver Maaned fastsættes, samt til ham overleveres, for derpaa poste, articul eller capitel viis at indhente Kongelig Approbation, at det derefter funde henlægges, indtil det hele Berk efterhaanden er fuldført; saa og at saamange af de ved Rescr. 29de April, 22de Julii og 5te Aug. 1740, til ved Lovens Revision at gaae tilhaande, bevilgede Personer, som endnu dermed continuere, fremdeles derved maa forblive, men Bjørn 23. Bjørnsen bestandig at betjene deime Commission som Secretairer. Rescr. (til Etatsr. Schouboe og Justitsr. Varts 25 Jan. berg), Notits om forestaaende 2 Rescripter. Rescr. (til Justitsr. Poul Eggers), ang. at træde 25 Jan. til forbemeldte Lovcommission. Rescr. (til Borgrets: Præsidenten i Kjøbenhavn), ang. 25 Jan at begge of og Borg Retobudde maa af hver ved Borgretten udstedende Stævning, foruden hvis dem hidtil heraf har været tillagt, nyde I Mk. D., af hver Dom, som vorder udløst, 2 Mt., og af hver Tings. Cc 5 vidne (y) See 3 næstfølgende Rescr., og Rescr. 25 Novbr. 1746. A 25 Jan. vidne I f. ( Anledning af beres Ansøgning, at de ei kunne fubfiftere). (z) 25 Jan. 25 Jan. Rescr. (til General Kirke Inspectionscolle gium), ang. Fastes og Aftensangs-Prædikener i Næstved. Gr. De 2 Sognepræster ved St. Peders og St. Mortens Kirke i Næstved bave for Collegium andraget, at der i fami me Kirker, uagtet adskillige ved Rescr. af 1fte Mait 1739 affaffede Prædikener, dog endnu boldes alt for mange, da ber i St. Peders Kirke hver Dag, undtagen Loverdagen, holdes Faffeprædiken, og i St. Moriens Kirke bver Tirsdag, Torsdag og Fredag, ved hvilke Prædikener Præsterne dog ikke skulde Fiedes, dersom de kunde jonne, at de vare Gud til mere re, og deres Menigheder til videre Fremvert i Christi Kundskab; men, som de ofte maa prædife for tomme Stole, Har de forestilt, om ikke bemeldte deres mange Fasteprædikes ner, som hidindtil skal have været 26 i St. Veders, og 15 i St. Mortens Kirke, kunde saaledes formindskes, at berefter ikkun boer Tirsdag maatte holdes fasteprædiken i St. Veders Kirke, hver Onsdag i St. Mortens Kirte, og hver Fredag i begge Kirker, m. v.; og Sognepræsten til St. Mortens Stirte bar aparte forestilt, om ikke de Aftensangsprædikener, som imellem Paaste. og Pintsefesten boldes i St. Mortens Sirfe, og iftun af gaa blive fegte, maatte blive afskaffede, og derimod forandrede til Catechisationer, med hvilke Mes nigheden, besynderlig unge Folf og Tjenestetyende, som da have bedst Leilighed at indfinde fly ved Catechisationen, bedre skal være tjent end med prædikener. Dette Forslag bifaldes; og Biskopen havet at regu lere, naar og af hvem Fasteprædikenerne i hver Kirke skal holdes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. hvorledes Disputer i Laugene sammesteds skal afgjøres (a). Gr. Stiftbefal. har andraget, at i Bergen skal for fort Tid siden i Baaerlauget af da tilstedeværende Bifidder, Raad. mand Riisbrick, være given adskillige Decifioner, hvorved endeel Antmestere for deres ved en og anden Samling be fundne (z) See Forordn. 15 Jnnii 1771; eft. Rescr. 16 Julii 1745. (a) See Instr. 9 Decbr. 1746, 5. 14' oa Fdn. 12 Septbr. 1753, Cap. 4, §. 11, cft. Rescr. s Novbr. 1745. fundne udeblivelse i Følge Laugs Metiklene ere blevne ansatte 25 Jan. i Mulet, hvilke Decifioner endeel af de saaledes foldig be fundne Bagere (mueligt efter Procuratorers Raad) ikke skat have villet efterleve, men, uagtet al gjorte mindelig Erine dring om Bodernes Erlæggelse, ervifte sig endnu gjenstridig; bvorfor Stiftbefal. derhos indstiller, om ikke, ligesom det ved Rescr. af 11te Deebr. 1733 for Laugene i Christiania er res guleret, der da og for Bergen Byes Bagere, samt andre Haandverksmestere og Svende til deres Conservation og Bed fte, og for at kunne uden Vroces og Rettergang firaren faae dæmpet, de oftest mellem Laugsmesterne selv, samt deres Gvende forefaldende Disputer, maatte free en saadan Anords ning, at alt, bvad af Bifidderne decideres, maatte næste paafølgende Dag, uden videre Dom, ereqveres, m. v. - Til at forekomme al fadelig Widtleftighed, og de mange for. dærvelige Processer, som ellers maatte indfalde, om det blev Laugene tilladt, at indstævne deslige Decisioner, er funden for godt, At det hermed saavel i Bagerlauget i Bergen, som i øvrige Lauge sammesteds, saaledes skal forholdes, as alt hvad som af Bisidderne i Følge af de Laugene fors undte Artikle, samt Loven og de derom udgangne Forords ninger decideres, skal inden næstpaafølgende Dags Un dergang, den videre Dom, exeqveres; dog at de, som med Bifiddernes Decisioner funde formene sig brestholds ne, maa, isteden for at ruinere sig selv og andre ved Pros cesser, andrage Sagen for Stiftbefalingsmanden, og han have Magt, efter noieste Undersøgning og befindende Bes faffenhed, enten at approbere Decifionerne, eller samme at tilsidesætte, paa det at Vedkommende fan flee Lige g Ret. Rescr. (til Landmilitie Sessionen i Fyen, og 1 Febr. Notits til Rentekammeret), ang. Præsternes Frihed for at være Lægdsmænd. Gr. Præsten i Seden Kald var bleven anviift Annergaar. den til Beboelse; og, da Annerbonden, som fratraadde Gaarden, var Lægdsmand, bles Præsten og dermed bebyr det. Som ved Rescr. af 3die April 1739, da Seden-Kald blev fepareret fra vor Frue Kirkes Capellanie i Ottense, et befalet, at forskrevne Annergaard fredse skal følge Seden Præst, og derved bleven gjort til en bestandig Præstegaard, der I Febr. ber efter Loven er fri for flige Border; Loven og desuden for byder Bræfterne at befatte sig med saadanne verdslige Forret ninger: saa befales, I Febr. At Præsten skal være befriet for at være Lægdsmand; ligesom.og, om saadan Handelse tiere skulde indtreffe med en Præst, saa skal han ligeledes for saadan Forretning være forskaaner. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), ang. de uden for Christiansund boende Borgere, samt at fra Byen appelleres til Laugs. tinget (b). Gr. Sorenskriveren over Nordmors Fogderie bar andraget, at der i Christiansund ikkun ere 12 Mænd, som tilforu have været Borgere til Trondhjem, og derforuden noale Faa, som formenes, at ville tage Borgerskab i Christiansund, saa at Det vil falde tungt for dem, alene at contribuere og forrette alt hvad, som til cu Kiobftad udfordres; hvorfor han har begiert, at de 6 Borgere, som boe paa Bøndergaarde uden for Christiansund og i Nordmers Fogderie, og de, som herefter kunde blive tilladte, der at boe og bandle, maatte henlægges under Christianfunds Jurisdiction, on der svare Deres borgerlige Contribution og Eynge, faasom Borgerfat, pens smaae Bestillinger, Overformynders, Taxereborge res, Laugrettesmænd og anden ertraordinaire Tonge, saavel som og, at forfkrevne 6 Borgere tilligemed alle Christiansunds Indbyggere maatte Deordres, der at tage deres Borgerskab, og lade sig indtegne for hvad Handel og Brug, de agte at ernare sig af, sanit, at de Justitsbehandlinger, som fee i Chrißjansund, maa fortere under Laugretten, naar de paaantes. De 6 paa Landet uden for Christjansund boende Borgere, som i Trundhjem have vundet Borgerskab, maa komme Christjansund, der, som oven er meldt tilforn ikkun havde 12 Borgere, til hjelp i Byens uds fordrende Bestillinger og Skatter, der saavel til By sings og Arresthuses Bekostninger og Vedligeholdelse, som andre Byen vedkommende Udgivter, maatte for nødiges. Ligeledes maa og de, som herefter paa Landet i 17ordmørs Sogderie bevilges Borgerskab, vinde (b) Cir, Rescr. 14 Junii 1743. Det - det i Christjansund, saasom de i alle andre Tilfælde under samme Steds Dommeres Jurisdiction henhøre. Dog skal det være dem og andre Gemene i samme Fogdes rie ufovmeent, at sælge deres Vare enten i Tronds hjem, eller Bergen, hvor Prisen bedst kunde være at obtinere. Og, som Kongen har meddeelt Christjansund Kjøbstædsfrihed, og derved fra Trondhjems Bye og Magistrat er separeret, saa skal og de af Sorenskrives ren der afsigende Domme, naar de paaanfes, for Laugmanden, ligesom i andre smaa Kjøbstæder, hvor ingen Magistrat er, indstævnes. I Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Christian 8 Febr sand Stift), hvorved Indkomsternes Reparti tion for Magistraten i Christiansand fastsættes saaledes, at de skal deles i fire lige Dele, og Præsiden ten nyde de 2, samt hver Raadmand een Decl deraf uden Forskjel, m. v. (Saasom Rescr. af 6te Maii 1740 vel melder, at Indkomsterne al deles i 3 lige Dele imellens Præsident Jensen, Raadmand Rjerulf og Raadm Semmer, men derhos fansætter, at, naar de 2 forste afgaae, skal den, som bliver Præfident, nyde dobbelt imod en Raadmand; hvorefter, da Jensen dode, Kjerulf blev Præsident med Bes ftalling at node dobbelt imod en Raadmand, og Berg til Raadmand beskikket, m. v.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 15 Febr. over Aggershuus Stift), ang. at det i Christia=" nia oprettede Fattighuus, som en Dependence af det Fattiges. Væsen, skal staae under deres Direction. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 15 Febr. i Viborg), ang. Tiende og Kirkeskat til Kir kerne i Viborg (c). Gr. Indvaanerne have bedet om Frihed for at svare Tien de in Natura. efter Rescr. 26de Aug. 1740, imod at ere lægge (c) Af Rothes Rescripter I. 642. 15 Febr. læage 80 Rdlr. aarlig til hver Kirke. Til at bringe i Erfas ring, hvor boi Afgivten burde være, blev foreslaaet aarlig Auction i3 Aar, og Afgivten derefter at lignes. De som ingen Avling bruge, og dog have betalt deres Deel af Kirkens Skat, vegre sig nu derved, da det dog, foruden bvad Loven Vag. 418, Art. 13 befaler, er billigt, at de, der nyde Kirkens Gode, ogfaa give en Kiendelse til Kirkens Vedligeholdelse. 1 Martij. Tienderne skal endnu i 3 Aar opbydes til aarlig Auc tien, m. v. De, som have vegret sig at svare Kirkes skat i sidste 2 Aar, skal betale som næste Aar tilforn; men for den tilkommende Tid skal de, som ingen Jord have, eie eller bruge, ved Taxereborgere, under Mas gistratens Direction og i Birkeværgens Overværelse, ved en forfatter Ligning ansættes for noget Bist aarligen til deres Sognekirker at betale; dog saaledes at de hers efter ikke give mere end de tilforn have betalt, i den Tid, da de, som bruge Avling, ligeledes betalte Kirkestar, og det alt efter enhvers Vilkaar og Leilighed; samt at de aldeles Fattige og Uformuende forskaanes og fris tages (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. aarlig Taxt af Magistraten at sættes paa Bødker Arbeide og andre Vare, og af Bødkerlaus get at efterleves (e). Gr. Magistraten i Bergen bar den 16de Jan. andraget, at Sypper eller Bodker Amtet sammesteds, saavel sidstleden Foraar i Fiskeriets Eider, som ved Nordfabr Stevnen og Baken den hele Sommer igjennem, bar prætenderet og ladet sig betale en ercesfive bei Bruis for det hos dem bebøvende Bodker Arbeide, for 1 Laff tætte Furretender 4, 5 a 6 Rd., og for de andre Fufiagier al'advenant: hvorfore Magistraten, for at hemme saadanne Publico boit kadelige og fornærmelige Omgang, i kraft af Loven og efter deres Embedspligt har forfattet og den 18de Decbr. fiöftledeni ladet publicere en ora dentlig Taxt for bemeldte Bedler Amt, som derefter, og ei til boiere Priis deres Kopper Arbeide fulde fælge og skal holde, (d) See Rescr. 12 Aug. 1746 og 2 af 19 Jan. 1787. (e) See Rescr. 11 Maii 1748 09 Forordn. 12 Septbr. 1753, Cap. 4, S. 12. holde, da dog fornævnte Bodker Amt at have vegret sig I Martii. ved at efterleve bemeldte Taxt. Magißraten har under 21 de Jan. næstefter refereret, at Bodker Amtets Oldermand paa laugets Begne fiden har declareret, at de samtlige ville forpligte sig, at forsyne Byens Borgerskab og de Trafiqves rende med fornødne Tønder os andre Suftagier til forestaaen De Foraars Fisterie efter ommeldte af Magifiraten foreskrevne Eart, dog med denne Reservation, at de hos Vedkommende vilde udsøge den Forskjel af Mt. Dansk pr. Læk, dersom berørte Kart ifte af Kongen blev approberet. Som det vilde foraarfage fadelige Sviter og laavel for Kongens In tereffe som for Borgerskabets og Landmandens Handel og Næring, dersom Bedker Avbeidet i saa Maade ei fulde være underkast en Taxt: faa befales, At ikke alene ovenmeldte af Magistraten i Følge Lovens 3-4-8 fatte, og den 18de Decbr. i næstafvigte ar publicerede Taxt skal staae ved Magt, men at bemeldte Magistrat endog fremdeles efter Lovens allegerede Ar tifel skal være forpligtet med Taxt paa Bødker Arbeide og Vare, saavelsom og paa alle andre Vare, aarlig at continuere, naar Fornødenhed det udkræver, og de finde det billigt; men, saafrem Bødkerlauget ikke skul de ville holde sig den dem foresatte Taxt efterrettelig, stal de tiltales til at have deres Laugs og Borgerskabss Rettighed forbrudt. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Malborg, 1 Martii; og Notits til Generalkirke Jnspections collegium), ang. at de 60 Stfr. Danske Bibler, som Thomas Lillelund, Sognepræst for Ulstrup og Gundes sted Menigheder i Viborg Stift vil bortskjenke til lige saamange Gaarde i bemeldte 2 Menigheder, maae, naar de til Gaardenes Beboere ere leverede, af bemeldte Gaars des Husbonder ifte i Restance tages. Rescr. (til de Deputerede for Financerne), I Martii. ang. de for Slavekassen aflagde Regnskaber, og de Committeredes Ansvar i den Henseende. Gr. I Martii, 4 Martii. Gr. Under 18de Jan. næstafvigt er de Deputerede 1) tile fillet Gjenpart af den Instruction, som Konge Friderich IV. havde ladet udgive for den i Maret 1715 anordnede Commiss fion, til at antage sig de Danse og Norike Undersaatter, som enten da allerede vare eller herefter bleve opbragte til Algier eller andre Steder paa de Tyrkiske og Barbarike Cu ster, deres Ranconering; og 2) befalet, at gjøre den An falt, at, naar Slavefaffens Committerede anmeldte sig hos dem med saadant deres Regnskab, samme da blev modtaget, og, efter forskrevne Instruxes Tilhold og Anledning, revideret og eftersect. Bemeldte Committerede have derefter andraget, af den de Committerede meddeelte Instrux alene forbinder Dem, ved bvert Aars Udgang at indlevere Regnskab over Ind tægt og udgivt i det Danke Cancellie, det de accurat skal have efterlevet; og, da ingen anden forbindelse findes i Ins ftruren, baabe de for den forbigangne Eid, at hverken de Levende eller de Dede paaligger noget Ansvar, for hvis de i Instruxen ei have været advarede, og derfor ei bave præs pareret sig til, i hvilket de faa meget mere ere bleven befor Fede, da de ved det aflagde Regnskab for det første Aar have forespurgt sig, om deres indleveerte Extract med Regnskaber og Documenter fulde bevises, hvilket det da værende Gebeis mes Conseil har holdt ufornoden, der og af fal. Kongen er bleven approberet, da det dog den Tid havde været dem en let Sag, men nu, efter 28 Mars Forleb, vilde blive dem umueligt, efterdi 2 af de Committerede imidlertid ved Dodeu ere afgaaen, og Slavekassens Papirer No. 1728 i Bispes Refdentsen udi Ilden ere blevne fortærede, det de berette, den Tid at have anmeldt: efter hvilke Omstændigheder de Committerede have begjert, at, siden de efter Instruxen har opfoldt alt hvad dem bar været befalet, de da for den frem farne Eid maa være befriede for videre Regnskab og Ansvar, og at de, til deres eg Arvingers Sikkerhed, maa nyde enten Kongens eller Cancelliet6 Qvittering, at de hidindtil bave fyldestgjort, bvad Inkruren dem bar anbefalet. Angaaende de for Slavekassen aflagde Regnskaberskal det forholdes, uden nogen Qvittance, som hidindtil bg, naar Regnskaberne ere rigtig forfattede efter Jnstruren, ere de forrige og nuværende Committerede og deres Arp vinger uden noget Ansvar, Rescr. (til Biskopen over Sjellands. Stift), ang. at der for Christianshavns Birkedørre, naar Tydsk Prædiken holdes, maa Tid efter anden udsættes Bekkener, for derudi at kunne indsamle Skoleløn for den Tydske Menigheds fattige Born. (Vaa Præstens Klage, at Menigbedens Ungdom ei boldes vedborlig i Stote, 09 og mange, formedelft Forældrenes Fattigdom, derover op. 49 vore i for Blindhed). (f) Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 8 Martii. ang. hvorledes de Skrivere, som fordre ulovlig Skriverløn, eller give Acter for vidtløftig beskrevne, skal tiltales og dømmes. Gr. Endeel Overrettes Skrivere og Overdommere, som tillige forrette Skriver Embede, have af Fdn. 23de Decbr. 1735. §. §. 8 og 9 til deres Ferdeel taget Anledning, vrauges lig at udtyde samme derben, ligesom dem derved implicite var tilladt at lade sig for bvert ef af Overrets Domme, som af parterne beffreven begjeres, betale 1 Ore eller 24 St. Danske, hvilket onde Exempel de fleste Overrets: Skrivere i Norge have fulgt, og derfore, for at fee saadan deres selvgjorte egennyttige Forklaring desobedre bestyrket, lade Overs rettes Dommene (ligesom Commissions og Stifte Acter, samt saadanne Documenter, hvoraf det ved Reglement er tilladt at tage 1 Rigsort, og for endeel 3 Mt. af Arket) af vedkommende Magistrat paategne, og betale til Justitskaffen 2 Sf. af hver Mark, sem Dommene saaledes komme til at Tofte over de af dem oppebaarne s Rdlr., og hvad de inod Loven og siden dertil havende Frihed urettelig have opbaaret. Stiftamtmanden skal tilholde vedkommende Overrets Skrivere og de Overrettes Dommere, som tillige Skriver Embede ved den dem anfortroede Ret betjene, at de uvegerlig paa Forlangende tilbagelevere, hvad som de i saa Maade, over det, som dem efter Loven eller speciel Benaading er bevilget, i Skriverløn have oppebaaret; og dem derhos advare, at, om nogen efterdags befindes, enten at have taget eller fordret mere Skriverløn end Loven, de om Skriverløn udgangne Reglementer eller forundte specielle Bevilgninger adtrykkelig befale og tillabe, eller og nogen understaaer sig, nogen Forordning mod dens flare Ord og rette Forstaaelse, til mere Skriver Ion at tage, end befalet er, at udtyde, at da den Skris ver, eller Dommer, der tillige Skriver Embede betjener, af Generalfiscalen skal tiltales, og uden al Naade have (f) See Rescr. 12 Febr. 1745 og 16 Novbr. 1759. IV. Deel. 2 Bind. 20 8 Martii, have sit Embede forbrudt (g). Og, som det liger ledes befindes, at endeel Rettens Skrivere lade Acter og Documenter, som arkviis skal betales, usædvanlig vide løftig, med store Bredder paa Siderne, langt udhalede Streger i Bogstaver og Ord, lange Rum imellem hvert Ord og Mening skrive og forfatte, ja holde Folk paa deres Skriverstue, der lægge Vind paa, hvorledes de ved flig usædvanlig vidtlostig og underfundig Skrivemaade Andre med ubillig Skriverløn kan udsue: saa skal Stifte amtmanden ligeledes foreholde Skriverne, at de sig efterdags fra flig vidtloftig og aldeles utilladelig Skrives maade entholde, efterdi den Anstalt er foiet, at naar nos gen Act eller Instrument enten i Høieste: Ret eller Overhof Retten i nogen Sag bliver fremlagt eller maatte forefindes, hvor Arkene ikke saa fuldkommen og forsvarlig, baade i Skrivten og med saadan Bredde og saamange Linier, som Reglementet for Rettensbetjente i Kjøbenhavn af 22de Martii 1684 ommelder, er fuld, skrevet, da skal Skriveren, eller de, som Acten have udstedet, ved Dommen i den Sag, hvor saadan Act eller Instrument er fremlagt eller forefunden, derfor dømmes under Generalfiscalens Tiltale, og de derefter tils tales til at gjengjelde dobbelt saameget, som den, der Skriverlønnen har betalt, kan skjønnes at være forurets tet, samt derforaden første gang at betale en anseelig Mulet til Justitskassen; men, om Skriveren befins des anden gang derudi at have forseet sig, da at have sit Embede forbrudt (h). Denne sidste Post, betreffende de udstedende Acteré os Demmes lovlige Beskrivelse, haver Stiftbefalingsmanden ogsau strax at tilkjendegive Amtmændene i Stiftet til Bekjendtgjørelse for Rettens betjente i Amterne. (g) Cfr. Rescr. 1 April 1747. Reset. (h) See næstfølgende 2 Rescripter og Plac. 9 April 1783. Rescr. (til Høieste: Ret), ang. hvorledes de 8 Martii, Skrivere, som give Acter for vidtløftig beskrevne, skal tiltales og dømmes. Som Kongen er kommen i Erfaring, at endeel Rettens Skrivere i Norge skal paa utilladelig Maade soge deres For deel, ved at lade Acter og Documenter, som arteiis &c. (i) udsue: saa efterat Stiftbefalingsmændene i Norge under denne Dags Dato ere befalede at forebolde Rettens Skrivere, at de sig efterdags fra flig vidtleftig og aldeles utilladelig Skrivemaade entholde) befales, At, naar nogen Act eller Instrument i Høiesteret i nogen Sag efterdags, og fra den Tid af at denne An ordning kan vorde kundgjort og bevidst, bliver fremlage eller maatte forefindes &c. (k) Embede forbrudt. Rescr. (til Overhof: Retten i Norge), det 8 Martii. samme (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Lands: 8 Martis, dommerne i Jydland, samt Justitiarius i Høieste. Ret, og Notits til Directeurerne for de Fattiges Basen i Danmark), ang. at alle Delinqventer, som i Følge Loven fra Nørre: Jydland dømmes til Arbeide udi Børnehuset i Kjøbenhavn, skal herefter dømmes til Arbeide udi Tugthuset i Viborg (m). Saasom bemeldte Fattigvæsens Directeurer have andraget, at Lemmernes Tal i Bornehuset dagligen tiltager, saavel af de mange Betlere, der blive opbragte, som og en stor Deel Do 2 (i) Ligesom Fortsættelsen i den 2den Voßt af næstforestaaen de Rescript. (k) Ligesom den videre Fortsættelse i samme. af (1) Undtagen at her faaer Overhof Retten ikkeden for Soiesteret; fee Instr. 14 Jan. 1778, S. 21. Schous Udtog VII. 221. (m) Dog ikke frugtsommelige vinder, Rasende, Rags ftrøgne eller Brændemerkede, efter Bevilgn. 26 Aprif 1745, S. 14, og Rescr. 1 Novbr. 1771. 8 Martii. af Delinqventer, der fra begge Riger der inddommes; og fiven Tugthuset i Viborg nu er kommen i Stand.) 8 Martii, Bevilgning (og Notits Rescript til Kjøbenhavns Magistrat), at visse Skippere i Kjøbenhavn maa holde Vertshuus. Gr. Endeel Skippere af Kjobenhavn, som ved Forordn. af 3die Decbr. 1742 ere forbudne, drikkende Ware i deres Huse at fiente eller udtappe, bave andraget, at i Staden findes 204 Skippere, hvoraf ikkun 10s have Stiberumme, af hvilke nogle fare paa Island, Finmarken og Fære, nogle paa Frankerige og Spanien, nogle paa Norge, Lybek og ftersoen, og Reften fare paa Smaalandene efter Brænde og andre Landets Producter, samt at de Dorige, som i Langet ere indskrevne for Skippere, tildecls ei have Skiberumme, og tildeels ei ved deres liden Fart fan fortjene deres udkomme til Hurnes og Borns Ophold; hvorfor de, for at kunne svare deres Huusleier og andre Stadens Udgivter, samt for tjene deres Fede, have maattet avibe til at fælge 1 og Brændevin, saa at, om de nu fulde nedes til, enten at gaae ud af Lauget, eller og forlade at holde Bertshuus, skeet de den yderste Armod for Dinene: desaarsag de have begjert, at det maatte tillades dem at Fjenke og tappe l, Brændes viin og Mod. Af Magistratens Erklæring er fornummen, at de Skippere, som seile imellem Provincerne, saa og de, som ikke selv eie Fartøier, samt de, der ei seile som Skippere, et have den Fortjeneste om Sommeren, at de fan ernære dem med Hustruer og Born deraf tillige om Vinteren, naar Seis ladsen ophører; hvorfore de fleste af dem bave etableret sig med Huse og andet Tilbehør, til Bertskab at holde, for ders ved at vinde nedtorftig Ophold paa de Tider, naar de intet ved Farten have at fortjene. Alle de Slags Slippere, som ikke enten eie Fartøier, men ere ikkun Sætteskippere, saa og de, som seile imellem Kongens Riger og Provincer med Landets egne Producter, item de som fare paá Østersøen, maa være dispenserede fra Forbudet om Vertshuusholden af 3die Deebr. 1742, og tillades Vertshuus fremdeles, som hidtil at holde; hvorimod ingen Skippere, som selv eie Sartsier, og fare om de Vest, maa være tilladt, efter forbemeldte Forordning, at skjenke eller hol de Vertshuus. Bevilg Bevilgning (og Rescr. (n) til Kjøbenhavns 8 Martii. Magistrat), at Tommersvendene ved Brandvæsenet maa holde Vertshuus, naar de vinde Borgerskab. Gr. Tommersvenbene have andraget, hvorledes endeel af dem have bygt og nedsat sig i Kjobenhavn, i Tanke sig af deres Profession at fulle kunne ernære; men, da denne Pros fession nu saa godt som er nedlagt, og de lidet eller intet til Livets Ophold derved kan forhverve, saa har de været ned fagede, deels at bruge ltapperie, for derved at fuune vinde Bredet, hvilken tiden Næring de befrogte dem nu at skulle bee tages ved Forordn. af 3die Decbr. næstafvigt; og derfore have anholdet, at, som de desuden næsten alle virkelig staae under Brandordningen, og alletider saavel Nat som Dag maa være parat at mede red paakommende Ildsvaade, hvor de ofte maa være for Fare underkaftet; de og maa gjøre Brandvagt hver 32te Mat, saa og 2 gange om Maret svare Monftring; og ligeledes forrette Besigtelse over Ildstederne, med flere dem vaaliggende Byrder. for hvilket alt de dog ikke nyde videre end den liden Frihed for Indqvartering; Kongen i Henseende heraf vilde bevilge, at faa mange af dem, som ved Brandvæsenet er, eller Borgerskab paa tapperie have vundet, sig og af Øltapperie maatte betjene. Thi bevilges, At saamange af Tommersvendene, som staae virkelig ved Brandfolkene, maa være erimerede fra Forbudet ved ovenbemeldte Forordning, og at de maa være tilladt, fremdeles at udskjenke Øl og Brændeviin, naar de enten allerede have vundet, eller herefter vinde deres Bore gerskab paa Øltapperie. Bevilgning, at Muursvendene ved Brand 8' Martii. væsenet i Kjøbenhavn maa holde Vertshuus, naar de vinde Borgerskab (o). Bevilgning (og Notits ved Rescr. til Stiftbefalings: 8 Martii. manden og Biskopen i Viborg) paa et Garverie udi Viborg, og Tugthusets Rettighed dertil (p). D03 Rentel. (n) Hvorved denne og næstfølgende Bevilgn. netificeres. (0) Ligelydende med næstforestaaende Bevilgning. (p) Dette Garverie fral siden Juftitsraad Dyffels Ded ikke være til. Bevilgningen, hvortil maa sees Rescr. 23 Aug. 1743, fan lass i Rothes Rescripter III. 92 1. 9 Martii. Rentek. Skrivelse, ang. at Varndorfer og Bilefelds Lerreder, som fra Hadersleb til Markederne i Jydland indføres, maa imod den sædvan lige Told indpassere, naar derved følger behørig Con nossement, og dermed ellers omgaaes efter forordningen om Commercien (q).

15 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Lollands-Stift), ang. Løn for Skolehol Det paa Feiø, Fæmø og Askø.

Gr. Da Skolebyaningerne ere istandbragte, har Amtmans den foreslaaet, at Skoleholderen i Østerby paa, Seis maatte, fra Nyraar, af Lysepengene ved Kongens Kirker nude aarlig 24 Rdlr., 6 Stovlæs Brænde eller 6 Mdle., 1 Lispd. He og Lispd. Halm af hver Ed. af Skolens under ligaende Hartkorn, fri Græsning til 2 Koer og 6 Faar, samt Mt. af de Huusinand, som have saa voxne Børn, at de burde komme til Undervisning, 1. v.

Dette Forslag approberes, saaledes at denne Skoleholder skal nyde de 6 Skovlæs Brænde in Natura, som Benderne i Skolens Distrikt skulle stove og til Skolen hjembringe. Degnen paa Feio stal nyde aarlig 6 Rd. med fornøden Ildebrand til Skoleftuen, samt Græs og Foder til 1 Koe og 6 Faar. Degnene paa fæmø og Asko maa hver tillægges 12 Rdlr. aarlig foruden nød vendig Brændsel, samt Græsning og Foring til 1 Koe og 4 Faar. Pengene til disse Skoleholderes Belønning maa tages af Lysepengene af Kongens Kirker paa Falster og Øerne, samt af Seio Kirke, som skal pro officio være tillagt Biskopen i Fyen (r). Amtmanden og Regimentsskriveren skal paa bedste Maade besørge de Skoleholderne i saa Maade forundre Lønninger til dem erlagde. Rescr.

(q) Af Rothes Rescripter I. 564.

(r) See Rescr. 27 Jan. 1769. Rfer. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. '15 Martii. Ligning over Indvaanerne i Nibe til præsternes og Betjentenes Løn, samt at Borgerskabet maa nyde nogle Engskifter. Gr. Magistraten har andraget, at Bnens aarlige udgivter maa tages af Byens Kasse, og at ingen Borger eller Ind vaaner dertil nogen Stiffing contribuerer, foruden at de z haarde Vintere 1740 00 1741 med Jis pa Bandfloder skal have ajort Skade paa Byens 5 foftbare Broer for noale 100 Rdlr.; og derfore anholdet om tilladelse at afhænde fra Byen noale ringe Enge, kaldet smaa termaa: Skifter, i Tallet 82 Str., til Byens Borgerskab for fin Værd, en fen ved Auction eller ved anden Accord; ved hvilket forslag Byen kunde blive hjulpet. Af Stiftamtmandens Erklæring er fornummen, at, naar Byens staaende udgivter til Præ fternes og Betjentenes Len, samt Renterne af Byens Gjeld, som skal være 3900 Mole., draacs fra dens Indkomfter, faa kal der til adskillige Bygningers og s Broers, samt Skibs broens, Revierens og andre publiqve Tinas Vedligeholdelse og aarlige Reparationer alene blive 200 Rdir., som langt fra ikke til sammes B.folkning feat kunne blive tilstrækkelig, og langt mindre kunne emploieres til Gieldens Afbetaling, hvorudover Magifraten 1738 skal bave niort Anfeaming, at den Løn, som svares aarlig af Byens Kasse til de 2 Capel laner, Stiftsprovsten, Sognepræsten ved Cathrine Kirke og Hospitalspræsten enten aldeles maatte ceffere ved de nu værende Præsiers Dedsfald, eller og at til dens Beta ling maatte bevilges og henlægges Lectoratets Indkomster. Til Præsternes og Betjentenes Løn maa efter Lovens 3die Bogs 4de Cap. gjores aarlig Ligning over alle Byens Indvaanere uden Forskjel, fornemmeligen til Præs fternes Løn i Følge Lovens Pag. 441, Art. 3, ligesom Sfif og Brug er udi alle andre Kjøbstæder i Kongens Riger on Lande, paa det Byen med Tiden fan komme af fin Gjeld, og Taxten siden formindskes (s). Saa maa Dafaa Borgerskabet i Ribe nyde forbemeldte 82 Stfr. smaa Østermaas eller Engestifter igjen til deres Huse imod en vis Penge og Bederlag derfore til Byens Kasse een gang for alle, saaledes som de derom med Magistras 204 (s) See Trom. 24 Maii 1783. $133 15 Martii, ten paa Stiftamtmandes Approbation bedst og billigst kan accordere. 22 Martii, 22 Martii, Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at alle Skolebetjentenes Løn i Aarhuus: Stift skal beregnes fra Michaelis Dag til Aarsdagen derefter, hvilket herefter skal være en bestandig Regul for Successor og hans formands Arvinger samt alle andre Vedkommende (t). ( Anledning af, at der ved Skiftet efter den sidst afganane Rector i Horsens er forefalden Dispute ang. Lennens Deling imellem Stervboen og Efterkommeren, da Provsten i Horsens som Skifteforvalter har eragtet, at Lens sen, som fornemmelig skal beffaae i 2 Tjender, og betales efter Auctionsbud med rede Penge, bør regnes fra Michaelis Dag til Michaelis Dag, som er den Tid, da Tienden er forfalden og hoten gemeenligen tilendebragt, hvilken Prov. ftens Mening herrdinden Biskopen nok finder at være vel grundet, men dog ikke understaaer sig til, imellem parterne at decidere, siden hverken Loven eller Skoleforordningen der om noget vift bar determineret.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), Adskilligt ang. Contoiret i Bergen, samt at Verterne ei maa hos sig tillade Gesel: Gjæste budde (u). Gr. Hanseestædernes Secretairer og Contoirets Forstandere have andraget, at, da det fra Arrildstid af, ved Contoirene har været Skif, naar en Dreng blev antaget til Svend, ban til de øvrige i samme Handelsstue eller Gaard værende og tjenende Handelssvende har maattet give Tønde l til Bedste, som i Althuset er bleven fortæret, dog uden at hol de sig derved længere op end til Klokken 7 slet om Aftenen, faa skal nu flige Saminenkomster og Gilder Tid efter anden være bleven gjort storre og større, derved være bleven begaaet grove Ercesser, og nu kommen faa vidt, at en nye indkom mende Svend, af de andre, endog imod sin Billie, næsten tvinges til at anskaffe 2, ja flere Tender 1, Brændevin, Viber og Tobak, da de fleste Svende af Contoiret indfinde sig, drikke sig deufne, og drive Natten igjennem med Rafen, Strigen og anden uanftenbig Forbold, samt derhos ved flige Gjæstebudde viikke uforsigtige Omgang med Lys og Ild, o (t) See Rescr. 26 Octobr. 1759 og 7 Maii 1772. med (u) Bed det gauffe Rescript man lægges Merke til, at de Tydße have nu ingen Stuer i Contoiret. med at lobe omkring med Tobakspiber i Stuerne og paa faa. 22 Martii, danne Steder, hvor en Mængde Hamp og andre brændende Materialier findes oplagt, m. v. om at de Tienende uden nogen Opfigelse forlade deres Tjenester, og igjen ftuar af an. dre blive antagne: desaarfag have de proponeret 1) om disse Gilders Afskaffelse; 2) Straf for utilberlig forhold af Sven. dene den 12te Octobr. fidilleden; 3) at Sager om Forseelser af Borgernes Gefeller og Drenge skulle af den Contoirske Ret undersøges og afftraffes; 4) at Samp ei maatte oplægges paa aabne Steder; 5) at ingen med tændt Lys maatte gaae i fri Luft, men at Vedkommende fulle anffaffe sig Lygter; 6) forbydes at smøge Tobak i pakboderne og paa aabne pladser paa Garpen og den Contoirske Brygge; 7) om Drenges Omfigelse. De hidtil i gdstuerne paa Contoiret holdte Gesel. §. 1, eller Svende Gjæstebudde forbydes strængelig og alde les under 20 Rdlrs Mulct for dem, som anrette fligt, og 10 Rdlr. for hver af de andre Svende, som sig derved indfinde, hvilke Strafpenge, dersom de Skyldige ere Svena de paa de Tydske Contoirske Stuer, skal erlægges til det Tydske Fattighuses Forstandere, men, naar de Skyldige tjene i de Norske Contoirske Borgerstuer, skal saadanne Strafpenge betales til Kirkens Fattighuses og Skoles, Christi Krybbe faldet, dens Forstandere (v) alt under Udpantning ved Byens Underfoged eller Vagtmester. Ligeledes forbydes strængeligen, at ingen Viin eller Øl tapper, Kromand eller og andre, der holde deslige Huse, maa holde eller tillade Samlinger til deslige Gesel Gjæstebudde og Gilder i deres Huse under lige Straf af 10 Rdlr. at erlægge til bemeldte Baarskirkes Fats tighuses og Skoles Forstandere, og hetmed saaledes baade de Tydske Contoirfte Sorstandere som og de Torste borgerlige Stuers Ældste bør have et vaaget Die, da de, faasnart de komme i Erfaring, at noget herimod er bleven handlet, sligt strax for Politie Rettens Committerede skrivtlig og omstændelig have at tile 205 (v) Forandret ved Anordn. (i Rescr.) 7 Octobr. 1754- Cap. 4, Art. 15, S. 3, cfr. Cap. 1, Art. 9. §. 2. §. 3. 22 Martii, tilfjendegive, paa drt at Sagens Beskaffenhed ufortovet fan vorde ført ad Protocollum, og Politiemesteren der efter fan vorde injungeret, samme nærmere at lade undersøge, da han derom uden Ophold haver at indsende sin Selation til Rettens Committerede, som derpaa efter Beskaffenheden have at give deres Eragtning, i Følge af hvilken Forstanderne af Fattigskolen kan vide, hvad de paa saa Maade, som evenmeldt er, hos, de Skyldige bør inddrive. Bergens. Byes Borgere med deres Tjenere, Gefeller og Drenge kunne ikke indtrækkes fra deres Værs neting under det Tydske Contoirs Net, saasom slig Jurisdictio Domeftica, efter forundte speciel Privilegium, tilkommer de Tydske Contoirske alene over deres Tydske §. §. 4.6. Gefeller og Drenge (x). Med de i 4de, 5te og 6te Pos ster forestillende Auftakter skal det forholdes efter hvis ders om saavel i Politics Anordningen, som Byens confirmerede Privilegier er regleret og befalet; hvorfore Vedkommende, naar noget herimod forsees og forbrydes, saadant strap uden Afsky uopholdelig til politiemesteren have at an give til Undgjeldelse og Strafs Lidelse for dem, som i §. 7. Slige Forseelser findes Fyldige (y). Naar nogen Dreng maatte have retmessig Aarsag at forandre sin Tjeneste, da stal saadan en Dreng først opsige samme i rette Tid; og maa ingen usbonde ham igjen i sin Tjeneste antage, førend skrivtlig Beviis er bleven fremviist fra forrige Principal, som desaarsag under vilkaarlig Straf ei maa negte sin Tjener slig Afskeed, det være sig ond eller god (z). Endelig skal de Tyofte Contoirske Bes tjente (x) Bortfalder ved sammes Cap. 4. Art. 2, see Rescr. 6 Novbr. 1744, §. 1. (y) Endeel igjentaget eller forandret ved sammes Cap. 3, Art. 11, 15, 16. (cfr. Rescr. 17 Juni 1768 og. §. 6. af 23 Junii 1779.) (z) See nu sammes Cap. 4, Art. 4, samt Art. 15, 9. 2, 5. tjente efterdags 1) saavel ved Ankomsten til Bergen 22 Martii. (efter Forordn. 24de Jan. 1710) som og ved deres Bortreise derfra betimeligen anmelde sig hos Øvriga heden der paa Stedet, samt forsyne sig paa samme Maade som alle Bortreisende med vedkommende Byens Øvrigheds sædvanlige Pas; og 2) naar de vorde tilsagde, mode paa Raadstuen, for at anhøre de fra Kongen eller Collegierne tilsendte og dem concernerende Befalinger eller i andre Maader gjorte Foranstaltninger. Resolution, ang. Pension af Postkassen til 2Martii. visse Slotsbetjentes Enker, m. v. (a) Generalpost Amtets Skriv. (til Postmesterne), 26 Martii. ang. et Hovedpost Contoir i Elmshorn, Brevtaxten (b), og at Breve til Pinneberg skal addresseres paa Elmshorn. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus 29 Martii. Stift, og Notits til de Deputerede for Financerne), ang. Artillerieheftes og Knegtes Anskaffelse af adelige Sædegaardes Eieve, Præsteskabet, Beneficiarii og Proprietairer ved det til Marche af den Norske Armee destinerede Corps (til Lettelse og Skaansel for Almuen, hvis Heste fot det meste i Svertrangen vare ødelagte.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Trond: 29 Martii. hjem Stift), ang. (at lade overalt forbyde, at ingen under vedberlig Straf maa forefaste enten Supplicanten Th. Syvertsen eller andre, at de ere Sinner, saasom de skal agtes og ansees lige med andre Kongens Undersaatter. ( Anledning af Begiering fra Th. Syvertsen, Sauamester i Fosens Præstegjeld, som an drog, at han var findet at ægte en Bondedotter, men at ban (a) See Rescr. 13 Aug., 12 Novbr. og 3 Decbr. 1745. (b) Imellem dette og Jßeboe 2 L., Hamborg 2 2. og Altona 2 f.; men ellers som Carten for Jnchoe i.Sdn. 1734 og senere Anordn. 29 Martii, han i dette Forsæt hindres derved, at, da ban er føb af Finne Forældre, bliver bam dette stedse forefast og bebreidet, endkjent han fra fin Ungdom af er opdraget, oa har tjent, iblandt Bønderfolf, samt i sig Tjeneste sig upaaklagelig ops ført og forholdet.) 29 Martii. 29 Martii. 2 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands-Stift), ang. at den Underfoged Bladt i Helsingøer, paa hans af Magistraten meddeelte Bestalling, givne Kongelige Confirmation skal ikke saaledes være at forstaae, eller, at udtyde, at Magistratens Myndighed, som dem efter Loven er tillagt, derved i nogen Maade er bleven ophævet. (Saasem han troede, et mere at dependere af Magistraten.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at den Kjøbmand Jan von Osten under 10de Julii 1739 meds deelte Bevilgning paa den ved hovedet af Nyhavns Canal indrettede Tømmerplads ei skal ertenderes længere end paa hans og nu havende Hustrues Livstid, siden ingen Privilegium eller Bevilgning maa udstedes, hvorved nos gen bliver tilladt efterdags, at oplægge Syrre Materias Tier paa noget andet Sted end alene paa de privilegerede Tommerpladse, i Henseende til den deraf befrygtende Ildsvaade. ( Anledning af Havne Commissionens Er klæring). (c) Resolution (til Commandanten og Amtmanden paa Bornholm), ang. at det med de Militaires Jurisdiction paa Bornholm i alle Maader, som hidtil brugeligt har været, skal forholdes, saa at de Militaire, som virkelig staae i Kongelig Gage og Sold, for deres Personer og i de Ting, som Forordn. af 10de Aug. 1695, S. 24 melver om, skal staae under det militaire Norum, men, hvad deres Eiendom af Bøndergods, borgerlig Næring, Skat, Told og andre deslige (c) See Brand Ordn. 9 Maii 1749, Art. 2, Rescr. 30 Man 1755, iamt Plac. 28 Martii 1757, 1 Decke. 1766 og 28 Septbr. 1775. deslige Ting angaaer, sortere under den civile Juris 2 April, diction (d). Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. atlokke spillet fra Nicolai Kirke skal forflyttes til vor Frue Kirkes Taarn, som skal nyde det den 7de Jan. 1736 givne Privilegium, imod at betale dets Gjeld af 6000 Rd, som af Particulaire kassen maa foreskydes, indtil de igjen fan vorde afbetalte (e). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at den efter Borgrets Præsidentens Ansøgning skal uden Ops hold beskikke Actor i flige Tilfælde og Omstændigheder, som anført, (nemlig en Delinquent var i Borgretten til bemt at betale Jgield og Evigield, samt have fin Hovedlod til Kongen forbrudt; nogle Borgere og en Præcurator fadde inde med Delinqventens Effecter, og vilde ikke godvillig ud levere dem til Skadesloshold for Kongens Prætenfion m. v.: hvorfore han af Magistraten begjerede den i Sagen brugte Actor conftitueret til at indkalde benævnte Borgere og Pros curator for Bntingsretten, og indtale Effecterne; men, da den undslog sig derfor, begjerede af Kongen den befalet, faas vel nu at udmelde Actor, som og ellers berefter i andre lige Tilfælde, Kongens Prætenfioner vedkommende, hvor han fulde være foraarfaget, ved Stadens Jurisdiction dem at lade indtale, at være bam affieerlig med behovende Actors Udmeldelse). (f) 5 April. 5 April. Admiralitets Skrivelse (til Magistraten i 9 April, Kjøbenhavn), ang. at ikke nogen Soe-Enroul lered maa tillades at tage Borgerskab, uden han foreviser Admiralitets Collegii Tilladelse (hvilket un der 22 de Aug. 1742 allerede er befalet, men desuagtet ere Borgerskabsbreve til dem uden Enroullerings- Chefens Con fers af adskillige Magistrater og i Kjobenhavn udadte; men Resol. af 1742 communiceres nu, paa det ikke flige folk skal nyde Kongens Penge som Enroulerede, og, naar det epten bem selv behagede, eller og, naar Kongen dem meet, som (d) See Rescr. 21 Julii 1746. nu (e) See Rescr. 10 April 1744 og Priv. 5 Febr. 1746. (f) See Rescr. 5Septbr. 1760; bortfaldet ved Forordn. 15 Junii 1771. 9 April. nu i denne Kid, behøvede, skulde producere et Borgerskabs. brev, og paallaae, som Borgere at blive fritagne, og af Magistraten baandhævede.) (g) 19 April. 19 April. 20 April, Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Politie Inquisition efter stiaalne Koster i Kjøbenhavn (h). Gr. Kongen har med megen Misbag fornummen, at der il Kiøbenhavn paa nogen Tid, frem for tilforn, adillige Tyverier, baade ved Indbrud og i andre Maader, er gaaet iSvang, uden at Gjerningsmændene ere blevne opdagede. Naar et eller andet Stykke af ftiaalne Roster bes viisligen antræffes hos nogen, da skal det være Politien uformeent hos samme Folk efter det øvrige af Tyveriet at inqvirere, og deres Værelser tilligemed deres Lukkel ser at aabne og randsage, og det uden noget Ansvar eller Tiltale at have. Rescr. til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at Præsteboligen paa Frideriksberg skal af Præsten kjøbes for 100 Rdlr., som tillægges Børne, huset paa Christianshavn, og siden igjen fjøbes af Præst efter Præst indtil 500 Slölr., i det høieste, samt Præs sterne, Mand for Mand, vedligeholdes; men Degnen haver i Følge Loven selv at holde sin Bolig vedlige, og samme forbedre, CJ Anledning af Præstens og Degnens Andrageude, at, endfient Kongen bavde forfonet dem med Boliger, maatte de dog aiore endeel Bekostninger derpaa, hvorfor de begierede Vederlag af Efterkommerne, eller aarlig noget til Reparationen, m. m.) $ Gen. Kirke Insp. Coll. Skriv. (til Biskopers ne i Danmark og Norge), ang. Lister, som Præsterne skulle holde over Militaire. Gr. (g) f Rothes Rescripter II. 608; see Rescr. 11 April 1749 med paaberaabte Forordn. af 1770. (h) Cfr. Rescr. 30 Julii.1751. Gr. Efter Kongelig Befaling (i), i Anledning adskillige 20 April. Eid efter anden indkomne Klager, ang endeel af de Militais re, saavel Officerer som Gemene, deres Lunkenbed, endog i den udvortes Christendom, deres Fremturelic i aabenbare Synder, Guds Naades Foragt, Afbold fra Sacramentet, Gudstjeneßtes Forsommelse, Leiermaals Begaaelse, og ad- Fillige Opfund til at skjule den &c. Biskopen skal tillægge alle Garnisonspræster, saa og Præsterne i de Kjøbstæder, hvor Garnison, stor eller liden, og hvad enten det er Infanterie eller Cavallerie, un er, eller herefter indlagt vorder, den Ordre, at enhver af forbemeldte Præster gjør sig en Liste over de militaire Officerer og Gemene, som i Garnison ere liggende, eller i Kjøbstæder indqvarterede, saavidt skee kan, saaledes, at i samme Liste, ved enhvers Navn, antegnes Personens Tilstand. i det Aandelige, og hans udvortes Opførsel i de Pligter, som en Chriften er anstændig, hvilket Præ ften af sin yderste Flid, dog i al Stilhed og for sig selv, haver at udforske, og tage vare, at samme Lister ikke soms me for noget Menneskes Dine, men holdes ganske ges heimt, eftersom ved samme alene sigtes til, at forskaffe den Prast, som de siden komme til, en neie Underretning om Personens Tilstand, for derefter at indrette sit Embede med ham: af hvilken Aarsag da eg, saa tidt samme Gars nison eller indqvarteret Mandskab udflytter fra Byen, Præsten strax skal sende sine over dem holdte Lister til Biskopen, hvilken igjen skal tilsende dem den Præst, hvor de samme Folf igjen komme til at ligge,, eller blive indqvarteret, eller om Regimentet faaer sin egen Præst, da til Regimentspræsten; dog at 23 iskopen først igjennems laser saadanne Lister, og, om deri skulde findes noget, som den følgende Præst ei bør vide, da udsletter det, inden de forsendes videre. (i) See Rescr. 30 Decbr. 1749 Rescr. 26 April. 26 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge), ang. Indberetning, ifald fremmede Krigsskibe og armerede Fartøier lebe i Havn (k). Gr. Som det ved disse Conjuncturer; og nu imellem adfillige Europæikke Riger og Stater værende Feide, kunde mueligt hænde sig, at nogen af samme Puissancers Krigskibe ved Storm eller anden Tilfælde maatte foraarsages at indlobe i en eller anden af Kongens Havne og Seeskæder: faa befales, At Stiftbefalingsmanden tilholder Magistraterne i Soestæderne, og andre Betjente, der boe nær ved Havnene eller Ladestederne, hvor ingen Magistrat er, at, em noget fremmet Krigsskib eller andet armeret Sars toi til en eller anden af Kongens Havne indkom, og sig der vilde opholde, de da strax have at erfyndige sig, hvad Nation fligt Skib maatte tilbere, af hvad Aarsag det havde søgt Kongens Havne, og hvor længe det der tænkte at forblive, med videre dets Foretagende, og derom strax deres Rapport til Stiftamtmanden at indsende, for fligt Kongen igjen at referere; og, paa det sligt ligeledes fan vorde iagttaget, af de Amtmænd, hvis Districter gaae ud til Havet, saa haver Stiftamtmanden denne alte befalede Foranstaltning vedkommende Amtmænd til Efterretning og Efterlevelse strax at lade bekjendtgjøre. Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. at Bønderne paa Bornholm ei, naar de ville overlevere Memorialier, maa sammenrotte sig. Gr. Efterat Amtmanden, Provst Buchhave og Amtsfor valteren ere den 13de Julii 1742 befalede at træde i Com mission til Commandanten, for at overlægge og regulere adskillige Borringholm vedkommende Eing, og for dets Inds byggere tienlig eragtende Poster; og nu af Commissariernes Melation af 9de Marti sidstleden er iblandt andet fornummen, hvorledes der paa Landet en stor Mængde Bønder skal have (k) Cfr. Rescr. 10 Novbr. 1779. fanket fanket sig tilsammen, og i fandan stærk Forsamling den 26 April. 13de Febr. næt forben, til Commandanten ladet overlevere en deres Memorial, hvorved de have anboldt om Befrielse for Starpretterpenge, samt derhos begjert, at der maatte, Fee en Forandring i den approberede Indretning med Drago ner og Soldater, med videre: befales, Ar Amtmanden forbyder Bønderne, at de herefter et maa understane sig saaledes at sammenrotte sig, saafremt de ikke ville vente sig derfor med vedbørlig Straf at vorde anfeet (1). Rescr. (til samme Amtmand, og Notits til 26 April. Stiftbefalingsmanden over Sjellands: Stift), ang. Skifter efter Lodserne, og Auctioner hos National Officererne paa Bornholm. Gr. Byfogden i Ronne har andraget, at, da en Borgers mand sammelteds, der tillige var Stedets Lods, ved Deden afgif, bar han firar forfeiet sig til Stervboen, for at regis frere og vurdere den Ufdedes Effecter; men, da endelig Stifte fulde holdes, skal den militaire Jurisdiction derved tillige ⚫have indfunden sig, da dog bemeldte Bojoged formener, at en Lods er en civil Betjent, i hvilken Henseende Skifterne efter Lodferne og deres hustruer altid skal være bleven fors rettede af Byens Øvrighed: hvorfore han har udbedet sig Resolution, om Lodserne al regnes for civile eller militaire Personer, og hvem det tilkommer deres Skifter at forvalte; ligesom han og bar forespurgt sig, hvo med Rette tilkommer at holde Auction bos de nationale Officerer til Heft eller Fods, der bruge Avling, paa Bornholm. Af Stiftamtmane dens Erklæring er fornummen, at Lodserne ligesaavel paa Bornholm som andensteds ikke have andet Værneting, endog hvad deres Embede er angaaende, end hvor de holde Dag og Dil, og at intet Erempel derpaa haves, at de, angaaende deres Skifteforvaltninger, have sorteret under den militairiske Jurisdiction, faasom de ingensteds som unlitaire Personce aufees. Stifterne efter Lodserne skal forrettes alene af den civile Jurisdiction, og ikke af den Militaire (m); men angaaende Auctionernes Holdelse hos de nationale Office: (1) See Rescr. 19 Maii 1747. (m) See Rescr. 24 Maii 1743. IV. Deel, 2Bind. 26 April. Officerer til Hest eller Fods i Kjøbstæderne, der ogsaa bruge Avling, saavelsom og hos dem, som bruge Avling og boe paa Landsbyer, da skal det dermed have sit Fors blivende ved Lands Lov og Ret (a). 3 Maii, 3 Maii. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge, samt Magistraten i Kjøbens havn, og Notits til Nentekammeret), ang. hvad der af Chirurgis, samt ved Barbeerdrenges Indskrivelse skal til Amphiteatri Underholdning bes tales, m. v. om Examen Chirurgicum. Eftersom ved et Rescript af 28 de Junii 1737 er re solveret: 1) at enhver ny Amts Chirurgus i Kjoben, havn, saa og (o) qvartaliter 8 St. Dansk: saa befales hermed Stiftamtmanden (Magistraten), at lade denne Resolution og Anordning til enhvers Efterret ning bekjendtgjøre. Rescr. (til det medicinske Facultet og. Magi straten i Kjøbenhavn), ang. Jordemodrenes Antal i Kjobenhavn, og Bekostningen ved deres Examen og Eeds Aflæggelse. Gr. Professor Buchvalot har forestillet, om ikke Antallet paa Jordemodrene i Siebenhavn inaatte ertenderes til 60, paa der Fufferier og mange deraf flydende farlige Sviter kuns De forekommes, og at der tillige kunde baves et Seminarium, hvorfra hele Riget med babiles Jordemoore kunde vorde fors synet; og derbos gjort Corslag om de Omkostninger, hvilke, saavel til deres Eramen at nostaae, som til deres Eed for Magistraten at aflægge, udfordres. (n) See Forordn. 16 Junii 1752. Fors (o) Alt dette ligesom de 7 Paragrapher i Vlac. 6 Maii 1743; see Skriv. 8 Octobr. og Rescr. 18 Novbr, 1743, samt 28 Jan. 1744; Afgivten modereret ved R. 3 Julii 1744, 26 Movbr. 1768 og 22 April 1769; om Era. men see Rescr. 22 Maii 1744 00 27 Octobr. 1774 samt Forordn. 22 Junii 1785. Forbemeldte Jordemodres Tal maa til 60 ertende: 3 Maii. res (p), og deres Examen, det stemplede papiir ibes regnet, med alle Omkostninger maa ikke overgaae 9 f.; dog at de Uformuende, som bevise deres Fattigdom, skal være fritagne, for at betale videre, end hvad der ftemplede Papiir til Attesterne foster; og paa lige Maas de, som oven er melot, skal det forholdes med Jordemo drenes Eeds. Antagelse. Rescr. (til Missions: Collegium, og Notits 3 Maii. til Rentekammeret), ang. at 6te og rode Penge ved Vaisenhusets Jurisdiction maa tilhøre dets Inspecteur. Gr. Collegium Bar forestillet, at efter en forben værende Miffionarium i Dindien, som efter fin Siemkomit fra Indien har bavt sit Eilhold i Vaisenhuset, og for næsten 2 Aar siden paa Udreisen til Tydskland ved Deden afgif, er, i Anledning af Vaisenbufets Juftruction af 21 de Julii 1727, som tillægs ger dets Directorio en særdeles Jurisdiction, hvilken qvoad primam inftantiam administreres af Husets Inspectore, bleven bolden Stifte, som i Henseende til, at de competente Arvin ger maatte opseges i Saren, Markbrandenborg, Pommern og Voigtland, med temmelig Vanskelighed og Bidtløftighed er nu bragt til Endskab, og hvoraf Siette og Tiendepenge, som Kongen af de af Landet udførende Midler kunde tilfalde, vilde bedrage sig 364 Rdlr. 4 Mt. 64 St. Men, som dette Skifte er det eneste, der har været af nogen Importance ved Waisenhuset fra dets Stiftelse af, det og ikke er venteligt, at flig Cajus igjen lettelig kunde eristere, faa bar Collegium derbos begiert, at, ligesom en og anden Jurisdiction findes benaadet med Siette og Kjendepenge af flige af Riget ud. gaaende Arvemidler, Kongen da og ligeledes vilde forunde Vaifenbusets Jurisdiction, og den som samme bar at betjene, som en liden Soulagement og Forbedring, for hans ved Skifterne havende meget Arbeide. Ikke alene forskrevne 364 Rdlr. 4 ME 6 St., men endog hvis Sjette og Tiendepenge, som Kongen i lige Tilfælde efterdags ved Vaisenhusets Jurisdiction kunde tilfalde, maa bemeldte Jurisdiction tilhøre, og til Vaisenhusets Inspecteur, som de i saa Maade fore. Ee 2 faldende (P) Cfr. Rescr. 13 Martii 1750. 3 Maii, faldende Skifter forvalter (q), være fjenket og hens lagt (r). 3. Maii, 3 Maii, §. I. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus, og Notits til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. at de 2 Secretairer ved dette Collegium accorderes Aarhuus: Lectorats Indkomster til lige Deling, indtil Ribe Lectorats Indkomster bliver vacant, da de skal tillægges bemeldte 2 Secretairer; og skal Rector samt Conrector i Aarhuus derefter nyde Indkomsterne af Aarhuus: Lectorat (s); ellers haver samme Rector og Conrector herefter at forrette Lectoris Vices ved Skolen in Theologicis (t). (Anledning af Rectors og Conrectors Anfagning, at nyde det nu vacante arbuuss Lectorat, siden deres Indkomfter vare simaa, og Veilby: samt Aaby: Præstekalde derfra separerede.) Anordning (ved Rescript sendt (u) til Stifts befalingsmanden og Biskoperne paa Island, samt notificeret Generalkirke: Inspectionen) for de Latinske Skoler, og om privat Information samt Dimitteredes Øvelse i geistlige Forretninger, paa Island (v). Paa Island skal være 2 Latinske Skoler, een i hvert Stift ved hver Domkirke, nemlig den ene paa Skal holt for, de 3 Landfjerdinger Øster, Sonder og Vesters Dele, og den anden paa Hole i Hjaltedal for Nordfjerding; hvilke Skeler al agtes som et Seminarium Ecclefiæ der (a) See Forordn. 15 Junii 1771, §. 15. paa (r) See Plac. 10 Juni 1778, S. 5 og Prom. 2 April 1780. (s) See Rescr. 30 Julii 1745. (t) See Skoleforordn. 11 Maii 1775. (u Tilligemed næstfølgende Anordning. (v) See Real. og nordn. (Rescr.) af 10 Junii 1746, Rescr. 4 Mail 1759, og Skoleforordn. 11. Maii 1775 §. 73§. 2. paa Landet, hvor stedse skal underholdes saadanne Do. 3 Maii, centes og Difcentes, at derfra altid kan haves saa dyelige Personer, at dem geistlige Embeder kan betroes, og samme efter den Islandske Kirkes Fornedenhed, og ligesom Omstændighederne det udfordrer til den christelige evangeliske Religions Øvelse, og til destobedre Haand. Hævelse der i Landet, næst Guds Bistand, vel og tilbor ligen kunde forsynes. Over disse tvende Skoler skal Stiftbefalingsmanden tilligemed Biskoperne have, faavidt Institutionen og Disciplinen angaaer, Direc tion; hvorved dog Provsten i det Herred, hvor hver Skole boldes, og Sognepræsten ved hver Kirke skal have Tilsyn og note Indseende, at dermed gaaer vel og ordentligen; men, hvad Skolernes Oeconomie angaaere da skal Biskopen og Laugmanden, hver i sit Stift og Langdomme, saavelsom Landfogden, have Opsyn med Lærernes saavelsom Disciplenes Kost, Løn og den Bekostning, som dertil behøves: be skal aarligen fordre, igjen nemsee og paátegne de Regnskaber, som denne Anordning udfordrer, og, naar Regnskaberne af dem ere revis derede skal de samme med de gjorte Mangelsposter indfende til Stiftbefalingsmandens nærmere Revision og Approbation, hvorefter hver koles Deconomus sig haver at rette. Og skal hver Stoles Oeconomus til en bestemt Tid om Aaret, som i Landet beqvemmest eragtes, gjøre forbemeldre Øvrighedspersoner fuldkommen Rede og Rigtighed for alt hvis han i saa Maader har under Hans der. Lurerne ved hver Skole skal være en Rector. og Convector eller Collega. Rector skal antages og bestikkes af Stiftets 23iskop alene, men derpaa anholde om Kongelig Confirmation, hvilken fra det Danske Cane cellie udfærdiges for det, som anordnet er for Sognepræ sters Kaldsbreve til de middelmaadige Kald paa Island at kal betales. Convector eller, Collega antages af Bisko: Ee 3 pen §. 3. 3 Maii. §. 4. §. 5. §. 6.

pen og Rector tillige, uden videre Confirmation. Dog maa hverken Rector eller Conrector admitteres til Skole Embede at forrette eller tiltræde, forinden de have fremlagt gode Beviser om deres nstraffelige Forhold i Liv og Levnet; dernæst ere examinerede, og have aflagt Preve paa deres Duelighed til Embedet; og endelig aflagt Rectors: Eed: og skal Rector derforuden altid paa Uni versitetet i Kjøbenhavn have udstaaet Examen Theologicum (x). Til Lærere skal ved forefaldende Vacance ud vælges de, som af studerede Personer paa Landet ere de beqvemmeste, ei alene i Henseende til Lærdom, men derhos og besidde Naturens Gaver til at kunne lære og undervise i en skikkelig og anstændig Opførsel i Sæder og Omgang, der har sin Oprindelse af, og grunder sig paa en sand Gudsfrygt og Ustraffelighed i Lærdom og Levnet. Rectos res maa være givte; og, naar En agter at givte sig, skal baade Biskopen og Oeconomus vare ham be hjelpelig til at faae en Boepæl for sig og hustru, saa nær ved Skolen som mueligt; dog skal disse givte Skole tjenere ikke have det til at besvære Bispestolen med deres Familie, saasom deres Hustrues og Families Forblivende páa Bispestolen beroer alene paa 23istopens og Oecono: mi Godvillighed og Foielighed imod dem, hvilken Kongen dog haaber dem hellere i Nødsfald betees, end at Skole: Embedet derover skulde blive forsomt, eller Skolen skilt ved en brav Mand, naar hans Omstændigheder ikke tillade ham at være ugivt. Skulde der befindes saadan Mangel paa duelige Skolebetjente, at en præstemand, der har faaet Kald, maa forlanges dertil for sin bekjendte Dueligheds Skyld, da bør han paa Bispeno Forlangende paatage sig det vacante Lærer Embede i Skolen, og det i det mindste for saa lang Tid, indtil en anden dygtig Lærer (x) Cir. Gfofeforordn. 11 Wail 1775, S. 3, 09 Er. 3d.. samme Dato S. 13. §. 7. Lærer kan onskaffes, da hans Menighed imidlertid ved 3 Maii. abopræster eller Guuscapellan, efter Biskopens Foranstaltning, stal forsones; men, antager han det vacante Lærers Embede i Skolen aldeles, da skal ham til ftanes Gang og Sæde neft efter Provsterne, eller Forhaabning til bedre Promotion efter beviiste Prove om fin Duelighed. Rector og Collega skal, som det retsindige Læreres Pligt er, baade inden og uden Skolen, baade hemmelig og aabenbare, i al teres Opførsel, Van del og Foretagende foregaae den studerende Ungdom, saas velsom alle og enhver saaledes, at Ungdommen af dem. funde tage gode Exempler, og deres Lv og Lærdom kan være til Opbyggelse og uden Forarge se, saa at de ikke med deres Lærdom., Liv og Levnet deres Embede vanære, men føre deres Underhavende paa den sande Christendoms Vei og sig derpaa grundende anstendia Lernet og Opførsel. Domkirkens Præst skal, som Skolens Siclesorger, baade selv ved sin Nærværelse i Skolen, saa og ved private Forespørgsel hos Lærerne og de Lærende, erfyndige sig om hvers Forhold, og om noget herimod begaaes, eller no gens Forseelse befindes, da efter forefundne Beskaffenhed i al Sagtmodighed, dog alvorligen, at erindre enhver om fin Pligt. Og, paa det at dette tilforladeligen funde skee, faa skal Stiftbefalingsmanden og Biskopen drage Omsorg for, at saadanne Personer til Præster for Domkirkernes Menigheder beskikkes, som ere af den Alder, og saavel-bekjendte for Lærdom, Retsindighed og anden Duelighed, at der af dem kan ventes, at de saavel i dette som andre deres Embede vedkommende Ting, fagttage deres Pligt: hvorfore der og stedse skal sees paa, at Rector Schola, Pastor Cathedralis og Conrector Scholæ, alle ere af den Dygtighed, og der imellem dem er saadan en Liighed, at Een af de 2 Sidste altid, Maar Fornødenhed det udkræver, kan, og er istand til at Ee 4 for 3. Maii, forvalte Rectors Vices i Skolen. Og maa Domkirs §. 8. Fens Præst, nar han dertil Har Leilighed, i Stolen overvære hvad som der gjøres og foretages, holde Catechis sation med Disciplene i Kirken eller Skolen, og give dem Anvisning til theologisk Øvelse, særdeles dem af den sverfte Klaffe, som snart fra Skolen skal dimitteres; de Lærende skal herudinden for ham og hans Undervisning bære og have samme Respect og Erbodighed, som for des res sædvanlige Lærere, ligesom og ham, naar han paa foreskrevne Maade ugentlig anvender nogle Timer til Disciplenes Nytte, derfor af Oeconomo al betales 10 Rdlr. Begge Lærere i de latinske foler skal overs alt føre et ædrueligt, indgetogent, ærbart, gudfrygtigt og epbyggeligt Levnet, uden vidtloftig Selskab at søge med nogen; indbyrdes leve samdrægtig og enig; flittig con ferere med hverandre om Disciplenes Profectibus, og hvorledes de forefaldende Forhindringer i Skolevæsenet paa gjerligste Maade kan forebygges; Rector skal elske og reilebe fin Collega; Conrector bot ære og følge Rectors vel grundede Confilia; findes hos een af dem nogen Slags Brost, som kunde give Ansted hos andre, og især hos Disciplene, da bør den ene derom paaminde den anden t al Kjerlighed, men ikke forkleine ham hos andre, langt mindre hos nogen af Disciplene: de skulle skye al Grov hed og Ureenlighed i alt deres Vasen, at de ikke skulde anfees for Pedantere i Sæder, Gebarder, Klæder eller andet, som falder Folk i Dinene; og derimod beflitte sig saavel paa udvortes, som indvortes Reenhed og Stikke lighed, og vise sig at være et godt Erempel for alle, især for deres Underhavende og dem selv indbyrdes. Saa skal og samme Lærere hermed strengeligen være forbudet, at drive nogen Handel med Brændeviin, Tobak og andre tilhandlede Kjøbmands: Ware, paa Bispegaarden eller andensteds. Derimod skal de flittig correspondere med riffe Stikkelige Folk om deres Disciples Opførsel, medens de ere fra Skolen, for at faae god Underretning om dem, og destobedre at kunne holde dem i Ave, baade uden og inden 3 Maii, §. 9. folen; ligeledes have de eg, naar det fan være gjørligt, at correspondere med lærde folk i Danmark over lærde Sager, som henhøre til deres Forum, og derved søge at gjøre sig mere og mere habile i deres Embedes Forretninger, saafreint de vil vente sig nogen videre Befordring i Fremtiden; ligesom der og ved deres gjørende Ansøgning, om de ellers vil vente, at der paa, skal vorde reflecteret, altid bør følge udførlig Erklæ ring og Attester om deres Nidkjerhed som Skolebetjente, og Duelighed til det Embede, de anholde om. En Rece tor Scholæ i Island skal ikke være forbunden til at tage Magistergraden, men, om han den forlanger, skal det være ham tilladt, til Decanum Facultatis Philofophica ved Universitetet i Kjøbenhavn' at indsende nogle Specis mina, hvoraf hans Duelighed til denne Grad kan fjens des, hvorefter, naar han dertil findes dygtig, hans Navn. stal optegnes blandt deres Tal, som ved første Promotion til Magistri blive creerede. Og skal han for samme Grad ei betale mere end den, som mindst giver. (y). Rector, saavelsom Conrector, skal af alle agtes og §. 10. eres som hæderlige og vellerde Mænd, saalænge de ikke ere overbeviste, sig anderledes at have betret, end saas danne Mænd vel sommer; og skal Rector desforuden i alle Samqvemme agtes af lige Værdighed med Dom: Fivkens Præst, og for ham, saavelsom andre Proster, naar han er ældre i Embedet, have Gang og Sæde. Skulde nogen af Skolebetjentene findes enten udygtig, §. 11. eller, efter foregaaende Paamindelse efter Loven, forsommelig eller forargelig, uden eller inden Ekolen, Ec 5 (y) Cfr. Skoleforordn. af 1775, S. 3. da §. 13. 3 Maii. da skal Bispen have Magt at removere ham, og søge et Art. 12. andet dueligere Subjectum i hans Sted. Rector Scholæ ftal, foruden beqvem Værelse, Seng, Lys, Tvet og Spise, nyde 60 Sidle. aarlig Løn i rede Penge, hver Rdlr. til 48 Fiske beregnet, hvad enten han faaer samme Løn i Speciedaler, Kroner eller andet, som han behøver, og Oeconomus fan bedst med ham derom forenes; men med Jordegods, Land Dre og Qvæg at tage i hans Salarium, skal han ikke besværes videre, end han selv vil, besynderlig saalenge han ikke er gibt, og har nogen vis Bopæl, hvor han fan bedre holde og bruge Qvæg, end som naar han var ledig Person. Convector fal, foruden ligesaa beqvem Værelse, Seng, Lys, Tvrt og Spise, have i det ringeste 30 Nolt. Specie, beregnet paa samme Maade, som om Rectors Løn er meldt. Saalange Skolens Tienere ere i deres Function, og ikke suspenderede, endfkjent der ere Ferier i Skolen, skal de nyde deres Kost og anden tillagt skikkelig underholdning; opholde de sig uden for Bispegaarden, endstjent det maatte være paa nogen Tid med Biskopens Tilladelse, da gives dem ingen Kostpenge af Oeconomo, medmindre de ere reiste i Skolens Wrinde, og dem ved samme Reise foraarsages nogen anseelig Bekostning; men, reise de i eget Vrinde, og ei indfinde sig inden den dem of 23ifkopen forelagte Tid, skal de, uden saa er, at de bevise lovlig Forfald, betale en vilkaarlig Pengestraf til Skolen efter Biskopens Sigelse, og uden hvis givne Tilladelse de ikke nogensinde maa reise fra Skolen (z). Sri Skole skal gives bem alene, som ere saa fattige, at de ikke kan betale derfor, men derhos af fjendelig Nemme og Sinds baielighed, at der kan være godt Saab strax i Begyndels fen, at de baade kan og vil lære noget godt under den offentlige Institution til deres og andres Velfærd i sin §. 14. (z) Cfr. ibid. §. 10. Tid; Tid; og skal Biskoperne tilligemed Docentes i Stoler 3 Maii, ne holde herudinden en upartist Delectum ingeniorum, i Henseende til Nemme og Fromhed, saa at der ingen bliver indtagen i Fleng, af Vild eller Venskab, ikke heller bliver udelukt fra denne Belgjerning af Had og. Fiendfkab, dog at Fattigdom alene ikke bliver en Aarsag, at nogen nyder fri Skole, naar de andre forberørte Res qvisita ei ere derhos (a). I den Skole for Skalholt §. 15 Stift skal af saadanne Disciple være 24 i Tallet, og i den for Hole Stift 16 i Tallet, og det saavel of All muens som Præsternes Born, hvilke der skal nyde fri Underholdning og fri Underviisning; skulde det bes findes, at en Discipel ikke var ganske fattig, men dog ei kunde formaae at betale for sin hele Skolegang, da skal sandan En være forundt Halvdelen af det Kongl. Benefi cio; men den anden halve Deel for Kost, som fan fástsættes ved Accord efter Aarenes Beskaffenhed, skal han betale til Oeconomum, som for faadan Opbørsel stal aflagge aarlig Regnskab, ligesom og Halvdelen af Klas der, Papiir, med videre, af Discipelen selv besorges. Paa saadan Maade er der 2 at fette paa een Kost, saa at, naat 20 Disciple i Skalholt Skole have aldeles fri Underholdning, da 8 kan betale Halvdelen af deres Kost, men ellers beholde den halve Underholdning, fri; og, naar 12 Disciple i gole Skole have Alting frit, da 8 kan betale Halvdelen af deres Skolegangs Omkost ning (b). Lærerne maa ikke fordre noget Honorarium §. 16. eller aparte Didactrum af dem, der paa Kongl. Benefis cium ere indskrevne, eller betale. Halvdelen for deres Underholdning; ei heller maa Rector tage noget af dem for Teftimonium Dimiffionis; men, vil en Dimitteret have et (a) See Anordn. 10 Junii 1746, 5. 8 og Rescr. 25 April 1749. cfr. Regl, 10 Junit 1746. (b) Sce ibid. §. 17. 3 Maii, et andet Testimonium til Universitetet, fan han vel betænke sin Restor med noget derfor efter sin Leilighed. Af saadanne Disciple, som ere bemidlede, og følgelig ber betale deres Kost efter Accord, som i §. 15 er meldt, saavelsom og forskaffe sig selv Klader, Papiir, m. v., skal i hver Skole ikke over 8 indtages, paa det de ei skulde blive Lærerne og de Lærende til Byrde, Fochindring eller Præjudice i nogen Mande; og skal det Kong!. Ber neficium ing nlunde saadanne tilstædes (c). Enhver saa dau bemidled Discipel, skal til den Lærer, i hvis Lectie han befinder sig, betale carlia 4 Rdlr. i Kroner, Hvorover Læreren ei maa fordre. Ellers skal ingen Pers sons Anseelse være iblandt Disciplene for Læreren, men enhver skal tracteres, rangeres og dimitteres efter den ana befalede Orden. Saa skal og de, der betale deres Skolegang, aldeles have lige Tractement i Spiisning og al ans den Opvarining med de øvrige Disciple, til samme Tid, og paa samme Sted, saalænge de ikke derfra ved Sygdom maatte forhindres. Alle Disciple i hver Skole skal ane tages til Skolen af det Stift, hvor Skole holdes, og ikke af det andet Stift, saalange ingen Brøst findes hos Lærerne; men, skulde en plads blive ledig i enten af Skolerne, og ingen melder sig dertil af samme Stift, faa maa een af et andet Stift nyde Plads i Friskolen, eller mod Betaling, dog skal ingen antages derfra, uden paa lovlig Maade, og efter foregaaende Prøve, samt fores viist gode Attester, men ingenlunde maa nogen, om han end havde Teftimonium vitæ, fra en anden Skole an antages, naar han derfra er fordreven, cafferet, eller den selv har forløbet (d). Bliver nogen til Skolegang i en af Skolerne antagen, endskjønt han ikke er fra det Stift, hvor samme Skole henhører, da skal han samme §. 18. (c) See ibid. (d) Cfr. Stoleforordn. 1775, 5. §. 68. 69. steds steds holde fin Skolegang ud, medmindre, han bliver 3 Maii. fjendt udygtig, og til anden Profession henvist. Dog, maa og skal aldeles ingen i de latinske foler til Lare an tages, medmindre han kan færdig læse, og nogenledes skrive; et heller maa nogen der antages, som først, efters at han er 15 Aar gammel, har begyndt at lære Latin, medmindre han befindes at have et besynderlig færdigt Nemme, og viser sig derhos baade from og lærvillig (e). Alle §. 19. Disciple, som enten selv, eller ved andre, saasom ved Forældre, Formyndere, og de, der tage sig dem an, søge i de 2 latinske Skoler at nyde Inforination og kost paa Kongl. Beneficium, skal (hvad heller de forlange den fri, eller med nogen Kjendelse derfor, eller med fuld Betaling), forend de melde sig, være forsynede med upartiske og oprigtige Vidnesbyrd fra alle dem, hos hvilke ee, uden for deres Foræleres eller Formynderes Huse, have have nogen private Junformation, helst om deslige private Informatores have været Præster, eller saadanne Folk, der ere af den Anseelse, at deres Attest kan tages i nogen Consideration. Have de ci havt privat Undervisning uden hos dem, som paa deres Vegue derom gjøre Ansoga ning, da skal de, som sig i saa Maade et Barn antage, i det mindste for Biskepen og Rector fremlægge Sognepræstens Attest om Barnets Lydi hed, Nemme og Lærvillighed; men, gjør en Sognepræst derom Ansøgning for sin Son eller Paarsrende, da skal han derom iliges maade fremlægge Attest fra Herredsprovsten eller anden nærmeste Præst, som derom har bedste Kundskab. Og skal det uden saadant Skudsmaal være aldeles forbudet at indtage nonen i de latinske Skoler, for der at nyde det Allerringeste til deres Forfremmelse. I samme Skudde maal skal der og meldes, om Disciplen har været til Confirmation og Gudsbord, helst, naar Attesten (e) Cfr. ibid. §. 20. gives §. 20. $. 21. 3 Maii, gives af Sognepræsten, hvilken det og alene tilkommer at give Artest om Confirmation og Communionens Brug. Naar en Discipel bliver indtagen i Skolen, skal han indskrives i en vis Bog, som til den Ende skál indrettes af Rector, og forvares ved Skolen, da Rector antegner hans Navn, Alder, Forældre, og dem, som have været ham behjelpelige til at komme ind i Skolen, saavelsom og hvis Attester, han har havt med sig (f). Paa det at Rector i sit til en fra Skolen gaaende Disci pel givende Dimis Testimonio kan give nøiagtig Skuds. maal om den dimitterede Persons Forhold og Opførsel f fin Skolegang, baade for den Tid ham Nectors Embede har været betroet, saavelsom i hans Formands Tid: saa skal af den, som har været Lærer i Skolen, naar han træder fra Embedet, gives enhver hans underhavende Discipel et Testimonium, om hans Opførsel, Flid og Nemme; hvilket Testimonium Successor i Embedet ved sin Tiltrædelse af forrige Lærer skal kræve, og enhver Discipel til egen Forvaring levere, at Disciplen derefter kan legiti mere sig, fremdeles til Skolen at være berettiget, og ham ved hans Dimission fra Skolen, for hans ganske Skole gangs Tid, of Rector fan gives et sandfærdigt, og sandant et Testimonium, som han kan have fortjent. Skolens Alumni skulle alle være samlede i Skolen til den rette Tid, nemlig Mikkelsdags Aften; Dagen derefter stal Skolens Agenda tage deres Begyndelse ved Bøn og Paakaldelse til Gud om Lykke og Velsignelse til det hele forestaaende Verk; hvorhos Biskopen, eller nogen af Lærerne, skal holde en latins Tale til Opbyggelse i Alles Paahor, som der skal være tilstede, saavelsom Andres, som til denne solenne Act kan være indbudne, hvor og Domkirkens Præst sig skal indfinde, saavelsom Provsten i det herred, hvor Bispegaarden ligger, om han §. 22. (f) Cfr. ibid. §. 51. ellers ellers er saa nær derved, at han uden synderlig Møte og 3 Maii. Bekesining kan være tilstede; siden begyndes Skolens Exercitia firar. Er da nogen af Forsømmelse bleven borte, da skal han derfor med Straf, og især de Formuende med Pengestraf til Skolens Kasse ansees. Har Den udeblivende havt Forfald, da skal samme giøres be viislig, forinden han under vilkaarlig Straf, som Biskopen dicterer, i Skolen igjen autages. Det skal ganske §. 23. være forbuden, at de, som til Skolegang ere antagne, og sig der første gang indfinde, give det allerringeste, under Navn af Addition, eller Honorarium til Dis sciple, som for dem have været i Skolen. Tager nogen af Skolens Lemmer Penge eller Penges Værdie af saadan en fremmed Discipel, det maa være, hvor det end være vil, truer eller loffer ham til at give noget, for at samt lige Disciple skal have noget at holde dem lystige og yppige med for dem selv, da skal han betale dobbelt saa meget til Skolens Kasse, som af den nylig til Skolen indkomme Discipel oppebaaret er; og, saafremt han det ei kan bes tale, da skal han forvises Skolen: men den Fremmede, der godvillig har givet saadanne Penge, eller ladet sig dertil forlede, skal angive det for sin Rector, at dera om kan gjøres Undersøgning; gjør han det et i Tide, og det bliver siden aabenbaret, da skal han straffes derfor efter Sagens Beskaffenhed. Og advares enbver til Skolen antagen Discipel, saasnart han did er kommen, at han sig ei herimod forseer. Skolernes Disciple skal holde sig §. 24. fra alt det, som ondt, ugudeligt og forargeligt er, og ved Guds Bistand, eftersom dem i Skolerne læres, flye og sye alt det, som dertil kunde give Anledning; de bør stedse i Ord og Gjerninger, Idræt og Omgængelse for alle Folk, og paa alle Steder, give fandanne Kjendetegn fra sig om deres egen Tiltagelse i alle christelige Dyder, at det kan skjønnes og haabes, at de i Tiden vil blive Red §. 25. 3 Maii. Redskaber til, derudi ved Levnet og Lærdom at kunne liges ledes befordre og forfremme andre. Mod deres foresatte Skole Øvrighed og Lærere skal de betee al den Respect, Wrbodighed, Lydighed, Kjerlighed, Taalmodighed, som mod deres kjodelige Forældre, og hverken med Ord eller Gjerninger foretage dem noget, som strider imed denne Pligt og Fortrolighed. De, som tvertimod handle, bor med Skolens forviisning, og derforuden efter Om stændighederne med anden haard Straf, som Ulydige og. Rebeller ansees, og i saa Fald ikke regnes iblandt værdige Stelelemmer og Membra Seminarii Ecclefiaftici, men for viiste Gjenstridighed og Uregjerlighed være den verdslige Øvrigheds Dom og foranstaltning til Strass Lidelse underkastede. Skeer det, at Forældre eller de, som ere i Forældres Sted, tilskynde og formaae Disciplene til at sætte der til Side, som Rector og hans Collega har fores skrevet og befalet Børnene at holde sig efterrettelig, og Børnene gjør der tvertimod, da skal saadan ulydig Discipel udsættes af Skolen til forældrene, som skal erstatte Kongen, hvis Barnet har kostet at holde i Skolen, den Tid det har været der, om det enten aldeles, eller for Halvdelen har været indskrevet paa Kongelig Skole-Beneficium; men, har Barnet betalt for sin Kost og Infor mation, da skal Biskopen tilfjende samme en Mulet efter Sagens Beskaffenhed. Saadan en Discipel skal ikke heller indtages i en anden latinsk Skole, medmindre Forældrene kan skjønnes at hav: mere Foie og Ret paa sin Side end Rector, som vel skal tage sig vare herudinden, og grunde sine Befalinger paa Billighed og Ret, saa at han, om nogen vilde føre den Sag videre ud paa Disciples nes Vegne, ikke selv maatte komme til at lide for ilde grundede Raad; ifte heller skal nogen Lærer tvinges til at holde den Discipel i Skolen, som beteer sig uregjer lig og opsætsig imod ham, endskjønt det ikke skeer med For: Forældrenes Billie. Disciplene bør forskaanes for al Arbeide og Reiser, den Stand de skal være samlede i Skolen; dog skal dem ikke være forbudet at lade sig bruge i Nødsfald til nogen ærlig og reenlig Gjerning Times Tid eller derover, naar Rector det vil tilstæde (g); men det skal aldeles være forbudet, at en Discipel skal, saas længe Skolens Læretimer vare, gaae hen og skrive nos get for en anden verdslig eller geistlig mand, i hvem han endogsaa er, om det ei fan gjøres i et Par Tie mers Tib, medmindre det er for ham selv og hans fattige Medbrover i Skolen, og noget, som angaaer fælles Stu deringer; dog skal hermed ikke være forbuden, at en Discipel maa tale med nogen, som forlanger det, eller imellemstunder, ligesom hans Omstændigheder udkræve det, gaae til den paa Gaarden, som han kan nyde noget Godt af, eller har noget i Forvaring hos, naar det ikkun seer uden deres Mistanke, som have Opsigt med Stolen, og de ikke gaae til andre end til ærlige Folk, i et lovligt 3 Maii. §. 26. Wrinde, og Disciplen ikke bliver borte, ham selv til Hin der, og andre af hans Orden til ondt Exempel. Lærers S. 27. ne samtlig skal bære Omsorg for, at hverken andre gjør Disciplene, eller den ene Discipel gjør den anden nogen Overlast, Skade, Fortræd eller Asbræk i nogen Maas de; ikke heller skal Disciplene tilstædes at handle med noget for Penge, som Bare, Klæder, Bøger eller andet: saa skal og enhver beholde og selv bruge, det han har faaet af hans Forældre, og bragt hjemme fra, og ingens lunde forhandle og fortuske det, som er hans eger; hvorfore enhver Discipel skal vise sin Lærer hvad han eier af Klæder og andet, naar han kommer til Skolen, da Derover, skal gjøres en Fortegnelse, hvorefter samme Sager skal eftersees, naar Disciplene tage bort, og Sommer. Serier (g) Cfr. ibid. §. 54. IV. Deel. 2 Bind. $ f 3 Maii. Serierne begynde, da det, som er bleven borte, skal §. 28. §. 29. §. 30. indkaldes igjen, og hver tage det med sig, som han hav de enten af Kongelig Naade, eller fra Forældrenes eller Formyndernes Haand eier; men, vil en Discipel, der har noget at miste, godvillig give den, fattig er, noget, da maa den, som det tilbydes, tage derimod; vil og den ene give den anden noget af oprigtig Kjerlighed, da kan saadant tillades, dog at Lærerne derom ere vidende, og paa Forældrenes Vegne give deres Samtykke dertil. Skolernes Lærere, og især Rector, fan iblandt sine Disciple, naar han finder det for godt, undersøge hvis Sager de have med at fare, og ifald han finder noget Skadeligt hos dem, og især letfærdige og forargelige Boger, Skvister og Papire, da sig samme at bemæg tige, og dermed efter Ret, Billighed og Forstand at oms ganes. Bliver ellers noget borte fra en Discipel, da skal derom inqvireres af Rector med al Omhyggelig hed iblandt hans Underhavende. Disciplenes Obligas tioner, Forskrivelser, og forpligtelser i Penges sager, skulle uden Rectors Videnskab og Samtykke intet gjelde, medmindre Forældre eller rette formyndere ville selv være fornøiede dermed, efterat de ere blevne dem ret vitterliggjorte, og de ved deres Pantegning have veds taget, derfor til Vedkommende at være ansvarlig; saa maa ei heller nogen Discipel selv og paa egen Haand ind lade sig i Proces, men holde sig til Rector og foræl drene, ifald han finder sig fornærmet. fulde nogen af disse Disciple, hjemme Forældrenes Huse saa grovelig have forfeet sig, at det ei kan eragtes at være nok, at de Derfor revses med Forældrenes Haand, da skal de være Skolens Disciplin undergiven, faafremt de ellers af egen Forstands og Lydigheds Drive sig dertil vil beqvemmez men de miaa ikke imod deres Villie med Magt dertil træks kes eller tvinges: og skal slige Disciple med et aabent Brev Brev forvises Stolen, hvorudi skal gjøres bekjendt, 3 Maii. hvorfor, og hvorledes de ere komne derfra. Men, lader en Discipel sig befinde i en misgjerning, som enten maa afbedes ved Kirkens offentlige Disciplin, eller bodes for til Tinge, da skal han ikke mere være en Skolelem, uden han faaer Restitution af Kongen selv; don kan han forlange Teftimonium Vite af sine Lærere, hvilke og skal give ham det saaledes, som han det kan have fortjent, hvorhos da Forseclsen skal meldes. Befin §:31. des en Discipel i grove forseelser, saasom 1) Uly. dighed og Ladhed, som ikke staaer til at rette; 2) Guds Ords foragt og uchristelig Tale imod Gud, Bons gen, Øvrigheden og fin Jævnchristen; 3) Slagss maal og Uforligelighed, efterat de een gaug ere advarede, og een gang straffede; 4) Hengivenhed til Druk kenskab og vedvarende Uteerlighed; 5) Horerie og Losagtighed; 6) Logn og Bagtale, samt Skand ftrivter og Breve, hvorved nogens gode Zavn og Rygte funde lide; 7) Tyverie og formastelig Skjødesløshed med at omgaacs de Ting, som letteligen funde forvolde stor Skade; og andre grove Laster, som ikke maa eller bør gaae hen, uden at blive offentlig af straffet; da skal han udstødes af Skolen, og erstatte til Skolen det tilbage, som hans Skolegang har kostet (h). Er han over fine 18 Aar, da skal han uden Testimonio of Skolen bortjages, og derforuden i Følge S. 24. efter Sagens Beskaffenhed være den verdslige Øvrigheds Dom til videre Straf Lidelse underkastet. Anfalder en §. 32. Skolediscipel nogen med Zug eller Slag i Merfe, eller paa sit Leie; brekker Dørre op, for at udforme en mand med Pryglen, Pidsen, eller gjør anden Overlast i nogen Maade, hvad heller det er imod hans (h) Efr. ibid. §. 65. $f 2 Med 3 Maii. Meddisciple eller andre paa Bispegaarden Værende, eller Fremmede og Reisende, endßient han kan mene sig at være opirret dertil ved nogen Uret: da skat han have for. brudt Skoler, og staae siden under Tiltale for den verdse lige Øvrighed. Finder nogen af Bispens eller Oeco nomi folk en eller anden Discipel i flige Ugudeligheder, da skal han det strax for Biskopen eller Rector angive, hvis han ikke selv, naar det bliver aabenbaret, vil være S. 33. haard Straf underkastet. forseelser og Seenkerdighed i Studeringer skal Lærerne langt heller sage at faae med Raad, Ord, Formaninger og bevægelige Forestillinger, end med Hug og Slag, rettede, medmindre en Discipel i sin Ladhed fremturer, besynderlig om han endda ikke er 18 Aar gammel; hvorhos dog alle Slag i hovedet, og med Ferler, skal aldeles være forbudet; ligesom og Dum hed i forstanden, som kommer af Mangel paa Natu rens Gaver, aldeles ikke maa straffes med Hug, men, er der intet med saadan En at ubrette ved Lærernes Flid og Gaver i at lære fra sig, da skal den Discipel sendes bort fra Skolen, efterat det er saaledes bleven forsøgt med hans Studeringer, og han ingen merkelig Fremgang har gjort il 3 Aar, at regne fra din Tid, han først kom ind iblandt Disciplenes Tal, blandt hvilke ikke nogen let telig maa findes, der ikke kan absolvere sine Skoleftudia paa 7 Aars Tid, eller inden hans 23 de Aar; hvorefter saadan en Unem, der bør gribe til noget lettere, for dermed i sin Tid at tjene Publico, af Rector skal gives Testimonium om hans Forhold i hans Skoletid, og der udi meldes, at han hverken har forløbet Skolen eller er kommen derfra for nogen hans Udyds Skyld (i). Steer der noget Strafværdigt, saa at ingen veed, hvem egent lig af Skolen deri har Skyld, men der kunde haves rimes melig Formodning, eller og Beviislighed, især ved hele §. 34- (i) Eft. ibid. 5.5. 49, 50, 73. foles §. 85. Skoleforsamlingens egen Tilstaaelse eller Stiftiende, da 3 Maii. skal Rector bruge den Forstand at faae de Groveste i Gjerningen, og dem, der har været Hovedmænd derfor, adsøgte, og enten dem alene, eller alle, som deri have havt Deel, afstraffe. Forlader nogen Skolen modt villig, fordi han fjedes ved Skolegangstiden, og tragter ei efter at opnaae det Maal, som Skoledisciple i deres Studeringer er foresat, da skal han gjøre Skolens Deconomo fyldest for hvis hans Skolegang har kostet, baade ved Underholdning og Undervisning; og skal Øvrigheden i der Syssel, hvor saadan Person haver, eller siden som mer til Midler, forstaffe Kongen hans Penge igjen af samme Midler, hvori Ingen af samme skal kunne dispensere, uden Kongen selv; men Biskopen skal give Attest efter Skolebøgerne, hvorlænge saadan En har gaaet i Skole, at Betalingen derefter kan indkræves. Den hid: §. 36. indtil ved de latinske Skoler paa Island indførte Sfif, at Biskopen og Rector, naar nogen Discipel paa en grov Maade, ved Tyverie, Leiermaal, eller andet des lige har forseet sig, og dermed forbrudt Skolens Bene ficia, have paalagt saadan en Discipel at udstaae nogle Slag af Riis paa Kroppen, som ham af Rector, Col lega, og een eller flere Disciple af hver Klasse skulde gives, samt at vedblive Skolen et Ular længere, end han ellers Skulde, hvorved han, efterat han har udstaaet den Straf, er bleven restitueret til sin forrige Net til Skolegang og Beneficia at nyde, hvilken Skif er indført under Navn af Skoleret, skal efterdags være aldeles afskaffet, saa at ingen maa reftituere nogen Skoleperson til geistlig Orden, Stand og Frihed igjen; men den, som vil reftis tueres, skal søge det ved Kongen selv, og lade hans Attes fter og Beviis, at han siden, efterat saadan hans For, feelse er begaaet og bleven aabenbar, har forbedret sig, følge dermed, da han kan vente at (live restitueret, imod 31 3 faas 3 Maii faadan Mulcts Erlæggelse, som Kongen dicterer. De §. 37- boglige Øvelser, Studeringer og Lærdom skal for Lærers ne og de Lærende være følgende: 1) Notitia lingvæ utriusqve Latine et Græcæ, hvilke begge Sprog skal saaledes traderes Ungdommen i begge Skoler, at de kuns ne betjene sig af de i det latinske Sprog skrevne Bøger til Fornødenhed, saa at de skal kunne forstaae og oversætte ordinair Latin i historiske, moralske og andre theologiske Bøger, saa og skrive og, tale det fine Vitiis; og skal Disciplene i Rectors og de Øverste i Conrectors Lectie bes timelig tilholdes og anføres til Øvelse i at tale Latin; Novum Teftamentum Græcum skal de kunne analysere, førend de erholde Dimission; til hvilken Ende dem med Flid al traderes de Præcepta, som til den Ende blive befalede at indføres og bruges i Skolerne. 2) I Theos logien skal der tnaderes det Compendium, som til den Ende bliver introduceret i alle andre Skoler i Danmark og Norge (k), saavel in Theologia thetica som catechetica

og morali; hvorhos ikke alene skal agtes derpaa, at en Discipel ex Memoria funde recitere verbotenus noget deraf, men det skal ved Udtydning erfares, om Disciplene have fattet Meningen deraf. Hertil skal og henføres Studium Biblicum, som det fornemste og meest fornødne, hvilken Øvelse hver morgen og Aften skal holdes, saa Rector hver gang i alle Disciples Paahør kortelig igjen nemgaaer et Capitel, gjør derover en fyndig Forklaring og Anvisning til Analogiam, Ufum og Praxin Fidei et Pietatis, hvorpaa nu en, nu en anden Discipel kunde adspørges, hvad han deraf havde fattet, og hvorledes det kunde føres til Nytte; derhos skal Disciplene og tilholdes, at de skrive det nødvendigste af det, som bliver fært, Hvilket i Skoleferier flittig af dem bør repeteres. Bis fopens Pligt skal fornemmelig være, at have Indseende (k) See Rescr. 29 Martii 1780. med med Lærernes Merbode i denne Institution saavelsom og 3 Maii. overalt med der, som Ungdommen baade publice og priva tim læres i de latine Stoler. Næst Bibelen oa Theolo gien nd Formam Syftematis fan Joh. Arnds sande Christendom læses og tracteres hver Aften i disse Stoler paa Islandsk, Dansk eller Latin, efterfem Eremplarer deraf kan haves, med de nødvendige Erindringer imod alle Præjudicia og falske Opinioner om Bogen og dens Indhold. 3) Af philosophiske Videnskaber skal dem fares saameget, at de ikke ere aldeles uvidende i Logica morali og Philofophiæ naturalis principiis communiffimis, og at de et uden nogenledes Kundskab derom komme ud fra Skolen dog overlades til Lærerens Skjønsomhed, hvorvidt han kan bringe det i saadanne Discipliner med enhver, eftersom han fornemmer, at enhver er beqvem, Det at fatte. Det samme skal og være sagt om Rudimentis Lingvæ Hebrææ, poetiske Erercitier i det latinske Sprog i Oratorien, med Brevskriven, ordine et ftylo concinno i Modersmaal, eller andet, som behøves, og lader sig bedst gjøre. Til hvilken Ende Lærerne fulle være vel grundede i deres eget Sprog, saa at de kan anføre Disciplene til at skrive deres eget Maal uden Be blandelse af andre Sprog eller gemene Ord og Talemaa der, men i en reen, tydelig og forstaaelig Stiil, som let falder i dens Begreb, som den hører og læser, uden mørke eller opskruede Talemaader, eller anden unyttig Prydelse. Saa tal og Lærerne beflitte sig paa, at de selv vel forstaae det Danske Sprog, og til den Ende flittig læse de i samme Sprog skrevne gode rene theologiske og historiske Boger, saa at de kan give Disciplene god Auviisning, hvorledes de i Talen og Skriven, hvor de det behøve, i det Danske Sprog, efter dets Egenskab, bedst og ret test kunde forklare sig, og give deres Mening tilkjende. Til den Ende skal Disciplene undertiden gives Themata i Ff 4 bet 3 Maii. det Danske Sprog, for samme paa Latin at over sætte, ligeledes latinske Themata paa Islandsk, og Jse landse paa Latin jajen at oversætte. Hvilket alt Rector især bør vide og forstaae, for enhver, som sig heri skal sve, at kunne rette og forbedre. 4) Af Mathematiqven skal i det ringeste læres noget i Regnekonsten, i det - mindste de 4 Species i hele og brudne Tal; og i Vocal musiqven saameget, at de fan sve og forfremme sig selv deri ved forefaldende Leilighed. 5) Hvad som af Lærerne dicteres til Oversættelse og Stiil at componere, skal indeholde en nyttig Materie, og derpaa med Flid studeres; men ikke tages af en latinsk Autor, som Disciplene kan komme til at udskrive, dem selv til Skade. Medens Disciplene componere, maa Lærerne et uden heinødven dig Wrinde gaae ud af Skolen; i det mindste skal altid een af Lærerne være tilstede. Hvad i øvrigt hver Tid og Time om Dagen i Stolen af Foranførte skal læres og tracteres, samt hvorudi enhver Lærer skal undervise efter sin Klasses Maal og Capacitet især, fligt haver Bis ftopen at overlægge med Lærerne. Overalt skal Disciples ne læres en ret Pronunciation i al Læsning og Tale, baa de i Henseende til Bogstaver, Stavelser og Qvantiteter, som Prosodien med sig fører, paa det at en Discipel ikke i denne Post, som hidindtil er skeet, skulde gjøre sis lat §. 38. terlig. De Bøger og Materier, som bruges og anvens des i alle Skoleforretninger, skal være de samme Præcepta, som allerede ere, eller herefter blive anordnede i andre Skoler i Danmark og Norge (1). Disciplene skal og gives en nogenledes god Forsmag af Historia univerfali og Patriæ, hvorved ikke alene forstaaes den Islandske og Torske, men og den Danske Historie,, tilligemed §. 39. et (1) See Skoleforordn. 1775, 5. 5. 19 DA 84; Prom. 23 Decbr. 1775; Meser. 29 Martii og 28 Octobr. 1780 fame 3 April 1782. et ret Begreb af Politiqven og Jure Publico univer- 3 Maii, fali, hvor Jura Majestætis blive afhandlede. Saasnart §. 40. de Skolepræcepta, som udi de andre Skoler i Danmark og Norge skal være almindelige (m), til Island blive oversendte, maa ingen anden eller flere Præcepta der i de latinske Skoler bruges: og haver Biskopen at besorge, at disse Præcepta til sin Tid med andre nyttige Skolebøger blive af Oeconomo forskrevne, og til de fattigste Disciple for flet intet, til dem, som have Formue at kjøbe dem, for det samme, som de have kostet, uden Pri sens Forhøielse, uddeelte; dog at de, som betale halv Skolebekostning, ikkun betale den halve Deel af Bøgernes Værdie. Bøgerne skal være planerede, at der kan skrives Islandsk, eller andre Ord og Talemaader hos; og skal Lærerne ikke plages og forhindres fra Studerins gerne, med at skrive Lectie. og Phrasebøger, som dog fiden kunde findes at være urigtige. Forbemeldte Præ cepta skal ligeledes af alle dem, som have Andre under privat Information, bruges, og saavel derefter, som i foreskrevne Videnskaber, deres Undervisning indrettes. Saadanne trykte Bøger kan Disciplene selv lade igjennem S. 41. syde med rene Blade, for at skrive Versioner og Forkla ringer derpaa, som dem skal dicteres, at de funde komme overeens; og skal der Papiir, som Stolen, efter gammel Stif et forundt, dertil bruges, da Skolens Oeconos mus skal give faameget Papiir til Skolen, som behøves, paa det Skolen itfe, for Mangel deraf, skal lide nogen Ophold i fine Agendis. Det gjøres ikke fornøden, at Disciplene just skal lære Alting og hvert Ord udenad, som en Skole eller Lectiebog indeholder, men det er nof, at de lære det deras, som er Grunden, hvoraf det øvrige forstaaes, da det øvrige kan bruges, som en Commen tarius og Forklaring over det, som udenad maa læres. (m) See ibid. Alle §. 42. §. 43. §. 44. 3 Maii. Alle Bøger, som gives Disciplene til Skolens Brug uns der Hænder, skal holdes rene og ubeskadigede, og intet unødvendigt, letferdigt, eller unyttigt deri skrives, tegs nes eller lægges; fulde Rector eller Collega komme over, at fligt er skeer, da skal den, som det har gjort, derfor alvorligen og med Eftertryk straffes. En Discipel maa ei fælge fine Lectie og Skolebøger, som him ere givne for intet paa Skolens Bekostning, til nogen Anden, men beholde dem selv, til videre, at øve sig i det, som han af samme er bleven undervist om. Med Bón og Lovsang i Domkirken og Skolen skal sams me Orden og Sfik gjelde efterdags, som hidtil, dog saa, at Disciplene af den øverste klasse, efter deres Sæde, skal læse et Capitel af Bibelen, og derhos synge efter Sædvane, hver sin Uge. Lærerne skal altid være ders hos tilstede, og hverken blive nogensinde aldeles derfra, eller forsømme at somine der i Tide uden lovlig forfald. Der skal og ingen Morgen eller Aften gaae forbi uden Bon i Skolen, saalænge Disciplene ere samlede, som skulde begynde og flutte deres Arbeide og Studeringer med Ben, der bør skee med sand og alvorlig Andagt og Efters tanke, dog alletider paa Islands, og ikke paa Latin; men Bønnens Form skal være den samme; og skal der tillige bedes for Bongen og det Kongelige uus, Birken og Politien, samt fælles fred og Bedste, hvortil udvælges de fyndigste Psalmer at synge. Bone nen fan altid fluttes med Fadervor og Velsignelsen, som skal læses af hver Discipel efter enhvers Orden og Sæde midt paa Skolegulvet imellem begge Claffer, saa at S. 45. hver har sin Dag at læse Bønnen i Skolen (n). De, som have den bedste Stemme af Disciplene, og have lært noget i Musiqven, skal forestaae Sangen i den offentlige Gudstjeneste, naar og saa ofte den forrettes; liges (n) Efr. Skoleforordn. 1775, 5.5. 52, 53, 57. ligeledes og ved Børnedaab, Bryllupsfærd og Liig. 3 Maii. begængelse under Domkirke Præstens samt Rectors Opsyn og Direction. Med Kirkens Ornamenter og andre Ting, saavelsom de almindelige Bøger, som bru ges i Lovsang og Gudstjeneste, skal ingen Discipel have at bestille, Lysene alene undtagen, som der maa brænde om Vinter Aftener. Det øvrige, Kirken angaaende, skal forrettes og iagttages af en anden Person, som dertil af Kirkeværgen beskikkes. Hvad Skolebetjentes og §. 46. Skolebørns ved begge Domkirker nødvendige Værelser og Underholdnings Maade med Fode, Klæder, Lys, Reenlighed og Varme med videre, samt Oeconomum angaaer, da skal derom nærmere confereres og forans staltes (o); men imidlertid skal med alt dette forsvarlig forholdes. Til alt dette at bekofte, skal, ligesom fra Res formationens Tid og hver Stoles Stiftelse hidindtil skeet er, indtil nærmere Foranstaltning og special Anordning, Bispestolenes Indkomster, Formue, samt Afgivten af beres Eiendomme, for saavidt behøves, anvendes og bruges (p). Skolens ordinaire Spisetimer skal herefter §. 47. være de samme, nemlig paa de hellige Dage om Eftermids dagen efter Prædifen, men paa de andre Dage efter Lov fang i Kirken, Morgen pg Aften. Alle Disciple af Skolen skal tage deres føde paa eet Sted, og deres Lærere nyde den samme Rost, som de, og spise tillige med dem, for at have Opsigt med deres Underhavende, og med det samme tage Anledning til at lære dem Stikkes ⚫lighed over Borde, føre nyttige og fornuftige Samtaler, om hvis der maatte læses eller fortælles af nyttige Mate rier og nogen Værdie, nu paa Islands, nu paa Larin og Dansk; og fan til den Ende et Compendium Historiæ Ecclefiaftica aut Univerfalis af en Discipel forelæses, (o) See Regl. 10 Junii 1746. (p) Sec ibid. i Slutn. hvor 3 Maii. hvoraf Anledning til en nyttig Samtale bør tages. Der hos sal alletider enhver Discipel tillades, at bede Læres ren om videre Forklaring over den forebragte Materie, for at bekomme desklarere Begreb om Tingen. Herhos skal al Bagtalelse og Letfærdighed i Ord og Tale, saa velsom i al anden Omgang, Sagter, Lader og Ge bærder, ganske være udelukt. Saa skal der og læses til og fra Bords hver Dag af en Discipel i den Orden, de følge paa hinanden, og det hver anden Dag paa Latin og Islands; og gaaes faa fra Borde, efterat denne Sang §. 49. Vi takke dig, o Gud, ver Fader fjere zc." oversat paa Islandsk, er tilsidst afffungen, og de Ord "Conferva, Domine, Religionem, Regnum, Regem etc. Ecclefiam, Politiam et Scholam, ut piam etc. ere aflæste; hvorpaa, Stolen gaaer i sin Orden med Lærerne til andet, som da §. 48. staaer dem for at betænke og gjøre. Hver Klasse skal have sit Bord at spise ved, med Bænke at sidde paa; saa stal dem og gives Borddug, med Træetallerkener og Skeer, som alletider maa gjøres rene; desligeste Drikkekar af Træ eller Tin; og maa det være alle skikkelige Folk, især alle Fremmede, tilladt, at gaae ind i Spisestuen, medens Skolen spiser. Saalænge de paa Friskolen indtagne Disciple ere friske, skal de alle spise i deres sædvanlige Spisestue, og ingen enten af Oeconomo eller hans Folk gives eller tilberes nogen Mad. uden for Skolen: saa maa de og ikke sove hos nogen anden paa Bispegaarden, end hos deres Skolebrødre, og i deres Sovestue, saalænge Sygdom det ikke forbyder; da i saa Fald ingen Discipel Skal paalægges, at opvarte de Syge, eller vaage over dem, medmindre En, uden at blive hindret fra sine Studeringer og ordinaire Skolegang, selv vil og kan gjøre det; men Oeconomus for Skolen skal besorge, at saadanne syge Disciple blive opvastede af hans Tyende, eller de Piger, som egentlig skal holdes, til at holde Skolen reen, tvette, rede rede Senge, og at sye paa et eller andet Stykke Klæbe, 3 Maii. sem der behoved. Lærerne, især Rectores, skulle uden §. 5. al Partiskhed referere til Biskopen hver 4de Ugr, hvor ledes det staaer til i Skolen med Studeringer, Levemaade og Tractament, som enhver nyder; samt tillige overlevere Disciplenes Compositioner til Revision; og Bisko pen skal hver 14 Dage selv besøge Stolen, og eraminere, hvad Profectus der gjøres, især i Theologien. Sful De han ved andre Embeds Forfald være forhindret, da skal Domkirkens præst forrette det i hans Sted, og give ham Efterretning derom efter sin Samvittighed. Ingen, uden Skolens rette Inspectores, Betjente og §. 51. Lemmer, skal tilstedes at gaae ind i Skolen, uden Bi ftopens eller Rectors og (i hans Fraværelse) College Lov og Minde, hvad Tid det være vil, saalange Lectio nerne vare, og der ikke ferieres; gjør nogen trodselig herimod, skal han betale som for Huusfred; men, skul de nogen være kommen derind uden given Lov, og vil ikke strax, naar det bliver ham sagt, gaae ub igjen, da maa Disciplene samle sig, for at faa ham bort, dog uden at gjøre ham nogen Skade. Alt hvis forefindes af publi- §. 52. qve Documenter og Ordonancer, Skolevæsenet ane gaaende, skal Rector samle, og oversætte i det Islands ske Sprog, saavidt det gjøres fornøden, saa og lade det, som da har Vim Legis Scholaftica, 2 gange om Aaret, nemlig naar Skolen sættes, og ophæves, offentlig for den hele Skoleforsamling tydelig oplæse, at enhver kan vide, hvad derefter er at tage i Agt: og skal saadanne Ordonan cer forvares ved andre Skolebøger, og forevises Vedkom mende efter Begjering; men Originaler og Gjenparter deraf, saavelsom denne Anordning, skal henlægges i Amtskisten, saavelsom i begge Stiftskifter. Den §. 53. srdinaire Skolegangs Tid i Island skal være herefter fra 3 Maii, fra Mikkelsdag til Marie Besøgelsdag (q), da Disciples ne fan gives Lov af Stolen, for at være Forældre og Paarerende behjelpelige i deres Avling og anden forneden, dog reenlig og gerlig, Gjerning, siden de nødvendig, efter Landers Beskaffenhed, maa vænne sig dertil nogen Tid af Aaret, for i Fremtiden at kunne skifte sig deri, efter Lane ders Leilighed. Men al den Tid, som de fan faae til overs, og være forfkaanede i for Arbeide, skal de efters tænke og igjentage det de have lært i Skolen, og af yders ste Formue stræbe efter, at de heller lægge noget til deres Stolestuderinger, end at de noget deraf skulde glemme; til hvilken Ende Forældre og formyndere fulle, saas vidt deres Nærings og Husets Omstændigheder kan taale, Skaane dem, det bedste de kan, for lange Reiser og ans det, som dem kan være til Hinder i deres private Øvelse. Saa skal og Disciplene, naar Feriæ ere til Ende, ved deres Tilbagekomst til Skolen vise deres Larere Prøver, især in Biblicis, Theologia Dogmatica, Catechismo, at deraf kan sees, at de, efterdi de dog ikke med saa haarde eller jevnligt Arbeide bebyrdes, have anvendt Endeel af den Tid, i hvilken ferieret er, paa deres Studeringer, hvorom de, førend de gaae fra Skolen, skal' consulere deres Lærere; komme de tilbage, og, endskjønt de have havt nogen Eid tilovers, ikke have nogen slig Prøve paa deres hjemme hos sig selv, og uden for Skolen, brugte nødvendige Flid og Ombyggelighed for deres Studeringer med sig at forevise, da skal de, som for Ulydighed, af deres Lærere, straffes og ansees. Foruden saadan Specimen induftriæ privatæ in ftudiis, skal de meds bringe til Inspector og Rector Scholæ tilforladelig Vidnesbyrd fra deres Sognepræst om deres christes lige og gode Opførsel, imedens de have været bjemme, saa og at de imidlertid have flittig søgt Prædiken og Nag §. 54. (9) Forandret ved Rescr. 25 April 1749. Naadensmidler; hvilken Attest skal gives for intet. 3 Maii. Hvis de ellers have beaaaet saadanne Lafter eller fors feelfer, som Skolens Disciplin kunde afsone, og sligt er skeet paa deres Reiser, skal de lide derfor i Skolen efter Rectors vel overlagte Godtbefindende. Skulde derimod dem nogen Uret eller Overlast, uden deres Skyld og givne Aarsag, negensteds vederfares paa deres Reiser, da skal det af Øvrigheden ansees som Vold og Kirke, freds Brode; og skal den, der bor haandhæve Lov og Ret i det Herred, hvor sligt sig har tildraget, forskaffe den forurettede Discipel asiagtig Satisfaction og For fikring, for hvis ham er af onde Mennesker tilføiet, at han kan fortsætte fin Reise uden videre Hinder og Overs fast. Efterat Skolens Ferier ere begyndte, sal Lærer: S. 55. ne ikke tage sig noget for, som er uanstændigt for deres Emb de os Person, hverken søge Compagnier med Frems¬ men de skulle da berede sig selv, det bedste de kan, til Skolens orestaaende Exercitia, saa og imidlertid prædike 2 eller 3 gange; ikke letteligen blive borte, naar den dag lige Gudstjeneste i Kirken holdes, hvad heller der feries res i folen eller ei. Under, Prædiken, saavelsom naar catechiseres, maa Disciplene ei tillades at gaae ud af Ritken, medmindre de have hoi Aarsage til at udbede sig saadan Lov. Især skal Conrector eller Collega affie stere Præsten med Sang, og at læse i Bibelen. Beb aatlig Landemode skulle begge Lærere ved de latinske Stoler, faaftemt Skolen ikke paa den Tid er sat, gaae Biskopen tilhaande, og vise sig tjenstagtige i hans Jurisdictione Ecclefiaftica; men, et Stolen paa den Tid fat, da skal de forblive ved det dem som Lærere i Stolen anfortroede Embede. Medens Skoleferierne vare, §. 56. skal ingen Discipel nyde noget, i hvor lidet det end er, af de Kongelige Beneficier ved fblen; han maat same 3 Maii, samme Tid et indlade sig i neget, som henhører til verbss §. 57. §. 58. §. 59. lige Sager, som at være Dreng og Skriver hos en Sysselmand og skal om saadanne Disciple forstaaes alt hvis Loven og Forordninger ikke tilstæde en Mand at forrette, der har et geistligt Embede. Men, fulde der være Leilighed for saadan en Discipel, at han i den Tid, han er uden for Stolen, og Ferierne vedvare, funde fortjene noget med Skriven eller andet oekonomisk Arbeide, hjemme hos en verdslig Betjent, som var bes kjende for en qudfrygtig, ædruelig, ærbar og fornuftig Mand, da tillades det, dog at det skeer med deres Minbe og Videnskab, som over ham haver at sige. Foruden ovenbemeldte Ferier kan og de latinske Skoler feriere fra 23 Decbr. til Zelligtrekongers Dag, saa og fra Ons dagen for Paaste Helligdage til næste Onsdag igjen, fra Loverdagen for Pindse Helligdage til næste Onsdag derefter; men i saadanne Serier skal de foretage sig noget godt at tænke paa, hvortil Lærerne skal give dem et Pens fum, eftersom Skolens Studeringers Orden og Omstæn digheder kan udfordre; og skal det ikke tilstædes Dissiplene i saadanne Ferier, besynderlig i Juul, at reise langt bort, især naar Vinteren er streng, og Veien ikke des bedre. End maa Skolen have enten en heel Dags eller 2 halve Dages Sorlov om ugen paa en Søgnedag. Om Søn og helligedage skal de være fri for al Læss ning og Memoreren udenad, saa og Exercitiis Still, og derimod alene omgaaes med gudelige Sager, som Recita tioner og Repetitioner af Prædiken, hvilken enten skeer ved Præsten, eller i hans Overværelse! saa og med bibelske samt catechetiske Øvelser, som skal drives hver Søndag, saalænge Skolegang holdes. Andre Serier, Lov og Vacancer i de latinske Stoler, skal hermed være ganske forbudne;, og ei nogen Discipel, enten for sig, flere eller alle, uden høit trængende Aarsag Rector derom anmode. Saa Saa bør ei heller Rector, enten selv, eller for nogen 3 Maii. Fremmeds Skyld, at forunde Disciplene Frihed og Fors lov af Stolen; og skulde nogen, enten han er fremmed eller ikke, enten ubedet, eller dertil ved Disciplenes Tryglen og Beden formaaet, søge at ndvirke dem slig Frihed, da skal Rector og Biskopen tiltale ham, som den der vil forstyrre god Orden og Skik, og han være pligtig, for slig Overheng, uden at nyde sin Bes gjering fyldestgjort, at betale til Stolen 4 Rote. Men, Skulde der indfalde en Liigbegængelse, eller fornemme Mands Bryllup paa Bispegaarden, imedens Sko len holdes, da kan Rector med Biskopen ég Oecono mo overlægge, hvorledes Skolen kan være der uden for, og lide den mindste Ophold gjørligt er, og free fan. Naar en Discipel i de udfordrende Sprog og Videnskas §. 60. ber, eller i de fleste deraf, efter §. 37 er bleven nogen lunde færdig, men især i Theologicis og Biblicis haver god Grund; da fan han fra den latinske Skole dimitte res; og haver Biskopen noie ved et Examen at udfor ske, om den, der skal dimitteres, dette Maal i fine Stu Deringer har opnaaet. Saadan en Dimittendus skal eg 5. 61. aflægge en Prøveprædiken i Biskopens Overværelse over en ham af Rector given bibelsk Text. Samme Prædiken bor holdes paa Prædikestolen, ikke i halv Mørke ved tændte, men ved Dagens Lys. Den, som holder saadan Prædiken, fan have en Kappe paa, medens han prædiker. Det skal og i hans Dimis Testimonio, som altid skal gives paa Latin, meldes, at han for ben offentlige Forsamling, i Biskopens Overværelse, saadan Dimisprædiken har holdet. Alle saadanne Testimonia, §. 62. som gives, for at erklære nogen Discipel for ret dimitteret fra en af de 2 paa Island værende latinske Skoler, skal tydelig melde om den Dimitteredes Forhold, Flid, Meme me og Fremgang, som han i Levnet, Opførsel og Studes IV. Deel. 2 Bind. I ringer 3 Maii. ringer har viist, og ladet see; og bør enhvers Dimise Testimonium skrives efter enhvers Fortjeneste, saa at Saa ei alle gives den samme Berømmelse i lige Grad. stal og derudi anføres, hvorlænge han har været i Skolen, hvor gammel han er, da han dimitteres, og til hvilke Slags Studia han, efter de ham meddeelte Naturens Gaver, synes bedst at kunne tjene, om han ellers funde nyde og naae de, til samme at fortsætte, behørige Sub fidia. For hvilke saaledes meddeelte Testimonia ei skal tages noget, men gives gratis, allerhelst til de Fattige, og det paa Latin, med mindre Forældre, som ei forstaae det Sprog, ville have det i Mopers Maal. Men Rector skal ikke være forbunden at give samme Person andet latinse Testimonium eller Dimis til Universitetet, uden han ders udi især vil føie Disciplen, hvorfor ham bør gives en Kjendelse. Saadant Testimonium udstedes af Rector eller den, som i hans Forfald Rectors Embede forretter. Er ingen Rector, da gives det af Conrector eller Dom Kirkens Præst. Og, som Rectors Testimonium bør være det eneste tilstrækkelige Beviis, som en Dimissus om sin ganske Opførsel, fra den Tid, han i Skolen blev inds lemmet, og til den Tid, han derfra er dimitteret, fan have: saa sorbydes herved Disciplene, at give hinanden Testimonia, da de skal agtes uefterrettelige, unyttige, og §. 63. af ganske ingen Kraft. Paa det Rector ikke ved Dimis- Testimonia m. v. ofte skal hindres fra hans andre For retninger; saa skal Disciples Dimission fra Stos lerne ci free uden een gang om Naret, nemlig imod den §. 64. Tid, naar Skolens Sommerferier nærme sig. Rector stal formane dem, som fra Skolen dimitteres, til alt det, som for dem godt og gavnligt være kan; give dem de bedste Raad, hvorledes de kunne forfremme deres Studes ringer, og til den Ende sige dem, hvad Boger de sig bør anskaffe, og hvorledes de kunde føre sig samme til Nytte. Ders Derimod bør de fra Skolen Dimitterede, til hvad 3 Maii, Stand og Embede de end i Tiden maatte blive befordres de, stedse vise al tilbørlig Wrbodighed imod deres forhen i Skolen havte Lærere, uden at bære noget lønligt Had til dem, i den Tanke, at dem i en eller anden Maade, da de i Skolen vare under deres Tugt og Opsyn, maatte være skeet for nær, hvorved dem dog ei formenes, om de til dem nogen retmessig Fordring eller Tiltale maatte have, da samme paa lovlig Maade imod dem at udføre, dog at det skeer uden Had og Hevngjerighed. De, som have §. 65. havt privat Underviisning, skulle alle, saafremt de ellers som studerende Personer paa nogen Maade vil søge deres Lykke og Forfremmelse, naar de formene at have ops naaet det Maal, som i de offentlige Skoler af dem, som deraf dimitteres, udfordres, af Rector Scholæ i det Stift, hvor de henhore og have hjemme, overhores, og gjøre en Prøveprædiken: naar dette er skeet, og de af Rector ere befundne dygtige, skal med dem paa samme Maade, som forhen om dem, der fra Skolen dimitteres, forholdes, og dem, efter befundne Dygtighed, af Rece tor meddeles Dimis Teftimonium, da til Rector for hans havte Umage fan gives 1 Rdlr. i Kroner. Alle §. 66. Dimis Testimonia skal Ord til andet indføres i en Bog, hvilken, ligesom andre Skolens Bøger og Papire, skal henlægges til Forvaring, paa det at Vedkommende, om Original Testimonium ved Handelse maatte bortkoma altid deraf uden Vederlag og Skriverpenge fan faae rigtig Gjenpart under Biskopens Haand, hvilken skal være for Vedkommende af samme Kraft og Gyldighed som Originalen selv. Saa stal og Biskopen holde en anden Bog, hvori af ham alle deres Navne, som i Hans Tid fra Skolen ere dimitterebe, skal være optegnede, og ved hvers Navn anføres, under hvad Dato Testimo nium er udstedet, samt at det ham under Rectors Hannd me, G9 2 og 2 3. Maii. og Signet er foreviist. Den, som har faaet Dimis Tes §. 67. §. 68. ftimonium, skal strax forevise det hane Biskop, med Begjering, at man under nogen retsindig, erfaren og fiffelig Præstemands Opsyn og Anførsel begynde, at ove sig med Prædiken, Catechisering og andre Embedss Forretninger, og strax, som en Studiofus Theologiæ et Bonarum Artium, præpare sig der til det Embede, hvortil han ved sin Skolegang er gjort beqvem; men, saalænge en Dimiffus ikke foreviser en Præst skrivtlig veniam concionandi fra Biskopen, skal ham ikke tillades at prædike for en offentlig Forsamling. Ei heller skal nogen, endskjønt han fra eet Stifts latinske Skole har faaet Dimis Testimonium og Tilladelse at prædike i sam me Stift, have Frihed offentlig at prædike nogensteds & det andet Stift, medmindre han først og forud for Provst og Præst i det andet Stift, under hvis Inspection han sig i Prædiken vil øve, har foreviist sic Dimis-Testis monium, og af det ander Stifts Biskop, efterat han af ham paa ny er overhørt og eramineret, har faaet Tile labelfe der at prædike. Vil den Dimitterede ei underkaste sig saadan Examen, da skal saadan hans Forhold ansees som Trodfighed og Tegn til Uduelighed i hans Studering, og siden indberettes til Stiftbefalingsmanden, at han ei skal forhjelpe saadan En til noget Embede, førend han har vist sig villig til, naar det ham bliver forelagt, at overhøres af Biskopen, eller hvem denne dertil paa fine Begne beskikker; og derhos beviser, at han ved slig Eras men har aflagt tilstrækkelige Prøver om sin Duelighed (r). Biskoperne skal hver for sit Stift, efter Rescr. af 10de Maii 1737, aarlig til Amtmanden paa Island indsende sin Underretning om hver Discipels, som i der Alar fra Skolen bliver dimitteret, hans Sinds Tilbøieligs hed, saavidt merkes fan, bans Opførsel, og hvad Maal (r) Gee næstfølgende Anordning. han i fine Studeringer har opnoaet. Paa det og til 3 Maii, Skolerne efterhaanden kunde samles Bøger, der kunde være baade Lærere og Disciplene til Nytte, saa skal dertil Følgende være en liden Hjelp: 1) naar nogen af Kongen bliver kaldet til Biskop, saa og, naar enten Rector, Conrector eller Pastor Cathedralis, blive befordrede til et bedre Rald, skal de forære cen eller flere nyttige og vel brugelige Bøger til Skolen og dens Betjentes Brug; og skal over samme Bøger forfattes Catalogus i en til den Ende indrettet Bog, som stal forvares ved Skolen, hvilken hver Rector, i Biskopens Overværelse, haver til sin Estermand i Embedet at over levere og for Bogerne at gjøre Rigtighed. Bliver en Præst ordineret til et middelmaadigt Rald i Island, da stal han erlægge 1 Rdlr. i Kroner til Skolen i det Stift, hvor han ordineres; og skal de, som komme til et bedre, indtil et af de bedste Rald, ligeledes betale 2 Rdlr. i Kroner. Haver og nogen Bemidlet nydt Undervisning og Opdragelse ved de offentlige latinske Sko ler, da skal en for saavidt formaaende Discipel, at han enten for den hele eller halve Deel har betalt sin Unders viisning, Kost og Pleie, desuagtet, naar ban bliver dis mitteret, til samme Brug erlægge 1 Krondaler. samme fan og forlanges af hver, som har havt privat Underviisning, naar han indfinder sig hos Rector, af Ham at overhøres. Skulde nogen, som heelt udbetaler fin Skolegang og Kost, vorde findet, at ville, førend han bliver dimitteret, forlade Skolen, da skal det staae ham frit for, naar han til Skolen, eg til samme Brug, erlægger 2 Rdlr. i Kroner, uden hvis Erlæggelse Rector ikke skal give ham noget Testimonium Vite, som skal være ham et Beviis, at han ikke formedelst nogen Udyd eller grov Last har været nødt til at forlade Skolen, eller den er bleven forviist. 2) Gjør en anseelig og G93 Det for 3 Maii, formuende Mand Bryllup paa Bispegaarden, og nogle af Skolen har Opvartning aparte derved, da skal Rector derfor til Skolens Bedste af Brudeparret oppe bære 2 Rdlr.; ligeledes skal og til Skolen erlægges 2 Rd., naar en fornemme Mands Liig der bliver begravet, og nogen af Skolen derved har Opvartning. 3) Begaaes hjemme paa Bispestolen nogen saa grov forseelse, og samme er faa bekjendt, at Disciplene deraf lettelig funde tage Forargelse, især naar flig Forseelse af Skoletjenere begaaes, da fan Biskopen, naar han dertil har skjellig Aarsag, tilkjende dem, sem saaledes have været Disciple ne til onot Exempel, til Skolen at erlægge en vis Penges ftraf; hvilket og ved Provstemodet og Consistoriis Retten sal iagttages, om Sagen der skulde indkomme. 4) Af hver Bog, som bliver trykt i Hole Domkir Fes Bogtrykkerie, sal 4 indbundne Eremplarer uden Betaling leveres til hver Skole i Joland, eller saamegot i Penge, som hvert Eremplar sælges for indbundet. Vil ellers nogen give Penge eller Penges Værd til Skolen, uden Rectors Bidende, da skal den Stole Discipel eller anden, som saadan Gave har imodtaget, strax for Rec tor gjøre det bekjendt, og, naar det erfares, hvortil og hvorledes Giveren vil have samme Gave anvendt, da skal Giverens Villie derudinden efterleves, og Gaven ders efter anvendes. Dolger nogen saadan Gave, da er det Tyverie. Alt det, som saaledes tilfalder Skolen, enten ved Bøder eller Foræringer, skal uden ringefte Ers læggelse deraf til dem, som samme oppebære, saaledes an vendes, at Rector, efter Biftopene Raad, for de oppebaarne Penge eller Penges Værd, anskaffer de for Skolen meest nødvendige, og især Theologiske Boger, over hvilke, tilligemed andre Bøger, som til Skolen foss eres, Rector skal have Inspection, og derover holde rigtig Catalogus, Vedkommende til Efterretning. S. 70. Anord47 Anordning om Dimisfi fra de Latinske Sko 3 Maii, ler, eller Candidati Minifterii, paa Island, des res Examina (s). Biskoperne paa Island skal befale Provsterne, at enhver af dem, med tiltagne 2 af de lærdeste gg redeliaste Præster i hvert Syssel, een gang om Aaret paa den be leiligste Tid skal indkalde alle i samme Syffel befindende Dimiffos eller Candidatos Minifterii, for at examinere bem, og erfare, om de ikke glemme det, de i folen have lært, og om de ved flittig Studering, Øvelse i Prædikestolen og Biblens Læsning forfremmes, da de og tillige bør gjøre Rede for, hvad 23øger de have læst, især prøves i Bibelen, og gjøre andre Specimina, som dem fan blive forelagt, og hver gang forsyne sig med Beviis, at det er skeet. Til hvilken Ende Biskoperne selv skal fiffe enhver af Provsterne Qvæftiones folvendas paa faa mange Ark, som Studenterne ere til i det Herred, hvorpaa Dimiffi skal give deres Svar i Alles, saavel Examinatorum som Examinandorum, Nærværelse; og skal det Fxaminatoribus hermed strengeligen være forbu det, ikke i nogen Maade at hjelpe Examinandos i at clas borere det dem or forelagt. Hvorefter Provsterne, naar Examen saaledes er holdt, skal stikke alle disse Prø ver uforandrede under Forsegling til Biskopen, som ved Leilighed skal erindre det Fornødne derhos. De, som ere i det samme Herred, hvor Bispestolen er, og Synodus holdes, eller have ikke længere derhen, end andre af det Syssel, hvor Bispen boer, og Consistorium forsamles, Skal indfinde sig til Examen paa det Sted, hvor Syno dus eller Consistorium holdes. Men, naar en Studios fus enten reiser for sig selv, eller med andre kommer til Bispes G94 (s) Sendt og notificeret de Samme som naßforestaaende Anordning. §. I. §. 2. §. 4. 3 Man, Bispegaarden, eller og nær til det Sted, hvor hans Eras § 3. minator boer, skal Biskopen selv eraminere ham. De, som ikke ville indstille sig til Examen, eller paa nogen Maade bevise sig opsætsige derimod, skal ftraffes efter Bispens Godtfindende, og, saafremt de blive fremturens de i deres Opsærsighed, skal de derfor ved geistlig Ret tiltales. Ligeledes skal de efter Billighed ansees, naar det erfares, at de ere dovne, og ikke vil bruge de givne Raad, hvortil bog baade Biskopen og de øvrige Eramis natores skal alletider være dem behjelpelige til nogen for fremmelse i det Gode. Ingen Dimiffus eller Student skal have Lov til, at søge endogsaa det allerringeste publis qve Embede, mindre befordres dertil, medmindre han har søgt saadanne Examina og Sjelpemidler til fine Studeringers Forfremmelse. Ikke heller skal der reflectes res paa nogen Ansøgning om Præstekald, uden saa er, at Biskopen og øvrige Examinatores derpaa om Hans Flid og Nidkierhed have attesteret, eller han til en anden offentlig Tjeneste allerede er befordret, eller og fan forevise Testimonium fra Universitetet, at han har der ubstanet nogen anden Eramen, end som Depositsen. Den Examen, som saaledes af Biskopen, eller Provs ften og tiltagne Præster, skal holdes, skal fornemmelig auftilles in Theologia catechetica, thetica og morali, men især in Biblicis, hvortil og kan lægges, om Leilig hed er, andre Studia, som ere drevne i Skolen, saasom Græca og Historia Ecclefiaftica. En Studiosus af et fremmed Stift, som har opholdt sig eller Aar og derover i et af Stifterne, skal ligeledes være underkast faas banne Examinibus; og skal det af Examinatoribus ikke antages som tilstrækkelig Grund, at han hat opholdt sig i et andet Stift: hvilket vel skal iagttages baade af dem, der stal fordre Prøve, og give den. De Specimina, som aarlig aflegges af fraværende Dimiffis, skal forvares §. 5. §. 6. §. 7. ved Stifternes Brevskaber; og skal det ingen Eramis 3 Maii. nator være tilladt, at forevise disse Prover for nogen Frem med, til Ens eller Andens Prostitution, men de skal heller veilede og hjelpe Enhver paa bedste og gjørligste Maader, uden Bebreidelse, og det hemmelig, saavidt det fan lade sig gjøre, enten per Epiftolam, eller i privat og mundtlig Undervisning. Paa det eg ingen Forsam §. 8. melse stal see med denne heifornødne Examen, saa stal Biskoperne paa Island aarlig indsende deres udførlige Relation til Generalkirke Inspectionen, om hvor mange Studiost Theologia i Stiftet befindes, af hvem de ere examinerede, og hvorledes de have forholdt sig efter de dem givne Forskrivter og Admonitioner. Rescr. (til Borg Retspræsidenten, og Motits 11 Mait til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at det frem deles ber tilkomme Kongens Hofmedicis, eller een af Allerheitsammes yngste Livmedicis, tilligemed den Kongelige Hofchirurgo at forrette de Obductione Forretninger, som dependere af of: og Borgrets Jurisdictionerne; ligesom det og saaledes ved Land- og Søe Etaten (t) saaledes forholdes, hvor enhver Etats Betjente forrette det, dem vedkommer, ved sin egen Jurisdiction. (Anledning af Borgrets Præfiden tens Begjering, at Stadspbyficus maatte befales, at forrette fligt ved en Heideriders Dreng, som var ihjelskudt af en an den Dreng i samme Heideriders Tjeneste, faa og ellers ved Borgrettens Jurisdiction, det han har negret, henvisende: Præfid. til Oldermanden for Barbeer Amtet; men Magistras ten har erklæret, at Stadsphyficus og Amtschirurgici bave for rettet saadant uden ved Stadens Jurisdiction (u), derimod Hof medicus og Hofchirurgus ved Borgrets Jurisdiction). (v) IE Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. hvorledes II Mafi fremmede Studiosi ved Universitetet skal antages. Gr. (+) See Skriv. 12 Febr. 1754, og Geert. Brev 29 Julii 1756, 5.5, 116, 117. (u) See tordn. 16 Jan. 1745, §. 2. (v) on dette er bortfaldet ved Forordn. 15 Juni 17712 II Maii. II Maii, Gr. Efterat Universitetet fra Cancelliet er tilfiendegivet, at Kongen, ang. de Studerendes udenlands Reiser, havde i Forstendommene Slesvig og Holteen, samt Grevikaberne ladet forfeie lige Foranstaltning, som der for Danmark og Norge er bleven giort (x), samt at Rector oa Professores (fiden' desaarsaa ventelig fra bemeldte Tudke Provincier vilde vel komme endeel Studentere, for her ved Academiet at fort sætte deres Studeringer) havde med hinanden at overlægge, bvorledes det for faadanne Tydske ankommende Studiosis, i Henseende til deres Studeringers Befordring, kunde forhol des, med videre: faa (fom Patronus Univerfitatis bar refereret, at allerede adskillige Tydske Studiofi har indfunden sig, som agte sig ved Academiet at opholde, og frequentere de af Professoribus holdende Collegia og Lectiones; og det fulde geraade Kongen til særdeles Fornoielse og Belbehag, om Allerhøist. sammes havende Diemerke, saavel til at faae afskaffet den hidtil formerkede Misbrug iblandt unge Menneer, med at reise Udenlands til fremmede Universiteter, uden først her Hiemme at have lagt faa god Grund i deres Studerinaer, at de fiden kunne have nogen Nytte og Gavn af deres Reiser, som og til Academiets Flor og boglige Konfters samt andre Videnskabers Opfomit) er funden for godt, At disse og andre fremmede Studiosi, som maatte indfinde sig ved Academiet, forinden efter Rectors og Professorers forventende Betænkning og Forslag nogen Indretning, angaaende saadanne fremmede Studiofos, blev gjort (y), skulle, uden nogen foregaaende Examen, enten Depofitionis eller i anden Maade for Rector og Professores at aflægge, faasnart de sig hos dem derom anmelde, paa sædvanlig Maade iblandt Cives Academiæ Havnienfis immatriculeres og infcriberes; og ellers lige som andre Danske og Norske Studentere antages og admitteres til Lectiones publicas og andre Exercitia Academica. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, med flere anbefalede Commissarier (z) til at undersøge Fride (x) See Anordn. 15 Martii 1743. (y) See Rescr. 7 Junii 1743. (z) Jægermester Bachman, Oberit Stevens, Ritmefter Vibe, og Krigsraad Brand; hvilke under 2 og 9 Sept. 1740 Befaling derom vare tillagde. Fridericia Byes Tilstand), adskillige Poster 11 Maii. om samme By. Det skal have sit Forblivende ved den, ang. Lodder: P. II. §. 3. Jorderne, om hvilke i Privilegiernes 8de Art. meldes, §. 4. at for enhver Lod Jord skal opføres en god Bjøbstædbygning, ergangne Heiesterers Dom (a); dog skal Magistraten i Fridericia tilholde enhver at forbedre og udvide fin Bygning, ligesom hans Tilstand med Næring og Brug. tiltager. Som den halve Deel af de i det 4de Membro mentioneerte 440 Havepladser for 22 Aar siden er efter Kongelig Befaling til Colonisterne udlagte, saa skal de efterdags deraf svare Afgivt til Byens almindelige Nytte. Lang Enge (b) og Zanderup- §. 5. Skovs (c) Grunde skal for den efterfølgende Tid til Byens almindelige Nytte igjen udlægges; og, hvad Opsynet med Handerup og hyby: Stoves Forbedring og Vedligeholdelse anbelanger, da forbliver det fremdeles, som forhen, under Magistratens Opson. Portstil. §. 6. lingen skal for Fremtiden, naar Leie Aarene ere til En de, efter lovlig steede Tillysning den Hoistbydende til Forpagtning ved offentlig Auction tilflanes; og, angaaens de Brandvæsenet skal der aarlig udmeldes 2 af Byens 16 Mænd, som med alle Ting skal have neie og god Inds seende, og alt hvis, som bør foranstaltes, for Magis straten anmelde (d); men hvad Accisen angaaer, da Skal der forholdes dermed efter Toldrullens Pag. 61 og Art. (a) Hvorved Borgemefter Schelde har souteneret, at 3 fmaa Bygninger, a 6 Sag, bar valideret for 3 Lodder Jorder, og hvilket Erempel andre bar fulgt. Af Re Scriptets Præmisser. (b) Forandret ved Rescr. 4 Junii 1745. (c) See. P. 7. §. 7. (d) See Forordn. 24 Jan. 1761. §. 7. §. 8. 11 Maii. Art. 3. (e). Det skal stricte forholdes efter Lovens 3-4 11. saa at de i samme Artiful ommeldte Perso ner vel bør være fri for al Besværing af borgerlig per fonel Tynge, men i ovrigt bør de faav som alle og en hver, der ikke ved noget special Privilegium er befriet, af deres eiende Grunde, ligesom i Kjøbenhavn, svore Ind. qvartering efter Grundtårt (f). Den reformeerte Colonie skal ligesaavelsom andre svare portstillingen; og ligeledes skal saamange af dem, som have 2vling, eller holde Heste og Vogn, svare det, som aarlig lignes til Broernes og Veienes Vedligeholdelse, efterdi de selv deraf Nyrte og Fordeel have; endelig bør ogsaa de af dem, som ei have bygt, men eie gamle fjobre Huse, efter Privil. af 15 de Novbr. 1720, §. 4, svare Indqvartes ring og andre paa Grunden hengende Onera (g). §. 9. Nu værende Beiermester maa holde Veierbod i sit Huus, saalange han lever, indtil saadan Capital indkommer, for hvilken en fuldkommen Veierbod kan opbygges, til hvis Istandsættelse skal emploieres den halve Deel af de 30 Rd. somn svares i aarlig Afgivt, og hvilken Magistraten aar, lig skal i en Kasse indsamle, og saalænge dermed vedholde, indtil en forsvarlig Bygning og Beierbod af den samlede Capital kan opbygges; men den øvrige halve Deel maa conserveres til Magistratens Indkomster; og, naar Veierboden er sat, skal Magistraten igjen, som tils forn, nyde Indkomsterne til deres Løn uden Afgang (h). Enhvers Grund og Bygning inden Byens Bolde skal af §. 10. ent (e) See Toldforordn. 1768, Cap. 27. (f) See Rescr. 29 Sept. 1747 08 14 Martii 1749 fame Prom. 5 Julii 1783. (g) See ibid. med-der Paaberaabte, samt Rescr. 18 April 1744- (h) See Priv. 11 Martii 1682, 5. 14. og Rescr. 4 Juni 1745. en Conducteur opmaales, og derefter en rigtig Grund: 3 Maii, taxt lignes (i). Betreffende det til et hospital fore: P. III. §. 3. flagne Huus (k), da skal der i Følge Rescr. af 7de Octobr. 1735 med Hospitalsbygningen forholdes efter Stiftamtmandens og Biskopens Ordre og Foranstaltning. I P. IV. den 4de Hovedpost, Politien betreffende, er der bleven Flaget: 1) at de Broer, som paa en Miils Distance ligge nær Fridericia, ei derfra hente deres Bare (1). 2) at Bonden med de Vare, han bringer til Byen, ei søger Torvet, men sælger samme baade inden og uden Porten (m); og 3) at der ikke findes noget Reglement, hvorledes de Vare, som over Vandet fremkomme, Sal falholdes. Magistraten udinden disse Poster har bes raabt sig paa Loven og Politie Forordningen, med For mening, at dette er en Sag, Byfogdens Embede vede kommende; men herom berette de 4 af Commissarierne, at den nu værende Byfoged har lader sig være angelegen, herudi at naae god Skif og Orden, og derhos formene, at det tilkommer Magistraten i alle Ting at see paa Byens Bedste, og at de ei ganske fan unddrage sig derfra; hvor imod Stiftamtmanden har meldet, at Magistraten, ang.. den i den allegerede Lovens Artikel anbefalede Taxt, har legitimeret sig med et Tingsvidne af ste Septbr. 1740. Som det efter Lovens Pagina 433, Art. 8 er Magistras tens Pligt, at paasee, at Allting ordentlig og skikkelig til gaaer, saa haver Stiftbefalingsmanden Magistraten at erindre, i Fremtiden at have bedre Indseende dermed, at Fore (i) See Rescr. 30 Octobr. 1744, 7 Jan. og 29 Julit 1746. (k) J Bendersgade, og derimod paa den nu til Hospita let forordnede Plads et Spinde. eller Arbeidsbuus indrettes. (1) See Forordn. 2 Aug. 1786, §. 18. (m) See Rescr. 14 April 1747, (S. 52) 09 7 April 1780. P. V. - fi Maii. Forordn. af 22de Octobr. 1701 og 25de Aug. 1741 vor de efterlevede. Den ste Hovedpost, Jus Asyli bes træffende: 1) . Abestee, som 1738 kom til Fridericia, forklarede at have betalt til Magistraten 8 Specie Ducas ter, samt Byskriveren og noget til de Fattige, i alt 22 a 23 Rdlr., foruden 4 Rdlr. til Magistraten; 2) Th. Hansen, som kom 1736, at have betalt 22 Rdlr. til Magistraten, eg 1 Specie Ducat til Byskriveren; 3) D. Trompt, ankommen 1740, at have betalt 15 Rdlr. til Magistraten, og 2 Rdlr. til Byskriveren; 4) 3. Chris ftophersen, kommen 1740, at have betalt til Magistra ten 16 Rdlr., og til Byskriveren 4 Rdlr. Derforuden har den jødiske Nation anmeldt, at en Jode, C. Meier, da han for 14 Aar siden tog Jus Asyli, derfor gav til Magistraten 30 Rdlr., og at for en anden Asylant af samme Nation var givet for Jus Asyli aarlig i 2 a 3 War 4 Rdlr.; hvilket Magistraten har forklaret, at Asylans terne i Følge Privilegierne og Loven have erlagt for Reisepas og Borgerskabs Tagelse, samt for den nydte Beskjers melse de aarlige 4 Rdlr., ligesom de ogsaa for den holdne Extrasamling, saa ofte nogen ankom og søgte Beskjers melse, faa og Beskjermelse-Brevets Expedition har imod taget en frivillig given og uaftvungen Discretion, der de ansee som et deres Embede tillagt Accidens. End videre er klaget af Joden 7. Valentin, at Magistraten 1740 har givet en i Fridericia fod Jodes Søn der i Byen, Raphael Abraham Cohn under et andet sig givet Navn af Valentin Abraham Cohn, Jus Asyli, da fors' nævnte Valentins Fader og han havde at fordre hos ham 347 Rolt. 4 St., og hvorom ved Bytinget var erhvervet Dom paa ham til skadesløs Betaling; Magistraten ei heller, esterat der var begjert Arrest paa hans Person eller Effecter, skal have skaffet ham promte Justits, men ladet Sagen benhvile i 3 Uger, hvorudover Debitor echoperede: Des desaarsag Jøden har paastaaet, at Magistraten burde II Maii, gjøre ham skadesløs Erstatning. Dernæst er flaget af Schats Joden J. Elkan af Rensborg, at, da hans Tjener D. Samuel Jode absenterede sig med Vare for 1061 Mark lybsk, og erholdt i Fridericia Jus Asyli, skal Magistraten, endskjønt Elkan fulgte ham paa fersk Fod, og begjerte Arrest, have henvist ham til Byfogden, der skulde gjøre Arresten, da han hos Byfegden skal have faaet det Svar, at ingen Arrest kunde stee, saasom D. Samuel var antaget til Borger for 20 Rdlr.: hvorfor Elkan har begjert, at han maatte vorde tilkjendt at nyde Reparation hos Magistraten for deres Forhold i denne Sag; hvorimod Magistraten indvender, at det ikke er deres Sag at undersøge, hvorl des Asplanterne ere komne til deres medbringende Effecter, men at de alene ere pligs tige at meddele dem Beskjermelse Brev. Thi gives hermed tilkjende, at Magistraten i Fridericia skal stricte forholde sig efter den 22de Art. i Priv. af 11te Martii 1682 og Forordn. af 31te Jan. 1738, S. 5, saa at de af de Personer, som Asylum begjere, og Borgerskab tage, for Pas, Borgerskabsbrev eller andet ei maa fordre eller tage mere end derudi befalet og tilladt er, da det øvrige, som under denne Post er bleven klaget, kan forblive ved Lands Lov og Ret; dog vil Kongen derhos, at saadanne Folk, som de 2 forbenævnte Joder R. Cohn og D. Samuel, ei i Fremtiden maa nyde Jus Asyli. Omendskjønt Magistraten i Fridericia er fors P. VII. §. I. imdt Græsningen inden Voldene efter Resol. af 13de Mait 1704 og 27de April 1731. imod 40 Rdlr. til Byens Gaders og Steenbroers Forbedring, hvis Overskud beregs nes til 173 Rdlr., samt 16 Rdlr. af deres Anpart Græs ning i Handerup Skov, saa, paa det at Magistraten in tet i deres Indkomst skal afgaae, skal Magistraten aarlig. af Byens Kasse betales 300 Rdlr.; hvorimod Græsnin - gen §. 4. §. 5. §. 6. 11 Maii. gen inden Voldene, saavelsom Handerup Skov, aarlig ved offentlig Auction skal til den Høistbydende bortleies, ved hvilken aarlig Auction de, som fors lange plads at bygge paa, bave at angive sig, for samme at imodtage. Med Teglbrænderiet skal forhol des efter Rescr. af 16de Martii 1742. Saasom i Fris dericia fandtes adskillige Haandverkslauge, der flage, at de inter Arbeide have af Mondur, hvilket skal komme deraf, at de ei ere forsynede med de Materialier, hvoraf Sadler, Skoe, Støvler, Hatte og deslige i nogen Bos nice og Mængde fan forfærdiges: saa haver Magistraten dermed at have fornøden Indseende, og i fornøden Til fælde at forordne dem fornuftige Oldermænd og Bisid. dere, som kan befordre Tingen til Opkomst. Saasnart Grund og Nærings: Taxten i Fridericia er bragt istand, stal Byen i visse Roder inddeles, og hver have fin Rodemester, der, saa ofte noget forefalder, skal besørge Forsamling, og føre Sagen til Overveiende. Da det er fornummen, at Ramner der i Byen imod Loven ans tages paa Livstid, og baade prætenderer Løn og har Fris hed for Wyene Tynge, men ikke destomindre i mange Maader skal neglicere sit Embede: saa er funden for godt, at Loven i dette Tilfælde skal følges. Betreffende den Mangel, der stedse haves paa Fisk, og det formedelst Aalegaardene, Bundgarn og deslige ikke udleies til Fiskere, men overdrages til Kjøbmændene, som Fisken til Fremmede udfører, saa skal der udsees Leilighed paa Byens Grund til visse fiskehytters Unleængelse, paa det at adskillige Familier, som samme funde bygge og beboe, ved Fiskerie funde fortjene Brødet, og være Almuen til Notte, da Kongen vil forunde saadanne Huses Beboere Frihed for alle Slags Udgivrer og Paalæg i visse Aar fra den Tid de havde bygt. Udi bet øvrige haver Stiftbefalings. manden alvorligen at paadrive, og med al Flid derhen §. 7. §.9. at at fee, at alt hvad udinden dette Rescript er bleven resol L Mati, veret og befalet, med Horsommelighed vorder efterlever. Resol. ang. Indqvarteringen i Christiania (n). Rentek Skriv. ang. at Huder til Altona pasfere zoldfri (o). 13 Maii. 18 Maii. Rescr. (til Professor Astronomie P. Horre: 24 Maii. Bov), ang. þvad Tio Paaskefesten skal holdes. Gr. Under 18de Jan. næstafvigt er ham derom referiberet. Men nu er Kongen bleven foredraget, 1) at, efterat i Aaret 1699 of samtlige Corpore Evangelico til Regensborg var taget den Beslutning, at Vaaffefeftens udregning iblandt dem ikke fulde fee efter de faa kaldede Julianke, eller Gregorianfe Enclis, men efter den accurate aftronomiffe Calcul, saa bar Konge Friderich den 4de i saadan Anledning, da det befand tes, at Aaret 1724 bemeldte geftes udregnine imellem Proteftantes Germanie og Romano Catholicos atter difereperede, ved sin til bemeldte Regensborg do havende Envoye von Solze,. ladet Corpori Evangelico (paa deres gjorte Forestillinger, om ameerbemeldte Geftes Helligholdelse paa een Tid i fine Riger og Lande med samtlige Proteftanter i Sydskland) give den Forsikring, at, endfkiont det, for de da angivne Aarsagers Skold, ikke kunde lade sig gjøre den gang, at conformere sig deres Begiering, saa dog var det ikke hans Intention og Tanke i nogen Maade, at separere sig fra Evangelicis, men vilde tillade, naar, og saa tidt, som lig Discrepance, angaaens de Waaskefestens Udregning og Holdelse, beretter igjen maatte indfalde, ommeldee Regensborgße Conclufum af 1699 fulde da i de Kongelige Riger og Lande følges: og 2) at saadan Ulighed med Vaaskens Helligholdelse (efter hvilken Hoitid endog de andre bevægelige aarlige Feste maatte fastsættes) i Henseende til Situationen af Hertugdommet Holfteen, fame Grenskaberne (hvor undertiden fremmede Inderdanere sege, og henbere til vore Kirker, og atter de Kongelige undersaatter ere indlemmede under fremmede Kirker) lettelig kunde fors aarfage nogen Slags lorden og Forvirring. Efter flig Be faffenhed, og paa det der altid med Paakens Holdelse kan være en Uniformitet imellem vores Kirke og Proteßanterne i Eyokland, er funden for godt, Aft (n) I Rescr. 22 Octobr. 1743; formodentlig bortfaldet fee Rescr. 11 Septbr. 1776. (c) Af Rothes Rescripter I. 567, men ugjeldende; see Forordu. Juli 1746, S. 5 og senere Toldtarifer, samt Coldforordn. 1768, Cap. 7, S. 5. IV. Deel. 2 Bind. 5.4 25 Maii, 24 Maii, 24 Maii. At det hermed skal forholdes efter berørte ved afg. Envoye Holze den evangeliske Rigsforsamling i Regens borg communicerede Kongelig Resolution, saa at Paar ften overalt i Kongens Riger og Lande skal holdes liges med Protestanterne (p) i Tydskland. Rescr. (til Generalpost. Amtet, ang, at feie den Anstalt, at den fra Kjøbenhavn ridende Post, saavel den Danske som den Torske, saa betids fra Posthuset bliver erpederet, at den alle Post Aftener fan være af yen Kloffen 9 Slet, medmindre Kongen selv (q) maatte lade befale, at den længere skal opholdes. Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm, og Notits til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Lodserne paa Bornholm beskikkes af Amt. manden, og at de skal melde ham ankommende Skibe, m. v. Gr. Amtmanden har andraget, at, da Herredsfogden Barsøe i Ronne for nogen Tid fiden vilde forrette Skifte efter en der ved Stedet afdød Borger og Lods, har Auditeuren paa den militaire Jurisdictions Begne indfunden sig med Baas Band, tilligemed at forvalte dette Stifte, hvilket foraarfagede ei alene adskillige Disputer, men endog forvoldede, at Skiftet desformedelst over ar uafgjort har henkaaet, da Amtman den dog formener, at, som bnerken Krigs Artiklerne melde noget om Lodfernes Forhold eller Straf, men derimod flige Lodsvæsenet vedkommende Ting afhandles i Loven og didhen berende Forordninger, faasom Lovens 4de Bogs 3die Cap. og Forordn. af 21 de Martii 170s, samt ste Martti 1725, item Regt. af 26de April 1728, Lodferne ei heller ere inda deelte under nogen Lods Capitains Diftrict, faa kunde vel Lodserne saa meget desunindre henregnes under den militaire, men under den civile Jurisdiction; dernæst Amtmanden og i faadan Anledning af Loven og anforte Forordninger indstiller, om ikke Lodsernes Antagelse, som nu af Commandanten be soraes, rettelig vedkominer Amtmanden, saa at han i tile kommende Tilfælde der antage Lodserne m. v. Som alles rede under 26de April næstafvigt ce aivet Resolution, hvor ledes det med Stifterne efter Lodserne paa Bornholm skal forboldes: faa gives og nu herved tilkjende; (p) Og de Catbolske, see Rescr. 11 Dec. 1776. At (q) Eller Collegierne, efter Rescr. 30 Aug. 1743; fee Viac. (i Rescr.) 19 Febr. 1762. At for tilstundende Tid haver Amtmanden paa 24 Maii, Bornholm at antage og beskikke Lodser efter foregaaen de Examination ved forfarne Skippere: og skal faadans ne Lodser være pligtige, naar de af ankommende Skibe udbegjeres til Judlosning, strap derpaa anmelde det for Amtmanden, hvad det er for Skibe, paa det han, om noget derved, Politien eller andre Ting, Landet vedkom mende, maatte være at iagttage, funde da desbedre over lægge fligt, og efter befindende Omstændigheder lade det fornødne foranstalte; men, faafremt noget skulde fores falde, sem Commandantskabet især maatte være veds kommende, da haver Amtmanden deraf at lade Com mandanten behøvende Communication meddele (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands 24 Maii. Stif), ang. at det maa forblive ved een Overs formynder i Tykjøbing paa Falster. (Vaa Stifts amtmandens og Magistratens Forslag, nu da den ene Overs formynder var dimitteret, og i Byen ci fandtes saadan en Mand, som Magistraten vilde være nøiet med). (s) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trond: 24 Maji, hiem), ang. hvor Krud, som til Trondhjem ankommer, skal losses og forvares (t). Gr. Det er bleven berettet, at de Nordenfjeldske Bergvers Fers Participantere og andre Negotierende i Trondhjem fra Amsterdam forfrive mange ico smaa og fiore Fuftager Krud, som for det ferite af Skibene paa Toldboden, der staae tes ved Bryggene, blive udloffede, og i Bakboderne over Flodbyggen henrullede, hvor det ofte, imod alle gjorte Forbudde, hele og halve 11ger bliver beliggende, forinden det derfra afs hentes og af Eieren benlægges, deels paa deres Pakhuse, og deels i Kjeldere, hvor deres Folk ofte gaae med Lps, indtil at det omsider, til Bønder og andre ufornuftige Mennesker, for at transporteres til Berfverkerne, udleveres, da det ofte skal hænde sig, at disse Serselfolk tage Krudet med sig ind i deres Logementer i Byen, hvor de bele Aftenen og Matten 562 (r) See Rescr. 27 Septbr. 1743- (s) See Rescr. 5 Febr. 1745. (t) Cfr. Forordn. 18 Aug. 1767, Cap. 4, 5. 10. 0113 24 Maii, om Vinteren sidde for at driffe on rege Sebaf, Fuoraf der ved den i Trondhiem i forleden Aar antændte debrand skal have været et fiendeligt Erempel, saa at Byen derved staaer i Frygt og Fare. Paa det at saavel bele Byen, som alle Judvaanernes Velfærd, for den bidindtil havte gevat og Fare, funde, næst Guds Bistand, sættes i Sikkerhed, befales, 25 Maii, 27 Maii. 31 Maii. At Stiftbefalingsmanden lader soie den Anstalt, at et noget Krud herefter i Trondhjem maa blive oplagt, men at baade Bergverkernes Participantere og andre, som noget Krud enten med Skibe eller andre Fartøier lade komme, skal være pligtige, saasnart det til fortoldning er bleven angivet, at lade det, til Forstaden Ihlen uden for Byen henføre og udlosse, hvor de saadant et fore svarligt uns skal bygge, som Krudet beqvemmeligen kant forvares udi, indtil det til Bergverkerne igjen fan ud føres, eller i andre Maader forhandles. Rescr. (til Overhofmesteren ved Dronningen), ang. at Dronningen skal til Karlebo og Blouserød Kirker ogsaa falde Degne, ligesom andre Proprietairer; dog uden Consequence for andre, eller i Henseende til andre Kirker, som ellers kunde paastaae det samme. (Saasom Stolarcherne for Frideriksborg-Skole af Fund. 9de Martii 1630, som bar af fornævnte 2 Deanekald henlaat Degnerenten til samme Skole, have taget Anledning at holde fie berettiget til at falde Deane til de Degnefald, som i forskrevne Fundats ere henlagde til benævnte Skole, for deraf at oppebære Degnerenten.) Resol. ang. noget af Postkassen for Betjentene veb det Roeskilde: Band til Begravelser (u). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vas fen i Danmark, og Politiemesteren i Kjøbenhavn), aug. Straf for dem, som angribe eller hindre (u) See Rescr. 13 Aug. og 3 Decbr. 1745. De de Fattiges Fogder, naar de ville opbringe 31 Maii. Betlere (v). Gr. Den af Directeurerne, i Følge Rescr. af 14de Aug. 1739, den 29de Ejusd. udskædte Placat er ikke bleven efters levet; den dicterede Straf er vanskelig at faae eres qvcret, m. v. " Directeurerne skal paa ny lade udgaae en placat (x) Citadellet i 3 Aar. For at faae dette paa bedste Maader uden Forbaling eller Vidtloftighed eres qveret, befales hermed, at, naar nogen til Civil. Etas ten henhørende af de Fattiges Fogder maatte blive paas grebne, fordi de i Fogdernes Forretninger med Betleres Paagribelse havde overfaldet dem med Skjeldsord, Trufeler, eller med Hug og Slag, da skal samme, naar fligt med een af Qvorteermesterne fra Convents buset (y) Politiemesteren er bleven tilkjendegiver, med Bagt fra Conventhuset afhentes og arresteres, da den Arresterede paa mundtlig Forlangende igjen med Vagt skal forestilles Examinations: Commissionen, og siden, efter holdte Eramen, med samme Vagt henbringes i for rige Forvaring; hvorefter Politiemesteren stror skal tile stilles en Extract af Protocollen, da Sagen derefter skal anlægges, og de Sfyldige tildømmes den forommeldte Straf, hvorhos Fogderne efter Tilsigelse skal beedige Deres Klage for Retten. Hvad angaaer dem, som gjøre Hindring i deres use, med Betleres Paagribelse, da vil Kongen, at Politiemesteren, naar ham tilstilles en Extract af Examinations Protocollen, hvori Sog 5253 derne (v) Henseende til dem, som giere Hinder i deres Huse, faaer dette R.scr. formodentlig endnu ved Magt; see Fdn. 26 Febr. 1777, 5. 3 og Plac. 11 Martije, a. samt Rescr. 15 Septbr. 1786; cf. Rescr. 19 Febr. og Plac 2 Martii 1751. (x( Indfert i Vlac. Julii 1743. (y) Cfr. R. fcr. 17 Martii 178431 Maii. derne med Formanden har udsagt og forklaret den Hins 31 Maii, 31 Maii, dring, som dem er skeet, strax skal lade kalde de Skyl bige for Politie Retten, dem deri, hvo de maatte være,. domme paa 2 Ndir. første gang, og siden dobbelt, saa og lade samme Muler inddrive; og skal fogderne tillige, efter Tilsigelse, møde for Politie Retten, for at beedige deres Angivende. Ligeledes er, i Henseende til Spe Etaten, Greve Danneschjold: Samsø, og, i Hens seende til Land: Etaten, Commandanterne i Kjøbenhavn og Friderikshavn, samt Chefs for begge Garder (z) bee falet, sig efter detre Forskrevne, for saavidt de Militaire verkommer, at rette. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at indkalde samtlige i Kjebenhavn værende Bog handlere, og tilholde dem, at de ei maa understaae sig, Greve, Ostermans, Münnichs og Birons Levnets Beskrivelser efterdags at falholde eller sælge. den Russie Minifters Anfoguing), (a) (Paa Rescr. (til samme Universitet), ang. at alle Doctores Juris, som tilligemed ere beskikkede Professores, og nu ere J. P. Anchersen, 23. Mol. man og . Stampe, skulle herefter være Membra facultatis Juridica (b), hvorved Professor Scheid skal være Decanus perpetuus, og ham Sigillum fa. cultatis til Bevaring overleveres (c). (Saasom Facultas Juridica ved Universitetet i Kjobenhavn hidtil ikkun har bestaaet (z) See Rescr. 7 Junii 1743. (a) Rothe, i Rescr. I. 338, figer, at Minifteren betalte Boghandlerne alle beres Eremplarier efter indgivne Regning; cfr. Rescr. 14 Septbr. 1770 0g/7.Octobr. 1771, 5. I. (b) Forklaret ved Rescr. 28 Junii og 28 Decbr. 1743; see Forordn. 10 Febr. 1738, P. 2, §. 2. d. (c) Forandret ved Rescr. 12 Julii 1743 og 8 Septbr. 1769, 5. 1. beffaaet af 3 Assessoribus, nemlig Chr. L. Scheid og p. B. Ancher som Professoribus Juris ordinariis, og Chr. Testrup, efter det under 30te Octobr. 1739 ham givne Bestallings brev, at være Professor Juris extraord., og tillige at have Garde in facultate Juridica; men Kongen efter Academiets nu værende Tilstand og Beskaffenhed har eragtet det for godt og tjenligt, at Facultetet med flere Membris blev for. fonet.) 31 Maii. Rescr. (til det theologiske Facultet), ang. at 31 Maii. Communitetet baade nu maa udrede det til Regentsens Bygning Behøvende, saa og ellers herefter holde Bygningen vedlige. (Vaa Facultetets Forestilling, i Anledning af Fundatsen, som befaler, at den uopbygte Deel af Regentsen skal sættes iftand, faasnart free kan; og da Facult. ei vidste andet Middel dertil). (d) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem, til 31 Maii. Bekjendtgjørelse for vedkommende Amt og Laugmænd, samt øvrige Rettensbetjente), ang. at Delinqventer, der ikke forbryde Livet, saavel iordlandene som Vardøs huus Amt, skal herefter, istedet for til Trondhjems Fæste ning og Tugthuus, hendommes til fiskeværene i Finmarken. (Saasom Amtmanden over Finmarken bar 1) an draget, at i bemeldte ham anbetroede Amt skal findes et Tinglav, Omgang kaldet, som paa den ene Side har 8, og paa den anden Side 4 fiore Mile at frydse de Reisende over det aabne store Hav, men at under bererte Tinglav nu ikkun skal findes 5 Familier af Nordmænd og 12 Familier of Finner, hvilke sidste ere Fieldsinner og slette Seefolf, saa at det ei alene nu skal være farligt med slice flette Folk over havet baade paa den aarlige Eingreise og andre Eider at fortkomme, men at det endog, faafremt den i Veftfinmarken afvigte Aar graffes rende Sygdom fulde ftrække sig til bemeldte Omgang, og der af de faa duelige Socfolk endnu nogle bortdee, vilde det blive fast umueligt at komme imellem Best og Offinmarken frem og tilbage, de aarlige Tinge at betjene; og at det lige ledes befindes, at de forskrevne Omgangs Tinglav unders liggende Fiffevær have til deres Fierie faa Parp Udroer, at Folkene fra de fleste Steder i Havet ere omkomne, og at de Wladfer, som for af 12, 16 og 20 Mænd fan have været bes boede, nu enten af 2 til 3 beboes, eller og ligge aldeles ode; samt derfore 2) paa det og at bemeldte Tinglav med duelige Geefolk igjen funde besættes, Skydsen forsvarligen forrettes, saavelsom berorte skarpe og tildeels ede gifkeleier i andet fun. de igjen vorde peuplerede, proponeret, om ikke de af Nords b 4 land6. (d) Sec. Fund. 25 Junii 1777, 5. 79. 31 Maii. lands. saavelsom Finmarkend Indbyggere, hvilke ellers for begangne Farseelfer Eulle med Arbeide i Trondhjems Fæstning. eller og Tugtuus firaffes, maatte berefter, did bene dommes). (e) 31 Mati. 7 Junii, Rescr. (til Overhof Metten), ang. at, naar flige Delinqventsager fra bemeldte 2 Amter for denne Ret til Paakjendelse skulde indkomme, og de Skyldige kunde have fortjent, med fæstnings: eller Tugthaus-Arbei de at ansees, den da og tilfinder faadanne Dlinquenter at arbeide under Omgang Tinglaug værende fiskevær, ist det for i Trondhf ms Festuing eller Tugchunk. (f) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskos perne i Danmark), ang. Degnenes Boliger med deres Tillæg. Gr. Eftersom der Tid efter anden fra endeel Degue li Danmark er bleven flaget, at, endfjont Loven i den 2den Bons 15de Cap. 9de Act. befaler, at Degnene paa Lande byerne fulle alle sære bocsiddende hos Sognene, og nyde de Degneboliger, som af tders Tid bave været Degnene tillage de med al deres rette Tile, os, hvor ingen Deguebolig været haver, skal dem af kirne og deres Patroner og For. svar forffaff:s beqvemme Boliger i Seunet, hvilke Degnene selv skulle holde veolige og 10cbedce, men ellers nyde dem fri for landaielge, et ou Arbeide: saa kal der dog befindes adfillige Degnefald, hvor Degnene ingen Bolig er tillagt, og derimod andre, bvor Deggene maa lade sig neie med Bolig, ligesom Kirkernes Patroner finde for godt, dem den at anvise, endkjent de efte ere ganske forfaldne og ubeqvems me, og Kirke Eierne selv benytte sig af de Degneboliger og beres rette. Tillas, som Degnekaldet forhen have været til laade (g): og Kongens Billie er, at loven berudinden stricte Pal efterleves, saa at Degnene skal have bestandige Boa liger, som fredse skal feige Saldet og dem, som det betjene: faa befales, At Degnenes Boliger med deres Tillæg og Huse skal til den Ende i de tvende Bøger over hver Stiftes Rive (e) See næstfølgende Rescr. og Rescr. 6 Decbr. 1743, 20 Octobr. 1752, 2 Marti og 21 Septbr. 1759, 23 Junii 1773 og 10 Septbr. 1784. (f) See ibid. fame Reset. 2 Mati 1776, S. 11, 09 30 April 1783- (g) Cir. Rescr. af Dage Date on Degnepensioner. Kirkers Indkomster og Rettighed, hvoraf den ene 7 Junii. efter Lovens 2den Bogs 22de Cap. 12te Art. skal være i Stiftbefalingsmandens, og den anden i Superinten dentens Gjemme i Stiftskisten, ligesom om Præster. nes Eiendomme, Gaarde og Huse befalet er, alene til Efterretning indføres. Og befales hermed at Stift befalingsmanden og Bifkepen med allerforderligste forfatte en ordentlig Fortegnelse over alle de i Etiftet værende Degnekald, hvor boesiddende Degne ere og bør være, hvad heller Kirkerne cum Jure Patronatus Kongen eller andre tilhøre, og ved hvert Sogns Degn. fald anføre, om Degs nen har beqvem Bolig, hvor den er, og hvad dens rette Tillæg er, samt hvad Stand den nu er og befindes i, saa og ved hvilke Degnekald ingen Bolig er, og altsaa af Kira fens Patron bør ferskaffes. Ligeledes befales og bermed, at Stiftbefalingsmanden og Biskopen tilholde vedtommende Birkepatroner, at de, hvor ingen Degnes bolig er, eller Degneboligen ikke kan eractes i den Stand, som den nu er, beqvem, inden Mikkelsdag førstkommen. de indeværende Aar opbygge og forskaffe beqvemme Degner boliger, hvor ingen ere, og hvor de vel ere, men befin des i saa slet Stand, at de ikke kan eragtes beqvemme, inden forbemeldte Tid sætte dem i saa forsvarlig Stand, at de ved tagende Syn kan erogtes beqvemme (h), og derfore i de 2 Stifters Bøger, som forhen meldet er, indsores; hvorefter Degnene selv efter Loven dem skulle holde vedlige og forbedre. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 7 Junii. hvorledes Studiofi noviti fra Fyrstendomme nd og Grevskaberne ved Universitetet skal antages. 565 (h) . Rescr. 29 Jan. 1745 med dets Mete. Gr. 7 Junii, 7 Junii Gr. Da det, i Anledning af det, ana. de Studerendes Udenlands Reiser, den 1ste April fidftafsigt udgivne Va tent (1), er at formode, at der fra Forikendommene Slesvig og Holsteen, saavelsom fra Grevfkaberne vil indfinde sin en deel Studentere, for ved Academiet i Kiebeghavn at fortsætte deres Studeringer: saa er funden for godt, At de til Universitetet i Kjøbenhavn kommende Studiofi novitii skal, uden al Examen, der antages til Inscription, og immatriculeres af Rectore Magnifico, naarsomhelst de medbringe behørig Attest om deres Liv og Levnet fra enten Rector Scholæ, eller geistlig og verdslig Øvrighed, under Haand og Segl (k); og, naar de da her til Universitetet ankomme, og blive infcriberede, have de, i Følge af Fundatsen, at udvælge sig en Professor til privat præceptor, som dem. med bedste Raad og Tilsyn i alle Ting haver at gaae tilhaande: Hvilket Kongen igjennem det Tydske Cancellie ved, et Pas tent i Fyrstendommene og Grevskaberne vil lade publicere, og i samme tillige bekjendtgjøre, at den rette Tid, at komme til Universitetet i Kjobenhavn, er in Augusto, saasom de aarlige Lectiones og Collegia der efter Fundatsen den 1ste Sept. blive begyndte (1). Rescr. (til Chefen for Livgarden til Hest), ang. Straf for dem, som angribe eller hindre de Fattiges Fogder, naar de ville opbringe Betlere (m). Rescr. (i) Cfr. Anordn. 15 Martii 1743, Fund. 7 Julii 1747, Cap. 1, §. 12, Rescr. 28 Octobr. 1746, 9.5. 4 00 10, Forordn. 23 Julii 1756, 5. 16, og Er. Fd. 11 Maii 1775, 9. 18, samt Fund. 29 Jan. 1782, 9. 29. (k) Cfr. Rescr. 11 Maii 1743 09 23 April 1745. (1) Forandret ved Er. Fdn. 11 Maii 1775, S. 5. 1, 9. (m) Sees i Rothes Rescripter L. 542. Dette er, dog ikkun faavidt det kan passe fia paa, og sætter Straf paa Land militair: Etaten, det samme som Rescr. af 31 Maii 1743 Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 7 Junii. over Ribe: Stift), ang. at Degnene maa være fritagne for den af dem satte saavel Pensionens Forhøielse, som ny Pension, hvor ingen tilforn er svaret (undtagen hvor derfor kunde være særdeles allern. speciel Befaling), indtil der kan udfindes et Middel, hvors ved Almuen ikke for meget skal graveres, og Degnene dog kunne faae deres Indkomster forbedrede. (Poa Forestilling fra Stiftbefal, og Bif., at de i golge Forordn. 17de April 1739, 9. 63 havde paa ny lignet Degnenes Ven fioner; men at det er dem umueliat at svare Pension, med mindre de efter samme egiaa nyde Indkomiker, eller paa ana dre Maader hielpes, især da de paa Vefterkanten i Jodland ere faa flet aflagde, hvor og Almuen er fattig, og de fleste Deane Embeder forben bar været betjent af Bender, saa at der findes næsten ingen matriculerede Degneboliger). (n) Rescr. (til de Deputerede for Financerne), ang. at 7 Junii. Oberste Romeling maa, naar han i Grendse Com missionens rinde er fraværende, nyde daglig 6 Rdlr. Diætpenge, istedet for 3 Rdlr. efter Rescr. 13de April 1742. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 14 Junii. Stift), ang. Vognmændenes Kjørsel, hvorvidt Kjørsel maa bestrides af andre Indvaanere, og ingen milepenge at svares af markedsøgende Haand. verker. Gr. Stiftbefal. bar forestillet, at, da Vognmandslauget. i' Affens havde beflaget sig over den Indpas, som den i des res Kiersel og Næring af deres Medborgere og Bønder paa Landet blev tilfeiet, og de befandtes i saadan deres Klages maal ei aldeles ugrundede, bar han benvift dem til deres Langsartikle af ste Martii 1683 den 1ste Post, og tilholdt Magistraten, dem derved at baandhæve, hvilket og saaledes bar benstaaet, indtil at Judvaanerne efterhaanden begyndte at beklage dem over den Umulighed det var for dem, at be drive deres Huus Sager, om ingen Limitation Peede i fors bemeldte Vaugsartifles te post, sem befaler, at ingen i Byerne maa Reiser kjøre, eller fine Vogne til noget Arbeide bortleie, uden han er Vognmand i Vauget; hvilken Vost Vogns (n) See Rescr. 24 Martii 1747 og 11 Septbr. 750. 14 Junii. Vognmændene saa yderlig skal ereqvere, at, om nonen af dem fiører en Mand Miil eller mindre uden for Boen, og har sat ham af, reise de strax tilbage igjen, eller ban maa berale dem baave Retourfragt, faa oa for at bie et par Ti mers Tid efter bam; ligelem Vognmændene ogsaa, naar der forefalder nogen Kierfel af Gjødning eller andet Arbeide ved Borgerskabets Agerdyrkning eller anden Huusgierning, skal paastaae, alene dertil at bruges, entendient en Mand bedre og billigere derom kunde forene sig med sin Naboe eller anden Bekjendte; ja, naar Haandverkerne fone de aarlige Markes der med deres Arbeide, Pulle de bare pliatige at tage Bogu mændsvogne, hvorved de til Tour og Retour, samt for at bie Markedsdagene over, maatte betale lanaf mere, end de paa deres Arbeide kunde fortjene Men, som Kongen i An Ledning af Forestillingen finder det billigt til menige Mands Gavn, at forandre og limittere den ifte Post i de Vogna mændene givne Laugs Artikle: faa gives bermed tilfjende, §. 1. At det i Kjøbstæderne udi Fyen, ang. denne Post, efterdags saaledes skal forholdes Naar nogen Indvaaner leier en Vognmands: Bogu, ei til nogen Kjøbstæd, men alene paa en kort Reise, som kan være under 2 Mile, da skal Vognmanden bie den Reisende i 4 Timer, fra den Tid at regne, at han kommer til Stedet, og indtil Han reiser derfra igjen; og maa Vognmanden, naar han befordrer den Reisende tilbage igjen, ligeledes nyde Res tourfragt efter Laugs: Artiklene (o), men intet fordi han bier efter ham de forommeldte 4 Timer; men, der som den Reisende opholder sig over 4 Timer paa Stedet, da skal han betale Vognmanden 8 St. for hver af de Bvrige Timer, saa og Retourfragt; dog maa Vognmans den ei, imod sin Villie, nodes til at bie længer (de 4 første Timer ikke herunder forstanden, dem han bør oppes bie, enten de indfalde tidlig eller fildig paa Dagen), end at han jo til kl. 10 om aftenen fan være hjemme i sit Huus igjen; og til saadanne korte Reiser, ligesom til de ordinaire, bør ingen for Betaling (tages, uden Vognmændene; hvorimod det skal være dem, under des res (o) See Forordn. 9 Septbr. 1763, 9. 16 og 9 Junii 1769. §. 2. res Laugsrettigheds Forbrydelse, foruden af den Steifende 14 Junii at fordre Betaling for længere Vei, end de virkeligen kjøre, og der, hvor ingen Milepæle findes, alminde ligen holdes for, at der er fra Byen og til det eller det Sted. Hvad Rjørsel og Arbeide, der falder ved Bor gerskabets Agerdyrkning, Huusarbeide, Vares Bes fordring til og fra Stranden til Ind- og udskibning, Bares Ashentelse og Hjembringelse fra og til andre kjøbstæder, hvor de med beqvemme Skibs eller andre Leilig heder kunde være ankomne, eller skulde befordres fra, og saa fremdeles, der ei egentligen funde siges at være Reiser, men alene Læs og Arbeide, saadant maa bestrides af Ind vaanere selv, som de bedst kunne afstedkomme, og det uden milepenge deraf at svare. Haandverkerne, §. 3- som besøge de aarlige markeder, maa see dem og deres Vare saaledes befordrede, som de bedst vide og kunne, da de ligeledes maa være fri for Milepenge at svare (p). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trond- 14 Junii. bjem), ang. de Umyndiges Midler, som have været under Trundhjems Magistrats Administration, men nu under Christjansunds Jurisdiction henhore. Gr. Magistraten i Trondhjem har andraget, at, efter at dem var bleven bekjendtgjort Rescr. af 1ste Febr. fidftafvigt, ang. Christiansunds Indretning til en aparte Kjøbstæd, og dets Separation fra Trondhjems Bye og Magifirat, have de af bemeldte Byes Formondere ladet requirere en Fortegnelse over alle i bemeldte Christiansund, samt Nordineers Fogderie til berorte Tid faldne, og af dem under Værgemaal hen fatte Bornemidler, som foruden de ubetalte Renter skal be. Drage sig til 6975 Rdlr. 3 Ort 7 St. Men, som fors Prevne Rescr. ikke formelder, at Sorenskriveren over Nords meers Fogderie, som er beskikket tillige at være Byfoged i Christiansund, skal være forpligtet til, at modtage, og efter dags selv besørge deslige Arvemidlers Administration, og de ei beller underffaae sig at fritage enten Trondhjem Byes Over (p) See Rescr. 12 Martii 1754 0g Consumpt. Fdn. 1778, Cap. 14, Art. 3, §. 2. 14 Junii. Overformyndere for Opson og Ansvar for en faa lanfeelig Ca 21 Junii. pital, eller entledige sig selv for dens Administration og Tile son, uden Kongelig dem dertil forundte Dispensation og Tils ladelse til Befrielse for al Ansvar, baade for dem selv og bes meldre Trondhjem Overformyndere i sin Eid: saa har mas gistraten derfore anboldt, at Kongen vilde befrie saavel dem som Trondhjem Byes Overformyndere for al Tilsyn, Ad. ministration og Ansvar efterdags for de umondige Børnes midler, som hidtil i Christiansund og Nordmoers Fogderie er falden, og of Trondhjems Magistrat er sat under Værges maal, og nu under Kjobflæden Christjansunds Jurisdiction benbere. Den af Trondhjems Magistrat i saa Maade gjorte Be gjering bevilges; og til den Ende befales hermed, at Stift befalingsmanden beordrer Byfogden i Christjansund, af Trondhjembyes Magistrat at imodtage en rigtig For tegnelse over deslige Arvemidler, samt paa en Gjenpart deraf qvittere for en Notitses Annammelse: men skulde Byfogden eller Overformynderne i Christjansund tvivle paa nu værende Formynderes Vederheftighed, da haver han derpaa efter Loven at tale, og tilsige inden 2 Maaneders Forløb, efter at han saadan Fortegnelse har annammet, eller i vidrig Fald Trondhjems Magistrat og Overs formyndere i alle Maader og Tilfælde at være ankesløse og uden al Ansvar. Derhos bevilges og, at hvis nu værende Formyndere, som ei ere Føddeværger, eller hen høre under Christjansunds Borgerskab, men ere Borgere af Trondhjem, nu ikke længere fulde vedblive deslige Værgemaale, da maa de derfor være befriede; og haver i saa Fald yfogden i Christjansund andre til Formyn dere at opnævne og beskikke, naar de forrige deres Formynderskaber hos ham opsige. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Aggers huus Stift), ang. at Natmands-Arbeidet i Friderichstad maa ved 2 uærlige Slaver forrettes. Gr. General Lieutenant Suitfeldt, som Commandant i Friderichstad bar andraget, at Byen er i mange Aar har været været forsynet med nogen Natmand, faasom til saadan got 21 Junii. retning i forrige Eider et Par uærlige Fafinings: Slaver bar været brugte; men, fiden ban ei anfaae det at være ansvars ligt, at lade Slaverne som allene ere henfatte til Kongelig Tieneste, bruges til Byens Renovation, har han i Aaret 1741 requireret Stiftamtmandens Ordre til Magistraten, at fee Byen med en Natmand forsynet, paa hvilken Ordre Magis ftraten skal bave svaret, at de boldt det for umueligt, faa haftig at kunne anskaffe faadan en Person, og meget besværes liar for Byen at underholde ham, bvorover Stiftbefal., da Suitfelde i dette Mar erindrede ham derom, skal have uds bedet fin hans Assistence med et Var uærlige Slaver til Nats mandens Forretning, indtil det blev mueligt, saadan Person dertil at see beqvemmet: men, som Suitfeldt ikke i denne Beajering har fundet entrere, og ban dog bolder det for noden, at Byen blev renoveret, for at forekomme de deraf flodende onde Sviter og befrygtende Sygdomme, bar ban begjert, at origheden maatte befales at anskaffe en Nat mand. Af Stiftamtmandens Erklæring er fornummen, at de forrige Commandanter bar til Byens Soulagement stedse vit Indvaanerne den Feielighed, at de til Natmands Fors retnina har faaet Elladelse, for Betalina at betjene sig af de i gæfningen værende uærliae Slaver, som har continue ret, indtil Gen. Lieut. Suitfeldt blev Commandant, da ban skal bave tilkjendegivet, at det var forbuden; hoorover Stifts befal. har tillagt Magistraten Ordre, en Natmand at an faffe, som derpaa have forestilt, saavel hvor for Byrde det vilde være for Byen at bolde en Natmand, som og at det blev vanskeligt, at faae en Person til denne Forretning, den de et endnu bar fundet faae opspurgt. Indvaanerne i Friderichstad maa ved slig Arbeide be tjene sig af 2 uærlige Slaver, hvilket Arbeide fan bes tales efter den billige Taxt, som derpaa af Commans Danten vorder sat: og, paa det ei noget i Kongens Arz beide derved skulde forsømmes, skal dette Arbeide forret tes som et Extra. Arbeide paa visse Timer om Aftenen; da og de Indvaanere, som forlange Slaverne til Arbeide, sal, for ei at besvære de militaire Vagter, forpligte sig ved Revers, for Slaverne at være ansvarlig, og der for selv beskikke de fornødne Oppassere, der kunde præs cavere Desertion, og dem til den foresatte Tid i god Behold til Hovedvagterne overlevere (q), hvilket Commans Danten igjennem Krigscancelliet er rescriberet. (a) See Forordn. 7 Septbr. 1764. Rescr. 21 Junii. 28 Junii, 28 Junii. Rescr. (til Missions: Collegium), ang. at det Capitels Gods, som til Lectoratet i Trond. hjem har henhørt, og carlig fan anflaaes til 50 a 60 Re. maa lægges til Missionen, som en Doceur for den, der sal besorge Missions Anstalterne i Trondhjem: Stift, og som Collegium dertil vil bruge. (Saafem Lectoratets Indkomster i Trondhjem, hvormed afg. Biskop Sagerup har været beneficeret, fra Trondhjems Bispefoel nu al separeres.) Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), hvor ved Rescr. af 31te Maii 1743, at Doctores Juris, som tillige ere Professores, skal være Membra facultatis Juridicæ, forklares. Ge Efterat under 31te Maii fidftafvigt er rescriberet, at alle Doctores Juris, som tilligemed ere beskikkede Profesores, og nu cre J. P. Anchersen, 25. Molman og 5. Stampe, Fulle herefter være Membra Facultatis Juridice, m. m., bar Professor Detharding i Cancelliet forespurgt fis, bvad Be faffenhed det med ferberørte 3 Professorer Pal have, om de, foin Confistoriales, i Henseende til Rang og Sædei Consistorio skal anfees og introduceres, da det i saa Fald i den bidindtil værende Orden vilde gjore Forandring, og foraarsage, at Intraderne ogsaa anderledes maatte regleres. Foreskrevne 3 Professores skal være Membra facultatis Juridica, men ei Professores Juris, hvorfor de og intet i Consistorio, eller ved de af Prof. Dethars ding omspurgte Poster skal have at forrette, men alene ved Examinibus, Refponfis og alle Facultati Juridica alene vedkommende Forretninger (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), at Rasbek Kloster i Lemb Sogn med alt sit Tillæg skal ved offentlig Auction bortsælges, og den Capital, som deraf udbringes, tilligemed de hos Amtinons den staaende 40 Solr., henlægges til Hospitalet iLem viig, samt en fattig Adels: Jomfru efter Sundatsent (r) See Rescr. 28 Decbr. 1743. og og Stifterens Billie af samme Capital nyde Renten; deg 28 Junii. skal Hospitalet ikke derved lide noget Tab eller Afgang, saasom ved Bygning eller Indretning, i ßne egne Midler og Indkomster. (Vaa Amtmandens Forestilling, at Stedet var i meget flet Tilstand, og da den, som, det skulde holde vedlige, er og bliver en fattig trængende Jomfru, som fun de bebove mere til sin Underholdning, end Klosteret kan importere.) Rentek. Skrivelse (til Tolderen i Kolding), 9 Julii, ang. at Hefte og Qvæg maa ifte af Kolding til Haderslebhuus Amt paa Græs og foder udføres, uden Kongens Told deraf foest er svaret (s). Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 12 Julii. Sigillorum Univerfitatis Forvaring, og det juridis ske Decanat. Gr. Professor Detharding har, ved at indsende Copie af Kong Christian III. Fundation, som iblandt andet befaler, at Universitetets Sigilla fkal forvares in cifta Rectoris, fores spurgt fia: 1) om denne Lov berefter, som forben, nogle faa Aar undtagen, skal forblive i fin fulde Kraft: 2) at, ifald denne Lov skal abrogeres, om da ikke de øvrige Faculteter, ligesaavel som det Juridike, skal imodtage deres Sigilla, og og med det juridike Facultet nyde lige Jura; eller on 3) omn det juridiske Sacultet bos Rectorem Academiæ skal lade forsegle. Medb Sigillorum Univerfitatis Forvaring skal herefter aldeles forholdes efter forbemeldte Konge Chr. den 3dies Fundation, som skal forblive i sin fulde Kraft. Og. som ligeledes Justitsraad Thestrup har forespurgt sig, hvorledes han, som har været primus in Facultate Juri dica, sig herefter havde at forholde, og om det ikke var meest conform med Konge Chr. den 3dies Fundation, at Sigillum Facultatis Juridicæ ei mere end de andre Faculteters Sigilla blev demembreret fra Cifta Rectoris: fan (s) See Forordn. 4 Novbr. 1776, Prom. 10 Septbr. 1776 og 20 Decbr. 1777. IV. Deel. 2 Bind. 31 12 Julii, faa er funden for godt, at Justitsraad Thestrup skal være Primus Professor Juris ordinarius, men Doctor Scheid Decanus Facultatis (t); og, hvad Faculte tets Sigilli Forvaring anbelanger, da skal det som oven er meldet, efter foreskrevne Fundation forblive ved Cifta Rectoris, 12 Julii, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Kalksteens Brydelse paa Saltholmen til Kalkfabriqven. Gr. Saltholmien tilfeies for Skade veb bemeldte Steens Opbrydelse, Græsningen speleres, til Skade for Amagerne, hvilke i Aaret 1547 ere overladte Saltholmen, og deraf aar lig svare som af andet Hartkorn paa Amager, a Conden 4 Rdlr., i alt 415 Rdlr. 4 Mt. St., der, efter at Ma triculen er fat, blev inddeelt paa enhvers Hartkorn; og Græsningen bave de nodig in Natura. Siden Amagerne aarlig contribuere af Græsningen paa Saltholmen, og saas dan Afgive rigtig betale, faa vil Kongen, At Interessenterne i Ralkfabriqven (u) af Stiftbefalingsmanden skal anvises et vist Sted og District, hvor de, Bonden uden Skade, maa bryde Steen; men, saafremt de samme overtræde, da skulle de betale den Bønderne derved tilføiende Skade (v). 12 Julii.. Rescr. (til samtlige gevorbne Regimenters Chefs i Danmark og Holsteen, samt Notits til den commanderende General i Norge), hvorved disse Regimenter forbydes at hverve nogen af de til de Norske National Regimenter henhorende Folk. Gr. Med Mishag har Kongen fornummen, at de ved de gevorbne Regimenter staaende Norfe golf, naar de tillades at reise til Norge som deres Diem, da lade sig underbaanden bruge som ververe, og beflitte sig paa at engagere adskillige (c) See Rescr. 8 Septbr. 1769, §. 1. (u) Cfr. Privil. 15 Martii 1729 pa 30 Novbr. 1731. (v) See Resol. 3 Junii 1744 og Rescr. 11 Junii 1745. tif tit National Regimenterne sammesteds henborende golf: 12 Julii. Kongen er ingenlunde findet at tilfæde saadant til bemeldte More Regimenters kjendelige Afgang, altsaa for den Konges lige Tieneste ei til ringe Sfade, geraadende Forhold; inen vil Saadant ganske og alvorlig have forbudet, saa at ikke alene de, som paa ovenmeldte Maade lade sig bruge som Hververe, eller enten Hemmelig eller offentlig understaae sig til de gevorbne Regimenter at engagere nogen til de Norske Regimenter henhørende Fok, skulle med haard Srraf vorde anseete, men Kongen vil og de Officerer, som foranledige deslige vervinger eller Engagements, sin retfærdige Unaade lade fornemme. Dette sidste skal Chefen betyde Officererne, og det første (x) maa han ei tilstæde. Rescr. (til Overhofmarchallen), ang. at der 19 Julii. om Kongelige Resolutioner, som ham maatte meddeles, strax skal gives det Danske Cancellie Efterretning. Gr. Anledning af forrige Mundkok Chr. Hammers dodelia Afaana bar Borgrets Præsidenten foredraget, at fors meldte Hammer har den 9de April 1734 ned et fra da væren de Over pofmarchal til afg. Borgrets Præfident Brøer ers ganane Brev, erholdet Kongelig Resolution, at alle bans Meubler og Effecter fulde gjøres i Wenge til bans Creditorers Betalina, saavidt kunde tiltrække, og Hammer samt bans Hustru Joh. Spirante derefter for faadan Gield være utræves de, og deres Personer for Arrest forstaan de, faa lange de levede; hvorimod der ikke paa den dem tillagde Pension maatte tilfædes nogen Arrest, men, naar disse Folk ved Deden vare afganane, fund Creditorerne dele deres Efterlader fab imellem sig; hvilken Resolution, da Joh. Spirante ved Do den var afaangen, og Hammer igjen indlod sig stekab med hans nu efterlevende Enke, Creditorerne ere bicpen bes falede ved et Brev fra Gebeumeraad Fr. Carl v. Gram af 10de Aug. 1739 at bolde fia efterrettelige, vorover der nu ved Hammers dedelige Afaana er reift sig en Dispute imellem hans efterladte Enke og Creditorerne, som formene, at denne Resolu J1 2 (x) Til Fodgarde Cheferne var her tiffoiet: videre end Garderne efter forrige Resolution er tilladt. Se Reicr. 24 Aug. 1746 0 12 Novbr. 1749, m. fl., faint Forordn. 29 Octobr. 1784. 19 Julii. Resolution ikke fan firaffe sig til bende. Saasom ovens ommeldte z Resolutioner, som ci ere blevne communicerede Det Danske Cancellie, ikke fan ertendere sig til Sammers nu efterlevende Enke, det Borgrets Peæsidenten er tilfjendes givet: saa er funden for godt, 19 Julii. 25 Julii. 2 Aug. At der i Fremtiden om deslige Kongelige Resolutioner straxen skal gives det Danske Cancellie Efterretning, paa det, at en Kongelig Ordre i slige Tilfælde derfra fan besorges (y). Rescr. (til Borgrets. Præsidenten), ang. at med en Dispute imellem en Renteskriver og en Cancellist fra Krigscancelliet, som bivaanede Borgretten paa Cancellier Forvalterens Vegne, om dennes Sæde, skal forholdes ester Regl. af 23de Novbr. 1742, §. 8. (2) Generalkirke Inspectionscollegii Skriv. (til Biskopen i Ribe), ang. Confirmationen. Gr. Biskopen har gjort Forefperafel. - Som Confirma tionen i de kald, hvor der ere flere tiefer, holdes næste Sondag efter den foreskrevne Kid, saa forstaaer det sig ogsaa af sig selv, At, naar Præsten er syg eller død, maa Confir. mationen i saadant Kald holdes næste Søndag derefter, men Præsten ikke have Magt, at ansætte den en anden Sondag end denne. Et Barn, som formedelst Sygdom er bleven hindret, samme Dag at mode, maa ikke en anden Sondag antages, men bør oppebie næstkommens de Confirmationsdag. Rescr. (til det theologiske Facultet), ang. at Regentsens ste Inspection, som er 4 Fag til Værelser, og 1 Fag til Gangen, maa anvendes til Va relser for Præpofitus Communitaris og Portneren samt til Port Rummet, saa at i berørte Inspection ingen Alume (y) See Forordn. 13 Febr. 1772, samt Prom, 14, 15 og 17 April 1784. (z) See Forordn. 15 Junii 1771 Alumni kom til at logere, eller i det høieste af Alumnis 45 hvorimod de Bærelser, Præpositus hidtil har havt, skulle overlades Alumnie. (Gaasom hans Bærelser hidtil vare fletre). (a) 2 Aug, Rescr. (til Bygninge Commissionen), indeholdende 2 Aug. adskillige Poster om vor Fruekirke: Taarns Forheielse og Spiirs Forfærdigelse. Rescr. (til Kirke Jnspecteuren i Sjelland), 2 Aug. ang. at det af Benderne i Kirkerup Sogn opbyggende Huus skal stedse være et Skolehuus, og ei til andet Brug forvendes; og at, fialænge Bønderne holde samme Huus vedlige, samt derved tillige underholde Skolemester, han til Hjelp til hans Løn aarlig maa nyde ro Rdlr. af Rytterdistrictets Skolekasse. (Saasom Bøndernes Bern formedel Beiens Besværlighed Da Længde ei tunne søge den dem anvtifie Kongelige Skole). (b) Resolution, ang. Oplagsfrihed for Hel 5 Aug. fingoer paa Viin, samt Fransk og Rhinse Brændeviin (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 9 Aug. i Viborg), ang. at feie den Anstalt, at Aars: og Haubro Kirkers Korn og Qvæg- Tiens der med dets tilliggende Bøndergods, som er tillagt Sognepræsten ved Domkirken i Viborg, ved offent lig Auction (blandt andet paa Vilkaar, at Kongen forber holder sig Fus vocandi til begge Kirker, og at den Kjør bende skal ved aarlig tagende Syn efter Loven bevise Birkernes forsvarlige Vedligeholdelse) vorder ops 91 3 (a) See Fund. 25 Junii 1777, S. 6. buden, (b) See Rescr. 26 Martii 1745 og 19 Martii 1779. (c) Af Lybeckers Udtog III, 363 0g 364; fce Resol. 22 April og Bevilgn, 6 Maii 1771. 9 Aug. Buden, da Rjøbesummen med andre publiqve Penge til Forstrækning i Kongens Kasse skal indleveres, og Rentens aarlige Betaling anvises paa Skive Amtstue, hvorom igjennem Nentekammeret (d) er feiet den fors nodne Anstalt. (Efter Stiftsprovstens Ansøgning, siden Kirkerne var ham 7 a 8 Mile fraliggende.) 10 Aug. 20 Aug. 23 Aug. e Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Amtsforvalteren i Ribe skal efterleve Rescr. af 15 de Decbr. 1739 om Ulvejagt, faa fremt han ikke vil blive ansvarlig til de Bøder, som Vedkommende for Udeblivelse efter Jagtforordn. er pligtig at betale (e). Rescr. (til Amtmanden over Antvorskov og Korsger Amt r), ang at Almuen skal herefter entholde sig fra Sommer Joyriden, under vedberlig Straf (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen Viborg), ang. at Skomagerne i Viborg- Stift, faur Moes og Thye maa benytte sig af Garverie. Gr. Etatsraad Dyssel er under 8de Martii 1743 givet rivil paa et Garverie; men Skomagerne i Viborg have Flaget, at dem derved ffcer for Indpas i deres Næring og Brug; og Skomagerne i Hobro ligeledes bar besværet sig over, baade at de skulde tage deres Lader hos Etator. Dyssel, og at Prisen var for hoi beage have anholdt om at bebolde deres gamle Frihed efter Lauss. Art. 4de Novbr. 1682, 5. 8. m. v. em den Fornærmelse Skomagerne i Wiberg Stift vil ved ommeldte Privilegio lide, at de ei kunne holde Markeds. priser med andre Skomagere, som selv maa barke og garve, og ei heller kunne bekomme Lærcdrenge, m. m. Det maa og skal herefter som tilforn være Skomager, ne i Viborg og Hobro saavelsom overalt i Viborg Stift; somt i Mors og Thy Land tilladt, ubehindret af det Etats. (d) Under denne Dags Dato. (e) Gee Skriv. 31 Jan. 1747 0g 30 Novbr. 1759. (f) See Rescr. 12 Julii 1748. Etatsraad Dyffel givne Privilegio, at benytte sig af den 23 Aug. Frihed, som Laugs Artiklene af 4de Novbr. 1682, §. 8 Skomagerne i Almindelighed bevilge og forunde. Rentef. Skriv. (til Tolderen, i Horsens), ang. at paa 27 Aug. Grønlands Tran, som fores fra Flensborg, skal ikke være nogen edelig Attest (g). Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. den 30 Aug, ridende Postes Ophold efter Collegiernes Forlangende. Gr. Paa Forestilling fra Generalpost Amtet, som meldte, at det i Folac Rescr. af 4de Mau 1743 havde feier Anstalt til den Danske og Norske ridende Pontes Afoana alle Volk Aftener inden Kl. 9; men at Posten nogle gange efter Krigs. Cancelliers samt Land Etatens General Commissariats For. Langende, formedelft beifangeleane Breve l Konael g Tiene fe, skal være opholdet over den Tid, inden hvilken de ellers Fulle afgaac. Naar det af de Kongelige Collegier forlanges, da fan vel Posten noget opholdes, men dog kun alletider i meget preffante Affaires. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ber: 30 Aug. gens Stift), ang. en Gjelds: Commission Bergen (h). Gr. Kongen er bleven foredraget, hvorledes i Bergen ofte fores vidtleftige Proceffer for ganske ringe Gieldsfordringer paa nogle faa Rigsdaler, ja endog for me et mindre Sum mer, der undertiden ikke kan bedrage sy over nogle faa Mark d., saa at Proceffernes og Erecutions Omkoffningers ne blive mange gange 4, 5, ja 10 gange dobbelt heiere, end Gjelden i sig selv er, hvorved mange Fattige og Trans gende foraarfages alt for utaatelig og ubedelig Skade. Til Lettelse for Almuen og menige Mand i Bergen, og til at forekomme unyttige Tretter, samt at befrie fattige Folf for de store Bekofininger, som de ellers ved de ordinaire Retter. gange maatte gjere, for at nyde hvis ringe, og dog vet. messige Ji 4 (g) Af Rothes Rescripter I. 571; see Regl. 2 Julii 1781 (hos Schon), og Plac. 13 Octobr. 1784, samt old. tarisen af 1768, cfr. Cap. 7. (h) See Juftr. 9 Decbr. 1746, §.§. 6, 10 og Rescr. 25 Gebr. 1773. 30 Aug. mesfige Fordringer betalte, som de bos en eller anden Debi tor maatte have tilgode, bevilges, §. 1. §. 2. §. 3. Til deslige smaa og liqvide Gjeldsfordringers og Forpligtelsers Paakjendelse maa i Bergen en egen Gjelds: Commissionsret holdes, som skal indrettes og anordnes saaledes som følger: Denne Gjelds Commission skal hol des en vis Dag om ugen, som Stiftbefalingsmanden ders til haver at beskikke og fastsætte; da Dommerne, som Eagerne skal foretage og paakjende, skal være en Raads mand tillige med Byfogden; og skal en Raadmand hvert halve Aar, fra 1ste Jan. at regne, hertil saaledes udnævnes, at det ganer omkring imellem alle Byens Raadmænd fra den Øverste til den Nederste; i hvilken Net Byskriveren skal føre Protocollen, hvilken uden ftemplet Papiir maa indrettes, men skal af Stiftamit. manden være gjennemdraget og forseglet. 3 Commis fionen man ingen Sager foretages uden rene Gjeldss Eager, dog at Fordringen, som søges, ikke overgaaer 10 Rdlr., hvilke Sager til næste Rettesdag, efter at de til Doms ere optagne, skal paakjendes. Men, saafremt Den rabende Part ei er forneiet med Dommen, da skal han det enten strap for Retten, eller inden 3 Sole merfer, for Stiftamtmanden andrage, som skal have Magt til, ved sin Paaskrivt og Resolution den ergangne Dom enten at stadfæste eller tilsidesætte, hvorved det da uden videre Appel skal have sit Forblivende, og ders efter, saafremt den Skyldige ikke inden 15 Dage retter for sig, maa fee Execution. Det maa ikke være nogen Procurator, under hvad Slags Forevending det end vare maatte, tilladt, i denne Gjelds Commission for nogen anden at fremkomme eller gaae i Rette, men den søgende Part skal selv med sin Memorial og Segsmaal fremkomme, hvorudi han haver Sagen og dens Beffaffenhed at forestille, og tillige derved feie hvad Beviis han til §. 4. til Sagens Oplysning haver, paa det at Vederparten, 20 Aug. som efter foregaaende Advarsel selv bør møde, deraf fan fade fornøden Efterretnina, for derimod at forestille, hvad han til fin Befrielse mod slig Segsmaal og Krav fan have, da Retten Sagen derefter til lovlig og vedborlig Paakjendelse foretager. Skulde det og befindes, at nogen af blot Ondskab og Trettekjerhed enten tiltaler en ans den, eller lader sig tiltale, i en reen og klar Sag, da skal det ved Dommen iagttages, at samme Part bliver tilfünden at betale det stemplede Papiir og Omkost ninger, som ellers ved ordentlig og sædvanlig Rettergang ved Bytinget bruges og betales skulle. Den, som for Sagen er, skal ved dem, som ellers Kald og Varsel til Bytinget forkynde, for Commissionen med lovlig Varsel indkaldes; forkyndelsen skal af Raldsmændene, om den imodsiges, for Retten ved Eed afhjemles; os, saa fremt den Indvarslede ei møder, da skal ham skee forelæggelse, hvilken af Byskriveren uden Betaling tal frives paa Klagen, og atter ved Kaldsmændene for Fyndes. Til Raldsmændene skal og maa for hver §. 5. Person, som indkaldet er, baade for Forkyndelse og Forelæggelse, ikke i alt berales mere end 8 Sf. I Doms penge maa ei gives mere til Dommerne end 12 St. som imellem dem kommer til lige Deling; og i Skriverløn til Byskriveren 16 Sf. i alt; hvorimod Skriveren an Staffer de fornødne Protocoller samt Skrivematerialier, og Affigten uden videre Betaling udsteder. Dommers nes Affigter maa udstedes paa ustemplet Papiir, og gives alene beskreven, ligesom de ere afsagte. Naar Sagen paa Citantens Side befindes reen, skal Debitor altid tildemmes at betale i Proceffens Omkostning 36 Sf., og det med de Vilkaar, at, saafremt han ikke mindelig betaler inden 15 Dage, da skal han lide 17am i hans Boe, og betale derforuden til Underfogden i Execus 915 §. 6. §. 7. 30 Aug. Executions Gebyhr 16 Sf., og til hver af hans 2 medhavende Mænd 8 St. Underfogden skal være pligtig, naar det af Sagsøgeren begjeres, efter Lovens 1ste Bogs 22de Cap. 19de Art. for den Skyldiges Bopæl at æfte udlæg efter Dommen, dog uden derved at beregne enten Sigt eller andre Omkostninger, end i Dommen meldet er, nemlig 16 Sf. for sig selv, og 8 f. for hver af Hans 2 medhavende Mænd, samt hvad Sagsøgeren tilkommer; hvorimod han uden videre Betaling skal give Forretningen bestreven paa et Arf flet Papiir, og indføre lige Forretninger i en uden fremplet Papiir indrettet, dog af Stiftamtmanden igjennemdraget og forseglet Protocol. 13 Sept. 14 Sept. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at Kaldsbreve paa de ved Valle Stift vacantblivende Kald ei bebeve at confirmeres. Gr. Af Biskopens Skrivelse til Cancelliet er fornummen, at han ikke har tordet underfaae sig, at theddele Jørgen Fogb, som er faldet til at være Sognepræst til Harlov, og Himlingeie Soane, Collats, fordi det ham derpaa givne Kaldsbrev er udstædt af Dechanissen ved det Kongelige Stift Walle, samt, efter Kongelta Befaling, af Fr. Raben, Rid der ze., J. S. Schulin, Ridder &c., og v. Chr. plessen, Ridder &c. som Stiftsprovisores underskreven. Dette J. Sogh givne Kaldsbrev approberes hermed; og behøves ei paa dette, eller paa andre paa forskrevne Mande herefter udgivende Raldsbreve paa de ved Vallo Stift vacantblivende Kald, nogen videre Cons firmation. Generalpost Amtets Skriv. (til Postmesterne), ang. at Breve til Fohr herefter skulle adresseres til Husum. 20 Sept. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at Mag. Lundhof ei skal tillades, noget videre Oplag af hans Over

everfatte Grammatica Latina Langii at ajare. (Saa 20 Sept som hans Version befandtes everalt meget viticur). (i), Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang." at ei alene Holmens Mester-Bodker, men ends og alle andre ved Holmen virkelig i Tjeneste staaende Haandverker, hvad enten de tillige maatte være i Byens Laug eller ei, skal efterdags være befriede fra at gjere Borgervagt (k), og dem ei heller paalægges slige anere borgerlige Tynger, som funde hindre dem i des res Tjenestes Forretning ved Holmen. (Eftersom Meters bedkeren ved Holmen har andraget, at Stadthauptmanden i Sjobenhavn paataaer, ban, siden ban tillige er Mefter i Bedkerlauget, fulde, som andre Borgere, giore Bagt; og derfore begjert sig derfra befriet. 20 Sept. Rescr. (if Landsdommerne i Sjelland), ang. 20 Sept. Betaling til Landstingskriveren for Udtoge af Pantebogen. Ge Landstings Hereren og Skriveren i Sjelland har fores draget, at han siden Forordn. af 7de Febr. 1738 bar, til stor Afgang i fine desuden maadelige og ringe Judkomme, ikkun bekommet 2 ME dansk, for at meddele Extracter af Pantebogen om de Heftelser, der kunde findes paa Panter, som i de siden udgivne Obligationer nævnes, hvorudi og, ved at have fordret saa liden Betaling berfor, ban formen r, at have, sig selv til Skade, faameget mere taget feil, som, at bemeldte Forordnings 11te Art. iblandt andet melder saaledes: "Men, fulde der findes andre ubenævnte aldre Hes telser, og Creditor derom behover og forlanger en Ertract af Pantebogen, maa den betales dem (nemlig Skriveren) aparte som sædvanligt."Saa oa, ifald at ban ei skulde have mere for flige Ertracters udfærdigelse, hvorved dog falder meisommeligere Arbeide, on bam paalægges større Ans svar, end for en Obligations Illettelse, der hverken giver ham synderlig Arbeide, eller nogen Hazard, og hvorfor ham Ligeledes betales, der da blev aldeles ingen Proportion imellem Arbeidet og Lennen. Desaarfag har han begiert, at ban maatte vorde haandhævet ved Forordningens Ord, faa at ban maatte nyde det, som bans Formand og han fædvanlig nydt haver. Som det ved Lovens 1-25-12 er tydelig not (i) Ophævet ved Rescr. 14 Sept. 1770; cfr. Rescr. 11 Maii 3742 og Rescr. 3 April 1782. (k) Indskrænket ved Rescr. 31 Octobr. 1749. 20 Sept. not reguleret, brad Landstings: Skriveren for et pantes brev at læse, paaskrive, og i Landstings: Protocollen at indføre, maa Fræve og oppebare; derimod han efter rvenmeldte Forordnings 11te Art. er forbunden, for samme Betaling at eftersee i pantebogen, om Pantet, som i Oblis gationen nævnes, er rigtig, eller om nogen anden og mere Gjeld derpaa hefter, og det i samme fin Vaaskrivt, som vidner om, at Obligationen er loft, generaliter at anfere; der. næst og bemeldte Forordnings ste Art. tillader Landstings. Skriveren, at nyde for Pante Obligationers Udjlettelse af Pantevogerne det samme, som Loven tillader for saadant et Brevs Læsning og protocollering ot oppebare: eg det en delig af lovens 1-25-8 faaveffom oftbemeldte Forord nings 11te Art. er klart not, at Landstings:Skriveren for de øvrige faa kaldede Arrester. eller Extracter af pante. bogen, som nogeu, for at vide, om den Eiendom, som bydes til Vant, tifforn til andre, maatte være pantiat, ud. lagt, afvændet, eller med Judforsel beheftet, eller i andre Maader maatte bebevejeller forlange, bor nyde det, som for Udskrivter og Gjenparter sædvanlig er, nemlig for bvert Arf 24 St. 20 Sept. 20 Sept. Saa finder Kongen ikke, at Supplicanten herudinden behøver nogen videre Haandhævelse, men derfore vil, at det ved Loven og den udgangne Forordning skal have sit Forblivende, hvormed han skal lade sig nøie. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Over Officererne ved Brand-Compagniet i Helsingøer bestandig maa gaae med galones rede hatte. (Paa hans Andragende, at de formeente at have denne Frihed, siden der efter Byens Brandordning skal forholdes ligesom i Kjobenhavn (1); og Forestilling, om det maatte tillades, eftersom de et have anden Douceur, end den ne Diftinction, for deres ved Brandvæsenet havende Ar beide). (m) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aars huus, og Norits til Rentekammeret), ang. at Kongens under Skanderborg og Dronningborg Rytters districter værende Kirker, 45 i Tallet, skal saavel for Paabudet 1 Rdlr. til den afbrændte Udby: Kirke, som og (1) See Forordn. 24 Jan. 1761. (m) See ibid. Cap. 2. 5. 5. 1, 2, 3; Forordn. 20 Jan. 1783, S. §. 4, 2, 09 Plac. 14 Decbr. 1785. og herefter fra alle deslige Paabudde, være forfkaanede. 20 Sept. (Paa Forestilling fra Kirke: Insp cteuren i Jodland, at be meldte storfer, forpi de vare i meget fattio Elfand, maatte nyde denne Befrielse ligesaavelsom Kongens Kirker i Kolding huus District). (n) Rescr. (til Sessionen for de nationale Regis 20 Sept. menter i Aggershuus Stift), ang. at foranstalte, at de en Compagne og en Garnison beordrede nationale Regimenter i dette Stift uopholdelig fan Blive completterede, saa ofte (o) det ernødiges. (Suasom Kongen bar fanden for godt, at de altid skal være i complet Stand.) Rescr. (til Sessionen for det første Vester 20 Sept. lehnske National Regiment), ang. at forans stalte, at de af dette Regiment i Garnison be ordrede Compagnier (p) uopholdelig kan blive com pletterede, faa ofte (q) det ernodiges. (Saasom det er funden for gedt, at bemeldte Compagnier altid skal være i complet Stand.) Rescr. (til Generalpost-Amtet), ang. Postens 27 Sept. Gang og Expreffers Befordring til og fra Norge over Jydland. Gr. Kongen kunde befinde for godt, at posten til og fra Norge herefter sal gaae herfra til Lands over Morre Jydland til Fladftrand, derfra til fibs til Stavern i Norge; og at den fra Norge igjen skal gaae til Stibs tit Fladstrand, og fiden over Land til Kjobenhavn. Generalpose Autet skal strax giøre saadan Anstalt, 2) at Posten til og fra Torge fan, saasnart Kongen dere (n) Formodes ophævet ved Kirkernes Bortsælgelse; cfr. Rescr. 3 Maii 1760. (o) Cfr. Rescr. 22 Decbr. 1786, §. 1. (p) Det hele Regiment, efter Rescr. af 11 Octobr. 1743. (q) Cfr. Rescr. 22 Decbr. 1786, 5. 1 27 Sept. derom giver Ordre (r), paa denne Tour, Nat og Dag, medmindre Storm og veir det maatte forhindre, uden 27 Sept. 27 Sept. 8 Obr. al Forsømmelse frem og tilbage vorde befordret; 2) at Expresser denne Tour frem og tilbage, naar det forlans ges, kan befordres. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at det med Vognmændenes og Hyrekudskenes Kjørsel og Friheder saaledes skal forblive, som det enhver hidindtil, efter de derom ergangne Kongelige Rescripter og Befalinger (s), har været bevilget. (J Anledning af, 1) at Vogn nands Lauget, der formeente sig siort Judpas ved Hyreku kenes Friheder, dem de misbrugte til at fjere hvor de lyttede, begjertę dem'indskrænkede til flun at fiere i Kjobenhavn og til Skoven; og 2) at prekudikene bavde anfegt Laug, samt at deres Kierfelsfribed maarte udvides: men Maguiroten eragtede begges Anfegninger at ville geraade binanden til Skade.) Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. at, endskjønt ved Rescr. af 24de Maii sidstleden er befalet, at Lodserne herefter skal antages af ham, saa skal de dog alligevel herefter som tilforn stane under Commandantens Ordre, og være ham assisteerlig i alt hvis til Kongelig Tjeneste maatte eraates fornøden, naar og saa ofte de terril af ham vorde beordrede. Saajom Commandanten har i Anledning af bemeldte Rescript andras get, at det er bam ikke mueligt at beepagte den Konge lige Tienestes Befordring, uden at have Myndi, hed over Lodferne.) Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene), ang. at enhver Stads Magistrat og (bvor ingen er) (r) Denne Ordre vides ei at være paafulat; Voffen gaaer et heller den befalede Tour; cfr. Convention med Sver rig af 2 Febr. 1735, der er fornyet den 6 og 17 Sept. 1751. (s) De fenere ere: Laugsart. 27 April, 1753, §. 5. 6, 7; Rescr. 4 Jan. 1754, Forordn. 9 Septbr. 1763. 9. 55 Plac. 14 Srotbr. 1767, Beier. 23 Septbr. 1771 09 Prom. 17 Junii 1786. er) Byfoged skal ved hvert Aars Begyndelse uden Ops 9 Obr. hold imod Qvittering betale og anmelde, hvis af de ved Rescriptet af 3die Maii befalede Chirurgorum Afgivter qvartaliter til Oppeborsel forefalder; men ellers ved ethvert Aars Udgang i vedkommende Amtstue tillige levere en Specification derover med deres Attest paateg net, at inter videre er forefaldet at svare (t). Rentek. Skriv. (til Amtsforvalterne), ang. at 8 Obr. benævnte Attester ved de aarlig aflæggende Regnskaber vil blive at fremlægge, og Pengene, som lige med andre Kongelige Intrader paafordres der efter til Indtægt at beregne (u). Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i 11 Obr. Danmark), ang. at Magistraterne eller (hvor ingen er) Byfogderne skal til det almindelige Maga zins (v) Directeurer strax indberette, saasnart de for merke, at En, som har nydt Credit af Magazinet, enten i formue aftager, eller de bekomne Vare til andre forsætter; samt at bemeldte vedkommende Magistrater og Byfogder (ifald der skulde befindes, eller dem overbevises, herom at have været vidende, og ikke strax saadant Magazinets Directeurer ti fjendegiver) da for al deraf flydende Skade skal stande til Rette og ansvarlig være. (Saasom nogle i Provindserne, der babe nydt Credit paa Kramvare i Magazinet, ikke alene have bort solgt Barene, uden at afbetale den saaledes bekomne Credit, men endog frar efter, de denne Credit have bekommet, pantsat deres Effecter til andre, bvorved Magazinets Fors dring tildeels baade er bleven tabt og uvis, som ikke lette ligen funde free, saafremt vedkommende Magistrater og By fogder betids deslige Personers Tlstand og Uformuenhed til Magazinets Directeurer havde bekjendtgjort, allerhelst da de Vers (t) See Skriv. af Dags Dato, og af 22 April 1769. (u) See Skriv. 22 April 1769. (v) Nu Generalmagazins Contoiret, efter plac. 11 Maji 1768. 11 Octbr. Perfoner i Kiebstæderne, som unde Credit, ikke fan være Magiflraterne ubekjendte, den Magazinet ingen Ware ud borger til saadanne, foreud vedkommende Magistrater eller Byfogder om Personernes Wederbeftighed have givet deres Actener). (x) II Obr. II Obr. II Octbr. 12 Oabr. Rescr. (til Sesionen for det første Vesterlehnske National Regiment), ang, at foranstalte, at det hele Regiment uopholdelig kan blive completteret, faa ofte (y) det ernødiges. (Saa som under zode Septbr. nælafvigt er befalet, at de af dette Regiment i Garnison beordrede Compagnier altid skal holdes i complet Stand; men Kongen nu har funden for godt, at det hele Regiment Pal være i marschfærdig Stand.) Rescr. (til Sessionen for det andet Trondhjemske National Regiment), ang. at foranstalte, at dette Regiment uopholdelig kan blive completteret, fan ofte (z) det ernødiges. (Saasom det er befalet, at samme Regiment skal være i marschfærdig Stand.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bers gen), ang. at de mange Betlere, som omløbe paa Gader's ne i Bergen, skal indtages i Tugthuset; og at Bøger skal gaae omkring til samtlige Stadens Indvaanere, at enhver deri kan tegne, hvad de aarlig vil udgive til Tugte huset. (Saasom dete evrige Revenuer ikke er tilflræffelig til faa manges Underholdning, og Indbyggerne derved kunde befries for Gadetiggerie ze.) (a). Krigscancellie: Skrivelse (til Regimenternes Chefer), ang. at de Kongelige Svenske Po stillons og sammes Postryttere for verving i de Kongelige Lande skulle nyde fuld Sikkerhed, og derfra være forfkaanede. Baa den Svenske Ministers Ansegning, at de til den Svenske Postes Frembringelse i Danmark beskik (x) See Skriv. 10 Septbr. 1763, Forordn. 15 Maii 1770, samt Prom. 20 04 31 Aug. 1774. (y) (z) See Rescr. 22 Decbr. 1786, §. 1. (a) See Rescr. 22 Martii 1748. beffiftebe Postillons on være fri for Hvervina, offrottere maatte for deres Personer 12 Octbr. Betraatning, at det femme vorder beopagtet med de i de enke Lande til den Norske Volkes Frembringelse beskikkede Betjente; anlediget af en i gyen til Bredvogn Knegt hvervet Svensk Pokrytter.) Rescr. (til Biskoperne i Danmark, og No 18 Oabr. tits (b) til Generalfirke Jnspectionscollegium), ang. at Provste-Retterne hverken maa fættes uben Biskopens Foranstaltning, ei heller i Kirkerne, undtagen hvor der er Sacristie. Gr. (c) Det er fornummen, at ved Provfies Retterne ade Willige unyttige Proceffer og Ordfrige gierne kunde blive fores byggede sin (b) Saavel om dette som næstfølgende Rescript. (c) I Rescriptet til Biskopen ovce Zpens Stift indebole des Anledningen saaledes: For Musse Herreds Pronste Ret, er ved indeværende Nars Begyndelse rein og forts fat Sag imellem Sognepræsten til Baabensted oa en Studiofus, ang. adskillige uanstændige, oa for Præste standen beskammelige Talemander, som Studenten biff og ber i Menigheden har udstødt; hvilken Sag, da den ved Retten er bleven undersøgt, bar. formedelft et War Procuratorum imellemkomne Beskyldninger imod Provkeretten, fed en sy Sag af sig, til bois Undersfogelse og Vaakiendelse er bevilget Commissaries: men, da Generalfieke Inspectores om dette og andet Stu dentens Foretagende bleve vidende, bave de, efter at de havde evoceret Acterne, og baade ved Provsteretten og Commissionen fifteret Sagen til videre, deraf befunden, 79 at det war 2 ganffe diverse Sager, den ene ageret for SterProoskeretten, hvor Præsten er Citans og Actor, og Studenten Citatus og Reus, og at den anden Sag er Provfleretten, contra 2 Procuratorer, samt et Var ans dre Personer, for ulovlig Fremfart imod Provsteretten, dog for grov Beffyldning; hvilke 2 Sager fallet intet vedkomme hinanden, hvorfore ogsaa Generalkirke: Ina Spectores, uden at befatte sig med den under Commissio nen verserende Sag, bave remitteret Acterne til Come 33 miffarierne, for den at fortsætte, da derimod den anden RO for Provsteretten forbandlede Sag er af anden Beskaffens bed, end at det fan tillades. samme for Provsteretten 40 at profequere. Og, faasom Studenten ikke een, men 322flere gange formaflelig fat bave bespottet saavel Kirke tjenesten som Præsteskabet, hvilket dog mere maa tila 16 Prives bans Taabelighed og forstandighed, end Oud." fab og forsætlig Malice, ban og derved har givet An IV. Deel, 2Bind. ledning 18 Octbr. byggede og hindrede, dersom Provsterne, efter ligt, forst refereerte Sagen deres Biskop, og ikke propria authoritate fatte en Provsteret, der er en stor Misbrug, og forvolder allevegne urolighed og forstyrrede Modos procedendi, som tildeels ogsaa fan reise sig deraf, at Prouste. Retterne i Dan marf ikke have i Loven nogen fastsat Tid og Sted at holdes paa, men sættes blot occafionaliter, og altsaa ere at ansee som Extra Retter. ne, om Sagen hører under Provsteretten i det Biskoven anbetroede Stift maa aldrig sættes uden Biskopens Vidende og Foranstalt ning; hvorfore de, som ville have Provsteret fat til Doms eller Forhør, skulle derom adreffere sig til Bisko pen, som da haver at skjønne, om Provsteret eller andet Forum, eller om den ved Forliig kan i Windelighed afgjøres; og, hvis Biskopen finder, at det er en Sag om Lærdomme eller saadant, som kan gjøre mere Urolighed i Kirken, og forargelse i Landet, og han holder betænkelig, derom strax en Prove steret at anordne, skal Biskopen Sagen til General Firke Inspectionscollegium indberette, og Consilium af dette Collegium forlange og afvarte. - Og, som det paa Sivledning, at baade et par Procuratorer, saa og andre imod Clericiet Ildesindede betjene sig af bans befine dighed, til at bestemme Præsterne, og forarge de Een foldige med unyttige og vidtloftiae Procedurer, hvilket beller ber forebygges og undertrykkes, end, til offentlig Scandal, tillades, videre at udbryde: saa befales bers med, at Biskopen tilholder Studenten strax at forføie fia fra Lolland til sit Fodefted iaien Syen, hvor Biskopen ham for fin uforsigtighed baver at advare og tilrette sætte, saa og anbefale ham, at bolde sig stille og rolig, ikke at vagere omkring, og enten med Flid og Jurighed at lægge bedre Grund i fine Studeringer, eller at søge sit Brod ved en anden ærlig aandtering, og entholde sig fra, at blamere for andre Lære- Embedet og Kirke tieneften, hvormed den for Provsteretten imod ham reis fte Sag skal være aldeles ophævet. Endelig, da Kon gen er kommen i Erfaring, at denne og andre deslige Ordkrige og Proceffer gjerne kunde blive forebyggede og hindrede, dersom Provsterne, efter Pligt, forst refereerte deres Biskop Sagen, og ikke, propria authoritate, fatte en Proviteret, der juft er Forseelsen i oftbemeldte Students Sag, og er en stor Misbrug, og for volder &c. paa de fleste Steder i Danmark og Norge er Praxis, 18 Octbr. hvortil dog ingen Grund eller Anledning i Lov eller For ordninger findes, at Provsteretterne sættes i Kirken lige for Alteret, hvor det er forargeligt at drive Sottiser, Grovheder og Latter, ja i Kirken drikkes Brandeviin, reges Tobak, og ædes; Kirken og desforuden er et ube. leilige Sted i Vinters: Tid i stærk Kuld at frive: saa vil Kongen, at Provsteretterne herefter ikke mere skal hol des i Kirkerne, men paa andre beleilige Steder, und, tagen i de Kirker, hvor der er Sacristie, som dertil er beqvem, da i saa Fald Retten i Sacristiet maa holdes (d). Rescr. (til Biskoperne i Norge (e)), ang. at 18 Obr. Provste- Retterne ei maa sættes i Kirkerne, undtagen hvor der er Sacristie. Som det paa de fleste Steder &c. (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 18 Obr. over Aggershuus: Stift), indeh. 2 Poster om Fattigvæsenet paa Landet. Gr. Stiftbefal. og Bisk. have andraget, at de af dem efter den Kongelige Anordning gjorte Anstalter, til de Fats tiges ordentlige Forpflegning, bave paa de fleste Steder i Stif tet havt god Fremgang; og at de, for end ydermere at facilitere Berket, og decidere de mangfoldige uden Betydning indfaldende Evittigheder, saavel imellem de Fattige, og dem, hos hvilke deres Ophold ere anviste, som og imellem de Fats tiges Berter, og dem, angaaende de Erceffer, som de be gaae, have ladet foranstalte, at der i ethvert Præstegjeld, naar noget forefalder af ringe Betydenhed, al holdes en Samling, eller en Slags Commission, bestaaende af Sognepræsten, Lehnsmanden (naar han kan være nær værende), præstens Medhjelpere, og de i de fattiges Væsen, efter Anordningen, adjungerede Mand; i hvilken Commission eller Samling Sagens Beskaffenbed bliver exas mineret, og derefter decideret, hvad ret er, i de Poster, $t 2 (d) See næstfølgende Rescript. (e) Motitsen sees ved næstforcstaaende Rescript. (f) Ligesom den sidste Deel af samme Rescript. byor 18 Octbr. hvorudi Anordningen kan være dem en Regel, da derimod de vanskelige Ting for Stiftbefalingsmanden og Biskopen an meldes, at derover deres Betænkning kan vorde indhentet (g): men, som det ellers ved Anordningen om de Fattiges Væsen ere anbefalet,, at Lehnsmændene fulle regulere adfillige Eing, som Fogderne og Sognepræsterne lade befale, for at sætte Anordningens Bydende i Execution, og Lebnsmændene dog ofte maal være fraværende i mange Slags Forretninger, Stone gens Tjeneste angaaende, saa at lidet eller intet af det, som dem i de Fattiges Wesen vorder befalet, af dem kan vorde forrettet: saa have Stiftbefal. og Biskopen været foraarfagede i deres Sted, at antage Præsternes medhjelpere og de i de Fattiges Væsen beskikkede mænd, for at ereqvere det, som Lehnsmændene til de Fattiges Væsens Befordring have faaet Befaling om; desligefte Stiftbefalingsmanden, efterdi disse Mænd ved sig dem paalagde Forretning, meget vorde hindrede i deres Gaardes Brug, fornemmelig i videløftige Diftrieter, og de ingen Belenning fan vente for deres mage, bar desaarfag fritaget dem for Laugrettes. Sæde og Skyds (h), imod at de trolig forrette, bvad der kan tjene til Verkets Vedligeholdelse: paa hvilke 2 Foranstaltninger de udbede sig Approbation. 8 Novbr. 8 Novbr. Det skal indtil videre forblive ved de af dem herubs inden gjorte Foranstaltninger. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at Vissing, Postskriver ved det Hamborger agende Postvæsen, maa nyde den halve Deel af Strafbøderne ved denne Forretning, 2 St. Indpakningspenge af hver som enten i Kjøbenhavn eller underveis bliver veiet, og til Litsenbrødrene, der aparte bekomme deres Betaling, hidtil ere betalte (i). Paque, foth eme Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. at han herefter bør bruge al Forsigtighed med Passers Udstædelse, same hver gang, nogen meddeles Reisepas, lade sligt for Commandanten strax (k) ber kjendtgjøre. (Saasom Commandanten har andraget, deels at 2 Eoldater og 1 Dragon bave efter 3 af Amtmanden tit den (g) See Rescr. 11 Maii 1744. (h) See Forordn. 20 Aug. 1784. P. 1. §. 2. a. g. (i) See Plac 21 Junii 1777, §. 9. (k) g det forud, m. m. efter Rescr. 25 Febr. 1746. Bem udskædte Passer, uden deres Capitain's Forevidende, be- 8 Novbr. givet sig af Landet, m. v. betreffende den Uerden; deels den illempe, ban formener Kongens Tjeneste derved kunde til drages, ved de til det fra Landet bertreisende Mandskab ud. frædende Vasser, naar de efter Rescr. af 1sde Maii 1741 af Amtmanden, og ifte af ham, skal udstædes.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 8 Novbr. ang. at Benderne i Grottens og Læsse-Præ stegjelde maa beholde deres Bondehandel, og sælge Bondesild m. m. Gr. Endeel Grøttens Præstegjelds Bønder af Roms dalens Fogderie have andraget, at Molde Boraere, fiden de ere benaadede med kjøbskædsfrihed, fege at extendere de dem i saa Maade forundte Privilegier i abillige Ting foa vidt, at det vilde med Tiden geraade bemeldte Fogderies Al mue til for Afgang i deres Næring og Brug, der meeft ftal bestaae af Fiskerie, hvormed det skal have saadan Beskaffenhed, at de fleste Bønder i Fogderiet maa sege at erhverve saavel deres Skatters udredning som hjelp til deres Underhold af Gildefangst, hvoraf dog ikkun en maadelig Deel kan udvir fes, til Kjobmandsgods, deels fordi mange Fiskere baade mangle behøvende Salt og Bidenskab til at kunne virke den til forsvarlig jobmandsgods, deels og da Silden, baade formedelst Beiens Længde til Kjøbstæden, saa og, efterdi den Janasom fanges og samles, ei fan komme frist nok til Molde, foruden at en stor Deel, som fannes med Baad, ei beller fanges faa stor, som Kiebmandsgods bør være: desaarsag og al saadan Sild, som et virkes til Kjobmandsgods, har været anseet ikkun for Bondesild, og hidtil været ført fra Fiordene ind i landet, hvor endeel Bender i bemeldte Grets tens Præstegjeld, og i Særdeleshed Anders Olsen Monsaae, og Ole Ellingsen Aandal, have undertiden for eqne, undertiden for de Venge, Bønder fra Oplandene hos disse 2 Mænd kan have nedsat, fiebt flig Sild af fiskerne, og undertiden paa Fiskernes Wegne bar solgt den til de Oplandske Bønder, som komme ned med Vinterferet, og afhente den, da baade Fiskerne har fundet faae rede Penge og bedre Betaling, end dem bydes paa Molde, faa og de Oplandske Bender ofte af forbemeldte 2 Mænd have faaet Silden paa Credit, indtil de enten med penge eller Bare af deres Gaardes Producter har fundet tilveiebringe Betaling: men, naar Molde. Borgere af forskrevne deres Kjøbstæds Privilegier maatte tage Anledning at paastaae, at baade Kjobmands og den saa kaldede Bondefild af alle Fjorde skal feres til dem, der boe 4 Mile derfra til Soes, i Forsæt derved at tvinge de Oplandske Bønder at komme ud til dem at kjobe og afbente deres Sild, saa vilde deraf 1) flyde den leilighed, at baade Fiferne maatte tabe paa deres Bare, saa og de Oplandske Bondet, som i baarde Hoses og Winterstid ei kunde underkaste sig den Travaille, at bente Sild SF 3 8 Novbr. Gilb til Goes fra Molde, beorben og ofte nogle tigers bebe holdende Storm og Ulveir vilde ajere Transporten for dem umnelig, maatte nodes til hellere ved længere Reise til Lands at sage de behevende Fiskevare i Trondhjem; og beoraf 2) vilde paafelae, at naar faoban Bendefild ei af Delane Dingene blev afhenter og fegt, kunde den et beller i Melde afiættes, hvilket vilde geraade de fleste Bønder i bemeldte Nomsdalens Fenderie, som tiline ere Fiskere, samt uus mænd og Strandsiddere, der ei bave andet at leve af, til yderste Ruin: hvorfore bemeldte Præsteajelds Bønder have arboldet, at Kongen til deres Belfærds Conservation vilde tillade, at saavel bemeldte 2. O. Monsaae og O. . Aans dal, som flere Bender i Greitens præireajeld maa forundes den Frihed de tilforn have bart, ubebindret af Molde Bors gere, at kjøbe af de fiskende og til Oplændingene igjen at afhente den faa kaldede Bondesild, som ei til Kieb mandsgods bliver virket; bvorom og tillige baade endeel Less Præstegjelds Almne have labet ajore Anfoaning, fea og bemeldte Ole Ellingsen i komme Anledning med aparte Memorial er indkommen, derudi ban bar forefillet, at han efter sin ringe Eone haver ftræbt, færdeles fidftafvigte 2 Aarin ger, at lette den almindelige Ned og Trana baade for ham selv og andre Bender af ovenbemeldte Romsdals og Læsses Præstegjeld, deels ved Korns Transport med en bans eien de Jagt fra Bergen, deels ved saadan Bondefild at ind Fjobe til de Op andke Bender om Hesten og Vinteren, hvor ved tillige Benderne, der bee ved Siorbene have faact deres Gilb bedre betalt af bam cnd Molde Borgere, buis Handel udfordrer fornemme den Gild, der bliver virket tit Kiebmandsaeds; desaarfag ban har begiert, at ban maatte vde den Frihed berefter, som i de forrige Aaringer, ubehindret af Molde Borgere at fare om Sommeren med fin Jaat, for at afhente behevende provision, og om Heften og Vinteren at indkjøbe, og igjen at fælge in Bondefild, fon Bonden behover, m. v. Af Stiftbefalingsmandens Er Flæring fornemmes, at i Grottens Præstegjeld har fra lang Lid af altid været Bondestevne imellem Romsdalens Als mue og Oplændingene, hvilke fedse om Efterhoften, da de ei tunne komme længere ned, sege did ned til bemeldte Præste. gjeld, for at tilforhandle sig sit for de Bare af Korn og Meel, som de derben kunne frembringe, og at der paa faadan Sild og Fif, som der handles med, der i Landet alene imellem Benderne, og paa andre Firevare, som kaldes Rjøbmandsgods, er stor gorffiel, da det sidste saaledes maa birtes, faltes og behandles, at det fan passere for Kiobmands gods, og til andre Steder udfibes, faa at, om Bonden for flig og flere Aarsagers Skyld fulde forbindes til at bente fine Bare faa langecis fra, maatte samme blive ham langt Kostbarere. Bønderne af Grottens: og Læs Præstegjeld maa fremdeles beholde deres imellem hinanden hidindtil havte havte Bondehandel ubehindret af Molde Borgere, 8 Novbr. samt have Frihed at sælge den saa kaldede Bondesild, som ikke til Kjømandsgods bliver virket (1): og, hvad O. E. Aandal angaaer, da maa han herefter, ligesom i foregaaende Aaringer, ubehindret af Molde Kjøbstæds Borgere, om Sommeren med fin Jagt hente Provision af Kornvare fra Bergen eller Trondhjem, hvor Prisen fan falde billigst, og om Vinteren indkjøbe, og til Oplændingen fælge Bondesild, som ei til Kjøbs mandsgods er virket; dog uden at præjudicere Molde Borgere i deres Handel med andre kjøbmandsvare. Confirmation paa en Fundats for det i Viborg 14 Novbr. oprettede Tugt og Manufakturhuus (m). (Projecteret af Justitsraad 2. Chr. Dyssel, samt indsendt af Stiftamtmanden og Biskopen, paa Grund af Rescr. 14de Aug. 1739 og 6te Maii 1740.) Sørste Capitel, om Gudstjenesten. Hvilken Cap. I. §. 1. Sikkelig Studiesus, som af Biskopen dertil kan befin • des dygtig og beqvem, og vil paatage sig at forrette Præste Embedet i Tugthuset, uden Løn og Betaling i 3 Aar, maa dertil ordineres og kaldes, imod at Kongen ved de 3 Aars tro og forsvarlig Tjenestes Endskab vil give ham et godt convenable, enten Kjøbstæd- eller Landsby Præstekald; og imidlertid nyder han fri Logementé, Lys pg Varme i Manufakturhuset, for meest mueligt er, at være tilstæde og ved Haanden, og nyder hvad Offer Bes tjentene eller nogen anden vil meddele ham Heitidsdagene, item af Bryllupper, Barseler og Liigfærd, af Betjentene og Arbeiderne, saavelsom og til en Præstekjortel aarlig af Manufaktur og Tugthusets Kasse 25 Rdlr. Præsten RE 4 (1) See Forordn. 12 Septbr. 1753. bør (m) See Bevilgn. 26 April 1645, Rescr. 10 Nov. 1752, 9 Martti 1753 7 Febr. 1766, (2 Sift.) 30 Julit 1770 09. 19 Septbr. 1781. §. 2. 14 Novbr, bør være ædruelig og ffiffelig, foregaae andre med et godt §. 3- §. 4.. §. 5. Exempel, søge at vinde de Forfeende fra deres forrige Ondskaber, flittig undervise Alle i Guds rene og sande Ords Lærdom, andrage for Administrateuren, om han merfer nogen forargelse eller Utilbørlighed at fee of nos gen, og i øvrigt rette sig efter den hannem af Biskopen given de Instruction. Der bor holdes daglig Morgens og Aftenbon. Son og Helligdagene ere alle fri for al Arbeide; og bør de Dage med en prædiken Kl. 10 om Formiddagen, eg siden i Rolighed og Stilhed hellig holdes; dog man enhver efter Gudstjenesten sye og reparere deres Klæder og Toi; og bor Betjentene bave flittig Indseende med, at ingen modtvillia Allarm, Skjenden eller Banden oves. Alle Betjente bør gaae andre for med et godt Erempel, og bivaane Bedeskundene, saavele som Prædikerne, og det uden vigtig Aarsag ikke at fors somme, ligesom og have god Opsigt med Arrestanterne, at de forrette Gudstjenesten med vedbørlig Andagt, og at de skikkelig og ordentlig vorde i og af Kirken bragte, saavelsom selv entholde sig fra alt Ondt og forargelig Op førsel, være ædruelige, enige og hørsomme i alt hvad ens hver er, eller vorder befalet. Hvorledes med Guds tjenesten, Catechisation, Morgen: og Aftenbon skal forholdes, instruerer Biskopen nærmere Præsten, item regulerer og foranstalter, hvorledes Sangen i Kir fen bedst af 2 Viborg. Skoles Disciple fan og bør. Cap. II, fee. Andet Capitel, om hvilke jom Arrestans ter i Tugthuset antages (n). Alle gemene folk, som i Norre. Jydland vorde tildeinte negen Penge eller Mulct at betale, og ikke fan fligt betale inden Dom mens formeldende Tid, maa med Dommen forsendes og 5. 6. §. I. imod (n) See Rescr. 8 Martii 1743 03 Novbr. 1771, (til Landsdommerne) samt Bevilgn. af 26 April 1745, §. 14. §. 2 §. 3. imodtages i Viborg Tugt og Manufakturhuus som 14 Novbr. Arreftanter, til at arbeide inden og uden, hvad dem forevises, saa længe til de efter Administrateurens Skjønsomhed kan have aftjent, hvad de ere skyldige, tilligemed deres Forsendelses Omkostning til Viborg; og imidlertid nyde sin Underholdning af Tusthuset (o). Alle baade af Mand og Qvindekjønnet, som vorde dømt Leiermaals Boder at betale, og ikke fan, maa med den over dem ergangne Dom forsendes som Arrestanter til Viborg Tugthuus til Arbeide, indtil de efter Adminis strateurens Stjensomhed kan have aftjent, hvad de ere tilbømte at betale, tilligemed Omkostninaerne paa deres Forsendelse til Viborg, og der nyde sin Underholdning imidlertid. Alle utro, og beviidelig modtvillige Tjes nestefolk (p), alle Losgængere, fremmede og inden landske Betlere, der ikke kan forevise Kongelig dem givne Bevilgning eller Collectbog til at indsamle penge, eller begjere Almisse, saa og de, som betjene sig af saadanne dem forundte Collectbeger og Breve over den Tid, dem derudi er tilladt, i hvad Tingsvidner, Beviser eller Atte ster be ellers kunde forevise (q), skal af ethvert Steds Byfoged, Herredsfoged og Birkedommer, efter 2 til 3 Vidners Førelse og Ashørelse, inden 3 Solemer Her efter at de ere anklagede eller antastede, dommes som Arrestanser til Viborg Tugthuus paa vis Tid, efter Personens og Tingens Beskaffenhed, for at arbeide hvad dem vorder anvist, inde, eller ude, indtil den Tid er erspireret, som i Dommen anmeldes, og siden faa længe, indtil de kunne aftjene saa meget som deres Paagribelses: Omkostninger, og Forsendelse til Viborg kan bedrage sig. Børn, RE 5 (o) Cfr. Forordn. 6 Decbr. 1743 og Rescr. 31 Aug. 1787. (p) See Forordn. 23 Martii 177e, ifær §. 6. (1) See Befer. 23 Aug. 1745 og Forordn. 18Martii 1778, $ 2. §. 4. 14 Novbr. Børn, som ere imod Forældre ulydige og opsætsige, eller ikke vil lade sig styre af Forældrene, eller af Foræls drene have Medhold i slig Ondskab, saavelsom de, der med Drikken, Banden og Sværgen, ondt for ligelsemaal i deres Ægteskab, og anden saadan uchristelig Opførsel, om hvilke Loven taler i zden Bogs 9de Cap. 8de Art., saaledes forholde sig, at deres Præst har billig Aarsag at klage over dem, at den i sam me Capitels 6te og 7de Art. foreskrevne og virkelig brugte Omgang er hos dem frugtesløs, skal af hver Steds. Provst (r), eller af Provsten beskikket Herredspræst, efter 2 til 3 Vidners Førelse og Forhør, inden 5 Sole mærker, efter at de ere anklagede, dømmes som Arre stanter til Arbeide i Viborg Tugthuus paa en vis Tid, efter deres Forseelses Beskaffenhed, og indtil de kan derefter aftjene saa meget, som Omkostningen og deres Forsendelse til Viborg kan bedrage sig; dog skal Stift amtmandens og Biskopens Approbation først indhentes paa flige Provstens eller Præstens Domme, før den Skyldige, afsendes til Viborg. Alle de i de næst fores gaaende 3die og 4de Art. ommeldte Sager, son: af By. fogderne, Herredsfogderne, Birkedommerne, saas velsom Herredsprovsterne eller Præsterne, skal paar fjendes, maa føres og udstedes paa slet Papiir, og uden Betaling, item uden videre Appellation (s), undtagen hvis meldt er om Stiftamtmandens og Biskopens Approbation paa Provsternes og Præsternes Domme (t). §.§.6.13. Om Arrestanternes Modtagelse og forhold i Tugta S. 14. huset m. v. Naar de blive syge, nyde de Tilsyn, Op vartning og Medicamenter af den accorderede Chirur Tredie Capitel, om andre, som §. 5. Cap. III. gus. (r) See Rescr. 21 Novbr. 1781. (s) Dog see Rescr. 1 Novbr. 1771. uden (t) See Prom. 24 Jan. 1778. §. 1. uden Arrest imodtages i Manufakturhuset. Alle de, 14 Novbr. som af Viborg Byes Fattiges Kasse nogen ugentlig Sjelp, nyde, eller have vilde, skal arbeide hvis de kan, efter deres Helbred og Kræfters Beskaffenhed, i Manus fakturhuset, og der nyde deres daglig Underholdning, og ingenlunde ansees som Arrestanter, men maa meb Bogholderens Tilladelse, gaae ind og ud, naar deres foresatte Arbeide er forrettet, og sove i Byen hvor de vil om Natten, fanfremt de ikke vil ligge i de dem anvisende Sengesteder i Manufakturhuset; men bør lade sig indfin de om morgenen saa tidlig, at de holde Bon med de andre i Manufakturhuset; ligeledes ikke gaae bort om After nen, før de have holdt Aftenbon, uden vedbørlig Straf strax at lide: dog de Sengeliggende og Vanføre, som af Fattigkassen nyde, eller bør nyde ugentlig Penge, Herfra exciperet. Til hvilken Ende Viborg-Fattigkasses Directeurer, som distribuere Kassens ugentlige Penge, til hver Paaske og til hver Mikkelsdag give Tugthusets Administrateur en rigtig Designation over Kassens Lemmer, og deres Kræfters og Helbreds Omstændighed, for at erfare deraf, om nogen af dem til Manufacture Arbeide er tjenlig, og for saa mange, som Manufacturet imodtager og forpfleger, betales til Administrateuren en hvers tillagte Ugepenge af Fattigfassen, som anføres Manufakturet til Indfægt. Skulde nogen, som noget Haandverk lært haver, eller som spinder og væver godt, eller fan anden Manufakturhusets tjenlig Arbeide udrette, og ikke formedelst Armod kan ernære sig, ville godvilligen indtræde i Manufakturhuset, for at nyde Huusværelse og Underholdning, maa flige indtages, imod de forrette hvad dem vorder anbefalet; og kan de sig da hos Administrateuren anmelde, at han dem af Bogholdes ren lader i Protocollen anfore; ligesom og de af Fattige fassen indføres ved Navn og Alder, Datum naar de inds komme §. 2. §. 3. §. x. 14 Novbr. komme, hvor meget de af Fattigfaffen ugentlig nyde, hvad enhver for sig fan arbeide eller udrette, og derefter hvad de skal have om Dagen til Underholdning (u). In geu maa bebreide eller lade enten nogen af Tugthusets Betjente eller Arbeidere, og de Fattigkassens Lemmer, eller andre Fattige, der sig godvillig til Arbeide har ind given, og i Manufakturhuset arbeide, høre i nogen Maas de, at de arbeide i Tugthuset med Arrestanter, og derover ligesom faste nogen Slags Forhaanelse paa nogen af de ommeldte Betjente, Arbeidere, eller fattige Menneffer; fkeer det, bør han af Administrateuren efter Beviis og Omstændighed at tiltales, og paa haardeste afstraffes.- Cap. IV. Fjerde Capitel, ang. Arbeide og Forretninger i Tugthuset, eller uden for, af dets Arbeidere og Arrestanter, og deres udeladelse, item Begravelse. Admis nistrateuren haver flittig Opsigt med Bogholderen, at han som Provisor tillige seer, derhen, at enhver vorder anviist bet Arbeide, som de ere bedst tjenlige til, Vadmel og uldene Strømper, som kan tjene til Tugthusets Arrestans ter og Lemmer; ligeledes Lerred og Linned, saavel til dem selv som til at sælge; andre, som ere beqvemme til at tæmme og fradse Uld, og til Bai, Ry, Rask, Chalon og deslige til Underfoder, og Omhenge til Senge, at spinde til, Ulden og Traadstrømper at binde; endelig Bolster, Olmerdug, Cattuner, Klæde og Sæffetsi at spinde og væve (v): andre til andet Arbeide, inden og uden Tugthuset (x), endogsaa til Byens og andres Tytte, for billig og taalelig Betaling af Vedkommende, som til at jevne og brolægge Gaderne i Byen, hvor der behøves, Veiene paa Byens Grund at forbedre, Steens diger om Byen i Staden for Riisgjerdsel, eller Torves 5. 2. (u) See Rescr. 30 Julii 1770, 5. 2. (v) Forandret ved Rescr. 19 Septbr. 1781., (x) See Rescr. 30 Julii 1770, S. 2. diger §. 3. e diger og Planker at sætte, eller alt andet Slags forefals 14 Novbr. dende Arbeide, efter deres Kræfter og helbred; hvorover Bogholderen skal holde accurat Bog, ved Dag og Datum at anføre, naar og hvor mange af slige bruges paa Arbeide, og hvad enhver daglig kan fortjene, og betales af om Dagen, som alt af Administrateuren bereg nes Tugthuset til Indtægt. Naar da nogen Arrestana tes Tid, i hvilken han har været dømt til Arbeide, og ane dre Omkostninger, ere afarbeidet og til Ende bragt, da losgives han, og forskaffes en Vogn til næste Sognes foged paa Landet, som strax skaffer den fra sig til en ans den, indtil den kommer til det sted, den skal til, og er kommen fra; doo for dens Afreise gjør Præsten en Fors manina til Arvestanten, at den lader denne Straf være sig til en Forbedrelse, og ikke laver det saa, at den atter stal vorde i Tugthuset indsat, som han da maa forvente sig en dobbelt haardere Tractemente og Mishandling: derefter den bortføres, saasom det ingenlunde maa være nogen af Tusthuset losgivende Arrestant tillade at forblive i Viborg, eller have nogen Samtale eller Omgang med nogen af de i Tugthuset tilbageblivende, Arrestanter eller Arbeidere. Skulde den end have været hjemmehørende Viborg, da den som i Tugthuset, bør den dog forskaffes fra Byen, og ei mere under Straf og ny Indsættelse lade sig der i Byen finde, medmindre Administrateuren, Boge V.D holderen, og de andre Betjente kjende dens skikkelige Forhold, saaledes at have været, og er, at den kan tillar des at forblive i Byen, da den derom af Administrateuren skal skrivtlig Tilladelse til Foreviisning meddeles. Til at begrave de Arrestanter og Fattige udi, som døe i Tugthuset, lader Administrateuren et Stykke Jord af fornøden Størrelse indhegne og lukke, og, sansnart nogen Arrestant eller fattig Arbeider ved Deden afgaaer, gives det strax tilkjende for Bogholderen, og han igjen til Adminis §. 4. 14 Novbr. Administrateuren, da Fangefogderne besorge den Dos des Klædning og Liigfærd, ligesom de Fattige af Fattigkassen i Viborg vorde bearavne, i en flet Syrres kifte, og Graven kastes af Byens Vægtere, hvors for de nyde 1 Mt. af hvert Liig. Saa mange af de Øvrige Arrestanter, som udkræves, henbære Liget, og de 2 Byens Vægtere, som Graven have fastet, møde ved Tugthuset, og følge saa med, for at have Tilsyn med Arrestanterne, at de bære og nedsætte Liget ret, og strap i skikkelig god Orden forføie sig til deres Steder i Tugte huset igjen, hvorhen Vægterne følge dem ligeledes igjen; og ber Vægterne have deres Morgenstjerne med sig, og saa siden henbringe Liigbaaren til sit Sted. Men de af Byens Fattigkasses Lemmer, eller andre fattige, som doe i Manufakturhuset begraves ligesom Fattigfaffens Lemmer altid er bleven begraven, og henbæres sont sædvanligt. Den Afdødes Klæder og al andet den til. horende bliver til Tugthusets Beste, og, efter de ved Auction (der ligesom Fattigkassens Auctioner uden Be taling forrettes (y) er gjort udi Penge, af Bogholder ren i Protocollen anførte til Regnskabs Forgjørelse af Administrateuren. Skulde nogen af den Afdødes Venner eller Paarørende begjere Liget, til selv at lade begrave, overlades det Vennerne, som antegnes i Pros, tocollen. Semte Capitel, om Tugt og Mas nufaktur Betjentene, deres forretning. Overs directeurer er og bliver Stiftbefalingsmanden og Biskopen for Viborg Stift (z). De tage mod Admis nistrateurend Caution for sin Betjening, og aarlig efters see og revidere bans indgivne Regninger, inden 6 Uger, eller i seneste inden næste Augusti Maaneds Udgang, efter §. 5. §. 6. Cap. V. §. 1. De (y) See Bevilgn. 26 April 1745, S. 12 og Rescr. 30 Julii 1770, 9. 3. (z) See Rescr. 7 Febr. 1766. §. 2. §. 3. §. 4. S. §. 5. 6. §. 7. de ere overleverede (a); igjennembrage og forsegle alle 14 Novbr. Tugthusets Protocoller, og dem eftersee, naar for noden eragtes; foranstalte al ny Bygning og betydelig Forandring, som overgaaer 10 til 12 Rdlr.; antage og falarere, tilligemed Administrateuren, Tusthusets udforbrende Betiente af dets Kasse, saavelsom Administrateus ren, indhenter Rengelig Resolution om forefaldende Ting, som kan tjene til dette Berks Forbedring, med videre (b). 2) Om Administrateuren og hans Regnskabers Aflæggelse m. v. (c), 3) Bogholderen, som tillige forretter en Provisors Function, 4) Manufaktur-Kjøbman den, 5) Materialskriveren, 6) de udkrævende Verkmestere eller Fabriqveurer (d): 7) om Spises mesteren og Spiisningen, m. v., 8) Sarveren og Farverløn (e). 9) Chirurgus skal mod aarlig Løn om Loverdagen barbere Arrestanterne og Arbeiderne; paa Ad varsel strap lade sig indfinde, naar nogen vederfares nogen Stade, eller med Sygdom vorder belagt; have god Ops figt med de Syge, ordinere dem tjenlige og i Betalingen letteste Medicamenter. 10) Om de 3 fangefogder, 11) Opvartersken, 12) Tvettersken og Seieren. Sjette Capitel, ang. Arrestanternes og Arbei dernes Underholdning, Klæder og Linned at nyde of Tugthuset. Enhver Arrestant gives daglig rede Penge, ligesom hans Forseelse efter Dommens Indhold er, til daglig Underboldning 4 Sf.; men, er den dømt paa Vand og Brød, da 2 St.; hverfore de hos Spises mesteren kjøbe hvad de vil have at spise. Og skal Arres S. . §. 10. §. §. 11. 12, Cap. VI. (a) See Rescr. 19 Septbr. 1781. stanters (b) See Rescr. 7 Febr. 1766. (c) See nu Nefce. 19 Septbr. 1781. (d) I Henseende til alle disse maa usie fees Rescr. 19 Septbr. 1781. (e) See ibid. 14 Novbr. ftanterne, som vorde indsatte, opslide deres medbringende Klæder, saa længe de kan vare; og, naar de ere ops fliste, gives dem Burer, Troie og Kjortei af det Slags Vadmel, som dertil i Tugthuset vorder fabriqveret, hvidegrane, som Uld Coleur, alle gjorte paa een Maade, med Hester at spændes: item Strømper af samme Coleur og i Huset fabriqueret, et Par Sfo; ligeledes vinderne af samme Vadmel, Stjort, Troie Strømper, Huer og et Par Tofler: dog maa samme Badmel ei overgaae 10 St. Alen i Prisen, men vel ringere; da enhver efter Fornødenhed nyder flige Klæder, Sto og Tofler, hver ander eller tredie Aar, og ligeledes 1 a 2 Serke eller §. 2. Skjorter om Aaret, De, som godvilligen give sig derind at arbeide, vorde anvist Arbeidsstue for sig selv, og ikke arbeide, blandt Arrestanterne; og skal de være forsynet med gode stærke fornødne Klader, og saa mes get som de eie og have, og samme opslide saa længe fan vare; og naar de da ere opflidte, saa de selv intet have mere, gives enhver Mandsperson Burer, Troie og Kjors tel af blaat Vadmel, som gjøres i Tugthuset, med Steams 2. per af samme Coleur, ligeledes der gjorte, og Knapperne Voi Klæderne af samme Toi overtruffen, og Knaphullerne dermed indkantet, item et Par Sko, og det hvert andet eller hvert eredie, Aar efter Fornodeused, saavelsom Qvinde, folkene, der gives Huer af blaat Cartun, og Troie med Stjort af blaat Badmel, i Tugthuset gjort, item et Par blaa Strømper og Tøfler, faa og Lerred til 1 a 2 Serfer til hvert Alar; og nyde de ligesom de kan arbeide til, dagligen 6, 5 a 4 St., hvorfor daglig kjøbes, hvad de vil spise og have til Underholdning, af Spisemesteren. Foran forte Fundation approberes hermed; og bevilges, at det i fornævnte Tugthuus anlagde Manufaktur maa nyde de Friheder som Manufakturisterne efter Forordn. af af 24de Jan. 1705 (f) ere tillagbe, samt at ben an 14 Novbr. tagne Bjøbmand maa tillægges Navn af Manufakturs Taradeur. I de Vare, som udi Huset vorde fabriques rede, skal et vist merke indvirkes, og foruden et Stem pel paaflaaes, hvilket Merke og Stempel Overdirecteu rerne ved Placater have at besorge overalt i Stiftet bes fjendtgjort. Endelig befales hermed, at udgivterne sættes paa den Fod, og altid saaledes reguleres, at Tugte husets faste Capital (g) ingenlunde angribes eller formind ffes, men at Administrateuren derimod bruger af Flid og Forsigtighed, at den kan vore og tiltage til Verkets Bes fordring og bestandige Vedligeholdelse (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at 15 Novbr. foranstalte, at de fornødne Meed af Stene vorde ans lagte ved hjelp af Beboerne i de nærmeste Sogne paa begge Sider af Bygholms: Veile. Anledning af Oslos Sognepræstes Andragende om dettes Bands Far labed). (i) Rescr. (til de gevorbne Regimenters Chefs), 18 Novbr. ang. at have Indseende med, at alt hvis af Regiments Seltskjærene, samt deres Svende og Drenge efter Rescr. af 28de Junii 1737 (k) skal bes tales, af Regiments varteermesteren vorder indes holdt, og derefter i rette Tide udi næste Amtstue era lagt, samt at Regimentscheferne ved hvert Aars Uda gang, enhver for sig, under sin Haand haver at tilstille den nærmeste Amtmand Efterretning om hvis det forbin gangne (f) See og Edict. 29 Novbr. 1748. (g) See Bevilgn. 26 April 1745. (h) Eil alt dette see Rescr. 19 Septbr. 1781. (i) Gee Rescr. 12 Jan. 1775. (k) See Rescr. 3 Mai 1743 og 26 Novbr. 1768. IV. Deel. 2 Bind. 21 18 Novbr. gangne Aar er falden, og hvor samme i Kongens Kasse er bleven erlagt (1). 19 Novbr. 22 Novbr 22 Novbr. Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene), ang. af, faafremt Vedkommende ikke skulde vide at udfinde, hvad Jord enhver Kjøbstæd Indvaaner har i Eie og Brug, eller samme i Følge Forordn. af 14de Aug. 1741 til Hartkorn at anflaae og beregne, og derom gjore nos gen special Forklaring, faaer Magistraten fra Landmaas lingens Conducteur lade sig give beskreven din om dess lige Rjøbstædjorder behøvende Rigtighed, hvorledes samme efter Markbøgerne og Omstændighederne kan være til Hartkorn at anflaae og beregne (m). Rescr. (til Biskopen i Sjelland, samt Greve Holstein til Holsteinborg), ang. at i den paa Holsteinborg værende Kirke maa prædikes Tydsk, dog at saadan Tydse Prædiken holdes om Wors generi saa tidlig, at den er til Ende, naar Heimessen for den Danske Menighed begynder, eller og at den holdes om Formiddagen. (Efter Grevens Ansogning) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Tronds hjem), ang. Jemtelands Almues Handel med de Norske Undersaatter (n). Gr. Langmanden i Trondhjem har andraget, at Sognes præsten til Snoasen har indberettet, hvorledes ham ved Stri velse fra Cavellanen eller Compailor tit Offerdal i Jemteland er bleven tilkjendegivet, at bemeldte Jemtelands Almue bar i afvigte Semmer ved det Svenske Hot crboldet Resolution og Bevilgning, at maatte om interen benytte fia af en ny Dei fra Jemteland igjennem Ralfogn over til bemeldte Sucasen og Overhaldens Præstegjeld for derfra at tilfors handle sig Sild, if ea andre behorende Bare, faasem samme Bei var dem baade beqvemmeligere og fertere, end den hidul brugelig Alfarvei igjennem Duve over til Levanger; med (1) See Skriv. af 28 Jan. 1744 (2 Stft.) og 22 April 1769. (m) See Skriv. 21 Decbr. 1743. (n) Cir. Tractaten af 1751, i Forordn. 1752. med derbos af Capellanen giorte Begiering, at samme Songt. 22 Novbr Svenske Resolution og Anordning maatte for de Norike Un dersaatter, saavel i Snaasen som Nummedalen, vorde befjendtgjort. Da det eragtes, at lig forandring og der. ved intenderende Fribed, at bandle med Undersaatterne i Snansen og Overbalden, vilde blive skadelig saavel for Trondhjems Borgere, som for menige Landets Almue der fege Levanger. Marked, som fra Alders Tid har været inde rettet og fallfat baade for Norike og Svenske undersaatter af nærmest angrænsende Provindsee; foruden flere Uleiligheder, som i Henseende til de Norske Undersaatter deras maatte flyde: faa er funden for godt, At det hermed som hidindtil paa den Norske Side skal have sit Forblivende, og at foreskrevne de Svenskes Fore flag ikke maa publiceres. Rescr. (til det juridiske Facultet, og Notits 29 Novbr. til Rentekammeret), ang. hvad Notario Facultatis Juridica er tillagt af den, som til Justits, Embeder vorde beskikkede (o). Gr. Kongen bar befalet Facultetet at overlægge, paa bvab Maade Notarius Facultatis, Doctor Cold, funde nyde nos get Tillæg for hans ved Notariatet bavende Umage. Facul tetet veed i Forestillingen ikke at giere Forslag paa andet, end hvis Forordn. af 10de Febr. 1736 selv giver Anledning til; hvorved det beretter, at Notarius Facultatis dog ei faaer noget nyt Tillæg, m.n, at det bam tillagde alenekte bliver fat paa en vissere Fod; til hvilken Ende Facult, siden ikkun Faa indstille sig til publique Eramen ved Facultetet, og næsten Ingen loser deres Dimissedle, er af de Laufer, at Kongens Intention herudinden bedst kunde obtineres, og Nos tariatets Indkomster sættes paa en visere Fod, om det maatte befales, at enbver, som faaer noget Dommer eller Skriver Embede ved nogen Over eller Underret, tilligemed Borges mester og Raadmænd i de Kjebstæder i Danmark, der have Landstings Rettighed, og overalt i Norge, saavelsom de, der faae noget andet Civil Embede, som i ringette Maade have med Justitien at befille, samt de, der erholde Bevilgs ning, at gaae i Rette for alle Over og Undervetter, Rulle, for hans Befalling eller Beviluning bam maa ertraderes, betale noget Bit til Notarium Facultatis Juridice. De, som af Kongen blive beskikkede til efterfølgende Embeder, nemlig: Borgemestere i Kjøbenhavn, Assessores i Overhof Retten i Norge, Assessorerne i 212 (o) Cfr. Rescr. 2 Decbr. 1768. 30fe 29 Novbr, ofretten paa Christiansborg i Kjobenhavn (p), Raade mænd i Bjøbenhavn, Cancellie Secretairer, Po. litie og Commerce Secretairer (q), Laugmænd i Norge, Præsidenter i Kjøbstæderne i Danmark og Norge, uden for Kjøbenhavn hvor samme ere, Overbergs Amtsforvalter og Overberg Amtskriver paa Kongs berg, de, som nyde Bevilgning at være Høiesterets, Advocater, Byfogden, Raadstuskriver og Byskris ver i Kjobenhavn (r), skal, forinden den dem forundte Bestalling af det Danske Cancellie maa udleveres, forevise, og til vedkommende Cancellie Forvalter levere Facultatis Juridice Notarii Beviis eller Qvittering, at be til ham have betalt de til hans Løn og Indkomst tillage de og bevilgede fire Rigsdaler. Dernæst skal de, sons Kongen beskikker til, at være Notarii Publici Kégii, Borgemestere, Raadmænd, Byfogder, By: og Raadstueskrivere i Kjøbstæderne udi Danmark og Norge uden for Kjøbenhavn, Landstingshørere og Lands. tingsskrivere ved Landstingene i Danmark, Fogder og Sorenskrivere i Norge. Auctions Directeurer i Kjobenhavn og i Norge (s), ligeledes der, forinden de maa nyde den dem forundte Bestalling, indlevere Qvit tering, at de til Notarium Facultatis Juridica have bes talt to Rigsdaler. Endelig befales ogsaa, at de, som af Kongen blive bestilte til at være Herredsfogder og Herredsskrivere, Birkefogder og Birkeskrivere, faa og de, som nyde Kongelig Bevilgning, i er vist Stift eller Province ved Under og Overretterne, som Procuratores, at gaae i Rette for andre, skal iligemaade i Cancelliet indlevere Beviis, at de til No- (P) See Forordn. 15 Junii 1771. (a) See ibid. (r) See ibid. E(s) See Rescr. 2 Martii 1770. tarium tarium Facultatis Juridice have betalt een Rigsdaler. 29 Novbr. Men derimod vil Kongen, at, saafremt nogen, som til et eller andet af disse forskrevne Embeder bliver beskikket, ved sin om samme Embede gjorte Ansøgning, hat frems lagt, eller siden fremlægger Beviis, at han Gradum Doctoris eller Licentiati in Jure her ved Universitetet har erholder, eller og Nogen fremlægger Teftimonium Publicum eller Schedulam attestatoriam fra dit juridiske Facultet, at han publice er examineret (s), og at han har faaet saadan en, Catacteer, som kan vidne om hans Dygtighed til det Embede, som han attraaer, eller ham er given; ligeledes og, om nogen allerede forhen har været i et af de foranførte Embeder, og til et andet bliver forfremmet: da skal samme Person ikke være pligtig, noget videre til Notarium Facultatis Juridica at betale; men i saa Fald maa og skal den ham forundte Bestalling, uden videre Beviis eller Qvittering at æske, til ham ud leveres. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 3 Decbr. at Skræderne ei maa sælge Estafage til Klæ der, og Kræmmerne ei sætte Prisen derpaa for hei, m. v. Gr. Silfe og Ulden Kræmmerne i Kjobenhavn bave an Draget, at Stræderlauget sammesteds, naar de forfærdige Klader til Indvaanerne, sælge og levere al dertil behøvende Eftafage, bemeldte Kræmmere til merkelig præjudice og Skas de i deres Handel og Næring. - Eil saadant at forekom me, befales, . At ingen Skræder i Kjøbenhavn maa understaae sig (t) Angiveren være forbrudt. Denne Kongens Billie skal Magistraten ved Placater lade bes Ejendtgjøre. Dog haver den forinden at tilkjendegive Bræm 213 (3) Cfr. Forordn. 10 Febr. 1736, P. 1. 5. 10, Rescr. 28 Octobr. 1746, 5. 10, 08 8 Septbr. 1769, 9. 2. (1) Sees i Plac. 3 Junii 1744. 3 Decbr. Bræmmerlauget, at de efter Tilbud strax i det alm. Magazin udtage 15000 Alen Olmerdug, og ligesaa meget Bomeside; simt dem tillige alvorligen at betyde, at de Priserne paa deslige til Estafage behovene Vare ikke, saa hoit, som hidtil sket er, opsætte, saafremt de ikke vil vente, derfor at ansees og stande til rette som vedbor. 6. Decor. 6 Decbr, 6 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang at Priorinden og 12 Jomfruer maa fra 1ste Jan. 1744 03 indtil Støvringgaards Klosters Byaninger vorde færdige, quartaliter deraf nyde de dem i Fundatsen tillagde Pensioner (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem, samt til Overhof Retten (v) i Norge), ang. at under de Delinqventer, som Res scriptet (x) befaler at hendemmes til Siskeværene i fine marken, ikke skal forstaaes grove Tyve, der paa Livss tid til Fængsel hendømmes, men alene det Slags Tyve, som paa visse Aar til Fængsel pleie at condemneres (y). (Saasom Amtmanden over Nordlandene har forestillet, at der under saadanne Delingventer, Rescriptet ommelder, ogs faa indbegribes Enve, hvilke, om de til saadant Sted skulde blive henførte, der vel ei forblev, men vilde muligens fors foie sig ben til de Steder, hvor de kunne ove deres forrige Haandvert; og forespurgt, om ikke de, der til saadan Straf for Tyverie vare hendemte, maatte fepareres fra andre Des Inqventer, som skal benfores til forskrevne Districter.) Rescr. (til Missionscollegium), ang. at Missionsbetjentene i Finmarken skal besøge de Svenske Lapper (z). (u) See Rescr. 11 April 1760. (v) See Rescr. 30 April 1783. (8) Af 31 Maii 1743. Gr. (y) See samme R. af 1743 med derhes Nævnte, faa og Rescr. 2 Maii 1776, 5. %. 1 10, samt 15 Octobr. 1783. (z) Cfr. Tractaten af 1751, i Gorordn. 1752. Gr. Som Major Schnitler, som er befalet, at omreise 6 Decbr. paa Grendierne i Nordlands og Fimmarfens Amter, for at examinere Beboerne, angaa.nde Grendsernes Lob og Gang med videre, har blandt andet foredraget, at de faa kaldede Olapper i Beirns, Saltdalene, Foldens, Tysfjordens, Ofodens og Akafjords. Si lde i Saltens Fogderic (med hvilke det ellers bar den Beskaffenhed, at de om Vaaren pleie at femme fra den Svenke Lapia f over til de Norske Grendser, ea em Sommeren oversætte sig paa de Morfe Fielde, men iaj n om en flytte olen efter ad Field Roagen, vendens de sig da om der tojen til Sverri), i samme d de rpholde fia paa de NorFe silde, hverken fege Morske Kirker og Missions Forsamlingshuse, ei heller besones af de Norske Missionsbetjente, eller anden Norf Ovriabed; men Konacn eracter det for ordt og tjenlist, at Missionsbetjentene be fege disse de Svenske Ofilapper, og det i debbelt Schfigt, beels at de Merike Fielde ikke faa aldeles blive abandoncret baade in Ecclefiafticis et in Politicis, men Kongens Superios vitet over samme Grendser desbedre conferveret; og deels at disse Oflapper i Av slesbed, og en toe Part i deres gamle Overtro og Bildfarelser, kunde faae negen bedre Oplysning: faa befales, At Missionscollegium herudinden lader soie den fors nadne Foranstaltning. Bevilgning, hvorved den Tydske Kirke i 6 Decbr. Helsingser forundes 1) Beneficium Paupertatis ved Retterne i tvistige Sager, Kirken vedkoms mende (a); 2) Frihed for at betale Auctions: Salas rium, naar det paa Kirkens Vegne fulde agtes nodvens dig, dens i Pant havende huse og Grunde, samt andre Eiendomme paa Auction at lade opbyde, og de ikke blive solgte. Krigscancellie Skriv. (til Regimenternce Chefer), 10 Decbr. ang. at med dem, som ere, eller, saa længe Cartellet med Sverrig vedvarer, vorde ved Regimenterne fra Skaane, Halland, Blecking, Bahus. Lehn og de Svenske Provindser i Tydskland engagerede, skal ops rettes Capitulation, eg samme Engagerede meddeles behørig Forsikrings. Skrivt, samt derimod af dem 214 (a) Cfr. Forordn. 27 Novbr. 1775, 5. 25. ud. to Decbr. udstedes Revers, hvori de tilstaae, at de Tjenestent 30 Deebr, 20 Decbr, §. I. godvillig, og paa den bestemte Tid have antager. (Anledning af, at udleveringen af en fra Dans Krigs tjeneste undvigt Svensk Undersaat, foin var flygtet til, og anholdt i det Svenske Territorium, blev i Sverrig negtet, fordi han ikke her havde været forfonet med Capitulation; og paa det saadant ei fulde free oftere, fiden Capitulation i Cartellets (b) den Art. er befalet, m. v.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Magistraten i Helsingeer maa af Veiers, Maaler og Vrager Tjenestens Indkomster sammesteds nyde aarlig 110 Rdlr., hvoraf Borgemeste ren tager Dele, og hver Raadmand Deet, da den Person, som dette Embede skal forrette, siden maa 'nyde hvis der overskyder, hvilken Person og af Magistraten skal gives Constitution, den han til Kongelig Con firmation strax haver at indsende. (Ester Ansøgning fra Magistraten, formebelik deres Embeders ringe Judkom. fter). (c) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. Indkomster og Bolig for den residerende Capellan til Katrup, Tol strup og Ørreslef. Gr. Han, som i Følge Rescr. af aden Martii 1742 under xode Aug. f. A. er beskikket, har andraget, at han ikke funs de nyde 1) fin Len, da, Sognepræsten formener, at, fiden ban i Maadens Maret ikke har oppebaaret uden Kaldets balve Indkomster, han da ei heller funde tilkomine at erlægge mere end den balve Part, og Enken det øvrige; 2) Offer, fiden Sognefolkene, der efter gammel Brug aarlig give Præsten 4 Offerdage, ei tillige vil give Capellanen Offer; og 3) er Annergaarden bam negtet ryddiggjort, indtil derom er gjort Borespørgsel. Siden Enken ikke bør libe Sfaar (d), maa Capellas nen, som nu saaledes taber sin halve Løn for det første Qar, (b) Af 31 Martii 1738; cfr. Rescr. 23 Septbr. 1740 pg 13 Martii 1750. (c) Cfr. Toldforerdn. af 1768, Cap. 9, §. 3. (d) Cfr. Rescr. 17 Julii 1744 §. 2. §. 3. Alar, i fin Tid igjen dele halvt med sin Efterkommer 20 Decbr. det første Aar, ligesom det efter Loven er brugeligt ved Sogneprästernes Successioner i Kjøbstæderne. Forbes meldte 4de Offerdag til Sognepræsten skal ophæves. St. og Bisk. have at foranstalte, at Annergaarden vorder Capellanen til Bolig anviist, da dermed i Følge Lovens Pag. 460, Art. 3. skal omgaacs, imod at Capels lanen erstatter Bonden sit Fæste og paa Gaardens Forbes, dring gjorte Bekostninger. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene), 21 Decbr. ang. at Magistraterne skal aarligen betids i Amtstuerne, til Amtsforvalterens Regnskabers Be læg, indlevere den ved Forordn. af 14de Aug. 1741 paas lagde Rigtighed, hvad enhver har iie og Brug, og af hvad Hartkorn bestaaende (e). Rescr. (til det juridiske Facultet), ang. hvad 28 Decbr. Doctores Juris, som ere Professores Juris extraordinarii, skulle forrette, og af Sportlerne nyde. Gr. Ved Rescr. af 31te Maii fidsleden er befalet, at Doctores Juris, somn tillige vare bestiftede Professores, fulle være herefter Membra Facultatis Juridice; og derefter ved Befaling af 28de Junii tilfjendegivet, at fornævnte Doctores Auris, der tillige vare Professores, og pro tempore ere J. D. Anchersen, 23. Molman og 5. Stampe, fulle, ends fient de ikke bavde Professionem Juris, være Membra Facultatis Juridice, og derfore bave alene med Examinibus, Refponfis, og alle andre bemeldte det juridiske Facultet vedkom mende Ting at forrette: men, som end ydermere fornemmes, at der af nogle iblandt det juridiske Facultetets Professores endnu dubiteres, hvorledes og paa hvad god forbemeldte Pros feffores i det juridiske Facultet Fulle ansees, om de skal agtes jom blotte Adjuncti og Membra extraordinaria, der alene in fubfidium med Facultetsforretninger fulle have at bestille, og ikkun, naar de af Professoribus Juris ordinariis decom anmedes des, da i deres Sted og som deres Vicarii deslige Ting funde forrette; eller om de til saadanne Facultetet vedkommende Forretninger funde falt, og med lige Ret som Professores Juris ordinarii, være berettigede; samt om de, saavel i Henseende til Bota, som de evrige af meerbemeldte Facultetet 215 depens (e) Cfr. Skriv, 19 Noobr. 1743. 28 Decbr. dependerende Forretninger, skulle være at ansee, som om de af Kongen med Prædicat og Navn af virkelig Professore Juris kunde være benaadede; hvilken iblandt Facultetet saaledes værende Controvers end videre giver Anledning til, at dets Professorer, ana. hvorledes det skulde forholdes med de ved private Examinibus, Refponfis, Promotionibus, Doctoralibus eller i andre Maader faldende Sportler, som Fisco facultatis ellers kunde tildade, dissentiere; da det paa den ene Side formenes, at flige Emolumenta ere ikkun privativa, eg Professoribus ordinariis alene at tilkomme, men paa den anden Side eragtes, at det saa meget mindre kan efterlades derom at gjore Paastand, sem det vilde aeraade, til Præjudice, og at derved blev inter Membra Facultatis agnofceret en Slags Ulighed, m. v.

Angaaende forskrevne imellem Professorerne controverte rede Poster skal det forholdes saaledes, at ommeldte 3 Professoris Juris extraordinarii skulle forrette det samme, som de andre Professores Juris ordinarii, saa og nyde det samme som de, naar det ei tilforn Ordinariis er tillagt (f); og qvoad Refponfa og Examino, da gane de alle, som have eramineret eller forfattet Refponf, viritim til lige Deling.

1744 3 Jan. Rescr. (til Oversecretairen i Søekrigs- Cancelliet), ang., at, i Henseende til Fremtiden, alle See Officerer, som enten nu ere paa Søe- Enroullering (g), eller herefter udsendes paa Hverving, skal tilholde alle, som i de Kongelige Riger og Lande blive udskrevne eller antagne, at de, saasnart de faae Ordre at bryde op, strax skal forsyne sig med Præstens Pas (1) saadan som de have fortjent, og især om deres Confirmation og Oplysning. (Saasom det er hændet sig, decls forend det fra Enroulleringen ude

(f) Cfr. R fer. 23 Aug. 1-80. (g) See 2 Forordn. of Febr. 1770. (h) See næstfølgende R.fer. Ercune frevne Mandskab blev commanderet til Kjobenbarn, og kom omborde paa Floaden, deels efter den Ed Flaaden er oplagt, at Endeel af de Enroullerede ved Holmens Kirke bave anmeldt sig, for at ville gaae til Gudsbord, uden at have været for. sonede med Arteft fra det Steds Præst, hvor de sidste Gang have været til Herrens Bord.) 3 Jan. R fer. (til General Kirke Inspectionscolle: 3 Jan. gium, samt Biskoperne i Danmark og Norge), Notits om Forestaaende, og Befaling, at Bi skopen gjør den Anstalt hos Præsterne i Stiftet, at flige commanderede Folf ikke blive opholdte, men at de samme Skudsmaal, paa flet Papiir (i) uden Betaling, under Præstens Haand og Segl erlange. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland og Kjøbenhavns Universitet), ang. at det i Nakskov hver Leverdag i Fasten holdte Heftemarked, skal herefter fastsættes og holdes hver Torsdag i Fasten (k). 3 Jan. Rescr. (til Amtmanden over Vardehuus Amt, samt 10 Jan. til Laugmanden over Nordlandene og Finmarken), ang. at Sinmarkens Laugting fremdeles i Delinqventsager skal holdes i Finmarkens Amt, hvor Sagen for Under retten er paadømt. (Vaa Forespørgsel fra Amtmanden, fer hvem Laugmanden, saasom ban ikke uden bvert 3die Aar funde indifille Nordlands Botolphi Langting, bavde, for at faae de Finmarkske Delinquentsager til Menage for Kongens Kasse afajort, saa og for at lette Almuen i lang Befordring Fab frem og tilbage, forefladet, at Delinqventerne til Ertra Laugting paa Stegen kunde benfores; men fligt vilde finde adkillige Besværligheder, deels at Actores og Forsvar burde mode, der uden deres Embeders Forsommelse blev nmueligt, deels at Delinquenternes Bevogtere vilde kosie for meget at flytte og lønne). (1) Rescr. (i) Forandret ved Forordn. 27 Novbr. 1775, 5. 8. (k) See Rescr. 14 April 1747. (1) See Rescr. 14 Movbr. 1749, og §. 11 af 2 Mait 1776. 16 Jan. 27 Jan. Rescr. (til Medaille Comissionen og Videns fabers Collegium), ang. hvad Medailler de maa lade slaae. Gr. Bemeldte Commission og Collegium (faafom abftillige af Undersaatterne ønskede gjerne, at have de 2 fidfte. Me dailler, som ere flagne paa Kronprindsens Formaling, oy Montmesteren tilforn har havt Tilladelse at slaae faa mange Medailler, som godt Folk begierte af bam, for hvilke han skal bave faaet 1 Rdir. for Loddet) have begjert Tilladelse, paa Commissionens Bekostning, at lade flaac, saavel af disse fidfte 2 Medailler, som af alle de Medailler, berefter flades og tilforn ere flagne, saa mange som de omtrent tunne fors mode at afsætte, bvorved de formene, at kunne avancere faa meget, at de deraf kunne betale alle Slags forefaldende fmaa lldgivter, uden at være nedte til, at tage af de Venge, som Kongen til Medaile. Verkets og Videnskabers, Collegii Forfremmelse bar skjenket. Denne Begjering bevilges i saavidt, at de maa lade flane omtrent 20 medailler af hver Sort; dog skal her under ikke forstaaes andre Medailler, end de der ere slagne fra den 12te Octobr. 1730; og fat Commissionen af hvis Medailler, som efter denne Tilladelse blive slagne, svare Myntmesteren det samme i Arbeidsløn, som ham af Kongen bliver given (m). Rescr. (til Biskopen i Viborg), ana. Mulet for de Geistlige, som ere Skyld i Forsømmelse of Forklaringers Indsendelse over Fødte og Dode (n). Gr. Endskjønt den ferfte Deel af Vreviterne i Viborg- Grift i rette Tid rigtig nof indkomme med deres Forklaringer em godde og Dode paa hvert Sted, saa er der dog neppe noget Mar, at io nogle blive tilbage, i hvorvel der ofte er gjort og ejores Erindring derom, faa at for næstafvigte Aar er udebleven 2 Herreder. Paa det at saadan urigtighed kan verde remeberet, befales, M. Biskopen lægger en Mulet paa den eller dem, som Befindes at have Styld i den Forsømmelse, som herudz (m) See Rescr. hail 1750.00 s Dctobr. 1774 (n) Cfr. Resce. 20 Seb. 1750. inden inden begaaes, nemlig, om det er en Præst, da skal 17 Jan. han betale 1 Rdlr., om det er en Degn, 4 M., men, om Provsten selv er Aarsag herudi, skal han betale 2 Rdlr.; hvilke Penge skal komme Stiftets geistlige Enkekasse tilgode. Rentef. Skriv. (til Amtsforvalterne), hvor 28 Jan. ved Rescr. af 18de Novbr. 1743, ang. De Regimentsfeldtskjærerne samt deres Svende og Drenge til den Kongelige Kasse paalagde Af givter, communiceres; og Amtsforvalteren tilhol bes, naar nogen anmelder sig i Amtstuen med noget i saa Maade at ville betale, Pengene imod Qvittering at annamme, og i hans aflæggende Regnskaber Kongens Kasse til Indtægt at beregne, samt fra Amtmanden, som herom i Dag er tilffreven (o), see sig forsynet med behørige Attester, der ved Regnskaberne fremlægges, vin hvis som er falden saavel siden den 28de Junii 1737 indtil 1743 Aars Udgang, som herefter; og, ifald Eis eller Anden ei promte skulde indfinde sig med Betalingen i Amtstuen, haver han derom at gjøre Paafordring. Rentef. Skrivelse (til Amtmændene), hvor 28 Jan. ved næstforestaaende communiceres, da Amtmanden fra de Regimenters Chefs, som sig i hans Ame maatte opholde, haver at imodtage Chefernes Attester efter den dem tilstillede Tabel. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lolland 31 Jan og Falster, og Notits til Landsdemmerne fam mesteds), ang. de til Vedligeholdelsen af Maribo. Raadhuus, hvor Landstinget holdes, paabudne Penges Modtagelse og Anvendelse (p). Gr (o) See næstfølgende Skriv. og 2 Skriv. af 22 April 1769. (P) See Rescr. 22 April 1746. 31 Jan, 14 Febr. Gr. Af Memorial fra Borgerskabet i Maribo er Kongen foredraget, at, efterat ved Rescr. af 12te Febr. 1785, til Raadhuset i Maribo, hvor tillige holdes Landstings Ret, dets Reparation, var ffienket 186 Rdlr, samt derhos bes falet, at af bver Sag, som til Landstinget indkommer, ful de til forskrevne Brug betales 3 MF. D., og af hvert Docu mente 8 S., er det af Byfoaden med samtlig Borgerskabets Godtfindende bleven foranstaltet, at ommeldte Raadhuus, som formedelst Ringbed ei funde repareres, i Grund blev ned. brudt, og taien et ganske nyt opbygt, hvilket skal have foffet 6 til 700 Rdlr.; men, da Byen til disse Bygnings Om Foftninger endnu er Foldig 310 Nelr, eg Landsdommerne i Lolland og Falster, udi Anledning af Instruxen, dat. 23 Jan. 3739, 9. 22, tilholde sig Adminiftration, og at disponere over de Venge, som i Følge ovenmeldte Rescr. af Sager og Documenter gives til Raadhuset, hvoraf de imod bemeldte Instruction og Anordning allerede bar diftribueret nogle efter eget Behag til andet Brug, end fastsat er, bar Borgerskabet Desaarsag begjert, at Byen maatte fremdeles nyde, hvad Tid efter anden for Sager og Documenter, som forbemeldt, maatte indkomme, hvorimod te paa samtlige Byens Vegne forfifre, stedse at holde Raadhuset, hvor Landstinget boldes, tvedborlig Stand, m. v. Landsdommerne skal efter deres Justrup imodtage og forvare deslige indkomne og indkommende Penge til destomere Sikkerhed, dog at samme ikkun, i følge fors skrevne Rescriptes Formelding, stedse efter Stiftamts mandens Disposition vorde anvendte til Maribo:Raad huses Conservation og Iftan holdelse, foruden nogen Skilling til ander Brug deraf at henlægges. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at det Bergenske Artillerie Compagnie, ligesom det fo hen skal have været Brug, med behovénde Folk eller faa kaldede Provisores, til at forrette Constabels: og Underconst hels Tjeneste, stedse skal være forsynet; og at der til den Ende af det unge Borgerskab samme steds skal til slige Provisores antages 10 Constabler og 20 Unders Constabler, som ved Compagniet bestandig skal blive staaende, oa for borgerlig Tynge og Paalæg imidler tid være forstaande, men i Henseende til deres huse og Eiendomme efter Rescr. af 27de Junii 1734 forholdes, Saa saasom de i Fredstider ei skal nyde nogen Gage eller Mundering (q). Rescr. (til Amtmanden over Skanderborg og Rafjers 14 Febr. samt over Dronningborg, Silfeborg og Mariager Am ter), ang. at Stedet, hvor Tinghuset for Torstings og Vrads Herreder skal sættes, enten Kloborg eller Tingholddalen paa Norsnede Mark, bør ved Lodkastning afgjøres. (Saasom Herredernes B boere og Lodseiere have deelt sig i 2 Vartier, der hvert har foreslaact sit Sted til Tingbold efter Rescr. 24 de Novbr. 1741). (r) Rescr. (til Borgretspræsidenten, og Notits til Hofs 21 Febr. retten), ang. at Borgrets præsidenten skal uden Hofrettens Udmeldelse forrette alle de saavel vid Hof: som Borgrettens Jurisdictioner, med Bøders Inddris velse, Arresters Gjørelse, Udlæg, Tam, Indførses ler og Executioner efter Domme, ferefaldende og Kons gens Foned efter Loven tilkommende Forretninger. (Vaa Grund af Hofrettens Instr. 4, og Rescr. 14de Septbr. 1736, samt at hans Formand det a tid havde forrettet; men, da nogle formcente anderledes, har han forespurgt sig). (s) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 21 Febr. over Angershuus: Stift), ang. Christianie Tugthuus, og de det tillagte Procenter. Gr. Adilliac i Stiftet forefaldende ordentligheder og Urratiaheder ved de Reanskaber, som Betjentene og Stiftefora balterne ere plintiae at aflægge for de Procentopenge, som paa @fifterne, i Følge Rescr. af aden Nevbr. 1742, cre henlaade til Tuathuset i Christiania, bave foraarfaaet Stifte befal. eg B. at forefille: 1) at alle de, der forvalte Stifter Stiftet, aarlia 2 aanae, nemlia til hver 2den Maij og 20en Novbr. maatte indsende deres Fortegnelse paa alle de Stifter, som i deres Dule:eter blive afhandledes, enten de beholdne Midler, naar Gj leen er fradragen, ere, faa store, at Tua huset derved fan profitere noget, eller og faa ringe, at der intet kan ventes; og 2) at, da det er befunden, at CI (q) See Rescr. 1 Febr. 1765. (r) See Rescr. 20 April 1759. (s) See Rescr. Aug. 1755 og Forordn. 15 Junii 1771. 21 Febr, endeet Stifter henstaae usluttede i mange Aar, og det ofte af ubetydelige Aarsager, bave Stiftbefal. og Bisk. maattet res qvirere Fortegnelser, ci alene paa de allerede begyndte, og til Datum nafhandlede Skifter, men endog til enhver af ovenskrevne Terminer Underretning, om hvad Skifter, der imidlertid kom under Behandling: men, endfjont de i forans forte 2 Poster af Stiftbefal. og Bisk. forlangede Underretnin ger kan gives bem paa een, eller boießte to Linier, skal det dog befindes, at endeel Betjente, uanseet adskillige derom gjorte Erindringer, skal være uvillige dertil, og nogle aldeles begre sig derfor; andre, iftedet for at give St. og Bisk. den begjerte Oplysning, til Tuathusets Bedste og Sikkerhed, skal foraarfage dem unnttig Correspondence, enten formedelst deres Bibiloftighed, eller med deres brugende noplyslige Maade; fornden at det og skal have hændet sig, at, naat Eugthuset bar asfigneret paa Betalingen, er Anvisningerne bos nogle ubetalte tilbagekomne, ibvorvel Betjentene have tile meldt St. og Bisk., at pengene ftode parate i Kassen: hvor for St. og Bisk., i Anledning af foranforte Omstændigheder have udbedet sig Approbation paa de i ovenskrevne 2 Voster af dem gjorte Foranstaltninger, og at det maa tillades dem, at mulctere dem til Tuathuus Kassen, som findes derudi, og ellers hvad, til Tugtbufets Notte, vorder befalet, modts villige og gjenstridige; ligeledes indstillende, om ikke hos de Betjente, der have indberettet, hvor mange af Eugtbusets Wenge de bave indeafferet, og dog alligevel lade de efter Stifte amtinandens og Biskopens Ordre udfædte Anvisninger re tournere, ubetalte, uden foregaaende Lovmaal maa ubs pantes faadanne Venge med Rente eg foraarfagede Omkost ninger, siden Indkomsten af disse Procentopenge er den eneste Stette, hvortil Manufakturhuset har at helde sig. Hermed overlades til Stiftbefalingsmanden og Biskopen, baade at foranstalte, hvis de til Tugthu sets Nytte, i Conformiter af de Kongelige derom gjorte Anordninger, maatte finde fornøden, saa ogsaa at besørge samme deres Foranstaltninger ereqverede; og dem, som maatte findes derimod gjenstridige eller forsømmelige, have de at paalægge en billig og taalelig Mulet (t). Endelig, som de berette, at i den Sag, Tugthuset har maattet lade anlægge imod Soren Birkeskriver Mandal, ang. en hos ham havende Fordring, og i hvilken Sag Tugthuset er forunde Beneficium paupertatis, præ tenderer Sorenskriver Bohme, der er conftitueret DORI (c) See Rescr. 11 Mail, 31 Julii og 25 Septbr. Cefter 6.6) 1744 Dommer i Sagen, Betaling for hvad. Han har forrettet 21 Febr. i Sagen, førend forskrevne Beneficium blev erpederet: faa gives til Svar, at Tugthuset fritages for Bøhmes Prætensioners Betaling fra Sagens Begyndelse, og indtil forberørte Beneficium Paupertatis er indløben. Rescr. (til de Committerede i den Borrings 28 Febr holmske Commission), ang. de Over- og Under- Officererne paa Bornholm forundte Friheder, samt at Ting, om det militaire Væsen, skal ventileres i Commissionen, førend det forestilles Kongen. Gr. Amtmanden bar ladet föredrage, at Over- og Unders Officererne ved de paa Borringbolm bærende Landværnss Compagnier, eller saa faldede Herreds og Borger Compag nier, skal sege den dem ved Resol. af 6te Julii 1742 forundte Frihed, for at være Stoffemænd, at gjore fri Reiser og Ægter, samt Formynderskabers Paalæg, at ville ertendere videre, cnd det enten med samme Resolution funde være overs eensstemmende, eller befaaende med den for de civile Eme bedsmænd paa Landet saa beit fornødne Myndighed og An, seelse, og det særdeles i følgende Poster: 1) at bemeldte Over- og Under Officerer i Anledning af ovenmeldte Resol. paas staae, at de endog for de Værgemaale, hvortil de ere fød de Værger, skulle være forffaanede, da Amtm. deg forme ner, at den berudinden meddeelte Frihed ikke fulde være at forstaae, uden om saadanne Formynderskaber, som en og an den af Øvrigheden blive paalagte, men ingenlunde om de Formynderskaber, hvortil nogen er fod Værge, saasom der ellers vilde blive angel, for at faae dygtige og suffisante Værger, naar de endog berfra fulde være fritagne, m. v.: 2) at disse Officerer, da de ved forfrevne Resol. ere befriede for Wgter at gjøre, ville og deraf tage Anledning at hen tyde saadan forundte Frihed derhen, at de ikke ere forbundne til at concurrere til at bolde Broer, Veie og Gjerder island, endfient Lovens Vag. 441. Art. 3. befaler, at, i hvad Fris heb nogen funde beraabe sig paa, skulle de dog bolde det veblige, som de selv have Nytte og Fordeel af: dernæst det 3) skal findes Borger Officerer, som, foruden deres Næ ring og avling til Byer, bave tilligemed paa Landet saa kaldede Steller eller Bøndergaarde, hvis Bygninger ere øde, og Jorderne ikkuns dyrkes og hostes af dem til Kiøbsæden, men, naar det kan tilfalde saadanne Gaarde efter deres No. i Matriculen, deraf at fulle svare Stokkemænd, og deslige Ting efter Forordn. af 4de Martii 1690, 5. 5, kal liges ledes endeel af disse Officerer ville ertendere for revne Resol. IV. Deel. 2 Bind. m faas 28 Febr. faavidt, at de ville være fri for at svare saadant af deres Stel: og endelig, at det kal have tildraget sig, at, da Bos fogderne i Kjøbstæderne har været injungerede, at overlægge med Borgerskabet, at forfatte en no Brandordning, skal ads Fillige Borgere der tillige ere Officerer ved Landværns. Com pagnierne, ikke have vildet comparere for Byfoeden, med Formening, at, som de vare Officerer, de da ifte flode un der Byfogdens Commando, m. v. Som forskrevne Over og Under Officerer ved de paa Landet værende 4 Herreds Compagnier saavelsom Kiebstædernes Compagnier (Capitais nerne ved ommeldte 4 Herreds Compagniek undtagen) ikke nyde nogen videre Len eller Gage, end berørte Resol. dem tillægger, og de dog skal have adskillige Besværligheder, med Bagter at gjore, ved aarlige Mönstringer at indfinde sig, og andre flere Ting: saa holder Kongen det for bedft, 17 Martij, 20 Martii, At det herudinden haver sit Forblivende ved ostberørte den 6te Julii 1742 givne Resolution; og ellers derhos finder for godt, at om sandanne Ting, som fan concer nere det militaire Væsen, paa Borringholm, ikke gjøres Kongen Forestilling, forend det først i den de Com mitterede anbefalede Commission er bleven proponeret, og der ventileret og overlagt, samt befunden fornøden Kongen at foredrages til Resolutions Erholdelse (u). Rentef. Skrivelse (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at, naar i Farris. Skov bliver fundet fornøden at holde Klapjagt, skal de til Trois borg og det Grevelig Caftelliske Gods henhørende adelige Undersaatter, lige ved de Kongelige, under den t Stov og Jagtforordningen og i den Kongel. generale Res solution af 23 de Febr. 1740 benævnte Straf, saadant bivaane (v). 11 Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjela lands Stift), hvorved Skyden paa Broen og Skibene ved Korsser forbydes. Gr. Som der er bleven flaget over den llorden og Miss brug, som af nogle Folk skal begaaes og være forovet i Korsoer, samt i havnen med Skyden af fimaa Kanoner og (u) See Rescr. 19 Mail 1747. (v) See Rescr. 15 Decbr. 1739. andet andet fmaat Gevar, ja det endogfaa nær under Faffningen, 20 Martii, at dens Volde, der cre opferte af Korv, lettelig derudover maatte fange Ild, ti for Fare baade for gæfningens Byg ninger og for Byen selv med derudi oplaade Kongelig Magas zinforn: faa befales, at Stiftbefalingsmanden, til faddan utilborlig, og desuden imod den Respect, der bor haves for en Faining, aldeles ftridige Adfærds Afskaffelse, Ved Magistraten lader samtlige Byens Indvaas nere advare, og alvorligen forbyde, at de ikke enten paa Broen, eller paa Skibene i havnen, uden Com mandantens Vidende og Conséns, sig nogen Skyden maa foretage. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. 20 Martii, Rettighed til Transporter og fri Lods paa det Sted, hvor Smakker fra andre Færgesteder til Kongl. Tjeneste samles. Gr. Af Skrivelse fra Stiftbefal. til Cancelliet, med ved lagde Memorial fra Færgelebs Interessenterne i Kallundborg, er bleven forestillet, hvad bemeldte interessenter have foredraget, ang., at de, formedelft de af dem med deres Færger i afvigte Aar baade imellem Nyborg og Korsøer, faa og imellem Aarhuus og Kallundborg forrettede fri Trans porter, til deres Fartøiers Vedligeholdelse have maattet tils Ende en temmelig Summa Venge, som tildeels fkal være some men deraf, at de, saalænge Transporterne imellem Nyborg og Korsser varede, foruden deres Folkes Underholdning med Kost penge og ore, have endog for bver Reise maattet betale Lods og saa kaldede Litsenpenge, der sig til 91 Rdlr. 4 f. 8 St. skal bedrage; anbeldende derhos om slige udgivters Godtgjørelse, samt (efterdi al deres ventende fortjeneste ope borer, saalænge Transporterne vare, saasom de paa saa. dan Tid ingen Fartøier have til at befordre de Meifende med, hvilke desformedelft overreise til Fyen, og derfra lade sig transportere; bvorimod Interessenterne i Korsser eg Nyborg derved profitere) det da maatte være deres Skippere tilladt, saalænge de fia ved Nyborg eller Korsser, formedelft de ajo rende Transporter, maa opholde, at antage, lige med Nos borgs og Korseer Skippere, hvad particulaire Fragter der kunde forefalde; T Naar Færgelobs: Smakkerne saaledes til Konges lig Tjeneste skal samles, for at gjøre Transport enten imellem 17yborg og Korsper, eller imellem Aarhuus og Rallundborg, og Farten saaledes ved det Færgelob, Mma hvor 30 Martii. hvor Smakkerne til Kongelig Tjeneste paa nogen Tid tages fra, saalænge maa ophøre, da maa de med hverandre, ved det Færgeløb, hvor de ere samlede til at forrette Transport, være lige berettigede, paa saadan Tid at overføre Passagerer og andet forekommende for Betaling; desligeste vil og Kongen, at de til Transport ved Færgelobet værende fremmede Smakker fal, naar de det maatte have fornøden, forsynes med fri Lods, enten fra det Færgeløb, eller af Stedets Øvrighed, som det paaligger Transporten at befordre. 20 Martii, 20 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, at bekjendtgjøre i Seestæderne og Havnene), ang. at Skipperne skal fra Franske Havne fri Hjemfore Danske og Norske Matrofer. Gr. Fra Consulen i Rochelle er indkommen Klagemaal, hvorledes nogle af de Danske og Norske Skippere skal have negtet, og vift sig vegerlige med at ville tage de Danske og Norske Matrofer, der enten formedelst lidte Skibbrud eller andre ulykkelige Hændelser der paa Syfterne eller til bemeldte Rochelle fan være komne i Land, hiem med sig paa deres Stibe, medmindre dem for hver Person og Matros blev bes talt i Fragt 80 til 100 Livres m. v. Om nogen af de Kongelige Undersaatters Skippere til bemeldte Rochelle eller andre Franfte Havne fulde ankomme, og det af dem maatte vorde forlanget at tage deslige fattige og fribbrudne Matroser af deres Landss mænd hjem med sig, skal de paa 2nmodning være pligtige, aden Modsigelse, efter deres Skibes Størrelse og Leilig hed at imodtage een eller to af deslige Folf, for samme fri og uben Betaling til deres Fædreneland at overføre, alene at saadanne Matrofer inden Skibsborde forrette sædvanlig Matros Arbeide, imod paa Reisen fri Rost at nyde. Rescr. (til Videnskabernes Societet), hvorved samme jenkes 5200 Rd., der ere indkomne for nogle Bestalline ger, ger, af hvilke 4000 Md. modtages paa Rente i den Kon 20 Martii. gelige Particulair Kasse, og 1200 Rd. leveres Societetet nu strap (x). Rescr. (ril Amtmanden over Ringsted Amt), ang. 3 April. den paa Landeveien ved Ringsted beliggende Steen bros Istandsættelse og Vedligeholdelse af de dertil Inddeelte. Neser. (til Biskoperne i Danmark og Nor: 10 April. ge, samt Notits til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. at Præste - Enkepensioner skal fvares efter Kaldenes Tilstand. ! Gr. Collegiran bar forestillet, at endskiønt foven ikke taler em, at nogen vis fast staaende Enkepension at hvert Præste. kaid bestandig fat reguleres, men at Provsten ved hver Vas cance skal med 2 Præfer efter Kaldets Leilighed sætte Enkes penfionen; oa det saaledes forstaaer sig af sig selv, at Kals dets Leilighed skal tages efter den Tilfand, i hvilken det da befindes; det og mefører Billigbed, at ingen Draft fan raas lægges at svare Penfion af mere end det ban virkelig nyder; saa er der dog, huor et Kald er paalagt Pension til et andet Kald at svare, bleven forespurgt, hvorledes i faa Fald skal forboldes, naar Enten paastaaer samme Penfien af Kaldet, som tilform deraf er given, og Successor derimod finder sig fornærmet, dersom ban efter Loven fulde svare den 8de Deel til Enken af det, som han ifte selv. inen andre oppebære; da det ogsaa kan være at formode, at samme Controvers funde mode pan alle de Steder, hvor der i Følge Rescr. af 2den Martii 1742 skal fvares noget Bift aarligen af Kaldet til en refiderende Capellan, og følgelig ei kan taales at give Den sædvanlige Pension til Enkerne: I alle de Kald, som efter forberørte Rescript skal for synes med refiderende Capellaner, og dem af Kaldets Inde komster, ved forefaldende Vacance, skal tillægges det, som Rescriptet foreskriver og befaler, skal Sognepræsten ei svare større Pension til sin formands Enke, end som Kaldets Tilstand og Indkomster da befindes udi, da Provsteretterne, som efter Loven skal ligne Pensionen, og altid bør søge en Middelvei, at Enten kan være hjul Mm s (x) See Rescr. 5 Octobr. 1774, S. 10. pen, 10 April. pen, og Successor ikke alt for meget graveres, saadan Ligning haver at gjøre (y). 30 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Christiansand: Stift), ang. den køn, som Medicus Provincialis i dette Stift er tillagt (z). Gr. Stiftbefal. og Bisk. have i Følge Rescr. af 12te Julii og 9de Augifti 1743 forfattet en Repartition over hvad ens hver Kiebstæd og ethvert Fogderie i Christiansands Stift pro portiona iter fan tilkomme at contribuere til de 300 Rdlr. aarlig Løn, der er tillagt Doctor Fr. von See, som til Medicus Provincialis i Chriftjanfands-Sft er beskikket; efter hvilken Repartition skal udredes: af Christjansands. Bye Mandal Med de i deres Tolddistricter Flekkefjord boende Borgere. 50 Rdlr. 14- 1010 Arendal fter Rüsser Eggersfund Stavanger Bye og de derunder sorterende Borgere Medenes Lehn Der, og Vester Raaboiadelauget vre Tellemarken Lifter. og Manddals Fogderie 36 14 16 20 46 $ IO 14 46 " 14 10 Jedderens og Dalernes Fogderie og Ryfolke Fogderie Som gjør tilsammen 300 Rdlr. Forskrevne Repartition approberes hermed. Udi det Bvrige vil Kongen 1) at bemeldte Doctor von Sees Løn skal beregnes ham fra den ham forundte Bestallings Dato; 2) at (y) I Rescr. til Biskopen i Aarbuns var tillagt: Da, som den imellem Præste Enken i Dover og Beng og bendes Mands Succeffor, em Enkepensionen af samme Kald, forefalden Dispute, i Henseende at han skal be tale 100 Glor. aarlig af Kalders Indkomfter til Præs ften i Rykald, er af lige Bekaffenhed med de Præstes fald, hvoraf al lønnes en refiderende Capellan: faa skal Enkepenfionen i bemeldte Dover og Beng Kald lignes efter Kaldets nu værende forringede Tilstand, hvormed Enken, endffient hun noget derved kommer til fort, dog ber lade sig noie. See Rescr. 3 Mati 1780. 1748, 6 Octobr. 1773 08 (z) See Rescr. 16 Febr. 24 Aug. 1774. 2) at Magistraten og Byfogderne i Kjøbstæderne og 10 April, deres Tistricter samme i Byskats Ligningen skal repar tere, og besørge Pengene ved hvert halve Aars Slutning indsamlede, og til Doctor von See imod behørig Qvittes ring betalte; og 3) Eal ligeledes fogderne hver i sit Fogderie repartere den Andeel, som samme tilkommer at udrede, paa Gaardenes Skyld, derefter indsamle Pengene i 3 Terminer, nemlig ved hvert af de 3 Vaars, Som mer og host Tinge, og derefter besorge dem til Doct. von See imod beherig Qvittering, betalte. Rescr. (til Directeuren ved Øresunds Told to April. kammer), ang. at der imellem Færgemands laugene i Helsingøer og Helsingborg maa fastsættes en Liighed. Gr. Han har foreftillet, at Færgemands Lauget i Hel fingeer bar beklaget sig, at dem af de Skaanske Færgefolk fra Helsingborg for Indpas bliver tilfoiet, i det de næsten daglia komme over til Helsingeer, og, uden at erlægge nos get der til Toldboden, altid betage Færgemands. Lauget i Helsingser de forekommende Transporter, da de derimod, naar de en eller anden gang enten med Vaffagerere eller med Gods komme over til Helsingborg, ikke alene for Ind og Udgaaende altid maa betale 6 LB. Waspenge, men endog næsten aldrig, eller i det ringefte meget fielden, skal kunne fade Paffagere tilbage: hvorfore Færgemands Lauget i Hels fingoer, paa det der kunde træffes en Liighed imellem dem og Færgefolkene i Helsingborg, have indstilt, om det ikke maatte fastsættes imellem dem, ligesom det skal forholdes imellem Færgemands Lauget i Kjobenhavn og Færgefolkene i Landss frone og Malme, at, naar de Svenske Færgefolk overkom ine, og tager Fragt eller Baffagere med sig tilbage, de da altid skulle udbetale Fragtpengene til Helsingoers Færge Tang, hvilket de i lige Tilfælde erbyde fia at gjøre imod dem i Helsingborg, naar de derfra bekomme Retourfragt. - Gaasom han har funden samme Færgemands Laugets i Hels fingoer 1) gjorte Ansegning at være grundet paa Billighed, og det saa meget mere, som de dem forundte Langsartikles 11te 9. udtrykkelig befaler, at imellem dem en frighed skal iagttages, og at hvad Een nyder paa eet Sted, al den Anden ligeledes nyde paa det andet Sted; og 2) gjorte for. flan, at være det bedste og nærmeste Middel til at faae en Liighed imellem dem faßfat; bevilges, m.4 At 10 April. 10 April. 10 April. 18 April.

At bet man være færgemands.Lauget i Helsingøer, ligesom Færgefolkene i Kjobenhavn tilladt, saadan en Liig hed, som oven er meldt, imellem sig at indrette. Rescr. (til Casserer Linde og Bogholder Hilderman), ang at, naar Klokkespillet til vor Frue Kirke er bleven forflyttet, skal der af det, som derved profiteres, aarligen til Particulairekassen betales noget paa den af samme laante Capital 6000 idle., indtil de ere afdrags ne, men ingen Renter, da Kirken siden maa nyde den ved dette Klokkespil faldende Fordeel (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Mor ge, samt Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at de, som ville søge om Soepasser, skulle belægge deres Ansøgnin ger med saadan Certification, som ved Slutn. af Trace taten den 23de Aug. 1742 findes annecteret. (J Henseens de til Krigen imellem Spanien og Frankerige, samt Engeland). (b) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), ang. at ei nogen Haandverker maa meddeles Borgerskabsbrev, ferend han har opfyldt fin Professions Laugsartikle (c). Gr. Peter Nielsen af Svendborg har ladet andrage, at, efterat bans der i Byen boende Forældre havde ladet bam i Kiøbenhavn lære Guldsmedprofession, og bans Fader for Hans dodelin Afgang havde ladet bam forsyne med fornedent Berftoi, har ban, for at kunne ernære fin gamle Moder, i bemeldte Svendborg vundet Borgerskab; men, da han har vildet begynde at drive fin Profession, skal en Guldsmed der i Byen, endfient der intet Laug er, have forbudet ham det, af Aarsag, at ban ikke, efter de Guldsmedene i Kjøbenhavn meddeelte Langsartikle, bar været Svend længere end et Aar; Desaarfage han har begjert, at Kongen vilde forunde bam Frihed at nedsætte sig i Svendborg, og som Mester der at drive (a) See Rescr. 7 Jan. og Priv. 5 Febr. 1746. (b) See Rescr. 22 Maii 1744 og Forordu. 30 Julii 1756, §. 2. (c) Cfr. Rescr. 10 April 1761. drive in Profession, til bans og hans gamle Moders Under 18 April, holdning. Men, som det af Stiftbefalingsmandens Er Elæring fornemmes, at Haandverkerne i Fyen fordærves af den Misbrug, som der bar indinegen sig, i det de, ikkedet for firicte at efterleve 2augsartiklene, og derved faae Erfaren hed og Vrarin i Profesfionerne, nedsætte sig enten forend de ere blevne Svende, eller i det længste et halv eller heelt Aar derefter, hvoraf flyder, at, naar de selv ere guskere, op Iære de guffere, saa at Arbeidet bliver ikkun Fufferie, hvorved Haandverkerne komme i Miscredit, og Indbyggerne ilde betjente: saa (endkjent Peter Nielsen af Magistraten i Svendborg er antagen til Borger, og indrevet i Lauget, forend han havde efterlevet Laugsartiklene, hvormed Magis. ftraten en Forseelse har begaaet) vil Kongen, At han skal henvises til, i alle Maader at efterleve Laugsartiklene, siden han skal være et ungt Menneske; og haver Stiftbefalingsmanden at tilholde Magistraten, et at meddele nogen Haandverker Borgerskabsbrev, førend han først har beviift, i alle Poster at have opfyldt fin Professions Laugsartikle. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 18 April. de Reformerede i Fridericia (d). Gr. Paa de Reformeredes Vegne i Fridericia har deres Præst ladet foredrage, at deres Colonie i Henseende til de Byens Jorder, de bave inde til at bruge og turke, er mi bles ven faa talriig, at ikke alene ingen flere nye Familier kunne komme derhen for at sætte sig ned, men at endog nogle af de der allereve Bærende nodes til at flytte ud af Byen, paa Landet af Mangel for Subsistence; hvorfore ban derhos paa Coloniernes Vegne bar anfont efterfreune Posted: i) at de Reformerede, som saaledes foraarfages at forlade Boen, og begive sig paa Landet at boe, maatte saavel for deres egne Personer, som for deres Born være fri for Landsoldats Uds Privning: 2) at det Privilegium, som Colonien i Begyndel fen har været forundt, nemlig at de, som bebygde en ode Plads, for Byens Tonge og udgivt samt Indqvartering at vare 20 Mar skulde være befriede, maatte fremdeles følge dem, som efterdags ville bygge: 3) siden der nu i Colonien findes mange unge Foll, som inden fort Tid funde etablere sig, om ikke dem, som ville givte sig, maatte vorde bevilget samme Privilegier og Friheder, som Colonien ved første Inds retning har været forundt: 4) eftersom alle de, som Colonien bestaaer af, ikke bar andet at ernære sig af end Jorddyrk ming, og især at plante Tobak, hvilket Arbeide de om 50 in 5 Soma (d) See Rescr. af ste Junii 1744. 18 April. Sommer. Aftener i Svalingen maa oppasse, at de da maatte palere fri ind og ud af Byen, uden at betale noget, efter at Bagt eller Stillings Klokken bar ringet, og at de uden Byen boende Reformerede, som om Son og Helligedage komme ind i Byen, for Gudstjenesten at bivaane, maatte nyde samme Fribed godt af: 5) da der tilforu har været Dispute imellem Magistraten og Colonien om, hvorledes den 20de Artikel i de de Reformerede forundte Privilegier, ang. de 20 Aars Fribed, som de Reformerede, der sig i Kongens Lande nedsætte, efter sammie Artikels Indhold bar node, fun de være at forstaae, at samme Artikel da nærmere maotte vorde forklaret: og 6) at dem maatte vorde forundt en Va tron eller Deputered, til hvem de sig i fornødne Tilfælde kuns de addressere og anmelde. §. 1. §. 2. De af den reformerede Colonie, som, formedelst de i bemeldte Fridericia ei kunne finde fornøden Subsistence, nodes til at flytte ud af Byen, maa som Huusmænd og Inderster nedsætte sig paa Landet 2 Mile nær Frides ricia, hvor de for sig og deres Børn for Udskrivning Skulle være forskaanede, saa længe de intet Hartkorn enten eie eller i Fæste have. Betreffende den begjerte Frihed for Byens Tynge og Indqvartering for dem, som bes bygge øde Pladser: da, som det er fornummen, at hvad som Supplicanten i samme Post har begjert, er og bliver i Følge Privilegierne efterlevet, undtagen for saavidt, der efter Kongelig Befaling af senest anordnede Inquisitions- Commission er bleven regleret, nemlig til Steenbroes og Portstillings Erlæggelse, at bør svares, samt De linqvent Omkostninger efter alfern. Rescript, og hvis bem ellers i senest paabudne Extrastat er tilfunden, saa §. 3. skal det og herved saaledes fremdeles forholdes. Og, som det ligeledes af Stiftbefalingsmandens Erklæring erfares, at det unge Mandskab af de Reformerede, som i Fride ricia har etableret sig og vundet Borgerskab, nyder lige som Fremmede ankommende 3 Aars Frihed for Indqvar terings Holdelse af de Huse, de beboe, og det i Følge af deres Privilegier af 9de Jan. 1722 og Rescr. af 19de Martii 1728: saa skal det og dermed efter samme Ers Erklæring have sit Forblivende (e). Men angaaende den begjerte Frihed for Portfillings Betaling, da vil Kons gen vel tillade, at de Reformerede i Fridericia, for oms meldte daglige Penges Udgivt i Portene at betale, maa være forskaanede; men, paa det Brandkassen, hvortil denne Indkomst skal være henlagt, dog ei derved skulde lide for stort Tab, saa bør der af enhver Familie iblandt bemeldte Reformerede efter deres Stand og Vilkaar aars lig betales fra 1 til 3 Mt. i det høieste, efter en derom aarlig af Magistraten forfattede og af Stiftamtman den approberede Ligning, hvorimod de uden for Byen værende Reformerede, som Søn: og helligedage maa ind i Byen for at søge Kirke, for Portskillings Betaling aldeles skal være befriede. J Henseende til den imellem Magistraten og de Reformerede i Fridericia fores faldende Dispute, angaaende den 20de Art. i deres Pris vilegier af 15de Junii 1731, hvorefter bemeldte Refors merede paastaae, at de, som sig der i Staden nedsætte, endskjønt de ikkun beboe andre opbygte Huse, skulle dog derpaa nyde 20 Aars Frihed, hvilken Magistraten i Følge Forordn. af 13de Novbr. 1720 formener ikkun at angaae dem, som ville paa sde Pladser bygge nye huse: da vil Kongen ommeldte 20de Artikel i Privil. af 15de Junit 1731 (f) saaledes have forstaaet, at de Reformerede ei derefter kan tilkomme berørte 20 Aars Frihed, uden paa de Zuse, de af ny have ladet opbygge, men ikke paa de gamle Huse, som de til Beboelse have antaget. Deres Ansøgning, at dem en Patron maatte vorde be= Stikket, er accorderet, og Conferentsraad Otto Thott herom under Dags Dato rescriberet. Rescr. (e) Med 5. 5. 2 og 3. eft. Rescr. 20 Decbr. 1770 og 7 Septbr. 1774, samt Prom. 3 Octobr. 1772. (F) Er den 21de i Priv. 15 Mai 1747; cfr. Rescr. 27 Decbr. 1748, S. 4, samt nakiforrige Note. 18 April. §. 4. §. 5. §. 6. I

  1. 8 April.

18 April. 18 April. Rescr. (til Conferetsraad Otte Thott), ang. at ane tage sig som Patron og Deputeret de Reformerede i Fridericia. Rescr. (til Professor Buchwald), ang. en Prosec tors Antagelse ved Universitetets Theatro-Anatomico. Gr. Professoren har forefiillet, at han ved de senest haute Cadavera har iajennemaaaet diverfas Anatomie Partes med derben horende Phyfiologiam, samt den deraf flydende Applica tion in Praxi Chirurgica et Medica, hvorved ban tillige har tilladt endeel unge Mennesker at erercere f in Arte fecandi, saasom han eragter, at ved slig Erercitio mere kan profiteres De læres i et Fieedingsar, cud ved publiqves Lectioner uden velse i moale Mar; indstillende derfor, om ikke en habil Perfon, Sivers, maatte til de herved forefaldende Opera. tioner og forretninger ved Academiet ontages til Profector, Da bam derfor aarlig forundes for det forte 200 Rdlr. af de 400 Matr. fem ere tillagde Directeur General ved Chirure gien, S. Krieger, tfl 4 Benfionairs at holde. - Som Kongen er af Formening, at en eller landen af Studiofis Medicine, som, paa Collegio Borrichiano nyde aarlige Stipendia og Beneficio, fulde vel slig Forretning sig ville paatage, og Der saa meget deshellere, som de dog ved saadan Qvelse tuns De erfanue defto grundigere Erfarenhed i Anatomien: faa er funden for godt, At Professoren sig derom først erkyndiger; men, ffald af disse Medicinæ Studiofis ingen til ommeldte Forret ning bliver at bekomme, da haver han dertil at reqvirere en Person hos fornævnte S. Krieger, som ham, hver gang han det hos ham requirerer, dermed skal gaae tile haande (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), hvorved Kanonering og Skyden af Skibene ved Bergen forbydes (h). Gr. Endient Kongen under 30te Decbr. 1737 referibere de, at den Kanonering, som Pede baade af fremmede og indenlandske Skibe paa Reden for Bergen, inellem Fæfnin gerne og ude ved Toldboden, ikke alene var imod Fæfnin. gens Respect, men endon fartie for Bnen, og til den Ende befales, at al faadan Kanonering og Skyden af Stibe, en (g) See Rescr. 25 April 1750. (h) See Rescr. 15 Maii 1782. ten ten de vare Fremmede eller fine egne underfaattere tilberen 13 April, de, aldeles fulde være forbudne; faa skal dog en Skipper i Bergen den 24de Febr. idkleden om Morgenen have udhalet sit Stib, og henlagt det paa Vaagen ganske nær, og lige under Fasiningens Wolde og Kanoner imellem Toldboden og Glettet, og derpaa Klokken over I have begyndt at fanones re, da dermed nogle og tive Stud continueret,, tvertimod forbemeldte Befaling, som ved opslagne Placater paa publiqve Steder og Trommeslag er bleven publiceret. Kongen har funden for godt, at igjentage forberørte Stefcript, og hermed alvorligen at befale, at slig Ranos nering og Skyden af Skibene, enten de ere fremmes de eller Kongens eane Underfaattere tilhørende, imebens de ligge under Sæftningens Ranoner, albeles skal være forbuden og afskaffet, alt under vedbørlig Straf for dem, som sig derimod maatte forsee. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Trond: 18 April. hjems Stift), ang. þvor Landstrygere skal hensættes. Gr. Af hans Skrivelle, til Cancelliet er Kongen forestilt, at der iblandt 16 fra Nordmeers Fogderie indkomne Loss gængere er befunden een, ved Navn Peter Nielsen, som, efter det holdte Examinations Forber, bar medbragt et ondt Rogte, og mange ar skal modtvillig i fadbed have omftrippet landet, ihvorvel han med Smedde Arbeide havde Fundet fortient Bredet, hvilken Losganger Commandanten, paa Stiftamtmandens Anmodning, vel til gæfningsarbeide skal have imodtaget, men derhos forlanget, at saavel for denne, som for andre, der med Tiden attrapered, og hvors til hans assistence blev forlanget, maatte udbedes Konaelig Befaling, saadanne Folk at imodtage, og dem, efter Regles mentet, at forpflege; i boilken Anledning Stiftbefal. har begjert, at saadanne onde Mennesker, der ere arbeidsfore, fremdeles i Fæfiningerne maatte blive antagne paa saa lang Kid, som Kongen det, efter Personernes Omstændigheder og Gjerninger, naar de af vrigheden ere examinerede, maatte for godt befinde. Deslige Folf at sættes i Tugthuset: men, naar der maatte forekomme saadanne Warsager, hvorfor det et Tunde lade sig gjøre, vil Kongen tillade, at de maa sættes i fæstningen; til hvilken Ende Aarsagerne, der maatte hindre, at saadanne ei i Tugchuset kunne indsættes, hver gang 18 April. gang skal indberettes, paa det at Resolutionen, efter de 23 April. §. I. §. 2. i saa Maader forefindende Omstændigheder, derefter kan tages (i); og skal det ellers paa lige Maade, som oven er meldt, med Losgangeren Peter Zielsen forholdes. Privilegium for Bagerlauget i Bergen. Gr. Dette Laug bar andraget, at Næringen imellem dem færdeles aftager, og saaledes lar efter andet vorder settere, formedelst de mange personer, som nu frem for i forrige Tider sig paa denne Profession nedsætte, og allerede til et Tal af 28 Bagere er formeret, dem til ferite Afgang og Præjudice i deres Ophold og Subfiftence; hvorfore de have anholdet, at dem et fluttet Laug af et mindre Antal Bagere og Bagerhuse maatte bevilges. Bagerlauget i Bergens Bye skal herefter til et Tal af 24 Bagere og Bagerhuse fastsættes, saaledes, at, naar A en Mesterbager eller en Bager Enke, som nu noget Bages rie vedligeholder, afgaaet, maa ingen igjen som Bager i deres Sted i Lauget indtages, indtil de i Live værende Bagere blive 24 Mestere og Enker i Tallet, som Profes fionen kan vedligeholde (k). Naar da Tallet saaledes til 24 Bagere og Enker er formindsket, og nogen af dem siden enten ved Døden eller i andre Maade Professionen forlader, saa kunde de Svende, som allerede havde uds udstaaet deres Mester Aar, uden Forskjel hvad enten de ere Mestersønner eller andre Borgeres Børn, efter deres Alder, som de have tjent længst til, i een af Magistras tens Overværelse tilspørges, om han den i Amtet væren de vacante Plads vil antage, og hvorpaa han inden 8 Dage sig haver at erklære, vil han da, som den ældste Mester svend, den ledige Bagerplads antage, da bør han dertil være nærmest; men, skulde han det ikke ville, eller ikke finder sig dertil istand, saa tilfalder det den næst efter ham aloste Mestersvend, og saa fremdeles: (i) See Rescr. 25 Septbr. 1744 og 22 Febr. 1776. (k) See Rescr. 26 Martii 1753. og og skal da saadan Mestersvend, efterat han har vundet 23 April. Borgerskab, og forsvarlig Mesterstykke gjort, som Mesterbager i den vacante Plads antages, og straxen indskrives. Skulde ellers en Enke i Lauget sig i gteskab ville indlade, og ved Professionen forblive, da maa det være den, Svend, med hvilken hun i Ægtes fab indtræder tilladt, hvad enten han er ung eller game mel, i Lauget som Mester at indtages, og, lige med de andre Mestere, Laugsrettighed nyde, naar han forinden efterkommer hvis han i Følge af Laugsartiklene er pligtig at fuldbyrde. De Huse, hvorudi Bagerovnene nu ere, skal i Følge af Brand Anordningens 1ste Cap. 2den Art. besigtiges, om Bager: Berkstederne i dem beqvemmeligen ere indrettede, eller kan indrettes, saaledes at der kan være Rum i paakommende Fare, (den Gud afvende!) at man med Brandredskaberne kan komme til Redning: skul be det da ved saadan Besigtelse befindes, at nogen af de nu i Brug værende Bagergaarde vare saa trange og ilde indrettede, at de eragtedes i Nødsfald farlige, og ved Redningen besværlige at komme til, saa skal deslige Bagergaarde, naar de af nuværende Beboere enten ved Dødsfald eller i andre Maade forlades, aldeles til Bages rie ophøre, og ikke dertil mere bruges, men den Bager, som siden isteden i Lauget indkommer, skal forskaffe sig en anden til Bagerie beqvem Gaard; dog at der efter 1ste Post ikke bliver mere end 24 Bagere og Bagerhuse i Tallet: og stal da saadan Bagergaard ligeledes efter bes meldte Brand Ordnings 1ste Cap. 2den Art. af Politie mesteren besigtiges, hvorefter han en ordentlig Forrets ning derover forfatter, og Eieren, eller den, Bagerhuset skal tiltræde, beskreven meddeler, som siden ved Huset fredse skal forblive. Saadan Besigtelses Forretning bør og følge de øvrige Bagerhuse, som nu ere, og fremdeles til Bagerie fan forblive. Og, paa det at altid kan vides, hvilke §. 3. §. 4+ 23 April, hvilke af deslige Bagerhuse der ere i Brug, samt hvor de i Byen ere beliggende, da skal saavel Politiemesteren som Bagernes Oldermand over dem holde rigtig Bog, og saaledes antegne baade de Huse, som til Bagerbrug fan forblive, og de som formedelft deres Ubeqvembed skal cafferes; hvornæst efterhaanden Designationen kan blive at tilføre, naar nogen i de Afgaaendes Sted, indtil det Tal af 24 virkelige Bagerhuse, blive approberede og an tagne (1). Og da det i Brand Ordningens 4de Cap. ste Arr. er befalet, at Bryggere og Bagere, foruden Taxten paa det Brandredskab, som er sat paa deres Huse, skal i Henseende til deres Profession endnu have 6 dygtige Læder eller Brandspande med een eller flere Sprøiter efter deres Leilighed og Vilkaar, saa vil Kongen, at det samtlige Bagerlaug, til nogen Lettelse herudinden, skal istedet for den eller de Spreiter, som enhver af Bagerne efter bemeldte Brandforordnings 4de Cap. 5te Art. er tilforpligtet at anskaffe, bekoste og stedse vedligeholde 4 dygtige ovale Sprøiter med 12 Allen Slange til hver Spreite, og hvoraf Magistraten meb Politjemeftes ren og Branddirecteuren bør besorge og paasee,at Oldermanden paa Laugets Vegne i det mindste en Sprøite aarligen lader forfærdige, saa at alle 4 Sprsicer kan være i behørig Stand inden 4 Aar under 2 Rdlrs Straf for Oldermanden for hver Sprøite. Og kunne deslige Sprøiter, saa ofte de publiqpe Brandredskaber proberes, frembringes og tillige proberes. Stedet, hvor disse 4 Sprøiter bliver at hensætte, skal være i de Mesteres Huse, som dertil have bedst Leilighed, og saaledes for deelte, at de ikke ere for nær paa hinanden; og, om nor gen Ildsvaade paafom, skulle bemeldte Sprøiter af Bagerne og deres Folk bringes til Stedet, hvor de Kulle bruges, og af dem anføres, og i hvilket Tilfælde (1) See samme Rescript. De, de, som alle andre, skal staae under Politiemesterens, 23 April. Stadthauptmandens og Branddirecteurens Com mando, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen I Maii, over Lollands Stift), ang. at der skal svares Tiende af Hør og Hamp til Præsten i Toreby, m. v. om Græsgang for hans Creature. Gr. Sognepræsten til Toreby Menighed har Flaget, at, endkjent Lovens Pag. 412, 1fte Art. byder, at der skal gives Kiende af Bondejorden, det oa baade ved Loven og udgangs ne Forordninger er befalet, at Bonden al aarlig faae Hore og Hampefre, desaarfag han og formener, at der bør gives Tiende saavel af Hor og Hamp som af anden Sæd eller Korn, som faaes i Bondens Jord, ja, uagtet Bonden andensteds og overalt i Landet giver Tiende af Her og Hamp til Praften, hvilket og er skeet saavel i band Formands Eid, som han og fligt over 30 Aar har nydt, faa skal endeel hans Sognefole dog nu begynde at ville negte ham denne Tiende, beraabens de sig paa, at Loven, hvor der tales om adskillige Slags Korn, som skal tiendes af, ikke melder om Hor og Hamps og, endient ban i Mindeligbed bar fræbet ved adskillige Raisons og Forestillinger at overbevise dem, at de efter Lox ven forbindes at give Tiende af alle Clags Korn og Sæd, sem saacs i Bondejord, saa skal det dog ikke have frugtet noget hos dem, men at de skal blive fast ved deres Mening med at vegre Tiende af ovenmeldte Sæd; desligefte nogle andre ligeledes af bans Menighed skal bave givet ham rife Fiende, at ban berefter ikke maatte have nogen Slags Creas ture, eller ikkun 6 Keer og 6 Faar paa deres felles Mark eller Aureds Græsgang, da de dog i hans Formands og fra Alders Tid, saa og i bans Tid over 32 Nar, have i benne Post aldrig ladet yttre eller see nogen uvillie, men de have indtil nu ladet hans Creature gaae fri og upaatalt paa Byens Græsgang; grundende deres Paastand derpaa, at, fordi Præstegaarden ikke lige med deres Gaarde har nogen Avling eller Hartkorn, ban da ei beller fulde have nogen Grasaang til fine Creature paa Bnens Mark, hvilken Rettighed sal deg i mange Mar bave laat til Præstegaarden, m. v.: anholden de derfore, at Kongen vilde tillade, at, sem Her og Hampe fro er et Slaas Sæd, og formeentlig ligesaavel et Slags Korn som Bonner, Biffer, Lintfer og deslige smaat Korn, hvoraf efter Forordn. af 17de April 1688 skal gives Tiende, ban da lige saavelsom andre Præster overalt i Landene, og som han hidtil har nydt, inaa fremdeles nyde og oppebære Tiende af Her og Hampefre, som i Bondejorden besaaes, og af Jorden bestes; og at det dernæst maatte vorde befalet, at han fremdeles maa beholde bans iboende Præficgaards IV. Deel. 2Bind. gamle Na I Maii, 9 Maii, II Maii. gamie Rettighed, med at have hans fornødne Creature of Qvæg, Jaar og Svin frit og ubehindret paa Bøndernes Græsgang. Stiftbefalingsmanden og Biskopen skal tilholde Sogs nemændene, at yde Præsten fin Tiende af Sør og Hamp efter Loven (m); men med Græsningen skal det have sit Forblivende ved Lands Lov og Ret, og hvortil Supplicanten meddeles Beneficium Paupertatis. Resolution, ang. Lodserne overalt, og særdeles i Drage og Helsingeer (n). Dragoes Lodser skal herefter som hidindtil nyde alle de dem fra 1684 forlehnte Privilegier, saaledes som de i Aaret 1731 69 1740 ved Kongel. Resolutioner. ere stads fæftede, og det saaledes, at Lodserne i helsingøer vel maa lodse de fra Sundet ad Østersøen ganende Skibe til den nordre Tønde, men ikke videre igjennem Renden, effer Dybet ind ad Østersøen, Dragoes Lodser til Forfang i beres Rettigheder (o). Lodserne i Helsingser skal og forblive under Admiralitetets Opsyn, hvilket som deres beskikkede Øvrighed skal tilsee, at de forsvarlig forrette Lods: Embedet, ifald de af nogen skulde bruges, og i vidrig Fald see dem straffede. Og skal de imellem Skipperne og Lodserne forefaldende Tvistigheder, Lodse væsenet betreffende, saavel i Sundet som alle andre St der, af Admiralitetet (p) endelig decideres oa paas dommes, hvilken Kongens Villie Directeuren for det Øres findske Toldkammer skal communiceres. Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmændene i Danmark og Norge), ang. at de fra Sverrig herover Deserte (m) See og Rescr. 19 Aug 1757. rede (n) See Resol. 22 Julii 1744, Juftr. 22 Jan. og Skriv. 13 Octobe. 1762, Anordn. 10 ptbr. 1778, n. l. on Plac. 11 Febr. 1784. (o) Sce Anordn. 1778, 5. 8, 9, 10, 11.06 Prom. 5 Martil 1785. (p) Cfr. Forordn. 15 Junii 1771, rede skal ved militaire Commando (q) føres til Udleve: 11 Muii. ringspladsen uben Betaling, efter Cartellets 4de Art.; men Varetægtspengene, naar de arresteres, hvor der er ingen Garnison, skal godtgjøres. (Anledning af Fore sporssel derom). (r) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen II, Maii. over Aggershuus- Stift), indeh. adskillige Friheder for Christiania Tugthuus, saasom dets Prioritet og fabriqverede Bares Udsalg, m. v. Gr. Stiftbefaf. og Bisk. have forestillet, at, da endeel Kiebmænd i Christiania, som i Begyndelsen havde i Sinde at autage sig Cbrilliania Eugihuus, og fortsætte de Fabri quer, som de sammesteds var findede at anlægge, have unds flaact fia for at antage Tugtbifet, fiden St og Bi ikke funde tilstaae den de proponerede Conditioner, uden Husets Undergang og Publici Skade, ere Fabriquerne desaarsage bles ven fortsatte under Stiftamtmandens og Biskopens Direction, da de imidlertid, paa Tugthusets Beane, bave nydt Frugten af de forskrevne Kiebmand d. 10de Detobe 1738 forandte Privilegier. Men, da St. og Bisk. ei alene have or Umage, for at faae Varene debiteret, men endog faae Hazard, for at blive bedragen, siden Kjobmendene ikke skal ville fjobe de i Eugthuset fabriqverede Bare, hvorover St. og Bisk. maa fælge dem poa Credit til Borgere og Bender: faa forundes bemeldte Tugthuus den Frihed: At de som ved Auctionerne kjøbe de af uid, Bomuld, Hor, eller Blaar fabriqverede Vare, maa ube hindret for Kjøbmændene, bortfælge i alnetal, hvad som de lade sig tilslaae, naar Rjobmændene efter lov lige Tillysninger og Placaters Udstædelse ei ville tjøbe hvad som sættes til Auction. Da det ikke skal være mues ligt at afsætte den Tobak, som i Tuathuset fabriqveres, uden mod lang Credit, saa, paa det Tugthuset kan være mindre Fare undergiven, om det skulde hænde sig, at de, som Tobakken og de andre fabriqverede Vare blive ubbor get til, skulde blive uvederheftige, fra den Tid Crediten Nu 2 (q) See Rescr. 22de Hujus. Beer, (r) San in extenfo læses i Rothes Rescr. III. 214; cft. Rescr. 13 Martti 1750. §. I. II §. 2. 11 Maii, skeer, og indtil Betalingen er forfalden, bevilges, at 11 Maii, Tugthuset, efter Panter, Børnepenge, og Skatter maa være prioriteret frem for alle andre Creditorer, son ved protesterede Verler, Indførsler, Domme, eller paa andre Maader lade sig forsikre i Tuathusets Debitorers Effecter, fra den Tid Crediten skeer til dem, og indtil Betalings Terminen er erspireret. Endeligen, som St. og Bisk. have indberettet, at Tugthuus-Lemmer, ne ere hidindtil fra de længst bortliggende Fogderier ind sendte fra Lehnsmand til anden, og fra de nærmeste Fogs derier ved Boigdefolkene, hvorved Tugthuset er bleven befriet for den Udgive, som det ellers efter Anordningens 3de Capituls 16de Art. skulde bestyre, til Lemmernes Ind førsel saa tillades, at Lemmerne fremdeles fra Lehns mand til anden i Aggershuus Stift til Tugthuset maa indsendes, ligesom det hidindtil brugeligt været haver. Hvad ellers den Post anbelanger, ang. Sorbud paa Suders og Skinds Udførsel, da er samme til Rente kammeret remitteret, for derfra at vorde Kongen forestilt. - Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggersbuus. Stift), ang. at foranstalte og lade ereqvere hvad de til det Fattiges Væsens Bedste finde fornøden. (s). Gr. Stiftbefal. og Bife. bave forestillet, at, da de ved Rescr. af 21 de Febr. fidftafviat ere blevne satte i Stand til at kunne faae creqperet og ftillet i Berk hvis de til Chris ftania Eugtbufets Notte maatte finde forneden at lade fore anffalte, faa maa de nu derimod beklage, at der saavel iblandt geistlige som verdslige Betjente findes adskillige Pige findede Henseende til de Fattiges Bælen i Stiftet, saa at, omendkjønt dem befales adskillige nødvendige Ling til Eres cution, faa bliver dog ligt Anbefalet dog ikke efterlevet: the faa fyrrige som alle teede sig i Begyndelsen ved dette Fattigess Wæfens Indretning, faa fiedsommelige blive nu adskillige Be tjente, (s) See Rescr. 31 Julii og 25 Septbr Cefter §. 6) 1744. tiente, formedel de herved forefaldende Besværligheder, og 11 Maii, ingen Image ville have hermed, og atter andre indtages af en utidig Lemfældigbed med at see iajennem Kinare med dem, som efter gjorte Anordning bor contribuere til de Fattige, hvilke ordentligheder at faae rettet og forbedret, St. og B. ofte maa have megen Meie med, og dog forgjeves; ders for de base proponeret, om der ikke Henseende til de Fate tiges Bæfen i Stiftet maatte vorde dem tillagt ligefaadan faling, og samme Frihed accorderet, som dem ved forbe torte Befaling af 2 de Febr. nasafvigt er vorden tilfaaet. Dernet indberette de, at en Verfon, navnlig Amund Olsen, er for nogen Tid fiden formedelt forte ugudelige og roasese lofe Levnet ved en Christianie Botingsdom bleven hendemt til Tugtbuset; men, som ban frygtede for den forventede Doms udfald, har han imidlertid ladet fia enroullere som Marros i Kongelig Seetjeneste, hvilken Omstændighed har hindret St. og Bife. at lade den over dam til Tugtbuset er gangne Dom ereqvere; indstillende derbos, om ikke dette nandelige Menneffe ber for fine begangne Misgjerninger af kraffes: og, foin det er fornummet, ot han skal have truet med at ville tilfoie Eugtbufet en Ulykke, om det ikke var bedit, at han blev henført til Aggershuus Fæstning paa nogle ar, paabet ban baade desbedre der kunde tæmmes og hindres fra sit onde Forsæt. Hvad sig Begjeringen om de Fattiges Vasen er an gaaende, da bevilges, at Stiftbefalingsmanden og Biskopen maae foranstalte hvad de til det Fattiges Væsens Bedste i Conformitet af derom gjorte Anordnin ger maatte finde fornøden, saa og besorge deres i saa Maas de gjørende Foranstaltninger ereqverede, og dem, som maatte findes gjenstridige eller forsømmelige, paalægge en billig og taalelig Mulet. Amund Olsen skal, istedet for at indsættes i Tusthuset, arbeide i 3 Aar i Jern (paa Aggershuus Fæstning. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 11 Maii. i Ribe), ang. at et Boel i Rindum Sogn skal til en Degnebolig perpetueres og benlægges. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Nor 22 Maii. ge, samt Magistraten i Kjobenhavn), ang. hvad de, som forlange Soepasse, have at beedige og bevise (t). M115 Gr. C) See Forordn. 30 Julii 1756, S. 14, 15. 00 Rescr. 19 Junii 1782.

22 Mati. 22 Mait. 32 Maii,

Gr. Ved de Formularer, somi ere annecteret Tractaten af 23de Aug. 1742, og efter Rescr. af 18de April 1744 fulde følges, er Handelens Frihed mere indskrænket end i Tractaten. De, som forlange Seesaffer, have ikkun fornøden for vedkommende Øvrighed at angiv og bevise, 1) at Skis bet er dem eller Medredere, Kongel. Undersaatter, tils horende; 2) at Skibet ikke har nogen Slags af de ved berørte Tractat for contrabande erklærede Vare inde: hvorpaa dem gives Raadstue Attest, som med Ansogs ning sendes til det Danske Cancellie, hvorfra Ssepasser ne udstødes. Rescr. (til det Vestindiske og Guineiske Compagnie), ang. at der maa være alle Amerikanske Missionairer tilladt, endnu at udnævne 4 a 5 Vicarios til at betjene Hebningene i deres Saligheds Sager, dog paa de af dem tilbudne Forslag og visse Vilkaar. Rescr. (til Collegium Medicum, og til Gene raldirecteuren over Chirurgien), ang. naar Eramen Chirurgicum skal boldes, samt at Præparatoria ved Cadavera skal see af dem, som i Anatomien undervises (u). Gr. Blandt abfillige foredragne Voffer, som eragtedes at kunne tjene til at befordre og fremme Chirurgiens Opkomit, er Kongen bleven forestillet, at, som der, til en grundig Vis denskab i Chirurgien at epnaae, ikke alene udfordres Theorie men endog Pearis, hvilket ikke var at erlange ved alene at here og see Demonftrationes Chirurgicas et Anatomicas udí de aiKiøbenhavn boldende og anordnede Collegiis, faa boldtes det derimod for bedst, og proponeredes, om ffe Chirurgorum Amt Kjobenhavn maatte vorde fat i saadan Stand, som det var for Mar 1709, da Regiments Felt Fjærere tillige vare Amtsmestere, og at dertil endnu maatte feies Divisions Chirurgi, hvorved de tilverende unge Chirurgi kunde faae Desbedre Leilighed at Femme til de Syge, og lære at omganes og tractere alle Slags forekommende Tilfælde: men, naar Amtet saaledes var med de andre Chirurgis ligesom samler i cet (u) ce nois Fo ardu. 22 Junii 1785, 5.7 og 10. cft. Rescr. 27 Octobr. 1774. ect Loud og Societet, at da een af Amtsmesterne madtte 2 gange 22 Maii. om ugen bolde Collegium Chirurgicum: hvorhos det og ellers erindredes, at, som det er fornummen, at de, der lære og undervises i Anatomien, ei see nogen Slags Praparationer, men at der alene, naar Tingene ere præparerede, tales og lases derover, da det doa eraatedes fornoden, at de unge bleve anførte til selv at lægge Haand paa Cadavera, baade for at fáae desbedre Begreb derom, saa og at blive desbe hændigere i manuales operationes, ned videre. Endient Kongen vel ikke eragter det nedvendigt, at der, i henseende til de Chirurgiens og Anatomicns Opfemt udgivne Forords ninger og Befalinger, bliver forhaanden nogen nye Foran dring og anden Indretning gjort, men finder for godt, at det derved haver sit Forblivende; faa dog vorder, i Henseen be til Examina Chirurgica, anordnet og fastsat, Ar Examen Chirurgicum sal alletider holdes den første Mandag i hver Moaned, saaledes, at den skal bes gynde Kl. 2 Slet Eftermiddaa, paa det enhver Eramina tor fan vide, til samme Tid sig der at indfinde; men, skulde der til samme Tid ingen Examinandus være, da skal det Dagen tilforn gives Examinatoribus tfjende, saa velsom de øvrige, som ved Eramina bør være overparens de; da det og ellers ved forefaldende Cadavera maa sees derhen, at Præparatoria fee af Chirurgis selv, og af dem, som und rvises. s Rescr. til Biskopen over Sjellande Stift), 22 Maii, ang. Tvistigheder imellem Karise-Menighed og dens Sognepræst. Gr. 1) Præsten har med fri Forfæt ladet bortdse 2 Ver. foner af Menigheden, nemlig en Kone, som var i Barnénov, Da en Smed, uden at ville betjene dem i deres yderste med Alterens Sacramente: 2) ban bar afviit endeel Folk ra Skrifteffelen, under Foregivende, at de vare deels ukyndige, deels ugudelige. Han beraaber sig paa, at ingen af Kongens Gods eller af andre Godser har flaget over ham, men, efter negen Modstand af Beryndelsen, fiden har været fotelige, ladet sig sige, og selv fanden Notten deraf i deres Siele, samt viist Frugten deraf i deres Levnet; men at alle de Klas gende ere af Juelinge. Gods, hvilke alene skal fremture i Halsstarrighed, formodentlia, fordi de dekudi styrkes og op muntres af andre. Som det af alle denne Sags Omstæn fiændigheder bemerkes, at Præden i Hovedfagen har været redelig og vel intentioneret, men at det paa den anden Side vilde nedslaae bau, og tilintetgjore hans Arbeide paa Sies 9711 4 lene, 22 Maii, fene, om det skal staae enhver, og belt, den gemene Mand, frit for at fæætte sig op imod en Bræft, saasnart han i Sjeles forg og Behandling vil gaae videre end gammel Sædvane: faa er funden for godt, At de Klager og Beskyldninger, som offentlig imod Præsten er anbragt, ogsaa, for Consequences Skyld, offentlig skal dompes og ophæves; til den Ende Biskopen skal ved Provsten lade Menigheden bekjendtgjøre, at Kon gen med Behag har fornummen og opproberet denne Præ stes Ombyggelighed for fin Menigheds Didledelse til det sande Christendoms Wasen, og derhos med Mishag fors nemmer, at, da en stor Deel af Menigheden har skjen net det, og fundet selv Nytte deraf for deres Sjele, nogle Derimod, maaskee af andre styrkede og tilskyndede, ligesom med overlagt Raad har sat sig derimod, trodset imod saadant Præstens velmeente Diemerke, foragtet og ei vils det taale saapan special Sjelesorg, og forholdet ham der for hans Indkomster, hvilket, om det tjere skeer, Kons gen ikke vil at skulle sees igjennem Fingre med, men at saadan Banart skal straffes, naar det deres Husbonder eller Øvrighed angives; og skal enhver holdes til, at bevise deres Lærere, efter Guds Ord, den tilbørlige Lydig hed og Rettighed: men i det ovrige vil Kongen ikke appro bere, hverken at Præsten har ladet syge folk, som Sa cramentet har forlanget, hende uden Betjening, og det endda mod Provstens Advarsel, ikke heller, at Præsten vil bruge Afviisning fra Sacramentet som et Tvangsmiddel, for at bringe dem til Lydighed, hvilket ei staaer i en Præstes Magt at gjøre, uden i de Tilfælde, som Loven siger, og naar han kan beviisliggjøre dem, en ten for grov Vankundighed eller fremturende grove Laster, da han dog, naar han mener at have saadan Aarsag, bør strax hver Gang anmelde det til sin Provst eller Biskop, og tage imod deres Belærelse og Raad. fering, og intet i saa vigtig Sag gjere af Selvraadigher; liges ligesom han og nu skal antage alle de øvrige Afviiste til 22 Mail. Skriftemaal og Sacramentet, naar de forud hver for sig har anmeldet sig hos ham, og han i Eenrum har behand. let dem efter enhvers Sjels Tilstand; men skulde han iblandt de Afviiste formene nogen at være faa ugudelig og forargelig, at de ikke fan antages, da bør han dem lovlig for en Provsteret tiltale, og med Vidners Førelse bem saadant overbevise, at der kan fjendes paa, om de bor antages, eller dem lægges Bedringstid for, at vise Omvendelsesfrugter. Dersom og nogen herefter mener sig befeier til at klage over Præsten, enten for Afviisning fra Sacramentet, eller saadan Kirkens Sag, da skal enhver for sig selv, og ikke flere tilsammenrottebe, andrage deres Besværing for Provsten, som skal søge i al Stilhed at afgjøre Sagen, og, hvis det ikke fan skee, da til Biskopen, som derudi haver at skjonne, en ten den Klagende eller Præsten har Ret. Rescr. (til Commandanterne og Regimentscheferne), 22 Mail. ang. at de af den civile Øvrighed anholdte Svenske Om Ipbere skal, paa Requisition, ved Militair Comman do befordres fra een Fæstning eller Standyvarteer til en anden uden Betaling indtil Afleveringsstedet (v). Rescr. (til Biskoperne paa Island), ang. 29 Maii. Ungdommens Confirmation paa Island (x). Gr. Af Biskop Sarboes til Generalfirke Inspectionscolle. gium bidsendte Relationer og Serflage, ang. den Islandske Kirkes Forbedring, er iblandt andet fornummen, at Forordn. af 13de Jan. 1736, efter at den i det Islandske Sprog var bicven overfat, vel i hele Island er bleven introduceret og fastsat, men at ban, ang. Tiden af Aaret, naar denne Ace tus bequemmeligt kunde holdes i Island, fiden de i Danmark og Norge dertil fastsatte Sondage ikke fan passe fia der, med den afg. Biskop over Skalholt Bispedømme er bleven enig, at Sondagen for Urbanus Messe, som indfalder Mais N11 5 Maaned (v) See Rescr. 11te Hujus. (x) See næstfølgende 2 Rescripter. 29 Maii. Meaned, dertil var bequemmeft, og at, faafremt der mantte tudfinde sig flere Confirmandi, da ligeledes Søndagen for Michelsdag; men, uanseef at det saaledes i hele Island er bleven fundgjort, Pal det dog have tildraget sig, at endeel Præster der i Landet have confirmeret Born paa Sondagen Qvati modo geniti, og andre derimod paa Sondagen for Urbanus Meffe. Paa pet at der i denne vigtige Handling kan være en Uniformitet over alt Landet, befales: §. I. §. 2. § 3- §. 4. Confirmationen skal i Island holdes og forrettes Sondagen for Urbanus Messe; men, hvor Menighederne ere store, skal den ogsaa foretages og holdes Sondagen for Michaelis. Maar det maatte hænde sig, at stor Uveir, Sneefald, hoie Vande og deslige forhindrede, at Menig heden ikke funde komme til Kirken paa den bestemte Dag, ba skal Confirmationen holdes paa den efterfølgende Søn dag. Saasom det befindes, at Bornene ofte, formedelst Vandfald eller andre lovlige Forhindringer, ikke kan søge en anden Kirke, det og eragtes bedst at være, at Cop firs mationen skeer i den Menighed, hvor Børnene sig ophol be, paa det at Menigheden ogsaa kan have Nytte deraf: saa maa det være de Præster, som have een eller flere An nerfirfer, tilladt, i Annepkirken at confirmere den til samme Annexkirke henhørende og til Confirmation prepares rede Ungdom paa den næst efter de i iste Post fastsatte Dage indfaldende Søndag, og, hvor der kunde være flere end eet Anner, da paa den tredie Sondag derefter. Samtlige Præsteskabet haver, enhver i sit Kald og Ems de, i Følge Confirmations: Forordningens 4de Art. noie og med al Nidkjerhed at paaagte, at det, som Børnene, der il confirmeres, vide at svare til Spotgemaale i des res Christendoms Kundskab, ikke bestaaer i et blot Ihus tommelsesverk, uden Forstand og Eftertanke, men de al, efter samme Artikels Formelding, undervise dem saaledes, at de derved kunde nage en levende Kundskab, og sætte det, som de have lært til Nytte og Christendoms Øvelse, i Verk, saa at Ungdemmen kan, ved der Guds Sands §. 5. §. 6. Sandheder blive dem alvorlig indprentede, opvæffes til 29 Mail. at give Sandheden Mum, og efterfølge den i deres Liv og Levnet, samt bringes til en sand Hjertens og Sinde Fors andring. Og, som det er erfaret, at den uskik har været næsten almindelig, at tage Born saa ganske unge af '9, 10, 11 til 12 Alar gamle til Confirmation, liaesom be hidindtil ere blevne tagne til Alterens Sacramentesaa vil Kongen, at et Barn skal i det mindste have ops nanet den Alder, ferend det angiver sig til Confirmation, at det kan skjønnes, at det er kommen til god Eftertanke om saa hellig og høivigtig en Sag (y). Paa det at Ungdommen funde opvæffes til, med Flid at lægge sig efter at læse i Bøger, skal i det mindste et Barn, hver der i Huset hos deres Forældre, Husbonder eller Paars rende er En, som kan læse i Boger, lære at læse i Bor gen, førend det indfinder sig til Confirmation. Præ sterne, som have anskaffet sig hver en Bog, for derudi at indføre de til Confirmation Antagne, skal, baade de, som nu ere, eller herefter blive beskikkede, fremdeles dermed altid continuere. Præsterne skal aarligen indberette til Biskopen, hvor mange der ere bleven confirmerede i enhvers Wenighed, saa og om, og hvor længe enhver af dem har lader sig undervise af Præsten, paa det Biskopen, ved Leilighed, kunde for fare, hvad for Grund Barnet i den Tid havde lagt; til hvilken Ende Børnene, som ere blevne confirmerede, uvegerlig skal indfinde sig i Kirken til den Tid, naar Biskopen visiterer hvert Sted, paa det deensiere kunde erfares, om den Kongelige Befaling i alle Poster var ble ven efterlevet. Forskrevne Befaling skal henlægges til Bevaring i ethvert Bispedømmes Stiftskifte, til Efter retning for den efterkommende Tid. §. 7. Rescr. (y) See Forordn. 25 Maii 1759. §. 1, 22() 29. Maii, Rescr. (til Biskoperne paa Island, og Notits til Rentekammeret), (z) ang. at der ved ethvert Kloster skal være en Degn. Gr. Af Generalfieke Inspectoribus er bleven foredraget, at der vel ved Kong Friderich den adens Befaling den 21de Martii 1575 er bleven anordnet, at ved ethvert Kleffer i Hole Bispedømme skal være en Dean, der skal aate pan Ungdommen i Menigheden, og hver Sondag catechisere med dem, hvorfore ban og har oppebaaret af Klosterbolderen-fei Koft og Kammer, samt 12 Alen Badmel aarlig; men at der, endskiønt dette saaledes er bleven iagttaget ved de 4 Klokere i Hole Bispedemme, dog ikke skal være kommen nogen faa. Dan Befaling til Stalbolt Bispedomme, hvor deg ligeledes endeel Klofiere ere, og hvor, ligesaavel som i Hole, ved et hvert Kloster formenes saa meget lettere at kunne altid være en Degn, som udgivterne dertil skal være for Klosterholderen faa ganffe ringe, at han dog alligevel meget vel fan ved. staae, at svare den Afgivt deraf til Stongen, som bidindtil sædvanlig været haver. Der skal herefter baade i Hole og Skalholt altid ved ethvert Kloster være en Degn, som af Biskopen skal antages og beskikkes, og for sit Arbeide skal aarlig af Klosterholderen nyde og oppebære fri Kost og Kammer med Seng, Lys og al riffelig og fornøden Opvartning til Reenlighed, saa og 12 Alen Vadmel; derhos ban og saa stal nyde bedre Spise og Vilkaar end andre ordinaire Tyende paa Gaarden; og skal det ikke være Blofterhol deren tilladt, at anvise ham andensteds Bopæl end paa Klosteret, uden saa er at det kunde skee med begge Pars ters gode Villie og Biskopens Forevidende. Dersom saa dan en Degn funde have Aarsag at givte sig, maa han derfor ikke stødes fra Brødet, men skal nyde Penge af Klosterholderen efter Accord, saafremt hans Forældre, Sødskende eller andre nær Paarsrende ville give ham fri Kost og Kammer, naar de ellers boe i Klostersognet og faa nær hos Kirken, at Børnene, som han skal undervise, ikke blive derved mere forsømte, end naar han boed paa Kloster (z) Sec og næstfølgende Rescript. Klosteret. Dog skal det være Klosterholderen strenge 29 Maii. lig forbuden, at maa bruge Degnen til sin Forretning eller Huusajerning, medmindre han, uden at hindres i. fine Studeringer, fan faae Tid at arbeide noget om Som meren, i et ærligt reenligt Arbeide, eller han vil, paatage sig nogen, som enten Klosterholderens Børn, Paarsren de eller andre i boglige Konster at undervise, da han ders for skal nyde aparte Betaling, og dog alligevel ikke fortes noget i den Underholdning med anden Opvarining ham som Degn tilkommer. Endog paa Gaarden Vidoe i Skalholt Bispedømme, som tilforn har været et Kloster, men nu er seculariseret, og hvorpaa Kongen lader give en deel vanføre Mennesker af begge Kjon Underhold, skal ligesom ved de øvrige Klostere antages og lønnes en Degn, hvis Forretning skal være at læse for de Syge, og un dervise dem, med videre.. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island, 29 Mail. og til Generalkirke- Inspectionscollegium), hvorved gives Notits 1) om de 2 Forordninger under Days Dato ang. Sabbathens Helligholdelse (1) og Catechisationen, hvilke i det Islandske Sprog skal oversættes, trykkes og publiceres (b); og 2) om næste forestaaende 2 Rescripter. Resolution, ang. at Interessenterne i det uden 3 Junii, Østerport for Kjøbenhavn anlagde Kalkbrændes rie skulle, naar de lade nogen Ralksteen paa Salthol men opgrave, strax foranstalte de derved foraarsagede u ler og uller igjen tilkaftede, og med Gres- Svær, faa (a) See og Rescr. 26 Junii 1782, 5.9. 3, 4. (b) Det samme blev ogsaa referiberet General. Vifitator, Biskop Harboe; og tillige, at han fulde brinae 2 af de redelige og frommefte Jolandike Præster i Forslag til de ledige Bispestole der i Landet. $74 3 Juni, faa tyf samme fan bekommes, bedatke; samt at de skulle lade de forben opgravne og endnu aabenstaaende Kalksteens- Huller paa samme Maade tilfylde, og med Græs Terv bes lægge, imod at Amagerne, som af Den svare Græs penge, som dem til Hjelp med 50 Wand i 8 Dage (c). 5 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko perne i Norge), ang. at Landværnemændene skal i Almindelighed, saa længe de i Landvern rullen staae enroullerede, som virkelig militaire Personer anfees, og følgelig nyde de Kongelige Forordninger godt ad, hvorved de Militaire, naar de første Gang begaae Leiermaal, for aabenbare Skrivte (d) og Boders Betaling skal være forfkaanede (e). 5 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Siellands Stift, det ogsaa at tilkiendegive samtlige Amtmand), ang. Udgivter i Delingvent-Regninger om Revisionen, naar de overgaae 200 Rdlr. (f) Men §. I. §. 2. Gr. Een af Amtmændene havde tilsendt Stiftbefalingss manden en Delinquent Regning paa 1119 Ndir. 3 Mk. 4 St. (g), fou bon havde skeet sig aarfaget til at rabat tere til 79 dl. 3 Mk. 12 St. Ingen enten Forvaltere, Ridefogdet, eller andre Ac tores eller Defensores i Delinqventsager maa her efter understaae sig at anføre nogen ertraordinair Ud. givt til Godtgjørelse, medmindre samme findes belagt med Amtmændenes eller andre vedkommende Øvrig heds Resolution, at famine anførte Udgivt har været fornøden. Naar Amtmændene vorder leveret nogen Delin (c) See Rescr. 11 Junii 1745. (d) See Forordn. 8 Juni 1767. (e) See Rescr. 10 09 23 Avril 1745. (f) See Rescr. 10 Martii 1784. (g) See Noten til Rescr. 7 Maii 1745. Delinqvent Regning, hvis Summa overgaaer 200 Rd., 5 Junii. da maa de ei lade Stiftamtmanden tilstille saadan Reg ning, for de samme have igjennemgaaet, for at fee, om den kan blive ligner paa Stiftet eller ikke: men, naar flig Regning, efter foregaaende Revision skulde, overgane 200 Rdlr., da have de ved Regningens Indsendelse tillige at tilmelde Stiftamtmanden, hvilke Poster de fore mene bør godtgjøres. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. 5 Junii. Torvedage i Kiebslæderne paa Bornholm, et Marked i Rønne, samt Forprang paa Landet. Gr. Fra adskillige Kiøbstædernes Judvaanere paa Born holm er til Stiftbefal. Klaget over den der paa Landet i Svang gaaende Land og Forprang, som efter Formening fornem. imelig skal tage sin Oprindelse deraf, at i Kiebstæderne efter Lovens 3-13-26 ikke om ugen boldes nogen Torvedag, og det ikke engang i Ronne, hvor der dog efter Anordn. af 17de April 1671 er anordnet at boldes Torv ugentlig om Loverdagen, faa og berilget et aarlig Markeds Holdelse fra 1fte til 12te Juni: hvorfore Stiftbefal. bar indtilt, om der ikke magtte deuomineres en beqvem Torvedag i Ugen for ver af Landets Kjøbstæder, samt at ovenfreone Anordning maatte vorde igjentaget og fornyet. Thi befales, At Stiftbefalingsmanden fastsætter en beqvem Torve dag i Ugen for hver af Bjøbstæderne paa bemeldte Bornholm, paa hvilken Landmanden efter Loven skal være pligtig at komme med fine Vare, han haver at sælge, til Torvs; og dernæst i Kongens heie Navn lader bekjendts gjøre, at al Dmløben paa Landet med at gjøre Opkjøb hos Bonden, og det siden igjen i Kjøbstæden til Indvaanerne af Andenbaand at sælge, efterdags aldeles skal være forbuden: hvorhos bevilges og befales, at der, efter foreskrevne Anordn. af 17de April 1671 hver Lover dag skal være rette Torvedag for Rønne, saa og at det aarlige Marked samme steds maa holdes i 14 Dage fra 1ste 5 Juuii, 1ste Junii af (h), uberegnet de imidlertid indfaldende 5 Junii. 5 Junii. Søn og helligedage, paa hvilke intet Torvs eller Markeds Holeelse maa tillades, da værende Tid alle og enhver, saavel Fremmede som Kongens egne Unders saatter, maa have Frihed til deres Vare, saavidt de ikke ere forbudne, at indføre, og efter Dansk Vegt og Maal til alle og enhver, som deraf kunde have noget fornøden, at sælge og afhænde; da det uden for bemeldte mar Fed ikke skal være enten Lybeffere eller andre fremmede sig at udsælge deres Bare anderledes end en gros til Kjøb mænd, som dermed handle en detail. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyensa Stift), ang. Boders Inddrivelse og Indcasses. ring i Fyen (i). Gr. Landstingshoreren og een af Brand Inspecteurerne i Fpen havde i Anledning af Forordn. 6te Decbr. 1743 vegret sig ved at indfordre, den Ferite Juftitskaffens Boder ved Landstinget efter Forordninger og de ergangne Rescripter, og den Sidike Brandkassens Beder efter Brandordningen, og paastaaer, at der for disse Beder ved ovenmeldte Forordning er feiet anden Anstalt. Som det befindes, at det med disse Boders Inddrivelse skal have været paa den Fod og i den Gang, at ei nogen Forandring behovedes, men at det hellere vilde give Vidtleftighed, om den nu kulde bringes i en anden Tour: saa 'befales, At det med Justitskassens, Brandkassernes, og St. Hans Kirkes Bøders Inddrivelse og Indkassering i Fyen skal forholdes paa samme Maade, som førend Forordn. af 6te Decbr. 1743 udgif, er anordnet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), aug. at de, de Reformerede i Fridericia meddeelte, Benaadinger og Privilegier ei skal extendere sig videre (h) See Rescr. 14 April 1747, Side 54; i seneste Calen dere staaer 6te Junii. (i) Cfr. Stiv. 30 Maii 1750 08 16 Junii 1767, same Rescr. 31 Aug. 1787. videre end til dem af den reformerede Religion, som sig 5 Junii. allerede eller og herefter i Landet maatte indbegive, men ei til dem af vores evangelifte Religion, som med Qvindekjønnet af den reformerede Religion sig i ægteskab maatte indlade. ( Anledning af at cu Merson af Fridericia, efter nogle Mar at bave sig opholdt i Tydkland og nedsat i Berlin paa Skræderbaandverket, bar der ægtet et vindemenneske af den reformerede Religion, og derefter med hende begivet sig til Fridericia, samt der nedsat sig, i Haab at blive deelagtig i de den reformerede Colonie sammesteds forundte Privilegier og Benaadinger, hvilket Ma gifiraten holdt betænkelig.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 5 Junii. i Christiania), ang. at Kirkeværgerne i Frides richsstad maa hos de Skyldige udpante den indestaaende Kirkens Stolestaders Leie, paa det at de Skyldige ikke under Processens lange Drivt skulde finde Leilighed til at bortflytte fra Byen, og Kirken derved miste sin Rettighed; men, hvad sig det omsøgte Benefis cium Paupertatis for Kirken, Hospitalet og Skos len i bemeldte Friderichsstad, naar Forstanderen fandt sig foraarsage ved Retten at indtale hos de Skyldige, som boe uden ser Byen og paa Landet, deres Restancer, an belanger, da kan derom i fornødne Tilfælde gjøres aller underdanigst Ansøgning. Rescr. (til Collegium Medicum), ang. at 12 Junii, Doct. Med. Tobias Wirth, som efter Rescr. af 6te Julii 1742 forretter Secretariatet ved Collegium Medicum, maa for Copier af Protocollen, Attestata, og andre af private Personer forlangende Udskrivter, som ikke immediate angaae Kongelig Tjeneste, nyde for Arket 24 Stilling. (Efter Anfogning fra D. Wirth, som andros, at ved samme Collegium forefalder Endecl ar frive, bvorfore han dog ikke nyder noget Salarium.) IV. Deel. 2 Bind. 00 Rescr. 12 Junii. 12 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Magistraten i Kjebenhavn), ang. at Officerer og Stabsbetjente maa paa Reiser i Kongl. Tjeneste eller Regimentsforretninger leie bvad Vogne og Forspand de ville (k). Gr. Officerer on Militaires ere paa de dem enten i Kons gelig rinde eller anden Regimentsforretning anbefalede Reis fer af Vognmandslaugene bleven paabyrdet, ligesom andre fremmede Reisende, at betiene sig af deres Vogne eller Forspand efter Rullen eller Retour. Det maa og skal være alle og enhver i Kongelig Tjenes ste staaende Officerer og Stabsbetjente, naar de enten i Kongens Tjeneste, eller og i Regimentsforretnin ger maatte reise, i Fremtiden tilladt, saavel paa de Steder, hvor de maatte ligge i Garnison eller Stand qvarteer, som og i de Steder og Byer, hvor de reise igjennem, at leie til deres Reises Fortsættelse de fornød ne Vogne eller forspand paa menageerligste og bedste Maade, som de selv vil og kan, uden at være forbunden til, hos Vognmændene de behøvende Vogne eller Fors spandsheste at tage; dog at den de Militaires herved fors undte Frihed ei misbruges til at betjene sig deraf i andre Maader og Tilfælde, end som oven er meldet; saa skal ei heller slig Frihed strække sig til andre end de i Kongens Krigstjeneste virkelig staaende Officerer og Stabsbetjente og deres medhavende Tjenere, men ingenlunde til andre Particulaire, som maatte være, eller begive sig i des res Følge. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), hvorved sendes en Formular og. Stykker Blanqvetter til Soepasser, for af Magistraten i Stiftsstæderne, mod produceret Raadstu Attest efter Rescr. af 22 de Maii 1744 og (k) See Rfer. s Octobr. 1759 08. Berordn. 28 de Maii 1762, 9.19 og Betaling af 12 Rdlr. 72 St. Courant, at udfær 12 Junii. diges, m, v. (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus: 19 Junit. Stift og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang, at Erlins Marked maa herefter holdes paa Zeeby strax ved Tonsets. Præstegjelds Hovedkirke, aarlig den 25 de Febr. (m). Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg. og 19 Junii. Kronborg Amter), ang. Samlingen om Lynge- Herreds Fattigvæsen. Gr. Han bar forestillet den orden, at viff: Sogne af Kronborg Amt, saasom Asminderøds, Grenbolt. Sifjob og Hornebet. Sogne, der ere under Regumentsfkriver Raskes Administration, dirigeres i Henseende til Fattigvæsenet af Auntsforvalter Ulstrup paa Hirschbolms. Amt, faa os at Thorup og Melby Sogne, under bemeldte Regimentskriver Rasch, dirigeres af Regimentskriver Morsleth paa Fride. richsborg Amt: hvorfore Amtm. bar begjert Resolution, om ikke enhver Amtsforvalter eller Regimentskriver fulde have Inspectionen over de Fattiges Bafen, saavidt bans District og de Sogne, ban bar under Adminiftration, angaaer, og ei der uden for, endfjent andre Sogne under en anden Be tients Forvaltning fan under eet og samme Herred være be liggende. Som under Lynge Herred henbarer disse 4 Sog. ne, nemlig Aemindered, Greubelt, ifjob, og Hornbech, Kronborg Amt, og 3 Soane, nemlig Karleboe, Blouserod og Birkerød, af Hirschbolms. Ant. Saa skal, naar Samlingen angaaende de Fattiges Bes sen i Lynge bliver determineret, begge Amtmændene tilliges med Regimentsskriver Rasch for sine 4 Sogne, og Amtss forvalter Ulstrup for sine 3 Sogne, møde, da denne Samling saaledes skal alternere, at den een gang pas Friderichsborg og en anden gang paa Hirschholm vorder holdet, men Kassen maa, desuanseet, blive separereret, hver for sine Sogne. 00 2 Rescr. (1) I det Øvrige omtrent som Rescr. 25 Junii 1756. (m) Ophævet ved Rescr. 26 Martii 1783. 19 Junii. 26 Junii. §. I. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskoven over Sjellands-Stift), ang. at det med Skjel fjor, Aggerse og Omo-Kirker skal forblive som hidtil, med videre om Aggerss: Kirkes Reparation. Rescr. (til Landsdommerne i Jydland), ang. Regnskab for Landstingsdomhusets Midler, Pante og andre protocollers Jstandbringelse, samt Dommenes Underskrivt og Forsegling. Gr. Kongen har ugjerne maattet fornemme, at Forordn. af 7de Febr. 1738 ei endnu ved Landstinget i Norre Jyd land i alt skal være fuldkordet og efterlevet, saa at for en beel af forrige Aaringers Panteprotocoller og lige anbefalede Registre ei endnu skal aldeles være fuldforte; desligefte at de Puncter og Poster, som Anordn. af 23 de Jan. 1739 inde holder, saavel i Henseende til de anbefalede Protocollers Inde retning, som den Rigtighed, der skal være fer Landstingss husets Indtægter og videre, ikke endnu aldeles fkal være bragte til vedbørlig Rigtighed, ei heller senere om de til fams me Huses Vedligeholdelse henlagde Indkomster udgangne Plas cat, tilfulde efterlevet. Justitsraad og Landsdommer Sehested skal, saasnart denne Befaling ham er tilbænde kommen, ved første Landsting, som holdes, samme fremlægge og lade pros tocollere, og til næste Landsting derefter, hvor de samts. lige Landsdommere Fulle være tilstede, indlevere rigtig Regnskab for alle Landstings: Domhusets tilhørens de midler, for den forbigangne Tid, hvilket Regnskab samtlige Landsdommere strax have at forhøre, samt deres Erindringer, Decifioner og Approbationer i Regnskabsbogen indføre. Og, som det ellers ved Rescr. af 6te Mais 1740 er iblandt andet befalet, at de samtlige for Doma husets Penge bør være ansvarlige, og besørge Rigtighed: faa er til Samtliges Sikkerhed ved Rentekammeret (n) for anstaltet, at den Justitsraad Sehested som Landsdom- (n) Under denne Dags Dato. mer §. 2. $.3. mer tillagde og tilgode kommende Len ikke bliver assigneret 26 Junii. og udbetalt, førend der bevises, at han bemeldte Regn fab har aflagt, og til Dombufet det Skyldige betalt (o). Den Omkostning, som Landsdommer Trellund 1743 paa Landstingshufets indvendige Indretning skal have ladet gjøre, endsk ønt den ikke under de til Reparationen den 14de Octobr. 1740 approberede 2050 Rdlr. ere ind begrebne, maa til Trellund efter decideret Regnskab af den Landstingshuset under 24be Aug. 1742 bevilgebe Indtægt, næst efter ommeldte 2050 Rdlr., med Rente udbetales. Samtlige Landsdommere sal forelægge Landstingshoreren og Landstingsskriveren en vis Tid, inden hvilken Landstings: Pantebøgerne med deres Registere efter Forordn. af 7de Febr. 1738, samt de ved Anordn. af 23 de Jan. 1739 anbefalede 236ger og Protocoller med videre (som de alle Tider, naar forlan ges, og uden mindste Paaskud eller Indvending have at forevise og fremlægge til Eftersyn) bør være bragte i bes hørig Orden og Rigtighed, hvormed samtlige Lands, dommere ved hvert Landstings Slutning idelig bør have Tilsyn, saa at alt, hvad befalet er, i samme Or den og saaledes, som de selv derfore ville staae til Ansvar, bliver vedligeholdet; eg, ifald der anderledes skulde ber findes, da have de det allerunderd. at indberette, paa det at Bébkommende, som advaret, ikke har rettet sig, for Overhørighed eller Forsømmelse paa Embede, samt til videre Straf og Undgjeldelse efter Loven og Sagens Be affenhed kan vorde tiltalt (p). Landsdommerne Fulle efterdags efterleve Anordn. af 23 de Janv. 1739, §. 15, saa at det derefter iagttages, at Landstingsdommene, som udstedes af de Landsdommere, som i 00 3 (o) See Rescr. 29 Jan. 1762. (p) See Rescr. 20 Novbr. 1744. Don §. 4. 26 Junii. den ergangne Dom have været eniae, ei alene vorde for seglede, men endog underskrevne. 26 Junii. 26 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus- Stift), ang. at ryggesløse og uregjerlige Mandfolk maa indsættes paa Ag gershuus Fæstning. Gr. Stiftbefal. og Bik. have foreftillet, at de ugudelige og ryggeslose Mandfolk, som enten allerede ere, eller her efter vorde domte til Tuathuset, ei kan blive tammede ved det Slags Arbeide, som falder ved Manufakturet, eller ved den Straf dem der kon paalægges; hvorfore de have provo neret, om flige uregierlige Mandfolk maa indtages paa Ag gershuus Fæfinng, og sammesteds fattes til ftrengt Arbeis de, imod at Tugchuset betaler de Bekostninger, som paa deres Underholdning og Blader blive anvendte. Denne Forestilling accorderes; til hvilken Ende igjen. nem Krigscancelliet spies den fornødne Anstalt til flige Folkes Modragelse i Aggershuus Fæstning; dog haver Stiftbefalingsmanden og Biskopen at være betænkte paa at indrette et Slags Raspehuus eller deslige, for at tvinge faadanne Folk til Arbeidet. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at nogle Fattige maa nyde Hjelp af Strafbøderne, som ved General: Postkassen indløbe, og disse af samme- Kasse completteres til 200 Rdlr. Gr. Generalpost Amtet har bedet om liden Hjelp, for negle Slags gudfrogtige, fattige og miserable Mennesker, der ingen Penfion unde, og alene kunde være i alt 200 Rd. af de indkommende Strafbeder; faa og at Generalpost Amtet fra 1 til 10 Rdlr. i det boiefte, ligesom deres Ned kunde uds fordre, maatte efter indhentede fikre Efterretninger og Attefter, ferend de nod noget, give tif efterferevne Slags Træn gende, nemlig 1) de fattige og Elendige, som kunde ge raade i nogen prefante Trang og Fornedenhed, ved en eller anden dem paakommende uiyffelig Tilfælde, som ved Ildes brand, Tyvebaand, Wandsvaade og deslige; 2) de, som af Alderdoms Skrøbeligheder og ellers andre Svagheder kunde blive overvældede, eller ved ulykkelig Handelser komme til Sta de paa deres Lemmer, saa at de pan nogen Eid intet kunde fors tjene, og have intet til Eur og Bederqvægelse 3 3) de Suusarme, som som undfee fa for at betle, men fummerlig fone at vinde 26 Junii. deres Brod ved Arbeide, som dog undertiden kan feile dem, saa at de fide Nad for Lwets Ophold; og 4) de, som have mange umyndige Børn, og ligeledes formedelft paafalgens de Sygdom eller manglende Arbeide har intet til unders holdning: desaarfag Generalpot Amtet har indstillet deite Forslag til Approbation, oa i faa Sald, at, naar 200 Ndir. Strasbøder i et Aar ifte i General Pontassen indkom, om da det, som deraf kunde mangvere, maatte tages af General Wofikaffens øvrige Intrader, og Generalpost Amtet ved hvert Qars Udgang, til hvem af forberørte Glags fattige Mennes ffer for frevne 200 Rdlr. er bleven distribuerede, Kongen til videre Resolution referere. Paa den Maade, som i Slutningen af denne Fores ftilling meldes, gaaer det an, at foranførte 4 Slags Fat tige kan nyde nogen hjelp af Strafbøderne, som aarlig indløbe ved General Posttassen, naar Kongen ved hvert Aars Udgang, til Approbation faaer en Designation af de Personer, som har nydt noget; og, dersom de indløben de Strasbøder et skulde være tilstræffelige til 200 Rdlr., faa fan faa meget tages af Generalpost-Intraderne. Kongelig Resolution, hvorved bevilges, at I Julii. Mandskabet ved Holmens faste Stok man fritages for at betale Boder, naar de betrædes i Zellige dagsbrøde og attesæde, men derimod skal de straffes for Helligdagsbrøde med 25 Slag, og for attesæde med 20 Slag af de smane Tampe for Pælen, alt efter Sagens Omstændigheder (q). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, og Notits til Rentekammeret), ang. at Barbeerlauget i Kjøbenhavn efterlades nogle af de til Kongens Kasse paabudne Penge, og at de maa beholde deres Am ter som fri Eiendom, m. v. Gr. Barberer Amtet i Kjobenhavn, som den 27 de April 1731 bar erboldt Confirmation paa deres Privilegier, bar andraget, at enhver af dem bar med stor Bekostning indfjobt 004 sig (q) Af Rothes Rescripter I. 645, og Schous Udtog II. 394. 3 Julii, 3 Julii, sig i Barbeerlaunet, der flebie omtrent i 60 Mar bar været agtet for en saadan fri Eiendom, som ei alene til den Høist. bydende er bleven solgt fra Mand til Mand, men endog af en trængende Mefter bar fundet pantsættes for rede Penge, hvilket saaledes skal have continueret indtil Forordn. af 30te April 1736 befalede, at de, som derefter indtræde i Lauget, fulde betale til Laugsmesterne 150 Rdlr., til den Afbodes Arvinger 1so Rdlr., en til Kongens Kasse 300 Rd., hvorudover Laugets bele Indretning skal være bleven saaledes forandret, at det, foam tilforn har været Laugsmesternes egen tilkjøbte fri Eiendom, og altid været agtet af 6 a 700 Rdlr. Bærdi, er nu for dem og deres Arvinger aldeles tabt, og bar mistet fir Bard: tbi, endfrient den 3 ite Aug. 1736 ee bevilget, at de i Amter nu værende Chirurgi maatte node Refusion af Succeffore for bead be for Amtet bar betalt, og ihvorvel Rescr. af 3die Maii 1743 bar modereret den i oven melbte Forordning befalede Afgiet til 100 Rdlr., faa skal dog indtil denne Eid ei endnu noget Amt have fundet blive folat, ja, om end Arvingerne fulde ville overlade deres Amt for flet intet, faa skal ei nogen vacant Plads igjen kunne blive. Besat: desaarfage Barbererne befenate, at det hele Barbeers Lang vil plat udder, og derfor har begiert, at Kongen vilde bevilge og befale, at de fremdeles maa beholde deres, som en fel Eiendom, dem tilfjobte Amter og Amtérettigheder, med samme Rettiabeder og Drærogativer, som ved Privil. og r rifle af 29de April 1684 ere Barberer Lauget tillagte, faa at det maa staae enhver af dem og deres Efterkommere frit for, herefter som tilforn, at fælge deres dem tilkiebte Amter til hvilken kunsterfaren Barberer, som meeft derfor vil betale, uden at nogen, som i Lauget vil indtræde, skal være forbunden til, noget videre, enten til Kongens Kasse eller til Lauget at betale, men at deres Amter maa berefter som tils forn være og forblive som deres egen fri og frelst Eiendom; dernas at Politiemeteren i Siebenbavn maatte befales, i Følge Rescript af 4de Novbr. 1735) ang. bporledes Fuffere og de, som sig af dem lade betjene, ber ansees, strax brevi manu at afgjore, on, efter fov og Forordninger samt Be falingery at paakjende og afbandle alle de Gager, i hvilke mtsbarbererne maatte Elage, af Fuffere og andre at være forurettede. af aagidratens Erflæring fornemmies, at Marfagerne, hvorfor Barberer Amterne ikke nu ere af den Bærdi som forben, bestaaer 1) i den afgivt, som er befalet at skal fee til Amphitheatri Anatomici laderbelbming; 2) i den Ind pas dem tilfetes i deres Amtsrettigheder formedelit de Fri heder, som adskillige Personer skal bave crboldt til at erer cere denne Profession, uden at være i Amtet; og 3) i den Fornærmelse, som Langet af Fustere tilfoies. Kongen vil hermed efterlade samtlige i Barberelauget i Kjøbenhavn indtrædende Mestere de til Amphitheatri Anatomici Underholdning paabudne Penge, saa at 253ar Barbererne i Kjøbenhavn fremdeles maa beholde deres 3 Julii. tilkjøbte Amt, som en fri Eiendom i Følge de dem den 29de April 1684, meddeelte, og den 27de April 1731, confirmerede Laugsartikle, og have Frihed til, at de saadan deres tilkjøbte Aintsrettighed igjen maa afstaae til hvilken erfaren Barberer, de bedst kunne forenes med (r), uden at de, sem træde i Lauget, skal være forbundne, noget til den Kongelige Kasse at betale; da de og lige ledes maa være fri for at svare de ved Rescr. d. 3die Mait a. p. dets 4de Post anbefalede 5 Rose., naar en Dreng indskrives. Men, hvad den 2den og 3die Post anbe langer, nemlig at den saa kaldte civile practiqve i den chiruciaffe Profession, maatte herefter som tilforn, iFølge Laugsartiklenes 5te og 6te Postes Indhold, tilhøre Bars berene i Lauget, eller og, at Regiments, og Divisions: Chirurgi, samt de Privilegerede i Kjøbenhavn, som Bruge den borgerlige Næring, maatte blive imponerede at indrræde i de Tid efter anden vacantblivende Amter, liges soni det skal være skeet i KongChristjan den Femtes Tid; Log dernæst at Politiemesteren maatte anbefales, følge lig Rescr. af 4de Novbr. 1735 strax brevi manu paa Politiekammeret at afgjøre de Sager, som Barbererne foraarsages, at paatale imod Fustere: da skal det an gaaende disse 2 Poster forblive ved enhvers Privilegier og ved Rescr. af 4de Novbr. 1735, samt ved Lands Lov og Ret. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 10 Julii. foranstalte, at den Mudder, som af de 4 i Kjebenhavn anlæggende Slamkifter, saavelsom Rende steens: Risterne langs Amalienborger Plads tilligemed Grøvten ved Toldbodveien bliver opkastet, og ved 005 Sta (1) Cfr. Anordn. 15 Jan. 1745, Forordn. 22 Junii 1785, 5. 12 og Rescr. 13 Octobr. 1786. 10 Julii. Stadens Renovationsvogne bortføres, saa ofte det af 17 Julii. 17 Julii. Havne:Commissionen bliver requireret. (Saasom bes meldte Glamfifter paa Kongelig Befoftning anlægges, samt at benævnte Stifter og Grovt af Slaverne skal renses, saa ofte forneden gjøres.) (s) Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, og No. tits til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. at res siderende Capellaner i de Kalb, som efter Rescr. af 2den Martii 1742 al have 2 Præstet, ei skal i Cans celliet erindres om, eller faldes, ferend Taadens Aaret er omme, medmindre saadanne Capellaner ville tiltræde og forrette Embedet uden ringeste Betaling, Suus, Kost, eller anden Indkomine. (Saasom den afs gangne Sognepræfes Enke, dersom beade Sognepræst og resid. Capellan i disse Kald tillige bleve beskikkede, vilde finde forte Afgang i hendes Naadens Aar, ved det hun, foruden Skatter, maatte lønne, og i sit Huus underholde dem begge). (t) Rescr. (til Amtmændene i Norge), ang. overs alt ved Tingene for Almuen at lade bekjendtgjøre, at ingen maa understaae sig at reise herned, for at follicitere, medmindre de have, Amtmandens Attest og Paaskrivt paa deres Ansøgninger (u); men, ders som nogen alligevel skulde formaste sig at handle herimod, da skal han, om det er en Mandsperson, strax uden nos gen derom til Kongen gjørende Forespørgsel, indsættes i Citadellet Friderichshavn, og, om det er en Qvin desperson, da i Spindehuset paa Christianshavn. (Saasom Kongen med megen Misbag maa fornemme, hvors Tedes Almuen paa adskillige Steder, og i et eller andet Sogn eller Beigo paa Landet i Norge, naar de have noget deres Anliga (s) See noie Rescr. 16 Junii 1758 og Anordn. 7 Maii 1777, ifær §. 20. (c) Dette Rescript er anfeet som ugieldende, fordi man formoder, at Bacancer i alle de udi Rescr. 2 Martii 1742 nævnte Sald allerede har erifteret. (4) See Forordn. 3 April 1771, S. §. 2, 3 og Blac. 30 Septbr. 1785. Anliggende for Kongen at andrage, ikke med Voiten frem 17 Julii. fende saadanne deres Ansegninger, som uden ringefte Bekoft ning for dem fan fee, naar de i flige Tiffælde addreffere feadanne Ansøgninger enten til Kongen eller vedkommende Collegier (v), men at de i det Sted nedsende en eller anden af Almuen dermed, da der til en saadan berned Reisendes Fortæring og underholdning ajores Vaalæg paa Almuen, dem til ikke liden Laft og Besværing, og hvorved Kongen ofte bliver incommoderet med ublu Supplicantere, som ikke ville lade sig noie med de dem paa Ansegningerne efter deres Nas tur og Beffaffenbed givne, og paa Loven samt Billighed grundede Resolutioner.) Rescr. (til Generalpost. Amtet), ang. at Hil: 17 Julii. lerods Postcontoir herefter maa indrettes til et Hoved Postcontoir, uden at Brevene i Roskilde Fulle omcarteres, og Postmesteren tillægges aarlig 40 Rdlr. til de ro Rdlr. han allerede haver. (For at vinde Tiden, og da Intraderne, der ved Bis Voffcontoirets Oprettelse 1723 ikkun vare 100 Relr. nu ere imod 400 Rdlr.) (x) Resolution, ang. at istedet for de 12 ældste 22 Julii. Dragoes Lodser maa 18 faste Lodser antages, hvoraf enhver skal nyde imod 63 Rdlr.; saa 03 6 Re servas Lodser, som beholde deres forhen havte Gage. De 18 faste Lodser skal besorge Lodseriet forsvarlig, og dele imellem sig de derfor faldende Indkomster, on alle 18 uden Indvending ved Omgang holde det krydsende ved den nordre Tønde, og een alletider være i Kjobenhavn. Saasnart nogen af dem sig herudi viser modtvillig, haver Admiralitetet ham at afsætte, og een af Reserva. Lodz ferne i hans Sted at antage (y). Resolution, ang. at Tienden af samtlige 23 Julii, Jernverker søndenfjelds i Norge maa fra 1742 (v) See Forordn. 17 Juni 1771. (x) See Skrivelse 25 Hujus. Nars (y) Af Rothes Meferipter L. 577; fee Instr. 22 Jan. og Skriv. 13 Octobr. 1762, samt Anordn. 10 Septbr. 3778, 9.9. 8, 9, 10, 11 og Prom. 5 Marti 1785. 23 Julii, Mars Begyndelse fastsættes til 5000 Mblr. aarlig, og at 24 Junii. 24 Julii. Eierne maa fra samme Tid, istedet for den ved Forordn. af 9be Jan. 1735 paabudne Tiende af hver Blæs: Uge, svare Tienden af ethvert Berk især efter den imellem dem selv forfattede Repartition, nemlig gaffels 350, Dikke markens 350, 23ærums 650, Uhlefos 850, fossums 500, Bolvigs 300, Bavselands eller æs 400, Eggelands 550, Edsvolds 150, hakkedals 250, Mos 500, og Lesso 150 Rdlr. aarlig. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark,) ang. at beordre Magistraterne og andre Vedkommende paa de Steder, hvor Færgeløb ere, at de Skal være de Soe Officerer, som, efter Admiralitetets Ordre, noget ved Færgeftederne have at foranstalte, i alle muelige Tilfælde affisteerlige. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Kermesters Bestikkelse ved de 3 i Kjøbenhavn octroierede Sæbeverker. Gr. Eierne af disse Sæbeverter have andraget, at, da de om forbem lote Sabeverker udgangne Forordninger befale, at en Kormefter ved samme skal beskikkes, som den her fabris querende Sabe skal vrage og eftersee, og alle de Tender og Ferdinger, hvorudi Sæben pakkes, med det Danske Tegn, 3 Lover, merke og brænde, paa det den fremmede Sæbe, som maatte blive indpracticeret, fra den her fabriqverede Sæbe kunde kjendes, bar de, saasom ingen bequem og dygtig Persen dertil har været at finde, udseet Peder Vinkel, til at lære alt det, som til Sæbeluden at præparere, samt god og forsvarlig Sæbe at kaage, benhorer, hvis Lære de bave b.foftet. Da, som han da nu, efter 2 aflaade Provekaag. ninger, til Kormenter Embede, og ellers et Berk, som Mefter. Erbefaaaer, at forestaae, er befunden dygtig: saa barl de udgivet deres Bestallingsbrev til ham at være Kormefter i Kjobenhavn, hvorpaq de have begjert Confirmation, og ders bos indiale, om det med Kormenters Tieneste og bans Be Fiffelse efterdags saaledes maatte forheldes: 1) at, naar en Kormefter ved Doden afgaact, altid en af de her ved Berferne værende Sæbemestere, om nogen af dem det maatte ferlange, dertil, frem for nogen anden, af dem, paa allern. Approbation, maatte beskikkes: 2) at, om ei nogen af bemeldte Mestere samme Tjenese fulde ville antage, de de da maatte udvælge en friffelig Person; og, om de ikke om 24 Julii. samme Funde blive enige, da foreflade nogle flere, hvoraf Magistraten funde udvælge En, der paa jamme Maade, fem, nu med p. Vinkel skeet er, ved ect af Verkerne, og paa alle Berkernes Bekotining, fulde underholdes og undervises, derudi forsvarlig at tilberede Luden, og faage Sæben, og efter udstandne Lære, samt aflagde Provekaagninger, af dem til Kermester beskikkes, og band Bestalling at indeholde de Artikle, som i Vinkels ere indforte. Vinkels Bestalling, som Kørmester i Kjøbenhavn, er confirmeret; sad anordnes og approberes og hermed, at Eierne og Interessenterne i bemeldte Sæbeverker maa be standig herefter, naar negen Kormester ved Døden afs gaaer, eller samme Tjeneste ledig vorder, paa samme Maade, som nu med Vinkel steet er, selv dertil udvælge en beqvem Person, som efter udstandue Lære, og aflagde Prøvefaagninger, samt dertil besundne Dygtighed, af dem dertil maa beskikkes (z). Rentek. Skriv. (til samtlige Amtmand), hvor: 25 Julii. ved Rescr. af 6te Martii 1720, at Amtmanden skal 4 eller 6 gange om Haret eftersee Told og Contras bøgerne, tgjentages; men derhos meldes, at saadant funde, for at menagere Kjørselen, free ved forefaldende Leiligheder, naar Amtmændene i andre Embedets Fors retninger sig nogen Reise til Stæderne eller i Nærværelsen foretog, men, i dents Mangel, ved dertil af dem paa Stederne authoriserede paalidelige Personer (a). Generalpost Amtets Skriv. (til Postmesterne), 25 Jalil. ang. det oprettede Hovedpost Contoir i Hille rod (b), Portotaxten for Breve til og fra samme (c), og (z) Forandret ved Forordn. 3 April 1775, 5. 3. at (a) See Skriv. 21 April 1759 og Rescr. 19 April 1768, 5. 2. (b) See Rescr. af. 17 Dennes. (c) Nemlig 2 Lybfl. imellem dette Contoir og Roeskilde, men ellers i 2. mere end som der fvarcs at Breve imellem Roeskilde og øvrige Postcontoirer. 25 Julii, at Breve til Friderichsborg skal herefter addresseres paa Hillerød. 31 Julii. Rescr. (til Commissarierne ved Lovens Revision), aug. at, omendskjønt de selv skulle forfatte Project og Forslag til alt hvad i Loven om Speretten skal indføres og fors andres, skal dog alt saadant, Everetten angaaende, for i Veien communiceres Admiraliteter, og de med hinanden derom correspondere. (Saasom den nu brugende Secret som i Lovens 4de Bog er indbefattet, i adskillige Vofter for modes at behove Forandring og Forbedring, og det vil være fornodent, at Admiralitetet heres, 1c.) (d) 31 Julii. Rescr. (til det juridiske Facultet), ang. hvo der til examen publicum juris inden lukte Dørre maa ade mittetes (e). Gr. Da det ved Forordn. under 10de Febr. 1736 er iblandt andet befalet, at Examen Juridicum publicum skal holdes offentlig paa Confistorio paa Latin, ligesom det ined Examinibus Theologicis pleier at fee; men Songen har fune still den for godt, Berudinden at dispensere, at Examen publicum juris maa oa boldes paa Confistorio inden lufte Dorre, dog at det maa fee in pleno conceffu Professorum juris, saaledes fem ellers med Examinibus Doctorum et Magistrorum forhol des: saa befales nu og derbos, At ingen, som enten har oppebaaret noget af Univers sitetets Beneficiis, eller deraf tænker at nyde, til saas dan Examen publicum, januis claufis, maa admitteres, men hertil alene at maa stædes de, som paa egen Bes

  1. ostning i 3 Aar have lagt og studeret her ved Acades

miet, og, foruden at være vel instrueret i de fornødne Difciplinis præparatoriis, have saa tilstrækkelige Fundamenter i Latinitat, Logica, Historia, saavelsom Philofophia morali politica, og derhos er saavel verseret in in Jure naturali et gentium, jure civili patrio, romano et germanico, jure publico univerfàli et parti. culari (d) See Refor. 22 April 1746; cfr. Rescr. 16 Octobr. 1744. (e) Bortfalder ved Rescr. 8 Septbr. 1769, S. 2 og 17 Dec. 1784; cfr. Rescr. 28 Octobr. 1746. eulari Germaniæ, desligeste i jure criminali ecclefiaftico 31 Julii. militari et feudali, at de om deres i alle foreskrevne partibus eruditionis udviste Flid og Vindskibelighed kan forevise vedkommende Professorum Atteskata; og hvornæst de, som paa forskrevne Maade forlange at examineres, Fulle derfor erlægge ligesaa meget til Fiscum Facultatis som der sædvanlig betales ved examine doctorali. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 31 Julii, over Sjellands Stift), ang. at den ældste af de 2 Compastores (Dansk og Tydsk) ved Magleby. Menighed paa Amager skal boe i Præste Residentsen, og den yngste have det Huus, som forrige Danske Com pastor har beboet og af Menigheden skal vedligeholdes, til Leie, der tages forud af Kaldets Revenuer (f), af hvilke den Ældste tager 100 Rdlr. forud, men Resten deles lige imellem dem. Rescr. (til Magistraten, og Notits til Byfog: 31 Junii. den i Kjøbenhavn), ang. hvorledes Bederne for dem, som kjøbe Gods og Klæder af uberettigede Handlende, maa nedsættes, dicteres og afsones, samt det Stjaalne Eieren tilbageleveres. Gr. Byfogden har andraget, at ved den 2den Post i Fors ordningen af 27de Julii 1742 ere samtlige Stjobenhavns Ind vaanere bleven forbuden, at bandle og tilkjobe sig Gods og Klæder af nogen, som ikke dertit af Magistraten ere beskikke de, og bave Beviis, under Straf af 10 til 50 Rdlr., uden at der i samme Forordning nævnes, bvem saadanne Strafs beder skal tilfalde; hvorudover ban, ba nu, formedelik det paa nogen Tid i Kjobenbavn værende Tovecomplot, mange af Indvaanerne paa anden og tredie Haand bave kjøbt sjaals ne Sager, uden at vide, at det var Tyvekofter, og derfor eve tomne under Action ved Bytinget, har forespurgt sig, hvor den for dem, der kieber med de, til at bandle uberet tigede Versoner, dicterte Straf efterdags skal bendømmes, og, om Kongen ikke vilde tillade, at denne Straf maatte henlægges til Stadens uvise Sagefald, hvis Indtægter skal være saa ringe, at deraf ikke kan anderholdes de mange Arrefanter

(f) gorandret ved Rescr. 9 Septbr. 1745. 31 Julii, ftanter og Delinqventer, som fast daglig forøges. Dg, fone det ved adskillige imod Kieberne i faa Fald anlagde Sager be findes, at de fleste ere enten Tjenestepiger, eller andre fattige eenfoldige Mennesker, som, uvidende om forbererte Forords ning, tan dave tilfjebt sig et eller andet Stykke Toi af mes get ringe Værdie, hvilke Mennesker, om de, foruden at miste bet Kjobte, Fulde for saadan deres forseelse kraffes med at betale fra 10 til 50 Rdlr., maatte geraade i yderste Armod og Elendighed, da der dog hos de fleste neppe fan blive at faae Rdir., end fige Mere: faa har Bofogden indstilt, om ikke den for Kieberne i Forordningen dicterte Straf maatte modereres saaledes, at de, istedet for at betale fra 10 tie 50 Rdlr., alene skal betale fra 1 til 50 Rdlr., efter Persos nernes Omstændigheder og de kjøbte Bares Bærdie. §. I. §. 2. Ovenmeldte Strafbøder maa, efter Personernes Omstændigheder og Varenes Værdie, nedsættes fra r til 50 Nole. Naar det maatte befindes, at det kjøbte eller solgte Gods var stjaalet, og Eiermanden sig ders til indfinder, og, efter Loven, beviser, det at være sir, da maa Eieren det, uden Vederlag og Betaling, bes komme. Efterdi det af Forordn. af 27de Julit 1742 er Elart, at de i lige Tilfælde faldende Bøder ere til po olitiekassen hiemfaldne, og at alt, hvad Forordningen §. 3. indeholder, egentlig vedkommer Politien, faa vil Kongen, at det fremdeles derved skal have sit Forblivende; og haver Politiemesteren, efter den ham givne Instruction, eller Politieretten, i disse, ligesom alle andre Politien ved kommende Sager, saavidt de Skyldige under de civile Jurisdictioner i Kjobenhavn henhøre, at dictere Bo berne (g), og, om de Skyldige ei dem at udrede for mane, da haver Magistraten, efter Fon, af 6ce Decbr. 1743 at fastsætte, hvorledes og hvor lang Tid den Skyle dige sin Forseelse med Straf paa Kroppen, enten til Are beide eller Fængsel paa Vand og Brød skal forsone; og maa ingen deslige Sager ved Bytinget eller de civile Værneting paatales, medmindre den Skyldige befindes, at (g) See Forordn. 15 Junii 1771, §. 7. 00 Rescr. 20 Aug. 1772. at have været cæler eller Medvider (h). Men ders 31 Julii. imod skal der med matroser og Soldater, samt deres Hustruer, som maatte befindes, imod Forordningen, at have været overhørige, forholdes efter Forordningens 2den Post, og de, hver ved den Jurisdiction, hvorunder de stane, tiltales, og den i Forordningen dicterte. Straf der over dem exeqveres (i). Rescr. (til Greve Vedel Jarlsberg, og No: 31 Julii. tits til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Chris ftiania), ang. at han skal tilholde alle de i hans Grevskab værende geistlige og verdslige Betjente, at de i alle Sager, Tugthuset i Christiania og det Fattiges Vasen angaaende, have at efterkomme hvad der af Stiftamtmanden og Biskopen, som Directeurer, derudinden foranstaltet vorder; saavelsom at de i hans Grevs skab værende 2 Sorenskrivere skal uden mindste Vegring ligeledes efterkomme hvad Sorenskriverne i Almindelighed ved Rescr. at 21 de Febr. og 11te Maii 1744, af hvilke herhos Gjenparter ham tilsendes, ere blevne befalede. (Saasom endeel Betiente, oa iblandt dem de 2 Gorenskrivere 1 Grevskabet, benævnte Rescripter uagtet, endnu befindes ligesaa baardnakkede, som tilforn, og udeblive med deres Designationers Indsendelse over den befalede Tid.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 31 Julii. over Aggershuus Stift), ang. at Huusfolk, som vil sege Næring i andre Sogne, skal gives Studsmaal af Præsterne; samt om Betlere, som blive opbragte, og ei have været til Gudsbord, og om deres Born, m. v. (h) See Rescr. 30 Julii 1751. Gr. (i) See dog Forordn. 26 Decbr. 1770, og Rescr. 23 Octobr. 1751; cfr. Plac. 10 Junii 1778, §. 1. og Prom. 10 Octobr. f. A. IV. Deel. 2 Bind. Pp 31 Julii. Gr. Stiftbefal. og Bisk. have under 11te Julii anbraget, at, da den almindelige Inquifition, fem efter Tugtbuuss Anordningens 4de Cap. skal fee i Stiftet mod det lags Self, som ei sammesteds maa taales, ferfte gang ble fore taget næstafvigte ifte Junii, er en saa utrolig Manade for abillige Forseelser mistænkte Mennesker bleven antaftede, at vrighederne have ladet maatte sætte en stor Deel af de i minede Forfeetser foldige Personer paa fri Rod, efterd: Eugt buset ei kunde modtage dem alle, hvorved dog Tugthuus- Lemmernes Tal er bleven foroget til 300, der er dobbelt saa mange som det var for boldte Inquisition; ved hvilken n quifitien er ellers befunden ad Filline ordentligheder, som saac i Gvang i Stiftet, beaaende i følgende Voter: 1) at, da endeel Huusfolf, som virkelig ere beredende og aldeles uberygtede foge deres gode paa andre Steder ved Arbeide, hvilket de ikke stedse bos sig selv kan bave, men ei altid kan fore Skudsmaal med sig om deres Bopæl og Forhold fra Fogderne, som i vidtloftige Diftricter boe langt fra dem, eg det falder dem for foßbart at forsyne sig med deres Passer, faa ofte det behoves, faa angribes faadanne Folk ved inds faldende Inquisitioner, faasom det ikke fan vides, om de no genneds kan være bortromte, og sammenteds begaact nogen Elags Misgjerning; desaariag Stiftbefal. og Bis., og paa det bemeldte golf ubebindret fan fone deres Underholdning, og antage Arbeide, hvor de det kan faac, have ladet foranfalte bes Prouflerne, Sognepræsterne eller i deres Fra. værelse Capellanerne paa de Steber, beor genderne boe for langt borte, ulle give de Sunsfolk, som ere bocfidden de i deres Sogne, og ere af et godt Regte, Beviser med fia paa Reisen, efter boilfe de fan fege Ejenefte on Arbabe, hvilke Beviser de Funde producere for de Sognepræster, hvor de henkomme, og lade samme ved deres akomi af dem paateane, og atter ved deres Bortreise til deres hjem kunde forsone sig med præsternes Passkrivt om deres Ops ferfel, paa det at der fan baves Sikkerhed, at de i deres Fravarelse fra deres Diem ci have begaact noget Strafvar. diat; indstillende saadon deres Foranstaltning, som figte til disse fattige Felfes Botte, og for at baandbave en god Stik ea reaulair Deden iblandt dem, til Kongene Bebag og Godtfindende. 2) Endeel Mennesker, som fra Barnsbeen, uden at have appliceret sig til nogen vis Haandtering, bave fofferiis omkrippet eg betlet i bele Riget, ja endeg 1.vers rig ere blevne antaftede, hvilke med deres vorne og spæde Bern ere demte vg indførte til Tugthuset, hvor iblandt of de Botne, hvilke Endeel cre albgamle golf, nogle aldrig bave været til Alterens Sacramente, boilfe fornedentlig maa beboldes i huset, indtil de kan blive oplofte i deres Christendom, og komme til Confirmation; men, som de Gamle ikke kan beholde deres spæde Born bos fls, deels fordi de forhindre deres Forældre fra deres Arbeide, og deels fordi de om Mattetide Punde komme til ulykke, da mange mennes fer maa være paa eet Kammer, af Mangel paa separate Bard Værelser, faa have Stiftbefal. og Bif. gjort denne goran. 31 Julii. faltning, at de Børn, som ei ere af den vilder, at de kan gaae i Stole, blive henfatte til sikkelige folk i Christiania og paa Landet, som med en billig Betaling opføde dem; men, da det vilde falde Lustbufet for foibar at udrede uds givterne dertil, saa formene St. og B., at dewterne til disse Bern funde udredes af Stifters Fattigekasser, font efter Anordningens ste Cap. ere allerede istandsatte saavel f Kiobfiæderne som paa Bandet, hvilket paa enhver Kasse i Stiftet ei endnu fan blive meget over 4 Rdlr. aarlig: derpaa de og saaledes udbede Approbation. 3) Som Stiftbefalingss manden over Chøistjanfand-Stift har i Stiftet ladet inquirere efter endeel Kirke og andre Love, oa i samme Inquifition er funden nogle fra Aggershuus Stift af Tjenesten aftakkede saavel gevorbne som nationale Krigsfolk, beilfe ban tillige med andre, som betlede i Stiftet, bar ladet indføre til Chris fliania, hvor de tillige med nogle andre aftakkede Krigsfolk, som i Inquifitionen i Aggershuus Stift ere fundne i Betles rie, indtil videre ere indsatte i Christiania. Tugthuus; men disse Folk, der ei ere befundne i andet Strafværdigt end at have betlet, efter Anordningen ikke fan underboldes af Stif tet, fiden de ikke have havt deres Opholdssted og Altergang iz ar paa eet Sted, og ei heller maa betle: saa have St. og B. indstillet, om det ikke maatte tillades, at disse gevorba ne og nationale Brigsfolk, hvilke som Berlende til Tugts huset vorde indførte, og ei anden Misgjerning overbeviset, kunde blive lodtagne i det Levebred, som er tillagt aftakkede Goldater ved de oprettede Garnisons Compagnier, eller og paa hvad Maade Kongen maatte behage at aflægge dem for deres Tieneste, siden de efter Anordningen ingen hielp fan vente sig af de Fattiges Kasser i Stiftet, og Tugthuset ei en ten har Eone eller Rum til at underholde og logere dem. 4) Til Tugthuset skal være indsendt nogle Mennesker af begge Sion, som ingen Tid bave været til Gudsbord, endkjent nogle af vindfolkene bave avlet 2 og flere Born i l'ugt, Dver endeel af hvilke Folk der er klaget, at de paa ingen Maas de have været at beqvemme til at imodtage Undervisning men andres fyndighed at benregnes til deres Husbonders Borsommelse og 1lgudelighed, at de ei bave villes: til hvilken betydelige lorden at see hemmet og forandret Stiftbefal. og Bif., naar derom mere omstændelig Underretning fra de geidlige og verdslige Betjente er indhentet, da med nærmere Forslag vil indkomme (k). Den i 1ste Post gjorte Foranstaltning approberes (1). Og hvad den 2den Post angaaer, da bifaldes deres ders Pp 2 (k) See Rescr. 25 Septbr. 1744- om (1) See Rescr. 25 April 1750, Forordn. 9 Aug. 1754, ifær s. 6. og Skriv, 22 Septbr. 1769. 31 Julii. om gjorte Forslag og Betænkning ligeledes i alle Mander. Men hvad den 3die Post betreffer, da er samme til Krigscancelliet remitteret, for derfra at kunne forestilles til nærmere Resolution. 31 Julii. Rescr. (til Stiftsprovsten i Trondhjem), (m) ang. at de ved geistlige Skifter overværende Præster ikke skal befatte sig med Decisioner; samt om Præsters Overhørighed mod Provsterne. Gr. Stiftsprovfien har andraget, at endeel af de af Prova fterne ved Skifteforretninger antagne Præster skal (i Auledning af Norske Lovs 5-2-91, som befaler, at Øvrig beden og Rettensmiddel, som Stifter fulle forestaae, er, iblandt Geistligbeden, Herredsprovsten og 2 Præster, hvoraf Den ene skal skrive i Protocollen) bave gjort saadan Forklas ring, at de, saavelsom Prosfterne, cre Dorighed ved Stif terne, og ligesaavel som Provsten Decisores i de geistlige Stifteforretninger, saavelsom og i andre Probfteretter, faa ledes, at, naar de 2 tiltagne Præßer6 Bota vare eenstem mige og imod Provikens Botum, skulde deres faae forfulde, og hans være til inter; men, hvis Provsten vor eenstemmig med cen af dem, da alene bans Botum have Kraft: builtet Stiftsprovsten formener at være stridende imod Norske Lovs 2den Bogs 14de Cap., der viser, at Præsterne ere Provster ne, som Superintendentens Medhjelpere, subordinerede; hvorfore ban, for at forekomme deslige Disputer har udbedet sig Decifion og Regel, til Efterlevelse for Vedkommende, om Provsterne i de geiflige Sterrboer alene skal anfees som de rette Skifteforvaltere og Decisores, og som ene Dommere i Provsteretter, og de tiltagne Præster sig intet derined at be fatte, men alene til Rettens Securitet og Teftimonium, for at frive i Retten, og gaae Provsterne tilhaande; eller og om saadanne 2 tiltagne Præster tilligemed Provsterne i alt skal være Skifteforvaltere og Decisones, og Provstens Vos tum ved deres eenkemmige Bota tuldkastes. - Efterdi Provsterne alene ved forefaldende geistlige Stifters Forret ninger og derved faidende Decisioner, efter Loven, staaer til Ansvar. Saa skal de ved Skifterne tillige overværende Præster ikkun, som Assessores og Vidner, paa hans Forlangende, ved at føre Protocollen, og ellers hvora udi han deres Hjelp og Raad maatte behøve, dog uden at befatte sig med Decisioner, gaae ham uden al Vegring (m) Bentelig i Biskop Sarboes Fraværelse. tila tilhaande. Men, hvad det anbelanger, at Præsterne 31 julii. maatte dicteres en vis Bøder, naar de tergiversere, at indfinde sig efter Provsternes Opnavnelse, til Sorsegling eller Skifter, eller og, naar de findes vegerlige imod Provsterne, i at besorge de Kongelige Ordres, Anordninger, Circulairbreve og andre befalede Ting i Rigtighed at tilsende Provsterne, da skal det ders aned efter Loven forholdes (n). Rescr. (til Regimentscheferne), ang. at af de 31 Julii. Folk, som fra Livgarden til Heft, det være af hvad Aarsag det vil, afskediges, maa berefter ingen ved de øvrige gevorbne Tropper, under noget Paas fkud, og hvad Navn det end maatte have, antages. Rentek Skriv (til Tolderen i Kolding), ang. at Apo theqver Vare maa indføres i Jydland fra anden Haand imod pro Cento Forhøielse: Told (o). Rescr. (til Directeurerne over Brand og Vandvæses net i Kjobenhavn), ang. Gadelygternes samt Lygte: og Sprøiteskattens Forøgelse i Kjøbenhavn (p). Gr. Direct. have forestilet; at, da den i Rescr. af 12te Octobr. 1742 ommeldte Beholdning siden den Tid alle. rede saaledes til udgivt er medgaaet, at ikke engang de 2000 Rdlr. findes tilbage i Kassen, bave Direct., følgelig ovenmeldte Rescript, med Magistraten været forsamlede, for at realere og fastsætte den forommeldte Forboiclfe, men efter noic Overveiende erfaret, at den 4de Vart vil blive utilstræks kelig til Brandkassens Udgivter berefter at bestride, saasom Skattens Beleb hidindtil ikkun skal bave været 5828 Rdlr. carlig, og derfor ikke med en Fjerdeparts Forhoielse, og de i Kirkerne indsamlede Brand: Tavlepenge, skal kunne uds gjore mere, end 7335 Mdfr., da derimod udgivten, baade vist og uvist, naar Brandfolkenes Indqvarterings Pors p 3 tioner, (n) See Rescr., 20 Febr. 1750. (0) Af Rothes Rescripter I. 568; see Forordn. 4 Aug. 1742, 5. 3, Coldforordn. 26 Novbr. 1768, Cap. 10, 9. 5. 5, 6, 70g Forordn. 17 Junii 1779. (p) See Rescr. 11 April 1760, 24 Novbr. 1786 08 27 Julii 1787. 4 Aug. 7 Aug. 7 Aug. tioner, der aarlig skal belebe sig omtrent 1600 Rdlr. med iberegnes, belober sig til 7924 Rele., og saaledes 600 Rolt. hotere, end Indtægten Politiemesteren bar egfaa gjort Fors flag, at Kjobenhavns, publique Gadelygter, som bidindtil have været 742, med 158 Stkr. til det visse Tal 900 Stfr. eller Flammer, for at gjøre besmere Lysning i Gaderne, maatte fuppleres, det Direct. og eragte, at kunne blive Wublico til Norte, men derhos forestille, at der, til fors skrevne nye Lygters første Bekostning, udfordres 800 Rdlr., hvortil ingen anden udveie end af Kassens endnu havende Bes holdning vides, og til deres darlige Underholdning 600 Rdlr., faa at, naar de sidste af Statten skal bestrides, vil samme Stats Forheielse blive noget over en Erediepárt, eg rendere til 2200 Roir. 7 Aug. 7 Aug. 7 Aug. Forskrevne Forestilling, saavel ben, til ovenmeldte nye Lygters Anskaffelse af Kassens Beholdning behøvende Capital af 800 Relr., som og ang. Skattens For høielse med noget over Tredieparten, eller den Summa 2200 Rdlr., er i alt approberet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjels lands, Stift), ang. ved Landstinget og alle Ret ter i Kjøbstæderne paa Bornholm at lade befjendtgjøre, at, naar nogen ved forskrevne Retter for Deres Misgjerninger blive dømte at Fagstryges, da skal de altid tillige tilfindes, Mandfolkene at arbeide i een af Fæstningerne (q) deres Livstid, og Qvindefols Fene ligeledes dømmes, deres Livstid at arbeide i Tugte og Spindehuset (r), Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), det samme, for saavidt Underretterne paa Bornholm angaaer. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden oger Fyens Stift), ang. at det med Canalpengenes Oppe børsel (q) See Forordn. 29 Junii 1764. (r) Grundene ere de samme som i Rescr. 7 Decbr. 1742; see Forordn. 19 Doubr. 1751 08 27 April 1771. børsel imellem Rorsoer on Tyborg: Færgeløb efter. 7 Aug. dags som hidindtil skal forholdes (s).. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, ogsaa 7 Aug. Am:mændene at tilstille Gjenpart, samt til Greverne samme steds), ang. at det i Henseende til hvis Plac. af 31te Jan. 1744, dens 3die Post indeholder, og den fri Sart, som Mandskabet af Landlægdene derved er tilladt, tal, indtil den til at reglere en Indretning imellem So limitterne og Landleægderne, beskikkede Coms mission er tilcudebragt, og derover Kongelig Resolution erholdet, saaledes forholdes, som det hidtil, førend bes meldte Placat udgif, og det siden den første Sse-Enrolles rings Opretning har været i Brug, saa at intet Mand. ftab af Landlægderne maa forloves at seile og fare. (Saasom Placarens 3die Voft i adskillige Maader vil indfrente de enrollerede Seefolk Motten af de dem ved Forordn. 30te Septbr. 1739 forundte Friheder, samt deraf flode mange Bank ligheder, See. Enrolleringen til Hinder; og Kongen, til fligt at forekomme, bar anordnet bemeldte Coms mission). (t)" Bevilaning for Viborg Skole i Henseende 7 Aug. til Auctioner over dens Tiender. Gr. J Rescr. af 19de Junii fidk er befalet, at samtlige Viborg Latinske Skole tilhørende Tiender efter afg. Rector Ostenfeld skulle som fæsteledige ved offentlig Auction t ny Fæste opraabes. Nu er bleven forestillet, at, endfkjons Beds kommende fra allerførste Tid, bemeldte Skoles Tienders Bortfæstning til offentlig Auction er bleven erponeret, bar ladet lige Auctioner forrette ved hvem de selv dertil har vil det og kundet formaae, uden at nogen Betaling derfor har været givet eller paastaaet, saa dog bave nogle af Herreds. fogderne under hvis Herred noget af bemeldte Stoles Jorde gods er liggende, ved den derover anstillede Auction ladet paaffade ikke alene Auctions Salarium, men endog Betaling, for Reisen til auctionsitedet, hvilke usædvanlige Omkostnins ger. kunde ikke andet end geraade Auctionen til stor Hinder og Nakocel. Thi bevilges, Pp 4 (s) Cfr. Rescr. 25 Novbr. 1757. 2t (+) See Norske Forordn. Febr. 1770, §. §. 12, 13, Plac. 2 Jan. 1777, Rescr. 18 og 21, samt Plac. 22 Nov. 1780 og lac. 11 Juni 1783 7 Aug. 10 Aug. At ei alene de Tiender af forskrevne Viborg Stole Jordegods, som allerede kan være auctionerede, for al Byrde med Auctions Salario og beslige maa være befries de, og at Vedkommende, som Auctionerne have forrettet, skal meddele Skolens Directeurer Auctionsforretningen bes freven uden Betaling; men endog, at Biskopen over Viborg Stift og Rector Scholæ maa herefter lade de over Viborg Stoles Tienders Bortfæstning hol dende Auctioner forrette, ved hvem de dertil uden Betaling fan formaae, og derefter Fæstebrevene til de Festende, behorigen udstæde. Rescr. (til General Auditeuren ved Land-Etaten), ang. at Deserteurer skulle tjene deres forhen paatagne Tid, og hvad til den Ende med Forhørene skal iagttages (u). Paa hans Forestilling om nogle efter den 61de Krigss Art., til at henges, Condemnerte, har Kongen allerede resolveret, at saadanne Skarnsmennesker, som, imod aflagt Eed og lover Pligt, forlade Fanen, og bortløbe, skal efter udstandne Legemsstraf pas ny fuldt udtjene de ved Anhvervingen eller veb derefter frivillig indgangne Capitulation ftipuleerte Aar, og at den Tid, i hvilken han ved Compagniet har staaet, vorder ham ikke tilgode regnet. General Auditeuren skal herefter i sine Res lationer om de over Deserteurer afsagde Krigsrets Dome me altid neie beopagte denne Post, alle Omstændigheder ved Desertionen tilligemed sin Mening ced og pligtmæs sig forestille, og Kongelig, speciel Resolution derover inds hente; til hvilken Ende han haver at tilskrive samtlige Chefs for Cavallerie og Infanterie-Regimenter, samt Artille (u) Af Rothes Rescripter I. 25; fee Rescr. 19 Maii 1746, Forordn. 16, Novbr. og Resol. 3 Decbr. 1763, % 4. 10 Aug. Artillerie Corpset og Commandanterne, og offe Auditeurer især at instruere, paa det at, ved alle forhører over Deserteurs, i Protocollen flar og tydelig kan vorde indført Omstændighederne, om de have capituleret, paa hvor lang Tid, naar, og hvor ofte de have fornyet Cas pitulationen, og hvorlænge de i Følge af samme endnu have at tjene, samt Deserteurerne selv derover noie vor de spurgt, og i forneden Fald Capitulationen in origi nali foreviist.

11 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands Stift, og Amtmanden over Frideriksborgs og Kronborg Amter), ang. at Edelgave-Gods maa igien underlægges Ballerup Birketing paa Kjøbenhavns Amt, lige med Vartou Gods i Smørum Sogn; dog at Vedkommende til Frideriksborg, Rytter districts Birketings Betjente skal yde den sædvanlige Nettighed, fanlange de i Tjeneste forblipe, men efter deres Afgang skal Kjøbenhavns Rytterdistricts Birketings Betjente nude faadan Indkomst og Rettighed. (Efter Anfegning fra Eieren til Edelgave, som androg, at samme hans Gods, som ligger 3 Mile fra Frideriksborg Districts Birketing, men ikkun 1/2 Miil, ja kortere, fra Ballerup Birketing, er tilligemed Bartous Gods paa Siebenhavnss Amt af Konge Friderich IV inddraget under Rytterkaffen i Frideriksborg, men at derudi 1732 er giort faadan Foran dring, at Edelgave. Gods ligemed andet Amtets Proprietaire skal fuare Contributionerne paa Kiobenhavns Amtitue, da ogs faa Bartou Gods igjen er bleven henlagt under Kjøbenhavns Birketing.)

11 Sept. Rescr. (til Rentekammeret), ang. at den Politiemesteren i Christiania tillagde Len skal ved Toldboden oppebæres.

Gr. Paa bet der i Christiania, til god Stif og Orden at holde vedlige, kunde haves bedre Agt og nøiere Tilsyn med Politien, end hidtil skal være skeet, bar Kongen sammesteds beskikket en politiemester, som til carlia fen og Befolding maa af alle Slags ved Christiania. Toldsted indkommende WP 5 og 11 Sept. og udgaaende Kornvare, af den Sælgende nyde 1 Skilling pr. Tende. 18 Sept. 22 Sept. 25 Sept. Nentekammeret skal lade ved Toldboden i Christiania feie den Anstalt, at denne til Politiemesterens Len heu lagde Indkomst og Afgivt af Tolderen og Consum tions Skriveren rigtig vorder oppebaaren, og igjen til Politiemesteren, imod hans Qvittering, qvartaliter erlagt og betalt. Rescr. (til den commanderende General i Norge), ang. at herefter ingen, være sig Commandanten, Garnisons Auditeuren eller Comman dantens Tjenere, skal være berettiget til, for Ski, pernes Passers Paategning noget at nyde, og at Skipperen ikke destomindre uden ringeste Ophold sal exa pederes; dog, om disse ufordret og uerindret af egen Mous vement noget lidet derfor godvilligen ville give, maa det være tilladt, at den, som det gives til, enten det er Com mandanten, Garnisons Auditeuren eller Commandantens Tjener, det uden nogen andens Paatale selv maa beholde. CJ Anledning af Dispute imellem Commandanten i Trond bjem og Garnisons Auditeuren sammesteds om de Skrivers penge, som Skipperne i faa Maade godvilligen give). (v) Land:Etatens General Commissariats Skriv. (til Regis menterne), ang. at Ronernes Antal ved Cavalleriet, efter værende Styrke, hvert Compagnie 61 Mand, skal limiteres paa 15 pr. Compagnie, og ikkun for de af dem Tilstedeværende gives fri Qvarteer (x). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjels lands Stift), ang. at beordre Magistraten i Helsingser, at, faasnart en Consul for nogen af de fremmede Tationer der vorder beskikket, de da fligt til Stiftbefalingsmanden have at indberette, (v) See Rescr. 11 April 1783. (x) See Skriv. 5 Febr. 1746. hvors hvorefter han saadant i det Danske Cancellie haver at 25 Sept. anmelde, (paa det at derfra kan udfærdiges behörig Ordre, at Manistraxen ham, som saaledes til Consul er bleven be frikket, derfor kan anfee og erkjende.) Rescr. (til Universitetet og Biskopen i Kjeben 25 Sept. havn), ang. at der ved Trinitatis. Kirke i Kjo benhavn efterdags ikkun skal være een Capellan, ligesom det tilforn været haver, m. v. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 25 Sept. over Aggershuus Stift), ang. Ungdommens Skolegang, Direction over Skolevæsenet, samt fattige og Tugthuus Børn, som sættes i Lære, m. v. Gr. Stiftbefal, og Bisk. have forestillet, at, efferat de noie bavde eramineret Mariagerne til den store Bankundigbed og flette Oplysning i Gudskundskab, som de under 11te Julit sidst (y) bave berettet at befindes hos en stor Deel af de til Tugtbufet i Christiania inddomte femmer, have de af inds Tomne Relationer erfaret, at Skylden er bos Ungdommens Forældre og Husbonder, som bolde dem fra Skolen imedens de ere smaa, i Banke at det er Tid nok, nane de blive underviifte kort forend de gaae til Gudsbord, uden at overveie, at det da er for fildig, faasom unge golf, naar de ere blevs ne vorne, ei fan undværes fra deres Tjeneste, og de vorne Folk desforuden af en daarlig Indbildning mene det at være en Sfam for dem at gaae i Skole med smaa Bern, hvortil ogsaa kommer dette, at, naar de ei have lært deres Berne Lærdom Ungdommen, og de vil tjene i den Alder, da de ber gaae til Gudsbord, vil ingen have dem i Tjeneste, efterdi de iftedet for at fortjene deres Kost og Løn, maa anvende Tiden paa at gaae i Skolen. Paa det at denne skadelige Misbrug fan Zid efter anden vorde afskaffet, Ungdommen betimelig blive undervist i Guds sande Kundskab, og Tugthuset ei blive bebyrdet med uoplyse Mennesker, faa anordnes, og befales: Saavel de Riges som de Fattiges Børn skal sættes i Skole i deres sjette Aar; vg, dersom nogen Born maatte have saa uformuende Forældre, at de ei fan forstaffe dem Underholdning i den Tid de sal gaae i Skole, da (y) Sce Rescr. 31 Julii 1744. skal §. 1. §. 2. §. 3. 25 Sept. al de, i Følge Anordningen om de Fattige, dertil nyde Hjelp af Sognenes Fattiges Kasser, eftet Commissio nernes Godtfindende; desligeste skal Verterne, som have faaet de fattige fader og moderløse Børn at forsone i Lænder, give dem den fornødne Underholdning i deres Skolegang. Forældrene og Busbonderne skal uden Forskjel være forbundne at holde deres Børn og Tyende naar de ere fmae, til daglig Skolegang, og, naar de Formuende forsømme det, da skal de bode for hver Dag 4 Sf. til Skolekassen, og de Uformuende skal straffes efter Directeurernes Godtfindende, naar Forseelsen af Sognepræsterne for dem vorder anmeldet (z). Forældrene skal, under den i foregaaende Post ommeldte Straf, lade deres Børn soge Skolen, ei alene faa lange den er paa Gaarden hos dem, men endog, naar Stole mesterne og Disciplene gaae til de andre Gaarde, hvorudi Skole holdes for den gang i hvert Stifte eller jers ding; oa skal samtlige Børnene følges med Skolemesters. ne paa Gaardene til de i enhver Boigd assignerede Skif ter. Efterdi Børnene, følgelig den 1ste Post betimelig skal sættes i Skole, og forældrene samt de fattige Borns Verter i deres saa unge Alder ei fan have nos gen Tjeneste af deres Arbeide, da skal de stedse holdes i Skole, endog i Søe og Bornhoften, naar og saalænge Skole holdes, indtil de tydelig kan læse i Bog, og kan deres Catechismus. Den ældre Ungdom skal paa de øvrige Tider om Haret holdes til Skolegang, indtil Skoles mesterne opnaae med dem der forefatte Maal. Skolemesterne skal hver Maaned indgive Fortegnelse paa de af Skolen udeblivende Børn til Præsterne, hvorefter Lehnsmændene, uden videre Ordre fra vedkommende Øvrighed, skal udpante Bederne hos de Skyldige, og levere §. 4. §. 5. §. 6. (z) See Forordn. 25 Maii 1759, 9. 3 og Rescr. 24 Nov. 1764, 5. 3. 1 Da det og fornemmes, at levere dem til Skolefassen (a). De, som ete indsatte 25 Sept. for Bankundighed i deres Saligheds Sag, og Tugthuset ikke i tilstundende Vinter fan logere, maa mod Vinteren dimitteres; skal af Skolemesterne antages, og de ufors muende forpfleges, samt om de blive trodsige, ved Paaskes tider tilbagesendes m. v. - der Tid efter anden forefalder adskillige Uordentligheder, i Skolevæsenet, som foraarsage, at Tugthuset bliver bebyrdet med mange Uogivter, som menes, at det kunde blive befrier for, naar Skolevæsenet kommer i vedbørlig Stand: saa forundes hermed Stiftbefalingsmanden og Biskopen Directionen, som over Judretningerne til de Fattige og over Tugthuset, saa og ever Skoles væsenet, i det dem anbetroede Stift, saa at det maa være dem tilladt, ligesom det skeet er i de Fattiges Væsen, og i Sagerne Tugthuset angaaende, ei alene at forans stalte hvad de til Verkets Nytte og Fremgang i Confors mitet af Anordningerne maatte finde fornøden, men end- og at besørge samme Kongens Foranstaltninger ereqveres de, og at paalægge dem en billig og taalelig Mulet, som derudi findes modtvillige eller gjenfiridige.. Endelig, som Kiøbstædernes fattige Haandverksmesteres Børn efter Anordningens 3die Cap. 3die Art. Hensættes til Haands verker, og naar de ere emploierede, da andre fattige Børn, som af Kasserne nyde Almiffe: saa, siden Haands verkernes Laugsartikle befale, at der skal betales Penge for Læredrenge at ind og udskrive, det bemeldte fats tige og Tugthuus: Børn ikke formade, at udrede, vis Kongen, at de for disse Udgivter, og for Lære: Con tracter paa stemplet Papiir at forfatte, skal være be friede, da ei heller af dem maa prætenderes de sædvanlige Cautionister for deres Forhold i Læren; thi saafremt (a) See ibidem. De 25 Sept. de skulde forsee sig, medens de ere i Lære, da maae de indsættes i Tugthuset til Afstraffelse. 25 Sept. 25 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhiem), ang. at Landstrygere maà indsættes i Fæstningen, men Omstændighederne skal strap indberettes. Gr. Efterat under 18de April sidsleden om Landstrygeve var referiberet, bar Stiftbefal til Cancelliet indberettet, at Magistraten i Trondhjem, siden den Tid, ved den foran, taltede Inquifition efter Wordbrændere og grove Tove iblandt andre bar ladet indbringe til Byen en Person, der lod sig faide Peter Petersen, som ved Examination paa Raadstuen er befunden at hede Jonas Nielsen Strøm, og at have omdrippet Landet, under det Skin at curere Hefte, da ban imidlertid skal have begaact aufkillige Insolencser, og iblandt andet overfaldet en Dragonbonde med 4 Knivfting, og, da ban derfor blev arrefteret og paalast Jern, er ban attraperet, og har fast Jernene fra sig: hvorfore Stiftamtmanden af Commandanten bar begjert eg erboldt, at han i Fæknins gen til Arbeide er indsendt, ligesom Stiftamtmanden og ellers holder det fornodent, at det ved Kongelig Befaling til Commandanterne blev fastsat, at saadanne Landstrygere, som herefter paagribes uden Pas og Bevis, maatte efter hans specielle Forklaring blive indfatte i gæfninnerne at ars beide deres Livstid, eller saalænge deres Legemskræfter des tillader, saasom deslige grove og ubehændige Folk til det Arbeide, som i Zugrhuset forefalder, ei kan benyttes, de og ere saa onde af Natur og saa stærke, at de ikke i Tugtbufet Fan blive disciplinerede, bedende derhos, at fornævnte 2 Lands Strygere, andre saadanne til Advarsel, med Straf maatte blive anseete. Bemeldte P. Zielsen og og J. 17. Strøm maa hens sættes til Arbeide i Trondhjems Fæstning. Iligemaade maa andre i deslige Tilfælde udi Fæstningen indsæts tes (b), men Omstændighederne ved enhver skal strax ind, berettes til Kongelig Resolution, hvad enten de i Fæstnin gen skal forblive, eller de i Tugthuset skal indsættes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. smaa Tvistigheder imellem Civile og Militaire i Bergen (c). (b) Cfr. Rescr. 22 Febr. 1776. Gr. (e) Efr. Infir.19 Decbr. 1746 og Forordn..7 Martii 1749. Gr. Af Generalmajor Deinmanns Skrivelse til Overkrigss 25 Sept, Secretairen er Songen refereret, hvorledes der i Bergen tidt og ofte sPal entstane Evitigheder imellem de Militaire og Civile, og den ene med Skjeldsord, Slagsmaal, og deslige infulteres af den anden, hvilket de Militaire, naar det keer dem af Civile, som oftest man lade fare, fordi de ikke have Formue, ved ordentlig Rettergang at paatale deres Sag. Deels, for faa meget mucfigt at forekomme deslige Hændels fer, deels og for at fee de Militaire, naar de af de Civile forurettes, uden Bekoßining, em fee fan, forhjulpen til de res Ret, finder Kongen for godt, At, naar imellem Civile og Militaire nogen Skjeldse ord, Slagsmaal eller deslige smaa Tvistigheder fore falde, Stiftbefalingsmanden da tillige med Commans danten paa Bergenhuus Fæstning, som igjennem Krigss Cancelliet derom er beordret, skal være autoriseret, en vis Dag om ugen, for dem conjunctim at indkalde de stridende Parter, og forsøge, om de dem kunne forene, da de, som imod deres Skjønnende dog ville gaae til Low og Dom, skulle forpligtede være, strax paa Stedet og uben Indvending at betale en Sletdaler til Garnisons Audi teuren, sørend det maa vare dem tilfædet, enten det er Civil eller Militair, at faae Stævning til videre Rettergang. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. at Præsidenten i Bergen ei uden hans Sams 25 Sept. tykke maa udstede Reisepasser. Gr. Præsidenten har indberettet, at, efter at han den 27 de Maii fidit, dog ikke uden at have meldt det til Stifts amtmanden, for en Snedker af Bergen og en Knapmager, begge agtende sig med deres Familier til Stettin, efter fores gaaende Borgerskabs Opfiaelse paa Raadstuen, og videre Rigtigheds Aflæggelse for Magistraten, saaledes som Loven foreskriver, bavde evpeberet 2 Reisevaffer, ere samme Reise passer bemeldte Versoner efter Stiftamtmandens Foranstalt ning blevne fratagne, hvorudover Præsidenten har formeent sit Embede at være bleven underkaftet Mistanke af Publico, og derfor begjert at maatte meddeles Resolution, hvorledes han sa herefter i lige Tilfælde havde at forbolde Af Stifte amtmandens Forklaring og Oplysning er Kongen bleven res fereret, af hvad Grund bemeldte Personer ved deres Passers Silbageholdelse ere blevne opholdte i deres, uden nogen ret faffen Aarsag at kunne frembringe, sig foretagne Bortretse, nemlig om de kunde bringes til sundere og fandere Eftertanke, og 25 Sept. og til at afstaae deres Forsæt, fame Byen conserveres! et Bar faa gode Borgere, som disse skal være, heilket at paas fee Stiftamtmanden holdt faa imeget mere at være sit Em beds Pligt, som den lorden er fornummen der paa Stedet meget at gaae i Svang, at mange under en vanvittig Grille lebe, imedens Sommeren varer, snart hemmelig, inart aabenbare bort fra Byen til fremmede Steder, hvoraf Endeel komme Betlere tilbage, og, efter at have forsat hvis de i Kongens Riger fan have arvet eller sig erhvervet, blive siden. Publico til Byrde, med flere leiligheder, som af saadan Ukik flyder, Byen og det Almindelige til Skade, saa at Stiftamtmanden og i Anledning heraf den første Day, da Præsidenten ved bans Bekallings Oplæsning paa Raadituen iMagistratens Overværelse blev indsat, bar holdt sig aarfaget til, iblandt andet at formane og bede bam om, at han ved Passers Udstædelse vilde bruge den Forsigtighed, at lade flige Reisesyge in pleno conceffu Magistratus begjere Passene, paa det de andre, Byen bedre end han fiendende, kunde vige eller afvende den Begierlighed der fandtes hos Folf til Reise, om mueligt var, hvilket han og lovede og forsikrede. - Som det ikke kunde vedkomme Præsidenten, men snarere de ommeldte 2 Persener, som Waffene ere forholdte, i den Sag at klage, ifald de ellers kunde fynes dertil at have nogen Fjellig Grund og geie, 26 Sept. 29 Sept. Saa finder Kongen ei heller, efter de af Stiftamt manden indberettede Omstændigheder, at Præsidenten i denne Sag har opført sig faa forsigtig, som han vel burde, hvorfor Stiftbefal. ham hans aforsigtige Forhold berudinden haver at foreholde, og tillige at forbyde ham, herefter ikke at maa meddele nogen Reisepas, førend han det først for Stiftamtmanden har anmeldet, og dertil indhentet hans Samtykke. Rentef. Skriv. (til Aintmændene i Danmark), ang. Græsning og foder for Cavallerie Regimenternes Huse (d). Generalpost Amtets Skriv. (til Postmesterne), ang. et Hovedpost Contoir i Glückstad, og dets Portotaxt (e). (d) See Skrive 3 Octobr. 1744. Rescr. (e) Nemlig imellem samme og seboe 1 2B., Hamborg 2 26., Altona 2 LB. og plden 4 26., men ellers som Jhehoes Portotaxt efter Gerordn. af 31 Decbr. 1734 og senere Anordn. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, og Motits til Generalfirfe Inspectionen), ang. at de Katholske i Fridericia Ingen maa overtale til deres Religion, m. m. Gr. Generalfiefe Inspectionen bar forefillet, at Stifts befal. til den har indberettet, hvorledes de Romerkkatholike i Fridericia Lid efter anden skal bave feat at forføre nogle af de Lutbere ber pad Stedet til den Papilife Religion; og at ban til Bevus derpaa tillige har sendt 2 Politieforhører, hvoraf erfares, at 3 Perioner i een af de Katholites Huus er bleven forført fra den Evangeliske til den papistike Relis gion, de a forte for lang Tid fiden, men den sidste Pige forft i Maimaaned indeværende Aar, men at der ikke skal findes saa tilstrækkelig Beviis, som behoves, hvorledes og ved Hvem samme Versoner ere forferte: hvorfore han, siden han formener, at det vilde blive vanskeligt at faae den Beete Fors førelse saaledes oplyft og bevist, at de Skyldige derfor med vedberlig Strafs Videlse kunde vorde anfeet, ikke enten har vildet befale Fiscalen eller andre noget Sogsmaal derfor mod de Katholfke at begynde; inen, som ban dog bar forsikret, at de Katholfke ved alle Leiligheder underhaanden fege at fore fore de Evangeliske, og persvadere een og anden undertiden at sege det Katholffe Kapel, ligesom og de Katholike, sour ere eller komme i Ægteskab med de Evangelifke, stedse soge Udveie, hvorledes de kan faae deres Born i den Papistiske Religion opdragne: faa befales, 1) At Stiftbefal. paalægger den Katholfke Præst i Fris dericia at skaffe den for fort Tid siden bortskikkede Pige Maren Boiesdotter ufortøvet igjen tilstæde; og, hvis han ikke gjør det, sal de Katholske sammesteds ikke faae deres Privilegier confirmerede: 2) haver Stiftbefal. de Ratholfke Patres alvorligen at befale, at de tilholde deres Menighed, at de i ingen Maade maa soge at overs tale nogen til deres Religion, mindre at bortsende dem, saafremt de ville tænke selv at beholde den dem forundte Tolerance her i Landet, og tillige undgaae en dem ellers paaliggende haard Pengemulet (f). (f). See Rescr. 28 Jan. 1746 og 18 Febr. 1752. IV. Deel. 2Bind. Rescr. 2 O&bi., 2 Octbr. 2 Obr. 3 Octbr. (Resol.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Biskop H. A. Brorson og Efterkommere maa nyde Frihed for Indqvartering (g) og andre ordinaire Udgivter af den Gaard, de iboe, at svare, naar ikke andre Gaarde eller Huse cre dertil bygte eller derunder incorporerede. (Efterat den forrige Residence er bleven bortsolgt.) Rescr. (til Rentekammeret og Missionscolle gium), ang. at de Vestfinmarkske Kirker og fattige Indbyggere maa nu som før af Altens Skove nyde saameget Tommer og Bord, som til nødvendig Brug behøves, men især til Kirkernes Istandsættelse og Vedligeholdelse, m. v. om den indrettede Vandfang ved Porselven. (Vaa Missionscollegii Foreftilling, saasom Kirkerne vare meget forfaldne, og funde ei faae behøvende Temmer.) Land-Etatens Gen. CommissariatsSkriv. (tif Cavalle rie-Regimenterne, samt Krigs, eg Land Commissariers 18 Sept.) ne i Danmark), ang. Græsning og Foder for Cavals lerie Regimenternes gefte (h), samt at disse Regis menter i de forordnede Ovarterer skal forblive. 9 Oabr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Fyen og Indland), ang. at tilholde Vedkommende ved Færgelsbene, at de have alvorlig Indseende med, at ingen uden de med tilstrækkeligt Pas ere forsynede, bliver oversat ved Færgeløbene, eller tilladt at indkoms me i Landet (i). (Saafem Kongen med Mishag bar maattet fornemme, at, endfrient ved Forordninger er be falet, at ingen fremmede eller ubekjendte og suspecte personer maa (g) Indrænket ved Rescr. 20 Decbr. 1770. (h) See Skriv. 26 Septbr. 1744 og Plan 29 Jan. 1785. (i) See Rescr. 19 Febr. og Plac. 10 Decbr. 1745; Rescr. 13 Decbr. 1748, 15 Septbr. 1749, 2 Octobr. 1750, Fororen. 18 Martii 1778, i Stutu., Prom. 25 Marti 1780 og 9 Aug. 1783. maa af Færgemændene uden Pas overfores, der dog ved Fær. 9 Octbr. geløbene lidet eller intet gives at paa, om flige ubekjendte Personer bave pas eller ei (k), hvilket foraarfager, at Lans D4 2 det (k) Jffedet for disse Ord i Grundene: "Saasom Was eller ei" blev. Stiftamtmanden i Aarhuus referibes ret saaledes: "Af hans Forestilling er Kongen bleven refereret, at, efterat endeel Bønder i Stjernholmss flmt for ham havde flagct, at nogle i Egnen emirei fende Betlere og Omlebere bavde truet og undsagt ads Fillige Beboere med Mordbrand, hvorved de bar gjort sig mistænkelige for de Mordbrande og Ildsvaader, sem i Foraaret har lagt endeel Bøndergaarde i Afke, bar han ladet opbringe 6 Personer, nemlig Jeder, 2 Flos rentinere, en Magdeborger og en aftaffet Rytter, og over dem foranstaltet et Forbor, som han tillige bar indsendt, og hvoraf han formener ikke funde gives Subson, at de fulde være deelagtige i evenmeldte Jides brande, men at de dog ere af det Slags, som ei alene imod de om Betlerie udgangne Forordninger bar ernæs ret sig af at betle, men endog billig fan mistankes for, at de ved givende Leilighed ville foreve anden Ondskab: desaarsag han har forespurgt sig, hvad enten disse's og andre deslige indkommende fremmede Betlere, i Følge Rescr. 'af 14de Septbr. 1736 og Jode Maii 1737 til Kjobenhavn skal overstikkes, for at udføres af Riget, eller og de, for at spare Omfoftningerne for de Fattiges Kasser paa deres Overførsel, maa hensættes til Arbeide i Viborg Tugtbuus. Som Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark i Erklæring holde det be tænkeligt, at udsende disse Omlebere uden videre Straf, fiden nogle af dem, især Florentinerne og den fra Magdeborg, ere heifimistænkelige Werfoner, og at det ikke er gierligt at antage dem i Maspbufet, fiden Ar beidet er af den Beskaffenbed, at ingen derved i lang Tid kan udholde, Værelserne desuden og alle ere be fatte: faa befales, at disse 2 Florentinere og den Vers fon fra Magdeborg skal indtil videre indsættes til Arbein de i nærmeste Fæstning, da det imidlertid maaskee kunde opdages, om de have været Marfage til de forefaldne Ildebrande, og de i saa Fald efter Fortiefte vorde afs ftraffede, men, om de ei befindes fyldige, skal de efter 2 a 3 Aars Fæstnings Arbeide bringes af landet igjen. Hvad angaaer de a Joder og den aftakkede Nytter, da, som ingen Mistanke fan falde paa dem, skal de, paa det deres Betlerie ei skal gaae ufiraffet af, indsættes i Viborg Tugtbuus til 6 Maaneders Arbeide, hvorefter Jederne, om de ei imidlertid blive overbeviike, at være implicerede i Mordbrænderic, skal bringes ud af Landes igjen, og den aftakkede Nytter tilholdes at forfote sig ben, boor ban hiemmebører. Udi det orige skal de pag 9 Octbr. det opfyldes med saadanne Folk, der ei alene lobe om at betle, men endog ved forefaldende Leilighed baade reve og plyndre, ja sætte Ild paa.) 9 Octbr. 16 Obr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, og Notits. til Rentekammeret), ang. hvad Bygningshjelp de, som i Fridericia vil bygge, maa nyde af den Byen under 18de Maii sidstleden i 10 Aar skjenkede halve Deel af dens Consumtions: Udgivt. (Saasom der ere endnu 330 ubebygte Pladser). (1) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i Danmark og Norge), ang, at de Milttaire fritages ikkun for Etraf for det første Leiers maal, som, efterat de ere enroullerede, begaaes, med ngivte vinder. Gr. Endßiont det ved Rescr. af 23 de Junii 1741 er resol. veret, at, naar nogen Soldat blev udlagt for Barnefader, og Besvangrelsen var begaaet, forenb ban til Soldat var bleven enroulleret, men gaerum først efter den Eid var blevet bekjendt, han da (efter det i gorordningerne de Militaire, som første gang forsee sig med Leieemaal, forusdie Benefictum) for al Straf maatte være forffaanet; faa bliver dog nu (i Henseende til en og anden Misbrug, som skal være fores gaaet) anordnet, At, endskjønt de 17ilitaire vef endnu, som forben, maa beholde den dem i foreskrevne Maade forundte Disren sation og Frihed, fligt dog ikkun skal forstaaes derben, at de Militaire maa være fri for Lovens Straf for begange ne paa disse 6 Omfebere. medaaaende Omfoftninger tages af de hos Florentinerne fundne Penge, faavidt kan tils strække, og Resten af Herredskaffen, hvor de ere paa grebne, udredes. Da, som det ellers befindes, at der saavel ved Fæstningerne som ved Færgelebene lidet eller intet gives gt paa, om saadanne Omlebere have Bas eller ei" s. - Om sidstnævnte 3 Perioners Modtagelse i Viborg Tugthuns blev Stiftbefal. og Bif. i Viborg under samune Dag rescriberet; see Rothes Rescr. III. 1169. (1) Cfr. Prom. 25 Decbr. 1784. ne Leiermaal, den første gang de sig derudi forsee, 16 Obr. efter at de virkelig allerede ere enroullerede; saa at flig Frihed ei skal trække sig til den Forscelse, der tilfern, og førend de bleve enroullerede, fan være passeret: dess ligeste sal meerommeldte Frihed ei heller ajelde eller stræffe si til de Militaire, som begaae Leiermaal og Boer med givte Qvinder; men, ifald nogen Militair sligt begaaer, skal han straffes og lide efter det, som Forordn. af 29de Decbr. 1696 dicterer for de Militaire, som ere givte, og sig med Leiermaal forfee, nemlig, at han da skal udstaae Kirkens Disciplin (m), faa og efter sams me Forordnings Tilhold end videre ansees og straffes, ifald flig Forseelse oftere af ham begaaes. Rescr. (til Amtmændene i Sjelland, Kieben: 16 Obr. havns Amt (n) undtaget), ang. at have neie Indseende med, at ingen Haandverker af det Slags, som ikke efter Loven maa boe paa Landet, sig paa ny der nedsætter og opholder; og haver Amtmanden ellers aarlig paa slige Haandverker, som efter Rescr. af 24de Mail 1737 deres Levetid maa tolereres paa Landet, til Stiftbefalingsmanden over Sjellands-Stift at indsende Liste eller Fortegnelse. (Saasom der fra Kjebs Stæderne adskillige Klagemaale ere inokomne, at sig berlog der paa Landet nye Haandverker bavde nedsat, og sig paa Landet opholdte, imod Rescr. af ifte Decbr. 1736 og 24de Maii 1737-) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 160abr. lands Stift), Notits om Nestforestaaende, og at han derover haver at holde. 2.93 (m) See Forordu. 8 Junii 1767. Rescr. () Dette havde da Stiftamtmanden; see næstfølgende Rescript. 16 Octbr, Rescr. (til Over:See Krigssecretairen), ang. See Enroullerings- og Soesagers Udførsel og Appel (o). Gr. Under 1ste Maii fidsleden er ham meddeelt Resolu tion, hvorefter Kongen havde været betænkt paa, ang. de Sager, som i Almindeligbed funde reise sig enten af Soes Defener eller især af Søe. Enroulleringens Indretning, deres Indstævning og endelig Paadomme for Overretterne, at lade gjøre den Forandring, at beslige Sager, naar de vare paadomte for den Sagsegtes Barneting a prima inftantia, og nogen af Barterne dem videre vilde paaanke, fulle inditævnes for Overs Admiralitetsretten som sidße Ret, og derfra ei mere at appelleres, in. v., men derefter, og i An ledning af de berom indkomne Forestillinger, og derudi givne velgrundede Betænkninger, har Kongen taget i Betragtning, at, som Rigerne ikkun styres ved een Lov, og regieres af cen Enevoldsherre og Regent, hvis Magt og obed ei kan lide nogen Deling, faa have og fremfarne Konger funden det for godt, til alle de i begge Rigerne forefaldende Tretter og Bo Rettergangsjagers fidfte og endelige Vaakjendelse, ved deres udgivne Love, ikkun een Hoieftes Ret at anordne, hvor alle og enhver i Kongens Navn indfævnes, hvilken Kongen selv aarlig begynder, boor Kongen selv i egen person vil anfees at være nærværende, og hvis Domme skal antages og fyls defgjøres med famine Erbodighed, som om de af Kongen selv personlig vare affagde; foruden at af det, hvad sig 1) an gaaer den intenderte Forandring med Søesagers Indstæv. ning og fidike Paakjendelse for Admiralitetsretten, vilde deraf flyde den Consequence, at ei alene Underdommere i alle Socfager, hvorudi de efter Lovens 4de Bog demt have, for faadanne deres afsagde Domme Fulle ftade til Ansvar for anden Overret end den, som Loven ellers for dem fastsat og beskikket haver, men at endog af alle Kongens feilende og trafiqverende Underfaatter, Skippere, Redere, Befragtere, i alle de Tilfælde, som Lovens 4de Bog omformelder, maatte brages fra deres ordentlige Overret, bvorved endog i mange Kilfælde baade det anordnede Commerce Collegium, saa og de Skipperlanget forundte Laugsartikle, maatte opbæves; og betreffende 2) de Sager, som reise fia af Søe Enroulles ringens Judretning, da, som alle deslige Sager, som ders af, efter de om Soes Enroulleringen Tid efter anden gjorte Anordninger, samt Lovens 4de Bogs 9de Capitel, kunde entitaae, ei fan, være at, benfore til anden Claffe end faa banne (o) Cfr. Enroll. Forordn. 1 gebr. 1770. D. 5. 38. M 5. 43, cg 24 Martii 1777; 15 Junii 1771; fods Anordn. 19 Maii 1763, S. 5. 21 03 45; 10 Septbr 1778, S. 23; 28 br. 1780, 5. 12, eg 19 Juni 3782, §. 9. danne Sager, at derudinden, ifalb noget, imod hvis som 160abr. anordnet er, var contraveneret, da maatte flages over de Kongelige Stiftbefalingsmænd, Amtmand, Magiffrater, Col dere og Toldbetjente og videre, men Kongen dog ikke vil eller fan tillade, at samme Embedsmænd og andre Kongel. civile Betjente Fulle tage til ansvar for Admiralitetets Ju risdiction, eller at baade Sfippere, Toldbetjente, Propries tarier og Borgere, som deslige Sager kunde vedkomme, Fulle, imod Loven drages under Admiralitetsretten. Med disse sse Sager, som Lovens 4de Bog falder Søe fager, forbi de reise sig af Commerce og Handel til Sves, og Tretterne ere imellem Skippere, Baadsmand, Redes re, Befragtere og andre, saavelsom de Sager, der reise sig af Søe. Enroulleringen, deres Udførsel, maa og Skal det, uden nogen Forandring, have sit Forblivende ved Loven og Forordningerne. Rescr. (til Jordemoder Commissionen, og 16 Oabr. Motits til Magistraten i Kjøbenhavn), ang., at alle de, der lade sig bruge som Jordemodre, sal sortere under bemeldte Commission; m. v. om dens Domme og deres Appel (p). Gr. Commissionen har andraget, hvorledes den (ved de fra de i Kjobenhavn værende eraminerede og privilegerede Jordemodre ofte indkomne Klagemaale, at dem af Matros og Soldaterkoner, som, endifiont de ei ere privilegerede, be siene feangre Koner i Barnsnod, betages deres lovlige Brod os Fortjeneste) bar ved Forordn. af 3ote Novbr, 1714 5.3. bæret anlediget til, under Trusel af Bernehuset, slig lor. den at forbode, jalendeg formaact Politiemefteren, ved fine Folk berom at giere Advarsel, samt borttage de forefundne ndhengende ulovlige Jordemedre Skildte; men at saadant farlig Sufferie bog ei ved disse dens Foranstaltninger bliver hemmet, og dens Trufeler ikkun libet agtes, hvortil skal være Aarsag; at deslige uprivilegerede Jordemodre for den sterfte Deel sortere under Militair Jurisdiction, og desformedelst uden for Bidtleftighed og Bekostning ikke kan vorde domte til Børnehuset, efterdi enhver maa tiltales og actioneres for sit Foro: bvorfore Commissionen, paa det denne hoistskades lige Horden kunde vorde dæmpet, foreslaaes: 1) at alle de, 22 der 244 (P) J Rothes Rescripter anføres et Rescr. af 28de og et af 3ote Octobr. 1744 om det samme, boilfe dog ci findes i Cancelliet; see noie Forordn. 15 Jun 1771 00 og Rescr. 13 Martii 1750. 16 Obr. der lade sig bruge som Jordemødre, enten de ere privile gerede eller ei, og i hvad Jurisdiction deres Mænd fortere under, maatte og fulle svare og henhøre til den anordnes de Jordemoder Commission, waarsomhelst de enien for Fufferie eller anden deres Forretning vedkommende Forseelse for Commissionen maatte vorde anklaget; samt at dens Domme paa Muleter eller Caffation uden nogen Anmelding for Militaire eller anden Ret, som Manden funde faae un der, strax ved politiebetjentene uden Betaling maette eyeqveres: 2) at Commissionens, Tilforordnede ligeledes paa de forseelser, som efter forberørte Forordnings 3die eller 15de Artikel med større Straf bor ansees, maatte, som de, der om deslige Forseelser, bedst kunne Pienne, være authoriserede til at kjende og dømme, og flig deres Dem derefter at indsendes til Magistraten i Kjobenhavn, som sams me, uben nogen Bekoftning funde confirmere, og derefter til snareste Erecution befordre, ligeledes uden at ansee, til hvad Jurisdiction den Skyldiges Mand maatte denhøre. 30 Octbr. 6 Novbr, Saadant Forslag approberes hermed; dog at de af Commissionen efter forommeldte 2den Post affigente Domme ikke skulle indsendes til Magistraten, men at derimod de Paadomte maa forbeholdes Fribed at apa pellere Dommene til eiesteret, om de med samme maatte finde sin misfornøiede; ligesom det og i det øvrige hermed skal forholdes efter forhen allegerede Fora ordning. Reset. (til Justitsraad Vorm og Hospitalsforstander Krog i Ribe), ang. i Fridericia som Commissarier, med en Conducteur og Byens Magistrat, at forfærdige eg til Approbation indsende en formelig Grunds taxt, m. v. (9) Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt til Hofprædikanten), hvorved det alvorligen befales, at det, under Kongens Unaade og ders paa følgende Straf, skal være Præsteskabet efterdags aldeles forbuden, af fattige og Almuesfolk, at imod tage det Ringefte til Belønning af dem, som agte at gane til (9) See Riser. 11 Maii 1743, samt 7 Jan. og 29 Julii 1746. til Confirmation, og ei heller dem derfra at afvise, 6 Novbr. eller dermed at opholde længere, end hoi nødvendig uds fordres, til at underrette dem om deres Saligheds: S48; og at Biskopen alvorligen haver at paasee, at denne Kongens Billie med Horsommelighed af samtlig Præste. skabet vorder efterlevet. (For at faae den fadelige Miss brug afffaffet, som Kongen med for Mishag bar maatter fors nemme, at, naar de unge, og i Særdeleshed det unge Mandskab, som agter at lade fia confirmere i deres Daabs pagt, ifte forma aer at bringe saamange Venge tilveie, som Præsterne paa adfeillige Steder derfor forlange, skal endeel af Præsterne bave den onde Bane, fra Eid til anden at afa vise det unge Mandskab, uden dem til Confirmation at ville antage. under Vaakud, at de i deres Saligheds Sag endnu ei ere nokiom underrettede.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over 6Novbrä Sjellands Stift), ang. at Rectoven i Kjøge sal labe sig noie med sine Embeds Indkomster, uden at packtane noget af Klokkereno Accidentser, m. v. om hoitids Offerets og Accidentfernes Deling imellem Rectoren, Borerne og de fattige Disciple (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i arbuus), 6 Novbr ang. at de 2 Farvere, Raadmand Stahr og 3. Seilberg, maa alene continuere Farveriet i Aar huus; og at Mads Værn skal levere sit Privilegium fra sig. (Saasom han bar frasagt sig det, og 3 Farvere i Aarhuus, efter fornævnte Evendes Ansogning, samt Stift amtmandens Erklæring, ifte kunne subsistere). (s) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 6 Novbr ang. de Contoirskes Nattevagt og Brand væsen, samt deres Ansættelse til Byens Skatter og Tynge, som deduden handle i 25yen. I den 3die Post af Rescr. 22 de Martii 1743 gjøres denne Limitation, at Byens Borgere med deres Q45 (r) See Rescr. 5 Febr. 1740 og 11 Jan. 1776. Tjenes (s) Cfr. alm. Rescr. af 19 April 1761, og et for Kbbavn af jamme Dato, S. 3. S. I. §. 2. Af §. 3. 6 Novbr. Tjenere, Geseller og Drettge, som holdes paa de contoriske Stuer, ikke derved skulle være fri for de sædvanlige contoriske Vedtægter, saasom Tattevagt, og hvad af Brandvæsenets Direction og Lygternes Vedligeholdelse dependerer, ei heller for den Tydske Corps de Garde, naar deres Tour falber, at ferrette Vagt, og langt mindre derudi at gjøre og lade, som de selv lyste; men, saalange de paa det Tydske Contoir condi tionere, skulle de i den Henseende lyde Contoirets Ordre og Statuter. Naar det herom Fornødne er bleven iverks fat, Bal des med berørte Vagt og Contoirets Brands væsens Direction saaledes forholdes, som Statuterne, angaaende Rundgangen og de Vægterne udviiste Steder med det øvrige, derom formelder (t). Betreffende de Byens Borgere, som ere Eiere af de 49 (u) con toriske Stuer, og der drive deres Handel ligesaa fuldkommen som de Tydske. have og der foruden anden bors gerlig andel og Vandel i Staden, lige med andre Borgere, hvor de og ligesom deres Medborgere, maa contribuere til baade Vagt og Rundgang med flere Byens Skatter og Tynge, saa (paa det de ei skulde holde sig for at blive for stærk besværgede, og at betale dobbelt, de i foreskrevne Ting af Vagt og Rundgang skulde svare baade for deres Bopæl og de Tydske Handelsstuer) tillades, at be, for saavidt deres Bopæl angaaer, maa (undtagen det skulde være i særdeles paakommende og uomgængelig fornødne Tilfælde) saaledes ansattes, at de ikke skulle have Aarsag sig med Billighed at kunne besvære (v). naar Rescr. (t) Disse 2 Waragrapher ere bortfaldne, deels ved Anordn. (i Rescr.) 7 Octobr. 1754, deels derved, at de Tydike Steder nu ingen Handelsstuer eie. (n) 58, fee Prom. 25 April 1772. (v) Cfr. Rescr. 23 Febr. 1770. Rescr. (til Landedommerne i Sjelland), ang. at labe 13 Novbr. Landstingshusets Reparation sætte til Auction, samt indberette dets udfald, da Kongen vil være betænkt paa, at Penge, som maatte bydes for Caracterer, eller i andre Tilfælde, at henlægge de til Istandsættelsen udfor drende Bekostninger. (Saasom Indtægterne efter den af Kong Christjan V. (x) bevilgede Gave, og Forbedringen i Aaret 1733, da det blev tilladt at oppebære 1 Rdlr. af hver Say ifte var tilkrækkelin). (y) Rescr. (til Landsdommerne i Jydland), ang. 20 Novbr. at Landstingsskriveren skal skrive i Regnskabs- Bogen, m. v. om hans Embede og Betaling for Udfog. Gr. Landstingskriveren bar andraget, at, endient han sit Embedes Forretninger skal bave holdt fia Anordn. af 23de Jan. 1739 saavelsom og Loven, for faavidt bans Em bede vedkommner, efterretlig, skal Landsdommerne dog der foruden have forøget bans Forretninger: 1) ved det at de bave paalagt bam, at han i den i bemeldte Anordnings 4de Vost anbefalede og af bam beldende Julitsprotocol skal advoc tilføre de Ventilationer, som de 'bave havt og fert med og imod hinanden om Landstingsbufets indvendige Indrettelses Betoning, dets Regnskaber og videre deraf flydende vidtlofs tige Protocollationer; og 2) at de ligeledes den 4de Aug. fdffleden har paalagt bam i deres Regnskabsbog at tilføre Regnskaberne for Landstingshusets Indtægter og udgivter, samt den paafølgende 6te, 7de, &de og 1ode Aug. at mode paa Landstinget, efterat Sagerne vare i Retten afbandlede, for at fremvise de af bam holdende Protocoller efter Touren Befal. af 26de Junii sidsleden, da de og skal bave tilholdt ham i deres Regnskabsbog at indføre deres Ventilationer, Revisioner og Besvaringer, forskrevne deres Regnskaber ans gaaende, hvilket ban formener efter forberørte Anordnings 22 de Vost, og Befal. af 26de Junii a. c. at vedkomme Lands. dommerne selv, og ikke ham: hvorfor han bar begjert forans ftaltet, at han for disse Forretninger, hvilke han formener at være ham uvedkommende, herefter maatte være aldeles entlediget og fritagen; saa og at Kongen vilde tillade, at bom for de Udtog, som ban i Følge bemeldte Anordnings 13de Von af Landstings. Protocollerne, Landsdommerne til Efterretning, naar Sagerne til Paakjendelse ere optagne, maa give, maatte tillægges af Citanterne for bver Ark at node (x) See Rescr. 12 Martii 1695. (y) See nu Rescr. 13 Decbr. 1780. 30 Novbr. nyde 24 Skilling. Men, som Kongen finder det billigt i sig selv, at, nagr Landsbommerne skal revidere og decidere de Venge ReanFaber, som Juftitsraad Sehested er forbun den at aflægge, Landstingskriveren da ogsaa bor pantage sig som Skriver ved Landstinget, naar Regnskaberne til Ferber foretages, at være tilfæde, og at frive bvad der forefalder, da ban fiden, naar det med disse Ting er kommen til Rig tighed, ei videre haver at bestille, end bvad Anordn. af 23de Jan. 1739 befaler: faa er funden for godt, 20 Novbr. At Landstingsskriveren efter Landsdommernes Ordre, naar forlanges, bør vore pligtig i den anordnede Landstings Regnskabsbog, naar Regnskaber til Fors hør foretages, at skrive hvad som der forefalder (z), og i det øvrige at holde sig Landstings. Anordningen af 23de Jan. 1739 og Befalingen af 26de Junii indeværen de Aar efterretlig; og, hvad ellers de af bam begjerte 2+ Stil. for hvert Ark af det udtog, han skal give af Landstings Protocollerne, anbelanger, da kan fligt, som et myt Paalæg, ikke bevilges. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen iViborg), ang. Tillæg i Hørernes Løn, og en Kosts Oprettelse ved Disciplenes Bord Vi borg Skole. Gr. Rectoren bar andraget, at de Stolen perpetuerede Tiender, i Følge Fororordn. 17de April 1739 og Rescr. 19de Junii fidftafvigt, paa ny ere bortfæftede, hvorved Sko len har profiteret 120 dr. Korn; men derhos forestillet, at Horernes Judkomfter cre ringe, og bedet dem tillagt 2 So fters Storn, 48 Tor., saint Cantor 10 Tor. Byg. Stift amtmanden og Bikopen bave forestillet, at Fundatorum Konge Friderik II og Christjan IV Intention, om endeel Disciples ordentlige og daglige Spisning, har gaaet langt over det Tal af Softer, som nu baves, fordi de funderede Etenders Afgivt ikke bar været tilstrækkelig til det fulde Tal, og derudover i mange ar ei bar pæret flere end 12, 13 a 14 Kofter, istedet for 20 a 30. Samtlige ørere ved Skolen maa af forbemeldte for Skolen ved Auctionen profitere de 120 dr. Korn til lige Deling tillægges 48 Tor. Korn, halv Rug og halv Byg, (z) Cfr. Rescr. og Plac. 29 Jan. 1762. og og Cantor desuden aparte 10 Tor. Korn, ligeledes halv 20 Novbr. Rug og halv Byg. Af den øvrige Deel af Tiendernes Forboielse skal igjen oprettes en fuldkommen Rost ved Disciplenes Bord. Men hvad der endnu maatte blive tilovers, skal komme til almindelig Deling efter Rectors Forslag, indtil en vis og bestandig Leilighed maatte haves til flere Boster at fastsætte (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christian: 20 Novbr sand), ang. at Byskatten i Christiansand her efter skal lignes paa Indbyggerne 2 gange om Aaret, nemlig til St. Hansdag og St. Thomædag (b). Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift,, 4 Decbr. og til Hofprædikanten); ang. hvorledes Joder, som ville dobes, skal nyde Undervisning og Underholdning (c). Gr. En Jede, ved Navn Jacob Levi, bar andraget, at, efterat ban i Rabbinernes færdomme var kommen faa vidt, at han i nogle Aar derudi har undervist andre af den jodifke Nation, har han begyndt at tvivle om den jødiske Troes Rigtighed, og derefter været betænkt paa, at vende sig til den evangelifke Kirke; bvorfore han har begjert, at, siden han eftethaanden er bleven mere og mere overbeviift Du den jodiske Trees Urigtighed, Kongen da vilde see bam hjulpen baade paa Sjels og Legems Vegne. Da det ofte forekommer, at deslige Folk melder sig, vil kongen, At det skal omgaae iblandt alle Tybske Præster i Kjøs benhavn, nemlig, imellem de 3 Tydske Hofprædikans tere, de 2 Præster ved St. Petri Kirke, de 2 ved Zebaoths Kirke, og den ene ved vor Frelseres Kirke paa Christianshavn (d), at besørge saadanne Folks Une berviisning ved en Studiosum eller Catechet, og den af (a) See Confirm. 27 Aug. 1772 og Rescr. 4 Febr. 1773. (b) Cfr. Prom. 2 Aug. 1783.... (c) See Rescr., 15 Jan. 1745, 17 og 28 Jan. 1746, same Prom. 18 Decbr. 1784. (d) See Rescr. 16 Novbr. 1759. 4 Decbr. af de Tydske Præster i Kjøbenhavn, som i saa Maader har Tilsyn med slig en Persons Undervisning, derefter see den til Danben befordret; og, hvad denne Jacob Levi og andre saadanne, deres Underholdning anbelanger, da maa dem, naar de ere trængende, imedens de blive underviiste, gives ugentlig noget Vist af den Birke, ved hvilken den Præst staaer, som har Opsyn med deres Un derviisning, hvilket saaledes mas continuere med de Pers soner, som befindes at være fattige, indtil de ere blevne døbte, da og den Studiosus eller Catechet, som une derviser saadanne, af samme Kirke, en billig Belønning maa nyde; men den, som er bleven døbt, skal siden selv fortjene sit Brød. Hvad ellers angaaer saadanne Perso ners Underholdning i den Eid, de blive underviiste, og dens Belønning, som dem underviser, da vil Kongen, naar de staae under Hofprædikanternes Opsyn, selv lade betale noget vist til deres Underholdning, saalange de un dervises, og indtil de er blevne døbte, saa og nogen Be lønning for den, som dennem har informeret. 4 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggersbuus: Stift, samt (e) til Mentekammeret), ang. et Vaisenhuses Oprettelse i Christiania, hvortil 1) alle de, som bygfle Gaarde i Aggershuus. Stift, skal give frivillig noget, der af Sogderne, Proprietai rene og Landdrotterne skal i Bygselsedlene meldes og ved deres Publication of Sorenskriverne indcasses res samt til Vedkommende leveres: 2) bevilges et perpetueret Lotterie: 3) at huset maa oppebære 1000 Rdlr, aarlig, som af Byens Indvaanere skal bes tales istedet for Indqvarteringspenge, imod at det holder Baraqverne og Sengene forsvarligen vedlige: 4) at forrige Casserer Cancellieraad Rolles Gaard i Chris ftiania (e) Dog ikkun ifte og 4de Woffer. ftiania indtil videre overlades Vaisenhuset, dog at, ifald 4 Decbr. det ei bliver oprettet, Gaarden igjen skal tilhøre Kon gen (f). Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborgs 11 Decbr. og Kronborg Amter, samt Hofprædikanten), ang. at den residerende Capellan ved Slots- og Garnisons Menigheden i Helsingøer skal i aarlig Indkomst nyde: 1) af Sognepræsten 66 Rd. 4 Mk.; 2) af Øresunds fattiges Kasse 160 Nd.; 3) Menig hedens Gave paa 3 Offerdage og til ytaar; 4) fri Huus eller Huusleie af Menigheden (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Aal 11 Decbr. borg og Viborg Stifter), ang. Len til Skarpretteren i Aalborg af begge Stifters Kjøb ftader (h). Gr. Skarpretteren i Aalborg Stift bar andraget, at Tje nefens Indkomster skal være faa liden og ringe, at han ei deraf skal kunne fubfiftere; med Begjering, at ban de same me Tieneste, ved Regl. af 1ate Marti 1698, tillagde Ind tomfter maatte node. Af Erklæring fra Stiftbefal. i Nal. borg er fornummen, at hvis han i faa Maader bar ansogt, vilde gaae langt over det en Skarpretter bebevebe, da alle forrige Starprettere i Halborg ei skal have nydt videre i fon og visse Indlomster end fri Huus og 20 Slettedaler i Penge, samt de faa kaldede Mestermandspenge, og noget af smaa arteier, som komme til Aalborg med Brændetræ, Torv, og ferske Sild. Siden ved Rescr. af 23de Decbr. 1735 er befalet, at Aalborg og Viborg. Stifters Kjøbstæder Pal contribuere til een Staffe, for at bestride Delingventers Af straffelse, befales end videre, At Skarpretteren i Aalborg Stift, saalange ina gen er i Viborg Stift, af bemeldte Aalborg og Viborgs Stifters Kjøbstæder, maa, foruden fri Huus i Aalborg, nyde (f) See Rescr. 13 Febr. 1772, og 3 Decbr. 1783, P. 2. §. 1. (g) See Rescr. 27 Maii 1746. (h) See Prom. 10 Junii 1775. 11 Decbr, nyde aarlig 100 Rdlr., og det saaledes, nemlig: af 12 Decbr, Aalborg By 36 Sidle., Tykjøbing 8, Tisted 7, Sæby 5, Hjørring 5, Skagen 4 Rele.: og af Vi, borg Stifts Libe 7, dobro) Soft, prime 16, Stive 7, Zibe 7, obro 5 Refr. Hvorimod de hidindtil af Starpretteren i Aalborg oppebaarne Mestermandspenge, og de af smaa Fartøier havde Indtægter herefter skal ceffere. Land Etatens Gen. Commissariats Skrivelse (til Regimenternes Chefer), ang. indsendende Zahlrouller, og dermed følgende Documenter (i). Gr. Saasom Naret nu bafter mod Enden, da Zahlruller. dane pro h. a. skal forfærdiges, saa maa ved dem følgende Po fter iagttages: §§. 1,2,3. §. 4. Angaaende hvad i dem for dette Aar skal indføres. I de ved Zahlrullerne indsendende Efterretninger skal hver gang tydelig erprimeres: 1) om i det forløbne Aar ere faldne Sjette og Tiendepenge, der være sig af Officerer, som have solgt, og ført Penge med sig ud af Lander, eller af Stervboer, naar Efterladenskabet, efter de under Regimentets Jurisdiction passerede Stifter forvaltninger, tildeels eller ganske skal betales udenlandske Arvinger; 2) om nogen i Regimentet er død uden Ar vinger, og hvad af Efterladenskabet tilhører den Kongelige Kasse (k); og 3) om maaskee for de uden Rest og Pas condemnerte Officerer (1), eller i andre Til fælde, noget tilkommer Fisco eller ikke. Over disse 3 Artikle skal ikke alene for dette Aar, men og herefter aarlig, en behørig vetificeret Specification (som ikke maa infereres Vacant Beregningen, men bør paa et eget Ark (i) See Skriv. 25 Martii 1755. (k) See Plac. 10 Junii 1778, §. 5. være (1) Ob etwa wegen ohne Rest und Paß condemnicter Officiers. §. 5. være forfattet) ved Zahlrullen indsendes, og deri det, 12 Decbr. som i deslige Tilfælde er forefalden, under behørig Nu briqve tydelig specificeres; men ved de Artikle, hvor intet er passeret, attesteres, at, saadant angaaende, intet i Regimentet er forekommet. Hvad Landmilitair Etatens Pensionskasse formedelst Officerer, som have reist, fan tilfalde (m), bliver herefter i et særdeles Document at forfatte, i 2 Paragrapher, nemlig: 1)Of ficerer, som i egne Anliggender udenrigs have været forreiste. Saadanne Officerer, samt hvad Dag de cre afreiste og i Negimentet retourneret, sal specificeres; eller, saafremt ingen paa saadan Maade har været fraværende, da saadant under denne Rubriqve attesteres. J Com pagnie Zahlrullerne berores intet om Officerernes Abfence, da Afkortningen i dette Tilfælde ikke skeer efter Compagnie men Regimentchefernes Anmeldelse. 2) Officerer, som ere udeblevne over Tilladelsen, og hvis fulde Gage forres. De af saadanne Officerer til deres udeblivesse angivende Warsager kan efter Ord. 14 Novbr. 1740 ikke af General Commissariatet, men Regimentschefen judiceres: desaarsag vil under denne Rubriqve af Regimentscheferne saadanne Officerer næv ues, og Tiden, hvor længe deres Gage er fortet, anteg nes, eller, saafremt saabant ei i Regimentet er forekom met, attesteres, at ingen Officerer saaledes over Tilladel sen er udebleven (n). Saasom og den militaire Pens §. 6. sionskasse bør beregnes Leiermaals og deslige Bo der, samt Endeel af Deserteurernes efterladende Mid ler i Følge Forordn. 12te Decbr. 1735 (o): saa bør - Audi (m) See Fund. 30 Aug. 1775, 5. 2, og Resol. 7 Decbr. 1775- (n) Cfr. Skriv. 10 Decbr. 1763 og 12 Junii 1784- (o) See benævnte Fund. og Resol. af 1775. IV. Deel. 2 Bind. Rr 12 Decbr. Auditeuren i den desangaaende meddelende og af Regis mentschefen attesterende Extract enten specificere hvad 14 Decbr. 18 Decbr. 18 Decbr. i saadanne Tilfælde er forefalden, eller i andet Fald posta viis attestere, at saadant ikke er passeret. Bevilgning, hvorved Valle Saltverk tillægges Jurisdiction i alle ved Saltverket fores faldende civile Forretninger, m. v. (p) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. hvilke Officerer i Kolding skal concurrere til Delinqvent Omkostningers Udredelse. Gr. Stiftbefal. bar forestillet, at, endffient Rescr. af 23de Decbr. 1735 befaler, at Delinquent. Omkostningerne i Kjøbstæderne skal lignes ligesaavel paa de der boende Geift lige og Berdslige samt militaire Betjente som paa Bergers fabet, faa bar dog Generallieutenant Schaffalinky de Muchadel paa egne og det bam anfortroede Regiments Ofs ficerers Begne negtet at betale de 20 Rdlr. 88 Sf., som paa samme Regiments Officerer er bleven lignet, og af Stiftamt. manden approberet. Som Kongen har funden for godt at limitere forbe meldte Rescr. saaledes, at de Officerer, som selv eie Gaarde eller huse i Kolding, skal være pligtige at cons currere til Delinqvent: Omkostningers Udredelse; men at derimod de Officerer, som leie Logementer hos Indbyggerne, og ikke selv eie Huse eller Gaarde, skulle være befriede for at contribuere noget til de paa Deline qventers Arrest, Underholdning og Afstraffelse gaaende Omkostninger: saa befales hermed, at Stiftbefalings manden lader forfatte en Ligning over hvis af Officererne i Kolding, som der ete Gaarde og Huse, af disse Delina qvent Omkostninger efter Billighed bør betales, hvilket fornævnte Generallieutenant er tilfjendegivet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at den gamle Præste-Resi (p) See Prom, 24 Jan 1784. Dentse dentse i Grenaa ved Auction maa bortsælges, 18 Decbr. den derfor indkommende Capital paa Rente til Kirkens Bedste udsættes, og Sognepræsten af Birken aarlig Huusleie 20 Rdlr. tillægges. (Saasom Residentsen var broffældig, og Kirken uformuende, samt Huusleien lettere end Renten af Reparationens Bekostnings Summa.) Kongelig Resolution, ang. at, i hvorvel det 31 Decbr. ved Forordn. af 6te Decbr. 1743 har været be falet, hvorledes Pengebøder i Almindelighed skal indssges, faa bør dog Skov (q) og Leiermaalebøder (r) ikke derunder forstaaes; men at med disse Bøders Inddrivelse ög Afsoning fremdeles som tilforn efter de derom forhen gjorte Anordninger i alle Maader skal forholdes. (Paa Rentekammerets Forestilling). (s) Bevilgn., hvorved de Negotierende i Holmes 31 Decbr. strand forundes Tilladelse og Frihed, at maa sammesteds losse, lade og fortolde alle de Bare, som der enten udskibes eller hjemføres saavel til og fra fremmede som indenrigske Steder og imellem Kongens Lande (t). (9) See nu Forordn. 18 April 1781. (1) Forandret il henseende til Valle Stift, ved Rescr. 25 Septbr. 1750. (s) Af Rothes Rescripter I. 684. og Schous Udtog III. 466; cfr. Rescriptet for Fyen af 5 Junii 1744. (t) See Privil. 10 Novbr. 1752, samt Toldforordn. af 1762 0g 1768, Cap. 5. Rr 2 Rescr. 8 Jan. Neser. (til Amtmanden over Antvorskov, og 15 Jan. 15 Jan. 15 Jan. Korseer Amter), ang. at Aggers-Des og Om- Des Beboere maa og skal, for Bropenge til Holløsebro at svare, saavel for den forbiganane som efterkommende Tid, pære fritagne og forskaanede (u). (Saasom de deels aldrig have svaret disse penge, som dem nu blev krævet, deels ingen Notte havde af Broen, og decls et beller ere inddeelte at vedligeholde Betene i Amtet.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Nors ge, samt Magistraten i Kjøbenhavn), ana. at lade for de Trafiqveren de forfonde det Kongl. Franske in Octobr. foftafvigt udgangne Caper Reglement (v). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), hvorved befales, at Stiftbefalingsmanden, naar noget Magistrats Embede i Kjøbstæderne udi Stiftet bliver vacant, da, i Følge Forordn. af 28de Jan. 1682, bringer Kongen af de bedste eg meest bemidles de Borgere i Forslag til det da værende vacante Embes de, da Kongen efter Omstændighederne derpaa vil res flectere. (Saasom det er erfaret, ar Magißrats Embederne i Kjøbstæderne altid have været, og ere af faa faa og ringe Indkomfter, at ingen deraf har fundet eller fon fubfiftere; hvorudover det ogsaa i ovenbemeldte Forordnings 3die Art. er befalet, at Magißraten i Kjobfaæderne skal bestilles af de bedre og vederbeftigfte Borgere, som længe have fattet og ffolder, saa og bedst kjende Byernes Tilfand.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Siels lands Stift), ang. hvorledes med Kæmner Regnskabernes Indlevering, Revision og Des cision (u) See Rescr. 29 Julii 1763 08 7 Martii 1766. (v) See Rescr. 26 Julii 1778 cision i Sjellands Stifts Kjøbstæder skal for: 15 Jan. holdes (x). Gr. Stiftbefal. har andraget, hvorledes udi adskillige jobitæder i Stiftet id efter anden forefalde Disputer imellem Borgere os Duriahed, ang. de forefaldende udgiv ter, hvormed det endea noale gange bar gaaet saa vidt, at Wedkommende ikke med Stiftbefalingsmandens paa Loven grundede derom udgivne Resolutioner bar vildet være tils freds, men af flige Disputer taget Anledning, til Kongen at indkomme med Klagemaale over deres orighed, med videre Dig Omgang, som ikkuns foraarfager lentobed og unedig ekostninger paa begge Sider; briffen lentobed og Misfors fand, efter Formening, for den første Deel har fin Oprin delse deraf, at Borgeren ikke med den Oeconomie, som Durig. heden paa Byens Beane forer, er forneiet, men forestiller sig, deels at samme funde være paa bedre Maade at omgaae, deels og at vriabeden kunde raade over Byens Venge saas ledes som de godt synes, uden derfor at gjore anden Rede og Rigtiabed, end at de selv med nogle Borgere revidere og op. tage emner Regnskabet, da de ikke tunne contradicere sig selv, og det ei beller funde være de udnævnte Borgeres Sag, at gjøre Antegnelser mod veigbedens Anvisninger, for uden hvilke emneren intet udbetaler; hvortil og kommer, at Kamner Regnskaberne ikke faa promte, fem Loven bodce, blive indleverede: derfore Stiftbefal, paa det at saadan Misforstaaelse i fremtiden funde, forekommes, og desbedre Fred og Rolighed imellem Magistrat vg Borger kunde stiftes, tillige bar foreflaaet adikillige Poster. Remnerne udi Kjøbstæderne i Sjellands-Stift Fulle inben Januarii Maaneds Udgang have deres Ramner Regnskab til Øvrigheden med alle Bilager indleveret, hvorudi Restancen af Indrægt tillige skal være anført, saasom samme dog ikke andet kan ansees end en saadan Slags Beholdning, som, efter Loven, til Eftermanden Fat leveres, hvorfore ingenlunde herefter, som tilforn fleet er, Kæmmer Regnskaberne maa blive uoptagne borts liggende, indtil Ramneren har faaet alt Resterende inde fafferet; men, em Ræmmeren længere udebliver med hans Regnskabs Indlevering, da skal bøde for hver Dag I f. d. til Byens Kasse (y). Det skal være Borger. Rr 3 stabet (x) Cfr. Rescr. 2 Martii 1787. (y) See Prom. 11 Decbr. 1784. §. 1. §. 2. §. 3. 15 Jan. ftabet tilladt, at, naar de, efter Lovens 3die B. 6te Cap. 1ste Art. vælge Taxereborgere, de da tillige maa udvælge 3 Borgere til at revidere Ramners Regnskabet for det næstafvigte Aar, hvorefter Øvrig heden, saasnart Regnskabet til dem, efter den 1ste Post, er indkommen, samme med deres Paategning til disse 3 Borgere fulle remittere, for samme at revidere, og derudi gjøre deres Antegnelse, hvilke med Regnskaber til Øvrigheden inden 14 Dage i det længste skulle igjen indleveres (z), da det i den Tid skal staae disse 3 Borgere frit, at have Regnskaberne hjemme hos sig, for paa en dem selv beleilig Dag at gjøre Revisionen og Antegnelser. Omineldte Revisionsmænd maa have Forlov til at gjøre deres Remarquer over Øvrighedens Unviisninger. til Kæmmeren, uden derfor i nogen Maade at vorde af Magistraten anseet. Paa Revisionsmændenes Antegnels fer, for faavidt Kemneren, som Regnskabsfører, alene er angaaende, skal nu, som før, Øvrigheden decidere; men, anbelangende de Antegnelser, som kunde være imod Øvrighedens Anviisninger, derudi haver Stiftamtmans den at decidere, til hvilken Ende i saa Fald Øvrigheden alletider Regnskabet med Bilagerne og Antegnelserne tilligemed deres Besvaring til ham, inden Februariis Maaneds Udgang, skulle indsende, under Straf af 2 Mk. d. for hver Dag til Byens Kasse, de samme læn gere hos sig beholde. §. 4. 15 Jan. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift og til Hofprædikanten), ang. at Joder, som ville undervises i den christelige Religion, skal for Præsten declarere, hvad for et Haandverk de ville lære, eller ved hvilken Fabriqve de ville arbeide. Gr. Det er af Erfarenhed befunden, at iblandt de Joder, som ber begjere at antage den christelige Troe og blive dobte, neppe (z) See Prom. 27 Novbr. 1784. neppe forekommer nogen, som bar lært nogen Profession eller 15 Jan. Haandverk, hvoraf de sig paa en lovlig Maade kunde ernære; men det er derimod at befrvate, at de, under navn af om. vendte Joder, fiden med Betlen blive Publico til Last og Borde. Som under 4de Decbr. 1744 ler rescriberet, at det skal omgaae imellem de 3 Tydfe Hofprædikantere og de 3 svrige Tydske Præster ved St. Petri, Zebaoths og Christiands bavns Kirker, at beforge saadanne Jeders Undervisning og Daab, saa befales: Den af fornævnte Præster (a), der enten haver eller faaer nogen saadan Jøde under Information, som bes gjerer at undervises, for at træde over til den christelige Tro. sal, paa det at saadanne Folk ikke skal løbe Lander omkring for at betle, tilholde saadan En, at declarere, hvad for en Profession eller Haandverk samme vil lære, eller ogsaa til hvilken af de her værende Fabriqver den vil forsoie sig, for der sin Underholdning ved Arbeide at fortjene: Rescr. (til Biskopen i Christiania, og Notits 15 Jan, til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. Torsdags og Aftensangsprædiken og en Personel Capellan paa Kongsberg. Gr. Paa Ansøgning fra Menigbeden, saasom der i samme hidindtil ikkun holdes cen eneste Dans og en Tydsk Prædiken den hele uge igjennem, og i alt ikke skal være en 20 Versos ner, som jo skal være der Danske Sprog mægtig, men ders immob nogle 1000, fem ikke forstaae End, m. m. Paa Kongsberg skal herefter hver Torsdag i Ugen, som desuden er Communiondag, holdes en Dansk Uge. prædiken alternatim af begge Præster, undtagen i de Uger, som andre Helligedage indfalde, da den ordinaire Ugeprædiken skal ceffere; desligefte skal der hele Fasten igjennem holdes hver Torsdag Fasteprædiken, hvormed Præsterne ligeledes skulle alternere: og skal den Tydske Sognepræst paa Kongsberg prædike de ham hveranden Sondag tilfaldende Aftensange paa Dansk, men de Rr 4 (a) See og Rescr. 17 Jan. 1746. ham 15 Jan. ham tilkommende Goimesser, som sædvanlig paa Tydsk (b). Hvad den omsøgte Frihed anbelanger, at Biskopen maatte ophæve Ugeprædikenerne igjen, naar Menigheden skulde blive uvillig til at komme i Kirken, da haver Biskopen fiden at indberette, om disse nu herved anordnede Torss" dagsprædikener flittig blive besøgte af Indbyggerne paa Bergstaden, da Kongen, om det ikke skeer, dem igjen vil lade afskaffe. Begge Præsterne skal til lige hjelp og Bekostning antage en personelle Capellan, der kan være dem til Lettelse i deres Embede. 15 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershnus-Stift), ana. Voteringen udi de til Domcapitulet i Christiania indstævnte 2gteskabs- og geistlige Sager. Gr. Saasom Domcapitulet i Christiania betjenes af Stift befalingsmanden, Biskopen, Brovsten, Rector i den latinffe Skole, og den everte Capellan ved vor Frelferes Menighed sammesteds, og det fornemmes, at de Membra Capituli, nemlig Provst Paludan, Rector Arbien og Capellanen Borch, veare sig ved at votere med Stiftbefal. og Biskopen til Dom i Wateskabs Sager, grundende faadan deres For mening paa Lovens te B. 2det Cap. 14de Art., som be faler dem, med Stiftbefalingsmanden at domme i Ægteskabss. Sager, og derudi ikke expreffis verbis befales, at de med Stiftbefalingsmanden og Biskopen skal demme i andre inds Stævnte geiftlige Sager; men, efterdt det befindes, at Lates frabs Sager, som indkomme i Capitelet til Baakiendelse, skal være ganske faa, da derimod andre geistlige Sager skal være de fleste, det og kan hænde sig, at Stiftbefal. og Bif. begge paa den Tid, som til saadanne Sagers Baakjendelse var ansat, i Embedsforretninger funde være fraværende, men de øvrige 3 Capitulares stedse kunne være nærværende: faa (fiden forbererte 3 Capitulares ogsaa nyde Deel i det, som Capitulet er tillagt, og, paa det at de for Capitulet sammesteds inditævnede geiftlige Sager ikke al lide Opbold og idsættelse fra Tid til anden, ferend Parterne ved Dom funs ne blive adskilte) et funden for godt, At Provsten, Rector, og den øverste Capellan i Christiania skal ved deres Boris i alle til Capitulet ind Stævnte (b) Ferandret ved Rescr. 16 Julii 1756; fee Rescr. 25 Junii 1771. stavnte Sager, ikke alene 2Egteftabs. Sager, men 15 Jan. endogsaa andre geistlige Sager, concurrere med Stiftbefalingsmanden og Biskopen til Doms Affigelse, og enhvers Votum indføres en dertil anordnet Protocol. Rescr. (til Missions: Collegium og det Asiati: 22 Jan. fe Compagnie), ang. at, naar de i Sachsen til den Ostindiske Mission legerede Capitaler uden Afdrag udbetales, maa lige Summer af Arv eller Les gata, som Sachsiske Undersaatter tilfalde i Tranquebar, uden Sjette og Tiendepenge udføres (c). Gr. Collegium har forestillet, at en Enke i Dresden, Sophia Probsthahnin, bar i hendes forfattede og i Naret 1740 hos det Kongel. Wolffe og Churfyrstelig Sachfie Overs Amt sammesteds deponerede eftamente, pro legato, udsat 300 Rdlr. til den evangeliske Mission i Ostindien, men, at der efter bendes siden paafulgte dødelig Afgang paastaaes af de i samme Teffamente udnævnte Arvinger, at af Colle gio, for udbetaling skee fan, Fulde tilstilles behørige Rever falcs, af Indhold: "at, siden de iSachsen for den evange likke Mission i Ditindien per Teftamentum udsatte Legatu uden nogen Slags Afdrag udleveres, lige Stiel da ffulde veders fares de Sach fiske Undersaatter, naar dem noget ligt!i Ostindien kunde tilfalde." Men, da det ikke staaer i Collegii Maat, flige Neverfalier at udstede, har det indstilt, om de Sachsiske Undersaatter, naar nogen i Tranqvebar Legata eller Arv funde tilfalde, maatte forundes den Frihed, fam me, uden deraf at erlægge den sædvanlige Afgivt, eller faa faldet Gjette og Tiendepenge, i Proportion af de til Miss fionen fienkte og uden Afdrag udleverede legata, at udføre. Denne Forestilling, og derudi gjorte Ansøgning, ap proberes, saaledes, at imod forberørte til Missionen jenkte 300 Rdlr., naar de, nden Afdrag, vorde ud Betalte, bevilges, at de Sachsiske Arvinger, ved Dødsfald i Tranquebar, ligeledes maa nyde Frihed for Afdrag eller Afgivt paa 300 Rdlr., hvormed saaledes i andre lige Tilfælde skal forholdes, naar ikkuns en noie Proportion imellem de i Sachsen til missionen legerte Capis Nr 5 (c) See Declar. 7 Aug, 1772 Q8 Prom. 28 Decbr. 1776. 22 Jan, Capitaler, og de for Sachsiske Undersaatter i 22 Jan. Tranqvebar faldende Arveportioner observeres... I hvilken paffu Kongen og, for at forebygge Vidtloftigs heder, vil, at de Danske Missionariers (som om flige Legata skal gives noie Notice) Attester derom ved Skifteretten i Tranquebar, skal kjendes gyldige, naar flig Casus forefalder. Rescr. (til Justitiarius i Hoiesteret), ang. hvorledes Dommene i Sager om Blodskam skal affiges, og Kongen refereres, samt at Lovens 6-13-14 kal ved Lovens Revision forfattes tydeligere. Gr. Kongen bar været refereret de af Høiefferet i en Sag imod Delinqventerne Jørgen Jørgensen og hans hustrues Sefter, Maren Sørensdotter, som forhen ved en Grev Babet Christiansædes Birketings Ret ergangne Dem, fore medelst beganane Horerie, have været demte at arbeide, ban i nærmeste gæfining og hun i Spindehuset, deres Livstid givne Bota, hvoraf de 8 tilfinde Delinquenterne at lide efter Lovens 6te B. 13de Cap. 13de Art, men de ovrige 7 dem me dem at straffes paa deres hals, i gelge bemeldte Lovens Bogs og Cap. 14de et; og Kongen er derbos bleven fores fillet, at Aarsagen, hvorfore bemeldte Heiefterets Tilforord nede i denne Sag dissentere, er denne, at iblandt dem, saa vel nu som undertiden forben, har været adskillige Meninger, hvorledes forskrevne Lovens 6te B. 13de Cap. 14de Art. Ful De forstaaes, nemlig, om de i bemeldte Art. indførte Ord: "imod Guds Lov" fulde involvere al den Blodfam, som i Guds Lov forbydes, endkjent ikke med Brusel af Dedsstraf, eller om alene var meent det Slags Blodffam, som Guds Lov forbyder, og derpaa tillige udtrykkelig sætter Dedstiraf: Besaarfag Juftitiarius, paa det ikke i faa betydelig væ ftion udi Heiefteret fulde affiges ulige Domme, men at Kons gens herudinden givende Decision maatte tiene til en Regel, naar flig Cafus igjen forefaldt, bar indstilt, hvorledes i den ne Sag fulde dommes, og om de, som sig forsee med deres Hustruers eller Mænds Softre eller Brødre, fulle firaffes paa Livet, eller hvorledes de fulle ansees. Dommen i indbemeldte Sag skal saavel nu som i Frem tiden i deslige forekommende Sager affiges efter Majora, men efter dens Affigt Kongen refereres til nærmere Resolus Resolution (d); og angaaende den moverede Qvæstion, 22 Jan. om hvorledes den allegerede Lovens Art. skal forstanes, da skal samme ved den anbefalede Lovens Revision forfat tes tydeligere (e). Rescr. (til Commissarierne over Lovens Re: 22 Jan. vision), ang. at forfatte Lovens 6-13-14 tydeligere (f). Gr. Som det er fornummen, at, da Lovens 6te B. 13de Cap. 14de Art, iblandt andet befaler, at de, som sig i de forbudne Led, imod Guds Lov, enten iBlodffam eller Svo gerskab med Leiermaal forfee, Pal firaffes paa deres Liv, faq skal i Høieste Net iblandt Assessores ofte bave været adskillige Meninger (g) om samme Artikels Forstaaelse, hvad enten derudi tales om al den Blodfam, som i Guds Lov forbydes, endient ei under Trusel af Dedsstraf, og følgelig, om en Mand eller vindesperson, som forfeer fia med sin Hustrues eller Bands Sefer eller Broder, eller deres Born, og de, som af dem avles, Pulle i Connerion af Lovens 3die B. 16de Cap. 16de Art. demmes fra fivet, eller og, om i første bemeldte Artikel alene skal forstaaes det Slags Blodfam, hvorfor uds Lov udtrykkelig fætter Dødsstraf: saa befales, At Commissarierne ved den dem anbefalede Revision ved Danske og Torske Lov iagttage, at forberørte 14de Artikel forfattes tydeligere, saa at al Tvivl derom i Fremtiden kan hæves, Rentef. Skriv. (til Zolderne), ang. at Salt, 23 Jan. som virkes ved Valle i Norge, indpasserer efter Bogholderens Passeerseddel, med Saltverkets Segl bes fræfter, toldfri (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskos 29 Jan. perne i Danmark), ang. Degneboligernes Istandsættelse og Vedligeholdelse. (d) Sce Infr. 7 Decbr. 1771, S. 17. (e) See næstfølgende Rescript. (f) See Rescr. 25 Novbr. 1746. (g) See næstforestaaende Rescript. Gr. (h) Af Rothes Rescripter I. 567; see Forordn. 2 Martii 1785, 9.7. 29 Jan. 29 Jan. Gr. Degnene paa mange Steder i Danmark have af Rescr. under 7de Junii 1743 gjort sig den range Mening og Slutning, at, endient der ere de, som for lang tid, ja 30, 40 og flere Aar siden have taget imod deres Boliger, oa imidlertid ladet dem plat forfalde, de dog ved forberørte Rescript fulde være fritagne, for derpaa enten nogen Forbes dring at gjore, eller ved Forintning og Dødsfald at levere faadanne deres Boliger iaien fra sig til Eftermændene med Fald efter gode Mænds Taration, i forsvarlig Stand, men at det fulde ikkun paaligge Sirkepatronen for egen Regning, at sætte lige Degneboliger i fuldkommen bebygt Stand. Forskrevne Rescript af 7de Junii 1743 er ingenlunde at forstaae om de Degneboliger, som har været i fors svarlig Stand opbygt, og hvilke Degnene siden have ladet ruinere og forfalde, men Degnene skulle efter Loven selv være pli tige paa egen Bekostning ei alene igjen at bygge flige Boliger, og at sætte dem i den Stand, de have annammet samme, men dem endog i lige god Stand stedse fremdeles at vedligeholde (i). Rescr. til Amtmanden over Nordlands Amt), ang. at de civile Betjente skal lade de med Fieldlapperne aftalte Lappemarkeder have sin Fremgang, og assistere de samme baade for Skatternes Skyld og paa. Justitiens Begne, for, imedens nu Opmaalingen varer, med Lemfaldighed at animere flere Østlapper at nedkomme, og lade sia godvillig tegne til Fjeldsædernes Byasling og de undersaatlige Pligter. (Saasom Major Schnitler, som er Defalet at giere en præliminair Grendse gana i Nordl. Amt, har relateret, at de besluttede Lappe ting i Saltens, Senjens oa Tromsoens Fogderier af bam og de civile Betjente ere blevne holdte, da det af den af ham indsendte Ertract af de holdte Fieldtings Protocoller ers fares, hvor mange flapper ere indkomne, bead Fieldsæde de Weften for Landskjelen have begjert, hvad de villia have tilbuden i aarlig Skat at svare til Kongen, i Billighed til Missionsbetjentene, og i Told til Sorenskriveren, da med lapperne er bleven overlagt oa berammet aarlige Lappes markeder on Ting i visse Fjordbottener af hvert Fogderie, hvor det i gammel Eid bar været brugeligt, og naar det for (i) See Rescr. 8 Mai 1751, 1 April 1752, 24 Octobr. 1755, 10 Sipibr. 1777, 09 19 Jan. 1781, 5. 10. for begne Dele kunde være beleilig, da efterdi Lappemarkes 29 Jan. derne af flapperne ouffes, og for de Norske Underiaatter skal være fordeelagtige, til fri Handel eftet forrige Tiders Brug imellem Nordmand og Papper, faavior lovlig, ea da tillige Lappeting af Betjentene igien funde indrettes, hvilke Einge eragtes fornødne, for at dele Ret imellem Lapperne, skaffe de Norske Bender Met imod Lapperne, der picie ar som me ned til Seefanten og giore de Morke Bender Forfang paa deres Jorder, da og Afgivterne og Rettighederne kunde annammes). (k) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 29 Jan. i Ribe), ang. at Auctions: Summen 28 Rdlr. 2 Mr. 13 St. for noget af det Stiftsprovsten iRibe pro officio tillagde og solgte Gods maa blive staaende hos Stiftsprovsterne Mand efter Mand, og af deres Stervboer til Successores forlods udtages, hvors for Zaadens Aar skal være et fast Underpant; til hvilken Ende der for Capitalens Sikkerhed skal udstedes lovlig Pante: Obligation i Naadens Aaret, hvilken tinglyst i Stiftskiften skal henlægges. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands-Stift), 5 Febr. at ingen af efterskrevne Personer, nemlig E. Hincheldei, der har været Raadmand, O. Thuesen, der logerer Posterne, J. Sørensen, de Fattiges Forstander, . H. Hincheldei, som sælger det stemplede Papiir, og J. Thuesen, Kirkeværge, skal være exciperet for Overfors mynder Embedet i Nykjøbing paa Falster at antage og forestade, naar det dem fan tilfalde (1). (Saasom det, da, formedelst Mangel paa fusficante Borgere til dette Embede, under 24de Maii 1743 er dispenseret, at det ved Den ene Overformynder i Byen, : . Martner, maatte forblive, befrygtes, at den samme Vanskelighed og Mangel atter vil mede, nu Martner er ded, saasom benævnte Ver foner, nogle af de meest formuende, formene sig derfor at være befriede.) Rescr. (k) See Rescr. 14 April 1747 og 3 Maii 1771. (1) See Rescr. 6 Aug. 1745, 17 Febr. 1747 09 9 Detbr.. 1776. 12 Febr. 12 Febr. 12 Febr, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Angershuus- Stift), ang. at lade Anordningen om politiens Ad ministration i Christiania der trykke, publicere, og deraf 5 trykte Exemplarer til det Danske Cancellie at indsende, at den af Directeuren over det Kongelige Bogtryk ferie kan vorde med de øvrige forordninger for inde værende Aar incorporeret. (Saasom det eragtes fornedent, at den iblandt Forordningerne bliver indført.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. Betaling for Expeditionen af de paa Skibe behøvende Soepasser og Certificatser (m) Gr. Adskillige Trafiqverende i Norge bave beklaget sig, at Omkostningerne derpaa belobe sig henimod 20 Rdlr., som især falde smaa Fartøiers Etere tungt. Naar de 12 Rdlr. Kroner, som til det Danske Cans cellie for et Soepas skal erlægges, ere betalte, maa der for Expeditionen af et Soepas og Certificats, iberegnet det stemplede Papiir til Certificatsen, ikke i Skriver. løn fordres eller tages mere end 3 Rdlr. Courant (n) for begge Dele i alt, under Straf. Rescr. (til Patronen for St. Petri Tydske Menighed i Kjøbenhavn, og Notits til Biskopen i Sjelland), ang. at der i denne Menighed maa for Christjanshavns Tydske fattige Skolei aarlig samles saameget, at den derved fan holdes vedlige (o). (Saasom 1) den qvartaliter indsamlede Bekken Collect efter Rescr. 4 Martii 1743 ikke er fleffelig; og 2) hverken Christianshavns Lodske Menighed eller Kirke formaaer at underholde denne fattige Skole.) Rescr. (m) Forandret ved Rescr. 24 Maii 1776 (2 Stkr.), 17 Jan. 1781, 9 Jan. og 19 Junii 1782; cfr. Fon. 30 Julii 1756, S. 13, og Rescr. 15 Julii 1746. (n) See Rescr. 26 Novbr. 1745. (o) See Rescr. 12 Martii og 7 Maii 1745, samt 16 Novbr. 1759, S. 5. Rescr. (til Biskopen i Sjelland, samt til Dis 12 Febr. recreuren og de Deputerede for Financerne), ang. Len for Rectoren ved Thorshavns latine Skole paa Fars. De Sognepræsten tillagde 50 Farsiske Gylden eller Danske Kroner, paa Faro beregnet til 5 Mk. d., som Sognepræsten til Thorshavn har været tillagt af de 100, som gives af Kongens Kasse der paa Landet, skal tilliges med de øvrige 50 Gylden herefter tilhøre Rector, der ogs faa nyder af Blaustrad (p) og Lyngby: Kirker 100 Gyle den, naar faameget af disse Kirker kan overskyde. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at Bancofedle 15 Febr. alene med de ridende, og ei med de agende Poster maa forsendes, imod Porto efter Forordn. 31te Decor. 1734, S. 5. som af Berler og Regninger (q). Rentek. Skriv. (til samtlige Toldere), ang. at 16 Febr. til General Land Deconomies og Commerce Collegium skal indsendes Extract over det ganske Aars indførte Vare aarligen til rette Tide (r). Réser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), 19 Febr. ang. at indkommende fremmede Betlere ei ved Færgestederne maa tillades Passage, men skal af Riget udføres (s). Gr. Fra endeel Steber indberettes, hvorledes Betleriets Tiltagelse paa Landet fornemmelig. foraarfages ved indkom mende fremmede Betlere, især at der indfinde sig adskillige, fa saa kaldende Italienere, og af andre fremmebe Nationer, med Foregivende enten selv at have været fanane i Tyrkiet, eller endnu bave deres Venner der, til hvis Indlesning de foge Almisse, men derved forvoldes, baade at Almuen kjedes ved, (p) Cfr. Rescr. 26 Martii 1745. (4) See Rescr. 20 Aug. 1751 og dets Note. (r) Af Rothes Rescripter I. 445. (s) See de ved Rescr. 9 Octobr. 1744 nævnte Ans ordninger. 19 Febr. ved, og bliver mindre villige med deres ellers aarlig givende Almiffe til Kongens af Tyrken opbringende egne undersaatters Ranzon og Indløsning, faa og Landet Tid efter anden ops fyldes med fremmede omløbende Betlere, der vel endog paa Landet aftrue den gemene Mand Almisse. 19 Febr. 19 Febr. 20 Febr Stiftbefalingsmanden skal ved alle Færgesteder i Stif tet lade foranstalte, at Vedkommende herefter nsie og al vorligen have Indseende med, at ingen fremmede Bet lere indsnige sig her i Riget, især forommeldte Jtalies nere. Og, da Kongen, ifald nogen af deslige fremmede Betlere i Provindserne antræffes, som vilde passere Fast ningerne, vil igjennem Krigscancelliet lade Commans danterne beordre, at de lade samme Betlere anholde, og til Magistraterne levere, saa stal Stiftbefalingsm. tilholde Magistraterne, at de strax besørge faadanne Betleres Udførsel ud af Riget, saavelsom og at see derhen, at de blive paagrebne, naar de om deres Næra værelse maatte vorde vidende. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at lade bekjendtgjøre nogle Placater fra Overretten i Got torf, siden vægsygen har yttret sig i Tønder, og Flensborg Amter. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Bol ling og Sæding Sogne skal fra Ringkiobing Kiøbstædkald efterdags være separeret. (Følgelig Rescr. 1e April 1740). (t) Krigscanc. Skriv. (til Cavallerie: Regimens terne), ang. Toldfrihed for Cavallerieheste (u). Gr. Anledning af nogle i Holfteen, ang. Toldfribed for Recrutheke til Cavalleriet, forekomne Besværinger, bar Kon gen paa Kammer. Collegii Forestilling resolveret, (t) See Rescr. 29 Septbr. 1685. 2t, (u) Cfr. Plan. 29 Jan. 1785 og Colbforord. 1768, Cap. 8, §. 22. - At, i Overeensstemmelse med den hidtil værende, paa 20 Febr. Toldforordningerne sig grundende Forfatning, hvorved bet uforanderlig forbliver, Officererne ved Cavalleriet i Danmark og Hertugdommene vel af de este, som allerede een gang i Regimentet er tilstede, og ikkun fra eet til andet Sted forlægges, billigen ingen Told have at erlegge; men derimod af de Heste, som de til deres Compagniers Recrutering anskaffe, og forst under sam me ville bringe, skulle være forbundne, anordningsmess sig Told alle Steder at betale. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 26 Febr. over Fyens: Stift), ang. at ingen Betaling for Liigs Begravelse i Kirkegaardene paa Lan- Det maa fordres (v). Gr. Nogle Bønder af Svanninge Sogn have flaget, at Eieren af Svanninge Sirte fremfor dens forrige Eiere bar forheict Liigpengene i Sognet, sanvel for Tiende Vderne som øvrige fattige Almue til ster Besværing, og, til faadant sit Foretagende desbedre at fremme, ei alene affat den for rige Stirkeværge, samt i bans Sted beskikket Degnen i Svan ninge, men endog tillagt ham faadan Befaling, at han hvers fen maatte udvise Jord paa Kirkegaarden, oplukke Kirkepor ten, eller imodtage nogen Liigpenges Betaling, ferend de, som ville have deres Afoodes Liig begravet, have anmeldet sig bos en Eierens i et andet fraliggende Sogn ved en bans Herregaard havende Fuldmægtig, og til bam betalt saameget, som forlanges, imod hans skrivtlige illadelse om Jordens 21bvrisning, uden hvilken at forevise, Dégnen, som meide er, ikke maa udvise nogen Blads paa Kirkegaarden, eller lade Kirkegaardsporten oplukke, det de formehe at stride bande imod Loven, faa og den af Stiftamtmanden oa Biskopen i Fyen udi Maret 1683 fatte Lugtaxt, hvilken Eieren, end jont derom ofte hos bam er gjort Anmodning, ikke bar viss det bolde sig efterrettelig, m. v. I Kirke. Eierens givne, og, med Stiftamtandens og Biskopens Erklæring tillige ind fendt, Besvaring benegter ban, at nogen Tid mere af Svanninge Mænd er bleven fordret eller oppebaaret i Lig. penge, end hvad af Alders Tid har været Brug og Sfif, efter den Maade som Liigpenge næsten overalt i landet af andre Kirke Eiere fordres og oppebæres, og hvorefter det tils anes (v) See Rescr. 28 Martii 1750. IV. Deel. 2Bind. 26 Febr. staaes, at blive betalt for Begravelsested til et Liig af 15 Nar 24 St., til et aldre Liig 3 Mt., oa, naar der begjeres Ringen med Klokkerne, dobbelt, da derimod ikke alenefte de Fattige i Sognet, i Følge Forordningen 1708, nude fri Jord, men endog. de, som ei i de Fattiges Tal ere indrev ne, naar det med Bræftens Atteft er beviift, at den Afdøde ingen Evne har havt til at betale Jorden: hvornæst han i evrigt formener, at, da den 21 de Art. i Forordn. af 7de Nov. 1682 befaler, at Penae for Jord og Kloffer ved Kongens Kirker paa Landet skal ordineres af Stiftamtmanden og Bis open, men af Patronen, hvor de bave Kirker; Lovens 2-22-38. ikke abfolute fritoger nogen Tiende dere, som bar Evne dertil, fra at betale Kirkegaards. Begravelse; Da Forordn. af 13de Septbr. 1737 befaler, at Forordn. af 7de Novbr. 1682 skal efterleves; det, efter slig Bekaffenhed, er enhver Kirkepatron tilladt, saadan Ligpenge Anordning at gjøre. Men, da det efter Lovens 31te og 38te Art. Wag. 388 og 390 klarlig er at flutte, at for Stirkegaardss Begravelse intet ber fræves, allermindst af dem, som tiende til Kirken; ligesom ei heller anforte Forordn. af 13de Sept. 1737 befaler, at Forordn. of 7 Movbr. 1682 skal følges videre, end i hvis som ei ved senere Anordning er bleven fors, andret: saa befales, 26 Febr. 5 At Stiftbefal. og Bisk. overalt i Fyen og Langeland lader det forbyde, at for Begravelse i Kirkegaarden paa Landet ingen Betaling maa fordres eller tages, enten af Uformuende, eller af dem, der tiende til Riefen, med mindre disse sidste selv godvillig vil give noget til Kirken for Jorden. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), ang. at tilholde Magistraten i Nyborg, at foranstalte, at Gaderne sammesteds, hvor igjennem falder stor Paffage, blive holdte saaledes istand og rene, at ingen i Mangel deraf skulde have Aarsag, sig at besvære. Martii og Rescr. (til 1) Stiftbefalingsmændene og Bis 2 April. ffoperne i Danmark og Norge, 2) Politiemeste ren i Kjøbenhavn, og Notits om Begge til Ge neralkirke Inspectionscollegium, 3) Hofprædis M fan fanten) (x), ang. hvorledes skal forholdes med 5 Martii og 2 April dem, som til Separatismum, Anabaptismum og ans dre Bildfarelser ere henfaldne (y). Gr. Af adskillige fra Generalfirfes Inspectionscollegio, faa og fra Stifterne, Eid efter anden gjorte Forestillinger, er med erste Mishag længe fornummet, at pae adikillige Stes der i Danmark og Norge endeel af Kongens indfødde Under saatter, ved fremmede ber i Landet indkomne Secters Lil hængere on Emiffarier, ikke alene ere blevne forvildede, men endog til Separatismum benfaldne; men Kongen med Lang modighed hidindtil har tolereret saadan Adfærd, aleneste i Forhaabning, at sige forvildede Mennesker fulde derved lade sig bevæge, engang at besinde fiu, og ved reifkafne kæres res Undervisning at bringes til retsindige Tanker. I hvilken Henseende og, da denne Forvirrelfe begyndte at yttre sig, er ved Forordn. af 13de Jan. 1741 gjort faadan Anordning, at saavel paa den ene Side ingen af Underfaatterne fulde fine 'de sia fornærmet med nogen Samvittigheds Evang, og i fin Omsorg for fin Siels Opbyggelse blive forhindret, eller berøvet de Midler, hvorved enhvers sande Christendom kunde befordres, men derimod paa den anden Side, at ingen skulde tage sig den Frihed, enten efter eget Indfald og Selvraadig. bed, eller andres Forførelse, noget til Forvirrelse, orden og Forbittrelse, og uden Tilsyn og Vedkommendes Raads foring, af egen Myndighed, at foretage: faa maa desuagtet dog desverre fornemines, at, iftedet saadan Kondens Lang modighed og christelig hensigt fulde bave bragt disse Afvigens de til Eftertanke og pligtskyldig fodighed mod de Kongelige Befalinger, have de meget mere misbrugt den saaledes, at nogle af dem ere paa een gang benfaldne til grov Anabaptis fterie og anden ublu Gjerning at foreve, andre til den Freks hed, at de endogsaa i udvortes Stikke og Politie. Anordnins ger, om Ægteskaber, Begravelser, og undersaatternes Con nerion indbyrdes under een og samme Lov, have, af driftig Egenraadighed, unddraget sig fra Lovens, Ritualets, og alle de Kongelige i Kirkesager udgangne Forordningers flare Bydende. Derfore, som Kongen ingenfunde er tilfinds, 562 læn (x) Til 1) og 2) den 5 Martii, men til 3) den 2 April. For at spare den Widtloftigbed at anføve disse 3 Rescr. hver især, ere de ber sammendragne, endifient de nogle Steder vige lidet fra hinanden. Disse Forskjelligheder ere fatte imellem 2 Hager, saaledes: [St. og 2...] naar Rescriptet til Stiftbefalingsmændene og Bisko perne [P...] naar det til Politiementeren, og [5] naar det til Hofprædikanten, er anderledes, eller indeholder mere end de evrige; og, hvor intet saav dant Tegn findes, ere de alle eenslydende. (y) See Rescr. 19 April 1748. Martii og længere at taale faadan grov Bildfarelse, og formaffelig 2 April. Unddragelse fra de Pligter, som alle Underfaatterne Kongen og hans Befalinger og Anordninger med tilbørlig Lydighed ere fyldige: faa befales, §. 1. At i Almindelighed Lovens 2dens Bogs 1ste Cap. saa og 6te Bogs 1ste Cap. 4de Art. skal, som hidindtil, saa og herefter, være en uafvigelig Regel og Rettesnor for alle Underfaatterne i Kongens Niger og Lande, og at Kongen især ikke vil tillade, at de, som, ved at forlade vores evangeliste Kirke og dens Lærdomme, samt den Augsburgfte Confession, henslaae sig til nogen stades lig Sect maa offentlig erercere, mindre udbrede saadan ny og skadelig Religion; dog skal under foranførte Lovens Bydende ikke være at forstane de, som fremmede ere indkomne i Kongens Riger og Lande, hvilke for den og deres Afkom kan have erholdet Kongelig Bevilgning til fri Religions Øvelse paa visse Steder i Landet, efterdi deres Lærdom og Confession er bekjendt, og ved svmboliske Bøger fastsat; men ellers alle andre nye og uber Fjendte Secter,, hvis Principia og Lærdomme ikke ved nogen formelig og fuldstændig Confession er gjort offentlig bekjendt, og enhver efter sit Tykke forandrer, saa der ikke fan vides, hvad deres Lærdom fører med sig; fort sagt: alle de Secter, som fra fremmede Steder ankoms me, og ikke paa deres Confession have faaet specielle Kongelig Tilladelse, her at sætte sig ned, skal være her i Kongens Riger og Lande ganske og aldeles forbuden, saaledes: at fremmede Separatister, og alle Slags, Emissarier, som forføre Kongelige Underseatter ved en skadelig, og med den uforandrede Augsburgske Confession stridende Lærdom, og drage dem fra den offent lige Gudstjeneste og vores Kirkes Samfund, enten til Separatismum, eller til andre fremmede og fordervelige Secter, maa aldeles ikke i Kongens Riger tolereres; men, saafnart [St. og 3. de i Stiftet] [P. de i Kjo. benhavn] 6.2. benhavn] [nogen saadanne skulde] fornemmes, skal beres 5 Martii og Navne strap (St. og 23. af vedkommende Øvrighed] 2 April. [P. af Politiemesteren] anmeldes for [St. og 2. Stiftbefalingsmanden eg Biskopen] [P. og 3. Generals Firke Inspectionscollegium], oa dem alle Omstæn digheder tilkjendegives; og, naar [St. og 3. Stiftbefalingsmanden og Biskopen] [P. og 5. bemeldte Collegium] befinder, og derpaa svare, at det er saadanne Folk, som før er meldt, skal de strax uden videre Lov maal [St. og 3. af vedkommende Øvrighed] sattes paa første Stib, og udaf Riget bortføres, hvormed [St. og 23. alle bemeldte af Kongen beskikkede Øvrig hedspersoner i Stiftet, hoie og lave, paa Landet og i Kjøbstæderne] [P. Politiemesteren] [5. Hofprædi Fanten] al have alvorlig og nøie Indseende. Ingen maa [St. og 3. og 5. i Kongens Riger og Lande] IP. i Kjøbenhavn] boe og opholde sig, og sætte sig ned, som er henfalden til den anabaptiste Vildfarelse, og ikke vil lade sine Børn dobe, efter Lovens Bydende, inden 8 Dage, efter de ere fedde (z); og, hvo som ikke vil gjøre det, skal ikke tillades at blive, uden paa de Stea der, hvilke Kongen har givet Religions: Frihed, hvorhen de da i al Stilhed inden Paaffe 1746, om de inden den Tid ikke beqvemme sig til Bornedaaben, kan forsøie sig, og der maa opholde sig: dog skal ingen af de forbudne Secter, som tolereres aleneste i de privi legerede Steder, tages i Tjeneste [St. og 2. og 3. paa andre Steder i Kongens Lande] [P. i Kjøbenhavn], ei heller tillades, at de maa givte sig med andre, som ere døbte, med mindre de tilforn selv ere døbte, og un derviiste i vor evangeliske Lærdom, og derom kan forevise Beviis af Præsten. Desligefte maa og ingen opholde 843 (z) See Forordn. 21 Julii 1771. sig §. 3. 5 Martii og sig [St. og 3. og 5. i Kongens Riger og Lagde] [P. 2 April. i Kjøbenhavn], som ei vil rette sig i alle Ting, der et §. 4. $.5. anganer egentlig Lærdommen og Samvittigheden, efter Kongens Lov, forordninger og politie Anstalter, Hvad heller de i Lærdommen ere af vores evangeliske Kirke, eller ei; saavelsom og efter Forordn. af 13de Jan. 1741 Men de angaaende af Kongens Underfontter, som, efter den 2 den Artikel af denne Befaling, lade deres Børn dobe, faa og ligeledes holde sig den 3die Art. efterretlig, men mene sig dog i Samvittigheden tvungne og forbundne til, at Fille sig fra vores hellige Kirkes offentlige Sam ling, dem vil Kongen indtil videre, forunde Tid og Lei lighed til, enten ved egen grundig Eftertanke, eller og saadanne Bogers Læsning, som om denne Materie ud, førligen handle, efter Guds Ord, eller og ved Omgang eller fjerlig Samtale med retsindige Lærere, som de selv fan have Tillid til, at komme til bedre Kundskab og Overbeviisning, om de Sandheder, som de endnu have et ufuldkommen Begreb om; dog, om En eller Anden skul be mene, at han endelig i en eller anden Ting fulde have mere Frihed, saa skal han, uden at foretage noget af enen Magt og Selvraadighed, allerførst gjøre derom alleruns derdanigst Ansøgning, og derefter holde sig Kongens ders paa følgende Befaling eller Anordning efterretlig. I det øvrige vil Kongen, at disse i 4de Arr. ommeldte Folf, hvilke saaledes, i Haab om Forbedring, indtil videre tolereres, skal dog være pligtige, at bære Byrden med deres Medborgere i alle Ting: og, om de ikke ville frivilligen gjøre det, skal de taxeres af [St. og 3. og 5. hvert Steds og af Kongen beskikkede forbenævnte] [P. vedkominende, og af Kongen beskikkede] Øvrighed, hvad dem kunde tilkomme efter deres Leilighed, Stand og læring, at betale aarlig til Præsten, til Birken, dens Betjente, til Collecter, Skoler, item til de Sate Fattige; hvilket alt hos dem rigtig skal indkræves, og 5 Martii og Vedkommende overlades. Desligefte befales, at i den 2 April, Tid, de i saa Maader tolereres, skal de holde sig aldeles stille, ikke udbrede deres Vildfarelser, ikke heller ans stille nogen Slags Forsamlinger, men holde deres folk og Tyende til Kirke og den offentlige Gudstjenes ste, og være ansvarlige for, om negen af samme til saa danne Wildfarelfer ved deres Styld forføres. I deres gteftaber, Begravelser og alle andre udvortes Stikke, skal de aldetes, ligesom andre Kongelige tro Undersaatter, efter christelig vedtagen Stik og de Konge lige Anordninger, forholde sig, og ellers i alle Ting, som troe og lydige Underfaattere, efterleve alt det, som dem især, eller med andre i Almindelighed, anbefales, saafremt de agte, den indtil videre dem forundte Tolerance at cons servere: men, kulde de befindes, at misbruge denne Maade, sege at forvirre andre, udbrede deres Vildfarelser, holde forbudne Forsamlinger indbyr dee, og saaledes, tvertimod denne Befalings Hensigt, hindre Kirkens Roelighed, da vil Kongen, derom vorden vidende, ufortøvet være betænkt paa, at sætte saadanne Selvraadige tilrette, og at holde dem i deres tilbørlige Grendser; til hvilken Ende det skal, shafnart nogen lorben og Forvirring af deslige Bildfarende [P. i Kjoben havn] begyndes, strap af [St. og 2. af vedkommende Stedets Øvrighed, hvor det i Stiftet maatte tildrage sig, anmeldes for Stiftbefalingsmanden og Biskopen, da de igjen have at anbrage det fer Gen. Kirke-Inspect.] [P. af Politiemesteren anmeldes for Generalkirke Inspect.] [5. af vedkommende Stedets Øvrighed, hvor det maatte tilbrage sig, anmeldes for General Firke Inspectionscollegium], sem ufortøvet skal lade de fyldige Personer for fornuftige Mænd, som de dertil i Kongens Navn anordne, indkalde, og ved visse Sporgs 084 5 Martil og, Spørgsmaale, efter Sagens Beskaffenhed, som af Ge 2 April, neralkirke Inspectionen skal opsættes, udforske deres §. 6. Meninger og Vildfarelser i Religionen; og, naar saadant er skeet, stal Generalkirke Inspectionen forestille Kongen Sagen, til nærmere allern. Foranstaltning, hvor ledes med saadanne vildfarende og selvraadige Mennesker skal forholdes. Skulde og nogen af de i 1ste, 2den og 3die Art. mentionerte Personer befindes, over den af Kongen bestemte Tid at opholde sig [St. og 3. og . i Kongens Riger og Lande] [P. i Kjøbenhavn] uden for de dem anviiste privilegerede Steder, eller og fremdeles understaae sig, at forove, tvertimod det Kongelige For bud, nogen Selvraadighed, med at holde utilladelige Fors famlinger, med at lade deres Børn ligge udøbte, med at begrave deres Dode paa deres egen Haand, med at løbe sammen, enten til den scandaleuse saa kaldede Aftoelse, eller til at givtes uden præstelig Copula tion, eller deslige forargelige Ophævelser, som fors virre Eenfoldige, og forurolige Kirken, da stal St. og 23. og 3. de af vedkommende Øvrighed strax paagribes og ansees] [P. Politiemesteren strax lade dem paas gribe, og de ansees] som Kongelige Mandaters Overtrædere, ikke for deres særdeles Meninger i Reli gionen, men for deres formastelige Ulydighed imod Lov og Forordninger, saaledes, at de uden videre proces, naar deres Forseelser efter [St. og 2. Stiftbefalings manden og Biskopens] [p. og 5. Generalkirke Inspectionscollegii] Ordre og Foranstaltning dem love lig ere overbeviifte [St. 6g B. og 3. af vedkommende Øvrighed] bør bensættes til Arbeide i et Tugthuus eller næste (a) Fæstning, for derved at hindres fra at lobe om, at forføre og forvilde andre; og skal de ved faa (8) See Forordn. 59 Juni og 7 Septbr. 1764, samt Rescr. 3 Martii 1774faaban Arbeide saalænge forblive, indtil der kan haves 5 Morti og Tegn om deres Forbedring, og de ere komne paa bedre 2 April, Tanker til hvilken Ende [St. og 3. Biskopen] [p. Biskopen over Stellands. Stift] [5. Sofprædikan ten] [P. og . naar det Hofprædikanten af Politieme> steren bliver tilkjendegivet (b)] ffhl foranstalte, at saa danne Folk dagligen, eller saa lidt see fan, blive besøgte af [St. og 3. og P. de nærmeste fornuftigste Præster] [3. Præsterne ved den Menighed, hvorunder de hen hore], for at undervise dem, og føre dem paa bedre Tanker, da Præsterne [P. i Kjøbenhavn] siden efters haanden skal referere [St. og 2. og P. Biskopen] [3. Hofprædikanten], han Generalkirke Inspec tionscollegio, og dette til Kongen selv, hvilke af dem, og hvorledes de komme til Eftertanke, og bedre sig, hvorpaa da Kongelig nærmere Resolution, enten til deres Bes frielse, eller baardere Straf, fan afvartes. [P. Da Politiemesteren ogsaa, uden Erception af Jurisdiction i Kjobenhavn, denne Befalings Efterlevelse haver at paafee]. Rescript, hvorved alle civile Øvrighedsper 7 Marti, foner i Norge forbydes, under arbitraire Straf, at øve nogen dem uvedkommende Øvrighedsforretning over de til den militaire Etat henhørende, og under Det militaire Foro sorterende Personer, under hvad Præs text det end være maatte; men i alle flige Tilfælde rette sig efter Kongens Lov, Krigsartikle og Forordninger (c). Rescr. (til Patronen for St. Petri Tydske 12 Martii. Kirke i Kjøbenhavn, og Notits til Biskopen i 65 Sjel (c) Dette var ogsaa indrykket i Rescr. til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland. (d) Er ikke fundet uden i Lybeckers Ildtog I.. 262; see Rescr. 12 Febr. 1746 eg Forordn. 7 Martii 1749. 12 Martii. Sjelland), hvorved Rescr. 12te Febr, for 23 Martii. 26 Martii. andres derhen, at til hjelp for Christjanshavns Tydfte Fattigstole Eal ikkun een aana om Aaret indsamles Collect ved St. Petri Tydske Menighed, med hvil fen Collects Beløb forskrevne Fattigskole maa da lade sig neie, uden at St Petri Kirke eller Menighed skal være forbunden til, med videre Tilskud at underholde bemeldte Christjanshavns fattige Tydske Skole. Rentef. Skriv. (til Amtmændene), indebol dende Kongelig Resolution, at Grev- og Friherskabernes Bønder skal gjøre de samme Reiser, som andre Proprietairers Godser og Kongens egne maa forrette, undtagen at de blive befriede for de Reiser, som af Amtmændene gjøres i deres Embeders for retninger. C Anledning af at Grevinde Knuth besvære. de sig, at Amtsforvalteren havde tilfaat Friberskabet Cons radsborgs Bender at befordre endeet Rustvogne, hvilket bun formcente at være imod Friherrernes Privilegier, og dess aarfag forlangede Rentekammerets Ordre, at Friherskabets Bender for Reiser maatte være forskaanede.) Rescr. (ti! Biskoperne i Danmark, og Hofprædikanten), ang. Bøn af Prædikestolene mod den iblandt Hornqvæget grasserende Sygdom (d). Gr. J Hertugdommet Slesvig og Grevfkabet Oldenborg har yttret sig en meget farlig Sngdom iblandt Hornqæget, og Kongen har funden for godt, at der af alle prædikestolene i fine Riger og Lande skal gjøres Ben til den allerheieste Gud, at denne Landeplage, paa de Steder, hvor den er begyndt, maa ovbore, on at han i Maade vil afværge den samme fra andre Steder i Kongens Riger og Lande. Biskopen skal beordre samtlig Præsteskabet, at de strax efter de Ord i den forordnede Kirkebon, vi have syndet, vi synde dagligen, men for din sondeløse Sens Skyld, glem vore Synder, og glem aldrig at bevise 06 (d) See Rescr. 2 April 1753 og Plac. 21 Octobr. 1785. es Naade," skal gjøre Bøn efter hosfølgende Formu 26 Martii. Tar (e); og, naar saaledes er bleven bedet, fares fort i Bennen; "Lab ingen Fiende forurolige disse Lande &c." Rescr. (til Generalpost Amter), ang. de 26 Martii, Lollandske Posters Transport over Færge stæderne, og Færgemændenes Portofrihed. Gr. Generalpost Amtet har forefillet, at endffient ved Refct. af 1ode Octobr. 1729 er regleret, hvorledes imellem de 2 Lollandffe Voster og Færgemændene ved Gaabens og Vordingborg Færgefteder skulle forholdes, on iblandt andet befalet, at Færgemændene, imod at de uden Betaling transs portere Posterne, Pulle nyde deres Breves og imiaa Sagers Befordring fri af Vofterne, samt at Generalpost Amtet skul de tilholde Færgemanden Fr. Tellesen, Vofterne ved deres Anfomit firar og uopholdetinen, naar Veir og Bind det ellers maatte tillade, at transportere; faa al dog Vosterne, ibvorvel denne Resolution ffror var bleven Færgemændene befiendtgiort, nogle gange fiden den Tid have besværet sig, at de ei bleve befordrede, som. free funde eg burde, samt at de bleve belastede med alt for meget for Færgemændene, uden Betaling, at føre, hvilket dog Færgemændene, naar Vos fiernes Besværinger ere blevne dem communicerede, have lovet i begge Dele at fulle blive iagttaget; men ikke desto mindre skal dog de 2 Lollandske Poster nu paa ny bave klaget, at de ei længere paa den Maade fan udholde, og derbos begiert, at, som de, paa det deres Post funde uden Ophold blive transporteret, ikke ville see derpaa, at de, efter allern. Bes vilgning, fri og uden Betaling fulle fores over Færgeftaders ne, men heller for Betaling, naar det dem maatte tillades, ville lade sig og medhavende Vaffagerer, enten andensteds, ellee (e) Herre! den fordærvelige Syadom blandt Hornqvæget i endeel af hans Kongel. Majestæts Forstendomme og Todke Provindser erkjende vi for en Frugt af vore Syne der; vi fole derudi din Revfelse; vi frygte for din Bres de. Vi betjende at have fortjent denne og verre Straf: at din Retfærdighed viser paa Oraget det, som din Barmhjertighed endnu forstaaner Folket for Men, vi falde dig (o naadige Fader og milde Forbar. mer!) til gode, og bede, ati du i Maade vilde forbar. me dig baade over de Steder, hvor denne Landeplage er begyndt, at den igjen maa ophere, og over andre Steder i Hans Majestæts Riger og Lande, at Plagen ei maa komme videre. Siig (Herre!) det er nok! og bod denne Plage at ophere! at vore Munde igjen med Glæde fan takke dig, og vore Hjerter bekjende med Das vid: Dine Domme ere en fter Afgrund; du bjelper baade Mennesker og væg. 552 26 Martii, eller der paa Stederne, ved andre Skib sfolf eller Bønderoversættes, naar de, som dertil bruges, maatte være fri for Færgemændenes Trusel og Tiltale, allerhelft, da de dog ikke skal agte at betjene sig deraf, uden, naar Færgefolkene ikke vil overføre dem, naar Beir og Bind det vil tillade; dernæst at det maatte determineres, hvor meget bemeldte Woffer al fere fri for Færgemændene, paa det de kunde bave en Rettesner for sig, og ei blive bebyrdet med faa umaader Lige Ting at føre, som hidindtil skeet er, da især Tellefens Enke næsten alletider skal afsende ikke alene mange convolute rede Breve for andre med dem, men endog besværer dem med faa meget andet at føre, at de det ei uden deres store Stade kan, udholde. Saasom Kongen finder det til fin og Publici Tjeneste forneden, at de Lollandske Potter uophol deligen og med at Skyndigbed blive befordret: sad gives bermed tilfjendes 26 Martii. At, naar Færgefolkene vegre sig, formedelst egne havende Absigter, behørig og straxen at transportere de Lollandske Poster, da maa de med hos sig havende Passagerer sig enten andensteds eller der paa Stederne, ved andre Skibsfolk eller Bønder lade oversætte, imod at De Lollandske Poster selv betale slig Transport, da og de som dertil blive brugte, for Færgemændenes Tiltale i saa Maade man være befriede; og, angaaende hvorvidt Bres vene og de smaa Sager, som de Lollandske Poster efter ovenmeldte Resolution for Færgemændene fri skal bes fordre, maa extenderes, da er funden for godt, at, Maar Brevene til saavidt, som Færgemændene funde Have at skrive for sig selv, og til dem igjen kunde skrives, uden at derunder fremmede Breve bleve convoluterede, og de smaa Sager til 5 a 6 Punds Vegt determineres, faa eg om Sommeren, naar Posterne ikkuns have libet Læs, for Færgemændene et Styffe utjeret Tougverk eller Scilbug til deres Fartøier, naar det bem forud bliver be= Ejendtgjort, fri medbringe, bør Færgemændene dermed være tilfreds (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Sjellands Stift, samt Notits til Rente (f) Cfr. Plac. 28 Septbr. 1779. samme kammeret og Kirkeskriveren), aug. Istandsættels 26 Martii. sen og Vedligeholdelsen af Kirkernes Uhrverker, Alterklæder og Duge, Vinduer og Kirkegaardss Mure, samt Kirkerne at holdes rene og kalkede. Gr. Det er erfaret, at iblandt de i Gjelland værende 365 Landsby Kirker befindes 169, som har hovi Uhrverker, og hvortil endnu findes Kjendetegn, men at der af disse 169 Stirker nu ikkun er 80, ved hvilke hrverker ere i brugs bar Stand,, da Uhrverkerne ved de ovrige 89 Kirker ere al deles og i lang tid komne af Brug, endffient de endnu en ten ere i Kirkerne, og alene fatted. Reparation, eller og de fleste dore Jern endnu forefindes, men ved Forsommelse cre blevne ubrugelige, eller og Berkerne eg Jernet ganske borts tagne og forflyttede; derforuden er det ogsaa erfaret, at af de 80 Kirker, som endnu have Ubrverker i Gang og Brug, ere 52 Kongen tilberende, nemlig 39 forbeholdne, 6 Unie verfiteters og 7 beneficerede, men itfun 28 Proprietariers Kirker; hvorimod af de 89 Kirker, som have havt, men nu ifte bave Ubrverter, fat 74 tilbere Proprietarier, og de øvrige 15 være Kongen tilhørende, af hvilke dog ikkun 3. nemlig Gjerlef, Ballerup og Dalby i Tryggeveldes Amt, bebeve Uhrverker, saasom de 2 øvrige Kirker, nemlig Joenss hoved og Beldringe Kirker ere paa Morken, og saa langt fra Byeene beliggende, at de ikke kan blive optrofne og til seede, eller nogen have Notte af dem; og foruden disse befin des endnu 3 Kirker paa Ballo Stifts Gods, nemlig Hojelie, Herfølge og Haarlof, som tilforn bar havt uhrverker; liges faa 3 af Academiets, Eggerslefinagle, Bringstrup og Græ vinge, samt 4 beneficerede, af hvilke for 2, nemlig Egeberg pa Bindinge, er passeret Kongelig Resolution til deres kand sættelse, den 3die er Flyng Kirke, Præsten i Hovedstrup bes neficeret, som er pligtig, samme at lade reparere, og den ste Blouftrød Kirke paa Hirschholms Amt, Fære Latinske Skole tilhørende. Men, som det fra sin Regjerings Kiltrædelse har været Kongens Diemerke, at fee Kirkerne forbe drede, men ingenlunde at tillade, at de blive forringede; og det kan være at formode, at endeel Kirke Eiere have med Willie ladet broerferne forfalde, eller og, ved mindste Mangel, ladet dem blive uden Reparation staaende, om ei faa meget for Reparations Befoffning, som for at spare den aarlige Afgivt, der har været Degnene tillagt, for samme at optræffe, imorre og stifle: faa er funden for godt, At, hvor Kirkerne i Sjelland for 20 Aar siden have have Uhrverker, saa og hvor den største Deel af Jerne verket er tilovers, der skal de ingen z 2ar, under Kir kens Forbrydelse, sættes i fuld brugbar Stand, og her efter 26 Martii, efter holdes forsvarlig vedlige; og skal Degnen, saafremt Kirke Eierne vil bruge dem til at holde Uhrverkerne i Gang, dertil være forpligtede, imod en aarlig Douceur af 3 Rdlr. Som det og tillige er fornummen, at Kitfernes Alterklæder paa endeel Steder skal være i en meget slet Tilstand, med Huller og Lapper, saavelsom, at Ringmurene omkring Kirkegaardene forfalde, og i det Sted opsettes Steengjerder: saa befales herved alvorligen, at Alternes Ornamenter, saasom Alterklæde og Dug, hvorunder dog ikke just forstaaes Messehagelen, skal være sømmelige, og i det ringeste uden Huller og Lapper; og, at hvor der har været muret Ringmuur om Kirkegaardene, maa den ei afbrydes, og Steengjerde igjen opsættes, men skal opmures, som før, og altid hol des vedlige; saavelsom Birkerne holdes rene og kalkes de, og Vinduerne aarlig repareres. Hvad ellers Bloustrod Kirke anbelanger, om hvilken det berettes, at den aldrig har nogen Beholdning, men at hvis aarlig fan spares, bliver oversendt til Færs, saa at, ifald et nye Uhrverk til denne Kirke skulde gjøres, vil Skolen i nogle ar aldeles miste sit Tilskud af Kirken, da vil Kongen, at hverkets Bekostning til denne Kirke skal lignes paa samtlige Kongens Kirfer (g), i Proportion af des res havende Beholdninger. 26 Martii, 26 Martii. 1 Rescr. (til Amtmanden over Antvorskov:;og Koisser: Amter), ang. Kirkerup Skole, dens Vifitation og Vedligeholdelse, samt Skolehol derens Antagelse (h). Rescr. (til Amtmændene over Nordlandene og Finmars fen, samt Biskopen i Trondhjem), ang. at, faafremt nogen (g) I og uden Rotterdiffricterne, men ei de beneficerede og Academiets Kirker efter Rescr. 7 Maii 1745. (h) See Rescr. 2 Aug. 1743 og 19 Martii 1779. nogen af Indvaanerne i Grendse: Commissionens An 26 Martii. liggende findes modtvillige eller forsømmelige, naar de reqvireres, skal bem en Straf af 6 Maaneders Fængs fel og Arbeide paa nærmeste Festning dicteres, og Sog den strap besorge et Ertrating, hvor Factum skal un dersøges og paadommes, samt Acten til Mane gelsen, og af ham til Kongelig Resolution indsendes. (Sansom Mmuesfolkene i disse Amter ikke ere vante til Son gelig Tjeneste, formedett at faadant sammelteds, som afs fides beliggende, fielden forefalder; og det altsaa kunde være at befrygte, at Commissionen derunder kunde komme til at lide). (i) Rescr. (til Hofprædikanten), ang. Separa 2 April. tifter &c. (k) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island 2 April, og Fære), ang. Extra-Laugting i Delinqvents sager paa IIsland. Gr. Stiftbefal. bar, meldet, at Delinqventfagernes Paa Fjendelse ved Laugtings Retterne paa Island opholdes, ved det at der ikkun een gang om Maret holdes Laugting, nemlig in Julio (1), paa, Altingftedet Operaa. Laugmændene paa Island, enhver for sit Laugdem me, sal i Delinqventsager paa andre Tider og Ste der (m) holde Extra: Laugting. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), 2 April, ang at Hvedstrup og Flyng Kald, naar i Roeskilde Rectorat skeer Bacance, skal samles til eet Pastorat, imod at Slyng Kirke da med Kaldsrettige hed overleveres til Kongen. (I Anlednina af Anfegning fra Præsten, at han maatte beholde Kirketienden af Fløng- Sogn, (i) See Rescr. 19 Febr. 1768. (k) See Rescr. 5 Martii 1745. (1) See Rescr. 28 April 1784, S. 1. (m) See Rescr. 20 Maii 1746 og anførte Rescr. 1784, 9. 5. 2 April. Sogn, hvoraf han ikkun ned det uvisse Offer og Accidentser, men Rector det øvrige.) 2 April. 3 April. zo April, Rescr. (til samme Biskop), ang. at Greve Fr. Dans neskjold Samsøe, efter Bevilgning under Dags Dato, maa ved hans i Søllerød beliggende Gaard lade opbygge et Capel, som efter Sollerød Præsters Afgang skal an noteres til Søllerød Byes Kirke (n); men imidlertid maa han kalde en Præst til Capellet. Rentek. Ordre, ang. at Vare, som med de ambor ger agende Poster indføres, og af Vedkommende fores gives at være fjobt paa Messerne i Tydskland og andre Steder, hvor de forarbeides, maa, naar Vedkoms mende forevise enten Originalbreve eller Connossementer fra deres Factores eller Kjøbmænd, at de fra første Haand ere kjøbte, indpassere (6). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt Notits til Generalkirke Inspectionscolle gium), ang. hvorledes med Personelle Capel laners Vocation og Antagelse af Præsterne skal forholdes. Gr. Omendkjønt det ved Forordn. af 9de Jan. 1728, §. 1. er bleven regleret og befalet, hvorledes med Huuss eller Personelle Capellaners Antagelse og Vocarton skal fors boldes; saa har Kongen dog af bevægende Aarsager funden for godt, i samme Woft at gjøre nogen Forandring, og derfor hermed at befale, Ar ingen Præst, som, formedelst de i Loven foreserevs ne Aarsager behøver Personel. Capellan, maa antage den, mindre indsende sin Ansøgning derom til Cancellier, førend han har givet fin istop tilkjende, at han behes ver Personel Capellan, og dertil foreslaget Biskopen nogle, idet mindste et Par Personer, og confereret med ham (n) Formodes ophævet; see Rescr. 14 an. 1784 (o) Af Rothes. Rescripter I. 565. See Toldforordn. 1768. ham om samme, da Biskopen haver at foreholde Præ 10 April, ften paa hans Samvittighed, at han lader sit Die være reent for Gud i sit Balg, baade. i Henseende til gtes fab og anden Accord imod Loven. Hvornoa Præs ften al komme overeens med Biskopen om en vis Pers son, og den Person, som de da ere komne overené om, skal Kongen af Præsten allerunderdanigst foreslages. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko: 10 April. perne i Norge), ang. Landværnsmændenes Givtermaale. Gr. Fra nogle Steder gjøres Spørgsmaal, om Rescr. af ste Junii 1744, and Landrærnemændene, skal og ertenderes derben, at Landværnsmændene, ligesom virkelig Militaires, fulle og have de anordnede Sessionsdeputeredes Tilladelse, forend de i 2Egtelkab maa indtræde. Paa, det der ikke for medeli Uvished on Kongens Villies Mening i den oft ful de foregaae den llorden, at een Vrat ikke uden mer Sessio nens Tilladelse, og en anden, uden nogen saadan Præcaus tion fulde ville copulere fandværnsmændene: saa gives nu berved tilfjende, At det med Landværnsmændenes Givtermaal, ind til videre, skal forholdes, ligesom med andre Bønder, efter Loven. Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen to April. i Danmark, og Notits (p) til Rentekammeret), ang, en Kongelig Gave, Collectering, Bos der og Udgivt af Domestiqver til Fattigvæse net i Rjøbenhavn, samt af Kongelige Betjente til samme og til Provind sens Tugthuse, og om Tor samt mindre Skillingers Myntning (q). Gr. Directeurerne have, betraffende den delaborerte Til fand, i hvilken Bornehuset paa Christianshavn og de Fat tiges Basen i Almindelighed udi Kjøbenhavn og Christianss bavn er forfalden, forestillet, at den Gjeld, som Directeu (P) Dog fun om Gaven og 5. 3. (q) See Rescr. 17 Martii 1784- IV. Deel, 2 Bind. rerne 10 April, rerne bave i Banqven gjort Credit paa, deels efter Kongelig Befaling, og deels i Tillid paa Kongelige Levter, have ops tagen, og nu firar bebeve, beløber til den Summa 14000 Rdlr., hvilken saavel Bornebufets som de Fattiges Væsens forfaldne Tilstand bidrere: 1) saavidt Bornehuset angaaer af den store mængde Betlere, som fra Kongens Regjerings Tiltrædelse, efter erpreffe allernaadigste Ordre, ere blevne opbragte, og i Børnehuset indsatte, saa at Ber nehuset derover for den nærværende Tid er belaft med 531 Personer, bvoraf ikkun er 183, som ere inddemte, og virkelig høre derben, men at de 348 ere af Kjobenhavns Fats tige, som for Betlerie ere opbragte, og ere dette Huus, som er ftiftet alene til Straf for Misdædere, aldeles uvedkome mende: og 2) for saavidt de Fattiges Bæfen i Almindelig. hed, og de Fattiges Eald Forøgelse ved Conventhuset bes traffer, at deres Tal i Aaret 1736 vare 1157, som ned Almiffe, men i fidftafvigte Octobr. Maaned 2047, der saas ledes i 8 Har er bleven foreget til 890 Personer flere; bvors imod Indtægterne Aar fra Aar meget have aftaget, især fiden den godvillige Gave, som af de Fattiges Forstandere hos Indvaanerne indsamles, og fulde være noget af det Reellefte til de Fattiges Underholdning, har været, og er meget ringe, Det Kongen af Specificationen sub Littr. D. har erfaret, faa. velsom af Specificationen fub fitte, E. over endeel caracteris ferede Personer, som ei have givet noget, ferend i Aaret 4743, da endelig nogle af dem have ladet sig tegne for nos get, foruden der ellers skal være mange velhavende Folk, der give flet intet, ja vel og afvise de Fattiges Forstandere, liges som og Tavle og Beffepengene befindes at aftage; efter hvilke Omstændigheder Udgivterne i et Nar præter propter overstige Indtægterne: ved Børnehuset 4 199 Rdlr. 56 St.: ved Conventbuset 3488 Rdlr. 24 St., og at der saaledes tilsammen aarlig skal fattes 7687 Rdlr. 80 St. dermere ere Directeurerne af de Tanker, at, naar et ringe Sogn paa Landet er pliatig at underbolde fine Fattige, er ogsaa Residentsstaden fyldig dertil, og at de, som ere uvillige til at give til de Fattige, naar Forstanderne med Collectbøgerne melde sig hos dem, ber, ligesom det Peer baade i Dan mark og andre Steder, vaalægges hvad de skal og ber give efter deres Formue og Indkomst. §. 1. Kongen vil fjenke de 14000 Rdlr., som Directeurerne have gjort Credit paa. De skal lade indrerte en Collect bog, c. (r) ste Febr. 1734 ergangne Rescript er ane ordnet og befalet, hvilket alt ved den af Directeurerne fub No. 4 projecterede Placat, som hermed approberes, skal (r) Ligelndende med Rescr. 27 April 1759; fee Plas. 24 lpril 1745, og Dieser. 191cbr. 1751, 5. 1. §. 3. skal bekjendtajøres, og af Prædikestolene aflæses. Dome 10 April. stiqverne i Husene skal, ligesaavel i Kjøbenhavn, som §. 2. det skeet paa Landet, sættes aarlig for noget Vist &c. (s). Halvparten, i Følge den af Kongen approberede Placats Formelding indeholde. Enhver, som træder i nogen Kongens virkelig Tjeneste, skal ved Antrædelsen, foruden den sædvanlige ene Procentum, endnu fortes een gang for alle, 5 pro Centum af det første Aars Gage, efter det Kongelige civile Reglemente, saavelsom af den Forbedring, En eller Anden maatte vorde tillagt; og skal A disse 5 pro Centum af de i Kjøbenhavn og Christjanshavn Boende henlægges til Børnehuset paa Christianshavn, og i Provindserne til enhver Provindses indrettede Tugte huus, samt emploieres til saadanne Tugthuses saa meget bedre Opkomst og Conservation (t). Anbelangende de 2 øvrige proponerede Poster, nemlig den 4de, at de Boder, som til Christjanshavns Kirke hidindtil har været henlagt, maatte, siden det formodes, at dens Gjeld snart kan vorde afbetalt, herefter lægges hen til det hoifttrængende Christianshavns Bornehuus; og den 5te Post, at Bod maatte raades paa den Mangel her skal findes, paa To., Een og halvstillinger, af hvilke, til Publici og de Fattiges Nytte en Qvantitet kunde bes høves myntet; da gives ad 4tum til Svar, at naar Cas fus eristerer, at Justitskassens, til Christianshavns Kirkes Gjelds Betaling, gjorte Forskud er afdraget, have Dis recteurerne derom hos Kongen at gjøre Erindring; og ad 5tum, at denne Post er remitteret til Rentekammeret, for at vorde Kongen, derfra, til Resolution forestillet. §. 4. §. 5- Et 2 Rescr. (s) Fremdeles som samme Rescr. af 1759; see bemeldte Plac. 1745 i Fd. Side 176. (+) See Fund. 25 Maii 1752, S. 27. 5, 28 Prom. 07 17 Martii 1781. 10 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjelland og Nars huus, Geh. Conf. 23. Gersdorff og Geh. Rd. Benzon), ang at alle Frue Geheimeraadinde Harboes efterladte Midler og Effecter skal deles lige imellem de i Følge hens des sidste Villie oprettede 2 Stiftelser, nemlig Enkes Blosteret i Bjøbenhavn og Jomfru Klosteret paa Støvringgaard, og alt anslaaes til Penge. (Anleds ning af, at der imellem Stiftelserne var reist sig Proces, ends Ejont Commissarier i Aaret 1740 mellem dem har holdet Stifte.) 23 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, ang. Landværnsmændenes Friheder. 23 April. Gr. Da under ste Junii 1744 er om dem rescriberet; og det er fornummen, at de med al Billighed bave ladet sig en roullere, samt uden mindste Modsigelse eller Besværing bruge til det, hvortil de ere destinerede: saa er (baade for destos anere at encouragere de til Landværn brugende golf, saa og i Henseende, at der skal findes en for Mængde af Felt, som ei ere Soldater, og uden nogen Incommoditet kan bruges til forefaldende civile Ombudde) funden for godt, At Landværnemændene i Anledning af ovenbemeldte Diescript, saalange de virkelig staae i Roullen, skal nyde de samme Friheder, som de andre nationale Sol dater have. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, tillige at give øvrige Amtmænd Gjenpart), hvor ved ulovlig Skovhugst og Tommerhandel paa Sverrigs Grendser forbydes. Gr. Efterat der Tid efter anden fra den Svenske Side er Flaget over de mange paa Grendserne imellem Norge og Sver rig forefaldende Eviftigbeder, somn, uagtet Kongens derom givne Bud og gierte Foranstaltninger, skal foraariages ved de Norske Undersaatters forovende ulovlia huast og Tommers handel; og den Svenske Minister nu bar foreft llet, at i afe Digte Winter skal arter være begadet fandas ulovlig Skovbugst paa Elvedals Stove i Bermeland: saa, til sig forevende Morden, by deraf imellem begge Rigers Underfaatter flydende Tviftigheder at bemme og forebygge, befales samtlige Unders saatter i Norge, 2t At de, under vilkaarlig Straf, sig fra al flig ulovlig 23 April, Skovhugst (u) og Handel med de Svenske Undersaat ter entholde. Rescr. (til Kjebenhavns Universitet), ang. 23 April at Studiosi fra Hertugdommene maa være Dispenserede fra at tage Eramen Philosophicum; men at de ei kunne nyde Deel i Academiets Legatis og Beneficiis.. Gr. Studiosus 3. P. Roch, hiemmehorende ved Haderss Teben, bae ladet foredrage, at, da han, iblandt flere unge Studerende fra Hertugdommene Slesvig og Holfteen, har, i Hersommelighed af den stoneeltae Anordning, efter fulds endte Skole Aar indfunden fia i Riobenbarn, for det deres Studeringer videre at fortsætte, har han, deels da der skal Der foftbarere i bemeldte Kiøbenbavn end ved Tydse Acades mier sig at opholde, deels i Henseende til fine Forældres Uformnenbed, været foraarfaget at giore Anfeaning om at nod noget af de af songerne til fattige Studenteres Unders bold oprettede Stiftelser og andre Academiets Legatis; men, at bain er bleven meddeelt den Efterretning, at deslige Stif delier skal egentlig alene være tillagde indfødde Danske og Norike Studiofis, og det endda med den Condition, at de som disse Beneficia attraae, fulle underkaste sig Examini Philofophico, builtet at præstere, vilde falde bam og andre fra Hertugdommene indkommende Studiosis, i Henseende til Efolevæsenets ulige Indretning i Danmark og bemeldte Fyrs frendomme, vanskelig, og ikke uden lang Tids Spilde funde lade sig gjore: derfore Roch bar begjert, at ban og andre i de Tyde Provindser hiemmeberende Studentere maa. være befriede for Eramen Philosophicum at tage, samt at maatte giores deelagtige i Academiets Legatis og Beneficiis lige med andre Danske og Norske Studerende. Studiosus . P. Roch maa, saavelsom og øvrige Studiosi fra Hertugdommene og Grevskaberne, være diss penserede for Examen Philosophicum at tage, og, uden samme have Tilladelse, efter 2 Aars Forløb fra de res Deposition, at gaae til Examen Theologicum (v). Men, ang. Ansøgningens 2den Post, da, siden Rector Et 3 og (u) See Tractaten af 1751 (i Forordn. 1752) Art. 6, og Rescr. 9 Novbr. 1770. v) See Examenfd. 11 Maii 1775, S. 10. 23 April. og Professores i Erklæring berette, at det ved Fundatserne 23 April. er fastsat, at, hvad sig Communitetet angaaer, samme da alene er destineret for fattige Danske og Norske Stu diosis, hvilke Beneficia ei endda ner kunne Kasse til at Hjelpe den halve Deel af dem, og at det med andre af Privatis stiftede Beneficiis har lige Beskaffenhed, at de deels ved Fundatserne ere bundne til Danske og Norske Studiofis, og deels Fundatores at have reserveret sig og- Efterkommere Jus denominandi, at det ei heller staaer til Rector og Prof. at kunne derfra udfinde nogen Hjelp for Studiosis fra Hertugdommene og Grevskaberne; finder Kongen for godt, at det dermed efter faadan Erklæring haver sit Forblivende (x). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg, og Notits til Amtmanden over Dronningborg, Silkes borg og Mariager Amter), ang. eet Stykke Vei ved Fousings, eet Stykke ved Hornbek Kirke, og een Vei Inddeling i Viborg Stift. Gr. Benævnte Amtmand har andraget, at paa Landes seien imellem Randers og Viborg, i Dronningborg. Ant og Eynderliung Herred, befindes et Stykke brolagt Vei, Grou kaldet, som tager fin Begyndelse med Feusings Hovedgaards Marf, og gaaer der igjennem, indtil den endes lidet Befren for Foufinge Ladegaard, hvilket Styffe Bei ved Tidens l De er saaledes forslidt, og opfiort i Huller og Slumper, at det ikke uden Fare for den Meisende tan passeres, hvorfore Amtmanden, da Eieren af Foufingo fin hos ham over Beiens Breftfældighed besværede, har ladet sig være; angelegen at face oplyst, hvem samme Reparation vedkom, for dertil at kunne faie de fornodne Anstalter, og til den Ende bos Her redsfogden i Sonderliung-Herred derom requireret Oplysning; og, da det deraf erfaredes, at bemeldte Steenbroes Reparas tion og Vedligeholdelse tilkom Goufingo Birkes Bønder alene, har Amtm. tilstreven Eieren af Foußingo, at ban vilde foie de fornodne Auftalter til samme Beis Jtandsættelse; men, som ban i derpaa givne Svar bar paaitaaet, at blive med deelt verificeret Copie af den i Forordn. af 4de Martii 1690. anbefalede Inddeling over Landeveien, forend han kunde lade Reparationen forrette ved fine under Jousings Birk sorteren (*) Borandret peb Rescr. 20 Octobr. 1758. de be Bønder alene, og deriblandt Viborg: Stifts Brevfaber 23 April, ikke findes nocet Reglement om Landeveienes Reparation i bemeldte Stift, har Amtm. derefter Indet føre Tingsvidne derom ved Sonderliung Middelfom Herreders Ting, hvorved Det er bleven beviift, 1) at ingen af de under Herredet for terende Beboere nogen Tid har været begjert, lignet eller budet til at reparere Steenbroen Grou; og 2) at Foufingas Birkes Bender alletider har holdt Steenbroen Grou vedlige, hvilket ban bar communiceret benævnte Eiet, og derefter bes giert, at han vilde fille Ankalt til Reparation, da ban vel har vedkjendt fia dens Reparation, men, som endnu ikke efter faa lana Eids Forlob noget derved er forrettet, bar Amtm. adbedet sig Resolution, om ikke Eieren af Foufinge ber ved fine under Fonfinge Birk forterende Bender lade meer bemeldte brolagte Bei Grou, uden videre Henstand, reparere saaledes, at den nden Fare for Reisende Nat og Dag kan passeres, eller at dermed i manglende Fald maa forholdes efter Forordn. ai ade Martii 1690. Ligeledes har og Amtm. forefilt, at paa bemeldte Landevei imellem Randers og Vis borg findes og desuden et andet Etykke brelagt Bei, sem tager fin Beanndelse ved Randers Byes Eiendom, eller den faa kaldede Sudderbro, og gaaer forbi Hornbek Stirke, i Længde 320 Faune, hvilket Stokke Bei og skal være særdeles brestfældig, og med stor gare maa passeres; og, som de der til benlagde 3 Byer under det Dronningboraffe Rotterdistrict forterende, nemlig Taanum, Over. og Neder-Hornbek, der bestaaer af 40 Gaarde og 267 Tende Hartkorn, ikke ere iftand til et faa vidtloftigt Arbeide at foretage, har han ind filt, om ifte bele Sonderliung Herreds Hartkornśbeboere (foruden den Deel, som under Fousings Birk sorterer, og bor reparere Steenbroen Grou) samt Middelsom Herred i Halds Amt, hvis Vaffage ibelig falder over bemeldte Stykfe Bet, maa befales, oftmeldte Stoffe Wei fra Randers. Byes Eiendom og forbi Hornbek Kirke, at sætte i vedbørlig og fuldkommen Stand, af fuldkommen Brede for 2 Vognes Mode imod hinanden; og de 3 Byer Laanum, Over, og Neder Hornbek samme derefter tildeles til stedsevarende Wed ligeholdelse. Af Stiftamtmandens Erklæring er fornuimen, at der tilforn har været en gammel Landevei, Mosbro skal det, men at samme er bleven ganske ubrugbar og forfalden, ved det at alle Reisende har benyttet sig af Steenbroen Grou i Henseende at derved vindes omtrent Mill i Beien. Dette forbemeldte Stykke brelagte Vei, Grou kaldet, stal herefter ansees og holdes for rette og almindelige Landeveie, og hele Synderliung Herred tilligemed Fou fings Birkes Bender skal concurrere til samme Steens bro at istandsætte, hvorefter den i Følge af Forordn. af 4de Martii 1690 paa dem skal inddeles, for samme tillige 21.4 23 April. tilligemed den vorige Landevei at vedligeholde, saavidt enhver kunde vedkomme (y). Og, hvad anbelanger det braftfældige Stykke brolagt Vei, som tager fin Begyndelse ved Randers Byes Eiendom, eller den saa kaldede Suds derbro, og gaaer forbi Hornbek Kirke, i Længde 320 Fav ne; da vil Kongen og, at hele Synderliung Herreds Hartkorns. Beboere, samt Fousings Birkes Bender, saavidt dem kan vedkomme, saa og Middelsom Herred i i Halds Amt, skal sætte bemeldte Stykke Vei i vedbør lig og fuldkommen Stand, af fuldkommen Brede for 2 Vognes Mode imod hinanden, hvorefter samme skal tildeles de 3 Byer Taanum, Over og Neder: Hornbek til stedsevarende Vedligeholdelse (z). Udi det ovrige, som der iblandt Stiftets Brevfkaber ikke findes nogen fors fattet Indeeling over Landeveienes Reparationer; saa haver Stiftamtmanden at foranstalte, at saavel i Halds. Amt, som i hele Viborg Stift, vorder forfattet Ind deling over Landeveiene i Følge Forordn. af 4de Martii 1690 (a). 26 April. §. 1.7. Bevilgning, i Henseende Viborg-Tugt og Manufakturhuus. Gr. Ved Rescr. af ifte Maii 1739 er dertil fjenket 20000 Rdlr. Til Bygningen er af Etatsraad Dyffel an vendt 5000 Rdlr., og de øvrige skat efter Fundatsen som et urerlig Foud paa aarlig Rente være udsat. Huset overs drages ham paa følgende Vilkaar. Nogle Renter skal ham udbetales; ligeledes Collect pengene (b), samt Løn, m. v. om hans Krav og Cautioner, husets Inventarium og Overleves Tugt og Manufakturhuset mna, istedet §. 8. relse. - (y) See Rescr. 22. April 1746. (z) See Rescr. 12 Jan. og 6 April 1770. for (a) See Rescr. s Octobr. 1774, 5 Martii 1785, 13 Mail og 4 Movbr. 1786. (b) See Rescr. 7 Febr. 1766. for at være fri for Consumtion at svare, af Byens 26 April, Consumtion anvises og udbetales aarlig 50 Rdlr., hvorom ved Rentekammeret føies Anstalt. Alle Ronste 8.9. og Haandverker maa i Manufakturhuset oves og bru ges; dog forbydes herved, at de ordinaire Haandvers Fer, faasom Muurmestere, Tommermænd, Sned kere, Skrædere, Haandskemagere, Feldberedere, samt Klein og Grovsmedde ikke i dette Huus maa oves eller bruges for Viborg Byes Indpaanere, men vel for Tugt og Manufakturhusets Betjente, samt Fabriqveurers og Lemmers eget Brug (c). Da'i of zade Movbe. 1743 er fovet, at manu; Da i Fund. af 14de Novbr. 1743 er lover, at Manu §. 10. alle §. 11. S. 12. 240e Jan. 1705 tilfiger, saa skal det og derved have sit Forblivende; ligesom Kongen og vil, at samme manu faktur og Tugthuses Grunde og Bygninger maa lige med andre publiqve Indretninger for alle Slags ordinaire og extraordinaire Skatter og Paabudde være al déles forskaanede. Etatsraad Dyffel man antage Med Interessentere, hvis Lodder og Indskudde befries for al Heftelse, Arrest, Sequestration, Dom, Nam, Indførsel og deslige. De Auctioner, som Adminis strateuren behøver at lade holde over de i Tugt og Manufakturhuset fabriqverede Vare, eller og paa saadanne Bare, som funde være Huset pantsat, og ikke af Eieren til refte Tid indløst, samt over husets Afdødes eller bort de mne Betjentes, Fabriqveurers og Leimmers Efterladen faber, maa see ved Manufakturets egne Betjente uden Betaling, bvorefter saadan Forretning skal indføres i en af Stiftbefalingsmanden igjennembraget og forseglet Protocol, il Efterretning saavel for Intes reffenterne som de Kjøbende; ligesom Kongen og, for at Et 5 (c) See Rescr. 30 Julii 1770, S. 2. fores 665. §. 13. .01 26 April, forekomme Bidtløftigheder og Omkostninger, fremdeles vil, at, ifald nogen Tvistighed skulde opkomme imellem Interessenterne, Administrateuren eller andre Manufak tur og Tugthusets Betjente, der alene maatte betreffe Husets Vasen, da maa samme af Interessenterne decides res efter Pluraliteten af deres Portioner, som saaledes uryggeligen skal holdes og efterkommes, og ikke siden der pendere af nogen anden. Dommer eller Rettergang (d). Skulde Interessenterne til En eller Anden creditere eller udlaane nogen Slags Vare, som i Huset er forfærdiget," og hvorfor ingen Betaling hos Debitor gohvilligen var at erholde, da forundes herved Tugthuset Beneficium Paus pertatis til at indfordre saadan Gjeld, naar samme ikke efter udgiven lovlig Beviis til den foreskrivende Tib af Vedkommende betales (e). Og, da Fundationen ikke melder eller forbyder, at nogen frugtsommelig Qvindes person eller spæde og smaa Børn under 10 Aar, samt ras sende og vanvittige Folk i Tugthuset maa indkomme, saa (siden deslige Mennesker ikkun vilde vorde Verket og Hu set til særdeles Byrde) maa herefter ingen frugtsommes lig vinde eller spæde og simaa Born under 10 Aar, samt Afsindige og saadanne, som kunde være fra For §. 15. standen, derudi indsættes. Etatsraad Dyffel, Arvinger og Interessenter, antager Manufaktur og Tugthuset i 10 Har paa egen Regning. S. 14. 26 April, Rescr. (til Regimentscheferne), ang. Hver ving Disputers Afgjørelse ved Voldgivts mænd. Gr. Saasom det ved Tropperne hidindtil er nu og da i Hvervingfaaer bemerket, at, naar forfiellige Regimenter, Compaumedbefer eller ververe paastaae Rettighed til een og den samme Recrut, og Sagen, fordi man ikke i Windelighed (d) See ibid. §. 3. (e) See Forordn. 27 Mosbr. 1775, 5. 25. kan fan forene fia, hvem af dem samme rettet og efter Billigs 26 April. bed skal tilhøre, kommer til en upartis Krigsrets Underso gelse og Afgiorelfe, samme da ikke fielden, allerhelft da man tildeels derved ikke bandler efter den de militaire Rette fores. Prevne fimple Maade, bave givet Anledning til mange over overflodice Bidtleftigheder, ia endog anseelige og Sagens Bærd som ofteft overstigende Bekostninger for Parterne; men Kongen fffe finder deslige saavidt udstrakte vervings: Pro ceffer i ringefte Maader at være overeenstemmende med Sa gens Natur, tvertimod de derved foraarsagede Omkostninger saameget verre anvendt, som desuden mangfoldig klages over Hvervingens nuværende Kostbarbed: faa er, til deslige Mis bruge een for alle gange at afskaffe, funden for godt at anordne: At herefter i benævnte Tilfælde, naar der af adskillige Regimenter, Compagniechefs eller ververe gjøres Præ tension paa en Recrut, og de ikke i Mindelighed kunne forene sig, der og ved saadan en Recruts verving ei er forefalden saadanne betænkelige Omstændigheder eller Forseelser, som kunde udfordre en Sets Kjendelse eller den Skyldiges Straf, da bor Sagen ikke komme til en ordentlig Krigsrets Afgjørelse, men de interesserende Par ter Fulle være forbundne at voldgive den til 2 eller 4 Arbitros, og dem at overgive Decifionen af samtlig des res til Recruten formeentlig havende Rettighed med hvad dertil hører, under Renunciation af al videre Indvending; hvilke Arbitri da, efter at de brevi manu have undersøgt Sagens sande Beskaffenhed, uden nogen Bidtløftighed, samt efter bedste Vidende og Samvittighed have at give en Rjendelse, hvem og hvorledes en saadan Recrut éfter Billighed og god Krigsbrug bør tilhøre; da imidlertid, og indril Sagens Uddrag, den i Qvæstion komne Recrut vel efter Omstændighederne forblive; ved den, som er i Besiddelse af ham, saafremt samme ellers for hans Tilstædeblis velse vil være ansvarlig, uden at det just er fornøden, al tid med Arrest at gjøre Begyndelse. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 7 Maii. det ogsaa Magistraten i Kjøbstæderne og vedkom mende 7 Maii. mende Rettensbetjente i Amterne, samt de øvrige Amtmænd at bekjendtgjøre; saavelsom til samtlige Grever og Friherrer i Danmark), ang. þvormes get for Vagthold over Delinqventer maa godtgjøres. Gr. (f) Kongen er bleven forestillet, at, da det ved Fors ordu. af 9de Decbr. 1712 og 20de Aug. 1723 er bleven be vilget, (f) Disse Grunde findes ikke i Rescr. til Stiftbefalings manden over Sjellands. Stift, men derimod følgende: "Stiftbefal bar indberettet, at, efterat bam 2 gange har været tilstillet en af Ridefogden ved Erichsholinss Gods forfattet Regning over anvendte Bekostninger paa en Saas Udforsel imod nogle Delinquenter, bedragende fin for goroflennina og Vagtbold, med andre i samme Regning anforte Voffer beregnet, til 1119 Rd. 3 Mt. 42 Sf. og af Stiftbefal. paa faadan Regning bar været resolveret, er berørte Megning af Antmanden over Kallundborg, Drarbolms, Sæbygaards og Hol. beks Amier Stiftbefat. nu atter blesen tilikket, med bans, efter Rescr. til bam af 30te Detobe. fidftafvidt, derpaa tegnede Decision, hvorved bemeldte Reanings Summa til 855 Rdlr. 5 MP. 4 St, er bleven neds fat, som paa Stiftet til Godtgjørelse fulde reparteres; men Stiftbefal derhos melder, at, foruden det, som han ved fine gione Resolutioner paa den af Ridefogden opferte Udgivt, bar havt at udsætte, saa finder han og imod Amtmandens Decision Adkilligt at erindre, især ved den i Reamingen over Delinqventerne anforte aparte Bagthold, som er beregnet til 24 St. Mat og Dag for een Person, eg beleber sig over 600 Rdlr., hvilken Udgivt Amtmanden eragter paa Stiftet at ftal lignes, da Stiftbefal. derimod formener, at, om det skulde blive Slik og Brug, at deslige udgivter med Bagtbold fulde beregnes til udgivt, vilde Landet ved Delinquents fagers Udførsel paafores en utaalelig Byrde, ligesom og de Beviser, hvormed de anførte Wagtboldspenge Fulle Teuitumeres, ci af Griftbefal. findes faa beffafne, som formenes de vel burde være, m. v. indstillende det der for, om forberørte Regnings Summa saaledes, som Den af Amtmanden er decideret, uden Følge til andre af Stiftbefal. paa Stiftets Hartkorn maatte reparte. Tes. Siden 8 St. Wagtpenge for Nat og Dag er agtes, at fan være nof for een person, saa seal ikkun den Trediedeel af de til Bagtbold beregnede Penge godt. giores, hvorefter Stiftbefal. de øvrige Summer, efter Amtmandens Decision, paa Stiftets Hartkorn. baver at repartere." vilget, at de Omkostninger, som anvendes til Delinquent. 7 Maii, fagers Uofossel, maa, for faavidt den Sfoldiges egen Wilds del og Formue ei kan tilftræffe, lægges og lignes paa det Amt eller Digrict, boor Delinquenten attraperes, i Fængs sel bensættes, og Dom over bam ereqveres; hvilke Omtoite ninger efter Forordn. af 26de Septbr. 1732 fal, naar Sums men overgaaer 200 Rdlr. reparteres paa det hele Stift m. v. men det ofte fornemmes, at i de Regninger, som ef Bed kommende over Delinquent Difeftninger forfattes, og til vedkommende Amtmand eller Stiftamtniænd til Godtgjørelse. indsendes, blive de til Delingventernes Baretægt og Vagts bold, imedens Proceffen varer, og indtil endelig Dom fan erholdes, udfordrende Udgivter ulige beiere paa et end paa et andet Sted beregnede, ia undertiden saa ubillig og heit ansatte, at Landgodfet, om deslige udgivter, efter Paa land, Fulde godtgjores, en utaalelig Byrde vilde paafores. For hver Person, som behøves til at holde Vagt over Delinqventer, skal i Vagtpenge for en Dag og Nat ikkun godtgjøres 8 St. Danske, som herefter skal være en fastsat Taxt, og hvorefter Proprietairerne paa Landet, og Øvrighederne i Kjøbstæderne (g) skulle være pligtige at forskaffe Bagtholdet forsvarlig forrettet. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), Maii. ang, at den ved St. Petri- Kirke i Kjøbenhavn bevilgede Collect aarlig skal betales til den Tydske Præst paa Christianshavn, som for Pengene haver at qvits tere, men ellers for disse og andre Penge, som i hans Menighed indsamles for den Tydske fattige Skole paa Christjanshavn, at aflægge Regnskab (h). Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift,) ang. 21 Maii, Garnisons Offerets Deling mellem Præsterne i Nyborg. Gr. Efterdi Rescr. af 12te Maii 1738 udtrykkelig melder, at de vartalpenge, som af de Compagnier, der i Nyborg ere indquarterede, gives iftedet for Skrivtepenge, skal være til lige Deling imellem Præsterne, " Saa (g) See Rescr. 1 Octobr. 1734, 3.3, 18 Aug. og 29 Dece 1758, 28 April 1769 eg 6 Septbr. 1782. (h) See Anordn. (Rescr.) 16 Novbr. 1759, 9, 5. 21 Maii 23 Maii. 28 Maii, Saa skal og Capellanen deraf have sin Deel, hvors imod han skal assistere Sognepræsten i at betjene Come pagnierne i alle Forretninger i det Danske Sprog, naar Sognepræsten det af ham forlanger; eg, hvad de 30 d. angaaer, som af Krigshospitals: Kassen gives til den Præst, som betjener Garnisons Compagniet, da skal Sognepræsten deraf nyde 20 Rdlr., og Capellanen 10 Rdlr., hvilket igjennem Krigscancelliet er bekjendtgjort: men hvad Klokkeren angaaer, som paastaaer ogs saa at vil have Deel i de omtvistede Garnisons Offers og Qvartalpenge, da, saasom han ved Garnisonens Børns og deres Ægteskabers Tiflysning at indtegne, lader sig af dem selv betale, saa fan ham intet i saa Maader tilstaaes eller accorderes (i). Rescript, hvorved Sognepræsten til St. Michels Kirke i Slagelse skjenkes Præste Residentsen med Vaanings og Avlingshuse, imod at han, uden nogen Huusleie, holder dem forsvarlig ved lige, og at Vaaningshusene, ligesom Præstegaardenepaa Landet, skal kjøbes af Estermanden indril 500 Sldlr., men af Avlingshusene svares Fæld (k). Bevilgning, hvorved Beneficium Paupertatis i de Sager, som af de Kongelige ved Soes Enroulleringen befindende Officerer eller andre paa deres eller Embeds Vegne ved Retterne imod Vedkom mende skulle udføres, Søe Enroulleringen vedkom mende, forundes, indtil endelig Dom i Sagen er gaaen, da den Fældede under Execution skal betale baade det stemplede Papiir, Rettensbetjente, deres Salarium og alle ved Rerterne paagaaende Udgivter (1). (Efter Admiralitetets Forestilling.) () Forandret ved Rescr. 17 Octobr. 1766. (k) Af Bandals geistl. Anordn. I. 278. (1) See Prom. 9 Octobr. 1779- Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggerss I Junii. huus Stift), ang. Guldsmedene i Stiftet, og en Vardin i Christiania (m). Gr. Det er bleven andraget, hvorledes En og Anden uden for Kiøbstæderne Boende skal foretage sig adskilligt Guldsmedes Arbeide at forfærdige for Indvaanerne i Aggersbuns-Stift, hvorved de ikke alene i Henseende til Arbeidet, men endog til Solvers Slerbed og ringe Gehalt, særdeles skal vorde for. nærmede, efterdi saadant forarbeidet Selv hverken prøves eller ftemples. Til saadan Misbrug at forekomme, befales: Magistraten i Christiania skal i Følge af de Guld. fmedelauget sammesteds meddeelte Laugdart. af 6te Maii 1718 ufortøvet antage i den afbsde Vardins Sted en t Probeerkunsten fyndig, Person, som af Overberg. Amtet skal examineres, og, naar han da med dets Attest beviser sig til denne Forretning at være beqvem og dyge tig, skal han af Magistraten strax til Vardin ber fiffes. Stiftbefalingsmanden skal den Anstalt straxen foie, samt nøie paasee og iagttage, at ingen i Aggerss huus Stift understaaer sig at øve Guldsmed: Pros fessionen, medmindre de ere Borgere og bosatte i Kjøbstæderne; ikke heller maa det være nogen tilladt, denne Profession at bruge, eller sig derpaa at nedsætte, førend de deres Læres Aar have udstaaet, og med rigtig Lærebrev ere forsynede, samt som Mestere i Chris stiania: Guldsmedlaug indskrevne; skulde nogen, som ikke saaledes for Mester er indskreven, befindes at have befattet sig med noget Slags Selv eller Guld at forarbeis de, da skal saadan En ikke alene have det Forarbeidende, forbrudt, men endog bøde første gang 20 Lod Sølv, anden gang dobbelt, til lige Deling imellem Tugthuset i Chris ftiania og Probeermesteren, men, skulde nogen tredie gang med saadant forbuden Arbeide betrædes, da skal han (m) See Rescr. 29 Julii 1763 09 7 Junii 1782. som §. I. §. 2. §. 3. §. 4. §. 5.

1 Junii. som en Bedrager straffes med Arbeide i næste fæst ning (n), og have sin Boeslod til Kongen forbrudt (0). Og, da Kongen vil, at de Guldsmede, som udi de andre Bjøbstæder i Christiania-Stift sig ville nedsætte, ligeledes skulle fortere under bemeldte Christiania Gulds smedelaug, saa bor den eller de, som for Mester i Lauget vorder indskreven, betale ved Antrædelsen som en Kjendelse til Lauget og Probeermesteren 4 Rdlr. De Mestere, som i Christiania - Guldsmedlaug indskrives, skulle i alle Maader rette og forholde dem efter de bea meldte Laug udgivne Langsartikle af 6te Maii 1718, faas vel hvad dem selv angaaer, som hvad derudi, betreffende deres Svende og Drenge, anbefalet er. Og, da det vilde falde besværligt for de Guldsmede, som i de an dre Bjøbstæder i Stiftet ere boende, at lade det af dem selv forarbeidende Guld eller Solv til Christiania indføre, for sammesteds af Vardinen at prøves og stemples, saa skal dermed saaledes forholdes, at fornævnte Guldsmede paa alt det Guld og Sølv, som de forarbeide, skal slaae deres eget Stempel, saaledes indrettet, at det tydelig kan fjendes; skulde det da befindes, at noget Guld eller Solv, hvorpaa deres Stempel er slagen, ikke er af den rette Gehalt, ha skal den, som saaledes betrædes at have flaget sit Stempel paa for ringe gehaltig Solv, ikke alene Have fin Laugsrettighed forbrudt, men endog med videre vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed ansees. 4 Junii. Rescr. (til Laugmanden over Nordlandene og Finmarken, Notits til Amtmanden over Vardes huus: Amt), ang. at, naar der er taget Laugs tings Stævning paa en Underrettes Dom, (n) See Forordn. 7 Septbr. 1764. 7 Septe (o) See Rescr. 2 Julii 1779. inden inden 6 Maaneder efter Loven ere forløbne, og Stævnin, 4 junii, gen derefter loyligen er bleven forkyndt, da, omend fkjent Forkyndelsen ikke var skeet førend efter de 6 Maas neders Ferlob, bor dog Stævningen alligevel for gyldig anfees, og Sagen. derefter i Laugtingsretten antages, saa som Lovens Bydende derved er bleven opfyldt (p). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe,) ang. 4 Junii. at de faa kaldede Lang - Enge fremdeles ligesom forben maa bare og ligge til de 126 Lodder Joi der paa Fridericia Mark, og at nuværende og efterkommende Lodseiere i Lodder Jorderne maa nyde deres Andeel af disse Lang Enge med samme eiendomsret, som deres. Formænd dem i Landmaalingens Tid havt have, saa ac de ei herefter til Byens olmindelige felles Græsgang skal henhore. (Saasom nogle misundelige Borgeres Aus dragende gav Anledning til Rescr. 11te Maii 1743, men Lang Engene findes i Landinaalings- Matriculen tilbecite Borgerne, som eie Lodder Jorderne). (9) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. en Afgivt af nuværende Veiermester i Fridericia, det Halve til en Veierbods Opbyggelse, og det Øvrige til Magistratens Indkomst. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at Studiiskatten af Vind. blæs Prastekald og Mariager Capellanie, som ved Rescr. 27de April 1742 er bleven separeret, sal saaledes reparteres, at Sognepræsten i Vindblæs skal svare de 7 Mt., og Capellanen i Mariager de 4. ME. (Fordi Capellaniet, som blev besorget af Ctor degnen, ikkun indbragte 26 til 28 Rdlr., men Vindblæse Kald 200 Rdlr.) (P) See Rescr. 19 Decbr. 1749, 5. 1. Krigss (9) Cfr. Rescr. 29 Julii 1746 og Prom. 24 April 1784. IV. Deel. 2Bind. Uu 4 Junii. 4 Junii. 8 Junii. 11 Junii. Krigscanc. Skriv. (til Regimentscheferne), ang. hvorvidt Officererne ikke maa gaae uden i Uniform. Gr. En vis Officeer af Armeen er nolig angivet, fordi han uden Tjenesten og ved particulaire Forretninger bar baas ret grønne Klæder, sem og af Retten er underfent; men Kongen har ved denne Leilighed declareret Ordonn. af 11te (r) Octobr. 1731, om Officerernes Klædedragt, derben, At det vel i Følge bemeldte Ordonnance paoligger Of ficererne af Land Etaten, herefter som tilforn, i Kongelig Tjenestes forretninger, til hove, eller i andre Sammenkomster ikke at lade sig see i andet end i Regimentets Uniform; men at det derimod maa være benævnte Officerer af Land Etaten, for at soulagere dem noget i Henseende til de ved Uniforms Anskaffelse bea høvende Omkostninger, tilladt, i saadanne Tilfælde, som til de Forbemeldte ikke just fan henregnes, at betjene sig, foruden Uniformen, ogsaa af grønne Rieder, men ingenlunde faadanne Klæder af andre Coleurer (s), ihvors vel det i Henseende til Sorgen ved de forrige Anordnin ger ber have sit Forblivende (t). Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. at National: Soldater ei maa copuleres uden Sessionens Tilladelse. Gr. Sognepræsten til Ramnas. Præstegjeld bar copuleret en Soldat under det adet Smaalandske National Infanterice Regiment, uden at have ladet sig forevise Oberstens Tilladelse, formenende saadant sit Foretagende at ville forivare dermed, of, efterdi samme Soldat, da han første gang be gav sig i Wateßßab, med Sessionens Tilladelse var forsynet, ban desaarsag nu ikke bebevede at foge Dispensation, naar ban indlod sig i andet Wateskab. Som det bonde ved Kirke Ritualets &de Capitel og de om Soldaternes Givter maale (r) Skal formodentlig være 31te. (s) Indskrænket ved Skriv. 29 Novbr. 1749 og 1 Septbr. 1761. (t) Ste Forordn. 14 April 1752, §. 11. maale udgangne Forordninger i Almindelighed befales, at 11 Junii. Goldater skal have Sessionens eller Chefens Tilladelse, uden of ereipere dem derfra, som sig 2den, 3die eller flere gange i Ægteskab ville indlade: saa befales, At Biskopen tilrettesætter benævnte Sognepræst for hans herudinden begangne Forseelse, og derhos lader bes fjendtgjøre for Geistligheden i Stiftet, at de ikke une derstaae sig (u) herefter nogen Soldat uden Sessio nens Tilladelse at copulere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel: 11 Junii. lands: Stift), ang. Priis paa Kalk fra Bræns deriet uden Kiøbenhavns Østreport, og Kalksteen Hullernes Opfyldning paa Saltholmen. Gr. Interessenterne i bemeldte Kalkbranberie have fores flillet, at, om de, i Følge Resol. af 3 die Junii 1744 ffulde være forbundne til at opfylde baade de gamle og ny Huller, som ved Steenbrækningen ere blevne opgravne, og tildeels for deres Tid, og forend de bleve Eiere af Fabriqven, ia forend samme blev iverksat, have været opkastede, vilde det blive dem alt for for en Byrde, som vel neppe med 1000 Rd. kunde bestrides, da de, med at tilluffe paa anbefalede Maade de siden forskrevne Befaling opgravede Huller, have bekoskee næsten 100 Rdlr.; anholdende derfore, at de enten maatte, i Anledning af deres paa Kalkfabriqven havende Privilegio, være fritagne for at opfylde de Huller, hvor de have opgras vet Stalksteen, eller og at dem maatte forundes et Tillæg i den satte Priis paa deres ved Fabriqven brændende Kalk; er bydende i øvrigt, at ville overlade til Amagerne den Fordeel, som ved saadan Prisens Forheielse dem funde tilfalde. - Ans belangende den begierte Forboielse, da, i Henseende til, at det vilde geraade Publico til Byrde og Besværing, er fun den for godt, At det ved den een gang fatte Priis bliver fremdeles staaende; hvorimod Kongen, til nogenledes Soulagement for Supplicanterne, vil have forskrevne Resolution limi teret og forandret derhen, at de maa være befriede for at opfylde de gamle Huller, hvilke Amagerne selv have at tillukke, men de siden meerommeldte Resolution saavelsom for den tilkommende Tid opgravende deslige Ralk- Huller, 11 u 2 (u) Cfr. Rescr. 16 Febr. 1742, og Prom. 13 Jan. 1787. 11 Junii. Huller, sal af fabriqvanterne foranstaltes tilfastede, og paa forhen anbefalede Maade tillukte. 11 Junii. Rescr. (til Justitsraad H. Gram), ang. af Particu lairefaffen at modtage 600 Rdlr., og dem til Studiosus Langebech, som continuerer det Danske Lexicon, som af Conferentsraad Rostgaard har været begyndt, at distribuere, samt at drage Omsorg for, at dette Verk saasnart mueligt, og forsvarligt vorber til Endskab befordret. 11 Junii. Rescript, hvorved den 3die Art. i Ordon. af 30te April 1731 derhen forandres, at Regimenterne ikkun fulle betale det, som af Soldaterne anden effer tredie gang vorder ftjaalet (v). 18 Junii. 18 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. hvor nær fremmede Rapere maa ved de Norske Koster gjøre Opbringelse, og at en Raper ei maa udløbe af Havnen, forend 24 Timer efter at hans Fiendes Koskate dieskib er afgaaet; som for de fremmede Consuler bes fjendtgjøres (x). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus: Stift), ang. Officerernes og Festningsbetjentenes Fribed for Ligning til Fattigvæsenet, og hvorvidt Tugthaus Anordningen skal extendere sig til Byrde for dem. 7120 Gr. Af Memorial fra den commanderende General er Kongen bleven refereret, at Stiftbefal. og Bisk. Som Direc teurer over Eugtbufet og det Fattiges Wæfen i Aggershunds Stift have for bain besværet sit over, at Officererne ved de gevorbne Regimenter i Norge, saavelsom Fæstningsbetjentene, under en og anden Forevending skal negte Betaling af hvad de selv have indicanet sig for at pille contribuere til de Fats tiges Underbel ning; med derhos gjorte Begjering, at han wilde befale Regimenternes Chefs og Commandanterne, at ligne paa deres underhavende Officerer, bvormeget de aarlig burde (v) f Rothes Neferipter I. 690. (x) Se Weser. 22 Jul 1746 03 10 Novbr. 1779burbe udrede til de Fattiges Underholdning, hvilket bar an 18 Junii Lediget ham til at erfyndige fia berem hos det i Christiania in quarterede Regiments Chef samt Commandanten, som have forsikret, at det var dem ubekjendt, om negen af deres un derhavende Officerer oa Betjente skulde have negtet fra sia at lægge, hvis de fa have tenner før, som en godvillig Gave at ville betale; hvorfore ban og i den Henseende af Stiftbefal. og Bisk. har forlanget en accurat Difte paa de Officerer og Militaire. Betjente, som til deres Besværing i den Post maatte have aivet Anledning, paa det de kunde været blevne silholdte, deres frivillige Leute at indfrie; men ang. den af Stiftbefal. og Bife. begierte Lioning, bar Generalen ikke fundet sig befeiet til at fastsætte nogen Byrde for Officererne, helft siden han eraater, at Tugtbufets Anordn. ste Cap. 1ke og 9de Art ci padbyber nogen saaban, men at de Fat tiges Underholdning skal bidrere af hvad alle og enhver addvillig vil give, og boorudinden de i Garnisonen liggende Officerer ei heller bave ladet sig finde uvilline, da de i indeværens de War skal have contribueret til de Fattiges Underholdning over 200 Rdlr.: indstillende derbos, at, saasom of Offices rernes tillagde Gage beregnes adskillige Affortninger, det og udfordres, at de Givte maa bestræbe sig paa al muclig Mes nage, for at lade noget indeffaa af deres Befoldning, til at kunne indskyde noget i den oprettede Militaire Vensionskaffe til Subfiftence for deres efterladende Enker, desligaste at de Ugivte ikke maa indlade sig i noget Egteskab uden saadan giorende Indud, foruden at Officererne maa aarlig lade sig decourtere for Mundering og andre udkrævende udgivter, samt at dem, naar de avancere, bliver fortet 2 Maaneders Gage, til fornævnte Krigshospitals Enkekasse (y) med Here Udgivter; som af deres Gage og Mundportion maa bestrides; em ikke Offlecrerne i Norge maa, ligesom i Danmark, for faadan Baasland af Ligning og Paalæg være forstaanede. Kongen har approberet, at Generalen ikke har forans staltet den af Stiftbefal. og Bisk. begjerte Ligning over hvad der af Officererne og Sæftningsbetientene i orge skulde aarlig godtgjøres til de Fattige, saavelsom alt, hvad han i saa Maader har forestillet; til den Ende Kongen, og vil, at Officererne og Fæstningsbetjentene for saadan Paastond af Ligning og Paalæg skal være befriede (z), faa og ellers, at den for Tugthuset i Christiania gjorte Anordning ikke skal extendere sta til 11 3 videre (y) See Fund. 30 Aug. 1775, §. 2. (z) See Rescr. 5 Novbr. 1745 og 27 Febr. 1761, samt Anordn. (Rescr.) 29 Aug. 1755, Cap. 3, 5. 5. 18 Janii. videre Byrde for Officererne og Fæstningsbetjentene i Norge end den i Anordningen for Silkehuset i Kjobens havn af 24de Septbr. 1708 forefindende 2ben Sections Iste Art. ommelder, angaaende den militaire Etat i Danmark. 18 Junii. 18 Junii. 19 Junii. 23 Junii. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift, og Notits til Generalkirkes Insp. Coll.), ang. at Aftensangsprædikenerne i Middelfart skal her. efter forrettes af den residerende Capellan (De ere fra gammel Tid forreitede af Sognepræsten, siden af Rector Scholæ mod Tillæg, men den i bans Sted befiklede Chors degn undslog sig.) Rescr. (til Jægermester og Kammerherre C. C. von Gram), ang. at Falkeneermester Verhagen 1) skal, under 1000 Rdlrs. Straf for hvert Barn være ansvar lig til, at ingen af Falkeneersvendenes Pigebørn eller an dre under hans Profession Staaende og i den Lutherske Religion opdragne enten føres ud af Landet, eller for føres til den Papistifte Religion; 2) skal antage af Lan dets Folk og Lutherske til hans Kunst at lære; 3) ikke uden Kongelig speciel Tilladelse maa forskrive Papistis ste folk herind, til at boe her i Landet. Rescript, ang. hvad der til Havnen og dens Bol verker i Aarhuus, deres Istandsættelse og Vedligehol delse, af Skiberemme, samt indkommende Ware og Vog ne maa oppeVærges, dog ikkun indtil bemeldte Havne med dens Bolverker og Broer ere satte i fuldkommen Stand, og de Capitaler, som dertil ere eller vorde laante, i alt ere afdragne (a). Resolution, ang. at de i Lolland og Falster be findende insolente Betlere, Omløbere og Los- (a) J Rothes Rescripter I. 552. gænge gængere (b) samt ulydige og gjenstridige Børn (c) 23 Junii. skal i Moens Tugthuus indsættes (d), Rescript, ang. at Regimentsqvarfeerme: 28 Junii. fterne maa ikke af Regimentskassen udbetale Uns dermunderings Pengene tidligere end et Fjerding-ar for Anlægnings Terminen. (Saasom det har tildraget sig, at en Regiments Qvartcermefter har udbetalt sin Regi mentschef disse Venge forend Forfaldstiden, oa at derefter naar Chefen er død, og Munderingen skulde anskaffes, Pens gene dertil ofte i Regimentskaffen bar manglet). (e) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne over Aggershuus og Trondhjem-Stifter), ang. Skielobernes Frihed fra Straf for første Leiermaal. Gr. Den commanderende General i Norge har indberet. tet, at den ved de Sendenfjeldske Skieleber Korps Baaende Stielober af Aamodts Præñegield skal bave begaaet Leiers maal, og at, endkjent det er bleven befunden, at være den første gang ban sig i saa Maader bar foricet, skal Præsten dog paastaae, at han skal fidae aabenbare Skrivte, og Fog. den fordre af bam de sædvanlige Leiermaalsboder betalte. Kongen finder, at Skicleberne, ikke mindre end Landværns. mændene, som militaire Verner eller Landsoldater ere at ansee, og derfor vil, At ikke alene benne Ole Brynildsen i Særdeleshed, men endog alle virkelig enroullerede Skieløbere i Almin delighed, naar de sig første gang med Leiermaal fors fee, for aabenbare Skrifte (f) og Bøders Betaling, ligesaavel som Landværnsmondene, skal være befriede. Uu 4. (b) See Forordn. 18 Martii 1778. (c) See Plac. 8 April 1771. Rescr. (d) Gees itkun i Plac. 30 Julii 1745 og bos Lybecker I. 381. (e) Af Rothes Rescripter II. 40; see Rescr. 21 Septbr. og 31 Decbr. 1763, Wlan. 29 Jan. 1785, for Rytte riet, §. 11 og Infantertet, S. 14. (f) See Forordn. 3 Juni 1767. 9 Julii. 9 Julii. 16 Julii. Neser. (til Amtmanden over Lundenes. og Bøvling. Amter), ang. at gjøre Kongen Forslag pag de Fruet, som, til Estvardgaards. Kloster at nyde, funde an tages (g); men at det i øvrigt skal med Meublerne paa Gaarden, saavelsom med Gaards og Godses Administras tion forholdes efter Testamentet, hvilken Administration han haver at forestaae, indtil Stiftelsen er kommen i bes horig Stand. Rescr. (til Landmilitie Sessionerne i Danmark), ang. at Tvistigheder imellem Proprietairerne og Landfol daterne, om disses Hensættelse til gevorbne Regis menter, skal ved Sessionen afgjøres (h). Gr. Der ere paa nogen Zib formedelft indfaldne Tvistige heder imellem Proprietairerne eq Soldaterne aj de nationale Infanterie Regimenter Danmark, som deres Eid have uds tjent, til General Commissariatet indkommen adfillige Kiar ger (i), at nogle Proprietarier, efter at en Soldat har taaet fin Zid ud ved Landmilitien, i Henseende til en eller anden foregiven Forseelse, paa, visse Aar fælger eller overs drager en saadan Soldat til et af de gevorbne Regimenter. Siden deslige Ganer mere henbere til Rettergang end til General Commissariatet, hvor ifte enbvers Net i faa Fald fan undersøges, ei heller Viduer eller Centravidner afberes, som udfordres til at fiende, hvorvidt den ene eller anden Wart er grundet i fin Vaatand, Anledning af de om Land. militien udgangne Forordn. og feiede Foranstaltninger, saa befales, At alle deslige imellem Proprietairerne og landsoldatere ne i saa Maader forefaldende, Tvistigheder ved Sessionen efter Lov og Forordninger skal afgjøres. (g) Gee Rescr. 22 April 1746. Rescr. (h) See Rescr. 21 Octobr 1763, Forordn. 14 Septbr. 1774, 5.5. 14 0g 41, samt 30 Jan. 1777 6. 33. (1) Iftedet for de Ord, "at noale. gevorbne Re aimenter," staaer i Rescripter til Sesfionen for det Nordre Jydske National Regiment: og iblandt andre fra en Konz, som besværer sig over, at Proprietairen til Dronninglund skal have solgt eller givet hendes Mand til der Siellande gevorbne Regiment paa 6 Mar, efter at ba, som er fedt paa Dronninglunds. Geds, bar (jent o Landfelsat paa 11 Mar, 16. Rescr. (til Directeuren og Deputerede for Finans 16 Julii, cerne, samt Amtmanden over Nordlands: Amt), ang. at Østlapperne indtil videre maa byasle paa Fielddistricterne, samt at der for Senjens Fogderie maa beskikkes 2; og for Saltens Fogderie 4 Lappe Lehns mænd, hvilke hver af Kongens Kasse skal nyde, ligesom andre Bonde Lehnsmand, for deres Tjeneste aarlig 3 Rdlr. (k). Rescr. (til Hofretten), ang. at of on Borg 16 Julii. Retsbuddene alene maa forkynde Commissions: Stævninger og Domme i Kjebenhavn, samt alene for rette Vurderinger saavel ved of- og Borgrettens Stifter, hvilket nu skeer, som og ved de Samfrender. og Commissariers Skifter, der ellers af Hof og Borgretten skulde forrettes, naar ingen Dispensation forefandtes, og de, som havde Bevilgning vare uddsde; men Opsigelser, forbudde og deslige, at forrettes af Hvem Vedkommende vit. (Saasem deres kon var for Tiden). (1) Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift, eg 16 Julii, Notits til Generalfirke: Inspektionscollegium), ang. at ved Sarkjobing - Kald og dets Anner Maibolle skal være Sognepræst og residerende Capellan, m. v. (m) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 23 Julii. over Sjellands-Stift), ang. at Præsten i Renne paa Bornholm ingen Kirkegangskone maa indlede, førend ham forevises Rectors Qvittering, at han har 11 4 5 faaet (k) See Skattefon. 13 Decbr. 1746, P. 2, S. 4, 7o. 6; Tract. 1751, (i gon. 1752) ifte Codicil, 9.9.15.23. Rescr. 30 Jan. og 30 Aug. 1782. (1) Cee Forordn. 15 Junit 1771. (m) See Rejer. 28 Julii 3769. - 23 Julii. faaet sit Accidents, som henstilles til enhvers Godhed, ester Stand og Vilkaar; dog al Degnen af de ringeste Borgerkoner nyde i det mindste til Kirkegang 1 Mk.,, men med de Fattige og Mødlidende bør baade han og Præsten have Medlidenhed, og ikke fordre af dem, eller hindre deres Kirkegang, naar de Intec have at give, men Fjenke dem det frivillinen. (Saasom Rectoren hat. flaget, at han fornærmes af Kirkegangskoner, som have as Jagt at ofre tü, Veælk og Degn, men give ved Introductionen Præsten deres Gave, da Rector som Degn veed ikke deraf, Da faaer Jntet, og, naar ban fræver det siden af dem Hu fene, sal haanlig blive afvist; og da dette er ftridig baade imod Loven og Skoleforordningens 62de Art.) 30 Julii, 30 Julii. 30 Julii, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. hvorledes maa bygges i det afbrændte Bragenæs, at ingen efterdags maa opstable deres Bord paa Bolverkerne neden for deres huse og ved Søeboderne, samt at en Brandordning skal indrettes (n). Rescr. (til Amtmanden over Friderichsborg og Kronborg Amter, samt Hofprædikanten, og Notits til Biskopen i Sjelland), ang. at der hver fjerde Fredag maa i den Tydske Kirke i Hels singger holdes Dansk Prædiken og Communion. (Nogle Lemmer, som ikke forstaae det Tydske Sprog, har forlanget saadant undertiden at skee til deres Opbyggelse, og Slotspræßten har begjert det at holdes paa de Fredage, Ca pellanen prædiker). () Rescr. (til Biskoperne i Aarhuus og Ribe), ang. at de ved Generalkirke-Inspectionscolle gium værende 2 Secretairere, indtil de paa en eller anden Maade ved anden Leilighed vorde aflagte, maa og Skal (n) See Fd. og Anordn. 18 Aug. 1767, famit Meser. 26 Jan. 1775. (o) See Real, 21 Aug. 1782. skal beholde Aarhuus Lectorats Indkomster (P), 30 Julii, hvorimod Rector og Conrector Schola Aarhufienfis imidlertid tiltræde og skulle nyde den Indkomme, som fan falde ved Ribe: Lectorat. (Saasom dette, da Beffervedfted Kald den 24 Jan. 1738 er taget derfra, har tabt sin bedste Revenue.) Resolution (til den commanderende General i 30 Julii. Norge), ang. Militaires Mode for Politie. Retten (q). Rescr. (til Politie - Retten i Christiania), ang. 6 Aug. Militaires Mode for Politie Retten, og hvorledes bør forholdes, naar de af samme Ret vorde arresterede. Gr. Stiftbefal. bar til Dverfrigs Secretairen indberettet, at den bidindtil i Christiania forevede Ugudelighed, Bedrages rie og Selvraadighed ikke alene vil blive ubemmet, men mere vil tage Overbagnd, saafremt de Militaire bleve uden for Politiens Inquifitioner og Vaademme; hvorfore ban fors mener, at den beieste Nedvendighed udkræver, at de Milis taires fulle, for at lade sig overtode de Forfeelfer, som de ellers fragane, i alle de Sager, som angaae en god Stif og Orden, være Politierettens Examination og Sententser undergivne; og til dette at befforte, bar ban allegeret. 2 Exempler, nemlig, at en Soldat bar forselvet Messing fkeer og Spænder, dem han ved en umyndig Dreng har ladet fælge for Solv, og dernæst at 2 Soldater har forført 3 Drenge til at sticle, benkendende sig til Forordn. af Jode Martii 1725, samt Politiens Anordn. af 12te Febr. 1745, der formenes at fulle bestorke Stiftamtmandens Paa ftand, at de Militaire for Politieretten Fulle lide Dom. Af den commanderende Generals Betænkende fornemmes, at over det mentionerede Tyverie er ingen Anmeldelse eller Besværing tit Vedkommende indloben, eg at Soldaten, i Henseende til Bedrageriet for de forsølvede Messingskeer og Spænder, er taaen under Eramination af Politien og et Regiments. Krigs. forhør, men deg ikke endnu udsundet, at han saadant Delic tum bar begaaet, efterdi Sagen endnu for Christiania-Byting med Widnesbyrd til Oplysning forfølges, sem, naar det (B) See Rescr. Maii 1750. (1) Findes i Lybeckers Udtog I. 24, og efter samme ligelydende med de Ord "De til den militaire Etat ben berende Beskaffenhed demmes" i næstfølgende Rescripts see Rescr. 10 April 1750. 6 Aug. det bliver sluttet og Regimentschefen titillet, vil udvise, om Soldaten efter Sigrelin bliver fraffældig; da. Generalen ellers er af de Zanfer, at en politieret vel ikke alde; for maae mere at forckomme Ugudelig bed og Bedragerie, ved at demme paa de Militaire, end komme rettelig er bleven beopagtet af den, som afttien bidindtil har været anberroet, men derbos har andraget, at Politien i Christiania i adskillige Tilfælde bar tiltaget fia den Mondiabed, at fade de Diili.. taire paagribe, og dem i Aerestbuus bensætte i cen eller flere Dage, uden at anmelde deres Vaageibelse od Arref for Regimentschefen, hvilket er et betydeligi Indgreb i Ebefens Jurisdiction. De til den militaire Etat henhørende og under det militaire Foro sorterende Personer skal være pligtige til, for den i Christiania anordnede Politieret (r), naar de formelig dertil indstævnes, og fligt tillige den Ind fevntes Chef vedbørligen anmeldes, at møde, og samme steds enten som Part eller Vidner, saa neiagtig, som Retten det fornøden maatte eragte, at vorde eraminerede; hvorimod beimeldte Politieret, ingenlunde over nogen til det militaire Forum henhørende Person maa domme, men, dersom nogen, efter foregaaende Examination og Confrontation, findes skyldig i en eller anden straffældig Forseelse, da skal ban tillige med det over ham holdge Forhør til sie rette Berneting hensendes, og der, efter Sagens befindende Beskaffenhed, dømmes og straffes (s); ligeledes vil Kongen, at dersom Politieretten maatte finde fornøden, at lade en eller anden til Militair Etaten benhørende Person arrestere, da, saafremt fligt Skeer om Dagen, skal samme Person strax til den nærmes ste Militairvagt henbringes, og der afleveres, men, bliver nogen om atten paa Raadhuset opbragt, da stal fligt den Opbragtes foresatte Chef, under hvis Jurisdics tion han forterer, om Morgenen næstefter tilkjendegives, (r) See Rescr. 1 April 1746. paa (s) Forandret ved Forordn. 7 Martii 1749, S. 3. cfr. Rescr. 30 Julii 1745, 10 April11750 og 21 Octobr. 1768. paa det han, som rette Vedkommende, indtil videre kan 6 Aug, lade ham tage og holde i forvaring. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 6 Aug. og Norge), ang. at de, som forhandle det Stemplede Papiir, skal conferveres ved deres Friheder. Gr. Stempletpaptirs Forvalteren har til Rentekammeret flaget over, at Magistraterne eller Byfogderne i endeel Riob færder al have fagt at ville betage dem, som det stemplede Papurs Forhandling uden for Kjobenhavn er betroet, de dem i saadan Henseende forundte Friheder og Benaadinger. Da Kongen vil, at alle de Personer, som af det ftemplede Papiirs Forvalter ere eller blive antagne til at forhandle det stemplede Papiir i Kjøbstæderne overalt i Danmark og Norge, stedse stal conserveres ved de dem efter Forordn. af 9de Julii 1665, samt Resol, 14de Martii 1718 tilsagde Friheder (t): saa befales, at Stiftbefalingsmanden sligt Magistraten i Kjøbstæs Derne, eller, hvor ingen Magistrat er, Byfogden, til Efterretning strax lader bekjendtgjøre, og at han dernæst seer derhen, at de bemeldte Stempletpapiirs For Handlere saaledes accorderede Friheder alletider stricte holdes, og af Vedkommende efterleves. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 13 Auge ang. Varsel og Lavdags Forelæggelse til dem, som fra Soe: eller Landlægdene undvige. Gr. Omendient ved Blac. af 31te Jan. 1744 er befalet, hvorledes med det unge Mandßab i Norge, som fra kand lægdene til fremmede Steder defertere, skal forholdes; saa CE (e) Tildeels fiden indskrænkede, fee Rescr. 17 Febr. og 29 Septbr. 1747, 16 Decbr. 1765, 23 Decbr. 1768, 10 Martii 1769, 20 Decbr. 1770, 13 April og 8 Junit 1771, 10 Novbr. eg 15 Decbr. 1773, Real. (i bu.) Matt 1775, 9. 15, Rescr. 11 Sepibe. og 9 Octobr. 1776, 3 Matt 1783, 29 Mail 1784, 9. 6, 11 Febr.. 1785, 21 April og 19 Mai 1787. 6 Aug. SHAD 13 Aug. er dog fornummen, at den Action, som, i Følge forberørte Placats ifte Art., imod saadanne undvigte Personer kal ans Iagnes, ei bringes til faa hañia Execution, at Kongens der ved havende Intention til deslige Sagers yndige Afgjørelse bliver opnadet, faasom baade de, der saadanne Undvigte skal actionere, som de, der i flige Sager skal demme, unders tiden ere af ulige Meninger om den Varsel, som skal gives Den Indvigte til at lide Dom, i det nogle mene, at de funs ne indtævnes med 14 Dages Varsel, og andre, at de efter Lovens te Bogs 4de Cap. 12te Art. med Aars Warse: bor indkaldes. Men, efterdi gig en Undvigt ikke fan anfees som en fri Verfon, der, uden Tilladelse, fan reise ud af Miget, og hvor han lofter, og altsaa ber stævnes med Aars Varsel; smen en undvigt derimod er forbunden, altid i Læadet eller Districtet at være tilstede, og i alle Tilfælde at indfinde sig til Kongens Tieneste: saa er funden for godt, un 29 At, maar En fra Sge eller Landlægdene er und vigt, skal han ansees, som den, der skjuler og forstikker sig, eller (som den 10de Art. i Norske Lovs 1ste Bogs 4de Cap. siger) ikke vil lade sig finde, og alene nyde 6 Ugers Varsel der, hvor han sit sidste Tilbold i Lægdet eller Districtet havt haver, og 6 Ugers Varsel tillige til Laugtinget (u). Jligemaade vil Kongen, at, siden for berørte Lovens Iste Bogs 4de Cap. i den 32te Art. bes faler i Almindelighed, at, naar nogen er stævnt, og han hverken selv eller hans Fuldmægtig moder, da skal ham lægges Lavdag for, saa skal og samme i Loven befalede Formalitet i denne Casu, ligesom i alle andre Sager iagttages, hvilken en Lavdag lige saa faa lang Tid forud, som om Stævningen forhen er meldet, der, hvor den Unds vigte sin Bopæl eller Tilholdssted have haver, skal fortyndes. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at de Kongelige Staldfolkes Enker maa af Postkassen, imod Tilskud dertil, nyde Pension (v). (u) Cfr. Rescr. 8 Decbr. 1752. Gr. (v) See Rescr. 12 Novbr. 1745 og Plac. 29 Septbr. 1786. Gr. Overstaldmesteren har, i et Forlag angaaende en .13 Aug. Enkekasses Oprerming for de Kongelige Staldfolk forestilt, at, cudkjent ved Rescr. af 25 de Junii 1735 er bevilget, at de Pensioner, som 10 gamle aftakkede Staldkarle af Generals Wefikassen var tillagt, og bedrog sa tilsammen 382 Rdlr. 64 St., maatte, ligesom samme Staldkarle ved Deden af gif, til gamle Staldkarles trængende Enker igjen bjemfalde; Kongen og derforuden i Aaret 1737 til samme Brug havde fienket 380 Mele, som for 9 Stfr. cafferede Hele vare blevne betalte, og end videre ved Befal. af 12te Febr. 1738 har anordnet, at ingen Staldkarl maatte tillades, at givte sig, uden han fart, naar det var med en Vige eller Enke uden Bern, betalte en Kjendelse af 10 Rdlr men, om det var med en Enke, der havde Born, 20 Rdlr., som ligeledes til nodlidende Staldfolkes Enker efter Overstaldmes. terens Godtfindende fulde distribueres; faa var dog, med hvor stor Sparsommelighed end disse Wenge ere bleven uds deelte, formedelst deslige nedlidende Enkers daglig tiluorende Antal, af de ved forberorte Mojens indsamlede Venge nu ei mere end omtrent 370 Rdlr. i Behold, som, ifald ei andet Middel udfandtes, snart vilde medgaae, og intet for tilftune bende Tid blive tilovers; hvorfore Overstaldmesteren har be gjert, at de Kongelige Staldfolkes Enker, paa lige Maade som de ved Christiansborg Slot værende Huusgeraads og Arbeidskarle, med Pensioner maatte vorde benaadede, imod at samtlige Staldfolk, givte eller ugivte, efter deres eget Tilbud af deres Gage betalte aarlig til Generalpost. Kassen, nemlig hver, som bær Kongel. Solvlivree 2 Rdlr., og de, som bær Kongel. Livree med Silkesnoter, 1 Ndir. 2 Mk., og at saadant Indskud (bedragende sig efter Angivende aarlig 186 Refr. 4 Mk., foruden at de, som givtede sig, betalte forberørte Recognition, det Generalpost Amtet mener aarlig at kunne udgjore so Rdlr., tilsammen 236 Rdlr. 4 Mt.) blev tillige med forfrevne bos Overfaldmesteren indeffaaende 370 Rdlr. til Generalpost Kassen indleveret, og Renterne deraf kom den tilgode: dernæst bar Overfaldmesteren propos neret, om ikke de een gang fjenkede Vensiener for 10 gamle Staldkarke, hvoraf endnu ikkun 5 Portioner for de fattige Enker skal være faldne, maatte for Eftertiden continuere, paa det at, om der blev flere deslige Enker, end der nu kunde giores Regning over, det ikke fulde geraade Vofkafen til nn Besvær. I Betænkende anmelder Generalpost Amtet, at det i Denseende til Arbeidskarlene ved Christiansborg Slot, i Følge Resol. af 25 Martii 1743, forholdes saaledes, at de, saavelsom Weedfogden, Bæsteren og Portneren, af deres kon give aarlig 1 Rdlr. 2 Mk., og derimod saavel hver deres efterladende Enke, som hver af dem selv, om de enten ved ulykkelig hændelse i Kongens Tieneste kom til Ska de, eller formedclit Alderdom og Svaghed til Tjeneste blev ubcquem, nyde aarlig 40 Rdlr., item 20 Rdlr. til deres Begravelse, om de til deres Dedsdag i deres Tjeneste forblev, men ikkun 16 Rdlr. til lige Brug, om de forinden deres Ded med 13 Aug. meb enfløn bave været dimitterebe; desligelle at det ved Resol. af 27de Maii 1743 skal være anordnet, at 4 Suus geraadskarle, 3 Sveisfere, og Porteur ved det Roskilde Wand, imod 2 Nole. aarlig Betaling til General. Poffaffen nyde for sig og deres Enker hver s4 Rdlr., og 30 til 24 Rd. til deres Begravelser paa den Maade, som det Huusgeraadss karlene er forundt indhillende det efter flig Beskaffenhed, om forbemeldte de Kongelige Stald. Officerer og Staldfolk, des res efterladende Enker maa, imod anforte af dem gjorte Kils bud, node, de Forte 54 Rdlr. og de Sidße 40 Rdlr. aarlig Wenfion; om de skal have noget til deres Begravelser; og om det i øvrigt maa forholde sig med disse Pensioner paa lige Maade, som det i Fundationen for Huusgeraadskarlene er bevilget; og endelig, om forberørte to Staldkarles Venfios - ner, som ved forbererte Rescr. af 2sde Junii 1735 til vods Tidende Staldfacles Enker ere benlagde, booraf ikkun de 5 Vortioner hidindtil ere diftribuerede, maatte fremdeles con tinuere, indtil de ovrige 5 Vortioner ere blevne vacante, og iblandt fattige Enker uddeelte, hvorefter det funde være at formode, at Staldfolkenes Enker kunde blive soulager.de: ba Generalpost Amtet til Slutning bar alene dette at erin dre, at, om noget stort Autal af Staldfolfene, Huusgeraads og Arbeidskarlene med flere, hvis Enker efter Forestaaende funde vente Vensioner inden fort Eid maatte bortdee vilde samme Pensioner Cder, imod de darlia betalende Re cognitioner, vilde bedrage sig til en anicefia Summe) vel i faa Fald blive for General Boffaffen noget besværlige. - Ester. som Generalpost Amtet evagter, at, naar ikke inden fort Tid noget fort Antal af Stald folkene eller Arbeidskartene ved Doden fulde afgane, at forskrevne Overstaldmesterens Fors flag vel kunde lade sig gjore: Saa vil Kongen, imod det af Staldfolkene gjorte Tilbud, og at forskrevne 370 Rdlr. til General: Postkassen afleveres, herved have bevilget, at deres Enker af Salva og Silkelivrier maa efterdags, indtil Kongen anderledes til Sinds vorder, nyde, de Første 54 Rdlr., og de Sid fte 40 Rdlr. aarlig Pension, dog uden nogen Godtgjø relse til Begravelse; hvormed det ellers i alt skal for holdes paa lige Maade, som det i Fundationen for Huus geraads og Arbeidskarlene er bevilget; og kan da dertil tages til Hjelp de 10 Staldkarles Pensioner, som ved Rescr. af 25de Junii 1735 uden des til nødlidende Enker Eal være henlagt, ligesom samme efterhaanden ledig blive: men, om disse Enkers Antal fulde blive saa stort, at det det faldt Postkassen alt for besværlig, da haver General 13 Aug. post Amtet derom at gjøre Kongen nærmere Forestilling. Kammer Orbre, ang. at Indenrigs Tobak, som forsendes til Stederne, skal stemples og ved Vegt angives (x). 17 og 31 Aug. Kammer Ordre (til Tolderen i Helsingeer), 21 Aug. ang. at Bark af Eeg er toldfri (y). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 23 Aug. det tillige Amtmændene at lade bekjendtgjøre, og Notits til Directeurerne for det Fattigesvæsen i Danmark), ang. hvor længe et Tingsvidne for brandlidte Folk maa gjelde, for at søge Almiffe efter. Gr. Det er fornummen 1) at iblandt de paa Landet om lebende Betlere findes inange Bønder, som, naar deres Huse eller Gaarde ved ulykkelige hændelser ere afbrændte, og de derem have erhvervet sig Tingsvidne, derefter ikke alene en Tid lang dermed gaae omkring, anmodende godt Folk om en liden Hjelp i deres Trana, men ofte lobe faa længe bele Landet igjennen, at de til Slutning vænnes til Betrelaven og ved lang Lediagang og Ørfesleshed gjeres saa uffiffede til Arbeide, at de fiden ere Løndet til dobbelt Burde; og 2) at, maar faadan en afbrændt Mand bar, faa lance, som ham godt bar tyktes, benyttet fin af saadont Tingsvidne, han da samme til andre bar solat, der atter en Tid laug har be nottet sig deraf, til at tunne under saadant Skin frit gaae om, ou tigge overalt. Eil flig berved foreløbende Misbrug og ufit at fee afskaffet, befales, At intet saadant Tingsvidne, som for afbrændte Folk bliver udstedt, maa gjelde eller skal være i Kraft længere end et Fjerding Aar, for derefter at kunne og maa søge Almisse, og derforuden ikke maa bruges uden i det Amt, hvor Ulykken sig har tildraget, hvilke begge (x) Af Rothes Rescripter I. 564; see Forordn. 14 Junit 1786. (y) Ibid. S. 569; see Soldtarifen af 1768. IV. Deel. 2 Bind. 23 Aug. begge Poster Amtmanden har at tegne paa Tingsvidnet, naar han giver fin Tilladelse til Vedkommende dermed at omgaae. Og, paa det herover stricte og desalvorligere fan vorde holdet, saa haver Stiftbefalingsmanden saavel vedkommende Magistratspersoner i Kjøbstæderne, som anden Øvrigheds og Rettensbetjente paa Landet at fundgjøre, at, naar dem forekommer et saadant Tingss vidne, som enten er over Fjerding-Aar, eller bliver brugt uden for det Amt, hvor Ildebranden havde været, de da lader Personen, som dermed gaaer omkring, holde an, og ham med Tingsvidnet forsende til den Amtmand, af Hvilken det var paaskrevet, for derefter at tiltales til vede børlig Strafs Lidelse. 23 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands-Stift), ang. den Svenske Commissaire og Postmester Grills Værneting, m. v. (z). Gr. 1) Grill var indstævnet, fordi han havde ladet falde Beskyldnings Ord mod Magistraten i Helsingeer, da de lob ham fræve Byat af hans Eiendoms Grund; men han viss de hverken comparere for Retten, ei be"ce anbere Domm:ns Forkyndelse. 2) Da een af bons golf, navnlig A. Schmidt, var indvarslet til at aflæege Bidne i Byens Politieret, men ei mødte, ng 2 Kaldsmænd derpaa indfandt sig i Grills Huus, at forkynde Schmidt Rettens Kjendelse angaaende de ham for udeblivelse idemte Beder, m. v., er bemeldte 2 Rettesmænd af en Grills Skriver, navnlig Zelling, i Grills Overværelse baanligen blevne udstedte, ferit af Contoiret, og siden ud paa Gaden, hvorefter Schmidt er domt i Faldsmaalsboder. Commissair og Postmester Grill bør in caufis debiti contractus injuriarum og deslige Sager, som ikke ans gaae bans Embede, men alene hans Person, og hans i Kongens Lande havende Eiendomme, ligesom hans Formand, fortere under den Jurisdiction, han boer og opholder sig udi; og Landfiscalen al paa lovlig Maade til (z) See Rescr. 12 Novbr. 1745, samt 8 og 13 April 1771. tiltale Schmidt for hans Medtvillighed i at aflæage sit 23 Aug. Bione, samt Zelling for hans Forhold imod Kalds mændene. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 23 Aug. ang. Brotold at maa oppebares ved en Bro over Drkedals: Elv. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 23 Aug. lands Stift), ang. at det ikke maa være Valbyerne tillade, paa Landet at opfjobe raae Huder og Skind, for samme igjen at falholde. (Saasom Walbygaard og Huusmænd, som under 11te Jul 1721 have erholdet Killadelse, at opfiobe udi Sjelland, af Laudets Producter, saavidt de paa egne hefte og Vogne tunne frem fore, for faadant i Kjobenhavn paa Torves igjen at udfælge, formene, at raa Huder og Skind ere og af de Producter, som dem er tilladt at optjobe; men Haandverkerne overalt i Kjøbstæderne ere af de Tanker, at Balbyerne ere ikke berettigede, at opfiebe rag huber og Skind paa Landet, saasom det er stridende unod Forordn. af 25de Aug. 1741, men at den dem givne Frihed alene ertenderer sig paa devare, saafo Smer, Gron, smade Creature, nemlig hens, Ender, Gjæs og desliae, faa og g med videre saadant, samt aäe Slags Fiær: hvilket har anledicet Etiftbefal. at udbede Re solution, hvorledes det dermed herefter skal forholdes.) Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. at de Boger, 23 Aug. som blive trykte i Aalborg, skulle censureres, de Theo logiske af Biskopen, og de Philologiske, Kritiske og Historiske of Rector Schola (a). Kammer: Ordre, ang. Tobak c. (b). not 31 Aug. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), 2 Sept. ang. at, naar Catechet Embedet ved den Danske Garnisons Menighed i Kjøbenhavn bliver vacant, skal det Biskopen af Garnisonspræsten ber fjendtgjøres, da Biskopen haver at melde Vacancen i (a) See Rescr. 9 Jan. 1767 08 14 Septbr. 1770. (b) See 17 Aug. 1745. 100 det 2 Sept. Det Danske Cancellie, faa og tillige at foreslage 2 eller 3 Sept. 9 Sept. 15 Sept. dertil (c) paa samme Vilkaar, som forrige Catechet har været beskikket, nemlig at tjene uden Løn, for Befor dring efter 2 Har. C3 Anledning af, at en Studiofus faate om bemeldte Catebet Embede, der vel var ledig, men Bacancen af Biskopen indberettet, fiden den var ham ubefiendt.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Sjellands Stift), hvorved det imellem de 2 Pastores til Storemagleby. Menighed paa Amager om Præsteboligen Grønnegaard oprettede Forliig approberes (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne), ang. at i de Districter, hvor vægsygdommen grasserer, maa, naar Kornet er indhøstet, ingen Gjerder, Ind hegninger eller Leder under vedbørlig Straf ope tages (e). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Sjellands: Stift), ang. Bortsælgelse af Noeskilde Domkirkes Begravelser, og Ap probation paa et Reglement (f) for Begravelserne i Kirken og paa Kirkegaardene, samt de derved følgende Udgister til Skolen og Blokkeren, hvorved Taxten paa Begravelserne er bleven modereret. (Saasom den befalede Commisfien (g), til at indkalde Vedkommende, som tilegne sig Ret til nogen af disse Begravelser, og ber efter at paademme, brad enten lige Begravelser til Kirken burde være forfalden, formedet Eiernes Ideblivelse med Bea taling (c) Cfr. Rescr. 20. Martii 1739 (d) Cfr. Rescr. 31 Juli 1744. (e) See Plac. 21 Octobr. 1785. (f) See næfffetgende. (g) Anordnet den 18de Deebr 1739, fordi Kirken (ligesom da Commission den 30 Decbr. 1684 blev befalet) var, formedelft Reparationer kommen i Gield, oo ci i mange Mar bavde updt noget af endeel private Begravelser.) taling af Kirkens Rettigheder, eller bvad saadanne Eiere til 15 Sept. Kirken blive foldige, nu har faldfert fin Forretning.) Reglement for Noeskilde Domkirkes Bes 15 Sept. gravelser, og de derved følgende Omkostninger til Skolen, Cantor og Klokkeren. §. 2. §. 3. Hvo som vil tilkjobe sig nogen af de murede Begras §. 1. velser i Kirken, som Kirken fely eier, er bjemfalden, eller berefter fan bjemfalde, skal betale derfor efter Stes dets Beleilighed og Gravens Størrelse i cen Sum, saa meget som hvert Liig er anfat for, der kan rummes i Graven, da han derpaa faaer Skjøde,, og har paa sams, me Begravelse Eiendom, som bliver bestandig og urygge lig, samt af Birken vedligeholdes, naar Eieren ikkun tager i Agr, inden 20 Aar, i hvilke intet Liig i Graven er nedsat, at fornye fin Eiendom med en Kjendelse, faameget som, for et voren Liig at nedsætte, skulde bes tales; thi, hvis intet Liig i 20 Aar nedsættes, og ingen Kjendelse til Kirkens Berge, som det til Kirkens Forsvar anmelder, inden det 2ode Aars Forløb betales mod Værs gens Qvittering, da bliver samme Begravelse Kirken derved hjemfalden. Foruden den ferste Kiøbesumma bes tales for hver gang, Graven aabnes, til at nedsætte Liig, for et vorent Liig over 15 Aar Halvparten af det, som et Liig er taxeret for i Kjøbet, og for et mindre Liig Deel af det et vorent Liig i Kjøbesummen er careret for. Vil nogen, som fieber et Begravelse, være aldeles fri §. 5.2 for den Fornyelse, efter 20 Aars Forlab, i hvilket intet Liig er nedsat, og vil have sit tilfjohte Begravelse, til Eiendom, saa længe Kirken staaer, og det aldrig kan Hjemfalde, og stedse staae urørt, dog holdes vedlige af Kirken, da maa det og skee, og det samme i Skjødet indføres; men da betaler han den hele Begravelsess Summa Deel høiere end ellers: men hver gang Liig

  1. 3

ned §. 4. 5. 7. 15 Sept. nedsættes i saadan Grav, betales ligefuldt efter 4de S. §. 6. for hvilken Udgivt ingen skal være fri. Vil nogen ikke tilkjøbe sig et Eiendoms Begravelse, men begjerer at be grave et Liig i Kirkens Eiendoms murede Begra velser, da betaler han Deel mere for et vorent Liig, over 15 Aar end den Taxt et Liigs Plads er taxeref for, om Begravelset skulde kjøbes; og for et mindre Liig under 15 Aar Deel mindre end et vorent Liigs Taxt, om Be gravelset fulde fjobes; og da bliver saadant Liig franende urørt i 20 Aar, hvad heller Kirken i den Tio skulde sælge Begravelset, eller ikke; men efter 20 Aar har Kirken eller den, som da eier Begravelset, Magt til at nedgrave, eller senke Liiget ned i Jorden i samme Grav. Er muret Begravelse i Choret og runden om Choret, saa og paa det store Kirkegulv lige for Choret ned til den store Gang, taxeres til forste Kjøb a 36 Rdlr. for hvert Liig, som derudi kan stane, Liiget beregnet til 13 Qvers toer i Længden og 6 Qvarteer i Breden. Et muret Bes gravelse i den store Tvergang, ved den store Kirkeder, item i den søndre og nordre Gang taxeres til første Kieb a 20 Rdlr. for hvert Liig, som derudi kan faae Plads, efter ommeldte Maal. Men de, som forhen have kjøbt Begravelser af Kirken, og derpaa have Skjøder, eller de, som nu ved forberørte Commissions Dom ere tilkjendte Arve-Begravelser, de betale overalt i Kirken, hvor deres Begravelser findes, efter Anordn. §. 10. af 9de febr. 1676. For Vinduer eller Lufthulleri Muren at bryde, naar det fan free Kirken uden fade maa efter Stedets Leilighed af Kirkens Forsvar æstimeres, og derfor betales, som derom fan accorderes: og, hvor nogen vil gjøre Trapper ned til sit Begravelse, betales derfor efter Alnemaal, ligesom til første Kjøb betales for et Liigs Stør else; ligeledes for Epitaphium at op satte, accorderes med Kirkens Forsvar efter ders Stør: §. 8. $19.2 relse 15 Sept. §. II. relse va Sted to Leilighed. Ingen nyder nogen fri Be gravelse i de murede Graver, og ingen anden end Birkens og Skolens Betjente, for deres Personer alene nyder fri Begravelse i Kirken, dog ikkun at nedsættes i Jorden i umuret Begravelse. Begjerer nogen S. 13. at indsatte et Liig pad kort Tid i Kirkens muredé Begravelser, for siden at fores bort og andensteds for flyttes, da betales til Kirken ligefameget som ellers efter Stedets Taxt skulde betales, naar Liiget fulde blive staaende; men, naar Lüget flyttes derfra inden Aar, da giver Kirken den halve Deel af de betalte Penge til bage. Hvo som vil tilkjobe sig et Eiendoms umuret d. 13. Begravelse i Kirken, betaler derfor, i og bag Choret runden om, og i den store Gang paa det store Kirkegulv efter Stedets Stortelse, som han vil kjøbe, for saamange vorne Liig, som deri kan staae efter forbemeldte Maal 20 Rdlr.; og har da Frihed til, sit Begravelsested at udmerke, uden videre Betaling til Kirken, at lade derpaa lægge Liigsteen eller Ramme, dog paa sin egen Bekost ning; og hver gang saadan Grav aabnes, betales for et vorent Liig 8 Relr., for et mindre Liig 4 Rdlr.: men i Tvergangen, saa og den sondre og nordre Gang og Vaabenhusene, foster til første Kjob et Begravelsested i Proportion af hver vorent Liig 15 Rdlr., og hver gang Graven aabnes til Liigs Medsættelse, betales paa disse Steder for et vorent Liig 6 Rdlr., og for et mindre 3 Rdlr. Deslige umurede Eiendoms Begravelser skal §. 14. ligesaavel som de Murede fornyes inden 20 Aar, i hvilke inter Liig i dem er nedsat, thi ellers hjemfalde de til Kirken; og give til Fornyelse eller Kjendelse saameget, som for et vorent Liigs Nedsættelse efter Stedets Leilighed burde betales. De, som ikke agte at fjøbe noget vist §. 15. Sted i Kirken til Eiendoms Begravelse for sig og deres Familie, men alene begjere at nedsætte et Liig, de bes 4 tale S. 16. §. 17. 15 Sept. tale for et sorent Liig at nedsætte i Riefens umurede Ber gravelser ligesaameget som et Liig er taxeret for i første Kjøb, nemlig 20 Rdlr. eller 15 Rdlr. Pan Doms Kirkegaarden betales for Jorden til et vorent Liig over 15 Aar 1 Rdir. 4 Mt., for mindre Liig 1 Rolt., og for simaa Born eil 4de Aar 3 Mt.; paa Graabrødres Kirkegaard for et Liia over 15 Aar 1 Rdlr. 4 E., derunder 1 Rdlr., et Barn 3 Mf., af dem, som har nogen Formue, men af mindre Sormuende et vorent Liig 1 Rdlr., et mindre 3 Me, et Barn I mf. 8 Sf. De, som have Magistratens Attest, at de ere aldeles fats tige og uformuende, samt Almisse: Lemmer, nyde fri Jord paa Graabrødre: Kirkegaard, men paa Domkirkens ingen, uden Garnisonen efter Sædvane paa den nordre Side. Til den latinske Stole skal ber tales for et Liig, som begraves i Domkirken, dens Cas peller, murede eller umurede Begravelser, hvad heller der synges eller ei, for et Liig over 15 War 6 Rdlr., yngre 4 Rdlr., og Børn til 4 ar 3 Rdlr.; for Liig, som begraves paa Domkirkegaarden, for et Liig over 15 Aar 5 M., derunder 3 Mt., for Børn 1 Mt. 8 Sf.: ligesaa for de Formuerde, som begraves i Graabrødres Kirkegaard; men for de mindre Formuende, for et vorent Liig 3 Mf., et mindre 2 Mk., Barn I RE. De, som faae fri Jord, betale intet til Skolen. Der foruden maa Cantor Schola nyde for hvert Liig, som begraves i Domfirfen, over 15 Aar 1 Rdlr. ' men ders under 4 f.; og, naar der synges over Liig, som bes graves paa Kirkegaarden, nyder han 4 k., eller, om de ere uformuende, da) 2 Mk. Og maa Klokkeren ingen Grav lade aabne, førend Rectors Seddel frems vises, at Skolen saaledes er betalt. Begjeres Ringen for Liig, betales for den store Kloffe 8 Rdlr., for de andre 4 Kloffer 2, Solr., for de 2 Sognefloffer §. 18. aleue alene I Refr. 2 Mf., for Spiirflofferne alene 4 Mr.; 15 Sept. af hvilke Penge Kirken nyder det Halve, og Klokke ren, som Ringningen besørger, det andet Halve. Dog §. 19. maa ei ringes længere eller andre Tider, end Loven og Forordninger tillade. For Grave at lade grave paad50ee Domkirkegaarden faaer Klofferen om Sommeren for et Liig over 15 Aar 4 Mf., for et mindre Liig 3 ME., for Børn til 4 Nar Mk., og om vinteren en Fjerdes 7 part mere. Paa Graabrødre Kirkegaard betales Byens Vægtere for et Liig over 15 Mar 2 Mk. 8 St., et mindre Liig 1 Mf. 12 Sf., er Barn under 4 Aar I Mf.; hvoraf Blokkeren nyder en Fierdepart, og de som grave, Reften. De, som faae fri Jord formedelst Fattigdom, skaffe selv nogen til at grave Graven, eller betale blot Arbeidet, det taaleligste skee fan; ellers betales Arbeidet af de Fattiges Penge. Herforuden nys der Klokkeren for Opvartning ved Lligbegængelse, og for Liigberen at lade henbære, af den, som begraves i Kirken, efter egen Discretion, men af andre, som bes graves paa Kirkegaarden, for et vorent Liig 2 Mt., et mindre Liig 1 Mk. Rescr. (til Politieretten i Bergen), ang. at 1 Oabr. denne Ret maa, isteden for om Manddagen, efterdags hver Onsdag formiddag holdes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 22 Odbr. over Sjellands Stift), ang. af hvem Klokkeren til St. Petrifirke i Slagelse beskikkes. Gr. Efterat Kongen, da Biskopen bar, indberettet,' at Klokkeren var dod, og at Kirkens Inspecteurer havde til Ems bedet forefladet Studiof. Egler, den 28 de Maii a. c. har rescriberet Biskopen, at Lyndberg, som har havt Erpectance og Kongelig Confirmation, men var bekjendt for et flent Gea myr, Hrolighed og Opsætfiabed, fulde levere Bocation og Confirmation tilbage, bar Ogler til Confirmation indleveret den ham af Biskopen meddcette Confirmation. € 5 For 22 Octbr. 22 Qabr. BO 22 Oabr,

For denne gang forbliver det ved den af Biskopen ud givne Vocation, paa hvilken under denne Dags Dato er meddeelt Confirmation; men i Fremtiden kan det skce cons junctim med Stiftbefalingsmanden. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus: Stift), ang. at ingen i dette Stift maa lade Tiggebreve eller Boger omgaac. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at det er bleven meget al mindelig, at En og Anden af alle Slags Stænder, saavel Mænd som vinder, der tilforn har været i saadanne Om fændigheder, at Mændene enten bar havt Embeder, hvoraf de bar fundet leve, eller og siddet ved en god Handel og Næring, men formedelft deres liderlige og roggeslose Levnet, saavelsom deres overdaadige Levemaade, bar fat, deres Mid Ler overtor, njore en Sædvane af, naar de ere komne til aaters, uden Kongelig Tiladeffe og Durighedens Foreviden de, naar de, under Vaafkud at fege Subfiftence og levebrød, henreise eller flytte fra det ene Sted til det andet, at bebyrde Bublicum, enten ved Tiggebreve eller selv indrettede Bøger, som de paa det Sted, hvorfra de foregive at ville flytte, lade ombære, og hvori saadanne Mennesters Slest eller an dre Benner proforina indtegne fia til nogen Gave, for ders ved at persvadere fromme og goddadige Mennesker, at give dem noget. Som flige Tiggebreve og omgaaende Boger ikke fan anfees for andet end Betterie, hvilket aldeles er fors buden: faa befales, At ingen i Aggershuus Stift maa understaae sig, des lige Tiggebreve eller Bøger at lade omgaae, under hvad Prætert dermed maatte forevendes, og det under Straf af Tugthuset, saafremt nogen med saadane Tigges breve eller Bøger skulde antræffes, hvilket Stiftbefalingss manden ved trykte Placater haver at lade bekjendtgjøre. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers huus Stift), ang. at alle i Christiania skal soare Byskat og Indqvartering. Gr. J Aufedning af Resol. under 13 de Maii 1743, ang. at inden Aggersbuns Faining fulde opbygges Beraquer fer den Christiania liggende Garnison, paa det Indvaanerne for Judquarteringen in, Natura, med 1000 Reirs aaring Betaling til Baraquern s Reparation og underholdning, funde funde være befriede, med videre, bar Stiftbefal. refereret, 22 Octbr. at det fader sig anfee, at endnu 2 a 3 Aars Tid vil meds gade, forinden de behevende Baraquer aldeles vil blive fær dige, og med fornødne Sengeklæder forinnede, saaledes at Garnifenen i samme fan indflytte, hvorimod Befoæringerne fra Indvnanerne over Indqvarteringens ulige Ligning daalig continuerer, i det en stor Deel af dem aldeles ere befriede, andre derimod, ja rince og fattige golf, belagt over Evne, Boilket imellem Magifraten og Borgerskabet, ja og imellem Borderskabet indbyrdes, foraarfager Fortrydelse og Jalousie; derfore han indstiller, oin Kongen ikke vil befale, at ingen af Byens Indvaanere skal være befriede for Indqvartering. Alle Byens Indvaanere, det være sig Magistrat, Præster, Stads Officerer eller andre (h), som enten selv beboe deres eiende Gaarde, eller dem til andre bortlete, sulle contribuere til at svare Byskat og Indqvartering, og ingen, under hvad Prætert det være. funde, derfor være befriede, undtagen Privilegerede og de som med Kongelig expresse Benaading ere forsynes de, hvilke Benaadinger. dog et bør ertenberes videre end til de Gaarde, som saadanne privilegerede og benaadede Personer beboe, og ikke til flere Gaarde og Eiendomme i Byen, om de nogen fulde være eiende, som lige med an yen, om de dre bør svares af. Resolution, at Indbyggerne paa Sano, som ville 27 Octbr. ægte deres Beslægtede i tredie Led, og derom anholde, skal derpaa nyde Kongelig Bevilgning gratis (i). dro Rescript, ang. Steengierders Setning, Jord, 28 Octbr. grooters Gravning, og Piles Plantning paa de Kongl. Godser i Sjelland, Falster (k) og Møen (1). Rescr. (h) See Rescr. 7 Jan. 747, 8 Junii 1759, 23. Decbr. 1768, 23 Julii 1774, 11 Septbr. 1776, 11 Febr. 1785 og 9 Juni 1775. (i) See Bevilgn. 29 Octobr. 1777. (k) See Skriv. 20 Decbr. 1766. (1) Findes i Rothes feripter I. 513 men opbrvet ved Forordn. 18 April 1781, fee sammes Præm.ffer saavel. som §. 3 og 68. 29 Obr. 29 Obr. 5 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Siel lands: Stift), ang. at Magistraten i Hel fingeer ei maa udgive Breve til Frihed fra Byens Bestillinger. Gr. D. V. euhaus af helsingeer bar andraget, at ban blandt andre Brens og Kirkens Betjeninger har tilsidik i næstafvigte 3 Haringer forellanet Bergemaalet for St. Olai Kirke i bemeldte Delfindeer, oa for samme aflagt tilborlig Rede og Rigtiabed; oa, da Magistraten sammeftede bar, for ikke at fee bans Negoce ved slige personelle Tonger eller Byens Beftinuer undertroffet, meddelet ham saadan Fri bed, at han, for alle Byens Bestillinger herefter at forestaae, Fulde være befriet, saa har han paa samme udbedet sig Confirmation Den af bemeldte Teuhaus i saa Maade gjorte Ane fogning fan ikke accorderes. Og befales derhos hermed, at Stiftbefalingsmanden forbyder Magistraten i for nævnte Helsingøer, herefter ifte til nogen at udgive bes lige frihedsbreve, hvilke Kongen Selv vil have Sig reserveret. Resolution, om Dragonheftes Skjæring i Norge (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biffo perne i Norge), ang. at de virkelig enrollerede National: Dragoner og Soldater i Norge skulle herefter være befriede for at betale nogen vis aarlig Contingent til de Fattige (saasom nationale Regimenter svare aarlig til det Norske Krigshospital) (n); men ders imod være pligtige, deres Andeel til Skolekasserne at erlægge, efterdi dog deres Børn i deres Christendom nyde Behøvende Underviisning. (m) See og Rescr. 25 Novbr. 1768, 5. 3. Rescr. (n) See Anordn. (i Rescr.) 29 Aug 1755, Cap. 3, S. 5, fatut Rescr. 27 Febr. 1761, eg 22 Decbr. 1786, S. 13. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Tronds 5 Novbr. hjems: Stift), ang. hvorledes Disputer i Laugene udi detre Stift skal afgjøres (o). Gr. Stiftbefal. har indberettet, at Skræderne i Trond hiem have ladet ham foredrage adskillige Disputer, som i des res Laug var forefalden i nogle ar, og tillige paaanket de af vedkommende Magistrat i deres Laugs Samlinger givne Decisioner, ja og dermed gaaet saavidt, at Sagen var dragen under proces, bet ban bog, til ufornødne !!dgivter paa begge Sider at spare, for den gang uden videre kovmaal bar faaet bilagt; boilket bar anlediget bam til at uebede, at det i Denfcende til flige Laugstviligbeder maatte i Trondhjems Suit forholdes paa samme Maade, som det ved Rescript af 11te Dicbr. 1733 er befalet, at fulle forboldes med alle de Evigheder, som i Kjøbstæderne udi Aggershuus. Stift imellem Laugene forefaldte. De Disputer, som saaledes i Kjøbstæderne udi Trends hjems Stift kan forefalde udi Laugene, enten imellem Laugsmesterne indbyrdes eller imellem Mesterne og Svendene, skulle, ligesom i Christiania er introduceret, efter Laugsartiklene, Loven og Forordninger, afgjøres ved Bisiddernes Decisioner og Kjendelser, uden derfor at Fulle indvikles i Processer og Vidtløftigheder; men hvis som i saa Maader af Bifidderne decideres, skal, inden næstpaafølgende Dag gaaer til Ende, uden videre Dom exeqveres: dog at de, som med Bisiddernes Decifioner kunde formene sig brøstholdne, maa, istedet for at ruis nere sig selv og andre ved Processer, andrage Sagen for Stiftbefalingsmanden, og han have Wagt, efter noieste Undersøgning og befindende Beskaffenhed, enten at approbere Magistratens Decisioner, eller samme at til sidesætte, paa det at Vedkommende kan skee Lige og Ret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus. 5 Novbr. Stift), ang. at lade gjøre Anstalt, at nye Proviants eller (o) See Instr. 9 Decbr. 1746, S. 14, og Rescr. 23 Sept. .81763. 5 Novbr. eller Rodesække ved det første Smaalehnske as tional Infanterie Regiment vorde af Lægderne anskaffede. 5 Novbr. 12 Novbr. 12 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondbjem), det samme, saavidt det tredie Trondhjemske Tationals Infanteries Regimente angaaer. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands:Stift), ang. indtil videre at indeholde med. Bekjendtgjørelsen af Resciptet under 23de Aug. sidstleden om den Svenske Commissaire; dog efter nogen Tids Forløb at gjøre Eve indring, om ingen Ordre indløber. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. de Kongelige Staldfolkes og Hofbetjentes Recognition til Postkassen, og Pension deraf for deres Enker (P). Gr. Af Generalpost Amtets Memorial bar Kongen med Behag fornummen, at Overfaldmesteren, efterat Rescr. af 13de Aug. 1745 cr bam bleven bekjendegjort, har derpaa ved Skrivelse af 15de Septbr. nærefter ikke alene afleveret den i Staldkassen da værende Contant. Beholdning af 400 Rdir., men endog givet Generalpot Amtet tilkjende, at han, for videre at soulagere pfaffen i udgivteine af Pensionerne i Fremtiden, havde skeet det derhen bragt, at alle de i Kongens Staldi Livree, som ere givte, og ikke den anbefalede Recognition have ertagt, havde vedtaget, famine Genant ligeledes at svare, nemlig be af Selv Livreet 20 Rd., og de af Silfe Livrect 10 Rdlr, som bliver 620 Mdir., ders af allerede 355 Moir. ere betalte, og de ovrige 265 Rdlr. til foreflaaende Moaar indfoume, som saaledes fan blive et Raaende Fond af 1000 Rdlr., der paa Reute kan udsættes, og Renten da tilligemed den faaende Afgivt, som de Kongl. Staldfolk svare, og ellers betale, naar de i Egteskab sig begive, formenes at ville aarlig rendere omtrent 300 Rdlr. og saaledes at kunne blive tilstrækkelig for General Postkassen, for deraf at kunne fournere de Staldfolkenes Enker bevilgede Penfioner, m. v. Derbes bar Generalposts Antet forestillet, at, da tongen bar besitget, at efterfølgende Sine Slotss Officiantere og Betjente og deres Enker ved paakommende Forandringer og Dedsfald med Vension maa benaades saa Tedes: 1) at 12 Softrompetere og en Pouker, imod at eas hver (P) See Rescr. 3 Decbr. 1745 og Plac. 29 Septbr. 1786. hver af dem aarlig til Postkassen betaler 2 Rdlr., deres Ens 12 Novbr. fer maatte igien aarlig nyde so Rdlr; 2) at efterffrevne Betjente, ved Christianborg Slot, en Veedfoged, 4 Væg tere, en Portner og 26 Arbeidskarle, imod aarlig at svare Recognition 1 Rdir. 2 Mif., at de, eller deres Enter, maatte hver nude aarlia Pension 40 Rdlr., og desuden 20 a 16 Rdlr. til Begravelse; ligeledes en Borgerstue Svend, 4 Suusgeraadskarle, 3 Sveitsere og en saa faldet Por teur ved det Roeskilde Vand, naar de betale hver aarlig 2 Rdlr., de, eller deres Enker, hver igjen at ffulle node i aarlig Pension 54 Rdlr, og til Begravelses Hjelp 30 a 24 Rdlr.; 3) at ved Kronprindsens Sof, i Suusgeraads. Karl, 2 Sveitsere, 1 Borgerstue Svend, I porteur ved der Roeskilde Vand og 6. Arbeidskarle, imod at hver betaler til Generals Votkassen aarlig 2 Noir. og 2 Sidir., de og deres Enker at nude 40 og 54 Rdlr., samt til Begravels fes Difoftninger 20 til 16, og 30 til 24 Rdlr.; 4) desliges fte, at ved Kronprindsens Palais 2 Vægtere, 2 Arbeids Parle, og en porteur ved Hertugens af Durtenbergs Refle desce, imod hver aarlig til Vofkaffen at criægge 2 Sidle., de og deres Enker igjen at node i aarlig Pension 40 Rdlr. samt til Begravelses. Omkosining 20 og 16 Rdlr.: om der da ikke i Henseende til ovenmeldte Personer, dem Gene ralpost. Amtet tildeels formener at bave bedre Wilfaar i deres havende Betjeninger end de Kongl. Staldbetjente, som i Re cognition maa erlægge 20 a 10 Rdlr., naar de ere givte, eller i Ægteskab ville indtræde, og dog ikke nyde noget til de res Begravelser, maatte forholdes paa lige Maade, som med Staldbetjentene, saa at de, som skal unde 40 Rdlr. i Wension, naar de enten allerede ere givte, eller berefter sig i Egteskabet begive, fulle, liaefom Staldfolkene i Silkes Pivreet, give en Kiendelse til General Postfaffen, hver af 100 Rdlr., og de, som fulle nyde 50 og 54 Rdlr. aarlig Pension, ligesom de af Sold Livreet Staldene, bver 20 Rdlr.; samt at disse Penge maatte komme Generalposts Kassen tilgode, efterdi det befindes, at de Pensioner, som deraf til benævnte Hefbetiente nu udredes, ere allerede, om trent efter 3 Aars Forleb, overtegen den af dem erlagde aarlig Afgivt med 367 Rdlr. 53 St., og følgelig, ligesom Vensionerne blive flere, Vofkaffen i Fremtiden meget vil chargeres og blive medtaget: desaarsag Generalpost. Amtet endog ydermere indstiller, at, da det baade formodes, som forben er meldt, at deres Wilfaar ere bedre end Staldbe tjentenes, for hvem ei noget til Begravelses: Omkostninger er bevilget, faa og formenes, at disses Enker ved den dem bevisende Kongelige Maade, at de frar ved forefaldende Dedsfald kan træde til saa anfeelige Penfioner, funde nok være i Stand, deres afdøde Mænds Begravelse selv at bes fofte; om da ikke de til Begravelse Omkostninger hidtil forundte Penge maatte herefter cessere. Med 12 Novbr. 26 Novbr. 26 Novbr. Med disse Hofbetjente skal forholdes paa samme Maar de som med Staldfolkene; hvorom Generalpost Amtet til Overhofmarchallen saavelsom til Overkæmmereren hos Kronprindsen behøvende Efterretning og Notice. Haver at give. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjanfand), ang. at under de 3 Rdlr., som for Erpes ditionen af et Soepas og Certificats, efter Rescr. af 12te Febr. 1745 skal betales, er tillige forstaaet og inds begreben den ene Rigsdaler, som til Magistraten for Raadstueseglet bør erlægges (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. ac de, som ikke tage Soepas paa deres Stibe, ei fan venté at blive reclameret; og at brugte Soepasser skal tils bageleveres, forend nye meddeles. Gr. Endeel Stibsredere og Negotierende i Norge lade des res tilberende Skibe udgaae og icile til fremmede Steder, uden at fee sig, til deres egen Sitterbed og desmere Trog hed i nærværende udenlandske Krigs Coniuncturer og Troubler, med Kongelig Soepas og Salvo Conducto forsynet; og andre Megorierende, naar de til en Reise bave taget Soepas, efter saadan fuldendte Reise ei tilbagelevere det dem til famine Reis ses ubchindret Fortsættelse meddeelte Was og Raadjue Attest, mueligens i den anke, oftere end til een Reise at kunne og ville betjene. De, som selv vil hazardere deres Skibe og Gods, og uden Soepas udfeile til fremmede Steder, fan ikke vente sig nogen Assistence af Kongen til at reclamere des res Skibe og Gods, ifald samme of Kapere skulde blive opbragt, eller anden Uleilighed tilfeier. Og, som der ei maa gjøres flere end een Reise med eet Soepas, saa haver Stiftbefal. at foranstalte, at ingen Skipper, som til forn har havt Pas, og dermed een gang fuldendt sin Reise, vorder meddeelt et nyt Soepas, ferend han det forrige (q) See Rescr. 15 Julii 1746 og 25 Junii 1756. forrige Svepas til vedkommende Øvrighed har fra sig leve: 26 Novb. ret, hvilket han, under vedbørlig Straf og Tiltale skal være pligtig at efterkomme (r).

    • Patent (s), hvorved 1) de samtlige i Konge 29 Novbr.

lig Tjeneste nu staaende og herefter kommende Regiments og Garnisons Auditeurer forundes Rang i Gang og Sæde, de Første lige ved Seconds Lieutenanterne af de Regimenter eller Corps, hvorved de, som Auditeurer ere staaende, og de Sidste med Seconds Lieutenanterne af Infanteriet, alt, efter enhvers Fores stillings Ordres Dato (t); og 2) vil Kongen og frems deles være betænkt, bemeldte Auditeurer, naar de nogle Har have forestaaet deres Charger, som de ber, med Civil Betjeninger, hvorved der kan være bedre udkomme, ester Enhvers derom gjørende Ansøgning, at aflægge. (1) For at sætte auditeurerne ved Militair. Etaten i den Anseelse, som deres Charger det med sig fore: 2) paa det man herefter deffo lettere kan faae gode Subjecta til saadanme Embeder.) Rescr. (til Biskoperne i Danmark, og No. 3 Decbr. tits til Generalkirke-Inspectionscollegium), ang. at, hvor en Præst bar 3 Kirker, skal der være Messefald i den ene (u). Gr. Da Kongen har taget i Betragtning, hvor vanskelig og næsten umulig der skal være for de Præster pag landet, der have 3 Sogne og Kirker, paa alle Son og Helligedage forsvarligen at forrette Gudstjeneste i alle 3 Kirker; det og ikke ftal medføre liden Besværing for den Menighed, i hvis Kirke paa Son og Helligedage fidt bliver holden Gudstjenes fte, allerbelt om Vinteren, naar Beiene oftest ere onde, og Dagene forte: saa er funden for godt, 2¢ (s) See Forordn. 30 Julii 1756, s. 14, og Meser. 14 Febr. 1781. (s) Af Rothes Rescripter I. 721. (+) See Vat. 18 Octobr. 1747. (u) Cfr. 21 Novbr. 1738, §.. I. IV. Deel. 2 Bind. 3 Decbr, 3 Decbr, At ingen Præst i det Biskopen anbetroede Stift here efter skal have 3 Prædikener om Dagen, men, hvor Præsten har 3 Sogne og Kirfer, der skal altid i den ene of Kirkerne være Messefald, det er, ingen Tjeneste der forrettes, da sammes Menighed i saa Fald alternatim skal søge den nærmeste Kirke, med mindre der ved saadanne Præstekald ere 2 Præster, da Gudstjeneste i slige Præstes fald, herefter som tilforn, i alle 3 Kirker hver Son og Helligdag skal forrettes. Og haver Præsterne i de Kald, hvor de bave 3 Kirker, hver gang af prædike. stolen at tilkjendegive Menigheden, i hvilken Kirke den næstfølgende Son eller Helligdag bliver Messefald, og til hvilken Kirke, som altid skal være den nærmeste ved den, i hvilken der er Messefald, efter den her anbefalede Alternation, Menigheden kan indfinde sig, for at hore Gads Ord. Rescr. (til Generalpost-Amtet), ang. at ingen Begravelsespenge af Postkassen betales til Hofbetjentene, m. v. om deres Recognition til same me Kasse (v). Gr. Da Generalpost Amtet for nogen Tid fiden havde indnivet Forestilling, betreffende de Perfoner ved Christiansborg. Slot og Kronprindsens Palais, som nyde Pension af Genes ralpost Kassen, oa derudi proponeret, at samme Personer maotte, ligesom Staldfolkene, være pligtige, til bemeldte Kasse at give en Recognition af 10 a 20 Rdlr., samt efter. dags ei have noget mere af samme Kasse til Begravelsess Bekostning at forvente, bar Overhofmarchalen, efter Kon gelig Resolution, givet Generalpost Amtet tilfjende, at Bes gravelsespenge fra den Tid af ganske og aldeles fulle ceffere, saavelsom og at de herefterdags tilkommende Slots og Walaisbetjente, foruden det aarlige Indskud, skulle betale en Recognition af 10 a 20 Rdlr., men at derimod alle de Be tiente, som allerede ved General Pofikaffen vare annoterede, os dertil have contribueret, fulle, for flig Recognition at betale, ganske og aldeles være fritaane. Men, som Gene ralpost Amtet derefter under 2 3de Novbr. fidftafvigt har be kjendtgiort Overhofmarchalen en anden Kongelig til det er (v) Cfr. Plac. 29 Septbr. 1786. gangne ganane Resolution, som befalede, at oaina de ved poffaffen 3 Decbr. allerede annoterede Betjente skulle betale den ommeldte Recoenition, og ellers Alting forboldes efter dets Forefilling: faa baver Overbofmarchalen atter derom hod Kongen gjort Forespørgsel. Det skal have sit forblivende ved den Resolution, som Overhofmarchalen Generalpest Amtet under den 10de Novbr. fidftafvigt har tilkiendegivet, nemlig at de omskrevne Begravelsespenge fra nu af ganske og aldeles stal ceffere, og for Ingen efterdags mere betales. Jliges maade vil Kongen, at enhver efterdags tilkommende Borgerstue. Svend, Huusgeraadskarl, Sveitser, vg Vandporteur skal være og blive tilholdt, om han er giot, eller sig i Ægteskab begiver, til Generalpost Kassen at betale en Recognition of 20 Rdlr. Courant; og enhver Veedfoged, Vægter, Portner og Arbeidss Farl, som ligeledes efterdags tilkommer, paa selv samme Maade, em han er givt, eller sig i Ægteskab indlader, være forbunden, at betale til Postkassen en Recognition af 10 Rdlr. Courant: hvilket Slotsfogden, ligesom alt andet, som denne Sag er angaaende, skal besørge: men alle de af foranførte Betjente, som allerede ved Ge neral Postkassen ere annorerede, og dertil allerede indrif Datum have contribueret, skal, for deslige Recognitioner at betale, være fritagne. Rescr. (til Biskopen i Viborg), ang. at Hind: 3 Decbr. borg og Rodding Herreder i Saling under. sen, og erre og Torre Herreder under een Provst herefter skal være tilsammenlagde. (Saasom disse Herreder saaledes for bave været samlede, og fiden igjen ad filte, men Biskopen ikke funde faae duelige Proviler, fordi de ere kun 4 til's Præster i hvert Herred; og da Kaldene ligge binan den nær.) Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 10 Decbr. ang. at ugivte Officeertjenere fritages fra Straf for første Leiermaal. 12 Gr. 10 Decbr. 13 Deebr. dost Gr. Fra adskillige Steder er Tid efter anden indkommen Forespørgsel om, hvorledes det med Officerernes Tjenere, der ikke virkelig ere enrollerede i Kongelig Krigstjeneste, som sig med Leiermaal forfee, Pal forholdes, om de forste gang, da slig Forseelse af dem begaacs, maa, ligesom de ere fri tagne for at betale Leiermaalsboder, ligeledes for Kirkens Disciplin være forfkaanede. - Herudinden dispenseres og be vilges saaledes: At de ugivte Officeer Tjenere, som sig første gang med ugivte Qvinder i Leiermaal maatte forsee, ligesom Under Officererne og de gemene Militaires, efter de derom allerede gjorte Anordninger, maa baade for Kirke Disciplin at udstaae (x), og Leiermaalsbo derne at erlægge, være befriede. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjela lands Stift), ang. at ingen maa nedsætte sig paa Kjøbmandskab, ferend han som Svend har tjent 3 Aar. Gr. Kongen har ladet sig referere den Dingang og Miss brug, der i endeel af de smaa Kjebfkæder i jellands. Stift findes, at, naar en Dreng paa visse War efter Contract tjener en Kiebmand ved hans Handling, og samme Aar ere forløbs ne, han da frar paa egen aand nedsætter sig i samme Kjeb fæd, og, for at træffe hans forrige Husbonds Næring til sig, giver den kjøbende Landmand at drikke, eller bedre Kiob paa five Vare end ban dem fele baver, hvorved bon baade ruinerer sig selv og bemeldte fin forrige Husbonde. Til dette at forekomme, er funden for godt, at dermed herefter saas ledes skal forboldes, At en Dreng, som efter Contract har udtjent hos en Kjøbmand i de smaa Kiøbstæder, hvor intet Laug er, maa ikke strax derpaa nedsætte sig og vinde Borgerskab som Rjøbmand, men han skal være forpligtet til, ifald han agter at ernære sig af Bjøbmandskabet, at freqven tentere samme som Karl eller Svend i 3 Aar, enten i Tjeneste hos hans forrige Husbonde eller hos en anden, paa hvad Sted han sig agter der bedst convenable eller fordeelagtig. (x) See Forordn. 8 Junii 1767. Rescr. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 17 Deebr. at tilfjendegive Directeuren ved det Kongelige Bogtrykkerie, at han, naar dette Aar er tilendelsben, leverer til Justitiarius i goiesteret (y) 4 Erempfarier af alle de i dette Aar udgangne Forordninger, og siden dermed ved hvert Aars Ulegang continuerer. (Saalom bemeldte Directeur i forrige tider til Heiesteret tal bave Leveret hvert Aars trykte Forordninger; og det nu fornemmes, at fligt skal være kommet af Brug, fiden derom ei er bleven erindret.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 17 Decbr. ang. Tingstederne og Tingholdet i yttre: Sogns Fogderie (z). Et vift Sted eller en vis Gaard skal af Amtmanden. udnævnes og fastsættes til Tingsted i ethvert Skibrede. Hver Mand inden Tinglauget skal eftet Billighed og Amt mandens Approbation betale Tingholdet. Sogderne maa ikke efter eget Godtbefindende befatte sig med Ting stedernes forflyttelse, men samme skal i billige eller for nødne Tilfælde dependere af Amtmanden. S. 1. §. 2. §. 3. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. 24 Decbr. at der af det residerende Capellanie i Maribo skal svares Naadens Aar. (y) Han fik under samme Dato Notits heroin. (z) Cfr. Forordn. 23 Maii 1755, Rescr. 23 Decbr. 1773 og 14 Jan. 1778. 2173 Rescr. 7 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 7 Jan. 7.Jan. Grundtaxten samt ode Pladsers Frihed i Fridericia. Gr. Den i Følge Rescr. af 3ote Octobr. 1744 fatte Eart, som belob sig ikkun til 16000 Rdlr., syntes Commissarierne at være for ringe mod andre Kiebstæder. Magistraten for. meente, at husene kunde tillægges Deel og Grundene Deel mere i heiete; men Commissarierne bave forfatter en Taras tions Forretning til 28886 Rdlr. 3 Mf., som Magifiraten og de 16 autheriserede Borgere fandt for boi ansat. - Til Byens Opfom og Soulagement bevilges: Grundtaxten maa reguleres efter det af Magistraten gjorte Forslag (a). De i Fridericia beliggende ode Pladser og Jorder, som aarlig skal liciteres og bortleies til Byens almindelige Nytte, maa, medens de ere ubebygte, for alle af Grunden gaaende Udgivter være befriet; men af de øde Pladser eller Jorder, som de Reformerede eller andre er bevilget uden nogen aars lig Afgivt, og have Frugten af, skal aarligen efter Tape ten i paakommende Skatter contribueres. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at C. Schumacher og C. Fr. Breitendich maa beholde de oppebaarne Indkomster af Klokkespillet til 1745 Aars Udgang.. ( Anledning af, at Rector og Prof. af dem forlangte Underretning, paa bvad Grund de, siden Sang verkets Forflytning fra St. Nicolai til vor Frue Kirke, havs de oppebaaret de ved samme faldende Indkomster). (b) Bevilgning for det med Kongelig allernaadigst Tilladelse indrettede Selskab til den Danske Histos ries og Danske Sprogs Forbedring (c). (a) See Refee. 29 Julii 1746 og 29 Septbr. 1747. (b) Cfr. Priv. 14 Septbr. 1742 03 5 8ebr. 1746. (o) See Rescr. 14 Gebr. 1747. Gr. Gr. Eftersom nogle personer i Kjobenhavn, som tilforn hver for sig har lagt Vind paa, at samle saadanne Ting, fou funde contribuere til den Danske Histories og Sprogs Fremme, na have begivet sig i et Selfab, og oprettet et fælles Magazin, for med hinanden at arbeide til fælles og fleres Notte, hverpaa de ogsaa have aflagt en Preve, med hvilken Publikum bar viii fie fernoiet, der har opinunteet dem i det Arbeide at giere sig mere og mere beqvemme, til vigtigere Ting at iverksætte, og ellers giver dem Forhaabs ning, at deres Tal med anfeclice Mænd kunde blive formeret, som baade kunde gjore Selfkabet re, og befordre deres Foretagende: faa bar Kongen funden for godt, til en yders mere Opmuntring for dette Selskab, At optage det i sin Protection, og derhos at bevilge, at dette Selskab maa bære Navn af det med Kongelig allernaadigste Tilladelse indrettet Selskab til den Danske Histories og det Danske Sprogs forbedring. 7 Jan. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), 17 Jan. ang. af hvem de Joder, som ville antage den christelige Tro, og forstane Dansk, skal undervises samt imidlertid underholdes (d).. Gr. Af Biskopens Skrivelse til Cancelliet er fornummen, at en Jode, navnlig athan Abrabam Levi, 21 Aar gams mel, hvis Fader, ved Navn Abraham Aaron Levi, endnu lever i Kjobenhavn, og haver 7 Born, bar meldt fia bos Biskopen, for at blive en Chriften, og at undervises i den faliggiorende Lærdom, hvilken Jede, som i 10 ar paa jedise Bus, sal være holdt til Studeringer, Bife. har befunden vel verseret i ven ebrauke Bibel, burtig at læse og ertempore paa Dansk eller Tydf forklare de ham forelagde jødiske Tydfe Boger, men at han ikke fan læse Tydsk eller Dansk, fres ven eller troft, da han chiers paa Bikovens Spørgsmaal, bvad Profession ban havde feft til, skal bave svaret, at han helst vilde fudere; og, da Bik. derpaa fereboldt bam, at det vilde tage for lang Tid, og fofte for meget, fiden han bverken fan læse eller frive, al ban have givet Biskopen til Svar, at det kunde være ham ligemeget, til hvad Profession ban blev fat, deg at bas belt vilde lære Guldsmed Profess fion, eller og fare paa Island. Biskopen, som beretter, at det synes at være denne Jedes Alvor at blive en Christen, og at han befinder bam af et burtigt Begreb, har forespurgt sig, om denne Jede, i Følge Rescr. af 4de Decbr. 1744, skal informeres af Een af de Tydske Hofprædikanter, eller af en Kjobenhavns Ends Præst, efter den deri befalede Tour og 14 Orden, (d) See Prom. 18 Decbr. 1784. 17 Jan. 17 Jan. 17 Jan. Orden, eller og, om han, der ogsaa er færdig i det Danske Sprog, skal henvises til een af de Danske Menigheder. Med saadanne Joder, som melde sig, at ville ane tage den christelige Troe, naar de forstaae det Dans Be Sprog, skal det gaae omkring iblandt de Danske Præster i Kjøbenhavn, efter den Inddeling, som Bis flopen derom imellem dem haver at forfatte: og skal saadanne Personer, imidlertid de blive informerede, og indtil de til Daaben ere blevne befordrede, nyde Unders holdning af den Kirke, til hvilken den Præst henhører, som det, efter den af Biskopen forfattende Inddeling, tilkommer saadan En at undervise, hvorudi Catecheterne skal være pligtige, at gaae Præsterne tilhaande; men, efterdi der ved Vor Frue, Helliggeistes, og Christjans havns Kirker ingen Catecheter haves, da stal Skoles Holderne ved forbemeldte Kirker, ligesom Catecheterne, være Præsterne behjelpelige til Saadannes Undervisning, indtil de ere blevne døbte. Udi det øvrige, naar nogen saadan Jøde bliver anvist, enten til Bremmerholms, Trinitatis, eller den Danske Garnisons Menighed, og Biskopen fligt til Kongen indberetter, da skal den Kirkes Patron (e) blive beordret, saadan en Persons Under holdning og videre Bekostning af Kirken, at beforge. Beneficium Paupertatis i alle de Sager, som veds femme det saa kaldede Christjansands Societet for Enker og umyndige Børn og ei ved Execution og Ude pantning fan afgjøres (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiansand), hvorved Confirmationen paa Artiklene (g) for ben, meldte Societet og anførte Beneficium sendes. (e) Til Universitetet under 28 Jan. 1746. (f) See næstfølgende Rescr. Kongl. (g) Er No. 2. i Christjan 6tes Forordn. 1746. Disse og følgelig Benefic. pauv. formodes bortfaldne; see Hr. Assessor Schons Fortale til Udtog af Forordn. S. 14. Kongel. Resol., at alle Sager on Opsætsighed eller 20 Jan. Overlast imod de Kongelige Skovbetjente i deres Embeders Forretninger, Drabssager undtagne, skal ved Skov og Jagt Sessionerne undersøges og paa fjendes (b). Rentek. Skrivelse, indeholdende Kongelig Be 25 Jan. faling, at de Kongelige Oppeborselsbetjente skal omveple Bancosedle for alle, som det forlange, naar hos dem er rede Penge, dog saaledes, at af de rede Venge reserveres faa mange, som til militien behoves; og at ellers ingen Betjente ved Omverlingen maa tage allerringeste Profit, under Straf af hans Em bedes Forbrydelse (i). Rescr. (til Kjobenhavns Universitet), ang. 28 Jan. at Joder, som af Præsterne ved Frue eller Trinitatis Kirke blive underviiste i den christelige Religion, skal imidlertid af Birken nyde Under- Holdning. Gr. Da under 17de Jan. nælafsigt er rescriberet, at det, naar nogen Jode, som forßaaer det Danske Sprog, anmelder sig at ville antoge den christelige Tro, skal gaae omkring iblandt de Danske Præster i Kjobenhavn: jaa befales, At Rector og Professores. drage Omsorg for, at Maar saadanne Personer af Biskopen blive anviifte at in formeres af Profterne enten ved Vor Frue eller Trini tatis Kirker, den da, imidlertid han bliver informeret, 215 og (h) Af Rothes Rescr. I. 9. og Schous Udtog III, 82; ophævet ved Forordn. 18 April 1781 i Præmifferne, cfr. 5. 93. 074 (i) Af Rothes Rescripter III. 1287. eg Lübeckers Udtog III. 269 (fidfte Sted fraacr, at Befalingen er til de Kongelige Oppeborselsbetjente i Norge); see bertil Skriv. 24 Junii 1752, Forordn. 6 Octobr. 1757, 13 Mali og 4 Septbr. 1762, Gfriv. 24 Jan. og 24 Martii 1764, samt 11 Sepidr. 1773. 28 Jan, og indtil han til Daaben bliver befordret, nyder Underholdning, leder, Bøger og saadan Jornodenhed, saa oste Ordenen tilfalder een af disse Kirker. 28 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), ang. en til den papistiske Religion for. fert Pige af Fridericia, og Straf for slige For førelser. Gr. Efterat ved Rescr. af 30te Julii a. p. er resolveret, at de pavistike Patres i Fridericia Fulle kasse Maren Boyess dotter, fem er bleven forført til den papiftiske Religion, og berfra bemmelta bortskiftet til Hambora, inden 3 Maaneders Forløb tilbage til bendes Forældre i Fridericia, eller betale 1000 Rdlr. in. v., bave de papififfe Patres andraget, at de have gjort fa al limage, for at faae hende tilbage, men at det har været forgjeves, beflagende sig derbos, at, end Pient de ere uskyldte i bendes Frafald og undvigelse, er dog de til deres Capel henierende huse bleven vurderede, deres Hunsgeraad og Bibliothequer reniftrerede og forseglede, sat en Sildvant for buer af deres Befiger, fequeftreret en deres Capel alhorende Capital af 140 Rdlr., saa og Dagen fast fat til deres Huses ou Meublers Auction; hvorudover de have begjert, at Kongen vilde fritage dem fer umuelige Ting, og ophæve den imod dem brugende formeentlig baarde Omgang, og nyde Kongeliat allernaadiafte Privilegium Men, som ved Resol. af 4de Novbr, næstafvigt er befalet, at Maren Boyesdotter skulde forføre sig herind i Danmark igjen, da det ikke var Kongens Intension, at tvinge hendes Camvit tighed, men af lade hende Frihed, enten hun vilde beholde den papiffiffe, eller antage vores evangeliske Religion, i hvils ten hun har været opfod: saa, siden det ikke er ubekjendt, hvor denne Vige sig opholder, og disse Patres i faa Maade have viit sig opsætfige og ulydige imod saadan Befaling, er funden for god!, At det skal forblive ved ovenbemeldte Rescript, saa at de papistiske Patres i Fridericia skal betale 1000 Rd. (k),, om ikke Maren Boyesdotter kommer tilbage til Fridericia inden førstkommende Martii Maaneds Udgang; men, saafremt hun hverken bringes tilstæde, eller for: Skrevne Patres betale de dicteerte 1000 Rdlr., der skal udredes saavel af den Capellet tilhørende Capital, som af de (k) Til Jacobi Kirke i Barde, efter et andet Rescr. af samme Dato. de papistiske Patrum Effecter og Forum, skal Capellet 28 Jan. tillukkes (1), da derimod, om de enten bringe Pigen til vete, eller og betale Pengene, kan de gjøre sia Haab om, med Kongelig Privilegio at blive benaadet: skulde ellers nogen saadan Sorførelse, som med Maren Boyesdotter er passeret, efterdags skee, da skal det hele Exercitium Religionis papifticæ blive forbuden (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggerss 28 Jan. huus: Stift), indeholdende adskillige Poster om Brandvæsenet i Christiania. Gr. Stiftbefalingsmanden har andraget, at, endient under 31te Julii 1739 iblandt andet er befalet, at Brands Taffen i Christiania skal berve under den virkelige Borgeme. fers, Byfogdens, Stadscapitainens og een af de 12 Mænds Ansvar og Regnskab, samt at de een gang om Maaneden. og færdeles, naar Inquifitionerne em Ildstederne og Brandred ffabet skeer, skal samles paa Raadstuen, for at decidere og afajore, hvad Difputer af Brandvæsenet dependerer, og bois efter Brandforordningen kunde være forseet til Bodernes promte Inddrivelse, saaledes, som i Kjobenbavn brugeligt er, med videre; faa dog, foruden, at de Committerede al drig har foretaget fia de aarlige Inquifitioner til nogen Res vison, mindre decideret paa bvad Mangel og Forbrydelse derved er forefunden, skal det af deres Protocel være at er farel, at de saaledes Committerede i Brand Commissionen ifte bar været famlet i 6 a 8 Maaneder, ja 1 a 2 Aar tillige, ligesom de ikke beller, efter dens Berammelse og Udsættelses, Tid har holdt nogen Session fiden 19de Mai næstafvigt, bvorover meget lidet af bemeldte Cominitte rede skal være udrettet, men en flor Deel af Brandkassens Boder at være udestaaende, saa at den oin Brand. væsenet givne Anordning ikke med forneden Agtsomhed er vor. den efterlevet: hvorfore ban (efterdi en virkelia Politiemester nu der paa Stedet er beskikket, og ban, efter Politics Unords ningens te Cap. skal have Direction over Brand og Vagt. Ordningen, og deraf følger, at Byfogden ikke haver videre med Politien eller Brandvæsenet at beitille, eller noget der. udinden kan foranfialte) derhos indstiller, om Kongen vilde forlove Stedets Byfoged fra Brand: Commissionen, og derimod befale, at samme berefter alene skal beklædes og adminiftreres af politiemesteren, den virkelige Borgemester og ældste Stadscapitain, samt een af Byens 12 Mænd, hvilte (1) See Rescr. 18 Febr. 1752. (m) See ibid. 28 Jan. buikke Fulle være pligtige, næste Onsdag efter at de 2 In quisitioner ved Vaaske og Mikkelsdagstider efter Brands Ordningen ere bleven fuldfort og beskreven, og desuden næste Onsdag efter, at en eller anden forseelse om Brandvæsenet kan være begaaet, eller noget i andre Maader skal ordineres, som Brandmesteren da betimelig, og under vedborlig Straf, fulde tiffiendegive, saavelsom anden Dagen efter, at nogen Ildsvaade hor været i Christiania, eller deffen Forstæder, faavidt under Byen henhorer, at famles, for at undersøge, ofbandle, og efter mundtlig Aftens Varsel, som forkyndes ved Raadstu Tjenerne, paakjende alt, bvad Brandvæsenet fan være angaaende, og boad Forfeelfer eller Forbrydelser imod Brand Anordningen af 14de Febr. 1714, oa senere udgivne placat af 26de Jan. 1733, findes at være begaact; til hvilken Ende alle on enhver uden Erception af Foro fulde være forbunden, for samme Commission personlig at møde, undtagen de, som Lovent faa Maader befrier, og, om forno. diges, aflægge deres edelige Vidnesbyrd. Saadan Forestilling vil Kongen have approberet; ment derhos anordnet og befalet: 1) at en militairperson, som et Medlem, skal herefter bivaane Brand Com missionen, og hvorom fra Krigscancelliet foies den fors nødne Anstalt: 2) at de Militaire ei al negtes, til deres forsvar, sig af lovkyndige Folk at betjene: 3) saas fremt nogen med Brand Commissionens Rjendelse, der i en samlet Act af Underfogden paa Forlangende vedbørlig skal gives beskreven, ei finder sig fornøiet, da maa samme Kjendelse inden 8 Dage, som skal regnes fra den Dag af, da den, som erklærer sig, at ville appellere, virkelig har erholdet den ergangne Dom beskreven, for Politieretten indstævnes, ved hvis Kjendelse, tegnet paa den forhen afsagde Dom, det da skal forblive (n); hvorimod, naar Brand Commissionens Dom er bleven forkyndt, og ei for Politteretten inden 8 Dage, som meldt, er bleven paaklaget, da skal samme uden Ophold af Underfogden ereqveres, om den Skyldige selv et retter for sig; og skal, hvis som saaledes for Brandkassen udlægges, inden 14 Dage af Vedkommende indløses, (n) Cfr. Rescr. 24 Aug. 1771. eller eller sælges ved offentlig Auction. 4) Dersom de er 28 Jan. gangne Domme angaaer nogen til det militaire Forum forterende Perfon, da skal de i saa Maade assagde Dom mes Execution foranstaltes af de Vedkommende Mili taires foresatte Chefs (o), som de idemre Beder of be Styldiges først faldende Gage skgl. lade indeholde, og dernæst til den, som dertil beskikkes, udbetale. I det øvrige (kal det, ang. Brandvæsenet, forblive ved Polities Anordningen; ligesom og Vægterne, samt Brand: (p) og Borgervagten for alt, hvis som paa deres Vagt eller Post passerer, alene skulle dependere af Politierettens Examination og Paakjendelse. Neser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang, at det med 28 Jatt. Assistentshusets Holdelse i Kjøbenhavn skal forblive in statu qvo, indtil det derpaa udgivne Privilegium ep spirerer; dog at forvalteren i alle trykte Beviser bør Sætte, hvor meget der er tagen i Procento (q). (I Anledning af en Angivelse, at der blev taget for beie Renter af Fattige, &c.) Confirmation paa Odense Bodkerlaugs Bes 28 Jan. vilgning af 27de Martii 1719. Rescr. (til Mentekammeret), hvorved Rescr. af 5 Febr. 21 de Septbr. 1742 derhen ertenderes, at det derudi om meldte Paalæg af Benaadinger og Caracterer skal continuere, indtil baade det til Vor Frue Taarns og Birkes fuldkomne Istandsættelse endnu udfordrende, saavelsom og det af den Danske og Norske Skolekasse gjorte Laan, er bleven indsamlet og godtgjort. (Saasom Kirken og Taarnet bar koffet 12288 Rdlr. 32 St. mere end (o) See Rescr. 21 Octobr. 1768. (P) See Rescr. 6 Septbr. 1780. (9) See Rescr. 27 Decbr. 1748, 6-2, fanit 1 Junit 1753. 5. Febr. 5 Febr. 5 Febr. end fermeldte Befaling ommelder, og det foruden de til Skolefassen resterende 12400 Rdlr.) (r). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. en Cates chet i Veile, og hvad han af Præsterne, skal nyde, foruden en Offerdag til hver Mikkelsdags: Hois messe (s), og det Confirmandi ville give ham, samt Lovte om Befordring efter 3 Aars tro Tjeneste (t). Privilegium, hvorved Judkomsterne af det fra St. Nicolai til Vor Fruekirkes Taarn i Kjøben havn forflyttede Klokkespil blive henlagde til bes meldte Vor Fruekirke. Gr. Kongen bar funden for godt, det i St. Nicolai Kirke. Taarn anlagte og bidindtil brugte Sangverk og Klokkespil, 3 til Bor Frue Kirkes Taarn at lade forflotte; og til den Ende til Toldtaradeur Schumacher samt Organist Breitendich, imod de dem forundte Sangverks Privilegiers Astaaelse, af Particulairekaffen ladet betale den forlangte Capital 6000 Rd., indtil Vor Frue Kirke, som bemeldte nu dertil forflyttede Kloffefpil og Sangvert herefter skal tilbore, og fem til dets Juokomiters Oppeberfel Pal være berettiget, a disse Indkomfter igjen fan refundere dette Laan. Til bemeldte Vor Frue Kirkes og Klokkespillets Conservation, efter gòn. af 7de Nov. 1782. og de Taradeur Schumacher samt Organiff Breiten. dich fient ikkun paa visse Mar, forundte Privilegier af 7de Jan. 1736, 13de April 1742 og 14de Septbr. 1742, bevilges: Vor Frue Kirke i Kjobenhavn maa herefter stedse nyde, og ved sin anordnede Forsvar og Værge oppebære af alle dem, som i Kjøbenhavn og Christjanshavn med Kongelig Bevilgning enten lade deres Liig paa usædvanlige Tider begrave, eller hjemme i husene blive copulerede, og forlange Klokkespillet for sig, for hver af saa mange Timers Blokkespil, som de begjere, om Commeren 6 Rdlr., og em Vinteren Part mere. Der mag (r) See Rescr. 1 April 1746, 16 Septbr. 1751 og 5 Jan. 1759. (s) See Forord. 26 Octobr. 1770. (t) See Prom. 8 Octobr. 1785. maa ogsaa herefter frit spilles faa lange og saa mange fule 5 Febr. de Timer, som der hver gang til geistlige og ærbare Solen niteter, saasom Bryllupper, Begravelser og Børnedaab, bliver begjert, og saaledes, som meldt er, betales for; men Verket maa ikke misbruges til Gjæstebudde, Lusteren, eller andre pur verdslige handteringer; dog maa til Bryllupper vel spilles verdslige Melodier. Med videre Spillen, end hvad som begjert og be talt vorder, skal der herefter heroe, indtil Kongen der om anderledes tilfiger og foranstalter. De, som i ovenmeldte Maade vil have Kongelig Bevilgning til Be gravelser eller Bryllupper, men ikke skulde ville forlange, at Klokkesangverket skal lade sig høre, skulle, naar de findes i en af de 5 første Klasser udi For ordningen om Rangen, alligevel betale Kirken sin Andeel for en Times Spillen 4 Rdlr., men alle andre i lige Til fælde betale ikkun til Kirken 2 Rdlr. (u). Samtlig disse Penge komme alene Kirken til Indtægt, hvis Quitte. ring for Pengene Vedkommende altid skulle levere eller forevise Præsterne, og af dem labe paategne, førend nogen flig Copulation eller Begravelse maa skee. Land Etatens Generalcommissariats Skriv. (til Chefs 5 Febr. for Cavallerie Regimenterne), ang. at ikkun varteer paa 12 Roner ved hvert Compagnie, og for saa man ge, som deraf virkelig ere tilstade, maa anvisee. (Saasom et Compagnie, fiden Reductionen i Sjor, ikkun bestaaer af 51 Mand). (v) Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 10 Febr. at nogle Anmerkninger til et Brev i Bangs Samlinger skal være supprimerede, m. v. Gr. (u) Udvidet ved Bevilgn. 4 Martii 1746; cfr. Rescr. 17 April 1750. (v) See Skriv. 22 Septbr. 1744 08 8 April 1747, Regl. 8 Mati 1775, S. 7, 09 Plan 29 Jan. 1785. 10 Febr. 12 Febr. Gr.Omendient Kongen alletider bar protegeret de af Under saatterne, som have anvende glid paa solide Bidenska ber, og deraf givet nyttige Prover tel Bublifum; saa er dog nu med største Misbog fornummen, at der, Anledning af et af Professor og Hofprædikant Erich Pontoppidan under den 12 Novbr. fidft afvigt forfattet, og O. Bangs 7de Stk. af hans udgivne Samlinger af adskillige Materier indført Brev, er af Studioso Jacob Langebek, som selv i en Mes morial falder sig Stifter og Forstander for det Selskab, der paa nogon Tid waanedlig bar ladet trykke det faa kaldede Danske Magazin, ved Trykken udgiven visse Anmerkninger, i hvilke Prof. Pontoppidan paa en meget grov og uanstændig Maade er bleven angreben. Rector og Professores seal for sig i Consistorio indkalde fornævnte J. Langebek; og i deres og Professor Pon toppidans Overværelse derfor reprimandere ham, og derhos tilholde ham, at han strax gjører ham en Afbigt, og tilstaaer, at han har intet paa ham at fige. Men, hvad ellers begge disse Skrivter og dets Anmerkninger ans belanger, da skal de begge være jupprimerede; til hvilken Ende Rector og Prof. have dertil at foie de fornødne Anstalter, saavel hos Boghandlerne og Bogtrykkerne i Kjøs benhavn, soin hos andre, som dem til Forhandling fan have bekommet, ifald der kunde findes flere Exemplarier deraf, end de som allerede til Cancelliet ere blevne leverede. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko, perne i Norge, det tillige Amtmandene at bekjendt gjøre), ang. hvorledes skal forholdes, naar Tvi stigheder imellem de civile og militaire Jurisdictioner maatte tildrage sig (x). Gr. De adkillige Tuiftigheder, som Tid efter anden imellem de Civile og Militaires Betjente kan opkomme om deres Ret til at administrere Juftitien i de Sager, hvor de med hinanden fælles fan have noget at afhandle og bestille, foraariage, at de Kongelige Collegier jevnlig og idelig med mange Forespørgseler og vidtlaftige Forestillinger maa besvæ res, og følgelig de tvistige Parter, imidlertid i deres Sager 0g (x) Cfr. Forordn. 7 Martii 1749. og Net indtil Kongelig Resolution paa hver saaledes indkom. 12 Febr. mende Forcsporefel kan vorde indbentet og Vedkommende bes Fiendtgjort, blive opholdte. Naar nogen Tvistighed i en eller anden Post imellem de Civiles og Militaires Jurisdictioner maatte tils drage sig, skal Stiftbefalingsmanden og Biskopen, forst see derhen, om ikke sligt imellem vedkommende Jus risdiction og den commanderende Chef over de Nors ste Tropper i Følge udgangue Forordninger eg Befalinger funde afgjøres, forend Stiftbefal. og Bisk. derom med Forespørgsel til Cancellierne indkomme.

Bevilgn. (og Notits til Kjebenhavns Univer: 12 Febr. sitet), ang. et Hestemarked (y) næste Torsdag og Fredag efter Paaske, og en Torvedag hver Tirsdag i Skanderborg.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 12 Febr. Notits, samt at foranstalte, at et beleiligt Sted midt i bemeldte Skanderborg baade til hestemarkeds og Torvedags Holdelse vorder anviist.

Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. 25 Febr. at han ingen Reisepasser maa udstæde uden Com mandantens Forevidende, m. v.

Gr. Omendkjent Amtmanden den 8 de Novbr. 1743 er befalet, at han med de af ham udsædte Passer Fulde bruge gl Forfatigbed, eg ellers hver gang, noget Reisepas med. deles, fligt strap for Commandanten befiendtgjore; faa er dog nu af en fra Commandanten indsendt, og ham af Amte Branden meddeelt Atteft, angaaende det Pas, som Amtm. v. Fr. Pipper den 13de Septbr. 1745 bar givet, aned Misbag fornummen, at Commandanten ikke om dette Passes udadelse er bleven given Efterretning, ferend d. 27de Nov. næstefter, og saaledes 2 Maaneder, efter at Passet var udstædt. Og, som det vilde være af for Consequence, om sligt arriverede med andre, og især med dem, som virkelig cre

(y) Og med Kram, see Rescr. 25 April 1750; cfr. næste følgende Rescript og R. 14 April 1747. 31 IV. Deel. 2 Bind. " 19 Febr. ere enroullerede, da Commandanten ikke funde vide, paa hvem og hvor mange Folk han i fornodne Tilfælde funde gjøre nogen vis Stat, naar Endeel af dem, bam uanmel det, af Amtm. havde faaet Lov at reise bort: saa, for at forekomme deslige Inconvenientier, befales, 4 Martii. 4 Martii, At Amtmanden ikke maa være authoriseret, uden Coms mandantens Forevidende at udstede Reisepas til nogen, og allermindst til dem, som virkelig ere enroullerede, men at Amtmanden, naar En eller Anden melder sig ar En hos ham om Reisepas, da først skal deliberere med Com mandanten derover, eller begjere hans Betænkning, om han noget derimod maatte have at erindre. Over den projecterede Instrux for Commandanten haver Amt manden at indsende sin Betænkning. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at den publiqve Examen i de latinske Skoler, udi dette Stift skal efterdags efter Forordn. 17de April 1739, §. 18. holdes strax efter St. Hansdag. (Saasom den ved Rescr. af 1sde Jan. 1740, anbefalede Tid er, efter Rectorernes Andragende, ubeqvem; de, som vare fjendte dygtige til at deponere, glemte Endeel af det lærte; de, som vare Fjendte dygtige til at opflyttes, vilde ci agte deres forrige He rer; St. Hansdag og er den beqvemmeste Tid, da al Fore andring skeer i Skolerne). (z) Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. at det i Henseende til en gemeen Militair, som besvangrer et Qvindmenneske, medens hun præpa reres til Confirmation, forbliver ved de forundte Fris heder (a). Gr. Biskopen har fadet forestille, at, som det er at baabe, at Letfærdigheds Synd, som tilforn af unge Mennesker, t den Eid de prepareres til Confirmation, blev begaaet, vil efterdags for en for Deel hemmes ved Forordn. af 2den Sept. 1745 og derved dieterede Straf for llngdommen, der, væren de deres Præparationstid til Confirmation, besvangrer eller lader sig besvangre, saa kunde det dog befrygtes, at deslige unge (z) See Stoleforordn. 11 Maii 1775, S. 60; cfr. Eram. Fdn. af samme Date, §. 1. (a) See Rescr. 19 April 1754 00 9 Novbr. 1764. unge Mennesker, der endnu ikke have Oplysning om saadan Sonds Vedersinggeligbed, kunde, til Letfærdighed at bedrive, blive overtalt af en og anden Militairperson, under den dem forundre Frihed for Kirkens Disciplin for det første af dem be. gaaende Leiermaal: desaarfag Biskopen eg til Præsteffabers Efterretning Stiftet udbeder sig Resolution, om Militaires personer, som besvangre noget ungt Menneske, imedens hun præpareres til Confirmation, skal og lige med andre, som sia berudi forsynde, være undergivne Kirkens Disciplin (b). Som de gemene Militaires i Almindelighed ved de derom giorte Anordninger for at Straf for første Leiermaal, naar det begaaes uden Ægteskab, ere fritagne, hvilken Fribed ved ommeldte Forordning ei er tilbagekaldet: faa gives ders paa tilkjende, At Kongen vil lade det forblive ved saadan de Militai res forundte Frihed, dog at det af Biskopen indberettes hver Gang Casus exifterer, at Leiermaal med sligt ungt Menneste af en militair beganes. 4 Martii. Bevilgn. for Vor Fruekirke i Kjøbenhavn 4 Martii. paa Betaling for Liig, som paa usædvanlig Tid begraves, og ved Stuevielser, naar Klokkespillet ei vorder begjert (c). Gr. Som der i Slutningen af Vrivil. under ste Febr. fidft. afvigt meldes, at de, som have Bevilgning til Begravelfer eller Bryllupper, men ikke fulde ville forlange, at Klokkes fangverket Pal lade sig bere, fulle, naar de findes i en af de s forte Klaffer udi seneste Forordn. om Rangen, alligevel betale Kirken 4 Rdlr., men alle andre i lige Tilfælde ikkun 2 Rdlr.: saa er nu, i Anledning af det Schumacher og Breitendich den 14de Septbr. 1742 forundte Privilegio, bes vilget og tilladt, Ar fornævnte Vor Frue Kirke, maa af alle Liig, som i Kjøbenhavn med allern. Tilladelse paa usædvanlig Tid begraves, nyde og oppebære 4 Rdlr., naar Veds. kommende ikke forlanger, at Sangklofferne ved Liigbegan gelserne skulle lade sig høre; ligesom ogsaa hermed, følge lig det Schumacher og Breitendich den 13de April 1742 givne Privilegium bevilges, at bemeldte Vor Frues 3 2 Kirke (b) See Forordn. 8 Junii 1767. (c) See Rescr. 17 April 1750. 4 Martij. Kirke af de Personer, som ere specificerede i de 5 første Klasser udi den seneste Forordn. om Rangen, naar de ville lade sig copulere hjemme i huset, uden at lade Sangverket spille, maa nyde 4 Stele, men af alle andre i lige Tilfælde ikkun 2 Ndir.: da det udi det Øvrige ved ovenmeldte Privilegium af ste Febr. næstafvigte, for faas vidt det ikke herved er bleven forandret, skal have sit Forblivende. II Martii, 11-Martii, 12 Martii. 14 Martii. Interims: Spisetaxt, efter hvilken udi Vaisenhuset i Kjøbenhavn for nærværende Tid skal spises (d). Rescr. (til Missionscollegium) med denne Taxt, da Collegium tillades, naar Neden det maarte udkræve, derudi at gjøre en eller anden liden Forandring, samt i fornødne Tilfælde at accordere Deconomo lidet videre Tillæg, indtil den gamle Spisetaxt og Accord om Spiisningen paa den sædvanlige Mande kan følges (e). Rentek. Skriv (til Stiftbefalingsmændene), ang. at Norge ei under Forbudet af 28de Decbr. 1745, pan visse Sedevares Udførsel, er forstanden, men disse Bare maa derhen føres, &c. Waa Forespørgseler). (f) Rescr. (til General: Auditeuren ved Land- Etaten, at bekjendtgjøre det Garnisons- og Rea gimentscheferne i Danmark og de Tydske Pros vindser), ang. Straffen for andet Leiermaal af Militaire, som ei kunne betale Boderne, og af Res formeerte, samt Catholste istedet for Birke, Disciplin. Gr. En Regimentschef bat, i anledning af en Casus med Ryteeren Job Schede, forespurgt, om ikke Reformeerte, (d) See næfølgende Rescript. (e) See Rescr. 29 Septbr. 1773, S. 3. (f) See Plac. 4 Octobr. 1751. som som anden gang med nærlig Beliagelse forsee sig, tan istedet 14 Martii. for Kirkebod tilkiendes en proportioneret Legems Straf, lige som i Henseende tif de Carboffre under 30te Decbr. 1733 er anordnet; og General Auditenren bar indffilt, at ikke alene i saadanne Tilfælde Kirke Disciplinen for de Reformeerte maatte til Legems Straf forvandles, men og i Almindelig heb fastsættes, paa hvilken Maade de Militaire fan tugtes, som for deslige Forfeelfer i Mangel af Boderne bør i Følge eraangne Forordninger paa Legemet arbitraire ftraffes, som noe get, hvori, bidindtil ved Regimenterne haver vid sig en tems melig Discrepants. De Under Officerer, Gemene og Over: Offices rers Tjenere i Almindelighed, som sig i uærlig Beligs gelse ferste, og desaarsag efter Forordningerne bor ers lægge de i Loven bestemte Leiersmaalsbøder 12 Rdlr., men ikke formaae at tilveiebringe samme enten ganske eller tildeels, skal for hver Rigsdaler, som de saaledes ikke fan betale, sidde en Dag paa Vand og Brød langsluts tet, og bet, som fra deres Lønning, naar Brødet er betalt, imidlertid overskyder, hjemfalde Landmilitair Etatens Pensionskasse, som ellers saadanne Straffe penge tilflyder (g): men de den Reformeerte og Ros merstcatholste Religion hengivne Under: Officerer, Gemene og Over Officerers Tjenere skal i deslige Tilfælde desuden, og istedet for aabenbare Skrivte maal, straffes med 12 Dage langsluttet Sidden paa Vand og Brod (b) med lige Tab af deres overskydende Lønning; men i Henseende til den i saadanne Tilfælde de evangeliste paaliggende Kirke Disciplin (i), fame i alle ovrige berhid hørende, og i dette Rescript ikke fors andrede Cassibus, forbliver det i alle Dele ved de forrige Anordninger. Rescr. (til Justitiarius i Overhof Retten udi Norge, 18 Martit. og Notits til Stiftbefalingsmanden i Christiania), ang. 3i 3 at (g) Forandret ved Fund. 30 Aug. 1775, S. 2, og Resol. 7 Decbr. 1775. (h) Ferandret ved Forordn. 8 Junii 1767. (i) See ibid. 18 Martii. at Justitiarius for Stiftbefalingsmanden, som Vices Præfident i Retten, skal melde Assessorernes ude blivelse, m. v. (k). 23 Martii, I April. 1 April, Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Tiene og Opsigelsetiden for Skomagersvendene i Kjøbenhavn (1). Rescr. (til Landmilitie Sessionerne i Norge), ang. at Udygtigheds-Passer skal af Krigs- Commissarierne udfærdiges uden Betaling. Gr. Ved Forordn. af 28de gebr. 1705, 56. 34 og 46 et befalet, at alle Waffer og Skudsmaale for de Enroullerede, som ind eller udskrives af Roullerne, skal ved Sessionerne expederes; on Mynsterfkriveren for faadant et Vas eller Af feed bersed er tillagt 16 St., hvilke Skriverpenge dog ved Rescr. af 28de Martii 1721 cre fra Mynsterfkriverne til Re giments Auditeurerne blevne henlagde. Deraf kal være tagen Anledning, og nu være bleven til almindelig Stif og Brarin, at ligeledes fordres og tages 16 Sf. for de Beviis, som udstedes af Sessionernes Deputerede for de ndygtige Mandskab af Lægderne, naar de ei ere tjenlige og dygtige til at furne blive enroulleret til Dragon eller Soldat. det hverken ved ommeldte Forordning eller andenfleds er mel det, at for lige Udygtigheds- Beviser noget skal gives eller maa fordres, faa, paa det ikke deslige fattige Folk med nogen Udgivt herudinden skal vorde bebyrdet, befales, Som At ikke noget for deslige Beviser, som udstedes til dem, der for Udygtigheds Skyld ikke ere tjenlige til Sol dat eller Dragon at kunne enroulleres, maa fordres eller skal betales, men disse saa kaldede Udygtigheds Passer skal expederes og udfærdiges uden nogen Betaling ved Krigscommissarierne hver for sit District. Rescr. (til Politie Retten i Bergen), ang. Militaires Mode for Politieretten, og hvor (k) See Jnr. 14 Jan. 1778, S. 3. ledes (1) 3 Plac. af 9de Decbr. 1748; fee Rescr. 8 Martii 1757, 26 Octobr. 1759 og 13 Jan. 1779. ledes bør forholdes, naar de af samme Ret vorde I April. arresterede. Gr. Den commanderende General bar indberettet, hvor ledes Politieretten i Bergen har foretaget sig, at demme over 2 militaire Personer, nemlig en Forverter og en Arche liemester, der vel skal være bleven befenlete, when ikke over. beviste, at have overfalder og flaget een af Svens Bagtere om Aftenen, hvorefter disse 2 Artillerifker den 27de Maii 1745 i Politieretten ere demte, enten at befrie fia ved Bes negtelses Eed, eller i vidrig gald at betale 39 Rdlrs Boder til Byens Fattige og de fere i Dommen benævnte Versoner, hvilken Dom Politicmesteren derefter bos Commandanten har begiert ereqveret, og i Mangel af de tildemte Venge eller Beders Betaling følgetia Forordn. af 6te Decbr. 1743 at lade dem paa Stroppen afffraffe, hvilken Politierettens og Politiemefterens Omgang Generalen formener at være lov. ftridig, og derfor bar indfilt, em ikke benævnte Politieretss Dom ber være uefterretlig, samt Politieretten befales, at bolde sig Refes. til Politieretten i Christiania af 6te Aug. sidstleden efterrettelig, faa og at disse 2 Artillerister maa til. tales og dommes af Krigsretten som deres Wærneting. Den i Bergens Politieret den 17de Maii sidstafvigt affagde Dom skal i Alt være annulleret, og de 2 Artilleris ster i den Sted tiltales og dømmes af Krigsretten. Der hos befales, at de til den militaire Etat henhørende, og under det militaire Foro sorterende Personer skal være pligtige til, for den i Bergen anordnede Politie: Ret &c. (m). Rescr. (til Jacob Severin (n)), indeholdens 1 April. de nogle Poster om Indvaanerne paa Grønland. Gr. Han bar relateret, at disse Indvaanerc, iftedet for at indfinde fia bos de af Kongen der til Landet benkendre Mis fionairer og Præster, for at faae nogen Oplysning om Gud, lade sig bedrage af de faa kaldede Angefocker, til at fremture i deres gamle Wildfarelfer; dernæst at de forfemme, at fate ud paa Havet, for at faae Salbunde til deres Underholdning, men bruge Beffer til Rensdyrene hvorved foraarsages, at Sælhundene gjeres fve, og jages bort fra landet; samt at 384 de (m) Det øvrige som indbemeldte Rescr. 6 Aug. 1745, cft. Snir 9 Decbr. 1746, 9. 3. (n) Cfr. Plac. 10 April 1744. I April, be fare til de fremmede Stablunacher, og sælge dem deres Barder for Beffer, Kugler og Krudt. 1 April. 2 April. Indvaanerne paa Grønland skal entholde sig fra Angekockerne, men derimod lade deres Born flittig komme til Skolen, og høre præsterne. Og maa de ikke bruge Bøffer til Rendsdyrene, sporved de ødelægge dem, og tillige forjage Salbundene fra Lan det, saa at de fiden maa lide Hunger, til hvilken Ende de skal fare paa Havet, for at fange Selhunde til des res Underholdning, men de maa ingenlunde fare til de fremmede Rablunacher, for at sælge deres Barder, og tilforhandle sig hos dem Boffet, samt Rugler og Krudt, hvormed han skal forsyne dem til For nødenhed. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), hvorved destines res 36000 Rdlr. til 6 Professorgaardes Opbyggelse af de Penge, som erlægges fra dem, der benaades med Rang 2., naar først Vor Fruekirkes Taarn er bes foster istand og den Norske Skolekasse Laanet betalt (o). Resolution (paa Sse Cancelliers Forestilling), hvor ved igjentages de af forrige Konser Solmeno folk forundte Friheder, og, i Anledning af Forordn. 2den Mait 1685 og 18de April 1690, bevilges, at bemeldte Sols mens Haandverksstoks folk med Koner og Born, paa hvad Sted i Kjøbenhavn eller Christianshavn de bedst fan faae Leilighed, maa bruge al deslige Haandtering og Handling, som til Dato ikke noget Laug især, eller Nogen i Laug eller efter Privilegium kan præjudicere, dog at de dertil forud er forsynet med Over: Eqvipagemeftes rens Erivtlige Tilladelse, og, naar Næringen maatte blive nogenledes stor, erlægger en taalelig Rjendelse til Staden, (o) See Rescr. af 5 Jan. 1759. . Staden, samt i Feidetid Tæringsskat, naar deres Hus 3 April. Struer blive ved Næring og Brug (p). Krigscanc. Skrivelse, ang. at de til udenland: 5 April, ffe Steder gaaende Hververe skal injungeres, saavidt mueligt at see derhen, at de Recruter, som have saadanne efter Foregivende med dem forlovede Qvins despersoner hos sig, hvilke ei kunne forevise eller for: Staffe troværdig Beviis, at de ere ugivte, ikke enten gives Lovte om Tilladelse at ægte dem ved deres An komst til Regimentet, ei heller tilstædes, deslige vinde folk med sig i de Kongelige Lande at indføre (9). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 15 April, i Trondhjem, samt Notits til Missionscollegium), ang. at Brændeviins Salg ei maa drives paa Præsternes Mensal og Annex Gaarde i Nordlandene. Gr. Missions. Collegium har indberettet, at paa endeel Mensal og Anner Præstegaarde i Nordland underbaanden seal drives en usommelig Brændevins Handel, ved det at Vrafterne formedelft nogle Præstegields Bidtloftighed, hvor de ei selv kunne være tilfææde, for at oppebære de dem pro officio tillagde Tiender og Mensal Indkomster, bolde visse Folk til at besorge deres Tarv, og med flige Folk accordere om en ganske maadelig Len for deres Umage; men, paa det de dog kunne have deres udkomst, og være uden Skade, tillade samme Præster, eller i det ringefte connivere med dein, at de aarlig udfælge 2 a 3 Tender Brændeviin paa saadan en Annergaard, hvorved de vinde Anseeligt, og i saa Maade finde deres Regning i Præsternes Tieneste. Men, da faadan utilladelig, og i mange Henseender hoist kadelig og uanstændig Handel ei andet kan end foraarfage megen lorden og forargelse, især naar Bræfterne selv, der af al vne burde hindre og forbode flig ifif, derudi ere implicerede, og underbaanden give Anledning til Folderie og Drukkenskab, i det Almuen i saa Maader med desstorre Driftighed drikke Brændevin, fer de gaae til Kirke, komme ofte befrienket i Guds 885 (P) See Rescr. 22 April 1746, ophævet ved Rescr. 14 Octobr. 1746. (a) Af Rothes Rescr. I, 669. 16 April, Guds Huus, on siden sege fra Kirken did igjen, foruden at mange Driffældige skal foge Stirken, mere for at faac feiligs hed at drikke, end for at bore Guds Ord til deres Opbygs nelse: faa, siden Kongen med erste Misbag anseer denne Morden og deraf flydende Forargelse, befales, 15 April. 15 April. 15 April, 22 April. At Stiftbefalingsmanden og Biskopen lade sig med al optænkelig Nidfjerhed være angelegen, at inhibere denne Utif, med alvorlta Commination til vedkommende Præster, at de under Kongens høieste Unaade ei maa understaae sig, enten erprese at tillade, eller tacite at see igjennem Finare med ulovlig Brændeviins Salg paa deres Annergaarde (r). Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. de iDolgsmaal fødte Børns Indlevering til Præsterne i Kjøbenhavn (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Tronds hjem, samt til Missions collegium), ang. at den under 14de Jan. 1735 confirmerede Forening og Communes fasse til Kirkernes Vedligeholdelse i Senjens:Prove stie i Nordlandene skal være ophævet, og enhver af ber meldte Provsties Præster tillades at besørge fin Kirkes Reparation, samt oppebære dens Indkomster. (Saasom Kirkepengene i Provstiet ikke ere anvendte saa forsynlig og for figtig, som fee burde). (t) Rescr. (til samme), ang. at Trans: Gaard i Senjens Fogderie maa berefter være perpetue ret til en bestandig Bolig for Capellanen til Alstas houg Præstegjeld. Rescr. (iil Landmilitie Sessionerne i Danmark), ang. at indtil videre 1) ingen Bataillon, men derimod hvert Aar (r) See Forordn. & Martii 1757. §. 3, Rescr. 31 Decbr. 1762 og 2 Mail 1781, samt Plac. 9 Aug. 1781. (s) Ligesom Rescr. til Biskopen af 3 Maii 1713; ophævet ved Rescr. 21 Aug. 1750. (t) See Rescr. 27 Febr. 1767. Har en Compagnie Samling ved Tational Mili 22 April. tien skal holdes; 2) derved ingen af de 6 Mand, som ellers aarlig ved hvert Compagnie pleier at afgane, sal dimitteres (u). (1. J Henseende til den grasserende væg fuge, og til Bettelse for Lander.) Neser. (til Overfecretairen i Seefrigs Cancellie), 22 April. ang. en ny Søe Rets Forfattelse. Gr. Han har i Prom. til det Danffe Cancellie af 12te Dee. a. p. forestilt: 1) at Admiralitetet som Soemænd fulde pros jeciere en fuldstændig Søeret, iftedet for den 4de Bog i Los ven: 2) at 2 af de til Lovenes Revision anbefalede Com miffarier, nemlig een af ff forerne i Hoiesteret, og een af det juridiske Facultet, meatte udnævnes, i Admiralitetet at mode, for at være tilfæde ved den ultimate Revision, paa det ingen Collifion fulde indløbe imod Landets Low og den fædvanlige Rettergangsmaade: 3) at Søeretten ikke i Lovs bogen fulde indføres, men aparte uditades, siden den vilde blive af en different Stiil, og paa det den'funde være i enhver Seefarendes Haand, saavelsom og fordi den fra Landloven eller Jus civile, et som Jus maritimum et different Corpus Conftitutionum: 4) at Admiralitetet, som ban formener, ene at kunne regnes for competente Demmere i Soesager, saasom de i Seemandskab bave forneden Kundskab, maatte i alle Soefager være den Overret, hvor alle i deslige Sager a prima inftantia fældede Domine fulde appelleres; dog at de ŕ samme Sager affagde Domine, faafremt nogen Baaanfe skeer, derfra tal indstævnes til siesteret: 5) at een af Assessorerne i Heießteret, og een af Facultate Juridica, efter Admiralitetets Forslag maatte udnævnes til Assessores i Ad. miralitetsretten, for med Admiralitetet i Soesager at afs fige Dom: 6) at der strax fra Admiralitetet maatte projectes res en Forordning, der stabilerede Jurisdictionen, i Henseen. de til Soefagers Udførelse: og 7) at de 2, som bleve udnævnte at være tiltede ved Revifionen af den af Admiralitetet pros jecterende Gocret, maatte tillige blive Admiralitets- Affeffo res, og at der maatte udfindes et Middel, hvorved de derfor funde nyde et Salarium. Af Admiralitetet maa efter den af ham i forskrevne Promemoria, og i hans Skrivelse til Cancelliet af 31te Decbr. sidstafvigte, foreslagne Maade, forfattes en nye (u) See Rescr. 14 April 1747, 29 Decbr. 1746.08 10 Jan. 1749, samt Foreron. 14 Septbr. 1774. 22 April. nye Speret, som til nærmere Approbation Kongen skal forestilles (v). 22 April. 22 April. 22 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands- Stift), ang. Landstingshusets Indkomster i Lolland og Falster. Det approberes, saavel at Gjelden 300 Rdlr. maa reparteres paa det contribuerende Hartkorn og Kjøbstæders ne, men 56 Rdlr. paa Maribo, som og ellers Stiftber falingsmandens Decision, angaaende de Penge, som til 11te Decbr. 1743 ere udbetalte af Landstingsskriveren, hvorved det skal saaledes beroe; hvorimod alle Landss ting husets Indkomster fra 1ste Jan. 1744 skal leveres Landsdommerne ved hvert Aars Udgang, til at bevare i en Kasse, hvortil enhver af dem kan have sin Nogel, fame dermed for Fremtiden efter Rescr. af 31te Jan. 1744 i alt forholdes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggerss huus Stift), ang. at den til Raadmand samt Maaler og Brager Pipper af Magistraten i Christiania udgivne Concession, at han i sine eiende eller leiende Huse og Kieldere maa lade sælge og udtappe drikkende Vare, baade til Afhentning og Fortering, skal være uefterretlig; samt at advare Magistraten, at den ei maa under staae sig, herefter at udgive deslige imod Byens Privilegier stridende Bevilgnins ger (x). Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. Sorenskrivertolden i Hedemarkens Fogderie. Gr. Sorenskriveren over Hedemarken, . 5. Schvabe, har klaget over, hvorledes Almuen i Sorenskriveriets District vegrer (v) See Rescr. 25 Movbr. og 16 Decbr. 1746. (x) Cfr. Confirm. 26 Septbr, 1749 og Rescr. 10 April 1761. vegrer sig ved at betale den ham tilkommende Skrivertold, 22 April. som bans Embede er og har været tillagt; anholdende der for, at Almuen i bemeldte Hedemarkens Fogderie maatte ans befales, til deres Sorenskriver at erlægge den sædvanlige Told, ligesom paa andre Steder brugeligt er, nemlig af en fuld Gaard 1 Riport, af en halv Gaard en halv Mirort, af en ode Gaard 8 St. d., men at de Modtvillige maatte ved Bondelehnsmanden derfore udpantes, eller og, at Stedets Foged samme Told iblandt andre Kongelige Intrader for bam indfordre. Af Stiftbefalingsmandens Erklæring er for nummen, at, enditiont vel hverken i foven eller ved Skattes forordningen er fastfat, bvad der i Skrivertold til Sorenskri veren skal betales, saa bar dog baade forrige Sorenskriver Jensens Formand i bemeldte Sorenskriver District nydt acrlin af hver fuld Gaard 24 St., af en halv Gaard-16 Sk., df en ode Gaard 8 St., og en Rydningsplads 4 St, ja at Almuen endog efter bans Ded ved Dom for Hjem og Laug ting og Overhof Retten er bleven tilfunden, Reffancerne ders af til bans Arvinger at betale, faa og nu sidste Sorenskriver i in Betjenings Eid at have oppebaaret raa hvert Aars Hofketing faadan Told af Ringsager Sogns Almue, nogle faa halve og ede Gaarde undtagen, som ikkund bave betalt aarlig 12 St.; men Almuen i Næss, Vana, Leuthen, Roms medal og Stange, at bave ikkun aarlig betalt af en fuld Gaard 16 St., en baly Gaard 8 St., en ede Gaard 4 St., og af en Rodningsplads 2 St. Efterdi Skrivertolden i dette Sorenskriveries District een gang er fastsat, Saa skal og samme herefter af Almuen til Soren skriveren erlægges; og maa de, som herudi findes mode villige, ved Bonde: Lehnsmanden pantes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 22 April. i Trondhjem), ang. Regleringen af Almuens Skyds og Nattehold til Kirkebetjentene, naar de reise til Annexkirkerne (y). Gr. Af Stiftbefalingsmandens Memorial er fornummen, at, endfjont ved Rescr. af 7de Aug. 1729 er befalet, at den Skyds og Nattehold, som Præsterne og Degnene, naar de ved Annerkirkerne fulle forrette Gudstjeneste, nyde af Als amuen i Følge Loven, fulde lignes, og efter Billighed erlægs ges i Penge, efter ethvert Præstegjelds Beskaffenhed, iftedet for Skyds og Nattebold in Natura; og ved Rescr. af 16de Decbr. 1740 er funden for godt, at faadan Ligning fulde indrettes i Proportion af Gaardenes Storhed; saa kal dog de fleste Trondhiems Amts Indbyggere, og især Stors (y) Cfr. Forordn. 20 Aug. 1784, 2den Afd. 2den S. c. og 22 April, og Bærbals Almue bave flaget over, at dem derved er for aarfaget en betydelig udgivt, og Kongens Henfiat oa Diemærke, saavel til Kirkebetjentenes som Almuens Lettelfe, ci endnu at være opnaaet, da Alting ved den saaledes foran ftaltede første Ligning og gjorde nye Indretning ei saa noie, som det erfordredes, den gang bar fundet være gjørligt at iagttage, bveriblandt og skal være dette, at endog de Præ fter, som om Morgenen reise til deres Annerer, og om Eiter. middagen hjem igjen, er bleven tillagt Matteboldspenge; ligesom det eg boldes tjenligere, at ei overalt Fulde svares Benge, men nogle Steder Benge, og paa andre Steder fei Skyds udredes, efter Bondens Leilighed og Beskaffenhed; desligefte, at for mange findes fritagne for denne Matteholds. Betaling, hvilket har giort Udgivten anseelig for nogle, og foraarfaget, at faadan Mattebolds Bekostning, som før hav alene paalagt Annexet, men siden fulde lignes paa Hoveds fegnet til fælles Byrde, nu er næsten lige faa flor for Enhver af begge, som tilforn for det Ene; ia, at det befindes, at Al muen som oftest baade gier Skyds, og giver Nattehold in Natura, men at Træferne med Klokkerue dog holde sig til Ligningen, saa at det giver Anledning til idelige Klagemaale: hvorudover Stiftbefalingsmanden (i Anledning at Konge Friderich IV. i laret 1706 ved Ordre fra Slotsloven under 30te Martii bar befalet, da værende Stiftbefalingsmand samt Etatsraad og Langmand Dreier, om flig Skyds og Mattebold imellem Præfleskabet og Almuen i Trondhjem Stift at forfatte et Reglement, hvorved Alting paa de fleffe Steder skal have været stille og uden synderlig Besværing, da baade Almuen selv har fundet fortjene de Stydspenge, som de nu maa udtælle, og bar af god Willie efter Evne givet Mattehold, istedet for de nu mite al Fortjeneste og ofte maa bevise baade Belvillighed med at skydse, og at give Præsten Mattehold og Tractethente) til al Misbrug og Klagemaal berudinden at forekomme, holder det høist forneden og tjen light, at slig Skyds og Nattehold vorder igjen reguleret, og saaledes fastsat og lignet, at saavel Stirkebetjentene som Almaen kunde være fornoiede dermed, som Stiftbefal. formener at ville free, naar forberørte i laret 1706 passerede Forret ning, angaaende Skyds og Nattehold, blev fulgt paa endeel Steder, og, hvor det ikke var gierligt, da at saavel Skyds som Nattehold, eller en af Delene, blev liguet paa Almuen, Dg betalt i Venge efter seueste Ligning, eller, bvor ingen af Delene kunde fole, der blev giort no Indretning, . v. Naar Præsteskabet saavelsom Almuen desangaaende af Stiftbefal. og Biskopen er blevet forefaldet og hørt, fael de foretage sig denne Reglering, Ligning og Indret ning i Trondhjems. Amt, herudinden Rescr. af 7de Aug. 1739, ang. saadan Skyds og Natteholds Erlæggelse i Penge, Penge, ikke skal være dem hinderlig; og samme efter et: 22 April. hvert Steds Leilighed og Beskaffenhed indrette, hvorved det maa iagttages, at Tattehold ikke bliver tillagt Præsterne, uden naar de formedelft Veiens Længde eller Reisens Besværlighed have fornøden at overblive om Tatten. Og som det i forrige Tider ikke skal have været brugeligt, at Blokkerne have nydt Skyds og Kattehold, saa have Stiftbefal. og Bisk. at skjønne, om dem enten saa meget, som hidtil er givet, skal tillæg ges, eller om noget for dem bør ansættes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg, 22 April. og Notits til Amtmanden over Dronningborg, Silkeborg og Mariager-Amter), ang. et Stykke Vei og Vase ved Fousings imellem Randers og Viborg (z). Gr. Foufingoes Eier bar, i Anledning af Rescr. 23 April thyse 1745 andraget, at Steenbroen Greu bar tilforu iffan været Foufingos Benders Vej til og fra Gaarden, indtil hans Morfader for 60 Aar lod igjennem Gaardens Eng og Enemærke opfolde Base, for at faae nærmere Bei til Viborg, da det blev tilladt nogle Byer for Korn, og Reisende for en ringe Paffanepenge at passere denne Bet, men begierer, at Beien og Basen ei til nogen almindelig Landevei maatte blive benlagt, der vilde blive Stambuset til Stabe. Stiftbefal. har erklæret, as Steenbroen Grou er af Herredsbenderne fat stand, og at det vilde blive besværlig, nu at reparere den gamle Bel over Mosbro. Den Vei, som gaaer imellem Randers og Viborg over Fousings Vase og Steenbro Grou, skal herefter be ftandig være rette almindelig Landevei: hvorimod Fou fingoes Eier maa nyde i Passagepenge af dem, som reise over forbemeldte Vase, 4 St. for en beslagen Vogn, og 2 St. for en Trævogn frem og tilbage, saa og af Hammershøi, Sønderbak, Nørbæk og Borninge Sogne, samt Vorninge By aarlig 6 Tor. 6 Sfpr. (z) See Rescr. 6 April 1770. Rug 22 April, Rug, da Fousingdes Eier derimod alene Fal, stedse holde Veien igjennem Basen i vedbørlig Stand, men Steenbroen Grou sal af Herredets Bønder vedlige holdes; dog skal, for ovenmeldte Passagepenge at svare, være forskaanede de, som i Kongereiser og med Skatte, Korn til Magazinet behøve at passere Vasen. 22 April. Rescr. (tii Generalforst-Amtet (a),) ang. samme liges saa lidet som andre Overretter fan dispenseres fra at give de der Indstævnte, som ikke møde, Lavdag. (Saasom denne Ret meente at burde ansees lige med Overhof. Retten; men det, som Loven 1-4-33 i Henseende til Overbof. Retten og Heiesteret befaler, ei fan ansees som en Prærogativ, men boieste Fornødenhed, der ikke kan passe flg med Generalfort Amtet eller andre Overretter, hvor de inds ftævnte Sager ei ere i saa stor Mænade, og der gaaes skrivt lig ved Indlæg til Rette, faa og Parterne i adskillige Kil fælde Opfæstelse forundes; og bror dette efter Loven skeer, der bor og Lovens 1-4-32 følges.) 22 April. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), Notité om Resol. af 2den April 1746, ang. hvad Haandtering og Hands ling Holmens Haandverksstok maa bruge (b). 22 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Sjellands Stift), ang. at Frideriksunds Indvaanere skal holde sig til Udesundby-Kirke og Præst, og Sognepræsten i Slangerup ders for nyde 20 Slettedaler. Gr. Efter Ansøgning fra Sognepræsten i Slangerup, fordi Frideriksunds Indvaanere ei efter Rescr. af 18de Novbr. 1735 erlægge det bam Tilkommende. Bemeldte Frideriksunds Judvaanere skulle herefter alle geistlige Sager soge og holde sig til udesundby. Kirke og Præst, som deres rette Sjelesorger; hvorimod Sognepræsten i Slangerup skal aldeles intet befatte (a) Ophævet ved Forordn. 14 Jan. 1771. (b) Ophævet ved Rescr. 14 Octobr. 1746. sig sig med nogen geistlig Forretning for dem, og for det, 22 April, han derudover i sit Kolds. Indkomster maatte afgaae, aarlig nyde 20 Slettebaler af Frideriksunds. Indbyggere efter Ligning, saalange nut verenpe Sognepræst i Ude. sundby lever, n men, naar en anden Sognepræst sammes steds beskikkes, at denne svare ommeldte 20 Sldir. til Sognepræsten i Slangerup. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at samme 22 April, af Organist Breitendich kgl. leveres Inventarium over bet fra Nicolai, til Vor Frue Kirke forflyttede Sangverk. Rescr. (til Amtmanden over Lundenes og Bøvlings 22 April. Amter), ang. at de af ham foreslagne 6 Enkefruer, og de af Frue Bengon udnævnte 6 Jomfruer maa i det af hen de paa Estvadgaard stiftede Enke og Jomfru Klo ster, til 1ste Maii næstkommende antages. Bevilgn. (og Rescr. til Amtmanden over 22 April. Dronningborg, Silkeborg og Mariager-Amter), at Herredstinget for Gierlev Herred, som hidindtil er holdet i Kastberg By, maa herefter forflyttes og holdes i Kjøbstæden Mariager (c). Gen. Land Decon. og Commercecoff. Skriv. 23 April, (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. nu strax, og siden aarligen fra hver Kjøbstæd at lade indhente en neie Efterretning, hvor mange Skibe der maatte være hjemmehørende, hvor og naar de ers bygte, samt hvor mange Lasters Drægtighed de ere af, og derefter en fuldkommen Specification til dette Colle gium at indsende (d). (c) See Bevilgn. 9 Novbr. 1775. Rescr. (d) See Forordn. 18 Martii 1776, Prom. 28 Novbr. e.. og 20 Novbr. 1781.. IV. Deel. 2 Bind. Xa a 29 April. 29 April. 10 Maii. 19 Maii.. Jeg

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. Mulct for National Dragoner og Soldater, naar de ei mode i Sacriftiet. Gr. Præsten off paakob den Mundighed, i faa Tilfæl be at sætte dem i 2 fod Selvs Mulct; og den commanderen de General meente, at, da de ingen Lehning babde, og frem for andre Bønderkarte med adiillige udgivter sare be Byrdede, burde de derfore tages paa gevorben Fod, og ud faae Straf paa Kroppen. Det vil bermeb Det vil dermed efter Loven (e) bave sit Forblivende. Rescr. ang. at Admiralitetsraaderne have Rang næst for ved Commandeurs, og Assessores i Over Admiralitetsretten med Assessores i Hoiesteret (f). Land Etatens Gen. Commissariats: Skriv. (til Ca vallerie Regimenterne), aug. Græsning og Zoe for disse Regimenters Beste (g).

Rescr. (til Land Etatens General: Commissa riat (h)), ang. at de Deserteurer, som efter adstandne Straf igjen placeres ved Compagniet, skal erstatte de udlagde Indbringerpenge. Bed Armeen skal i Almindelighed herefter, iagttages, at de Deserteurer, som iajen attraperes og til Regimen tet indbringes, men af Kongen for Doos eller res ftraf, eller Slaverie paa Livstid i pardonneres, og ikkun straffes saaledes, at de derefter igjen ved Come pagniet kunne antages, skulle være pligtige. de af Come (e) See Lovens 2-9-10, og Forordn. 7 Martii 1749, 5. 1, cfe. Rescr. 31 Jan. e. a. (f) Af Lybeckers Udtog I. 27; forandret ved Forordn. 14 Octobr. 1746 og 15 Junii 1771. (g) See Forordn. 28 Juli 1784,08 Plan. 29 Jan. 1785- (h) See Skriv. 21 Maii 1746. (i) See Forordn. 16 Novbr. 1763. Compagniechefen for dem i dette tilfælde udlagde Ind: 19 Maii. bringerpenge ham af deres Lønning efterhaanden, ved en maadelig Afkortning (k), og saaledes, at de deres Tjeneste alligevel derved kunne forrette, igjen at afbetale, Bog at Compagniechefen ingenlunde af egen Myndig hed, men med Regimente chefens Ferevidende, hvilken han haver at forevise behørigt. Beviis for de udlagde Ind bringerpenge, foretager saadan Aikortning i en saaledes bettaader Deserteurs Sage, og ei heller ved forekommende tvivlagtige Omstændigheder, paa hvilke maa foregaae en Rettens Undersøgning og Kjendelse. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. at 20 Maii. Forordn. af 28de Febr. 1705. S. 19 skal være den Regel, hvorefter Sager imod de Militaires skal paatales, og i Særdeleshed skulle Landsoldaterne for Drukkenskab, Sabbatens Overtrædelse og i alle civile Sager staae under den civile Jurisdiction (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island 20 Maii, og Færs), ang. Ertra Laugtinges Holdelse i Delinqventsager paa Island (m). Gr. Begge Laugmænd paa Island bave andraget, at, da det ved Mrfer. (n) er bleven anordnet, at der paa Island i Delinquentfager skal holdes ertraordinaire Lanatinge, er det at paa den ene Side bleven til forte Lettelse for Soffelmændene, fem derved ere blevne befriede for fang Arrefthold, hvortil de ere pligtige af Kongens neisse Sagefald, som de base under Forpagtning, at svare Befoßningerne, men derimod paa den anden Sibe al det foraarfage Laugmændene store udgivter, ifald deslige Ertra, Laugtinge Fulde boldes i de Sysler, hoor Sagerne eller Delingventerne benbere, boor heu de da maatte giore fange, og undertiden farlige Reiser, og i Særdeleshed vilde det være dem til utaalelige Omkostnins ger, og fast umueligt at gjøre nogle faadanne Reiser om Vins la a 2 terdage (k) Bed Capitulation, efter Skriv. 21 Novbr. 1767 i Tillægget. (1) See Forordn. 7 Martii 1749. (m) Cfr. Rescr. 28 April 1784, §. 5. (n) Af 2 April 1745. 20 Maii, terbage til adskillige Laustinae; bvorfore de derhos have bee giert Tilladelse, at fasdanne Ertra Lauatinge maatte enten holdes paa det nærmeste Herreds Tinaffed ved Laugmændenes Boligee, hvor Laugmendene Fulde bo de Laugtingene uden Betaling for Rettens Administration, eller og at de for hver Ertra Laugting af Syffelmendeie maatte nede, his ret og billigt funde eragres, for deres rise og Omkostninger dem foraarfagedes, on at samme enten maatte regieres efter Sdn. af 24de Febr. 1708 em Laugmændenes Epiratinge Aaftss Sager, eller og af Amtmanden maatte fiqpideres; samt, paa det at Sysselmændene ikke Fulde gives Aarfage, derover at beklage sig, det da maatte faae i deres egen fri Villie, hvad enten de pille oppebie de ordinaire fangringe med des 21 Maii. 24 Maii. Tautinguentfager, eller og ville bekofte be ommelte Extra- Deslige i Delinqventsager for faldende Extras Laugtinge skal hoides, enten hvor Lauemændene boe, eller paa et ander der til beleiligt Sted, som af Laug mændene i deres udstedende Stævninger fan determis neres; og, som det da saaledes falder paa Syffelmandes nes Bekostning, at bringe Delinqventerne til Lougringet, fan skal og Laugmændene være pligtige, uden Betaling for Rettens Administration, naar det paakiæves, ved Ertra Laugtingenes holdelse, at befordre deslige Des linqventsager til forsvarlig Endskab, det snareste free funde. Land Eratens Gen. Commissariats Skriv. (til samtlige Regimenters Chefer), hvorved Resce. af 19de Hujus, om Deserteurer, communiceres. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. at Soepasser paa Skibe under 30 Commercelæfter maa uds færdiges paa stemplet Papiir til 2 Rdlr., og Cancellies Gebyhren nedsættes til 4 Rdlr., istedet for, at dertil i Cancelliet fulde bruges 4 Rdlrs Papiir, og derfor bes tales i Gebyhr 8 Rdlr. (Til Lettelse for de handlende, saasom Bekojningerne til bebovende Soepasser og dertil for. nedne Certificatser, hvormed de Negocerende til deres Han dels Sikkerhed i nu værende Krigstider udenlands maa for fyne fone deres Slibe, skal især falde tungt for smaa Stibe, 24 Maii. hvis Fortjeneste er ikkun eller Deel imod de Store). (o) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Tronds 24 Maii, hjem), ang, at Raadstue Attest og Certificats er eet og det samme, samt at for dem og Søepasser et maa fordres utilladte Sportler (p). Gr. Endeel negocerende, Boraere af Trondhjem have klaget over det Paaieg, i nærværende Conjuncturer i Henseende til Krigen udenlands indfalder for Skibsfarten derved, at de Seilende foruden de ordinaire Certificatier og Soepasse, de til handelens Sikkerhed maa forsyne deres Skibe med, fors pligtes ved hver Reise, naar Skibene udfeile, at tage en edelia Arrest, som betales til Magistraten med 2 Rdlr., fors usen flere hertil medgaaende Omkostninger til stemplet Ba pur, hvorpaa flige Atteftet frives, til Raadfuetjenerne, Bagtmekteren, Raadstuevægtere med mere, bedragende sig med de for Vassets og anbefalede Certificatsers Udskædelse fast. fatte 11bgivter, il 21 Relr. 64 St., der for hver Reise, saavel af fimaa som store Stibe maa udredes; anholdende derhos, at de for saadanne Ertra Udgivter maatte befries, i Formening, at, naar af Rederiet var aflagt mundtlig eller fertvtlig Eed til Magistraten paa flet Vapiir, at Stibene vare deres egen Eindele, og ingen Fremmed tilberende, samme da kunde være fuldkommen Bevijs og Forsikring for Magis fraten til Passets Udstædelse, Thi haver Stiftbefalingsmanden at betyde Magistra ten i Trondhjem, at Raadstue Attest og Certificats er eet og det samme, og at, naar Raadstue Attest eller Certificats er taget, behøves ei videre for Vedkommende, til at erholde det begjerte Soepas. Og, som er fors nummet, at, uagtet Rescr. af 12te Febr. 1745, ud. trykk lig befaler, hvor meget der for Expeditionen af et Soepas og Certificats i Skriverløn maa tages, og de Trafiqverende dog tvertimod ere blevne bebyrdede med større Udgivt, deels dertil, og deels til Underbetjentene ved Raadstuen, saa haver han at forbyde al slig Udgivt Aaa 3 til (o) See Forordn. 30 Julii 1756, Rescr. 6 Aug. 1756, 17 Jan. 1781, 9 Jan. og 19 Junii 1782, samt gon. 27 Novbr. 1775, 5.9. 5, 33. (p) See ibid. 24 Maii. til Unberbetjentene, og at tilrettesætte Magistraten og 24 Maii, Raadstueskriveren for faadan deres utilbørlige For hold, med Advarsel, at de stricte skal rette dem efter fore bemeldte Rescript, faafremt de ikke, ifald de derimod handle, vil vente sig derfor vedbørlig at vorde anseet og ftraffet. Rescr. (til samtlige Stiftbefalings og Amts mænd, han i Lundenes og Bevling Amter (q) und (q) Rescriptet til bam under samme Dato Inder saaledes: "Amtmanden bar andraget, at, da en gaa Lundenes værende Focpagter, navnlig Roch, ved Deden var afgangen, og hans Svigerfen, Segnepræst Vogelins, fem enele mondig Arving, paa fin Hustrues Beane den 12te Martii neffafvigt havde efter Loben filfiendegiver ham Dodsfaldet har denne den 23 de Martii næfefter ladet fin Fuldmægtig mede i Stervboen paa Lundenes, for at forsegle oa retiftrere: men, iftedet for Stepos boens oa de unondises Tarv derved at fremme, skal baade Beæften Vogelius, gorvalteren Rasch, eg den ældste Son B. J. Roc, der do ei endnu bar ornaact fine mondige ar efter Loven, bave opponeret sig deris mod med endeel nærgående, narundede og ulovlige Protester, samt ubevislige Paaand, at Lundeness Eiere fulde forrette Stiftet, og Forvalteren reent ud declareret, han ei vilde erkjende Amtmanden for orig. bed, med flere Ubequems Ord, og derpaa fra Ketten bortjaget de 2 tiltagne Vurderingsmænd, som vare af Lundenes Birkes cone Bønder, saa de efter Forvaltes rens Ordre maatte afvige, saavelsom Amtmandens Fuld magg ligeledes var ned til med uforrettet Sag at reise derfra, da Amtmanden derpaa zote Doden efter Dod6- faldet selv havde medt i Stervboen tii Skifters lovlige Freminelle, med tilteane Rettensmiddel begjert, at ham maatte forevises til Rettens Efterlevelse, om nogen Kongelig Dispensation var, erhvervet, hvorved Boen befriedes for Rettens Skiftebehandlina efter Loven, og ellers gjorde adskillige Sporasmaale til Vedkommende, for at erholde Oplysning og Underretning om Sterv boens tilborige Effecter, hvorpaa han dog intet var har fundet eeholde, men blev alene vaafiaaet, at hair fulde legitimere sig at være rette Stifteforvalter, da Dinsider Forvalter Rasch har taget en af Antmandens, til denne Gorretning at bivaane, medtagne Mænd i Brystet, og fodt ham baglends tilbage udaf Deren wied endeel nærgaaende Ubeqvemis Ord; hvorudover Amt manoen undtagen), ang. at Skifterne efter Forpagtere 24 Maii. efterdags ikke skal forrettes af Proprietarier, men af vedkommende Amtmans efter Loven. (Til at fore Pomme for Eftertiden de Evihgbeder, som undertiden imel. Tem Amimændene og vedkommende Herfaber ca Propriétairer skal forefaib, angaaende brem af dem det tilfemmer at fors rette de Skifter, som funde forefalde efter deres afdøde Forpastere.) Rescr. (til Videnskabernes Societer), ang at bet maa 24 Mais. lede her en Robbertrykker indkomme, og at dertil skjen fes 1000 Rdlr, 200 bvoraf bam betales det første Aar blr., og siden aarlig, faa længe de tilstræffe, 190 Rdlr. (r). Rescr. (til Biskopen over Holum Stift), ang. at fee 27 Mail, de 3 Forordninger for Joland af Dags Dato, om Huusbesøgelser (s), Skriftestolen og Altergang, aa 4 samt manden for videre Dispute at undgace, maatte resols vere paa Embeds Brane at sætte sit Gegl has Forval ferens, indtil Sagen blev Kongen foretracer; men, da han havde begyndt at forfcale, skal Braften Voge lius med Mast bave borttaget Lofet fra Mandens, fem boldt det, ea udsaade, ban vilde hverken tillade Amis smanden Hosen Forsegling, eller lobe oplukke Derene, ferend Gan bavde legitimeret sig et være Stifteforval fer, on fillet bam Caution for Stervboen, on def med Trusel og Undfigelse af Arreft, fer ban som af Gaarden, med videre deres mod Amtmanden og Nets ten brugte Forbold, hvorefter han maatte afvige, og opiætte Forretningen. Thi befales, at, somn Skif ter efter forpagtere ber ikke forrettes af Proprietarier, men af pokommende Amemænd efter Loven, fan haver Amtmanden, som rette Stifteforvalter, at fortfare med fin Forretning i ovenbemeldte Stervboe, og Stif tet uden nogen Hinder, og Forfang enten af Præsten. Forvalteren eller andre lovligen at tilendebringe; og skal de være pligtige at giere Amtmanden Rigtighed og Rede for Stervboens Effecter, som de hidtil efter eget Tyffe bar Weltet med, og bemagtiget sig, da han øvrigens haver at befale Bandfifcalen paa lovlige Maa. de at tiltale Vedkommende for deres i forskrevne Maade ubrike Forhold." (r) See Rescr. s Octobr. 1774, 5. 10. (s) See Rescr. 11 April 1781, §. 2. , 7+4 27 Maii. samt Hospitalerne (t), paa Islands neie translatere de, og de behovende Exemplarier trykte (u). 27 Maii. 27 Maii. 27 Maii. 27 Maii. Rescr. (til Biskopen over Skalholt Stift, og Amts manden paa Island), ang. at besørge dem publicerede.. Rescr. (til Stifbefalingsmanden over Island og Generalkirke Inspectionscollegium), Notits om bemeldte Forordninger. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg- og Kronborg-Amter, samt Hofprædikanten), ang. Huusleie for Capellanen ved Slots og Garnisons Kirken i Helsingser af en Tavle eller Kirken. Gr. Menigheden har ei i Følge Rescr. 11te Decbr. 1744 sildet give Capellanen fri Huus eller Huusleie, og han kunde ikke fubfiftere. En Tavle maa endnu der i Kirken ordineres, foruden de sammesteds Anbefalede, hvilken Tavles Indkomster alene skal blive til Huusleie for Capellanen, dog at Kirkeværgen aarlig i Sognepræstens Hosværelse, skal aabne Blokken, i hvilken deslige Tavlepenge nedlægges, og, ifald der da er indsamlet over 40 Rdlr., skal samme i Kirke Regnskabet til Indtægt føres, men, løbe Tavlepengene ei til 40 Rdlr., maa det Manglende tages af Kirkens Indkomster. Rescr. (til Professor Catechesees C. L. Leth), ang. at undervise de Islandske Studentere, som opholde sig ved Academiet, og studere Theologien, saavel i Almindes lighed i de Tina, som høre til Præste Embedets tils borlige førelse, som og især i den Maade at catechis sere paa med Opbyggelse og Nytte, alt i Anledning af (t) See Rescr. 20 Febr. 1750, 5 Junii e. a. 5. 10, og 18 Febr. 1757. (u) See næstfølgende Rescripter. af Forordn. 29de Mali 1744; faa og, efter fandan Un 27 Maii. dervisning, at lade dem i sin Nærværelse catechisere et Par gange om ugen med Born, om ei Andre, da af de Fattiges Stoler; samt at sætte En og Anden af dem hos dygtige Catecheter Kjøbenhavn som medhjelpere. (Saasom der ved Geißtligheden paa Island er bemerket en for Mangel paa Anvisning i benævnte Ting). (v) Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at tilholde 27 Maii. alle her studerende Islandske Studiosos Theologiæ, at indfinde sig hos Professor Leth, og af ham tage benævnte Underviisning &c.. Rescr. (til Stiftbefalingsmonden over Sjellands: 27 Maii. Stift), ang. at det ved den P. C. Dam af Amtmanden paa Bornholm givne Constitution, paa Byskriver Tjes nesten Aakirkeby at forrette, maa have sit Forblivens de, indtil Landstingsskriver: Tjenesten bliver vacant, da disse 2 Tjenester skal combineres. (Siden bemeldte Byskriver Tieneste er faare ringe). (x) Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. at det 27 Mail. med Helsingser: Byes Indqvartering skal forblive in statu qvo, og i Byen anvises Qvarteer for det hele Wandskab, men ei for Soldaternes Roner. (I Anted. ning af hans Forestilling om, at der ikke inaatte godtgjøres Qvarterer uden for det tilskadeværende Mandskab). (y) Rescr. (til Amtmanden over Dronningborg, Silfe 27 Maif. borg og Mariager. Amter), ang. at Landfiscalen i Aarhuns: Stift skal i alle hans Embede vedkommende Sager rette sig efter de Ordres, Amtmanden ham tils lægger, m. v.. om at tilrettesætte ham. (Fordi han har frafact fia, og paa ukommelig Maade vedblevet at frafige sig en befalet Sag imod nogle Rettensbetjente, med mindre Amt. (v) Sec næstfølgende Rescript, og Forordn. 6 Octobr. 1773- (x) See Rescr. 27 Decbr. 1776 og 1 Octobr. 1777. (y) See Regl. 8 Maii 1775, 5. J. 446 27 Maii. Amtmanden vilde forsikre ham om at blive betalt fine Reiset, Zertæring og Salarium). (z) 3 Junii. 3 Junii. 3 Junii. Rescr. (til Biskopen over Holam Stift), ang. at see de 2 Anordninger for Island af Dags Dato, om Huus tugt (a), om 2gteskab og imod Losagtighed (b), paa Islands noie translaterede, og de behøvende Erem plarier trykte (c). Rescr. (til Biskopen over Skalholt Stift, og Amt. manden paa Island), ang. at besørge disse Anordninger publicerede. Rescr. (til Biskoperne paa Island), ang. Druffenskab, som begaaes af Geistlige og andre, samt Præsternes Embede i den Hens feende (d). Gr. Drukkenskab, Brændeviins og anden færk Driks Miss brug, gaaer meget i Svang, faa vel iblandt endeel Geistlige som Endeel af Almuen paa Island. Biskopen skal tilholde Præsteskabet, at de, især i den Tid, Skibene ere ved Landet, vegte sig for al orden og Drukkenskab, om de ikke, naar anderledes skulde bea findes, vil vente derfor paa deres Embede at tiltales. Og skulle ellers Præsterne af Guds Ord alvorligen fors mane deres Tilhørere, at vogte sig for Drukkenskab, og at betænke, at de ikke alene forkorte deres Dage dere ved, men endog bør gjøre Gud Regnskab for sig og hans Gavers Misbrug. Om nogen Studenter findes druk. ken, skal fligt angives for Biskopen, som skal see derhen,

(z) Landfifcalerne ere længe den ophørte. (a) See Rescr. 11 April 1781 og 10 Martii 1784, samt Forordn. 19 Febr. 1783- A (b) See Rescr. 5 Maii 1779, 15 Martii 1780, og 11 April 1781, §. 2. (c) See næstfølgende 4 Rescripter. (d) Gee næstfølgende 2 Rescripter, Rescr. 11 April 1781 og 26 Juni 1782. hen, at saadan en Person, endskjønt han ellers, i Hen- .3 Junii. seende til sine Gaver og Studeringer, funde fortjene at forfremmes, ikke bliver befordret til noget Præste, Skole eller Degne Embede, forend Biskopen er overbevist om hans Ferbedring. Udi øvrigt skulle ei heller Præsterne antage nogen fremturende Dranker til Skriftemaal og det billige Alterens Sacramente; men, kommer nogen til Skrifte bestjenket, eller drikker sig drukken efter Abfolutionen, da skal faas dan En staae aabenbare Skrifte, og bøde desuden 4 . dansk til fattige Børn. Rescr. (til Biskoperne og Amtmanden paa Jss land, samt Notits til Rentekammeret), ang. at ingen Aager maa drives med Brændeviin og Tobak paa Island (e). Gr. Endeel af Indbygacrne paa Island drive med Lobak og Brændeviin en utilladelig Handel og Nager, i det de om Sommeren, naar de herfra aarlig affeilende Skibe ere som ne til Landet, af forberørte Ware fjebe store partier, som de om Vinteren, oa paa de Tider, naar Skibene ere borte, søge igjen at udprange og udaagre til Indvaanerne, All slig utilbørlig handling herefter skal aldeles være afskaffet, saa at ingen, enten han er geistlig eller verdslig, under hvad Paaskud det end være kunde, maa være tillade at kjøbe Brændeviin eller Tobak, for ders med om. Vinteren effer Foraaret at aagre, og skal under Alager være at forstaae, naar nogen af slige Vare kjøber " mere end han til sin egen Huusholdning og pros vision behøver, og siden sælger og overlader der til Andre for høiere Priis, end der i Kjøbstædstiden kan indkjøbes for. Men, skulde dog nogen, dette Forbud uagtet, befindes herefter saadan ulovlig Aager at have breven, at han derfor ansees med Kirkens Disciplin, eg (e) See og næstfølgende Rescript, Rescr. 11 April 1781 og, Regl. 2 Juin 1781, i Schous Udtog VIII, 259. 3 Junii. te 3 Juuii., og tillige have forbrudt alle de Ware, han saaledes hands ler med, Halvdelen til Kongens Kasse, og den anden halve Deel til lige Deling imellem Angiveren en fattige. Børns Underholdning i det Sogn, hvor den Skyldige boer: til den Ende vedkommende Syffelmand skal tage flige forbrudte Vare til sig, giøre dem i Penge, og i sit aflæggende aarlige Regnskab beregne Halvparten til Kons gen, men den anden halve Part strax udlevere til 2ngis ren og Sognepræsten. Om nogen Øvrighedspers son, Klosterholdere eller Præst flig Alager at drive befindes, skal han, foruden ommeldte Straf, tiltales paa sit Embede. 3 Junii. 3 Junii, 3 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island, og Generalkirke: Jnspectionscollegium), Notits om næstforestaaende 4 Rescripter. Rescr. (til Biskoperne paa Joland, samt Notits til Missionscollegium og Rentekammeret), ang. at af Kirkerne paa Island skal betales. Noget til et nyt Oplag af en Islandsk Bibel in 4to; og at hver Kirke skal kjøbe et Exemplar af Bibelen, der bestandig ved Kirken skal forblive, og hvormed Biskopen haver bestandig at holde et vaaget Die, baade selv.og ved Stiftets Provster. Rescr. (til Magistraten i Kjebenhavn, for ogsaa at tilfjendegives Byfogden (f), og Notits til Dronningens Overhofmester), ang. at Drons ningens Fordringer skal ligesom Kongens for lods udlægges. Gr. Dronningens Forvalter ved Hirschholms- Slot bar andraget, at en Slagter i Kiøbenhavn, ved Navn S. Lars fen, som 1744 og 1745 bar faaet 42 Stfr. Stude derfra, (f) See Forordn. 15 Junii 1771. paa paa hvilke han er bleven foldig en endelia Reft af 120 Rdlr. I E., er for nogen Tid fiden af fine Creditorer bleven an greben, saa at han derudover har gjort Opbud eller Failit. Dronningens Prætenfioner skal i dette og alle slige Opbuds eller fallitboer ansees af samme Kraft som Kongens egne Fordringer efter Loven, til forlods ud. læg og Betaling. 3 Junii, Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 3 Junii. at det ikke maa tillades nogen Jode efterdags sig i Bjøbenhavn at nedsætte, med mindre han beviislig fyldestgier een af de 2 Poster, som Rescr. af 2den Septbr. 1726 foreskriver, nemlig enten at lade opbygge et nyt Huus, eller og oprette et Manufaktur (g). (Saasou Joderne bavde alene til Date opfyldt den 3die post af Rescr. 1726, i det de let funde faae en anden Jede til at give fin Attest, at de eiede 1000 Rdlr.) Reglement for de 2 latine Skoler paa Jss 10 Junii. land (h). (Saasom i Anordn. af 3die Maii 1743, §. 46 er til nærmere Foranstaltning udsat, hvorledes med Skolebe tjentenes og Bornenes Bærelser og underholdningsmaade m. v. skal forholdes. 1. Om Spiisning, samt fri Lys i Stolen for de Beneficerede og for Lærerne. II. Gang og Sænges klæder; Disciplene skal holdes reenlige. III. Skoles huset og Værelser, som af Biskopen holdes vedlige: 1) Eu Læsestue; 2) en Sovestue; en Discipel, som inden lufte Dørre vil frive, læse, eller meditere noget for sig selv, skal dertil altid have Tilladelse af sin Lærer, og gjøre ham Rede for det, han der har foretaget sig; men, gjør han det uden Tilladelse, eller det bliver aabenbar, at han har foretaget sig noget Usømmeligt, skal han straffes efter Forseelsens Beskaffenhed; Disciplene maa ikke under høi Straf røge Tobak i Skolehuset og Soves (g) Eller betaler 100 Rdlr., see Resol. 10 April 1750; cfr. Rescr. 17 Aug. 1736. (h) See næstfølgende 4 Rescripter. 10 Junii Sovestuen, at ei Stade skal foraarfages: 3) Rærer nes Stuer: 4) en Spisestue; 5) Sygeftue for Difcivlene: Til Istandsættelsen man Biskopen tage 100 Relr. af beboldne Caviaal ved Bispestolen, som skal være igjen refunderet inden 10 Aar. Paa bet at alt Forestaaende note og tilborligen fan vorde efterkommet, kal saavel Ammanden (i) som vedkommende Laug mand hermed have Indseende, og aarligen derom in qvirere, fame Regnskab begjere. Saa stal og Lærerne vee de 2 lotinike Skoler, naar det ikke i alle Poster bliver fuldbyrdet, først gjøre skrivtlig Forestilling derom hos Biskopen, paa det derpaa strax kuude raades Bod; og, saafremt det ikke skeer, skulle de angive der for Amtman den (k), hvis de ikke selv ville staae til Ansvar, naar be herudi findes forsømmelige, og fee igjennem Fingre. 10 Junii. Anordning om, hvorledes en Officialis eller Stiftsprovst sig, medens han forestaaer et ledigt Biskops Embede paa Island skal forholde (1). lanta Sasons Autmanden paa Joland er tilfern befalet, at, naar nogen Superintendent i Stalbelt eller paa Holum. Stift enten ved Deden eller i andre Maaber afgaaer, skal ban (m) uden Ophold i Kongens Navn conftituere en babil Præste mand, Beovi cüler Præst, ut Difcialis eller Stiftsprovit i det Stift, hvor Vacancen er, til at forestaae Biskops + Em bedet, medens samme er ledig.) §. 1. §. 2. §. 3. En Offictális eller Stiftsprovst skal i Almindelighed holde over Kongens Love, Forordninger, An. ordninger og Rescripter, gamle og nye, for faavidt be Bispestolen og hans Forretninger fan være vedkom mende. Han skal og vinilere for, at de Anstalter, som i Kirke, Skole og hospitalssager, item i Eleemofynariis on circa beneficia regia afferede gjort ere, blive ikke alene noie iagttagne og efterlevede, men og til endnu forre Fremtarv on Fordeel for Kirken og Landet, især Stiftets Indbvagere, videre udførte og bragte i god Shf. I den Tid, han forretter Officialiss eller Stifts provste: Embede, skal han fornemmelig opholde sig paa Bispegaarden, saa tice hans eget Sogns og herreds Ome (i) Cfr. Forordn. 15 Maii 1770. (k) See ibib. (1) See næßifølgende 3 Rescripter. (m) See benævnte 3dn. 1770 og Rescr. 18 Octobr. 1771. Omstændigheder det vil tillade; og, naar han sig der op 10 Juni, holder, skal han nyde uden Vederlag of Bispestolens Decos. nomo alt, hvis han for sig selv, en friver eg en Tjener til Stikkelighed behøver, og haus Function tilkommer. Men fornemmelig skal han alletider være tilstede paa Bisper §. 4 stolen, naar Stolen forst samler sig hvorved han i alle Maader holder sig Anordn. om de latinske Skoler paa Island af 3die Maii 1743 efterretlig; saa og, naar Examen dimittendorum skal boldes, og Skole Disciples nes Fremgang og Tilvert i deres Øvelse randsages. Det øvrige af Inspectionen tillades bam i sin Fraværelse at betroe Domkirkens Præst og Rectori cholæ. Naar §. 5. Skole. Disciplenes Eramen i folen al holdes, skal han tage I eller i det høieste 2 ad gangen for sig, og era minere dem in ftylo philologicis og theologicis, foruden andet de i Skolen have tracteret; og maa han ei examinere Alle af een Klasse i Fleng, men meget mere see derhen, pm Disciplene kan gjøre alle Specimina selv uden andres Hjelp, paa det han siden med desbedre Vished og Under viisning med Recrore kan anvise Enhver sit Sæde i for len, efter dens Videnskab og Forhold. Med Studen teres i Almindelighed, og især med Diaconorum og Ordinandorum Examine haver han at forholde sig efter derem allerede udgangne allern. Anordninger eg Befalin ger. §. 6. §. 8. Naar nogen, som til Kongen selv vil suppli §. 7. cere, eller indsende Memorialer til Collegierne, til stiller ham deres Suppliqver til Erklæring og Paateg ning, ffaf han vel gjøre det, men ingenlunde er flære der paa anderledes end som Lov og Forordninger tilholde, og han selv agter at tilsvare (n). Naar nogen Plads i Srifoler ledig vorder, enten ganske eller tildeels, skal han ikke tage nogen derind paa, uden efter indhenter rig tig Beviis og utvivlagtig Vidnesbyrd om dens Trang og Duelighed, som om flig Plads anholder; hvilket skrivtlige Beviis han alletider skal være bereed paa, og villig til at fremvise, naar nogen der af ham forlanger. Stiftskiften § 9. og dens Brevskaber skal han tage i Agt, som sin Diesteen, og intet enten directe eller indirecte lade komme noget - bort deraf, under sit Embeds Fortabelse; meget mere Stal han af al Formue stræbe efter at faae Stiftets Papire forøgede med saadanne Efterretninger, som kan være Stife (n) See Rescr. 6 April 1753 med Note. IV. Deel. 2 Bind.. 9366 tet §. 10. 9. II. §. 12. §. 14.

10 Junii. tet og Publico til Nytte, og Efterkommerne til Oplyss nina. Det, samme haver han ogsaa med Birkens og Skolens Boger at iagttage. Indkomsterne af de Gaars de, som ved Teftament eller Gave ere henlagde til fats tige Studentere, som studere i Danmark (o), eller fattige Præster, Enker og Slige, skal han efter Stif terens og Giverens Intention fee tillagt de skikkeligste og meest trængende Personer. Saa skal han og have Tilsyn med, at Skolen med sine Lærere on Disciple blive aldeles conserverede de Rettigheder, dem af Kongerne given og tillagt er, og ingenlunde tilstæde, at enten Oeconomus eller andre Verdslige eller Geistlige i Skolefager anders ledes anordner, end som Skole Anordningen foreskriver §. 13. og befaler. Er den, som til Officialis vorder beskikket, Provit, og haver er Provstie, skal ban for sin Personvære befriet for, efter Loven der af visitere, saalange. han Officialis eller Stiftsprovst Embede forretter; dog skal han have Magt til at beordre een af de nærmeste Præ ster, han dertil dygtig eragter, til at visitere for sig i hans Herred een Sommer eller flere imod billig Betaling, som de kan forenes om. Med den ordinaire Bispe-Visitats har Officialis inter at bestille, med mindre Bispestelen Fulde blive over 2 Nar vacant, og Visitatsen være høists fornøden. Men derimod skal han forrette alle Consistos rialia ligesom Biskopen, efter Lovens, Ordinantsens og andre Kongelige Befalingers Tilhold; saa haver han og at beskikke een af de ved Confistorium værende uinteresserte og beqv mmefte Præster eller Skolebetjente til at føre Protocollen i Consistorialretten; men hvis Præster, til Consistorium at bivaane, er didkaldet, skal han ikke være pligtig at give enten Kost eller Tæring, uden han godvilligen vil. Officialis eller Stiftsproust, saalange han samme Embede forestaaer, skal ligesom Biskopen beskikke Provster i de Afgangnes Sted, forrette Præstevielse, Falde Skolebetjente og Degne, same examinere dem. Finder nogen lovlia Aarsag at besvære sig over Officialis Omgang i Episcopalibus, da skal det andrages, ligesom naar Biskop er, for Kongen selv; men i andre Ting skal han belanges for Unterretterne efter Loven. Er Officialis givt, og vil forblive. 6 ilger eller længere paa Bispestolen, skal ham ikke negres de Beqvemmeligheder for sig og Fas milie, som Bispestolen formaaer; dog skál han i saa Sald §. 15. §. 16. §. 17. §. 18. (o) See Rescr. 4 Maii 1759. for fornoie Oeconomum for hvis han mere, end for sig, en Skriver og en Tjener behøver og forlanger. Officialis (kal bevises den samme Respect, re, Lydighed og Foielighed som Superintendenten selv, medens han er Stiftsprovst, og med Nidkjerhed samme Embede forretter. 10 Junii. §. 19. Neser. (ell Biskopen over Holum Stift), ang, at see 10 Junit. forestaaende 2 Anordninger paa Jolandsk noie translateres de, og de behøvende Exemplarier trykte. Rescr. (til Biskopen over Stalbelt Stift og Amtmanden 10 Junii. paa Island), ang, at beforge samme Anordninger publicerede. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island, 10 Junii. og til Generalkirke: Insp. Coll.), Notits om an førte 2 Anordninger og 2 Rescripter. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at hvad Breve, 10 Junii. som enten magistraten i Rjøbstæderne paa Byens Vegne, eller nogen af Borgerskabet i deres egne par ticulaire Sager tilskrive Stiftamtmanden, og hans berpaa følgende Svar, skal Vedkommende betale Porto af; men Breve fra Magistraten eller andre til Stiftamts den, angaaende Kongelig Tjeneste, og der derpaa fals dende Svar, skal imod behørig Artest fri passere (o). Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 10 Junii. ang. at den Dag, Bispevielse skeer i Vor Frues Kirke, al ingen Fropiædiken boldes; samt om Mili. taivvagt ved Kirkens Dorre og Trapper. Gr. Af Bikopens Metation, ang. seneste i Vor Fruefieke forrettede Bispe Ordination, er med Misbag fornummen, hvorledes samme Tid under Gudstjenesten al være foreløben en ter eg forargelig Confusion og llorden med Bulder og Alarm, Steig og Raab, baade til Hinder i Forretningen, faa at desformedelt, endog kun fad Skridt fra ftaret, intet Funde hores af bvad der blev talt, fáa og til Skændsel for Fremmede, som den Dag havde-indfunden sig, for at anfee eg bivaane denné solenne et; hvilken orden Biskopen bes retter, deels at være kommen af, at under Fro eller Morgenprædiken, fovend nogen Bagtervagt var fat for Kir. ken, en stor Mængde Folk bavde næsten opfyldt Kirken, deels at Bægterne, som es kunde imoditace eller hindre saadan Ind. trængelse, have ladet komme, ind i Stirken saa mange som vil de gaae ind, og snart fere end Kirken kunde rumme, hvor 2462 over (p) See Skriv. 18 Junit 1746; Forordn. 17 Junii 1771, især s. 9, og Plac. 12 Septbr. 1772. Joine Hinut 10 Junii. over alle Stole eg Gange i kirken blev opfyldt med allebaans de Folk, som endog love op ad Murene og oven paa de lukte Wufpiturer, at de, som sadde derunder, aldeles intet, fors medelit Trampen og Larmen, kunde bere af Tjenesten, men maatte være i Frvat, at Bræderne, hvormed disse Bulpiturer ere bedækkede, fulde brækkes; ligesom og, formedelf flig Trængsel af Mennesker, de, der vare inviterede til Ordinas fionen, deels ei funde komme op til Choret, deels maatte drage hiem, og den hele Forretning saaledes med usemmelig Bulder, til Ailes Fortrydelse og Manges Forfrekkelse, i for Werden bles fuldført: derfore Biskopen, til saadant at feres komme, naar saadan Solenniter oftere maatte indfalde, bar inbitilt: 1) om ikke Froprædiken den Dan i Vor Fruekirke maatte ceffere, og Kirken ifte aabnes, forend Bagten var fat: 2) at i det for Vægtere maatte, efter Bukopens Res quisition til Commandanten, afgives Militairvagt, hvortil Biskopen formener, til alle Kirfedorrene, Chorets Dorre, jamt Trapperne til Kongens Stoet og Vulpiturerne at bevogte, at maatte behoves, en 16 and foruden tilborende unders Officerer, som maatte beordres den Dag i Kirken, hverken balovorne, gemene Drenge og Viger, ei heller gemene Tiene ftefolk, Soldater, Marrofer, Haandverksseende og lige, men ellers alle erbare if Ffelice Folk, saavidt Kirken angaaer, at inblade: 3) at de Vagthavende ikke maatte indlade nogen, hvem det var, i Choret. uden den, som fremviser og afleverer det Tegn, som fulde blive leveret til enbuer, som inviteres, hvilket Tegn fulde forud Commandanten, til de Bagthaven des Efterretning, communiceres: og 4) at de ved Pulpiturs trapperne Bagthavende især maatte forbydes, ingen gemene Folk, Drenge og Piaer, at lade tomme op, men ikkun dem, som kan tænkes at tilhøre de lufte Stole paa Pulpiturerne. 17 Junii. 18 Junii. De af Biskopen i saa Maade foreslagne Poster appro beres hermed; til hvilken Ende Kongen efter 1ste Post, vil, at paa den Dag, naar nogen Bispe: Ordination foretages, i bemeldte Vor Fruekirke ikke skal holdes froprædiken, og hvorom Biskopen fornøden Anstalt haver at lade gjøre, ligesom Kongen og ellers, ang. den i flige Tilfælde begjerte Militairvagt, vil lade Com mandanten i Kjøbenhavn igjennem Krigs-Cancelliet Bes faling tillægge, efter øvrige af Biskopen forestilte Posters Indhold. Rescr. (til Biskopen over Christjansand Stift), ang. at Rector Grachs Enke maa som et Laadens 2ar nyde det første Aars halve Indkomster af Christjansand. Stoles Rectorat. Land Etatens Gen. Commissariats Skriv. (til Caval lerie Regimenterne), ang. deres Augmentation, deels af af Tational: Regimenterne, hvis Mandskab dog for 18 Junii. det første blive i deres Lægder, og deels ved Hverving (q). Gen. Post Amtets Skriv. (til Magistraterne), hvor: 18 Junii. ved Rescr. af 1ode Junii, om Porto af Bjøbstæder. nes Breve c. communiceres. Rescr. (til Præses i Admiralitetet), ana. 2 Spe Capitainers udnævnelse, til at betjene Spe-Assurance Kammeret (r). Gr. Paa Ansøgning og Begjering af samtline Deputerede og Committerede for Affurance Compagniet Kjobenhavn er bemeldte Compagnie under denne Dags Dato forundt on meds deelt en ny Octroi, hvorved i ste Voß er bleven anordnet, at de efter de tegnede Policer forefaldende Disputer, om Assurance, Haverie og Restourno ved packommende ulykke. lige Tilfælde, fulle, naar Eagen er i Mindelighed kan af njeres, indkomme for Assurance Rammeret, som i desline Sager skal bestaae af 5 Personer, nemlig 2 af Magistraten, eller Polities eg Commerce. Collegio i Kiebenbarn, 2 Soes Capitainer og een af nens 32 Mænd, og Secretairen i Policie og Commerce: Collegio, som ved denne Assurance- Ret fkal holde Protocollen, og udfærdige Meterne. Thi sendes en rigtig Gjenpart af denne Octroiens 5te Post; og befales, at Præses i Admiralitetet udi. Anledning og Følge deraf, saa ofte hos ham om en Sags Foretagelse i bemeldte Assurance: Kammer skeer sommelig Ansøgning, udmelder 2 Capitainer af Søe Ctaten, som Retten tilligemed de andre udnævnte Personer i saadan forekommende Sag kan betjene, sa hvorudinden de sig efter Loven, og hvad i bemeldte Post desangaaende er an befalet, have at rette og forholde. I Julii. Steser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at de, saa I Julii. ofte hos dem om en Sags Foretagelse i bemeldte Assurance Rammer steer sommelig Anmodning, iblandt dem selv haver at udnævne 2, saa og een af Stadens 32 Mænd, som Retten tilligemed de andre udnævnte Personer i saadan forekommende Sag fan betjene, &c. (s); ligesom og øvrigens at beordre Secretairen ved Politie og Commerces Collegio, i forskrevne Sager at holde Protocollen, og udfærdige Acterne. 366 3 (9) See Plan. 29 Jan. 1785. (r) See næstfølgende Rescript. Rescr. (s) Det Øvrige som næstforestaaende Rescript; men begge disse Rescripter ere bortfaldne ved Fdn. 15 Junii 1771. 8 Julii. 15 Julii, Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift,) ang. at de unge Mandspersoner, som søge deres Brød ved Søefarten, maa antages til Confirmation vad den fjerde Sondag i Faste. (J Anledning af Forestil ling fra Biskopen, til bvem Clereciet i Sognene ved Soes kanten i dette Stift bar indberettet, at endeel unge Mandss personer i Sognene, som have været af Præsterne indregnede, og nogen Tid præparerede til Confirmationen, ikke have fun det indstille sig paa den første Sondag efter Paaske, som til Confirmations eten er fastsat, fordi saadanne Versoner, som søge deres Befordring ved Seiladsen, ere blevne, for den til Confirmation ansatte Eid, affordrede af Skipperne, naar Binden har været feielig til Udreisen.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. Expeditionen af Soepasser og Certificatser, samt Betaling derfor. Gr. Stiftbefal. har indberettet, at han, i Følge Canc. Skriv. af 18de Junii næstafvigt havde tilillet Byfogden i Laurvigen nogle sepas-Blangvetter, til at betjene de Sei lende med; men, at Stiftbefal., ved saadan Distribution med Soepas Blanqvetters Afsendelse til adskillige Steder, er kommen i Erfaring, at faadant, der alene fleer til de Trafi querendes Fordeel, dog er til deres mere Bekostning og De pence, i det, at endkjent Kongen har fastsat, hvad der skal betales for et Seepas og Certificatses Expedition, saa fornemmes dog, at Betjentene paa adskillige Steder, fordi de erpedere Coepas, lade sig give Douceur, og ventelig paastaae samme som en Net af de Seilende, der maa tage Waffene bos dem; i hvilken Anledning Raadstueskriveren i Friderichshald og har besværet sig hos ham over Magistraten sammesteds, der ei vil tillade bam at skrive Soepasserne: hvorfore Stiftb. fal. indstiller, om iske saaledes berefter med Passernes Di. ftribution maatte forholdes, som det først var anordnet, nem lig, at de skulle tages i Christiania, hvor det med Betalin gen stricte forholdes efter den Kongelige Befaling. Stiftbefal. skai foranstalte, at de Trafiqverende ikke vordé besværede med at give Douceurs, eller betale for Expeditionen af et Soepas og Certificate mere end 3 Rdlr., saaledes, som det ved Rescr. af 12te Febr. 1745 (t) allerede er anordnet; saa og, at saadan Erpe Dition forrettes, ikke af Magistraten, men af Raadstues Skriveren (u), som det pro Officio rilkommer, og ders for bør nyde den i Rescriptet fastsatte Skriverløn, hvors af han dog bør erlægge, 1 Rdlr. til Magistraten for Raad- (t) Sce de derhos paaberaabte Anordn. (u) See Forordn. 30 Julii 1756, §. 3. Raadstueseglet; men i det øvrige skal det forblive ved den 15 Julii. gjorte Anordning om Soepas Blanqvetters Distri bution til andre Steder, siden de Trafiqverende derved soulageres, og desaarfage sig saadant have udbedet. Rescr. (v) (til Commandant, Nausen), ang, 21 Julii, hvo eller hvad der paa Bornholm sorterer unter det militaire Forum. Gr. Som det paa Bornholm bar en anden Beskaffenhed end i andre Fanninger, hvor der ikke andre findes end de, der staae immediate under den militaire Jurisdiction, Saa sortere paa Bornholm ingen andre Personer eller Sager under det militaire Forum end de, som virkelig ere antagne til Over, eller Under Officerer og Tambourer i militaire Tjeneste, og nyde Løn af Kongen, efter Resol. af 2den April 1743. Skulde det findes, at, til Sagens Oplysning, den civile Jurisdictions Assistence var fornøden i Vidnesbyrds Tagelse, eller paa andre Maader, og Sagen angaaer Kongelig Tjeneste, haver Commandanten det skrivilig hos den civile Øvrighed der paa Landet at reqvirere, hvilken deri, som i Kongens egne Sager, skal være ham behjelpelig, det han reciproquement, naar det derfra skrivtlig bliver begjert, bør at gjøre igjen. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. de 22 Julit. fra begge krigende Parter i de Norske Soehavne indløbende. Rapere (x). Rescr. (til det theologiske Facultet), ang. hvo 22 Junii. der maa admitteres til Examen Theologicum, uden at have hert Lectiones Theologorum (y). Gr. Facultetet bar forestillet, ot, endffient det baade for Kirken og Universitetet eragtes meget nottiat og nødvendigt, at de, som agte at emploieres til geistlige Embeder, forpligtes til, nogen lang Eid at opbelde fa ved Universitetet, og der flitteligen at høre Theologorum Lectiones, builft en bar været Aarsagen, at det baade ved adskillige Kongelige Anordninger, faa og i den ny Fundation, saaledes er bleven befalet, at de, four angive sig til Examen Theologicum, bør ingenlunde der til fades, med mindre de bevise fin flittig at have segt Theologorum Lectiones; faa er Facultetet dog af de Tanker, at derudi kunde tillades nogen Exception for dem, som stage ou densteds (v) Eller maaffee Udtog af Commandantens Jurur. (x) Jeientaget ved Rescr. 16 Deebr. 1746, 29 Marti 1748 og 9. 2 af 23 Septbr. 17575 men ophævet ved Rescr. 10 Rovbr. 1779. (y) Cfr. Forordn. 6 Octobr. 1773, S. 7. 22 Julii. densteds i publiques Embeder, saasom Rectores, Convectores, famel College ved de lantinike Skoler, faa og Degne paa Lan det, saavelsom Skoleholdere, hvis Stationer ikke tunne saa længe forlades, som der kunde behoves til at bere Collegia Theologica: hvorfor Facultetet anseer det for en Barmbiers tigheds Gierning unod fattige Studiosis, der hverken selv bar one, til at ligge ved Universitetet, eller unde Stipeas dia, og desaarsag maa sege deres Livs. Ophold paa Landet, eller i andre jebstæder ved Conditioner, om Kongen vilde dispensere flige fra Tevens og Fundationens Bodende, naar de funde fortaffe sig troværdige Attefter om deres uovervindelige Forbindringer; men, da Facultetet derhos formener, at en almindelig Dispensation for dem, som maatte bave ovenmeldte Forfald, kunde blive misbrugt, bar det indstilt, hvad enten Deslige Candidati Examinis Theologici i Almindelighed maatte være dispenserede, eller det maatte være enten hoer Maaneds Examinatoribus eller Facultati Theologice, eller og Consistorio tilladt at sige, hvo der maa anteges til Eramen, endskjent ban ci har absofperet biennium ved Universitetet, eller hørt Lectiones Theologorum. Khi bevilges, 22 Julii. 29 Julii. At hver Maanede Examinatores, efter de produces rende Attester og ellers befindende Omstændigheder, maa ionne, hvo der, uden at have været to Aar ved Unis versitetet, og uden at have hort Lectiones Theologorum, maa afligevel til Examen Theologicum admitteres. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyenss Stift), ang. at af den paa Odense: Hede opbrudte Jord stal, saa længe den bruges til Ploie: og Sadeland, svares Tiende til Kirken og Præsten efter Loven. Bræften, paastod Tiende, men Magistraten negtede det, paa Grund at det Opbrudte var af Byens almindelige Græsgang, hvoraf ingensinde var svaret Tiende.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), hvor ved den af Commissarierne under 14de Junii næstafvigt forfattede og reglerede Grundtaxt over Fris dericia Stads Grunde og Bygninger (22008 Rdlr. 2 Mt. 8 St.) approberes; og tillige befales, at 25yens Skatter og Indqvartering i den tilkommende Tid, ligesom paa andre Steder steer, derefter skal lignes og regleres (z); samt bevilges, at Omkostningerne paa Grunds taxtens Forfærdigelse maa betales af det halve af Stadens Consumtion, som d. 18de Maii 1744 er skjenket i 10 Aar til Stadens Opkomst og de øde Pladsers Opbyggelse. (2) See Rescr. 29 Septbr. 1747 og 14 Martii 1749. Trykt bos Joban Rudolph Thiele.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Kongelige_Rescripter,_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._IV._Deel._2._Bind_(1740–1746)&oldid=177987"