Spring til indhold

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Gyldendals Forlag Kiøbenhavn


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf/3 Titelside-598

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne i chronologist Orden ved Laurids Fogtman. V. Deel. 1. Bind. 1746 - 1754. Kiøbenhavn 1787- Trykt paa Gyldendals Forlag. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf/4 Kongelige Rescripter, Resolu tioner og Collegialbreve. 1746. Refe efer. (til Biskoperne), ang. Konge Christian den 8 Aug. Sjettes Dod, samt hvorledes herefter skal be des for Kongen og det Kongelige uus (a) 20. Reser. (til Biskop Voldike i Viborg), ang. at 12 Aug. han, uden Nogens Indsigelse, Hinder eller Fore fang og Paastand, maae selv disponere og raade over de ham pro officio tillagde Tiender, og dem bortfeste ens ten ved Auction eller underhaanden, til hvem han selv ans seer det tjenligst, hvad enten han er Sædegaards. Eier eller ikke. (Saasom hverken ved Loven eller nogen anden steds forbydes, at jo de, som med slige Tiender ere aflagde, famme paa Livstid maae bortfæfte og afstaae til hvem dem godt synes; men en Proprietair dog, efter Biskopens Andragende, var ham deri hinderlig, under Paastand af lovens 5326.) Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 12 Aug. i Viborg), ang. at Indvaanerne i Viborg maae i Pens (a) See Reser. 23 April 1772 og der Paaberaabte. V. Deel. I Bind. 21 12 Aug. i Penge svare deres Tiende til Sonder- og Nors re Sogns Kirker, men skulle derimod hjelpe dem i store Brøstfældigheder. Gr. Stiftbefal. og Biskopen have indberettet, at, siden Reser. af 15 Febr. 1743, ere nu Indvaanerne indkomne med nye Ansøgning; og forestillet, at det var tienligst, Kirkens Korntiende blev fastsat til Venge, som efter Auctionerne i de 3 sidste Alar formenes ei at kunne fastsættes hoiere end 80 Rdlr. Supplicanterne maae være befriede for Tiendernes Ydelse in Natura til forskrevne Kirker, imod at 1) de, som bruge Avling af saadanne Jorder paa Marken, der ikke ved Kongelig Rescript ere frietagne fra at svare Tienbe, skulle til hver af benævnte Kirker betale aarlig 70. Rolr., som skal lignes paa alle disse efter Proportion af enhvers brugende Jorder og deres Afgrødes Vidtløftighed og Størrelse; samt 2) at hver af begge Kirker skal som en Birkeskat nyde aarlig 10 Rdlr., der skal svares af de Sognet tilhørende Beboere, hvilke ingen Avling bru ge, efter den aarlige Taxation, som derover af Tapeers borgere under Magistratens Direction og i Kirkeværs gernes Overværelse fal forfattes, efter Rescr. af 15 Febr. 1743. Magistraten skal foranstalte Pengene af Avlsmændene inddrevne, om ei paa anden Maade, da ved Udpantning, ligesom det med Kirkeskatten forhol des, saa at Pengene besørges indbragt, og hvert Nar til en vis Tid i en samlet Summa til enhver Kirkes Værge erlagt. Derimod stal Borgerskabet, efter deres eget i Memorial af 4 Octobr. 1742 gjorte Tilbud, være fors pligtet til, i Fald Kirkerne ved en eller anden extraor dinaire Hændelse, af Storm og Uveir, maatte paakoms me saa store Brøstfældigheder, at de ei af deres aars lige Indkomster selv kunne bestride deres vedbørlige Istands sættelse, foruden ommeldte Tiendepenges rigtige Erlæggels se, at sammenskyde saadan en Summa, som, til slig Udgivt at bestride, kunde udfordres. Rescr. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus: 19 Aug. Stift), ang. at intet de, som fra Holland og Ostfriis. land, eller Steder, hvor Qvægsygen har været eller endnu grasserer, skulde overkomme, maae i Stiftet ude losses, eller af Underſaatterne modtages, 2c. (b). Reser. (til Amtmanden over Ringsted - Amt), 19 Aug. ang, ei aleene at tilholde Vedkommende, at Ringfred Store Steenbroe vorder holdet i forsvarlig Stand, men endog at foranstalte, at de øvrige Landeveie i Am. tet vorde istandsatte; til hvilken Ende han haver at for fatte en Repartition og Inddeling over Veiene, som billigt kan være, og saaledes indrettet, at eet Gods ei vorder bebyrdet med fleere Veie at reparere end det an det, men at en Liighed derudi over hele Amtet træffes, hvilken Repartition han derefter haver at communicere Vedkommende til Efterretning om de Veiparter, som dem kan tilkomme at istandsætte og vedligeholde (c). (Saasom nogle af Proprietairerne formeente fig ved Beideline gen af 1739 at ville formeget besværes, og bade, at en aldre Veideling maatte folges). Reser. (til Biskopen over Sjellands-Stift), 19 Aug. ang. at Auctioner hos de Geistlige, lige saavel i levende Live som efter de afdøde Geistlige, af ins gen anden end af Herredsprovsten og vedkommende Geistlige skal forvaltes. (Paa Biskopens Forestilling). Reser. (til Oberstlieutenanterne ved Grenadeercorp 24 Aug. set og Livgarden til Sods), og nærmere Anordning i Henseende til den dem i Norge tilladte verving (d). 2 2 Refer. (b) See Reser. 30 Sept. 1746, og 2 Aug. 1748. (c) See noie Reser. 2 Nov. og 9 Decbr. 1778, samt x Maii 1779. (d) Se Reser. 12 Novbr. 1749. 26 Aug. 26 Aug. Refer. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Ribe Stift, samt til de øvrige Stiftbefalingsmænd i Danmark, Stiftbefal. tillige at communicere det Amtmandene), ang. at Sognefolkene skal være forpligtede, de behevende Pligtsfolk til Kirkernes og Kirkegaardsdigernes Reparation at anskaffe; bog maae sligt Pligts Arbeide ikke paalægges Sogne folkene i deres Sæde eller Hoste. Tid, men paa de for dem beqvemmeste Tider (e). (Saasom adskillige Proprietairer fandtes uvillige til at lade deres Bonder forrette det behøvende Pligts Arbeide ved deres Sognefirkers Repa ration; da dog a) saadant paa nogle Steder skal være brus geligt, b) det er til Alles og Enhvers Nytte, som intendere at holde Kirkerne i forsvarlig Stand efter Loven, og c) Kongen finder det billigt, at Vedkommende i sige Tilfælde bør nyde forneden Asistence). Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands- Stift), ang. at feie den Anstalt, at det saavel i Nakskov som udi de øvrige Kjøbstæder i Lolland og Falster vorder saaledes reguleret, at Indqvarteringss Hjelpeskatten bliver lignet, Halvdelen paa den borgerlige Læring, og den anden halve Deel paa Byens Grundtapt. ( Anledning af at Boraemesteren i Nakskov, tillige med Byens 12 Mænd, paa Byens og Borgerskabs Vegne have a) foredraget, at, endkjent de paa Fundament af Lovens Pag. 440. Art. 2 og 3 har, ligesom forhen og i andre Kjøbstæder brugeligt er, lignet Byens almindelige Udgivter (hvor under den faa kaldede Indqvarterings Hjelpeffat, som til nogle Sjeflande Kjøbstæder med rede Venge skal betales, er beregnet) Halvdelen paa den borgerlige Næring og Brug, Ledigmarkss Tarten kaldet, og den anden halve Deel paa Byens Grundtart, saa skal dog ai fillige Kongel. Betjente, samt privileges rede Personer og Flere formene sig befriede fra Indqvarterings Hjelpekatten, hvortil de al tage Anledning af Reser. dat. 29 Juni 1718; og b) forestilt, 1) at om alle de i ovenmeldte Rescript navngivne Personer fulde være befriede for Indqvar terings Afgivt, ligesom for virkelig Indqvartering, eller Ver sonerne i deres Huse, kunde i Nakskov, hvor flig Befrielse aldrig tilforn skal have været paafaact, imod 30 Familier, som beboe de bedste og fornemmeste Gaarde og Grunde, blive bes friede, hvilket vilde geraade til de Øvriges, særdeles Fattige (e) Cfr. Reser. 3 og 24 Aug. 1753. af af den borgerlig Næring, deres Ruin; 2) at forbemeldte Me: 26 Aug. script, naar det taler om Indqvarteringsmaaden i Kjøbstadr ne, synes tydelig at forstaae virkelig Indqvarterings Befrielse for Personer i Husene, men ikke for deres Indqvarterings-Contingenter, hvilket de formene at bør være en Lidelse for Alle, og derfor herm have udbedet Resolution, til at forekomme saadan Rescriptets misforstaaelse: Da af Stiftamtinandens Erklæring er fornummen, at det kunde være til Byernes almindelige Nytte, at bemeldte Indqvarterings Hjelpekat maatte lignes Halvdelen paa den borgelige Næring, og den anden halve Deel paa Byens Grundtart). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at 2 Sept. de Provisores, som ved det bergenfte Artillerie. Compagnie ere eller vorde antagne, skal, saaledes som det ved Reser. af 3 Decbr. 1717 er bleven anordnet, have Fris hed at ernære sig af deres Haandverk, dog uden Svendes og Drenges Hjelp, ligesom andre Militaire ce forundt (f). (Saasom de ellers bad om deres Dimission, og de paa andre Conditioner ei kunde erholdes). Refer. (til Chefs for Regimenterne), ang. Of: 7 Sept. ficerernes Reise Tilladelser (g) og Straf, om de udeblive over Tiden. Gr. Til Lettelse for Officererne, som i deres Anliggender have nodig nogensteds, dog ikke uden for Grendserne af Danmark og de tydske Provincer, paa nogen Tid at reise, conce deres, At Chefen fra nu af maae have den Frihed, at med dele alle under det ham anfortroede Regiment staaende, Hans Commando undergivne Officerer og Betjente den til saadan deres forehavende nødvendige Reise fornødne Tilladelse, uden først hver Gang, som hidtil er skeet, derover Kongelig special Permission at udbebe. Deris mod haves til ham den Tilliid, at han hverken lader No gen reise fra sin Post uden odvendighed, ei heller giver fleere Officerer Reise: Permission, end at jo den 21 3 Ron (f) See Refer. 1 Febr. 1765. (g) See Striv. 5 Nov. 1763, S. 1, 09 10 Decbr. e. a., famt Vr. 12 Junii 1784. 7 Sept. Kongelige Tjeneste i alle forekommende Begivenheder af de Tilstedeblivende fuldkommen forsvarlig kan bestrides og forrettes, saafremt han ikke vil vente, selv derfor at vore de anseet. Og haver han hver Gang (h), naar han meddeler saadan Reise Permission, derhos til Krigscans celliet tilforladelig at indberette, naar, hvorhen, og paa hvor lang Tid samme er tilstaaet, hvad Dag den Nei sende har tiltraad sin Reise, og endelig, ved hans Til bagekomst, hvilken Dag han har indfunden sig ved sin Post; allerhelst Kongen derover stricte vil have holdt, at, saafremt Nogen bliver ude over den ham tilstaaede Tid, uden først dertil at have søgt og erholdet Prolon gation, med ham da uudeblivelig vorder forholdet efter Ordren af 14 Novbr. 1740. - Men, ang. de Offices rer, som ville reise til fremmede Steder, eller og paa deres Reise indenlands kunde betræde et fremmed Ter ritorium (der Fyrstelig Holsteinske uberegnet (i)), er funden for godt, at for samme altid først skal udbedes Kongens (k) speciale Permission; hvilket og bør obser veres, saavidt Chefens egen person eller den i hans Fras værelse høistcommanderende Officeer angaaer, faale. des, at hverken Chefen eller den i hans Fraværelse Høist. commanderende maae have Frihed, uden for den Provins ce eller Omkreds, hvori det ham anbetroede Regiment er forlagt, det være i eller uden de Kongelige Niger og Lane de, en Reise at antræde, førend dertil Kongelig special Ordre er erholdet. Sept. Reser. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Viborg-Stift), ang. uvillige Proprietairers Ansæt telse til de Fattige, samt det Ansattes Erlæggelse og Inddrivelse. (h) See Sfriv. 10 Decbr. 1763. (i) See Pat. 20 Decbr. 1773. (k) See Skr. s Novbr. 1763, 5. T. Gr. Gr. Stiftamtm. og Biffopen have andraget, at deres Formænd i Embedet, i Anledning af en fra de Fattiges Irspec teurer der i Stiftet til dem indkomne fritlige Besværing over visse Proprietairer, som ikke har villet erklære sig for no get Bist til de Fattige aarligen at contribuere, har i Folge af Refer. under 5 Martii 1734. §. 7, som befaler, at deslige Proprietairer fulle af Stiftbefalingsmanden og Biskopen særs tes for hvad de skulle betale, være befoiet at ansætte de uvillige for 1 Stilling a Td. Hartkorn af deres eiende Bendergods, saa og af hver Herregaard 2 Rdlr., og den ufri 1 Rdlr.; men, enditiont denne Taration har været saa taalelig og modereret, fal dog Adskillige have vegret sig at betale de for deres eiende Hartkorn ansatte Penge, hvorudover de Fattiges Vasen paa faadanne Steder er geraaden i Urigtighed, og maae befrygtes, at Andre, som hidindtil har vist sig villige, uden vang at betænke de Fattige med noget Vist aarlig, deraf skal tage ondt Erempel, saa dette christelige Verk derover maatte fomme i Decadance: hvorfore Stiftamtm. og Bisk. indstille til Resolution, hvormeget Proprietairer, som efter Forordn. af 24 Sept. 1708. §. §. 8. og 13. cre pligtige at give til de Fattige noget Raisonabelt, men ei i Mindelighed vil finde sig derudi, bor ansættes for; om det maae blive ved benævnte Taration, hvad heller de eie saadant Gods uden eller med Gjeld; desligeste, om ikke det, som i saa Maader svares, skal betales i det Sogn og Herred, hver Godset og Gaarden ere beliggende, hvad heller Eierne selv sammesteds ere bosiddende eller ikke; saa og, i Fald af udeblivende Betaling i rette Tid maatte behoves Erecution, om den da ikke burde see hos Eieren selv, saafremt han boer i Stiftet, men dersom han boer andensteds, da hos Forpagteren, eller hvo som er betroet Oppeberfelen af Gaarden og Godset, imod Regres til Eieren, som de selv bedst finde.. Taa det saadan til de Fattige svarende Contingent kunde, saa vidt mueligt, være indrettet efter Enhvers Formue, og der troligen findes de, som besidde endeel Jordegods, og dog, i Henseende til deres Gjeld, cre lidet formuende, da derimod andre, som eie lidet Jordegods, kan findes bemidlede, saa vil Kongen, At Stiftamtmanden og Biskopen efter forberørte Forordning og Rescript tapere de Proprietairer, soin findes uvillige til at erklære sig for noget Bist til de Fats tige aarligen at contribuere, dog at det ikke skeer efter des res besiddende Hartkorn, men efter deres Formue; og fal det, som Vedkommende saaledes blive taperet for, efter Stiftamtmandens og Biskopens Forslag, svares i det Sogn og Herred, hvor Godset og Gaarden er belig gende, eller i Mangel af Betaling strax uopantes, uden videre Lov og Dom, enten hos Proprietairerne selv, ellnoun naar 21 4 9 Sept. PE 9 Sept. naar be boe paa Gaardene, eller i deres Fraværelse Hos deves Betjente, som staae for Oppebørselen. 16 Sept. 17 Sept. Reser. (cil Oversecretereren i det Danske Cancel. lie), ang. hvilke Expeditioner fra samme Cancellie af ham skal underskrives, og hvorledes samme skal udferdi ges (1). Rentef. Striv. (til Stiftbefalings: og Amtmændene), (Kongel. Re: ang. at Proprietairer, som have Stutterie, maae aars fol. 15 Sept.) lig lade udføre Halvdelen saa mange Hingster, som de have Hopper i deres Stutterie, uagtet Forbudet paa Hingsters Udførsel (m). 23 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 14 Oct. Bevilgning, at Odense Klosters Priorins de maae have Rang med Etats-, og Jomfruerne med Justits Raads Fruer (n). Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Christjansand. Stift), ang. at fremmed Søe ei maae indføres i Stif tet (0). Rescript, ang, at den Residerende Capellan i Stubbekjøbing paa Falster skal nyde alt Offer og Accidentser af Anneret Maglebrende, og Sogne, præsten deraf alene have Tienden (P). Reser. (til Oversecretereren i Svekrigscancelliet, og Notits til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Holmens Folkes Friheder, i Hens. til borgerlig Næring. (1) See Refer. 14 Febr. 1766. Gr. (m) See Plac. 1 Febr. 1763. og Anordn. 27 Maii 1785. (n) Schous lidtog af Forordn. IV. 7. (o) Ligesom Refer. 19 Aug. 1746; ophævet ved Refer. 6 Decbr. 1748. (p) Wandalls Geiftlige Anordninger II. 23. Gr. Iblandt de efter Refer. under 22 April af Over- Equipage Mesteren ved Holmen udgivne Attester er befunden En, som lyder paa de Sorter Vare, Isenkræmmerne og Gjørtlerne efter de dem forundte Laugs = Artikle ere berettigede til at forfærdige og sælge, og en anden lyder paa at holde Wertshuus med 1, Brændevin, Tobak og Brød, hvilket ei er conform med Forordn. af 2 Maii 1685 og 18 April 1690. Si den Holmens Haandverksfolk ere ved Refer. af 12 Decbr. 1738 bevilgede at nyde alle de Privilegier og Friheder, som Matrofer eller Militaire til Lands have; og det vilde foraarsage idelige Klagemaale af Borgerskabet, om Holmens Haandverksfolk, som have deres aarlige Sold at leve af, og derforuden ere benaadede med forskrevne Friheder, endda blev bevilget, enten at handle med Bare imod Laugs - Artiklene, eller bruge Pltapperie og Vertshuushold, som den eneste Næring det gemene Borgerskab med Hustrue og Born have til deres Underhold ning: saa befales, At det uden nogen Forøgelse eller videre Ertension stat forblive ved de Holmens folk i Forordn. af 2 Maii 1685 og Rescr. 12 Decbr. 1738, samt den om borgers lig æring, hvorvidt den de Militaire fan tillades, udgangne Forordn. af 10 Martii 1725 forundte Frihes der (9). 14 Oct. Reser. (til Geheime Raad Holstein, som Pa 28 Oct. tron for Kjøbenhavns Universitet, at give det Juridiske Facultet Gjenpart), ang. hvorledes Examina Juridica ved samme Universitet skal anstilles (r). Gr. I Forordn. af 10 Febr. 1736 er befalet, hvorledes dermed skal forholdes; men, som en Eramen ikke faa meget holdes for dens Skyld, der bliver examineret, som til den Ende, at Publicum kan være overbevist, at den, som erami neres, er saaledes beskaffen, som han i de ham efter ovenbemeldte Forordning givne Teftimoniis er beskreven: saa tilfjendegiver Kongen hermed Sin yderm re Billie, anl. hvorledes Examina Juridica her ved Universitetet med de unge Mennesker, som her have studeret, og ville sege i Kongelig Tieneste at blive emploierede, skal antilles. 20 5 In (9) See Artikulsbr. 29 Julii 1756, 667, Forordn. 26 Decbr. 1770, S. S. 14., Refer. 18 Martii og Prom. 9 Julii 1785. (r) See Refer. 4 Junii 1777 og 17 Decbr. 1784, cft. Fund. 29 Jan. 1782, 9. 2. 28 Oct. §. 1. §. 2. §. 3.

Ingen skal til Eramen antages, medmindre Professo res Juris ere forsikrede, at han forud har erhvervet fig tilstrækkelig Kundskab i de Videnskaber, udi hvilke han begjerer at blive eramineret; hvorfore Examinandi bør forud flittig høre de Collegia, som af Professorerne hols des, og henhøre til det Studium, som enhver lægger sig efter; og Docentes derforuden bruge den Maade, at de deres Lectiones til visse Timer med deres Collegians ter igjentage, saasom Enhver, der agter at underkaste sig Eramen, sine Studia tilforn under nogle af Professorers nes Opsyn ordentlig bør have tracteret. De holdende Eramina fal, i Henseende til de foretagende Materier, saaledes indrettes, at, naar et Subjectum er findet at applicere sig paa de Ting, som vedkomme enten Jus ftits: eller andre til Staten eller Politien henhørende Embeder, da skal fornemmelig in examine de Videnska ber behandles, som de sig derudi kunde føre til Brug og Nytte. De, som tænke at gjøre Ansøgning om Justits. betjeninger, skal fornemmelig in Jure Naturæ, in Jure patrio Danico vel Norvagico, nogenledes in Jure Civili Romano Germanico, in proceffu judiciario, in Jurisprudentia Criminali & Militari, og i det mindste in Jure publico univerfali eramineres; da derimod, naar En vil søge et til Staten eller Politien henhørende Em bede, skal der in Examine meest paa folgende, nemlig Jus naturæ & gentium, Politicum, Jus Publicum univerfale & particulare, Notitiam ftatuum & rerum publicarum Europa, og alene Jus patrium, cum levi tinctura juris Romano-Germanicum & Proceffus judiciarius, reflecteres; men, faafremt Subjecta maatte være af de Tydske provintser, da skal de fornemmelig in Examine gjøre Rede for deres Kundskab in Jure patrio, in Jure Juftinianeo, og in Jure Canonico. Og Sal Docentes i deres Forklaring af Legibus & Ordinationi tionibus Provincialibus, Jure Saxonico & Lubecenfi 28 Oct. altid demonstrere den imellemværende forskjel, og hvor udi de fra hinanden afvige, ligesom og Jus Feudale i benne Examen ei heller maae forbigaaes. Med dem, fom ere af Adel eller høiere Standspersoner, naar de fig forbemeldte, Examen ville underkaste, sal saaledes, som i den 2den og 3die Post meldet er, efter deres Stand og de Betjeninger de tragte efter, in Examine forholdes: iligemaade maae Examina med de unge mennesker fore tages, som allerede have absolveret deres Studia, faas som Kongen ikke vil, at Nogen maae tillades enten at reise Udenlands (s), eller nyde nogen af forommeldte Slags Embeder, eller nogen anden Charge, forinden han sig til slig Eramen har indfunden, og samme sustineret. De, som ikke her ved Universitetet have studeret, og her ville søge nogen Befordring, maae ogsaa til Era: men admitteres i saadanne Videnskaber, om hvilke udi §. §. 2 og 3 tilforn er bleven meldet. Disse Epamina, hvorom i §. §. 4 og 5 tales, fal per modum colloqvii holdes i Geheime Raaderne af Conseilet, En af det Collegio, hvor han søger at emploieres, og de Profes forers Overværelse over de Videnskaber, som Enhver har lagt sig efter, og henhører til det Embede, hvorom han tænker at gjøre Ansøgning. Saadanne Eramina stal anstilles enten paa Consistorio, Cancelliet, eller i den af Geheime. Raadernes Huuse, som ved Eramen er tilstæde (t). Naar forskrevne Examina foretages, maae det og tillades, i Fald Examinandi det skulde for lange, ved et trykt Programma, som af en Profeffore Juris efter den Orden, som de følge paa hinanden, for fattes, til saadan forestaaende Examinis Overværelse og Paas (s) See Eramen Forordn. 11 Maii 1775, §. 18. og Fund. 29 Jan. 1782, §. 29. (c) Jorandret ved Refer. 8 Septbr. 1769, S. 2. §. 4. 5. 5: §. 6. §. 7. 5. 8. 28 Oct. Paahor at invitere dem, som maatte være Elskere af S. 9.1 5. 10. Studeringer; og skal i saadan Programate, som ikke maae være trykt uden paa et rf in Qvarto, en eller ans ben nyttig Materie afhandles. Og, som der paa fore- Frevne Maade alene saadanne Subjecta examineres, om hvis Duelighed man af deres private Flid forud er overs beviist, saa maae det, for at give Publico saa meget meere Forsikring om slig en Candidati Dygtighed og Cas pacitet, staae de Fornemmeste af de Tilstedeværende frit for, et par væstioner ham at forelægge. Hvad Udfald saadanne Eramina faae, skal altid skrivtlig forfattes, og Kongen forestilles, naar en saadan Person gjør Ansøgning om en Betjening, paa det at hans Duelighed fan blive bekjendt, og derpaa reflecteres. Da det saaledes, som oven meldt, ikke er nogen tilladt at reise Udenlands, forinden han Eramen her har sus stineret, saa haver Examinatores, ligesom de befinde det til hans Gavn og Nytte at være, at foreskrive ham, hvorhen og hvorlænge han kan reise, samt hvorpaa han sig imidlertid haver at applicere, hvorom han hvert hal ve Aar haver at indsende sin Relation, som af Examinatoribus ved hans Tilbagekomst bør paaskjønnes, hvorle des han sin Tid, imedens han har reist Udenlands, har anvendt, hvilket Kongen ogsaa skal refereres. Og er i Cancelliet føiet de Anstalter, at, naar Nogen maatte være beskikket til et Justitien, Staten eller Politien vedkommende Embede, hans Bestalling ham da ikke, udleveres, førend han i Cancelliet har indleveret Attest fra det Juridiske Facultet, at han er examineret og befunden beqvem til saadan Slags Embede; om hvile ket og i de andre Collegier den fornødne Anstalt er føiet (u). (1) Cfr. Forordn. to Febr. 1736. I. §. §. 9. 10. Reser. Reser. (til Generalpoftamtet), ang. at Stiftbefa 4 Novb. lingsmændene mase give Attester for de Breve, deres Embede vedkommer, ligesom for de Breve, Kongens Forretninger og Tjeneste concernerer (v). Reser. ang. et Heste-Marked i Nyborg (x). 12 Novb. Reser. (til Høieste Ret), ang. Voteringen, at Ti 18 Novb. den kan spares, og Procuratorerne at beflitte sig paa mueligste Rorthed og Tydelighed, i hvilken Henseende §. §. 10, 11, 24 og 25 af Instructionen igjentages, og §. 14 udvides. (Saasom Kongen oniker, at de mange ind- Stævnte Sager snarest mueligt funde afhandles) (y). Krigscanc. Skriv. (til General Auditeuren ved Land 19 Novb. Etaten i Danmark), ang. at de Deserteurer, som af sig selv indfinde sig, skal forhøres, af Krigsret dømmes, og Dommen indsendes (2). Reser. (til Chefs for Regimenterne), hvorved den 23 Novb. indførte Brug, aarlig at indsende Conduitlister, op hæves, saaledes, at samme fra nu af ganske ophører (a). (Saasom Kongen er forsikret om Chefens Nidkjerhed og Troskab for Tjenestens fande Befordring, og at han ved Forslage til Vacancers Besættelse eed- og pligt messig vil proponere de i hver Charge, som efter Anciennetet kan tilkomme Avancementet, faafremt de saadant ved Flid og Application samt god Conduite fuldkommen fortjene, men i andet fald foreslaae de Næstiolgende, som til Befordringen er befunden beqvemmest og dueligst, saa at Kongen kan forlade sig paa, at Ches fen ikke blot vil fee paa Anciennetet, og af den Aarfag fores trække efterladne og af flet Conduite værende Officerer andre fis (v) See Forordn. 17 Junii 1771, S. 9, og Plac. 12 Sept. 1772. (x) Sees i Resc. 14 April 1747, C. III. (y) See Instr. 7 Decbr. 1771 (lovet af Hr. Assessor Schou), §. §. 12, 13, 18, 30:32. (z) J Rothes Rescripter I. 27.; see Forordn. 16 Novbr. 1763. (a) Det er formodentlig igjen befalet i Aaret 1770, cft, Skriv, 22 Decbr. 1770. VI. 1. 284. 23 Novb. sig i Tjenesten Diftingverende, men meget meere lade det væ 25 Novb. 25 Novb. re hans fornemste Omsorg, at alle forefaldende Vacancer med. lutter dygtige og dertil meet beqvemme Subjecta vorde besatte). Reser. (cil Commissarierne ved Lovens Revision), ang, at den dem i saa Maade anbefalede Commission inds til videre skal ophøre (b); og at de til det Danske Cans cellie haver at indsende alt hvad Enhver af dem i denne Materie kan have annoteret, samt den holdte Commiss sionsprotocol og alle andre til Lovens Revision henhøren de Projecter og Subsidia, saavelsom og alt hvis af de fra det Danske Cancellie udlaante Protocoller er bleven ercerperet, med Defianation. (Saasom Kongen er bleven berettet, at med denne Revision ci paa den Maade, som derved hidindtil er bleven brugt, kan opnaaes den forenkte Endskab). Reser. (til Geheime - Conferentsraad Joh. L. Holstein), ang. hvorledes med den Danske og Norste Lovs Revision herefter skal forholdes. Gr. Da Konaen har ophævet den til Lovens Revision an ordnede Commission (c); men derhos i Henseende at de udgangne Forordninger ere opverne til en saadan Mængde, at de i Bidtlostighed overgaaer Loven selv, er findet, at lade foretage en nye Revision over saavel den Danske som Norske Lov, for at faae dem til Underfaatternes Tarv og Nytte for. bedrede: saa er funden for godt, At saadan Lovens Forbedring skal herefter saaledes indrettes, at Tepten bliver uforandret; men at et Tillæg bliver forfattet efter Lovens Artikle, og i den samme Orden: 1) om Forandringerne, som i enhver Ar tiful Tid efter anden ere gjorte, og endnu af saadan Ben skaffenhed blive befundne, at de fremdeles bør staae ved Magt; 2) om de nye Forordninger, om hvilke Loven ei taler, og befindes at være nyttige; og 3) om de Forbes dringer eller saadanne Forandringer og Additioner, af hvilke Nytten og Nødvendigheden tydeligen kan sees, og (b) See næftfolgende Rescript. (c) See næstforestaaende Rescript. som som til Sagens Oplysning og Tydelighed paa ethvert 25 Novb. Sted i Loven kan tjene: hvilket alt saaledes skal skee, at dermed siden de fleste Forordninger og Rescripter funne casseres. Til dette Verk at fortsætte, fal, paa det at Stilen overalt kan blive lige, bruges Een alene, hvortil Kongen Een vil udnævne (d), som for dette Arbeide no get i sin tid efter nærmere Forestilling skal tillægges; men, som den, der skal gjøre det første Project, formo dentlig vil i det mindste forlange en studeret Skriver til Hjelp, saa skal ogsaa dertil Een af Secretairene i Forflag bringes. Og, paa det at dette Verk kunde blive bragt til behørig Fuldkommenhed, vil Kongen lade indhente den forfattede, og for den største Deel fuldfærdiges de Spe. Ret (e), saa og tillade, at af alle Expeditionscontoirer maae faaes de dertil behøvende, og siden Lo vens Publication emanerede Rescripter; da Kongen li geledes vil lade befale Stiftamt og Amtmændene, Bi stoperne, Assessorerne i Overhofretten og i Hofretten, Landsdommerne, Laugmændene, Magistraten og Byes fogden samt Politiemesteren i Kjøbenhavn, saa og nogle af de vittigste Høieste Rets Procuratorer at indsende Observationer, Loven og Forordningerne til Forbedring (f). Naar saadanne Efterretninger ere indhentede, og ovens bemeldte Person, som anbefales dette Arbeide, med Lovens Forbedring nogenledes er avanceret, vil Kongen la de det give til Revision af 3 a 4, som i sin Tid nævs nes (g), og, faafremt de derom ei skulde kunne forees nes, skal det gives til en af Sine Geheime Raaders Decision. Endelig, naar heele Loven paa forskrevne Maas (a) See Reser. 12 Maii og Inftr. 22 Sept. 1747. (e) See Refer. 22 April og 16 Decbr. 1746. (f) See naftfolgende Rescript, med der Paaberaabte. (3) See Instr. 22 Septbr. 1747, S. 9., Reser. 21 Novbr. 1755 09 23 Jan. 1756. 25 Novb. Maade er bleven igjennemgaaet, vil Kongen med Tiden anordne en Commission af 12 og Fleere, om fornødent eragtes, bestaaende af Lærde, Lovkyndige, Geistlige, Landmænd, Ssefolk 2c., som da skulle eftersee og exami nere alting paa nye igjen, og derefter indsende deres An mærkninger, enhver sit Metier vedkommende, til Cans celliet, hvorfra det Kongen til Approbation skal fores stilles. 25 Novb. 25 Novb. Neser. (til enhver af Stiftbefalingsmændene i Dan mark (h)), ang. at beordre Magistraten og Byefogder, ne i Stiftets Kjøbstæder samt Herreds og Birke: Fog derne i det (de) ham anbetroede Amt (Amter), til sig at indsende hvis de i deres Embeders Forretninger og i.an dre Tilfælde Loven og Sorordninger til forbedring have observeret, hvilket Stiftamtmanden tilligemed hvis han selv i saa Maader til Forbedring ligeledes kan have remarqueret, til det Danske Cancellie haver at indsende. (Saasom Kongen, fordi de Kongelige Forordninger ere opvorne til en saadan Mængde, at de i Bidtløftighed overgaaer Loven selv, er betænkt paa, at lade foretage en Revision saavel over den Danske som Norske Lov, for at see dem til undersaatternes Tarv og Nytte forbedrede) (i). Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, Aggerss Huus Stift (k) undtaget), det samme (1), faa og ilige. maade at tilkjendegive Laugmændene (m), at de ogsaa til Cancelliet have at indstikke, hvad de til forommeldte Los vens forbedring kunde vide at foreslaae. Reser. (h) til fleere, fee næftfølgende 4 Rescripter, samt Reser. 9 og 23 Decbr. 1746. (i) See næstforest. Rescr., og Refer. 8 Decbr. 1752. (k) See næstfølgende Rescript. (1) Dog Sorenskriverne, i Steden for Herreds- og Bir afe Fogderne. (m) See Reser. 12 Jan. 1753. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus 25 Novb. Stift), det samme, saa og desuden at tilfjendegive Overs hofrettens Assessorer, at de ogsaa have at indstikke 20. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Fær 25 Novb. pe), ang., i Fald han kunde have samlet nogle Efterrets ninger, der kunde tjene saavel til den Danske og Torske som til den Islandste Lovs Forbedring, der da til Cans celliet at indsende. Refer. (til enhver af Biskoperne i Danmark og Nor 2 Dec. ge), ang. at beordre Provsterne til sig at indsende hvis de kan have observeret, Loven og Forordningerne til Forbedring, samt det tilligemed hans egne Remarqver til det Danske Cancellie at indsende (1). Rescript, ang. hvo der i Kjøbenhavn maae 2 Dec. holde Bærestoel eller Chaife à Porteurs (o). Canc. Skriv. (til 1. Stiftbefalingsmændene i 3 og 10 Danmark og Norge, Aggershuus og Christians Dec. (9) sands Stifter (p) undtagne, at ogsaa give de ovrige Amtmænd Communication; samt 2. Greverne og Friherrerne i Danmark), ang. at Delinqventer strax i Fæstningerne (r) vorde modtagne. Gr. Da det er fornummen, at en og anden af Commandanterne i Fæstningerne, naar Delinqventer enten af Civile eller Militaire Stand ere blevne hendomte til Fæstnings. Arbeide

(n) Ellers ligesom Refer. til Stiftbefal. i Danmark af 25 Novbr.; see Refer. 19 Jan. 1753. (o) Man finder ikke dette Rescript uden i Aybeckers Udtog II. 132. (p) See i næstfolgende Skrivelse. (9) Til 1. den 3die og 2. den 10 Decbe. (i) Hvilke, fees i Forordn. 29 Juniti og 7 Sept. 1764 fame Reser. 3 Martit 1774. V.Deel. 1 Bind. 3 og 10 Dec. GC 3 og 10

beide, og til Fæstningerne ere fremsendte, ei flige Delinquenater uden foregaaende Ordre, have villet imodtage, hvorudover flige Delinqventer, i sær ved Civile Jurisdictioner længe have hensiddet, Landet til Byrde og Omkostning, indtil de af Commandanterne forlangede Ordres kunde erholdes: saa har man, for dette efterdags at see forekommet, corresponderet med Krigscancelliet; og nu derfra faaet den Efterretning, At det, som tilforn om Delinqventers Antagelse til Slaverie i Fæstningerne har været anordnet, af Land- Etatens Generalcommissariat, igjen er bleven reitereret, og Commandanterne befalede, alle til Fæstninger Hens dømte, hvad enten de sortere under den civile eller mis litaire Jurisdiction, straren uden foregaaende Kongel. Ordre at imodtage, naar de dem fra vedkommende Stiftamtmænd, Amtmand eller Øvrighed vorde tilskiks fet, og den over dem ergangne Dom in Originali pros duceret, samt vidimeret Copie deraf til Vedkommende leveret. Cane. Skriv. (til 1. Stiftbefalingsmændene Dec. (s) over Aggershuus- og Christjansands-Stifter, samt 2. begge Grever i Norge), det samme; saa og at til ingen andre Fæstninger Sondenfields, end Aggershuus, Frideriksstad, Friderikshald, Rongsvinger, og Christjansand (t) kan imodtages Slaver (saasom der Sondenfjelds findes endeel smaa Fæstninger, hvor ingen Slaver enten kan bruges eller bjerges, foruden at, naar Nogen der til Slaverie bliver hensat, er det baade til en stor Incommoditet for de sinaa Garnisoner, der findes, dem at bes vogte, saa og langt ftorre Uleilighed for dem at fore Slaverne til andre større Fæstninger, for hvilke Aarsagers Skyld og Commandanterne i disse smaa Fæstninger ere blevne beordrede, ikke nogen at modtage). 42" 5 Dec. Confirmation paa de Varde Kiobstæd forundte Privilegier, Friheder og Benaadinger. Rescr. m(s) Til 1. (ligeledes at bekjendtgjøres Amtmændene) den 3die, og 2. den 10 Decbr. (t) Nu ei i denne og Friderikshald, see Forordn. 7 Sept. 1764. Refer. (til Amtmændene i Danmark), ang. at beordre 9 Dec. Herreds og Birke Fogderne, til sig at indsende Loven og Forordninger til forbedring 2c. (u). a Reser. (til Biskoperne i begge Riger, og No: 9 Dec. tits til General Kirke Inspections collegium), ang. at Ingen maae forskrive eller holde Folk fra de Bernhutiste Menigheder til Børns Underviisning elo ler Andet, og at ingen Skole af dem maae holdes (v). Gr. Omendskjønt i Forordn. af 29 Jan. 1745 er forbuden, at Ingen maae begive sig til Hernhut og andre slige mistænkte Steder, for i de der oprettede Menigheder og Seminarier at blive underviiste i deres Christendoms Kundskab, har Kongen dog med Mishag maattet fornemme, at der findes nogle af Underſaatterne, endog iblandt Præsteskabet, som have for= Erevet Skolemestere fra de Hernhutiske Menigheder i Tydsk land, til at undervise baade deres egne og Fremmedes Bern, som de have taget til sig, hvilket ikke kan anfees for andet end en aabenbar Illusion af forberørte Forordning og dens Diemær ke, at golf, naar de ei selv maae reise eller sende deres Bern ud, lade fra mistænkte Steder fomme Folk her ind til ungdommens Undervisning, der kan være saameget farligere, fiden flige Folk og Skolemestere fan have meere Leilighed, underhaanden at befordre de Hernhuters vidt udseende Hensigter, ja og ved at faae smaa Born oplærte i deres Meninger, fan uformærke indføre et Schisma i Kirken. Paa det saadan Far lighed i Tide kan forebygges, er funden for godt ved denne Befaling at declarere, og derhen at extendere forberørte Fors ordn. af 29 Jan. 1745, At, ligesom det er de Kongelige Underſaatter i begge Riger under høi Straf forbuden, at reise ud til forans førte Hernhutiske Menigheder, saa skal det ligeledes stræns geligen og under vilkaarlig og høi Straf, som Kongen selv vil dictere, være forbuben, at nogen af Undersaate terne i begge Riger maae understaae sig at forskrive, antage eller holde Folk, være sig Mands. eller 2 vins bed (u) I øvrigt ligesom Reser. af 25 Novbr. til Stiftbefal. i Danmark, see Reser. 29 Decbr. 1752. (v) See noie Plac. 23 Decb. 1771, Declar. (i Reser.) 7 Aug. 1772, Prom. 28 Decbr, 1776, 16 Aug. 1777 og 19 Decbr. 1778, Dec. des Personer, fra nogen af de Hernhutiske Menighes 9 Dec. 9 Dec. der, hverken til at undervise Børn eller hvad anden Pretert det end være maatte; hvorfore og Biskopen skal see denne Befalings Indhold stricte efterlevet, og ligeles des paalægge hans underhavende Geistlighed, Provster og Præster, at have nøie Indseende, ikke alene med dette, men endog dermed, at ikke noget Sted nogen Slags saadan Indretning af Skole eller Andet gjøres af En eller Anden, som kan have Sfin af Seminario. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Christiane fands Stift), ang. Forandring i Stavanger- Kjøbstæds Privilegier, i Hens. til Bondernes Korn Salg og Træe=Rjøb. Gr. Som endeel Bonder af Jedderens Fogderie have an søgt Tilladelse, at henføre og bortsælge deres Korn Bare til hvad Steder, de funne obtinere hoieste Priser, med videre; og af Stiftbefalingsmandens Erklæring er fornummen, at jobmændene i Stavanger ikke have holdt nogen udliggere paa de Steder i Amtet, som uden for Byens Circumference af 3 Mile er beliggende: saa har Kongen funden for godt, De Stavanger Kjøbstæd hidtil forundte Priviles gier og Friheder at forandre og indskrænke derhen, at det herefter skal være alle og enhver af de Almuer, som uden for (*) Byens accorderede tre Miles Circumference ere boende, tilladt, deres Korn: Vare overalt i Norge at sælge og henføre, samt sig behøvende Træe. Last fra Hardanger, Nord, og Sundhord item Lifter Amt igjen at tilkjøbe, dog med de Vilkaar, at Almuen med alt, hvis som til Søes enten ud, eller indføres, holder sig Toldroullen efterretlig. Instruction for Politiemesteren i Bergen (ved Rescript sendt 1. in Originali til Politiemesteren, 2. i Gjenpart til Politie Retten i Bergen), (*) Dg inden for, see Rescr. 7. Junii 1765. hvers hvorved ham tillægges meere Myndighed end han til forn havde (x). 9 Dec. 5. T. Vanartige Tjenestefolt, som ikke fan betale de af Politiemesteren, i Følge Forordn. af 24 Jan. 1710, Cap. 3. §. 6. tilfjendte Bøder, skal ved hans Sigelse efter Sagens Beskaffenhed straffes paa Kroppen, enten med Fængsel paa Band og Brod, Gabestokken, Spanse Kappe, eller med Arbeide i Spindes og Manufacture Huset der i Byen paa nogen Tid. (y). Klager Nogen §. 2.-3. for ham, af onde og skarnagtige Mennesker at være bes draget eller bestjaalen ==(z); behøves der og Vid, ner i lige og deslige Politie: Sager at føres, da maae de og paa Politiekammeret edelig afhøres: og skal de, som saaledes i Byen attraperes og angives (kjønt de ikke sortere under Byens, men anden civil Jurisdiction), famt hvis Vidner til Oplysning behøves, alle være i flige, ligesom i andre Politien vedkommende Sager, pligtige, efter Aftens: Varsel paa Politiekammeret, i Folge Forordn. af 13 Maii 1702, at møde, og der deres Vidnesbyrd efter Loven og Forordn. af 3 Martii 1741 aflægge. Skulde de Anklagede, og som skyldige angivne Personer udeblive c. (a). Naar Forhør i ſlige Sager paa Politiekammeret er holdet, og Vidner der ere afhørte, skal Politiemesteren Klagen tilligemed For høret 233 (x) See Refer. 22 Decbr. 1747, 17 Jan. 1749, 16 Sep tembr. 1768, 22 Junii 1774, 26 April og 17 Decbr. 1777; cft. Rescr. 23 Septbr. 1763 og 8 Decbr. 1769. (y) See Anordn. (i Refer.) 29 Aug. 1755, Cap. 2, S. 4. og Reser. 7 Aug. 1776, cfr. Refer. & Decbr. 176 §. 1. c. §. 2 er ligesom §. 2 i Juftr. 24 Marti 1741. cfr. Initr. 5 Junii 1776, B. III. 7. (z) Hidtil som S. 3. i Inft. 1741. (a) Fremdeles som samme, dog i Slutn. faaer: han maae ndpante; cfr. Refer. 8 Decbr. 1769, §. 1. d. 5. 4. §. 5. 9 Dec. høret og Vidnernes udsigende til Stiftamtmanden overs levere (b), som da strar (i sær om grovt Tyverie eller Bedragerie, som dertil kan henregnes, er begaaet, eller og, om den Anklagede oftere forhen er befundet i Tys verie) foranstalter, at Sagen paa lovlig Maade ved Byetinget eller andet den Skyldiges Værneting til Dom og vedbørlig Straf imod den Skyldige vorder paatalt, c. (c). Og, paa det onde og tyvagtige Mens nesker, naar Klageren ikke fan eller vil bekoste deres vi dere Tiltale og Asstraffelse, ikke maatte ustraffede hen gaae: saa maae (naar Factum, som forbemeldt, paa Klagerens Bekostning og Ansvar ved Forhør og Vidner paa Politiekammeret dem er overbeviist) flige Sagers videre Paatale og de Skyldiges Underholdning, Vas retægt og Asstraffelse, saavidt den Skyldiges Formue ei tilstrækker, af Publicum betales, i Følge Forordn. af 19 Maii 1741, §. §. 6, 7 og 8. - Paa det at de Sas ger, som for den der i Byen ved Refer. af 30 Aug. 1743 anordnede Gjeldscommission forefalder, desto hastigere fan afgjøres, saa befales, at, naar Debitor beraaber sig paa at vil føre Vidner, til at afbevise det mod ham gjorte Krav, da skal han navngive dem, og søge dem ved Politiekammeret afhørte (hvor de, ligesom i andre Politie Sager, som forbemeldt, skal være pligtige at møde), samt besørge Vidnets Forhør til den ham af Commissionen forelagde Tid irettelagt. Skulde Debitor det forsømme, eller ikke med Politiemesterens eller (i hans Fraværelse) Politie Fuldmægtigens eller Protocol. listens Attest bevise, at det ei har været mueligt at faae dem afhørte, da forundes ham ei videre udsættelse til Vide §. 6. (b) Forandret ved Refer. 22 Junii 1774; cft. R. 1769, §. 1. d. (c) Fremdeles som den 4de s. i Instr. 1741; cfr. R. g Decbr. 1769, §. 4. Dec. Bidners Førelse, men af Commissionen dømmes i Sas 9 gen efter de fremlagte Beviser. - Politiemesteren skal §. 7. (d) i Følge Forordn. 24 Jan. 1710. Cap. 10. over Vægter. ne og Brandvæsenet have Direction, og tilsee, at hver, som dertil er beskikket, efterkommer sin Pligt: og skal Vagtmesteren (hvis Embede det er i Bergen at have Opsigt med Vægterne), hver Morgen, saasnart Bægterne paa Raadhuset have anmeldet, hvis Noget om Natten kan være passeret, derom indberette, og ellers, om fornødiges, levere frivtlig Rapport til Politiemes steren, saavelsom og om nogen af Vægterne, enten for. medelst Drukkenskab eller i andre Maader, er befunden efterladen og forsømmmelig, da Politiemester, angaaens de Alt hvad passeret eller ham tilkjendegivet er, skal las de holde forhør, og fjende paa Vægternes Forseelser til Penge Mulet, Straf paa Kroppen, eller til Cassation og Borgerskabs Forbrydelse efter Sagens Beskaffenhed. Skulde Vagtmesteren findes forsømmelig i at have noie Opsyn med Vægterne, eller at have med nogen deres Fors seelser feet igjennem Fiugre, eller og, om Borger Run den samt Brandvagten (e), som om Natten patrolles rer paa Gaderne, skulde finde Vægterne sovende eller drukne paa deres Poster, eller og, om nogen andre Forseelser og Uordentligheder ere begaaede, og Bedkom mende ikke samme ftrar om Morgenen angive; da, saa snart Politiemesteren derom bliver vidende, skal han derover holde forhør, og efter Sagens Beskaffenhed enten sætte dem, som Forseelsen have dulgt, i Bøder, eller og, om Sagen er af Vigtighed, lade dem derfor til ydermeere Strafs Lidelse for Politie Retten tiltale: men, saafreint enten Borger eller Brand Vagten paa 24 Corps (d) Cfr. Infr. s Junii 1776. B. IX. (e) See Confirm. 2 Aug. 1775, §. II. 9 Dec. Corps de Garden eller ved Rundgangen skulde forsee fig $. 8. enten med Drukkenskab, Slagsmaal, eller i anden Maade begaae nogen ordentlighed; da, saafremt Skylden findes paa nogen af Borgervagtens Side, has ver han, efter holdte forhør, det for Magistraten at tilfjendegive, som de Skyldige, om de ere af Borger. vagten, skal lade straffe, men, er Forseelsen begaaet af nogen af Brandvagten, da dømmer Politiemesteren dem enten i Bøder eller til Straf paa Kroppen efter Beskaffenhed (f); og, om derunder skulde være forefals det Noget, hvoraf Bøder til Kongens Sagefaldscaffe kunde henhøre, da giver han det 2yefogden tilkjende, som besørger, at samme strap bliver paatalt og inddres vet. Og, som Vægterne i alle Tilfælde skal staae uns der Politiemesters Befaling, saa skal han see derhen, at Vægterne ei bruges til anden Tjeneste end Byens Mattevagt og Politiens Tjeneste, i Følge Byens Vægs ter Anordn. af 14 April 1704, som den 25 Novbr. famme Aar er confirmeret, samt saavidt Forordn. af 26 Julii 1683 til Vægternes Forretning i Bergen fan appliceres; dog at han sig ikke med de Stadshaupte manden i Bergen (efter den ham d. 31 Martii 1713 givne, og den 14 Julii 1714 (8) confirmerede In struction tilkommende Forretninger i nogen Maade has ver at befatte. Naar Nogen ved paakommende Ildes brand, eller ved de 2 der i Byen, Baar og Host, hol dende Brand Inqvisitioner, befindes, enten imod Byens Brandordning af 16 Maii 1707 eller andre des angaaende gjørende tjenlige Anstalter (h), sig at have fore (f) Cfr. fammes gde og 15 de S. (g) Senest d. 24 Julii 1774, see bemeldte Confirm. 1775, §. 15. (h) See Anordn. (i Reser.) 7 Octobr. 1754, Cap. 3, Refer. 17 Junii 1768 og 23 Junii 1779; cfr. Confirm. 1775, 5. §. 10, 11, 15. forseet, da skal dermed, ligesom hidtil Feet er, forhols 9 Dec. des, saa at, naar Politiemesteren Sagen og Forseela sen har ladet undersøge og examinere, og befundet den enten af Bigtighed, eller saadan Beskaffenhed, at dere for ingen Bøder eller Straf findes dicteret, skal han de Skyldige til vedbørlig Strafs Lidelse for Polities Retten (i) lade tiltale. Og, som Politiemesteren, saavel i Følge Forordn. af 24 Jan. 1710 som Brands ordn. 16 Maii 1707 over det publiqve og private Brandvæsen skal føre Directionen: saa bør han paas see, at saavel det 23pen som Kirkerne tilhørende pus bliqve Brandredskab allertider er i forsvarlig Stand; og, naar noget deraf maatte feile, som bør anskaffes, eller behøver at repareres, da skal han tilkjendegive det for Magistraten, som strap skal assistere ham (k) med Ordre til Byens Kamner og Kirkeværgere, at de Bes kostningen dertil, saavidt Enhver vedkommer at vedlige holde, anskaffe, som af Politiemesteren til Regnskas bernes Belæg skal attesteres: men, hvad det private Brandredskab angaaer, som ethvert Huus og Gaard efter den der i Byen ansatte Tart bør have, da maae han ikke tillade, at Brandredskaberne, som andet Loss sre, sælges fra Eiendommene, men ved samme forblive, og, enten de sælges ved Auction eller af Haanden, i Skjøderne indføres, hvad Brandredskab der er og bør være ved Huset, forinden Skjødet til Tinge maae publiceres. Da det efter Forordn. 24 Jan. 5. 9. 1710, Cap. 6, samt Cap. 7, §. 3 er Politiemesteren paalagt, at have Tilsyn med Byens Torve, Almindins ger, Gader, Broer, Veiter, Bolverker, Trapper og deslige, at samme af enhver Vedkommende holdes i 235 (i) Nu Brandcommissionen, efter R. 17 Junii 1768. (k) See Refer. 17 Jan. 1749. for 9 Dec. forsvarlig Stand; saa skal Magistraten, hvad Publis cum og Kirkerne samt de publiqve Huse for deres Fore toge heraf tilkomme at vedligeholde, uden Ophold (1), paa Politiemesterens Anmodning, ved Kemnerne, Kirs feværgerne og Forstanderne lade det Manglende repars tere; men, naar noget paa Indbyggernes Fortoge, Brygger, Trapper, Rendestene eller deslige bliver brøst. fældigt, og de samme efter Advarsel ved Betjentene ikke strar reparere, al Politiemesteren paa de Modtvilli ges Bekostning det manglende ved Broelægger: Jn. specteuren lade forfærdige, og Bekostningen hos de Skyldige udpante. Og, paa det Gader og Torve ikke ved Broelægningen skal blive uordentlige og ujævne, ci Heller Byens Veiter og Nendestene til Vandfaldets Afløb fra Fjeldet igjennem Byen til Søen efter enhvers eget Behag, til Hinder enten for deres Naboer eller Publis cum, forandres: saa maae ingen Broelægning fee, Geders eller Veiters Reparation foretages, uden af de beskikkede Broelæggere i Jnspecteurens Overværelse og efter hans Ordination. I øvrigt skal Politiemestes ren stricte holde over, at Anordn. 16 Maii 1707 (om Broelægningen i Bergen, med videre) af alle bliver efs terlevet. Og, foruden det, som Politiemesteren ved Fors ordn. 24 Jan. 1710, C. 6, §. 6 om Byens saavel pue bliqve som particulaire Brønde og Pomper er befalet, anordnes, at de Vandbrønde, som findes paa Inde byggernes fortoge uden for deres Huuse, og ikke ere af de publiqve Bandbrønde, men i sær anlagte til Inds byggernes Tjeneste, at hente det fornødne Band af, skal af dets Districtes samtlige Beboere uden Forskjel vedlige holdes og renoveres; og, saafremt de det enten forsøms me, eller ei derom kan blive enige, fal Politiemesteren det Behøvende og Manglende ved Broelægger. Inspec teuren (1) See ibidem. - teuren paa de Interesserendes og Omboendes Bekostning, 9 Dec. som forbemeldt, lade forfærdige. Paa det og med de Ting, som Politiemesteren efter Forordningerne haver at iagttage, og, til hans Embede at foranstalte, henhø re, kan haves destobedre Fremgang, og han ikke ved fore gjeves Anordninger og Paamindelser til Vedkommende skal gjøres kjedsommelig, og det Fornødne derover for sommes: saa bør saavel Politiecommissionen som Mas gistraten i Bergen, efter Enhvers Embeds Medfør, i alt hvis dertil udfordres, og efter Forordn. af ham fores tages, uden Ophold være ham behjelpelig, og ham i sin Charges Myndighed haandhæve, saa at han ikke af Magistraten udi sine Forretninger, dem han selv bør staae til Ansvar for, skal dependere, ei heller af Polis tie Retten, uden for saavidt Nogen derved maatte fins de sig fornærmet, og derover for Politie Retten vors der klaget, eller han i forekommende Sager forlanger og behøver Politie. Rettens Raadførsel, Betænkende og Resolution (m). Som det og ofte i Bergen skal hænde sig, særdeles om Høsten og i Slagter Tiden, samt i Fiskeriernes Tider, naar Bønderne indføre deres Avs ling til Byen, at de tidt træffe paa at sælge deres Bare til saadanne af Indbyggerne, som, efter at de Varene fra Bonden og Landmanden først have annammet, siden ved adskillige Paafund, naar de det Kjøbte skal betale, søge at forfordele de fremmede og udenbyes: Folk samt fiftere, deels ved at forholde dem deres Betaling, fragaae Priserne og de forud gjorte Accorder, slaae Brag paa Barene, baade efter at de ere annammede, som og undertiden, førend de annammes, da de dog forud af Kjøberen have været beseete, betingede, og Haandpenge derpaa leverede; hvorover Bonden og Landmanden under saadan Evang af en egennyttig Kjøber tide maae sælge - fine (m) See Reser. 22 Decbr. 1747, S. 2. 09 17 Jan. 1749. S. 1. 9 Dec. fine Bare under deres Værd, og imodtage hvad Kjøberen vil forunde ham; ligesom det vel og paa Bondens og Landmandens Side kan see, at de, enten ved andre end ved de betingede Vares Levering, eller ved at sælge eet og det samme Slags Vare paa een Tid til adskillige Kjøbere, samt paa andre Maader søge at forfordele Ind. byggerne med videre; med hvilke Uleiligheder den liden de Part de fleste Tider haver maattet tie stille og tage Skade, saasom Bønder og de fra Landet, ved at fors somme deres Jordebrug og Fiskerier, med at opholde sig i Byen, for ved de ordinaire Retter at søge deres Ret, tage meere Skade, end de paa den anden Side kan vins de, da de Disputer, som i deslige Tilfælde kan forefalde, ofte ere om rane Sild og Fisk, samt Slagte: Qvæg, som af Landmanden og Fiskere, for at sælges til Byen, inde føres, hvilke Vare, som Bedervelse ere undergivne, ene ten i Værdien forringes eller aldeles forraadne, og blive Eieren til aldeles ingen Nytte, forinden at saadanne Sager, formedelst de Formaliteter, som ved de ordinais re Rettergange behøves, kunne komme til Ende: da (end skjønt der ved Rescr. af 30 Aug. 1743 er anordnet en Gjelds Commission i Bergen til ringe Gjelds: Sagers Forkortelse at skal holdes, hvilken kun holdes eengang om Ugen, og til saadanne Disputers Afgjørelse, om den end dertil var destineret, vilde dog blive for langvarig, saas som Sagerne der med Kald og Barsel, Forelæggelse og Procedur i det ringeste behøve 3 ugers Tid, inden de kan paadømmes) befales, at, naar Sager af den bee skrevne Natur og Beskaffenhed imellem udenbyess Folk og Bonder eller andre folk fra Landet, som enten selv eller ved deres Tjenere lade indføre raae Sild, Fis, Rogn og deslige af Landets Producter, forefalde; da stal Politiemesteren, naar noget saa dant for ham klages, pligtig være at skaffe den Liden de de Ret (n) og den Anklagede for fig at falde, Sagen 9 Dec. eraminere, og efter Lov, Ret og Billighed derpaa strar at fjende; og, skulde han befinde, at under Disputen af enten af Parterne har været sigtet til noget Bedrag eller forurettelse, da haver han desuden at sætte den Skyldige i Mulet efter Beskaffenheden. Og, som des slige Handlinger og Kjøbmandskaber imellem Bønder, Fiskere og Borgere eller andre Indenbyes Folk sjelden See i Vidners Overværelse, som efter den 3die §. endog i disse Tilfælde for Politiekammeret maae føres og afhø res, saa tillades, at, naar Disputen ikke med hosværen de Vidner kan oplyses, Politiemesteren i lige Omstæn digheder Benegtelses: eller Bekræftelses Eed maae an tage. (0) Politiemesteren skal efter Polittefor; 9. 11.-12. ordn. 9de Cap. have Indseende med Laugene, at de holde sig saavel de Laugene i Almindelighed vedkom mende Forordninger og Rescripter som de hvert Lang i Særdeleshed forundte Artikle efterretlige; og, dersom han finder Nogen derimod at have handlet, da skal han dem efter Beskaffenheden samt Forordn. og Rescripter til tale (p). Klager noget Laug, at de af Fustere begaaer; men, ere de Anklagede samt i Fußferie og Nærings Indgreb befundne af Militair Stand, skal det fra Politiekammeret meldes til politie. Collegium, - (9) og (n) See Instr. 5 Junii 1776, B. VII. §. 9. og Gdn. 12 Septbr. 1753. (o) s. 11 er som §. 9 i Instr. 24 Martii 1741, undtagen at her, i Steden for Spindehuset, staaer: næste Spinde, Tugt eller Verk: Huus; see Anordn. (f Reser.) 29 Aug. 1755, Cap. 2, §. 4, og Rescr. 7 Aug. 1776, §. §. 16, 18, 22-24; cfr. R. 8 Decbr. 1769, §. 1. b. Cfr. Infr. (p) Cfr. Instr. s Junii 1776, B. VIII. §. I. (a) Hertil som s. 11 i Infte, af 1741. §. 13. 121 S. 14. $. 15.

9 Dec. og Sagen efter indgivne Klage eller fra Politiekammeret gjorte Anmeldelse, uden foregaaende ordentlig udtagen Stævning, i Politie Collegio foretages og paakjen des (r). Forefalder nogen Tvistighed indbyrdes imel Iem Laugsbrødre, deres. Haandverk og Læring ans gaaende; eller om nogen Manufacturist, Fabricant eller Laugsmester klager over nogen sin Arbeiders, Svends, Daglønners eller Drengs øvede Forhold, Ope sætsighed, Skjødesløshed, uflittig Tilsyn, Drukkenskab, Arbeides Forsømmelse, Borteblivelse eller deslige; liges ledes om nogen Svend, Dreng eller Daglønner bes sværer sig over fin Zusbond c. (s). Naar Prisen paa Hveden og Rug, saaledes som den kjøbes og sæl ges for, er hvert Fjerding Aar efter Bager. Laugs Art. 6 §. indleveret, og den Priis og Vegt, efter hvilken alt Slags Brød af Hvede og Rug skal i næstfølgende Fjers ding Uar sælges, er saaledes, som ved Laugs. Artiklers ne allerede skeet er, blevet i Politiemesterens Overvæs relse og med hans Samtykke regleret, fal Tarten af Magistraten publiceres, som paa Laugets Bekostning skal tryffes, publiceres og uddeles, og derudi anføres, efter hvad Priis paa Rug og Hvede den er sat. Naar det er skeet, skal Politiemester ofte, og i det mindste hver 14 Dage, efter Laugs: Art. 7 §, lade Bagernes Huse visitere, og lade det af dem bagede Brød veie, og, saafremt det ikke befindes sundt og forsvarligt bas get, eller om det befindes af mindre Vegt, eller og til Høiere Priis at udsælges, end Tarten tilholder, da has ver han strar at fjende alt det Brød, som hos Bageren findes, til Byens fattige Skoler og Manufacturhu. (r) Cfr. Instt. 1776, B. VIII. §. 2. set (s) Fremdeles som s. 12 i Instr. 1741; fee Font, 12 Sept. 1753, Cap. 4, d. 11 og Instr. 5 Junii 1776, B, VIII. §. 3. - 9 Dec. set forbrudt, og derforuden at dømme de Skyldige i Beder og anden Straf efter Forordningen. Ligeledes haver han og, som forbemeldt, at paasee, at ved andre Tarter (som enten efter Loven eller sær Kongel. Anords ninger fornødiges at sættes, som da og i hans Nærvæs relse og med hans Samtykke skal regleres) bliver den Billighed iagttaget, at hverken Publicum, ei heller de, som deres Vare efter Tart skal udsælge, blive fornærmes de; og i øvrigt holde over, at Vedkommende holde sig Tarten efterretlig; og, saafremt nogen Mislighed fine des, eller derover beviislig klages, da strar og uden nos gen Forstaansel derpaa fjende og dømme. Politie. §. 16. mesteren maae i alle slige og andre Politien vedkom. mende Sager dømme og straffe til 4 Lod Sølvs Værs die (t); hvilke Boder Politiemester, saafremt hans Kjendelse ikke inden 14 Dage (u), efterat den er afsagt, for politie Collegio sammesteds er paaklaget, og den Skyldige boer eller opholder sig der i Byen, maae ved fine Betjente eller Underfogden lade ereqvere og inda drive (v). Og, naar Nogen formener sig enten af Por litiemester eller hans Betjente fornærmet, da skal ders med forholdes efter Forordn. af 19 Jan. 1692. Befin des derimod Nogen uden billig Aarsag at have klaget over, enten med ubillige Bøders Paalæg, Arrest eller i andre Maader af politiemesteren at være forurettet, da bør Politie Collegium den, som saaledes ubilligen har klaget, med ydermere Mulet og Straf derfor ansee, saasom Kongen alvorlig vil have ham haandhævet ved den Myndighed, som til hans Forretninger gjøres fore mal nøden, nil See Refer. 16 Sept. 1768, §. 2, 17 Decbr. 1777 B. i Slutn., cfr, R. 8 Decbr. 1769, §. 2. (u) See R. 7 Aug. 1776, 9. 27.09 12 Aug. 1778, §. 12. (v) See Reser. 26 April 1777 5. 4. 4. 17. 9 Dec. nøden, og ham er forundt (x). §. 18. §. 19. Enhver, som i Polis tien vedkommende Sager haver noget for Politie Col legio at Flage, fal i Følge Politie Forordn. 24 Jan. 1710, 1ode §. selv, enten mundtlig eller skrivtlig,, fin Sag fremføre, og ingen Procurator tilstædes Sagerne for Retten at antage og agere; medmindre det funde være i de Sager, som betræffe nogen Straf paa re eller Legemet til Bestemmelse (hvorunder ikke skal forstaaes Gabeftok, Spans. Rappe, Arbeide eller Tugthuns, fængsel paa Vand og Brød og des flige arbitrair Straf, hvorved ingen paa Eren beskæm mes), saa og de Sager, hvis Hoved Summa funde være af 30 Lod Sølvs Værdie. Og skal politie: Commis, fionen bruge al den Flid, som kan anvendes, at Sagerne ei fomme i nogen lang Forhaling, men at faavel Processen som Justitien og Executionen med en god Prompti tude bliver forvaltet (y). Paa det at de Sager, som Politiemesteren efter fit Embeds Medfør og til Justitiens Pleie eragter fornødent for Polities Commissionen til Paadømmende eller i andre Maader at lade indkomme, desto hastigere kan nyde den tilbørlige Fremgang, da (naar Sagen paa Politiekammeret er forhørt og era. mineret, og Politiemesteren ved sin Kjendelse har era agtet, at Sagen der bør indkaldes) maae deslige Sager i Følge Reser. 24 Decbr. 1706 uden noger: videre udtas gen ordentlig Stævning (2) alene efter Politiemeste rens Henvisnings. Rjendelse, som af politiebetjene tene til den berammede Tid lovlig al forkyndes og paategnes, efter 3 Solemærkers Varsel foretages; til hvilken Tid de Paagjeldende, som ere for Sagen, Eal være pligtige at mode, og, saafremt de efter skrivt. lig (x) R. 22 Decbr. 1747, 6. 2. (y) See Reser. 17 Decbr. 1777, A. og Slutn. (z) Cfr. Reser. 24 Jan. 1766. 9 Dec. lig og atter forkyndt Forelæggelse endda udeblive, bør Sagen strar optages, og efter den i Rette fomne Op lysning paakjendes og dømmes (a). Ligesom Polities §. 20. mesteren efter Pol. Fon. 24 Jan. 1710 selv antager og med Instrur forsyner Politie: Betjentene, maae han og ligeledes, for at holde dem i god Orden, selv straffe dem, som findes efterladne, egennyttige, ubeskedne i deres Forretninger, eller til Drukkenskab hengivne, meb Penge Mulet, Arrest, eller Cassation efter Sagens Bes skaffenhed (b); og, paa det han kan faae skikkelige Folk til Betjente, og de destomeere opmuntres til med Flid og Troeskab at gjøre deres Forretninger, faa fal Polities betjentene, naar de have tjent i 8 a 10 2lar, og ellers med tilbørlig Flid og Troskab have opført sig, nyde de Tjenester eller Bestillinger, som i 2pen vacant bli, ve, og dertil frem for Andre af Magistraten forfremmes og beskikkes. Og, som Politiemesterens Forretninger ved denne Instrup udi adskillige Ting vil forøges, saa at han Embedet vel neppe med de nu havende 2 Polities betjente forsvarlig kan bestride, saa tillades i Anledning af Pol. Fon. 24 Jan. 1710, 3die S., at endnu 2 Pos litiebetjente til de forhen beskikkede maae antages, og ſaas ledes være 4 Betjente, hvoraf de 2 inden, og de 2 uden Byen verelviis kunne inquirere, undtagen Son og Hels lig Dage, da de alle 4 efter Politiemesterens Ordre udi Byen bør forrette alle sædvanlige Inquisitioner, dog ikke uden 2 og 2 sammen, hver paa sine Steder; hvilke 4 Betjente al af Byen nyde vedbørlig Belønning og Flytte Penge, naar de i Politie Forretninger uden Byen F (a) See R. 17 Decbr. 1777, A. §. 2. og Instr. 5 Junit 1776. A. §. 11. (b) See Refer. 22 Decbr. 3747, §. 4. V. Deel. 1 Bind. € 9 Dec. Byen skulle reise, paa samme Maade, som hidindtil ef ter Rescr. af 28 Junii 1737 steet er, i Fald Polities Retten ei ved noiere Overlæg skulde udfinde beqvemmere Middel, hvorved de sidst antagne 2 Betjente uden Byrs de for Byens Indvaanere, deres Løn, ligesom de Andre, funde nyde. - I øvrigt skal saavel Politiemester i Bergen som Politie. Commissionen stricte rette sig ef ter Pol. Fon. 24 Jan. 1710 og andre om Politien uds gangne Forordninger og Rescripter, hvilke, i saavidt de til de befundne Forseelser nogen vis Straf og Mulet dics tere, skal være deres Rettesnor; ligesom og Politiemes steren af yderste Evne skal paasee, at de om Politien samt god Orden og Sfik udgangne eller herefter udkoms mende Forordninger, Befalinger og Rescripter af alle uden Persons Anseelse blive efterlevede. Io Dec. 16 Dec. 16 Dec. Skriv. ang. Delinqventers Modtagelse i Fæstninger (c). Reser. (til det combinerede Admiralitets- og General commissariats Collegium), ang. til det Danske Cancel lie at indsende den nye Søe Ret, som skal forfattes (d). Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. at Reser. af 22 Julii 1746 (endskjønt det befaler, at, naar der forevises Domme, hvorved et Skib er blevet erklæret for god Prise, Enhver da dermed maae ftalte og valte som sit eget) ei derhen kan være at udtyde, at Nogen paa Kongens Strømme eller i Kongens Havne maae ude rede nye Capere. (I Anledning af at en Franse Caper, hvis Caperskib ei var tjenlig at reparere, har i Bergen be gyndt at udruste en Engelse Prise til Caper) (e), (c) Anført under 2 Skriv. af 3 Decbr. 1746. Rescr. (d) See Reser. 25 Novbr. 1746 til Geh. Raad Holstein; og 22 April e. a. (e) See Reser. 1 Novbr. 1779. Refer. (til enhver af Amtmændene i Norge), ang. at 23 Dec. beordre Sorenskriverne til sig at indsende Loven og Forordninger til forbedring . • • (f). Reser. (til Landsdommerne i Danmark (g), Hofret 23 Dec ten samt Magistraten og Byefogden i Kjøbenhavn, Høieste Rets Procuratorerne Munthe, Lovson, Sonne og Horn), ang. til det Danske Cancellie at indsende hvis de Loven og forordninger til forbedring kan have observeret. Refer. (til Stiftbef. og Biffopen over Sjellandse 23 Dec. Stift), ang. hvorledes med de Stoelestader i Stif tets Kjøbstædkirker, som til Arv og Eiendom ere blevne afhændede, skal forholdes. Gr. Magistraten i Kjoge har foredraget, at mange af Kirs kens bedste Stolestader i forrige Tider til endeel af Indvaanerne fammesteds ere blevne bortsolgte, Kirken til Skade, som derved er bleven skilt ved sin største Herlighed og redeste Indkomster; og derfor anholdt, at det maatte anordnes, i) at de Kjøge Byes Indvaanere, som eie Stolestader i Kirken, sfulde, i Henseende til at Kirken made holde Tag og Muur vedlige, af hver saadan eiende Stolestade aarligen give en Kjendelse af Deel, imod det, som ellers af slig en Stoel svares i aarlig Leie: 2) at bemeldte Stolestaders Eiere selv Fulde holde deres Stole vedlige med Laas og Hengsler, samt reparere hvis anden Brostfældighed ved dem findes; og, hvor Kirken tillige med dem har Stade i en Stoel, da deres Contingent dertil svare; og, da mange flige Stole nu skal være brestfældige, at Eierne da altid skulde være forpligtede, inden 14 Dage, efter at de derom af Kirkeværgen ere advarede, at sætte deres Stole og Stader i saadan Stand, som dem bliver betydet, og fan være egal; men, om de fulde herudin. den findes modtvillige eller forsømmelige, da Kirken paa deres Bekostning saadant at lade giere, og have Magt til, fin Be taling hos dem ved Udpanting at søge, i Sald de efter billig Regning ikke godvillig vilde betale: 3) at Bedkommende deres Eiendoms Rettighed til deres Stader hos Kirken hver 20de Alar fulde fornye, og betale for hvert Stade i de lange Sto le ved den brede Gang i Kirken, samt i de indelukte Stole a Rdlr., og for et Stade i de forte Stole ved den smale Gang 1 Rdlr. (f) I Øvrigt ligesom Reser. af 25 Novbr. 1746 til Stifta befal. i Danmark; see Reser. 29 Decbr. 1752. C 2 (g) See Reser. 12 Jan. 1753. 23 Dec. 1 Rdlr., i Fornyelse, som og til Kirken skulde svares hver Gang faadan Eiendoms Stade ved Kjøb eller paa anden Maas de kom fra forrige i andre Eieres Hænder, undtagen naar Kirken den selv kjøbte: og 4) at de Stader skulde være Kirken hjemfalden, paa hvilke Vedkommende, som dem sig tilegne, ikke kunde forevise Skiede, Lodseddel eller anden Adkomst. Som Stiftbefal. og Biskopen i Erklæring tilstaae, at, saa sas deligt som saadan Stolestadernes Afhændelse til Arv og Eien dom, hvilken Stik saavel i flere Kjøbstæder som i Kjøge fal være kommen i Brug, er for Kirkerne, i det de derved miste den aarlige Judkomst, de skulde holdes vedlige med; saa nodvendig og billig ansee St. og B. dette Magistratens Forslag, i Henseende til, at i Steden for, at de, som ere Eiere af Stolestader, efter Magistratens Proposition fulde foruden de res første Kjob give nogen aarlig Kjendelse til Kirken, hvilket og med Loven er conform, saa kunde der efter Lovens Pag. 393, Art. 44 paastaaes, at de som ikke selv have kjøbt deres Sto Lestader i Kirken, men have arvet dem, eller faaet dem i Betaling af Andre, de skulde derfor betale ligesaa meget som Andre, foruden at Loven ikke veed af noget saadant Stolestaders Kjøb, der gaaer til evig Eiendom; saa at St. og B. holde Magistratens Begjering saavel i dette som øvrige Poster billig: saa anordnes: §. I. §. 2. S. 3. De, som selv have kjøbt Stolestader, skulle i des res Livstid beholde dem, imod at give aarlig en Rjen, delse til Kirken imod dem, som leie lige gode Stoles stader; men de, som have faaet Stolestader i Arv imod Loven, skulle betale i aarlig Bjendelse imod dem, som leie, i deres Livstid, men siden skal saadanne Stos Testader ei længere imod Loven gaae i Arv, men hjem falde til Kirken, dog med den Ret, som Arvingerne have efter forberørte Lovens Artikul. Vedkommende, som regne deres Stolestader for en Eiendom, bør og selv holde deres Eiendom vedlige, og det ikke efter deres eget Behag, men efter Egalitet og Orden i Kirken. De, som paastaae at eie saadanne Ting, som egentlig høre Kirken til, bør bevise deres Eiendoms Ret med Skjø der, Lodseddel, eller anden lovlig Adkomst, men, i Mangel af saadanne lovlige Beviser, skal slige Eiendomss stader være Kirken hjemfalden. - Disse Poster vil Kone gen da til Regul og Kettesnor ei alene for Bjøge. Birke have fastsat, men, da samme Casus og skal falde for s ADFil adskillige andre Sjellands: Stifts Kjøbstæder, endog vil, 23 Dec. af Stiftamtmanden og Biskopen at skal iagttages for de Rjøbstæders Kirker, hvor lige Omstændigheder møde og forefalde. Refer. (til Politie Retten i Chriftiania), ang. 23 Dec. at Alle skal efter Aftens Varsel møde paa Politiekammeret (h). dott Gr. Volitie Retten har, i Anledning af Politie - Anordn. for Chriftiania, Art. 12. forestillet, at adskillige civile og borgerlige Personer, til megen Hinder for Politiemesteren i hans Embeds Forretninger, Fal aldeles nægte, efter foregaaende Aftens Barfel at mede paa Politiekammeret, for at gjøre detes Forklaring i de Sager, som vedkommer Politien, paa Fundamente, at det i bemeldte Byes Politie Anordning ikke expreffis verbis er benævnt eller anført, at nogen skal være pligtig, paa Politiekammeret at mode, hvilket Politie. Retten dog formener, at være klart og en uimodsigelig Felge efter Politic Anordningen, da derved i de fleste Artikle er befalet, at, naar noget unod Politieforordningen becaaes, fal Politiemeferen efterforske og undersøge Tildrageligheden, og siden i de Sager, som angaae Politien, lade de Skyldige til Doms Lidelse for Politie Retten indstævne, ligesom og Politiemesteren ved Anordningens 4de Art. er tilladt, selv at afgjøre og decidere Sager til Boders udredelse, for saadanne Forseelser, som ei overgaae 4 Lod Solvs Værdie, hvilket alt ikke var gierligt for Politiemesteren at efterkomme, medmindre de Skyldige skulde møde for ham paa Politiekammeret til Forklaring, Examination og Confrontation, ligesom Sagens Omstændig heder det udkrævede hvorfore, som Politien ikke paa anden Maade der sammesteds funde administreres, siden Politie - Rettens Tilforordnede ellers, som dog formedelst deres andre Fors retninger ikke kunde stee, maatte hart ad fidde fra morgen til Aften i Volitie Retten, i Fald Sagerne der først af dem kul de undersøges og eramineres, de desangaaende have udbedet fig Resolution, om det ikke hermed, som det steer i Kjobenhavn, maatte forholdes. Alle og Enhver, undtagen de, som Loven for for per sonlig møde befrier, skal være pligtig, efter Aftenss eller Matte Varsel at comparere for Politiemesteren paa Politiekammeret, til Examination og Forklaring i den af ham holdende og authoriserede Protocol, og det € 3 under Ch) See Forordn. 7 Martii 1749, §. 3 og Refer. to April 1750. 22 23 Dec. under lige Straf, som for udeblivelse af de Modtvillige erlægges paa Politiekammeret i Kjøbenhavn. 23 Dec. 23 Dec. 29 Dec. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Fyense Stift), ang. at der paa Landet maae ringes over Døde, endskjønt der ei prædikes. Gr. En Præst havde forbudet, at der ikke maatte einges ved en Bondes Begravelse, siden der ei blev prædiket, paa Grund af et Circurlairbrev 1720 fra Stiftamtmanden og Bi open, hvorudi var anordnet, at, naar der ei blev prædiket, Fulde der ei heller ringes. Som det ei ved nogen Kongel. Forordning er formeent Almuen paa Landet, der ikke formaaer at bekoste Liigprædiken, at de jo maae lade ringe over deres Dede; det vel og vilde give Kirkernes Patroner Anledning til Klagemaal over det Tab, Kirkerne i deres Indkomster ved slig Forbud vilde tage: Saa maae det herved, som det forhen meest brugeligt skal have været, have sit Forblivende, at Almuen paa Landet, enten de lade prædike eller ei, maae lade ringe med Klokkerne over deres Afdøde, naar de begraves, imod Betaling til Kirken efter Liigtarten. Reser. (til Chefs for Regimenterne), ang. at fra nu af, og indtil videre, ingen ange Folk maae som Cadets ter eller Volontairs, ei engang under Navn af Unders, Officerer, ved Regimenterne antages eller engageres. (Deels for at see de i Armeen værende mange Surnumerairs og de fra Drabantgarden reducerede Officerer deftosnarere som Birkelige placerede, til Besparelse af Bartpenge; og deels for at facilitere Avancementet for de Cadetter af Landcadet Compagniet, som sig dertil fortrinlig have habiliteret) (i). Reser. (til Langmilitie Seffionerne i Danmark), ang. at Proprietairerne maae, mod andre tjenstdygtige Kara le, til Gaardfæste udløse en og anden af de Landsole dater, som efter givne Befalinger ved Nationalmilitien er bleven annoteret til i fin Tib at afleveres til de gevorbne Regimenters Forsterkning. (Saasom derom var feet Forespørgsel) (k). (i) Dette Refer. er formodentlig ophævet. (k) See Refer. 10 Jan. 1749 og Forordn. 14 Sept. 1774. Refer. Neser. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- 7 Jan. Stift), ang. at ingen, som boer i Christiania, være sig Præster eller Andre, og der selv eier Huse og Gaarde, skal, for Grundstat at svare, være befriet, men bør i saa Maade komme det almindelige Borgerskab til hjelp (1). Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ris 31 Jan. be), ang. at Amtsforvalteren i Ribe skal stricte og uden Indvending efterleve Seser. af 15 Decbr. 1739, med at tilsige det af Jægermesteren til Ulve Jagt res qvirende Mandskab til rette bestemte Tid og Sted at mø be, saafremt han ikke vil vente, derfor at vorde ansee. (m). Refer. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. at undersøge og indberette, om de Norske Undersaatter have viist sig partiske, og formedelst Signaler givet de Fran fre Capere Anledning og Leilighed at gjøre Engelske Priser, m. v.; samt at advare famtlige Indvaanere, at de entholde sig fra al Vartiskhed (n). (Efter den Engelske Gesandtes Andragende). Instruction for Høieste: Ret (0). Rentek. Ordre, ang. at for de Øren, som indføres fra det Slesvigholsteenske til Danmark, meddeler Tolderen i Ribe og Rolding Attest, at de der ere fortoldede, imod at medhavende Told: eller Passeer, seddel lægges ved deres Regnskaber (p). 4 Kon () 'Hens. til Geistligheden limitteret ved Rescr. 8 Junii 1759. (m) See Skriv. af 30 Novb. 1759. (n) See Reser. 10 Novb. 1779. (0) See Instr. 7 Decbr. 1771, hos Schon. (p) Af Rothes Refer. I. 672.; men derhos maae neie sees Cap. 7 og Tariferne, paa Øren, i Toldforordn. af 1762 og 1768 famt Plac. 4 Novbr. 1776. 3 Febr. 3 Febr. 4 Febr. 9 Febr. 10 Febr. 10 Febr. 10 Febr.

e Kongelig Resolution, ang. at, naar Vagtskibet fra Beltet afgaaer, skal en Chaluppe der tilbage forblive. (For at forekomme Toldsvig i Beltet) (q). Reser. (til Conference Raad og Justitiarius Oluf Borch Schouboe, og Notits til Geheime Raad Claus Reventlau, som nu værende Øverste af de Hoieste Ret tes Tilforordnede, der nyde Gage og anbefales at bivaane Retten i alle Seffioner), ang. at disse 2 skal have Hoieste Rettes Direction, som Justitiarius forhen aleene har ført, formedelst at Præsidium idelig har vas rieret i Personen, og at Conf. Ro. Schouboe sal i alt. hvad som Directionen vedkommer, raadføre sig med Geh. Rt. Reventlau, og det Behøvende med hans Samtykke iverksætte, foruden at den Øverste af Rangen, som bes flæder Retten, naar Kongen ei er tilstæde, da har Præs fidium (r). (Vaa det at Alting ved Hoicfte Ret med største Overlæg maatte vorde foranstaltet). Reser. (til Justitsraad og Generalprocureur Warts berg), ang. tilligemed Justitsraad J. G. Lindke og Raadmand R. Holm, hvilke igjennem Land- og Søes Etatens Krigs Cancellier befales, at forfatte Udkast til en Forordning, saaledes, at ei aleene den Straf, som Loven og Forordninger sætter for Tyverie, bliver stærs pet, men endog Straffen for Hælerne kommer til i Streng hed og Haardhed at overgaae den, som for Tyvene selv vorder fastsat. (Saasom Tyverie tager meere og meere Overhaand, og det lader sig ansee, ligesom den i Loven for Tyve og Hælere dicterede Straf er alt for lemfældig til at afværge Laften) (s). Barge palten) (s). Refer. (til Stiftbefalingsmanden i at Gjerding, Malt og Skads Herreder skal (9) Af Rothes Resce. I. 583. (r) See Juftr. 7 Decbr. 1771, hos Schon. (s) Cfr. Forordn. 27 April 1771. brin bringes under eet Tinghuus, som skal opsættes mide i 10 Febr. 1 disse Herreders District. (Til Publici Soulagement). Reser. (til Amtmanden over Bardehuus Amt), 10 Febr. ang. Fiflerie af Rufferne paa Stremmene for dette Amt imod Recognition. Gr. Amtin. har andraget, at, da han ved sin Ankomst paa Bardse i Aaret 1743 forefandt 14-Russiske giffer Fartoier, hvis Mandskab deels i egne opbygte Hytter, deels i leiede Huusrum nedsatte deres der uden for Kysten fangede Fisk, for samme til Rusland at overføre, har han, til at forekomme, at Russerne ei tilsidst skulde tilegne fig Fiskeriet for Landet, ladet indkalde Skipperne af disse Farteier, og foreboldt dem, at, som de Pladser og Strømme, hvorpaa de fiskede, vare Kongen tilhørende, burde de ferit have anholdet om Tilladelse, og tilbudet en tilbertig Afgivt, samt at det dem ei kunde tillades, deres samlede Fife at bortfore, for de erlagde en Afgivt, det del og frivillig havde indsatering at maatte have Tilladelse fremdeles at fire, da de vile ka saaledes op fore, at Landets Indbyggere ikke skulle have Aarsag at klage, med Amtm. ere blevne forenede for hver droersbaad, i alt 61 Stfr., at erlægge 3 Mk. D., samt med deres Fifer: Redskab ci at kommne Landet nærmere end paa en Mile Distance: paa hvilken Maade (efterat den faaledes betalte Recognition var leveret til Fogden, oa Amtmanden havde anmeldet sligt til Rentekammeret, udbedende sig nærmere Resolution, om Rusferne fremdeles imod Recognitions Erlæggelse maatte file for Landet, eller det skulde dem formenes, i hvilket fald det dog kunde være at befrygte, at Russerne vilde derimod paa deres Grendser forbyde de Finmarkske Indbyggere der at hente fornoden Brændsel og Qvægmose; men intet Svar har erholdet, om Fiskeriet fulde tillades Sufferne, eller et) Amtm. beret ter, at det med saadant Fiskerie har continueret, aleene at han aarligen Bardo Ting har ladet erindre de der i Nærværelsen fiende Ruffer om Recognition som en Skyldighed for deres paa de Norske Stromme brugende Fiferie; hvorved de og ere blevne bragte ti, i paafolgende Aaringer 1745 og 1746. at betale 48 B. af hver Fiskerbaad, undtagen, at i Maret 1744 iffun blev betalt 24 B af Baaden, formedelst Fi fteriet var maadeligt; mens at der Tid efter anden nogle Ruffer fra Cola og Archangel have begyndt at indløbe med Baade fra 12 til 20 Mand i Vigerne, hvor de fortoier deres Fartoier, og med deres Udroersbaade og mange Fiskeredskaber bruge Fiskeriet ei langt fra landet, til stor Indpas for Ind byggerne, som boe vidt adspredte, iffun faa Mænd paa hvert Sted, og boetken tor eller fan giere Rufferne Modstand, hvil ke derover raade fig byggernes bedire life to calcene borttage Fifken paa Indmen endog optage al Drives Beden, som Indbyggerne nedvendig bebeve til Bygning es Brændsel, som alt faal:des upaatalt bengaaer; ja at Barde og IO Febr. og Kiberg Sognes Almue har og heilig beklaget sig, at de der i Nærværelsen fiskende Ruffer, tvertimod Lovter, nu gjør dem stor Indpas, deels ved Rekke - Vedens Opsnappelse, deels ved at udsætte deres Fiserlinier saavel paa Indbyggernes Fiske- Klokker, som andensteds nær ved Landet, hvorover Indbyggers ne ei engang fan faae forneden Kaage gif, mindre tor Fis til Betaling for bekommende Klæde og Fode: Vare samt Fis fer Redskab hos Kjøbmanden, saa de derover maae ruineres. Hvorfore Amtm. beder, Kongen vilde see de Klagende befriede fra den Nod og Skade, de nu af endeel Russer, ved og med Frygt at blive ilde medhandlede, maae lide. 17 Febr. Hvad som af Amtmanden herudinden er bleven foran staltet, i Henseende til den Recognition, som han har formaaet Rufferne til godvillig at erlægge, det approbes res; og kan han dermed continuere paa selvsamme Fod: da Kongen ellers, ang. de øvrige Besværingsposter, ders om ved Sin Minister paa vedkommende Steder lader gjøre behøvende Forestilling. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands- Stift), ang. Overformynderne i Stiftets Kjøbstæder.

Gr. Stiftbefalingsm. Har a) andraget, at Reser. af s Febr. 1745 ved Resol. af 6 Aug. 1745 for saavidt er bleven foran: dret, at de, som sælge det stemplede Papiir, fremdeles fulle nyde de dem forundte Friheder; famt b) (for at see de Umyn diges Midler conserveret, og siden der haves den samme Man gel paa fuffifante Borgere til Overformyndere i de andre Kjøbstæder, i Lolland og Falster, som i Nykjøbing) begjert, at Kongen ei dieene vilde confirmere Reser. af 5 Febr. 1745, men endog meddele ligesaadan Resolution til Efterlevelse for de andre Kjøbstæder i Lolland og Falster. Ingen af de i Rescr. af 5 Febr. 1745 anførte Perso ner (dog dem, som sælge det stemplede Papir, undta gen) skal være exciperede for Overformynder: Embedet i Nykjøbing at antage og forestaae, naar det dem kan tilfalde; og, i Henseende til de andre Kjøbstæder i Lole land og Falster, anordnes og befales, at hverken Vertss huusmænd, de fattiges Forstandere, de som logere Posterne, Kirkens Værger eller Byens Ræmnere, maae for deslige Warsagers Skyld, for Overformynders Embes Embeder at antage og forestaae, naar det dem kan tilfal 17 Febr. de, være befriede (t). Saa maae det og paa ethvert Sted (undtagen i Nakskov) ved een Overformynder have fit Forblivende, ligesom det ved Rescr. af 24 Maii 1743 for Nykjøbing er bevilget. Refer (til bet indr Reser. (til det indrettede Selskab til den Dan- 24 Febr. ske Histories og Sprogs Forbedring), hvorved det bevilges adskillige Poster (u). Gr. Til det indrettede Selskabs Opkomst og Nytte har det begjert adskillige Voer, nemlig 1) at Kongen til ydermere Opmuntring og Befordring for Selskabet vilde under Sin egen Kongelig Beskyttelse tillade, at det fremdeles maatte bære Navn af der Kongel. Danske Selskab til den Wordiske Histories og Sprogs forbedring: 2) I Henseende til at Selskabet begynder at formere sig faavel med Lemmer som Boger, Manuscripter, Documenter og deslige, men ikke haves noget bequemt og rummeligt Sted, hverken til disse og andre dets Bogers og Documenters fikre Bevaring, eller til dets ugentlige Samlinger; at det desaarfag maatte forundes nogle visse Værelser i en eller anden offentlig Bygning, hvorudinden Selskabet saameget visfere var forventende Bonhørelse, som det melder, af det at være samtykt, at, i Fald Selskas bet skulde ophøre, dets da havende Samling af Bøger, Manuscripter, Documenter og Antiqviteter skulle alt tils høre Kongens Bibliotheqve: 3) at Selskabets udgivende Skrivter maatte trykkes uden Censur: 4) at Selskabet maatte bevilges, at faae til Baans, naar forlanges, af Ave chiverne faavel i Kjobenhavn, som ellers overalt udi Kongens Riger og lande, alle gamle Documenter og Brevskaber in Originali, som maatte tillades at blive trykte, eller som i nogen Maade kunde tjene til Sprogets og Historiens Oplysning: 5) at hvis gamle Papire og pergamentsbreve. der her og der kunde findes i Kjøbstæderne, ved Kirker og fordums Klostere, og nu ikke ere til nogen Nytte paa de Steder, hvor de findes, maatte indsendes til Selskabets Archiv, for derfra enten at kunne udgives til almindelig Nytte, eller gjemmes fra befrygtelig undergang: 6) at Rettens: Betjente i Rigerne maatte vorde forpligtede at meddele Selskabet fornøden udrivt af deres Bøger og Vapire, naar det erstatter dem skades Les Betaling for derpaa anvendende Bekostninger, dog uden at være forbunden til at betale som for andre udskrivter efter Loven. (t) See Refer. 9 Octobr. 1776. (u) Cfr. Nese. 1 Maii 1750 og 21 Julii 1773. Som 24 Febr. §. I, S. 2. 5. 3. 5. 4. 5. 5. §. 6.

Som Kongen i Naade vil antage Sig dette begyndte Selskab under Sin Kongelig Beskjermelse og Protec tion, saa bevilges og tillades og hermed, at dette Sele skab maae fremdeles bære Navn af det Kongelige Dan fte Selskab til den Nordiske Histories og Sprogs Forbedring. Anl. de begjerte Værelser til Samlings Holdelse, og Bøgers og Skrivters Bevaring, da vil Kongen være betænkt paa, at lade det dertil behøvende Sted og Plads anvise. Det forundes den begjerte Frihed for at lade dets udgivende Skrivter censurere, imod at det staaer til Ansvar for hvis det i saa Maade udi Trykken lader udgive; til den Ende Üniversitetet hers om refcriberes (v). Angaaende Selskabets Begjering om at faae til Laans af Archiverne alle originale Brevfaber og Documenter, der kunde tjene der til Oplyss ning i dets Forehavende med Historiens og Sprogets For bedring: da vil Kongen saavel ved det Danske, Työske og Krigs Cancellier som Rentekammeret lade det fore anstalte, at Bedkommende, naar derom fra Selskabet Seer Anmodning, meddeler til Laans af deslige gamle Brevskaber og Documenter, hvad som der kunde forefin des, og ellers maatte eragtes tilladeligt i Trykken at uds give; som og ellers herom saavel Magistraten i Bjøben havn som Stiftbefalingsmændene og Biskoperne begge Riger aparte Ordre lade tillægge (x). Ligesom Kongen og vil lade bemeldte Stiftbefalingsmænd og Bis ffoper anbefale, at, hvis 2c. (y) indsende, hvor fra de Selskabet siden kunne udlaanes. Og betreffende dets Begjering om de behøvende udskrivter for skadesløs Betaling, da vil Kongen iligemaade labe Sine Stiftbes falingsmænd og Biskoper rescribere, at tilfjendegive Rete tenss (v) See næftfolgende Rescript. (x) See det 3die Refer. af 24 Febr.1747, §. I. (y) Som fammes §. 2. tens Betjente, at meddele Selskabet af deres Bøger 24 Febr. og Papire hvis udskrivter det maatte ferlange, imod Betaling af derpaa anvendte billige Bekostninger; og at tilholde samtlige saavel Magistraterne som Rettens. Betjente udi Kjøbstæderne og paa Landet, Geistlige og Verdslige, udi forskrevne 3 sidste Poster at gaae Selska. bet tilhaande, som og ellers at være det beforderlig i hvad som det af dem til Oplysning i dets Foretagende maatte forlanges (2). Reser. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at 24 Febr. Det Kongelige Danske Selskab til den Nordiske Histories og Sprogs Forbedring maae lade dets Skrivter trykke uden nogen Academisk Censur, imod at Selskabet selv staaer til Ansvar for alt hvis det i Tryk ken lader udgive (a). Reser. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne 24 Febr. i Danmark og Norge), ang. 1. at benævnte Selskab maae laanes Documenter af Archiverne, 2. at gamle Breve fra Kirke og Kloster: Bygninger kal indsendes, og 3. at Rettens: Betjente skal give det Udskrivter for skadesløs Betaling, samt gaae det til. haande. Gr. Det i Kjøbenhavn af nogle underfaattere for nogen Tid fiden beeyndte, og med Konael. Tilladelse fig faldende Kon gelig Danske Selskab til den nordiske Histories og Sprogs Forbedring har iblandt adskillige til dette deres Sel skabs Understøttelse og Foretagendes Befordring forestilte Vofter, anholdt, 1. at de, naar forlanges, af Stifts Archiberne maatte bekomme til Laans alle de gamle Documenter og Brevskaber in Originalt, som maatte tillades at blive tryfte, eller i nogen Maade kunde tiene dem i deres Forehavende til Oplysning: 2. (b): 3. (c): (z) See sammes S. 3 og Slutn. (a) See Reser. 14 Sept. 1770. Stifts (b) Ligesom den ste Post i Grundene af det første Reser. under 24 Febr. (c) ligesom sammes 6te Post. 24 Febr. 5. 1. §. 2. §. 3.

Stiftbefalingsmanden og Biskopen skal lade det for anstalte hos de Vedkommende, at, naar derom fra Sels skabet skeer Anmodning, dem da til Laans meddeles in Originali af deslige gamle Brevskaber og Documenter, Hvad som der enten ved Stifts, Raadstues, eller ans dre Archiver maatte forefindes og maatte eragtes tillas deligt i Trykken at udgive, eller i nogen Maade funde tjene til Sprogets og Historiens Oplysning (d). Hvis gamle Papire og Pergaments Breve, som efter ders om indhentede Underretning fra Præster, Kirkebetjente eller Andre, ved en eller anden Kirke, eller gammel Kirke eller Kloster Bygning i Kjøbstæderne maatte forefindes, have Stiftbefalingsmanden og Biskopen at indsamle, og til det Danske Cancellie at indsende. Stifts befalingsmanden og Biskopen have at tilkjendegive ved fommende Rettensbetjente, at de af deres Bøger og Pas pire give fornævnte Selskab hvis udskrivter de maatte forlange, imod at dem erstattes Badesløs Betaling for deres Moie og Omkostning, dog uden at Selskabet skal være forbunden derfor at betale som for andre udskrivter efter Loven. Og som Kongen, i Henseende til de Sels skabet allerede aflagte Prøver, hvorved Publicum har viist sig fornøiet, gjerne seer dette Selskab opmuntret til ydermere Flid og Arbeide, og desaarsage vil have samme optaget i Kongelig Protection: saa have Stiftbefalings. manden og Biskopen at tilkjendegive saavel samtlige Magistrater som Rettens: Betjente, baade i Kjøbstæderne og paa Landet, Geistlige og Verdslige, i forberørte Poster at gaae ommeldte Selskab tils haande, som og ellers at være dem beforderlig i hvis det af dem til Oplysning i forberørte deres Foretagende maatte forlange (e). Refer. (d) See næftfølgende Rescript. (e) See ibidem. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), næstfores 24 Febr. staaende Rescripts Ite og 3die S., saavidt Raadstuens Archiv, samt Raadstue og Byeskriveren (f) i Kjøbenhavn angaaer. Reser. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: 24 Febr. Stift), ang. hvorledes ved Døds- eller Arvefald efter Engelske Consuler og Underſaatter skal forholdes, og at herefter ingen indfødt Kongel. Unders saat admitteres til at være en fremmed Magtes Consul. Gr. Den Storbritanniffe Gesandt har ladet forestille, omendkjent at ved den 15de Art. i den mellem disse Riger og Storbritannien No. 1670 oprettede Commerce Tractat er fri puleret, at, naar nogen Undessaat af en af Kongerne deer i den anden Konges Territorio, da skal den der residerende offent Lige Minister, eller den der værende Consul, eller og 2 Kjøb mænd, som ere den Afdødes Landsmænd, være berettiget til at tage den Afdødes Efterladenskab til sig, og under deres Hander i Forvaring, for at levere samme til Arvingerne, uden at Stedets Magistrat skal eller maae sig dermed paa anden Maade befatte, uden med at assistere, om den vil, for derover at forfatte Registering; saa al dog Borgemesteren i Helsingser ved Reser. af 8 Aug. 1733 være bleven befalet at tage den Engelske Conful Thigs Efterladenskab, naar han ved Døden skulde afgaae, under Stadens Jurisdiction, uanseet han skal ei aleene være undersaat, men endog General Consul af den Britanniske Nation: desaarsage bemeldte Storbritanniske Gesandt, i Henseende til forberørte d. 8 Aug. 1733 ved Magistraten i Helsingser, angaaende de der værende fremmede Consulers Efterladenskab, og i sær den Engelske Consul Thigs Boe, med videre gjorte Foranstaltning, har reclameret den Disposition, som derudinden ved den No. 1670 sluttede, og hidindtil i fin fulde Kraft, værende Venskabs- og Commerce Tractat er gjort. Thi er funden for godt, At der ved forefaldende Døds eller Arvefald, enten efter Engelske Consuler, eller Engelske Undersaatte re, efter forbemeldte Tractact af ar 1670, dens 15de Art., af hvilken herhos en Gjenpart tilsendes, efterdags ffal forholdes; men at herefter ei nogen indfødt Ron. gel. Undersaat til at være en fremmed Puissances Consul i disse Lande skal admitteres. (f) See Forordn. 15 Junii 1771. Reser. 24 Febr. 3 Martii. 3 Martii. Refer. (til Stiftbefalingsmand Ochsen), ang. at visse Præsters Inventarium af Qvæg eller Andet paa Island maae sælges, og det, som derfor be fommes, i Inventarierne indføres (g). Gr. Af Stiftbefalingsmandens Forestilling er fornummen, a) at adskillige Præster paa Island Tid efter anden have kla get, at der i endeel Kald ved Præstegaardene skal være Banskelighed, for at underholde saamange vilder eller Koer, som til Kaldene fra gammel Lid ere henlagde, og i Inventarierne findes anførte, i hvilken Henseende Kongerne d. 3 Mati 1650, 10 Maii 1651, 06 30 April 1692 have tilladt, at de overe flodiae Qvilder i Præstekaldene, saavelsom andet Inventarium, der var unyttigt og ufornedent, maatte afhændes; b) at fandets Beskaffenhed og ofte indfaldende Skade paa Præstegaardenes Marker og Enge skal foraarsage, at Leiligheden, til at uns derholde Qvæget, bliver nu paa eet, og atter igjen paa et ans det Sted mindre og mindre. Paa det at de Præster, der ere betyngede med fleere Qvilder, end som beqvemmelig kan underholdes, eller og maatte have saadant Inventarium, der eragtes ufornedent, kunde vorde lettede, bevilges, At Præsterne i Island paa de Steder, hvor de med overflødigt eller unyttigt Inventarium af Qvæg eller Andet ere bebyrdede, maae, under vedkommende Bitops og Provstes Opagt og Tilsyn sælge samme, for hvad derfor, efter Prisen i Landet, kan bekommes, da det saaledes Solgte af Inventarierne maae udgaae; og skal de derfor befomne Penge eller Andet, som kunde ans skaffes, og var meere nyttigt, end det, som forhen have des, i Inventarierne igjen indføres, for at blive ved Raldene, og til Efterkommerne leveres. Reser. (til Amtmanden over Sorse Ame), ang, et Ridderlig Academies Oprettelse i Sorve (h). Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Chri stiania), ang. at Bogtrykkeren i Christiania ei maae imodtage noget til Trykken uden Biskopens Censur og Paategning; samt at Ingen under Mulct maae inds levere (g) See Nefer. 22 Martii 1748; cfr. Refer. 10 April 1773. (h) Sce Fund. 7 Julii 1747 00 29 Jan. 1782. levere udi Samling enten til Brylluper eller Liig. 3 Martii. begravelse nogen Slags skrivtlig forfattede Vers. (Saasom Nogle, der havde Hernhutiske Meninger, lod Endeel trykke, der var forargeligt og anstedelig;, og, da dette blev dem forbudet, indgave skrevne Wers til Ligbegængelser, for at udsprede deres Meninger) (i). Confirmation paa Privilegier for et Comoediehuus (k). 3 Martii. Reser. (til Rectoren ved Khavns Universitet), ang. 10 Martii. Orationen paa Kongens Geburtsdag 1747; samt at denne Dag, naar den indfalder i den stille uge, els ler paa en af Paaste Helligdage, altid herefter ved Uni versitetet skal celebreres den første Onsdag efter Paaske. Reser. (til Byefoged Woideman i Varde og J. Dam: 10 Martii. gaard til Freestrup), ang. med Magistraten i Varde at forfatte en Deling imellem Indvaanerne over Byens Ager, Jorder c. (Efter Indvaanernes Ansøgning, saaledes at enhver Gaard eller Grund i Byen kunde blive tildeelt sin Audeel deraf, som disse Gaarde og Grunde bestandig kunde tillægges, m. v. (1). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. 10 Martii. at de uden for Kongens Havne opbragte rette pris fer maae i Havnene nyde al Sikkerhed, og, naar Dom er falden, af Opbringerne sælges, m. v. (m). C Anledning af at en franse Caper havde opbragt 2 Engelske Priser, hvoraf de Engelske i Hitteroen havde igjen med Magt bemestret sig den eene). Reser. (til hver af de øvrige 3 Stiftbefalingsmænd i 17 Martii. Norge), hvorved sendes Gjenpart af forestaaende Rescript, og befales, at, saafremt nogen saadan Casus i Stiftets Havne skulde forefalde, haver han sig efter sammme Res script at forholde. (i) Ophævet ved Refer. 14 Sept. 1770. (k) Sees i Priv. 11 Sept. 1750, §. 3. (1) See Reser. 21 Julii 1747 09 22 Junii 1755. (m) See Refer. 10 Novbr. 1779. V. Deel. I Bind. D Reser. 24 Martii, I April. 8 April. 14 April. Refer. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Ribe), ang. at Degnen i Fool og alle de øvrige Ribe Latine Skole udi det Slesvigske tillagte Degne skulle være pligtige at erlægge hvis aarlig Pension de forben og i lang tid have svaret, og af Øvrigheden cengang have været ansatte for. Refer. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, ogsaa at communicere Amtmændene), ang. at naar Nogen efterdags maatte befindes, for de udstæ dende Acter og Domme, under hvad Prætert og Paas Skud det end være maatte, meere at have fordret eller taget, end Loven og Forordninger befaler og tillader, da skal vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand, paa Embeds Vegne, lade de derudi fyldig Befindende som Lovens modtvillige Overtrædere tiltale, uden al Naade at have deres Embede forbrudt, samt til videre Straf og Undgjeldelse alt efter Sagens Beskaffenhed (n). (Saasom det erfares, at endeel Rettensbetjente, under adfeillige Slags Præterter, for udsædende Tingsvidner, Acter og Domme formaßteligen understaaer sig at fordre og tage mere end Lovens te Bogs 25 de Cap. og det om Dom- og Brev Penge samt Skriverlen befalet og tilladt cr). Land Etatens Gen. Comm. Skriv. (til Chefs for Ca vallerie Regimenterne), ang. at fra den 19 Hujus, da 5 Mand pr. Compagnie vorder aftakket, ikkun godtgjøres Ovarteer paa 12 Roner ved hvert Compagnie; same at, om herefter ethvert Compagnie Fulde igjen komme til at bestaae af 51 Mand, ikkun efter Skriv. af 5 Febr. 1746 Qvarteer paa 12 Koner tilstaaer. Refer. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. hvor ledes Vognmandstarten, Milenes Beregning imellem Stæderne, Tarkederne og Torvedagene (o) same (n) See Plac. 9 April 1783. (o) See Refe. 17 Novb. 1747. samt Tarten og Børtdagene ved Færgeløbene herefter 14 April. bag i de aarlige Almanaker skal indføres. Gr. Anledning af en og anden Feil, der Tid efter anben var befunden i de Efterretninger, som bag i de aarlige Almanaker indføres, ang. saavel Milenes Beregning imellem Stæderne, sem og ang. Vognmandstarten, samt de aarlige Markeder og deflige, er fra Stiftbefalingsmændene i Dan mark indhentet linderretning: 1. hvormeget der bor betales af Milen til Vognmandene paa ethvert Sted; 2. om Milene vare rigtig specificerede i Almanakerne paa Reiser fra Kjobenhavn til Hamborg, og derfra til Aalborg; 3. om der ikke maatte findes nogle Markeder under uret Dato indførte i Almanakerne, om hvilken Post ogsaa er reqvireret Underretning fra Stiftbefalingsmændene i Norge; og 4. ang. Tarten, og hvad Dage Smakkerne og Transportfartoierne ere pligtige at gaae imel lem Færgeftederne i Provincerne udi Danmark. Efterskrevne Forandringer skal i de aarlige Almanaker Herefter paa behørige Steder indføres, i Steden for det forhen derom enten urettelig har været anfert, eller alde les været udeladt, nemlig: A. for Sjellands Stift. 1. ang. Vognmandstapten: Fra Mikkelsdag til Paaske betales for hver Miil til de Kjobenhavns., Kallundborgs:, Korssers:, Frideriksborgs, Helsingoers, Kjøgess, Nastveds, Roeskildes, Ringsteds, Slagelses, Vording borgs Vognmænd 3 Mt. 4 ß, og fra Paaske til Mik. felsdag 2 Mk. 12 ß, same for en Retourvogn en Fjers de: Deel mindre, og for lose Hefte til Sorspand en Fjers de Deel meere; men Vognmændene i de andre Byer i Sjelland gives fra Mikkelsdag til Paaske 2 ME. 8 ß for hver Miil, og fra Paaske til Mikkelsdag 2 Mk. (p). II. Med Milene i Sjelland skal det forblive ved det, som i Almanakerne findes anført (q). III. Markederne D2 ere (p) For de fleste Stæder er Tarten i denne Poft forhøiet ved Forordn. 9 Sept. 1763, 5. 16; Reser 9 Maii 1783; Bev. 14 Jan. 1784, Refer. 24 Decbr. 1784 09 9 Decbr. 1785. (a) Det samme som i Poftplac. 21 Junii 1777 i Slutn., see Rescript 3 Decembr. 1784, §. 9. eg 21 April 1786. 14 April. ere rigtig i Almanakerne (r) anførte; men derimod Kal de af Almuen i Sjelland vedtagne og selvgjorte Marke der (r) Siden paa dette og nogle følgende Steder tales om Markeder i Almanakerne, saa indføres de her af Almanaken for 1747 med Itegning af dette Refeript og fenere Anordninger, hvor de gjøre Forandring: Janu arius. Den 7 Hefte Marked i Skive (f. R 9 Febr. 1759, 26 April 1766 og 21 April 1779; Torvedag, s. R. 13 Octobr. 1758): den første Mandan efter Hell. 3 K. Dag Marked i Skanderborg; (Skads Herreds Ting, s. R. 13 Aug. 1783); Grindge ved tørre Herreds Ting Torsdag efter H. 3 K. Dag med Haandverksfolks Arbeide (f. R. 26 Sept. 1777); item om Fredagen ved Søns der: Herreds Ting (. R. 11 Febr. 1757 09 26 April 1777); Holstebroe, Torvedag hver Tirsdag; den 2 Onsdag i Jan. Heftem.; den 12 i Laholm; den 25 i Fris dericia Kram- og Heftem, og Torvedag hver Torsdag (eg Mandag, 1. N. 7 April 1780); Christjanstad, den 27 i Frideriksstad. Februarius. Den 1 Marked i Varanger i Finmarken (f. R. 16 Maii 1760; Steen, f. R. 11 April 1781; den 2 i Varbjerg og Kongsbak (Hals, s. 14 Novbr. 1755); dens i Christiania; (Kolding, f. R. 14 April 1747); Varde, Torvedag hver Torsdag; næste Tirsdag for Fastelavns Sondag og 3die Tirsdag i gaste Kram og Træevare i 2 Dage; den 22 i Aarhuus og Oddevald; den 25 i Middelfart (Torvedag, s. R. 7 April 1780); Baadsted; Hoistebroe sidste Onsdag i Febr. Heftemarked; Rolding (f. N. 1747) 8 Dage for Fastelavn Hestem. og siden Heftem. hver Torsdag i Falten; Zorvedag hver Tirsdag; (als borg, f. R. 22 April 1768); i Randers (f. R. 1747) Torsdagen for Fastelavns Sondag Hefte og Fæemark, og Tirsdag derefter med Kramvare, holdes i 8 Dage; mas riager 8 Dage efter Fastelavn (f. R. 26 April 1748) Hefte og Fæemark.; i Lek 10 Dage for Fastelavn Heste og Fæemark; (Storehedinge, og Torvedag, s. R. 11 Decbr 1776 og 4 Octbr. 1780); Rudkjøbing Hestem. hver Onsdag i Falte; (Sillerød, f. R. 25 Jan. 17543 Corvedag, f. R. 14 Juni 1775: Assens, Korvedag, 1. R. 3 Febr. 1774) Bogense hver Torsdag i Fasten med Heste og andre Kjobmands: Bare; i Ringsted Heftemarked hver mandag i Falten; middelfart Qvægs og Heste: Torv hver Leverdag i Faften; Præstøe Hestemarked hver Loverdag i gasten: (Grenaae, f. R. 26 Sept. 1777); den 25 paa Sæbye ved Tensets Præstegjelds Hovedkirke 13 Dage (f. . 24 Martii 1783; Viborg, f. R. 12 Sept. 1755; Ebbeltoft, s. R. 26 April 1777). Martius. Den i Hestemarked i Lem viig; (als, 1. R. 14 Novbr. 1755); den 5 i Levan ger der med aabne Boder og andet Rjøb og Salg paa 14 April. Landet, saasom ved Kirkerup, Mønstrup, Gicehsi og 23 Mørkes ger (f. R. 1747 og 22 Aug. 1760); den 7 i Elverom og Grumset i Østerdalen (f. R. 20 Aug. 1756); den i Rongsberger (s. R. 27 Decbr. 1754; Mariager, s. R. 26 April 1748); den 11 i Odense; den 12 i Ring Kjøbing, Kramv. samt Heste og Stude, Torvedag hver Onsdag den 13 ved Lymkloster, først med heste og Qvæg, fiden Kjøbmandsvare; (Stive, s. R. 21 April 1779); den 20 i Bragnæs og Strømsøe, holdes i z Dage; Lemviig den 27 Hefte- og vægmarked i 2 Das ge, Lorvedag hver Tirsdag; den 25 i Skjelskjør; den 28 i Fridericia; i Vordingborg hver Man- og Livsdag i Fasten; i Holbek, Assens (. M. 1747, og Torvedag, R. 3 Febr. 1774), og paa Langeland Heftemark. hver Onsdag i Fasten; (yborg, f. R. 1747); i Roeskilde hver Loverdag, og akskov hver Torsdag i Fasten Hefte og Qvægmart., naar ellers ingen Helligdage indfalde, undtagen Paaffe Aften eller Loverdagen for Paafe; i hvis Sted Heftemarked udi Roeskilde holdes aarlig paa den næste Fredag efter Paaffe; (Sæbye, 1. R. 24 Febr. 1774; Aalborg, f. R. 22 April 1768); i Randers (N. 1747 Torsdagen for Midfaste, Heste- og Fæemark; Flensborg paa Midfafte; Varde næste Tirsdag efter Midfaste Hefte og vægm. i 2 Dage; i Saa borg Heftemarked hver Torsdag i Falten, og i Ballundborg hver Mandag i Fasten; Ribe den 29 Heftem. i 3 Dage, Torvedag hver Tirsdag; Rolding vægm. 4 Dage (1. R. 1747; Slangerup, f. N. 13 Junii 1777)-- Aprilis. Den 21 Viborg, Suapsting (. . 1747, Fd. 26 Decbr. 1750 og 21 Jan. 1778, Prom. 23 Mau 1778) varer 14 Dage med Kramvare og Hefte; den 4 i Klip lov Heste og vægmarked; (Rolding, R. 17475 Thise, s. R. 7 April 1752; Hillerød, s. R. 25 Jan. 1754 og 12 Aug. 1778); Veile Torvedag hver Onsdag, den 12 Heftes og Qvægm. i 2 Dage; Varde næste Torsdag efter Paaske Kram- og Træevare i 2 Dage; (Skanderborg, Marked og Torvedag, f. N. 25 April 1750); den 18 i Kongsbak; den 24 i Haderslev; (Vibe, og Torvedag, f. R. 7 Sept. 1770 og 10 Martti 1774); Mariboe Heste, Qvæg- og Kram Marked Torsdagen for Dimmelugen; Husum 8 Dage for Vaa- SEC. Majus. Den i obroe; Ribe, Kram og Træe-Bare: Rye; Vaarbasse (om Baarbasse og Kolding f. R. 1747); Veile Kramvare; Dislebye He Ge- og vægmarked; i Skive Hestem.; den 3 Mait udi Tinner: Bye i Nykirke Sogn udi Koldingh. Amt Marked med Heste, Qvæg og alle levende Creature, samt Haandverksfolks Arbeide, Træevare og andre Landman- den 14 April. Mørke. Kilder famt flige Steder, være aldeles ophæves de; hvilket Rector og Profeff. i Almanakerne, til Beds fome den og Bonden tjenlige Ting; den 12 i Roeskilde; Tøndern 14 Dage for Pintfedag Heftemarked; Lemviig den 2den Sognedag efter Chr. Himmelfartsdag, Heftes og vægmarked i 2 Dage; Holstebroe, næste Onsdag for Pintsdag med Sviin, dito 3die Onsdag efter Pintsdag den 14 paa Veiers: Heede, Heste- og Qvægmarked; i Skjoldborg Bye næste Mandag for Vindfedag, Heftes og vægmarked; Kolding den 16 Hefte og vægm. i 2 Daae (f. R. 1747); i Aalborg den næste Onsdag efter Vintfedage (1. R. 12 Decbr. 1755 og 7 Aug. 1778); i Slangerup, og i Lund paa Chrifti Himmelfartsdag; i Skive Mandagen næst efter Tres foldigheds Sondag Heftemarked, faa og med fram- og Træevare, holdes i 3 Dage; (Slepnes, f. R. 28 Julii 1752; Christianshede, s. R. 11 Julii 1781). Junius. Den 1 i Rønne paa Berringholm, staaer 12 Dage; (Viborg, Fd. 21 Jan. 0 Prom 23 Maii 1778); den 12 Heftemarked ved Dronninglund og med Kram og andre Bare næste Mandag for St. Hansdag; (Rjóge, s. N. 8 Maii 1750; Knudstrup, s. R. 19 Aug. 1778); den 15 Ringkjøbing, Kramvare; Deile, Kramvare i 2 Dane; den 16 i Slangerup; den 17 i Faaborg og Nykjøbing i Odsherred; den 18 i fris dericia; Tisted (f. R. 14 Febr. 1749), Landscrone og Mariager (f. R. 1747 og 2 Sept. 1757); den 21 i Holstebroe, Kramvare i 2 Dage; den 22 i Vestervig (f. R. 30 Sept. 1768; Sabye, s. N. 24 Febr. 1774) den 23 i Horsens; (Præstøe, f. R. 3 Martii 1774); den 24 i Rallundborg; Ribe (f. R. 6 Septemb. 1782), Sram og Træevare; Varde, næste Tirsdag for St. Hansdag (f. R. 6 Sept. 1782); Kjerteminde; Syl lesborg; Cimbershavn; Baadsted: den 25 i Ringsted og i Hillerød ved Friderichsborg Slot; (Soldal, 1. R. 1747 09 4 Sept. 1756); den 26 i Stubbekjø bing og Rudkjøbing; den 28 i Trundhjem, (i. R. 174) den 29 i Assens; den 30 i Rønnebye, Hes ding og Tommerup; Jemtelands 14 Dage for St. Hansdag, Midsommer. Julius. Holbek, f. R. 31 Martii 1779); den 2 i Nyborg Ebbeltoft, middelfart, Trolleborg, og Taagerup, (f. R. af 1747; Øsløs, f. R. 26 Sept. 1781); den 3 i Rødbye; den 6 i Kongsberger (f. M. 27 Decbr. 1754); den 7 Slangerup; den 8 i Sarkjøbing; den 10 i Odense, Sorge (Corredag, s. R. 24 Febr. 1774), og iøring; den 13 i Wisseberg (Bjørn, Tilrum og ærsens: Ledingsberg, f. N. 1747 09 28 Julii 1752); den 17 i Svenborg; den 18 i Vestervig (. R. 30 Septemb 1758 IV. 14 April. kommendes Efterretning haver at bekjendtgjøre. ang. Tarten ved færgeløbene, og Bortdagene: 1) 4 imel. 1768; olbek, f. R. 16 Aug. 1775) og ystad i Laaland (f. R. af 1747); Rolding 8 Dage for Olufsdag Heftemarked; den 22 i Bogense, Tisted, Vording borg, Christianstad og Apenvade Heftemarked paa Magdalene Daa; den 26 i Holstebroe, Kramvare i z Dage, 3die Onsdag i Julio Heftemarked; Lemvig den 27 Hefte og vægm. i 2 Dage; Ribe den 28 Heftem. 3 Dage; den 29 St. Olufsdag i Slagelse; Rønne bye, Kongsbak, og Grindge, (Rolding, f. R. 1747) en Dag med Haandverksfolk; i Aarhuus varer 14 Das ge. Augustus. Den 1 Marked i Kjøge; (maris ager, f. R. 1747 og 2 Sept. 1757; Friderikssund, f. R. 21 Martii 1749; as, f. R. 11 Junii 17793) den 8 Hefte og væqm. i Ringkjøbing i 4 Dage; den 10 i Lund; ykjøbing i Falster første Tirsdag ester Laurentii; den i Varbjerg; den 15 i Hedinge og Baadsted; Lemvig nafte Tirsdag for Bartolomæis Dag, Heste oa Qvægm. i 2 Dage; den 24 i Mariager; Præstøe (f. R. 3 Martii 1774); Engelholm; og i Lymkloster Fæemark.; i Tønder Hefte og Fæemarked; i Skive Hele- og Fæemarked, samt Kram- og Træevare, holdes i 3 Dage; den 31i Christiansand Bukkemark.- Septembr. Den 1 Marked i Fridericia, Sjøring, y stæd i Laaland (f. R. 1747), Vislebye, Hefte og Qvægmarked; den 4 i Klipløv Hefte og vægmark.; den 8 i Ribe, Sram og Træevare; Skjelstjór, Ti sted (f. R. 23 Aug. 1748), Lejerup, Baadsted, Sarkjøbing, Roeskilde, (Hobroc, . R. 1747); den 9 i (TA Vestervig (f. R. 30 Sept. 1768) Hefte- og vægmark.; den 10 i Bogense; Holstebroe den 13 Ovægmarked i 3 Dage, 2den Onsdag efter Michaeli Dvægmarked i 3 Dage, næße Onsdag for Mikkelsdag med Faar, Buffe s og Gjæs; den 14 i desberg ved Christiania s. R. 20 Aug. 1756) Hefte og vægmarked; Skanderborg, Faaborg og i Viborg indtil den 27 med Heste, Fære og Kramvare; (Skeen, f. R. 11 April 1781); den 16 i Oddevald (i. R. 16 Aug. 1775), golber, (Aalborg, R. 22 Aug. 1749) og Rosted; den 17 i Middelfart; den 18 i Aas imellem Mos og Christiania (f. R. 20 Aug. 1756, 21 Junii 1774 og 11 Juni 1779; i tube, f. R. 1747; Mariager, f. R. 2 Sept. 1757); LAC den 20 i Skeen i Bigen, til Mikkelsdag (f. anforte R. 11 April 1781; Wystad, f. R. 31 Aug. 1770); den stem-21 i Svenborg (f. M. 30 Novbr. 1753), og Borg paa Femeren; den 22 i Ringsted; den 23 i Veile He fte og vægmarked i 2 Dage, næsté Søgnedag efter Michaelis, Kramvare; den 25 Marked ved Egeskov (f. R. 14 April. imellem Rorsøer og Tyborg; af en stor Smakke skal betales om Sommeren 5 Rdlr., og om Vinteren 6 Rdlr. (1. R. 30 Novbr. 1753) og i Tønsberg; den 29 St. Mikkelsdag i Haderslev, Helsingborg, Odense (i. R. 30 Novbr. 1753), Næstved, Helsingøer, Sønderborg, Tonderen, Grindge; næste Mandag for St. Mikkelsdag med Heste, Qvæg og Kramvare; Varde 12 Dage for Mikkelsdag Hefte og vægmarked i 2 Dage, og 6 Dage for Mikkelsdag Kram- og Træevare i 2 Da ge, næste Sognedag efter Michaelis Kram- og Træevare 1 Dag; Lerdal (. R. 1747, 0g 24 Maii 1776); u fum, 8 Dage for Mikkelsdag, Fae- og vægmarked; Malmoe 14 Dage for St. Mikkelsdag, staaer 8 Dage; item i Lek Hefte og Færemarked; (Storehedinge, f. M. 11 Decbr. 1776); ykjøbing paa Mors næste Dag efter St. Mikkelsdag; Bjørnsholm næste Fredag efter 22 Mikkelsdag; Ringkjøbing den 30 Krams, Hefte- og Ovægmarked i 4 Dage; i Sæbye (og Torvedag, f. R. 24 Febr. 1774) den anden Sondag efter St. Mikkelsdag. October. Den Marked i Sarkjøbing paa Strobelov Hede paa Langel. Qvægm.; (Løgstøer, . N. 21 Aug. 176 og 23 Martii 1764); den 2 Romsdalen (om dette og Overbald, f. R. 1747, 9 Junit 1752 00 8 Martii 1754); den 3 i Vordingborg; den 5 i bbeltoft; den 7 i Assens (Odense og Assens, 1. R. 30 Novbr. 1753); Kolding paa Francisci Dag Heste og vægmarked (s. 1747; Tisted, s. N. 23 Aug. 1748); den 7 i Ribe Heste- og vægmarked i z Dage; den 10 veiten for Aalborg Ovægmarked i z Dage; den 12 i Stege, saa og Qvægm. i Helsingøer C. R. 19 Aug. 1778); den 25 i Assens (s. R. 1747) Hefte og vægmarked; den 17 i Slangerup, Qvæg og Hestem. (f. R. 13 Junii 1777); den 4 i Korføer, ykjøbing i Odsherred, Kongelf, Cimbrishavn; den 8 i Mariboe Kram og Hestem.; den 9 i Roes: Filde (1. R. 13 Junii 1777), Sobroe, Rudkjøbing, Flensborg, Falkenberg og Randers, Heste, Qvæg- og Kvammarked, holdes i 8 Dage; (ykjøbing paa Amore, f. R. 16 Octobr. 1782); den 10 i Horsens og i Christjansand Qvægmarked; Trundhjem Mandas gen for den 11 (f. R. 1747); den 11 i Kongsberget; den 12 i Aarhuus, Stege paa Meen og Svenborg Qvægi.; d. 14 udi Tinnet:Bye i Nykirke Sogn udi Koldinghuus Amt, Marked med Heste, Qvæg og alle levende Creature, samt og Haandverksfolks Arbeide, Træevare og andre Landmanden og Bonden tjenlige Ling; den 16 i Fridericia, Wyborg, Holbek Qvægmark., Apenrade, først med Hele og væg, siden andre Bare; Præstøe næste Mandag efter Gallidag; Rings 6 Rdlr. (s); af en mindre, om Sommeren 4 Rdlr., og 14 April. om Vinteren 5 Rdlr. Børtdagene ved dette Færges sted skal være hver Mandag og Fredag Formiddag, om Sommeren Kl. 8, og Vinteren Kl. 9 (t). 2) Ved Rals lundborg for den største Smakke skal betales om Some II Nolr., om Vinteren 12 Rdlr. meren For den anden Smaffe 10 For den tredie For Færgebaaden IO 6 II II 8 Børtdagene skal være Tirsdag og Fredag Kl. 7 om More genen. Naar Transporten med Smakkerne betales styks viis, nyde de Betaling efter Forordn. af 29 April 1684, og Privilegium af 1 Maii 1697; men, fulde der ikke 25 fine Ringkjøbing den 18 Hefte og vægmarked i 3 Dage; den 19 i Tyrsting udi Jylland i Skanderborg Aunt, Hefte og vægmarked; den 20 i Sjøring, Marias ger, Hefte og gæemarked; (Rodbye, s. R. 27 Maii 1757); D. 211i Bogense Qvægmark.; d. 22 i gillerød ved Friderichsborg Slot; den 23 i Skanderborg, Kallundborg, Bjerteminde, og Hefte; Qvæg og Krammarked i Mariboe (i. R. 1747: Viborg, f. R. 12 Sept. 1755); den 26 i ystad i Laaland (f. R. 3.1 Aug. 1770) eg Middelfart Dvægi. (i. R. 23 Julii 1784) den 27 i Odense Fæemarked og i Stavanger; den 28 i Kjøge og Veile Heste og vægmarked. i2 Dane; (Christjanshede, f. NR. 11 Julii 1781). - Novembr. Den i Marked i Slagelse; den 2 i Ring Kjøbing Heste, Qvæg- og Krammarked i 3 Dage; Faaborg Farem.; den 3 Heftes og vægin. ved Rye; (ibe, . R. 3 Martii 1774); den 6 i Sorge; i Viborg paa Fære og alle Slags Creature, varer i 6 Dage (1. R. 12 Sept. 1755); Kolding næfte Onsdag for Martini Hefte og vægmarked i 3 Dage (f. R. 1747; Friderikssund, . N. 21 Martii 1749); den 11 i Næstved; Holstebroe næste Onsdag efter Martini i 2 Dage; (Ribe, f. R. 13 Aug. 1783); den 19 i Ringsted; den 30 i Holbek. Decembr. (Præsts ge, s. R. 13 Martii 1774); Varde 8 Dage for Juul Kram og Træevare i 2 Dage; i Kjøbenhavn holdes Hestemarked hver 14 Dag om Onsdagen. (s) Efter de senere Kalendere betales 6 Rdlr. om S. og 7 om W. (t) Cfr. Res. 25 Novbr. 1757. 14 April. findes saa megen Fragt, som til Betalingens Udredelse behøves, da skal lægges sammen, til den halve Fragt haves (u). 3) Imellem Vordingborg og Falster. Betales for den store Færge: om Sommeren, om Vinterent 8 Mf. 8 §. 11 Mk. 4 ß. For Jagten: Seilingsbaaden: • 7 4-8-12- 412 6-8- B. Lolland og Falster. I. Vognmandstarten an gaaende: Vognmændene i Mariboe, Rødbye og Naf skov (v) betales for hver Miil fra Mikkelsdag til Paaske 3 Mk. 4 ß, og fra Paaske til Mikkelsdag 2 Mk. 12 ß: men i de andre Kjøbstæder udi Lolland og Falster gives Vognmændene 2 M. 8 B for Milen fra Mikkelsdag til Paaske, og fra Paaske til Mikkelsdag 2 Mk. II. Ang. Markederne: de 2 Markeder, som i Almanakerne ere anførte i ystad at holdes den 11 Julii og 1 Sept., fal herefter af Almanakerne udelades. Det Marked, som er anført at holdes i Taagerup den 2 Julii, skal ligeledes være ophævet. Det Qvægmarked, som er ans fat, at holdes i Mariboe den 23 Octobr., skal anføres som Kram og vægmarked. III. Færgeftederne angaaen de: Transporten imellem Sundbye: Færgested i Lolland og Zykjøbing i Falster skal betales efter en den 22 No. vembr. 1737 approberet Reglement og Tart, som paa en Tavle til Enhvers Efterretning skal være opslagen. Bed Gaabens færgested i Falster betales Transporten til Vordingberg efter den approberede Zart af 14 Mait 1734 C. Syen. I. Vognmandstarten angaaende: Over hele Fyen nyde Vognmændene Fragt efter Forordn. af (u) See R. 27 Sept. 1748, 11 Febr. 1773 og 14 Junii 1782. (v) Og fleere, see Bev. 14 Jan., 21 Febr. og 20 Aug. 1771. af 5 Martii 1683, som er conform med Almanaken (x). 14 Aprik II. Med Milene forbliver det fremdeles, som det i Al, manakerne er anført (y). III. Markederne angaaen de (z) forbliver det ligeledes ved Almanakerne, undtagen at det Hestemarked som den 12 Novbr. 1746 er bevilget i Cyborg at holdes hver Onsdag fra Fastelavn og saa fremdeles til Philippi Jacobi Dag næstefter, i Almana ferne skal anføres; ligeledes indføres et Fæemarked i Assens at holdes den 25 Octobr.; men derimod udelades det Marked, som er anført der at holdes den 18 Martii. IV. Ang. Tarten for Smakkerne 1) fra Tyborg til Rorsger: Smakken skal gaae 4 Gange om ugen, nem lig Søndag og Tordag med Posten, og derforüden Tirs dag og Løverdag, om Sommeren Kl. 8 Morgen, og om Vinteren Kl. 9. For Smaffen betales om Som meren 6 Rdlr., og om Vinteren 7 Rdlr. (a). Over Assens færgested betales for en Smaffe: om Sommeren, om Vinteren 2 Rd. 24 ß. 2 Rd. 4 Mk. 3- af en Færge eller Baad af den mellemste Baad af den mindste Baad G 2 (2) I 2 f. 1- 4- F 4 I (b). af disse Transport Fartsier bør Een daglig afgaae, eus ten der er Fragt eller ei, undtagen de Dage, Posten gaaer. D. Ribe Stift. I. Ang. Vognmandstar ten: Vognmændene i Ribe Stift skal betales efter den i Als (x) Forboiet i Hens. til Nyborg, Odense, og Assens, ved Forordn. 9 Sept. 1763, S. 16. Reser. 9 Junii 1769. (y) Som benævnte Plac. 21 Junii 1777; see og Refer. 24 Martii 1786. (z) See Prom. 31 Aug. 1771. (a) Cfr. Refr. 25 Novbr. 1757. (b) See Anordn. (i Refer.) 25 Novbr. 1757, S. 5. 2, 6. 14 April. i Almanakerne anførte Tart (c); dog, naar Vognmæns dene i Ribe kjøre til de i Fyrstendommer Slesvig liggens de Kjøbstæder, nyde de Betaling efter den Holsteenske Tart, som er om Sommeren 2 Mf. 8 ß, og om Vins teren 3 mk. (d). II. Milene paa Reisen fra Naresundss Færge til Hamborg skal anføres i Almanakerne saaledes: Fra Aaresund til Hadersleb 2 Mile. til Femmels = Tolsted 3 " Flensborg 31/12 Danneverk B 4 Rendsborg = 3 " 3 Mile. • Izehoe 3- . Pinneberg 15- Hamborg . 2-(e). Paa den i Almanakerne fra Hadersleb til Aalborg anførs te Vei skal fra Kolding til Snee anføres 8 Mile (f). III. Markederne angaaende: Rolding Bye: 1) Tore vedag hver Tirsdag; 2) den 29 Martii Heste: og Qvæge marked i 4 Dage; 3) Tirsdagen for Fastelavns. Son dag, med Kramvare, Haandsverksfolks Arbeide, samt Hefte og alle Slags Kreature, som holdes Ugen igjen. nem, og siden hver Torsdag i Fasten med heste og væg; 4) næste Torsdag efter Paaske, Kramvare; 5) den I Maii Krammarked; 6) næste Torsdag efter Pintsedag, Qvæg og Krammarked i 3 Dage; 7) den 16 Maii Fees Marked i 2 Dage; 8) Olufsdag, Qvæg og Krammars fed i 2 Dage; 9) den 4 Octobr. Qvæg og Krammarked i 4 Dage; 10) næste Onsdag efter Martini Dag, Fæes Mars (c) Forhøielser sees i Bev. 6 Jan. 1758, Refer. s Octobr. 1759, Bev. 23 Febr. 1780 og Rescr. 3 Junii 1785. (d) Forheiet ved Verordn. 28ften Maii 1762, §. 22. og Plac. 18 Jan. 1763; see Reser. 3 Junii 1785. (e) Forandret ved Verordn. 28 Maii 1762 i Slutn., Plac. 18 Jan. 1763 og 21 Junii 1777. (f) Gee benævnte Plac, af 1777. Om Milene imellem andre Stæder see Refer. 23 Martii og 5 Octobr. 1759, 23 Novbr. 1775; Bev. 23 Febr. 1780. Marked i 3 Dage. Vaarbasse. Marked, som er anført 14 April. at holdes den 1 Maii, skal herefter ansættes paa Lovises Dag, som er den 28 Augusti, med Qvæg og andre Va re. IV. Tarten for Transporten 1) imellem Middelfart og Snoghøi: Af Smakken betales: om Sommeren, om Vinteren I Rd. 1 Rd. 1 Mk. 88. af en Færge B B 4 Mf. 8 B. I af en Baad 3 3-8 (g). 2) Imellem Fridericia og Striv betales af Færgen om Sommeren, om Vinteren og af en Baad 3 3 Mf. 9 I 4 MF. 8 ß. (h).- E. Aarhuus Stift. I. Vognmandstarten angaaende: Vognmændene i Aarhuus og Horsens (i) nyde af hver Miil om S. 2 f. 4 B, om V. 2 Mf. 12 ß; men i Randers nyde de alene om S. 1 Mk. 12 ß, om V. 2 Mf. 4 (k): for Forspandsheste paa hvert Sted ny de de Deel meere, end Tarten tilholder, og for Res tour saavel af Vogn som Forspand Deel mindre. II. Ang. Milene: Veien fra Nanders til Aarhuus, som t Almanakerne er anført iffun for 4 Mile, anføres for 4 Mile; fra Aarhuus til Horsens, som staaer i Almana fen for 4 Mile, ansættes for 5 Mile (); hvorefter Vognmændene paa ethvert Sted for de Reisendes Befordring nyde Betaling. III. Markederne angaaende: Af de 3 aarlige Markeder, som holdes i Randers, skal de 2 første i Almanaken anførte Heftes og Fæe Markeder ansættes, til at begynde Tirsdagen for Fastelavns Sons (g) See Skriv. 7 Martii 1750. dag (h) Cfr. Resol. 16 Jan. 1748 og Skriv. 28 Decbe. 1754. (i) Samt Standeborg, s. R. 20 Aug. 1784. (k) Forhøiet, see Bev. 27 Jnnii 1781. (1) See Postplac. 21 Junii 177714 April. bag og Tirsdagen for Midfaste; det andet af de forma riager anførte 4 Markeder, ansat at holdes den 18 Ju nii, anføres at holdes den 9de Dag efter Pintse Høie tid (m); ellers er for Mariager udeladt et Marked, som fal anføres, at holdes den 1 Aug., og kaldes St. Olufs Marked (n). IV. Ang. Tarten ved Færgeløbet imiel Tem Aarhuus og Kallundborg: Denne Tart er alde les conform med hvis ved Færgeløbet fra Kallundborg til Aarhuus er anført, som og de Dage, paa hvilke maks ferne afgaae fra Aarhuus, de samme, som ved Kallund borg Færgeleb er anført. F. Viborg Stift. I. Vogne mandstapten og Milenes Aspæling angaaende: da fors bliver det ved det, som derom i Almanakerne er inde ført (0). II. Markederne angaaende: Viborg Snapss ting, som i Almanakerne er ansat den 2 Aprilis, skal anføres at begynde næste Fredag efter Paaske (P), og var rer i 14 Dage. Et Marked skal anføres at holdes i Hos broe 3 Uger for Michaelis; ligeledes skal i Almanaken indføres et Markeds Holdelse i Libe den 19 Sept. - G. Aalborg Stift. I. Vognmandstarten angaaende: Vognmændene overalt i Aalborg Stift betales af Milen om Sommeren 28 ß, og om Vinteren 2 ME. 4 ß (q). II. Med Markederne forbliver det saaledes, som de i Almanakerne ere anførte. H. Ang. Markederne i Norge. I. J Aggershuus: og Christjansands, Stif ter skal de fremdeles holdes paa de Dage, som dertil i Almanakerne ere ansatte. II. Udi Almanakerne indføres, at i Bergens Stift holdds næste Søgnedag efter St. Hans (m) See Reser. 2 Sept. 1757. (n) See ibid. (o) Tarten forhøiet ved Rescr. 7 Aug. 1776 og 10 Decbr. 1784. (p) Forandret ved Forordn. 20 Decbr. 1750 09 21 Jan. 1778, samt Prom. 23 Maii 1778. (q) Dog see Refer. 9 Decbr. 1773. Hans Dag et Heste, og Qvægmarked, Roldals: Marked 14 April. falder (r); dernæst skal det i Almanakerne den 21 Sep tembris ansatte Lærdals: Marked anføres, at begynde den 13 Septemb. og vedvare til den 21 Dito (s). III. Trondhjems Stift. Levangers Marked, som staaer i Almanakerne indført under den 5 Martii, al altid holdes næste Tirsdag, Onsdag eller Torsdag efter Gre gorii Dag (t). Paa ligemaade forholdes saavel med det saa kaldede St. Hans Marked i Trondhjem, der i Al manaferne er ansat at holdes den 28 Junii, som med Michaelis Marked der i Almanakerne er ansat til II Octobris, saa at de begge skal ansættes at holdes den næs ste Tirsdag efter S. Hans og Mikkelsdag. Romsdals: og Overhalds. Markeder, af hvilke der første er anført i Almanakerne den 2 Octobr., og det sidste hidindtil har været udeladt, skal herefter indføres begge at holdes næste Tirsdag, Onsdag eller Torsdag efter Michaelis (u). De saa kaldede Ledingsberger, eller Markeder, i Nordlands Amt skal til deres Holdelse anføres i Almanakers ne saaledes: Bjørn Ledingsberg den 13 Julii, Til: rum den 20 Julii, og ærgens den 27 Julii (v); hvorimod det Ledingsberg, som er holden paa Tiptoen, herefter skal være aldeles afskaffet. I. Ang. Vogns mandstapten i Hertugdommene Slesvig og Holsteen: da betales for en Vogn med 2 Heste saaledes, som i 21- manakerne er anført; men for Forspandsheste betales: om Sommeren af Parret for hver Miil 28 Lß; om Bin 1 teren (t) See Reser. 4 Sept. 1756. (s) See Reser. 24 Maii 1776, og om Bergen R. 31 Maii 1780. (c) See Refer. 22 Aug. 1760. (u) See Reser. 9 Junii 1752 og 8 Martii 1754. (v) See Refer. 28 Julii 1750. 14 April. teren 32 Lß; for Retouren 24 Lß; om Sommeren 21 Lß. (*). De Husumer: Vognmænd betales for en Vogn til Stæderne i Marsken af hver Miil om Sommeren 28 £ß, og om Vinteren " a For et Par Forspandsheste: om Sommeren og om Vinteren

40 B. 3628. 48 26. Saa betales og for en Vogn om Vinteren, naar Veien i Mars. Stæderne er meget ond, af hver Miil 1 Rdlr.- Rector og Profeffores sal drage Omsorg for, at alt Hvad herudinden er bleven befalet, paa sit behørige Sted iblandt de Efterretninger, som aarlig føies bag i Almas nakerne, rigtig vorder indført; men det øvrige af disse Efterretninger, som ikke ved denne Befaling er bleven forandret, skal fremdeles blive staaende i Almanakerne, saaledes som det nu befindes regleret; dog haver Rector og Prof. ang. Den 2den Post, om Milene imellem Stæ derne, ved disse Efterretninger, som aarlig bag i Almas naferne trykkes, at lade hosfoie, at der for en Fjerdes Deel eller Miil ei maae tages nogen Betaling, om Veien maatte være længer, end i Almanakerne, efter denne Befaling bliver anført. Udi det øvrige vil Kon gen, ei alene, at intet Marked maae ansættes paa Son, eller hellige Dage, ei heller paa nogen Mandag eller Løverdag; men endog, at alle Markeder tilligemed de saa kaldede Ledingsberger i Nordlandenes Amt skal i Almanakerne aarlig herefter anføres ved Datum, i Steden for Dagen, paa det de, som ville søge Markes der, kunne tilforladelig vide, til bvad Tid de sig dertil kunne indfinde: iligemaade haver Rector og Prof. ved Almanakernes Indretning derhen at see, at, naar Mars Federne, formedelst indfaldende Son eller Helligdage, maat (*) See Verordn. 28sten Maii 1762, §. 22 og Plac. 18 Jan. 1763. maatte blive udsat, der da i een Provints ei paa een 14 April. Dag bliver holdt 2 Markeder, men at der bliver las det saa megen Tid imellem, som de Neisende behøve til at begive sig fra eet til andet Sted. Refer. (til Landmilitie. Seffionerne i Danmark), ang. 14 April. at der endnu, indtil videre, ingen Bataillon Samling skal holdes, men at iffun med Compagnie. Samlin gerne, saaledes som derom i Reser. af 23 April 1746 anordnet er, skal continueres (m). Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 14 April. over Aggershuus-Stift), ang. at Skifter efter Skoleholdere tilhøre den geistlige Jurisdiction (n). G. Biskopen har andraget, at Sorenskriveren i Hadeland efter en afded Skoleholder i Grans Præstegjeld, da vedkom mende Provst med Forsegling og Registering havde begyndt Stiftet, har indfunden sig, og samme Stiftes Forvaltning tila egnet, hvortil han dog holdes saa meget mindre berettiget, fom Skole Forordn. af 23 Jan. 1739, 16de Art. befaler, at Stoleholderne sal staae under samme Værneting, som Kloke ferne bør svare, og den 18de Art., at Provsten skal paadomme hvis Forseelser af forargelige Skoleholdere begaaes, saa at, da den civile Jurisdiction ei maae befatte sig med at domme paa Skoleholdernes Personer, imens de leve, det da ei heller Skulde tilfalde den verdslige, men den geistlige Øvrighed, deslige Skifter at forvalte; og desaarsag Biskopen herom har uds bedet sig Resolution til saadan imellem de Geistlige og Verds lige opkommende Evistigheds Forebyggelse for den efterkommen de Tid. Som baade Lovens 1-2-12 og 2den B. 15de C. har fastfat, at Degne, Substituter og Skolebetjente, und tagen i de der erciperede Tilfælde, henhøre under den geistlige Jurisdiction; det og, som forbemeldt, ved anførte Skoles Forords. 16de Art uden nogen Slags limitation eller Excep tion er anbefalet, at de paa Landet antagne Skoleholdere, Studerede eller studerede, hvad heller de efter Stedernes Beskaffenhed kan have ordentlig indrettede Skolehuse til ungdoms mens Undervisning, eller maae gaae omkring, fulle staae uns der lige Værneting som Degnene, eller i Norge de saa kaldes de Klokkere saa finder Kongen for godt, (m) See Forordn. 14 Septbr. 1774. (n) Cfr. Refer. 28 Octobr. 1757. V. Deel. 1 Bind. 3 14 April. 21 April. 21 April. a1 April. 5 Maii.

At det og nu og fremdeles derved skal forblive, og at Sorenskriveren vorder tilkjendegivet, saavel dette oms meldte Stervboe at fravige, som efterdags sig fra deslige under den geistlige Jurisdiction efter Loven og Forord. ningen om Skolevæsenet henhørende Skifter aldeles ent holder. Reser. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuuse Stift), ang. at tilholde Magistraten i Christia nia, i Byens aarlige staaende udgivter at udfinde og soge al muelig Menage c. (o). Reser. (til Khavns Universitet), at indsende et Pro ject til en forordning, ang. de Ceremonier og Sor mular, hvorefter Jøder i Fremtiden skulle gjøre Eed i deres Synagoger i Vidne: Sager (p). Refer. (til Landmedicus i Aarhuus: Stift, D. Crevecoeur), ang. at han maae visitere Apothekerne i Aarhuus-Stift, for at tilsee, at de med gode og dygtige Vare ere forsynede, og dem ikke i pri sen oversætte (9); men ang. at nyde Salarium af Stiftet for de til saadan Visitation gjørende Reiser, da kan det, hverken i Henseende til Bondens i andre Maa. der havende Udgivter, ei heller formedelst den Skade, Landmanden har taget ved den grasserende vægsyge, accorderes (1). Confirmation paa Bergens Bødkerlaugs Privilegier af 19 Julii 1692 (s). (o) See Privil. 26 Septbr. 1749, §. 12. (p) See Forordn. 15 Septbr. 1747. (9) See Forordn. 16 Julii 1772. (r) Cfr. Reser. 9 Octobr. 1767 09 27 Decbr. 1770. Rescr. (s) See Reser. 11 Maii 1748 og Forordn. 12 Sepr. 1753, Cap. 4, 9. 13. Reser. (til Juftiteraad Bredo Munthe), ang. at 12 Maii. paatage sig den Danske og 17orske Lovs forbedring og Forandring (t). Reser. (til Biskopen over Sjellands-Stift, og 12 Maii. Notits til Amtmanden over Sorse: Amt), ang. at Sognepræsten i Sorse skal tillige være Profes for Theologiæ ved Sorge Academie, m. v. (u). Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Jylland, ogsaa 12 Maii. at bekjendtgjøres Amtmændene), ang. hvorvidt Prange. rie og Omreisen efter Qvæg skal være forbudet, og hvorledes med det af det Kjøbte, som maatte være ans grebet, skal forholdes (v). Reser. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. 19 Maii. at Memorialer fra Bornholm skal først indleveres til den bestandige Commission, og af Concipien ten være underskrevne. Gr. Omendjent Resce. 26 April 1743 forbyder Bonderne at sammenrotte sig, m. v., er dog for endeel Bornholms Ind byggere immediate til Kongen bleven indsendt 2 Memorialer, hvori de androge deres Besværinger over adskillige Indretnin ger, det militaire Bæfen angaaende, da det ligeledes ved Refer. af 28 Febr. 1744 er bleven befalet, at om de Ting, som concernere det militaire Basen paa Bornholm, ikke ffal gieres Kongen Forestilling, førend det først i den paa Bornholm anordnede bestandige Commission er bleven proponeret, og der ventileret, saa og overlagt, samt befunden fornøden, Kongen at forestilles. Amtmanden skal ved alle Zinge og paa Kirkestævne lade publicere, at Kongen med stor Mishag har fornum. men, at nogle af Almuen der paa Landet have under staaet sig, tvertimod forbemeldte Rescripter, hvorefter de skulle melde sig med deres Anliggende hos den paa € 2 (t) See Instr. 22 Septbr. 1747 og der Paaberaabte. (u) See den nyeste Fund. 29 Jan. 1782, §. 4. Lan (v) See Forordn. 30 Novbr. 1778 og Plac. 21 Octobr. 178519 Maii. Bandet anordnede bestandige Commission, at tourmentere 19 Maii. de Kongelige Cancellier med deres Memorialer, hvori de ei blues ved at censurere de Indretninger, der grunde fig paa de Kongelige Befalinger: og, omendskjønt nu sligt et opsætsig og gjenstridigt Forhold meget vel merites rede, at dets Authores og Redskaber, de øvrige Urolige til Exempel, eftertrykkelig bleve straffede; saa eftergives dem dog for denne Sinde saadan deres ulydige Omgang: men derhos befales paa det Alvorligste, at ingen af den Bornholmske Almue efterdags maae understaae sig, Hverken for sig selv eller andre, immediate til Kongen eller Collegierne at indkomme med Remonftrationer, de derpaa Landet gjorte Indretninger betreffende, men at de, om de derimod noget med Foie havde at andrage, dermed skal melde sig hos den bestandige Commission, saafremt de ei vil vente, derfore som Kongelige Man daters Overtrædere uden Naade at blive anseet; og haver Amtmanden tillige at lade bekjendtgjøre, at Ind. byggernes overgivende Memorialer fal i Følge Forordn. af 20 Febr. 1717 09 7 Sept. 1736 (x) altid tilligemed være underskrevne af Concipienten. Refer. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne paa Island), ang. en Kirkebog ved hver Kirke, samt at Sognepræsten skal underskrive Regnskaberne. Gr. Biskopen over Skalholt Stift har forestilt, at Kir Ferne paa Joland, saavidt ham bekjendt, have ingen Kirkebog, som deg bor at være efter Loven, saa at Bispen eller Provsten, naar de visitere, ingen Regnskab kan faae, og har intet Tilftræffeligt at rette fig efter, hvorover de forrige Bisper hor maattet gjøre en Gisning, hvad kirken havde i aarlig Inds komst, og dertil betient fig af de Fattiges Forstanderes Regns skaber Claasem Kirken har der ligesaa megen Tiende som de Fattige), da det befandtes, at Kirken havde meget tilgode hos nogle af Proprietairerne. Som denne Uordentlighed for aariager for Præjudice ved Kirkernes Opfigt der paa Landet: faa befales, 21c (x) See Forordn. 3 April 1771 og Plac. 30 Sept. 1785. At der ved hver Kirke paa Joland skal af Beneficia- 19 Maii. riis og Proprietariis indrettes efter Loven en numerered og igjennembragen Kirkebog, som af Herredsprovsten uden Betaling skal forsegles, og hvori skal indføres 1) al Kirkens Eiendom, være sig Gaarde, Huse, Jor. der, Eng, Skove, Strand, samt andet deslige, som den fub Dato eier og beholder, item alle Visitatser, som efter denne Dag blive gjorte; 2) Kirkernes Inventas rium, Instrumenter, Kalf, Diff, samt Klæder, Bøger og andet saadant Nødvendigt, og udførlig beskreven; 3) al Kirkens aarlige Indkomst, den visse og uvisse, saavelsom dens Udgivt herefter, fra den Tid sidste Regno skab blev tagen og ført, hvilke Regnskaber og af Sogne præsten skal underskrives til nærmere Rigtighed og skal disse Kirkebøger vel forvares ved Kirken, Biskopen og Provsten til god Efterretning, naar de visitere. Men, anbelangende de for de afvigte Naringer uaflagde Regn Faber, da skal det dermed have sit Forblivende ved Rescr. af 6 Maii 1740. Reser. (til Stiftbefalingmanden over Aggers: 26 Mali. buus Stift), ang. at Laugsbifiddernes Reso lutioner skal gives beskrevne uden Betaling og paa flet papir. Gr. Stiftbefal. har berettet, at en Kleinsmed i Chriftiania for ham har skrivtlig beklaget sig, at han af Bice-Borgemefter Pipper, som Smede- Laugets Bisidder, er 2 Gange bles ven paalagt at bøde 6 Rdlr. 1 ME. 4 f, hvorved han meener sig fornærmet, og desaarsag har, folgelig Refer. af 11 Dec. 1733, for at andrage Sagen for Stiftbefal., begjert Borgemefter Pippers i Smedelauget givne 2 Decisioner beskrevne, hvortil han skal have forlanget 1 Rdlr. til stemplet Papir, og 5 Rdlr. for Beskrivelsen, hvilket kleinsmeden, som en fattig Mand, har negtet at betale, i Laabe at Vice Borgemester Pipper ei dertil i Loven eller Forordninger havde nogen Hjem mel, og derfor har begiert Stiftbefalingsmandens Resolution, om han var pligtig, noget for disse Laugsdecifioners Beskrivels fe at crlægge; men, da Stiftbefal, reqvirerede Pippers Gr Flæring, har han svaret, at han, for hver af disse den 19 og 20 Aprilis næstleden faldne 2 Laugsdecifioner at give beskrev: 3 Le 26 Maii. ne, har forlanget 1 Rdlr., og for deres Forfegling 1 Rdlr., tilsammen s Rdlr. samt til hvert Ark stemplet Vapir 3 Mf., grundende sig paa Norske Lovs Pag. 202, Art. 13, og For, ordn. af 23 Junii 1710, Art. 9. Giden det ikke ved Lov og Forordninger, samt forbererte Reser. af 11 Decbr. 1733 er paabuden, at Bifiddernes Decifioner i Laugene skal udskædes paa Stemplet Vapir, og mindre at nogen Skriverlen derfor skal bes tales; Magistraten derforuden i Henseende til deres Embede er paalagt at være Laugenes Bifiddere for den Løn og Ind komst, de ellers nyde: kan Magistraten ikke have meere Ret og Frihed til at paafaae Skriverlon for deres Decisioner og Refolutioner end Stiftbefalingsmændene, i sær, efterdi saadan Be taling vilde blive de Skyldige til større Byrder og udgivt, end hvad de for saadanne Forseelser, som i Laugene forefalde, skal efter Laugsartiklene til Strafbeder erlægge; og altsaa synes det, at den af pipper af Kleinsmeden paaftaaede Skriverlen alene er feet af Egennyttighed og til hans egen Fordeel. Thi be fales, 26 Maii, 2 Junii. At Stiftbefalingsmanden tilkjendegiver Vice Borges mester Pipper, saavelsom de øvrige Magistratsperso. ner i de andre Lauge, at de bør være pligtige at med dele Bedkommende deres sammesteds givne Decisioner beskrevne paa flet papir og uden nogen Betaling, naar de agte samme for Stiftbefalingsmanden at paar

  1. lage.

Rescript, ang. at Sognepræsten for Gjedsted og Sjelso Menigheder, Hr. 2. Holft, mane liges som hans Formænd nyde sit aarlig behøvende Ildes brændsel af Fjelse, hede, saalange han hverken sælger, eller uden Huset bortgiver noget deraf, m. v. (y). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Færse, tillige at bekjendtgjøre baade det Islandske Compagnie og Amtmanden), indeh. Adskilligt om de imellem benævnte Compagniets Betjente og Indbyggerne paa Island forefaldende Sa ger (z). (y) Af Rothes Referipter III. 39%. Gr. (z) Dette Refcript synes endnu at kunne giefde, endskjønt Compagniet er ophørt, og andelen Kong ns. I Gr. Compagniet har besværet sig over, at Effelmand 2 Junii. Magnussen paa en usædvanlig Maade har anlagt adkillige Gager imod dets Kjabmand, P. Ofvesen, og det paa den nderite Tid, da Skibet, hvorpaa Ofvesen var Kjøbmand, laae færdig at feile fra landet; hvilken Behandling og Omgang, at anlægge Sager paa, imod Compagniets Siebmand og Betjen te, det formener, vilde paafore Compagniet mange skadelige Felger, og derfore har begjert, anordnet og fastsat: 1) at i gen Gag, det være sig til Bidnesbyrds Afborelie eller til Dems, maatte foretages paa Island imod Compagniets Kjøbmænd cl ler Betjente fra den Lid af, at Skibene, hvorpaa de fare, ere seilklar til at gaae fra landet, om endog Stævning forud kunde være udtaget; men at med flige Sagers Ang, eller, i Fald de ved Stavning ere anlagde, da med deres Fuldførelse, burde beroe, indtil Skib til Havnen igien ankommer, imod at Indbyggerne paa Island ned det Beneficium, at Compagniets Kjobmænd og Betjente i de Sager, som der i Landet kunde va burde paakjendes, fulde tage imod Aftens eller en Dags Barsel, som ved Gjafte Ret, faavel i Vidnesbyrds- fem Dems Eager, samt at Dom inden 3 Solemarker, efterat Sagen er udageret, skulde affiges: 2) at de Underrets = Domine og andre Judicialforretninger, som imellem Compagniets Betjente og udbyggere paa Island afiges, eller pañero, es fom til Overretten kan og bør paaankes, maatte have Tid at lobe paa, til Indsævning, fra den Eid de ere afsaade eller pafe rede, indtil Compagniets Stibe igjen fomme til Havn i s land, boorfra faadanne Compagniets Betjente Naret tilforn vare affeilede; omendskjønt samme Domme eller Judicialforretninger vare over de 6 Maaneder gamle, inden hvilke de ellers efter Norske Lov burde paaankes; hvorhos indstilles, om ikke kunde tilfoies den Clauful, at den, som vil paaanke en Saadan Underrets Dom eller Forretning, derimod fulde sigt iverksætte 3 a 4 uger, efterat Stibet i Havnen er ankommen: 3) at Laugmændene maatte vorde befalede, i de Sager, som imellem Compagniets Betjente og Indbyggerne indtævnes til Landstingene, at holde en Extra- Ret, naar Sagen ikke bes qvemmeligen for de ordinaire Langtinge, formedeit Compag niets Betjentes Fraværelse, eller nyelige Ankomst til landet, funde fremkomme, samt at faadan Ertra Laugret maatte beldes paa et for Langmanden saaveljom Varterne beleilige Sted: 4) at de Domme, som verde afsagde ved Laugtingene imellem Compagniets Betjente og Indbyggerne paa Joland, maatte tillades, naar nogen af arterne dem vil paaanke, at inbikævnes directe til potefte-Net, uden i Forveien at ind Rævnes til Overretten; famt at Indiasnings Tiden til Doie te-Ret maatte faßtfattes til 6 Maaneder, ligesom i Norske Lovs 16-30 er fastfat for ginmarten: og s) at, naar finute Compagniets jobmand eller Betjente fulle foraariages at begjere en Gattedommer, enten til Vidnesbyrds Forelse, eller til Gagers Behandling og Doms Affigelse, naar den til Havnen værende Syffelmand, enten som Sagsoger, Sagvolder, eller paa anden Maade saaledes i Sagerne var interesseret, at han ifte felv kunde beflade Retten og Dominersædet, at da en €4 anden 2 Junil. anden af de næst ved Havnen værende Sysselmænd, paa Kjøb mandens eller andre Compagniets Betjentes Requisition, maatte tilforpligtes at sidde Retten som Dommer, eller og at Amtmanden maatte anbefales, desangaaende at gjøre saadan Fors anstaltning og Anordning, at Kjøbmændene og Betjentene saavelsom Indbyggerne kunde vide, hos hvem de sig skulde anmelde, naar ellers vedkommende Sysselmand i saa Fald ikke funde beklæde Retten. Udi Ite Post bevilges og anordnes, at der i de, imels lem det Islandske Compagniets Kjøbmænd eller Betjente paa den ene, og Indbyggerne paa Island paa den anden Side, forefaldende Sager, skal paa samme Maade, som ved Norske Lovs 4de B. gde C. 1te A. om Søe Retssagers Udførsel er anordnet, og med de i saadanne Sager afsagde Dommes Ersecution efter Norske Lovs Ite B. 22de C. 19de Art. forholdes; ligesom og i Hens. til den 3die Post befales, at udi de imellem Compagniets Betjente og Indbyggerne til Laugtingene indstævnte Sa ger sal af Laugmændene i forskrevne Maade, naar Sagerne ikke beqvemmelig for de ordinaire Laugtinge formedelst Compagnie: Betjentenes enten Fraværelse eller nylig Ankomst, kan indfinde sig, settes Extra Ret paa et, saavel for dem som Parterne, beleiligt Sted; og ang. 5te Post, da accorderes, at der i deslige Sager, hvor Syffelmanden enten som Sagsøger, Sagvolder, eller i andre Maader maatte være interesseret i Sagen, ffal af Amtmanden, dog efter derom til ham fra enten af Parterne foregaaende Requisition, see Udmeldelse til næste Syffelmand, som Retten i samme, saavel Bidne som andre Sager forsvarligen kunde betjene: men hvad Fig 2den og 4de Post anbelanger, da skal det derudinden Have fit Forblivende ved Loven. ang. Ste Poſt, 2 Junii. Refer. (til Magistraten, og Notits til Univers sitetet, i Kjøbenhavn), ang. at Magistraten skal forfatte en Repartition eller Ligning imellem Laus gene i Khavn, samt Kjøbmands, Skriver og andre Socie Societeter, efter deres Storlighed og Tilstand, hvor 2 Junii. efter ethvert Laug eller Societet ved deres Oldermand eller Formand af Laugscaffen aarlig haver at erlægge en liden Kjendelse til Soulagement for Regents: Studen terne, som i alt maae fastsættes til 300 Rolr., hvilke Magistraten paa foreskrevne Maade haver at besørge aarlig indsamlet, og til Provsten ved Communite tet leveret, for igjen til hvert Kammer paa Negent sen behørigen at funne diftribueres (a). (Efter Ansogning fra Universitetet, som forestillede, at Studenterne paa Regentsen i det dem ved Forordn. af 21 Decbr. 1714 for undte Vrivil. paa Liigbæren tilfeies ftor Afgang, i det at, foruden de Lauge, som vare til, forend disse Studentere erholdte denne Frihed, ere der nu blevne flere Lauge, der alle have Frihed, selv at bære deres Liig bort, og folgelig, at Stu denterne maae savne den derved forhen havde Fortjeneste, skjønt de dog ligesaa meget nu som tilforn bebyrdes med fattige Biig at bortbære). Land Etatens Generalcommissariats Skriv. (til Re 11 Junii, gimenternes Chefer), ang. at Commissarier og Amts. betjente skal gives Requisition, naar Anhvervede for dem præsenteres (b). nsdites Confirmation paa de Skeen-Bye af forrige 12 Junii, heilovlige Konger forundte Privilegier, Friheder og Benaadinger (c). 21197961 Reser. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i 30 Junii. Norge), ang. Landværnens Inddeling i visse Compagnier, dens Exercitie og Marschpenge, samt Mode til Sessioner og General. Mynstring, saa og om disses Holdelse for den øvrige Tational Armee. E Lands (a) See Fund. 25 Junii 1777, §. 64; cfr. Reser. 28 Mar tii 1781. ap (b) Formodentlig bortfalden ved Regimentseassernes Ind retning og senere Planer. (c) See Bevilgn. 14 Novbr. 1749. 30 Junii. linux Landvernen ved de 3 Dragon- og de 13 National. Infanterie Regimenter i Norge indbeles udi visse Come pagnier, med fornødne Over og Under Officerer forsy nebe (d); og, paa det saadan Indretning ikke skal falde Underſaatterne til Byrde i Henseende til udredningspen gene, som til Generalmynstringen og Sessionen udfor dres, skal med Landværnens Mode til Sessioner og Generalmynstringer, og de dertil behøvende Marsch. penge, saavelsom og med Seffionernes og Generab mynstringers holdelse for den øvrige Tational: Armee i Norge, saaledes forholdes, som af Land - Etatens Generalcommissariat Kongen er bleven forestilt. Thi fiffes af samme Forestilling med derpaa givne Kongelige Resolution herved en Extract. - Extract af Land Eras tens Generalcommissariats Forestilling de Dato 22 Junii 1747.) 6te Post. Angaaende Landvernens Exercitie, og Marsch til Generalmynstring og Sessionerne har General Arnoldt i sin Forestilling No. 1. gjort en udførlig De duction, hvorledes det, efter hans Formening, ikke fan være Landvernmanden for fin Person, ei heller Underfaatterne

til nye Byrde eller Paalæg; thi hvad Exercis tien er anbelangende, da kunde der fee paa de beleiligste Tider ved Kirke Samlingerne, hvor Mandskabet sig dog skal indfinde, og være nok, naar Landvernmanden een Gang hver 4de eller 6te Uge blev exerceret, og i plov. og Høste. Tiden saa meget mueligt blev forffaanet, og Udredningspengene, som vil udfordres til Compagnie. Samlinger og deslige, anfer anfører Generalen, at, naar Kongen (som alt under 19 og 26 April sidstl. skeet er) agreerer hans Forslag, om indeværende Aars Sessioners og Muuſringers Opbevelſe, funde af be if Camen flye dende udredningspenge, for først et Aars udredning til Landvarnens Samling til Generalmynstring udkomme; (d) See 3 Refer. af 6 Octobr. 1747: elids og, og, naar dernæst fortfaredes med Generalmynstring og 30 Junii. Sessionerne, som hans Forklaring Litr. C. formelder, var der Fonds nok at forsyne dem videre med udredning, uden at komme Bonden til Besværing; dog anmærker Generalen derhos: at det var bedre, disse Folf ikke møds te til Mynstring, paa det de Civile ikke skulde gives Ans ledning til, at indkomme med nogen Slags Besværing; men, i Fald Kongen ved sin personlige Nærværelse i tils kommende Aar vilde selv tage Landvernmandskabet fot endeel i Diesyn, da kunde der skee ved 1 eller 2 Batail loner, hvor Folkene ikke havde lang Vei til Mynsterplad fene; og eragtes derimod bedre, at Landværnene møde ved Sessionerne, som holdes i de Compagniers Districter, hvor de selv hjemmehøre, thi der finder Bandværn sig af fig selv, for at blive udslettet af Landvernroullen ved Af lesning, af de fra de staaende Compagnier afgaaende Soldater, hvor og landværnenes Over og UnderOffice rer tillige ere tilstede, for at imodtage Mandskabet, og holde rigtige Rouller over de udgaaende og indkommende Folk. Da nu den Post om indeværende Aars Sessioners Ophævelse, og hvad ang. Generalmynstringen ved de 2 Bergenske Regimenter i Generalens Opsats Litr. C. fin des anførte, allerede ved Kongelige Ordres, som meldt, af 19 og 26 fibstleden April (hvorved baade bemeldte Sessioner og Mynstringer for i Aar ere ophævede efter Generalens Forslag) har naaet sin Rigtighed: saa anfø res her den øvrige bemeldte Opsatses Indhold, som vi dere bestaaer derudi, at, hvis 1748 Landvern fulde møde til Mynstring, kunde udredningen tages af de Penge, som forbemeldte dette Aars ophævede Sessioner og Generalmynẞring indkommer; 1749 at fulle være Session; 1750 Generalmynstring, hvor da ikke Landværn møder; 1751 ingen Session, thi da kan Folfet vore til, men udredningen flyder til Lagos: og Dras gon's 30 Junii. gon Cafferne, 1752 Seffion, hvorimod Lægberne efter deres da indfaldende Tour afgive Udredning til Mynstring, hvoraf en temmelig Deel overskyder, naar Ud. redningen til Seffionen deraf er taget; 1753 fulde myn, stres, men, for at komme i sin rette Tour, funde sam. me dette Aar udsættes, og de indkomne Udredningspenge til Sessionen gaae til Caffen; 1754 Mynstring, og da møder Landværnene; 1755 Seffion; 1757 ingen Sef fion, men udredningen at flyde til Caffen; 1758 Sef sion, dog med udredning til Generalmynstring: eg saa fremdeles. Alt dette, som saaledes efter Generalens Forestilling og Forslag, til Landvernenes Exercitie samt Sessionen og Mynstrings: Samlinger her anført er, indlades til Kongelig Approbation; dog, paa det at Landværnene ikke skulde blive misfornøiede ved al forme gen Exercitie, eragtes, at, naar de blive exercerede 3 Gange hvert Nar om Sommeren, naar det er Bonden bedst beleiligt, kunde det dermed være nok, da paa saa. dan Fod til Landvernernes Samling kan udkommes med de udredningspenge, som for de staaende Regimenter aar ligen indkomme. - Allernaadigst Resolution. Efter Generalcommissariatets gjorte Erindring, vil Kongen, at Landværnen ikke meere end 3 Gange hvert Aar om Sommeren, naar det er Bonden bedst beleiligt, ved Kirke Samlingerne bliver exerceret; hvad øvrigt ang. Landværnens Mode til Generalmynstring og Sef fionerne, item ang. de dertil behøvende udredningspenge, samt ellers, be til Seffionernes og Generale mynstringernes Holdelse for den Tationale Armee i Norge berammede Aar betreffende, efter General Ar noldts Forslag i denne Post af Generalcommissariatet er anført, bet approberes; ligesom og tildeels derom al lern. Ordre af 19 og 26 Aprilis b. a. er udfærdiget. +1109 Kons Kongel. Resolution, ang. at, i Steden for hidtil ved I Julii. det gevorbne Infanterie har været tilladt 30 Roner pr. Compagnie, skal deres Antal berefter til 22 formind. stes (e). Reser. (til Biskoperne i Danmark og Norge, 3 Julii. samt Hofprædikanten), ang. at i Reser. af 7 Jan. 1741, om privat Communions Afskaffelse, maae gjøres den Forandring og Limitation, at, dersom nogen for en eller anden Aarsags Skyld hos Præsterne skulde forlange at ville holde deres Andagt og Altergang for sig selv, der i saa Fald maae være Prafterne tilladt, paa alle Søn: eller Prædikens Dage, eller saa ofte Guds tjeneste holdes i Kirken, enten for eller efter Tjenesten, at antage til Skrifte og Communion for sig selv dem, som det begjere; men at det i øvrigt forbliver ved de herom tilforn eraangne Anordninger. Anledning af Ansøgning fra adskillige golf, om at maatte gaae til Skrifte, og communicere for sig selv). Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Bollands: 7 Julii. Stift), ang. at Joder maae ei uden Pas omlobe i Lolland og Falster, samt hvor mange Jodera ne i Nakskov maae af deres Nation have i Tjeneste (f). Gr. Omendskjønt det ved Forordn. af 10 Decbr. 1745 er bleven aldeles forbudet, at ingen fremmede Bettel Jeder maae antages til Transport og Overførsel ved Færgestæderne ind i Landet, saa er dog af en Memorial fra Magistraten i Nakskov fornummen, 1) at der ofte befindes fremmede Joder, som uns der Skin af Reisende, og der ikke vil ansees at betle, opholde fig i Lolland og Falster, nu paa et, og nu paa et andet Step hos Landmanden, og imidlertid af de i bemeldte Nakskov pris vilegerede Jeder hemmeligen understøttes med Bare at omlobe og udhokre, hvorved og meere kan gaae i Svang saavel til de Kongelige Intraders Fornærmelse, som den borgerlige Nærings (e) Af Rothes Refer. I. 728; see Planen af 29 Jan. 1785. (f) See Reser. 13 Decbr. 1748 og 21 Febr. 1749; Plac. 23 Jan, og Reser. 2 Octobr. 1750; cfr. Refer. 5 Febr. 17516 7 Julii. Narinas Præjudice; 2) at de i Nakskov boende og privilege rede Joder ere befundne at antage deres Slægt ca Benner af Mandspersoner under et Skin, ligesom i deres Tjeneste, der dog under saadan Forevending og indbyrdes Forstaaelse bruge deres egen, eller particulaire Handel, uanseet slige løse Versoner aldeles intet svare til Kongen eller Byen, men er den borgerlige Næring, som deraf fatter og svarer, til desto større Afgang og Skade. Paa det slig utilladelig underhandling mellem Joderne kunde forekommes, anordnes og befales: 6. I. §. 2. Det skal være deslige fremmede omløbende Jøder forbuden, fig paa deres Reise i Landet, og mindre af fides fra de almindelige Landeveie at opholde, men alle deslige, som ikke uopholdeligen kan bevise sig med Reise. Pas fra Nakskov (saaledes som i Reser. af 23 Novbr. 1742 er bleven befalet), at være i de der sammesteds privilegerede Borgere af Jøder, deres virkelige Tje neste, og af dem i deres fornødne rinde udsendte, skal fratages hvis Bare, de medføre, hvilke skal være con fisqverede mellem Angiveren og Sognets Fattige, hvor be antrafes: saa skal og de, som befindes, enten at ha ve forstrakt samme Personer og Losgængere med Vare at omløbe, eller dem at have huset og hælet, tiltales og straffes, efter Lovens Pag. 562, Art. 21 som de, der huse Fredløse, da saadan Tiltale og Paakjendelse, efter de om Politie og forprang gjorte Anstalter, maae free ved den Jurisdiction, hvorunder deslige Skyldige boe eller henhøre. Alle de i Nakskov boende Joder, enhver især, skal være forbundne, ikke at holde i virkelig Tjeneste meere end een Karl, eller een Dreng, af de res Nation, til deres Handlings Forretninger: og skal samme deres Tjenere være forpligtede at forsyne sig med Passer, hver Gang be forsendes i nogen deres Husbon, ders Erinde langveis paa Landet, hvor de ikke ere be fjendte, at deraf kan erfares, samme ere i virkelig Tjes neste, saafremt de i slig Mangel ikke ville lide paa hvis de medføre, saaledes som i Ite Post er befalet; dog maae deslige Paffer ikke være over 6 Dage gamle. Ende Endelig ang. de 2 i Nakskov boende Joder, som ikke ends 7 Julii. nu, efter deres Privilegiers Indhold, have tilkjøbt sig Gaarde eller Huse til virkelig Beboelse, da skal de derfor efter Loven tiltales og dømmes. Reser. (til Biskopen over Sjellands: Stift), 7 Julii. ang. at med Roeskilde - Latine: Skoles Di sciples Information paa Musicalske Instrumenter fremdeles skal ophøre. Reglement for Deconomien ved det Ridderlige Aca. 7 Julii. demie i Sorge (g). Refer. (til Byefoged Voydeman og J. Dam- 21 Julii. gaard, som Commissarier), ang. at Magistraten og Geistligheden i Varde skal beholde det Sæ deland, som deres Embeder er tillagt, og at dele Byens øvrige Mark Jorder imellem Indvaanerne til deres eiende Gaarde og Huse, i Proportion af Grundtarten (h). Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 4 Aug. ang. hvo der maae eie Viborg - Kjøbstæds Jorder.

Gr. J Anledning, at Etatsraad Dyssel har ladet anholde om Tilladelse og Frihed paa et Sted uden for Viborg, ved den sondre Ende af Søen beliggende, Leglgaarden kaldet, som var for mange Aar siden bleven solgt fra Byen, derefter afhændet fra En til Anden, og han omsider fig tilforhandlet, for der et Skafferie at indrette, saa at han og Arvinger sams me Sted maatte eie og bruge, med sine forhen bevilgede Friheder, af Alders: Tid tilligende Eiendom, Fællet og Uddrivt, uden Byens eller Nogens derpaa sig tilfaldende Indløsnings ret eller Paatale, ere endeel bemeldte Byes Borgere derpaa indkomne med Forestilling, hvorledes bemeldte saa kaldede Tegl gaards Grund og tilliggende Mark ved Skjøde af 26 Martii 1676 er bleven afhændet fra Byen, og udlagt for dens Gjeld til 133 Rdlr. 2 M. til Raadmand Sasse, med expresse Bilkaar, at, om han eller efterkommende Eiere bleve til Sinds, at ville fælge samme Gaard, skulde de Grunden og Eiendommen først till yde Borgemester og Raad i Viborg, paa Byens Begne, tif (g) See Refer. 29 Sept. 1747 09 Fund. 29 Jan. 1782. (h) See Refer. 10 Martii 1747 09 22 Junii 1753 4 Aug. til Indlesning for bemeldte Sum, og Eieren afcene maatte flotte, eg siere Bngningen sig faa nyttig som den ville, men, naar Stedet ei saaledes kunde sælges, skulde det afhændes til En af Byens Borgere; ligesom det og ved Reser. af 12 Aug. 1735 er befalet, at de Eiendomme, som fra Byen funde væ re bortkomne, skal være den til Indløsning reserveret, imod at erlægge den Kjobe Stilling, for hvilken de første Gang kan være arbandede: derfore bem fdte Byes Indeaancee have be gjert, at Boen ved fine Privilegier og Indlesnings- Rettighed til denne Eiendom for 133 Rdlr. 2 Mk. maatte conserveres. Af Stiftbefalingsmandens Erklæring er at fornemme, at Bi borg Bye, som i Henseende til dens Situation ingen Navigation eller Commerce til Goes fan have, er desaarfage til Bors gertabers Subsistence af Song Christopher af Bayeren, eg af fenere Songer ved confirmerede Wrivilegier, bleven benaa det med adskillige Mark- Jorder, hvilke Privilegier tilholde, at Ingen maae eie flige Mark Jorder, uden Viborg Bor gere, og at ingen Borger maae fælge eller afhænde nogen af beline oxart Jerder, som de i Daand eller Barge bave, rit nogen Fremmed, eller Præstemand, under 40 Mark Solvs Boder til Byen, samt Kjøbet ei at være af nogen Magt, men at den ene Borger skulde sælge det til den anden, og aldrig afhænde det fra Viborg: Borgere, boilfet Forbud end videre i berørte Reser. af 12 Aug. 1735 er igjentaget, med Tillæg, at det ikke maatte være tilladt nogen Fremmede enten directe at gjøre, ei heller Auctionsdirecteurerne tilladt, af saadanne Uvedkommende at antage noget Bud paa Byens Jorder, naar de kan være fatte til Auction, saasom flig job skulde være for Byens Borgere; men at ikke destomindre endeel Byens Jor der skal dog være kommen saavel i uvedkommende som uden byes Boende og Udarvingers Hænder, ja hvoraf en Deel skal fore Molingen fra Kjobsæd Jordene til deres Gadegaarde paa Landet, tvertimod Forordn. af 14 Aug. 174; desligeste at Magistraten felv, eg aditillige Kongelige Betjente, Geistlige og Berdslige, som boe i Byen skal være bleven Eiere af endeel faadan Jord, fom Borgerskabet rettelig alene Fulde fubfiftere af, hvortil kan være taget Anledning deraf, at, da i Slut ningen af meerommeldte Reser af 735 anfores, at forskrevne Mark Jorders Kjøb og Salg alecne skal være for Byens egne Folk, bave bande geistlige og verdslige i Boen boende Konge fig Betiente, saavel som Magistraten, hentydet disse Ord saa ledes, at alle de Boende i Byen kunde have Decl i omtalte Byens Frihed, med at eie, og lade gaae i Arv og Stifte diffe Mark Jorder, boillet dog Eid efter anden vilde træffe den Folge efter sig, at, naar alle de, som Tid efter anden kunde fuccedere hverandre i Embedet, vilde tilegne fig eg Arvinger af omkrevne Jorder, maatte Borgerskabets Andeel omder blive libet eller intet, da der dog formeenes, at federerte Rescript ingenlunde ved disse Ord, Byeno egne Folk, har baut Hens figt til at forandre Byens Privilegier, faaledes som de ved kommende ved Misbrug har vildet betjene sig af. - Til faas dan Jrring eg bidtil foregangne lerden at ophæve og forekom me, er funden för godt, bermed at anordné og befale, At At anførte Ord, Byens egne folk, fal forstaaes 4 Aug. saaledes, at Ingen, uden de som have svoret og taget deres Borgerskab i Viborg (i), maae være Elere af nogen samme Byes Rjøbstæd Jorder, langt mindre føre Avlingen bort til deres Sædegaarde paa Landet, men at de, som sligt have udi Eie, skal afstaae det til Byen igjen for den første Kjøbe Skilling, som slige Jorder ere fomne fra Byen for, ligesom det kunde blive Byens Leis lighed, Tid efter anden samme at indløse; men, om nos gen Auctionsdirecteur, verslig eller geistlig, efterdags paa Auctionet antager andres Bud, end de eedsvorne Borgeres (k), da skal kjøbet ingenlunde stande ved Magt; saa skal og derforuden Auctionsdirecteurer, som antage andres Bud end Borgeres, være straffældige Pal es at bøde til Viborg: Latinske-Skole 20 Rigsdaler. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 4 Aug. ang. at ingen af de Trafiqverende i Bergen maae un slaae sig for at være En af Byens 16 Mænd (1). Gr. Da Kongen har erfaret, hvorledes det for Eftertiden vil finde ikke liden Banskelighed, at faae Bergens Byens 16 Mænds Tal af Byens egne indfedde Borgerbørn besat, formedelst en og anden af det trafiqverende Borgerskab ere be naadede enten med Caracterer, eller saadanne Bevilgningsbreve, at de for alle saa kaldede Byens og borgerlige Bestil linger ere befriede, tagende deraf Anledning, at excipere sig fra, at indlemmes iblandt Byens 16 Mænd, naar de dertil efter Anordn. af 2 Martii 714 blive udnævnede, ret ligesom det skulde være et Onus, eller en Byens Tynge, at beklæde et af de 16 Mænds Sted, da dog haves saameget mindre Foie til, at unddrage sig derfra, som ved Refer. af 24 Aug. 1736 er anordnet, at de i Bergen caracteriserede og privile gerede Borgere, som bruge borgerlig Handel og Næring, skat stricte efter Loven svare borgerlige Onera, og bruges til Byens Bestillinger: saa, siden de 16 Mænds Forretninger ikke meds Band fore (i) Forklaret ved Refer. 5 Decbr. 1755. (k) See ibid. (1) See Refol. 16 Maii 1772, Reser. 13 Sept. 1775 $ 3 Martii 1786. V.Deel. I Bind. 7 Aug. føre nogen Incommoditet, men behove aleneste den liden Tid, som bruges til at comparere i de Samlinger og Confe rencer, som enten Hvrigheden, eller Stadshauptmanden, efter Embeds Medfør, og naar Fornedenhed det maatte udkræ ve, kunde være foraarsaget, at determinere og foranstalte, anordnes, 7 Aug. 18 Aug. At alle og enhver af Bergens Byens trafiqverende Indvaanere, der virkelig bruger borgerlig Handel og Næring, af hvad Stand eller Condition de monne væs re, og med hvad for Caracterer eller Kongelige Fris heder og Frihedsbreve de endog kunde være benaadede med, skal herefter lade sig, uben nogen Slags Paaskud eller foregivende Forhindring, udi Bergens Byes 16 Mænds Societet incorporere, naar og paa hvilken Tir de dertil i fornødne Tilfælde paa lovlig og sædvanlig Maas de vorde udmeldte og opkrævede. Confirmation til Feldtmarskal Arnoldt paa Privile gier for et Comoediehuus (m). Reser. (til det Vestindiske og Guineiske Compags nie), ang. hvorledes med Lærerne af de Mæhriske Brødre paa St. Thomas, deres Antagelse til Zedningenes Omvendelse skal forholdes (n). Gr. David Witschman og Fridrich Martin (den første falder fig Senior og Ordinarius ved Missionen til Hedninge nes Omvendelse, og den anden Hedningenes første Lærer, paa St. Thomas og derved liggende Eilande) have indberettet, at den, følgelig Refer. af 24 Decbr. 1744, til St. Thomas hens fendte ordinaire Lærer Johan Christopher Bratke nogen Tid. efter hans Ankomst der i landet, saavelsom den da tillige udnævnte Jacob Tutveiter paa St. Thomas, ved Doden ere afgangne, men at dette Embede, baade for den Tid, saa og fiden og fremdeles herefter, bliver efter Refer. af 7 Aug. 1739 betjent af fornævnte Martin, faa at ingen anden Ordinarius for den nærværende Tid der behoves, da det derimod ang. de udfordrende Diaconi paa de 3 Eilande, St. Thomas, St. Crents og St. Jan, ofte forefalder, at adskillige dertil antag ne Personer i en kort Kid efter hinanden bortdoe, hvorved ikke (m) Sees i Priv. 11 Sept. 1750, §. 3. (n) Jgjentaget ved Reser. 27 Julii 1774, cft. Plac, 23 Decbr. 1771. ikke liden Ophold og Forhindring foraarsages i Hedningenes 18 Aug. Omvendelse, naar nogen Vacance i faa gald derfra til Kongen skulde indberettes, for at indhente Approbation paa de Versoner, som skulde succedere i de Afdødes Sted, allerhelst, fiden de af deres i Pensylvanien nu etablerede Missionscollegio efterdags maae tage deres Diaconos. Ei aleene confirmeres Refer. af 7 Aug. 1739, men Kongen har endog tillige bevilget, at, naar den øverste authoriserede Lærer af de Mæhrifte Brødre paa St. Thomas ved Attest anmelder det for Gouvernementet sammesteds, maae faavel Ordinarius adjunctus, som ved den ordentlige Lærers Hjemkaldelse strar bør træde i hans Sted, som og Diaconi til Hedningenes Omvens delse, antages; og maae de øvrige Medhjelpere, som ikke ere ordinerede eller forrette noget af Embedet i Kira fen, men alene behøves, for at komme Lærerne til hjelp, Deres Tal Tal efter Brødrenes derom givne Betænkning for meres, ligesom de meer eller mindre kunde eragtes for nødne, saalange de ikke falde Colonien til Byrde og Bes foftning: men derimod skal der Tid efter anden til Kons gen indberettes de med Diaconis forefaldne Forandringer, paa det at, i Fald der imod En eller Unden af dem maate te være noget at erindre, saadant da ikke blev forsømt at remederes. Kongelig Resolution, ang. at Vagtchaluppen 21 Aug. udi Sundet i Fremtiden saaledes skal bemandes og armeres, naar den bliver udsendt efter gjenstridige Skips pere, at den fan være i Stand til at bringe dem til Lydighed.. (Saasom en Engels Skipper ikke vilde salutere Kronborg- Slot, uagtet der blev gjort 2 Advarsels Skud efter ham, men tvertimod gjorde adskillige skarpe Skud efter den udsendte Wagtchaluppe, hvorved han og holdt den tilbage) (0). Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen ± Sept. over Aggershuus Stift), ang. Forandring i $ 2 Fun (o) Af Rothes Referipter I. 583; fee Refer. 28 Novbr. 1755, 3 og 23 April 1756. I Sept. Fundatfen for dette Stifts Geistlige Enke- Cassa. Gr. Biffopen har foredraget, hvorledes den i Maret 1733 (p) for Geistligheden i Aggershuus- Stift approberende Enke- Caña, da den ved de i adikillige Maader forundte Bevilgninger og tillagde Benaadinger i nogle Aar efter dens Fundation har havt god Tilvert og Fremgang, nu derimod hindres, og i nogle Aar fast intet Indskud har bekommet, saa at Enkernes svarende Pensioner, der nu alene fal tages af Capitalernes Renter, derover maae lide aarlig Afkortning, eftersom Enkers nes Tal hvert Aar foreges, hvilken Afgang Ente-Caffen i sær forvoldes derved, at mange af Stiftets Geistlige for deres Hu ftruer bellere gjøre Indskud i de funderede Militair- og Civile Pensionscaffer samt andre oprettede Societeter, end i Stiftets Ente Casa, i Henseende til, at de, som i denne Cassa for deres Hustruer ville indsætte, ere efter Fundatsen forbundne til at betale, tilligemed Indskuddet, Rente a tempore inftitutionis af den Capital, hvilken de agte at indsætte, for de Aar, i hvilke de have siddet ved Embede, og have været gifte, det de ansee for en stor Byrde, og ved de andre Casser ere fri for; desaarsag Biskopen for den Geistlige Ente-Cassa i Stiftet, og til de aarlig tilkommende fleere Enkers Confervation, foreslaaer, i Steden fer Renten a tempore inftitutionis at fvare, herefter alenete maatte betales 20 Rdlr.; desligeste, at hver Præst og anden geistlig Person, som sig i Egteskab indlader, maatte være forbunden, for hans Hustrue at indsætte i den Geistlige Enke Cassa, ferend han bliver copuleret, og de, som til Geistlig Embede befordres, og tilforn ere gifte, for deres Hustruer ftray at indsætte i Enke: Caffen, førend de i Embedet indsættes, og endelig at ingen geistlig Person maatte være tilladt, for fin Huftrue at indsætte Noget i en anden Cassa eller andet Societat, ferend han med Enke Cassens Directeurers Attest beviser, at have gjort Indskud i den geistlige Ente Maret, big, at have gjort S Saadant Forslag approberes i saavidt, at der i Funs. datsen for Aggershuus Stifts Geistlige Enke Caffa maae gjøres den Forandring, at der, i Steden for at sva re Rente af den indskydende Capital a tempore inftitutionis, herefter alene skal betales 20 Rdlr. af den eller de, som ville gjøre Indskud, efter at de have i nogle Aar siddet ved Embede, og været gifte; og bevilges end videre, at denne Enke Casse endnu i 6 Har fra 1 Novb. maae oppebære hvis der erlægges af dem, som erholde ed Embede, Co I Bevilg (p) See Fund. 29 Decbr. 1732. 2280 € 1220 Bevilgning til Ægteskab i forbudne Led, eller Op I Sept. reisning efter begangne Leiermaals: Forseelse. Reser. (til Stiftbefal. og Biskopen over Aggers 15 Sept. huus Stift), ang. at Gaarden, Østre - Thunse kaldet, skal udnævnes til Bolig for den Reside rende Capellan i Thunge Præstegjeld. Rescript, eng. at 700 Rdlr., sem afg. Borge: 15 Sept. mester M. Juul og Sen, Forstander J. Juul, efter en Kongelig Ordre til gudelig Brug har maattet be tale, maae, tilligemed 100 Rdlr., Forst. Juul nu er byder sig at tillægge, til Aalborg ospital leveres, og Renten deraf til fattige Enker og andre Forarmede uddeles (9). Confirmation paa 2 til Ribe Stifts Geist- 15 Sept. lige Enke Casses Forbedring og Vedligeholdelse foreslague Poster. (Efter Ansøgning fra Administrateurerne, faasom denne i Maret 716 indrettede Caffe skal nu, deles formedelst Enkernes aarlice Formerelse, deels ved Interessenternes idelige Afgang, være geraaden i faa slet Tilstand, at samme befrygtelig vil aldeles gaae under, og vorde ophævet). Alle og enhver nu værende eller Efterkommende Ribes Stifts Geistlige i de Embeder, som Fundatsens 3die Art. ommelder, skulle fra deres Embeders Tiltrædelse svare 2 Rdlr. aarlig til Cassen ved hvert Ribe Landes mode: hvorudi saavidt erciperes de, der ere ugifte eller Enkemænd, at, faalænge de i saadan Stand forblive, de ei streicte hertil forbindes, skjønt det derhos formodes, at de frivillig udvise fælles christelig hjelp til fattige En fers Trøst; men, hvis de indtræde i 2gteskab, da væ re forbundne til at svare 2 Rdlr. for hvert Nar, som be have siddet ugift eller Enkemænd udi, medens de have været i Embede. De Geistlige, som hidtil ei have con tribue F3 (a) Af Wandalls Geistlige Anordninger II. 264. §. 1. §. 2. 51 Sept. tribueret, eller derfra ere afvigede, skal til Ribe-Landes mode 1748 svare 2 Rdlr. for hvert Aar de have været i Embede her i Stiftet, dog med Moderation, 2c. 16 Sept. 18 Sept. 22 Sept. §. I. Rentek. Skriv. (til Amtmændene), ang. at see den Anstalt føiet, at Forordn. af 29 Aug. 1747 om Stalds Øren Handlen verder efterlevet (r). Reser. (til Stiftbefalings og Amtmændene), ang. in. ben Warets Udgang til Rentekammeret at indsende, hvad de eragte at kunne tjene og behøves til Undersaatternes Velfærd og det almindelige Bedste, i Bjøbstæderne og paa Landet, at befordre. Instruction, hvorefter Justits-Raad Bredo Munthe (s) sig ved den ham anbefalede Lovens Forbedring haver at rette og forholde (t). Han haver noie og med Flid at igjennemgaae den Dan fte og den Norske Lov, og dem baade med sig selv ind byrdes, og med de ei alene siden den Danske Lovs Pu Blication, men endog medens begge Lovene vare under Revision og Kongelig Approbation beroende, udkomne Forordninger samt med Høieste. Nettes og alle Over retters Instructioner, og de saavel til Høieste-Net som til Overretterne i Danmark og Norge, til Collegio og til Stiftbefalingsmænd og Amtmænd ergangne, Justits væsenet vedkommende, Rescripter at conferere, eller berudi befundne Forskjelle og Forandringer vel at overs veie, og samme ved den Articul og under det Capitul i §. 2. Lovene, hvor Materien henhører, at antegue. Saa haver han ogsaa med største Flid og paa det neieste at (1) See Forordn. 4 Novbr. 1776, samle (s) See N. 18 Febr. 1757 og 20 Octobr. 1758 (til R. Ancher). (c) See desforuden Refer. 23 Jan., 1 og 28 Maii 1756, 24 Junii 1757, 09 7 Novbr. 1760. S. 3. samle alt det, der baade medens Lovene stode under Res 22 Sept. vision, og siden deres Publication, ved nogen Forordning, Instruction eller noget Rescript er foreskrevet og anbefalet, som i Loven selv ei findes, men dog til Ret tens Befordring fan cragtes tjenligt, og af den Beskafs fenhed, at det i Rigernes bestandige Love fan og bør indlemmes, hvilket han paa sit behørige og beqvemmeste Sted, enten i begge Lovene tillige, eller i det Riges Lov, for hvilket det alene er anordnet, haver at antegne; og det, som han finder alene for cet af Migerne at være fors srdnet, men han dog eragter i begge Riger at være lige nyttigt og fornødent, haver han ogsaa i begge Nigers Love bøger under fit rette Rubro med saadan Erindring at an føre. Ligeledes haver han ogsaa under sine rette Titler i Lovene at antegne alle saavel de fra Justitsbetjentene i begge Rigerne indkommende, som de i Heieste. Net siden 1680 paakjendte, samt de ham ved hans lange Prarin forekomne, og ved Lovenes og Forordningernes noie Igjennemlæsning ham endnu indfaldende qvæftiones ju-" ris, hvilke i Lovene og Forordningerne enten aldeles ikke findes berørte, eller ikke saa tydelig ere afgjorte, at jo en Dommer i sin Paakjendelse lettelig kunde tage feil. Dersom ham under dette Arbeide forekommer enten no gen Kongelig Forordning eller nogen qvæftio juris, som ikke beqvemmelig til noget rubrum fpeciale under et vist Capitul i Lovene kan henbringes, da haver han saadanne Forordninger og Qvæstioner til en af Lovens 6 Bøger under et rubrum generale med Skjønsomhed at henføre, og for sig selv saaledes at optegne, at Lovene i fornødne Tilfælde ved nye Capitler kunde vorde forbedrede. Frems deles haver han ved Lovenes Igjennemlæsning at iagtta ge og antegne de Artikle og Passus, som enten i den Danske eller i den Norske Lov alene findes, og deg i beg ge Lovbøgerne kunde behøve og fortjene Sted, saa og $4 tem, 5. a. §. 5. §. 6. §. 7. 22 Sept. dem, der vel staae i Lovene eller Forordningerne, men ere enten aldeles fomne ud af Brug, eller ved seenere Fors ordninger ophævede, eller efter nu værende Tiders Oms stændigheder ingen Nytte kunde have, og felgelig af Love bøgerne kunde udelades. Derforuden har han at anteg ne alle de, enten i Lovene eller Forordningerne, ham forekommende Artikle, som enten Høieste Ret eller an dre Retter og Justitsbetjente maatte have befundet, og han selv eragter at behøve nogen Slags Forklaring, Fors bedring eller Forandring, hvorved Retten kunde befors dres, ufornødne Trætter forebygges, og hver Mands Eiendom, Besiddelse, Ret, Ere, Liv og Velfærd sæt tes i fuldkommen Sikkerhed. Ved de i Lovene og Fors ordningerne forefaldende mørke Artikle, som formedelst enten fremmede, ubeqvemme, eller lidet brugelige Tales maader eller i anden Henseende ere uforsta elige, haver han at eftersee de gamle Danske og Torske Love og Sorordninger, samt de til nu værende Love gjorte Ud. Faster, saavelsom ogsaa vore 27aboers, og besynderlig de Svenskes dermed overeensstemmende Love, for ſaas meget vissere at udfinde slige mørke Steders rette Mening og Grunde. Efterat han over Lovene og Forordninger ne saaledes har samlet alle disse ovenanmeldte Anmærks ninger, haver han neie at overveie, hvorledes alt dette i Lovbøgerne bedst kan iagttages og indlemmes, og ders udi lade der være hans eneste Biemærke, at Lovene in gensteds uden Fornødenhed og sand Nytte i noget Ord forandres, men, hvor dette skeer, at de da derved over. alt kunde blive fri fra alle Jmodsigelser, og med sig selv saa fuldkommelig overeenstemmende, at, hvad paa et Sted lægges til almindelig Grundvold, det samme i lige Tilfælde i den hele Lov urvggelig følges, saa at Lo, venes Artikle uben Evetydigheder med rene Danske og Zorfte, og ingenlunde fremmede, Ord tydelig og 5. 8. fot: §. 2. forstaaelig udføres, samt at Lovene kunde blive saa fuld: 22 Sept. stændige og tilstrækkelige, at derudi skal kunne findes alt det, som nu i saa mange Justitsforordninger med Meie maae opledes, og derhos saa kort og fyndig forfattede, at intet Unyttigt deri finder Sted; og endelig, at den Danske og den torske Lov, saavidt som begge Rigers Beskaffenhed det tillader, og saameget mueligt være kan, med hinanden harmonere. Og, paa det at ham intet skal fattes i den Veiledning, Raadføring og Oplysning, som til dette hoistvigtige Verks Forfærdigelse uforbigængelig behøves, da, saasnart som han med de ham anbefalede Antegninger og Anmærkninger er bleven færdig, haver han Kongen saadant at indberette, hvorefter Kongen, foruden den almindelige Revisions. Commission, som i sin tid over begge Lovene skal aus ordnes, vil beskikke en Commission, hvorudi han skal være et Medlem (u), med hvilken han idelig og paa det noieste sig haver at raadføre i alt det, hvorom han kan være i Tvivl, og sit Arbeide efter det, som samme Coms mission med ham ved fleste Stemmer beslutter, siden at indrette. Særdeleshed haver han, førend han skrider S. 10. til den ham anbefalede Lovenes Forbedring at sammenskrive sine Betænkninger om efterfølgende Poster i bemeld te Commission efterhaanden at fremsætte, og derudi med de andre Medcommitterede at overlægge 1) om de Cas pitle eller Artikle i Lovene, som han formener enten ikke at staae paa sit rette Sted, eller at staae paa adskilte Stes der, da de dog til eet Sted henhøre, og hvor de altsaa bedst kunde henføres; 2) om hvilke Artikle i Lovene eller Forordningerne, der skulle forstaaes under dem, som i denne Instructions 6te Post ommeldes, samt hvorvidt og hvorledes den derudi befalede Forandring eller Forbes dring F 5 (u) See Refer. 21 Sovbr. 1755, 23 Jan. 1756, 24 Junii 1757 og 20 Octobr. 1758. 22 Sept. dring fal og bør iverksættes; 3) hvilke og hvormange af de fra Justitsbetjente i begge Rigerne indkommende, ele ler af ham selv ved hans lange Erfarenhed befundne, og herefter forekommende Omstændigheder og tvivlsomme Tilfælde, hvilke enten aldeles ikke, eller ikkun utilstræk felig i Loven ere berørte, bør i Rigernes bestandige Love indlemmes, og hvorvidt Lovene saaledes ved nye Artikle eller Capitler med Nytte kunde forbedres; 4) om i Loves ne findes en eller anden Artikul, som, for at afskrekke Undersaatterne fra en eller anden Synd eller Last, fores skriver en saadan Straf, der befindes hos den gemene Almue at foranledige et større Onde, end det som Lovene ved Forbud og Straf have sigtet til at hindre, og hvorledes da det mindre Onde med største Forsigtighed funde nogenledes hemmes, det meere Onde aldeles fores bygges, og Lovenes retsindigste Hensigt saaledes paa den beqvemmeste Maade befordres; og 5) om ikke nogle, og hvilke, Forordninger og Rescripta ere af den Beskafe fenhed, at de, endkjent de endnu staae, og fremdeles bør at staae i deres fulde Kraft, dog ikke desmindre bør enten tildeels eller ganske og aldeles af Lovene at udelas bes, og enten formedelst deres Vidtløstighed, særdeles Materie eller andre vigtige Aarsager bedre for sig selv at udgives. §. II. Over alt det, som af ham i Commissionen fremsættes eller foreslaaes, eller ved nogen af de andre Commissarier erindres, samt over de ved fleste Stem mer i Commissionen faldende Slutninger, skal der hols des en ordentlig Deliberations protocol, hvorudi saa. vel alle Forslage som alle Slutninger skulle indføres; og, ligesom han efter saadan foregaaende Overlæggelse, følgende Lovbogens Orden, faaer forfærdiget det ene Capi tul efter det andet, skal han samme i Commissionen indlevere, hvor det med de derom fattede Slutninger al confereres; og derefter skal ved hver Artiful i Protocol. len 5. 12. len forklares: 1) hvad derudi er frataget, tillagt eller 22 Sept. forandret; 2) hvorfra det Forandrede eller Tillagte er taget, 3) hvorfor Commissionen holder den gjorte Forandring for nødvendig eller tjenlig (v). Og, paa det han fan være i Stand til at fuldbyrde denne Befaling, saa er stillet den fornødne Ordre, at saavel alle de om Lovenes Revisioner indkomne Relationer og Projecter, som de til de Kongel. Stiftbefalingsmænd, Amtmænd, Collegio, Dommere og andre Justitsbetjente ergangne, Justitsvæsenet vedkommende, Kongelige Rescripter og Instructioner samt de over Lovene fra Justitsbetjentene i begge Rigerne indkommende Betænkninger ham fra det Danske Cancellie skulle vorde tilstillede: saa stal ham ogsaa derfra vorde meddeelt en udskrivt af de i spieste, Ret siden Aar 1680 holdende Stævnings og Domes Protocoller, hvoraf alle de i Heieste Ret i al den Tid paakiendte Qvæftiones Juris tydelig fulde kunne sees. Dersom han ellers i Fremtiden skulde befinde, at ham enten til Verkets Befordring og Fuldkommenhed, eller til Arbeidets Lettelse noget fattes, da haver han Kongen saadant at foredrage, og derom Forslag at gjøre, hvors paa ham Resolution meddeles. I det øvrige haver han sig efter Rescr. af 12 Maii sidstleden, samt efter hvis ham videre herom befalet vorder, at forholde. 5. 13. Gen. Postamtets Skriv. (til Postmesterne), ang. 23 Sept. Forhold og Forsigtighed med Bankosedle, som paa Postcontoirene til Befordring vorde indleverede (x). Hvo som Breve med Bancosedle i Postcontoirene til Befordring indleverer, maae samme i Postmesterens Paas (v) See Refer. 7 Noubr. 1760. (x) Igjentaget ved Prom. 14 Junii 17743 cft. Plac. 31 Decbr. 1773, 12 Sept. 1775 (i Reser.), 21 Junii og 19 Sept. 1777. 23 Sept. Paafyn aabne og forevise, om derudi findes den Sum ma af Bancosedle, som det er angivet for; og, naar saa er, maae Eierne den afsendende Summa i en dertil af Postmesteren indrettet og selv indføre og notere, og i Postmesterens Paasyn Brevet forsynligen sammen lægge og behørigen forsegle; da Postmesteren derefter saadanne med Bancosedle besværede Breve hos sig selv til Postens Afgang vel maae fervare, og efter behørig Car tering samme under Postcontoirets Segl vel couverte, re, med Paaskrivt til den Postmester, hvorhen Breves ne ere adresserede, og i Couverten tegne, hvor mange Stykker Breve derudt skal findes, og under hvad Numer de ere carterede, hvorhos deslige Breve alligevel hver for sig bliver paa Cartet med sin behørig Franco eller Porto at ansætte; ligesom Postmesteren og ved Postens Afs gang Fel Jfenet maae ikke aleene behørig ilukke, men og med Postcontoirets Segl faa forsynligen forsegle, at ved næste Post: Station kan sees, at Fel: Isenet ikke underveis har været aabnet. Ligesaa haver han ved Pos stens Ankomst at være tilstede, naar Fel- Isenet oplukkes, og da vel tilsee, om det vel tilsluttet og med næste Post Stations Segl forseglet til ham ankommer, og derefter selv at udtage og indlægge hans Postcontoirs Pose, samt samme Convolut, som han maae eftersee, om den uafbrudt og med det afsendende Postcontoirs Segl fjendelig forseglet til ham ankommer, selv aabner, og i Øvrigt seer derhen, at de derudi befindende Breve uskad og ulæderet i alle Maader sine Eiere, som en Recepisse for saadanne Breves rigtige Behendigelse maae give, vorde leverede. Og endelig haver han alletider paa Post. memorialen at notere, at Fel Isenet hos ham saale. des, som forhen er meldet, tillukt og forseglet er ankoms men og igjen afgaaet. Foreftaaende skal postmesteren see efterkommet saaledes, at han altid kan være i Stand tif til selv med Eed at bekræfte, at ved deflige Breve ingen 23 Sept. Slags Underleb, enten af ham eller af nogen hans Huusgesinde, er foregaaet, saasom, i Fald nogen Klage derformedelst skulde indløbe, og fra hans Contoir henrga rer, General Postamtet i saa Fald holder sig til ham alene. Reser. (til Amtmanden over Skivehuus Amt), ang. 27 Sept. Straf for de Bønder og Tjenestefolk, som ei ville udslæbe og nedgrave de af vægsygen doende Creature, eller uden og Tælgen deraf tage (y). Gr. Kongen er indberettet, at Bender og Tjenestefolk i Salling, hvor Qvægfygen befindes, ka staae i den Tanke, at det var foragteligt for dem at udslæbe det af samme Bye bortdode Qvæg, famt Huden og Tælgen deraf at tage, og Kroppen i Jorden at nedgrave, uanseet at ei alene Forordn. af 21 Martii 1685 og 11 Sept. 1739 beskjermer Enhver, som forretter faadant Arbeide, for Foragt og Eres Forkleinelse, fait forbyder under Eres Forliis og Straf paa Kroppen, at bes breide Nogen faadan Gjerning, men det endog ved Forordn. af 29 Julit og 9 Novbr. 1745 er tilladt, Huden og Tælgen af det ved samme Syge dode Fære at tage, faa og befalet, Kroppen derefter ftrar at nedgrave, foruden at Nedvendighes den endog i deslige Tilfælde udfordrer, at saadant Arbeide strap og uden Ophold af de Nærværende vorder forrettet, ligesom det og paa andre Steder feet er. In Bemeldte Salling Bønder og Tjenestefolk, hvor bemeldte vægsyge enten nu maatte vare, eller herefter kunde komme, skal, i Anledning af bemeldte Forordnin ger og efter denne Ordre, det anførte Arbeide med det dode Qvæg udslæbe, huden og Tælgen deraf tage, og Kroppen i Jorden at nedgrave, paa den anbefales de Maade, være sig enten for dem selv eller for deres Husbonde, uvegerligen forrette: men, skulde En eller Anden dog, uagtet foregaaende Advarsel, blive uvillig, og det et ville forrette, haver Amtmanden de meest modts villige til Viborg. Tugthuus at lade henføre, og efter den (y) Af Roches Referipter III. 1331; see Plac. 24 Novbr. 1758 og Forordn. 30 Novbr. 1778 samt senere Anords ninger, 27 Sept. den af Stiftbefalingsmanden der føiende Anstalt sam mesteds at indsætte; hvorefter Amtmanden straten om de saaledes arresterende Personer og deres Forseelser gi ver Rentekammeret behørig Notice, og derefter forven ter nærmere Efterretning, hvorledes med dem videre kan være at forholde. 29 Sept. 29 Sept. Reser. (til Overhofmesteren ved Sorge. Academie), ang. at der ved Academiet maae gives en Spisemester ved Accord saa meget, som kan være nok, naar Acade misterne efter deres Stand upaaklagelig skal bespises (z). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. hvo der i Fridericia fritages fra at svare Indqvartering.

Gr. Magistraten har ladet andrage, at Karere Borgerne, i den Anledning, at Konge Christjan den Sjette paa den over Fridericia holdne Inquisitionscommission paa den 2den Hosedpostes 7de Membro saaledes har resolveret: at det stricte fal forholdes efter Lovens 3die Bogs 4de Cap. 11te Art., saa at de i samme Art. ommeldte Personer vel bør være fri for al Besværing af borgerlig Personel Tyngde, men at de i det svrige, saavelsom alle og enhver, der ikke ved noget special Brivilegium er befriet, skal af deres eiende Grunde, ligesom i Khavn, svare Indqvartering efter Grundtarten", vil extende te denne Resolution derhen, at hverken Præsterne, Magistraten, Bycfogden, Postmesteren, Apotheqveren, den privilegere de Musikant, samt andre Kongelige tilligemed Kirke og Skole, Betjente, for Indqvartering at holde, kunde blive befriede, af hvilken Aarsag ingen Ligning af Indqvartering over Byen for indeværende Aar er bleven foretagen, omendjent Magifraten har underrettet Tarereborgerne, at de privilegerede Personer, og de der i Byen liggende øde Pladse og Jorder ikke Funde belægges med nogen Indqvartering, og det af følgende Aarsager: 1) fordi Refer. at 29 Junii 1718 har fritaget de forben specificerede Personer for Indqvarterings Holdelse, med Killæg af & cætera, hvorved Magistraten mener at forstaaes de øvrige Kongel. Betjente; 2) at Refer. af 6 Aug. 1745 vil have conserveret det stemplede papirs Forvaltere ved de dem i Forordn. af 9 April 1665 og i Resolution af 14 Martii 1718 tilsagde Friheder; 3) at de af den reformerede Relis gion, som nedsætte sig i Kongens Riger og Lande, udi de dem aivne Privilegiers 18de Art. have den Frihed, at deres Præster og deres Enker maae være fri for personel Paalæg, 1 i den (a) See Fund. 29 Jan. 1782, 9. 37. 80 87 i den 20de Art., at de af dem, som opbygge nye unſe, 29 Sept. ffulle i 20 Aar være befriede for alle borgerlige og Byens Paa læg, og i den 24de Art., at Verkhusene og alle andre use, i hvilke de Reformerte Haandverksfolk boe, skulle de første 8 Mar være frie for Grundfkat, saa og al borgerlig og perso nel Paalæg; da derforuden Jomfrue Sehestedt 4) ved Benaading af 13 Novbr. 1744 er bleven forskaanet for Indqvartering og andre ordinaire Udgivter af hendes iboende Gaards Grund; 5) afg. Generalmajor Geislers Enke Frue den 30 Julii 1745 ligeledes befriet for Indqvartering og andre ordinaire Udgiva ter, dog ei for de Udgivter, hvortil de Geißtlige, Magistra ten og andre B tjente contribuere; 6) at de øde Pladse og Jorder skal, efter Rescript af 7 Jan. udi næstafvigte Aar, for alle af Grunden eaaende udgivter være fritagne: af hvilke Kongel. Benaadinger Magistraten flutter, at foranforte Kongel. Resolution paa Inquifitions Commissionen uimodsigelig sigter derhen, at foranforte Personer for Indqvartering skulle være befriede, det de meene, at bestyrkes med Approbation paa Grundtarten af 29 Julii 1746, hvorved det er befalet, at Byens Skatter og Indqvartering for den tilkommende Tid, ligesom paa andre Steder, skal lignes og regleres efter Grund tarten, saa at, ligesom de Geistlige, Kongel. Kirke- og Skole. Betjente paa andre Steder ei bliver paalagt nogen Indqvar tering, de samme Personer i Fridericia da ogsaa herefter der. fore blive befriede, paa hvilke Fundamenter Magistraten formener, at Geistligheden og de selv, der virkelig ere in Officio, saavelsom Byefogden, Byeskriveren, Toldbetjentene, postmesteren og Postrytteren, Stempletpapirsforvalteren, Apothekeren, det privilegerede Herbergere Huus, Musis kanten, Veiermesteren, fattige Præste: Enker, saa og Rirs ke og Skole:Betjente, baade ved den Danske og den Refor meerte Nation, for saavidt deres Privilegier dem forunder, tilligemed Jomfrue Sehestedt, Generalmajor Geislers Enke frue og afg. Lunges Enke, efter de dem forundte Benaadinger, for Indqvartering af deres beboende Gaarde og Grunde, tilligemed de øde Pladse, samt Hospitalshuset blive forkaanede; forespørgende fig derhos, om ikke Garnisonss og Fæstnings Betjente, saasom Commandanten, Ingenieur Capitainen, Proviantsforvalteren, Lieutenantvagtmesteren og Boldmesteren, bor nyde samme Frihed for Indqvartering og andre borgerlige Onera af deres iboende Gaarde. Herimod have de 16 anordnede Mænd klaget, at, naar ikke den Kongel. Resolution af 11 Maii 1743 paa Inqvifitionscommissionens Forestilling bli ver efterlevet, at alle Grunde og Bygninger uden Forskjel ligesom i Khavn, skal svare Indqvartering, vil det alt for haardt trokke det fattige Borgerskab, da Geistligheden, Mas giftraten og de Kongel. Betjente paastaae, derfor at være bes friede; desaarfag de have begjert, at alle Bygninger og Grune de i Fridericia, uben Forskjel, hvem de og kunde tilhøre, og dem beboe, maae svare Indqvartering, og betale Onera efter Grundtarten. Men, som i ovenbemeldte Resol. af 11 Maii 1743 dog er exciperet de, som ved noget speciel Privilegium er befriet, og ovenommeldte Betjente ved Reser. af 29 Junit 1718 650 EX 29 Sept. 1718 af deres iboende Gaarde ere befriede for Indqvartering, fom ligeledes paaftaacs af Fridericia Garnisons- og Fæstnings: Betjente: saa er funden for godt, 6 Oct. 6 Oa. 6 Oct. 13 Oct. At alle de, som forhen, efter deres Privilegier, for Indqvartering at svare, have været befriede, frembe les derfor skal være forskaanede (a). Refer. (til Stiftbefalingsmændene over Bergens: og Christiansand Stifter, Amtmændene tillige at give Gjenpart; og til begge Grever i Nor ge), ang. at ved Landværns Indretning i Norge er iblandt andet regleret og fastsat, at Landværn Com pagnierne i fredelige Tider, i Henseende til deres Ju risdiction (b) og Commando, fal i alle Tilfælde fortere under de Regimenter, hvoraf de ere blevne oprettede. Reser. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), det samme; saa og, at de 3 Sondenfieldske Skieløber Compagnier i fredelige Tider, i Henseende til Jurisdiction og Commando, skal sorte re under det første Oplandske Regiment, som det ved den endelige Indretning bedst kan lade sig gjøre. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Trundhjems Stift), det samme; dog saaledes, at de 3 Nordenfjeldske Skielober Compagnier skal fortere under de Trundhjemske Regimenter. Resolution, ang. at Professorerne ved Odense Gymnasium rangere med Confiftorial. Raader (c). Pas (a) Indskrænket ved Refer. 20 Decbr. 1770, Prom. 3 Oc tobr. 1772 og R. 7 Sept. 1774; cfr. Refer. 14 Martii 1749. (b) Cfr. Forordn. 7 Martii 1749 og Rescr. 11 Decbr. 1750; see næstfolgende 2 Rescripter. (e) Af Lybeckers Udtog I. 565; og Schous Udtog IV. 5. Patent, ang. at de samtlige i Kongelig Tjeneste 18 Oat. nu staaende og herefter kommende Regiments- og Garnisons feltskjærer efterdags i Gang og Sæde maae nyde Rang med Auditeurerne af de Corps, Regimen ter eller Garnisoner, hvorved de som Feltskjærer ere staaens de, alt efter Enhvers Bstallings Datum (d). Reser. (til Kjebenhavns - Magistrat), ang. at 27 Oct. det skal være Stadsmusicanten i Kjøbenhavn tilladt, saalænge ikkun ect Skuespil der præsenteres, samme med Musiqve at betjene, men, naar fleere Skuespil der blive opførte, maae Hautboisterne ved Livgarden til Fods og Grenadeercorpset med Musi. qve betjene eet af dem, naar det maatte forlanges. (Saasom disse Hautboister ansøgte at maatte opvatte ved de Comoedier, som nu i Khavn blive opforte: men Magistraten har erklæret 1) at Stadsmusicanten ved hans Beifalling og Fdn. 10 Martí 1725 er tilladt alene at betjene Borgerskabet. og See Etaten, og Hautveisterne given Frihed at opvarte hos dem, som ere i Rangen, og hos Officererne af Land Etaten i deres egne Huse, hvormed de, som derforuden have Gage, kunne være tilfreds, hvorimod Stadsmusic. bestandig maae underholde 7 Svende og 3 Drenge, enten han fortjener lidet eller intet; 2) at Comoediehusene billig bor ansees som Bor gerhuse, efterdi Acteurerne ere civile Personer, og høre under den borgerlige Jurisdiction) (e). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 3 Novb. ang. at Qvindespersoner i Bergens Stift, som efter Lovens 6te Bogs 13de Cap. 9de Art. bør straffes til Ragen, skal i Steden derfor dømmes til visse Aars Arbeide i Bergens Tugt og Manufacturhuus, m. v. (Efter Forslag fra Laugmanden, paa det landet i fremtiden kan vorde befriet fra de skadelige Felger, som af deslige golf, naar (d) Af Rothes Neferipter I. 722; fees og hos Lybecker I. 26, samt Schou IV. 6.; eft. Pat. 29 Novbr. 1745. (e) See Refer. 27 April 1770 og Bev. 30 Aug. 1780 i Slutn. V. Deel. I Bind. 3 Novb. naar de efter Kagstrygningen komme paa fri god, men ikke kan finde nogen, som dem vil have i Tjeneste, ellers maatte foraarsages) (f). 3 Novb. Reser. (til Biskopen over Siellands Stift), ang. Tiden til Morgen og Hoimesse-Prædikeners Begyndelse i Kjøbenhavn, samt Ringningen og Sangen til samme. Gr. Af Biskopens Skrivelse til Cancelliet er Kongen bleven refereret, at, da der for Ildebranden i Aaret 1728 ved alle Stadens Kirker var den Uniformitet, at der paa Son og Hel lig Dagene til Prædiken blev ringet paa een Tid, nemlig til Morgenprædiken første Gang Klokken 4, og sammen Kl. s Slet, til Formiddagsprædiken første Gang Kl. 7, fammen Klokken 7, saa at Alle og Enhver hvorsomhelst de boede, enten de horte deres egne eller andre Kirkers Klokker, kunde vide naar Tid var at være i Kirke, der endnu ligeledes for Branden var den Regularitet, at, da vor Frue Kirkes Uhrverk og dens Klokker var som Norm for de andre Kirker, blev ei begyndt til nogen Kirke at ringes førend vor Frue Kloffer bortes; saa er det efter Branden nu hermed kommen i den Üorden, at ved nogle Kirker, som St. Petri, ringes til Formiddagsprædiken forste Gang 7, anden Gang 7, tredie Gang 72, derimod til vor Frue Kirke forste Gang 7, anden Gang 7, tredie Gang Kl. 8, som meest folges ved de andre Kirker, Holmens undtagen, hvor der ringes 1 Qvarteer senere; derover Folk, som boe langt fra deres Sogne Kirke, ved slig idelig Ringen ikke kan vide deres Kirke Tid: hvorfor Biskopen holdte det nyttig og til god Orden nødvendig, at, efter at vor Frue Kir kes Klokker ere nu i Stand bragte, og ere de største, som de bedst kan hores, samme da herefter blev som Norma for de andre Kirker; erindrende derhos, da Tjenesten paa Helligdagene i Kirkerne begyndes noget tidlig, sær om Vinteren, om ikke groe eller Morgen- Prædikenerne i alle Kirkerne maatte fastsættes til 6 Slæt, de store Festdage undtagen, da der for Communionens og Messens Skyld maatte begyndes en Time før. Morgenprædikenerne, hvor de holdes, skulle altid om Son og Hellig Dage begyndes Kloffen 6 Slæt, men paa de 3 store Heitider Klokken 5 (g), og formiddags. prædikerne eller Soimessen Klokken 8 Slæt (h), da det (f) See Forordn. 26 April 1755. med (g) Forandret ved R. 23 Maii 1760, 5. 1. og 27 Febr. 1767. (h) Forandret ved R. 3 Maii 1760. med Ringningen kan forholdes saaledes, at der til hver Prædiken ringes 1te Gang Time forud, 2den Gang et Qvarteer tilforn, og 3die Gang eller sammen til de fast. satte Timer ved alle Kirker her i Staden, (Garnisons, Citadel og Waisenhuus Kirkerne undtagen); hvorved det og med Sangen og Messen maae iagttages, at det kun de saaledes indrettes, at Præsterne kunde komme Klof fen 9 (i) paa Prædikestolen, til hvilken Ende Kongen vil have tilladt, naar de Psalmer, som synges efter Epi. stelen, maatte synes at ville opholde den fastsatte Tid, at Psalmen,,Nu bede vi den Hellig Hand" maae den Dag forbigaaes (k). 3 Novb. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Fyense 3 Novb. Stift), ang. at Oldermanden for Vognmandslauget i Odense befries fra at tage Kongelig Confit. mation derpaa (1). Gr. Hans Hansen har begjert, at, da Oldermands Kje hefen ved Vognmandslauget i Odense skal have været ledig i halvtredie Aar, Kongen vilde forunde ham samme Levebrød. Stiftbefal. har i Erklæring berettet, 1) at det ved Refer. af 29 Jan. 1740 er bleven fastsat, at det med denne Oldermands- Tjeneste efterdags skal forholdes efter Laugs- Artiklenes Bydens de, saaledes at En af Lauget hver andet Aar skal udmeldes, men at det derimod vilde foraariage ikke liden leilighed, naar En uden for Lauget blev beskikket til bestandig Oldermand, især naar samme Person enten til Widtloftighed eller anden Egenraadighed maatte forfalde; 2) at det, som har anlediget Supplicanten til at fee denne Tjeneste vacant, er förmodents lig at forbemeldte Rescript er clausuleret saaledes, at, naar en Oldermand er bleven udvalgt, fulde han være forbunden at tage Kongel. Confirmation, hvilket, formedelst Laugets saavelsom Magistratens Forseelse, ikke skal være vedbørligen efterlevet; og 3) at det er at befrygte, at denne Clausul vil blive Vognmandslauget i Odense til Byrde, deels i Henseende til dem, som til Oldermænd blive udnævnede, saasom de i de z Har de forestaae Tjenesten, neppe kunne vinde meere end Con firmationens Bekostning, deels i Henseende til Lauget i Almin delighed, som derved blev forbunden i 2 Aar at lade sig diri- G2 gere (i) kl. 10, f. R. 23 Maii 1760, §. 3. (k) Igjentaget ved R. 3 og 23 Maii 1760, §. 4. (1) Cfr. Forordn. 9 og Refer. 16 Sept. 1763. 3 Novb. geve af cen Oldermand, endskjønt de kunde have noget paa ham at udsætte, og med ham fandt fg broftholden, da han derimod, naar han ei havde Confirmation paa Tjenesten, ei aleene for fine Forfeclfer alvorligen kunde tilrettesættes, meu endog i forneden Fald fra Ticneften removeres, som ei kan ffee, naar han har Kongel. Confirmation. 3 Novb. 4 og II Supplicantens Ansøgning kan ei accorderes; og et ela lers funden for godt, at ovenbenævnte Clauful anlangende Confirmations Tagelse af Oldermanden for Vogn mandslauget i Odense for Eftertiden skal være ophævet, og det i alle Maader dermed forblive ved Laugs. Artikle nes Tilhold. Reser. (til Enke- Grevinde Sckak, og Notitstil Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at hun skal efterleve Reser. af 4 Febr. 1735, og forbyde de paa Skaffenborg Grevskab boende Sarvere, der at bruge deres Haandverker, da de kan nedsætte sig i en eller an der Rjøbstæd, hvor det dem efter Ansøgning uden de privilegerede Farveres Præjudice kunde vorde tilladt. (Saasom af Stiftamtmandens Erklæring over en Ansøgning fra 2 Farvere i Zender, at det maatte forbydes en Farver i Stokkebroe, som præjudicerer dem i deres Privilegio, samme steds at fortsætte sin Profession, er fornummen, at, endskjønt det ved R. af 4 Febr. 1735, som den 16 i samme Mid. skal være communiceret Greven, er befalet, at ingen Farvere fig paa Landet maae nedsætte, skal dog ei alene fornævnte Farver i Stoffebroe, men endog 2 andre Farvere, o: 1 i Emmerlef- Sogn og i Sonderfarup: Bye, under Grevfkabet være boende, og der bruge deres Haandverk, hvorved Farverne i Ribe og Tonder blive præjudicerede). Rentek. Skriv. (til samtlige Stiftbefalingsmænd Novb. (m) i Danmark og Norge), ang. hvorledes herefter med Havnevesenet skal forholdes. Ved Rescript til de Committerede i General Landets Havne Commission, har Kongen befalet,,,at med Hav nevæsenet i Danmark og Norge skal herefter forholdes paa samme Maade, som det tilforn, og førend General, Lan (m) Til de i Jylland d. 4de, men de vrige d. 11 Novb. Landets Havne Commission blev oprettet, har været, 4 og II saa at de til Kongens Orlogsfiaade indrettede og til Novb. dets Brug henhørende Havne og Broer forblive under Spe Etatens Disposition, og af dets Fonds vedlige holdes; men andre Stæders Havne og Broer udi begge Rigerne, de i Kjøbenhavn undtagen, ligeledes som tilforn under Stiftamtmændenes Opsyn, hvilke hver i fit Stift nsie skal paaagte, at samme Havne og Broer af de dertil henhørende Indkomster tilbørlig vorde vedli geholdne; og, naar, til et eller andet Sted at sætte i Stand, maatte behøves enten noget nyt, eller Prolons gation paa saadanne til visse Steder forhen til en Tib eller allerede bevilgede Paalæg, at de derom fra ethvert Steds Stiftamtmand Forslag til Kentekammeret skal indsendes; saa og at, ligesom det ang. Accisen (bvor samme af Magistraten deels til Havnenes og Broernes Vedligeholdelse oppebæres) ved Toldroullen (n) er befas let, at derom Efterretning, tilligemed Copie af Regns fabet, til Rentekammeret aarlig skal indsendes, at der ligeledes herefter ang. alle til dette Brug henhørende Ind komster, være sig enten forbemeldte nye Paaleg eller ans det, paa samme Maade forholdes, at en Gjenpart af de derover førende Regnskaber til Kammeret skal inds stiffes". Dette communiceres herved for at bekjendtgjøres alle vedkommende Magistrater og Byefogder, samt at tilholde dem aarligen til Rammeret at indsende en Gjenpart af de over Oppebørselerne forfattede Regn fkaber. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 10 Novb. at Guldsmed Barns i Apenrade maae søge de offentlige Markeder. G 3 Gr. (n) See Toldforordn. 1768, Cap. 27, Art. 5-8; Prom. 28 April og 19 Maii 1781 famt 7 Febr. 1784. 10 Novb. 10 Novb. II Novb, 15 Novb.

Gr. Barns har andraget, at han ubehindret i 22 Aat, saavel ved andre som og ved de i Ribe aarlig holdende 2 effentlige Markeder, har søgt at ernære sig, med at afsætte og forhandle saadanne Ware, som i hans Berksted blive forarbeides de; men, da han nu for fort Tid fiden var tommen til be meldte Ribe Marked, for at forhandle deslige Vare, er bam af Borgemesteren sammesteds bleven betydet, at han herefter ikke maatte understaae sig, med fit Arbeide at komme til Marted, efterdi det skulde være ftridig imod det Guldsmeden i Ris be forundte Privilegio: hvorfore han har anholdet, at ham ef ter sædvanlig Brug og Praris, som tillader Enhver at besøge de offentlige Markeder, og søge deres Næring paa lovlige Maader, ikke maatte formenes, fit Arbeide og Bare paa Ria be-Markeder nu som tilforn at sælge og falholde.in Det skal være Supplicanten, som andre (o), tilladt, paa de offentlige Markeder at falholde og afhende sine medbringende Vare. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Stadsphysicus Erichsen i Bergen made, til Anatomiens desbedre Øvelse, betjene sig af den for Livs Straf i Bergens: Raadhuus arresterede, eller de ¡Byens Tugthuns forefaldende Maleficanters Cadas vera, saavelsom og af de i Fæstningen bortdøende Slas vers Legemer, m. v. (p). Skrivelse, ang. Havnevesenet (9). Refer. (til Chefs for Regimenterne), ang. Soldaternes Afstraffelse for Tyverie (r). Gr. Ved et og andet Regiment fFecr det undertiden, at en Soldat, som betrædes i Tyverie, naar det Stjaalne igjen til veiebringes, og derover ikke af den Beljaalne indgives formes lig Klage, da for faadan Forseelse bliver, om ikke ganske ustraffet, faa dog iffun med en mild Refselse vilkaarlig anseet. Da en saadan Forholdsmaade, i Steden for at standse den i (panggaaende Stialen, ikke andet end kan bestyrke de dertil hengivne Gemytter i deres onde Sindelaug: saa vorder her ped, til at hemine de deraf flydende skadelige Folger, befalet og anordnet (o) See Forordn. 13 Gebr. 1775, (p) See Refer, 5 Julij 1748. (9) Sfviv. af 4 Novbr. 1747. (r) Cfr. Resol. 6 Gebr. 1772. At At en Compagnie. Chef, faasnart han erfarer, ot 15 Novb. en ved hans underhavende Compagnie staaende Soldat har begaaet et Tyverie, af hvad ringe Værd det og er, samt om og det Stjaalne strar fuldkommen er vorden erstattet, og fra den Besljaalne ei nogen Klage derover indkommer, haver han det strap at melde til Regiments. Chefen, som derpaa ex officio ftrar al foranstalte, at den Skyldige derfor tages under Justitiens Tiltale, og efter Krigsartiklene med fortjent Straf belægges. Reser. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i 17 Novb. Danmark og Norge) med sumariste Tabeller over alle de holdende Markeder, til at besørge Markedsdagene for Mac 1748 fundgjorte. (Saasom allerede i Martii og April, førend Refer. af 14 April 1747 udkom, endeel Almanakker var trykte, og til Provincerne bortsolgte). Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), 27 Novb. ang. indenlandske Fabriqve-Vares Afsættelse, og forbrug i Klæder af de Kongelige Betjente (s). Gr. Omendskjønt de indenlandske, og i Særdeleshed de uldene Fabriqver, nu alt i nogle Aar have havt saa god Fremgang, at Indvaanerne derfra med de behøvende Bare af forsvarlig Godhed kan vorde forsynet; saa dog har Debiten paa Delige Vare i Provintserne været ganske ringe, uagtet det ved adskillige Erindringer er tilkjendegivet saavel dem, som med saadanne Ware handle, som andre af Underſaatterne, med hvil ken Welbehag Kongen gjerne faae, at Enhver vilde lade sig være angelegen, med de her fabriqverede Bare at lade sig forsyne, paa det at denne til det almindelige Gavn og Bedste med faamegen Omsorg gjorte Indretning derved saameget bedre kunde ophjelpes og befordres: men, da saadanne Erindringer ikke til denne Tid det ringeste have effectueret, saa bes At Stiftamtmanden strar beordrer vedkommende Mas giftrater, at lade for sig falde de samtlige der værende og med Silke og Uldene Vare handlende Kræmmere, og fra dem indhente omstændelig Forklaring, med hvad Var re de handle, samt hvormeget enhver Kræmmer af en hver 4 (s) See Reser. 26 Febr. 1753 med der Paaberaabte. 27 Novh. hver Sort, eet Aar om et andet beregnet, omtrent kan afsætte, og det saaledes, som de samme med Eed trøste fig til at bekræfte; hvorhos dem dog herved forsikres, at, omendskjønt de allerede for mange Aar siden til deres Handel burde have betjent sig af indenlands fabriqverede Vare, saa skal dog den nu givende Erklæring dem for det Forbigangne i ingen Maade komme til Prejudice: ligesom Kongen og vil, at vedkommende Magistrat, ef ter at de have erholdet denne Forklaring, skulle efter der res Eed og Pligt sandfærdigen indberette, hvilken af diffe Kræmmere der kunde være i Stand til aarlig at debitere faa mange eller fleere af deslige indenlandske Vare, som hoslagde Fortegnelse (1) indeholder, og omformelder, eller hvormeget enhver Kræmmer af dette Qvanto i Pros portion af hans Debit sig aarlig funde vaatage, da kon gen den Anstalt vil late foie, at dem Varene fri for al le Omkostninger til næste Spestad skal vorde leveret. Dernæst vil det meget befordre de indenlandske fabriqverede Bares Debit, om de Kongelige Betjente overalt i Landene de fornødne Klæder af de her værende Fabriqver ville tage: og, da deslige Vare, som meldt, kan haves af forsvarlig Godhed og til billige Priser, saa haver Stifts amtmanden iligemaade at bekjendtgjøre for samtlige Rons gel. Betjente, hvorledes Kongen derudi vil finde Behag, om de til behøvende Rlædedragt for dem selv og deres Familie og Tjenere, fig af indenlands fabriqverede Vare ville betjene, da de saa ofte, som de sig med nye Klæder ville forsyne, samme fra Directeurerne ved det almins (t) 2 Stkr. flint Klæde, 2 Stfr. grovt dito, 2 Stfr. Cam melot eller Barocan, 2 Stfr. Olmerdug, 4 Stkr. Bommeside, 2 Stfr. Cannifas, 2 Stfr. Multum eller Flonel, 2 Stkr. Bay, 2 Stkr. Filt, 4 Var Silfe-Stromper, Stfr. Chalong, 2 Stfr. Rask, 2 Stkr. eller 40 Alen blommede Baand, 2 Stkr. eller 190 Alen Caftes dito. almindelige Magazin (u) kunne bestille, og faaledes være 27 Novh. forviffet, at dem Varene til den Betjenten nærmest be liggende Søested franco fulle vorde tilsendt, uden at dem samme det allerringfte meere, end den sædvanlige Magazinspriis, skal komme at foste. Kongen vil i øvrigt ansee som et Kjendetegn paa Betjentenes Troeskab og Nidfjerhed for Sin Tjeneste, naar af de aarlige indgi vende Magazinslister, som allerunderdanigst refereres, funde bemærkes, at fornævnte Betjente labe de for dem og deres Familie behøvende Vare af de Indenlandske sig tilkomme, for derved deres patriotiske Villie og Intens tion, til Opkomst for de indrettede Fabriqver, at tilfjen Degive. Naar de herudi fra Kræmmerne forlangte Ers flæringer tillige med Magistratens derover gjorte Beret ning til Stiftbefal. indkomme, indsender han strax same me til General Land Oeconomie og Commerce Colle gium. Reser. (til Hertugen af Slesvigholsteen-Glyks 2 Dec. borg, og til Biskopen over Fyens-Stift), ang. at Præsterne paa Æree, naar i deres Menigheder forefalder nogen Casus, som dependerer af Birkens Myndighed, og de ei selv kunne finde sig i, eller efter Loven og Forordninger afgjøre, ikke derudi maae foreta ge sig noget, førend de har raadført sig med deres Bis stop, og indhentet hans Betænkning; da det og ikke paas tvivles, at jo Hertugen paa sin Side ligeledes tilholder fine Betjente, alvorligen at assistere Præsterne i at hem. me Forargelse, og at straffe Synd og Ugudelighed (v); og, i Fald den Fyrstelige Amtsforvalter maatte have no get med Billighed at besvære sig over Præsterne, at han da andrager det for Biskopen, som seer derhen, at al G 5 (u) See Plac. 11 Maii 1768. (v) Cfr. Reser. 3 Decbr. 1734. ling; da det og ift Hors 2 Dec. 2 Dec. 8 Dec. orden og ltenighed paa begge Side vorder forekommet (x). ( Anledning af en Dispute imellem Amtsforvalteren og Provften m. fl. om en Egteskabs- Sag mellem 2 Personer; samt til al misforstaaelse imellem begge Jurisdictioner, og deraf flydende orden herefter at forekomme). Reser. (til Biskopen i Viborg), ang. Chordegne og Klokker Embederne til Sondre sogns Kirke i Viborg (y). Gr. Det er bleven indberettet, at Klofferen ved Sondre Sogns Kirke i Viborg, Schottenborg, er ved Deden afgangen, til hvilken Kirke Femte Lectie Herer af den Latinske Skole er Degn, og forestaaer Sangen med fine Disciple, saa at han efter Publicationen af Fon. 7 April 1739, firar funde have tiltrædet al den Rettighed, Forordn. i 62de Art. (z) tillagde ham, som dog, efterdi Schottenborg ansaacs ikke at have mange Leve Aar tilbage, hverken af da værende Hører i ste Lectie eller 2 Eftermænd er bleven paaftaaet; men, da Schottenborg nu er ded, har Rector paa Horerens Rettighed efter Forordningens Bydende ladet gjøre fuldkommen Paaftand; hvorimod Sognepræsten til bemeldte Kirke har oppone ret sig paa adskillige Fundamenter, med Formening, at Klokkeriet med Skoleholderiet fremdeles burde blive combineret; hvor: udinden Biskopen dog imed Forordningens Flare Bydende ikke har understaaet sig at foranstalte noget, men indstilt, om Kon gen i lig Henseende maatte finde forneden at gjøre nogen Forandring i Forordningen. Der skal herudinden forholdes efter Forordningen om de latinske Skoler. Reser. (til Stiftbefalingsmændene over Aggershuus- og Christjansands. Stifter), ang. at foranstalte nye og dygtige Lægds Eqvipage Sorter ved Regimenterne anskaffede af Vedkommende i Lægderne. 15 Dec. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Skriverløn for Raadstue Forhører i Confumtions Sager, og Acters forsvarlige Beskrivelse. Gr. (x) Kongen har nu hele landet, see Refer. 2 Febr. 1750. (y) See noie i Regl. 22 Novb. 1754, udi Rothes Rescripter III. 708. (z) See Forordn. 11 Maii 1775, §. 83. Gr. Consumtionsforpagteren i Aalborg har beklaget sig, at, endskjønt Consumtionsforordn. af 31 Decbr. 1700, Cap. 11, Art. 10 iblandt andet befaler, at hvis Dommerne i Sager om Consumtions Sviig forretter, skulle de strar give beskreven for en billig og lidelig Skriverpenge efter udgangne Forordnin ger; og Regl. af 22 Martii 1684, S. 10, befaler, at Skris veren skal skrive Arkene fuldkommen og forsvarlige, saa at paa hver Side skal være 26 Linier med smaa Bredder; desligeste og Forordn. af 19 Jan. 1692 og 19 Aug. 1735; skal dog Raaditueskriveren i Aalborg, . 5. Sevel, for Raadstuevidne Forhører i Consumtions Gager have fordret og ladet fig betale 3 Mt. for Arket, foruden at samme langt fra ikke vedborlig og saaledes er skrevet, som ved forskrevne Forordninger er befalet; til hvilken ubillige Skrivemaade Sevel fal formene sig berettiget af Forordn. de Dato 23 Decbr. 1735 dens 9de Post, der iblandt andet melder, at, som Skriverne oftest uden Fornødenhed gjøre Stifteforretninger faare vidtløftige, alene for deres egen Fordeels Skyld, saa skal de levere til Ju fritscassen af hvert Ark 6 Still.: hvorfore Consumtionsforpagteren har begjert, at Bye- og Raadstueskriver Sevel maatte tilholdes, herefter i flige Sager at skrive, som Forordningerne befale, og at give ham det formeget oppebaarne Skriversa larium, hvis billigt maatte eragtes, tilbage. Som det af de 3 fremlagde og paaklagede Raadstue: Forhører er kjendelig nof, at Skrivten er uforsvarlig vidtløftig, i det der 1) ikkun findes 18 a 19 Linier paa hver Side, i Steden for der burde være 26 Linier, 2) at hver Side har en ufornøden bred Margen, ) at Bogstaverne ere saa store og udhulede, at Artene de tre Raadstue Forherer nu udgjore 88 Ark, da de dog derimod ikke burde at gjere paa det Hoieste meere end 38 Arf, faa at Raadstueskriveren ved saadan uforsvarlig Skrivt har tilveiebragt sig for 50 Ark meere, end ham, om Skrivten var lovlig og forsvarlig, med Rette funde tilkomme: saa befales, at Stiftamtmanden tilholder Raadstueskriveren til Supplicanten, af den oppebaarne Skriverion at erlægge 25 Rdlr. tilbage. Men, hvad sig angaaer den for hvert Ark til 3 Mk. D. beregnede Skriverion, da (endkjent Aalborg Raadikue har Landstings Ret, saa dog, i Henseende til at Confumtionen ik ke fan eller bor anderledes ansees eller agtes end som Kongelig Oppeborsel, hvad enten samme efter Rentekammerets For anstaltning ved Kongens egne Betjente, eller ved Forpagtere efter Contract, bliver frævet og oppebaaret; og Forordnin gen (a) udtrykkelig melder, at det, som i Consumtions: Sa ger begjeres beskreven, skal meddeles for billig Betaling) vil Kongen, At Raadstueskriveren i Aalborg ei skal være beretti get til, efterdags for hvert Ark af Raadstue. Forhører, forsvarlig beskreven, i Consumtions Sager at tage og for (a) See og Confumt, Fdn, 15 Octobr. 1778, Cap. 15, Art. 12, I5 Dec. 15 Dec. fordre meere end 24 Sfilling Danske; og, da det er fors 21 Dec. 22 Dec. nummet, at Raadstueskriver Sevel allerede forhen, fra Høieste Ret, ang. hans uforsvarlige videløftige Skrivt, er bleven admoneret, saa haver Stiftamtmanden for den ne Gang i Kongens høie Stavn for saadan hans Forhold ham paa det skarpeste at tilrettesætte, med Advarsel, at, faafremt han end videre i slig Forseelse befindes, eller nogen flig beviislig Klage, som denne, over ham skulde indkomme, han da derfore i Følge Rescr. af 1 April 1747 skal være Tiltale undergiven, uden al Naade, at have sit Embede forbrudt (b); hvorfore Stiftamtmanden has ver at advare Aalborg Byes niagistrat og Byefoged, at de herefter have vedbørlig Opsyn med, at alle de Acter og Documenter, som arkviis betales, hverken under Rettens Segl udstædes, eller af dem underskri ves, med mindre Arkene findes efter Loven og Forordningen af 22 Martii 1684 (c) forsvarlig freven og fuld, skrevne, saafrem: de ikke i videig Fald vil vente efter Bes kassenheden at lide Tiltale, og derfore staae til Ansvar. Patent, ang. at Auditeurer ved See-Etaten, samt Chirurgi ved Devisionerne og Haandverksstokken have Rang med Secondlieutenanter ved Søes Etaten (d). Reser. (til de Tilforordnede i Politie - Retten udi Bergen), indeh. adskillige Poster, til at hæve og forekomme Misforstaaelser imellem Politie- Retten og Politiemesteren i Bergen (e). Gr. Omendskjønt Kongen ved den Politiemesteren i Bergen b. 9 Decbr. 1746 givne nye Instruction havde ventet, at den imellem Politie - Commissionen og Politiemekeren der foregang- (c) See ibid. He (b) See Plac. 9 April 1783. (1) Af Lybeckers Udtog I. 28 og 566, samt Schous IV. 5. (e) Og i Trondhjem, see Rescr. 23. Septbr. 1763. ne misforstaaelse paa eengang kunde bleven dampet, siden baade Politie Commissionen og Politiemesteren ved samme Ins struction er bleven fat faadanne Grændser, at der kunde vides, Boorvide enhvers Myndighed sig træffer, og al videre Norden og Misforstaaelse kunde forekommes; saa er dog ugjerne fornummen, at denne ved foreskrevne ellers meget nyttige Ins struction havte Hensigt ikke bar opnaact den forenede Birks ning, men at der siden over Politic. Commissionen er baade fra Velitiemederen saa og fra Politie Actor indkommen abe Fillige lager, booraf det erfares: 1) at, da Politiemester Mathiesen, i Folge Instr af 9 Decbr. 1746, havde antaget, instrueret og for Politie Commiffionen præfenteret 2 nye Tos litie Betjente, fal Politie. Commiffienen dog ikke have været at formane til, i Folae Politie. Anordningen, at tage dem i Eed, da de dog af Byen lennes, uden at kunne derfor, som vedber, gjere Tjeneste: 2) at Stiftamtmandens Fuldmægtig, Rodrvidt, bliver af Politie: Commisionen tilladt, at indfinde fig i Retten, og der imod Politiemester og Politie- Actor at tilføre hvad han finder for godt, uden at Retten vil tilstaae nogen af dem, at lade tilfore, hvad de derimod maatte have at erindre; ligeledes at Rodrvidt bliver tilladt, endog uden Parternes Forlangende, at dictere til Protocollen hvad de i Sagen kunde ongefærlig have at sige eller burde erindre, og endelig, at han jævnligen i Politie Commissionen conciperer og protocollerer de faldende Eragtninger, saa og at han, naar baade Politie Actor og Parterne ere blevne udvine, dog i Retten ved Deliberationer og Betering med de Tilforordnede er forbleven; da dog Stiftamtmandens Fuldmægtig ikke.er ct t Politie Commiffionen tilforordnet Mediem, eller berettiget til, fin Drincipals Sted, fig ved Sagernes Behandling, der at indfinde, men burde at Politie Commisionen, fom en frems med Person, været tilholdt, fig fra Sagerne og hvad deruds inden ved Retterne blev behandlet, at entholde, og ikke være ham tilladt, noget i Protocollen at tilfere: og 3) at, enda Pjent nructionens 16de Bot befaler, at enhver, som noget over Politiemeeren haver at tlage, saadant, i Zelge Forordn. af 19 Jan. 1692, directe for Kongen selv skulde andrage, skal Politie Commissionen dog, uden nogen dertil given Anledning, ved 2 affagde Domme imellen Oldermanden for Dreierlauget og B. Rasmussen i den ene, og P. Döhl i den anden Sag, begae af lige Befaffenhed, have foretaget sig, at mulctere Politiemesteren pro meliori informatione paa 2 Rdlr., da dog Forordn. af 23 Decbr. 1735 1) ikke fan appliceres paa en Politienester, der ikke er en ordinair Dommer, eller af en e Ittie Commission, som ved Politie Anordningen udtrykkelig ce befalet, i alle Politie Sager at baandhæve han og Actor ved den Mondiabed, sem dem i deres Forretninger er anfortroet, famt alvorligen tilholdt, at traffe dem, som uden billig Nar fag befylde bem, faa at Commiff. burbe bave været saameget meere varlige, i at demme Politiemefter pro meliori informatione, for ikke derved at sætte ham for heele Byen i Foragt, og det saameget mindre, som ingen af Parterne sig over Poli tiemester i disse Saget, der ikke engang ved Politiekammeret ere 22 Dec. IIO 22 Dee, ere paadømte, men derfra til Politie Commissionen henviste, have besværet; 2) efterdi flig Mulet ei heller efter Forordn. af 23 Decbr. 1735 fan paffe fig paa nogen Underdommer, uden naar hans for Overdommeren indstævnte Dom er saa fjende lig og aabenbare partisk, at eit Parts Ret ved hans uforsvar lige og uretvise Forhold og Behandling er bleven faaledes spildt og forvirret, at Sandhed, som ved første Instance kunde og burde været erholdt, ikke meere kan komme for Lyset, og den afsagde Underretsdom til lovligere Behandling hjemvises, eller som vrang, lovstridig, ugrundet eller med andre slige Caracte rer frafaldes; og 3) kan det et heller passe sig paa en Politic Commission, som et befalet, for Kongen at andrage, naar noget over Politiemesteren var at klage, at de skulde kunne demme ham pro meliori informatione, da deraf muelig kunde folge, at Politie - Commissionen kunde falde paa de Laufer, naar de 2 Gange havde demt ham pro meliori informatione, tredie Gang at demme ham fra fit Embede, der vilde foraarfage, at Politiemesterens Myndighed i Bergen saa stærk maatte blive indskrænket, at Politien sammesteds hverken af ham eller nogen anden med nogen Sikkerhed i sit Embede eller Frugt og Nytte, ei heller uden foragt af Byens Indvaanere og me nige Almue, kunde administreres. Paa det at paa den imellem Politie Commissionen i Bergen og Volitiemesteren samme steds værende hoistskadelige Misforstaaelse, for al videre bes frygtende Uorden og farlige Følger at hemme, een Gang kun de raades Bod, anordnes: S. I. §. 2. Hverken nu værende eller efterkommende Stiftamt mænds Fuldmægtige maae i Politie Commissionen, ved Sagernes Behandling, Rettens Deliberationer eller Botering, tillades at være tilstede, ei heller sig med Pro tocollen i nogen Maade at befatte; men de Tilforord, nede selv, saamange, som der ere tilstede skal de did ind varslede Sager, efter Loven, de om Politiens Adminis stration udgivne Anordninger, Rescripter og Kongel. Bes falinger, samt Instr. af 9 Decbr. 1746, foretage, og derudi, uden Paafund af nye Formaliteter, eller derudi at indlemme andet, end hvad Sagen og dens Question egentlig vedkommer, endelig kjende og dømme saaledes, som Commissionen, i Falb dens Dom paaankes, for Overhof Retten, og videre agte at staae til Ansvar og bekjendt være. Politie: Rettens Tilforordnede have i alle Tilfælde at see derhen, at Politiemester og Politie: Actor, efter Politie Anordningernes udtrykkelig Tilhold, udi §. 5. udi Politie: Sager alvorligen blive haandhævede ved den 22 Dec. Myndighed, som dem i deres Forretninger er anfortroet; saa haver, de Tilforordnede og bande alvorligen at straffe dem, som maatte befindes Politiemester og Actor ubillis gen at beskylde, samt ligesaavel vogte sig selv for, i des res givne Eragtninger og Domme, som holde Andre fra, dem med haanlige og utilbørlige Expressioner at angribe, da de Tilforordnede ei heller efterdags i deres givne Er agtninger og Domme Politiemesteren med Mulet pro meliori informatione maae ansee, men i øvrigt dømme, hvad de finde med loven og Forordninger at overeenss komme, og saaledes som de agte derfor at staae til Ans svar og bekjendt være. Fligemaade befales hermed, at det ei maae være de Tilforordnede tilladt, de Bøder, som Nogen maatte være idømt, at moderere, men, at dermed stricte efter Forordn. af 6 Decbr. 1743 fal for holdes. Dersom de Tilforordnede skulde fornemme, at Politien i Bergen ikke, som see burde, efter Loven og derom gjorte Anordninger blev administreret, da have de det Politiemesteren paa en anstændig Maade at tilkjen degive, og med ham at overlægge, hvorledes derpaa bedst kunde raades Bod; og, i Fald nogen Forsømmelse eller Forseelse paa hans Side maatte befindes, da skal det paa en sommelig Maade, uden nogen visende personlig Had eller ond Affect imob Politiemesters Person, for Stifts manden tilkjendegives, som da, naar han om Beskafs fenheden nøie er underrettet, og med nøjagtige Beviiss ligheder forsonet, i Følge den ham givne Instruction, sin allerund. Relation til det Danske Cancellie, til Kons gelig Resolution, saafremt Sagen ei i Mindelighed er at afgjøre, kan indsende. Politie Actor (som den, der af Byen lønnes og af Politie Commissionen er i Eeb tagen, saa og i de baade for Politie. Commissionen saavelsom for Politiekammeret indvarslede Sager og el lers 5. 4. 22 Dec. lers i andre hans Forretninger, bør rette sig efter den ham givne og af Politie Commissionen approberede In struction) bør ingenlunde, ligesaa lidet som de øvrige ringere Betjente, herefter agtes og ansees som Polities mesters private, men som Politiets og til Publici Nytte beskikkede Betjente; og altsaa Fal Politie Actor alene, og ikke Politiemester (uagtet Politie Commissionens under 9 Novbr. 1746 givne Eragining), som Citant og Sagsøger i de enten immediate for Politie. Commissio nen indvarslede, eller did fra Politiekammeret henviis ste Sager, og ellers som Forsvar i de øvrige Sager, hvor Politiemesters gjorte Foranstaltninger eller Forret ninger samt givne Kjendelser for Politie: Commissionen paaklages, antages og ansees; og skal han følgelig, i Fald han maatte befindes, ved nogen Slags Paatale els ler Procedure, imod Loven eller hans Instruction, at have forseet fig, ligeledes og de øvrige Betjente, om de maatte befindes i deres Forretninger at have mishandlet eller noget imod Politie Anordningen, Loven eller Instruction stridigt at have begaaet, for Politie, Com missionen derfor staae til Ansvar. Politie Actor, saalænge han enten som Citant eller Forsvar agerer de for Politie Commissionen indvarslede Sager, sal, imid lertid Sagerne ageres, staaende indlevere de til Sagen hørende Beviser og Indlægge, og ligeledes staaende labe i Protocollen tilføre, hvad han i Sagen og til dens Oplysning agter fornøden; men derimod bør det og staae nu værende Politie Actor, Secreterer Mathiesen, frit for, naar Sagen af begge Parter er til Ende bragt, og alle Retten uvedkommende Personer ere udviiste, da i sin Faders Sted, naar han i Svagheds eller andet For fald ikke kan være tilstede, siddende fortelig at give Ret ten tilkjende, hvis han, som den der Faderen i Polities mesters Embedsforretninger er bleven adjungeret, med videre 5. 5. S. 6. §. 7. videre i Sagen kan have at erindre, hvorpaa han sig 22 Dec. strar af Ketten, imidlertid der af de andre voteres, ha ver at forføie. Det maae ikke alene være Politiemeste ren i Bergen i Følge Politie Anordningens zden Post tilladt, at sidde Retten, saalænge Sagerne forestilles og ageres, men, endog som et virkelig tilforordnet Med lem i de Sager, som entén immediate for Politie: Coms missionen indvarsles eller did fra Politiekammeret, til Paakjendelse bliver henviiste, naar ellers hverken hans Forretninger eller afsagde Kjendelser paaklages, til Dom at votere, og ved Dommens Assigelse at være tilstede, da han ligesom de øvrige, der til Dommen have voteret, for samme, ved dens Paaanke, skal staae til Ansvar. Dog skal det ikke være Secreterer Mathiesen tilladt, saalænge han Politie Actor Embede forretter, videre, end i forrige Post meldet er, at sidde Retten, eller i nos gen Sag til Dom at votere. Politie - Retten haver strar at tage de af Politiemester Mathiesen antagne 2 nye Politie Betjente i Eed. Politie Commissionen skal for sig indkalde den efter dens Resolution af 25 Maii 1746, til at høre endeel fra Politiekammeret forhen afhørte Widner eedfeste deres gjorte Depositioner beskikkede Actor, Procurator Barth, og ham i Secreterer Mathiesens Overværelse, for hans i sin til den Ende under 6 Junit 1746 udtagne Stævning imod Secr. Mathiesen brugte meget haanlige, ublue og dumdristige Skrivemaade, og ellers siden imod ham forøvede Forhold, paa det ffarpes fte at tilrettesætte. Ubi det øvrige haver de Tilfors ordnede stricte at holde sig Loven, de om Policien uds gangne Kongel. Anordninger, og Instr. af 9 Decbr. 1746 efterretlig, samt af al Magt at beflitte sig paa, at den hidindtil imellem dem paa den ene, og Politiemester saas Belsom Politie Actor paa den anden Side opvorne og hidind V. Deel. 1 Bind. 5. 8. II4 22 Dec. hidindtil værende for Byen og Politiens Administration hoistskadelige misforstaaelse, nu strap albeles maae ope høre, og at de Tilforordnede samtlige ved indbyrdes Sams drægtighed og Enighed have at mage det saa, at ei alene denne Befaling vorder efterlevet, god Skik og Orden i Politiens Administration, uden nogens Forurettelse, maae blive haandhævet, og Kongen for videre Klage i denne Sag blive befriet, da Kongen ellers bliver foraars faget, at være betænkt paa kraftigere Middel, til at see denne saavelsom fleere i Bergen frem for i andre Kjøbstæ der i Rigerne opfomne Tvistigheder, og den deraf flyden de orden stillet, og dem, som maatte befindes dertil ubesoiet, og uden lovlig Aarsag, at have givet Anledvedbørligen og efter Fortjeneste anseete. 29 Dec. ning. Privilegier for det Danske Comoediehuus i Bjø. benhavn (f). 1748. Jan. Nefer. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens- Stift), ang. at den imellem Kammer Junker A. Chr. v. Holsten til Holstenshuus og Langesse og Rets tensbetjente i Skovbye Herred sluttede Forening, hvorved dem, for deres Reiser og Umage, med at betjen ne Birketinget ved Langesøe, ere tillagte, nemlig 30 blr. for Birkefogden foruden hans sædvanlige Dommer forn, og 15 Rdlr. for Herredsskriveren, samt at de og Begge nyde hvis lovtilladelige Sportler, som maatte falde i Birket, er approberet; saa og at Tingholdste. det, baade nu og i Eftertiden, ligesom det i Henseende til Betjentenes Bopæl og andre Omstændigheder maatte erag (f) See Brivil. 11 Septbr. 1750 eragtes meest beleilige baade for Betjentene og Bønder: 5 Jan. ne, skal i fornøden Fald, og, naar Bedkommende ci ders om kunne blive eenige, fastsættes af Stiftbefalingsmans den (g). Resolution, ang. at det med Færgelsbet imel 16 Jan. lem Fridericia og Strib forbliver fremdeles som hidindtil, efter de Fridericia Stad derpaa forundte Pris vilegier saavelsom den Færgemændene paa Strib givne Kongelige Bevilgning (h). Refer. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, det 9 Febr. tillige Amtmændene at communicere), ang. at den ode Artikel i det imellem disse Riger og Sverrig oprets tede Cartel Fal ftricte efterleves. (Vaa Begjering fra den Svenske Minister, som androg, at adskillige Personer has ve begivet sig til Danmark, og der nyde Beskjermelse) (i). Refer. (til Biskoperne i Danmark og Norge, 9 Febr og Notits til Gen. Kirke Inspections Collegium), ang. at tilkjendegive Almuerne baade i de Præste kald, hvor der i Folge Rescr. af 2 Martit 1742 allerede ere beskikkede Residerende Capellaner, faa og naar Nos gen herefter, ved forefaldende Vacance, i de Præstekald, som dermed skal forsynes, blive beskikkebe til Reside rende Capellaner, at slige Capellaner skal nyde Offer alle 3 Heitider af deres Menigheder. (Saasom, endjønt det i forberorte Rescript udtrykkelig er bleven befalet, at disse Capellaner fal, foruden den visse fastsatte Lou, nyde Hoitids Offer til alle 3 Heitider af Menighederne, Kongen dog ugjerne har maattet fornemme, hvorledes Almuen paa et og andet Sted skal vise Opsætsighed og ulydighed saavel imod ovenmeldte Rescript som inod Lovens 212-6, formenende, at, naar de ofre Sognepræsten, have de ei nos get med den Refid. Capellan at kasse, allerhelst fiden han skal uyde aarlig Lon af Sognepræsten). 52 (g) Cfr. Refer. 19 Novbr. 1783. Rescr. (h) Igjentagen ved Skriv. 28 Decbr. 1754; cfs. Refer. 14 April 1747. (i) See Reser. 13 Martii 1750. 16 Febr. br. Reſer. (til Overpræsidenten, ſamit Notits til Brand- og Band Commissionen, i Kjobenhavn), ang. at Overpræsidenten skal ved Ildebrand i Kjøbenhavn have øverste Commando over alt Borgerskabet; samt at Stadshauptmanden, Politiemesteren og Brandmas joren med ham haver at conferere, og det Resolvers te at lade sig til Fuldbyrdelse være efterretlig (k). (Saasom disse 3, som efter Brandordn. af 23 Julii 1689 og 15 Decbr. 1724 have Commando, ikke, naar hver i sær skal besorge sit Vaalagde, kan overkomme flere Foranstaltninger eller Steder; desaarsag det i Anordn. af 19 Novbr. 1734, §. 4 er anordnet, at Commandanten og Admiral Rosenpalm fal indfinde sig ved Ildebranden). 16 Febr. 16 Febr, 16 Febr. Reser. (til General Postamtet, og Notits til Enke Dronningens Overhofmester), ang. at 8 Underbetjente ved Enke: Dronningens of maae i den ved Generals Postcassen approberede Fundation deelagtiggjøres. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Island c. og Biskopen over Skalholt-Stift), ang. at de Præster, som have afstaaet Kald, og ei ere fattige, nyde Intet af de andre Kald. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Christiansand Stift), ang. at Medicus Provincialis der i Stiftet skal vise Nidkjerhed og Tjenstferdighed, samt paa de yderste Steder i Stif tet, i Svagheds. Tilfælde, holde en Vicarium med Mes dicamenter (1). Gr. Canc. R. Friderich von See har andraget, at, end: Skjønt det ved Rescript af 10 April 1744 er befalet, hvorledes den ham som Medico Provinciali tillagde aarlige Len 300 Rdlr. af Stiftets Stæder og Fogderier fulde udredes, og hvorved iblandt andet er befalet, at Fogderne hver i fit Fogderie Fulle repartere Fogderiernes Andeel paa Gaardenes Skyld, og derefter Pengene indsamle, samt besorge dem til ham imod Qvittering,

(k) See Brandoren. 9 Maii 1749, S. 46, cfr. §. 33 08 Præmisserne. (1) Cfr. Refer. af 6 Octebr. 1773. tering, betalte; saa skal dog den ham tillagde Andeel i endeel 16 Febr. af Fogderierne blive tilbageholdt, under Prætert, at det er Restancer, hvilke Fogderne mener, ikke at være anbefalet ved Militaire Ersecution at inddrives, men i det Sted tilsender ham Restance Liste, til Inddrivelse paa egen Bekostning, der ei alene vilde blive ham umuelig, men endog langt meere be kostelig ved Lovmaal at indtale, end Fogderiets Andeel kunde belobe: hvorfore han har bedet om Befaling, at den paa ets hvert Fogderie reparterede Len maatte tillige med andre Kongelige Paabudde og Reftancer ved Militair Ersecution inddrives, og at Fogderne i Folge den 3die Post i ovenmeldte Rescript maatte befales, saadanne Restancer at indsamle, og til ham imod Qvittering besørge betalt. Men, som det fornemmes, at Almuen der i Stiftet ikke er med fornævnte Cancellie Raad von Sees Forhold saa aldeles vel fornoiet; og det holdes betænkeligt, at paalægge Almuen saadan Ersecution, eller Fog derne, som kan være boende langt fra det Sted, hvor han fig opholder, den Besværing, at tilsende ham hvad Penge de indcafferer: saa befales Stiftbefal. og Biskopen, At tilholde bemeldte Cancellie No. von See, efter hans Pligt, at vise den ham paaliggende Nidkjerhed og Tjenstferdighed imos alle, i Særdeleshed imod de Sattis ge, uden Belønning, og imod andre, efter Billighed; samt ei alene forbyde ham, saa ofte at gjøre allerunderd. Ansøgning at reise af Stiftet til Kjøbenhavn, og andre Steder i Norge, til Savn for dem, som i Stiftet enten kunde være eller hastig blive syge, men endog tilholde ham, at han i sær paa de yderste Steder i Stiftet, i paakommende Svagheds Tilfælde, altid skal holde der en habil og paalidelig Vicarium med fornødne Medicas menter forsynet. Reser. (til Amtmanden over Dronningborg. 2c. Am 16 Febr. ter), ang. at Onsild Herredsting paa sin sædvanlige Tingdag herefter maae holdes paa Raadstuen i Hobro. Refer. (til Amtmanden over Bratsberg - Amt), 23 Febr. ang. at Procuratorerne, i Steden for Fogderne, Herefter skulle udføre Delinqventsager for Laugtinget. Gr. Amtm. har indberettet, hvorledes der i Amitet skal ha ve reist sig Desputer imellem Fogderne og endeel Procuratorer, hvem af dem med Rette burde anordnes som Actor til Delinqventsagers udførsel for Laugtinget; og, omendiont Fogderne 53 hidind 23 Febr. hidindtil faavet til Hjemtinget som for Laugtinget, skal have udført, som Actores, saadanne Delinqventsager, skal de dog nu paastaae, at faadanne Sagers udførsel ei kan paabyrdes dem videre end for Hiemtinget, og derfore ganske unddrage fig fra, dellige Sager videre at profeqvere, beraabende sig paa Forordn. af 31 Julii 1739, 5. 6, og 19 Maii 1741, §. 2.; da Procuratorerne derimod holde sig til Forordn. af 19 Aug. 1735, §. 6, hvorved efter deres Formening Fogderne befales, ligeledes, til augtinget at profeqvere Delingventsager, og hvor fore der med smaa Sigt og Sage Faldsbeder til Belonning fulle være beneficerede; desaarsage Procuratorerne skal undskyl de sig for at paatage sig de Forretninger, som Fogderne efter deres Formening vedkommer, og ere belønnede for: i hvilken Anledning, og paa det saadanne deres ulige Formeninger ikke ffal foraariage nogen Ophold i forekommende Delinqventsagers Udførsel for Laugtinget, Almuerne til Besvær og Omkostnin ger, Amtm. derhos har forefouret sig, hvem det kunde tilfals de, ent n Fogderne som Actor paa Justitiens Vegne, Delins qventsagerne faavel for Laugtinget som Siemtinget at udføre, eller om Procuratorerne dertil skulle anordnes og beskikkes. Siden den paa Procuratorernes Side allegerede Forordr af 19 Aug. 1735 ikke befaler Fogderne at udtage Stævning til Laugs tinget, men vel, at Amtinanden samme skal besorge udtaget, og derimod paa Fogdernes Side paaberaabte Forordninger af 31 Julii 1739 og 19 Maii 1741 tydelig melder, at Amimæn dene skal af Procuratorerne anordne Actorer i flige Sager; det og vilde falde Fogderne tungt, saadanne Sager, hvor Laugs tinget er uden for deres Fogderie, at udføre: saa er funden for godt, 24 Febr. At alle deslige Sager fulle Herefter af Procurato, rerne for Laugtinget udføres. Rentek. Skriv. (til Overjægermesteren, Jagermesteren (Kgl. Resol. i Indland, og Amtmændene som Weddeputerede i Skovs 20 Febr.) og Jagt Sessionerne), ang. hvilke af disse Sessioners Domme om mishandlinger i de Kongelige Skove og Vildbaner maae ereqveres, og hvorledes, uden at indsendes til Rentekammeret (m). Renter. TH (m) Denne Skriv. (hvis indeholdende Refol. findes adskil. lige Steder, saasom i Rothes Refer. I. 492 og Lybeckers Udtog I. 132 under 4 Martii, der maaskee er Datum af Overjægermesterens Skriv. til Jægermesterne; og i Schous uldtog III. 82, cfr. Striv. 25 Febr. 1755) bortfalder ved Forordn. 18 April 1781, §. §. 93, $4 95 og Præmisserne. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ris 24 Febr be), ang, at det, foruden Ribe-Byes Indvaanere, ogsaa kan være Bønderne af Ribehuus Amt og Greve fabet Skakkenborg omkring Ribe tilladt, paa Auction at kjøbe af confisqveret væg, imod at svare Told deraf efter Toldrullen, og samme til deres Huse og Gaar de at hjemføre, naar det er sundt og ei af nogen Slags Svaghed inficeret, da Tolderen Bedkommende Passeers seddel derpaa meddeler (n). Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 1 Martii den maae antage endnu I eller flere Skorsteensfeiere, og inddele Staden til enhver af dem til Skors stenenes Renovation, ligesom Magistraten finder for nøden til Indvaanernes Tjeneste og Sikkerhed (0). Reser. (til Præsidenten og Justitiarius i Høieste.Ret), 1 Martii. ang. at Retten i de Maaneder, den ikke begynder førend Kl. 8 eller 9, al continuere til Kl. 1 Eftermiddag, saa og holdes om Fredagen i de 4 Maaneder Martii, April, Mail og Junii (p). Kongelig Resolution eller Placat, ang. Straffen for 7 Martii. Tyverie paa Kongens Holme, Stibe, Magaziner c., og Belønning for deres Opdagere (g). Reser. (til Assessor Læssøe, Herredsfoged i Baag: 8 Martii. vends Herred, og Notits til Stiftbefalingsmanden over $24 (n) Cfr. Forordn. 4 Novbr. 1776. Fyen), (o) See Placat 30 Sept. 1748, Brandordn. 9 Maii 1749+ §. §. 9, 10, og Artikle 11 Febr. 1778. (p) See de senere Instrurer, fær 7 Decbr. 1771, S. 5, og Refer. 25 Martü 1773 famt de aarlige Patenter, og det nyeste af 10 Novbr. 1774, §. 6. (q) I Rothes Rescripter I. 695. See nu Krigsart. Brev. 29 Julii 1756, 5. 5. 619-628, 691. 8 Martii. Fyen), ang. at forfatte en Jordebog over Assens Byes Konge, Birkes og Byes Jorder med hosfeiet Jord skyldstart 2c. (r). 15 Martii. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. aarlige Lister over de i Kjøbenhavn og Forstæderne (s) værende Catholiqver, samt Opsyn med deres Børns Opdragelse. Gr. En i Khavn for nogle Aar siden afdod Borger og Brygger, Brandt, har havt en Papistisk Hustrue til gte, og af dette Egteskab efterladt sig et umyndigt Vigebarn, der i Aaret 1735 er bleven døbt i Helliggeistes Kirke, kaldet Anna Lovisa; men Morfaderen, Dandsemester Brinchman, som efter begge Forældrenes Død har taget dette Barn til sio i sit Huus, har, endsfiont Faderen bekjendte sig til vores Evangeliske Kirs fe, ladet samme Barn opdrage i fin, den Romerskcatcolske Religion, tvertimod de gjorte Anordninger og i sær den af 13 Maii 1720. Paa det at ommeldte Barn fan reddes af Pa pisternes Hænder, haver Magistraten strap at lade Barnet ta ge af Morfaderens Huus, og med Biskopen at conferere om bets Opdragelse, hvorledes samme beqvemmeligst kunde skee, famt at erkyndige sig, om hun har nogen Slægt og Venner af vores Kirke, som sig hende kunde antage (t). Hvorhos Kongen og, til, faavidt mueligt, at fee forebygget de i Sta den værende Catholiqvers Foretagende i slig og andre Maader, vil, At Magistraten lader aarlig, for saavidt samtlige Indbyggerne i bemeldte Kjobenhavn, samt de uden for Staden boende og under Stadens Jurisdiction sorteren. de er angaaende (de Militaires, som ere i Kongelig Tje neste til Lands eller Bands, undtagen) foranstalte en ngie Inqvisition, og derefter 2 Lister forfatte over alle de i bemeldte Khavn og Forstæderne værende Romersk. Catholiquer, gifte og ugifte, de Gifte af hvad Reli gion deres Egtefælle ere, samt hvor mange Børn de have; af hvilke saaledes forfattende aarlige Lister, den eene (1) See Nefer. 22 Decbr. 1779 og Prom. 13 Sept. 1783. (s) udvidet ved Forordn. 19 Sept. 1766, §. 9, cfr. 2 næß- folg. Refer. og Refer. 14 Decbr. 1748, §. 5. (e) See Reser. 19 Junii 1748. eene skal forblive hos Magistraten, men den anden 15 Martii. tilstikkes Biskopen over Sjellands Stift, paa det Mas gistraten derefter ved Politiemesteren (u), og Biskopen ved Præsterne, kunde erkyndige sig om Børnenes Ops tugtelse, saa og, om nogen af Børnene af Landet udsendes, der da, naar de Ravne, som eet Aar havde været paa Listen, og savnedes et andet Aar, i saa Fald funde efterspørges, hvor de vare afblevne. Refer. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- 15 Martii. Stift), det samme, for saavidt Kjøbenhavns- Almt angaaer. Gr. Da Kongen vil være underrettet om de i Kjobenhavn, faavelsom uden for og omkring bemeldte Kjobenhavn i Stift befalingsmandens District sig opholdende Papisters £al, og til den Ende under denne Dags Dato har befalet Vedkommende, saavidt Khavn og Stadens Jurisdiction angaaer, berom at lade indqvirere, med videre (v): saa befales og ligeledes, At Stiftbefalingsmanden (x), saavidt det ham anfors troede Amts Districts Jurisdiction er angaaende, derom aarlig fader foranstalte en nøie Inquisition, og derefter 2 Lifter forfatte over alle uden for bemeldte Khavn paa hans Amt boende og værende Romerskcatholiqver, gifte og ugifte, og de Gifte af hvad Religion deres Egtefæls le ere, samt hvor mange Børn de have; af hvilke saar ledes forfattende aarlige Lister den eene skal forblive hos 2lmtmanden, men den anden tilstikkes Biskoppen over Sjellands Stift, paa det Amtmanden ved Amtsbes tjentene og Biskopen ved Præsterne, kunde erkyndige sig om Børnenes Optugtelse, saa og, om nogen af Bør nene af Landet udsendes, der da, naar de Navne, som eet Aar havde været paa Listen, og savnedes et an $ 5 det (u) See samme Rescript. (v) See næstforest. Rescript af 15 Marti og Noten derved. (x) Nu Amtmanden over Kjøbenhavns Amt, da Stiftbefæs lingsm. ikke har det længere. 15 Martii. det Nar, i saa Fald kunde efterspørges, hvor be vare afblevne. 15 Martii. 15 Martii. 16 Martii. Refer. (til Biskoven over Sjellands: Stift), Notits om de 2 næstforestaaende Rescripter (ube gangne efter hans Forslag), samt at, hvad siz de Mis litaire angaaer, igjennem Krigscancelliet foranstaltes, at Biskopen og saadanne Sortegnelser vorder tilstik, fet (y), hvorefter han aarlig en General: Lifte til det Danske Cancellie haver at indsende, at deraf kan sees, hvor mange deslige Papister sig her opholder. Bevilgn. at Biskop Pontoppidan maae i Bergen ved Trykken lade udgaae Bøger og Skrivter uden no gen Censur (z). Gen. Ed. Decon. og Commerce Collegii Skriv. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge, samt Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at de Handlende skal have deres farende Skibe med indfødte Spefolk forsynede (a); samt at Ingen under vilkaarlig haard Straf maae lade deres Skibe gaae til Middelhavet (b), uden med Algjerske Soepasse at væs re forsynede, til hvilken Ende alle Kongelige Consuls i Havnene ved Middelhavet ere tilsendte Ordres, og aus thoriseret, ingen af Kongens Undersaatteres Skibe af bemeldte Havne at lade afgaae, førend de, med at fos revise deres Algjerske Pas, have legitimeret sig at have ops fyldt den i saa Maade udgangne Kongelige Anordning (c). (Saasom a) de Franse Armateurs, som have opbragt Danske Skibe, have til saadant taget Anledning af, at derpaa er be funden (y) See Refer. 14 Decbr. 1748 og 9 Maii 1749. (z) See Refer. 14 Septbr. 1770. (a) See Fransk Regt. 26 Julii 1777. (b) See Skriv. 30 Martii 1748. (c) See Plac. 21 Jan. 1782. funden Engele Seefolk, som er ftridende imod den 12 Art. 16 Martii. i det Franske Caper Reglement; og b) Algierne paa nye have opbragt et Stib, tilhørende Kongel. Danse Underfaatter, og det fordi Skibet ikke med det fornedne Algierske Soepas har været forsynet, da dog enhver Vedkommende veed, at saa dant geraader dem til for Tab og Uleilighed). Reser. (til det Theologiske Facultet), ang. at der 18 Martii. fra Communitetet skal afgives 3 Koster til Stu dentere, som ved Kongens Bibliotheqve gjøre Samuli Tjeneste. (Paa Ansoaning fra Bibliothecarius, som melds te, at disse 3 Koster have fra gammel Tid dertil været hens lagde) (d). Reser. (til Amtmanden over Dueholms, Drum og 19 Martii.. Vestervig Amter), ang. Straf for de Bønder og Tje nestefolk, som ei ville udslæbe og nedgrave de af væg. sygen døende Creature, eller huden og Tælgen deraf tage (e). Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ber: 22 Martii. gen), ang. at Magistraten med de 16 Mænd i Bergen aarlig fal tapere, hvad enhver Indvaaner bør svare til Stadens Tugthuus, samt inden 4 Uger indsende Fore retningen til Stiftbefalingsmanden og Biskopen, som ved Bogholderen besørger Incassationen; da Inddri velsen hos de Modtvillige maae see efter Reser. af 3 Julii 1739 og Stiftamtmandens samt Biskopens Ordre paa den fra Bogholderen indleverede Restance. (Saasom mange Indvaanere ikke ville svare det de efter Reser. af 11 Octobr. 1743 har udlovet, endskjønt de for Gade-Betlerie ere befriede) (f). (d) See Fund. 25 Junii 1777, % 21 e). Refer. (e) Af Rothes Referipter III. 1333; ligesom Refer. 27 Sept. 1747 fee Plac. 24 Novbr. 1758 og Forordn. 30 Novbr. 1778 samt seenere Anordninger. (f) Er formodentlig ophævet ved Anordn. (Refer.) 29 Aug. 1755, Cap. 3, §. 1 samt Reser. 13 Febr. 1772 og 13 Jan. 1774. 22 Martii. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Island ic. og Biskopen over Skalholt-Stift), ang. Præstegaardenes Huse og vilder. S. I. Gr. Bikepen har andraget, hvorledes det paa Island kal have været Skit, at, naar et Præstekald blev vacant, og Præs ftegaarden udleveret til Efterkommeren, vil han have alle de Huse, som der staaer, enten de ere de, som hans næste Formand har annammet ved Kaldets Tiltrædelse, eller selv kan have bygt paa egen Bekostning, og for sin egen Mageligheds Skyld, det Biskopen holder for ubilligt; thi, endejont Kong Christian den Fjerde d. 29 Decbr. 1622, har befalet, at intet Huus paa Cronens Gods, som allerede er bygt, eller bygt vouder, maatte afbrækkes, faa formenes dog, at det forstaaes Dm de nødvendige Hufe, men ikke om de unødvendige, saasom ellers, naar alle de Huse skulde folae en Gaard eller Pre- (řekald, som en riig Mand bygger af sine egne Midler, eller foreger, da maatte det falde en fattia Efterkommer til storite Besværing, at bolde dem vedlige, tilligemed de andre Nødvendige: hvorfore det indstilles, on Kongen ikke vil anordne og befale, at de unødvendige og overflødige huse, som fan fin des der i Landet, i sær ved Præstegaardene, maatte efterdags enten bortsælges til Efterkommeren, eller, om han ikke vil jebe dem efter Burdering, Eiermanden da maatte være tilladt at flytte dem bort, til den Ende, at de ikke skulde blive den fattige Efterkommer til en svær Byrde med Vedligeholdelsen i Fremtiden; hvorved og erindres, om det ikke maatte anord nes, at de ved Præstegaardene der i Landet befindende. Leies Røer, faldede vilder, som til Dato har gjeldet for 4 Rdlr. Stoffet, maatte herefter udleveres hver Stykke for 3 Rdlr., ligesom ved Bispestolene og Klosterne, i Henseende at de fattige Præste Enter eller Arvinger ikke skulde alt for meget besværes eller ruineres ved den store og vidtleftige udlevering, der er ved Præstegaardene, og i Særdeleshed, saasom disse Dvilder ere sommefteds saa mange, at de ingenlunde kan underholdes paa Stedet, men er Præsterne, som erholde slige Præstefald, til for Besværing, at kunne altid svare til dem i god Stand; dog at diffe vilder, som efterdags leveredes for 3 Rdlr., skulde være af saadan Gyldighed (ikke alt for gamle, og ingen Svagbed undergiven, faavidt kunde mærkes), at de kunde gjøre Nytte for fin aarlige leie i næst efterkommende 3 Aar. Naar den afgaaende præst har sat flere Huse paa Præstegaarden, end han ved sin Tiltrædelse har imodta get, og den efterkommende Præst enten ikke vil, eller formaaer, at betale ham samme efter en billig Taration, da maae den afgaaende Præst eller hans Arvinger nedtage og bortflytte deslige af ham selv opfatte Huse; i hvil fe §. 2 fe Tilfælde Biskopen, saavidt det kan være gjørligt, for 22 Martii. dem selv, og ellers ved Provsterne skal have tilbørlig Indseende, at hverken den Afgaaende eller hans Arvin ger, ei heller den Tiltrædende bliver præjudiceret. Men, betreffende den 2den Post, om Præstegaarde nes Cvilders Nedsættelse, da skal det dermed, efter den hidindtil brugelige Maade have fit Forblivende, i sær siden ved Rescr. af 24 Febr. 1747 er tilladt, at de unød vendige Qvilder ved Præstegaardene maae sælges. Refer. (til Amtmanden over Dronningborg, 22 Martii. Silkeborg og Mariager- Umter), ang. et Stykke af Landeveien imellem Nanders og Hobro (g). Gr. Da den Deel af Veien, som gaaer over Helfted - Mark, ikke der, hvor den falder, kan til Bestandighed vedligeholdes, fordi Grunden er saa flet: saa har Amtmanden ladet udsee en anden. Baffage lidet osten derfor, ligesaa nær og beqvem for de Reisende, hvor Grunden synes mere bestandig, hvilken Bei tager sin Beyndelse ved den gamle nu brugelige Landevei paa Randers Mark, og gaaer videre i Nord over Plougdals - Bate fe, dito Rende, Revknollene, Prenbek og Hjerrisbak, indtil den lige for Helsteds Bye igjen steder til Landeveien. Saavide Landeveien imellem Randers og og Hobro maae vorde fastfat og reguleret efter forskrevne Forslag. deraf ikke falder paa Randers Byes Eiendom, skal af Bøndergodset i Støvring Herred, samt Spentrup, Gassum og Hald: Sogne i Nørhald. Herred forfærdiges af saadan Brede, at 2 Bogne derpaa fan passere hinans den, og derefter paa 3 Aar, indtil den bliver tilkjørt, vedligeholdes, da Borup Sogn, i Følge Rescr. af 10 Octobr. 1738 for den folgende Tid sal besørge den aara lige Reparation og Vedligeholdelse. Steser. (til Stiftbefalingsmændene i Norge),, at det 29 Martit. ang. de nu i Krig begrebne Patters Capere og Armas teurs samt deres medbringende priser, som i Kongens (g) noget forandret ved Rescr. 6 April 1770. Havne 29 Martii. Havne indløbne, skal i alt stricte forholdes efter Rescr. af 22 Julii 1746. (Saasom Forbudet af 25 Febr. 1693 allerede er ophævet) (h). 29 Martii, Refer. (til Directeuren for Øresunds-Toldfammer, og Notits til Stiftbefalingsmanden over Sjellands-Stift), ang. hvorvidt benævnte Direc teur maae dirigere færgemandslauget i Helsingser. Gr. Directeuren har andraget, at Færgelauget i Helsingser er ved Refer. af 9 Decbr. 1740 unddraget fra Magistratens Jurisdiction ſammesteds, og combineret med Presunds - Told- Fammer, og under Directeurens Direction, og det til den Ende, at refunds - Told Intrader funde fomme paa en sikker Fod, og ei svæffes og formindskes, som tilforn skal være skeet, da de fremmede Skippere, naar de af Færgemændene vare satte i Land, ei kom paa Toldkammeret, forend de paa et eller andet Sted i Byen havde ladet deres Documenter revidere, hvorimod de nu af Færgemændene stray fores paa Toldkammeret, og derved ei aleene betages al Leilighed til at begaae Underslæb, men endog de imellem Færgemændene og fremizede Skippere forekommende Desputer nu ftrax vorder afgiorte, da de tilforn først ved Stadens Jurisdiction Fulde anmeldes; men, som Magistraten i Helsingoer, endskjent forberørte Re feript ikke er ophævet, fal anmasse sig denne dem forbudne Jurisdiction, har han indstilt, om ikke denne Indretning ved Færgelauget, hvis Nytte i saa mange Maader skal være bleven erfaret, fremdeles maae continuere, og samme Laug efter ovenmeldte Befaling under Presunds Toldkammer fortere, effer om anderledes herudinden skal forholdes. Af Stiftbefalingss mandens Erklæring er fornummen, at han for Borgerskabet i Helsingøer ikke erfiender anden Jurisdiction, end den Lovens 1-2-4 og andre Steder foreskriver, og at han ikke kau tilfkaae Directeuren ved Øresunds Toldkammer ringeste Juriss diction over nogen af Helsingeer: Byes Borgere og Indvaanes se, thi at Directeuren ved forbererte Rescript har erholdt en Direction over Prammandslauget der i Byen, ratione Officii, formener Stiftbefal. i ingen Maade at ophæve enten Stiftbee falingsmandens eller Magistraten, som Stedets Øvrighed over Byen og dens Borgere og Indvaanere, anfortroede Jurisdiction, eller gjøre ringefte Forandring in foro domicilii; og, hvad Directeurens til Oldermanden for Færgelauset i Helsingeer den 28 Jan. h. a. udgivne Befaling angaaer, at ingen af Færgelauget efterdags maatte henbringe Passagerernes Passer estil Borgemesterens Paategning, medmindre de derfor ville vens te at blive alvorligen anseete og mulcterede, da beretter Stifts befal. at samme er aabenbare stridende mod Forordn. af 6 Octobr. 1731 og 12 Jan. 1733, samt Rescript af 9 Aug. 1737. Eil at forekomme Melange i denne Jurisdiction, (h) See Refor. 20 Novbr. 1779. hvor hvoraf lettelig kan gives Marfage til Confusion, er funden for godt, Hermed at limitere Rescriptet af 9 Decbr. 1740 dere Hen, at det vel maae staae Directeuren ved Øresunds Toldkammer frit for ved Færgemands Lauget at die rigere og foranstalte, hvad han finder tjenligt, til at forekomme al Underslæb i Øresunds Told; men at Færgemands Lauget i Øvrigt i alle Tilfælde efter Los ven og udgangne Forordninger bør svare og henhøre une der Byens Jurisdiction. Gen. Ld. Oecon. og Commerce Coll. Skriv. (til samt lige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge samt Mas gistraten i Khavn), ang. at under Skriv. af 16 Hujus, om at Skibe, som gaae til Middelhavet, skulle med Als gierste Soepasse være forsynede, ligeledes er at forstaae de Underſaatternes Skibe, som enten til Portugal eller Spanien maatte hengaae (i). 29 Martii. 3° Martit. Refer. (til Amtmanden paa Island), ang. Fans 5 April. geholdet og Delinqventsagers Drivt paa Island.

Gr. Amtm. har foredraget, hvorledes endeel af Syffelmans dene betee fig meget forfemmelige og sær fiodesløse at holde Delinquenter i forsvarlig Fængsel, indtil Dom over dem er fore hvervet, saa at Delinqventerne ikke afcene d rved faae Leilighed at undaaae Straf, men endog at rotte sig tilsammen, lobe Lans det omkring at ftjæle, og becaae mange Exceffer og Usemmelig. heder det han vel har søgt at raade Bod paa, ved at adva re Syffelmændene om deres Pligt, dog forgjeves; og i sær, at Landfogden, som Guldbringe-Syffels Saaefalsforpagtning ee forundt, skal herudinden have bevist sig ikke aleene forsømmes lig, men endog gjenstridig imed Amtmandens Ordres, med at lade vel forvare en i bemeldte Sys I opdaget og til Brem merholm hendomt Tov, som ham i Februarii Maaned a. p. til Fængsel var overleveret, indtil faldende Laustingsdom, i Sagen og Skibenes Affeiling, men undertiden uden Bolt og Jern, ja uden Opsigt og Baretægt i et aabent Huus blev henlagt, og derover fandt Leilighed ikke aleene at undvige, men endog forft paa Gaarden at opbrække Kister og deraf et og andet at bortstjæle; hvilket alt uagtet Landfogden, fient ham strax ef (i) Bortfalden ved Plac. 21 Jan. 1782. tee 5 April. ter var bleven berettet, at Delingventen opholdt sig i Naboelauget, dog ikke har vildet gjort sig nogen Umag, og end min dre Bekostning, paa at lade Tyven igjen anholde, hvorfore han og siden lob Landet over med Roven og Stjælen, med vis dere Landfogdens herudinden tagne Forsommelse og viste uforsvarlige Forhold: hvilket saaledes Passerede, og da Amtm. for inence at kunne have Aarsag at befrygte, at andre Soffelmænd, der have Sagefaldet forpagtet paa andre Steder, funde være lige findede, og for at spare medgaaende Omkostnin ger lade Misdædere lobe uftraffede bort, har anlediget ham at proponere, om der ikke om Fangebold og deraf Devenderende maatte udgaae en Anordning efter hans dertil forfattede Udkast, bestaaende i 11 Voster, som han til Justitiens Haandhævelse har indstilt til Approbation. Siden det erfares, at Landfogden for fin i forskrevne Maade begaaede Efterladenhed er tiltalt og dømt i Folge Norske Lovs 1-17-5 i 60 20d Sølvs Boder: 10 April. 13 April. 19 April. Saa, naar det funs i saadanne Tilfælde paa lige Maade fremdeles bliver forholdet, saavelsom at der paas fees, at de ved Loven og andre Anordninger om Sanges. holdet og Processernes Drivt i Island forhen gjorte Foranstaltninger stricte vorder efterlevede, vil Kongen ikke bære Tvivl paa, at jo Syffelmændene ville blive agtsommere i, at de hos dem sættende Delinqventer nøie blive forvarede, og derfor har taget det i Betænks ning, nogen nye eller videre Foranstaltning herudinden at lade gjøre. Rescript, ang. Borns Hjemmedaab (k). Krigscane. Skriv. (til Cavallerie-Regimenternes Chefer), ang. at herefter ved Revier skal af ethvert paa Pladsen sig befindende Regimente if kun overleveres een Revue Liste, indrettet efter For mular. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands:Stift, og Notits til Biskopen), ang. at Magistraten i Slagelse og (k) Af Rothes Referipter I. 728, ongefær som Forordn. 19 Martii 1745; men saadant Rescript er neppe uds gaaet, thi i Cancelliet er det ei at finde. og Korsøer skal foreholde de paa ethvert Sted værende 19 April. Separatister, at det er en special Kongelig Naade, at deres Afvigelse fra ben Evangeliske Kirke, da de ere Kon gens Undersaätter, har været saalænge tolereret; same advare dem, ikke at forsomme den dem til deres Omvens delse givne Zid. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus og 26 April. Notits til Khavns Universitet), ang. at Mariager: Heste Marked maae for Eftertiden aarlig bes 3 gyndes at holdes den 8 Martii (1); dog at det ikke skeer paa en Laverdag, Søndag, eller Mandag. Bevilgning, at Jomfruerne i Støvring: 26 April. gaards: Kloster maae have Rang med virkelige Justice, og Priorinden med virkelige Etats Raads: Fruer. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Ber: 11 Maii gens Stift), ang. a) alvorligen at tilholde Magistraten i Bergen, 2 Gange om Aaret, baade paa Bødker Arbeide og alle andre Ting at sætte Tapt, efter Loven; samt b) til Publici og Negocens Bedste, desuden at lade förbyde, at ingen Slags tomme Rypper eller 23ødker Sustager af Stiftet maae udføres (m). (Saasom de 16 Mænd i Bergen have andraget, at Magistra ten ikke, til de Trafiqverendes Skade, har efterlevet Refer. af 1 Martii 1743, i det ingen Slags Tart paa Bødker: Arbeide nu i nogle ar er bleven faffat; samt at Kopperne eller Bodterne, der aldrig skal have vildet efterleve nogen vis Eart paa deres Arbeide, fig af saadan Leilighed skal have benyttet, og Aar efter andet af egen Myndighed have søgt at forhøie Pri sen paa alle deres Sorter Arbeide en heel Deel hoiere og mere end Magistratens seneste fatte Tart indbefatter, uden derfor af Magistraten at blive tiltalt; og, for desmere at opskrue Pris (1) Maaskee, som det synes af Almanakerne, denne Sid es forandret. (m) See Forordn. 12 Sept. 1753, Cap. 4, 59. 3:13. V. Deel. I Bind, II Maii. Priserne paa disse Vare, skal Bødkerne have søgt Leilighed at faae Mængde af deres tomme Fustager udskibet uden Stiftet, hvor saadanne deres Bare med Fordeel for Bedkerne, men Skade for Bergens Negoce, ere blevne bortsolgte). II Maii. II Maii. II Maii. II Maii. Reser. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at det maae være Enhver tilladt at kjebe Schonaus Phadri Fabler med hans Danske philologiske Anmærkninger, dog uden at være tvungen dertil, og uden at slige Edis tioner i Skolerne skal introduceres. Refer. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands Stift), ang. at Sognepræsten Hr. Arnsbach i Vordingborg maae nu kjøbe Præstegaarden af Kirken for 100 Rdlr., og igjen af Suc ceffor nyde Betaling indtil 5co Sldr., paa samme Maas de, som der forholdes med Præstegaardene paa Landet efter Loven; hvorimod Kirken, som er fattig, bør være fri for at holde denne Præstegaard ved lige. (Saasom der, ved urigtig Andragende, ligesom han selv lod Hans i hans Formands Tid tildeels afbrændte Præstegaard opbygge, var erhvervet en Kongelig Resolution, at hans Suc cessor skulde erstatte ham denne Opbyggelses. Bekostning med 500 Sldr. c.) Reser. (til Brand- og Band Commissionen i Kjøben havn), indeholdende adskillige Poster til Forbedring i Brandordningen. (Hvorom af en Anonymo er indgivet Forslag) (n). Bevilgning, at den Pension, som en Enke efter den af Rector Heitman i Nakskov med Fleere i Lolland oprettede Fundats og Vedtægt af 22 April 1748 fan tilfalde, maae og skal være Enken aldeles ti! Bedste, og tjene til hendes nødtørftige Ophold, saa at Ingen paa nogen Maade maae derudi gjøre enten Arrest eller Im mission, uden for saavidt Enken selv, efter at Skiftet efter (n) See Brandordn. 9 Maii 1749, dens Præmisser og §. §. 15, 21, 24, 30, 33, 46, c. fl. efter hendes afgangne Mand er sluttet, derudi godvilli; II Maii. gen vil give Andre Sorsikring. (Efter Ansøgning fra Interessenterne, som havde indgaaet en Fundation til en liden Entecasses Indretning). Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), 23 Maii. ang. at Ribe Stifts publiqve Penge maae udsættes paa 4 eller mindre pro Cento, indtil de igjen kan udbrin ges til den sædvanlige Rente (0). Reser. (til Khavns Universitet), ang. at Kongen 23 Maii. gjerne seer, at Decani paa Klosteret (p) og de øverste Hørere i de latine Skoler lade sig beqvemme til at tage Magistergraden. (Saasom det er fornummet, at, endjent Magiftergraden ved Academiet i Khavn ikkun holdes hvert andet Aar, og ihvorvel den bliver given de Fleste af dem gratis, fal der dog neppe være at formaae 10 12 Personer, til at antage ſamme Grad). t to Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 31 Maii. over Sjellands. Stift), ang. at, naar Sognepræst Hr.Helmici Storehedinge ved Deden afgaaer eller forflyttes, skal Storehedinge Kjøbstæds Tiende efter Loven deles i 2 liae Parter imellem Kirken og Præsten. (Saasom Soanepræsterne hidindtil aleene havde oppebaaren den, men det var imod Kirkens Rettighed). (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 31 Maii. ang. at ingen flere end 3 Guldsmede maae sætte fig ned i Aalborg, for samme Profession at drive (q). Refer. (til samme), ang. at efterdags i Aalborg 31 Maii. ikke skal være flere end 4 Bogbindere (1). I 2 Refer. (o) See Forordn. 17 Martii 1751 og 13 Febr. 1767. (p) See Refer. 4 Maii 1759. (9) Cfr. Refer. 10 April 1761, §. 2. (c) Cfr. sam me Rescript. 19 Junii. Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat, og Notits til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at Born, hvor En af Forældrene er Luthers, ikke maae opdrages i anden Religion (s). Gr. Brinchman (t) har ladet andrage, at han har sat fin Dotterdotter Lovise Brandt i Justitsraad valeurs Huus, hvor hun endnu er; sanit derhos forestilt, at der intet Erem pel haves paa, at een eneste underdan af den Papistiske Religion er bleven paalagt at forandre sin Religion; og derfor har begjert, at fornævnte hans Dotterdotter, som andre Catholfke, maatte frit bekjende den Papistiske Religion. Som af Biopens Erklæring er fornummet, at der vel ingen Catholiqve tvinges til at blive Luthers, men at her reclameres af vores Kirke et Barn, som er en indfødt undersaat, avlet af en Luther Fader, og dobt i Evangelif Kirke, og altsaa efter Lov og Forordninger samt Kongelige Rescripter tilhører den Evangelisklutherse Kirke, hvorfra det imod Lov og Forordninger er bleven forført og forlokket, og med hvilket driftige Foretagen de Supplicanten søger at bestyrke fin Ansøgning; dernæst og, at der ikke efter den til Magistraten ergangne Kongelige Or dre er bleven confereret med Biskopen, for, tilligemed ham, samtligen at evkyndige sig, om der var nogen Evangelisk af Barnets Slegt, som kunde antage sig hende, men, at Ma giftr. har approberet, at Juffitsraad Valeur har taget Barnet i fit Huus, som derefter skal have udladt sig med, at han ikke vilde paatage sig at sørge for Barnets Oplærelse i den Evangelisklutherske Religion: saa befales, At Magistr. strar feier den Anstalt, at dette Barn bliver leveret i den nærmeste Slægts, Overvisiteer Bechs, Huus, hvor baade Mand og Kone skal være villige til at tege imod Barnet uden Belønning, og hvor Biskopen er forsikret om, at Barnet hverken med Evang eller Haards hed, men med god Formaning og Undervisning skal brin ges paa rette Vei igjen. Iligemaade haver Magistraten alvorlig at forbyde Brinchman, at ikke noget Barn af Hans Forvandtskab, hvor En af forældrene er Evans list, enten maac opdrages i den Catholste Lærdom, eller sendes af Landet, under 1000 Rdlr. Straf for hvert Barn, det befindes anderledes med. - Udi det Øvri (s) See Refer. 9 Maii 1749 og Forordn. 19 Sept. 1766. (t) See Reser. 15 Martii 1748. øvrige, som det saavel ved Lovens Pag. 548, som Po 19 Junii. litieforordn. af 22 Octobr. 1701 er befalet, at have flite tig Indseende med lige Ægteskaber, hvor Evangeliske gifte sig med nogen af anden Religion, at de Børn, som deraf avles, ikke til nogen anden end den Lu therske Religion vorder holdt, hvorom og forhen ere gangne Rescripter af 29 April 1699 og 13 Maii 1720: faa befales, at Magistraten seer derhen, at de i saa Maade ergangne Kongel. Forordninger og Rescripter stricte vorde efterlevede, og at Vedkommende holde sig famme i alle Maader efterrettelige. Reser. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. 5 Julii. at Naadens-Aar af Capellaniet i Nysted maae svares med 20 Rdlr. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 5 Julii. ang. hvilke Cadavera i Bergen maae overlades Stadsphysicus til Anatomie, og at de, som ville i Barbeer Amtet, bør først gjøre deres Curfum anatomicum & operationum. Gr. Doctor Erichsen, Stadsphysicus i Bergen, har i Anledning af Refer. under 10 Novbr. 1747 berettet, at af de deri benævnte Cadavera sjelden noget forefalder, saa at han den ganske Vinter over ikke har kundet bekomme uden eet enefte, hvorved han har fundet have havt Leilighed at vise Publis co Anatomiens Nytte og Nodvendighed; desaarfag, efterat han nu har fiebt fig et til Anatomie Kammers Indrettelse be qvemt Huus, eg bekostet dertil behøvende Indretninger og In strumenter, han har begjert a) at han, for saavel at unders vise de i Bergen værende Chirurgos, som Jordemnederne, hvilke sidste heilig skal kunne behove Undervisning, maatte betje ne sig uden Forskjel af alle de Cadavera, som falder ved Tugthuset, Fattighusene, Hospitalet og Byens Arresthuse, famt alle uægte 23ørn, som enten fødes døde, eller inden faa Dage efter Fødselen bortdee; og b) da ingen af de 9 i Bergen værende Amts - Chirurgi har nogen Eid gjort noget Curfum Anatomicum & Operationum enten i Kjobenhavn eller noget andet berømmeligt Sted, at de da maatte tilholdes enten i Khavn, eller i Bergen hos ham, at igjennemgaae Curfum Anatomicum & Operationum, for at lære det de burde at vide; c) at han made holde en Gesel, som med Tiden kun- De I 3 Julii. de blive hans Profector. - Stiftbefalingsm. holder det betæn feligt, om ham skulde tilstaaces, at betjene sig af alle forbes nævnte Cadavera, uden Forskjel. 12 Julii. Supplicanten maae til Underviisning i de af ham doo cerende anatomiske Videnskaber betjene sig af de i Ars resterne bortdøende Menneskers Cadavera, som for no, gen Misgjerning, saasom Tyverie, Leiermaal i fore budne Leed, 3 Gange begangne Leiermaale, res Sager eller lige grove Ting ere arresterede eller dømte; saavelsom deres, som til Tugthuset formedelst begangne Forseelser enten paa Livstid, visse Aaremaal ere dømte, eller for ugudeligt, ulydigt og liderligt Levnet der ere indsatte. Alle, som herefter udi Barbeer Amtet i Bers gen tænker at ville indlemmes, bør enten i Kjøbenhavn, eller i Bergen for Stadsphysicus, først have gjort des res Curfum Anatomicum & Operationum, hvorfra dog de i Amtet nu værende Chirurgi maae være fritagne; og mane Supplicanten holde en Gesel, som kunde være ham behjelpelig saavel ar opvarte de Syge, som at have Inds seende med de uerfarne Chirurgos og Jordemødre, dog uden derved at holde nogen Barbeerstue eller saadant, hvorved de endre Amtschirurgi kunde præjudiceres. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, ogsaa at tilsende de øvrige Amtmænd Gienpart), ang, hvorledes Bondestanden sig med Sommer- Jbye: Riden maae forlyste (u). Gr. Da den 6te Art. i Forordn. af 12 Martii 1735 iblandt andet forbyder den forhen brugte og saa kaldede Sommer-Jbyes Riden, som Benderne paa Landet imellem sig selv paa Son- og Helligdage, og særdeles fra Pintse Festen indtil St. Hans dag, have foretaget og holdt; og det er fornummen, at En og Anden har villet forstaae denne Articuls Bydende derhen, ligesom denne Sommer Joye Riden fulde være saa aldeles afskaffet, at den endog ikke paa nogen af de Sogne Dage i Ugen paa foreskrevne Tid af Aaret af Bonderne maatte oves, da dog Diemærket af den Forordningen, som er en Sabatss forordning, sigter derhen, at Sabathen og andre Helligdage, (u) See Refer. 14 Novbr. 1749. til til Guds re, med en christelig Andagt kunde blive hellig holdet: saa (paa det at Bondestanden, som næsten det ganske Aar igjennem med Agerdyrkningen og anden til sin Stand henhorende Gjerning har et tungt Arbeide, paa den Tid af Aaret, naar det mindste Arbeide forefalder, ogsaa kunde nyde en liden sommelig, og med sin Stand overeenskommende Fornsielse) gives hermed tilkjende, At Kongen fremdeles vel ingenlunde vil tillade, at forberørte Sommer Jbye Riden paa nogen Søn: els ler Helligdag maae foretages: men at det derimod maae være Bondestanden, hvor det maatte forlanges, paa en af de Sognedage i ugen, og paa den forhen dertil brugte Tib af Aaret, naar det nødvendige Bonde: Arbeide ikke forsømmes, bevilget og tilladt, til en liben Opmuntring fig med forskrevne Sommer Jbye Riden at forlyste; dog vil Kongen derhos, at baade Øvrigheden og os bonden skal have neie Tilsyn, at ingen Uorden, Mis brng, Drukkenskab, eller anden uskikkelighed, ved saadanne Samlinger gaaer i Svang, eller bliver foretas gen, men at det forholdes dermed som med andre Gil der, efter Refer. af 4 Decbr. 1739. 12 Julii. Krigscanc. Skriv. (til Regimenterne), ang. at 23 Julii. Kongen vil have de imod voldsomme Hvervinger i de Kongelige Lande og i Altona udgangne Anordnin ger, og in Specie Forbudet af 6 Jan. 1734, fornyede; med det Tillæg, at de, som herefter fra de Kongelige Troupper til Altona paa Hverving sendes, sig ved deres Ankomst i denne Stad hos Overpresidenten have at mel de, og at Regimenterne, naar nogen Denunciation over de af den Hvervende der begangne Ercesser indkommer samt beviisliggjøres, da skal lade de Skyldige, til erem plarist Bestraffelse efter bemeldte Patent af 1734, tiltale. (Saasom der, uagtet benævnte Anordninger, i afvigte Win ter er af ververne fra de Kongel. Troupper i Altona forovet faadanne ordener og Excesser, som let kunde have geraadet Staden til største Skade) (v). 94 (v) See Skriv. 3 Decbr. 1754- Reser. 26 Julii, e Aug. Reser. (til Ambassadeuren ved det Storbrittan niske Hof, samt Notits til Stiftbefalingsm. og Bifkopen over Sjellands-Stift), ang. det aarlige Contingent af Kirkerne til den Danske Evangelifte Kirke i London, og at over dens Indtægt og Ud givt aarlig skal indsendes Optegnelse. Gr. Gesandten har indsendt en Memorial fra Forstanderne og Lemmerne ved benævnte Kirke i London, hvori de berette, at de have udvalgt og kaldet A. Michelsen til at være berefter Sognepræst ved samme Kirke, med Begjering om Confirmation derpaa, og at det sædvanlige aarlige Tillæg af Kirkerne i Danmark og Norge herefter maae continuere. Under denne Dags Dato er 2. Michelfen confirmeret til at være Sognepræst for bemeldte Kirkes Menighed. Men da af Erklæring fra Stiftbefalingsmanden og Biskopen er fornummen, at det ved Reser. af 6 Junii 1740 iblandt andet er bleven faitfat, at Contingentet af Sirkerne maatte continuere, under Kongens i Londen værende Ministers Tilsyn, at noget af Gjelden blev aarligen afdraget, og at det fulde være Stiftbefal. og Biskopen Sjelland not, til deres Præcaution, naar de iffun fik samtlige Confiftorialium egenhændig Optegnelse paa Indtægt og Udgivt, den de extractvis havde at forfatte, og saaledes indret te, at aarligen afdrages Noget til Kirkens forrige Gields Afbetaling, hvilken Optegnelse de siden den Lid, nu i 8 Aar, ei skal have bekommet: saa tilkjendegives, At Kongen vel har bevilger, at ovenbemeldte Contin gent af Kirkerne i Danmark og Norge fremdeles mane continuere, og af Biskopen over Sjellands. Stift remit teres, ligesom det af Stifterne indkommer, og at han, imod Forstandernes eller deres Fuldmægtigs Qvittering, maae holdes angerløs; men derhos vil Kongen, at Mis nistren foranstalter, at den i Rescr. af 6 Junii 1740 an befalede Optegnelse til Stiftbefalingsmanden og Bi stopen i Sjellands Stift vorder indsendt. Reser. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus Stift), ang, at det ved Reser. af 19 Aug. 1746 lagde Forbud paa fremmed Hoes Indførsel i Stiftet skal være ophævet; og at det derimod maae være tilladt fra Holland samt Ost- og Vest Friesland Høe at indføre. (Vaa Stiftbefalingsmandens Forestilling, saasom der formedelst Mis 2 Aug, Misvert befrygtes Mangel paa Hee og Soer i forestaaende Bins ter, og da Qvægfygen paa foreskrevne Steder har ophørt) (x). Reglement (og Notits til Biskopen over Sjel: 9 Aug. lands Stift), hvorledes imellem Sognepræsten til Korsøer og Taarnbye- Menighed og den Residerende Capellan sammesteds, saavel med Embedets forretninger som Raldets Indkomster, skal forholdes. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Fyense 9 Aug. Stift), ang. at tilholde Sognefogderne i Ottense og Rugaards Amter, hos Bønderne af alle bebyg gede Gaarde og Steder at inddrive Skarpretter J. C. Møllers Mestermandspenge, og samme paa Anfors dring ham i en samlet Summa at tilstille (y). Reser. (til Khavns Magistrat), ang. at Kon 12 Aug. geligeBetjente og Rangspersoner i Kjøbenhavn, som ere i Laugene, eller drive Bandel en detail, Fulle aflægge Borger. Eed, samt holde sig Anordningerne ef terretlige (z). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg, 23 Aug. og Notits til Khavns Universitet), ang. at Tisted- Marked aarlig maae holdes paa Tirsdagen eller Onsdagen efter Michaelis. Reser. (til Amtmanden over Lundenes- og Bev: 30 Aug. ling Amter, og Notits til Generalfirke-Inspectio nen samt Biskopen i Ribe), ang. ved Tingene at lade bekjendtgjøre, at den Catechismi-Forklaring, faldet Sandhed til Gudfryghed, skal, ligesom 95 overs (x) See Forordn. 28 April 1779 og Plac. 21 Octobr. 1785. (y) See Reser. 25 April 1749. (z) I Forordn. for 1748; cfr. Refer. 27 Decbr. 1748, 9. 3. I 30 Aug. overalt i Skolerne og Kirkerne, saa og iligemaade i Sels ding: og Affing Skoler og Menigheder aleene intro, duceres og bruges, og ikke nogen anden (a). 27 Sept. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands Stift), ang. at det skal forblive ved den i Forordn. af 29 April 1684 (b) fastsatte Tart for Transporten imellem Ballundborg og Aarhuus, hvad enten Meget eller Lidet i en Smakke indlades. (Anledning af Ansøgning fra Interessenterne i Kallundborg om Tilladelse, herefter at tage Fragten stykkeviis efter Tarten, naar det overgaaer den ansatte Tart for en Smakke, og een Person den alene maatte forlange). 27 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Viborg Stift), ang. at de maae paa suffisant Pant i Provincerne udsætte publiqve Penge til 4 pro Cento, i Fald 5 ei fan naaes (c). 27 Sept. 4 Oct. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bers gen), ang. at det maae overlades til de Tydfte Contoir fres egen Gavmildhed, hvad de aarlig til Tugthusets Vedligeholdelse i Bergen ville erlægge (d). Reser. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at Sognepræsterne i Kjøbenhavn maae ans tage fattige og gemene Folf, som ikke af foragt, Ryg gesløshed, Liderlighed og forargeligt Levnet, eller af grov Skjødesleshed, men af Uforsigtighed, Forglemmelse, Skudsmaalets Forkommelse, og andre deslige undskyldelige Aarsager, kan have holdet sig fra Sakramentet, til privat Absolution, naar de derom først med Bis stopen (a) See Reser. 22 Aug. 1738 og Skriv. 12 Novb. 1768. (b) See og Priv. 1 Maii 1697 og Rescr. 14 April 1747. (c) See Forordn. 17 Martii 1751 og 13 Febr. 1767. (d) Formodentlig bortfaldet ved Anordn. (Rescr.) 29 Aug. 1755, fce i fær Cap. 3, §. 1. stopen have confereret, og han nøie har examineret Sa gen, samt at han skjønner, om deres Forseelse er at unds Eylde, eller om de have fortjent og med Rette burde ut staae Kirkens Disciplin, eller i dens Sted hjemvises til at ansøge Kongelig Dispensation; dog at det først til det Danske Cancellie indberettes, førend Vedkommende antages (e). 4 Oct. Admiralitets: og Generalcommissariats Colles 5 Oat. gii Skriv. (til alle Enrolleringscheferne), ang. at Soe-Enrollerede fritages fra aabenbare Skriftestaaelse (f) for første Leiermaal. (J Anledning af en Kongel. Resolution af 10 Septbr. 1748, communiceret fra Rentekammeret d. 28 Ejusd.) Reser. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: 11 Od. Stift), ang. hvad Færgelauget i Helsingøer bør nyde, for at føre Viin eller Brændeviin i Land fra de i Sundet liggende Skibe. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at der imellem Færgelauget og Kjøbmændene i Helsingøer skal have reift sig en Dispute om faadan Betaling, saasom Færgemanden derfor skal have fors langet for et Orhoved Viin eller Brændevin 8 6, for et Styf fad Brændevin Mk., og for en Pibe Brændeviin 1 Mt. 8 6; hvorimod Kjøbmændene ikke skal have vildet betale meere end fra Vaaske til Mikkelsdag for et Orhoved Viin 6 ß, og Brændeviinsstykke 12 8, men for Reiten og paa anden Tid af Aaret skal de have vildet betale ligesom Færgemændene skal have forlanget: og som de derfore paa begge Sider skal have forlanget en Tart ordineret, saa har Stiftbefal. indstilt, at, fiden fra Mikkelsdag til Paaske snart Intet skal forefalde at føre i Land, og han formener, at det, Færgemændene i saa Maade prætenderer, er billigt, om ikke Særgemændene da maatte for den tilkommende Sid nyde, for at føre i Land fra et eller andet i Sundet liggende Skib, af et Orhoved Viin 8 6, af et Stykfed Brændeviin 146, og af en pibe Brændeviin paa 3 Orhoveder i Mf. 8 8. Saadan foreslagne Tart approberes. (e) See noie hertil Reser. af 17 Decbr. 1756. Refer. (f) See Refol. 26 Octobr. og N. 15 Novbr. 1748 med det Paaberaabte. II Oct. Reser. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Fyens Stift), Adskilligt om det publiqve Væ sen i Faaborg. 11 Oct. Reser. (til Chefs for Cavallerie Regimenterne), ang Stigremloben gjennem 100 Mend, naar et 18 Oct. Regiment ikke uden store Omstændigheder kan bringe 200 tilsammen. Gr. Da Kongen er foredraget, at det ved adskillige Caval Lerie Regimenter, i fær naar de paa forskjellige fra hinanden liggende Steder ere indqvarterede, ikke uden mærkelig Besvæ ring skal være gisrligt at tilveiebringe det til forekommende Executioner med Stigremloben fornødne Mandskab, som i Kongelige Resolutioner paa Regimentets Krigsretsdomme, saavelfom i disse Domme selv, paa 200 Mand pleier at deterinineres; men Kongen ikke finder for godt, at desaarsag viges fra den hidtil brugte Methode, at indrette benævnte Resolutioner og Domme paa Callet af 200 Mand: saa vorder derimod her ved anordnet og fastsat, At i forberørte Tilfælde, naar et Regiment ligger fordeelt paa fleere fra hinanden liggende Steder, eller det fulde Antal af de til saadan Execution udfordrende 200 Mand ikke uden store Omstændigheder ere at bringe til. sammen, da, i Steden for Antallet af 200 Mand, det Halve, nemlig 100 Mand, til Executionens Fuldbyrs delse skal tages, og Delinqventen i sidste Tilfælde, for at beholde en Lighed i Straffen selv, ikkun løbe Stig, remmen Gang oftere end han efter Dommen skulde have gjort gjennem 200 Mand, og saaledes de, som ex. gr. ere dømte at løbe 6 Gange gjennem 200, at løbe 9 Gange gjennem 100 Mand. Nefcv. (til Kjøbenhavns Magistrat, og til Directeu rerne for det Fattiges Væsen), at de Committerede ved Conventhuset udnævner, og Magistraten constituerer Forstandere ved det fattiges: Væsen (g). (3) See Refer. 17 Martii 1784, §. 3. Reser. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellandss 25 Oct. Stift), ang. at ved forefaldende Executioner paa Amager skal Indbyggerne selv tilskyde hvad Skarprets teren over Reglementet til sig og fine Folk samt behøven de Reqvisita med Billighed prætenderer; saa og betale de af ham for seneste Execution, da 2 Syve bleve hængte, over Reglementet fordrende 15 Rigsdaler. (Caalom Skarpretteren i havn og paa Khavns Amt androg, at han efter Beftalling af 9 Febr. 1732 og Reser. af 8 Jan 1734 har nydt af Staden og Landet 4 6 af en Gaard og 2 ß af et Huns i Mestermandspenge aarlig til hans og fines Uns derholdning til de ved forrettende Executioner behøvende Mas terialiers Anskaffelse og Vedligeholdelse, men af Amager-Land har han intet nydt, hvorfor han i Regning paa en for nogen Tid siden forrettede Execution har anført Materialiers Anskaffelse og Frembringelse, da de negtede at betale ham videre end efter det anordnede Reglements East; og ansøgte at nyde aarlig ligeledes Mestermandspenge af Amager: men Indvaanerne erklærede, hellere selv ved forefaldende Executioner selv at til- Fyde hvad Skarpretteren over Reglementet til sig og fine Folk prætenderet, og ikke paa de øvrige Amtets Indbyggere, som betale Mestermandspenge, kunne reparteres, end at svare aar lig Mestermandspenge). Reser. (til Biskopen i Aalborg), ang. at den 25 Oct. for Kliim, Buust og Thorup Sogne beskik kende Residerende Capellan, i Steden for 150 Rdlr., ikkun skal nyde af Sognepræsten aarlig 100 Rdlr. Kongelig Resolution til det combinerede Admis 26 Oct. ralitets- og Generalcommissariats Collegium (com municeret den combinerede Ret), hvorved bevilges, at de virkelige Enrollerede maae være fri for at ftaae Skrifte, den første Gang de begaae Leiermaal; og aps proberes den efter Sse Etatens Stik forestagne Straf imod dem, som falskelig udgive sig for Barnefader (h). Reser. (til Biskoperne i Danmark og Mor: 8 Novb. ge (i), samt Notits til Generalkirke-Inspections: Colles (1) See Refer. 15 Novbr. 1748 med det paaberaabte. (i) See og Refer. 25 Julii 17558 Novb. Collegium), ang. at Rangspersoners Fruer maae være fri for at lade sig efter deres Barsel i Rir. Pen introducere. Gr. Generalfirke - Inspectionen har forestillet, at, endskjønt det i Lovens 2-8-9 i Almindelighed er befalet og fansat, at, naar gte - Qvinder, efter deres Børnefødsel, holde des res Kirkegang, skal de ledes i Kirken af Præsten paa de Steder, hvor det til Lovens Publication har været brugeligt; det og ved Kirke Ritualet er igjentaget, og at Bræfterne for saadan Indledelse skal nyde deres Offer, i Folge Lovens 2-12-5 (N. 7); befindes det dog, Præsterne derover ofte at have kla get, at endeel Barselkoner, paa de Steder, hvor slig Introduction stedse har været i Brug, alligevel vegrer sig for at lade fig lede i Kirken af Præsten, helst de, hvis Mænd eve i Rangen, tagende Erempel af Officerernes Fruer, hvilke uden Forskjel, og hvad enten Introduction paa det Sted, de opholde sig, er brugelig eller ikke, af vedtagne Stik holde sig faa aldeles bes friede derfor, at de ikke engang ville give Præsten en liden Kjendelse i Steden for Offer, han efter Loven burde nyde, hvorudi endogsaa Rytter og Dragon Konerne paa adskillige Steder i Landet fal efterfølge deres Officerers Fruer, og ligesaalidet som de ville lade sig indled af Præsten, endtiont det dog ogsaa feer paa nogle Steder uden nogen Imodsigelse. - Waa det herudi kan overalt være en vis og uniform Stik og Orden, og derhos forekommes al llenighed og Dispute, som heraf kunde reise sig, imellem Lærere og Tilhørere, anordnes og fastsættes, Alle de Fruer, hvis Mænd have nogen Caracteer, som i Rangforordningen nævnes, maae være aldeles befries de for, at lade sig ved deres holdende Kirkegang intros ducere af Præsten, dog at de desuagtet, baade Officerers og andre Rangspersoners Fruer, Ingen undtas gen, al paa de Steder hvor Introduction har været brugelig, give Præsten en Slags Donceur i Steden for Offer efter deres Evne og gode Villie; men med alle øvrige Barselkoner, hvis Mænd ere uden for Rans gen, skal det have fit Forblivende ved Lovens og Rituas lets Bydende, nemlig at alle Andre, paa de Steder hvor Introduction har været Brug, Fulle lade sig indlede af Præsten ved deres Kirkegang efter deres Barselseng, og at Præsten derfor nyder fit Offer som sædvanligt (k). Reser. (k) Limiteret ved Reser. 22 Novbr. 1754. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. at 8 Novb. faa mange af Støvringgaards. Klosters Penge, som ikke kan vorde udsatte med Sikkerhed a 5 pro Cento, maae udsættes for 4 pro C. (1). Reser. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 15 Novb. ang. See Enrolleredes Frihed fra Straf for første Leiermaal; og Straf for dem, som falskelig paatage sig at være Barnefader (m). Gr. Saasom Kongen, paa det der kan være en Lighed imela Iem begge Krigs Etater, har bevilget, at de virkelig Enrol lerede i Danmark og Norge maae, ligesom Sandsoldaterne, være fri for aabenbare Skriftemaal, den første Gang de begaae Beiermaal; og derfor har funden for godt, at igjentage for de ved Søe: Etaten staaende militaire Personer alt det, som ved de Forordn. af 29 Decbr. 1696 og 23 Decbr. 1735, ang. de Leiermaale, som af Militaire begaaes, er bevilget og forundt: saa gives hermed tilkjende, at Kongen ydermere har bevilget, At de i Kongelig Spe. Tjeneste virkelig enrollee rede Matroser maae, saalange de udi Søe: Enrollerins gens Hovedrolle ere bestaaende, og saavel Stedets Præst (n) som vedkommende Regnskabsbetjente derom med behørig Attest fra Enrollerings Chefen ere fors vissede, nyde i begangne Leiermaale samme Frihed, som Landsoldaterne ved Forordn. af 9 Decbr. 1735 (0) er bevilget (p); men derimod vil Kongen, at Enhver, som sig falskeligen maatte paatage at være Barnes fader, skal, om han er Gemeen, arbeide i næste Fæsts ning (1) See Forordn. 17 Martii 1751 og 13 Febr. 1767. (m) See Skriv. 5 og Resol. 26 Octobr. 1748; i visse Maa- . der forandret ved nedenmeldte Anordninger. (n) See Forordn. 8 Junii 1767 og Skriv. 29 Octobr. 1768. (o) Nu Reser. 21 Sept. 1774- (p) See 2 Forordn. af 1 Febr. 1770, S. 10 og Prom. 29 Decbr. 1781, cfr. See Art. 1756, 9. §. 632, 633. 15 Novb. ning (q) i Skubkarren 3 Maaneder, og, saafremt han er Under Officeer, skal han straffes til Pælen 8 Da 15 Novb. 15 Novb. 29 Novb. ge efter hinanden, og miste et Qvartals Gage til huset vasts Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands Stift), ang. at tilfjendegive samtlige vedkommende Betjente paa Bornholm, at lige saavel der fra Landet som fra andre Steder i Stiftet til ham fal indsendes Efterretning, hvorledes med de Skibe, som strande under og ved Landet, deres Stranding og Bjergning tilaaaer (s). (Saasom Stiftbefal. i fin Er flæring over en Ansoaning fra lach m. fl. om Commis farier, til at paafiende deres Prætensioner for den med Skipper Riises Skib ved Bornholm strandede Ladning samt hvad Deraf dependerer, og Vedkommende formenes derved ulovlig at have begaact, m. v. har meldet: at om dette Skibs Stranding ikke, efter Strandforordn. §. 5, er til Stiftbefal bleven indsendt den anbefalede Efterretning: at der fra Landet fremføres den Undskyldning, at Ingen der paa Pandet skal have andet Begreb om Strandforordningens ste Art., end at der tales om Skibe, som findes forulykkede, og hvor ved ingen levende Mennesker ere eller befindes men at de fremmede Nationer og deres Consuls saavelsom Andre i fornødne Tilfælde adreffere sig til ham, saavidt de ham anbetroede Forstrande angaaer, da samtlige Betjente i Stiftet, naar slig Ulykke passerer, saadan Efterretning til ham indsender). Reser. (til Biskopen i Bergen), ang. Embedets Forretninger og Indkomsternes Deling imellem Sognepræsten og de 2 Residerende Capellaner ved 17yekirken i Bergen.d $300 36 Reser. (til Justitsraaderne Hjelmstjerne og Klevenfeldt samt Cancellieraad Scharffenberg, og til Archivarius i det Kongelige Geheime-Archiv),

(q) See Forordn. 29 Junii og 7 Sept. 1764 famt Refer. 3 Martii 1774. (r) See fornævnte §. 632, eft. Fon. 8. Junii 1767. (s) See Refer. 27 Maii 1785, S. 3. chiv), ang. hvorledes Documenterne i dette Archiv 29 Novb. herefter skulle rangere. Reser. (til Magistraten i Kjebenhavn), ang. 29 Novb. Skomagersvendenes Sen- og Hellig-Dagsmaaltid hos Mesterne, flittighed i Arbeide, Tidepena ge og Oldgeseller (t). Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biopen i Aar 29 Novb. huus), ang. at Stiftets publiqve Penge maae udlaas nes for 4 vro Cento, naar de ei haiere med Sikkerhed funne udsættes (u). Reser. (til Amtmanden over Bardsehuus: Amt), 30 Novb. ang. saavel et falsk Rygte om Fieldene i Finmarken, som at de uden Pas sammesteds Omløbende skal anholdes (v). Gr. Amtmanden melder, at være ved sin Ankomst til Badfoe i Offindmarken d. 10 Aug. berettet, hvorledes 2 Dage forhen havde sig der opholdt 2 Svenske, hvilke med 2 Heste, en under Officeer og 3 Soldater havde været adskillige Steder, og allesteds observeret og antegnet Poliheide, samt erkyndiget sig om alle Finmarkens Omstændigheder, og udstrøet, at Sverrig skulde tilbere alle gjelde og paaboende Lapper, men Norges Rige aleene have Ret til Fjordbreddene, Fjordene, Has vet og Derne for Landet, der alt saameget snarere har gjort Impression hos Finmarkens eenfoldige Almue, som det ſtemmer overeens med det af vænerne udbragte Spargement; derforuden at bemeldte 2 Persener fulde have udladt sig med, at de havde Lyft at besee den ganske Finmark, endog ved Havfiden, men frygtede, det i Aar, formedelst det haarde og uroelige Veir, samt begyndende Winter, vilde blive forseent og farligt. Ligeledes er Kongen foredraget, at de Svenske Grendse= Maalere 1747, da de vare nedkomne til Altens øverste Skovbredde,

(t) Findes i Plac. 9 Decbr. 1748: i Henf. til Tidepenge og Oldgesellerne forandret ved Reset. 6 Aug. 1751, 13 Maii 1775, 4 Jan. 1776, 3 Febr. 1779 og 11 Novbr. 1785 samt Prom. 12 Novbr. 1785. veteri (n) See Forordn. 17 Martii 1751 og 13 Febr. 1767. (v) See Reser. 6 Martii 1750. V. Deel. 1 Bind. 30 Novb. bredde, og der ladet sig med Baad sætte over Elvene, skal have ladet falde til sig en af de i Alten boende Qvæner, ham vel tracteret, og derefter noie udspurgt alle ham om Landet bekjendte Omstændigheder, samt ladet ham for sig opregne alle i Alten sig opholdende væne Familier, og hvor mandstærke de vare, som de alt skal have optegnet, og bemeld. te van, uagtet hans til Kongen aflagde Troefkabs- Eed, ik fe forsømt, at udsprede paa Stedet, Sverrigs formeente Ret til alle Fjeldene. Som Kongen ugjerne har fornummet saadan de ommeldte Folkes (som troes at være Losgængere og Lande strygere, der ingen lovlig rinde have, siden de, uden Pas og Skudsmaal at forevise, lobe omkring i Landet) deres dri tige Foretagende i Amtet Finmarfen, men i sær det ved dem selv saavelsom ved endeel Kongens egne underſaatter af Qvænerne udspredte Rygte og formastelige Foregivende, at alle Fjelde og paaboende Lapper i bemeldte Amt skulde tilhøre Sverrig, men Kongen aleene at have Ret til Fjordbreddene, Fiordene, Derne for Landet og Havet; hvilken Omgang og udspred false Rygte kan ei andet end give Anledning til adskils lige Betænkninger: saa befales, At Amtmanden, saasnart denne Ordre ham er tilhen bekommen, ei aleene selv ved al forefaldende Leilighed men i sær paa alle Tingsteder, og der hvor Almuen meest og oftest pleier at samles, lader bekjendtgjøre, at alt hvis de omstrippende bemeldte Folk om den Svenske Krones Ret til Kongens Fjelde og dets Beboere have foregivet og blandt Almuen søgt at udsprede, er aldeles falsk og ugrundet, og at slige urigtige og af ildesindede Folk op, digtede Infinuationer figte mueligen ikkun til at forvilde de Kongelige Undersaatter, og gjøre dem tvivlraadige om Kongens ældgamle Ret og Høihed over bemeldte Fjel de (x): og haver han tillige at forsikre alle Undersaatters ne om, at Kongen, som tilforn, saa og fremdeles, vil tage dem samtlige iProtection og Beskyttelse, saa og haandhæve dem imod Enhver, som i mindste Maader, skulde ville søge at forurolige dem. Hernæst haver han ogsaa at tilholde Almuen, at, naar i Fremtiden deslige Emissarier og uden pas omløbende folk fommer til dem, de da uden Ophold skal anmelde det for nærmeste af (x) See Tractaten 2 Octobr. (21 Sept.) 1751 i Forordn. 1752, Art. 1, af Kongen beskikkede Øvrighed, som skal lade samme 30 Novb. arrestere og bringe til Fastningen Vardøehuus, og berpaa Skal melde det til Amtmanden, og han for Kongen, da de i saa Maade arresterede der forblive i noie Forva ring til Kongelig Resolutions Erholdelse; men, skulde saadanne Folk være forsynede med gode Paffet, ſaa maae de vel for saavidt passere fri, men Amtmanden haver dog saaledes at foranstalte det, at der alletider gie ves meget nøie Agt paa deres Foretagende, og hvem de omgaaes med; hvilket Alt han omstændeligen haver at indberette, samt og ellers Tid efter anden at referere hvis ham om slige Ting nærmere vorder bekjendt. m. v. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Christiane 6 Dec. sand Stift), ang. at Forbudet i Reser. af 30 Sept. 1746 om fremmed Hoes Indførsel i dette Stift skal være ophævet, og at det derimod maae være tillade, Hoe fra fremmede Steder at indføre. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang, 13 Dec. fremmede Joder, som intet Leidebrev, og Andre, som intet Pas have, m. v. om samme Nation og deres Tjenestefolk (y). Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 13 Dec. og Amtmændene Gjenpart at meddele), det sam me (2), Gr. Det er fornummet, at, endfient ved Forordn. af 10 Decbr. 1745 er forbuden fremmede Joder, som løbe Lander omkring for at ffakre og betle, at indkomme i landet, skal der dog i afvigte Sommer have indfundet sig en stor Mæng. S 2 De (y) 3 Placaten af 16 Decbr. 1748. See næftfolg. Refer., Plac. 23 Jan. og 7 Octobr. 1750 famt 18 Novbr. 1771, 5. 4, Reser. 24 Martii 1774, Prom. 9 Aug, og Plac 26 Novbr. 1783. (z) See Plac. 23 Jan. 1750, Refer. 2 Octobr. e. a. og 8 Novbr. 1754, Skriv. 3. Junii 1769 og 9 Aug. 1783. 13 Dec. de af flige Joder, som formenes at have Tilhold hos de Joder, der have Tilladelse at boe i en eller anden Kjobstad i de Kon gel. Provincer, hvilket er stridende saavel imod Loven Pag. 563, Art. 1 som imod ovenmeldte Forerdning. Paa det den Limitation, som berørte Forordn. gjor, i det den taler om de Jos ders Indførsel, som have lovlig Erinde, ikke skulde sætte Nogen i Tvivl, om hvad Slags Joder i landet maae indkomme, og til flige Inconveniencier herefter at forekomme, er funden for godt, samme Forordn. hermed saaledes at forklare, og ders om ydermere folgende Anordning at gjore: §. 1. Ei nogen fremmed Jode, som intet Kongeligt Leis debrev med sig haver, maae sættes i Land i nogen af de Kongelige Provincer udi Danmark :c. (a). §§. 2, 3. §. 4. §. 5. §. 6. 13 Dec. 14 Dec. Skulde Nogen med Kongelig Tilladelse i en af de andre kjøbstæs der boesiddende Jode, antage 2c. (b). Dersom nogen Jøde uden saadant Reisepas skulde blive attraperet paa Landet, da skal han ansees c. (c) Fæstninger. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. at Magistraten i Trondhjem maae selv justere deres Maal og Vegt (d). (Saasom Byen med Magistrat er forsynet, og der fielden imellem Trondhjem og Bergen, som lig. ger 60 Mile derfra, skal falde Leilighed, hvorved de behevende justerede Maaletonder kunde fremsendes). Reser. (til Commandanterne i Kjøbenhavn og Christianshavn, Oberstlieutenanten ved Livgarden til Hest, og Chefen for Artillerie-Etaten), indeh. adskillige Poster, til at forebygge Militaires Born af blandede Ægteskabe, deres og de Evangeliske gtes (a) Det Øvrige er som §. 1 i Viac. 16 Decbr. 1748, unds tagen at her, i Steden for komme til Sjelland, uden, staaer: komme enten til Sjelland eller andre Steder, uden 2. 5. 9. 2 og 3 ere ligelydende med §. §. 3 og 4 i Placaten. (b) Det Øvrige som Slutn. af Placatens ste 5. Med sam mes 6te §. er §. 5 i Rescriptet ligelydende. Begge disse §§. ere udvidede ved Reser. 21 Febr. 1749. (c) Det Øvrige af 6te 6. er som §. 7 i Placaten. (d) See Refer. 11 Septbr. 1750 og 3 Octobr. 1760. 2gtefællers Forførelse til den Catholste Religi 14 Dec. on (e). Gr. Da det synes, at de i Khavn med Kongens, endskjønt tildeels indskrænkede, Tilladelse fig opholdende Romercathol se Geistlige, blandt andre paa deres Læres udbredelse sigtende Bestræbelser, ogsaa ved de under Garnisonen i Khavn og Caftellet (Garden, Artilleriet) værende adkillige conjugiis mixtis, hvor ikkun den ene Egtefælle er af den Romerfcatholfke, men den anden af den Evangeliffe Religion, og de af deslige Egteskabe avlende Born have ladet sig være vigtig at naae saadan deres Hensigt: faa, til saadan Misbrugs Afskaffelse, er, i Henseende til benævnte Slags gteskabe, og de Bern, som deraf fødes, funden forneden at gjøre følgende nærmere Anordning. Den Indbildning, hvori de fleste synes at staae, at det i deslige Tilfælde skulde være tilladt at opdrage Søn nerne i Faderens, og Dottrene i Moderens Religion, fal dem ganske betages, og alvorlig paa nye betydes, at alle af saadanne Egteskabe, hvor den ene part er Evangelist, fødte Børn skulle høre til vores Kirke, og der, som hidtil derimod er skeet, eller herefter maatte see, som en strafbar Overtrædelse af de derom forlængst gjorte Foranstaltninger ansees; desaarsag alle deslige Børn, som ikke endnu have tilbagelagt deres 15de Aar, skal holdes til vore Skoler, m. v. - den skrivtlige aldede Strife Tilladelse, eller saa kaldede Friseddel, som til saadanne Egreskabes Fuldbyrdelse meddeles, skal herefter udtryk. kelig anføres, at de Børn, som af samme fødes, skul le samtlig opdrages i den Evangeliste Lære, paa det at en nyehverved Soldat ikke skal kunne undskylde sig med Uvidenhed, og præsten kan ved saadanne Ægteskas be have besynderlig Opmærksomhed, samt ved alle Leilig heder undervise den Evangeliske Egtefælle i sin Pligt. Den Romerskcatholfte gtefælle skal i deslige Tilfælde alvorlig og ved vilkaarlig Straf forbydes, nogensinde at bringe sine Børn til den catholste Gudstjeneste, eller til R 3 De (e) See Refer. 9 Maii 1749 09 Forordn. 19 Sept. 1766. §. I. S. 2. §.3. 5. 4. $. 5. 14 Dec. de catholste Patribus; men han skal lade sig nøię med, at ham for sin Person til Religions Øvelse meddeles den i Loven et engang tilstandne Tilladelse. Ligesom Compagnie Cheferne paa nye bør erindres, noie ders paa at have Agt, at deres underhavende Soldaters Børn alle i Tide skal holdes til vore Skoler: saa skal samme have et endnu neiere Indseende dermed, at Børnene af deslige conjugiis mixtis uden undtagelse, og tidligere end Andre, nemlig allerede fra deres 5te eller høist 6te Aar af (som den Tid de allerede skal være underkastet For førelse), vorde satte i de anordnede Skoler til Under viisning, Garnisonspræsterne skal aarlig 2 Gange, efter Nyeaar og Johannis, eller og ved Paaske og Mis chaelis, vorde tilstillet en fuldstændig Liste over alle umyndige Soldaterbørn, og deri besynderlig Børnene af saadanne conjugiis mixtis navngivne (f), paa det at Præsterne kunne opfylde deres Embedspligt, ved at ind. hente Underretning, om Saadanne vorde holdte til Skos le, ved at melde Officererne dem, som ikke komme til Skole, og ved at instruere Skoleholderne, paa saadanne Børn at anvende besynderlig Flid. Saa al ogsaa Garnisonspræsterne nu stvar, og naar under de yes hvervede maatte befindes nogen, som var i denne Cas, iligemaade saa ofte et Regiment eller Bataillon drager i Garnisonen, gives en Liste over deslige Conjugia mixta, som de selv ved forekommende Copulationer funne com plettere, paa det de kunne drage besynderlig Omsorg, baade i Skriftestolen og ellers privatim at advare de Evan geliske Egtefæller for alle Forførelser, saa og at formane dem til deres Religions desio flittigere Privat Øvelse, samt til det dem i deres Samvittighed for deres Børn paalig, gende Ansvar. S. 6. (f) See Forordn. 19 Sept. 1766, §. 9. Steser. Rescript, ang. Jurisdictionen i Søe Etaten (g). 19 Dec. Confirmation (og Notits til Biskopen over Fyens 20 Dec. Stift), paa et imellem Sognepræsten og Capel- Ianen i Rjerteminde oprettet Reglement, ang. saavel Forretning i Kjerteminde og Drigstrup Anner som Ind komsternes Deling. Refer. (til Stiftbefalingsmændene over Aggershuus, 27 Dec. Christjansands og Trondhjems Stifter), ang. 39 Bor geres Antagelse som Provisores ved Artillerie Com pagnierne i disse 3 Stifter, samt deres Frihed for borgerlig Tynge (h). Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 1) 27 Dec. Sukker Raffinaderiet, 2) Assistentshuset, 3) Caracteriserede samt civile og militaire Betjente, som bruge Bryggegaarde eller borgerlig Tæring, om bor. gerlig Bestillinger og Groshandlerne; 4) Reformes rede, 5) Laugene, og 6) de 32 Mænd at antages til Raadmænd, alt i Kjøbenhavn. Gr. De 32 Mænd i Khavn ere, i Anledning af Befal. under 18 Sept. 1747, indkomne til Rentekammeret med Forslag om adskillige Poster, som de have formeent, at tjene til Stadens Nytte, og i sær Borgerskabets Fremtarv og Welstands Befordring; og det Danske Cancellie har nu af saadant Forflag forestillet følgende Poster, med Magistratens Betænkning, saaledes, som følger: 8de Post, Sukkerraffinaderiet angaaende at Sukkerraffinaderiet burde være i Stand til, stedse og tilstrækkelig at kunne forsyne enhver Kjøber med godt velter. Fede Sukkere: at Priserne saaledes maatte indrettes, at de ikke kom dyrere for Kieberne at staae, end efter Billighed, og efter den Priis i det mindske, som de sælges for i udenlandske Steder, hvor de raa Sukkere kjøbes fra anden Haand: at Suk- Ferne ikke maatte sælges af Raffinaderierne til Kjerlinger og Omløbere, som sælge pundeviis, til Indpas for Kræmmerne i deres Næring: at Kræmmerne, som kjøbe i partier, maatte godt- S4 (g) I Rothes Referipter I. 34.; see Soe Krigsartikulsbrev 29 Julii 1756, 59. 742-780, 298 308, 237, cfr. Forordn. 15 Junii 1771. (b) See Reser. 11 Aug. 1752 og 1 Febr. 1765. 27 Dec. godtgjøres viffe Procento: at det maatte være Enhver tilladt, imod en taalelig Told og Confumtions Erlæggelse, at forsyne fig med de for Staden og Provincerne behevende Suffere, indtil Raffinaderiets Interessentere kunde give billigere Priser, end hidtil fect er. Thi gives herpaa tilkjende, at da det, Hvad sig de 32 Mænds Gravamen i denne post angaaer, faaledes forholder sig, som Magistraten mielder, nemlig, at de hoie Priser paa Sufferne her foraarsages derved, at de raae Sukkere i Vestindien ere stegne, saa de ikke fra første Haand fan haves for de Priser nu, som forhen; og Kongen ei bærer vivl om, at Raffinaderiernes Interessentere jo lade sig være angelegen, naar Priserne engang falde, igjen at nedsætte priserne her, saavelsom og at kunne altid være i Stand til at forsyne enhver med gode Sukkere; ligesom Magistraten og meider, at, hvad Omloben angaaer, sligt at være erofsom forbuden, og altid remederes, naar de, som klage sig derved fornærmede, attraperer Nogen, og det angiver paa bes horige Steder: 5. Y. §. 2. §. 3. - Saa vil det efter saadan Beskaffenhed herved have sit Forblivende. 9de Post, om Assistentshuset. Affis stentsforvalteren skal i Følge Forordn. af 31 Jan. 1699 udi sine udgivende Cvitteringer altid sætte Renternes Beløb, c. (i). - 1ode Post, om Bryggere og borgerlige Betjeninger. Saasom fornemmes, at endeel caracteriserede Personer, Civile og Militaires Betjente, tilkjøbe sig Bryggergaarde, og bruge derudi Næring, den de saameget destobedre kan bedrive, som de, frem for Andre, have deres Sold og Gage; de og desuden unddrage fig for, at bære Byrderne med de Andre, at desaarsag Bryggerlaugs Privilegiernes 3die Post af 19 Febr. 1675 (hvorved befales, at de Bryggergaarde, som ere, skal fremdeles herefter forblive Bryggergaarde i Khavn og Christjanshavn, og Ingen derudi bruge Bryg gernæring, end de, der have aflagt borgerlig Eed, og vundet Bryggerlauget i bemeldte Khavn) maatte igjentas ges, saa at Ingen, som er, eller vil komme i Bryggers fauget, maae tillades den Næring, uden at have aflagt ben borgerlige Eed, at han i alle Tilfælde burde sortere under Stadens Jurisdiction, i hvad Betjening han els (i) See Forordn. 29 Junii 1753, §. 3. lers lers havde, og at han i ingen Tilfælde maatte forskaanes 27 Dec. for Stadens borgerlige Bestillinger, saasom Overformyn derskab, Kemnerie, Kirkeværgerskab 2c., hvortil saadans ne Mænd funde eragtes beqvemme: udi hvilken Anled ning Magistraten har erklæret sig derhen, 1) at den paas ben, 1) at klagede Forandring, som er skeet i Bryggerlaugs - Artikle ne derved, nemlig, at Endeel, enten caracteriserede Perfoner eller Kongel. Betjente, ere blevne Bryggere i Lau ger, uden at have aflagt borgerlig Eed, har reist sig ders af, at saadanne Personer enten have arvet en Bryggers gaard, faact en Bryggers Enke eller Dotter til ægte, som, i Henseende til, de til Kongen havde aflagt Troes skabs Eed for deres Caracteer og Betjening, saa ere de blevne i Lauget antagne uden Borger. Eeds Aflæggelse, men dog svaret til Lauget, saavelsom af deres Næring; 2) at ellers saadanne Personer, som cie Bryggergaarde, og ikke ere Borgere, ligesaa libet som de civile og milia taire Betjente, der lade sig indskrive som Groshandlere, og bruge al borgerlig Næring, hver i sit, ligesaafuldt som en Borger, for saadan deres Brug og Verk dog ik fe pleie anden borgerlig Rettighed, uden alene at betale, 4,6 a 10 Rdlr. i Næringsskat, men forrette aldeles ins gen af Stadens vigtige Betjeninger, som paaligger Bor gerskabet at maae forrette, endog med Skaar og Hazard i deres egen Næring og Velfærd; hvorfore, til saadan Uleilighed at forekomme, og at de, der tage lige Fordes le, kunde og drage lige Onera, Magistraten 3) holder for, at alle caracteriserede Personer og Kongelige Betjen te, som herefter enten ville handle en Gros, eller eie nos gen Bryggergaard, og derudi bruge Brygger Næring (de, som allerede ere indskrevne, undtagen, med hvilke det vilde forholdes, som det nu er) fulde, i Steden for, at forrette de borgerlige Bestillinger, som Borgere mane betjene, og de, formedelst deres havende Kongelige Bes K 5 tjenins 27 Dec. tjeninger, ikke funde forrette, derimod i Proportion af Betjeningens Vigtighed, erlægge en vis Kjendelse for hver Slage Forretning, som kunde samles til hver Classe i sær, og komme dem til gode, der forrette og gjøre de Tjenester, som de Caracteriserede eller Kongel. Betjente blive fri for indstillende derfor: 4) om ikke til den En de Reser. af 4 Octobr. 1728, som befaler, at de, som med Caracteer ere benaadede, og dog bruge borgerlig Næring, skulle alligevel høre og sortere under Stadens Jurisdiction, maatte extenderes og forøges derhen, at der blev regleret og fastsat en vis Priis paa enhver af Byens Bestillinger, nemlig, at der skulde betales, for at være fri for Rodemester, Tavlemand, samt Oldermand og Bisidder paa Byetinget (k), 100 Rdlr.; for at være fattiges Forstandere (1), 150 Rdlr.; for at være Oldermand for Rodemesterne, eller Older. mand for de Fattiges Forstandere (m), samt Kirkeværge 300 Rdlr.; for Stadskærmner og Overformynder 500 Rdlr.: hvilken Betaling skulde komme dem tils gode, som forrette Betjeningen; men, i Fald nogen af forbemeldte Personer, som ikke vinde Borgerskab, og ville dog bruge borgerlig Næring, vil paatage sig, sam. me at betjene, at det ham da maae tillades, og tillige at være fri for ommeldte Betaling, hvorved Borgerska bet betages al Fortrydelse, og Leilighed i denne Post at flage. Da, som foranførte de 32 Mænds Paastand i denne Post, og Magistratens Betænkning, indbefatter disse 4re Punkter: I. om Caracteriserede Personer og Civile eller Militaire Betjente, som have tilkjøbt sig. eller kjøbe Bryggergaarde i Khavn, bør unddrage sig fra, at aflægge Borger Eed; II. om de ikke i alle Tilfælde bør svare og sortere under Byens Jurisdiction, i - (k) See Forordn. 15 Junii 1771. hvab (1) (m) See R. 7 Febr. 1749 og 17 Martii 1784, 5. 3. hvad Betjening de endog maatte have, samt i ingen 27 Dec. Maade forskaanes for Stadens borgerlige Bestillinger; III. om ikke Kongelige Betjente, Civile og, Militaire, der lade sig indskrive som Groshandlere, saa og Gross handlere i Almindelighed, bor, foruden den Nærings Eat, som de betale til Byen, desuden være pligtige, lis gesom andre Byens Borgere, at aflægge Borger. Eed, og forrette Byens Bestillinger; og IV., om der ikke maats te sættes en vis Priis for enhver af Byens borgerlige Bes stillinger efter deres Vigtighed, hvilken af dem maatte betales, som derfor ville være befriede: saa gives nu here paa til Svar: Ad I. at, som denne Punkt er allerede decideret ved Befalingen under 12 Aug. næstafvigt (i Ana ledning af Commerce Raad Holstes Ansøgning om Bes frielse for Borger: Eeds Aflæggelse), saa har det herud inden sit Forblivende: ad II. finder Kongen det for bile ligt, at alle caracteriserede Personer, som bruge bor gerlig æring, og ikke staae i nogen virkelig Konges lig Betjening, Embede og Forretning, i Følge Loven og Rescr. af 4 Octobr. 1748 i alle Tilfælde, ligesom ans dre deres Medborgere, svare og sortere under Byens Jurisdiction, svare al borgerlig og Byens Tynge, samt forrette de Byens Bestillinger, hvortil de kunde eragtes beqvemme; hvorimod de, som staae i nogen virkelig Kongelig Betjening, Embede eller Forretning, bør, alene saavidt deres borgerlig Brug, Handel, og uden for deres Betjening angaaer, vel være pligtige, efo ter Loven at svare alle Kongens og Byens Tynge, saa pg at svare i alle Sager, deres borgerlig Brug og Hans del angaaende, under Stadens Jurisdiction (n), men i Øvrigt være befriede for Byens Bestillinger at forrette: ad III. anlangende Groshandlere, da, som det efter Forordn. af 16 April 1681 og 4 Aug. 1742 er Alle og (n) Cfr. Forordn. 15 Juni 1771. Ene 27 Dec. Enhver tilladt, og Ingen formeent, at eie, bruge og have Skibsparter, og handle en Gros med hvad Slags Vare de lyster, naar de ikkun forskrive deres Bare fra første Haand, og ikke handle med forbudne Vare; og In gen bør vegres, at lade sig indskrive som Grofferer, ends dog, om de ikke egentlig ere Borgere, naar de iffun lige ved Audre svare af saadan Handel, borgerlig Næring, og ikke udsælge deres Bare uden paa det Sted, hvor de ere boende, eller hvor de have Contoir og Corresponden ce, ei heller udsælge de i berørte sidste Forordnings robe Post specificerede Bare i mindre Qvantitet, end Tite Post indeholder, til Præjudice og Forfang for den en detail Handlende: saa finder Kongen ikke, at Gross handlerne, hvad heller de staae i nogen Kongelig Betjes ning eller ikke, faalænge de holde sig inden de i forhen benævnte 2 Forordninger foreskrevne Grendser med deres Handel, kan være pligtige til, enten at aflægge Borger. Eed, eller at forrette Byens Bestillinger; men, paa det derimod Stadens Borgerskab, Kræmmere, og de, som handle en detail, des fraftigere fan baandheves imod dem af Groshandlerne, som maatte befindes imod Forordn. af 4 Aug. 1742 inden eller uden Huset at uds sælge af deres Bare i mindre Qvantiteter end efter Fore ordningen tilladt er, da, til sligt at forekomme, er funden for godt, meerommeldte Forordning didhen at fjærs pe, at, naar Nogen, der sig som Grofferer har ladet indskrive, efterdags skulde befindes, i nogen af forbea meldte Poster at have handlet, Kremmerne, og de en detail Handlende til Fornærmelse, skal han dømmes til at have sin Handel forbrudt, og derforuden at betale den dicteerte Penge Straf 50 Ndle.; og, saafremt han derefter igjen vilde nyde Tilladelse, enten Großfecthandel eller anden borgerlig Næring at bruge, at han ei alene aflegge Borger Zed, men endog, ligesom andre Bora gere, §. 4. gere, forrette borgerlige og Byens Bestillinger, saa og 27 Dec. for hver Gang han maatte betrædes, imod Forordningen at have handlet, betale de i Forordningen dicteerte 50 Rdlr.: og ad IV. bevilges og hermed tillades, at der, efter Magistratens Forslag, af den maae fastsættes sags dan Tart, som den melder, for enhver af de borgerlige Bestillinger, hvilken de skulle betale, som det kan tils falde, deslige Bestillinger at forrette, og dog derfor ville være befriede; hvilke Penge kulle komme dem tilgode, som det efter Ordenen tilkommer, samme Betjening at forrette. Itte og 12te Post, angaaende de Refor merede og deres Privilegier. Da Stadens 32 Mand have flaget over, at Borgerskabet meget graveres ved de af de Reformerede nydende Privilegier, hvorefter de ends og tilegne fig Frihed for Indqvartering eller Grundskat af deres Eiendomme, saa og unddrage sig for alle Byens Bestillinger, hvad enten de ere Kjøbmænd, Haandverkss mænd eller Fabricantere, hvormed det gaaer saavidt, at, da Forordn. af 11 April 1685 alene giver bemidlede Bors gere og nyttige Manufacturister, som indfomme fra fremmede Steder, og nedsætte sig i Kjøbstæderne, visse Friheder, nu Drenge, som her opdrages, tilegne fig samme Friheder, og formedelst saadanne Fordele blive, frem for Andre, bemidlede Folk; derfore de have anhols det, at ingen af de Reformerede efterdags maatte være befriet for at svare Grundskat af deres eiende eller leiens de Huse, ei heller være fri for Byens Bestillinger; dess ligeste, at de i Haandverkslaugene værende Westere og Svende af Reformered Religion ei hellee maatte nyde større Frihed end de af vores Evangeliske Kirke eller ans dre Religioner (Manufacturister undtagen, som komme ind, og oprette noget Nyttigt i Landet, hvilke maatte forundes den Frihed, som berørte Forordn. af 11 April 1685 giver saavel Reformerede som de Evangelisklutherske Manu 27 Dec. Manufacturiers): saa har Magistraten indstilt følgende Poster: 1) at, som de Reformerede ere meddeelte Con firmation paa de dem forhen givne Privilegier, saa vilde og de, som paa Fundament af samme sig her allerede ha ve nedsat, vel og haabe, sig derved betryggede og con. serverede; men 2) om ikke de Reformeredes Privilegier maatte forstaaes og forklares derhen, at de, som efter. bags sig til Kjøbenhavn og Kongens Riger begive, og fig der nedsætte ville, skulle vel, saavidt deres Religion, Kirke og Skole angaaer, nyde de Friheder godt af, som Forordn. af 15 Maii 1747 ommelder, men derimod svas re alle ordinaire Skatter af deres beboende og eiende Hu se og Gaardes Grunde, saavelsom og borgerlig Nærings, Skat af deres Handel og Brug, i Liighed med andre Bor. gere, og tillige forrette Byens Bestillinger som andre; 3) at Manufacturister og Andre, som maatte indbringe nyttige Kunster og Videnskaber, ikke alene burde nyde de i Privilegiernes 23de, 24de og 25 de Poster ommeld. te Friheder, men endog enhver af saadanne Folk forsikres om, efter foregaaende Ansøgning, at vorbe benaadede med særdeles Privilegier og Friheder; 4) de til Haand. verkslaugene i Staden henhørende Mestere, saavelsom Svende og Drenge af den Reformerede Religion, at bur de, ligesom andre Mestere og Svende være indskrænkede under de til samme Laug henhørende Laugs Artikle, og ingen Maade have nogen Frihed forud frem for andre Religionsforvandte, og at til den Ende Privilegiernes 26de, 27de, 28de, 29de og 30te Artikle derhen maat. te forandres; 5) at de Reformerede, som sig af Kjøb. mandskab ville ernære, hvilke Privilegiernes 31te Art. ommelder, burde, ligesom alle andre Handlende, rette fig efter Forordn. af 4 Aug. 1742, og i ingen Maade, saavidt deres brugende Handel angaaer, tilegne fig mere Frihed end andre; 6) i Henseende til Grundskat, som svas svares af Husene, maatte Magistr. erindre, at det, som 27 Dec. nu henregnes til Indqvartering, bestaaer af 2 Slegs, nemlig, det ene Slags af Grundskat, og det andet Slags af Næringsskat, hvilket baade i Loven Pag. 440, Art. 2, og i de Reformeredes Privilegier diftingveres veb 2 adskilte Navne, nemlig Stat af Husets Grund, perso nelborgerlig Tynge, og fra det første Slags, som betas les til Indqvartering af Grunden, og lignes efter Grund tarten, end ikke Grevernes Hotels, naar de ikke findes i Grevskabet incorporerede, ere befriede, ligesom Kon gen endog Selv lader denne Skat betale af Sine Egne i Staden beliggende Gaarde, derfore og de Reformerede samme uden Modsigelse have betalt indtil Aaret 1727, da dem ved Rescript under 28 Julit er bleven bevilget, at enhver af de Reformerede for Indqvarteringsskat af deres Gaarde og Grund skulde være befriede; indstillende besaarfag, om ikke saadan Frihed, nemlig Indqvartes ringsskat af Grunden og deres Gaarde for dem maatte ceffere, og dem herefter, som forhen, beregnes Inde qvarterings Betaling af deres Grunde, samt Ingen dres for befries, undtagen Manufacturister og deres Berkhus se i 8te Aar efter deres Privilegiers 25 de Art. saavelsom efter Forordn. af 11 April 1685 Art. 4; men at de Res formede derimod for den anden Slags Indqvarterings fat, som lignes paa borgerlig Næring, skulde være bes friede, m. v. Thi er hermed Kongens Villie og Reso lution saaledes: ang. Ite Punkt; da bliver samme naffølgende Punkt ved derpaa meddelende Resolution af gjort. Og, saasom 2den Punkt af denne Forestilling, ang. de Reformerede og deres Privilegier indeholder ats ter 3 væstioner, I. om de af den Reformerede Relis gion, som enten her ere fødde, eller og i deres Barn dom enten med deres Forældre eller ved anden Leilighed i Kongens Riger og Lande indkomme, og her, enten ved Kjøbs 27 Dec. Kjøbmandskab, Haandverk eller anden Haandtering op Dragne, opfodde, og oplærte, kunde tilegne sig større Friheder end andre Kongelige Underfaatter, eller frem mede her opfødte af vores Evangeliske Religion og Augsa burgiske Confession; II. om de af den Reformerede Relia gion, som sig til Khavn og Kongens Riger indbegive ville, efter Privilegierne ere befriede, for af deres bes boende og eiende Huse og Gaardes Grunde at svare de ordinaire Skatter, saasom Grundskat, Renovations:, Lygter og Sprøite Skat; og III. om de Reformerede, som agte sig herned at begive, bør være fri for, at sva re borgerlig Næringsskat af deres Handel, lige med an dre Borgere, og tillige, som andre, forrette Byens Bes stillinger: saa, i Henseende til denne 2den Punktes Ite Qvæstion, finder Kongen for godt, at herudinden maae gjøres denne Forskjel, nemlig, at de af den Reformes rede Religion, som enten i de Kongelige Riger og Lans de ere fødte, eller i deres Ungdom med deres Forældre eller ved anden Leilighed sammesteds indkomme, og der ved Kjøbmandskab, Haandverk eller anden Haandtering opdrages eller oplæres, ikke fan eller bør tilegne sig størs re Friheder, end andre Kongelige Underſaatter eller fremmede her Opfødte af den Evangeliske Religion, men at de Reformeredes Privilegier i dette Falb alene skal forstaaes om de udenrigs værende lærde Folk, Bjøb. mænd, Runstnere, Haandverker og Manufacturis ster, som ville sig derfra begive ind i Landet, og sig her boesætte og ernære, og ellers bringe Midler, Videnska ber og Kunster med sig, hvorved Landet, i Henseende til Commercien og Manufacturer kunde have Nytte og Fordeel, hvilke skulle nyde alle dem ved Forordn. af II April 1685 og de Reformeredes Privilegier, saavelsom ved Edict af 29 Novbr. 1748 tilsagde Friheder i 20 Aar, desligeste og deres Børn eller Arvinger, i Fald For, Forældrene ved Døden maatte afgaae, førend de 20 Fri 27 Dec. hede: Nar vare forløbne, nyde samme Friheder i de restes rende Aar af de Friheds Aar, deres afdøde Forældre har været forundt og ang. 2den Qvæstion, om de Reformerede, som begive sig ind i Kongens Riger og Lane de, og sig der nedsætte, skulle svare Indqvartering af de res beboende og eiende huse og Grunde, samt andre Onera, som henge ved Grunden, og lignes efter Grundcare, da skulle de og nyde 20 Aars Frihed for Indmaatte s qvartering af deres ciende og beboende Huses Grund (0), dog at samme Frihed for dem skal beregnes fra den Tid, de ere komme ind i Lander, men ikke fra deres Huses el ler Gaardes Kjøb af, og hvorudi deres 23ørn, som maatte komme til at beboe deres Forældres Huus eller Gaard, skulle og paa lige eller samme Maade være deels agtige, som ovenanført er, nemlig, at Børnene nyde de Aar godt af, som endnu maatte være tilbage af de 20 Aar, som Forældrene skulde have været fri og erimes rebe; ligesom Kongen og, ang. 3die Qvæstion i denne Punkt, finder for godt, at de Reformerede, som udens lands fra agte at begive sig ind i Sine Niger og Lande, og sig der boesætte og ernære ville, fulle i Følge Priviles gierne være befriede for al personlig, borgerlig og Byens Tynge, og følgelig bande for æringsskat, faa og for at forrette Byens Bestillinger i 20 Nar, og deres Børn og Arvinger nyde lige Frihed i de restes rende Aar, om de ei ere forløbne, saaledes, som i nasta foregaaende §. anordnet er (p): anlangende denne Poe stes 3die Punkt, da vil Kongen have Manufacturistera ne og Andre, som maatte indbringe nyttige Kunster (o) See Reset. 19 Julii og 11 Octobr. 1754. (p) See Refer. 18 April 1749. V. Deel. I Bind. 00 27 Dec. og Videnskaber, ei alene paa det kraftigste haandhæves 8. S. de ved de i Privilegiernes 23de, 24de og 25 de Poster, samt forberørte Edict ommeldte Friheder, men endog være betænkt paa, dem, efter foregaaende Ansøgning ydermere med særdeles Privilegier og Friheder at benaade: betreffende 4de Punkt i denne 1 Ite Post, da vil det hers udinden uden nogen Forandring, saavidt de af den Res formerede Religion værende, og udenlands fra indkoms mende Mestere og Svende angaaer, have fit Forbliven de ved Privilegiernes 26de, 27de, 28de, 29de og 30te Artikle, og Edict af 29 Novbr. 1748 (9): men i Hene seende til 5te Punkt, da skal de Reformerede Kjøbs mænd, som sig af Kjøbmandskab ville ernære, og i Pris vilegiernes 31te Art. omtales, ligesom alle andre Kons gens handlende Undersaatter rette sig i alt efter Forordn. af 4 Aug. 1743, og i ingen Maade, saavidt deres bru gende Handel angaaer, tilegne sig mere Frihed end an dre Kongelige Undersaatter: endeligen, hvad sig angaaer den 6te Punkt, nemlig om den af Stadens huse og Gaarde svarende Grundskat, som Magistraten har fore meent, de Reformerede burde svare; da er ved fores gaaende 2den Punktes 2den og 3die Qvæftion derom Res solution bleven tilkjendegiver. 13de Post, om Haands verkslaugene i Almindelighed: A: Laugene tilfoies stor Indpas i deres Næring, 1) ved de mange Privilegerede og Frimestere, 2) ved Holmens Folk, 3) ved Soldater, som staae i Tjeneste og komme som Frimænd med Offices rernes Tilladelse baade fra Holsteen og andre Steder, som i Mængde arbeide, hvilke, da de baade nyde Kongens Sold og fri Huus ved de af Borgerskabet betalende Inde qvarteringspenge, formenes derfor ei burde tillades, nos get Arbeide paa egen aand at forfærdige eller bortsælge, ei heller at paatage sig Regiments Arbeide, men at diffe Fri - (9) Cfr. samme Rescript. Frimænd maatte henvises, at tjene som Svende i Lauget; 27 Dec. og 4) ved de af Krigstjeneste Dimitterede, som ved For ordn. af 29 Decbr. 1732 og 24 Jan. 1738 efter 14 Aars Tjeneste er given Frihed med egne Hænders Arbei. de sig at ernære; men derudinden at foreløbe den Mise brug, at unge Haandverksdrenge begive sig til Holmen eg Regimenterne, og, naar de have tjent deres 14 Nar, og kunne være 28 til 30 Aar, da paastaae samme Fris hed som gamle udtjente Krigsfolk, med egne hænder at arbeide, hver i sin Profession; foruden, at de Reformes rede endog tilegne fig Rettighed at arbeide frit, uden Laus genes Tiltale: hvorfore Magistraten, til Laugenes Haand. hævelse, indstille følgende Punkter: 1) at be privilegere de Personer, som paa et eller andet Haandverk have et holdet allern. Frihed at arbeide, maatte, ligesom de ved Daden afgaae, formindskes i tallet, og ingen i deres Sted tillades, mens Enhver være pligtig at pleie Laugsrettighed: 2) at de Militaire, som kaldes Frimænd, maatte forbydes, paa egen Regning at forfærdige Arbei. de, saa længe de hos Laugsmesterne efter Resol. og Ano ordn. af 11 Jan. 1737 kunde hos Mestere faae Arbeide som Svende; men, i Fald de undertiden maatte savne Arbeide hos Laugsmesterne, at det da maatte være dem tilladt at arbeide, dog alene for Officerer af det Regis ment, hvorunder den arbeidende Person tjente; og, at det derhos maatte forbydes de Frimænd, som ikke høre til Stadens Garnison, at arbeide her paa egen Haand, men tilholdes, at forblive, hvor deres Regimenter vare indquarterede; ligesom og at med Holmens Haandverkere, som nyde lige Frihed med Garnisonen, paa samme Maas be maatte forholdes: 3) i Henseende til de dimitterede Militaires, at Forordn. af 29 Decbr. 1732 maatte for klares derhen, at den Frihed, som disse er givet, at are beide med egne Hænder, maatte alene strække sig til dem, 2 2 som 27 Dec. som formedelst Alderdom og Svaghed ei længere kunde gjøre Krigstjeneste; men at derimod de Øvrige, som i deres unge og friske Aar afskediges, ikke derudi maatte være indbegreben, uden de i det ringefte havde oplevet 40 Aars Alder, og de øvrige under den Alder Dimittes rede enten hos en Mester at kunne tjene for Svend, eller paa anden lovlig Maade, uden at fornærme Laugene, erhverve deres Brød: 4) at de Reformerede Haandverkss folk, som arbeide paa egen Haand uden for Laugene, maatte efterdags tilholdes, at staae under Laugs. Artikle, og ingen Reformered Mester eller Svend have anden ela ler større Frihed end andre Laugs Mestere og Svende, saavidt deres Haandverks Brug betræffer, efter Magis Stratens forhen i 11te Postes 4de Punkt givne Betænks ning: 5) om ikke maatte forordnes, at de af Indvaaners ne, som betjene sig af Fustere at arbeide for sig, skulde være lige Straf undergivne som Fußkere: 6) at det ved Befaling til Regimenternes Chefs, som her i Garnisos nen ere beliggende, maatte foranstaltes, at Regimenters nes Mundering fulde forfærdiges hos Amtsmesterne, i Overeensstemmelse af Anordningen under 28 April 1739: 7) at de imellem Mestere og Svende forekommende Dis sputer først af Oldermanden og hans Bifiddere maatse eramineres og forhøres, og, naar Parterne ikke funde forenes, da af dem at maatte paafjenbes; men, i Fad enten af Parterne dermed ei var tilfreds, Sagen da maate te Magistraten forestilles, og at den maatte være autho riseret, veb Resolution, uden Appel dem at adskille, saaledes som ved adskillige nyere og senere Laugs: Artikle anordnet er. Da, hvad sig anbelanger denne Postes Ite Punkt, vil Kongen lade sig være i Erindring, at de saa kaldede Fri: Mesteres Tal Tid efter anden, ligesom de allerede Privilegerede afgaae, kan vorde formindsket (1): (r) See Refer. 10 April 1761, s. 6. betræf betreffende 2den Punkt, ang. Srimændene af Soldas 27 Dec. ter og Matroser, da finder Kongen for godt, at det dermed forbliver in ftatu qvo (s): 3die Punkt, om de dimitterede Militaire, som ere tilladte efter 14 Aars Tjeneste at ernære sig af deres Hænders Arbeide; saa (i Hensee de til, at dette er næsten det eneste Middel, hvors ved Hvervingen indenlands nogenledes kan befordres, og følgelig, om saadan Frihed blev ophævet eller indskræns fet, de Udenlands vervinger maatte blive sterkere samt kostbarere, hvorved end flere Penge maatte udgaae) fan desformedelst ei heller herudi skee nogen Forandring, men det maae hermed have fit Forblivende (t): 4de Punkt, anbelangende de Reformeerte Haandverksfolk, da er derom ved 11te Postes 4de Punkt Resolution bleven communiceret: 5te Punkt, om de, som betjene sig af Fustere, at skulle ansees med lige Straf, som Juskerne selv, da kan saadant Forslag ikke approberes (u): 6te Punkt, ang. Regimenternes undering af Amtsmes ftere at forfærdiges, da kan det ei heller accorderes, men det vil dermed forblive, som det er: 7de Punkt, om Tvistigheders Afgjørelse imellem Mestere og Sven. de, da vil Kongen, at det herudinden har sit Forblivens de ved Politie, Anordningen, og den Politiemesteren givne Instruction af 24 Martii 1741 (v). 17de Post, angaaende Stadens 32 Mænds Promotion til Raad. mands Embede: at, som Borgerskabet paalægges uaf ladelig mange fortrædelige og besværlige Bestillinger til Byens Nytte at forestaae, uden derfor at have mindste Belone £ 3 - (s) See Refer. 18 Jan. 1765; Soe Art. 1756, s. 667, og 2 Forordn. af 1 Febr. 1770, §. 9. (t) See Reser. 14 April 1759 og 23 Octobr. 1767. (u) See Plac. 4 Sept. 1741, 11 Jan. 1745 09 27 Ill lii 1746. (v) See Plac. 24 Novbr. 1749, §. I. §. 6. 27 Dec. Belønning, saasom Rodemester, Tingmand, Tavlemand, Fattiges Forstander, Kirkeverge, Kamner, Overfors mynder, at forrette de saa kaldede Militaire Forretnin ger, item at være iblandt de 32 Mænds Tal, saa have fremfarne Konger givet de 32 Mænd Lavte og Haab sm, at skulle vorde promoverede til Raadmænd; ligesom og ved Reser. af 2 Maii 1691 er befalet, at saadanne Mænd skulle udsees til at være i 32 Mænds Tal, som funde tiltræde Raadmands Embede ved forefaldende Vas cance, formodentlig, at der altid kunde i Raadstuen has ses Raadmænd, som havde forestaaet Remnerie, Overs. formynderskab og andre Byens vigtige Forretninger, og altsaa være erfarne om Byens Beskaffenhed, førend de bleve proponerede, det de bebe, at maatte Kongen fores stilles, til forventende Igjentagelse og fornyelse, og Mas gistraten indstiller: saa gives og nu herpaa til Svar, at Kongen herpaa ved forefaldende Vacance i Raadstuen vil reflecrere. 27 Dec. 27 Dec. Reser. (til Abedissen ved Vallee Stift), ang. at de af Degneboligerne indrettede, eller af nye dertil oprettede, Stolestuer af Stolecassen, ikke af Degnene, i vedbørlig Stand bør holdes. Reser. (til Overhofmesteren ved Sorse-Academie), ang, at dette Academie maae lade holde daben Slagterbod i den Bygning, som dertil er inds rettet, meb de Bilkaar, at sammesteds skal forholdes ef ter Slagternes Laugs Artikle af 5 Maii 1683, saa at der holdes en Svend, som har sit ordentlige Lærebrev: og mage de andre Slagtere, som nu boe i Sorge. Bye, være tilladt, eftersom de derpaa have vundet Borgerskab, et ernære sig af denne Profeffion, endskjønt de ikke skal have lært, dog at de i det øvrige rette sig efter Laugss Artiklene og den Tart, som dem foreskrives efter Loven; men men herefter maae Ingen nedsætte sig paa denne Pro 27 Det fession, medmindre han har sit ordentlige Lærebrev, eller holder dertil en Svend efter Laugs. Artiklenes robe Art. Nejer. 1749. Leser. (il Landmilitie. Sessionerne i Danmark), hvor 10 Jan. ved Reser. af 22 April 1746 derhen forandres, at Pro prietairerne maae med andre tjenstdygtige Karle udløse de Landsoldater, som ellers tilkommer den i Forordn. af 30 Junii 1741 ommeldte Douceur; men derhos be fales, at, naar saa ei steer, da skal Proprietairerne bes tale samme Douceur efter Forordn. til dem, som saaledes maae tjene over den fastsatte Tid (x). Refer. (til Politiemesteren i Bergen), ang. at 10 Jan. han efter Embeds: Pligt stricte haver at holde over de om Vegt og Maal samt Tjæretónder udgangne Fors ordninger, og lade Forbryderne derimod til Undgjeldels se tiltale, saaledes som han selv agter at ansvare og bes kjendt være (y). Canc. Skriv. (til Biskopen i Ribe), ang. at, 14 Jan. naar Noget, som angaaer enten Kongelig Tjeneste, eller vedkommer Publicum, bliver Biskopen communiceret, for at publiceres, fal fligt fee paa en Søndag, og ei paa nogen anden hellig Dag, (fordi Menighederne formodentlig i ftorre Antal forsamles om Sondagen, og paa det saadant kan vorde bekjendtgjort for de Fleefte, som muligt kan være) £ 4 Rescript (x) See Forordn. 13 April 1764 og 14 Sept. 1774 (y) See Forordn. 12 Sept. 1753, Cap. IV. 16 Jan. Rescript ang. Bekjendtgjørelsen af Neglementet om Strygningen for Cronborg Fæstning (2), 16 Jan. 17 Jan. Reser. (til Commandanten paa Cronborg), ang. i hvilke Tilfælde en Skipper er fri for at falutere, eller bliver fri for Tiltale, om han just ikke har fulgt den yders ste foreskrevne Accuratesse (a). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens- Stift), ang. at Magistraten i Bergen (b) skal affiftere Politiemesteren i hans Embeds lovlige Forrete ninger. Gr. Borgemester og Politiemefter Mathiesen i Bergen har beklaget sig, at, endejont den ham d. 9 Decbr. 1745 givne Instrurions &de Post befaler, at, naar noget af de publiqve Sing feiler, da fal Politiemesteren tilkjendegive det for Magistraten, som strar skal assistere ham med Ordre til Vedkommen de, at de Befofiningen dertil anskaffe; og i den 9de Post saaledes meldes,,,paa det og med de Ting, som Politiemester, efter Forordningen, haver at iagttage, og, til hans Embede at foranstalte, henhører, kan haves destobedre Fremgang tc., faa bor saavel Politiecommissionen som Magistraten i Bergen, i alt hvis dertil udfordres, c. uden Ophold være ham behjelpe lig, og bam i sin Charges Myndighed haandhæve"; saa skal han dog ei have nydt af Magistraten den behevende Assistence, i hvorvel han den ved mangfoldige Breve til Magistraten har begiert, af hvilken hans i saa Maade med Magistraten, ang. de publique Kina der i Byen, forte Correspondence, han har nedsendt en Gjenpart, hvoraf erfares, at det i Inftrurens 8de vg 9de Poster befalede tilsidesættes, de almindelige Sager neg ligeres, hans Skrivelser og Forretninger indigne tracteres, og blive ubesvarede, og han travailleres med frugtesløse Reqvis fitioner om de Vubliqves Nødvendigheder, een Tid efter den anden og ect Mar efter et andet, af hvilket folger, at adskil lige og mangfoldige Ting, som i ovenmeldte Correspondence cre ubenævnte, ligge tilligemed det Benævnte urorte: desaare fag han har andraget Sagen for Stiftbefal., som og derpaa har tilholdt Magistraten, de af Politiemesteren paaflagede Ting, uden Ophold at erpedere, der dog intet kal have frugtet, saa- at Politiemester Mathiesen har funden sig foraariaget, til Kongens Godtbefindende at indstille, paa hvad Maade Magifiraten i Bergen maae forbindes, de Kongelige Ordres at cfterleve, Byens forfaldne Sager for Alvor igjen at antage, og (z) (a) J Rothes Referipter I. 584 og 585; fee Refer. 24 Jan. 1748, samt Regl. 3 og Rescr. 23 April 1756. (b) Ligesaa i Trondhjem efter Reser. 23 Sept. 1763. sa ham herefter i Embedet behorigen, uden Ophold, Chicaner, 17 Seendrægtighed og unyttige udflugter, at affiftere. Stiftbefalingsmanden skal tilholde magistraten i Bergen, at de, efter deres Embeders Pligt og den Supe plicanten givne Instrup, skal bevise ham den behøvende Asistence i hans Embeds lovlige Forretninger, faafremt de ikke vil vente sig derfor vedbørligen at vorde anfeet. Jan Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 17 Jan i Viborg), ang. at Bustrup Hovedgaards Eiere med Hustruer, Barn, Familie og Domestiqver maae sø, ge hvilken af Lemb og Ramsing Kirker og Præster dem selv behager; men forpagterne med deres Familie og Tyende samt den under Gaarden hørende Mølle med der værende Folk skal høre til Lemb: Birke og præst: dog skal Eierens Offer til hver høitid i mindste være 3 Rdlr., hvoraf 2 til Lemb. og 1 til Haasing. og Ramsing Præst, saint Degnene efter Proportion; Præst og Degn skal ei miste Rorn Afgivten; Accidentferne hos Eie ren skal deles lige mellem begge Præster og Degne, i hvo af dem til Forretningerne bruges (c). Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at be 24 Jan. kjendtgjøre (d) den herhos sendte Extract, af det i Aaret 1730 (e) approberede Reglement om Goneur for Sæsts ningen Cronborg med Strygning. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i begge Riger), 24 Jan. ang, at lade samme ved Magistraterne i Søestæderne bea fjendtgjøre. £ 5 Refer. (c) Kan og fees i Rothes Rescripter III. 1422, men fulds stændigere. (d) Skeet ved Plac. 27 Jan. 1749. (e) See 29 Decbr. 1729 og næfelg. Refer.; ophævet ved Regl. 3 og Refer. 23 April 1756. 31 Jan. Refer. (til Biskoperne i Norge (f)), ang. Fors hold, til at faae ublue Banden hos den gemene Mand afskaffet. (Saasom den havde denne skammelige Bane). Biskopen skal strengeligen tilholde al Geistligheden, at de tidt og ofte i deres Prædikener, men uden und. tagelse i alle deres Catechisationer tale om denne Synd, og vise dens Vederstyggelighed, samt hvorledes de, som ben begaae, ei alene selv styrte sig i største Fare om deres udødelige Sjels Fortabelse, men endog paabrage Lande og Riger Guds Fortørnelse og Vrede. Men, naar det, al saadan Formaning og Advarsel uagtet, dog fulde fors nemmes at skee, da stal præsten ved Medhjelperne la de saadan En, enten han er Borger eller Bonde, Ung eller Gammel, Gift eller Ugift, tilsige, ikke aleeneste at indfinde sig nogle uger i Rad ved den offentlige Catechis fation, men enbog at staae ud paa Gulvet iblandt ungs Bommen, og der ved Spørgsmaal og Gjensvar (Dog uden nogen speciel Beskyldning og Application paa ham) lade fig bedre undervise i sin Christendom, og i sær overbevis ses om denne Synds Farlighed og Vederstyggelighed: men, dersom han, efter saaban Tilsigelse udebliver, da, naar Præsten med sine medhjelpere giver det under des res Haand til Kongens Foged, fal fogden ftrar, uden videre Lovmaal, epeqvere 2 Lod Solv hos den Skyle dige efter Loven Pag. 276, Art. 10, og den Skyldige ligefuldt tilsiges paa nye igjen: men, naer sigt ei heller vil hjelpe, da skal saadan forstokket og fremturende Syno der afvises fra Skriftestolen og Alterens Sacramens te, og Præsten derfor være uden Tiltale i mindste Maas de; dog med den Præcaution, at saadan Afviisning steer med Provstens Forevidende, som, førend nogen i saa Maade bliver afviist fra Skriftestolen, haver hver Gang (f) til fleere i nækfolgende 2 Rescripter. til til Biskopen at indberette den ganske Omgang, og at 31 Jan. diffe Gradus ere blevne brugte: da En saadan, naar Vis Fopen haver Intet derimod, ikke bør antages til Gudss bord, førend han paa nogen Tid har viist kjendelig For bedring, med at have aflagt denne skammelige Vane. Refer. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 31 jan. ang. at foranstalte dette Refer. paa alle Linge funds gjort. Reser. (til Rentekammeret), ang. i Anledning 31 Jan. deraf at beordre Fogderne, saavidt det dem vedfommer.

Refer. (til Stiftbefalingsmændene (g) og Gre verne i Norge), ang. at, naar Nogen efter Dom er bleven fagstregen og brændemærket, skal den, naar det er Mandfolk, i nærmeste Sæstning (h) til Arbeide i Jern deres Livstid, og Qvindfolkene i Tugthusene, ligeledes deres Livstid til Arbeide, fore stikkes (i). 7 Febr. Reser. (til Directeurerne for det Fattigesvæsen i Dans 7 Febr. mark), ang. at Oldermanden for de fattiges forstan dere i Rjøbenhavn maae være afskaffet, og Inspecteus ren ved Conventhuset tillægges hans Forretninger, samt en Revisor beskikkes, m. v. (k). Refer. (8) Hvad Kjøbstæderne og deres Amter angaaer, selv (og paa de andre Steder paa Landet ved Amtmændene) ved Retterne i Stiftet firar at gjøre den Anstalt. (h) See Forordn. 7 Sept. 1764. (i) Igjentaget ved Forordn. 19 Novb. 1751, hvor ogsaa Grundene fees; cfr. Jdn. 27 April 1771. (k) See Forordn. 16 Novembr. 1771 og Refer. 4 April 1781. IO Febr. Reser. (1) (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), hvorved Behøvling for Snedkerlaugene bevilges. Gr. Som adskillige Snedkerlauge have andraget, hvorledes de mangle den Frihed at gjere en Dreng til Svend, og Svenden at behovle; med det som mere er, at det skal være en Sædvane og Vedtægt i det Tydske Rige, at Snedkerne sam mesteds i ingen Maade vil antage nogen Svend til Arbeide eller Undervisning, som efter faa kaldet Behovlings: Net ikke beviser at være behovlet, og altsaa de her i Riget værende Snedkersvende ingensteds i Tydland kan reise, for at lære no get, eller giore sig habil og dygtige i Professionen; ikke heller kal de fremmede Snedkersvende letteligen beqvemme sig til at antage Tjeneste hos nogen Mester her, hvor ingen Behovling findes vedtaget. Omendkjent Kongen nu kunde eragte, at denne Ceremonie i sig selv er faa unyttig som gammel, saa dog, siden den efter forestaaende Omstændigheder synes fornø den, vil Kongen for det første, og indtil anderledes tilsiges, Ligesaadan Behøvling for Snedkerlaugene i Almine delighed bevilge, som Snedkerne i Kjobenhavn ved Res script af 4 Julii 1738 bevilget og tilstaaet er, og følge ligen de i det Stiftamtmanden anfortroede Stifts Kjobs stæder sig befindende Snedkerlauge ligeledes denne Bes Høvling at tilstaaes, dog, ligesom de sig derom hos Stift: amtmanden Tid efter anden anmelde. Thi befales, at Stiftamtmanden indretter alt ved Snedkerlaugenes Be høvling saaledes, som han formener det bedst at være; og at han fornemmelig derhen seer, at al orden og an den anstødelig Ceremonie vorder forekommet, saa og at intet Forargeligt i den derved holdende Tale tilstædes: til hvilken Ende der altid skal være en Magistratspers son overværende, hvor Magistrat er, og, hvor ingen er, da Byefogden, for at tilsee, at intet Usømme ligt ved deres Laugssamling i dette Tilfælde vorder for retaget. Reser. (Dette er igjennem Gen. Ld. Deconomie- og C. Collegio; men Refer. af 3 Octobr. 1749 09 3 Novbr. 1752 igiennem Cancelliet. Reser. (til Biskopen over Fyens-Stift), ang. 14 Febr. hvorledes de Fyrstendommene vedkommende Kongelige forordninger og Befalinger af prædikes stolene paa Als bør anstaltes forkyndte. Gr. De Tilforordnede ved Over Retten i Hertugdømmet Slesvig besvære sig over, at, da de i afvigte Aar havde las det Præsterne paa Als tilstille Forordn. om Bancosedlenes Oma derling af 13 Sept. 1748 til Forkyndelse af prædikestolene, og der efter behorig Attestes Indsendelse til vedkommende Amtss betjente, naar Forfyndelsen paa hvert Sted var feet, er dem fra Amtmanden over Nordborg Amt bleven indberettet, at nogle det ham anfortroede Amts Præster have undslaaet sig for de dem af Forordningen tilsendte Exemplarer med Publicationss Attester at skifte ham tilbage, men samme Biskopen tilsendt, i Henseende til at Biskopen ligeledes bemeldte Forordn. havde ladet Præsterne tilstille, for at publiceres: desaarsag (og da det formenes, at, endskiont Pen Als, faavidt Geistlige og Kirke Sager angaaer, er henlagt under Fyens Stift, kunde dog den anbefalede Foranstaltning ikke benhøre under den geistlige Jurisdiction) bemeldte Overrettes Lilterordnede have fo reflanet, om det ikke funde agtes tjenligt, til at forekomme at Ulempe, som heraf i andre vigtige, og Landets almindelige Bedste concernerende Ling maatte entstane, at det blev anordnet oa foranstaltet, at Præsterne i bemeldte Als, som in Ecclefiafticis here under Fyens Stift og Biskop, bleve tilholdte, uden nogen Indvending, at lade publicere og til vedkommende Sted at tilbagelevere, alt hvad dem i saa Maade enten fra Overretten eller Amtsbetjentene maatte vorde tilstillede. det da af Biskopens Erklæring er fornummen, at det, som har givet Anledning til berørte Klage, bestaaer derudi, at, som bemeldte Fororening er forst i det Danske Sprog Præsters ne tilhændekomunen fra ham, forend den i det Tydske Sprog blev dem tilsendt fra Nordborg Amtstue, saa har de publices ret det Danske Eremplar, men derhos tillige til Amtstuen res mitteret der Lydske Eremplar cum Atteftato publicationis, boorved Præsterne ifte fan tillægges nogen Forseelse, som i Folge Forordningens Bydende have besorget Publicationen af Prædis kestolene det snareste skee kunde, og ligt paa Amtstuen bekjendt gjort, hvorved ei heller er skeet noget Indgreb in Jurisdictione Civili, da Publicationer af Prædikestolene er en Sag, der sors tever under den Geistlige Jurisdiction; til hvilken Ende og alle Kongel. Forordninger og Befalinger, som af Prædikestos lene skulle publiceres, sendes til Biskoperne, at de skulle forans stalte Publication, 1. v. Biskopens Erklærings Indhold, og deri gjorte Forslag, hvorledes han formener det, i Hens. til de fra det Lydike Cancellie eller Overretten i Slesvig erpederende Kongel. Forordninger og Befalinger, som Fyrstendommene kuns de angaae, og af Prædikestolene bør publiceres, kunde forhol des: saa befales, Son 14. Febr. $4 Febr. 21 Febr. At Biskopen lader det foranstalte, at deslige Konge lige Forordninger og Befalinger, som aleene angaae Fyrstendommene, og i saa Fald ikke til Biskopen remitteres, vorde, naar de Præsterne enten directe fra Overretten i Slesvig eller mediate fra Amistuen blive tils stillede, af Prædikestolene publicerede, dog at det skeer i den Orden, som Lovens Pag. 227, Art. 18, og Re script af 22 April 1740 befaler; til hvilken Ende saa banne Forordninger og Befalinger, som af Prædikestoles ne skal publiceres, skulle fra Amtmanden tilsendes Prov. sterne, som da igjen have at communicere dem til præs fterne, og efter feete Publication igjen med Atteftate publicationis til Amtstuen at remitteres. Refer. (til Amtmanden over Dueholms-, Ørums og Vestervig Amter, samt Notits til Khavns Uni versitet), ang. at det hidindtil i Skjoldborg den 20 Waii holdte Marked maae herefter udsættes til den 12 Junii, naar ingen hellig Dag indfalder, og da hol. des ved Tifted paa den Grund ved Drasbek, som kaldes Capelsteen. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Dans mark (m)), ang. aarlige Fortegnelser over Joderne i Kjøbstæderne, samt hvad Rigtighed de bør være forsynede med, naar de reise. Gr. Paa det at i Henseende til den 4de s. i Refer. af 13 Decbr. 748 ikke skal kunne foreløbe noget underslab, men fredse kan haves Kundskab og Rigtighed over de i Kjøbstæderne med Kongelig Tilladelse nedsatte Joders Folk og Tjenestetyende, er funden for godt, Berørte Rescriptes 4de Post at extendere derhen, og dette at tillægge, nemlig, at Enhver i Kjøbstæderne uden for (m) Til Efterretning, og Kundgjørelse paa samme Maade som Reser. af 13 Decbr. 1748; see ellers de ved dette Reser. af 1748 paaberaabte Anordninger. for Kjøbenhavn med allernaadigst Frihed boesat Jode 21 Febr. kal være pligtig, 2 Gange om Aaret, til hver. Paaske og Mikkelsdag, at indlevere til det Steds Magistrat, og, hvor ingen er, Byefoged, hvor han er boende, en rigtig fortegnelse under sin Haand over alle de hos ham i Tjeneste værende Jøder og Drenge, samt hvad andre Jeder, som sig hos ham opholde, med Forklaring, Hver Enhver især er fød, og hvorlænge de have været i Byen. Angaaende den ste Post vil Kongen ligeledes, i Henseende til de i andre Kjøbstæder uden for Khavn bøende Joder, have anordnet og befalet, at, om nogen saadan Jøde skulde være foraarsaget at sende deres Tjea nere til noget andet Sted i eller uden Provincen, til des res rinde at forrette, da skulle de lade dem forsyne med Øvrighedens Pas, hvor de boe, til det Sted, hvor de skal reise hen, og derfra tilbage igjen; og, om nogen i Kjøbstæderne boesat Jode skulde ville reise nos gensteds hen i sit lovlige Erinde til et andet Sted i Kongens Provincer, da skal han have fit Borgerskabss brev med, til Beviis om, hvor han er fra, og er hjema mehørende. Refer. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 21 Febr. Siellands Stift), ang. at Kallundborg-Smakkers Bosse og Rente - Penge skal deles lige (mellem Byens og Færgeløbets Fattige, samt derfor af lægges Regnskab. Gr. Interessenterne i Færgelebet have andraget, at dets Interessentere No. 1722 have stiftet Casse for de fattige og forarmede Seefarende der i Kallundborg, til hvilken Caffa fal af Emakkernes Fattigbesser være bleven til denne Tid inds famlet 1300 Rdlr. 2 Mk., som er udsat paa Rente, af hvita ke Renter, saavelsom af Boffepenge, Færgelobs Interessenters ne, ved Rigtigheds Gjørelse hvert Ngeaar, i Provstens eller Sognepræstens Overværelse skal foretage Distribution, ei alees ne til de fattige forarmede Seefarende, men endog til endeel Byens Enker og andre meest nedlidende Fattige, Færgelsbet svedkommende, da det Derige af Bessernes Overskud henlæg ge# 21 Febr. ges til Capitalens Formerelse og paa Renter udsættes; hvilket saaledes fal have continueret, indtil forrige Stiftbefalingsm. og Biskopen i næstafvigte Aar, ved Byens Fattiges. Regnskabs Indsendelse, have befalet, at denne af Færgelebets Interessentere stiftede Færgelebscasse fulde incorporeres under Byens almindelige Fattigcasse, hvilket, om saa kulde Bee, efter Interessentere i Færgeløbet deres Formening, vilde efterdags for aarfage Lunkenhed hos Færgefolkene til at animere Passagererne til at give noget i de Fattiges Besser, som af dem paa Smakkerne ombæres, saa at det kunde være at befrygte, at saadan Indsamling til de Fattige omsider maatte aldeles undergaae: desaarsage Interessenterne have begjert Tilladelse, at de, herefter ligesom forhen, aarligen til de meest Nodlidende maatte deftribuere forskrevne Bossepenge, og at denne Fære gelobs Fattigcaffe fremdeles mane forblive en aparte Caffe for fig selv, Kallundborg Byes almindelige Fattiges. Casse aldeles uvedkommende, imod at de behandler Distributionen saaledes som de agte at ansvare. Af Bißopens Erklæring er fornummen, at Supplicanternes Andragende er i sig selv canske rigs tigt, undtagen i den ene Post, at Stiftamtm. og Bisk. næsts afvigte Aar har befalet, at denne Færgelebscaffe skulde incorporeres under Byens Fattiges, da derimod af de af Bisk. ved Erklæring foiede Decisioner i de Fattiges Regnskab i Kallundborg erfares, at forrige Stiftamtmand og Bikopen, ikke nu først i afvigte Mar, men i al deres Embeds: Tid, have urgeret paa det, som Færgelobs Interessenterne berette at være feet afvigte Aar. Saasom de Venge, der gives i de Fattis ges Boffer paa Smakkerne af de Reisende efter Bebag, formes nes at bor tilhøre det Steds Fattige, hvor Smafferne hjemmehore, ligesom det forholdes i Korsoer, hver Smakkernes Boffer aabnes 2 Gange om Maret, og indføres i de Fattiges Regnskab og Forordn. om de Fattiges Bæsen af No. 1708 ei aleene byder, at der skal være Boffer paa de derudi benævnte Steder, og at alle saadanne Bosser fal tages til Indtægt i Byens Fattiges Regnskab, men samme Forordn. endog vil, at alt bvad som er lagt, legeret eller gives til de Fattige, skal være under een Administration, og Stiftamtmanden og Biskopen derover være Overdirecteurer: faa, efterdi de Reisende ik te give i Bossen til privat Brug, eller til Færgelebets ene Fattige, men til de Fattige i Almindelighed, finder Kongen det billigt, og vil, At den halve Deel saavel af Rentepengene som af Beffepengene aarligen skal komme Ballundborg Byes Fattige, hvoraf skal være stor Mængde, tilgode; men at den øvrige halve Deel af Rentepengene og Bessepen gene made blive i færgeløbets Caffe til deres egne Fata tige, eller, naar de ikke ere, da til Capitalen at forøge, hvilket nu saa meget heller kan tillades siden en af dette Færs Færgeløbs Forstandere tillige er Borgemester, og altsaa 21 Febr. en Inspecteur over de Fattiges Vasen i Kallundborg. Iligemaade er funden for godt, at, endskjønt det er en separat Casse, saa skal der dog, fordi det er Fattiges. Penge og publiqve Penge, aarlig Regnskab derfor ind sendes til Stiftamtmandens og Biskopens Approbation, og det tillige, naar Byend Fattiges Regnskab indsendes, at der kan paasees, at det gaaer billigt til, og at ikke de samme, som nyde af den ene Caffe, ogsaa nyde af den anden. sol. 28 Jan.) Gen. Ld. Oecon. og Commerce Collegii Skriv. (til 22 Febr. Stiftbefalingsmændene i Danmark (n)), ang. hvad Per. (Kongel. Resoner Brede og pe: Mollers Robber og Meffing. Verker maae betjene sig af til deres Robber. Arbei des Omførsel og forhandling. (Saasom Interessenterne i bemeldte Werker have iblandt andet søgt, at, som des res Privilegium tilholder dem, at de til Kobberets Omførsel og Forhandling skal betjene sig af Indfødde, derunder da, i Hens seende til adskillige desangaaende indløbne Omstændigheder, maatte forstaaes saadanne Folf, som ere Borgere og Indvaa nere i en af de Kongelige Kjøbstæder, endskjont de ikke ere indfødte, m. v.) (). Land Et. Gen. Commissariats: Sfriv. (til Ne: 1 Martii. gimenterne), hvorved den i Skriv. af 1 Junii 1739. (Kongl. Or dre 26 Febr.) indeholdte Kongelige Resolution, at Armeen til Lands (n) Saaledes, famt at Datum skal være 22 Febr., lyder den Efterretning, som haves fra boibemeldte Collegio; hvorimod det at Strivelsens Slutning sones som at den dogsaa maae være gaaen til Amtmandene, ligesom denne Skrivelse og i Etiftsarchiverne samt i Rothes Referips ter III. 878 angives at være dateret 24 Febr.; hvilket (o) Denne Skriv., som i det Øvrige findes fuldstændig udi Rothes Rescripter benævnte Sted faavelsen II. 426, 03 ved 2 Skriv. af 22 Martii 1766 er ferpet, er formos dentlig ophævet ved Forordn. af 26 Novbr. 1768, cft. Prom. 25 Martii og 6 Maii 1775. V. Deel. 1 Bind. I Martii. Lands og Vands ei maae lade fomme Mundering udenlands fra, m. v., igjentages; og tillige befales, at (da Staden Altona i dens Privilegier er givet Forsikrina, at hvad Manufacturvare Militien ikke kan bekomme i Danmark, og i Altona haves, skal i denne Stad, og ingen andensteds, tages; og Kongen alvorlig er findet at lade Altona virkelig nyde denne Forsikring godt ad) ins gen saadanne Vare maae bestilles fra Hamborg, men at deslige Munderings Sorter, følgelig benævnte Sta den Altona givne Privilegium, skal, til at befordre Fabriqvernes Opkomst sammeſteds fortrinlig kjøbes. Cat Rescr. (til det Medicinske Facultet), ang. at den af 7 Martii. 14 Martii. (ade de se 14 Martii. det forfattede Apotheker: Tart, for saavidt det Rons gelige of angaaer, er approberet, men at det med sama me Tartes Publication kan beroe, indtil det Dispensas torium, hvorpaa den skal grunde sig, er bleven indrets tet (P). Reser. (til Stiftbefalingsmændene over Aggershuus. og Trondhjems Stifter, tillige at give Amtmændene Gjenpart), ang. at de torske Tationale Regimenter til Fods skal af Lagos: Udrederne forsynes med Rants fler og Tornostere af laadne (saavidt mueligt, sorte, brune, eller mørkerøde) Kalveskind, i Steden for de Madskrepper (af hvilke Landværnen med de Behøvende forsynes) og Tornøstere, som hidindtil have været brus gelige. Reser. (til Stiftbefalingsmændene over Christjansandss og Bergens Stifter, tillige Amtmandene at give Gjens part), det samme; samt at besørge Robber Rjedlene, Rode Ørerne og Rode Sække samt de behøvende Madskrepper satte i Stand. Reser. (p) See Forordn. 16 Julii 1772.. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 14 Martii. hvilke Personer i Fridericia skal være befriede for Byens Skattet og udgivter af deres eiende Gaarde og Grunde. Gr. Magistraten har andraget, at, i Anledning af den un der 29 Julii 1746 givne Approbation paa Stadens Grundtart, hvorved er befalet, at Byens Skatter og Onera efter samme Grundtart skulle lignes og reguleres, har Tercerborgerne i Fris dericia eragtet for billigt, at Militaire, Geistlige, Apothekere, saavelsom civile Betjente eg Magistrats Enker, dr have Eien doms Gaarde og Grunde, og ikke med fær Kongel. Benaa ding ere benaadede, i alle erfordrende Byens Ildgivter og Oneribus Eulle svare, og altsaa til Datum er vorden af Lareer. borgerne tillige taperede; men, som Officererne og Militair Standen, Geistligheden og øvrige Forbemeldte ikke vil finde sig i, videre at svare, end afcene til Delingpent: oa Brandvæse nets Bedligeholdelses Skatter, og i saa Maade. ikke vil contri buere til de aarl. paakommende Kongel. on andre Frigters Skatter, de i Byen værende og behøvende Bestillingsmænds aarlige Belenninger, samt den Fyldning paa Beiene og i Ga derne, med mere, som nødvendig behaves, saa at de altid i saa Tilfælde blive resterende, og derover aarlig bliver en sterk Re stance, som ikke vides, hvor tilsidst vil komme fra, saa bar bemeldte Magistrat udbedet fig Resolution i forbererte Dispute. De Militaire, Geistlige, Magistrato Personee og andre civile Betjente, samt Apothekeren, Stem, pletpapirs forvalteren, og Andre, som ved speciel Kongel. Benaadinger og i Følge Rest. af 29 Septbr. 1747 for Indqvartering ere befriede (q), bør altid ligesom i andre kjebsteder, være befriede for at concur. rere eller svare noget, enten til de aarlig paakommende Frigters eller Byens Betjentes Lønningers Bes taling, samt den aarlige Opfyldning i Veiene; dog skal deslige privilegerede Personer fremdeles altid contrio buere deres Andeel til Delinqvent Skatter, de fattis ges Skatter, og de aarlige Udgiver til Brandvæsenets Vedligeholdelse, samt Vægternes aarlige Løn: men de andre Militaire, samt Magistratens Enker og Ane dre, som ikke med Kongelig Frihedsbenaading for deres SN 2 eiende (9) See Nefer. 20 Decbr. 1779. 14 Martii. elende Gaarde og Grunde ere forsynede, sal af slige bes 21 Martii. 28 Martii. res eiende Gaarde og Grunde svare deres Andeel til de aarlig paakommende Fri 2gters. famt Byens Betjen tes, Lonningers og Veienes Opfyldnings Betaling, Delinqventskatter, de Fattiges Skatter og de aarlige Udgivter til Brandvæsenets Vedligeholdelse, og Væge ternes Lon, samt andre af deres Gaarde og Grunde gaaende Onera, saavelsom og Indqvartering, alt uns der Execution og Udpantning. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel lands Stift, og Notits til Khavns Universitet), ang. at i Friderikssund maae herefter aarlig hol des 2 Markeder, det Første paa St. Olufsdag den 29 Julii med Kramvare, og det Andet den 10 Novbr. med Heste og Kramvare. Neser. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), ang. Mulct for dem i Kjøbstæderne, som ikke til Magistraten eller Politiemesteren strax melde Fremmedes Ankomst. Gr. Stiftbefal. har andraget, at, omendskjønt Lovens Pag. 598. Art. 21 og Forordn. af 22 Octobr. 1701 udtrykkeligen befaler, hvilket og saavel af forrige Statholdere som af ham er igjentaget, foranstaltet og publiceret, at Alle og Enhver under vedbørlig Straf fal for Magistraten i Kjøbstæderne an. melde alle Fremmede, af hvad Nation, Stand, og Condition de være maatte, som til Stæderne ankomme, og tage noget Logemente, enten for een eller flere Nætter; saa maae det dog fornemmes, at herudi seer Forsommelse, og af Vedkommende vises Modtvillighed, som tildeels fal komme deraf, at de i faa Maade foraarsagede Boder ikke uden ved Lov og Retters gangsmaade med Stævnemaal og Dom er bevilget at ereqve. res: hvorfore Stiftbefal. derhos indstiller, om det ikke maatte tillades, at, naar Nogen efter endnu een Gang gjørende offent lig Advarsel ikke efterkommer deres Pligt herudinden, de da derfore, uden videre Rettergangsmaade, maatte ansees, og tilholdes til Boders Betaling. anlecs, og Om Nogen efter endnu cengang gjørende offentlig Advarsel efterdags herudi maatte befindes forsømmelig, og iffe ikke efterkomme deres Pligt, med strar at anmelde de 28 Martii. hos dem kommende Fremmedes Ankomst til Magi. straten, eller til Politiemesteren paa de Steder, hvor Politiemester er, da skal den i saa Maade fyldig befunds ne være pligtig, strar uden videre Rettergangsmaade, Hver Gang at betale til Byens Fattige 4 Rdlr., som, i Mangel af mindelig Rettelse, uden videre Lovmaal og Dom hos ham maae udpantes, dog at sligt hver Gang i Politie: eller Justits: Protocollen anføres, eg at den, som formener sig derved forurettet, kan lage det for Stiftamtmanden. Reser. (til Biskopen over Sjellands-Stift), 28 Martii. ang. at Garnisonen paa Christianshavn skal søge Frideriks Kirke, m. v. (r). og. Gen. Ld. Decon. og Commerce. Collegii Skriv. 29 Martii. (til a) Kjøbenhavns Magistrat og samtlige Stift 2 April. (s) befalingsmænd i Norge, b) de samme i Danmark),. ang. at de i de Østersøiske Handelsstæder saavelsom i Engelland og Holland eller endnu nærmere Handelsstæ der sig befindende Kongelig Danske Consuler eller Agen ter ere ligesaalidet berettigede til at hæve de i Forordn. af 3 Martii 1749 anordnede Consulatpenge, som de ikke heller ere forsynede med saadan Instruction som de Andre, og altsaa kan bemeldte Forordning ingenlunde være dem angaaende. Imidlertid ere de Consuler, som ester Forordningen skal nyde Consulatpenge, og med In strur ere forsynede, for nærværende Tid følgende: i Bours deaux, Marseille, Rochelle, Cadir, Lissabon, Mallaga, Gibraltar, Madera, Ostende, Venedig, Livorno, Nea polis, Minorca, Dunkirken (t). Og skal slig Efters M3 (r) Sees i Anordn. (Reser.) 16 Novbr. 1759, §. 2, rets (s) Til a) den 29 Martii og b) den 2 April. (t) Copsulernes Navne vare tillige her nævnte. 29 Martii. retning om Consulerne ved hvert Aars Udgang vors og de de Commercerende bekjendtgjort, paa det at de kunne vide Forandringerne (u). 2 April, 2 April, - (Til at forekomme al Tvivl og Dispute, om hviffe Confuler, der under Fdn. af 3 Martii 1749 maatte være forstandne). Rescript, ang, at inaen Procurator maae ved Krigs Retterne i Norge tilstædes at møde uden ved Vidners Examen, samt i Tilfælde, hvor der findes periculum in mora, og Procuratorer uomgængelig maate te fornødiges; dog maae slige Conceff oner af vedkommen de General ikke forundes, uden efter foregaaende noiage tig Overlæg og Communication med General Auditeus ren i Norge; men alle andre deslige Ansøgninger kal til Kongelig Resolution nedsendes, tilligemed bemeldte General Auditeurs Betænkning (v). 5 April. Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang., at ingen Skræder maae bruge noget Slags Knapmager Arbeide, uden det af Knapmagerlauget er stemplet. 4 Gr. Knapmagerne i hava bay væmnodig beklaget sig over den Indpas og Fornærmels, dem bliver tilfoiet i deres Næring og levebred af uberettigede Personer, saa at de af Mangel paa Arbeide maae javne nedtorftig underholdning, for dem, deres Hustruer og Born; med Begjering, at Kongen, for at komme dem til Hjelp i deres elendige Eilstand, vilde lade bes fale, at de, fom vare Medborgere med dem, og civile Perso ner lige med Borgerstanden, skulle bestille deres Arbeide hos Knapmagerne, on at Sfræderne ei maatte understaae sig, at forsætte andet Arbeide af Knapmager Arbeide, end det der er stemplet, efter de dem meddeelte Laugs Artikle af 7 Novembr. 1685, deres ste Vost. Af Magistratens Erklæring fornemmes, at ovenbemeldte Art. i Laugs. Artiklene befaler, at alt Snapmager Arbeide med et vis dertil indrettet Stempel af Oldermanden skal stemples. Hvilken (u) Sce Liften for 1765 og endeel flere Aar i Forordnin gerne. Maaskee denne Skrivelse er bortfalden ved Plac. 26 April 1773. (v) fybeckers Udtog I. 166. Hvilken Skræder i Khavn, som imodtager eller brus ger af nogen Slags Knapmager Arbeide, som ikke saaledes med Oldermandens Stempel er forsynet (x), skal straffes paa 2 Rdir., som til Angiveren skal være forfalden, medmindre Skræderen under Eed fan bekræf te, at Knapperne af den, der lader Klæderne gjøre, ere ham leverede til Klædningen. 5 April. Refer. (til Biskopen i Bergen), ang. at et af 5 April. ham indsendt Reglement imellem Sognepræsten og Capellanerne ved Domkirken i Bergen om deres Embiders Forretninger, m. v. cr approberet. Resolution, ang. et Tugthuns i Odense (y). 7 April. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 11 April. og Norge), ang. at Magistraterne maae ikke anta ge nogen Soe: Enrollered til Borger, forinden Admiralitets og Generalcommissariats Collegii Sam tykke dertil er dem communiceret (z). Gr. Eadeel af de i Kjøbstæderne Enrollerede have, deels efter a 2 Aars Forleb efter deres Enroll ring søgt at fritages fra Enroleringen ved at vinde Borgerskab, og sig som Borgere i Staderne at nedsætte, decis og, i sær naar udskrivning var forveniende eller og feede, sogt at bruge dette, som et i deres Kanker bedre, Middel, til at undgaac Udskrivning, efter at de i de forbigangue Aaringer have nydt de Enrolleredes Friheder, oppebaaren den aarlige Doccur og derved, som og ved aflezde Ged, tilpligtet sig at gjøre Tjeneste paa Kongens Flaade, naar paafrævedes. Til saadan utilladelig Om gang at prefomme, og at Enrolleringen derved ikke skulde eluderes, a funden for godt, At ingen i Kjøbstæderne Enrollerede, uden det com binerede Admiralitets- og Generalcommissariats: Collegit 4 (x) Cfr. Forordn. 20 Jan. 1783, §. 6. Cons (y) Sees i Fundats (Reser.) 25 Maii 1752 i Begyndelsen og §. 27. (z) Cfr. 2 Enrollerings Forordn. af 1 Febr. 1770, for Dans mark §. 32, og Norge §. 37. 11 April. Confence, maae af Magistraten admitteres til Borger 11 April. II April. stabs Tagelse, men at Enhver, der saadant maatte for, lange, skal melde det ved den aarlige holdende Enrol lerings Session, og til Enroulerings Chefen indgive sit Navn, Ne., Enrollerings: Kar og Narsag, hvorfor han vilde tage Borgerskab, da det siden skal dependere af bes meldte Collegii Decision, paa Enrolleringschefens her. om affattende Rapport, om det søgte Borgerskabs Tagelse maae tillades eller ei. Thi maae Magistraterne ikke efrerdags antage nogen af de Enrollerede til Borgere, og derpaa meddele dem noget Borgerskabsbrev, forin den Enrollerings. Chefen dem skrivtlig communicerer, at forberørte combinerede Admiralitets og Generalcoms missariats Collegium har dertil givet fit Santykke. Men derimod skal det ikke blive negtet dem, som forans meldte Collegium finder at have saadanne Aarsager, at det med Billighed dem bør tillades. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus. Stift), ang. at foranstalte endeel Lægds: Epipages Anskaffelse ved nogle af de nationale Regimenter i Stif tet, samt 2 Telthuses Opbyggelse. Refer. (til Indqvarteringscommissionen i Kjøs benhavn), ang. den Postmesterne i Kjøbenhavn forundte Indqvarteringsfrihed. Gr. Af Magißratens Forestilling er fornummen, at, da Fors ordn. af 25 Decbr. 1694 fritager Vestmefkerne i Almindelige hed overalt for Indqvartering af de Gaarde og Huse, de boe udi, og adskillige baade Hamborger og Lellandske agende Pefter, i Folge af ovenmeldte Forordning fredse have været bes friede for at betale den deres iboende Hirse tilfaldende Indqvar tering; saa skal og nu Post Inspecteur Bech, som Posmester ved det Norske Postcontoir, ligeledes ville tilholde sig Indevarteringsfrihed af en ved Gammeltvand i Khavn sig tilforhand let Gaard, der er af saa anfeelig en Strækning, at den i Grundtartens Matricul staaer anfort for 1070 Rdlr., horaf den aarlige Indqvartering efter nu værende Repartition fig omtrent til 100 Rdlr. ffal belebe, hvilket fal være over 6 Gans ge saameget, som nogen af de andre Postmeftere have nydt eller eller endnu nyde: hvorfore Magistraten, da det kunde være at 11 April. befrygte, at andre, som med lige Frihed vare benaadede, maatte deraf tage Anledning, at tilfjebe fig de største Gaarde i Staden, som i faa Fald vilde komme de andre til Indqvar teringen Contribuerende til desto større Byrde, forespørger fig, om det ikke maatte agtes billigt, at en saadan Frihed blev pro portioneret efter den Deel af Gaarden, som han selv til Be boelse havde behov, det Magistraten formener, i foranførte Tilfælde vel ikke funde anfees for hoiere, end den 4de eller ste Deel, siden den storste Deel af Gaarden bortlcies til Andre; og til den Ende indstiller, at der maatte vorde fastsat en vis Summa af Grundtarten til Frihed for Postmesterne i Kjøben havn. Den Postmesterne ved Forordn. af 25 Decbr. 1694 forundte Indqvarteringsfrihed skal i Kjøbenhavn ikke overgane 200 Rdlr. Grundtart, og det saaledes, at, naar deres Gaardes eller Huses Grundtart er under 200 Rdlr., skal dem ikke meere godtgjøres end Tartens Bes løb, men, naar den derimod er over forskrevne Summa, da skulle de af den øvrige Summa svare Indqvartering lige ved andre Stadens Indvaanere. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 18 April. den ved Edictet af 29 Novbr. 1748 tilstaaede Frihed ikke kan strække sig til fattige Haandverks Svende, eller andre løse og forarmede folk. Gr. J Erklæring over en Memorial fra J. Runde (som foredrager at have lært Skræder Profession i Tydskland, og vilde nu gjerne fortsætte sit lærte Haandverk i Khavn, med de ved Edict af 29 Novbr. 1748 for indkommende Haandverksfolk fra fremmede Steder belovede Privilegier og Friheder; anhol dende derfor, at, som det vilde blive ham for besværligt at bringe tilveie de, for at komme i Skræderlauget, udkrævende Omkostninger, Kongen vilde forunde ham Frihed, som Mester i Lauaet at maatte arbeide, og derpaa holde 2 Svende) har Magistraten forestillet, at, da der formodentlig mange flere faadanne Haandverkssvende, som Supplicanten, der i nogle Aar skal have tjent, og endnu tjener som Laqvai i Khavn, og andre deslige lose Folk ville indfinde sig, for som Frimestere at ville ernære sig af deres lærte Haandverker, naar de maatte være befriede for, i de ferite 20 Alar, at betale enten Indqvartering, eller nogen, anden Slags borgelig Tynge, vilde ved saadan 20 Aars Frihed, som er givet alle Fremmede uden Forfiel af Religion eller Stand, ikke aleene Borgerskabet i Almindelighed meget betynges, som maatte derover bære badde deres egne og de Fremmedes Byrde, men endog i sær Haands M5 verks 18 April. verfemeffere saa meget meere medtages, da iblandt dem alles rede Eudcel ere fattiae, fordi der ere flere Mestere, end til fo., retaldende Arbeide udkræves, saa at iblandt dein, i fær hos de Indfødte, sem ingen grihed fan nyde, maae blive end flere forarmede, ja omsider vilde blive Mangel paa fuffisante og duelige Borgere til Stadens publiqve Forretninger, hvortil aarlig fal behoves, som alternere og omveples, over 300: derfor Magistraten beder, at Tallet paa deilige Grimestere, der fnas vere vilde contribuere til Byens Skade end Opkomit, maatte, følgelig Reser. af 27 Decbr. 1748, hellere formindskes end for øyes Thi gives tilkjende, 25 April. 25 April, 25 April, 2t ovenbemeldte ansøgre ved Edictet belovede Frihed ikke fan ftræffe fig til Supplicanten eller andre saadanne Haandverkssvende, samt andre deslige løse og forat. mede folk, som sig hos Magistraten maatte anmelde, og, som Magistraten beretter, Staden ikke haver Man gel paa. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens- Stift), ang. at Skarpretteren i Ottense- og Nugaards: Amter, J. Chr. Müller, af begge Amterne saavel Grev som Friberskaber, maae nyde 2 Gange om Maret af hver Gaard, liden eller ftor, 2 Still., og af hvert Huns 1 Still. D, hvilke Sognefogderne i Amterne have hos Bønderne i Folge Rescr. af 9 Aug. 1748 at inddris ve, og ham paa Anfordring i en samlet Summa at tilstille. (Saasom Pengene efter bemeldte Refeript blev hom negtet, som kom derai, at det ikke determinerer, hvor meget han af heel eller halv Gaard eller Huus aarlig skal nyde, hvorfore det blev sagt va indfilt, om Lennen ikke maatte reguleres efter Refer. af 22 Novbr. 1737). Refer. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at i Svendborg maae være 2 Chordegne, zc. (b). Reser. (til Biskoperne paa Island, og Notits til Stiftbefalingsmanden samt Gen. Kirke: Inspec tions Collegium), ang. hvo der i de latine Sko- (a) Cr Refer. 10 April 1761, 5. §. 5, 6. (b) Cir. Reser. 4 Martii 1740, §. 3. ler ler maae antages til fri Undervisning, samt hvor 25 April. længe Skolen skal holdes. Gr. Biskopen over Skalholt Stift bar foreslillet, at efter Anordn. af 3 Maii 1743 00 10 Junii 1746, samt det udgangne Reglement, hvorledes Scholarerne fal spises, klædes, og med Huse foriynes, og det fra Mikkelsdag til Mariæbefogelses Dag, som indfalder den 2 Julii, beleber det sig paa den saaledes paabudne Maade, at holde Skole, efter allernoiefte Beregning, til 1086 Rdlr. Eroner, hvilket han beklager at falde sig alt for baardt og snart umueligt at udstaae, allerhelst, da soruden diffe ftore Udgivter, endnu medgaaer mange andre og heiere Udgivter, baade til at vedliacholde Domkirken og efirfer famt Bispestolens vidtleftige Bygnin ger med fornødne Reparation, saa og til at underholde sig med Hustrue, Bern og mange Tyender; hvorfore han har anholdt om nogen Dispensation i Skole: Anordningernes og Reglementets paabudne Voster, nemlig 1) at den 2den Art. af Skoles Reglementet derhen maatte vorde modereret at de formuende Forældre eller Formyndere, som have Born i Skolen, Fulde selv forskaffe dem nedvendige Klæder, Lys, og Skoelæder; men med de fattige at forholdes efter Articulens Tilhold, saa. vidt mueligt var: 2) at det maatte tillades, at Skolen iffé holdtes længere end fra Michelsdag og indtil Fardage, hvilket vilde være til Nytte baade for Rectores og Scholarerne, saa og til nogen Bettelse for Bispestolen. Som det i Anordn. af 3 Maii 1743, Art. 14 er befalet, at fri Skole skal aleene gis ves dem, som ere saa fattige, at de ikke kan betale derfor; og i den 15de Art. indeholdes, at, om en Discipel ikke var gan Ee fattig, men dog ei kunde formaae at betale for sin bele Skolegang, skal ham forundes Halvdelen at det Kongel. Beneficio, men den anden halve Deel af Kosten at betales, saa og Halvdelen af Klæder, Papir med videre af Disciplen selv at besornes; ligesom eg de Disciple, som ere bemidlede, og hvoraf ikkun efter den 17de Art. i Skole- Anordningen made indtages 8, al ingenlunde tilstades det Kongel. Beneficium: Saa haver Biskopen at paasee, at forbemeldte Ans ordning af Vedkommende vorder iagttaget, saaledes, at Ingen bliver indtaget i Skolen til fri Underholdning, uden de, som ere saa fattige, at de ikke kan betale derfor. Hvad angaaer det andet Petitum, da bevilges, at Sko, len herefter ikke stal holdes længere end fra Mikkelsdag og indtil Fardage, saaledes, at, naar Fardagene indfal de for Pintsedag, fal Skolen næste uge før Pintsedag dimitteres, og, naar de indfalde efter Heitiden, da næs fte Onsdag forhen. Reser. 5 Maii. 5 Maii. Refer. (til Biskoperne paa Island, og Notits til Stiftbefalingsmanden samt General Kirke-Ins spectionscollegium), ang. Biskopernes fri Skyds og Tæring paa Visitatsreiser. G. Endeel af Syffelmændene have paa Alimuens Begne, T Anledning af den Bikoperne efter den dem meddelte Instruc tion af i Julii 1746, paa deres Visitats Reiser tillagde fri Styds og Tæring, flaact over, hvorledes det falder den fats tige Almue til for Besvær og Forsømmelse i deres eget til det nodtorftige Brods Erhvervelse fornodne Arbeide at fuldbyrde og anskaffe den i saa Maade bevilgede Skyds og Tæring, helst for den af Bioverne medhavende temmelige vidtløftige Svite fra 5 til 10 Personer, hvilken med Bagage og i alt kunde bes hove 30 a 40 Hefte, som giør det paa mange Steder næsten umueligt at kunne holde den udfordrende Skyds parat ved et hvert Skiftested, saa at Biskoperne i faa Fald maae fintes paa deres Reiser, og Susselmændene maae underkastes Klagemaal og Ansvar; derfore de have anholdet, at Almuen maatte her efter som forhen være befriet for at fortaffe den dem paalagde fri Skyds og Læring. Thi gives herpaa tilfjende, at, da den Biskoperne i berørte Maade forundte fri Skyds og Tæring ikke er noget nyt Beneficium, men at have været endeg an ordnet af Konge Friderico III., og, da det var kommen af Brug af Kong Christjan VI. at være Biskoperne igjen forundt til en Slags Belonning og Vederlag for de Bikoperne ved adskillige til Skolerne i Landet paalagde flere Udgivter end deres Formænd, vil Kongen vel herved have bevilget, At det i Henseende til Biskopens fri Skyds og Tæ ring paa fine Visitatsreiser maae fremdeles have fit For Slivende ved Inftrurens Bydende i den 12te Art.; men berhos befales, at han, saa meget mueligt er, haver at indskrænke fit følgeskab med Folk og heste paa fine Visitatsreiser, og ei tager mere med sig end han af ufors bigængelig fornødenhed kan behøve. Bevilgning, at de i Nakskov boende Joder, faalænge de ligesom andre Borgere svare alle Kongelige Skatter og Contributioner samt al anden borgerlig Tyne ge, maae herefter sammesteds handle med Korn: og Fiske Vare, Salt, Tommer, Jern, samt rue Gods, saasom hør, Hamp og deslige, tilligemed den liden Hano Handel, de drive med Kramvare (c). (I Anledning af 5 Maii. Stiftamtmandens over deres Ansøgning givne Erklæring, hvoraf er fornummen, at benævnte Joder have svaret saadanne Contributioner og Tynger, samt tilkjøbt sig Hun se og Gaarde, i den Hensigt at handle med forbemeldte Bare, hvilket, naar det fremdeles, ligesom i Refer. af 23 Novbr. 1742, blev dem forbudet, vilde foraarfage deres Ruin; det og ikke skal være de i Nakskov boende Kjøbmænd til Præs judice, om disse Joder fik Frihed at handle med deslige Bare, allerhelst, da Kiebmændene, som ingen Laug have, ikke kan negte nogen, endog fra fremmede Steder og af andre Natios ner, sig der at nedsætte, og saadan Handel drive). Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), med et 9 Maii. trykt Exemplar af Brandordningen for Kjøbenhavn og Christianshavn, hvoraf de kan lade trykke de behøvende Exemplarer, for at uddeles til enhver Brands Officiant samt Over og Under Brandmester (d). Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 9 Maii. og Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at det vel alle Zider maae staae Vognmændene frit for, til de Reisendes Befordring at betjene sig af 3 Par geste, men at der aldrig maae eller skal betales for flere end 2 Par Beste (e). (Saafom der ere indkomne Klagemaale over, at de Reisende paa endeel Steder, naar Forspand forlanges, af Vognmændene paatvinges at tage 3 Var Hefte for deres Vogne). Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat, og Notits til Biskopen over Sjellands: Stift samt Directeu rerne for det Fattiges Væsen i Danmark), ang. hvorledes 2 Sønner af Catholske Fædre og Lus therske Mødre skal nyde Underviisning og forflegning, samt hvorledes med fattige Papistiske Militaires Børn skal forholdes (f). (c) See Refer. 5 Febr. 1751. Gr, (d) See Slutningen af bemeldte Brandordning 9 Mai 1749. (e) See Laugs Art. 27 April 1753, S. 10, og Sorordn. 9 Sept. 1763, §. II, 3. (f) Cfr.Forordn. 19 Sept. 1766. 9 Maii, 9 Maii. Gr. Af Magistratens Forefilling er Kongen bleven refere ret, at, efter at de Referipter af 15 Martii ea 19 Junii 1748 anbefalede Designation over de i Khavn fia befindende Vapistiffe Indvaanere og deres Born vare forfattede, og deraf leveret Gjenpart til Viskopen, for at tilholde Præsterne dermed at have fornøden Opsyn, fal af Politiemesteren Magidraten være bleven berettet, at iblandt andre findes en Skræder, som er Papist, gift med en Luthersk Hustrue, der har en Son 11 Aar gammel, hvilken Faderen, uagtet foregaaende Advarsel til ham, og imod fit givne Lovte, at lade Barnet undervise i den Evangeliske Lærdom, skal lade informere af en Pas pit; desligefte, at en Muursvend skal have ladet en fin med en Luther Hustrue avlet Sen, nu 14 Aar gammel, i sin egen Religion oplære, og allerede hos Papisterne skal have commu niceret; hvilke 2 Mænd ikke ville afstaae fra deres Mishandling: derfor Magistraten indstiller, om bemeldte 2 Bern maatte tages fra Forældrene, og indsættes til Information i den Evangeliffe Religion udi Waisenhuset, der at nyde fri Und, re hold, indtil de i den der dem givende Oplysning vare faa bes styrkede, at de ei lettelig igjen til Affald funde forfores; mel dende origens, at der iblandt de Militaires udi Garmionen, baade i Tjenesten og Aftakkede skal findes adskillige Tapiter gifs te med Hufruer af Evangelist Religion, samt copulerede, uden at Bedkommende har taget saadan Reversale af dem, som er befalet Præsker at burde tage, naar nogen af ulige Religion silfammenvies, som for storste Deel skal være i fattige Omstæn digheder, og desaarsage al soge de Papistiske Patres, for iblandt andet at nyde fri undervisning til deres sammenavlede Bern; i hvilken Anledning Magistraten forespørger fia, hvorledes herudinden kunde være at forholde, og hvor disse Born kunde hensættes, naar Forældrene ikke enten funne un derholde dem, eller mindelig ville lade dem undervise i den Evangeliske Religion. Hvad sig de 2 første, nemlig Skræderens og Muure svendens, Sønner angaaer, da kunne de strar til Wais senhuset indleveres, hvor de som supernumerair vorde imodtagne, og der blandt Baisenbørnene skulle nyde bes høvende Undervisning og Underholdning, indtil de ha ve været til Confirmation, og have opnaaet den Alder at de hos en Haandverksmester kan udsættes i Lære, da dem maae sorundes den samme udredning, som de fors ældreløse Børn efter Reglementet nyde. Wien, angaa ende de militaire Børn, da, som det af Efterretninger fra Directeurerne over Krigshospitalet er fornummet, at det efter den derom in Decbr. 1748 gjorte Anordning er bleven fra Directeurerne over Krieg Bleven forebygget, at ingen Soldaterbørn skal kunne blive anført til den Papistiske Religion, da Børnene nyde ligesaavel fri Information i de dertil anordnede Lutherske militaire Skoler, som hos de catholske Pas tres; og, angaaende de dimitterede Soldater, at des res Børn, naar Forældrene det begjere, ligeledes nyde fri Information i de militaire Skoler; same, naar Fore ældrene ikke have været over 6 Aar af Tjenesten, og de ikke formaae at underholde deres Børn, samme da, naar det forlanges, blive indsatte paa Ladegaarden: saa vil det derved have sit Forblivende. Endelig, hvad sig ans gaaer de dimitterede Papistiske Soldaters Børn, som Faderen ikke skulde ville oplære i den Evangeliske Religio on, da, naar han for Alderdom og Svagheds Skyld er bleven dimitteret, og ikke over 6 War har været af Tjes nesten, skulle saadanne Børn ligeledes til Ladegaarden hensættes; hvorimod, om han har længere været dimitte ret, saa kan hans, saavelsom hans Borns Underhold ning ikke vedkomme Krigshospitalet, men vil efter Ans ordning af 14 Maii 1734 (g) henfalde paa de til de civile Fattige henlagte Fonds. 9 Maii. Reser. (til Biskopen i Ribe), ang. at der i 9 Maii. Holstebroe skal være Residerende Capellan, m. v. om hans Len (h). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Aggersbuus: 9 Maii. Stift), ang. at lade et Telthuus sælge, og 2 nye af Almuen opbygge, samt at lade nogle Robber Rjedler, Rode Ører og Sække ved Lægds Udrederne anskaffe, ved det Ite Aggershusiske National Infanterie Res giment. Rescr. (g) Cfr. Reser. 6 Novbr. 1739 i Slutningen. (2) (h) See Reser. 8 Febr. 1771 og 29 Sept. 1775. 9 Wait. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Christiania og Trondhjem), ang. at Skieløberne med halve Læder: Zylstere over Geværlaasene skal forsynes (i). 9 Junii. JM Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands- Stift, og Notits til Directeuren for Øresunds- Toldkammer), ang. hvorvidt de nu værende Ørefunds Toldbetjente ere fri for Indqvartering og Byeskat, men de Efterkommende at svare. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at der imellem Vrotocollisten bed Presunds Coldkammer, Assessor Frisch, og Magistraten i Helsingoer har tildraget fig en Dispute ved det at bemeldte Asfeffor Frisch vegrer sig ved, at svare den ham af Tarcerborgerne paalignede Indqvartering og Byestat af fit iboende Huus i Helsingser, under Foregivende, at han ber være indbegreben i den aarlige Betaling af 44 Rdlr., forrige Toldbetjente, efter Befaling af 28 Sept. (k)-1693 skal svare; hvorimod Magistraten formener, at, som der hverken var Controlleur, Transs fateur, Cafferer eller Protocollist ved Øresunds Toldkammer, da forbemeldte Befaling udgik, men disse sidike for 5 a 6 Aar fiden først ere beskikkede, kan de ei heller være indbegrebne i ben ansatte Summa, der ei formeentlig fan ertendere sig til andre end da værende Betjente. Paa det at det ikke paa den ene Side skal falde Drefunds - Toldbetjente, som ere i Posfession af forbemeldte Benaading, tungt, at svare denne Indqvartering og Byeskat, og paa den anden Side Helsingoers Borgerskab ikke for meget fulde graveres, om denne Frihed uindskrænket bestandig fulde continuere, er funden for godt, Ut alene de nu værende Betjente, som besidde use eller Grunde, der hidindtil have været fri for Indqvars runde, der hidi tering og Grundskat, imod den ommeldte visse Summa, fremdeles maae beholde samme Frihed, saalænge de i den Tjeneste forblive; men, hvis enten de eller nogen af de Øvrige sig andre Huuse maatte tilfjobe, da skal de ders af, ligesom alle Andre, saavelsom og de efterkommende Betjente af deres sig tilforhandlende Huse eller Grunde svare den dem tilkommende Indqvartering og Bye. stat (1); hvorved da altsaa bemeldte Benaading, til (i) See Reser. 12 Jan. 1753. (k) Er ventelig 28 Octobr. (1) See Reser. 13 Sept. 1765. Sou Soulagement for Helsingsers: Borgerskab, i Tiden gan 9 Junii. ske kunde ophøre. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus. 14 Junii. Stift), ang. et Dragon Regiments Oprettelse, og F Hvorudi den saa kaldede Hedemarkske Escadron skal bli ve indbegreben (m). Reser. (til Biskopen i Aarhuus), ang. en Præ 4 Julii. stebolig i Vindblæs - Sogn (n). Refer. (til Amtmanden over Nyborg- og Tranes 11 Julii. kjer Amter), at de Sager, som angaae Forbrydelse med Vildt: og Skov: Tyverie (o) imod Skov- og Jagt Forordningerne, skulle fra Forordn. af 13 Jan. 1747 være undtagne og exciperede, og paa Vedkommen des egen Regning forfølges. Waa Forespørgsel fra Amtmanden, som berettede, at, da 2 Krybeskytter ere blevne paagrebne med 2 i Baroniet Brahetrelleborgs Enemærker fud te Dyr, al af Vedkommende være gjort Paastand, at be meldte Krybeskytter efter Forordn. af 13 Jan. 1747 maatte vorde actionerede som Delinqventer og Lyve, og følgelig paa Amtets Bekostning, det Amtmanden dog formener, saa meget mindre at kunne være bemeldte Forordnings Diemærke, som at dens Hensigt gaaer derhen, at Publicum ei med andre De linqventsagers Omkostninger skulle graveres, end i saadanne Tilfælde, hvorved den almindelige Noe og Sikkerhed, i Hena seende til Liv og Gods kunde turberes; foruden at, om de For feelfer, som af Krybeskytter eller andre uberettigede personer imod Jagtforordningen begaaes, Fulde henregnes iblandt det Slags Delinqventsager, hvis Omifoftninger made paalægges Almuen, det upaatvivlelig vilde trække den Folge efter sig, at lige Paastand vilde gjøres i Sager om ulovlig Skovhugst, der ligeledes kan regnes for Tyverie, hvorved Delinqventsagers Tal mærkelig vilde forages, og Almuen besværes herefter med flere Bekostninger end for Forordningen). Reser. (til Biskopen i Trondhjem), hvorved 11 Julii. Refer. af 19 Sept. 1732, saavidt Pensionen til (m) See Nefer. 24 Jan. 1750. (n) Findes i Rothes Rescripter III. 388. Unis (o) Cfr. Forordn. 18 April 1781, 94. (D V. Deel. I Bind. II Julii. Universitetet af Capellanerne ved Domkirken og Frue Birke i Trondhjem angaaer, forandres. 18 Julii. Reser. (til Biskopen i Viborg), ang. Bolig for Capellanen til Strandbye, Biernsholm- og Malle: Sogne, nemlig en Annexgaard i Ranum. 25 Julii Refer. (til Biskopen over Fyens-Stift, Notits til Greve Ahlefeldt og Generalkirke-Inspectionscollegium), ang. at Tranefjer og Tullebolle- Sogne paa Langeland herefter ikkun med een præst maae besættes. 25 Julii. Refer. (til Biskopen i Ribe), ang. at Vendse maae separeres fra Hjerum- og Gimfing-Menigheder.

26 Julii. Rentek. Skriv. (til Amtmanden over Lundenes og Bevling Amter), ang. hvorledes Tingsvidner om afbrændte Gaarde af ham bor paategnes (p). 8 Aug. Det, han i sin Paategning paa indlagde 2 Zingsvids ner, ang. afbrændte Gaarde, melder, at Hartkornet er rigtig efter Matriculerne, fan for saavidt være vel; men, at og Beboerne virkelig havde saa meget Hartkorn i Brug, som Tingsvidnerne indeholde, og at ellers Tingsvidnernes øvrige Indhold er rigtig, derom vil ligeledes attesteres, som es, som efterdags maatte observeres, da Tingsvidnerne tilbage forventes. Reser. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), ang. at Christiania Byes Bagere stricte skal holde sig Brandordningen af 24 Febr. 1714, Cap. 4, Art. 13 og Plac. af 26 Jan. 1733 (9) efter tetlig, (P) Anhang af Rescripter tc. 1779; fee Sfriv. 25 Junii 1768. (9) See Reser. 17 Jan. 1733 og 17 Juni 1768. retlig, altsaa ikke om Zatten arbejde ved Lys eller 8 Aug. Ild. Krigscane. Skriv. (til Cavallerie-Regimenter: 9 Aug. nes Chefs), indeholdende Kongelig Befaling, at, uagtet hvad der i Regl. af 9 Jan. 1741, Cap. 2, §. 26 er anordnet Officererne af Cavalleriet herefter ved Myn. stringer og Revuer skulle indfinde sig i Collets og Cuirasser, hvad enten Regimentet mynstret i Collets eller i ordinaire Mundering. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i 15 Aug Aarhuus), ang. at de 3 ved Randers-Hospital værende Familier, nemlig Præstens, Forstande rens og Degnens, skulle i Hens. til Altergang, Bots nedaab og paafølgende Introduction høre til Byens Sogne og ikke Hospitalets Kirke, og disse Forretninger følgelig tilhøre Sognepræsten (r). Confirmation paa Bevilgn. af 10 Febr. 1682, at 15 Aug. Rettensbetjente i Khavn Jntet skal afgaae, omend. skjønt der i Stervboer ere confirmerede Testamenter eller bevilgede Commissarier (s). Krigscane. Skriv. (til Regimenternes Chefer), 19 Aug. hvorved de om Dueller udgangne Anordninger, i Henseende til Officerer, igjentages. Gr. Man har bragt i Erfaring, at det, nagtet de imod Dueller og saadanne medtvillige Slagsmaale fra Tid til ans den udgangne Mandater og Forordninger, dog skal fee, at ved et og andet Regiment deflige Affaires forefalde, uden at faa. dant efter benævnte Edictes Forskrivt vorder straffet. Kongen vil ikke aleene have deslige utidig Overbæren aldeles afskaffet, men ogsaa ovenmeldte Mandater alvor 972 lig (r) Af Rothes Rescripter III. 1428, hvor Referiptet er in extenfo. (s) See Forordn. 5 April og Skriv. 26 Sept. 1754, falte Fon. 15 Junii 1771, S. 15. 19 Aug. lig fulgt og efterlevet; og, paa det Ingen skal undskylde sig med uvidenhed, finder for godt, at enhver Regiments. Chef saadant skal gjøre sine underhavende Officerer bes kjendt, med den Advarsel, at de, som desuagtet overtræs de benævnte Edicter og Mandater, maae vente, undebli. velig derfor at drages til Ansvar, og efter Rigeur at vors de anseet. 22 Aug. 25 Aug. Bevilgn. (og Refer. til Khavns Universitet), ang. at uden for Aalborg maae herefter aarlig den 16 September holdes et Marked, af Navn Væder og Hon ning Marked. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. Flyve Sandens Dæmpelse i Vester: Herred, og dets Beboeres Fritagelse for dens Dæmpelse i Søn derbork Mærsk (t). Gr. Kongen er foredraget, hvorledes Flyve Sanden i Ve fter Herred under Ribehuus Amt paa adskillige Steder mere og mere foroger sig til Skade paa derom Boendes Jorder, saavelsom at Beboerne i Aal, Shoe, og Orbne Sogne, omend fiont de efter Befal. af 4 Octobr. 1723 have været tilholdne, at arbeide paa Sandens Dæmpelse i bemeldte Sogne, dog if te saadant har fundet overkomine, fordi de tilligemed Andre, efter Befal. af 2 Decbr. 1720, maatte forrette deslige Arbeide ved den dem langt fraliggende Sonderbork. Mærsk under Lundenes Amt, hvor det dog med Sanddæmpningen nu ffal være bragt saavidt, at de under dette Amt sorterende ter og Nor Herreders Beboere samme vel herefter alcene kan besørge. Bemeldte Vester Herreds Beboere fritages, for vides re at arbeide paa Sandens Dæmpelse i Sønderbork Mærsk hvorimod befales, at samtlige meerbemeldte Vester Herreds Beboere efterdags tilbørligen skal arbeis de paa at dæmpe Flyve: Sanden der i Herredet, og derfor Diger opkaste, saaledes, at Henne, lønne, Nes bel, Lydom, Lunde, Outrup og Qvong: Sogne samt Meilse (t) Anhang af Rescripter c. 1779; cfr. Resce. 21 Jan. 1751. Meils og Frisvad Byer i Varde Sogn gjøre en Dags 25 Aug. Arbeide i hvert Foraar, og ellers oftere paa beleiligere Tider om Aaret, endog i fornøden Fald med heste og Vogne, ligesom Omstændighederne det udfordre til at dæmpe Sanden, saavel ved Houstrup Bye som andre Steder i Henne, Lønne og Nebel Sogne; samt al., Hoer og Orbyer, Jandrup og Billum Sogne, item Or ten Bye i Vardes Sogn, paa ligemaade at arbeide ved Sandens Dæmpelse i bemeldte Nal, Hoe og Orbyes Sogne; ligesom og de Sognes og Byers Beboere, paa hvis Grunde Sandbjergene befindes, skal samle og ano Staffe saameget Helme Frøe af Klinterne, som, til Sands bjergene at besaae, behøves. Dernæst vil Kongen, at nu værende og efterkommende Eiere af Sedegaardene Skrumsager og Hennegaard skal med bemeldte Sande dæmpnings Arbeide i Henne, Lønne og Nebel. Sogne, saavelsom Eierne til Søvig og heffelmed: Gaarde, med Arbeidet i Aals, Hoe og Orbyes Sogne, have In spection, at samme behørigen vorder forrettet og conti nueret, saaledes som de dertil ville svare; til hvilken En de bemeldte Proprietairer, hver Gang noget Arbeide al foretages, det dertil behøvende, være sig enten af Mandskab eller Heste og Vogne, saa og hvad Helmes Frse der maatte udfordres, betimeligen hos Stiftamte manden have at requirere, da han derom den fornød ne Anstalt føier; og, hvis da Nogen imod Forhaabning befindes vegerlig eller forsømmelig, sig efter hans Fors anstaltning til dette Arbeide at indfinde, eller deres tillage de Deel ikke tilbørligen at forferdige, skal de derfor efter Sagens Beskaffenhed med vilkaarlig Straf vorde anseet. Som det og fornemmes, at Sandbjergene vorde beskas diget, og Sandflugten forøges, formedelst Lodseierne lade deres Creature uden forsvarlig Beopagtning gaae i Sandklitterne: saa skal det herefter vere Alle og Enhver 9 3 fors 25 Aug. forbudet, enten at lade deres Creature uden hyrde gaae i Sandklitterne, eller og dermed at komme paa de bare og løsrevne Sandflugts Pladser, under 10 til 20 Rdles Straf efter befindende Omstændigheder, Halvparten til Angiveren, og den anden halve Part til Sognets Fattige, 5 Sept. II Sept. §. I. §. 2. §. 3. 5. 4. Reser. (til Stiftbefalingmanden over Aggershuus Stift), ang, at de i Chriftianice Byes Forstæder boende Slagtere sulle, ligesaavel som Andre, holde sig Christianie Byes Privilegier og Politie. Anordning efterretlige (u). Resolution, ang. hvad Opsyn Holmens Provst skal have over Soe Cadetterne (v). Holmens Præst skal anbetroes det generale Opsyn over Søe Cadetternes Underviisning i deres Christens dom, saa at han skal have Indseende med den beskikkede Informator, at han grundig underviser Cadetterne i alt det, der henhører til deres Saligheds Sag. Saa stal han og være den, hos hvilken alle Cadetter uden Forskjel Fal confirmeres, efter den Regul, som i go ordn. af 13 Jan. Aar 1736 ev etableret. Siden Cadetterne, naar de have været til Confirmation, ikke ere fritagne for Informatorernes Eftersyn, hvorledes de ei alene søge at bevare, men endog anvende den i deres Religion fat tede Kundskab, sea skal han fremdeles have Opsyn over be eengang Confirmerede, og til den Ende, saalænge Cadetterne stage ved Cheret, være den Skriftefader, til hvilken de sig skulle holde. Han skal i alle Tretter, der maatte reise sig imellem Informatoren, Cadetterne, eller deres Forældre, Underviisningen angaaende, samt deres (u) See Privil, 26 Sept. 1741, i fær s. 9. (v) Af Rothes Rescripter I. 257. Cons Confirmation, følgende Preparation, og Altergang, ha ve Magt og Myndighed, naar samme ham af Informa toren, eller Cadetchorets foresatte Chef og Officeers, an meldes, at decidere saaledes, at Sagen derved er afgjort 3 endet. Cadetchorets Chef og Officers skal vise Provsten i denne hans havende Opsyn al Hjelp og Asfistence.

II Sept. 5. 5. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at be 12 Sept. forae Kongens Torv broelagt, (siden Træerne om Sta. euen derpaa skal borttages). Reser. (til samme), ang. Amalienborg Haves og 12 Sept. derved liggende Mynsterpladses Overladelse til at be:, bygges (x). Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Indland), 15 Sept. ang. at Omkostningerne paa viffe Landstrygere og Losgængere, maae reparteres paa Stiftet. Gr. Det er andraget, at der i Norre: Indland skal findes Mængde, ia hele Bauder, af Landstrygere og Losgængere, som omlebe, for at ove Reverie, Mord og Brand; men at Enhver baade i Kjøbstæderne og paa Landet undseer sig for at lægae Haand paa saadanne Folk, og lade tem paaaribe, siden de ikke vide, hvorfra Omkostningerne til deres Vaagribelfe, Oppasning, Forlegning i Arresten, Vognleie til deres Befors dring med Bagt, fal fomme. Paa det at Landet kan blive befriet fra saadanne Landstrygere og Løsgængere, som omlobe, for at øve Røverie, Mord og Brand, er funden for godt, At saadanne Omkostninger skal, ligesom i andre Des linqventsager, reparteres paa det Stift, hvor faas danne Personer paagribes, og at til Vognleie i lige Tilfælde ikke maae tages høiere end I Mark Danske af hver Miil. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellandss 15 Sept. Stift), ang. at ingen Ralksteen eller deraf brændte 94 Ralf (x) J Vlac. 15 Sept. 1749; cft. Refer. 3 Octobr. og 12 Decbr. 1749, 10 Octobr. 1750, 27 Aug, 1751 og 17 Maii 1780. 15 Sept. Kalk (y) fra Saltholmen maae uben for Kongens Ris ger og Lande samt Fyrstendomme og Grevskaber udføres (z). 15 Sept. 15 Sept. 19 Sept. Reser. (til Amtmanden over Tryggevelde. Amt), det famime, saavidt angaaer alle Slags Kridsteen og Ralkfteen, som falder ved Stevns eller Sappe, samt den deraf brændte Ralk. Reser. (til Rentekammeret), Notits om næstfores staaende 2 Rescripter. Reser. (til Stiftbefal. og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. hvorledes Skydsen af Leilan dingerne til Jorddrotten skal betales (a). Gr. Almnen i Hurdals, og Feirings: Annerer under Edsvolds Præstegjeld har over deres Sognepræst flaget i adskillige Poster, nemlig, 1) Mattebold og 2) Skyds paa Kirke-Reiser; 3) at han skal have paalagt i Stykker i Huredahls- og Feirings- Anneper af det ham beneficerede Godses Bender i Skydsfærd- Wenge a Rdlr., som hver Opfidder paa en øde, halv eller fuld Gaard maae svare aarlig; om der endog ere 3 a 4 Opsiddere paa en plads, maae enhver dog svare lige ved den, som alene bruger en fuld Gaard, der alene bør forrette 12 Mile Skyds i Folae Loven, saa at 2 fattige Opsiddere paa en Liden ringe Rydningsplads, Buraas faldet, der fylder 5 Lpd. Tunge, og maae betale aarlig 2 Rdlr. i saadan Skydsfærd; og, naar de bar vildet modstaae at betale saa meget i denne Skydsfærd, som han vilde have, fræber han paa al Maade at fortrædige dem derudi, at En og Anden er bleven tilsagt at skydse i det allerverite gore eller strengeste Plovtid, m. m. Af Erklæring er fornummen, at Stiftbefal. og Biskopen ikke finde, at Anklagerne i de angivne Poster have havt ffjellig Aarsag at flage, alene at Stiftbef. og Biff. holde for, at Præsten ubillig af Opsidderne paa Gaarden Buraas, hvilken dog Anklagerne uret telig anføre som en Rydningsplads, har ladet sig betale af hver Opsiddere i Rdlr. for Skydsen; berettende ellers, at, da Lovens 31419 forbyder Landdrotter, at besvære deres Leilændinger ined Skydsfærd længere end 3 Mile. Beis tillige, 0g (y) Om Kalken see Refer. 31 Octobr. 1749. (z) See næstfølgende 2 Rescripter, famt Forbud (Reser.) 4 Martii 1752 og Toldtarifen 1762 paa Kalkstene; alt ophævet ved Toldtarifen 1768. (a) Cfr. Refer. af 2 Sept. 1763. eg det ikke oftere end 4 Gange om Aaret, faa have Jorddrot: 19 Sept. terne og Benificiarii gjort sig den Slutning, at deres Leilan dinger skulde være pligtige til, hvert Nar at skydse 12 Mile, og, naar feilændingen var langt boende fra landdrotten, da have ladet sig betale aarlig i Rdlr. 2 Ort for samme Skyds, som er 12 6 Milen, dog at der er taget mindre af de Leilan dinger, der besidde mindre Gaarde, hvilken Pravin Præsten har fulgt. Til videre Klage over saadan Skydsens Betas ling at forebygge, befales: Naar Leilændingen erbyder sig at betale Skydsen med Penge, maae Jorddrotten ikke tage mere end af en fuld Gaard 1 Rdlr. 2 Ort, af en halv Gaard 1 Rdlr., og af en øde Gaard 2 Ort, i hvor mange Opfiddere der end maatte være paa Gaardene; men ingen Jorddrot maae forbinde sin Leilænding til at betale Skydsen med Penge, naar han tilbyder sig at forrette Skydsen in Natura. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at den 26 Sept. Plads uden for Kjøbenhavns vestre Port ved Pesthuset eller den murede Galge herefter skal være Retters. stedet for Borgrettens Jurisdiction (b). Reser. (til Borgretspræsidenten), Notits om 26 Sept. Forestaaende; og at, naar af ham hos Comman danten i Khavn skeer Anmeldelse, der da vorder anord net at assistere med fornøden Commando, baade til at flaae Breds paa Retterstedet, som at følge Delinqvens ten under Executionen, naar han skal knibes. Confirmation og Forbedring paa Chriftiania 26 Sept. Byes Privilegier. Gr. Efter derom af Magistraten, Byens 12 Mænd, og de bedste Borgere, folgelig Refer. af 10 Martii 1747 gjorte For. fag samt Stiftbefalingsmandens Betænkning, er funden for godt hermed at confirinere, ftadfæste og forbedre de Kjøbstæ den Chriftiania forundte Privilegier, saaledes som følger: M5 Gjæst. (b) See Refer. af Dags Dato, 25 Sevtbr. 1761, 5 Febr. 1762, Forordn. 15 Junii 1771 og Rescr. 19 April 1780. 26 Sept. §. 1. §. 2. Gjæst eller fremmed maae ikke handle med Gjæst eller Fremmed, men fremmede, som formedelst Tracta terne dertil ere berettigede, maae vel fjøbe fremmede Vas re, og sælge deres egne, dog ikke at maae handle med nogen anden end Kongens egne til Handelen berettigede Understatter, og tet i saadanne Partier, som Forordn. af 4 Aug. 1742 Art. 10, og den 3die Articul i disse Privilegier foreskriver, alt under Barenes og deres Bær dies Fortabelse og 100 Rdirs. Boder af den Kjøbende og Sælgende, hver for den halve Deel at udredes, saa ofte de maatte betrædes, sig derimod at forsee. Ingen Borger eller anden Indbygger i Christiania og dens District maae rage Fremmedes eller Udenbyes Rjøbmænds Penge eller Gods, og have Tederlag med dem, og samme bruge til de Fremmedes eller udenbyes værende Kjøbs mænds Gavn og Nytte, aleene; ei heller maae de under staae fig, at indtage i sit Huus eller sin Seebod nogen Fremmedes eller andre til Handelen Uberettigedes Vare til ulovlig onhandling og Understab, mindre i saa Maade lade bruge, eller laane sit Lavn til Indkjob, Oplag eller Udsalg i sinda eller store Partier, til Nogens Nytte og Fordeel, som ikke ere Borgere til Christiania; men med de Vare, som fra andre Steder til Forhande ling gives i Commission, hvilket ingen Anden der i Byen, end de som til Handling ere berettigede, maae imodtage, forholdes det efter Commerce: Forordningens 15de Art., saa at ikke mindre Qvantum af saadanne i Commission havende Bare paa een Gang maae udsælges eller til No. gen afhandles, end efter samme Forordnings rode Artis cul, alt under Pengenes og Barenes Forbrydelse og 30 Refrs. Bøder rte Gang, 2den Gang dobbelt, og, om det er en Borger, som 3die Gang i nogen Forscelse imod denne Articul befindes, skal han have forbrudt fin Borger: Ret, og, dersom det er en anden Juds bygger bygger eller Kjøbmandstjener, der sligt begaaer, da, 26 Sept. foruten Pengenes og Godsets Confiscation samt fornævn. te Bøders Udredelse 3die Gang at ansees som en Kongel. Mandats Overtræder. Alle fra Udenrigs Steder til Christiania kommende Kjøbmænds Vare maae ikke af nogen Fremmed ei heller Udenbyes Kjøbmand, Stipe per eller anden Person af Skibe og Fartsier forhandles, Styrte og Tonde: Gods, uden i hele og uadskilte Le ster, og Stykgods en Gros, i saadanne Embalagier og Partier, som Korordn. of 4 Aug. 1742, Art. 10 befa ler; og maae ingen fine Vare, Klæde, Drogetter, og deslige uldene eller med Silke og Cameelhaar melerede, deslige Silke Estoffer, Kram, Specerier, Vine, Bræns devine og andet Stykgods, af hvad Navn nævnes fan, og fra hvad Sted samme end indføres, af Skibe eller Fartsier udsælges uden alene til Kjøbmænd og andre til saadan Handel Berettigede efter den 8de Articuls Fors meld i Commerce Forordningen; ikke heller maae saadans ne Bare opføres i nogen Mands Huns til hemmelig Handling og Udhøkring, men i de dertil anvisende Bo. der, Kjeldere eller Steder at sælges i saadanne Partier, som forbemeldt: saa maae og ingen af fornævnte Kjøbe mænd, Skippere eller anden Person ligge længere der paa Stedet, for at forhandle fine Bare, end til den Tid, at det Sfiberum, som han ankom med, igjen afgaaer, eller i det længste 4 Uger fra den Dag Skibet til Byen indkom, og Angivelsen paa Toldboden skeede; fan forina den saadanne Bare ei blive afhændede, da skal de oplæg, ges under Byens Laas i de Boder eller Steder, som der til efter Anordningen bliver dem anviist, indtil de enten efter Told Ordonancen igjen udføres, eller blive givne de til Handel Berettigede i Commission til Afhand. ling, efter 2den Articul, eller eg at de sælges ved of fentlig Auction i saadanne Partier som Commerce For. orbs §. 3. 26 Sept. orbningens rode Articul paabyder. 5. 4. Skippere (c), Styrmænd og Baadsfolk, som i Christiania eller dens Foistader hjemmehøre, maae ei holde Kramboder, eller noget af deres Huse, Skibe eller Fartsier udsælge, enten i store eller smaa Partier, af de Vare som kjøbmændene handle med; men de skal leve af deres Hyre, Koplaken og lovlig Føring: og hvad de af Styfgods els ler Kjøbmands Bare i deres Foring have, det skal de først Beviisligen tilbyde deres Redere og Befragtere; men, hvis de ikke vil betale derfor, hvad Andre give ville, og Markeds Priis kan være, da maae de sælge dem til hvem af Byens Negotianter de lyste, dog ikke uden i Partier, som forbemeldt er; ei heller maac Skippere eller Skibss folk directe eller indirecte antage eller forrette Fremmes des Commissioner hverken ved ind eller udførende Vas re, og det alt som i denne Art. er meldt, under Vares nes Confiscation og 30 Rdlr. Bøder for hver Gang. I øvrigt skal det ikke være forbuden nogen Styrmand eller Baadsmand, imidlertid Losning og Ladning Feer, at sælge ved Toldboden, til hvem og i hvad Partier han vil, sin føring, som alene maae bestaae i Citroner, Pommerantser, Appelsiner, 2bler, Pærer, Valnøds der og andre Nødder, Castanier, Rodder, Log, Kaal, og deslige Frugter, men ingenlunde faadanne Vare som Kjøbmænd og Borgere ellers handle med, og det under Barenes Forbrydelse. Alle Slags indenlandske Victu alier og Kornvare, som soeverts indkomme eller føres, saasom Hvede, Rug, Malt, Byg, Havre, Meel, Erter og Gryn, maae i de første 8 paa hinanden følgende Loffe: els ler Arbeids:Dage, efter at Skiberummet dermed til Byen er ankommen, den Dag uberegnet som det indkom (d), sælges (c) Cfr. Refer. 3 Febr. 1753, S. 3. (d) Diffe 8 Dage ere forlængede ved Fdn. 3 Aug. 1756, §. 3, lac. 30 Julii 1768, Toldfdn. 1768, Cap. 6, §. 6 vg R. 22 Sept. 1773. sælges af Sartsiet til alle Byens og dens Jurisdic ion 26 Sept. underliggende Forstæders Indvaanere (e), uden Forskjel baade i store og smaa Partier indtil Tonde inclusive, dog Erter og Gryn indtil en Skjeppe inclusive; fede Vas re, saasom røget Fles, sælges i hele Sider; saltet grønt Dito i halve Sider; tor Fisk og røget kjød, Tælg og Lys 1 Bismerpund; Ost i hele stykkeviis, alle Slags saltet Fisk i hele og halve Fjerdinger; Smør i Fjerdins ger, Ottinger og halve Ottinger; saltet Kjød i halve Tender; tørre Flyndre og deslige et heelt Bundt; røges de og terre Sild i Snesetal, og en Oel eller 80 Stykker: men, naar de første 8 Dage (f) ere forløbne, maae Korns Barene ei anderledes sælges end i Partier, nemlig i det Mindste en heel Last af een Species, eller alt det, som deraf haves til Rest; Erter en halv Læst, og Gryn 3 Tonder eller alt det som haves til Rest af hvert Slags; og fede Vare, saasom reget og grøn saltet Flesk, tør Fift og røget kjød, item Ost, ei mindre end et heelt Skippund af hvert Slags, eller alt det, som haves af hver Sort til Rest; Tælg og Lys i halve og fjerdedeel Skippund; alle slags saltet Fisk i hele og halve Læster; Smør i hele Fjerdinger, og derover; faltet Kjød ei min. dre end 3 Tønder; tørre Flynder og Sild i Tusende at sælges; og det alt til Rjøbmænd og Søkere, samt an dre i Byen, som have Leilighed at gjøre deres Provision af slige Vare til deres egen Fornødenhed; dog beholder Bærums, Hachedals. og Eidsvolds Jernverkers Eiere den dem ved Forordn. af 9 Jan. 1736, §. 10 fors undte Frihed: alle andre Slags indenlandske Victualler og ædende Vare maae sælges af Fartsierne, naar de kan, baade i smaat og stort til alle Indvaanerne, som før er meldt, dog ingen Slags, som i Fustager indføres, at (e) Samt Land-Almuen, see ibidem. (f) See sammesteds. 26 Sept. omlægges i andre Træer end de indkomme. 5. 5. Og det alt, som i benne Art. meldes under de solgte Vares Con fiscation og 100 Roles (g) Mulet af den Sælgende, hver Gang Nogen befindes herimod at handle. Men de Skip, pere, som seile imellem Rigerne og Provincerne, og ei have over 3 Læster inde af fornævnte Bare, maae sælge samme som de bedst kan, og til hvem de vil. Hvad en eller anden Indvaaner i Byen i faa Maade af Skiberum mene kjøber, skal han strax lade føre til sit suus, og paa fine Lofter eller Søeboder; og de som til Handling ere berettiget, ei udsælge Noget igjen uden fra bemeldte Ste der. Skulde Nogen i dette eller andre Tilfælde, under Prætext at det er hans egen Handling, for sine Venner, Tjenere eller Andre, som et skatte til Byen, eller have Ret til borgerlig Næring, skjule eller forberge deres Handel og Bjøbmandskab, af hvad Navn nævnes fan, Da skal Barene for Eiermanden være forbrudt hver Gang, tillige med 30 Rolrs. Bøder 1te Gang, 2den Gang dob. belt, og saa fremdeles hver Gang dobbelt, og den i saas dan Collusion skyldige Borger at miste sin Handels: els ler Borger: Ret; og, er den samme ikke Borger, da bebe 1te Gang 50 Rolt., 2den Gang dobbelt og saa fremdeles; men, aflægger han sin Eed paa, at saadan Handling var ham uvidende, og at det ikke er skeet med hans Billie eller Samtykke, da bor han for sin Part for fornævnte Straf og Bader være befriet. Hvorvidt og hvorledes fremmede og Kongens egne Underſaatter saale. des ere bevilgede at maae sælge og forhandle deres Vare fra de Skiberumme eller Fartsier, som for Christiania anfomme, det skal havnefogden dem forud ved deres Ankomst erindre om; ligesom der og paa Toldboden og ved Bryggene paa Byens Bekostning skal være opflas gen en Extract af disse privilegier til de Fremmedes (g) Kun 10 Rdlr., see Reser. 1 Maii 1750. §. 6. og andre Vedkommendes Efterretning: og, skulde da be 26 Sept. findes, at Nogen fig derefter ei godvillig vilde rette, els ler med utilbørlige Ord og Trusler derfor Havnefog den begegne, da skulle de Ite Gang betale 10 Roles, Straf, 2den Gang 20 Rdlr., og 3die Gang føres til Aggershuus: Fæstning, der et halv Aars Tid i Jern at arbeide efter Sagens Beskaffenhed og Politie Rettens Kjendelse. Maaleren, Vrageren og Veieren med des res antagne og underhavende Folk og Tjenere skal lovlig og forsvarlig maale, vrage og veie alle ind og udfø rende Bare, samt nsie observere, at Intet maales, vrages eller veies for Nogen, som ingen Ret haver til at kjøbe med de Fremmede eller paa Bryggene, ei heller for Mogen, som handler imod disse Privilegier, saafrem de ikke derfor, som vedbør, vil stande til rette, og ellers være de Sælgende ansvarlig for den Skade, dem derover maatte tilfeies: og skal taaleren og Vrageren tilholde fine Under Maalere og Vragere at de intet herimod gjøre, faafrent de ikke derfor vil bøde 5 Rolr. for hver Gang, hvilke Strafbøder skal tages af deres Lon; og, hvis de ikke noget have af samme tilgode, da Maaleren og Drageren selv at betale Boderne, som den der ikke har have bedre Tilsyn med dem, og siden søge sin Regres, som han bedst veed og kan. Og, paa det Maaleren og Drageren samt Veieren ei skal undskylde sig med Uvidens hed, om hvo der ere berettigede, med Fremmede eller ved Bryggene at kjøbe eller sælge, saa skal de hver for sig ved hvert Aars Begyndelse under Raadstueskriverens Verification tilstilles en rigtig alphabetisk Rulle 1) over de Rjøbmænd, som til Handelen efter de dem meddeels te Borgerbreve ere berettigede; (2 over Andre, der ere Borgere af Høkere, Vertshuusmænd, Haandverker og deslige; og 3) over alle andre Byens Indbyggere, som alene til deres Huusholdningers Fornødenhed maae ind S §. 7. 26 Sept. indkjøbe: hvorefter Maaleren, Vrageren og Veieren sig haver at rette; og, saafremt de maatte finde Mis. tanke til Nogen enten at give sig uret Navn, eller ei at kunne have Ret til saadan Handel at gjøre efter diffe Pri vilegiers Indhold, mindre kan vise nogen tilforladelig Rigtighed for sig, da at anmelde sligt for Politiemeste. ren, for at indhente Underretning om Beskaffenbeden. førend Noget for saadan Person enten maae maales, vrages eller veies. Ellers sal maaleren, Vrageren og Veieren, saa ofte som det enten af Magistraten, Pos litiemesteren eller de 12 Mænd paa Borgerskabets Vegne forlanges, give dem Udtog af deres holdende Bøger, hvad af ethvert Sfiberum eller Fartoi er bleven losser, veiet, maalet og vraget, saa og til hvem Godset eller Varene ere blevne solgte og forhandlede, og det ved Dag og Datum. Ingen Borger eller nogen Anden maae & Christiania Fjorden udfare, for at gjøre Bjøbmands skab med de ankomne fremmede eller andre Skippere og Bjøbmænd, førend Stiberummet eller Fartøierne paa Havnen for Byen er ankret, og sig paa Toldboden har angivet, under 30 Rolrs. Boder Ite Gang, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang, om det er nogen Borger, som dermed bliver betrædet, han da at have tabt sin Borger. Ret, men, er det en anden, da han at være hoieste Straf undergiven efter Stand og Vilkaar. Liges ledes maae ingen Skiberumme enten af Kongens egne Undersaatter eller Fremmede ligge i Udhavnene i Chris stiania Fjorden, der at bryde deres Last, og indeha vende Vare at falholde eller sælge, under bemeldte Straf. Og forholdes der i øvrigt med denne Post stricte efter Told Ordonancen, som nævner, hvor, og hvad Bare paa ethvert Sted, alene bør og maae udlosses. Jugen maae i Aggershuus Stift med nogen Slags Kjøbmands: eller Krambod Bare til Landprang og Prejudice for Byens 5. 8. Kjøbs Kjøbmænd og Krambodhandlere i Alnemaal eller Vegt 26 Sept. paa Landet omløbe, og der falholde, eller sig nedsæt te, mindre sammesteds igjen til Sorprang opkjøbe, og sig tilforhandle nogen Slags Bare hos Bonden eller Anbre, under Varenes Confiscation og 30 Relr. Bader ite Gang, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang foruben Vas renes Forbrydelse, at vorde anseet som en Kongelig Mandats Overtræder; og de, som til saadanne Lands, Fræmmere har betroet deres Vare at ansees med lige Boder og Straf, om det er en Bjøbmand og Borger, men, er det en fremmed eller anden til handel ube. rettiget Person bede Ite Gang 50 Rdlr., 2den Gang dobbelt, og 3die Gang paa samme Maade som Omlsber ne ansees; skulde Landkræmmeren ei kunne udrede fore staaende Bøder, da skal Godsets Eiermand samme for ham betale, og Landkræmmeren alligevel at arbeide 3 Aar i Stiftets Tugthuus; ligesom det og skal være al deles forbuden, at ingen Bonde eller andre i Uggers huus Stift Boende maae drive nogen Handel med Bjob, mænds og Krambod Bare paa Landet; til hvilken Ene de de, som saadan ulovlig Handel til denne Tid have brugt, bør sig derfra entholde, alt under alle de Vares Confiscation, som hos dem kan antreffes, og 100 Rigss dalers Bøder, hver Gang de sig herimod forbryde; til den Ende lader Stiftbefalingsmanden ved Fogderne foranstalte, at denne Articul, samt alle andre Poster s bisse Privilegier, Landet vedkommende, Ord for Ord til Alles Efterretning over hele Stiftet vorder publicerett og maae det da være de boesiddende Landkræmmere tils ladt, inden 3 Maaneders Forløb efter Publicationen Des res Bare til nærmeste Kjøbstæd at henføre, og dem sam mesteds, enten selv ud af Haanden til Kjøbmænd, eller ved offentlig Auction forhandle: men paa det den for Hisdel Kjøb V.Deel, 1 Bine. 26 Sept. Kjøbstæderne i Almindelighed saa høit skadelige Lands prang, som baade af boesiddende og omløbende Landframe mere paa Landet øves, efter fornævnte Tids Forløb een Gang for Alle der i Stiftet kunde blive reent hemmet og afskaffet, da befales, at Alle og Enhver, som derefter om nogen paa Landet boesiddende Kræmmer er eller kan blive vidende, skal det strar for Stedets Foged vids nesfast, mundtlig eller skrivtlig, anmelde, eller, om Ans givelsen ei skeer vidnesfast, da skal Fogden meddele Angis veren skrivtlig Beviis for Angivelsen, om han det forlans ger, hvorefter Fogden strar og ufortovet i Angiverens Overværelse, om Angiveren vil være tilstede, skal gjøre lovlig og nøie Undersøgning hos den, som for saadan Handel er angiven, og alle de Vare, som da hos ham til Forhandling befindes, tillige med Personen selv, om Fogden det forneden eragter, arrestere, og Lehnsmans den i Sognet ved Specification overlevere til Forvaring indtil Sagens Uddrag; derefter skal fogden strar ansøge Amtmanden om Ordre til Sorenskriveren at holde p tra Ret og Ting, og i Sagen ufortøvet at kjende, da Landkræmmeren foruden Varenes Confiscation og Bø derne, som før er meldt, tillige bør tilpligtes at erstatte Processens Omkostninger; hvorpaa, efter foregaaen de lovlig og sædvanlig Publication, Varene ved offentlig Auction i Lehnsmandens Huus, hvor de ere i Forvaring, skal sælges, med Condition at Kjøberne dem stvar betale og annammer; og nyder da Angiveren imod vedbørlig Qvittering det Halve af Barenes Beløb, saavelsom de halve Bøder, uden nogen Afkortning for Omkostninger. ne eller Undet, og fogden den anden halve Deel eller det øvrige. Vil Angiveren have fit 27avn fortiet, da maae Fogden det ikke for Nogen aabenbare, under 100 Roles Mulet til Stiftets Tugthuus (h). Med de oms lobens (h) See Reser. 3 Febr. 1753, S. 2, og Rescr. 11 April 1755. løbende Land: eller Bisse: Kræmmere forholdes det 26 Sept. saaledes, at Alle og Enhver, som 4 lger efter fornævne .te Publications Dato nogen saadan attraperer, maae og skal ved sine egne Børn, Tjenere, Naboer eller Andre anholde baade tem og Barene, som de have med at fas re, og enten overlevere begge Dele til Lehnsmanden, eller holde dem i Forvaring hos sig selv, indtil det for Sogden er angivet, som derefter foranstalter alle Ting paa samme Maade, som om de Boefiddende foranført er; og under Processen lade Bissekræmmeren forklare, af hvem han Barene, til at omløbe med, har bekommet, paa det Eiermanden paa fornævnte Maade og kan vorde straffet. Angiveren nyder iligemaade uden Afkortning det Halve af disse Vares Beløb og Bøder: er Fogden i fornævnte begge tilfælde selv Angiver, da nyder han de confisqverede Vares fulde Beløb og Bøderne for sig selv alene. Derimod mane han ikke, under Embeds Fortas belse, naar det ham lovligen kan overbevises, enten seer igjennem Fingre med dette, eller forsømmer at eftersætte og antaste nogen af ovenmeldte Slags Landkræmmere, særlig naar de for ham angives, d I da skal han tilholde sine underhavende Lehnsmænd, at de hver i sit District uns der lige Straf efterkommer det samme; dog skal det ei være de privilegerede Gjestgivere paa Landet forbuden for de Reisende at falholde Fransk og Korn Brændeviin, Mod, Vin, Øl, Tobak, Piber, Hampelinner, Tjære og Jern; ligesom og Landboerne, der pløie og faae, maae paa Landet kjøbe deres Sedekorn, saa og en hver Proprietarius tilladt at forhandle, til hvem han vil, hvad Vare der falder og avles paa hans eget Jore degods; ligeledes maae og enhver Bonde ubehindret fæl ge og kjøbe fine egne Vare, det være sig Korn, Smør, Ost, Flesk, Brød, Heste, Qvæg, Kalve, Faar, Svin eller andet deflige til sin Gaards Forbedring og Huushold. nings © 2 5. 9. 26 Sept. nings Fornødenhed (i): men Bergverks, Eierne oms kring Christiania og i dens Opland maae ikke have Oplag paa nogen Slags Vare til Forhandling, undtagen fornoden Proviant, og det alene for deres Bergfolk og Arbeis dere, som ved Verkerne virkelig staae i Tjeneste, og ikke sælge deraf til nogen Anden, alt under samme Privis legii Fortabelse: desligeste maae Tømmermærkere eller Kjøbmændstjenere, som for deres Husbonder i Oplana Det kjøbe og mærke Tommer, ei heller der have nogen Handel og Oplag, enten af Proviant eller andre Vare, for samme til Bønder eller Andre at udsælge, under lige Straf, som i denne Art. om Landkræmmere er meldet, hvormed Stedets foged og Lehnsmænd iligemaade bør have noie Indseende. Borgere eller Andre maae hver fen ved sig selv, Bud eller Tjenere uden for Byen og paa Veiene betinge eller opkjøbe nogen Slags Vare, men Enhver være forpligtet at søge sin Tarv, af hvis Bonden medfører, i Byen paa Torvet; ei heller maae Nogen om Høsten, naar Slegtedrivterne ankomme reise imod dem paa Landet, og noget hverken i smaa eller store Partier af dem betinge, mærke eller opfjobe, førs end bemeldte Slagtedrivter saa ner til Byen er anfome men, hvor de sig efter gammel Sedvane i have pleie at ligge til Falholdelse for Borgerskabet og Byens Judbyg gere; og maae Ingen ved fig selv eller Andre kjøbe mere, end som kan eragtes, at han til sit Haus ernodiger Elagtere undtagen, langt mindre opkjøbe Noget fra, Fremmede eller uden Byen Boende, førend 8 Dage efter at hver Slagtedrivt er ankommen, paa det Byens Ind vaanere først kan tilforhandle sig hvad de selv behøve; ei heller maae Slagterne, eller de som selge Kjod i Chris stiania, kjøbe noget Qvæg af bemeldte Slagtedrive, for. end (i) See Danske Lov 3-13-25, 37. og Stefer. 11 April 1755. §. 10. end fornævnte 8 Dage ere forløbne: alt under Confiscation 26 Sept. og 30 Kdles Boder for Kjøberen, saa ofte saadant be findes, foruden anden vilkaarlig Straf efter Forseelsens Beskaffenhed, hvormed Politiemesteren i Christiania ved Hans Betjente bør have Indseende, og lade de Skyldige efter foregaaende Examen og Undersøgning tiltale for Po. litie Retten til Doms Lidelse. Men, naar i Christia nia bliver indrettet et Slagterlaug, da fal Slagterne boe inde i Byen og forstæderne, og ingenlunde uden for Byens Grund, saavel paa Grønland og deslige Ste der. Ingen maae i Byen eller dens District paa Gader, Huse eller Bryggene omløbe med nogen Slags Kram Vare, Specerier, Bryderier eller deslige at sælge, under samme Bares Forbrydelse og 5 didir. Bøder Ite Gang, 2den Gang dobbelt; og, saafremt flige Omlo bere ei kan udrede saadanne Boder, da at lide Fængsel i Byens Arrestkjelder paa Vand og Brod i 14 Dage: men, skulde Nogen 3die Gang i saadan Forseelse, befin des, da, foruden Barenes Confiscation, den Omløben de at dømmes af politie: Retten til Arbeide i Christis ania Tugthuus, paa 1, 2 eller flere far efter Sagens Beskaffenhed; og, dersom nogen Borger har i saa Maas de brugt den Omisbende, som er Kjøbmændene og Krame Bodhandlerne til Prejudice i deres Næring, bør han Ite Gang bode 10 Rdlr., 2den Gang dobbelt, 3die Gang at have forbrudt sin Borger Ret; men, er det en til Handelen Uberettiget, skal han 1te Gang bøde 50 Rdlr., 2den Gang dobbelt, og 3die Gang som en Kongelig Mandats Overtræder at ansees. Saa skal og Alle og Enhver have Frihed, flige Omløbere med deres Gods at anholde, hvor de kunne antræffes, men i fær skat Politiebetjentene under vilkaarlig Straf dem flittig og neiagtig efterforske og paagribe, og, naar de antræffes, da bringe dem tillige med Godset til politiemesteren, 3 som 26 Sept. som ftrar forfatter tydelig Forklaring om Barenes Sort, Tal, Maal eller Begt, hvorefter han Sagen paa Polis tiekammeret anmelder og examinerer og undersøger, og siden lader den Skyldige for Politie Retten til Doms indstævne, da dermed saaledes videre forholdes, som i 23de Art. meldes. Dog skal det være Kjøbmandstje. nere tilladt, at frembære deslige Vare i Byen, naar Nogen samme til Eftersyn forlanger, men ei dermed Huus fra Huus at omløbe, saafremt de med lige og næsts forberørte Straf ei skal ansees. Hvad de angaaer, som hjemmegjorte Lærreder, gamle Klæder af Linnet els ler Ulden, hjemmegjorte Strømper og Cattroier om bære til at sælge, da forholdes dermed efter Forordn. af 26 Jan. 1683, hvortil Magistraten visse bekjendte og paalidelige Personer, 6 a 8 i Tallet, skal bestikfe og med Raadstue: Attest forsyne, til deres Authorisation og de med dem Handlendes Securitet; men, i Fald de un der saadan Frised skulde øve noget Underslæb med Krams eller Kjøbmands Vare, da skal de, efter den forhen i denne Post for Omløbere dicterede Straf, med dobbelte Boder anfees og straffes. Ingen Haandverksmand maae bruge Bjøbmandskab videre end Forordn. af 4 Aug. 1742, Art. 4. foreskriver, under Barenes Forta belse og 30 Rdles Beder Ite Gang, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang at have forbrudt sin Borgerskabs, og Laugs Ret; men i det Øvrige bor han sig fra al Hane del og Kjøbmandskab entholde, og ernære sig af sit Haands verk; hvad han dertil, og til sin guusholdning fors nødiger, det maae han lade bringe fra hvad Sted ham bedst synes, naar det steer fra første gaand og ved hans egen, og ikke nogen Andens, Correspondence, men ins genlunde for fine Langsbrødre samme at forskrive, eller dermed nogen Handel enten i Stort eller Smaat at drie ve, alt under forberørte Straf, hvorimod Politiemestes §. 11. ren ren skal haandhæve dem ved deres Laugs Artikle og for. 26 Sept. undte Friheder imod fuskere, der kunde gjøre dem Ind. pas i deres Næring, ligesom de selv og skal holde sig ef terretlig Forordn. af 23 Decbr. 1681 dens 7de og 12te Art. Og skal det ingenlunde være tilladt andre Haands verksfolk paa Landet i Aggershuus Stift under ved, børlig Straf at arbeide, opholde, eller sig nedsætte, end Grovsmede, Tømmermænd, Muurmestere, Væves re, Teglbrændere, Pottemagere, som gjøre sorre Potter, Bødkere, Hjulmænd, Glarmestere, Skræs dere, som sye Vadmel, Snedkere og Skoemagere, som sve Bønderskoe, og ikke føre deres Arbeide til Byen eller Markeder til Forprang at udsælge; til hvilken En de Amtmændene tilligemed Fogderne og Lehnsmæn dene alvorlig skal være betænkt derpaa, at denne Art. samt alt andet, som dem tilkommer at paasee, angaaens de disse Privilegier paa Landet, noie bliver efterlevet, og at ingen anden Slags Haandverker sig paa Landet. opholder og arbeider. I Byen forbliver herefter som hidindtil 12 af de bedste, fornemmeste og beqvemme ste Borgermænd, som af Magistraten med de fleste af Borgerskabets Forevidende, og efter deres Forestilling, udvælges, hvilke skal paaagte, hvad til Byens og menie ge Borgerskabs Tarv og Bedste kan tjene, derover høre Borgerskabet og dets Anliggende, og samme paa en søme melig Maade for Magistraten andrage, og med den der over at conferere; og injungeres samme 12 Mænd derved stricte og under vilkaarlig Straf, ikke at maae gaae Mas gistraten forbi i nogen Slags Tilfælde, eller derved give Anledning til Klagemaal og Besværing, men alene at de blive som Membra af Borgerskabet, der skal fremføre dets Tarv for Magistraten, som ikke heller af sig selv ela ler paa egen Haand, uden bemeldte 12 Mænds Samtyk te, maae anordne nogen betydelig eller usædvanlig Bekosts 4 ning §. 125 a6 Sept. ning, der kan være og blive Byens Indvaanere til Ub. aist. Naar Noget i Byens 2ffaire forefalder, som Magistraten behøver at deliberere med de 12 Mænd om, og til den Ende lader dem 1 a 2 Dage forud paa Raade stuen indkalde, mane de under 1 Roles Straf til de fato tige ikke vegre sig ved, Nogle af deres Middel at møde, saafremt de ei alle formedelst lovlig Forfald fan fomme tilstede; dog bør til saadan Samling ingen Postdag udvælges, for ikke paa den Tid at hindre dem fra deres egne Forretninger. Hvorimod de 6 af disse Borgere, som i denne Forretning blive de Eldßte, altid nyde frihed for andre Byens Bestillinger, undtagen at sidde i Po, litie Retten famt Tugthuus og Brand Commissio nen, Enhver efter sin Tour; men de øvrige 6 maae ei undflace sig for nogen af Byens Ombudde, naar de ders til af Magistraten vorbe beskikkede, medmindre de ders for ved særdeles Kongel. Bevilgning ere befriede, hvor fra ei heller de Handlende der paa Stebet, som med Caracteer ere benaadede, der ikke virkelig staae i Kon gelig Tjeneste, sig maae eller bør unddrage. Ingen maae Herefter tilstædes Borgerskab i Chriftiania at negotiere som Bjøbmand, medmindre han, til at begynde fin Handling med, beviser at være eiende i det mindste 500 Rdlr. egne Midler; derforuden skal han sammesteds ærlig og redelig have tjent ved egotien først for Dreng i 7 Aar, og siden for Karl i 3 Nar, eller, om han bes siisligen redelig har udtjent fine Drenge ar paa et an det Sted, da at tjene i Christiania for Karl i 5 Aav, og altsaa Negotien forstaaer, faa og om sit Forhold kan fremvise autentique Pasbord, og er 25 Mar (k): men Rjøbmænds Børn i Byen, der vil foretage sig selv no gen Handel, som de hos deres Forældre eller Anden kan have lært, og findes beqvem til, maae, naar de fulde 18 Har 4. 15. (See Refer. 3 Febr. 1753, §. 3. Aar have opnaaet, og deres Forehavende kan agtes at 26 Sept. pære til deres Gavn og Forfremmelse, tillades Borger, stab, og at handle, dog under Curators Tilson, ind til de opnaae deres 25 Aar, efter Loven. Vil og Nos gen, som har været Borger og Handelsmand paa et ans det Sted i Rigerne, og derfra producerer vedkommende Øvrigheds Attest, samt at han har gjort Rede og Nige tighed, for hvis han i Byens Bestillinger har foreftaact, og ham af Øvrigheden har været betroet, etablere sig i Christiania, og der bruge den samme Handling, som han beviser paa det første Sted at have havt, da maae det og tilstedes, naar han beviser paa en tilforladelig Maade at være fornævnte Summa virkelig eiende: og, dersom nogen Fremmed af saadan Cation eller Religion som i Norge er tilladt, vil nedsætte sig der paa Stedet til at handle, da skal han neiagtig bevise at han er eiende i det mindste 1000 Rdlr.; dernæst at han forstaaer den Hand ling, som han agter at bruge; saavelsom ved fit Borgers abs Tagelse stille vederheftig Borgen for, at han skal forbice der i mindste 12 Aar, og at han ikke søger Bors gerskab i anden Hensigt end for at bruge Handling for sig selv, og ikke er enten Tjener eller Campagnon af eller med nogen Udenlandske og skal han da holde Dug og Dist i Byen, samt svare og udstaae dens Skatter, Tyngss ler og Paabudde lige med andre Borgere i Byen. Ellers er og bliver enhver Handlende tilladt, at træde fra deres første Brug til anden Næring, og sig derom hos Magi straten anmelde, og paa nye indskrive lade, naar ikkun det, som om Kjøbmænd og Kræmmere ovenmeldt er, noie vorder Tagttaget. Rjøbmænd en Gros, som derpaa ny de Borgerskab, octroierede Compagnier eller andre Societeter, som ere privilegerede, Manufacturister, Saltskibs Redere, eller de, som indkjøbe hele Skibs ladninger Salt, og Saugbrugere, naar de ei har vun 05 det S. 24. $. 15. 26 Sept. det Borgerskabet som Kjøbmænd, maae ikke i Chriftiania fælge deres Bare eller Manufacturer i mindre Partier end Commerce Forordningens IIte Art. tillader, under Varenes Forbrydelse og 30 Rdles Bøder Ite Gang, 2den Gang dobbelt, og, 3die Gang, at have sin hans delsret forbrudt; men, vil Kjæbmænd og Kræmmere ei affjøbe Manufacturisterne deres fabriqverede Vare, da maae Vedkommende udsælge dem baade i smaa og store Partier, saaledes som de kunne, og bedst vides. Jugen Bjøbmand eller Kræmmer i Christiania maae, under Varenes Forbrydelse og 50 Noirs Beder hver Gang holde mere end een aaben Krambod, eller have offentlig Sælgested mere end i eet Suus udi Byen, Spes boderne ved Bryggene undtagen, paa det de andre Bors gere og Kjøbmænd ei derved skal præjudiceres; dog for ftaaes dermed ei Markedsdagene, da de paa Torvet og maae holde en aaben Bod, med hvad Bare de fan have at fælge. De som have vundet, eller herefter vinde Bors gerskab paa sokerie, Huus: Næring, eller Smaas Handel og Haandtering, maae under Barenes Fortabelse og 100 Rdlr. Strasbøder Ite Gang, 2den Gang dob belt, og 3die Gang have sin Borger. Ret forbrudt, iks ke efterdags handle med andre Ware ei heller til nogen Inden eller Uden Byesmand udsælge dem i større Pars tier paa een Gang og til een Person, end herefter mel des, nemlig 1) Hvede, Rug, Byg, Malt, Blandingss korn, Havre, Bonner, Vikker og Enebær, 3 Skjepper; 2) Salt, Kommen eller Karve, Gryn, Meel, og Ers ter, et Quarteer eller 2 Stjepper; 3) faltet Kiod, Torsk og Sei, item Tjære, Tonde; Makrel, Sild og ans dre indsaltede Fiste Vare, item Beeg et Qvarteer eller S. 16. Tonde; og Tran i potteviis: 4) røget kjød, grønsal. tet Fles, Telg, Lys, Ost, alle Slags tor Fisk, Klipe fift, faltet og røget Aal, Lar, tørre Gedder, Rave Rekling Refling og fiore Flynder, et Bismerpd. eller 12 Skaal 26 Sept. pund; Smør Otting i Træer, og et Bismerpd. uden Træer; røget Fles ingen heel Side, og smaa Flyndre et heelt Bundt eller 100 Styfter: 5) brun Sirup, grøn Sabe, Humle og Tobak et heelt faalpund: 6) Øl og Rornbrændevin, som de selv brygge eller brænde, maae de sælge saa lidet og meget som forlanges, Skibs: Øl undtagen, som de ikke maae brygge eller sælge: 7) af alle andre søeverts indførende indenrigste ædende Ware, som her ikke ere specificerede, og ellers ikke strider imod diffe Privilegier, samt fremmed Kornbrændeviin, tillades dem at udsælge paa een Gang og til een mand for 32 B, og af alle andre landverts indførende adende Bare saa lidet og meget, som de vil og fan. Af de fornævnte Vare, som soeverts intkomme, maae de lige med andre Byens Indvaanere og Kjøbmænd indkjøbe ved Bryggene af ind. fommende Skibe og Fartsier; men det, Landverts til Byen indbringes, maae økerne, og de som paa saa. dan Handling har vundet Borgerskab, under Barenes Confiscation og 2 Roles Bøder ei opkjøbe, førend 2 Tie mer efter at Bonden eller Landmanden dermed paa Tore vet i Byen er ankommen, paa det at Stadens Indvaas nere imidlertid selv først kan lade indkjøbe af Landmans den, hvad de til deres Hausholdningers Fornødenhed be høve, hvortil Ingen maae bruge nogen Høker eller Ans dre, som igjen udsælge deslige Vare for at forebygge al Underslæb og Forprang, saavidt mueligt er; til hvilken Ende Consumtionsskriveren, under vedbørlig Straf, fal paa Consumtions sedlen rigtig og paalidelig antegs ne, hvad Dag og Klokkesæt Varene i Consumtions cons toiret er angiven eller der ankommer (); ligesom og Fis ones (1) Ovenftaaende af denne s. er noiere beftemt og forandret ved Reser. 3 Febr. 1753, S. 2, 11 April 1755, 4 Maii 160 31 Aug. 1770, 9 Julii 1784, Prom. 2 Octobr. e. a. 9 26 Martii 1785. 6. 17. 26 Sept. ejerlinger og andre, som opfjøbe ferst Sift af Fiffers ne, for den igjen at udsælge, ei maae Ejøbe samme før Klokken 10 sm Formiddagen, og Klokken 5 om Eftermiddagen fra den 1 April til den 1 Octobr., og i den øvrige Tib af Naret ei før Kloffen 3 om Eftermiddagen, alt under Barenes Forbrydelse og 2 Noirs Straf. Ders imod maae de, som have eller herefter vinde Borgerskab som Rjøbmænd eller Kræmmere, under samme Straf, som i Begyndelsen af denne Art. for Høkere er paabuben, et udsælge nogen af forskrevne Slags Vare i mindre Par tier, end det, som oven er anført, at Høkere i høieste maae felge; dog skal Kjobineændene ei sælge røget Flest mindre end en heel Side, Tran ikke uden i liden eller stor Fuo stage og ei i Pottetal; men Øl og Brændeviin maae de under forberørte Straf ei befatte sig med at brygge eller brænde til forhandling. De, som har vundet eller herefter vinde Borgerskab som Vertshuusmænd, samt Viin og Øl Tappere, mane af alle Slags Driks fevare udtappe til Fortæring for deres Gjester i Husene eller Kjelderne saa lidet eller meget, som forlanges og be høves; og uden Zusene og Kjelderne maae de sælge af famme Slagé, item Bin Edife, 3 Pæle og derunder: dog skal de kjøbe samme Species af Kjøbmændene i Byen, undtagen Øl og Øldike, som de selv brygge, og Aqvaviter eller Brændeviin, som de selv destilere; hvil fe de maae sælge i smaa og store Partier: hvorimod Rigbmændene ikke maae holde Vertshuus, eller sæls ge af fornævnte Species mindre end en Pot eller en heel Bouteille og derover: alt under Straf for hver i sær, som i Begyndelsen af forestaaende Art. er meldet. Verts: huusmændene eller Øltapperne, og ingen Anden (m), Fal og være berettiget at brygge og sælge i til alle frems mede (m) Dog see Refer. 3 Febr. 1753, §. 1, 4 Maii og 31 Aug. 1770. §. 18 mede Skippere, som der til Stebet ankomme; hvorimod 26 Sept. de skal brygge godt og forsvarligt Øl med tilstrækkelig Humle paa, under Øllets Confiscation og 10 Nole. Bøs der, saa ofte de sig herimod forsee. Samme Straf og Bader skal de og være forfalden udi, som herudi gjøre dem Indpas; dog dermed ingen Skibsteder eller Skip, per være formeent, selv at brygge Øl til sit eget eller førende Skibs Fornødenhed. Ingen, som vil boe i for stæderne, eller uden for Byen sig opholde, saasom i Vas terland, Debervigen, Grændsen, saavidt deraf ikke i Byens ißige Begreb efter forfattede Cart findes indtas gen, item ved Saugerne langs Aggers Elv, og ellers overalt paa Byens tilhørende Grund, Jord eller Mark, saavelsom den gamle Opflo Byes og Hospitals. Grund, Leeret, Grønland og Hovedtangen inden Aggershuus Fæstning, maae efter denne Dag tilstades Borgerskab som Rjøbmand eller Rræmmer til nogen Frihed efter Byens Privilegier, medmindre de vil boe i Byen: og Skal det da saavel derudinden, som i alle andre Tilfælde med Borgerskabs Tilladelse og Tagende forholdes saales des som i 13de Art. og Loven samt ethvert Haandverkss lauge Artikle er anført. Skulde Nogen herimod befin des, da skal han have forbrudt alle de Bare, som han handle med, og bøde Ite Gang 30 Rdlr., 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes som en Kongelig Man dats modtvillig Overtræder (n). Ellers maae de Bors gere, som nu boe paa fornævnte Steber, og ffatte til Byen, for deres og Hustruers Livstid, saalange de i Enkestand forblive, ligesom andre Borgere handle, saa vidt deres Borgerbreve og disses Privilegier tillade. Ude Ladestederne i Christiania Fjord, nemlig Drøbak, Heibsteen, Sogn og Hølen, item Slaben, maae efter Nars

  • di una niñon Homing For

(n) Til denne Post maas neie sees de ved 16de s. nævnte senere Anordninger. dy ndot S. 19, 36 Sept. Forløb fra disse Privilegiers Publication, ikke (under Bas 9. 20. renes Forbrydelse og so Roles Boder 1te Gang, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang, om det er en Borger, at have sin Borgerret forbrudt, men en anden at straffes som en Kongelig Mandats modtvillig Overtræder) sælges eller falholdes andre Vare, end de som efter Tolds Ordonancen (o) ere tilladte paa samme Steder at lades, losses og fortoldes, hvorved alene forstaaes Træelast, som derhen og til fremmede Steder udßibes, samt Dane se og Norske Producter; dog undtagen fremmed Salt, som de der boende Borgere maae kjøbe i Kjøbstæderne og udi fornævnte Ladesteder igjen falholde; men aldeles ingen Slags udenrigste Vare, uden alene hvad Gjæstgi. verne paa famme Sted til de Reisendes Fornødenhed bes høve, som de og under fornævnte Straf i Kjøbstæderne skal kjøbe. De udenbyes borgerlige Kjøbmænd eller Bræmmere, som søge det anordnede Vinter. Marked i Christiania: Bye, maae i de 3 sædvanlige Markedsdqge deres Vare sammesteds i en Bob paa Torvet, og in genlunde i nogen Mands Huus eller Logemente forhand le; skulde ellers Nogen af deslige Kjøbmænd ei i de 3 Dage, som Markedet holbes, funne afsætte sine Vare, da maae de forhandle de Overblevne efter 3die Art., dog ei at sælge Noget til Andre end Kjøbmænd i Byen: alt under slige sælgende og alle andre i Behold havende Vares Confiscation og 30 Rdlr. Bøder. I fornevnte 3 Mars kedsdage maae enhver fremmed eller udenbyes. Mand, dog ikke Nogen, som uden Riget er boende, af Bonden paa Torvet kjøbe de Vare, som han har at sælge, saas vidt det ei kan ansees, at nogen forprang for Byens Indbyggere og Borgerskab derunder indløber; dog maae Bonden ingenlunde hverken før eller efter Markedsdage ne, mindre nogen anden Tid paa Aaret, sælge Noget af (o) See Toldforordn. 1768, Cap. 5, Side 21.s saadanne sine Bare underveis til nogen af Byens Folf, 26 Sept.. men skal sælge samme enten paa Torvet eller hvor det i Byen bedst og snarest kan afsættes, men i Markedstiden og om Vinteren i deres Logementer i Byen: alt under Barenes Forbrydelse og 10 Rdlr. Straf, saavel af den Sælgende som Kjøbende at betales, saa ofte som de med flig ulovlig Handel befindes. Ellers maae ingen med Rjøbmands: eller Aram: Vares Falholdelse besøge no get Marked, som nu er anordnet, eller herefter beskik ket vorder at holdes, enten i Christiania eller paa Landet i Aggershuus Stift, uden alene Bjøbmænd og Krams bodhandlere, eller deres virkelige Tjenere ved Handes len, og ingenlunde Landkræmmere, Biffekræmmere eller andre til Handel Uberettigede, enten med Sælges boder at opslaae, eller i andre Maader at maae præjudio cere rette Handlende, alt under Barenes Confiscation og 30 Rolrs Bøder for hver Gang, hvilket Politiemeste ren i Christiania, og Fogderne paa Landet, ved sine underhavende Betjente skal have vedbørlig Indseende med. Og, paa det de til Handelen Berettigede kan fjendes fra de Uberettigede, da skal de med sig have deres Borgerbreve eller anden neiagtig Attest fra det Steds Øvrighed, hvor de ere boende, at de for Kjøbmænd eller Krambodhandlere ere indskrevne, eller og ere i deres virs kelige Tjeneste som Tjenere, saafremt de ikke vil være anseet og samme Straf undergiven som Landkremmerne. I det Øvrige maae ingen Udlændist paa noget Marked opflaae Boder, eller deres Bare der falholde, under Confiscation og anden vedbørlig Straf. Auctionsdi recteuren i Chriftiania maae ikke under 20 Rdlrs Boder, faa ofte han sig herimod forseer, auctionere nogen Slags Rjøbmands. Vare enten for Fremmede eller andre til Handel Uberettigede i mindre Partier end udi Ite og 3die Art. formelbes, under hvad Prætext det end maatte være; f. 21. 26 Sept. være; men det bliver enhver Handlende og Borger til ladt ved offentlig Auction at lade sælge be Bare, han efter fit Borgerbrev er berettiget at handle med, i saas danne Partier, som han selv ud af Haanden maae sælge.

§ 22. Da det kan være at befrygte, at der skulde findes Mogen, fom for en ringe Profit og Egennyttighed skulde have lis den eller ingen Undseelse, at handle imod foranførte Po fter til Byens Borgeres og Kjøbmænds Skate, i Haas, at det, som i saa Maade begaaes, ikke altid med 2 eens stemmende Vidner kan bevises: saa, paa det disse Privi. legier fan af Alle og Enhver uden nogen Forbeholdenhed vorde efterlevet og med alvorlig Flid og Nidkjerhed stricte blive overholden uden vidtløftige, langvarige og uende lige Processer, befales, at, dersom nogen Borger eller anden Person mistænkes og beskyldes, og det ei tile fulde skulde kunne overbevises ham, at have handlet noget imod forestaaende Artikle, saa skal den Be skyldte, naar det af politie Retten bliver paalagt, for samme Net befrie sig med sin corporlige Eed, at det, som han beskyldes for, ikke er passeret enten ved ham selv, eller efter hans Ordre, ei heller med hans Billie eller Samtykke; og, i Fald Vedkommende ei kan eller vil aflægge saadan Benegtelses Eed, skal den eller de efter Forseelsens Beskaffenhed, i Følge forstaaende Artikle, dommes sagskyldig.

§ 23. Med hvid, som efter diffe Privilegier i Christiania Bye og dens under Polio tien henhørende Forstæder confisqveres, saa og Straf bøderne, skal det saaledes forholdes, at den 3die Part deraf nyder Angiveren, eller den, som attraperer En eller Anden at have handlet imod diffe Privilegier, uden nogen Afkortning for Omkostninger eller Andet, naar det ikke er nogen af Politiets Betjente, og de vorige Dele henfalde til politie Caffen, til Deling imellem Politiemesteren, Politie fuldmægtigen og politiets 23e, Betjente saaledes som ved den ste Art. i Christiania, 26 Sept. Byes Politie, Anordning i det Capitel om Politiens Ad ministration i Almindelighed er anordnet og foreskreven, efterat de confisqverede Vare ved offentlig Auction ere gjorte i Penge, og alle aarsagede Omkostninger (for saas vidt de Paagjeldende ei blive tilfunden, som dog bør see, at restituere, eller formaae at betale) ere fradragne; hvorimob Politiemesteren Sagen for Politie Rettent og vedkommende Overretter lader udføre og tilendebringe. Cad Reser. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus: 3 Oat. Stift), ang. Bragernæs Byes Snedkerdren ges Behovling i Christiania, og Lauget at assie steres mod Indpas af Bonhafere. Gr. Snedkerlangets Mestere i Bragernæs have besværet fig over, a) at, endFont i Bragernæs længe har været Lang ops rettet paa Fundamente af Forordn. af 23 Decbr. 1681 vg 6 Maii 1682, samt Laugs. Art. af 4 Novbr. 1682; saa Fal det dog have været Brug, at deres Drenge, som have udlært, og efter Artiklenes 11te Post for Svend indskrives, ere blevne. indskrevne ei alene hos Oldermanden der paa Stedet, ment endog hos Oldermanden for Langet i Chriftiania, til dobbelt Omkostninger baade for den, som indskrives, som og for Me steren, der made følge med ham, hvilken Sfik de formene, at have havt sin Oprindelse deraf, at Bedkommende have været indbildte, at Svendene ei kunde antages for fulde, uden ved nye Indkrivelse, og saa kaldet Behovling hos en anden Ol dermand i Christiania, men holde for, at være stridende imod Forordn. af 28 Octobr. 1684: b) at, endejont de ere nok i Tallet, og mere end til noie kunde forsyne St.dets Indvaas nere med fornøden og forsvarlig Arbeide, betages dem, baade inden og uden Byen, dog meget i deres Næring af Bonhaier og Fuskere, der hverken ere indskrevne i Lauget, eller contris buere noget til Byens Udgivter: derfore de have anholdet, 1) at de og deres Svende maatte vorde befriede for at indreise til Oldermanden for Lauget i Chriftiania, og at det maatte fors blive alene ved den Indskrivelse, som feer hos Oldermanden for Lauget i Bragernæs, og ham være tilladt at forrette Bes hovlingen, som maatte være ligesaa gyldig som fra andre Laugss stæder; og 2), at Stedets Pvrighed maatte vorde anbefalet, at see dem haandhævede ved de gjorte Anordninger og Politiens ftricte Overholdelse. Som Stiftbefal. i Erklæring melder, at det ikke nogensinde skal være bleven fræver eller paastaaet df Mesterne i Bragernæs, at de selv skulle indreise til Chriffias nia, for at følge deres Drenge, naar de bos dem have ud flages V. Deel. 1 Bind. P 3 Oct. faaet deres Lære: Nar, og i Chrifliania fulle behøvles, men, naar Drengene alene have medbragt deres Mesters Attest, at de have lært amtsmæssig, ere de uden videre Paastand til Svend behevlet, hvilken Behovling ved Refer. af 11 Sept. 170 i Chriftiania paa nye er bleven introduceret, fra hvile ken Tid af de udlærte Snedkerdrenge paa Bragernæs ere indreiste til Christiania, for at behovles: saa, efterdi Bragernæs Byes Snedkere participere i Chriftiania Snedkeres Langsrettigheder, vil Kongen, 3 Oct. 3 Oct. 13 Oct. At det ved forberørte Rescript skal have sit Forblivens de, dog uden at det skal være fornøden, at Mesterne skal følge ind med til Christiania; og ang. de dobbelte Omkostninger, som Supplicanterne foredrage, at de Uds lærte maae betale ved Indskrivelse baade i Bragernæs og Christiania, da skal det, som i saa Maade erlægges ved Indskrivelsen i Bragernæs, være afskaffet, og derimod være henlagt til Laugs Cassen eller Laden i Christiania. Og haver Stiftbefalingsmanden i Øvrigt, i Henseende til Supplicanternes Paaanke over den dem tilføiende Indpas i deres Profession, at formane deres forefatte Øvrighed, til sligt at hemme, at være Supplicanterne assisteerlige, naar de sig derom hos dem anmelde, og Sagen med sine Omstændigheder foredrage. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at en publique Capital i Aalborg, saafremt den ei for 5 pro Cent kan vorde udsat, maae for 4 til 4 pro Cent udsættes (p). Reser. (til Khavns Magistrat), ang. hvorledes Byg. ningerne paa Amalienborg maae opføres (9). Rescript, hvorved Inspecteuren for Odense: Tugt huus udnævnes (1). Rescr. (p) See Forordn. 17 Martii 1751 og 13 Febr. 1767. (q) See Reser. 12 Decbr. 1749, Plac. 19 Jan. 1750 00 Reser. 27 Aug. 1751. (r) See Fund. 25 Maii 1752, 9. 28. Reser. (til Stiftbefalingsmændene), ang. at alle 14 Oct. Laugsbøger med beherig stemplet Papir skal forsynes, og at i enhver Laugsbog skal det og Ark være, nemlig i Stifternes Sovedſtader af No. 24 til 2 Rdlr., og i de andre kjøbstæder, hvor Laug er, eller herefter maatte vorde bevilget, af No. 22 til 1 Nolt., saa at til hver saadan Bog bruges 2 Ark, i de første Sta ber tilsammen paa 4 Rolr., og i de andre paa 2 Rdlrs Papir: thi skal Stiftamtmanden ei alene de Vedkoms mende samme tilkjendegive, men endog neie paaagte, og derover holde, at hver Laugsbog, som ikke med saadant eller og høiere Sort Papir allerede er indrettet, med bes meldte stemplet Papir bliver forsynet (s). Refer. (til Missionscollegium), ang. at de Bs. 17 Oct. der, som Missionskirkerne maatte vorde tilkjendte, skulle tilhøre Missionscassen, hvorover Collegium efter Omstændighederne haver at deponere. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. 17 Oct. Madskreppers, Robberkjedlers, Rode: Ørers, Pro viantfækkes, Rantslers og Tornostres Forfærdigelse til Regimenterne. Reser. (til Cavallerie Regimenternes Chefs), hvor: 18 Oct. ved Reglementet, ang. Exercitie ved Cavalleriet, i 14de og 16de Cap. forandres. Reser. (til Stiftbefalingsm. over Siellands: 31 Oct. Stift), ang. at naar Skifteskriver: Tjenesten paa Bornholm vorder vacant, skal enhver af de P 2 4 yea (s) Fald det Ord Langs: i Forordn. 27 Novbr. 1775, S. 8. er en Trykfeil, og burde være Laug (Laugtings-), som det hedder i Forordn. 23 Jan. 17 9, 9. 9, der ellers i alt er fulgt udi denne s. af gon. 1775, saa gjelder endnu Reser. af 1749, iffun at Papirets No. bliver & eller 6. 31 Oct. 4 Bye og Herredsfogder sammesteds i det ham anbes troede Herred være berettiget til, samme Tjeneste at fors valte. 31 O. 31 OA. 50 Refer. (til famme Stiftbefalingsmand, og til Amtmanden over Tryggevelde-Amt, samt Notits til Rentekammeret), ang. at Reser. af 15 Sept. 1749 skal alene angaae Kalk- eller Krid - Steen, men ikke strække sig til Ralken, som deraf brændes (t). Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang., den borgerlige Nattevagt og Jisning samt ans den deslige Defension, saa og at Stadshauptmandens stal give Magistraten Gjenparter af Vagtroullerne m. v., og Oplysninger om Borgercompagnierne. Gr. Bogbinder Boppenhausen af Khavn har besværet sig, hvorledes han i 12 Aar, han havde været beskikket Bogbinder ved det Kongel. Bibliotheqve, har imidlertid, følgelig de derved forundte Privilegier og Friheder, været forskaanet for Borgervagt at gjøre, indtil indeværende Aar, da de Borger: Officerer, som have forfattet Mandtal, have antegnet ham i des res Vagt Rouller, og befalet ham, under Straf af Udpantning, at betale Bagtpenge, anholdende derfor om Befrielse for saadan Byrde, som han efter den ham forundte Bestalling ikke funde tilkomme, da adskillige andre Stadens Borgere li ge med ham node saadan Frihed m. v. Stadshauptmand.n har i samme Anledning meldet, at, som det efter hans Fors mænds Exempler er feet, at alle de Indvaanere, som ikke drive borgelig Næring, have for saadan Bagthold været fris tagne, saa har han og i nogle Aar ladet Supplicanten der fore været befriet, formenende ellers, at denne Sag var ales ne henhørende under det ham fortroede Departement. Af Magistratens Erklæring er Kongen refereret, det fra gamle Tider af med den i Khavn holdende Borgervagt har havt den Beskaffenhed, at folgelig derom til Magistraten udaivne Kongel. Befalinger af 15 Jan. 1556, 30 Junii og 6 Decbr. 1581 og 28 April 1628, har det været anordnet, at den borgerlige Nattevagt fulde svares af alle Indvaanernes Huset Staden, i hvo bemeldte Huie og Gaarde end vare tilhørende, være sig Kongel. Betjente, Adel eller Borger, ingen undtagen, uden Professorernes, Præsternes, Skole og Kirke Betjentenes pro Officio tillagde Baaninger, som de selv beboede, hvorover Borgemester og Raad havde at holde og have Indseende med, at Bagten ordentlig imellem alle Indvaanerne kunde omgaae, (c) Kalk er tilladt at udføres, see Toldtarifen af 1768. og og at ikke med Nogen blev feet igjennem fingre, hvilket fal faaledes være Oprindelse til den nu paa Raadhuset, for at være parat ved Ildebrand og andre paakommende Tilfælde, holdende Nattevagt, som i visse Compagnier og Corporalskaber efter Ovarterernes Beskaffenhed ere blevne inddeelte, og hvors over Stadshauptmanden folgelig fin Inftrur er anbefalet at have den Militaire Commando, og at paaagte, at Vagt og Brand Ordningerne af Indvaanerne flittig blive efterkomme de, paa det de i Mynstring og Vagt, Jisning, Allarm og Ildsnød kunde holdes i god Stik og Orden; men at Magistras ten deraf dog ikke kunde skjønne, at det skulde kunne dependere af Stadshauptmanden alene, hvilke og hvor mange af Stas dens Indvaanere, han vil paalægge Vagthold, eller henhøre til hans Departement, hvem han vil fritage, om endfient han hidtil har tilegnet sig den Rettighed, ene derudi at dispensere, uden at Magistraten derom har havt nogen Communica tion, enten hvorledes Vagtroullerne have været inddeelte, el ler Bagterne iblandt Indbyggerne lignet, saa at det har væ ret Magistr. ubekjendt, at Supplicanten og andre har været forskaanede; formenende derfor, efter den dem anbefalede Tilsyn og Opsigt med de Borgerfabet paalianede Byrder og Bes sværinger, saalidet derfra at kunne udelukkes, formedelst det aparte Departement, som Stadshauptmanden eragter sig at have i den Militaire Commando, efterdi de forhen allegerede Kongel. Anordninger befaler, at Magistraten skal have Inde seende med berørte Borgervagts Inddeling, samt at den ene Indvaaner ei frem for den anden vorder bebyrdet. Efter flig. Beskaffenhed, og delige Klagemaale og Besværinger herefter at forekomme, befales: At af alle huse og Gaarde i Kjøbenhavn (Profeffos rernes, Præsternes og Kirkebetjentenes Vaaninger, som de selv beboe, item de af Indvaanerne, som hverken bruge borgerlig tæring, eller til Andre bortleie deres Huse og Gaarde, undtagne (u)) skal svare den borgerlige Mattevagt, samt skaffes en dygtig Person til Jisning og anden deslige Defension, og samtlige Huse og Gaars de til den Ende i aarligen forfattende Compagnie: og Vagtrouller indføres; men at det ellers i Henseende til Indvaanernes Moden ved Ildebrands Tilfælde fors holdes efter det, som i Brandordningens 38te Post ders om er anbefalet. Vagterne skal derefter for hvert Coms pagnie paa nye afdeles i visse Corporalskaber, og Vaga ten omgaae ordentlig efter Touren, for heele Stadens P 3 Inde (u) See Reser. 9 Octobr. 1750 og 5 gebr. 1751. 31 Oct. 5. I. S. 2. S. 3. 31 Oct. Indvaanere, cet Corporalskab efter et andet, og det øvri ge Mandskab og øvrige Corporalskaber at være fri, inds til det er gaaet den hele Stad omkring, og Vagten kan tilfalde dem igjen; dog at den, som ei vil eller kan selv forrette sin Vagt, maae affjobe samme for 12 ß hver Gang, hvorfor Capitainen al forskaffe en dygtig Mand af de Borgere, som sædvanlig til deslige Bagter lade sig leie for Betaling. Stadshauptmanden skal af de aars ligen forfattende Compagnie Mandtaller og Vagtrouls ler samt Vagternes Inddeling til Magistraten indleves re rigtige Gjenparter (v); hvilke Mandtaller og Roul ler, saavelsom Gjenparter, af Brand- og Mynster. Roule lerne, som over Brandcompagniet forfattes, aarligen Skulle henlægges og bevares i Stadens Raadstue: Archiv, ligesom andre Skatte. Mandtaller der forvares. Efterdi de Borgerskabet i dette Tilfælde paalignede Byrder lige saalidet som andre Byens Bestillinger kan eragtes at væ re Magistraten uvedkommende, og alene af Stadshaupts manden at dependere: saa skal han til Magistraten inds give hvis Oplysninger, som den maatte finde fornød ne hos ham, angaaende Borger Compagnierne i Khavn at requirere. - Endeligen kan Boppenhausen ikke, ef ter den ham som Bogbinder ved Kongens Bibliotheqve meddeelte Bestalling, tilegne sig mere Frihed for Vagts hold end andre Stadens Indvaanere. §. 4. 31 Oat. Rescript, ang. at Eieren af Holstenborg maae lade forrette den ordinaire Prædiken i Holstenborgs Birke ved andre Præster, men Skriftemaal og andre accidentelle Forretninger alene af Sognepræsten til Syllested, og Venslev Sogne, hvortil denne Kirke er annecteret (x). (v) Ophævet ved Refer. 1 Octobr. 1756. (x) Af Wandalls Geistlige Anordninger I. 279. Reser. = Reser. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoper: 7 Novb. ne i Bergen og Trondhjem), ang. at de Delinqventer af Qvinde Mennesker i Bergens- Stift, som enten ved Dom eller Kongelig Resolution blive condemnerede til Arbeide i Tugthuus paa Livss tid eller visse Aar, skal herefter indtages i Bergens Tugt. og Manufactur Huus. (Saasom Stiftbefa lingsmanden i Trondhjem, i Anledning af Rescript under 1 Aug. d. A. ang. en Delinqventinde fra Bergens - Stift at indtages i Trundhiem Zugthuus, bar andraget, hvor stor en Byrde det er for bemeldte Eugthuus at modtage flige Delinqventer fra et fremmed Stift, som ikke contribuerer det mind. se til Husets Conservation; og indstillet, om ikke Bergenss Stift kunde paalægges, at svare aarlig en vis Contingent til dette Huus: derimod Stiftbefal. i Bergen har meldet, at sagdanne paa nogen Eid derhen sendte Maleficantere mestendeels have været unge og friske Mennesker, der ved Arbeide kunde fortjene Klæde og gode; og formecnt, at, naar slige herefter i Bergens Tugthuus maatte indtages, vilde Almuen derved meget soulageres, i Hens. til Skyds og Baretægt ved 60 Miles Fremførsel). Reser. (til den commanderende General i Norge), 12 Novb. ang. at den verving, som Grenadeercorpset og Live garden til Fods under 23 Novbr. 1739 er bleven for undt i Norge, saavelsom al anden verving sammes steds for de Danske Regimenter, skal aldeles ophøre (y). Reser. (til Amtmanden over Noeskilde - Amt, 14 Novb. og Notits til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. nogle Benderkarle, som have redet Sommeribye, og derpaa fom til Skrifte, skal dertil antages, dog at de anderledes herefter dertil berede sig, og ei hola de deres Sommergilder om hellige Dage, eller derved misbruge Guds Ord. Gr. Under 30 Aug. næftafvigt have nogle Sælsse - Godses Bonderkarle indaiven en Klage over deres Sognepræft, at, formedelst de med deres Herskabs Tilladelse havde foretaget sig, at ride Sommeribye, og holde deres saa kaldede Sominer Samqvemme, dog uden nogen derved foreløbne Usommelighed, 4 (y) See Reser. 17 Octobr. 1759. Druk 14 Novb. Druffenfab effer Elagsmaal, Fal ban bave vegret fig for at antage nogen af dem, som sig til Skrifte havde ladet tegne, til Gudsbord; hvorfore de derhos have begjert, at Præsten inaatte verde tilholdt, dem ved forfte Altergang at antage, m. v. J Erklæring melder Amtmanden, at have undersøgt Supplicanternes Foredragende eg Opierfel ved ommeldte deres Gemmeribne Riden, eg ikke erfaret andet, end at jo sams me har været i Edrnelighed og sommelig fornoielfe, ligesom pg Godsets Forvalter fligt beretter; da derimod Sognepræfen lader, som han ikke veed af Refer., dat. 12 Julii 1748, men henhelder sig til Forordn. af 12 Martii 1735, fom forbyder Sommerriden i Bye, eg paa det Zundamente holder Suppli canterne fra Skrifteftolen og Alterens Sacramente. Af Bis opens Erklæring er fornummen, at Præsten saa meget mere Fan holdes undskyldelig derudi, at han har vildet rette sig efter Sabbathsferordn. af 1735, 09 ikke efter Nefer. af 12 Julii 3748, som at bemeldte Reser. ei har været Biskopen bekjendt, og folgelia Præsteskabet ikke communiceret; og ang. de fra Skrifte viiste, at det dermed skal have den Beskaffenhed, at, da ommeldte Sommerriden i Bye udi Selsee, Sogn var Skeet en Fredag d. 20 Junii vare først Nogle deriblandt, som vilde gaae til Skrifte om Loverdag Formiddag derpaa, dem Præsten ikke havde affat fra Sacramentet, men afvuft til be dre Beredelse, fom formenes bedre, end om han harde forfet dem i deres Forsæt, da de ikke vilde vide, at de derudi havde forfeet fig; dernæst, at de have holdet deres Sommergilder ik forte aleneste Eendagen derpaa, men endog hver Sondag deref ter indtil Høsten; og at Præsten ellers forklarer, at de siden deres Sommerriden have samlet fig til saadanne deres Soms mergilder beer Sonda Eftermiddas, ca beanndt deres Lyftig. hed med en Psalme, og med Fader Vor, det Biskopen dog formener, ligefaavel at være stridig imed ovenmeldte Rescripts Forfanelie en iemarfe, som den faa faldede Sommerriden. i sig selv; og, da samme om hellige Dage er forbudet, saa kunne vel ei heller deflige Sommergilder paa hellige Dage an dvol fees og holdes for tilladelige, og end mindre den derved fore- Lobne Gudsords Misbrug agtes for en skikkelig og uskyldig Fore Inftelse. Diffe Folf ffal et længere fra deres Altergang ophol des, men strar til Gudsbord antages. Men, paa bet de ei derover fulde tanke, at de have havt Net i flig des res Foretagende, og, om mueligt, en anden Gang gjøre det verre: saa befales, at Amtmanden lader disse Bone der betyde, at Kongen ingenlunde har tilladt dem deres Sommergilder om hellige Dage, men samme ligesaas vet som Sommerriben paa be Tiber at skal være forbu den; og end mindre approberer, at de misbruge Guds Ord Ord til saadan Lystighed, eller at de, som agte sig til 14 Novb. Skrifte, ikke anderledes berede sig til et saa alvorlig og gudeligt Forehavende. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat, og Notits til 14 Novb, Directeurerne for det Fattiges Wesen), ang. Mae gistratens Ansvar for Bornehusets Capitaler. Gr. Magistraten har forestillet, at til Bernehusets og de Fattiges Underholdning i Khavn er 10000 Rdlr. Croner af Konge Friderich den 2den og omtrent 11000 Rdlr. af Konge Christian d. 4de faavelsom Rigens Hofmester Peder Ore lege ret, som Magistraten i Khavn paa de Tider har vedtaget at besorge udsatte paa Rente, og Renterne til Bornehuset levere, famt siden adminiftreret; men, at, uagtet al derudinden brugte og tagne Forsigtighed, har 11 Junii fidskasvigte tildraget fig et Tab af 331 Rdlr. 10 6. med iberegnede Renter og Be Fostninger, efter Bent Bryndelsen og hans Enke, i hvis Huus var indsat 1400 Rdlr., da Magistraten firar har tilmel det de Committerede ved Conventhuset, som besorge Renterne i Børnehuset distribuerede, det herudinden lidte Lab, men i derpaa meddeelte Gjensvar erholdet den Efterretning, at de ikke kunde foranstalte den fornødne Forandring ved de derom udskædende Assignationer, eller entrere i dette Tab, men paa heiere Steder vilde afgjøres, beraabende sig ellers paa en, Alar 1575, af da værende Magistrat udgivne Revers, hvori de forbinde sig til Capitalen at blive ansvarlig: desaarsag Mas giftraten forestiller, at, foruden bemeldte Revers ikkun melder om Friderich den 2dens Legato paa ovenbemeldte 10000 Rdlr. som er den mindste Part af Capitalen, da for den øvrige Deel af foranførte 3 ingen sig Forbindelse er udgiven, saa formener Magistr., endog efter Resolution af 26 Jan. 1686, fig fritagen for videre Ansvar til dette Tab, m. v. - Som Kon gen ikke bærer Tvivl om, at Magistr. jo med samme Nidkjerhed sørger for de Fattiges Bedite, som for Umyndiges og andre publiqve Midlers Conservation, saa anordnes og fastsættes, At saavel det, som ved foreskrevne Bent Bryndelsen er tabt, som Andre i deslige Tilfælde, hvor lovlige Pans ter er taget, og med Capitalernes udsættelse og Inddris velse er brugt al muelig Flid og Forsigtighed efter Loven, indløbende ringe Tab skal være for Børnehusets Cassa, »g Magistraten derfor være uden Ansvar (z). P 5 Refer. (z) See noie Refer. 26 og Plac. 31 Julii 1754, i fær §. 5. 14 Novb. Refer. (til Amtmanden over Vardeehuus-Amt; Notits til Laugmanden over Nordland og Finmars ken, samt til Rentekammeret), ang. Extra-Hiem- og Laug Ting i Finmarken til Delinqventsagers Forfølgning, m. v. Gr. Eftersom under 10 Jan. 1744 et befalet, at Finmare fens Laugfing fremdeles i Delinqventsager fal holdes i Fin markens Amt, hvor Sagen for Under Retten er paademt, og Rentekammeret bar ladet foredrage, at Delinqventsagerne i Finmarken, nu frem for i forrige Amtmænds Tider, til for Bekostning for Song ns Caffe, fra underrets: Dommen af, ferend famme for Laugtinget bliver paadomt, henffaae 2 a 3 Alar, hvilket skal reise fig deraf, at i Fimmarfens Amt, naar nogen Delinqventsag der forefalder, ikkun hvert 3die Aar bli ver holdet Lausting, alene i det Fiskevæhr, hvor Sagen til forn for under Retten er bleven paademt; men, som Sigt. og Sage Faldscaffe derved tilfoies for Beværing og Omtest ning, og det intet giver til eller fra i Sagen, at Actor eg Defensor i Delinqventsager mede for Overretten, eftersom de der, naar de i Forveien ved Under Retten lovlig have drevet Sagen, ikke gjøre andet, end igjentage og henholde sig til det, som for under Retten er ført og fagt, hvilket ligesaa beqvem meligt kan free ved Indlæg som personlig, da Delinqventen overalt dog af Retten bliver taget i Gorher: saa befales, At Amtmanden i alle Delinqventsager, det forder ligste mueligt, berammer et Extrating til Sagernes lovs lige Forfølgning, Forhør og Paabomme uden Ophold for Under. Retten, samt derpaa i de Sager, som for Laugtinget bør indkomme, saasnart see kan, besørger Stævningens udtagelse til et Extra. Laugtings Hole delse paa Stegen, og tillige foranstalte, at Delinqvena terne under paalidelig Vagt og Tilsyn, tillige med Actors og Defensors Indlægge, samt alle øvrige Sas gernes Docunienter, til og fra Saugtinget, af Finmarkens Almue, og paa Amtets Bekostning, vorde befordres de (a), da det i Øvrigt berudi efter Forordn. af 13 Jan. 1747 stricte skal forholdes. Bevilgs () Det om Laugtinget falder bort ved Refer. 2 Maii 1776, §. 11. Bevilgning, hvorved Skeen Kiebstæds Privi- 14 Novb. legier og Friheder i adskillige Poster forandres og forbedres. Saasom Byens Privilegier Ite Post forbyder Hand. ling af de ankommende Seilende i smaa Pluk, men der hos tillader, at de fattige og mindre formuende Byes Indvaanere maae kjøbe i de 8 Liggedage; men derhos ikke er meldet, hvad den mindste Portion maae være: saa fastsættes, nu herved, at i foreskrevne Liggedage (b) if: ke maae sælges ringere Qvantitet, end af vede og Rug Td., Byg og Malt Td., Erter og Gryn Td., og Meel Skippund, Flest ikke mindre end en halv Side, Ost stykkeviis, tør Fisk ved Lispd.; faltet Flesk, Kjød og alle Slags saltet Fisk i Qvarteer; Smør i hele og halv Qvarteer samt Ottinger; Lerreder, Stoffer, Vadmel Verken, eller hvad der sorterer under Alnemaal, ikke uden i stykkeviis, Baand undtagen, som ikke sælges rins gere end 12 Sifr.; Strømper i dofinviis; men, naar Liggedagene ere forbi, maae af første Slags ikke sæl ges uden Partier af hele og halve Lester, i det mindste, og af det andet Slags ikke mindre end i hele og halve Skippund; Humle og Hamp, Liin og Stry eller Blaar, i hele og halve Skippund; Smør og Tælg i hele, halve Tønder og Qvarterer; saltet Flesk, Kjød og alle Slags saltet Fisk i hele og halve Læster. Og maae ovenmeldte Ware ikke i mindre Træer paa Fartøierne omlægges, men skal sælges i saadanne Sustager, som de indkomme. Skulde nogen Fremmed sig herimod forsee, da skal han have Varene forbrudt; og desuden saavel Kjøberen som Sælgeren bøde ligesaameget, som Varene efter billig Taras (b) De ere forlængede ved Fdn. 3 Aug. 1756, §. 3, Plac. 30 Julii 1768, Coldfdn. 1768, Cap. 6, §. 6, og Nesre. 22 Sept. 1773. §. I. 14 Novb. Taxation fan beløbe sig til, hvormed Byens Veiere og §. 2. Maalere skulle have flittig Indseende. Og, paa det de fremmede Ankommende kunne vide, hvem til Indkjøb af Fartsierne saavel i Liggedagene som siden have Frihed, da skulle Veiere, Maalerne og Vragerne overleveres en af Byens Magistrat underskreven alphabetisk Roulle over alle Stedets Beboere og Udenbyes. Borgere og Ne gotierende, hvorefter han haver at abvare de ankommen. de Fremmede: hvorimod, om det maatte befindes at han med Nogen saae igjennem Fingre, da skal han være Straf og Tiltale underkastet. Da det ved Privilegier nes 2den Post er befalet, at de ankommende Seilende ikke maae losse eller sælge deres Vare enten i Brevig, Porsgrund, Graaten eller andre Steder eller Fjorde underveis, men at de skulle opseile med deres Fartsier til Skeen, og der ved Bryggene sælge og losse deres Bas re; det og ligeledes i Rescr. af 12 Julii 1737 er regles ret, hvorledes med Forstædernes Indbyggeres Indkjøb al forholdes, nemlig, at de af de Danske og Vesters landske fartøier maae tilforhandle sig Deel af Ladnin gen, og samme lade udføre ved Skibenes Affeiling fra Skeen, hvoraf dog Byens Indvaanere ikke skal have funnet høste den dem tiltænkte Frugt og Nytte, men for medelst de alt for store medgaaende Omkostninger med Betjentenes Holdelse til at have Indseende med, at intet herimod blev handlet, have maattet lade det herudinden beroe: saa vil Kongen, til Privilegiernes desbedre Overs holdelse i denne Post have befalet, at de overkommende Danske og Vesterlandske Fartsier sulle, saasnart de af Søen indkomme, af de til der værende Kongelig eller beskikkete Toldforpagteres Visiterer strax forsegles, og if ke aabnes, førend de til Skeens Brygge ankomme, og sammesteds af den beskikkede Maaler og Veier ere eramis nerede, om Seglet befindes rigtig, førend det igjen af hain ham brekkes; hvorefter de uden Byen og i Forstæderne 14 Novb. boende Borgere maae erholde den dem tilladte 3die Deel (c): men, skulde deslige Fartsier om Vinteren fore medelst Isen ikke kunne komme længere end til Brevig, og om Sommeren ved sterk Strøm hindres fra at seile videre end til Graaten, maae begge Steder i saa Til, fælde blive Losfested, da der paa hvert Sted maae coms mitteres en Borgermand fra Skeen, eller en dertil bes siktet Betjent, til at paasee rigtig Omgang med Ladningen, famt til at bryde Seglene, hvilke, om før eller ef Andre end ovenmeldte skulde blive brudte, da skulle de derudi skyldig Befundne ansees med Straf efter Told roullen (d), og derforuden bøde 20 Rdlr., om Noget maatte befindes af Fartsiet udlosser, være sig til hvem være maatte. Og, som det ved forberørte Refer. tillades de udenbyesboende Borgere at udlosse, og paa deres Sseboder at oplægge hvad Vare, som de enten med egne eller med rigtige Certepartier befragtede Skibe for egen Regning lade fomme: saa, til Mistanke og Underslæb Herudinden at forekomme, skulle Vedkommende indrette deres Certepartier saa tydelige og forklarlige, at deraf fan skjønnes, at de Vare, som ellers følgelig ovenmeldte Reser. ere tilladte at losses paa Sseboderne i Forstæder. ne, ere deres egne, og ikke Andre tilhørende (e). In gen Fremmede maae herefter enten i Forstæderne Lan gesund, Brevig, Porsgrund, eller i Skeen til Bors gerskabs ydelse paa Handel og Kjøbmandsskab ans tages, med mindre de hos Kjøbmænd paa disse eller ana dre Steder have udstaaet og tjent deres Drenge. Aar, og den Læretid, som imellem Hosbond og Tjener har væs ret indgaaet, samt for Magistraten fremviser Pas og (c) Forandret ved Refer. 17 Martii 1752. (d) See Toldfon. 1768, Cap. 19, §. 17. (e) See Refer. 17 Martii 1752. Skuds, 5. 3. §. 4. 14 Novb. Skudemaal om deres Eiffelige Forhold, saavelsom Dygs tighed og Forstand til Negotien; men de Bjøbmænds børn i Steen og Forstæderne, som sig til Handlingen ville applicere, skal det være tilladt Borgerskab, uden at have udstaaet nogen Slags Tjeneste hos Fremmede, naar de ikkun hos deres Forældre eller andre deres Venner ved Kjøbmands Affaires have været opdragne, og dertil dygtig befindes, som ligeledes ved Skudsmaal skal legiti meres: dog skal det ikke være formeent, at Haandverkss Mænd og folk følgelig Privilegiernes 3die Post, jo Herefter som tilforn maae bruge Handel en Gros, og, for saavidt de til deres eget Brug og Haandverks Fortsættelse ville lade komme fra første Haand. Da det skal være befunden, at endeel fremmede Skippere og Kjøbmænd udsælge adskillige Bare i smaa Partier til hvem de lyste, til største Skade for Borgerskabet: saa skal det efterdags være saadanne fremmede Skippere og Kjøbmænd for. buden, at sælge deres medbringende Vare til Andre end til Kjøbmænd, og det i Partier: og maae ingen frems med Kjøbmand, under hvilke Navne alle de, som ikke høre Stedet eller Districtet til, skal være forstandne, ligge længere, til at forhandle deres Bare, end til den Tid, som det Skib, han ankom med, blev igjen feilfærs big til at afgaae. Men de, som med Baade ankomme, maae deres medbringende Vare, saaledes som ovenmeldt, udsælge i 3 uger, og ikke længere: iligemaade skal det være forbuden Skeens og dens Districts Kjøbmænd, el ler andre af Borgerskabet, at antage Fremmedes Vare til Forhandling, mindre deres Penge til nogen Slags Inekjøb til Fremmedes Nytte, under samme Godses og Penges Forbrydelse, samt anden viffaarlig Straf; men, dersom Nogen Fulde have gjort sig mistænkt, for at has ve handlet herimod, skal han, naar det af ham maatte vorde æsket, strax for Magistraten og a Borgere bevise fin §. 6. sin uskyldighed, eller i vidrig Fald være underkastet 14 Novb. ovenmeldte Straf og Tiltale. Eftersom i Skeen hidtil S. 5. ikke skal have været nogen Inddeling imellem Borger. ne, hvo der mase handle en Gros, og. hvo en Detail, ei heller nogen Forskjel imellem de med Trælast handlen de, og de som handle med Rorn. Vare: saa tillades, at Magistraten tilligemed Borgerskabet maae forfatte en saa ban Orden i disse Poster, som efter Stedets Beskaffen hed bedst og tjenligst funde eragtes, og derudi fastsætte, hvori saavel forhen mentionerede Handling, som høke. rie og Huusnæring skulle bestaae, og hvem samme maae bruge og drive. For desbedre at kunne lade holde over saavel de Byen forhen meddeelte Privilegier som de her. ved bevilgede Poster, maae Borgerskabet autage en Ber tjent, hvis aarlige af dem fastsættende Løn maae lignes i Byeskatten, og desuden af Bøder og Mulcter, naar alle paagaaende Omkostninger ere fradragne, maae tils lægge Decl: hvorfor han skal anlægge og udføre de forefaldende Sager imod de Skyldige for Byeting og Raadstue; men af det øvrige af Bøderne og mulcter fal Deel tillænges de Fattiges, og den sidste 3die Deel tilfalde den af Borgerskabet oprettede Cassa, til at bestride de forekommende Udgivter, saavidt tilstrække fun ne. Endelig, saasom Borgerskabet i Skeen have besvær. get sig over den mærkelige og store Præjudice og Indpas, som Byen vederfares af de paa Bergstaden Rongsberg værende Leverandeurer, som, uagtet de ikke have Fris hed at sælge til Andre end Kongsberg Indbyggere og Bergfolk, ikke destomindre forsyne Bønderne i Nedre og endeel af Øvre: Tellemarken, som er Skeens: Districts Opland, med alle Slags Vare: saa skal herefter slig hida til brugte ulovlig Handel være Leverandeurerne forbus den, saa at de ikke maae befatte sig med at sælge noget Slags Vare til andre end Bergstadens Indbyggere og Bergs S. 7. 14 Novb. Bergfolkene; til hvilken Ende, na 21 Novb. 21 Novb. 28 Novb. naar nogen af bemeldte Skeens Opland maatte antræffes med Vare, som paa Kongsberg vare indfjøbte, det maae staae Enhver frit for deslige Bare at anholde, og samme til nærmeste fo ged eller Lehnsmand at henbringe, hvor de skulle blive bestaaende, indtil den, som dermed var in dermed var antroffen, beta ler 10 Rdlr. Straf, hvoraf Halvdelen skal tilhøre Ane giveren, og den anden halve Deel Steens Fattige; men, skulde de Bare, som de Skyldige betræffes med, være af ringere Værdie, da skulle de strar være confiscerede, og, bringes i Penge, som da deles, som før er meldt. om be sty info mad Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn, at bes kjendtgjøre det ved trykte Placater), ang. Tvistige Heders Afgjørelse imellem Laugenes Mestere, Svende og Drenge; samt ang. Svendenes Ustyr (f). Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bergen), ang. at det i Hens. til afg. H. Bynnemans Stervboes Behandling ſkal forblive ved Rescr. af 22 Martii 1748, og at de i Fremtiden ved Contoiret i Bergen forefaldende verdslige Skifter lige ledes af vedkommende civile Övrighed i Bergen bør bes handles og forrettes. (Saasom Stæderne Lybek, Bremen og Hambora have søgt, at de selv maatte lade Skiftet efter deres afa. Tyde Præst forvalte, paa Grund af Privilegiernes 3die Post og Praris; men det ikke findes, enten at denne zdie Poft kan forstaaes om andre Sager, end de, som henhøre til de Contoirskes indbyrdes Subordination, og altsaa ikke on fister, ei heller at Praris i dette Tilfælde kan gielde, m. v.) (g). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. Strandingers og Skibbruds Anmeldelse paa (f) Er de 7 Poster i Plac. 24 Novbr. 1749; see Forordn. 12 Sept. 1753, Cap. 4, S. 11. (g) See noie Anordn. (Refer.) 7 Octobr. 1754 og derhos Waaberaabte. - paa Læsse, samt Hjelp derved; og at Birkedommeren ei 28 Novb. fan nyde Skifterne (h). Gr. Stiftbefal. har andraget, at det hænder fig ofte, at Skibe strande og forulykkes ved Læsse, men at det ikke er mues ligt, at han, siden Læsoe Land ligger 20 Mile fra ham fors uden Passagen over Bandet fra Sæbye til Læsive, efter for vo ordningen om strandede Skibe fan have personlig Indicende dermed, hvorfor er conftitueret Auditeur og Birkedommer Meyer paa Amtets Vegne, som Fuldmægtig, at have Indseende med, at de Forulykkede ikke til upligt blive begegnede, der til Landfaatternes Efterretning er publiceret; men ikke destomindre skal dog Landsaatterne gjøre hvad de lyste, og bringe de Forulyks Fede i utilladelige Omkostninger, hvilket nylig skal være ffect med en Engellænder, som blev sat paa Grund, da Indbyggerne paa Læsøe, uden Anmeldelse, efter Forordningen, til den af Stiftbefal. conftituerende Fuldmægtig, skal have handlet med ham, som de selv vilde, og bragt ham i utilborlige Omkostninger; hvorved tillige berettes, at Landfogden der paa Landet har sin Part og Fordeel ved Delingen i Omkostningerne. - Saasom Forordn. af 21 Martit or foreskriver Bjergerne de giere de Skibbrudne al lovlig Asistence; men det derhos be findes, at der i saadanne Tilfælde undertiden kommer et Par Hundrede og flere Mennesker, der fordre Bjergelen, hvor 20 til 30 Mand kunde være nok: saa er funden for godt: Naar en Skipper ved ulykkelig Händelse kommer til at strande, eller lide Skibbrud, da skal den eller de, som derom først faaer Kundskab, ufortøvet melde og bes kjendtgjøre for den af Amtmanden der paa Landet conftis tuerede Fuldmægtig, eller i hans Fraværelse for Birkes dommeren og Tolderen tillige, paa det de Strandede kan faae saa forneden Hjelp, som de maatte behøve; og, i Fald paa Skibet er Skipper eller Styrmand, da fal Sald paa Slibet e de, efter Bind og Beirligets Omstændigheder, ikke bes byrdes, imod deres Begjering, med mere sjelp af Mande Fab, end fornøbiges: og mage Ingen efterbags unders. staae sig, under Mulet af 20 til 30 Rolt. og anden vile faarlig Straf, at gaae om Bord til saadanne strandede Stibe, førend det for Amtmandens Fuldmægtig er mela Det (h) See Coldfon. 1768, Cap. 16, 5. 9, og Plac. 2 Sept. 1785. V. Deel. 1 Bind. 2 28 Novb. bet. - Hvad ellers er proponeret, at Birkedommeren maatte beholde Stifterne paa Landet, da er derved inter at gjøre. 29 Novb. 5 Dec. S Krigscanc. Skriv., ang. at i Almindelighed ins gen Officerer, af hvilket Regiment eller Corps samme ogsaa maatte være, hvilke sig enten i Kjøbenhavn eller andre Steder i Danmark og de Tydske Provincer, hver der er Garnison, opholde, eller og til de saaledes i Garnison liggende Regimenter høre, og ved dem tilstes de ere, maae imidlertid lade sig finde i grønne Klæder, men derimod være pligtig, altid i det Regiments eller Corps's Uniform, ved hvilket de staae, eller i anden Uniformen lignende, endskjønt ringere, Klæder, at foms me tilsyne; dog at det skal staae disse Officerer frit for, paa Reiser, samt uden for Kjøbenhavn og benævnte Gar nisoner, herefter som før at betjene sig af grønne Blæder. (Herved er den Over Officererne af Land - Etaten i Aaret 1745 givne Tilladelse indskrænket) (). Refer. (til de Deputerede for Financerne), ang. at alle den Kongelige Cassa tilfaldende Sjette- og Tiende Penge af de i begge Riger erhvervede og derfra udførende Midler skulle til Justitscaffen være henlagde, og samme til Indtægt beregnes, saasnart 20000 Rdlr. efter Reser. af 28 Julii 1741 til det Fattiges Væsen ere udbetalte (k). Dec. Fundats for det af afg. Frue Glud Benzon stiftede Estvadgaards Kloster for 6 adelige Enker og 6 adelige Jomfruer. +350 Refer. (i) Af Rothes Referipter I. 727; see Skriv. 1 Septbr. 11 Nothes Rescripter, 1.727 1 0 (k) See Reser. 12 Octobr. 1759 samt Skriv. 16 Junii og 8 Julii 1767. Refer. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, tils 12 Dec. lige Amtmændene heraf Gienpart at lade meddele), ang. Delinquenters Lestadelse, som Regimenterne paa vis Tid til Fæstnings. Arbeide i Norge ind levere, men ei forlange tilbage. Gr. Da det i Infanterie Reglementet er anordnet, at, naar Delinqventer fra Regimenterne paa en vis Tid til Arbeide i Fæstningerne vorde indsatte, og ikke igjen efter udfianden Straf filbage forlanges, de da, naar den til der 6 Straf ansatte Tid er til Ende, af Landet fulde bortstikkes, og ved første givne Skibsleilighed til Rostok eller Lybek forfendes; men det med slige Delingventers Bertførsel, i Henseende til Norge, har saa meget mere Vanskelighed, som at derfra til fornævn te Steder ikke skal være nogen synderlig Fart: saa bliver dens ne Anordning, saavidt Norge er angaaende, derhen limiteret og forandret, At deslige Delinqventer, som paa en vis Tid fra Regimenterne til Fæstnings Arbeide ere blevne indleves rede, men af Regimenterne ikke tilbage forlanges, maae, naar deres Arbeids Tid i Fæstningerne er til Ende, los eres Arbeiðs, Zib lades, uden at skiftes af Landet; dog at dem ved deres Løsgivelse alvorligen verder betydet, at, dersom de sig nos gensinde paa nye forbryde, de da, uden videre Proces, til Fæstnings Arbeide paa Livstid igjen skulle indsættes. Reser. (til Magistraten og Havne: Commissionen i 12 Dec. Kjøbenhavn), ang. Tommerpladsene (1), samt Aabnin gerne paa Amalienborg Have og Plads (m). Reser. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 12 Dec. Siellands Stift (n)), ang. at alt, hvad Krigs Ars tiklene og andre Forordninger om Soldaters og Under Officerers Giftermaale befaler, ogsaa skal være 22 3(1) See Reser. 30 Maii 1755. (m) See Reser. 20 Novbr. 1750 og 27 Aug. 1751. at (n) Hver for fig, den første til Bekjendtgjørelse for de civile Betjente, og den anden for Geistligheden paa Borrings holm. 12 Dec. at forstaae om de Under: Officerer paa Borringholm, som af Kongen nyde virkelig Gage. 19 Dec. 19 Dec. 5. 1. §. 2. 5. 3. Reser. (til det Almindelige Handelscompagnie), ang. i2 a 3 Aar at befeile Grønland, og besørge Missios nen, m. v. Reser. (til Stiftbefal. og Biskopen over Aggerss huus-Stift), ang. Sognepræstens Lon af Mos Bye, og Offer af nogle Gaarde i Rygge: Sogn. Gr. Sognepræsten til Rygge- Bræstegjeld og i Mos har bes flaget fig, at han ikke nyder godt af de ham forundte Beneficiis, nemlig 1) at, endifient Regl. af 11 Octobr. 1730, ang. Sognepræftens og den Residerende Capellans Indkomster, tils holder, at Sognepræsten skal nyde sin sædvanlige Præstelen aarlig so Sidlr., hvortil Mos Bye sal contribuere 30 Rdlr., faa al famine dog ikke være bleven efterlevet saasom han ikke skal nyde de 30 Rdlr. rigtig af Mos Bye, fordi endeel Mili taire og andre caractiserede Perfoner ikke fal ville lade sig lig ne af Byejogden; 2) at der i Rygge Sogn befindes 33 Gaars de, tildeels under Herregaardene Evie og Vernge, og tils deels bruges font Avlsgaarde af Mos: Kiebmænd, og under Mos Jernverf, af hvilke han ikke skal nyde noget Offer; og 3) at han efter forbemeldte Reglemente mane betale Capellas nen aarlig 8 Rdlr. i Skydsfærdspenge, uden at han derimed nyder noget for fin Neise til Mos, da dog lovens 2-12-10 tillægger Sognepræsten baade Friskyds og fortæring, med mere: hvorfor han har begjert, at, siden Byen og Landet vil betyn ges ved Skydsen, som noget usædvanligt, ban da maatte tils Lægges 24 a so Role. af Mos-Kirke aarlig. i Mos boende Militaire og caracteriserede Per- D² foner, naar de ikke have Eiendom, eller bruge nogen Slags borgerlig æring, fal, for at concurrere til forberørte 30 Rdles Betaling aarlig, være befriede. Bea treffende de 33 Gaarde under Herregaardene Evie og Vernge Kloster, og ellers bruges af Kjøbmændene Mos og under Jernverket, da skal Præsten af saadanne Gaarde, enten de tilligge Herregaardene eller Jernvers ferne, eller bruges af Borgere i Mos, nyde saavel fit Offer som af de øvrige Gaarde i Sognet. Den begjerte fri Nartehold, eller i dets Sted 24 a 30 Rdlr. af Mose Kirke, kan ikke bevilges. Reser. Reser. (til Amtmanden over Nykjøbings. Amt, og 19 Dec. Notits til Stiftbefalingsmanden over Lolland og Falster), ang. at Birketingsdommene ved Rytterdistrictet i Falster, lige saavel som alle andre keringsdomme, herefter lige til Loven tillader, skulle indstævnes (o). ytterdistricters Bir øieste. Ret, saavidt Reser. (til Laugmændene paa Island, og No: 19 tits til Stiftbefalingsmanden ibid.), ang. hvorledes Norske Lovs 1-6-10, om Underrettes Doms mes Appel, skal forstaaes, saa og hvorledes med de fra Laugtinget hjemviiste Sagers Indstævning og Sor følgning fal forholdes. Gr. Af Laugmændenes Memorial er Kongen forefillet, hvor- Ledes ved Laugtingene paa Island ved Stævningernes Afhjemling fal undertiden forekomme Exception af dem, der enten fom Dommer eller som Sagen vedkominende og paagjeldende vorde indstævnede, i det de tage Anledning af den i Vorsfe Lovs 1te B. 6te Cap. 1ode Art. falfatte 6 Maaneders Appellationstid, at ville paastane, at Laugtings Stævninger ber ikke alene være udtagne, men endog for alle Bedkommende inden de i Loven ommeldte 6 Maaneder fra Herredsdommens Dato være forkyndt, eller og Citanten at bor have tabt Sas gen; ligeledes, naar en Sag er befunden af den Beskaffenhed, at den fra Laugtinget er bleven biem eller afviift fra Retten, ffal Nogle være falden paa den mening, at nye Indstævning kan ikke gjelde, uden foregaaende erhvervede allern. Opreiss ning: derfore Langmændene, til unyttig Erette, samt Ophold í Sagernes Fremgang at forekomme, indstille det til Decision, om det ikke i Henseende til den te Post, hvorudi de formene, Loven er tydelig nok, ber derved have it Forblivende, at, naar en Stævning bliver udtagen inden 6 Macneder, fra Her reds- eller underrettes Dommens Dato til første Laugting, eller i fredlose Sager inden 6 uger, det da, ligesom det hidtil har været Skif, ber være nok, at den er bleven forkynder 14 Dage for Laugting holdes; og ang. den 2den Post, betræffens de Sagernes nye Indstævning, efterat de eve blevne af- eller hjemviste, at, siden Loven Intet udtrykkelig derom formelder, det herudi maatte forholdes efter Forordn. af 19 Aug. 1735, Art. 10, hvorved er anordnet, at i saadan Af eller Hjemviisnings Fald maae Sagerne igjen indstævnes for heiere Ret inden 3 Maaneder, efterat Hjemtingsdommen er falden, uden 2 3 at (o) Formodes ophævet ved Godsets Bortsælgelse, see Skriv. 20 Decbr. 1766 famt Reser. 25 Novbr. og 9 Decbr. 1768. Dec. 19 Dec. at dertil nogen Opreisning fulde behøves. Paa det at Laugmanden baade selv herom tydelig kan være underrettet, saa og igjen kan herudinden meddele andre Vedkommende behorig Oplysning, gives nu herpaa tilkjende, §. 1. 4. 2, At de i Norske Lov foreskrevne 6 Maaneder eller 6 Uger, inden hvilke en Underdommers Dom for Overs retten skal indstævnes, bør saaledes forstaaes og berege nes, at, naar Stævning paa sandan en Underrettes Dom lovligen i Laugtinget er begjert, inden 6 Calenders Maaneder eller Uger fra Demmens Assigt ere forløbne, den Dag imedbereanet, da Dommen faldt, saa bør saa dan Dom ansees for lovligen at være paaftævnet og paa anfet for Laugtinget; hvorefter det siden med Laugtings: Stævningens Sorkyndelse bør forholdes efter den Nors ste Lov, saafremt Sagen skal holdes for, lovligen at væ re forfulgt. Og, naar en Sag bliver fra Overretten formedelst forseelse i Sagens første Indstævning, eller forfølgelse, eller i Dommerens Behandling, til Underretten hjemvist, og saadan Overrettens Hjems viisningsdom ikke for boiere Ret paaankes, da bør den første i Sagen gangne Underrets Dom nefterrettelig, og som udømt at være, saa at den ingensteds enten til Stadfæstelse eller Svækkeise oftere skal indstævnes; men, naar nogen af de Paagjeldende det forlanger, skal Un derdommeren pligtig være, Sagen paa nye efter love lig Omgang og paa lovlig Maade at paakjende; heils fen Underdommerens senere Dom paa den Maade, som forhen om Indstævning er meldet, for Overretten bor paaanfes: men, naar nogen Sag formedelst angel paa Indstævningens Lovlighed til Overretten, eller paa Sagens forfølgning, bliver fra Overretten afviist, da maae den ergangne Underrets Dom, uden foregaas ende Opreisning, paa npe for Overretten indstævnes; dog at saadan Indstævning steer inden 3 Calenders Maaneder efter Overrettens Afviisningsdoms Affigt, den ben Dag med iberegnet, da Overrettens Afviisnings, 19 Dec. dom faldt. 1750. Renter. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 3 Jan. ang. at med dem, som ikke formaae filfulde at betale forbrudte Leiermaalsbøder, vil i Anledning af Forordn. II Aug. 1725 fee Aftingning, da de derved fritages for videre Straf, og hvorom Amtmanden aarlig meds deler Amtsforvalteren Tilstaaelse til fit Regnskabs Bes læg (P). Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), 9 Jan. ang. 2 Skielober Lægder ved Roraas-Kobberverk og deres mandskabs Udredelse, Mundering, Armatur, Eqvipage 2c. Berg Arbeiderne ved Roraas Kobberverk have ansøgt, at de 200 smaa Sattervolder og Myhresletter ved og omkring bes meldte Berk, hvilke tilligemed nogle flere Andre, som i alt udgjor 5 Spand, den over Skiclebernes Reglering anordnede Commission til 2 Stielober Lægder har inddeelt, maatte for Soldaterhold være befriede. Men, som Kongen har erfaret, at derudi ingenlunde nogen Forandring kan fee, saa og at til disse 2 Væader hverken ungt Mandskab til Recrutering eäer Lægdsmænd ere blevne anviiste: saa findes for godt, At det ved Commiss onens Indretning med disse 2 Læge der fremdeles skal have fit Forblivende; og dernæst, at med det dertil hørende Mandskabs Enroullering og udre delse paa folgende Maade skal forholdes, nemlig: 1) at Munderingen, Armaturen og Eqvipagen, efter Bergparticipanternes Anordning og Foranstaltning, til Directionen paa eet eller flere beqvemme Steder paa eller omkring Roraas al tages under Forvaring: 2) at 2.4 (p) Cfr. Striv. 16 Febr. 1760. det 9 Jan. det vil blive vanskeligt for Fogden at repartere saavel 16 Jan. lig 3) ba bet itte alene Lægdsmunderings: som Lægdsudrednings. Penge og andre finaa Udredelser, der maatte blive paabudne paa disse mange Pladser, samme Penge altsaa til Compag nie Chefen, imod hans Qvittering, skal udbetales af Participanternes Casse ved Bergskriveren, som dem igjen paa Pladsernes Opsiddere stal repartere, og hos dem indfordre; og endelig 3) da det ikke alene vil blive alt for vidtløftigt, at anføre alle disse Pladsers unge Mandskaber i de aarlig forfattende Lægdsrouller, men fligt endog kan træffe den Conseqvence efter sig, at Sess fionen uvidende fan enrollere saadanne Folk, som efter ere befriede, saa og for at evitere det unge Mandskabs Mode til Seff or nen, at altsaa, naar der ved Dødsfald eller paa anden Maade keer Vacance iblandt de for disse 2 Lægder eller 5 Spand udskrevne 4 Mand, samme da ved Bergbe.. tjentene igjen sal ersættes af det unge Mandskab, som ere fødde paa Pladserne, og fra Berkets Arbeide kan mistes. Dette skal bekjendtgjøres samtlige Bergpartici panterne; ligesom og de Deputerede for det 3die Trund hjemske National Infanterie Regiment ere befalede at holde sig samme efterretlig. Bergverképrivilegierne for Wanbikabs Dette Bevilgning, at det Hartkorn af Bieverskov Herred, som laae under det Tryggeveldske Rytterdistricts Birketing, maae henhore under det Bres gentvedske Birk, samt at det Privilegium, som hidinds til har fulgt det Tryggeveldske Birk, nemlig at alle dets Domme og Actus Judiciales maatte gaae Landstinget forbi, og directe for Høieste: Ret indstævnes, skal være transfereret paa forberørte Bregentveds Birk, og famme fremdeles folae. (Paa Ansegning fra Geheimeraad Greve Moltke, som havde erfaret, at det Tryggeveldske Rytterdistricts Birketing skulde nedlægges, c.) Reser. Reser. (til Amtmanden over Tryggevelde-Amt, 16 Jan. og til Landsdommerne i Sjelland), 1) Notits om Ovenstaaende; samt 2) at de 2 Stevens og Far ge Herredstinge nu herefter igjen skal eristere, og have deres egen Jurisdiction, for saavidt en eller anden Proprietairs Birke Ret ikke samme indskrænker; og de Dom me, som herefter ved forskrevne Herredstinge blive af sagde, om Negen dem ville paaanke, for Landstin get i Sjelland indstævnes. (Saasom det Tryggeveldske Rytterdistricts Gods ikke mere er Kongen privative tilhørende, og de ved sammes saavelsom ved det Antvorskovske og Vording boraffe Districts (9) Birketing affigende Domme ikke længer directe til Hoieffe Ret kan indstævnes). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands: 16 Jan. Stift, faa og Amtmanden over Sorse- og Ringsted- Amter), indeholdende den 2den Deel af næstforestaaende Rescript. Reser. (til Biskopen i Bergen, og Notits til 23 Jan. Stiftbefalingsmanden sammesteds), ang. et Seminarii Indrettelse og Annectering til Bergens latinske Skole (r). Gr. Da det, efterat Bergens Domkirkes Lectorat ved forrige Lectoris, afg. Biskop Edvard Londemann af Rosenerone, dedelige Afgang var bleven vacant, af Biskopen er bleven forestillet, at, ligesom disse Embeder paa adskillige Steder i begge Riger, i Henseende til den liden eller ingen deraf formærkede Nytte, efterhaanden ere blevne afskaffede, og den annecterede Lon henlagt til nyttigere Brug, saa var han og af Formening, at dette Bergens forrige Lectorats Indkomster, naar det af Fanve- Præstekald, som nu derfra er bleven separeret, havte Tillæg, fradrages, bedre kunde anvendes til den i Cathedralskolen studerende Ungdoms Forfremmelse i Guds Kundskab og andre for Fædrenelandet gavnlige Videnskaber; og, da i det ganske Stift, ja paa en Strækning af 100 Mile langs Westerkanten, findes ingen publiqve Skole, undtagen alene 5 (a) Dog om disse 2 see R. 25 Novbr. 1768 og 2 of 18 Junii 1772. (r) I Endeel forandret ved Rescr. 6 Junii 1781. 23 Jan, alene ben Bergenfe, derfor befbt dit beitforneden, at den kunde sættes i en florisant Tilfand, ved at annecteres et Ges minarium, bver, færdeles de udenbyes Been, fem undertiden sendes langt fra deres Forældre, kunde afholdes fra orkestes Omleben og dermed følgende kasser, men derimod desio flitti gere an eres baade til de sædvanlige Stole Lectiones, fan og i visse Timer, særdeles Aaret forend de deponere, til at faae en Sorimag paa Philofophia, Moralis, Mathelis, Litteratur, 09, om mueligt, de medern Sprogs Fundamenter, faavidt de beds fte Ingenia fandt pit on Drist: til heillet at katte i Berf, Biffopen bar gjort folgende gerlag: 1) at paa en af Magi ftraten anvisen e bequem labs na ved Bergens Cathedral o fe maatte bygges et Huus, som kunde foite ongefær 1500 Rdlr. og deri indrettes beqvemme Breelser or Inspectore Seminarii, 12 Seminarister og 1 Portner, der tillige kunde være Bud, Da hans hustrue holde Kammerne reene; faa maatte og for Seminariferne indrettes 6 Stuer eller Barrelier, boer 2 og 2 kunde logere tilsammen, deraf 3 Kamre blev for fattige Born, som skulde nyde noget vist i Stipendio, men de ovrige z for velhavende, særdeles uden Byen boende Folkes Born, hvilke aleene Fulde nyde fri Logemente (dog at de, saavel om de andre, affede sig selv Sange) tilligemmed fri kos, Barme og Information: 2) at Rector Schole over diffe 12 Seminaris fter, som dem omsider til Academiet skulde dimittere, beholder lige saa fuldkommen Mast og Disposition, som over de øvrige Disciple; dog, at de 4 Formiddags-Timer, som tilforn have været definerede til at here Lectorem i Capitulet, og ligeledes daglig een af Eftermiddags Timerne, item hver Onsdags- og Loverdags Eftermiddag 2 Eimer, og i de fiore Feriis ved Gea fterne og i Hundedagene hver halve Dag anvendes paa de i Seminarii Auditorio bestemmende Læsninger eller andre Øvelser, som efter Biffopens Overilaa tunde occupere ugentlig 12 mer, nemlig in Philofophia Morali ad Theologiam applicata 3 Eimer, in Mathefi & Phyfica 3 Timer, in Fundamentis Lingve Gallica & Germanice 4, og in Hiftoria litteraria 2 Timer, faa at endda daglig et Par Frihedstimer blev tilovers: 3) at til ovenmeldte Lectiones og velfer at informere, maatte an tages 2 Personer, af hvilke den første, med Navn at Lectore Philofophiæ Moralis maatte have 8 Timer til sin Disposition, faa og derhos være Jnspector Seminarii, logere i Huset hos Seminaristerne, for at gouvernere dem uden for de publiqve Stole Timer, efter bam dertil paa Kongelig Approbation gis vende infruction, og derefter meddelende allern. Bestalling, til boilfet Embede B open fereßlaner Mag. p. Chr. Gartner, som vil paatage sia saadan Station for 200 Rdlr. aarlig (s); men den anden Docens en Sprogmefter i Frans og Tydik, hvortil han haaber En eller Anden vel skulde findes, som sig det for 4 Timer ugentlig skulde antage for 2 Mik. om Timen: 4) at til dette saaledes indrettede Seminarii udfordrende Befoftninger maatte anvendes: a) forrige Lectoris (dog at Fanses Praßegjelds Indkomster, som forben dertil vare lagde, imod See Refer. 27 8cbr. 1756. is at at Tienesten forsynedes med en Capellan, men nu, da Kaldet fra Lectoratet er aldeles separeret, og har fanet sin egen Sognepræst, Sognepræsten i Saldet alene al tilhøre, derfra undtages) øvrige Judkomiker, der skal bestaae i hvis Lectores, som Canonici Capituli Bergenfis fate havt af adfilliat benefieret Jordegods, fom med indfaldende Bugfelpenge aarlig funne ren dere omtrent 350 Rdlr., men formedelst deraf aarlig svarende Capitulat, af Biffopen iffun beregnes til 300 Rdlr., naar dertil lægges, hvis lidet af Grunde Leie og smaa Afgivter af viff: Stuer paa Contoiret eller andre Huse i Byen kunde indfemme; b) da Skolens Capitaler, som for faa Aar siden vare iffuns 5000 Rdlr., ere nu opleben til henimod 8000 Rdlr., ved det at ikkuns faa, og undertiden flet ingen, Stipendia ere blevne uddeelte til Difciplene, som det meeste, hvortil den ne Capitals Renter anvendes, fiden Skolehuset boldes vedlige af Buens samtlige Kirker, og Lærernes Lon bestaaer af andre Indkomier, at der af forkrevne Efolens Capital, som dog bliver i sin bestemte Brug, maatte perpetueres de 3000 Rdlr. til de 6 antagende fattige Seminarifters Stipendia, saavelsom Seminarii Fond dermed at forbedre, hvortil endnu kunde komme 1000 Rdlr., som Biskopen beretter, en vis god Mand i Byen skal have foræret til indbemeldte Brug og Indretning, bois Erempel flere goriuende focbaabentlig ville folge, i sær, om det med Tiden kunde bringes derhen, at Mathefis og Phyfica Experimentalis i Dan Sprog viffe Timer om ugen funde publice blive doceret og oculariter demonstreret paa Seminarii Lase: Sahl, saa at andre ustuderede Folk kunde og profitere deraf, hvortil en aparte Lærer da vel udfordredes: men 5) fom Seminarii Fond efter ovenstaaende Foeslag blev nu for det forte iffuns 500 Ndle., nemlig af Lectoratets Beholdning aarlig 300 Rdlr., og af anviste 4000 Rdlrs Capital 200 Noirs Rente, at samme maatte anvendes paa folgende Maade, nemlig til den beffiffende Lectori Philofophiæ Moralis aar lig 200 Rdlr.; til en Sprogmester for 4 Timer ugentlig, a Lumen 2 ME, 66 Rdlr.; til et Stipendium Fridericianum for 6 fattige Seminarier, beer so dir., 60 Rdlr., som der foruden maatte nyde Deel, som sædvanligt, i den fra Stift Mitsuen udbetalende aarlige Gave; til et aarlig Opmun trinas Veæmium for den Seminarift, fattig eller rig, foin paa Kongens Fedelsdag frempiiske det bedste Specimen oratorium eller poeticum in Memoriam Regis Fundatoris, 15 Rdlr.; til en Portner og Opoarter aarlig 40 Rdlr.; til end og Brænde ved 60 Rdlr.; til nyttige Bogers Anskaffelse 24 Rdlr.: men, om endda noget, foruden de til Husets aarlige Reparationer og uvisse medgaaende smaa Udgivter maatte blive tilovers, det at lægges til husets vorende Capital: 6) at til Husets Bog ning og Indretning, med Kakkelovne, Borde, Benke, og dess liae, maatte tages de 1000 Rdlr., som af den til Bispegantdens Reparation henlagte Indre Sogns Tiende i forrige Bis skops Tid ere oplagte, og, efter de til disse Regnskabers Revis fion og Decision beskikkede Commiffariers Kjendelse, overskyde; samt, om dertil, saavelsom Seminarii- Caffens almindelige Forbedring, maatte henlægges det, fom maatte blive tilovers af 23 Jan. De 23 Jan. be 1100 Rdlr., hvilke ved Rescript af s Maii a. p. ere defti nerede til Landsbye Stolemeßteres Preparation i den saa kal dede Christi Krybbes Skole, hvor allerede 9 ere i underviiss ning, og efter deres Dimission andre antages, hvormed Bisko pen formener, det ikke fulde behoves at continuere over 20 3 Aar, inden Landet jo bliver forsynet med Skoleholdere, men endda bemeldte Capitals naten halve Deel at kunne blive tilovers og ecnserveret og endelig 7) at dette faaledes indrettende Huus maatte kaldes Seminarium Fridericianum. 23 Jan, Inddemeldte Forslag approberes, til hvilken Ende Stiftbefalingsmanden skal ved Magistraten i Bergen en beleilig Plads til dette Huses Opbyggelse lade anvise, hvorefter Biskopen dets Indretning haver at lade besørge, da Kongen, naar det dermed kommer i Stand, vil lade den foreslagne Person, til at være Lector, samt Semi navii Inspector, for hvem Biskopen imidlertid behøvende Instruction haver at forfatte, derpaa Bestalling meddele. Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Sjellands. Stift), ang. at Noeskilde Byes Jurisdiction ikke maae befatte sig med nogen Dom eller Ersecution for Gjeld hos Duebrødre Hos spitals Lemmer. Gr. Stiftbef. og Biskop. have forestilt, at, omendjent Sun Datsen for Duebrodre Hospital i Roeskilde udtryffeligen byder, at Lemmernes Gjeld skal afgjøres, inden de i Hospitalet inds tages, saavidt deres Formue da ftrækker, og siden ingen være befoiet, at søge dem for nogen Gield, item, at hver sem skal i Hospitalet indføre fin egen Seng og Fornødenhed, og at alt, hvad Enhver indfører, sal optegnes og bore Hospitalet til, faaveliom og, at Hospitalet ftal agtes som Lemmernes Formyns der i Livet og Arving efter Deden; saa er dog den Casus fores falden, at en Borger i Roeskilde, som var i Gield hos Roess Filde Magileat for 100 Sidr. Bernepenge, mod Obligation, fom lyder paa Magistraten, og mod Pant i hans Huus, er tilligemed hans hustrue, i Folge af Fundatsen, af bemeldte Magistrat, som Inspecteurer, foreslaget til Lemmer i Hospita Ict, for morens Aar siden, og, da Magistraten saaledes sels var Creditor, de oa selv havde gjort Forslag om dette Par Qytefolks Indlæggelse i Hospitalet, og altsaa cragtes, at de, som vidike Fundatsen, siden de tillige ere Inspecteurer, den Kid maae have anseet hans Huus som tilstrækkeligt Pant for Gjelden, og derfore ikke besørget Gjelden videre afgjort, faa ffal Magistraten dog, desuagtet, efterat disse Lemmer i 3 Aar Bavde ligget i Hospitalet, og Pantet imidlertid var forverret, og og faldet i Prisen, have, ved En, som fat have faldet sig Formynder, ladet denne Hospitalslem for famme Gjeld, Rens ter, og paalobne Omkostninger, stævne til Roeskilde. Byeting, i hvorvel han som Hospitalslem burde antes ummyndig, uden enten at give St. og B. som Hospitalets Directeurer noget tils Ejende, eller at skævne Ridefogden som Lemmernes Forstander og Forsvar; have ladet hænde Dom over ham, og Huset sæts te paa Auction; men, da det ikke funde tilstrække, skal de ha ve ladet Rettens Middel, Byefoged og Byeskriver, der begge tillige ere Raadmænd, og altsaa selv Membra Magistratus, aaae ind i Hospitalet, uden Directeurernes og Ridefogdens Bidende, gjore Indiorfel og Exsecution i disse Lemmers Sen geklæder, og nødvendigste Huusaeraad, samt ladet beramme Auction, det at fælge, bvilfen Auction de og selv skal have vildet holde, uagtet Hospitalet ikke fan antes at være under Byens Jurisdiction, faasom det ikke alene bar sin aparte Jundats, Directeurer, og Forstandere, men og har sin egen Bir fe Ret, og af Kongen confirmerede Birkedommer og Birkes Friver. Thi befales, at tilfjendegive Magistraten i Noeskilde, efales, at tiltle At Roeskilde, yes Jurisdiction, hvor Cesus nu er existeret, ikke maae befatte sig med nogen Dom, Indførsel eller Ersecution for Gjeld hos Duebrødres Hospitals Lemmer, efterat de er i Hospitalet indtags ne, i de Effecter, som derfor høre Hospitalet til, og als termindst fratage dem deres Klæder, Sengeklæder, eller Andet, som uomgængelig behøves i Hospitalet. 23 Jan ids'i c Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus. 24 Jan. Stift), hvorved Resce. af 14 Junii a. p., ang. et Dra gon Regiments Oprettelse, derhen extenderes, at han conjunctim med Feldtmarskal Arnold og Generalkrigss commissair Zein reglerer ogsaa et andet Dragon: Regis ments Op og Indretning, samt derover indsender ent Plan til Kongelig Approbation (t), der under Gaars Dato er tilkjendegivet Feldtmarskal Arnoldt. (Sade som Kongen er bleven refereret, at der Sondenfields, for uden det ved R. 14 Junii a. p. befalede Regiment, endnus uden nogen følelig Byrde for Landet kan tilveiebringes et an det Dragon: Regiment af samme Storke og Indretning som de nu staaende National Regimenter, dersom alle Præste, Foged, Skriver, Lehnsmænds og Vost: Gaarde samt Proprie tairs og Gastgiver Gaarde bleve inddeelte i Lægd; og saadans Forslag er approberet). (+) See Refol. 15 Julii 1750. Rentef. 24 Jan. 29 Jan. 2 Febr. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Amtsforvalteren skal see de Strafboder, som En og Anden forfalder i, fordi de fra Alapjagten (u) udeblive, hos de Skyldige indfordret ; og Amtmanden skal vise ham den fornødne Assistence til bemeldte Strafpenges Inddrivelse hos de Skyldige, for saavidt de deraf med Rette fan tilkomme at betale: at samme derefter til Jægermesteren kan vorde betalt. Rentek. Skriv. (til Fogderne i Norge), ang. ved Jordegodsers Afhændelse at iagttage, blandt andet, at ingen Eier eller Opsidder maae ødelægge enten sin Gaards Skov eller anden derved værende er, lighed; og at de, som befindes i Skoven ulovlig at have hugget, skulle efter de om Skovvæsenet udgangne Kongelige Anordninger, og i Særdeleshed efter Forordn. af 5 Decbr. 1685, til Undgjeldelse derfor tiltales (v). Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Fyens Stift), ang. at Geistligheden i den Kongen overladte Andeel paa Wroe skal in Ecclefiafticis fortere under Syens Stift samt Dansk Lov og Xet. Gr. Hertugen til Slesvigholfkeen Glücksborg har, imod et vift qvivalent, d. 23 Decbr. 1749 til Kongen overladt den ham forhen tilhorte Andeel paa ree, bestaaende i Staden 2Eroeskiøbing samt de 2 Godser Gravensteen oa Vudrup, hvis solenne Overlevering formodes at kunne gaae for sig ved den nu tilstundende Februarii Maaneds Udgang. Geistligheden i denne til Kongen overladte Andeel, baade i Erseskjøbing og i forskrevne 2 Godser, skal, lis pgesom (u) Eller Ulve Jagten; see Forordn. 18 April 1732, §. 34. (v) Af Lybeckers Udtog II. 436.; maaffee er denne Skriv. af Aar 1752, see Skriv. 29 Jan. 1752 samt Forordn. 21 Sept. 1750. gesom Geistligheden i den Kongen tilhørende øvrige An 2 Febr. Deel paa bemeldte Erse efterdags in Ecclefiafticis sortere under Syens Stift, og under ders Stiftbefalingsmand og Biskop, samt være den i Danmark brugelige Lands Lov og Ret undergiven (x); saa og strax indsende til, Kongen de dem forhen meddeelte Vocationer, at for dem Derefter kan erpederes Kongel. Bestallinger, og Enhver af dem derpaa aflægge Troeskabs. Eed. Reser. (til Greve Ahlefeldt, samt Notits til General Kirke Juspectionen og til Biskopen i Fyen), ang. at det med Humble-Præstekald paa Langeland skal forblive ved Rescr. af 2 Martii 1742. 2 Febr. Rescript, ang. at General Auditeuren og 4 Over Auditeuren (naar denne ei tillige staaer i nogen anden Betjening, i Kraft af hvilken han er for bunden at agnoscere Forum civile) skal henhøre under Foro militare, og General Auditeuren herefter som for forblive deelagtig i alle den militaire Etat forundte Beneficia saavel i Freds som Feide- Tid (y). Refer. (til Missions Collegium, og Notits til det almindelige Handels- Compagnie), ang. at de Mahriske Brødre i Grønland ikke maae flakke frem og tilbage, eller føre deres eller Grønlændernes Børn derfra, eller drive Handel, m. v. om deres Pros viants Transport. Gr. Af Collegii Forestilling bar Kongen fornummen, hvor ledes der skal være indlsben adfillige Klager over, at de med allern. Tilladelse i Grønland sig opholdende Mæhrise Brødre fal gjøre Indgreb i Handelen, og nu Een, nu Flere, flakke (x) See Refer. 15 Jan. 1751 13 frem (y) Af Rothes Rescripter I. 31. J Henseende til Værnes tinget er dette Reser. ligelydende med Reser. 5 Junii 1750. Febr. 13 Febr, 13 Febr. frem og tilbage til og fra landet, til ikke liden Besværing for dem, der forestaae den Grenlandske Handling, i det de panstaae fri Transport for deres Personer og medførende Equipage frem og tilbage, endient deres Erinde som oftest ikkuns skal være, at besøge hverandre; ja, naar det undertiden ikke skal have været gierligt at efterkomme deres Forlangende, formes Delft, at de ikke betimeligen, inden de afgaaende Skibe have været ladte, og lagt seilfærdige, have meldet sig, med at indtage og rumme deres medbragte Provision og Behave, at de endog ved Brødrene paa andre Steder have fragtet Skibe fra Holland, under Skin, at de skulle tilføre dem Levnetsmidler og andre King, men have virkelig tjent til at drive Handel med dem og Grønlænderne, Octroien til Fornærmelse og Skade, det Collegium melder, at det almindelige Handels- Compagnie skal befrygte fremdeles, at Fulle beholde fri Lob, og maaffee at kunne tage videre Overhaand, begjerende i den Henseende at slig ik maatte vorde hemmet og forebygget. Missions Collegium fal foie den Anstalt, at de t Grønland værende Mæhriske Brødre vorde tilholdte til en bestandigere forblivende i Landet, uden at flaks ke frem og tilbage; og derhos betydet, ikke derfra at maae udføre Grønlændernes eller deres egne Børn, særdeles Drenge Børn, som tilforn skal være skeet, saa og, hvad deres behøvende Proviant og anden fornødens heds Tilførsel angaaer, som formenes, at ville falde Compagniet alt for bekosteligt, i Fald dem, i Henseende til deres i Landet temmelige Mængde, som i Fremtiden kunde endnu blive større, skulde uden Forskjel gives fri Transport, at paa sligt dem vel til deres Nødtørftighed, men ikke til nogen Slags Handels Drivt, skal vorde for unde Transport med Compagniets Skibe herfra imod en taalelig og billig fragts Erlæggelse; desaarsag de selv her, men andensteds Skibe, sulle labe besørge der Behøvende saa og til Compagniets did destinerede kibene desformedelst ikke skulle lide mindste Ophold: hvorimod dem alvorligen skal være fors budet, fig med nogen Slags Handel enten herfra, eller fra andre Steder at befatte. Men, skulde andre fremmede rote tede fra, og langt mindre med betimelig Stibe leveret, at andre Stet Mæhris Mæhrifke Brødre herefter blive til Sinds, sig i be 13 Febr. meldte Grønland at nedsætte, da vil Kongen vel dem, ette, da vil Kousen vel som sædvanligt forhen været haver, have accorderet fri Transport til Landet med deres hos sig havende Boskab, men fra Lander, i uomgængelig fornødne Tilfælde, ikke uden vedbørlig Fragts Erlæggelse. So anus be Reser. (til Missions Collegium), ang. at den Grøn 20 Febr. landske Mission fremdeles, faalænge Tingen bliver in ftatu qvo, maae beholde de af den Torste postcasses Revenuer tillagte 500 Rdlr. aarlig (2). Reser. (til Biskoperne i Danmark og Norge, 20 Febr. Sjellands Stift (a) undtaget), ang. at Biskopen mage uden Appel mulctere Præsteskabet i visse Forseelses Tilfælde. Gr. (b) Endskjønt det i Loven er befalet, at alle imellem geiftlige Personer opkommende Tvistigheder skulle, om mueligt, 99 af (z) See Refer. 12 Febr. 1751 og 9 Junii 1752 samt Fund. 6 Aug. 1756, 937. (a) See Refer. 21 Novbr. 1738. (b) I Steden for disse Grunde lyde Præmisserne i Resce. tit Biskopen ever Bergens: Stift faaledes:,,af Biskopens Forestilling er fornummen, at i Anledning af Loven, somt paalægger Provfierne og Superintendenterne at bilægge, om mueligt, de imellem geistlige Personer opkommende Tvistigheder, saa at samme i det mindste ikke uden fores gaaende Raadiorelse med dem maatte fomme til Tinge og Rettergang, har Biskopen, siden sin Ankomst til Stife tet, vel ladet sig være angelegen, at see forekommet saadan uforneden Rettergang, fom ofte alene af en daar lig Ambition eller utilladelig Trettekjerhed begyndes af dem, der frem for andre burde lægge Wind paa Fred: men, da der ikke, faasom i Danmark, holdes aarlige Provstemoder, for hvilke faadanne trettekjere Præster kunne indkaldes, og i andre upartiske Mænds Paahor foreholdes deres givende Forargelser, feer det, som of test, at Biffopen forbigaaes, uden at confuleres enten ved Stævnemaals eller Nettergangs Begyndelse; men hver gaace selvraadig sin egen Bei, hvoraf han og ny V. Deel. I Bind. St lig 20 Febr af rovfterne og Superintendenterne bifargacs, faa at de Ped fommente i det mindste ikke uden foregaaende Raadførelse med Deres i saa Maade foresatte Øvrighed dermed burde komme til Linge og Rettergang, er det dog fernummen, hvorledes sliet paa et eg andet Sted forbigaaes, og ofte uden al sand For nodenhed, og alene af en daarlig Ambition og Animosite, til ikke liden Aufled for Menighederne, anlægges Proces og Ret tergang, undertiden om Ting af en ringe eller ingen Betydens hed, af dem, der frem for andre burde elke og lægge Wind paa indbyrdes Fred; men i dets Sted, saavel herudi, som i anden Ting, vise sig selvraadige og efterladne, i at efterkom me tilborlig Pligt og Skyldighed. Til alle saadanne ufornadue processer og Disputer at forekomme, er fundet for godt, at Biskopen i slige saavela lig har havt Trempel af en imellem Sognepræffen eg Capellanen til Nyckirkens Menighed i Bergen sig reiffe Evistighed over nogen dem i Nyekirkens Fattigskole imela lem faldne Ordverling, buerover den fidle bar begynde Sag, og stævnt Præsternes Medhielpere til Bidne, uden at consulere Biskopen efter Loven, om Rettergang be hovedes eller ikke; ja, endfejent ommeldte paaberaabte Sidner, fem fal være, og af alle boldes for, retsindis ge Mænd, cre gaaen hen til Capellanen, og bedet om Ferikaanelse for Eed i en gange ubetydelig Gag, hvor væfiio alene angaaer nogle Ord, som ikkun maatte an fees, om kunne være meer eller mindre høflig talte, og beftaaer derudi, at Sognepræsten i en vis Defoute im ponerede Capellanen Silentium med de Orb, at holde fin Mund naar Sognepræsten talte, da ban, naar Capellanen talte, vilde tie; de og paa det fraftigste have forcheldt Capellanen fin forfenlighed, og raadet ham til Fred og Eenighed, ligesom de og have ved frivtlig Indgivende vendt sig til Biskopen, at ban vila de mage det derben, at de for Vidnesbyrds Afæggelse i denne Sag maatte forskaanes; faa skal dog Capella nen blive ved sin Paastand, og vil have Sagen til Tin ge, til forargelfe for heele Byen, uden at Biskopen der paa kan raade Bod, men mane see paa, hvorledes, saavel i dette som i andre Tilfælde, Sewraadighed og Efterladenhed gaaer i Svang, i sær, da intet andet Middel bavcs, fligt at bemme, forincbel Manget af tale demoder, som ovenmeldt: hvorfore Biskopen har indstilt, hvorledes Capellanen for saadan fin Serargelse ber als sees; ligesom og ellers i andre Overhorigheds- og Forsemmeligheds Tilfælde, om det ikke maatte agtes tjen ligt, at slige Præster kunde mulcteres paa nogle Rigsdaler, we." Derpaa blev befalet, at den af Capellanen begyndte eller intenderede Proces skal ophæves, og ingen Bioner derudinden fores; (og siden det sam me som til de andre Bißoper). saavelsom og ellers i andre Overhørigheds: og forsoms 20 Febr. melses. Tilfælde, saasom, naar en Præst med alle Ord og Formaninger ikke var at overtale til sin unegtelige Pligt i at catechisere, besøge Syge eller Sangne saa velsom Skolerne, item, om befandres at misbruge Abfolutionens ægtelse til at inddrive fit Offer med, maae i Fremtiden mulctere de Sfyldige fra 1 til 5 didir., fattige Præste. Enker til Gode og Bedste, uden at saa. dan Biskopens Kjendelse videre maae paatales, eller væs re nogen Appel underkastet (c). Reser. (til Amtmanden over Assens- og Hinds 20 Febr. gavls Amter), aug. at Skarpretteren i disse Amter skal af dem Begge saavelsom af Grev: (d) og Friherskaber nyde 2 Gange om Naret af hver Gaard, lis den eller stor, 4 Still., og af hvert Huus 1 St ll. Dan. se, hvilke Sognefogderne have hos Benderne at ind. drive, og Supplicanten, Christjan Suhr, paa Anfordring i en samlet Summa at tilstille, der alt liges ledes forhen i øvrige Amter udi Fyen er reguleret. (Vaa Suhrs Ansøgning, da han ikke kunde nyde de ham aar lig tillagde 2 Skill. af hver 8 Tor. Hartkorn, og 4 Skill, over 8 Tdr. k., og derudover med mange uopdragne Born maatte savne fornoden Livs-Ophold). Refer. (til Greve Vedel), det samme, for saa: 20 Febr. vidt Grevskabet Vedelsborg vedkommer. Reser. (til Stiftbefalingsmanden paa Island, 20 Febr. og Biskopen over Skalholt-Stift), ang. at de Fiske og Fugle Letter, som kaldes Hospi tals Lotter, og paa Vestmanpe falder, maae forblie ve til de Syge og Fattiges Ophold der paa Stedet. (Efter Anssaning fra Sognepræsten og Indbyggerne paa Vestmanse, hvilke androge, at de ikke kunde flytte, og aldrig ha R2 (c) See Prom. 29 Jan. 1785. (d) See næstfølgende Rescript. Be 20 Febr. ve flyttet, deres Syge til Hospitalet, eller lade noget Tillæg følge med dem, efter Forordn. 27 Maii 1746, efterdi der paa 20 Febr. 6 Martii. 6 Martii. 7 Martii. en underholdes 30 Fattige, til hvis Underholdning Hospitalsfisken altid er bleven ved Stedet; lige om de og have des clareret, at, i Fald Hospitalslotterne der paa en mane forblive, vil de selv underholde og forsyne deres Syge). Reglement, hvorledes Sæderne efterdags i Borg. retten skal reguleres (e). Reser. (til Landmilitie Seffionerne i Danmark), ang. at de hværvede Under: Officerer og Tambourer ved Landmilitien skal henhøre under den Militaire Juris diction (f). Refer. (til Amtmanden over Finmarkens Amt), ang. med mhed og Moderation at behandle nogle Qvæner, som af Extraction ere Svenske, paa det andre deres Landsmænd derved kunde opmuntres at komme til Landet, da de ved deres Ankomst med al muelig Hjelp og Haandrakning bør understøttes (g); samt ei af en utidig Nidkjerhed oftere at indkomme med ufornødne Indberetninger og forestillinger, hvorved ikkuns uskyl dige Folk foruroliges, og kunde sættes i Mistanke. (Han indeas Besværinger, 1) at nogle Præster ei vilde af Prædikestolene læse Refer. dat. 30 Sovbr. 1748, fordi om saddan Læsning ei deri var meldt, og den ei heller kommen fra Biskopen; og 2) over nogle Qvæner, som deels udspredede, at Sverrig paaftod Rettighed til noale Fielde, deels ei mødte bes tids nok ved en Extra Ret, og deels et aflagde Troeskabs- Eed). Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene over (Kongel. Re Fyens- og Ribe: Stifter), ang. Straf for uberetfol. 3 Marcii). tigede Transporter ved Middelfart- og Snoghoi: Færgefteder. (Til at forekomme Indpas i de Transporter, som Færgemændene bør forrette). (e) See Forordn. 15 Junii 1771. Veb (f) Ophævet ved Forordn. 14 Sept. 1774; men fan ellers ogsaa sees i Rorhes Rescripter II. 54.; cfr. Refer. 17 April 1750. (g) See Refer. 16 Maii 1760. Ved Middelfart og Snoghøi Færgefteder maae fors holdes paa lige Maade, som i Henseende til Gaabense og Vordingborg Færgesteder under 4 Jan. 1743 og ved de Færgemandene i Khavn d. 29 April 1684 givne Laugss Artikles Ite og 5te Post, er befalet, saa at de Uberets tigede, som befindes, deslige Transporter at foretage, skal bøde første Gang 4 Nolr., anden Gang dobbelt, og tredie Gang have deres Fartói forbrudt, hvortil Rettens Middel skal være pligtige, Færgemmændene, saasnart Forseelsen lovligen er beviist, efter Stiftamtmandens Pantegning og Foranstaltning, med promite Erfecution at assistere. Dog bliver det de Borgere og Bønder, som selv eie tilladelige Baade, uformcent, sig deraf til egen fornødenhed at betjene, saalænge samme ikke til Andre udlaanes og bortleies, eller bruges til nogen Slags Transport med Reisende eller andre Folk faas velsom Qvæg: og ligeledes maae Strandhusenes es boere i Coldinghuus Amt befordre sig selv saavelsom Bonderfolk og andre der i Byen boende, som kunde has ve noget Wrinde i Fyen eller andensteds, og hvis Leilig hed det ikke maatte være at reise forst over Land til Færs gestedet: men al anden Transport, være sig med enten fremmede Passagerer, Gods, Bare eller Qvæg, skal dem under 1 Rdlrs Straf, for hver Gang Nogen dermed ben trades, aldeles være forbuden. 7 Krigscanc. Skriv. (til Cheferne for samtlige ge- 7 vorbne Regimenter), ang. at ingen Soldat maae uden Kongelig Tilladelse i fremmed Tjeneste overlades, m. v. (h). Gr. Da det er erfaret, at adskillige her i Krigstjeneste standa ne Folk ere antrofne i Tjeneste udenlands, hvilke, deels under Foregivende at besøge deres Slægt, og deels mod at stille Caution for deres Tilbagekomft, herfra med Permissionspas cre tilladte at reise, saa bar Kongen befalet: R 3 (h) See Skriv. 27 Martii 1756. Regis Martiis Martii. 7 Martii, 13 Martii, Regimenterne maae ikke i Udenlands Zjeneste overlas de nogen her i Tjenesten engageret Soldat, directe eller indirecte, uden dertil erholdte specielle Kongelig Tilladel. se; og Cheferne maae ikke nogen Under Officeer eller Gemeen, om endog tilstrækkelig Borgen for hans Tile bagekomst blev stillet, udenlands permittere, faasnart man paa nogen Maade kan formode, at Tilladelsen sø ges i den Hensigt at forlade Tjenesten. Over dettes noie Efterlevelse haver enhver Regimentschef saa meger al vorligere at holde aand, som han, naar denne Besar ling desuagtet skulde overtrædes, uudeblivelig kan vente derfor at kræves til Ansvar. Refer. (til Directeurerne for det Fattiges Bæfn i Danmark), ang. en Indretning i Bornehuset paa Christianshavn til 24 Hittebørn, og 2 Jordemødres Antagelse, for med Taushed at betjene Frugtsommelige, m. v. (i). Gr. Efterat Oversecretereren i det Danke Cancellie havde tilkreven Directeurerne, at Kongens Intention gik derhen, hvorledes der kunde oprettes en Stiftelse for fattige Hitteborn i Khavn, eg for en faadan Stiftelse muelig kunde findes Leis lighed ved Born huset paa Chrifjanshavn, er af Directeurernes Forestilling fornummen, at de, da Directeurerne over Vaifenbuset havde communiceret bem et lokalt og Beregning over de til saadan en Stiftelse udfordrende Bekostninger til 24 Hitteborn, for at faae en fuldkommen Oplysning, hvorledes fattige Bern ved det Fattines Vasen underholdes, og hvis el- Jers til denne Koncelige Intentions Kuldbyrdelse funde eragtes tjenlig, have correfponderet med de Committerede ved Convents bufet, som i deres Erklæring have berettet, at ved de Fattiges: Valen i Staden underholdes 700 Born, og at saadanne Bern ingenleds med mere Menage fan forfleges, end ved det Fattiges Barsen, hvor faa mange Borns Antanelfe, Forsleaning po Opfostring paa Conventhus: Cassen besorges, og det paa den Maade, at, naar nogen med forældrelose, wate og uægte Born, eller og saadanne Bern, som udadiske Mennesker lægge

(i) See Refer, 18 Junii 1751, 27 April 1753 og 21 Aug. 1750; Fund. 6 Aug. 1766, §. 43; Refer. 11 Jan. 1760, 10 Decbr. 1772, §. 6, 24 Martii 1774, 15 Jan. og 23 April 1783 famt 17 Martii 1784. 11.) se fra fia i golfes Hufe, Dørre, paa Gaderne eller andre Steder, saa og saadanne spæde Born, som, i Anledning af Reser. af 15 April 1746 henbæres til Præsterne, der ra til Byefogden, som forsender dem til Conventhuset, ankommer, eller, for dem seges on Almisse, blive ftrar antagne, og hensatte til Foftermedre, som af Conventhus Caffen nyde Betaling for deres Forflegning efter neieste Accord, hvilket vedvarer indtil de opilaae 15 a 16 Aars Alder, eller have været til Confir mation, og fan fortjene deres gede, da de aldeles af Mandtallet udgaaer: Efter hvilke Omstændigheder Direct. for det Fattigesvæsen berette, at i Børnehuset kan indrettes ganske beqvcin Leilighed til 24 Hitteborns modtagelse. Dette er approberet. Disse 24 Hittebørn skal nybe den sædvanlige Forflegning af Conventhus Cassen aarlig, indtil de opnaae den Alder af 6 Aar, da de derefter skal udsendes til den i Børnehusets nye Bygning værende Sal, som til samme Brug skal indrettes, og imidlertid af dets Casse forfleges, som sædvanligt. Til Skole for disse Børn, som indtil denne Alder lære at læse i de Fats tiges Skoler, eller hos Fostermødre, skal bruges den for Børnehusets egne Børn anordnede Skole næst ved Kira ken, hvor de 2 Timer om Vinteren og 4 Timer om Som meren skal holdes under Information, og de øvrige Tje mer om Dagen skal de arbeide ved Børnehusets forefals dende Arbeide i ovenbemeldte til den Ende indrettede Sal, ligesom andre af dets Børn, dog uden at have nogen Communication med de andre Born, hvilket saa ledes skal continuere, indtil de have været til Confirma tion, og opnaaet den Alder at funne tjene for deres Brød, da de igjen kunne udkomme, og hensættes til Tjea neste eller Haandverk, efter deres befindende Duelighed. Naar Nogen maatte forlange saadanne Børn enten fra Silke eller Børnehuset selv, for den folgende Tid med Underholdning at forsørge, skal Børnene dem, uden vis dere Efterspørgsel eller Pretention for anvendte Bekostninger, udleveres. Og, som deslige Børn, der ikke fan legitimere sig, at være fødde af ægte Forældre, maae see fig udelukte fra al Slags Profession og Haandverk at 4fære, 13 Martii. 13 Martii. lære, saa tillades og befales, at saadanne Børn, der indkomme til Opfostring og Undervisning i Borne huset, paa det de kunde vorbe antagne til ærlige Haands verter og Profeffioner, stal ansees som ægte Børn (k). Ydermere have Directeurerne forestilt, at, saafrenit Kons gen maatte være findet, efter Directeurerne for Vaisen huset, deres Forslag, at ville oprette en nye Stiftelse, der ei skulde have nogen Communication med Convents og Børnehusets Caffer og Betjente, vilde aarlig medgaae en anseelig Depense, og dog alligevel ikkun faa Børn deraf blive underholdte, efterdi der vilde antages aparte Betjente, foruden anden Indretning, som alt var befor steligt; men, dersom Kongen vilde forhjelpe Convents og Børne Huus Casserne, som desuden skal trænge, med en vis og fast staaende aarlig Indtægt: formrene de at dette nyttige Verk bedst kunde drives og forestaaes ved de Fattiges Betjente. Thi approberer Kongen dette Forslag, og derfor vil, at dette Verk med 24 Hittebørns Antagelse og Opfostring skal drives og forestaaes ved de Fattiges allerede antagne Betjente uden videre Tillæg og Løn, og det under de Committeredes Opsyn, da Kons gen til forskrevne 24 Hittebørns Forflegning og Unders holdning vil lade indtil videre betale af den torske Ges neralpostcasses Sievenuer aarlig 750 Noir., i 4 Termis ner, hvorom be Deputerede for Financerne ere tillagte Ordre (1). Endelig, som Directeurerne berette, at - de Committerede ved Conventhuset have proponert nogle Anstalter, som de formene, at kunne være tjenlige til, at hindre Barnefødsel i Dolgemaal, og deraf som of test entstaaende Softerets Ombringelse, hvilke Anstals ter Direct. vel eragte i sig selv, at kunne være et sikkert Middel, til at hindre Barnefødsel i Dølgsmaal, ment (k) Cfr. Plac. 27 Febr. 1772. (1) See næßfolgende Reser. med det der Antegnede. paa paa den anden Side befrygte, at der, ved at forebygge 13 Martii. eet Onde, maatte gives Leilighed til et andet, adskillige Artikle i Loven ved saadan Foranstaltning maatte foran dres, da Crimina adulterii næsten impune funde begaaes, ja at mange fattige gtefolk, i sær Soldater og Matroser vilde betjene sig af denne Leilighed, for at faae deres Børn opdragne paa Publici Bekostning, uden nogen Byrde for dem selv, hvorudover det Antal af Børn, som af de Fattiges Cassa sulle forfleges, kunde formodes at blive saa stort, at deres Underholdning neppe skulde kunne bestrides med 3 a 4000 Rdlr. aarlig Indtægt; dess aarsag Direct. have indstilt, hvorvidt saadant de Come mitteredes ellers velmeente Project kunde synes gjørligt og tjenligt: saa (siben Kongen, til at forekomme Miss gjerninger, som drage Guds Vrede og Straf over Lande og Riger, intet heller ønskede, end at den saa ofte fores kommende Barnefødsel i Dolgsmaal og oftest derpaa føls gende Fosternes Ombringelse kunde forebygges) er funden for godt, at anordne: 1) at 2 gode bekjendte Jorde modre skal antages, til at betjene dem, som enten af Undseelse ei ville have deres Besvangrelse bekjendt, eller af Uformuenhed ingen Hjelp vide sig, naar de gjøre Barsel, da saadanne i Forveien maae have Frihed til, hemmelig at raadføre sig med disse Jordemødre: 2) saa danne Jordemødre skal være eedsvorne, og forsynes med Instrur, hvorefter de skulle være pligtige, under Straf, som Meenedere efter Loven, og tillige at fors vises Landet, det ei at aabenbare, hvo sig i saa Maas de hos dem anmeldede, og af dem lod sig betjene (m): 3) disse Jordemødre skal boe paa et for alle bekjendt Sted, og tillige være forsynede med 3, 4 eller flere Kams ve, og i hver Kammer med en Seng, paa det at, ons Nogen, enten af Undseelse eller Uformuenhed, ei vidste 189 5 (m) See Reser. 6 Jan. 1764. fig 13 Martii. sig Sted at ligge i Barselseng, de da hos bemeldte Jors demødre, uden Frygt for at blive aabenbarede, kunde vorde betjente, og, om de forlangede, der ligge i Bare selseng: 4) Saadanne Barselqvinder, naar de ei selv have Leilighed at underholde sig, stal, efter Jordemo drenes Angivelse paa Conventhuset, bog uden at aabens bare Barselqvindens Navn eller Stand, nyde til Forflegning for deres Person af Conventbuus Cassen paa nogle faa Uger, saalænge de ligge i Barselseng, ugente lig 2 a 3 mk.; eg, naar de igjen blive reftituerede, maae de ubehindret absentere sig fra Jordemoderens Haus, uden at være hende nogen Betaling pliatia, men Jordes moderen skal nyde hendes Douceur fra Conventhuset eller af den dertil destinerede Fond, om Vedkommende ci dertil selv have Evne: 5) Jordemodrene skulle være pligtige, naar de have saadan en Barselqvinde, der ei vil være bekjendt, at bringe det nyefødde Barn, saa fremt Barnemoderen der ellers begjerer, paa Convent huse, hvor det strar skal hensættes til en Fostermoder, og med Daab forsynes, samt tillægges forflegning og Opvartning som sædvanligt; og skal da folge med Bars net fra dets Moder et vist Tegn, som paa Conventou set kan forvares, og i Mandtallet betegnes, hvorimod Barnets Moder fra Conventhuset ved Jordemoderen skal gives et vist Tegn under Conventhusets Segl og Boghol derens Navn, saa og, naar Barnet var til Conventhn set ankommet og debt, samt under hvad Navn, paa det at, om samme Barn i sin Tid af Nogen blev forlanget, det da kunde affordres og afleveres efter saadant Tegn: og 6) skal disse Jordemødre, som bestandige Betjente, aflægges med en vis aarlig Løn af 50 Rdlr. for hver af dem, samt fri Huus, Ildebrand og Sengeklæder, item en Douceur for hver Person, de i saa Maader betjene, som kan være for hvert Barn 2 Rdlr., og formenes præ= præter propter at kunne udgjøre for hver Jordemoder 13 100 Rdlr. Martii. Refer. (til de Deputerede for Financerne), ang. at, 13 Martii. til at bestride de paa benævnte 24 Hittebørns Opdragel: se og Forflegning gaaende Omkostning, maae indtil vi dere betales 750 Rdlr. aarlig af den 17orske General postcaffes Revenuer (n). Reser. (til Overpræsidenten i Khavn), ang. ved Passers Udstædelse til og for ubekjendte Personer at bruge al muelig forsigtighed; samt ellers at antegne alle deres Zavne, som søge Pas for nbekjendte Personer. (A. Til at forekomme, faavidt mueligt, Desertion ved de udi Khavn i Garnison liggende Regimenter, da det er at formode, at den mere end forben vil yttre sig, fordi det med Sverrig oprettede Cartel nu erfpirerer; og paa det en Soldat, som el lers ikke kunde finde lovcie til at undvige, ikke, ved underhaan: den at tilveiebringe sig saadant et Vas, fulde gives Leilighed til at sætte fit Forehavende i Verf: B. paa det de, efter hvis Begjering Vaffet udskædes, kunde kræves til Ansvar, i Fald det maatte befindes, at nogen deraf havde betjent sig til et util. ladeligt og ftrafværdigt Foretagende). 13 Martii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i 13 Martii. Bergen), ang. at de i St. Jorgens Hospital i Bergen (o) værende svage Lemmer maae, herefter som hidindtil, med egne hænder, til Levnets Subsi stence, arbeide hvad de kan formaae, og samme til Fat tige, Gemene og Bønderfolk ubehindret afhandle. Kongel. Refol. (bekjendtgjort Stiftamtmanden 17 Martii. iRibe), ang. at Benderne i Kolding-District maae, uanseet Forbudet af 1 Julii 1746, udføre guderne af deres Qvæg imod Toldens Betaling (P); men i øvrigt fors (n) See noie Refer. af 17 Martii og 23 Decbr. 1752, Fund. 6 Aug. 1756, §. 37, 0a Refer. 10 Martii 1758. (o) Derom see Anordn. 29 Aug. 1755, Cap. 3, §. 9. (p) See nu Toldtarifen 1768 paa Huder. 17 Martii. forbliver det ved Forordn. af 29 Aug. 1747 (9); og i 19 Martii. Hens. til Brændevinsbrænden ved Forordn. af 30 April 1734 og 5 Junii 1743 (r); dog haver Borger, fabet i Stæderne ved Inqvisition om Brændevinsbræn den paa en sommelig Maade at omgaaes, uden Bons den i øvrigt nogen Skade enten paa hans Korn, Jorder eller Andet at tilføie. Rescript, ang. at Koffardie Stibe, som lægs ge ud igjennem Bommen fra Kjebenhavn, skal via fiteres, om derpaa maatte findes Nogen, som ikke har Pas, eller fordægtigt Pas, og saadanne anholdes, m. v. (s). Gr. Det er bleven foredraget, at de i Khavn udi Garnisos nen liggende Regimenter undertiden savne golf, uden at kunne erfare, hvorledes samme bortkomme, og at adskillige Omstæn digheder giver Anledning til den grundede Formodning, at der maae findes Skippere, som lade sig bruge til at skaffe dem hemmelig bort. Steden for den ved Toldboden af Land. Staten vagthavende Officeer hidindtil alene har fuldet spørge ide til Bands Udgaaende om deres Passer, men aldeles ikke været brugelig, at visitere de igjennem Bommen uds læggende Skibe, em hvad Passagerer derpaa maatte bea findes, og det altsaa har været meget let for Folk, som har vildet være ubekjendt, uformærke at komme derfra, skal herefter ogsaa ethvert Roffardie Skib, naar det lægger ud igjennem Bommen, af den ved Toldboden vagthavende Officeer tilligemed en Officeer af Spe Etaten, med behørig Beskedenhed, og uden at foraars sage Skibet nogen mærkelig Ophold, visiteres, om dera paa maatte befindes nogen Person, som enten ingen Pas havde at forevise, eller og med fordægtige Passer maate (9) See nu Forordn. 4 Novbr. 1776. (r) See nu Forordn. 2 Sept. 1773 og 26 April 1776. (s) Af Rothes Refer. I. 485. cfr. Lybeckers Udtog II. 175, maatte være forsynede, da de, som saaledes maatte bes 19 Martii. træffes, skal anholdes, og til deres vedbørlige Juriss diction til videre overleveres, faa og Skipperen selv, i Fald han maatte findes in Culpa, derfor tages til Ansvar. Reser. (til Biskopen i Nibe), ang. at Præster: 20 Martii. ne i Torning Lehn ei af Amtmanden i Hadersleb maae tillægges Befaling i deres Embeds: Forret. ninger.

Gr. Bemeldte Amtmand har befalet Præsten til Østerlinnet

i Thorninglebn, under hoi Mulet at antage til hemmelig Skriftemaal og Alterens Sacramente en Bonde af sin Menig hed, der var beskyldt for et i samme Menighed besvangret Qvinde Menneskes Barnefader; hvorimod Biskopen har forbuden Præsten at antage Bonden til hemmelig Skriftemaal, efterdi Dvinde Mennesket ved Skrifteftaaelse i Kirken havde udlagt Bonden for Bavnefader, det han oa i en ham paakommen Svaghed skal have tilstaaet, men, da han var bleven frisk igjen, er fragaaen; hvilken Dispute har anlediget Biskopen at vende sig til General Kirke Inspectionscollegium, hvor han har bevist, at en Amtmand i Haderslebhuus Amt, følgelig Kongelige Ordres, ei bor befatte sig med den geistlige Juris diction i Torninglehn. Kongen har ladet refcribere Amtmanden paa nye, at han ei i Fremtiden skal tillægge Præsterne i Torning. Lehn nogen Befaling i deres Embeds Forretninger, men overlade sligt til Biskopen over Ribe Stift. Men som det besvangrede Qvinde. Menneste ei hat aflagt den hende tilkjendte Eed, at Bonden var hendes Barnefader, og hun for nogen Tid siden ved Døden er afgangen, saa er, efter Ansøgning, under denne Dags Das to erpederet Bevilgning, at han maae være befriet for Kirkens Disciplin for det beskyldte Leiermaal. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Viborgs 20 Martii, Stift), ang. at Snedkerne i Viborg fra de andre Haandverkslange i Byen maae fepareres. (Pan Stiftbefalingsmandens Andragende, at Snedkerne, i Anledning of Reser. dat. 10 Febr. 1749 have begjert saadan Separation, som vel ved Reser. af 29 Octobr. 1734 er forbuden, men at de andre Laugsmestere paa viffe Conditioner med Separationen ere 20 Martii. ere formsiede, og at, som formenes, derved en god Harmonie og Orden kunde befordres) (+). 28 Martii. 28 Martii. 3 April. Refer. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i Danmark), ang. at ingen Betaling for Liigs Begravelse i Kirkegaardene paa Landet maae fordres eller tages for Nogen i hvem det maats te være, enten Fattige eller Rige, uden Forskjel, medmindre Nogen, som Formue haver, godvillig og uanmodet vil give Noget til Kirken for Jorden (u). (Saasom Kongen er kommen i Erfaring, at Kirke - Fierne paa adkillige Steder tvertintod Lovens 2 22-38, faavel af Tiende dere som af den fattige Alihue paa Landet, fordre Liigpenge betalte for Kirkegaards- Jord til deres Afeede; og atter pan andre Steder, hvor Tiende Yderne, eller Ben derne som give Liende, vel tilftanes fri Begravelse: Sted paa Kirkegaarden for dem selv, derimed for deres Hustruers, Bons og Tienestefolkes Liig affordres Betaling for Jorden). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at Proviantsforvalteren ved Hals- og Sladstrands: Fæstninger, som er en Fæstningsbetjent, og boer inden Fæstningens Volde, bør tilligemed hans Tjenestetyende søges for Garnisons. Retten. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. Værneting for Landmilitie samt andre Officerers Tjenere og Tpende. Gr. Det er fornummen, at, da det ved Forordn. om Lands milicen i Norge af 7 Martii 1749 Art. 3 er anbefalet, at Of ficerernes Tienere og Tyende i alle Sager skulle svare til Beigs de eller Birke Ting, eller for det Steds Dommere, hvor deres Herskab boer, eller sig opholder, skal dette have givet Anledning til Tvivlsmaal og Forespørgsel, om ikke endog de Officerers Tjenere og Tyende, som ei henhøre til Landmilicen, sulle faae under den civile Jurisdiction, helt siden hverken Loven eller Krigsrettes - Inftructionen melder noget vist om, for hvad Ret saadanne Tjenere i forekommende Tilfælde ber foges og tiltales. Til al Collision og Horden, som heraf imellem Jurisdictionerne kunde opkomme, at hemme og force bygge, anordnes og fastsættes, (t) Af Rothes Referipter III. 942. (u) Cfr. Refer. 26 Febr. 1745. 2t, 2t, det Forordn. af 7 Martii 1749 i 3die Art. by: 3 April. der, ang. Officerernes Tjeneres og Tyendes Værneting, bør alene forstaaes om de ved Landmilicen i bemeldte Norge staaende Officerers Tjenere og Tyende: men ot de folk og Tyende, som staae i Tjeneste hos alle andre Officerer, der ei ere ved Landmilicen, Eulle, naar deres Herskab betjener sig af dem til Krigstjenesten, Huusholdningen, eller deres Stands Vedligeholdel se, omendskjønt Folkene ei selv ere Militaires, dog, lis gesom deres Hereer, søges for Krigsretten i de Sager, hvor Krigs Articulsbrevets 192de Artic., Krigsrets. In structionen og Loven det befaler, saaledes, at alle slags Boder til Gjelds Sager henregnes, og af Krigsrets ten paabommes; hvorimod alle de Tjenestefolk, som be meldte i virkelig Tjeneste staaende Officerer bruge, enten til Avling, eller anden Brug paa Landet, eller til han. del, Manufactur, borgerlig Tæring, eller sligt, deres Embede uvedkommende, bør, naar de ei ere hvers vede Soldater, i alle deres Sager at staae under den civile Jurisdiction, og svare for den Byes eller Steds Dommere, hvor de boe, eller sig opholde, saavidt Landes loven befaler og foreskriver. Jgjennem Krigscancelliet vorder den commanderende Chef denne Resolution til Fjendegiver. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Island og 3 April. Færse), ang. at Stævningerne i de for Laug tingene paa Island indkommende Delinqvent: Sas ger herefter med Aftensvarsel maae forkyndes (v): dog at der i det øvrige med slige Stævningers forkyndelse og Ashjemling lovligen omgaaes, og Delinqventerne med deres Forsvar under Sagernes Drivt forundes den Tid og Anstand, som forsvarlig kan være, og de til deres (v) See Reser. 15 Decbr. 1774. 3 April. Deres Sagers Tarv og Fremme efter Loven kan behøve (x). (Paa Forespørgsel fra Stiftbef., om der maac bruges Astensvarsel i fornodne Tilfælde til de paabudne Extra-Laugtinge). 3 April. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at see derhen, at Reser. af 6 Novbr. 1744, om Brand, vagten ved Contoiret i Bergen, vorder af Vedkom mende efterlevet (y). 10 April. Refer. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, og de andre Amtmænd Gjenparter at meddele), ang. at med Tiden og Stedet til Boigdetingenes Holdelse skal stricte forholdes efter Lovens Tavle, saa vidt den ei er forandret (z). Gr. Kongen er bleven foredraget, at i Steden for, at det fra gammel Tid af ved Loven og Forordninger, saavelsom ved den bag i Norske Lov trykte Tavle, samt ved Forordn. af 17 Decbr. 1745 er fastsat og anordnet, paa hvad Tid og Sted hvert Fogderie og Amt udi Norge ber holdes Boigdeting, fal dog paa adskillige Steder være indført Stik og Brug, at Fogderne een eller flere Gange om Aaret forfatte en Tabelle over deres Fonderier, hvorudi for hvert Skibrede eller Ting berammes en vis Dag og Tid, naar han med ethvert Tinglaugs Almue vil holde Ting, af hvilken Tabelle, naar den af Amte manden er bleven approberet, til Sorenskriveren sendes en Gienpart, for sig derefter at kunne rette, og en til Boigde-Lehuse manden, for at lade Almuen ved Kirkestævne fundgjøre, naar Ting skal holdes, hvorved dog ofte er forvoldet adskillige leiligheder, saavel for Almuen, som Rettens Betjente. Thi har Kongen funden for godt, l Disse uden for Loven foranstaltende Tingberammel fer at afskaffe; og vil derimod hermed have anordnet og befalet, at med Boigdetingene skulle herefter, stricte forholdes efter Lovens Tavle, for saavidt samme ikke ved senere Kongel. Anordninger og Befalinger er fore andret. (x) See Refer. 28 April 1784, S. §. 5, 6. Reser. (y) See Anordn. (Refer.) 7 Octobr. 1754 Cap. I. Art. 3. og Cap. III. Reser. 20 Aug. 1756. (z) Cfr. Reser. 17 Junii og 7 Octobr. 1763 samt 6 April 1765. Refer. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), ang. 10 April. at det i Henseende til Militaire Personers Mode paa Politiekammeret 2c. i Sager om Tyverie samt god Skik og Orden skal holdes efter Politie Forordningerne. Gr. Stiftbef. har andraget, at, ved det at Politien i Chris ftiania 1745 blev indrettet, blev den Tid adskillige Tyve og andre Misgjerningsmænd, baade af den Civile og Militaire Jurisdiction, ved Politiens Affidence oplyft, og enhver af dem for fit Bæreting afftraffet, hvilket har havt den Effect, at Byen har været nogenledes fri for store Tyverier indtil denne Winter, da nogle grove Tyverier og Indbrud ere tildragne, hvoraf nu endeel ved Politiemesterens Hjelp skal være bleven opdagede: men, da det ofte skal forefalde, at baade Civile og Militaire af diverse Regimenter udi een Sag kan være implicerede, enten som Gjerningsmænd eller Medvidere, og det ansees uomgængelig fornødent, at enhver Bedkommende i deslige Sager under eet blive examinerede og confronterede, paa det at alle saadanne grove og betydelige Forseelser, som ikke taale nogen Ophold og Vidtløftighed, med alle sine Omstændigheder, i korthed kan vorde underiogte; har Stiftbef. udbe det sig Resolution, hvorledes i saa Maader skal forholdes, og, om ikke de til Militaire Etaten henhorende, og under det Militaire Foro sorterende Personer, efter Resolution til General Arnoldt af 30 Julii 1745, og den 3die Artikels Slutning i Forordn. af 7 Martii 1749 ligesaavelsom alle andre Stan der, Geistlige og Berdslige, skal være pligtige, efter foregaaende Anmeldelse til den Waagjeldendes Chef, at mede paa Politiekammeret, og for Politie: Retten, til Examination, Con frontation og Vidners Paaher, faavel i Sager, der angaae Tyverie og deslige, som andre Mishandlinger, der dependere af en god Stik og Orden, paa det Sagen derefter med det holdte Politie Forher, naar det ikke er Politie: Sager, fan bli ve henvist til enhver Paagjeldendes rette Værneting, saaledes, som ovenmeldte Resolution og Forordning foreskriver. Det skal herutinden herefter, som tilforn, forholdes efter de, om Politiens Administration, udgangne For ordninger, saavelsom efter den 3die Art. i foreskrevne Forordn. af 7 Martii 1749. Geheime Conseils Resolution (*), ang. at de 10 April. Joder, som i Kjobenhavn gifte sig, maae fritages.

(*) Communiceret Khavns Magißrat ved Notificationsliste af 15 Junii næstefter. V.Deel. 1 Bind. 10 April. tages for at bygge eller indrette Fabriqve, imod at erlægge til Politiecassen 100 Rdlr. (*) 17 April. 17 April. 17 April. 22 April. = Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, at tilkjendegive samtlige civile Betjente), ang. at Uns der Officererne ved den Norske Landmilice skal, som andre hvervede Soldater, sortere under den Militaire Jurisdiction. (For at gjøre disse Under-Officerer deelaatige i det de hvervede Under Officerer og hvervede Tainbourer i Danmark ved Reser. af 6 Martii 1750 forundte Privilegio fori; da Forordn. af 7 Martii 1749 ophæver al Forjel imellem en Under Officeer ved de Nationale i Norge, og en der gemeen udskreven Dragon eller Soldat, ihvorvel under: Officererne i Norge, ligesaavel som i Danmark, blive anhvervede, og følgelig de samme Raisons, hvorfore Under Officererne ved Landmilicen i Danmark ere lagde under den Militaire Jurisdiction, ogsaa findes ved de hos de Nationale Regimenter i Norge staaende Under Officerer). Reser. (til Khavns Universitet, og Notits til Overs hofmarskalken), ang. at ikke Noget efterdags af 3of. Trompeterne og Poucheren (a) maae ved Liigs Bes gravelse fordres for Sangklokkerne, saalænge de ei forlange samme at skulle spille for dem. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, og Amtmanden over Lundenes- og Bøvling - Amiter), ang. et Ting- og Arresthuses Opbyggelse i Lemviig, samt at saavel Byen som Skodborg og Vandfuld. Herreder skal svare deres Contingent til Sangefogdens Løn, m. v. (b). Refer. (til General Auditeuren ved Land- Etaten i Danmark), ang, at de i virkelig Krigstjenes ste afdøde Militaire Personers Enker, som blive

(*) Af Schous Udtog af Forordn. II. 420; cfr. Reser. 2 Sept. 1726. (a) Nu holdes disse Betjente ikke. (b) See Refer. 22 Octobr. 1756. ve siddende i uskiftet Boe, skal give Recognition til 22 April. de Militaire Skifteforvaltere, og deres Skifter fiden høre under Civil. Øvrighed, m. v. (c). (Refolveret, til at forekomme alle Collifioner og ordener, som kunde opstane deraf, naar den Qvæftion, under hvilken Etat Skiftet efter saadanne Enker kulde høre, længere forblev ubeftemt, saasom Militair Etaten hidindtil har paastaaet at vilde forrette Skifte efter faadanne Officerers Enker, hvis Mænd ere døde i Kongelig Krigstieneste, og som i Kraft af erpreffe allerhoieste Bevilgning forblive med deres Medarvinger i uskif tet Boe; og derved i sær er moveret det Spørgsmaal, om den Militaire eller den Civile Etat meest er berettiget til at adminiftrere saadanne Officeer: Enkers Esterladenskaber, hvilke vigore Teftamenti eene arver den ganske fælles Formue). Reser. (til de Deputerede for Financerne), inde: 25 April. holdende adskillige Poster til Justitscassens Gavn og Conservation. Gr. Præsidenten i Høiefte Ret har forestillet, at, som de til Justitscassen, efter derom udgivne Anordninger, henlagde Indkomster, i sær af Mulcter og Beder, som Vedkommende i Retterne blive dømte udi, til Kongens Caffa at betale, if- Funs langsom indkomme, tilvorer Cassen derved Aar efter an det store Restancer, som ei alene unottige for Cassen blive udestaaende, men endog desformedelst hos mange Debitorer blive uvisse, og hos flere, som enten ved Tidens Længde kan blive uvederheftige og komme til agters, eller bortdoe, aldeles maae tabes, indstillende derfor iblandt andre Poster, som han formener, at kunne være tjenlig til bemeldte Juftitscaffes Gavn og Conservation, 1) om ikke Justitscassens Venge og Restancer herefter bedst kunde inddrives ved de Kongelige Intra ders Oppebørselsbetjente med prompte Ersecution, og paa deres Ansvar, ligesom andre Kongens Indtægter efter Kammerrets Ordningen, oppebæres, saa at dem ikke blev tilladt, uden paa deres eget ansvar, at give Bedkommende længere Credit, end en dem forestreven fort Termin: 2) om ikke Rettens: Betjente kunde tilpligtes, under en vis Penge: Mulct, at indsende til ommeldte Oppebørselsbetjente saavel de ved deres Retter oppebaarne Penge, som Designation over de faldne Boder, i det mindske hvert gjerding Aar, hvoraf da og paa de bestemte Tider kunde indstikkes Gjenpart til Rentekammeret: 3) at procuratorerne, som føre udenlandske folkes Sa ger, maatte tilholdes, at stille Forsikring for de Penge og Mulcter, som deres Principaler i Retterne maatte vorde tils domte at betale: og 4) at de i Justiitscassens Regnskab til 2 Bygningscommissions - Skrivere anførende 200 Rdlr. maatte udgade, 2 (c) Ligelydende med Forordn. for begge Riger af 12 Junii 1750, efr. Forordn 5 April 1754, §. 3. 25 April. udgaae, og af anden Fond anvises. De Deput. for Financerne formene, om Oppebørselsbetjentene skulde paa eget ansvar med prompte Ersecution inddrive Justitscaffens Penge inden en vis dem foreskrivende Termin, ligesom med andre Kongelige Statter og Paabudde skeer, at deraf vilde flyde adskillige Besvær. ligheder og leiligheder, m. v. Da det dog eragtes, at vil. le blive til for Sifferbed for Juftitscaffens Indtægter, at dens tilfaldende Beder og andre Indkomster uden Forhaling kunde blive inddrevne, finder Kongen for bedst, Jingz 25 April. At Justitscaffens Penge og Restancer, saaledes som i Ite Post er anmeldet, af Oppebørselsbetjentene med prompte Ersecution, og paa deres Ansvar, ligesom med andre Kongelige Skatter skeer, hos de Skyldige vorde inddrevne, saa at de ikke maae give Vedkommende længere Credit, end en dem foreskrivende kort Termin (d);- men at det derimod, i Henseende til den Post, ved Fors ordu. af 18 April 1738 haver fit Forblivende: og betref fende 3die Post, da er under denne Dags Dato derom udstæd Befaling til pieste Ret 2c. (e). Den de 2 Bygningscommissions Skrivere af Justitscassen tila lagde aarlige Gage maae fra Dato af paa Kongens Civis le Reglement anføres. Reser. (til Præsidenten og Justitiarius i Høieste: Ret), ang. at enhver øiesterets Procurator, som maatte have nogen Sag for udenlandske folk at udføre, skal, førend han med Sagen maae komme i Rette, stille Forsikring for alt hvis deres Principaler ved Hoieste, Ret maatte vorde tilkjendt til Justitscaffen at betale (f). (Paa Præsidentens Forslag). Reser. (d) Dette og Skriv. 30 Maii 1750 er maaffee forandret ved den Kongelige Resolution i Skriv. 16 Junii og 6 Julii 1767. (e) See næstfølgende Rescript. (f) Dette synes bortfaldet ved Høieste - Rets Instr. 7 Decbr. 1771, §. 31, som, ang. Caution for udenlandskes Sager, er ligelydende med Overhofrettens Instr. 14 Jan. 1778, §. 33 i Schous Udtog af Son. VII. 227. Reser. (til Stiftbefalingmanden over Aggers- 25 April. buus Stift), ang. Tjenesters Tagelse, samt Forbud paa Lediggang, og paa Omreisen til Heste- Handel uden Pas, m. v. paa Landet (g). Gr. Kongen har maattet fornemme, at Ungdommen og Tieneftefolk paa Landet i bemeldte Stift paa adskillige Steder ikke af de Gamle blive holdte til nyttigt Arbeide, nemlig Qvinde tjønnet til at forarbeide de fornødne Klæder af Ulden og Linned for Bondestanden, og Drengebornene opvante til Jordebrug, og de dertil behøvende Ting og Nedskabers Forarbeidelse, men derimod forfalde til Drkesløshed, Ladhed og Gienstridighed; og, at den skadelige Misbrug paa nogle Steder skal gaae i Svang, at Bonderne, under Skin af Mars Tieneste, antage Tyende og Tienestefolk paa Dag Arbeide. For at faae sligt heminet, er funden for godt, At Qvarteermesterne og Fjerdingsmændene, som ere satte for de fattiges Væsen, stal, naar de visitere i hver Gaard og Huns i deres Fjerding, hvorledes det gaaer til med de Fattiges Forflegning og andet, med det samme efterforske, om den opvorende Ungdom af beg ge Kjøn, deres forhold i deres Tjeneste, og, naar de maatte finde nogen Feil eller Brøst, da have de for første Gang dem at advare, men, saafremt saadant iks ke skulde frugte, have fornævnte Qvarteermestere og Fjerdingsmændene at angive det for Øvrigheden, som, efter forefindende Beskaffenhed, skal lægge Straf, enten paa de Gamle, som ei holde Ungdommen til det fors nødne og nyttige Arbeide, eller paa de Unge og Tjene stefolkene, som maatte befindes, at være til Ørkesløshed, Ladhed og Gjenstridighed hengivne. Ligeledes Sal de Fattiges Forstandere have Indseende med, at Huusmænd, Rydningspladsers og deslige smaa Gaar des Opsiddere ikke uden Fornødenhed holde deres Børn hjemme hos sig til Ørkesløshed, saavelsom og, at Ung. dommen, under Forevending, at ville lære Haandverk, 3 ikke (g) Med alt dette maae noie confereres en senere Forordning af 9 Aug. 1754. 25 April. ikke paa egen Haand hensidder, og lader sig leie af Bone den for Dagløn, da de Fattiges forstandere i flige Tilfælde, for at forekomme Ørkesløshed, har at søge Øvrighedens Assistence, for at faae dem i Tjeneste ud. satte. Og maae ingen Tjeneste Dreng eller Pige paa kortere Tid antages i Tjeneste, end paa et Aar, og, om de forinden opsagde Tjenesten, og Bonden var med dem fornsiet, skal de dog forblive i Tjenesten Aaret ud; men, om de gik af Tjenesten forinden, skal de have forbrudt Aars Løn til Husbonden, og desuden komme tilbage, og tjene deres Tid ud, om Husbonden det forlanger. Skulde det befindes, at nogen Bonde, under Skin af Nars. Tjeneste, antager noget Tyende paa Dag Arbeide, skal det, naar saadan for Publico høist. Skadelig Misbrug opdages, for vedkommende Øvrighed angives, og vedbørlig afstraffes; dog skal ikke herunder være begreben de paa Gaardene indtagne Huusmænd og deres Qvinder og Børn, som bruge Huusmandspladser af Gaardens Jord, og for Dagløn arbeide for Bonden. Ellers vil Kongen ogsaa, at, paa det Landmanden med fornødne Tjenestefolk for en taalelig Løn kan blive fors synede, efter deres Duelighed, skal Vedkommende med al Alvorlighed paasee, at de ugifte Tationale Solda ter og Dragoner, tilligemed det unge Mandskab, blia ve tilholdt, at tjene i deres Lægder, og at Ingen tillades, udaf Lægdet at tjene, saalænge Lægderne have Tjenestefolk fornøden; saa skal og derforuden alle Huuss mænds Boru af begge Kjøn tage Tjeneste paa den Gaard, hvis Jord de bruge, og ei hos andre, saafremt samme Gaards Opsidder har deres Tjeneste fornøden. Og, som det formærkes, at Tjeneste. Tyende paa et eller andet Sted skal foretage sig, at foreskrive Bonden, hvad de aarlig ville have i Løn, saa kunde Kongen vel falde paa de Tanker, at fastsætte en vis aarlig Tart for Tjenes Tjeneste. Tyende af begge Kjøn; men det maae dog for 25 April. det første forblive ved den Accord, som Bonden meb dem kan forenes om; men, dersom nogen Ubillighed paa enten af Siderne skulde paastaaes, stal Sorenskriveren og 2 boesiddende Mænd decidere imellem dem, efter Tyendets Dygtighed; hvilket og maae Fee, og paa samme Maade afgjøres, om Bonden og Tyendet i andre Tilfælde kunde have noget paa hinanden at klage. -Ens delig, da det befindes, at endeel Losgængere, frem: mede og ubekjendte Personer undertiden fare omkring i Landet, under Forevending, at ville drive Handel, eller at have Erinde til et eller andet Sted, men under saadan Prætert sege Leilighed, enten i Sætterne eller Udmarker at bortstjæle Heste, som de siden enten i Nors ge afhænde, eller andensteds sælge og borttuske; iliges maade skal det være meget sædvanligt, at disse Hestz: Kjø. bere og Byttere reise nogle Gange om Aaret omkring i Landet, og opfjøbe de bedste Heste, og under det Skin, igjen at ville forhandle dem til Landets Indbyggere, hol de sig op ved Grendserne, og derefter dermed snige sig ud af Landet, hvilket foraarsager, at der undertiden skal være Mangel paa duelige Heste til Kongelig Tjeneste: saa, for i Fremtiden at see denne høist skadelige Omgang forebygt, befales hermed alvorligen, at Ingen uden Fog. dens Pas under hans Haand og Segl herefter maae understaae sig, med heste, til at bytte og sælge, at fa re omkring i fogderierne fra eet Præstegjeld til et an det, da Fogden for saadant et Das ei maae tage mere end 8 D., hvilket Pas Vedkommende skal anvise for det Steds Foged eller Øvrighed, hvor de kjøbe Hestene, og, naar Hestene ere kjøbte, fal de tage Beviis fra sam. me Steds Foged eller Øvrighed, at Hestene dem med Rette tilhøre; i hvilket Beviis Hestenes rette Coleur samt Alder og Høide tydelig skal være beskreven; og skal 4 Kjøs 25 April. Kjøberen desuden reversere sig, at han ikke vil sælge diffe Heste, naar de ere under 6 Aars Alder, og have fulde 12 Palmers Heide, til andre end Landers Undersaats ter (h): skulde det derimod befindes, at deslige Seste. Prangere og Byttere uden saadant Beviis strippede Landet omkring, da skal de strar pacgribes, og føres til nærmeste Lehnsmand, og der sættes i Arrest og forvaring, indtil de forstaffe fuld Rigtighed og Beviis, at den eller de Heste, hvormed de betrædes, tilhøre dem og ingen Anden, da de, imod Varetægtens og Underholdningens Betaling, af Arresten igjen maae løsla des; men, hvis de ikke kunne forstaffe Hjemmel derfor, da skal fogden strar give Stedets Amtmand det tils kjende, der uden Ophold haver at foranstalte, at der ei alene bliver lyst paa alle Kirkevangene i de Præstegiel de, som henhøre til hans Amt, om Nogen vedkjender sig saadan Hest, men endog anmelde det for Øvrigheden i de andre Districter, som haver at føie lige Anstalt, og, saafremt Eieren af Hesten, efter slig Tillysning, indfin der sig, skal ham Hesten, uden Bederlag, til Raadig hed overleveres, og Tyven derimod hensendes til Af straffelse paa det Sted, hvor Tyveriet er begaaet (i). Med lige Pas og Beviis, som oven er meldt, skal og de være forsynede, som ridende eller kjørende med Ar beidsvogn eller Kære reise til Sverrig, uden at tage Styds fra een Gestgivergaard til en anden fra medio Maii til ult. Octobris, og det under den Adfærd og Straf, som forhen er meldet; med videre om Straf for gestes, Hoppers og Fols Udpracticering af Landet (k).. Denne Befaling haver Stiftbefalingsmanden ved trykte - Plas (h) See hertil noie Toldtariferne af 1762 og 1768 samt Plac. 2 Octobr. 1772 09 11 Jan. 1783. (i) See Forordn. 21 Maii 1751, §. 6. See de i Noten foran nævnte Tarifer og Placater. Placater paa alle behørige Steder i Stiftet at lade bes 25 April. kjendtgjøre. Reser. (til Kjøbenhavns Universitet, og Notits 25 April. til Justitsraad Buchvald), ang. at der af Communitetets beholdne Penge maae næstkommende 11 Junii udbetales 100 Rdlr. til en Person, som kunde til Sverrig foretage sig en Reise paa Medicinen og Botaniqven, og til 11 Decbr. derefter til samme 100 Role., samt til en Prosector ved Anatomien 100 Rdlr.; og ellers, indtil videre, at maae continueres med at betale aarlig 100 Rdlr. til en Profector ved Anatomien at bolde. (Paa Justitsraad og Profeffor Medic. Buchvalds Forslag). Reser. (til Khavns Universitet), ang. at hvad der efs 25 April. ter Nab. Vr. af 21 Martii og Anordn. 18 April 1732 ved Academier falder, og tilhører den nu næsten i et Nar efter Justitsraad Scheids Dimission ledige Profeffio Ju ris, maae til Universitetets Bibliotheqve anvendes; men at de 890 Rolr., som af Rentekammeret pleier at betales aarlig for Kongetienderne i Norge, skal fra Naadens Aarets Erspiration blive in depofito, saasom Kongen derover vil disponere (1). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus og 25 April. Notits til Khavns Universitet), ang. at der i Skans derborg maae herefter aarlig paa næste Torsdag og Fredag efter Paaffe (m) holdes et Marked med Krame vare samt Heste og væg i 2 Dage, saa og en Torves dag hver Tirsdag i ugen. 05 Refer. (1) Dette Professorat blev igjen befat i Aaret 1753; fee og Reser. 23 Aug. 1780. (m) Maaskee Dagene ere forandrede, da de staae anderles des i de seneste Almanaker 25 April. 25 April. I Maii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Feldberedere mase boe paa Landet (n). Gr. Af Stiftamtmandens Memorial er fornummen, at Feldberederne i Varde for ham have beklaget sig, at der skal væs re en Feldbereder, navnlig Christen Madssen, bocfiddende i Siig udi Torftrup Sogn, en Miil Weis fra Varde, som til ligemed sin Son gjør dem stor Judpas i deres Næring og Haandverk; desaarsag de have begjert, at han maatte tilholdes, enten at indflytte til Barde, eller at reise derfra til et andet længere fraliggende Sted: men, som Christen Madssen derimod formener, at han efter Lovens Vag. 473. Art. 23, som iblandt andre Haandverker, der ere tilladte at bee paa Landet, nævner Skindere, er berettiget at drive fit Feldbereder-Haandverk paa Landet, saasom han var af de Tanker, at en Feldbereder og Skinder var eet og det samme, har det anlediget Stiftamtmanden at udbede Resolution, hvad for et Slags Haandverkere under Skindere bør forstaaes. Som det er en almindelig Regel, at hvor der reiser sig Tvivl om Lovens Mening, der bor Fortolkningen see paa den mildeste og for Alle meest favorable Maade; og Benderne ligesaavel betjene fig af Feldbereder Arbeide som af de øvrige i forbemeldte Lovens 23 de Art. nævnte Haandverkere: saa gives hermed tilkjens de, at Under det Ord Skindere udi Lovens 3die Bogs 13de Cap. 23 de Art. bør forstaaes Feldberedere. Confirmation paa et af Rector og Conrector ved den Latinske Skole i Odense oprettede Reglement, angaaende deres Indkomsters Deling i Maadens Aaret (0). Refer. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- Stift), hvorved Forordn. af 13 Octobr. 1703, til at forekomme Desertion, i Hens. til Baade og Joller c. igjentages og udvides (p). Gr. Overfecretairen ved Land: Etatens Generalcommissariat har meldet, at iblandt andre Midler, som eragtes beqvemme til at forekomme Desertionen fra de her i Provincen forlagde Troupper efter det med Sverrig værende Cartels Erspiration, (n) Cfr. Refer. 13 Sept. 1720. er (0) Findes i Wandalls Geistlige Anordninger II. 214. (p) Skærpet ved Reser. 8 Febr. 1765, og udvidede ved Prom. 20 Maii 1780. er ogsaa det bragt i Forslag, at det, som i Forordn. af 13 I Maii. Octobr. 1703 findes anbefalet, om de ved Strandfiderne boende, deres Bandes og Jollers Opdragelse paa Landet, med videre, overalt paa nne til neieste Efterlevelse maatte blive intimeret, og derhos endnu i sær anordnet, for at betage Dea ferteurerne al Leilighed saavidt mueligt, at betjene sig af deslis ge Baade, hver af dem skulde være forsynet med et Spund, hvilket, ligesom om Aarene og Tofterne er forordnet, hver Gang, ffulde tages med hjem i Husene, samt, for saa meget meere at formaae Alle og Enhver til at efterkomme denne Anordning, der tillige for dens Overtrædere maatte determineres visse Venge Boder, som strar efter at Contraventionen er bles ven denunceret for nærmeste Øvrighed, og Factum in continenti efter Sornødenhed proberet, uden at tilfæde nogen videre Rettergang, paa Stedet maatte vorde betalte. Stiftbefalingsmanden skal alvorligen holde over for bemeldte Forordnings Efterlevelse; og paa det nøieste have Tilsyn med, at de derudi ommeldte Baade og Jol. ler forsynes med et Spund, hvilket, ligesom om Aares ne og Tofterne er forordnet, hver Gang skal tages hjem med i Husene (9); samt at de, som sig derimod forsee, bør, foruden deres fæstes forbrydelse, for hver Gang ansees med I Roles Mulct. Reser. (til General Poftamtet), ang. en agende Pos 1 Maii. ftes Anlæggelse imellem Bjøbenhavn og Aalborg, og Interessenternes Frihed, m. v. (r). Reser, (til Videnskabernes Societet, og til de 1 Maii. Deputerede for Financerne), hvorved Societetets Forehavende, at udgive Kong Christian d. 6tes og Friderich d. 5tes Levnet i Jettons, approberes; samt tillades, at det i Mynteløn for dem og Medailler ei skal betale mere end Kongen giver. Gr. Societetet har forestillet, at det til Kongens og høifte falige Kongel. Forfædres Gloire faavelsom til Publici Nytte har foretaget sig, at udgive Kongens heißtfalige Hr. Faders Res gjering og Levnet i Jettons; og, naar samme ere færdige, da at (9) Forandret, i Hens. til Dragoe, ved Rescr. 24 Julii 1750. (r) See Refer. og Forordn. 17 Julii 1750 samt senere An orduinger. I Maii. at continuere med Kongens Regjering: men, at dette Arbeis de vil udfordre anseelige udgivter, i Henseende til, at de remarquableste Facta, som i Kongens Hr. Faders Tid forekomme, udgjore 40 og nogle Jettons, befrygtende at Myntelonnen vil blive Societetet saa dire, at det liden eller ingen Debet skulde faae paa diffe Jettons, og at Societetet saaledes skulde blive ned til, at angribe den Fond, som den heiitsalige Konge har skjenket det. I Maii. I Maii. Dette Societetets Forehavende approberes. Saavel for de Jettons, der efter Societetets Anstalt blive for færdigede, som og for de Medailler, som det efter Kon gelig Approbation funde faae i Sinde at slaae, skal i Myntelon iffun betales det samme, som af Kongen sels bliver given (s). Reser. (til det Kongelige Danske Selskab til Sprogets og Historiens Forbedring, og Notits til de Deputerede for Financerne), ang. Myntelon for Selskabets Medailler og Jettons.

Gr. Selskabet har bedet om den Frihed, at det saavel til den Medaille, det nyeligen paa Kongelig Approbation har la det slaae, som om det nogen Tid, for at vise fin Nidkjerhed for Kongen og Fædrenelandet, fik i Sinde at bekofte flere dess lige Medailler eller Jettons, maatte nyde og have mynte lønnen for det samme, som for Kongens egne Medailler pleier at gives, nemlig 4 Still. D. hvert Lod. Denne Ansøgning bevilges. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Aggersbuus Stift), ang. at i Steden for de i Christiania Byes Privilegiers 4de Articul ansatte 100 Rolrs Mulet for at sælge indenlandske Vare af Skiberummene i større Ovantiteter, end derudi er tillade, skal iffun erlægges 10 Rigsdalers Mulct. (Saasom 1) Stiftbefalingsmanden har berettet, at, da det ved den 4de Art. i Priv. af 26 Sept. 1749 er foreffreven, i hvad Partier og til hvem alle Slags indenlandske Victualier (s) 4 Still. pr. Lod, see næstfolg. Rescript. og og Korn Bare, som soeverts til bemeldte Christianiæ-Bye indfemme, maae sælges af Skiberummene ved Bryggene, un der de solgte Bares Confiscation og 100 Rdirs Mulet af den Sælgende, hver Gang; men, naar det derimod overveies, at den 3die Art. paabyder, at udenrigs Skippere og Kjøbmænd for een og den samme Forseelse ikkun skal bode 30 Rdlr., saa formener han, at det vilde blive alt for tungt, om Kongens egne underſaatter for lige Forseelse skulde bode 70 Rdlr. mere end de Fremmede og udenrigske: hvorfore han, samt siden der i hans Project til Betænkning over disse Privilegier findes, at der for denne Post ikkun skal have været proponeret 10 Rdlrs Boder, har begjert, at blive underrettet, hvorledes dermed fal forholdes, i Fald saadanne Forseelser, som endnu ikke skal være feet, af de Danske Skippere herefter skulde blive bes gaaet og 2) da det er befundet at være forskrevet i det af ham nedsendte Forslag til Privilegierne, at der i deres 4de Art. er sat 100 Rdlr., i Steden for 10 Rdlr.) I Maii. Reser. (til Biskopen i Christiansand, og Notits 1 Maii. til Cancellieraad E. J. Jessen), ang. at Christjansands Lectorats Indkomster, naar det ledigt vorder, skal være henlagt og perpetueret til General Kirke Inspectionscollegii Secretariat, som nu for rettes af Cancellieraad Jessen (t). Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel: 8 Maii. lands Stift, og Notits til Khavns Universitet), ang. foruden at de 2 Markeder, som ere fastsatte aarlig at maae holdes i Rjøge hver I Aug. og 30 Octob., maae endnu herefter sammesteds aarlig holdes et Marked med Heste, Qvæg og Kramvare den 12 Junii eller den anden Fredag for St. Hansdag (u); dog at holdes alene med Heste og Kramvare, saalænge indtil Ovægmarkes derne, forbudne ved Plac. 15 Septbr. 1749 (V), vora de tilladt. (t) See Reser. 31 Octobr. 1755. Reser. (u) Dette maae være gaaet ind igjen, da det ei findes i A manafterne. (v) See Forordn. 30 Novbr. 1778, Cap. 1, §. 7 og Plac 21 Octobr. 1785. 8 Maii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at den af de 16 Mænd (x) i Bergen, som betjene Politie Retten sammesteds, skal i Følge For ordn. 24 Jan. 1710 sidde i den udi alle Sager, uden Forskjel.

15 Maii. Reser. (til samme), ang. at Magistraten ikke maae give Bevilgninger til Auctioners Holdelse, og deslige.

Gr. Tobias Voss af Bergen har anholdet om Kongel. Confirmation paa et ham af Magistraten meddeelt Brev, hvorved ham og Hustrue gives Frihed, deres livstid at lade de der i Byen faldende Auctioner forrette i deres Huus, uden Indpas af Andre. Som Magistraten ikke er berettiget til at udgive faadanne Bevilgningsbreve:

Saa skal samme forblive i Cancelliet til Cassation; og haver Magistraten herefter at entholde sig fra at udstæ de Bevilgninger paa slige dem uvedkommende Ting.

15 Maii. Reser. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at han, uden Ansvar og Tiltale maae udlaane til de octroierede Compagnier, imod Directionens Obligation, de publiqve Penge, som han ellers ikke veed at faae udsatte paa fast Pant og liggende Grunde, heller, end at de, Casserne til Skade, skulde staae fruge tesløse (y).

15 Maii. Reser. (til Amtmanden over Stavanger-Amt), ang. at de i dette Amt, som begaae Leiermaal, førend de have været til Confirmation, skulle straffes med Gabestokken (z).

Gr. Amtmanden har berettet, at i Ryfolke: Fogderie findes adskillige Personer, som førend deres Confirmation have begaaet Leiermaal, og følgelig Forordn. af 2 Sept. 1745 ful le henføres til nærmeste Tugtbuus, derudi nogen Tid at av-

(x) Nu ere de kun 4, see Resol. 16 Maii 1772. (y) Ste Refer. 1 April og 1 Julii 1757. (z) Cee Reser. 19 April 1754 og 7 Febr. 1766. beide; beide; men, som der ikke haves nærmere Tugthuus end det i Christiania, til hvilket paa den ene Kant, hvor almindelig Passage falder, er 60, og paa den anden Side 40 Mile, hvil ken sidste Bei som den korteste, er derimod meget besværlig, og gaaer over hoie Fjelde, der ere ubeboede, saa at de Reisens de undertiden maae udholde under aaben Himmel i 2 Dage; derhos indstilles, i Henseende til saadan Veiens saavel Længde som Besværlighed baade for de Skyldige, saa og for Almuen, som dem maae befordre igjennem Landet paa den Kongelige Caffes Bekostning, da de Fleske ikke eie noget, hvoraf de til Transporten medgaaende Bekostninger funde tages, om ikke den i saa Maade dicterede Straf maatte forandres og afsones, enten med at de Skyldige bleve straffede med Gabestok,-eller paa nogen Tid hensatte paa Band og Brød i Stavanger - Ar resthuus. I ovenmeldte Forordning gjøres den Forandring, at de udi Stavanger Amt, som i forskrevne Forseelse enter ere befundne skyldige, og derfor ere blevne dømte at straf fes med Arbeide i Tugthuset, men ei endnu derhen ere blevne afsendte, eller herefter derudi maatte findes skyl dige, skulle, i Steden for at ansees med Tugthuusstraf, straffes med Gabestokken 3 Søndage efter hverandre, een Time hver Gang, indtil i Christjansands: Stift et Tugthuus kunde vorde indrettet, hvor slige Personer kunde udstaae den dem efter Forordningen tilkjendende Straf. 15 Maii. Reser. (til Biskopen i Aalborg), ang. at der 15 Maii. maae svares Naadens Aar af Rectoratet ved Aalborg Skole (a). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 29 Maii. Bagerne og Rugbrøds-Bagning samt Tayt paa Brødet, m. v. i Kolding. Gr. Bagerne i Kolding have klaget over, at dem tilføies utilladelig Indpas og uret af endeel uberettigede Grovbrøds- Bagere tvertimod de dem forundte Laugs Artikle, hvorover de vel forhen have besværet sig saavel for General Land Des conomie og Commerce Collegio, som og for forrige Stiftbes falingsmand, der og ved paategnet Resolution har vildet vise dein (a) Det samme er tilladt ved Refer. 14 Febr. 1755 09 18 Jan. 1776. 29 Maii. bem al ønskelig Assistence, og befalet Magistraten i Kolding ftricte at haandhæve Supplicanterne efter Benaadingen af 14 Octobr. 1707, og Bagerlaugs - Artiklene af 23 Junii 1683, og ei tilstede nogen anden der i Byen i smaa Vartier eller pundeviis imod bemeldte Laugs - Artikles Tilhold at udsælge Rug eller Hvede Brød; men at Magistraten kort derefter, da Grovbrods Bagerne paa nye vare indkomne med Ansøgning om at faae Tilladelse paa Grovbrøds- Bagning og Salg, skal ved deres derpaa givne Erklæring, at Hvedebreds: Bagerne ikke vare i Stand til forsvarlig at forsyne Byen og den der indqvarterede Garnison med forneden Rugbrøds Bagning, have bragt det derhen, at der er bleven befiffet 6 Grovbrøds- Bagere i Kolding, og samme i store og smaa Vartier til Byens og Garnisonens Fornedenhed at maatte udsælge, som daglig bage og holde Grovbrød til Fals, det Supplicanterne klage ever, i Fald saaledes al continuere, at ville foraarsage deres største Skade og visse Ruin, foruden at paa Hvedebrød-Bagningen skal være liden og ringe Aftræk; hvorfore de, og siden de formene med tilstrækkelige Attester at kunne bevise, at de, i den forte Tid de eene og ubehindret havde al Grovbrøds- Saly, baade kan, og har i sær 1748, da 2 Regimenter camperede paa Byens Mark over 8 Dage, forsynet saavel Byen som begge samme Regimenter med forsvarlig saavel Sve de som Rug Brod til Overflødighed, have anholdet, at dem maatte bevis.s lige Naade, som andre deres Laugsbrødre paa andre Steder vederfares, ved at haandhæves og beskyttes imod den dem i forskrevne Maade imod Laugs- Artiklenes Tilhold af de i Kolding nu værende 6 Grovbrøds- Bagere tilføiende store Indpas og Skade i deres Profession og Næring. M Bagerne i Kolding skulle ved de almindelige Bager laugs Artikle haandhæves og beskyttes, saa at Alle, som ikke ere for Mestere i Lauget indskrevne, skal forbydes, med Rugbrød at sælge og falholde, at gjøre Laugs, bagerne Indgreb i deres Profession, under den i Laugss Artiklene derpaa satte Straf; dog saa at de 6 anordnede Grovbrøds Bagere maae have Frihed for deres Personer fremdeles at bage og sælge Grovbrød, dog uden Conses at bage og svence for Andre efterdags; desligeste at det Ingen fors menes, for Andre til deres Huusholdningers Fornødens hed, at holde Bager Ovne, og bage Rugbrød for Betaling: da Stiftbefalingsmanden derimod, til at for rekomme al Misbrug og egennyttig Omgang, haver at anbefale Magistraten i Kolding efter Embeds: Plige, at have flittig og tilbørlig Indseende med, der i Følge af Laugs Laugs, Artiklene, efter Tidernes Kornpriis, vorder sat 29 Maii behørig Tart og Vegt paa Brødet, samt at ellers ei i nogen Mande til de Fattiges Fornærmelse og Forurettelse enten ved Brødets Bonitet eller Qvantitet, eller Kors nets og Meelets Opkjøb uden for Byens Porte, no get uforsvarligt af Bagerne vorder foretaget under veds børlig Straf. Men, dersom det i Fremtiden skulde be findes, at der enten ved Durchmarsch eller ved andre dess lige Leiligheder maatte fornemmes Mangel paa forsvars lig Brød, da haver Magistraten sligt strar til Stifts befalingsmanden at indberette, for at kunne foie forns. den Anstalt til, det i saa Maade behøvende Antal Rug brøds Bagere at anordne og beskikke. Reser. (til Biskopen over Aalborg-Stift), ang. 29 Maii.. at den Residerende Capellan til Klim, Torup og Vuust, som beboer Anner: Præstegaarden i Vuust, hans Born maae (siden Loven fritager Præste. Sonner fra al Enroullering, som et dem forundt personelt Prio vilegium) tilegne sig og beholde samme Frihed, skjønt Gaarden i sig er til Søe Enroullering immatriculeret ; men derimod skal bemeldte Gaard forblive en Sølimits Gaard i Henseende til alle Andre, som paa sammes Grund af Beboere eller Afbyggere maatte fødes eller sig opholde. Rentef. Skriv. (til Stiftbefalings- og Amtman: 30 Maii. dene, Amtsforvalterne og Regimentsskriverne), hvorved communiceres den 1te Post i Reser. af 25 April 1750, ang. Justitscaffe-Pengenes promte Inddrivelse af Oppebørsels Betjentene, m. v.; og ber fales, at, naar Amts: eller Rjøbstæd: Betjentene af Stiftbefalings og Amtmændene blive om disse Penges Inddrivelse tillagt Ordre, vil tillige ansættes en vis Tid, V. Deel. I Bind. som 30 Maii. som ikke maae overgaae 5 Junii. 5 Junii. Aar, inden hvilken de hos de Skyldige skal være indfordret, og for deres Betaling Avittering indleveret, saafremt Betjentene ei selv dertil ville være ansvarlige, m. v. (b). Reser. (til Hofretten i Kjøbenhavn), ang. at General Auditeuren og Over Auditeuren ved Land Etaten skulle fortere under den Militaire Juris, diction (c). Gr. General Auditeuren i Danmark og de Tydske Provina cer har, i Anledning af Inftructionen for Hofretten, dat. 9 Mait 1749, 9. 5. (d), ladet anholde, at, som det maatte synes, ved denne s. at kunne forstaaes og sigtes derben, at han tilligemed Over Auditeuren fulde drages fra det Militaire Foro, hvorunder de dog, folgelig Krigsvets Instructionen, (i Confisterial og Politie Sager undragne) stedse have sorteret, Kongen, til al Irring og Misforstaaelse at forekomme, vilde fastsætte, hvad Jurisdiction de skulle henhere under. Thi er funden for godt, At ei alene fornævnte General Auditeur, og, naar han ved Døden maatte afgaae, hans efterladende Sterv, boes Behandling, skal saavel i Freds: som Krigs. Tider, baade i Kjøbenhavn og andensteds, henhøre og forblive under den Militaire Jurisdiction; men endog Overs Auditeuren, for saavidt han ei tillige har andet Embes de, hvorfore han er pligtig at svare til, og erkjende det civile forum, fal ellers i alle af hans Embede, som Over Auditeur, dependerende Sager alene for Brigss retten søges og tiltales. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskoperne paa Island), ang. Pension, Bolig og andre Understøttelser for Præste: Enkerne paa Island. Gr. (b) Det vides ikke med Vished, om denne Skrivelse er ophævet ved Refolutionen i Skriv. af 16 Junii 17515 cfr. Skriv. 16 Octobr. 175 1. (c) Cfr. Reser. 4 Febr. 1750. (d) Cfr. Forordn. 15 Junii 1771. Gr. Kongen har fornummen, at Præste. Enkernes Tilstand paa Island skal være saa yukværdig, at, naar en fattig Præst der i landet ved Doden afgaacr, ffal Kirken og Præstegaarden overleveres i god og forsvarlig Stand, med al Tilbehor og Inventario, og at bois Aabod, som i saa Fald skal gjøres, skal tages, forend nogen anden Gjeld bliver betalt, saa at der af den e terladte Fattigdom bliver ofte meget lidet, og undertiden flet Intet tilovers for Præste Enkerne, der hverken have Pension eller nogen vis Bopæl at flytte til, der foraarsager, at de oite tvinges til at gaae ud af Sognet, eller at sætte sig paa faadanne miserable Steder, hvor de ikke kan leve. For at see de fattige Enker i deres fattige Omstændigheder nogen ledes subleverede og understøttede, anordnes og befales: Af Hovedkaldene paa Island stal Præste. Enkerne i samme Kald nyde den 8de Deel, og af de bedste mids delmaadige Kald den 1ode Deel af den visse Indkomme; og, i Fald der findes flere end een Enke i et Sogn, skal samme Pension deles imellem dem, efter Provstens Ligning; og maae de i saadanne deres Pension udvælge til Beboelse, hvilken af Præstegaardens Gaarde, de finde beqvemmest, og Præsten ikke til eget Brug behøver; doa skal Enken i de Præstekald, hvoraf contribueres til Paftores emeritos, i sin Pension lade sig korte, i Proportion af det, som i saa Maader contribueres. I de middelmaadige Rald, hvis Indkomme aarlig bedrager sig fra 50 til 60 Rolr., skal Præste. Enken nyde den 12te Deel af Kaldets visse Indkomst, og maae udvælge paa foreskrevne Maade en Gaard til Beboelse, hvis Afgivt skal beregnes til Afdrag paa Pensionen; men, der som Afgivten er høiere end Pensionen, skal Enken beta le der Overskydende til Præsten. I de øvrige Præstes kald sal Præste Enkerne alene have Rettighed, at ud. vælge sig en af Præstegaardens Gaarde til Beboelse, for den sædvanlige Afgivt, som svares til Præsten. Og. paa det at disse Gaarde, som Præste Enkerne have af Kaldene til Beboelse, altid kan være i god og forsvarlig Stand, stal Repftiorerne aarlig eftersee samme Gaarde, og give. Enken tilkjende, hvad Brøstfældighed er, som i Tide 2 - 5 Junii. §. I. §. 2. 9. 3. 5 Junii. i Tide bør repareres. Men, saafcemt Enken, formes 3. 4. §. 5. delst Fattigdom, ikke skulde formace at lade Reparation nen gjøre, skal Præsten selv gjøre Forskud til Tommes rets Indkjøb, men Bønderne i hele Sognet skal skyde sammen, at lade Huset med Vægge og Zag opsætte, for hvilket de intet andet skal nyde end Kosten, imedens Are beidet varer; og, i Fald derved nogen Forseelse af Vede kommende tages, da ber Repstiorerne selv svare til Brøstfældighederne, og igjen sage Regres hos dem, som have forsømt at efterleve deres lovlige Befalinger. Stul de Enkerne selv være formuende til at vedligeholde deres Gaarde, og ikke vil, efter Repstiorernes billige Sigens de, lade dem reparere, da bor de, efter 3 Gange gjorte Forelæggelser til Reparation, have forbrudt samme Gaarde; og, om de Gaarde ere henlagde i deres Pene fion, miste somme, saavidt Gaardens Afgivt kan svare, Dersom nogen af disse Gaarde har frem for andre nogen særdeles Herlighed, saasom Skov, Fiskeleie og Fors strandsrettighed, eller andre Gaardens Herligheder, da skal Enken ikke deraf nyde mere, end hun til eget Brug og Huusholdning behøver, men det øvrige af Herlighed n maae Præsten, efter Fornødenhed, bruge og betjene sig af; og skal Præsten tilligemeb Repstiorerne neie efters see, at denne Post vorder efterlevet. Hvor ingen Gaars de findes i et Sogn, Præstegaarden eller Kirken tilhøs rende, der skal præste Enkerne nyde en anden Gaard, som dem kan være beqvem til Beboelse i næste Sogn, som Præstegaarden eller Kirken sammesteds er tilhørende: og, hvis der ingen befindes, da skal Sysselmanden og Repftiorerne udsøge Enken en beqvem Gaard i det Sogn, hvor hendes Mand har tjent, naar samme ikke af Selvs eiere beboes, eller har været besiddet, og holdt i god Stand af samme Bonde over 20 War; og, i Fald den Gaard, som i saa Maader bliver Enken indrømmet, har Været §. 6. været af Opsidderen fæstet, bør fæstet til bam igjen af 5 Junii. Enken erlægges, og ham en anden beleilig Gaard af Syffelmanden forffaffes: men, i Fald Enken bliver fins bet, samme Gaard at qvittere, da skal den, imod det erlagde Feste, først tilbydes den Bonde, som for Ens fens Skyld den maatte fravige: dog vil Kongen derhos, at Syffelmændene, fattige Enter og Præstens Med hjelpere ikke skal være indbegreben under dem, som skul le afstaae deres Gaarde til Præste: Enkerne. Dersom Nogen fulde tilføie Enkens Bopæl nogen Skade, eller fornærme hende i Rettigheder, som deraf kunde depen dere, hvad Navn de end kunde have, da skal Jord. Eieren, eller hans Fuldmægtig i hans Fraværelse, bære Omforg for, at Præste Enken beholder sin Rettighed; og, om hun ikke kan naae til disse, da skal Sysselmanden være hende behjelpelig, enten med at bilægge Tvistigheden i Mindelighed, eller, om det ikke fan see, da Fal han beskikke en fornuftig Mand til forsvar for Enken i den Sag, som angaaer samme Gaard, og hvilken kan udføs re Sagen til Tinge, paa dens Bekostning, som Gaars den eier. vor ingen fattige Præste: Enker findes i Kaldet, skal dog Præsterne, efter Kaldenes Indkomst, komme de andre fattige Præste Enker til Hjelp saaledes, at af hvert Hovedkald, naar der ingen Enke er, skal udgives til fattige præste Enker aarlig 1 Rdlr. Specie, af de bedste middelmaadige 4 M., og af de ringere Middelmaadige 3 ME., og af de Ringe, fra 40 til 30 Rdlr. 2 Mk., men af de ringere Rald skal ikke i saa Maader noget contribueres: hvilket Tilskud til fattige Præste Enkers Hjelp aarligen skal betales til Provsterne i hvert Provstie udi rede Penge, og det inden Mait Maaneds Udgang, under Straf at betale dobbelt; hvil fe Collecta Provsterne fal, tilligemed fattige Præsters Contributioner af Kaldene, aarligen, under 2 Ndirs - £3 Bøder 5. 7₁ §. 9. 5 Junii. Boder til fattige Præste Enker, indsende til Consistorials 5. 8. retten, eller Synodum Generalem. Enhver, som ny der Kongeligt Raldsbrev for et af Hovedkaldene, skal udgive til fattige præste. Enker 2 Rdlr.; de, som blive allern. confirmerede til bedste Middelmaadige, 1 Rdlr., og til de ringeste middelmaadige 3 f.; men de, som af Amtmanden (e) blive, uden at søge Kongelig Confirmation, collationerede til de Præstekal de af Indkomme 30 til 50 Rdlr., skal betale til Præstes Enkerne I Nelr. Croner: Hvilke Penge skal erlænges til Provsten, førend Præsterne maae indsættes i Kale det. Ligeledes stal enhver Rector i de Latinske Skoler, ved deres Tiltrædelse til Tjenesten, betale til Præste En ferne 2 Rdlr., og Conrector I Noir. - De Præster, som for nogen Forseelse i Liv og Levnet, eller og i deres Embede, blive tilfunden, med Pengebøder deres For seelse at afsone, sal erlægge samme til fattige præste Enker; hvilke Boder til Provsten skal leveres, og han derfor gjøre Rigtighed til Consistorialretten. Naar nos gen geistlig Person, være sig Præster eller Studentere, nyder Kongelig Tilladelse at indlade sig i Ægteskab med Slægtninge, da skal de erlægge den Kjendelse, som hidindtil efter deres Vilkaar har været tillagt Hospita Ietne, til Præste: Enkerne efter Biskopens billige Sis gelse (f). Dersom nogen geistlig Person sig med Leiers maal forseer, og af Kongen nyder Opreisning, skal han betale en Kjendelse til fattige Præste Enker, efter Stand og Vilkaar, samt Biskopens billige Sigelse. Alle foreskrevne Nødpenge, til fattige Enkers Hjelp og Subsistence, skal lignes og uddeles aarlig i Consistorio af Stiftamtmanden eller Amtmanden, som hans Vis ces forretter, og Biskopen, i tilstedeværende samtlig Geist 5. 10. 5. II. f. 12. (e) See Refer. 18 Octobr. 1771. (f) Cfr. Forordn. 14 Decbr. 1775. Geistlighedens Overværelse. Og paa det meest trængen 5 Junii. de Enker kunde nyde den største hjelp, skal hver Provst, saasnart en Præst ved Døden afgaaer, indsende til Amts manden, i Stiftamtmandens Fraværelse, og Biskopen faa rigtig Underretning, som han vil forsvare, om Præs ste Enkens, i Fald nogen Enke er i samme Kald, hen des Vilkaar og Tilstand, til hvilken han sig i fin aarlige. Relation om Præste Enkernes Tilstand i hans Provstie har at referere, enten den forbedres eller forverres; og, paa det herom altid kan haves vis Efterretning, bør hver Provst holde en aparte Bog eller protocol om alt hvis Præste Enkerne i hans Provstie angaaer, hvilken Bog til Efterkommeren i Embedet skal leveres. Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 12 Junii. over Sjellands Stift), ang. at Spisningen for Hørerne og Disciplene ved Slagelse- Skole skal ophøre, 2c. Resolution, at Præstegaardene i Aggershuus 15 Julii. Stift skulle udlægges til Dragon: og Soldater: Læg. der, m. v. (g). Reser. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus: 17 Julii. Stift), ang. at det herefter med Svenske Overløbere, som requireres tilbageleverede, skal forhol des, som førend Cartellet blev oprettet. Refer. (til General Postamtet), ang. hvorledes 17 Julii. med den imellem Kjobenhavn og Aalborg anlæggende agende post, skal forholdes (h); og at de samtlige agende Poster i Danmark og Slesvigholsteen 24 (g) See Reser. 13 Julii 1753. maae (h) Dette er ganske forandret; fee Reser. 16 Decbr. 1757, 2 Febr. 1759, Plac. 21 Junii og 17 Sept. 1777. 17 Julii. maae herefter være befriede fra at stille Caution for de Penge, pretiofa eller Vare, som de med deres Poster frembringe (i). 24 Julii, 25 Julii. Reser. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- Stist), ang, at Dragoe Indvaanere (i Steden for at forsyne deres Baade og Joller med et Spund, san og, hver Gang de ere blevne brugte, at tage Aarer og Tofter hjem) maae lade gjøre en dygtig om for deres Havn, som med en forsvarlig Laas skal være for synet, til hvilken Nøglen stebse skal være hos Fogden paa Dragse; saa og at alle Baade og Joller ved Dragøe altid skal ligge inden for bemeldte Bom, og derigjen nem udlades, famt, ligesom de Mat og Dag hjemkomme, strar igjen indlægges, alt under samme Straf, som Reser. af 1 Maii 1750 bitterer, for hver Baad eller Jolle, som maatse befindes at ligge uden for Bommen. (Efter Begjering fra Dragserne: saasom deres Baade og Joller ikke kunne taale om Sommeren at lægges paa Land, for medelst de ere byggede af faugede Bord, hvilket desuden vilde fa de dem besværligt; Lods: Jollerne fredse Dag og Nat maae Ligge parat, om Negen maatte gjøre Signal efter Lods; og Desertion ligefaa fiffer fan forebygges, naar en Bom blev lagt, som beqvemmelig der kan iverksfilles, og lenkes for Have nen, der med Belverk paa begge Sider er forseet). I Rentek. Skriv. (til samtlige Toldere, Contro leurer og Toldforpagtere i Danmark), ang. at Uns dersaatterne paa Æree nyde i Told- og Laste- Pengenes Betaling somme Friheder, som Hertugdom met Slesvig ved Toldrullen Pag. 8, Art. 7 (k) er be vilget; hvorimod de ligesom alle andre Kongelige Unders saatter bør svare de ved Forordn. af 13 Martii 1716 og 21 Aug. 1747 (1) paabudne Rancon: og Laste: Penge. (i) Cfr. Plac. 15 Maii og 21 Junii 1777, §. 3. (k) See Toldrullen 1768, Cap. 7. C) See ibid. Cap. 21. Refer. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 31 Julii. hvem de paa Præsternes Annergaardes Grund faldende Bøder bør beregnes. Gr. Af Stiftamtmandens Forestilling er fornummen, at i Anledning af et Leiermaal, som er begaact paa en Sognepræften til Sneum og Tjerreborg - Menigheder tilliggende Annergaard i Store Darum, har Ridefonden ved Sneumgaard forespurgt sig hos Stiftamtmanden, hvem Boderne for dette Leiermaal kulde tilkomme, fiden Herligheden af forskrevne An nergaard hans Herskab, som Eier af Sneumgaard, var tilhorende: hvorfore, da slig Hændelse i Stiftet sig ei forhen har tildraget, som beri kunde tjene til Oplysning eller Retten snor, Stiftamtmanden nu har udbedet sig Resolution, om uns der de i Lovens 2-11-16 forefindende Ord, angaaende Leiermaale, som begaacs paa Præstegaardenes Grund, ogsaa Fulle forstaaes Annergaarde, og tolgelig disse eller andre dess lige Boder, som ei firække sig til den ganske Boeslods og Formues Fortabelie, og udgives af deres Tjenestefolk og Lyende, skulle gives til fattige Braße Enker, eller om de tilkomme dem, som have Herligheden til saadanne Annergaarde, eg, til slige Boder at oppebave, ere privilegerede og berettigede, og i Mangel deraf falde til Kongens Caffa. Som det er fornummen, paa andre Steder i Kongens Riger at have været, og endnu at være Praris, at de paa Annergaardene i saa Maade faldende Bøder beregnes Enke Cassen tilgode; saa er funden for godt, At det og saaledes i Rise: Stift maae forholdes (m), og under de Ord Præstegaardenes Grund i forbemeldte Lovens 2dens Bogs 11te Cap. 16de Art. ligeledes præ: sternes Annergaardes Grund skal forstaaes. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i 7 Aug. Ribe), ang. at Vedkommende for tilkommende Tid have at paasee, at det Fattiges Væsen rigtig og upaaklagelig vorder vedligeholdt. (Saasom dette Werk i Ribehuus Amt var geraaden i Confusion, som af Amtsforval teren, ankende i sær paa en Provstes Forhold, var bleven indberettet). Reser. (til de Deputerede for Financerne), ang. til 14 Aug. det almindelige Handelscompagnie at lade udbetale saavel 5000 Rdlr. for det første Aar til Grønlands Beseiling 25 (m) Forandret ved Reser. 2 Octobr. 1750. 08 14 Aug. og Missionens Besorgning, som og de aparte 5000 Rdlr., der igjen i det sidste Beseilings ar skal liqvideres (n). 14 Aug. 14 Aug. §. 1. §. 2. S. 3. §. 4. Reser. (til samme Deputerede), ang. at de 2 of og Borg Retsbud maae til deres Lons Forbedring nyde de ved Borgrettens Jurisdiction aarlig faldende uvisse Sigt og Sage Faldsbøder (o). Confirmation paa nogle af Stiftamtmanden i Nibe forfattede Puncter, ang. de saa kaldede Marckungs og Gangfærs Mænd paa Amrum og Vesters landsföhr, deres udvælgelse og Embede. Hvert 3die Nar sal Birkefogden til sig tage 24 af de fornuftigste, ærligste og meest bemidlede Indvaanere, (to ge mange af hver Bye og Sogn, efter Størrelsens Pros portion; hvilke 24 Märckungs: Mænd skulle beedige, at de upartisk ville hjelpe ei alene firar ved Märckungen, men endog derefter ved de 40 Gangfærsmænds Udvæl gelse. Disse Gangfærsmænd blive in Officio, indtil en nye Ommærkung steer, da de ikke fan tvinges at være det mere end een Gang, saafremt andre Duelige dertil findes; men i øvrigt maae Ingen, som vælges, uden gyldigt Forfald undslaae sig, under 20 Rdlrs Straf til de Fattige. Dser En i de 3 Aar, vælger Birkefogden og de en Anden. Ved Antrædelsen gjøre de Eed, at de efter bedste Vidende og Samvittighed ville befordre Lan ders Velfærd, og især ved Paalæggenes Ligning uder mindste Egennytte. Tilligemed Birkefogden, og under hans Direction, ligne de Paalægget til Landes ordi naire og extraordinaire Omkostninger og Udgivter, hvor imod, naar af dem har bevilget det, og Approbation fra Stiftamtmanden i Ribe er given, ingen Indvaaner maae sætte sig, men Enhver betale sin Deel under prom (n) Cfr. Forbud 18 Martii 1776. (o) Cfr. Forordn. 15 Junii 1771. te §. 6. te Execution; og fal hver Gangfærsmand af fit Gang 14 Aug. sær indfordre det Reparterede. De maae ikke befatte sig med andre Sager, eller paa alle eller nogle Indvaane res Begne uden Fuldmagt begynde processer, mindre bringe Omkostningerne i Panlægget. Disse Puncter stal hver Gang foreholdes Merchungsmændene, førend der Frides til nye Ommærkning og Gangfærsmænds Ud, vælgelse, og ligeledes disse Nyevalgte forelæses. 5. 7. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Chistjansand), ang. 21 Aug. at ingen fra Mandal, Flekkefjord eller Christjansand maae herefter som Skipper udfare, medmindre han lov lig har vundet sit Borgerskab, under 10 Roirs Mulct til Christjansands Fattige saavel af Skibets Eier og begge Skippere, baade den Borger, der har laant si: Navn (hvilken 2den Gang forbryder ogsaa sin Borgerskabsret), og den, der egentlig har forrettet Skippertjenesten, og ei er Borger (p). Reser. (til Biskopen over Siellands: Stift, 21 Aug. og Notits til Directeurerne for det Fattiges Vasen i Danmark), ang. at tilkjendegive Præsterne i Kjø benhavn og Christjanshavn, at Reser. til Biskopen af 3 Maii 1713 og 15 April 1746, om de i Dolgemaal fødte Børns Indlevering til dem, herefter skal ceffere. (Saasom der ved saadanne Berns Indlevering er fornummen den Misbrug, og derpaa haves Erempel, at 4 a 5 Born ere henkomne til Conventhuset efter een Skrivt og Stil, hvoraf det er at flutte, at den Verson, som er bruat dertil, maae have gjort ligesom Profession deraf, for at fortjene Penge; og det formenes, at Bernemord ved den nye Stiftelse og Anordning, i Refer. af 13 Martii 1750 om Hitteborns Jmodtagelse og Jordemodres Beskikkelse, bedre skulde kunne hindres og forekommes). Refer. (til Biskopen i Aalborg), ang. at der 4 Sept. af de Residerende Capellanier ved Budolphi vg (p) Sat in fufpenfo ved Refer. 23 April 1751; see det der Paaberaabte. 4 Sept. og Frue Kirke samt af Contectoratet i Aalborg maae svares Taadens Aar. II Sept. II Sept. II Sept. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, Fyens og Viborg (9) Stifter undtagne), ang. at igjennemgaae den for Fyens Stift under 22 Febr. 1737 approberede Brand Ordning, og at indsende et forslag, at deref ter en almindelig Brandordning for Kjøbstæderne kunde vorde forfattet, og ved Trykken bekjendtgjort (r). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), det famme; og at hans Foranstaltning, ang. de 12 Byens Mænds Bestikkelse i Viborg, er approberet, da han paa Embeds Vegne haver at tillægge dem en saadan Inftrur, som er overeensstemmende med loven, og som han for Byens og Borgerskabets Tarv og Bedste finder tjenligst og nyttiaft (s). (Saasom han har foranstaltet behøvende Brandredskabs Anskaffelse i Wiborg, og til en Brandordnings Indretning fammesteds indsendt en af Magistraten forfattet Con cept, ined Begjering om Approbation dervaa, saavelsom paa en af ham forfattet Innruction for de 12 Byens Mænd, som han har udnævnt, eller here ter vorder udnævnt, med Magifiraten at funne deliberere om Byens Skatter og Vaalæg, saint Byens indvortes Tilstand og Bedste at paaagte og fee conserveret; men Brandordningen for Fyen befindes tildeels fuldkommen, og tildeels at trække sig videre end indsendte Concept, Kongen og helst seer, at Brandvæsenet bliver paa eensstemmig Fod overalt i Danmark). Reser. (til Laugmanden over Nordland og Fine marken, samt Notits til Amtmanden over Nordlands Amt), ang. at Delinqventsager skal ved Laugtinget foretages, endskjønt Dommene have overstaaen deres Appellations Tid (t). Gr. (9) See næstfølgende Rescript, hvori ogsaa Anledningen. (r) See Refer. 26 Febr. og 30 Julii 1751, samt Forordn. 13 09 24 Jan. 1761. (s) Cfr. Reser. 15 Sept. 1752 og 3 Febr. 1774. (t) See noie Refer. af 21 Sept. 1774 og 2 Maii 1776; cfr. R. 2 Julii 1756. Gr. Amtmanden har indberettet, at 4 Delinquenter i Lofo: 11 Sept. den ere for Leiermaal i Egteskab demte fra Livet, saa at deres Sager maae gaae ind fer Laugtinget. Men, som forskrevne Sager ei har fundet komme ind for Lauastings Retten til Paakjende fe, forend Dommene have overstaaen deres Appellationstid, og Lauqmanden derudover ei vil foretage sig Sagerne til Paakjendelse, førend derpaa erholdes Kongelig Opreis ning: faa, fiden Nordlands Aint er af en vidtloftig Strak ning, hvor der kan falde Hindringer, faavel for Sorenskriver ne, til at sende Dommene over Delinqventer lang Bei hen til Fogderne, som og for Fogderne, at sende dem hen til Laugmanden, og det saaledes gaaer langsom til, med at faae Dom mene indstævnte for Laugtingsretten, er (for herefter at fores fomme Omkostninger, baade for Kongen og Land ts Indbygs gere, naar Delinqventerne skal henfidde under Arrest, imidler tid der bliver gjort Ansøgning om Opreisning i Sagerne) funden for godt, At Langmanden til Paakjendelse skal foretage sig alle Delinqventsager, som af Laugtingsretten skal paakjen des, endskjønt Dommene kan være henstaaende over des res Appellations Tid. Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i 11 Sept. Ribe), ang. at de Kolding Skole ved Varde: Skoles Reduction underlagte Degne maae være befriede med aarlig til Kolding Skole at erlægge den Pension, som de forhen til Varde Skole efter ihendehavende Qvitteringers og for samme Skoles Indtægter aflagde senere Regnskabers Udviisning have svaret. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 11 Sept. ang. en Politiemester i Trondhjem, samt at til ham er henlagt Justeringen af Vegt og Maal, og en Raadmands Løn (u). Gr. De 12 Mænd i Trondhjem have beklaget sig, at de som Byens Kjøbmænd og øvrige Negotierende der paa Stedet, hvad Politie Administrationen der i Byen anbelanger, ikkun skal have havt liden Nytte af de i Loven og Forordningerne anbefalede Politie Regler, og at dem altsaa formedelst Mangel af Politiens Administration, iffun liden Fordeel har kundet tilbringes af de Kongel. Privilegier, hvormed Byen er benag det, saasom Byefoged- Embedet, hvorpaa er lagt Politicis Admis (u) See noie Refer. 23 Sept. 1763. 11 Sept. Administration, fal i Trondhjem være af den Widtleftighed, at det kan give en retskaffen og vel intentioneret Mand meer end nok at forrette; hvorfore de have begiert, at Kongen vilde forunde dem en Person, ved Navn Poul Rogert til Politie. mester der i Byen, og derhos proponeret, at han, ligesom Politiemesteren i Chriftiania, maatte nyde en Stilling Danike af hver indkommende Tonde Korn Vare og Salt, som til Trondhjem ankommer. Stiftbefalingsmanden har i Erklæ rin erindret, at evenmeldte Tillæg paa indkommende Korn Bare og Salt vilde falde saavel Fremmede, som Indbyggerne noget foftbar on til Byrde; desaariaa han har indstilt, at, som Magistraten er forundt fit eget Maal og Vegt, men ikke endnu skal have vildet finde sig i den Indretning, eller at Stiftbefal. m.d dem om Justeringspengene har kundet blive enig, om Kongen da, siden det besynderlig paaligger Politiemesteren at have Opfiat med saadanne Ting, vilde lægge dens ne Revenue fra Magistraten til Politiemesteren, m. v. 11 Sept. Under denne Dags Dato er Poul Rogert beffiffet til at være Politiemester i Trondhjem: hvorhos Kongen vil, at Justeringen af Vegt og Maal, som ved Nescript af 13 Decbr. 1748 blev tillagt Magistraten i Trondhjem, skal være henlagt til Politiemesteren (v), der skal have Omsorg for, hvorledes det til Byens Bedste kan indret tes, hvormed Stiftbefalingsmanden bar have noieste Indseende; samt at den Løn, der ved en Raadmands Afgang i Trondhjem bliver vacant, skal tillægges Polis tiemesteren, som selv efter Politie Forordningerne løn. ner de hehøvende Betjente. Privilegier for det Danske Comoediehuus i i Kjobenhavn (x). Gr. Eftersom dette Comoediehuus under 29 Decbr. 1747 er meddeclt Privilegier, hvilke efter da værende Omstændighe der, bleve forfattede paa det Comoediehuus og den Deconomie, som fulde indrettes, men derudi, saavel medens Comoediehuset stod under Bygning, som siden, ere forefaldne adskilli ge Forandringer, og i Særdeleshed derved, at Kongen ved Resolution af 28 Martii sidstafvigt og det derpaa grundede Skiode af den 21 Mait næftefter har skjenket og overdraget bemeldte Comoediehuus med Theatro og Tilbehør til Staden Kjobenhavn: saa er, efter Magistratens Forslag funden for godt, de for bemeldte Comoediehuus under 29 Decembr. 1747 (v) Cfr. Refer. 3 Octobr. 1760. (x) See Skriv. 4 Martii 1769 og Rescr. 11 Jan. 1772. 1747 meddeelte Privilegier saaledes at forandre og ertendere, 11 Sept. nemlig: Det Danske Comoediehuus skal stedse have og nyde Frihed for Indqvartering og Grundskat saavelsom al anden Byrde og Afgivt, af hvad Navn være maatte, deraf at svare; hvorimod Kongen, og de Personer, Allerhøiftsamme følge, naar Hans Majestat sig paa de Danske Comoedier maatte indfinde, samme altid uden Betaling bivaaner. Det skal i dette Huus alene og in gen andensteds i Kjøbenhavn og paa dens Grund være tilladt at opføre Skuespil i det Danske og Tydske Sprog samt Franske, alt under Forbud ved Politiens Assistens ce, og desuden anseelig Mulct, Comoediehuset til Beds ste, ester Politie og Commerce Collegii (y) Kjendelse for hver Gang Nogen befindes, herimod at handle. Dog, som Feldtmarskal 3. J. Arnoldt den 3 Martii og 7 Aug. 1747 har erholdt Kongel. Confirmationer paa de Privilegier, som forrige Comoediehuus har været tillagt, hvilke Privilegier end videre for ham og Arvinger ere forlængede paa 15 War, fra den 29 Decbr. 1747 af: saa maae han i de 15 Aar ligeledes labe indrette Comoes diehuus, og lade agere. Det Danske Comoediehuus maae og bortleies til Assembleer og deslige Forsamlin ger (hvorunder dog ei maae forstaaes Maqverader, som aldeles skal være forbudne (z)) til hvem som det begjerer, om det findes tjenligt, samme paa visse Tider, eller visse Værelser derudi at bortleie. Saa maae og den under samme Huus indrettede Bjelder bortleies til en Vintap. per i Lauget, endskjønt han har sin aparte Tappekjelder: og maae den Vintapper, som samme bekommer, derudi bruge den Næring, som efter Vintappernes Privilegiers I 2te (y) See nu Forordn. 15 Junii 1771 og Reser. 20 Aug. 1772. (z) Tilladte ved Reser. 2 April 1768.. §. 1. §. 2. §. 3. §. 4. 9. S. §. 6. 11 Sept. 12te Post Boldhuus Kjelderen, efterdi samme nu er nedlagt, forhen har været tilladt. Directionen, i Hens seende til Deconomie og Troupen ved den Danske Comoes die, skal bestaae af en Overdirecteur, som Kongen ude nævner, og af 3 Directeurer, som uden Belønning af Overdirecteuren dertil kan formaacs, m. v. (a). Dis rectionen skal i Særdeleshed see derhen, at Troupen stedse kan bestaae af skikkelige Personer, og at Comoea dierne for en billig Betaling opføres, samt at Intet derudi forhandles, som anrører Religionen eller den hellige Skrivt, eller strider imod 2rbarhed, god Stik og Ordning, eller fan være Publico til Forargela se. Skulde nogen Acteur eller Actrice enten formedelst Uduelighed, Forsømmelse, Liderlighed, Opsætsighed eller anden vigtig og billig Aarsag, findes uværdig til denne Forretning, da skal det ankomme paa Directeurernes Res solution og Overdirecteurens Decision, om han eller hun fra Troupen skal dimitteres eller casseres. Acteurer nes og Actricernes Gage maae ikke af Nogen, saalæns ge de ere i den Tjeneste, for Gjeld med Arrest bestaaes (b). Reser. (til Abadissen ved Vallee - Stift), ang. at med Straf paa Kroppen for Leiermaal i 9. 7. §. 8. 25 Sept. gteskab, naar de Skyldige Intet have at betale med, skal forholdes efter Forordn. af 6 Decbr. 1743 (c). Gr. Ved Anledning, at en Bonde paa Stiftets Gods har i sit 2gteskab begaaet Seiermaal, hvorfor han er bleven dome at lide efter Lovens Vag. 945, Art 24, paa hans Gods og Penge, efter, yderste Formue, m. v.; har Abadissen ladet fores stille, at, da han slet Intet eier at kunne bode med, som nderfte Formue, vilde han følgelig, naar ham ikke skulde paalægs ges anden Straf paa Kroppen, aldeles blive fri, i dets Sted, at de ugifte, som begane Leiermaal, naar de Intet have at bode med, dog, ved at arbeide i Fæstningen, maae aftjene de for (a) Forandret ved Reser. 23 Jan. 1767 og 27 April 1770. (b) See Reser. 4 og Plac. 8 Jan. 1776. (c) Cfr. Striv. 16 Febr. 1760. forbrudte Beder med 8 ß daglig efter Forordn. af s Jan. 1714 25 Sept. eller, om det skulde skee efter Forordn. af 6 Decbr. 1743, da med Mk. daglig; cfter hvilken Beskaffenhed, da slig begaa ende Synd dog maae aates ferre hos Egrefolk, end hos Les dige, og desaarfag burde ansees med haardere Straf hos Ægs te end hos ledige Personer, men intet Vist derfor findes fast. fat, hun bar indstilt, om ikke i saa Tilfælde deslige gtefolf, som begif Leiermaal, og hvis Straf paa yd efte Formue et i det mindske kunde bedrage sig til dobbelt faa meget, som de or dinaire Boder for ledige Folk sig funde belobe, burde dicteres Straf paa Kroppen, derfore efter dobbelt Leiermaalsboder imod gifte, fær, naar deres Omstændigheder og Helbred vel funde taale samme at udstaae; eller, hvis ikke, om da nogenledes, enten af vedkommende Øvrighed derudinden efter Omstændighederne maatte dispenseres, eller om Kongen selv vil have Sig fligt forbeholden: og endelig, om saadan Straf burde da reguleres efter Forordn. af s Jan. 1714, eller den fenere af 1743, nemlig med 8 B eller i Mk. daglig. Det vil i Leiermaals Sager ved Loven og Forords ninger have sit Forblivende; og, om Nogen tildømmes at afsone de idømte Bøder med Straf paa Kroppen, da bør Forordn. af 6 Decbr. 1743 at følges. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 25 Sept. ang. at Magistraten i Viborg herefter skal destaae af en Borgemester og 2 Raadmænd, m. v. (d). Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat e)), ang. 2 Och Straf for Skippere og Færgemænd, som til Sjele land overføre Jøder, der ei have Kongeligt Leidebrev eller Øvrighedens pas (f); hvorom paa behørige Stes ber Placater skal opslaaes. Refer. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 2 Oct. Aalborg og Viborg Stifter undtagne), det sama (d) Af Rothes Rescripter III. 883. (e) Til flere i næstfolgende Rescript. (f) me Placaten af 7 Octobr. 1750; dog at i Rescriptet itte staaer Placat af 10 Decbr., men Refer. af 13 Decbr: 1748 see Refer. 8 Movbr. 1754, Plac. 18 Novbr. 177 §. 4, Reser. 24 Martii 1774, Prom. 9 Aug. (2 Stfr.). og Plac. 26 Novbr. 1783. V. Deel. 1 Bind, 2 Oct. 2 Oct. 6 Oct. me; hvorom paa alle Toldboderne samt ved Fær geløbene placater skal opslaacs. Reser. (til Biskopen i Ribe), ang. at de paa Præste og Anner Gaardene faldende Bøder maae af Biskopen iblandt Præste Enker uddeles. Gr. Efterat under 31 Julii 1750 er rejeriberet at de paa Annergaarde faldende Leiermaals Boder fulle beregnes den geistlige Enke Caffa, har Bikopen forestillet, at saadanne en ten paa Præstegaardene eller Annergaarde faldende Boder hvers ten ved Fundatsen for Ribe Stifts Geiliges Enke: Cassa ders til ere henlagde, eller nogensinde i Bikepens Formænds Tid findes Enkecassen bereguede, men slige Beder, siden Cassens Indretning, af Biskopens Formænd, og Biskopen i fin Betjenings Lid, at være distribuerede imellem de Enker i Stitet, som enten ikke bave nydet noget af Enf:cassen, eller dog dess uden til anden Hjelp have været trængende: desaarsage Bifkopen, efterdi bemeldte Beder saaledes, ci alene før, men end- og efter Enkecaffens Indretning, iblandt fattige Præste Enker efter Loven ere blevne uddeelte, det ogsaa befindes, at Enker nes Tilstand i Almindelighed er ulige, da nogle af dem, som have Pension af Caffen, ikke behøve at nyde Noget deraf, og derimod Andre sidde med 6 a 8 umyndige Bern i ormelige Omstændigheder, saa at disse Beder meget bedre kunde anvendes, naar de gives saadanne trængende Enker til deres oa mange faderløse Børns Underholding, end om de fulde tillægges Cassens Capitaler, for at forøge dens Summer, har anholdet om Tilladelse, at det med samme Distribution der i Stiftet ved den brugelige Praris fremdeles maatte have fit Forblivende. Thi bevilges, At det med forbemeldte Boders Distribution i Ribe Stift ved den forhen brugelige Praxis fremdeles maae have sit Forblivende, saa at de herefter, som før, af Bis skopen maae uddeles iblandt de meest trængende Præstes Enker i Stiftet. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Copulationspengene, efter Consumtions Forordningens tydelige meldende (g), bør betales af Brudgommen paa det Sted, hvor Copulationen freer. (g) See og Confumt. Fdn. af 1778, Cap. 10, S. 3. Rescr. Reser. (til Vice. Statholderen i Norge), ang. at 9 Oct. Feldtmarschal Arnoldt igjennem Krigscancelliet er befalet, uden Forhaling at igjenkalde hans til Regimenters nes Chefs i Aggersvuus Stift givne Ordres, at Ins gen af deres Underhavende maatte, efter civile Øvrigs heds Domme, afgives til Christiania Tugthuus. (Hvilken Ordre han gav i Anledning af at en landværnmand, som for Kaartspil var demt til Arbeide i bemeldte Tugthuus, derover klagede, da, naar han fulde straffes med Lugthuset, vilde hans Kammerater bebreide ham det, og han da ei langer kunde som Soldat tiene Kongen med re; men Feldtmar schallen burde have derom indhentet Kongens Billie) (h). Reser. (til Universitetet og Magistraten i Kjøe 9 Oct benhavn), ang. Borgervagt af Universitetets Betjente, som bruge borgerlig Næring. Gr. Professorerne anholde om, at de Personer, som efter Refer. af 2 Sept. 1740 skulle fortere under Confiftorio, mate te være befriet for at gjøre Boraervagt. Magistraten derimod har forestillet, om det ikke maatte have fit Forblivende ved Refer. af 31 Octobr. 1749, nemlig, at de, som bruge borgerlig Næring, Fulle svare Borgervagt, siden det ellers vilde opvække Fortrydelse iblandt Borgerskabet, om den Ene frem for den Anden blev befriet, fordi han tilligemed borgerlig Brug havde Universitetets Arbeide, allerhelt andre Universitetets Betjente, som ingen borgelig Næring bruge, blive for slig Byrde befriede. Khi befales, At det i Henseende til dem, som bruge borgerlig Læring, i ovenmeldte Tilfælde, med Borgervagt at gjøre, ved Rescr. af 31 Octobr. 1749 vil have fit Fors blivende; men angaaende Universitetets andre Betjene te, som ingen borgerlig æring bruge, da skulle de for slig Byrde være befriede. Reser. (til Etatsraad og Amtmand Verner 16 0. Rosencrants), ang. at Jomfruerne i Estvad gaards Kloster skulle rangere imellem sig selv, ligesom de i Klosteret ere indkomne. 11 2 (h) Se Reser. 11 Decbr. 1750. Reser. 30 Oct. 6 Novb. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), aug. at ei Nogen fra Landet maae indføre eller falholde Rjód i Rjerteminde, under Vorenes For brydelse til dem, som dennem dermed maatte antaste; saa eg, at det ikke maae være Nogen tilladt, der paa Stes det sig af Slagterie at ernære, uden Mads Holgersen og Morten Vest, og de, som paa samme Profession (i) Herefter sig der i Byen maatte nedsætte og vinde deres Borgerskab. Reser. (til Justitsraad og Generalprocureur 23. W. Lurdorph), ana. at forfatte en 2eskrivelse over eno hver Ret og Jurisdiction. Gr. Da de fleste Instructioner og Rescripter, som vedkom mer Jurisdictionerne i begge Riger, ere endnu utrykte, hvors af slyder at den Ene ofte er uvidende om den Andens Grendfer, saa at vedkommende Over: Retter ikke faa fuldkommen, som forneden kunde være, ere underrettede, om endeel underretters Beskaffenhed; og endelig at underfaatterne i Alminde lighed, som have noget ved Retterne at sege, svæve i uvished, baade om Proceffens og anden Omgangs Maade sammes steds, saa og, om hvad Bekostninger derved lovligen skal og bor paagaae: faa har Kongen eragtet, at det vilde geraade til Bublici Nytte, om der blev forfattet et Berk, som skulde indeholde saavel en kort, dog fuldstændig Beskrivelse over enhver Ret og Jurisdiction, om de Personer, som den bestaaer af, eller derunder henhører, samt derved faldende Gebyhr med videre, som og en rigtig udskrivt af de dertil herende Instruyer og Referipter, saa og i fornoden Fald Extract af vedkommende Forordninger. Og, da dette er et Berk, der fornemmelig augaaer Generalprocureur - Embedet, befales, At han sig dette Arbeide paatager, og dermed, saas snart ee kan, giører en Begyndelse med de i Khavn væs rende Jurisdictioner; til hvilken Ende han hos alle vede fommende Collegier og Jurisdictioner i begge Niger haver at fordre alle behøvende udskrivter, Efterretninger og Forklaringer, som ham derfra i autentiqve Form skal meddeles (k): og, naar saadant Verk er bleven forfær diget, (i) Cfr. Refer. 10 April 1761. (k) See 3 Refer. af 12 Martii 1751. diget, og det derefter først af vedkommende Collegier er 9 Novb. bleven igjennemseet, skal det til Enhvers Efterretning til Trykken befordres (1). Oversecretereren i det Danske Cancellie er befalet, at udnævne En af Secretererne i famme Cancellie, som i dette Arbeide kan gaae Gen. Pros cur. tilhaande. Cane. Skriv. (til a) Kjobenhavns Magistrat 10 og 14 Novb. samt Stiftbefalingsmændene i Danmark, og b) de samme i Norge), ang. at de Soefarende maae væ re betænkt paa at lade deres Fartpier og Ladninger as Surere (m). Reser. (til Amtmændene over Nordlands og 20 Novb. Finmarkens Amter, samt Notits til Missionscolle gium), ang. Reparation paa Missionskirkerne, og deres Kirkegaardes Indhegning (n). Gr. Missionscollegium har berettet, at Missionscaffen ved de bekostelige Reparationer, som aarlig maae gjores paa de til dets Besorgelse henlagde Kirker meget besværes, ikke alene med Materialiernes kostbare Indkjøb og Haandverksfolkenes Be- Tonning, men ogsaa desuden med Tilførsels og Pligtsfolkenes Betaling, hvortil store Summer medgaaer: thi, endkjent Norske Lovs 22160 tilholder, at Kiorsel og Arbeide ffal i faa Fald see af menige Almue, og Benderne desuden ved Refer. af 3 Maii 1704 tilholdes, saavel at besørge al Kjørsel og Forfel, som at skaffe al Commerverk, som behøves til Kirke Reparationen, hvilket ved Forordn. af 13 Aug. 1734 ydermere stadfæftes; faa fal dog Landets Bidtloftighed og Stedernes lange Bortliggende ikke tillade, at hver Mand fan faffe fit Qvantum Commer, eftersom det paa de fleste Steder maae hentes lang Bei til Bands, og fores paa Jægter, ei heller at hver edkommende fan være tilstede, for at gjøre det ham tilkommende Pligts-Arbeide med Kjersel og Forsel til Kirken, saa at ingen Entrepreneur desaarsfag skal ville paatage fig Kirke Reparationen, medmindre ham accorderes at være fri for, at have med Almuen at bestille, og tage fuld Be taling til Reparationen af Missionscassen, som i saa Maade 11 3 (1) See Refer. 6 Aug. 1751. maae (m) Til a) den 10, men b) den 14; er ellers ligesom Plac. af 16 Novbr. 1750. (n) See Reser. 27 Febr. 1767. 20 Novb. maae giøre det fulde udlæg. - Gaasom kongen finder det billigt, at Caffen for flig udgivt bor skee Vederlag, befales og fastsættes: - Naar der skal foretages nogen Reparation paa en els ler anden af de til Missionen henlagde Kirker, fal Miss sionscaffereren antage 6 af de bedste Mænd, som boe nærmest ved Kirken, til at besigte Kirkens Brøstfældigs hed, og overlægge med dem, hvad Tømmer og andet Arbeide, der omtrent kan udfordres til Kirkens Jstand. sættelse, da Caffereren derefter ved Stedets Præst skal lade bestille Tømmer og Arbeidsfojk, for at sætte Repa rationen i Verk, og, naar den er fuldført, skal Casfere. ren levere en af Prasten attesteret Beregning derover til fogden, som efter den Ordre, Amtmanden ham derom haver at tillægge, skal ligne Beløbet paa Almuen, ind drive Pengene, og levere dem til Cassereren, der skal føre dem i Regning. Og, som det fornemmes, at Kirkegaardene, hvilke Almuen ligeledes skulde holde veblige, paa de fleste Stæder ligge øde, og det ikke hel ler vel lader sig gjøre, at Almuen ved sig selv kan sætte dem i forsvarlig Stand: saa er funden for godt, at den ne Mangel saaledes skal oprettes, at Caffereren i Præs stens Overværelse, naar Almuen er ved Kirken, skal tas le med dem derom, hvorledes de formene, at faae deres forfaldne Kirkegaard paa en sparsommelig Maade oprets ter; og, hvis de ikke kunne gjøre noget paalideligt For flag derom, skal Caffereren drage Omsorg for, ved Ste dets Præst at bestille Folk, til at gjøre dette Arbeide; og, naar Arbeidet er forfærdiget, og Regning derover forfatter, samt af præsten attesteret, skal Caffereren levere Regningen til Stedets Foged, som da haver at ligne Bekostningen paa Almuen, indfordre Pengene, og levere dem til Caffereren Refer. Refer. (til Havne Commissionen i Kjøbenhavn), at 20 Novb. dens Forslag, ang. Vandledningen og Opfyldingen i Canalen omkring Amalienborg Plads er approberet (o). Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 7 Dec. ogsaa Gibserne mane indtages i Muurmesterlauget (p). Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, at 11 Dec. lade det samtlige Vedkommende i Stiftet bekjendtgjere), ang. at Nationale Soldater, Dragoner, og Landværnsniænd skal, i Steden for Tugthuus: Straf, dømmes til Fæstnings: Arbeide (q). Gr. Da det er fornummen, at den civile Øvrighed i Norge paa et eller andet Sted har funden sig befeiet, at domme de i virkelig Krigstjeneste staaende National Soldater, formedelst en eller anden Forseelse, til Tugthuset; men Kongen derimod er bleven foredraget, at saadan Straf ei passer sig paa de Militaire, faalænge de staae i Krigstjeneste: saa, paa det den gemene Mand under de Militaire ei skulde foraarsages nogen Decouragement, men at de hellere funde opmuntres til Kongelig Tjeneste, er funden for godt, Ar ingen civil Dommer herefter i nogen Sag maae dømme en Tational Soldat, Dragon eller Lands værnsmand, til Tugthuset; men at de i den Sted, efter Sagens og Forseelsens Beskaffenhed, fulle paalæg. ge den Skyldige en beqvemmere Straf, saasom Fæsts nings: Arbeide, dog ei paa længere Tid end et halvt Aar i det længste: da det i det øvrige, hvad Justitiens Administration ved Landmilitien i Norge angaaer, sal efter de forhen derom ergangne Kongelige Anordnin ger forholdes. 11 4 Rentek. (o) Cfr. Plac. 21 Aug. 1754 og Forordn. af 20 Aug. 1777. (p) Schous Uldtog af Fdn. III. 435. (9) See Forordn. 9 Aug. 1754, §. 1, og Refer. 6 Febr. 1767. 15 Dec. 26 Dec. 26 Dec. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene i Dan mark), ang. at Comfumtionsforpagterne i Kjøbstæ derne have, i Hens. til Inqvisitioner paa Landet om Brændevinsbrænden og Kroehold, at rette sig efter Forordn. 30 April 1734, §. 4. (Saafom Nogle af dem havde foretaget fig slige Inqvifitioner, uden Magistratens eller Byefogdens Opervarelse) (r). Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Vi borg), ang. Administrationen over Viborg Hospital (s). Reser. (til Stiftbefalingsmændene, ogsaa Amtmændene heraf at give Gjenpart; og til Overhofs mesteren ved Sorse: Academie), ang. hvilke Aucti oner de Militaire skal entholde sig fra at forret te (t). Gr. Da det er fornummen, at den Militaire Jurisdiction tilholder sig at forrette Auctioner over hvis Jordegods og dertil henhørende Besætning, med videre deraf dependerende, som de i virkelig Krigstjeneste faaende Militaires ere Eiere af; men Kongen derimod finder, at, ligesom Herreds og Birke Fog derne ved Forordu. af 4 Martii 1690 ere beffiffede til Aucti onsmestere paa Landet, saa kan dem ikke heller betages Jurisdiction og Myndighed over de i Enbvers District sig befindende Jorder og Gründe, med hvad deraf dependever, allerhelst de Militaire, som cie noget Jordegods eller landbrug, ikke fan undslaae sig fra, i de Sager, som deraf benvorer, at ers Ejende den civile Pvrighed for deres Dommere; saa er funden for godt, At Auctionsdirecteurerne ved den Militaire Lands Etat herefter bør entholde sig fra at forrette Auctioner over alle de Ting og Poster, som vedkommer Jordes gods, Landbrug, borgerlig Caring, Manufactu reta (r) See Forordn. 2 Sept. 1773, S. 8, 09 Consumtfdn. 15 Octobr. 1778. (s) Kan læses baade i Rothes Rescripter III. 580, og Wandalls Geistlige Anordninger II. 273.; men ophævet ved Reser. 20 April 1759. (1) See Refor. 12 Novbr. 1751, Forordn. 16 Junii 1752 og R. 10 Aug. 1753. rer, og deslige de Militaires Krigstjeneste eller Huus: 26 Dec. holdning, som Militaires, uvedkommende Haandterin ger, omendskjønt de, som dem have elet, og betjent sig deraf, staae eller doe i Kongens virkelig Krigstjeneste (u). 1751. Nefer. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at 8 Jan. Sognepræsten i Svendstrup paa Als mane beholde Capellanboligen med Tilliggende, og følgelig bør holde Bygningen vedlige; men, naar der i Kaldet er Præste Enke, skal hun nyde Voeligen og dens Jord uden Afgivt, og holde den vedlige; og, i Fald der maatte blive flere end een Ente, skal den ældste Enke nyde Boeligen. Reser. (til samme Biskop), ang. at tilkjendegive 15 Jan. Geistligheden paa Ærse, at de efterdags skal efterleve de forordninger, som fra den Gottorfske Overgericht enten allerede ere, eller herefter blive pue blicerede, og ere af den Beskaffenhed, at det er nødven digt, at Præsterne maae være Øvrigheden assisteerlig, for at see dem efterlevede; samt at ved det Tydse Cans, cellie er føiet den Anstalt, at det Danske Cancellie i alle flige Tilfælde derfra bliver given den behøvende Commus nication, paa det at Vedkommende derom kunde blive, underrettede. (1) Saasom til det Tydske Cancellie er bles ven indberettet, at Provsten paa ree til Alterens Sacras mente har antaget en ved Leiermaal besvangret Person, om endskjønt hun, folgelig Forordn. af 3 Febr. 1738, burde forst enten have betalt de i Forordningen dicteerte Beder, eller ud ftaae 10 Dages Fængsel paa Vand og Brod, før hun dertil blev admitteret (v); og det derhos erfares, at Provsten, for medelst 11 5 (u) Neiere beftemt ved Forordn. 16 Junii 1752, s. 2, cft. Refer. 27 Octobr. 1758. (v) Cfr. Reser. 10 Junii 1756. 15 Jan. medelst denne Forordning er bleven publiceret fra bemeldte Overgericht, og den ikke af Biskopen er bleven tilsendt Præsterne pan roe til Efterlevelse, ei i dette Tilfælde har vil. det rette sia derefter; 2) for at fee forekommet adskillig lorden, som i saa Fald kunde entstaae, og da det ellers overalt er billigt, at Præsterne i visse Tilfælde bor være Øvrigheden behjelpelige til de Kongelige Forordningers Efterlevelse). 21 Jan. Refer. (til Amtmanden over Lundenes- og Bevling Amter), om Anstalter til at forekomme og dæmpe Sandflugten i Sønderbork Mærsk (x). Som Kongen har resolveret, at 2mimanden heref ter maae have Inspection med Flyvesandens Dæmpelse 1 Sønderbork: Mærsk i Lundenes Amt, saa befales hers med, at han, til den Ende, engang hvert Foraar, eller oftere, paa beleilige Tider om Naret, naar Fornødenhed det udfordrer, som de nærmest Sandflugten Boende ham hver Gang betimelig forud haver at melde, feier den Ans stalt, at Øster. og 17or. Herreders Beboere under sam me Amt sig der enten med Hefte og Vogne, eller Skovl og Spade, ligesom Omstændighederne det udkræve, inde finde, og under hans eller dens Anvtisning og Tilsyn, som han dertil paa sine Vegne committerer, det Fornød ne til Sandens Dæmpelse forrette, under Straf for dem, som tilsiges og dog udeblive, at bøde til Fattigcassen Hver 6 Skill., og derforuden at betale den Person, hvile fen i samme udeblivendes Sted til Arbeidet leies, som efter Amtmandens Foranstaltning hos de Skyldige indo søges, og i Mangel af mindelig Betaling ved Udpants ning kan inddrives; ligesom Kongen og vil, at Beboere ne i Sønder og Zorbork: Sogne, foruden hvad dem af anførte Arbeide tilfalder at forrette, endog af Klitters ne i rette Tid skal samle, og, ligeledes efter Amtmandens Foranstaltning, levere det behøvende Helm, Frøe, for dermed Digerne og Sandbjergene at besaae. (x) Anhang af Rescripter t. 1779. Refer. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. de 5 Febr. 32 Mænds Frihed for Byens smaa Bestillinger samt attevagt og Jsning. Gr. De 32 Mand have andraget, at, endskjønt Stadens Vrivilegiers de Poft fritager dem for Byens Bestillinger (undtagen for Kirkeværger 2c.) frygte de dog for, at det med Ti: den, i Anledning af Refer 31 Octobr. 1749, funde drages i Tvivlsmaal, om de og efter Privilegierne kulde have Nattevagts Frihed ic. Som de ere bebyrdede med adskillige Forretninger, hvorfore de ei ere aflagde med nogen Belønning, uden alene den ved Privilegiernes 7de Poft dem givne Frihed for de smaa Byens Bestillinger; og under denne Frihed al tid har været henregnet den borgerlig nattevagt og Joning: faa befales, At Stadens 32 Mænd efter bemeldte deres Priviles giers 7de Post skulle være forskaanede for deslige Paalag. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands: 5 Febr. Stift), ang. at det, for saavidt den Jøderne i Nakskov udi Privil. af 5 Maii 1749 tilladte Han del angaaer, skal ved bemeldte Privileg. have fit Forblis vende; men at Jodernes Antal i Takskov skal fors mindskes indtil fire, naar de efterhaanden ved Døden afgaae, saa at Ingen skal nyde Privilegium sig der at neds sætte, saalænge der endnu ere fire tilbage af de der Privile gerede. (Paa Ansøgning fra Kjøbmændene der i Byen, deels at bemeldte Jeder maatte negtes grove Bares Forhandling, og ale ne tillades Handel med Kramvare og Skakkerier efter Reser. af 23 Novbr. 1742; deels at ei flere Jeder maatte tillades at nedsætte sig efterdags i Byen, der altsaa i Tiden for Joder kunde blive befriet). Bevilgning, at de i Wroeskjøbing boende 5 Febr. Haandverkere mane, med lige Frihed og Rettig hed, som det Haandverksmesterne udi andre Kjøbstæder i Danmark er forundt, drage til de aarlige holdende Markeder i Danmark, og der deres medbringende Bare, imod forevisende lovlig Attest, at samme af dem ere forarbeidede, fri og ubehindret sælge og forhandle til hvem 5 Febr. hvem som samme maatte forlange (y). (Saasom Mar federne i roeskiobing ofte beseges af lidenbyes: Haandverkere fra kjøbstæderne i Fyen og andensteds i Kongens Riger og Lande, hvilke, alene imod ordinaire Tolds Erlæggelse af hvis fem forhandles, bringe deres forarbeidede Bare der til Marked at sælge og afhænde). 12 Febr. 12 Febr. Reser. (til de Deputerede for Financerne), ang. at den Grønlandske Mission fremteles maae beholde de af den Zorske Postcaffes Revenuer den tillagde 500 Rdlr., saalænge Tingen bliver in ftatu quo (z). Refer. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at Præsterne ikke skal følge Delinqventer paa de Steder, hvor de knibes, m. v. (a). Gr. Af Biskopens Skrivelse til Cancelliet er Kongen refe ret, at baade Arresthuus Præsten (som nu venter, at et Ovinde Menneske med første skal henrettes og fnibes med Længer) faa og andre Præster fra Stiftet, hvor samme bedrovelige For retning forud sees, have forespurgt sig, om Præsten skal følge flig Misdæder til alle de Steder, hvor den skal knibes, eller alene være tilstede i Fængselet, og siden paa Retterpladsen, for at gjøre fit Embede. Som Forordn. af 7 Gebr. 1749 melder intet om Præstens Forhold i saa Fald, men alene, at sige Misdædere maae ci føres med Ceremonie, eller i pyntelis ge Klæder, men i de dagligen i Fængselet brugende Klæder, med blot Hoved, Strikke om Halsen og sammenbundne Hæns der paa Natmandens Sluffe, for at gjore Dodens Maade ret stændig og afskyelig for Eilskuerne: faa er funden for godt, At Præsten ei skal følge med slige Misdædere, og heller ingen Bøn og Sang underveis, men præsten ffal i Fængselet gjøre fit Bedste, ved Guds Naade at berede Synderen til Døden, og, indtil sidste udledels ses Moment, holde Synderen i Andagt; men, saasnave flig Misdæder udledes, og Strikken lægges om halsen, tal Præsten forføie sig paa Retterstedet, og der opbie Synderens Ankomst. (y) See Forordn. 13 Febr. 1775. Refer. (z) See Refer. 20 Febr. 1750 09 9 Junii 1752 famt Fund. 6 Aug. 1756, §. 37. (a) See Refer. 22 April 1768. Refer. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen 19 Febr. i Danmark), indeholdende adskillige Ting, det Fat tiges Væsen og Betleres Opbringelse i Kjøs benhavn angaaende (b). Gr. Af Directionens Forestilling har Kongen fornummen det Fattiges Væsens slette Tilstand, samt derved forefindende store Venge Mangel, saavel ved Convent: som Bornehuset i Khavn, det de melde, for Endeel at have reist sig af den store Mangde fattige Lemmer, som de af Conventhusets Caffa have maattet række Almisse, endient Caffens Tilstand og dens for knappe Indtægter dog ikke bar vildet tillade dem, at kunde have tillagt nogen nær faa meget, som Enhver efter sine trans gende Omstændigheder vel har kundet behove; og tildeels at være foraarsaget ved de Fattiges aarlige Tilvert og Formerelse, men de til gattiges Underholdning henlagde Indkomsters derimed daglig Formindskelse og Aftagelse: hvorover (da deres Tal, som af Conventbusets Cassa ned Almisse og Forslegning, til Augusti Maaneds udgang fidkleden var over 2500 lemmer, ti hvis underholdning Direct. var meldet, ei at være mere udi Casa, end 345 Rdlr., der ikke vilde forflade til een uges Dis stribution) de berette, at have feet fig nedtvungen til, at maatte gjøre et Laan af 2000 Rdlr., dem de vide ingen udveie til igjen at face betalt; og derfore have bedet, ei alene, at Kongen vilde komme dem til hjelp med disse 2000 Rdlr. til for skrevne Gjelds Afbetaling, men endeg med en aarlig Gave af endnu andre 2000 Rdlr., uden hvilken de ikke tænke det mueligt, at kunne bestride Udgivterne ved det Fattiges Bæsen; fo restillende eers adskillige, deels til de Fattiges Judkomsters Forøgelse, deels til Forordningen om de Fattiges Bæsen af 1708, dens strictere Overholdelse formeentlige tjenlige Vosker, bestaaende i Folgende: 1) at, da Collectpengene, som Khavns Indvaanere, i Folge den efter Resol. af 10 April 1745 gjorte Anordning, have ladet sig tegne for, til de Fattige aarlig at svare, og skulde være den sikkerte Indtægt, fra den Tid mars Felig have taget af, da Endeel have formindset deres i saa Maade udlevede Gave, Andre famme aldeles ophævet, og ville Intet give, saa at Direct. noksom kunde findes anledigede til, at foreslaae en almindelig Taration, men dog hellere vilde forsøge lemfældigere Middel, for ei at paakaste de Fattige Publici Misfornoielse; Kongen derfore ville befale, at alle Betjente i Rangen skulle i de ombærende Collectbøger forst indskrive fig for en vis aarlig svarende Gave til de Fattige, ferend Kongen selv lod Sig samme indleverede, da forhaabenta lig Vedkommende skulle undsee sig for, at være saa lidet gav milde imod de Fattige; men, om det endda ikke fulde hjelpe, at de Uvillige, efter den eengang ergangne Resolution, da maatte tareres; og betræffende Borgerskabet i Almindelighed, at (b) See Forordn. 16 Novbr. 1771, samt Reser. 12 Novb. 1778 09 17 Martii 1784. 19 Febr, at Magistraten i Kbaun maatte fremkalde gangenes Olders mænd, for i Kongens Hoie Navn paa det alvorligte at op muntre dem, at de tilligemed deres Laugsbrødre tegnede sig for en med deres Stand og Vilkaar convenabel aarlig Gave til de Fattige, under Advarsel, at, om nogen fandtes, enten intet, eller for lidet at ville give, de Uvillige da skulle vor de tarerede: 2) som det ved Forordn. af 24 Septbr. 1708, dens 12te Art. var fastsat, at Comoediantere, Linie Dandsere og Andre, som noget Skuespil vil lade see, ei dermed maatte begynde, forend de for de Fattiges Cemmitterede havde frems viist Magistratens Tilladelse, og de siden med dem vare accor derede, om, hvad de Fattige skulle gives, som Vedkommende nu vegre sig for; at saadan Forordningens Bydende i de herefter i flige Tilfælde udsædende privilegier maatte vorde indryks fet, famt at Directeurerne for de Danske og Franske The atre maatte tilholdes at spille een Gang om ugen for de Fattige, eller med Conventhusets Committerede forene sig ons noget Vist ugentlig eller aarlig at svare: 3) da Joderne i Khavn, i Folge af Ferordningen, 1714 have været ansatte fer at svare til de Fattiges Underholdning 68 Ndir., men de poa den tid iftum vare 18 Familier, faa, i Henseende til gas miliernes Tal nu skal findes langt flerre, at Magistraten ders fore maatte vorde befalet, at tilholde Jødernes 2ldste, aarligen at indgive rigtige Mandtaller, beedigede i Synagogen, over deres Familier, og derefter sættes for noget Vist aarlig til de gattige at give, i Proportion af det, som 1714 blev sparet, da de, som meldt, ikkuns vare 18 Familier, og at faadan deres Contingent, i Fald af udeblivelie, med Erfecu tion maatte vorde inddreven: 4) saasom det, der efter Forordn. af 1708 dens ste Art. erlægges til de Fattige af Gaarde-, Huus, Grunde og andre Rjøbs Slutninger, befindes ikkuns at være af saare liden Importance, og neppe at kan regues til pro Cento, bvortil formenes at være Mariag, at Forords ningen ikke determinerer noget Vikt, at desaarsag, saavel for den Kjobende som Sælgende, maatte anordnes at skulle svares efter Siebe Summens Beløb til de Fattige, af 100 til 500 Rdl. af hver 2 Mk. 500 1000 2000 1000 dl. = 3 E. 2000 Rol. : 3000 Rdl. = 4 ME.

4000 til 6000 Rdl. = 2 Rdl. 6000 8000 Rdl. = 3 Rdl. 8000, 10000Rdl. 1 dl. og derover, hver 30004000Rdl. 1 Rdl. 2 Mk. = 4 Rdl. 4 Rdl. under Mulct af Dobbelt at betale, om Sjebesummens rigtige Angivelse for femtes: 5) at Kongen vilde lade befale en vis Summa smaa Myne, af 26, 16, og halve Skillingers Mynt ning, saavet nu, som oftere, naar Mangel maatte fornems mes, der ellers vilde foraarsage Tab og Afgang i de Fattiges Indkomßer, især ved de i Kirkerne embærende Tavler, bueri ofte intet gives, formedelst Fattelse paa smaa Mynt. Hvor næst Direct. til Approbation have indsendt Project til en udgi vende Placat, deels til Advarsel for Gemene Mand, som de tiane over, ofte at hindre Steaderfogderne i deres forretnin ger ved Betleres Opbringelse, ja undertiden tilfoict dem Bold - og og Overlast, deels til Opmuntring for Publico, at ville under: støtte dette Verk med desto mere Gavmildhed og Omhyggelighed. 19 Febr. Anlangende de begjerte 2000 Rolr., strap af Kons gens Cassa, og siden aarlig, da tillades Directeurerne, ved en eller anden givende Leilighed, herom nærmere at anmelte sig. Og betreffende øvrige forestilte Poster: saa, i Henseende til 1ste Postes 1ste Membrum, ang., at alle i Rangen værende skulle indskrive sig for noget Vist aarligen til Fattige at svare 2c., da vil det ved de tilforn herom gjorte Anordninger have sit Forblivende, sansom det er betænkeligt, at deslige Gaver med nogen Tvang skulle inddrives (c); og ang. samme Postes 2det Membrum, da er Magistraten i Khavn tillagt saadan Befaling, hvorefter de have at indkalde Laugenes Ol. dermænd, og dem tilkjendegive, at de, deres Laugs brødre, Svende og Drenge, skulle give aarlig en vis for dem samtlig convenable Summa, som af Olderman: den og Vedkommende paa Lauget maae reparteres, hvil ven Summa Lauget altid skal blive staaende for, indtil det findes, at den, efter Omstændighederne, bør at forhøies eller formindskes (d). 2den Post betreffende, da vil det dermed have fit Forblivende, saa at det faaer at fomme an paa vedkommende Directeurers fri Billie. Ang. 3 die Post om Joderne, da vil Kongen herom la de Magistraten refcribere efter Forestillingen (e). Hvor imod det i 4de Post fremdeles, som hidindtil ved Bjøb og Salg, og hvis deraf til Conventhuset har været, ler bliver svaret, skal have sit Forblivende. Post, om smaa Mynt at maatte blive myntet, fores stilles Kongen fra Rentekammeret. Endeligen meddeles og Approbation til den projecterede Placat, saa at Dis rect. samme efter Forslaget kunne lade trykke og publicere, ela Den ste same (c) See Refer. 27 April 1759 09 17 Martii 1784, 9. 3. (d) (e) See naftfolgende Rescript. 5. 1. §. 2. §. 3. §. 4. 5. So 91 Febr. fame paa alle Stadens Hjørner til Vedkommendes desto bedre Efterretning lade opslaae (f), da det saaledes ikke holdes nødigt, at den af Prædikestolene skulle oplæses, eller Biskopen derom refcriberes; men, betreffende den derudi begjerte Assistence for Bettelfogderne i paakommende Tilfælde af Vagterne, da vil Kongen igjennem Krigscancelliet lade Commandanten herom refcribere. 19 Febr. 19 Febr. 19 Febr. 26 Febr. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), det sam me, saavidt Afgivten til de Fattige af Laugene og Jøderne angaaer. Refer. (til Directeuren for Øresunds: Toldkama mer og til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at den af Øresunds Told Officianter gjorte Ansøgning om, at det af Konge Chr. V. dem givne Be neficium, at de maae selv administrere deres Stervboer (g), maatte ertenderes derhen, at de ligeledes ved egne Midler maae lade forrette deres Stervboers Auctioner, ikke fan bevilges. (Saasom den vilde blive vedf. Rettensbetjente til Fornærmelse, og desuden ingen Grund har i Loven)." Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Christiansand og Bergen), ang, at, naar nu værende Skarpretter i Bergen afgaaer, skal Stavanger-Amt og Bye være henlagt under Christjansands. Stifts Skarpretter, og han berettiget til, af bemeldte Amt og Bye at nyde den sædvanlige Skarprettertold, samt fors rette de indfaldende Erfecutioner. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at tilkjendegive Indbyggerne i Tisted, Nyekjøbing,

(f) Udgik under 2 Martii 1751, see Forordn. 26 Febr. 1777. (g) See. Reser. 28 Octobr. 1693, cfr. Refer. 7 Martii 1738 kjøbing, gjøring, Sæbye (h) og Skagen, at, naat 26 Febr. de reparere eller nye opbygge deres Huuse, da skulle de med Teglstene tættes (i). (Det eeneste Stiftbefal. i Anledning af Refer, 11 Septemb. 1750 vidite til Notte at foreslaae, faasom Indbyggerne ei formaaede at bekofte Brands redskab, som ei heller vilde hjelpe, fordi de fleste Huse ere belagte med Straatag, og altsaa el nyttig at forfatte Brands ordning). Reser. (til Overhofmesteren ved Soree-Acade: 26 Febr mie), ang. at omendskjønt Settedommer eller Skrivere i private Sager beskikkes bør dog de ordinaire Betjente Jntet afgaae. Gr. Overhofmesteren har andraget, at Bye: og Birkefogden i Sorse har forestillet ham, at, som det undertiden tildrager fig, at Parterne, som ved den ham anbetroede Jurisdiction fore Proces med hinanden, finde for godt, at fævne ham til at vidne i Sagen, saa at han maae vige fit Sæde i Retten, og Sættedommer i hans Sted bliver beskikket, møder det ham, at Sættedommeren tilegner sig Rettens Gebyhr, hvilket han dog formener at tilhøre ham, som en Part af hans Embedes Indkomster, og derfor har begjert Overhofmesterens Resolution herudinden. Som Kongen finder, at en Dommer, faalæn ge han ikke, formedelst gorseelse i hans Embede, er suspende ret, bor i ingen Slags Tilfælde betages det ved hans Ret faldende Gebyhr, efterdi samme er en Rettighed, hvilken ham, for saavidt han er Dommer, er tillagt: saa er funden for godt: Omendskjønt den ordentlig beskikkede Dommer eller Skriver, formedelst at de, 2c. (k). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Island og 5 Martii. Biskopen over Holum Stift), ang. at Kirkers Kjob og Salg skal tilkjendegives Biskopen. Gr. Biskopen har forestillet, hvorledes endeel Proprietairer og Kirke Eiere paa Joland i en lang Eid al have brugt den Maade, at, naar de ere komme i Gjeld til Kirken, skal de bortsælge Godiet til en Anden, Biskopen ganske uafvidende, faa de fiden ikke saa lettelig kan kræves, ligesom og Kjøberent 506 (h) See Reset. 30 Julii 1751. skal 23 (i) See Forordn. 24 Jan. 1761, Cap. 4, §. 22. (k) Det Øvrige er som Reser. af 3 April 1761. V. Deel. r Bind. 5 Martii. fal negte at betale den Gjeld, deres Formand burde betale, hvorover Kirkerne ofte maae lide for Skade; desaarsag han indstiller, at det maatte befales, at ingen kirke- Proprietair maae bortsælge hans Proprictair-Net uden Biffopens Willie og Widenskab, og, om Mogen anderledes haver fiebt, eller herefter kjøber, fomme da Fulde være Biskopen ansvarlig for, hvad Biskopen paa Kirkens Vegne kunde have at træve, og igjen soge sin Mand. Af Stiftamtmandens Erklæring er fornummen, at Kirkernes Net paa Island er af den Beskaffenhed, at, om en Kirke Proprietair end fæiger Kirkens Gods, skal dog den," som samme bar fiebt, svare til den Gjeld, som Kirken har dstilgode, hvorimod han, i Fald van med Kiobet finder sig brost- 20 holden, holder sig til den, han har hebt det af, og bliver en Sag imellem dem, saa at det af Kirke Eierne i saa Maade for deres Indkomster aflæggende Regnskab ikke er noget Onus perfonale, men reale, og altsaa ikke fees fornødent, at Bikos pens Samtykke skulde uomgængelig behoves, ferend en Kirke- Proprietarius maatte tilstades at fælge Kirken med dens Gods. lis Det maae derved have fir Forblivende, og dermed Herefter, ligesom hidindtil skeet er, forholdes. Men paa det dog Biskoperne paa Island kunde være vidende om, hvem Kirke. Eierne ere, anordnes, at, ligesom ved Forordn. af 8 Novbr. 1726 for Danmark er befalet, at, naar nogen af Kongens Underfantter enten sælger eller fjøber en Kirke, sal saavel den Sælgende som den Kjøbende, inden en Maaned efter at Kjøbet er sluttet, give det tilkjende baade i det Danske Cancellie, saa og for det Steds Biskop, hvor Kirken er beliggende, under distsM 100 Roles Straf til Sognets Fattige, saa skal det og dermed herefter paa Island forholdes, at, naar Nogen enten sælger eller kjøber en Kirke der i Landet, stal saavel den Sælgende, som Bjøbende være forpligter, fom Kjøbende inden en Maaned derefter, at give det for Biskopen, i hvis Stift Kirken er beliggende, tilkjende. Gerlitad 12 Martii. Reser. (til samtlige Stiftbefalings og Amtmænd, Gres ver og Friherrer i Danmark og Norge), ang. at indhens te og indsende underretninger om de verdslige Rette og Jurisdictioner (1). (1) See 2 næstfølgende Rescripter. Gr. Gr. Da det er erfaret, at, blandt endeel Rettens, Betien 12 Martii. te, en og anden Misbrug fal gaae i Svang, ved at fordre mere Gebyhe i visse Tilfælde, end Loven giver Anledning til, hvortil de saa meget mere kan anlediges, som Kongens unders faatter i Almindelighed, der have noget ved Retterne at søge, svæve i uvished, baade om proceffens og anden Omgangs Maa de, saa og om hvad Bekostninger derved lovligen skal og bør paagaae; der og desuden ved Jurisdictionerne falder adskillige Forretninger, hvorom Loven ei har determineret noget Vist, hvorefter vedkommende Rettens Betjente kunde vide at fordre og nyde deres Salarium; va Kongen til saadant at forekom me, saavelsom til Publici Nytte i Almindelighed, har befalet General Procureur Justitsraad B. W. Lurdorph at forfatte en Beskrivelse over enhver Ret og Incisdiction, m. b. (m): saa, paa det at Generalprocureuren funde være i Stand til Dette Berk, uden at Nogen udi hvis dem med Rette tilkommer, at oppebære, eller bør at udbetale, derved skulde præjudiceres, at fuldfærdige, befales: Stiftbefal. (Amtm., Grev., Friherr.) skal føie den Anstalt, at ham af vedkommende Rettens, Betjente ved alle Over, og Under. Retter vorder meddeelt, ei Udskrivt af de enhver Ret givne Instrurer alene og dens Jurisdiction vedkommende Rescripter, som endnu iffei i Trykken ere udgangne, tilligemed en Anvisning paa de Kongel. trykte Anordninger, som derom handle, men endog al den til enhver Nets egentlige Beskrivelse udfordrende Efterretning, bestaaende i hvad personer og hvor Mange Retten i det mindste skal bestaae af, og hvilke derunder henhører, hvad Sager der paadsm mes, og hvorhen Dommene appelleres, hvorledes med Skifter og Overformynderskaber forholdes, samt, oth der maatte findes nogen Ret, som formedelft en eller alts den Anordning eller Privilegium distinaveres fra andre Retter, item hvað Byer og Steder under enhver une derrets Jurisdiction paa Landet fortere, og ellers i Almindelighed, alt hvad som tilkommer dem at vide, som enten Processer eller andre Maader noget paa Ret tens Begine have at føst, eller der føges Falle, alt for saavidt ikke vedkommer den almindelige Mettergangemaa BA M 1 (m) See Refer. 6 Rovbr. 175 2013 9 (o) 12 Martii. de, hvilken i alle Slags Sager uden Forskjel ved alle Retter i begge Rigerne allerede noksom fuldkommelig ved Loven og Forordningerne fastsat og anordnet er; hvor Hos vedkommende Rettens Betjente og have at meddele en fuldstændig og forklarlig Fortegnelse paa Rettens Ges byhr, og de Omkostninger, som ved enhyer Jurisdiction i alle Tilfælde, og i alle Slags Sager af Vedkommende skal udredes, med Efterretning efter hvad Anordning saa dant betales bør: og, naar da saaledes ovenanførte Underretninger fra alle vedkommende Rettens Betjente ham ere tilstillede, haver han samme tillige med en derover forfattet Designation, Kongen at tilsende. 12 Martii. Refer. Cell Biſk Ber), ang. Biskoperne i begge Riger), ang. at inde hente og indsende Underretninger om de Geistlige Rette og Jurisdictioner (n). 12 Martii. Reser. (til Landsdommerne i Danmark og Laugmæns dene i Norge samt Overberg Amtet Sønden og Bergs 16 Martii. §. 2. 5. 4. §. 5. amtet Norden Fjelds), ang. at indsende lige Underrets ninger om deres Rette og Jurisdictioner. Redm Privilegium paa et Sukkerraffinaderies Inds rettelse i Odense (0). Det Huus, som indrettes dertil, maae med dets Grunde være befriet for alle Slags Afgivter til Byen. Interessenterne maae formedelst denne Haandtering ei ansættes for boiere Udgivt til Byen end sædvanlig. Betjentene og Arbeiderne derved forstaanes for al Slags borgerlig Besværing og ogivt, for saavidt de ikke bruge 300 moi (n) Ligesom næftforegaaende Rejer., undtagen at her i Grun dene ei nævnes, at Rettens Betjente fordre mere i Gebyhr end Loven giver Anledning til og at ei heller af Biskoperne skulde indberettes, om hvad Byer og Steder under hver Ret sortere". DARS (o) See Extension 21 Maii 1753. §. 6. §. 7. §. 8. bruge anden borgerlig Haandtering. Interessenterne maae 16 Martii. debitere deres Sukkere og Sirupper til de Steder i Kongens Riger og Lande, hvor faabant endnu ikke er for budet (Sjellands Stift undtaget); dog, saasnart et For bud for deslige Steder paa Sukkers Indførsel skeer, stal denne Frihed strar ophøre (p). Hvad race Sukkere, som ikke kan bekommes fra det Vestindiske Compagnie, maae, efter Tilladelse fra Rentekammeret, forskaffes fra andre Europæiske Steder, mod Toldens Erlæggelse. De fra de Khavnske Raffinaderier med raffineret Sukker til Odense hensendende Fustager maae ikke ved Odenses Toldbod indpassere, førend Passeersedlen er foreviist Directionen eller dens Fuldmægtig, og af den paategnet, der strar skal skee. Det Vestindiske Compagnie og 2. Pelt skal med et vist Marke lade brænde alle de fra des res Raffinaderier til Odense med Sukker hensendende Fus stager. Interessenterne bør, under Privilegii Fortabel se, have Raffinaderiet i Stand inden 2 a 3 Mar, og same me i fuldkommen Drivt fremdeles vedligeholde. Me §. 9. 5. IT. Refer. (til Biskopen over Siellands Stift), 19 Martii. ang. at det i alle de Ægteskaber, som i Konge Christjan den Sjettes Regjeringstid ere indgaaede, og hvor enten Mand eller Hustrue ere af den Reformerede Religion, maae i Henseende til deres Børn, som enten ere fødte eller herefter fødes, forholdes og have sit Fors blivende ved de de Reformerede af Ham forundte Privile gier og Friheder. (Der blev i Ansoaning meldt, at heistbemeldte Konge havde bevilget, at Drengene maatte opdrages i Faderens, og Pigerne i Moderens Religion (q), men denne Frihed var i de Reformeredes Privilegier bleven indskrænket). Reser. (til det Kongelige Danske Selskab til den Nov 19 Martii. diske Histories og Sprogets Forbedring), ang. at, naar 3 (p) See Toldtarifen 1768 paa Sirup og Sukker. Die (q) See Refer. 7 Sept. 1736 og Bevilgn. 31 Jan. 1772. 19 Martii, Directeur og Bogtrykker Johan Jørgen Hopffner og Son Ticolai Christjan Hopffner ere ved Døden af gangne, maae det dem forundte Privilegium paa Almas nakernes Trykning og forhandling til bemeldte Sels stab henfalde, med Vilkaar, deraf, foruden de 200 Rdl. aarlig til Universitetet, at svare 150 Rdlr. aarlig til Videnskabernes Societet i Khavn (r); hvorimod vens tes, at i Selskabet tænkes paa at tilveiebringe et Compendium Hiftoria Danice fra disse Rigers Begyndelse af til nærværende Tider, hvoraf i det Danske Sprog ik fe vides noget udgivet. 19 Martii, 26 Martii, 26 Martii. = Bevilgning, at Skanderborg Rytterdiftricts Birketings Ret maae forflyttes fra Hem stoch, og herefter holdes i eller ved Skanderborg. (Vaa Birkedommerens Ansøgning) (s). Paa Birke Refer. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og Bis koper i Danmark), ang. at der af Professor Ene vald Evalds Bibelske Concordants, hvoraf et Exemplar foster 6 Rdlr., skal ved enhver af Kongens egne Birker (t) anskaffes, og af Kirkernes egne Midler (dog at de meest Formuende komme de Mindre og Ufore muende til Hjelp) tjobes et Exemplar, for at forblive bestandig ved enhver Kirke, som et Inventarium, de nu værende og efterkommende Præster til Nytte og Brug, m. v. Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bergen), ang. hvorvidt Bergens Hospital arver fine spedalske Lemmer. Gr. (t) Dette Societet er given Sotits famme Dag; men det Bevilgede er igjenfaldet ved Refer, 21 Juli 1773 09 14 Jan. 1785. (s) Cfr. Refer. 20 Junii 1760 og 25 Novbr. 1768. (t) See herbos Refer. af 21 Maii og 23 Julii 1751. Gr. Stiftamtmanden har indberettet, at Sorenskriveren 26 Martii. ever Nordhors Bogderie har tilkveven bam, at, da det ofte tildrager sig i Nerdhorsiehns: District, at faavel gi te som ugifte golf, formedelst den spedalske Svaghed, maae indtages i Bergens Hospital, imed den ansatte Tart af 36 Rdlrs Betaling i de første Aar (u), og det tillige hænder kg, at faadanne i Hospitalet indkomne Lemmer tilfalder Aro paa Landet, eller og, at de dee i Hospitalet, og efterlade sig Arvinger paa det Sted, hvorfra de ere fomne, har han i den Anledning, at der i Districtet er forefalden 2 Stifter, nemlig et efter en der paa Landet afdod Kone, som har sin efterlevende Mand i Hospitalet, og det andet efter en i hopitalet bortded Dreng, der har fine Sodkende paa landet, hes Stiftamtmanden forefourgt sig, hvorledes han skal behandle deslige Skifter, siden Forordu. af 5 Decbr. 1749 giver Hospitalet alene Ret til hvis Efterladenskab deslige Afdede fan eft vlade, eller ved Arv til. falde. Stiftamtm. forestiller, at faadant et tem, som bliver indtagen i det udi Bergen for de Spedalske indrettede Hospital, maae, som oven er meldt, for sin Indtrædelse erlægge 36 Rdr. i de 3 forste Aar, og, om han er gift, samt haver med fin Hustrue Born, maae diffe savne, ei alene en Huftrue en Mand, og Bernene en Fader, der er civiliter mortuus, men endog, felgelig ovenallegerede Fererdning, miste den Aro, dem ellers tilkom, o faaledes ere dobbelt ulykkelige formedelst den deres Fader eller Moder paakomne spedalske Sygdom; og har derfor udbedet fig Resolution, hvorledes herudinden skal forholdes, paa det Vedkommende derom kunde blive underrettede. Saasom Stiftamtmanden, i Gjensvar paa Cancelliets Skrivelse af 28 Novbr. a. p., ana. hvorledes det med hvis, som de, der i forskrevne Hospital ere dode, have efterladt, for forommeldte Forordning udkom, er forholdet, melder, at intet af hvad Jordegods eller andre Etendele, saadan Bortded uden for Hospitalet fan have ciet, er sogt eller kommen det tilgode: saa er funden for godt, 2t, naar nogen Arv en i forberørte Hospital varens de spedalsk Lem, enten and eller Qvinde, tilfalder, og han eller hun haver levende gtefælle eller Børn i Live uden for Huset, da skal Hospitalet efter hans eller hendes Dod ei have mere end en Broderfod med disse Ar vinger; men derimod, hvor der ei ere saadanne Arvin, ger, da skal det ganske Efterladte, være sig Jorden gods eller andre Eiendele, til Hospitalet henfalde. Reser. (til Laugmændene paa Island, og Notits 12 April. til Stiftbefalingsmanden), ang. hvad Boder de 4 2(a) See Anordn. 29 Aug. 1755, Cap. 2, Art. 9. Par 12 April. Parter skal betale, som ei mode for Laugtings- Retten; og at Lavdag skal gives i alle Sager. f. I. Gr. Laugmændene have forefillet, at den almindelige Laug tings Ret paa Dr.raa der paa Landet, som aarlig begynder d. 8 Julii, meer og meer, Aar efter andet, opholdes ved Varternes udeblivelse, der skoler paa den Kongel. Anordning af 9 Maii 1593, hvori det er befalet, at Laugtinget sal i det mindfte faae & Dage, da og nogle af Parterne skal blive ganske borte, i Tante at dem, folgelig Norske Lovs 1-4-32 kal gives lavdag til næste Lavting, hvorved Processerne utilberlig prolongeres. til Indbyggernes første Stade; til hvilken Misbrug imod Loven at faae remederet, Laugmændene have propo neret: 1) om Kongen vilde anordne, at alle de, der, enten som Citanter eller Indstævnte, have Sager for Laugtingsretten at fremføre, skulle præcise møde og anmelde sig for Retten med Stævningerne, rar efter at den er sat d. 8 Julii, men at de, som fia ei saaledes indfinde, fulde, for hver Dag de fiden fra Tinget udeblive, betale 1 Lod Solv; og 2) om det ligeledes maatte anordnes, at der ikke ved Laugtinget skulde forelægges nogen Lavdag, uden i de Sager, som angaae Nogens Liv, Eve, Lemmer og Frihed, eller og Eiendoms-Sager, men at de andre Sager, som ikke vare af saadan Vig tighed, fulde fray paa det første kaugting, hvortil de vare indstævnte, foretages. De af Patterne, som inden de 3 første Dage til den 10 Julii incl. indfinde sig ved Altinget, skulle være fri for Bøder, men for hver Dag de længer maatte udeblis ve, skal de bode 1 Lod Sølv, som de Søgende, førend dem stædes at gaae i Rette, skulle betale til Laugmane den til lige Deling med Lavrettesmændene og Altingss huset, og de Begrende ved Afsigt i Sagen af Lauge mændene dertil findes, medmindre de kunne godtgjøre, ved lovlig Forfald at have været forhindrede; og, hvis Boderne ikke paa samme Laugting blive erlagte, ffal Sysselmændene dem hjemme i Herredet hos Vedkoms mende inddrive: dog skal de, som aldeles udeblive, bes tale I Lod Sølv for hver Dag, fra Altinget begyndes til det endes; men, dersom den aldeles udeblevne er Cis A tant, fal han i Følge Norske Lovs I-4-34 have tabt Sagen, til han stævner lovligen igjen, og betale den indstævnte Contrapart, som mødte, Rost og Tas ring §. 2. ring (v). -Der skal gives Lavdag i alle Sager uden 12 April. Forskjel, efter Loven; og, saafremt Parterne da skulde udeblive, efterat dem er given Lavdag til nafte Ting ved en peremtorial Forelæggelse, da skal der i flige Tilfælde stricte forholdes efter Norske Lovs 1-4-32. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang, 23 April. at Reser, af 21 Aug. 1750, som tilholder Skippere at have Borgerskab, maae være in fufpenfo, indtil Com missionen kommer til Ende. (x). Instruction for Generalfiscalen. Han skal fremme og befordre Kongens Interesse og Fordeel, saa at Intet imod Kongens Souverainetet og Arve Rettighed samt andre Regalier vorder, ham vitters ligt, foretaget eller handlet. Iligemaade skal han have Indseende, at Kongens Mandater og Forordninger, som referere sig paa Generalfiscals Tiltale, og hvor de Skyldige skal straffes som Kongelige Mandaters modtvillige Overtrædere, vorde iagttagne og efterles vede. Om hvis ham i slige Tilfælde forekommer, eller og af Andre vorder angivet, hvor de og ville have deres Navne fordulgte, skal han forsyne sig med lovlige Bes viisligheder og saadanne Attester, som videre til Tinge siden kan vedstaaes, og, naar han derom tilforn har confereret med Generalprocureuren (y), og Sagernes Beskaffenhed saaledes befunden, at de videre bør paatas les, have de deres Berankende derom med behørige Bes viisligheder Kongen at tilfjendegive, hvorefter Generals fiscalen af Kongen beordres, om samme Sager bør paas 5 tales. (v) Endeel forandret ved Refer. 28 April 1784, S. §. 30 4. cfr. Refer. 25 Jan. 1754. (x) See Priv. 14 Octobr. 1768, §. 4, N. 15 og 21 Febr. 1771, Prom. 2 og 9 Octobr. 1784. (y) See Juftr. 16 Febr. 1753, §. 2. 23 April, §. 1. 5. 2. §. 3. .I §. 5. §. 6. 23 April. tales. Saasnart han enten i slige Tilfælde haver erhel 9. 4. det Kongelig Resolution, eller og i andre Sager vorder af Kongen befalet, Zogen at tiltale, skal han med Ges neralprocureuren (z) conferere, hvorledes bemeldte Sa ger paa bedste og lovligste Maade bør og kan udføres; til hvilken Ende han skal forsyne sig med ærlige, fornuftige og vederheftige Mænd til Fuldmægtige i begge Niger, som Sagerne lovligen og forsvarligen, uden Nogens For urettelse, paa behørige Steder kan udføre, hvor han ei selv kan have Leilighed det at forrette. Maar bemeldte Fuldmægtige have for Unders og Over Retterne faales des udført Sagerne, skal han dem selv for Soieste: Ret videre, naar de enten af ham eller de Skyldige vorde ind stævnede, udføre, og efter Lands Lov og Net, samt an dre Kongelige Ordres og Resolutioner; hvorfore Kongen og vil haandhæve ham, om Nogen ham ubilligen i deres Proces og Rettergang fulde angribe og fornærme. Ret tens Betjente i Almindelighed skulle, efter Ansøgning, gaae ham tilhænde, med at forskaffe ham fuldkommen Underretning og udskrivter af hvis forefalde kunde, til Sagernes Oplysning, saavelsom Øvrigheden overalt gjøre ham al muelig Assistence, til Rettens Befordring, særdeles, naar han af Kongen vorder anbefalet, nogen Inquisition i en eller anden Tilfælde at anstille. Naar nogen Forhindring indfalder i Processernes Drivt af de Formaliteter, som Loven medfører, skal han det strar for Kongen andrage, for at erholde Dispensation derudi, saavelsom og, naar han nogle Originaler eller vidime rede Copier af Cancelliet og Rentékammeret, til Sas gernes Oplysning funde behave. Ingen Ersecution paa Nogens Person, Gods og Midler mane af bam, efter de til Unders og Over Retterne ergangne Doms me, gjøres, ferend han sig derom hos Kongen har fore spurgt; §. 7. § 8. (2) See Jufr. 16 gebr. 1753, S. 2. 6. 9. §. 10. spurgt; og, naar Nogen imod Appel til høiere Ret vil 23 April. stille noiagtig Caution for Person, Gods og Midler, skal han det Kongen iligemaade foredrage, til videre Re solution, om samme Caution bør imodtages. Hvis Domme og Documenter i saadanne Sager falde til Under og Over Retterne, skal gives ham beskreven paa flet papir, og uden nogen Betaling af Rettens Betjente, hvilke iligemaade maae antage hans og hans Fuldmægtiges Breve og Documenter skrevne paa slet Papir. For hvis Sager, han enten af Kongen vorder, uden nogen Angivelse, anbefalet at paatale, eller og ef ter nogen Angivelse tillades at udføre, nyder van den fjerde Deel af Confiscationen; dog skal ved denne 4de Deel af deflige Confiscationer, hvorved nogen Summa Penge, formedelst en eller anden Lovens eller Forordnin gens Overtrædelse, forbrydes, ikke forstaaes de i Loven fastsatte, og Kongen tilkommende Bøder, Boeslodder, Arvefalds Rettigheder, eller noget Andet af alt hvis, som efter Lov og Forordninger, til Kongen fan forbry des, og maae ingenlunde, under hvad Paaskud det end kunde være, noget i saa Maade paastaaes, saasom Kon gen dog, uden nogen Generalfiscalens særdeles Meie, ef ter Dommernes almindelige Kjendelse af sig selv tilfalder: men under den Generalfiscalen bevilgede 4de Deel skal alene forstaaes de arbitraires og extraordinaires Straf bøder, som ikke i Loven og Forordningerne til noget Vist ere determinerede, og ved Generalfiscalens Paatale, ef ter, eller uden, Angivelse, til Kongens Fiscum indbrin Udi det øvrige skal Dommerne i Almindelige Ret altid tilfinde ham, at nye gre, Janefom ősieſts. Net atið tilfinde hed, saavelsom de Processens Omkostning skadesløs, naar de befinde ham lovligen og retmessigen at have sogt de Skyldige, (a) Cfr. Forordn. 31 Decbr. 1742 9 9. Refer. 30 April. 30 April. Refer. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. at Reisendes Passer i Helsingser eftersees og paategnes baade af Commandanten og Borgemesteren (b). Gr. Commandanten paa Kronborg har indgiven Besværing, at Borgemester Fersløv i Helsingøer skal have anmaffet sig, imod fordrende Betaling, ei alene at ville strive paa alle der igjennem Byen Reisendes Passe, endog etter at famine ere blevne Commandanten foreviifte, og af ham, eller hvem han dertil beskikker, paateanede; til den Ende Borgemefter Ferslev endog ved Færgefoffene skal have ladet gjøre Anstalt, at Ju gen, uden hans Baategning, maatte vasfere Sundet; men endeg, at han selv udgiver Passe til udenbyes, og ei under Hans Jurisdiction henhørende Folf: hvilket Borgemesterens Fo retagende Commandanten har begiert, at maatte vorde affaf fet, og Borgemefteren anbefalet, ei paa de af ham, som Commandant, paaskrevne Passe videre at tegne, eller Bedkommen de derover at opholde, samt at entholde sig fra, at meddele Passe til andre end Byens Indbyggere. Af Stiftbefalingsmandens Erklæring fornemmes, at den, med passerne at eftersee og paaregne, af Borgemesteren i saa Maade brugende Omgang findes grundet, ei alene paa Refer. af 14 Aug. 1737 (c) og Borgemesteren derom af forrige Stiftbefalingss mænd tillagde Refolutioner, men endog paa Fdn. af 6 Octob. 1731, 12 Jan. og 4 Febr. 1733, og flere herom udgivne Kongel. Anordninger og Befalinger: hvorfore Stiftbefalingsmans den indstiller, om det ikke derved maae forblive, og om det ikke fremdeles, efter den hidtil brugelige Skif, maae være Borgemesleren tilladt, en liden Kjendelse for fin derved ha vende Image at tage, i Henseende til Magißrats. Embedets desuden meget ringe Judkomster, dog at han bor staae Veda kommende til Ansvar, dersom han misbruger saadan Tilladelse, yed at fordre Mere, end forsvarligt kan være (d). Kongen har funden for godt, At det hermed efter denne Stiftbefalingsmandens Ers flæring haver fit Forblivende; dog at de Reifende derhos vorde tilholdte, med deres Passe tillige at anmelde sig hos Commandanten. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Jus stitsraad Lurdorph som Generalprocureurer), ang. at (b) Cfr. Refer. 20 Decbr. 1754. besoro (c) Dette er Stiftbefalingsmandens Brev, thi Rescriptes selv er af 9 Aug. 1737. (d) See Reser. 8 Julii 1785. besørge alle Island vedkommende Love og forordnin 30 April. ger samt Rescripter ved Trykken paa Dansk og Jse landsk bekjendtgjorte, hvortil maae gives Udskrivter af det Danske Cancellie, da det completteres af Stiftsars chivet og de Anordninger, som findes hos de Kongelige Betjente, Laug og Suffelmand, oversættes af Islandske Studentere (e), og, i Hens. til Omkostninger, ved det Kongel. Bogtrykkeries Directeur til Trykken befordres (f). (Til Justitiens bedre Pleie paa Island, faasom Stiftbefal. hat forestillet, at, som der paa Island efter adskillige Love i visse Tilfælde skal dommes, da der ere negle, i hvilke den Islandfe Lov, nogle, hvorudi den Norske, og atter andre, hvor Stordommen er foreskreven Dommerne til Regel og Rettesnor, til hvilke adskillige Love endnu fan regnes endeel Kongel. Res fcripter og Forordninger, saa findes dog derimod derved den Mislighed, at endeet Rescripter ei ere i Trykken udkomne, saa at en Dommer lettelig fan undskylde fig med uvidenhed, foruden at der ere faa faa Exemplarier til af den Islandske Lov, at det tilsidst er at befrygte, at den ikkun som en Curiositet blis ver i de Lærdes Biblioteker at antræffe, da en almindelig Lov dog bor for Alle og Enhver være almindelig; hvortil ogsaa fommer, at der ei heller af den Islandske Lov eller Stordommen skal være udkommen nogen tilforladelig Dansk Oversættels se, hvoraf nødvendig flyder, at Heießte Ret, der in ultima inftantia fat domme i Islandske Sager, ofte fan fattes Oplysning om de Love, efter hvilke dog skal dommes, og som va riere formedelst Landets particulaire Omstændigheder, paa hvilke de udgivne Referipter have deres Henseende). Reser. (til Khavns Universitet), ang. at udnævne 30 April. Nogle af de ved Academiet sig opholdende Islandske Studentere, som med Oversættelser af benævnte Los ve, forordninger og Rescripter fan gaae tilhaande. Refer. (til Biskopen over Sjellands: Stift), 8 Maii. ang. at Præsterne paa Bornholm og Degnene i Sjellands Stift maae kjøbe deres præstegaarde og Degneboliger of den Geistlige Enkecasse, og af deres Eftermænd nyde Betaling derfor, samt tillades at sætte i Cassen. 2 (e) See næftfølgende Rescript.dmonds 6 d. (f) See Refer. 16 Maii 1760. 8 Mali. Gr. Bikepen bar forestillet, hvorledes den Geißlige Enke casa i Gjelland, den ældste af alle Entecaffer i beaae iger, fiftet ved Fundató af 24 Septbr. 1662, ffal befindes i de vangeline Omtændigheder, at, da Distributfen til Enterne i mande Bar har overfteget Caffens aarline Indtægter, mane den befragtelig aldeles gaae til Grunde: Bvilken denne Caffed forfaldne Tilstand er feraarsaget, deels ved den Kjobenhavn i Aaret 1728 overgangne ulykkelige Ildebrand, hvorudi Cassen tabte negle Capitaler, deels ved Mistighed af adfillige Pan ter i bemeldte Kjobenhavn, som Caffen bar maattet tage til fig med Forliis, hvoraf den endnu med nogle er bebyrdet, til aarlig Tab og Skade, og ei bar fundet finde Kiebere til; deels formedelst Enkernes tilverende Natal, font, da de ved Ildebrandens Tid ikkun vare 68 i Tallet, der ned Distributs, er nu opfeget til 153: mens fornemmelig og for den største Deel at være forvoldet ved den for 30 Aar siden i Aaret 1720 foretagne Distributiens Forhoielse fra 40 til 60 pro Cento, sem vedvarede i 19 Mar, og ffal have giert Caffen det ferite eg største Knæk, saa at, da Biskopen ved Embedets Tiltrædelse formærkede, at Cassen kunde ikke holde det længe ud, og at Hoved: Aarsagen var den alt for stærke Distributs, han fandt fin foraariaget, efter Fandemedets Beslutning, at anholde om Moprobation til Dißributsens Nedsættelse til so pro Cento, i Haab at Cassen derved kunde reddes; men at det dog ikke har fundet oppe, fermebelt den sterke Tilvert af Enternes Tall, fom, nagtet Venfionernes Medfattelse, bar forvoldct, at Cass sens Decadence Aar efter andet saaledes har tiltaget, at sidste Nars Udgivter til Digributs har været 8311 Rdlr., Indtæg ten derimod ikkuns 6341 Rdlr., og altsaa udgivten at overftige Indtægten 1970 Ndle., felgelig Caffen inden fort at maatte gaae under, helft da den derved havende Increments Capital, som efter Branden var 36149 Rdlr., men var 9 Aar derefter ved Bifkopens Embedes Tiltrædelse illuns 29267 Rdlr., og nu, uagtet al Medsættelse, og at brugte Forsigtighed er falden til 16657 Rdlr.: hvorfore (paa det det ikke skul de efter haus Ded, enddog uskyldig, verde lagt ham til Bla ine, at ca faa ypperlig Stistelse i hans Tid Kulde gaae til Grunde, efterat alt, mueligt er, af ham er iverksat, til at forebygge Caffens Undergang, deels ved Distributiens Nedsættelse, deels ved utrettelig Omsorg for dens Capitalers Conferoatien, at i bans Betjenings. Eid endmu ingen Capital er bleven frugteslos, deels ved anden imellem Geistligheden id lig hjelp af 500 Rdlr. til at soutenere den, og nu tilsidst ved at sege det fide Middel, sem itaace i de Interesserendes Maur, nemlig paa seneste tandemode at bave manttet refolvere, atter at reducere denne Enkecakes Vension fra so til 40 pro Cente; men dette sidste Hidder on fees fees tiltrækkelig at kunne redde, men alene en foie Tid at kunne forhale dens Undergang, i det at Distributien, endog efter sidste Nedsættel fe, overgaaer Indtægterne, Enternes Tal, i Steden for at tage af ved de efterhaanden uddoende, snarere vorer aarlig til og bet, bed feneste Sorerdning om Renters Wedsættelse, tent kommer til, at Entecaffen nodes til at udsætte Capitaler til 8 Maii. 4 pro Cento) Bikopen nu paa Stifters hele Geistligheds Begs ne ombeder og foreslaaer, som det eneste middel og Hjelp enda nu vides tilbage, der nogenledes kunde ophielpe dette christelige Berk, hverved faa manae fattige Enker opholdes i deres Ars mod og Alderdem, nemlig, at, ligesom Præsterne Av. 16611 have kjøbt deres Præstegaarde af Børnehuset, hver for 100 Rdlr., der siden af Mand efter Mand betales efter Taration, dog ei heiere end til soo Sldr., Kongen iligemidade vilde tils lade, at baade samtline Bornbolins. Præster, som ere de enes ste i Danmark, der ikke eie deres Boliger (g), hvoraf flyder mange leiligheder, derfore og 10 af de paa Borringholm væ rende 15 Sognepræfter selv ved aparte Memorial berom have gjort Ansøgning, saa og Degnene overalt i hele Gjellands- Stift maatte tiebe deres Deeneboliger af Entecaffen, de før fte for co Rdlr., ligesom alle Præster, og faae igjen af deres Successorer, dog ikke hoiere end til 400 Slor., men de fidike for so Slde, og faae igjen af deres Efterkommere, Mand efter Mand, dog ikke hoiere end til 150 Sldr., og det paa samme Maade, og med samme Ret, som Loven melder om Præstegaarde: paa hvilke begge Forslag, som Biskop n forestil ler baade gjørlige og til Ingens Fernærmelse, som og nyttige til mange leiligheders Afvendelse, samt saavel Kirkernes, som Kirke Patronernes Lettelse og Befrielse fra Udgivt og Fortræd, Biskopen anholder om Approbation, da han haaber, at Enke cassen derved kande vorde reddet fra fin visse undergang, og, ved at kunne paa saadan Maade opnade omtrent en Summa af 10000 Nolr., eller Revenuer en 4 til 500 Rdlr., at Ju tægt og Udgivt fulde igjen kunde komme til at balancere. Thi vil Kongen dette Forslag i begge Dele have appro beret, og til den Ende herved have fastsat og anordnet, at saavel Præsterne paa Borringholm som Degnene overalt i Sjellands. Stift Bulle paa den af Biskopen fo reflagne Maade kjøbe deres præstegaarde og Degnes boliger af Enkecaffen i Sjelland, som herved skjenkes den for det første Kjob indkommende Summa, imod at saavel Præsterne som Degnene derved skulle have Ret og Adgang til at indsætte for deres hustruer i Sjellands Stifts Geistlige Enkecasa, og derhos af deres Estermænd i Embederne at skulle nyde Betaling for deres Gaarde og Boliger efter deres Bardie, dog ikkun til den herud inden fastsatte Summa, nemlig at den høieste Priis for Præstes (g) Dog see Refer. 12 Maii 1752, 19 Octobr. 1753, 22 Martii 1765 og 11 Decbr. 1767.) 8 Maii. Præstegaardene paa Borringholm skal være 400 Sidr. hvormed i øvrigt skal forholdes efter Lovens 2den Bogs 8 Maii. 12te Cap. 4de Art.; da Biskopen ellers angaaende Deg neboligerne nærmere Anordning og Befaling under Dags Dato er tillagt (h). Reser. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. hvorledes med Degneboligerne i Stiftet kal forholdes. Gr. Biskopen har forestillet, at, da ideligen forefalder mange Fortrædeligheder ved Degnenes Boliger, snart derved, at mange af Degnene ere fodeslose, og lade deres Boliger forfalde, men ikke ved Loven er foreskrevet, hvem det tilkommer at have Indseende med Degneboliger, enten Kirkens Pas tron, eller den Geistlige Jurisdiction; nu, naar en Degn deer, og Brostfældigheden paa Boligen er større end den As dedes Formue tilstrækker, at Hustrue og Børn maae gaae blots te derfra; atter, naar en Degnebolig afbrænder, at Kirkepatronen den igjen maae opbygge med Besværing, uden ringeste Nytte at have af Degneboligen; desligeste ved Skifter efter Degnene, da der indfalder mange Disputer, nu om hvor mange Fag Huus Degneboligen bor bestaae af, nu atter, om der af Avlingshusene skal svares gæld, med videre: saa har ved fans demodet ofte været delibereret over, hvorledes slige Fortrades ligheder og Uroeligheder kunde bedst afhjelpes, da Alles Tanker ere faldne derhen, intet bedre Middel kunde foreslaaes, end at Degnene, ligesom Præsterne, bleve Selveiere af deres Degneboliger, da Boligerne formodentlig herefter med større glid vilde vorde vedligeholdte: hvilket en stor Deel af Degnene selv skal have begiert, for derved at node Adgang at sætte ind for deres Hustruer i den Geistlige Enkecaffa, hvortil de i Fundat sen have Frihed, men sjelden kunde komme dertil, fordi de nu ikke have noget Pant at sætte Entecassen for deres Judstuds Capital; hvorimod, naar de vare Eiere af deres Bolis ger, det kunde være dem et bequemt Vant at sætte Caffen for Indskud, indtil 100 Sidr., for deres Hustruer, at de fiden kunde nyde 40 procento, som Enker; ligesom det og kunde tillades dem, imellem sig selv at oprette en Brandcaffa eller Brandsocietet, paa saadan Maade, som det imellem Stiftets Præsteskab er vedtaget; desaarsag Biskopen herover har udbe det sig Resolution, med hosfeiet Ansøgning paa hele Landes modets Vegne, at de Penge, som Degnene for deres Degnes boligers første Kjeb fulde betale, maatte fjenkes til Stiftets Geistlige Enkecaffa, m. v. (i). (h) See næstfølgende Rescript (i) See næstforestaaende Rescript, Som §. 1. §. 2. Som saadant Biskopens Forslag approberes: saa vil 8 Maii. Kongen nu, i Henseende til slig med Degneboligerne overalt i Sjellands. Stift foretagende Indretning og For andring, herhos have anordnet og befalet, nemlig: Alle Degneboliger i Sjellands Stift skal enhver Degn til

  1. jøbe sig for 50 Sldr., og Degnen siden være Eier ders

af, som Præsterne af deres Præstegaarde; og skal det staae dem frit for, enten strap at udbetale den Summa til Landemodet imod Beviis, eller og blive dem skyldig til Enkecaffen, imod aarlig Rente deraf at svare med 10 Mark Danske. Naar En af de Degne, som saaledes har tilkjøbt sig Degnebolig, døer, da skal Succeffor

  1. jøbe den af sin Formand, dog ei heiere, hvor god ends

og Degneboligen er, end til 100 Rdlr., som er 150 Slbr., men vel mindre efter dens befundne Beskaffen hed, som af Provsten og 2 Herredspræster skal paas jønnes og fastsættes, dog ikke under 100 Sldr., til hvils ken Bærdte i det mindste den altid skal holdes i Stand; og, om anderledes befindes, og Degnen ikke inden et Aars Forløb forbedrer den, saa haver Provsten at ses qvestrere hans Korn og Indkomster til Boligens fornød ne Reparation. Degnene skulle da herefter selv holde deres Boliger vedlige, som deres Eiendom; dog skal Præsten dermed have Inspection, og Provsten ved fine re aarlige Visitats tilsee, at den ikke forfalder, saa den als tid, ligesom meldet er, i det ringeste er 100 Sldr. værd, for hvilken Summa den maac, naar den først er inds friet, til Enkecaffen, men ingen Anden, efter Loven pantsættes, naar Degnen vil gjøre JIndskud for sin Hue frue, og da gives Obligation, som paa Landemodet publiceres; derimod ingen Anden end Enkecassen fan have Pant eller gjøre Indførsel i Degneboligens Vers die: men hvad den efter Degnens Død befindes at være V.Deel. 1 Bind. mere f. 3. S. 4. 8 Maii. mere værd end første Kjob, eller hvad den til Enkecassen er pantsat for, tilhører alene Enke og Born, paa samme Maade, som Loven siger om Præstegaardene i 2-12-4 uden nogen Creditorenes Paatale. Naar en saadan Degnebolig afbrænder, da nyder Degnen til Hjelp til dens Opbyggelse af hver Kirke i Stiftet 2 Mf. D., og intet videre af Kirke Patronen eller Collecter (k); ders imod er dem tilladt, om de kan blive antagne enten i Præsternes Brandcassa, efter Proportion, eller om imellem Degnene kan oprettes ved Landemodet noget aparte Brand Societet. Udi alle øvrige Ting skal med disse saaledes tilkjøbende Degneboliger, ligesom med de tilkjøbre Præstegaarde efter Proportion, alt efter forans førte Lovens 2-12-4 i alle Maader forholdes.. Naar dette Rescript er kundgjort, haver Biskopen at las de det til Efterretning og Bevaring i Stiftskiften hen lægge. S. 5. 14 Maii. - Reser. (til Overhofmesteren ved Sorse: Academie), ang. at Hellestrup: Gaard og Gods maae overdrages Academiet (1); samt at han seer derhen, at det saaledes i Alt, som ved Fundationen foreskrevet er, vorder iverksat, 2c. 21 Maii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Sjellands Stift), ang. at de Kongen tilhø rende 45 Hoved og 8 Anner-Kirker skal tage 53 Exemplarer af Evalds Bibelske Concordants, og de øvrige 29 Annerer concurrere til Betalingen med Hos vedkirkerne, omtrent for Deel; samt at de af Rjøbs stædkirkerne, som det kan overkomme, bor iligemaas de forskaffe sig et Exemplar af denne Concordants. (Saas (k) See Reser. 26 Julii 1754. deed om (1) See Fundationen af samme Date, og Fund. 29 Jan. 1782, §. 1. 3tio. (Saasom Stiftbefal. og Bisk. have berettet, 1) at iffun be: 21 Maii. nævnte 45 H. og 8 A. Kirker funde til Nytte modtage Bogen, men at denne Bog i de 29 Annerer, som høre til de Hovedkirker, der bekomme Concordantsen, bliver til ingen Brug, fortæres af Mel, og raadne, foruden at det er en stor Bekostning; 2) at ikke flere Kjøbstædkirker kunne taale at betale denne Bog, end Roskilde, Kallundborg, Helsingøer, Stege, og til Nod Slangerup, Storehedinge og Holbek). Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 18 Junii: Militaire, som ville arreste Civile, skal henvende fig til disses Øvrighed, som skal sørge for deres Fasthols delse (m). Gr. Magistraten har forestillet, at, endfjent Lovens 1 2 3 befaler, at Ingen al drages fra sit Værneting, og 1 21 1 befaler, at Arrester skal gjøres ved Rettens Betjente, skal det dog nogle Gange i Khavn have tildraget fig, at de Militaire ere indgangne i Borgerhuse, og derfra med Maat udtaget, og i Vagterne ladet henføre og anholde de Civil Personer, som de have formeent at have nogen Præs tension til, og ikke derefter paa Begjering ladet deflige Perso ner været folgagtig til den civile Jurisdiction; ligesom det og skal være feet, at en Lieutenant og 2 andre Militaire Fal være indgangne i en Snedkers Huus, og der med Magt og Asistence af Militair Baat visiteret overalt i huset, og med sig borttaget en af Snedkernes Svende, under Foregivende, at Personen havde ladet sig hverve til Rytter, hvilket Svenden dog aldeles benegter. Som saadant Foretagende ikke med Kongens Lov og Forordninger er overeenstemmende, er igjennem Krigscancelliet foiet den Anstalt, At deflige Arrester skal være de Militaire forbud. ne, og at dem ingenlunde maae være tilladt at indtrænge sig i Folkes Huse, for paa saadan Maade, som med denne Snedkersvend er skeet, at arrestere eller tage Nos gen med Magt; men, naar de formene sig at have en eller anden Slags Prætension til nogen under den civile Jurisdiction henhørende Person, som derfor efter Los ven bør arresteres, da skal de reqvirere Arresten hos den Skyldiges Øvrighed, og sig dermed i alt rette efter Loven og andre Kongel. Anordninger: iligemaade befas les, at naar det maatte tildrage sig, at en Civil: Pers 2 (m) Cfr. Forordn. 15 Junii 1771. son 18 Junii. son i en militaire Vagt blev arrefteret, han da paa Forlangende strar skal udleveres, ligesom med de Mili taires forholdes efter Forordn. af 10 Mart. 1725; dog Part. 17 skal vedkommende Civil. Øvrighed, saafremt den selv vil befries for Ansvar, lade drage al muelig Omsorg for de under den civile Jurisdiction henhørende Personers fikre fastholdelse, som efter de Militaires Requisition blive fængslede i Stadens Arresthuus. 18 Junii. Reser. (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark), ang. at Drenge, som forfleges af de Fattiges Casser i Kjobenhavn, maae paa Forlangende udleveres proprietairer til deres God. sers Besætning. Gr. Grevinde Schak har hos Directeurerne anholdt, at hun maatte fade 10 a 12 friske og sunde Drengebern af dem, som underholdes af de Fattiges Caffer ved Convent eller Borne huset, og at famme ikke maatte være under 10 Aar, hvilke Drengebern hun agter at anvende til Besætning paa de hende i Sjelland tilhørende Gaardes Gods, med samme Rettighed, som om de hørte hendes Gods til: imod hvilken Grevindens Begjering Direct. vel have Intet at erindre, siden det kunde blive til en lettelse for de Fattiges Caffer, hvoraf de forsleges, og give Anledning til, at andre fattige Børn funde hjelpes i deres Sted, de Born og, som saaledes bleve udleverede, kuns de sættes i Stand til, at erhverve sig Livs Ophold; men, da Grevinden begjerer dem med den Rettighed, som om de virkelig hørte hendes Gods til, have de ei understaaet sig, uden Kongelig Tilladelse, at overlevere de begjerte Bern, paa den Condition; og desaarsag indstilt, om dem maatte tillægges Ordre, at lade udsøge 10 a 12 friske Drenge, af dem, fom forfleges af de Fattiges Caffe, og at overlevere dem til Grevinde Schak til Besætning paa hendes Gods, med samme Rettighed, som om de hørte Godset til, og derpaa vare fødte, deg med Bilkaar, at det maatte dependere af deres egen, des res Forældres eller Fofferfædres gode Villie, at indgaae saa dan Condition, og ingenlunde være en Tvang, samt imod, at Grevinden reverserer sig, ei alene at sørge for deres Opdragelse, og efter deres befindende Beqvemhed, at see dem hjulpen paa Godset, men endog, hvis de Fulde antræffes i Betterie, enten paa Landet, eller i Khavn, da Grevinden paa egen Vekostning, at lade dem bringe til Børnehuset. Fornævnte Grevinde Schak, eller Andre, som maatte begjere slige Børn, maae bekomme og beholde dem paa paa samme Maade, som Andre, der høre til deres 18 Junii. Gods (n). Refer. (til Directeurerne for Vaisenhuset i Kjø 18 Junii. benhavn), ang. at Drenge af Baisenhuset maae paa Forlangende udleveres Proprietairer til deres Godsers Besætning. Gr. En og anden Proprietarius have, for at forsyne deres Gods med Mandskab, begjert, at dem af Børnehuset maatte overlades nogle af de der indfatte Drenge med fainme Rettighed, som om de hørte til Godset (o). Som Kongen finder, at det kunde blive til en Lettelse for Waisenhuuscassen, hvoraf ligeledes saadanne Drenge forsleges, og give Anledning til, at andre fattige Born kunde hjelpes i deres Sted, naar deslige Born saaledes bleve udleverede, og derved kunde sættes i Stand til, at erhverve fig Livs Ophold, saa er funden for godt: Naar en eller anden Proprietarius maatte begjere des lige Drenge af Vaisenhuset, haver Directeurerne at la de være folgagtige, paa de Vilkaar, at Proprietairerne maae beholde dem paa samme Maade, som Andre, der høre til deres Gods. Reser. (til det Medicinske Facultet), ang. at, 18 Junii. naar der maatte forekomme den Casus i Drabs- Sager, hvor der med Grund fan tvivles de lethalitate vulneris, og hvorover General Auditeur Schrøder (p) maae finde forneden, Facultetets Mening at indhente, da haver det ham Responsum gratis at meddele. Refer. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. at 2 Julii. 14 Lispund reen Sæbe skal regnes for en Tonde. Gr. Magistr. har forestillet, at det fra uendelig Eid overalt har været Praris, at Sæbe, ligesom Smor, Talg og andre fede V 3 (n) Noiere beftemt ved Refer. 27 April 1753; cfr. det ber strar paafølgende Rescript. (o) See næftforestaaende Rescript. (p) Han var General Auditeur ved Land Etaten i Dan mark og helfteen. a Julii. fede Bare, fede er tiobt og folgt efter Beaten, og ikke efter Maal; thi, endfjent Forordu. af 10 Jan. 1698 befaler, at efter ltonders Storlighed skal alle onder indrettes til Meel, Smer, Talg, Sabe ic., faa viser dog de senere d. 21 Mattii 691, 08 29 Febr. 1732 udgivne Toldruller, at Smør og Talg ansættes til 14, Lispd. par Londe, til hvilken Begt eg Sabe sedie er bleven beregnct; og, da Forordn. af 27 Febr. 1741 har forbuden al fremmed Olie: Sabes Indførsel til Kiobenhavn, og derimod befalet, at Magistraten paa den her fa brigverende Sabe fal aarlig sætte en Tart, i Broportion af de raae Materialiers Indkjob, har Maaiste. ei heller kundet bruge anden udregning til Tarten, end Vegten, siden Sæben udsælges i punde og ikke i pottetal; hvorfore Magistr. har fulgt den almindelige, og paa Smer oa Talg fastsatte Beat, nemlig Zenden til 14 Spd., med hvilken Tart Alle, saavel Sælgende som Kjobende, hidindtil have været fornoiede, forestillen de derbos, at, fom Sabe Fabriqverne i Chriftiania al, ef ter de dem forundte Privilegier, være forbundne, baade i Hen seende til Tarten og alle andre Ting, at rette fig efter de om Sæbeverkerne i Khavn giorte Anordninger, bar Brageren i Christiania, som tillige tilkommer at forrette Kermester Ties nejten ved Sæbeverterne, efter Forordn. af 22 Neobr. 1704, af Magifir, begjert, at blive meddeelt et jufteret Fjerding- og Ottendeel: Maal, hvilket Magistr. ikke fal funde lade udfær dige anderledes, end efter det Maal, Forordn. af 10 Jan. Jan. 1698 foreskriver, nemlig Tonden paa 136 Potter, men, naar Sæbe Fustager skal være af den Storrelse, skal derudi kunde rummes mere end 14 Lpd. reen Sæbe, og følgelig kan en Tonde eller Fjerding Sæbe ikke sælges for den Priis fra Verkerne, som nu ved Tarten er anordnet. Da det befin des, at det overalt fan være den Kjobende lige fordelagtigt, hvad enten en Sæbe: Tonde holder faa eller mange Potter, faalænge Barene kjobes og sælges efter Begten, og Tarten i pundevis beregnes, hvorved endog for den Kjøbende fal være mere Sifferhed, efterdi det kan være uvist, hvor fast Sæben blev pakket, naar den skulde sælges fuftageviis, efter sit visse Maal: saa, paa det al Irring herom kunde forekommes, og en fait Regel em Gabe, faavelfem Smer og deslige Zuffager haves, vorder herved befalet og fastsat, 3 Julii. = At fjorten Lispund reen Sæbe, ligesom Smør og Talg, skal regnes og holdes for en Tende, og følgelig 3 Lispund at være en Fjerding, og 28 Pund en Ot ting (q). Rentek. Skrivelse, ang. at det, i Steden for Fogder og andre Oppebørselsbetjente, som sortere un der Kammeret, tilkommer Stiftamtmanden, imidler (a) See Jerordn. 3 April 1775, 5. 3. tib tid deres Tjenester staae ledige, at antage og beffiffe 3 Julii. en duelig Person, som Forretningerne forsvarligen fan forestaae og iagttage (r); men derimod tilkommer det Bergamtet, i flige Tilfælde at constituere Robbertien de Skriveren (s). Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 16 Julii over Aarhuus Stift), ang. at, naar Nogen under Gudstjenesten betjener sig af overtroisk middel imod Incontinentia Urinæ, skal det indberettes og straffes.. Gr. I afvigte Aar har det ved Tiset: Kirke tildraget sig, at et vindmenneske, som plagedes af Incontinentia Urine, fal i Overtroe, at finde Raad imod slig Svaghed, have be tjent sig af det høiskammelige og forargelige Middel, at hun under Gudstjeneste, imedens Præsten endnu stod paa Prædike. stolen, skal være kommen lobende nogen ind i Kirken op til Al teret, og under 3 Gange igjentagen Bekjendelse af saadan fin Svaghed, flaget 3 Gange paa Alteret, begivende sig strap ders paa ud igjen; og paa lige Maade skal det være feet for Fort Tid siden ved Herning Kirke, at et saadant nagent Qvinde menneske paa lige ublu og superstitieus Maade sig sammesteds har indfunden midt under Vrædifen, til største Stræt og For argelse for Menigheden, fornemmelig i sidst fornævnte Kirke, hvor Præsten skal være bleven ganske tavs, og Menigheden have bukket Hovederne ned i Stolene, undtagen en gammel Mand, der skal have raabt til Mennesket: gak bort, og gjør det ikke mere! Hvilken fkammelig og fyndig Overtroe skal paa nogle Steder hos den gemene Mand saaledes virre fastsat, at det holdes for Synd og en Samvittigheds- Gjerning, om Nogen hindrede og angreb saadanne ublue Mennesker. Paa det at saadan Skandal og strafværdigt Foretagende herefter kunde vorde forekommet, og tilbørlig afftraffet, befales, At Stiftamtmanden og Biskopen neie vigilere over, at deslige superstitieuse og forargelige Hændelser ei oftere fulde foreløbe; og, om slig Cafus efterdags fulde tile drage sig, de da noie undersøge, af hvem det begaaes, samt Kongen det derefter strar indberette, til vedbørlig Strafs Lidelse af den Skyldige. 4 (r) See Toldforordn. 1768, Cap. 1. Art. 8. (s) Af Lybeckers Udtog II. 14. Refer. 23 Julii. 23 Julii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bergen), ang. Rang og Sæde imellem de Geistlige udi Bergen i Consistorio og deres Embeders Forretninger. Gr. Stiftbel har indberettet den imellem Membra Capituli Bergenfis, faavel om Sæde, som om Rettighed at sidde udi Conjitorio nu forefaldende Dispute, derved, at en af Sognepræfterne i Byen, Sr. Haberdorph er bleven benaadet med Rang af Consistorialraad, og Lectoratus Theologiæ er forandret derhen, at famme Embeds Indkomster er anvendt til andet Brug, og i dets Sted beskikket Lector Philofophiæ & Mathefeos: hvorfore det af Stiftb. indstilles, at, som ved Norske Lovs 12.13 00 1-6-7 Stiftbefalingsmanden og Biskopen eene ere udnævnte til at domme i de Sager, som fra de geistlige underretter appelleres; men ved 2. 1-2-14 er befalet, at Stiftbefalingsmanden med tiltagende nærmest boende lærde Mænd eller Sognepræster kulle domme i gre fabssager, og i 1-3-11, at diffe Sager, faavelsom de Geistligheden vedkommende Stridigheder paa een og samme Tid kal foretages, hvilke tvende ligesom distincte Retter nu ere blevne een, under Navn af Consistorio, der i Bergen bestaaer af 7 Membris; om da ikke, til al Dispute om Rang og Sæs de at hæve, det maatte dependere af Siftbefalingsmanden og Biskopen, at tage saamange, og hvem, af Sognepræsterne eller andre lærde Mænd, de fandt for godt, hvori og kunde alterneres, som til Domis Affigelse maatte eragtes fornøden; men, om Confitorium i Bergen skulde fremdeles bestaae af saa mange personer, som hidtil, der da maatte fastsættes, efter Stiftamtmanden og Biskopen folgende Orden: 1) Stiftss provsten, 2) Consistorialraad Haberdorph, 3) den zdie Sognepræst; men, naar ingen af disse trende Præster med Caracteer vare aflagde, da efter deres Anciennite i Embedet; Da 4) Rector Schola Cathedralis og Lector Seminarii, ligeledes Enhver efter Anciennite. Thi er funden for godt, At det med Confiftorium i Bergen forbliver, som hidindtil, og, at det med Rang og Sæde forholdes paa den Maade imellem disse Geistlige i deres Consistorials og Embeders Forretninger, som af Stiftbefalingsmans den er foreslaaet; dog at Lector fritages for alle Con fistorialforretninger. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aarhuus: Stift), ang. at Kongens Kirker i dette Stift for den Udgivt, at bekoste sig Evalds Bibels Bibelske Concordants, maae forfkaanes, og Betalin 23 Julii. gen dertil udsættes, indtil Kirkerne komme i bedre Til, stand. Reser., ang. at enhver Chef for et Regiment 28 Julii. eller Corps, Nationaltroupperne undtagne, maae efter en virkelig Stabs: Officiers Dod nyde hans bedste Best med Sadel og Tilbehør. Gr. Kongen er foredraget, at nu og da er draget i Evivl, om Cheferne for de gevorbue Infanterie - Regimenter ere, ef ter den i Armeen udi mange ar brugte, besynderlig i enseende til Cavalleriet ved specielle allerhøieste Resolutioner til Deels authoriserte Stif, befoiede at til sig tage en aided Stabs- Officeers Hest med Sadel og Tilbehor. Waa det i saa Bald al vished kunde hæves, og tillige det egentlige Tilfælde, hvor man ter gjøre bemeldte Coutume gjeldende, for altid neie vors de bestemt, samt den Leilighed, at betjene fig af saadan gribed utilborlig og imod Kongens Hensigt, vorde forebygget, anordnes og declareres, At Cheferne for Garde Regimenterne til Hest og Fods, og alle øvrige gevorbne saavel Cavalleries som Dragoner og Infanterie Regimenterne, samt Che ferne for Artillerie. Corpset, samtlige maae være befsies de og berettigede, Enhver ved det ham aubetroede Regis ment eller Corps, efter at en Stabs: Officeer, som vira kelig har nydt Stabsgage, er død, at forlange hans bebo ste Hest med Sadel og Tilbehør (t), hvilket i faa Fald Defuncti Arvinger, eller hvem ellers Efterladenskabet funs de have under Opsigt, til ham skal lade være følgagtig: hvorimod saadant hverken efter en caracteriseret eller faas dan Stabs Officeers Død, som ikke har nydt Stabsga ge, ei heller efter en Capitains eller Subalterne: Of ficeers Dod maae fordres eller tages; ligesom og den Cheferne for de gevorbne Regimenter forundte Ret alde les ikke skal strække sig til ational. Troupperne, sace fom famme derfor ganske skal være erimerede. 02 V 5 () Sattel und Zeug. Refeript, 28 Julii. Rescript, ang. at Over Officerer af Dras gonerne skal aldeles entholde sig fra at bivaane Stifterne efter en Dragon eller Dragon Udreder; dog haver vedkommende Over: eller Under Officeer, naar nogen udreder eller Dragon døer, uden Betaling at eftersee, om Dragon Hesten, Mundering og Ar matur findes i behørig Stand, og samme til Eftermans den overlevere, og, om nogen beviislig Mangel antræfe fes, sligt for Skifteretten til Remedure at anbrage (u). 29 Julii. Canc. Skriv. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. (Kgl. Refol. at det maae være de i Krigstjenesten staaende og Gen.Commis gifte Professionister tilladt, sig udi deres lærte Haands fariat.) til land: St. 30 Julii. tering selv af deres Hustruers og Børns hjelp at be tjene; dog at derved iagttages, hvad deels ved Forordn. af 10 Martii 1725, Cap. 2, §. §. 5 og 6, deels ved Forordn. af 20 Martii 1739 er befalet. (Anledning af Magiflratens Forespørgsel, hvorvidt de Militaires, som have Frihed at maae ernære sig af deres lærte Haandverker, kunne derhos tillades, ved deres Professioner at betjene sig af des res Hustruers og Berns Hjelp) (v). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at Indvaanerne i Sæbye maae, saalænge de Buse, de nu have, kan vorde staaende uden Ombyggels se, vedligeholde dem med Straae: Tag; men, naar de bygge nye Vaaningshuse, eller nedbryde og ombygge de gamle huse til Gaden, skal de tække dem med Tegl, i Folge Reser. af 26 Febr. 1751 (x). (Formedelsk deres ringe Evne og fattige Tilstand). Reser. (u) Af Lybeckers Udtog III. 171. Maaskee det er dette Reser., som i Rescr. 25 Novb. 1768, §. 1. faldes Resolution, og skal handle om Skydsens Tilsigelse. (v) Af Schous Udtog af Forordn. III. 315, og Rothes Refer. II. 513. (x) Sce og Forordn. 24 Jan. 1761, Cap. 4, S. 22. Reser. (til Overpræsidenten i Kjøbenhavn), ang. 30 Julii. Losgængere, samt hvorledes med Sager om Tyve og Tyvshalere skal forholdes m. v., i Kjøbenhavn. Gr. Det er Kongen refereret, bvad Overpræsidenten har andraget, ang. den store mængde Pesgangere af begge jon, som sig i Khavn Fal opholde, defligefte hvorledes Tyverie, især formedelft Haternes Mangfoldigbed, jævnligen al begaacs, til hvilken fore Uorden og deraf for Publico flydende Skade og Uleilighed at hemme, han holdt det for tjenligt: 1) at ved Placat maatte befales, at ingen lose arbeidsfore Personer af Begge Kjen berefter maatte tillades i bemeldte Kjobenhavn at opholde sig paa egen Haand, men at skulle være forbunden til, enten ftrar at tage Tjeneste hos godt Folk, eller og bevise, uden Tjeneste at være i stand til at ernære sig selv paa anden lovlig Maade; og at de, som efter saadan Advarsel continuerede i deres begyndte ulovlige Næringsmaade, burde til Straf derfore, Mandfolkene overleveres, de Anseelige til at tjene nogle ar ved Gevorbene Regimenter, og de Andre til Raspehuset, samt Qvindefjonnet indsættes i Eugt, Vest- eller andre publique Quje, paa saa lang Tid, som vedkommende Directeurer fandt billigt at fastsætte; til hvilken Ende Politien alvorlig maatte tilholdes paa alle mistænkte Staæder noie og jævnligen at inquirere, samt de antræffende at anaribe, og for Qorigheden anmelde det, til videre Forfølgning; desligefte Ber. terne, som hæle saadanne mistænkte Personer, at burde dieteres en arbitrair Straf: 2) at, som mange forovede Tyverier ikke blive aabenbarede, formedelik der findes mange dosiddende gemene Folk, der hæle med Tyven, hvilken, naar han end stilles til Forhor, ikke vil aabenbare Hæleren eller Kioberen, paa det han oftere kan have Tjeneste af ham, og da tildeels at være Aarsag, som hindrer Tyveriers Hemmelse, den liden Straf Tyvshælere er underkast, i det de, som i Almindelighed er en gemeen Hofer, Kjelder og anden Arbeids- Mand, alene dommes i nogle faa Dalers Penge: Mulct, hvilken saa meget lettere af ham kan betales, som han ofte ved saadan sin brugte utilladelige Handel bar erhvervet sig vel til Bedste; ligeledes, som saadanne gemene Golf, efterat de har tilforhandlet sig endeel lige Tyve Softer, reise paa en fort Tid ud af Landet til fremmede Steder, og, naar de have solgt det Stiaalne, komme tilbage, foregivende at have hentet Arvegods; efter flige Omstændigheder, Straffen for Enesbælere maatte fjærpes, og i Steden for den ringe Penge Mulet, som de hidtil er vor. den idemt at betale, at de maatte ansees med corporlig Straf paa samme Maade, som en militair eller Soldat, der Tyveric overbevises, nemlig med Gabelob, Kagerusen, Brande mærke og deslige: og 3) at det maatte foranstaltes, at ingen af Stadens gemene Borgere, Haandverks, Arbeids, eller andre gemene Folk maatte udreise til andre Stæder, uden at deres medførende Sager først noie ved Toldboden og Portene bleve examinerede, hvorved formeentes, at den hidtil brugte Maade mcd ubjemlede Bares dpracticering meget silde forebygges.. Hvad 30 Julii. 5. I. §. 2. §. 3.

Hvad sig den 1te Poft af dette Forflag angaaer, da, som det i Henseende til de mange Slags Folk, som i Kjø benhavn fig opholde, hvilke, endskjønt deres Næring og Ophold ikke staae paa nogen vis Fod, eller kan regnes til visse Claffer, saasom Arbeidskarle, Daglønnere, Dras gere, de Folf, som af Hyrekudske og Vognmænd nu og da antages, Leietjenere og flere saadanne, dog ikke kan fortjene Navn af Losgængere, men maae ansees for fors nodne, vilde give Vanskelighed med at stille saadanne fra de rette Løsgængere, da Enhver kunde give sig ud for at øve en af disse Forretninger; der og desuden ved Tjenesters idelige Omverling maae stedse findes nogle Løse og Ledige, ligesom vel og mange, under Navn at arbei de paa Fabriqverne nogle faa Dage, vandre paa egen beð með af file haand: ſaa finder Kongen, at det i flig Benseende vil have fit Forblivende ved det, som Politie Anordn. af 22 Octobr. 1701 dens 3 die og 4de Capit. samt Instruren af 24 Martii 1741, §. 9 (y) foreskriver Politiemesteren i slige Tilfælde, samt med løse Personer af begge Kjøn, og deres Verter, at skal forholdes. Betreffende den 2den Post, da, som Loven har sat vedbørlig Straf for Tyvshælere og medvidere, i det at de skal ansees og straffes som Tyven selv, mens det ved 4de Post i In strur af 24 Martii 1741 er forandret derhen, at Poli tiemesteren i Khavn har været tilladt at ansee dem med vilkaarlig Straf, som første Gang i ringe Tyverie befin des, naar Klageren det forlanger: saa stal Slutningen af 4de Post i Instruren for Fremtiden være ophævet, og det i alle Tyve og Hælere angaaende Sager herefter forholdes efter det øvrige af samme Post, hvorom under denne Dags Dato er given Orbre. Endeligen hvad de Reisendes Sagers Examination ved Toldboden og Portene angaaer, da, som det ikke formodes, at, naar No. (y) See og Plac. 3 Decbr. 1755, §. §. 16:19, 22. Nogen, som er bestjaalen, saadant paa vedkommende 30 Julii. Steder var begjerende, det ham fulde blive negtet, og det i øvrigt ikke synes, at det i Almindelighed kunde medbringe den intenderende Nytte, efterdi Betjentene dog ikke kunde kjende, om de Reifende førte Tyvekoster med sig eller ikke: saa holdes det ikke fornødent, heruds inden noget videre at lade foranstalte. Refer. (til Politiemesteren, og Notits til Mar 30 Julii. gistraten, i Kjøbenhavn), ang. hvorledes han sig i Henseende til Sager om Tyve og Tyvshælere skal forholde. Gr. Da det udi Slutningen af den 4de Vost i Politie - Inftructionen dat. 24 Martii 1741 er anordnet, at, naar de for Politie Retten indkommende Tyos: Sager ere om ringe Tyves rie, og den Skyldige ei tilforn er befunden i sig Forseelse, denz Klagende og erklærer, heller at fee den Skyldige ved Politiemesters Kjendelse for fin Forseelse med en ringere Straf til Advarsel og Forbedring corrigeret og anseet, end at dermed stricte efter Loven skulde forvoldes, og den Styldige saaledes Tyvs- og nærlig Dom overgaae, at Politiemester da, naar den Skyl dige og erklærer, med hans Kjendelse i Sagen at vil være tilfreds, maae efter Sagens Beskaffenhed tildomme den Skyl dige at lide ringere Straf paa Kroppen med Fængsel paa Band og Brod, Spanske Stappe, Gabertok, Spindehuset, eller an. den vilkaarlig Straf; men Kongen (i Henseende til de jævnli ge Tyverier, som begaacs ved Anledning af Hælernes Mang foldighed, der meest skal være saadanne gemene Folk, som ik Ee Fjotte paa, eller agte det, om de anfees med en Mulet el ler en liden Straf, sem de med Penge kunne afsone; og da det ei heller er venteligt, at fliae Sager ved Politie: Retten faa noie kan oplyses som ved Byetinget, ligesom det ei heller giver den Opsigt og Affræk for Andre, naar en Tyv eller Hæ ler tiltales ved den første Net, hvor alting breviori manu mane afgjøres, som, naar det skeer ved den sidste) vil, at flige Sas ger herefter ved Byetinget efter Loven skulle paadommes (z): faa er funden for godt, Forommeldte Slutning af den 4de Post i Instruren for Fremtiden at ophæve; og til den Ende befales hermed, at Politiemesteren sig i alle forekommende, Tyve og Hælere angaaende, Sager herefter forholder sig efter bes meldte (z) Nu Hof- og Stads Retten, efter Forordn. 15 Junii 1771; cfr. saavel forestaaende som næßfolgende Rescript. 30 Julii. meldte 4de Postes øvrige Indhold, saaledes som det der udi, i Henseende til grov Tyveri eller Bedragerie, er forordnet. 30 Julii. 6 Aug. 6 Aug. Reser. (til Byefogden i Kjøbenhavn), hvorved (saasom Kongen vil være underrettet om, naar de Civiles, som i Stokhuus: eller Inqvisitions: Com missionen fremkaldes, og sammesteds bekjende eller overs tydes Tyverie eller ælerie, samt derfra til Stadens Jurisdiction overleveres, ere actionerede, og hvorledes dømte, samt om Dommen videre er bleven indstævnt) befales, at Bpefogden (a) herefter hvert Aar, og hvor med fra dette Aar af kan begyndes, til det Danske Can cellie, derover en rigtig fortegnelse haver at indsende. Reser. (til Biskopen over Fyens: Stift), ang. at den Residerende Capellan i Middelfart og til Causlunde Menighed, Hr. p. Engel, fal i Stes den for aadens Aar, udbetale til hans Formænds Arvinger 100 Slettedaler, som han eller hans Arvinger igjen skal nyde af sin Efterkommer, og saaledes Mand efter Mand at skal vedblive i Kaldet, uden videre Præ tension eller Henseende til Tiden, paa hvilken Formans den forflyttes eller døer. (Efter Arvingernes Ansøgning). Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Svens denes Tidepenge, og Oldgesellernes Belonning, ved Skoemagerlauget i Kjøbenhavn. Gr. Lauget har andraget, at Tidepengene efter Refer. af 29 Novbr. 1748 ikke ere tilstrækkelige nok til syge Svendes Un derholdning og doende Svendes Begravelse; og, da Svendene ingenlunde vil tillade, at deri maae mangle Noget af det, som her og paa andre Steder fra Arilds Tid brugeligt været haver, og endnu er i Stik, saa have fast alle Laugets Svens de, nogle Faa undtagne, vedtaget, efter Omstændighederne, i Henseende til Syges og Doendes Tal, at ville gjøre saadant et Indskud af disse Tidepenge, at samme alle Tider kan være tilfræf (a) See nu Forordn. 15 Junii og 30 Decbr. 1771. tilstrækkelige at bestride ovenmeldte udgivter, samt at saadan 6 Aug. for alle lige tjenlig og priselig Sfit kan vedvare, som en heistfornoden Sag for et Laug, der med andre udenrigs- Lauge bør at leve i en Slags Connerion; hvorfore Supplicanterne, til at forekomme al den ulempe, som ellers i Tiden kunde foraarsages imellem Svendene, og at faae herfor en vis Regul, har ana holdet om Tilladelse, at Lidepengene proportionaliter maae frige og falde til fornoden Summa, m. v. Dernæst de og have proponeret, at, som det ved forskrevne Refer. af 29 Novbr. 1748 er ligeledes regleret, at der for Lauget skal være 2 Oldgeseller, hvilke har megen Sinkelse og Umage, men det har ikke været fastsat til noget vist, hvad de derfor skulde nyde, desaarsag vel Svendene alle Tider have tilstaaet dem saadan Belonning, som enten har været for ringe for Oldgesellerne, eller alt for utaalelig en Udgivt for Svendene, hvorved ogsaa har indsneget sig den skadelige Sædvane, at Oldgesellerne vil de have Betaling for deres saa kaldede ertraordinaire Gang, hvilket ofte har fovaarsaget skadelige Folger for Lauget, og væ ret samme til unodige udgivter; Kongen da, til al Trætte og Uenighed imellem Mestere og Svende, samt Svendene indbyrdes, at forebygge, vilde tillade, at disse Oldgefeller maanedlig maae blive tillagt hver 2 Rdlr., hvilke maanedlig funde udredes af ovenmeldte Tidepenge, da denne udgivt tillige derudi kunde reparteres. De saa kaldede Tidepenge maae, i Steden for de i ovenmeldte Rescr. fastsatte 2 ß ugentlig af hver Svend, udi Proportion af Udgivterne stige og falde til saadan Summa, at samme kan være tilstrækkelige til de Syges Forflegning og Doendes Begravelse, alt eftersom Oldermanden med de af Lauget beskikkede Mestere og Svens de, som med Indtægten og Udgivten af ovenmeldte Tis depenge skal have Opsigt, finder fornøden (b); og maae derefter enhver Svend, som ikke til en vis Tid maaned lig vil erlægge fin Andeel, ved 2 Politiebetjente, uden foregaaende Dom, for saadan sin Andeel, paa egen Bekostning, strax udpantes (c). Ligeledes vil Kongen og have bevilget, at de 2 Oldgefeller (d) maanedlig maae tillægges for deres i forskrevne Maade havende Umage, hver (b) Cfr. Refer. 3 Martii 1774. (c) See Refer. 4 Jan. 1776 09 3 Febr. 1779: men forandret ved Reser. 11 og Prom. 12 Novbr. 1785. (d) See nu Reser. 13 Maii 1775. 6 Aug. hver to Nigsdaler, hvilke 4 Rdlr. skal udredes af oven. meldte Titepenge, og berudi reparteres; hvorimod dem ganske intet skal betales for deres Ertragang, men samme skal være deres ganske Belønning af Lauget, uden at ny de noget videre, under hvad Navn det end være kunde. 6 Aug. 13 Aug. Reser. (til Justitsraad og Generalprocureur Lurdorph), ang. Approbation paa hans Beskri velse over Hofretten, som er færdig; samt om Beskri velserne over de øvrige Rette, og Hjelpemidler dertil fra Collegierne (e). Bevilgning, at, ligesom det, ang. Auctionerne, imellem Auctionsforvalterne i Byerne og paa Landet ved Refer. af 3 Martii 1730 for Aggershuus: Stift er befas let og fastsat, skal og hermed paa samme Maade i Chri stjansands Stift forholdes, saa at Auctionerne, som holdes over Borgernes Effecter, der paa Landet, uden for Byens Jurisdiction, ere beliggende, ved Stedets Auctionsforvalter maae forrettes, imod at han med Lane dets Auctionsforvalter deler det Salarium, som derfor befommes (f). (Efter Ansøgning fra Auctionsdirecteuren paa Landet i benævnte 2 Stifter, som androg, at Auctions forvalteren i Christjansand fornærmede ham). 20 Aug. Refer. (til Generalpoftamtet), ang. at Bancosedle Herefter maae sendes baade med den agende og ridende Post, imod at derfor paa agende Post betales halv saa meget som for rede Penge (B), efter Tarterne af 4 Febr. 1735 (e) See Reser. 12 Martii 1751 og Forordn. 15 Junii 1771. (f) Bortfaldet ved Reser. 10 Aug. og 14 Sept. 1753; cfr. Refer. 2 Martii 1770. (g) Sees i Plac. 13 Sept. 1751; men denne og Rescriptet bortfalde ved Plac. 31 Decbr. 1773, 21 Junii og 19 Sept. 1777; Prom. 14 Junii 1774 og Plac. (i Rescr.) 12 Sept. 1775. (b) 1735 09 17 Julii 1750 (h), hvoraf de agende Poster 20 Aug. igjen svare Part til Generalpoftcassen; men at der for Bancosedle med den ridende Post betales Porto som fædvanligt. (Taa Generalpoft Amters Forestilling, til mere Sikkerhed for Afsenderne, end den Refer. 15 Febr. 1745 giver). Reser. (til Khavns Magistrat), ang. strar at tilkjen 27 Ang. begive Muur og Tømmer. Mesterlaugene i Khavn, at ingen Mester under Straf maae i ringefte Maader vis ge fra Tegningerne over pladsene paa Amalienborg, og overalt at parere Stadsbygmesterens Anvisende. Reser. (til Amtmanden over Kallundborg, 27 Aug. Drarholm, Sæbyegaard og Holbeks - Amter), ang. at det tilfalder ham at behandle Skiftet efter Herreds og Birke. Fogderne samt Skriverne (i) paa Landet, uanseet at de tillige funde ansees som Sæstebønder af en Proprietarius; og bør proprietairen angive fine Prætensioner for fæld, Besætning og videre til Amtmanden, og lade dem af ham som Skifteforvalter decidere. (Siden Amtmanden er deres fornemmeste Øvrig hed paa Landet, hvor deres Skifter skal holdes. - Paa Fo respørgsel fra Antmanden, i Anledning af, at en adjungeret Herredsfoged, som besad en Fæstegaard, varded, og da de fleste i hans Amter værende Herreds- og Birke Fogder og Skrivere have Fæstegaarde at beboe, saa at Proprietairerne, hvis de fulde være berettigede til deslige Betjentes, ligesom andre deres Benders, Skifter at forrette, vilde, naar de kunde have nogen Prætension ved Skiftet, i saa Fald selv komme til at decidere deres egne Prætenfioner).

83 Reser. (til Biskopen i Viborg), ang. hvorledes 27 Aug. Embedernes Forretninger og Indkomsternes Deling fal forholdes imellem Sognepræsten og den (h) Cfr. N. 2 Febr. 1759. Reside (i) Og andre Kongelige Betjente, fee Refer. 15 April 1757. V. Deel. I Bind. Consis 3 enoth() 27 Aug. Residerende Capellan til Simmested, Hvam og hvil som Sogne (k). 28 Aug. 4 Sept. 10 Sept. 10 Sept. 24 Sept. Rentek. Skriv. (til Amtmændene i Aggershuus- Stift), ang. at lade Præstegaardene ansætte for en vis Skyld, for deraf at svare de til Dragon og Soldater Hold behøvende Udredseler (1). Canc. Skriv. (til Amtmanden over Lundenes- og Bøvling Amter), ang. at med Landeveienes Reparation vil det forholdes efter Forordn. af 4 Martii 1690, og med Broernes Istandsættelse efter Refer. af 7 Octobr. 1735, m. v. (m). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), at det, angaaende Læredrenges Engagering til Kongelig Krigstjeneste skal have sit uforans derlige Forblivende ved Resol. af 13 Julii 1742, 03 at det derefter saavel i Odense som i de andre kjøbs stæder udi Lander i alle Maader skal forholdes. ( Anledning af, at samtlige Haandverkslaugene i Odense anholdte, at ingen i gære faaende Dreng maatte i Kongelig Militaire Tieneste engageres, fer han havde udtjent fine Lære Aar, da Land Etatens Generalcommissariat berettede, at derom den 13 Julii 1742 var given Resolution). Rescript, an ang. Paabud af Caractèrer og Bestalline ger til vor Frue Kirketaarns Bygning i Khavn og de fra den Norske Skolecasse dertil laante 12400 Rdlrs Betaling (n). Reser. (til Khavns Magistrat), ang. at Urteboderne maae aabnes, naar Aftensang er ude (o). (k) Cfr. Reser. 20 Junii 1740. (1) See Reser. 13 Julii 1753. Refer. (m) Anbang af Referipter c. 1779, hvor Skriv. er in extenfo. (n) See Refer. 21 Aug. 1761. (0) Schous uldtog af Forordn. III. 195. Refer. (til Biskoperne i Norge), ang. at Gar: 1 Oa. nisonspræsterne maae ikke trolove Militaire med Qvindespersoner af andre Sogne. Gr. En og anden af Præsterne paa de Steder, hvor der er Garnison, har forespurgt, om det ikke med under-Offi cerers og Gemenes Copulationer kunde forholdes som Danmark. Men, da Garnisonspræsterne i Norge nyde aparte Betaling for Garnisonens Betjening, og have desuden andet Kald, saa at de ikke trænge til den Fordeel at copulere Soldater med Qvinder af andre Sogne, befales: Sogne Garnisonspræsterne stal herudinden forholde sig efter Loven, og entholde sig fra Trolovelsers Forretninger for Militaires med Qvindespersoner af et andet Sogn i .80 *= Byen, medmindre det af Brudens Sognepræst bliver tilladt, at hun af en anden Præst maae copuleres med en Garnisonen tilhørende Militair Person. Refer. (til Stiftbefalingsmændene over Viborg, og Aalborg Stifter), ang. at det med Jurisdictionen over Løgstøer efterdags skal forholdes efter Reser. af 4 Julii 1738, m. m. (p). 8 Oct. Rentek. Skriv. (til Amtmanden over Lundenes: 16 Oct. og Bevling Amter), ang. Indsendelsen af Desig nationer over Justitscassens Indtægter (9). Gr. Ved Amtmandens Strivelse af 26 Sept. sidleden har Rentek. erholdet den indsendte Designation og vedfulgte Qvitteringer for de til Juftitscaffen fra 14 Julii 1750 til ovenmeldte Dato indkomne Penge. Dg, hvad han i Anledning af deres udeblivelse har anført, ang. de Justitscassen ved Retterne tildemte ulcter, hvilke ham ece ubekjendte, siden Stiftamtmanden foranstalter samme inddrevne: da, siden Reser. af 25 April 1750 ikke gjør nogen Forandring i Forordn. af 6 Decbr. 1743, hvis den Post befaler, at Stiftamtmanden til de i Stiftet beskikkede Amtmænd

32 (p) Af Rothes Rescripter III. 828; see det nævnte Reser. 4 Julii 1738 vil ikkun findes i Registeret over Rescript Samlingen: begge ophævede ved Reser. 21 Julii 1752. c. 1779; see Sfriv. 16 (9) Anhang af Rescripter ic. 1779; see Skriv. 16 Juni 1767, Prom. 9 April 1774 og Plac. 2 Febr. 1775. 16 Oct. mænd skal communicere, hvad Boder de Skyldige under deres Jurisdictioner ere tildemte: Saa ville Amtmanden sig herom til Stiftamtman den addressere, da Rentekammeret formoder, at sligt i Designationernes Indsendelse ikke skulde gjøre Ophold; men, hvad den proponerede Mulct, af en Mark for hver Dag, Vedkommende over 14 Dage med Qvitteringer og Skifte Acter udeblev, efter den Tid, at Justitscassens Andeel deraf var bleven betalt, da kan Rentek, derudi ei entrere. 22 Oct. Refer. (til Stiftbefalings: og Amtmændene i Danmark), ang. visse i Proprietair - Birker forefaldende Auctioner, som ikke af Birke, men Herreds Betjentene bør forrettes (r). 80 b1 102 Gr. Kongen er kommen i Erfaring, at Herredsfogder eg Skrivere paa adßillige Steder i Danmark, skal tilegne fig at holde de inden Proprietair Kirker forefaldende Auctiner, saasom over Forpagtning af Kongetiender, der ikke tilhøre Birke Herren, men han dog eier Kirken, og hap Herligheden til Præstegaarden; ligesaa over Meubler og Losore paa Præstegaardenes Grund inden Birket, naar den, som saadanne Effecter eier eller sig har efterladt, ikke horer til den geistlige, men under den civile Jurisdiction: og, hvorved Proprietairernes Birke- Dommere og Skrivere formene fig at blive fornærmede. Til sig Dispute i Fremti den at forekomme, er funden for godt, at, efterdi Forordn. af 19 Decbr. 1693, §. 16 expreffe melder, at, anlangende de Auctioner, som Proprietairernes Birkedommere maae forrette, da skal dermed ei Andre være meent, end enhver Proprietairs egne Bender og Tienere i hans Birk, Saa skal det og ikke være Birkedommerne tilladt, at auctionere hos nogen fremmed, som ikke staaer under Birkepatronens Herskab, i hvor samme sig end paa Birkets Grund maatte opholde; og, hvad Auctioners gol. delse over Konge: Tienders forpagtning angaae, da vil Kongen, at, i Fald Kongetiendens Hartkorn er in den (r) See hertil Reser. af 14 Julii 1752, 20 Julii og 7 Decbr. 1753 samt 25 Martii 175.8. den Birket, saa at den ydes af Birkets Bonder, skal det 22 O. tilkomme Birkedommeren at sætte den til Forpagtning paa Auction, dog at Herredsfogden, i Fald noget af Tiende Ydernes decimerende Hartkorn ligger uden for Birket, og ei henhører under Birkeherrens Jurisdiction, nyder derfor sin Anpart pro qvota af det derved faldende Sallari o Reser. (igjennem Krigscancelliet communiceret 23 08. Commandanterne i Kjøbenhavn og Christianshavn famt Cheferne for Livgarden til Fods og Grenadeer Corpset), ang. Bedernes Nedsættelse for Under- Officerer og Gemene, der kjøbe Gods og Klæder af 27ogen, som ikke dertil er beskikket (s). Gr. Ved Forordn. 27 Julii 1742 er blandt andet anordnet, at Ingen af en Soldat, Matros eller anden Verfon, fom ikke af vrigheden dertil er antagen eller med Bevis forsynet, maae fjobe eller sig tilbandle Klæder eller saadanne Sager, under 10 til 50 Noirs Straf; hvilket ved Reser. af 31 Julii 1744 er formildet, at golf af bor gerlig Stand, som findes at contravenere foreftaaende Anordning, skulle ikkun betale fra 1 til 50 Rdlr. efter Kjø bernes Omstændigheder og de kjøbte Bares Bærd. Dette Aar 1744 i Henseende den civile Etat udgang ne Rescript skal ogsaa strække sig til de i Kjøbenhavn gars nisonerende og ellers forlagde Regimenter eller Corps, og altsaa den paa slig forbuden Handel satte Pengestraf, i Henseende til de for største Delen ligesaa uformuende og uvidende Gemene og Under Officerer samt deres Hu struer fra 1 til 50 Rolr. efter Omstændighederne be stemmes. Reser. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at An: 29 O neret Estruplund skal tages fra Ørsted Kald, og henlægges til Veere Kalb; hvorimod Sognepræsten i 3 3 Ørsted (s) Af Rothes Referipter II. 693, og Schous uldtog af Forordn. III. 420, cfr. Forordn. 26 Decbr. 1770. 29 Oct. Ørsted skal være befriet for at holde en Residerende Capellan (t). 30 Oct. Novb. 5 Novb. 12 Novb. Rentef. Skriv. (til Land Etatens Generalcommissa. riat), ang. at Consumtionsforpagterne i Odense ikke kan tilkomme Græspenge af de Creature, som til Offices rernes egen Hausholdning graffes paa de Regimenterne til fri Disposition overladte Kongelige Marker; men at folkeskatten af deres Folk, som ikke holdes til Krigs tjenesten, bør erlægges (u). Land Etatens Gen. Commiss. Skriv. (til Regiments, cheferne i Odense), hvorved forestaaende communiceres. Reser. (til Biskopen over Sjellands - Stift), ang. at alle Militaire paa Landet skulle svare Tjende. Gr. Kongen er bleven refereret a) den imellem Præsten til Borup og en Under Officeer ved det Sjellandske National Regiment reifte Sag, ang. nogle Aars resterende væg tiende, hvorfore under Officeren af Præsten var bleven søgt og tiltalt ved Svenstrup Birketing, og over ham hæn det Dom til Tiendes Svarelse m. v.; b) de af Biskopen og Generalprocureuren paa den ene, samt General-Auditeuren paa den anden Side givne Betænkninger og Erflæringer.

Ei alene denne Under Officeer, men endog alle Militaires paa Landet, skulle herefter som tilforn svare Tiende efter Loven. Refer. (til Amtmanden over Koldinghuus Amt), ang. at Herredsbetjentene i Nørvangs Tyrrild Herred maae ci tilegne fig uvedkommende Auctioner hos Mir litaire (v). Gr. Byefogden og Skriveren i Beile, som tillige ere Herredsfoged og Skriver i Norvangs - Tyrrild - Herreder, have (c) Af Wandalls Geiftlige Anordn. IL. 44. (u) See nu Consumt. Fdn. af 1778, især Cap. 11 og 12. (v) See nu Forordn. 16 Junii 1752 og Rescr. 10 Aug. 1753. bare andraget, at, efterat forrige Oberflient. Abrens 12 Novb. dorff, fom forlænest af Tjenesten har været dimitteret, ved Deden var afganaen, og efterladt sig Sædegaardene Stougaard og Alfred med en Deel Meubler og Huusgeraad, bvortil Generallieutenant og Commandant Dombroch i Rendsborg, især hans Frue var eneke Arving, fal bemeld te Generallieut. Dombroch have ladet bekjendrajere i Aviserne, at bemeldte Gaarde og Gods med dertil hørende faavelsom Meubler og Lesere fulde ved Auction paa Stougaard d. 15 Sept. sælges, og tillige indkaldet Stervboets Creditorer, deres Fordringer at anmelde, samt frivtlig reqvireret bemeldte Herredsbetjente til at forrette berorte Auction, og til Publication at udskæde de behovende Aucti ons Placater; hvorefter de og d. 15 Sept. skal have indfunden sig paa Stougaard, samme Auction at foretage og forrette, da Ridefogden Udson skal være fremkommen med Bereining, at de ommeldte Gaarde og Gods vare solgte underhaanden, oa da de derpaa begyndte Auctionen over det øvrige, skal Over-Auditeuren fro Rendsborg have meldt fig som en Committered fra General Auditeuren, med Baastand, at det tilkom ham at forrette denne Auction; tvils ket uagtet, siden de, pa ikke kan, dertil var reqvireret, og Meublerne fandtes i Stervboen under deres anbetroede Herreder, de ere vedblevne, og have continueret Auctionen, ombedende derbes, at deres Forretning berubinden maatte verde approberet. Os, fom Refer. af 26 Deebr. 1750 bes faler den militaire Etat at entholde sig fra at forrette Auctioner over alle de Ting, som vedkomme Jordegods, Landbrug, borgerlig Næring, Manufacturer og delice, de Militaires Krigstjeneste eller Huusbolding, sem Mili taires, uvedkommende Haandteringer, saa al deg bemeld te Over-Auditeur, som med Major Jenssen beffiffet Stifte Commiffarier i Gtervboen efter afg. Oberflicut. d'Audifchon, der i Rendsborg ved Deden er afgangen, og bar efterladt fig Gadegaarden Haraldskjær samt Sabrique-Huse med der til berende Haandverts Brug og Redskab, saavelsom Beehave, der i Norvangs Herred beliggende, ladet sig forfaac at være berettiget til at forrette Auctionen over de paa samme Gaard, og Hausboldningen fammesteds, tilbe rende Losere: desaarsag Herredsbetjentene derbos have an holdet, at Over-Auditeuren maatte befales, ikke at befatte sig med nogen Deel at auctionere paa bemeldte Haraldsfiær, men at de maatte blive haandhævede, Auctionen at forrette, saavel over Hovedgaarden med dertil herende Gods oa Eiendomme, famt Fabriqverne, og derved befin dende Haandverfs Redskab eller Dunsbolding med andet paa Gaarden befindende Meubler og Losere. Som Ge nerallieut. Dombroch var eeneste og myndige Arving efter Oberlicut. Arensdorff, saa at intet Stereboe erifierede, men Arvingen, fra den Tid Oberstlieutenanten de de, var at anſee ſom Eier til Efterladenskabet, følgelig, at hvad Slags Auction han fandt for godt at lade for- 34 -- anjal 12 Novb. anstalte, da at burde dermed forholdes efter Rescriptet: faa befales, At Amtmanden tilholder Byefogden til General Aus diteuren at udbetale det oppebaarne Auctions Salarium, samt derhos alvorligen at betyde begge Rettens Betjente, at de i Fremtiden entholde sig fra, at paastaae Rettig hed til at for auctionere de Poster, som ikke i Stefcrips tet af 26 Decbr. 1750 udtrykkelig ere meldebe, dem hos de Militaires at tilkomme. 16 Novb. Canc. Skriv. (til det Jelandske og Finmarkske Com pagnie), indeholdende Kongelig Resolution, at endeel af de Delinqventer af begge Kjon; som i Danmark ere el ler vorde dømte til evig fængsel, skal herefter aarlig med de fra Khavn til Finmarken afgaaende Compagniets Skibe didsendes, for at hjelpe til at peuplere Landet (x). 19 Novb. Reser. (til Borgemestere og Raad i Kjøbene havn, og Notits til Overpræsidenten), at alt hvis som i Kjobenhavn og Christianshavn herefter maatte forefalde, angaaende Borgerskabet, enten med Borgeres Arrestering eller deslige, det have Bor. gemestere og Raad Overpræsidenten at tilmelde. (Gaasom det den 22 Octobris næfafvigt ved seneste Brandfeffion, som holdtes nogle Dage for Mynstringen over B:andfolket i havn, fal have tildraget sig, at 3 Muursvende af Stadshaupmanden, Brandmajoren og de flere tilstedeværende Seffionens-Committerede ere blevne arresterede, fordi de ikke har vildet giore Bagt, ei heller til Brandbudet betale 8 Stilling, fom aarlig skal ikkuns kunde bedrage sig til Mk., men dog ikke ved nogen Kongelig Befaling er anordnet, fiont det stedse skal have været en Wedtæat: hvilke 3 Muursvende uden noget Forhør eller Anmel delse til Overpræsidenten indtil den 27 dito i Arresten ere blevne hensiddende, der skal have givet Anledning til den af en stor Deel Muursvende ved Mynfringen d. 26 Ejusd. forevede strafværdige Tumult og Opleb, som dog formenes, i Fald fornævnte Overpræsident om det forhen passerede havde havt Kundskab, skulde kunde være forekommet; og det ved Brandordn. af 9 Maii 1749 er anordnet, at Overpræ - (x) Dette kom ikke i Opfyldelfe; see Reser. 7 Jan. 1752. præsidenten skal ved forefaldende Ildebrand ei alene være 19 Novb. tilstede men endog især have overste Commando over alt Borgerskab og Brandfolk, med videre, som derom ved samme Brandordnings 46de Art. er forordnet). Refer. (til Biskoperne i Norge), hvorved Reser. 26 Novb, af 1 Julii 1690, ang. at der af Prædikestolen skulde gjøres Bøn for Under Officerer, Ryttere, Drago ner og Soldater, som havde begaaet Leiermaal, revo, ceres og tilbagekaldes. (Siden det, som angaaende Leiermaale, der af de Militaire begaacs, ved ovenmeldte Rescript er foranstaltet og befalet, er ved senere Kongelige Anordninger in totum forandret). inger in torum f Refer. (til Amtmanden over Coldinghuns: 3 Dec. Amit, og Notits til Biskopen i Ribe), ang. at de verdslige Rettens Betjente skal entholde sig fra Stifter efter Degne, som beboe de saa kaldede Cassa, Huse (y). = Gr. Bikopen har andraget, at Regiments friveren tilligemed Birkedommeren skal have indfunden sig i Stervboet efter en i Erritsoe, under Eldbo Herred, ved Deder afgangne Degn, og tilholdet sig famme Skiftes Behand ling, paa Fundament at han havde beboet et af de indrettede faa kaldede Caffa-Huse: i hvilken Anledning Provsken havde tilkrevet Regimentskriveren, for at formaae ham til at frafalde fit formeentlig imod Loven og de Geistliges Privilegier stridende Foretagende, men derpaa bekommet fil Svar, at han holder sig til bemeldte Skiftes Holdelse berettiget baade efter Loven og Forordn. af 10 Aug. 1695, dens 33te Art., som tillader ham at holde Skifte efter alle paa Rytterdistrictet Afgaaende, undtagen for saavidt Forerin. af 14 Julii 1730 i Henseende til de Militaires gjor Forandring; faa og efter Prarin, da hans Formand skal i lige Tilfælde have holdt Skifte efter 2 paa slige Cassa- Huse afganane Degne; desligeste effer Refer. af 25 Juni 1725. Men, da det ingensteds i Loven findes befalet, at Regimentsskriveren skal forrette slige Skifter efter Geistlige, men meget mere ved Lovens ste B. 2det Cap. 9ode Art. er fastsat, at Geistlighedens Skifter forrettes ved Herredsprovsten og medtagende 2 Præster, Forordn. af 10 Aug. 1695 ei heller melder noget om Geistlige Versoners Sfifter, enten i det ene eller i det andet Tilfælde; ligesom det 3 5 09 (y) Dette Rescript kan vel ikke ansees ophævet, fordi Ryttergodset er solgt: cfr. Reser. 28 Novbr. 1755. 3 Dec. 3 Dec. 5 Dec 18 Dec. og efter Refer. af 25 Junii 1725 alene tilkommer Reais mentsskriveren, at holde Skifte efter afdøde Geistlige Enker paa Ryttergodset, men strækker sig ikke til de i virkelig Geistlig Embede staaende Betjente: saa befales, At Amtmanden tilholder Rettens Betjente at enthols de sig fra dette og deslige Skifter. Reser. (til Khavns Magistrat), ang. hvad der heref ter skal ansees for fuldt Læs at kjøre med Vognmæn denes Gadevogne i Kjøbenhavn (z). Resolution, ang. Oplag i Helsingser (a). Reser. (til Biskopen over Trondhjem-Stift), ang. at Dede ei maae begraves, forend det tilfjendegives Præsten, og han kaster Jord derpaa, m. v. Gr. Saasom det erfares, at, endient saavel Lovens 2101 som og Kirke Ritualet befaler Præsterne at Faste Jord paa de Dode, og antegne dem i Kirkebogen, skal det dog paa endeel Steder iblandt Bonderne udi dette Stift være indført, at de selv begrave deres Dede, uden enten at forlange af Præsten Jordspaakastelse, eller engang at give Præsten det tilkjende: faa befales, At Biskopen ved Provsterne og Præsterne, hver for fine anbetroede Menigheder, lader det overalt i Tronde hjems Stift bekjendtgjøre, at ingen maae understaae sig at begrave eller lade begrave noget hendod menneske, uden at give Præsten det tilkjende (b), under to Rdirs Straf, I Rolr. til Sognets Fattige, og 1 Rdlr. til Sognets Skole. Cassa. Og da der ere adskillige Kirker, hvor der ikke holdes Tjeneste uden hver 3 die eller 4de Uge, hvor Præsten for Beiens Længde ikke oftere kan komme, saa at det vilde blive Præsten, der nyder Intet for Jords. paakastelse, alt for bekosteligt at reise saa lang Bei, saas velsom (z) See Plac. 6 Decbr. 1751; Refer. 7 Sept. 1767 09 19 Febr. 1768. (a) Lybeckers Udtog III. 364; see Resol. 22 April og 6 Maii 1771. D (b) See Reser. 5 Decbr. 1783. velsom ubeleiligt for Menigheden at hente ham: saa maae 18 Dec. det være Vedkommende tilladt at nedsætte deslige Liig i Graven, men ikke, uden fligt for Klokkeren, eller den, hos hvilken Kirke Neglen forvares, at bekjendt. gjøres, og, naar Præsten kommer til Kirken, at give ham det tilkjende, og begjere hans Tjeneste med Jords. paakastelse efter Loven og Ritualets Befaling; men, hvor Præsten boer saa nær, der skal det ham tilkjendegi ves for Begravelsen: og haver da Præsten i sin Minis sterialbog uden Forsømmelse at antegne den Afdødes Navn, Alder, Sygdom og Endeligt. Refer. (til Stiftbefalings: og Amtmændene i Danmark), ang. at feie den Anstalt, at Forordnins gen af 31 Octobr. 1740 om Deserteurers Paagribelse aarligen een Gang paa Tingene i Amtet til Alles Efterretning vorder aflæst. (Paa det at Ingen kal have Aarsag at undskylde sig med uvidenhed derom: saasom det, nagtet Befalingen i denne Forordning, er fornummen, at adskillige fra Armeen deserterende Soldater hos Benderne paa Landet i en eller anden Province have paa nogen Eid opholdt sig i Skjul, indtil de have kunder finde Leilighed, aldeles at undvige; og, naar Sag imod Benderne for saadan deres formaskelige Forhold er bleven anlagt og undersøgt, have de paaskuden at være uvidende om de, til Desertionen at forekomme, udgivne Forordninger). 24 Dec. Gen. Kirke: Inspectionscollegii Prom. (til Bi 30 Dec. ffopen i Ribe), ang. at Præsterne i Amtet Hadersleben i Henseende til Copulationer, naar Brudgommen er af Hadersleb Amt og Bruden af Jylland, tal conformere sig den Danske Lovs Bydende, saa at Copulationen skal forrettes af det Steds Præst, hvor Bruden sig opholder, m. v. (c). Refer. (c) See Rescr. 1 April 1757 4 Martii 1763 09 21 Martii 1783. 31 Dec. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Øvrighed, Overformyndere, Formyndere og Forstandere i Bergen maae, formedelst den Byen overgangne ulykkelige Ildebrand, vederfares den samme Naade, som Kjøbenhavn ved Forordn. af 23 Decbr. 1729 blev forundt, saa at de, for hvad Midler, hvoraf efter Examinations Forretningen Noget maatte tabes og kommnes tilfort, maae være frie og angerlose; dog skal Øvrighed c... (d) Ansvar. 1752. 7 Jan. 7 Jan. 7 Jan. Neſer. (til Directeuren for Øresunds: Told, og Notits til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at de Øresunds-Toldbetjente, som i Helsingøer eie Grunde og Huse, bor, lige med andre Indvaane e, efter Loven betale Skat og Indqvartering, naar de ik te ved Kongelig Bevilgning derfra ere eriperede. Reser. (til det Islandske Compagnie), ang. at der, ved Kongen gjørende Forestillinger om Delinqventer cf ter Resol. af 16 Novbr. 1751, skal vorde iagttaget, at ei for mange af saadanne Folk til Fifteleierne i Finmar, en vorde afstikkede. (Saasom Compagniet befrygtede flette Folger for Indbyggerne) (e). Bevilgning, hvorved det Krigs Hospitals- og Officeer: Enke Cassen under 6 Decbr. 1717 meddeelte Beneficium paupertatis derhen extenderes, at samme ei alene skal strække sig til de Sager, som fø res paa Cassens Vegne, samt de deri udstædte eller uds (d) Ligesom Reser. 27 Julii 1771. (e) Dette kom ikke i Opfyldelse. stæder sædende Dommes og Acters Beskrivelse paa ustemplet 7 Jan. Papiir og foruden Skriverløns Betaling, men endog være at forstaae for de øvrige for bemeldte Casser forefals dende Forretninger, saasom Executioner, Udlæg i Stero, Sallit eller Opbuds Boer, Indførseler eller Auctioner, for hvilke Rettens Betjente, i Sil fælde hvor de Sfyldige ei selv kunne betale, ei heller maae paastaae eller fordre nogen Betaling, men at alle Actus Judiciales af dem gratis skal forrettes (f). (Efter Ansøgning fra Directeurerne for bemeldte Caffer, som forestillede, at nogle Rettens Betjente formeente, at Bevilgn. af 6 Decbr. 1717, ikkuns skulde stræffe til Procefferne, Dommenes og Aeternes Beskrivelse, men ingenlunde til andre Forretninger, for hvilke paastaaes Betaling). Rentek. Skriv. (til Fogderne i Norge), ang. 29 Jan. ved Jordegodsers Afhændelse neie at iagttage, deels at ingen Gaard enten ved Salg eller i andre Maa der stilles ved nogen Part af den Grund og herlighed, som dertil forhen har lagt, og kunde forvolde, at den øvrige Deel af Stedet ikke kan holdes behørig vedlige; deels at Ingen sælger ſin Gaard til nogen Uformuende eller saadanne Personer, som forud skjønnes, ikke deraf at kunne soare de Kongelige Skatter: og, i Fald slige befandtes, da samme med sine Omstændigheder straren til Kammeret at indberette (g). Dronningens Resolution, at Tinget for 31 Jan, Hirschholms Amt, som hidtil har været holdt hver Torsdag, maae nu herefter holdes hver Mandag paa sit sædvanlige Sted ved Hirschholm (h), Mazad Reser. (f) Udvidet ved Reser. 24 Maii 1765 og Bevilgn. 20 Decb. 1770; hvorhos maae sees Fund. 30 Aug. 1775, §. 20. (g) Af Lybeckers Udtog II. 506. Maaskee, er det af Aar 1750; see Skriv. 29 Jan. 1750, Forord. 29 April 1752, §. §. 1 og 2, 18 Decb. 1764 og 14 April 1769. (h) Af Rothes Rescripter I. 71. E 18 Febr. 18 Febr. faa og for de af Reser. (til Amtmanden over Finmarkens Amt, og Notits til Missions Collegium), ang. i Amtet at lade forbyde al Brændevins og stærk Driks Salg og Udsalgning ved Kirkerne for Almuen om Løverdagen eller Dagen for nogen efterfølgende hel lig Dag, uden alene til Syge, under vilkaarlig Straf, baade for de Sælgende, saa og for de af Almuen, som med nogen Slags Ubeskedenhed eller Trusel vils le understaae sig, at tvinge ogen til at sælge Brændeviin eller anden stærk Drik paa slige Dage (i). (For at fee afskaffet den Misbrug, som i Amtet med Bræn devins udfælgning ved Kirkerne, hvor Handelshusene me stendeels ere anlagte, fal begaaes, der ofte foraariager grove Forargelser, i det mange af Almuen, som komme gemeenligen om Løverdagen til Kirken, i Steden for at berede sig alvorlig til den følgende Dags Helligholdelse, ei alene ftrar drikke sig drukne, men endog oppe Klammerie, og ove anden Gudsforternelse, ja end ikke undsee sig ved, i slig Tilstand at komme til Præsten, for at lade sig tegne til Guds Bord næftfolgende Dag, og, naar det dem med vedbørlig Erindring negtes, tor vel og være de, der bru ge usemmelige Ord imod deres Sjelesorgeres velmeente Formaning, og, naar Vedkommende undertiden have vegret fig for at stjenke stærk Drit for den om Loverdagen samlede Almue, bruge unyttige Ord, med Trusel at ville tage selv, m. v.) Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), ang. at den imod de Roman Catholske Patres med Flere i Fridericia, formedelst Maren Boyes 1 Forførelse til deres Religion, anlagte og paademte Sag skal være aldeles ophævet, m. v.; saa og at vedkommen de Papister i Fridericia skal betydes, at, saafremt de Herefter, directe eller indirecte, fulde overtale og be, væge ogen af de Kongelige Undersaatter til den Pas pistiske Religion, da skal imod Enhver af dem ester Lovens Strenghed forfares (k). Reser. (i) See Forordn. 8 Martii 1757, S. 3 og Rescr.1 31 Decb. 1762. 1. (k) See Refer. 28 Jan. 1746 og Fon. 19 Sept. 1766, §. 1. Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 3 Martii. at Hoieste Rets Advocater, som ingen borgerlig Læring og Haandtering bruge, men alene ernære fig af at gaae i Rette, fulle for al Skat af borger. lig æring, i Corformitet med Lovens 3-6-2, som privileqerede Personer være befriede. (Saasom de ere virkelig Officiales og Betjente ved Hoieste Ret; men der, af det at en eller anden saadan Advocat har havt Bryggergaarde, og saaledes brugt borgerlig Næring, blev taget Anledning at ansætte nu En, nu en Anden, af dem i Byens Skat, enten de brugte borgerlig Næring eller ikke). A Rentek. Forbud paa Rridsteens Udførsel fra Møen (1). 4 Martii. Reser. (til Patronen for Collegio Medico), ang. 10 Martii. at Kongen til Collegio Medico, og dets Udgiv ters Bestridelse, af Zahlcassen vil have skjenket aarlig 400 Rdlr. indtil videre, som til dets Patron al vorde udbetalt, for derover til Collegii Nytte og Udgister at disponere; hvorhos befales, at der af Collegio Medico bliver corresponderet med de habileste Medicis og an dre Vedkommende i Kongens Riger og Lande, for at samle sig Efterretning om, hvad curieur og mærkvær digt, der in Phyficis, Anatomicis, Botanicis og til Medicinen henhørende Ting hvert ar maatte forefalde. (Paa det deslige mærkværdigheder og forekommende curieuse og nyttige Tilfælde, der ellers maatte blive ube kjendt, kunde indføres udi aarlig af Secultetet udgivende deflige Actis Medicis, fom i forrige Seculo fra 1671 til 1679 ved afgn. Th. Bartholinum findes udgivne, og ved Collegia Medica paa andre Steder pleier at iagttages; og dermed gjøres Begyndelse, saasnart skee kunde). Reser. (til de Deputerede for Financerne), ang. 10 Martii. disse 400 Rdlrs Udbetaling. Refer. (1) See Toldtarifen 1762 paa Balkstene; ophævet ved Toldtarifen af 1768. 10 Martii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Tronde hjem Stift), ang. at Indbyggerne i Nordlandene skal i Freds. Tider være fri for Udskrivning til Landmilitie; men at alle frie Gaarde i Stiftet al indtages i Lægder. Gr. Eftersom af mange indkomne Besværinger og Fore stillinger noksom har været at fornemme, at udskrivning til Landmilitie, og hvis deraf dependerer, i Nordlandene, ei uden store Vanskeligheder skal kunde introduceves: faa finder Kongen, i dets Betragtning, for godt, Herved aldeles at contramandere de Anstalter, som ere gjorte, til at indrette 2 Nationale Infanterie Com pagnier i Helgelands Fogderie i Nordlands Amt; og dovil end ydermere, at Indbyggerne i ordlandene, herefter som tilforn, i freds: Tider skal være forstaas nede, for deslige Militaire Onera og deraf flydende Udgivter. Men, paa det det første Trundhjemske Nationale Regiment til fods, som bemeldte 2 Compagnier vare destinerede til, alligevel maatte funne veds børlig blive completteret, uden at gjøre Skaar i den Ind. retning med Dragonernes Augmentation i Trundhjems Stift, da er resolveret, at der i Stiftet alle hidindtil værende fri Gaarde, saasom Præstes, fogdes, Skri ver, Lehnsmænds, Post, proprietairers og Gastgiver Gaarde (de privilegerede adelige Sædegaarde dog undtagne), saa og Overs og Under: Officerernes Qvarterer ved det Trundhjemske Dragon Regimente, stal, ligesom i Uggershuus Stift er allerede paa sam. me Maade bleven iverksat (m), indtages til Lægder, og Inddelingen derefter skee imellem se Infanterie Regimenter, saaledes, at ethvert af de samme faaer fine complette Lægter. Hvorimod fra Kammer Collecio er føiet den Anstalt, at Over, og Unders Officererne ved Dragonerne i Trundhjems Stift maae, 50i Stes 3 faalebes, at ethvert of be (m) See Refer. 13 Julii 1753. i Steden for Qvarterer, der herefter sem meldt, for 10 Mart dem ophører, godtgjøres af Dragon Caffen hver 10 Rotr. aarlig. Derrast vil Kongen og, at Lehnsmændene og Postbønderne skal nyde deres fri Karl, men derhos de sidste, som for Eftertiden mage betale til Lægds. Caffen Munderings Penge, ligesaa at svare udredning, som de hidindtil har været befriede for, hvis Udgivt dem igjen bør godtgjøres af fogderne i deres øvrige Skat ter. Over denne Indretning skal en Plan forfattes, og til Kongelig Approbation indsendes. Reser. (til Vice Statholderen i Norge), ang. 17 Martii. Limitation og Forandring i Scheen-Byes Pris vilegiers 2den Post. Gr. Han har forestillet, at, da det ved den 2den Post i Privil. af 14 Novb. 1749 er bleven anordnet, at de Dane og Vesterlandke Fartoier af Toldbetjentene ved Judseilingen i Langesund skulle forsegles, og samme ifte brydes, forend de femme til Scheens Brygge, saa er dere over de Udenbyes Borgere indkommen med lige Klagemaa le og Besværinger, som i Aaret 1737, da Byen ligeledes med saadant Privilegio, som forbemeldt, var bleven benaadet, men den Tid efter Stiftbefalingsmandens Forslag bleve bilagde, og bestaaer derudi, at deres Bare, naar de saaledes kal passere forbi deres Bopæle op til Scheen, og derfra maae bentes tilbage, blive dem faa meget fostbarere, og desuden maae være underkastede Farligheder, saasom de maae nedføres i aabne Baade, hvorfore de paa Scheens Raadstue samtlig have været forsamlede, og der i efterskrevne Poster igjen ere blevne enige: 1) at de Dans ste og Vesterlandske Fartøier Fulle, ferend de til Scheen opfeile, losse til de i Forstæderne boende Borgere den dem efter Reser. af 12 Julii 1737 bevilgede sdie Deel Vare, hvoraf Borgerne i Langesund skulle have 2 Deel, de i Bre vig a Dele, og de i Porsgrund, hvorunder Borrestad og Graatten vare indbegrebne, de øvrige å Dele: 2) at ingen af Borgerne enten i Scheen, eller Langesund, Bre vig og Porsgrund, maatte tillades at fælge eller levere af Fartoierne nogen Slags Bare af hvad Navn nævnes funde, men at Enhver fulde være tilpligter (under vilkaars lig Straf) at fosse alle de Bare, ban for egen Regning med egne eller befragtede Fartsier indbringer, eller af Ind kommende kjøber, paa hans egen Seebod eller Loft, før V. Deel. 1 Bind. 2 a end 17 Martii. end han deraf sælger noget enten til Borger, Bonde eller Andre: 3) at det maatte paalægges dem eller den af Borgerne i Forstæderne, som indbringer Vare, med egne befragtede Skibe, at beedigede, om forlanges, at det sig saaledes virkelig forholder, som deres producerede Certepartier og Connoffementer udvise, og at ingen til borgerlig Handel Uberettiget i saadan Ladning havde mindste Deel: 4) at Sartoierne, foruden den forhen befalede Forsegling af Toldbetjenterne, maatte af den Borger, som paa ethvert Sted sidst kjøber, tillige forsegles, og at det ligeledes maatte forholdes med de Fartsier, som med nogen Bare udgaae fra Scheen til Forsæderne: - hvilke saaledes imellem saavel de uden som indenbyes Scheens Borgere indgaaede Poster, og, som Vice-Stath. efter Stedets Situation holder for billige og tjenlige, til al Misforfaaelse imellem Borgerskabet herefter at forekomme, samt at betage de uberettigede Leilighed, til at fornærme dem, han har indstilt til Approbation. 17 Martii. 24 Martii. Udi Scheens Byes Privilegiers 2den Art. maae fee den begjerte Limitation og Forandring, saaledes som i foranførte 4 Poster er anført, og som til den Ende herved approberes. Refer. (til de Deputerede for Financerne, og Notits til Directeurerne for de Fattiges Væsen), ang. at af Kongens Cassa for det Første og indtil videre maae til Stiftelsen for Hittebørn henlægges end. nu 750 Rdlr. (n), som da gjør tilsammen 1500 Rdlr. aarlig, der betales i 4 Terminer. Refer. (til Biskopen i Trundhjem), ang. et Seminarium Lapponicum i Trundhjem, og Fulds førelsen af et Lexicon Lapponicum (0). Gr. Efterat Kongen har approberet, at et Seminarium Lapponicum i Trundhjem skal oprettes, for derudi at dres fere nogle duelige Subjecta, der i Tiden kunde bruges til Lærere for Lapperne i Finmarken og Nordlandene, og behandle dem i deres eget Sprog, til Missionsverkets bedre Frugt (n) See Resce. af 13 Martii, 1750 med de i Noten der ved nævnte Anordninger. (o) I Endeel forandret ved Reser. af 3 Novb. 1774, cfr. Refer. 17 Novb. 1758. Frugt og Fremgang iblandt dem, har Missions Collegium 24 Martii. nu gjort Forslag, som i alt er approberet. Hr. Knud Leem er beskikket til at være Docens ved bemeldte Seminarium, og at undervise i det Lappiske Sprog saa mange Alumnos af den Latinske Skole i Trundhjem, som der maatte findes fornøden at udvælge, og saa mange Timer om ugen, som dertil udkræves; samt at fuldfærdige, saasnart mucligt, det under Hæn der havende Lexicon Lapponicum. Præsten for 30: spitalet og Tugthuset i Trundhjem skal af sine Indkom ster pensere aarlig 200 Rdlr. til forberørte Seminarium. Af Schougens Kald i Trundhjems Stift maae til dette Verk henlægges de 100 Rdlr., som Sognepræsten Hr. Testmann hidindtil har penseret til nu afg. Tropels Enke. Det præbende, Helvardi og Erici kaldet, som forhen har tilhørt Trundhjems Lectorat, men nu er hen lagt til Notarium Capituli, og anflaaes til omtrent aars lig Indkomst 50 Rdlr., fal til dette Seminarium an vendes. Biskepen haver at foranstalte, at in Subfidi. um til dette Institutum en Tavle bestandig bliver oms baaren til hver Aftensang i Trundhjems Sognekirker, og hver heimesse i Christiansund og Molde, hvilket formenes at kunne rendere aarlig ongefær 70 Rdlr. Af Missionscassen skal aarlig tilskydes 80 Solr., for at complettere den til Prof. Leems Underhold udsatte Sum ma 500 Rolr. Rentekammeret er rescriberet, at dette nyttige Verk er tillagt og perpetueret de Kongetiender af det halve Strindens. Fogderie, som tilhøre Kone gen, men hidindtil have været afg. Conferenceraadinde von Ahnen bevilget, og efter hendes Død nu er forunde hendes Softer Oberstinde v. der Osten; og, naar disse Tiender, efter hendes Død, blive ledige og Seminarie Lapponico tillagde, skal ei alene Schougens Rald be. fries for ovenberørte Pension, men og Hospitalspræ 2a 2 sten, 5. 1. 5. 3. §. 4. §. 5. S. 6. 5. 7. 24 Martii. ften, efter da befindende Omstændigheder, om ikke for den hele Afgivt, deg tildeels, saavelsom Missionscassen for de imidlertid aarlig tilskydende 80 Rdlr. dispenseres. I April. April. 1 April. 7 April. 11 April. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Ribe Stift), ang. at saadan en Degn, hvis Bolig ved ulykkelig Hændelse bliver afbrændt, maae, imod at han selv opbygger Degneboligen, nyde 2 Mt. af hver Kirke i Ribe. Stift, efter Studiiskattens Lionina. (Saasom Kirkepatronen, naar en Degnebolig afbrændte, vegrede sig ved at opbygge samme). Refer. (til Rentekammeret og Missions - Colle gium, samt Stiftbefalings- og Amtmændene i Age gershuus- og Trundhjems Stifter; Notits til Generalmajor Mangelsen) med Grendse-Tractaten imellem Norge og Sverrig til Efterretning og Bekjendtgjørelse. Reser. (til Gereralmajor Mangelsen), ang. Ros+ Sætningen (p). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborgs Stift, og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at ved Thise i Vensyssel maae herefter, ligesom forhen, aarlig holdes et marked i 2 Dage, nemlig paa næste Torsdag og Fredag efter hvert Aars Paaske. Rentek. Skriv. (til Biskopen i Ribe), ang. at Geistligheden i Torninglehn skal, under den i den Danske Lov dicterede Straf, til vedkommende Rete tens Betjente anmelde, naar nogen fremmed Avina desperson til deres Sogne ankommer, og der gjør Bars sel (9). (p) See Refer. 19 Febr. 1768. (q) Udvidet ved Prom. 31 Jan. 1778. Reser. Reser. (til Rentekammeret, og Notits til Generalma 14 April. jor Mangelsen), ang. Redresseringen og Grendse Røssernes Opsættelse i det 27ordenfjeldske, samt at Betjentene fra Aggershuus Stifts Grendser skal ved Opmaalingen i dette Stift forstaffe sig Skyds, imod at nyde aarlig, saalænge det Søndenfjeldske varer, hver 300 Rdlr., der er 2400 Rdlr., til hvis Betaling alle 4 Stifter i Norge Fal concurrere, og de af Caffereren i Christiania aarlig udbetales, m. v. (r). Reser. (til Amtmændene over Aggershuus, samt Fri 14 April. derichsstads- og Smaalehnenes Amter, og Notits til Gen. M. Mangelsen), ang. at foranstalte, at de i Tractatens 2den Codicils 26de §. anordnede ænd fra vores Side møde paa den Tid og det Sted, som det forlanges (s). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Sielland), 21 April. ang. at Præsten til vor Frue-Sogn i Roskilde (som forhen har lagt til Domprovsten) maae, naar han leier eller kjøber sig Huus eller Gaard, være befriet, for Byens Byrder af Indqvartering (t), Byeskat og lige Udgivter, Consumtion undtagen, deraf at svare. Befaling, ang. Skatter og Jordebogs Rettighed 22 April. af Præstegaardene i Aggershuus Stift (u). Land Et. Gen. Commissariats Skriv. (til Re: 25 April, gimenternes Chefer), hvorved communiceres hvad Kongen, ved at extendere det Overkrigscommissaire. Hanssen forhen meddeelte Privilegium i Henseende Crone borg Gevæhrfabriqve, har i denne Ertension, hvor 2 a 3 af (r) See Refer. 20 Febr. 1767, §. 1. og 19 Febr. 1768. (s) See bemeldte R. af 1768. (t) See Reser. 10 Novbr. 1774. (n) See Præmissferne og Slutn. af Refct. 13 Julii 1753. 25 April. af Collegium ved Kongelig Ordre af 19 dennes er givet Notice, blandt andet befalet mod de Arbeidendes For førelse og verving. §. I. §. 2. 5. 3. §. 4. 2 Mail. Skulde Nogen forføre Fabriqvens Svende eller Drenge til Drik, Dobbel eller anden skammelig Omgang og Foretagende, skal den derfor efter Lovens 6te B. 22de Cap. 3die Art. ansees og straffes. De ved Fabriqven i Arbeide værende eller staaende Haandverker, det være sig Svende eller Drenge, maae, uden formelig Pas og Afsteed, ikke af Nogen, hvem det endog være maatte, hverves, huses, hæles, eller paa nogen Maade ans tages. De Haandverks Drenge eller Svende, som forhen uden Pas og Afskeed fra Fabriqven ere undvigte el ler bortgaaen, og de, som herefter derfra undvige eller bortløbe, saavelsom de, der, ikkun for at reise paa Pros fessionen, have havt Pas, og desuagtet imidlertid enten ere hvervede, eller have begivet sig i anden Tjeneste, skulle paa Anfordring, og uden nogen videre Bekostning, strap af Vedkommende, som dem enten have hvervet eller i anden Tjeneste antaget, uvegerlig tilbageleveres, hvab enten de i Kongens egen Milice eller andensteds ere engas gerede. Ingen paa Fabriqven eller uden for samme mane under alvorlig Straf gjøre Fabriqvens Folf afspenstige ele ler opsætsige, ei heller paa anden Maade tilføie Fabrie qven eller dens Vedkommende nogen Uleilighed, Skade eller Hindring. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), ang. at Selveierbønderne af det in No. 1741 bortsolge te Gods, som paà Auctionen selv kjøbte deres paaboens de Gaarde, svare iffun Familie og folkefkat som andre Proprietairers Fæstebønder, saalænge de selv saadanne Gaarde beboe, men Andre, som kjøbe af dem, svare som Eiendomsbønder (v). Reser. (v) See Fon. 24 Decb. 1760, s. 6, og Circul. 8 Julii 1780. 5 Maii. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge, for at beordre Magistraterne i Kjøbstæderne, og til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at, naar en Kjøbmand eller de Handlende ville forsende Vare, som ere fomne enten fra Levante eller Stræ det, til de Preussiske eller Brandenborgste Lande, Magistraten da noie paaagter, at de i saa Maade uds givende Paffe forfattes og udstedes omstændelig og accus rate (x), samt at Stadsseglet saaledes vorder paatrykt, og af Raadstueskriveren paategnet og underskreven, at samme ikke kan vorde misbrugt, eller fratagen for at funs ne sættes igjen paa et andet og under et falskt Pas. (Saasom den ved Hoffet fig opholdende Preusiske Gesandt Har ladet foredrage, at de Paffe, som meddeles en og anden herfra til de Preusiske Stæder og Provinser reisende Personer, eller hvormed de af Rigerne til bemeldte Stæder og Lande udgaaende Kiebmands Bare pleier at forsynes, ifke altid befandtes saa tilforladelige, og med tilstrækkelig Agtsomhed indrettede, som de burde være, og paaæskes, i det at i deslige Passe deels ei altid tydelig nok var forklaret enten Varene, eller hvorledes med de Ware, der vare komne fra Levante eller Strædet, var bleven forholdet i Henseende til Ovarantaine; deels at nogle Paffe fandtes udstædte alene under Stadssegl uden videre Underskrivt, og Seglet paa andre saa løselig trykt, at det uden synderlig Skade let kunde tages fra et, og sættes under et andet urigtig og falskt Pas, hvorved kunde gives Leilighed til me gen underslæb: og, paa det at vedkommende Reisende eller Handlende ikke derover, og formedelst at saadanne Passe enten ikke tydelig nok, eller uforsvarlig, vare indret tede, skulde tilfeies Hinder ved Ophold eller andre uleilig heder paa deres Reiser, og med deres Forsendende).

Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Lol 12 Maii. lands Stift), ang. Schoulænge. Præstegaards Indkjøb.

Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens: 19 Maii. Stift), ang. overalt i Stiftet at lade publicere, at ingen Korntiende Tager efterdags maae understaae sig 21 a 4 at

(x) Cfr. Plac. 17 Julii 1782 famt Circul. 7 og 11 Sept. 1784. ( 19 Maii. at tage Tiende uden efter Maal, medmindre En effer Anden sig derom anderledes kunde have forenet. Anledning af, at nogle Tiendetagere i dette Stift tvang Benderne til at yde Tienden efter Vegt, og ei efter Maal, hvorved Tiendetageren havde den Fordeel, at Tienden for dem selv hvert ar snart bliver det samme, men bliver for den tiende ydende Bonde i Misvert Maringer ofte dobbelt saa meget, som han ellers burde at levere). 25, Maii. §. I. Fundation (y) til Tugt og Manufactur Hu set i Odense, for Fyen, Langeland og underlig gende Der. Gr. Stiftbefalingsmanden og Biskoven har (da ved kongelig Resolution af 7 April 1749 er bevilget, at et Zugthuus i Odense maatte oprettes, og samme paa det dertil indkiebte Huses Plads og Grund efter dets ringe Tillæg os Formue med Bygning og Indretning nu saa vidt er bragt 1 Stand, at der med forderligt kan gjøres Begyndelse) til Approbation indgivet et Forslag og Project til Fundationen, saaledes lydende: Udi dette Tugthuus imodtages fra den hele Province Syen og Langeland alle Losgængere og omløbende Betlere, som ere saa friske og sterke, at de ved Arbei de kan fortjene deres Brød, men af Ladhed og Dopens skab heller vil stryge Landet om at betle end arbeide for deres Føde, ja ofte betjene sig af saadanne Collectbøger og andre Breve eller Friheder, som er over den Tid dem derudi er tilladt, at søge Almisse, hvilke af hvert Steds Byefoged, Herredsfoged eller Birkedommer efter 2 a 3 Vidners Førelse og Forhør strar og inden 3de Solemærker, efterat de ere anklagede eller antastebe, som Ar restanter til Tugthuset paa en vis Tid efter Personens og Tingenes Beskaffenhed bør hendømmes, og forsendes til at arbeide, hvad dem vorder anvilst, enten det er i ell r uden Tugthuset, til bets Nytte, indtil den Tid er erspis De fattige, 1. 2. reret, som Dommen omformelder (z). som (y) Udvidet den 10 April 1753, og i endeel forandret ved Reser. 3 April 1782. (z) See Refer. 5 Octobr. 1771, §. §. 8, 9., i Rettels ferne til denne Rescript Samlings VI. Deel, 1 Bind; og Forordn. 18 Martii 1778fom vel for Svaghed og anden Aarsag behøve Almisse, 25 Maii. og fan nyde nødtørstig Ophold i deres egne Sogne, enten i Kjøbstæderne eller paa Landet efter de om de Fatti ges Besen udgangne Anordninger, men heller vil løbe om paa Landet at betle, for at fortære det, de sammen. trygle, i Liderlighed og Drukkenskab, og vedblive, end skjønt de en og anden Gang ere blevne opbragte, og til deres egne Segne og rette Opholdssteder henførte, skulle og paa lige Maade af hvert Steds Byefoged, Herreds. foged og Birkedommer, efter Forhør og Vidners Fo relse, dømmes og forsendes med deres Dom til Arbeide i Tugthuset, tndtil deres Tid efter Domiñen er forløben; dog at den Portion af Penge eller Vare, som saadanne Betlere er tillagt, enten i det Sogn paa Landet eller i den Kjøbstæd, hvor de henhøre, henfalder og betales til Tugthuset for den tid, og saalænge de sammesteds ere, da de imidlertid holdes til Arbeide, efter deres kræfter, paa det de kan lære siden at holde sig hjemme, og leve af den dem der tillagde Almisse (a). Og bør Præses med de øvrige Fattiges Inspecteurer paa Landet og i Kjøb. stæderne assistere, at saadan en optagen Fattiges Portion fra Vedkommende paa Anmodning til Tugthuset indleves res og betales, enten i Mindelighed, eller, om det ei anderledes kan skee, da ved behørig Execution uden vi dere Omgang. Børn, som enten imod deres Forældre, eller dem, som sig i Forældres Sted har antaget, eller Tjenestefolk af Mand: og Qvinde. Kjøn, der imod dea res Husbond og Haandverksmestere findes ulydige, opsætsige eller til andre grove Laster forfaldne, saa og Egtefolk, som maatte leve uforligelig med hinanden, hvilke efter al Paamindelse saadant ikke ændre, bør li geledes af hvert Steds Byefoged, Herredsfoged eller Birkedommer paa Anklagende efter Forhør og uden Aa 5 (a) See bemeldte 2 Anordninger. Bidt- §. 3. 9. 4. 25 Maii Bidtløftighed dømmes og forsendes til Tugthuset, at for blive og arbeide i den Tid Dommen indeholder, og siden saalænge til de paagaaende Omkostninger med deres Frem sendelse til Tugthuset kan ansees at være afdraget. Maatte ellers nogen forældre eller Husbonde finde sig beføiet, formedelst deres Børns, Tyendes eller Lære drenges Ulydighed, Opsætsighed, eller utilladelig Ops førsel, at see saadanne deres Born eller Eyende straffet i Eugthuset paa nogen Tid, og der paa deres egen Bekosts ning vil forflege dem med 4 ß i Mindste om Dagen, maae det og uden foregaaende Dom være tilladt, dem der i no gen Tid at indsætte, dog paa Vedkommendes eget Ansvar, at de, om derover maatte klages, ere i Stand til at kunne bevise, at samme ei uden grundig Aarsag er feet (b); og imidlertid skal saadanne Personer holdes til Arbeide: men, naar de vise fjendelig Forbedring, maae Vedkommende ligeledes have Frihed til at udtage dem igien af Tugthuset; og skal saadan Tugt og Refselse ikke komme dem til Tort og Forklcinelse i nogen Maade. De i Ite, 2den og 3die Poster ommeldte Sager, som af Byefogderne, Herredsfogderne og Birkedommerne kal paakjendes, maae blive førte og udstædde paa set Pas pir og uden Betaling, og uden videre Appellation, end famme af Stiftamtmanden og Biskopen, som Tugt husets Directeurer, enten vorder approberet eller modes reret efter Beskaffenheden. Gemene folk i Fyen og Langeland som udi ærlig Sag vorde tildømt nogen Penge eller Mulct at udrede, og samme ikke kan betale inden Dommens formeldende Tid, maae, i Steden for den i Forordn. af 6 Decbr. 1743 til Fæstningen i lige Tilfælde dicterede Straf, med den over dem erhvervede Dom forsendes og imodtages i Odense Tugt og Manu factur Huus som Arrestantere til at arbeide uden og in 5. 5. §. 6. den (b) Cfr. Plac. 8 April 1771. §. 7. §. 8. den hvad dem forevises, saalænge til de efter Directeu 25 Maii. rernes og Juspecteurernes Skjønsomhed kan have aftjent hvad de ere skyldige, tillige med deres Forsendelses. Bekostning til Odense, og imidlertid at nyde sin Underhold ning af Tugthuset (c). Alle baade af Mand: og Qvindes Kjønnet, som vorde tildømt Leiermaalsbøder at beta le, eg ikke enten Alt eller Noget deraf kan udrede, maae med fuldstændig skrivtlig Efterretning, om Noget eller Inter deraf er betalt, forsendes til Tugthuset at arbeide, indtil de efter Directeurernes og Inspecteurernes Erag tende kan have aftjent saadanne uafbetalte Bøder med de res Underholdning, samt de Omkostninger, som paa deres Forsendelse til Tugthuset maatte være. Ligesaa maae de, som formedelst Ladhed, Liderlighed, og et rygges. les Levnet, bedrage godt Folk, og af ingen anden are sag geraade i Fattigdom (efter at Dom over dem er hændet, og intet i deres Boe er at erbolde) af ved kommende Rettens. Betjente dømmes til Arbeide i Tugte huset, naar Creditorerne det urgere og paastaae, paa en vis Tid efter Bedrageriets og deres beviislig onde For holds Beskaffenhed. Saalænge en saadan fattig Tugt. §. 9. huuslem eller Arrestant er i Tugthuset, nyder han til sin Underholdning daglig 4 ß; men, er han dømt paa Vand og Brød, da ikkun 2 ß, hvorfore de kjøbe, hvad de vil have at spise, hos Spisemesteren. Og skal da de, som saaledes i Tugthuset indsættes, slide paa deres mede bragte Klæder, saalange de kan vare, og, naar de ere afslidte, gives dem et Par Buyer, en Troie og en Kjor tel af det Slags Vadmel, som dertil i Eugthuset vorder fabriqueret, og skal være hvidegraa som Uld Coleur, og gjøres alle paa een Maade uden Folder og Opslag med Hegter at heftes, item Strømper af samme Couleur, som og i Tugthuset fabriqveres, samt et Par Skoc; Qvinde (c) See nedenstaaende Confirmation paa denne Fundats. §. 10. §. II. 25 Maii. Qvindefolkene nyde og af samme Vadmel hver et Skjørt, en Trøie, et Par Strømper og et Par Tofler: hvilke Klæder gives dem efter Fornødenhed hver 2det eller 3die War, tilligemed I a 2 Skjorter eller Serker om Aaret (d). Saasnart nogen ankommer, som er optagen for Betlerie, eller for andre Aarsager til Tugthuset forsendes, skal Bogholderen strar i sin dertil indrettede Protocol an føre dens Navn, og hvorfra er kommen, Dag og Datum den vorder indsat, anvise ham eller hende sin Seng og Sted at ligge paa, og samme ved Numer anføre, item Hvorfor den er indsat, hvorlænge den er tildømt at være der, hvad Gang: og Senge Klæder den haver og ind. bringer med sig; samt siben ordinaire, hvad Arbeide den kal gjøre efter deres Beskaffenhed. Alle de saaledes inds kommende Mandspersoner skal af Portneren nøie visites res og Qvindfolkene ligeledes af Tvetterkonen, at de ingen Knive, Sare, Fortsi eller andet lige fordægtige Ting eller Instrumenter have hos sig, at samme strar kan lægges fra dem, ligesom og, om de have nogen Penge hos sig, som alt leveres til Bogholderen, hvilken det anfører, og dem til Indtægt anfører, for efter Fornø. denhed til deres Klæder siden at meddele, og igjen til Udo givt føre. Bringer nogen Tugthuslem nogen Sengeklas der med sig i Tugthuset, tillades det ubehindret at tage dem med sig igjen, naar det faaer arbeidet, og har været der den fastsatte Tid, imod at Klæderne vorde brugte til 2 at sove paa, siden 2 Mands. og 2 Qvindes: Personer ffal være om cen Seng, som Bogholderen alt ordinerer i de for hvert Kjøn afdeelte Sovestuer og Sengesteder. Omendskjønt Ingen i Tugthuset indtages uden for saadan. Forseelse, der ei er uærlig, saa er dog Forseelsen ulige af Een frem for en Anden; hvorfore, ligesom samme bea findes, de og paalægges strengere og lettere Arbeide. f. 12. S. 13. (d) See Reser. 3 April 1732. Et: 5. 14. §. 15. Erhver Tugthuslem skal beflitte sig paa, og tilholder, 25 Maii, at føre et stille, fredeligt og ærbar Levnet iblandt sia, og med hverandre al Banden, Skjelden, Slagsmaal og Trette, i Særdeleshed al modtvillighed og for. argelse at holde sig fra, under vedbørlig Straf. Og maae de mod alle Tugrhusets Betjente vise al fyldig Ærs bødighed og Høflighed, samt uden Knurren og ond Vil lie gjøre hvad dem befales, mindre nogen Oprør, Ud. brekning eller Bortrømmelse overlægge eller begynde; men om Nogen formærker til noget saadant, da det strap for Bogholderen at tilfjendegive og aabenbare, til nær mere Undersøgning og Andragelse for Directeurerne og Inspecteurerne, at deslige Skyldige fan vorde afstraffede, da den, som ligt aabenbarer, skal befries for Straf, omendskjønt han derudi har været deelagtig. Ingen Tugthuslem maae røge Tobak, eller drikke Brændevin, uden de Tider, dertil vorder tilladt, og i Overværelse af Portneren, som ei under Straf maae lade nogen sam me gjøre oftere, end Bogholderen det tillader; ligesom det og aldeles skal være forbuden at spille Raart, Ter ninger eller nogen Slags Spil, item at strive Breve eller andet til Nogen, eller imodtage Breve eller andet fra Nogen, uden Bogholderen har læst og veed sligt først; item af Ingen at trygle eller bede om nogen A misse eller Penge, eftersom de ingen Penge maae have ved eller paa sig, men, om Nogen med Nette faaer nogle, ba at levere Bogholderen dem til Forvaring, og dermed forholdes, som i IIte Post er meldet. Naar nogen af 5. 16. Lemmerne vorder med nogen Slags virkelig Svaghed hjemsøgt, skal de ordineres al billig Tilsyn, og ved en Chirurgus de fornødne Medicamenter; men, Fulde derimod Nogen gjøre sig selv syg, for at undgaae Arbeide, bør saadan En, efter Directeurernes og Inspecteurernes Forgodtbefindende, ansees, enten ved besmere Arbeide Dage 25 Maii. daglig, eller noget længere end den tildømte Tid at fors §. 17. blive. De, som i Odense: Bye, formedelst mange Bora og andre Omstændigheder, ikke fan fortjene alt til deres Underholdning, og derfor af de Fattiges Cassa maae tils lægges noget til hjelp, skulle og paa visse Dage om ugen, efter de Fattiges Inspecteurers Foranstaltning, arbeide for Betaling i Tugthuset i Proportion af den Almisse, dem af Byen er tillagt. Og, paa det andre fattige Mene nesker, som gjerne vil, men ikke altid kan faae Arbeide, kunne have Leilighed til at fortjene noget til deres Ophold, skal det staae dem frit for, at melde sig for Ins specteurerne for Tugthuset, for der frivilligen at arbeide, da de og skal nyde Betaling for deres Arbeide efter Bil lighed dog skal saadant Arbeide see i Tugthuset, men uden Tvang, og saadanne Mennesker ingenlunde ansees som Arrestanter eller Lemmer af Tugthuset, men staae Enhver af dem frit for med Bogholderens Tilladelse at gaae ind og ud, naar deres foresatte Arbeide er færdig, og sove i Byen, hvor de vil, om Natten; men de bør indfinde sig, de Dage de arbeide i Manufacturhuset, faa betids, at de kan holde Bøn med de Andre, og om Aftenen ikke gaae bort, før de ligeledes igjen har holdt Bon, under vedbørlig Straf (e). Tugthuset maae ingenlunde gjøres infam, ved at tage Nogen, som en ten for Tyverie eller anden stændig Gjerning bør strafe ses, eller er allerede afstraffet, i Henseende at denne Indretning alene sigter til at hemme det skadelige Betles rie og Lediggang, samt at indskrænke og holde ryggeslose og selvraadige unge Mennesker i Evang og Ave, og en deligen at forskaffe dem, som enten ikke ville, eller an densteds ikke kunne faae Arbeide, Leilighed til at fortjene deres Brød og Underholdning, saa at Lemmerne ikke ind. tages til Bestemmelse, men til Forbedring, hvorpaa, §. 18. (e) Cfr. Reser. 3 April 1782. 10100, naat §. 19. §. 20, naar de vise fjendelige Prøver, kan de løslades, og stil. 25 Maii. les paa fri Fod igjen, uden at saadant i nogen Maade skal eller bør komme dem til Bestemmelse eller Forkleis nelse. Naar Lemmerne saaledes har været sin Tid i Tugthuset at arbeide, og det maatte eragtes, de skulde med Vogn føres hjem til sie Sted, da, som Vognmands. vogn vil falde alt for bekostelig, maae Befordringer stee af næstomliggende Sogne, nemlig St. Knuds, vor Frue, Aasum, Brobye, Allesses, Paarup, Sans derum og Dalum Sogne, mod Betaling for hver Miil om Sommeren fra Paaske til Michaeli 16 ß, og om Vinteren fra Michaeli til Paaske I ME. 8 ß, som Beds kommende paa Anmodning ftraren forretter, og nyder sin Betaling af Tugihuset, som igjen af det Sogn, hvorfra Betleren er kommen, refunderes; og maae for saadanne Reiser med Fattige ingen milepenge i Portene fordres. Maatte nogen af de i Tugthuset indsatte Lem. mer der ved Døden afgaae, da besorger Bogholderen deres Begravelse i St. Knuds Kirkes Fattiges Jord, og gives en slet Fyr Kiste; for Graven at kaste, ny der Graveren 12 ß af hver Liig; og, til at bortbære saadan et Fattiglem, tages Byens Vægtere, naar ikke saa mange føre og sterke Arrestantere eller Lemmer i Tugt huset haves, som samme kunne forrette; dog, om end saa mange haves, bør dog 2 eller 4 af Byens Vægtere eller Fattigfogder følge med, som Magistraten paa An fordring foranstalter, for at have Tilsyn med, at Liget fremføres skikkelig, og at Jorden derpaa vorder fastet, samt under deres Ansvar have Indseende med, at saas. danne Arrestanter igjen i sin Orden indfinde sig tilbage i Tugthuset, og føre Liigbaaren til sit Sted. Har ellers den Afdøde Venner eller Paarørende, som samme sig for fin egen Regning vil paatage, maae det tillades, og skee. Den Afdødes Klæder, og alt hvad den er tilhørende, bli 5. 21. 25 Maii. bliver Tugthuset til Bedste, og ved Auction, som uden Betaling forrettes af Bogholderen, solgt og bes §. 22. regnet. Tugthuset med sin Grund og alle Bygninger, saaledes som samme nu til dette Brug er indrettet, og videre i Fremtiden til Verkets høifornødne Drive, kunde blive enten af Plads, Grund eller Bygning, fritages og forstaanes for alle Byens Tyngder, samt andre or dinaire og extraordinaire Skatter og Paalæg, og intet i nogen Maade deraf at svare uden Brand og Vande 23. Skat, efter Proportion af Grundtarten. I Huset are beides al Ulden og Linned, som kan udfindes ved Spina den, Væven og Knytten til Tugthusets bedste Fore deel, 2c. (f). Hvad Udenrigs Uld, Hør eller Hamp til Berker nødvendig maatte udfordres, maae uden Told, Accise eller anden Paabud tillades at blive indført, efe ter Bogholderens edelig Angivelse, at samme dertil, og 9. 24. ikke til nogen anden Brug, skal emploieres. Varene, 5. 25. som i huset fabriqveres, maae sælges i og uden Riget, naar det med Manufacturhusers paatrykte Segl er fors synet, uden deraf at svare nogen udgaaende Told; og, om det maatte eragtes Tugthuset til ytte, at sælge saadanne Bare ved Auction, maae det og see ved Bogs holderen uden Bekostning for Tugthuset (g). Om Tugt huset i Tiden maatte komme i den Stand, at dertil paa egen Regning fan indrettes Farverie (h), Stampes Molle (i), Raspehuus (k), eller andet deslige, og selv holde fin Farver, Overskjærer og øvrige fornødne Mes stere, da bør det ikke være formcent, til Tugthuse:s eget Brug saadanne Indretninger at anlægge, og Me stere dertil at antage, saavelsom Haandverksmænd, eller (f) See nedenstaaende Confirmation og Reser. 3 April 1782. (h) See de samme. (g) See begge Dele. ()(k) See bemeldte Confirmation. Maii. §. 26. S. 27 eller om nogen af Lemmerne det forstaaer, til at arbeide 25 Lemmernes og Betjentenes nødvendige Klæder, Stoe og videre, for Tugthusets Menage derved desbedre at before dre: og maae saadanne Haandverkere saavelsom Bog. holderen og alle de øvrige Tugthusets Betjente være fri for al borgerlig Paalæg, Tynge, Udgivter og Besværing; dog, i Fald nogen af dem skulde have anden borgerlig Læring og Haandtering, da deraf efter Proportion som Andre at svare. Imod at af alt det, der consumeres i Zusthuset af saavel Betjentene som Lemmerne, svares Consumtion, nyder Tugthuset en Refusion af 100 Rdlr. aarlig (1). Til en Fond for dets te Tugthuus er ved Resolution af 7 April 1749 tillage 1) Herredscaffernes Beholdning til samme Tid; 2) Bog. og Bækken: Collecterne, ligeledes til samme Eid; 3) Herredscassernes Overskud, naar de Fattiges For flegning og fremmede Betleres Bortførsel er besørget (m); 4) de 4 aarlige Collecter, samt hvis Proprietairer og Andre i Stiftet enten efter allerede feete Invitation før har lovet, eller herefter godvillig ville give (n); 03 5) at Enhver, som træder i nogen Kongens virke, lige Tjeneste udi Fyen, Langeland og underliggende Øer, skal, efter Resolution af 10 April 1745, ved Antrædels sen een Gang for alle erlægge til Tugthuset 5 pro Cento af det første Aars Gage (o), som allerede, saavidt muelig, er besørget indsamlet. Directionen over Tugt. §. 28. huset fører Stiftamtmanden og Biskopen, men til Ins specteu (1) See samme Confirmation, og Ertens. 10 April 1753. §. 9. (m) See anførte Reser. af 5 Octobr. 1771, S. 8. (n) Forandret ved Reser. 3 April 1782, 9. S. I, 2. (o) Udvidet til Geistlige ved Extenf. 10 April 1753, S. 7. V. Deel. 1 Bind. 236 §. 29. 25 Maji. specteurer beskikkes 5 fornuftige og retsindige Mænd, nemlig 2 af Magistraten i Odense, en af Sognepræsterne sammesteds, og 2 af de vederheftigste og habileste Borgere; hvilke 2 sidste ved forefaldende Bacance fores slaaes af Magistraten til Directeurernes nærmere Apa probation, om de intet ved Forslaget maatte have at ers indre, eller og selv vide nogen bedre og beqvemmere ders til at udnævne; og maae Ingen, uden gyldig og tilstræks kelig Aarsag, undslaae sig for samme Inspection at anta ge, og derved 4 Aar i det mindse at forblive, naar han, som meldt er, dertil beqvem og vel skikket maatte erag tes; (m. v., om de nu værende Inspecteurer). Inspec teurerne skulle een eller flere Gange om ugen, om fornø den gjøres, forsamles i Tugthuset, for at eftersee og paaagte, hvad til Verkets Fremgang og Nytte fan blive med hverandre at overlægge, og derom nærmere conferere med Directeurerne, at Intet saavidt mueligt forsømmes til Verkets Drivt 2c. J Begyndelsen antages saa faa Betjente ved dette Verk som muelig, for at spare alt hvad gjørligt er; og derfor er alene for først antaget en Bogholder, for at holde Rigtighed over alle Materia lier, samt alle Tugthusets Indtægter og Udgivter, AB for dette aflægge aarlig Regnskab, som af Inspecteurer, ne revideres, og af Directeurerne decideres; m. v. (p).. 3. 34. Ang. Lemmernes Altergang og Gudstjeneste, da, til at holde Morgen: og Aftenbon, for dem i Tugthuset saavelsom hver Son og Helligdag at vorde forelæst en Prædiken af Huuspostillen med en Psalme for og efter i 5. 30. al (p) See Refer. 3 April 1782. Bed dette bortfalder ogsaa §. 31 om en Fabriqve Mester; s. 32 om en Spisemester, som skulde være Portner, og dens Folk besorge Vasken; s. 33 om en Borger, som skulde til udsalg tarere de fabriqverede Ware, og derfor være fri for Indqvartering samt andre smaa Byens Bestillinger. §. 35. §. 36. al Andagt, og i fornøden Fald at catechisere for dem et 25 Maii. Par Gange om ugen, beffiffes enten En af Catecheters ne, Skoleholderne, eller en anden dertil beqvem god Person i Odense, som af Biskopen tillægges Instrup, hvorledes han sig med Gudstjenesten bør forholde. Lem mernes Altergang vil fee i Tugthuset udi et dertil ans viist Værelse, som Præsterne for St. Knuds Menig hed for det første forrette; men Betjentene søge deres Kirke: og Altergang i St. Knuds Kirke. For at bars bere de vorne Tugthuuslemmer een Gang om ugen, og ved Tilfælde, at Nogen maatte blive syge, at være dem bes hjelpelig, og see dem ordineret de Medicamenter eller Ander, som fornøden kunde være, antages en Chirurgus af Byen. Betjentene bliver af Directeurerne tillagt behørig Instrup, den de bor holde sig efterretlig, saavelsom hvad videre Foranstaltninger de med Inspecteurerne fremdeles agte fornøden at gjøre. Behøves flere Betjente, besorge Dia recteurerne samme paa Inspecteurernes Forslag antaga ne og beskikkede med hvis videre der enten i en eller anden Maade, hvorom her intet findes indført, maatte findes fors nøden. Foranførte Fundation confirmeres hermed: og skal ved den 6te Post iagttages, at den Forandring, som i Forordningen af 6 Decbr. 1743, §. 14 skeer, al saavel til vedkommende Justitsbetjentes som Andres Ef terretning af Tugthusets Directeurer ved en placat overs alt i Fyens Stift og Langeland bekjendtgjøres: den 23 de Post tilstaaes saaledes og paa samme Maade som det Moenske Tugthuus i Følge Forordn. af 10 Decbr. 1698 er bleven bevilget og tilstaaet paa hvis Uld og Materias lier, som til Berkets Fortsættelse behøves: den 25 de Post forandres saaledes, at Eugchuset vel maae forundes et Farverie, dog at derudi ikke andet farves, end hvad Huset selv lader forarbeide; ligesom dem tillades at an lægge en Stampe. Molle, dog, i Falb andre nu væ 236 2 rends 25 Maii. rende Mollere sig af samme Vand betjene, da maae dene. ne Indretning ikke dem til nogen Hinder ved deres Mole leverker geraade; et Raspehuus at oprette, fan ikke bee vilges, siden derpaa allerede den 2 April 1734 er givet det Fattiges Vasen et Privilegium Exclusivum. Den i 26de Post forlangte Consumtions Frihed tilstaaes saas lebes, at, naar den nu for Odense Bye værende Fors pagtningstid til 1754 Aars Udgang erspirerer, skal det te Tugt: og Manufactur Huus, imod at de der værende Folk Consumtionen betale, derfor 50 Rdlr. aarlig til Refusion godtgjøres og af Consumtionspagterne i 2 Terminer, ultim. Junii og ultim. Decembr., hver Gang

  • 25 Rdlr., udbetales (q). I øvrigt skal alle de i Tugt

og Manufactur. Huset forarbeidende Vare med et dertil indrettet tydelig Stempel stemples, og et fjendes ligt mærke i hvert Stykke indvæves, paa det at disse fra andre deslige Bare kan kjendes. 9 Junii. 9 Junii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem, og Notits til Khavns Universitet), ang. at Romsdals Marked maae herefter holdes paa Veblungs Næsset ved Mundingen af Romsdals. Elven (r). Reser. (til Missions - Collegium), ang. at Vais senhusets Midler maae laanes Compagnierne i Kjøbenhavn, naar de ei bedre kan udsættes (s). Gr. Collegium har forestillet, at, da Rentekammeret efter Kongelig Ordre har Tid efter anden ladet Baisenhufet i Khavn opsige anseelige Capitaler, dem Collegium og til Forfaldsdagen har imodtaget, har Colleg., efter fælles Overlæg med de forordnede Curatoribus for Waisenhuset, af yderste Evne søgt, at faae samme igjen andensteds be- Lagt, enten i Jordegods, eller Huuspanter i Khavn, men erfaret, at det ikke er mueligt, altid at faae saa store Summer paa den Maade underbragte, hvorudover de (g) See Ertens. 10 April 1753, §. 9. (r) Forandret ved Rescr. 8 Martii 1754. (s) See Reser. 26 Julii 1754. iblandt iblandt maae staae en Tid lang frugteslose, saa at Baisenhuset i saa Fald maae lide Afbrek i fine aarlige Indkomster. Og, da Colleg. i dette Tilfælde nu finder sig i stor ste Forlegenhed, i det paa den ene Side den det paaliggen de Pligt forbinder det, at sørge for bemeldte Huses Sikkerhed og dets Midlers og Indkomsters Conservation, men det derimod paa den anden Side vil blive alt for stor Skade og Tab for Waisenbuset, om saa anseelige Capitaler sfulde blive længe staaende frugtesløse i Cassen: saa bevilges: Det maae være Missions Collegium tilladt, naar andre Udveie ei kunne findes, at overlade Vaisenhusets renteledige Midler til et eller andet Compagnie i Kjø benhavn, som dem til Laans maatte forlange, imod den ved samme faldende Rente, og uden anden Forsikring end Directeurernes derfor givende Obligation, indtil Leilighed kan gives, til at emploiere dem paa bedre og fordeelagtigere Vilkaar. 9 Junii. Refer. (til Conferenceraad Baron Gyldenero: 9 Junii. ne), ang. at en Model til et Sigil for Collegi- úm Medicum Regium er approberet, m. v. Reser. (til det almindelige Handelscompagnie i Kjøbenhavn, og til de Deputerede for Financerne), ang. at Tiden, i hvilken Compagniet er forundt Grønlands Beseiling og Missionens Besorgning, fra I Junii 1753 af, da den erspirerer, paa 6 Alar endnu og indtil ult. Junii 1759 maae extenderes; og at Compagniet, som forhen, maae forskydes 5000 Rdlr. af Kongens Cassa. 9 Junit. Rescript, ang. at ingen flere Karle, end Fon. af 16 16 Junii. Junii 1686 bestemmer for det Antal Hopper, enhver Proprietair er befalet at holde, fan, endskjønt Nogen holder flere Hepper, for Consumtion og folkestat fris tages, m. v.; samt at Præster og Andre nyde i saa Maade ingen Frihed (t). 36 3 Reser. (c) Af Rothes Rescripter III. 1330; ophævet ved For ordn. 23 Decbr. 1778, see dens 13de §. 2do, Circ. 16 Sept. 1780 og Anordn. 27 Maii 1785, 5. 9. 23 Junii. 23 Junii. Refer. (til Overhofmesteren ved Sorse-Aca- Demie), ang. at der ved Academiet maae antages og holdes 2 Repetentere (u); samt at imellem dem og Academisternes ofmestere fan iagttages, at de rette fig efter deres Senium i saadan Tjeneste paa Academiet; da det ellers, om noget videre i Fremtiden i Henseens de til denne Indretning maatte findes tjenligt og nyttigt, maae overlades til Overhofmesterens Foranstalts ning, m. v. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. þvo der i Byen maae herbergere Fremmede og Reisende (v). Gr. 17. L. Rømmer har beklaget sig, at, omendiont Kongen under 16 Jan. 1750 har ladet ham meddele Vrivilegium paa at holde Wertshuus og Gjestgiverie i Aarhuus, Le ſamt den 15 Jan. 1751 har bevilget, at saadan Fribed maatte være henlagt til hans Gaard, som han til den Eng de med overmaade for Bekostning har ladet indrette med Værelser og Stalderum til de Reisendes Beqvemmelighed og Magelighed, saa han derover er bleven fordybet i stor Gjeld; tilføies ham dog i det meddeelte Brivilegio stor Indpas og Forfang derved, at Magistraten i Aarhuus', endfjønt Byen nofsom er forsynet med Vertshusholdere, da de i Byen værende 4 Wiinhandlere tillige med ham indqvarterer og herbergerer Fremmede og Reisende, her endnu tilladt 2 andre, den ene Kiebmand Beck, der desuden sidder i anden god Handel og Brug, den anden en Hummelforer, at herbergere Reisende og Fremmede, hvorover han, som ikke bar anden Næring, med Huskrue og mange Børn maae savne Ophold, og befrygtelig gaae fra den af Ham nye opbygte Gjestgivergaard, uden at kunne høste no- Magen Grugt eller Nytte af de i forskrevne Maade forundte Privilegier, m. v. Magistraten i Aarhuus skal tilbagefordre den af dem til Beck givne Gjestgiverfrihed, som ham skal være ace corderet, endog efter at Supplicantens Privilegium var ubs (u) M. m. om Logis, Kost og Len, som sees i Fund. 29 Jan. 1782, §. 9. (v) Cfr. Refer. 21 Novbr. 1755 og 10 April 1761 om borgerlig Næring. udstædt; og den beskikkede Hummelsører maae, faafremt 23 Junii. han vil vedblive at bruge borgerlig Næring, ei nyde den Frihed, som Gastgivere ved Forordningen er forundr: da og herved befales, at, naar, af de i Aarhuus nu væren de 4 Vinhandlere og Herbergerere, Jens Ollusson og Peder Kaarsberg enten ved Døden maatte afgaae, eller frasige sig at logere Fremmede, skulle tilligemed Supplis canten Postmester Vegner og Mads Galthen, hvor hidtil stedse skal have logeret Fremmede og Reisende, og hvis Gaarde meget vel dertil skal være indrettede, alene være berettigede til at imodtage og herbergere Fremmede og Reisende, da Stiftamtmanden, paa det disse privi legerede Vertshuse desbedre kunde derved haandhæves, maae fastsætte en mulct af 1 til 2 Rdlr. til Byens Fats tige at betales af dem, som efterdags maatte foretage fig uberettiget at logere fremmede eller Reisende, foru den ten Mulet og Omkostning, som ellers maatte paafelge efter Dom, naar derom sig skulde reise Sag. Rentek. Skriv. (til Fogderne i Norge), ang. at, naar 24 Junii. en Bondes Skatter, som han paa een Gang haver at betale, ci netto udgjøre 10 Rdlr., maae de ei modtages anderledes end i Courant; samt at fogderne ei heller maae imodtage Skatterne for adskillige Personer under een Summa i Bancosedle (x). Reser. (til Brand, og Vand Commissionen, samt 30 Junii. Notits ti Magistraten, i Kjobenhavn), ang. at det med de af Commissionen proponerede Douceurer for Brand- Compagniets Over Officerer og Gemene aarlig, imod at de skude betale deres Indqvarterings Contingent, skal forblive ved Rescr. af 12 Octobr. 1742 (y), ſaas længe, indtil Friheds Aarene for de 1728 Afbrændte 2364 ere (x) Batfaldet ved Forordn. 4 Sept. om 1 Rdlrs Sedle. (y) Se dets ste §. 30 Junii. ere erspirerede, da det herudinden Fornødne af Commis fionen nærmere.fan overlægges og Kongen forestilles; men at de iblandt Brandfolkene, som ikke eie Suse, eller bruge borgerlig Tæring, der følgelig ikke paa den Maade nyde nogen Douceur, maae imidlertid fra næstk. Michaelis af Lygtes og Sprøite Cassens Beholdning til lægges hvert halve Aar, enhver Straale Mester og Asistent 8 Mark, og enhver Brandsvend 6 Mark. (Commissionen forestillede, at Brandfolkenes Indqvarterings Frihed blev ved Reser. af 12 Octobr. 1742 indskræn ket til 912 Portioner, som, hver beregnet til 3 Rdlr. 4 Mf. 13 ß, bedrager sig aarlig 3469 Rdlr. 2 Mt. 66, men at de Gemene, især Muursvende, formedelst de ikke ere bosiddende eller bruge borgerlig Næring, ikke kunde nyde Rescriptet godt ad, og derfor vare misfornoiede; og des aarsay foreslog, at samtlige Brandfolkene blev godtgjort en Douceur aarlig af 3269 Rdlr. 2 Mk., imod at miste Indqvarteringsfriheden, m. v.). I Julii. 14 Julii Reser., ang. Værneting i Sager om Toldsvig med Øren og heste ved Rolding Byeting, m. v. (z). Refer. (til Overhofmesterne ved Sorve: Acade mie), ang. at Rettensbetjente i Ringsted: Tybjergs Herred ei maae gjøre Grevskabet Bregentveds Birkes Betjente nogen Indpas, men fal fra sig lægge Fortjes nesten ved en urettelig holdt Auction. Gr. Af en Memorial fra Greve Moltke er Korgen bleven refereret, at, endient der paa ingen af de Districter her i Danmark, som ere lagte under de Kongelge oprettede Birker, er nogensinde, i Henseende til Auctieners Hol delse, bleven gjort Forfiel paa en Bonde og Ardre, som have boet i Birkets District, men Birke Nettens Betjente have forrettet og været berettigede at holde Auctioner hos Alle og Enhver, uden Forfiet, som boer i iet Birket underlagte District, og under Birke Retten hemjørte, li gesom det og paa samme Maade skal, fra den 25 Maii 1671 af, da de Greverne meddeelte Privilegier ee datere de, og til Datum være forholdet i de Grevelige Birker paa Fundament af de Grevelige Privilegiers ste Artfel, som melder, (2) Lybeckers Udtog I. r1. fee Sorordn. 4 Novir. 1776. I. S. 13. melder, at Greverne maae have Jus Patronatus og Birke- Rettighed, saavidt Kongen selv dertil kunde være beret 14 Julii. get; faa fal dog, dette uanseet, og ihvorvel de Grevelige Privilegiers 16de Art, udtrykkelig befaler, at ingen Amitmand eller Amtskriver sal herefter befatte sig med Grevernes, være sia Feudal eller Allodial Gods, Overhofmesteren have taget Anledning af Reser. under 22 Octobr. 1751, som alene taler om Proprietairernes Birker, der alene strækker sig til Proprietairernes Bonder og Tienere, som de have Rettighed til at forrette Skifter hos, den 27 Mar tii sidstleden frivtlig at authorisere Rettens - Betjente i Ringsted Tybjerg-Herred til at forrette Auction paa Estildstrup Hovedgaard, som, efter Kongelig Bevilgning, er lagt under Grevfabet Bregentveds Birk, over en Asded Forpagters 7. Jørgensens Effecter, da de og, tvertimed Grevens Birke Betjentes Protest, virkelig d. 10 April sidst leden have foretaget sig og holdt Auctionen. Men, som der i forberørte Rescr. af 22 Octob. a. p. ikke nævnes eet eeneste Ord om andre Birker, end Proprietaire : Birker aleene, og den 16de Art. i Forordn. af 19 Decbr. 1693, som i forbemeldte Rescript allegeres, ei heller taler et Ord om andet, end aleene om Proprietaire Birker: saa befales Overhofmesteren, At beordre Rettens: Betjente i Ringsted Tybjergs Herred, at de herefter, under vedbørlig Straf og Til tale, entholde sig fra at gjøre Greve Moltke eller hans Birke Betjente nogen Slags Indpas i den ham, efter de Grevelige Privilegier og Birkets Indretning, coma peterende fri og ubehindrede Birke Rettighed (a); og derforuden befale samme Nettens Betjente, at de hav at lægge fra fig til Greve Moltkes Birke Betjente, hvis Betaling de have oppebaaret for den Auction, de saaledes uretteligen have tiltaget og indtrænget sig at forrette (b). Reser. (til Amtmanden over Vordingborg- og 14 Julii. Tryggevelde-Amter), det samme, saavidt Stevns- og Farse: Herreders Betjente betraffer. Refer. (til Stiftbefalingsmændene over Viborg- 21 Julii. og Aalborg-Stifter, samt Notits til Rentekammes 3365 (a) See næstfølgende Rescript. (b) See Refer. 25 Jan. 1754. ret), 21 Julii. ret), ang. at Amtmanden i Aalborghuus-Amt er Øvrighed over Løgstøer, og forvalter de der fore faldende Skifter. Gr. Da Stiftbefal. og Biskopen i Viborg have, i An Ledning af den for Løgstøer Byes afbrændte Indvaanere i afvigte Aar bevilgede Collect, som var befalet at indsamles i Viborg Stift, men at remitteres til Stiftbefal. og Bisk. over Aalborg Stift, og af Stiftamtmanden sammesteds, som Amtmand over Aalborghuus Amt, hvorunder Løgstøer Bye er beliggende, iblandt de Skadelidende at reparteres, forestillet, hvorledes deslige Repartitioner imellem Indbyggerne i Logftoer forhen var feet ved Stiftamtmanden i Viborg, saasom Stiftbefal. over Aalborg Stift havde ikke med Jurisdictionen over Logikoer videre at forrette, end for saavidt Birket uden for Løgfkeer laae under Aalborgbuus Amt, hvilket og formeentes at være decideret ved Meser. af 4 Julii 1738, er under 8 Oct. sidstleden ang. Collectens Repartering og Jurisdictionen refcriberet. Men, som derefter af de adskillige fra begge Stiftamtmænd indkomne Klagemaale og Besværinger fornemmes, at der imellem dem er forefalden jævnlige Disputer og vistigheder ang. Jurisdictionen i bemeldte Logstoer, især da Stiftbefal. i Viborg, paa Grund af forrige Brari, samt forbererte 2 Befalinger, har tilholdt sig Rettighed at foie ad- Fillige Foranstaltninger til en Sags Anlægning, Paatale og Forfølgning imod en for Mordbrand paa Legstøer Bue beskyldt Delinquent 7. S. Drøstrup, ved at anordne Delinqventens Arrest, beskikket ham Defensor i Sagen, samt conftitueret Sættedommer, Skriver og videre; da Stiftbefal. i Aalborg derimod formener sig at være skeet Indgreb i det ham anfortroede Embede, som Amtmand over Logiser Bye og Birk, m. v. tillige med det derhos fra Stiftbefal. i Viborg gjorte Forslag, at Logitoer Bye med Kiobstads Vrivilegier maatte benaades, der vilde være Byen til god Fordeel, og tillige for Fremtiden forebygge al Tvistighed og Irring, der ellers maatte forvolde al for for orden og Confusion i Rettens Administration, ved udgivende stridige Ordres imod hverandre: saa (efterdi det ikke fan negtes, at Loaftoer Bye ligger i Aalborghuus= Amt, vor Viborg Stiftamtmand, endkjent dette Amt regnes under Viborg Stift, følgelig Lov og Forordninger ikke er Øvrighed, men Amtmanden, det og, naar de af dem paa begge Sider for og imod fremførte Argumenter neie overveies, ikke findes, at Logstoer Bye har noget af det, der kan gjøre den til Kjøbstæd, men meget mere er bevist, at det er en Landsbye, der hverken er nævnt udi Forordn. af 28 Jan. 1682, eller siden bleven meddeelt Kiøbstæds Privilegier, har hverken fin særdeles Byefoged eller nogen anden Magistrat, og i den Repartition paa Delingvent Omkostninger, som er forfattet over Biborg- og AalborgHalborg Stifts Kiøbstæder, ikke findes anført, men svarer 21 Julii. dog Consumtion, fordi den efter Consumtionsforordn. af 31 Decbr. 1700 (c) har mere end Bonde Næring; ligesom det og erfares, at Legstoers Indvaanere drive og bru ge saadanne Jorder, som ere matriculerede og anslagne til Hartkorn, at de deraf maae soare Kongelige Contribu tioner af Penge og Korn til Aalborg Amtstue, ja Byen er inddeelt til Soldaterhold, hvilket ikke paffer sig paa en Kiøbstæd) gives nu herpaa tilkjende, at (som det er da nok fom klart, at Legfoer-Sne ikke er en kjøbstæd, og det ik Ee jonnes, at, om end Logñeer Bye efter det gjorte Fore flag og nogle af Indvaanernes Ansogning fovundtes jobfteds Privilegier, Indvaanerne dermed funde være tjent, men snarere vilde befordre især de afbrændte Indbyggeres Skade og større Uleilighed ved adskillige Bekostninger og Udgivter, de nu ere befriede for, men at de andre omliagende Kiøbstæder derved vilde ikkuns tilvore Skade oa Tab, tvertimod det ander 3 Julii 1598 givne, og af de Kongelige Forfædre confirmerede Privilegio, som endog erpresse, nævner Legstoer), Kongen finder for godt, At det med Løgstøer. Bye forbliver som forhen, og at Stiftbefalingsmanden over Viborg Stift i Fremtiden entholder sig fra Jurisdictionen derover, samt fra saa danne Foranstaltninger, hvilke efter Loven on Forordnin gerne tilfalde Amtmanden over Aalborghuus Amt, hvor Byen er beliggende, hvorudinden ovenmeldte 2 Re feripter af 1738 og 1751 da ikke herefter, følgelig ei. Heller de af Stiftamtm. i Viborg ang. Delinqventen 17. 6. Drøstrups Sag gjorte Foranstaltninger, skal være hinderlige, men være Amtmanden over Aalborghuus: Amt overladt, derudinden at foranstalte hvis han efter hans Embeds Medfør tjenligt eragter; samt at Amtman den i Aalborghuus Amt bør efterdags være berettiget til, selv eller ved Fuldmægtig at lade forvalte de i Løgstøer faldende Skifter. Reser. (til Biskopen over Siellands-Stift), 21 Julii. ang. hvorvidt vor Frue latinske Skoles Disciple ei maae følge Liig. Gr. (c) See og Conf. Fdn. 15 Octobr. 1778, Cap. IV. Art. 1, §. 10, 21 Julii. 28 Julii. 11 Aug. G. Diffe Disciple fulgte med Folge Vognene, 2 eller 4 ved hver Vogn; i sorte Klæder og Flor om Hattene, hvorfor hver fif 1 a 2 Mk. Det skal, med benævnte Skoles Disciple at følge Liig paa ovenmeldte Maade, herefter aldeles være af Eaffet. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem, og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at Slepnes Marked i Helgeland maae begyndes og holdes den 30 Junii eller 1 Julii, det paa Bjørn den 5 eller 6, og det paa Tilrum den 12 eller 13 Julii; hvorimod det Narsiske Ledingsberg Marked i Num medalens Fogderie skal herefter forflyttes til at holdes naste Mandag eller Tirsdag efter Magarethe. Dag til den 24 eller 25 Julii. Reser. (til Vice Statholderen i Norge (d)), ang. at der ved det Aggershusiske Artillerie Compagnie, foruden de derved allerede Enroullerede, endnu skal ans tages 10 Mand saa kaldede Provisores, paa disse, i Henseende til de Friheder, som bemeldte Provisores pleie at nyde, forundende Conditioner, nemlig at de 1) saas længe de i saadan Tjeneste (e) forblive, maae være fors Skaanede for personelle borgerlig Paalæg og Tynge, Hvorved dog ikke skal være at forstaae saadanne Onera, der hefte paa faste Eiendomme, Grunde og huse, saasom Grundskat, Indqvartering, Veie Arbeide og deslige, hvorfra ingen af deres Gaarde og Huse pleie at erimeres, men bør svares af dem, ligesem af andre Borgere: 2) maae ernære sig af deres egne hænders Arbeide, eller hvad Profession de kan have lært, liges som andre Militaires er forundt (f), uden derpaa enten (d) See og næftfølgende Rescript. (e) De ere demitterede; fee Refer. 1 Febr. 1765. (f) See Reser. 1 Febr. 1760. at at maae holde Svende og Drenge, eller at associere sig 11 Aug. med hinanden, Laugene til Prejudice; saa maae og in gen af bemeldte Provisores arbeide i Guld og Sølv, uden de, som derpaa have vundet deres Borgerskab; og i Henseende til dem, som have lært Muurmester, og Bødker Profeffion, da maae de første vel frit exercere deres lærte Haandverk, med at forrette, hvad Slags Are beide, dem betroes, dog maae de ikke opføre nye Skor stene i Kjøbstæderne, og ang. de sidste (g), da maae de ikke befatte sig med at forfærdige enten bele, halve, eller Fjerding Tonder, men alene Stamper, Ballier, Strips per og alle andre deslige Kar, hvorpaa ei er sat noget vist Maal. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), det 11 Aug. samme, i Henseende til 10 Provisorers Antagelse ved det Trondhjemske Artillerie Compagnie. Fundats for Helsingøers Skole og Hospital. 11 Aug. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 25 Aug. hvad Arv, som falder i Stervboerne, skal udbe tales til de legitimerede Arvinger, saalænge det ikke er Beviist, at flere ere til (h). Gr. Paa Ansøgning fra J. Chr. Lassen, J. Juulbve og P. Vindekilde i Khavn, at dem, efter meddeelte Fuldmagt fra Island, maatte udleveres en Arv i Khavn, ef ter Enken afg. Anna Magdalena Arisdotter Muhle, som 2 hendes Fastre og nogle hendes Sodkende Born sammesteds var tilfalden, er under 25 Jun. 1751 Magistraten befalet at slutte dette Skifte, og derefter udbetale Arven til dem, som lovlig har legitimeret sig at være Arvinger, hvorudi den i Sfifteretten den 30 Mart. næstforhen er = gangne Skifte Decision, hvorved bemeldte Islandske Arvinger tilpligtedes at bevise, at bemeldte A. M. Arisdotter Muhle ikke havde efterladt sig Sedskende, samt at ikke

(g) See Refer. 4 Maii 1753 og Forord, 12 Rept. 1753, Cap. 4, §. 7. (h) See Reser. 30 Novbr. 1753 og 1 Martii 1754 samt Forordn. 15 Junii 1771, §. 15. 25 Aug. fe taberne Brænder sare til, ikke fulde være Maniftra ten til Hinder; bar Kongen af en fra bemeldte 3 Commis fionairs under 10 April fidsafvigt indkommen Memorial og derhos feiet Gjenvart af en af Stifteforvalterne i Stero boen den 14 Martii indeværende Mar affagde Decision, for nummen, at de have tillagt bemeldte Islandske Arvinger, som nærmeste Frænder til den Afdøde paa Fæderne Side, den halve Deel af Boets beholdne Massa, men derimod referreret den anden halve Deel af Boet for den Afdødes Mederne Frænder, om Mogen skulde være til, eller at henstaae efter dem i 15 Aar, uanseet det hverken vides eller fan bevised, at saadanne fupponerede Mederne Fran der nogen Tid findes, helst ingen andre end de Islandske Arvinger, efter det ergangne Proclama med Aar og Dags Barsel, har meldt eller lcattimeret fig: hvorfore fornævn te Commiffionairs paa bemeldte Arvingers Begne have an holdet, at Skifteretten maatte ved Befaling betydes, at samtlige bemeldte Stervboes Midler til dem paa de Islandske Arvingers Vegne maatte udbetales, imod at de ei alene for Betalingen gav Stifteretten fuldkommen Affald og kadesles Dvittering; men endog willede noiaatig Bor fikring for andre Arvingers Tiltale. Af Magistratens Er flæring, erfares, at den er af lige Formening med Stifte retten, at, saalænge det ikke vides, om bemeldte Enke skulde have efterladt Arvinger paa Mødrene - Side, burde deres Andeel efter Lovens Pag. 678 Art. 10. bensættes til Bevaring, som efter paafelgende te Art. i sin Tid funde tilfalde Kongen eller Staden, til hvem slig Arvefaldsrettighed er fienfet: desaarlag Magistraten og bar indfillet, om det ikke ved den ergangne Skifte Decision funde have sit Korblivende. Men, som saadan Probatio negativa. fom Sfifteretten i beres a Decifioner bave paalagt oven-1 meldte Islandse Arvinger (nemlig, at det ifte var nof, at samme have legitimeret sig at være Arvinger, men at de burde endog bevise, at den Afdøde ingen flere paa Fæderne eller Moderne - Side fig havde efterladt), ikke nogeneds i Loven findes anbefalet, eller og ved dette Stifte fin des udsæd et lovlig Proclama, hvorved vedkommende Creditorer og Arvinger er forelagt en vis Tid, inden hvilken de fulde melde sig, saa at om en saadan Arving ikke indstillede sig inden bestemte Tid, der dog ikke blev nogen ubile lighed udi, at han ikke fandt sin Arv mere i Servboet, men maatte søge den hos fine Med-Arvinger, det han fin egen Forsømmelse havde at tilkrive; ligesom ei heller den af Magistraten allegerede Lovens 5210 for fagt, at Arv bor afsættes, om ikke vides, om der er Arving til, men, om ikke vides, hvor Arving er, nemlig, naar det ferfte er tilstrækkelig udojort, og beviift at der virkelig er en Arving til, og det ikke vides hvor eller paa hvad Sted famme sig opbolder; i hvilket Tilfælde hans Arveled billi gen der afsættes, eg Med-Arvingerne, om de ferlange. den udeblivendes Lod, i forveien ber bevise, at famme ving Arving uden livs-Arvinger ved Deden er afgangen; og 25 Aug. det end mindre eragtes, at den af Magistraten omrørte Arvefaldsrettighed dette Tilfælde kan finde Sted, eller at Staden paa Kongens Vegne her kan tilfalde nogen Arv, saalænge rette Arvinger ere til: saa er funden for godt, at Magistraten tilfjendegiver Skifte. Rettens Commit terede, at de med forderligste imellem saa mange, som fig lovlig have legitimeret, at være de rette Arvinger, have at skifte og dele denne hele Boes Masse, saavidt som bør i Arv at gange, og samme til Supplicanterne paa bemeldte Arvingers Vegne imod derfor givende Affald og skadesløs Qvittering at udbetale, hvorudi deres senere Decision af 14 Martii 1752 ikke bør være hinder. lig. Og have de ellers i Fremtiden udi de Stervboer, hvor det ikke er beviist, at nogen fraværende Ar. ving er til, hvis Lod efter Loven bør afsættes, ved Skif tets Slutning at udbetale den hele Arv til alle de Ar vinger, som sig, inden Proclama er exspireret, lovligen have legitimeret, uagtet at samme kunde være den Af døde enten paa Federnes eller Moderne Side alene paa rørende, uden at noget af Arven i saa Fald maae tilba geholdes, i den Anledning, at det ikke er beviist, om den Afdøde havde flere Arvinger eller ikke; hvorfore Mas gistraten og for nærværende Tid haver at foranstalte, at, i Fald der allerede skulde være noget andet Skifte sluttet, hvor en Part af den faldne Arv paa siostommeldte Fundamente kunde være indeholdt, dermed da, som fors Hen foreskrevet er, i alle Maader vorder forholdet. Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ri 26 Aug. be), ang. at Vognmændene af de Slesvigske Stæder, som komme til Ribe, passere fri for mile. penge, medmindre Nogen godvillig vil betale; men, ful de de lade sig fragte fra Ribe, bør de erlægge dem (i). (Saa= (i) See Cons. Fön. 15 Oct. 1778, Cap. 15. 26 Aug. (Saasom de paa det eene, som andet Sted maae oppebæres, alt folgelig Consumtionsforordningen). 26 Aug. I Sept. Rentek. Skriv. (til Amtmanden over Lundenes og Booling Amter), ang. at alle de, der holde saadanne complette Stutterier, som Fon. af 16 Junii 1786 om melder, bør nyde den tilsagte Frihed for folke og fas milie Skat, omendskjønt de besidde mindre end 300 Tor. Hartkorn (k). Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Viborg-Stift), ang. Begravelser i Viborg- Domkirke. Gr. Stiftbefal. og Biskopen have beajert, at, som der ved Domkirken i Viborg bag Alteret findes en udbygning, som i forrige Tider har været et Convent- eller Samlings- Huus for Geistligheden, derudi at holde Landemode og Tamperret, hvilket Huus No. 1712 1713 eller 1714 er bortsolgt til et Begravelse Sted for 200 Rdlr.; de da, siden Domkirkens Brevskaber No. 1726 ere opbrændte, og de ikke kunne vide, paa hvad Fundament Kirken en bleven filt ved en saa anseelig Bugning for saa ringe Venge, maatte erholde den Forestilling, som derom kunde være gjort, og den Kongel. Resolution, som formenes derpaa at være falden. Men, da Oversecretereren under 22 Julii næst efter gav til Gjensvar, at ingen Resolution findes i Cancelliet udi de forommeldte Aaringer, ang. forskrevne Huus, at være falden, have de i en senere Forestilling be rettet, at de under d. 13 April a. c. have tilskreven dette Huses Kiobe Arvinger, at antage fig Begravelsets Repa ration, og indsende Copie af Adkomsterne, men ikke derpaa bekommet noget Svar, saa at Stiftb. og Bisk. have været foraarsagede den 25 Maii indeværende Aar notaria liter at requirere Svar fra de Personer, som tilegne sig Begravelset, at antage fig samme; hvorpaa de d. 29 Mai næftefter have faaet til Svar ved Notarium, at de ingen Stiede vidste at finde, men forlangede, at St. 6a B. skulde meddele dem Copie af Skiedet, som ikke ved Stif tets Documenter skal være at finde, da de derhos formeente, at Domkirken for den forßte Kjøbestilling, 200 Rdlr., skulde holde Begravelset vedlige, endskjønt der aldrig skal være erlagt Noget til Vedligeholdelsen, og, naar Repa gation ved Begravelset paa Domkirkens Bekostning var gjort, (k) Anhang af Referipter tc. 1779; ophævet ved Fors ordn. 23 Decbr. 1778; see Anordn. 27 Maii 1785, §. 9. gjort, da at lade indsætte de Dedes Lig igjen paa sin for rige Plads i det folgte Conventhuus, uden at ville con currere til Begravelsets Jstandsættelse, som, efter tagen Syn af Haandverf mestere, er anslagen til 600 Rdirs Befoftning, hvilket St. og B. tolde ugiorligt af Kirken at kunne udredes i Henseende til Domkirkens vinge Bilkaar, da den aarlig fat have større udgivter end Indtægter, for medelst at Indtægter af Begravelser, der skulde være Kirkens bedste Accidents, fal indbrinae Lidet eller Jntet saasom de, der eie Begravelser, skal lade dem henface een Snees Aar efter anden, uden at erfægge ringefte Skil lings Afgivt til kirken, endkjent for ingen Liig i al den Tid Noget er contribueret; de og ei feller ville taale, at fremmede Liig i deres Begravelser made indsættes, hvor ucd Kirken kunde tilbringes nogen Indtægt. Saasom Kongen finder det aldeles ubilligt, at enhver Familie fra eet Seculo til et andet vil tilegne sig deres Forfædres Be aravelser, og dog Intet ville give til Kirken, ei heller ville taale andres Liig i deres Grave, hvoraf vilde slyde, at der omsider maatte blive saare lidet Rum til Begravelser for Posteriteten, da de fleste Begravelser have, efter Bedkommendes Formening, viffe Eiere: saa betales: Naar Liig have staaet i Domkirken i 20 Aar, og imidlertid ingen Betaling er feet for Aabning til noget Liigs Indsættelse, da skal Vedkommende af alle Stæn der, som tilegne sig Begravelser, ligesom det er Praxis paa andre Steder, være pligtige at erlægge, efter 20 Nars Forløb, en Recognition til Domkirken af 10 til 20 Rdlr.; og skal de, som efter 20 Aars Forløb Inter ville betale, taale, at Begravelset hjemfalder til Dom Firken og dens Nytte, til Forhandling eller Betjening. Dog, saafremt der maatte findes Skjøder paa Begra velser, hvorved Efterkommerne vare fritagne enten for Reparation eller Kjendelse til Kirken, da skal Vedkom mende derfra være exciperede. Udi det øvrige ere Justits. raad Lund og Byefoged Dorschæus under denne Dags Dato befalede, som Commissarier, at træde sammen, og paa lovlig Maade indkalde dem, som eie Begravelser i Viborg Domkirke, at lade møde med deres Adkomster, at deraf kan sluttes og dømmes, hvilke Begravelser der funde tilfalde Kirken, og hvilke der upaaanket maatte til V. Deel. 1 Bind. høre € € I Sept 1 Sept. høre de Personer, som sig disse Begravelser tilegne, og deraf ville betale den anbefalede Recognition, m. v. I Sept. 8 Sept. 15 Sept. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. at den personelle Capellan paa Læsee maae aarlig til Snapsting nyde 50 Rdlr. af det Trellundste Legato til Danske Skoler, dets Ren ters Rente, for tilligemed sine Præstelige forretninger ogsaa bestandig i egen Person at holde Skole, samt med Tiden endnu 10 Rdlr. af samme Rente til den Pers sons Belønning, som assisterer ham ved Underviisnins gen (1). Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at enhver Malersvend, som herefter i Oldermans dens Huus forfærdiger sit Mesterstykke, skal betale til Oldermanden ugentlig 1 Rdlr. (m). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Viborgs Stift), hvorved det af ham gjorte Forslag og føiede Foranstaltning, ang. ser Borgeres Bestikkelse i Zibes Bye, til at deliberere med Byefogden om Byens Sager, approberes; hvorhos er funden for godt, at Stiftbefas lingsmanden tillægger dem saadan Instrur, som er overs eensstemmende med Loven, og for Byens og Borgerskabets Tarv og Bedste findes tjenligst og nyttigst, samt ikke stris. der imod den Byefogdens Embede tillagde Myndighed (n). (Saasom Stiftbefal. har indberettet, at Refer. af 11 Sept. 1750 har havt saadan Nytte, at det holdes gavnligt og fornødent, fer Borgere paa lige Maade udnævnes i Nibe, der tilligemed Byefogden kunde tage Byens Væsen, Inde tægter og udgivter med andre dens Tarv og Nytte vedkom mende (1) Af Rothes Referipter III. S. 460, hvor det er fuldstændig; cfr. Reser. 6 Jan. 1774. (m) See Plac. 3 Martii 1756, Tabellens 6te Rubr., og Plac. 1 Sept. 1762, 1te Rubriqve. (n) See Reser. 3 Febr. 1774. mende Ting i Overveielse, hvorved mange klager samt 15 Sept, megen misforstaaelse, saavel imellem ham og Indbyggerne som imellem Borgerne indbyrdes, kunde forekom mes). Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 22 Sept. over Aggershuus-Stift), ang. at den Residerende Capellan til Eidangers- Præstegjeld skal altid blive boende i Anneret Brevig i det af Borger Jacob Wielssen dertil givne Huus, som af Borgerne (0) sal vedligeholdes, Grundleien aarlig betales, samt i paa kommende ulykkelige Tilfælde igjen opbygges. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, til 29 Sept. lige at give Amtmændene heraf Gjenpart), ang. at der efterdags for hver fra de Norske Fæstninger de ferteret Slave, naar han af Bønderne eller andre Kons gelige Underſaatter bliver anholdt, skal betales fire Rigs baler af Kongens Caffe (p). (Paa det der kan haves Taa meget mere Forsikring om de saaledes bortrømmende Slavers Anholdelse). Privilegium for Hortens: Færgested, at 1) 6 Oct. det og Brour maae være befriet for Soldaterhold og Udredning, 2) at en Rarl skal afgives fri for udskriv, ning, 3) at det maae nyde Færgetold af adskillige Præ stegjeld (q), m. v. Refer. (til de Deputerede for Financerne, og til Stift 20 Oct. befalingsmanden over Trundhjems Stift), ang. at de ved 2 Delinqventers forsendelse, til Arbeide paa Fiskeleierne, gaaende Omkostninger maae tages af den Kongelige Sigt og Sagefalds Casse, og, om den ei dertil skulde være tilstrækkelig, da af Kongens Cc 2 Caffe, (o) Og Strandfidderne, see Reser. 21 Junii 1762. (p) See Skriv. 3 Sept. 1754. (q) See Reser. 19 Mart 1784. 20 Oct. Caffe, saavel i dette som i andre deslige Tilfælde (r). (Anledning af Stiftbefalingsmandens Forestilling, ang. saavel de til dife 2 Delinquenters Underhold og Befordring udfordrende Bekostninger, som den derved modende Vanskelighed og Besværing at kunne faae dem transporteret; hvorved Financernes Deputerede bave indstillet, om ikke deslige Delinquenter kunde, ligesom i Aggershuus-Stift, afgives til Tugthuset, og ikke til Giskeleierne). 28 Oct. 3 Novb. §. I. 5. 2. Rentek. Skriv. (til en Proprietair i Ribehuus- Amt), ang. at Beder for Leiermaal betales der, hvor det er begaaet (s). Gr. Paa Proprietairens Forespørgsel, ang. hvem der rettelig tilkomme Boderne, som Amtsforvalteren paastaaer for det hos en Selveierbonde af en Bondekarl fra Proprie. tairens Gods begangne Leiermaal med et Qvindfolk, meldes: Det er almindeligt, at, hvor Leiermaalet er begaaet, der bør og bødes; og, siden det er skeet paa uprivileges rét Gods, saa er det og Ret, at Amtsforvalteren paas staaer Bøderne til Kongens Casse betalt. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Bergenss Stift), ang. Maalerpenge, Undermaaleres Bes ikkelſe, m. v. i Bergen. (Efter Stadsmaaler Syrups Ansøgning). Skill., Saasom han har Stadsmaaler Bendir Tyrup i Bergen maae, liges som hans 2 Formænd ved Kongelige Resolutioner have været forundte, oppebære for en Tonde Korn og for en Tonde Salt 1 Skill., D. meest med de beskikkede Undermaalere at bestille, maae han, ligesom hans Formænd, have Jus præfentandi, og det saavel i vacante Tilfælde ved Dødsfald, som og naar En eller Anden i Tjenesten maatte vise sig ulydig, opsætsis, upaapasselig, driffældig, eller andet saadant, hvilket (r) Formodentlig bortfaldet ved Reser. af 21 Sept. 1759 (2 Stkr.) og ro Sept. 1784. (s) Anhang af Rescripter c. 1779; see noie Refol. 16 Martii 1756 og Prom. 1 April 1780. hvilket dog for Magistraten til Afsættelse skal bevises, 3 Novb. ba Magistraten En af de Foreslagne haver at udvælge og beskikke. For enhver behøvende Tonde bør han be tale Magistraten det samme, som almindelig gives. §. 3. Reser. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: 3 Novb. Stift), ang. at Snedkerlauget i Roeskilde maae have Frihed til at gjøre de hos dem udlærte Drenge til Svende med sædvanlige Ceremonier eller den saa kaldede Behøvling, ligesom det Snedkerlaugene i endeel andre af Kongens Kjøbstæder er tilladt (t). CJ Anledning af Ansøgning fra Oldermanden og endeel Snedkere i Roeskilde; og paa det de Svende, som hos dem have lært, fan passere for fuld, uden at have fornsden derfor at søge hen til andre Stæder). Refer. (til Amtmanden over Kallundborg, 10 Novb. Drarholme og Sæbyegaards: zc. Amter), ang. at Love Herredsting i Sjelland, som hidindtil er blevet holdt i Sæbye, maae herefter holdes i Lovebye. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Vi 10 Novb. borg), ang. 15 i Viborg. Tugthuus indbragte Om; Iøbere, og om dets Fabriqvers bestandige Drivt (u). Privilegier for Indbyggerne og de Handlende 10 Novb. i Holmestrand. Gr. Til Handelens Opkomst og Befordring, saasom dem er givet Bevilgn. den 31 Decbr. 1744, men de Handlende have klaget, at ikke alene de, som boe inden og uden Byen, men endog fremmede og udenrigs Folk i mange Maader tilføie dem stor Forfang og Indpas i deres borgerlige Brug og Næring, til for orden og Confusion i Handelen, at Fremmede og uberettigede handle frit og ubehindret med Bonden og landmanden, der tillige foraarsager, at Lan dets Producter komme i Miscredit, og ikke udbringes til de Priser og den Fordeel, som ellers kunde erholdes. Cc z (t) Cfr. Reser. 10 Febr. 1749. Det (u) Af Rorhes Referipter III. 1171; fee Reser. 19 Sept. 1781. 5. 2. 10 Novb. Det tillades herefter ingen Andre end de, som pae 5. 1. Handling og borgerlig tæring eller Haandtering en ten har vundet, eller herefter vinde Borgerskab, og fig i Holmestrand ville nedsætte, der i Byen eller dens Told district, ei heller paa Landet deromkring, directe eller in directe efterdags at drive nogen Handel enten med indens eller udenrigske Bare, eller have nogen Slags borgerlig Læring og Brug (v). Herfra skal dog være undtagen de Borgere, som nu boe i Ladepladsen Aasgaard, strand, under Holmestrands Tolddistrict beliggende, og paa Handel have vundet Borgerskab, desligeste og de, som paa andre Steder i Tolddistrictet enten ved noget særdeles Privilegio eller med vedkommende Øvrigheds lovlige Tilladelse til Handel ere berettigede, hvilke Alle, for deres og deres Hustruers Levetid skal være tilladt, fremdeles at bruge den Handel, som de hidindtil have havt Rettighed til; saa maae det og være de, som sig Herefter i forskrevne Ladeplads Aasgaardsstrand nedsæt te, og paa Handel vinde Borgerskab, tilladt at handle sammesteds med Træelaft og alle Slags indenrigske Vas re og Producter. Ingen Borgere eller Andre maae op kjøbe nogen heel, halv, eller Rest af de til Holmestrand ankommende Danske Rornledninger, førend samme til almindelig Nytte har lagt i 8 Dage, da alene enhver af Byens Indvaanere, men ingen Anden, imidlertid maae af disse eller andre Fartøier opkjøbe saa meget, som de til egen Huusfornødenhed behøve (x). Fremmede Bjøbmænd, Skippere eller Andre, som til Byen and komme, maae ikke sælge deres medbringende Vare, som udmaales ved Alnemaal, uden i hele Stykker, ei heller Hatte 5. 3. 5. 4. (v) Cfr. Reser. 10 April 1761. (x) See Forordn. 3 Aug. 1756, §. 3, Pfac. 30 Julii 1768, og Toldfdn. s. Aar, Cap. 6, 5. 6, samt Rescr. 22 Septbr. 1773. Hatte, Handsker, Strømper, Huer og deslige uden i 10 Novb. ganske Dosin. Ingen af Stedets Indvaanere maae reise de fremmede ankommende Skibe og fartøier i møde, for at betinge eller kjøbe Noget af de indehaven. de Vare, førend Skibet eller Fartsiet til Byen er an kommen, og paa Toldboden er angivet. De Uberetti, gede, som maatte befindes, imod Ite Post at have handlet, eller bruge borgerlig æring, skulle have Varene forbrudte, som de maatte betrædes at have handlet med, og desuden betale en Mulct af 20 Rdlr. De, som imod 3 die Post betrædes med at opkjøbe Ladningerne, forins den de anordnede 8 Liggedage ere forbi, skal ligeledes have Varene forbrudte, og bøde en Mulet af 20 Rdlr.; ligesom og fremmede Skippere og Kjøbmænd, der maatte findes skyldige udi, mod den 4de Post at have solgt de res Bare en detail eller i mindre Partier end i Dosin els ler hele Stykker, skulle bøde for hver Gang, de dermed betræffes, 10 Rdlr., og derforuden have deres Bare forbrudt til Confiscation. Endeligen skulle og de, som ved Udfaren imod Skibene maatte drive Forprang imod Ste Post, derfore bøde 20 Rdlr., og tillige have de kjøbs te Bare forbrudte. Hvilke saaledes forfaldne Bøder, saavelsom confisqverede Bare, fulle deles i 3 lige Dele, og den ene Part deraf tilfalde Angiveren, den anden Tugthuset i Christiania, og den 3die Deel henlægges til et fattighuses Indretning i golmestrand, og det saaledes, at, saasnart hertil er bleven indsamlet 50 Rdlr., samme da af Vedkommende, som Oppebørselen vorder betroet, udsættes paa Rente, imod lovlig Pant, og dere med continueres, indtil Capitalen af disse Boder, Rens ter og andre Donationer er opvoren til saa stor en Suma ma, at Huset deraf kunde anskaffes og indrettes, da der efter alle de Vare, som formedelst Forbrydelse imod ovenfrevne Poster maatte angives og blive confisqverede, Cc 4 Stulle §. 5. S. 6. 10 Novb. fulle tilhøre Angiveren, men de betalende Bøber til falde Fattighuset alene. Da saaledes Holmestrand, Byes Privilegier, er forbedret, samtlige Indvaanere til Gavn og Fordeel, saa vil Kongen derimod, at der hens sees, at Byens Kjøbmænd og de handlende tilholdes af Kornvare at have saadant Sorraad, at samme uden Mangel, faavel for de i Byen som paa Landet boende, alle Tider for billige priser funde være at bekomme. 24 Novb. 28 Novb. 30 Novb. Reser. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at med det vacante Capellanie ved Hagenberg- Menighed paa Als skal forboltes efter Refer. af 24 Martii 1683 dog at den Pension af Kirken, som har været tillagt den sidste Capellan, skal cessere, og, i Fald Capellanen har havt noget Tillæg af andre Præst t der paa Landet, da skal det igjen hjemfalde den Præst. som det med Rette tilhører. Kongelig Resolution, ang. hvorledes Straffen for ulovlig Skovbug i Coldinghuus: District maac fore mindskes og ansættes (y). Gen. Ed. Decon. og Commerce: Coll. Skriv. (til famtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge), ang. hvad Documenter, Skibsredere, som forlange Algierske Stepasser, end videre skulle producere, førend de til Eeb maae stædes; og at Skipperne bør melde fig hos Consulerne udenlands. Gr. Da Collegium er kommet i Erfaring, at, omende fiont Forordn. af 1 Mai 1747 udtrykkelig befaler, at de Stibe, hvortil et Algieri Seevas bliver forlanget, ikke alene skal tilbere Kongens Underfaattere alene, men endeg være for sammes Regning equiperet, og at vedkom mende Redere, forend saadant Pas maae erholdes, fal. efter die Art. af Forordningen gjøre deres Eed paa begge for (y) I Rothes Rescripter II. 663; see Skriv. 25 Febr. 1755. Districtet og bortsolgt, og vilde desuden ik-i ke gjelde, efter Forordn. 18 April 1781. fornævnte Puncters Rigtighed, saa doa alligevel bliver 30 Novb. denne Kongens Billie i den Art. ang. Skibenes Equipering ikke behørig efterlevet, men derunder begaaes adfillig 11- derslæb hvorfore det bliver fornedent, for denne underslæb i Fremtiden saa meget desto sikkrere at forekomme, saavelsom og at betage al Evivl, hvormed En eller Anden funde fremkomme, ang. Forstaaelsen af det Ord Eqvipering, At følgende med Kongens Villie overeensstemmende Arrangement bliver bekjendtgjort, saavelsom og, at fors uden andet, som i ste §. af det Kongel. Reglement ud, fordres, at skulle af Skibsrederne opfyldes, ferend dem Eed tillades, skulle de endnu herefter, og forinden de til saadan Eed admitteres, frembringe følgende: 1) et tro værdig Beviis at Stibet, som skal udgaae, enten er nye bygget eller i Kongens Riger og Lande for Reder nes Regning i fornøden Tilfælde udbedret eller calfatret : 2) et ligeledes troværdig Beviis at Skibs: Eqvipagen eller Skibsfolkene ere alle Kongens Underfaattere siden dette i Henseende til de nylig med de Barbariske Res gjeringer sluttede og med første i Trykken udkommende Freds Tractater, saa meget deftomere udfordres, pag det at derved alle i saa Maade forefaldende Irringer med deres Krydsere fan forekommes: 3) endnu en Attest at de have anskaffet sig deres Skibs. Proviant i Kona gens Lande. Stiftbefalingsmanden anmodes derfor, at give de i Stiftet værende Commercerende og Skippere fornøden Efterretning om ermeldte Puncter, saavelsom og at foranstalte, at samme i forekommende Tilfælde vede børligen vorde observeret, siden det udi de over Eedens Aflæggelse meddelende Certificater maatte anføres, at disse 3 Puncter ere iagttagne; og, skulde der bæres Tvivl om nogen af fornævnte Puncters Rigtighed, da maae Sfibseierne ingen Eed tillades førend Beskaffenheden Herom til dette Collegium er indberettet (z). Cc 5 Da og ofte (z) See Forordn. 18 Martii 1776, P. III. §. §. 3 og 8, Plac. 26 Febr. 1781 og 21 Jan. 1782. 41Q 30 Novb. ofte fra de paa fremmede Handelsteder værende Consuls maae fornemmes, at endeel Skippere ganske ikke efterleve den 10de Post i Forordn. af 10 Febr. (a) 1749, hvorefter de ere tilholdne inden 24 Timer, efter deres Ankomst at forevise Consulen deres Passe, Skibs Rolle og øvrige Documenter, samt gjøre Forklaring over deres giorde Rei® se, hvorfra de ere fomne, hvormed de have været ladne, og hvorhen samme var destineret; hvilket og ligesaavel bør iagttages ved Afreisen som ved Ankomsten i Henseen be til deres Retour Ladninger: saa (da denne Forfat ning alene er gjort til de Commercerendes Fordeel, og paa det at Skipperne i Følge bemeldte rode Postes Inde hold ved samme Leilighed fan af Consulen blive underret tede om de fremmede Steders Love og Sfiffe, og fors nemmelig hvad Bare der ikke er tilladt at indføres, hvori Skipperne ellers, til stor Skade for deres Redere, ofte pleie at forgaae sig) anmodes ligeledes Stiftbefalingss manden at lade bekjendtgjøre, at, naar enten Rederne eller Skipperne nogen Certificat vorder tilstillet, dem da tillige bliver erindret og tilholdt, nøie at efterleve Forordn. af 10 Febr. (b) 1749, og derhos alvorligen betydet, at, om det siden skulde befindes, at de sig ikke hos Consulerne behørigen baade ved Ankomsten og Borts reisen have anmeldet, eller i saa Maade ikke at funne legitimere sig med den i forbemeldte 10de Art. foreskrevs ne Attest fra vedkommende Consuls, saa skulle de ved deres Hjemkomst eremplariter blive anseet og afstraffede (c). 8 Dec. Refer. (til Laugmanden i Stavangers - Laug demme, og Notits til Amtmanden over Stavanger- (a) Paa Dans dèn 3 Martii. Amt), (b) 3 Martii. (c) See Skriv. 15 Octobr. og 12 Novbr. 1763 samt 30 Decbr. 1766, Plac. 26 April 1773 og Prom. 9 Jan. $778. Amt), ang. hvorledes Lovens I-4-10 om 8 Dec. Varsel, som skal gives de Personer, der ingen Bos pæl har i Riget, bør forstaaes. Gr. Det er andraget, at Laugmanden interpreterer Lovens I 410, ang. de 6 ugers Barsel, som skal giz ves de Personer, der ingen Bopæl har i Riget, saaledes, at de Vedkommende, naar Sagen indstævnes til Laugtinget, fal, ligesom til hjemtinget, gives 6 ugers Varsel for sidste Bopæl eller Tilholdssted; og at han paa saadan Grund skal have negtet at publicere Hjemtings- Stævningerne i alle de Sager, som har været anlagte imod bortremte Lægdskarle, og endnu skal negte det i Tilfælde, naar Remningsmænd actioneres. Som Laugtinget er et al mindeliat Ting for Alle, saa kan den, hvis særdeles Vær neting ikke vides, aldrig paa beqvemmere Maade faae tilftræffelig Barsel, end for Laugtinget; og, som Loven har befalet sligt, for derved at supplere den Mangel, der kun de findes ved Varselet, i Fald det alene blev givet til Citati sidste Bopæl, saa er det saa meget klarere, at det just behøves i den første Instants, efterdi ingen Sag definitive ved Over Retterne kan paafjendes, naar Barselet ved Hjemtinget ikke er lovligt. Hvorfore og forbemeldte Lovens Ite B. 4de Cap. rode Art. saaledes er at forstaae, at jemtings Stævnin gen, lydende paa 61lzers Varsel, baade til Citati sidste Bopæl eller Tilholdssted, og til Laugtinget, ffal li ge saavel for Laugtinget læses og tinglyses, som den for Bopælen og Tilholdsstedet forkyndes. Reser. (til Generalpostamtet), ang. at Lotterie Sed le, planer og Trækningslister skal med de agende Pos fter afgaae, og med den Torske Post ei mere end eet Eremplar til hver Collecteur af Planer og Lister (d). 8 Dec. Refer. (til a) Stiftbefalings- og b) Amtmændene i 8 og 29 Danmark og Norge (e)), ang. at tilholde alle Justitsbes Dec. tjente, inden 6 Maaneder til sig at indgive Erklæring og Betænkende: 1) om de have fundet nogen Artikel enten i 20 (d) See Forordn. 17 Junii 1771, S. 14. (e) Til a) den 8 og b) den 29 Decbr.; til flere den 5, 12 og 19 Jan. 1753; cfr. Rescr. 16. Novbr. 1753. 8 og 29 i Loven eller Forordningerne, som dem synes at være Dec. enten uforstaaelig, eller tvetydig, eller at indbefatte nogen Contradiction, eller at kunne behøve nogen fors bedring eller forandring; og 2) om dem under deres Embeders Betjening er forekommen nogen Casus, og om de selv kunne udtænke nogen juridisk Qvæstion, som de ikke finde enten i Loven eller Forordningerne deters mineret og decideret: da Stiftbefal. (Amtm.) dem strap til det Danske Cancellie haver at indsende. (Saasom de i Felge Reser. 25 Novbr., 9 09 23 Decbr. 1746 indkomne Efterretninger tildeels ikke vare tilstrækkelige, 2c.) 15 Dec. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. Bortleielsen af de Kirke: Jorder og andre Indkomster, paa hvilke findes Kongelige personelle Benaadninger. Gr. Det er bleven andraget, at der skal være nogle frie Kjøbstæd Jorder paa Skive Mark, med hvilke Kirken i Skive er bleven doteret, hvilke faldes Skive-Kirkes Blus- Jorder, fordi de ere henlagde til Lyfene i Kirken at holde vedlige, men at Sognepræsterne til Skive Kirke i mange Mar har faltet og valtet med disse Jorder, som deres egne Eiendomme, da de skal have leiet noget deraf bort, nu for 18, nu for 20 Rdlr. aarlig, og den øvrige Jord, som til vise skal kunne lobe til 4 Rdlrs Leie aarlig, skal de selv have ladet drive, og aarligen taget Afgrøden deraf, saa Kirken desformedelst ikke skal have faaet mere af og for saa mange penge, end aarligen et Var Alterlys, og altsaa nu, naar Leien af disse Jorder var ført Kirken til Indtægt, kunde de havt mange 100 Rigsdaler til hjelp til dens Reparation. Af Stiftamtmandens og Biskopens Erklæring erfares, a) at diffe faa kaldede Blus - Jorder have fra No. 1653 af været bortfæstede saavel til Sognepræsten til Skie ve Kirke, som til Andre, imod aarlig Afgivt til Kirken 1 Drte Byg og 8 Stilling i Penge, indtil det ved Reser. af 18 Martii 1682 blev befalet, at forbemeldte Kirke Jord til Præsten Hr. Laurits Breeth fulde bortfæstes, hvor Anledning er taget i Stiftets Protocol over Præstens Indkomster at indføre disse Blus Jorders Brug, imod beho vende Vorlys til Alteret at holde aarligen vedlige, og hvormed saaledes er continueret for de efterkommende Præster, fom deraf have betalt Indfæstningsvenge til Kirken 8 Rdlr.; b) at Afgivten af disse Blus Jorder kunde udbringes langt hoiere til Skive Kirkes uomgængelige Nytte, dersom de ved offentlig Auction paa Leie vare blevne udsatte: derhos ind= indstille, hvad enten den i Skive nu værende Sognepræst, Hr. Vorsøe, som endnu ingen Fæstebrev derpaa har bekom met, skal meddeles Fæftebrev paa oftbemeldte Blus Jorder, med lige Conditioner som hans Formænd, eller og de skal leies bort til den Heißtbydende, og Leien at komme Kirken til Nytte. Siden forbemeldte Rescript af 18 Martii 1682 alene lyder paa den nu afgangne Sognepræst L. Breeths Person, og ikke strækker sig til hans Successores i Kaldet, Saa haver Stiftamtmanden og Biskopen at foran stalte, at disse Blus Jorder efter foregaaende offentlig Auction blive leiede eller fæftede bort, ligesom de det for Kirken gavnligst eragte, til den Høistbydende, saas fremt ikke Sognepræsten, der ellers dertil bør være nærs mest, vil give omtrent ligesaa meget som en Anden. Og haver Stiftamtmanden og Biskopen paa samme Maas der at forholde sig med alle de øvrige Kirkers Jorder, eller andre Indkomster, paa hvilke findes Kongelige Bes naadninger af samme Beskaffenhed som denne, nemlig naar de ikkuns ere personelle, og naar den Person, paa hvis Navn de lyde, allerede ved Døden er afgangen. 15 Dec. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 15 Dec. Forandring med Magistraten i Varde, en Raadmands Jorder og Enge at komme til Byen, og Accisen at deles lige mellem Byen og de fattige. (Paa Borgernes Ansøgning). Afg. Raadmand Vulfs Tjeneste maae blive uforsynet. Naar nu værende baade Borgemester og Raadmand beg ge ved Døden ere afgangne, skal Byefogden, som da eene værende Magistratsperson, nyde Borgemesterens Embeds Indkomster af Jorder, Enge og øvrige Accis dentier, og den eene Raadmands Jorder og Enge være tillagt Byeskriveren i Steden for de 24 Rdlr. ham af Byen i Løn er svaret, samt den anden Raadmands Jor der og Enge enten til en Dansk Skoleholders Løn, om det skulde behøves, eller og Byen til Indtægt og Nytte, men Accisen, hvoraf Magistraten skal nyde Dele, pg 15 Dec. og Byen samt de Fattige Deel, al da alt tilfalde Byen og de fattige, at hver deraf nyder en halv Part. 15 Dec. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. at Domme, som dictere virkelige Militaire Straffe paa Rroppen, tulle af den militaire Øvrigs hed foranstaltes erfeqverede (f). Gr. Af den Relation, som Oberften for det 2det Tronde hjemske Nationalregiment-Infanterie har nedsendt til Krigscancelliet, saavelsom af Stiftamtmandens Erklæring, er Kongen foredraget den imellem Stiftbefal. og Major Grøn ved bemeldte Regimente sig derover reißte Tvistighed, at, da en Landsoldat af Majorens Compagnie havde i Aaret 1748 en Sabbatsdag paa almindelig Kirkevei med Hug og Slag voldelig overfaldet sin Hustrues Fader, bar Soren riveren over Ørchedals Fogderie indstævnet Soldaten til Strafs Lidelse for Boigdeting, og, uagtet at Major Grøn derimod skal have protesteret, under Formening, at Sol daten var at ansee som Voldsmand, og derfor i denne Sag ikke burde dommes for den Civile, men for Krigs- Retten, tilfunden ham at betale i Voldsbøder med mere 70 Rdlr. 48 ß, hvorover, da intet fandtes hos den Skyl dige til at fyldestgjøre den afsagde Dom med, Stiftbefal. holdt sig befeiet, at see derhen, hvorledes Soldaten, i Mangel af Bodernes Betaling, kunde tilholdes at afsone samme ved Straf paa Kroppen, i Anledning af Forordn. af 6 Decbr. 1743, og til den Ende, i Betragtning af hans fattige Omstændigheder med Hustrue og mange Bern, faa at han ikke uden Belfærds Spilde kunde hensættes til noget Fæstnings- Arbeide, ved Fogden lod foie Anstalt, til Soldatens Indbringelse til Trondhjem, for der, siden intet Arresthuus findes i Ørchedals Fogderie, at indsættes paa Vand og Brod, i 20 Dage, efter berørte Forordnings Tilhold i 15 Art., men at Major Grøn, som paa samme Tid, da Soldaten blev indbragt, var i Trondhjem, af egen Myndighed, under Foregivende, at han var uvidende, efter hvis Befaling denne Soldat var ført til Trondhjem, saavelsom at ham var tillagt Ordre, at bryde op med fit Comvaanie, til forestaaende Monstring, men fornemmelig paa Grund, at det vedkom den Civile Ret bverken at domme paa forskrevne Soldatens forevede Gjerning, eller erseqvere den ergangne Dom over ham, har derimod foretaget sig, uden nogen Anmeldelse enten til Stiftbefal. eller Regimentets foresatte Chef, at beordre Soldaten at marchere hjem igjen til fit Lood, som ogsaa blev efterkom met, over hvilken Majorens Adfærd Stiftbefal. i Skrivelse til Obersten har besværet sig, og tillige requireret, at Major Grøn maatte tilholdes paa egen Bekostning at lade Sol- (f) Udvidet til hele Norge ved Reser. 21 Octobr. 1768. Soldaten levere ind igjen til Trondhjem, for der efter Forordningen at udftaae fin Straf med Fængsel paa Vand og Brød; det Stiftbefal. i berorte Erklæring end videre insifterer paa, indstillende derhos, om ikke Major Grøn maatte tilholdes, at give nogen Slags Reparation for sin den Civile Øvrighed og Jurisdiction herudinden tilføiede Indgreb tvertimod Forordn. af 7 Martii 1749, hvorefter Stif befal. ei andet jonner, end at jo den Civile Øvrighed er berettiget til i Slagsmaal og lige Sager, baade at kjen de og erseqvere de affigende Domme: hvorimod Obersten formener, at Soldatens Forevende ikke kunde ansees for et fimpel Klammerie og Slagsmaal, men et saadant Crimen, der kunde hentydes til Forgribelse imod Lovens 6-5-3, og følgelig ikke at kunne vedkomme den Civile Øvrighed at kjende paa, og end mindre at erseqvere den tilkjendte Straf, men overalt Forordningen af 1743 ikke at angaae virkelig enrollerede Soldater, eller at den Civile Øvrighed derefter kunde erfeqvere Straf paa Kroppen over enrollerede Soldater, forestillende derhos, hvad Uorden og Confufion imellem begge Jurisdictioner deraf maatte foraarsages, særdeles naar den Civile Øvrighed fulde tilstædes, baade Regiments- og Compagnie Chef uafvidendes, at tage en Soldat af fit Lægd, for at bringe andensteds hen, til Straf at udstaae. Omendskjønt Kongen vel ikke finder, at denne omtvistede Sag kunde falde under den militaire Jurisdictions Kiendelse og Paademme, ei heller giver Major Grøns herudinden brugte Omgang med, uden nogen Fore spørgsel enten hos Stiftbefal. eller Anmeldelse for hans forefatte Chef, at have villet af egen Myndighed fritage Soldaten af den ham tilkjendte Arrest; hvorimod, paa den anden Side, det ei heller med den militaire Etats Indret ning enten kan være overeenstemmende, eller findes anordnet, at corporlig Straf over de enrollerede Soldater erseqveres ved den civile Jurisdiction, men Forordn. af 1749 meget mere giver Anledning til, og befaler, at Straf paa Kroppen over en Militair ved Regimentet eller Garnisonen bør fuldføres: saa er funden for godt, At Stiftbefalingsmanden ei alene i denne Sag, men endog i alle andre Tilfælde, hvor nogen Dom over en virkelig Militair ved Straf paa Kroppen skal erse qveres, haver at oversende Dommen til vedkommende Militair Øvrighed, hvilken da bør foranstalte deres Ex secution saaledes som samme agter selv at an og tilsvare. 15 Dec. Reser. (til Vice-Statholderen i Norge), ang. 22 Dec. at Geder maae paa visse Bilkaar haves i Flesborg Præstegjeld. Gr. 22 Dec. 23 Dec. 29 Dec. Gr. Overberg Amtet havde befalet dette Præstegjelds Almue, i Folge Plac. af 6 Dec. 1723 at afskaffe deres Geder. Supplicanterne maae paa efterskrevne Conditioner bes holde deres Geder: 1) at Gederne for enhver Gaarde eller Huus Mandsplads skal indskrænkes til et vist Tal, dog ikke flere deraf at maae holdes om Sommeren, end de kunne føde om Vinteren: 2) at der til denne Fode in genlunde maae udengjerds hugges Tol eller ung Syrre, men dertil imod Høsten at skal fjærves og sammenbindes Løvqvister, samt dertil benyttes de Grene af gamle og fuldvorne Fyrre. Træer, som ellers maatte være fornøden til et eller andet Brug at nedfældes: 3) skal disse Geder alle Ziber, naar de ere udengjerds, paa det noieste voga tes og afholdes fra al ung tilvorende Fyrre eller af Gran og fyrre sammenmænget. Skov; og maae Gederne ei jages iblandt Fee. Creaturene, men vogres alene, og benjages paa de Steder i Skovene, hvor ins gen ung Skov findes og 4) om imod disse Poster skuls de handles, at samtlige Eiernes Geder i saa Fald skulle være confisqverede, og Vedkommende desuden anden vilkaarlig Straf være underkastede. Refer. (til General-Postamtet), ang. at de i den Norske General Postcasse indløbende Res venuer (dog at nu værende Pensionister nyde deres Pen fioner af samme, indtil de enten dee, eller nyde den an densteds fra) skal til det hospital, som Kongen lader opbygge paa Amalienborg. Plads i Kjøbenhavn, anven des, og det, som fra Pensionisterne nu overbliver, til visse Tider og Personer udbetales (g). Rescr. (til Amtmændene i Danmark og Norge), ang. Bes tænkninger over uforstaaelige Artikle i Loven c. (h). (g) See Fund. 6 Aug. 1756, s. 37, og Reser. 10 Mar tii 1758. (h) See Reser. 8 Decbr. 1752. Reser. Refer. (til Havne Commissionen i Kjøbenhavn, 5 Jan. med flere), ang. at deres Forestilling, i Hens. til Vandledningen paa Amalienborg Plads og Dets 2 Udløb, det eene til Hukken ved 3 vasthuset, og det ander ved Friderichs Gadens østre Ende, i Steden for det forhen værende skadelige udløb ved Toldboden m. v. er approberet. Refer. (til samtlige Grever og Friherrer i Danmark 5 Jan. og Norge), ang. at beordre Rettens: Betjente, at de inden 6 Maaneder til dem have at give deres Erklæring de og Betænkende om de Artikle i Lov eller Forordn., som have syntes dem uforstaaelige, tvetydige eller sig modsigende, samt om Juridiske væftioner c. (i): samt at Gr. og Frih. have dem til Cancelliet at indsende. Reser. (til Landsdommerne i Danmark og Laug: 12 Jan. mændene i Norge), ang. inden 6 Maaneder at indsens de det samme til Cancelliet. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge og Stiftbe 12 Jan. falingsmanden i Trondhjem), ang. at foranstalte, at Skie. løberne overalt med hele Læder Hylstere, som i Freds Tider kan udholde i 24 Aar, vorde forsynede, og at de til de Gemenes Flinte Gevær Udfordrende af Lægds Ud. rederne Tid efter anden, imod de leverede halve free halve Hylo steres Tilbage Erholdelse, skal anskaffes. (Saasom de ved Reser. af 9 Mai 1749 anordnede halve Hylsere ikke kan holde Regn og Slud uden for Laasene) (k). 30 Reser. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at 19 Jan. tilholde Provsterne, enhver for sig, at samle sit Prov sties Præster, og med dem at igjennemlæse Lovens 2den Bog, samt med det samme i Pennen at forfatte de Er (i) Ligesom Refer. 8 og 29 Decbr. 1752. (k) See V. Deel. 1 Bind. 27 indrins 1733 08 29 Moobe. 175419 Jan. indringer, som Provsten med Præsterne maatte finde fornøden, ang. hvad de formene Loven burde enten til lægges eller fratages, da Biskopen derefter haver at fore samle alle Stiftets Provster, og med dem overlægge, samt skrivtlig at lade forfatte, alt hvad de med ham efter fleste Sten Stemmer maatte eragte fornødent Loven at til lægge, deraf at burde udgaae, eller derudi at forandres, forbedres, eller nøiere forklares; samt disse Erindringer til det Danske Cancellie at indsende. 26 Jan. 26 Jan. Refer. (til Directionen over Brand- og Vand- Væsenet i Kjobenhavn), ang. at Vandposterne paa Amalienborg-Plads skal saaledes forandres, at intet Band, uden ved Pompe Redskab, stal kunne erholdes, m. v. Reser. (til Amtmanden over Finmarkens-Amt), ang. 2 Casser til Arve Midlernes Forvaring, og deres udsættelse i siffert Pant (1). Gr. Amtm. har andraget, at, ved det at han har erkyndiget sig om, hvad Sikkerhed der i Finmarken kan ha ves for Arvegods og Børnepenge, er han kommen i Erfaring, at de smaa Capitaler, som, efter Landets Leilighed, kan tilfalde Børn eller Arvinger efter Forældre og Slægtinge, sjelden eller aldrig skal kunde med Sikkerhed deponeres hos Mogen, langt mindre imod Pante Obligation sættes paa Rente, saa at Arveparterne derfore, naar de ere bragte i Venge, skal være under Forsegling blevne overle verede til Formynderen eller den fedde Værge, hvorover det skal have tildraget sig, at Formynderen enten selv har angrebet dem, eller ladet sig forlede til, at laane Penge ne ud, saa at Arvingerne Fal være satte i Fare for, at tia QI miste dem; eller og at Pengene enten ved Ildebrand eller Tyvehaand skal være bortkomne. Til saadan usikkerhed for Arvinger efterdags at forekomme, er funden for godt, At der, til Arvemidlers Forvaring i Finmarken, skal anskaffes 2 af Jern Plader forfærdigede og med Jern Baand velbebundne Casser, enhver med 3 adskillige Nøg ler, samt Reserve Nøgler, og 3 differente dirkefrie Laas 48 3 differ se (1) See Reser. 11 April 1776. Gui se; saa og at der i hver Caffe skal være 2 sterke Kjæder 26 Jan. med Jern: Ankere, for at mures fast i en liden dertil ind. rettet Kjelder. Naar Amtm. først er bleven underrettet om, hvad bemeldte Casser med deres Tilbehør skal koste, maae samme Bekostning, esterat derfra er draget, hvad de der i Amtet sig befindende Geistlige med andre Betjens te dertil villigen ville give, paalignes vedkommende Vest og Ost Finmarkens Almue, og de for samme Penge inds kjøbende Casser sættes i Forvaring, den eene i Talvigse og den anden Vadsøe Kirke; hvorefter Kongen vil, at alle de Arve Penge, som i dette Amt maatte forefine des, naar disse Casser ere fomne til de dertil bestemte Steder, saavelsom alle de, som efter den Tid maatte fo refalde, skal næste Ting Tid, efterat Casserne ere ankom ne eller Arven falden, hver for sig med forsegling og Paaskrivt, hvem Arven tilhører, i forbenævnte Casser lægges; oa, naar Myndlingen er bleven myndig, deraf, i Overværelse af vedkommende Formyndere og Myndlins ger, som have opnaaet deres myndige 2lar, eller, i des res Forfald, de, som have deres Fuldmagt, udtages, samt, imod Qvittering eller Affald, overleveres; til hvil fen Ende Amtmanden over bemeldte Finmarken, samt den vedkommende Provst og Sorenskriveren stedse skal have hver sin togel og Reserve: 27ogel i Forvaring og til Ansvar, for at være tilstede at oplukke hver sin Laas, naar Casserne, som oven er meldt, i Overværelse af vedkommende Formyndere eller til myndige Aar koms ne Myndlinger, skal aabnes. Dog vil Kongen derhos, at der drages Omsorg for, at de Umyndiges Midler, saavidt mueligt, paa sikkert Pant paa Rente vorde udsat. Bevilgning, at Ingen, uden de som udi Huus: 26 Jan. Temmermændenes Societet i Bergen ere eller vorde indskrevne, maae befatte sig med Bord. Arbeids- DO 2 mænde 26 Jan. mænds og Ploinings Arbeide, hvilket Societet ders imod skal betjene Byens Indvaanere med det fornødne Arbeide, gjøre det forsvarligt og for en billig løn, eller i vidrig Fald af det sidste at være fornøiede med den Tart Øvrigheden sætter (m); dog at Enhver fremdeles maae betjene sig af Bønder fra Landet til Knippings og Spars verks, samt Bolverks. Arbeide. 3 Febr. Refer. (til Vice: Statholderen i Norge), ang. Hokerne i Christiania, Landkremmerne i Aggershuus Stift og Skippere, som have faret visse Aar, at nyde Borgerskab som Rjøbmænd i Christiania. Gr. Endeel Borgere i Christiania, som drive Smaabans del eller Hekerie, have andraget, at de, efterat de have vundet Borgerskab, have i Overeensstemmelse med Byens Privil. af 4 Febr. 1735 handlet med alle Slags Korn og Fiske Bare, Salt, Karve, Jern, Tiære, Tobak, Hum le, med flere saadanne grove Bare, baade i smaa, middel og store Partier, hvilket dem ved de forbedrede Privilegier, dat. 26 Sept. 1749, Art. 16. skal være forbuden; med Begjering, at det maae være dem tilladt, herefter ubehindret at drive deres Handling, som tilforn. Jligemaade har endeel uden for Byen i Stiftet boende, saa faldede, Landfræmmere, i Memorialer bedet, at det fremdeles made være dem tilladt, at bruge en liden Kjøbstæd Handling, til de Reisendes og Almuens Fornødenhed, naar de tage Warene hos Kjøbmændene i Cbriftiania. Herimod have Christiania Kjøbmænd, for saavidt Høkerne angaaer, fuppliceret, at de maatte, imod deres Ansøgning, blive haandhævede ved de Byen meddeelte Privilegier, og, i Henseende til Land- Fræmmerne, proponeret, at, siden det vel vilde falde Landmanden, helst dem, som boe langt fra Kiøbstæderne, meget tungt, at nedreise til Byen, for at afhente alt det de behovede, Kongen da, foruden Chriftiania Marked d. s Febr., og Grundset Marked d. 7 Martii (n), vilde fastsætte flere af dem foreslagne Markeder, som paa hvert Sted maatte continuere i 4 Dage, og at ingen uden Chrißianiæ Byes Kjøbmænd og Boraere paa de Markeder maatte opsætte Kramboder, eller til Forhandling bringe deres Vare; imod hvilken Christiania Byes Kjøbmænds Ansøgning de Handlende i Dramen have forestilt, at, dersom de af Chris (m) Forestaaende bortfalder ved Reser. 10 Sept. 1784; cfr. Bev. 10 Sept. 1701. (n) See Reser. 20 Aug. 1756. Chriftiania Byes Kjøbmænd ansøgte Markeder bleve dem accorderet, vilde det blive et Monopolium i Meoocen, hvorved de øvrige Steder i Aggershuus- Stift formenes heilig at ville blive præjudicerede. Men, da der, i Anledning af de Christiania Bye meddeelte Privilegier, skal have reist fig adskillige Tvistigheder, og Kongen desaarfag har befalet, at diffe Tvistigheder fulde ceffere til Vice- Statholderens Opkomst, og gjørende Forestilling: saa er nu af hans Erklæring og Forestilling, I. Betreffende Søkernes Klager, fornummen, at, da endeel Hokere i Christiania, sejent ikte alle, af dem, som der i Byen have vundet Borgerskab paa Hokerie eller Smaahandel, par Connivence fra forrige Tider af have etableret sig i en Handel, som ikke kan kal des Høkerie, men Indenlands Handling, som har bestaaet deri, at de af Skibene ved Bryggen have opkjøbt Korn, Salt, Fisk og andre grove Bare, hvilke de derefter deels til Bonden i Oplandet, deels til Sverrig have afsat, baade i store og smaa Partier, vilde det alt for meget medtage disse Familier, i Fald de nu skulde rykkes op fra den Narings Maade, i hvilken de eengang ere etablerede, og i faa mange Aar, upaatalt have beholdt: hvorfore Kongen, paa det at disse Tvistigheder, som herom have reist sig, saaledes kunde blive afgiort, at Privilegierne for Eftertiden kunde forblive i deres Valeur, og de klagende Hofere derimod soulageres, har funden for godt, At alle de saa kaldede Høkere, eller Smaa og Ins denlands Handlere, som førend de seneste Privilegiers Publication have nedsat sig, maae være tilladte, at for andre deres Borgerbreve fra Smaahandling eller Høke. rie og til Kjøbmandskab, saa mange som saadant selv maatte forlange, og det paa efterfølgende Vilkaar, nema lig 1) at de i deres og deres Hustruers Levetid maae blis ve boende i de Huse, de nu beboe, i Fald nogen af dem i forstæderne skulde være boende; 2) naar de paa Kjøb. mandskab have vundet Borgerbreve, skal de, i Propors tion af deres Formue, contribuere til Byens Udgivter lige med andre Kjøbmænd; og 3) al enhver af dem, som fra Høkere til Kjøbmænd blive antagne, til Chri ftianie Raadhuuses Reparation erlægge 25 Rdlr., for inden dem det nye Borgerbrev bliver meddeelt: hvorimod de Hekere, som, siden Privil. af 26 Sept. 1649 bleve publicerede, til Borgere ere antagne, og de af de forrige 3 Holes 3 Febr. 3 Febr. Hofere, som deres Hokerie og Smaahandling fremdeles §. 2. vedblive, maae indtil førstkommende Martii Maaneds Udgang forundes Frihed til at afhænde de Vare, som de hidindtil kunde have gjort Forlag paa, da de siden lige efter Privilegierne, Loven og de Kongel. Anordninger bør at forholde sig. Dog, paa det at Høkeriet der paa Stedet, hvor Byen ikke er faa folferiig, som enten i Kjøbenhavn eller andre større Stæder, ikke for Efterti den skulde være alt for meget indskrænket, saa tillades hermed, at de saa kaldede økere eller Smaahandlere tillige maae holde Vertshuus og Øltapperie; og ende lig, at de, som i 8 a 10 Aar have været Høkere i Chris ftiania, og derved erhvervet sig den fornødne Connoiffence om Byens Negoce, samt tilstrækkelige Midler til at drive en større Handel, maae ferundes Frihed at faae des res Borgerbreve paa de i foranførte 2den og 3die Post ommeldte Bilkaar fra Zokerie til Rjøbmandskab for. andrede (0). -II. Anbelangende Markederne og Lands Fræmmeriet (p). I den gde Post af Byens Priviles gier er vel aldeles forbuden, at ingen enten omløbende eller bosiddende Landkræmmere sig paa Landet i 2ggers. huus Stift maae opholde; men, da adskillige Districter henved 20 a 30 Mile fra Byen ere beliggende, og det vilde falde Almuen og Betjentene paa disse Steder ikke alene besværligt, men endog ofte umueligt, fra Kjøbstæ den at faae hentet, hvad de i en hast, og imod Forven tende, kunde trænge til, saa at denne Post vilde falte de paa Landet boende meget besværlig; til hvilken Ulei. lighed at forekomme, Rjøbmændene i Christiania vel have søgt om Kongelig Tilladelse, at holde Markeder eller Sælges (o) Denne Poft er forandret ved Reser. 11 April 1755, 4 Maii 1770 og 9 Julii 1784, samt Prom. 2 Octob. 1784 og 26 Martii 1785. (p) See hertil Refer. 11 April 1755. Sælgebage i Oplandene, hvor Almuen sig med det for nødne kunde forsyne, dog med den Condition, at deslige Markeder ikke af andre, end af Christianie Byes Kjøbs mænd maatte søges; men, foruden at det er stridigt imod alle Markeders Natur og Beskaffenhed, naar samme ikke for baade Kjøbende og Sælgende skulde være almindelige, det og derforuden ikke kan være enhver Bondes Leilighed, paa een Tid at forsyne sig med saa store Portioner af alle fornødne Sorter, som han det hele Ular igjennem fan behøve; Landmanden ei heller paa de Tider har Noget at bringe til Markederne, hvorved de Vare, som han derfra igjen skulde hjembringe formedelst Veienes Længde og Besværlighed, vilde blive ham dobbelt bekostelige: saa bevilges, at paa efterfølgende Steder, som ligge temme. lig langt fra Christiania, maae være bosiddende Land: Fræmmere, nemlig: I Oudalens Præstegjeld Een; i Vingers Præstegjeld Een; i Grue Een; i Hoffs Een; t Elverom og Aamodts Een; i Reendalens, Tonset, Queg ne og Tolgens Een; i Hadeland, Hallingdalen og To tens Fogderie, i hvert Sogn Een; i Næs Sogn Een; i Leuthen Een; i Rommedals Een; i Stange Een; i Ringsager Een; i Vangs Sogn Een; i Faabergs Præ stegjeld, omtrent ved Gaarden Lille Hammer, Een; ved Gaarden Jorstad, eller i Nærværelsen deraf, Een; i Ringebo Een; i Vaage, omtrent ved Gaarden 3æl, Een; og endelig paa den anden Side af Præstegjeldet, omtrent ved Gaarden Vaagemoen, Een. Hvilke Landkræm mere 1) skal være Borgere i Christiania, og der paa Raadstuen aflægge deres Borger Eed: 2) stal disse Lands frammere i Aggershuus Stift, ligesom paa andre Stes Der, antages af Stiftbefalingsmanden, og derefter paa hans Constitution anholde om Kongelig Confirma. tion: 3) tal de for saadan Frihed, efter den aarlige Tapation, contribuere, efter deres Handlings Tilstand, 204 som 3 Febr. 3 Febr. som andre Borgere, til Byens Udgivter (q): 4) maae det ikke være dem tilladt, at handle med andre Vare, end dem, som de fra Christiania tilkjøbe sig, undtagen de Kræmmere, som i Hadeland og Hallingdalen nedsætte sig, hvilke, saavelsom disse 2 Districter drive deres Handling baade paa Christiania og Drammen tilfælles, maae være tilladte, at tage deres Vare enten i Christiania eller Drammen, hvor de kunde finde tjenligst, dog at de k Christiania først tage Borgerskab: 5) maae de ei hels ler handle med andre Sorter, end Stammet, Bai, Filt, fort Klæde, Hatte, Calemanqver, Florettes: Baand og andre linnede Bendler, og grove Kniplinger, Kartun, grove Lerreder, Traad, saavel af Silke som Linned og ulden Garn; al Slags Isenkram, som behøves enten til Bondens daglige Huusholdning, eller til hans Avl og Jordbrug; alle Slags Specerier, saasom Peber, Inge fær, Rosiner 2c.; Thee, Sukker, Kaffebønner, Papiir, Caqve, Salt og Tobak, samt alle Sorter af Farver; derimod maae de ingenlunde handle med Flekeler, Silke. Bare, fine Kniplinger, fine Klæder, uden sort alene, ei heller med Norrenberger Vare eller andet saadant, som Almuen ikke til Fornødenhed behøver, og hvorved ben ikkun enten til Overdaadighed i Kladedragt eller an den ufornøden Penge Spilde kunde forføres: 6) og maae det ikke være disse bosiddende Landkræmmere tilladt, at omgaae i Districtet med deres Vare, men samme af de res Huse alene til de Kjøbende at udsælge: 7) ligesom de heller ikke formedelst denne Tilladelse, maae hindre Bon den i den sædvanlige Handel med Fiske Vare og deflige; som besynderlig de i Guldbrandsdalen, Hedemarken og Osterdalen hidindtil have brugt: og 8) hvad Proceffer, Skifter efter disse Landkræmmere og deslige angaaer, da, efterdi de saa langt fra Christiania ere boende, skal nella fam (a) See Refer. 22 Maii 1778. famme i forefaldende Tilfælde af Sorenskriveren eller Dommeren paa Stedet forrettes, uden for saavidt af deres Borgerskab til Christiania kunde dependere. Endelig, som Vice: Statholderen III. betreffende Skip, pere, som sig i Byen ville nedsætte, til Slutning har er indret, at Christianie Byes Privilegier ikke tillade, at Skippere, som fra Kongens Riger og Lande i mange ar have faret paa fremmede Steder, sig i Byen som Kjob. mænd maae nedsætte, naar de ere bleven gamle, og ikke formaae Søefarten længer at vedblive, hvorudover det ei alene kunde blive besværligt for deslige Folk, at vinde Ophold, i Fald dem, naar de formedelst Alderdom eller andre Aarsager maae forlade Ssen, ei maatte forundes i Byen at blive Kjøbmænd, men det endog kan ansees til Byens Fordeel, at saadanne Folk, som ved Scilade sen oftest have erhvervet baade Midler og den bedste Connoissance om Negocen paa fremmede Steder, sig i Byen nedsætte: saa bevilges, at alle de, som fra Aggershuus. Stift paa udenrigske Steder have faret for Skippere i 8 a 10 Nar, og om deres skikkelige Forhold kan fremskaf fe vedbørlige Attester, mane være tilladte, lige med Kjøb. mændenes Tjenere, om hvilke t Privilegiernes 13de Post er meldet, fig i Byen at nedsætte, og som Rjøbmænd at nyde Borgerskab. DO 3 Febr. 5. 3. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene i 10 Febr. Indland, og til Krigscancelliet), ang. at det bliver (Kongel. Re-- fol. 23 Jan.) de Nationale Regimenter (r), naar de samles enten regiments. eller batallion viis, eller campere uden for Kjøbstæderne, være sig enten paa Kjøbstædernes eller Amternes Grunde, uformeent at forsyne sig med behøs vende ligesaavel Drikke, som dende: Vare, hvorfra samme beleiligst, bedst, og for billigste Priis kan være 205 (r) See noie Forordn. af 14 Sept. 1774. at 10 Febr. at erholde: dog at Brændeviin og stærkt Øl ikke kjøbes af dem paa Landet, som ere forbudne, samme at brænde, brygge, og der at falholde; og ikke heller Øl eller Brændevin af de privilegerede Kroeholdere, som if, fun ere tilladte, saadanne Bare i Bertshusene at udskjenke. CI Anledning af at der imellem den commanderende Officeer ved et National Regiment og en Kiobstæds Confumtionsforpagter forefaldt Dispute, formedelst at der ved Landfolkets Samling til Mynstringen indfandt sig nogle Bonder, for at falholde ædende Bare samt Øl og Brændevin, hvilke Bare Magistraten og Consumtionsforpagteren formeente, Byens Indvaanere i slige Tilfælde alene vare berettigede til at falholde). 16 Febr. 16 Febr. Reser. (til Justitsraad Munthe af Morgenftierne (s)), ang. at Lovens 6te B. 5te C. 3die Art., om Børn som slaae deres forældre, skal ved Lovs revisionen tydeligere forfattes. Gr. Da Lovens 6 5 3 fætter Liv6 Straf for Børn, der maatte være saa ugudelige, at slaae deres Forældre, hvilke Lovens Ord dog ikke synes at kunne figte til andre end til kjedelige ægte - Forældre, og nærmest at stemme overeens med samme Capitels 1te og 2den Art., hvor det heder: Findes Nogen at være fine Forældre ulydige ic. miste Arv Ligeledes:,,Bander Nogen fine Forældre 1c. miste Arv som alene kan passe fig paa egne, og ikke Sted- Forældre, hvorom kan dog være ulige Meninger, og af Andre kan eragtes, at Loven i første Tilfælde ikke gjør Stilsmiffe imellem kjedelige og Sted Forældre, formenende, at Børn bør have samme Wrbodighed for Sted-Fader og Moder, som for kjedelige Forældre, og derfor saadan Forgribelse imod Forældre, som Loven udi ommeldte Art. taler om, uden Forfjel at bør ansees for balslos Gierning: faa, paa det herudi altid kan være en fast Regel for Dommerne, hvorefter de skulle dømme, befales, At det ved den ham befalede Revision iagttages, at ommeldte Lovens Art. tydeligere forfattes, og derudi determineres, hvorledes ommeldte Qvæstion bør fore staaes. Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. tillige med Politiemesteren at holde over Lov (s) See Reser. 18 Febr. 1757vg 27 Octobr. 1758. og sg Anordninger, samt see uforligelige gtefolk af: 16 Febr. straffede. Gr. Paa det at lorden og utilborlig Forhold imod Loven og udgivne Forordninger, som i Kjøbenhavn maatte befindes i adskillige Maader af En og Anden at begaaes, desbedre kunde være at forekomme, og de, til det alminde lige Beste, samt Underſaatternes Gavn og egen Fordeel allerede gjorte eller herefter gjørende Foranstaltninger desbedre kunde efterleves og vorde overholdne. Magistraten skal tilligemed Politiemesteren alvorli gen paasee, at Loven og de udgangne Kongelige fors ordninger og Rescripter præcise og prompte vorde efter. levede, saa at de ikke enten paa den eene Side under ftaae sig, efter eget Forgodtbefindende, derudi at dispen. fere, der egentlig dependerer af Kongens Velbehag, o Hans Majestæt vil have sig Selv forbeholden, eller at be paa den anden Side med Nogen seer igjennem Fingre; men, saafremt derudi, efter Tidernes Beskaffenhed, eller Sagernes Omstændigheder, skulde fornødiges nogen Forandring, da have de derom til Kongen at gjøre nær mere Forestilling. - Som det og skal befindes, at stor Misforstaaelse og leenighed iblandt gtefolk, formes delst den Eenes eller den Andens førende vidtløftige, slets te og liderlige Levemaade og Opførsel, alt mere og mere til stor Forargelse tiltager, ja ofte gaaer saavidt, at de efter egen Villie uden foregaaende 'Lov og Dom, eller Øvrighedens Tilladelse, hvad enten de have Børn same men eller ikke, separere sig, og løbe fra hinanden, og Ægtefællens Fraværelse, med Venners Hjelp, tage med sig ud af Huset hvad der findes, uden at efterlade den Anden noget at ligge eller sidde paa: saa, til slig høist, ffadelig Uorden at forekomme, er funden for godt, at Magistraten tilligemed Politiemesteren, naar de derom vorde vidende, eller af enten af Parterne derover maat. te vorde klaget, lader Sagen undersøge, og den Skyl dige afstraffe efter Anordningerne i Tugt eller Børnes Zufet 1 16 Febr. Huset (t), saafremt Sagen ikke i Mindelighed kan vor. de bilagt. 16 Febr. 5. I. §. 2. §. 3. Instruction for General: Procureuren. Han skal fremme og befordre Kongens og det Ron gelige Arvehuses Interesse og Fordeel, samt, om han mærker, derimod handles, strar tilkjendegive Kongen det, og Resolution forvente. Han skal noie give Agt paa, om nogen Embedsmand ei tilbørlig forretter sit Embede, Kongens Interesse og Tjeneste, eller Unders faatterne og Justitien til Prejudice, Afbræk og Under, trykkelse, imod Anordningerne; søge at bekomme de fleestmuelige Beviisligheder, og det med Betænkning indbes rette; og, om Sagen er af den Beskaffenhed, at den af Generalfiscalen bør paatales, skal han indhente Kongens Willie, derefter med Generalfiscalen overlægge (u), og ham instruere, paa hvad Maade Sagen bedst kan drives. Saa skal han og, til hans des grundeligere Information om alt saadant, holde flittig Correspondents med Stats holderne i Fyrstendommene og Grevstaberne, Vice Stat holderen i Norge, de Kongelige Stiftbefalings, og Amtmænd, Superintendenter, Landsdommere, Laugmænd og Magistrater i Kjøbstæderne, samt ans dre fornemme Folk i begge Rigerne, Forstendommene og Brevskaberne (v), fra hvilke han sig sandfærdig og upartis Underretning kunde forvente, hvori deres Navne, som Noget i saa Maader tilfjendegive, maae, om de det begjere, holdes fordulgt, saa at, hvad de saaledes til Kongens, samt Rigernes og Landenes Tjeneste velmeent fan have at angive, al ingenlunde komme dem til no gen Hinder eller Skade. Men, skulle Nogen under staae (t) See Refer. 23 Novbr. 1753. (u) See Instr. 23 April 1751, §. 5. 3, 4- (v) See Reser. 27 Aug. 1692. §. 4. §. 6. staae sig, Noget om Andre at angive, som deres re 16 Febr og Velfærd paagjelde kunde, og de det ei skjelligen fun ne bevise, skal han Kongen saadant ftrar tilfjendegive, og Resolution derom forvente (x). Skulde han og i nos gen Sag, som ham befales at udføre, behave Underrets ning, enten af Cancelliet, Rammeret, Admiralitetet, eller og hos andre Kongelige Betjente, vil Kongen der om, efterat han det allerunderd. har tilkjendegiver, al nødvendig Anstalt gjøre, at ham sligt skal leveres. Da de, som ere anbetroede Directionen og Expeditionen ved Cancellierne og Rentekammeret, ere befalede, flittig med ham, om alt, hvis dem, hans Charge concernerens de, kunde forekomme, at communicere, saa haver han og, i lige Tilfælde, med dem, ligesom det enhvers Char ge fan tilkomme, god Correspondents at holde. Hvis Breve, som han kan foraarsages i hans Generalprocu reurs Charge med Posten at stikke, saa og de, som ham med Posten, samme hans Charge vedkommende, tilsen des, maae og skal, for Porto deraf at betales, fri pas sere (y). §. 8. Reser. (til de Deputerede i Gen. Ld. Dec. oa Com 23 Febr. merce Collegio), ang. hvad Enhver af dem i sær har, i Hens. de til Deliberation indkommende Sager, at ta ge Connoissance om, hvilke Sager dog alle in pleno Collegio ffal foretages, og derpaa resolveres (2). Refer. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dan= 26 Febr. mark (a)), ang. indenlandske Fabriqve: Vares Afsættelse og Brug, samt aarlig Fortegnelse derover, og de Fremmedes udsendelse, m. v. (b). (x) Cfr. Forordn. 31 Julii 1739, §. §. 3 og 9. (y) See Forordn. 17 Junii 1771. Gr. (z) See Forordn. 21 Jan. og 20 Octobr. 1773- (a) Til flere, see Refer. 19 Martii, 2 og 13 April 1753. (b) See Skriv. 14 April 1753, Rescr. 28 Octobr. 1758 og 10 Martii 1766. 26 Febr. Gr. Heisalig Konge Christjan den Sjette har med megen Ombu ladet sig være hoist angelegen til det almindelige Bedsie, og underſaatternes sande Belstand og Nytte, at lade saavel Silke som Ulden Fabriqver anlægge og oprette, hvorfra Indvaaneene til deres fornoden Klædedragt beqvem meligen og til billige Priser kunde vorde forsynede, og hvormed allerede 1737 var kommen saa vidt, at der ingen me re Tvivl derom kunde bæres; og, for end ydermere at be fordre den derpaa fornedne Debit, og for at afskaffe den med deslige fremmede Vare saa kadelige Handel, er der om under 10 Aug. 1737 udgaaet Rescript. Da nu de indenlande Fabriqver med videre i Mar 1738 og 1739 faa ledes tilvorte, at næsten alle Slags fornødne Klæde-Vare derfra vare at bekomme, saa blev ved Forordn. af 17 Novbr. 1739 desige specificerede fremmede Klæde Bare forbudne i Danmark at indføres. Men alt dette effectuer rede inter; Debiten paa alle indenlandske Bare blev endda tilbagestaaende, og Ingen indfandt sig, for at vise den mindste idkierbed og gode Billie til Fabriguernes Opfomit eg Befordring, beerpaa udgit Refcript af 3 Junii 1741. Kort derefter, den 16 Junii 1741 blev alle fremmede la de Vare i Danmark ved en Forordn. forbudne at bæres, bruges og forarbeides. Imidlertid bleve de anbefalede Fortegnelser til General Land Deconomic og Commerces Collegium indsendte, og hvorvaa jamme Collegium udsædte Circulaire Skrivelse den 12 Sept. 1741. Havde alt dette foregaaende bleven efterlevet, og de derem ajorte Anstalter noie iagttagne, saa kunde ikke eet eeneste Stykke af delige fremmede Klæde Bare mere i Riget været at finde ved Aarets udgang 1741. Ikke desmindre blev anmarket, at iffun en gauße ringe Deel af Magazinet eller de ber fabriquerede Bare blev forlanget: altsaa maatte enten landet lide Mangel, eller og fremmede Klæde Bare hemmeligen i Provinserne bleve ſolgte; men, for end yder mere at raade Bod paa denne egennyttige og selvraadige Opferiel, fag udkom Reser. af 3 April 1742. Men alle saadanne Benact have af 3ntet frugtet, og ere ingenlunde med den Lydighed, som skee burde, bleven efterlevet. Vel ere endeel Specificationer indkomne over debuad Bare, fom nogle Dandlende aarlig fa fra det almin delige Magazin havde tilforhandlet, dog meget uefterret lige, og saaledes indrettede, at hverken Alne-Maal eller Avantiteter have med nogen Accuratesse været at udfinde; men dette erfarer Kongen med største Mishag, at Vedkommende i saa mange Aar, og indtil denne Tid, i ingen Maade have viist nogen patriotik Nidkjerhed. Og, omendient Kongen længe siden harde havt Marfag nok at lade de Skyldige undgielde deres efterladent eder og Over. trædelser; saa bar Allerbeitsamme endda i Referiet af 27- Novbr. 1747 overbaaret med deres Forseelser og Egennyt te, og derhos befalet adskilligt. Ligesaa lidet, som da alle de evrig herudinden gjorte Erindringer have havt ugaen of 8. Virf Virkning, ligefaa lidet haver denne sidste fundet bringe de 26 Febr. Handlende fra deres Egennytte og for Landet saa skadeli ge Opførsel. Men, som Kongen ingenlunde saadan util ladelig egenraadig Omgang længere vil tilstæde, Saa er derom udgaaen Forordning (c), som hermed fendes; og befales Stiftamtmanden hermed, at han saa straxen og ufortøvet paa det eftertrykkeligste forehol der de handlende i Kjøbstæderne, hvor uagtsomme og strafværdige de nu i saa mange ar have viist sig i at fuldbyrde Kongelige Befalinger, og hvor efterladen de have været i at ophjelpe de Manufacturer i Landet, som Kongen med saa stor Omsorg til Undersaatternes Gavn og Bedste har ladet Sig være angelegen, at oprette og vedligeholde. Stiftamtmanden skal og alvorligen føre dem til Eftertanke, hvorledes Kongen nu i saa mange Aar har overseet med deres Modvillighed, da Allerhøists samme har havt de kjendeligste Aarsager at ansee deres Opførsel med Rigeur, til vedbørlig Undgjeldelse; men, naar herefter, da intet Middel, enten ved nøie Efterfor felse, eller Eftersyn til Sandhed at erfare, skal vorde forbigaaet, formærkes, at de med Flid og Nidkjerhed har viist sig villige til at fremme og befordre de inden landske Fabriqvers Opkomst og Vedligeholdelse, saa sal deres begangne Forseelse være eftergivet. Og, som ved denne herved sendte Forordning er befalet de handlende, og Andre, som maatte have fremmede forbudne og uforarbeidede Vare, at de dem inden 8 Dages Forløb til ethvert Steds Magistrat skal angive, saa haver Stift amtmanden at beordre alle Magistrater i Stiftet, at de ved Publicationen derom advare alle der Handlende, og, faasnart Specificationerne ere indkomne, at de devas ftraren indsende en Gjenpart til General Land. Occo nomie og Commerce Collegium, med Efterretning head Dag Forkyndelsen er feet, og en anden Gjenpart til Ren (c) Dat. 19 Hujus. 1000108 0.19 (1) 26 Febr. Rentekammeret, for at foranstalte de Vares Stempling, som stemples bør. Men, hvad fremmede Klæde og alle Slags Silfe Stoffer og Vare, som udføres skal, an gaaer, da lader hvert Steds Magistrat, efter at de ere esterseet, indpakkede og forseglede saavel med Eiernes som deres Segl, samme under sikker Forvaring enten paa Raadhuset eller andet beqvemt Sted hensætte, indtil de inden den foresatte Tid til beviislig Bortsendelse vorde udtagen. Samtlige Magistrater haver Stiftamtmana den og alvorligen at anbefale, at de, i Henseende til de paa hvert Sted aarligen holdende Markeder, have al fornøden Tilsyn, at med de der sælgende Vare efter Fore ordn. af 16 Junii 1741 (d) noie forholdes, og at Ins gen tillades, de deri navngivne Vare at falholde, mede mindre han de anbefalede rigtige Attester tilforn har for reviist. De Kongelige Betjente haver Stiftamtmans den alvorligen at erindre, at de ikke heller vedbørlig has ve efterlevet, hvis saavel i Forordningerne som i forbee meldte Reser. under 27 Novbr. 1747 har været befalet dem at skulle iagttage; betydende dem derhos tillige, med hvilken Velbehag Kongen vil bemærke deres Nidkjerhed, naar Enhver for sig det Fornødne til dem selv, deres Fa milie og Tjenere, af det indenlandske Fabriqverede sig tilkjøber, og hvorledes derimod alle de, der ikke vise des res Pligt og Skyldighed, med Alvorlighed ansees, til velfortjente Undgjeldelse; og fornemmeligen haves til Stiftamtmanden den Tillid, at han med allerunderda nigst Nidkjerhed og alvorligen, ikke alene foregaaer de Andre med det gode Exempel, men endog ved alle Leilig heder tilholder Alle i Almindelighed, og Enhver i Særs deleshed, med ligesaadan Nidkjerhed at fremme og bes fordre Kongens Villie og Intention, til Manufacturers nes Flor og Opkomst i Rigerne og Landene, og intet lade (d) Cfr. og Forordn. af 3 Junii 1741. for J forbigaae, som kan tjene til deres Fremtarv og bestandige 26 Febr. Vedligeholdelse. Endeligen haver Stiftamtmanden - ved hvert Aars Udgang uforbigængeligen at lade sig af de handlende give nøie og tilforladelige Fortegnelser over alle de Vare, som de sig fra de indenlandske Sa briqver i dette Aar have tilkjøbt. Saadanne Forteg. nelser skal være ordentlig forfattede; de skal rubriqueviis indeholde enhver Sort, især ved Alne. Maal bereg, net, med Forklaring hos hvem, og af hvilken Fabriqve de ere annammede, samt exacte og tydeligen være indrettes de. Diffe Specificationer skal Stiftamtmanden ved Harets Udgang uden nogen Ophold til General Land. Deconomies og Commerce: Collegium indsende, samt derved tillige sin Relation indgive, og deri uforbigængeligen anmærke, hvilken Betjent og Handlende der har viist sig nidkjer, og de Andre med godt Erempel foregaaet (e), saasom Kongen vil lade sig deslige Relationer aarlig fore stille, for deraf at erfare, hvilken af dem, der meest has ve viist Kjendetegn paa deres Troeskab for Kongelig Tjes neste og det almindelige Bedste. Og, som Kongen saa ledes er, og fremdeles uafladeligen vil være, betænkt paa, alle muelige Midler til at haandhæve, formere og ophjel pe det med saa naadig Forsorg for hele Landets Belstand og Sine fjere Undersaatters egen Lyfsalighed, samt ved saa anseelige Bekostninger enten allerede indrettede, els ler herefter indrettende Fabriqver; og derimod alvorligen at forekomme og afværge alt hvad derudi kunde være hins derligt saa haver Stiftamtmanden ved forbemeldte aarligen indsendende Relation, tillige at tilkjendegive og foreslaae, om han til sammes desto sikrere Fuldbyr. delse, efter noieste Overleg, end videre nogen Foranstalt ning tjenlig og fornøden maatte eragte. (e) See Prom. 10 Junii 1776. V.Deel. 1 Bind. Ee Reser. 2 Martii. 9 Martii. Refer. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at de 2 Garnisonsfeldskjærere, som tillige ere beskikkede til Stads Chirurgi i Friderichshald og Chris stjansand, stal staae under den civile Jurisdiction, undtagen i de Sager, som concernerer Tjenesten ved de militaire Forretninger; og at Skifterne efter dem, deres Hustruer og Børn skal forrettes af de Civile alene. Reser. (til General Land Deconomies og Commerces Collegium), ang. i Anledning af Reser. 14 Aug. 1739 at foranstalte, hvad til Viborg Manufacturhuses beds ste Indretning behøves (f). 10 Martii. Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), ang. at Magistraten i Varde er uberettiget til at beskikke Veier og Maaler ved hjerting. Toldsted, som ligger uden for Kjøbstæden. 16 Martii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen, og Notits til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at Danske Skippere maae, ligesaafuldt som Norske eller Bergenske, tage fragter fra Bergen. Gr. Af adskillige indkomne Klager er det fornummen, hvorledes Bergens Byes Skipperlaug paa nogle Aar fal have begyndt, at formene Skipperne fra Danmark med deres til bemeldte Bergen kommende Fartsier, at maatte derfra igjen tage nogen Fragt for Byens Indvaanere, saalænge der fandtes af Byens Seilende, som ville fare for famme Accord, som med de Danske Skippere kunde være indgaaet, med videre, grundende saadan deres Paastand og Indsigelser paa de Bergens Bye forundte Privilegier, men i Særdeleshed paa de Skipperlauget sammesteds bevilgede Artikle, i det (da de første befale,,, at Bergens Borgere og Kjøbmænd under Straf og Tiltale ikke maae understaae sig at befragte fremmede Sfibe fra Bergen, saalænge Danske eller Norske i Bergen til Fragt ere at befomme ", men de sidste i 14de Post melde, at,,naar for Bergens Bye befindes beqvemme Stibe, som til Byen hjemmehøre, og de ville lade sig befragte for saa billig Priis, (f) See Reser. 29 Junii og 4 Julii 1753, 7 Febr. 1766 og 19 Sept. 1781. Priis, som nogen Udenlands Nation, maae dem, efter 16 Martii. Byens Privilegier, Fragten forundes, og ingen Fremmede ") de deraf tage Anledning til, at holde sig berettigede til de Fragter, som falde i Bergen, samt holde for, at, naar nogen af deres Medborgere finder fornødent at befragte et eller andet Skib, de da dertil bør være beretti gede, naar de ville fare for ligesaa billig Fragt, frem for Andre. Men, da det i forommeldte Bergen-Byes Privilegier udtrykkelig fastsættes, at Danske og Norske undersaatter skulle være lige berettigede til de der faldende Fragter; de derpaa grundede Laugs- Artikle ei heller har ophæ vet nogen saadan Lighed, men alene taler om Fremmede, hvorunder Danske Underſaatter ikke kan være at forstaae: saa er funden for godt, kan være at for At det herudinden ved Bergen Byes Privilegier frem beles herefter skal forblive, saaledes, at der ingen For skjel bør gjøres imellem de Torske eller Bergenske Skips pere i Særdeleshed, og de Danske, men disse sidste, lis gesaa fuldt som de andre, være berettigede til ubehindret og uformeent at antage de dem anbudne Fragter. Reser. (til samtlige Amtmænd i Danmark (g)), 19 Martii. ang. indenlandske Fabriqve Vares Brug, og Fremmede ei at hjelpes indsnegne (h). Gr. Med hvor megen Omhu salig Konge Christian 6. har ladet sig være angelegen, til det almindelige Bedie samt underſaatternes sande Welstand og Nytte, at lade saavel Silke som uldne Manufacturer oprette, det er noksom overalt bekjendt, og fast Ingen kan være uvitterligt, at jo deslige indenlandske Fabriquer i mange Aar have væ ret i den Stand, at Indvaanerne derfra med det Fornodne kunde til billige Priser vorde forsynede, og fornemmeligen er saadant ved Forordn. af 16 Junii 1741 tilkjendegivet, da alle fremmede Klædevare i Danmark aldeles er bleven forbuden at bæres, bruges og forarbeides. Men, som denne og andre, til de indenlandske Fabriqvers Nytte og Opkomst, gjorte Anordninger hidindtil ikkun have havt liden Virkning, i det at deilige fremmede Bare ei alene paa mange Steder hemmeligen ere indsnegne, men endog, til det almindelige Bedstes aabenbare Skade, offentligen folgte, fiobte, forarbeidede og brugte; og da kongen saa dan utilladelig Omgang ingenlunde længere har vildet tilflæde: ſaa er derom udgaaet Forordning af 19 Febr. ſidſtafvigt, og hermed befales, Ee 2 (x) See og Refer. 26 Febr. samt 2 og 13 April 1753. (h) Anhang af Referipter 1. 1779 19 Martii. At Amtmanden straren overalt i de ham anfortroebe Amter bekjendtgjører for Indbyggerne, at det er Kon gens alvorlige Billie og Befaling, at de herefter altid til deres Fornødenhed tilforhandle sig indenlands fabriqve, rede Vare, og med Agtsomhed og med Flid, for saavidt det staaer til dem, søge at befordre alt det, der kan tje ne til Manufacturernes Opkomst og bestandige Bedlis geholdelse. De samtlige Rettens Betjente haver han. ligeledes alvorligen at tilholde, at de, saa kjer som des res Embede og Velfærd er dem, flitteligen og ved alle Leiligheder og med en særdeles Narvaagenhed nøie paaage te, at intet til de indenlandske Fabriqvers Skade og Hinder, vare sig ved Omløbere (i) eller Andre foretas ges, men at de saadant i alle optænkelige Maader søge at afvende og forekomme. Alle andre Kongelige Be tjente, samt Proprietairer og saa mange, der bruge og bære Klæde, Silke, og andre Stoffer eller uldene Vare, haver han tillige alvorligen at erindre om deres alleruns derdanigste Pligt og Skyldighed, i at efterleve Kongens alvorlige Villie herudinden, betydende dem derhos, med hvilken Velbehag Kongen vil bemærke deres Nidkjerhed, naar Enhver for sig det Fornødne, til dem selv og deres Familie, af det indenlandske Fabriqverede sig tilkjøder, og hvorledes Kongen derimod vil ansee dem, som i saa Maade ikke vise deres Pligt og Skyldighed til Landets Nytte og det almindelige Bedste. Alle i Almindelighed haver Amtm. alvorligen at advare, ingenlunde i mindste Maade at være Nogen behjelpelig, i at indsnige, fors dolge, eller andensteds henbringe fremmede forbud, ne Vare, saafremt de ei ville underkaste sig den derpaa satte uudeblivelige Straf. Og fornemmeligen har Kons gen til Amtmanden den Tillid, at han med Nidkjerhed og alvorligen, ikke alene foregaaer de Andre med sit gode Ereme (i) See Forordn. 13 Febr. 1775. Erempel, men endog ved alle Leiligheder tilholder Alle i Almindelighed og Enhver i Særdeleshed, med lige saa. dan Flid og Nidkjerhed, at fremme og befordre Kongens Billie og Hensigt, til Manufacturers Flor og Opkomst i Sine Riger og Lande, og Intet lader forbigaae, som fan tjene til deres Fremtarv og bestandige Velstand. Og, som Kongen saaledes er, og fremdeles uafladeligen vil være betænkt paa alle muelige Midler, til at haandhæve,. formere og hjelpe de med saa naadig Forsorg for hele Landets Velstand og Sine Underſaatters egen Lyfsalig heb, samt med saa anseelige Omkostninger, enten alles rede indrettede eller herefter indrettende Fabriqver, og derimod alvorligen at forekomme og afværge alt hvad derubi kunde være hinderligt: saa haver Amtmanden aarligen allerunderd. at tilkjendegive, om han mener Noget herimod at handles, og ellers at foreslaae, om han, til sammes desto sikkere Fuldbyrdelse efter nøieste Overs læg, end videre nogen Foranstaltning tjenlig og fornøden maatte eragte. 19 Martii. Reser. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at føie 26 Martii. den Anstalt, at hvad Friskyds Generalmajor Mangel, sen til Kongelig Tjenestes Befordring funde eragte fors nøden, Grendse Forretningen vedkommende at regule re, bliver ham given (k). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 26 Martii. ang. at det ved de Bagerlauget i Bergen med deelte Privil. af 23 April 1744, hvorefter for nærvæ rende Tib ei flere end det fastsatte Tal 24 Bagergaarde maae oprettes, skal have fit Forblivende; og at, i hen seende til de vacante Bagergaardes Besættelse, saavelsom Ac deres Indretning, i alt efter Privilegierne stricte skal forholdes. Ee 3 (k) See Refer. 19 Febr. 1768. Reser. 30 Martii. 30 Martii. M 2 April.

Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), hvor ved Straffen for Nattefrierie paa Vesterlands: fehr nærmere bestemmes. Gr. Formedelst den paa Vesterlandsfehr isvanggaaende, faa kaldede, Matte Frierie og Natte Sværmen, er under 6 Maii 1740 bleven refcriberet, at de Mands- og Qvindes Personer, som enten give eller modtage saadan uanstændig Matte Besøgelse, og ved saadan Leilighed tiltommende Ægteskab imellem fig aftale, fulle bede hver 20 Rdlr. eller straffes med 8 Dages Fængsel paa Vand og Bred, og at den Huusvert, som vidende tillader saadan Notte Samling, og det ei for Øvrigheden angiver, skal ansees med lige saadan Mulet, in. v. Og, som der, i Henseende til saadan Matte Frierie, er for Østerlandsfehr udgaaet en Forordn. af 2 Maii 1740, om hvis Forstaaelse det skal sættes i Tvivl, enten disse 20 Rdlr. af enhver fig imod denne Forordn. Forbrydende skal betales, eller og funs een Gang for den ganske Forbrydelse: saa er ved Reser. af s Martii fidfleden igiennem det Tydske Cancellie befalet, At enhver paa Østerlandsføhr forbrydende Part, saas vel Mands, som vindes. Personer, som foretage fig diſſe forbudne Watte. Besøgelſer, ſtål med 20 Adles Boder ansees, eller, i Mangel af Betaling, straffes med 8 Dages Fængsel paa Vand og Brod: hvilken Reso lution Stiftamtmanden Vedkommende paa Vesterlandss føhr til Efterlevelse, for saavidt dem kan vedkomme, has ver at lade bekjendtgjøre. 4107 Refer. (til Amtmanden over (til Amtmanden over Lundenes- og Bovling Amter), ang. at see derhen, at der overalt i disse Amter, efter foregaaende Overlæg med vedkommende Lodseiere, paa en eller anden Maade og med mindst Byrde for Almuen bliver reguleret visse og bestan dige Tingsteder. Reser. (til samtlige Grever og Friherrer i Danmark), ang. indenlandske Fabriqve - Vares Brug, og Fremmede ei at hjelpes indsnegne (1). Reser. (1) Ligesom Refer. af 19 Martii 1753. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Island og 6 April. Farve), ang. at feie den Anstalt, at det paa Altinget paa Island bliver bekjendtgjort, at hvad som Almuen der paa Landet haver at andrage, de Kongelige Betjentes Embedsforretninger vedkommende, eller at #lage, maae de selv forfatte i det Islandske Sprog, og i Anledning af Norske Lovs I-24-3, uden at fores vises Øvrigheden, under Vedkommendes Forsegling, die recte til det Sted, hvorhen de ere addresserede, forsen des (); m men, saafremt der med deslige Ansøgninger til Beviis og Oplysning bliver fremsendt Tingsvidner el ler andre publiqve Acter, da skal deraf følge Transla tioner. Extension af Fundationen, og videre Benaa 10 April. dinger for Tugt og Manufactur-Huset i Oden fe (n). Gr. Directeurerne have andraget, at fornævnte Tugt- og Manufactur - Huus, i Folge den approberede Fundation af 25 Maii 1752, faavidt er kommen i Stand og Drivt, at det den 28 Aug. i fidftafvigte Aar er bleven aabnet, og derudi ved en almindelig Inquisition over 40 Losgængere oc omløbende Mennesker indbragt, hvorved det skal være fat i anseelige Bekostninger og Tab med videre; og anmode nu, at Kongen, til Soutien og nogenledes understøttelse, vil bevilge endeel af dem foreslagne Poster. Om Nogen af de, som ved Tugthuset eller Manufactus ret arbeider, enten det er fri Folk eller dem, som efter Dom eller andre Omstændigheder derudi ere satte, skulde forkomme eller abalienere noget af hvad dem betroes, eller de desuden kunde overkomme, da skal disse, fravel som de, der handle med dem, eller ligt udi Forvaring inodtage, straffes, nemlig Lemmerne efter den Dom, sem over dem med Directeurernes Approbation kan vorde Ee 4 af (m) See Forordn. 3 April 1771 og Plac. 30 Sept. 1785. (n) See naie Refer. af 3 April 1782, som i Noget forandrer §. §. 16, 10. §. I. 10 April. afsagt, og de Kjøbende eller de, som have imodtaget §. 2. saadant til forvaring, hver Gang betale i Mulet til Tugthuset 50 Rdlr., og i Mangel at de ei Boderne kan betale, da samme i bemeldte Tugthuus at aftjene med fine paagaaende Omkostninger, efter Directeurernes og Inspecteurernes Eragtende, og ellers at forholdes med den Post at paadomme og afhandle, ligesom med andre Sager efter Fundationens Ite, 2den, 3die, 4de og ste Poster, dog at saadant til Alle og Enhvers Efterretning vedbørligen publiceret vorder. Dersom Nogen af de Svende eller Læredrenge, som ved Tugthusets Manu factur eller Fabriqve arbeider, og der enten efter Dom, Accord eller paa anden Maade er indsat, og virkelig i Tjeneste, fulde lade sig til Rytter, Soldat eller Mas tros anhverve, da, saalænge der er imod Directeurirs nes og Inspecteurernes Villie, skal saadanne Svende og Drenge strar af Vedkommende paa Anfordring tilbage. Teveres, uden nogen Haandpenge at give tilbage, oms endskjønt de nogle kunde have bekommet. Det maae væ re enhver Proprietair tilladt at sætte til at lære ved Sabriqven hvilken af sit Mandskab han finder at Gide set kunde undvære og miste, og han ei eragter tjenlig at funne betroes nogen Gaard, dygtig til Soldat, efier formedelst Dovenskab, Liderlighed, ei nyttig til Bon de Arbeide; dog at saadanne blive begegnede som fi Folk, saalænge de gjøre hvad de bør, og nyde de for dea res Arbeide fornødne Klæder og Føde, da de siden, nacr S. 4. de dygtige befindes, kunne gjøres til Svende. Nacr S. 3. saadant ungt Mandskab, som til Lære indsættes, eller maatte opvore, i en eller anden Maade kunde være Gods set til Nytte, da bør han søge at indfinde sig paa dir Gods og den Stavn, han er kommen fra, naar forlare ges; dog at han bliver faalænge i sin Lære, at Fabriqves for sine Omkostninger fan være uden Skade, eller og a: Pro §. 5. S..6. Proprietairen saadant for ham betaler. De fattige 10 April. Born paa Landet, som ikke nærmere kan blive opfødte, end at de maac inddeles med andre fattige gamle svage Folk til Underholdning, skulle Præses og Inspecteurer. ne for de fattiges Væsen besorge indsatte i Fabris gven, om de ere friske af Helbred, saasnart de opnaae de Aar, at de kan arbeide, enten ved Spinden eller an dre Ting, paa det de kan blive underviiste i deres Chriftendom, og i Tiden lære det, de kan erhverve deres Brød med, og ikke blive Publico til Byrde; og skal saadanne unge Folk som fri Folk begegnes, samt nyde det, de høi fornøden behøve til Føde og Klæde, indtil Drengene for Svende, og Pigerne til Tjeneste fan frigives, og Tugt, huset for den paa dem anvendte Bekostning være skadess løs: dog at ingen saadanne paa Landet maae tages, uden med vedkommende Proprietairs Villie og Samtykke. Magistraten i Fyens Stifts Kjøbstæder skal besørge de unge Drenge og Pige Børn i Kjøbstæderne, som af Byens fattige Casse eller andre publiqve Penge maae fødes og opdrages, til Fabriqven indsatte, for at lære bet, hvormed de videre kan fortjene deres Brød i Tiden, ligesom i 5te Post er meldet. Til nogen Indtægt for Tugthuset bevilges og befales, at enhver Geistlig Mand af sin Indkomme, det første Aar han kommer til sit Embebe, ligesom alle Civile i Stiftet, svarer og betaler til Tugthuset 5 pro Cto.; og, siden Præsterne maae give deres Formands Enke det halve af deres første Aars Res venue, saa skal saadan Præst ikke heller svare pro Cento af mere end af det halve, Kaldet kan beregnes, hvori til en Regl al tages den Summa, enhver Præst har an sat sit Kald for ved sidste Princesse: Styr. Alle og En hver, som kjøber og sælger nogen Eiendom i Stiftet Fyen og Langeland, fal iligemaade give til Tugthuset Deel af det stemplede Papirs Beløb, hvorpaa Contracten Ee 5 - elles §. 7. A §. 8. §. 9. 10 April. eller Skjødet er udstad, nemlig det Halve af Sælgeren, og det Halve af Kjøberen; og skal saadanne Penge betas les til Rettens. Betjente, hvor Tinglysningen skeer, inden Documentet publiceres og leveres tilbage, som ders efter enten qvartaliter eller ved Aarets udgang af Bogs holderen imodtages; dog skal denne Afgivt ikke længer vedvare end i de nestpaafølgende 10 Aar fra Dato (0). I Steden for de Tugthuset forhen tillagde 50 Rdlr. af Consumtionen i Odense forundes det 100 Rdlr. saales des og paa samme Maade, som fornævnte 50 Relr. forhen efter Fundationen ere bevilgede. Alle de Farves Vare, som til Manufacturhusets Farverie behøves, og ikke ere forbudne at indføres, maae være befriet for Told; dog at der ved Indførselen edelig forklares, at saadanne Farve Vare ikke til andet end Manufacturets Brug ale ne, og ei for at farve for Particulaire, ffal anvendes. 6, 10, 13 April. 13 April. Reser. (til Biskoperne i Danmark), ang. at tilholde Præsterne at formane deres Tilhørere, at de, efter deres allerunderdanigste Pligt og Skyldighed, i alle optænkelige Maader søge at forfremme og befordre alt hvad der kan tjene til de indenlandske Fabriqvers Opkomst og bestandige Velstand, og at Enhver især vogter sig for at være Nogen i mindste Maade behjelves lig, i at indsnige, fordolge, eller andensteds henbrin ge fremmede forbudne Vare, saafremt de ikke ville un derkaste sig den derpaa satte uudeblivelige Straf (P). Confirmation paa en imellem Reebslagersvendene i Kjobenhavn til en Casses Indretning, til de fattige Svendes hjelp i langvarig Svaghed, og til (o) Dette maae vedvare efter Rescr. 3 April 1782, §. 4. (p) See Forordn. 19 Febr. 1753, Nefer. 26 Febr. og 2.

  • April 1. A. og Skriv. 6 Decbr. 1766. til Begravelse, naar Dedsfald skeer, under 26 Febr. 13 April.

d. 2. oprettet Forening (q), der lyder som følger: m maatte være Alle de Svende, som maatte være noget skyldig til Laden, skal samme prompte erlægge ved denne Forenings Underskrivelse. Hver Svend, som qvartaliter har givet 12 Skill. Tidepenge, skal herefter give i det Sted I Mk. D. hver Qvartal, som skal lægges i Laden, hvors til Oldermanden skal have cen Nögel, og Oldgefellen den anden; og fulde nogen Svend reise bort, da skal han, saafremt han vil nyde og profitere af denne Fore ning, svare til Lauget og Laden de imidlertid til Rest blevne Qvarrals eller Tide Penge, naar han kommer igjen; men, skulde nogen Svend begive sig i Tjene: ften ved Rrigen, enten til Lands eller Vands, da skal det, imidlertid han i samme Tjeneste forbliver, ikke ans sees, som han i Foreningen var indskreven; men, saas fremt han derudi agter igjen at vil indtræde, og har sin ærlig Afskeed, skal han betale til Lauget 4 Rdlr., hvad enten han har været fort eller lang Tid borte, og det førend han maae kaldes en Laugsbroder i denne Forening; men, skulde bemeldte 4 Rdlr., eller andet, som Tides eller Qvartals Penge, ikke blive betalt, førend han el ler Hustrue med nogen Sygdom blev beladt, da skal han ikke tilstædes at komme i Laugets Cassa igjen, førend han eller Hustrue af saadan deres Sygdom er bleven restitues ret. Naar nogen Svend eller hans hustrue ved Døden afgaaer, da skal den Efterlevende nyde, og strax ved Anmeldelse, af Caffen betales til den Dedes Begravel. se ro Rdlr.; og, skulde en Enke, efter sin Mands Død, fremdeles ville blive i Caffen, for deraf at nyde 10 Rdlr. til sin Begravelse, naar hun ved Dsden afgaaer, da svarer hun hver Qvartal til Cassen halv saa meget, som hendes afdøde mand har svaret, nemlig 8 Skill. til hver Qvars (9) See Reser! 1 Novbr. 1785. §. 1. 5. 2. 5. 3. 13 April. Qvartal. Skulbe nogen Svend eller hans hustrue, som §. 4. er indskreven, og rigtig har svaret sin Contingent til 5. 5. Cassen, med nogen langvarig Sygdom blive belagt, som maatte overgaae høiere end en 4 Ulger, da skal han eller hun derefter gives ugentlig af Laden 1 Mk. 8 ß til Hjelp, naar deres Sygdom med lovlig Attest bliver be viist. Skulde nogen Svend, efterat han i 10 Aar har penseret og erlagt Tidepenge til bemeldte Casse, deraf ville udgaae, enten at forlade Professionen, eller reise andensteds hen sig at nedsette, eller og blive Mester i Reebslagerlauget, og saaledes af Caffen udgaae, da skal ham tilbagegives 3 Rdlr.; men afgaaer han, som imel lem 6 a 10 Aar, iffun 2 Rdlr.; og inden 6 Nar, be kommer han aldeles intet: hvormed dog ikke meent det i 2den Post ommeldte, som derved saaledes forbliver; saa og, om Nogen ellers af Modtvillighed, for en eller an den ubillig Aarsags skyld, af Cassen skulde ville udgaae, da nyder han ei heller noget for fit gjorte Indskud, eller faa kaldede Tidepenge, hvad enten han har været kort eller lang Tid i Cassen indskreven. Saasnart Nogen for Svend bliver udskreven, eller en Svend andensteds fra til Khavn ankommer, skal han, saafremt han vil nyde og profitere af denne Cassa, strax underskrive denne Forening, og tillis gei Cassen erlægge 8 ß D., og 4 ß til Laugsskriveren, for at indføre ham paa Forenings Registeret eller Qvartalslisten. 14 April. Gen. Ld. Oecon. og Commerce Coll. Skriv. (til Stifts befalingsmændene), ang. fra de handlende i Kjøbstæ derne uopholdelig at indsendes Specificationer paa hvad Silke og Uldne. Vare de til Afsættelse i et Nar behø ve, m. v. (r). §. 6. 27 April. Refer. (til Directeurerne for de Fattiges Bæsen i Danmark), ang. Bern, som underholdes af (r) See Refer. 28 Octobr. 1758 og 10 Martii 1766. De de Fattiges Caffer i Kjøbenhavn, og Hittebørn, 27 April. hvorledes de maae leveres Proprietairer til deres Godsers Besætning (s). Gr. Af Directeurernes Forestilling er fornummen a) at, siden Rescriptet af 18 Junii 1751 er udstædt, har adskillige Proprietairer anmeldt sig hos Direct., med Anmodning, at maatte bekomme saadanne Born til Besætning paa deres Godser, forsikrende vedbørligen at sørge for deres Opdragelse i deres Christendom og videre Fremtaro; og iblandt saadanne Proprietairer, som tildeels have forlanget at erholde af de Bern, der underholdes af Conventhuuscaffen, deels af Børnehuset, deels af dem, som formedelik Betlerier opbringes paa Gaderne, har Eieren af Gjørslev begjert, at maatte faae af de Born, som ved den under 13 Martii 1750 oprettede Stiftelse for Hitteborn underholdes, erbydende sig, at ville imodtage samme Born, saasnart de vare afvante fra Ammens Bryst, imod at ham for hvert Barns Forfleaning maatte vorde betalt 1 Mk. ugentlig, indtil dets 9de Aars Alder; derhos tilbydende, at, saafremt nogen af disse Berns Forældre sig i Tiden Fulde anmelde og affordre slige Born tilbage igjen fra Godset, fulle samme imod lovformelige Attester og Beviser om Rigtigheden, og imod Betaling for deres underholdning, strar blive udleverede: b) at Direct., i Anledning af disse og flere dem gjorte Propositioner, hvorved de Fattiges - Vasen, som har omtrent 600 Born at underholde, og paa foranførte Maade kunde blive skilt ved over 150 og flere, have corresponderet med de Committerede ved Conventhu set i Khavn, om forskrevne Børns udlevering, saavel i Kraft af forberørte Rescript af 18 Junii 1751, som og i Henseende til den Lettelse, de Fattiges Caffer derved kunde tilflyde, foruden den Fordeel det kunde blive for Landet at Godserne, som paa de fleste Steder laborere af Mangel paa ungt Mandskab, saaledes kunde besættes til Kongens og Landmandens Tjeneste. De Børn, som underholdes af de Fattiges Casser ved Convent, eller Børne: Huset, maae, saavelsom og Hits tebørn, til Proprietairer, som dem maatte forlange, udleveres, imod Reverser, at sørge for deres Opdragel, se; men dermed skal forholdes paa efterskrevne Maade, nemlig: 1) skal de Børn, hvis Forældre enten have væs ret eller funne staae i Paralel med skikkelige Borger: folk (s) Cfr. Refer. 10 Decbr. 1772, §. 6, 4 April 1781, samt 23 April 1783 og Prom. 24 Maii f. A.; endelig R. 17 Martii 1784. 27 April. folk i Kjøbenhavn, ei lettelig udleveres: 2) andre fat tige Børn, som have deres Forældre i Live, maae til Proprietairer udleveres, naar Forældrene deri samtyk ke; men hvis ikke, da bor de ei længer af Conventhuset underholdes: 3) Hittebørn, som ikke af Forældre eller Slægt ere affordrede, inden de have fyldt deres tredie Aar, maae da først udleveres til Proprietairer: 4) Børn, som ikke affordres fra Proprietairernes Gods, inden de have fyldt deres 9de Aar (t), sulle siden være og til hore Godset, og Proprietairerne have samme Rettighed til dem, som til andre Karle og Drenge paa deres Gods; dog sal Proprietairerne være forbundne, at udlevere en hver af disse Børn, som inden deres 9de 2ar blive af fordrede, imod at den, som affordrer dem, betaler til Proprietairen, for hans paa deres Opdragelse anvendte Bekostninger, I ME. ugentlig til den Tid de blive ude leverede: og 5) ved Conventhuset i Khavn skal der hol. des rigtig Bog og Mandtal over de udleverede Børn, at enhver, paa Forlangende, kan faae Underretning om, hvor de ere. 27 April. Refer. (til Vice Statholderen i Norge og Stiftbefas lingsmanden i Trondhjem), ang. at med Anskaffelsen af de ved Reser. af 12 Jan. sidstl. anbefalede hele hylstere til Skieløbernes Geværer skal tages Anstand (u). 4 Maii. Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Sjelland og Norge), ang. at de af fremmede Nationers Consuler og Commissarier, som ikke i Kongens Riger og Lande have vundet Borgerskab, eller ere Kons gen med Underdanigheds Eed forbundne, skal fer des res Personer, Hustruer, Bern og Tjenere, i Henseende til (t) Cfr. Plac. 12 Octobr. 1742, samt Forordn. 13 April 1764, §. 2 og 14 Sept. 1774, 5. 3. 1754. (u) See Reser. 29 Novbr. 1Sept. til de, om at bære Guld, Sølv 2c., udgivne Forord ninger og Forbudde være aldeles erimerede og befriede. 4 Maii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 4 Maii. ang. at, siden samtlig Magistraten i Bergen til Vegts og Maals Rigtighed bør være ansvarlige, saa Skulle de og samtlig efter Forordn. af 10 Jan. 1698 dens 2det Cap. 2den §. have Magt til, per plurima vota at udvælge Een af deres Middel, Betjent eller Borgere, til samme at forestaae, dog paa alle deres Ansvar, hvori mod det kan staae dem frit for at indrette Interessentskas bet i de deraf flydende Indkomster (v) saaledes, som dem bedst synes, naar det ikkun skeer paa saadan Maade, at Vegt og Maals lovmessige Vedligeholdelse ikke derunder lider, efterdi Almindeligheden af Ansvaret ikke derved i nogen Henseende forandres. 4 Maii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. hvad Bødker Arbeide provisores ved det Bergenske Artil lerie Compagnie maae forfærdige (x); dog at de, som vare Kyppere af de 30 Stkr. Provis Constabler, der ved Bergens Fastning have uden Sold staaet i mange Aar, og Aar 1732 bleve dimitterede, herved ei betages den dem ved Reser. af 14 Novbr. 1738 forundte Frihed. Reser. (til Amtmanden over Nordlands- Amt), 4 Maii. ang. at Straffen for de Personer, som i dette Amt, for de ere blevne confirmerede, begaae Leiermaal, uden Ægteskabs Forbindelse, maae, i Steden for Tugt huus Arbeide, forandres til 2 a 3 Ugers fængsel paa Vand og Brod hos Stedets Lehnsmand. (Saa som det ved Forordn. af 2 Septbr. No. 1745 er befalet, at ungdommen for saadant Leiermaal sal straffes med Arbeide i Tugthuset; men Amtmanden har berettet, at Nords lands- (v) See Reser. 27 Octobr. 1774, VI. D. 1 V. S. 514. (x) Nemlig det, som nævnes i Reser. 11 Aug, 1752, cfr. Reser. 1 Febr. 1765 og 16 Julii 1772. 4 Maii. lands Amt skal være 30 til 60 sarpe See-Mile fra Tugthuset i Trondhjem beliggende, og at de, som sig i saa Maader forsee, deres Transport og underholdning underveis frem og tilbage, siden de oftest intet skal være eiende, blis ve Landets Indbyggere der til langt større Besvær og Byr de, end paa andre Steder nærmere Trundhjem, hvorved de fattige Bonder, der have saadanne Personer i Tienefte, ogsaa meget graveres i det de fra deres Avlings og Nærings Brug maae miste dem i saa lang Tid, som paa denne lange og tillige besværlige Wei frem og tilbage medgaaer).

4 Maii. 21 Maii. 5. I. Reser. (til Amtmanden over Lundenes- og Bøve ling Amter), ang. at Catrine Maria Pedersdotter af alle fremmede Reisende, som tilforn, maae nyde den sædvanlige Told (y); men at hun here efter af Holmslands Beboere skal lade sig nøie med den halve Vase Told frem og tilbage, hvorimod hun aldeles skal være befriet for dette nye Vadsted at fylde, der skal forblive Holmslands Beboeres egen Sag, men Hun skal, som tilforn, alene forsyne den nye Bjøres Vei paa begge Sider med sædvanlige Stager og paa sæde vanlige Tider (z). Extension i det Odense Sukkerraffinaderie den 16 Martii 1751 givne Privilegium. (Paa Interessenternes Ansøgning, fordi de befrygtede at Debi ten paa det raffinerede Sukker i Fyens Stift vilde blive meget ringe). Raffinaderiet maae forsyne Ribe: Stift med de fors nødne raffinerede Sukker og Siruper, dog skal bes meldte Odense Raffinaderie af de der raffinerede Suffes re og Siruper stedse holde et Oplag, til Udsælgning, i een eller fleere af Ribe. Stifts beleiligste Kjøbstæder; men, paa det at herved, eller af Andre, ikke skal begaaes Uns Dere (y) Een Skill. af hver Reisende eller Overfarende frem, og 1 Still. tilbage, efter Bevilgn. af 15 Febr. 1737 (z) See Bevilgn. 30 April 1763, og Prom. 31 Jan. 1784. §. 2. derslab, saa vorder ved Rentekammeret foranstaltet, at 21 Maii. ingen Sukkere eller Siruper, som føres fra Odenses Sukkerraffinaderie til Ribe Stift, nogensteds maae ind passere, med mindre dermed følger vedkommende Toldber tjents Passeerseddel samt troeværdig Beviis fra det Odenske Sukkerraffinaderie, at fornævnte Sukkere og Siruper sammesteds virkeligen ere raffinerede og forar beidede. Fald Nogen skulle gjøre Ansøgning om, at ville oprette et Sukker: Raffinaderie i Ribe Stift, da skal de Odenseste Interessenter, inden 4 ar fra den Tid af at saadan Ansøgning er gjort, et Sufferraffina derie i en af bemeldte Ribe: Stifts beleiligste Kjøbstæder oprette, saaledes og med den Tilladelse, at det eene Suf ferraffinaderie skal komme det andet med Sukkere og Si ruper til Hjelp; dog skal det med Passeersedlene og At tester, som skal følge de Sukkere og Siruper, der fra et Stift til andet vorder forsendt, saaledes forholdes, nemlig, at ingen Suffere og Siruper, som føres fra Odense til Ribe, og fra Ribe til Odense, maae nogen steds indpassere, med mindre derved følger saadan Passeer seddel og Attest, som udi næstforestaaende Ite Poftes Slut. ning omformeltes. Interessenterne maae ved deres egne Betjente lade inqvirere i Districtet paa fordægtige Steder paa Landet, nemlig ved Strandsiderne og i Udhavnene, men paa Skibene ved Toldstæderne if kun i de Tilfælde, naar de maatte have nogen grundig tristanke, at deftige forbudne Suffere og Siruper i et eller andet Skib fandtes, da Inquisitionen dog bør free i Toldforpagterens Betjentes Overværelse, og saale des at Vedkommende ingen utilbørlig Ophold derved til. føies. Det som til Confiscation anholbes, tillige med de Strafbøder, som derfor erlægges, funne deles saa ledes, nemlig, at Angiveren, enten han er en In tereffent V. Deel. I Bind. $f §. 321 Maii. teressent udi, eller en Betjent af, Raffinaderierne, Part, samt væst og Tugt Zuse Part (a). 22 Maii. 25 Maii. I Junii. I Junii. Overjægermesterens Circulaire, ang. at Ingen maae bygge Huse i eller ved Kongens Skove, uden foreg. Tilladelse fra Rentekammeret (b). Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens- Stift), ang. at han, naar Overfiskeveier-Embedet i Bergen bliver ledigt, skal firar paa Publici Vegne beskikke en Person, som kan iagttage hvad dette Embeds Forretninger udfordrer, og Byens Magis strat med Stadshauptmanden og de 16 Mænd fast. sætte, hvad bemeldte Person i aarlig Løn sal nyde, da de øvrige Indkomster af dette Embede skal emploieres til alt hvis under det Navn af Publici Fornødenhed af Magistraten tilligemed Stadshauptmanden og Byens 16 Mænd kunde blive projecteret, og af Stiftbefalingsmanden approberet. Refer. (til Vice- Statholderen i Norge), ang. at Skorsteens Inspecteuren i Christiania skal for fattige folkes Skorstene, naar de hverken holde Bryggerie, Bagerie eller deflige borgerlig Næring, lade sig nøie med 4 Skill. for hver Etage at lade feie; samt uden Betaling renovere alle Byens publiqve uses Ildsteder, saasom Raadstuen, Tugthuset, og Byens Fattighuse. (Siden hans Belonning af Byen for det øvrige er saaledes, at han meget vel deraf kan subsistere). Reser. (til Admiralitets- og Commissariats- Collegio, og til Directionen for det Fattiges Væsen i Danmark), ang. at den imellem dem indgaaede

(a) See Toldforordn. 1768, Cap. 19, §. §. 15-17. (b) Af Roches Rescripter I. 487. og Lybeckers Udtog II. 352; see Forordn. 18 April 1781. de Forening om et Assistentshuses Holdelse i Kjø- 1 Junii. benhavn, og hvad deraf til Stadens fattigvæsen skal aarlig afgives m. v., er approberet (c). Privilegium for See- Etatens Qvasthuus 1 Janii. paa et Assistentshuus i Kjøbenhavn. Gr. Justitsraad og Byefoged Jentofts Efterleverske har til Soe Etatens væsthuns afstaaet det hendes Mand for fig og Arvinger d. 20 Decbr, 1737, allern. forundte Privi legium paa Assistentshuus at holde i Khavn, saaledes som det forhen Geheime - Conferenceraad og Stiftbefal. Raben samt hans Frue under 10 Febr. 1731 paa deres Livstid har været bevilget; og Admiralitets- samt Commissariats - Collegium har anholdet om Kongeligt Privilegio exclusivo for bemeldte Soe Qvæßthuus, til et saadani Assistence-Huses Holdelse i Khavn. Ester saadair Ansøgning, samt den imellem forskrevne Sse vasthuus paa den eene, og Directionen for det Fattiges Væsen i Danmark paa den anden Side, om Asistence Huus at holde, indgaaede, og under denne Dags Dato approberede Accord og Forening, ang. saas vel hvad til fornævnte afg. Justitsraad Jentofts Enke for Privilegii Overdragelse skal betales, som hvis af den ventende Fordeel til Khavns Fattigvæsen sal aarlig afs gives, vorder herved bevilget og tilladt, at bemeldte Spe Etats Ovæsthuus, under de i forberørte Fores ning fastsatte Vilkaar, maae, ei alene imedens fornævn te Geh. Conf. Rd. Raben og Frue lever, men endog ders efter fremdeles alene og ingen Anden, i Kjøbenhavn et Assistentshuus lade indrette og holde, samt sig af de til samme Huus ved Forordn. af 31 Jan. 1699 henlags be Privilegier betjene; dog saa, at dermed efter den ders om udstædende Forordning (d) og de Anordninger, som Kongen nu og herefter derom udgiver, og det, til den $f 2 Geme. (c) See næstfolgende Privilegium. (d) See Forordn. 29 Junii 1753, Refer. 7 Décbr. 1. A. vg 23 Aug. 17541 Junii. Semenes og Fattiges Nytte, maatte for godt eragtes, omgaaes og forholdes: til hvilken Ende Speqvæsthusets Directeurer, med Over Directeurernes dertil givne Samtykke, en dygtig Person til Forvaltningen maae bes stille, som efter de om Assistentshuset gjorte eller herefter gjørende Anordninger sig i alle Maader bør forholde; og stal Speqvæfthuus Directeurerne, under Overdis recteurernes Over Opsigt, have neie Indseende med, og være ansvarlig for, at den Persons Forhold bliver i alle Maader tilbørlig og upaaklagelig.

9 Junii. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ri- Be), ang. at lade tilsee, at Reser. af 22 Martii 1740 af Ribe: Toldbetjente og Opsynsmænd stricte og med al Flid vorder efterlevet; at Qvægets Opteg. nelse og Efterforskning 2 Gange om Aaret, saavel paa Grasset som paa Stalden, paa den anbefalede Maade rigtig skeer; samt at Opsynsmændenes paa Frihedsqvæ get udgivende Attester nøie examineres, og dermed i alt rettelig omgaaes (e).

12 Junii. Resolution, hvorved Veimestertolden ordenfjelds Henlægges til Sogderne og Bonde Lehnsmændene, imod at de behørig besørge Veienes og Broernes Vede ligeholdelse (f).

15 Junii. Reser. (til Biskopen over Aggershuus-Stift, og Notits til Gen. Kirke: Inspectionen samt til Admiralitets - og Commiffariats - Collegium), ang. at det ved Friderichsværns Garnisonskirke, og imellem dens Kirkebetjente samt de andre udenfor lig gende Kirkers Geistlige, maae fra denne Tid af i den ne (e) See Resol. 7 Julii 1774 og Forordn. 4 Novbr. 1776, §. 11. (f) See Reset. 18 Maii 1767 og 22 Jan. 1768. ne Sag (g) og i de Tilfælde, som Reglementet af 8 15 Junii. Febr. 1724 imellem Præsterne og Garnisonspræsterne i Khavn indeholder, i alle Maader efter dette Reglement forholdes, for saavidt det, i Henseende til den Frides richsværnske Garnison og dens Præster samt Kirke. Bes tjente, sig kan passe og følges (h). Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 15 Junii. at Umyndiges Midler maae uden Ansvar udlaanes i de octroierede Compagnier, naar de ikke kun ne vorde udsatte i forsvarlige Panter. Gr. En Overformynder i Khavn har ladet foredrage, at det i nogle Aar skal ikke have været mueligt, at kunne faae adsat de under Stadens Jurisdiction faldende Umyndiges Capitaler i Huuspanter saa forsvarlig, som Loven tilholder, og de, som Overformynder Embedet er paalagt, det gjer ne ønskede derfore han, paa det de Umyndige, som ere mange, og de fleste deraf fattige, kunde forhjelpes til Renters Nydelse af deres Arve-Lodder, og ikke i manglende Fald skulde savne den Hjelp, de deraf kunde have til deres Underhold og Fremførsel, ei heller ved deres Midlers Udsættelse i utilstrækkelige Panter skulde komme til at lide Tab, har begjert, at, som han, ligesom hans Formand i Overformynder Embedet, formedelst flige Omstændighe der har funden fig aarfaget til at indsætte Børnepenge, naar ikke tilstrækkelig Pant derfor har været at erholde, i det Vestindiske og Guineike Compagnies Sukkerraffinaderie og andre octroierede Compagnier, at Kongen hertil vil de meddele Tilladelse. Saavel nu værende som efterkommende Overformyn dere, naar de under deres Tilsyn og Administration staaende Umyndiges Midler efter lovlig Opbydelse til Tinge, i Følge Loven, ikke med Sikkerhed kan vorde udsat te paa Rente ubi forsvarlige Panter imod saadan Rente, som Loven, eller Forordn. af 17 Martii 1751 (i), tillaber, maae til de octroierede Compagnier i Kjøbenhavn (k) Ff 3 udlaa (g) Det var en Giftermaals Sag. (h) See Refer. 19 Junii 1776. (i) See nu Forordn. 13 Febr. 1767. (k) See ogsaa Forordn. 31 Aug. 1774 og Reser. 23 April 1777; cfr. Reser. 26 Julii 1754. 15 Junii. udlaane saadanne de Umyndiges Midler, uden Ansvar saavel for sig og Arvinger, som Magistraten og Arvin ger, i Henseende til det Magistrats Embederne herud, inden paaliggende subsidial Ansvar. 22 Junii. 22 Junii. 22 Junii. Reser. (til Rentekammeret, og til Overhofmeste ren ved Sorge Academie), ang. at de i Fremtiden ved Sorse: Academies Gods faldende Skovfeffions Domme fal Kongen, til Resolutions Erhol delse, fra Rentekammeret forestilles; og at samme Skov. session skal af Overhofmesteren med Inspector (1) og Ridefogden administreres (m). Refer. (til Amtmændene over Aggershuus,, Frides richstads og Smaalehneness, Trondhjeme, Nordlands. og Finmarkens Amter), ang. at Ingen af Almuen paa Grendsen imod Sverrig maae forøve nogen Skovhugst paa de imellem begge Siders Prætenfionslinier beliggende Pladser, indtil det ved Ressætningen bliver afgjort, hrað og hvor stor Deel af des ge Pladser hver Side kan tilfals de (n). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), hvor ved den over Varde Kjøbstæds Ager: Jorder under 16 Julii 1750 sluttede Delings Forretning, samt den i den gamle Grundtert af 1682 gjorte Forandring, hvorved Summen dog er bleven den samme, approberes; og befales, at met Skatternes Ligning skal forholdes som i andre Kjøbstæder er brugeligt, og Stiftbefalings manden finder det billigt, saaledes at Vedkommendes Beneficia blive upræjudicerede, m. v. (Byens 12 Mænd (1) Nu er der ingen Inspector. og (m) See 2 Refer. 1 Novbr. 1780, og Fund. 29 Jan. 1782, §. 47, cfr. Forordn. 18 April 1781, §. §. 92 09 94. (n) See Refer. 13 Julii og 24 Aug. 1759, 19 Febr. 1768 og 9 Novbr. 1770. og endeel Borgere formeente, a) at Embeds - Jorderne fulde tage Deel i Statterne; b) at Indqvarteringsskatten alene maatte lignes efter Gaardenes Grundtarter, men Betjenterskatten halv efter Nærings- eller Skillings- og halv efter Grund Tarten, m. v.) 22 Junii. Reser. (til Biskoperne i Danmark), ang. at feie 29 Junii. den Anstalt, at der overalt baade i Kjøbstæderne (Kjobenhavn) og paa Landet aarlig hver Zytaarsdag efter foregaaende Intimation af Prædikestolene vor der udsat Bekkener for Kirkedørene, eller paa anden Maade efter hvert Steds Omstændigheder, Brug og Maade, til Froprædiken, Høimesse og Aftensang, for at indsamle, hvis Enhver af christelig Kjerlighed, efs ter eget gode Behag og af fri Villie, til Hjelp til Drenges nes Underholdning og Oplæring i Opfostringshuset paa Christianhavn vil give og meddele; og skal, hvis som saaledes indsamles, af Præsterne leveres til Provsterne i hvert Herred, og af dem igjen til Biskopen, som der efter det for Præses og Directeurerne for Stiftelsen has ver at tilkjendegive, og sig dermed saaledes som hidtil i flig Fald at forholde (0). Reser. (til Directeurerne for det Fattiges: Væsen i Danmark), ang. at fattige Børns Opfostringshuus maae indrette 20 efter hinanden følgende General Lotterier c. (p). 29 Junii. Reser. (til Khavns Magistrat), hvorved den til 29 Junii. stikkes en Udskrivt af den 2den Parts 7, 8, 9, 10, og 12te Artikle i Opfostringshusets Fundats, derefter Ff 4 Magi (o) See Fund. 29 Junii 1753, P. II. §. 3 og Reser. 4 April 1781. See (p) Ligelydende med samme Fundatses P. II. §. 5, indtil de Ord af dem selv indrettet Lotterie. Reser. 17 Aug. 1764, 22 Decbr. 1769, Forordn. 16 Morby. 1771, §. 9. Neser. 12 Novbr. 1772, S. 4 03 17 arti 1784 5. 5. 11, 13. 29 Junii. Magistraten sig, saavidt den kan vedkomme, haver at rette, og til samme Artikels Efterlevelse fornøden Anstalt lade soie. 29 Junii. 4 Julii. 13 Julii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Vi. borg), ang. at gjøre Forslage paa en Borgermand til at administrere Viborg Tugt og Manufactur. Huus, og paa hvorledes Lemmerne kunne underholdes sam: Arbeide forskaffes; saa og besørge gode og afsætlige Vare forarbeidede, m. v. (q). Resolution, ang. at med den i Viborg Tugt, og Manufactur Huus anbragte Fabriqve ikke længere skal fortfares, men Arrestanterne alene sættes i Arbeide med at spinde (r). Reser. (til Vice Statholderen og Biskopen over Aggershuus: Stift), ang. Forandring og Limitation i den Forretning, hvorved Præstegaardene i Stiftet ere lagte i Lægd til Dragon eller Soldaters Hold (s). Gr. Efterat Kongen den 15 Julii 1750 har approberet, at Præstegaardene i Aggershuus: Stift skulle udlægges til Dragon og Soldater Lægder, for deraf, tilligemed andre flere Gaarde, som ei heller tilforn vare lante i lægd (c), at befordre den Norske Armees Augmentation, samt den 28 Aug. 1751 igjennem Kentekammeret ladet vedkommen de Amtmænd beerdre, at lade Præstegaardene, efter deres Godhed, ansætte for en vis Skyld, for deraf at svare de til Dragon og Soldater Hold behovende udredseler, hvorefter Krigsbogholderen og Fogderne iligemaade d. 22 April 1752 ere blevne befalede, af de saaledes skyldsatte Vræste. gaarde fra 1751 Aars Begyndelse og fremdeles at indkrave de paabudne Skatter, tilliaemed Landfylden og Tagen, faa og at hvad deraf kunde svares i Leding eller anden Jor- (q) Findes i Rothes Rescripter III. 1402. See næstfølg. Resol. med der Paaberaabte.. (r) See Refer. 7 Febr. 1766, 1 Novbr. 1780 og 19 Sept. 1781. (s) Extenderet ved Refer. af 3 Junii 1754. (t) See Reser. 24 Jan. 1750. Jorbebogs Rettighed, skulde ligeledes, efter Norske Lovs 13 Julii. Pag. 526, Art. 7 og Amtmandenes Betænkning, indfors dres og til Indtægt bereanes; bar Praßeffabet i bemeldte Etift andraget, at, endient de fra umindelige Eider indtil nu have nyde deres Præstegaarde fri for alle andre Statter og Paalæg, end den ordinaire Præstestat, samt Confumtions, Folke og Familie Skat, saa ere deg nu deres Præsteboliger indtagne i Militaire Lægder til Dragon- eller Soldater Qvarterer, og af dem kræves, hvad dertil udfordres, da derimod deres Medbrødre i de 3 andre Stifter, faaveljom i Danmart, for deflige militaire Enngfeler ere befriede, hvilke Onera, som Rentekammeret bar befalet Fogderne bos dem at indfræve, faasom Leilendings-Skat, Landfold og Jordebogspenge med videre for deres Præstes gaarde, efter den Stold, de faae for i Matriculen, e fom de, i Folge den Norske Lovs Pag. 305 altid skal have været fri for, Vræfeffabet formener, at være over deres Kræfter, og beder, at det maatte tages i allernaad. Consideration, 1) at Præsterne fremfor alle andre Kongelige. Betjente betale den pro Officio faa kaldede Præfefat; 2) at de aarlig give Academie Skat; 3) at Sognepræsterne frem for andre maae give Penfion til Formændenes Enker; 4) at Sognepræfterne made betale en vis foretreven Lon til de refiderende Capellaner, og i de ringere Kald til perfonelle Capellaner; 5) at Præsterne maae holde dobbelt saa mange Folk til deres Jordebrug, som Bonder, der selv kan arbeide og have Tilsyn med deres Tienestefolk; 6) at Tjenestefolkenes Een er dobbelt saa er fem tilforn, saa at de ci nær fan udrede Folkelonnen af Jordens Producter. men at de nodes til at betale den af deres andre Indkomfter; og 7) at deres Embeders Indkomster aarlig aftage: saa at diffe Onera fal være saa betydelige, at der skal være lidet tilovers til deres og deres Familiers Subsistence, helst naar de skal opdrage deres Born paa en sommelig Maade, at de ei skal geraade i Bondestanden, men ved cn god Opdragelse gjøres beqvemme til at tjene Kongen og Landet. Hvilke Aarsager har anlediget dem at bede om a) Forfkaansel for at betale Skatter, Landskyld og Leding af deres Præstegaarde lige med andre Bønder, eller, om det endelig fal fee, at de da maae fritages for at svare den hidindtil betalte Præsteskat, paa det de ei mere end andre Stænder i Fredstider skulde være betyngede med at svare Statter, baade af deres Embeder og Præstegaarde; b) Befrielse for Lægds Læggelse paa deres Præstegaarde, enten til Dragoner eller Soldater, af hvilken Borde de beret te, at ville for Præsterne finde mange flere taalelige, da de befales af Officererne at gjøre Skyds tilligemed an dre Bender, endjent de ofte al lide Med, for at faae en Tjeneste Dreng til at pleie Dragon Heften og felge Skydien, ja de befragte endog, at deres Sonner, som ere fedde paa lagderne, maatte blive indrevne for Sol dater og Dragoner; endelig bave de begjert c) at boab of 5 Kon 13 Julii. Kongen paa deres Forestilling maatte finde fer godt at resolvere, maatte dem ved Biskopen bekjendtgjøres, saasom denne saa betydelige Forandring, med deres Præstegaardes Inddeling til Dragon og Soldater Lægder, ikke er dem tilkjendegivet af Biskopen, ja endog ikke ved en Officeer, men at de har maatret, uden nogen Raisonnement, an tage hvad en Under Officeer og medhavende Dragon eller Soldat mundtlig har forkyndt dem. Som da af Erklæ ring er fornummen, at det vil falde den største Deel af Prækerne tungt, om de ligemed andet Bøndergods skulde af deres panboende Præstegaarde betale Skatter, Land- Eyld og anden Jordebrugs- Rettighed, saa og end videre tillige blive beby det med de faa kaldede Beigde - Tyngseler af Sfyds, Compagnie Ordrers Befordring, Ovarterernes Visitation 1c., faa, for at see Geistligheden soulageret, er funden for godt, i den Forretning, hvorved Præstegaardene i lagersbuus Stist ere blevne lagt i Lægd til Dragon eller Soldater Hold, at gjøre følgende Forandring til Præsteskabets Soulagement. 5. 1. §. 2. §. 3. Præsterne, hvis Gaarde ere blevne udlagte til Dras gonqvarterer, skal anskaffe og underholde af hvert fuld. Lægd en tjenstdygtig Dragonheft, uden at nyde af Cas sen for Hestens Fade de sædvanlige 7 Noir.; hvorimod, naar Præsten enten maatte blive forflyttet, eller ved Doden afgaae, en saadan Hest skal, saasnart det sæd vanlige Taadens: Aar er erspireret, være forfalden til hans eller hans Arvingers Nytte, da hans Successor, som bør bære lige Byrde med sin Formand, skal til næ ste Mynstring eller Session ligeledes anskaffe en anden dygtig Dragonhest, i Fald han ikke med Formanden eller hans Arvinger sig om den Forrige kan forene: og tillas des herhos, at Præsterne maae for General: Monstrin gen og Sessioner enten selv fremstille, eller lade fremstil le Hesten i forsvarlig Stand. Paa samme Maade skal Præsterne svare proportionaliter til de 19 Lægds: Eqvis page: Sorter, som vedkommer Chambrettet. Præstes fabet erlægger de sædvanlige 18 Skillings Omkoste ningspenge: item til Krigshospitalscassen 6ß, samt til Regiments forraads Caffen 72 ß, eg endelig Standqvarteers Pengene efter den nye Indretning; men ders imob - Men §. 4. 5. 5. §. 6. imod skal Intet contribuere til Hestehjelpe. Cassen, efter 13 Julii. di de af samme hjelpecassa ikke heller nyde nogen Assi stence.- De Præster, hvis Gaarde til Soldater Lægd ere udlagde, skal ligeledes betale Standqvarteer. Pen gene, og hvad dem til Lægds Eqvipages Anskaffelse fan tilkomme at svare. Præsterne skal saavel af Dra gon som Soldater Lægder aarlig betale de sædvanlige Munderingspenge, samt fuld udredning til baade Mynst ing og Completterings Sessionen; dog ikkun saa ofte, som een af Delene virkelig bliver holdet. Præsterne skal i det vorige være fritagne for andre el. lers Lægderne paaliggende Onera af Skydsfærd, Compagnie Ordrers: Befordring, selv at møde til Com pletterings Sessionen og andre Compagnie. Samlinger, samt de aarlige Cvarterers Visitationer, saasom de altid skal være ansvarlige for at holde deres Heste i god Stand. Og kan Munderingen enten blive leveret paa Zelthuset, eller og forblive hos Præsterne, under deres eget ansvar, i Fald nogen Mangel derved, enten paa Mynstring eller Session, maatte forefindes. Udi det øvrige vil Kongen have conserveret Præsteskabet ved de dem efter Loven og hidindtil allern. forundte Friheder, i det at de ikke af deres paaboende Præstegaarde skal ber tale enten Skat, Landskyld, eller anden Jordebogs, Rettighed; ligesom og, at alt hvad enten ved Generals Mynstringer eller Sessionerne fan forefalde, Præstespas bet vedkommende, skal dem ved Biskopen tilfjendegives, saasom Griftligheden ikke maae graveres, ved at imodta ge nogen Befaling herudinden fra en dem uvedkommende Jurisdiction eller Øvrighed. Denne Befaling er com municeret saavel Krigscancelliet, for om det fornødne deraf at underrette den commanderende General, saavidt de Militaire angaaer, som og Rentekammeret, for at lade den bekjendtgjøre de vedkommende Civile Betjente i Ag gerthaus Stift. Reser. 20 Julii. 20 Julii, $ Reser. (til Overberg Amtet Søndenfields), ang. at Lærerne ved Kongsberg Skole maae af dens Caffe aarlig udtælles 140 Rdlr. (til Rector 46 Rdlr. 2 Mk. 16 ß, Conrector 35 Rdlr., og hver af de 2 Hørere 29 Rdlr. 16 B) i Steden for de 2 Omgange Hver Martini og Jule- Aften til Menigheden, for at pro fitere af deres Godhed; samt at 2 Skoleholdere, der iffun skal lære deres Disciple at læse i Bogen, hvoref ter de forflyttes til den offentlige Skole, aarligen af Sto le Cassen maae tillægges for Enhver 100 Rdlr. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at Auctioner i Birkerne over faste Eiendomme eller Lssøre, Birkeherren selv eller hans Bons der og Tjenere tilhørende, tilkommer Birke. Betjens tene (u). Gr. J Anledning af de i Stervboen efter afg. J. Se verin til Dronninglund, over hans efterladte Gaarde, Gods og Effecter holdende Auctioner, skal imellem Birkedommeren og Skriveren til Dronninglund - Birk paa den ene, og Herredsfogden i Jerslef Borglum Herreder paa den anden Side, være forefalden Dispute, i det de begge, udi Formening af Medhold ved Auctions - Forordn. af 4 Martii 1690 og 19 Decbr. 1693 samt Rescript af 22 Octobr. 1751, holde sig berettigede til ommeldte Auctioner at forrette: den Forste paa Grund, at, som Herredsfogeden bar et nogen Jurisdiction eller Myndighed i Dronninglunds Birk, over enten Birke Patron, Forpagter, Bonder eller Andre under Birket henhørende; afg. J. Severins og hans Hustrues efterladte Gaarde med Besætning, Meubler og Effecter ei heller tilhøre nogen Fremmed, men er endnu under hans efterladte Borns Eie og Herskab; altsaa formenes, han ikke fan eller bør være berettiget til den omtvistede Auction i Birfet at forrette: den Anden, fordi Forordn. af 1690 og 1693 saavelsom berørte Rescript af 175 ikke melder, at Proprietairernes Birkedommer maae forrette Auctioner efter Andre, end hos deres Bønder og. Ziencre, saa kunde den Birkebetjenterne i saa Maade forundte Tilladelse ikke strække sig videre, end til ommeldte, men ikke til Birke Patronen selv; m. v. deres herom pro et contra indsendte Forestillinger og Remonstrationer til Stiftbefalingsmanden. Hvorfore, da Stiftamtmanden if- (u) See Reser. 25 Martii 1758. fe fe underfaaer sig at decidere denne Dispute, og deraf vil 20 Julii. de flyde, ei alene Hinder og Ophold i Skiftets Befordring, men endog befrygtelig Tab og Skade for de efterladte umyndige Børn, naar Auctionen, som allerede er bleven berammet, og ved Placater publiceret, formedelst vidtløftigere Ventilationer fulde vorde udsat, er begjert Kongelig Decifion. Da Forordn. af 4 Martii 1690 udtrykkeligen besikker Byefogderne i Kjøbstæderne, men Herreds- og Bir ke Fogderne paa Landet, til at forrette de forefaldende Auctioner, det samme og igjentages i Forordn. af 19 Decb. 1693, alene med den Limitation, i Henseende til de Birkefogderne tilkommende Auctioner, at dermed ei Andre kal være meent, end enhver Proprietarii egne Bender og Tjenere i hans Birk", hvorved sigtes til Præster og Andre, som kan være boende inden Birkets Grendser, uden at være Birke Herrens Fæstebonder, eller ikke tilhøre Birke- Herren, hvilket og kommer overeens med Reser. af 22 Octobr. 17513 og forberørte imellem Herreds- og Birke- Fogden omtvistede Auction ei strækker sig til videre, end til den afdøde Birke Herres efterladte Gaarde og Effecter, og aldeles ikke angaaer Noget, som kunde være andre inden Birket Boende tilhørende; hvortil og kommer, at Auction er en Actus judicialis, der ikke kan tilkomme dem, som hverken have Jurisdiction over de Ting, som sælges, eller over de Personer, som samme Ting tilhøre: saa er for godt og Ret befunden, At de Auctioner, som forefalde i Birkerne over faste Eiendomme eller Løsøre, Birke Herren selv eller hans Bønder og Tjenere tilhørende, tilkommer Bir kefogderne at forrette, uden at Herredsfogderne sig dermed i nogen Maade haver at melere: og følgelig tilfalder det Birkefogden ved Dronninglunds Birk, og ikke her. redsfogden i Jerslef Herred, at forrette de Auctioner, som skal holdes over afg. J. Severins under Droning lunds Birk beliggende og dertil henhørende Gaarde, med de paa samme Gaarde værende Meubler og Løsøre. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands. 3 Aug. Stift, ang. at de Executioner, som i Følge Forordn. af 30 April 1734 om utilladelige Kroeholdere paa Landet bør skee hos Forvalterne ved Grevernes Gods eller Friherskaberne, skal forlanges og foranstaltes af Greverne og Friherrerne selv, efter hvis Ordre og An3 Aug. 3 Aug. Anstalt Birkedommeren skal forrette Executionen (v). (Anledning af, at Grevinde Knuth ansaae en af Stift amtmanden beajert Execution over nogle af Friberskabet Conradsborgs Bonder for ulovlig Kroehold at stride imod Privilegierne, der sige, at ingen Amtmand skal befatte sig dermed). Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. Evorvidt Bonden i Hoedjergnings - og Hoste-Tiden er fri for Material Fjørsel og Pligts Arbeide ved Rivke Reparationer, og især om Arbeidet ved Ralkslaaeningen. Gr. Oberstlieutenant J. Poulsøn til Gunderup Gaard bar andraget, hvorledes han som Eier af den i Viborg- Stift beliggende Bjornsholms Kirke, der udgjør det tredie Huus af Borgegaarden, har formedelst dens store Brestfældighed været foraarsaget i Grunden at nedtage den sondre Side, som vil medtage lang Tid igjen at opføre, men at ham meder den Instance, at Mads Lasson, som Gaar dens og endeel af Sognets Eier, lader sig forlyde med, at hans Bender i Hobjergningstiden intet Pligt: Arbeide derved skal gjøre, tagende til Prætert Reser. af 1 Mai 1730, som befaler, at Materialfjørfel ikke bør see i Bondens Hofte eller Sæde Tid, hvilket Oberstl. Poulson for mener dog ikke vedkommer Arbeidet, og at det ikke kan være Beboerne til nogen mærkelig Hinder, om de hver 8de eller 9de Dag, ligesom Sognene ere store til, lade mode et Menneske, for at tjene Muurmesteren, faae, og bære Kalk med videre, da der ellers ikke kunde foretages nogen General Reparation paa Kirkerne, naar Menigheden fulde være fri for al Gjerning i den Tid, der pleies, ſaacs, bierges Hoe, og testes; efter hvilke Omstændigheder be meldte Oberstl. Poulson bar begjert, at Sognemændene i Hobjergningens og Hestens Tid, ligesom forhen maatte tilsiges, da der skal være nok om Arbeidet, sc. over 160 Gaarde og Huusmænd, hvoraf han selv eier 22 Steder. - Som af Stiftamtmandens og Biskovens Erklæring er fornummen, at poa de Steder, hvor Søbjergningen falder enten alene eller den første Part i vaade Enge, saa at Hoet med megen Meie fal bringes paa ter Land, der behover Bonden til saadant Arbeide sine Folk og sine Bæfter næsten saa finder ligefaa heit ſom ved pleining, Sæd og Host: saa Kongen det ogsaa billigt, At Bonden paa saadanne Steder gives lige Frihed som udi Ploining, Sed og host; ligesom og, hvor Spes (v) Formodentlig bortfaldet ved Forordn. 2 Sept. 1773: 6. 6. 1013. Aug. pebjergningen er af en blandet Beskaffenhed, der 3 sal Beboerne af Sognet imidlertid vel udrede de for nødne Folk til Pligts: Arbeide, men være fri for Mas terialkjørsel, imedens oebjergningen varer; hvor imod i de Sogne, hvor ingen saadanne vaade Enge fal de, der skal Hoebjergnings Tiden aldeles ikke have saa dan Exception fra Bjørsel og Pligt. Arbeide. I ø-rigt skal det forblive ved Loven og Rescriptet, sc. at Sognets Beboere i deres travle Ploies, Sæde og Høste: Tid skal have fuld frihed for Materialkjørsel, men ikke for Pligts Arbeide, undtagen medens Rornhøsten varer, da Bonden skal være fri for begge Dele, indtil han faaer Kornet af Agerne, hvorefter Enhver igjen al inddeles til pligts: Arbeide efter sin Omgang. Ende ligen er og funden for godt, at Kirke, Eieren, som las der Reparationen foretage, ved hver Ralke Bænk selv skal holde et Menneske, som forstaaer at slaae Kalken til Gavns, hvilken af Sognefolkene skal tilstikkes een els ler flere Personer (ligesom Muurmesterne finde fornøs dent eller beleiligt at indrette Ralkbænken) af saadan Helbred og Styrke, som behøves til at slaae tilligemed den anden, og efter hans Undervisning, som Kirkes Eieren holder; dog maae der ogsaa eftersees, at den ene Ralkkolle ei gjøres besværligere end den anden (x). Reser: (til Commandanterne), ang. Værne 8 Aug. ting for de Ingenieurer, som ere emploierede ved Infanterie Regimenterne, og deres Skifters Be handling (y). Gr. Saasom Kongen har fundet for godt, at Ingenienrerne tillige skal emploieres ved de gevorbne Infanterie-Regimenter, og i Henseende til Jurisdictionen, hvilken de skal være undergiven, at giøre en Anordning: saa vorder denne herved extractviis communiceret. (x) See Reser. 24 Aug. 1753, §. I. (y) Af Rothes Rescripter II. 41. Extract 8. Aug. §. 12. S. 13. Extract af Reglementet for fortifications Etaten. Ingenieur. Majoren og de virkelige Ingenieur Cas pitainer, samt Andre, hvilke have Caracteer eller Rang som Stabs Officerer af Armeen, sortere herefter som tilforn i alle Tilfælde under Generalstabs Jurisdiction nen. Ingenieurerne af de ringere Classer derimod, nemlig Over Conducteurerne, Conducteurerne og Under Conducteurerne, skulle høre under Regiments, Jurisdictionen, naar de for Infanterie. Tjeneste tiltas les, men under Garnisons Jurisdictioner paa det Steb, hvor de have deres Poster, om Fortificationsvæ senet saavelsom in perfonalibus og i alle andre Tilfælde. Alligevel skal, naar en Overconducteur, Conducteur eller Underconducteur ved Døden afgaaer paa det Sted, hvor Regimentet holder Garnison, Begravelsen vel af Regimentschefen besørges, men Skiftet, saafrem det ellers sal see af Retten, ved en Ingenieur og en Offi. ceer af det Regiment, hvorunder den Døde har staaet, famt Regiments Auditeuren forrettes, og af den sids ste en skrivtlig Efterretning om dets udfald baade For tifications og Regiments Chefen meddeles; da det, i Henseende til Formynderskabet, paaligger i saadanne Tile fælde privative Regimentschefen, at gjøre fornøden Anstalt. I Fald derimod en saadan Overconducteur døer i en Festning, hvor Regimentet, til hvilket han hører, ikke ligger i Garnison, saa bliver paa Commandantens Begne ved en udnævnt Officeer som Skifte Commissair, Hvilken tilføles Garnisons: Auditeuren, Efterladenska bets Forsegling, og ellers alt hvad som meldt paaligger Regiments Chefen, at besørge; ligesom og Comman danten haver Regiments, og Fortifications - Chefen om faadant Dødsfald at underrette. Reser. 09 Refer. (ti! a) Stiftbefalings og Amtmændene 10 Aug. i begge Riger samt Vice Statholderen i Norge, 14 Sept. (2) b) Greverne og Friherrerne i Danmark og Norge, Magistraten i Kjøbenhavn, Overbergamtet Sen den og Bergamtet Nordenfjelds), ang. at Auctioner over faste Eiendomme skal forrettes af Auctionsforvalteren paa det Sted, hvor Eiendommen er beliggende, men over rørendes Gods af Forvalteren paa det Sted, hvor Auctionen heldes, og Godset da bes findes (a). Gr. Da det ofte forefalder, at der reiser fig Disputer imellem Auctionsdirecteurerne i Kjøbstæderne paa den ene, og de Kongelige Betjente, som det tilkommer at holde de paa Landet faldende Auctioner, paa den anden Side, ang.. blandt andet, at, naar En, som enten boer paa Landet, eller har en Stervboe paa Landet under sin Direction, vil lade enten de ham selv eller samme Sterboe tilbørende Meubler og Løsøre tille til Auction i en eller anden Kjøbstad, for at finde desbedre Liebhabere til det, som ved Aucti onen skal sælges, formener den, som Fulde forrette Aucti onen, om den var bleven holdt paa Landet, fig berettiget fil, i Kjøbstæderne at forrette Auctionen over de Bare, som der ere indbragte fra det ham anbetroede District; da derimod Auctions directeuren i Kjøbstæden paastaaer, at ham derved feer Indgreb i det ham anfortroede Embede: saa (siden det altid bor tilkomme den Auctionsforvalter at forrette Auctionen, under hvis Jurisdiction de Ting, som stal sælges, befindes, paa den Tid da Auctionen holdes) er (for herefter at forekomme deslige Disputer, saavel angaaende Auctioner over Immobilia, som over Løsøre, eller rørendes Gods) funden for godt, At, ligesom det skal være Enhver tilladt, at lade sine Ting stille til Auction, hvor og paa hvilket Sted han vil, saa skal Auctioner over Immobilia eller fast Eiens dom, saasom Huus, Jord og Gaard, alle Tider tilfals de (z) Til dem under a) den 10 Aug.; men til b) def 14 Sept.; til Biskoperne den 4 Julii 1755. (a) Sec Reser. 22 Aug. 1755, 1 Octobr. 1756 og 10 April 1762. V.Deel. 1 Bind. g 465 10 Aug. de den at forrette, som er Auctionsforvalter paa det og Sted, hvor samme Eiendom er beliggende, og det 14 Sept. uden nogen Henseende til det Sted, hvor Auctionen holo des; hvorimod Auctioner over Løsøre eller rørende Gods alle Tider skal tilfalde den at forrette, som er Auctionsforvalter paa det Sted, hver Auctionen hol des, og Godset paa samme Tid befindes, og det uden nogen Henseende til, hvor samme Gods er kommen fra eller haver henhørt. Hvad ellers de Militaires, og de dem tillagde Auctioner, angaaer, da skal det dermed forholdes efter de derom forhen udgangne Forordninger og Rescripter. 18 Aug. 24 Aug. 24 Aug. Over Jægermesterens Circulaire, ang. at ingen uds pantning for Skovbøder maae skee ved de Kongel. Betjente, som boe ved de Kongel. Slotte, men skal indberettes til Overhofmarskalken (b). Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Fyens Stift), ang. hvorledes det med Korntiendens Oppebørsel og Deling af alle Svendborg Byes Marker imellem Tiende dere og Tagere skal forholdes. Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. hvorledes Bonderne bør beor dres til Pligts Arbeide og Kjorsel ved Kirke- Reparationer, samt for udeblivelse mulcteres; og især om Ralkstaaeningen. Gr. Eierne af Danberg, Monsted og Smollerup Kir Fer have andraget, at de, formedelst deres store Brestfældighed, have foretaget sig at gjøre en Hoved - Reparation paa dem, iHaab at nyde godt af Reser. 5 Aug. 1726, 1 Maii 1730, og 26 Aug. 1746, der tilsiger og forunder Kirkerne, foin ere brostfældige, Pligts Arbeide, med videre; og dermed gjort Begyndelse paa Monsted-Kirke, som den, (b) Af Roches Rescripter I. 493. Ophævet ved Forordn. 18 April 1781. den, der til Anseende skulde være meest brosfældig, og af samme allerede nedtaget en for Deel lige til Grunden: men, da Sognets Beboere, som ere forbundne til at gjøre Pligts Arbeide ved Kirkens Reparation, ganse og aldeles fal negte at vil slaae Kalk, endkjent Eierne stændig skal holde en duelig Person ved Kalfbænken, som tillige slaaer Kalk og har Opsigt dermed; saa, paa det at bemeldte Monsted Kirke, hvorpaa allerede fal være feet saa stor Nedbrydelse, ikke derover skal blive staaende i denne Tile stand Vinteren over, og ruineres, have de begjert, det maatte vorde befalet, at Sognets Beboere skulle affistere med at flaae Kalf, tilligemed alt andet Pligts - Arbeide ved Kirkerne, udi den Tid de ere under Reparation; saa og at Sognefogden, efter Skik og Orden, maatte advare og tillige Sognets Beboere, naar de enten skulle hente Materialier, eller gjøre Vligts Arbeide ved Kirkernes Reparation, imod at de ere fri for at fjøre Reiser, og Vligts- Arbeide til Kirken at forrette; samt at de Modtvillige og Udeblivende maae mulcteres, og samme ved Execution ind drives. Thi befales, At Birke: Lierne i slige Tilfælde, som lade Repas cation paa Kirkerne forrette, ved hver Ralkbank selv skal holde et Menneske, som forstaaer at slaae Kalken til Gavns, hvilken af Sognefolkene skal tilskiffes een eller flere Personer (ligesom Muurmesteren finder fornødent, eller beleiligt at indrette Kalkbænken) af saadan Helbred og Styrke, som behøves til at slaae, tilligemed den An den, og efter hans Underviisning, som Kirke Eieren holder; dog maae der ogsaa eftersees, at den Enes Ralk kolle ei gjøres besværligere end den Andens (c), at Rir. ke. Eierne selv skal lade tilsige deres egne Bønder, Hunsfolk og Tjenere, udi Proportion af det ufri Gods, som de bruge i Sognene, hvor Kirkerne repareres; at de selv ogsaa efter Omgang iblandt Beboerne skal lade forrette Materialkjørsel og pligts: Arbeide, ligesaavel som Andre: at Kirke: Eierne skal hver Løverdag. Ef termiddag, faalænge Reparationen ved Kirkerne paastaaer, give vedkommende Proprietairer eller deres Fogder frivtlig Zotice, hvad for Kjørsel, og hvor mange Pligts. 9 2 (c) See Refer. 3 Aug. 1753. foll 24 Aug. 5. I. §. 2. §. 3. 24 Aug. folf i næstefterfølgende Uge, og paa hvilken Dag, de behøves, paa det enhver Proprietair kan have fornøden Tid, selv at lade tilsige dem af deres Gods, paa hvilken Touren falder, samt at enhver Proprietair efter Rescrip tet af 13 Decbr. 1701 selv skal lade udpante, uden vi dere Proces, de af deres Gods udeblivende; og maae ikke Kirke: Eierne sig med Udpantning melere: at Sogs nefogderne alene skal tilsige de Beboere, som Kongen selv tilhøre, eller og ere Selveierbønder. §. 4. 31 Aug. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn, og Nos tits til Vice Statholderen i Norge), ang. at Laugene i Kjobenhavn ikke maae antage nogen Me fter fra andre Rjøbstæder, hvor Lauge i samme Pros fession ere indrettede, m. v. Gr. Vice Statholder og Stiftbefalingsmand Geheime- Raad Benzon har andraget, hvorledes der imellem Sned- Ferlauget i Christiania er for nogen Tid siden opkommen en Tvistighed, hvor laugets Svende Lade, Fattigbøsse og Langets Herberge fulde holdes, som laugets Oldermand, tilligemed de fleste af Mesterne og Svendene i Lauget, bave paastaaet, at fulle være hos Laugets da værende Oldermand, da derimod forrige Oldermand og 2 andre Laugsmestere tilligemed 2 Svende have villet, at den hos forrige Oldermand skulde forblive, paa hvilken Dispute i Louget Bifidderen, Stadens Præsident, har decideret, at Herberget og Laden, i Folge Laugs - Artiklene og Prarin, paa Stedet hos den værende Oldermand Fulde forblive; hvil ken Laugsdecision og derefter af Stiftbefalingsmanden aldeles er bleven approberet, og de 3 Mestere samt de 2 Svende forkyndt: men at bemeldte 3 Mestere have derimod vist sig aldeles gjenstridige, separeret fig fra Lauget, og negtet at betale, hvad de af Tidevenge og andre udgivter dertil vare pligtige, samt modsat sig alle de Foranstaltnin ger, som herudi enten af Lauget eller Magistraten ere blevne foretagne, ja reent ud med adskillige utilbørlige og utilladelige Expressioner declareret sig samme ei at ville underkaste; men derimod sogt at forføre endeel andre til Stedet ankomne Svende, til at afsondre sig fra Lauget, uden at anmelde sig hos Oldermanden tvertimod Laugs- Artiklene; og endelig af Oldermanden for Snedkerlauget i Kjøbenhavn ladet sig meddele Beviis, at være indskrevne som Langsmestere i bemeldte Kjøbenhavn, det de ei alene paa Raadituen i Chriftiania have ladet anvise, men end- og inden Tinge ladet publicere, formenende sig derefter, som som Laugsmestere i Kjøbenhavn, berettigede til at unde alle de Friheder godt ad, som fanget i Chriftiania er for undt, uden til dets Onera i ringefe Maade at ville contribuere; hvilken deres Omgang Bice Statholderen, da samme for ham af Magikvaren var andraget, vel har søgt at raade Bod paa, ved at talde forskrevne 3 Mestere for fig, for at ville see dem med Lauget forligt, og Sagen i Mudelighed afgjort, men forgjeves, i det de efter nogle Uge:s Betænkning har rivtlig declareret, at de ei dertil vare at formaac: desaarsag Geheime-Raaden (udi Formening, at den frihed, som Laugene i Kjobenhavn ved Placat af 8 Novbr. 1747, grundet paa et igjennem General- Oeconomie- og Commerce- Collegium under 6 Novbr. 1747 udgivne Rescript, er forundt, til at indtage Mestere fra andre Steder i deres Lauge, ikke fan strække sig videre end til Steder, hvor ingen Lauge forhen ere indrettede: hvilfet ellers maatte synes at stride imod andre Lauges Privile gier; kunde foraarsage megen Confusion, naar et parti Mestere af een og samme Profession i samme Bye af et fremmed Laug maatte lige med andre Byens Laugsmestere nyde alle deres Laugs Friheder, uden at contribuere noget til dets Udgivter; og drage adskillige Folger efter fig, faafremt en saadan Mester, der kunde have forfeet fig baade imod Lauget og Øvrighed, derved kunde undgaae den fortjente Straf, og den Subordination han var pligtig, og dog tillige have Leilighed til at fremture i ulydigt Forhold) indstiller, om ikke forskrevne 3 i Kjobenhavns Snedkerlang indtegnede Mestere bor udslettes m. v. Magistraten skal ei alene tilholde Oldermanden igjen at udslette ommeldte 3 Christianie Snedkere af Snedker lauget i Kjøbenhavn; men endog tilkjendegive samtlige Laugene fammesteds, efterdags ikke at antage nogen Mester fra Kjøbstæderne enten i Danmark eller Norge, hvor Laugene forhen i samme Profeffion ere indreta tede eller anordnede, med mindre samme, efter forbea rørte Placates videre Tilhold, med behørige Attester fra Stedets Øvrighed ere forsynede. 31 Aug. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at, 7 Sept. saa ofte Svendene i et Laug skulle samles, skal den yngste Svend tilfige de Øvrige at møde, undtagen hvor der holdes Bud. Gr. Magistraten har andraget, at, som det i de fleste af de Laugene forundte Laugs Artikle er befalet, naar Zilfigelser fal fee, det da fal forrettes ved den yngste Me- G9 3 fter, 7 Sept. fter, faa har det ogsaa stedse været brugeligt, naar Svendene skulle samles, for at betale de faa kaldede Tidepenge, eller i andre Tilfælde, ere de blevne tilsagte af den yng ste Svend, men, formedelst Intet derom findes anordnet i Laugs Artiklene, have diffe undertiden ladet fig finde modtvillige, og ikke vilde forrette Tilfigelserne, naar de derom af Oldermændene ere blevne beordrede; ville og ikke betale et Bud for at tilsige, saa at derom endog for nylig fal have været Dispute og Uroclighed i Bæverlauget. Kil al lorden herudinden efterdags at forekomme, befales: 8 Sept. Saa ofte Svendene i et eller andet af de i Kjøben havn befindende Lauge skulle samles, i hvad Tilfælde det endog maatte være, skal den yngste i Lauget i bes meldte Kjøbenhavn udlærte Svend tilsige de øvrige Svende at møde til den Tid og det Sted, som Older manden berammer, paa lige Maade, som Laugs Ar tiklene foreskrive den yngste Mester at forrette Tilsigels ferne ved Mesternes Samling. Og skal en saadan Svend, naar han herfor vil være befriet, betale 4 Rdlr., som skal anvendes til at forskylde den, der i hans Sted fors Dog at det ved de vidtløftige Lauge forbliver herefter som hidindtil, nemlig, at Tilsigelserne skee ved det Bud, som Lauget til den Ende holder og lønner. retter Tilsigelserne. Canc. Skriv. (til samtlige Stiftbefalings, og Amtmænd i Jydland), ang. at Kongen ved Befas ling fra det Tydske Cancellie har forbuden samtlis ge Haderslebs, Lygomklosters: og Tønder Amters Beboere og Underdanere at imod eller antage nogen paa Landet i Jydland hjemmehørende Karl, uden forevisende Pas. CJ Anledning af klager over det unge Mandskabs Bortvi gelse fra Godserne i Indland, og til slig skadelig Desertion at forekomme) (d). 8 Sept. Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at af Arveparter, som ei overstige 10 Rdlr., svares ingen Forelovspenge (e). (d) See Plac. 3 Jan. 1783. Gr. (e) Af Rothes Rescripter II. 1277; fee Refer. 22 Julii 1768. Gr. Jens Stabel har andraget, at han og medarvinger efter deres Broders Doctor J. Stabels Dod er bleven teftamenteret 30 Rdlr., hvilket, i Henseende at Enken har indladt sig i nyt Ægteskab, hos Byefogden i Viborg skal vare deponeret, og ham af hans Medarvinger skjenket og overdraget deres Part; men dog ikke kunder erholde, forinden nærmere Beviis og Affald, og at ellers af Arve-Lodderne skulde svares Forelovspenge efter Loven: og derfore anseger om Befrielse for Forelovspenge deraf at erlægge. 8 Sept. I Folge af Kongens om slige Forelovspenges Beta ling meddeelte Resolution, dateret 14 Passato, fan sams me, hvor Arveparterne ei overgaaer 10 Rdlr. derfor be, fries; hvorom Stiftbefalingsmanden ville søie den Anstalt hos Byefogden, at naar deslige Arvelodder ikke overstige 10 Rdlr. for hver Part, at da samme, for Forelovspenge at svare, vorder forskaanet og ukrævet. Overkrigs-Secreterernes Skriv. (til Regiments: 8 Sept. Cheferne), ang. at alle saavel under Generalsta bens som under Regiments- og Garnisons - Jurisdicioner Sorterende, samt alle virkelig i Krigstjeneste Snaende, tilligemed de i Hens. til fælleds Efterladenskab under den Militaire Jurisdiction hørende Enker, naa: be om Facultas teftandi, Bekræftelse paa et op. rettet Testamente, Bevilgning at sidde i uskiftet Boe med deres Børn, eller med dem under Rettensmiddel at dele, ville søge, da have saadanne og deslige Ansøgnin ger eene og alene til Krigscancelliet (f) at indsende, els ler at lade indlevere. (Efter Kongelig Befaling). Rescript, ang. Auctioner (g). 14 Sept. Recr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. 14 Sept. Hvad Told de Reisende, som passere over Levangers Broe Stor og Vær Dalens Fogderie, skal betale til dens Vedligeholdelse (h). 9 4 Reser. (f) Du Generalitets- og Commiffariats Collegium. (g) Gee 10 Aug. 1753. (h) Kortfalder ved Reser. 10 Junii 1763. 14 Sept. 14 Sept. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), indes holdende adskillige Poster, hvorved Laugs-Artiklene for Malerne i Kjøbenhavn forbedres og foreges (i). Reser. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. visse Friheder for Livgarden til Hest ved beres Copulationer. Gr. Kongen er bleven forestillet, hvad Biskopen har andraget, ang. den af Livgarden til Heft, i Henseende til deres Copulationer, naar de gifte fig, paastaaende Fribed, at lade sig copulere af hvilken Præst, de selv forlange, uden nogen foregaaende Erolovelse, Lysning af Prædikestolen, og Consumtions Betaling eller at være bunden til nogen vis Menighed; hvilket nogle præter have ladet ig vare efferrettelig, men Andre, saavel i Kjobenhavn som uden for, har gjort sig Betænkning over, og enten for fpurgt sig hos Biskopen, eller og deres Officerer have fleget over Præsten, og forlanget Biffopens Ordre til Be kommende desaarsaa Bikopen (fiden ikke noget herom firefindes i den afbrændte Stiftskifte til hans Efterretning, men i et Register over Loven og Forordningerne dog ans res et Refeript af 13 Novbr. 1688, at Livgarden til Het maae vies uden Trolovelse og Lysnine; desligeßte han g har forskaffet fig Extract af et andet Refer. af 14 Felr. 3691, der dog ikke melder, at Copulationerne maae fee i Husene, uden forcvifende Dispensation, ei heller af hil ken Præst de vil) udbeder sig berom at maatte fundgjæres Kongens Billie ved et Reglement til Efterretning, hvorle des hermed skulde forholdes. Thi sendes herhos videmerede Copier af forhen om. meldte 2 Rescripter; og gives Biskopen tillige herhok tils fjende, at Livgarden til gest ei alene herefter son for made nyde og beholde de dem ved disse 2 Rescripter fote undte Friheder, men endog, at maae være forundt Til labelse, uden nogen videre speciel Tilladelse, at lave sig vie hjemme i huset af den Praft, de selv ville dog at Præsteskabet derhos alvorlig betydes, under des i de derom udgangne Forordninger fastsatte Straf ei at copu lere (i) Findes i Forordningerne 1753; med den 2dens. cfr. Regl. 21 Junii 1771, Afd. IV. §. 3. og Recr. 18 Decbr. 1782. lere nogen under bemeldte Livgarde henhørende, med mins 14 dre han foreviser Vedkommendes Attest og Tilladelse, at maatte indtræde i Ægteskab med den Person, han vil være sammenviet med. Sept. Resolution, ang. fremmed Papirs Indføre 17 Sept. fel (k). Refer. (til Amtmanden over Kjøbenhavns-Amt), 21 Sept. ang. at, naar Vedkommende, som opholde sig paa Lystgaarde eller andensteds i dette Amt, ikke i Mindelig hed ville betale de fattiges Penge, som de af Inspectis ons Commissionen ere ansatte for, maae samme hos de Modtvillige ved militaire Epecution, ligesom andre Kongelige Contributioner, inddrives. (Saasom de ufors muende paa Amtet, hvilke ei godvillig have vildet svare til de Fattige, vare blevne ansatte for noget Bit aarlig, men segrede sig ved at betale det). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 5 Oct. ang. at Byefoged Embedet i Sæbye skal her efter ligge til Herredsfogedtjenesten i Børglum og Jerslef: Herreder, samt at Herredstinget skal til Se bye forflyttes, og der holdes. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 5 Oa. at det ved Forordn. af 13 Jan. 1747, om hvilke Slags Delinqventsager bør lignes paa Almuen, skal have fit Forblivende m. v. Gr. En Proprietair, der som Husbonde havde efter Ordre tiltalt og forfulgt en Person af fit Gods for Omgæn gelse imod Naturen, har begiert, at Omkostningerne maatte lignes paa Amtet, saasom denne Sag ikke var af det Slags, Forordn. af 1747 eriperer, han og ikke med Sigt- og Sagefald, efter Forordn. 6 Decbr. 1743 er benaadet, og det ellers vilde geraade ham og Andre til Ruin, naar de, uden Refusion, med slige Bekostninger fulde bebyrdes. Stiftamtm. Har i Erklæring meent, at Supplic., kunde foies, (k) Indeholdes i Refol. 6 Febr. 1770; see Schous Udtog af Forordn. III. 497. 5. Oct. foies, paa Grund af loven Pag. 154, Art. 2, og at han ikke til Sagefald er berettiget; og, da der end videre i Loven findes antegnet adskillige andre Misgjerninger, hvorpaa er sat livs- og haard corporlig Straf, saasom Gudsbespottelse, Troldom, at slaac Forældre, Blodskændere, Polygami, Falsenere, og Andre, saa indstiller Stiftbef. om itte Fon. af 13 Jan. 1747 derhen maatte forandres, at Bekostningerne paa de Misgjerninger, hvorpaa efter Loven folger Livs Straf, maatte paa Almuen reparteres, der vilde tjene til, at de med mere Nidkjerhed bleve eftersøgte og afstraffede. 12 Oct. 19 Oct. Bemeldte Sags lovlige Bekostninger maae lignes paa Amtet; hvorimod Kongen finder for godt, at, da de Delicta, som udi berørte Forordning ere ferbigangne, dog ei saa ofte forekomme, det derved endnu, uden at gjøre nogen Forandring, haver fit Forblivende (1). Reser. (til Vice Statholderen i Norge, og Bis skopen over Aggershuus-Stift), ang. Stolestaderne i Friderichshalds- Kirke. Gr. Nogle Indvaanere i Friderichshald havde alene paa den Condition, at nyde Eiendoms Ret, og Stiftamtmandens og Biskopens derpaa fulgte Resolution, tilkjøbt fig Stolestader i Emanuels Kirke, og derpaa af egne Midler opført Stole, imod en aarlig kjendelse til Kirken. Kjøberne af forskrevne Stolestader maae nyde Eiens doms Rettigheden for sig og Arvinger til de paa en faa lovlig Maade tilkjøbte Stolestader, alt efter de dem derpaa meddeelte Skjøder, al den Stund de til Kirken betale saavel den i Skjøderne fastsatte aarlige Kjendels se, som de af dem samtlige til Orgelverkets Reparas tion eengang for alle godvillig tilbudne 400 Rdlr. Og sal Eierne af disse Stolestader (efter Tilbud), naar Stoo lestaderne ved Forandring til andre Eiere blive overdrags ne, betale til Kirken i Recognition Deel af hvad der for i første Kjøb paa Auctionen var bleven betalt. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at de Skifte Forretninger og Decisioner, som (1) For Sjelland anderledes befalet i Refer. 4 April 1766. fom af hele Magistraten i Viborg ere afsagde, appelle 19.Oct. res lige til øieste Ret. Gr. Stiftbefalingsm. har forestillet, at der i Viborg paaankes en Skifteforretning, som er sluttet den 20 Mar tii a. c., og af Byefogden med Byens samtlige Magistrat underskrevet og forseglet, hvorved de paa Faderne-Siden væ rende fattige Arvinger finde sig fornærmede mod Lovens 5 2 42, 43, hvilket Skiftebrev ikke, førend det er underkjendt, kan blive forandret; men, da Stiftamtman den af 2 til Stiftbefalingsmanden over Aalborg Stift i Maii og Junii 1739 ergangne Referipter har fornummen, at saadanne Skiftebreve ikke immediate til Hoieste Ret maae indstævnes, men først af den øvrige Magistrat, som ikke har været med Skiftet implicerede, fal paakjendes og dommes, saa har han i den Henseende indberettet, at alle Skifterne i Viborg af den samtlige Magistrat sammesteds har været forrettede, og at de formene, at, ligesom de res Domme gaae directe til Hoieste Ret, det da ligeledes maatte med Stiftebreve forholdes, saasom Magistraten samtlig har fra fordum Tid, ligesom nu skeet er, forrettet alle Skiftet, saa at Ingen er tilovers, at kunne domme, naar nogen Fornærmelse maatte skee: i hvilken Anledning Stitamtm. har udbedet sig Ordre, saavel om saadanne Stifter ikke efterdags bor forrettes saaledes, at En af Magistraten med. Byefogden og Byeffriveren forretter Skifterne, og at de øvrige 2 kunde blive tilovers, at kjende og domme paa forefaldende Klager og Fornærmelser; som og, om forberørte paaantede Skiftebrev findes lovformelig eller for Bedkommende fornærmelig. Siden Viborg Kjøbstæd har Landstingsret, og hele Magistraten der tillige forret ter Stifter, er funden for godt: Slige Skifte. Forretninger og Decisioner, som af hele Magistraten ere afsagde, skal, om nogen dem vil paaanke, ligesaavel som de øvrige af Magistraten afsaga de Domme indstævnes lige for pieste. Ret. Reser. (til Biskopen i Aalborg), ang. Aarup: 19 Oct. Præstegaard med samme Rettighed som andre Præstegaarde at indkjøbes for 50 Rdlr., Halvdelen til det Fattiges Vasen i Danmark, og halvdelen til Aal borg Stifts geistlige Enkecassa. Rentek. Skriv., ang. at Stiftamtstuens Bee 20 Oa. holdning skal maanedlig paa Kongsgaarden i Cassen ned. sættes, 20 Oct. sættes, hvormed Stiftamtmanden skal have neie Op syn, og derefter attestere Stiftamtstuene maanedlige Ers tracter (m). 29 Oct. 9 Oct. 29 Oct. 29 Oct. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat (n)), hvor ved den 9de Post af de Meglerne d. 26 Jan. 1684 meddeelte Artikle ertenderes (o). Reser. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. at Sognepræsten til Gadstrup og Syv skal nyde alle Præstelige Indkomster af begge Kald, imod at give Convector i Roskilde, til Refusion for Syve Kalds Indkomster, de 100 Sldr., som Rescr. af 2 Mare tii 1742 har fastsat, Halvparten til hver Paaske, og til hver Michaelis, samt desuden svare til Capellanen i Roskilde de 8 Edr. Byg og 1 Td. Havre efter Capi telskjøb, som Conrector for af Syv Kalds Indkomster til ham har erlagt. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at der ikke flere end de 2 Bogbindere Joh. Sander og Jens Halkjer sig paa den Profession i Vis borg maae nedsætte, saalænge de og deres hustruer les ve, saa at der efterdags ikke skal være fleere end 2 Bogbindere i bemeldte Viborg (P). (Paa benævnte 2 Borgeres Ansøgning, fordi ikke flere end 2 Bogbindere der have været nogensinde, eller fig kunne ernære). Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. en fri Bolig for Præste-Enkerne ved Blegind- og Hjorning Sognekald, og for den Første, om der ere 2 Enker, da Plads og Suus, naar ingen Enke er, skal tilhøre Sognepræsten, som holder det i beboelig Stand, m. v. (q). Reser. (m) Af Lybeckers Udtog II. 9. (n) Til Rentek. d. 21 Decb. (o) Findes i Placaten af 7 Novbr. 1753. (p) Cfr. Reser. 10 April 1761, §. 2. (9) I Rothes Rescripter III. 425. Refer. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i 2 Novb. Danmark og Norge, tillige at communicere det Amtmans dene (r)), ang. at beordre alle Magistratspersoner, Prove ster, Præster, Rectores, Hospitalsforstandere, samt al le saadanne Embedsmænd, hos hvilke nogen saadan Ef terretning kan ventes, at de saasnart mueligt af alle fundationer, Legata, Gavebreve og deslige, som has ves under Opsigt af Stiftbefal., Biskopen, Amtm., skal give dem rigtige Afskrivter, hvilke de med en Fortegnelse til det Danske Cancellie have at indsende. Reser. (til Directeurerne for de Fattigesvæsen i Dan. 2 Novb. mark, Commandanterne i Khavn og Citadellet samt Admiral Rosenpalm som Patroner for Garnisonens og Friderichshavns samt Holmens Kirker; til Universitetet og Magistraten samt de Ældste og Forstanderne for St. Petri Tydske Kirke i Kjøbenhavn, og Notits om dette og næstforestaaende Rescript til Affeffor Tycho de Hofs man (s)), ang. at indsende slige Afskrivter med Forteg nelse, til det Danske Cancellie. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellandse 9 Novb. Stift), ang. at Haandverksmestere i Kjøbstæderne bør ligesaavel antage Fangefogders og deslige Børn, som Andres, i Lære; og Øvrigheden assistere. Gr. Adam Staal af Vordingborg har beklaget sig, at, efterat han henved 25 Aar har staaet i Kongel. Krigstje neste som Rytter, og, da han formedelst Alderdom og Svaghed var bleven dimitteret, har, for at fortjene Bre det for sig og Hustrue med 6 uopfødde Born, maattet antage Fangefogeds Tieneste ved Vordingborg Arresthuus, moder det ham ved hans Borns Fremhold og Opfostring, af hvilke 2 ere Drenge, som han gjerne ønskede at faae hensatte, til at lære et ærligt Haandverk, at vedkommen de Haandverksmestere undslaae sig derfor, beraabende fig paa, at de ikke, efter deres Laugs Artikle, understaae sig (r) Til flere i næstfølgende Rescript. (s) See Reser. 5 April 1754. til 9 Novb. til dem at antage, saasom de ansee Supplicantens Tjeneste foragtelig, og at medføre en Slags Vanære, endskiont hans Forretninger bestaae alene i at slutte og holde Arrestanterne under Forvaring, og, om end Andet var, det dog ved de derom gjorte Anordninger er forbudet, Nogen i saa Fald at ansee for uærlig: hvilket, om det, efter saadanne Folkes vrange Tanker, fulde finde Sted, vilde foraarfage, at Supplicantens, og andre hans Lige, deres Bern, naar de ikke kunde vorde antagen i Tjeneste hos Nogen, maatte gribe til at betle. 16 Novb. 23 Novb. 23 Novb. Stiftbefalingsmanden skal beordre vedkommende Øvrigs hed i Kjøbstæderne, at de i saadanne Tilfælde skal være affifteerlig, og betyde Haandverksfolk, at de i sig deres Mening og Paastand tage feil, og at de ikke for om meldte Aarsags skyld maae foragte eller forkaste No gen, som, til aandverk at lære, sig hos dem mele der; ligesom de og intet Skaar derved lide i deres Laugss rettigheder, eller at Mogen dem derfor i deres Laugsret tighed enten maae antaste, eller Uleilighed paaføre, une der vedbørlig Straf. Reser. (til Amtmanden over Aggershuus Amt), ang. at tilkjendegive de af Sorenskriverne, som ere udeblevne med deres Betænkninger over tvetydige Artikle i Lo ven 2c. efter Rescr. af 29 Decbr. 1752, Kongens Mis hag derover, og at de, som ikke inden en vis Tid dermed indkomme, skal vorde alvorlig anseete. Refer. (til Vice Statholderen og Biskopen i Christis ania), ang. at Aggershuus Stifts Geistlige Enke Cassa skal endnu i 6 Aar nyde, hvis der af Vedk i Stif tet betales, efter Bevilgn. at komme i Egteskab i forbudne Led (t) samt Opreisninger for Leiermaal. Reser. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at den maae uden Lovmaal lade i Rasp: eller Tugt- Huset indsætte dem, som for Drukkenstab og anden Lio derlighed anklages. (t) See Reser. 11 Sept, 1776. Gr. Gr. Magistr. har andraget, hvorledes Drukkenskabs-Last i Staden meget fal gaae i Svang, og hos Mange saaledes tage Overhaand, at de derved føres til at begaae adkillige Ercesser og Liderligheder, og især at derved imel- Iem Ægtefolk foraarsages megen uenighed, hvorpaa alt ei lettelig kan raades Bod, saalænge de Skyldige ikke kan blive reffede og straffede, uden derfor at søges og tiltales for ordinair Lands Lov og Ret, hvor, endkjent Forseelsen endog kan være klar og beviislig, den Skyldige dog ikke kan blive actioneret og straffet uden foregaaende Stævnemaal og Doms Erhvervelse, som medfører Bidtløftighed og Bekostning. Paa det, at deslige forargerlige og til Drukkenskab hengivne Mennesker paa en beqvemmere Maade, og uden alt for megen Widtleftighed, kunde, til Cor rection, og, om mueligt, til Forbedring, vorde paalagt nogen Tvang, tillades: Naar der for Magistraten føres Klagemaal over Nogen for Drukkenskab, eller anden Liderlighed og forargerlig Levemaade, der fornemmelig skal foreløbe imellem gtefolk; og den Klagende med Præstens eller andre troeværdige Attester beviser sit Foregivende, skal det være Magistraten tilladt, uden videre foregaaens de Proces eller Lovmaal, at lade den Skyldige indsats te til Forbedring paa nogen Tid, efter Forseelsens Beskafa fenhed, Mandfolkene i Raspehuset, og vindfolkene i Tugthuset (u). 23 Novb. Reser. (til Biskopen over Siellands Stift), 30 Novb. ang. Under Officerers og Soldaters Trolo- = velser i Kjøbenhavn, og at Garnisonspræsterne ei maae tilegne sig nogen dem uvedkommende Copulation. Gr. Biskopen har forestillet, at det ved udgivne, og ham under 11 April 1738 communicerede Reglement for Garnisons Menigheden i Kjobenhavn, er i 3die Post, ang. Soldaternes og de Gemene ved Militien deres Trolovelser, bleven anordnet, at Trolovelser al forrettes i Præstens Suus, for at forekomme al ustik med det saa kaldede Fæ stens l, og at den gemene Mand ei skal sættes i Bekostning med Tractamente; men at denne saa nyttige Foran staltning ikke bliver fulgt, da der i den Menighed ikke holdes nogen Trolovelse enten af de Danske eller Tydske Præfier, men i dets Sted indfinde alene de Forlovede sig i (u) Cfr. Reser. 16 Febr. 1753. Præ30 Novh. Præstens Huus, med deres Friseddel og et Par Cautionifter, da de indskrives i Ministeria bogen, som paastaaes at skal have Trolovelses Kraft, og derefter proclameres og copuleres, endfient saadan Indskrivelse og feer uden begge Parters Nærværelse, blot at Brudgommen møder med fin Friseddel, og et Par Soldater til Cautionister, og an giver Brudens Navn, hvorpaa de indskrives, uden Ceremonie, uden Tilsporgsel, og uden Formaning, efter Loven, til Ærbarhed, og at entholde sig fra hverandre, saa at derover er klaget af en Enke, skjønt uden Grund, at saadan Indskrivelse var feet uden hendes Minde, men kan doa mueligt ee med Andre: hvilket saaledes er bleven Stik ei alene med Soldater, men endog med andre Almuens Folk, som i Garnisonsmenigheden copuleres, at de Ligeledes uden Trolovelse, og uden nogen videre Kongelig Dispensation, blot indskrives, og ftrar derpaa proclameres og copuleres: hvoraf flyder, at gemene golf af andre Menigheder, som aldeles ikke med Garnisonsmenigheden ha ve at faffe, soge dog hen til Garnisonspræfterne, og af dem lade sig vie, fordi de der kan komme lettere af dermed, undgaae Trolovelses Omkostninger, og hastig blive affærdigede; hvilket atter har foranlediget de andre Stadens Sognepræster at besværge sig over den Indpas, dem derved tilfeies, foruden den derover indløbende store lorden i Menighederne, og til Afgang for dem, Skolerne og Kirkernes Betjente, ja at dermed gaaes saavidt, at der Garnisonsmeniäheden i berørte Maade forundte Privilegium ertenderes til Soldaters Sedfende, Slægt, Born, og de, som ere i Huse hos Soldater, alt, uden at derfor vi des, eller derfor kan angives anden Grund til saadan tiltagen Frihed, der drager saa mange Sviter efter sig, end at det af forrige Garnisonspræster hermed saaledes har væ ret forholdet, hvilket nu værende have efterfulgt, hvorover Norden og ukik i atefabs Sager bliver alt meer og meer, og Stridighed imellem Præsterne om Indkomster og Accidentier tiltager. Kongen finder for godt, at det i Følge af ommeldte udgivne Reglement for Garnisonsmenigheden vel forbli ver derved, at Under: Officererne og de Gemene troloves i Præstens Huus, for at spare dem for Bekost. ning; men vil derhos, til al Uorden, som ellers heraf maatte entstaae, at forekomme, have befalet: 1) at det skal være en Trolovelse efter Ritualet, med de der fore Skrevne Spørgsmaale, tilligemed en Formaning, efter Lo ven, til Ærbarhed og Afhold, indtil de ere copulerede (v): 2) at (v) See og Sorordn. 19 Febr. 1783. 2) at Indskrivelse til Ægteskab ikke maae fee uden 30 Novh. begge parters ærværelse og Tilspørgelse, paa det der siden ikke skal flages over, at det er feet uden Fastes møens eller Qvindens Vidende: 3) skal det ikke extendes res til videre end til dem, som virkelig ere i Tjeneste, saasom Under. Officerer og Soldater: og 4) at Gar nisonspræsterne ikke maae tilegne sig andre Copulatis oner, som høre andre Menigheder til; men, naar Andre søge hen til dem, under Navn, at de ere i Slægts skab eller i Huse hos Militaires, da have de at unders ge af deres Skudsmaal og Husbonds Beviis, om de høre andre Menigheder til, og dem derhen forvise: og, som Garnisonspræsterne vel maae copulere Militais stjønt Bruden hører anden Menighed til, saa Derimod maae de ikke befatte sig med at copulere Nogen, med mindre Brudgommen virkelig hører deres Menigs hed til (x); men skal dermed forholdes efter Loven. res, Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 30 Novb. i Viborg), ang. et Reglements Forfattelse for Kirkebetjentene ved Norre og Sondre Sogns Menigheder i Viborg; samt at Klokkerne til begge Sogne herefter skal foreslaces af Sognepræsten, hver Ded fin Kirke, og af Magistraten, under Approbation af Stiftamtmanden og Biskopen, som skal give dem Bestalling, saa og iblandt lige beqvemme, Studentere frem for de Ustuderede i Fremtiden præfereres (y). Refer. (til Auditeur W. Fr. Koren (2)), ang. 30 Novb. at hvad Arv, som falder i Stervboerne, skal ud- (x) See Refer. 1 Aug. 1781. beta (y) Dette Reser. findes in extenfo i Rothes Rescripter III.. 689; see Confirmation 22 Novbr. 1754. (z) Han var da conftitueret og fuccederende Præsident i Under Admiralitetsretten udi Assessor Ursins Sted. V. Deel. 1 Bind. 56 30 Novb. betales til de legitimerede Arvinger, faalænge det ikke er beviist, at Flere ere til (a). dro Gr. Nogle Bender paa Samsoe have andraget, at der ved See Etaten har været en Commandeur - Capitain ved Navn S. Lange, som No. 1722 er ded, og har efterladt fin Hustene Job. Blommendal, med buem ban havde op rettet saadant Testamente, at den Længslevende skulde til fin Dødsdag beholde Midlerne, som da skulde deles imel- Tem begges Arvinger, hvorefter hun d. 30 Sept. 1741 ligeledes er død, da Stiftet blev forvaltet af under Admi ralitets Præsidenten, Affeffor Ursin, hos hvem Bonderne anmeldte fig sem Arvinger efter Commandeur-Capit. Lange, og med Tingsvidner og andre Attester bevitske, at de vare hans Arvinger paa Fæderne Siden, men, formedelst den for Stervboen anordnede Tilsynsværge og Curator gjorde derudi adskillige Mangler, som meget derpaa gif ud, at Vidnerne ikke havde forklaret, at de navngivne Arvinger vare de eeneste paa Sæderne Giden, deciderede Præ fidenten, at Arven kulde hensættes; boilken Decision fal være bleven lige saadan for de Mederne Arvinger, saa at den ganske Arv efter Comm. C. Lange blev hensat, indtil de sig nærmere legitimerede, og Stiftet sluttet den 22 Octobr. 1743. Men, da bemeldte Bondernes Commissi onair beretter, at det skal være umuelig for C. C. Langes Arvinger, saamange som ved Stiftet have bevist sig at være Arvinger, andet og yderligere Beviis at forskaffe, end de have fremlagt, efterdi Arve Legitimationen fulde tage in Begyndelse fra den Afdodes Oldefædre af, faa bar han i Anledning af Reser. under d. 25 Aug. 1752 begjert, at, efterdi der efter C. C. Lange er udgaaet et lovlig Proclama, dat. 18 Novby. 1741, Kongen da vilde bevilge, at den halve Part af den hensatte Arv maae ved lovlig Deling udbetales til de af bans Arvinger paa Jæderne. Siden, saamange som ved Stiftet bave meldt fig, og frem lagt Beviis om, at de vare saadanne Arvinger. Auditeur Roven beretter i Erklæring, at der i de i denne Sag fremlagde Tingsvidner indeholdes mange og betydelige Feil, og deriblandt, at det ikke er bevist 1) om C. C. Lange har efterladt sig Fulde eller Halo Godkende, eller iffe; 2) at ionerne ikke have forklaret, hocm bans Farfader og Farmoder har været, samt om de ere døde eller levende: 3) at Tingsvidnerne om Oldefædre ei melde eet Ord enten paa Faderne eller ederne iden; 4) at Vidner ne, ang. Farbredre, Morbrødre, Saftre, Mostre ei pofitive have fundet fige, at de af dem i Tingsvidnerne Opreg nede vare de eeneste, og iffun, at de ei vidste, at der vare flere; og s) at Tingsvidnerne af deres Børn eller den Afdodes Godkendebørn og deres Bern vel navngive adil lige, (a) See Reser. I Martii 1754 og Forordn. 15 Junii 1771, §. 15. lige, men at her, ligesom ved næstforrige Post, ei siges 30 Novb. positive, at de ere de eeneste. Auditeur Boren haver med forderligste, imellem saa mange af C. C. Langes Arvinger, som sig lovlig have legitimeret at være de rette Arvinger, at fifte og dele hvis dem efter ham i Arv kan tilkomme, og samme til dem efter deres Ansøgning, imod deres derfor givende Affald og skadesløs Qvittering at udbetale; og haver han ellers i Fremtiden i de Stervboer, 2c. (b). Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 30 Novb. at Possementmager - Arbeide, som forfærdiges af Nogen uden Lauget, skal af Oldermanden stemples, da ellers Ingen maae handle dermed (c). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 30 Novb. Stift, og Notits til Kjobenhavns Universitet), ang. at Egeskov Marked herefter skal holdes den 21 Sept., Svendborg Marked den, 25 Sept., Odense: Marked den 5 Octobr., og Assens Marked 3 Dage derefter (d). Reser. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: 30 Novb. Stift), ang. Broepenge til Skibbroen i Kors: ger (e).- Gr. Efter Ansøgning fra Magistraten, som androg, at den af nye nødvendig skal opbygges: at Acciſen ei til den og Raadhuset, som og var brøstfældig, kunde tilstrække, m. v. 552 Til (b) Det Øvrige er ligesom Reser. 25 Aug. 1752. (c) Findes i Plac. 24 Decbr. 1753; den deri omtalte Forordning af 1744 er Plac. 13 Jan. 1744; cfr. Prom. 28 Junii 1785. (d) Saaledes omtrent findes de i seneste Almanakker; Prom. 31 Aug. 1771 maae altsaa ikke heri gjore Forandring.

(e) Henlagde til Havnens Oprensning, ved Reser. 17 Junii 1762. 30 Novb. 7 Dec. 7 Dec. Til denne Skibbroes Opbyggelse maae af alle inbe og udgaaende Vare og Skibe oppebæres følgende Broes penge: af Kornvare, Ralf, Salt og Steenful, af hver Tonde Skill.; Sild, salt Fisk og Tjære, a Td. I ß; Hør, Hamp, Blaar, Humle, Jern og tør Fisk, a Skpd. 2 ß; Muursteen af hvert Hundrede I ß; Tage steen a Hundrede 2 ß; Brænde, af hver Favn 2 ß; Tømmer og Bræder, af hver Skibslæstes Drægtighed 4 ß; andre her ei specificerede Bare pro Cto: indenland ske Fartsier ved Udgaaende af hver Skibslæstes Drægtig hed 1ß; fremmede Fartsier ligeledes 4 ß. Dog at dens ne Afgivt ikke længere betales eller oppebærges, end den til denne Skibbroes Istandsættelse udfordrende Bekoste ning, og det dertil behøvende Pengelaan deraf kan være afbetalt; til hvilken Ende Magistraten skal for disse Broepenges Oppebørsel, saavel som for Udgivten aarlig til Stiftamtmanden aflægge Rigtighed og Regnskab, paa det han kan have Indseende med, at denne Afgivt jo før jo hellere kan cessere. Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Bekostningerne paa den Vandrendes Reparation og Vedligeholdelse, som gaaer langs med Vestervold lige ned til Canalen ved Blaataarn, skal bestrides, Halve parten af Byens Cassa, og Halvparten af de Beboere, hvis Fortog gaaer ud til Renden (f). Refer. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at være i alle Maader Qvasthuns-Directeus rerne behjelpelig til at see de imod Forordn. af 29 Junii 1753 endnu isvanggaaende hemmelige Laanehuse, imod ubillige Renters Oppebørsel, afskaffede; og ei alene, i Fald det fornødent maatte eragtes, derom lade gjøre Sorbud, men endog paa Vedkommendes Anfordring in. (f) Cfr. Forordn. 20 Aug. 1777. quie qvirere hos dem, som der enten er klart Beviis eller Dec. stærk Formodning imod, at de underhaanden holde slige utilladelige Laanehuse: og i alt behandle slige Sager som Politie Sager (g). Reser. (til Amtmanden over Nordlands Amt), 7 Dec. ang. at ei alene den imod Supplicanten, J. J. Winter, af Fogden anlagde Action, formedelst han har ladet hans afdøde Moders Liig staae længere over Jore den, end Forordn. af 7 Novbr. 1682 tillader, skal al deles være ophævet, og ikke komme Winter til Penges Udgivt; men endog at bemeldte Forordnings 10de Art, ikke skal gjelde i Henseende til de Indvaanere i Words landene, som formedelst fattigdom samt Tidens og Stedets Omstændigheder blive imod deres Villie nødte til, at lade deres afdøde Slægts og Paarørendes Liig staae længere over Jorder, end den allegerede For ardn. tillader. Refer. (til Amtmanden over Assens- og Hindsgauls Amter, og Notits til Greve Vedel Ve delsborg), ang. at Herredsbetjentene ved Baagvends Herred skal fra sig levere Salarium for holdte Auction hos en Selveier under Grevstabet Vedelsborgs Birk, samt herefter entholde sig fra at gjøre Birkets Betjente Indpas. Gr. Greven har andraget, hvorledes benævnte Herredsbetjente, som grendser til Grevskabet, skal imod hans Bir kebetjentes Protest og Erbydelse paa Auctionsßtedet til Auctionens Holdelse, den 26 Febr. næstafvigte have foretaget fig en Auctionsforretning i en Bondegaard under Grevska bet Vedelsborgs Birk og Jurisdiction hos M. Leerman i Tanderup Sogn, formenende sig til dette deres Foreta gende anlediget ved Reser. af 22 Octobr. 1751, hvorefter de paastaae og holde sig berettigede til alle forefaldende Auctioner, uden at paakjenne den Forskjel der er imellem Grevernes og Proprietariernes Birker: hvorfore han paa (g) See Réſer. 23 Aug. 1754: Grund 7 Dec. 7 Dec. 13 Dec. 14 Dec. Grund af de Grevelige Privilegiers ste Art. derhos har begjert Herredsbetjentene befalet, saavel efterdags at ent holde sig fra alle Auctioner i hans Grevskabs Birk og Jurisdiction, som og at tilbagegive, hvad de i saa Fald urettelig have oppebaaret. - Som Reser. af 22 Octobr. 1751 ikke nævner eller taler om Andre, end Proprietaire-Birker alene, saa befales, At Amtmanden tilholder Herredsbetjentene i Baag. vends Herred fra sig at levere til Grevskabet Vedelss borgs Birkebetjente det Salarium, de have oppebaaret for den Auction, de den 26 Febr. hos Selveieren Leer. man i Nache under Grevskabets Birk urettelig have tils taget sig at forrette; samt herefter at entholde sig fra at gjøre Grevskabets Birkebetjente nogen Indpas i de Forretninger, som dem efter Grevskabets fri og ubehin drede Birkes Rettighed med Rette tilkommer. Opfostringshuus Directionens Skriv. (til Amtmændene), hvorved sendes nogle Eremplarer af Fundatsen for Opfostringshuset paa Christianshavn, til Bekjendtgjørelse, m. v. (h). Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at der, foruden 3 Exemplarier (i) til Kongens Bibliotheqve af Bogtrykkerne i Kjøbenhavn til Univer sitetets Bibliotheqvet paa runde Taarn i bemeldte Kjø benhavn skal aarlig leveres et uindbundet trykt Exemplar af alt hvad de enten selv lade trykke, eller paa Andres Bekostning hos dem forfærdiges, de ordinaire Postrelas tioner, og Aviser, Auctions Catalogi og Placater, samt Bryllups: og Begravelse. Vers undtagne; hvil fet Magistraten samtlige Bogtrykkere, som under Sta dens (h) Anhang af Rescripter tc. 1779: fra Deconomie: Collegio er ikke, som dog der i Overskrivten nævnes, gaaet nogen Skrivelse om Opfostringshuset under dette Datum. (i) Nu kuns 2 efter Plac. 5 Febr. 1783; cfr. Reser. 10 Sept. 1756. dens Jurisdiction ere sorterende (k), haver at lade til kjendegive, og dem derhos tilholde, at de ved rigtige De signationer under deres Haand fra dette Nars Begyndel se af, og herefter aarlig, til hvert Wars Udgang til Bibliotecarius Univerfitatis, imod hans paa Designatio nen tegnede Qvittering, afleverer dette anbefalede Erems plar, under Straf efter Forordn. af 25 Aprilis 1732, om Nogen enten forsømmer inden 14 Dage efter ansatte Tid med sin Designation og Aflevering at indfinde sig, eller og maatte have forsveget eller forglemt noget Skrivt, som fra hans Bogtrykkerie er udkommet. Reser. (til Kjebenhavns Universitet), Notits om Ovenstaaende, og det samme, saavidt angaaer Directeuren ved det Kongelige Bogtrykkerie og Universitetets Bogtrykkere. 14 Dec. 14 Dec. Refer. (til Rentekammeret), Notits om Refer. 21 af 29 Octobr. 1753 ang. Meglerne i Kjøbenhavn. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at, 21 De. naar det combinerede Admiralitets- og Commiffariats Collegium herefter maatte formaae en Borger til at paatage sig Direction for Spe. Etatens Cvasthuus, Skal han være befriet fra alle Byens Bestillinger og for retninger, i hvad Navn de have kunde. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 28 Dec. over Ribe Stift, og Notits til Sessionens Depu terede over Kirkerne i Koldinghuus Amt), ang. hvorledes Disputer om Stolestader i Kongens Kirker udi dette Amt skulle bilægges eller decide res (1). Hh 4 (k) See og næstfolgende Rescript. Gr. (1) Kirkerne ere folgte, og Sessionen afgaaen, see Skriv. 14 Sept. 1765 og Rescr. 21 Nocbr. 1766; men Referi 28 Dec. Gr. Benævnte Deputerede have forestillet, at der fra de Sogne, hvor Kongen eier Kirkerne, for Kirke Seffionen er indkommen mange klager fra Bonderne, der be svære sig at være forurettede, i Henseende til Stoleskaderne, i hvilke Tvistigheder bemeldte Deputerede ikke finde noget vist for fig, at de derudi maae decidere, hvorfore de have deels søgt at bilægge dem i Mindelighed, der dog skal have været forgieves, faasom Almuen skal i Almindelighed være saa paaftaaende i den Post, at de ei let skal wille vige fra den Ret, de formene at have til Stolestader, førend de see en endelig Decision derfor; deels og at Seffionen har lovet, at de ville være betænkt paa et Middel, hvorved de kunde blive fornoiede, der saaledes har forvoldt, at derom ei er endnu reist Proces: og altsaa have bemeldte Deputerede, for at alting med Stolestaderne Funde komme i Rigtighed, proponeret, om Kongen vilde befale: 1) at Sessionen forderligst fulde undersøge, og enten i Mindelighed bilægge, eller efter Ret og Billigheb decidere alle Disputer om Stolestaderne i Kongens Kirker: 2) at den eller de, som ikke vare fornoiede med Sessionens Decision, fulde andrage det for Rentekammeret inden 12 Uger, efterat Decisionen var ham forkyndt, eller siden ik- Fe have Magt, at tale derpaa: og 3) at Sessionen, naar Disputen saaledes var afgjort, fulde lade forfatte for hver Kirke 4 Eremplarier af en Bog, i hvilken tydelig skulde være indført hvad Stade til ethvert Sted i Sognet henherer, til en bestondig Rettesnor i Fremtiden, da af disse 4 Eremplacier Eet fulde blive ved Amtshuset, det Andet ved Sessions: Protocollen, det Tredie ved Herredsprovsten, og det Fjerde ved Sognepræsten. - Siden Rentekamme ret har vist Sagen fra sig, som Noget der ikke dertil hen- Hører, Saa maae det vel, ang. den Ite Post i de Deputere des Ansøgning, være dem tilladt, forderligst at undersø ge, og i Mindelighed søge at bilægge alle Disputer om Stolestaderne i Kongens Kirker; men, anlangende at Sessionens Deputerede i flige Tvistigheder skulle decidere, med hvis videre som i 2den og 3die Post er proponerer, da vil Kongen, at Sessionens Deputerede, der selv tils staae, at der haves ikke noget Bist for, at de maae des cibere scriptet anføres dog som gjeldende og fuldstændig, fordi det endnu, i mindste for saavidt angaaer Sto Lestadebøgernes Bevaring til Rettesnor, og maaskee i mere, ansees at staae i Kraft, saa og fordi det maaffee fan tjene til nogen Efterretning paa andre Steder i dette ei ved Lovene bestemte Tilfælde. cidere i saadanne Tvistigheder vel maae, saasom de in 28 Dec. loco beqvemmest fan examinere Parternes Paastand og paaberaabende Beviisligheder, i saavidt decidere, at, i Fald Parterne ved saadan deres Kjendelse ville acquiesces re, kan det dermed have fir Forblivende; men derimod vil Kongen, at, saafremt nogen af Parterne ikke med Sessionens Kjendelse vare fornøiede, skal de i saa Fald henvende sig med deres Klage til Stiftbefalingsmanden og Biskopen, som Stiftets Øvrighed, til nærmere Resolutions Erholdelse, til den Ende alle Vedkommende skal til dem indgive de Beviisligheder, hvorpaa de grun de deres Paastand, tillige med den af Sessionen givne Kjendelse, og da deres endelige Decision i Sagen afvar te; hvorfore og Seffionens Deputerede, i Anledning af Propositionen i den 3die Post, ere befalede, at der lige bydende Exemplarier af de ommeldte Bøger over Stoles stadernes Inddeling i enhver af Kongens Kirker i be meldte District, til Oplysning og Afbetjening i fornødne Tilfælde, til Stiftbefalingsmanden og Biskopen skal inds leveres. Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. nogen Forandring i Vognmands Laugets Artikle. Gr. Poul Nyegaard, boende uden Stadens Norre- Vort, men tillige Borger og Vognmand i lauget i Khavn, har ladet andrage, at, da det ved seeneste bemeldte Bognwands Laug forundte Laugs-Artikle paabydes Vognmændene, efter rigtig Tour og Omgang, saavel med Postvog ne som Caroffer, at forrette de forefaldende Reiser, befin des det, at de fleste Bognmænd ikke med saadanne Caros fer ere forsynede, at de, naar paafordres, forsvarlig kan befordre fremmede Ministre og andre Standspersoner til de Steder, hvor Kongen om Sommeren refiderer, men at derved ofte feraarsages Ophold og leilighed; hvorfore 9h 5 han 1754. 4 Jan. 4 Jan. ban derhos bar anboldet, at, maatte forundes Fribed at Fjore med Caroffer og Chaiser til de Steder og Slotte i Landet, hvor fremmede Ministre eller Andre det maatte forlange, uden at være forbunden til nogen Tour, Omgang eller Tilfigelse af lauget; hvorimod han vil afstaae fin Ret med Kjørsel i Staden, og ikke videre sig med Lauget vil befatte: og Lauget flager over den Indpas og For nærmelse det ganske lang tilfoies af Mange, declé som, under forundte Bribed paa nogle viffe Stierseler, Ejere Rei fer for Alle og Enbvce, med Careter og Chaiser uden Forfiel, famt udleie beste til Forfpand; og tildeels af AdFillige, som snige sig til at fjere; hvorover de Fleste i Lau get sidde udi slette Omitandigbeder, og maae befrugte plat at vorde ruinerede, der saa meget snarere vilde paafelge, em P. yegaard, som en formuende Mand, fulde forundes saadant af ham ansøgte særdeles Privilegium, hvorved han blev i Stand til at tilvende sig de fleste forefaldende Meifer, der nu tilfalde enhver i lauget efter Tour, som derover maatte savne den derved havende liden Fortjene ste; bedende derfore, at det af p. Wyegaard begierte Pri vilegium ikke maatte vorde accorderet. Af Magistratens Erklæring er Kongen derhos bleven foredraget, at samme ligeledes er af den Formening, at det vilde geraade det ganfe taug til for Stade, em p. yegaard erboldt den ansogte &ribed. Men, som det derimod fornemmes, at der fores adskillige Besværinger, saavel af fremmede Ministre og Andre, at de skal tage Anvisning paa lukte Bogne hos de af Vognmændene, der staae for Touren, som og af dem, der skal bruge Badevogne, i Henseende til den dem derved foraarsagede Ophold og Sinkelse, hvormed og Bognmændene deels felv ei heller imellem sig al være enige, da dem synes at kunne have bedre Fordeel af deres Vogne, naar de ikke vare bundne til Tour; og det ellers befindes, at den erste Indras, fom Bognmændene tilfoies, seer ved Hyrekudene i Staden, der fast alle have tillagt fig lette Boane af Chaiser og faa kaldede Phaetons, boor med de om Sommeren befordre de Reisende, til stor Afgang for Vognmændene i endeel af deres Fortjenester: at Magistr. desaarsag har indstillet, om det ikke, foruden bvis i Bognmændenes Laugs. Artikle, samt i Placat af 2 Aug. 1728, som reglerer Hyrekudenes Kjørsel, og tillader dem at holde Chaiser og lette Begne, for den tilkom mende Tid maatte fastsættes og anordnes: 1) at Syre kudskene herefter ikke maatte holde Chaiser og Phaetons til feie, men samme alene at maatte holdes af Vognmæne dene, imed at al Indenbyes Stierfet med veie Careter burde tilhare Dyrekudßene: 2) at Enhver, sem behover Careter, Chaifer eller Phaetons til leie i fort eller lang Tid, maatte fragte samme af hvilken Vognmand han vilde, og Vognmændene saaledes ikke være bundne til nogen Tour eller Omgang iblandt Lauget med deslige Voane; deg, naar forlanges 4 Heste, at den Bognmand, som saa ledes ledes kjører med 2 Par Heste, burde lade sig det eene Par Forte i fin Tour i andet Forspand eller Fragt; og følgelig al Omgangs Tour med Kjørsel iblandt Bognmændene at være ophævet, uden alene med Reise: eller Færrets: Vogne og forspand, som forblev ved de udskædde Artikle (m): 3) at Vognmændene med deres Gadevogne ligeledes maatte kjøre for hvem de kunde, og det begjerede, uden at være bundne til Tour eller Anvisning fra Laugsbufet; dog at Lauget fulde være pligtig, for den fastsatte Tart at forßaffe Bogne, naar det paa Laugshuset forlanges; men i vidrig Fald at være tilladt, at tage hvad Vogne, der kunde bekommes, naar det først var meldt for politiemeste ren, ei at kunne bekommes Bogn paa lauget: og, 4) at Haandverksmestere, der, som Entrepreneurer, faae for en Bygning, ikke maatte bruge deres egne Heste og Vogne til Materialiers Transport til samme Bygning, oa derved betage Vognmændene deres Næring; dog ikke nogen formeent, til egen Bygning og eget Brug at betjene sig af egne Heste og Vogne. Ved hvilken proponerede Forandring Magistr. og formener, at p. Nyegaards Ansøgning af sig selv bortfalder, naar han uden Tour maae bortleie sine Careter og Chaiser til hvem samme forlanger, og saaledes ikke at beheve noget particulaire Privilegium, ſaalange han i Lauget forbliver; men, naar han samme ikke vilde længere vedblive, og bære lige Byrde med de Andre, saavel udi Ildebrands- som andre Tilfælde, at han ikke heller burde have Frihed at fornærme Lauget ved et aparte Privilegio. Denne Magistratens Erklæring, og derved gjorte For flag, for saavidt Poul yegaards Ansøgning, og dets 2den og 3die Poster er angaaende, approberes; og tillas des, at det ved Vognmands: Lauget derefter maae for holdes; men anlangende den Ite Post, da vil det derved have fit Forblivende, at Syrekudskene, efter Placaten af 2 Aug. 1728, fremdeles beholde den dem derved for undte Frihed, siden de har gjort Bekostning paa at an Staffe sig lette Bogne. Og, hvad sig anbetreffer den 4de Post, da, som derved synes, at de Byggende, der altid bør favoriseres, kunde fornærmes, naar de formos dentlig kunde faae Kjørselen for lettere Priis hos en En trepreneur, end hos Vognmændene, skal det dermed for blive som hidindtil, uden nogen Forandring derudi (n). Rentek. (m) See Striv. 10 Febr. 1766 og 24 Junii 1775. (n) See Refer. 13 Martii 1767. 4 Jan. 5 Jan. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ki- (Kongel. Re- be), ang. at alle i Kongens virkelig Tjeneste staaenfol. 28 Febr. 1742.) 8 Jan. II Jan. de Officerer skal for Lovens Bydende, i Tilfælde af 6te og rode Penges Svarelse, være erimerede, saa at, oma endskjønt En eller Anden kunde finde nodig, de dem til faldende Arve Capitaler fra en af de Kongelige Provin cer til den anden, hvor de i Garnison kan være beliggens de, at udføre, maae de for 6te og 10de Penges Be taling være befriede. Land Etatens Gen. Commissariats Skriv. (til Cheferne for alle Cavallerie og Infanterie- Regis menter i Sjelland og Fyen), hvorved Resol. af 9 Sept. 1735, ang. de Kjøbenhavnske Gyrtleres Leverance af deres Arbeide til bemeldte Regimenter, paa nye igjentages (o). Reser. (til Vice Statholderen (p) i Norge), ang. endeel Lægds - Eqvipage ved de Nationa le Infanterie Regimenter at anskaffes og vedligeholdes. Som det er bleven forestillet, at, formedelft de ved det Tationale Infanterie i orge i Henseende til Feldt: Reqvisiterne gjorde Indretninger, skal der ved hvert Regimente til Tambours og Gemene endnu mangle 66 Telte og desforuden 66 Ører og ligesaa mange Kob ber Feldikjedle, hvilke Kongen vil, af Lægds. Udreder. ne at skal anskaffes og siden vedligeholdes, ligesom dem i Henseende til Lægds Eqvipagerne, det i Almindes lighed paaligger: saa befales, at Vice Statholderen fligt Amtmændene i det ham anbetroede Stift lader bea kjendtgjøre, at de herom hver i sit Amt det Fornødne forderligst lader foranstalte. Refer. (o) Af Rothes Rescripter II. so1; see Prom. 9 Novbr. 1776. (p) See og næstfølgende Rescript. Refer. (til hver af Stiftbefalingsmændene i 11 Jan. Norge, Aggershuus: Stift undtagen), ang. ei alene i det ham anbetroede Amit herom behøvende Anstalt forderligt at lade gjøre, men endog tilstille Amts mændene heraf en rigtig Gjenpart til Efterretning, at de i Amterne ligeledes herom det i saa Maade fornødne strax funne lade foranstalte. Krigs Cancelliets Skriv. (til Cavallerie: Re: 15 Jan, gimenterne), ang. Feldttegnets Bærelse, same Afskedigedes, Auditeurernes og Regiments Feldt, stjærernes Klædedragt. Kongen har funden for godt, i det nu emaneerte 2n hang til Tjeneste Reglementet for Infanteriet iblandt andet at lade indrykke efterstaaende almindelige Anords ning om Feldttegnets Bærelse: "Da Feldttegnets Bes 22 relse alt for meget misbruges, saa vorder herved een "for alle Gange anordnet og befalet, at herefter ikkun » de virkelig i Kongens Sold og Militair, Tjeneste "staaende Generals, Stabs: og Over Officerer samt Regimentsqvarteermesterne dermed skulle være fors "synede: hvorhos bevilges, at ikke alene de af Krigse "Tjenesten entledigede eller herefter i 27aade dimitte "rende Generals Personer, men og alle andre Offi "cerer, som have staaet i saadan Militair Charge, "hvor de under Gevæhr have havt Noget at befale, naar "de ere i Laade dimitterede, eller i Naade vorde fora "afskedigede, saalænge de ikke med nogen Civil Caracs » teer ere beklædede, eller have nogen Emploi i Civil "Etaten, maae bære Feldttegnet; dog at saadanne Of "ficerer sig stedse i Uniform eller anden anstændig rød, » men, ligesom de i Kongens virkelige Sold og Tjeneste "Staaende, ingensinde i couleurte Klæder maae lade finde 15 Jan, 25 Jan. 25 Jan. 27

finde (9): derimod sal alle Øvrige aflægge Port d' Epée; "og, da saaledes Auditeurerne og Regiments Feldt, " stjærerne herefter ligeledes skulle aflægge Feldttegnet, "saa skulle og disse i Fremtiden ikke meere gaae i Uni "form, men betjene sig af en simpel rød Klædning". Og Kongen vil, at dette ogsaa ved Cavalleriet skal ef terleves. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland og Amtmanden over Friderichsborg- og Cronborg- Amter, samt Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at et Heste: Marked herefter hver Onsdag i Fasten, samt et Heste og væg Marked næste Tors dag efter Paaske (r) i Hillerød ved Friderichsborg Slot maae holdes. Reser. (til Overhofmesteren ved Sorve-Academie, og Notits til Greve Moltke), ang. at, hvad Salarium for den d. 10 Aprilis 1752 efter Forpagteren paa Eschildstrup holdte Auction angaaer, da stal det forblive ved Reser. af 14 Julii 1752; men hvad Herredsfogdens Rorn anbelanger, da, naar den nu værende Herredsfoged J. Clausen, saalænge han lever og i samme Tjeneste forbliver, i Conformitet af Rescr. d. 4 Novbr. 1720, nyder i Refusion af det Gods; som tilforn har lagt under Ringsted Tyberg, Herred, men nu er henlagt under Bregentved Birk, aarlig i alt 5 Rdlr. 4 Mk. 13 ß, skal herreds: Betjentene i Rings sted Tyberg Herred ikke have videre af bemeldte Gods eller Bregentved Birkebetjente at paastaae eller fordre; endelig betreffende Herredskriveren i forommeldte Rings sted Tyberg Herreder, da, ligesom han ikke nyder aar lig (9) See Forordn. 20 Febr. 1765, Plac. 10 Martii 1783, §. 4. og 1 Octobr. 1785. (r) See Refer. 12 Aug. 1778. lig noget Vist af Bønderne, men alene Betaling for det 25 Jan. han til Tinge og Forretninger skriver for dem, saa kan han heller ikke paastaae nogen Refusion, eller Betaling for det, som en Anden maae skrive og forrette, ligesom der ei heller tales om nogen Refusion for Herrede skriver ren i ovenmeldte Rescript af 4 Novbr. 1720. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Færs se), ang. at Laugtinget paa Island skal, i Steden for at det hidtil har været udsat til den 8 Julii, hers efter begyndes og holdes den 3die i samme Maaned. (Efter Ansøgning fra Laugmændene med flere, paa Grund, at de paa Laugtinget ved Dreree d. 8 Julii forefaldende Forretninger udfordre nu længere Tid end tilforn, og sinke deres mange Forretninger hjemme) (s). 25 Jan. Krigs Canc. Skriv. (til Regimenterne), ang. 12 Febr. Obductioner over de ved Regimenterne af Bles surer døde Personer, og derom udgivende Attester. Det Medicinske Facultet har forest llet, at, naar ved Regimenterne foretages Obductioner over blefferede og af Vunden døde Personer, burde ikke den Chirur gus, som har havt den Døde under Cour, derved brus ges, men i Garnisonerne og paa de Steder, hvor der ere flere Chirurgi, til Obductions Forretningen adhibe res 2 ved Couren ikke brugte Chirurgi, og disse udtryk. felig injungeres, at de forsigtig, tydelig og udførlig hav. de at forfatte deres Vifum repertum eller det paa Ob, ductions Forretningen sig grundende Attestatum; hvora ved og af den Chirurgo, som har betjent den Døde, maat te, hvorledes den Blesserede fra Dag til Dag, saavel med ind: som udvortes Midler er bleven behandlet, vors de anført en omstændelig Beretning, i hvilken man tils lige havde at antegne Hiftoriam morbi fra Begyndelsen til Enden med alle daglige Afverlinger. Og, da Kon (s) Forandret ved Reser. 28 April 1784. gen 12 Eebr. gen har fuldkommen bifaldet saadan Proposition: saa vorder, efter Kongelig speciel Befaling, samme til be hørig Overholdelse og Efterlevelse, saavidt gjørlig, ved Regimenterne herved tilkjendegivet. 14 Febr. 18 Febr. 19 Febr. 22 Febr. Rescr., ang. at alle de Spe Officerer, som i Taade ere eller vorde dimitterede, maae, faalænge de klæde sig i Uniform eller anden anstændig blaa Couleur, og ik fe have civil Caracteer eller Embede, bære Feldttegn; men Divisions Feldtskjærerne at aflægge Port d'Epée, og bruge en simpel blaa Klædning (t). Anordn., ang. at Holmens Provst skal forsyne Alteret og de Huus: Syge med Brød, Viin og Al, terlys, og derfor nyde 70 Rdlr. m. v. (u). Krigs Canc. Skriv. (til Regimenterne, efter Kongelig Befaling), ang. at, naar en Recrut eller Nyehvervet herefter skal sværge til Estandars ten, stal Regiments Auditeuren af ham, efter fores gaaende behørig Formaning og Advarsel, modtage Troes Stabs: Eeden; og at en Nyehverved, saalænge han endnu ei har været til Herrens Bord, aldeles ikke til denne Eeds Aflæggelse maae admitteres. (Saasom Kon gen har erfaret, at Nyehvervedes J-Eedtagelse ved Cavalleriet ikke keer overalt paa een Maade). Reser. (til Biskopen over Fyens: Stift, og Notits til Generals Kirkes Inspectionen), ang. at han maae have Frihed til, efter Befindende, og indtil to Rigsdaler, at mulctere de Degne, som i deres Em Geds Forretninger vise sig opsætsige og stridige imod Sognes (t) Af Rothes Referipter II. 44; indeholdes med Forandring i Artikelsbr. for Landtjenesten ved Soc.Etaten af 29 Julii 1756, §. 24. (u) Af Rothes Referipter I. 377; maaskee Datum skulde være 18 April. Sognepræsten og Biskopen; og at disse Mulcter skal til 22 Febr. falde vedkommende Skole Caffe. (I Anledning af Fo restilling fra Gen. Kirke: Insp., for hvilken Biskopen har relateret, at endeel Degne findes stridige og opsætsige imod deres Sognepræster, og ikke ville forrette hvad dem paaligger og befales, m. v. stolende paa, at de ikke uden ved vidtløftig Vroces fan bringes til Lydighed, der giver dem des større Anledning til saadan Stridighed og Opsæt fighed). Refer. (til Borgretspræsidenten (v)), ang. at I Martii. hvad Arv, som falder i Stervboerne skal udbe tales til de legitimerede Arvinger, saalænge det ikke er beviist, at flere ere til. Gr. Af Ansøgning fra Landsoldat Rasmus Jensen af Bagsverde paa Khavns Amt har Kongen fornummen hvorledes hans hustrue og hendes Søster efter deres Mors broder Johan Sørensen Myhre, forhen Kongelig Sveiser, men tilsidst Pensionist, skal være tilfalden en liden Arv af 10 Rdl. 2 Mf. 156; og, endsjønt det med Tingsvidne er bleven bevist, at bemeldte hans hustrue og hendes Softer ere rette Arvinger efter bemeldte afg. J. S. Myhre, saa skal Præsidenten, som Stifteforvalter, dog ikke ville udbetale denne liden Arv til forbemeldte Rasmus Jensens Hustrue og hendes Sester, forend de bevise, at afg. J. S. Myhre ikke har efterladt fig flere Arvinger end dem. Imellem saa mange af afg. J. S. Myhres Arvins ger, som sig lovlig have legitimeret, at være de rette Arvinger, haver Borgretspresidenten med forderligste at fifte og dele hvis dem efter ham i Arv kan tilkomme, og samme til dem, imod deres derfor givende Affald og star desløs Qvittering, udbetale. Og haver han ellers i Fremtiden i de Stervboer, hvor det ikke er bevist, c. (x). Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. I Martif. at tilholde Major Reedy til Rugtvedgaard, som største Lodseier, at lade Broen over Vaarse Aae, der er Kirs fe og Skole Bei for Beboerne i Baarse. Krog og Bye, (v) See Forordn. 15 Junii 1771, §. 15. Strap (x) Det øvrige er ligesom Slutn. af Reser. 25 Aug. 1752. V.Deel. 1 Bind. I Martii. strar igjen opbygge, imod at de øvrige Lodseiere pro qvo ta betale ham deres Andeel af Bekostningen, og bemeld te Beboere alene bebyrdes med Tømmerets Kjørsel og andet Pligt Arbeide. 8 Martii. 8 Martii. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem, samt Notits til Khavns Universitet og Vice- State holderen), ang. at Romsdals-Marked fremdeles skal holdes paa Gaarden Devold, hvor det i forrige Ti der stedse har været holdet. Reser. (til Biskopen over Christiansand-Stift), ang. at Almuen i Anner - Sognene skal, naar de have nedsat Døde i Graven, tilkjendegive det Præsten,. som skal antegne deres avne og Alder, samt kaste Jord paa dem. Gr. Ved Anledning at have indsendt Fortegnelse paa de Dedes og Fodes Tal for 1753, har Biskopen indberettet, at Præsterne paa adskillige Steder i Stiftet har tilmeldet ham, hvorledes Almuen, særdeles i Anner - Menighederne, imod de af Præsterne ofte gjorte Erindringer, skal vedblive at vedligeholde denne vedtagne uffit, at de, uden deres Dedes Anmeldelse og Jords Paakastelse, selv jordfæste deres Dede, saa at Præsterne paa saadanne Steder ikke uden største Besværlighed ved Aarets udgang fan indhen te Underretning om de Dedes Tal, og derfore ei saa be tids, som skee burde, ere i Stand til at indsende Listerne over de Dode, ei heller, om denne ukik længere skulde vedvare, kan forsikkre, at de Dedes Tal vorder rigtig anført. Til flig Uorden at forekomme, befales, At Biskopen overalt paa Landet i Christiansands-Stift ved Kundgjørelse af Prædikestolene later bekjendtgjøre, at det vel maae være Almues folket i de fra Hoved- Sognet, hvor Præsten boer, langt fraliggende Annexe Segne tilladt, at nedsætte deres Døde i Graven, inde til den første paafølgende Kirke Tjeneste af Præsterne bliver forrettet, da de Vedkommende, under eer Lod Sølv eller 2 Mark Norsk i Straf at betale til Sognets Fattige, for hver Gang de det forsømme, skal være plig pligtige at tilfjendegive Præsterne, hvilken Død af dem 8 Martii. til Kirkegaarden er henbragt, og i Graven nedsat, da Præsterne, efterat de de Dodes Tavne og Alder, i Følge Ritualets Forskrivt, har antegnet, i Almuens Nærværelse med Jords Paakastelse deres Embede have at forrette. Refer., ang. at Haandverksfolkene i Sjel: 12 Martii. land og Fyen maae være befriede for at betale milepenge, naar de reise til og fra Markeder (y). Reser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), hvor 19 Martii. ved det ved Forordn. af 15 Jan. 1748 gjorte Forbud paa at føre Qvæg fra Torre Jydland til andre Provins cer i Danmark, saavelsom de efter Siesol. af 27 Sept. 1748 og 11 Octobr. 1751 desang. sviede videre Anstal ter, for det første ophæves, m. v. (Saasom Qvægfy gen i Jydland er ophørt) (z). Reser. (til Land, Etatens General Commissariat), 20 Martii. ang. at den ved Refol. af 7 Jan. 1743 gjorte Anordning, efter hvilken vervingen i det 2det Søndenfjeldske Dra gon, saa og det Ite og 2det Aggershuufiske samt det Ite og 2det Smaalehnske National Infanterie Regiments District udi Norge indtil videre er bleven forbuden, skal være aldeles ophævet, men at derimod al verving i det 4de Søndenfjeldske Dragon Regiments District udi 6 Aar, fra nu at regne, ffal ceffere (a). Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. hvor 22 Martii. ledes med Guldsmed-Svendenes Mesterstykke skal forholdes. 91 2 Gr. (y) f Lybeckers Udtog II. 130; see Skriv. 27 Septbr. 1760 og Consumt. Fdn. 15 Octobr. 1778, Cap. XIV. Art. 3, §. 2. (z) See Skriv. 23 Hujus og Forordn. 30 Novbr. 1778. (a) See Reser. 18 S.pt. 1754 og 15 artii 22 Martii. 22 Martii. Gr. Magistraten har forestillet, hvorledes der af Guldsmed Svendene i Khavn ofte klages over, at, naar de efter Laugs Artiklene have udstaaet deres Mester Aar, og forlange, at fades til Mesterstykke at forfærdige, for at indtages i Lauget, blive de i lang tid opholdte, ved det at Lauget ikke vil tillade, at flere end een Svend af Gans gen arbeider paa Mesterstykke: hvilket har foranlediget Magistraten til at beordre Laugets Oldermand, at han, uden Ophold, havde at lade de Svende, som havde opfyldt Ar tiklene, begynde paa deres Meßerstykke, naar de det maatte forlange; men at der, for at kunne hindre, at ei flere Mestere skulde komme ind i Lauget, end Mesterne maatte finde for godt, tages til Paaskud, at Oldermanden i fit Huus har ikke Rum eller Leilighed til flere end een Svend der at kunne lade arbeide paa Mesterstykke, og at han ei heller tor lade Mefterstykke forfærdiges i nogen anden Mea frers Huus, da det ved Laugs - Artiklene er befalet, at det ffal fee i Oldermandens Huus. - Paa det at ikke nogen, for den Aarsags Skyld, skulde klage over ubillig Ophold, og hindres fra at komme i lauget, befales: Naar Oldermanden ei har Leilighed i sit eget Huus, til at imodtage flere end een Svend til at forfærdige es sterstykke, skal han vise Sted hos en anden Mester i Lauget, hvor den anden anmeldte Svend fit Mesterstyk fe funde forfærdige, saa at i det mindste 2 Svende paa een Gang deres Mesterstykke kunne forfærdige. I hvile fet Tilfælde den mester, hos hvem saaledes anvises Sted, i alt, ved Mesterstykkets Forfærdigelse, haver at staae i Oldermandens Sted. Og skulle Svendene ade mitteres til Mesterstykkes Forfærdigelse, efter den Tour, de sig derom anmelde, og ikke efter den Tour, de have udstaaet Mester. Aar. Ligesom og herhos befales, at, som det ved de andre Lauge er anordnet, at nogle Mes stere stal, som Skue. Mestere, være tilstæde ved Mesterstykkers Forfærdigelse, det da og paa samme Maade ved Guldsmed Lauget i Kjøbenhavn forholdes. Reser. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at foranstalte og derhen see, at Farverne i Bergen ei udi deres Haandverk og Næring vorde præs judiceret af Nogen, som bruger anden borgerlig Hans del del og Næring, eller ved andre Profeffioner sig ernære; 22 Martii. dog at herudinden ikke skal være forstaaet, ell r at det skal være formeent, andre Indvaanere, som ikke have anden Næring uden lidet Farverie, eller andre fattige Bors ger Enker og Børn, som til en liden Subsistence kan farve et og andet Toi for Byens Indvaanere og for Bons derne paa Landet, fremdeles som hidindtil at farve hvis lidet Arbeide, hos dem bestilles og begjeres. Rentek. Skriv. (cil samtlige Toldere i Danmark, Told, 23 Martii. Forpagterne og Controleurerne samt Stiftbefalings: og Amtmandene i Fyen og Lolland), ang. at Qvæg made føres fra Jydland til de andre Provincer, m. v. (b). General Postamtets Placat, ang. at den ri: 23 Martii. dende Post, som hidindtil ikkun een Gang om Ugen til Ringkjøbing i Jydland er ankommen og derfra igjen bortgaaen, herefter til et Forsøg 2 Gange om Ugen, ligesom det forrige Aar ved Varde postcontoir er bleven anordnet, til bemeldte Ringkjøbing anlanger, og igjen derfra vorder erpeberet; samt at ingen Breve maae gaae med anden Leilighed end med disse anordnes de Postillioner, under 10 Rdlrs Mulct saavel for Afsens deren som Befordreren (c). 2050 Gen. Postamtets Skriv. (til Postmesteren i Nis 23 Martii. be), ang. at Posten saavel fra Ribe som Ringkjøbing indløber hver Tirsdag og Fredag til Varde, hvor de efter 6 Timers Ophold (d) begive sig hver sin Tour til Ribe og Ringkjøbing tilbage, saaledes at den Ribe Postillion Onsdag: og Loverdag morgen betime. ligen arriverer til Ribe. Ji 3 (b) Ligesom Rescr. af 19 Hujus. (c) Modereret ved Forordn. 16 Aug. 1775. Reser. (d) I Henseende til den Ribe-Postillion skal dette siden være noget forandret. 29 Martii. Refer. (til Missions Collegium), ang. at Præ ceptorerne ved Vaisenhuset kunne vente Promotion og maae nyde Penge i Steden for Rost; Vais senbørnene tages til Confirmation, naar de have Kund- Fab, og da sættes hos Mestere; Aftensangen foran dres til Catechisation (e). Gr. Directionen har forestillet, at den, i Folge Kongelig Befaling, med alleryderste Flid har ladet sig være angelegen, at faae opdaget de Feil, som iblandt Bornene i Baisenhuset i Khavn sig kunde have indsneget, da den derefter, ved grandgivelig at fjonne af de efter neieste Undersøgning indhentede Beretninger, har befunden, 1) at de alle have deres fornemmeste Oprindelse af Mangel paa den daglige Tilsyn og heißtfornodne Omsorg, som Præceptorerne bør bave for de dem til undervisning og Anførsel anbetroede Born, hvorfore Direct. ei alene paa det alvorligfte har ladet for dem igientage den dem forhen tif Efterlevelse givne Inftrur, men endog indskærpet samme for dem saa eftertrykkelig, at Direct. deraf ikke paatvivler den forønsket Virkning, ved deres Pligters vedbørlige Jagttagelse, allerhelft om kongen vilde soulagere præcep torernes med nogen Besværing sammenfeiede Arbeide, ves at reflectere paa Directionens gjørende Forestillinger om vis Promotion for dem efter 3 a 4 Aars udviste Troeskab og ufortrøden Flid i deres Embede, hvorved og kunde ventes, at Waisenhuset kunde blive bestandig forsynet med habile Personer, der ved slig Forbaabning blive opmuntrede, til med Lyst at paatage sig, og uden Kiedsommelighed udholde et saa besværligt, men til Bornenes sande Nytte hoisfornødent Arbeide: ) at Direct. ligeledes har anseet det som en Feil, at Vaisenbornene ikke strar ere blevne antagne til Confirmation, naar de dertil have havt den fornødne Kundskab, men ofte er bleven udsat til de have været 15, 16 a 17 ar gamle, til hvilken Alder de efter den Kongelige Anordning har Tilladelse i Baisenhuset at forblive, hvilket vel skal være feet i en god Intention, i det Præsten nodig har vildet admittere dem, formedelst Ustadighed og ufionfombed paa saa vigtig en Forretning, der gemeenlig følger med de ganske unge Mar, saa og for medelst ungdommens Skjedesløshed, hvorved de oftest ?. en fort Tid tabe den samlede Kundskab, naar de faa ganse unge udsættes hos Mestere, men derimod paa den anden Side til kjendelig Skade for Børnene, hvilke, skjønt de ei mangle for Haand-Arbeide, ved at save, hugge, og opbære det Brænde, som bruges paa Skolerne ved Deconomien og andensteds, dog baade spilde imidlertid deres bedste ungdoms-Aar, der ere meest ikkede til hvad Vrofession

(e) See 2 Reser. af 12 Novbr. 1772. feffion og Haandverk, de siden skulle lære, og desuden anvende Tiden, som de ei behøve til at lære deres Lectier, paa unyttig, ja skadelig og fyndig Handel: af hvilken Aarsag Directionen, til faadan Feil Fremt den at rette og forebygge, har foiet de Anstalter, at Vaisenbørnene, især Drengene, sulle, saasnart de tave naaet grundig Kundskab i deres Christendom, antages til Confirmation (f), og derefter ftrar anbringes hos gode mestere men derhos erastet det hottienligt, at den Eftermiddags Prædifen eller saa kaldet Aftensang, som i nogle Aar efter Kongelig Rescript i Waisenhuset har været introduceret, maatte forandres til en ordentlig Forklaring over Catechismum og Catechisation fra Klokken 2 til 3, hvor de Mestere, der fik slige unge Drenge i Lære, kunde tilholdes, eller dog i det mindste have Anledning til, at lade dem mode, for ordentlig at svare med Baisenbornene, og ved det Middel have Leilighed til at vedligeholde den Kundskab de bragte ud af Baisenhuset, som ellers hastig maatte tabes. Endelig har Direct. og 3) forestilt, at den ikke skjenner rettere, end at den jævnlige Klage, som fra Vaisenbusets Stiftelse er ført over den der faldende Kost, herrerer fornemmelig deraf, at Præceptorerne, som ordinaire ere vante til bedre, eller dog ei kunne taale al den Slags Spise, som efter Spise Tarten er anordnet for fattige Born, finde sig dermed brestholdne og misfornøiede, og at saadan Klage vilde efter Formodning ceffere, om til et Forsøg maatte tillades, at præceptorerne, der efter den Kongelige Anordning ere forbundne til at nyde samme Kost med Bornene, maatte i den Sted, foruden de i Salario aarlig tillagde 50 Rdlr., forundes ugentlig I Rdlr. i Rostpenge, med den Frihed at tage Kosten hos. hvem de ville, men dog derhos være forbundne til, saavel at spise den Mad, de lade hente, ved Bordet hos Bornene i Spisestuen, som og at have ligefuldt Tilsyn med Børnenes Spise, at den forsvarlig efter Spise Tarten bliver given. Diffe proponerede Poster approberes hermed udi alt. Refer. (til Brand- og Vand Commissionen i Kjø benhavn), ang. hvor ofte Brændeviinsbrænderes og Marqvetenteres Skorstene skal feies, m. v. Gr. J Anledning af det i Brand Ordn. af 9 Maii 1749 dens ite Cap. 9de Art. anordnede, at Brygere, Bagere og andre, som meest bruge Ild, skulle lade deres Skorstee ne og Kakkelovns-Nor feie hver 6te uge, men de øvrige af Indvaanerne, som jævnligen bruge deres Skorsteene, ffulle lade samme renovere 4 Gange om Aaret under to Rdlr. Straf, m. v. have de 2 Renovations - Mestere i Ji 4 Shaun (f) See Forordn. 25 Maii 1759, §. 1. 29 29 Martii. Martii. 29 Martii. Shavn, Becher og Gliese, forestillet, hvorledes Becher formedelst opkomne Ild i 2 Skorsteene, den eene hos Bodker Andersen, hos hvem den brændte Storsteen ikke havde været feiet fra 6 Novbr. 1752 til 6 Martii 1753, den anden for Tommersvend Jørgenfen, hvis kjøkken-Skorfteen fra 4 Novbr. 1752 til 30 Martii 1753 ligeledes havde været ufeiet, er af en af de Committerede i Brand- Commissionen d. 6 Octobr. næstafvigte afsagte Kiendelse bleven tilfunden at betale i Mulet for hver af disse Skorfrene 5 Rdlr., hvorved Becher formener fig saa meges. desto meere fornærmet, som det ikke skal være godtgjort, at diffe 2 Skorstene have været mislig feiede, og at de efter anførte Artikul burde ansees iblandt de Skorstene, der i det mindste burde have været feiet de 4 Gange om Aaret, foruden at den eene fal befindes saa snever, at en Dreng neppe kan trænge sia der igjennem, og i den anden bruges stærk Ild, da Temmersvendens Hustrue stal have Endeel at vaske for: desaarsag bemeldte 2 Supplicantere have anholdet, at indbemeldte 2 Eager for Over Brand og Band Commiffionen maatte vorde antagen til neiere Paakjendelse, endskiont ommeldte Brand Ordnings- 6te Cap. 62de Art. det ikke tillader; desligeste, at det i Brand Ordningens 9de Post maatte vorde noiere forklaret, hvor ofte Brændevinsbrændere og Marqvetentere bur de lade deres Skorstene feie, hvilket de formene at burde fee af dem ligesom af Bryggere og Hagere; og endelig at den ste Post i Brand Ordningens 6te Cap. 62de Art. ligeledes maatte vorde forandret derhen, at de Sager, som herefter i Brand Sesionen blive paadomte, maatte i hvor ringe en Mulet end blev dicteret, til neiere Paafjendelse for Over Brand- og Band Commissionen indftævnes.

5. Y. §. 2. De i Brand Ordningens Ite Cap. 9de Art. anførte Ord og andre deslige som meest bruge Ild" skal og ers tenderes derhen, at derunder skal og forstaaes og henreg nes de Brændevinsbrændere, som ugentlig brænde, saa at de samme skulle være tilholdte hver 6te Uge at lade deres Skorstene feie, siden de til deres Brug have en Lighed med Bryggere og Bagere, hvorimod andre Bræn devinsbrændere tilligemed Marqvetentere, hvis Sfor steens Ild ikke kan ansees stærkere end i en anden borger lig Huusholdning, skulle være forstaaet under dem, der ere pligtige at lade deres Skorstene renovere 4 Gange om Naret: men hvad sig angaaer den af Skorsteenfeierne søgte Appel paa alle Brand: Seffionens imod dem af affigende Rjendelser, i hvor ringe Bøder samme end 29 Martii. maatte betraffe, da skal det derved efter Brand Ordnin gen have sit Forblivende. Reser. (til Biskopen i Sjelland), ang. at det i 29 Martii. Faareveile ved Præstegaarden opbygde Huus med Have Rum skal fremdeles blive perpetueret til en Præstes Enkebolig ved Faareveile Kald ald (8). Statuta og Anordning for det Kongelige Danske 31 Martii. Maler og Sculptur Academie i Kjøbenhavn (h). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Eierne af de siden Ildebranden 1728 de liggende Pladse og Grunde i Rjøbenhavn skal indkaldes at vise Adkomster, betale Skatte. Nestancer, stille Forsikring, inden et Aar berefter at bygge; samt at, i Fald Eierne ikke komme, eller ikke ville bygge, Pladserne da skal sælges ved Auction. 5 April.. Refer. (til Cancellieraad Hans Dreier de 5 April. Hofman), ang. at han maae lade trykke de i Rigerne forefindende Fundationer og Gavebreve, m. v. Gr. Da hans Broder afg. Assessor Tycho de Sofman ved Reser. af 2 Novbr. 1753 er forundt Tilladelse og Frihed at maatte lade trykke og oplægge alle i Danmark og Norge forefindende Fundationer, Legata og Gavebreve, som til et eller andet gudelig Brug eller Nytte ere oprette< de og benlagde; til hvilken Ende og Stiftbefalingsmændene, Biskoperne, Amtmændene og andre Bedkommende ere befalede, af alle deslige forefindende Fundationer og Legatis at indsende udskrivter til det Dane Cancellies Archiv m. v. ; og Cancellieraad Hofman har anholdet, at maatte træde i fornævnte hans afgangne Broders Sted, ved at paatage fig forskrevne Berks Trykning, og at de hertil indkommende Documenter og udskrivter maatte vorde ham imod Be viis tilsikket, da han saasnart mueligt vilde bringe samme i behorig Orden, efter deres Data, for hvert Sted, Bye eller Amt, samt søge at vedfoie enhver Fundation en Ertract af Giverens Liv og Levnet med en genealogi Tabel over hans Familie, og, hvor dertil kan gives Leilighed, Jis (K) Af Wandalls Geistlige Anordn. I. 279. at (h) See Regl. 21 Junii 1771 og Rescr. 14 Febr. 1781. 5 April, at lade Verket zire med de Mænds Kobberstykker, som ha ves Vlader til, samt i evrigt at ville besorge det trykt i Khavn paa godt Papir med læselig latins Stiil in Qvarto, og saa meget mueligt fræbe at Trykningen blev accurat, og at Bogen funde bekommes for en billig Betaling; formenende ellers i Henseende til dette Werks Bidtloftiabed og Bekostning, som han mueligen ikke kunde være forviffet. vin at kunne faae erstattet, at ville for det første giore en Begyndelse med at lade trykke de for Jydland, Fven og Lolland indkommende Fundationer og Gavebreve, hvilke han har bedet om at maatte vorde sig tilsendt fra Vedkommende, da han derfor vilde betale Fragten, og derfor udgive Reversaler, den eene til det Danske Cancellie, den anden til den eller de, fra hvem Documenterne ham blive tilsendt, men, saasnart Berket var færdig trykt, da samtlige Documenter til det Danske Cancellie at ville indfende imod hans Reversals Tilbagelevering. Dette hans Forslag approberes, og til den Ende bes vilges herved, at han i sin afgangne Broders Sted maae paatage sig forskrevne Verf paa den af ham foreslagne Maade, og som han det for beqvemmeligst eragter at lade trykke, dog at han ved en paalidelig Person i Kjøbens Ing Havn, som han dertil kan formaae, besørger de til det 18 April. §. 1. §. 2. 5. 5. Dante Cancellie indkommende Copier og Gjenpars ter der udskrevne, til hvem disse Gjenparter, som de ef terhaanden komme ind, imod derfore givende Beviis af det Danske Cancellies Archiv skal vorde udlaante. Anordning om Bremmerholms Kirke og Menigheds Fattige, samt dens Betjente (i). Admiralitets, og Commissariats Collegium skal være Kirkens og de Fattiges Forsvar. Værgerne skal være befriede for alle Byens Bestillinger og Byrder, c. De Huse, som tages til Pant for Capitalerne, stal være vurderede og i Brandcaffen assurerede, samt aarlig eftersees i dem maae paa første Prioritet laas nes (i) Findes temmelig fuldstændig i Rothes Rescripter I. 341 344, 371, 358, 394, 396, 398 00 375, hvoraf og dette udtog er taget; cfr. Anordn. af 18 Febr. 1754, Rescr. 14 April og Anordn. 8 Sept. 1759. nes de Dele af deres Værd. Naar Stole sal bort. 18 April. fæstes, have de, som høre til Menigheden, Fortrinet §. 10. for alle andre. Intet Stolestade maae fastes, mindre sælges, ogen til Arv, eller lenger at beholde, end han lever, og til Menigheden henhører, eller i Khavn Sted; dog en Enke at beholde der sin har Den, Værge, som har de Fat 5. 14. Livstid i tiges Penge at uddele, skal med Holmens Provst aab. ne 23lokken, og over de deri befundne Penge forfatte en Designation, som af Holmens Provst attesteres; men, hvor fattigbossen ved de Kongel. Krigsskibe efter der res Hjemkomst aabnes, skal Designationen af Skibs. Chefen attesteree. Uddeling til Fattige skal skee i Overa værelse af Holmens Provft, som attesterer uddelingen, og recommanderer de Fattige, der af Collegio approberes. Alle Penge ved fattigblokkenes, fattigbossenes og Rickeblokkenes Aabning skal strar sættes i Banqven, 2c. Den 11 Febr. advares de, som restere med Stolestade. Penge, at, hvis de ikke indkomme, da skeer hos dem Udpantning, og Stadet forbrydes, der da og strax for anstaltes. Admiralitets Collegium maae kalde Rir. kens Betjente, Organister, Blokkere og Gravere, samt Cantor og Skoleholdere, til hvilke 2 sidste Hol mens Præst gjør Forslag. S. 37. S. 24. Reser. (til Generalpostamtet), ang. at Postmester 19 April. Lassen maae aftræde sin Andeel af Interessentskabet i den Jydske agende Post til sin Med. Interessent Post mester Zeug, og han alene befordre bemeldte Post (k). Refer. (til Biskoperne over Sjellands og Fyens: 19 April. Stifter, samt Notits til Generalkirke-Inspectio nen), ang. at Bonderne paa Farve maae herefter søge deres Kirkegang og Ministerialforretninger paa Bogøe, (k) See Reser. 16 Decbr. 1757. 19 April. Bogøe, hvor da Præst og Degn skal nyde af dem deres Offer og Accidentier, imod at Præsten antager sig de res Sjele Sorg, og Degnen deres Ungdoms Underviis, ning; men at derimod bemeldte Farse. Beboere skal, herefter som fra Alders Tid, svare deres Tiende til Præs ften og Kirken i Vordingborg. (Efter Begjering af diffe Beboere, fordi de havde for lang og besværlig Bei til deres Sognekirke i Vordingborg). 19 April. Mig A Refer. (til Amtmanden over Stavanger - Amt), ang. at Militaire, Under-Officerer og Gemene, som begaae Leiermaal, førend de ere confirme rede, eller med uconfirmerede Piger, skal straffes ef ter Forordn. af 2 Sept. 1745 og Rescr. af 15 Mait 1750 (1). Gr. Amtm. har forestillet, at, endskjønt Forordn. af 2 Sept. 1745 ifte undtager Nogen, som enten førend deres Confirmation forsee sig med Leiermaal, eller og forfører Nogen dertil, som endnu ikke har været til Confirmation, og de ikke ægte hverandre, fra den i Forordn. dicterede Straf, med at indsættes paa nogen Tid til Tugthuus- Arbeide; saa dog, naar det har hændet sig, at en til Søetjeneste Enrollered, der ei endnu har været til Confirmation, bar begaaet Leiermaal, eller og, at en confirmeret Landværnsmand, Soldat eller Søelimit har forført en Uconfirmeret, fal Dommeren, paa Grund af de de Militaire, under Officerer og Gemene forundte Friheder, frikjende de i saa Maade Skyldige for corporlig Straf: derfore Amtm. i Anledning saavel af ovenmeldte Forordn. som Refer. af 15 Maii 1750, efter de, som i forskrevne Maade sig forsee, fulle straffes med Gabestok, har udbedet fig Resolution, hvorvidt ommeldte Enroullerede, som herefter maatte forsee fig med Leiermaal i forskrevne Tilfælde, skul de ansees til Straf, eller ikke. Som deslige Leiermaal, der kunde begaaes enten af dem, der ere hinanden i zdet eller z die Led beslægtede, imod Lovens 6te Bogs 13de Cap. 13de Art., eller med en Uconfirmeret imod Forordn. af 2 Septbr. 1745, ikke fan ansees for et simpelt Leiermaal, hvorfore de Militaire efter Forordn. af 29 Decbr. 1696, eller andre i den Henseende udgangne Forordninger og Refcripter, naar det er første Leiermaal, ere fritagne for den Straf, som Lovens 6te Bogs 13de Cav. 1te Art. fastsætter paa et fimpelt Leiermaal; hvorimod Leiermaals - Forseelse ovenmeldte og andre Tilfælde straffes haardere: saa gives her- (1) Anderledes er faffat i Refer. af 9 Movbr. 1764. hermed tilkiende, at (da de Militaire, under Officerer og 19 April. Gemene, som ineldt, ere alene befriede for Straf, naar de begaae simple Leiermaal; og meerommeldte Forordn. af 2 Sept. 1745 er almindelig for Alle, og ikke fritager Nogen). Dommerne have i deslige Sager stricte at holde sig Forordningen og det senere Reser. af 15 Maii 1750 efe terrettelig. Reglement for Sognepræsterne og de Resi: 26 April. derende Capellaner paa Landet i Danmark udi de Præstekald, hvor Residerende Capellaner efter Rescr. af 2 Martii 1742 ere anordnede, i Henseende til deres Embedsforretninger (m). I disse Landsbyekald skal Sognepræsten alene have Embedets Direction i almindelige Ting, saasom Tjene stens Tillysning i visse Kirker, paa visse Dage, de an kommende Fremmedes Skudsmaale at undersøge og ved Afskeden at paategne, og hvad flere saadanne almindelige Ting kan være, hvilke han, som Pastor, bør ales ne være ansvarlig for. Han beholder og forretter ogsaa alene alle Ministerialforretninger, som Trolovelser, Brudevielser, Bornedaab, Barselqvinders Intros duction, Liigbegængelser og Liigprædikener, hvilke alle hos ham forud skal bestilles, efterdi Ministerialbø, gerne, hvor deflige Forretninger skal indføres, bør være hos ham, og af ham, eller under hans Tilsyn og An svar, føres. Og haver den Residerende Capellan sig med lige Forretninger intet at befatte, uden Sognepræ sten det af ham i fornøden Tilfælde maatte forlange, og i Tide begjere, da han og skal findes villig til at assistere Sognepræsten derudi, uden nogen aparte Betaling. Lio gefaa stal og i Sygdom og lige forfald den Eene for rette alle den Andens Vices, uden Betaling eller Afkort ning. Med Syges Betjenelse, naar hastig paakommer, (m) See næftfolgende Rescript. 98 5. 1. §. 2. - 26 April. og Børns Hjemmedaab i Nødsfald, skal forholdes ef ter den følgende 7de Art., men med Huusbesøgelser, Skolernes Visitation, hemmelige Formaninger og Paamindelser til Enhver i Menigheden, efter deres Sjetes Tilstand, har begge Presterne at forholde sig med saadan Troeskab, Forsigtighed og Omhyggelighed, som Guds hellige Ord, Kongens Lov og Anordninger befaler. Denne Artikel skal i Almindelighed iagttages saavel i de Kald, hvor der er iffun een Kirke, som og i de hvor der ere 2 og flere Kirker og Sogne, uden for saavidt derom i følgende gde og efterfølgende Artikle nærmere findes anbefalet. Hvor der er ikkun een Kirke, skal Sognepræsten selv prædike 2 Søn og Hellige Dage efter hinanden, hver første og anden Dag af de 3 store Hoitider til Høimesse, da han og paa den Første betjener Alteret, og tager fit Høitids. Offer tillige med Capellas nen og Degnen; Nytaarsdag, Skjærtorsdag, og den als mindelige Bede Dag til Heimesse, saa og hver anden Onsdag i Fasten. Derimod skal den Residerende Ca pellan prædike hver tredie Son og Hellig. Dag, hver anden Onsdag i Fasten, alle Maaneds Bededage, Lang fredag og den tredie Helligdag af de 3 store Holtider (n) til Heimesse; herforuden prædiker Capellanen Aftensang paa den første Dag af de 3 store Høitider, og den al mindelige Bededag; men, naar nogen extraordinaire Bededag eller Taksigelsesfest skulde blive paabudet, skal Sognepræsten prædike til Høimesse, og Capellanen til Aftensang. Med Altertjenesten skal forholdes saaledes, at den Residerende Capellan altid betjener Alteret, und, tagen første Dag i de store Hvitider, og Sognepræsten assisterer ved Communionen med Brødets Uddelelse, naar der er saa talrig Communion, at det er fornøden. Den første Catechisation, strat Prædiken er til ende, S. 3. §. 4. (n) Afskaffet ved Forordn. af 26 Octobr. 1770. som S §. 5. som er Prædikens Repetition, skal holdes af den Præst, 26 April. som har prædiket, men den anden og egentlige Catechisa. tion skal begge Præster alternere med hinanden til at forrette, efter rigtig Omgang. Skriftestolen skal be tjenes af begge Præster tillige, da det maae være Enhver af Menigheden tilladt, at confitere hos hvilken Præst de funde have meest Fortroelighed til, dog at de ikke uden Fjellig og betydelig Aarsag forlade den igjen, de engang har udvalgt sig at confitere hos. Og bør herved note iagttages, at al Forargelse i Menigheden, og Uenighed imellem Præsterne, fan forekommes, som kunde reise sig deraf, at den eene Præst maatte antage ogen til Absolution og Communion, som den anden maatte holde uværdig dertil: derfore, naar Degnen har ans tegnet Confitenterne, og leveret Listen til Sognepræsten, skal han strap meddele den anden Præst den ved Degnen, og, naar da Præsterne iblandt de Optegnede skulde fores finde En eller Anden, imod hvilken de maatte have Nos get at erindre, skal de conferere med hinanden, og overs lægge, hvorledes de kan paa bedste Maader i Hemmelig. hed handle med saadan En, og med Kjerlighed og Sagte modighed bringe ham paa rette Veie, og ingenlunde of fentlig i Kirken bortvise ogen fra Skriftestolen, til deres Beskæmmelse, og mere Forbittrelse, medmindre Nogen imod deres fjerlige Formaninger maatte sig med Magt ville trænge frem til Skriftestolen, da saadanne maae tilskrive sig selv, om de ved Afviisning blive bes fæmmede. Hvor der ikkun findes een Skriftestoel i Kirs ken, der skal Birke. Kieren paa Kirkens Bekostning la de indrette Degnestolen eller andet beqvemt Sted saaledes, at den og kan bruges til Skriftestoel for den Residerende Capellan, medmindre der er Sacristie, i hvilken Fald En af Præsterne kan høre Skrifte i samme. Naar nogen Fremmed ankommer til Menigheden, maae ingen af Præs + §. 6. S. 7. Og 26 April. Præsterne antage de Ubekjendte til Skriftestoel og Als tergang, før de har anviist deres Skudsmaal til den, de ville skriftes hos. Med Ungdommens Underviiss ning og forberedelse til Confirmation i deres Daabes Pagt, samt Confirmationen selv, skal der forholdes & alle Maader efter Forordningen om Confirmationen, især og dens 12te og sidste Artikel, aleneste, at derved end videre skal iagttages, at den eene af Præsterne ingenlun de maae antage dem til Confirmation, som den anden formedelst fjendelig Vankundighed, Banartighed eller forsømmelig Skolegang indtil videre har bortviist. stal Confirmations Attester herefter meddeles af den Præst, som har confirmeret Personerne, der forlange Attest, enten det er Sognepræsten eller den Residerende Capellan. Hvad Syges Betjenelse, naar hastig paas fommer, eller svage Børn i Nødsfald at hjemmedobe, angaaer, da skal den Præst, som derom først bliver ans modet, ftrar følge med de Søgende, og ikke vise dem fra En til Anden, i en Forretning, som ingen Ophold taas ler; dog, dersom Capellanen hjemmedøber et Barn, skal han derefter strar henvise Vedkommende til Sognes præsten at anmelde det, og hos ham at bestille Daabens Confirmation i Kirken. I de Kald, hvor der ere 2 Kirker og Sogne, sal begge Præster alternatim alle Søn og Hellige. Dage forrette Prædiken, og al Gudss tjeneste med hvad andet Ministerialforretninger den Dag kan forefalde, hver i sin Kirke, saa at, naar Sogs nepræsten forretter Tjenesten og øvrige Ministerialia i Hos vedkirken, skal Capellanen forrette dem i Anneret, & vice verfa, efter rigtig Omgang, undtagen første Høis tidsdag, da begge Præster for Offerets Skyld maae væs te tilstæde ved begge Kirker: dog maae det ikke være Soge nepræsten formeent, om han formedelst en eller anden billig Aarsag, eller naar nogen vigtig Extra- Forretning §. 8. - fala §. 9. §. 10. falder for i. en anden Kirke, end den, hau efter Touren 26 April. skulde forrette Tjenesten udi, finder for godt at ville selv forrette Tjenesten i den samme Kirke; men, naar saa Skeer, bør han betimelig saadan Forandring at tilmelde Capellanen, at han kan vide betids, i hvilken Kirke han Tjenesten skal forrette: dog bør Sognepræsten ikke enten for ofte eller uden vigtig Aarsag foretage faadan Forans dring. Skriftestolen skal enhver Præst betjene i den Kirke, hvor han Dagen efter skal forrette Communionen, paa det han kan være vidende om, hvilke der antages til Absolution, førend de komme til Communion. I øvrigt skal og her iagttages, hvis forhen i den 5te Artikel om denne Sag videre er foreskrevet, for saavidt deraf her kan passe sig. Meb Confirmationen skal forholdes i Almindelighed efter forhen anførte 6te Artikul og derudi paaberaabte Forordning. Og skal alene iagttages, at i de Sogne, hvor iffun eengang om Zaret behøves at hol de Confirmation, der skal den i Hovedsognet holdes før, ste Sondag efter Paaske, og i Unneret førſte Sondag efter Michaelis; men, naar der maatte enten efter Paaske eller Michaelis være Confirmandi i begge Kirker, skal Con firmationen holdes i den eene Kirke paa den i Forordningen fastsatte Dag, og i den anden Kirke Søndagen næst efter: og, efterdi begge Præffer ventelig kan have Carechumenos i begge Sogne, skal de og begge være tilstede ved Confirmationen, for at overhøre hver Sine efter deres Catechisations Methode; da og Præsterne have saa ber timelig at forvette Tjenesten i den Kicke, hvor ingen Confirmation er, at de betids fan blive samlede i den Kirke, hvor den holdes. Hvor der ere 3 Kirker og Soge s. xx. ne i et Kald, skal Præsterne alternere med Kirketjenestert som sædvanlig; og skal Sognepræsten forrette Tjenesten een Son eller Hellig Dag i de 2 Kirker, og den Resis derende V. Deel. 1 Bind. Re 26 April. derende Capellan i den 3die, & vice verfa efter rigtig Omgang. I det øvrige skal alting forholdes efter fors §. 12 §. 13. §. 14. §. 15. §. 16. - hen foreskrevne Artikle.. Paa det og hernast de Resides rende Capellaner kan med desto mere Nytte og Vished forrette deres Embede, skal ei alene Degne og Subftis tuter være dem tillige subordineret, men og medhjelpers ne være dem ligesom Sognepræsten assisteerlig i de Ting, dem paaligge at forrette; dog, naar den Residerende Cas pellan maatte formene, at En eller Anden i Menigheden for nogen Forseelse skulde tiltales, og advares for Medhjel perne, skal han ikke paa egen aand indkalde saadan En for fig og Medhjelperne alene, men først conferere derom med Sognepræsten, at det kan skee med hans Raad, Overs læg og Samtykke, til Forbedrelse og ikke til Forbittrelse. Det samme skal og iagttages, om den Residerende Ca pellan maatte finde Noget ved Degnenes eller Skoleholdernes Forretninger at erindre, som ei efter hans Paamindelse forbedres. Og skal især ogsaa Skolehol derne være pligtige, at tage imod bemeldte Capellaners gode Raad, i Henseende til Ungdommens Informas tion, og følge dem, for saavidt de ei ere stridige med den Anordning, som af Provsten og Sognepræsten maatte være skeet og fastsat. Saa skal og disse Resides rende Capellaner have Frihed, ja og være pligtige til, at gjøre Huusbesøgelser, og besøge Syge, saa ofte de finde det for godt, og kan overkomme det; men, naar de vil samle Ungdommen, og holde Overhøringer, og tillyse det af Prædikestolen, skal de overlægge det for ud med Sognepræsten, at de ei fomme hinanden i Veien. I det øvrige skal Sognepræsten communicere den Resis derende Capellan, uden Ophold, hvad Kongelige forordninger, Rescripter og Befalinger, samt Biskope. Lige Monita, Embedet angaaende, indløber. Naar ellers en Residerende Capellan enten bliver forflyttet, eller §. 17 eller ved Døden afgaaer, skal Sognepræsten forrette 26 April. Embedet alene i Vacancens Tid, og beholder derfor den visse Afgivt, han imidlertid skulde svare til den suce cederende Residerende Capellan, hvis fastsatte Løn el tager sin Begyndelse, førend fra den Dag af, han til Embedet er bleven ordineret, hvorimod den afgangne Res siderende Capellans resterende Lon skal svares af Sognes y de præsten til Vedkommende, til Capellanens Døds. eller forflyttelses Dag, alt i Proportion af Ugerne, han i der Aar har tjent i Menigheden. Som og ingen af Herredspræsterne forsyner Vacancerne efter en Resideren. de Capellan, men hans Partes skal forrettes alene af Sognepræsten i samme Kalb, som før er foreskrevet, saa ffal heller ingen af de Residerende Capellaner gaae i Tour med at forsyne andre Kaldes Vacancer, men samme skal besørges alene af Sognepræsterne efter Loven. Endelig skal disse ovenmeldte Residerende Capellaners Introduction til deres Embede skee af vedkommende Provst, men deres Brudevielser, Bornedaab, Bars felkoners Introduction, og Liigprædikener skal for rettes of Sognepræsten i Kalder (0), uden saa er, at De ere e Sognepræsten nærpaavorende, i hvilket Fald bet skal forholdes efter Ritualets Bydende. Og da alle Ting nu saaledes ere regulerede, at saavel Sognepræsten som den Residerende Capellan kan vide, hvad de have at forrette, og hvor vidt især Capellanens Em bede strækker sig: saa have de begge med tilbørlig Flib og Nidkjerhed at iagttage deres gaaes med binanden, at al mede, og saaledes om Menigheden, og al Strid og Uenighed imellem dem selv, kan afværges, og Arbeidere i eet og Brødre i Worden i 98 at be om fordtomme hverandre meb dibadighed, Kald, soge at Kjerlighed og Venlighed, og med samlede Kræfter arbel RF 2 (o) Forandret ved Prom. 18 Novbr. 1775. DE 26 April. de paa at befordre Guds Ere, og de dem anbetroede dyrekjøbte Sjeles sande Opbyggelse, at de kan beholde det Samvittigheds Vidnesbyrd, at de have vandret i Verden i Eenfoldighed og Guds Retsindighed, ikke i kjø, delig Viisdom, men i Guds Naade. 26 April. 26 April. Reser. (til Biskoperne i Danmark, og Notits til General: Kirke Inspectionen), hvorved forestaaens de Reglement sendes, for at vorde til Efterlevelse publiceret; samt (da dette Reglement ikke uden Aarsag er blevet indskrænket til Landsbyekald alene, og det endog især til de kald, som efter Refer. af 2 Martii 1742 ere ansatte, ved Vacance at skal forsynes med Res siderende Capellaner, saasom i de fleste øvrige Kald i Dans mark, hvor der ere 2 Præster, findes allerede enten Kone gelige Anordninger eller gammel Vedtægt og Praxis; men det dog kunde hænde sig, at der fuude være et eller andet Kald i Danmark, hvor det Reglement enten in totum els ler in tantum fan og bør appliceres) befales, at Biskopen i saa Fald sal anmelde det for General Kirke Inspecti onscollegium, og derpaa Kongelig Resolution ervarte (p). (Dette Collegium har andraget, at endeel af Biskoperne i Danmark og Norge have holdet uforbigængeligt fornoden, at for de kald paa Landet, hvor der folgelig benævnte Rescript ere anordnede Resid. Capellaner, maatte gjøres et Reglement; at over et udkast dertil er indhentet Betænkninger fra samtlige Biskoper i begge Riger; samt at Collegium har ved Forestilling ladet folge et saadant Udkast til et Reglement for det første for Riger Danmark, som Kongen har approberet). Refer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at nogle Gader og Stræder maae ved Leilighed udvides. Gr. Magistraten har forestillet, at, ihvorvel det ved Forordn. af 27 Febr. 1683 dens &de Post er bleven befalet, at da værende Magistrat tilligemed Mathematico og Stadsbygmesteren skulde eftersee de i Khavn værende sma- (p) See Resce. 31 Aug. 1771 og 21 April 1775. le le Gader og Stræder, og derom indgive deres Betænkning 26 April. og Forslag, hvorvidt samme enten aldeles skulde afskaffes eller udvides, det ei heller paatvivles, at jo og bemeldte Befaling maae være efterkommet, og herpaa at være falden Kongelig Resolution; saa skal dog samme for Magistraten være ubekiendt, siden derom ikke findes Noget til Oplysning i de ved Raadstuen fra Ildebranden 1728 conferverede Documenter: hvorfore Magistraten (da udi den Deel af Staden, som 1728 afbrændte, de forefundne smale og meget ænge Gader allerede ere forandrede og reelle indrettede, men der endnu i den fra Ilden conserverede Deel findes endeel Stræder saa ænge og smale, at der igjennem neppe kan paffere en Vogn, i Særdeleshed udi det District omkring Nicolai Kirke og i de faa kaldede Skipperboder, til skor Farlighed i Tilfælde af ulykkelig Ildsvaade) har indstilt, at, som der allerede er gjort Begyndelse med nogle Steder i disse smale Gader, hvor Husene ere indrykkede, om det ikke maatte være Magistr. tilladt, efterhaanden, som Nogen melder sig, at nedrive de gamle Huse, og igjen opbygge nye, udi efterfølgende Gader at fastsætte, hvormeget af Grunden til Gadens Udvidelse skulde udlægges, imod at Grundens Eier fit billig Betaling for det, som han deraf mislede, efter uvillige Mænds Tart, saasom i Dingaardsstrædet, Fortunstrædet, Admiralga: den, Lille Færgestræder, Lille Kirkestrædet, Ulkegaden, hvælvingen ved Nicolai Kirke, og begge Sider af Kirkegaarden, Halmstrædet, Svaldergaarden, ellikegangen, Lille: Kongensgade, Læderstræder, Katte: fundet, Hestemøllestrædet, Gaasegaden, Fyrens: Gang, Peder Madsens Gang, og Christenbernikovstrædet. Paa det at alle deslige snevre Gader og Stræder, som af Magistraten formedelst berørte Omstændigheder agtes farlige, med Tiden kunde blive udvidede og passable, Vil Kongen denne Forestilling have approberet, saa at det efterdags skal være Magistraten tilladt, efterhaans den, som Nogen melder sig, at nedrive de gamle huse, og igjen at opbygge nye, ubi ovenfkrevne Gader og Stræder at fastsætte, hvor meget af Grunden til Gas dens Udvidning skal udlægges, imod at Grundens Eier, som forbemeldt, nyder billig Betaling for det, som dere af mistes, efter uvillige Mænds Tart. Refer. (til Biskopen over Aggershuus-Stift), 26 April. ang. at det skal forblive ved den imellem Sognepræsterne til Sande Præstegjeld og udi Bragernes i Aa- R 3 ret 26 April. ret 1737 sluttede Contract, hvorefter 5 Gaarde skulde 3 Maii, 11 Mail. 3 Junii, tages fra Bragernæs og lægges til Sande Kald, imod en vis aarlig Afgivt; og altsaa at tilbageskikke Re script af 14 Decbr. 1753 til Cassation. Reser. (til Hosprædikant Hr. Qvist, og Notits til Amtmanden over Friderichsborg og Cronborg Amter), ang., ligesom afg. Hofprædikant Bluhme har været be falet (q), at paatage sig efterdags Inspectionen ved Friderichsborg Skole, og conjuntim med bemeldte Amtmand baade dens Midlers Administration og Ins spectienen over Hillerød Hospital. Reser. (til Borgrets Præsidenten), ang, at det skal tilkomme ham at forrette Skiftet efter afg. Fæstnings Materialforvalter Becker i Khavn, samt at det og saaledes i Fremtiden skal forholdes. (Hvilket Stifte Garnisons Jurisdictionen vilde tilholde sig) (r). Reser. (til Vice Statholderen og Biskopen over Aggershuus Stift), hvorved Reser. af 13 Julii 1753, ang. Dragon- eller Soldater: Hold m. v. af Præstegaardene, extenderes, Gr. Den commanderende Chef i Norge, Feldtmarschal Arnold, for andraget, at, endiont deels af Præsteskabet i egersbuus Stift, hvis Præstegaarde, formedelst de sidste i bemeldte Norge oprettede 2 Nationaldragon-Regi menter, bleve enten til Dragonqvarterer eller Soldaterloader inddeelte, skal have declareret, at de ingenlunde anfaae det for nogen Byrde, enten at lade Dragonhesten mede til Erercitie, saa ofte det af Officererne paafordres, eller at indremme Leilighed for Munderingen baade for Karl eg Heft paa deres Præstegaarde, ligesom andre Lægds-udredere, faavelsom pro rata at concurrere til de allern. bevilgede nye Telthuses Optomeing; saa kal det dog være befunden, at andre af Præsterne, i Særdeleshed i det Smaalebnske Amt, have vist sig medtvillige, og vil forklare Judholden af Reser, under 13 Julii 1753 saaledes, at Draconheften for en ræstegaard ikke fal bruges til no gen Compagnie Erercitie Samling, men alene til Genevalmynstring, og Seffionen, i hvilken Formening de have alde (q) See Refer. 3 Febr. 1736. (r) See Forordn. 15 Junii 1771, S. 15. aldeles tilbageholdt Dragonheften, saa at Dragonen har maattet comparere paa Ererceerpladsen tilfods, hvoraf, i Fald Præsterne deri skulde blive fremturende, vilde følge, at mange af Dragonerne i Regimenterne bleve uerercerede, og Dragonhestene saa ubevante til Exercition, at de ikke engang ved General - Mynstring kunde bruges i Esqvadronerne eller Compagnierne uden største Confusion, og maaskee forvoldende Skade, hvorved Kongens virkelig Tienestes Befordring vilde mærkelig lide Indgreb, ja at det endog foruden dette kunde medføre adskillige leiligheder og Banskeligheder, om den meestfornodne Mundering sulde henlægges paa Telthuusene, da i saa Fald, naar Noget deraf til Brug i den ordinaire Erercitie fulde udta ges, en Over-Officerer maatte hver Gang reise did, for det at udlevere, samt ligeledes være tilstæde, naar det skulde tilbagebringes, saavelsom og, naar Munderingen skulde pyntes, Læderteiet opsmores eller vedgiores. Efter hvilke og flere flige Omstændigheder han til Kongelig Tienestes Befordring har forestilt, at forberørte Reser. af 13 Julii 1753 maatte ertenderes didhen, og Præsteskabet ved nærmere Resolution tilholdes: 1) at lade den for Enhvers Prestegaard enroullerede Hest og Karl møde til Exercitie, saa ofte samme ved forefaldende Begivenheder paafordres af Officererne: 2) at svare til den dem pro rata tilkommende Andeel til de befalede nye Telthuufes Optømring, ligesom andre Lægds udredere: 3) at have Liv: og Seste Mun derings: samt Armatur Sorter under Ansvar og Bevaring paa Præstegaarden: og 4) at de paa Præstegaardene væ rende Munderinger maatte ogsaa der visiteres, om de holdes i forsvarlig Stand. Præsteskabet i Aggershuus Stift sal i alt efterleve de 3 første Poster udi det af Feldtmareschal Arnold gjorte Forslag; men derimod bevilges, at Geistligheden for den 4de Post, nemlig at de paa Præstegaarden væs rende Munderinger skulde ogsaa der visiteres, om de holdtes i forsvarlig Stand, maae være aldeles befriede. Dette Rescript er ogsaa communiceret Land Etatens Krigs Cancellie, for Feldtmarschal Arnold samme at bekjendtgjøre. 3 Junii. Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Island og 3 Junii. Færse), ang. hvo der, naar Dødsfald med Amtmanden paa Island indtræffer, eller og Svaghed hin. drer ham, da skal forrette hans Embede (s). Sf 4 Gr. (s) See Forordn. 15 Maii 1770 og Rescr. 18 Oct. 1771. + 3 Junii. Gr. Ved den Anledning, at Biskopen over Skalholt Stift hos ham har forespurgt sig, hvorledes med Consistorialrettens Holdelse paa Island skulde forholdes, naar Amts manden, som ellers, paa Stiftamtmandens Vegne og i hans Fraværelse, præfiderer i Retten, ved Deden maatte afgaae, saa og hvorledes med de Præstekalde, som Amtmanden, efter allern. gjorte Anordning, vocerer Præster til, imidlertid fulde forholdes; har Stiftamtm. andraget: deels, at, naar saadant Dodsfald indtræffer, kan det skee, at et beelt Aar og derover kan bortgaae, inden en anden Amtmand igjen til Landet kan udkomme, og, skulde da Wedkommendes Sager derefter for Confiftorialretten opboldes, vilde det være til stor uleilighed, saavel for den Eene som for den Anden; deels, at ved Reser. under 5 Martii 1734 er anordnet, at, naar Amtmanden ikke kan betiene Over Retten, skal Landfogden, eller, i hans Forfald, En af Laugmændene, eller, om nogen af disse maatte være lovlig aarsagede, da den Eldste af de ved Altinget tilskæ deværende Syffelmænd, præfidere i bemeldte Over-Ret.- Paa det Retten kan have fin Fremgang, og Bedkommen de kan blive befordrede til deres Sagers Endskab, er funden for godt, At, naar Dødsfald med Amtmanden paa Island indtræffer, eller og Svaghed hindrer ham, da skal Lands fogden i hans Sted, paa Stiftamtmandens Vegne, sid. de i Consistorialretten; men, naar han ved lovlige og gyldige Aarsager maatte være hindret, skal den ældste Laugmand, og efter ham, om han skulde have lovlig Forfald, den yngste; men, saafremt det fulde hænde sig, at ingen af de forbenævnte fan formedelst lovlige Aarsager bivaane Consistorialretten, da skal den ældste af de ved Altinget tilstedeværende Syffelmænd samme bis vaane: og, hvad imidlertid af verdslige Forretninger maatte forefalde, som kunde være Amtmands. Chargen vedkommende, og ikke funde taale nogen Ophold, skal ligeledes af ham forrettes, saaledes som han derfor i Ti den agter at staae til Ansvar; hvorfore de øvrige Kons gelige Betjente der paa Landet skal bevise ham samme Lydighed, som de en virkelig beskikket Amtmand er skyl dig. Hvad ellers i det øvrige de i saadan Tid vacantvordende Præstekalde, som ellers Amtmanden er over ladt ladt at falde Præster til, angaaer, da, naar i ovenmeldte Tilfælde enten ingen virkelig eller af Kongen constitue ret Amtmand er i landet, maae deslige Kald af den Ber tjent, som paa foranførte Maade forretter Amtmandens Charge, tilligemed Biskoperne, hver for sit Stift, con junctim bortgives. 3 Junii. Refer. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- 14 Junii: Stift), ang. Hvorvidt han maae decidere paa hvad Maade og Sted de, som ombringe sig selv, skal bes graves. Gr. Han har andraget, at det fra Tid til anden hænder sig, at i Stiftets Kjøbstæder en og anden Person ombringer sig selv, og følgelig ei i Kirken eller paa Kirkegaarden, efter Loven, maae begraves, med mindre der bevises, at det er feet i Sygdom og Naserie; men, da Omstændighederne ofte skal falde meget uviffe, enten saadanne Gjerninger ere skeete med fuld Frihed og Forsæt, eller i Raferie og et Slags Desperation, eller utaalelige Smerter, med videre, dertil har givet Anledning, saa skal det i flige Tilfalde faide meget betænkeligt, at refolvere noget vist om de paa ovenmeldte Maade af Dage kommende Legemers Begravelse, uden Kongelig Resolution derom i Forveien at indhente, allerhelst saadanne ulykkelige Mennesker fan have ffiffelige Paarorende, som det egentlig er, der ved saadan Straf blive beskæmmet, og saa meget mere anfee fig at blive fornærmet, dersom Lovens Rigeur fricte bliver efterlevet. Som da saadanne ulykkelige Tilfælde oftest forefalde i de varmeste Sommerdage, og det saaledes undertiden kan blive vanskeligt, at oppebie Kongelig Resolution derudinden, saasom saadanne Legemers Corrup tion og fugt imidlertid kunde forvolde betydelige Inconvenientier: saa bevilges hermed, At Stiftbefalingsmanden i slige tvivlraadige Til fælde, som ikke taale Ophold, maae, efter foregaaende bedst mueligste Eramination og Undersøgning, resolvere og decidere, paa hvad Maade og Sted saadanne aflivede Legemer skal begraves, ligesom han, efter forefindende Omstændigheder, fan eragte det, at være meest conform med Loven; hvorefter han Sagen med fine Omstændig heder og hans Foranstaltning ftraren til Kongen haver at indberette. Af 5 Reser. 19 Junii. 19 Julii. 19 Julii. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Herredsfoged Tjenesten og Herreds: friver Tjenesten i Sjends, og orlyng Herreder maae herefter være combinerede, m. v. (t). Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Sjellands Stift), ang. at de, som af Orga nisten ved St. Olai Kirke i Helsingøer forlan ge Tjeneste ved Barnedaab, skal betale til ham, Rangse personer 1 Rdlr., Embedsbetjente og Kjøbmænd 4 ME., og andre Borgere 2 ME.; samt at de, som ved 2rude. vielse i Birken forlange Orgelspil, skal betale derfor 4 Mk., men de, som ei forlange Spil, skal være aldeles fri. Reser. (til Overpræsidenten, Geh. Rd. v. der Lühe, i Kjøbenhavn), ang. Betaling for de Neis se- og Sundheds- Passer, som af ham udstæs bes (u). Gr. Han har forestillet, at det fra ældgammel Tid har paalagt Præfidenterne i Kjobenhavn, at udsæde Passer til alle de fra Staden Reisende, saavelsom og i Tilfælde af smitsom Syadom at forsyne Skipperne med Sundhedspasfer, for hvilke Passer de forhen værende Præfidenter og siden Overpræsidenten have taget, hvad dem har syntes; men, siden ingen fast Tart derfor har været, og paa det en vis Regul i saa Fald kunde haves, har han, da han den 1 Hujus har tiltrædet Overpræsident Chargen, for at vide, hvad af ham med Rette derfor maae oppebæres, til Resolution proponeret folgende Tart paa deslige Vester, hemlig: 1) af en Kjebmand, Kræmmer eller andre saadanne fornemme Borgere og Indvaanere pro Persona at beta- Ie 3 f.; 2) af Haandverksfolk, Itappere og deslige Borgere, samt Studentere, Kræmmersvende, Bryagerkarle, Haandverksbuffer og andre saadanne, hver Person 2 t. 3) af et Fruentimmer 1 Mt. 8 6, og af Tjeneste - Piger og deflige i f.; 4) af Drenge at betales ligesom for Fruentimmer, men af Børn under 14 Aar at tages Intet, ei heller af Fattige; og endelig 5), for et Sundhedspas, som Skippere skal medhave, der fare paa Strædet, og hvor hidtil har været taget 8, 10 a 12 Mk. og mere, men ham synes rettest, at det bliver reguleret efter Ski- C) Af Rothes Referipter III. 155 (u) See R. 21 Julii 1779. bets bets Drægtighed, og af ham indstilles, om maatte være 19 Julii: par læst 6 ß D. Angaaende forommeldte Paffers Betaling kan det for blive ved det Forrige, da han som nu værende Overpræ. sident i Kjøbenhavn for ovenommeldte Passers Udstæ delse kan tage den Betaling, som hidindtil brugelig været haver. Reser. (til Magistraten, og Notits til Indqvar: 19 Julii. terings Commissionen, i Kjøbenhavn), ang. hvor ledes den de Reformerede (v) og particulaire Gaarde forundre Indqvarteringsfrihed bor forstaaes. Gr. Magistraten bar andraget, at, da den 21 de Vost i de Reformertes Privil. af 15 Maii 1747 bevilger de i Kjo benhavn boende Reformerede 20 Aars Indqvarterings-Fribed af deres eiende Gaarde og Huse, fra den Tid af, at de ferst indkomme i de Kongelige Riger, bliver saadan forundte Frihed ertenderet derhen, at de ikke lade sig noie med at tilkiebe sig smaa og til deres eget Brug og Haandtering fornødne Huse og Gaarde, men tilforhandle sig vidtfoftige og kostbare Huse og Eiendomme, hvoraf, endkjent de selv ikkun beboe den mindste Deel, men bortleie den ovrige Part til egen Fordeel, de dog paaskaae Befrielse for Indqvartering af den hele Grund, hvorpaa af Magifraten anfores til Erempel en Reformeret J. S. Nagant, hvis Næring skal bestaae af at sælge Snustobak, der for kort tid siden skal have tilforhandlet sig en af de betydeligste Gaarde paa stergadevi Khavn, af hvilken Grund er svaret imod 150 Rdlr. aarlig Indqvarterings- Afgivt, faa at, naar bemeldte Nagant, som ankom i Julio 1750, fulde være fri for at svare Indqvartering af foreskrevne Grund for de øvrige 16 Aar indtil 1770, maatte af øvrige Byens Indvaanere for ham imidlertid udbetales en Summa af 2400 Rdlr., der holdes alt for betydelig for en Mand, der ikke har anden Handel; og altsaa eragtes, at det ikke kan være den rette Forstaaelse af Privilegierne, at de Reformerede saaledes fal funne fjebe saa store og vidtleftige Eiendomme, som dem lyser, og, endsfient de ikkun bruge selv den mindste Deel deraf, men bortleie det øvrige til Andre, og deraf tage anseelig Interesse, dog paastaae Frihed for Indqvartering; hvorfore Magistraten (paa Grund af Refer. dat. 12 Octobr. 1742, der befaler, at Greverne af deres fri Hotels fulde betale Indqvartering, naar de bortleie samme til Andre, ligesom det og ved (v) See Refer. 11 Octobr. 1754, Plac. 10 April 177 og 26 Aug. 1772. + 19 Julii. ved Befaling af 11 April 1749 er anordnet, at Postmesterne alene skulle være befriede for at betale af 200 Rdlrs Grundtart) derbos bar anbeldet om Resolution, hvad enten fornævnte Nagant burde nyde saadan anseelig Frihed, eller og, om han ikke saavel som alle andre Reformerede i Almindelighed, der eie eller tilkjobe fig Hufe og Gaarde, burde lade sig noie med en vis Andeel saaledes, at de Reformerede i de dem ferundte 20 Friheds Aar blev paalagt at svare og betale Indqvartering af den Summa deres iboende Eiendomme i Grundtartens Matricul ere ansatte over 120 Rdlr., og i alt være befriede for Indqvarterings- Betaling af 120 Rdlrs Grundtart; eller og, om det i dets Sted maatte fastsættes, at de Reformerede, som selv alene beboe deres Eiendomme, skulle i de 20 Aar være fri for Indqvarterings Afgivt, men derimod de at skulle betale, som havde Leiere hos sig boende. Magistr. forestil- Ler derhos ved denne Anledning, hvorledes Indvaanerne i Kjobenhavn og meget bebyrdes ved at maae betale Indqvartering for adskillige Andre, som Tid efter anden ved særdeles Privilegier ere blevne fritagne for Indqvartering, iblandt hvilke anfores J. G. Egner, som Eier af en betydelig for Gaard paa Hjørnet af Østergade og Christenbernikovstrædet, der ligeledes efter Privil. af 16 Junii 1752 for fornævnte Egner og efterkommende Eiere er ble ven tillagt Frihed for Indqvarterings Svarelse, for derudi at skulle holdes offentlig herbergerer og Verts - Huus for Fremmede eller Reisende, for hvilke der dog ikke sal være Logementer at bekomme, men at de underste Værelser med Kjelder bortleies til Vinhandling, og i de Øvrige holdes ordinaire Spise Qvarteer, Verts- og Spille-Huns med Keale Have; desaarsag det og ligeledes formenes, at andre Byens Indvaanere ikke burde besværes med at betale den af samme Gaard ellers svarende anseelige Indqvartering, helft Gaarden ikke bruges eene til det destinerede Brug, men deels leies bort, deels bruges til ordinai re Vertshuushold. Hvad sig angaaer den de Reformerede ved ovenmeldte deres Privilegier forundte Indqvarterings Frihed, da bør sammes Forstaaelse at gaae derhen, at de Reforme rede i Almindelighed, saa mange, som selv alene be boe deres use eller Gaarde, uden Noget deraf til An dre at bortleie, skulle, hvad enten Gaardene ere kjøbte for egne eller andres Penge, for Indqvartering deraf at svare, aldeles være befriede, efter Privilegiernes Til hold men, hvad derimod angaaer de iblandt de Refor merede, som kjøbe sig større Gaarde, end de selv kun, 11e ne beboe, og selv ikkun bruge noget eller den mindste 19 Julii. Deel af Bygningen, men bortleie det øvrige til Andre imod aarlig anseelig Interesse, ligesom agant, og paa saadan Maade, til deres Medborgeres Prejudice, søge at ertendere den forundte Frihed videre, end dem enten er lover, eller de med Føie kan have Ret til, da bør disse være tilfreds med, naar de i deres bevilgede 20 Aars Fris hed fritages for Indqvarterings Betaling af 120 Rdlr. Grundtart som de maadelige Grunde, eller for saadanne Gaarde eller Huse, som de for sig alene til deres Nærings Fortsættelse kunne være tjene med, og i Grundtarten, efter Andragende, ikke for høiere Summa skal være tare rede. Og, betreffende Egners Gaard paa Østergade, da, saa længe denne og andre deslige privilegerede Gaar, de ikke rettelig og eene emploieres til det Brug, som de forundte Privilegier foreskrive, saa kunne de ikke heller nyde Privilegierne fuldkommen godt ad, men bør lade sig nøie med at nyde Indqvarterings Frihed af et Par Hundrede Rigsdalers Grundtart, da de af det øvris ge skulle contribuere lige med deres Medborgere. Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Gaar: 26 Julii. des og Huses Vurdering i Kjøbenhavn til Efterretning for Prioritet, Stifte og Auction, og at i dem samt i Grunde maae af publiqve og Umyndiges Midler udlaanes Deele af deres Vurderings. Sums ma (x). Gr. Magistraten har andraget, at, endjent Loven ikke har befalet, naar Umyndiges og andre publiqve Midler udlaanes paa Prioritet i Gaarde og Huse i Kjøbstæderne, at det derfor tagende Pant da først skulde være vurderet af dertil udmeldte Mænd fra Retten, det ei heller findes fastfat, hvad Deel af Burderingssummen derpaa maatte udlaanes, alene at Lovens 3die B. 17de Cap. 40de Art. mel der, at Pant skal tages for den Priis, som i Landet er gængs; (x) Cfr. Refer. 1 April 1757, 18 Aug. 1769, 18 Martij og 1 April 1773 samt 22 Decbr. 1779. 26 Julii. gaugs; saa har det dog fra umindelig Tid af været Brug vg Skiki Khavn, at, ferend delige publiqve Penge i huse og Gaarde ere blevne udlaante paa Bant, er Pantet ble ven vurderet af en dertil, paa Vedkommendes Begjering af Magistraten udnævnt Muur- og Temmer-Mester; og har to Tredie Dele af Wurderingens Summa stedse været agtet for lovlig Pant for gjorte udlaan: paa hvilken Maade Magistraten beretter, at alle Huse og Gaarde baade til Auctions, Skifte og Prioritets- Efterretning vorde vurde rede, og Haandverksmesterne af Magistraten vorde udnæv nede efter Tour i Felge det igjennem General Land Deconomie oa Commerce Collegium d. 5 Febr. (y) 1742 er gangne Rescript; indstillende desaarsag til nærmere Resolution, om der ikke, til Bedkommendes desto mere Betryg gelse med disse Vurderingsforretninger, som af Burderingsmesterne ikke ere blevne beedigede (og desuden vilde blive baade for vidtieftig og bekostelig for Vedkommende, især fattige Borgere, som behove Venge Laan i deres Huse, at lade Mesterne ordentlig indkalde for Retten, at beedige de res Burdering, og derom tage Singsvidne), maatte faste sættes til en bestandig Regel og Rettesnor vise af Magistr. proponerede Poster, som den formener at kunne være tjen lig til almindelig Sikkerhed i dette Tilfælde. $5. 15. 5. 6. 26 Julii. Det skal herefter, som hidindtil fremdeles forholdes

    • paaliggende Ansvar (z). Da der og hidtil

undertiden er klaget over, at disse Burderingsforretnin ger ere saa bekostelige, ved det, at der aparte betales for Udmeldelsen for Forretningen i sig selv, og for Forretnin gens Beskrivelse: faa haver Magistraten at see og ma ge det derhen, at flige Vurderingsforretninger ikke komo me dem til alt for stor Bekostning, som maatte finde fig foraarsagede samme at requirere, men at det dermed paa det menagerligste og billigste for dem i alle Maader indrettes (a). Reser. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at Degnenes Brandhjelp af Kirkerne skal regnes efter Studiiskattens Ligning. (y) Skal være 5 Jan. Gr. (z) Saaledes indeholdes diffe spher i Plac. af 31 Julii 1754. Det i den s. nævnte Refer. er af's Jan. 1742. Den aden og 3die 5. er fjærpet og foran dret ved Reser. 13 Decbr. 1754. (a) See Slutningen af benævnte Placat. Gr. Af Biskopens Erklæring over en Ansøgning fra Deg: 26 Julii. nen i Eiby oin Brandhjelp 2 Mf. af hver Kirke er fornum men, at, som det i Regl. af 8 Maii 1751 ikke ev meldet, hvad enten der i slige Tilfælde skal betales lige meget af hver Kirke, eller det skal regnes efter Studiifkattens Lige ning, skal derom ved de forhen afbrændte Degneboliger have været Disputer; hvorfore Biskopen gjerne ønskede, at denne Post een Gang for alle maatte blive decideret og afgjort. Som det om de afbrændte Præstegaarde fal være fastsat, at den ene Rigsdaler, som til en saadan Præstegaards Opbyggelse af hver Kirke betales, regnes efter Studiiskattens Ligning: saa vil Kongen og, At dermed skal paa samme Maade forholdes, saa at Degnenes Brandhjelp ligeledes efter Studiiskattens Ligning skal regnes og frares. Confirmation paa nogle Artikle for et oprettet 26 Julii. Liiglaug i Aalborg. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Væg: 2 Aug. terpengene maae forhøies til 8500 Rdlr. aarlig, og at Magistraten derover maae lade forfatte en nye Ligning, hvorefter Enhver af Indvaanerne ugentlig haver at betas le af deres Gaarde og Huse, i Lighed og Proportion af deres Størrelse og Bestoffenhed (b). (Saasom de hidtil betalte aarlige 7237 Rdlr. ikke ere tiltræffelige, fordi Vægternes Antal er og endnu mere vil vorde forhoier). Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens: 9 Aug. Stift), ang. Betaling til Chirurgi for Obductionsforretninger i Delinqventsager. Gr. Stiftbefal. har indberettet, at en Bonde af Liuse Closterets Gods meget dødelig beskadiget til fit Huus var biemkommen, samt derefter ftrar dede, og, formedelst der var Tvivlsmaal om, hvad enten denne Skade af ham selv eller ved nogen anden ham var tilfoiet, har Stiftbef. i Fol ge Forordn. af 21 Maii 1751 funden sig foraarsaget, over det døde Legeme at lade foretage en ordentlig Obductionsforretning af 2 Stedets Chirurgis, da ingen Landphysicus er i Stiftet; men at det derefter, da Forretningen til Stiftbefal. blev indgivet, er i Henseende til den af dem for Reise og havde Omkostninger gjorte Paasand kommen under (b) See Plac. 11 Decbr. 1754; bortfaldet ved Reser. 31 Decbr. 1783. 9 Aug. Bentilation, hvad dem derfore fulde betales: hvorfore han, da han ikke skjønner, at det med Billighed kunde paabyrdes dem, som aldeles intet med Landet haver at bestille, og hverken deraf eller af Byen bar nogen vis Lon, at de uden Belenning saadanne Reiser og Forretninger Fulle giore, og derfore kunde formene fig befeiet, dem noget billigt derfore at tillægge, saa dog, da slig Casus of tere kunde indfalde, endog paa de Steder i Stiftet, hvor de kunde bave over 20 til 30 Mile at reise, derhos har forespurgt sig, naar slig Caius indfalder, hvor der efter ovenmeldte Forordn. af 21 Maii 1751 fal foretages en saadan Obductionsforretning, og dertil nogen af Stedets Chirurgis maae beordres, om dem da, foruden den fornodne fri Skyds, noget, og hvormeget,til Diætpenge, samt for Reise Besværligheden og Tab af de Fortjenester, som ellers hjemme kunde forefalde, saavelsom for deres Forretning maae tilstaaes. Ma de Maar de der i Følge ovenmeldte Forordning skal foretas ges nogen Obductionsforretning, og dertil maae bru ges af Bergens Byes Chirurgis, maae dem, foruden den fornødne fri Skyes, i Diætpenge og for deres Reise tillægges daglig hver 2 Slettedaler, faa og dess uden for deres Forretning i sig selv hver 4 Slettedaler (C), hvilke Penge da af den Skyldiges Boe, naar den ders til er formuende, skal betales, men i Mangel deraf maae samme lige med andre slige Omkostninger, som til Des linqventers Forflegning, Varetægt og Asstraffelse meds gugaae, paa Amtet lignes. 23 Aug. Refer. (til Vice-Statholderen, ogsaa at tilstille Amtmændene i hans Stift og Stiftbefalingsmæn dene i de øvrige Stifter, for at tilskikkes Amtmæne dene, og at bekjendtgjores Dommerne, rigtige Gjene parter), ang. hvad Sorenskriverne og Laug mændene i Norge maae nyde for lastedsforret ninger, samt for Actens Beskrivelse i disse og andre Sager. Gr. Der skal ofte forefalde Disputer imellem vedkom mende Partera og Sorenskriverne i Norge, ang. disse sidste Deres (c) Betalingen forhøiet ved Prom. 22 Jan. 1785. beres Salarium og Betaling saavel for Domines og Acter 23 Aug. nes Beskrivelse i forekommende Processer, som og fornemmelig i Aafredssager for deres Medende og Rettens Betjening paa Aastedet, naar der forlanges Opsættelse, og der faaledes maae holdes flere Seffioner; ved det at Sorenfriverne for enhver Seffion paastaae det samme, som Forordn. af 24 Febr. 1708 tilstaaer dem i Salario for den første Seffion, som efter Forordningens Intention skulde være den eeneste Session. Til flig Misbrug og urette For faaelse af Forordningen at forekomme, befales, At Sorenskriverne i flige Tilfælde for den første Session og de 3 første Dages Forretning nyde Betaling efter den aliegerede Forordn. af 24 Febr. 1708; men, i Fald Forretningen paa Aastedet flere Dage maatte ved vare, eller og flere Sessioner paa Aastedet maatte behø ves og blive holdte, da skal Sorenskriveren, foruden fri Skyds og Diætpenge, som han efter Forordningen nyder paa Reisen, for hver Dags fulde Forretning nyde I Rdlr., men af Bønder kuns en Sletdaler, hvilket og Proportion skal gjelde om Laugmændene og Overs rettens Betjente, saa at de i denne sidste Tilfælde for hver Dags Forretning nyde 2 dir., men af Bønder kuns I Rdlr. Men hvad angaaer Sorenskrivernes Salarium for Actens Beskrivelse enten i Alasteds: eller andre Sager, da skal dermed stricte forholdes efter Norske Lovs Ite Bogs 23de Cap. 7de Art.; og maae Ingen under staae sig derfor at tage eller fordre mere end Loven expres se tillader. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), adskilligt 23 Aug. ang. Muursvendene i Kjøbenhavn, saasom deres Tidepenge og Sygebøffe, Samlinger, fremmedes og flyttendes Anmeldelse, m. v. (d). Gr. Magistraten har forefillet, at, siden de 4 ß Tidepenge, som i den 27de Wost af Laugs Artiklene dat. 31 Aug. 1742, er befalet, at hver Svend sal betale maa- (d) Cfr. Refer. 26 Martii 1762. V. Deel. I Bind, £1 nedlig 23 Aug. nedlig til fattige syge Svendes Underholdning og Begravel se, ikke har fundet være tilstrækkelige til de Snges Underholdning, men skal være medgaacde til de Dedes Begras velse, har Svendene imellem fig selv vedtaget, aparte ugentlig at betale 1 B, som skal være anvendt til de Sy ges Underholdning. Men, da nogle af Svendene nu skal findes uvillige, og ikke skal ville betale denne vedtagne udgivt, fordi derom ei er nogen Anordning, og de dog alligevel, naar dem paakommer Svaghed, gjerne vil have Hjelp, og da skal overhenge de øvrige Evende om Assistence: faa befales: A 23 Aug. Enhver Svend i Muurmester Lauget skal, foruden be i Artiklene, som meldt, anordnede Tidepenge, be tale ugentlig I ß; hvilke Penge, ligesom hidtil skeet er, kal forvares i en Besse, til de syge Svendes Underhold ning, til hvilken Bosse skal være 3 Nøgler, hvoraf de 3 Svende, som efter Sædvane, maanedligen af Fors mændene efter Omgangs. Tour i Lauget udnævnes til sy ge Svende, skal have hver een Nøgle: og skal enhver fattig Svend, imedens han er syg, og ei kan arbeide, deraf nyde ugentlig 4 Mk. (e). Ellers, som Magis straten tillige har berettet, at der ofte ved Svendenes Forsamling forefalde adskillige Disputer og Uroligheder, og at Formændene, til sligt at forekomme, have begjert, at en gammel Anordning, som No. 1724 ved holdte Laugs Samling skal være fastsat, maatte paa nye blive publiceret iblandt Svendene, og et trykt Exemplar der af opslaget paa deres Herberge: saa vil Kongen ligeledes herved have denne i Aaret 1724 fastsatte, og ved Magis stratens Forestilling in Copia fulgte, Anordning (f) ap proberet, til Efterlevelse for Muursvendene. Reser. (til Magistraten, og Notits til Indqvarteringss commissionen, i Kjobenhavn), ang. at Huus Eierne maae Herefter fra næstk. Michelsdag tillægges 4 Skilling Dag og Nat (e) Forandret ved Rescr. 6 Aug. 1772 00 5 Martii 1784; see Reser. 11 Novbr. 1785. (f) Findes i Plac. af 28 Aug. 1754; fee anforte R. 6 Aug. 1772. Mat for hver af de hos dem indqvarterede Gardes Kam 23 Aug. mer, Stald og Loftrum. (Efter Magistratens Forlag, saasom de forhen betalte 3 Still. vare for lidet, m. v. (g)). Reser. (til. det comb. Admiralitets- og Commis 23 Aug. fariats Collegium), ang. en Commission til at undersøge og paakjende utilladeligt Pantelaan imod Forordn. af 29 Junii 1753 om Assistentshuset i Kjøbenhavn, og Inquisition om saadant Laan, m. v. Gr. Collegium har andraget, hvorledes Assistentshuset og dets Privilegio, som forhen, imedens det var under private Folkes Behandling, saa og nu, da det er henlagt til Soe Etatens Ovathuus, tilfoies for Fornærmelse og Afgang ved mange hemmelige Laane Huse og andre paa Want udlaanende, der henfidde, og berige sig ved træne gende Fattiges Udsuelse; til hvilket at hemme og forekom me, Colleg. vel har tænkt, at den almindelige Lovens Bei, ved at anlægge Forher ved Politie Ketten, og siden Action for vedkommende Foro, fulde kundet været et tilstrækkelig Middel, og korteste Maade til at erholde Ret imod slige Overtrædende; men, da Politie Retten overhyppes med saa mange andre Sager, Forhører og Vidners Førelse, og der ved Angivelser, og ved at bemode sig, at faae faadanne uberettigede Pantelaanere opdagede, ere allerede 17 til 18 Sager gjort anhængig ved Retten til Vidners Fo relse, og næsten ligesaa mange ere imidlertid ved Angivelse anmodede at forfkaffes Ret over efter Forordn. af 29. Junii 1753 saa vilde Sagerne imod de Skyldige derover sættes i Langdrag, og da hos Endeel maaffee Forsegling af det hos dem befindende Pantegods, de Vedkommende, der havde laant paa Panter, opholdes fra at fade deres Want tilbage, og gjøres misneiede: derfore Collegium for mener, at det vilde blive den korteste Bei til at faae des flige Sager afgiorte, om der, ang. slig utilladelig Laan paa Vant, blev anordnet en Commission, som maatte aus thoriseres til, efter indkommende Klage fra Qvæfthuuse Directeurerne over en og anden dem bekjendt og ved Angivelse anmeldte Pante Laanere, at tage Sagen til un dersøgning, de imod dem forende Vidner at afhøre, og over dem efter Forordningen og deres Forbrydelsers Beßaf fenhed at affige Dom, m. v. Under denne Dags Dato er Doctor Juris Fr. Chr. Sevel og Auditeur V. S. Roren befalet, som Commis sarier at foretage sig ommeldte Sager, ang. utilladelig 21 2 201 (x) See Refer. 2 Martii og 30 Novbr. 1764. Pane 23 Aug. Dantelaan imod Forordn. af 29 Junii 1753, til Unders §. I. §. 2. S. 3. segning, at afhøre de herom fovende Vidner, samt over de Skyldige at kjende og dømme til Undgjeldelse som vede bar efter deres Forseelses Beskaffenhed: saa vil Kongen, i Anledning af berørte Collegii Forslag, end videre til Commissionens Befordring og Fremgang have bevilget folgende Poster: At Qvæsthuusdirecteurerne, som Assistentshusets Directeurer, naar de ved Angivelse eller paa andre Maader fulde faae Kundskab om ulovlig Pens gelaan paa Pant, med tiltagne Politie (som efter Res quisition strap, uden ringeste Ophold, uden at siges hos hvem der skulde skee Forretning, uden nogen Paaskud ele ler Begring, mindre at give nogen Kundskab, skulle væ re folgagtige) maae med deres antagne Betjent hos En hver, uden Henseende til Stand og Vilkaar, inqvirere, om samme Panter der virkelig befandtes, i saa Fald la de dem noie opskrive, og efter Omstændighederne med eget og Betjentes Segl forsegle, eller anderledes i Sif. ferhed bringe: Forretningen over det, som saaledes fin, des, og ved Undersøgningen maatte forefalde, samt hvad Assistentshusets Betjente kunde finde fornøden, fortelig der at examinere, Pante Laanet angaaende, skal strax og uden Ophold af Betjentene underskrives, uden at nos gen Procurator maae tilstedes at være derved, eller ved den derover forfattende Forretning Noget paa Pantes Laanernes Vegne at dictere. Dersom Nogen skulde vise sig hinderlig, eller uvillig, til at oplukke Værelser og Gjemmer, da have Politiens Betjente paa Assio stentshuus Betjentens Paafordring uvegerlig selv at aabne, og inqvirere paa de Steder, han formener Pantet at være skjult. Men hvo, som herudi gjør Mod. stand, eller bruger Gevalt, maae med Magt tvinges, og tages Assistence ved nærmeste Vagt eller anden Ret tens Middel, da den sig herimod Forgribende siden ved endes §. 4. 5. S. endelig Dom med tilstrækkelig Mulet eller anden haard 23 Aug. Straf efter Omstændighederne bliver at ansee. Dersom der hos nogen skulde forefindes saadan Mengde af adskil ligt Gods og Løsøre, at det ikke kunde ansees for, at være een Mands Boeskab, eller at tilhøre ham, men af Omstændighederne haves Aarsag til at præsumere, at det maatte være Pant, da, uagtet intet Pante No. derpaa skulde findes, maae dog med Forretningen fortfares, paa Det Sagen nsiere fan examineres. Dersom Segl, som vorder sat for sligt Gods i den derover holdte Forretning, obs i bet siden findes brudt, eller andet Tegn til Underslæb, da Skal Vedkommende med tilstrækkelig Mulet ansees, ja vel og efter Omstændighederne, som dem, der bryde Segl i Stervboer; og ellers, om Noget af det i Fors retningen anførte, eller som funde bevises at have været der, skulde blive borte, dertil være ansvarlig, og efter Billighed betale (h). De Panter, som En ikke vil tils staae, hvem tilhøre, overleveres Assistentshuset til sikker Bevaring, indtil Eierne sig derom sammesteds meloe. Skulde det enten ikke være mueligt, inden 6 Maaneder, eller i det sieste inden et Aars Forløb, at de indflages de Sager kunde bringes til Endskab, eller og der siden maatte befindes, at Laan paa Pant imod ubillig og for budne Rente, til Assistentshusets Prejudice, saa stærk fulde gaae i Svang, at en bestandig Jnqvisitions, commission vilde være nødvendig, til sligt at hemme, Da vil Kongen, efter derom gjørende Forestilling, være Betænkt paa, efter Omstændighederne enten at bevilge Commissionen prolongeret, eller en nye Commission at anordne. Saavel de nu bestikk de Commissarier som Qvæsthuusdirecteurerne bør Gjenpart heraf meddeles. - 213 Lande (h) 6. 5. 6:9 angaaer iffun Commissionen, Proceduren derved, og Appel derfra ; og da den, som af s. 11 fan fees, ikke var en bestandig Commiffion, funne diffe Voster her undværes. §. 10. §. 11. 3 Sept. Land Etatens Gen. Commissariats Skriv. (tit 13 Sept. .01.2 Stiftbefalings- og Amtmændene samt Comman danterne i Danmark), ang. at der, efter Kongelig Resolution under 28 Aug. 1754, maae til Unders saatterne i Danmark, som opbringe nogen Fæstnings. Slave, og ham anholde, indtil han kan føres tilbage, betales 4 Role. Opbringerpenge; og at Commandan terne skal i saadanne Tilfælde see Betalingen erlagt til Vedkommende (i). Refer. (til Overhof og Hof- Marechalen samt Dronningens Overhof og Prinsesse Charlotte Amalies Hofmester), ang. at, naar nogen fremmed Collectant indfinder sig ved Hoffet, og af Rougen, Dronningen eller Prinsessen bliver gratificeret med en Gave, maae det ei i deres Collectbog anneteres. (Vaa det de ikke deraf ffat tage Anledning, med samme at omgaae, og dem forevise, ligesom det var dem tilladt at collectere; da det befindes, at der i havn ofte indfin de sig fremmede Collectanter, som ei alene der omgaae med Collectbeger Huus fra Huus, men endog gaae det hele Land omkring, da Ingen ter tage deres Collectbeger fra dem, og sende dem til Directionen for de Fattiges Bæfen, som ellers er befalet, just fordi Kongens hoie Navn og Gave deri er indført, og fordi de beraabe sig paa mundtlig Tilladelse: samt paa det at al faadan utilladelig Cole lection kan forekommes og blive afskaffet). 13 Sept. Refer. (til Magistraten i Kjobenhavn), Notits om Forestaaende; og Befaling, at fremmede Col Tectantere, som ei have Kongelig Tilladelse, ei maae gi ves Roget, men fal anholdes, med videre (k). 15/156 er Sjellands-Stift), 13 Sept. Refer. (til Biskopen over Notits om Foreskrevne. (i) See og Refer. 29 Sept. 1752. Reser. (k) Sees i placaten af 18 Sept. 1754 The Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands: 13 Sept. Stift), ang. Salarium ved Skifter og Auctio ner samt Vurderingsmænds Udmeldelse og Auctionsskjøders Tinglysning; Skiftebreves forsvar. lige Beskrivelse, og naar over Eiendomme maae holdes 2 eller 3 Auctioner, m. v. Gr. J Anledning af Stiftamtmandens Foreftilling er Kongen foredraget, hvorledes der i adskillige Kiøbstæder i Sjelland, og i Særdeleshed Helsingeer, ved Stifternes Bebandling, og de derved forefaldende Auctioner, skal hade indsneget fig en og anden imod Loven firidende Miss brug, til Tynge og Besværing for de Stervboer, som kom me under Stifteforvalternes Behandling og Administration. Stiftbefalingsmanden haver at advare og tilholde veds kommende Magistratspersoner og øvrige Rettens Bes tjente, som med Skifter eller Auctioner have at bestil le, saavel i bemeldte Helsingøer, som i andre Kjøbstæder i Stiftet, hvor det maatte eragtes forneden, at de i al le Maader holde sig Loven og Forordningerne efterrettes lig, og ikke understaae sig, enten at beregne sig selv, el ler at tilstaae og tillægge Andre mere for deres Forret ning, end famme udtrykkelig tillade; og i Særdeleshed maae Skifteforvalterne ikke under Navn af forseg lingspenge, Tillysningspenge, eller andet Paaskud, beregne sig mere i Skifte Salario, end Lovens 1- 25 24 dem for deres Umage tillægger, hvilket skal deles imellem dem samtlig, hvor de ere flere, uden at den Eene eller den Anden iblandt dem noget derudenfor i Særdeleshed af Stervboen maae tillægges. For de bes høvende Vurderingsmænds u Udmeldelse maae, naar samme skal skee af Øvrigheden, betales I Mk. D. og ik, q fe mere; ei heller maae for et Auctionsstjodes Ting. lysning, uden for Kjøbenhavn, betales mere, end Lo vens 1 255, 6, 10, 14. erpresse tillader. Stif teforvalterne skulle have Indseende med, at Skiftebre, veg 5. 2. J. 2. 9. 3. 13 Sept. vet gives forsvarligen beskrevet, og at Bladene skrives fuldkommen, saa at paa hver Side er 26 Linier, med smaa Bredder (1); og at intet videre derudi indføres, end det som til Stiftet, eg Underrerning for Vedkom. Da og paa Ste §. 4. 13 Sept. mende, endelig behøves. Då det n, I hvor ringe Bar der skal være at die den end maatte være af, ikke bortsælges, førend paa 3 die Auction, omendskjønt det ofte er fjendeligt, at Boen ikke derved kan profitere noget, men tvertimod ta ber de Omkostninger, som de adskillige Auctionér med fo regaaende Publication udfordre, hvorved det og skal være arriveret, at, da en Eiendom eller Plads i Helsingøer paa 3die Auction er bortsolgt, have Auctions Omlost. ningerne belebet fig til mere end Halvdelen af det, der blev betalt for Pladsen: saa have vedkommende Skiftes forvaltere, veb Auctionernes Foranstaltning, i alle Maader at fee paa Stervboens Tarv og Bedste, og ikke uden Fornødenhed stille en Eiendom, særdeles naar den er af meget ringe Værdie, til anden eller tredie Auctis on, naar den paa første Auction beqvemmelig kan borts sælges, og det er klart, at Stervboen ved de flere Auctio oner ikke fan profitere Noget. Skulde der ellers i Henseende til Auctionernes Bekjendtgjørelse, eller Vurderingsmændenes Betaling, noget funde fastsæt tes, til Menage for Stervboerne, uden at medføre ans den Uleilighed, da haver Stiftbefalingsmanden, efter foregaaende Overleg med vedkommende Magistrater sam me paa bedste Maader at foranstalte. - Reser. (til Stiftbefalingsmanden over Fyense Stift), ang. at de Indvaanerne i Nyborg uden for Grundtarten tilhørende Marfjorder fritages fra Byens Onera (m). (1) See Plac. 9 April 1783. (m) Cfr. Reser. af 16 Julij 1783. 55130 Gr. Gr. Indvaanerne have andraget, hvorledes Tareerbor: 13 Sept. gerne der i Byen, som til Standqvartererne, Betjente nes Lon og andre Staden paaliggende aarlige udgivters Ligning blive udnævnte, ved saadan deres gjørende Taration og Ligning ofte fal foraarsage Eviftighed og Klagemaal, i det de ansee den liden Avling, som nogle Indvaanere have af deres Jorder i Marken, og som de til deres fornødne Creaturers Foring har maattet tilkjøbe sig, famt aarlig maae lade dyrke, ligesom en borgerlig Eiendom eller Næring, hvorpaa Indqvartering og Paalæg til Byens staaende udgivter kunde lægges, uagtet disse deres Markjorder aldrig har været under Byens Grundtart inddragen, eller med. Gaardenes og Husenes Grund og Bygninger annecterede, men ere private Eiendomme, som Indvaanerne imellem sig selv Fjobe og sælge uden nogen Hensigt til deres eiende tarerede Grund va Byaning i Staden; hvorfore de (efterdi Kiebstædernes Marfjorder, som ei ligge under Husene og Gaardene, og ikke i Grundtar ten ere anførte, ere fri for at contribuere til Indqvartering og andre ordinaire Byernes udgivter, og hvorom og i endeel Kjøbstæder i Danmark slige Anordninger forhen ere blevne gjorte) derhos have begiert Befaling, at Indqvarteringen og andre Byens udgivter, i Nyborg ligesom i andre kjøbstæder, ikke fulle lignes eller lægges paa Stadens Eiendoms Jorder, men paa Grund og Bygnings- Tarten samt Indvaanernes Næring der i Byen, da deres Markjorder desuden ikke ere ufri for Tiender, og en for Deel deraf, foruden andre paaliggende Byrder, endog med en aarlig Jordskyld til Kirken ere besværede. Thi bevilges, at disse og lige Nyborg Byes Elens doms Markjorder, som ikke høre eller ligge virkelig un der Gaardene og Husene, for Indqvarterings. Skatten og andre Byens Onera og Udgivter, som af Tareerbors gerne lignes og lægges paa Byens Indvaanere, efter des ves Grunde og Bygninger samt Nærings Brug, maae være befriede. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 13 Sept. Auctions Directeurerne i Kjøbenhavn skal qvartaliter aflægge Regnskab og Rigtighed for de oppebaarne Salavier (n); og at det i Henseende til Magis stratens Ansøgning, at maatte disponere over Auctio onsdirecteur Tjenesterne ved Stadens Jurisdiction, 215 (n) Forandret ved Reser. 3 Julii 1771. naar 13 Sept. naar de vorde vacante, skal forblive fom hidindtil. (Magistr. androg, at Directeurerne altid forhen stilte Caue tion for de oppebaarne Penge, og qvartaliter indleverede dem tilligemed Regnskabet, men fra 1741, da Kongen be frikkede dem, ikkun aarlig efter Bestallingen; og, da Gee heimeraad Rappe fratraadte Overpræfident - Chargen til ult. Junii, og Regnskabet over Magistratens Indkomster maatte til den Lid sluttes, beordrede Magistr. Directeu rerne ligeledes at slutte deres Regnskaber og indlevere Bee holdningen, hvorved disse vegrede sig. Magistr. begjerte derbos, at, ligesom Auctions Salarierne i Khavn fra umindelig tid har været henlagt til Magistratens Lon, og denne stedse været berettiget til, selv at antage Auctions directeurer eller Fuldmægtige intil Aar 1741, da Kongen, i Steden for 1, bestiftede 2, Kongen da vilde conserve re Magifiraten ved de gamle Privilegier, og reftituere same me den havte Herlighed, m. v. 13 Sept. Reser. (til Politiemesteren, og Notits til Mas gistraten, i Kjøbenhavn), ang. at i Politie-Sager maae ingen Procurator mede for Politiekammer Retten, faalænge Forhøret varer. Gr. J Anledning af en Forestilling fra Commandanten er Kongen bleven foredraget, at, da det ved Reser. af 19 Aug. 1726 er anbefalet, naar imellem de Militaire af Garnisonen i Khavn eller Citadellet Friderichshavn, og Borgerskabet i Khavn, maatte forefalde nogen Evittighed, at deslige Sager, som Bedkommende maatte foraariages at indklage til Politiet over Borgerskabet, i Politie- Collegio sulle paademmes, og ligeledes, naar Borgerskabet havde noget at klage over de Militaire, fligt til vedkom mende Regiment fulde indgives og paakjendes; det og ved Forordn. af 5 Jan. 1731 er regleret, at de Militaire skal i alle Politie Sager, naar derover paa Politiekammeret, i en dertil af den Militaire Chef commanderet Officeers Nærværelse, først var holdt Forher, for Magistraten og de dem adjungerede Officerer indstævnes, og der a prima inftantia lide Dom: faa, naar en Militair flager, eller skal afbores paa Politiekammeret, skal derved i Folge ovenmeldte Forordn. alene mode en Officeer af vedkommende Regiment, fornemmelig i den Hensigt, at den fordrede Militair indstiller sig til den berammede Tid, og bruger vedborlig Respect for Retten; defigeste, naar en civil Ber fon tiltales over en indkommen Bagtrapport, at den paa den Lid vagthavende Officeer eller under Officeer maae paa den Tid ved Politie Forhøret være overværende, for at give Retten behovende Oplysning, og at fee Angivelsen bevisliggjort: hvorimod, naar den anklagede Civile over det imod ham indgivne summarise, og, om skulde behoves, veb seb Qvæftioner, fal afbores, paa hans Begne fal freme 13 Sept. stille sig en Procurator ved Retten, der som oftest ved Exceptioner ifkuns stal sege at sætte Sagen i Forhaling og Wilderede, for at Wedkommende kan vorde gjort kjed af, den videre at forfølge; hvilket for nogen Tid siden skal og have tildraget fig i en af Lieutenant Schnitter, imod Brændevinsbrænder 2. Larsen, formedelst brugte utilladelige Opførsel imod en af Mandskabet fra Westerports-Vagt, for Politiekammeret indklagede Sag, hvor en Procurator kal have medt paa Brændevinsbrænderens egne, og under Exception, samt begjerte Dilation, for, efter Fore givende, ved Contra Klage at ville actionere fientenan ten, har hindret, at den Anklagede ikke er bleven forhørt, som Commandanten har formeent at findes ftridigt faavel imod Politie og Commerce Collegii Instruction af 23 Marti 1708, 9. 6, der forbyder Procuratorers Mede for Politie Retten, undtagen i de Sager, der maatte betræffe nogen Straf paa ren, Legemet til Bestemmelse, el- Jer 30 Lod Solvs Værdie, saa og imod Politiemesterens Instr. af 24 Martii 1741, og derfor ved Skrivelse har forespurgt sig hos Politiemesteren, om bemeldte Instructio ner endnu vare i Bigeur, eller ved senere Befaling op hævede; men at Politiemesteren, paa Grund, at de anforte Instructioner alene vedkomme Bolitie og Commerce Collegium, og ikke Politiekammer Retten, samt, at det ikke er andre Sager Inftructionen ommelder, end alene Politie Sager, har holdt det betænkeligt i lige Sager, som denne imod Brændevinsbrænderen Indstævnte, der, i Folge Rescriptet af 1726, ved Politiekammeret fal underfeges pro et contra, hvor der skal afhores Vidner, og ifke kunde vides, om han paa Wren, Legemet til Beskærmmelse, eller 30 Lod Selvs Værdie, ved Polities og Com merce Collegio skulde blive straffet, nogen Procurator at afvise, forend derom er feet anden allern. Anordning. - Da, omendskjønt at disse Sager, der saaledes ved Reser. af 19 Aug. 1726 ere henlagte under Politie Retten, vet ikke altro for Politie Sager funne være at anfee, og føl gelig det Fundament, paa hvilket Instructionen af 1708 forbyder Procuratorers Admittering for Politie - Retten, kunde synes, i Henseende til benævnte Sager, at cessere, hvilket skal komme overeens med det, som herudi bestan dig skal have været Praris, saa at Politiemesteren, i flig Henseende kan og have havt nogen Foie til, ikke at ville afvise Procuratorer fra Politie Retten i disse Sager; saa dog, da de Sager, som reise fig af de Militaires Klager over en Borger, skal efter Rescriptet afgiores ved Volitie: Retten, og flige Sager dog gjerne ere af den Beskaffenhed, at en Procurator lige saavel i dem, som andre Vo fitie Sager, fan undværes, i det mindste saalange For høret varer, da væstionen meest alene angaaer et fimsel Factum, som enten tilstades eller bevises; hvortil kommer, at, emendskjønt de allegerede Instructioner tillade at ad- mittere 13 Sept. mittere Procuratorer i viffe Sager for Politie Retten, som ere af nogen Betydenhed, det dog ikke ved Politiekammeret kan siennes, om Sagen er af den Importance eller ei, førend Forhøret ved Politiekammeret er til Ende, og Sa gen for Politie og Commerce Collegio indkommer: er fun den for godt, 18 Sept. 20 Sept. At de Militaires Sager med Borgerskabet, som ved Refer. af 19 Aug. 1726 ere henlagte under Politie, Ret ten, i alle Maader skal ansees og behandles som Polities Sager, og i dem ligesaa libet, som i andre Polities Sager, nogen Procurator tillades at mode for Retten, saalange forhøret paa Politiekammeret varer; men, naar Forhøret er til Ende, og Sagen kommer for Polis tie og Commerce Collegio (o), da, faafremt den Civile Part, efter Sagens befundne Beskaffenhed og givne Tile ladelse, skulde ville betiene sig af Procurator, og lade ham møde for sig i Retten, skal den Militaire Part ilis gemaade, efter hans derom gjørende Ansøgning, af Mas gistraten beffiffes en Procurator til Forsvar (p). Reser. (til Land Etatens General Commissariat), ang. at vervingen til de 2 Torske gevorbne Regimenter endnu i 3 Aar aldeles skal være forbuden udi visse nas tionale Regimenters Districter i Norge (q). Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborgs Stift), ang. at mange og diverse Debitorer ikke kan under eet indstævnes eller dømmes (r). Gr. Vyefogden og Skriveren i Aalborg have andraget, at iblandt andre ulovlige der i Byen prædominerende Bedtægter er ogsaa den, at Indvaanere eller deres Fuldmægtige holde sig berettigede at indstævne saa mange Debitorer under eet Stævnemaal, som dem godt synes, uden der= (o) See Forordn. 15 Junii 1771, S. 5. 3, 7. Reser. 20 Aug. 1772, Plac. 10 Junii og Prom. 10 Octobr. 1778. (p) Cfr. Refer. 27 Sept. 1765. (a) See Refer. 15 Martii 1758. (1) See dog Rescr. af 23 Febr. 1759 og Prom. 26 Junii 1778. dertil at bruge mere af det femplebe Papir end til een Sag, 20 Sept. og uden at betale Rettens Gebyhr for mere end een Sag, saa at det er medt dem paa Byetinget i Aalborg, at en Procurator, i en Sag for en Stervboe, har i Retten hef tet en Memorialvarsel, i hvilken ved Barselets Forkyndele se har været indstævnet 36 Personer, men ved dets Heftelse fal alene være bleven Sag anlagt imod 15, til hvilken Processes Maader Byefogden og Byeskriveren formene, 1) at Loven dertil giver ingen Anledning, siden den om Barsel og Stævnings Fortyndelse taler ei in plurali men in fingulari, i Henseende til dem, som tiltales, hvilket de formene ydermere at bestyrkes ved de i Forordn. af 13 Martii 1688 og 4 Martii 1690 befalede Forseglings- og Skriver: Penge; 2) berette de, at det er en Defraudation imod det stemplede Papirs Forordning, saasom der til Stævning imod Enhver af forbemeldte 15 Personer burde været ligesaa man ge Stykker 6 Stills Papir, og til hver Doms Act 3 Ark 24 Stills Papir; 3) melde Supplicanterne, at den nu brugende Maade er dem i deres Embeders ringe Indkomster en særdeles Afgang, da 15 flere diverse Versoners og De bitorers Forsvars Skrifter foraarsage adskilte Domslutnin ger, og felgelig gjor en Act vidtloftigere, saa at de begge saaledes have 15 Gange saa megen umage dermed, som med een; og 4) at Lovens 1-24-34 viser, at over diverse Personer skal udstædes diverse Domme, da den befaler erpreffe, at, naar udlæg er feets efter Dommen, Eal den udleveres til den Skyldige med Paaskrivt, som ei fan Fee, naar derudi ere flere end Een indbegrebne: hvorfore Byefogden og Skriveren d. 19 Martii a. p. i Retten have gjort deres Erindring i Protocollen imod bemeldte af Procurator Schmidt imod saa mange Debitorer under cet an lagde Sogsmaal, og tilladt ham at gaae frem med Sa gen imod dem alle, men reserveret sig Kongens Ret og des res Salarium; i hvilken Henseende de have udbedet sig Re folution, om mange diverse Debitorer kan eller maae ved eet Kald og Varsel eller Stævnemaal indkaldes, og under een Sag tiltales eller dømmes. Da, saasom Praris, fom Supplicanterne have andraget at prædominere i Aalborg, nemlig at en Creditor ved eet Stævnemaal, og under een og den samme Sag, indkalder 2c. === (s) Actens Beskrivelse: faa befales, at tilkjendegive Byefogden og Byeskriveren i Aalborg, At, da een Stævning og Dom 2c. (t). Bevilgning, at de Papistiske paa St. Crur, 20 Sept. St. Thomas og St. Jan kunne frit ove deres Religion, og vente sig til Betjeninger befordrede. Gr. (s) Hertil som den sidste Deel af Grundene i Reser. 3 Jan. 1755. (t) Det Øvrige som samme Refer. af 1755. 20 Sept. Gr. Nicolaus Svite, fom fra Den Montferat under America fal med Familie være flyttet over til St. Crup, har anholdet, at, som han befjender sig til den Papistiske Religion, og han til fine der pad landet sig tilkjøbte Cien domme og Plantagers Drivt og Brug har overbragt et temmelig stort Untal Folf, baade af hvide og sorte Personer, der mesten alle ere af famme Religion, Kongen desaarfage vilde bevilge, at faavel de Papister, som nu ere der paa Landet, som og de, der herefter sig paa de Kongen under America tilberende Der ville nedsætte, maatte tillades at bygge Kirker til deres Gudstjeneste derudi at eve, samt indføre saa mange Præster og Geistlige, som de maatte finde for nodig, saa og at de under Kongens Protection og Beskyttelse sig nedsættende Vapißer maatte emploieres og antages baade i Civile og Militaire Tjenefter, hvortil de maatte agtes dygtige og beqvemme. De Papistiske Indbyggere paa Kongens tilhørende Der under America, saavel St. Crur som St. Thomas og St. Jan, maae være forundt deres Religions fri Øvelse, saa at de maae bygge saa mange Kirker, og t be m indføre saa mange Præster og andre Geistlige, som de finde nodig (dog Jesuiter undtagne, som sig ikke der maae lade finde eller opholde, ligesom og til den Ende de Jesuiter, som paa St. Crup nu allerede skal være, der ei længere maae forblive, end til at andre Geistlige eller Præster i deres Sted kan bekommes). Saa tillas des og, at de Geistlige af andre Ordener, end den Jes suitiske, maae bruge og flæde sig i deres Ordensklæder. Bemeldte Undersaatter af den Papistiske Religion fars med Tiden, efter befindende Omstændigheder, vel og gi ve sig Forhaabning om, til en eller anden Betjening paa bemeldte Kongelige Der at vorde befordret, undta gen til de Betjeninger, som enten ere i Gouvernemen tet, eller høre til den der værende Commando. 26 Sept. Canc. Skriv. (til Raadstueskriveren i Kjøbens havn), ang. at det ved den ite og 3die Post i For ordn. af 5 April 1754 om Stifte Salarium ic. vil har ve sit Forblivende. (Saasom det i de af ham, der fore stillede at ville tilfoies Tab ved benævnte Poster i Forord hin ningen, og hvilken anfaaes at fride imod Privil. af 10 26 Sept. Febr. 1682, anforte Tilfælde (u) ikke jonnes, at For ordningen betager Rettens Betjente i Khavn noget af det, som dem efter ev. af 1682 med Nette kan tilkomme). og Reser. (til Amtmanden over Stavanger: Amt, 27 Sept. Notits til Rentekammeret), ang. Dietpenge for Procuratorer, som formedelst anbefalede Des linqventsager behøve at reise elle (v). Gr. En Foged nægtede at betale 2 Procuratorer de Diæts penge, som dem ved Reser. af 11 Maii 1742 vare tillags de, i Formening at dette Refer, ved Forordn. af 13 Jan. 1747 var ophævet. Som bemeldte Refer. befaler, at vedk. Rettensbetjente og Procuratores, ved forefaldende Delinquentsager, af godtgjøres deres bevuslig udlagte Penge og havte udgivter til Reiser, Fortæring, og i andre lovlige Maader, hvilket ved bemeldte Fdn. af 13 Jan. 1747 alene forandres derudi, at der paa slige Reiser stat gives fri Befordringskab: saa befales, At Vedkommende, naar de formedelst anbefalede De linqventsager behove at reise fra deres hjem, maae nyde 2 Mk. daglig i Diætpenge, for den Tid, de ere ude, og ved saadan Forretning have at bestille. Reser. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. Flyt 27 Sept te: og Opsigelses: (x) Tiden for Huusleiere, deres Leie: Contracter, m. v. om dem og Buus: Eiers ne i Kjøbenhavn (y). Rentek. Skrivelse, ang. at Eierne, som have 28 Sept. faaet Kongelige Skjeder paa det af Hans Majestæts

(u) At intet Salarium fal betales 1) af Testamenter, førend ved den Efterlevendes Ded, 2) hvor alle de, som virkelig arve, ere myndige, da, naar endog de 3 testamenterede Arvinger alle ere myndige, findes dog andre rette Arvinger udelukte, som ere umyndi ge, 2c. Cfr. Forordn. 15 Junii 1771, §. 15. og Regl. 13 Aug. 1777. (v) See Prom. 12 Julii 1783. (x) Forandret ved Reser. af 9 Jan. 1761. (y) I Plac. af 2 Octobr. 1754, see Piom. 5 Octobr. 177 28 Sept. Stats Jordegods, som i Almindinger er opryddet, ere ikke berettigede til noget af Almindings Skoven, uagtet at i Skjøderne efter den almindelige Skjødes Stiil findes anført, at med Gaarden følger den Skov og Mark, som dertil laat haver. (Efterdi Skjøders ne tillige formelde, at Kiøberne ikke blev overladt Gaardene med anden eller større Rettighed, end den, som derved befandtes, da Gaardene tilhørte Kongen; og Skyldsætnings: Forretningerne vise, at Opsidderne vare forbudet at benytte sig af Skoven anderledes, end det Boven tillader en Leilanding i Almindinger at maae huge ge, nemlig forneden Huus- og Bygnings- Tommer, Brændfel og Gjerdings Fang, og ei videre, allermindst Maals- Tommer, som i Folge af loven tilberer Kongen, og for in gen Andens end Hans Majestæts Megning maae fældes) (z). 28 Sept. Land Etatens Gen. Commissariats Skriv. (til (Konget. Re: Regimenterne), ang. at den allerede for nogen Tid fol. 25 Sept.) siden suspenderede Afkortning, som til et Aars Gage for Officererne af de Kongelige Trupper fulde & Cassen reserveres, sal for den følgende Tid aldeles væs re ophævet, og altsaa herefter ikke skee. 4 On. Reser. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at, naar et Proprietairkald staaer længe lea digt over 6 Uger, maae der accorderes med en af de i Kjøbenhavn liggende solliciterende Præster til at fore rette Embedet, m. v. Gr. Der er forefalden en væftion imellem Stiftet Bale Soe og Grevinde Schack, ang. Jus vocandi til Lidemarch- og Bjeverskov Kald, hvor der ikkun er 4 Præster i Herredet, af hvilke enhver har 2 Kirker, saa at de skulde hver 4de uge forsyne 4 Kirker med Tjeneste, da det vilde falde Præsterne besværligt, nu Vinteren er forhaanden, og de 6 uger efter Loven allerede ere forløbne; til den Ende Provsten har indstilt, om en fremmed Præst maae antages og lonnes af Succefforis halve Deel af Naadens - Aaret, indtil Sagens Uddrag, og Enken give ham fri Kost og Fordringskab. Af Biskopens Erklæring fornemmes, at det tegner til, at det vil vare længe, inden Successor kan allern. confirmeres, og at det vil være Menigheden skadeligt, saa og for de 4 Præster i Herredet alt for besvær ligt, faa og for (z) Af Lybeckers Udtog II. 245. ligt, ligt, om de nu, da de korte Dage tilstunder, fulde besørge denne Vacance, som ogsaa bestaaer af 2 Kirker. Der maae accorderes med en af de i Kjøbenhavn ligs gende solliciterende Præster, som i den øvrige Vacan ces Tid kan betjene Raldet, og lønnes af den Deel i Naadens Aavet, som tilkommer Successori, da Enken i Kaldet forsyner ham med Rost, Logemente og Flytning. Og skal det være en almindelig Regel for det hele Stift, faa ofte det hænder sig for faadanne eller at et Kalb maae staae længe ledigt over de 6 Uger, Loven befaler, at Patronen skal falde til vas cante Kalb, pr deflige Warsager, at et p 4 Reser. (til Vice: Statholderen i Norge), ang. 4 hvorledes med Præstegaardenes Huse skal forholdes. "In mo p Gr. Sorenskriveren over Racheßtad Fogderie har indbe rettet, at, da Norske Lov i 2-12-4 paalægger Almuen hvad Huse de skal istandsætte for deres Præst, og deriblandt befaler, at de skal vedligeholde et Herrekammer, fal Præsterne deraf tage Anledning at ville erplicere dette Herrekammer saaledes, ligesom de vil have mange Værel ser til: desaarsag, og i Henseende til de Besigtelser, Sorenskriverne skal holde paa Præstegaardene, han derhos udbeder sig Resolution, om et Herrekammer skal forstaaes anderledes end eet, eller det samme skal bestaae af 10, 12 til 16 Værelser. 12 til 16 Det skal herudi stricte forblive ved Loven, og Almuen ikke videre betynges end samme tydelig befaler. Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. det, som de Geistlige contribue re til Aarhuus-Stifts geistlige Enke-Casse, samt hvad Prioritet saadant og Cassens Laan hos dem haver. Gr. Med Administrateurerne for Cassen have udbedet fig Kongelig Confirmation paa efterfølgende Poster, som de formene at ville tiene til bemeldte Caffes Tarv og bedre Istandsættelse, nemlig: 1) Da Reser. af 31 Aug. 1742 V. Deel. 1 Bind. W m befar 4 Oct. Oct. oat. 4 Oct. BO befaler, at enhver Præst og Rector i Stiftet, til bemeldte Cafes Berbedring, al i hvert Synodo betale til Ente Caffen Rdlr., og samme Penge til Stiftsproven Pal leveres, som derfor gjer Rigtighed i Synedo; det da, for at ferfkaffe Caffen den viffe befalede og paabudne Indtægt yden Restance, hvilke endeel Præster va Rectores enten kan have indeholdt eller herefter ville indeholde, maatte være Cassens Administrateurer tilladt, ved Militair ere. cution at lade samme Penge indfordre, naar nogen resterer, eller maatte findes uvillige til i rette Tid til Stifts proben at betale, dog at Caffens Administrateurer for paa Reßancen erhverve Stiftbefalingsmandens og Bisko pens, som Synodi og Caffens Prefidis; deres oprobation til Militaire-Erecution: 2) i Henseende til de Præster og Rectores, som ere adjungerede, saavelfem refiderende og personelle Capellaner i Stiftet, at det med dem maatte fastsættes saaledes: at de ikke fulde være forbunden til at contribuere til bemeldte Casse, men at det vel maatte faae dem feit for at interessere derudi, om de vilde, dog med de Vilkaar, at de strar og inden næste Synodum fia dertil havde at erflære, samt foare ligesom andre Intereffentere, fra deres Embeders Tiltrædelse, dog at de adiungerede Præster og Rectores, naar de engang succederede dem, de ere adiun gerede i Embedet, da burde være Intereffent i Caffen, og betale deres Contingent dertil, fra den Tid af, de ere tomme i greffab, i gald de ci forhen lade sig til Caffen anmelde: 1) fom der skal være bleven en stor Deel Restance til Caffen ved forefaldende Bacancer, enten formedelst Brækernes Dødsfald, eller ved forflyttelse der fra Stiftet, det da maatte blive befalet, at den afdøde præstes Sterv boe, eller den forstyrrede Præst, fulde betale den ene Ndir. fem til næse Synodum efter Dødsfaldet eller Forflyttelsen burde erlægges, og Provsten i Herredet, hvor enten Dedsfaldet eller Forsyttelsen fra fcer, være forplig tet, samme at indtale til Caffen, men Successor siden at Betafe efter bemeldte Refeript: 4) fom det formenes at være billigt, at de Geistlige i Stiftet, fom contribuere til Cassen, burde og i behøvende Fald, ved Laan af Cas fens Formue bielpes, ligesom og at Caffen burde være vede borlig forsikret, for hvis den udlaaner, men de sleffe Præs fer derimod ei have faßtere Forsikring end deres præster gaarde, hvilke dog efter ovens 212 4 ei fan tages i Pant hoiere end for 100 Rdlr.; at Præsterne i Aar buus Stift, fom bebeve on begiere at laane enge af Stiftets geilige Ente Cafe, faavel som og Caffen, da maarte vorde forandt samme Bribed, som de Geistige i Sjellands Stift ved ovenmeldte Lovens Article ere for undte, nemlig, at i enbeer Præstes Stervboe der i Stif tet made faavet af præstegaardens Tart som andre bans Midler forlods ud, som en prioriteret Gjeld, tages, hvis Capital præsten til Stiftets geistlige Enke Cassa enten er bleven fyldig, eller haver paa Rente, og det med res fterende Renter. Fores Foreffrevne Forslag og derudi anførte Poster approbe. 4 Oct. res og stadfæstes. Anordning og Artikle for de Contoirske i 7 va. Bergen (a). Gr. Paa Contoiret i Bergen, iblandt de der værende Husbonder, Handelsforvaltere, Geseller og Drenge, fal gaae megen iorden, Forfemmelse og Egenraadighed i Svang, som fornemmelig deraf al reise fig, at Handelsstuerne samt de gamle Contoirske Statuter, eller den saa kaldede Gaardsret ved Tidernes Længde og adskillige andre Omstændigheder ere fomne fra de forrige Hansestadiske Eiere til Kongens egne underſaatter og Kjøbmænd, hvoryed de paa saadanne Stuer tjenende Folk skal have efterhaanden funden Anledning, enten af lydighed, eller, under en ugrundet Prætert, at erimere fig fra forrige vel indbragte Gaards Disciplin og Jurisdiction, til Hinder i deres egen Velfærd og stor Skade for saa mange af under ſaatterne og Andre, som af Handelsfruerne ere Eiere. Til saadant at forekomme, og paa det at diffe kunde ha ve den tilbørlige Nytte, Lydighed og Tieneste af deres til Handelens Fornødenhed holdende Tjenere, samt at en god Orden og Stik, i alt hvad disse Contoirer maatte vedkom me, kunde vedligeholdes saavel imellem Husbonder og Handelsforvaltere, som imellem deres Geseller og Drenge, er, paa derom fra de Contoire Kjøbmænd gjorte Ansøgning, for godt befunden, folgende Anordning at gjøre. Cap. I. Om Contoirets Forstan Art. 1. De Contoirske jøbmænd, saavel Principalerne, der selv deres egen Handel forestaaer, som Handelsforval terne, skulle tilsammentræde, og ved Pluralitet udvælge dere. Fire iblandt sig, der skal være Contoirets Forstandere, hvoraf den Eldste skal være som Oldermand, som ved alle Deliberationer haver 2 Stemmer, hvilke skal paasee og overholde, at Alting paa Contoiret, saavel med Va renes Behandling og Tilberedning, redelig og oprigtig tilgaaer, som at Handelsforvaltere, Geseller og Drenge, efter de følgende Article, føre et ordentlig, skikkelig og ærbart Levnet. Disse 4 Forstandere, som, naar de ere udvalgte, sig ikke maae undskylde, endskjønt, de forhen Mm 2 i et (a) See Refer. 20 Aug. 1756, 13 Jan. 1758, 23 Febr. 1770, 8 Aug. 1771, Prom. 25 April 1772 og Refer. 24 Novbr. 1774. 90 190 7 Oct. i et eller andet Embede kunde have tjent Byen og Publis BO Art. 2. cum, skal vedblive saa længe de enten ere i Live, og ha ve deres egen, eller betjene Andres Handel ved Contois .ret, naar intet paa deres Conduite er at sige; men, naar En af dem enten ved Doden afgaaer, sælger sin Stue els ler i andre Maader den ikke betjener og selv forestaaer, da udvælges paa samme Maade En i hans Sted. Blis ver Forstanderne tilsendt Kongelige Befalinger eller anden Øvrigheds foranstaltninger, Contoiret og Hands lingen vedkommende, skal de ei alene for deres egen Deel holde sig samme efterrettelig, men endog, i saavidt det funde concernere de øvrige Contoirske Interesserede, strat kalde dem tilsammen, og det dem forelæse, paa det sig Art. 3. Ingen med uvidenhed skal kunne undskylde. Sealænge Lybek, Hamborg, og Bremen have Handelsstuer paa Contoiret, forbliver det efter Rescript af 6 Novbr. 1744 at deres Secretair ordinerer den Contoirse Vagt og Rundgang, samt haver Omsorg for de Contoirske Brands Redskaber, med hvad videre Opsigt, som til Sikkerhed og Ulykkes Afværgelse kan eragtes fornøden (b); men, naar Secretairen af bemeldte Stæder ei mere i Bergen holdes, da stal den Omsorg og Opsigt, der i forbemeldte eller andre Maader haver tilhørt Secretairen, i alt forrettes og observeres af Contoirets Oldermand og Forstandere, Cap. II. saaledes som de vil ansvare og bekjendt være. - Da det Omgusbons der og Hans ofte hænder sig, at de som ere Eiere af Handelsstuerne delsforval paa Contoiret, formedelst Embedsforretninger, aparte tere, som ved Contoiret Handling, Alderdom og deslige Forhindringer, ikke selv forestaaen kan have Leilighed dem at forestaae, saavelsom og, naar dres Handel. enten Enke eller Arvinger kunde blive Eier af saadan en Handelsstue, og maatte lade Handelen forestaas af en Fuldmægtig eller Handelsforvalter, da, saasnart saas Art. 1. dan (b) See Refer. 20 Aug. 1756; benævnte Stæder eie nu ingen Handelsstuer. dan En antages, hvad heller han er en fremmed, Søn eller anden Anrørende, skal strar Contract paa 1 Rdlr. stemplet Papiir af No. 2 (c) med ham oprettes. Saa danne Contracter seal publiceres saavel paa Byetinget imod den ordinaire Betaling 24 Stilling til Skriveren, som samme protocollever og med 3yefogden (d) paateg ner, som og forstanderne for Contoiret forevises, og hos dem ligeledes protocolleres og paategnes, imod lige saadan Betaling til Protocollisten, paa hvilke Steder Enhver, som det maatte fornødige, kan faae at vide paa hvilke Conditioner og med hvad Frihed en saadan Han delsforvalter er antagen, samt hvorvidt en Principals. Stue, de ved samme befindende Vare og Handel er pligs tig at svare til den Credit, Handelsforvalteren af Nogen gjøres; og, forinden saadanne Contracter ere, som fors bemeldt, bekjendtgjort og paategnede, maae saadan en antagen Forvalter ikke Handlingen forestaae, eller Leves rance af. Handlingens Bøger, Vare, Inventario eller Ander til ham gjøres, ligesom og de Contracter imellem Principaler og Handelsforvaltere, som allerede maatte være oprettede, saasnart disse Article ere publicerede, paa den forbemeldte Maade skal bekjendtgjøres og paategnes. Ligesom en Principal skal holde sin antagen Tjener og Handelsforvalter de Vilkaar, han ved Contracten forbin der sig til, ligeledes skal og handelsforvalteren paa sin Side, efter hans aflagde og underskrevne Troeftabs.Eed, være forbunden til det samme: hvorfor Ingen, som, til saadan Handling at foreftaae, antages, maae, saalan ge han tjener, drive anden eller egen handel, uden den som er til Principalens og hans anbetroede Handels ftues Nytte og Fordeel, ei heller med Skiberats, Redes rie, Befragtning, Matschopi Handel eller deslige uden Mm 3 Prins (c) See nu Forordn. 27 Novbr. 1775, §. 1. (d) See Reser. 25 Julii 1755. 7 Oct. Art. 2. Art. 3. 7 Oct. Principalens Bidende sig befatte, med mindre sligt ham i Contracten forud er tilstaaet; men han skal i alle Man der tjene troe og redelig, og anvende al sin Flid og Bes stræbelse til hans Principals Bedste og Handlingens For fremmelse, som han agter at bekjendt være og staae til Ansvar for, samt af sin Lon, og egne Midler, om har Noget er eller bliver eiende, vil erstatte og betale, i Fald Art. 4. Contrarium skulde befindes eller opdages. Og, da det alle Tider, saavel ved de Tydske som Borger Stuerne ved Contoiret i Bergen har været brugeligt, at foruden den Løn, som saadan en Handelsforvalter tilstaaes, bliver det ham og tilladt af Principalens ihændehavende Midler, at maae gjøre sig de fornødne Rlæder af Ul. den og Linned, hvilken Tilladelse adskillige Handelsfors valtere skal have misbrugt: saa sal saadan Misbrug als deles være forbuden og afskaffet, og som stort Utroestab efter Loven ansees og straffes; men, hvor det ei i Cons tracten ev ftipuleret, at en Handelsforvalter af sin Lon skal forsyne sig selv med klæder, der maae han af Prine cipalens Midler anskaffe sig de læder af Ulden og Lin ned, som han i den Tid, han er i den Tjeneste til høies ste Nodtørst og Sømmelighed behøver, og ei videre, hvilken, saafremt han har tjent vel og trolig, han, dog med Principalens Forevidende, maae tage med sig, naar han Tjenesten qvitterer; ligesom han og skal entholde sig fra alt vidtløftig Compagnie, Vertshuusgang, Slædes fart, Udfart med Baade, Comoedier, Heste at holde. Forspillen, andre Slags Spil om Penge, Gastereven og andre unødige og dem, som andres Midler er betroet, uanstændige Divertissements, Depenser og Overflødighe der, hvorved Handlingen forsømmes, og Principalens Midler ilde anvendes. Det maae ei heller være nogen Handelsforvalter tilladt, nden i hans Principals Erins de og med hans Billie og Videnskab, nogen at at væ Art. 5. re re af Byen eller fra den Gaard og de Værelser, hvor 7 Oa. hans anfortroede Handel er, paa det han til alle Tider ei alene kan have den fornødne Opsigt med de andre Tjes nere, at de deres Arbeide med Varene vel og trolig fors rette, men og derved have Leilighed at tage sine egne Sager og Forretninger, til hans Principals Mytte, des sto bedre vare, samt holde sine Boger og Regnskaber i god Orden og Rigtighed, at hans Principal alle Tider, naar det forlanges, af dem fan see og udfinde, hvorle des og i hvad Tilstand Handlingen er; og, om en Prin cipal nogen lang Tid er fraværende, eller og andre Ste der i Kongens Riger og Lande boende, da skal Handelss forvalteren for Contoirets forstandere udvise den sam me Lydighed og vise den samme Rigtighed, som han enten i forbemeldte eller andre Maader er hans Princis pal pligtig; og, skulde han vegre fig for enten af Deles ne, eller der formærkes, at han fører et forsvenderis, overdaadig og forsømmelig Levnet, da skal hans Pincio pal, eller Forstanderne i hans Fraværelse, have Magt at vise ham af handlingen, bemægtige sig Penge, Bøger, Papirer, Kjøbmandsvare og Andet, samt strar förs dre ham til Regnskab og Rigtighed, ja vel og efter Om stændighederne forsikre sig hans Person, som Forstanders ne ufortøvet advisere den fraværende Principal om. Naar Forstanderne i en eller anden Maade hos Han delsforvalterne fornemme noget Uänstændigt, eller som til deres Principalers Skade og Midlers Forliis enten kunde geraade eller være skeet, da skal de, næst at obser vere den foregaaende Articul, derom advare Principas len, hvad enten han kunde være nær eller fraværende;. og, naar de det beviislig have gjort, og han da ei vil see sig fore, eller raade Bod derpaa, være de angerløse, og han at tage Skade for Hjemgjeld: for hvilken eller andre til almindelig Nytte og Conservation hensigtende Advars m 4 Art. 6. 7 Oct. Advarseler Forstanderne ikke maae lægges i had, eller Art. 7. med Proces og Angribelse af Nogen forfølges. Skuls de Principal og Handelsforvalter indbyrdes komme i Dispute, enten om deres Regnskab, Aflevering, Vares nes Tart og Værdie, om Principalen havde Aarsag at indeholde ham hans Len, eller andet hans Tjeneste og Handlingens Direction angaaende, da, paa det de ikke om Ting, som de fleste Tider uden synderlig Vidtløftighed og Penge: Spilde af dem, som i saadanne Ting ere fyn dige, kan afgjøres, skal ophidses imod hverandre til koſt. bare Processer, tillades, at Contoirets Forstandere skal oversee parternes Regninger og Stridigheder, samt efter deres bedste Skjønsomhed uden Ophold, samt uden til Upligt at være den Eene mere end den Anden til Villie, retteligen sige dem imellem, hvorudi ingen Procurator eller Uvedkommende maae melere sig, og hvorfore Intet maae fordres eller gives, undtagen til Protocollisten, som giver dem det passerede og Ashand lede beskreven, saa meget som for lige Extracter af Pros tocollen ved Byetinget betales; og, naar de da ikke med Oldermandens og Forstandernes Kjendelser ere fornaier, da have de deres Tiltale til hverandre for Værnetinget Art. 8. og de ordinaire Retter forbeholden. Saa skal og den Maade fremdeles vedblive, at ingen principal maae antage ogen i Tjeneste, som forhen for Handels. forvalter enten staaer i Tjeneste, eller har tjent, for inden han er skilt ved sin forrige Principal, og kan frems vise hans Qvittering og Afskeed, under 50 Rdles Straf saavel for den, der antager, som den, der lader sig ans tage, som til Contoirets Cassa fal forfalde, og dog ei i den Tjeneste at mane forblive, forinden han med den forbemeldte Qvittering og Afskeed er forsynet; ligesom ei heller nogen Principal, formedelst Løvter af større Løn eller andre Bilkaar, maae forlokke en andens Sant bels: delsforvalter af Tjenesten, under næstbemeldte Mulet; thi saalænge en Handelsforvalter vil tjene, og hans Principal er fornoiet med ham, skal han blive hos den Principal, med hvilken han først har contraheret. Under lige Straf og Muict skal det og herefter som hidind til vedblive, at ingen Præst maae trolove eller vie Nogen, som for Handelsforvalter har tjent, forinden han fremviser ham den her anbefalede Asskeed og Qvittering for hans seneste havte Tjeneste. Og, da Forstanderne Skal holde herover, og inddrive saadanne og andre til Contoirets almindelige Cassa henlagde Mulcter, saa skal alle saadanne generale Qvitteringer og Afskeder, som en Handelsforvalter ved Tjenestens Fratrædelse gi ves, Forstanderne anvises, hos dem protocolleres og paategnes, hvorfore af den, som Qvitteringen ihændehaver, skal gives til den almindelige Cassa 16 Skilling, og til Protocollisten for hvert Ark den er vidtløftig 16 Skill., uden hvilken Paategning den i begge forbemeldte Casu skal ansees som uudgiven og ugyldig. Og, da der til denne Indretning og dens Vedligeholdelse med Bøger 9 Protocoller, Skriv Materialier, Lønninger til Pros tocollist, Kjøbmandsbudet og deslige mere, behøves aar. ligen Udgivter, hvortil Mulcterne ikke vil blive tilstræks felig, saa er end videre til Contoirets almindelige Cassa bevilget følgende Indkomster: Naar Nogen af Kongens Undersaatter enten ved Kjøb, Arv, Gave, Testamente, eller paa hvad anden lovlig Maade det kunde være, blis ver Eier for en Handelsstue, eller og Nogen inden Contoirets Circumference opbygger den paa nye Tomt, hvori ingen Handelsstue tilforn har været, saavelsom og, om Nogen kunde have saa vidtløftig Handel og huse, at han separerede den til 2 eller fleres Brug og adskilte Handlinger, da skal den, som først bliver Eier af en faas dan Stue og Handel, strap anmelde fg for Oldermans Mm 5 den 03. 7 Art. 9. - 7 Oct. den og forstanderne, at hans Navn, samt i hvilken Gaard hans Handel er beliggende, kan blive indtegnet, da han til Cassen betaler 5 Wolr. Det samme skal og de ißige Possessores af Kongel. Undersaatter betale, som enten for lang eller for fort Tid siden maatte være blevne Eiere til nogen af de inden Contoirets Circumference bee liggende Handelsstuer, hvad heller der er Handling ved dem eller ei, eller de alene til Pakhuse nu eller for en Tid bruges; iligemaade skal saavel de nu værende som efterkommende Handelsforvaltere ved Contoiret, naar disse sidste efter 2den Art. for Contoirets Oldermand og Forstandere anvise deres med Principalen oprettede Con tract, erlægge til den almindelige Cassa 2 Rdlr.; foruden at af hver handelsstue aarlig, hvad enten den forvaltes af Eieren selv eller af en Handelsforvalter, qvartaliter ffal erlægges til bemeldte Cassa I f. 8 B (f): hvilke Penge, med hvis videre af Mulcter og deslige findes dicteret, enhver Vedkommende uden Forskjel, selv mindt, under Executions Tvang til Cassen haver at erlægge, som af Forstanderne oppebæres og til Contoirets Nytte samt Art. 10. Orden og Skikkes Vedligeholdelse anvendes. Foruden Oldermanden og Forstanderne al Magistraten udnævne 5 af de kyndigste, vittigste og habileste Kjøbmænd af Cons toiret, hvad enten de ere Egen Handlere eller Handelss forvaltere, hvilke Oldermanden og Forstanderne skal cons fulere, naar Ting af Vigtighed til Contoirets og Hands lingens Nytte forefalde, og hvad da af disse Personer ved fleste Stemmer besluttes og til Bogs fores, det fore anstalte og fuldføre de 4 Forstandere paa Contoirets Vegne. Disse 5 Medhjelpere Eal og aarlig oversee og revidere Regnskabet for Cassens Indtægter, Udgivter og Beholdning, som af Oldermanden under hans Haand til (f) See Refer. 23 Febr. 1770, 09 8 Aug. 1771, §. 6, samt Prom. 25 April 1772 og Rescr. 24 Novbr. 1774. til Februarii Maaneds Udgang, i en dertil forordnet 7.Oct. Bog indført, dem skal overleveres, hvorefter 217edhjel perne inden 4 Uger efter Annammelsen skal tilstille Ol dermanden deres Mangler, som dem inden lige Tid skal besvare, oplyse og afbevise; derefter skal Medhjel perne, naar Regnskabet og Manglerne befindes rigtige, inden lige lang Tib, nemlig 4 Uger, naar de tillige har efterseet Cassens Beholdning, hvad enten den maatte ber staae af rede Penge eller Beviser, og befunden den rigs tig, qvittere Oldermanden i Regnskabsbogen, under 2 Roles Bøder til Caffen for hver Uge enten Oldermans den som Regnskabsfører, eller 27edhjelperne som Revis sores, deres Pligt forsømme, saa at Regnskabet uden Strid og Vidtløftighed inden 12 Uger i det længste, ef ter at det er overleveret, kan være til Ende bragt og qvitteret. Bogen, hvori Regnskabet og Qvitteringen indføres, tilligemed andre Bøger og Protocoller, for bliver som Juventarium stedse ved Contoiret til Posteris tetens Efterretning, hvoraf Oldermanden, om han det forlanger, under Pretocollistens Haand gives Extract om hans aflagte Rigtighed og erholdte Qvittance. Ben meldte 5 Medhjelpere kan forblive, saalænge der intet paa deres Conduite og Forhold er at sige, og de ere Eiere eller Handelsforvaltere paa Coutoiret; men, skulde en Eier enten sælge eller paa anden Maade forlade sin Stue, eller en Handelsforvalter forlade Handlingen, eller og at Nogen af dem formedelst Alderdom og Svaghed skulde begjere at blive forløvet, da udnævner Magistraten, som forbemeldt, Andre i de Afgaaendes Sted. øvrige 3 Forstandere skal tillige med Oldermanden con junctim for Caffens Rigtighed være ansvarlig, og derfore for Cassen, hvorudi Penge og Beviser forvares, gjøres 4 diverse Laase, hvortil de hver har sin Nogel, saa at den ikke kan aabnes uden de alle ere tilstæde. Og, paa Art. 12. De Art. 11. det 7 Oct. det Forstanderne desbedre kan være vidende om, hvorle des Handelsforvalterne forestaae deres Principalers Midler og Velfærd, da, saafremt Mogen, hvis Prin cipal er fraværende, i hans Contract skulde være tillade at optage Penge til Laans til Handlingens Fornødenhed, og derfore til Pant at forskrive Stuen og Handelen, sal saadanne Obligationer (efter den Maade som ved de Tydske Contoirske Stuer al fin Tid har været brugelig) foruden den ordinaire Publication til Byetinget, saa fremt de skal være deres Eier til nogen Nytte, ligeledes anvises for forstanderne, hos dem protocolleres, og af dem paategnes, imod 24 Skills Betaling til Protos collisten befinde da Forstanderne, at saadan en Hans delsforvalter, efter Stuens og Handelens Størrelse og Beskaffenhed, gjør ufornøden Gjeld, da skal de strap med Posten advare den fraværende Principal derom, og, naar de samme med deres Copic Bog fan bevise, være angerlos, i Fald han derpaa ikke raader Bod, eller derom ssier den ham selv fornødne Anstalt; men de Hans delsforvaltere, som have deres Principaler i Bergen. nærværende, maae ikke forskrive eller pantsætte Lider eller meget, af det han fra Principalen har under Hane derne og til Brugs ved Handelen, eller nogen saadanne Forbindtligheder udgive, ei heller cavere eller godsige for Andre, anseende at alt, hvad ved Stuen er og fine. des, tilhører Principalen, indtil Forvalteren har aflast det sidste Aars Regnskab og Rigtighed, samt erholder den i den gde Art. ommelete Qvittering og Afskeed; men hvad Pantsættelser og Forskrivelser med Pengelaan bes høves, der skal see af den nærværende Principal selv. Art. 13. Ligesom det i al sin Tid ved Contoiret har været bruges ligt, at Naboerne eller Interessenterne af hver Gaard ved Mortensdags: Tider for Vinterens Kulde indflytte i Skjøt Stuerne, da og Retten med det samme er bleven inde 7 oa. indført, Contoirets Statuter og Article, hvorefter En Hver burde rette sig, af den ældste Naboe for dem samtlig tydelig oplæst, Enhver af Naboerne og Folkene beskikkede til de Forretninger, de det Aar til Gaardens almindelige Beds ste bør have, saasom den, der skulde være Bygherre, og forestaae Gaardens, Brygens og anden Matschopi eller fælles Bygning og Reparation, de, der i Særdeleshed Skulle forestaae og have Opsigt med Ild og Lys, og ans dre saadanne flere Contoiret uomgængelige Forretninger vg Embeder: saa stal samme Orden og Skik til Contoi rets Vedligeholdelse og Conservation fremdeles vedblive, og ved Mortensdags Tider, naar Indflyttelsen, som meldt, i Skjøtstuen skeer, ei alene de Stykker af disse Article, som concernere Gefeller og Drenge, for dem af den ældste Naboe ftrar oplæses, men endog siden den hele Vinter, saalænge de i Skjøtstuen forblive, hver Løs verdag, efter Aftensmaaltid er holdet og Gaardens Folk ere samlede, et Stykke af disse Article oplæses, som fra det Første begyndes og til Enden continueres, paa det Enhver kan altid have sin Pligt og Skyldighed i frist Erindring. Enhver Handelsforvalter, som Andres Art. 14. Handling forestaaer, skal ved hvert Aars Udgang aflæg, ge rigtig Regnskab til hans Principal for det Aars før. te Handling, og hvad der enten kan være fortjent eller forliist, under 1 Rdlrs Afkortning i hans Løn, for hver Dag, det efter næste Wars Januarii Maaned ikke er overs leveret; m. v. om hvad i samme Regnskab skal indføres. Hvis de i en eller anden Maade deres Principaler No get forkorte, besnilde eller bedrage, da forholdes dermed efter dette Capituls 3die, 4, 5, 6, og 7de Ars ticle, og desuden at staae ham aaben for, om hans Principal vil lade ham efter Lands Lov forfølge og strafs fe som en utroe Tjener, især om Noget til hans Prin cipals Skade og Forkortelse befindes med Villie og Fors Sæt 7 Oct. sæt at være gjort. Art. 15. Skulde nogen Principal, som sin tue ved en Handelsforvalter lader forestaae, geraade i saa slette Omstændigheder, at han alene optager af Stuen Vare og Penge, uden at være i Stand til igjen at funne fournere Handelen med de fornødne Penge og Vare, da (paa det saadan Handelsforvalter ikke skal blive sat i de Omstændigheder, at han ikke kan føre an belen eller forsyne Handelens Folk med hvis de i Propors tion af deres Gjeld og indbringende Føring behøve), saas snart han sligt formærker, skal han strax skrivtlig andras ge det for Contoirets Forstandere, imod deres Beviis paa en Gjenpart deraf, fra hvilken Tid han ikke maae sætte Stuen i Forlegenhed, eller fournere hans Principal me re, end saa meget aarlig ved Handelen kan være fortjent, i hvilket fald en Principal for slige eller andre ubillige Aarsagers Skyld ikke maae bryde eller chicanere sin Han delsforvalter, ligesom Handelsforvalteren ei heller her af maae tage Prætert til at agte sin principal ringe, eller stalte og valte med hans midler til hans Skade, men altid betænke, at den ene er Husbond, og den an Art. 16. den Tjener. Saa maae ei heller nogen Handelsforvals ter til uvisse Folk og slette Dibitorer udborge Stuens Gods eller Penge, med mindre han vil antage det for fuld Betaling i hans Lon, eller, om den ei tilstrækker, i andre Maader derfor være ansvarlig; ligesom han ei hels ler under samme Vilkaar og Straf, maae belaste Stuen med uduelige, bedervede, gamle og forliggede Vare, eller saadanne for gode og gangbare Kjøbmandsvare sig tilbytte, men i alle Ting omgaaes troe og redelig saavel Art. 17. imod hans Principal som alle Andre. Hvad videre, som enten Contoirets Forstandere, Egenhandlere, Hans delsforvaltere, Gefeller og Drenge med Barenes Behande ling, Sortering, Skruvning, Knippen, Saltning, Pakning og anden Appreture maatte vedkomme at iagt tage, tage, foranstalte og overholde, derom rette Enhver sig efter Forordn. om Sisterierne og Fiskehandelen Nor denfjelds af 12 Sept. 1753. Hvad Vagt og Runds gangen er angaaende, samt den Omsorg og Tilsyn, der - 7 Oct. Cap. III. Om Vagte og Brand: bør være med den Contoirske Sprsite og derved hørende Ordningen ved Contois publiqve Brandredskaber, da forblive samme, efter Ite ret (g). Cap. 3die Art. samt Reser. af 6 Novbr. 1744, ved Se cretairen for de Vendiske Handelsstuer, saalænge Stee derne Lybek, Hamborg og Bremen holde en saadan Betjent der i Bergen; men, naar Ingen holdes, skal begge Dele ved Contoirets Forstandere foranstaltes, dirigeres og iagttages (h). Dog, hvad Opsigt der bør haves med det private Brandredskab, som enhver Stue vedkommer at holde, det dependerer af Forstandernes Tilsyn, Direction og Overholdelse, saavidt de Stuer angaaer, som Kongens Undersaatter ere, eller herefter blive tilhørende, saaledes som i følgende Article er befas let: Efter Forstandernes Anordning, og saaledes som Art. 1. det i al sin Tid brugeligt har været, skal Vagten imel lem Contoirets Geseller, ligesom Gaardene ligge til, ors dentlig og rigtig omgaae. Den af de vagthavende Ges Art. 2. seller, der efter Sædvane alternative er Sormand, skal, naar han med de Andre tilsiges, stedse være tilstæde paa Vagten i det sædvanlig indrettede Vagthuus, tilligemed de andre Vagten tilhørende Geseller, hvor de, naar Klofe fen slaaer 9 om Aftenen skal forsamles, og forblive til Klokken er slagen 5 om morgenen. I værende Tid skal efter Formandens Ordre, som stedse i Bagthuset forblie ver, 2 af de vagthavende Geseller patrouillere omkring Contoiret, og, efter forrettet Omgang, forføie sig til Vagthuset igjen, da de samme eller andre, ligesom de ere stærke til, efter nogen Stunds Forløb, eller i det minde (g) See Refer. 23 Febr. 1770 (h) See Refer. 20 Aug. 1756. 7 Oct. mindste alle 2 Timer igjen udgaae, hvilket, som meldt, Art. 3. til om morgenen Kl. 5 fal continuere. Skulde enten Formanden eller nogen af de Andre, naar de tilsiges, forsømme Vagten, fomine senere paa den, og forlade den førend det determinerede Klokkeslæt, eller opsætte fig imod hvad Formanden til Vagtens Sikkerhed dem or dinerer, da skal den Skyldige have forbrudt til Contois rets almindelige Cassa 10 Rdlr., som af deres Løn de Courteres. Samine Straf skal de og være undergiven, som i værende Vagttid indgaae eller lade sig finde i nos gen Skjøtstue, paa Øvregaden eller i noget Verts: ele ler Kroes Huus, hvad heller de der noget fortære eller ei, hvorpaa Formanden i Sardeleshed skal have Agt, under dobbelt Mulct, i Fald han det veed og fortier. Art. 4. Saafremt de vagthavende Geseller, eller paa Contoirets Bryge, Doregaden, eller saavidt deres Patrouil gaaer, fulde antreffe Nogen, som betede sig modtvillig, ans Hrettede Allarm og Klammerie, dem skal de, saafreme de ei vil lade sig sige og betee sig stille og fredelig, tage med sig til Vagthuset til om morgenen, da de til deres vedkommende Øvrighed overleveres; ligesom de og nøie paa deres Bagt og Omgang skal paapasse alt Tyverie og Indbrud, og dem, de i saadant maatte attrapere, sig Art. 5. bemægtige. Een af de vagthavende Geseller skal stedse alternere med en blot Kaarde i Haanden at staae for Vagthuusdøren, saaledes, at han af alle kan sees, og at han kan see og observere hvad som paa Contoirets 1. 6. Bryge og ellers passerer. Kommer Nogen drukken paa Vagt, eller under Vagt Tiden bliver beskjenket, den skal til den almindelige Cassa bøde 2 Nolr.; og, om han un der saadant Drukkenskab over Ufredelighed og Allarm, kal Mulcten efter Beskaffenheden forhøies. Ei heller maae Nogen paa Vagten lade sig tilbringe stærk Øl, og anden stærk Drik, eller der røge Tobak; men den, Art. 7. som 7 Oct. som til Nødtørst behøver at drikke, maae, dog med For mandens Tilladelse, gaae hen til hans Husbonds Stue, for at ledske sin Tørst af det Øl, han giver sine Tjenere, og strax forføie sig til Bagten igjen; under næstbemeldte Straf, og dobbelt saa meget for formanden, i Fald han det ei anmelder. Enhver af de vagthavende Geseller Art. 8. skal bevise Formanden den tilbørlige Lydighed, og ikke give Anledning til fred og Allarm, enten imellem sig selv eller med Andre; men, naar han byder dem at tie og være stille, skal de strax adlyde, under 2 Rolrs Mulet til Caffen. Enhver Contoirist forvandt, saavel Egens Art. 9. Handlere som Handelsforvaltere, skal holde for sig og fine Folk fornødent Gevæhr i god Stand, som i det eingeste skal være 3 Flinter og 3 Kaarder ved hver Stue, under 1 Rdlr. Mulet til Caffen for hvert Stykke, som ved Omgang og Inqvifition maatte feile; men i Fredstider skal de vagthavende Gefeller ei have andet Gevehr med sig paa Vagten, end en god Kaarde ved Siden og Stok i Haanden. Og, da denne Contoirske Nattevagt holdes Art. 10. paa saa beqvemt et Sted midt paa Contoiret, hvorfra bedre end fra noget andet Vagtsted fast den hele Bye fan oversees, da, saasnart de nogen Ildsvaade (den Gud i Naade afvende!) skulde formærke, skal de strar gjøre Ale farm, i det nogle af de Vagthavende, om det er om Natten, strar løbe til Stuerne og opvaffe Folfene, at de forsøie fig til Sprsiten og Brandredskaberne, for, som sædvanligt, med Mande Magt, uden at bie efter Hefte, at bringe det hen, hvor Ilden er; de andre Bagthaven de lukke strax Sprøitehuset op, og har Sprøiten med al Tilbehør i Beredskab til de komme, da de samtlige Con toiriske folk skal gjøre deres Bedste til Ildens Dæmpel se, og de, som søge Ilden, skal hver fra sin Stue tage en Læder Bøtte med sig i Haanden. Sfulde en Zus bond . V. Deel. I Bind, Mn 7 Oct. bond eller Egenhandler i nogen, in circa et Fjerdings Aars, Tid ingen Gesel holdte, da skal han til ordens Forekommelse, i Folge de gamle Contoirske Statuter, naar Touren kommer til hans Stuc, selv gace paa Vags tent, da han alle Tider er formand for de andre vagt- Art. 11. havende Geseller. Enhver Contoirs Stue, hvorpaa holdes Gesel og Drenge, skal have 4 gode Læder Spans de med Gaardens Navn og Stuens Mærke paamalet, en god Brand. Øre, og en Lygte, saavelsom i huse bondens Klæve en bred Lyseplade af Messing, Kobber eller Jern under 1 Rdlr. Mulct for hver Stykke, som ved Omgangen, der hver Høst af 2 Husbonder efter Fors standernes Foranstaltning skal see, maatte feile, og 8 for hver Horn eller Glas Rude, som i Lygten fattes eller er i sønder. Saa maae ei heller den Eene laane nos get Brandredskab af den Anden til at forevise ved Om gangen, ei heller selv med sine Folk nægte Anviisningen, eller at oplukke for de Omgaaende deres Klæver og Stuer, under 10 Rdlr. Muclt. Jligemaade skal og i hver Gaard være 2 gode malede Vandtonder, med Gaardens Navn paasat, med Jern: Baand og Jern Øren samt en Stang til hver, hvorpaa den kan frembæres, og 2 Slagbøtter ligeban malet, som altid skal hænge i Gaardsklæven, en Brandhage med vedhørende Tou, som paa et beqvemt Sted i Gaarden skal ligge, og i Ildhuset en Brandsti ge, en Haandsprøite og Ilddæksel af Jern eller Robe ber. Disse sidste Brandredskaber skal samtlige Gaavs denes Interessentere anskaffe og vedligeholde, imod 2 Rdlrs Bøder for hvert Stykke, som ved Omgangen feis ler eller ikke er i forsvarlig Stand, som af den Naboe, der er Bygherre, paa de øvriges Begne erlægges og bes Art. 12. tales. De samme, som saaledes ved Omgangen mod Høsten, og førend Naboerne flytte i Skjøtstuen, efters see Brandredskaberne, skal og eftersee Skjøtstuernes Vone, 7 Oct. Ovne, Dorre Rapper og andre veb Contoiret umi stelige Ildsteder, og fornødne Ildredskaber, og hvað de maatte finde brøstfældig eller mangelhaftig, skal, føre end de til Ild og Varme maae bruges, forsvarlig repas reres, under 2 Rdlr. Bøder for hver Ting, som ei fors inden er repareret, hvilket Bygherren, som forbemeldt, tilsvarer, hvormed de, som til Omgangen er ordineret, sal jævnligen have Tilsyn, og, saasnart Omgangen er til Ende, under deres Hænder relatere Forstanderne, hvorledes alle Ting er befunden som derefter Strafbøs: derne, om nogen maatte være, indfordrer. Og hvilken Husbond eller Egenhandler, som maatte vegre sig for saadan Omgang, naar han dertil anfiges, da skal strap en Anden i hans Sted udnævnes, og den første for sin Modtvillighed bøde 25 Rdlr., og dog et andet Aar igjen til Omgang anfiges. Ved den daglige Raagning i Art. 13. Ildhuset skal bruges største Forsigtighed, og, saasnart Maden til Middag og Aften er kaagt og anrettet, skal de overblevne Gløder og Brande om Vinteren indkastes i Skjøtstue Ovnen, Asken og Emmerne sammenfeies, og for Katte og Utsi med Jlodekslet forvares; men om Sommeren bliver Ilden, hver Gang Kaagningen er skeet, med Band udflukt, og, som forbemeldt, med Slddækslet forvaret, hvilket den eller de af Drengene, som ordineres at gjøre Ild paa, og passe paa Kaagnin gen, skal forrette, og derefter anmelde det for En af Nas boerne, som bør eftersee, om Ilden er vel forvaret, els ler i hans Fraværelse og forfald for En af Gefellerne i Gaarden, under 2 Mf. Boder til Gaardens Bedste for Drengene, og 4 Mt. for Naboe eller Gesel, om Nogen deres Pligt forsømmer: ligesom Ingen i Ildhuset, Some mer eller Vinter, Eftermiddag eller om natten, maae gjøre unødig Ild, uden Noget skal kaages; skeer det af Gesellerne, da bøder hver, som det gjør, til Gaardens Mn 2 Beds + 7 Oct. Bedste 1 Rdlr.; og, skeer det af Drengene, da bør de Art. 14. udstaae deres Net. Den samme Straf skal og de Drens ge udstaae, som lægge Fyrtøiet, Svovelstikken, udsluk fede Kul eller Brande i den Bænk i Ildhuset, hvor Bræns deveden forvares, hvormed Gesellerne skal have noie Art. 15. Indseende. Saa maae ei heller nogen af Drengene, un der betydelig Straf, med blot Lys uden Lygte omgaae i Gaarden, paa Svaler, i Boder og Lofter, eller have tændt Lys med sig paa Kleven, hvor Folkene sove, hvors med Gesellerne skal have Indseende, ei heller maae Nos gen, i hvem det er, med blot Ild og gløende Kul gaae langs Svalerne igjennem Gaarden paa Boder og Lofter, hvoraf lettelig, i vindig og stormende Veir, formedelst Gnister, Jlovaade kunde entstaae. Skulde nogen gus bonde eller Gesel selv gjøre eller befale Drengen det, da, endskjønt ingen Skade skeer, bøde til Gaardens Rets tighed 4 Rdlr., og Drengene, om de gjøre det uden Hus bonds. eller Gesels Vidende og Ordre, udstaae deres Ret. Art. 16. Alle brændende og lettelig fængende Materier og Bjøbmandsvare, saasom Hamp, Hør, Blaar, Hums le, Beeg, Tjære, Svovel og deslige, skal paa det ome hyggeligste forvares, og i saadanne Pakhuse, Boder og, Lofte indlægges, hvorpaa ikke ere aabne Huller eller Lus, ger, som, i Fald en Ildsvaade, nær eller langt borte, paakom, saavelsom naar det tordner eller Ipner, vel og tet skal tillukkes og tilstoppes; saa maae ei heller (som desverre ofte skal stee) Hamp: og Hør. Bundter samt Blaar og Humle Sække nogle Dage ligge aabne i Gaarden og paa Svalerne, men, faasnart saadanne Vas re befommes, skal de firar paa forbemeldte Maade inde luffes og forvares, under 5 Rdlrs Bøder til Gaardens Rettighed, for hver Nat noget saadant i Gaarden eller Art. 17. paa Svalerne udeligge. Med Varme i Skjøtstue. Ove nen om Vinteren skal saaledes forholdes, at om Morge nen 7 Oct. nen Kl. 7 skal den Dreng, hvis Tour det tilfalder at gaae til Fyrs og passe paa Ilden, lægge Barme i Ove nen, om Middagen Kl. 11, og om Aftenen Kl. 4; og, til desto mere Sikkerhed, skal i Ildhuset, hvor Indlægningen i Ovnen steer, altid være tilstede en halvs tønde med vand, en Haandsprsite, og en maadelig Haandstige: under 1 Rdlr. Straf til Gaardens Bedste for den Gesel, hvis Tour det ligeledes er, at have Tile syn med Ild og Varme saavel i Ildhuset, som i Skjøt stuen. For alle Skjøtstue Ovne skal ud til Ildhuset, Art. 18. Hvor Indlægningen skeer, være en forsvarlig Jern: Dor, som, naar Ilden i den slukkes om aftenen, skal tilluk kes, under 2 Rdlr. Straf for Bygherren til Gaardens Bedste, i Fald den feiler, eller er i sønder og brøstfæls dig; saa al og alle Stuernes Folk i hver Gaard, og som høre til eet Ildhuus, være forpligtet, især om Vin teren, naar Maden skal faages og tillaves, paa een Tid at gaae til Fyrs, og alle paa eengang at rette Maden an, samt at holde Maaltid, paa det Ilden imellem hver Gang paa een Tid kan slukkes, Ilddækslet over Asken og Kullene sættes, og Ilden Kl. 8 saavel Sommers som Vinter: Astener være vel forvaret, efter hvilken Tid in gen Ild i Ildhuset maae findes. Og, endskjønt der ik Art. 19. fe haves saa megen Ild og Kaagning i Ildhusene om Sommeren som om Vinteren, saa skal dog samtlige Gaardens Naboer og Geseller fee nøie til, at Soden om Sommeren, saa ofte det fornødiges, nedfeies af Ild, huset, Krokkerne, Kroffe Bommen, og hvor det ellers gjøres fornøden; men om Vinteren, faalænge Naboerne ere i Skjøtstuen, skal ufeilbar hver Løverdag morgen, ei alene de forbemeldte Steder, men endog Kappen for Skjøtstue Ovnen feies og reengjøres: forsømmes det af den Gesel og Dreng, hvis Tour det den Uge har været at passe paa Ildningen, og have Opsigt dermed, da sal Mn 3 Dren 135450 7 Oct. Drengen udstaae sin Ret, og Gesellen til Gaardens Bed Art. 20. ste bøde 4 Rdlr. De Lygter langs Contoiret, som - til Lysning for den almindelige Passage staae for hver Søes Stue, og af samme Stues Eiere og paa deres Bekoste ning alle Tider har været holdet vedlige og brændende, skal fremdeles og paa samme Maade af Søe: Stuernes Eiere vedligeholdes, og paa de Tider af Aaret, naar Aftenerne og Nætterne ere mørke, med Lamper holdes brændende, under 1 Rdlr. Straf til Gaardens Bedste for Gesellen, som derpaa bør tage vare, at de i rette Tid blive antændte, og hvormed den Contoirske Vagt, uns der dobbelt Mulct, skal have Indseende, i Fald deres An tændelse forsømmes, og de det ikke for Forstanderne an Art. 21. melde. Saa forbliver det herefter, ligesom det al sin Tid har været, at en Contoirs Interessent, være sig Egenhandler eller Handelsforvalter, ordineres stedse at have Omsorg for, og Opsigt med Contoirets publique Brandredskaber, som i Sprøitehuset ere beroende; og, naar han enten selv formærker nogen Mangel eller Brøst fældighed, eller derom af Politiemesteren og Brand. Directeuren bliver advaret, skal han strar melde det for vedkommende Secretaire, eller, naar han ei mere der i Bergen holdes, da for Forstanderne, som det Maug lende eller Brøstfældige strar skal lade forstaffe og i Stand Cav. IV. sætte. Enhver Contoirst forvandte, være sig Egens OmGaardss (handlere eller de, der forestaae Andres Handling, skal Contoiret have den tilbørlige myndighed over fine Folk og Tje for Naboer, nere, samt af dem bevises den tilbørlige Respect og Ly Geseller og dighed som det efter Lov, Billighed og Fornødenhed Drenge, med hvad videre sommer Husbond og Tjener paa begge Sider. Den ved deraf depens Contoiret fra de allerældste Tider indførte, men nu i derer. retten ved Husbonder, Art. 1. nogle Aaringer til Contoirets og Handelens mærkelige Art. 2. Skade forfaldne saa kaldede, Gaardsret og Disciplin i Domestique Sager skal nu og herefter tage sin Bee gyne Art. 3. gyndelse, og continuere efter de forhen brugelige Article 4 Oct. og Statuter, hvoraf, saavidt nærværende Tider og Oms stændigheder udfordre og tillade, de fornødenste her er ertraheret og forbedret; men, i Fald det hændtes, at Naboerne i Gaarden enten ikke bleve eenige i en eller ans den saadan Domestiqve. Sags Afgjørelse og Paakjendelse, eller en af Parterne med deres Sigelse ikke var fornøiet, da skal Disputen andrages for Forstanderne, for hvem Parterne personlig skal møde, og deres Sag med Søms melighed uden sin Contrapartes Bestemmelse mundtlig og fortelig andrage, med hvis Sigelse de stridende Pars tier uden videre Trette og Vidtløftighed skal acquiescere; og maae hverken Procuratores eller Vinkelskrivere sig derudi melere, og den Ene eller den Anden til Ufredelig. hed og Trette ophidse. Ingen af Naboerne maae, naar aabenbare Excesser ere forsvede, mere søge at saane fine egne Folk end Andres, mindre i urettelige Tilfælde tage deres Partie, og deres Forseelser med Egensindighed forsvare. Og, saafremt en eller anden Dreng, som for Art. 4. Modtvillighed, Ulydighed eller andre Laster billigen fors tjente at straffes, enten for eller efter Resselsen, eller dess uden af Letsindighed, førend den med hans Husbonbe ftipulerede Tjeneste Tid var omme, bortløb, maae dog ingen til Tjeneste antage, huse eller hæle en saadan Forløber, meget mindre maae nogen under et og andet Skin, Løvte eller Tilsagn forlokke en Andens Tjenes fte folk, eller gjøre dem afspenstig, i hvilket Fald de 4 Poster, som Politiemesteren i Bergen med Politics Commissionens Approbation i en Placat af 16 Septbr. 1750, ang. den Contoirske Ungdom, har ladet publicere, til stedsevarende Efterlevelse her bliver at inddrage, ſaas som: 1) at de Contoirske Drenge, som enten nu til Michaelis førstkommende, eller nogen anden Tid herefter opsige deres Tjenester, skal strax i en anden Tjeneste Mn 4 lade 7 Oct. lade sig antage; og, paa det den Contoirske Ungdom effer tjenende Drenge kan reddes fra den Ulykke og Fer dervelse, de ved deres foretagne nordentlige Levemaade og Egenvillighed vil styrte sig udi, maae den Zusbon de, som de forlade, have Frihed at indeholde deres resterende Tjeneste Løn og læder, indtil de ere komne i en anden Husbonds Tjeneste, da den Hus bonde for Annammelsen eller Leverancen til Drengen skal qvittere den Forrige: 2) maae ikke nogen Husbonde antage nogen Contoirst Dreng, med mindre han, lie gesom forhen ved Contoiret har været Sædvane, viser rigtig Pas og Assted fra den, han har tjent hos, og hvors om forhen under 25 Martii 1744 en Placat er publice ret, i hvilket Fald saadanne Afskeder og Skudsmaale Fal udgives saaledes, som den Tjenende har fortjent: 3) forbydes alle Contoirske Drenge at gaae tjeneste. løse og ledige, men, faasnart de af en Husbonds Tjes neste ere udsagte, eller den selv opsige, strax for billig Løn lade sig i en anden antage, saafremt de ikke vil strafs fes som Lediggængere og for Publico unyttige Mennes fer: 4) forbydes alle og enhver af denne Byes Indbyg gere, saavel alle de, der holde Kroe: og Verts Guns, at de ikke maae huse eller hæle nogen af de Drenge, ber tjene eller have tjent paa Contoiret, ei heller tappe og skjenke for dem, men naar de enten til Logemente el ler Drank sig hos dem indfinde, da, om det er om Das gen, anmelde det for Politiemesteren eller nærmest fin dende Politie Betjent, og er det om natten, lade de dem ved Vægterne paagribe og i 2rrest henbringe, hvad heller de nogen Insolencer kunde have begaaet eller ikke, paa det de efter Fortjeneste kunne straffes, saafremt saa danne Verter eller de, som med dem colludere, ikke vil vente, efter befindende Omstændigheder, at blive ansees Art. 5. de og straffede efter Lovens 6-22-3, 4. Enhver Prin: 7 Oa. Art. 6 Principal og Husbonde skal foregaae sine Gefeller og Drenge med christelige og dydige Erempler, ved at ans føre dem til Gudsfrygt, Beskedenhed og rbarhed Rivkens flittige Søgning og Prædikens andægtige Hørelse, samt ikke lettelig hindre dem fra de sædvanlige Synge og Bede Timer, som efter gammel Contoirs Brug om Høsten og Vinters Tider overalt i Skjøtstuers ne holdes, med mindre en eller anden af Folkene paa sin Husbonds Vegne noget Presserende kunde have at forret te, og desformedelst af Fornødenhed, men ellers ikke, Bede Timen maatte forsømme. Og, efterdi Geseller. ne, der alle Tider bør have Opsigt med dem i deres For retninger og Forhold, efter gammel Contoise Brug og Sædvane, om han endog hos en anden Husbonds Dreng formærker nogen Ondskab, Modtvillighed eller deslige, har Frihed til, ham derom at advare, tiltale og tilret tesætte, og om Drengen, paa saadan hans egen eller anden Gesels velmeente Erindring, gav ham unyttige Ord, Knurren og opsætsig Svar, da at flace og straffe ham Andre til Erempel: saa bliver dog Gesellerne un der vilkaarlig Straf alvorlig betydet, at de ikke maae extendere denne Frihed, til at tyrannisere over Drenge ne eller dem uden given Aarsag, enten af utidig Nibs kjerhed eller hemmelig Piquanterie ilde begegne, men dem med Fornuft, Maadelighed og til deres Forbedring tiltale, straffe og tugte, ligesom og derved den fornødne Forsigtighed af Gesellerne skal bruges og iagttages, at, om en anden Naboes eller Husbonds Dreng noget høists vigtigt og strafværdigt havde begaaet, maae Gesellen ham dog ikke egenmægtig og uden hans Husbonds Forevidende i saadan Tilfælde slaae og straffe, men anmelde hans Husbond Forseelsen, til hans eller efter Omstændigheders ne til samtlige Naboers Undersøgning og vilkaarlige Bes traffelse, hvorfore og Gefellerne herved alvorligen anbe n 5 fales, Art. 7. 7 Oct. fales, med deres Levnet og Vandel at give Drengene gode og dydige Exempler, samt ved Formaning og fors tjent Bestraffelse dog beflitte sig paa Sagtmodighed og Wildhed, saa at Drengene, som ere under deres Opsigt, deres Gjerning meere med Lyst end med Tvang fan fore rette; ei heller maae Gefellerne under deres Løns Fortas belse gaae i Rroes, Verts: og Spille Zuse med Drens gene. Da der og saavel fra Magistraten som andre Byens Indvaanere skal være ført Klage over, at de Placater og Advarseler, som anflaaes paa den Con toirske Vinkjelder, uden for Vagthuset, saavelsom paa Dorrene for den tydske Kirke og Birkegaard, førend de kunne blive læste og bekjendte, strar modtvil ligen ere blevne afrevne: saa forbydes baade Geseller og Drenge, fig ikke paa saadanne til Publication anslagne Ting nogen Steder i Byen at forgribe, under vedbørlig Art. 8. Straf og Mulcr. Da det og ofte skal hænde sig, at Principaler og Handelsforvaltere, formedelst Gesellernes Skjødesløshed, Efterladenhed og lagtsomhed tilføies mærkelig Skade i handlingen og paa deres Vare, i det at disse ved Annammelsen og Udleveringen ei alle Ting rigtig, og som de bør, med Flid i deres stedse hos sig bærende Skrivertavle notere, og derefter hver Aften i Stuens Journalbog til Husbondens Efterretning indfø re, saavelsom og, at de under deres Opsigt saavel i Pakboder som paa Lofter beliggende Bare, ikke med den behørige Ombyggelighed til rette Tid, efter enhver Tings Fornødenhed og Beskaffenhed blive forseet, saa at Va rene efter nogen Tids Forløb enten forderves, udlekker, eller paa andre Maader forringes, ligesom og adskillige Geseller, forend den med deres Husbonder stipulerede Tid er ude, modtvilligen gaae af Tjenesten, og ellers i andre Maader formedelst utidig Vertshuus Segning og endre Udgange forsømme deres Husbonders Arbeide og for 7 Oct. Art. 9. forspilde deres Velfærd: saa skal den Gesel, som paa saa danne eller andre Maader modtvillig og forsætlig tilføier hans Principal eller Husbond Skade, om ei Husbond og Gesel derom mindelig fan accordere, efter Naboernes Sigelse med Afkortning i hans Løn, og, i Fald han ei havde saa meget tilgode, det paa andre Maader erstatte og betale. Enhver Egenhandler eller Handelsforval ter, som paa Contoiret holder aaben Stue, det er, som der holder Dug og Disk for fine folk, skal give dem saadan Spisning og Drikke, som i al sin Tid ved Con toiret brugeligt været haver, og deres Formand for dem have nydt, hvormed og Folkene, uden Andet at forlan ge og begjere, skal være fornoiet: skulde Nogen enten selv være misnøiet med Kosten eller opvigle Andre til Klas ge og Misnoielse, da skal den Sort af Spisningen eller Øllet, som klages over, af samme og næste Gaards Nas boer besees, proberes og paaskjønnes; befindes da de Klagende at have havt Aarsage, da skal Husbonden, for uden at forskaffe dem bedre Spisning efter Contoirsk Maade, bøde til Gaardens Bedste 10 Rdlr.; men, has ve Folkene klaget uden Aarsag, da skal baade den Ops viglende, om han bliver fjendt, og den eller de Klagen de efter Naboernes Sigelse straffes, om det er en Gesel, bøder han til Gaardens Bedste, 5 Rdlr. og skeer det af Drengene, da udstaae de deres Ret. Og, da det efter Art. 10. Contoirs Maneer altid har været Gesellernes Pligt, ved enhver Stue, at have Nøglen til Spiseboden, samt have Tilsyn med Maden og Provianten saavel ukaaget som kaaget, at enhver af Folkene faaer til Nødtorft og Mættelse, at Maaltiderne til Middag og Aften (naar det ikke i Stevnens Tider eller formedelst andet vigtigt og presserende Arbeide hindres) paa cengang holdes or dentlig og ikke i Fleng, og at hvad, som fra eet Maal tid overbliver, nyttes til et andet, saa at Intet spildes: saa 7 Oct. Art. I I. saa skal det derved have fit Forblivende. Og, da det allerede ved Article for Contoiret af 22 Maii 1672. har været agtet for en stor og utaalelig Løn, at en Tjeneste, eller Arbeids Gesel har fordret 30 a 40 Rdlr. og Dren gene 20 Rdlr., og mere i aarlig Løn, hvorfore det i de Tider er bleven reguleret og fastsat, at en dygtig Gesel, naar han tjente ved en stor Handel, ikke om 2lavet maats te gives mere end 25 Rolr. og ved en ringere 20 Rdlr.; en Skude Dreng, som forstod sit Arbeide, naar han tjen te ved en stor Handel, ei mere end 15 Rdlr., og ved en ringere 12 Rdlr. aarlig Lon; saa er dog, formedelst den slette Disciplin og megen orden paa Contoiret, Fole fenes i endeel Aaringer saa umaadelig og i Henseende til de mange Folk ved Stuerne og Handelen fornødiges at holdes, saa utaalelig opstegen, at, uagtet de tjene ved stor eller liden Handel, paastaae dog en Gesel 60 Rolr., en Skude Dreng 40 Rdlr., en Stue Dreng 30 Rdle., og en Bilsber 24 Rolr. om Naret. Thi befales, at saas dan Tjeneste Lønnens Forhsielse ikke mere maae taales, men folkene, naar de forstaae det Contoirske Arbeide, ffal herefter saaledes lønnes, nemlig: Ved en stor | Ved en rins Handel. gere Handel. En dygtig Gesel 40 Rdlr. $ 30 Rdlr. En Skude Dreng " g • 24 Rdlr. 18 Rdlr. En Stue Dreng 16 Rdlr. 12 Rdlr. En Biløber 10Rdlr. 8 Rdlr. Og hvilken Egenhandler eller Handelsforvalter, der enten giver eller udlover mere Løn end forskrevet staaer, den skal bøde ligesaa meget, som enten givet eller udlos vet er, til Contoirets almindelige Cassa, og hvilken Ges fel eller Dreng, som enten fordrer mere Lón, eller ikke vil antage Tjeneste for den oven stipulerede Løn, den fal Forstanderne (naar han forhen har tjent paa Contois ret) 7 Oct. ret) have Frihed at sætte i Tjeneste hos hvilken, ham paa Contoiret behøver, imod at til Straf for hans Opsætsig. hed en fjerdedeel Part af Lønnen forfalder til Contoirets almindelige Caffa, som af Husbonden skal indeholdes, hvormed forstanderne skal have Indseende og de fore brudte inddrive. Skulde og Omstændighederne foraarsas ge Mistanke, at en Husbond gav eller udlovede mere Løn end her er tilladt, og Beviis derpaa manglede, da skal Forstanderne have Frihed til, at lade en saadan Huss bond for Politie. Rammeret indkalde, for under Eed at declarere, hvad Len han har tilsagt den eller den af hans Contoirske Folk: befindes han da skyldig, skal han være forfalden baade i den forbemeldte Mulet og Omkoste ninger; men, frigjør han sig med sin Eed, da er han fri for begge Delene. Enhver Husbond skal tilholde fine Art. 12. Folk, at de uvegerlig forrette alle Slags ærligt Arbeide som ved Contoiret forefalder og Fornødenheden udkræver, samt fra Tid til Tid forekommer, uden at den Ene maae yde det paa den anden; ei heller maae de store Drens ge under Arbeidet have noget Fortrin frem for de smaa, men Enhver skal uvegerlig forrette, hvad hans Husbond og Gesel ham befaler; Gefellerne maae ei heller lægge alt Arbeidet paa Drengene, men selv altid være de Føre ste og Sidste derved, paa det de kan have den fornødne Opsigt, at det vel og forsvarligt forrettes, og i øvrigt fornuftig med Drengene omgaaes, at dem ikke gives are fag til Klage og Besværing. Skulde Nogen sætte sig derimod, og hans Husbonde paa ingen Slags Maade fan faae ham til at udrette det, som han bor, da skal han, om det er en Gesel, bøde til Gaardens Rettighed efter Beskaffenheden og Naboernes Sigelse fra 1 til 4 Rolr., og, er det af Drengen, 1, 2, 3 a 4 Mf., els ler og udstaae deres Ret, ligesom Vegringen og den ders af flydende Uleilighed og Forsømmelse er til. Og, da Art. 13. ved 7 Oct. ved Forordn. af 12'Septbr. 1753. er befalet, hvorledes med Skrue Godset skal forholdes, saa, paa det alle Practiqver og Inventioner (til at skrue bedragelige Fisked Bare, eller der Ringere for det Bedre) saavidt muelige er, kan forekommes; forbydes, at Ingen til den Ans den maae udlaane fin Strue, enten for intet eller imod Betaling, paa den Maade, at den Laanende eller Leiens de selv eller ved fine Folk maae skrue Fisken; men, t Fald Nogen, som ingen Skrue haver, eller som i en Hast behøver mere Fisk skruet end han hos sig selv kan afstedkomme, behøver at betjene sig af en anden Skrue, stal Skruningen forrettes af den eller dens Folk, som Skruen eier, imod saadan Betaling, som de kan fores nes om, anseende, at den Husbond med hans Gesel, Hvor Skruningen forrettes, skal staae til Ansvar for Fis fkens Bonitet, hvorfor de og skal have Frihed, af den dem til Skruning leverede Fisk, det være sig Langer, Titling, Rotscheer eller andre Sorter, at udkaste det, fom ei hører til den Sort, som skruet bliver, og derfor ligesaafuldt sætte den Stues Mærke paa Tenderne, som det kunde være af den Stues Fisk, hvor Skruning skeer. Art. 14. Den forhen imod de antagende Drenge forøvede Haardhed, Uskik og skadelige Vedtægter, med hvad Navn de nævnes fan, vil Kongen hermed, ligesom ved Mandat af 8 Novbr. 1671 anbefalet er, aldeles og ala vorligen have afskaffet og forbuden; og, fulde Nogen understaae sig, saadant at øve og bruge, da, om det Feer af eller imellem Gesellerne, skal den eller de have forbrudt et Aars Løn til den almindelige Caffa, som han, Fald han ikke desuden saa meget er eiende, skal optjene, og af hans Husbonde for ham betales, men skeer det af og imellem Drengene, da stal saa mange, som derudi ere Art. 15. deelagtige, uden Forfkaansel udstaae deres Ret. Den i Aaret 1672 ved Contoiret gjorte Anordning og Skik, i Hen 7 Oct. Henseende til Gesellernes og Handelsforvalternes Kyn. dighed i Handelen og Barenes forsvarlige Forarbeidning, skal hermed saaledes igjen indføres, efterleves og overs holdes, saasom: 1) at alle de Drenge, som herefter anmelde sig til Tjeneste paa. Contoiret, hvad enten de hjemmehøre i Tydskland eller Kongens Riger og Lane de (except be, som ere fødde enten under Landlægderne eller Soe Limitterne, hvilke ikke herunder skal forstaas es), maae tjene et halvt Aar paa Contoiret paa Fors fog; har da Drengen Lyst til at vedblive, og hans Hus. bonde finder ham dertil beqvem, da skal hans Husbonde fremstille ham for Contoirets forstander, hvor han i en særdeles Bog, som dertil indrettes og af Stifta befalingsmanden authoriseres, af Protocollisten ved Debe og Bi Navn, samt hvor han er fød, indskris ves, samt hvad hans Forældre hedde eller have heddet, af hvad Condition og Stand de ere eller have været, hvor mange Aar den Nyekomne ere gammel, og om han hos den Husbond, som nu fremstiller ham, og paa hans Stue 6 War efter hinanden vil tjene; besvarer Drengen dette sidste med Ja, da skal denne Indtegning i alle Tilfælde være af samme Kraft, som skrivtlig Contract imellem Husbonden og Drengens Forældre eller Paarss rende var oprettet, ligesom og, i Fald Drengen hører hjemme i Bergen, og der kunde have enten Forældre els ler Slægtninge, skal de kaldes tilstæde og tilspørges, om de vide at emploiere-ham bedre til hans Forfremmels se, da de samme strar skal declarere; naar da Drengen er indskreven, og af den præfiderende forstander eller Oldermand formanet til Gudsfrygt, Troeskab og Ope rigtighed, med ufortrøden Flid i hans Tjeneste og Fore retninger, samt foreholdet den Notte, han selv har ders af, om han skiffer sig vel, og derimod den Skade og Forfremmelses Hinder ham vil møde, i Fald han skiffer fig 7 Oct. sig utilbørlig, betaler han I Refr. til lige Deling el 2) Mar lem den almindelige Caffa og Protocollisten. han da er indskreven, sal han hos den Husbond og paa den Stue, hvor han først er antagen (ligesom ved alle Handelssteder er brugeligt), de 6 følgende Aar, indbes regnet Prove Halvaaret, bestandig, samt troe og flittig tjene, uden i bemeldte Zid at maae forlade den Husbond og hans Stue, eller imidlertid at søge Tjeneste hos nos gen Anden eller paa anden Stue. Skulde det alligevel fee, da skal den Tid, som han hos hans første Huss bond og paa hans Stue har tjent, ikke komme ham tile gode i de 6 Aar, men hos den nye Husbonde og paa hans Stue al han de 6 Tjeneste Aar som Dreng paa nyt begynde, samt paa nyt betale til Cassen og Proto collisten i Rdlr. for Indskrivningen hos den sidste Huds bond og paa hans Stue; og, forinden han de fulde 6 Aar som Dreng paa den sidste Stue har udtjent, maae han ikke som Gesel udskrives, eller af Nogen derfor i Tjes neste antages. Skulde og nogen Husbond af Egenhands lere eller Handelsforvaltere antage en saadan for Ti den af Tjeneste gaaende Dreng, da skal han, om han forvalter Andres Handel, af sit Eget bøde til den almin delige Cassa 20 Rdlr., som hans Principal af hans Lon fkal indeholde og som Selvskyldner til Forstanderen beta le. Men, i Fald nogen Husbond, det være sig Egens Handler eller Handelsforvalter skulde handle ilde med faadan en Dreng, og ham utilbørlig tractere, saa han desaarsage de bemeldte 6 War hos ham ikke kunde udhol de, da skal Forstanderne kjende derpaa, og efter Befin dende og tilstrækkelig Overbeviisning og Aarsage deri dis spensere. De af saadanne Drenge, som, forinden de komme til Contoiret, ikke tilgavns kunne skrive og regne, Fal Husbonden lade gaae i Skole, i Særdeleshed om Vinteren, naar mindst ved Contoiret falder at forrette, Eg og de, som have lært det før, skal ved alle Leiligheder 7 0. jævnligen øve sig derudi. 3) Naar da saadan en Dreng fine fulde 6 Aar paa den næstbemeldte Maade upaaklages lig har udtjent, stal hans Husbonde anmelde det for Contoirets Forstandere, at Drengen har udtjent, og vil udstaae sin Examen, for derefter at kunne tage Tjene ste for Gesel, da Forstanderne beramme en Dag, paa hvilken denne (og, om der er, eller inden fort Tid kan de ventes at fomme Flere, som havde udtjent) fan om en hver Sort Fiffes Skabning, Snit, Opskjærelse, Cous leur, Danlighed, Sortering, Saltning, Birken, samt til hvilke Steder, hver Sort bor hensendes, m. m. blis ve examineret, der skal fee offentlig for hvem, som vil være tilstæde. Saadanne Eramina holdes beleiligst enten for Paaske eller efter Mortensdags Tider, naar Nabos erne ere indflyttede i Skjøtstuerne, da ved Contoiret mindst falder at forrette. Skulde nu saadan en Dreng ei befindes duelig til Gesel, skal ham gives et Aars Frist til at forbedre sig udi; da han sig igjen til Examen kan anmelde; og betaler han kun denne Gang 2 Rdlr., Halv parten til den almindelige Cassa, og Halv til Protocol listen: men, befindes han ved Eramen habil, da skal han i en egen dertil indrettet og authoriseret Bog skrivtlig reversere sig, at han aldrig, i medens han tjener for Gesel, eller siden, om han bliver Handelsforvalter, ei heller om han selv blev Eier af en Handel, vil skrue, knippe, salte og virke bedragelige og uduelige Bare, el ler det Ene for det Andet, hvorefter ham under Contoj rets Segl og Protocollistens Haand paa et Ark stemplet Papiir af No. 24 (i) til 2 Rolr. gives et Skudsmaal, at han hans fulde Aar paa Contoiret som Dreng hos den eller den Husbond, og paa den eller den Stue troe (i) Nu No. 8 efter Forordn. 27 Novbr. 1775-dund V. Deel. 1 Bind. 00 7 Oct. og flittig har udtjent, at han af Contoirets Forstandere er offentlig bleven examineret og befunden duelig at tje ne for Gesel og i fremtiden som Handelsforvalter at kun ne forestaae en Handling, samt at han har reverseret sig, aldrig at vil skrue, Enippe, salte eller virke bedragelige eller uduelige Vare, eller det Ene for det Andet, for hvilket Skudsmaal han, som sædvanligt, skal betale 6 Rdlr. til den almindelige Cassa og 2 Rdlr. til Protocol. listen, hvormed den saa kaldede Geselstønde samt al anden Gjesterering, enten inden eller uden Contoiret, aldeles skal være forbuden og ophævet, under 10 Rdlr. Mulct, for den, som samme giver, og 5 Rdlr. for hver, som sig derved indfinder. 4) Men, skulde nogen Huss bond, formedelst en saadan Drengs besynderlige Lærvil lighed, Troeskab, Flittighed og Skikkelighed, vilde ef tergive ham noget af bemeldte 6 Aar, da maae Huss bonden deri dispensere, naar han declarerer ham saa dant Skudsmaal til Protocollen; dog at han, forinden han maae tjene for eller ansees som Gesel, efter næstbes meldte S. offentlig bliver examineret, samt Skudsmaal meddeles, saa og den øvrige Rest af de 6 Aar som Gesel paa samme Stue udtjener, i Fald Hans Husbond det skule de forlange. 5) Skulde det og hænde sig, at saadan en ved Contoiret tjenende og indskreven Dreng, som ikke var fød i Bergen eller der hjemmehørte, formedelst hans Forældres Dødsfald eller andre nødvendige Aarsager, maatte hjemreise, og enten eller heelt Nar borte blev, da skal dog saadan Tid komme ham tilgode i bemeldte 6 Nar; men, bliver han længere borte, da saafremt han ved Contoiret vil udtjene, skal ham dog ei mere end det eene Aar i de 6 godtgjøres, og, i Fald hans før Borts reisen havte Husbond ikke saa længe funde lade hans Plads staae aaben, men sig med en anden Dreng i hans Sted. havde forsynet, saa han ved Tilbagekomsten ei havde ham nødig. - 7 Oct. nodig, maae han paa en anden Stue og hos en anden Husbond for den øvrige Tid gaae i Tjeneste, dog at den Husbond, han for Bortreisen havde, og den, han efter Hjemkomsten antager, begge møde med ham for For standerne, og i Protollen anmelder Omstændighederne, hvorfor dog intet skal gives eller betales. 6) Ang. de Geseller og Drenge, som allerede serend disse Articles Publication paa nogen af de Kongens Undersaatter tilhøs rende Contoirske Stuer cre antagne og derfor tjene, der res Examen og Indskrivelses- Penge, samt Drengenes Tjenestetid. Og, da det undertiden skal have tildra Art. 16. get sig, at, naar de Drenge, som ved Contoiret en Tid lang have tjent, og om hvilke ofte er godt Haab, dog blive forførte til adskillige Udyder, Opsætsigheder 2c., og, naar de for samme blive straffede og tilrettefatte, forlade de deres Tjenester og søge Protection hos den Militaire Etat, hvor de skal lade sig antage enten som virkelige Provisores, Overcomplette, eller og hos Søe Officerers ne lade sig enroullere, uagtet Erfarenheden neksom har udviist, at det ikke har været deres Intention i Kongel. Tjeneste at forblive, men for at komme i en dem selv skadelig Frihed, hvorefter de henkaste sig i et dem og des res Anrørende uanstændigt Egteskab, og saaledes forspils de deres Forfremmelse og timelige Velfærd: saa forby, des Officererne af Land og Soe Etaten at antage eller enroullere nogen Dreng, saalænge han staaer i Forbund og Tjeneste paa Contoiret; men, naar han sine fulde 6 Xar har udtjent, har han opnaaet den Alder, at han kan skjønne, head ham er gavnligt, og vil han da ei længere ved Contoiret forblive, maae de ham til Konge lig Tjeneste antage. Naar nu en Dreng, efter 15de Art. Art. 17. 6te §. tilbørlig ved Contoiret har tjent, og er befunden dygtig til at være Gesel, skal imellem den Egenhandler eller Handelsforvalter og den, han til Gesel anta 20 2 ger, 7 Oct. ger, paa et Ark stemplet Papiir af No. 20 (k) til 24 - ß oprettes frivtlig Contract. Lige saadanne Contracter ffal og oprettes med de, som allerede førend denne An ordnings Publication cre blevne Geseller; og, saa ofte nogen Gesel forandrer Tjeneste, fal atter Contract imel, lem ham og den nye Husbonde oprettes, som hver Gang for Contoirets Forstandere skal anvises, Conditioner ne med Husbonds og Gesels Navn i Protocollen kortelig extraheres, og af protocollisten paategnes, hvorfer ham Art. 18. gives 8 Skilling. Hvad sig de øvrige sinaa Anstal ter, som efter Contoirets uomgængelige Fornødenhed maae vedligeholdes, og fra de ældste Tider ef har været indført og overholdet, indtil de, ved de Tydske eller Vendiske Stuers Afgang, med ander mere ere forfaldne, der fornemmelig bestaaer i den Orden og Skik, der bør være i hver Gaard imellem Naboer og Gaardens Inters essentere og Tjenestefolkene indbyrdes, saasom i Ildhuset, Skjøtstuen, ved det tilfælles eller separate Arbeide, der falder imellem Folkene saavel inden som uden Gaarden, med videre: da tillades, at Contoirets Sorf andere der over efter fornødenhed og Tidernes Omstændigheder gjør deres Forslag for Stiftbefalingsmanden i Bergen, oge naar det af ham er revideret og approberet, skal samme af Vedkommende paa Contoiret efterleves og overholdes. II Oct. Reser. (til Magistraten i Kjebenhavn), ang. at det i Henseende til de Reformeredes Indqvarterings Frihed skal have sit Forblivende ved Rescr. af 19 Sulii 1754. Gr. J Anlednina af Refer. under 19 Julii h. a. ere Præsterne for den Reformeerte Menighed i havn indkomne med endeel Besværinger, formenende, at forbererte Rescript synes i en vis Maade at være imod de Reformertes Privilegier, der i 20 Aar befrier de Hufe, som de Reformerte kjebe, for Indqvartering, saasom bemeldte Pri- (k) Nu No. 4 efter Sdn. af 1775. vilevilegium menes at være almindelig, saaledes, at det her le Huus, som en Reformeert fjober, bor være fri for Indquartering, omendiont de kunde blive nødt til at bortleie noget af Huset, i hvilken Forstand de berette, at Magi- Straten og Enhver har taget deres Privilegium, saa at de Reformerte Præster synes billigt, at den Forklaring, som nu gjøres over deres Privilegium, kunde have Sted for dem, som efterdags kjøbe House, men ei for dem, som allerede have kjøbt Gaarde; da de og klage ei alene, at i den Sted, at de 20 Aars Frihed tilforn er regnet fra den Dag en Reformeert har fjøbt et Suus, saa er der nu begyndt at regnes fra den Tid, de ere fomne ind i landet, der skal gjøre en stor Forskjel, men endog, at, endejont Haandverksfolk af den Reformerte Religion i Privilegierne ere lovede, at komme ind i Laugene uden Bekostning, saa har dog en Skomager, for at blive Borger og komme i Lauget, derfor maatte betale over 60 Ndlr.; da de til Slutning bede, at de af de Reformerte, som forhen har kjebt deres Huse, maae nyde de samme Fordele herefter, som de forhen uden nogens Vaatale have havt, m. m. Men, som de Reformerte Præster ikke med Nette kan sige, at de Reformerte ere tilfoiede Noget imod deres Privilegiers Indhold, efterdi de fremdeles beholde Frihed for den fulde Indquartering af deres Næring, enten de eie ftore eller smaa Gaarde: saa er funden for godt, At det ved Reser. af 19 Julii indeværende Aar skal have fit Forblivende, og at de Reformerte billigen bør rette sig derefter. Og vil Kongen derhos, at, naar be Reformerte lade sig noie med saadanne Gaarde og huse, som de til egen Haandtering og Brug behøve, eller ere af maadelig Størrelse, som de fleeste Grunde, der ei overgaaer 120 Rdlré Grundtart, da skal dem ei heller nægtes den hele Indqvarterings Frihed af samme, hvil fet Geheimeraad og Overpræsident von der Lühe, Etatss raab og Borgemester Torm samt Cancellieraad og Raadmand Hæseker, som Medcommitterede i Indqvar. teringscommissionen, have, efter Billighed, ved Inds qvarteringens Sætning af Gaardenes Grunde, at iagttage. II Oct. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg og 11 Oct. Kronborg Amter), ang. at Tingdagen i Kron 00 3 borg 11 Od. borg-Amts Rytterdistricts Birk herefter maae ugentlig forflyttes fra Mandag til Onsdagen. 18 Oct. 18 Oct. Reser. (til Stiftbefalingsmanden og Biffopen i Trund. hjem), ang. at Distributionen i Trondhjem: Skole herefter skal fee Ugen for Miffelsdag, ic. (1). Reser. (til Biskopen over Sicllands: Stift), ang. at ledige Geistlige Embeder i Kjøbenhavn Skal forsynes paa Succeffors Bekostning; Indkonts fterne ved Vacance og i Laadens Aaret regnes efter Forfalds Terminen, og af Provsten besorges oppebaar. ne, naar Stervboen har Gjeld. Gr. Til Forretningerne ved de vacante Kald i Khavn blev antaget en af de solliciterende Cavellaner, som blev Ionnet undertiden af Formandens Steroboe, undertiden af Succeffor, og undertiden af begge. - De vacante Geistlige Embeders Forretninger i Rjøbenhavn skal forsynes paa Successors Bekostning alene, paa det at Provsterne kan have en vis Regel til Skifte og Deling i Præsternes Stervboer. Og, som Loven befaler, at Kjøbstædpræsters Enker skal een Sinde nyde halvt af den aarlige visse og uvisse Præste Rente: saa sal al den Indkomst, som er forfalden forud, førend ben forrige Præst deer eller afgaaer, here den Afgaacde til, omendskjønt Betalingen ikke falder forend efter hans Død eller Afgang, saasom Indkomsterne saavel da som siden i Zaadens: 2arets Deling ffal regnes, ikke efter Betalings, men efter forfalds Terminen. Ligesom og, om den Afdødes Stervboe eragtes med nogen Gjeld beheftet, og Ansvar for publiqve Penge, da maae En fen ikke tillades at optage Naabens Aarets Indkomster; men Provsten skal beskikke En af Medtjenerne, dem at annamme, og derfor gjere Regnskab, indtil Successor ankommer, da Enken imidlertid, ester Omstændigheders (See Forordn. 11 Maii 1775, S. 72. ne ne, maae tillægges til Subsistence fra 10 til 20 Rdlr. maa- 18 Oct. nedlig, indtil Liquidation skeer. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), nogle 25 Oct. Poster, angaaende Smede-Lauget sammesteds. Gr. Oldermanden bar ladet andrage, at, da Lauget under 11 Aug. 1752 cr forundt nye Artikle, er af det ble ven forgjettet, at begjere derudi anført Mesterstykker for Boer Smede, samt at han desuden til Laugets Bedste fandt sig foraarfaget at foreflage nogle Pofter til Forbe dring i berørte Laugs - Artikle, i Henseende til opkommende Tvistigheder imellem Mefterne og Svendene, at samme uden Proces og Bidtleftighed kunde afgjeres; desligeste at et andet og bedre Mesterstukke, end Artiklene har forestrevet, maatte anordnes for Grovsmedene efter nyere og bedre Facon, hvorved Professionen kunde bringes til hoiere og storre Fuldkommenhed; og, da ei heller noget findes anfort for et Lærebrev, at det maatte bevilges og fastsættes, at til Lauget derfor fulde erlægges og svares, ligesom tilforn, 10 Rdlr. m. v. som det derhos fulgte Forslag til nye Laugs Artikle for bemeldte Saug indeholder, hvorpaa han bar anholdet om Confirmation. Magistraten forestiller i Erklæring, at det, ved at conferere de Lauget senest for undte Artikle med de af dem nu begierte Poster til nye Artikle, er befunden, at de i saa Maade af dem foreslagne Forandringer ikkun sigte til at paalægge baade Svende og unge Mestere mere Evang og Byrde end hidtil, samt at indskrænke Lauget, oa tvinge dem, der beheve Arbeide forfærdiget; og at Magistraten derfor er af Formening, at de nu værende Artikle kunde fremdeles forblive, alene om lauget maatte forundes efterfølgende 3 offer: 1) at det med Boer- og Saug Smedenes Mestetykke maatte forholdes efter Forslagets 3die Post; 2) at Projecters 11te Wost, i Henseende til Laugets Enker, maatte nyde Bifald; og 3) at det, til at forefomme al Dispute, maatte blive fastsat, hvad for et Lærebrev fulde betales. - Ved de for Smede. Lauget d. 11 Aug. 1752 udgiv ne Artikle skal det have sit Forblivende. Og angaaens de de 3 af Magistraten foreslagne Poster anordnes og bevilges saalebes, som følger: 1) Boer og Sanges Smedenes Mesterstykke (m) skal bestaae af et Boerdrug eller Omslag, som fra Hovedet til det første Knæe al være 5 Tommer, i Grebet 6 Tommer, fra Gres Bet 204 (m) Er ei indrykket i plac. af 3 Martii 1756. 25 Oct. Bet til det underste Knæe 5 Tommer, Bryststykket fra I Novb. 2 Novb. det underste Knæe 4 Tommer; Knappen paa Bryststyk ket skal være enten af Messing eller af Jern, da den af Messing skal være med en Skrue, men den, som er af Jern, sal nettes paa, hvortil da og skal være 12 Boes re, som accurat skal passe i Boerdruget, hvilke Boere skal være af følgende Sorter: a) et stort Kraneboer med Indsnider Næse; b) et mindre dito med en Sneffe; c) et Vintapper Frit med en dobbelt gerunden Slange, som ligger oven paa; d) et Tappeboer; e) et frueboer og 7 Indsnider Boere fra 4 til 7 Tommer, alle bag paa med en Carnisse ved Ungelen, samt polerede overalt ind og udvendig. 2) Angaaende Laugamesternes Enker. Naar en Enke ingen Svend haver, som kan forestaae hendes afdøde Mands Verksted, da skal Oldermanden forskaffe hende En, eller og hun have Frihed til, 2 Gange at udnævne sig en Svend, som da skal firar begive sig til hende, og forestaae Verkstedet upaaklagelig. 3) For et Lærebrev, som til de udlærte Drenge udstædes, skal alene betales, som følger (n): Stemplet Papiir til Lærebrevet 1 Rdlr.; til Oldermanden 1 Rdlr.; 4 Bir siddere a 3 mk., er 2 Rdlr.; Laugs: Seglet 3 Mt.; for Baand og ste samt Lærebrevets Beskrivelse I Rdlr. 2 Wf., tilsammen 5 Rdlr. 5 ME.; men, i Fald han selv vil bekoste Baand og sten, da iffun for Lærebrevets Beskrivelse 4 Mark. Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Ribe. Stift), ana. en Chirurgi Bestikkelse for Ribe Bye og en Deel af Ribehuus Amt (o). Land Etatens Gen. Commissariats Skriv. (til Regis (Kongel Res menterne 2c.), ang. at de ved samtlige Gevorbne og sol.26Detb.) 17as (n) Cfr. den 2den Rubriqve af Tabellen i Plac. 3 Martii 1756, og den 1te s. i Plac. 1 Sept. 1762. (0) See Refer. 20 April 1775. National Tropper for Under Officerer, Pauker, 2 Novb. Gevaldiger, Trompetere, Tambourer, Ryttere og Ges mene, samt de ved Artillerie Corpset for Constabler, Under Constabler, Tambourer og Haandverker faldende Vacantpenge stal fra dette Aars Begyndelse ikke meere den Kongelige Casse beregnes, men Compagniernes Chefs tilfalde; dog at de Vacante fremdeles i Maaneds. og Qvartal Listerne antegnes (p). Refer. (til Stiftbefalingsmanden og samtlige 8 Novb. Amtmænd samt Grever og Friherrer i Sjelland), indeholdende Igjentagelse af Anordningerne om fremmede og omløbende Joder, og at ingen Jøde maae lade sig finde uden for Landeveien, eller nogen Nat logere i Landsbyerne (q). Gr. Omendßjønt det er aldeles stridende baade imod Loven, saa og imod adskillige Forordninger, Placater og Rescripter, at Jeder understaae sig uden Leidebrev og Kongelig Tilladelse, i Landet at indkomme; og, til fligt at forekomme, ydermere ved Refeript af 2 Octobr. 1750 er dicteret Straf for Stippere og Færgemænd, der hertil bringe Jeder, som ei have Rettighed og Tilladelse at indfomme; saa er dog af Memorial fra en Deel af Indvaanerne i nogle af Kjøbstæderne i Sjelland og Stiftamtman dens Erklæring fornummen, hvorledes en stor Mængde fremmede Joder, nu meer end tilforn, sal opholde sig ei alene i Kjøbstæderne i Sjelland, men endog paa Landet, som, ved deres idelige Omleben med adskillig smaa og stor Kram, baade bedrage Almuen, saa og ved saadan og anden Landprang betage Borgerskabet i Kjøbstæderne deres lovlige Næring og Handel. De om fremmede og omløbende Jøder forhen udgangne Kongelige Anordninger vorde herved igjentagne, saa at de i alle Maader stricte skal efterleves: ligesom og derforuden befales, at ingen Jøde, under haard Straf, maae lade sig finde uden for Landeveiene fra een Kjøb. stad til en anden, eller nogen Nat logere i Landsbyer. ne; samt at ingen Broemand eller Andre paa Landet 0° 5 (p) See Plan af 29 Jan. 1785. mage (9) See Reser. 24 Martii 1774 og Prom. 9 Aug. 1783. 8 Novb. maae laane nogen Jode Huus om Natten; og at det i Contraventions Fald skal være Alle og Enhver tilladt, at paagribe og til vedbørlig Strass Lidelse at levere til neste Rettens Betjente alle de Joder, som lade sig betræde uden for den rette almindelige Landevei fra Kjøb. stad til anden, eller om Natten at logere i en Landsbye eller noget Huus paa Landet; deg, saafremt de ikke, inden Natten paafaldt, kunde komme til den Kjøbstæd, hvorhen de agtebe sig, maae det i saa Fald være dem til. ladt, den Nat over at logere enten i en Kroe paa Landes veien, eller og i en Landsbye, hvorigjennem Landeveien ligger. dvol 8 Novb. Refer. (til Amtmanden over Frideriksborg: og 8. Novb. Kronborg Amter), ang. at de Kongelige Betjentes Enker, som efter Mændenes Død maatte opholde sig ved Frideriksborg Slot, og hvorom Regles mentet imellem Slotsmenigheden og Asminderød ei nos get har fastsat, fülle, naar de med Kongelig Tilladelse beboe nogen af Slotsbygningerne, med Familie og Tjes nestefolk fremdeles henhøre under Slotsmenigheden; men, Dersom disse Enker uden for Slottet paa Amtets Grund, enten ved Rogaard eller i det paagrændsende Overdrev, Beboe saadanne Steder eller Fæste Huse, som enten for tere under Amtet, eller hvoraf der aarlig svares Grunda sat til Rytterdistricts. Cassen, skulle de ligesom forhen henhøre under Asminderød Sogns Menighed. (Paa Forespørgsel fra Cantoren ved Slottet). Reser. (til Biskopen over Fyens-Stift, og Notits til General Kirke Inspectionen samt Greve Ahlefeldt), ang. at Maglebye: Kald paa Langes land herefter mane være befriet for Residerende Capellan. (Paa Grevens Ansegning, fordi Kaldet er mageligt, tc.) Rescr. Reser. (til Amtmanden over Stavanger-Amt), 8 Novb. ang. at de, som til Dovninger om Loverdagen ere forsamlede, skal under Mulet inden Kl. 9 Aften fors feie sig fra Gaarden til deres hjem. Gr. Amtmanden har forefillet, at Endeel af Præstefa bet i Amtet besværge sig over Sabbathens Misbrug og Vanhelligelse, formedelst en der overalt iblandt Bonderne vedtagen Sædvane af den saa kaldet Dovning, bestaaende af 20, 30 a 40 fterre og mindre Antal Personers Same ling efter Indbydelse, nu paa een, og da paa en anden Gaard til at afflaae eller opjære Bondens Hoe eiler Korn, i det at saadanne Dovnings Samlinger aldrig foretages uden om Loverdagen, da de Indbudne, som uden Penge arbei de, ei alene fra Morgen, Arbeidet begyndes, og indtil Aftenen al blive overflødig tracteret med Bondens bedste Mad og Drikke, men skal endog tilbringe hele Natten der paa med Drik og Folderie, samt som oftest med Svil og Dands indtil Sondags Morgenen, og, naar da Dllet er opdrukket, skal de fert lægge fig til Sovns, saa at, naar de have udsovet, fal Sendagen være borte, forend hver kommer hjem til fit Huus, og Kirken og Prædiken forsømt; fra hvilken Sædvane Almuen ikke ftal ville afstaae, endfient Præsterne med største Alvorlighed fal have forma net dem dertil, hvorfore Amem. har indstilt, om ikke disse Dovnings Samlinger paa Loverdagen maatte aldeles fors bydes, efterdi saadant frivillig Dagverk aldrig fal fee uden for Vederlag af Drik og Fylderie Matten til Sendagen, som derved al blive vanhelliget uden mindste Fornedenhed, da en af de øvrige s Dage om ugen dertil med mindre Forargelse skal kunde bruges. Men, som Amtm. tilline beretter, at, naar saadan Dovning holdes paa an dre Dage i ugen, derved da 2 Arbeidsdage, i Steden for na iffun Een, medgaaer for Bonden, Veivet og paa den Tid af Naret og paa den kant af Landet ofte er faa ustadia, at, dersom Dovningen ei maatte fee paa Loverdagen, naar Veirliget dertil var beqvemt, saadant i Hoe og Korn- Bjerningen da kunde foraarfage Landmanden alt for megen Skade; og Kongen altsaa holder det betænkeligt, al beles at forbyde Dovningen paa nogen vis Dag i ugen: faa er funden for godt, at Alle de, som til deslige Dovninger, der holdes om Loverdagen, ere forsamlede, skal inden Kloffen 9 stas om Aftenen forføie sig fra den Gaard, hver Dovningen skeer, hver til sit hjem, og det under en taalelig Mulct efter Amtmandens Sigelse, saavel for Verten, som for hver af de forsamlede, der maatte blive over den 210; 8 Novb. Tid; hvilken Mulet skal være forfalden til Angi veren. 22 Novb. Refer. (til Biskoperne i Danmark og Norge (r), og Notits til Gen. Kirke: Inspect. Collegium), aug. hvorledes Barselkoner uden for Rangen maae ved holdende Kirkegang introduceres (s). Gr. Benævnte Collegium har andraget, at, efterat ved Rescript af 8 Novbr. 1748 er befalet, at alle Rangspersoners Fruer maae være befriede for at lade fig introducere af Præsten, med videre; ere siden den Tid mange Andre, deels Kongel. Betjente, deels Proprietairer, deels Indvaanere i Kjøbstæderne, indkomne med Ansøgninger, om at nyde lige Frihed for deres Hustruer, af hvilke Ansøgninger nogle ere sendte til Collegii Overveielse og Betænkende, som derefter ere til Kongen indkomne, og hvori bemeldte Collegium forestiller, at saadan Introduction, efter gammel Stit, feer saa godt som uden for Kirken i Baabenhuset, hvor den allerstærkeste Træk, og om Vinteren en utaalelig Kulde er, paa en Tid da Kirkegangskonen kommer oftest første Gang ud jajen, folgelig er meest empfindtlig og skrebelig, og i den Tilstand maae opholde sig der næsten en Time, og undertiden længere, saa at hendes Helbred bliver derved overmaade exponeret og svækket, hvorved det er remar qveret, at mange Kirkegangskoner efter den Tid faaer et eller andet Tilfælde, som enten følger dem, eller for Tiden lægger dem i Graven; hvortil kommer ogsaa den leilighed, at Gudstjenesten i Kirken ved saadan Introduction uden Mod opholdes, og baade Præst og Menighed sinkes, Præsten i det han ikke kan anvende den fornodne Tid til den mere magtpaaligaende Catechisation, og Menigheden, at den ikke i rette Tid kan komme i eller af Kirken, og derfor ei heller mange Gange em Vinteren fan fomme hjem ved lys Dag, fra den Kirke, hvor Tjenesten sidst holdes. Alle Barselkoner i Almindelighed, vare sig af Bor, ger eller Bonde Standen, i begge Rigerne Danmark og Norge, maae herefter være befriet for at lade sig ved deres holdende Kirkegang introducere af Præsten; men i den Sted befales og fastsættes, at, naar en Barselfone holder sin Kirkegang, sal Præsten paa de Steder, hvor Introduction har været brugelig, imod Enden af præs diken (r) Til Hofprædikanten under 25 Julii 1755. (s) See Prom. 6 Sept. og 27 Decbr. 1777diken give Menigheden saadant tilfjende, og tilføie en 22 Novb. fort Formaning og Ønske over Kirkegangskonen, hvoref ter Kirkegangskonen, naar Prædiken er til Ende, med sit sædvanlige efter Loven tilladte følgeskab, skal gaae op at ofre, som sædvanlig, med mindre Præsten vil være fornoiet med, at Offeret sendes ham i huset, som paa nogle Steder skal være i Brug. Men, saafremt en eller anden Kone hellere skulde ville vedblive den gamle Sfif, at lade sig af Præsten introducere i Kirken, da stal Præsten søie hende derudi. I det øvrige skal det med alle Rangspersoners Fruer forholdes efter den Ans ordning, som ved Reser. af 8 Novb. 1748 allerede gjort er. Reser. (til Amtmanden over Stavanger- Amt, 22 Novb. samt Notits til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Christiansand Stift), ang. Eysepengenes Be taling og ligning af andre Udgivter til Skoles del væsenet i Stavanger Amt. Gr. Amtm. har indberettet, at han, i Folge Forordn. om Skolerne af 5 Maii 1741, har med Provsterne og Præs sterne, hver for fit Proviti og Segne, i denne Sommer overalt i Amtet holdt Samling, for med dem at overveie og endeligen afgjøre, hvad Anstalter der til ungdommens Undervisning i deres Christendom udi ethvert Præstegjeld for sig beqvemmeligst kunde blive at gjøre, ved hvilken Indretning og gjorte Overlag de neppe ffal have udveie til de omgaaende Skoleholderes Lon, endskjønt den ikkun be Leber sig aarlig til 10 a 12 Rdlr. for Enhver af dem, men til de fattige Born, som skal udgjøre den største Deel af den undervisende ungdom, deres Underholdning, til unders viisning i Skolerne, skal aldeles ingen udveie vides.- Paa det der kan faaes et lidet Fond til de fornødne Bøger. for Skolemesterne og slige fattige Børn, befales, At Amtmanden, eft efter Forordn. af 23 Jan. 1739, indfordrer og modtager af Kirke. Eierne i Stavangers Amt fra Dato Publicationis de afskaffede Lysepenge, hvor samme ere indeholdte og ikke anvendte til det aller naad. destinerede Brug (t). Og, som han tillige har bes (c) See Reser. 1 Julii 1757 rets 22 Novh. ret, at nogle Kirke og Gaarde Eiere, under et og an det utilstrækkeligt Paaskud, skal være ganske uvillige til at contribuere til dette christelige Berks Indretning, og Forordn. af 5 Maii 1741 dens 3die Art. befaler, at Amtmanden i saa Tilfælde skal sammentræde med Provsten, for at belægge saadan en Uvillig med en Contribution, efter Omstændighed og Formue: saa vil Kongen, at, naar en billig Ligning af Amtm. og Provsten er gjort, maae Amtmanden, naar den Skyldige fremdeles vil være uvils lig, lade samme exeqvere; dog haver han og Provsten, naar de have sluttet den ommeldte Forretning, først ef ter bemeldte Forordn. af 5 Maii 1741. Art. 3, at ind sende samme til Stiftamtmanden og Biskopen over dro co Christjansands. Stift, deres Approbation, forinden der efter nogen Ersecution eller Udpantning foretages. 22 Novb. Confirmation paa et for Kirkebetjentene (Ore ganister, Klokkere, Gravere eller Kirkefeiere) ved Nørre og Søndre Sogns Kirkerne i Viborg, i Henseende til deres Forretninger og Indkomster, af Magis straten, Sognepræsterne og Kirkeværgerne forfattede Reglement (u). Organisterne beffiffes af Sognepræsten og Magis straten, deg med Stiftbefalingsmandens og Biskopens Approbation; ligeledes Klokkerne, hvilke af de sidste gives Bestalling. Klokkeren skal i Bogen indføre dem, som gaae til Skrifte, og desuden have en anden Bog med ethvert Menneskes Navn udi, gadeviis forfat ter, hvori han rigtig ved Enhvers Navn skal sætte Dag og Datum, naar den var til Skrifte, paa det præster. ne desbedre kan vide, hvo der entholder sig over den ore dinaire Tid fra Skrifte og Gudsbord. Graverne eller Kirkefeierne beskikkes af Sognepræsten og Magistras ten. (u) Findes fuldstændig i Rothes Rescripter III. 695. ten. Han maae ikke lade noget Liigtræe eller Liigsteen 22 Novb. føre ind paa Kirkegaarden eller i Kirken, førend han har givet Kirkeværgen det tilkjende, at Birken kan nyde sin Betaling derfor. Fornemmer han Ungdommen stimer paa Kirkegaarden, eller begaaer noget uskikkeligt under Prædiken eller andre Tider, skal han straffe dem med Pids, eller og derforuden give Øvrigheden og deres Fors ældre, Lærere, eller Husbonder det tilkjende, at de kan blive straffede. Han maae aldrig kaste nogen Grav paa Kirkegaarden, førend han har givet Vedkommende det tilkjende, og ei til Tiggere uden paa det sædvanlige Sted. De, som boe, eller have Huus, som vender til noget Kirkestræde, Kirke eller Kirkegaard, maae ef lægge, eller lade lægge deres feiestarn eller anden Ureens lighed af deres Gader eller Huse over paa Kirkens fors tog og tilhørende halve Gade, mindre paa Kirkegaars den eller op til dens Muur; under I Roles Mulct (om de det gjøre, naar Kirkeværgen har advaret dem) til Kirken, der ligesom andre Kirkens Indtægter ved uds pantning skal inddrives, i Fald de ei strax betale, og tillige erstatte Bekostningen paa Ureenlighedens Bortfø relse til deres Gaard eller Grund. = Reser. (til Vice Statholderen i Norge og 29 Novb. Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. halve Læder Hylstere til Skielobernes Gevæhr laase. = Gr. Ved Reser. af 12 Jan. 1753 er befalet, at anskaf fes hele Sylftere, men en indkommen Forestilling forvoldte, at Anskaffelsen blev suspenderet. Siden er med Bedkom mende corresponderet, og derefter har Kongen approberet og fastsat, ER At ikfun halve Læder: Hylstere over Gevæhrlaasene, hvoraf Styffet fan foste 32 Skill., efter den af Feldta marskalk Arnold approberende Prøve, skal anskaffes, V.Deel. I Bind. p hvilke 22 Novb. hvilke Hylstere da i fredelige Tider i 12 Zahl Aar, og i Krigstiderne udi 2 Compagner maae vedvare og uds holde. Skieløberlægs Udrederne skal da forderligst see dem anskaffede. 29 Novb. 3 Dec. 3 Dec. Refer. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at 4 Indvaanere, hvilke i Christianiæ Forstæder have opbygt Træe Huse nærmere Byen, end Brands Anordningen foreskriver, maae fremdeles beholde deres Huse staaende der, hvor de eengang ere opbygte; men derimod skal det for Eftertiden ved Trommeslag bekjendts gjøres, at Ingen maae foretage sig nogen Bygning, uden forud at have meldet sig derom paa Christianie Raadstue, efter Rescr. af 31 Julii 1739. Refcript, ang. at Sager om Drukkenskab og hers stende Synder skal ageres inden lukte Dørre (v). Overkrigs Secret. Skriv. (til Cheferne for de gevorbne Regimenter), indeholdende Kongel. Bes faling, at de ververe, som afsendes til Altona, stal, foruden eftertrykkelig at indskjærpes en nøie Efterlevelse af de om vervingen udgangne Edicter, især tilholdes, at lade de Haandverksfolk og Kjøbmands. drenge, som engageres paa Altonaisk Grund, præsente res Overpræsidenten førend den tredie Dag efter Engas geringen; hvorimod en saadan Recrut, naar han, føls gelig den af Overpræsidenten derpaa meddelende Attest, har tilstaaet at have frivillig antager Tjeneste, ikke videre i Henseende til Klage over Anhvervingen bør høres. (Saasom Overpræsidenten i Altona har besværet sig over de ved Hvervingen sammesteds for de Kongelige Troupper foregaaende Ercesser). Reser. (v) Lybeckers Udtog I. 50. Findes ikke i Cancelliet. Maaskee det skal være Reser. 3 Decbr. 1734. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 6 Dec. alle Stadens Porte herefter om Fredag Formide dag maae blive aabenstaaende imod Passage Penge, m. v. (x); samt at Commandanten igjennem Krigs cancelliet herom tillægges fornøden Ordre. Reser. (til samtlige Grever og Friherrer i Danmark og Norge), ang. at, naar noget Grevskab (Friherskab) i Fremtiden med nogen Slags Liv gedinge, Pensioner, eller paa anden Maade vorder belagt, skal saadant først og ufortøvet i det Kongelige Lehns Cancellie indberettes. (Saasom det er erfaret, at de Kongelige Lehns Grev (Friher) Faber med saa store Udgivter til Livgedinge og Pensioner, være sig til Enker eller Sedßende eller i anden Maade, ere saa overmaade bebyrdede, at der af Lehnets Revenuer lidet eller intet bliver tilovers for Lehnsherren til en sommelig og fandsmæssig Subfißience; og sig Adfærd aldeles strider imod Kongens, sem souveraine Over Lehnsherres, Omsorg og Omhyggelighed, med hvilken Allerhoissamme lader Sig Sine Lehns Grever (Friherrer), deres Stand og Huses Conservation være angelegen). 13 Dec. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. de 13 Dee. Tommer og Muurmestere i Kjobenhavn, som vurdere Gaarde og Huse, hvori laanes Umyndi ges og publiqve Capitaler 2c., hvorledes de aflægge Eed og nyde Betaling, og at de ei derfor maae vegre sig. Gr. Da ved Reser. af 26 Julii naftafsigte er anordnet, hvorledes i Khavn fal forholdes med saadan Burdering, have Oldermændene for Commer- og Muur Mesterlaugene fammesteds allerund. forestillet den ummelighed, sem derved moder, at Mesterne, i felge af ovenmeldte Reser. fulle beedige de af dem forrettende Burderinger, deels fordi de ere aldeles uvidende om flige Eiendommes Grundtarter, deels, da dem derved er paalagt at vurdere adfillige andre Haandverksmesteres Arbeide, decis og, fordi paa manae Steder findes Paneling og Betrækninger, saa at de ikke veed eller fan Ejenne, af bead Bonitet Tømmeret eller Muurverket er inden for, der endog, naar slige Forret - p 2 (x) Findes i Placat af 11 Decbr. 1754, see Reser. 2 Jan. 1762, og 1 Octobr. 1772, §. 14. 13 Dee. retninger ikke destomindre endelig skulde beediges, kunde sætte vedkommende Mestere i Samvittigheds Scruvel og Uroe, i Fald der kunde tvivles om, hvad enten de har gjort Meeneed, eller iffe: hvorfore derhos var bleven begiert, at Mesterne maatte fritages for saadan paa deres Burderingsforretninger afæggende Eed, faalænge der ikke fandtes saadanne Omstændigheder, at Eeds Aflæggelse uomgængelig fulde agtes fornøden. J Erklæring holder Ma gistraten det fornødent og for tjenligt, at Wurderingsforretningerne blive af Mesterne beedigede, og, naar Mesterne alene sætte Burderingerne efter deres bedste Skjønsomhed, at de i saa Fald uden nogen Samvittigheds- Scru pel kunde derpaa aflægge Eed; indstillende derhos, om det ikke til Lettelse for Mesterne kunde indrettes saaledes, at i Steden for at mede hver Gang i Raadstuen, naar de havde forrettet en saadan Vurdering, hvilket vilde være dem til Besværing og Sinkelse i deres Arbeide, især udi Opsigelses- og Omslags Terminerne, naar mange Forret ninger forefalde, de ikkuns ved hvert Aars Begyndelse kunde mode, for at aflægge den anbefalede Ecd for alle de til næste Aar af dem forrettende Vurderinger, m. v. 17 Dec. Samtlige Mestere, som udmeldes til Vurderinger, maae ved hvert Aars Begyndelse affægge den anbefalede Eed for alle de Vurderinger, som af dem det næste ar til Prioritets Efterretning blive forrettede. Ligesaa den vilges ogsaa, at Mesterne, til nogen Erstatning for dea res Umage og Tidsspilde, maae nyde den halve Deel af de Penge, som af Eierne betales for Vurderingen (y), og den anden halve Decl ikkun at skal henhøre til Laugss cassen, hvortil den hele Betaling hidtil har været henlagt. Hvorimod tillige befales, at hver Mester, som vegrer sig ved at gjøre nogen saadan Forretning, naar det ham efs ter Tour Fulde tilfalde, stal for hver Gang betale 4 Rdlr., som al tilhøre den Mester, der bliver udnævnt i hans Sted at forrette Burderingen. Refol., ang. at Kul af Træe maae ei af Norge udføres (z). (y) See Stutn. i plac, af 31 Julii 1754. Refer. (z) Af Lybeckers Udtog II. 1771; see Toldtarifeene af 1762 08 1768. Reser. (til Stiftbefalingsm. over Sjellandss 20 Dec. Stift, og Notits til Overpræsidenten i Kjebenhavn), ang. at Borgemesteren i Helsingøer ikke med Passers Udstædelse maae tilfeie Overpræsidenten i Kjøben havn Fornærmelse. Gr. Efterat Overpræsidenten til Cancelliet havde berettet, at Borgemester Serslef i Helsingøer fornærmede bam, med at udgive Passer til fremmede Reisende, er af Stiftamtmandens Erklæring erfaret, at da der for noget mere end et Aar siden fra Overpræsidenten berom til Stiftamtm. var indkommen en Besværing i lige Tilfælde, har han ind hentet Borgemester Ferslefs Erklæring, hvorudi han i Solge Forordn. af 21 Febr. 1702 formener sig ligesaa berets tiget imod suffisant Caution at udskæde Paffer til Reisende, der komme til Helsingøer, som Overpræsidenten er beretti get til at give dem Pas, der reise fra Kjobenhavn, allerhelft det tit skal hænde fig, at Indvaanerne fra Kiøben havn, som for deres Devertissement nedreise til Helsingeer, og refolvere at gjøre en Luftreise til Skaane, af ham fors langer Vas, i hvilket Tilfælde han har holdt det utilladeligt at henvise dem til Kjøbenhavn igjen, for derfra at forsyne sig med Pas; af hvilken Borgemester Serslefs Er- Elæring Stiftbef. har given Overpræsidenten Communica tion, og under den 26 Julii a. p. beordret Borgemester Ferslef, at siden Stiftamtm. ifte fandt den af ham yaakaaede Rettighed, til at udgive Passer til udenbyes - Folk, at have saa tydelig Medhold i den allegerede Forordning, havde han i alle Maader at holde sig de om Paffer ergangne Kongel. Anordninger efterrettelig; ved hvilken Leitig. hed Stiftamtm. af Overpræsidenten Frivtlig har begjert at, Fald han havde nogen Kongel. Befaling og Anordning, som udtrykkelig og uden Forfiel forbyder Øvrigheden i de ved Transportstederne liggende Kjøbstæder at meddele Reise- Passer til udenbnes Folk, han da deraf vilde give bam Communication, paa det han derefter til sammes Efterle velse, kunde foie desto eftertrykkeligere Anstalter, hvorpaa Overpræsidenten har givet til Gjensvar, at en den 4de Julii 1740, udgivne trykt Placat, som grunder sig paa et Kongel. Rescript af 28 Junii næftforhen, befaler, at Ingen i Kiøbenhavn maae udgive Reise Vas til nogen, som reiser fra Kjobenhavn, uden Stadens Præsident, som dertil er authoriseret, saa at Borgemester Sersief tillige conseqventer forbydes, derudi at gjøre Overpræsidenten Judgreb, bvorved han tillige melder, at, om der ellers eriferede de i Borgemester Ferslefs Erklæring allegerede Hændelser for Reisende, som kom fra Kjobenhavn, holdt ban dog forneden, at Overpræsidenten derom blev given underretning, at han kunde vide, om der iblandt var saadanne Personer, paa hvis freise hos ham var gjort For-

  1. 3

bud, 20 Dec. bud, at derefter kunde foies fornodne Anstalter, hvilket Overpræfidentens Svar har anlediget Stiftbefal. under 31 Julii a. p. at give Borgemester Serslef Indholden deraf tilkjende, og at beordre ham i de Tilfælde, hvor der maatte findes den mindste Betænkelighed og Subçon, at tage de fornødne Mesures. Men, som Overpræfidenten nu bar indsendt et af Borgemester Ferslef d. 10 Novbr. næstasvigt til den Svenske Legationssecreterer Sarel og 2 bans Betjente udgivne Pas: saa befales, 20 Dec. 27. Dec. At Stiftbefalingsmanden alvorligen tilholder Borges gemester Serslef, herefter at holde sig de herom ergangne Kongel. Anordninger (a) og Stiftamtmandens Resolutio oner stricte og bedre efterretlig, samt entholde sig fra, at tilfoie Overpræsidenten mindste Fornærmelse i hans Em beds Rettighed. Reser. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at endeel ubebygte Pladser i Staden (b) maae med visse Friheder stjenkes dem, som derpaa ville bygge; og at de Eiere, hvis Gaarde siden Branden 1728 endnu ikke til Ga den ere opbygte, saadant inden et ar have at besørge. (Saasom Husene og deres Leie ere ftegne til høie Priser, fom reiser fig af de tiltagende Fabriqver og Manufacturer; og, da de fiden Branden 1728 liggende 19 Stfr. øde Grun de med første i Folge Refer. af 5 April 1754 vorde satte til Auction). Refer. (til Vice Statholderen i Norge), ang. Laugretsmændenes Eeds-Aflæggelse for Soren- Striveren, og Laugmandens Betaling derfor. Gr. (a) See herbos Refer. af 29 Decbr. 1758 og 2 af 21 Junii 1765 samt Plac. 20 Martii 1772. (b) Diffe Bladfe vare: 1) Paa Hjørnet af Solvgaden og Volden; 2) et Stykke af Guldhunshaven; 3) en for Blads bag ved Stofhuset paa Hjørnet for Skarpretterens Huus i Rigens Gade; 4) en Deel af Nyeboders Materialforvalters Have; 5) den vestre Side af Solvgaden ind til Rosenborg Slotshave; 6) en Wlads baa ved Chrißianshavns Kirke, overladt til Muurmester Lange, faalænge den bruges til et Salpeterverk, men fem er ham til Skade, og kunde inddeles i 2 Gader; 7) de hist og her befindende store Pladser, som nu bruges til Haver, hvor de vende ud til Gaden. Gr. Nogle Bonder under Skeens Laugstoel (c) besværede 27 Dec, fig over den lange Wei, de havde til Laugmanden, for at aflægge deres Eed som Laugrettesmænd. Sorenskriveren i Districtet skal i dette Tilfælde mods tage Eeden af Laugretsmændene, og da tillige oppes bære den Laugmanden derfor tilkommende Betaling, nemlig 1 Rdlr. a 2 Sldr., ligesom paa hvert Sted er sædvanligt, saa og samme aarlig til Laugmanden indsen de tilligemed en Designation, af Sorenskriveren unders ffreven, over Laugretsmændene og Gaardenes Navne i ethvert Tinglaug (d). Refer. (til Kjøbenhavns Universitet, Notits til 27 Dec. Rentekammeret), ang. at alle Markeder for Kongsberg skal herefter berammes at tage deres Begyndelse paa en Tirsdag i saadanne Uger, hvor ingen hellige Dage indfalde, saa at ved Ugens Udgang alle Fremmede igjen kan være bortreiste.. Reser. (til Stiftsprovst Bygov i Kjøbenhavn), ang. 27 Dec. at de Lemmer i hans Menighed, som havde holdt sig for lenge fra Herrens Bord, og ere anseeligere end den ge mene Hob, samt dem, som ikke af Skjødesløshed, men fordi de ei har fundet sig selv saa værdige Gjæster, som de har meent at Gud kræver, og derfor af Angest have entholdt sig fra Herrens Nadvere, maae han forkynde fri Adgang til Herrens Bord, uden at nævne deres Zavne for Øvrigheden (e). Kongelig Resolution, hvorvidt Brandvæsenet 28 Dec. i Kjøbenhavn maae assisteres af Holmens Matroser (f). Rentek. (c) Fra hvilket District, sees i Reser. 17 Octobr. 1760. (d) See Reser. 29 Julii 1768. (e) See Reser. 17 Decbr. 1756. (f) Sees i Refer. 4 Julii 1755, 28 Dec. Rentet. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), hvorved Resol. af 16 Jan. 1748, om Fær geløbet imellem Fridericia og Strib, igjentages. Trykt hos Friderich Wilhelm Thiele.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Kongelige_Rescripter,_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._V._Deel._1._Bind_(1746–1754)&oldid=178769"