Spring til indhold

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Gyldendals Forlag Kiøbenhavn


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf/3 Titelside-Schema (til s. 555)

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne f chronologist Orben ved Laurids Fogtman. H. Fulpe. VI. Deel. 1. Bind. 1766-1776. Kiøbenhavn 1786: 1632 Trykt paa Wyldendals Forlag. Rana otbiblioteket KULTUR OG SNINGSDEPARTEMENTET Bibloteke Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf/4 Kongel. Rescripter, Nesolut. og Collegialbreve. Ne 1766. eser. (til Biskoperne), ang. Kong Friderich den 16 Jan. Semtes Død, samt hvorledes sal bedes i Rir Ferne for Det Kongelige uus (a). Rescript (til Kjøbenhavns Magistrat), ang., 24 Jan. naar Amtmanden over Kjøbenhavns Amt i Delinqvent: Sager maatte finde det fornøden af Magi: Straten (b) at reqvireres, da at beskikke Defensor af Bjøbenhavns Procuratorer, hvilken Defensor, i Betragtning at den ganske Dag spildes for ham ved en saadan Reise, mane, i Steden for de tilforn tilstaaede 2 Mk. for hver Gang han møder i Sagen (c). (Saafom paa Amtet ikke findes nogen Brocurator eller! an den duelig Mand, som dertil kunde beskikkes). Rescr. (a) See Rescr. af 23 April 1772, 14 Octobr. 1774 samt 21 April 1775. (b) Nu maaskee Hof- og Stads Retten, efter Forordn. af 15 Junii 1771. (c) Cfr. Prom. 27 Sept. 1783. VI. Deel. 1 Bind. 20 24 Jan. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at Politiemesteren i Trundhjem maae i Po litie Sager udstæde Stævninger til Politie Com missionen. Gr. Udi Rescr. af 23 Sept. 1763 er befalet, at, da Stævninger, udi andre forekommende Sager, blive ud- Stædte af deu Ret, eller af præsidenten i den Met, som stævnes til, men politie: Sager efter Rescr. af 24 Decbr. 1706, ere eriperede, Instruxen for Politiemesteren i Bergen, i dens 13de, men i fær 19de Post ogsaa udviser, hvor.. ledes Stævninger til politie: Commissionen skulle være indrettede; saa skal det derved paa lige Maade i Trundhjem forholdes. Nu har Politiemesteren i bemeldte Trundhjem andraget, at, som han forinden forbemeldte Befaling udfom, havde feet fig nedsaget, for Overhof Retten at indkal de Vedkommende, fordi hans egne, udi 2 Sager, i Politie- Commissionen, indleverede Stævninger blev negtet at modtages, hvorudi faldt saadan Dom, at bam blev paalagt, at udvirke Stevningerne, under Præfidis Haand og Segl, hvil fen Dom udi Hoieste Ret er bleven stadfæstet, befrygter han, at Politie-Retten deraf vilde tage Anledning, end videre at negte de Sagers Incamination, hvortil Stævningerne af Præside ere blevne udstædte. Det skal forblive ved forbemeldte Befaling af 23 Sept. 1763, og politiemesteren i Trundhjem deref ter tillades, udi deslige Sager, selv at udstæde Stæv ninger. 24 Jan. Rescr. (til Landsdommerne i Nørre Jydland, samt udi Fyen og Langeland), ang. at Rjøberne af det udi afvigte Aar bortfolgte Kongelige Gods ikke, naar de lade de derpaa erholdte Kongelige Skjøder læse ved Landstinget, maae paatvinges at løse Attest fra Landstinget, at Intet hefter paa Godset, eller for dres til Tugthuset noget betalt af det stemplede Pa piirs Beløb. (Saasom Kongen har erfaret, at dem blev affordret Betaling for Attest, og til Tugthuuset Deel af det stemplede Papiirs Belob, hvorpaa Stjøderne ere frevne, men dette eragtes ubilligt, fordi Papiret er bleven Kjøberen skjenket, og Attesternes Lesning ansees unedvendigt). Rescr. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), 31 Jan. ang. at Degne Enkerne maae blive i Degneboeligen til Flyttetiden efter næste Opsigelses Tid; samt at de maae fælge Foderet. (Anledning af Ansøgning fra 3 Degne af Woldborg-Herred).. Alle Degne Enker maae forundes at blive i Degs neboeligen, efter Mandens Død, til Flyttetiden, efs ter næste Opsigelses. Tiid fra Dødsdagen, paa det de imidlertiid kunne fortaffe sig anden Boepel, samt saae. holdet Skifte, Auction og andet Meere, som dertil hører, hvorimod Enkerne i saadan Tiid skal forsyne Successor med fornøden Værelse i Degneboeligen. Fligemaade skal og en Degne Enke have Net til, ved Auction at lade sælge der Foder, som findes ved Degneboeligen, og gjøre sig det saa nyttig som hun bedst veed, dog maae hun ikke lade holde Auction over Avlingen, saalænge den endnu staaer og groer paa Marken, men bør lade sig nøie, naar Successor betaler hende Sædekornet, med paagaaende Omkostninger. Hvad angaaer den af Supplicanterne ansøgte Pension af Degnefaldene for deres Enker, da fan samme ikke, til Byrde for Efterkommerne, bevilges (d). Rescr. (til Biskopen i Bergen), ang. at maae census 31 Jan. rere og til Trykken approbere de af Sognepræsten Hr. Mossin udgivende Skrivter (e). Rescr. (til de Deputerede udi General Land Deco Febr. nomie og Commerce Collegio), hvorved de befries for videre at befatte sig med Viborg Tugt og Manus factur: Guus (f). 2 2 (d) Er skeet siden ved Rescr. af 16 Detobr. 1776. (e) See Rescr. 14 Sept. 1770. (f) See Rescr. af 9 Marti 1753. 14 (Eaa 7 Febr. (Saasom Kongen af deres Skrivelse til Cancelliet er bleven refereret, at, da det var bragt i Erfaring, at Indretningen paa forrige Fed ikke længere kunde bestaae, er det paa deres Forestilling den 4 Julii 1753 resolveret, at med den der an- Tagde Fabriqve ikke længere ffulde fortfares, men Arrestanterne aleene sættes i Arbeide med at spinde; og, endskjønt de havde troet, at, ved denne Forandring, som var den simpleste, der kunde foretages, Tugthunset med liden Hjelp funde underholde sig selv, have de dog maattet fornemme, at udgivten overstiger Indtægten meere end 1200 Rdlr. aarlig, hvortil ingen Udveie vides, uden at de skulle udbetales af Commercii Fond; men, da samme dertil er utilstrækkelig, see de sig nedsagede at ophæve det anlagte Spinderie: efter hvilke Omstændigheder, og, som de formene, at dette Huus for Efe tertiden bliver aleene et Etablissement for Jylland, hvor Ma- Teficantere og omløbende Betlere til Afstraffelse bør hensættes," som i alt dependerer af Justitsvæsenet, de have meldet, ei der med for Eftertiden videre at kunne befatte sig).

7 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. Directionen over Viborg Tugt- og Manufactur Huus, samt aarlige Afgivter dertil af Hartkornet, Præste: og Sæde: Gaarde samt Bjøbstæderne (g).

Gr. Kongen har befriet de Deputerede udi General-Land- Deconomie- og Commerce Collegio for, sig med bemeldte Huus videre at befatte.

Derimod skal med bemeldte Tugthuus ligesom med andre Tugthuuse udi Rigerne Danmark og Norge forholdes. Stiftamtmanden skal tilligemed Stiftsprovsten i Viborg, og indtil der i sin Tiid bliver en anden Biskop i Viborg, saasom den der nu værende Biskop Voldike fra Tugthuusets Direction er entledi get, paatage fig Directionen over bemeldte Viborg- Tugthuus; samt indsende til Cancelliet, hvad de til samme Tugthuuses Fremtarv og Bedste for Fremtiden maatte finde fornøden at forestille. Og, som ellers bemeldte Tugthauses Udgivter overstige dets Indtæg ter meere end 1200 Rdlr. aarlig, hvortil ingen Loveie vides: da, som denne Stiftelse er almindelig for hees- le

(g) See Rescr. af 1 Mov. 1780 og 19 Sept. 1781. le Indland, efterdi derfra indtages omløbende Betles 7 Febr. re, Losgængere og andre Maleficantere og hensættes til Arbeide, og Kongen altsaa finder det billigt, at Nørre Jydlands Indbyggere til Tugthuusets Vedlige holdelse bør komme til hjelp; befales, at, til at formere Tugthuusets aarlige Indtægter, skal af det con tribuerende Hartkorn, Skov og Mølle: Skyld udi Nørre Jydland aarlig udredes og betales en halv Skil ling af hver Tende Hartkorn, saaog ligeledes af en hver Præstegaard 10 Stilling aarlig, samt af enhver af de completterede Sædegaarde 2 Mark aarlig, hvis d fet Paabud skal betales til de Terminer, som andre Kongelige Skatter sædvanlig vorde betalt; da Kongen igjennem Rentekammeret (h) vil lade befale samtlige Amtsforvaltere udi Jydland, Enhver udi de dem anfortroede Amter, disse penge til forbemeldte Termis ner at indfordre, samt til Viborg: Tugthuuses nu væs rende, eller efterkommende Directeurer udi Viborg at betale; hvorimod den for Tugthuuset bevilgede Collect Skal ophøre. Iligemaade vil Kongen, at af samtlige Rjøbstæderne i bemeldte Jydland, hvorunder skal væ re indbegreben Sundbye, Løgstøer, og Fladftrand i Aalborg Stift, skal aarligen til forbemeldte Tugthuusets Vedligeholdelse udredes og betales 300 Rdlr., hvilke Stiftamtmanden tilligemed de 3 øvrige Stift. befalingsmænd haver at ligne paa disse Kjøbstæder, hvorefter enhver Kjøbstæds eller Byes Contingent af ved. kommende Magistrater, eller, hvor ingen er, af Byes fogderne skal inddeles efter Grundfarten (i), og af dem udi 4 Terminer aarlig indfordres, og Beløbet A 3 papaa (h) Til samme er og derom under 7 Febr. 1766 ganet Re script; see Skriv. af 15 Ejusdem. (i) Om Forandring beri fee Prom. af 10 Juni 1775 og 24 Maii 1783. 7 Febr. paa lige Maade, som af Amtsforvalterne for Landek seal see, til Tugthuusets Directeurer i Viborg remit teres, som da disse forberørte Penge paa sparsommes ligste Maade til Tugthuusets Bedste haver at anvende. 7 Febr. Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Jydland, Bibora Stift undtagen), ang. aarlige Afgivter til Viborg Tugt og Manufactur-Huus ef Bartkornet, Præste og Sædegaarde samt Rjøbs stæderne (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko perne over Christjansands, Aagershuus- og Ber gens Stifter), ang. at de i Christjansands-Stift til Tugthuus-Arbeide hendemte Delinqventer maae sendes til Bergens: eller Christiania Tugts huus; samt at Bekkener mane udsættes, og Tavler ombæres i benævnte Stifts Kirker for disse Tugt huuse. Gr. Stiftbefal. i Christiansand har forestillet, at et vinde Menneske af Christiansand, formedelst ulydighed og at ha ve slaget fine Forældre, er dømt til Tugthuus Arbeide udi 4 Mar; men at udi Stiftet ikke er noget Lusthuus, hvorfor han har indstillet, at bemeldte Qvides Person maatte indsættes udi Tugthuuset i Christiania, og at det for Eftertiden maatte fastsættes, at de, som udi Christjansands Stift dommes til Tugthuus Arbeide, maatte til Juftitiens Haandhævelse, og til Omkostningers Besparelse, herefter strax indtages i bemeld te Christiania Tugthuus. Stiftbefalingsm. og Biskopen i Christiania have i Erklæring formeent, at det i saa Fald vilde være billigt, at Christiansands Stift burde contribuere noget til Christiania Eugthuns, som formedelik de derudi indrettede Fabriquer har knap Leilighed for Stiftets egne Delin quenter; og Stiftamtm. i Chrifjandsand har siden foreslaget, at, i Fald Christiania Eugthuns, af Christiansands - Stift, eller den Deel deraf, som Grendser nærmere til Christiania end til Bergen, hvor der og er Tugthuus, som har imodta get Delinquenter fra bemeldte Christjansands Stift, skulde nyde noget Vederlag nu frem for tilforn, der da engang om Mavet (k) Ligelydende med næstforestaaende Rescript, dog kun fra de Ord: Og, som ellers bemeldte Tugthuuses Udgivter overstiger ze. Maret paa en hellig Dag maatte udsættes Beffener for Riv kedørene, til at indsamle noget for Christiania Tugthuus. De udi Christjansands. Stift til Tugthuus Arbei de hendømte Delinqventer maae, efter Stædernes Bes liggende og Nærhed, hensendes enten til Bergens, el ler Christiania Tugthuns, for der deres. Straf at udstaae; hvorhos og nu bevilges, at der udi Christjanfands Stift, paa en Sen eller Hellig Dag, mane udsættes Bekkener for Kirkedsrene i Kjøbstæderne, og en Tavle ombæres udi Kirkerne paa Lander 2 Gana ge om Aaret, for meerbemeldte Christiania Tugta huus i det District, som er Christiania nærmest, og for Bergens i det District, der er Bergen nærmest, da Stiftamtm. og Biskopen i Christjansand skal derhen see, naar Pengene udi hver District ere indkomne, og til dem indsendte, at samme da ved hver Termin til Stiftbefalingsmanden og Biskopen paa hvert Sted vorde afleveret. 7 Febr. Post Commissionens Skriv. (til Kjøbenhavns 10 Febr. Magistrat), ang. at Vognmændene, i Følge Kongelig Resolution, maae om Careth: Kjørsel ac cordere med Vedkommende (1). Rescr. (til Over Secretairen i Det Danske 14 Febr. Cancellie), ang. de Expeditioner, som fra Cancelliet under det Kongelige Segl og hans Under skrivt skal ydstædes (in). Efterskrevne Expeditioner mase, ligesom det af Kongens sal. Hr. Fader, heilovlig Thukommelse, har 24 været (1) Schous Udtog af Forordn. IV. 513. cfr. Rescr. 3 Febr. 1764. (m) See Rescr. 22 Aug, 1766, 26 Febr. 1768 09 4 Märtii 1773, §. 9. 14 Febr. været anordnet og befalet, fra det Danske Cancellie, uden Kongens Egen Underskrivt fremdeles udstædes; og skal samme Expeditioner, som ikke af Kongen Selv underskrives, indrettes og udfærdiges saaledes: 1) Copulations Breve, at Brudevielserne maae sfee i Kirkerne, eller i Huusene, uden foregaaende Tro lovelse eller Lysning af Prædikestoelen; Bevilgninger at lade sig vie af uvedkommende Præst; 2gteftabs Bevilgninger i forbudne Leed; Bevilgninger at indlade sig i Egteftab for 6 Maaneder, fra forrige gtestab, ere forløbne; Begravelses: Bevilg ninger med større Friehed, end Sørge - Forordningen tillader; Bevilgninger, at maae besøge Folk i Huusene med Collectbøger, om hjelp, for lidte Brand: eller See Skade; Bekkener for Rivkedørene at mane udsættes; Brandsted. Breve for afbrændte Præstegaarde; Opreisninger paa Domme, som ere ans ber 3 War; Beneficia paupertatis til Sagers Udførfel for Stetterne paa flet Papiir; Ordres til Procu ratores i Delinqvent og andre Sager, som fores paa sler Papiir. Forestaaende Expeditioner begyndes med det Kongelige Navn og Titul, og under Expeditionen sættes Under Vort Signet. Der neden under fris ves: "Efter Hans Kongel. Majestets allernaad. Ordre og Befaling". Hvorunder Over Secretairen tegner fit Navn som Chef for det Danske Cancellie. 2) Ordres om nye Breves Producering for Høieste: Ret; Ordres om Prolongationer udi Commissions: Sager; Ordves til at beskikke nogen frie Procurator; og alle Totiger, som gives Vedkommende om Delinqvent Sagers Indstævning for Høieste-Net eller Overhof Retten. Disse Expeditioner skulle ligeledes begyndes med det Kongelige Navn og Titul, men sluta tes: "Efter Hans Kongel. Majestets allernaadigste Ors dre dre og Befaling". Og derunder Over Secretairens 14 Febr. Navn. Hville saaledes under No. 2 anforte Expedis tioner indrettes som tillukte Befalinger, forsegles med det Kongelige Segl, og forsynes med behørig Op skrive til Vedkommende, ligesom de af Kongen Selv vare undertegnede. Rescr. (til Greve Holstein til Ledreborg), 14 Febr ang. at Herredsfoged Stampe og Herredsskriver Grandjean skal uvegerlig betales, hvad Auctions: Salarium herefter maatte falde af det udi Mehrløse= Tudse Herred beliggende Gods, som af forrige Greve den 16 Martii 1762 er underlagt Ledreborg Birk, og det saalænge de leve, og udi disse Embeder forblive; men, naar en efter anden af dem afgaaer, da samme først at tilfalde Ledreborg Birks Betiente. (Bed benævnte Brev er Bunderup-Gaard og Gods henlagt under Birket). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at der ins 14 Febr. gen ny Gjeld maa gjøres paa Comoediehunset i. Rjøbenhavn (n). Rentek. Prom. (til samtlige Amtsforvaltere i 15 Febr. Jydland, og Greven til Schaffenborg), ang. at oppebære og til Viborg Tugthuuses Directeus rer betale de ved Rescr. af 7 Hujus paabudne Penge af Hartkornet, Præste og Sæde: Gaarde. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift, 28 Febr. og Amtmanden over Kjøbenhavns Amt), ang. Lande veienes Istandsættelse fra Bjøbenhavn til Roeskilde. Rescr. (til Ordens Secretairen, samt Amt: 28 Febr. manden over Friderichsborg og Cronborg Am 20:5 (n) Gee Rescr. af 27 April 1770. ter), IO 28 Febr. ter), ang. at De, som blive Riddere af Dan nebroge, skal til Syge og Jordemoder- Huusene paa bemeldte Amter erlægge en Gave; m. v. om Forhold med disse Penge (o). Sr. Amtmanden har andraget, at ved salig Kongen hoi lovlig Jhukommelse, hans Naade og Gavmildhed er udi Friderichsborg - og Cronborg Amter indrettet, udi ethvert Amt i fær, et Syge- og Jordemoder Huus, hvorudi arme og elendige mennesker, som med farlige og smitsomme Sygdomme ere beladte, eller ved andre ulykkelige Hændelser komme til Skade, kan blive forflegede og helbredede, saa og Jordeme derne paa Landet underviiste og oplærte; men, som Det, der er lagt til disse Stiftelser, for det meeste bestaaer af godvillige Gaver, hvilke Amternes Beboerne have vedtaget, dertil at contribuere, der end ikke skal findes flekkelig not, til at be= Stride de aarlige udgivter med, end sige, naar nogen Hoved- Reparation paa Bygningerne forefaldt, og Sengeklæder og andre Inventaria af ny maatte befoftes, befragter han, at disse Indretninger, formedelst lig Mangel, vilde standse. - Waa det der kunde famles en Fond, hvoraf disse Stiftelser for Eftertiden kunde sættes i en vedvarende Stand, og vedligeholdes, bevilges og anordnes: Til bemeldte Syge og Jordemoder Huuse paa Friderichsborg og Cronborg Amter skal de, som blive optagne udi Ridder: Ordenen af Dannebroge, i det mindste erlægge en Gave af 25 til 30 Rdlr. Og skal med disse Penge forholdes ligesom med de, der gives af Dem, som blive Riddere af Elephanten, til Friderichsborg Latinske Skole, nemlig; at Ordens: Secre tereren skal modtage samme, for Tiid efter anden til Amtmanden over Friderichsborg og Cronborg Amter at levere; saaog 2 af Kongen authoriserede Protocoller, den ene for Ordens Secretereren, og den anden for Amtmanden, indrettes, hvorudi lige ansø res, hvad Enhver giver, og Amtmanden qvitterer for, da disse indsamlede Ridderpenge og Erkjendtligheds-Gaver altiid skal henlægges under Amtmandens Direction, til deraf at udgjøre samlede Capitaler, og Ren: (o) See Anordn. (i Rescr.) af 12 Octobr. 1770 terne II terne aleene af de saaledes Tiid efter anden udset: 28 Febr. tende Capitaler at anvendes til Stiftelsernes fornødne Brug, hvorudi dog begge Indretningerne maae tage lige Deel, men Nidderpengene skal stedse henlægges til Capitalen. Rentef. Skriv. (til Over Secretereren i det 1 Martii. Danske Cancellie og samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), hvorved bekjendtgjeres den Kongelis ge Resolution af 25 Febr. fidftl., at Stæderne, Byefogderne og Fogde: Svendene udi Dan. mark (de udi Kjøbenhavn undragne), maae fra indevæs rende Wars Begyndelse, i Steden for hvis dem af Sigts og Sage Falde har været bevilget, forundes af den Kongelige Caffa efter en forfattet Beregning, tilsam men aarlig 1448 Solr. 3 Skill., hvorfor de udi Civil- Reglementet herefter anføres; og befales, at 2pefog derne til Kammeret skal aflægge behørig Regnskab for de fulde Sigt og Sage: Falds Indkomster, og udi Amtstuen erlægge Beholdningen, som fra de medgaaende Bekostninger paa publiqve Sager, for saavidt ved de Kongelige Anordninger er eller vorder tilladt deraf at tages, ved Aarets Udgang maatte overfyde.

Rescr. (til Rentekammeret, og Notits til Stiftbe 7 Martii. falingsm. over Island), ang. at Sysselmand Haldorfen, som er befalet at gaae Vice-Laugmand Olavsen tilhaande ved Lov Arbeidet paa Island, maae endnut 2 a 3 Aar nyde aarlig 50 Rdlr. (P). Rescr. (til Amtmanden over Vordingborg. 7 Martii. Amt), ang. aarlige Broepenge til Hollose- Broe. (p) See Rescr. 18 Maii 1767. Gr. 7 Martii. 8 Martii. Gr. Eieren af Sollofe Molle bar andraget, at det endnu ikke er kommen til endelig Rigtighed med de i Folge Rescr. af 29 Julii 1763 af Tybjerg-Herred til ham erlæggende Broepenge, imod at han opbygger og i Stand holder Hollose- Broe, som han desaarsage ei endnu har fundet opbygge; hvil fet Ophold foraarsages af nogle Proprietairer i bemeldte Herred, som paastaae, for disse Broepenge at svare, at bør være befriede. Af Stiftamtmandens Erklæring erfares, at efter. frevne Godser i forbemeldte Herred, nemlig æsbyeholms, Bavelfe, Sandbyegaards og Ravnstrup, samt en Deel af Herlufsholms Gods, have, efterdi de alle aarlig maae svare Venge-Hjelp til æsbyes og Vetterslefs: Broers Vedli geholdelse, ikke nogen Tiid betalt til Hollose. Broe. Ommeldte Godser Fulle fremdeles være fritagne for at erlægge Noget til forskrevne Broe. Hvad angaaer Tybjerggaards, Gisselfeldt og Assendrup Godser, samt 27 Gaarde af Herlufsholms tilligemed Magle Molle, og 26 Gaarde af Holmegaards Gods, samt nogle af Universitets Gods, og det øvrige benes ficerede Gods i bemeldte Herred, som ikke til bemeldte 2 Tree Broer contribuere noget, men beraabe sig paa, deels at maae holde andre Broer vedlige, deels at de tilforn ikke have betalt noget til Hollose Broe, med fieere af dem angivne Warsager, hvorfore de for mene sig fritagne for, til ommeldte Broe noget at er lægge: da vil Kongen, at disse sidstbenævnte Godser og Gaarde, tilligemed det i Tybjerg Herred beliggen de Universitets og beneficeret Gods, skulle ansættes, Broepenge til meerommeldte Hollose Broe aarlig at erlægge og betale, alt i Følge forberørte, Befaling af 29 Julii 1763. General Ld. Dec. og Commerce Coll. Skriv. (til samtlige Stiftamtmand), ang. at Skibsfolk, som gaae med de til den Middellandske - Soe, og i sær til Sicilen eller Neapolis, bestemte Stibe, maae ikke der indbringe eller sælge nogen Slags Tobak, da de Stibe, hvormed samme inds indbringes, eller hvorfra den sælges, ere confisca 8 Martii. ble (9). Rescr. (r) (til samtlige Stiftbefalingsmænd i 10 Martii. Danmark), ang. indenlandske Silke- og Uldne Vares Afsætning. Gr. Kongen har ved Sin Arve Kegjerings Tiltrædelse sat Sig til Hoved Diemaal at fremme Fædrenelandets Velfærd og Undersaatternes Lyksalighed af alle Kræfter, og til den Ende draget Omsorg for at lade Sig det, som i lige Hensigt af Hans Majestæts Forfædre forhen er bleven anordnet, forelægge; samt i Særdeleshed været opmærksom over de Befalinger og Indretninger, hvorved de have søgt at opmuntre Land ts Indvaanere til Konster, Fliid og Arbeidsomhed, som Kilderne til Dyd og Velstand, og saaledes indhentet de fornodne Efterretninger om de i Danmark værende Manufactu rers og Fabriqvers Fortgang samt nærværende Forfatning. Kongen har da erfaret med megen Belgefal, at disse ere bragte saavidt, at de i visse Slags Arbeide overgaae de Udenland fe, og de øvrige saaledes nærme sig til samme, at den Be gjerlighed til fremmede Ware, endog hos de yppigste og Letsindigste, billigen ganske burde ophore: finder derimod tillige, at bemeldte Fabriquer og Manufacturer, uagtet de anseelige og vigtige Understøtninger, som dem er gjort, og fremdeles stal gjøres, dog ikke kan holdes over Ende, saafremt dem ikke for. skaffes den nedige Afsætning; men til et væsentlig Tab og Landets Banære uforbigængelig maae gaae til Grunde. Kongen fatter den Naade og Tillid til Stiftamts manden, at han med yderste Alvor og Omsorg, til at forekomme et saa betydeligt Onde, lader sig være ans gelegen de almindelige og i sær betreffende Fabrique: og Manufactur Besenet saavelsom fremmede Vares Ind førsel og Brug af de Kongelige Forfædre, fornemme lig siden General Land Deconomie og Commerce Collegii Stiftelse, ergangne Anordninger, Befalinger og Rescripter, hvilke, for saavidt de ikke af Dem selv ere forandrede, alle nu bekræftes og fornyes, paa det Stiftamtm. kan bringe dem til Fuldbyrdelse, samt vaa: (a) Lybeckers Udtog II. 799. ge (r) Gjennem General Ld. Deconomie- og Commerce-Cob legio.

to Martii. ge og med Eftertryk holde over deres Efterlevelse. Og, at Fabriqverne fan des sikrere regne paa den dem uom gængelig fornødne Afsætning, samt derefter indrettes; Kongen derimod være desto vissere paa at naae Sin landsfaderlige og til Undersaatternes Nytte aleene sig tende Diemeed: saa bifalder Kongen med besynderlig Belbehag det af Stiftamtm. forhen forfattede og til General Land Oeconomies og Commerce Collegium indsendte Forslag, og vil altsaa, i følge sammes Ind hold, at Stiftamtm. efter Billighed og i Proportion af Enhvers Handel uddeler og reparterer paa Rjøb, stæderne det afsætlig eragtende Qvantum Silkes og Uldene Vare, der beløber sig, efter som de billigst have været at anslaae i Penge, til den Summa= = Rdlr. (s), og siden efter med enhver Kjøbstæds Mas giftrat eller Byefoged overlægger og bestemmer, hvor meget enhver Kræmmer af den paa Kjøbstæden, hvor han boer, reparterede Summa fan afsætte efter hans Næring og Omstændigheder, som han tilholdes, aarlig at tage af indenlandske Vare for, fra de i Kongens Riger og Lande oprettede Fabriqver. Kongen vil bes fale Directeurerne for det almindelige Vare Mas gazin i Rjøbenhavn (t), at, i Fald nogen vil henvende sig til dem, de uden Provision eller Godtgjø relse forderligst befordre de Commissioner forrettede, som dem blive opdragne; dog maae det staae enhver Kræmmer frit for, efter eget Behag at udsøge sig Commissionairs; og tillades Enhver fri Handel di recte (s) Sjellands-Stift 17000 Rdlr., Fyens 16000 Rdlr., Lollands: 13000 Rdlr., Aalborg- 21000 Rd., Viborgs 4000 Rd., Marhuus 12800 Rd., og Ribe Sift 4800 Rble. (Nu General Magazin - Comptoiret, see Plac. 11 Maii 3768. recte med Fabriqerne, da Maaden at bevise Inb: 10 Martii. kjøbet, af de saaledes aarlig tilforhandlede og fastsatte Antal Bare skeer i Følge Befalingen af 28 Octobr. 1758; saaat vedkommende Magistrat eller Byefoged erkyndiger sig ved Aarets Udgang, om enhver Krems mer har efterlevet hvad han i denne Henseende er plig tig, for at give Stiftamtm. derom en fuldstændig Efterretning, som siden af ham igjen vorder til Geo neral Land Oeconomies og Commerce Collegium strax en at indsende; hvorhos Kongen tillige i Besynderlig hed igjentager de Pligter, som udi meerbemeldte Bes faling er paalagt de sig nedsættende Bræmmere f Henseende til deres Boes Sortering og Aabning, samt samme herved udtrykkelig bekræfter og fornyer. Den naadefulde Tilliid, som Kongen har til Stiftamtmandens veskab, og til hans ivrige Bestræbelfer, for at see opfyldt hvad han veed der er Kongens Billie, giver Hans Majestæt et Anledning til Tvivl oin Stiftamtmandens oprigtige Hengivenhed til at defordre dette til Undersaatternes Vel aleene sigtende Øiemaal. Og, ligesom Kongen herformedelst gjerne sætter til Side Fordeelen af Told Indkomsterne ved fremmede Pares Indførsel, og er ei aleene betænkt paa at opvæffe Stræbsomhed hos Undersaatterne, men endog at see deres Haandteringer belønnet, og dem den Gevinst tilvendt, som ellers tilflød Fremmede; saa forlader Kongen Sig paa Stiftamtm., at han vil, Kongen til Velgefal og Fædrenelandet til Tjeneste, altiid have denne landsfaderlige og kjære hensigt for Dinene, og ikke trettes af den Omsorg denne Befas lings Opfyldelse udkræver. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 14 Martii. Stift), ang. at Magistratens Antal i Odense for 14 Martii. for det Første ikkun skal bestaae af en Borgemester og 2 Raadmænd med Løn. 14 Martii. Neser. (til General Postamtet), ang. hvem, som efter deres Forestilling maae nyde fri Porto (u). 14 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aalborg), ang. at ved Liigs Begravelse i Kirs ferne udi Aalborg maae holdes Sang og Musiqve, m. v. (v). Gr. En Lieutenant udi Goe Etaten har andraget, at, da han udi fidstafvigte Movember Maaned havde ansøgt og erholdet allern. Tilladelse, at maatte lade sin udi Aalborg af dode Hustrues Liig beskæde til Jorden om Aftenen eller om Morgenen, og han derefter af Vedkommende havde forlanget, at ved Liigbegængelsen af Skolen og Cantor maatte opføres en Sorge Musiqve udi Kirken, hvilket ham og af Rector Schola, imod derfor erlagde Betaling, var tilsagt, er ham dog siden ei aleene derudi bleven gjort Hindring ved Forbud, paa Grund, at saadant udi den forundte Begravelses -Bevilgning ikke var nævnet, men han endog, da Liget nogle Dage over den ved Forordn. af 1682 om Begravelser foreffrevne Tid af 3 Uger blev indestaaende, formedelft givende Lys til Kirken, som ei betimelig erholdtes, er derover geraaden i den Uleilighed, at Byefogden æsker Mulet af ham, nemlig 40 Rd. for hver Dag at Liget har indestaaet over de fastfatte 3 lger, som han anholder om, at maatte forstaanes for, i Henseende til, at han om Forordningens Bydende i faa Fald har været aldeles uvidende. Cantor ved den Latinfre Skole i bemeldte Aalborg tilligemed begse Organister ved Budolphi- og Frue Kirker sammesteds, ere derefter ligeledes indkomne med Ansogning, at, som det saavel i deres For mands, som i Supplicanternes Betjenings Tid der i Byen havde været Sfit og Brug, at ved Liigbegængelser udi Kirken, baade paa sædvanlige, og, ved Kongelig Bevilgning, paa usædvanlige Tider, som Morgen eller Aften, var, naar nogen det havde forlanget enten af Cantor aleene, eller med nogle Disciple, bleven sjunger 1 a 2 gudelige Vers, for og efter Jords Paakastelse, med Accompagnement af Organi ften, desligeste, om det begjeredes, bleven holdet en Sørge Musiqve; men saadant, ved en af Biskopen dem meddeelt Resolution, er bleven forbudet, medmindre dertil for Sognepræsten forevises expreffe Kongel. Tilladelse, de herefter fremdeles, i ommældte Tilfælde, maatte nyde samme Friched som Deres Formænd, til en liden Hjelp og Forbedring ved deres Bevebrød og ringe Indkomster. (u) See Forordn. 17 Juni 1771. (v) Cfr. Rescr. 19 Julii 1765. Hvad Hvad sig fornævnte Lieutenant angaaer, da (som han 14 Martii. ikke forsætlig, men af blot Uvidenhed om Forordningens Bydende, har begaaet den Forseelse at lade sin hustrues Liig nogle Dage indestaae over den ellers tilladte Tiid) maae han for den derved forbrudte Mulcts Erlængelse være befriet. Og, betreffende Sang og Spillen paa Orgelverket eller Musiqve ved Liig, som begraves i Kirken, saa, i Henseende til, at saadant ikke ved Loven eller andre Kongel. Anordninger er forbuden, vil Kongen, at, naar nogen det forlanger og vil bekoste, det hermed maae forholdes som forhen, imod at Sto len og vedkommende Kirkens Betjente derfor nyde en billig Betaling. Cancell. Skriv., hvorved Brandvæsenet i 15 Martii. Trundhjem overdrages Magistraten samme steds; men, i Henseende til Gadevægterne, da befales Politieme steren over dem at have Direction, ligesom og den, som forretter Vagtmester Tjenesten, bør for Polities mesteren anmelde, naar en Vægter befindes udi nogen Forseelse i hans Tjeneste; hvorhos det ansees meest bes qvem, at Politiemesteren, med at afstrasse slige Forseels ser, følger den samme Maade, som af Magistraten i flige Tilfælde har været brugt (x). 25 Febr). 2. G. N. o. General Toldkammer: Skriv. 15 Martii. (til samtlige Zoldere), ang. at den Amdam, som (Concession paa 2 i Friderichstad af Johan Bects Abrahams oprettede Amdams Fabriqver forfærdiges, maae udi 20 Alar overalt i Kongens Riger og Lande fri for Told, Accise og alle vorige Imposter indføres. I Føle ge (x) Af Lybeckers Udtog II. ss. Cfr. Forordn. af 18 Aug. 1767. VI. Deel. 1Bind. 3 15 Martii. ge beras Skal Tolderen lade den Amdam, som med Passeersedle fra Friderichstad, samt eedelige Attester an kommer, fri indpassere. 21 Martii. §. T. §. 2. §. 3. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands Stift), ang. Adskilligt paa Bornholm, saasom Vægtere, Adkomst: Breve paa Eiendomme, Officerernes Frihed &c. Gr. Stiftamtm. har i Aaret 1764 forestillet, hvorledes han ved sin Nærværelse paa Bornholm har forefunden Tilstanden sammesteds efter den derom af ham anførte Forklaring, 1) Kjøbstæderne i Særdeleshed angaaende,,, 2) Kjøbstæderne i Almindelighed, og 3) heele landet i Almindelighed betreffen de. Ligesom Kongen har igjennem General - Land-Decono mie- og Commerce Collegium ladet meddele Resolution paa de i Forslag bragte Forandringer, i Henseende til Brandvæ fenet for jebstæderne paa bemeldte Bornholm, og end vi dere udi Rentekammeret lader foretage de Poster af bemeldte Forestilling, som der henherer: faa, i Henseende til de Poster, som det Danske Cancellie vedkommer, bevilges na. hermed: Der maae antages og være 2 a 3 Vægtere i Rønne, og I i hver af de andre Kjøbstæder. Som Stiftamtman den beretter, at mange af Indbyggerne, paa deres tilhørende og besiddende Eiendomme, ikke have anden Adfomst end Qvittering for den betalte Kjobe: Summa, og en Deel slet Intet uden mundtlig Aftale og sluttet Kjob, hvilket i Tiden kan foraarsage Uorden, og drage Process ser og Pengespilde efter sig; ligesom og saadant forvol der Afgang i Stempletpapiirs Intraderne: saa befales, at Eiere og Panthavere samt Formyndere der paa Landet stal strax og ufortøvet forsyne sig med Skjøder, Pantes breve og Udlægs: eller Lod: Sedle paa behørig stemplet Papiir, og tillige lade samme strap tinglyse, alt under den i Stempletpapiirs Forordningen fastsatte Straf. Hvad angaaer de Officererne paa Landet, ved Resolution af 6 Julii 1742, forundte Friheder for adskillige forretninger og personelle Tynger, hvilke Grifts Stiftamtm. har indstilt at maatte indskrænkes til et vist 21 Martii. Tal af de ældste Over- og Under Officerer, med videre, da vil Kongen, at det skal forblive ved den derom ergangne Befaling; ligesom og Kongen ikke finder for Godt - at lade forbyde Almuens Folk af Bondestanden paa Landet, at tage Boepæl i Kjøbstæderne. Sluttes lig tillades, at Stiftamtmanden, i de Ting der paa Landet, som ikke kunne lide Ophold, og til Justitiens og Politiens destohaftigere Befordring, maae befuldmæg tige Amtmanden, saafremt han ham dertil kan fors made, at forrette sine Bices. Gen. Ld. Decon. og Commerce Coll. Skriv. 22 Martii. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. Kobberførere. Gr. Det er erfaret, at Kobberforerne, som i Følge Resol. af 28 Jan. 1749 (y) antages til Brede og Ny-Molle-Verfers Bares Forhandling, fal have endnu saadanne Vedtæg ter imellem sig, hvorved Resolutionen lettelig kan illuderes. Stiftamtmanden anmodes 1) at ville herefter ikke au thorisere nogen Constitution, forinden det tilfulde er bevist, at den fra bemeldte Verfer constituerede Robberfører efter anførte Resolution virkelig er Borger og boesat, eier Huus, eller holder Dug og Dist, paa det man kunde erfare, naar nogen vilde rykke op, for at forlade Landet: 2) at føie den Anstalt udi Stiftet, at ingen Robberfører tillades at omreise med Bare, medmindre han kan fremvise den anbefalede Constitution paa eget avn, følgelig ingen tilstædes at gaae som Svend eller Dreng for en Kobberfører, omendskjønt de deres Husbonds Constitution fan producere (z). Samme Collegii Skriv. (til Amtmændene i 22 Marti. Danmark), ang. at samtlige Stiftamtmænd under 2 (y) See Skriv. af 22 Febr. 1749. (z) See næstfølgende Skrivelse. Dags 22 Martii. Dags Dato ere tilskrevne, hvorledes bemeldte Robber førere bør bevise at de ere Borgere, førend deres Constitutioner authoriseres; da Amtmanden tillige an modes at ville foie den Anstalt i Amtet (Amterne), at ingen Kobberfører tillades &c. (a) 25 Martii. 4 April. (For at forekomme, saavidt mueligt, deres Hensigter, særdeles i at udbringe af landet den Gevinst, de her fortjene, samt fiden selv at følge efter). Rescr. at Byefogderne skulle nyde deres Deel af de faldende Bøder (b). Neser. (til Vice-Statholderen i Norge, at bes kjendtgjøres saavel Overberg: Amitet som Rettens- Betjente og øvrige Vedkommende), ang. Berg- Arbeiderne, hvilke sortere under Bergamtets, og hvilke under den almindelige Jurisdiction. Gr. For at forekomme de imellem Over Bergamtet paa den eene, og nogle af Fogderne samt Sorenskriverne og an dre Rettens Betjente i Aggershuus Stift paa den anden Side, forefaldende Tvistigheder ang. den Bergamtet ved Interims Privil. 25 Aug. 1687. 9. S. og Forordn. 9 Janv. 1736. 11. S. tillagte Jurisdiction, hvorefter Bergamtet tilholdte fig Jurisdictionen over alle Berkernes Betjente og Arbeidere, saavel ved Hytterne som ved Gruberne, hvorimod Fogderne og Sorenskriverne, paa Grund af Privil. 9. §, for. meente, at Sfifte og Auctioner samt Sigt og Sagefald ber tilhøre dem, naar Betjenterne og Arbeiderne ikke boc paa Ver fernes Grund, og der holde Hunsholdning, eller Dug og Diff. Alle Arbeidere og Betjentere ved hytterne, som virkelig ere i Verkernes Tjeneste, saavelsom Arbeiders ne ved Gruberne, der ligge om ved Verket og paa Bergverks Eierens egen Grund, maae indtil videre og uden Henseende til deres Boepel, sortere under Bergamtets Jurisdiction; da derimod Arbeiderne ved de Gru (a) Det følgende saavelsom Anledningen er ligesom næstforestaaende Skrivelse. (b) Dette Rescr. findes ikkun i Lybeckers Udtog I. 231; vides altsaa ikke, om er til. Confr. Skriv. af i Martii 1766. Gruber, som ikke ligge paa Bergverks Bierens egen 4 April. Grund, saavelsom de, der ikke have fast Tjeneste, ved Hytterne, men arbeide for Dag- eller Maaneds: Len, og som Daglønnere kan ansees, sal sortere under den al mindelige Jurisdiction. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 4 April. lands Stift), ang. hvilke Delinqvent Omkostninger, foruden de i Forordn. af 13 Jan. 1747 ommeldte, maae lignes paa Stiftet eller Amtet. Gr. Stiftamtm. har forespurgt, hvorfra Omkostningerne skal godtgjøres udi alle de, foruden de i Forord. af 13 Jan. 3747 ommeldte 4 Slags Delingvent Sager, forefaldende publique Sager som paa Juftitiens Vegne af Øvrigheden ber paatales faasom for Arrestanters Undvigelse formedelst fjedeslos Baretægt, false Vidnesbyrd eller Meeneederie, Vold, Slagsmaal, Losagtighed, false Myntning, Ty ranie imellem 2gtefolk, og i Almindelighed alle de crimi nelle Sager for Forbrydelser, hvorved Publicum og den almindelige Landroe lider, og som Loven vil have straffet til Juftitiens Haandhævelse, enten med Beder, Krop, re elfer Liv. Hvad angaaer de Misgjerninger, hvorpaa corporlig Straf, efter Loven, bør følge, og i Henseende til hvilke Forordn. af 26 Sept. 1732 har tilladt, at de paa deres Forfølgning gaaende nødvendige Omkostninger maae lignes paa Amtet eller Stiftet, da, naar saadanne Sager ere anlagte efter Stiftamtmandens Foran ftaltning, og med hans Forevidende, og han siden har revideret og modereret Regningerne, saa han er forvisset em, at derudi ikke indeholdes, uden de nødvendige og aldeles uundgængelige Bekostninger, maae det være ham tilladt, efter Omstændighederne, at ligne saadanne Bee foftninger paa Stiftets Kjøbstæder, Stiftet eller Amtet, for saavidt den Skyldiges Midler ikke kunne tilstrekke; men, hvad angaaer Delicta leviora, hvorpaa efter Loven bør følge Straf af nogle Bøder, saasom Losagtighed, Slagsmaal &c., da, ligesom de nødvendige Bekostninger 23 3 paa 4 April. paa bisse Sagers Udførsel ikke vel kan beløbe sig til ret 11 April. 26 April, 26 April. 2 Maii. meget, fornemmelig den Skyldige eller Forbryderen ikke anholdes og forvares, saa bør og flige Bekostninger ikke lignes paa Almuen, men, for saavidt de maatte erag tes nødvendige, tages af Sigt: og Sage: Falds Cassen, hvilken Bøberne beregnes til Indtægt (c). Rescr. (til Greve Danneffjold - Laurvigen), ang. at indsende Fortegnelse over sluttede og usluttede Skifter udi Grevskabet, ved hvert Aars Begyn delse (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg, og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang, at det i Schive paa den 2 Jan. hidtil holdte Marked maae være ophævet, og samme herefter holdes aarlig næ ste Tirsdag efter Helligtrekonger. V. G. R. o. General-Zoldkammer-Skriv. (til Amtsforvalterne), ang. at, naar under Hovedgaarde i Danmark bruges contribuable Hartkorn, beregnes den i Steden for Consumtion paas budne Afgivt af saadant Hartkorn enten efter den 2den eller 6te §. i Forordn. af 24 Decbr. 1760, efter Eierens eget Godtbefindende (e). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, til Bekjendtgjørelse ved trykte Placater), ang. at Favnsætters ne og Læsserne ikke maae gives eller tage Douceur af dem, som sælge Brænde, hvorimod de maae nyde forbeict

(c) Cfe, Skriv. af 22 Aug. 1766. (d) Ligelydende med Rescr. af 13 April 1764, dog at her (i Steden for Magistraten tilligemed Byefogden i kjøb- Stæderne, og Byefogden tilligemed Byeskriveren i de Kjøbstæder, hvor ingen Magistrat er), staaer: vedkom mende Rettensbetjente. See Skr. 30 April 1768. Schous Udtog af Forordn. IV. 416. heict Betaling (f). Med dettes Efterlevelse bør Polis Maii. tiemesteren lade have noie Indseende. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at 9 Maii. Vognmændene i Colding maae udi 4 Aar nyde og op pebære 8 Stilling meere for hver Miil, baade i Vinters og Sommer: Taxten, end som hidindtil for dem har væs ret anordnet og fastsat; og at de i samme Tiid maae ta ge Betaling for lige saamange Mile fra Colding til Mibe, som de Ribe-Vognmænd godtgjøres for til Colding (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), at 9 Maii. Fri-Muurmesterne i Aalborg maae træde sammen i Arbeide med hverandre, samt hver nyde Hjelp af en Søn. Gr. Anders Gundersen, Børge Gundersen Beck, Niels Andersen Øsberg og Knud Mortensen Holm af Aalborg have ladet andrage, at, efterat dem har været forundt Kongelig Lilladelse at ernære fig som Frimestere af Muurmester- Professionen, har det hidtil, uden nogen Paatale eller Indsi gelse af Muurmester Lauget i bemeldte Aalborg, været dem tilladt, at 2 eller 3 af dem have trædet tilsammen at forfærdi ge et eller andet dem anbetroet Murmester Arbeide, samt tillige at tage een af deres Sonner tit Hielp; imen dem sligt nu af Laugsmesterne at formenes, omendiont de ikke selv alletider have kunnet forsyne Byens Borgere med forlangende Arbeide: hvorfore de have anholdet, at maatte fremdeles nyde den Frihed, som tilforn, at de i forekommende Tilfælde maatte sammentræde udi Arbeide med hjelp af Een deres Born. Stiftamtm. melder i Erklæring, at det vilde blive Suppli canterne meget vanskeligt og besværligt at erhverve nodtorftig Ophold for dem og Familier, ved cene, og Enhver for fig ikkun at maatte foretage et eller andet lidet Stykke Arbeide paa denne Profession. Supplicanterne maae, naar Leilighed gives, træde tilsammen i Arbeide med hverandre, 2, 3, a 4, ligesom det maatte vorde forlanget af Byens Indvaanere; og hver maae betjene sig af een deres Son at gaae dem til Haande som Læredrenge; disse Drenge maag, naar de i nogle 4 (f) Findes i Plae. af 12 Maii 1766. (g) Tiden forlænget ved Bevilgn. 25 Maii 1770 09 23 Febr. 1780, cfr. Rescr. 23 Martii 1759. 9 Mail. i nogle ar have lært Haandverket, antages i forbundt hos Mesterne i Muurmester: Lauget at tjene I a 2 Aar, 16 Maii. 17 Maii. 24 Maii. og derpaa gjøres til Svende, for at antages lige med andre Spende udi Tjeneste ved Laugene. Rescr. (til Rentekammeret), ang. hvorledes det al mindelige Handels Compagnie sig i Henseende til frems mede under Island sig indfindende Skibe have at forholde (h). 2. G. . o. General-Zoldkammer-Skriv, (til samtlige Zoldere), hvorved (i Anledning af Kongelig Resolution under 3 Maii 1762, at Segeberg-Ralk, naar derved den der værende Berg Inspecteurs Attest, at samme virkelig er Segeberg Kalk, produceres, den ba overalt saavel i Hertugdømmet Slesvig som den Kongel. Andeel i Hertugdømmer Holsteen (1) fri for Told og Licent maae passere), Zolberen beordres, at hvad Kalk der i saa Maade fra de Kongelige Lande i benævnte Her tugdømme der til Toldstedet indføres, naar de derfra medbringende eedelige Attester indebolder, at kalken directe fra Segeberg imod den ommeldte Attest der er ind kommen, og Tolosedlen ligeledes derom gjør behørig Forklaring, haver han efterdags ligesom andre i Hertugs dommene faldne Producter og Fabrique. Vare, hvorpaa den ved Told Ordonnancen anordnede Rigtighed, meds følger, at lade ubehindret passere, Rentef. Skriv. (til Vice Statholderen og samt Conget. Re- lige Amtmænd i Norge), ang. at Fogderne overfol. 20Maii). alt i Norge maae oppebære i Indskrivnings Penge, naar en Jordbruger første Gang i Oppebørsels Mandtallerne indføres, Søndenfjelds af hver Gaard paa et (h) See Forordn. 1 April 1776. (See nu Patent 20 Decbr. 1773. Stip: Skippund Tynge og derover, 64 Skill., og af en min 24 Maij. dre Skyld, 48 Skill.; men Nordenfjelds for hver Gaard af en Løb eller et Spand og derover, 32 Still,, og af en mindre 24 Skilling. V. G. R. e. General Toldkammer Skriv. (til ved 24 Maii. kommende Regnskabsbetjentè), ang. at de Selveiere, som med Fæstebreve bevise at have bortfæstet deres Gaava de, svare som Fæstere aleene Folkefkat 8 Skill. pr. Ton de Hartkorn (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), hvorved 13 Junii. approberes Magistratens Resolution, ang. Vagt og Rund Gangen sammesteds (1). 2. G. R. o. General Toldkammer Skriv. (til 14 Junii. Zolderen i Ribe (m)), ang. at de, som i Tender- Bye og Amt, samt Hadersleb- og Apenrade-Amter ville forsende nogen af de der fabriqverede Kniplinger til Danmark eller Norge, skal for deres Øvrighed loci bekræfte, hvorledes de afsendende N. Stykker eller Stus ver Kniplinger der i Egnen og i Hertugdommet Slesvig ere forfærdigede, og at derunder eller i deres Sted ingen andre eller udenlands Kniplinger under Prætert af de res Eed og derpaa erholdte Øvrigheds Attester (n) med deres Villie og Vidende i Danmark eller Norge skal blis ve indpracticeret. Saadanne Kniplinger al ikkun alecs ne ved det Toldsted, hvorfra de afsendes, med det sædvanlige Toldsegl paa den eene Ende af hvert Styffe ftemples, og saaledes med vedfølgende Told Passeers seddel 235 (k) Schous Udtog af Forordn. IV. 419. Nu svarer ins gen Selvcier meere, efter Prom. 3 Julii 1780. (1) See Confirm. 2 Aug. 1775. (m) Maaskee til fleere. (n) See Skriv. 14 Decbr. 1765 og 2 Aug. 1766. 14 Junii. seddel i Danmark og Norge ubehindret indpasse. re (o). 17 Junii. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene og Kjøbenhavns Magistrat), ang. at tilholde Rettens- Betjente, at de ved alle forekommende Leiligheder, hvor de Handlende deres Boger i Retten fremlægge, nøie paaagte, at samme med dertil forordnet stemplet Pa piir er forsynet; og, dersom en eller anden befindes herudi ei at have efterlevet Forordningen, da samme strax til Kammeret at indberette til videre derom foiende Anstalt. (Saasom det er andraget, at adftillige Handlende ikke have deres Bøger saaledes indrettet) (p). 20 Junii. §. 1. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Jelano, og Notits til de Deputerede for Financerne), ang. Chirurgi (9) og Jordemodre paa Island. CJ Anledning af et Forflag fra Landphyfico sammesteds). For det første maae antages 2 Sjerdings: Chirurgi paa Island, hvilke nu ved deres Antagelse af den Kons gelige Caffe begge maae nybe, een Gang for alle, 100 Rdlr. til Instrumenter og Boger, som da under Land- Physici Tilsyn skal blive et Inventarium for de Efters kommende Fjerdings Chirurgi, og kunde Biskoperne meb Amtmanden nærmere foreslaae Steder til fri Boelig for bem, den ene i Norder: og den anden i Vester Fjerdin gen. Disse Forbemeldte 2 Fjerdings Chirurgi maae fra indeværende Aars Begyndelse tillægges hver 66 Rdlr. aarlig, nemlig af 2 Degnes og i Elemofynarii Underholdning 72 Rdlr. (hvorom nærmere med Vedkommende stal corresponderes), af Land: Physici tillagde Indkom fter efter hans eget Tilbud 32 Rdlr.; de dem begge hid til, (o) Cfr. Prom. 30 April 1774. (p) See Forordn. af 27 Novbr. 1775, S. §. 8, 28 00 30. (a) See Rescr. 8 April 1768 og Prom. 12 Julii 1783. 13 til, imedens de vare under Land Physici Undervisning, 20 Junii. af Kongens Caffa tillagde 20 Rdlr. aarlig, som fremdes les maae vedvare, og de endda manglende 8 dir. maae tages af det Islandske Tugthuuses Indkomster, som da ndgjør for dem begge aarlig 132 Rdlr. Henseende til den af Land Physico föreslagne Forandring med Hospi talerne, da skal 3 Geistlige og 3 verdslige Embedsmænd der paa Landet denne Post undersøge, hvorefter de deres Forretning til begge Biskopernes og Amtmandens Bes tænkning have at indsende; og kunde Land Physicus imidlertid foreskrive de Syge et Diætist Reglement, hvorhos Hospitals forstanderne tunde panlægges at besørge dem derefter forflegede, saavelsom og at corres spondere med ham aarligen, om de Omstændigheder de befinde sig udi. - Som Kongen og, i Anledning af Forslaget ang. en Indretning til examinerede Jordemø dres Etablissement paa Island, vil skjenke 100 Nolr. aarligen, som skal anvendes og uddeles til de, paa de fornøden befundne Steder, antagende og fordelende Islandske Jordemødres Underholdning: saa er Amtman den befalet at overlægge med Land Physicus og andre Vedkommende, hvorledes denne Indretning, til Landets almindelige Nytte, bedst kunde iverksættes, saa at paa de fornødenste Steder Islandske Jordemødre kunde ans vises. Hvorefter han derom sit Forslag haver at inds sende. §. 2. §. 3. Rescr. (til Rentekammeret), ang. Fremmede, som 20 Junii. under Island fiske og handle (r). Rescr. (til Overhofmesteren ved Sorge. Academie), 27 Junii. ang. nogle Posters Forandring og Indretning ved Acas demiet og dets Gods (s). (t) See Forordn. 1 April 1776. (s) See Fundats 29 Jan. 1782. Rescr. 27 Junii. 5 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. at Vognmændene i Randers maae udi 4 Nar tage 8 Stilling meere af Milen end det hidtil fastsatte (t). Canc. Skriv. (til Amtmanden over Callee-Amt), ang. at Overrets Procuratorerne i Kjøbstæ derne ikke af Amt, men vel af Stiftamtmanden fan paalægges at udføre publiqve Sager paa Landet. CI Anledning af en fra bemeldte Amtmand indgiven Besvæ ring over en Procurator i Randers, som vegrede fig at antage Hans Constitution til at udføre en Delinqvent-Sag som De fensor for en Qvinde, der i Callee Amt var arresteret og tiltalt for Mordbrand; og derhos gjorte Begjering, at der maatte udvirkes saadan en Kongelig Resolution, hvorefter saavel denne som de øvrige Procuratorer, der indfinde sig i Amtet, for at gaae i Rette, endient de ikke der ere boefiddende, kunde paalægges at udføre deslige Sager) (u). Da en Overrets: Procurator, for saavidt han tillige er Landstings: Procurator, er forbunden til, at udføre de publiqve Sager, som efter hans Tour funde tilfalde ham ved Landstinget, og, for saavidt han boer i en Rjøbstæd, ligeledes til at udføre slige i Stiftet fo refaldende Sager, hvorudi han af Stiftamtmanden constitueres enten som Actor eller Defensor; men, naar en saadan Procurator tilligemed skulde være forbunden til, at tage imod Constitution af Amtmændene, i hvis Amter han undertiden for Retterne kunde have udført en eller anden particulair Sag, til at udføre de publiqve Sager, som der i Amtet kunde forefalde, han lettelig funde blipe bebyrdet med saa mange publiqve Sager, at han ikke fik Tiid til at iagttage de private Sager, ham bleve anbetroebe; det og i den Henseende paa Landet i Conformitet af Rescr. under 9 Octobr. 1739 skal være. brugeligt at Amtmanden, til at udføre de der forefals dende (t) See Bev. 21 Sept. 1770 00 27 Junii 1781. (u) Af Rothes Rescripter III. 172. dende publique Sager, constituerer en eller anden der 5 Julis. boende Birkefoged, Birkeskriver, Forvalter, Ridefoged, eller andre, som for Underretterne i Amtet pleier at udføre private Folkes Sager; samt, i Fald at Sagen fulde være vanskelig og betydelig, og ingen i Amtet findes, som Sagens Udførsel kunde betroes, at Amtmanden da melder det til Stiftamtmanden, og af ham forlanger, at han dertil vil conftituere en af de i Kjøbstæderne sig opholdende Procuratorer: altsaa har efter slige Omstæn digheder herom ikke noget fundet forestilles, men eragtes for bedst, at det dermed forholdes saaledes som det hidindtil har været Brug. Rentef. Skriv. (til Strandcontroleur Bruun), ang, 12 Julii, at ved de forpagtere, som Forordn. af 1 Febr. 1757 tillader at brænde Brændeviin, forstaaes ikkun de, sont ere ved Hoved eller Sæde Gaarde, hvortil ere samlede Godser, 2 Miile nær bemeldte Gaarde beliggende (y). Resolution, ang. at de Kongelige Civile-Be: 15 Julii. tjente i ordlandene maae fritages for at svare Cons fumtion og folkeskat af deres Gaardsfolk (x). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 25 Julii. over Sjellands Stift), ang. at den Miil, om hvil ken der tales i Lovens 2-23-5, at Tienderne af Bønderne skal kjøres, bør baade af Tiendetagerne og Tiendegiverne regnes fra Kirken i Sognet, som en fast og uryggelig Terminus, hvorfra Miilen skal begynde. (Hvorom Forpagteren af Kirke-Helsinge Sogns, til Roeskil de Rectorat henlagte, Kongetiende har begjert Resolution, saasom nogle Tiendegivere fandtes faa gjenstridige, at de kas ftede Kornet paa Marken et Boffeskud fra hans Boepæl, hvor de regnede det for en Miil fra deres Byer) (y). Rescr. (v) Af Lybeckers Udtog II. 384. See Forordn. 2 Sept.. 1773, §. 3. (x) Schous Udtog af Forordn. IV. 473. (y) See Rescr. af 1 Aug. og 19 Decbr. 1766. 1 Aug. 1 Aug. 1 Aug. 2 Aug.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aalborg-Stift), det samme. Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat, samt Pa. tronerne for vor Frue og Trinitatis, St. Petri Tyd ske Kirke og Friderichs Kirke paa Christjanshavn, Waisenhuus Kirken og Barton: Hospitals Kirke i Kjøbenhavn), ang. Kirkernes Ordens Holdelse, i Heenseende til Liigs Begravelse. Gr. Udi Befaling af 26 Sept. 1760, aug. de Liig, som blive begravede udi Assistenz Birkegaardene uden Horten, er iblandt andet anordnet: at Bremerholms: og Garnisons- Kirken ikke maae imootage noset Liig til Begravelse, som hentherer til nogen af Stadens Sognefirker, medmindre de tilforn paa disse Kickers Urte- eller Kirke Gaarde have Gravsted, i vilket Tilfælde de skal betale den Forhøielfe, som ved de indre Kirkegaarde er lagt paa Kirkegaards: Jorderne; hvoriinod Stadens Kirker heller ikke made imodtage noget Liig til Begravelse af de under Goe-Etatens Jurisdiction og til Gar 1sonen henhørende Personer, medmindre Nogen af dem lige- Ledes har Gravsted paa Stadens Kirkegaarde. - I Anledning df Magistratens Forestilling, til orden og Dispute imellem Jifebetjentene at forekomme, befales: Den samme Orden, som der er befalet at skal holdes af Stadens Kirker mod Bremerholms og Garnifons Kirkerne, skal og holdes af den ene af Stadens 45vrige Kirker imod den anden. Rescr. (til General Postamter), ang. at det Korste Rrigs Directorium maae være befriet for at betale Brev: Porto (2). V. G. R. o. General: Toldkammer Skriv. (til Tolderen i Ribe (a)), ang. at de paa Kniplingerne fra Tønder og Hadersleb: samt Apenrade: Amter medbringende eedelige Attester forblive ved det første Tolds Fried Vedkommende dermed arriverer i Danmark, til Bi lag (z) See Resol. af 18 Decbr. 1767 og Forordn. 17 Junii 1771. (a) Maaskee til fleeve.. lag ved Regnskabet, imod at den medgivende Passeersed: 2 Aug. del saadant forklarer (b). Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. Sa 8 Aug. gers og Vidners Førelse ved Naadstue- og Byetings Retten, samt Forhold ved Stifterne i Kjøbens havn (c). Rescr. (til Over Secretairen i det Danske 22 Aug. Cancellie), ang. en Deel Expeditioner, som under det Kongelige Segl og hans Underskrivt udfærdiges.

Efterskrevne fra det Danske Cancellie udstædende Er peditioner og Bevilgnings Breve, nemlig: 1) Om Arvs forflyttelse fra en Jurisdiction til en anden; 2) 2gtestabs, Vielses- og Begravelses: Bevilgninger, som, efter fremlæggende Attester, forundes nogen paa ustemplet Papiir og gratis; 3) Begravelses: Bevilgnin ger udi Kirkegaard for dem, som ombringe sig selv i Raserie, dog at derom forskaffes lovlig Attest; 4) Ope reisning for Leiermaal, og tillige Bevilgning paa 2gteskab udi 2det og 3die Leed; 5) Frihed for Rive kens Disciplin formedelst Afhold fra Sacramentet over Aar; 6) Desligeste Frihed for Kirkens Disciplin formedelst simple Leiersmaal Forseelser (d): Herefter fra bemeldte Danske Cancellie udfærdiges, under det Kongelige Segl og Over Secretairens Unders Skrivt, saaledes som det udi Rescriptet af 14 Febr. sidst made afvigt, (b) See Skriv. 14 Decbr. 1765 og 14 Junii 1766. (c) I Placat af 13 Aug. 1766 (cfr. Forordn. 15 Junii 1771, §. 20, Consumt. Forordn. 15 Octobr. 1778, Cap. 15, S. S. 7-10, Plac. 29 Junii 1781 og 1 Mai 1782); udvidet til America ved Rescr. af 4 Novbr. 1778, $.4. (d) Cfr. Forordn. af 8 Junii 1767. 22 Aug. afvigt, i Henseende til adskillige andre derudi anførte Cancellie Expeditioner (e) er anordnet og befalet. 22 Aug. Rescr. (til Biskopen over Aarhuus-Stift, samt Etatsraad Hofmann og Cancellie-Raad Deich man), ang. hvilke Kirker og Sogne de nye opbygte Colonie Huuse og Gaarde paa Alheden Skulle henhøre til. Efterfølgende af de paa Alheden udi Større: Jydland nye opbygte Colonie Huuse og Gaarde skal herefter, i Henseende til deres Kirkegang med videre, inddeles og være henlagte saaledes: Udi Silkeborg Amt, Lys, gaard Herred: Til Vium Sogn: Colonie Gaarden ved Kochuuset, 1 Gaard; Til Torning Sogn: Gam mel Friderichsdahl, 4 Gaarde; Gammel Friderichs= Mose, , 4 Gaarde; Over Friderichs Mose, 4 Gaarde; og en tydsk Gaard: ere 14 Gaarde. His Herred: Til Kragelund Sogn, Middel- Friderichs Mose, 3 Gaars de; Neder Friderichs Mose, 2 Gaarde; Over- Frides richs Dahl, 2 Gaarde; Middel Friderichs: Dahl, 2 Gaarde; Neder Friderichs: Dahl, I Gaard; Christjanshsi, 3 Gaarde; Huusmænd: 1 Gaard; Neder Julias na Hede, 4 Gaarde: er 18 Gaarde. Vrads Herred: Til Them Sogn: Lovagger Colonist: Gaard, I Gaard. Luudenis Amt, Ginding Herred: Til Bording Sogn: Christjans: Hede, Gaardmænd 4, Huusmænd 5; Over Juliance: Hede, Gaardmænd 2, Huusmænd 1; samt Friderichs Verks Gaardmand (f). Som udgiør i alt 46 Gaarde og Huuse. Hvilke saaledes anførte 46 Beboere skulle til forskrevne Kirker og Sogne efterdags henhøre, og saaledes, til deres offentlige Gudstjeneste at holde, (e) See og Rescr. af 26 Febr. 1768 og S. 9. af 4 Marti 1773. (f) See Rescr. af 31 Octobr. 1766. holde, som med alle andre Præstelige Forretninger at 22 Aug." lade sig betjene, være henlagde. Rescr. ang. at ved første igjen udi Hasle-Kald 12 Sept. forefaldende Bacance al der Faldes for Liisberg Kirke 2 Gange i Rad, derpaa for Scheibye Kirke een Gang, og for Hasle cen Gang, samt for Liisberg igjen 2 Gans ge i Rad, og saaledes siden fremdeles (g) os ned 1.30 V. G. R. o. General Toldkammer: Skriv. (til samt lige Toldere), ang. at den paa P. S. Schoos Fabriqve i Slesvig forfærdigende Manchester made overalt i Kongens Niger og Lande fri for Told og andre Impos ster indpassere, m. v. (h). 13 Sept. (Concession 26 Aug.) Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. Ap: 26 Sept. probation paa den gjorte Plan til Astronomiens Opkomst og de Astronomiske Observationers videre Drivt og Indretning. Rescr. (til Biskoperne i Danmark), ang. at den 17 Okt. Taksigelses Fest, som udi Aaret 1660 (i) et anordnet aarlig at skal holdes i Danmark den 11 Febr. til en Erindring om Guds Beskjermelse og Befrielse fra Fjendens Magt, samt forleente Seiervinding, nu skal ophore. (I Henseende til det Venskab og nær Forvandtskab, som er imellem Kongen og Det Kongelige Svenske Huns). Dog skal saadan Guds store Belgjerning af Undersaat, terne med inderligste Taksigelse til den Allerhvieste aarlig. ihukommes. Præsterne overalt skal Søndagen den g Febr. (g) Af Wandalls Forordn. for Geistligheden 1 Deel 46de Side. (h) See Skriv. af 23 Jan. 1768. (i) See Rescr. 9 Jan. 1661. VI. Deel. 1 Bind. € 17 Oct. Febr. 1767, hver for sin Meenighed, af Prædikestoele 17 Oct. 17 Oct. 17 Oct. 17 Oa. ne bekjendtgjøre, at den forbemeldte Tafsigelses. Fest, som den 11 Febr. hidtil aarlig er holdet, nu herefter skal ophøre; samt derhos gjøre en Taksigelse til Gud for hans paa den Tiid beviste Velgjerning, efter den hosfølgende Formular (k); hvilken Taksigelse for Fremti den aarligen skal fee i den sædvanlige Ben efter Præs diken den næste Søndag efter den 11 Februarii. Rescr. (til Biskoperne i Norge), ang, at den Taksigelses Fest, som den 4 Martii 1720 er an ordnet aarlig at holdes i Norge den 13 Januarii, som var den Dag at Norge fra Fjendens Magt ganske blev be friet, nu skal ophøre (1). Rescr. (til Kjobenhavns Universitet), ang. at foie den Anstalt, at bemeldte 2 Taksigelse: Fester for Fremtiden af Almanakkerne vorde udeladte. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at af Garnisonens Offer i Nyborg fral Sognepræsten nyde, Capellanen, og Klofferen Deel. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), hvorved efter hans Forslag approberes og anordnes Magistratens Antal udi de Kjebstæder i Aarhuus Stift, som have Borgemestere, herefter ved forefalden- De (k) Vi erindre os med inderlig Taksigelse den mægtige Hjelp, som Du (o almægtige Gud. og Barmhjertighe dernes kjære Fader!) nu for over ico Aar siden den II Febr. har beviist dette Rige. Vi prise derfore Dit al- Terhelligste Navn, og vil aldrig forglemme de store Ting Du har gjort imod os. See Rescr. 21 Novbr. 1766. (1) I det Øvrige, saavelsom Formularen, ligelydende med næstforanstaaende Rescr.; dog at, i Steden for 8 og 11 Febr. samt over 100 Aar, her staner 11 og 13 Jan. samt 50 Mar. de Vacance, ikkun skal bestaae af een Borgemester og 2 17 Oct. Raadmænd med Løn, og saaledes en virkelig Borgemester aleene at nyde hvis der er henlagt til samme Embeder af visse og uvisse Indkomster, samt ligeledes ikkuns 2 Raadmænd at nyde Løn og Indkomst ved deres Raade mands Embeders Betjening. (Saasom Stiftamtm. har-andraget, at Magistratspersonerne iStiftet have ikke nødtorftig og anstændig udkomme, da en virkelig Bergemester ikke kan have 150 Rdlr., og en virkelig Raadmand halv saameget; samt, paa det deres Indkomster kunde forbedres, foresladet, at Magistraten, som nyder von, aleene maatte være en Borgemester og 2 Raadmænd i hver Kjobstæd, og Indkomsterne efter de ferst afgaaende Virkelige at deles imellem de 3 Eldste, saa at den virkelige Borgemester kunde nyde dobbelt imod enhver af de efterfølgende Vice-Bor gemestere eller Raadmænd, og Stiftamtmanden derom at indfende Forslag ved Bacance). Resolution, hvorved det Kongelige General Krigs: 22 Oct. directorium ophæves, og i dets Sted det høie Krigs: Raad samt Land Etatens General. Commissariat bes fiffes (m). Canc. Skriv. (til Amtmanden over Dueholm, 25 Oct. Drum og Vestervig - Amter), ang. at det efter Loven tilfalder Proprietairer og Jordegods-Eiere at forrette Skifter alene efter deres Fæstebønder og Tjenere, hvis Husbonde de ere, men ikke efter Selv. eiere eller Andre, som maatte have leiet Værelser og tinget sig i Kost hos En af deres Fæstebønder. (Saasont de med saadanne ikke stade i nogen Relation, og i Henseende til dem ikke kunne ansees som Husbonde, men endeel Jordegods Eiere dog, efter Amtmandens Forestilling, foreta ge fig at holde Skifte efter dem). Canc. Skriv. (til Amtmanden over Coldinghuus 25 Oct. Amt), ang. at Skjøder og Pantebreve paa en Felte Bøndergaarde læses ved jemtinget; men pad Sedegaarde ved Landstinget. € 2 CJ An (m) Schons Udtos af Forordn. IV. 517; see Resol. 9 Mate til 1767. 25 O&t. (Anledning af hans Skrivelse til Rentekammeret, at det ved ongel. Resolution maatte failsættes, at Coldinghuus Birke ting, fremdeles som forhen, maatte erastes for, og forblive det rette Sted, hvor Skjeder og Pantebreve paa det i Amtet solgte Gods maatte læses og protocolleres, hvorved Eierne og Beboerne kunde befries fra for Byrde og Udgive, som vilde foraarsages, om saadan Tinglysning og Protocollation skulde free ved Landstinget). 31 Oa. 31 a. Som det i sig selv baade er nødvendigt og overeens stemmende med Loven (n), at Skjøder og Pantebreve paa enfelte Bøndergaarde læses og protocolleres ved Hjem tinget, hvilket og hidril skal have været Praxis: saa er, i Folge Lovens 5-3-28, Coldinghuus Birketing (0) fremdeles og allettider det rette, hvor Skjøder og Pan tebreve, paa de der i Birket beliggende Bøndergaar de, bør læses og protocolleres; da derimod slige Breve, naar de angaae fri Herred eller Sæde: Gaarde, bør læses og protocolleres ved Landstinget. Rescr. (til Biskopen over Ribe Stift), Notits om den Deel af Rescr. under 22 Aug. sidstleden, at 7 Gaard og 6 Huusmænd paa Alheden skulle herefter til Bording Kirke og Sogn henhøre, at holde deres Gudstjeneste, og med alle Præstelige Forretninger lade sig betjene. (Saasom Kongen har funden for Godt, at de paa bemeldte Alhede opbygte nye Gaarde og Huuse, som forhen have været beboede af Tyde Colonister, men nu ere forsynede med Dan fe Undersaatter, skulle herefter inddeles og henlægges til nærmeste Kirker). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Viborg-Stift, at tilfjendegive saavel Sognes præsten til Lem og Veibye som andre Vedkommen de), ang. Præsternes Hostedag af Huusmand og Huusqvinder. Gr. (n) See og Forordn. 7 Febr. 1738, S. 2, cfr. Skriv. af 6 Decbr. 1766. (C) See Rescr. 30 Novbr. 1770 og 13 Junii 1771. Gr. Fornævnte Sognepræst har andraget, at, da Præsterne paa Landet, ved Lovens 2.12.5, er bevilget at nyde en Hoftedag af Huusmænd og Qvinder, som ikke selv have Kornford til deres Huuse paa Landet, saa har det saavel i hans Sogne, som paa mange andre Steder, været Brug og Sædvane, at Huusfolk, som ikke have over 1 a 2 Sfpr. Skyld til deres Huuse og Steder, have gjort Præsten en Hoftedag, i Steden for at yde Tiende deraf; men at han i nogle Aar har funden dem modtvillige dertil, hvilket har forvoldet ham megen Sin kelse og Skade udi afvigte Aar ved hans Præstegaards Avl; indstillende des Aarsag, om Huusmand og vinder i bemeldte hans Sogne ikke bør gjøre ham en Heftedag, ligesom de tilforn have gjort ham og hans Formænd i Embedet, endskjønt de kan have a 2 Skpr. Skyld til deres Sunse og Steder; og, omr han ikke over de modtvillige udeblivende maae klage for deres Husbonde, som kunde befale dem at gjøre ham deres Hoftedag. Af Erklæring er fornummen, at den Skik og Brug, at Huusmænd og Huusqvinder, som have faa liden Avl af 1 a 2 Skpt. Skyld til deres Huuse, have, i Steden for at yde Liende der af, gjort Præsterne en Sondag, har hidindtil været Stiftamtm. rg Biskopen ganske ubekjendt, med videre. Slige Huusfolk, Onderster, Pebersvende og Tjenestefolk, som bruge Kornsæd, og alle Andre, som nogen Bonde Jord besace, skulle deraf, i Følge Lovens 2 23 I, yde Præsten deres Tiende, og der Imed være fri for oftedag at gjøre. Men de Huns mænd og Huusqvinder, som ingen Kornsæd selv ha ve til deres Huuse, Sulle, efter forhen ommeldte Lovens 212-5 gjøre Præsten Hoftedag: og, i Fald no gen af dem, efter derom givne Advarsel, ere derudi modtvillige, haver han at melde det for deres Husbon der, som da bør forhjelpe Præsten til, at de forrette ham den bevilgede Hostedag; og, om nogen desuagtet udebliver, haver Husbonden ved Udpantning hos de Modtvillige at inddrive 12 Skill. for hver manglende Hostdag, og samme til Præsten lade betale. 31 Oa. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. 7 Novb. at det skal være Carduan Berederne sammesteds tilladt, uformeent af Skoemagerne og alle andre i bemeldte Bergen, af Benderne at indkjøbe den Bark, som de have fornøden til deres Garverie. € 3 Reset. 14 Novb. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at Skibbrudne ber ei bebyrdes med Udgive for Extra Rets Bevilgning, men Amtmændene eller Fogderne nyde Diæt og Skyds Penge paa Strand. reiser. (Da det er fornummen, at paa adskillige Steder i Norge skal Amtmændene, naar Skibe, som i Geen have taget Stade, tomme udi Havnen, og begjere Assistence, da for Extra-Rets Bevilgning blive betalt 5 Rdlr., 03, naar Amtmandene vare nærværende, for at paasee Forordningen om forhold med stran det Skib og Gods efterlevet, skal de have nydt deres Reise- og Diæt Omkostninger godtgjort). Som disse Sager ei kan henregnes til det Slags, som Forordn. af 19 Aug. 1735 befaler af Amtmændene at skal anordnes, siden de Ssefarende derved som oftest i deres Reise kunde lide Forhaling; og Extra Rets Bea vilgning desuden henhøner til Justitiens Pleie, hvors for ingen Betaling bør fordres: saa bør de Seefarende ei heller med saadan Udgivt bebyrdes. Men, i Henseens de til Reise: og Diet Omkostninger, da, saafremt Amt, manden forlanger Dietpenge, kan ham enten af Vras get, naar samme tilfalder Kongens Cassa, eller af vedkommende Eiere, naar de have begjert bans Assistence, tillægges daglig 1 Rdlr. 32 Still. Og, som det ikke bør paalægges Almuen, at befordre Amtmanden med fri Skyds hver Gang han er foraarsaget at reise til strandede Skibe (p), faa al han og nyde Skydspenge, nemlig til Lands paa 3 Heste frem og tilbage, og til Sses paa en Baad med a 6 Roerskarle; men, naar Fogden, paa Amtmandens Vegne, bivaaner en saadan Forretning, bør ham godtgjøres Skydspen ge paa 2 Heste til Lands, eller paa en Baad med 4 Roerskarle til Sses, samt udi Diætpenge 64 B. dage lig. Og mane, i den Anledning, af skibbrudne Folk ifs fe andet eller meere, hverken fordres eller tages. 4 (p) See Jorordn. af 29 Mug, 1784, P. I. §. 9. Rescr. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. 21 Novb. at den Taksigelse Fest, som i Aaret 1660 er an ordnet aarlig at holdes i Tyborg den 14 Novbr., til en Erindring af den over de Svenske paa den Dag, Unr 1659, erholdte Seier, skal (ligesom under 17 Octobr. sidstleden er befalet i Henseende til Tafsigelse Festen paa den 11 Febr.) ligeledes ophøre, hvilket af Prædikestoelen næste Søndag forhen for Menigheden skal bekjendt gjøres, samt derhos gjøres en Tafsigelse til Gud for hans paa den Tiid beviisde Velgjerninger, hvilken Taksigelse for Fremtiiden aarligen skal skee, i den sædvanlige Bøn efter Prædifen, paa den næste Sondag efter den 14 Novbr., alt i Overeensstemmelse med den Biskopen den 17 Octobr. tilsendte Formular. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 21 Novb. i Ribe), ang. Skoleholderes Bestikkelse udi Rytter Districtet i Coldinghuus Amt.c Gr. Af Memorial fra Christjan Jensen Müller er Kongen bleven foredraget, at, efterat han d. 20 April udi dette Mar af Kirke Eieren Justitsraad Saresen var antagen til det i Eltang Sogn og Bjerth-Bye ledig værende Skoleholder-Embe de, samt baade af Stedets Provst og Sognepræst dertil funden beqvem, og saaledes formeent sig at være berettiget til dette Embede, er han derfra igjen, uden Skyld eller Brode, effer at ham Aarsagen er bleven bekjendt, bleven affat, og en anden igjen indsat, som formodes at være feet af Amtmanden. Udi Erklæring have Stiftamtmanden og Biskopen forestillet, at, efter de gjorte Anordringer, tilkommer det hverken Kirke- Eieren eller Amtmanden, at beskikke Skoleholder til Bjerth - Skole, og at altsaa hverken den af Justitsraad Sayesen kaldede C. J. Müller eller den af Amtmanden uden Provstens Samtykke beslikkede Niels Plog, ere efter de udgangne Anordninger antagne; thi, omendiont, udi Forordn. af 23 Jan. 1739, Kir te Eierne er forundt Jus vocandi til Skoleholder - Embedet, saa er det igjen ved Rescr. af 30 Martii 1742 forandret saaledes, at Lods Eierne og Proprietairerne efter deres Hartkorn ere berettigede dertil aleene at falde en dygtig Person, og, om noget paa hans færdom er at sige, da ankomme paa Biskopens, eller paa Levnet, da paa Amtmandens eller Stiftamtmandens Dicision; ligesom Amtmanden og forhen ikke maatte beskikke nogen, uden tilligemed Provsten efter Præstens Forslag. € 4 Meb 21 Novb. dvokre Med at beskikke Skoleholdere udi Rytter Districtet i Coldingsuus: Amt, skal forholdes saaledes: at præs fterne skal foreflade for Lods. Eierne, Amtmanden og Provsten, saadanne Subjecta, sem have de fornøds ne Reqvisita og gode Widnesbyrd saavel om Lærdom som Levnet; og, naar de af Provsten ere provede, skal den dygtigste af dem af største Lods Eiere, Amtmanden og Provsten bestikkes, efterat derom er indhentet Stiftamtmandens og Biskopens Samtykke, naar de ere eenige, eller Decision, efter Rescriptet af 30 Martii 1742, em Tvistighed in falder: og, om end der findes ingen Lobs Eier, som baver 32 Tdr. Hartkorn, stal det dog være enhver Lods Eier, fom har 8 til 10 dr. Hartkörn, uformeent, efter Touren, at give sit Samtykke med Amtmanden og Provsten, i Skoleholde rens Bestikkelse.. 28 Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at Guddom, Lillevorde-, Nomdrup-, Clarup, Storesorde, Segiflod, Mou (9), samt Senders og Nørre Tranders Sognes Beboere fal istandsætte og aarling vedligeholde Vadet over Torre Tranders: Bjær og Lynholms. Eng. 29 Novb, 2. G. R. o. General: Zoldkammer-Skriv. (til Amtsforvalterne i Randers og Colding), ang.at af de Hovedgaards Taxter, hvorpaa ere indrettede Bondebygninger, som bruges og beboes af Selveier. bønder, skal svares Consumtion og folkeskat som af andre Selveiersteder (r): men, naar saadan Hovedgaards Taxt tilhører Bjøbstæd Indvaanere, som lade Afgrø den indbringe i Byen, hvor samme fortæres, da svares Intet (9) Fritagen ved Rescr. af 30 Novbr. 1770. (r) See Forordn. af 13 Maii 1769, S. 3, og Prom. 8 Ju- Itt 1780. Intet af saadant Hartkorn; bruges det derimod til Græs: 29 Novb. ning, da betales 8 Skill. pr. Tønde. Kongelig Resolution, hvorved Helsingøer for 2 Dec.. undes 3 Aars Oplagsfrihed paa Rom (s). Rescr. (til Antmanden over Stavanger Amt), 5 Dec. ang. at saavel Nærems som Foss Broers Bes kostning efterdags skal bestrides af den samtlige Almue udi Houglands: fibrede, saaledes at enhver deraf svas rer sin Andeel i Proportion af hans Gaards Skyld. ol Canc. Skriv. (til Landsdommerne i Indland), 6 Dec. ang. at Skjoder og Adkomstbreve paa Bendergaarde, Moller og Tiender ikke behøve at læses ved Landstinget, naar de ere læste ved Herreds: eller Bir fe Tinget (t). Canc. Skriv. (til Biskoperne i Danmark), ang. 6 Dec. ved et Monitum paa holdende Landemode at erindre Præsterne, ikke aleene een Gang om Aaret, hvortil An ledningen kunde tages af Evangelio paa 23de Søndag efter Trinitatis, men endog oftere, at foreholde deres Menigheder (saasom Landet foruleiliges af Contraban deers og deslige ildesindede Mennesker, som formedelst Egennyttighed og ringe Gevinst hindre de beste Indrets ninger i at naae den foronfkte Fuldkommenhed), hvor Strafværdig denne Synd er saavel i Henseende til Guds som Kongens Lov. (Paa det at de, som drive forbemeldte handel, eller bruge contrebande Vare, funde bringes til Overbevisning om, hvor betydelig deres Forseelse er). € 5 Rescr. (s) Lybeckers Udtog III. 364. cfr. Toldforordn. 1758, Cap. 14, Art. 2, §. 2, og Forordn. 13 Dec. 1779, §. 3. (a) Cfr. Skriv. af 25 Octobr. 1766. 19 Dec. 19 Dec. 3644 19 Dec.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Ribe: Stift), aug. at den Miil, som Tienderne af Bonderne skal kjøres, bør regnes fra Kirken i Sognet ("). (Paa Ansegning fra Frue Gersdorff til Kjergaard, at det maatte fastsættes, hvorfra Miilen skal regnes, saasom derom mellem hende, paa nogle hendes Bonders Begne, og Vedkommende er forefalden Tvistighed). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at tilfjendegive Rettens Betjente ved Ribe- Byeting, at de herefter ikke maae antage noget Pante brev eller Skjøde til Læsning elfer Protocollation i Retten, førend Overformyndernes Attest forevises og dermed følger, at paa det, som saaledes begjeres pants sat eller bortskjødet, ingen Børnepenge hefter; da Vedy kommende, naar de i saa Fald maatte begjere noget Pen gelaan imod deres Pante Forskrivning, skulle være pligs tige, først for de hos dem indestaaende Børnepenge at udgive Pante: Obligation. (Sqasom Stiftamtm, bar forestillet, at Overformynderne udi Ribe have beklaget sig over den Hazard og det Ansvar, de iblandt andet ere underkaftede derved, at, da umyndiges Arve- Midler som oftest betroes Foratorene, og blive staaende i deres Huuse og Eiendomme, kan det undertiden hænde fig, endskjønt det i Stiftebrevene er meldet, at de ummyndige have en Slags Prioritet i Stervboen, at Forældrene desuagtet pantsætte Huufene, og lade Pante - Forskrivningerne tinglyse og protocollere, forend Overformynderne derom blive vidende, hvorved Børnepengene kan blive usikre, og Overformynderne maae staae til Ansvar). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at, naar Auctionsforvalterne i Aalborg, som ere Byefogden og Byeskriveren, begge nyde 1 Pro Cento af de fra Grønland hjemkomne Vare, indtil 2000 Rdlrs. Værdie, og Pro Cento af hvad som derover bliver aucti oneret, skal de, for den dermed havende liden Umage, lade sig nøje og være salarerede, uden at paastaae videre (u) Ligesom Rescr. af 25 Julii 1766. at at tages beffreven, end hvad Interessenterne selv for 19 Dec. godt befinde eller forlange. (Saasom Kjøbmand Jens Tagaard i Aalborg har andraget, at han og Interessentere har pantaget sig at udsende Skibe paa Robbefangst under Grenland, og anholdet, at de dermed hjemfomne Bare paa offentlig Auction, ved deres egne Folk, maatte sælges, uden at betjene sig af Auctions. Directeuren, eller Derfor at betale noget Salarium; og Stiftamtm. fra Cancelliet er bleven tilskrevet, at, som Auctioner bedst forrettes ved den, som er vant til at forvalte flige Ting, og har sine ordentlige dertil indrettede og authoriserede Protocoller, waatte derhen sees, at Interessentskabet funde foreenes med Auctions - Forval teren i Aalborg, tvad han skulde nyde, for at forrette de forefaldende Auctioner over Interessentfabets fra Grenland hjemfomne Bare; men Stiftamtm. nu bar indberettet, at de her om ikke have været at faae eenige) (v). Canc. Skriv. (til Biskopen over Fyens: og Lols 20 Dec. lands Stift), ang. at Kongen har (som fra Rentes kammeret er meldet) approberet de paa det Kongelige Gods i Salster, og underliggende Der, saavel ved der. over holdte Auction som ellers gjorte Bud, og at de der værende Kirker ere overladte Kjøberne med Vilkaar, at Kongen fremdeles dertil forbeholdes Jus vocandi, samt Skolerne paa den Maade afhændede sc. (x). General Ld. Dec. og Commerce-Coll. Skriv. 30 Dec. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge), ang. at de Mulcter, som i Folge Resol. af 26 Septbr. 1763. () erlægges af Skippere, der ikke ved Hjemkomst medbringe Consulat Attester, skal saas ledes deles, at den Rettens Betjent, hvor Dommen verder afsagt, skal af samme nyde Deel, og de fats tige de øvrige Parter. (v) Bemeldte Grenlandske Handels- Sælskab sal siden være ophævet; see i Lybeckers Udtog III. 313. (x) Det Øvrige er som Rescr. af 11 Jan. 1765, cfr. Rescr. af 31 Martii 1769. (y) See Skriv, 15 Octobr. og 12 Nov. 1763, cft. Forordn. af 26 April 1773 og Prem. 9 Jan. 1778, Rescr. 2 Jant. Rescr. (til Vice- Statholderen i Norge), ang. at Fri- 2 Jan. 9 Jan. 9 Jan. derichstads Indbyggere maae bygge af Træe eller Steen, ligesom de kan afstedkomme. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden oa Biskopen i Ribe), at 3 Tender Hartkorn, som ligge i Starup Sogn, men ere matriculerede under No. 3 og 4 i Viuf: Sogn, med de derpaa boende Aföyggere, fulle svare deres Afgivt i Tiende og anden præstelig Rettighed til det Sogn, under hvis Hartkorn Konge og Kirke Tienden før svares, nemlig Viuf Sogn. Rescr. (til Biskopen over Aalborg Stift), ang. at Convector i Aalborg maae udi Rectors Forfald eller Fraværelse censurere og til Trykken approbere de til Bogtrykkeriet indsendende Skrivter (z). Rescr. (til Bice Statholderen i Norge), ang. at Procuratorerne skal personligen møde for Overhof Retten, og der mundtlig procedere de dem anbefalede eller anbetroede Sager; og maae det ik fe i noget Slags Tilfælde være tilladt, skrivtlige Indlægge at indleveres eller imodtages; dog ei de Parter, som ikke have one at antage en Procurator til Fuld mægtig, formeent at procedere ved skrivtlig Indlæg, en ten af dem selv eller af en lovkyndig Mand forfattet, t hvilket sidste Tilfælde Concipisten tillige skal underskrive (a). (Saasom der vac ulige Mening om Forstaaelsen af den 7de Post i Justr. af 13 Jan. 1700, da nogle formcente, at Procuratorerne saavelsom Parterne er given Tilladelse at procedere skrivtlig, men andre, at denne Dispensation er aleene for Varterne, som selv gaae i Rette; men Vice- Statholderen meldte, at, lige. (z) See Resol. af 14 Septbr. 1770. (a) Er fuldstændig indført i Infr. af 14 Jan. 1778, 5. 5. 30 og 11, i Slutn., udi Schous Udtog VII. 226 09 219. 54 ligesom det altid har været brugeligt ved Overbof-Retten og 9 Jan. Hoieste Ret, at Procuratorerne have procederet mundtlig, sy nes samme Maade vafaa at være befalet i Forordn. af 19 Aug. 1735, §. 14, og i Rescr. om en Overyofrets Commission af 5 Martii 1745, §. 5). Rescr. (til Landsdommerne i Lolland og Falster), ang. 16 Jan. at de, Kiøberne af det bortsolgte Falsterske Gods, meddeelte Kongelige Skjøder skulle ved Landstinget læses uden at løse Attest om Godsets Forheftelse, og uden at betale til Tugthuuset af det stemplede Papiirs Beløb (b). (Saason Kongen har approberet den over benævnte fit Gods holdte Auction, og kjenket Kjøberne det stemplede Papiir frit). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, samt Over- og 23 Jan. Med Directeurerne for de Danske Comoedier), ang. at Over Præsidenten altiid skal være Over Directeur, og 2 af Magistraten samt 2 af Stadens 32 Mand med: Directeurer for det Danske Comoedie: Huus, m. v., hvorved den ste Post udi Privil. af 11 Septbr. 1750 forandres; og at der, i Følge Befal. af 14 Febr. 1766 ingen ny Gjeld maae gjøres, men drages Omsorg for den gjorte Gjelds Afbetaling (c). Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden og Bis 31 Jan. ffopen i Ribe), ang. at Kirke Eierne i Coldinghuus Amt skulle betale de ved Anordn. af 18 Martii paabudne Kirke-Erpenser. Rescr. (til Vice Statholderen, at tilfjendegive 6 Febr. vedkommende civile Øvrighed i Norge), ang. i hvil fe Fæstninger Mandfolk, som ci kan udrede idømte Bøder, skal derfor arbeide; og at saas dant, om der er Tationale Dragoner og Soldater, Skal meldes for Regiments: Chefen. (b) Ligelydende ellers med Rescr. af 24 Jan. 1766. (c) See Rescr. af 27 April 1779. Gr. 6 Febr. 20 Febr. Gr. Efter Forordn. af 6 Decbr. 1743, S. 14 ffal Almuens- Folk af Mandkjønnet, der ikke kan udrede de idemte Pengeboder, af vrigheden sendes til den commanderende General, som anordner, i hvilken Fæstning de derfor skal arbeide, men Det er siden ved Fr. 7 Sept. 1764 fastsat, at, naar nogen Delingvent i Norge denimes til gæstnings. Arbeide, skal det være til den af de i samme Forordn. benævnte 6 Fæstninger, som er Arresten nærmest; og det betydelig vilde forøge Almuens Byrde, i Fald de fulde med Vagt og Skyds befordre nogen Arrestant til en anden Fæstning, end den, som er nærmest ved hans Arrest. De Personer, som i Mangel af de idømte Boders Betaling af Øvrigheden henvises til Fæstnings-Arbeide, modtages udi den deres Boelig nærmest beliggende Fest: ning; og, naar nogen Dragon eller Soldat af de 17a tionale Regimenter for Mangel af idømte Boders Bes taling bliver condemneret til Fæstnings Arbeide, skal det tilkjendegives for vedkommende Regiments Chef, naar saadan Dragon eller Soldat til Fæstningen-bliver indbragt. A Rescr. (til Biskoperne over Bergens og Chris stjansands Stifter), ang. hvad Præsterne paa Landet maae tage for Trolovelser, Brudevielser, og andre Forretninger (d). Gr. Almuen har paa adskillige Steder flaget, at Præsterne lade fig ubillig betale for deres Forretninger ved Trolovelser, Brudevielser, Bornedaab og Liigprædikener, samt endog af deres Confirmationsbørn. Præsteskabet maae iblandt Bønderfolf paa Landet af de meest Formuende for Trolovelser ei fordre eller tage meere end 64 Skilt., og af de mindre Formuende end 32 Still.; og de formuende og Fattige skal Jntet betale, naar Trolovelsen seer i Præstens Haus. Saa skal og Præsterne ved Brudevielser, som skee i Kirken, lade kg noie med Offeret, som godvilligen gives paa Alteret af Brudefolkene og deres Følge. I øvrigt maae de ikke fordre høiere for deres Forretninger, end Loven tillader, faafremt de ikke vil vente derfor at tiltales. (d) See den 4 §. i næstfølgende Rescript. Rescr. Rescr. (til Vice-Statholderen i Norge, det saas 20 Febr. vel Stiftbefalingsmændene over Bergens- og Chri fijansands Stifter, som og vedkommende Amtmand at tilkjendegive), hvorved meddeles Resolution paa de af Almuen paa en Deel Steder i Bergens- Stift samt udi Ryfolche Sogderie og Stavanger ind givne klager over Grændsestyds, hospitals: og Des lingvent, Veimester, Doctor, Skarpretter og Udrednings Penge, Betaling ved Lavrets, keds Aflæggelse, samt til Præster, fogder og Lehnemænd for deres Forretninger; over Skyds, Leiermaals, B6- der af Trolovede, Tingsteder, Tjenestefolk og Kornhandel, m. v. (e). Gr. Kongen er bleven forestillet de fra de Benævnte saavel til det Danske Cancellie nedsendte, som til den udi Bergen Aaret 1765 anordnede Commission indgivne adskillige Klager og Ansøgninger, tilligemed hvad, saavel bemeldte Commission des angaaende har forestillet, som og de fra Bice-Statholderen derom indhentede Betænkninger. Almuen besværer sig over at de skal svare Grændses styds Penge, jont Grændse Commissionen er til Ens de: Dem skal tilfjendegives, at, da til Grændse-Forretningens Fuldførelse udfordres Grændse Liniens Res dressering og Røsernis Opsættelse, hvis Bekostning paa alle 4 Stifter i Norge, saalænge denne Forretning varer, bliver lignet efter Jordskylden, saa, da dermed afvigte Aar er kommen til Ende, kommer dette Paalæg, nadv de paagaaende Omkostninger ligeledes ere blevne lignede og udredede, derved til at ophøre. Angaaende at de svare meere Hospitals: og Delinqvent Penge, ent før: da, som det Forste reiser sig af, at de Spedalske indtages i Hospitalet, hvis Bekostning nu lignes paa Amtet, i Steden for Almuen før skød sammen efter Mede lidenhed, og det er, i Følge Kongelige Forordninger og Befas (e) Cfr. Forordn. s Julii 1765. - §. I. §. 2. 20 Febr. Befalinger, at Delinqvent Penge lignes paa Almuen, saa al Amtmanden forestille dem, at i disse Indretnin ger, som ere til Almuens eget Bedste og den almindelige Sikkerhed, ikke kan see nogen Forandring, hvorhos dog. noie skal paasees, at ingen Delinqvent: Omkostninger, nden de Lødvendigste, blive Almuen paalignede, samt 3. berved al muelig Sparsomhed iagttaget. At de, som aarlig beskikkes til Lavretsmænd, maae betale fra I Rdlr. 24 B. til 1 Rdlr. 2 Mk., ligesom og nogle have flaget over, at de til Fogden maae betale 1 Rdlr. 3 Mk., naar de udnævnes til Lavretsmænd: da, som det i Henseende til det Sidste fornemmes, at det er godt, at Laugmanden, for at spare Almuen lange Reiser til sig, efter Lovens 1. Bogs 7. Cap. 2. Art., giver nærmeste Foged eller Sorenskriver Fuldmagt, at modtage Lavrets: Eeden, saa kan det og derved forblive; dog skal saadan Betjent for hans Meie, i Steden for 24 Sfill., ikkun betales 16 Skill.; i øvrigt skal Almuen i Bergens-Laug dømme ved Lavrets: Eedens Aflæggelse ikke betale mee re end i Christianie Laugdomime, nemlig I Rdlr. Som der og klages over Præsterne i Almindelighed, at de lade sig ubillig betale for deres Forretninger ved Tro lovelser, Brudevielser, Bornedaab og Liigprake. ner, samt endog af deres Confirmationsborn: saa er under denne Dags Dato Biskoperne i Bergens- og Chris stjansands Stifter befalede, hvor der saaledes er klaget, at tilfjendegive Præsteskabet, at iblandt Benderfolk paa Landet &c. (f). Hvilket Vice Statholderen skal tilfjen degive Amtmændene, for at bekjendtgjøre Almuen, samt ellers at give dem al muelig Oplysning, hvad de til Præ sterne med Rette bør betale. Angaaende, at Almuen maae frit stydse Geistlige og Verdslige, Søe og Land Officerer, skjønt de ei ere i Kongens Erinde, §. 4. §. 5. (f) Det Durige sem næsforestaaende Rescript. samt samt at de og med Skydsfærd opholdes, og maac bie 20 over en heel Dag: da, som derved skal være begaaen me gen Misbrug, befales, at det af Amtmændene paa Tinge skal bekjendtgjøres, at ingen bør nyde fri Skyds, uden han er forsynet med Amtmandens eller høiere civile Øvrigheds Pas, undtagen Ovrigheden i Ting Reiser, Biskop og Provst i Visitag, samt Præst og Blokker i Kirke Reiser; og sal Amtmanden lade de øvrige Ube rettigede, som lade sig give fri Skyds, tiltale efter Skydsforordn. af 24 Dec. 1648, §. 14. (g): iligemaade, naar Skyds Hestene forud tilsiges, skal den Tilsagde, efterat have biet 3 Timer over Tiiden paa Stiftet, naar Veien falder til Lands, have Lov at reise hjem, og være fri for Skyds den Gang; hvorhos Kongen vil have forhøiet Taxten saaledes, at fra I Novemb. til ultimum Februarii skal gives 12 Skill. af Milen, da og den, der bruger egen Baad, skal give den Skydsende 4 Skill. paa Mis len for Tilbagereisens Bekostning (h). I Henseende til de Leiersmaalsboder, som der klages over at mane betales, naar Qvinden er frugtsommelig, ved den, som hun offentlig er trolovet med: da, endskjønt disse Bøs der i Lovens 6. Bogs 13. Cap. 1. Art. ere fastsatte, vil Kongen dog have bevilget, at naar Besvangrelsen er feet efter Trolovelsen, og de lade sig sammenvie, førend den Trolovede gjør Barsel, maae dem ovenmeldte Bøder eftergives; men, skeer Barselet førend Viel sen, da erlægges Boderne efter Loven. Da det ved Befaling af 14 Maii 1762 er fastsat, at Lehnemanden, i. Steden for.4 Skill., maae nyde 12 Skill. for hver Person han stævner, saaog, at de, fom Bestikkelsess mend (g) See nu 3dn. 20 u. 1784. (h) See ibid. §. 1. og Rescr. 30 Junii 1769. VI. Deel. 1 Bind. 9. 720 Febr. Mænd, mame nyde 24 Skill., hvilket Alinuen anseer som §. 8. §. 9. 9. II. 5. 12. 5. 14. §. 15. - et nyt Paalæg: saa, efterdi Lehnsmændenes Indkomster ere saa ringe, at de snarere behøve Tillæg, og det, som i ovenmeldte Kongelige Befaling er fastsat, er propor tioneret efter deres Umage, og det ellers vilde blive vanskeligt, at faae duelige Folk til slige Ombudde, kan herudi ikke skee nogen Forandring. De paaklagede visse smaa Tolde angaaende, saasom Veimesterpenge, Doc tor Skat, Skarpretterpenge, med videre: da, som samme anvendes til almindelig Nytte, vil det forblive ved de herom gjorte Anordninger. Ang. Forandring med Tingstederne i Ryefplche Fogderie, skal Amtmanden gjøre Forslag (i). Hvad angaaer a) Skoles holdernes Afskaffelse paa nogle Steder; b) om Jorddrot maae uddrive Leilænding; c) om Umyndiges Jordegods mgae sælges; da skal det forblive ved Loven og de gjorte Anordninger. Angaaende, at Provst Lind vold tager i Rdlr. af hver Fiskerbaad: da, som denne Afgivt er svaret i Steden for Præstens Siste Tiende efter Loven, bør Almuen enten fremdeles svare samme, eller erlægge Tienden in Natura, 30 Delenlaf den Fisk, som af Præstegjeldet udføres. Som de af Sogden oppebærende 16 Sfill. for Mænds udnævnelse ere bam tillagde ved Forordn. af 19 Aug. 1735 dens 24 Art. saa vil det derved have sit Forblivende. Ligeledes kan ei Heller, formedelst Lægdernes Tal, see Forandring i udrednings Pengene, som Endeel af Aardals: Skibrede flager over at maae betale, uanseet den, for 21 Aar fiden, tagne Skade for Vandfiod. I Henseende til de indkomne Klager, at Tjenere, som staae i aarlig Tjeneste, tages fra en, og sættes til en anden, med vis dere da skal vedkommende Amtmænd betyde Almuen, at, i Fald de paa saadan Maade blive fornærmede, at - (i) See Rescr. af 17 Martii 1769. - bet det kan ansees at være en egennyttig Selvraadighed af 20 Febr. Fogden, kunne de henvende sig til Amtmanden, som da haver at forhjelpe dem til deres Net; da det i øvrigt kal have fit Forblivende ved Forordn. af 9 Aug. 1754.- Endelig hvad angaaer de fra nogle af Indvaanerne i Stavanger indkomne Ansøgninger, saasom: 1) at nogle Mænd af hver Stand maatte tilfoies Byens 6 Mænd: da kunne de melde sig hos Stiftamtmanden, hvem det som Øvrighed tilkommer, hertil at udnævne de Beqvem meste: 2) at Byeskatten ei er lignet før sidst i Aaret, hvorimod foregives, at forrige Nars Byeskat ei før har fundet blive inddreven, og, førend man deraf erfarede Beholdningen, kunde Vedkommende ei begynde med den ny Ligning; da, som den forrige Stiftamtmand har los vet, at indsee med Byefogden, at den Post kan blive tet tet, kan det for denne Gang derved forblive, men i øv tigt bør Lovens 3. Bogs 6. Cap. stricte følges: 3) ans langende, at der maae holdes over den 3die Post i Byens Privilegier, em Kornhandelen; da skal det forblive ved Befalingen af 7 Junii 1765. Rescr. (til Magistraten, for ogsaa at bekjendtgjøre 27 Febr. politiemesteren, i Kjøbenhavn), ang. at han maae an sætte Boderne for Snees Udkastelse af Suusene paa Gaderne fra 2 Mt. indtil 4 Rdlr. (Saasom gdn. af 25 April 1702 fastsætter 3 Rdlr., uden Forskiet, enten der udkastes et Trug eller Spandfuld, eller et heelt æs; men de fleeste Liider, naar Tjenestepiger og fattige Folk dermed autræffes, kan de ikke betale Soderne, uden at pantsætte eller sælge deres Klæder) (k). Rescr. (til Missions Collegium), ang. endeel 27 Febr. Missions Kirkers Indtægter og Reparationer. Gr. Collegium har forestillet, at, siden der ved Rescr. af 15 April 1746 blev gjort den Forandring med Senjens Provsties Hovedkirkers Judkomster, at den under 14 Jant. 1735 D2 (k) See nu Forordn. af 7 Maii 1777, 9.9. 18, 32 00 41. 27 Febr. 1735 confirmerede Commun- Caffe fulde igjen være ophævet, har hver Præst til Tronas, Sand, Qvæfjord og Jbbestad eller Aftafjord havt fin Kirkes Indkomster under Hænder; men deres Regnskaber ikke komme til anden Revision end imellem dem selv indbyrdes, ved hvilken Anordning Diemærket fra Begyndelsen vel var, at hver Præst skulde af Indkomsterne samle en kirke Caffe, for deftomeere ubchindret deraf at holde fin Kirke i forsvarlig Stand, hvilket Collegium og med saa megen desto større Vished og Forneielse havde ventet at være feet, som Biskop Gunnerus i fine Beretninger til det har anført disse Kirker baade som Erempler paa bedste Tilstand frem for andre Districtets Kirker, og som Beviis paa den Fordeel, Kirkerne havde deraf, at hver Præst havde sin Kir tes Indkomiter i gorvaltning; men at Collegium nu, af en fra Biskop Friis derom indgiven Beretning, uventet maae ers tare det, som er tvertimod, og at udfaldet af slig Indretning har været saa flet, at, da han, efter Præsternes egen Begje ring, fulde foretage deres, som de andre Kirkers, Istandsæt telse, maatte de 2 af dem, som vare af Træe, bygges af ny, og de 2, som vare af Steen, have en bekostelig Reparation med ny Tag, Taarn, Muur Arbeide og Indretning, til hvilket alt, lidet eller intet skal have været i Kirke Casser ne, undtagen ved Trones, som har havt de største Indkom fter, og altsaa noget tilovers fra sin Reparation; desaarsag Biskop Friis af Missions Cassen dertil har maattet gjøre for Tilskud, foruden hvad en Deel af Præsterne har gjort udlæg til, og nu fordrer betalt; efter hvilken Vræfternes slette Forhold, i at anvende Kirkernes Penge til unødvendige Ting, og imidlertid at lade Kirkerne forfalde, Collegium har indfilt, som den eeneste Udvei for Missions Cassen, at komme til fit gjorte Udlæg, at forbenævnte Senjens 4 Hovedkirkers, nemlig Tronæs, Sands, Qvæfjords og Jbbestads, eller Astafjords, separate Kirke Caffer maatte ophæves, og disse Rirters Indkomster, naar de staaende udgivter vare fradragne, løbe ind i missions: Cassen, til at nyde Erstatning for det Udlagde, fiden disse Kirker, ligesaavelsom de andre, ligde under Collegii Ansvar, og følgelig maatte deres Judkomfter gaae samme Wei, og Overskuddet ved Tronæs: Kirke, efter sidste Aars Regnskab, udleveres til Missions - Cassen, for dermed at udbetale Præsternes udlæg til de andre Kirker, saavidt kan tilstrække; ligeledes, at det maatte fastsættes, at Præsterne vedblive at hæve hver sin Kirkes Indkomst paa Oppebørsel, og derfor ved hvert Mars Udgang aflægge Regnskab til Hoved Cassen, for at indføres i, eller følge med Missions: Hoved: Regnskabet, til Collegii Revision, hvil- Fet saaledes maatte vedvare, indtil Forpagtnings- Tiiden for de andre Kirker udløber, og alle Districtets Kirker kom til ny Opbud igjen. Hvad angaaer de andre smaa Pastoraters Kirker i Senjen, nemlig Transe, Lænvigen, Torschen og Mæfjord, som, efter første Ligning af 1735, vare regnede for Annerer under de 4 Hovedkirker, da, siden sammes Ind tægter i disse Tiider, ved Fiskeriets Aftagelse paa de Steder, ere af ringe Betydenhed, og lidet Overskud vil blive, naar Kirker Kirkernes staaende udgivter aarlig fratrækkes, har Collegium 27 indstilt, at de maatte forblive paa Oppebørsel hos hver Steds Præst, som derover holder rigtig Regnskab, hvilket. ved hvert Aars Udgang leveres provsten til Paategning, og derefter til Missions Cassereren indsendes, for deraf at erfare Rigtighed med samme Indtægters Anvendelse, og kom me under Collegii Eftersyn, da Overskuddet, hvor noget maatte blive, stedse beroer hos hver Steds Provst, for at tjen: til smaa Reparationer, og være Almuen til Lettelse, som paa de Steder er selv forbunden at holde deres Kirkebygninger i Stand. Foranførte Forestilling approberes i alt. Febr. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), 27 Febr. ang. at Froeprædiken, som holdes Son- og Hellig. Dage, maae herefter udi Holmens Birke ligesom udi de andre Stadens Hovedkirker begyndes om Mor genen Klokken Slet; men paa de 3 store Zoitiider og de 2 anordnede Confirmations: Sondage skal begyndes I Time før. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Slag: 6 Martii. terne, saalænge Ovægsygen vedvarer, maae fritages for den dem efter deres Laugs: Artikler paaliggende Pligt, bestandig at have Balve Bjød tilfals i deres Boder. Resolution, hvorved det høie Krigsraad og Lands 9 Martit. Etatens General Commissariat forandres til et Ge neral Krigs Directorium (l). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 13 Marti Interessenterne udi det saa kaldede lidet Vognmandslaug maae for alle Byggende i og uden for Kjøs benhavn kjøre Bygnings Materialier af Tommer, Steen, Kalf og Sand, naar de Byggende dem dertil ville bruge, og det for saadan Betaling, som de bedst kunne forcenes om. 23 Rams (1) Schous Udtog IV. 517, see Resol. af 18 Decbr. 1767. 1967. 14 Martii. 21 Martii. 7 April,

Kammer Resolution paa Veile: Borgeres Andragens de, at Consumtions: Sorpagteren ved Forpagtningens Tiltrædelse har inqvireret om Beholdning, m. v. (m). Rescr. (til General: Gouverneuren over de Americanske Eilande), ang. Kongelige Fordringers Præference sammesteds. Gr. Det forrige Vestindiske og Guineife Compagnie, i den Siid samme eiede og besad St. Croir, St. Thomas eg St. Jan i Vestindien, har saavel i Følge de forrige Octroier og Privilegier, som i Særdeleshed i Folge den seeneve Octroi af 5 Febr. 1734, dens 34te Art., været berettiget til, for der res Fordringer, ei aleene hos deres Betjente, men endog hos Indvaanerne paa bemeldte Etlande, at nyde den samme præference, som Kongelige Fordringer ellers i disse Lande nyde; og Kong Friderich den Semte er, ved at tilforhandle sis forbemeldte Eilande, med alt dertil herende, og al derpaa. heftende activ eller pasiv Gjeld, af bemeldte Compagnie, traadt i Compagniets Step, og har erhvervet al den samme Rettigbed, som Compagniet havde. Kongen har ingenlunde renunceret paa denne Mettige heb; men i alle Maader har forbeholdet, og forbeholder Sig samme, saa at Hans Majestæts private fordrin ger hos Indvaanerne paa meerbemeldte Eilande (hvad enten samme reise sig af Gjeld, de have været fyldige til Compagniet, og saavel Hans høistbemeldte Hr. Fader fom Kongen har godtgjort Compagniet, eller af anden Forstrækning og Credit, den er given af den Kongelige Cassa, til deres Nærings Fortsættelse) bør, ved alle for refaldende Leiligheder, nyde den samme Præference, som Kongelige Fordringer, efter den Danske Lov og ders. ben hørende Anordninger, ere berettigede til at nyde. Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ris be), ang, at, naar det bevises, at Mogen, for hvem Extraskatten i deres Fraværelse er betalt (n), ved Dø den (m) Rothes Rescr. III. 1258., see nu den ny Consumt. Forordn. af 15 Octobr. 1778. (n) See Skriv. af 2 Novbr, 1762. den er afgaaen, skal de, som Skatten for dem har ers 7 April. lagt, igjen blive tilbagegivet, hvis i saa Maade formes get er bleven betalt. 2. G. R. o. General Toldkammer-Skriv. 13 April. (til samtlige Zoldere), ang. at de Skibe, som ere Kongelig Portugisiske Undersaattere tilhørende, skulle som andre privilegerede Nationers efter Told Ordons nancen ansees. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 17 April. over Sjellands-Stift), ang. at den nu beskikkende Sognepræst til Storehedinge Sognefald beholder Præstegaarden, og for samme betaler til sin Formands Enke eller Stervboe dobbelt saameget, som en Præstegaard ellers i Almindelighed Foster, og altsaa 1000 Slettedaler; hvorimod ham igjen af Successore for Præs ftegaarden maae godtgjøres 800 Slettedaler i Kjøbe Summen, indtil Gaarden bliver brage til Præstegaar denes almindelige Priis, nemlig 500 Slettedaler, da det saaledes derved kan blive bestaaende. Rescr. (til General-Gouverneuren over de Beste 8 Maii. indiske Eilande), ang. Procuratorernes, Dommere, som optage Sager til Dom længere end 6 uger, Skrivere, som forholde Breves Beskrivelse, og Gjæste Retter i Vestindien. Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet er Kongen bleven foredraget, hvorledes en stor Deel af Indbyggerne paa bemeldte Eilande for ham skal have beklaget fig over det ubillige af Procuratorerne der paa Landet æftende Salarium, samt Dommernes og Skrivernes Efterladenhed i deres Embeder. Til flia fig indsnegen Misbrug og Egennyttighed, og deraf flydend Tab og Skade for Indbyggerne at forekomme, befales: Angaaende Procuratorerne: a) Udi reene og klare Gjelds Sager, hvor nogen søges efter udgiven Obligation eller andet Gjelds Beviis, Verelbreve, paateg 24 nebe §. I. Singh 7. faii. nede Segninger, og andre saadanne uimodsigelige Documenter, hvilke Sager gjerne mundtligen til Doms ages res, bør Procuratorerne labe sig neie med det Salaris um, som Retterne tilkjende Creditor, hvilket sædvanlig Skal være 4 a 5 Molt., efterat alle Omkostningerne ere fradragne. %) di alle andre Gjelds Sager, hvor nos gen Avastion af Contraparten gjøres imod Kravets Rigtighed, og hvor en Procurator maae fErive cet eller flere Indlæg, bør ham betales fra 10 til 20 Rdlr. efter Sas gens Bibtløftighed, foruben der af Dommerne tillagte §. 2. Salarium, som en Procurator, efter at alle paa Sagen gjorte Omkostninger ere fradragne, ligeledes tager. c) Udi alle de Sager, som angaae en eller anden particulair Dispute, bør de nyde efter Sagens Omstændigheder og Vidtløftighed fra 50 til 100 Rdlr., og ei videre. d) For en Hoieste: Rets Stevning at concipere, ber de ikkuns nyde 5 Rdlr. e) For at møde udi et eller andet Skifte, betales dem fra 20 til 50 Rdlr. alt efter den derved havende Umage, som af Principalen paaskjønnes. Angaaende Retterne: de 200 Lod Sølv, som en Dommer, i Folge Lovens 1. Bogs 5. Cap. 8. Art., bør ers lægge til næste Hospital, naar han, uden lovlig Aarsag, optager en Sag til Dom længere end i 6 uger, skal Dommerne paa bemeldte Vores Eilande strax betale til General Gouverneuren, efter hans skrivtlige Ordre, og mod hans Qvittering, hvorudi bør meldes, hvor lang Tiid Sagen har været optagen til Dom, hvad Aarsag Dommeren har anført til saadan Ophold, og hvorfor samme Undskyldning ikke kunde finde Sted; dersom Dom meren formener sig derved at være fornærmet, skal det ftane ham frit for, enten at paastaae Frifindelse for Over: Retten, eller med Ansøgning til Kongen at henvende sig til det Danske Cancellie (o). Dersom og nogen mel - der (o) Torandret og indskrænket bed Rescr. af 4 Novb. 1778, §. 5. - der sig hos General Gouverneuren med Klage over Skri: 8 Maii. veren i Retten, at han har forholdt at give ham hans Demme eller andre Breve beskrevne over den i Lovens 1. Bogs 8. Cap. 9. Art. fastsatte Tiid, eg Skriveren ingen skjellig farsag kan anføre, til at undskylde saadan Ophold, da skal General Gouverneuren være den Klagende behjelpelig til at nyde den ham, i Følge Lovens 1. Bogs 8. Cap. 9. og 10. Art. af Skriveren tilkommens de Erstatning (P). Som og Gjæste: Retter, der paa Eilandene skal være fomne alt formeget i Brug, til størs re Bekostning for dem, der have Processer, siden de der i Rettens Bebyhr med videre maae betale 3 a 4 Gange saameget, som i en ordinair Sets Sag: saa bør for frems tiiden Gjæste Retter ikke finde Sted, uden i de Tilfæl de, hvor Loven og Forordningerne det udtrykkelig befale eller tillade, og især hvor enten Sagsøgeren eller hans Vederpart er Gjæst, hvorunder dog ingenlunde bør eller maae forstaaes, naar en Fremmed og Fraværende lader anlægge Sag imod en af Indvaanerne ved en der paa Landet værende Commissionair eller Procurator, siden flige Sager ved de ordentlige Ketter bør orddeeles og paas fjendes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), 8 Maii. ang. en Politie-Ret i Christiansand, 2 Politiebetjentes Antagelse, samt Politiemesteren at nyde I Skill. af hver Tønde Korn Vare, som der losses (q). Gr. Byefogden er beskikket til at være tilligemed Politie mester. I Christjansand stal anordnes en Politie: Ret, liges som udi de øvrige Stiftets Stæder i Norge er skeet, for at behandle hvis Sager, Politiet angaaende, kunde fos refalde. 25 (p) See ibid. §. 7. (q) I Endeel forandret og noiere bestemt ved] Instructios nen af 5 Junii 1776. 8 Maii. refalde. Og, som Kongen ligeledes vil, at der skal ans tages 2 Politiebetjente, som af Politiemesteren aleene skal dependere, og hvis Forretning ei maae ftrække sig videre, end Forordn. af 22 Octobr. 1701, 3 Aug. 1756 og 8 Martii 1757 foreskriver, dog at be, førend de af Politiemesteren dertil antages, fal foreslaaes Stiftamtmanden, og af ham erkjendes at være tedelige og ubes sygtede Folk: faa bevilges og anordnes, at af hver Tons de Born: Vare, som til bemeldte Christjansand (r) ans kommer, og der losses, maae Politiemesteren oppebære I Skill. Danske, hvoraf de Politiebetjente skal nyde hver 50 Rdlr. aarlig, og det Overskydende tillægges Politiemester, for hans Moie ved Politievæsenet. 16 Maii. 18 Maii, Canc. Skriv., ang. at, omendsfjent Skiftet selv efter en Indvaaner i Trundhjem, som der i Byen ved Døden afgaaer, og har Avlsgaard paa Landet, ikke fan foretages under 2 Jurisdictioner, men forbliver under den Skifteforvalters Behandling, under hvilken den afdøde Person sorterede; saa skal dog Skifteforvals teren i Byen, i sligt Tilfælde, lade den forsegling, Registering og Vurdering, som bør skee paa Landet, forrette af den vedkommende Sorenskriver (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at tilfjendegive vedkommende Proprietairer eller Husbonder, hvis Bonder af Alders Tiid har leveret og endnu bør at levere Plov: Havren til Hospitalerne, ifte aleene at besørge det for deres Gods i saa Maade Nesterende, efter Aarets Cas pitels Rjob for Aarhuus: Stift, uden Ophold betalt,. men endog samme herefter aarlig paa Anfordring af Bed kommende rigtig leveret, og, t Mangel deraf, haver Stifte (r) See herhos Rescr. af 20 Sept. 1775. (3) Af Lybeckers Udtog III. 156 09 157. Stiftamtmanden og Biskopen at foranstalte, at fam: 18 Maii. me ved Execution vorder inddreven, medmindre Bønderne eller deres Forsvar trøste sig til, lovlig at bevise, at forbemeldte Plovhavre ikke saaledes, som den nu fre ves, af Alders: Tiib er leveret eller betals. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. 18 Maii. at til den Islandske Lovs Forfærdigelse maae endnu i 2 Aar fra Rentekammeret udbetales 200 Rdlr.. Gr. Wiee Baugmand Jon Olavsen paa Island har an braget, at, efterat han ved Rescr. af 16 Mait 1760 og 13 Julii 1764 var befalet, at forfærdige et udkast til en ny Jó lands Lovbog, har han med yderste Fliid arbeidet paa dette betydelige Verk, hvormed det bragt faavidt, at de 4 Loe vens Beger ere blevne forfattede, og af de dertil beskikkede Laugtings Assessores, Amtmanden, begge Laugmændene og begge Sysselmændene paa Landet, bleven efterfeete, samt deres derved havende Erindringer antegnede i en dertil indrettet a parte Protocol; og at den ste Bog kan ligeledes ventes ferdig udi indeværende Aar, men at der til hecle Arbeidet endnu vil behoves 3 a 4 Mar, anholdende derhos, at, da ham for bemeldte Lov - Revisionens Arbeide har været tillagt 200 Rdfr. udi de 4 første Aar, men de 3 sidste Aar ikkun 100 Rdlr. aarlig, ham herefter fremdeles for sig og en Haandfriver maatte forundes 200 Rdlr. aarlig, udi den tilbageværende Tiid, at Lov Arbeidet vedvarer. Stiftamtmanden har i Erklæring indstilt, at, da det ved forberørte Rescr. af 13 Julit 1764 er befalet, at ommeldte Tillæg af 200 Rdlr. aleene udi 2 a 3 Aar skulle continuere, og fornævnte Laugmand Olavsen udi foreskrevne Tiid deraf at nyde 100 Rdlr. aarlig, men de 2 Laugmænd, som ere befalede at igjennemgaae og eftersee Lov Revisionen, hver so Rdlr. aarlig, Kongen ville tillade, at de i saa Maade bevilgede 200 Rdlr. aarlig maatte endnu i za 3 Aar vedvare, paa samme Maade, fom i de sidste 3 Aar, paa det at dette saa nødvendige Berk funde bringes til Fuldkommenhed. Ydermeere, og een gang for alle, bevilges, at til fors skrevne Brug, og til Deeling imellem Betjenterne, sags ledes, som udi de 3 forrige ar er feet, maae fra Rene tekammeret endnu udi 2 Aar betales aarlig 200 Rdlr.; hvorimod Vedkommende alvorligen mage tilholdes, med ben dem anbefalede Lov: Revision, til den Ziid at være færdige, ligesom de og, af ovenmeldte bevilgede Tillæg. ikkun 18 Maii. ikkun skulle nyde den halve Deel, saalange Lov: Arbeidet varer, og Resten naar det er færdig. 18 Maii. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. Weimester-Embedet Sondenfields, samt Veiene overalt i Norge. Gr. Kongen er bleben refereret, at Veiene i Norge skal være i en flet Tilstand, og deres Istandsættelse en heitnod vendig Sag, og at Vei Arbeidet udkræver en saadan Mands Tilsyn, som ikke ved noget andet Embede er forhindret, for, paa de beqvemme Aavets Tiider, at kunne anordne og paasee Arbeidets Drivt. Under denne Dags Dato er Capitain Georg Brogh befalet, for det første paa et Par War, at forrette Ge neral Deimesters Embede udi Aggershuus: og Christjanfands Stifter i Norge; til hvilken Ende ham et tilsendt en Udskrivt af hvis forrige General: Veimester udi den ham meddeelte Bestalling har været paalagt, for sig derefter, saavidt ham kan vedkomme, at rette og forholde; da han for saadan sin Tjeneste i samme Tiid maae nyde den halve Deel af den aarlige Veimester. Told, og den anden halve Deel at anvendes til Veienes Forbedring, efter derover aarlig tagende og til Stiftamtmændene indsendende Regning; iligemaade bevilges, at til Krud, Minering, og saadanne Redskaber og Arbeide ved Veies ne, som er uden for Bondens Pligt Arbeide, maae anvendes Veimester Tolden, som siden Kammerherre Tillisches Ded, staaer in Depofito udeelt, og fra 1762 Nars Begyndelse til denne Tiid af Fogderne er hævet, og inden Linien til Indtægt i Regnskaberne anførte. Og, naar bemeldte Capitain Krogh, i forbemeldte 2 Aar, har viist fuldkommen Flid, og befindes at være vel skikket til dette Embede, kan han gjøre sig Haab at blive beskik fet til General Beimester Søndenfjelds i Norge, og derfor at nyde fremdeles det Halve af den aarlige Veimester- Told. Hvad veienes Istandsættelse Zordenfjelds an angaaer, da, som Veimester: Colden, ved Resolution 18 Maii. af 12 Junii 1753, til fogderne og Bonde Lehnss mændene er henlagt, imod at de behørig skulle besørge Veienes og Broernes Vedligeholdelse, men det af de mange indløbne Klager erfares, at de herudi ei have ops fyldt deres Pligt: saa skal Amtmændene Nordenfjelds betybe de der værende Fogder og Lebnemænd, at, hvis de ikke tilbørlig sørge for Veienes Istandsættelse skal de ei aleene miste Beimester Tolden, men endog med vide re Straf ansees; da halvparten af bemeldte Veimester Told skal henfalde til at bestride de Omkostninger, som uden for Almuens Pligt Arbeide paa Veiene udfordres, og den anden halve Deel tillægges den, som af Amtman den bliver beskikket til Opsyn med Arbeidet i den Esters ladnes Sted (t). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. paa Stas dens Vegne til Auditeuren i Jnqvisitions Commis fionen at betale I Mark for hvert Arf, de Staden, og under Magistratens Jurisdiction værende Personer, vedkommende Inqvifitions: Acter, befindes at bestaae af, dog at de Politie Forhører, som af Magistraten eller Politiemesteren indsendes til Inquisitions Commissio nen, in originali igjen tilbageleveres, og vedheftes Inquisitions Acten, uder at Copie deraf i Acten skal indføres: iligemaade vil Kongen og, at, naar nogen bliver anholdet, som henhører under Stadens Jurisdiction, og hvis Underholdning af Staden sal befostes, stal Inquisitions Commissionen strap give Magis straten Efterretning derom (u). (I Anledning af Magistratens Forestilling, angaaende adskillige af bemeldte Auditeur udstædde vidtleftige Acter, og Magistraten derfor tilstillede hoie Regninger, med hvilken Udgivt (c) See Rescr. 22 Jan, 1768. Den (n) Bortfalder ved Forordn. af 30 Dec. 1771; eft. Rescr. af 8 Oct. 1772. 22 Meit. 22 Maii. den formener saameget mindre at kunne bebyrde Staden, som den ved Befal. af 7 April 1758, er paalagt at betale 180 Rdlr. aarlig til Inqvifitions Auditeuren, og altsaa forhaaber, at Staden bliver forfaanet for at betale videre til Skriverpenge for Acterne; men nu værende Inqvifitions - Auditeur, som ikke skal have videre end disse 180 Rdlr. i Len, kan ikke taale, deraf at lonne en fuldmægtig, til at affkrive og copiere Acter, hvilket han selv ikke skal kunde overkomme). 5 Junii. 16 Junii. og 6. Julii. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. aarlige Orationer af Disciplene i de latinske Skoler. Til disse Orationer skal Rector eller Conrector indbyde seb et latinst Programma, hvori grundig afhandles en eller anden nyttig Materie til Fædrenelandets Historie sg dens adskillige Deele henhørende, fornemmeligen, som angaaer den Bye eller Provinds, hvori Skolen findes; Hvilket skal trykkes in Qvarto paa Bekostning af Skolens Penge, men, hvor Skolerne ei dette kan bekoste, for fattes skrivtlig (v). Rentef. Skriv. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd i Danmark og Norge), ang. at beferge Justitscassens Boder promte inddrevne, eller den Skyldige derfor paa Kroppen ftraffet: at 6te og rode Penge ere jenkede Justitscassen; og at Attester skal gives, om end ingen Indtægter ere (x). Som Kongen med største Mishag har fornummet, hvorledes, nagtet de ved Forordn. af 23 Dec. 1735, 18 April 1738 og 6 Dec. 1743, samt Plac. af 30 Dec. 1738, føiede Anstalter til Justits: Cassens Bøders prome te og uopholdelige Inddrivelse, der dog befindes en stor Deel, som en og anden, endog formuende Folk, for nogle War (v) Saameget anføres i Anledning af Forordn. 11 Maii 1775, S. 60, som taler om et forhen befalet Program ma; thi Orationerne ere ophørte, efter dens 40de S.- See og Rescr. af 15 April 1768 og 10 Febr. 1769. (x) For Danmark den 16 Junii, men Norge den 6 Julii. See Prom. af 9 08 16 April 1774. samt Plac. af 2 Febr. 1775. Nar siden ved Høieste Nettes og andre Domme ere tils 16 Junii. fundne at betale, endnu ikke at være indkomne, men og 6 Juki. ukrævede hos de Skyldige at beroe, hvorved Hensigten med Juftits Cassens Indretning, nemlig ufornødne Pros ceffer at hemme, Trettekjære at straffe, og af Bederne at bestride de til Mettens Haandhævelse og Befordring be Sovende Udgivter, ei aleene hindres og forekommes, men endog de ergangne Domme til Rettens største Foragt elus deres; Kongen derfor under 26 Maii sidstafvigt har res folveret, at Stiftamt og Amtmændene, hvem det paas ligger, som i Almindelighed for Lov og Rets Haandhæs velse, saa i sær efter de forhen allegerede Forordninger, for slige Bøders Betaling at drage Omsorg, strax og uden Ophold, ved Rettens Middel, nden Persons Anseelse, lader inddrive de hidtil udestaaende og hos dem anmeldre Bøder, Justits Cassen vedkommende, og dere fore inden dette Wars Udgang til Rentekammeret indsen de Qvittering, at de i den Kongelige Cassa ere beralte, medmindre de vil vente, at der af den dem tillagde Gar ge upaatvivlelig vorder affortet Beløbet af de Bøder, hvorfore de ikke inden dette 2ars Udgang indsender vedbørlig Qvittering eller Beviis, at den, der Boderne formedelst Uformuenhed ikke haver fundet erlægge, med Straf paa Kroppen efter Forordn. af 6 Dec. 1743 fame me har afsonet; ligesom og at de for Eftertiden holde sig de om Justits Cassen sam: Bøders Inddrivelse udgangne Forordninger paa det allernsieste efterrettelige, og til den Ende, saasnart dem enten fra Rentekammeret under Justits Secreterens Haand, eller fra Rettens Ber tjente det dem anbetroede Stift eller Amt vorder tils sendt Designation, paa hvis en eller anden i Stiftet eller Amtet maatte være dømt til Justits Cassen at ers lægge, og strax bør betales, uopholdelig lader dem saa betimelig inddrive, eller den Skyldige dem med Straf paa 16 Junii. paa Kroppen afsone, at derom til næstpaafølgende Jas DG nuarii eller Julii Termin med deres Designationer kan 6 Julii. følge Qvittering for Bodernes Betaling, eller Beviis om deres Afsoning, og ellers angaaende de Bøder, som nogen idømmes ved de Retter, der staae under Appel, note har Indseende med, at vedkommende Fogder, som deslige Domme skal exeqvere, holder sig den 6te Art. i. Forordn. af 6 Dec. 1743 efterrettelig: saa undlader Rens tekammeret ikke saadan Kongelig Villie og Befaling at communicere, ci paatvivlende, at Stiftamt: og Amtmanben til dens Efterlevelse saavel i Henseende til Restancers ne, der maatte befindes hos en eller anden i Stiftet eller Amtet, som for de i Fremtiden faldende Boders Ind drivelse, jo drager al muelig Omsorg. Og, som Kon gen har til Justits Cassen fejenket de overalt i begge Ris gerne Dannemark og Norge faldende 6te og rode Penge, for saavidt ikke en eller anden dermed forhen maatte være benaadet, eller de til nogen bestandig Brug ere henlagde; saa animodes Stiftamt: og Amtmanden, at bekjendtgjøre alle i det ham anbetroede Stift eller Amt værende Rettens: Betjente, Skifteforvaltere, Geist lige og Verdslige, saa og Proprietairer og alle andre, som efter Loven ere berettigede Skifter at forrette, at de, fra indeværende Aars Begyndelse at regne, hvert halve Aar, ligesom med de andre Justits: Cassens Ind tægter bør at skee, tillige anfører i deres Anmeldelser hvad af 6te og 1ode Penge er indkommen, og derfer vedkommende Amtsforvalters (Fogeds) Qvittering begjerer, samt, naar Jntet enten af 6te og Iode Penge eller andre Justits Cassen tilfaldende. Indtægter er at anmelde, de dog have deres. Attest derom at give, som vedlægges de indsendende Desig nationer. Canc. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden og Bis 17 Junii. ffopen i Ribe), ang. Skoleholdernes Lens Ind. drivelse i det forrige Coldingske Rytterdistrict (v). Da de trykte Auctions Conditioner af 21 Jan. 1765, hvorefter Districtet er solgt, i IIte Post tilholder, at med de da værende Kongelige Skoler og Skoleholdere skal forholdes efter Forordn. 23 Jan. 1739 03 29 April 1740, og den sidste udi 5te Post foreskriver, at Amitmændene Skal til Skoleholdernes Lens Inddrivelse være største Lodseiere assisteerlig med promte Execution, hvilket er det selvsamme Tvangsmiddel, som til Kongel. Contribu tioners Inddrivelse er anordnet: saa fan Skoleholdernes Løn paa forskrevne Maade erholdes, uden at paalægge Amtsforpalteren Oppebørselen, eller betage største Lodseiere sin ved Forordningerne givne Disposition. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at den, 22 Junii. der som Mester vil indtræde udi Skoemagerlauget i Kjøbenhavn, skal betale til Oldermanden 8 Mk. til Leie af hans til Mesterstykkes Forfærdigelse brugende Værelser; men at i øvrigt ikke bevilges nogen Foran dring til Byrde for de Svende, der agte at nedsætte sig som Mestere i Lauget. V. G. R. og General: Toldk. Skriv. (til samtlige Tol: 27 Junii. dere), ang. de Friheder, som det Kongelige octroierte Altonaiste Silde: Compagnie ved Octroi af 13 April a. c. er udi 10 Aar, fra I Jan. dette Aar, bleven tilstaaet (z). (y) See Rescr. 16 Maii 1781. Rescr. (z) See Skriv. 7 April 1770, Prom. 16 Dec. 1775 09 19 Julii 1777, samt Octroi 10 Mai 1782, §. §. 20 23 i Schous Udtog af Forordn. VIII. 411 413. VI. Deel. I Bind. 2 Julii, Julii, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Sjellands Stift), ang. en af en Provst uret telig holdt Auction over en Degue-Datters Gods; og at de Verdslige ei bor auctionere det Gods, som hos Geistlige udlægges. Gr. Magistraten i Callundborg har andraget, at, da et ugift Fruentimmer, som i 6 Aar har beboet fit Eiendoms-Huus der i Byen, og havde Bevilgning at være fin egen Bærge under Curator, vilde have en Deel Selv og Meubler afhændet, har hun ladet det bringe i Provstens Huus i bemeldte Callundborg, da han og har auctioneret samme, og derunder tillige indtaget nogle fleere af Indvaanernes Gods at auctionere, og det paa Grund af Rescr. af 10 Aug. 1753, ang. Auctionee over Lesere, samt at bemeldte ugifte Fruentimmer er en Degne Datter, hvilket Supplicanterne dog formene ikke at være overeenstemmende med Forordningen; desaarsag de have udbedet Resolution, saavel derudinden, som og, om det tilfalder Provsten efter den af ham paaberaabte Befaling af 6 Martii 1739 at forrette Auction over Huuse og Gaarde i Kjøbstæderne, som de Geistlige tilhøre, samt hvorvidt Geistligheden kan være berettiget til Auctioner over det Gods, som hos en seisklig Mand efter Dom for Gjeld eller i andre Maader ved verdslige Dommere udlægges. Provsten skal til Supplicanterne tilbagegive det Sa larium, hvilket han, ved at auctionere saavel bemeldte ugifte Degne Datters Gods, som andre derunder inddragne verdslige Personers Eiendeele, har bekommet; men i øvrigt skal det have fit Forblivende ved forbemeldte Befaling af 6 Martii 1739; ligesom og de verdslige Bes tjente ei bør befatte sig med at auctionere det Gods, som hos Geistlige efter Dom for Gjeld eller i andre Maader udlægges. $ Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), hvorved efter Ansøgning bevilges, at enhver af de til den saa kaldede tisse Gang ud til Læderstrædet stødende Maboer maae tilmaales fit Fortog af bemeldte Nissegang til Eiendom; dog maae Gangen ingen Tiid anderledes tillukkes, end at der igjennem alletiider udi Ildebrands= Tilfæl Tilfælde kan haves Passage fra Stranden til Læderstræ 2 Julii. det med Vand og Slanger. Rentek. Skriv. ang. Justitscassens Indtæge 6 Julii. ter (a). V. G. R. v. General: Toldkammer Skriv. (til samt 11 Julii. lige Toldere), med Plac. af 6 Junii sidstafvigte, at hol de sig den efterrettelig, og af hver Pund fra fremmede eller Udenrigs Steder indførende Thee at oppebære, og for sig selv til Indtægt anføre i Consumtion 8 Skilling; samt at opslaae Placaten paa Toldboden (b). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. 13 Julii. at med Tienden af Enebachs Præstegjeld stricte skal holdes efter Norske Lovs 2.-22. I, II. (Saasom Biskopen og Stiftsprovsten i Christiania have andraget, at af Kongetienden i Enebachs Sogn er den halve Deel Bortfolgt til Gelveiere, og anden halve Deel, fra uminde lige Eider af, beneficeret til Christianie Dom - Capitul, saa at de 4re Capitulares nyde enhver, hvert 4de Mar, den halve Deel af det Aars Konge Tiende, efter mange Aars Sædvane; og at det tilkommer Biskopen og Stiftsprovsten, for sidstafviste Aar 1766, tilsammen at lade oppebære den heele Konge-Liende af dette Sogn; til hvilken Ende de betimelig i nadleden Aars Efterhest lod bekjendtgjore for Almuen, af, siden Sognets Tiende er nu paa nogle Aar fat ror en vis Taxt i Penge, maatte enhver Gaard, i Folge Loven, betale in Anoeel af Kon ge Tienden til den, som de, paa deres Vegne, til Oppever felen havde committeret; men derimod Fa. Stedets Sognepr og Kirke Eieren have funden for godt, at inddele Sognet i 3 Deele, og derefter paastaae, at Tiendetageren al tace Tienden, hver af fin 3die Part af Sonnet, i hvilken Judde ling forbigaaes 6 a 7 af de første Gaarde, under Navn af 2 Frigaarde for Præsten, 2 for Kirke Eieren, og 3 for Foged, Sorenskriver og Lehnsmand, hvoraf Tienden, beløbende aarlig fra 70 til 80 Rdlr., tvertimod Norske Lovs 2. Bogs 22. Cap. 11. Art. tages forlods, til Tab for Supplicanterne, som have at oppebære den 3die Part af Tienden pro officio; og af Vice Statholderens Erklæring er fornummen, at det hverken ved Loven, Forordningerne, eller nogen Kongelig Befaling

E2 (a) See Skriv. af 16 Junii 1767. (b) See Toldtariften 1768, Plac. 6 Aug. 1771, Con funtions Forordn. og Tarif 15 Octobr. 1778. samt Cir cul. af 24 April 1779. 13 Julii. ling er tilladt enten Fogden, Sorenskriveren, Præsten, eller nogen anden Betjent, at holde en Bondegaard fri for Tien de, og at det ikke heller findes i Loven, eller nogen Tiid har været brugeligt, at Kirke Eieren i et Sogn skal have en tiendefri Gaard, samt at Sognepræsten til Enebachs Sogn ei heller fan paastaae nogen tiendefri Gaard for haus Tjeneste ved Sognets Anner Kirke, efterdi Kirken ved et Legatum er bekoftet opbygt, og derhos henlagt en vis aarlig Belonning for Sognepræstens Moie med Kirke - Tjenesten). 17 Julii. §. 1. Rescr. (til Amtmanden over Bratsberg-Amt), ana. Skyds, Skydsskaffere (c), Lavret og Vagthold, sær i Henseende til Soldater, Landværn, Spe Enroullerede og Lodser. Gr. Han har forestillet, hvorledes en Deel Soldater, Landværn og See- Enroullerede, som bruge Gaarde og Huusmands Pladser paa Landet, samt Huuse ved Stranden, und drage sig for saadant efter deres Tour; og derhos udbedet sig Resolution, om disse Folk, som snart ere de fleeste Gaardebru gere og Besiddere, skal være befriede for saadanne Border, som flyde af deres Jordebrug, hvilket, i saa Fald, vilde blive de øvrige Bønder alt for tungt, aleene at bestride. 1) Ang. Skydsen: Som udi Skyds Forordn. af 24 Dec. 1648, dens 5te Post specifice er anført de, som ere fri for Skydsfærd af deres egen paaboende Gaard, nemlig fogden, Sorenskriveren, Præsten, Bondes Lehnsmanden, Kirkeværgen og Præstens medhjel pere, men alle andre, som bruge Bondegaard, ere plig tige at svare Skydsfærd, hvorfra Soldater og Lands værn ei ere undtagne; derimod dog de Spe Enroulle rede, ved Privilegierne af 30 Sept. 1739 dens 3. §. (d) for Skydsfærd til Lands ere befriede, ligesom og Lodser ne ved Forordn. af 5 Martii 1725 dens 16de §. for al Slags Skyds ere fritagne, undtagen naar Lods: Capi tainen reiser i nogen Forretning, hans Embede vedkom mende, da han af Lodserne, i Folge bemeldte Forord nings 12 §. (e) med fri Skyds skal befordres: saa skal (c) See Forordn. af 20 Aug. 1784. (d) See Forordn. 1 Febr. 1770, §. 8. Det (e) See Forordn. af 19 Maii 1763 9. S. 27, 29, 40 06 24 Martii 1777, §. 11. det derved forblive. Hvad Huusmændene betreffe, da, 17 Julii. som de fleeste ingen Heste holde, og Gaardene, hvoruns der de henhøre, gjøre Skydsfærd, bør dem ei nogen Skyds paalægges; men Strandsiddere og Huusmænd ved Søekanten, som have deres Næring af Søen, skal fremdeles som hidtildags, tilligemed de øvrige omkring boende Gaardebrugere, forrette Skyds til Bands. 2) Angaaende Skydsskafferne: Da det ved ovenanførte Forordn. af 24 Dec. 1648 er anordnet, at Skydeskaffeve skal beskikkes, som kunne læse og skrive, for at holde Rigtighed over Skydsen, samt at Bonderne skal give dem noget om Aaret til Løn, naar de over eet Aar i dets te Ombud forblive, saa skal alle Gaarde i Sognet hertil svare sin Andeel; men Huusmænd og fattige Strand, siddere, som ingen skyldsatte Jorder bruge, bør til denne Udgivt ei noget affordres. 3) Betreffende Lave rette: Da, som det udi Norske Lovs Pag. 86, Art. 2. er befalet, at & boefaste Mænd i hvert Tinglaug aarlig skal beskikkes til Lavrettes Mænd, hvilket ikke kan forstages om andre end de Gaardebrugende, saa bør Sols dater og Soe. Enroullerede, naar de have Gaards, Brug, ei derfor fritages, da Byrden for de øvrige els lers vilde blive alt for besværlig; men Lodserne ere ved Forordningen af 5 Martii 1725 (f) derfor fritagne. 4) I Henseende til Vagthold, da bør til den almindes lige Sikkerhed alle Gaardebrugere bære fælleds Byrde i dette Fald, saavel Soldater og Soe Enroullerede som andre; men zuusmændene og fattige Strandsiddere fritages derfor. - - Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 7 Aug. over Aggershuus-Stift), ang. at Rydningsmæn dene i Aamodts- Præstegjeld maae paa Nodbutangen

€ 3 (f) See Forordn. 19 Maii 1763. §. 29. 7 Aug. tangen bygge sig et Capel, hvor Gudstjeneste 4 Gange om Aaret kan holdes, og deres Dode begraves. 7 Aug. 7 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), ang. at Overbrandmesteren og Officererne ved Brand Compagniet i Trundhjem maae, ligesom fors ben, og før Forordn af 27 Octobr. 1766 udkom, har været brugeligt, betjene sig af Batte med Guld: Gallomer ziret. (Waa Ansøgning at maatte bære dem som Uniform med den brugende Mondur, som kunde have sin Nytte, og tjene til at fjende dem iblandt uvedkommende, sær ved Ildebrand) (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. Tiendens Ydelse i Storeen med underliggende Annerer. Gr. Kongen er af Memorial fra Eieren til Storgens med underliggende Anner Fittier og Vallestrands Konge - Korntiende, belebende 202 Boger 12 Ditr. Korn, bleven foredraget, at, da Almuen efter Tilfigelse udi Octobr. Maaned afvigte Mar Fulde mode ved Ziendeboden, for at yde samme Aars forfaldne Liende, bar ei aleene nogle faa indfunden sig, og den første Deel været tilbage, men endog de Modende eenstemmenbe erklæret, saavel paa egen som fraværende Naboers Begne, at de hverken vilde betale Korn in natura, ei heller med Penge efter da værende Priis, anbydende aleene, efter en imellem dem selv fassat Cart, 32 Still. Danske pr. Vog, da de dog til Fremmede al have falholdet Korn for 40 til 48 Skill. pr. Bog; og, endskjent Supplicanten, for at undgaae Vidtleftig. hed, i Kjærlighed skal have tilbudet dem at modtage 36 Skill. pr. Bog, saalange de vilde betale med Penge, og efter Aaringernes Frugtbarhed, naar de selv fandt fornøden, med Korn, har de dog, til saadant at efterkomme, været ligesaa uvillige. Som Almuen ved Forordn. af 5 Febr. 1685 er given Frihed, med Penge, efter den aarlig i hvert Stift setfende Capitels: Taxt, at betale Tienden, eller at yde samme in natura; ved hvilken Forordning det skal have fit Forblivende: saa befales Stiftamtm., at betyde 21 muen Tiendetagernes Ret i dette Fald, og tilholde dem i Mindelighed at betale, hvad de efter Loven og Anord- (g) See nu Forordn. af 20 Jan. 1783, S. 2. Anordningerne ere pligtige, samt derhos paasee, at 21. 7 Aug. muen ikke af Tiendetagerne vorder forurettet: og, som det vilde være alt for vidtløftig for Tiendetageren, samt til anseelig Bekostning for Almuen, om Tienden hos enhver af de Modtvillige ved separat Proces skulde indta les; saa maae Supplicanten, under een Sag indkalde eg hænde Dom over saamange af de modtvillige Tiendes dere, som til eet Tinglav henhøre. Rescript (til Kjøbenhavns Magistrat), ang., 21 Aug. at tilholde samtlige Laugs-Mestere i Kjøbenhavn, ikke at gjøre forskud til de hos dem arbeidende Svende, som staae i Militair Tjeneste (h). Canc. Skriv. (til Amtmanden over Lundenes: 22 Aug. og Bovling Amter), ang. Omkostningerne i Sager, som angaae mindre Misgjerninger; og at Straffen til Tugthuus Arbeide for 3 die Leiermaal fan, naar Qvinden har et spædt Barn, ud. sættes eller heelt Aar (i). Gr. Ved den Anledning, at en Qvinde i Neufling - Sogn var angiven at være frugtsommelig med fit tredie uægte Barn, hvorfor Loven saavelsom Forordn. af 19 Martii 1751 har fastfat Straf, har Amtmanden forespurgt sig, om denne og andre flige forefaldende strafværdige Sager skal paatales, og i saa Fald, hvorfra Omkostningerne gaa sammes Udførsel skal kom me, naar Forseelserne ikke ere af det Slags, som Forordn. af 13 Jan. 1747 taler om, og hvis Bekostninger maae. lignes paa Amterne. Ligesom det forstaaer sig selv, at publiqve Misgjerninger bør paatales af vedkommende Øvrighed, da Loven og Forordningerne, og i sær Forordn. af 6 Decbr. 1743, tydelig nok viser, hvem vedkommende Øvrighed er, saa sees ikke, at der paa slige Sagers Udførsel kan gaae Omkostninger af nogen Betydenhed, naar de an- € 4 (h) See Plac. af 26 Aug. 1767. (i) Anhang af Rescripter 1c. 1779. gaae 22 Aug. gaae delicta leviora eller mindre Misgjerninger, hvor det ikke just er nødvendigt, at lade den Skyldige fængslig anholde, siden samme Sager ere beneficerede, saa at der Intet betales for stemplet Papiir eller i Rettens Bebyhr, og Actor saavelsom Defensor beskikkes ex officio, og made forrette det uden Betaling, da slige Omkostninger for Resten, i Folge lov og Forordninger, bør tages af Sigt og Sagefalds Cassen (k). Ders som et Qvindemenneske, som haver et spædt og diende Barn, maatte blive dømt til nogle Wars Tugthuuss Arbeide, fan Straffen, for at see Barnet conserveret, paa et halvt eller heelt Aar efter Omstændighederne uds sættes. Skulde grovere Misgierninger arrivere, som ikke ere benævnte i Forordn. af 13 Jan. 1747, fan Amts manden derom, i Henseende til Omkostningerne, gjøre special allerunderdanigst Forestilling.

    • Aug.

Rescr. (til Amtmandene over Kjøbenhavns, Soesfil bes, Hirschholms, Tryggeveldes, Holbechs, Callundborg, Drarholms, og Sæbyegaards Amter), ang. at 2 Regimenter, som dertil af General: Krigs: Directorio vorde anviist, maae til et forsøg paa disse Amter fri villigen hverve 100 Mand, som er det Antal Recru ter, hvilket i Følge Forordn. af 21 Hujus, og i Proportion af Districtets Hartkorn, ellers havde været at aflevere; dog at Hvervingen skal i alle Maader være fri villig, og ikkun af hver 500 Tdr. Hartkorn aarlig hver ves een Mand; for hver gives 20 Rdlr.; Gaard eller Huusfæstere samt Enkers eller udlevede Forældres eeneste Sønner maae ikke hverves: og i øvrigt med de hvervede Bønderkarle forholdes paa samme Maade som med benævnce Recruter, m. v. (Saasom det er Kongen forestillet, at det vilde have sin store Nytte, om de ved Forordn. af 21 Hujus befalede Recruter hel C Cft. Sefce. af 4 April 1766. Ier lere frivilligen bleve hvervede, end, ofte imod deres Villie, 28 Aug. præsenterede) (1). Rentek. Skriv. (til samtlige Byefogder og Amtss 29 Aug. forvaltere), ang. ved deres for de uvisse Sigt, og Sagefalds Indkomster for indeværende og følgende Zaringer aflæggende Regnskaber at fremlægge Stiftamt. og Amtmændenes Attester, at de udi Leiermaal styl. dig befundne Personer, i Steden for at staae aabenbare Skrifte, har udstaaet den udi Forordn. af 8 Junii sidste leden dicteerte Straf med Fængsel paa Vand og Brød, eller og derfore, efter allernaadigste Bevilgninger, ere blevne fritagne. (Denne Skrivelse er udgangen i Folge berørte Forordning og en Cancellie Skrivelse af 22 Hujus). Rentek. Skriv. (til samtlige Stiftbefalings- og 29 Aug. Amtmand), ang. saa betids ved ethvert Aars Ud. gang at meddele disse Attester til de under Stiftet og Amtet sorterende Byefogder og Amtsforvaltere (Fogder), at Betjenternes Regnskabers Indsendelse ikke derefter vor der opholdt; og, i Fald der skulde findes fornedent at der gjøres forespørsel enten i Henseende til de Skyldiges Ara rest eller Forflegning &c., henhører samme til det Danske Cancellie, hvorfra berørte Forordning er udfærdiger: Rescr. (til Abedissen ved Ballee Stift, Greverne til 7 Sept. Bregentved og Ledreborg, Friherren til Rosenlund, og Overhofmesteren ved Sorse: Academie for Baroniet Hols berg), ang. frivillig verving, i Steden for de befa lede Recruter (m). Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. at 7 Sept. den af dem forfattede Taxt for Vognmændene € 5 i Rjøe (1) See Rescr. af 7 Sept. 1767; ophævet ved Rescr. af 8 og 15 Jan. 1768. (m) kigesom Rescr. af 28 Aug. 1767. 7 Sept. i Ajøbenhavn er approberet (n), samt at Magistraten maae nedsætte, men ei forhøie den. 7 Sept. 25 Sept. 25 Sept. 25 Sept. 25 Sept. Rescr. (til samme Magistrat), ang. Taxt for Hyrekudskene i Kjøbenhavn (o). Rescr. (til samme), ang. at alt Hittegods, som findes i Kjebenhavn og paa dens Grund, kal leveres paa Politiekammeret, m. v. (saasom det udi Lovens 3die Bogs 9de Cap. Ite Art. er befalet, at hvo der hitter noget, skal til første Kirkestævne og paa Tinge oplyse samme; men af Magistratens Forestilling er erfa ret, at, formedelst saadan Oplysning udi Kjøbenhavn, i sær naar det fundne var af ringe Betydenhed, er baade vidtløftig og bekostelig, har det været brugeligt, at Hittegodset er bleven leveret paa Politiekammeret i Beva ring, indtil Eieren har indfunden sig &c.) (P). Rescr. (til samme Magistrat), ang, at Brandfor sikrings Cassen maae komme Brandvæsenet til hjelp med 500 Rdlr. aarlig (9). 3 Rescr. (til Brand- og Band Commissionen i Kjøbenhavn), ang. at de Skorsteene i Kjøbenhavn, som aleene til Steenkuls Brug ere eller vorde indrettes de, maae fritages for feining og Renovation (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at de Joder, som have nedsat sig, og taget Bor gerskab (n) See Plac. af 14 Sept. 1767 09 22 Febr. 1768. (o) Ligesom næstforestaaende om Vognmændene. See en anden Plac. af 14 Sept. 1767. (p) For det Øvrige ere Grundene og den egentlige Befaling ligelydende med Plac. af 28 Sept. 1767. (a) See Rescr. af 6 Novbr. 1767. (r) Findes i Plac. af 2 Octobr. 1767. gerskab i Fridericia, høre i Gjelds: og andre Sager un: 25 Sept. der Fridericia Byeting. Gr. Af Skrivelse til Cancelliet fra Magistraten i Fridericia med hos fulgte Ansøgning fra 2 Joder er Kongen bleven fores draget, at Over-Rabbinen i Altona skal have sat disse 2 Joder og Borgere i Fridericia i Band, fordi de ikke have villet mede for ham i en Gjelds: Sag, som 2 andre Joder havde anlagt imod dem, uanseet det formeenes, at han ikke haver noget Privilegium at befatte sig med disse Joder i Henseende til saadanne verdslige Sager, eller til saaledes at kunne drage dem fra deres Værneting, hvorved de maatte gjøre Bekostninger paa en lang Reise, og imidlertid forsomme deres Næring, med videre. Derhos er det fornummen, at forbemeldte Rabbin be raaber sig paa, at Joderne i Fridericia altiid forhen og i alle Sager uden Gorffjel have erkjendt og underkastet sig den Altonaiffe Over Rabbiners og de ldstes Kjendelse paa samme Maade; men det eragtes betænkeligt, at han over samtlige i Danmark værende Joder skulde have en saadan uindskrænket Jurisdiction, at han ei aleene skulde være berettiget til at fjende paa alle imellem dem indbyrdes opkomne Sager os Tvistigheder, hvad enten Warterne maatte være villige til at underkafte sig og Sagen hans Kjendelse eller ei, men at han endog Eulte domme uden Appel, og have Net til ftray at exseqvere fin Dom. De Jøder, som have nedsat sig og taget Borgers stab i Fridericia skal ligesom andre Byens Borgere og Indvaanere udi Gjelds: og andre Sager, som mod dem blive anlagte, være sig af Christne eller Jøder, til tales og lide Dom for Fridericia Byeting, og maae ifke imod deres Villie fra dette deres rette Værneting træf kes hen for nogen anden Ret eller Dommer: til den Ende igjennem det Tydske Cancellie foranstaltes, at denne Resolution vorder bekjendtgjort for Over-Rabbines ren i Altona, og han derhos advaret, i alle Maader at holde sig samme efterrettelig, og at omgjøre, hvad deris mod maatte være foretaget. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 25 Sept. over Trundhjem Stift), ang. at Fogderne ingen Kornkastning maae foretage sig uden Amtmans dens Samtykke, m. v. om Ziende (s). Gr. (s) udstrakt til heele Norge ved Rescr. af 12 Febr. 1768. 25 Sept. Gr. Almuen ndi Drchedals Fogderie har andraget, at, da Forpagtnings Afgivten for dette Districts Kongetiende, som er henlagt til Hospitalet i Trundhjem, ved de derover hvert tre die Aar holdende Auctioner, er Tiid efter anden opdreven til saa hoi en Summa, som neppe i de bedste Aaringer kan ind bringes, skal Almuen af samme Tiendes Forpagtere Aar efter andet heilig besværes og fortrykkes, i sær da det paa nogen Tid skal være kommen i Brug, at Fooden med 6 til sig tagne Lavrettes Mænd, uden foregaaende Tilladelse fra Lovrigheden, paa Tiendeforpagterens Anmodning, indfinder sig hos Benderne, for at faste deres Korn, og, endkjent det vel kan være indtruffen, at derved undertiden kan være befunden lidet meere, end i Tiende var angivet, saa skal det dog være et betybeligt Tab for Bonden, besynderlig, naar Regnveir indfalder, at Kornet saaledes Neeg for Neeg udkastes paa Gaarden, hvorved spildes og forderves saameget, at Staden for Bonden er utaalelig, og mange, for sligt at undgaae, ere blevne tvungne til, at accordere Tiendetageren 8, 10 a 16 Rdlr. meere, eller mindre, ligesom der er bleven fordret, for at blive befriet for faadan uleilighed; desligeste, at der og nu skal blive paastaaet Liende af Huusmænd, og virkelig være holdt Liende: Inquisition hos saadanne, som aldrig tilforn derfor er frævet, eller har ydet den: desaarfag Supplicanterne have anholdet om at nyde Liende Frihed, saavel af deres Sadekorn, som af hvad ode Jord, eller faa faldet Ny-Land, de kan oprydde og dyrke, samt at Huusmændene herefter, ligesom forben, maatte fritages for at svare Tiende af deres paaboende Pladser, elfer og at Kongetienden i Drchedals Zinglaug, ligesom i andre Fogderier der i Stiftet, maatte perpetueres hver Gaardbrugere under Forpagtning, efter den Taxt, som derfor har været be talt Tiendetagerne i middelmaadige Naringer. Som af Er- Flæringer er fornummet, at Tiendeforpagteren vel tildeels kan have havt Anledning at klage over Almuens Tiende Angivelse; men, at den imod Benderne brugte Omgang, ved at tvinge dem, enten til at lade deres Korn faste, eller at frafjobe sig Kastningen med Penge, er dem alt for meget til Besvær, da en Bonde, om han end rigtig havde angivet fin Tiende, heller betalede Forpagteren en temmelig Summa, end lader fit Korn udkaste, hvorved altiid en Deel forderves: faa befales: Stiftbefalingsmanden skal udi Trundhjems - Amt lade bekjendtgjøre, at "Fogderne ingen Korn: Rastning i saa Fald herefter maae foretage sig, uben Amtmandens Forevidende og Samtykke, og at, naar Kastningen er Begjert, maae ei heller nogen Optingning eller forliig desangaaende skee uden Amtmandens Vidende og Approbation, paa det at Almuens Fornærmelse i dette Fald fan forekommes, og tillige paasees, at enhver efter Lo- ven ven nyder sin Net. I øvrigt maae Kongetienden i Ør: 25 Sept. chedals fogderie, naar Forpagtnings Terminen til 1768 Aars Begyndelse udløber, uden videre Auction overlades Almuen sammesteds paa 62ar for samme Sum ma, som deraf nu svares, nemlig 455 Rdlr aarlig, og bermed at forholdes paa samme Maade, som i de andre Fogderier, hvor Kongetienden ligeledes er Hospitalet bes neficeret og overladt Almuen for en vis aarlig Afgivt. Men, hvad det angaaer, om Tiende skal svares af Huusmænd, og af hvad der avles paa nyt Rydnings Land, da bør dermed i alt at forholdes efter Loven og De herom udgangne Forordninger. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 25 Sept. over Sjellands Stift), ang. at til 120 Exemplarer af Etahraad de Hofmans Appendix og Register til de forhen udgivne Samlinger af Fundationer og Gavebreve maae af de meest formuende Stiftelser udre des Bekostningen 120 Rdlr., nemlig Duebrødre Kloster 35 Rdlr., Slagelse-Hospital 26 Rdlr., Roeskilde Skole 24 Rdlr., Helsingøers Skole 20 Rdlr., og Helsingsers Hospital 15 Relr.; hvorefter samme Exemplarer, liges som de forrige, til Amtmændene, Rjøbstæderne, Provsterne, de latinske Skoler og hospitalerne i Sjels lands Stift kan uddcies, paa det Berfet paa ethvert Sted fan haves complet. Confirmation paa de Skildre, Bildhugger og 25 Sept. Bygnings Academiet forhen tillagde Frieheder, og Tillægs Reglement for samme (t). Canc. Skriv. (til Kjobenhavns Magistrat), ang, 26 Sept at den af Brandforsikrings Cassens Interessens tere (c) See Regl. 21 Junii 1771, Rescr. 14 Febr. 1781 og 18 Dec. 1782. 26 Sept. tere udi Generalforsamling tagne Beslutning at tillægge Cassens Directeurer aarlig Løn kan, som stridende' imod Fundatsens 12te Post, ikke bevilges (u). 29 Sept. 2 Oct. 9. Oct. Privilegium paa en Linnedbaand Fabriqve samt Blegdam i Husum (v). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at naar en Brygger maatte blive idemt Bøder, skal de for hans Bryg indkommende Penge indeholdes. Gr. Oldermanden for Brygger-Lauget i Kjobenhavn har andraget, at en Brygger sammesteds imod Forordn. af 13 Junii 1755 har ladet udføre af sit l, forend det af de dertil beskik fede Bragere var efterseet, hvorfore han ved Provekammeret, saavelsom ved den anordnede Commission er bleven demt, for uden llets Confiscation, at betale 50 Rdlr. i Straf; samt derhos (da denne Mands Boe, saavelsom hans ved Bryggers Laugets Contoir holdende Fade-Bog er befunden saaledes beheftede med Executioner, at der, ved Underfogdens gjorte For retning i Henseende til ommeldte idemte Penge-Mulct, ikke skal være noget at erholde, og forberørte Forordn. ikke melder, hvorledes der skal forholdes med en Interessent i Brygger-Lauget, som ikke er i Stand til at betale flige idømte Beder, og dog vedbliver at brygge) indstilt, det maatte tillades, til Sike Ferbed for Lauget, at, naar en Interessent blev dømt i flige Mulcter i Folge Forordn., og ikke erlagde samme til den udi Dommen foreskrevne Tid, han da maatte udsættes fra fin Brygning, indtil han havde betalt de idømte Mulcter. Naar en Brygger i Lauget i bemeldte Kjøbenhavn, enten ved Prøvekammeret, eller ved den paa Politiekam meret anordnede Over Set, maatte være dømt i Bøder, skal de Penge, som maatte indkomme for hans derefter bryggende Øl, ved Laugshuuset indeholdes, indtil sams me Bøder ere afdragne, og hvorudi hverken Arrester, Executioner, eller anden heftelse skal være til Hinder. Rescr. (til Vice Statholderen, at bekjendegjøres samtlige Amtmand i Norge), ang. at Soren skriverne, ved ethvert Skifte, som de forvalte, (u). See Rescr. 23. Martii 1770. (v) See i Skriv. af 27 Febr. 1768. Fal kal bekjendtgjøre Districtets Foged, til hvad Tiid Skif tet er berammet, hvorefter fogden vedbørlig haver at anmelde, hvad Kongelige Skatter Stervboet maatte være skyldig; men, i Fald Fogden saadant forsømmer, bør Skiftet derefter ikke opholdes. (Saasom en Deel af Ertraffatten, hos nogle afdøde Bonder i Jederens og Dahlernes Fogderie, for Kongens Cassa er bleven tabt, ved det at Stersboerne vare tilendebragte, og Midlerne uddeelte enten mellem Creditorerne eller Arvingerne, da Fog-" den, som uvidende om Dodsfaldet, ei har kunnet anmelde Kongens Prætenfioner i Stervboet; og paa det Fogderne fig ei i flige Zilfælde med uvidenhed skal kunne undskylde). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at de Vilkaar, paa hvilke en Leilænding afstaaer sin Gaard til en anden, skal indføres i Bygselsedlen paa sædvanligt Papiir, som tinglyses for sædvanlig Be taling. Gr. Stiftamtm. har forestillet, at det udi det Syndre Bergenhuusiske Amt, og maaffee fleere Steder, fra umindelig Lind af skal have været brugeligt, at der i en Deel Bngsel - Sedle, naar en feilænding formedelit en eller anden Aarsag, med Jorddrottens eller Beneficiarii Tilladelse affaaer fit Jordebrug til en anden, tillige bliver indført visse Vilkaar, som egentlig ales ne ere at ansee som en Contract imellem den afgaaende og til trædende Jordbruger, og i sig selv ere Jorddrotten eller Eieren uvedkommende, men dog, som meldt, i Bygfel-Sedlen antegnes, og til Publication i Retterne fremlægges; hvorom der iblandt de Kongel. Betjente skal være ulige Meninger, i det at nogle af dem skal holde for, at flige Bygsel- Sedle ere striden de imod Forordn. om det stemplede Papirs Brug af 23, Jan., 1719, for faavidt de indeholde meere end een Materie, og alle Contracter efter sammes Bydende, at burde skrives paa en hoiere sort Papiir end Bygfelfedlene, hvortil ikkun tages 12 Sfillings Papiir, naar Bruget ikke er over 1 Ed. Hartkorn; andre af dem derimod foregive, at, siden det saaledes har væ ret Praxis fra ældgammel Tid uden Paatale, have de ikke vildet bebyrde Almuen med usædvanlige udgivter, baade i Henseende til Papiret, og Publicationen for Retterne, men endog undertiden udskædet saadanne Vilkaars Beviifer paa Stillings stemplet Papiir: desaarsag Stiftamtm., for at lette Almuen for Udgivten, og tillige at forekomme Tretten imellem dem, har udbedet sig Resolution, hvormeget der i saa Fald af Bonderne, baade i Henseende til det stemplede Papiir, og Rettens Betjente, skal betales, med videre. Si den Rentekammeret ikke har bavt noget derimod at erindre, at det stemplede Papiir til foreskrevne Brug, for at lette Al- 'muen 9 Qct. 9 Oct. 9 Oct. muen, berefter, som tilforn, ikke bliver heiere, end som til Bygselbreve er anordnet, er funden for godt: 9 Oct. Naar en Leilænding herefter, paa visse Vilkaar, vil afstaae sin bygslede Gaard til en anden, skal samme Vil kaar i den ny Bygselseddel tydelig indføres, og maas saadan Bygselfeddel, desuagtet, skrives paa det sædvans lige stemplede Papiir til 12 a 24 Still. efter Gaars dens Skyld; og ingen af Rettens Betjente maae for sammes Tinglysning fordre eller tage videre, end hvis for en Bygsel efter Norske Lovs 1.-23.5, 6. bør betales. = Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aarhuus Stift), ang. Bærneting for Doctores Medicinæ og Medici practici samt Apotheqvere i Aarhuus. Gr. Magistraten i Aarhuus har andraget, at, da August Seilman, som i 20 Aar var Medicus Practicus der i Byen, den 25 Sept. a. p. ved Deden var afgangen, og hans Efter leverske havde erholdet allernaadigst Bevilgning at fidde i ukiftet Boe, har hun forevist samme for Provsten i Ning- Herred, og tillige erlagt den i samme Tilfælde befalede Recognition; hvorimod de formeene, at Borgemestere og Raad, og tillige Byefogden, efter Lovens 5.2.90. i Almine delighed tilkommer at forrette Stifterne i Kiebskæden, og saaledes som den almindelige Jurisdiction bliver at ansee, og at Geistlighedens Jurisdiction er indskrænket til Geistligheden, og, som en Erception, maae have fin Grund i den Afdødes særdeles Stand og valite, med videre; hvorefter de have ansegt, at den Geistlige Jurisdiction i Ning Herred maatte befales, til dem som Magistrat, at erlægge den af Enken oppebaarne Recognition, samt i Liiden ganske at entholde sig fra dette Stifte; og at, som Geistligheden søge at inddrage under deres Jurisdiction saavel Doctores medicos practicos, som og Apotheqvere, der da maatte fastsættes en Regel til Efterretning for Fremtiden. Da Doctores Medicinæ og Medici practici fast over alt udi Kongens Niger, uden for Kjøbenhavn, hidindtil ere anseete, at sortere under den Geistlige Jurisdic tion, saa kan det og derved, for saavidt Aarhuus an ganer, indtil videre bave fit Forblivende, dog saaledes, at at det skal dependere af dem selv at vælge, hvilken Jus 9 Oct.' risdiction de ville sortere under. Og, da afg. ils mans Enke selv har vendt sig til Provsten, og foreviist ham den hende forundte Bevilgning, samt til bam bes talt Recognition, saa kan han og beholde samme. Men, hvad Apotheqverne angaaer, da ber de, saavelsom, alle andre, der bruge borgerlig Næring, sortere under Magistratens og Byens Jurisdiction. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand og Bifkop), ang. Land Physici Løn og Pligter udi Aarhuus Stift. Gr. Under den 11 Octobr. a. p. er Doctor Medicina Fris derich Otto Briand beskikket til at vare Land - Physicus udi Aarhuus Stift, samt, for saadan hans Tjeneste ham oa efe terkommende Sand Physici sammesteds tillagt 200 Rdlr. aarlig. Nu har Stiftamtm. og Biskopen, i golge Besaling un der samme Dato, til nærmere Approbation indsende den af dem over disse 200 Rdlr. forfattede Ligning paa Kjøbstæder ne, Herregaarde, samt verdslige og geistlige Embedsmænd i Aarhuus Stift. Saadan Repartition approberes (x); og derhos befales, at det, som de Geistlige udi Aarhuus: Stift efter for anførte Ligning ere ansatte for, skal for dette Aar til nu forestaaende Efteraars Landemode, eller saasnart mueligt er, men derefter til ethvert For: og Efter: Wars Landemode, af enhver Provst for fit Herred besorges indcafferet, og til Land Physicus imod hans Qvirtes ring betalt; ligesom og igjennem Rentekammeret föran ftaltes, at den Andeel, som af de Verdslige udi de under bemeldte Stift henhørende Kjøbstæder, samt af Herre og Sæde: Gaards Eierne, og andre paa Lans det boende Verdslige til bemeldte Løn aarlig skal udres des, pan lige Maade, som udi de andre Provincer Beer, af (x) Men den er tilbagekaldet ved Rescr. af 27 Dec. 1770. VI. Deel. 1 Bind. 9 Oct. 9 Ut af de Kongelige Betjente skal blive indfordret, og til ovenmeldte Tiid og Terminer til forskrevne Land Phyfecus betalt: hvorimod han skal boe udi Aarhuus, som Hovedstedet, og omtrent Middelpuncten i Stiftet, samt i paakommende Tilfælde, foruden det ham, som Land- Physicus tilkommer, at betjene de Contraherende med Recepter, naar det forlanges, og Stiftets fattige Sys ge, uden anden eller videre Betaling. 9 Oct. Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang., at ingen Vognmand maae herefter indtegnes for fleere end 2 Laug (y). Gr. Magistraten har forestillet, at det ved Rescr. af 4 Mai 1764 er fastsat, at Vognmandslaugets Antal i Kjøbenhavn et maae overgaae 25, som ved 2 under 24 April og 7 Aug. indeværende Aar udstædde Bevilgninger ere forøgede til 27 Lang, hvoraf nogle Vogumænd, i Følge den 2den Post udi de res augs Artikle af 27 April 1753 al have 3 Laug, an dre ikkun 2, og nogle alene enkelte Laug; men formener, at det ikke vil være tjenliat for Lauget, at en Vognmand ful de have meere end 2 Laug, efterdi, naar 3 Laug paa eengang formedelst Dedsfald eller deslige bleve ledige, eller og naar 2 Vognmænd, som havde 3 Laug, strax efter hinanden afgif, derved maatte befrogtes at kunne foraarsages Uleilig hed og Ophold baade i Henseende til de Reisende og Gads Kjørselen. Ingen Vognmand i bemeldte Kjøbenhavn maae her efter indtegnes til at have meere end 2 Laug, og de Vognmænd, som for nærværende Tild have 3 Laug, maae ikke overdrage samme, enten i alt, eller tildeels til andre; dog maac en Enke, som bar 3 Laug, beholde samme, naar hun maatte indtræde i andet Ægteskab, med en anden Mand, som bliver Vognmand i Lauget; deslis geste maae det og være de nu værende Vognmænd, som ikkun have enkelt Laug, tillagt, naar Magistraten be finder at de kunne anskaffe sig, og vedligeholde de ubfordrende Heste og Vogne, endnu at lade dem indtegne for () See Rescr. af 26 April 1777. 9 Oct. for eet Laug, omendskjønt det fastsatte Antal deraf maatte være complet. Bevilgning, at det Guineiske Handels Societet (2) 9 Oct. maae have sin egen Over: Ret, til at dømme udi alle de Compagniets Jurisdiction vedkommende Sager, som fra Compagniets i Guinea anordnede Rerrer der vorde indstævnt; Over: Rettens Domme kunne indstævnes for Høieste: Ret. De af Participanterne, Hoveds Participantere eller Directionen, afsagde Domme, an gaaende Societetets Betjente eller andre, kunne ind. stævnes enten for Societetets Over Ret eller for siefte Ret. Compagniet maae hos dets Betjente paa Kysten af Guinea for Fordringer have samme Præfe rence, som Kongen har havt til Sine der da havte Betjente; og Directionen maae paa Kongelig Confirmation falde Præst paa Guinea. - (Saasom Directionen har andraget, at, som de i Folge Con cession af i Nov. 1765 ere forbundne at lade haandhæve Jurisdictionen paa det overdra ne Etablissement, og det, ved det forhen værende Vestindiske og Guineiste Compagnie, har været anordnet, at de Domme og Kiendelser, som af det Secrete Rader paa Kysten ere blevne afsagte, ere for Compagniets Direction, som den anden Jurants, blevne indstævnte, faa vil med saadan Appellation for dem paa samme Maade blive at forholde). V. G. R. o. General: Toldkammer Skriv. (til Stift 10 Oct. befalingsmanden i Ribe), hvorved det gjorte Forslag, til Forandring i Rescr. af 22 Martii 1740, bifaldes, nemis lig: at, naar en Tilsynsmand giver sin Revers for, at han ikke med Villie eller Forsæt herefter vil udgive nogen eedelig Attest paa geste eller ere fødte eller tillagte i Friheden, væg, at samme uden han virkelig veed, at sligt og saaledes er i Sandhed, og, om ander. ledes befindes, da derfor efter Omstændighederne og de $2 (z) See m Octroi s Julii 1781. § §. 41:44 aforte Schous Udtog VIII. 296, 297, cfr. Fon. af 15 Junii 1771 eg 12 Maii 1777 Cargangen 1778). 10 Oct. gjorte Anordninger at staae til Ansvar, faaer bet ber ved have fit forblivende (a). 17 Oct. Samme Kammers Skriv. (til samtlige Toldere), ang. Privil. 25 at Henrik Dirksen i Husum maae i 6 Nar fra Privile Oct. 1765, confirm. d. gii Dato toldfri i Danmark indføre de af ham farvede Maii 1766). og appreterede Glandslerreder eller Trille, Cattuner, 23 Oct. 23 Oct. Dvælk og lybst Lerred; hvilken toldfri Indførsel enda og efter de 6 Aars Forløb, saafremt han da gjør beviisligt, at han saaledes til de forsendende Vare har forbrugt indenlandske Lerreder, videre maae continuere, dog at han ved Toldstederne med Øvrigheds: Certifi cat beviser, at benævnte Vare paa hans Fabriqve er farvet og appreteret (b). Rescr. (til Over Directeurerne og de Committe rede for Friderichs-Hospital), ang. at de maae foranstalte saadan Forandring med Kaart Stemplet, som de, til at forekomme Underslæb imod de fastsatte Indtægter af Kaart Stemplingen, maatte finde fornøden; hvorefter de til nærmere Resolution have at indsende, hvad videre de i Fremtiden maatte eragte tjenlig at foreslaae til en herom behøvende nøiere Ans ordning. (Saasom de have forestillet, at formedelst adskillig i Svang gaaende Misbrug ved de stemplede Kaarts Forhandling, og for at iagttage de til Hospitalet ved Kaart Stemplingen henlagde Judkomster, holde de det fornøden, at der med det dertil brugende Stempel blev foretagen saadan Forandring, at de, i enhver Kjøbstæd i sær, udsælgende Kaart derved kunde vorde kjendelige fra hinanden). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at de afskedigede Militaire, som have tjent 14 Aar, ei maae smelte Guld og Sølv. (a) See Resol. af 7 Julii 1774. Gr. (b) See Skriv. af 27 Febr. 1768, Privil. vides ikke at være fornyet. Gr. Magistraten har foreffillet, at, som Forordn. af 24 23 Oct. Jan. 1738 giver saadanne Affkecdigede Tilladelse at ernære dem med egne Hænders Urbeide af deres lærte Haandverk i Almindelighed, uden at gjøre Forskjel paa Arbeide i Guld og Selv eller andre Ting, og Forordn. af 10 Martii 1725, fom foreskriver hvorvidt de Militaire maae bruge borgerlig Næring, forbyder dem derimod udi det 2det Cap. 9de Art. under haard va vilkaarlig Straf at forarbeide Guld eller Selv, men denne sidstnævnte Forordn. ikkun áirene angaaer de i virtelig Tjeneste faaende Militaire, saa skal de aftakkede Militaire, som have lært Guldsmed Professionen, derefter paastaae at have Frihed at forarbeide Guld og Selv, og at der i saadan Anledning ved Politiekammeret fal være anlagt en facdan Sag af Guldsmed Lauget i Kjøbenhavn imod en aftaffet Constabel, der skal have tjent over 14 Aar; men at Magistraten formener, at det vilde være af en betydelig Confeqvence, om slige Folk Fulde bave Frihed at smelte Guld og Selv, da de vel kunde soge deres Ophold ved at arbeide i andre, men ikke faa kostbare Metaller, hvorved endog den ved Guldsmed Lauget værende Orden, i Henseende til Eftersøgning om sjaalne Ting og deres Omsmeltning, vilde blive til liden Nytte. Da den Frihed, som i Almindelighed er forundt visse Folk at ernære sig med deres egne Hænders Arbeide, i det Haandverk de have lært, alletider er at forstaae med den Undtagelse, at de ikke maae befatte sig med at smelte eller forarbeide Guld eller Sølv, saa bør og den de afskedigede Militaire, som have tjent i 14 2ar, saa ledes givne Frihed paa samme Maade, og med samme Undtagelse, forstaaes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 23 Oct. Stift), ang, at de omkring Odense liggende Gaarde skal inddrages under Brand- og Vand Stats: Lig ningen, og at denne Skat maae forhøies. Alle de ved og omkring Odense beliggende Gaarde og Huuse, hvilke nyde samme Fordeel og Nytte af Byens ferste Vand og Brandredskaber som Byens egne Indvaas nere, skal inddrages under Brand- og Vand Stats Lig ningen for tilkommende 2ar 1768 og fremdeles, efter en af Magistraten forfattende og Stiftamtmanden til Approbation forevisende Designation, hvorudi Eierne og 3 Be= §. 1. §. 2. 23 Oct. Beboerne af disse Gaarde og Huuse skal anføres, for ef ter billig Taration af uvillige Mænd at komme til Hjelp aarlig til Brand: oa Vand Væsenets Vedligeholdelse, lige med Odense Byes egne Indbyggere, hvorefter Skatten hos disse Udenbyes Folk skal indkræves ved en anordnet Rodemester, da, om en eller anden af dem skulde sætte sig imod mindelig Betaling, maae Skatten hos dem, ligesom andre Byens Indvaanere, ved forordnet Tvangs Middel inddrives. Og som den sædvan lige Brand: oa Band Stat, uagtet denne Hjelp fra de Udenbyes, som Stiftamtm. formener ei vil udgjøre over 20 d 30 Relr. aarlig, dog vil blive utilstrækkelig til Brand: og Vand: Væsenets aarlige Vedligeholdelse, bes vilges, at, efter Magistratens til Stiftamtm. gjørende Forslag og hans Approbation og Befindende, maae for tilkommende og efterfølgende Haringer, bemeldte Brand: og Vand: Skat forhoies paa Byens egne Inda vaanere saaledes, at de høisfornødne Udgifter deraf kuns de bestrides, og Brand Cassens Gjeld afbetales; tog maae denne Forhøielse ikke overgaae too Stole. aarlig. 30 Oct. Bevilgning, at de Soefarendes Fattighuus i Bergen maae nyde Indkomsterne af en Tønde pak Bergens Vaag. Gr. Eftersom ved Rescr. af 16 Jan. 1739 er anordnet, at bemeldte Fattighuus maatte paa egen Bekostning lade en Tønde paa Bergens Vaag udlægge, og alletider holde til de Soefarendes Nytte i forsvarlig Stand, imod at nyde af hvert indkomunende Skib chep dits Drægtighed 1 Skill. pr. Læsten; men derefter under den 4 Dec. samme Aar er forun det And. Janf. Dischingthun, til Opreisning for hans tag ne Skade og udfandne haarde Fængsel i Barbariet, Bevilgs ning, at lade anlægge paa fin Bekostning saadan en Tende paa bemeldte Bergens Baag, og derimod af alle indkommen de Skibe nyde 1 Skill. pr. Læft i Afgivt for fig og Arvinger udi 30 paa hverandre følgende Aar, efter hvilken Tiids For leb, det fulde staae benævnte Fattighuus frit for at nyde Frugten af forbererte Privilegio, og forskrevne Afgivt til dets Nytte og Underholdning at henlæages, imod at erstatte Ar ders Jansen Dischingchun eller hans Arvinger alle de paa for: forbemeldte Lendes Nedlæggelse bevislig gjorte og anvendte Omkostninger, med videre. Directeurene for Fattighuuset have søgt om Fornyelse paa bemeldte Privilegio, siden de 30 Aars Frihed snart udløber, og Fattighuuset skal have havt iff siden Afgang i fine Judkomster sormedelst Aftagelse med Skibsan.. Foranførte de Spefarendes Fattighuus i Bergen forhen givne Privilegium confirmeres og stadfæstes, saaledes, at samme Huus, efter de 30 Aars Forløb, maae nyde Indkomsterne af ovenmeldte Tønde til sin Tarv og Vedligeholdelse, imod at erstatte Dischingthuns Arvin ger de paa Tøndens nedsættelse billig anvendte Bekostnin ger, efter den Zilstand, som den ved Besigtelse da maatte befindes udi: og skal samme Afgivt af General Tolds forvalteren i Bergen paa Toldboden sammesteds oppebæres, og uben Afkortning, tilligemed Regning derom, hvert halve Aar til Fattighuusets Forstander leveres, ef ter den Maade, som dermed hidindtil skal være forholdet. 30 Oa. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg, 31 Oct. communiceret Biskopen sammesteds), ang. at det vil ha ve fit Forblivende ved de Geistligheden, saavel i Almindelighed som i Viborg i Særdeleshed, forundte Privile gier, der udtrykkelig fritage dem for at svare Indqvartering af deres Huuse og Gaarde, som de selv beboe, og ikke leie bort til andre. (Waa Stiftamtmandens Begjering om Kongelig Resolution, at de Geistlige i Viborg, som besidde egne Gaarde, skulle tage Deel i Indqvarteringens Bekostning at udrede) (c). Rescript (til Kjøbenhavns Magistrat), ang., 6 Novb. at der aarlig maae af Brandforsikrings- Cassen udbetales 1000 Rdlr. til Brandvæsenet (d); og at de, som have været Interessentere i Brand Lassen i 13. War, maae indtil videre, og saalænge Cassen ikke ved Ildss 4 (c) See Rescr. 20 Dec. 1670, samt Prom. af 8 Octobr 1774, 13 Jan. 1776 og 27 Dec. 1777. (d) See Rescr. 25 Sept. 1767. Novb. Ildsvaade lider noget anseelig Tab, være befriede for at betale Lygte: og Sproite. Skat af deres Gaa de og Huuse (e). 13 Novb. 20 Novb. 20 Novb. 27 Novb. Rescr. (til samme Magistrat), ang. at Verterne skal skrivtlig hver Aften tilfjendegive Capi tainen paa Hovedvagten, naat Fremmede hos dem antomme (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. at Hestetingene udi Nedres Rommerige maae on sal herefter sættes og holdes paa efterskrevne Dage: Paa Feedt den 1 Octob., Eenebach den 4 og 5, hoeland den 7 og 8, Urffov den 10, Sas rum den 12, og Skedsmoe den 15 og 16 Octob. (Efter Ansøgning fra Fogden, sem meldte, at paa den ved Anordn. af 19 Junit 1761 til Hofetingene ansatte Tiid ind falder som oftest vanskelist Fore, da Kulden begynder, Elve og Aaer hverken bare eller briste, saa at til Befordringen maae bruges fleere Kolf, Hefte og Baade end sædvanligt, til B.kostning for Betjentene og Almuen). Confirmation paa Bevilan. af 6 Martii 1722, ana. hvorledes den Tydske Jodiske Tation maae bruge Band; og Befaling, at ingen andre aparte Forsamlin ger iblandt samme Nation maae taales paa andet Sted end det, som de have anskaffet sig til at holde deres Gudstjeneste udi, medmindre Vedkommende sligt ved aparte Kongelig Benaading maatte være tilladt, Rescr. (til General Gouverneuren over de Americanske Eilande), aug. at Skifteforvalterne maae fjende paa Stervboernes Debitorer (g). (e) See Rescr. 23 Dee. 1758, (f) Udi Placaten af 16 Nov. 1767; igjentagen ved Plac. 18 Nov. 1771, S. 5. 1, 2.. (g) See Anordn, af 17 Nov. 1779, S. 7. Gr. Af det Secrete-Raads Skrivelse til Cancelliet er Kon 27 Novb. gen foredraget: at en og anden af dem, som ere blevne cons ftituerede til at forrette Stifterne paa bemeldte Eilande, i Byefogdernes Sted, der formedelst deres andre Forretninger, trte tillige tal tunne vejiride, saadant, bave besværet sig over, at de umuelig kunde faae Stifterne sammeiteds bragte til nogen Endelighed, medmindre de ligesom Byefogderne der paa Landet, forhen imedens disse pare Skifteforvaltere, maatte tillige erholde Jurisdiction, og er til at kjende paa Stervs boernes Debitorer, hvorudover saadan Jurisdiction, paa Konelig pprcbation, ei aleene er bleven dem tilstaaet ved det Secrete Raads Resolution af 21 Octob. a. p., men end- og offentlig bekjendtgjort ved en af General Gouverneuren, for saavidt de endnu usluttede Skifter angaaer, den 26 Nov. næstefter udsædte Placat, hvoraf han har indsendt Copie til det Danske Cancellie. Hvad den Jurisdiction angaaer, som Loven i Almindelighed tillægger Skifteforvaltere, at erercere samme, hvad enten han desuden har et Dommer - Embede eller ei; men endfjent denne Jurisdiction egentlig ikkuns ftræk- Fer sig til Steroboers Creditorer, som indgive deres Fordrin ger i Stervboen, og ikke til Stervboernes Debitorer, som bor feges for deres Værneting; saa dog (da Byefogderne som Stifteforvaltere erfares bestandig at have kiendt paa Stervboernes Debitorer, og dertil at have taget Anledning af Lo bens 5.2, 17. det og efter Omstændighederne paa disse Eilande skjønnes at ville blive utaalelig Ophold, samt Tidss og Penge Spilde for Stervboerne, om der imod en ver Debi tor, i hvor tidet han end var skyldig, skurde anlægges aparte Sag for hans Værneting) bevilges: Efter anførte Beskaffenhed maae det have sit Forbli vende ved forberørte det Secrete Raads Resolution af 21 Octob. 1766, og den derefter udstedte Placat af 26 Novb. 1766, som saaledes herved approberes. Rescr. (til General Gouverneuren, over de, 27 Novb. Americanske Eilande), ang. Sportlernes Deeling imellem Byefogden og Byeskriveren i Chris stjanstad paa St. Croir; samt at Sportlerne i ledige Embeder paa Eilandene tilfalde den Constituerede, inds til den Bestikkede kommer paa Stedet. Gr. Af General - Gouverneurens Skrivelse til Cancelliet fors nemmes, at den imellem Byefogden og yeskriveren i Chris tianstad paa St. Croix fig reiste ucenighed om de ved Byetin get faldende Sportlers Deeling er bleven bilagt og afgjort ved en imellem dem den 30 Martit b. a. sluttet Foreening, der er grundet paa det, som ved forrige General Gouverneurs Resolution af 14 Julii 1760 var fafifat, og hidindtil uden nos 35 gens 27 Novb. gens Paaanke skal have tjent til Regel og Rettesnor ang. Rettens Gebyhr, hvilken forbenævnte Deelings - Foreening 28 Novb. Inder saaledes: 1) For et Stævnemaals Inca mination 2) For et forelægs Incamination 3) For en Giæfte Rets Holdelse = 4) For en Doms: Slutning Derforuden betales for at afskrive en Sag i Retten For en Opsættelse = = veren. Til Bye Til Byeffrie fogden. 2Rd. = 2Rd. 5 Real. 5 Real. 2 2 4 3 For en polities Sags Incamination betales til lige Deeling imellem politiemesteren og Skriveren, halv saameget som for Gjæfte Retter, 2 Rdlr. Foranførte Deelings Foreening approberes, og skal for Fremtiden, indtil videre, tjene til Segel for Sports lernes Deeling imellem Byefogden og Byeskriveren i bemeldte Christjanstad paa St. Croix. I øvrigt vil Kongen, at, naar nogen beskikkes til et Embede paa Eilans dene i America, bør han ikke nyde nogen af de ved samme Embede faldende Sportler, førend fra den Tiid af at regne, at han, indfinder sig der paa Stedet, og vir felig tiltræder Embedet, da derimod de forhen ved saas dant Embede faldne Sportler bør tilfalde den, som af General Gouverneuren har været conftitueret til imids lertid at forrette Embedet. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ri be), ang. at Byeskriveren i Lemvig skal gaae Byefogden tilhaande udi det ved Extrastatten forefals dende Skriverie, da det alletider bliver hans saavelsom og andre Bye og Roadstue: Skriveres Pliat, saalænge de finde sig berettiget at frive alt hvad Byefoged: eller Magistrats: Embederne vedkommer, som skal betales, ligeledes og at forrette hvad Skrivning, som i samme Embeder i Anledning af en og anden Kongelig Befas ling maatte forefalde. Bevilg Bevilgning, ang. Manchester fra Schooß 1 Dee. Fabriqve i Altona (h). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at det i Henseende til Urtekræmmerlauget i Kjobenhavn, og Bevilgninger paa Handel, skal forblive ved Rescr. af 10 April 1761, m. v. Gr. Bemeldte Laug har beklaget sig, at deres Næring bes tages dem, deels ved den alle og enhver i Almindelighed givne Tilladelse at handle med Caffe, Thee, og Sukker, og deels ved de Tiid efter anden til adskillige udskædde Bevilgninger at drive Handel uden for Lauget med adskillige Slags Urtekram, foruden at der endog fal findes nogle, som uden saadan Lil ladelse falholde samme Bare, hvorudover de tillige have be gjert, at ingen fleere lige Bevilgninger paa Urtekram her efter maatte udsædes til nogen uden for Lauget, oc, naar Lauget maatte finde sig nedsaget at tiltale nogen, soin uden Kongelig Tilladelse handle med fligt, at derudi, for at spare Omkosiniger, da maatte gaae Dom ved Politiekammers Retten som første Justang, samt endelig at deres Svende ikke, ferend efter 5 Aars Forleb i Følge Laugs. Artiklerne, maatte tillades at nedsætte sig som Kræmmere. Men ved Rescr. af 10 April 1761 er anordnet, at det maae være enhver, som derom maatte gjøre Ansøgning, tilladt at handle med de Bare, som enten frembringes her i landet, eller komme fra de Kongelige Colonier, saasom Sukker, Sæbe &c. og ligeledes at, naar det formenes en Svend at indtræde i et Laug, formedelst en saadan Mangel, som i fig kunde ans sees som en Formalitet, han da vel efter Omstændighederne Sunde vente dertil at erholde Tilladelse (i). Det skal herudinden have fit Forblivende ved forberøre te Rescr. af 10 April 1761; og, hvad den ommeldte Paatale ved Politiekammeret imod dem, som ingen Tile ladelse maatte have til saadan Handel, angaaer, da skal dermed forholdes efter de derom allerede forhen ergange ne Anordninger. Rescr. (til Biskopen i Viborg), ang. at der paa Drgelverket i Viborg Byes Kirker maae here (h) Sees i Skriv. af 13 Jan, 1768. efter See bemeldte Rescripts S. S. 10. og 5, samt Rescr. 15 Octob. 1783. 4 Dec. 4 Dec. 4 Dec. efter saavel til Høimesse som til Aftensang i Fastetiis den spilles, dog uden at bruge noget Præludium, saa og at i Dimmel Ugen Orgelverket ikke bruges ved San gen i Kirkerne, alt saaledes som herom for Kjøbenhavn ved Rescr. af 23 Maii 1760 er anordnet og fastsat. (Saasom det faldt de faa Skoledisciple, som skulde deles til 3 Sognekirker i Byen, tungt at forestaae Sangen i gasten). II Dec. 18 Dec. 18 Dec. Rescr. (til Præses og Directeurer for de Fattie ges Basen i Danmark, samt til Biskopen i Aalborg), ang. at, naar Sognepræsten for Vester- og Øster Hassing betaler roo Rdlr. til Bernehuufet paa Christjanshavn, maae hans Præstegaards Bygning, ligesom andre Præstegaarde i Danmark, berefter betales af efterkommende Sognepræster, paa den Maade som Loven tilholder. Rescr. (til Generallieutenant Mangelsen, samt til Amtmændene i Aggershuus, Smaalehns, og Oplands Amter), hvorved den indsendte Plan, ang. Grendse Liniernes Oprydning imellem Norge og Sverrig approberes. 3 Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. tilligemed Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aalborg Stift, for saavidt Thye og Morsoe angaaer, at ligne de den i Viborg. Stift og for disse Der beskiftede Landphyfico i aarlig Løn tils lagde 200 Rdlr. paa Indvaanerne i benævnte Stift og Der med derudi værende Kjøbstæder, paa samme Maa de som det er skect med den landphysicus i Aalborg- Stift bevilgede Løn; hvorimod han skal uden videre Bes taling betjene alle fattige Syge, som komme til ham, og det af ham begjere. Resolu Resolution, hvorved det Kongelige Generali 18 Dee. tets: og Commiffariats Collegium anorènes i Stes Den for General: Krigs: Directorium; samt i Norge et Generalitets, og Commissariats Collegium, i Ster den for det Kongelige Krigs Directorium (k). Rescr. (til General Postamtet), ang. at den til 21 Dec. Landvæsenets forbedring anordnede Commission maae nyde fri Brevporto (1). Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmændene i Dan 21 Dec. mark), ang. at give samme Commission al den Underretning og Oplysning, som den maatte forlange (m). Rescr. (til Greverne og Friherrerne i Danmark samt 25 Dec. Abedissen ved Ballse Stift), det samme. Rescr. (til Præses og Tilforordnede udi Viden 25 Dec. skabernes Societet i Kjobenhavn), ang. at Kongen dertil har ffienfet 8000 Rdlr., af hvis Rente aarlig skal udgives 3 Præmier for de 3 bedste Afhandlinger (n). Da Kongen af særdeles Ombue for Videnskabernes. Fremgang og bestandige Flor, har funden for godt, at Societetet herefter aarligen skal udsætte 3 Præmier hver paa 100 Rdlr. for 3 af de bedste Afhandlinger, som, til det maatte indkomme over visse af det udsøgte og i Forveien offentlig forfatte Materier udi Historien, Phy. fiqven og Mathematiqven og derhen hørende Videnskaber: saa gives hermed tilkjende, at Hans Majestæt til forbemeldte Brug har skjenket 8000 Rdlr. som So cietetet i det Danske Cancellie haver at lade imodtage, (k) Schous Udtog af Forordn. IV. 517 00 524. (1) See Forordu. 17 Junii 1771. (m) See Forordn. 15 April 1768 m. fl. (n) Cfr. Rescr. af s Octob. 1774, §, 10. 09 25 Dec. og dem derefter saasnart mueligt paa Rente udsat; hvor hos befales, at Præses og Tilforordnede af den dere af indkommende Rente aarligen udgive 3 saadanne Pris ser, som forhen er meldt, til 3 af de Afhandlinger over de udsatte Materier i ovenanførte Videnskaber, som de samtlig maatte finde at være bedst udarbeidede. 25 Dec. Bevilgning for det octroierede Guineiste Com pagnie, i Henseende til Renter, Obligationer og Auctionet (0). Gr. Hoved Directeuren for Compagniet har anholdet, at bemelite Compagnie, i Henseende til de til Compagniets Brug laanende Penge og derfor udikædende Gjeldsbr ve, maatte for undes samme Frihed, som det forrige Vestindiske og Guineiske Compagnie efter Octroi af s Febr. 1734, dens 17de Post har hant, samt des foruden at Compagniet ved sine egne Betjente maatte fade forauctionere dets Bare baave her og paa de Ame. ricanske Eilande, imed en billig Douceurs Erlæggelse til ved kommende Auctions Forvaltere Af hvad Penge, som Directionen paa bemeldte Guineike Compagnies Begne til Compagniets Brug og Handels Fortsættelse paa Stente optane, mane de udlove og betale saadan Rente, som de med Vedkommende kan foreenes om; og skal de Obligationer, fom Directeurerne saaledes til Compagniets Tjeneste udgive, være i alle Maader saa kraftige, som om de af samtlige Compagniets Participanter vare udgivne, og maae ved Endossement, transporteres fra den Ene til den Anden, ligesom Verelbreve; ligeledes maae sams me Compagnie, naar det vil lade sine Bare ved offent lig Auction i Kjøbenhavn bortsælge, da dertil bruge og betjene sig af deres egne Betjente, imod derfor til vedkommende Auctions Forvalter at erlægge og betale en billig Rjendelse, som dog ikke maae overgaae Pro Cento. (o) Cfr. Forordn. af 12 Mail 1777; samt Octroi s Julii 1781, 1 Schone lotog VIII. 278. Rescr. Neser. (til Stiftbefalingsmanden: i Viborg), ang. at en Raad, Ting og Arrest: Huus: Bygning i Schi ve skal af Grundmuur opføres, og Bekostningen repar teres, Halvparten pan Schive Bye, og det øvrige Halve paa samtlig Salling Herreders Beboere, efter den af Stiftamtm. nærmere forfattende Ligning (P). (Saasom saadant Huus ifte har været i Schive, men der til flis Brug hidindtil har været leiet Stue hos en Borger, som ikke har villet tillade nogen at sættes i Arrest i sit Huus). Rescr. (til Amtmændene i Kjøbenhavns, Roeskilde:, 8 Jan. Hirschholms, Tryggevelde, Holbechs, Callundbora, Drarbelms: og Sæbyegaards Amter), ang, at, i Stea den for den ved Rescr. af 28 Aug. 1767 tilladte frivilli ge verving, fal Folkene eller Recruterne nu fra bes nævnte Amter leveres, efter Lægdernes Inddeling, paa famine Maade som det skeer for de øvrige Districter (q). Rescr. (til Abadissen ved Vallee Stift, Greverne 15 Jan. til Bregentved oa Ledreborg, Friherren til Rosenlund, og Overhofmesteren ved Sorse: Academie for Baroniet Holberg), det samme. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. hvorles 15 Jan, des vragbare ædende Vare, som ved Groshandlere til Søes blive anmeldte til Indførsel, maae op lægges, og bør vrages (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. 15 Jan. hvor Varene mage forhandles i Markeds-Tiderne udi Bergen (s), og at Politiebetjenterne ei maae. fælge (p) See Rescr. 9 Martii 1770; cfr. Bevilgn, af 12 Maii 1727. (9) Ophævet ved Forordn. af 14 Sept. 1774 i Slutn. (r) Sees i Plac. af 20 Jan. 1768. (s) See Rescr. af 31 Maii 1780. 15 Jan. sælge Vare eller Øl, samt om Sælge Konerne i Byen. (Sor at fee afffaffet de hidindtil i Svang gaaede ordener; og, paa det alle Byens Indvaanere kunne nyde lige Frihed og Rettighed). Ingen Bram. Vare, og allermindst Drikke: Vare, mane herefter, under Barenes Confiscation og anden vils faarlig Straf udi Bergen i Markeds: eller de saa kaldede Stevnens Tiider falholdes og forhandles i nogen opsat Boe og Hytte, enten paa nogen af Byens Almindinger, den Contoirske Brygge, eller ved Enden af samme; men enhver til slig Handel berettiget skal fodbolde deslige Vas re i deres egne Huuse og ingen andensteds: derimod maae alle Haandverkere (siden de fleeste af dem skal boe paa ubeleilige Steder, hvor de ikke kan afsætte deres Ars beide) fremdeles udi de dertil opsatte Boder i Stevnens Tiid falholde deres forfærdigede Arbeide, dog ikkun alees ne paa Torv: Almindingen og ved Enden af den Cons toirske Brygge, og det saaledes, at hverken den almin delige Passage i nogen Maade derved tilsperres og betas ges, eller de publiqve Brand Redskaber i paakommende Tilfælde derved lide mindste Hinder, over hvilket alt Politiemesteren sammesteds skal have alvorlig og noie Indseende, og, i fald nogen af politiebetjentene hers efter enten directe eller indirecte maatte antræffes i ubes rettiget Handel og Øl Salg, som af nogle skal være Eeet, eller med saadant at see igjennem Fingre, da skal de uden videre Lov og Dom fra deres Embede casses res.- Endelig, som der i Bergens: Bye findes 30 a 40 Sælge: Roner, som løbe omkring for mange, og afhænde deres Vare og Eiendeele for en ringe Priis; og saa stort et Antal af slige omløbende uberettigede Folk ansees at være skadeligt, og derved at kunne gives Ans ledning til adskillige ordener: saa skal Tallet paa disse Koner formindskes og nedsættes til 6 a 8 Stylfer, og samme samme dertil ordentlig aftagistraten antages og autho 15 Jan. riseres. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. 22 Jan. at enhver Assessor i Politie Commissionen i Bergen skal sidde og underskrive udi Retten efter sin Charge, uden Hensigt til den havende Caracteer, dog at Rescr. af 1 Febr. 1732 i Hens. til Commendanten als tiid iagttages; og at Ordenen imellem dem for Fremti den altsaa bliver saaledes: 1) Stiftamtmanden som Præses: 2) Commandanten eller den i hans Sted udi. det i ovenmeldte Rescr. anførte Tilfælde, udnævnte Offi ceer; 3) Enroullerings Chefen; 4) Præsidenten; 5) Politiemesteren; og 6) En af Byens 16 Mænd. (For at forekomme Disputer herefter). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), ang. 22 Jan. at samtlige Over Officerer ved de 4 Borger: Compagnier i Trundhjem, som ved Kongens Sal vings Fest have anskaffet sig rød Uniform med guldga lonerede Hatte, hvorudi de have paraderet, maae frem deles betjene sig af, og bære guldgalonerede hatte. (Efter Ansøgning) (t). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Trund: 22 Jan. hjems og Bergens Stifter), ang. General Veimester Embedet og hans Len, samt Veiene Nors Denfields. Gr. Det er bleven Kongen refereret, at Veiene Nordenfjelds skal være i meget flet Stand, der er saavel til Besvæ ring for de Reisende, som til Hinder for Bonden og Transporten af den indenlandske Handel, og at Fogderne, formedelft deres mange andre Embeds - Forretninger, og Lehnsmandene, for Mangel, deels af Myndighed over Almuen, og deels af (c) Dog kun til Jan. 1786, fee Forordn. af 20 Januar. 1783, §. 2. VI. Deel. I Bind. 22 Jan. af Kundskab, hvorledes Arbeidet skal beffores, ikke ere i Stand til at besørge Beienes Reparation og Vedligeholdelse. 23 Jan. Under denne Dags Dato er Capitain Licolai Fri, derich Krogh befalet, for det første paa et Par Aar, at forrette General: Veimesters Embede udi Trund hjems: og Bergens: Stifter; til hvilken Ende ham er meddeelt en Udskrivt af hvis forrige General: Beimester Nordenfjelds, udi den ham givne Bestalling, har været anbefalet, for sig derefter, saavidt ham kan vedkomme, at rette og forholde; da han, for saadan fin Tjeneste i samme Tiid, maae nyde 600 Rdlr. aarlig af Veimefter Tolden, hvilken Fogderne igjennem Rentekammes ret blive beordrede, fra 1768 Wars Begyndelse, af hvert Fogderie at indfordre, og i Stift: Amtstuerne betale, og det Overskydende af bemeldte Told skal anvendes til Krud, Minering og andre Omkostninger, til Veienes Forbedring, som ere uden for Bøndernes Pligt: Arbeide; hvorover bemeldte Capitain Brogh aarlig haver at indsende Regning til Stiftamtmændene: og, naar fornævns re Capitain Krogh i forbemeldte Aar har viist fulds kommen Fliid, og befindes at være vel skikket til dette Embede, kan han gjøre sig Haab om, at blive beskikket til General Veimester Nordenfjelds, og derfore freinde les at nyde 600 Rdlr. (u) aarlig af Veimester Tolden. B. G. N. o. General Toldkammer-Skriv. (til samtlige Toldere), ang. Manchesters fri Indførsel fra Schoos Fabriqve i Altona. I Henseende at Fabriqveur Peter Sigismund Schoo i Slesvig (v) agter at forflytte hans der anlagte Manchester Fabriqve til Altona, har Kongen under 1 Decbr. 1767 bevilget: at det af bemeldte Fabriqveur Schoo herefter i Altona forfærdigende Manchester maae for (u) Forhøiet ved Rescr. af 21 Nov. 1781. (v) See Skriv. af 13 Sept. 1766. Hans hans Livs: Tiid i Danmark og Norge fri for Told og 23. Jan. anden Afgivt indføres, imod at ved Manchesteret følger og produceres Altona Magistrats Attester af Indhold, at Fabriqveuren eedelig har bekræftet, at de udi Attesten benævnde og med hans Fabriqve: Segl forsynede Stykker Manchester paa hans Fabriqve i Altona ere blevne fors færdigede, samt at, ved dette Manchesters Forsendelse til Danmark og Norge, fornævnde Magistrats Attest tillige med de derved følgende Stykker Manchester paa det første Toldsted afleveres, derover gjøres rigtig Angivel se, og hvert Stykke Manchester med Stedets Toldsegl behørig stemples. Ellers skal denne Manchester Fabrie qve være befriet for at bruge stemplet Papiir til forbes melete Angivelser, og de derefter behøvende Told: og Passeer: Sedle, saa at samme paa slet Papiir maae skri ves og udstedes. Rescr. Hvorved Directeuren ved Maler-Aca: 29 Jan. demiet blev tillage Rang med virkelige Justitsraader (x). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge, som 12 Febr. samtlige Amtmand i Norge, Stiftbefalingsmanden i Trundhjem (y) undtagen, det skal tilkjendegive), ang. at Fogderne ingen Kornkastning maae foretage sig uden Amtmandens Samtykke, m. v. om Tiende. Gr. Kongen er foredraget, at det paa adskillige Steder i Norge skal være kommen i Brug, at Fogden == =(z) 8/ 10, a 16 Rdlr. Fogderne maae ingen Kornkastning i saa Fald beref (a) nyder sin Set. tet foretage fig 2 (x) Lybeckers Udtog I. 26.; Schous Udtog IV. 4. (y) See Rescr. af 25 Sept. 1767. Rescr. (z) Det, som ber savnes, kan sees i Grundene til Rescr. af 25 Sept. 1767. (a) I samme Rescr. sees ogsaa det, som her er udeladt. 19 Febr. 19 Febr. 19 Febr. 19 Febr. 26 Febr.

Rescr. (til Vice-Statholderen i Norge), ang. at Over Hofretten skal continuere, saalænge der ere Sager 20. === (b) begyndes, førend næste Session. (Juftitiarius var i Evivlsmaal om Forstaaelsen af n. L. 1.— 3. 12, og formeente, at naar ikke fleere Sager efter den tryf te Orden vare at foretage, Retten da for det Aar ophørede, saaledes at baade ved Bevilgning anticiperede faaog Justits- Sager, som siden efter kunde falde i Rette, kom til at beroe til næste Aars Ret, uden for deres Skyld paa ny at sætte den). Rescr. (til Vice: Statholderen i Norge), ang. at den t Forordn. af 26 Febr. 1744 §. 2 foreskrevne Indstævnings Tiid saaledes skal være forlænget, at jemtingsdommene skal inden 4 Maaneder, om det er Sonden, fjelds, og 6 Maaneder, om det er Nordenfjelds, efter- at de ere afsagte, for General. forstamtet indstæv: Mеs (c). Rescr. (til Generallieutenant Mangelsen, og Notits til de Deputerede for Financerne), ang. Approbation paa Grendse Commissionens Til endebringelse, og de ved Commissionen værende Betjene tes Belønning. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Forandring i den for Vognmændene under 14 Sept. 1767 publicerede Taxt (d). Rescr. (til Over Secretairen i Det Danske Cancellie), ang. hvilke Expeditioner fra Cancelliet underskrives af Kongen Selv, og hvilke aleene af Over Secretairen (e). Af (b) Indeholdes i Infte. af 14 Jan. 1778, S. 10, Schous Udtog VII. 217. Limiteret ved Rescrip af 4 Nov. 1778. (c) Generalforst Amtet er ophævet ved Fdn. af 14 Jan- 1771. (d) See Plac. af 22 Febr. 1768. (e) See Rescr. af 14 Febr. og 22 Aug. 1766 samt S. 9. af 4 Martii 1773: cfr. Plac. 20 Febr. 1717. - Af Kongen Selv underskrives: 1) Alle Gratialia 26 Febr. og Benaadinger, for saavidt i sidste Fortegnelse ei anføres; 2) Sager, som angaae Liv og Ære; 3) forordninger saa og Rescripter udi de Ting, som det pu Bliqve Væsen, og de derefter gjørende Foranstaltninger maatte vedkomme; 4) Confirmationer paa Fundager og publiqve Stiftelser; og 5) Confirmationer paa Præstekald og andre Embeder, som Proprietairer og Bertil privilegerede Personer udgive Kaldsbreve eller Bes Stallingsbreve paa. Hvorimod de Sager af ringere Betydenhed, som Kongen ei Selv underskriver, saasom 1) Anticipationer og udsættelser for Høieftes Ret og Overhof Retten, samt andre Dispensationer udi Sager for Netterne; 2) Landstingene og Laug tingene, som Constitueret at betjene; 3) alle Slags Commissoria og Extensions Befalinger i particulaires Sager; 4) Vaadens Aars Forlængelse for Præste: En fer; 5) Degn at maae antages til; 6) Arve: Midlers Udbetaling; 7) Tilladelse at ernære sig af Haandverker, eller at indtages udi Laugene; 8) alt hvad anordnes ang. Markeder, som allerede ere bevilgede; 9) Opreiss ning paa Domme, som ikke ere over 3 War; 10) Opreisning paa forældede Vere:: Obligationer; 11) Opreisning paa Leiermaal af geistlige Personer, samt for fortidlig Sammenleie; 12) Bevilgning at Leier maals Forseelse ei maae bebreides nogen; 13) Sepa rationer imellem gtefolk fra Bord og Seng; 14) Tyt 2gteskab at maae indtrædes i, uagtet ergangen Skilsmisse Dom; 15) Børn at dødes som ægte (f); 16) Born at døbes hjemme i Huuset (g); 17) Vævgemaals Bevilgninger; 18) frihed for formynders fab; 19) uskift Boe at sidde udi; 20) Confirmationer G 3 (f) See Prom. 11 Julii 1772 og 22 Martii 1777. (g) See Forordn. 127 Julii 1771. paa 26 Febr. paa Testamenter, 2gtepagter, Contracter og fled; førings Breve, samt Stamhuus: Breve, efter Loven; 21) Facultates Teftandi i sædvanlig Stiil; 22) alle Slags Bevilgninger paá Handel at drive; 23) liges ledes paa Bøger og Skrivter at lade trykke; 24) Pris vilegia for Apotheqvere, hvis Apoteqve forhen er tillade og indrettet; 25) Gjestgiverie og Vertshuushold, Sarverie og Trykkerie, Crahn, Reberbane og mol Ter at indrette, alt naar det ei er exclusivum; 26) Knips linger, som ere forfærdigede i Hertugdømmet Slesvig, at forhandle; 27) ligeledes Sukkere og Sirup &c. samt Rugbrød at sælge; 28) Bevilgning for Joder at ned sætte sig paa et eller andet Sted i Kongens Niger og Lans de; 29) Proprietairer at maae samlet eller separat bortsælge deres Jordegods (h); 30) Umyndiges Gaarde og Godser at mane bortsælge; 31) Umyndig nogen at gjøres; 32) uvedkommende Præst og Kirke at betjene sig af eller søge; 33) Proclamata; 34) Arvs og Gjelds Fragaaelse efter den fastsatte Tild (i); 35) personlig Arrest at være fri for i Opbuds- eller Fallit- Boer, saalænge de staae under Stifte Rettens Behand ling 36) Procuratorer for alle Overs og Under Rets ter, Hsieste Net undtagen; 37) Embeder ved Fuld. mægtig at lade betjene; 38) Befrielse for Embeds An svar i Formands Tiid; 39) Maklere og Commiffionaiver for Ssefarende; 40) Soepasser, som ei efter Tractaterne af Kongen Selv skal underskrives (k); 41) Confuler at erkjendes for; 42) de aarlige Ordres til Assessores at indfinde sig i spieste Ret: 43) alle Kotiger i Almindelighed: paa sædvanlig Maade, (h) See Forordn. 13 Maii 1769. §. 2. (i) See Forordn. 8 April 1768. efteras (k) Uditades nu ikke af Cancelliet, see Rescr. af 19 Junii 1782, efterat de først i Cancellies Collegio og Geheime: Cons 26 Febr. feilet har været foretagne, og paa det sidste Sted vedbørligen afgjorte, af Over: Secretairen skal underskrives. Canc. Skriv. (til Amtmanden over Aalborgbuus: 27 Febr. Amit), ang. at det tilkommer den civile Auctionss Directeur at holde Auction hos og efter Afbyggere, forpagtere og andre Folk af den verdslige Stand paa Præstegaardens Grund. (Af de Aarsager, som i Rescr. af 24 April 1767 ere anførte) (D). General Toldf. og Comm. Coll. Skriv. (til 27 Febr. samtlige Zoldere i Jydland, Fyen og Lolland samt paa List), ang. Indførsel af liinnet Baand og Traad, bleget Garn, Glands Lerreder eller Tril le, Catuner, Dvelk og Lybst Lerred fra Fabriqverne i Husum. Kjøbmændene Rutger Hendrich Klunder, Johan Friderich Hartman Schimper, og Hendrich Dirksen er i Henseende til en af dem i Husum anlæggende. Linnedbaand - og Traad Fabriqve, samt Lerreds: og Garns Blegdam, ved Privil. af 29 Sept. 1767 iblandt andet Bleven bevilget: at det af dem fabriqverende Baand og Traad, som til Danmark og Norge forsendes, maae for Told, Accise og andre Afgivter, af hvad Navn haves kan, være befriede, imod at samme med en Hus sumer Told Passeer: Seddel og en forordningsmessig Magistrats: Attest skal være forsynede, som ved de des stinerede Toldsteder afleveres, da Accife Sriheden bliver tilladt paa den Maade, som andre i Danmark og Nors ge etablerede Fabricantere nyde; ligeledes mane og det Garn, som de beviislig paa deres Bleeg haver bleger, og til Fabriqverne i Danmark forsende, passere imod Cold 3 B. Danske for hvert Pund, ved det Toldsted, hvor Gar 4 (1) Af Lybeckers Udiog III. 395. net 27 Febr. net forbliver, da det ved Toldstederne, hvorigjennem det føres, med de forommeldte Beviiser forsynet, fri passes rer: og anlangende der bemeldte Hendrich Dirksen i Husum meddeelte Privilegium, dat. 25 Octob. 1765, paa alle Slags Glands Lerreder eller Trille, Cattus ner, Dvelk og 2pbst: Lerred at farve og appretere, i Hvilkey Fabriqve fornævnte Kjøbmænd og med ham ere interesserede; da forholdes med disse Lerreders told fri Indførsel i Kongens Riger efter Ordren af 17 Octob. 1767. Saadant bekjendtgjøres herved, for nøie at paas see, at med varene, naar Indførsel steer, følger den ommeldte Rigtighed. 15 Martii. 18 Martii. 22 Martii. Resol. at Præsterne paa Landet ogsaa skulle fbare Stald Afgivten (m). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang., at Politiemesteren maae antage en Vægter, som i Følge den samme af ham meddelende Instruction sal iagttage alt hvad Politiem. om Aftens og Natte Tiider ham i Henseende til Politiens Tjeneste beordrer; hvilken Vægter for saadan sin Tjeneste skal og maae af de sæd vanligen indsamlende Vægterpenge nyde Løn og Bleder med de øvrige Stadens Vægtere. Resol. ang. at, naar Gaarde og Gaardeparter paa Landet i Norge eies af Borgere og andre job stad Indvaanere, som lade samme drive enten ved egne Folk fra Kjøbstæderne, eller ved Daglønnere, sal Consumtion svares af I Dreng og 1 Pige efter Confumt. Forordn. af 1761, Ite Post, Ite §., samt folkes ftat og Stald Afgivt, i alt 4 Rdlr. 72 Still. aarlig ; og, naar saadanne Gaarde og Gaardeparter overlades nogen (mm) Schons Udtog IV. 417. Cfr. Fdn. 24 Dec. 1760, §. §. 2:4 og Sfviv. 7 Nov. 1761. nogen til hælonings eller Lods, svares disse Afgivter 22 Martii." af 1 Dreng og Stalden, i alt 2 Rdlr. 88 Skill. (n). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. 25 Martii. at det Friderichstads Bye forundte Jus Afyli = maae udi næstfølgende 5 ar strække sig til Friderichstads Forstad; men efter saadan Tiids Forløb skal den igjen være indskrænket til de Borgere, som boe inden Byens Volde (0). (Efterdi ikkun ganffe faa af de brændte Huusvaaninger endnu igjen ere opbygde, og de Fallerende altsaa ikke kan opholde sig der). Rescr. (til Amtmanden over Oplands- Amt), 25 Martii. ang. at de af Gusdals: Almue, som boe norden for Næver: Naen, skulle være Dier Almue behjelpelige ved Bei Arbeidet (P) indtil den almindelige Landevei blis ver bragt i Stand, da den siden af de Sognes - Almue, hvor den falder, skal vedligeholdes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 1 April, at ingen anden end Veile Byes Indvaanere, og de paa Landet der omkring boende, som enten allere de have, eller herefter dertil maatte blive forundt særde les allernaadigst Tilladelse, maae herefter bruge og av le Veile: Byes Eiendomme eller Mark Jorder, uans seet de deraf ville betale Matriculfkat. (Til Indvaa nernes Nærings Forbedring). Rescr. (til Over- og Med-Directeurer for de 2 April. Danske Comoedier i Kjøbenhavn), ang. at Masqverader maae aleene holdes paa det Danske Comoedie -Huus. G. 5 (n) Schous Udtog af Forordn. IV. 469. (o) Udvidet ved Rescr. af 5 Nov. 1777. (p). See Rescr. 23 Martii 1770, §. 3. Gt. 2 April. 8 April. 8 April. 8 April.

Gr. Directeurerne have andraget, at, efterat Stongen har befalet, at paa det Danske Comoedie Huus kulde skee Indret. ning til Masqueraders Holdelse, er dermed allerede gjort Be gyndelse, og saavidt avanceret, at der formencs, stvar efter Paaste Hellice Dage at kunne holdes den første Masquerade, eller Ball masqvè; men, da de det Danske Comoedie-Huus for undte privilegier udtrykkelig forbyde, Masquerader der at opfore, have de anholdet, at disse Privilegier maatte ertenderes derhen, at Masquerader paa det Danske Comeedie-Huus maae tillades med lige Friheder som Comocdier og Skuespil, faa at ingen andensteds (Det Kongelige Slot undtagen). Kjobenhavn og paa dens Grund, end paa det Danske Cos moediehuus maae holdes Masquerade, eller Ball masqvè. Saadan gjorte Forestilling approberes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus Stift), ano. at.Sognepræsten for Bamble-Præstegjeld maae af þver Strandsidder udi Præstegjeldet for den efterfølgende Tüd aarlig. oppebære 2 Ort eller 48 Still.; men i svrigt holde sig efterretlig, hvad Loven udi 2.12.7 om de egent lig saa kaldede uusfolk og deres Arbeidsdag foreskriver (da der bør gjeres Forskjel paa Strandfidder., der nære sig af Fiferie og Seefapt, og paa Suusmænd). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Ens hver made med egne Hander sye ordinaire Klæder for Tjenestepiger, samt reparere og omgjøre andre Fruentimmer Klæder (q). Rescr. (til Kjobenhavns Universitet, og Stifts befalingsmanden over Island), ang. hvorledes med de Islændere, der som Chirurgiske Candidater opholde sig, og nyde Stipendia ved Academiet, stal forholdes. Gr. Paa Jisland fal antages Sjerdings Chirurgi, som kunne komme den der værende Land Physicus til Hjelp (r), i hvilken Henseende det vilde være nyttigt, saavel for Landers Ind- (a) See Plac. af 25 April 1768. (r) Cfr. Rescr. 20 Junii 1766 og Prom. af 12 Julii 1783. Indbyggere som for de dertil af Landets Born antagende Chi rurgiske Candidater, at de funde komme herover, og opholde fig her ved Academiet i nogle Aar, for at profitere i deres Bidenskaber ved de her fsiede Anstalter til undervisning i Anatomico -chirurgicis, samt imidlertid til deres Underholdning nyde noget af Academiets Stipendier. De Islændere, som under Titel af Chirurgiske, Cane didater skulle nyde Stipendier her ved Universitetet, stal offentligen deponere og sustinere Examen publicum tils ligemed andre Candidatis paa Consistorio. Fleere end 4 paa een gang maae ikke under denne Titel nyde Stipen dia. Enhver af dem skal ikke nyde meere, end en ans den Student efter Stipendii Beskaffenhed og Indretning fan nydes dog, siden Kongen vil, at de i Almindelighed skulle have omtrent 1 Rdlr. ugentlig, saa maae de iblandt dem, som maatte komme til at nyde 4 Mf. ugents lig paa Communitetet, desforuden være berettiget til at have Plads i Regengen, paa det de sammesteds kun ne have fri Logemente foruden Liigpengene, som der fals de (s). I hvorvel disse Stipendia bestandig skal vedvare til saadan Brug, og falde fra en til anden af disse Chirurgiske Candidater, saa dog, siden de Studiosi, som ikke have Baccalaurei Graden (t) slet ikke fan faae Sted paa Borchens, Elersens og Valkendorphs Cols legier, deels efter disse Collegiers Fundaker, og deels efter et derom ergangen Rescript. og de ei heller i Fols ge af Universitetets Fundaß fan nyde Stipendium Communitatis Regiæ længere end i 3 Aar, skal det samme og i Henseende til disse Chirurgiske Candidater tagttages. Og endelig skal de holde sig Communitetets, eller hvis andre Stipendia de maatte nyde, deres Fundaßer og for ve i alle Maader efterretlige. 8 April, §. I. §. 2. §. 3. S. 4. 5. 5. (s) Cfr. Fundat, 25 Junii 1777. (c) Cfr. Forordn. og Rescr. af 11 Mail 1775. Nabet 8 April, Aabet Brev (og Notits til Generals Gouverneu ren over de Bestindiske Eilande), ang. et Borger- Raad paa St. Croix (u). Gr. For Kongen er bleven andraget, at General: Gouver neuren, i Steden for det forrige Borger Raad paa St. Croir, som nu i nogle Mar fkal have været afskaffet, under 26 Mait afviste Aar til Landets Earv har oprettet et nyt Borger-Raad, og til samme udsæd følgende Constitution: Henseende dette Lands Indvaaneres fristlige Ansøgning om et Borger-Naads Anskaffelse, saavelsom i Anledning af den ved Borgerne i et hvert varteer dertil efter gamle Bedtægter eete udvælgelse, authoriseres og befittes herved efterfølgende Membra, hvoraf et Borger: Raad herefter og indtil videre skal bestaae, som ere: Justitsraad Friderich Christjan Moth, Robbert Ste vart, Thomas Lillie, Charles Burth, John Coally, Matheio Farril, Abraham Markoe, Christjan Heitman, og Jacobus Dam, foruden en Secretaire, som de selv ud. nævne at føre Protocollen. Zhi have de en Gang hver Maaned, som skal være den første Onsdag i Maaneden, eller saa ofte som de det fornøden inaatte eragte, at sammentræde i et dertil efter eget Overlæg og Samtykke besluttet Huus, indtil et publiqve Huus kan blive oprettet, for at overlægge og deliberere med hverandre om alt det, som angaaer den almindeli ge Deconomie og deres Medborgeres Bedste, hvilket de ved feefte Stemmer og derefter tagne Beslutning udi en dertil indrettet og af General: Gouverneuren authoriseret Raads: Protocol ikke aleene ved Dag og Datum anføre, men ends og ved derefter gjerende Forestillinger til Gouvernementet indhenter Approbation til sammes guldbyrdelse, rettende sig i det evrige efter de det forrige Borger Raad meddeelte gamle Statuta, Indretninger og Anordninger, faavidt paa nærværende Landets Omstændigheder kan være applicable, samt andre herefter meddelende Anordninger." Forskrevne Borger: Raadet paa St. Croix meddeelte Constitution confirmeres og stadfæstes herved: hvorhos og fastsættes: 1) at, naar nogen Plads udi samme Borgers Raad i Fremtiden maatte blive ledig, da skal Indvaas nerne udi det Quarteer og Sted, som den Afgangne hors te til og sad for, af de sammesteds værende Borgere som have gode faste Eiendomme der paa Landet, og ere befjendte for at være duelige og oprigtige, imellem sig uds vælge 3 til at foreflaaes General: Gouverneuren, som derefter igjen udvælger Een af dem til at være Lem i (u) Cfr. Resol. af 8 Julii 1773. Bor: Borger: Raadet; 2) at forberørte Borger. Raad maae 8 April. nyde samme Anseelse, som de 32 Mænd i Kjøbenhavn, hvilke vælges af de bedste, fornuftigste og meest formuens de Borgere, og med hvem Magistraten sammesteds overlægger hvad der angaaer Stadens Deconomie og almin delige Bedste, til hvilken Ende dette Borger Raad lis geledes skal være berettiget til for General: Gouverneuren der paa Lander at foreslaae, hvad de formeene at være til Landets almindelige Bedste, og at give deres Betænkning over de Ting General Gouverneuren maatte finde fornø den med dem at overlægge, eller at forlange deres Bes tænkning og Oplysning om; 3) at det skal være meerbes meldte Borger: Raad tilladt, paa samtlige Landets Ind vaanere at ligne de Udgivter og Paalæg, som en eller anden, til det almindelige Bedste og Sikkerhed nyttig, og af General Gouverneuren samtykt Foranstaltning els ler Indretning maatte udfordres, hvorefter de paa saas. dan Ligning have at indhente General: Gouverneurens Approbation, og for det saaledes oppebaarne at aflægge rigtig Regnskab; 4) endelig vil Kongen, saafremt nu værende General - Gouverneur intet derimod maatte have. at erindre, have igjentaget og fornyet den af forrige Gee neral Gouverneur der paa Landet for nogle Aar siden udgivne Placat, ang. at alle de, som udi forefaldende Sager ved Unders og Over Retten paa St. Croix maats te blive dømte at betale Processens Omkostninger, Eulle tilligemed betale Deel saa meget, som saadanne idømte Omkostninger maatte beløbe sig til, hvilke Penge. af Borger: Raadet skal oppebæres og anvendes til et Raadhuuses Opbyggelse der paa Landet, dog skal dette Paalag ikke længere vedvare, end indtil en tilstrækkelig Fond til samine Raadhuuses Opbyggelse maatte være indsamlet. Generals IIO 35 Mertii.) 9 April. General Toldkammer: og Comm. Coll. Skriv. (Privileg. (til samtlige Toldere i Jydland, Fyen og Lolland, samt paa List), ang. at den i Peter Ovens's Sas besyderie i Friderichstad fabriqverende Sæbe maae, naar dermed følger behørig Passeerseddel og Magistrats-Attest, i Danmark og Norge indføres og debiteres, imob at ved Indførselen af hver Fjerding af 56 Pund reen Sabes Vægt svares udi Told 40 Still. Courant. II April. 12 April. 13 April. 15 April. Patent, ang. Nang for Flagmændene (v). General Admiralen fal rangere med General Felts marechallen; General Admirallieutenanter med Felt marechaller; Admiraler med Generaler til hest og Fods; Vice Admiraler med Generallieutenanter; Schouby, nachter (x) med General Majorer, zc. Resol. ang. Consumtions-Frihed for de Hos ved- og Sæde: Gaarde, som ere uden Bygning og Bes sætning, og ei drives ved egne dertil holdende Folk (y). General Toldkammer og C. C. Skriv. (til Overlodsen), ang. at Officerer af Søe - Etaten paa Landet i Norge (z) skal svare Consumtion, uagtet de staae i Tjeneste. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at tilfjendegive Guldsmedene sammesteds, at de have at holde sig Forordn. af 3 Martii 1688 efterretlig, med at forandre deres Stempler aarligen, og Aarstallet hossætte; og Vardiner have Indseende med, at samme bliver efterlevet. Rescr. (v) Af Lybeckers Udtog, Ite Hefte, 27 og 56s de Side. (x) Ere siden kaldte Contre: Admiraler. (y) Bekjendtgjort ved Prom. af 21 Sept. 1779. (z) Staaer i Schons Ildtog IV. 470 ved den Norske Fore ordn. af 1761. Rescr. (til Biskoperne i Danmark, Sjellands Stift 15 April. undtagen), ang. Disciplenes Orationer i de Latine Skoler (a). Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene), 19 April. ang. Opsyn med Toldvæsenet og Toldbetjentene, Skibes Stranding, samt at see Commercien fremmet, filligemed indenlandske Manufactur og Fabriqve, Vares Afsætning understøttet. Gr. Af de indkomne Told-Regnskaber er erfaret, at i Gærdeleshed af de Bare, som ere belagde med heie Atgivter, og hvoraf tillige et betydeligt vantum consumeres, jaasom af. Salt, Vin, Framkbrændevin og deslige, paa adiillige Steder ikkun meget lidet, men paa andre aldeles intet bliver angivet til Fortoldning, samt at deraf fra Kjobenhavn til Stederne i Provincerne ikkun meget ringe vanta vorde indbrag te; ligesom og den liden Debit af de her forfærdigede Manufactur og Fabriqve Bare ikke mindre lægger for Dagen, at megen Snige Handel med contrebande Vare i Provincerne fo-- regaaer. Derfor har Kongen eragtet fornødent at overdrage de Kongelige Stiftamtmand udi Stifternes Hovedstæder og Amtmænd i Henseende til de ovrige Stæder pad ethvert Sted behøvende Inspection og Opsyn over Colevæsenet og Toldbetjentene.

Han skal med Toldvæsenet og Toldbetjentene udi Kjøbstæden N. og de andre udi Amterne liggende Toldsteder have en saadan behøvende Opfyn; og i Særdeles hed skal han have et vaaget Die paa Toldbetjentenes Opførsel, og at Enhver saavel i Almindelighed som i forekommende speciale Tilfælde tilbørlig efterkommer sin Pligt; og, dersom han skulde opdage nogen forsøm. melse og Efterladenhed, saavel ved Erpeditionen og Visitationen, som ellers i deres Embede at forsves, han da derom til General Toldkammeret indsender sin udførlige Indberetning til nærmere feiende Foranstaltning. Han skal Tiid efter anden indfinde sig, og i det ringes ste 4 Gange om Aaret enten personlig eller ved en tilfors ladelig (a) See Rescr. af 5 Junii 1767 med vedsatte Note; og for Norge Rescr. af 10 Febr. 1769. §. 1. §. 2. 19 April. ladelig Fuldmægtig paa Toldboden, for at lade sig for S. 3. §. 4. - revise Tolds, Contra: saavelsom Veier: og Accise: B gerne in originali, og hver Gang udi bemeldte Bøger, under sit eller saadan Fuldmægtiges Navns Underskrivt, antegne Datum, naar det er skeet, og dernæst til Gea neral Toldkammeret om dets Befindende gjøre Indber tetning. Om alle ethvert Steds Omstændigheder, som udi Toldvæsenet har nogen Indflydelse, og de Feil derudi maatte befindes, skal han sig paa det nøieste uns derrette, og tilsende General Toldkammeret forslag, hvorledes saadan Mangel paa bedste Maade kunde afhjel pes, og at saavel den ulovlige Loffen og Laden paa Ud. Havnene samt Strømmene og Rehderne, som og den Hemmelige Transport af saadanne uden for de sædvan lige Pladse og Toldsteder lossede Vare, være sig enten til Landet eller til Kjøbstæderne, saavidt som mueligt kan vorde hindret, og derpaa raades Boed. Da de Skis be, som indføre Salt, Viin og Brændevin, desliges fte og Stykgods, Hør og Hamp w., og loffe paa Strømmene, hver Aften, saalænge Udlosningen skeer, skal af Toldbetjentene forsegles, og Seglene om Mors genen ligeledes i deres eller i det ringeste udi Visiteurens Overværelse fratages (b), men man har Aarsag at troe, at om natten, særdeles om Efteráaret i lange og mørke Nætter skeer megen Underslæb: saa har han flittig sig at erfyndige, om og Skibene og fartpierne hver Gang tilforladelig og saaledes vorde forseglede, at, uden at opbryde Seglene, ingen Vares Udlosning enten ved forbudne hemmelige, eller ved at opløfte de sædvanlige Skibsluger, fan see, saavelsom og, om Toldbetjenene tilbørligen vigilere mod hemmelig Losning og Inde practicering fra de paa Strømmen tildeels under Udlosning

(b) Cfr. Toldforordn. af 1768 Cap. 1, Art. 12, Cap. 8, Art. 1. 09 4 Eed og Pligt at opfylde. - - §. 5. 5. 6. losning liggende Skibe, saa at de hverken formedelst For 19 April, somhelse eller Connivence lade mangle noget udi deres Toldbetjentene skulle give ham paa Forlangende, mundtlig eller skrivtlig, tilfjende Dragtigheden af de fra fremmede Steder kommende Spise, hvis Ladning bestaaer i Salt, Viin, Franst Brændeviin og Stykgods; ligeledes de til Fortoldning angivne Bares Qvantum, og om Skibet ved den første Bisitation har været fuldladet eller ikke, eftersom der ei er troelig, at Skibe uden fuld, og ikkun med halv Lade ning skulde komme fra Frankrig, Portugal, Spanien els ler Holland. Paa lige Maade haver han Tiid efter anden at indhente nøie Efterretning om Strand: Controleurerne og Strand Visiteurerne paa ethvert Sted Deres Opførsel, hvorvidt de, ved flittig at patrouillere, efterkomme den dem tillagde Instruxion, og at de med Ingen see igjennem Fingre. Skulde det sig anderledes bes finde, haver han derom med alle forekommende Omstæn digheder at indsende sin Beretning til General Toldkam meret til videre gjørende Foranstaltning. I Tilfælde naar Skibe strande, særdeles naar de ere ladte med Viin, Fransk Brændeviin, Stykgods og contreban de Vare, skal han sig med al Fltid erkyndige, om og Toldbetjentene tilbørlig efterkomme deres Pligt, og om det bjergede Gods strap bringes i sikker forvaring, afortovet eftersees, og tilforladelig vorder inventeret og taperet; til den Ende skal Toldbetjentene, naar Skibe strande, særdeles de, hvilke, som oven anført, have Viin, Fransk Brændeviin, Stykgods og her k Landet for contrebande erklærede Vare til Ladning, strax give ham derom mundtlig eller skrivtlig Efterret ning, paa det han i fornødne Tilfælde, og naar Sagen ikke maatte taale nogen Opsættelse, i Forveien kunde gjøre da - §. 2. VI. Deel. 1 Bind. 6. 8. - 19 April. De udfordrende Anstalter til, saavidt mueligt, strax at forekomme al, til Stade for Told: Indkomsterne, og imod de ergangne Forbudde om contrebande Vares Inds førsel, begaaende Underslæb, hvorom han da med næste Post indsender sin udførlige Indberetning til General- Toldkammeret. Dersom han skulde erholde troeværs dig Underretning om, at nogensteds paa Rysterne veb Stranden er bleven indpracticeret Vare, enten samme da bestaaer udi ufortoldede eller contrebande Bare, eller og at andensteds paa Landet contrebande Bare skulde være blevne oplagte eller være tagne i Forvaring, desligefte og om udi Landsbyerne skulde befindes Opla ge af indsnegne, omendskjønt ellers toldbare Vare, har han ufortøvet enten ved Told: Officianterne eller Justitsbetjientene at lade anstille en noie Undersøgelse, og hvorefter den derom forfattede Forretning til General Toldkammeret til Eftersyn, og, efter Befindende, til vide re Foranstaltning af ham indsendes. For det øvrige $ 9. - haver han at paasee Landets Commercii forfremmel se i Almindelighed og ethvert ham under Opsyn betrot be Steds Handels og bedste æringsveis Forbedring til Stædernes, Opkomst og Peuplering, i Særdeleshed at Kongens Interesse, saavidt mueligt, vorder before dret, ved Toldstederne paa ethvert Sted alting med god Orden tracteres, og de indenlandske Manufacs turer og fabriqver ved deres Vares Afsætning une derstøttes, samt ellers udi fornødne Tilfælde, hvor nogen Nytte kan tilveiebringes eller Skade forekommes, derom at indsende sin Indberetning og Betænkning til Ges neral Toldkammer og Commerce Collegium, til Fos retagelse og videre efter befindende føiende Forans staltning. Rescr. Rescript (til Kjobenhavns Magistrat), ang. at 22 April. Guldsmed Verktøi maae ei findes hos uberetti gede Arbeidere (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 22 April. lands Stift), ang. at Byefogden i Hillerød skal vare Skovbetjentene paa Forlangende assisteerlige enten med 2 Byens Vægtere eller Borgere, som funde med, følge, naar det var fornøden, at nogen Randsagning om ulovlig Skovhugst skulde foretages udi bemeldte Hillerød, og tillige om Betjentene paa deslige Inqvists tioner blev tilføiet Overlast, dertil at kunne være Vidne. (Anledning af Over Jagermesterens Forestilling, til den Kongelige Skovs Conservation). (d). Rescr. (til Biskoperne i Danmark), ang. De 22 April. linqventers Beredelse til Deden af Præsterne, og Udførelse til Retterstedet (e). Gr. Ved Ritualet saavelsom Forordn. af 7. Febr. 1749 (f) er anordnet, hvorledes Præsterne med Delinqventer, imedens de sidde paa Livet, og naar de udledes til Retterstedet at udftade deres Straf, samt naar Erecutionen skal fuldføres, fig Fulle forholde. Paa det at det rette Diemerke ved sige Misdæderes Afstraffelse kunde opuaaes, baade ved at betage den gemeene Mand den urigtige og ikke usædvanlige Indbild. ning, som fan fere mange til at gjere Dudt, nemlig at det er faa lyfsalig en Død, og ingen kan være bedre bereed til Doden, og Salighed ikke fan feile, hvor Præsten gaaer ved Syn deren med Ben og Sang, saa og at Dedens Maade kunde gjøres mere stræksom og afskyelig for Tilskuerne, anordnes og befales: Ingen Præst skal følge med, naar Misdederen før res fra Fængslet til Retterstedet, oa ei heller holdes Bon og Sang underveis, men Præsten i Fængslet 2 gjøre (c) See Plac. af 25 April 1768; udvidet til Christiania ved Rescr. 2 Juli 1779. (d) See Forordn. af 18 April 1781, S. 5. 32, 51 og 52. (e) See Rescr. af 12 Febr. 1751. (f) Skal nok være 13 Martii 1761. 22 April. gjøre fit Bedste ved Guds Naade at berede Synderen tif Doden, og, naar han bortføres, forfeie sig til Metters stedet, og oppebie Synderens Ankomst, og der, uders at holbe nogen offentlig Tale, alcene søge at holde Synderen i mueligste Andagt og Stilhed, indtil han eg død. 22 April. 26 April 26 April 29 April. 30 April. Bevilgn. (og Notits til Kjebenhavns Universi tet), at der paa Ny Toro udi Aalborg maae ef terdags aarligen holdes 2 Heste markeder, det første 8 Dage før Randers Fastelavns: Marked, og det andet 8 Dage for dito Midfaste Marked, og hvert af disse Markeder at maae vare udi 2 Dage. Resol. at ingen fleere Sukker-Raffinaderier maae oprettes i Kjøbenhavn (g). 3 Kongelig Resolution, hvorved bevilges et particus lair eller privat Oplag paa færge af adskillige Bare (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers huus Stift), ang. at Stads Capitainen og øvrige Borger: Officerer i Christiania maae fremde les bruge og betjene sig af den til Dronningens Indtog af dem anskaffede Uniform med Sølv Snorer, indtil den bliver opslidt (i); dog saaledes, at samme imidlertid ikke under 10 Rdlrs. Straf maae bruges af dem, uden aleene paa de Tiider, de som Borger Officerer parades re ved Borger Compagnierne. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene og Bi ffoperne i Danmark og Norge, Sjellands. Stift og Stifte (g) Gees i Rescr. af 7 April 1769. (h) Af Lybeckers Udtog III. 350, cft. Regl. 2 Julii 1781, §. 21. (i) Dog fun til 11 Jan. 1786, efter Forordn. af 20 Jan. 1783, §. 2. Stiftamtm. i Viborg undtagen, saaog til Overberg: 30 April Amtet Syndenfjelds samt Bergamtet Nordenfjelds), ang. de Forklaringer, som i Følge Rescr. af 13 (31) og 27 April 1764 aarlig skal indsendes til Cancelliet over sluttede og usluttede Skifter. (For ved famine at kunne erholde en nogenledes tilftræffelig Oplysning, Orden og Tydelighed) (k). Samtlige under dem henhørende Jurisdictioner og Provster, skulle, for saavidt saadant ikke allerede maat te være iagttaget, for Fremtiden indrette deres forfat sende Defignationer over Skifterne saaledes, at 1) de Skifter, som fra forrige Näringer maatte være usluttede, anføres Aar efter Aar, uafbrudte, saalenge indtil de et efter andet komme til Endskab, da de for sids fte Gang anføres i det Aar, som de ere fluttede udi, det er, naar Deelingen er forfattet; thi, hvad enten Skiftebrevet endda maatte være beskrevet eller ei, vede kommer ikke just det forehavende Diemerke: 2) alle de fiden den sidste indsendte Designation fluttede Skifter maae opføres i en Rad og Svite for sig selv, og de nsluttede ligeledes for sig selv, saaledes at disse 2 Slags ikke i Fleng blandes iblandt hverandre: 3) ved ethvert fifte maae Aaret og Dagen, naar det er begyndt, noie anføres: 4) alle Stifterne maae altiid optegnes ef ter deres naturlige Orden, ligesom de ere gamle sif, eg altsaa maae ingen Stifter, være fig sluttede eller usluts tede, ansættes i Orden efter Slutningens Datum eller andet saadant, men alle efter deres Begyndelses Datum: 5) og saaledes i alt paasees, at hvert Aars Fortegnelse nsie svarer til det forrige Nars Designation, for saavidt de hinanden vedkomme, og stemme dermed aldeles overs eens efter god og brugelig Regnskabs Maade. Endelig § 3 paas (k) Sjærpet for Bergen ved den zode S. i-Reset. af 14 09. 1781. 30 April. paatvivles ikke, at jo Stiftamtm. og Biskopen, i Jel ge forberørte Kongelig Befaling, ved samtlige Designas tioners aarlig Indsendelse til Cancelliet tillige lade veds feie deres Betænkninger derover, i Særdeleshed om be til Skifternes Ophold anførte Aarsagers Gyldighed. Mail. S. 1. U Instruction (fra Generallandvæsens Collegio) for Landvæsens: Commissarierne i Danmark (k). Den Bligt, som er bleven Collegium paalagt, nemlig paa bedste og lemfældigste Maade, at see de i Forordn. af 15 April a. c. anbefalede Poster bragte til mueligite Fuldkommenhed og i virkelig Erecution, udfordrer nødvendig, at samme Collegium maae forsynes med adskillige paalidelige og grundis ge Efterretninger og Oplysninger fra mange og adskilte Egne. Til den Ende har Collegium holdt for tjenligt og overcens fremmende med Kongens Diemærkes Opfyldelse, at udnævne omtrent i ethvert Amt 2 Landvæsens - Commissarier (m), som med deres Indsigt, Erfarenhed og Underretninger kunde være bet behjelpelige i at befordre den forensede Hensigt, nemlig Landvæsenets og Bondtandens Opkomst og mueligste Flor. I alle de Tilfælde, hvor General Landvæsenets Colles gium maatte det begjere, hvad enten det kunde være i Anledning af Opmaalinger, Gaardes og Jorders Inddelinger, Fælledskabets Ophævelse, Hoveriets Afskaffelse, Bestemmelse, eller Hoveriepenges Erlægs gelse, Landgjeldens Fastsættelse, Arve Fæsters Ind retning og Uddeling, Tienders Oppebørsels Forandring, Mosers Udgravning og Afløb igjennem andres Marker, eller nogen anden Ting, som har Landvæsenets Forbe bring til Diemed, maae Landvæsens Commissarierne meddele deres Erklæringer, Efterretninger og Betænk ninger efter bedste og mueligste Indsigt, for saavidt som funde angage det District, i hvilket de ere anordnede til Commissarier. Skulde de, for at være i Stand til at give tilstrækkelig Underretning, behøve selv at tage Ste det og Beskaffenheden i Diesyn, da formodes be at være villige See Forordn. af 23 April 1781. (m) Cfr. Skriv. af 13 Sept. 1768. §. 2. sillige til, i saa Fald, tilligemed Amtmanden at møde. Mait. paa Aastedet, for der noie at betragte og overvete alle Omstændigheder; men, maatte Forhindringer ved Svags, hed eller andre betydelige Tilfælde, indtræffe, eller og Sagen maatte være en af Commissarierne selv paagjel dende, da udnævner Amtmanden en anden i dens Sted. Dersom Jordegods Eiere fulde geraade i Tvic stighed med hinanden i Anledning af de i foregaaende Artikel ommeldte Poster, da maae Landvæsens.Commissarierne, tilligemed Amtmanden, saa ofte der af dem forlanges, søge at bilægge Tvistigheder,, ved et af dem eragtet billigt Sorliig, som, naar alle Vedkommende derom ere blevne eenige, fan læses til Tinge. Er det dem ikke mueligt, at faae Sagen i Mindelighed bilagt, da meldes det til General: Landvæsenets Collec gium, og indberettes derhos i Særdeleshed, hvad ens ten saadant har sin Grund derudi, at Qvæstionen i sig selv er tvivlsom og problematisk, eller og det fornem melig er en af Parternes Paastaaenhed og Vrangvil lighed at tilskrive, at intet billigt Forliig har været at tilveiebringe. Landvæsens Commissarierne tillige med Amtmanden ville nsie lade sig underrette, om Tiendernes og det tiendeydende Hartkörns Beskaffen heb, saavelsom om Maaben, paa hvilken Tienden nu ptes og oppebæres, og derefter saavidt mueligt søge dere hen, at foreene Tiendetagerne med andre Vedkoms mende paa den eene Side, og Tiendeyderne med de res Husbonde og Forsvar paa den anden Side, at et vist Avantum Penge, Korn eller andre Bare fastsættes, som aarligen og bestandig skal svares, i Steden for at nyde Tienden in Natura, da saadanne Contracter, efterat alle Vedkommende derom ere blevne cenige, og samme have underskrevet, kunde indsendes til General Landvæ fenets Collegium til Approbation; derefter de da blive at 24 ansee, §. 3. 5. 4. Maii. ansee, som en bestandig og urnggelig Segel og Rettesnor fer Tiendens Ydelse og Oppebarsel. Ved flige Contracter Bliver i sær at iagttage: a) at vedkommende Tiendetages re nyde vedbørlig Sikkerhed for den aarlige Afgivt og bens Erlæggelse i rette Tiid, imod at be renuncere pas ben Rettighed, be have nu til at oppebere Tienden paa Marken og i Kjærven; og b) da disse Contracter skulle være bestandige og evige, saa synes der rimeligere, at ben aarlige Afgivt fastsættes i Born, som betales efter Capitels: Kjøbet, eller andre Bare, end i rede Pen ge (n). Skulde Landvæsens Commissarierne have uds tankt noget til Landvæsenets forbedring, eller mans fee have udfundet nogen særdeles let og tjenlig Maade, paa hvilken de i forbemeldte Forordning anførte Poster i deres District kunde sættes i Værk, da vil Collegium med Fornsielse imodtage de derom gjørende Forslag; lis gesom det ogsaa snsker, Tiid efter anden at blive unders rettet om de Landmænd, saavel Bender som Propries tairer, eller andre, der meest gjøre sig fortjente af det. Almindelige, i Henseende til ny Anlæg, nyttige Inde retninger, samt Fliid og vindskibelighed til Landbru gers Opkomst og Forbedring. Alle de fra Landvæsens Commissarierne til Generals Landvesenets Collegium inds kommende Efterretninger, Betænkninger, Erklæringer, Forslag &c. vil man formode og holde sig forvisset om, paa Samvittighed, efter bedste og mueligste Indsigt, i ingen anden Henseende, end af Kjerlighed til Sandbed, og det almindelige Bedste, samt uden Frygt for Mise gunst eller Haab om Gunst og Belønning, at blive fors fattede, og det i saa stor Rorthed, som de vesentlige Omstændigheder kunne tillade, samt i form af Promes morier. Samme maae i Tilfælde af Vigtighed indsens hes til Amtmanden, som tilligemed sin Erklæring ders §. 5. (n) See Skriv. af 7 Daii 1768. paa, pan, besørger dem videre til Collegium fremsendt. Ders, Maii, som begge landvæsens Commissarierne ei ere af sams me Mening i een Sag, da indsender hver af dem fine Tanker separate. Naar Amtmanden og Landvasens., §. 6. Commissarierne foraarfages Reiser af de stridende Par ter, da concurere be begge, til at skaffe dem fri Be fordring, samt, i Fald Reiserne skulde være lange, at de sig ei af deres egen Deconomie kunne betjene, 2 Rdlr. daglig i Diætpenge. Er det derimod Collegium, som i et eller andet Tilfælde har ladet anstille lige Reiser, ba skal samme af Amtet foranstalte fri Befordring, og, i evenanførte Tilfælde, Diætpenge af dets egen Casse.- I det øvrige ville de, naar det af Rentekammeret skulde Blive effet, holde sig den Instrux efterrettelig, som fra samme til Landmaalings Commissarierne vorder ube stædet, og findes villige til det, som General Landvæse nets Collegium af dem i en eller anden Tilfælde kunde forlange. Generallandvæsens Collegii Skriv. (til Biskoperne), Maii. ang. at bet et Kongens Villie, at Geistligheden skal, i Steden for at oppebære den dem tilkommende Tiende in Natura paa Kjærven, overlade Bonden samme for en dis og bestandig aarlig Afgivt enten i Korn, i Stjep pen eller i Penge, som fastsættes med begges utvungne Samtykke (). Rescr. (til Amtmanden over Nordlands-Amt), 20 Maii. ang. at de Svenske Lapper kun i visse Tilfælde maae sig i Nordlandene, og de Torske Lapper lige ledes sig paa de Svenske Grendser indfinde. Gr. Efterat Sorenskriveren over Senjens og Tromsse Fogderie havde andraget, hvorledes en Deel Lapper fra de Svenfee Grendser undersiden tager fig for om Sommeren at fare DI § 5 (0) Af Wandalls Forordn., om Geiftligheden 232. cfc. den 3die §. af næstforestaaende Inkrur. 30 Maii. omkring i Bondernes Gaarde, for at tigge og tildeels røve og stjæle, samt true folk med ulykkelige hændelser, om de ikke faae hvad de forlange; er derover bleven indhentet Beds tommendes Erklæring, og derom corresponderet med det Kon gelige Svenffe Hof, og man paa begge Gider desangaaende er bleven foreenet. 27 Maii. Herefter maae ingen Svenste Lapper, uden i de Til fælde, som den i Aaret 1751 fluttede Grendse Tractats zte Codicill ommelder, saaog de Lapper undtagne, som med deres Reensdyr flytte over og forblive paa de dem enviiste Steder, indfinde sig i Lordlandene, medmin bre de med behørig Pas ere forsynede; men, saafremt nogen faadan der maatte antræffes, skal han strat paas gribes og føres til næste Lehnemand, samt derefter søs res tilbage ind paa de Svenske Grendser, da de paa ham anvendte Omkostninger skal erstattes af hvad han have de med sig, men det derfra Overskydende maae ham tile bagegives. Skulde derimod nogen Svensk Lap, imedens Han opholdt sig i Nordlandene, have begaaet noget De lictum, da skal dermed forholdes og omganes efter Grendses Tractaten. Dersom i svrigt nogen Svensk Lap maatte have noget af Bigtigheb i Nordlandene at bestil le, skal han lade det ved sin Foged, Præst eller Lehns mand, ved Skrivelse til Foged, Præst, Lehnsmand eller anden bekjendt Mand i Nordlandene forrette. Og bliver i alt paa samme Maade forholdet, om nogen af de Torske Lapper, uden i de Tilfalde, som Tractas ten ommelder, indfinder sig paa de Svenske Grendser. Rescr. (til Stiftbefalingsmandene i Danmark, Amtmændene tillige heraf en rigtig Gjenpart at med deles), ang, at, naar Delinquenter fra Provin cerne i Danmark efterdags forsendes til Kjøbenhavns, eller andre Fæstninger, for sammesteds at arbeide, stal saavel Rjøbstæderne som Landet concurrere til at transs portere og befordre dem derhen; dog at flige Delins qventer, qventer, saa ofte skee kan, skal sendes med Skibs Lei 27 Maii. lighed (P). Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. 27 Maii. at Degnenes Enker maae blive boende i Degneboeligen til Flyttetiiden efter næste Opsigelses: Tiid fra Mandens Dødsdag af, paa det de imidlertiib kunne see fig om anden Boepel, og faae holdet. Skifte, Aucti on og andet meere, som dertil hører; dog at Successor i den Tiid forsynes med fornødne Værelser i Degnebeeligen. C Anledning af en fra samtlige Degne i Fyen indkommen Ansøgning). Foreening med Staden Hamburg (a). Alle und jede mit Ihro Königliche Majestät zu Dån nemark &c. und Ihro Kaiserliche Hoheit des Großfürsten aller Reusen glorwürdigsten Vorfahren, abseiten der Stadt Hamburg eingegangene Pacta, Verträge oder Verabredungen, welche etwas dem Innhalte des gegen wärtigen Vergleichs zuwieder laufendes enthalten, werden eo ipfo und in Ansehung der diesem Vergleich entgegen stehende Puncta für aufgehoben, und für Null erkläret. Dahingegen aber auch alle übrige die Immedies tät der Stadt nicht berührende Pacta, Verträge, Ver abredungen, Begünstigungen und Gebrauche, welche entweder von den Königlichen oder Grostfürstlichen Vorfahren mit der Stadt Hamburg eingegangen und herges bracht sind, und in deren würklichen Besitz sich einer ober (p) I det Rescr., fom afgif til Stiftamtm. i Sjelland, gi ves Grunden dertil saaledes: I Anledning af en fra Coldinghuns Amt i Norre Jydland afsendt og til Sjel land overført Delingvent, som fulde indsættes til Fæst nings Urbeide i Kjøbenhavn, er forefalden Dispute imele lem nogle af Amtsforvalterne i Sjelland, og Magistra ten udi Slagelse, samt Byefogden i Ringsted, hvad ens ten Kjøbstæderne eller Amterne burde besorge samme De lingvents videre Befordring. (a) Almindelig. bekjendtgjort d. 13 Octobr. 1781. 27 Maii Art. 2. – 27 Maii. oder der andere Theil befindet, mit allen daraus fleißens den beiderseitigen Gerechtsamen unverändert bestehen, und zu aller Zeit beybehalten, besonders auch alle von Beiden höchsten Häusern zum Vortheile des Commerce, Handels und Wandels beiderseitiger Unterthanen, unb namentlich der Altonaer bewirkte Verordnungen und getroffene Pacta, Verträge, Verabredungen und Ber stehende gebrauche unverändert und so lange genau be obachtet werden sollen, bis man über Eins oder das An bere, zum gemeinschaftlichen Besten sich anbers zu verab reben und zu vereinbaren im Stande seyn möchte. 28 Maii. to Junii. 17 Junii. Generalitets- og C. Coll. Skr. (til Commandan terne c.), ang. at alle fra Militair-Etaten beafskedigede Under Officerer og Gemeene, som i 62ar has ve havt deres Afskeed, skulle henhøre til Civil. Etaten, og ikke videre til Militair Etaten henregnes, eller deraf nyde Pension. Resolution, ang. at den ved Rangforordn. af 14 October 1746, Ite Claffe No. 2 for Skatmesteren bes ftemte Rang gjelder funs for Stor: Skatmesteren; men imellem Geheime Conference Raaderne og Genes raler i No. 11 rangerer Statmesteren (*). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. Brand og Vand Vasenet og en Brande Commission i Bergen (s). Gr. Politiemesteren i Bergen har andraget, at Magistra ten i bemeldte Bergen er findet, i Anledning af Forordn. om Brandvæsenet for Kjøbstæderne af 18 Aug. 1767, at tilegne fig Myndighed derover, og efter dens de Cap, at anordne en Brandret, ligesom og Byefogden formener sig berettiget at have Directionen over Brandvæsenet, og at indtræde i Brandgetten.

(r) Lybeckers Ubteg I. 27 og 566. (s) See herhos Rescr. af 23 Junii 1779. 2pefoge Byefogden i Bergen skal ikke befatte sig med Brand, 17 Junii. eller Vand. Væsenet; men politiemesteren bør frem. deles derover beholde Over Directionen, saa at de første Capitler i bemeldte Forordning af 18 Aug. 1767 si bliver nogen Regel for Brand- og Vand Væsenet & Bergen, men dermed skal forholdes efter de forrige An ordninger; hvorhos Kongen vil, at, til at paadomme Sagerne, og anordne der Øvrige angaaende Brandvær sener, skal i Bergen være en Band Commission, lis gesom i Christiania, hvilken skal bestaae af præsiden ten, Politiemesteren, Stads Hauptmanden, en af de virkelige Raadmænd, som dog aarlig af en anden skal afloses, og en af Stads: Capitainerne, som ligeledes hvert Aar omverler, og der i foranførte Orden, hvad enten de med andet Embede eller Caracteer maatte være benaadede; saa skal og en Over: Officeer, hvilken af Commendanten i Bergens Fæstning udnævnes, som Medlem, efter hans Caracteer og Rang, betjene bemeld te Brand, Cominission, hvor alle og enhver saavel Par ter som Vidner skal være forbundne, uden Ereption af Foro, personligen at møde, undtagen de som Loven for personlig Mede fritager: og skal Politiekammer. Pros tocollisten føre Protocollen, som af Stiftamtmanden authoriseres, saa og holde Regning over Bøderne, same forrette det øvrige Skriverie; ligesom og Indvarslin gen skal fee ved Politie Betjentene, samt Executio nen af dem, efter Politiemesterens Ordre, fuldføres, alt imod Belønning for dem samtlige efter Brand Ans ordningen for Kjøbenhavn af 9 Maii 1749, dens 64de Art. 3die §., da disse og andre Brandvæsenets Udgivter maae udredes af Byens Cassa, hvorimod de idømte Brandbøder, ligesom nu, bør henfalde til Byens Case fa; og nyder Protocollisten desuden 24 ß. for hvert Ark af de Udskrivter, han Particulieres meddeler. Rescr 17 Junii. Rescr. (til Biskopen over Aarhuus-Stift), ang. Lysepengenes Betaling af de Kongelige bort folgte Kirker. Gr. Biskopen bar foredraget, at, imedens Kongen Selv eiede Kirker i det Dronningborgske, Schanderborgffe og Sil teborgske District, fal Enkepengene, til s Slettedaler bereg nebe, af enhver Kirke aarligen være blevne betalte til Aars huus Stifts almindelige Stole Cassa, efter Forordn. af 29 April 1740 dens ste Art., men, efterat samme Kirker ved Auction ere bortsolgte, skal nogle af Kirkernes nye Eiere enten have vegret sig, under en og anden Forevending, deraf at betale bemeldte Lysepenge, eller ikke efter gjorte Erindringer vildet betale dem til den i Forordn. bestemte Tiid, hvilket, om det saaledes fulde vedblive, vilde foraarfage, at Skoles Cassen ingenlunde kan faae ved Magt, og blive til utaalelig Stade for Skolerne samt til stor Forvirrelse i denne betyde lige Indretning. Med Lysepengene af forberørte Kongelige bortsolg te Kirker skal herefter forholdes, ligesom ved Placaten af 28 Febr. 1727 i Henseende til alle Kirkernes ordinai re og extraordinaire Udgivter er bleven anordnet, nemlig at Lysepengene, som ved 17y: Aars: Tiider stedse bør forud betales, i Følge af foranførte Forordnings 5te Art. skal af Eieren til enhver af disse Kirker inden Nyt Aars- Dagen forud betales til Kirkens Sognepræst, og af denne igjen leveres til Herreds: Provsten, men i Mangel af Betaling til samme Tiid, efter Provstens Paas tegning paa Restancen og Biskopens Anmodning til hvert Steds Amtmand, som andre Kongelige Cons tributioner ved Execution prompte inddrives hos Beds kommende. 18 Junii. General Toldkammer og C. C. Skriv. (til Priviles. samtlige Toldere), ang. at de af Garnisons- Apos 3 Maii.) theqver C. Friderich Gotlob Clar i Rensborg affendende Liqueurs maae overalt i Danmark indføres og nyde indenrigs Toldfrihed, imod at dermed hver Gang fat følge hans eedelige Attest (af Toldforvaltes ren i Rensborg pantegnet), at samme ere af ham destil Terede lerede af indenlandske Frugter; dog at af saadanne Lie 18 Junii. queurs ved Indførselen erlægges den forordnede Consume tion, som af Aqvavite med 10 Still. D. pr. Pot. Renter. Skriv. (til samtlige Amtmand, Grever 25 Junii. og Friherrer i Danmark), ang., naar Benders gaarde afbrænde, at undersøge og attestere om Stadens Størrelse, samt hvad Skattefrihed kan være at tilstaae. Efter Kongelig Resolution af 4 Junii 1708 nyder afe brændte Bondergaardes Besiddere 2 Aars Frihed for de af deres brugende Hartkorn gaaende Skatter, til hjelp til Stædernes Opbygaelse; og, ligesom de Skadelidens de, hvis Gaarde aldeles lægges i Affe, ei tilkomme vis dere end denne Benaading, saa følger og deraf, at, hvor nogen saadan Gaards Bygninger ei ganske, men fun for endeel ved Branden vorder ødelagt, Besidderen ei bli ver déelagtig udi de fulde 2 Aars Frihed, men nyder ike kun deraf sin Deel i Proportion af Skaden, saaledes, som samme udfalder, naar det Afbrændte er den halve, fjerde eller anden Part af den heele Gaard. J Føle ge heraf anmodes Amtmanden at ville, naar saadan ulykkelig hændelse sig tildrager, ei aleene undersøge Skas dens Beskaffenhed, men endog, efter at det derom er hvervede Tingsvidne af vedkommende Amtsbetjent, saa vidt Stedets Hartkorn angaaer, er bekræftet, derpaa meddele sin Attest, om Skaden enten er total, eller og ikkun for endeel, og hvad part af den heele Gaard, med hossøiet Betænkning om hvad Skattefrihed den Skadelidende, i Proportion af samme Stade, kan være at tilstaae. Rentef. Skriv. (til Biskoperne), ang. Geist 25 Junii. lighedens Indkomsters Angivelse til det ved Forordn. af 14 Mail sidstleden befalede Extra: Paabud. Renter, 25 Junii. I Julii. 2 Julii. 2 Julii.

Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene), ang. lige Angivelse af de verdslige Betjentes Indkomster; samt at Paabudets Beløb af enhver Kjøbe stad, saavel for de Geistlige som Verdslige, skal af Magistraten eller Byefogden, tilligemed de dem derover tilstillede Beregninger, ved enhver Qvavtals Udgang til vedkommende Amtstue indleveres. Rescr. ang. at de Handlende kunne vorde for- Synede fra General Magazine: Comptoiret med Bla des og Ulone Vare, for faavidt de ikke hellere ville lade samme tomme directe fra Fabriqverne, eller fra Rræm merne i Rjøbenhavn; og at de i forstmeldte Fald kuns ne nyde 12 Maaneders Credit (t). Cancellies Skriv. ang. Lysepenge af Kirkerne paa Falster (u). Rentek. Skriv. (til Kjøbenhavns Magistrat, Stiftbefalings- og Amtmændene, samt Grever og Friherrer, og Notits til Amtsforvalterne i Dans mark), ang. at tilholde samtlige Rettensbetjente at tilstille vedkommende Oppeborselsbetjente, nemlig Mas gistraten, og, hvor ingen er, Byefogden i Kjøbstæderne, samt Amtsforvalterne paa Landet de ved Forordn. af 14 Maii 1768 ompro Cento Skat af Capitaler befalede Extracter af Pantebøgerne, for saavidt berørte Capi taler angaaer, og ellers lige Rigtighed for følgende Tiid ved ethvert Aars Omslags: Termin, om hvad Forandring berudi kan være forefalden (v). Rescr. (t) Af Lybeckers Udtog III. 377. Credit Liiden skal siben være forlænget, see ibid. cfr. Prom. 10 Junii 1776. (u) Sees i Grundene til Rescr. af 27 Jan. 1769. (v) See Forordn. 17 Junii 1773. Ved den 6te Obfers vations Pest i Lundenes og Bowling Amters Regnska ber Rescr. (x) (til samtlige Stiftbefalingsmænd is Julii. Danmark), ang. at til indfaldende Brandskaders Erstatning skal aarlig svares 10 Still. af hver 100 Rdlr. en Bygning er asseureret for. Gr. Siden seeneste ved Befaling af 8 Junii a. p. feete Brand Repartition er indfalden Brandskader udi Danmark, belos bende sig i alt, tilligemed sædvanlig Gage: og. Contoir. Ome kostninger, til den Summa 9710 Rdlr, som paa den fulde forsikrede Summa 7686790 Rdlr. er reparteret, og ufortevet bor, i Folge Befaling af 28 Dec. 1762 besørges indsam let, samt paa General Toldkammer og Commerce Collegii udstædende Assignation remitteret eller til de Skadelidte udbe talt. Og som Kongen ellers har med megen Mishag maattet fornemme, hvorledes de Skadelidende, langt over den i Brand- Anordningen foresatte Tiid, have været nødte til at vente efter Brandhjelpen, saasom en og anden, ja især et heelt Stift, haver næsten ved hver Repartition udeblevet 9 til 14 a 15 Maaneder i Stedet for at Brand - Contributionerne skulle staae færdige til udbetaling, 6 uger efter at de ere reparterede, saa er befunden for godt: Der ber for 1783 er (saasom i adskillige Extracter var antført Capitaler, hvis Pant ikke tydelig nok forklares, og altsaa fan være Qvæftion, om der under alle de, hvoraf den pro Cento ei er beregnet, ikke kan være indbegreben nogle, for hvilke intet contribuerende Hartkorn er pantsat, og hvoraf den pro Cento altsaa bure be svares) følgende befalet at communiceres vedkommen de Rerrensbetjente til Jagttagelse for Fremtiden: 1) at de i deres aarlige Ertracter af Pantebøgerne ikke aleene anføre alle de efter tinglyste Pante Obligationer paa Rente udsatte Capitaler, men ogsaa derved forkla re, hvad derfor er pantsant, paa det deraf kan sees, om den pro Cento deraf bør erlægges eller iffe: 2) at de ikkuns behove at meddele een Extract aarlig, nemlig fra den ene 11 Decbr. til den anden, og ikke terminviis: 3) at de i deres aarlig meddelende Extracter ikke behøve oftere at anføre de een Gang tilforn an førte Capitaler, men for hvert Aar aleene at anmelde de Capitaler, som siden deres sidste meddeelte Extract ere af antebøgerne udslettede eller paa ny protocollerede, hvilket vil blive Rettensbetjente, Amtsfors valteren og Revisionen til Lettelse. (x) Gjennem General Commerce: Collegio. See Prom. af 14 Sept. 1776. VI. Deel, I Bind. 8 Julii. 9 Julii. 15 Julii. Der skal aarlig paa denne Tiid, af hvert 100 Rdlr. en Kjobstad eller Land Bygning er affeureret for, con tribueres 10 Still. til de jævnlig indfaldende Brandskas ders Erstatning, hvilke nu tilligemed de allerede eristeres de, samt øvrige forhen anførte Omkostningers Bestridels se, som beløber sig til 12 Still. af 100 Rdlr., i alt udgjør I Mart 674 Still. af 100 Solr. Og skulde man, næst den Allerhøiestes Bistand, formode, at af den saaledes aarlig indsamlende Brand Contribution. TO Gfill. af 100 Nolr. ikke aleene de jævnlig indfaldende Brandskader, som siden Indretningens Begyndelse, og Denne, som den 5te Repartition med iberegnet, i8 Aar fan regnes at have aarlig kostet 81347473 Sfill., maae bestrides, men endog at Udgivten, naar en betydelig Brandskade exifterer, maae blive Contribuenterne taales ligere, saasom Beholdningen da kan komme til Hjelp. Heraf flyder end videre en promte Erstatning for de Stas delidende, en Besparing i Renter, som formedelst Udes blivelse hidindtil er svaret af optagne Laan, en lettelse i Regnskaberne, endelig den Fordeel for Contribuenterne, at de kunne gjøre nogenledes vis Regning paa de aarlige Udgivter. Og hvorledes disse igjen distribueres, stal offentlig bekjendtgjøres, og aarlig derfor Regnskab vorde aflagt. Rentek. Skriv. (til Biskoperne), ang. Mandtallers samt Til og Afgangslisters Forfærdigelse af Præsterne, i Hens. til Salt: Afgivten (y). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Færse), ang. at der i Retterne paa Færse kal betales Noget til Laugtingshuusets Vedligeholdelse. Gr. Af en af ham indsendt Skrivelse fra Lauginanden paa Færse er Kongen bleven foredraget, at Laugtingsbuuser i Thorshavn er for nogle Aar siden bleven opbygget, som sæd- (y) Ophævet ved Forordn. af 12 cteb. 1770. vanlig, vanlig, ved Sammenfud af heele Landets Almue, men at intet er benlagt til dets Reparation og Vedligeholdelse, hvor til dog noget. aarlig udfordres. Der skal, indtil videre, af hver Stævning i private Sager, som indkommer for Under Retten, betales en Mark i Croner, eller 5 Skind (efter Landets Maade at regne paa), og ved Over Retten 10 Sfind, hvilke Pens ge, tilligemed Stevningen skal lægges i Retten, og saa vel Overs som Under Dommeren derfor gjøre Regns sab, samt dertil være ansvarlige. 15 Julii. Rescr. (til Justitiarius i Heieste Net), ang. at 22 Juli. Brandretternes Domme udi vigtige Sager i Danmark maae appelleres lige til øieste. Ret (2). Rescr. (til Vice Statholderen, til samtlige Bed 22 Julii. kommendes Efterretning i Norge at lade bekjendts gjere), hvorved alle de Arveparter, som ikke opløbe til ti Rigsdaler, fritages fra at svare Sorelovs.Penge. (Saasom Grund Eierne paa nogle Steder i Norge toge Anledning af Lovens 5. 2.76. at fordre Forelovs-Penge, i hvor liden og ringe Arven end er; og det vilde være tungt for Urvingerne at svare Forelovs-Penge af en Arvcpart, som er mindre end 10 Rdlr., ligesom der ei heller i saa Maade vilde være nogen Ligning mellem Capitalen og den Afgivt, som deraf kræves). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 22 Julii. i Aarhuus), ang, at alle Restancer af Skolehol dernes Løn skal ved Execution inddrives. Gr. Skoleholderen udi Raadsted under det forrige Dronnings borake Rytter Districts Gods bar beklaget sig, at den ham tile kommende Skoleholder Bou for 3 Qvartaler er bleven indeholdt, og at det er utaaleligt for ham længere at miste samme. Af Erklæring er det bragt i Erfaring, at Skylden til Nestaneen af Suplicantens ton ikke findes hos den første Lodseiere udi Raabted Skoles District, der har begyndt at gjøre For Skud dertil, men aleene hos de ovrige Lodseiere, som hidindtil skal være udeblevne med deres Andeel til Betalingen, uanseet han derom til dem fal have gjort Erindring; men, i hvor I 2 billigt (z) Ligesom Placaten af Nov. 1768. 22 Julii, billigt Stiftamtm. og Bikopen end bolde det, at, i Fald han fremdeles al vedblive at gjere Forskud, han da ogsaa forsikres om at faae igjen af de andre, hvad dem tilkommer at svare; formene de dog, at dette neppe kan være at haabe, eftersom Erfarenhed viser, at Vedkommende gemeenligen ikkun søge udflugter, hvorved det kommer i Langdrag med Betalingen, som Skoleholderen derudover fra Tid til anden maae savne, og imidlertid imod al Ret og Billighed med Sine lide Mangel paa nedtorftig Underholdning. Waa det saadan for det alminde lige Basen kadelig lorden engang kan blive hemmet, er fun den for godt: 29 Julii. Alle Restancer af Stoleholdernes Løn sal herefter inddrives ved saadan Execution, som ved Placaten af 28 Febr. 1727, i Henseende til Restancerne af Kirker nes ordinaire Udgivter og extraordinaire Paabudde, er anordnet; dog med den Forandring, at Executionen ikke maae free forend 5 eller 6 Uger efter den resterende Løns Forfalds Termin. Rescr. (til Vice-Statholderen i Norge), ang. Lavretsmændenes Antal ved Laugtinget samt i Aasteds-Sager. Gr. Til det ordinaire Laugtings Betjening fan 4 Lavretss mænd være nok, hvoraf, naar Retten foraarsages at afsende et Par, der endda kan haves 2 tilbage som Vidner paa hvad der passerer i Rettergang. Til kettelse for Almuen befales: Til de ordinaire og Extra Laugtinge skal efterdags ikkun bruges 4 Lavrettesmænd, men i Aasteds: Sas ger og Markeskjelds Tretter, til hvilke Lavrettet udnævnes af det Kirke Sogn, hvor Sagen eristerer, og betales af den Part, som fordrer Retten paa Aastedet, skal det forblive ved 8 Lavrettesmænd, efterdi Deeles ftrækningernes Opgang og forefaldende Tarationer ikke vel med mindre end 8 forsvarligen kan blive forrettet. I øvrigt, som de Rjøbstæder, hvor Magistraten har Laugtings-Ret, ikke have givet Lavrettesmænd til Laugs ringet, men det dertil fornødne Lavrette er taget af nærmeste Sogner paa Landet; saa skal det og derved fremdes les forblive. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands: 29 Julii. Stift), ang. at af det paa Kippinge Alter paa Falster ved St. Hansdags Tiid faldende Offer stal Rive Fetjenerne forlods udbetales deres Andeel. Gr. Sognepræsten for Kippinge- og Brarup Menigheder har begjert, at han og Efterkommere i Embedet maatte af de Gaver, som paa Sippinge Kirkes Alter pleie at henlægges af dem, der ved St. Hansdags Liider besøge Kippinge Kilde, herefter beholde de 10 Rdlr., hvilke han ligesom hans Formænd hidindtil skal have nydt deraf indtil fiditasvigte Aar, og at de for samme Nar saaledes resterende Penge ligeledes maatte ham erftattes. Af indhentede Erklæringer er bragt i Erfaring, at det ved Rescr. af 9 Dec. 1740 er anordnet, at Blokkepengene ved Kippinge- Kirke skal deles lige imellem Kirken og de Fattige, samt at præsten i Kippinge første Gang i Aaret 1738 er bleven tillagt de forbererte 10 Rdlr. af de paa Alteret of rede Venge, hvilket siden den Tiid saaledes har vedvaret indtil fiditafvigte Aar, da Kippinge Kirke ved den over det Konge lige forbeholdne Gods paa Falster holdte Auction blev kjøbt af Agent von Vesten, hvis guldmægtig ikke har vildet udbetale Kirkens øvrige Betjente, hvad de tilforn have bekommet, sadsom Degnen 6 Rdlr., Skoleholderen 2 Rdlr. 4 S., Riv teværgerne 2 Rdlr. 4 Mk., og Bælgerræderen 1 Rdlr.; men at det holdes billigt, at saavel Præsten som de øvrige Kir febetjente, hvis Opvartning og Tilsyn med den Mængde Menneffer, som hver St. Hansdags Aften indfinder sig ved Kirken, heilig udkræves, hver for sig fremdeles beholde, hvad dem hidindtil af disse Penge har været tillagt. Saavel Sognepræsten i bemeldte Kippinge som de foranførte øvrige Kirketjenere skal, for deres Tjeneste og Opvartning ved denne Leilighed fremdeles af de paa Kippinge Kirkes Alter lagde Penge forlods, og førend nogen Uddeling deraf til Kirken og de fattige foreta ges, udbetales Enhver sin Andeel, eller saameget, som Distributores efter de ofrede Penges Beløb maatte finde at kunne tilstrække, hvormed de i saa Fald skal lade sig noie. Rentek. Skriv. (til Biskoperne), ang. at Beløbet af den ved Forordn. af 14 Maii a. c. befalede pro Cento af Geistlighedens beneficeret Gods og Tiender maac fra drages deres Embeders Indkomster (a). 3 (a) Ganske forandret ved Skriv. af 17 Sept. 1768. Rescr. 9 Aug. 12 Aug. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), hvorveb 1) Commerce Forordn. af 4 Aug. 1742 dens 8de Post, saavidt de fra Finland til Kjøbenhavn kommende Tommerladninger angaaer, sealedes forandres, at udsælg nings Tiden for dem maae forlænges til 6 Uger, i hvilken Tiid de maae udsælge deres hidbragte Lægter udi halve eller heele Sneese, Bræder udi halve eller heele. Tylter, og Planker stoffeviis, da i øvrigt det imod de Finlandske Skippere af Tømmerhandlerne anlagte Sogss maal, og paa nogle af deres Slibe gjorte Forbud, skal, uden nogen Bekostning for dem, være ophævet; 2) an ordnes, at Byefogden ikke maae foretage sig noget i Politie: Sager, enten ved Arrester, forbudde eller andre deslige Ting. (Gr. 1.) Noale til Kjobenhavn anfomne Finlandffe Skippere have andraget, at det hidindtil har været dem tilladt, ufors meent til alle og enhver at sælge deres hidbragte Bare, bestaaende af adskillige sinaa Tommer: Brader, Planker og Træe far, i fere eller smaa Partier, men at i dette Aar uformodent lig møder dem denne Omstændighed, at Tommerhandlerne vil forbyde dem med deres Bare at ligge længere end 3 uger, og, saavidt Temmer Lasten angaaer, ikke at sælge den i mindre Partier, end 3 Tylter Bræder, s Tylter Lægter, og en Tylt smaa Tommer, paa Grund af Forordn. af 4 Aug. 1742, i hvilken Henseende og nogle af dem har været opkaldede paa Politiekammeret, og hos 4 af dem. har Byefogden gjort For bud, m. v. Af Magistratens Erklæring fornemmes, at de sin landske Skipperes hidforende Lægter, Bræder og smaa Tom mer meest bruges og tjobes af Benderne, der sjelden kan kjebe saadanne Qvantiteter, som bemeldte Forordn. foreskriver, samt at Finlænderne ikke vel fan faae deres Last udsolgt i de foreskrevne 3 Uger, hvorhos det er troeligt, at de ikke blive her længere liggende, end Nedvendigheden udfordrer, da de ellers maatte fryute for, ei at kunne nane deres Hjem inden Binteren. 2.) Endkjent Sagen af Tommerhandlerne al lerede ved Politietammer Ketten var anlagt imod de Finland fe Skippere, hvor den og formeentes rettelig at henhøre efter Commerce Forordningens 21 de Post, har dog Tømmerhandler nes brusende Fuldmægtig, som foranført, ved Byefogden ve qvireret og erholdet Forbud paa 4 af de Finlandske Sabe, hvilket Forbud Byefogden og formener vedkom ham at forrette, paa Grund af Lovens te Bogs 21 de Cap. 1te og 22de Art.; men Politiemesteren er ligesaavel en Rettens Betjent som Byefogden, og det baade vilde være til Bekostning, om der i Poli tie tie: Sager fulde fee Arrefter og Torbudde ved Byefogden, og 12 Aug. deraf tillige følge en Confusion for Retten) (b). Canc. Skriv. (til Rentekammeret samt til Stifte 13 Aug. befalingsmanden over Sjellands Stift), ang. $ Kjøbstæd Jorder, som eies og bruges af Uden- Bnes Boende. CHvorom i Anledning af en Memorial fra Confumtions For pagteren i Roeskilde, samt af bemeldte Stiftamtmands gjorte Forslage og Forespørgseler, Kammeret har forlanget Betænk ning) (c). Da man har havt Anledning til at erfare, at det vil de medføre adskillige Uleiligheber, om det i Almins delighed blev fastsat, at Kjøbstædernes skattefrie Jorder ikke maatte eies af andre end Byens Indvaanere, liges som det og synes haardt, at En skulde underkastes Action og Tiltale, fordi han eier og befidder en Jord, som en ten er ham tilfalden i Arv og paa Sfifte, eller han paa offentlig Auction har tilkjøbt sig: saa synes det bedst at kunne have fir Forblivende ved Forordn. af 14 Aug. 1741, i Følge af hvilken det just ikke er en udenbyes: Mand formeent, at eie en Rjøbstæd Jord, naar han kuns leier den til Byens Indvaanere, saa at den af dem bruges; keer det ikke, men han selv bruger den, eller leter den til anden Udenbyes. Mand, maae han deraf svare alle Skatter og Paalæg, som af andet ufri Harte korn, hvilket Byens Indvaanere, saalænge de bruge Jor den, ere befriede for, saa at de i den Henseende kunne bruge den med større Fordeel end Andre. Rescr. Hvorved de af Fosens Fogderie til Klætbroens 28 Aug. og andre Steders Vedligeholdelse i Strindenes Fogderie 34 aarlig (b) Dette Rescript er ophævet ved den ite §. i Anordn af 28 Sept. 1775; dog er vel den sidste Deel endnu Regel, saavidt det kan bestaae med Fon. af 15 Juni 1771, §. §. 7 09 12. (e) Jgjentagen, i Hens. til Slangerup, ved Prom. af 16 Aug. 1783; eftersee tillige noie Rescr. af 10 Nov. 1775. 28 Aug. aarlig svarende 20 Rdlr., samt de Bøder, som forbrys des Nordenfjelds for Mobrvillighed og Forsømmelse ved Bei Arbeidet, saavelsom de godvillige Gaver, som til Veienes Istandsættelse der maatte gives, og endelig ads skillige Bøder (d) ere henlagre til den Nordenfjeldske Vei Caffe paa 2 Aar fra dette Nars Begyndelse, i hvil te General, Veimesteren til Forsøg er beskikket, samt, dersom det ved denne Anstalt fremdeles forbliver, da i de paafølgende 8 Aar (e). 2. Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), ang. at næste Raadmand altid skal i Trundhjem succes dere den Afdøde eller Fratrædende i Touren i Henseende til Stifterne. Gr. De 3 Raadmeyd i Trundhiem, Mandrup Alstrup, Søren Madsen vel og Gulbrand Vaager, have ant draget, at en af de 4 Raadmænd sammesteds paa Magistratens Begne, i Følge Anordn. af 16 Dec. 1699 aarlig tilligemed Byefogden verler om at forrette de der under Byens Jurisdiction forefaldende Skifter, og oppebærer det derfor faldende Sa- Iarium; men, som den ældste Raadmand Cancellie-Raad Thul lin, hvis Tour det var at forrette Sfifterne for indeværende Mar, under den 29 Febr. fiditasvigt efter den ham forundte Forafskedigelse fratrædede Raadiuen, skal der ved denne Leilighed være forefalden Tvistighed imellem fornævnte Raadmand Al strup, som den efter Thullin nærmest i Sæde værende Raadmand, og Assessor Oluf Vahl, som nu træder til virkelig Raadinands Plads og Len, angaaende hvem af dem det skulde tilkomme at forvalte Stifterne fra 29 Febr. til dette indeværende Aars Udgang, da den Sidste formener at træde udi Can cellieraad Thullins Sted, og følgelig til den Løn og Indkom fter, som havde tilfaldet ham, i Fald han Embedet til Uarets Slutning havde vedblevet, men de Andre derimod holde for, at, om end Vahl nu er indkommet i virkelig Numer og Gage, faa er det dog ikkun i den yngste Raadmand Vaagers Sted, som igjen ved denne Forandring er opflyttet, og at de i vidrig Fald vilde præjudiceres i deres Cour og Orden til Skifterne, tvertimod hvad der tilforn har været i Brug. Ligesom ved de forhen afgangne Saadmænd Ramshardts og Hornemanns Dødsfald skal være bleven forholdet,

(d) De, fom nævnes i Prom. af 2 Aug. 1783. (e) f Lybeders Udtog II. 541. See Strib. af 12 Sept. 1768. 0g 23 Dec. 1769. holdet, skal det fremdeles for Eftertiiden have sit Forbli a Sept. vende, saaledes, at næste Raadmand altiid skal succes dere den Afdøde eller Fratrædende i Touren i Henseende til Skifterne, og træde i hans Numer. Rescr. (til Amtmanden over Falster), ang. De 2 Sept. Fattiges Vasen paa Falster. Gr. Samtlige Proprietairer og Jordegods-Eiere paa Falster have begjert, at, siden der paa landet, saa længe Kongen selv eiede samme, hidindtil ikke skal have været oprettet nogen faadan Herreds - Cassa, som i Forordn. af 24 Sept. 1708 et anordnet, det da fremdeles maatte forblive ved den samme Skik, som forhen har været brugelig, saaledes at hvert Gods og Sogn underholder fine Fattige efter forberørte Forordnings ste, 6te og 8de Art., og i manglende Fald tilholde sig ont Hjelp efter den 9de Art., samt at de øvrige paakommende Udgivter herefter som tilforn maatte indberegnes udi Delins qvent: Penge, og aarlig lignes af Amtsbetjentene paa Landets Hartkorn, hvilket paa den Maade formenes at være lettest for Vedkommende at udrede og indkræve; men Amtmanden holder det meere sikkert for de Fattige, at saadanne Herredss Casser vorde oprettede. Siden der udi Conditionerne til det Falsterske Godses Bortsælgelse ifte er meldet noget om, hvorledes med de Fattige paa Landet sammesteds efter Godsets Afhændelse skulde forholdes, er funden for godt: Den forben i saa Fald brugte og af Landets Proprics tairer og Jordegods Eiere endnu nyttig og tjenligst bes findende Maade maae herefter, som tilforn, fremdeles følges. Canc. Skriv. (til Vice: Statholderen i Norge), 3 Sept. ang. Veivesenet Søndenfjelds (F). Gr. Fra Oberstlieutenant og Amtmand Lachman er indsendt den berhos tilbagefølgende af General Venesteren Sonden fjelds i Norge, Capitaine Georg Krogh, udskædte og af Geheimeraad Storm paategnede trykte Jujirur for Lehnsmænde ne, Beiarbeidet angaaende, hvorhos han tillige har forespurgt fig, om famine af ham, i den Form den er, fulde approberes, fiden han formener 1) at Beimesterens Instrux ikke hjemler ham nogen Jurisdiction, men byder Amtmanden at være ham behjelpelig; 2) at han ikke er berettiget paa egen Haand at overfare Folkes Eiendeele med nye Veies Anlæg, men at Amt- I s manden (f) See Skriv. 23 Sept. 1769. 3 Sept. manden i paakommende viftigheds Tilfælde maatte enten megle Vedkommende imellem, eller decidere i Gagen; og 3) at ban itte har nogen Hjemmel for de af bam derudi faßffatte Mulcter. Af Vice Statholderens og Rentekammerets Bee tenkninger er fornummet, at Beienes forfaldne Tilstand val Fan udfordre al den Folkehjelp, som udi Instruxen er forestresen, men at det synes ikke vel mueligt, at Beiene nogen Liid fan komme i Stand, saafremt General- Beimesterens Myndighed alt for meget skulde indfrænkes, og det skulde dependere af enhver Amtmand, enten Aimuen paa Veiarbeidet maatte tilfiges eller ikke, ligesom det og neppe vilde være mueligt for en Amtmand i forveien at kunne fastsætte, hvad Tiid det var beleiligt for Sognene i hans Amt at begynde med Beiarbeidet, efterdi derudi ikke aleene ee Gorffiel imellem Stirte Sognene, men endog ofte imellem Hoved Sognet og Anneret. 5.-1. For saavidt den zte Post angaace, eragtes at være bedst, at Lehnsmændene og Rodemesterne, som selv ere Bønder, beholde Frihed efter Instruxen at opbyde Almuen til Beiarbeidet, naar Marken, Beiret og Bondens Leilighed for ethvert Sogn det vil tillade, dog at derved iagttages, at Sognet hvert Aar fra Foraaret til. Efterhøsten efter Instruxen forretter sine 12 Arbeidsdage paa Veiene; men, hvad Huusmændene angaaer, da (siden de i Almindelighed ere fattige, og intet andet have at leve af end hvad de ved Dag Arbeide kan fortjene, de desuden mindst bruge Veiene, efterdi neppe nogen af dem haver Heft, hvorudover det synes at ville falde dem for tungt, i Fald de, efter Instruxens 16de Post, dag. lig skulde være ved Veiarbeidet, saalænge samme varer). holder man for, at ikkun 3die Parten af ethvert Sogns Huusmænd, efter rigtig Omgang, daglig burde arbeide paa Veiene, saalænge Veiarbeidet vedvarer: og, betref fende øde Gaarde og Rydnings. Pladser, da (siden Vice- Statholderen beretter, at Sjerdings: Gaarde der i Lan der kaldes øde Gaarde, og at en stor Mængde af Almuen ei har større Jordebrug, desaarsag Byrden, om disse bleve fritagne, vilde blive for tung for de øvrige) formenes, at en ode Gaard eller Rydnings: Plads aleene for Beiarbeidet bør være befriet, saaiænge samme bliver brugt brugt i sire Friheds Aar efter Lovens 3die Begs 12te Cap. 7de Art. og Forordn. af 29 Apr. 1752 dens 6te Post. Og, skulde imidlertiid nonen formene sig af Ge neral Beimesteren eller hans Inspecteurer under Veiar: Beidet at blive fornærmet, da kunne Vedkommende i saa Fald henvende sig med Klage til Amtet, som efter Sa gens Beskaffenhed maae hjelpe de Forurettede til Merte. Hvad den 2den Post betræffer, da, naar det maatte fin des nødig paa et eller andet Sted at forandre Veien, ef ler lægge ny Bei, som kom til at falde over en ands ger eller Eng, maae General Veimesteren med Amtmanden overlægge, hvorledes Beien kunde lægges til mindste Uleilighed for Eieren, og hvad Erstatning Han derfor, i Fald Veiens Anlæg var ham til nogen betydelig Skade, af Vei Cassen kunde tilkomme, hvorved Amtmanden kunde søge at megle imellem Eieren og Ges neral Veimesteren efter Billighed; men, skulde ingen mindelig Foreening om saadan Skades Erstatning være at træffe, maae Skaden af uvillige Mænd taxeres, og af Vei Cassen erstattes; dog, i Fald Landeveiens An læggelse over en Mands Eiendeele kunde skjønnes at ville geraade Gaarden til mærkelig Forringelse, bør han ikke tvinges til at lade Veien anlægge derover, ei heller være pligtig for den Sags Skyld at flytte fine Huus - Byg ninger: men, hvad de gamle Veie, som gane imellem Agre og over Enge, angaaer, da vil samme uden nogen Erstatning gjøres sea breede, som Fornødenhed udkræver. Og i Henseende til den 3die Post, kan det vel ikke negs tes, at det jo havde været bedre, om General: Beime steren i Forveien havde ansøgt Kongelig Tilladelse for at faae de foreslagne Beder fastsatte, hvilke i sær udi In strurens 21 de Post synes at være for høit anførte; men, som Beiarbeidet i sig selv dog udfordrer en promte Eres cution, haves intet videre derimod, uden aleene at sidste bemeldte 3 Sept. §. 2. §. 3. 3 Sept. bemeldte Boder nedsættes til 32 Sfilling for en udebli vende Arbeider, og 48 Skilling for en Rodemester, og, saafremt nogen maatte formene fig urettelig mulcte ret, haver han mundtlig eller skrivtlig at andrage det for Amtmanden, som da, uden videre Appel, derudi decis derer. Hvilket foranførte er alt, hvad man ved Gene ral Beimesterens udstedte Instrux har funden at erindre. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), ang. at Sessions Deputerede ber underskrive efter deres Rang. Sept. Gr. Efterat Generalitets- og Commiffariats Collegium til Cancelliet havde indberettet, at der imellem Stiftbefalingsmanden og Hr. Kammerherre og Oberst von Krogh var opkommen Uovereenstemmelse angaaende den Orden, hvilken de som Seffions Deputerede burde underskrive de af dem i den Henseende udfærdigende Forretninger, har man herfra svaret fam me Collegio, at, da Forordn. af 30 April 1692 anordner Stiftbefalingsmanden som Formand blandt de Deputerede for Dragonvæsenet i Norge, og Obersten, som den Anden, samt Over Krigscommissairen som 3die Deputered, saa synes det efter den Chargerne tillagde Rang, at fornævnte Deputerede bor underskrive i den Orden, som Forordningen foreskriver, de For retninger der af den, qva Deputerede, blive udfærdigede samt at hverken Oberften eller Over Krigs Commissairen kan blive at ansee som Formænd i bemeldte Deputation, endskjønt de Tunde blive benaadede med en hoiere Caracter end Stiftamtmanden. Men, som bemeldte Generalitets- og Commissariats- Collegium derpaa igjen har tilmeldet Cancelliet adskillige Grunde, hvorefter det formenes, at den Orden, udi hvilken Forordn. opregner de Sessions-Deputerede, nemlig Stiftamtmanden, Amtmanden, Obersten og Over Krigscommissairen, ikke kan ansees som nogen Folge for dem til derefter enten at ta ge Sæde udi Samlingerne, eller at underskrive Expeditionerne, efterdi samme Forordning egentlig ikke opregner disse Deputerede efter Rangen af deres Charger, og deraf ellers vilde flyde, at en Amtmand, sem siden 1680 i alle Rangforordnin gerne er ansat efter Obersten, vilde udi Norge i Dragon Seffi onen blive den 2den, og i National Infanterie- Seffionen den xte Deputered, og saaledes uden Grund blive forhøiet imod en Amtmand i Danmark, men derimod at en Oberst i Norge, imod en Oberst i Danmark, hvilken, i Folge alle Land-Mili tien betreffende gamle og ny gorordninger, som ite Sessions Deputered bliver opregnet, alt for meget vilde degraderes, og at omendskjønt forberørte Forordn. udi den 46de Art. fornem melig nævner Formanden for de Deputerede, hvorunder ingen andre end Stift- og Amtmanden fan forstaaes, siden der paa samme Sted handles om Angivelser og Kläger, som imellem Seffios Seffionerne forefalde og udfordre haftig Foranstaltning, faa nes det derved dog ikkun at bestemmes den Deputered, som det paa Embeds Vegne tilkommer at undersøge deflige Sager, og at afgjøre saadanne Ling, som ingen Ophold taaler, hvortil tommer, at i Danmark er Amtmanden, hvorunder og Stift amtmanden, saafremt han har noget Amt, forstaaes, som det 2det Membrum i kandmilitie-Sessionen opregnet, men desuagtet vorder efter Fororningerne af 30 Dec. 1702 09 31 Jan. 1738 alle Sager til hans Undersøgning indgivet, omendskjønt i Seffionen enhver efter sin Rang og Caracter tager Sæde og underskriver, thi i vidrig Fald kunde det her i Danmark let tildrage fig, at en Oberst uden videre Caracteer først, og en Geheime Raad og Nidder af Elephanten som endog maatte have været Geheime Raad i Conseillet, qva Amtmand, efter ham maatte underskrive, i hvilken Henseende forbemeldte Ges neralitets- og Commissariats Collegium enker, at der med de Deputeredes Sæde og Underskrivt udi Norge maatte forholdes Ligesom i Danmark og Fyrstendommene. Efter slige Omstændigheder kan det vel ikke andet væs re, end at de Sessions Deputerede underskrive efter des res Rang; men i øvrigt haver det sit Forblivende ved forberørte Forordn. af 30 Apr. 1692. 3 Sept. Generalitetss og C. Coll. Skr. (til Infanterie- Regis 3 Sept. menterne), ang. noie derover at holde, at ingen 17atio. nal Recrut permitteres til andre Steder, end til det Gods, hvorfra han er afgiven; samt ei aleene udtrykkes lig i Tilladelse Passet at exprimere, til hvilket Sted han er permitteret, men endog vedkommende Gods Eier tillige hver Gang at underrette om given Permission. (Saasom Adskillige ikke i Folge Forordn. gik som Frimænd til Deres hjem, men Proprietairerne skulle foulageres). Rescr. (til den paa Bornholm anordnede 9 Sept. bestandige Commission), ang. at de til samme Commissions Holdelse fastsatte Terminer made forandres fra I Martii til Ite Mandag i Majo, og fra I October til Ite Mandag i samme Maaned. (Saasom bemeldte forhen fastsatte Terminer, efter Provstens Andragende, kunde indfalde paa en Loverdag, foruden det vanskelige Fore forst i Martio, da han har over 2 Miil at reise til Renne; og, fiden Forandringen ikke skal kunne komme Ind byggerne til nogen Hinder). Rentef 12 Sept. 13 Sept 16 Sept. 16 Sept.

Rentef. Skriv. (til Fogderne Nordenfjelds), ang. at indkræve og oppebære de Veicassen ved Rescr. af 28 Aug. 1768 tillagde Bøder, beregne dem i deres Regnskaber til Indtægt, og mod Qvittering udbetale dem til Genes tal Veimefteren, som skal aflægge Regnskab derfor til Stiftamtmændene, til hvem Fogderne ved hvert Aars logang skulle indsende behørig Efterretning om hvad Vei cassen er tilfalden (g). Gen. Landvæsens Coll. Skriv. (til Stiftbefas lingsmanden i Ribe), ang. at den balve Part af dem, der beskikkes til Landvæsens-Commissarier, skal være Personer, som ikke rie Jordegods. Rescr. (til Amtmanden over Falster, Notits til Stifts befalingsmanden og Biskopen over Lollands Stift), ang. med Amtsforvalteren og Prevsterne paa Falster at forfatte ny Inddeling med Hartkornet for Skolerne, Rescr. (til Amtmanden over Nordlands- Amt), ang. at, naar det ikke bevises, at Delinqventer have siddet i Arrest den anførte Tiid, maae ingen for flegning og Varetægs Penge paalignes Almuen, m. v. om forbuden Ophold i Delinqvent: Sager. Gr. Almuen af Senien og Tromsoe Fogderie har indstilt, om de bor betale Forflegning og Varetægts Venge for saadanne Delinqventer, som har ikke siddet i Arrest, men gaaet los og ledige, og gjort Tjeneste hos Vedkommende, som en anden Tiener, fra den Lind der er bleven anlagt Sag imod Sem, og til endelig Dom eller Resolution er falden, samt om de ber betale flige opfigende Bekostninger for Delinquenter, som have hensiddet udi 3 a 4 ar. Af Amtmandens Erklæ ring fornemmes, at det undertiden er ffect af Fornødenhed i Nordlands Amt, at Delingventerne have gaaet lose, og ere brugte til Arbeide, samt at det er vanskeligt, i et saa haardt og koldt Land, om Binteren at holde Fangerne i Jern, siden de af Kuld maatte crepere. Naar (g) f Lydeckers Udtog II. 542. See 2 Skriv. af 23 Dec. 1769, 08 1 af 24 Martii 1770. Maar det ikke med Tingsvidne bevises, at Delin 16 Sept. qventen har siddet i Arrest den anførte Tiid, maae ingen forflegning og Varetægts Penge godtgjøres eller Almuen paalignes; hvilket Tingsvidne skal følge Delinqvent Regningen, og, ligesom andre til Justitsvæse net henhørende Sager, af vedkommende Skriver pad set Papiir uden Betaling udstedes. Og, som det i øvrigt, ved Forordn. af 19 Aug. 1735, dens 6te Art, er defalet, at, naar Actor eller Defensor i en Delinquent - Sag foraarsager negen ufornøden Ophold, skal Overdom meren derpaa, under samme Sag, og uden anden fores gaaende Stævning, kjende, og ham, efter sin Forseelses Beskaffenhed, ansee: saa skal dermed efter bemeldte For ordning forholdes (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. 16 Sept. at Byefogden i Bergen ei maae befatte sig med Politie Sager; og at Politiebetjentene ei ved politiekammeret maae procedere for nogen. Gr. Politiemesteren udi Bergen har andraget, at, da Politicbetjentene sammesteds hos en Kjobmand havde antruffen en njusteret Fiske: Begts Bjelke eller Balance, som derefter befandtes at være urigtig, og derom for Politickammeret var anlagt Sag, fal fornævnte Kjøbmand ei aleene af den i bemeldte Bergen have faaet udnævnt Mænd til Fike Begtens Syn og Begrandskning, men cridog udvirket Stæv ming, hvorved saavel Politiemesteren som Politiebetjentene til nefogs yetinget ere blevne indkaldede, for om forskrevne Sag at here Bidner, hvilken Omgang Supplicanten formener at være fornærmelig for hans Embede, og foraarsage baade Norden og uforneden Vidtlostighed. Som bemeldte Sag efter indhentet Oplysning allerede skal være henvist til Politie Com missionen sammesteds, hvorefter det vil ankomme paa vedkom mende Retter at Fionne, hvorvidt den forberørte Besigtelses- Forretning og Tingsvidnet kan ansees lovlig eller efterretlig; men det derhos er bragt i Erfaring, at Politiebetjentene udi Bergen ere fomne i Bane med at gaae i Rette for Varterne ved Politiekammeret, med videre; saa, paa det alt saadant i Fremtiden kan vorde forekommet, er funden for godt; Byefogs (h) See Rescr. 21 Sept. 1774. 16 Sept. §. 1. 5. 2. 17 Sept. 17 Sept. 123 Sept.

- Byefogden i Bergen maae under Tiltale og Straf, herefter aldeles ikke befatte sig med Politie: Sager, eller hvad som vedkommer Politiemesterens Embede og hans Betjentes Politie Forretninger, enten med mænds Udnævnelse, Besigtelse, Arrest, forbud og Relapa. tion eller Vidners Forelse, og Dom udi nogen Polis tie Sag (i). Under 10 Solrs. Beder første Gang til de Fattige, og Cassation den anden Gang, skal det være Politie Fuldmægtigen og Politiebetjentene al deles forbuden, ved Politiekamimeret at gaae i Rette for nogen Part, om de end vare, Paarerende, eller for. fatte og frive Klager, Indlægge eller noget Skrivt udi particulaire Sager, langt mindre for nogen Anklas get at indgive i Polities Retten eller til Politiemesteren Noget, som maatte vedkomme Politiet, samt at intet Skrivt fra Nogen, som ikke er lovkyndig, paa Polities Fammeret eller i politie: Retten herefter maae antas ges, medmindre det af Concipiften er underskreven, da han derfor under Sagen for Politie-Netten skal lide Dom. Rentef. Skriv, (til Biskoperne), ang. at der af det Geistligheden pro officio tillagde contribuable Jordegods og matriculerede Tiender skal svares den pro Cento efter Hartkornets bestemte Taxt, og af deres øvrige Embeds: Indkomster den paabudne 10 pro Cento (k). Stentek. Skriv. (til Biskoperne), ang. at Skolehol derne fritages for at betale de ved Forordn. af 14 Maii 1768 paabudne 10 pro Cento (1). Rescr. (til Landmilitie-Seffionen for Tryg gevelde Amt), ang. at Sessionen for bemeldte (i) See Rescr. af 26 April 1777. (k) See Forordn. 17 Junii 1773 og 12 Junii 1770. (1) See Forordn. af 12 Junii 1770. Amt Amt maae holdes enten i Sarpe: Gjestgivergaard el 23 Sept. ler i Canse Rroe. Kongelig Resolution, hvorved Christiansand 23 Sept. tilstaaes Credit: Oplag i et Uar paa Genever (m). Rescr. (til Kjebenhavns Universitet, og Notits 30 Sept. til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at de 2 Kram-Markeder ved Vestervig i Junii og Jus lii Maaneder skal i de aarlige Almanakker indføres og bes stemmes aarligen 2 Dage efter Thisted: Marked, og Qvæg Markedet ved Vestervig fastsættes 4 a 5 Das ge, efter at væg Markedet i Holstebroe udi Sep tember, der var 3 Dage, er forbi. (Saasom, efter Andragende fra Proprietairen til Moldrup, disse 2 Stæders Markeder vare satte paa een Dag, samt Thifted Marked bestemt den eene Dag, og Vestervig-Marked Dagen efter, hvilket var til megen Hinder for de Handlende). Confirmation paa Christiansand-Byens Pri- 14 O. vilegier, hvori og anordnes, hvorledes Land Almuen maae fælge fine og kjøbe andre Vare. Alle de Kjøbstæden Christjansand allerede forhen forundte Privilegier, Friheder og Benaadinger, for saavidt samme ikke, ved de om Kjøbstæderne, Commercen og Laugene udkomne Forordninger, eller andre Kongelige Anordninger, maatte være forandrede, og, saavidt de ei imod Kongens Jura Majeftatis abfolutum Dominium, Souverainetet og Arve Rettighed befindes at stride, confirmeres og stadfæstes; dog saaledes: Det skal staae Landmanden og Bonden i det saa kaldte Christjansands: District, ligesom paa andre Steder i Norge, frit for at sælge sine Victualier og fede vare til hvem han vil, og at bringe sine øvrige Producter, saasom (in) Lybeckers Udtog III. 365. VI.Deel 1 Bind. K Træes §. 1. §. 2. 14 Oct. Træelaft, saltede Fiske: Vare og Andet, til hvilken Kjøbstæd eller Toldsted, han maatte finde for godt, samt der iajen at forsyne sig med hvad ban til bans Noorerft, Hausholdning og Haandterings Forsættelse maatte behøve, da det bliver Kjøbstædernes Sag at trække Landmanden til sig, saavel ved at skaffe ham prompte og fordeelagtig Debit paa hans Producter, som ved at forsyne ham for billigste Priis med det han igjen behover; dog, hvad Saug. Tommer angaaer, da maae det ikke feres ud af det Skov District, hvor det er hugget. Ligesom det skal være Enhver, som forlanger det, tilladt at nedsæts te sig i Christjansand, og der at tage sit Borgerskab, saafremt der ikke efter Loven og de Kongelige Anordnin ger maatte være noget imod hans Person at erindre, saa skal det og staae Enhver, som saaledes har taget fit Bore gerskab, frit for at ernære sig paa hvad lovlig Maade han bedst beed og fan, af hvilken Handel, Haandtering eller Profession han maatte finde for godt, alt saalænge der ikke er noget sluttet og af Kongen approberet, samt med Laugs-Artikle forsynetLaug, eller visse særdeles Privilegier, som der udi maatte være hinderlige (n). I Henseende til Korn Vare og deres Indkjøb af Skiberummene skal fors holdes indtil videre efterForordn. af 3 Aug.1756 dens 3die Art. (0): og skulle de Skibe, som indbringe Victualier eller Korn Bare, saafremt de ere Fremmede, have 4 Liggedes ge, men saafremt de ere Danske eller golfteenske, have 12 Liggedage, udi hvilken Tiid det skal være dem tilladt at sælge i smaa Partier til alle og enhver blandt Byens Bor gere og Indvaanere; men, naar disse Liggedage ere fors bi, maae det ikke være dem tilladt at sælge uden i store Partier til Bpens Borgere, alt efter Commerce - Forords ningens §. 3. (n) Cfr. Rescr. 21 Febr. 1771. (o) Cfr. Toldfon. af 1768, Cap. 6, Art. 6 og Rescr. 22 Sept. 1773. ningens videre Formeldning. Hvad angaaer de Uden: 14. Oct. byes Borgere, Skippere og Andre i Mandal, Flek. 9. 4. kefjord og paa Udhavnene, saavelsom de enroullerede Strandsiddere og Andre udi Christjansands: Stift, imel lem hvilke paa den ene og Christjansands Borgere paa den anden Side for en Deel Aar siden ere forefaldne ad skillige Tvistigheder og Besværinger, Privilegierne bes træffende, i hvilken Anledning derom har været anordnet en Commission: da skal det derudinden forholdes efter hvis Kongen desangaaende efter forefindende Omstændig heder maatte finde for godt nærmere at anordne og fast sætte (p). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at 21 Oa. Domme, sem dictere virkelige Militaire Straffe paa Kroppen, skulle af den militaire Øvrighed foranstaltes ereqverede. Gr. Ved Rescr. til Stiftbefalingsm. over Trundhiems-Stift af 15 Deebr. 1752 er iblandt andet anordnet og befalet, at, siden det hverken kan være overeenstemmende med den Mili taire Etats Indretnina, ei heller findes anordn.t, at corpor lig Straf over de enroullerede Soidater ffal ereqveres ved den civile Jurisdiction, men Forordn. af 7 Marrit 1749 mes get meere giver Anledning til, og befaler, at Straf paa Krops pen over en militair bør ved Regimentet eller Garnisonen fuldferes, saa fal, naar nogen Dom over en virkelig Militair ved Straf paa Kroppen skal ereqveres, Dommen oversendes til en virkelig Militair Øvrighed, hvilken da ber foranstalte dens Eyecution saaledes som samme selv agter at an- og tilsvare. Da Kongen nu har funden for godt, at det hermed overalt i Norge skal forholdes paa samme Maade: saa befales Vice Statholderen, saadan Anordning for de Øvrige Stiftbefalingsmænd og samtlige Amtmænd i be meldre Norge til Efterretning og Efterlevelse at bekjendtgjøre.

R2 Rescr.. (p) See Rfer. 15 Febr. 1771, 10 Febr. 1779 09 19 Jan. 1780. 21 O. 28 Oct. 28 08. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at der herefter made være Naadens Aar udi det Residerende Capellanie i Rønne paa Bornholm; og at, naar Capellaniet er vacant, skal samtlige Lan dets Præster forsyne Vacancen som paa andre Steder, hvorimod det og tilkommer Capellanen, efter Tour og Orden, at forsyne de vacante Sognekald. (Efter Antecessors Ansegning om at der maatte værre Naa dens Aar, ligesom i andre Refid. Capellaniet i Kjebskæderne, paa den Maade som Loven foreßriver. Bed dette Rescr. blew ogsaa Soonepræsten i Renne, som havde til Sg taget en Deel af Capellaniets Indkomster i Bacancen, for at have forrettet Ministerialia, da Capellaniets Prædikener paa Antecessors Befoftning vare forforgede, befalet at fra sig levere de oppebaar ne Indkomster, samt derfor gjøre Regnskab). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Lollands: Stift), ang. at Sognepræsten og den Residerende Capellan i Stubbekjøbing og til dets Anner Maglebrænde, ligesom Præsterne i de an dre Kjøbstæder i Stiftet, maae forundes Frihed for Byens Skatter af deres iboende Gaarde efter Grund taxten; Brand: og Vand: Skat samt Vægterløn und tagen, hvilken de i Ligning med andre Byens Indvaanes re bør svare. Rescr. (til General Gouverneuren over de Kongelige Eilande i America), ang, at de om Justitscassen udgangne Forordninger paa disse Eilans de skal efterleves. Gr. Forordn. af 31 Martii 1755 i den 3die Art. fastsæt ter, at der skal fjendes og dommes efter Dane Lov og Ret, fom overalt paa disse Eilande bør gjelde, hvoraf følger, at de 2 Forordn. af 23 Decbr. 1735, ang. en Justits Caffes Indretning, og Lovens Skjærpelse imod temere litigantes, ligesom alle andre Kongelige Befalinger, ligeledes der bør efterleves, hvilket og eragtes saa meget meere billig og overeenstemm nde med Forordningen om Justits Cassens Indretning, som Henfigten dermed i Særdeleshed er, med fornødne aarlige Pensio ner at kunne forsyne redelige og lovkundige Assessores i Hoieste- Ret, hvorunder de Kongelige Eilande i America ligesaavelsom alle alle andre Provincer i Kongens Riger, og dertil henhørende, 28 Oct. fortere; men fra disse Eilande befindes dog hidindtil ikke noget at være erlagt til Juftits Cassen af Overrets Stæv ninger og Domme, saavelsom udfærdigede Skiftebreve, med videre. General: Gouverneuren skal tilkjendegive og tilholde Rettens: Betjente og alle andre Vedkommende paa disse Eilande, at de efterdags stricte, for saavidt Enhver vedkommer, efterleve disse Forordninger, faa at af de Overe rets Domme, Stævninger og andre Documenter, saavelsom Skiftebreve og Commissions: Acter med vis dere, som, efter denne Befalings Publications Datum, udstædes og udfærdiges, rigtig erlægges til Justitscassen bet i Forordningen om Justitscassens Indretning dens 8de, 9de og rode Art. befalede, da vedkommende Rettens: Betjente paa bemeldte Eilande have til ham at inde levere de i Forordningen ommeldte Designationer og ders med følgende Penge, (der her i Niget indleveres til Stift amtmanden eller Amtmanden, eller indsendes til Rentes kammeret), hvorefter General Gouverneuren haver at eftersee Designationerne, om noget derved maatte væs re at erindre, og tilholde Vedkommende, at gjøre Rigtigs hed for Restancerne, samt derpaa, saasnart mueligt, at see Pengene herover remitterede. Ligeledes maae han og, om han selv ikke haver Leilighed dertil, beskikke en god og vederheftig Mand af Borger. Raadet eller det Se crete Raad (q), for hvilken vedkommende Commissari er, Skifteforvaltere og Andre kunne forevise de af dem udstædende Acter, Skiftebreve og Gjenparter, med videre, og til ham betale det, som deraf bør erlægges til Ju stits Cassen, da han derfor tegner sin Qvittering bag paa Acten eller Documentet, alt i Folge Forordningens Bydende udi dens gde og 9de Artikle. K 3 (Cfr. Resol. af 8 Julfi 1773. Rescr. 28 O, §. 1. S. 2. §. 3.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. at Mollebrugerne i Aggers- Elv skal male for Christiania mod vis Løn, holde Stangvegt, og maae ei drive forprang, m. v. (I Anledning af Amsogning fea Christiania Bagerlaug, og da det Kongelige Skjode, hvorved Gaarden Nedre Foss med un derliggende Qværne og Saug Moller udi forrige Tiider fra Regjeringen er bleven bortsolgt, ikke fastsætter nogen vis Taxt udi Malings-Lønnen). Saavel de nu værende, som efterkommende Eiere og Forpagtere af de 4 udi Aggers Elv indrettede Mellebrus ge, skal være pligtige til, saalenge ingen fleere Møllebrug saa nær ved Christiania. Bye ere oprettede, under vedbørlig Straf at male Bagerlaugets og samtlige Chris ftiania Indvaaneres Korn: Bare for den foreskrevne gam le og sædvanlige Malings: Løn, nemlig for en Tønde Byg at fiinfigte I Ort 8 Skill.; Fiersigtning af samme Sort I Ort 4 B.; Fiinsigtning af Hvede og Rug 1 Ort; Fierfigtning af samme Sorter 18 Sfill.; Rug, Hvede, Erter, Byg at sammale. pr. Tønde 14 Sfill.; Malt pr. Tønde 3 Skill., en Londe at raae sammale 12 Still., der i visse Maader endog overstiger den Taxt, som for alle og enhver udi Kjøbenhavn efter den ste Art. i Møllerlaugs Artiklene af 15 Jan. 1684 er fastsat. Af hver af disse Mollebrugs Eiere ag Forpagtere skal, saaledes som i forbemeldte Mollerlaugs Artifles 4de Post er an ordnet, anskaffes en Stangvegt, hvorpaa alt Korn og Meel til og fra Mollen kan veies af dem, som det maatte begjere, og Meelet derefter af slleren leveres imod saadan Taras Godtgjørelse paa hver Tønde, som i sam, me Laugs: Artikles ste Post er foreskrevet. Ingen Molle Eier eller forpagter maae, til forprang og Fors nærmelse for Bager Lauget og øvrige Byens Indvaanes re, opkjøbe nogen Slags Korn Vare, af hvad Navn nævnes fan, for dermed eller af det deraf formalede Meet at 5. 4. at drive nogen Slags Handel, alt under Varenes Con: 28 Oct. fiscation, og videre Boders Udredelse efter den for Chris stiania Bye publicerede Politie Anordning on Byens Privilegier. Alle de Tvistigheder, som imellem Chris stiania Byens Indodanere og Molle Eierne eller Forpagterne, der male for Byens Indraa ere, hvad enten deres Mellebrug og Beepef maatte ligge paa Byens eller Landets Grund, eller under hvad Jurisdiction de maats te høre, kunde forefalde, enten om Malings Lønnen, Malingen i sig selv og Meelets Vegt, eller om utillades lig Handel med Korn eller Meel, med videre deres Mol lebrug betreffende, skal aleene henhore under Christiania Byes Politie Ret, og dermed i Henseende til de paagjeldende Parter og Vidner forholdes ligesom i andre Politie Sager. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge), ang. Fuldbyrdelse af Leiermaals- Straffen at sidde paa Vand og Bred; hvorledes Forseelsen af Præsten meldes; at aabenbare Skriftemaal for alle Slags Leiermaal og for cer er ophævet; samt hvorvidt En supponeres at være Barnefader.

Gr. J Anledning af Forordn. af 8 Junii 1767, hvorved det i Loven, for geiermaal, anordnede aabenbare Skriftemaal er ophævet, og i dets Sted substitueret en Straf af at fidde 8 Dage paa Vand og Brod, er indloben adskillige Forespergseler, i Henseende til hvem det tilkommer at ferge for, at flig Straf bliver ereqveret, samt hvorledes med Bekostninger paa Arresten og Forfilegningen skal forholdes, med videre. det herudi kan være en Lighed overalt, meldes: Paa Det tilfalder dem, som oppebere, eller ere berets tigede til at oppebære Leiermaals Bodet, tillige ar førs ge for, at den i Forordn. bicterede Straf, at sættes 8 Dage paa Vand og Brod, bliver ereqveret, og altsaa de Proprietairer, der have Sigt og Sagefalds Net $4 Pa 29 Oct. 29 Oct. paa deres Godser, men der udenfor paa Landet, saavels som i Kjøbstæden, Kongens Foged. Naar et uægte Barn dobes, skal Præsten lade sig give, saavel Fades rens, eller den af Moderen udlagde Mands: Persons, som Moderens Navn, og indføre samme i Ministerialbogen, samt derpaa angive det for de ovenmeldte, som bet tilkommer at fee Straffen ereqveret; da det derefter er Præsten og hans Embede uvedkommende, hvorvidt den verdslige Straf bliver fuldbyrdet eller ei, saa han af den Aarsag ikke bør holde nogen fra Herrens Bord, lis gesom han ei heller, samme angaaende, behøver nogen Attest, da han derimod i det Skudsmaal, han siden efter Begjering giver flige Personer, kan melde den af dem begangne Forseelse. I øvrigt, ligesom Loven vel i Henseende til Straf paa Penge eller paa Kroppen, med videre, men ikke for saavidt angaaer aabenbare Skrif temaal, gjør Forskjel imellem simpel Leiermaal (Stuprum fimplex) første Gang og oftere, og Hoer (adulterium): saa viser og forbemeldte Forordn. af 8 Junii 1767 og dens Præmisse tydelig nof, at aabenbare Skriftemaal i alle disse Tilfælde efterdags bør være ops hævet. Som der og er bleven forespurgt, naar et bes svangret Qvindemenneske skal hensættes paa Vand og Brød, enten for eller strax efter hun har gjort Barsel: faa meldes herpaa til Wedkommendes Efterretning, at et besvangret vinde Menneste, hverken medens hun laver til Barsel, eller saalænge hun haver et spæd Barn ved Brysterne, maae hensættes paa Vand og Brød. Og, i Henseende til den der af Moderen angives at være Fader til et uægte Barn, da supponeres han at være det, indtil han sig samme paa lovlig Maade fras lægger. Endelig bør og med dem, som i Følge den als legerede Forordn. for begangne Leiermaal hensættes paa Vand og Brød, i Henseende til Omkostningerne, med med videre, forholdes paa sammie Maade, som med dem, 29 Oct. der enten for en begangen Forseelse, Folge Dom eller Kongelig Resolution, eller fordi de ikke kan betale de idømte Bøder i Folge Forordn. af 6 Decbr. 1743, liges ledes hensættes paa Band og Brød. Resel. at den regjerende Dronnings Over: Ram I Novb. merherre rangeret efter No. 12 i første Classe udi Rangs forordningen (r). Resol., ang. Frihed for Qvartprocentskatten - Novb. af Vesterlands Fehr, Sønderland Rømøe og List pe (s). Rescr. (til Biskopen i Trundhjem), ang. at nu 4 Novb. værende Rector ved Trundhjems-Skole Mag. Bleist skal, foruden det fulde Aars Indkomster af Nords meers Tiende og af Huusleien fra 22 Febr. 1765 til Aarsdagen 1766, endnu for 2 Maaneder, nemlig Mar tii og Aprilis, udbetale til hans Formand 107 Rdlr. 4 Mf.; og at Mag. Rleiftes Eftermand i Embedet skal lis geledes deraf yde til ham eller Arvinger et Zaadensa Aar, bestaaende af 14 Maaneder: men derimod skal. samme Rleistes Successor og Efterkommere i Frems tiden ikkun nyde saadant udi 12 Maaneder. Rentek. Skriv. (til Biskoperne), ang. at Degnene 5 Novb. fulle efter Forordn. af 14 Maii 1768, §. 1. svare 10 pro Cento af deres Embeds Indkomster, endskjønt de ore under 100 Rdlr. (t). Canc. Skriv. (til Biskoperne i Danmark og Nor 12 Novb. ge), ang. at erindre og tilholde Vedkommende, at R 5 (r) Lybeckers Udtog I. 27. og Schous blog IV. 2, (s) See Prom. af 2 Octobr. 1773. (t) See Forordn. 12 Juni 1770. be 12 Novb. de ved Ungdommens Underviisning ikke maae betjene fig af andre Catechismi- Forklaringer, end den en Gang indførte og anordnede Pontoppidans Forklaring, da Vaisenhuusets Directeurer ville i øvrigt sørge for, ved et fort og tydeligt Udtog af samme (u) at see de Eenfoldi ge paa bedste Maade lettede. 12 Novb. General Toldkammer og C. C. Skriv. (til (Privileg. samtlige Zoldere), ang. at Abraham Hingsberg 8 Julii.) og Gerrit Gowerts Hans Sohn i Altona mane deres der forfærdigede Sæbe til Danmark og Nors ge, imod 40 Skill. Danske i Told af hver Fjerding med 56 Pund reen Sæbe, indføre, naar dermed følger Al tona Magistrats 2lttest, at benævnte Indvaanere eede lig har declareret, at Seben i deres Fabriqve eller Sæ= Besyderie er virket og forfærdiget, og at saavel den dertil brugte Rap Olie af indenlands Rapsaat er slagen, fom og de øvrige Ingredientier, saavidt her i Landene har været at bekomme, dertil er anskaffet og forbrugt. 25 Novb. Rescr. (til Amtmændene over Vordingborg, Antvor skov og Korsser: (v), Coldinghuus (x), Skanderborg- og Aakjer, Dronningborgs (y) og Silkeborg samt Mas riager Closters Amter og Falster Amt (z), ang. at de Kongelige Rytterdistricts Birketings Jurisdictioner Skal, saalænge den der nu værende Birkedommer lever og' samme Embede betjener, forblive uforandret, saaledes som den hidindtil har været. (Saafom der, formedelft den med bemeldte Districts Gods forefaldende Forandring, hvorved samme er at ansee som andet Proprietair Gods, ere indkomne adskillige Forespørgseler, hvorlades

(u) udgivet af P. Sardorph 1771. (v) I Henf. til disse 3 Amter see 2 Rescr. af 18 Junii 1772. (x) Om dette see Rescr. af 30 Nov, 1770 og 13 Juin 1771. (y) See Rescr. 3 Nov. 1775. (z) See Rescr. af 9 Dec. 1768. ledes der med saadanne Districters Birketings Jurisdiction her: 25 Novb. efter skal forholdes; og de Conditioner, hvorefter forskrevne Ryttergods er vorden afhændet, ifte melde om nogen Forandring at skulle foretages i Henseende til Justitiens Administras tion). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), inde: 25 Novb. holdende Adskilligt om Dragon Qvartererne, deres udredere og geste, samt Skyds. Gr. Kongen er bleven foredraget hvad Stiftamtmanden har forestillet, betræffende de mellem ham og Chefen for det Nor denfjeldske Dragon Regiment Kammerherre von Krogh indlobne Tvistigheder, i Henseende til Dragon Qvartererne og deres udredere med videre. Angaaende Fri: Skydsen og dens Tilfigelse, som han beretter, at bemeldte Kammerherre paa egen Haand ordonerer, og hvortil Stiftamtm. anseer ham uberettiget, da er denne Post, for saavidt Fri. Skydsen for Officererne. Betræffer, hævet ved Forordn. af 26 October 1767 (a); og hvad de øvrige Tilfælde angaaer, hvor Friskyds efter bemeldte Forordnings Bydende skal have Sted, da, for al Collision og Misbrug at forekomme, skal Forordn. af 28 Martii 1746 lægges til Grund, saa at alle Friskyds: Paffer inden Dragon Regimenternes Strækning skal reqvireres enten hos Vice: Statholderen i Norge eller vedkommende Stiftamt: eller Amtmand, ligesom paa Soldater Lægderne brugeligt er, dog saa at Skydsen herefter som forhen bliver i Conformite med den Konges lige Resolution af 28 Julii 1751, paa samme Nars Wyn ster Relation tilsagt af Under Officererne paa Dragon Qvartererne, paa det at Dragon Udrederne for Skyds- Staffer Tolden fremdeles kan være befriede. Henseene de til Penge: Skyds, med hvilken Stiftamtm. formes ner, at de nærmeste Dragon Qvarterer bør komme de Skiftesteder til Hjelp, hvor det gjøres fornøden: da, som Dragon Forordningen af 30 April 1692 aldeles fritager Dra (a) Ophævet ved Forordn. of 30 Maii 1770. §. 1. §. 2. 5. 4. 9. 5. - - 25 Novb. Dragon udrederne for al Sfydefærd, vil Kongen og §. 3. ikke, at dem maae betages saadan Frihed. (b) An gaaende Dragon Hestenes Skjærring: ba, som det ved allernaadigste Resolution af 29 Octobr. 1745, pan afgangne Feldt: Marechal Arnoldts og General: Krigss Commissaire Heins derom gjorte Forestilling, er bleven anordnet, at Dragon: Hesten skal skjæres, og derhos op: givet Regiments Chefen, dermed at have Indseende, faa skal det fremdeles derved have sit Forblivende. Betreffende Jurisdictionen, som Stiftamtm. formener at Regiments Chefen strækker videre, end Forordn. of 7 Marti 1749 foreskriver: da skal bemeldte Forordn., saa og Forordn. af 30 April 1692 dens 46de Art. være den eeneste Rettesnor, som herudinden stricte bør følges; eg, saafremt Rlagemaal herover maatte føres, bør Des putationen saadant remebere, eller, efter Sagens Be Baffenhed, det paa behørige Steder andrage. - Ane gaaende hvorvidt Dragon: gesten, paa de til Solda ter Lægder indgaaende Dragon Qvarterer, bør ans sees som Bondens Eiendom eller ikke, samt om den til de bevidne varterer bør afstaaes, eller efter Taxation, naar Vedkommende ei decom i Mindelighed kan foreenes: da, saalange der aleene er Spørgsmaal om de til Sol. bater Lægder forvandlende Qvarterer, findes det billigt, at Heften bliver Bondens Eiendom, følgelig ophører al Evang og den af Regiments Chefen foreslagne Taration; men i Henseende til de Dragon Qvarterer, som forblive Beribne, og gaae fra Mand til Anden ved Dødsfald, Salg eller Kieb, da (som Kongen betaler for Heftens Brug til alle Tiider og Steder, hvor og naar den fornøs diges) bør Dragon Hesten stedse følge Qvarteret, dog saaledes, at, om den er tjenstdygtig, bør den succedes rende Eiermand betale Formanden derfor, hvad ret og bils ligt (b) eb disse Spher eft. nu Forordn. af 20 Hug. 1784. ligt er, men, er Hesten cassable, da bør den afgaaende 25 Novb. Udreder eller hans Stervboe for egen Regning forsyne Qvarteret med en tjenstdygtig Heft; kan han det ikke, og der med hesten er indtruffen saa besynderlige Tilfælde, hvorved den imod hans Billie er bleven cassable, saa maae Hestehjelps Cassen, paa Ansøgning derom, komme ham til hjelp, efter Omstændighederne og Sessions: Deputationens Kjendelse. Hvad Chambretet angaaer, da bør saameget meere samme ansees som Bondens Eien dom, som han har ei aleene kjøbt disse Sorter for egne Penge, men endog Intet nydt til deres Vedligeholdelse, følgelig bør Successor betale dem, dog uden vang, da det maae staae ham frit for at skaffe andre, om man sætter ham dem for hvit, eller han finder dem ikke saa forsvarlige fom de bør at være. Beb de Qvarterer, som fra Dras goner til Infanteriet, & vice verfa fra Infanteriet til Dragoner, overgaae, kunde Chambret Sorterne med Lægds Equipagen omskiftes, mod billig Æquivalent, for hvad som det ene maatte være meere værd end det an det. Hvorvidt Stiftamtm. bør gives Underretning. om den med Dragon Qvartererne seenest foreløbne Fore andring: da, som Dragon Forordningens 47de Art. gis ver Stiftamtm. som høieste civil Øvrighed fuldkommen Adgang til at vide alt hvad, som enten i den ene eller den anden Henseende med Dragon: Basenet i Almindelige hed foregaaer, saa skal og for Eftertiiden Stiftamtmans den i Deputationen i alle Maader ansees som et Hoveds Membrum, paa Almuens Vegne, uden hvis Forevidens de og Tilkaldelse samt Medarbeidelse Intet maae afhand les eller foretages. Om Fortrinet i Deputationen: da, paa det herudi kunde være en bestandig Regel, vil Kongen, at Stiftamtmanden som hoieste civil Dorigs hed skal i Deputationen ansees som Formand, men i Hens seende til Completterings: Seffionen, hvor han alene s møder 5. 6. S. 7. 25 Novb. mader qva Amtmand, skal det forholdes som hidindtil brugeligt været haver, og efter Cancellieskrivelsen af 3 Sept. sidstleden. Hvad Afskeeds: Paffers og Copu lations Sedles Underskrivt angaaer: da, saafremt Stiftamtmanden ved Completterings Sessionerne er tilstede, underskriver han, som Medcommitteret, efter fin Tour, samme; men, er han fraværende, skal det have sit Forblivende ved Resolution af 15 Jan. 1742, som bestemmer, at Passerne skal underskrives af Regis ments Chefen og Krigs Commissairen paa Sessions Steder, og leveres Vedkommende, for at befrie den gemeene Wan for unodig Ophold og Bekostning. 25 Novb. 26 Novb. a Dec, Approbation paa det imellem Sognepræsten og Capellanerne ved Aarhuus:Domkirke forfattede Reglement, ang. Embedernes Forretning og Indkom fternes Deling. I Kongelig Resolution, hvorved approberes Rene tekammerets Forestilling, ang. de Afaivter, som Chirur gi udi Danmark og Norge til Theatri Anatomici Vedligeholdelse udi Rjøbenhavn skulle svare, m. v. (c) hvorefter de fornødne Anstalter herom kan føies, øvrigt bliver det Kammeret hermed tilladt, naar nu væ vende General Directeur for Chirurgien, Professor Hennings, ved Døden eller paa anden Maade afgaaer, nærmere at forestille, om og hvorledes hans Efterkomme re udi dette Embede da kunde overdrages disse Afgivter, og hvad derimod udi den dertil henlagte Gage funde afgaae, til paafsigende Kongelig Resolution. Rescr. (til det Juridiske Facultet ved Kjebenhavns Universitet), ang. at Assessor Envold Berre gaard Fogh, som Facultatis juridice Notarius, mane. (e) See i Skriv. af 22 April 1769, af af dem, der saavel nærværende (d) som fraværende pri vatim blive examinerede, lade sig betale to Rigsd. for den Enhver meddelende Attest. (Saasom han, efter Andragende, som Notarius ikkun er tillagt saa ringe og uvis Judkomst, at han ikke derved kan have fin nedterftig udkomme; og derfor anholdt om at maatte nyde ommeldte Betaling, i Steden for de ham ved Forordn. af to Febr. 1736 tillagde 4 Mt.). 2 Dec. General Toldkammer og C. C. Skriv. (til Stifte 3 Dec. amtmanden i Ribe), ang. at det, uagtet i Beile ikke fors Hen skal være bleven fordret Folkestat af Haandverksfolks og Avlsmænds hjemme hos sig havende Born, vil herved efter Forordningen og Forpagtnings Contracten have sir Forblivende. (Saasom Forordn. ingen Erception gjør, hvad enten de, som tjene, ere Born af deres Husbonder, eller ikke (e). Rescr. (rii Landsdommerne udi Lolland og Falster), 9 Dec. ang. det Falsterske Rytterdistricts Birketings Juris diction (f). Rescript (til Kjøbenhavns Magistrat), ana. at paatage sig Directionen over den af Interessenterue i Bjøbenhavns borgerlige og civile Stænders Enke. cassa ved Fundation af Dags Dato (g) oprettet Stiftel se for fattige Enker og fattige forældreløse Børn. 9 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg-Stift), 16 Dec. hvorved approberes og stikkes General Ligningen over Indqvarterings: hjelpestatten i Jydland; og befales, at derefter nu skal indkraves af Kjøbstæderne i ethvert Stift, og at samme Ligning skal være til Grund og føle ge (d) Disse examineres nu offentlig efter Rescr. af 8 Sept. 1769, S. 2; see 17 Decbr. 1784. (e) See Cons. Fdn. af 15 Octobr. 1778, Cap. 11, Art. 1. (f) Ligesom Rescr. af 25 Nov. 1768.. (g) Er lovet i Sr. Assessor Schous forventende Udtog; see og Bev. af 25 Aug. 1759. 16 Dec. ge for den Indqvarterings hjelpeskat, som end videre 17 Dec. 19 Dec. 20 Dec. §. 1. herefter bliver for enhver af disse Kjøbstæder aarlig at sea. re (h); til hvilken Ende han skal meddele enhver af de øvrige Stiftbefalingsmænd i Jydland Gjenpart af denne Befaling og af begge Repartitionerne. General Told. og Comm. Coll. Skriv. (til Amtmanden over Nordlands: Amt), ang, at Jæg teskippere, som ingen Handel drive, ere fri for Consumtion og Solleftat; men føre de nogen Slags Handel, da svare de efter deres Handels og Vilkaars Beskaffenhed af sig selv og deres Folk (i). Resol. ang. Schackenborg og Troiborg- samt Østerbyegaards: Godsers Undtagelse fra de Danske Anordninger om Broehold og Brændeviinsbrænden (k). Rescr. (til Vice Statholderen i Norge, at bes kjendtgjøres for samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd sammesteds), ang. at de fra Militair-Tienesten Forlovede, Commissariats-Betjente 2. og Entrepreneurer for Militair Etaten høre med deres Skifter under Civil, men Krigs: Commissarier under Militair Jurisdiction. (For nærmere at bestemme Grendserne imellem begge Jurisdictioner i Norge). Med dem, som fra Militair: Tjenesten ere, forløvede, og deres Stifter skal forholdes efter Forordn. 14 Julii 1730; dog, hvad de nu paa nogen Tiid, i Anled ning af de adskillige foretagne Reductioner, paa Varis penge fatte Officerer angaaer, da, som de kan vente, ved Leilighed igjen at blive emploierede i Militair Tjene ste, saa kan de imidlertid vedblive at henhøre under den Mili (h) See nu Rescr. af 21 Martii 1781. (i) Schous Udtog af Forordn. IV. 471. (k) Indeholdes i Resol. af 15 Nov. 1773.

Militaire Jurisdiction. Siden det, for saavidt den Mi litaire Jurisdiction angaaer, Intet gjør til Sagen, hvad enten de udi Kjøbenhavn værende Krigs Cancelltes og Commissariats Betjente henhøre under Byetinget ele ler under Hof: og Borge: Retten sammesteds, efterdi de Retter ere Fora civilia privilegiata for de Kongelige Cis vile Betjente der i Staden, hvoraf flyder, at, dersom disse privilegerede Retter ikke vare til (1), maatte slige Betjente, ligesaavel i som udenfor Kjøbenhavn, i Følge Norske Lovs 1. 2. 6. henhøre under den ordinaire civile Net eller Byeringet: saa skal med det forhen væs rende Norske Krigs Directorit, eller det i den Sted nu oprettede Generalitets, og Commiffariats Collegit saavelsom den 17athematiste Stoles Betjente og ne formatores i Christiania forholdes paa samme Maade, som med Krigs Cancellies eller Generalitets, og Commis fariats Betjentene i Kjøbenhavn. Saasom den Mili taire Jurisdiction hidtil i Almindelighed har forrettet Skifterne efter de i Norge værende og der ved Døden afgangne Brigs Commissarier, da (omendskjønt saas banne billig kan sættes i Ligning med Commissariats: Bes tjente) maae det dog derved have sit Forblivende indtil vi bere, saalænge deraf ingen Uleilighed opstaaer. Men hvad Entrepreneurs angaaer, og saadanne, som alene have sluttet en Contract om Leverance eller andet meb Militair Etaten, da bør de, efterat saaban Contract ee sluttet, blive ved at henhare under den samme Jurisdics tion, som de forben, og førend Contracten blev indgaaet, henhørte under, og altsaa under den ordinaire civile Ret; thi, omendskjønt de ved Contracten maatte have underkastet sig den militaire Jurisdiction, et saadant dog (1) See nu Forordn. af 13 Junii 1771. VI. Deel. I Bind. L (FFe 20 Dec. §. 2. 5. 3. $. 4. 20 Dec. ikke at forstaae, uden i Henseende til de Sager, som an gaae Contracten og dens Fuldbyrdelse, og de kan derved ikke siges at være blevne virkelige Militaire. 23 Dec. $3 Dec.. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. det gjorte Forslag til Forandring og Forbedring i Plac. af 8 Junii 1733 om Brandforsikrings: Cassen (mn). Gr. J Anledning af Plac. for Brandforsikrings Cassen i Kjøbenhavn under 8 Junii 1733, som iblandt andet til Slutning indeholder, at, naar nogen Forandring ved samme Brand- Caffe med Tiiden maatte findes forneden, derom da kunde gjøres nærmere Forestilling til forventende Resolution, har Ma giftraten, efter foregaaende Overlæg med bemeldte Caffes Di recteurer og Deliberations Committerede, til nærmere Appro bation indsendt et forslag til en placat, som udi sidst holdte General Forsamling skal have fundet samtlige tilstedeværens be Interessenteres eensstemmige Bifald, og bestaaer udi 13 abskillige Poster til Forandring og Forbedring i ovenbemeldte Placat af 8 Junii 1733, hvilke Poster grunde sig deels paa Rescr. af 17 Sept. 1756, og deels paa de ved denne Casse holdte General Forsamlinger samt derved tagne Beslutninger og Resolutioner. Forberørte forslag, saaledes som samme er forfattet og indsendt, er udi Et og Alt approberet; dog saaledes, at der, hvad den udi Forslagets 13de Post ommeldte Befrielse for Lygte: og Sprøite: Skat for dem, som i13 Aar have været Interessentere udi Brandforsikringss Cassen, angaaer, skal forholdes efter Rescr. af 6 Novb. 1767. En rigtig Gjenpart af bemeldte Forslag tilskiks tes herbos Magistraten, med Befaling, derefter, og paa den foranførte Maade, at lade derom en Placat uds gaae til Alles og Enhvers Efterretning. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Bergens - Stift), ang. hvilke der i Bergen maae nyde Indqvarterings Frihed for deres Gaardes Grund. 3 Gr. (m) See Plac. af 9 Jan. 1769, som formodes at komme i Hr. Assessor Schous belovede udtog. Gr. Af Ansegning fra Stadshauptmanden udi Bergen og 23 Dec. Byens 16 Mænd er bragt i Erfaring, at der imellem dem paa egne og det ovrige Borgerskabs Wegne i bemeldte Bergen paa den ene, og Magistraten sammesteds paa den anden Side fal være ulige Meninger om den Maade, paa hvilken det med Indqvarteringen der i Byen fulde være at forholde, i det Mas giftraten beraaber fig paa en Kongelig Resolution af 29 Junii 1718 saavelsom adskillige andre Anordninger, hvorefter de formene, at saavel jobsædernes Magistrat, som en Deel geist lige og civile Betjente, samt andre fleere ere befriede for Ind qvartering, jaavidt de Gaarde eller Huuse, som de selv beboe, angaaer, da derimod Supplicanterne henholde sig til Rescr. for Bergens Bye i Særdeleshed af 27 Junii 1734, hvorefter der i Byen, ligesaavelsom paa andre Steder, af Hunse og Eiendomme, hvo endog samme beboe, er anordnet at svares Indqvartering og anden Byens Lynge; men at Geistligheden, Kongelige Betjente og graduerede Personer fulle være fri for den Slags Paalæg som gaaer af Næring og Brus, saalænge de ingen borgerlig Naring bruge, ved hvilket, som det sidste i dette Tilfælde udkomne Rescript, Supplicauterne have begjert, at det med Indqvarteringen der i Byen maatte have fit Forblivende, siden Byrden og Udgivten for de ovrige Indvaanere ellers vilde blive for tung. Af Vice- Statholderens Betænk ning er fornummen, at han selv tilligemed Stiftbefalings manden, Magistraten og alle øvrige Embedsmænd udi Christiania have contribueret til Indqvarteringen efter hvad enhvers Gaards Grund er taxeret for, og at Ingen der i Byen, saa Delsom fleere Steder i Norge, der have Garnison, er bleven fritagen for Indqvartering, uden de, som ved særdeles Privis legier derfor ere forskaanede. Hermed skal i bemeldte Bergen paa lige Maade heref ter forholdes, saaledes, at Ingen, uden de, som ved særdeles Privilegier (n) derfor ere befriede, saasom Præster, Klokkere, og alle Kirketjenere, Skolebe tjente, Postmestere, Apotheqvere, Stempletpapiirs Forhandlere, samt de Gaarde og Grunde, som Rons gen selv maat e være tilhørende, maae i Fremtiden, for Indqvartering at foare, være fritagen; og, i Hens seende til Apotheqverne, vil Kongen, at samme Frihed ifte skal strække sig videre, end til de nu Værende. £ 2 Gene (n) Hvilke siden for det meeste ere ophævede ved Prom. af 23 Julii 1774, Rescr. 11 Sept. 1776, Pr. 3 Maii 1783, og Rescr. 11 Febr. 1785; see tillige Rescr. af 10 Martii 1769. 24 Dec. General Commerce Collegii Skriv. (til sateli ge Amtmand i Danmark), ang. aarlig at underrette Collegium om Udfaldet af de ved Resol. af 3 Dec. 1764 (0), i Henseende til Brandredskaber paa Lan det, befalede Visitationer. 1769. 13 Jan. Neser. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. at den Jodiske Nation ei maae enten have Smelte Ovn og Digler, eller sammensmelte Guld og Sølv, m. v. (P). 20 Jan. 27 Jan. Rescr. (til Biskopen i Bergen), ang. at de 2 Lectos res ved Seminarium Fridericianum i Bergen skal fors syne Skolens Conrector Embede, og dele dets Inde komster (q). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Lollands Stift), ang. Skoleholder: Løn af Kirkerne paa Falster. Gr. Af en fra Amtmanden over Nyekjobings Amt til Cancelliet indkomne Skrivelse er Kongen bleven foredraget, at han, efter Cancelliestr. derom af 2 Julii a. p., skal ved its forvalteren have ladet fordre Kirkelyse Pengene af Kirkerne paa Falster, for dermed at udrede Skoleholderen i Østers bye paa Feige, samt de 3 Degne, der holde Skole paa Fei se, Semse og Aschse, deres tillagde Skolelen, men at En og Anden af disse Kirkers Eiere skal wegre sig ved at erlægge samme Lysepenge til Dernes Skoleholdere, paa Grund af at faadant ikke udi Auctions Conditionerne, hvorefter de af Kons gen have tilforhandlet sig Kirkerne, skal være anført og forbes holden, med videre. Som det allerede tilforn ved Rescript af 15 Martii 1743 er befalet, at der af Kirkerne paa Falster Eal (o) Gfriv. af 29 Dec. 1764, cfr. Prom. af 9 Martit 1776. (p) Gees i plac. af 23 Jan. 1769, cfr. Prib. 11 Febr. 1785. (q) Siden er igjen beskikket Convector, som blandt andet fees af Rescr. 6 Junii 1781. Fal seares en vis aarlig Andeel af deres Lysepenge, efter der: 27 Jan. over forhen gjorte Ligning, til Skolelon for forberørte Skoleholder og 3, Degne; og Stiftamtm. og Bikopen udi Erklæ ring berette, at Kirkernes nu værende Eiere sees ikke at have nogen billig Feie og Anledning til at undflaa: fia for samme liden Afgivts Betaling, efterdi Kjøberne ved Auctions Condi tionerne i Almindelighed ere forbundne til at svare alle Skatter og Vaalæg af Kirkerne, som tilforn har været svaret, og disse heller ikke kan være folgte paa anden Maade eller med førre Friheder, end Kongen Selv har ciet dem: faa befales: Den Kirkerne paa Salster i faa Maade engang paalagde aarlige Afgivt til overmeldre Skoleløn skal deraf fremdeles, som hidindtil, udredes, og, i Fald en eller anden af Kirke Eierne dertil skulde findes uvillig, maae samme Afgivt hos saadanne ved Execution, ligas som andre Kongelige Skatter, af Amtsforvalteren inddrives. Rescr. (til Biskop Hr. Ludvig Harboe), ang. at 29 Jan. han herefter udi alle Samqvemme maae nyde og have fin Rang udi Sæde og Gang med Conferents: Raas der, efter Forordn. af 14 Octobr. 1746. Rescr. (til Amtmanden over Kjøbenhavns-Amt), 3 Febr. ang. Skoleholderens Bestikkelse og len i Taarns Bye. Skoleholderen i Taarnbye skal herefter, ligesom andensteds paa Landet af Amtmanden og herredsprov ften beskikkes, og af Taarnbye Beboere nyde den samin me Løn og Indkomst, som de have tilstaaet og svaret deres forrige Skoleholdere, nemlig et frit Skolehuus, hvorudi er en Skoleftue, en anden Stue, samt et Kam mer til hans eget Brug, der alt af Taarnbye: Beboere skal holdes i forsvarlig Stand vedlige; dernæst udi Løn aarlig 24 Rdlr., hvoraf Halvdeeken skal betales til hvert Aars Paaske, og det andet Halve til Michaelis Dag, faa og 4 Still. ugentlig for hvert Barn, som han underviser til Confirmation, hvilke Børn desuden skal for: 2 3 syne 3 Febr. syne sig selv med Lys i Skolen hver Aften om Vinteren; og endelig aarligen 2 Favne Brænde, samt af hver Gaardmand i Byen 1 Skpe. Nug og 2 Skpr. Byg, som in Matura skal leveres, eller efter Capituls: Taxten bes tales bain, og end videre 1 Fjerding Øl ligeledes af hver Gaardmand. 10 Febr. 17 Febr. 17 Febr. Rescr. (ril Biskoperne i Norge), ang. at i Norge, ligesom i Danmark (r), skal i de latine Skoler nogle Gange om Aaret af Disciplene holdes Orationer. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift, samt Amtmanden over Nyborg og Trane kjær Amter), ang. at naar Inqvisitioner om ulovlig Broébold og utilladelig Brændeviinsbræns den paa Landet foretages, skal en eller to af Bønderne i hver Bye uvegerlig, og under vedbørlig Straf, strap ved Ankomsten, og paa Forlangende af Rettens. Middel, følge med paa Inquisitionerne i samme Bye, for ei alces ne at hindre Sammenløb, men endog at være Vidner over dem, som maatte understaae sig i at hindre Forrets ningen, eller begynde paa Overlast, da de Skyldige derfor siden skal actioneres til Strass Lidelse. (Saasom det er Kongen foredraget, at, naar Confumptions. Forpagterne med vedkommen ve Rettens Betiente foretage deslige Inquifitioner pan Landet, i Følge de udgangne Forord ninger, Feer det paa adskillige Steder, at Almuen samler sig, hvorved saavel Rettens: Betjente foin Consumptions: Forpagterne kunde hindres i saadan deres Forretning, saa og befrygte at blive tilfoiet Overlast) (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. at Alle og Enhver paa Island, herefter og fra Nytaar 1770 af at regne, udi den Materie om Arv, Arves (r) See Rescr. s Juni 1767 09 15 April 1768 med vedføiede Note. (s) See Skriv. af 9 Aug. 1763; Fon. 2 Sept. 1773, §. 9 og 26 April 1776, §. 11. Arvefølge og Arvs Deeling, skal rette fig efter hvis 17 Febr. derom udi Norske Lovs 5te Bogs 2det Cap. er foreskre vet og fastsat. (Saasom det for Kongen er andraget, hvorledes den gamle Islandske fov ikke skal berettige Berneborn paa Moderne Sie de til at arve deres Morfader eller Mormoder i deres afdøde Moders Sted, saalænge nogle efterladte ægte Born, som i Succeffions-Linien ere en Grad nærmere, leve; og Kongen finder det billigt, at den Arvefølge, som i alle Maader er grun det endog paa den naturlige Lov og Billighed, og indført i Danske og Norske Lov, ligeledes bør gjelde udi Island). Rescr. (til Videnskabernes Societet), ang. at til de over Danmark foranstaltede specielle geogra phifke Charters Forfærdigelse endnu et Set Landmaas lere kan antages, hvortil nu skjenkes 700 Rdlr., og siden ved forefaldende Leilighed endnu 300 Rdlr. 17 Febr. Resol. ang. Brandredskab ved Teglverkerne 21 Febr. paa Landet (t). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 3 24 Febr. Vægtere paa Vesterbroe (u). Gr. Magistraten har forestillet, at en Deel af Huus- Eierne paa Vesterbrpe uden for Kjobenhavn, for saavidt mueligt at afværge Tyverier, som i sær i denne Vinter meget ofte skal være forøvet hos Beboerne sammesteds, skal have forlanget, at der maatte beskikkes ordentlige Natte Vægtere, ligesom i Staden, og at Magistraten, siden saadant ikke syntes med Foie at kunne negtes dem, allerede.have beskikket 3 Vægtere, hvoraf enhver er bleven anvist sin Post, og tillagt ugentlig til fig selv og til en Hund at underholde 8 ME., hvilket al have taget fin Begyndelse den 22 Dec. sidftafvigt, hvorefter Magistraten, paa samme Fod som i Staden, skal have forfattet og mu til Kongelig Approbation indsendt en Ligning over hvad enhver af Beboerne paa bemeldte Westerbroe, i Proportion af deres Bygningers Strækning, til forskrevne 3 Vægteres Løn og Mundering kan tilkomme ugentlig at betale. Paa det at denne til Beboernes Sikkerhed og efter deres egen Begjering gjorte Indretning ikke, i Fald en eller anden af dem Fulde enten blive uvillige at betale Vægter- 24 (t) Sees i Prom. af 17 Aug. 1771. (u) Cfr. Rescr. af 31 Decbr. 1783. gen 84 Febr, Pengene, eller formedelft uformuenhed efterlade samme, skul de gaae overfyr, vil Kongen: 28 Febr. 3 Martii. 4 Martii. 1) Have den af Magistraten gjorte Indretning og fors fattede Ligning, hvorefter samtlige Vesterbroes Beboes te tilkomme at svare udi Vægter Penge ugentlig 4 Rdlr. I f. 4 B. i alt approberet; og 2) tillige befalet, at samme Vægtere sal staae under Vægter Compagniet i Rjøbenhavn, og at saavel med Begterpengenes som Res ftançernes Indkrævning og heftelse paa Eiendommene t alt skal forholdes, ligesom det med Bægterne og Bags terpengene i Staden er anordnet. Resol. aug. at af de Capitaler, hvis Renter efter Pante Forskrivninger betales til Viborg, Snapsting, svares ben paabudne Qvartprocent Skat aarlig til den ne Termin (v); men, saafremt nogen har ved deres Obligationer forbundet sig at svare Renterne til It Junit eller 11 Decembr., forbliver det med Paabudets Betaling til samme 2 Terminer ved Forordn. af 14 Mail 1768. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ana. at de af Jordbrugerne og Benderne paa det under Gaarden Bernstorff i Sjelland beliggende Gods, som bringe deres Mælk til Kjøbenhavn, maae, uden Tiltale, ind føre samme alle Son og hellig. Dage, førend Hoie messe begynder, og naar Porten er aaben, imod at bes tale de anordnede Port og Paffage Penge (Paa Greve Bernstorffs Ansøgning). Canc. Skriv. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at med de boldende Spectacler, Bals og Con certer maae, fra nu af og i Fremtiden, continueres inde til den stille Uge i Sasten. (Efter Kongelig Befaling). (v) See Forordn. 17 Junii 1773, §. 3. Rescr. Rescr. (til Biskoperne i Norge), ang. Lys- 10 Martii. ning af Prædikestoelene efter Deserteurer fra de nationale Regimenter. Gr. Kongen er bleven forestillet, at det undertiden hæn der fig, at en eller anden Soldat af de Nationale Regimene ter i Norge undviger, on, naar ban, efter den ved Tromme flag bekjendtgjorte Indkaldelse, ikke igjen indfinder sig, som en Deserteur bliver anseet, uden at det erfares, hvad der kan have forledet ham til at gaae bort, og hvor ingen Mistanke om nogen begangen Misgjerning haves. Overeensstemmelse med den for Danmark udgangne Forordn. af 9 Dec. 1735, dens 1te Postes de S. og for saavidt Landmilicen i Torge angaaer, befales, at præs fterne, paa indkomne Anmeldelse og Forlangende fra Res gimentet, 3 Søndage efter hinanden skal lyse af Prædi festoelen efter flige Deserteurer, med Formaning til des res Forældre, Slægt eller Venner at skaffe den Lindvigte tilstæde, ved at lade ham underrette om den ærerørige, Straf, som ham, i Fald han udebliver, overhænger, sil Græmmelse for hans efterladte Paarsrende. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 10 Marti over Trundhjem Stift), ang. hvilke der i Trunds hjem maae nyde Indqvarterings Frihed for des res Gaardes Grund. Gr. Stiftbefalingsm. har indsendt Forespørgsel fra Magi ftraten i Trundhjem, hvilke der skal forstaaes ved dem, som efter den 16de Art. i Indqvarterings. Regl. af 25 Decbr. 1767 bor formedelst deres Bestillinger være befriede for Indqvare tering. Ligesom Kongen af Vice Statholderens Betænkning over en i lige Tilfælde fra Bergen indkommen Forespørgs sel er kommen i Erfaring om, at Ingen i Christiania, saavelsom fleere Steder i Norge, der have Garnison, er blepen fritagen for Indqvartering, uden de, som ved særdeles Privilegier derfor ere forskaanede, saa at saavel. Biee Statholderen som Stiftbefalingsmanden og alle øvrige 10 Martii. øvrige Embedsmænd sammesteds have contribueret til Indqvarteringen efter hvad enhvers Gaards Grund er taxeret for; og besaarfag under 23 Decbr. a. p. befalet, at det samme udi bemeldte Bergen for Fremtiden skal iagttages: faa er ligeledes funden for godt, at det hers med udi Trundhjem paa lige Maade herefter skal forhol des, saaledes, at Ingen &c. (x). 17 Martii. 25 Martii. Rescr. (til Amtmanden over Stavanger- Amt), ang. at Tiiden til de anordnede Skattetinge i Ryfolche Fogderie skal forblive ved Forordn. af 24 Fes bruar. 1764 (y); samt at foranstalte Tingstedet for Bæsbye Fjerding fra Strand, hvor der er hverken Havn eller beqvemme Huuse, til Igoe, sem det Beleis ligste baade for Betjentene og Almuen. General: Toldkammer og Comm. Coll. Skriv. (Privileg. (til samtlige Toldere), ang. at den paa Kjøbmand 7 Martin) Jacob Linnichs & Sohns i Altona indrettede Sæbesyderie forfærdigende Sæbe maae i Danmark og Norge indføres og forhandles, naar samme med behørig Passeerseddel og Magistrats 2ttest er forsynet, og imod at deraf ved Indførselen erlægges udi Told af hver Fjerding med 56 Pund reen Sæbes Vegt 40 Skilling Courant (z). 28 Martii. Reso!. ang. visse Ders Undtagelse fra de Danske Anordninger om Kroehold og Brændeviinsbrænden (a). Rescr. (x) Det Øvrige som Rescr. af 23 Decbr. 1768; den derved fatte Note passer sig ogsaa her. (y) See nu Rescr. af 1 Octobr. 1784. Cfr. Rescr. 20 Febr. 1767, S. 9. (z) See Circul. af 24 Junii 1780. (a) Indeholdes i Resol. af 15 Novbr. 1773. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), at lade ved 31 Martii. en trykt Placat bekjendtajere, at Ingen maae ride, Ejøre med Trillebører, eller nedsætte svære Dragter paa de anlagde Trottoirs (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 31 Martii. over Lollands Stift), ang. Skoleholderes Antagelse paa Falster. Gr. Amtmanden over Nykjøbing Amt har forespurgt, om det, siden Kongen ved det Falsterke Godies Bortsælgelse har forbeholdet Sig Jus vocandi til Kirkerne sammesteds, kan til-' komme ham, hereiter som forhen, at antage Skoleholdere der paa Landet; men Stiftamtin. og Bifopen udi Erklæring holde for, at bemeldte Reservation, i Henseende til de der bortfolgte Kirker, ikke strækker sig til Stolerne, hvorom ei heller noget ved den holdte Auction er bleven meldet, efterdi det er ikke Kirke Eierne, eller de, som have Jus vocandi til Kirkers ne, men alene de største Lodseiere udi ethvert Stole: District, som have Ret til at falde Skoleholdere; og Biskopen er fra Cancelliet under 20 Dec 1766 iblandt andet bekjendtgjort, at med Skolerne sammesteds skal forholdes efter Forordn ang. Skolerne paa Landet af 23 Jan. 1739 09 29 April 1740 hvorved det er fastsat, hvem der skal autage og bestifte Stoleholdere.

Det skal herefter tilfalde de største Lodseiere udi et hvert Skole District paa bemeldte Falster, ved forefals dende Bacance, alternatim efter deres Hartkorns Størrelse at antage og kalde Skoleholdere i Følge Rescr. af 30 Martii 1742, som i saa Maade skal tjene dem til en Rettesnor at gaae efter. Rescr. (til Brand- og Vand Commissionen i 7 April. Kjebenhavn), ang. Sukker Raffinaderierne i Kjøbenhavn. Igjennem General: Toldkammer og Commerce: Coffe gium har Kongen under 26 April. a. p. resolveret, at ingen fleere Sukker Raffinaderier, end de allerede Privilegerede, maae herefter udi Kjøbenhavn opretres. Det (b) See Plac. af 3 April 1769 og Prom. 7 Decbr. 1782. 7 April. Det forslag, som Hofbrgmester Anthon samt 4 af Ma 14 April. gistraten udnævnte Muur og Tømmer. Mestere have gjort til Forbedring i Sukkerverkernes Indretning, blandt andet at forsyne alle Ovne med Jern Dørre, hvor faas bant maatte mangle, approberes, m. v. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Maaler Penge der i Byen. Gr. Beier og Maaleren i Aalborg har beklaget sig, at, omendskjønt Forordn. af 5 Maii 1683 tillægger ham i Skilling udi Maalepenge af hver Tønde Korn, naar han dertil for-

  1. affer Sætte, skal han dog for sig og 6 forordnede undermaa-

Lere ikkun nyde Stilling af Tønden, formedelst at de Hand- Lende der i Byen holde Gække ikke aleene for sig selv men end- og for Fremmede, foruden at de lade alt det Korn, som kommer oven fra Fjorden med Fartøier, ved Arbeidskarle opmaale; og, da der nu ikke nær udskibes saameget aarlig fra Br, fom ferben, fan ban derudover fast ingen Undermaalere bekomme, ligesom han og udi fit i sig selv ringe Levebrød ikke lidet fornærmes, ved det at de fleefte og bedste handlende formeent tig imod Coldforordningens Bydende selv holde store Vegter i deres Huuse, hvormed de udveie alle de Bare, som de udskibe i steve Partier til andre Steder; hvortil endnu kommer, at de Deele af Veierpengene, hvis heele Belob aarlig ikkun er omtrent 300 a 320 Rdlr., er efter allernaadigst Anordning henlagt til Byen og Magistraten sammesteds; formedelst hvilke Omstændigheder ban ikke skal funde have nodtorftig Underhold ning for fig og Sine, og des Aarsag har begjert, at det maatte tillades ham, ligesom paa adskillige andre Steder steer, at oppebære Stilling i Maalerpenge af hver Tønde Korn, siden han dog dertil holder og made have Sæfte, naar forlanges; samt at Beierpengene maatte deles i 2 lige Deele imellem Magistraten og ham, imod at de paa egen Bekostning holde Begten vedlige; og endelig, at Kjøbmændene og Borgerne der i Byen maatte tilholdes at afskaffe deres store Wegter. - Som det af Stiftamtmandens Erklæring er fornummet, at, uamjeet forbemeldte Forordn. af 5 Maii 1583 udi dens te Po ftes 6te §. tillader Stadsmaaleren fer fia eg fine Undermaalere at oppebære i Løn af hver Tende Stilling, imod at han Faffer Maaler Conde og rigtig Strygbolt, samit Sæfte til Barene at opføre, skal det i bemeldte Aalborg være kommen i Brug, at der ikkun er betalt Stilling Maaler-Penge pr. Tønde, hvilket Stiftamtm. finder for billigt at burde afffaf, fes; men derhos beretter, at, i Fald Supplicanten fulde my de Halvdeelen af Weierpengene, i Steden for den Deel, som ban, ligesom hans Formænd, hidindtil haver nydt, vilde saadant fride imod hvis derom i forrige Lider er anordnet og fasta fat; og det, naar der ved Toldvæsenet i Henseende til ind og og udgaaende Ware forholdes efter det, som derom saavel udi 14 April. forrige som seeneste Coldforordnings 9de Cap 11te Art. er ane befalet, ikke kan formenes Kjøbmændene udi deres Huuse at have sterre Begt end 3 Lispd., eller, efter Stiftamtmandens Forslag, 1 Skippds. Wegt. Stadsmaaleren udi bemeldte Aalborg skal herefter betales een Skilling af hver Tønde udi Maalerpenge, imod at han derhos fuldbyrder det, som derom udi for berørte Forordn. af 1683 er foreskrevet; men i Henseen de til de øvrige ansøgte Poster skal det have sit Forbli vende ved de allerede derom gjorte Anordninger. Rentek. Skriv. (til enhver af Amtsforvalterne), 22 April, ang. Moderation i Chirurgorum Afgivter til Theatrum Anatomicum; og deres Oppebørsel. Under 8 Octobr. 1743 er vedkommende Amtsforvale tere derom tilskrevne. Og, da Kongen om berørte Af givter og deres Oppeborseler under 26 Novbr. sidstafvige te Aar har behaget at resolvere og bevilge: 1) at Restan. cerne for den forbigangne Ziid af de ndi berørte Ordre, dateret 8 Octobr. 1743, dens 1te, aden, 3die og 4de Poster, ommeldte Indtrædelses: Penge maae eftergives og henfalde: 2) at hvad efter 3die Post skulde svares pro Examine, og siden liqvideres, ligeledes for tilkommende Tiid maae henfalde: 3) Indtrædelsens: og Indskrive nings, Pengene, efter Ordrens Ite, 2den og 4de Pa fter, at maae modereres til det Halve, som da bliver for hver Regiments Chirurgus 50 Rdlr., for hver Chirurgus, som sig nedsetter 15 Rdlr., men i Aal borg, Odense, Christiania og Trundhjem 20 Rdlr. (b), (og hvortil tillige skal henregnes de paa Landet fis ophols dende Chirurgi, som nyde vis Løn enten af den Konge lige Cassa, eller af Publico), og for hver Barbeets Drengs Indskrivelse 2 Rdlr., da det i øvrigt i Hens seende (b) Dette om disse 4 Kjøbstæder er fun nævnt i Brevene til de a Amtsforvaltere og 2 Cafferere famwesteds. 22 April. seende til de aarlige Afgirter, on hvad 336der, som for uforsvarlige Euturer maatte falde, forbliver ved Ør drens 5te og 6te Poster: 4) at hver Chirurgus inde staner for og svarer til saavel de aarlige Afgivter hans Svende bør udrede, imod at korte samme udi deres Løn, som hvad for hans Drenge ved deres, Indskrivelse skal betales: 5) at hvad Regiments: Chirurgi tilkommer at erlænge baade i Indtrædelses Penge og aarlige Afgivter for fig og holdende Svende, samt for deres Drenge ved deres Indskrivelse, indeholdes og betales af deres Løn, efter Generalitetss og Commissariats Collegii Foranstalt ning (c): saa bliver saadant herved communiceret, saas velsom og at Generalitets- og Commissariats Collegium i Dag er anmodet i Henseende til Regiments: Chirurgis, deres Svende og Drenge, at foranstalte, at de udi Ors, drens 5te og 6te Poster ommeldte og til 31 Decbr. afs vigte Aar resterende Afgivter, saavelsom alle Afgivterné fra I Jan. dette Aar og fremdeles aarlig, funde vorde. udi Regiments: Chirurgi Løn indeholdt, og efter ders over forfattede Specificationer udi vedkommende Amt stuer betalt. Thi haver han med disse Oppeborseler. sig for den følgende Tiid efter foranforte derudi gjorte Forandringer at rette, samt ellers med samme Oppebor seler sig i øvrigt at forbolde saaledes som ved berørte Skrivelse af 8 Octobr. 1743 er foranstaltet; da han els lers, i Henseende til de paa Landet sig opholdende Chis rurgis, efter den i Dag til samtlige Amtmænd, Gres ver og Baroner foiet Anstalt aarlig med fornodne Ats tester til hans Regnskabers Belæg vorder forsynet (d). Rentef. (c) See meere i Resolutionen selv af 26 Novbr. 1768. (d) Ved den 36te Observations Post i Lundenes- og Bøve ling Anters Regnskab for 1783 er befalet følgende: Vel er med 3 Attester fra Magistraten i Ringkjøbing samt Renter. Skriv. (til samtlige Stiftbefalings. 22 April. og Amtmænd, Grever og Friherrer), Notits om Forestaaende, og at, naar nogen af de sig paa Landet opholdende Chirurgi kan tilkomme de anfatte 15 Rdlr. at betale, melde Amtsforvalteren (Sog den) saadant, samt ellers ved hvert Wars Udgang medde le ham til hans Regnskabs Beleg behørig 2ttest, om Noget, og hvor meget i Alt for hvert Nar for deslige sig paa Landet opholdende Chirurgis er falden at beregne. af 14 Mart.) Gen. Zoldkammer og Comm. Coll. Skriv. (til 22 April. samtlige Toldere), ang. at den Stivelse, som paa (Concession den af Borger Peter Lucas i Jeboe indrettede Stivel se Fabrique vorder forfærdiget, maae udi 20 Nar, imob hans ved Toldstederne paa ustemplet Papiir produce rende eedelige Attest, og bam igjen af Toldbetjentene paa flet Papiir meddelende Passeer. Seddel, ikke aleene udi de Kongelige Niger, Fyrstendomme og Lande overalt fri for Told, Accise samt alle andre Imposter indføres; men endog hvad deraf til fremmede Steder forsendes, ligeledes uden nogen Afgivt passere. Rescr. (til Generallandvæsenets Collegium), ang. 24 April. at samme efterdags skal bestaae af Præses, Deputetede, og samt Bnefogderne i Lemvig og Holstebroe godtgjort, at ei fleere end de 3 Chirurgi, som hver svarer 1 Rdlr. aarlig til Theatri Anatomici Vedligeholdelse, opholde fig i bemeldte Kjøbstæder; men, da ikke tillige er frem lagt Amtmandens Arrest, om der i Amterne opholde fig nogen deslige Chirurgi, som enten i saadan Henseense, eller og af Indtrædelses: Penge fan tilkomme at svare Noget til den Kongelige Cafe: faa bliver saadan Attest i Folae Circulairet af 22 April 1769 ved de følgende Regnskaber at fremlægge. Dg, da i Attesten fra Holstebroe ikke er ommeldt, hvad Tavn den sig der opholdende Chirurgus haver, saa maae Vedkommende ere indres, at faadant bliver indført i Attesterne for de føle gende Aaringer, paa det man af Attesterne fau see, saa ofte nogen ny Chirurgus maatte blive beskikket. 24 April. og Committerebe; eg at alle de af Lemmerne, som ere Conferents Staader eller Meere, skal være Deputerede; samt om deres Forsamlinger og Forretninger (e). 25 April. 28 April. Kongelig Resol. aug. Godtgjørelse i Told og Consumtion af Viin og Franskbrændevin, som fra Oplagene i Kjøbenhavn afsættes til Provins cerne (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Siels lands Stift), ang. Arresthuuse og Vagthold i Antvorskov og Corsser: Amter. Gr. Amtmanden har forestillet, at, som Antvorschov-Slots Arrehuus, efter en af ham forfattet og den 26 April 1754 allern. approberet Plan til Vacthold ved Arrestantere, naar behovedes, hidindtil har været anseet som Amts Arresthuus, men Kongen for fort Tid fiden har til Over Directeurerne ved Extraffatte Commissionen (g) overdraget det Antvorschov se District, saaledes at famine i alle tilfælde skal ansees og behandles sum andet Proprietair Gods, saa vilde det formo dentlig medføre endeel Bankelighed og Bidtlostighed, om klmtets Arresthuus, som i sig selv er lidet og i adskillige Tilfælde ubeqvem, fremdeles kulde forblive sammesteds paa Slottet, da det ikke vel kunde paabyrdes Oversatte Directionen, meere end en anden Proprietair, at vedligeholde samme, med hvad der ved et Arrest huus behøves, ei heller at lonne en Arrest forvarer. Som det allerede under 14 Octobr. 1718 og 29 Decbr. 1758 er anordnet, at joftæderne skal være forsynet med forsvarlige Arrekhuuse, og dermed i behøvende Tilfælde Tomme Landet til Hjelp imod en vis Betaling, saa er fundet for godt: Forberørte paa Antvorschov Slot for Corsøer og Ant vorschov Amter hidindtil værende Arresthuus skal for Fremtiiden være ophævet, hvorimod Stiftbefal. strax has ver at foranstalte Arresthuusene udi Kjøbstæderne Slas gelse, Torsøer og Schjelschoer forsvarlig indrettede og sstandsatte til fleere Arrestanters Imodtagelse, end hide indtil har været; hvorefter Kongen vil, at forbemeldte Writers (e) Ophaset ved Forordn, af 7 Dec. 1770. (f) Af Lybeckers Udtog III. 363. (g) Cfr. Rescr. af 19 Julii 1775 Amters Arrestanter skal henføres til Forvaring i samme 28 April.. Kjøbstæders Arresthuuse, imod at Kjøbstæderne saavel for Betlere, Losgængere og andre Arrestanter, som fot Delinqventer, skal nyde saadan Betaling, som udi foranførte Rescript af 29 Dec. 1758 er fastsat, og at, naar, enten formedelst Arrestanternes Mængde eller Des linqventernes begangue Misgjerningers Grovhed, Vagt hold maatte eragtes, i første Fald af Stedets Magi ftrat og i sidste Tilfælde af. Amtmanden, at være for nøden, saadant da (paa det it Borgerskabet ikke ved flig Vagthold, formedelst den derfor efter Rescriptet af 7 Maii 1745 satte ringe Betaling af 8 Skilling hver Dag og Nat, skulde bebyrdes med at leie, og langt dyrere betale Andre for sig) af Amtets Bønder skal fee og gjø res in Natura. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. 28 April. at der maae nydes fuld Naadens Aar af Igen- Rald i Nørre Herred paa Alsse, ligesom det ved de andre Præstekald der udi Herredet er anordnet (h). Generalitets- og Commiss. Coll. Skriv. ang. at 4 Mali. Forordn. af 29 Dec. 1732 09 24 Jan. 1738, som tillas der visse Afskedigede at arbeide med egne hænder, skalvære igjentaget for Alle af Land Etaten Afskedigede i Almindelighed (i). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), ang. 12 Maii. at de Natmænd og deres Hustruer, Folk eller Børn, som herefter ved Døden maatte afgaae, skal ved Vægterne eller Brandvagten i Trundhjem bæres til (h) See Rescr. af as Jan. 1734 og 5 Julii 1765. (1) Lybeckers Udtog, 2det Hefte, 88de Side. VI. Deel. 1 Bind. M Jor 12 Maii. Joreen; dog skal Magistraten sammesteds først røre ved Ligets, Riste, samt efter Rescr. af 12 Martii 1698 19 Maii. 27 Maii. følge samme til Jorden. (Saasom Kongen er foredraget, hvad Wankelighed der er forefalden med at faae en der i Byen ded Natmand begravet, ved det at Brandsvendene, af hvem de forhen afdøde Natmænd ere blevne bortbaaren, skal have vegret sig ved at bære dennes Liig til Jorden). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at Schagens Indvaanere maae udvises Jord til Agerland. Til den af Schagens Indvaanere, som det maatte fore lange, maae udi Byens saa kaldede Frihed udvises Jord, for at indhegnes til Agerland, dog saaledes at Ingen af Indvaanerne paa egen Haand maae frahævde de øvrige Beboere i Byen noget af Byens Fellig dem til Skabe, men at skjønsomme og paalidelige Mænd af Setten skal udnævnes, for at grandske og skjønne, hvorvidt og paa hvad Steder Udviisningen, Jordbrugerne til Nytte og de Andre uden Skade bedst kan skee, og at ved Indheg ningen saadan Forsynlighed af Rettens Middel og de udnævnede Mænd bruges, at ingen Sandflugt derved foraarsages; saa skal og de af Indvaanerne, som hidindtil ikke have eiet Mark Jord, men nu maatte forlange at indhegne sig Noget, være pligtige derfor at erlægge og betale en liden Kjendelse til Byens Fattige eller Kirke. Canc. Skriv. (til Stiftbefalings, og Amtmændene i Danmark), ang. at foranstalte, at Amtsbetjentene og andre Vedkommende i Amterne, i Conformitet med Fore ordn. af 4 Febr. 1733, §. 9, ere de ved Tational Bas taillonerne placerede Over og Under Officerer bea hjelpelige i at erholde convenable Cvarterer (k). (k) Ophævet ved Forordn. 14 Sept. 1774, S. 37. Rescr. Rescript (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 2 Junii. lade ved en trykt Placat bekjendtgjøre, at ingen Tose Hunde maae findes paa Gaderne eller Veiene (1). Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsm. i Ribe, og 3 Junii. communiceret det Tydske Cancellie), ang. at hos samtlige Dorighedspersoner i Hertugdommene er foiet den Anstalt, at saavel fremmede Jøder som de, der vel opholde sig i Hertugdommene, men dog hverken ere forsynede med særdeles Skydsbrev, eller ere boesiddende udi deres egne Eiendoms: Huuse (de saa kaldede Por tugiser aleene undtagen), ikke skal blive meddeelt noget Pas herind til Danmark. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), 9 Junii. ang. at Vognmands Lauget i Odense maae, holde Carether og andre lukte Vogne til de Reisendes Befordring, samt derfor nyde en vis fragt. Gr. En Vognmand udi Odense har anboldt, at, siden de fleeste Vognmænd der i Byen ingen lukte Vogne skal bave Det maatte tillades ham at befordre de dertil ankommende Reis fende, som det maatte forlange, med lige Vogne og 2 Par Heste, imod at nyde i Betaling for Milen dm Sommeren for en Chaise med 2 Par Heste 1 Rdlr. 3 mk. og for en Careth 1 Rdir. 4 ME., men om Vinteren, for den første 1 Rdlr. 3 SME. 4 8. og for den sidste 2 Rolt. 4 B. samt at hans Son desuden maatte forundes det 17de Vogumands-Laug samme steds, som der tilforn har været, men for nogle ar siden skal være indgaaet; men Stiftamtm. melder udi Erklæring, at der udi bemeldte Odense ere 16 Vognmænd, som meget vel kan befordre de Reisende, og at Lauget, faafremt samme skal bliye i Stand til at holde forsvarlige Hefte og Vogne til Reisendes Befordring uden Klage, ifte taaler at forøges med et forre Antal, hvorudover ogsaa det 17de Vognmands - Laug, som i forrige Tiider ikke har været andet end overcomplet, er siden efter som unyttig og ffadelig for de andre Vognmænd aflagt, og at Supplicanten, i Fald ham blev forundt Privi legium paa at befordre fremmede Reisende med lukte Bogue, vilde, siden han er baade Vognmand og Slagter tillige, faae 3 Gange saa megen Fortjeneffe, som En af de andre Byens Woghe 2 (1) See Plac. af s Junii 1769, Prom. 4 Aug. og Plas. 17 Nov. 1783. 9 Junii. Vognmænd, der ikke have anden Næring end hvis de fan for tjene ved kjørsel efter Tour og Omgang, foruden at de ovrige i Lauget desuden derved vilde fornærmes og tabe den Fragt, som for deflige Reiser efter Touren funde tilkomme dem, og Beqvemmeligheden for golf, med at faae lukte Vogne til Leie, ligeledes vilde blive alt for bekostelig, naar derfor skulde betales saadan usædvanlig hei Fragt, foin af Supplicanten er foreflaaet; hvorimod Stiftamtm. holder for, at det kunde have fin Nytte, at der blev anskaffet lukte Vogue for de Reisen de, som deraf vilde betjene fis, særdeles om Vintertide og ondt Beir, deg saaledes, at saa mange af saadanne Vogne, som behoves, burde anskaffes og vedligeholdes af heele Langet eller samtlige Vognmænd for fælleds Regning, og Befordrin gen skee ved Forspands Heste af Lauget for samme Betaling eller Fragt, som Forordn. af 9 Sept. 1763 foreskriver, til hvilken Ende han til nærmere Approbasion har indsendt et ham fra Magistraten i Odense tilstillet Forslag, hvorefter samtlige Vognmænd sammesteds, Supplicanten aleene undtagen, have forbundet fig til inden 2 a 3 Maaneder at anskaffe de be Hovende Cavether og Chaiser eller phaetons for fælles Regning og Bekostning, imod at nyde betalt udi Leie for hver Mul, af en Careth om Sommeren 1 ME. 8 6. og om Vin teren 2 Mt., saa og af en luft eller halv Chaise, samt af en Phaeton om Sommeren 1 Mt., og om Vinteren 1 ME. 8 8.7 foruden Forspands Gestenes a parte Betaling efter Forordningen, samt Retour af Vognene i samme Proportion som af Foripandene, naar den Reisende maatte medfølge tilbage til Odense, men ellers ikke, hvorhos de i Henseende til Læssenes Degt baade med Carether og Chaiser forpligte sig at holde sig forbererte Forordn. af 9 Sept. 1763 dens 12te Art. 2den og 3 die Poster efterretlige, dog saaledes, at de formene ikke at kunne befordre Chaiserne med Lærs af den deri foreskrevne Tyngsel med 2 Heste langere end 2 Miile; men, naar Veien maatte være længere, da at være forneden at bruge og lade sig betale for fleere Heste. Siden samme Leie og Fragt er langt mindre og billigere, end hvis Supplicanten har begjert, gives hermied tilkjende: Foranførte af Odense: Magistrat, paa Grund af samtlige øvrige Vognmænds Tilbud, gjorte Forslag approberes og stadfæstes; og skal Stiftamtm. derefter foranstalte og paasee, ikke aleene at Vognene, saaledes som oven er meldt, vorde anskaffede, men endog at Taxten bliver trykket og opflaget udi den i Odense: Bye anordnede Post: eller Gastgiver Gaard til Efterretning for de Reis sende og Enhver, som af saadanne lukte Vogne vil bes. tjene sig. General General Toldkammerets Resolution, ang. Va 17 Junii. res Bragning. (I Anledning af Andragende fra Brageren i Nibe) (m). Da Forordn. af 5 Maii 1683 byder, at vragbare Bare skal vrages ved Indførselen til Kjøbstæderne, uden Derved at gjøre nogen Forskjel, hvad enten saadanne Ba re ere vragede eller ikke, det og er mueligt, at deflige forhen vragede Vare fan efter Bragningen paa eet Steb, under Transporten derfra til et andet Sted, vorde fors dervet: saa bør alle saadanne til forhandling indførende Vare, uanseet de forhen paa et andet indenrigsk Sted ere vragede, dog vrages hvor de ankomme og vorde for Handlede. General Toldr. og Comm. Coll. Skriv. (til 17 Junii, Tolderne), ang. at den ny paabudne Afgift af (ongel. Reuindbundne Boger, Land- og Søe Charter, samt af gamle indbundne Bøger, fan bortfalde (n). fol. 6 Juni). Resolution, ang. at Copulations-Penge skal 20 Junii. betales af Escadrons Seltskjærere, da de ei kunne ans fees for Militaire (o). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), at in- 23 Junii. gen af Indbyggerne paa Vesterlands: Fohr hera efter, under Straf af 20 Rigsd., som til Digernes Istandsættelse sammesteds skal anvendes, maae bortføre eller sælge mark. eller Rampe Steene derfra til no gen uden for Vesterlands Fehrs Birk boende eller til sammes Dige ikke henhørende, alt saalænge disse Steene M3 til (m) Af Lybeckers Udtog, 2det Hefte, 127de Side; fee Resol. 25 Jan. 1772. (n) See Plac. af 25 Martii 177%. (o) Schous tdtog af Forordn. IV. 423. fee Forordn. 1s Octbr. 1778, Cap. 10, §. 1, ibid. VH. 295. 23 Junii. til Digernes Vedligeholdelse maatte behøves; dog saales des, at de, som til slige Steene maatte have Eiens Doms: Ret, naar de samme ville afhænde, derfor er holde Betaling, efter hvad Vedkommende derom kan forcenes. 30 Junii. 7 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus -Stift), ang. at de Edsvoldbakkens Gjæstgiveries Vandskyds underliggende onder maae foruns des et Tillæg af 4 Stilling, og saaledes herefter unde 12 Skill. for hver Miil, som de stydse over Vandet, hvorhos den Reisende, naar han bruger egen Baad, bør give 4 Sfilling paa Milen for Tilbagereisens Bekostning. (Ligesom Kongen under 20 Febr. 1767 bar forheiet Taxten i faa Fald for Almuen i Bergens Stift og Ryfolche - Fogderie paa visse Aarets Tiider) (p). Bevilgn. at Ingen maae eftersliffe, eller efterstukket indføre de Charter, som Videnskabernes Societet udgive over Danmark (q). Gr. Bemeldte Societet i Kjobenhavn er befalet at besorge accurate Land Charters Forfærdigelse og udgivelse over Danmark, og til en Preve skal allerede være forfærdiget et Charte over Kjobenhavns Amt, ligesom og en fjerde Deel af Sjelland skal være i Arbeide hos Kobberstikkeren. Waa det sige med ftor Bekostning forfærdigende Charter ikke enten her eller udi Tydskland skulle vorde efterstukken og udgivne, bevilges: Ingen, under 10 Rdlrs. Mulct for hvert Charte, som maatte antræffes, maae enten udi Kongens Niger og Lande lade efterstikke nogen af de Charter, som saa ledes af bemeldte Videnskabers Societet udgives, ei heller udi forberørte Riger og Lande indføre noget saadant Udenlands efterstukket Chatie, i hvad Format samme end maatte være. Confirs (p) Cfr. Forordn. af 20 Aug. 1784, og bemeldte Rescr. af 1767, §. 5. (a) Cfr. Intimations vom 2 Sept. 1779. Confirmation paa en oprettet Convention, ang. 7 Julii. et Liig Laugs Indverning i Thisted. Kammer Skriv. (til Stiftbefalingsmændene), ang. 8 Julij efter Afhandling med Magistraterne og Byefogderne i de Zjøbstæder, som ligge hinanden saa nær, at Enhver ikke fan nyde det District Consumtions Forordn. (r) be vilger, at tildele enhver af disse Byer det Halve af den imellem bem værende Distance, samt derefter forfatte og Rentekammeret tilstille en Forklaring over hvad paa denne Maade til forberørte Kjøbstæder bør at henhøre (s). Rescr. (til Amtmanden over Nordlands Amt), 14 Julii. ang. Dødsfalds Anmeldelse og Skifternes Be- Handling. Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet er Kongen bleven fo redraget, at det som oftest udi Wordlands Amt, hvor alle Reiser skeer til Soes over heel farlige Fiorde, skal være umueligt De tillige bekosteligt for de fattige Almuens Folk, i Folge Loven og Forordn. af 10 Aug. 1697, betimelig at bekjendtgjøre Sorenskriveren de forefaldende Dødsfald, ligesom det ikke hel- Ter skal være faa let for Sorenskriveren, som har et District af 20 Mile til Gees, at mode i Stervboet, hvorudover en stor Deel Dødsfald blive reen fordelgede, og Andre falte og valte med Stervboets Midler efter eget Behag, hvorved Skifteforvalterne, uanseet at de fleefte Stervboer ere efter fattige Fiskere, ikke fan være uden for alt Ansvar. Naar et Dødsfald udi bemeldte Nordlands Amt hers efter indtræffer, hvor Sorenskriveren ikke boer i Nærværelsen, da skal Lehnsmanden af Huuses Folk, Nas boer eller Andre, strax derom advares, og derpaa meds tage, ligesom ellers ved deslige Forretninger er brugeligt, 2 af de næstboende Mænd, der have aflagt deres Eed som Lavrettesmænd, og tilligemed dem ufortøvet begive sig til den Afdødes Huus, hvor han skal registere, forsegle og under Forvaring hensætte de paa Stedet forefindende betydes 907-4 (r) See den af 1778, Cap. 7, §. 2, i Schous Udtog af Forordn. VII. 283, 09 Skriv. af 31 Octobr. 1769:- (s) Af Lybeckers Udtog II. 385. 14 Julii. betydeligste Sager, samt derom ved næste Leilighed un 14 Julii. 14 Julii. derrette Sorenskriveren, som derefter skal være pligtig, under den i forberørte Forordn. af 10 Aug. 169 fastsat te Straf, aarlig enten selv eller ved Fuldmægtig 3 a 4 Gange at reise om i Fogderiet for at slutte Skifterne, og ellers, saasnart Lehnsmanden melder ham Dødsfaldet, at see den øvrige Forretning tilendebragt, da det strenges ligen, og under 10 Rdlr. Mulet til Sognets Fattige, skal være Lehnsmændene forbuden at befatte sig noget videre med Stervboet, enten ved at gjøre Udlæg, eller flutte Skifter, siden saadant er noget, som Sorenskrives ren selv eller ved Fuldmægtig skal forrette; hvorimod Lehnsmanden for saadan sin Umage og Forretning, den han selv skal stage til Ansvar for, maae nyde den Betaling, som udi Rescr. af 14 Maii 1762 er anord. net og fastsat, nemlig 24 Still. daglig, som af Sterve boet skal ham betales, saa og desuden for Reisen, som af Sorenskriveren godtgjøres ham, og af Amtmanden fastsettes, naar Vedkommende ei i Mindelighed derom kunne foreenes. Rescr. (til det Theologiske Facultet ved Kjebens havns Universitet), ang. at de Candidater, som her efter fremstille sig til Examen Theologicum, skal hver Gang eramineres af alle 3 Professoribus (i Steden for det hidindtil skal være feet ikkun af 2) i det Theologiske Facultet. (Saasom ved Doctor P. Rofenstand Goisches Dod Mag. Studsgaard er beskikket til at være 4de Professor Theolo gir) (t). Rescr. (til det Medicinske Facultet ved Kjebenhavns Universitet), ang. at Decanatet skal oms fifte, at Enhver, som disputerer, maae vælge Prafidem; faa og.om de Medicinske Eramina. (c) See Forordn. af 6 Octobr. 1773, 6. Gr. Gr. Kongen har erfaret, at den ældste Professor i det Me. dicine Facultet hidindtil bestandig har været Decanus, uden at omverle med de andre i Facultetet; ligesom og, at Candidati Medicine, fom offentlig ville disputere, har været forbundne til, efter Universitetets Fundation til Præfidem at alltage Decanum i bemeldte Facultet. Maar nu værende Decanus Facultatis Medicæ enten ved Døden afgaaer, eller og maatte frafige sig Decana tet, skal det reistifte in Facultate Medica, ligesom det seer i de Theologiske og Philosophiske Faculteter. Enhver Candidatus Medicinæ, som offentlig vil disputere, maae have Frihed at udvælge til Præfidem hvilken Professor i samme Facultet, ham selv lyster, uden i san Maade at være bunden til Decanum. Alle Examina in Facultate Medica skal herefter free publice, da og derover, ved en dertil antagen Notarium Facultatis, bør holdes. rigtig Protocoll, hvorimod de, til de hidtil brugte private Examinationer, anvendte Extra Bekostninger skal til det Medicinske Studii bedre Nytte anvendes saaledes, som Kongen finder for godt nærmere at anordne. 14 Julii. §. I. §. 2.. §. 3. General Toldkammer og Comm. C. Skriv. (til 15 Julii. Fogden i Mess), ang. at de Sanger, som ligge paa Kjøbstæds Grund, og drives ved Folk og Heste fra Kjøbstæden, ere fri for at betale Consums tion under Landet (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. 28 Julii. at den Engelske Consul i Bergen, i Betragtning af den personlige Charakteer, som han beklæder, maae i Fremciiden for Indqvartering in Natura være forskaas net; men at han derimod skal til Bergens Bye erlægge et, efter den paa hans Huus ellers anviiste Indqvartee ring, proportioneret Vederlag i Penge (v). M 5 (u) Schous Ildtog af Forordn. IV. 471. (v) See Rescr. 8 og Prom. 13 April 1771. ( Ana 28 Julii. (Anledning af hans Ansegning at befries fra den hans Huus paglagde Indqvartering; men han har aflagt Borgerskabs-Eed, driver borgerlig Handel og Næring, samt eier selv det Huus, han beboer). 28 Julii. §. I. S. 2. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. Embedsforretningernes og Indkomsternes Deeling imellem Lærerne for Sapkjøbing og Maibølle Menigheder. Naar Kaldet ledig vorder, og Naadens Waret er uds løbet, skal Capellanen i Maibelle være fritagen for at have med nogen Embeds: Forretning i Sarfjobing at be stille, uden aleene i Nødsfald at komme Sognepræsten til Hjelp, som han og i lige Maade skal vise imod Capel Tanen. Og skal ba Chordegnen hver anden Søndag om Sommeren holbe 2ftensangs Prædiken, og hver an den Sondag Catechisation i Kirken, ligesom han og ef ter Rescr. af 16 Julii 1745 skal vedblive at forrette Cas techisationen i Kirken: hvorimod Menigheden i Sur kjøbing kunde tilholdes hver anden Helligdag af de 3 store Hoitiider at give Chordegnen det Offer, som de hidinds til have givet Capellanen i Maibelle; og maae han derforuden hvert Aar nyde af Sarkjøbings Kirke 10 Ndir.: da og Sognepræsten selv skal forsyne de Zoimesse præs kener, som Capellanen paa anden Helligdag af de 3 stos re Haitiiber pleier at forrette. Sarfjøbing- og Maibelle Menigheder skal herefter, som tilforn, være annecter rede, og saavel Sognepræsten som Capellanen af Kongen bestikkes, saa at Maibelles Kirkes Eiere ikke stal kunde tilholde sig nogen Rettighed til at falde Capellan. Men i Henseende til Embeders Indkomster paa begge Steder, da skal Sognepræsten i Sarkjøbing nyde for sig selv aleene alle sædvanlige Indkomster af Sarkjøbing Bye og Menighed, som dertil henhører; hvorimod Cas pellanen maae beholde Annergaarden med sin Avling og Herligs Herlighed, til Beboelse og Underholdning, saaledes som 28 Julii. ved bemeldte Neser. af 16 Julii 1745 cr anordnet, og desuden oppebære alle Maibølle Kalds Indkomster, samt Korn og væg Tiende, og alt Smaa Nedsel; dog at han, i Henseende til den Afgang, Sognepræsten i Sar kjøbing i sine Indkomster derved maatte lide, skal ved Hvert Aars Udgang betale til Sognepræsten 100 Rdlr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 4 Aug. over Lollands-Stift), ang. at der ligesaavel tilfalder Proprietairerne paa deres Gods, som Regimentskriverne paa det Kongelige Syttergods, at for rette Stifte efter de Degne eller andre geistlige En Fer, som have festet Huus eller Gaard der paa Godser, og derudi ved Døden afgaae. C Anledning af Andragende fra en Provit, at Friherren til Juellinge tilholdt fig at forrette Stifte efter en Præste - Ente, paa Grund, at det Huus, hun beboede, fulde være et Fæste huus, da Provsten derimod formener, at det tilkommer den geistlige Stifte-Net at forvalte dette Skifte, helst hun ei har befattet sig med nogen Ting, men levet af Pension fra Kaldet og hvad hende af den Geistlige Caffa er tilfalden; og da Stiftamtm. og Bisk. udi Erklæring har formeent, at denne væ stion er afgjort ved Rescr. til St. og B. i Fyen den 29 Julii 1763, samt indstilt, om lige Befaling maatte udgaae for Lolland og Falster) (x). Juli Gen. Toldk, og Comm. Coll. Skr. (til samtlige 12 Aug. (Privileg. Zoldere), ang. at D. J. Angel, H. Hanssen og øvrige Interessentere i Robbe: Slag- og Hvalfiskefangst Compagniet udi Tønder, i Henseende til Ladningerne, som deres Skibe medbringe, og det, som deraf bliver til beredet, som Tran, Zuder, Siffe Barder, Sperma Ceti c., enten disse Bare forblive i Kongens egne Ris ger og Lande, eller til fremmede Steder udføres, skulle, imod at der produceres de i saadan Tilfælde sædvanlig eedelige Certificager, for Told: Afgivterne ved Toldstederne

(*) Cfr. Rescr. 29 Junii 1763, 09 11 Octobr. 1765. +769. 12 Aug. stederne saaledes være befriede, at udi disse Kongeriger funs aleene det, som andre Kongelige der varende Undersaatter have at betale, erlægges. 18 Aug. 25 Aug. 25 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), ang, at den om publiqve Denges udsættelse i Kjøbenhavn gjorte Anordning af 26 Julii 1754 beref skal være en Regel og Rettesnor for samtlige Administras tores ved Ribe Stifts Geistlige Enke: Casse, i Hens seende til det dem derfor paaliggende Regnskab og Ansvar. (3 Anledning af Forestilling fra Stiftsprovsten). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), at, naar Faderen til et uægte Barn ei betaler til dets Opdragelse, eller stiller Borgen, bør han afsone Betalingen med Arbeide i Odense Manufacturhuus. Gr. Stiftaintm. har foredraget, at, endfjont det ved Forordn. af 14 Octobr. 1763 er befalet, at Faderen til et uagte Barn skal tilligemed Moderen bære Omsorg for og betale til dets Opdragelse, m. v. skal det dog være vanskeligt, særdeles paa Landet, at faae samme opfyldt, da, pm Amtmanden end foranstalter, at denne Hjelp hos Barnefaderen, ved Executioit eller anden Tvangs- Middel, af Rettens Betjente skal indfordres, bruges dog udflugter, saasom at Barnefaderen Intet eier, og at Husbonden, hos hvem han tjener, allerede i gor seien har forskudt ham fin Løn, og derfor ikke vil indstaae for Noget til Barnets Opdragelse. Naar en Barnefader saaledes søger Udflugter, for ikke at opfylde Forordningens Bydende, og ei aarlig i rette Tiid betaler, hvad Øvrigheden finder han bør ude rede til Hjelp til Barnets Opdragelse, ei heller derfor vil eller fan stille Borgen, bør han affone Betalingen med Arbeide i Odense Manufacturhuus, ligesom Forordn. af 6 Decembr. 1743 dens 14 Art., i Henseende til de Pengebøder Almues Folf ei formaae at udrede, fores river. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. hvo der herefter maae bruge Schive-Byes Liens A Eiendomme og Mark Jorder (y). (Saasom Bye: 25 Aug. fogden i Schive har efter samtlige Borgerskabets Forlans gende sammesteds andraget, at iblandt andre Aarsager, som have sat bemeldte Bye udi slette Omstændigheder, er Denne ikke een af de ringeste, at de bedste Byens Mark Jorder Tiid efter anden gaae bort derfra til Udenbyes: og uvedkommende Folf, som tilforhandle sig dem, og kom me i Besiddelse deraf tvertimod Byens gamle Privilegier, hvoraf følger, at slige udenbyes boende ikke aleene føre Afgrøden bort, uden at svare de Paalægge, som samtli ge Byens Indvaanere, der eie Mark Jorder, i Steden for Tiende og i andre Maader tél det Almindelige maae erlægge, men endog drive Prisen paa Byens Mark: Jor der til Eie og Leie saa hoit, at Indvaanerne Intet ders af kan faae til deres Nærings Fortsættelse eller til at holde de fornødne Heste til eget Brug saavelsom Reisendes Befordring; og Stiftamtm. udi Erklæring har berettet, at Mark: Avlingen for Indvaanerne i Schive er formedelst Handelens Svækkelse en af de betydeligste Deele af Byens Næring). Rescr. (til Biskopen over Fyens: Stift), ang. 25 Aug. Forholdet med de Fattiges Tavlepenge i Riise- Sogn paa Wrse. Bevilgning, at Interessenterne udi den Borger: 25 Aug. lige Enke Caffe i Kjøbenhavn maae, naar de blive Ens femænd, indsætte for deres anden Hustrue, mv. Gr. Etatsraad Hans Nicolai Nissen og General Auditeur Bruun have andraget, at den 4de Post udi den Borgerlige Ente Casses Fundas af 16 Febr. 1740, saavelsom en derefter af Intereffenterne i samme Casse tagen Resolution, der ved en trykt Notification den 13 Jan. 1749 er bleven publiceret, tile lader en Interessent, som bliver Enkemand, naar han igjen gifter fig, at indtræde som Intereffent, imod halv Indskud; og Fundasens 10de Doft giver den, der gi ter sig med en Enke, som har havt Pension, Rettighed til at blive Interessent: men det, (y) Ligesom Rescr. af 1 April 1768 for Weile. 25 Aug. det, da de nu levende 10 Intereffentere, af hvilke Supplican terne forested Cassen som Directeurer, den 4 Novbr. 1768 for fattede en ny Indretning i Henseende til denne Casses Fond, hvorledes samme, naar Enkerne cre uddede, skal anvendes, som den 9 Decbr. næst efter er confirmeret, og iblandt andet indeholder, at det eenstemmig er besluttet, ei at indtage fleere Interessentere, stal ved samme nye Fundases Forfatning ikke af dem være bleven iagttaget at rore noget om de endnu levende Enkemænd, sem igjen indlade dem i 2Ægteskab, eller om de Enker, der igjen gifte sig, omendejont Billigheden selv tilsiger, at de ikke ber være udelukkede fra den Rettighed, som de engang til Cassen have erhvervet, og saadan en Casus nu juft er indtreffen, ved det at Etatsraad Smith, som for bans afdøde Frue har været Interessent, og nu igjen har giftet sig, skal have begjert for sin sidste Frue at blive indtegnet som Interessent, hvilket Magistraten som Directeurer have taget i Betænkning at tilstaae, fordi den sidste confirmerede Fundas, som oven er meldt, tilholder, at ingen fleere Ins tereffentere maae indtages. 26 Aug. Saavel forberørte Etatsraad Smith som de øvrige Interessentere, baade de, der allerede ere Enkemænd, og de, hvis Hustruer endnu leve, maae have Frihed, naar de gifte dem igjen, at lade sig for deres sidste hustruer indtegne i Cassen, saaledes som i forrige Fundas og ved Interessentskabets solution har været fastsat; og, naar en Enke, som nyder Pension af Cassen, igjen fulde gif te sig, maae hendes da bekommende and for hende lade sig indtegne som Interessent, dog saaledes, at den ne hendes Mand, i Fald hun, for han, ved Døden skuls de afgaae, og han igjen gifter Fig, da ikke for sin tilkommende Hustrue maae blive Interessent. General Toldkammers og Comm. Coll. Skriv. (til samtlige Stiftamtmænd i Danmark), ang. at negte deres Underskrivt paa enhver Tarations: Forretning som ikke i Folge Brand Anordnins gens (z) ste Art. er af vedkommende Rettensbetjente i Pennen forfattet, og Vurderingsmændene af Retten udnævner. Samme (2) f 13 Jan. 1761. Samme Collegi: Skriv. (til Stiftamtmanden i 26 Aug. Aalborg), ang. at de, som fra Dibe eller andre Stee der ved Liimfjorden med deres store Fister: Raage els ler Baade gaae forbi Aalborg Toldsted og Hals, bør melde sig hos vedkommende Toldbetjent, for at vorde inqvirerede; og, naar de gaae til noget Toldsted, tage, under veddørlig Mulet, Toldseddel fra Toldsted til ans det, og gjøre behørig Toldbod: Clarering (a). Rescr. ang. at Eieren af Overgaard skal til 1 Sept. Sognepræsten for Soelberg, og Sundbye: Menige heder paa Morsve, i Steven for Tiende in Natura, betale 2 Rdlr. til Offer for hver af de 3 store Heitider, m. v. (b). Rescr. (til det Juridiske Facultet ved Kjobens 8 Sept. havns Universitet), ana. at Decanatet al aarlig omskiftes, og alle Examina fee publice. Gr. Kongen har erfaret, at den ældste Professor i bemeldte Facultet hidindtil bestandig skal have været Decanus, uden at omverle med de andre i Facultetet. Decanatet i det Juridiske Facultet bør, da nu væs rende Decanus dertil findes villig, herefter aarligen oma Stiftes, ligesom det skeer i de Theologiske og Philosophie se Faculteter. Omendskjønt det ved Forordn. af 10 Ses bruar. 1736 er tilladt dem, som ei have studeret, at maae lade sig privatim examinere, saa skal dog nu hera efter alle Examina in Facultate Juridica free publice, og derover ved Notarium Facultatis holdes rigtig Protocol, samt i øvrigt forholdes efter bemeldte Forords ning (c). Generals (a) Af Lybeckers Udtog II. 751 og 344; cfr. Coldfdn. af 1768, Cap. 6, Art. 7, og Cap. 15, Art. 9. (b) Af Wandalls Forordn. for Geiftligheden, Side 238. (c) See noie Rescr. 17 Dec. 1784. §. I. § 2. 9 Sept. 22 Sept. General Toldkammer Resol. ang. at de til Brændeviin forbrugende Korn. Vare skal mastes ins Den 3 Dage (d). Rescr. (til General Gouverneuren over de Vestindiske Eilande), ang. hvorledes med prote sterede Verler sammesteds skal forholdes. Gr. Villiam Chippendahl & Selbye udi Kjobenhavn ha ve paa nogle Kjebmands Vegne paa St. Croix andraget, at det som oftest paa de Kongelige Americanske Eilande skal ind. træffe, at de Berler, som sammesteds enten fjebes for Contante Penge, eller betales med gode landets Producter, og ere trasferede paa Kjobenhavn, Amsterdam, London eller andre Steder, ikke blive honorerede med Acceptation, men komme tilbage med Protest, hvilket foraariager for Skade og leilighed for de Handlende, deels i det de ikke blive forsynede med de Ware, som de heiligen kunde behove og have givet Ora dre til, og deels at de ikke kan præstere den belovede Betaling til deres Creditorer, og, naar da endelig saadanne protestere de Verler skal betales, maae Remittenten eller den, der har Flobt Werelen, ofte bie efter sin Betaling i lang tid, eller og udholde langvarige Preceffer, og omsider, naar han endelig fkal have fin Betaling, vil Vedkommende, i Steden for at han har betalt med centante Penge i Guld eller Sølv, betale bam med slette eller maadelige Suffere eller andre Bare, hvor ved han ikke nær kan blive skadeslos. Paa det at flig ulovlig Omgang, med at tage Beta ling for saadanne Verler, som forud vides ikke at blive accepterede, saavidt mueligt kunde forebygges, har Kons gen, i Henseende til de Verler, som udgives paa bes meldte Kongelige Eilande i Vestindien, funden for godt, til de Handlendes Sikk rhed og Creditens destobedre Beds ligeholdelse, at gjøre følgende Anordning: 1) Saasnart en Verel kommer tilbage med protest for non Acceptation, skal Trasfenten ferar være pligtig, foruden Vers lens paalydende Summa, at betale i Recambio 10 pro Cento, saaledes som paa de Engelske Colonier i Vestindien skal forholdes med Betalingen for protesterede Verler:

(d) Schous tidtog af Forordn. I. 60: dette skal være for Norge. For Danmark fee Plac. 9 Martii 1774 9g Con funt. Fon, af 1778, Cap. 5, S. 17. ler: 2) skal han saavel af Vexelens som Recambii Sum: 22 Sept ma svare I Procento maanedlig Rente fra Forfalestii den, indtil Betalingen steer, og det i de første 12 Maas nedet, men siden efter Procento maanedlig; og 3) bee tale Protestens Bekostning skadesløs. Men i det øvri ge skal hermed forholdes efter den Danske Lov og Verel= Set. Generalitets: og Commissariats. Coll. Skriv. 22 Sept. (til Biskoperne i Norge), ang. at Præsterne ikke uden Sessionens Deputeredes Forevidende, og fore gaaende skrivtlige Tilladelse, maae meddele det unge Mandskab Attester eller Skriftesedle, til at kunne flyt te fra deres Fødested (e), Rentek. Skriv. (til samtlige Amtmænd, og Amts 30 Sept. forvaltere i Danmark), ang. fri Befordring med Vogne eller Forspands Heste at gives strap efter ihænde havende Pas. Proprietairer og Selveierbønder skal til Kongelig Tjenestes Befordring uopholdelig forsyne den Reisende med de efter ihendehavende Pas og Amtstuens Tilfi gelse behøvende Vogne eller Forspands: Heste, saafremt de ikke vil vente, samme med Penge at betale; eg, naar en Amtsforvalter har gjort Befordring ud af fine anfors troede Amter, og den Reisende maatte indkomme i et andet Amt, hvor han kunde have nogle Miile til Kits stuen, da haver nærmeste Proprietair eller Sognefos ged uden Ophold at befordre den Reisende, og forsyne fig med en Copie af hans pas, saavelsem hans Qvit tering for Befordringen, hvilket Copie Pas og Qvitre ring Vedkommende indsender til Amtstuen, for der i (e) Lybeckers Udtog, 2det Hefte 652de Gide. VI. Deel. I Bind. SR Reises 30 Sept. Reisebogen at vorde antegnet og godtgjort hvad dem ef ter Touren fan tilkomme at befordre i Kongelig Tjeneste. 30 Sept. 4 Oa. 6 Qat. S. I. General Landvafens Collegii Skriv. (til Stift befalingsmanden i Ribe), ang. at Forordn. af 13 Maii 1769, efter de deri forefindende klare og uds trykkelige Ord, strækker sig til alle Selveierbønder uden Forskjel, og i alle dens Sspher, undtagen den 3die §., som kun gjelder om de Bønder, der efter forordnin gens Publications Datum have erhvervet Eiendomss Net (f). (Paa Forespørgsel). Resol. ang. at de paa Kornvare, som formales til Brændeviin, cagende Sedle, i Norge skal lyde paa Eierens eget og ingen Andens Tavn, samt følge med Kornet til og fra Møllen (g). Rescr. (til Biskopen over Zyens-Stift), ang. Gudstjenesten i St. Hans Kirke, samt for Garnisonen og Tydske i Odense, og om Onsdags, Catechisation i samme Kirke. Gr. Kongen er bleven foredraget, at det for den udi Odense værende Garnison vilde være bedre og nyttigere, om Gudstjenesten, som hidindtil har været holdet for samnie i det Tydste Sprog om Onsdag Formiddag i St. Hans Kirke af Sogne præsten der ved Kirken, som tillige er Garnisons- Præst, herefter maatte forrettes og holdes om Søndagen, som den almindelige Sabbathsdag, naar Tjenesten for Borgerskabet var forbi, hvorved Garnisonen tillige om Onsdagen, naar de vare fti for Kongelig Tjeneste, kunde faae Leilighed til at fortjene Noget for sig selv ved et eller andet Arbeide. Foranførte for Garnisonen i Odense hidindtil om Ons. dagen holdte Gudstjeneste maae herefter nedlægges og ophøre. Hvorimod anordnes: Gudstjenesten for St. Sane (f) Samme 3die §. er nu udstrakt til alle Selveierbønder, ved Circul. 8 Julii 1780. (s) Schous Udtog af Forordn. I. 60; for Danmark see Cons. Edn. 1778, Cap. 5, 9. 3. ibid. VII. 263. Hans Kirkes Meenighed i bemeldte Odense skal berefs 6 Oat. ter hver Søn og Hellig, Dag begpride præcise Klokken 8 om Morgenen, saa at den kan være tilende Klokken II; og Tjenesten for Garnisonen skal derpaa begynde Klok fen 11, og være ude igjen Klokken 1, paa det at den sædvanlige Catechisation fra 1 til 2, i Følge den derom oprettede og confirmerede Fundak, herefter som tilforn fan gaae for sig, uden at nogen Forandring derudi maae fee. Sognepræsten for St. Hans Menighed, som tils lige Garnisons Præst, skal hver Søn og Hellig Dag paa den her foran foreskrevne Tiid holde Prædiken for Garnisonen i bemeldte Odense, den eene Gang i det Danfte og den anden Gang i det Tydske Sprog; og maae med saadan Omverling af Sprogene ingen Forans dring skee, uden aleene i Nødsfald, naar det kunde indtræffe, at Tydsk Prædiken skulde holdes, og Sognepræs ften maatte være hindret af Sygdom eller andet lovligt. Forfald, og han Ingen kunde faae i sit Sted til at forrette Tybsk Prædiken, da den maae holdes paa Dansk. Paa hver tredie Helligdag af de 3 store Hsitüider (h) skal 5. 3. af Garnisons Præsten holdes en tydse Prædiken; men Toloprædiken paa den aarlige Almindelige Bededag kal holdes paa sædvanlig Tiid i det Danske Sprog, hvil fet og saaledes skal fee, i Fald nogen extraordinair Bede, eller Hellig Dag ellers maatte blive anordnet. Tvende Gange om Aaret ved Paaske og Michelsdagss Tiider udmeldes en Onsdag, da Garnisons Præsten holder Tydsk prædiken og tillige Communion, og Skriftemaal Tirsdagen tilforn for de af Garnisonen, som ere Tydske, da og tillige de, som af den Tydske Nation maatte opholde sig i Odense, og ei ere det Dan ske Sprog fuldkommen mægtige, deraf kunne betjene sig, hvilket og er overeenstemmende med Rescr. af 23 Decbr. 1707; M2 (h) Ufffaffet ved Forordn. af 26 Octobr. 1770. §. 4+ 6 Oct. §. 5. 20] Oa. 1707; men de Danske folk, af Garnisonen have at bru ge deres Altergang om Fredagen og Søndagen med den anden Meenighed, saaledes som hidindtil er skeet. En deligen skal der i Steden for Onsdags: Prædiken, som saaledes bliver nedlagt, udi bemeldte St. Hans Kirke for Menighedens Ungdom holdes Catechisation, som ugentlig skal forrettes af Sognepræsten og Capellanen sammesteds vereiviis. Rescr. (til Vice- Statholderen i Norge), ang. i hvilke Tilfælde strandet Vrag og Vare maae strap gjøres i Penge. Gr. Kongen er bleven forestillet, at Vedkommende paa nogle. Steder i Norge ere i uvished, hvorledes skal forholdes, i Henseende til Liiden, inden hvilken Brag, og de i samme besindende Ware, i Folge Lovens 4de Bogs 4de Cap. 4de Art., ved Auction maae bortsælges, da der gives de Tilfælde, hvor Eiernes Forveet udfordrer, at de jo for jo heller gjøres i Penge. Da Lovgiverens Hensigt med det, som fastsættes i forbemeldte 2.4.4.4., at Gods, der er bleven Vrag, skal henlægges i god Forvaring, indtil Eieren inden Aar og Dag ankommer, fornemmelig har været, at søge Eiernes Fordeel, og fra ham, som en skadelidende og Fibbruden Mand, saavidt mueligt at afvende Tab og Skade; men det underti den ved saadan Begivenhed skal træffe sig, at Godset er af den Beskaffenhed og Omstændighederne derved saadanne, at det ikke uden kjendelig Tab og Sfade for Eieren kan blive henliggende, og det derimod er til hans virkelige Fordeel, at det jo for jo heller sælges og gjøres i Penge, saasom naar Godset ikke fan henligge, uden at bederves eller forverres, og tabe i sin Priis, naar det er kommen paa et Sted, hvorfra det ikke lettelig kan transporteres, og hvor det ei heller fan forvares og bevogtes uden saadanne Omkostninger, som snart vilde opsluge dets Værdie, og, naar det derhos ere grove og almindelig gængse Dare, som paa Stedet og i Egnen ikke ville eller kuune mangle Liebhavere. Det skal i lige Tilfælde, og naar Amtmanden er tilfulde forvisset om, at rette Eieres Fordeel og Nytte ders ved befordres, være ham tilladt, strax at lade saadan Gods og Vare paa offentlig Auction bortsælge, og til Høieste Priis udbringe, dog at Auctionen saa betimelig bekjendtgjøres paa de nærmeste omkringliggende Steder, i fær i fær Kjøb og Lade: Steder, at Liebhavere derfra fün ne have Tiid sig at indfinde, saa at det derpaa ved Auctionen ikke fan mangle. 20 O. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 20 Oct. ang. at Privilegerede og Kongelige Betjente i Mariager ei kan fritages for Indqvartering. Gr. Judvaanerne i Mariager have andraget, at det falder saameget besværligere at udrede den Byen paalignede Inds. qvarterings; Hjelpestat, som de Geistlige og Kongelige Betjente samt Andre paastaae fig befriede for dertil at betale Noget af deres eiende Gaardes Grundtaxt. Da Loven fritager Privilegerede &c. = (i) svares af Eiendommen: Saa kan faadanne Privilegerede trykkelig fritager dem. =(k) ub- Kammer Skriv. (til Stiftbefalingsmændene), ang. at 31 Oct. den imellem Kjøbstæderne værende Distance skal, i Henfcende til Friheds: Districterne, regnes ligesaavel over Vandet som over Landet (1). Canc, Skriv. (til Stiftbefalingsmanden og Bis 4 Novb. open i Ribe), ang, at Kirkers, Skolers, Hospitalers og de Fattiges, uden for disse Stiftelsers paabygte Grunde, tilhørende Huuse og Eiendomme ikke fan fritages for Indqvarteringss og andre efter Grundtaxten udredende Skatter, efter Forordn. af 5 Maii 1683, som ikke kan strække sig videre end til den Grund deslige Stiftelser ere bygte paa, og som hører til deres Indhegning. (Paa gjorte Fore spørgsel). General Toldkammer og Comm. Coll. Skriv. 4 Novb. (til Tolderen ved Vardes Toldsted, og Amtsforval 93 teren (1) Dette udeladte er som Grundene i Rescr. af 16 Deebr. 1765. (k) Her er det udeladte ogsaa som samme Rescr. af 1765. (1) Lybeckers Udtog II. 385. 4 Novb. teren i Ribe underrettet), hvorved tillades Tolderen, Io Novb. 17 Novb. herefter qvartaliter til Ribe Amtstue med rigtig Extract at indlevere de af ham oppebærende Told In trader, og af den derfor bekommende Qvittering en verificeret Copie til Kammeret at indsende. (Saasom ingen Post gaaer imellem Hierting og Ribe, hvor udover det falder ham bekosteligt, maanedlig paa Amtstuen at betale Told Intraderne) (m). Rescr. (til Over-Berg-Amtet Sendenfjelds), ang. at tilkjendegive Byefogden paa Kongsberg, at han for den følgende Tiid ikke maae befatte sig med at kjen de og dømme i Odels: Sager, men skal entholde sig fra saaledes at gjøre Indgreb i Sorenskriverens Jurisdiction. (Saasom Sorenskriveren over Nummedahl og Sandsverd har andraget, at bemeldte Byefoged har foretaget sig at domme i en Odels: Sag, angaaende Pladsen Nordre: Bilien under Gaarden Stengelsvad paa Grund af Grendse goreeningen, forfat tet den 15 Octobr. 1736, imellem Bergstaden Kongsberg og bemeldte ham forundte Sorenskriveries Grendser og Jurisdie tion, da dog derudi ei er benævnt, at Byefogden skal behand le Odels, Sager om de inden den beskrevne Strækning beligs gende Gaarde, men Norske Lovs ste Bogs 3die Cap. 1ode Art. Derimod viser, at Sorenskriveren er den rette ordentlige Doms mer i de Obels-Sager, der angaaer Gaarde og Pladser i hans District; ligesom og ingen af Byefogdens Formand udi meere end 24 Embeds Aar skal bave foretaget Duels Sager til Waas domme, men de hidtil bestandig haver været behandlede og pagdømte af Sorenskriveren). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Kjøbenhavns og Dragees Skippere skal ved udgaaende erlægge paa Laugshuuset en Rjendelse til Laute gets fattige, Gr. Oldermanden for Lauget bar andraget, at det i mans ge Mar har været vedtagen ved samme Laug, at enhver Skip per, som i bemeldte Kiøbenhavn indtager Fragt, hvad enten ban var i Langet eller ikke, har ved udgaaende og Hjemkommende, naar han er bleven crpederet paa Laugshuufet, erlagt en Kjendelse til Laugets Fattige; men, da Coldfon. af 26 Nopembe, 1768 fritager alle de Skippere, som fare uden Algiers Pas, for at betale Slave Penge, hvilke de forhen betalte (m) Cfr. Circul. af 10 Julii 1784. paa paa Skippers faugshuus, tage alle de Skippere, som ei ere i Lauget, ja endog de paa Dragee, fjent de have deres be standige Levebrød fra Kjobenhavn, deraf Anledning at udeblive fra Laugshuuset, for ei at erlægge noget til de Farrige, da det dog synes billigt, at de, som nyde Frauten i Staden ligesaavelsom Laugs Interessenterne, burde contribuere til at underholde Laugets Fattige. Saavel de i Rjøbenhavns Laug værende som de paa Dragse boende Skippere, som fra Staden fare eller faae Fragt, fkal ved udgaaende indfinde sig paa Stippers: Langshuus, for at erlægge en Rjendelse til de Fattige efter deres egen Billie og proportioneret efter deres Reises Længde; til hvilken Ende og igjennem Ges neral Toldkammeret er feiet Anstalt, at berørte Skippere ikke paa Toldkammeret til Ubganende vorde ers pederede, førend de med Oldermandens Attest bevise at have paa Laugshuuset betalt til de Fattige hvad de burde. Og haver i øvrigt bemeldte Oldermand, at forfatte en tilforladelig Specification, til Efterretning ved Kjøbenhavns Toldkammer, over de Skipperes Navne, som i saa Maade ere pligtige til Laugets Fattiges Underholdning at contribuere. 17 Norb. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aarhuus 17 Novb. Stift), ang. hvorledes skal forholdes med Laugenes Samlinger udi Kjøbstæderne. Gr. Han har forestillet, hvorledes nogle af Stiftets jobftæders Magistrats Personer til ham have indberettet de adskillige Besværligheder, de have, ved at være overværende ved Haandverkernes Laugs Samlinger efter Forordn. 23 Decbr. 1681 dens 9de Post, hvorfra de dog faa meget mindre ter eller fan udeblive, som deres Fraværelse skal foraarfage adffillig lorden ved flige Samlinger formedelst Laugenes indbyrdes Menigheder, hvormed Magistraten ofte og ved ringe Anledning skal blive bebyrdet, til Hinder udi deres Embeds - Forretnin ger, uden at nogen Betaling for deres Mode ved slige Laugs- Samlinger og derved havende Besværlighed er fastsat; men det hidindtil har dependeret af Laugene, hvad enten de til den af Magistraten aleene, som kaldes Bifidder eller Langs- Patron, vilde give en aarlig frivillig Gave, eller samme, naar dem ikke gives medhold udi deres ulovlige Vedtægter og Selv- Faadighed, reent tilbageholde; desaarsag Stiftamtm. holder 4 det 17 Novb. bet paa den eene Side forneden, at sætte den ved Laugene fo regaaende Selvraadighed de nodvendige Grendser, der med alle Anstalter vil blive Magistraterne sauffeligt; men paa den anden Side finder det billigt, at Magistraten udi Aarhuus- Stift, ligesom paa andre Steder og i andre Stifter, fer saadan deres Moie blev tillagt en billig fastsat Betaling, i sær da det kommer at paa Laugene selv at indskrænke deres ufornodne Samliger, og at spare denne udgivt. §. 1. 18 Novb. 25 Novb. Ligesom det forhen i lige Begivenhed under den 6 Febr. 1761 for Sjellands Stift er bleven anordnet, befales: I Henseende til Haandverkslaugenes Samlinger udt Aarhuus Stift skal det (n) &c. Gen, Toldkammer og Comm. Coll. Skriv. (til samtlige Toldere og Controleurer), ang. Herefter udi alle de Maalebreve, som paa de af dem maalte Stibe udfærdiges, at anføre Fartpiets Længde, til ligemed Dybden og Breden, alt efter den Forskrivt, som pm Skibsmaalingen udi Aaret 1726 til Toldstederne er bleven givet. (Baa det alletider af Maalebrevet fan fees, hvorpaa den befundne og ansatte Drægtighed sig grunder, samt at Fartsiet er bleven brændt; saasom ved Stibenes Maaling i Danmark, og derefter af Toldbetjentene udsædte Maalebreve, ikke hidindtil er bleven iagttaget, at det befundne Maal, hvorpaa Drægtigheden efter udregningen fig grunder, udi Maalebrevet er blevet anført, der dog er hoistfornodes, for derefter ved andre Coldsteder at kunne epaminere Fartsiets Rigtighed, og saavel derefter som efter Brændingen at kunne jonne, om det produ cerede Maalebrev virkelig hører til Stibet, hvormed det følger). Canc. Skriv. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at tilholde Præsteskabet, ei alene betis meligen og til de forefatte Tiider at indsende Extrastats Mandtaller samt Af og Tilgangslister, men endog samme i alle Tilfælde at indrette saaledes, som anordnet er (0). General (n) I det øvrige er denne rte og de andre 3, i alt 4 Spher ligelydende med Rescr. af 6 Febr. 1761. (0) See Rescr. 29 April og Prom. 22 Junii 1776 fame Mr. & Marti 1777 for Danmark; thi i Norge svares Statten itke, efter Fon. af 14 Devbr. 1772Generallandvæsens Collegii Skr. (til Amtmændene i 25 Novb. Danmark), ang. aarlig at indberette om de foretagne Sorandringer og forbedringer til Landvæsenets og Bondestandens Opkomst, endog om dem, som af pris vate Jord Eiere og Brugere kunde være iverksatte (P). Rescr. (til Etatsraaderne von Berger, Linde og Struensee), ang. en Stiftelses Indretning uden for Kjøbenhavn, til Børnekoppernes Indpodning (1). Gr. Efterat Kongen under 13 October fibstleden har befalet dem i en Commission at sammentræde, for at tage i Overvei ende og give Betænkning, om en indleveret Plan til en Stif telie for Børnekoppernes Indpodning at anlægge, med videre, er Kongen nu af saadan deres Betænkning bleven refereret, at en offentlig Inoculations Anstalt er en høistnyttig, ja næ ften forneden Sag, for at frelse saamange menneskers Liv, som ellers formedeift denne Sygdom blive opofrede; at Indpodningen er her i landet et nefsom forsøgt Middel, som stikker fig meget for Climatet, ligesom og Publici Lilliid nu er hens vendt til dette Middel, men at dog Smitten efter Inoculationen er meere frygtet og anklaget til Koppernes Vedligeholdelfe i Kjobenhavn, end Sagen i sig fortjener; hvorfore det maae ansees som en billig Agtelse for Publici Sikkerhed eller Roelig hed, at Indpodnings Anstalten enlægges uden for Staden, og at herefter ingen Inoculationer tillades i Kjøbenhavn, men at de alle maae see uden fer, dog med den fuldkomme Frihed, at enhver kan lade det skee hvor han vil og ved hvil fe Medicis og Chirurgis som enhver har Fortroelighed til, ja end ydermeere være dem, som betale for sig i Indretningen, tilladt at lade deres sædvanlige Medicum eller Chirurgum komme, og conjunctin med Indretningens Medico fuldføre Inoculations Cuuren. Som Kongen bifalder saadan deres Betænkning, saa approberes følgende: Til saadan Indretning til Børne- Foppernes Indpodning maae, for det Første, leies 2 jævn sides maadelige Bygninger, hvoraf den ene kunde an vendes til Præparationen, og den anden til Inocula tionen, og derved tillige haves en gave eller fri 'Plads M5 at (p) Lybeckers Udtog II. 298. See nu Forordn. af 23 April 1781 §. 32. (a) See Rescr. af 10 Dec. 1772, 5. 7. lae. 12 Junii 1776, Rescr. 23 April samt Prom, 24 Maii og 6 Sept. 1783- I Dec. §. 1. I Dec. §. 2. 5. 3. at promenere udi. - I denne Indretning skal paa Gangen indiges 32 fattige Børn, som omsonst skal inos culeres, og imidlertid nyde fri Rost, Klæder, Medis camenter og Opvartning, samt 16 af borgerlig og middelinaadig Stand, som paa saa taalelige Vilkaar mane forhjelpes til Inoculationen under Hjelp af Stif relsen, at de dertil blive opmuntrede, og altsaa ikke vis dere fulle erlægge for Indpodningen, Logis, Kost, Opvartning &c. end 2 a 1 Rdlr. ugentlig, men maae selv klæbe sig, hvilket udgjør da et Antal paa Gangen af 48 Personer, fom, naar beregnes noget over 4 Uger til hver Omsats, fan omtrent aarlig udbringe II Inoculations. Gange, og altsaa blive i Stiftelsen aarlig ongefær 500 Personer inoculerede. I lige Maade skal og denne Stif telse strække sig til Stæderne omkring Bjøbenhavn, og Bjøbenhavns 2lmt heller ikke derfra være udelukt, faa at aarlig paa Amtet kande inoculeres 100 Personer paa deres Opholdssted, med fri Indpodning og Medicamenter, som kunde blive et betydeligt Exempel til Efters følgelse paa andre Steder; dog maae herved iagttages al muelig forsigtighed imod Smitte for dem, som ikke indpodes. Og, som Erfarenhed har noksom bestyrket, at enhver Aarsens: Tiid er dertil bequem, saa dog, for at afværge al muelig Banheld og Mislykke fra Jnoculas tionen, bør den stedse herefter saalænge standse og udsæt tes, som der merfes Epidemier af Sprinkel, Scars lagen, Meslinger, hviid Frisel, hvilke let indfinde sig, saavel med de naturlige som konstige Kopper, og føre en uvedkommende Farlighed med sig, som ikke bør tilregnes den egentlige Inoculation. I Henseende til det Oeconomiste af denne Indretning og det dertil bes høvende Juventarium af Klæder og Meubler &c., da maae anskaffes 48 Senge med Klader, 32 Dragter Rieder af Nanfing, saavelsom og det øvrige Juven tarium, Over Spiisningen maae De fornødne og faststaa 1 Dec. §. 4. tarium, af Stole, Borde &c. forfattes et Reglemente m. v. ende Udgirter ved denne Anstalt blive til Bygningerne, Børnenes Kosthold, Brænde, Medicamenter, Inventarii Vedligeholdelse, Medicus, en Candidatus Chirurgie, 3 Opvartningskoner og 2 Tjenestepiger, for Spiis nings Reqvifita, den, soin entreprenerer Diæten, i alt 3834 Roli. Kongen tager denne Stiftelse under Pros tection, og i 5 ar skjenker den aarlig 4000 Rdlr.; og, i Fald Inoculationen paa nogen Tiid skulde komme til at standse, saa at den dertil bestemte Fond ikke kunde meds gane, tillades Commissionen i Koppe: Epidemier, at imodtage, curere og pleie faa mange fartige Børn, som Cass sens Tilstand kan overkomme. Om Stiftelsens Indret ning, Administration og Bestyrelse ved en bestandig Coms mission &c. Skulde og denne Indretnings Tilstand ved Guds Belsignelse, Publici Gavmildhed, og en god Dee conomie saaledes tiltage, at der kunde indføres en fri Inoculation over heele Sjelland, for det Første saan vidt som Vedkommende den frivillig ville antage, har Commissionen derom i sin Tild at gjøre Forestilling. Ens delig haver Commissionen og ved hvert Aars Udgang, til det Danske Cancellie ar indsende deres Relation t Kongen, hvor mange det Qar, enten i Huuset eller uden for, paa Indretningens eller egen Bekostning ere indpos dede, om alle ere. reftituerede eller nogen deraf døde, samt om noget Særdeles derved skulde være foreløbet. §. 5. §. 6. 6.7. §. 9. Canc. Skriv, (til Amtmanden over Dronnings a Dec. borg, Silkeborg og Mariager-Amiter), ang. Boder for Leiermaale, fom begaaes i Præstegaarde, og de Skyldiges Afstraffelse. (Hvorom Amtmanden, i Anledning af et af en gift Mand, soin tjente i en Præstegaard, med en Pige sammesteds begaaet Leiermaal, bar spurgt, nemlig, hvem det filkommer at fee fige 2 Dec flige forfeelser paatalte og afstraffede, samt hvem Boderne. Ler tilfalde, efterdi det efter hans Formening ikke fan sybelig i loven er fastsat, om saadanne Boder skal tilfalde fattige Præste Enker, naar Forseelsen er begaact af gtefolk, hvis Boeslod og Formue er fortabt, eller som paa nderte Maade bør affiraffes, m. v. 2 Dec. Da der af Straf paa yderste Formue ikke flyder Boes lods Forbrydelse, og Lovens 2.-11.-16. udtrykkes fig fastsætter, at Boder, som falde paa Præstegaardenes, Grund, og ikke ftræffe sig til den ganske Boeslod og Formues Fortabelse, skulle gives til fattige præste. Enker: saa bør det derved i alle Maader have sit For blivende. Og, da dette Beneficium, som Loven giver fattige Præste Enker, ikke bor forvandles til en Byrde, saa kan det ikke paastaaes af Enkecassens Directeurer, at de skulle besørge de Skyldige tiltalte og afftraffede, i de Tilfælde, hvor formedelst deres Uformuenhed ingen Bø der ere at erholde. Og, da saadant ei heller med Feie fan paastaaes af den, der eier Herligheden til Præstegaar den, siden Loven har betaget. ham den Fordeel at oppe bære Boderne; men det derimod er Øvrighedens Sag at see derhen, at Misgjerninger og Mishandlinger ikke gaae ustraffede bort: saa gjør Amtmanden bedst udi, i Fald saadan Casus paa de ham anfortroede Amter skul de forefalde, da at besorge de Skyldige vedbørlig tiltalte og afstraffede. Dersom og den af ham ommeldte uven rede Casus skulde indtræffe, at den, der ved saadan Ans ledning blev i nogle Dage hensat paa Vand og Brød, maatte være saa arm og elendig, at han ikke kunde enten betale eller med Arbeide godtgjøre det Brød, han i samme Tiid fortærer, saa faaer dermed at fors holdes som med andre Omkostninger i Delinqvents Sager. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden og Bis Popen i Aarhuus), hvorved sendes Gjenpart af næst næstforestaaende Skrivelse (r); og meldes, at, da 2 Dec. de Ægtefolk, der begaae Leiermaal eller Horerie, hvad enten de efe noget eller ei, bør i Følge Forordn. af 6 Dec. 1743, Art. 22. for det første dømmes til at be tale dobbelte Leiermaalsboder, og de, i Fald de ikke formaae at udrede samme, bør efter Fos. 14de Art: hené sættes til Fæstnings: eller Tugthuus Arbeide paa den der bestemte Tiid, saa sees ikke, at i den Henseende be- Hoves noget nyt Rescript (som Stiftamtm. og Biskopen i Erklæring have ouffet om Straffen i uformuenheds Tilfælde). Resolution, ang. fremmed Papiirs Indfors 5 Dec. fel (s). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), ang. 8 Dec. hvilke Sager Politiemesteren maae paakjende, og hvilke han skal overlade til Byefogden, som ereqverer Politie: Rettens Domme. Gr. Byefogden i Teundhjem har i Anledning af, at In fruct. ang. Politiens Administration udi Bergen af 9 Decbr. 1746 efter Reset. af 23 Sept. 1763 er bleven ertenderet til at Fulle bruges ligeledes udi Trundhjem, saavidt den sammefreds fan passe sig, forestillet, at, siden Politiemesteren i be meldte Trundhjem derved kar faaet Tilladelse at kjende paa adskillige Sager, skal de fleeste af Byens Indvaanere nu hen vende sig didhen med deres Sager og Tvistigbeder, naar det ikke er Gjelds Injuries eller See: Sager, hvorved ei alene de ordentlige Rettens Betjente lide Tab udi de dem tillagde Sportler og Indkomster, men endog adßillig lorden foraarfages imellem Jurisdictionerne, desaarsag bemeldte Byesvged derhos har begjert, at der, for saavidt Eagers Indsævning, Afhandling og Paakjendelse for Politickammeret eller Bnetinget angaaer, maatte sættes nærmere Grendser imellem ham og Politiemesteren sammesteds. Af indkomne Erklæringer er iblandt andet fornummet, at Politiemesteren den 6 Aug. a. p. skal have foretaget sig paa Politiekammeret at fjende og dømme udi en imod et vinde Menneske, formedelft adßillige begangne Tyverier, anlagt Sag, under Paaskud, at det var ringe (r) Begge af Wandalls Forordn. for Geiftligheden, 1782, Side 205 03 204. (s) Indeholdes i Resol. af 6. Febr. 1770; see Schous Uda tog HI. 497. 8 Dec. ringe Enverie, som i Folge den 4de Art. udi Politie-Instruxen af 9 Decbr. 1746 funde afgieres ved hans Kjendelse, og faas ledes, uden at lave de tidalne Korter vurdere, alene tilfunden hende at arbeide 2 Mar 1 Tugthuuset, samt derpaa, siden Delingventinden erklærede sig dermed fornoict, indsendt Dommen til Stiftamtm., ikke til Approbation eller videre Foran ftaltning, men alene for af ham at erholde Ordre pantegnet til hendes Modtagelse i Tugthuuset, hvorudover Stiftamtm., fiden Misgjerningen havde Anseende til at være større, end at den af Politiemesteren Funde paafjendes, skal have ladet foranstalte famine Dom indstævnet for Politie Commissionen som vedkommende Over.Net, hvorved Politiemesteren skal have funden sig heilig fornærmet, og erciperet saavel imod Sagens Anlæg for Over Retten, som imod Stiftamtm. som Dom mer, med videre. Henseende til de udi saadan Anled ning af Byefogden fremsatte adskillige Spergsmaale, befales: Som Bnefogden vilde tabe alt for meget i hans cile lagde Sportler, saafremt Politiemesteren fulde tillades at afgjøre andre Sager, end de, som ved forordn. om Politiene Administration i Bergen af 24 Jan. 1710, og Politie Instruxen af 9 Decbr. 1746 udtrykkelig fin Des bevilget, saa skal det og derved fremdeles have fit Forblivende, saaledes: a) at alle forseelser imod Por litie Anordningerne skal af Politiemesteren paakjen des indtil 4 Lod Sølvs Værd; men, naar Boderne stia ge derover, skal Sagen til Politie Commissionen hen vises: 6) hvad Tjeneres Forseelser imod Husbonder eller Husmødre angaaer, hvorfor Politiemesteren efter In struren kan sætte de Sfyldige i Bøder eller Straf paa Kroppen eller Tugthuns. Arbeide, da, siden han ikke er berettiget at paadømme Sager af større Bigtighed end til 4 Lod Sølv, bør han ei heller hendømme nogen til Tugthunset paa længere Tiid, end 4 a 6 Uger; men henvise de Sager, som ere af større Betydenhed, fra sig til Byetinget, paa at samme der, som andre Jus fairs Sager, funde vorde afhandlede og paakjendte; paa samme Maade han og haver at forholde sig i Henseende til løsagtige Qvindfolk, Losgængere og Betlere, saaledes, at han ikke dømmer nogen slige Folk til læn get, paa det at fam gere gere Tugthuus Arbeide, end 4 a 6 Uger, og at faa: g.Dec. dan hans Kjendelse til Stiftamtmandens Approbation eller Foranstaltning indsendes: c) naar Tjeneste folk ei vil træde i antagen Tjeneste, eller forlade samme inden Fardag, samt naar Busbonde eller Madmoder uden lovlig Aarsag negter at modtage dem, bør slige Sager, som ei ere af synderlig Vigtighed, men dog udfordre promte Execution, veb Politiemesteren afgjøres: 2) dersom nogen af farnagtige Mennesker maatte blive be dragen eller bestjaalen, stal Politiemesteren paagris be samme tilligemed Hælerne og medhjelperne, forhø re Sagen, og afhøre Vidner derudi; men, naar Be drageriet eller Tyveriet (om hvilket sidste i Særdeleshed dog nærmere herefter udi den 4de Post omtales) maatte overgaae 4 Lod Sølvs Værdie, maae Politiemesteren if fe paakjende Sagen, eller derudi dictere Straf, men saadant bør til Byetinget, hvorhen ellers alle Tyveries Sager Henhøre, henvises, og der paakjendes. den 16 Art. udi Bergens Politie Instrux udtrykkelig melder, at Politiemesteren udi alle flige og andre Polis tien vedkommende Sager maae domme og straffe til 4 Lod Sølvs Værdie, vil Kongen i Almindelighed, saavel i Henseende til saadanne, som de Laugene angaaende Sas ger, for saavidt samme efter de forhen gjorte Anordnin ger maatte vedkomme Politien, have anordnet, at, naar det Omtvistede, hvoraf Sagen reiser sig, maatte være over 4 Lod Sølv, eller Forseelsen maatte være større, end at den med 4 Led Solvs Bøder eller saadan, som forhen et meldt; sig passende corporlig Straf kunde af sones, stal Sagen, efter dens Beskaffenhed, enten til Politie Retten, eller til Byetinget henvises. Hvis Sager, som imellem Byens Indvaanere og Bonder eller Sistere om Handel og Bjøb af deres indførende Bare kunde forefalde, skal ligeledes, naar det Omtvistes - Da be § 2. S. 3 8 Dec. de ere over 4 Lod Selvs Værdie, ved Byetinget efter §. 4 §. 5. 8 Dec. 1 Be Gjæsterets: Maade, afhandles og paadømmes. treffende de ringe Tyverier, som Politiemesteren ved den 4de Art. udi Politie Instruxen er tilladt at paadsm me: derfor mane Politiemesteren herefter ikke befatte sig med at assige nogen Straf, uden i de Tilfælde, hvor a) det Bortstjaalne eller Bortkomne ikke overgaaer 2 Rdlrs. Værdie; b) hvor Misgjerningen haver meere Anseende af Utroestab, end Tyverie; c) den, der har be gaact Misgjerningen maatte være et ungt menneske, som rimeligviis ved saadan moderat Correction kunde fors bedres. - Byefogden, som det efter Loven og Forords ninger tilkommer at ereqvere alle Domme i Kjøbstæders ne, skal ligeledes ereqvere Politie Rettens Domme. I øvrigt fal Politiemesteren herefter entholde sig fra at ffende og afsige Dom i de Sager, hvor saadan Jurise diction ikke er ham anfortroet, og derved at gjøre Indgreb udi den Byefogden og de ordentlige Dommere alene tilstaaede Jurisdiction, saafremt han ikke vil vente ders for efter Fortjeneste at blive anseet, og at han i tvivls somme Tilfælde haver at vende sig til Stiftamtmanden, og udbede sig hans Resolution, hvilken han da med vedbørlig Erbodighed og Hørighed haver at imods tage og efterleve. - Endelig approberes Stiftamtmane dens Foretagende udi foranførte Sag. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trundhjem), ang, at Missionen, som en gude=" lig Stiftelse, mane for den følgende, Tiid herefter ved alle forefaldende Auctioner, ligesom forhen skal være feet, for Auctione Salarium være fri og forskaanet. ( Anledning af at en Gorenfriver tog saadant Salarium for noget bortsolgt Korn, som af Aftaboug Præstekalds Inde tomster ved Vacance skal være Missionen tilfalden). Canc Canc. Skriv. (til Stiftbefalings- og Amtmande: 9 Dec. ne i Danmark, samt Vice Statholderen i Norge F for at bekjendtgjøres samme i Norge), ang. at tils holde Rettens Betjente, noie at holde sig efters retlig hvad dem, med at anholde til Confiscation de paa ustemplet Papiir skrevne Documenter, i Stempletpapiirs Forordn. er befalet (t). Confirmation paa Reglementet for Sognepræ: 15 Dec. ftens og Capellanens Embedsforretninger til St. michels Birke i Slagelse (u). Rescr. (til Directeurerne for det Fattiges Vaseu), 22 Dec. ang. at, naar de Opfostringshuuset overdragne Lotterier, som vedvare til Aaret 1783, ere til Ende, maae det Fattiges Væsen (v) alene, og uden at Andre til no get Lotterie imidlertid maae være berettiget, nyde de Danske Lotterier udi 50 paa hinanden følgende Aar, og altsaa til Aaret 1833; hvorimod Directionen for det Fate tiges Vasen skal svare: 1) til den approberede Stiftelse for Børnekoppernes Indpodning 10000 Rdlr., 2). til vor frelseres Kirke paa Christjanshavn 30000 Rdlr. (x), 3) til andet Brug, efter nærmere Forestilling, fra det Danske Cancellie (y), 10000 Rdlr., og 4) til Landeveienes Forfærdigelse og Istandsættelse imellemt Kjøbenhavn og Roeskilde efter den i Aaret 1766 approe (t) Forordn. 27 Mobbt. 1775, S. §. 28 00 30. (u) See Rescr. af 31 Aug. 1770. berede (v) Forordn. af 16 Movbr. 1771, S. 9. Rescr. 12 Novbe. 1772, 9. 4. faint 17 Martii 1784, S. §. 10, 11, 13, 16. (x) Hvorom Kjøbenhavns Magistrat under 22 Decbr. ce given Notits. (y) See Rescr. af 7 Dec. 1770. VI. Deel. I Bind. 22 Dec 23 Dec. berede Plan 84000 Rdlr., tilsammen 134000 Rdlr. Og skal de under No. 1, 2 og 3 anførte Summer, i alt 50000 Rdlr., betales i 5 Aar med 10000 Rdlr. aar ligen, som skal tage sin Begyndelse udi næste Aar 1770, saa at deraf i forskrevne 5 Aar udbetales aarligen til Stif telsen for Børnekoppernes Indpodning 2000 Rdlr., til vor frelseres Kirke paa Christjanshavn 6000 Rdlr., og til andet Brug efter nærmere Forestilling fra det Dan se Cancellic 2000 Rdlr.; men de under No. 4 anførte 84000 Rdlr. skal betales i 4 Aar, og dermed ligeledes begyndes 1770. Canc. Skriv. (til Vice: Statholderen i Norge), ang, de Veicassen Nordenfjelds tillagte Ind tægters Oppeborsel (2).

Gr. Rentekammeret har den 6 Augufti a. p. meldet, at Kongen under 29 Julii samme Aar har resolveret, at de af Fo sens Fogderie &c. (a) 8 Aar, med videre; hvilken Resolution, tilligemed den uti saadan Anledning foiede Anstalt, Rentekammeret tilli e har berettet at være Vice Statholderen derfra allerede communiceret; on Fogderne Nordenfields, efter hvis derom baade i Henseende til forrige og nu værende General: Beimester sammesteds er anordnet, ere pligtige til at oppebære den der aarlig faldende Veimester Told, ligesaavelsom forbemeldte Sisco tilkommende Bøder. Siden Lehnsmændene ere de rette Vedkommende, der skal udpante hvad Bøder, som for Modtvillighed og Forsømmelse ved Vei Arbeidet forbrydes, meldes herved, at det ansees for bedst og ordentligst, at Joge derne ligeledes anbefales at modtage saavel hvad godvil lige Gaver til Veienes Istandsættelse maatte gives, som og af Lehnsmændene at lade sig levere, hvad Bøder de Modtvillige og Forsommelige ved Vei Arbeidet bliver paalagt, og maatte blive tilovers, efterat Andre i de Forsømmeliges Sted vare leiede ti! Arbeidet, hvorefter Sog (z) Cfr. Rescr. 21 Nov. 1781. og Skriv. af 23 Dec. 1769. (a) Ligesom Rescr. af 28 Aug. 1768. Sogderne, naar de øvrige Vei Cassen tilhørende Pen 23 Dec. ge af dem til Stiftamtskriverne blive indsendte, tillige lade følge hvad godvillige Gaver eller for Vei Arbeidets Forsømmelse inddrevne Bøder, der maatte indkomme, med en derover forfattet Designation, og, hvis Intet i saa Maade var indkommen, da saadant at anmelde, hvil fet alt siden fra Stiftamtskriveren til General Veime steren maae leveres, paa det at han dermed kan belægge fit til Stiftamtmanden aflæggende Regnskab. I øvrigt vil der, i Henseende til hvad som om Vei: Væsenet Syndenfjelds i Norge udi Cancellie: Skrivelsen af 3 Septbr. a. p. er anordnet og fastsat, ligeledes være at forholde udi der Nordenfjeldske. Canc. Efriv. (til Vice-Statholderen i Norge), 23 Dec. ang. Veimester Tolden Nordenfjelds, og Fog. dernes Belønning for dens Incassation (b). Gr. Capitain icolai Friderich Krogh, der er antaget til at forrette General Beimester Embedet Nordenfjelds i Norge, har ved 3 Tid efter anden til Rentekammeret indsendte Forestillinger begjert: 1) at samtlige Fogder udi Trund hjems og Bergens-Stifter, Nordlandene og Finmarken ibereauet, maatte beordres at beregne og at indfordre Veimesters Tolden sammesteds, ligesom Syndenfields skeer, nemlig, 4 Still. af hver jordbrugende Opsidder, enten han beboer en skor eller liden Gaard: 2) at ham af Fogderne maatte blive meddeeit Extract af hvert Fogderies Bei-Roulle, med Forklaring over Lehnsmænd, Rodemestere, Roders Inddeeling, Skyds- Skifter og det videre Veivesenet vedkommende, samt paalide lige Mandtaller over ethvert Sogns og Fogderies Almue, saavel Gaard: som Huus Mand: 3) at de i Forskud til Beienes Forbedring af den Kongelige Caffa forstrakte 400 Rdlr. maate te fremdeles beholdes som et Laan indtil Wei-Cassen bliver i Stand, samme igjen at erstatte; og at General Beimesteren end videre maatte erholde et forskud af 1000 Rdlr., eller og afvigte Wars Veitold udbetalt: 4) at Stiftamtskriverne maatte beordres, til General Beimesteren at udbetale den fra Fog- Derne indkomne Weimester Told: hvorhos der ste er fore spurgt, om Fogderne have Ret til at beregne fig noget for Beis mester Toldens Incassation? 02 (b) See og Skriv. af 24 Martti 1770. Da 23 Dec. §. 1. §. 2. Da Fogderne ved den til forrige General: Veimester Major Lutzov den 27 Febr. 1723 udstædede, og den 28 Aug. 1731 confirmerede. Bestalling, ere paalagte at ops pebære af hver Bonde Nordenfjelds, som bruger Gaardes brug, 4 Skill. aarlig, og samme med behørig Rigtighed at levere til Stiftamtskriveren, som dem uden Ophold og Modsigelse igjen til General Beimesteren havde at udbetale; og det for General Beimesteren vilde falde alt for besværligt, ja fast ugjørligt, i saa vidtleftige Dis stricter selv at indkræve saadan Oppebørsel: saa vil det fremdeles uden nogen Forandring paaligge Fogderne at oppebære Tolden paa samme Maade herefter, dog saales des, at Zordlandene og Finmarken, hvilke Amter ikke tilforn have svaret nogen Veimester: Told, efterdi der ikke falder nogen almindelige Beie, uden til Søes, og at saadant nye Paalæg vilde falde Almuen samme steds, som i Almindelighed skal være meget fattig og have smaa Jordebruge, alt for besværligt, herefter som forhen blis ve befriede for Veimester Tolds Betaling. Da en Deel Fogder skal have erklæret, at der ingen Vei Noulle eller nogen saadan Protocoll, hvorudi de almindelige Landeveies Gang og Beskaffenhed tilligemed Skiftestedere ne, og hvorvidt af Landeveien enhver Gaard eller Stode tilkom at vedligeholde, udi deres Fogderie har været hol det, og det vilde falde dem, som desuden have mange Forretninger, alt for besværligt, saadanne Indretninger at forfatte, saa formenes det, at General: Veimesteren beqvemmeligete selv, naar han reiste omkring ved Bei Arbeidet, kunde erfare, hvor Landeveien gaaer, og berefter indrette den fornødne Roulle, hvorimod Fog derne, siden det efter den foranførte Bestalling er dempaalagt at meddeele General Beimesteren Mandtal, og det tillige er fornøden, at Huusmændene, i Henseende til det Pligt Arbeide de ved Veienes Forbedring bor for rette, §. 3. 5. 4. S. 5. zette, derudi blive indførte, bør meddele ham det beho. 23 Dec. vende Mandtal saavel over Gaardebrugere som Huusmænd. Hvad det ommeldte Forskud af 400 Rdlr. ane gaaer, da, paa det at Vei Cassen desbedre kunde komme i Stand til at erstatte den Kongelige Caffa samme igjen, er Rentekammeret eenig med, at der til bemeldte Summas Erlæggelse fra nu af kunde forundes en Tiid af 2 Aar, men videre Forskud af den Kongelige Cassa til Bei Cassen fan nu ikke være at erholde, da det formenes, at, naar Bei Cassen faaer den til Dato indkomne Vei mester Told, samme da dermed til de fornødne Udgifcer kunde hjelpes: hvorimod Stiftamtskriverne bliver fra Rentekammeret tillagt Ordre at udbetale til General Bei mesteren den af Fogderne der erlagde Veimester: Told. Dersom fogderne frem for tilforn fulde paalægges uden nogen Belønning at indcasßere Veimester Tolden, og derfor gjøre Rigtigbed, holder Rentekammeret for, at saadant vilde falde dem alt for tungt, ligesom og muelig under sammes Indfordring mange Vanskeligheder i Tiis den vilde yttre sig, som meere vilde forøge Arbeidet, og give dem billig Anledning at klage over denne Byrde og derfor søge Befrielse; thi eragtes altsaa, at enhver af dem for saadan deres limage kunde tilstaaes 6 Rdlr. aars lig udi Vederlag, samt desuden at være fri for Vei: Arbeide (c) og Veimester Told af deres egen paaboende Gaard. Hvorefter samtlige Vedkommende maatte meds deles det Fornødne heraf til Efterretning; ligesom og un der denne Dags Dato af Rentekammeret er begjert, at derfra i Overeensstemmelse hermed maatte foies forneden Anstalt og Ordre til Vedkommende. (c) Denne Frihed er ophørt i Følge Prom. af 15 Octobr. 1774. 03 Konges 2 Jan. Kongelig Resolution, hvorved de Handlende i Hel- 5 Jan. singøer forundes Dispensation i Toldforordn. af 1768 bens 14de Cap. 12te Art., at de maae udføre Oplags: Viine og Brændevine paa Bouteiller, da et Anfer regnes paa 42 Bouteiller, og paa 21 Bouteiller; men under Anker tilstaaes ingen Godtgjørelse (d). Rescr. (til General-Postamtet), ang. et Postcotoir i Middelfart, samt Brevenes Befordring imellem samme og Affens eller Fridericia. I Anledning den Ophold, som de Middelfartke Breve lide ved Postens Omvei, har Kjøbmand Brandt sammesteds tilbuden sig at anskaffe fornødne Post Tasker, samt holde Karl med beherig Mondour til Heft, som præcise hver Onsdag- og Leverdag Middag fulde bringe deres Danse og Tydske Breve til Assens, og hver Mandag og Torsdag retournere &c.; og, paa det ikke lige Ophold herefter skulde møde de Breve, som gage imellem Middelfart og Stæderne i Jylland, naar samme skulde med de fotbemeldte befordres over Assens, har han erklæret, ogsaa at vilde holde en Soe: Post paa Fridericia, naar ham inaatte tillades, af saadanne imellem Middelfart og Fridericia gaaende Breve at tage 4 6. Lanfte i orto, lige fom for den imellem Middelfart og Assens (e), og at det maatte være nok at lade saadan Soe: Post afgaae een gang alene om ugen, nemlig hver Fredag, siden denne jydske Correspon dence ikkun skal være liden, medmindre den enten fiendelig Fulde tiltage eller grundet Klage paa Mangel af Befordring indlebe, da være forpligtet at besorge ogsaa denne sidste Vost til Fridericia de sædvanlige 2 Dage om ugen, Tirsdag og Fredag. Der maae udi Middelfart anlægges et ordentlig Post: Contoir, og til den Ende er under denne Dags Dato Jens Brandt beskikket til at være Postmester sammesteds paa ovenanforte Conditioner, imod at ham, foruden de 4 B. Danske af hvert enkelt imellem Middelfart og Assens, og imellem Middelfart og Fridericia gaaende Brev, tils lægges derfor udi aarlig Løn 30 Rdlr.; ligesom og Post, mesteren (d) Af Lybeckers Udtog III. 364. (e) hvorhen Brevene franqveres", lægges til i Postmeste rens Bestalling. 5 Jan. mesteren i Fridericia maae, for den Afgang, som ham ved denne Forandring foraarsages, nyde en Refusion af 20 Rdlr. aarlig. Rescr. (til Amtmanden over Dronningborg, 12 Jan. Silkeborg og Mariager - Amter), ang. at Beboerne i Sønderliung og Middel: Herreder samt Fus singse Birk skal i Følge Rescr. af 23 April 1745 være de 3 Byer Taanum, Over og Neder Hornbek behielpelige til istandsætte et Stykke broelagt Vei fra Rans ders Bpes: Eiendom forbi Hornbeks Kirke, som ei endnu har naaet Fuldkommenhed; og, naar da Veien vedbørligen er istandsat, haver Amtmanden strap derover at lade tage et lovligt Syn, og derefter tildele forbemeldte 3 Byer, Taanum samt Over og eder Hornbek dette Stykke broelagt Bei til stedsevarende Vedligeholdelse for den følgende Tiid. Rescr. (til Biskopen over Christjansands-Stift), 19 Jan. ang. at den Resid. Capellans Enke eller Arvinger i Øyestads Præstegjeld maae efter hans Dod nyde 17aadens Aar af Capellaniet; og at hende ligeledes, saalænge hun lever og i Enkestand forbliver, af samme Embeds Indkomster maae forundes en liben aarlig Pension, der af Provsten og 2 Præster cen Gang for alle Eal anslaaes og fastsættes til omtrent Deel af bes meldte Capellanies visse Indkomster, nemlig den aarlige Len af Sognepræsten i Kaldet og de 3 Hoitiids Offre. Generalitets og Commis. Coll. Skriv. (f), ang. at 27 Jan. til de aarlig afgivende Recruter stal, naar Huusbonden samtykker, fra Regimentet gratis udfærdiges Friseddel. 4 (f) Lybeckers Udtog, ite Hefte, 372de Side. Resol. 6 Febr. 9 Febr. 9 Febr. Febr.

Resel. at fremmed Papiir maae indføres til Bergens, Trundhjems og Christjansands Stifter imod forhøiet Told fra 20 til 40 Sfill. for Riiset (g). Rescr. (til Amtmændene over Kjøbenhavns, Roeskilde, Sorse- og Ringsted, Antvorskov- og Corseer Amter, samt Amtmændene i Fyen), ang. at foie den Anstalt, at Benderne, paa Vedkom mendes Forlangende, om Vinteren udi paakommens de haardt Veir med Sneefog, eller naar der kunde være falden megen Snee, uben nogen Vegring (h) og under forventende Straf, gjøre Veiene, hvor Posten (i) skal passere, ryddelige, eller og, udi sterk Sneefog, meds gives ham et Par Bonder til Hjelp (paa det Posten ikke i saadant Beir skulde blive opholdt). Samme (til Stiftbefalingsmændene i Jydland), at rette sig derefter, og at meddele vedkommende Amtmænd, hvor Posttouren falder, en rigtig Gjenpart af denne Befaling. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. at Præste-Enkerne maae have første Prioritet i Præste Tienden for deres Pensioner. Gr. En Præste Enke har andraget, at den hende af Kaldet tilfaldende Enke Pension efter hendes Mands Ded er af Herreds Provsten og 2 Assessorer med Successors Samtykke fastsat aarlig til 45 Rdlr., som hende i nogle Aar er betalt, men at Successor for det afvigte Aar og fremdeles vil afkorte og nedsætte den til 35 Rdlr., under Paaskud, at Kaldet i disse sidste Mar skal være bleven forringet. Som det er bleven oplyst, at faadan haus udflugt er aldeles urigtig, befales: Han (g) Dermed bekræftes Resol. 17 Sept. 1753 og 5 Decbr. 1769; Schous Udtog af Forordn. III, Side 497. (h) Og uden Betaling, see Rescr. 14 Decbr. 1770. (i) Endog den garende, see Rescr. af 17 Sept. 1784, og om Kiøbstæderne N. 30 April 1774. Han skal fremdeles uden nogen Afkortning betale hen de aarlig den engang af Provsten fastsatte og af ham selv tilstaaede fulde Pension af forskrevne Kald med 45 Rdlr.; og hun, til defto meere Sikkerhed derfor, maae fremfor andre hans Creditorer have første Prioritet og Rettighed i hans Præste Tiende, og af samme gjøre sig betalt, naar han over den rette Tiid med Pensionen udebliver: hvilket sidste Kongen ligeledes hermed vil have fastsat at skal hers efter være en almindelig Benaading for alle Præste: Enker udi Sjellands Stift, naar de ikke i Mindelighed og i rette Tiid kunne erholde deres tilkommende Pension af Kaldet, dog saaledes at Enkerne ikke blive paa forskrevne Maade prioriterede for meer end for eet Aars Pension. 9 Febr. Kongelig Resolution, ang. at alle Toldbodbyg: 13 Febr. ninger skal udi Brandforsikrings Cassen affeureres, da den Afgivt, som derfor til benævnte Brandcasse skal svares, maae af Told Intraderne udbetales. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. 23 Febr. at enhver Stue-Eier paa det Tydske Contoir skal svare Vagthold og Rundgang samt Contingent til Kirken (k). Gr. Eftersom Johan Hammeken og Gerhard Rappe af Bergen, som Eiere hver af en Handels- Stue paa Contoiret i Bergen, havde tilforhandlet sig endnu een, har Stiftamtm. ved Resolution af 28 Octobr. 1758 paalagt dem at svare Bagt og de øvrige Contingenter til den Tydske Kirke &c. I Folge Anordn. for Contoiret af 7 Octobr. 1754 dents 2det Cap. 9de Art. skal enhver, som er bleven Eiere af en Handels Stue derpaa, betale, den til Contoiret fastsatte Afgivt, saavelsom og at de, som enten for lang eller kort Tiid siden maatte være bleven Eiere til nogen af de inden Contoirets Circumference beliggende Handels- Stuer, skal betale det samme hvad enten der er Handling ved bemeldte Stuer, eller de alene til Pat huuse nu eller for en Tiid bruges, ligesom det og vilde falde tungt for dem, der eie fun een Stue, at svare lige Bagthold og Rundgang med andre af deres Medborgere, som eie 2 eller feere Stuer. 05 Saavel (k) See Rescr. af 8 Aug. 1771 og Prom. 25 April 1772. 23 Febr. 2 Martii, Saavel fornævnte Hammeken og Rappe, som de andre Stue: Eiere, skal svare Vagthold, Rundgang og Kirkens Contingent, saavel af de til Pakboder indrettede Stuer, som af de Stuer, vorpaa Folk holdes til Handelen. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Aucti onerne i Aggershuus- og Christiansands-Stifter igjen at tillægges Sorenskriverne og Byefogderne. Gr. Kongen er bleven refereret, at Barkley, som var beskikket til at være alene Auctions Directeur overalt, saavel hos Geiftlige som Berdilige paa Landet i Aggershuus- og Chri ftiansands Stifter (dog Nedenæs og Bamble Fogderier samt Christiania Kjebitad va Bragenæs med underliggende Lade- Pladser undtagen) saavelsom og udi efterskrevne Kjøbstæder, nemlig Stavanger, Sheen, Friderichstad og deres underliggende Steder og Districter, saa og udi Tourberg og underlig gende District, saasom Stremsee og Holmestrand, nu ved De ben er afgangen; og at Auctions Bæsenet vilde blive meere ordentlig og paalidelig forrettet, til Undersaatternes Sikkerhed og de Umyndiges Tarv, naar Vedkommende Kongelige Betjen te blev tillagt Auctionerne. Den bemeldte afg. Barkley forundte Auctions Direc teur: Tjeneste skal ophøre; og derimod tillægges Soren skriverne paa Landet og Byefogderne i Kjøbstæderne igjen Auctionerne, hver i fit District, at forrette og det derved faldende Salarium at oppebære, hvoraf Ens Hver nyder det halve for sig, men det øvrige halve Sa farium have de til vedkommende Kongelige Fogder i Di ftrictet, som igjennem Kentekammeret bliver beordret samme at imodtage, hvert halve Aar at erlægge, med saadan Forklaring som de altiid kunne bevise og med Eed bekræfte (1), hvilket Auctions Salarium, med derover bekomne Forklarina, Fogderne igjen levere til den Kons gelige Casserer i Christiania, som deraf udbetaler til den forhen værende Auctions Directeur Viels Hage rup, saalænge han lever, 300 Rdlr. aarlig og til hans (1) See Rescr. af 24 Decbr. 1779. Hustrue Hustrue efter hans Dad, saalænge hun i Enkestand for 2 Martii, bliver, 100 Rdlr. aarlig, hvorefter det surige, og i sin Tiid, naar bemeldte Pension ophører, den heele valve Deel skal anvendes til det Brug, hvortil det allerede er destineret; til hvilken Ende og, ved hvert Aars Udgang, til det Danske Cancellie skal indberettes, hvor meget fors berørte Auctions: Salarium, som i samme Aar saaledes er indkommen, beløber sig. Rescr. (til Præses og Directeurer for de fattiges 9 Martit. Væsen i Danmark), ang. af hvem Secretariatet derved Skal føres (m). Rescr. (til Hof: Retten, samt til Borgrets: Prasi: 9 Martii. denten), ang. at Kongelige Betjente i Kjøbenhavn, som have et Embede uden Rangen, i Følge hvilket de bør svare til Borgretten, skal, uanseet dem forundes Caracteer, blive ved at sortere derunder, saalænge de ifke nyde noget andet Embede i Rangen; men, naar de, efter at have faaet Caracter, nedlægge Embedet uden, eller tillige faae et i, Rangen, da sortere de under Hofretten, og ligeledes den Kongel. Betjent i Khavn, som een Gang har havt et Embede i Rangen, der sorterede under Hofretten, og siden faaer et Embede uden Ran gen (n). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 9 Martii. ang. Approbation paa et Huuses Indfjøb i Schive, og at foranstalte de paa Huusets Indkjøb og videre Indretning til et Raad, Ting og Arrest: Huus for Schive Bye og Salling Land gaaende Omkostninger, tilli gemed de Tiid efter anden fremdeles forefaldende aarlige Reparationer, lignede saavel paa bemeldte Schive-Bye, (m) Directionen er, saavidt vides, ophørt. (n) See Forordn. af 15 Junii 1771. som 9 Martii. som paa samtlige Sallings Herreds Beboere, paa den udi Rescr. af 8 Jan. 1768. anbefalede Maade: s Martii. S. Y. 5. 2. 5. 3. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aarhuus- Stift), ang. Skifternes Behandling udi Aarhuus. Gr. Stiftamtm. har forestillet, at, som Stifterne udi Aars huus, i Følge Rescr. af 10 Julii 1739, i Almindelighed forvaltes alene af een af Magistraten og Byefogden, og, naar negen vil paaante Stifterettens Behandling, samme da af den øvrige Magistrat ved Raadstue Retten vorder paakjendt, faa følger deraf, at, naar den saaledes udnævnte Magistrats Person enten ved Embeds eller andre Forretninger hindres i at befordre Skifterne til Slutning, disse da blive henliggende Vedkommende til Skade og billig Paaanke. Dermed skal, til Skifternes destobedre Befordring, i bemeldte Aarhuus for Fremtiden saaledes forholdes: Een af Magistraten tilligemed Byefogden skal, herefter lis gesem hidindtil, som Skifteforvaltere behandle de same mesteds forefaldende Skifter, men saabant sal iblandt Magistraten efter Touren gaae omkring, ligesom det ved Rescript af I Junii 1731 er anordnet for Kjøbenhavn, saa at en af Magistraten tilligemed Byefogden forvalter de faldende Skifter i eet Aar, og en anden af Magistra ten med Byefogden det følgende Aar, og saaledes enhver af Magistraten at fuldføre de Skifter, der af ham ere begyndte, og dertil med Byefogden at staae til Ansvar; bog at de faldende Skifte Salaria uden Forskjel, som hidindtil, skal deles imellem Magistraten og Byefogden i sædvanlig Proportion. Naar noget Dødsfald anmel des, skal Vedkommende henvises til samtlig Magistraten, som da haver at rette sig efter Touren, hvem af dem det tilkommer med Byefogden uden Ophold Stiftet at fore tage og forvalte. Skiftebrevene, naar de ere sluttede og udi Protocollen indførte, skal, førend de udstedes, forevises den samtlige Magistrat paa Raadstuen, par det at formyndere for de Umyndige uden Henstand kan vorde beskikkede, og det tillige kan erfares, at Betaling er er feet til alle Vedkommende efter Beregning og Slut 9 ning, hvilket Skifte Retten, naar det af den øvrige Magistrat forlanges, beviisligen bør godtgjøre. Saa snart et Skifte er sluttet og udi Protocollen indført, stal alle til samme henhørende originale Beviser og Doca menter uden Ophold indleveres udi Raadstue: Ars chivet under Skifteforvalterens og Raadstueskriverens Haand, at samme Beviiser med videre udi bemeldte Ar chiv til Forvaring ere henlagde. Martii. §. 4. Rescr., ang. at de 2 separate Collegier, Admiralitets: 9 Martil. Collegium og General Commissariats Collegium skal combineres, og herefter ikkun udgjøre eet Collegium, som skal føre Navn af Admiralitets: og General Commis fariats Collegium, hvorudi de Deputerede skal bestaae af 3 Militaire og 3 Civile Personer, saa at alt hvad der angaaer den Kongelige Spe.Etat, det være sig Com mando, Oeconomie, Skibsbyggerie, Jurisdiction, Enrollering og Lodsvæsen m. v. dertil indløber og afs gjøres (til de Deputerede) (0). Gen. Toldf. og Comm. Coll. Skr. (til samtlige 10 Martii. Zoldere), ang. at den paa Kjebmand Lucas Ovens (Privileg. af 20 Febr.) Beets's privilegerede Olie: Molle i Altona forfærdigende Olie maae, naar dermed følger behørig Altona Naade stue Attest, af Indhold, at bemeldte Olie er, efter hans gjorte eedelige Declaration, paa bemeldte Molle, af indlandsk voren Roe-Free eller saa kaldet Rapsaat, flaget, overalt i Kongens Niger og Lande fri for Told og Cons sumtion indpassere. Rescr. (til Statholderen i Norge, ogsaa at be: 23 Martii. fjendtgjøre det for vedkommende Amtmand udi Nors ge (•) I lavet 1781 er dette Collegium adskilt i 2, men siden igjen samlet, see Prom. af s Junii 1784. 23 Martii. 23 Martii. ge i Almindelighed), ang. Indseende med Laugmands: Gaardenes Vedligeholdelse. Gr. Som Kongen er bleven foredraget, at den til Scheens Laugstoel henhørende Laugmands Gaard, lille Gjerpen kaldet, fal i Henseende til Huuse og Bygninger være aldeles forfal den, og at den nu værende Laugmand sammesteds, ingen Er. fatning derfor af fin afdøde Fermands Stervboe skal have kun- Det erholde, hvorudover han har anholdet om at nyde Undsæt ning af de beneficerede Skove til dens Jtandsættelse; men det er fornummet, at de i Nærheden af samme Laugmands- Gaard beliggende beneficerede Gaarde ikke have saa megen Skov, at Bygnings- Lommer deraf kunde tages, og at det ei heller vel fan paalægges nogen beneficeret Gaard at afgive saadant til Laugmands: Gaardens Opbyugelse, uden imod Re cognition med videre: saa blev befalet, at fornævnte Laug mand, som af forskrevne Gaard nyder Bruget og Fordelen, skal selv bekofte hvad Bygninger han derpaa nødvendig maatte behove, hvorimod hans Estermand skal erstatte bam eller hans Arvinger den halve part af hvad saadanne Bygninger ved fleveringen blive taperede for. Og paa det at de af Laug mændene overalt i Norge paaboende beneficerede Gaardes Bygninger herefter destobedre kan vorde vedligeholdte og i forsvarlig Stand af Efterkommerne imodtagne, anordnes hermed: Vedkommende Amtmænd, i hvis Districter deslige Gaarde ere beliggende, skal i Fremtiden have den fors nødne Indseende med, at samme Gaardes Huusbygninger blive holdte i forsvarlig Stand, samt til den Ende i det ringeste hvert 10de Aar lade disse Bygninger besig. te, og saafremt det da skulde befindes, at nogen Langs mand skulde lade hans paaboende beneficerede Gaares Hunse forfalde, og ikke efter Amtmandens Paamindelse vilde sætte samme i Stand, haver Amtmanden saadant for det Danske Cancellie nærmere at andrage. Rescript (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Directeurerne for Brandforsikrings-Cassen i Rjøbenhavn, i Folge Fundatsens 12te Post og Cancels. lie, Skrivelsen af 26 Sept. 1767 ingen Løn bør have (som de baade ved Memorial, og ved Circulair Skrivelse til Suteressenterne forlangte). Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 23 Martii. at Vester Herreds Ting maae forflyttes til Varde, og der paa Raadstuen, samme Dag som tilforn, nemlig om Fredagen, holdes; da det gamle forfaldne Bester Herreds Tinghuus ved Auction fan bortsælges, og det derfor Indkommende anvendes til Herredets Nytte. Rescr. (til Amtmanden over Oplands Amt), 23 Martii, ang. Skydsen, Skydsskaffer og Vei-Arbeidet i Dier og Gusdals: Sogne. Gr. Uagtet Resol. af 22 Junii 1761 om Skyds og Skydds faffer, og Rescr. af 25 Martii 1768 om Bei Arbeidet har Almuen i Gusdals Sogn været modtvillige i Skydsens For- Staffelse, og vegret fig for at erlægge Noget til Skydskaffer Son, samt forrettet deres Bei Arbeide Ejsdesløs og slet. Saafremt Gudsdals: Almue, naar der til fri Skyds udfordres 8 Heste og derover, ikke efter Skydsskafferens Tilsigelse skulde møde med den halve Skyds, haver Amt manden at lade leie de manglende Hefte, og foranstalte sammes Beløb tilligemed Mulcten 2 Rdlr. Hos de Skyl dige ved Udpantning udtaget (P). Hvad Skydsskaffers holdet betreffer, haver Amtmanden at ligne Skydsfafferens on paa begge Sognes Almue, og hos de Modrvillige at lade hans Løn udpante. Gusdals: Almue skal tilsiges at sætte deres Dei Stykke i Stand; ere de uvillige, eller gjøre det ikke forsvarlig, skal der med forholdes efter Vei Anordningerne §. 2., 5. 3. Canc. Skriv. (til Statholderen i Norge), ang. 24 Martii. Veimester Pengenes Oppebersel Sendenfields, og Fogdernes Belenning derfor. Efterat General Veimesteren Syndenfjelds havde indberettet, hvad Hinder og Ophold der hidindtil haver mødt ham udi de anbefalede Weimester Penges Oppebor set, (p) Denne Post bortfalde ved Rescr. af 2 Junii 1775. 24 Martii. fel, i hvilken Anledning han derhos begjerte: 1) At Foge derne maatte befales at udfærdige deres Beregninger over Veimester Pengene efter de Gaardbrugende. Opfidderes Antal, samt derefter levere Pengene hos Cassereren i Christiania: 2) at Cassereren derefter maatte tilholdes at imodtage, og til ham igjen imod Qvittering at udbetale samme Penge, naar de fra Fogderne vare indkomne: 3) At vedkommende Amtmand maatte see den for nogle Nar resterende og hos en Deel Fogder indestaaende Bet mester: Told, der er Bei Cassen tilhørende, inddreven; og 4) at Fogden Povi Hanssen paa Moss maatte tilhols des at udbetale 50 Rdlr. som han har vildet holde tilba ge for Skriv Materialier og Incaffation med videre: og faadant Andragende m. m. har været sendt til Mentekams merets Betænkning; er nu derpaa svaret tilbage: at hvad den Ite Post angaaer, fulde Fogderne Syndenfjelds i Norge, ligesom det allerede forhen for det Nordenfjeldske er foranstaltet fra Mentekammeret, blive befalede at ops pebære Veimester: Tolden, enhver af sit Fogderie, og sammes Beløb til den Norske Cassa at betale, imod at de, efter Cancellie: Skrip. under 23 Decbr. 1769 i Hens feende til det Nordenfjeldske, derfor nyde hver aarlig 6 Rdlr. samt Befrielse for Vei. Arbeide (q) og Veimester- Told af deres egne paaboende Gaarde; ligesom det og skulde blive paalagt fogderne at meddele General: Beia mesteren de fornødne Mandtaller saavel over de Gaardes brugende som over Huusmændene i enhvers Fogderie; og at hvad de øvrige Poster betræffer, var ikke aleene Cases reren allerede derfra tilskreven, paa Anfordring af Ges neral Veimesteren aarlig at udbetale ham imod Qvirtes ring de til den Norske Casse af Fogderne erlagde Veimes fter Penge, men endog Fogden Hanssen beordret at bes forge de 50 Solr., som han har indeholdt, til den Norske Cassa (a) Ophævet ved Prom. af 15 Octobr. 1774. Cassa betalt. Thi meddeles saadant til forneden Efter: 24 Martii. retning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, med Anmodning, at bekjendtgjøre vedkommende Amts mænd, at de maatte see at faae den efter 3die Post for de forrige Aaringer tilbagestaaende Veimester Told hos en Deel af Fogderne inddreven &c. Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. at 30 Martii. Stadens 32 Mænd skal entholde sig fra at lade Laugenes Oldermænd sammenkalde. Gr. Magistraten har forestillet, at, efterat en Deel af Haandverks Laugenes Oldermænd i Kjobenhavn til den havde indgivet en Klage over deres lauges slette Eiland tilligemed en Gjenpart, af hvis de samune Tiid havde tilskrevet Stadens 32 Mænd, angaaende de Svende, som alle ere blevne meddeelte Privilegier at ernære sig med egne Hænders Arbeide, og de 32 Mænd derpaa havde tilskrevet Magißraten, derom at ville samles med den, for at igjennemgaae Laugenes Besværins ger, og deri tage de tjenligst befindende Udvcie, har Magifiraten derpaa svaret dem, at den ikke derom med dem kunde holde nogen Samling, men at ethvert Laugs Oldermand for sig fik paa behørig Maade og vedkommende Sted at indlevere, hvad der formeentes at kunne ansøges til Laugets Beste, men at bemeldte Stadens 32 Mænd atter have tilmeldet Magisr., at de agtede udi næste af dem holdende Samling at indfalde Olbermændene for at give dem et Svar, til hvilken Ende de ville fornemme, om Magistr. maatte have noget derved at er indre, og om nogle af samme derved ville være tilstæde; hvor paa Magistr. har meddeelt dem til Svar, at den saadant deres Forehavende ikke kunde bifalde, og mindre eragtede, at nogen af Magistr. derved skulde være tilstæde, med videre. Magistraten skal tilkjendegive de 32 Mænd i Kjøben havn, at flige. Slags Foranstaltninger ere dem aldeles uvedkommende, hvorfore de og for Fremtiden have sig derfra at entholde. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 30 Martii. Fyens Stift), ang. den Præsterne tilkommende aarlige østdag af Huusmænd og Suusqvinder (r). Gr. (r) For Aalborg og Sjellands: Stifter see Rescr. af 3 Maii 1780 og 3 Sept. 1784. VI. Deel, 1 Bind. D 30 Martii. Gr. Nogle Præster have andraget, at, endient Lovens 2den B. 12te Eap. ste Art. befaler, at Præsterne skal nyde en Hostdag af Huusmænd og Huusqvinder, som ikke selv have Kornsæd til deres Huuse paa Landsbyerne, har dog Huusmandene nu paa nogle Aar vildet formene, at det tilkommer Præ ften ikkun at nyde een Hostdag om Aaret af Huuset, enten af Manden eller Hustruen, men ikke en Hofdag af dem begge hver for sig; dernæst og, at adskillige Huusmænd, som leve af deres Haandverk, saasom Skrædere, Stoemagere og deslige, og have fæstet eller leiet Suus, men ingen Korn: Tiende give til Præffen, paafaae ganske at være fri for saadan Hostdag; og endelig, at der paa adskillige Steder findes Indester, som sidde til Huuse, hvilke ligeledes paastaae at være fri for Præstens Hostdag, med videre. J Overeensstemmelse med Billighed og Lovens Mening i foranførte 2den Bogs 12 Cap. 5te Art. tilkommer Præs fterne ikkun een østdag af hvert uus; og skal i lige Maade under Huusmænd, som skal gjøre Præsten aarlig en Høstdag, være indbefattede de paa Landet i et jords les Huus, enten til Leie eller Feste, boende Haandverksfolk, som ernære sig af et eller andet Haandverk, saavels som og de Landsoldater, der nedsætte sig i noget saadant Huus paa Landet til Leie eller Feste: men Inders ster, som sidde til Huuse hos andre deslige Leiere eller Fæstere, bør herunder ikke være begrebne. I øvrigt ha ve Præsterne, 2 a 3 Dage førend de forlange den dem tilkommende Høstdag, forud at tilsige de Huusfolk, som de behøve, hvad Dag de skal indfinde sig at forrette deres Arbeide, da de paa den bestemte Dag skal møde og gjøre Præsten deres Tjeneste, og, i Fald Veiret forhin drer dem fra den Dags Arbeide, da næste Dagen efter, eller naar tjenligt Veir indfalder; dog maae Præsten et tilsige dem, som ere svage og til saadant Arbeide uformuende, men dem, som ere sterke og lade sig leie for Betaling af Bønderne; saa skal og i Henseende til Haandverksfolk, som have fæstet eller leiet jordløs Huus, og ikke ere vante til Høst. Arbeide, stage til dem selv, hvad enten de ville forrette deres Høstdag eller og nedlægge til Præsten den almindeligen brugelig Betaling paa Landet, nemlig nemlig 8 §.; men alle andre Huusmænd eller Huus: 30 Martii. qvinder skulle selv møde og gjøre deres Høstdag for Præs fterne: og, i Falb nogen af dem skulle vise sig uvillige at efterkomme denne Stettighed, som Loven tillægger Præsterne, kunne de andrage det for vedkommende Huss bonde, som skal være pligtig herudi at komme Præsterne til hjelp. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. hvað 30 Martii. Friheder Perlefiskerne og deres Drenge her efter maae nyde. Gr. Af en Skrivelse til Cancelliet fra Amtmanden over Stavanger: Amt er Kongen bleven foredraget, at, i Stedent for, at det udi Forordn. af 28 Maii 1718, dens ste Post itkun er tilladt Inspecteuren over Perle Fiskeriet udi ethvert Amt i Christiansands Stift at antage 5 Perle-Fiskere, som saaledes udgjor 15, men med deres Drenge tilsammen 30, og at, naar saadan en Dreng ved Perle-Fiskeriet har tjent troe og flittig i 4 Alat, skulde Inspecteuren gibe Dronningen sad dant tilkjende, og nærmere Ordre derom forvente, ligesom og forberørte Perlefiskere selv, saavelsom enhver deres Dreng, det til Perlefangsten bruges, efter samme Forordns. 4de Post ere fritagne for udskrivning til Lands og Bands, samt for alle Landsens Vaalæg, saasom Skyds, Tingmand, Bedevagt og deslige, Skatterne alene undtagen, faa skal ikke alene den forrige og nu ved Deden afgangne Perle Inspeeteur til bemeldte Fiskerie have antaget 30 Personer og derover, i Stavanger- Amt, men den nu værende Forpagter af Perlefangsten endog ville forklare foranforte Forordnings Ord derßen, at, naar Perlefiskerne tilligemed deres Drenge have tjent ved dette Brug 14 Aar, de da skulle være fri for al udskrivning til Lands og Secs, og han igjen have Frihed dertil, at antage 10 andre Versoner, hvorved ikke alene en stor Deel af det unge Mandskab favnes til Kongens Land- og Soe Tjeneste, men endog den øvrige Almue, saameget meeke betynges med Skyds og øvrige Ombudde, forudent at der i saa Fald ingen Forholds Liighed er imellem Perlefiskernes Arbeide, der aleene skal be staae i at gaae nogle faa Dage paa den bedste Tiid af Som meren ud i en Elv for at optage Skjellene, og deres Friheder. Da, sem Kongen er kommen i Erfaring om, at Inspecteuren over Perlefiskeriet, i den forbigangne Tiid, forend dette Fiske rie blev bortforpagtet, stedse skal have friholdet langt fleere Folk fra udskrivning, end de, som Forordningen tillader, samt at den derved nu værende Forpagters Contract indeholder, at han skal nyde alle de Emolumenta, som Dronningen og hene des Inspecteur, hvad Perlefiskeriet angaaer, har havt: saa, paa det at ikke alt formeget Mandskab skulde unddrages fra 93 2 Konta 3 Martii. Kongens Tjeneste, og de almindelige Byrder falde den øvrige Deel af Almuen alt for besværlige at bestride, er funden for godt: 6 April. 9. I. Perlefifterne og deres Drenge skulle i Fremtiden være pligtige til i det mindste at tjene saalænge ved Pers lefiskeriet, forinden de derfra kunne faae Afskeed, som en National: Soldat udi Kongelig Krigs Tjeneste, neme lig udi 9 Aar; og lige demitterede Perlefiftere skal ders efter lige med den øvrige Almue svare Skyds og øvri ge Bøigdens Byrder, paa samme Maade, som de des mitterede Landsoldater, der siden blive Bønder. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus, samt Amtmanden over Dronningborg, Silkeborg- og Mariager Amter), ang. Veienes Istandsæt telse og Vedligeholdelse. Gr. J Anledning af Stiftamtmandens Erklæring over Amtmandens Forestilling, ang. Beienes Brostfældighed og heifor nodne Reparation i de ham anbetroede Amter. I tilstundende Sommer, skal foretages en nye Repas ration overalt i de dem anbetroede Amter, som skal være tilendebragt inden Septemb. Maaneds Udgang, hvilken Stiftamt eller Amtmanden under sin Opsyn haver ved Herreds og Birke. Fogderne at lade foranstalte, saavel. som og ved Magistraten, saavidt Kjøbstædernes Districter strække sig. Og skal samtlig Herredsbønderne dertil kom me til hjelp med fornøden Kjørfel; men hvad andre Omkostninger, som derved maatte medgaae, skal repar teres paa Amtet. Til hvilken Ende Stiftamt eller Amtmanden haver at paasee, at de om Landeveienes Jstand. sættelse og Vedligeholdelse udgangne Forordninger og Rescripter af Vedkommende nøie blive efterlevede. I øvrigt befales hermed, i Henseende til Veienes Reparas tion: Landeveiene skal være 12 Allen breede, og anlæge ges det ligeste free fan, samt forsynes med Træe: og Steens §. 2. §. 3. Steen Broe, saa og Grovter 2 Alen breede paa hver 6 April. Side, hvor Fornødenheden, ester det derover tagne Syn, saadant udfordrer. De, som ved en saadan nye Beis Anlæg af ovenmeldte Breede maatte miste nogen Jord, fal samme igjen erstattes, efter Proprietairens eller Amts mandens Ligning, faafremt Vedkommende samme ei imel lem sig selv i Mindelighed kan afgjøre. Vedkommende Proprietairer, saavelsom og Bønderne, skal, under en vis Mulct, som anvendes til Veienes og Broernes fornødne Reparation, foranstalte Beienes Istandsættelse, og siden lade dem Vedligeholde saaledes, som enten alles rede er, eller herefter maatte blive anordnet; og, saa fremt nogen herudi skulde findes efterladen, og ikke til den bestemte Tiid skaffe sit Beistifte i forsvarlig Stand, som skee bør, og samme derefter upaaklagelig vedligehol de, haver Anitmanden at foranstalte det Manglende, efter Forordn. af 4 Martii 1690, stvar istandsat, og de derpaa gaaende Omkostninger dobbelt hos Vedkom mende udpantet. Den største Proprietair i Sognet eller hver Bye skal paalægges, at have Opsyn, og tilholde Beboerne at holde deres tildeelte District af Landeveien i forsvarlig Stand; til hvilken Ende han kunde befiffe den dueligste Bonde i Byen til at være Formand og nærværende ved Arbeidets Forfærdigelse, saaledes som oven er meldt; men, hvor der er smaa Byer, kunde 2 lægges under een Formand, og eeneste Gaarde under nær meste Bye, da proprietairen for saadan Veienes Res paration fal staae til 2nsvar, saavelsom og Herreds: eller Birke: Fogden, dersom denne sidste forsømte at er indre Proprietairen om sin Efterladenhed, eller i rette Tiid at melde det for Amtmanden, som derom strap haver at gjøre Anstalt til Veienes Istandsættelse, og Muleternes Inddrivelse ved Udpantning. Ved Herreds: og Birke: Fogderne skal aarlig i November Maaned P 3 fore 5. 4. §. 5. §. 6. 6 April, foretages Vei: Syn, hvorefter bemeldte Betjente have at indberette til Amtmanden, hvorledes Beiene ere befunds ne, da Amtmanden igjen haver at gjøre vedkommende Proprietairer Underretning om Reparationens Foran staltning, efter forestaaende Artikuls Formelding, og hvorefter dermed i alt bør forholdes. Endeligen vil Kongen og, at saavel Grevskaber som Boronier ikke skal være unddragne fra forestaaende Anordning, om Beienes Istandsættelse, ei heller deres Bonder fra Are beidet i sig selv, lige med andre Proprietairer, men heele Amtet, uden Forskjel af Grevskab eller Baronie, skal herudinden være under Amtmandens Inspection og deres Birkedommere efterkomme hans Ordres. 6 April. 6 April. 7 April. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trundhjem. Stift), ang. at Brands Officererne og Brandfolkene i Trund bjem maae indtil videre, efter Brand Ordningen af 30 Novbr. 1689, være fritagne for Indqvartering (s). Rescr. (til Gouverneuren i Bestindien), ang. at af Capitaler, fatte i Effecter udi America, maae betales 6 Proc. aarlig Rente (t). Gr. J Anledning af Andragende fra En, at han med fleere havde laant anseelige Capitaler i Holland mod Pant og saa Dan Rente; og da Forordn. af 13 Febr. 1767 ang. Renters Nedsættelse til 4 Procent alene handler om de Penge, som mod aarlig Rente udsættes i Kongens Riger og Lande. Det mage være Vedkommende tilladt, hvad enten Capitalerne her tigerne eller i Colonierne optages til Laans, naar Pantet alene bestaaer i Estater, Plantager eller andre i de Danske Americanske Eilande værende Effecter, at betale i aarlig Rente 6 Procento. Gen, Toldkammer og Comm. C. Skriv. (til samtlige (Conceffion Toldere), ang, at de udstædende Angivelser og Passeers 23 Jan). (s) See Refct. af 11 Sept. 1776. (+) See Prom. af 16 Octobr. 1779. fedle, fedle, paa Sild fra Compagniet i Altona, maae over 7 April. alt paa ustemplet Papiir passere og udfærdiges (u). Admiralitets- og Gen. Commissariats Coll. Str. 11 April. (til Enrollerings-Chefen i Øster-Indlands District), hvorved adskilligt i See-Enroullerings Forordningen forklares (v). - Det er ikke Forordningens Mening at forbyde de i Rjøbstæderne boende Skippere, Styrmænd, Matrofer &c., som ere enrollerede, og sig af Søen ernære. at sætte deres Drengebørn til hvad Haandtering de selv maatte finde for godt; men, naar de ville lade deres Børn ernære sig af Søen, skal de enrolleres til Konge lig Søetjeneste. For de Skippere, som ikke ere Borgere i en Kjøbstæd (for Er. de privilegerede Skude: Skippere ved Nordstranden), skal det Ord Borger udlades of Enden. Vel ere de, som have 2 Tønder Hartk. Jordskyld, befriede fra Udskrivning; dog maae saadan. ne antegnes i en a parte Sulle, paa det Enrolleringss Chefen kan vide, hvad han deraf har, naar den yderste Nødvendighed maatte udkræve, at ogsaa disse skulle medtages, og han om deres Udtagelse af Admiralitetet bliver tillagt Ordre. De Børn, som ere fødte i Soe Li mitterne, tilhøre Soe-Enrolleringen, men de, der siden fades, efter at Faderen er gaaet ud af See: Limitterne, og haver fæftet Gaard i landlægderne, tilhøre Land-Eta ten, som ellers ingen Prætention kan gjøre uden over dem, som have fyldt deres 4de Aar i landlægderne. Ved det Ord Skippere i Forordn. forstaaes saavel de der eie selv Fartsiet, eller have Part deri, som og de der ere Sætteskippere, hvilke sidste bør have den samme Kyn- P4 (u) See Octroi af 10 Maii 1782, §. 22, i Schous Ud tog af gdn. VIII. 412. (v) Af Lybeckers Udtog, 2det Hefte 498-501. - 11 April. Ryndighed og Erfarenhed som de første, forinden dem noget Stib anbetroes at føre. Det, der i den 32te Art. er anbefalet om de 10 Nar, en Enrolleret skal have staaet i Hovedrullen, forinden ham maae tillades at tage Borgerskab, forstaaes alene om de Matroser, der formedelst en eller anden borgerlig Narina, de agte at ville bruge, forlange at vorde udslettede af Enrollerings- Ruls ferne: men, hvad dem, der ville være Skippere, ane gaaer, da figer Forordn., at, naar de først have faret som Styrmænd, og aflagt den i 24de og 25de Art. an befalede Rede for deres kyndighed og Erfarenhed &c., saa maae de som Skippere tillades at tage Borgerskab; dem er altsaa ikke vedkommende det, som i den 32te Art. er anbefalet. At Drenge fare paa Sorfog, kan vel og herefter tillades; dog mane det ikke fee meeve end for een Reise, da, om de oftere ville gaae i Farten, bør de indføres i Enrollerings: Rullerne, og gjøres Stat paa til Kongelig Tjeneste. 20 April. 20 April. - Rescr. (til Missions Collegium), ang. at faas vel Hans Egede Saabye, som de der herefter blive beskikkede til Missionairer i Grønland, skulle væs re pligtige til at vedblive samme Embede udi 10 Aar, uden at maae forinden den Tiid forlade Landet, eller søs ge Befordring andensteds. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiania), ang. at Politiemesteren ikke bør eftersee den paa Apotheqverne brugende Medicin: Vegt og taal. Gr. Apotheker Falchenberg af Christiania har andraget, hvorledes Politiemesteren sammesteds skal have foretaget sig ved fine Betjente at lade inqvivere udi hans Apotheqve em Vegt cg Maal, hvilket han formener at være Politiemesteren, i Anledning af Forordn om Medicis og Apotheqvere af 4 Decbr. 1672, uvedkommende, og desaarfag bar begjert at maate befries for Politiemefterens Siltale i samine Sag. Af indhentede Erklæringer er fornummet, at det vel ved Politie - Anordn. af 12 Febr. 1745 dens 9de Cap. 2den Art. er paalagt Poli tieme tiemefteven i bemeldte Christiania at lade hvert halve Aar ef 20 April. terforske paa alle saave! publiqve som particulaire Steder, al Vegt og Maal, som af Brug og Eide, eller ved Forsæt kan være forandret; men at det tillige udi Forordn. om Maal og Vegt af 10 Jan. 1698 er befalet, at Apotheqver: Bare, som til Medicin udsælges, stal veies med sædvanlig Medicin - Vegt, samt at forbemeldte Forordn. af 4 Decbr. 1672 udi dens ste Art. paalægges ethvert Steds Medico Approbato engang om Aaret at vifitere Apotheqverne, og eftersee, om sammesteds holdes rigtig Maal og Begt, hvortil de, i Henseende til at Medicin Vegt og "Maal er forskjellig fra den Almindelige, erag tes meere beqvemme og fyndige end en Politiemester, der ikke synes at være berettiget til videre Inquisition i en Apothequers Huus, end at eftersee hans danske Begt og Maal, hvorefter saavel Medicamenterne en Gros sælges i Feige foranforte Forordu. af 10 Jan. 1698 dens 4de Cap. 1 7de Art., som og Aqva viter og andre drikkende Wave paa de Apotheqver, hver der tils lige holdes Skjenke Huus; ligesom det og af en fra Physicus i Christiania indkommen Forklaring er oplyst, at han ved Apotheqvernes Visitation der i Byen neie har undersøgt den brus gende Medicin Wegt og Maal, og befundet samme overeensfremmende med de, som ere sædvanlige andensteds, hvorhos han formener, at det ikke bør forbydes en Apotheqver at have adskillige fremmede Landes Begter i sin Berge, naar han ef ter berømte Authorer vil gjøre chymiske Forses, for at kunne i de saa kaldede chymisee Proceffer paa det noieste beopagte samme Proportion som Author, Siden det befindes at Politiemesteren efter slige Omstændigheder har havt jaa meget mindre Foie til den udi Supplicantens Apotheque foretagne Inqvisttion, som Medicin - Vegts og Maals Bisitation altid rhen kal være bleven forrettet af Stads- Physico alene, befales: Den af forbemeldte Politiemester imod fornævnte Sala chenberg anlagde Sag, ang. de ved forskrevne Visitation udi hans Apotheqve forefundne og ham fratagne fremmea de Vegt: Lodder, skal være ophævet; hvorhos Politiemes steren maae betydes, at han herefter ved den aarlige Ina quisition om Vegt og Maal aleene haver at eftersée den Danske justerede Vegt og Maal, som Apotheqverne have i deres Huus, men ikke at befatte sig med den paa Apothe qvet brugende Medicin Vegt og Maal, hvilken det aleene tilkommer Stads Physico at eftersee. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden og Bis 21 April ffopen i Aalborg), ang. at Inspecteurernes Ansøgs ning (om de faste Eiendeele, saasom Huuse, Gaarde, P 5 Færger, 21 April. Færger, Tiender og andet meere, som de fattige i Aals borg tilhører eller kunde komme til at eie, maatte i*fornødent Tilfælde stilles til offentlig Auction ved hvem de fandt det tjenligst, uden Paaanke af den ordentlige Auctions Directeur) ikke bevilges; men det eragtes for bedst, at de Fattiges Inspecteurer i flige Tilfælde accor bere med vedkommende Auctions Directeur, som man ikke paatvivler, jo vil finde sig i Billighed (x). 27 April. 4 Maii. 4 Maii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at overle vere Comoediehuuset med de det forundte Privilegier og alt dets Inventario til det Kongelige particulaire Rammer, m. v. Rescr. (til Borgrets: Præsidenten), ang. at det, saa længe han er Præsident udi Borgretten, skal med Poli tiebetjentenes forum forblive som det nu er, men at siden efter skal Rescr. af 15 April 1726 udi saa Fald være ophævet, og Politiebetjentene derefter henhøre uns der Stadens Jurisdiction. (Saasom Politiet nu er underlagt Magistraten, og Betjente nes en tildeels gaaer af Stadens Cassa; efter Magistratens Forestilling) (y). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Penfion for Politiebetjentene samt deres Enker og. Børn, saa og om deres Forum (z). Gr. Paa Politiemesterens Forestilling, hvorledes nogle af Politiens Betjente i jobenhavn, som have tjent i en Deel Alar, ere formedelst de ved deres Forretninger forefaldende Bankeligheder, og især Natte - Inquisitioner, blevne saa ubeqvemme og ffrebelige, at de hverken til Politiens Tjeneste, ei heller til andre Stadens Bestillinger ere mee.e skikkede; og, paa det Politien kan vorde forsynet med duelige Betjente. (x) Lybeckeve Udtog III. 294. De (y) See næstfølgende Rescript, og Forordn. af 15 Junii 1771. (z) Ang. deres Forum er dette Rescr. ligelydende med næst foretagende. De af Politiens Betjente udi bemeldte Kjøbenhavn, 4 Maii. som nu eller i Fremtiden formedelst Alderdom og lang Tjeneste eller paakommende Skrøbeligheder befindes at være blevne uduelige og ubeqvemme til længere at betjene Politicn, eller at kunne forestaae nogen anden ved Sta den vacant blivende Tjeneste eller Bestilling, maae efter Politiemesterens Forestilling og Magistratens Resolution nyde Pension af de sædvanligen indsamlede Vægter- Penges Overskud, nemlig ugentligen 4, 5 til 6 Mk. Danske, efter de ved enhver befundne Omstændigheder; ligesom og hermed tillige bevilges, at, naar en Polities betjent formedelst sine Forretninger i Henseende til Poli tiens Tjeneste tilsætter sin Helsen, og derover ved Døden afgaaer, hans Enke og Børn da, i Fald han efterlader nogen, og de ere trængende, af bemeldte Vægter Penges Overskud maae tillægges en liden ugentlig Penston af 2, 3 eller 4 Mk. Danske, Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Inde 4 vaanernes Huusnæring i Forstæderne Grønland og Leeret samt Opfloe ved Christiania (a). Politiemesteren udi Christiania skal til Indvaonerne paa Grønland og Leeret tilbagelevere alt hvad som de enten efter Politie Rettens Domme eller efter Acs cordt hav maattet udbetale, for saq faldet Handel imod Privilegierne; hvorimod det skal være benævnte Indvaas nere i begge disse Forstæder tilladt, herefter fremdeles at vedblive den Huus æring, som de forhen have havt, nemlig at fælge ædende og drikkende Vare, saavele som Tobak og Piber til Bønder og Arbeids: Folk, samt til deres Naboer i stillingstal. Paa samme Maade mage Indvaanerne udi Forstaden Opsloe eller Gamles (a) See Rescr. af 31 Aug. 1779, Rescr. 9 Julii og Prom. af 2 Octobr. 1784. Maii, 4 Maii. Gamle Byen, som ligger næst ved Leeret paa Gran land, have Frihed til at have og holde Huus Næring. (Saasom Statholderen har indberettet, at det med Opsloe har samme Beskaffenhed, som med Grønland, alene med den Forfejel, at, saafreint Hospitals Lemmerne og Arbeiderne ved Allun Verket for deres Dagpenge skal kunne blive forsan de med ll, Brød og andre Levnets Midler, maae det nødvendig til lades dem at hente samme i Opstoe, da de første formedelst Svaghed og Alderdom, og de sidste formedelst deres uopherlige Arbeide ved Berket, umueligen ere i Stand til fra Byen, fom over en halv Fjerdingvei derfra beliggende, at forstaffe sig, hvad de dagligen i stillingsvis behove indkjøbt). 18 Maii. 18 Maii. 22 Mail. Rescr. (til Amtmanden over Nordlands-Amt), ang. Misbrug med Bygselsedle at forebygge, og at Bevilgnings Sedle ei maae gives. Gr. Kongen er bleven foredraget, at i Nordlands: Amt skal have indsneget sig den Misbrug: 1) at en Leilanding, imod at betale det Halve eller en Deel af Bygselen, faaer en saa kaldet Bevilgnings: Seddel paa at tiltræde Gaarden, med Lovte om Bygfelseddel, men, naar det øvrige ikke til en vis Tiid betales, mane han fravige Gaarden, og, dersom landdrotten imidlertid deer, maae han bygsle paa ny; 2) at der i Byg felbrevet indføres en eller anden Herlighed, hvortil hverken Fo ged eller Landdrot har Rettighed, alt for at tvinge Bonden til at give en anseelig Bygsel: hvilke begge Deele sigte til Almuens Fornærmelse. Amtmanden skal paa Tingene lade bekjendtgjøre: at, faafremt nogen Jorddrot eller Beneficiarius efterdags maatte udgive saadanne Bevilgnings: Sedle, og ei strax meddeler Leilendingen en efter Lovens Bydende inde rettet Bygselseddel, eller, i Fald han i Bygselbrevet indfører fleere Herligheder, end Gaarden virkelig tilhø rer, da skal han ansees som den, der havde taget meere Bygsel end Loven tillader. Rescr. (til Overhofmesteren ved Sorse Acade mie), ang. at der ved Academiet maae antages en Tegne og Ridse efter, som maae tilstaaes 100 Rdlr. i aarlig løn. Resolution for Fyens Stift, ang. Godtgjørelse for Consumtionen af ind og udskibende Vare, nemlig: naar naar de Handlende ikke mindelig forcenes med Forpagter: 22 Maii. ne, ere de pligtige at betale Consumtionen af alle de Bare, de til Kjøbstæderne indføre, og erholde samme igjen tilbage, naar disse Vare (i Fald de ved Indførses len have bestaaet af læst eller Skippd. og derover) igjen udslibes (b). Bevilgn. at Vognmændene i Colding udi 10 Aar 25 Mali. maae nyde Betaling efter Rescr. af 9 Maii 1766 (c). General Toldkammer og Comm. Coll. Skriv. 26 Maii. ang. at Lodderkarlene ved Fiskeriet i Nibe ere (Resol. 22 fri for Copulations: Penge (d). Maii.) Rescr. (til Biskoperne paa Joland), ang. at 1 Junii. foranstalte, at der for den grasserende Sygdom blandt Faatene paa Island vorder, saaleænge denne be tydelige Landeplage vedvarer, gjort Bøn af prædikestoelene.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 1 Junii. over Trundhjems Stift), ang. Tugthuüset i Trundhjem. Gr. Stiftbefalingsmandens Forslag til det i Trundhjem værende, men forfaldne Tugthuuses Forbedring. Da der, til Tugthuusets Bygningers Reparation og nødvendige Redskabers Anskaffelse ved Fabriqverne, vil udfordres 2 a 3000 Rdlr., hvortil er foreslaaet enten en Collect over Stiftet, eller og et Tilskud een Gang for alle af afgn. Thomas Angels til publiqve Brug skjenkede Midler udaf de Deele af Revenuerne, hvormed Cas pitalen (b) Schons Udtog af Forordn. II. 16. See Noten ved Resol. af 1 Novbr. 1773. (c) See Bevilgn. af 23 Febr. 1780. (d) Lybeckers Udtog I. 374, og Schous Udtog II. 28. Cfr. Fdn. af 15 Octobr. 1778, Cap. 10, 9. 2, Schous VII. 295. §. I. §. 2. 1 Junii. pitalen for 1768 og 1769 fulde være forsget: saa maae de & Deele af Indkomsterne af bemeldte Angels Legato, sem ellers skulde forøge den efter Indretningen dermed henliggende frugtesløse Capital, siden samme Midler ik fe sees at kunne paa en bedre og for Publico meer gavn lig Maade anvendes, indtil videre for 6 Aar henlægges til Trundhjems Tugthuus til fornøden Brug, og, om noget derfra maatte overskyde, skal samme udsættes paa Rente til Tugthuusets Beste. Hvad de Beneficia ans gaaer som ved Rescript af 5 Febr. 1732 og Fundaßens adet Cap. ere forundre Tugthunset, og nu begjeres at maatte blive stadfæstede og end ydermeere forbedrede,, da vil Kongen: a) at der udi Christjansund og Molde, siden samme i de seenere Tiider haver erholdet Kjøbstæds Privilegier, maae herefter, ligesom udi Trundhjem, inds cettes og anordnes en Almisse: Bosse for Tugthuuset; men hvad den foreslagne Afgivt af 24 ß. af hvert ude gaaende og indkommende Skib i forberørte 3 Stæder der i Stiftet betræffer, saa, siden sligt ikke vel kunde paalægges andre Skibe, end de, som seile paa udenrigske Steder, hvilken Indtægt vilde blive ubetydelig, og Skibss farten desuden allerede er paalagt adskillige Byrder, stal det derudinden have sit Forblivende, herefter ligesom fors hen, ved hvad enhver godvillig vil give i Toldbod: Boffen til Tugthuuset. b) Som det, i Falb den Kjen delse, der ved Bygselfedles Publication pleier at gives til Tugthuuset, skulde bestemmes til noget Vist, eller og der ved Skjøders Publication i Kjøbstæderne og paa Landet skulde udredes noget i Proportion af Kjøbesum men, synes at ville falde Almuen, som desuden har Ube givter til stemplet Papiir, Skriver Løn og Tinglysning, alt for besværligt: saa skal dermed ligeledes forholdes saa ledes, som forhen har været sædvanligt. c) Hvad den foreslagne Erstatning for den ved forberørte Rescript af 5 Febr. 5 Febr. 1732 for Tugthuuset bevilgede Collects aarlige 1 Junii. Beløb hos Byens Indvaanere, som derefter ved Funda ßen af 25 Nevbr. 1735 er henlagt til de virkelige Als misse Lemmer, angaaer, da, siden Tugthuuset nu, som oven er meldt, er tillagt Deele af Angels Legats Jud komster i 6 Aar, formenes, at det ikke trænger til Er statning for Collect Bogens Afgang, men, i Fald samme efter saadan Tiids Forløb skulde behøve videre Unders støtning, haver Stiftamtm. og Biskopen, som Over Directeurer, derom nærmere at gjøre Forestilling. d) Da Tobaks Spinderierne snarere bør skaanes, end paalægges noget Nyt, i hvor lidet det end kan synes, saa, i Henseende til at, saavel Tobaksblade og fabriqveret To bak, som udenrigs fra kommende Lerreder og Tørklæder, allerede svare en temmelig Told, holdes det betænkeligt disse Specier end videre med noget Paalæg at betynge. - I Henseende til at der udi Forslaget intet er meldet om, hvorledes den Rettighed at holde Skibs Ringe i Trundhjems Leed er Tugthuuset frakommen, m. v. udsættes denne Post indtil derom indkommer nærmere Oplys ning. (e). Inspecteuren ved Tugthuuset maae fors rette hvad Auctioner, som i Huuset kunde forefalde og være fornøden. Saasom Stiftamtm. og Biskopen aleene hidindtil have været bebyrdet med Tugthuusets In spection, Direction og Regnskabernes Revision, men andre deres Embeders Forretninger hindre dem fra at anvende al Opmærksomhed paa dette vigtige Verk, ligesom og den tilforladelige Kundskab om en nye Fabriques Anlæg, og hvorledes samme med bedste Oeconomie fan drives, end ikke af dem kan forventes, m. v. saa skal Herefter udi Trundhjem, ligesom i Christiania, sættes en bestandig Tugthuus Commission, som skal bestaae af Stiftbefalingsmanden og Biskopen som Directeurer, - - (e) See Rescr. af 14 Aug. 1770. Præs §. 3. §. 4. §. 5. 1 Julii. Præsidenten og en anden Magistrats Person, som Stiftamtmanden dertil udnævner, Stiftsprovsten, og 8 Junii. 15 Junii. 2 af Magistraten udmeldende beqvemme Borgere der i Byen; hvilken Commission skal forsamle sig en Gang hver 14de Dag, eller oftere naar Omstændighederne det udkræve, da den af Directeurerne sammenkaldes, og hvors udi Over Inspecteuren, naar samme antages, skal føre Protocollen, og i øvrigt iagttage de Pligter, som i Anordningen for Christianie Tugthuus af 2 Decbr. 1741, dens 7de Cap. 2den Art. ere anførte. for saavidt samme ikke efter Trundhjems Beskaffenhed ved den ham meddeels te Instrux forandres: udi hvilken Commission alle Sager, Tugt og Verk Huuset vedkommende, fornemmelig als lerførst, om Huuset skal sættes til nye Forpagtning, els ler drives paa egen Hazard, skal overveies og afgjøres; men hvis Sager, som udfordre hastig Resolution, bes sørges af Directeurerne aleene, som derefter, tilfjens degive det for Commissionen, paa det at saadant udi Pro tocollen kan indføres. Rescr. (til Biskopen i Christiansand), ang. at ved det Residerende Capellanie i Arendal Naga dens 2ar og Ente: Dension maae perpetueres og fast. sættes, saaledes som Norske Lovs 2.-13.3. fore- Skriver begge Deele for Kjøbstæd Præsternes Enker, Børn og Arvinger. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Muletens Moderation for Guldsmedde, som forfærdi ge smaat Arbeide af Sølv, der mangler i ders Gehalt. Gr. Oldermanden tilligemed Bifidderne ved Lauget have. andraget, hvorledes nogle Laugsmestere, formedelst en Marchandiser har optjobt nogle Solv - Spænder, hvilke efter den dermed ajorte Prove fal feile 3 Green udi den almindelige Prove Gehalt, er for saadan Forbrydelse i Folge Laugs- Artiflerne demt enhver at betale so Rdlr. Boder og i Omkosts aing 10 Rdlr. samt Spænderne at være confisqverede, men at Det bet næsten skal være umueligt for dem ved smaat Sølv-Arbei de af Spænder, Snapper &c., som er under s Lod, at forebygge en saa ringe Mangel i Solvets Gehalt, af 2, 3, a 4 Green, anholdende derhos, at den i forbemeldte Laugs- Are titles 6te Post fastsatte Mulet maatte vorde formildet saaledes, at hvad Selv, som findes i Arbeide, at mangle 2, 3 a 4 Green i den rette Gehalt, skulde den Guldsmed, med hvis Stempel det er mærket, for hver feilende Greens Bærdie ef ter Arbeidets Begt bøde 10 dobbelt, og, uden videre Belonning, omgjore Arbeidet i forsvarlig Stand og Gehalt, samt at de Guldsmedde, som for deres Forbrydelse ere demte, maatte saaledes benaades. Den i Guldsmedde Laugets Artikle fastsatte Mulet maae derhen modereres, at, naar en Guldsmed for den efterfølgende Tiid befindes at have forfærdiger deslige fmaat Sølv Arbeide under 5 Lots Vegt, som ei stemples af Vardie: Mesteren, der kunde mangle 2, 3 a 4 Green i dets Gehalt, da skal Guldsmedden bøde i mulct fra 1 til 50 Sidle. efter Omstændighederne, og desuden omgjøre Arbeidet forsvarligen, og uden nogen Betaling; og, naar Mangelen overgaaer 4 Green, da at straffes efter Artiklerne: men i Henseende til de allerede begangs ne Forbrydelser, skal det have sit Forblivende ved de ers gangne Domme. 15 Junii. Det Danske Kammers Skriv. (til Consumtions: 30 Junii. Forpagterne paa de Steder ved Liimfjorden, hvor ingen Tolder befindes), ang. ingen Skipper eller Raag Fører i Liimfjorden at lade ind eller udpassere, uden de med Attest fra vedkommende Enrollerings Bes tjent eller Tolder bevise, ei at have havt andre end enrols lerede Folk on Borde (f). Resolution, ang. at Missionairerne i Nord 24 Julii. landene ere fri for Consumtion og folkestat (g). Rescr. (f) Lybeckers Udtog II. 179.- See Plac. af 11 Junii 1783. (g) Schous Udtog af forordn. IV. 473. VI. Deel. 1 Bind. Q 30 Julii. 30 Julii. 5. I. Rescr. (til Statholderen, at bekjendtgjere det samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd i Norge, til at meddeles Auctionsforvalterne og andre Vedkom mende) ang. at, ligesom de fleeste Forretninger, der udfordres til Kongens eller Publici Nytte, blive i Almins delighed af Stettens Betjente og andre deslige Embedsmænd uden Betaling fuldførte, vil Kongen og hermed have befalet, at Auctionsforvalterne udi Norge fulle uden noget Salario forrette saadanne Auctioner, som holdes over det, der til Kongelige Skatters Betaling er bleven udpantet, og ei videre derfor at tillægges end fri Skyds til og fra Auctions: Stedet, samt Betaling for Forretningernes Beskrivelse (h). (Saasom det er fornummet, at Auctions- Forvalterne paa fine Steder i Norge ved saadanne Auctioner over hvis, der til de resterende Skatters Betaling funde være udpantet, formene fig befeiede til derfor at oppebære Salarium, i hvad Priis det bortsolgte end maatte løbe til). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trundhjem), ang. Udsættelse af Byens publiqve Midler. Gr. Stiftsprovsten ved Domkirken udi Trundhjem har andraget, at, ligesom de publiqve Stiftelset der i Byen udi de seenere Tiider have faaet et anseeligt Tilskud af Donationer og Legata, saa har og Arbeidet og Ansvaret, som dermed følger, ligeledes derved voret og tiltaget, hvorudover det vil være for. nedent, at der tages visse Præcautioner og Regler, som kan sætte Vedkommende, der efter Embeds Medfor og uden mindste Fordeel ere bebyrdede med slige publique Stiftelfers og Midlers Forvaltning, i Sikkerhed for Ansvar, naar et eller andet Tab, uanseet al muelig brugte Flüd og Forsigtighed, maatte forefalde. Til Sikkerhed saavel for Publico som andre Ved kommende, der have publiqve Midler at forvalte og forstaae, anordnes og befales: Naar nogen begjerer slige penge til Laans, skal de Pantsættende, være sig i Kjs stæderne eller paa Landet udi (h) See Forordn. 18 April 1781, 9. 7, Prom. 22. Junii 1771 09, 14 Jan. 1775. §. 3. udi Trundhjem Stift, være pligtige til fra vedkommen 30 Julii. de Øvrighed, nemlig Byefogden udi Kjøbstæderne og Sorenskriverne paa Landet (i), at forstaffe, ordentlige og lovlige ved dertil udnævnte Mænd forfattede Tapas tions Forretninger over de Panter, som anbydes, .og hvorpaa Penge til Laans forlanges, hvilken Taration siden efter skal følge med eller heftes ved de af Vedkommende udstædde og tinglyste Pante: Obligationer. I §. 2. saa Fald maae af publiqve Midler paa saadanne Panter udlaanes Deele af den Summa, som Pantet er taperet for. Hver Pante: Forskrivning, som udstedes, sal didhen clausuleres, at, naar efter foregaaende Opsigel se den fastsatte Betalings: Termin maatte være udløbet, og ingen Betaling af Capital og Rente paafulgte, stal Vedkommende paa Publici, Fattiges, Kirkers, Skolers og deslige Stiftelsers Vegne, for at spare baade Tiid og Omkostninger, have fuldkommen Net og. Naadighed til, uden foregaaende Søgsmaal, Stævning eller Dom, at lade Pantet ved offentlig Auction efter lovlig Bekjendt gjørelse bortsælge paa Eierens Tab eller Gevinst (k). Naar de udi forestaaende Poster foreskrevne Forsigtighedss og Sikkerheds: Regler af vedkommende publiqve Midlers Forvaltere ere iagttagne, og noget Tab desuagtet ved et eller andet Pant formedelst Pante Eierens. Uvederhef tighed skulde forefalde, da maae Directeurerne eller Inspecteurerne, som paa Eiendommene have udlaant Pens ge, være fri for Ansvar og Tiltale derfor, dog med saa Skjel, at de ikke have ladet mangle pag Tilsyn med at Pantet er tilbørlig bleven holdt vedlige, ligesom det var deres egne Midler. §. 4. 2. 2 Rescr. () I Hens. til Landet forandret ved Restr. af 21 Julii 1773. (k) See Rescr: af 7 April 1774. 30 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Stiftsprovs sten i Viborg), ang. nogle Privilegiers nærmere Fastsættelse for Viborg. Tugthuus (1). Gr. Af de fra Interessenterne udi Viborg Eugt og Manus factur Huus, samt Magistraten i Viborg, indkomne Memos rialer med Bilager er Kongen bleven foredraget, hvorledes 1) Intereffenterne i bemeldte Eugthuus have besværget sig over, at Magistraten ved Byens Kæmner og Taxereborgere har paas lagt dem at svare for borgerlig Tynge, samt ved Extrasatte Ligningen ansat dem for at svare maanedlig 8 ß. for de Fattie ge, hvorimod Magistraten anfører, at saadant Paalæg, der dog ikkun skal belobe fig til 1 Rdlr. 36 ß. aarlig, er feet af den Aarsag, at Interessenterne, ved at have af Hospitals Jor der i Forpagtning, og ved at benytte sig af Byens Hede til Torv og Lyng Slæt, drive borgerlig Næring: 2) at Magi ftraten paa Viborg Snedker og Hattemager Laugs Vegne har klaget over den Fornærmelse, dem tilføies udi deres Haands verk af Tugthuufets Interessentere og Inspecteur, samt Spise mester Lund, med Anmodning, at denne sidste, saafremt han vil nyde godt af den ham givne Tilladelse, at ernære fig med egne Hænders Arbeide, som Snedker, maae tilholdes at flytte ud af Tugtbuuset, og tage Borgerskab samt Deel i borgerlige Byrder: og 3) formener Magistraten, at dem feer Indgreb udi deres Embede ved den Tugthuuset ved Anordningen af 26 April 1745 tillagde Jurisdietion, hvorefter da værende Admis nistrateur, men siden Over Directeurerne, lader holde Aucti oner over Tugthuus - Betjentenes og de fri Rolfes Efterladenskaber, samt forretter Stifter efter samme, deciderer efter foregaaende Forher i Tugthuuset alle de forefaldende Tvistig heder, og authoriserer de dertil indrettede Protocoller. Af Stiftamtmandens og Biskopens Erklæring er fornummet, at Eugthuus Interessenterne, siden der ikke haves nogen Valke Melle ved Verket, ere nedsagede til at holde Hefte og Vogne, for at bringe Manufactur Varene til og fra Mollen, der lige ger langt fra Byen, men at Hospitalets Jorder, hvoraf de have nogle i Leie, ere fritagne for alle borgerlige Skatter og Tonger, som formenes at vedvare, omendskjønt samme ved Bortforpagtning til Hospitalets Fordeel kan være overladt an dre til Brug; ligesom og Zugt og Manufactur Huuset for fine Grunde og Bygninger er ved Fundaken befriet for alle flige Skatter og Tyngder, samt at Interessenterne udi de der 24 Junii 1758 ved Tugthuusets Overdragelse confirmerede Cons ditioner have faaet Tilsagn paa alle dets tilliggende Privilegier og de samme Benaadinger, som ere tilstaaede andre Fabriqver i Danmark, vilde, naar slige Friheder i mindste Maade bleve frænkede, upaatvivlelig søge at blive entlediget fra Contracten, hvorved der, for at holde Tugthuuset i Drivt, og befrie en for heele Morre Jydland saa nyttig Indretning fra Unders gang, vilde mede den samme yderlige Forlegenhed, som fors (1) Cfr. noie Rescr. af 19 Sept. 1781. hen; hen: og, hvad den ommeldte Torv og lyng-Slæt i Byens. Hede angaaer, da, foruden at Byens Hede er tilstrækkelig nok oo langt vidtloftigere, end at Magistraten fan oversee den til Hævd for fremmede Angrendsendes Indgreb, holde Juteres fenterne fig alene til, at det har været uden Paaanke saaledes tilladt i forrige Entrepreneurs Tid, og siden fremad i 27 Aar, samt at de sormode at kunne ved deres Privilegier, qva Manufacturfter, ansees ligesaa berettigede dertil, som Byens geistlige og verdslige Betjente, der skal benytte sig endog af Byens private Jorder, foruden af dens Hede, uden derfor at ansættes i Skatskillings Taxten. - Viborg. Tugt og Manufactur Huus, eller In teressenterne udi samine, bør i Fremtiden, saalænge de ingen anden borgerlig Næring drive, ikke ansættes til Extraftat for de fattige, eller paalægges borgerlige Skatter eller Tynger. Hvad angaaer den omskrevne Lund, som skal have ægtet den forrige Spisemesters Enke, med hvilken Tugthuuset finder sig vel tjent, da, saafremt han vil benytte sig af det ham forundte Privile gio, bør han tage Borgerskab og Deel i Byens Onera t Proportion med andre, som holde Svende og Drenge, og, indtil saadant skeer, være uberettiget til, uden for. Tugthuuset at øve sit Haandverk, og altid til at indtage nogen til hjelp til sammes Drivt, da han kun maae are beide med egne hænder; derimod, siden det ved Fundata zen af 14 Novbr. 1743 og den confirmerede Convention af 26 April 1745 tydelig er fastsat, hvilke Ronst. og Haandverker, der ei i Tugthuuset maae oves for Vie borg Byes Indvaanere, men det tillige derhos er tillade saavel Interessenterne i Almindelighed at bruge Arrestans terne til hvad Arbeide de bedst kunne finde deres Regning ved, som og i Særdeleshed, at de ellers utilladte Haandvera fer, hvoriblandt Snedker Professionen er eet, maae dog. øves for Tugt og Manufactur Huusets Betjentes, Fa briqveuvers og Lemmers eget Brug, og det ikkun skal være meget sjelden, at nogen Haandverker som Arrestant, indkommer i Tugthuuset: saa skal det derved uden nogen Jude 2. 3 30 Julii, 5. %. S. %. S. 3. 30 Julii. Indskrænkning i samme Privilegio have fit Forblivende, saalænge nu værende Interessenters Contract vedvarer; hvorimod Directeurerne skal skaffe Viborg: Magistrat og Snedker Laug al tilbørlig Assistence, naar de be viisligen angive, at samme Privilegium maatte være er tenderet over forberørte tilladte Grendser: men, da hat temages Professionen ikke ved ovenmeldte Anordninger er forbuden, saa, i Fald Interessenterne i Tugthunset, som venteligen have liden Debit paa deres Manufactur Bare, fulde, for at holde hvad de have forbunden sig til, falde paa at anlægge en gatte: Sabriqve, maae sligt dem ikke forbydes. Betreffende Jurisdictionen, da, fiden Stiftamtm. og Stiftsprovsten melder, at Tugthuus sets Protocoller og Brevskaber bære Vidne om, at Over- Directeurerne i Tugthuusets forrige Forfatnings Tiid, ved deres Fuldmægtig eller Bogholder have ladet forrette de der i Huuset forefaldne Skifter og Auctioner, samt efter foregaaende Forhør decideret i de opkomne Dispus ter, og at, for deres Tiid, 4 Stiftbefalingsmænd tilligemed Biskopen have ovet saadan Jurisdiction, som et af Tugthuusets Indretning lige med andre publiqve Stif telser flydende Privilegium, hvilket Magistraten i 26 Aar uden Paaanke har erkjendt det for, ci at tale om den ide lige Confusion, som ellers vilde foraarsages, naar Tugta hunsets Betjente og fri Folk skulde staae under 2 Juris dictioner; anordnes, at Stiftamtm. og Stiftspr. samt Over Directeurerne herefter, ligesom hidindtil, skal alene være og forblive berettigede til at decidere i alle imellem Tugthuufets Betjente og Arbeidere eller fri Folk (Præsten udi Embeds Sager, og de, som staae under Borgerskabs Eed, i borgerlige Sager aleene undtas gen) forefaldende Tvistigheder, og efter dem forrette Skifter. Bevilga Bevilgning, at Strygglibs-Fiskeriet i Lima 6 Aug. fjorden maae bruges til ultim. Septembris (m). General Toldk. og Commerce Coll. Prom. (til Amt 11 Aug. mændene), ang. at de, som have Forraad af de ved Qvægsvagheden bortdøde Fæes Suder, kunne ved dette Collegium soge Tilladelse at føre dem hen til andre Steder eller Provincer (n). } Rescr. (til Peases og Directeurer for det Fatti 14 Aug. ges Bæsen i Danmark, samt Notits til Stiftbefa lingsm. i Sjelland), ang. at det Tugt, og Mas nufactur-Huuset paa Meen den 26 Julii 1754 forundte Privilegium, aleene at bruge og lade forestane Farveriet der paa Landet, maae overdrages og lægges til Farver Gaarden, for uadskillelig at følge og tilhøre samme og dens nu værende og efterkommende Eiere, saa at de, ved at kjøbe og besidde Gaarden, tillige maae være berettigede aleene at farve for Indbyggerne paa Meen, og ubehindret igjen, med samme Net, de efter lovlig Skjøde havde den i Eie, sælge og afstaae den til hvem de ville. (Saasom det med bemeldte Farverie, sem var bortforpagtet, fordi det ikke fandtes tjenligt at fortsætte for Eugthuusets egen Segning, har havt adskillige Vanskeligheder, især nu tilsidst, da den Pagtende ikke har kundet præstere Betalingen). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 14 Aug. i Trundhjem), ang. at nogle Skibs-Ringe paa Trundhjems Leed maae henlægges til Trundhjems Tugthuns. Gr. Ved Rescr. af 1 Junii fidftafvigt har Kongen iblandt andet, for saavidt som der var foreslaaet, at Eusthunjet maatte forundes Tilladelse at holde Stibs-Ringe i Trundhjems= Leed, 24 (m) Af Lybeckers Udtog III. 596. cft. Forordn. 15 Dec. 1750. S. 15, 90. 2. (n) See Forordn. 30 Novbr. 1778 og 28 April 1779. 14 Aug. feed, forbeholdet sig derpaa at meddele nærmere Resolution, indtil derom blev indhentet neiere Oplysning. Nu er Kongen fra Statholderen bleven tilstillet Stiftbefalingsmandens indsendte Forklaring med derhos fulgte Erklæring fra Magistraten i Trundhjem, saavelsom hans egen Betænkning om samme Sag, hvoraf det er fornummet,, at Eugthuuset i bemeldte Trundhjem skal i Maret 1640 være bleven meddeelt Kongelig Bevilgnings Brev paa at holde Ringe i Havnen Fofund, nu Christjansund faldet, af hvilken Bevilgning Lugthauset indtil dette Seculi Begyndelse har benyttet sig, men at Tugthuus sets Opsynsmænd derefter skal have forsomt at holde Ringene i Stand, hvorudover afg. Oberft Lieutenant Minhlenpfort, i Anledning af Forordn dat. 16 Sept. 1735, om Havne Ba senet, hvorefter enhver Grund Eier er nærmest berettiget til at indrette og vedligeholde de Ringe, som paa hans Grund befindes at være forneden, skal udi havnen ved Christiansand og der i Nærværelsen have indrettet 9. Ringe, som hans Arvinger endnu have i Besiddelse; men det derhos er bleven be rettet, at der over Havnene der i Stibsteedet skal af Havne. Commissionen in Aug. og Sept. 1737 være holden en Befaring, hvorved er befunden forneden, at adskillige fleere Rins ge, foruden de, som af forbemeldte Oberst Lieutenants Arvins ger vedligeholdes, skulde udi Trundhjems Leed indrettes, hvilke vedkommende Eiere af Grunden have frasagt sig at befofte og vedligeholde. 28 Aug. 31 Aug. Foreskrevne udi Aaret 1737 ny anordnede Skibs-Rins ge maae til Trundhjems Tugthuus henlægges, og ved offentlig Auction imod aarlig Afgivt til Tugthuusets Beda ste bortforpagtes til den Høistbydende. Resolution, indeholdende Regler for Havnevæsenet ved Randers, og at Reglementet af 12 Maii 1760 skal være ophævet (o). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Formynderne i Ribehuus Amt skal tilveie bringe Pante: Obligationer for deres Myndlingers Midler, eller tiltales med Beneficio. Gr. Han har forestillet, at han har søgt at faae de Umyndiges Arve Midler i Ribehuus Amt i Rigtighed, samt af Fors mynderne paa Rente udsat imod lovlig tinglyke Pante Obli gationer, med videre, paa det Overformynderen med de Umyn dige nu og i Tiiden kunde see fig fikker, hvilket og af de fleeste Formyndere i Amtet, Tiid efter anden, er efterkommet, und (o) Af Lybeckers Udtog III. 580. tagen tagen af nogle faa, og især næsten alle Formynderne for de 31 Aug. Umyndige paa Fanoe, hvilke, uagtet hans adskillige Formaninger, aldeles negte at tilveiebringe slige Pante- Obligativner, foregivende deels at nogle af dem heller ville udbetale Bernepengene enten til ham eller de Umyndige, deels os at de formene sig befriede for at tilveiebringe lige Pante: Obliga tioner, siden de ifte af hans Formænd i Embedet vare fordrede. Stiftamtmanden skal forebolde de Formyndere, som ere under det ham anbetroede Overformynderie i Ribes huus Amt, og hidtil have negtet, mod lovlig tinglyste Vante Obligationer, at udsætte deres Myndlingers Ara ve: Midler, at det er deres Pligt, slige Pante Obligas tioner, paa hans Forlangende, at tilveiebringe, mebe mindre de efter Loven godtgjøre, at det ikke har været dem mueligt, at faae Pengene udsat; og, Fald de fremdeles fulde vedblive deres Modtvillighed, haver han dem derfor paa lovlig Maade ved Netterne at lade tiltale, hvilke Sager, som han saaledes lader føre paa Embeds Vegne, bør føres paa flet Papiir, og uden Betaling til Rettens Betjente; ligesom og, for at fore forte Tiiden, bevilges, at, under een Stævning til Doms, maae indstævnes saa mange af disse Formyndere, som Omstændighederne kan tillade. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Hensig 31 Aug. ten af Politie, samt Forklaring over Rescr. af 4 Maii 1770, i Hens. til Handel udi Christiania For stæder (P). Kongen finder Politiemesterens Andragende, imod den Indvaanerne paa Grønland og Leeret forundte Fris hed, at være mislig og ubeføiet; og bifalder, at Polis tiet er anordnet, meere for at rette eud at forarme For bryderne, samt meere for at forekomme end at straffe For brydelser, og at det overalt bør øves, heller ved mindes lige Advarsler, end ved Overrumplinger, hvorom Stats 2.5 (p) See Rescr. Julii og Prem. 2 Octobr. 1784 holde 31 Aug. holderen ham haver at erindre, samt tilholde ham, iFol ge Rescr. af 4 Maii, h. a. at tilbagelevere bemeldte Ind vaanere alle de oppebaarne Beder og Omkostninger, og iMangel af mindelig Betaling, haver Byefogden at være dem med Execution behjelpelig. I øvrigt, i Hens seende til, hvorledes den Indvaanerne forundte Frihed, at sælge i stillingsviis, skal forstaaes, da fastsættes der saaledes: for Tøndegods og Korn: Vare, til en halv Stjeppe; for Vare, som sælges markviis, til 10 a 12 Mf.; og for drikkende Vare, til en Kande eller 3 Pot ter: dog skal de være forbundne til, at kjøbe alt hvad de af Vare, baade selv forbruge, og til andre udsælge, fra Byens Kjøbmænd. 31 Aug. 31 Aug, 31 Aug. 31 Aug. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. at det, i Henseende til Præsterne ved St. Michels Kirke i Slagelse skal have sit Forblivende ved Regl. af 15 Decbr. 1769; dog at det, i Henseende til Confirmationen, skal forblive ved den derom udgang ne Forordnings Bydende. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at Regl. af 26 April 1754 maae og skal i alt inds føres til Regel og Rettesnoer for Sognepræsten og den Residerende Capellan i Stochemarche Rald i Lols land. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Chris stjansand), ang, at de 4 Deputerede Byens Mænd i Øster Riisper skal for Fremtiden foreslaae, og ved kommende Magistrat derefter beskiffe Organist ved Rirs Fen, som af Stiftamtmanden og Biskopen skal appro beres. Bevilgn. (og Notits til Kjobenhavns Universitet), ang. at udi Nystad maae herefter aarligen den 20 Sept. Sept. og 25 Octobr. holdes 2 Markeder med Kram- 31 Aug. vare samt Heste og væg. Cabinets Ordre (til alle Kongelige Collegier), 4 Sept. ang. Characterers sparsommelige Uddeling (q). Gr. Da Lailet paa dem, som deels med de paa nogle Aar forefaldne Heitiideligheder, deels ellers paa en Deel Forefrillinger ere blevne benaadede med Rang og Titler, et saaledes voret til, at Characterer ophøre at være Belonning for Fortjenester og et Kjendetegn paa Kongelig Naade og særdeles. Belbehag: saa har Kongen fattet det Forsæt, efterdags at uddele samme desto sparsommeligere, og alene efter deres sande Hensigt, samt derhos ikkun at see paa Troeskab, Fliid og Iver i Tjenesten, færdeles Indsigter, Dueligheder og personlige Fortrin, men ikke paa Tjeneste Aar og Anciennetet, og ikkun at belonne dem med Eres Fortrin, som paa en værdig Maade have gjort sig fortjente til samme. Fra nu af maae ikke seges Characteer eller høiere Rang for nogen, som ei for det Collegio eller Departe ment, hvorunder han staaer, er, i Henseende til hans roesværdige Tjeneste. Iver, gode Opførsel og besynderli ge Fortjenester, saa noie bekjendt, at det tiltroer sig, med fuld Overbevisning og Tilforladelighed, at anbes fale ham til en besynderlig Naade, og altid at staae Kons gen til Orde og Ansvar derfor. Rescr. (til Biskopen over Trundhjem Stift), 7 Sept. ang. at Morgenbons Tiiden udi Kirkerne i Trundhjem paa de 4 Søgnedage, Mandag, Tirsdag, Torsdag og Loverdag, herefter baade Vinter og Som mer maae forandres og udsættes til Klokken 10 let For middag, uden videre Ringen end den sædvanlige, som ved samme Klokkeslet pleier at stee: og at de samme Tiid forefaldende Ministerielle Forretninger, saasom Børs nedaab, Barselfoners Introduction, Brudevielse og des flige, derefter udi Byens Kirker maae foretages fra 10 , til 11 slet; samt at Vaisenhuusets Disciple der i Byen udi

    • (q) Anhang af Rescripter c. 1779 og fleere Steder. 7 Sept. udi fornødne Tilfælde maae affiftere den latinffe fole,

7 Sept. 7 Sept. 14 Sept. hvis Disciples Antal for nærværende Tüid er ikkun lidet, saavel ved Sangen i Kirken, som ved Liig, dog uden at der til saadan Forretning skal anskaffes eller bekostes forte eller andre Rlæder for Vaisenhuus Børnene, end de sædvanlige, som de ellers efter allernaadigst Unordning have og bære. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. Degnes Beskikkelse til de Kirker, hvortil de af Catholste og Reformerte Religion have Jus vocandi, Gr. Af en Skrivelse fra Carl Adolph von Castenskjold til Cancelliet er Kongen bleven refereret, at, som Anordn. of 6 Julii 1695, ang. de af den catholffe og reformerte Religion, fom have tilforhandlet fig Jus Patronatus til en Kirke, alene melder om Præstekald, nemlig at saadanne ei maae falde Vræft, men at de maae gjøre allerunderdanigst Forestilling paa 3 dygtige Personer, af hvilke Kongen selv vil bestikke een til Træft, haver han, som Eier af Hagested Gaard og Gods med underliggende Kirker i Sjelland, og tillige af den refor merte Religion, allerunderdanigft indstilt, hvorledes skal for holdes i Henseende til at falde Degne. De af den Catholste eller Reformerte Religion, som maatte have Jus vocandi til nogen Kirke i Danmark, skal foreslaae for Biskopen 3 studerede Skoleholdere, paa det han deraf kan udsøge den, som han fjender meest beqvem til Embedet; hvorefter det skal være saapan Kir fe Eier tilladt, selv at udstæde Raldsbrev til den Pers son, som Biskopen har funden at være dueligst til at forestaae Degne- Embedet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at herefter i Nibe maae holdes en ugentlig Torve dag med Korn og andre Vare, som Landmanden har at fælge. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet, Biskoperne i Danmark og Norge, samt Overhofmesteren ved Bocees Sotse Academie, til egen Efterretning, og Bee 14 Sepr. kjendtgjørelse for samtlige Bogtrykkere, saa og til Generals Kirke Inspections Collegium), ang. at Boger maae trykkes uden Censur og Appros bation (r). Gr. Det er saavel fadeligt for Sandheds upartiske Unders søgning, som og hinderligt i at oplyse de ældre Lüders Bilda farelser og Fordomme, naar redeligen findede, og for det al mindelige Bel samt deres Medborgeres sande Bedste nidfjære Patrioter skulle, formedelit Persons Anseelse, Befalinger, el ler forudfattede Meeninger, træffes fra, eller forhindres at Erive frit, efter deres Indsigt, Samvittighed og Overbevise ning, faint at angribe Misbruge, og lægge Fordomme for Dagen. I saadan Betragtning tillader Kongen udi fine Riger og Lande i Almindelighed en uindskrænket Frihed for Bogtrykkerierne saaledes: at ingen efterdags skal være pligtig og forbunden til at lade sine Bøger og Skrivter, som han vil overgive til Trykken, underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation, eller til den Ende at indlevere samme til at igjennemsees af dem, som slig Forretning har været overdraget. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), ang. 14 Sept. Steenkjær og Levanger Broer. Inderøens Fogderies ganske Almue aleene skal, naar det, som Ole Fornes for hans Moie og Tilsyn med Steenkjær: Broen har forlanget, efter Billighed af Stiftamtm. er bleven nedsat, betale efter en derover forfattet Ligning de paa bemeldte Broes Opbyggelse og Istandsættelse til almindelig Nytte anvendte Omkostnins ger, og derimod fritages for de 16 Rdlr. 1 Ort, sour dem hidindtil har været paalagt at svare til Levangers Broes Vedligeholdelse, hvilke igjen skal paalignes Stor dahlen, Frosten og Aasen i Stor- og Bær. Dahls Fogden (+) Indskrænket ved Rescr. af 7 Cetobr. 1771. 14 Sept. Fogderie, som hidindtil Intet have svaret til samme Broe, og desuden ingen betydelige Broer skal have at vedligeholde: og, hvad i øvrigt forskrevne Steenkjær Broes Vedligeholdelse for Eftertiiden angaaer, da bør den Deel af Almuen, som daglig haver sin Overfart derover, og tilforn har betalt aarlig Færgetold, herefter ril hvem, som paatager sig Broens forsvarlige Vedlige holdelse, fremdeles som hidindtil betale den sædvanlige Told; ligesom og andre Reisende, der benytte sig af Broen, skal betale Broetold paa samme Maade, som. tilforn Færgetold, imod at Broen derfor stedse skal hol des udi god og forsvarlig Stand (s). 14 Sept. 15 Sept. 21 Sept. Bevilgn. at Sognepræst Hr. Mossin i Bergen maae i fit Bogtrykkerie tillige lade trykke for andre, som det af ham maatte forlange. Rentek. Prom. (til Stiftbefalings: og Amtmændene), ang. Forsigtighed med Qvægs Drivt til Holsteen (t). Naar nogen vil lade drive væg til Holsteen, skal de, foruden ellers brugende nøiagtigste Forsigtighed, forud, førend Qvæget afgaaer, til Toldstederne paa Grendserne af Jydland imod Hertugdommet Slesvig, nemlig Colding, Ribe og Foldingbroe, sende en Person saa betiide, at han kunde betinge enten Græs eller Foering for saadanne Creature paa friske og af Sygen ubefengte Stes der, og derom give Efterretning til Driverne, saavelsom og om, hvor Svaghed maatte være, at de kunde vide, for saadanne Steder at vogte sig med Drivten. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Vis borg), ang. at Foraars Landemodet for Viborg: Stift maae herefter udsættes og holdes næste Onsdag ef (s) See Bev. 20 Aug. 1771. (+) See Forordn. af 30 Nov. 1778, Cap. 1, §. 2. ter ter Trinitatis Søndag, 2c (u); men at det med Efter. 21 Sept. aars: Landemodet skal have fit Forblivende herefter som tilforn (v). Bevilgn. til 8 Skillings Forhøielse i Taxten for Vogn: 21 Sept. mændene i Randers udi 10 Aar (x). Forklaring paa de Bornholms Indvaanere af 21 Sept. hoilovlige Konge Friderich den Tredie givne Privis legier. Gr. Efter om Konge Friderich den Tredie har under 29 Decbr. 1658 lovet og tilsagt, at ville forsyne Indbyggerne paa Bornholm, for deres i samme Liid beviste Troeskab, med saadanne Privilegier og Benaadinger, baade paa Udskrivning, Skat, og i andre Maader, hvorved Landets Bedste og Opkomst kan søges; og saadant dem givne Levte, skjent ikke ved noget særdeles dem meddeelt Privilegium, saavel af de fremfarne boisalige Konger i Regjeringen, som og af Kongen er bleven opfyldt, ved saa store Lettelser i de ordinaire Skatter, fremfor andre undersaatter, samt i andre Maader, der og siden ubrødelig er bleven holdet: saa vil Kongen nu, for at forekomme al Misforstaaelse og urigtigt Begreb om deres Privilegier, og paa det de kunne vide, hvorudi de dem, paa Grund af forbemeldte dem givne Lovte, forundte Friheder og Benaa dinger fremfor andre undersaatter bestaae, derom herved have givet dem følgende omstændelige Forklaring, nemlig : 1) I Steden for at Skatterne udi de øvrige Danske Provincer, Tiid efter anden, ere blevne forhøiede saaledes, at nu i mange Aar af en Tønde Hartkorn er bleven svaret, og endnu svares 16 a 18 M., foruden Konges Tiende, der i det ringeste ligeledes kan anflaaes til 3 ME. aarlig, have Indbyggerne paa Bornholm fra Ao. 1680 af, og indtil denne Tiid, fremfor de forhen langt heiere Skatter, ikkun sparet i Qvartal Skat 2Mtk. af hver Tønde Hartkorn, samt været befriede for Konge Tiendes delse, og saaledes ikke engang erlægge en Tiende Deel imod andre undersaatter i Danmark: 2) ere (u) Forandret ved Rescr. af 10 Junii 1778. (v) See Rescr. 30 Octobr. 1776. de (x) See Rescr. 27 Junii 1766 og Bevilgn. 27 Junii 1781. §. I. §. 2. §. 3. 21 Sept. de aldeles fritagne for at svare folke og familie Skat, som dog af andre Kongelige Undersaatter maae udredes og betales: 3) have de ligeledes, siden forberørte dem allern. givne Løvte, bestandigen været fri for Udskrivning, og saaledes i mange Aar nydt Godt af det dem, som forbemeldt, allernaadigst givne Løvte. - Thi vil Kongen, af landsfaderlig Kjærlighed og Omhu for Lana dets Bedste og Opkomst, derved fremdeles lade det have fit Forblivende; og, naar Omstændighederne, maatte ud fordre, at paalægge fine Undersaatter nogen Extra: Skat eller Paabud, saa, endskjønt Indbyggerne paa Borns Holm ikke kan tages for, i saa Maade, med dem at bære Byrden, vil Kongen dog, endog i sligt Tilfælde, see dem paa det lemfældigste behandlede: hvorimod Kons gen gjør Sig forsikret om deres Troeskab fremdeles, som hidindtil. 24 Sept. 24 Sept. Rescr. (til Adskillige) at sammentræde i en Sundheds Commission, i Anledning af smitsom Syge i Polen. Rescr. (til Geheime Conseillet), ang. at træde tilfams men, og overlægge, samt Kongens Godtbefindende un derkaste, paa hvad Maade Geheim: Conseil i en intonarkisk Stat bedst kan være indrettet, saasom det ikke er forlenet Affairernes endelige Afgjørelse eller den lovgiven. de og udøvende Magt, men fun at sætte Sagerne i sit rette Lys, og give Kongen derom Betænkning; Cancel lierne skal ei give Rapport dertil; de fleeste Stemmer stal Intet afgjøre i Conseiller, men enhver Medlem give Kongen sit skrivtlige Votum; ingen Secretarius; Meds lemmerne i Conseillet have ingen særdeles Rang, og nys de ingen Bestallinger, men Cabinets Ordre skal autho rifere dem (y). Bevilg (y) Anhang af Rescripter c. 1779; see Forordn. 13 Febr. 1772, Bevilgning for Geheime Naad Baron Hen: 5 oa. rich Carl von Schimmelmann (Notits til Bis Popen over Sjellands-Stift), ang. et Capel ved Cronborg Gevæhr Fabriqve, Hammer-Met len faldet,, til Gudstjenestes Holdelse. Gr. Han har andraget, at, fiden Folkemængden ved Fabris quen daglig tiltager, og det vilde være Fabriqven til megen Beqvemmelighed og Nytte, om de derved værende Folk kunde paa Stedet bivaane den offentlige Gudstjeneste, som de nu med megen Besværlighed, især om Vinteren, mane søge ved den. Tydske Menighed i Helsingser, der er Mil fra Fabriqven, har han besluttet, saasnart Leilighed dertil gives, ved Fabriqven at opbygge et Capel, eller dertil paa Fabriqven at ind rette et Huus, hvorudi den offentlige Gudstjeneste af Sognepræsten i Titjob Sogn, i hvilket Fabriqven ligger, kunde forrettes paa alle Sen- og Hellige Dage, ligesont i andre Kirter. Han maae lade opbygge et saadant Capel ved bemeldte Gevæhr Fabriqve, eller et Sted paa Fabriqven devril indrette, hvorudi Gudstjeneste, efterat det forhen ders til paa sædvanlig Maade er bleven indviet, hver Søn og Hellig Dag kan vorde forrettet for dem, der opholde sig ved bemeldte Fabrique, dog saaledes at nu værende Sognepræst for Tikjob. Menighed, saalænge han i sam me Embede forbliver, ikke skal bebyrdes med enten selv at prædike udi dette Capel, siden han desuden har 2 Kire ker, ei heller at holde nogen Capellan til at forrette Tjes nesten sammesteds; men derimod, naar han ved Døden afgaaer, og der tillige i Folge Rescript af 2 Martii 1742 skal beskikkes en Residerende Capellan, da skal det være fornævnte Geheime Raad tilladt i de udstædende Kaldsbreve til efterkommende Sognepræster og Residerende Capellaner ved Titjob: Menighed at paalægge dem at forrette Gudstjenesten i Capellet paa Dansk og Tydsk verelviis, imod at Sognepræsten skal nyde Offer og Accis dentier der ligesom andensteds ved deres Embeds Forrers hinger; VI. Deel. I Bind. S 5 Oct. ninger; til hvilken Tiid da nærmere fal forfattes et Res 12 Oa. 12 Oct. glement saavel i Henseende til Gudstjenestens Holdelse i hver Kirke, som især hvorledes skal forholdes med den Danske og Tydske Prædiken, hvormed i Capellet skal afs verles, med videre, ligesom og da nærmere vil fastsættes, om Sognepræsten ved den Tydske Menighed i Hels fingger skal have nogen Refusion for det, der vil afgaae ham, naar de Tydske Folk ved bemeldte Hammer Mol len, som ellers efter Rescript af 5 Febr. 1740 skulle hols de sig til hans Menighed, ikke længere sage den. Rescr. (til Statholderen i Norge, det og samtlic ge Stiftamtmænd i Riget at bekjendtgjøre), ang. at alle, som til Justits Cassen, Christianshavns Kirke, ospitaler eller andre publiqve Stiftelser ere eller blive dømte at bøde, skulle være pligtige, paa Vedkommendes Anfordring, at betale, eller, i Mangel deva af, at affone de idømte Bøder, og det, hvad enten Dommen, hvorefter de ere faldne, er over Aar og Dag gammel eller ei. CJ Anledning af at en Sorenskriver, som ved Overhof-Rets tens Dom af 19 Decbr. 1759 var demt at betale Beder til Justitscassen, brugte Chicaner og udflugter i Henseende til Betalingen).

Rescr. (til Statholderen i Norge), hvorved i Almindelighed anordnes og befales, at alle Umyndi ges Panteforskrivninger og Gjeldsbreve skal af vedkommende Overformyndere paategnes, at de uden des ves Vidende og Samtykke ei maae transporteres, panto fætres eller udslettes, og, i Mangel af saadan Paategning, skal slige Transporter eller Pantsættelser ei være af nogen Kraft. (I Anledning af Anfegning fra Overformynderne i Bergen, at det, i Henseende at Overformynderne, efter Loven, staae i subsidial Ansvar for de Umyndiges Midler, maatte befales, at de Transporter, som en Formynder udgiver paa hvad Pante eller eller andre Forskrivninger, der kunde være hans Myndling ved 12 Oct. Arv tilfalden, ikke maatte anfees for gyldige uden Overformynderens paategnede Samtykke). Anordning for Friderichsborg og Cron: 12 oa. borg-Amters Syge- og Jordemoder-Huuse. Gr. Heisalig Kong Friderich den Femte har paa Fridce richsborg og Cronborg Amter ladet, for hvert Amt sær, ind rette og bekoste et Syge- og Jordemoder: Huus, det eene opbygt ved Friderichsborg for Friderichsborg Amt, og det andet i Esbonderup, for Cronborg Amt; og ved Befaling af 28. Febr. 1766 er regleret og bevilget, at de, som blive optagne udi Ridder Ordenen af Dannebroge, tal i det mindste erlægge en Gave af 25 til 30 Rdlr., m. v. Amtmanden over Friderichsborg og Cronborg s. 1. Amter skal over begge disse Amters Syge: og Jordemos der Huuse have Over Directionen. Til ham skal de vedkommende Betjente ved disse Syge og Jordemoders Huuse give ugentlig eller maanedlig Rapport, hvoraf han alletiider fan erfare, om enhver troelig forretter, hvad han ber, da han i den Henseende desuden selv, eller ved et tilforladeligt Menneske, saa ofte han finder det fornødent, visiterer eller lader visitere samme. Og skal Amtmanden af de indsamlende benævnte Ridder: Penge ei aleene sørge for, at samme Tiid efter anden udi Ca pitaler paa sifre Steder vorde udsatte, da han og aleene derfor skal staae til Ansvar, men endog drage al Fliid og Omsorg for, at Renterne deraf, ligesom de formeres til, vorde emploieret til nødvendig Udgivt og Forbedring for begge saa gode og nyttige Indretninger paa disse Amter, hvilke Renter og aarlig skulle deles og beregnes Stiftels ferne lige imellem; dog, saafremt det eene Amts Syges og Jordemoder Huus skulde undertiden kunde behøve storre Hjelp end det andet, maae Amtmanden derefter uddele de aarlige Renter til hver isæer, ligesom han finder det fornøden. Begge Regimentskrivere paa disse Am- §. 3, ter skal bestandig tillige være Inspecteurer, enhver for Sta fit 12 Oct. sit Amts Syge eller Jordemoder: Huus, saa og være forbunden til i det mindste een Gang om Maaneden der at indfinde sig, for at visitere disse Huuse og deri befin dende Syge; tilspørge, om de paa deres Forflegning og Pleie, eller i andre Maader, have noget at flage; era minere, om noget fattes ved Bygningerne, Senge og Sengeklæder, med andre fornødne Inventarier, og efter Befindende forestille Amtmanden de Tiid efter anden fornødne udkrævende Reparationer, og med ham overlægge, hvorledes samme, eftersom og Revenuerne maatte findes dertil at kunne stræffe sig, kunne paa bedste og menagere ligste Maade være at reparere og sætte i Stand, til god Conservation og Vedligeholdelse for Indretningerne, hvorfor og begge Inspectores paa deres Side drage al muelig Fliid og Omsorg, og ellers hver Gang, de have visiteret, give Amtmanden derom Rapport. Saa skal og Regimentskriverne herefter, som hidindtil, i Følge Resol. af 8 Sept. 1755 og 11 Decbr. 1759, da disse Stiftelser først paa Amterne bleve indrettede, for sams anes Indtægter og Udgivter aflægge aarlig til Rentekams meret behørig documenteret, og af Amtmanden attesteret, Regnskab, og ellers med fri Transport ved Bøns derne forsyne, og, lade levere til Syge og Jordemoder Huusene de dem bevilgede aarlige Deputater af Brænde og Toro samt Foering, item og Betjentene den dem i Kons gens Bange bevilgede Græening anvise; overalt lade sig være angelegen at panagte og see fremmet, hvad som kuns de eragtes at tjene det ganske Verf til god Orden og Cons servation. De paa Amterne beskikkede Chirurgi skal og maae ingen Fliid spare, for, saa meget mueligt være kan, at helbrede deres Patienter, dertil de og maae ans skaffe sig og bruge tjenlige og gode Medicamenter, og lis gelebes see sig forsynet med behøvende chirurgiske Instrus menter, og dem alletider holde i god og brugbar Stand; 5. 3. - 09, og, ligesom nu værende Chirurgi boe og opholde sig paa 12 Oct. de Steder, hvor Sygehuusene paa Amterne findes, saa skal og deres Efterkommere være forbundne at søge Boes pæl der, nemlig i Esbønderup for Cronborg Amts Sygehuus, og Hillerød for Friderichsborg Amts Sygehuus, saasom de daglig 1 a 2 Gange, og undertiden oftere, som Nødvendigheden udkræver, maae og skal besøge de res Patienter. De skal og maanedlig, efter en indrettet Formular, skrivtlig optegne Patienterne, som findes i Sygehuusene, beskrive deres Svaghed, hvori samme bestaaer, hvor de have hjemme paa Amterne, ved Dag og Datum, naar de ere indkomne, og igjen udladte eller døde, samt ellers, hvorvidt med de til Maanedens Ude gang værende, deres Cuur er avanceret, hvilke skrivtlige Lister de og, ved hver Maaneds Udgang, overlevere til Amtmanden. Med Sygehuus: Opvarterne, Manden og Konen, paa ethvert Sted, skal de og have noie Opa sigt og et vaaget Die, alletiider, ansige og betyde dem, hvorledes de finde fornøden at Patienterne maae forførs ges og forfleges, samt, at det og skeer efter saadan deres Anordning, for faavidt mueligt er for Opvarteren, udaf Forflegnings Pengene at kunne anskaffe og tilveiebrin ge. Og da disse Indretninger ikke, fom Hospitaler, fan ansees til bestandig Leie derudi for de Syge, saa fan ei heller alle Slags syge Folk, som med gammel Sygdom og Skade findes beladte, og til hvis Cuur en lang Tiid udfordres, derudi være at indtage; men saadanne paa Amterne Fraværende, som kan henregnes til Bondestane den, ere Chirurgi pligtige, som Amts. Chirurgi, liges som hidindtil er skeet, at give Raad og meddele nødven dige Medicamenter at bruge, efterdi Revenuerne umues ligen kan bestride, udi Sygehuusene at indtage alle Slags syge Folk uden Forskjel, eller fleere end derudi kan rums mes: men at indlægge paa Sygehuusene, hvortil de og egentlig 9 3 12 Oct. egentlig ere indrettede, henhøre især saadanne Patiens ter, som kan ventes cureret, og under deres Cuur bets ve nsie Opvartning og daglig Tilsyn af Chirurgo, saasom veneriske, been: og armbrudte, og ellers andre haardt blesserede Personer, item og bem, som kunde være be ladte med anstikkende Sygdomme, og derefter Chirura gi sig med Patienternes Antagelse i Sygehuusene maae forholde. De Redskaber, som Chirurgi finde forneden for de Syge paa Sygehuusene at anskaffe, eller head af saadanne Inventarier maatte være forslidt og forældet, optegne de og forevise Inspectores, som derefter forestille og overlægge det med Amtmanden, hvad derefter ved Sygehuusenes Revenuer kan bestrides eller ikke, at befo ste og sætte i Stand. Chirurgi maae, det mindste mues ligt være fan, bortreise fra deres Stationer; og, skuls de Nødvendigheden udfordre, at de nogensteds maatte reise hen, maae de forst melde der for Amtmanden, faa og for Inspecteuren, paa det de kunne. vide, hvor de i Medsfald ere at finde, som, naar de da maatte blive kaldte, fig strap igjen maae indfinde; imidlertid de og i deres Fraværelse ved en erfaren Svend maae besørge, at de Syge vorde forsørget med fornøden Opvartning og Medicamenter. Og, paa det man kan være forsikret, at de ved bemeldte Syge og Jordemoder: Huuse beskik fende Chirurgi have en tilstrækkelig Kundskab, saavel in Arte Medica fom Obftetricia, faa maae herefter til disse Poster ingen anfages undtagen de, som, foruden deres vedbørlige Examen Chirurgicum, ogsaa have lader sig prøve og overhøre af Facultate Medica i det, som henho rer til Studium Medicum og Obstetricium. Til disse Chirurge Tjenester maae Amtmanden, ved forefaldende Bacance, foreslaae 2 a 3 saadanne Subjecta, hvorgf Kongen een vil beskikke. Opvarterne og deres Hus struer skal alleriider vise sig flittig og omhyggelig for de Spges $. 4. Syges Opvartning, forflege dem med Spise og Driffe, 12 Oct. eftersom Chirurgus ordinerer og er mueligt for dem at anskaffe af Forflegnings Pengene, de dertil nyde, og ikke, under deres Tjenestes Fortabelse, understaae sig, enten paa egen Haand eller efter de Syges Begjering, at give dem noget uden som meldt med Chirurgi Forevidens de og Samtykke; thi derudi Opvarteren og Opvarterin den alletider maae rette sig efter hans dem meddelende Forskrivt. De skal og holde Huuset vel reent, noie paa see, at Sengeklæder og Lagen paa bedste Maader confers veres, og, naar samme har været brugt til nogen Syg, da sørge for, at Sengeklæderne vorde vel tørret og udbanket, og fagnerne vasket, inden samme igjen blive brugt til at lægge nogen anden Syg paa. Regning for Forflegningen til de Syge, som tilstaaes 6,7 a 8 Skill. heit daglig pro Persona, eftersom Tiiderne ere lette og dyre til, indgive de ugentlig, attesteret af Chirurgo, til Regimentskriverne, som derimod udbetaler samme. De sal flittig agte paa Ild og Lys i Huusene, at over Skjødesløshed derudinden ikke ved dem eller de Syge Skulde opkomme nogen Ulykke og Skade paa Huuset; altsaa og, førend de begive sig til Roe, maae de noie visi tere alle Ildsteder i Huuset, og hvor, om nattetiider, behøves brændende Lys for de Syge, da og paaagte, at Lysene sættes saaledes, at de ikke kan gjøre Skade. varterne maae og blive hjemme ved Sygehuusene, saa længe de have Patienter derudi; og, skulde nogen af dem forfalde til Liderlighed, og det befindes, at Patienterne derover i deres Opvartning og Forflegning vorde forsømte, skal Amtmanden, naar de efter Advarsel ikke vil æn dre eller forbedre sig, sætte dem fra Tjenesterne, og bes ikke andre beqvemme Personer i deres Sted. - Amts: Jortemødrene, som og, efter første Indretning, ere antagne og beskikkede, een paa hver Amt, eller de, som 4 Ophere

5. S. 12 Oct. Herefter i deres Sted ved Vacance til Ames Jordemoder af Amtmanden antages og beskikkes, hvilke maae være examinerede af det Medicinske Facultet, skal rette og for holde sig i alle Poster efter de dem af Amtmanden meddeelte Instruxer, nemlig føre et ædrueligt og gudfrygtigt Liv og Levnet; Nat og Dag holde sig beredt til at betjes ne frugtsommelige Qvinder, som paa Amterne lade dem falde og hente, og omgaaes dem, sem de det for Gud og Øvrigheden med en god Samvittighed kan forsvare; uden Betaling betjene uformuende og fattige Qvinder, med ligesaa stor Fliid og Omhyggelighed, som andre; i tunge og farlige Fødseler raadføre sig med Amts: Chirurgo; og maae Jordemødrene hverken bruge eller give drivende Medicamenter, som i alle Slags Forløsninger ere uvedkommende og skadelige; ei heller maae de give eller til raade noget Slags Medicament, som Jordemødrene er forbuden efter Forordningen af 1714 §. 1ode. Amts- Jordemødrene skal og, enhver paa sit Amt, have Inda seende med de ellers der værende Jordemodre, erfyns dige sig om deres Forhold i Betjeningerne, og befindende Feil ved alle Leiligheder søge at rette, samt ellers undervise dem om alle Ting, som henhøre til deres Forret ning. Hvis de og befinde en eller anden, som ikke duer til Betjeningen, og ikke heller vil adlyde deres Raad og Undervisning, anmelde de det for Øvrigheden, at han derefter kan lade dem forbyde at betjene nogen. Ende skal og Amts Jordemødrene omreise paa Amtet 2 Gange om Aaret, hvor de, i Præstegaardene, og Præsternes Hosværelse, seal examinere og informere Jordes mødrene i ethvert Sogn, som af præsterne dertil indbestilles, og derfor hver Gang forsyue sig med Præsternes Attester. Hvor og Amts Jordemoderen bliver faldet i Forretning, særdeles i farlige Tilfælde, bør og nærmes fte Jordemoder i Sognet dertil kaldes, for ved saadan Til den Leilig Leilighed at undervises, dog denne sidste maae ikke være 12 Oct. Huuset til Byrde, ei heller paastaae noget for Umagen, men være fornøiet med, hvad enhver efter sin Formue godvillig vil give til Reise: Omkostning. Ved indfaldende Vacance skal Amtmanden hver Gang lade sig gjøre Forslag paa 2 a 3 Personer af Jordemoder Commis sionen, som bedst kjender de, til at være Amts: Jordes mødre, meest ikkede, hvoraf han da een fan-antage; dog, om iblandt Jordemødrene paa Amterne findes faas danne, som Commissionen fjender dygtige til Berjenina gerne at foreslaae, mane de, fremfor andre, dertil anta ges. Dersom og disse Stiftelsers Indkontster i Tiden dertil kunne tilstrække, uden Afsavn for andre nødvendis ge Udgivter og Bekostninger, maae de i Sognene paa bemeldte Amter værende Jordemødre, en efter anden, indsendes til Friderichs Hospitals Accouchements Buus, for at faae nogen tydelig Begreb og Kundskab sm de ordentlige og naturlige Forløsninger, og til den Ende kunne opholde sig der paa nogle Maaneder, i hvils fen Tiid de da nyde de fornødne Kostpenge til deres Ophold af Stiftelsernes Indkomster. De 2 Amts: Chi rurgi vil Kongen selv, herefter som hidindtil, aarlig lonne og falarere, saavel for Cuurer, Medicamenter og Opvartninger, der for disse Chirurgi hist og her hos Bonder og Almues Folk forefalder omkring i Amterne, som og for Opvartninger, Cuurer og Medicamenter, som forrettes og bruges i Sygehuusene: men af Syge og Jordemoder Huusenes Revenuer, som efter sammes førs fre Indretninger har bestaaet i følgende: 1) af Amternes contribuerende Hartkorn svares og opfræves aarlig a Tønde 1 Stilling, 2) af hver Hausmand 2 Stilling, 3) Præster, Degne, Skoleholdere, Møllere, Rroes mænd, Betjente og andre deslige Beboere paa Amters ne svare og, eftersom de pr. avenant godvillig er bleven tegnet 91.5 §. 6. 12 Oct. tegnet for, hver for sig noget vist aarlig; 4) uvisse Mulcter og Bøder; 5) Det Kongen og det Kongelige Buus sædvanlig aarlig have sjenket til disse saa fornød ne og nyttige Stiftelser; hvortil nu for det 6) kommer Renterne, som Tiid efter anden fan indbringes af Rids derpengene: bestrides herefter, som tilforn, Syge og Jordemoder Huusenes Udgivter, nemlig: 1) de Uvisse, som ere Forflegnings Penge for de Syge, samt hvad til Bygningernes, Reqvisiternes og Inventariernes aarlige Reparation og Vedligeholdelse kan udkræves: 2) visse Ud givter, som er Lønninger, saasom: Opvarternes paa begge Amfer, der nyder enhver i aarlig Løn foruden fri Huus 20 Rdlr. Til Lys og Sæbe enhver 8 Rdlr. Amtss Jordemødrene enhver 50 Rdlr., foruden fri Huus; og, da Amts Jordemoderen paa Friderichsborg Amt ei hid indtil har været at forsyne med fri Huns, nyder hun i Huuslete Penge aarlig 16 Rdlr.: hvilke Betjente ellers. og, uden Udgivt for Stiftelserne, af Kongen er benaas det med Deputater af Vinterfoering, Sommer Græse ning og Ildebrændsel, nemlig: Opvarteren for Fris derichsborg Amts Sygehuus aarlig 4 Læs Hoe, og 4 Læs Halm, Sommer: Græsning paa 2 Koer, samt Ildes brændsel for sig og Patienterne i Sygehuuset, 6 Favne Brænde og 90 Læs Torv; Amts Jordemoderen sammesteds aarlig 4 Læs Hoe og 4 Læs Halm, Sommers Græsning paa 2 Koer, og til Ildebrand 2 Favne Bræn de; Opvarteren for Cronborg Amts Sygehuus 4 Læs Hse og 4 Læs Halm, Sommer Græsning paa 2 Koer, og til Ildebrand for sig og Patienterne i Sygehuuset 6 Favne Brænde og 90 Læs Torv; Amts Jordemoderen sammesteds 4 Les Hoe og 4 Læs Halm, Sommer- Græsning paa 2 Koer, og til Ildebrændsel 1 Favn Bræn de og 6 Læs Torv. Hvorved det fremdeles og indtil vi dere vil have fit Forblivende, saalænge disse Indretninger iffe ikke formaae, af sammes Revenuer at gjøre større udgivter. Da nu saaledes herved for de Syges legemli ge Pleie disse Foranstaltninger er bleven soiet, saa var ubilligt, at for saa arme og elendige Mennesker noget blev forsomt, som kan tjene dem til Trøst og Husvalelse paa deres Sjæles Begne. I saa Henseende Kongen og ei beller formoder andet, end at jo Præsterne paa et hvert Sted, hvor nu disse Sygehuuse ere, vil ikke spare Umage og Fliid paa deres Side, med at besøge, trøste og undervise Patienterne, som findes i Sygehuusene, for at berede dem til en sand Omvendelse, i Fald ogsaa var, det maatte behage Gud, dem i deres Sygdomme der ved Døden at bortfalde, uagtet der nu ved disse Indretningers Anfang ikke findes Raad til, af sammes Revenuer at tillægge dem noget for deres derved havende Meie og Umage; men i Fremtiden, naar Ridder Cas pitalerne saaledes formeres, at af sammes Renter kan bli ve noget tilovers fra det Nødvendige for Indretningerne og deres Vedligeholdelse, da maae Amtmanden tilstaae Præsterne paa ethvert Sted noget udi aarlig Douceur. Ligeledes, og faasnart Revenuerne det kan tillade, kunde et Par af Skoledisciplene i Friderichsborg Latinske Skole og gives en liden aarlig Douceur, for der i Syges huuser at holde Morgen: og Aften Bon for de Syge, item og Degnen i Esbønderup eller nærmeste Skoles holder at nyde en saadan aarlig Douceur, for og i Cronborg Amts Sygehuus at forrette det samme, hvilket da og af Amtmanden maae ordineres. 12 Oct. 9. 7- 5. 8. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 19 Oct. Fyens Stift), ang. at Efterkommerne i Hellenæs Kald, fra Mand til Mand, skal for Præstegaars den til Fermanden eller Arvinger betale 240 Slete tedaler Rescr. 19 Oa. 19 Oat. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at Dannemarre og Tillige Kald Lolland maae, indtil videre, være befriet for, Residerende Cas pellan. Rescr. (til General Gouverneuren over de Vestindiske Eilande), ang. Verlers Lobe-Maaneder, og Incassation i Stervboer. Gr. Byefogden i Friderichstad paa St. Croix har forespurgt fig: 1) om Veyler, som endnu ere i deres fulde Force og Leb, Fulle i de Stervboer, hvor der er Concurs, præfereres for andre Gjeldsbreve, samt, hvor lang Tid Verlen maae lobe, inden den taber fin Verel Ret: 2) om Regninger, paa hvad Vedkommende fan have forstrakt nogen til hans Plantagers Cultivation, eller, som belægges med trafferede Verler, som han har indfriet, eller vitteringer for rede Penge, han har betalt, og hvorudi enhver Post, eller adskillige deraf, specialiter fan bevises, maae, hvor der er Concurfus Creditorum, gaae i lige Deeling med andre Gjeldsbeviser; og 3) om Skifte Retten selv maae paatage fig Incassationen af et Stervboes Auctions Penge, og derfore beregne sig de for Incassationen fastsatte Procento, imod at den for den ganske Auctions Be tob bliver ansvarlig. I Henseende til Verlers Præference eller Gyldighed Skal det have fit Forblivende ved den i Loven fastsatte udlægs Orden. Men, hvad Verlers Lobe Maaneder angaaer, da er funden for godt, i Henseende til den lan ge Tiid et Skib ofte fan være underveis, at, i Steden for de 6 Maaneder, som den Danske Lov fastsætter, skal de Verler, som paa de Danske Eilande i America ere udgivne, og trufne paa et eller andet Sted i Europa, naar de derfra komme tilbage med Protest, nyde 12 L8- be Maaneder, inden de tabe deres Verel Ret. Be treffende det andet, Byefogden proponerer, nemlig, oma Regninger &c., da skal det have fit Forblivende ved Lowell. - Hvad Incassationen derimod angaaer, da vil Kongen, at, hvor der i et Stervboe, af vedkom mende Arvinger eller andre, ikke er sat en Curator, ei heller nogen antagen, til at incassere Auctions Pengene, med med videre, der skal saadan Incassation, paa fælleds 19 Oct. Ansvar, besørges af Borger: Raadet, som derimod oppebærer de for Incassationen fastsatte og tilladte Pros cento (z). Cabinets Ordre (til Collegierne), ang. Forhold, 26 Ost. naar de med Exspectancer bebyrdede Tjenester vorde ledige (a). Gr. En for Deel af de mange hidindtil givne Erspectante cer feraarsage en strafværdig Efterladenhed i Tjenesten, og, i Steden for at de skulde til Fliid og Jver opmuntre dem, som ere dermed forlenede, har de hos de fleeste ikkun havt en modftridende Wirkning. Kongens Hensigt, ved at uddele saadanne besynderlige Naades Beviisninger, fan aldrig have væ ret at besætte de ledigblivende Tjenester med uduelige Subs jecter. Altsaa er Kongens alvorlige Villie, i Henseende til de under Collegierne sorterende Betjeninger, at, naar her efter de Tjenester, som ere bebyrdede med Epspectancer, sal bortgives, skal der vel fornemmelig reflecteres paa dem, som har Successions: Bestalling paa samme, men Candidatens Duelighed og Opførsel til samme Tiid skal tillige nøie undersøges; og alle de skal ganske miste dette Beneficium, hos hvilke den udfordrende Duelighed og Kundskaber et maatte findes, eller og de, som ved en flet Opførsel kunde have gjort sig uværdige dertil. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 26 Oct. at den af Raadmand Clausen anlagde Vei ved Lustrup Molle skal af Publicum holdes ved Lige. Rescr. (til Amtmanden over Coldinghuus Amt), 26 Oct. ang. Veien imellem Fridericia og Errizoe med Broer, Rende og Base at besørge forsvarlig iftandfat

(z) Igjentaget ved Anordn. af 17 Novdr. 1779, §. 9, cff. Rescr. 4 Novbr. 1778, §. 6. (a) See Skriv. af 22 Decbr. 1770. 26 Oct. fat og vedligeholdt, samt at paaskjønne, om ikke Erritzge Sogn for Eftertiiden aleene funde vedligeholde, om ei SO 27 Oct. 27 Oct. 2 Novb. 3 Novb. alt, saa dog det meeste af den Deel deraf, som er deres Præstes Sognevei, dog alt efter Omstændighederne og deres Evne dertil. Rentek. Skriv. (til Biskoperne), ang. at Geistligheden bei erlægge Embedsskat af fulde, als lerede angivne Embeds: Indkomster, men kan derimod udi Capellaners Løn og Enke Pensioner indeholde hvad det proportionaliter for hver af disse kan udgjøre. General Commerce Collegii Skriv. (til Stiftbefas lingsmændene), ang. at de Danske Skibe made være forsynede med fornødne Sundheds: Passer til fremme de Steder. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus- Stift), ang. at ingen Gaard eller Huus i Christiania og Forstæderne, hvem det og tilhører, uden Kongens egne Gaarde, maae være befriet for at forrette Brandvagt efter Tour; men, i Tilfælde af Modtvillighed, udpantes Betalingen til de leiede Folk (b). Rentel. Skriv. (til Sognepræsten for Auflums Meenighed i Ribe: Stift, communiceret Amtmans den over Lundenis- og Bevling Amter), ang. at, i Henseende til Extraffat for Fattige, der Sted skal være deres hjem, hvor de sig sidst i 2 Aar have ope holdt (c). Gr. For at forekomme Disputer imellem Proprietairerne og Jordegods Eierne om, hvor en og anden Fattig skal henhere; og da Præsten har spurgt, om Proprietairer ikke bor betale Ers trafkatten for de Personer, som den meeste Tüd, og indtil de ere (b) Brandvagten er indgaaen, i Følge Rescr. af 6 Sept. 1780. (e) Unpang af Rescripter 1779. ere gamle og udarmede, have tjent paa deres Godser, men 3 Novb. omsider indflyttet paa Streegodset. Til en Regel fastsættes Rescr. af 14 Sept. 1736, ef ter hvilket det Sted skal være de Fattiges rette hjem, hvor de sig sidst udi 2 Aar have opholdt: og saaledes vil det forholdes med de Fattige udi Auflum og andre Sogne i Lundenis og Bøvling Amter, uagtet de have tjent deres meeste Levetiid paa et Proprietair Gods, og omsider indflyttet paa Strøegodset. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Forhold, 9 Novb. naar nogen af Norge begaaer Skovhugst over Grendsen paa den Svenske Side. Gr. Fra det Kongelige Svenske Hoffes Side er indkommen Besværing over, at nogen af de Norske Underjaatter skulde hemmelig paa de Svenske Grendser have hugget og bortført Tommer. Paa det slig utilladelig Skovhugit i Fremtiden kan vorde forekommet, befales: Statholderen skal tilkjendegive Amtmændene udi Morge, hvis Amt eller Amter grendser til Kongeriget Sverrig, at de herefter, saasnart de af de Kongelige Svenske Betjente maatte blive underrettede om nogen af de Norske Undersaatter ind over Grendselinien paa den Svenske Side begangen Skovhugst, skulle søge at faae de Skyldige opdaget og tiltalt, samt tillige foranftalte det aavirkede Tømmer, i Fald samme fra Stes det maatte være ført ind over Grendsen, til vedkommen de Svenske Betjente overleveret, uden just derom i Fors veien ved hver saadan forefaldende Forbrydelse at indhente eller oppebie Kongelig Drdre; dog skal de derimod hver Gang, naar saadant maatte være indtruffen, siden efter strax indberette Kongen det Passerede med alle sine Omstændigheder, saavelsom og hvad Anstalt de desangaaende have føiet. Rescr. 9 Novb. 16 Novb. 16 Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Christjansand), at Stiftsprovsten sammesteds skal underskrive Skole Regnskabet i Linie tilligemed Magistraten, og det næst efter Præsidenten, uden Hensigt til hvad Character den ene eller den anden af dem ellers fan være benaadet med, (siden han, som Sognepræst, er i Folge Forordn. om de latine Skoler et Membrum Collegii tilligemed Magistraten). Rescr. (til Præses i Inquisitions Commis sionen udi Kjobenhavn), ang. at alle Desertions- Sager skal foretages ved denne Commission. Gr. J Anledning af en ved Commissionen foretagen Under sogning, ang. nogle Deserteurers Befordring herfra over til Kongeriget Sverrig, er Kongen fominen i Erfaring om, at her Kal findes saadanne Folk, som give sig af med at forskaffe Goldaterne af Garnisonen her sammesteds Leilighed til at komme bort. Paa det at de, som udi saadan Mishandling maatte være deelagtige, ikke faa lettelig Fulde finde Tiid og Leilighed til at frelse sig med Flugten, befales: Alle saadanne Desertions Sager, hvorudi Folk af Jurisdictioner kunde formedes at have Deel, sal herefs ter, uden videre foregaaende Ordre (d), firar af Inqvis sitions Retten udi Stokhuuset i bemeldte Kjøbenhavn imodtages, undersøges og behandles. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands Stift), ang. at den for Skolerne paa Landet udi Danmark under 23 Jan. 1739 udgangne Fors ordning, især dens 16de og 36te Art., ogsaa skal stræk e sig til de 2 Rjøbstæder Storehedinge og Ringstæd, saa ledes, at de forældre og Formyndere sammesteds, som ikke holde deres ørn og myndlinger til, flittig at foge Skolen, skal være samme Omgangsmaade og Straf undergiven, som de paa Landet. (Saasom (d) See nu Forordn. af 30 Dec. 1771, S. 3. Eft. Fdn. 15 Junii 1771, §. 9. (Saasom Stiftamtm. og Biskopen have forestillet, at udi ad fillige Kiebstæder i Stiftet, sær de 2 benævnte, have Sognepræsterne besværet sig over, at Indvaanerne ere meget uvillige til at lade deres Born gaae i Skole, endskjønt de ofte have søgt at overtale dem dertil). 16 Novb. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Je 16 Novb. dernes Skolemestere. Gr. De Wldste for den Portugisiske Jodiske Nation i Kjøbenhavn have ansøgt, at maatte holde de fornødne Skoleme stere til deres Berns Undervisning. Jøderne, saavel de af den Portugisiske som Høis tybske Nation, mane have og holde saa mange Skole. mestere, som Magistraten, efter Overlæg med de 2ld, fte og Rabbinen, finder fornøden at bør være; men hver Gang med nogen Skolemefter skeer Forandring, enten at han bortreiser, eller ved Deden afgaaer, skal de Ældste være pligtig at anmelde saadant, og ingen Fremmed igjen dertil at maae indkomme eller antages uden Magistratens Forevidende og Tilladelse, alt under Straf efter Omstændighederne, samt Politie og Com merce Collegii Kjendelse (e): saa maae og ingen Jodes Skolemester befatte sig med ringeste Handling, borgerlig æringsbrug, eller andet end aleene at unders vise Jødernes Børn; og de Jode: Skolemestere, som overtræde samme, ansees lige med andre sig i Kjøbenhavn uden Leide opholdende fremmede Jøder. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at Mou-Sogn mane være fritagen for ydermeere at have Lod eller Deel i Vedligeholdelsen af Vasen over Torre Tranders Bjær og Lygholms Eng (saasom Stiftamtm. har andraget, at dette Sogn er ved 3 Mile langt fraliggende, og bruger ingen synderlig Kjørsel dera over (e) See nu Forordn. 15. Junii 1771, S. 11, og Rescr. 20 Aug. 1772. VI. Deel. 1 Bind. 30 Novb. 30 Novb. over, ligesom og Arbeidet er saa lidet, at de andre nærmere beliggende 8 Sogne (f) i en ringe Tüd kan forrette det). 30 Novb. 30 Novb. Rescr. (til Amtmanden over Coldinghuus. Amt, og Notits til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at af det Coldinghuusiske Birk skal de 3 Hers reder, nemlig Eldboe, Holmands og Brusk (g), Herefter lægges til Byefoged: Embedet i Fridericia, og de øvrige 3, nemlig Andst, Jerllev: og Slags: Herreder til Byefoged: Embedet i Colding; samt at det, i Henseende til bemeldte Herretstings Domme, naar samme i Tiiden maatte paaankes, herefter skal fors holdes paa samme Maade som med andre Herredstings- Domme i Almindelighed, nemlig at samme indstævnes for Landstinget. Naar Birkeskriver. Tjenesten vors der ledig, skal den paa foranførte Maade lægges til Byeftriverne i Fridericia og Colding. (Til destomeere Lettelse for Bønderne). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Lollands Stift), ang. publiqve og Umyndiges Penges udsættelse i Nachschov, og Ansvar derfor (h). Gr. Magistraten i Nachschov har andraget, at Kirkens Vxrger, de Fattiges og Skolens Forstandere, samt Umondiges Formyndere for dem har beklager fig, at, da Gaarde og Haus se i Kjøbstæderne de fleeste Tiider enten ikke kan blive folgt, eller og ikke blive udbragt til en fjerde Deel af hvad famine virkelig er værd, foraarsager det sterfte Hazard for dem, som er paalagt, at fal drage Omsorg, og være ansvarlig til pus bliqve Venge, efterdi, naar Dødsfald skeer, og de betroede pu blique Midler af Stervboet skal udvindes, maae de, af Mangel paa Liebhavere til Eiendommene, hvori Pengene ere for sikrede, (f) See Rescr. af 28 Novbr. 1766. En Foged, som viiste sig modtvillig i fit Herskabs Bonders Tilfigelse efter dette Rescript af 1756, blev tillige dicteret en Mulct af 10 Ndir. til Aalborg-Byes Fattige. (g) See Rescr. 13 Junii 1771. (h) See Rescr. af 3 Jan. 1771 med de i Noten ved samme benævnte. fikrede, enten af deres egen Formue betale det Manglende, el ler og, til deres storite Stade, selv medtage Pantet, og ud. rede den ganske Capital; desaariag Magistraten har anholdet, at det maatte fastsættes, hvor stor en Portion af Eiendommens Værdie, efter uvillige Mænds Taration, Værger og Forstan dere, af de dem til forsorg og Ansvar overleverede Penge, maae sætte i en Eiendom, og da paa Grund af Lovens 3die Bogs 17de Cap. 40de Art. være anserlos. Af Erklæring fra Stiftamtm. og Biskopen fornemmes, at, som de, der have pabliqve Wenge under Administration, ikke altid kan faae dem udsat i Jordegods, maae de den meeste Eid sætte dem i Huts. se og Gaarde i Kjøbstæderne, hvilke om saa Aar fan falde saa meget i deres Priis, at den indsatte Capital neppe fan faaes ved deres Bortsælgelse. De, som administrere publiqve Penge, være fig Kirkers, Skolers, Hospitalers, fattiges eller U. myndiges, maae af deslige Penge paa Huuse og Gaars de og andre Bjøbstad Eiendomme ikke udlaane meere end den halve Part af deres Værdie, efter dertil af Tas gistraten udnævnte fyndige og uvillige Mænds Taration; dog bør vedkommende Værger og forstandere have noie Indseende med, at Panterne, formedelst Forsømmelse af Vedligeholdelse, ikke forringes; og, saafremt samme da desuagtet i sin Tiid ikke kunde udbringes til de derudi for fikrede Capitaler, maae Lovens 3die Bogs 170. Cap. 40de Urt. være en Regel og Rettesnor for vedkommende Kirker, Skoler, Fattige og Umyndige, som Pengene tilhøre, og de foresatte Barger og Forstandere i saa Maade være angerløse. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at det, naar en Birke Patron har gjort Forslag paa en Person til Sættedommer ved hans Birk, an kommer paa Amtmanden at beskikke den Foreslagne, om han dertil finder ham beqvem, eller i vidrig Fald en anden. 30 Novb. I Dec. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 7 Dec. ang, den Kongelige Opfostrings-Stiftelse for nyfedde Born (i). © 2 Herbos (i) See Rescr. af 4 April 1781 og 23 April 1783 samt Prom. 24 Maii 1783. 7 Dec. 7 Dec. 7 Dec.

Herhos tilskikkes en Gjenpart af Anordningen. Og skal Biskopen uden Ophold ei alene derom meddele Præs steskabet overalt paa Landet udi Sjelland den fornød ne Underretning; men endog tillige tilholde og betyde dem, at de offentlig bekjendtgjøre Indholdet deraf, ens hver for sin Menighed, derefter stræbe at opmuntre paas lidelige Ammer og Pleie: Forældre til at antage sig disse Børn til Opfostring; oplyse dem om, og forestille dem de deraf for dem selv flydende Fordeele; unders rette dem om Stedet, hvor disse Pleiebørn til alle Tiis der kan begjeres, og imod paalidelige Attesters Foreviis ning efter Anordningerne bekommes; have bestandig Opsigt baade med Børnene og Pleie Forældrene, samt i øvrigt, i Henseende til Udgivterne, Regnskabet og Inds beretning om det eene med det andet til Stiftelsens Dia rection, forholde. sig paa den anbefalede Maade (k). De Landsbye. Præster, som besørge det største Antal af disse Børn, og vise meest Iver og Nidkjerhed for en saa almindelig nyttig Indretning, kunne vente derved at tils vende sig Kongens Zaade; i øvrigt haver Biskopen, ang. Bekkenernes udsættelse i Kjøbenhavn (1), for der ved aarlig at indsamle noget til Stiftelsens Bedste, at foie den fornødne Anstalt. Rescript (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at foranstalte den til Opföstrings-Stiftelsen for nyfødde Børn, af Beste paabudne Afgivt indkræver, m. v. (m). Rescr. (til Præses og Directeurer for de Fattiges Væs sen og Notits til Directionen for ovenbenævnte Opfostrings

(k) Cft. Anordn. 7 Dec. 1770, §. 12. (1) See ibid. §. 15. (m) Indholden af denne Befaling fees i bemeldte Anordmings 14de 9. indtil de Ord inclus.: Afgivt aldeles være befriet. ftrings Stiftelse), ang. at de 10000 Rigsdaler, som af Lotterierne skal betales, ere fjenkede til denne Stif telse (n). 7 Dec. Rescr. (til Missions Collegium), ang. Foran 7 Dec. dring udi det Stiftrupske Legatum af Bibler og Siverts Saligheds midler til uddeling i Stifterne. Gr. Collegium har forestillet, hvorledes afg. Laurids Chri stensen Stiftrup, deels ved Testamente, og deels ved en seenere deri gjort Forandring, som begge have erholdet Kongel. Confirmation, har fjenfet 24 nye Banco Actier, hvoraf de aarlige Renter skulle anvendes til at lade trykke, indbinde, og aarligen til Stifterne udi Danmark og Norge, samt Fyrstendommet Slesvig, saavidt det Danske Sprog der bruges, forsende 660 Bibler in Ovarto, som sammelteds af Biskoperne fulle uddeles, hvilket Legati Istandsættelse og Besørgelse Dis rectionen for Vaisenhuuset i Kjøbenhavn bar paataget sig pan de af Teftatore foreskrevne Vilkaar, og hvormed udi indeværende Aar skulde have været gjort Begyndelse, men formedelst at det ikke skal have været mueligt at faae bemeldte Bibler faa betimelig færdige, skal være bleven udsat til næste Aar, dog saaledes, at Antallet for 2 Aar da paa eengang le veres; men at Collegium derhos af de derober opgivende Beregninger bar erfaret, at Priserne, saavel paa Papiir, som Indbinding, Fragter og Caffer til Indpakningen, ere i de seenere Tiider saa fjendeligen forheicde, at Vaisenhuuset ikke kan komme ud til de simple Udgivter med Banco Actiernes aar lige udbytte, men tvertimod maae sætte til paa de Eremplarer deraf, som afleveres, og at det, naar de anseelige Forstud betragtes, som samme Stiftelse maae gjøre til nye Skrivters Anskaffelse, Papiir og Trykker Len, hvilke til en Deel maae henstaae uden Renter forst i nogle Aar, inden Oplaget kan blive færdigt, og siden endnu længere Liid, inden heele Antallet bliver afsendt, da der desuden imidlertid maae gjøres nye Forstrækning til det næste Oplag, skal være fjendelig at see, at Vaisenhuuset ved denne allerede antagne Indretnina med dette Legato nødvendig maae tabe, og at den priva te Stiftelse ikke fan holde Stand uden den publiqve Stiftel ses Fornærmelse, som er stridende med Billighed, hvorudover Collegium til nærmere Resolution har indstillet, om ikke forbes rerte Legati Indretning didhen maatte vorde forandret, at hvert Stift fra Uddelingens første Tiid i Steden for de ovenmeldte 60, ikkun erholder so Bibler, hvilke i alt da i Steden for 660 beløbe sig til sso Exemplarer, hvorved Vaisenhuuset af Banco Actiernes Renter beholder et aarligt Overskud, som endda ikke kan ansees for tilstrækkeligt i Henseende til forommeldte Forskud, og sammes frugtesløse Hensfaaelse i Oplaget 5.3. (n) Cfr. Rescr. af 22 Decbr. 1769. pag 7 Dec. paa nogen Tiid; ligesom Collegium og (siden fornævnte Sti strup til en liden Tractat, faldet Guds Raad til Salighed, eller Sivers Saligheds: Midler, der efter hans Foranstalt ning ligeledes fulde oplægges, og i lige Antal med Biblerne uddeles, ikkun skal have leveret cen Banco Actie, i Steden for 2, som han dertil havde lovet) har tillige foreslaaet, om det maatte tillades, at der af samme Bog ikkun afgives for hvert Aar 275 Exemplarer, som er Halvparten af det foreslagne Antal Bibler. 3 Dec. 14 Dec. Bemeldte af Collegio, i Henseende til fornævnte Stis strups i saa Maade gjorte Legatum, foreslagne Forans dring approberes i alt saaledes som samme heroven anført findes. Rentek. Skriv. (til Biskoperne), ang. at Embeds: Skatten al erlægges af fulde Embeds Indkomster, i Steden for pro Cento af contribuabel Hartkorns Værs die, sem ved Forordn. af 30 Novbr. a. c. blev ophævet (0). Rescr. (til Amtmændene over Kjøbenhavns, Roesfilde, Sorse- og Ringsted, Antvorskov og Corseer Amter, samt i Fyen, saa og Stiftbefas lingsmændene i Jydland, tillige af Befalingen at meddele vedkommende Amtmænd sammesteds, hvor Posttouren falder, rigtig Gjenpart), ang, at forstæns dige Vedkommende, at der i Henseende til den ved Rescr. af 9 Febr. 1770 befalede Veienes Ryddiggjørels se eller Postillionernes Veiviisning ingen Betaling ef ter Post Ordningen af Bønderne eller Jord Eierne (p) maae fordres; men at sligt skal skee uden Betaling. (Sansom 1) General Voftamtet har forestillet, at Benderne paa fine Steder udi atvigte Winter skal have viist fig meget langsomme i at komme Posten paa saadan Maade til Hielp, formenende, at de efter Poit Ordn. af 25 Decbr. 1694 dens gde Art. ikke havde nodig at gjore dt uden Betaling, omends fjent samme Artikel melder aleene om Betaling i de Tilfælde, naar Posterne underveis tage Skade paa Hefte og Vogne, hvil fet (o) Jajen paabudet ved Forordn. af 17 Junii 1773. (p) Udvidet baade til Kjøbstæderne og til den farende Post, ved Rescr. af 30 April 1774 og 17 Sept. 1784. fet ikke kan hentydes til Beienes Ryddigholdelse, eller den Beivisning, som Postillionerne behove, naar Veiene enten i Mangel af flig Ryddigholdelse eller ved sterf Snecfog ere ufjendelige; 2) og paa det Posten ikke desformedelit herefter skal enten blive opholdt, eller geraade i større Uleilighed). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands- Stift, og Notits til Amitmanden over Meens-Amt), ang. at Beboerne af de 7 saa kaldede Baadsmænds Huuse paa Stege Slots Grund mane være unddragne fra Møens Amt, og derimod indlemmes under Stege Bye og dens Jurisdiction, følgelig og, fane Deel i Ulfshaten og Heineden, som nu nylig pris vative er tilkjøbt Stege Byes Indvaanere (i Proportion af deres Eiendommes Størrelse, og imod at erlægge en lige proportioneret Deel af Kjøbe Summen), men ei i Rødsteen, hvis Jordparter ere forlængst tildeelte negle Stege Byes Indvaaneres Eiendomme; og maae nu væs rende Herredsbetjente, saalænge de ere i deres Tjeneste, nyde Deel af de ved samme 7 Baadsmands Huuse fal dende Jurisdictions: Indkomster. 14 14 Dec. Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 20 Dec. ang. at Privilegerede og Kongelige Betjente ei fan fritages for Indqvartering; og om dens Repar tition i Aalborg Stift (g). Gr. Han har forestillet, at han tilligemed de 3 andre Stift befalingsmænd i Norre: Jydland har forfattet en General-Ligning, saavel over hvad alle de Kjøbstæder i enhvers Stift, der med Indqvartering ere belagde, bor have i Indqvarterings- Hjelpekat, som hvad alle de for Indqvartering forskaanede Steder dertil burde erlægge, siden Regimenternes Tilbage. komst fra Holsteen 1763, samt Indqvarterings Hjelpe-Skat tens Beløb i alt 45099 Rdlr. 1 Mt. 10 B., alt efter og i Proportion af Stædernes Grund og Taxt, hvilken Ligning den 16 Decbr. 1768 af Kongen er approberet, samt befalet, at skulle være en Grund og Regel for de i Eftertiden forfattende; og at nu atter en nye General Ligning og Repartition af Stiftamtmanden er forfattet over lige Bekostninger til Datum, hvis Beløb er 32288 Ndir. 3 mk. 6 B., men at den førstes Ⓒ 4 endelige (q) See Prom. af 13 April og 21 Decbr. 1771. 20 Dec. endelige Summma ikke endnu i Aalborg og i en Deel andre Stiftets Kjøbstæder, og formodentlig ligesaa paa andre Steder, har været at erholde formedelst adskillige Aarsager, blandt andre denne, at de Kongelige Betjente i Almindelighed negte at betale denne Skat, formenende sig befriet efter det i Aaret 1718 ergangne Rescript, som forskaaner dem for virkelig Indgeartering, hvorunder de og vil forstaae Hjelpe- Skatten. Da Loven fritager Privilegerede og Kongelige Betjente (r) 20. ==== = svares af Eiendommen: 20 Dec. 20 Dec. Saa fan saadanne Privilegerede og Kongelige Betjente ikke paastaae at være fri for at svare Indqvartes ring af deres iboende Gaarde, Huuse og Grunde, med. mindre de have speciel Kongelig Bevilgning, som derfra udtrykkelig fritager dem. Hvorefter Stiftamtmanden sig, i Henseende til den Generale Ligning for alle 4 Stif ter i Nørre Jydland, kan vide at rette. Og skal Stats tens Repartition i Aalborg Stift Fee ved 2 bekjendt for nuftige og redelige Mænd af hver af de 8 Roder, Aals borg Bye er inddeelt udi, i Samfund med Magistras ten; og udi de andre Kjebstæder ved Magistraten eller Byefogden og 2 gode Borgere. Rescr. (til Sundheds Commissionen), ang. at lade forfærdige et Commissions: Segl til Sundheds: Paß sers Udfærdigelse for de herfra gaaende Skibe. Bevilgning, at vedkommende Rettens-Be tjente ikke for de over Panter holdende Auctioner eller de øvrige udi den Krigs Hospitals og Land=117i litaire Etatens Pensions Cassen (s) d. 7 Jan. 1753 forundte Bevilgning ommeldte Forretninger maae enten directe eller indirecte, enten af Kjøberen eller andre, paastaae eller modtage noget Salarium, saalænge Casser ne ikke for deres Fordring har erholdet skadesløs Betas ling; og at, naar Directionen for disse 2 Casser maatte behøve (r) Dette udeladte er som Grundene i Rescr. af 16 Deebr, 1765. (s) Om denne sidste see nu Fund. 30 Aug. 1775, S. 20. behøve Vurderings Forretning til en forehavende Auctis 20 Dec. on over et dem pantsat Huus eller Gaard, da, hvad ens ten Auctionen bliver foretaget efter en i Forveien erhver vet Nams: Dom, eller ei, skal vedkommende Jurisdicti on udnævne de dertil behøvende Mestere, som skal være pligtige at forrette Vurderingen, uden derfor at nyde nogen Betaling (t). Canc. Skriv. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 22 Dec. Faklers Brug, og Forsigtigheder i den Henseende (u). Gr. J Anledning af Bekjendtgjørelse i de offentlige Tidender d. 16 Novbr. 1770, at Kongen havde ladet Politiemeste ren i Kjøbenhavn tilkiendegive, at alle og enhver uden For fiel, saavel sjerende som Gaaende, herefter om aftenen maae betjene fig af Sakler; har de 32 Mænd gjort Forestilling, og nogle af Westerbroes Beboere indgiven Memorial desangaaende. Kongen har resolveret: at, da Ildebrand bestandig opkommer indvendig i Huusene, og fast ingen Tiid uden fra, saa kan Faklernes Brug ingen Skade gjøre, naar 1) ingen Materier, som lettelig af Ilden fan antendes, ligge paa Gaden; 2) naar Vegterne ere vagtsomme; 3) naar Politiet hindrer, at der ingen Uorden drives med Faklerne, og at de, som sig derimod forsee, vorde straffede: 4) naar der ikke taales, at Bygningerne ere tæk kede med Straae, eller Stakke af Korn stace ved Gas derne, hvor der er Passage: hvorfore, da alt dette paas ligger en vagtsom politie efter Pligt at iagttage, ingen tilstrækkelig Grund findes til at igjenkalde den givne Tib. Fadelse at bruge Fakler. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene (v) og 22 Dec. Biskoperne i Danmar?, saa og til Statholderen i Merge 5 (t) See Rescr. af 24 Maii 1755. (u) Schons Udtog af Forordn. I. 11. (v) Disse bleve tillige befalede at meddele Amtmændene Gjenpart til Efterretning og Efterlevelse. 22 Dec. Morge at bekjendtgjere Stiftamtmændene og Bi- Foperne samt Amtmandene sammesteds), ang. Sagernes Behandling og Decision, deres snareste Endskab; aarlige Beretninger om Betjentene; til ligemed Forhold ved Ledigblivelse af Embeder, hvorpaa er Erspectance. Da Kongen ved Cabinets Ordre af 4 hujus, til behø rig Orden i Forretningerne, har befalet Cancelliet (x), at Behandlingen af og Decisionen udi de Sager og Tilfælde, som ved Lov og Forordn. ere bestemte, tillis gemed den dertil hørende Detail, skal være deres Forrets ning, som er betroet Over Opsigten over hvert sit Stift eller District, under General Opsigt af vedkommende Kongel. Collegier og Departements, saa at det paaligger Stiftamtmændene, Biskoperne og Amitmændene, hver for sit Stift og Amr, at holde over Forordninger nes Jagttagelse og bringe samme, efter al Strenghed og uden nogen Persons Anseelse, i behørig Udøvelse, da en hver af dem derfor staaer til Ansvar; ligesom Kongen ogsaa vil, at ingen Sag maae hos dem blive efterlig gende eller føres i Langdrag, men at langt meere alle Ting udi sin behørige Orden og uden ufornøden Ophold Skal bringes til Endskab, og adfærdiges; i hvilken Anled ning det ogsaa er paalagt Cancelliet ved hvert Aars Udgang at gjøre Beretning om de under dette Departement henhørende Betjentes Forhold: saa bliver, efter den ders hos føiede udtrykkelige Befaling, saadan Kongens Billie herved til Efterretning og Efterlevelse communicerer, med Unmodning, at der ved Slutningen af hvert Aar maats te see Indberetning til Cancelliet om de dem subordines rede (x) Alle Collegier og Departements skal have faaet denne Befaling, med Tilhold, at de ikke maae drage det hee. le Detail af Sager til sig, men skal kun have den almindelige Opfigt derover, m. v. rede og under Cancelliet henhørende Betjentes Forhold, 22 Dec. hvo af dem viser besynderlig Fliid og Iver i deres Embe der, og hvo som derudi befindes efterladne eller forsem melige (y). Og, som Kongen desforuden (paa det ikke de Personer, som have erholdet Erfpectance paa et eller andet Embede, skulde siden blive efterladne, og ingen Fliid anvende paa at gjøre sig dertil meere duelige) lige ledes ved Cabinets Ordre (z) har befalet Cancelliet, at herefter, naar noget Embede, hvorpaa Kongelig Exspectance til nogen er udstedt, maatte blive ledigt, vel fornemmelig skal reflecteres paa dem, som derom allerede have faaet Forhaabning; men at samme Persons Duelig hed og Opførsel tillige paa den Tiid skal nsie undersøges, og at den, som enten ikke maatte være vel skiffet eller ved slet Opførsel kunde have gjort sig uværdig dertil, skal als deles miste den ham i saa Maade forleente Kongel. Naas de: saa maae det ikke aleene erindres for Fremriiden, at, i Fald noget under Cancelliet heuhørende Embede, hvorpaa Erspectance er udgivet, skulde blive vacant, saadant da strax i Cancelliet bliver anmeldet, tilligemed den anbefalede Forklaring om den Persons Forhold og Dueligs hed, som maatte have Løvte derpaa; men endog tillige feies den Anstalt, at samme ikke tiltræder eller befatter sig med Embedet, førend derom erholdes nærmere Sesolution. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalings- og Amtman 22 Dec. dene), ang. Sagernes Behandling og Decision samt snareste Endskab, og aarlige Beretninger om Betjentene (a). (y) See Prom. af 12 Jan. 1771. (z) See 26 Octobr. 1770.. Generas (a) I alt ligesom næstforestaaende Skriv., dog ei længere end til de Ord efterladne eller forsømmelige; og med den Forandring af Rentekammeret, i Steden for Can celliet, ligesom og det Ord Biskoperne her er udeladt. 22 Dec. 27 Dec. 29 Dec. 31 Dec.

Generalitets- og Commissariats Coll. Skriv. (til kandmilitie Sessionerne), det samme. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), hvorved approberes den af dem forfats tede Repartition, efter hvilken Land: Physicus i Aar huus Stift skal til førstkommende Foraars Landemode, og derefter, dog uden nogen Godtgjørelse for den for bigangne Tiid, nyde den ham tillagde aarlige Løn, og den forrige Repartition være tilbagekaldet. (Saasom det fornemmes, at udi den under 9 Octobr. 1767 approberede Repartition findes en Misregning af 10 Rdlr., ham til Skade). Rentek. Skriv. (til Amimændene), ang. paa det neieste at paasee, at Bondergaardene vorde holdte i forsvarlig Stand med Bygning, Besætning og Beboere, alt efter de derom udgangne Forordninger. Cabinets Ordre, ang. at de, som for Fremtiiden indtræde i et eller andet Collegium, Depar tement eller Dicafterium, skal udi samme have og tage deres Sæde, ikke efter den Characteer, hvormed de af Kongen ere benaadede, men efter, deres Ind trædelses Anciennete og deres Charges Rang; og at, ligesom altsaa Charecterer og Ordens Tegn herefter ikke give nogen Rang eller Fortrin i Collegierne og De partementerne selv, saa stal og overhovedet ikke secs paa samme uden ved Hoffet og i Tilfælde af Ceremo nier (b). (b) Af Lybeckers Udtog I. 568, Schous Udtog IV. 6. og Andre Steder. Rescr.. Rescr. (til Brkopen over Siellands-Stift), ang. 3 Jan. at der for den anden Capellan ved Bremmerholms Menighed mane herefter, foruden Søn- og Helligdage, tillige hver Onsdag og fredag, naar Præ diken holdes, ombæres en Tavle i Kirken (for at faae erstattet den Afgang, som han i Anledning af Forordn. dat. 26 Octobr. 1770 ellers vilde komme til at lide). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 3 Jan Lollands Stift), ang. publiqve og Umyndiges Penges udsættelse i Sarkjøbing, og Ansvar derfor. Gr. Kirkens Inspecteurer og Bærge have til Approbation indsendt et af dem, i Betragtning af Tidernes Omstændighe der og de ved Penges udsættelse forefaldende Bankeligheder, forfattet Sorslag, hvorved de formene, baade at Kirken, í Henseende til hvad der af dens Capitaler udsættes, kan være betrygget, og de selv blive befriede for Ansvar i Fremtiden. I saa Fald skal der udi Sarkjøbing forholtes paa sam me Maade, som, for saavidt Nachschov angaaer, ved Rescr. af 30 Novbr. a. p. er anordnet, saaledes, at De, som administrere &c. (c). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 9 Jan. Ribe-Stift), ang. at den aarlige Offerdag for de Resid. Capellaner ved de 2 Kirker i Ribe herefter skal fastsættes at være paa Fastelavns Søndag i Steden for den afskaffede Kyndelmisse Dag. Cancellie Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ri 12 Jan. be), ang. at, som det egentlig ikkun er de Betjentes Forhold, der have viist nogen besynderlig enten Fliid og Jver, eller Efterladenhed og Forsømmelse udi deres Eme bebe, (c) Ligesom indbemeldte Rescr. af 30 Nov. 1770, undtagen at, i Steden for Magistraten udi samme, her staaes Byefogden. See herhos Rescr. 21 Jan. 1773 og 21 Junii 1775. 12 Jan. bede, som Kongen vil have Underretning om (d), saa vil det komme an paa, hvorvidt der enten af det første eller foste Slags findes nogen saadanne i Stiftet og Amtet, som saaledes fortjene at anmeldes til Cancelliet, eller ikke, (Paa Forespørgsel). 14 Jan. 23 Jan. 23 Jan. 29 Jan. Bevilgn. at Vognmændene i Sarfjøbing maae nyde og oppebære i fragt, nemlig om Sommeren 2 Mk. 12 s., og om Vinteren 3 Mk. 4 B. af Milen; og, om nogen maatte begjere forspands geste for Carether og Calescher, maae de derfor nyde Deel meere i Fragt. Rescr. (til Overberg Amtet Sendenfields, og Notits til Biskopen i Christiania), ang. at, naar nogen af Skolelærerne ved Kongsberg-Sølvverk herefter ved Deden afgsaer, maae hans Enke eller Børn til hans Begravelse nyde af Efterkommerens Gage saameget, som samme for een Maaned sig beløber. Rescr. (til Kjøbenhavns. Magistrat), ang. at Stads: Physicus i Kjobenhavn skal, som før, tage Sæde i Magistraten sammesteds (e) Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Ribe Stift), ang. de hos Præsterne resterende Expenser at inddrives ved Execution. Gr. Biskopen har forespurgt, hvorledes han i saadanne Til fælde, naar en og anden Præst udi Stiftet udebliver med sine Erpenser til den ved Loven fastsatte Tiid, haver at forholde sig, saasom det vilde blive vanskeligt, baade for Herreds Provster ne og ham, at være ansvarlige til de publiqpe Penge, som til hvert Mars Landemode bor indsamles, og siden til ad killige Steder bortsendes, naar slige ordener ei i Lüde blive hein- Riede. Vedkommende Amtmand skal være pligtig, naar Bi skopen det forlanger, uden Lovmaal ved Execution at (d) See Canc. Skr. af 22 Decbr. 1770. (e) See Rescr. af 1 Octobr. 1772, 9. 6. lade lade inddrive de, hos en eller anden Præst i det hem an betroede Amt, tilbageholdte og resterende Contingenter, som ei til den anordnede og bestemte Tiid til Herredss Provsterne vare blevne indsendte, hvorover Biskopen haver at forfatte og lade følge en rigtig Fortegnelse, og dermed at skal forholdes paa samme Maade, som ved Plac. af 28 Jan. 1735, ang. resterende Studii Skat. og Cathedraticum, er befalet; dog maae de saaledes ved Execution inddrivende Restancer ikke være ældere, end fra det Landemode, da de burde været betalte, og til det næstkommende; men de, efter den Tiid, bør, som an den crediteret Gjeld, af Vedkommende ved Lovmaal sø ges inddreven. Rentek. Prom. (til Amtmændene), ang. at holde over Efterlevelsen af Forordn. 16 Junii 1686 om Stutte rierne (f), samt at lade de dicteerte Bøder inddrive (saasom det er bragt i Erfaring, at en Deel Proprietairer og andre ikke til Stutterier holde de befalede Hopper og Stodheste).

29 Jan. 2 Febr, Rescr. (til enhver af Stiftbefalingsmændene i 8 Febr. Norge), ang. udi det ham anbetroede Stift at ans tage sig de Forretninger, som Statholder: Embedet (saasom den hidtil i Norge værende Statholder fra hans, Statholderskab er entlediget) i bemeldte Stift, til Kons gelig Tjenestes Befordring, haver været aubetroet; saa og strax denne Foranstaltning saavel Amtmændene som Lavmændene og andre Kongelige Betjente i Stiftet at tilfjendegive; ligesom han og i alle Tilfælde, ndi ovenmeldte ham nu herved anbetroede Forretninger, skal adressere sig enten til Kongen selv eller de Kongelige Col legier, hvor enhver Sag henhører, og derfra Kongelig Resolution forvente. Rescr. (f) Samme er ophævet ved Forordn. af 23 Decbr. 1778. 8 Febr. 8 Febr. 8 Febr. 12 Febr.

Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus Stift), ang. af forrige Statholder at modtage alle til Statholderens Forretninger henhørende Papiirer og Documenter, og hos sig indtil videre Foranstalt ning i god Bevaring at beholde: hvorhos ellers befales, at Stiftamtm. for nu værende Tiid, og indtil videre, som Vice Præsident i Overhof Retten i Norge Sal antage sig alle de Forretninger, som forrige Statholder, efter samme Charges Medførende, ved Overhof Retten hidindtil har havt at iagttage og forrette, samt, naar hans andre Embedsforretninger det vil tillade, indfinde sig udi bemeldte Overhof. Ret, og Retten tilligemed de svrige Tilforordnede administrere, samt holde sig dens Instruction efterretlig (g). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Ribe), ang. at den første Sondag in Febr. og in Novb. fal, i Steden for Marie Reenselsesdag og Allehelgens dag, Herefter bestemmes til Offerdage aarlig for den Resider. Capellan i Holstebroe. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Stads= Physicus skal bestandig sidde i Magistraten,, dog uden Løn; men at han skal have 400 Sidlr. af Stadens Cassa aarlig som Phyficus (h). Cabinets Ordre (til de Kongelige Collegier), ang. at ingen Domestiqve eller Betjent, som med pers sonlig Opvartning har gaaet sin Herre til Haande, maae for Fremtiden til noget offentligt Embede blive foreslas get og brugt (i). Rescr. (g) Dette, om Overhof-Retten, er indført i Instr. af 14 Jan. 1778, S. 3. (h) See Rescr. r Octob. 1772, §. 6. (i) Schous Udtog af Forordn. II. Side 263, og i andre Skrivter. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Christjansands- 15 Febr. Stift), ang. de uden for Christiansand i Flekkefjord, Mandahl og paa Udhavnene boende Bors geres, Skipperes, Enrolleredes, Strandsidderes og andres Handel og fottoldnings Frihed, m. v. Gr. Udi Slutningen af Confirmationen under 14 Octobr. 1768 paa Christiansand Kjøbstæds Privilegier har Kongen iblandt andet tilkjendegivet at ville nærmere fastsætte, hvorledes der med ovenmeldte udi Chrißijansands Stift, imellem hvilke paa den ene, og Christiansands Borgere paa den anden Side for en Deel Aar siden have været forefaldne adskillige Tvistigheder og Besværinger, Privilegierne betreffende, som gav Anledning til, at deton paa den Tüid har været anordnet en Commission, herefter fulde være at forholde. Nu er Kongen bleven foredraget forberørte Commissions og andres Betænkninger.

Hvad Flekkefjord. angaaer, da, siden det til Christjansand hørende Opland befindes i Ligning med de andre Stifters Hovedstæders Oplande udi Norge at være mavert og indkneber, og heller ikke frembringer nogen betydelig Mængde af Kjøbmands Vare, saa, paa det at Christjansands Bye ikke skulde medtages alt for meget, i Fald Flekkefjord blev indrettet til en Kjøbstæd, maae bemeldre Flekkefjord i den Sted herefter have Fris hed til, foruden fremmede Korn: Vare, naar Indførs selen derpaa er tilladt, dertil at indbringe og fortolde Salt, or, Hamp og Steenkul, som det nødvendig fte Oplandene behøve at forsynes med, imod at betale aarlig til Christjansands Byes publiqve Udgivter det sam me, som Arendahl betaler, dog i Proportion af begge Steders Størrelse og Indvaanernes Tilstand (k); hvor hos det skal være Christjansands: Borgere ligesom an dre Stæders Indvaanere uformcent at forsyne sig med Slagt og Fede Bare, saavel i Flekkefjord, som andre Steder (k) Friheden for Flekkefjord er udvidet ved Rescr. af 19 Jan. 1780. VI. Deel, 1 Bind. I §. 1. 5. 3. 15 Febr. Steder i Districtet, hvor de finde det meest forbeelagtig. §. 2. I Henseende til Mandahl og dens Indvaanere, da skal det have sit Forblivende ved den dem hidindtil forundte Frihed, uden videre (1). De øvrige uden for Byen og Toldstederne boende Borgere, som, ved at nyde Borger ffab, ikke have givet nogen frivtlig Forpligt fra sig om at indflytte til Byen, maae have Tilladelse, deres Livss tiid at blive boende paa de Steder, hvor de have etable set sig; men de, som have udgivet saadan skrivtlig For pligt, skulle efterkomme samme, og, inden 2 Aars Fors leb indflytte til Byen, saafremt de ikke ville have deres. Borger Ret forbrudt. Hvad derimod de udenbyess Skippere angaaer, hvilke boe ikke ved Toldstederne, men paa Udhavne og andre Steder, da, siden det saavel ved de forrige, som ved den seeneste under 26 Novbr. 1768 udgivne Told Rulle dens Ite Capitels 24 Art. er anorda net, at Skippere skal tage Borgerskab, og boe udi en eller anden af Kjøbstæderne, undtagen de, der føre saas danne Fartøier, som det 6te Cap. i bemeldte Told Rulle handler om, hvilke derfor ere befriede, saa skal det og dermed uden nogen Forandring have fit Forblivende (m).- Betreffende den fart og Handel, som de enrollerede Strandsiddere og andre hidindtil have drevet, og som har bestaaet derudi, at de enten kjøbe af den anden Als mue deres Producter, og bringe samme med deres smaa Fartsier til Kjøbstæderne, for der at sælge dem, eller og indtage dem for Eierne imod en billig Fragt, og paa deres Vegne sælge dem, samt bringe dem tilbage de Vas re, de forlange, og ellers med deres smaa Fartsier inds fjøbe i de Nordenfjeldske Kjøbstæder saavelsom af deres Naboce langs kysten, Fisk, Tran, Kjød og andre Pros ducter, og bringe samme til Kjøbstæderne Søndenfjelds; §. 4. (1) See Resev. 10 Febr. 1779 og 19 Jan. 1780. (n) Cfr. Circul. af 25 Maii og 1 Junii 1782. ta da skal saadan Handel og Fart herefter fremdeles være dem 15 Febr. tilladt, dog saaledes, at de ikke maae føre Varene udaf Riget til Sverrig eller til Danmark, saa og at de Vare, som de bringe tilbage fra Kjøbstæderne, ikke losses paa andre Steder, end der, hvor Losningen efter Told- Rullen er tilladt, og endelig, at de dertil brugende Fars toier ikke maae være over 4 a 6 Lesters Størrelse i det høieste. I øvrigt, siden det ved Skatte- Forordn. af 13 Decbr. 1746 dens 6te Artikels 4de §. er tilladt at drive Handel paa Landet oppe i Boigderne i Norge, med Hefte, Slagte og fede Vare, imod at de hands lende svare i aarlig Skat 2 Rdlr., og det just ikke fan, være en Bondes Leilighed, at fare lang Vei til Kjøbstæs den med et enkelt Creatur, eller en liden Qvantitet an dre Vare, skal saadan Handel imellem Bønder udi Chris stjansands: Stift, ligesom ellers overalt, være tilladt, og dem ikke forinenes at sælge deres Bare, til hvem de vile le. Da det eragtes fornødent og nyttigt for Almuen, at Agnefest udi Aal Sogn under Flekkefjords Toldsted bliver et bevilget Loffe Sted for indenrigste Korn: Vare, saa vil Kongen derom igjennem General: Toldkammer og Commerce Collegium lade det Fornødne foranstalte, dog saaledes, at Skipperne i saa Fald først melde sig paa Flekkefjords Toldsted, samt at Losningen skeer i een af Toldbetjentenes Overværelse, item, at Ins tet i de uolossede Fartsier sammesteds igjen indtages uden fornøden Baglast. Hvad Almuens Begjering angaaer om at befries for at melde sig paa Toldstederne, tage Passeer: Sedle, og betale den saa kaldede Mellem- eller Indenrigs: Told af deres Producter og Fede: Vare, som, de i aabne Baade og smaa Fartsier indbringe til Chris stjansand; da, som de efter forberørte seeneste Told-Nul lens 6te Cap. 11te Art. ere befriede for at melde sig ved nærmeste Toldsted, men aleene, hvor de agte at losse og 2 for §. 5. §. 6. 6. 7. §. 8. 15 Febr. forhandle deres Vare, saa er saadan Frihed dem allerede. accorderet, dog at af de saaledes indbragte Vare paa Stedet, hvor samme forhandles og losses, betales den deraf gaaende Told og Consumtión. Det skal være de paa Landet uden for Arendahl boende Skippere aldes. les forbuden herefter at drive nogen Handling, og, i Fald de maatte befindes derimod at forsee sig, da skal de som uprivilegerede derfor tiltales og straffes. Og, som det er fornummet, at nogle af de foregaaende Disputer og Vanskeligheder tildeels have reist sig deraf, at der, saavel udi Arendahl som i Christjansand, tvertimod Lovens og de foregaaende Privilegiers Bydende, ere ans tagne adskillige udenbyes Boende til Borgere, og derved undertiden fordret en Revers af dem, at de skulle inds flytte til Byen, men underriiden ikke: saa haver Stifts amtm. at tilholde Øvrigheden i disse 2 Kjøbstæder, at de i Fremtiiden holde sig Lovens 3die Bogs 3die Cap. 2den Art., saavelsom Byernes Privilegier efterrettelige, og ikke, undtagen for saavidt her foran er meldet, antage nogen til Borger samme steds, uden dem, som der boe, og sig der nedsætte (n). 1 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Christjansandss Stift), ang. Straf for Øvrigheden, som udstæ der Borgerbreve til berettigede; og Skippere, som Boe uden for Kjøbstæderne, ei at bruge Handel eller anden borgerlig æring (*). Gr. Endfjent det udi Norske Lovs 3die Bogs zdie Cap. aden Art. samt udi Kjøbstædernes Privilegier er forbuden, at ingen maae nyde borgerlig Ret og Frihed, med mindre de selv holde Huus og Ildsted i Byen, samt gjøre og give al borgerlig og Byens Lynge, fkal dog Byefogden i Arendahl bave meddeelt Borgerbreve til udenbyesboende Folk, hvilken Mislighed ligeledes skal befindes paa adskillige andre Steder udi Stiftet, hvorved ikke aleene Kjøbstæderne fornærmes, men saadant end- og haver Indflydelse og foraarfager Irring, saavel ved Toldbod -Clarering, som ved Consumtionens Oppeborsel paa Landet. Om (n) Sec næstfølgende Rescr. (*) See Rescr. 24 Junii 285. Om nogen Øvrighed maatte befindes at udstæde Bor: 21 Febr. gerbreve til saadanne, som efter Loven og Byernes Pris vilegier ikke dertil ere berettigede, skal bemeldte Øvrig hed første Gang betale en Mulet af 50 Rigsdaler til Byens publiqve Caffa, og anden Gang dobbelt saa mer get, samt tredie Gang have Embedet forbundt. Men, i Henseende til de Skippere, som boe uden for Byerne, da, saalænge disse ingen anden borgerlig Næring eller Handel bruge, end at være Skippere, kan det fremdeles tillades dem, at boe uden for Byen; dog maae de et kjøbe videre paa de Danske Fartpier, end andre paa Landet boende Folk, og ei til Skibs Provision eller Handel, ei heller maae de kjebe Laft af Bonden til udfibning eller Skibsføring, hvilken Handel tilhører Bors gerskabet aleene. Rescr. (til Sundheds. Commissionen), ang. at dens 21 Febr. Forslag til et Cvarantaine: Huuses Opbyggelse er approberet.

Bevilgn. at Vognmændene i Nykjobing paa 21 Febr. Falster maae tage op oppebære fragt lige med Kjøbstæ derne Rødbyes, Nachschovs og Mariboes Vognmænd; hvorimod de uden Ophold skal befordre de Reisende. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Stads: 22 Febr. Physicus skal sidde i Magistraten som virkelig Raadmand, saa og saaledes ansees, omend skjønt han ingen Gage nyder (o). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 23 Febr. ang. at Forordn. af 23 Martii 1770 om Tjenestefolk gaaer funs ud paa de ringere Slags Tjenestefolk, eller saadanne, som kunne tillægges Navn af Domestic qver; men at Ridefogder eller andre Regnskabsbetjen: 2.3 (•) See Rescr. af 1 Octobr. 1772, §. 6. te 23 Febr. te, som staae for nogen Oppebørsel af Jordegods, 23 Febr. Martii. 9 Martii. 5. Y. §. 2. derfra bør være eriperede, og at altsaa deres rets te Skiftetiid bør være, som forhen, til hvert Aars E Mail (P). Gen. Toldk. og Commerce Collegii Prom. (til Stift befalings og Amtmændene samt Totderne), ang. at Tol derne skulle holde sig, saavidt det dem kan vedkomme, de imod Land og forprang udgangne Forordn. efterretlige, og især ikke meddele Bønder og forprangere Toldseddel paa deres Vare, til at udføre og drive Hans del med, m. v.; samt nøie iagttage, at ikke andre end Proprietairer og Borgere eller andre til Handel beretti gede tillades ved Indvigerne at indlade deres Vare, og ikke mindre af Kornvare end 100 Tor, hver Gang efter Told Ordonancens 6te Cap. Ite Art. (q). Rentek. Prom. (til Biskoperne) med Forordn. af 20 Febr. 1771 om Hoveriet, og at den skal forblive hos hver Præst til Efterretning (r). Canc. Prom. (til Etatsraad Christian Horre bov), ang. nogle Poster, som ved Almenakkerne vil iagttages, i Anledning af Forordn. af 26 Octobr. 1770 om nogle hellige Dages Afskaffelse &c. (Hvorom han har gjort Forespørgsel). Tredie Paaske Dag og Tredie Pindse: Dag kunne af Almenakken ganske udgaae, og i deres Sted andre Navne indføres, og Johannes Evangelist fremdeles blive staaende, endskjønt den, som Tredie Juule: Dag, iffé meere helligholdes. Jligemaade kan Hellig 3 Konger

(p) Lybeckers Udtog 2det Hefte, 647de Side. See Prom. 25 Junii 1774. (9) Denne Prom. bortfalder ved Prom af 25 Maii 1771. (r) See Forordn. af 12 Aug. 1773. 9. 3. 9. 4. 9. 5. 5. 6. ger: Dag, fjønt den ikke helligholdes, i Almenakken 9 Martii. blive staaende. De derefter følgende Sondage kan fremdeles, ligesom hidindtil, kaldes Søndag efter Hellig 3 Konger, da derved haves den Fordeel, at især den ge meene Mand deebedre kan finde de Psalmer, samt Evans gelier og Epistler, som i Psalmebøgerne under den Søndag ere anførte. Skulde det skee, at Hellig 3 Kongers: Dag indfaldt paa en Søndag, fan den faldes Sondag efter Nye Aar, og det Evangelium Matth. 2det Cap. V. 19de til Enden, som hører til den Sondag, i Almenaffen anføres, da Hellig 3 Konger derimod i Almenak, ken kunde sættes ved siden af samme Søndag. Maria Reenselfes Dag kunde ligesom hidindtil er skeet, i Almenakken faldes Ryndelmesse: Dag, men ikke som en Helligdag. Maria Bebudelsens Dag, som ved For ordn. er henlagt til ste Søndag i Faste, skal med sie Evangelio altiid paa den Dag i Almenaffen indføres, og bliver da ved Siden af Marie Bebirdelses Dag sat 5te Søndag i Faste, ligesom ellers pleier at fee, naar en Søndag gaaer ud. St. Hans Dag, Marie Bes søgelses Dag og Michelsdag kunne fremdeles anføres i Almenakken, ligesom det skeer med Mortensdag og ane dre fleere, men ikke som Hellige Dage. Da efter fors bemeldte Forordn. Allehelgensdags: Text og Bon for Reformationen skal forklares og læses næste Sondag ef ter første Novembris, saa, naar det, som i tilstunder.de Aar 1772, indtræffer, at Allehelgensdag, som er den første Novembr., falder ind paa en Søndag, fan Texten for Allehelgensdag anføres paa same me Søndag, nemlig den første Novembr., og alte saa bemeldte Søndag, naar saadant indfalder, gaae ud, og sættes som sædvanligt ved siden af den føre ste November 24 Catic. 9. 7. 5. 18. 9 og 16 Martii. 16 Martii. 20 Martii. 20 Martii. 25 Martii.

Canc. Prom. (til Biskoperne i Danmark og Nor ge), hvorved dem en Gjenpart af næstforestaaende Prom. meddeles (s). Rentek. Prom. (til Amtmandene i Danmark), ang. at foranstalte, at de Forspands Heste og Vogne, hvorpaa Officererne af Generalitets- og Com miffariats Collegio eller af Krigs og Land Commissai ren gives Paffer, vorde paa Anfordring uden Begring og Ophold anskaffede; hvorimod, om nogen ved den rea qvireerte og afgivne Befordring Fulde finde sig foruret tet, kan de saadant derefter andrage enten til Amtmanden, for det til Mentekammeret at indberette, eller die recte til Kammeret. (Saasom det til Kongelig Tjeneste udfordres, at deslige Befordringer blive efter Requisition saa haftig som mueligt anskaf fede, og til de sædvanlige Skiftesteder afgivne).. Cabinets Ordre, ang. at Cancelliet skal sættes paa en Fod af et ordentligt Collegium, og bestaae af 4 Dea puterede, m. v. (t). Placat (fra Generallandvæsens Commissionen), ang. 30 Præmiers Udsættelser for de Selveiere eller Kongelige Bønder i Danmark, som først flytte deres Gaarde ud fra Byerne hen paa Byernes Udmarker (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, det ogsaa Amtmændene at communicere), ang. at Fogderne maae udfere Justits-Sager mod Almuen, uden at bruge stemplet Papiir eller betale Gebyhr, hvilke Deele beregnes ved Execution (v). Gr. (s) Til Biskopen over Sjellands Stift d. 9, men til de øvrige Biskoper den 16 Martii. (t) See Anordn. af 4 Martii 1773, her iblandt Rescripterne. (u) Lybeckers Udtog 2det Hefte, Side 241 og 301; see nu Forordn. af 23 April 1781, §. §. 21-23. (v) Cfr. Rescr. af 17 Febr. 1779. Gr. En Foged har indstævnt nogle af Almuen for saadanne 25 Forseelser, hvorfor Loven har fastsat Boder, og derefter over Dem erhvervet Dom til samme Boders udredelse med Omfoftninger; men Sorenskriveren vegrede fig for at give forberørte Domme beskrevne, forinden det stemplede apir og Rettens Gebyhr derfor var ham leveret. Som Kongen af forrige Statholders Erklæring har fornummet, at der vel ikke udi de om Justirs Sagers Udforfel ergangne Anordninger findes fafffat, at deslige Sager paa slet Papiir skal udføres; men at det derhos ei vel fan paalægges en Foged at gjere udlæg til Stemplet Papiir eg Rettens Gcbyhr i det Slags Sager, som han efter Loven og de udgangne Anordninger paa Embeds- Begue er pligtig til at paatale, da de Skyldige som oftest eve uvederheftige, og maae affone Bederne med Straf paa Kroppen; i hvilken Anledning det ogsaa overalt skal have været brugeligt, at deflige Sager paa fler Papiir og uden Penges Erlæggelse i Retten ere blevne udforte, imod at Fogden har beregnet sig det stemplede papiirs Belob til Indtægt og be talt Dommeren det tilkommende Gebyhr, naar den Skyldi ges Boe ved Executionen har frættet til at betale, foruden Bederne, de domte Omkostninger; saa befales: Det skal og dermed for Eftertiiden fremdeles saaledes have sit Forblivende. Martii. Gen. Toldf. og Comm. Coll. Prom. (til samtlige 26 Martii. Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. Indretnin gen af Kjøbstædernes Brandtarations-Forretninger.

= $ Derudi skal ordentlig anføres, forst Kjøbstædens Navn; dernæst, øverst paa hver Pagina Stadens Inddeling zc. == heele Kjøbstædens Værdic eller Taxations. Summa udkommer (x). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i begge 30 Martii. Riger, Viborg- og Aggershuus: samt Christiansand Stifter undtagne), ang. at de Skipperne medde lende Raadstue Attester om deres Eeds Af- Læggelse i Følge Forordn. af 1 Febr. 1770 bør Skippers ne paa flet Papiir og uden Betaling beskreven meddeles, 5 (da (x) Det udeladte er forresten som den 4de 5. af Brandfors fikrings Anordningen for Norge, dat, 18 Aug. 1767. 17 30 Martii. (da saadan Eeds Aflæggelse ikke skeer for Skippernes Skyld, men paa det Anordningen desbedre kan vorde efterlever). April. 3 April. 8 April. Resol. at de Deputerede i de Kongelige Collegier i Kjøbenhavn, som have umiddelbar Forestilling hos Kongen, maae have Rang i zdie Classes 9de No. (y). Rescr. (til Overhofmesteren ved Soree-Acades mie), ang. at den Zilladelse, at studere ved Sorse- Academie, maae ei indskrænkes til Adelige og de lige med dem privilegerede Personer, men at andre velfors tjente Folkes Born endog maae foreslaaes til at studere sammesteds (z). Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. de Friheder og Pligter, som alle her i Rigerne beskik fede fremmede Agenter og Confuler skulle nyde og være undergivne. Da Hendes Russiske Keiserlige Majestet har beskikket Kjøbmand David Braun i Kjøbenhavn til Russisk Kei ferlig Agent sammesteds saavelsom udi de svrige Havne i Kongens, Niger og Lande: saa gives hermed tilkjende, at Kongen bemeldte Agent Braun ikke aleene i faadant Embede vil have erkjendt og antaget, men endog hermed i Almindelighed og een gang for alle vil have anordnet og fastsat, at han og alle de i Kongens Riger og Lande bes stikkede fremmede Agenter og Consuler, efter det overalt, saavelsom her, stedse forhen indførte Brug, vel for deres egne Personer i Henseende til det, der angaaer deres Consulat Forretninger, skulle være fri for den her værende Jurisdiction, og nyde alle de de res Betjening tilkommende Fortrin, Privilegier og Fris heder; men at de derimod, naar de besidde Huuse eller Eiena (y) Schous Udtog af gdn. V. 4. (z) Igjentaget udi Fund. af 29 Jan. 1782, §. 6. Eiendomme her i Landet, skulle være pligtige til, uden 8 April, Undtagelse, at bære og svare deraf de derpaa heftende Onera, saa og, om de drive Handel, i Henseende til samme lige med Kongens egne Underfaätter være Landets Forfatning og Love, følgelig og ethvert Steds Under Øvrighed, hvor de sig befinde, undergivne. Carre. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmand 13 April. i Danmark og Norge), hvorved næstforestaaende Rescr. om fremmede Agenter og Confuler communiceres, til Efterretning og Bekjendtgjørelse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 13 April, Ribe Stift), ang. at Indqvarterings Hjelpe fat skal svares af enhver, som ikke har speciel Fritagel ses: Bevilgning (a). Gr. J Anledning af Rescr. under 20 Decbr. 1770 har Stifte amtm. foreipurgt sig, om Geistligheden, de Kongelige Be tjente i Almindelighed samt Stempletpapiirs: Forhandlerne og andre privilegerede i Kjobfaderne, efter Borgerskabets Paastand, ere pligtige til, af deres iboende Gaarde og un se at betale Indqvarterings Hjelpekat, for saavidt samme lignes paa Grunden, naar de ingen borgerlig Næring bruge, og ikke have anden speciel Bevilgning til Befrielse derfor, end hvad adskillige Forordninger, Rescripter og Anordninger i Almindelighed indeholde. Siden det ovenmeldte Rescript aldeles ikke undtager eller befrier nogen fra denne Byrde, uden aleene dem, som have speciel Bevilgning, der udtrykkelig fritager dem, vil det derudinden ved forberørte Rescript have sit Fors. blivende. Gen. Toldkammer og Comm. Coll. Prom. (til 13 April. Tolderne), ang. at Borger Johan Clemen Weiß i Jhehoe ved Kongelig Privilegium af 18 Febr. h. a. er bevilget, at den paa hans Fabriqve i Jgehoe forfærdi gede Amdam maae i 20 Aar overalt i Kongens Niger, Fyrstens (a) See Prom, af 21 Dec. 1771. 13 April. Fyrstendomme og Lande fri for Told, Accise og alle andre Paalæg indføres, ligesom og uden negen Afgivt til fremmede Steder forsendes, imod at han derpaa ved Toldstederne producerer eedelige Attester, som til ligemed de af Toldbetjentene derover meddelende Passeers sedle, paa slet Papiir passere. 16 April. 20 April. 22 April. 27 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Trundhjem Stift), ang. at det i Henseende til Folke Tjenesten paa Landet, om samme af Amtmanden eensides, eller conjunctim med de øvrige Sessions Deputerede, bør reguleres, skal ved Forordn. af 9 Aug. 1754 have fit For blivende. Instruction for det Danske Cancellie: Collegium og samtlige derunder staaende Betjente (b). Kongelig Resol. ang. at Helsingser maae have 3 Aars Credit: Oplag paa Viin samt Fransk og Rhinsk Brændeviin; dog at af dette Oplag ikkun sælges til de Skibe, som passere Sundet, og til fremmede Steder, samt hvad i Helsingøer og paa Landet deromkring kan afsettes, men Intet til andre indenlandske Steder (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge, at de ogsaa heraf ville meddele samtlige Amtmand Gjenpart), ang. at Procuratorer, som føre anbefalede Sager, skal derom hver tredie Maaned indberette. Gr. Det er erfaret, hvorledes en og anden Procurator, som er bleven anbefalet at udfore Confifcations eller andre Bongens Interesse angaaende Sager, skal undertiden for femme, og lade samme, saavel til den Kongelige Casses som Vedkommende, der have Deel i Confiscationerne, deres For nærmelse, henligge. Paa det at sligt i Fremtiden kan vore de forekommet, befales: (b) See Anordn. Cher i Rescr.) af 4 Martii 1773. (c) Lybeckers Udtog III. 364. De De Procuratorer, som maatte blive anbefalede lige 27 April. Sager herefter at udføre, skal tilholdes at give den Øvrighed, som haver udstedt Ordre til dem om Sagens Anlæg, hver tredie Maaned Rapport om, hvorvidt med Sagerne avanceres, under Straf at betale 10 Rdlr. udt Mulct (d), for hver Gang enten Forsømmelse af Sagen eller udeblivelse med Kapporten maatte skee, foruden den derved foraarsagede Skades Erstatning. Rescr. (til General, Gouverneuren over de Vestindiske 27 April. Eilande), ang. at Skifter, som nu ere ufluttede, saa og naar noget Stifte i Fremtiden maatte henstaae et halvt eller heelt Aar over den i Loven fastsatte Tiid til Stifters Slutning, uden antagelig Undskyldning af Skif teforvalterne for dets Ophold, maae samme af Øvrigheden tages fra dem, og gives til Commiffarier, som strap skulle bringe det til Ende paa slige Stifteforvalteres Ans og Tilsvar, og maae oppebære det derved faldende Sfif te og Skriver: Salarium. CJ Anledning af Begjering fra Commandanten paa Eilandes ne, at det udi fornedne Tilfælde maatte tillades ham at uds nævne Commissarier, for at tilendebringe de ufluttede Skifter; og paa det at dejlige Forretninger kunde bringes i Stand samt for Eftertijden holdes i behorig Orden) (e). Gen. Toldkammer og Comm. Coll. Prom. (til 30 April. Stiftbefalingsmændene), ang. Maal paa Salt, og Overmaal paa det, som oplægges. Med Maalet paa Salt vil efter Forordn. af 10 Jan. 1698 forholdes; saa at det tøndeviis med Strøgmaal udmaales; men i Henseende til den hidindtil paa hver (Resol. 7 Tønde havte Top for Indsvinding, maae de Handlende Jan.) paa det Salt, de her til Oplag indføre, gives (for ders pan som meldt havende Svinding og Omkostninger) paa (d) See Prom. af 8 Jan. 1785. hver (e) Formodentlig bortfaldet ved Anordn. af 17 Novbr. 1779. 30 April, hver Tønde i Overmaal een Gfjeppe, som er 10 pre Centum (f). 2 Maii, 3. Maii. Anordning, ang, at ingen Sorg ved Hoffet, enten for fremmede eller for det Kongelige Huuses egne Personer, maae vare længere end 4 Uger: Mandfol kene skal bære sorte Klæder, blanke Kaarder og Spen der, i de 2 første uger sorte, og i de 2 sidste hvide Sile fe Strømper; og Fruentimmerne skal bære hvide eller forte Silke Klæder de første 14 Dage med Fryndser og sorte eller hvide Baand: en ringere Sorg varer funs 14 eller 8 Dage efter den Forskrivt, som i de ovenanførte sidste 14 Dage er anført (g). Rescr. (til Amtmanden over Nordlands: Amt), ang. at ei meere end eet Ting om Aaret, nemlig Sommertinget, tal i Vesteraalens: og Lofodens Fogs derie holdes; men i Vaagens Fiskevær, (hvor Lofos dens og andre næstliggende Fogderiers Almue søge paa Fiskerie fra med. Jan. til med. Aprilis, og hvor Fogden og Sorenskriveren i Lofoden i forrige Tiider, imod Fiskeriets Begyndelse, strax efter Helligtrefonger har forsøiet fig hen, og forblevet der til Fiskeriets Ende, for at overholde god Orden iblandt den talrige Almue, og ved Gjæs ste Retter at afgjøre de paa den Tiid forefaldende Tvistigs heder, hvilket har været kaldet Gregorii Ting, og i de seenere Tiider er gaaen af Brug) skal bemeldte Gregorii Ting igjen holdes, og der foretages de i Lofodens Fog. derie forefaldende ordinaire Sager, da Parterne, under hvilket Tinglaug i Lofoden de end maatte sortere, der skal møde, siden de dog desuden komme der for Fiskeriets Skyld. (Gr. Fogderiets District bestaaer af faa vidtloftige og farlige Fjorde, at Betjentene ved Høstetingene i Octobr. sætte sig i (f) Cfr. Forordn. 9 Julii 1778 09 2 Martii 1785. yderste (g) Klarups Udgave af Politie. Anordningerne ite Deel. yderste Livsfare, og opnaae endda ikke Tingstederne, som ikkun feges af faa Mænd, saa at ikkun lidet af Skatterne indkom me, og Almuen besværes med Skyds 1c.) 3 Maii. Rescr. (ril Sundheds: Commissionen), ang. Forholds: 3 Maii. Regler med de fra Østersøen og Middelhavet kommende Skibe, samt Passers Aflevering, m. v. (h). Bevilgn. for Helsingøer til at have 3 Aars 6 Maii. Credit: Oplag paa Viin samt Franse og Rhinst Brændeviin (i). Resol. ang. Frideriks Hospital i Kjøbenhavn, og 15 Maii. Inoculations Anstalten dermed at forcenes (k). Cabinets Ordre, ang. at Officererne for 20 Maii, Landcadetterne, Garden, Artillerie Corpset og Liv: Regimentet herefter ei skal have noget Fortrin over ans dre Officerer; dog at de da Værende fremdeles beholde Deres Rang, indtil de avancere høiere (1). Rescr. (til Amtmanden over Oplands - Amt), 24 Maii. ang. Vagthold over de Personer, som ved Grundset Marked paagribes for Misgjerninger. Gr. Elverum-Sogns Almue udi terdahlen i Norge har andraget, at de aleene ere bebyrdede med Wagthold over de Personer, som ved Grundset - Marfed begaae Tyverie eller an den Forseelse, og derfor blive arresterede og idemte, anholdende derhos, at det ganske Oplandske Amt til Vagtholdet over deslige Arrestanter maatte være behjelpelig, og med deres lige som med andre Arrestanters Baretægts- og Forflegnings- Penge omgaars. Af Amtmandens Erklæring fornemmes, at bemelde te Elverum Sogn i Almindelighed kun har liden Fordeel af fornævnte Marked, men derimod den tilsøgende Almue fra Hedemarchen, Guldbrandsdahlen Soloer og øvrige Præstegjel de i Guldbrandsdahlen fornemmelig høste Frugten deraf. Fors (h) See Forordn. af 13 Junii 1771. (i) Lybeckers Udtog III. 364. (k) See nu Reset. af 10 Decbr. 1772. (1) Schons Udtog af Forordn. IV. 3. cfr. Lybeckers Uds tog I. 566. 24 Maii. 25 Maii. 25 Maii. Forberørte Fogderiers Almue sal contribuere til Vagthold over de Personer, som ved bemeldte Grundset: Marfed maatte pangrises for saadanne der, og ei anden fteds, begangne Misgjerninger, som vedkomme Ju ftition at paatale, dog at saadanne Vagtholds: Bekosts ninger, hvorudi bemeldte Almuer samtlig tage Deel, et maae henregnes til andre Personer, end, de, som ere hjemmehørende udi andre Districter eller øvrige Sogne udi Østerdahlen; men, naar Misgjerninger fulde bes gaaes af de i Elverum Sogn hjemmehørende, da sams mes Almue aleene at bevogte faadanne: hvorhos Lehnsmændene haver at besørge bemeldte Bagthold, og dertil daglig leie den dfordrende Vagt, samt beviisliggjøre Hvad hver Dag til Leie: Vagt er udgivet, hvorfore de imod Qvitzeving nyde Erstatning, som inddrages i Des linqvent Omkostningerne for hvert Aar. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at, naar herefter noget Privilegium paa at holde borgerlig æring bliver ansøgt, vil Cancelliet ferst corres spondere med Stentekammeret, for tillige at faae fastsat en taalelig Afgivt til den Kongelige Cassa. CJ Anledning af Skrivelse fra Kammeret, at blandt de ubes vilgede Gæftgiverier og Kroeholde ordenfjelds befandtes nogle, som vare forsynede med Privilegium til at holde bor gerlig Næring, uden nogen Afgivts Svarelse, hvorunder de tillige holde sig berettigede til Broebold, uagtet Cancelliet ikke har givet Privilegium paa at sælge drikkende Vare, men tvertimod udtryktelig erciperet samme). Gen. Toldk. og Comm. Coll. Prom. (til Stifte befalings- og Amtmændene samt Tolderne), ang. at Tolderne skulle meddele Vedkommende, imod rigtig Angivelse og Toldens Betaling, Toldseddel paa deres Creature, Korn og andre ikke til udførsel fore budne Bare, naar derved ellers ingen Urigtighed eller Misbrug imod Told Ordonancen befindes, (saasom de DHI om Land- og Forprang udgangne Anordninger ikke henhøre 25 Maii. under General Toldkammeret at see ereqverede, Tolderne Desuden et eragtes competente at undersøge, naar nogen ved Toldstederne angive Creature, Korn eller andre Bare til Fortoldning, hvem der af dem, til at handle med deslige Va re, maatte være berettigede eller iffe) (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. 30 Mail. at den ved Forordn. af 23 Maii 1755 bestemte Tingtiid for Halsnge Klosters Gods maae udi de aarlige Tingberammelser udelades, og derimod henføres under de for Vaags: og Foiens: samt Schonevige og Op dals: Skibreders Almue fastsatte sædvanlige Skatte- og Sage Tinge (n) (saasom bemeldte Gods nu af Kongen er afhændet, og bleven Lehnets). Canc. Prom. (til Amtmanden over Finmarkens 1 Junii. Amt), ang. alvorligen at forbyde Indvaanerne at huse nogen af de Russer, som maatte indfinde sig at fiske, saa og paa en alvorlig, dog lemfældig Maade overtyde de sidste om Følgerne af deres uretmessige, og imod det ergangne Forbud stridende Forhold, m. v. (i Anledning af Begjering fra det almindelige Handels-Compagnie, at der maatte holdes over, at, om nogen Rus, uagtet det fra det Russiske Keiserlige Hof gjorte Forbud, herefter fandtes strafskyldig, at da Straffen maatte ereqveres efter Fors ordn. af 25 April 1702, m. v. og at Fiske Russer et maatte buses) (o). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 8 Junii. ang. at, naar nogen Privilegeret eller Kongelig Be tjent ved speciel Privilegium skal kunne fritages fra at tage Deel i Indqvarterings, Skatten, saavidt den lignes i Penge paa Gaarde, Huuse og Grunde, maae saar dant Privilegium fastsætte, at den Privilegerede skal (m) See Prom. af 23 Febr. 1771. (n) See nu Reset. af 11 April 1781. (o) Cfr. Fdn. af 20 Aug. 1778, S. $. 30 00 32. VI, Deel. 1 Bind. U være 8 Junii. være fri for at give Indqvartering enten in Natura, eller Penge (P). 8 Junii. Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalingsmana (Kongel. Ne den i Nibe), ang. at Indbyggerne paa Rømøe ere, mod fol. 27 Mait). 10 Relrs. aarlig Afgivt, fri for at svare Told af de til eget Brug behøvende Vare (9). 8 Junii. General Landvæsens Commissionens Prom., ang. hvorvidt Huus og Boelsmænds samt Fribønders Fæstes breve bør, i Henseende til Lindring i hoveriet, staae ved Magt (r).

  • 3 Junii.

21 Junii. Rescr. (til Amtmanden over Coldinghuus- Amt, og Notits til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at 5 Sogne i Brusk Herred, 3: Bramdrup, Harthe, Alminde, Starup og 17ebel, som ere henlagde til Byefoged: Embedet i Fridericia (s), skal lægges til 23pefoged. Embedet i Colding, og fremdeles fortere under Herredstinget, som holdes sammesteds; og skal den i Fridericia nu værende Byefoged Gercken af Byefogden i Colding nyde i Refusion Dommerkornet af disse 5 Sogne, der er aarlig 9 Tønde Byg, (til det telse for bemeldtes Sogne). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands- Stift), ang. at beordre Byefogden i Helsingøer, som Politiemester, paa Apotheqver von Holtens Anmode ning, og efter hans Anviisning, at borttage alle de saas vel hos Cancellieraad Homuth, som alle andre 1lberettie gede der i Staden, tilfals værende Medicamenter, sam me ved offentlig Auction lade sælge, og deres Beløb efter den (p) Lybeckers Udtog, adet Hefte, 8ode Side. (9) Friheden er fornyet, see Prom. of 2 Novbr. 1782. (1) Lybeckers Udtog, 2det Hefte, 312te Side; see nu Fors oron. af 12 Aug. 1773. (s) See Rescr. af 30 Nov. 1770. den zote Artikel i Forordn. af 4 Decembr. 1672 at dele 21 Junii. imellem Apotheqveren og Stadens Fattige. (Saafom bemeldte Apotheqver har besværet fig over den Fornærmelse, som ham der paa Stedet tilfoies i hans Privilegio ved utilladelig Salg af Medicamenter, hvorom han, iblandt andet, har fremlagt en trykt Anmeldelse fra Cancellie Raad Homuch om hos ham tilfals værende Medicamenter, hvilket alt skal stride imod benævnte Forordn. og andre Anordninger). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus. Stift, 21 Junii. og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. Aas-Mar- Feds Forflyttelse fra Aas til Sogner Kirke, m. v. (t). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellandse 21 Junii. Stift), ang. Friheden for Tambourerne og Piberne ved Herreds- og Borger: Compagnierne paa 23ornholm. Gr. De udi Nonne have besværget sig over, at Byefogden, tvertimod deres gamle Rettigheder og Friheder, har villet paalægge dem adskillige personlige Tyngder, saasom at skrives til Stok, fræve Veiens Statter med videre, samt frataget Tambourerne den liden Fortjeneste, de fra Arrilds Tüid har havt, for at røre Trommen ved Auctioners Holdelse. Af Stift. amtmandens Erklæring erfares, at Over: og Under: Offices rer ved Herreds: og Borger: Compagnierne der paa Landet ere formedelst en Kongelig Resolution af 6 Juli 1742, for 2gter, Tingbud, og alle deslige Bestillinger befriede, hvorhos han formener, at Tambourer og Pibere deraf ogiaa funde nyde godt, helst da de formodentlig ved jævnlig Mili taire Tjeneste hindres derfra, og deres Tal er ubetydeligt; men at de derimod ere uberettigede til at tilegne fig den Fors deel at omtromme ved Auctioner. Tambourer og Pibere ved Herreds: og Borger-Com pagnierne paa Bornholm skulle i Henseende til forom. rørte Bestillinger og personlige Byrder nyde den samme Frihed, som Over og Under Officererne ved forhen benævnte Kongel. Resolution af 6 Julii 1742 tillagt er; hvorimod det skal staae ethvert Steds Øvrighed frit for, til at omtromme ved Auctioners Holdelse, at ud vælge, hvem han finder for godt. 11 2 (c) Forandret sed Rescr. af 11 Junii 1779. Rescr. 1 21 Junii. Rescr. (til Amtmanden over Oplands-Amt), ana. at med Tingtüdernes Berammelse udi efterskrevne Districter mane herefter forholdes saaledes: 1) Udi Soløer og Oudalens District (u): 2) Udi Østerdalens District: Vaarting: d. 12 Febr. 22 Junii. 22 Junii. 22 Junii. Elvedalen M Elverum D $ Aamodt F F 16 F 19 - = = 21 D U 0 24 - (v). Reendalen Touset Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Christiansand Stift), at Sorenskriverne ber tinglyse de af Fogderne for efterstaaende Kongelige Skatter gjørende Indførsels Forretninger, uden nogen Betaling derfor at nyde (hvorom en Foged gjor te Forespørgsel, fordi Sorenskriveren negtede Tinglysningen nden Betaling, og det ved Rescr. af 30 Julii 1770 er be falet, at Auctionerne over det Udpantede bør forrettes uden Salario) (x). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Bera gen), ang. at det, i Henseende til hvem det tilkommer at udstæde de Sundheds Paffer, som Skippere og Redere ansee fornødne, for at undgaae, Qvarantaine, vil have fit Forblivende ved Cancellie: Skrivels fen af 26 Jan. 1765. ( Anledning af Forespørgsel fra Stads- Phyfico i Bergen). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Amtsforvalteren i Coldinghuus- Amt skal indfordre

(u) Dets Tingtider ere fiden anderledes fastsatte i Rescr. af 5 Juli 1775. (v) Dette kaldes nu Vinterring; og, i Steden for de ved dette Rescr. bestemte, men her udeladte Tiider til Sommer og Hofketing, er anordnet et Sommerting, ved Rescr. af 7 April 1773. (x) Cfr. Forordn. af 18 April 1781 om Udpantninger. fordre det, som Vedkommende i Amtet skal svare til den 22 Junii. der beskikkede Chirurgus. Rescr. (til Justitiarius i Kjobenhavns Hof: 25 Junii. og Stads-Ret), ang. dens Begyndelse og Sportler, med meere. Netten skal tage sin Begyndelse den 15 Julii førstkom mende, og for det første holdes paa Kjøbenhavns Raadhuus. Alle de ved Hof og Stads Retten faldende Sportler, hvad Navn de og have funde, skal, i Folge Reglementet, hvert Qvartal beregnes, og til Finang: Collegium afleveres. Til Skriv Materialier, Lys, Brænde, Bogtrykker og Bogbinder: Løn skal det, som derril bliver reqvireret, vorde godtgjort; og kan, ef ter 1 eller 2 Prøve Aar, noget vist i Reglementet der til fastsættes. Til de ved Hof og Stads- Retten fornøda ne Bud, hvilke tilstaaes hver 100 Rdlr. aarlig, skal af be nu værende antages faa mange, som til Tjenesten ere duelige: men, for Fremtiden, skal til saadanne Bud antages de dertil duelige Under: Officerer og Garder til fods (y). Justits Secretairen tilstaaes 2 Fuldmægtige, hver med 200 Rdlr. aarlig løn; og ham fanvelsom den ved Retten beskikkede Secretairer og Brevskriver de behøvende Copiister, som hver mane nyde 150 Rdlr. aarlig. §. 2. §. 3. §. 4- Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), 25 Junti. ang. Ligning over Nyborg Byes (z) eg andre Stæders Græsning. Gr. En Deel af Indvaanerne i Nyborg have fogt, at den udi, Aaret 1764 forfattede ligning over Byens Græsning, som Sadelig for de Fattige, igjen maatte ophæves; men af Stiftamtmandens og Biskopens Erklæring erfares, at bemeldte Ligning, efter foregaaende Forestilling fra Magistraten og Sta- 11 3 (y) See Rescr. af 13 Novbr. 1771. (z) Cfr. Rescr. af 16 Julii 1783, S. S. 5, 8 og 9. dens 25 Junii. dens eligerede Mænd, samt da værende Stiftbefalingsmands derover indkomne Betænkning, ved Rescript af 11 Novbr. 1763 er tilladt at maatte gaae for fig, saavelsom og, at, da Ligningen ved en Raadftue Samling for samtlige Indvaanere blev oplast, har ingen uden Sognepræsten og een Borger derimod gjort Indsigelse. 25 Junii. 25 Junii. 3 Julii. Ved forbemeldte saaledes eengang allernaadigst tillabte, og af Stiftbefalingsmanden derefter approberede Ligning skal det have fit Forblivende, allerhelst da dette skal være den beqvemmeste Maade til at bringe Kjøbstæd. Jorder i Priis, hvor Omstændighederne ikke tillade, at dele dem. I øvrigt haver Stiftamtmanden at feie den Anstalt, saas vel i Henseende til denne Græsning ved Zyborg, som paá andre Steder, hvor saadan Ligning herefter maatte forlanges, at de Fattige nyde Fortrinet, imod en af Øvrigheden fastsættende billig Betaling, til den Græs ning, som de andre Indvaanere ikke selv bruge. Neser. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. at Skyde Compagniet i Affens meae, til at befoste de sædvanlige smaa Gevinster, herefter oppebære de 14 Rdlr. 3 Mk., som i aarlig Afgivt svares af den bes meldte Bye tilhørende Feste Jord, Raren Rordtes Jord kaldet; og, paa det en destobedre Orden ved dette Selskab kan blive etableret, haver Stiftamtm. at tilhol de Byefogden, at han efter Overlæg med Selskabets Anførere forfatter saadanne uyttige Artikle, som Sæl skabet kan holde sig efterretlig, og som Stiftamtm. ders efter med sin Approbation haver at forsyne. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus. Stift), ang. hvorledes det med Embedets og Indkomsternes Deling imellem Sognepresten og den Resides rende Capellan paa Kongsberg skal forholdes. Rescr. (til Juftitiarius i Kjobenhavns Hof- og Stads-Ret), ang. at Retten skal begynde med Skif. ternes ternes Forvaltning den 1 Aug.; og at alle Auctioner 3 Julii. i Kjøbenhavn skal forrettes af de 2 Auctions Directeurer. 1 Med Skifter efter alle Indvaanere i Kjobenhavn, saavelsom Fallit og Opbuds: Boer, hvilke, i Folge Forordn. af 15 Junii sidstleden den 15de S., skal forrets 15 Junii fid k tes af 3 dertil udmeldte Tilforordnede i Hof og Stads- Serten skal begyndes fra den 1 Aug. førstkommende; men de Skifter, som for den Tiid ere faldne, skal tilendebringes af vedkommende Skifteforvalter, som sams me har begyndt. Ligeledes vil Kongen og, at de 2 her i Staden bestiftede Auctions Directeurer, skal, fra forbemeldte x Aug. af, forrette alle i Kjøbenhavn fores faldende Auctioner, uden Forskjel, og uden Henseende til, hos, eller efter hvem de blive holdte (a), efter den af Hof og Stads Retten, imellem dem, gjørende Inds deling og maae de fremdeles beholde den dem derfor hidtil lagde Løn, hver 700 Rdlr. aarlig; hvorimod de for al Auctions Salarium, Opvartnings: Penge, og alle ved, eller ved Anledning af Auctioner faldende Sportler, skal aflægge speciel Regnskab, for hvis Rigtighed de begge tillige sal staae til Ansvar, og Pengene qvartaliter til Sportel. Cassen afleveres, hvorfra de til Finang Collegium, tilligemed de øvrige ved Hofs og Stads Retten faldende Sportler, skal afgives. Og, som Minister Hr. Aldolph Siegfried von der Osten i Følge den hans afg. Fader forundte Bevilgning, er bes rettiget til det ved Hof-Etaten faldende Auctions Sa larium: saa haver forbemeldte 2 Auctions Directeu rer til ham, saalænge han lever, og imod hans Qvittes ring, af de indkommende Auctions: Penge at betale, t 4 Qvartaler, 1900 Rdlr. aarlig, hvilke afdrages i deres erlæggende Regnskab for det faldende Auctions Salarium. Rescr. U 4 (a) Dog fee Prom. af 17 Aug. 1771. 10 Julii. 10 Julii. 13 Julii. (Resol. 7 Julii.)

Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. Torvedage i Storehedinge hver Tirsdag og Tors dag (b). Rescr. (til Directeurerne for Hillerød-Hospital), ang. at visse af Hospitalets Lemmer maae lære Haandverk i Byen. Gr. Direct. have forestillet, at iblandt Hillerød - Hospitals- Lemmer fan undertiden findes unge Mennesker, som vel ere og blive Kroblinge deres Livstid, men som dog kan komme fig saavidt, at de fatte Lyst til at lære et eller andet let Haandverk, som Skræder, Skoemager eller deslige, hvorved de i Tiiden kunde ernære sig, og derefter udlades af Hospitalet; men at de ei skal kunne faaes i være hos Mesterne i flige Professioner der udi Byen, medmindre de, saalænge de staae i Lære, maae have deres Matte Ophold i Hospitalet og soni Lemmer deraf forsleges, hvortil Hospitalets Fundas ikke gwer nogen Tilladelse. Det maae være saadanne af forbemeldte Hospitalss Lemmer, som ikke ere alt for spectaculeuse i Ansigters ne, tilladt, flige Professioner i Hillerød at lære; og imidlertid, indtil de faae udlært, maae de nyde Natter Leie og Forflegning af Hospitalet. Gen. Postamters Prom. (til Postmesterne), ang. at Breve, private Sager angaaende, fra de Kongelige Departemants og Collegier, eller fra Kongeli ge Betjente paa Embeds Vegne maae (paa det at efter Forordn. af 17 Junii 1771 Porto fan for saadanne Brea ve blive betalt af dem, til hvilke Brevene ere adresserede) ansættes ganske i Porto, uden at franqvere dem til visse mellemliggende Steder, som ved Forordn. af 1734 og 1743 er foreskrevet; og at iligemaade ogsaa i Almina delighed alle Breve, for saavidt de befordres med der Danske Post, maae (til de Corresponderendes Beqvem. melighed) til alle Steder, hvor der er Hoved. Postcons- (b) See Rescr. af 11 Decbr. 1776. teirer, toirer, efter Afsenderens Forlangende, udi Porto eller 13 Julii. Franco ansættes. Cabinets: Ordre (til de Kongelige Collegier), ang. 15 Julii. Cabinets Ordrenes udfærdigelse under Kongens, els ler, i Allerhøistsammes Navn, Geheime Cabinets Mis nister Struensees Underskrivt (c); saa og at alle de Ordres, som efter et Collegii Forestilling ere fornødne at gives til et andet, skal udstædes af samme Minister, og ikke meere skee ved en Befalings udfærdigelse i det Colles gio, eller ved Communication (d). Kongelig Resolution, ang. Fisketienden udi 16 Julii. Bergen (e). §. I. Præsterne og Kirke: Eierne skulle være pligtige til at udstede deres Beviser eller Qvitteringer for Tienden efter den af Stiftamtmanden foreskrevne Formular, saa at derudi navngives a) Præstekaldets Navn, b) Hos ved Sognets eller Annerers Navn, hvor Fisken er fan-, get, c) hvor meget og af hvad Slags Fiskevare medbrins ges, skrevet kaade med Tal og Bogstaver; d) Bondens eller Frembringerens, tilligemed Gaardens Navn; e) Bes viis eller Qvittering for at Præstens og Kirkens Tiende efter Loven er betalt paa Steder, hvor Fisken en fanget: og f) Stedets Navn, hvorfra Sedlen er udgiven, med Dag og Datum, samt Aarstal, under Præsternes eller Kirke Eiernes egenhændige Haand og hostrykte Signet. Deslige Beviiser eller Qvitteringer maae ikke udgives paa §. 2. andre Steder end hvor Fisken fanges, og Tienden bør erlægges; ligesom og de Tiende: Sedle, som et saaledes som anført ere indrettede, skulle ansees for ugyldige. Præsters 11 5 (c) See Prom. af 20 Hujus. (d) Dette sidste ophævet ved Slutn. af Forordn. 20 Octobr. 1773- (e) See Prom. af 2 Julii 1774 og Rescr. af 10 Octobr. 3777§. 4. 16 Julii. Præsternes og Kirke Eiernes Fiske Tiende maae ei hens S. 3. tydes til andre Tiider eller Steder, end Lovens 2den Bogs 22de Cap. 3die Art., og Contractens Ite Post fastsætter, men ei til det smaa Fiskerie, som Aaret igjen nem næsten daglig gaaer for fig, og hvilken Fiskbønderne indbringe i deres egne Bande. Præsterne og Kirkes Eierne maae alvorlig forbydes, at udstæde Tiende Sedle til Bønder eller Fiskeførere paa deres Indreise med Fisken til Bergen, være sig enten i Bradtholmen eller andensteds, hvor Fisken ikke er fanget, saa og disse under Straf af Confiscation, ei nogensteds i Byen at ans lægge til Søe Gaardene og imellem Huusene med deres Baade eller Jægter, førend de have anlagt og anmeldt fig ved Tiendeboden, og derfra erholdet Erpedition; og mindre i Byen selv at udstede eller modtage Tiendesedle, at samme paa Landet til Præsten og Kirken var betalt. 17 Julii. 20 Julii. Bevilgn. for Landphyficus Doctor Mangor og Arvinger aleene at maae indrette og vedligeholde et Bogtrykkerie i Viborg for Viborg: Bye og Stift. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. at alle Indbyggere og Huus-Eiere i Stavan ger, uden Forskjel, skal være pligtige, Borgerne i egen Person, eller og at skaffe en anden Borger for sig, og de andre enten selv eller en vidnesfast Mandsperson i deres Sted, efter Tour og Omgang samt Stads Capi tainens Tilfinelse ved Byens Tjener, at gaae attes vagt, 4 a 6 Personer hver Nat, om Vinteren fra kl. 10 til 6, og om Sommeren fra Kl. 11 til 5, under Straf for udeblivelse hver Nat Noir. til Byens Caffe, foruden at betale en leiet Person i deres Sted, hvilket strax uden Proces og Dom, i Mangel af mindelig Be taling, efter Stads Capitainens Indberetning til Byefogden maae uopantes. (Saasom (Saasom nogle af Indvaanerne begyndte at vegre fig at gaae 20 Julii. eller leie nogen for fig, naar det var deres Tour, uagtet alle Indvaanerne ved adskillige Vedtægter have samtykt at holde faadan en Brandvagt som meldt, der hver Nat skulde gaae omkring i Byen paa alle Gader, for at fee om nogen lagt. somhed begaaes med Ild eller Lys, og da at advare til Agtsombed, eller, om nogen Farlighed fornemmes, derom strax gjøre Anskrig, og hjelpe til at Spreiterne uopholdelig komme til Ilden, samt i øvrigt at holde Gade: og Laarne - Vægterne i Activitet paa deres Poster, m. v.) Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. at 20 Julii. en til Stavanger henliggende Mark, Egersnæs faldet, skal efter foregaaende Opmaaling inddeles i visse Lodder, og til Høistbydende Indenbyes Mænd bortfæ ftes paa visse War. Canc. Prom. (til Stiftbefalings og Amtmændene 20 Julii. samt Biskoperne), ang. Cabinets Ordrenes udfærdi- (Cabinets- Ordre 15.) gelse under Kongens, eller, i Allerhøist sammes Navn, Geheime Cabinets Minister Struensees Underskrivt, samt disses fuldkomne Efterlevelse. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Lollands-Stift), 27 Julii. ang. at i Steden for Tiende Øl, som Benderne paa et eller andet Sted i Lolland fan have nydt, maae dem tillægges 1 Skilling Danske pr. Tønde Hartkorn. (For at forekomme den Uorden, som hidindtil med bemeldte Tiende l har havt Sted; og da Benderne paa adskillige Stea der have forlanget fleere Tiende 16 Venge af Kirkeriendes Tagerne, end nogensinde forhen er bleven givet, formodentlig paa Grund af loven, som tillader, at, hvor Kirkeværs gen annammer Rivketienden i Nægen, maae han give til Sognet tilsammen 2 Tender 1). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens-Stift), 27 Julii. ang. at Overformyndere, Formyndere, Værger og forstandere i Bergen maae, formedelst Jides branden i Bergen den 2 April, være fri og angerløse for hvad Midler, hvoraf noget maatte tabes eller foms me til fort; dog sal Øvrigheden, Overformyndere, Værger 27 Julii. Dærger og forstandere med be Vedkommende, naar Gud maatte unde dem bedre Vilkaar, have nøie Inde seende, og derfor fulkommen vigilere, at intet af det Skyldige skulde komme til at tabes, saasom de i slig Mangel derfor fulle staae til Ansvar. 27 Julii. 31 Julii. CJ Anledning af Forestilling fra Stiftamtm., og Designation over de Umyndiges Midler, hvis Værgers og Formynderes Huuse og Pakboder m. v. ere ved bemeldte Ildebrand lagte i Affe, belebende sig til 33810 Rdlr. 3 mk. 9 f., samt de pu blique Midler, som i samme Ildebrand er tilfoiet Stade paa Capital, foruden resterende Renter, 4094 Rdlr. 5 Mr. 9 6.). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands- Stift, og Amtmanden over Meens Amt), ang. at det skal paaligge saavel Stege Byes Borgere som Moens Lands Bonder, i paakommende Tilfælde, saas lebes, som hidindtilsskeet er, efter Omgang og Tilfigelse af Byefogden og Amtsforvalteren, at vække, og holde færgeløbet imellem Sjelland og Moen aabent; dog at Stege Bye ikkun vækker hver 8de Omgang; og, om nogen vegrer sig derfor, eller efter rigtig Tilsigelse ubebliver, da skal Arbeidet for de Udeblivendes Regning og paa deres Bekostning ligefuldt strax foranstaltes. (Saasom Amtmanden har forestillet, at det hænder sig ofte em Vinteren, at dette Færgelob undertiden paa 3 a 4 uger saaledes tilstoppes, at ingen Fart derover er mnelig, i hvilket Tilfælde det i lang tid har været Brug, at Amtets Bonder efter Dingang have vækket Jisen, hvilket er skeet uden mindfre Modsigelse, indtil i sidste Vinter, da nogle af Selveierbonderne og Stroegodsernes Eiere have sat sig derimod, fordi derom ingen anordning kan forevises; og af Stiftbefalingsmandens Erklæring er fornummet, at saadan Bækning er til fæl les Fordeel for Landet, Kongens Tjeneste, og Postens ordentlige Gang, det og er billigt, at Stege i behorig Forhold imod Bonderne paa Landet, terudi tager Deel). Cabinets Ordre, ang. Indqvarterings-Frihedens Indskrænkelse for Geistlige og andre (f). Canc. (f) Sees i Prom. af 21 Decbr. 1771, og i Eybeekers udfog, adet Hefte, gode Side. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. 3 Aug. at det herefter maae være enhver til Handling be rettiget uformeent, at lade forskrive saadanne Sorter Vare, som paa Isenkræmmernes Fabriqve ikke fan forfærdiges, og samme en Gros, efter enhvers Borgera skabs Medfør, at udsælge i saadanne Qvantiteter, som Forordn. af 4 Aug. 1742 dens 1ode og 11te Post tillader. Waa Joden Isachsens Ansogning, hvorved han udbad sig Resolution, om det senkræmmer-Lauget under 21 Martü 1769 forundte Extensions Privilegium (g), eene at maae fælge alle Slags Isenkram, fal være at forstaae om andre Bare end de, som paa bemeldte Laug tilhørende Fabriqve fan forfær diges; over hvilken Ansegning Magistraten har erklæret, at, saa billigt som det er, at Jsenkrammerne conserveres ved det paa deres Fabriqve dem meddeelte Privilegium, saa ubilligt er det derimod, at de handlende fulde betages Frihed at lade for srive alle de Sorter Vare, som i Isenkrammernes Laugs-Artitle ere specificerede, men i ingen Maade have Connexion med bemeldte Fabriqve). (Kongel. Re- 909 27 Julii.) Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalings: og 3 Aug. Amtmændene), ang. at General Landvæsens Com missionen skal herefter ikkun gjøre de almindelige Forslage til Forandring udi hvis som kunde sigte til Bondes standens og Agerdyrkningens Forbedring, men ikke befatte sig med Opsigten og Executionen af dens Forslas ge; hvorimod Rammeret besørger ereqveret alt det, som en Detail til Landvæsenet henhører, og hvortil Efters retninger og Erklæringerne indsendes: dog beholder Commissionen Administrationen over de Kongelige Godser. (For at lette dens Forretninger, og at dens Hensigt desko snarere kan opnaaes) (h). Cabinets Ordre (til Generalitetet), ang. at til Under 7 Aug. betjente, saasom Visiteurer, og Budde ved Collegierne, Fulle herefter duelige Militaire Personer foreslaaes. Bevilgs (g) Er lovet af Hr. Assessor Schou i hans udtog. (h) Denne Commission er ophørt, see Fon, 21 Jan. 1773, §. 2, og Rescr. 15 April 1773. 8 Aug. 8 Aug. 8 Aug. Aug. §. 1.

Bevilgning, at Eieren af Hjedsbeks. Melle maac, imod at holde den der værende Broe i forsvarlig Stand, oppebære Broepenge. Bivilgn. at Joh. W. Sr. Hager mane i Aarhuus anlægge og holde et Adresse: Contoir og Bogtrykkerie. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggerehuus- Stift), ang. at de under Skyssen til Dyhrens: Gjestgiverie i Totens Præstegjeld liggende Border maae Herefter nyde for Skyds til Vands paa Mjøsen 12. Still. Milen for hver Karl langs efter, og 16 Still. Milen for hver Karl tvert over. (Gaasom bemeldte Bonder have andraget, at Skydsen over Mjøsen er dem til stor Besværlighed, da de formedelst indfal dende Kastevinde ei kan feile, men maae roe, og det ofte er dem ganske umueligt at komme over med Baad, hvorfor og' den Betaling, som de hidindtil har nydt, nemlig 8 Skill. af Milen langs efter og 12 Sfill. tvert over for hver Karl, ei har fundet opveie imod derved paaferte Tiidsspilde, Umage og Underholdnings Bekostning) (i). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen. i Bergen), ang. St. Maria Tydske Kirke, dens Præst, Direction, Indtægt og Sognefolk, saa og St. Cathrine Fattighuus i Bergen. Jus patronatus & vocandi skal herefter aleene oves af Kongen, da Ricken ligesom de andre Kirker bliver un Der Direction af Stiftamtmanden og Biskopen, og under Inspection af Byens Magistrat, hvilken af de 3 Stue: Eiere eller Egenhandlere, som Contoirets Oldermand og Forstander foreslaaer, beskikker En til Kirke værge, som skal være en redelig og fornuftig Mand; i samme Bestilling i det mindste i 5 ar skal forblive, med mindre Svaghed eller andre Tilfælde det kunde forhindre, da denne Værge tilkommer at beobagte det samme som andre Værger ved Byens Kirker saavel med Protocoller (i) Cfr. Forordn. 20 Aug. 1784. at §. 2. §. 3. at holde samt Regnskaber at forfatte, og samme betimes 8 Aug. lig til Revisor, som skal være en Magistrats Person, indlevere, da Protocollerne af Kirken besorges, og Pros tocollisten af samme gives 12 Rdlr. Til Kirken skal hers efter kun være cen Præst, som i vis Løn maae nyde 200.. Rdlr. foruden fri Boelig og andre lovlige og sædvanlige Accidentier, og skal forrette Høimesse Prædiken alle Søn og Hellige Dage; hvorimod en Catechet med 100 Rdlr. aarlig Løn og fri Huus skal forrette Aftensang. Dess uden beskikker Directionen en Organist med 80 Rdlr. aarlig Løn, og en Klokker, som tillige bliver Bede mand, med 70 Rdlr.; endelig og en Bælgetræder og Ringer, som med Inspectionens Samtykke antages af Kirke Forstanderne, og nyde tilsammen 20 Rdlr. Da der til Kirkens Underholdning og nødvendige Repasration, samt Brandredskabets Vedligeholdelse og andre forefaldende Udgivter udfordres en aarlig Fond af 200. Rdlr., saa, da Kirkens aarlige Udgivter vil belebe sig til 682 Rdlr., anordnes: 1) at af enhver Handels. Stue, som skal være 58 i Tallet (k), sal aarlig svares 2 Rdlr. i 2 Terminer, nemlig til Michaeli og Paaske, hvilke af den ved Contoiret beskikkede Executor, i Mane gel af mindelig Betaling, inddrives uden foregaaende Dom, efter den Restance Liste, som Kirkeforstandes ren, der for dens Rigtighed bør indestaae, indgiver til Stiftamtmanden, ved hvis Paategning Executionen aus thoriseres, hvilket iligemaade skal strække sig til de vurige fastsatte Kirkens Indtægter: 2) den Deel, som aarlig godtgjøres de Contoirske Borgere og Handels. Stuer i den dem paalignede Service og Byeskat, maae ved hver Michaelis af Kemneren i en samlet Summa leveres til Kirkeforstanderen efter den Attest, ham af Raadstueffrie veren uden Betaling derpaa meddeles: 3) skal det Tyd, (k) See Prom. af 25 April 1772. ste 8 Aug. ste fattighuus selges til Kirkens Nytte, og de faa ders til hørende Capitaler til Kirkens Eiendom overdrages, dog at de Lemmer, som endnu leve, af Kirken saalænge forsørges til de ere uddøde: 4) det, som ved Pungens Ombærelse i Kirken indsamles, skal herefter tilhøre sam me: 5) skal det saa kaldede Rjøbmands: Huus, som Hansee Stæderne endnu skal tilegne sig, tages tilbage til Kirken, med alle dets Pertinentier og de Kirken før Aaret 170 tilhørende Grunde: 6) alle de Stuer, som har været virkelige og aabne Handels. Stuer, endskjønt de ere eller herefter blive tillukte og brugte til Pakboder, sal svare og betale alle teelles og personelles Paalæg, som alle andre virkelige Stuer: 7) sal enhver Kjøbmand i bemeldte Bergen, som driver Fiskehandel med Nordfarer, skjønt de ei har Handels Stuer paa Cons toiret, contribuere fige Afgivt til Kirken, som de Cona toirske: 8) til bemeldte Tydske Kirke skal som Sognefolf henhøre ei aleene de saa kaldede Husbonder, Geseller og Drenge, som staae i fast Tjeneste ved Contoiret (1), men endog alle sig i Bergen opholdende Tydske, som cre ugifte og ubocfatte, samt alle de, som ved Contoiret els ler Kirken have nogen Bestilling, saalænge de blive i de res Betjening, endskjønt de maatte have Boepæl i noget andet Kirke: Sogn, saavelsom alle de Borgere af Tyds Nation, som begjere at holde deres Andagt og høre Guds Ord i den Tydske Kirke, endskjønt de boe og ere gifte i de andre Sogne, dog med de Vilkaar, som Rescr. af 12 Martii 1722, og 16 April 1723 foreskriver. Herforuden skal og den Deel af Garnisonen i Bergen, som ere Tydske og ei kan søge de andre Byens Kirker, henhøre til bemeldte Tydske Kirke, og der have Frihed til at høre Guds Ord, og blive betjent i deres Saligheds Sag, imod at erlægge det samme til Kirke og Præst, (1) Forklaret ved Rescr. af 24 Novbr. 1774. som som ved Garnisons Kirken i Kjobenhavn er brugeligt og 8 Aug. anordnet; men de derimod, som ere indfødde Danske eller Torske, og ei forstaae det Tydske Sprog saaledes, 'at de enten kunne eller ville søge den Tydske Kirke, skal paa lige Maade og paa lige Vilkaar henhøre til Rors Kirken der i Byen, for der at have deres Andagt og blive betjent med Kirkens Gode. Canc. Prom. (til Generalitets- og Commissariats: 10 Aug. Collegium samt Amtmanden over Lister og Mandal), ang. at, som Skattebrevet af 13 Decbr. 1746 hjem 'ler Amtmændene det at beskikke Lehnsmænd, og determinerer, at den dem forundte Rarl af Sessio nens Deputerede skal udnævnes, med mindre de ifkun have een Son, som de facto er fri, saa haves inter imod, at det med Skydsskaffere paa lige Maas de forholdes, naar kun den militaire Deel af Sefsionen ei vil bebyrde Lehnsmændene med en udyg tig Rarl, og Publico med en uduelig Skydsstaffer. (Generalitetet har forlangt Cancelliets Betænkning over en Forestilling, ang. at Lehnsmænds Drenges og Skydsskafferes Udtagelse maatte see af samtlige Sessions Deputerede). Resolution, ang. at de Festebønder, som blive Selv- 15 Aug. eiere, maae af Kongens Kaffa laanes 36 Rdlr. pr. Tønde Hartkorn (m). Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i 16 Aug. Danmark), ang. at tilholde Magistraten i Kjøbstæderne samt Herreds: og Birke fogderne (n) at hols de sig Forordn. af 24 Sept. 1723 og 10 Jan. 1698 ef terretlig, og med et rigtigt Justerings Mærke bræn= (m) Ophævet ved Resol. af 30 Julii 1772 de (n) De Ord, Magistraten i Rjøbstæderne samt, findes ikke i de Rescripter, som ere afgaaede til Amtmændene. VI. Deel, 1 Bind. ¥ 16 Aug. de hver Smør Sustage med Kongens Chifre og Kros ne (o), da de, som ikke allerede maatte have saadant rig tigt Mærke, dermed have at forsyne sig fra Justeerkammeret. (Saasom det adskillige Gange er befundet, at de, der lade indføre Smor til Kjobenhavn, for der at sælges paa Stadens Torve, ikke have samme i saadanne justerede Fuftager, som Forordn. af 1723 befaler, men at aleene paa Fustagerne findes differente Bogstaver, der foregives at være den eller den Herreds- eller Birke Fogeds Navn). 17 Aug. 17 Aug. 17 Aug. Canc. Prom. (til Kjebenhavns Hof- og Stadss Ret), ang. at visse Societeter og Indretninger i Kjøbenhavn maae selv holde deres Auctioner. Gr. Admiralitets- og Commis. Collegium har meldet, ang. det Assistentshuuset i Kjobenhavn forundte Privilegium, ved fine egne Betjente at lade de aarlige Auctioner forrette; Hof- og Stads- Retten har forestillet, hvorledes skal forholdes med de Auctioner, som paa Assistentshunset, Vaisenhunset, Banqven, det Asiatiske, Almindelige Handels, og Gui neiste Compagnie, samt Hr. Baron v. Schimmelmanns Sukker: Raffinaderier forefalder. Som Befal. af 3 Julii sidstleden ikkun vedkommer Auctionerne, som de adskillige Jurisdictioner i Kjøben havn vare berettigede til: saa ere de specielle Privilegier, som et eller andet Societet eller Indretning er forundt, i Henseende til Fritagelse for at lade deres Auctioner for rette ved de ordentlige Auctionsforvaltere, dem derved ikke betagen. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Ris be), ang, at Leien for Stolestaderne i Ribe kan, i Mangel af mindelig Betaling, ved Udpantning, lige som andre Byens Skatter, inddrives (p). Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalingss og Amtmandene), ang. at i Følge Kongelig Resol. af 3 Decbr. 1764 (9) og 21 Febr. 1769 maae ved en hver (o) See og Rescr. af 9 Aug. 1782. (p) Bortfalder ved Rescr. af 6 Aug. 1777. (1) See Skriv. af 29 Decbr. 1764, §. 1. hver Hovedgaard, som effeureres, i det mindste være 17 Aug. en fuldkommen Sprøite med Læder Slange, en Brands stige med 2 Brandhager, og 12 Læder: Brandspande; men ved Teglverket en Haand: eller Stue: Sprsite, en Brandstige, 2 Brandstager, og 4 a 6 Brandspande. Bevilgning, at Beboerne i Gaabense og 20 Aug. Torrevedbye paa Falster, som ere forundre Vognmands Rettighed, maae nyde samme Vognmands: Taxt som Vognmændene i Nyekjøbing, (siden de have samme Befordring at forsyne som disse). Bevilgn. at Eieren af Eggegaard i Trundbjem: 20 Aug. Stift mane til Steenkjær: Broes Opbyggelse og Vedlis geholdelse nyde aarlig Broetold. Bevilgn. for Bogtrykkeriets Eier udi Aal: 24 Aug. borg, at maae aleene udgive Aalborg Jydske Efterretninger, m. v. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, og 24 Aug. Notits til Overhof-Retten), ang. Brandrets: Dommes Indstævning lige til Overhof-Retten, og deres Betaling. Gr. Der er indkommen Forespørgsel, om disse Domme, naar nogen dem vil paaanke, i de Tilfælde, hvor det er tilladt at indstævne dem for hoiere Ret i Norge, skal indstævnes for Raadstuen eller Overhof Retten, saa og hvad der for Brandrettens Aeter og Domme, af Vedkommende, som samme maatte paaanke, bor betales for Beskrivelsen. De Sager, som efter Forordn. af 18 Aug. 1767, 8de Cap. 5te Art. maae indstævnes for høiere Net, skal, naar Vedkommende, ville paaanke de ergangne Brandrets: Domme, directe til Overhof Retten, inden 6 Maaa neder, indstævnes, og der, ligesom anticiperede Sa ger, Søndenfjelds 6 Uger, og Nordenfjelds samt i Stavanger Amt 8 Uger, efter Stævningens Forkyn- 2 delse, 24 Aug. delse, til videre Paakjendelse foretages. Saa skal og, for Brandrettens Acter og Domme, naar nogen pris vat Mand forlanger dem beskreven, betales ligesom for en Byetings Act og Dom. 24 Aug. 24 Aug. 31 Aug. 13 Sept. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), ang at Skippere, saalænge de feile, bør være fri for alle personelle Tyngder og Bestillinger, da deris mod med de Reelle bør forholdes efter Lov og Anordninger. (Anledning af Ansøgning fra nogle Skippere i Christiania, at maatte befries for adskillige Byens Onera, som de forme ne sig urettelig paalagde). Det Danske Kammers Prom. (til Biskoperne), ang. Foranstaltning mod Qvægfygens Udbredelse (r). Canc. Prom. (til Kjebenhavns Universitet), hvorved tilstilles et Stiftamtmanden over Fyens-Stift fra, Magistraten i Odense meddeelt Forslag, paa det Markederne i Fyen derefter i Fremtiiden udi Almar nakkerne kan blive ansatte, dog saaledes, at Eges stovs Marked, baade i Henseende til Tiiden og Stedet, forbliver som forhen uden nogen Forandring. C Anledning af Ansøgning fra Haandverkerne i Odense, om at Liiden til markedernes Holdelse i Fyen herefter saaledes maatte fastsættes, at der kunde være 6 a 8 Dage imellem hvert Marked, paa det de, som have noget at tjobe eller sælge, kunde komme til alle Markeder). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, der ogsaa Amtmandene at bekjendtgjøre), ang. at brandstødte Bonder, hvis Skattefrihed er under 5 Rdlr. Skal meddeles Tingsvidne uden Betaling. Gr. Det Norske Kammer har forestillet, at det er hændet brandstedte Bonder i Norge, at, i Steden for at den dem efter Skatteforordn. forundte 2 Aars Skattefrihed ikkun har bes Tebet sig til 46 Skill., har det kostet Beboeren at bevise Staden, foruden 24 Skill. til Tingsvidnets Authorisation, Ret tens Gebyhr med videre; og at bemeldte Kammer desaarsag, (r) See Forordn. af 30 Novbr. 1778. i Hona i Henseende til det stemplede papiir, har fattet den Beslut 13 Sept. ning, at de brandifedte Bonder vel altid bør betale samme i Retten, men, naar de 2 Aars Skattefrihed er under 5 Rdlr. godtgjores Papiirets Bærd af Fogden, som fører samme til. Afgang med den øvrige Skattefrihed. Sorenskriverne skal i lige Tilfælde meddele brandstødte Bonder Tingsvionerne uden nogen Betaling. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aggers: 14 Sept. huus: Stift), ang. Borne-Midler, om de kan betroes Værgen (s). Gr. Stiftamtm. har spurgt, hvorledes skal forholdes, naar nogen Formynder forlanger at blive deres Myndlingers Arv racdig, eller og for alt Ansvar derfor befries, enten at der i faa Maade skal forholdes ligefrem efter Loven, eller de Umyg diges Penge al gane ind under Overformynderit, og der af Vedkommende disponeres, uden at Formynderen enten dermed skal have noget at bestille, eller staae til Ansvar derfor. Naar der paa den nu brugelige Maade er fuldkommen Sikkerhed for Borne Midlerne, kan det dermed have sit Forblivende, da det i øvrigt forstaaer sig selv, at, liges som Børne Midlerne ei kan betroes fed Værge, medmins dre han derfor stiller Sikkerhed, saa kan han ei heller staae til Ansvar for meere end ham i hænde gives, og vorder betalt. Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. 14 Sept. at, ligesom Cheferne for de Kongelige Corps, Ne gimenter, Divisioner og Bataillons for deres Correspon dence i Kongelig Tjeneste imod vedbørlige Attester maae nyde fri Befordring: saaledes er det i benævn te Chefers Fraværelse den høistcommanderende Offis ceer som Interims. Chef tilladt at give Attefter for de i Kongelig Tjeneste kommende og gaaende Breve. Cabinets Ordre (til Generalitetet og Admirali 17 Sept. tetet), ang. at alle Regiments- og Divisions- 3 (s) Cfr., foruden fleeve, Rescr. af 28 Aug. 1776, Chefer 17 Sept. Chefer skulle staae til Ansvar for deres Duelighed, som 21 Sept. 21 Sept. 21 Sept. 23 Sept. maatte foreslaces til Befordringer, og tillige indberette, om der findes nogen under, deres Commando, som ikke er dygtig til at forestaae sin Post; samt at enhver Chef fat aflægge Regnskab for de ordener, som maatte bez gaaes af deres Underhavende og Gemeene. Bevilgning, hverved Friderichsstad i Norge tilstaaes Credit Oplag i 3 lat paa Viin, Brænde viin, Salt og Tobak, samt Godtgjørelse i Tolden for Unfer paa hvert Orhoved Fransk Viin eller Bræn deviin, imod at alle Fustager, som angives til Udfors fel, vorde i Forveien efterseete og opfyldte paa Told boden (t). Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hef og Stads- Ret), ang. at Brand Assurance-Rettens Sager skal henhøre under Hof og Stads Retten (u). = Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. at lade Breve til Landhuusholdnings-Sælskabet gaae directe til Kjebenhavn i Porto, eftersom be meldte Selskab, i Folge Cabinets Ordre af 14 Hujus der paa Postcontoiret betaler alle dets saavel indkommen de som udgaaende Breve; og at det er de i Forordn. af 17 Junii 1771, Art. 9 benævnte Kongelige Betjente ogs faa tilladt, for de til dem ankommende Breve, ligesaa vel som deres egne afgaaende, at nyde fri Befordring imod vedbørlige Attester. Rescr., ang. at Hyrekudskene i Kjobenhavn maae for deres iboende Gaarde have 1 a 2 Vogne hols dende; (t) Lybeckers Udtog III. 365. (u) Schons Udsog af Forordn. V. 142. Cft. Rescr. af 16 Junii 1773. bende; dog at samme ei holde jævnsides, men i en Linie 23 Sept. efter hinanden, uden at være Passagen til Hinder (v). Rescr. (til Biskopen over Viborg-Stift), ang. 27 Sept. at det paa de Steder, hvor Præsterne enten paa St. Michelsdag, eller paa nogen af de afskaffede Festdage, hidindtil have nydt et aparte Offer, og saadant har været Brug, maae være dem tilladt at lyse til Offers, og næste paa Festen følgende Sondag at oppebære Menighedernes frivillige Gaver, som en gammel tilstaaet Rettighed, men, hvor der da kan være Meffefald, Søndagen igjen derpaa. (Eftersom Biskopen har forestillet, at af Stiftsbogen 1690 sees, at Præsterne udi mange Sogne i Stiftet fra Arrildstid er tilstaaet et aparte, saa kaldet Michels-Offer, enten udi alle eller dog udi een af tilliggende Kirker, snart i Steden for Juu le- eller St. Hans-Rente, og snart for det øvrige Offers Ringheds Skyld; ligesom han og har erfaret, at bemeldte Menigs heder ogsaa Fefto Michaëlis og paa andre af de afskaffede Festdage aarlig, imedens samme bleve helligholdte, Offer hidindtil godvilligen have svaret ligesom paa den ferie Dag af de 3 sto re Heitider; men at St. Michels Fest med fleere, i Følge Forerdi. af 26 Octobr. a. p., udgaae af Helligdagenes Tal, og Offeret dog, i Henseende til Kaldenes Ringhed, ligefuldt kan behøves, dets Beløb og i de anbefalede Angivelser af vedkom mende Præster under deres Kalds Indkomster skal være beregnet).

Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene og Bis ffoperne i Danmark og Norge, Kjøbenhavns Uni versitet og Magistrat, Forstanderne for St. Petri og for Friderichs Tydske Kirke, Directeurerne for Vaisenhuuset, og Direct. for de Fattiges Væsen), ang., naar Kirke, og Skole Bygninger samt Hospitaler og Stiftelser skal af nye opbygges, eller ders paa en betydelig Reparation foretages, da at indsende de forfattede Overslage til det Danske Cancellic, for derfra at indhentes Overbygnings: Directionens Betænkning. (Saasom Cancelliet ved Cabinets Ordre af 29 Sept. er befalet, at, som i Steden for Bygnings: Commissionen er be 4 (v) Klarups Politie. Anordninger. skikket 5 O. 5 Oa. 5 Oct. 7 Oct. §. 3. §. 2. 5. 3.

skikket en Overbygnings- Direction, faa ffal, i flige forefalden de Tilfælde, de derover forfattede Overflage indiendes til bemeldte Direction, og dens Betænkning derover indhentes, for derefter at vedlægges den derom gjørende Forestilling) (x). Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof og Stads- Ret), ang. Huus Eiere og Leiere i Kjobenhavn, tillige at bekjendtgjøres ved en trykt Placat (y). Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet, samtlige Stiftbefalingsmænd og Biskoper i Danmark og Norge, samt Overhofmesteren ved Sorse Academie, tillige at bekjendtgjøres alle Bogtrykkere, og Motits til Politiemesteren i Kjøbenhavn), hvorved den ved Rescr. af 14 Sept. 1770 tilladte Trykke-Frihed indskrænkes. Gr. Ildesindede og freffe Mennesker have af benævnte Rescr. taget Anledning, i Trykken at udgive nogle fornærmelige og forargelige Skrivter. Den d. 14 Sept. 1770 bevilgede Trykkefrihed maae ikke misbruges til derved at overtræde andre borgerlige Love, hvorfor og alle Injurier, Dafqviller og opró riffe Skrivter fremdeles, ligesom forhen, skal være uns derkastede den derfor satte Straf. Omendskjønt al Cenfur er ophævet, saa skal dog enhver Autor, som skriver noget, være ansvarlig for, at saadant ikke strider mod de nu værende Love og Forordn. Der mane ikke være nogen Bogtrykker tilladt, at trykke nogen Bog. eller Skrivt, hvortil han ikke veed Autor, da han derfor skal staae til Ansvar, naar ban ikke fan angive Autor; til hvilken Ende og ingen Bog mane fryffes, hvorpaa ikke faner Autors eller Bogtrykkerens Tavn. Rescr. (x) Vel er Overbygnings Directionen ophævet ved Resol. af 19 Sept. 1782; men denne Prom. er ikke igjenfal det. See Rescr. af 4 Aug. 1773- (y) Indeholdes i Placaten af 7 Octobr. 1771. Rescr. (til Kjobenhavns Universitet), ang. at de 9 Oct. Grønlandske Seminarister maae herefter nyde 8 Mart ug ligen af Communitetet (saasom de af de ugentlige 4 Mk. ikke kunde have deres nødvendige udkom. me) (z). Instruction for General Gouverneuren og det Se 12 Oct. crete Raad paa St. Croix, St. Thomas og St. Jan i Vestindien (a). Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof- og Stadss 12 Oct. Ret), ang. at Ægteskabs-Sager, som forhen ved Tamper Retten i Kjøbenhavn bleve paadsmte, kan indstævnes, opsættes og paadommes ved Hof og Stadsa Retten til hvad Tiid det findes fornødent, uden Hensigt til de fastsatte Tamperdage; og at alle Tamper Rets Sager i Sjellands: Stift der skal paadømmes (b). Det Danske Kammers Prom. (til Amtmændene), ang. 12 Oct. at Kongen vil forunde Dem, som besidde Jordegods i (Resol. 21 Sept.) Danmark, men ere hverken af Adel eller lige med Adelen privilegerede, enhver for sin Person, lige Aldelige Rettigheder med Characteriserede, naar de forud crlægge til den Kongel. Casse 2 Rdlr. af hver Tønde Hovedgaars dens Hartkorn (c). Sammes Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ri 12 Oct. be), ang. at Amtsforvalteren skal indrette sine vitteringer udi hver Bondes Skattebog saaledes, at derudi nævnes lige saavel Kornets Qvantum som Pen ge: Beløbet, samt hver Gang under hvilken Dato der er leverer. 5 Gen. (z) See Rescr. af 7 Julii 1773, og Fund. 25 Junii 1777 §. 21, b. (a) See Resol. af 8 Julii 1773. (b) Schous Udtog af gon. V. 144. (e) Ophævet ved Resol. af 9 Julii 1772. 15 Oct. 18 Oct. Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. Porto Frihed for Præsternes Breve om Ertrafkatten.

Ligesom Provsterne, i Følge Forordn. 17 Junii 1771 dens 9de Art. imod Attest kan skrive portofri, naar de have Kongelige Forordninger at correspondere om, hvorunder Correspondencen angaaende Extra: og Pro Cen to: Skatten tillige forstaaes; ligesaa da Præsterne, omendskjønt de ikke selv maae give Atteft, dog i Hen seende til ovenmeldte Correspondence som Kongel. Bes tjentere ere at ansee, kan deres derom afsendende Brea ve til Amtsforvalterne og andre Kongel. Betjentere, hvilke i Forordningens 9de Art. er tilladt for slig Corres sponce at meddele Attest, portofri blive udleverede fra de Postcontoirer, hvor Afleveringen skeer, imod Amtsforvalterens eller, som meldt, anden berettiged Kongel. Betjents derfore givende Attest, uagtet Brevene paa Postcontoiret ved Indleveringen ere satte udi Porto. Dog maae paa saadanne Breves Convolut Indholden korteli gen være antegnet (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellande Stift), ang. at de Sager, som angaae ulovlig Kroes hold med Brændeviin og Øl, saavelsom utilladelig Bræn deviinsbrænden, ved politie Retten Herefter maae føres og paakjendes, og som Politie Sager behandles. (Byefogden i Ringsted bar spurgt derom, og Stiftamtm. Bar forestillet, at, siden ulovlig Kroehold og Brændevinsbrænden just ere Forseelser imod en god Politie og Orden, kunde summaris Procedure, eller den som bruges i Politie Sager, ogsaa i disse beqvemmeligst finde Sted, ligesom og Forordn. af 30 April 1734 og s Juni 1743 saadant bifalde) (c). Rescr. (a) Din det sidste see Plac. af 12 Sept. 1772, §. I. (e) See Forordn. af 2 Sept. 1773, S. 10, og 26 April 1776, §. 8, samt Plac. af s Febr. 1783. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Js. 18 Oct. land), ang. at, saalange han er i Landet, haver han at udstæde Collationer til Præstekald, samt at præsidere udi Over Retten, men, i hans Fraværelse, Amtmanden. CJ Anledning af Stiftamtmandens Indberetning, at der ved hans Nærværelse paa Landet skal være nogen Tvivl om hvem faadant tilkommer, siden Amtmanden forhen, i Stiftamtmandens Fraværelse, begge Deele haver forrettet). Instruction for Strandløberne i Danmark (f). 26 Oct. Rescr. (til Biskopen over Aarhuus- Stift), ang. 29 Oct. at Kongen tillægger den Reformeerte Præst i Fridericia 40 Rdlr. aarlig; hvorimod han 2 Gange om Naret skal besøge den Reformeerte Colonist: Menighed paa Friderichshede i Jydland, for at holde Commu nion for de Gamle, samt overhøre de Unge af sams me Menighed (g); og skal enhver af Colonisterne derforuden betale Præsten 2 Mt. D. hver Gang, til hans Neises Bekostning, samt enhver af de øvrige Reformeer te Personer i Landet 4 Mk. D., saa ofte de, ved denne Leilighed, ville benytte sig af hans Tjeneste, til deres Communions Holdelse. (Vaa Colonisternes Andragende, at de ere fatte i Forlegenhed ved det deres Præst har erholdet Dimission, og derhos gjorte Ansegning). Rescr. (til Landsdommerne i Nerre-Jydland), 1 Nov ang, at de Qvinde - Mennesker, som ved Nørre: Jydlands Landsting dommes til at kagstrygges, eller tillige at brændemærkes, skal hendømmes til Arbei de udi Børnehuuset paa Christjanshavn. (f) Anhang af Rescripter tc. 1779. Side 274. (Saasom Gee Prom. af 12 Nov. 1771 09 31 Julii 1773. Siden ere disse Strandløbere afskaffede. (g) See Prom af 24 Maii 1783. I Novb. (Saafom Viborg Tugthuus ved Fundatsens 2det Capitel samt Rescr. 3 Decbr. 1745 og 12 Martii 1756 er, i Overeensstemmelse med dets indskrænkede Indretning, hvor ingen Leilighed er for nærlige Arrestantere, bleven fritagen for at imodtage faadanne til Arbeide; men det dog undertiden hænd te fig, at fagfrogue og brændemærkede vinder, som ere Domte til Arbeide i nærmeste Zugthuus, der enpresenteredes, esterdi det i Norre Jydland ansees for det nærmeste) (h). I Novb. 2 Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Viborg Stift, samt til øvrige Stiftbefalings: og Amtmand i Nørre: Jydland), ang. at, naar nogen ved Underrets Dom er demt til at arbeide i Viborg Tugthuus, da skal Dommen, ferend de Paadsmite derhen forsendes, Stiftbefalings: eller Amtmanden forevises, og af ham päategnes til Execution, i Fald han intet derved finder at erindre; men i vidrig Fald haver han at foranstalte dens Inde stævning for Over Retten (i). (Saasom det er fornummen, at den Giæste eller Politie Rettes Maade at procedere paa, som Viborg: Tugthuuses Fundats af 14 Nov. 1743, funs i cet Slags Sager, tillader, skal i de sidste Maringer meget være misbrugt, og at der falder mange alt for haarde Domme til Eugthuus-Straf). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), aug. hvor meget et uægte Barns Fader ber betale til sammes Underholdning, og dets Inddrivelse. (I Andledning af Forespørgsel fra en Foged). Da Forordn. af 14 Octobr. 1763 fastsætter, at Faderen til et uægte Barn skal, efter hans Vilkaar og Fors mue, erlægge, i det mindste halvdeelen af de Omkost ninger, som Barnets nødvendige Underholdning, efter Øvrighedens Skjønnende, udfordrer; og det forhen i lige (h) See næstfølgende Note. (i) I det Rescr., som gik til Stiftbefal. og Bis. i Viborg, blev dem tillige given Notits 1) om at de øvrige Stifts amt- og Amtmænd var befalet det samme (hvorhos maae fees Prom. af 24 Jan. 1778); og 2) om næstforestaaende Rescr. til kandsdommerne. lige Tilfælde er erfaret, at et Barns Opfostring sædvan: 2 Novb. lig løber til 12 Rdlr.: saa kommer det overeens med Forordn., at Faderen deraf bør betale i det mindste de 6 Relr. Og da Forordn. ligeledes fastsætter, at Øvrig heden skal forhjelpe Mederen til, at nyde saadant af Fas derens Løn eller anden Indkomst, og derved overlader til Øvrigheden at vælge de bedste og beqvemmeste Midler, hvorved et saadant fattigt Qvinde Menneske og Barnes Moder snarest og lettest fan forhjelpes til sin Ret, enten ved Udpantning eller andet: saa bør lige Penge, i Mane gel af mindelig Betaling, bos Vedkommende uden videre Dom ved Udpantning at inddrives. Cabinets Ordre (til de Kongelige Collegier og Depar tements), ang. ei at udstæde nogen efterlevelses Or dre til et andet Collegium eller nogen Person, som et derunder forterer; men at indberette samme i Cabinettet, hvorfra den fornødne Ordre til Vedkommende udfærdi ges (k). 4 Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), ang. 11 Novb. at Diderich Christian Fester maae i Trundhjem være Examinator for dem, som ere underviisde i Zavis gationen, og meddele dem Attest om deres befundne Duelighed; dog skal han følge den i Kjøbenhavn,, veb Informationen og Styrmands Examina, brugelige Mes thode, og til den Ende raadføre og overlægge med Rolff Muller om Informationens Maade, som derefter sal indrettes: saa haver Stiftamtm. og at bestemme for bes meldte fester, hvad Betaling han maae tage for en Eramen, med Forbud, ei at tage meere. Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalings, og 12 Novb. Amtmændene i Jydland), ang. at Kongen under 26 Octobr. (k) See Forordn. af 20 Octobr. 1773 i Slutningen. 12 Novb. Octobr. har resolveret, at til nøiere Indskrænkning for contrabande Vares Indførsel og Toldsvig skal bestikfes nogle Told Visiteurs under Navn af Strandløbere, hvis Instrux i Formular (1) communiceres; og at see dem forhjulpne til Assistence i fornødne Tilfælde. 13 Novb. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads-Ret), ang. nogle Assistenter, Copister og fleere Bud ved Netten. Kongen har bevilget de, til at forrette Skifterne, af Hof: og Stads: Retten udmeldte 3 Tilforordnede, fos reslagne 3 Copiister, til hjelp ved deres Forretninger, hver med 200 Rdlr. aarlig Løn; saa og Kongens Foged Assistenter ved hans Forretninger, hver med 200 Rdlr., og en Copiist med 150 Rdlr. aarlig Len; Under Fog den en Assistent med 150 Rdlr. og en Copiist med 100 Rdlr. aarlig Len; samt de 2 Auctions: Directeurer i Kjøbenhavn en Assistent, med 200 Rdlr., saa og 2 Co piister hver med 150 Rdlr. aarlig Løn: hvorpaa for dem samtlige er udfærdiget Bestallinger. Men, i Henseende til de Foranførtes Ansøgninger, at maatte faae deres egne Bud ved deres Forretninger, da, som Kongen hav approberet, at der, foruden de 10 ved Hof og Stads= Retten værende Bud, endnu maae antages 8, hver med 100 Rdlr. aarlig Løn, hvis Navne Retten til Finanz Collegium haver at anmelde, for at anføres paa Regle mentet for Hof og Stads: Retten, saa haver Netten deraf at see dem samtlige forsynede med de fornødne Bud; ligesom de og udi de Hof- og Stads Retten an visende fornødne Værelser paa det Kongelige Palais (m) kunde faae de til enhvers Forretninger behøvende Contoi rer, samt ellers, i Henseende til Skriv Materialier, Bræn (1) See Instr. 26 Octobr. 1771 med derved satte Note. (m) Nu holdes Metten paa Pftergade. Brænde, Lys, med videre, fra det fælleds Forraad un 13 Novb. der eet dermed forsynes. Rescr. (til Kjebenhavns Hof- og Stads-Ret), 15 Novb. ang. Auctions Væsenet i Kjøbenhavn. (n) Hvad Negl. af 5 Junii 1771, S. 7. g. Byder, at Bare skal sælges i de ved Forordn. af 4 Aug. 1742, §. 10 bestemte vantiteter, ophæves; og dermed bør at forholdes, som før Reglementet udkom (o). Med Auctionsbudenes Betaling forholdes efter Reglemen tet (p). Hvis Vedkommende, naar Sterv eller Sallit Boers Auction er til Ende, og Conferencen skeet, fors lange Attest, maae den meddeles for sædvanlig Betaling (q). §. 3. §. 5. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Bers 22 Novb. gen), ang. Flytnings- Penge Restancens Inddrivelse fra Leilændingerne paa St. Jorgens Hospi tals Gods. Gr. Forpagteren af dette Hospitals Jordegods har andraget, at, da han for 1769 fulde oppebære Landskylds-Rettigs heden, vare de fleeste af Opfidderne uvillige til at erlægge til ham 4 Mt. Danske i Steden for Flytning in Natura, da dog saadant ved Rescr. af 2 Sept. 1763 er befalet, og derimod ikkun har betalt ham 2 Mt. D. aarlig, hvorfor det bliver ham umueligt at svare Forpagtnings- Summen. Stiftbefal. og Bisk. skal foie den Anstalt, at bemeldte Flytnings Penges Restancer hos de modtvillige Leis Iændinger enten ved Execution eller og ved Udpants ning vorde inddrevne, efter en derover forfattet Restan ces Liste, for hvis Rigtighed Supplicanten selv bør indes staae, (n) §. §. 1 og 2 indeholdes i Regt. 13 Aug. 1777, S. S. 71 09 72. (o) s. 4 i sammes 69de S.; see Rescr. af 29 April 1773. (p) Sec §. 73 i Regl. af 1777. (a) See famines 74de S. 22 Novb. stane, naat samme af Stiftamtmanden er approberet, og til Inddrivelse paaregnet. 29 Novb. 30 Novb. 6 Dec. 13 Dec. Rescr. (til Amtmanden over Stavanger- Amt), ang. at, ligesom det ved Lovens 2 - 19—13 er befalet, at, naar nogen Hospitalslem ved Døden afgaaer, da skal hans efterladte Midler tilhøre Hospitalet, saa skal og, naar nogen bortdeer, som indtil sin Død har nydt de Fattiges Penge, deres Efterladenskab hjemfalde til Fattigcassen (r). (Saasom Amti. har forestillet, at slige bortdede Fattiges Slægtninge ansee sig, som Arvinger, berettigede til hvis de maatte efterlade sig). Cabinets Ordre, ang. at ingen Officeer, som staner i Gage, maae afgaae fra fit Regiment, førend han et heelt Nar derved har gjort Tjeneste; samt at ingen, som staaer paa Vartpenge, Pension eller a la Suite, maae uden speciel Tilladelse opholde sig i Kjøbenhavn (s). Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads-Net), ang. at med ethvert Document, som fremkommer til Læsning og Protocollation ved Netten, skal følge verificeret Gjenpart; samt at lade det strax ved en trykt Placat bekjendtgjøre (t). Rescr. (til Amtmanden over Friderichstads- og Smaalenenes Amt), ang. at til Stævningers, Lavdages, samt udsigelsers Forkyndelse ei maae for Betaling bruges andre end Sognets Lehns mænd, som skal være pligtige saadant at forrette paa den Maade og for den Betaling, som Rescr. af 14 Maii 1762 fastsætter. (r) See Rescr. af 4 April 1772. (s) Skal siden være ophævet. (e) See Plac. af Decbr. 1771. Canc. Canc. Prom. (til det Norske Kammer), ang. 14 Dec. Omkostningerne paa dem, som forfærdige falske Bancosedle, og derfor blive actionerede. Gr. Kammeret har spurgt, om ikke Banqven bør betale disse Omkostninger.. Saadanne Procedures have stedse været bevilgede at gaae paa publiqve Bekostning, saasom saádant er for den almindelige Betryggelse; hvilket i Anledning af samme Cafu tilforn er resolveret. Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), noget om 14 Porto Friheden. Det, som enten umiddelbar eller i nogen vis Henseen de til en eller anden Kongelig forordning er henhøren be, og derved er foranlediget, kan imod vedbørlig Attest corresponderes portofri, saasom, naar der skrives til Stiftamtmænd, Biskoper, Amtmand, og Provster, ans gaaende Kongelige Forordninger,, eller til Provsterne Circularia og Synodalia, hvilke i sig selv ere intet andet end Udtog og Indfjærpninger af Kongelige Anordninger: naar Provsterne indsende de forlangte Efterretninger eg Oplysninger om Kongelige Forordningers Erholdelse eller Efterlevelse: naar der indsendes Visitats: Lister, Cates chisations Lifter, fortegnelser over Sodde og Dos de, Priser paa Korn og Sede Vare. Derimod er al Correspondence angaaende Birker, Skoler, Expenser, Kirke Eiere, de erspecterende personer, mulctpen ge, Skifter, Doms: Acter, Kirke Regnskaber, og Proprietairernes Correspondence angaaende deres Ries ker, udi Forordningen ikke forundt nogen Portofrihed, men endog for største Deelen som privat Sager at ansee. Dec. Rescr. (til Greve Knuth), ang. at Grev: 20 Dec. skaber Knuthenborgs Birketings almindelige Tægtes VI. Deel. 1 Bind. 20 Dec. Tagtedag, som er om Mandagen, maae forflyttes til om Onsdagen. zo Dec, 21 Dec. 27 Dec. Rescr. (til Biskopen over Aarhuus-Stift), ang. at hvor Offer har været givet paa nogen af de af skaffede Festdage, maae det tages næste Søndag (u). Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefas lingsm. og Biskopen i Aalborg), aug. at Geistligheden ligesaavel udi denne som andre Kjebstæder blive, efter Kongelig Befaling af 20 Decbr. 1779, Res solution fra det Danske Cancellie under 13 April og Cabinets Ordre af 31 Julii 1771, pligtige til, og ber med andre Stedets Indvaanere tage Deel udi Ind qvarterings Skatten, ci aleene efter de allerede gjors te Repartitioner, men endog efterdags udi hvis Byen i saa Maade tilkommer videre at udrede. (Efterat Aalborg Geißligheds Memorial og Biskopens Erklæ ring, ang. den af bemeldte Geiftlighed fordrede Indqvarterings- Stat, var i Kammeret bleven overveiet) (v). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers. ne i Danmark og Norge, samt til Kjebenhavns Magistrat), ang. hvad Sikkerhed der skal tages, i Henseende til de penge, som oplægges for Disciples ne i de latine Skoler (x). (u) Ligesom Rescr. af 27 Sept. 1771 for Viborg-Stift. (v) Wandalls Forordn. ang. Geistligheden, Side 324. (x) Dette Rescripts §. 9. 1-6 er indført i Skoleforordn. af 11 Maii 1775, S. §. 77, 74, 76, 75, 79 09 80.- See Rescr. 28 Febr. 1772. Canc. Canc. Lanc. Prom., ang. at det er tilladt Assistent Eeg: 4 Jan. holm i sit Huus at holde Auctioner, dog at dermed forholdes efter Rescr. af 15 Novbr. 1771 (y). Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at en II Jan. Postmester ikke er berettiget at aabne Breve (z), uden naar nogen grundet Mistanke til Underslæb kunde haves. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Norge, 24 Jan. ogsaa Amtmændene at tilstille en rigtig Gjenpart hers af), ang. Rigtigheds Aflæggelse for de faldende Fo relovs: Penge. Gr. Det Norske Kammer har forestillet, hvorledes den saa ofte manglende Rigtighed for Forelovs Pengene aarligen for aarsager adskillige Antegnelser og deraf flydende Vidtloftighed ved de Kongelige Regnskabers Afgjørelse. Til Sligt at forekomme, befales: De Umyndige skal inden 6 Uger, fra den Tiid Mandspersonerne ere blevne myndige, eller Qvindespersonerne ere fomne i Ægteskab, udstæde deres Affalds Qvitte ringer paa veddørlig stemplet Papiir, og anvise samme for Skifteforvalteren, paa det Arven af Formynderbogen fan vorde udslettet, og det under en 217ulct af 16 Skill. til Sognets Fattigcaffe for hver Maaned de efter den Tild udeblive. Saa skal og Skifteforvalterne hola de rigtig Bog over deslige Forelovs: Penge, og, ved et hvert Wars Slutning, indsende til Amtmanden en rigs tig Specification in duplo, hvoraf den eene med Atte station skal tilbagesendes Skifteforvalteren, for at leveres Fogden til Bilag ved Regnskaber. 2 (y) Schous dtog af Forordn. V. 176. Det (z) Cfr. Fon. 17 Junii 1771, 9. 15; see Prom. 19 April §. I. §. 2. 1784. 25 Jan. 25 Jan. 31 Jan. I Febr. 6 Febr.

Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmændene samt Biskoperne), ang. at indsende alle de Ordres, som siden den 15 Sept. 1770 af det Bonges lige Cabinet ere vorden udstædde, og angaae Kammer og Deconomie Sager. Samme Kammers Resol., ang. Vares Vrag ning (a). Bevilgn. at Rescr. af 7 Sept. 1736, som tillader dem af den Lutherske og Reformeerte Religion, der indlade sig i 2gteskab sammen, at bestemme deres Børns Opdragelse i den eenes eller andens Religion, m. v., maae for Fremtiden staae i fin fulde Kraft; saa og, i Henseende til den forbigangne Tiid, ligeledes stræks fe sig til de Børn, som endnu ikke have begyndt at -lære deres Christendom. (Waa Ansegning fra Præsterne ved den Reformeerte Menighed i Kjobenhavn). Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalingss manden i Ribe), ang. at saavel af Kjobstædernes Vurderings Forretninger, som de derefter fors fattede Repartitions Beregninger, bør, naar de med Pos ften indsendes, erlægges Porto; dog fan slig Porto ifs ke afdrages i den aarlig indfrævende Brandhjelp, men efter Forordn. af 17 Junii 1771, Art. 5 og 16 betas tes enten af Vedkommende eller af hvert Steds Øvrigs hed, imod Regres til vedkommende Kjøbstæds Beboere els ler Landbygnings. Eiere. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at Placaten af 3 April 1771 (hvis 2den §. lyder saaledes: enhver skal nyde i sit uus fuldkommen Frihed, uden (a) Ligesom Resol. af 19 Junii 1769 begge i Lybeckers ud togs 2det Hefte, Side 127. uden at blive forhindret af Politiet, Dag eller Nat i des 6 Febr. res particulaires Forretninger) skal være ophævet og igjen. kaldet, og med Politiets Inqvisition i Huusene at skal forholdes paa samme Maade, som tilladt og befalet var, førend fotberørte Placat udkom (b); saa og at af Vedkommende er føiet Anstalt, at de af Militair.Etaten blive i deres Qvarteer, efter Tappenstræg er slagen. (Saasom Kongen af Politiemesterens Forestilling om Aarsagen til Politievæsenets Afmægtighed til at haandhæve den offentlige Roelighed i Kjobenhavn, m. v. er bleven refereret, at Kilden til al denne lorden, som nu hersker, er bemeldte Placat, da Politiet derved er sat ud af den Myndighed at have Dic med menige Mands Sæder og levemaade i Huusene, og de altsaa ustraffet kan begaae alle Liderligheder og faster)." Kongelig Resolution, at alle Doneme i Tyv- 6 Febr. Sager, som angaae re: Straf eller fæstnings: Ar beide, skal af Regimenterne, herefter, som forhen, indsendes til General Auditeuren, for af ham af res fereres til Kongelig allerhoieste Resolution. Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalings: 8 Febr. manden i Ribe), ang. at ingen Grunde maae sæls ges fra Selveiergaarde uden speciel Tilladelse. Gr. For paa den ene Side at forekomme al den Stade, som kunde flyde af en uindskrænket Handel med visse Grundstykfer fra de udi Ribehuus Amt beliggende Selveiergaarde, naar samme Grundstykker ei derfra kan undværes, uden Gaarden derunder skulde lide, og paa den anden Side dog ikke at hindre Eieren fra at fælge faadanne Eiendomme, hvor det kan free uden Skade for Gaarden, eller at den formedelst saadanne Afhændelser stod Fare for at blive ode, ville Stiftamtmanden, til de der værende Selveieres og andres Efterlevelse og Efterretning, lade bekjendtgjere, at Forordn. (c) af 13 Maii 1769 tillader udi 6te §. ikkun den Selveier, som befinder sin Gaard af den Størs relse og Beskaffenhed, at samme kan ernære fleere end een 93 Famis (b) See Plac. af 10 Febr. 1772. (c) Herfra er denne Prom. og Prom. af 21 Sept. 1776 cens lydende. 8 Febr. Familie, saadan Gaard, paa derhos foreskrevne Maade og Vilkaar, i 2 eller fleere Parter, til Beboernes, eller Folketallets Formerelse, at dele, men ikke visse Styks fer derfra at afhænde, saa at fidftbemeldte Handel kan ikke ansees for at være lovlig, og følgelig ei beller bliver gyldig; dog, hvor Omstændighederne ved en eller anden saadan Gaard befindes saaledes, at den et er stor nok til at deles imellem 2 Familier eller Beboere, men har dog enten meere Eng eller anden Grund end til Gaars dens Vedligeholdelse behøves, eller og, ved Afstaaelse af et for Stedet ubeleiligt Grundstykke, kan erhverve sig et andet meere beleiligt, bliver det Vedkommende ufor meent, derom at melde sig ved Ansøgning til paafølgens gende Resolution: og, som man da formoder, at den befrygtede Misbrug paa foranforte Maade forebygges, saa paatvivles og ikke, at Amtmanden jo derover ala vorligen vil holde. 13 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens Stift), ang. de Fattiges Bæsen i Bergen. Gr. De med de fleere udi Over Commissionen for de Fattiges Bæsen i Bergen have forestillet, at, som den frivillige Gave, der af Bergens Indvaanere skulde erlægges til de Cattiges Underholdning, var dertil utilstrækkelig, og af mange reent blev negtet, faae de fig nødsagede til, erter Rescr. af 22 Martii 1748 til Manufactur-Huufets Behjelpning i lige Tils fælde, at inddrive samme ved lidpantning hos de Modtvillige, men at denne goranfaltning har at fange Gemytter i stor Bevægelse, klagende deels over ubillig og deels ulige Taration, og derfor ikke har vildet betale, og, cnostjont Udpantning er ffeet, har det ei enten underbaanden eller ved Auction kandet gjeres i Penge, da inaen har vildet kjøbe det saaledes udvantede; hvorfore Over Commissionen har maattet tage paa Credit, paa det de Trængende ei fulde lide Mangel, men, da bette ei lengere kunde fee, og Cassen ei var i Stand at uds rede de maanedlige uddelinger, har den aleene antaget fig de Heialdrende, Syge og Senseliggende samt fader- og venneløse Born til Forforg, og maatte tillade Refren at faae deres Brod, hvor de kunde, ved Betlerie eller Arbeide, hvilket med andre indtrufne beklagelige Omstændigheder bar forvoldet, at mange mange ikke vil give meere end den halve Deel af det de eve 13 Feb. taxerede for, og andre let intet. I Henseende til foranførte Omstændigheder, og den Byen overgangne ulykkelige Ildebrand indskrænkes Ind retningen med de Fattiges Vasen i Bergen derhen, at Over Commissionen skal drage Omsorg for, at alle Gamle, Vanføre, Sengeliggende, fader: og vennes løse Børn forsørges, at de indrettede Sygehuuse fors blive til Cuur og Forflegning for alle fattige Syge, og at Bøger maae efter Intimation af Prædikestoelene om bæres, hvorudi enhver haver at tegne, hvad han af et gudeligt Hjerte vil frivillig give til de Fattige qvartals viis (d). Og skal det til denne Tiid Resterende, efter den gjorte Ligning, af Vedkommende til Fattig Cassen udbe tales, eller hos de medtvillige ved Execution inddrives. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggers 13 Febr. huus Stift), ang. at den til et Veisenhuus i Christis ania bestemte Capital maae betale Fattig Cassens Gjeld, samt Renten af samme indtil videre udleveres til Fattig- Commissionen, for at anvendes til fattige Børns Unders holdning og Opdragelse. Waa Commissionens Ankogning, fordi det Fattiges Bæsen i Byen var i flet Tilstand, og Vaisenhuuset, hvortil for over 20 Aar er samlet en Capital, der ved 1765 Aars Udgang var fregen til 7800 Rdlr., ikke kom i Stand) (e). Det Danske Kammers Prom., hvorved Canc. 15 Febr. Resol. afFebr. 1771 til Stiftbefalingsmanden i Viborg (at Vedkommende ikke ere pligtige at lade vrage de vragbare Vare, som en Mand forskriver til hvad eget Brug det maatte være, naar de ikke igjen skal udsælges) igjentages (f). V 4 (d) See Rescr. af 13 Jan. 1774. Kone (e) Ophævet ved Fundats- Confirm. 3 Deebs. 1783, P. 2. §. 1. (f) Lybeckers Udtog, adet Hefte, 128de Side. 26 Febr. 28 Febr. 7 Martii. 7 Martii.

Kongel. Resol. hvorved approberes Admiralitets, og Commissariats Collegit Forslag til Forandring udi Unis formen for Soe: Etatens Officerer (g). Rescr. (til Stiftsprovsten i Kiøbenhavn, samt Notits til Kjebenhavns Magistrat og Biskopen over Sjellands Stift), ang. med Magistraten at iagttage det Befalede i Henseende til Frue Latinste Stoles Oplagspenge. Gr. Biskopen har andraget, at Kjobenhavns Magistrat har forlangt, at han, i Anledning af Rescriptet dat. 27, Dec. sidstleden, fulde mode paa Raadikuen, for at være overværende, naar Frue Latinske Skoles Oplags Penge nedlægges i den dertil indrettede Caffe, og tillige imodtage een af de til samme forfærdigede Negler; men at han formener, at sligt hverken kan eller bør free af ham, deels fordi han i Embeds - Forret ninger ofte, og især om Sommeren, længe maae være fraværende, deels og fornemmeligen fordi der for Oplags ngene af Magistraten og Rector i sin Tid til ham skal gjøres Reede og Rigtighed, og Pengene ham overleveres. I foranførte tilfælde haver Stiftsprovsten at møde paa Raadstuen, for tilligemed Magistraten at iagttage det, som i Henseende til forbemeldte Oplags Penge i Rescriptet er befalet og fastsat, og tillige at imod age til Forvaring hos fig een af de til Cassen forfærdigede Nøgler. Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalingss manden i Ribe), ang. at den privilegerede Apotheqver i Ribe kan, for den ham ved Forordn. af 4 Decbr. 1672 tilladte Handel med Viine, Urter og Specerier ikke tilkomme enten at tage Borgerskab eller svare æringstat. Generalitets- og Commiss. Coll. Prom. (til Landmilis tie Sessionerne), ang. at det maae staae i Jordegods= Eiernes fri Billie at lade Landsoldaternes Adinterims: Præsen (g) See Plac. af 31 Jan. 1783. Præsentation fee for Amtmanden eller for vedkommen 7 Martii, de Compagnie Chef (h). Resolution, ang, at enhver Officeer, som an 18 Martii, træffes imod Forordn. af 6 Oetobr. 1753 at taillere, fal straffes med Cassation, og den, som pointerer, med nogle Maaneders Arrest, og, hvis den sidste igjen skul de betræffes, bliver han at ansee som incorrigible, og ligeledes cafferes (i). Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift, samt 26 Martii. Motits til Magistraten og Pleie: Directionen i Kjebenhavn), ang. at den Tavle, som fra umindelig Tiid er bleven ombaaren om Fredagen i Stadens Sog nekirker, og hvoraf det Indsamlede er kommen til hjelp til de publiqve Brand Anstalter, ikke bør forstaaes under de Tavler, som ved Forordn. af 16 Novbr. 1771 dens 9de Postes 2dens §. (k) ere befalede at afskaffes; men at samme, som til andet Brug henlagt, og de Fats tige uvedkommende, skal vedblive, herefter som tilforn, at ombæres i Kirkerne hver Fredag Formiddag. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 4 April. Christiansand Stift), ang. at deres Efterladenskab, som har nydt de Fattiges Penge, skal hjemfalde til Fattig-Cassen. Gr. Ved Rescr. af 29 Novbr. 1771 til Amtm. over Stavanger Amt, er saadant befalet; og af Skrivelse fra Stiftamtm. og Biskopen til Cancelliet erfares, at det eragtes billigt, at saadan Fattigcassens Rettighed blev almindelig overs alt i Stiftet. Ligesom det ved Lovens &c. (1). V 5 Rescr. (h) Lybeckers Udtog, 2. Side 469, og Anhang af Res feripter c. 1779; see nu Forordn. af 14 Sept. 1774, §. 8, og 30 Jan. 1777, §. 7. (i) Schons Udtog af Forordn. IV. 236te Side. (k) Cfr. Rescr. af 17 Martii 1784. §. 3. (1) Fremdeles som bemeldte Resen. af 29 Novbr. 1771. 4 April. 4 April. 4 April. 15 April.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang, at de, som efter Forordn. af 8 Junii 1767 fful le for Leiermaal sidde 8 Dage paa Vand og Brød i Steden for aabenbare Skriftemaal, skal i dets Sted be tale en ringe Bjendelse til Tugthuuset paa Island, ester deres. Omstændigheder og Stiftamtmandens Sigelse. (Saafom Stiftbefalingsm. har forestillet, at Syffelmændene paa Island, som have Sigt og Sagefald i Forpagtning, finde fig bebyrdede med, uden Erstatning at ereqvere benævnte For ordning, og at de Skyldige ligeledes desformedelst ofte maae reise 8, 10 a 12 Mile frem og tilbage). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg- Stift), ang. at Magistratspersonernes Tal i Aalborg maae, naar nogen af de nu værende ved Dødsfald eller paa anden Maade afgaaer, indskrænkes til een Borgemester og 2 virkelige Raadmænd, og Indkoms sterne da at tilfalde dem efter sædvanlig Ligning. Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Commandanter ne &c.), ang. Attester fra Regiments Cheferne og af Kirkebøgerne, saa og forpligtelser, i Hens. til de Officeer: Sønner, som ønskes tegnede til Ansættelse ved det nu forstærkede Land Cadet Compagnie (*). (Saasom velfortjente ubemidlede Officerers, men især fattige Officeer-Enkers Sonner, naar de dertil have de fornødne Egenskaber, og ere ikke over 15 Aar, vorde ved bemeldte Compagnie placeret, for sammesteds af dem at danne dygtige Officerer).

Rescr. (til Directeurerne i General Postamtet), ang. hvorledes herefter skal forholdes med Forestillingerne og Expeditionerne fra General-Postamtet (m). Gr. Directeurerne have forestillet, hvorledes med Forestil- Fingerne fra General Postamtet hidtil har været forholdet, nemlig, at, efterat et General Postamit i Aaret 1711 var bleven (*) Forandret ved Regl. af 12 Novbr. 1783, S. 2. (m) fr. Rescr. of 10 Martii 1774, §. I. bleven oprettet, ere alle Forestillinger om Pensioner af Posteaf- 15 April. sen, og andre Ting Vostvæsenet vedkommende, seet derfra, og gaaet under Forsegling lige til Kongen, som i Begyndelsen led Resolutionerne tegne derpaa, og sendte General Postamtet samme tilbage) men at Resolutionerne siden som oftest ere og gaaen til det Danske eller Eydike Cancellie, under hvilket af disse Collegier Sagen henhorte, for derfra at meddeles General -Voftamtet, og at dermed ligeledes paa samme Maade er bleven forholdet under høilialig Kong Christjan den Sjette, uden at dertil har været beordret nogen særdeles Referent, men at i Kongens beistfalige Sr. Faders og egen Regjering ere Forestillingerne vel ligesom tilforn gaaen ind til Kongen, men stedse bleven refererede, ferit af Geheime-Raad Greve Moltke fiden af Geheime Raad Greve Reventiau og derefter igjen af bemeldte Greve Moltke samt tilsidst, under forrige Cabinets Minister, ere de med paategnet Cabinets - Resolution directe sendte General Postamtet tilbage. - I An- Ledning af Directeurernes derhos gjorte Forespørgsel, hvorledes med General-Postamtets Forestillinger nu og i Fremtiden skal forholdes, er funden for godt: General: Postamtets Sager skal refereres først i Geheime Stats: Raadet af dets Directeurer verelviis, og dernæst for Kongen selv i samme Raad, af den Statss Minister, som der haver det Danske og Tydske Cancelliers Forestillinger. Med Resolutioners, Ordrers og Be Stallingers Udfærdigelse fra begge forbenævnte Cancel. lier, i General Postamtets: Sager, skal forholdes paa samme Maade som i forrige Tiider. Rescr. (til Biskoperne i Danmark, Norge og Js: 23 April land samt Hofprædikanten), ang. firar den Anstalt at gjøre, at der, udi den sædvanlige Bon efter Prædiken, gjøres den Forandring, at, naar der er bedet for Kongen selv, skal der bedes for Hendes Majestet Dron ning Juliana Maria, Hans Kongelige Høihed Kronprints Frederich, Hans Kongelige Heihed Prints Frederich (n), de Kongelige Printsesser, og det ganske Kongelige Arvehuus paa den sædvanlige Maade. Refers (n) Og Gemahl, see Rescr. 14 Octobr. 1774 vg 21 Auris 3775. 23 April. 25 April. Rescr. (til Directeurerne for Pleie Anstalten i Kjø benhavn), ang. at de ikke, i Anledning af forhen til dem ergangne Cabinets Ordres, maae foretage nogen Forans dring eller Foranstaltning med Vaisenhuuset, eller disponere over dets Midler, uden for saavidt som til Vaisenbørnenes Underholdning udfordres; men at alting ffal forblive in ftatu quo indtil nærmere Resolution (0): (saasom en Commission er anordnet til at undersøge de seenere Forandringer i de Civile Collegier og almindelige Indretninger Kjøbenhavn, hvorunder Waisenhuuset og kominer i Betragtning).

Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Bers gen), ang. Handels- Contoiret i Bergen. Gr. Ved Rescript af 23 Febr. 1770 er befalet, at Johan Sammechen og Gerhard Raspe med fleere Stue - Eiere, der udi det med bemeldte Rescript fulgte Lingsvidne findes benævnte, skulle svare Vagthold, Rundgang, og den Tydske Kirkes Contingent, saavel af de til Pakboder indrettede Stuer, som af de, hvorpaa Folf holdes til Handelen; men Contoirets Oldermand har andraget, at, siden der ei med udfrykkelige Ord er fastsat, at de i alle Afgivter til Contoirets Caffa, i Folge den for det Tydse Contoir i Bergen under 7 Octobr. 1754 udgivne Anordning dens 2det Cap. 9de Art., skal være lige deelagtige med de øvrige Contoirets Stue- Eiere, det ta ved Resolution maatte fastsættes, hvad enten disse nye Handelstue Eiere skal svare eller være fritagne for famine. Da Handelstuernes Antal ved Rescript af 8 Aug. afs vigte Aar er fastsat til 58, og de Stuer, som have vær ret virkelige og aabne Handelstuer, endskjønt de ere eller Herefter blive tillukte og brugte til Pakboder, skal i Hens seende til Kirken svare og betale i Liighed med alle andre virkelige Stuer; saa skal og bemeldte 58 Handelsstuer ansees som det rette og regelmæssige Antal, hvoraf aarlig skal svares, saalænge samme ei ved Kjøb og Salg eller anden Handels Indretning adskilles, og ingen nye Handels Stuer med tilhørende Pakboder paa Contoiret at maae opbygges, i hvilket Fald disse, som de nu værende, for sin Part bør svare og ansættes. (a) See Rescr. af 12 Novbr. 1772. Det Det Danske Kammers Prom. (til samtlige Stiftbefa: 2 Maii, lings og Amtmand, Grever, Friherrer og Biskoper), ang. at de Arve Midler, som ved Skiftes Jurisdictionerne enten udlægges til fraværende Arvinger, der if fe selv eller ved Fuldmægtig melde sig paa Skifterne, el ler hvortil ingen beviislig Arving befindes, skal, hvor Stifte Retten ei finder Leilighed at udsætte samme fife fert, erlægges udi nærmeste Amtstue mod Qvittering in duplo, hvoraf Skifteforvalteren beholder den eene, for derefter ved Kammeret at reqvirere Betalingen af Capis tal med 4 pro Cento Rente, hvor rette Arving melder sig derom i lovlig Tiid, men den anden til Beviis, oy for ders efter Beløbet til Skatte-Cassen at anvise, straxen indsende. (Paa det deflige Arvemidler ikke skulle staae frugtesløse til Sta de for den Kongel. Caffe, hvor samme efter Loven tilfalder faadan Arv, eller for Arvingerne, naar de deromi melde sig i lovlig Liid) (p). Rescr. (til Stiftbefalingsm, og Biskopen i Aars 7 Maii. huns), ang. at Rector Tetens's Hustrue i Horsens mane, efter hans Død, fra Dødsdagen af indtil Narsdagen derefter, oppebære den halve Deel af Rectoratets Indkomster, det undtagen, som gives til Jn. troduction og for Testimonia, hvilket Succeffor alees. ne beholder for fin Umage, saa mane og Enken beholde Rector Residencen i Taadens Aaret, imod at for Faffe Efterkommeren imidlertid, for sin egen Person aleene, fornøden Værelse derudi; iligemaade maae og bemeldte Rector Terens's efterladende Enke, saalænge hun. i Enkestand forbliver, nyde aarligen Deel af Embedets visse Indkomster, dog dette sidste uden Folge for Efters kommernes Enker. Resol 6p) Ophævet ved Prom. af 1 Octobr. 1774; see og Pr. 21 Febr. 1775. 7 Maii. 14 Maii. Resol. og Bevilgning, ang. adskillige Poster, Valløe Stift vedkommende. Rescr. (til Biskopen over Aarhuus Stift), ang. nye Herredsbøger over Geistlighedens Indkomster.

Gr. Biskopen har foreffillet, at efter Rescr. under 1 Febr. 1690 ere i samme Aar af Aarhus Stifts Geiftlige forfattet og til Stiftskiften indleveret Stiftsbeger, hvorudi de, for ethvert Herred især, have indført og antegnet deres paa den Lid havende Indkomster, med videre; men at disse Stifts- eller Herreds Beger, formedelst de i Tidens Lænade indløbne Forandringer, findes nu i adskillige Deele saa uefterrettelige, at der af samme om Præsternes og andre Geistliges Kaldes nu værende Beskaffenhed i nogle Voster aldeles ingen Wished fan haves, hvorover det, til Efterkommernes behøvende Efterret ning, vil være fornødent, at nye Herredsbøger indrettes, om hvis Neiagtighed man kunde være forsikret. Biskopen skal tilholde Præsterne og andre Geistlige i Stiftet, med forderligst, under deres Hænder in duplo at indsende rigtige Specificationer paa alle deres Kalde tilliggende visse og uvisse Indkomster, af hvad Navn de end ere, eller være kunde, med hosfeiede Besværinger, om dem i en eller anden Maade noget kunde være af gaaet, betaget eller forringet, og det saa rigtigen og ufors falsket, som enhver især det vil ansvare, og i sin Tiid, om fornødent gjøres, gestændig være; til hvilken Ende Provsterne skal tilholdes, enhver for sit Herred, at ber forge, paa samtlige Herreds Geistliges Bekostning, inds rettede, og i ordinair Pergament indbundne, 2 Bøger in folio, hvorudi de fornævnte ligelydende Specificatios ner af de Geistlige, hvilke skal indrettes paa samme Maas de som de forrige, indføres, og af dem egenhændig at testeres, samt derefter Biskopen tilstilles, hvoraf det eene Exemplar skal indsendes til det Danske Cancellie, og det andet til Forvaring i Stiftskiften henlægges. Dog fal disse Herredsbøger ikke tjene til Regel i Eiendoms. Trætter imod ældre Documenter; saa skal og, hvor der anføres anføres noget Nyt at være tillagt Kaldet eller Præstes 14 Maii. gaardene,, som ikke findes i de forrige og aldre Bøger, Adkomsten dertil tillige indføres. Resolution, ang. de deputerede Borgeres 16 Maii, Untal og Valg i Bergen (9). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa J6: 21 Maii. land), ang. at han, saavel nu som i Fremtiden, Skal i Almindelighed have Opsigt med, at Kongens Hen figt med den nye Indretning til aftronomiske Jagtta gelser paa Island i alt opfyldes, efter den Obfervatori meddeelte Instruction (r). Generalitets- og E. Coll. Prom. (til Comman 30 Maii. danterne &c.), ang. at det Tillæg af Lybsk Sk. daglig, som Soldaterne hidtil have nydt paa deres Børn, vorder, efter Kongelig Resolution af 13 Hujus, herefter ikke meere bevilget, men, ligesom de Born, paa hvilke denne ß. nu godtgjøres, efterhaanden afgaae, indes holdt, og skal, naar af dem ikke ere fleere, endelig gans ske ophøre; samt at derimod for de Soldaterborns Uns derholdning og Opdragelse, hvis Forældre det ikke kan bestride, saaledes er forget, at de i Christians: Pleiehuus i Kjøbenhavn, paa Forlangende, og naar Regimentet melder sig derom ved dets Direction, sal vorde optagne. Nesolution, hvorved den ved Forordn. af 9 Julii 3 Juni. 1768 befalede nye Landmaaling i Danmark indstils. les indtil videre (s).. Rescr. (9) Sees i Rescr. af 13 Sept. 1775. (r) See Prom. af 14 Maii 1774 og Rescr. 18 April 1781. (s) Schous Udtog af Forordn. V. 57de Side. 4 Junii. 4 Junit. 4 Junii, 5 Junii. II Junii.

Rescr. (til Justitiarius i Heieste-Net, samt Hof- og Stads-Retten i Kjobenhavn), ang. at saavel de af Hof- og Stads-Retten til Skifterne udnævnte Tilforordnedes Stifte: Decisioner som de ved dens Vidnekammere faldne Rjendelser skal, som meest overs eensstemmende med Hensigten af Forordn. dat. 15 Junii 1771, indstævnes lige for pieste. Ret. (Saasom Kongen er bleven refereret, at nogle af deftige Kjen delser og Decisioner ere paaankede til Hoieste: Ret, og andre til Hof og Stads Retten, fordi em deres Indstævning ikke meldes noget i bemeldte Forordning og Reglementet, som ellers quordner, at Soe Rettens, Gjæfte Rettens, Kongens Fo geds og underfogdens Kjendelser, som paaankes, skal indstavnes or Hof- og Stads-Retten). Rescr. (til Pleie: Directionen i Kjøbenhavn), ang. at General Postamtet er tilkjendegivet, at de 2000 Rbiv., som af General: Postcassen aarlig er bleven udbetalt til Vaisenhuuset, maae til bemeldte Direction qvartaliter udbetales, dog at samme til det destinerede Brug skal anvendes (t). Bevilgn. for Olavius at maae anlægge et Bog trykkerie i Skalholt Stift paa Island. Rescr. (til Biskopen over Fyens-Stift), ang. at det maae være Præsterne paa Erse tilladt at modtage deres sædvanlige Allehelgens: Offer paa den næste Søndag efter denne Fest af Menighederne, som dem saadant efter deres Leilighed og gode Villie ville give. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dans mark og Norge samt Kjøbenhavns Magistrat), ang. at det, i Henseende til Comoediant-Spillere og deslige, i alle Maader skal have sit Forblivende ved Fore ordn. af 21 Martii 1738, uagtet hvad Privilegium en (t) Cfr. Rescr. af 12 Nov. 1772 om Vaisenhuuset. eller eller anden hidtil derpaa maatte have bekommet (u); dog 11 Junii. de i Kjøbenhavn privilegerede Skuespil ikke derun der begrebne. Rescr. (til Amtmanden over Vordingborg og 18 Junii. Tryggevelde: Amter), ang. at Vordingborg Birk fal igjen ansees som et Kongelig Nytter districts Birfeting, og Rettens Betjente, der lønnes af Kongens Cassa, være forbundne at holde sig de i saa Maade fors hen udgangne Anordninger efterretlig. Rescr. (til Amtmanden over Antvorskov og 18 Junü. Corseer Amter), det samme i Henseende til det Antvorskovske District. Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalings: 20 Junii. manden over Ribe-Stift), ang. at de i Ribe fal- Dende Forelovs Penge skal, ligesom det skeer udi alle andre Kjøbstæder i Riget, erlægges til den Kongelige Sagefalds Casse, og af Byefogden udi hans aarlige Sigt: og Sagefalds Regnskab til Indtægt beregnes. Rescr. (til Hof- og Stads Retten, samt Notits 25 Junii. til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at bemeldte Ret beskikker Arrestforvarer i Stadens civile Arresthuus, m. v. om hans Varetægts Penge og Løn. Gr. Retten har forestillet, at, efterat Arrest forvareren i Stadens civile Arreßthuus ved Deden var afgangen, og Dedsfaldet tilfjendegivet saavel Kjobenhavns Magistrat, som for Kongens Foged paa egne og. Rettens Wegne, har denne, efter foregaaende Overlæg med Juftitiario, strap beskikket et af Hof- og Stads Rets Buddene, indtil videre at besorge Arrestforvarer: Tjenesten, saasom der behovedes noiere Overlæg om ad- Fillige Ting ved denne Tjeneste, ferend en virkelig Arreftfors varer kunde udnævnes; men at imidlertid Politie Controleur Friderichsen har meldt sig hos Retten med den ham af Kjøbenhavns

(u) Udvidet og fjærpet ved Forordn. af 27 Octobr. 1773. VI. Deel. I Bind. 3 25 Junii. benhavns Magistrat givne Beffalling vg Instruction som Aes reftforvarer, hvilket har anlediget Retten at forestille de Grun de, paa hvilke den formener det tilkommer samme og Kongens Foged at beskikke og instruere Arrest forvarer, udbedende sig dere udi Decision. Da Arreftforvareren immediate dependerer af Kongens Foged, som med ham bor have daglig Indseende, der og nu tillige er et Lem af Hof- og Stads Retten, men if te af Magistraten, er funden for godt: 27 Junii. Hof og Stads Retten bør besætte den ved Stadens civile Arresthuus ledig værende Arrestforvarer: Tjeneste. Hvad dernæst angaaer, hvis Retten har forestillet, i Hens seende til, at Arrestforvareren hidindtil, saavel for Delinquenter som Gjelds Arrestanter, har nydt ugentlig pro persona i Varetægts: Penge 24 ß, da mane det vel fremdeles derved forblive, at han for enhver Gjelds: Ars restant maae nyde de sædvanlige i Loven fastsatte 24 ugentligen; men, hvad angaaer Delinqventer og an dre, som paa publiqve Regning, og Kongens enten Sigte og Sagefalds- eller Sportel: Cassen til Last, sættes i Ars rest eller Fængsel, da skal Arrestforvareren, for hans Tils syn og Umage med deslige Arrestanter, tillægges en vis Løn af 100 Rigsdaler for ham selv, og 40 Rdlr. for en Karl at gaae ham til Haande, hvilke ham af Sigt- og Sagefalds Cassen qvartalitet maae udbetales, hvors imod skal bortfalde de 41 Rdlr. 4 M., som forrige Ars reftforvarer har nydt i aarlig Løn af Sigt- og Sagefalds- Cassen, saavelsom og de 33 Rdlr. 4 Mf. af Stadens Casse, for at holde en Karl, til en Favn Brænde og Lygs ternes Vedligeholdelse, med videre. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof- og Stads Ret), ang. at de fra Krigs Retten til Hof og Stads- Retten afleverte militaire Delinqventer skal ansees som Civile i Henseende til Underholdnings:, Varetægts: og recutions Omkostninger, som af Sigt og Sagefalds Cassen betales (v). Coms (v) Schous Udtog af Forordn. V. Gide 143; bortfalder ved Plac, af 10 Junii 1778, §. 1. Commerce Deputationens Prom. (til Stiftbes 30 Junii. falingsmændene), ang. at Freden imellem Kongen og Republiqven Algier er under 16 Maii a. c. igjen etas bleret. Rescr. (til Justits Directionen ved Tal- 2 Julii. lotteriet i Kjøbenhavn), ang. at have Indseende dermed og paakjende Tvistighederne, m. v. (x). Gr. J Folge den Georg Ditlev Friderich Roes og Med- Interessentere forundte Octroi paa et Tal-Lotterie er under 6 Marti 1771 Directionen befalet at vedligeholde den almindelige Credit til samme Tal-Lotterie, samt at have fornøden Opsyn ved de derved forefaldende offentlige Trækninger, og decidere alle i sig Anledning forekommende Tvistigheder. Nu er Kongen bleven refereret: 1) at bemeldte Roes tiltager sig her al Magt og Myndighed over Tal Lottoet, eensidig dispos nerer over Refiduo fra Trækningerne, ved at tage Folium i Bangven paa fit Navn, ved at beholde betydelige Summer i fine Hænder, ved at kjøbe Actier for Interessentskabets Penge, og uden Interessentskabets, eller de Deputeredes paa deres Wegne, Vidende, antager Collecteurer, og tillægger dem hvad Procentum han finder for godt, med videre, hvilket alt strider imod Octroien og Subscriptions Planen af 3 April 1771, samt foretages imod de Deputeredes og Interessentskabets Protest; 2) at, til at afhjelpe disse Klager og Disputer, og til den fornødne Sikkerhed for de Penge, der skal betales til Ron gens particulaire Casse og General Postamtet, samt til at beskjerme Jutereffent skabet efter Octroien, imod alle Indgreb og Fornærmelse, er ingen beqvemmere Middel, end at den her værende Justits Direction sættes i den fuldkomne Activité efter Octvoien, lige med den i Altona. Ved dette Lotterie: Vasen skal Justits. Directionen have Indseende med, og paasee, alt hvad til Kongens Interesse, Publici Sikkerhed og Trækningernes til, forladelige Rigtighed udfordres, saa at hverken Roes eller Interessent skabet foretager sig noget egenraadig imod Octroien; ligesom Directionen og endeligen haver at paakjende alle de Tvistigheder, som, dette Lotterie ans gaaende, maatte forefalde, saavel imellem Interessenters ne og Administrationen, som imellem Administrationen 32 og (x) See Rescr. af 29 Octobr. 1772, cfr. Introitus af Fen. 5 Octobr. 1774. 2 Julii. og Betjentene, eller imellem Interessenterne indbyrdes; lader Betjentene, i Directionens Overværelse, tage i Eed til Interessentskabet; bivaane General Forsamlingers ne, dog uden at befatte sig med Administrationen, eller at Tænke Stemmerne, men aleene, saavidt mueligt, at hindre Cabaler og Intriguer; og in continenti at afgjø ve de ved den Leilighed forefaldende Disputer, alt paa samme Maade, som det forholdes med Justits Directio nen i Altona, og samme er anbefalet, til Kongens og Interessentskabets Sikkerhed. 9 Julii. 10 Julii. II Julii. 11 Julii. fol. af 18 Jumerce -Depu tationen). Resolution, hvorved ophæves Resol. af 21 Septemb. 1771 (y), ang, adelige Rettigheders Tilstaaelse for dem, som besidde Jordegods, men hverken ere af Adel eller lige med Adelen privilegerede, imod en vis Be taling. Approbation paa en Instruction, hvorefter Dechanessen ved Vallges Stift i sin Tiid sig haver at rette. Canc. Prom. (til Biskopen over Viborg-Stift), ang. at det i Henseende til de uden for Ægteskab avlede Borns Daab skal have fit Forblivende ved Fors ordn. af 13 Junii 1771, hvilken, for saavidt slige Børn angaaer, ikke ved Plac. af 27 Febr. 1772 er igjenfaldet. (Vaa gjorte Forespørgsel, om med nægte Borns Daab anderledes end efter Ritualets og Lovens Bydende efterdags skal for holdes). Det Danske Kammers Prom. (til samtlige Stift- (Kongel. Re- befalingsmænd, for at bekjendtgjøres især Zolderne), nii til Com ang. at de med Sæbe Fabriqverne forbundne Olie Møller skal ansees lige med andre Fabriqver, føle gelig ogsaa lige med disse nyde Coldfrihed paa de race Materialier, saasom Rapsaaet, Hor, Hampe og an det Frøe, som dertil maatte behøves, imod at enhver Sæbe (y) See Prom. af 12 Octobr. 1771. Sæbeverfs Eier hver Gang eedelig forsikrer, at faadans II Julii. ne raae Bare alene skal forbruges ved, og slaaes paa hans Olie Molle, og ingenlunde vorde overladt eller solgt til andre. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. 16 Julii. at der, ligesom tilforn i Norge har været brugeligt, skal ved der liggende Artillerie. Compagnier, af det ringe Borgerskab, som Provisores antages udi = Kjøbstæd Over: og: Under Constabler (z), hvilke med fornøden Gevæhr og Lædertoi af Arsenas lerne skal forsynes, og i Fredsrider staae under Exercice som andre Artillerister; men derimod ei at nyde andet Vederlag, end aleene Frihed for borgerlig Tynge og Paalag, samt Tilladelse at ernære sig af deres Haandverk, dog uden Svendes og Drenges Hjelp (a). Resolution, ang. at de gevorbne Cuirasseer og 23 Julii. Dragon Regimenter i Danmark skal sættes paa en egal Fod, samt alle ansees og tjene som Ryttere; til hvil fen Ende Livregiment Cuirasseer skal bære Navn af det Danske, og Livregiment Dragoner af det 27orske Liv. regiment Rytterie; det Jydske Cuirasseer Regiment af det første Sjellandske, det Sjellandske Dragon - Regi ment af det andet Sjellandste, det Jydske Dragon- Regiment af det Jydske, det Fyenske Dragon Regis ment af det fyenste, det Slesvigske Dragon Regiment af det Slesvigske, og det Holsteenske Dragon Regis ment af det Holsteenfte Regiment Ryttere: og skal de 3 3 ved (z) Nemlig i Christiania s Over- og 15 Under-Constabler. Friderichsstad 3 Friderichshald 3 Christjansand 3 E Bergen Trundhjem 5 = = ; 7 7 7 IO 0 20 = 15 = B = (a) See Rescr. Maii 1780 samt Prom. 25 Julii 1772 og 16 Octobr. 1784; cfr. Rescr. 1 Febr. 1760, 23 Julii. ved Dragon Regimenterne forhen standne Capitainer i Fremtiden alle kaldes Ritmestere (b). 25. Julii. 30 Julii. 30 Julii. Canc. Prom. (til Generalitets- og Commissariats: Collegium), hvorved meldes, at under 16 Hujus er om Artillerie Provisorerne udfærdiget de fornødne Or dres til Stiftamtmændene i Norge. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), ang. at Nyborg Raadstue eller Over-Ret ef terdags skal bortfalde, og Byens Øvrighed aleene be staae af en Byefoged, og hans Domme og Judicialfor retninger at henhøre under Landstinget. Resol., ang. at Resol. af 15 Aug. 1771, som bevils ger en bleven Selveier Laan af Kongens Cassa, sal være ophævet. 6 Aug. Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. nogle Regler for Muursvendene i Kjobenhavn. §. I. §. 2. Gr. Oldermanden for Lauget har andraget, at der blandt Muursvendene ved Qvartal Samlingerne er reift sig adskillige lordener, som skal have fin Oprindelse af de til de Syge Svendes Pleie erlæggende Penge, Beffens Forvaltning, med meere Til sig Misbrugs Afskaffelse og god Ordens Vedlige holdelse anordnes: Til Lademestere ved Svendenes Syge Bosse skal 2 Mestere af Lauget vælges, som uden nogen Betaling derved skal forblive hver et Nar, og saaledes herefter af verle; og skal disse være forbundne at møde ved alle tillas. belige og fornødne Samlinger, medmindre at lovlig Forfald det forhindrer, da en anden i den udeblivendes Sted af Oldermanden udmeldes. For at forekomme de mange unødvendige Samlinger iblandt Svendene, som og de Restancer, som nu skal findes til Sygebøssen, ffal enhver Mester betale Bossepengene (ligesom hidindtil

(b) See Resol. af 28 Jan. 1785. §. 3. §. 4. indtil Qvartalspengene) for Ceres i Arbeide havende 6 Aug. Svende, neml, til enhver St. Hans og Michaelis Qvare tal, og, naar begge Deele saaledes ere indcasserede, skal Bossepengene strax fratages Qvartalspengene, og der paa Stedet leveres de 2 Lademestere, tilligemed, Olds gesellerne og de 2de Boffe Svende, som dem i Svendenes Sygebøsse indlægge, hvortil Oldermanden stal have den eene, Oldgesellen den anden, og den ældste Bøssesvend den tredie Nøgle. Paa det de Svende, som blive anmeldte Syge, kan nyde deres sædvanlige Syges penge, skal Lademesterne med Oldgesellerne og de 2 Bossesvende hver Søndag efter Aftensang møde paa Herberget, paa det de nødvendige penge til de Syges Un derholdning kan blive udtagen, og i Henseende til de Syges Antal Lademesterne at have noie Indseende. De Svende, som til Liigbæren, naar nogen Svend deer, blive tilsagte, og uden lovlig Forfald udeblive, skal Old. gesellerne anmelde for Lademesterne, og de udeblivende som sædvanlig betale 1 Mk. Danske til Sygebossen, som Oldgesellerne strax skal indkræve, og til Lademesterne levere, som ved næste Samling paa Herberget i Sy gebøssen indlægges (c). Og, da de bortreisende Svende hidindtil skal have betalt deres Bøssepenge til Oldgesellerne, hvorover hos Oldermanden herefter skal holdes Regnskab, ligesom forhen over Qvartalspengene, saa blis ve samme til ham betalte; og haver han ved næste Qvars tal derfor at aflægge rigtig Regnskab. I Henseende til Laugsskriveren, hvorom Svendene ved sidste Michaelis Qvartal skal have gjort Paastand at ville have een af des tes egne, skal det forblive som hidindtil, at den Laugs skriver, som bruges ved Mesterné, skal forrette Svendenes Affaires. Og, da Tilsigelsen iblandt Svendene, naar noget haver været at forrette, som enten ved Qvare 34 (c) gorandret ved Rescr. af s Martii 1784 talss S. 5. 5. 6. 5. 7. 6 Aug. tals Samling eller deflige, ei skal være skeet saa ordent lig, at enhver efter sin Tour er tilsagt, saa, for saadant at forekomme, skal Lademesterne have en Nolle over samtlige Svende, paa det de derefter kunne blive tilsagt; og tillades ei nogen Svend uden Tilsigelse at indkomme i Samlingen, hvorover Lademesteren boy have noie Indseende; ligesom han ei heller maae tillade nogen Samling, uden det for Oldermanden forhen er anmeldt og bevilget. 7 Aug. 13 Aug. Declaration, ang. Frihed for 6te og rode Penge af Midler, som Adelen fører fra Danske til Sachsische Lande, eller fra disse til hine (d). Saavel de af Adelen, som af Danmark og Norge, Hertugdommene og Kongens øvrige Lande sig med deres Formue og Gods til de Churfyrstlig Sachsische Lans de ville vende, som og de af den Chursachsische Adel, der i de Kongelig Danske Riger og Lande tilfalde, og til fornævnte Chursachsische Lande transportere Arvemidler, fal ingen Afkortning af 6te og rode Penge, i saavidt samme har tilfalden den Kongelige Casse, hvad Navn de og have, affordres eller give (e): hvilken Afkortnings Frihed og udtrykkelig skal strække sig til dem af Adel, som fig af de Kongelige Riger og Lande til Herrnhut begive, Hvorfore Forordn. af 20 Novbr. 1744 og 29 Jan. 1745 kal være ophævede. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Plas caterne af 29 April og 10 Octobr. 1771 i Almindes lighed skal være ophævede, og med Begravelser i Fremtii. den (d) See Prom. af 20 Martii 1773. Det gjelder ogsaa om andre end Adel, see Prom. 28 Decbr. 1776. (e) Af det Chursachsische Hof er udfærdiget ligelydende, Re versal. den forholdes efter de derom forhen gjorte Anordninger (f) 13 Aug. (faasom Admiralitetet har forestillet, at Kongens Arbeide lider Tab ved Haandverksstokkens og Divisions-Mandskabets Bes gravelse, formedelst Tidens Forandring fra Middags: til Morgenstunden; og, da det ikke er fornummen, at disse Placater har medført nogen Nytte, men derimod foraarsaget adskillige Uleiligheder). Commerce Deputationens Prom. (til Stiftbefa 15 Aug. lingsmændene), ang. at Freden med Tunis er hidstillet, og vores Flag sikker for alle barbariske Capere. Rescr. (til Kjøbenhavus Hof- og Stads-Ret), 20 Aug. ang. Politiemesterens Kiendelsers Appel. Gr. Retten har forestillet, at V. har til den ladet appellere en imellem ham og T. af Politiemesteren afsagt Kjendelse, ang. en i Ps. Gaard værende Skarnkiftes Indretning; men at T. formener, at denne Kjendelse bør være uden Appel, og derfor har ladet paastaae Sagen afvist, hvilket har anlediget Retten at indstille, hvorledes i Henseende til Politiemesterens Kjendel fer saavel i denne som andre Sager skal forholdes. Paa det herudi kan være en almindelig Regel, er funden for godt: De Kjendelser i Almindelighed, som tilforn kunde indstævnes for Politie og Commerce: Collegio, maae nu indstævnes for Kjøbenhavns of og Stads Ret. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Plac. 20 Aug. af 10 April 1771 skal, saavel i Henseende til de Rea formeerte som andre Fremmede, være ophævet (g). Confirmation paa et Reglement for Kosten og 27 Aug. Oplaget for Disciplene i Viborg Latine Skole. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus 3 Sept. Stift), ang. visse Præcautioner til Sikkerhed for Overformyndere og Umyndiges Midler i Scheen (h). 35 (f) See Plac. af 17 Aug. 1772. (g) See Plac. af 26 Aug. 1772. (Paa (h) Ligesom Rescr. af 4 Decbr. 1761 for Trundhjem, Grun dene og Stædernes Navne undtagne; see og Rescr. af 18 Martii 1773. 3 Sept. 8 Sept. (Paa Ansøgning fra Overformynderen i Scheen, at Rescr. af 4 Decbr. 1761 for Trundhjem maatte ertenderes til Scheen byes Jurisdiction). Rentek. Skriv. (til Biskopen over Fyens-Stift), ang. at Geistligheden i Kjøbstæderne skal fra 16 Octobr. 1771 og fremdeles være pligtige til at - 2 svare Indqvarterings hjelpe Skat med de andre Byens Indvaanere af deres Gaardes og Huuses Grunds taxt (*). 10 Sept. 10 Sept. 17 Sept. 17 Sept. 19 Sept. Rescr. (til Amtmanden over Lundenis- og Beve ling Amter, og Baronen til Ryssensteen notificeret), ang. at Rammegaard og Gods, som har segt Nyssensteens Birk, bør henhøre og svare under Schobe borg Vandfuld: Gerreders Ting. Resolution, ang. at til alle Civile og Militaire, som for nogen beviislig Forbrydelse sidde arresterede paa de Danske Vestindiske Eilande, eller herefter vors de tildømt at udstaae Fæstnings: Arbeide, deres Un derholdning, naar samme gaaer for den Kongelige Cas ses Regning, udbetales en Real daglig (i). Bevilgn. for Geheime: Raad Greve Hr. Hans Schack, at hans ægte Sønner og Descendenter paa Sværdsiden skal være Grever. Patent for Kammerherre Baron Gersdorff paa Friherskabet Marselisborg. Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. (Resol. 2 et Postcontoirs Oprettelse i Sønderborg, og Hvad Porto, som skal betales for Brevene dertil eller Julii.) fra (Af Wandalls Anordn. for Geiftligheden II. 404. See Prom. 24 Decbr. 1774- See Rescr. af 15 Octobr. 1777. fra (k); samt at Breve til Stæderne paa Alsøe (1) adref 19 Sept. seres herefter paa Sønderborg. Commerce Deputationens Prom. (til Stiftbefa: 22 Sept. lingsmændene), ang. at fra Keiseren af Marocco er udgaaet en Befaling, hvorved alle Europæiske Skibe forbydes at imodtage eller føre fra eet til ander Sted nogen af hans Undersaatter; og at, da det er van ffeligt, ja fast umueligt at fjende de Maroccanske Unders faatter fra andre Mohrer, det vil være nødigt, at Stips pere aldeles ingen Mohrer tage om Bord, saalænge dette Forbud varer (*). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Stadens Magistrat og 32 Mænd, samt Casse, Overformynderiet, Politiet og portstillingen. Gr. Da en Commission er anordnet, til at undersøge de udi afvigte Aar gjorte Indretninger og Foranstaltninger i de civiles Collegier, Departements og andre almindelige Foranstaltninger i Kjøbenhavn; og Kongen nu har ladet Sig refe rere dens Forestilling, ang. den d. 3 April 1771 med Magistraten i bemeldte Kjobenhavn foretagne Forandring: saa er, efter de derved befundne Omstændigheder, funden for godt og billigt, at den da værende Magistrat, saavidt mueligt, og Omstændighederne det tillade, vorder restitueret in integrum. Men, som mangfoldige og snart de betydeligste af de Magistraten tilforn paalagte Forretninger nu ere henlagte til Kjøben havns of og Stads Ret, og Magistraten altsaa ikke behø ver at bestaae af saa mange Personer, saa anordnes hermed: Rjøbenhavns Magistrat skal herefter bestaae, fors uden Over Præsidenten, af 2 Borgemestere og 6 Raadmænd. De 3 Borgemestere, Over-Præsidenten ibes regnet, tillægges enhver 1600 Rdlr. aarlig, og hver af de 6 Raadmænd 1000 Rdlr. aarlig af Stadens Casse, saa (k) Memlig imellem samme og til Flensberg 2 26., men el lers 1 LB. meere end som der foares af Breve imellom Flensborg og øvrige Postcontoirer. (1) Dog fee Prom. af 28 Nobr. 1772. (*) See Pr. s Aug. 1777. I Oct. 5. T. §. 2. I Oct. 2 §. 4. 5. 6. §. 9. $. 10.

- saa at heele Magistratens Lønninger belebe sig til 10800 Rdlr. (m); og maae Over: Præsidenten, foruden ovens meldte Borgemester: Gage, og det Passerne indbringe, tillægges 1000 Rdlr. aarlig af Kongens Cassa. En Raadmands Løn stal stedse være henlagt til en Vice Borgemester, men de øvrige 5 Raadmands Lenninger for= Blive for Raadmændene; og skal til disse sidstommeldte Lenninger Vice Raadmændene ved forefaldende Vacan cer aleene være berettigede at afcendere, uden at en Vice- Borgemester, qva Vice: Borgemester, dertil skal have nogen Abgang (n). Professor Peter Rudolph Van deler skal udgaae af Magistraten, og hans i Qvalite som Raadmand havte Gage igjen tilfalde Stadens Cassa; hvorhos dog bevilges, at han for sin Betjenings: Tiid maae herefter tillægges 250 Rdlr. til den forrige Løn 150 Rdlr., saa at han i alt nyder som Stads: Physicus 400 Rdlr. aarlig Gage. Det ved Raadstuen indførte Syndici Embede, som tilforn aldrig har været i Brug her, og er saa meget meere unødvendigt, som Magistra ten intet meere har at bestille med Justits: Sager, skal reent indgaae, og alt Skriverie og andre Secretariat: Forretninger herefter, ligesom tilforn, forrettes af en Raadstueskriver, hvorfor i aarlig Gage, samt til at lønne de fornødne Folk, og til Skriv Materialier, tillægges ham 1200 Rdlr. af Stadens Cassa, hvorimod alle Sportler sal gaae ind i Cassen. I Henseende til det saa kaldte Zaadens: Aar, som hidindtil bestans dig har havt Sted blandt Kjøbenhavns Magistrat, og hvorom Intet blev meldet, da Magistraten d. 3 April 1771 blev affat, tillades, at samme fremdeles blandt Kjøbenhavns Magistrat maae vedblive, men at skal bes regnes (m) Lønnen er forbedret ved Rescr. af 3 Maii 1780. (n) See samme Rescript. regnes efter den Magistraten nu tillagde Løn (o). - Og, som ved den i afvigte Aar med Stadens Magistrat og andre borgerlige Indretninger foretagne Forandring, samt ved Hof og Stads Rettens Indrettelse, Stadens Cassa aarligen skal have tabt benimod 29000 Rdlr., hvoraf indløber 8271 Rdlr., nemlig 6000 Rdlr., som den halve Deel af Accisen, og Havnepengene 1800 Rdlr., som Deel af Consumtionen, og 471 Rdlr. Søetønde: Penge, udi Kongens Caffe; omtrent 12000 Rdlr. skal være henlagte under Hof og Stads Rettens Sportel: Casse; og ved Renovations Væsenet samt Ports pengene med videre, skal være tabte henimod gooo Rdlr. hvorimod Kongen til dette Tabs Erstatning ved Resol. af 25 Maii a. p. have tillagt Staden 30000 Rdlr. aarlig, af den Kongelige Cassa, men denne Udgivt er en ganske nye og usædvanlig Byrde for samme Casse, ligesom og adskillige Udgivter, siden Hof og Stads Rettens Opretning, ophøre, som Stadens Casse ellers havde, hvor til kommer, at Magistratens Lønninger nu ere anseelig mindre end forhen: saa er funden for godt, at det fors anførte Tillæg af 30000 Rdlr. herefter skal bortfalde; hvorimod de forbenævnte 8271 Rdlr. af Stadens Ind komster, som nu indløbe i den Kongelige Casse, igjen maae komme tilbage til Staden, og, tilligemed alle ved Raadstuen faldende Sportler, gaae ind i Stadens og Magistratens Caffe, af hvilke Magistraten og andre Raadstue: Betjente lønnes, samt Byens Udgivter bestrides; hvorhos dog tillades, at, i Fald saavel Magis straten som Staden ikke kunne komme ud med de endnu beholdende Indtægter, maae Magistraten derom i sin Tiid gjøre Kongen Forestilling. Dog at de Indkomster, der i afvigte ar ere henlagde til Hof: og Stads: Retten, som paakjender Byens Sager, og forretter Byens Stif I Oct §. 11. (e) See Rescr. af 27 Octobr. 1773. §. 12. I Oct. Stifter med videre Byens Jurisdiction vedkommende, skal fremdeles indgaae i sammes Sportel: Caffe, og der med forholdes som hidindtil (p). Hvorhos, i Anled ning af Magistratens Forlangende, at Overformynderiet igjen maatte henlægges under Magistraten, hermed an ordnes og fastsættes: at Magistraten skal beskikke Formyndere for de Umyndige i Kjøbenhavn, saavelsom Overformyndere, og, i Følge Loven, staae til subsidial Ansvar for Umyndiges Midler; til hvilken Ende og, saa ofte umyndige Arvinger nogen Arv paa et Sfifte maatte silfalde, skal of og Stads Retten indberette saadant til Stadens Magistrat, og tilkjendegive dem, hvem de umyndige Arvinger ere, og hvad enhver af dem i Arv er tilfalden, samt anmode Magistraten om, at beskikke Formyndere for dem, og at underrette Hof- og Stads Retten om, til hvem Arven maae udleveres, en ten til de saaledes beskikkede Værger, eller til Overfore mynderne (q). I Henseende til Politiet, da skal samme herefter staae i samme Connexion med Magistras ten, som tilforn, hvorom den, efter foregaaende Overs læg med Politiemesteren kan igjennem Cancelliet indkomne med Forestilling (r); dog at det med Politie Rettens Dommes Indstævning forbliver ved Befalingen af 20 §. 14. Augusti sidstleden. Ligeledes tillades det Magistraten og, i Henseende til det Staden haver tabt, ved det at den saa kaldede Portfilling om Søndagen er ophævet, som og det, der skal være tabt ved Feiepengenes Inds gang, at den herom i sin Tiid, til Stadens ordentlige Udgivter at bestride, maae forestille det Fornødne; da de Gaaende maae indtil videre være fri for at betale Port. frilling 5. 13. (p) See næstfølgende Rescript. (q) See næstfølgende Rescript, samt Rescr. af 6 Decbr. 1773 og 20 Jan. 1774. 6) See Rescr. af 31 Decbr. 1772. 1 Oct. stilling om Son og hellig Dagene, men de kjøren de og Ridende skal betale samme ligesom i forrige Tii der (s). - De antagne 2 Borgerskabets Repræsen S. 16. tanter, som blev indført, i Stedet for den ophævede Forsamling af de saa kaldede 32 Mænd, skal ganske uda gaae, og deres havte Gage igjen komme Stadens Casse tilgode, hvorimod de 33 Mænd, som er en Forsamling af Stadens bedste og fornemmeste Borgere, der udtryk kelig er fastsat i de Staden forundte Privilegier, igjen ffal sættes paa forrige Fod, og i Overcensstemmelse af Privilegierne. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads-Ret), 1 Q. ang. at Kongen, efterat være bleven refereret den anordnede Commissions Forestilling om den med Kjøben havns Magistrat den 3 April 1771 foretagne Foran dring, har funden for godt og billigt, at den da væren de Magistrat saavidt mueligt vorder reftitueret in integrum, dog at de Indkomster, der i afvigte Aar ere henlagte til of og Stads Retten, skal fremdeles inds gaae i sammes Sportel Caffe, og dermed forholdes som hidindtil (t); samt at derhos er funden for godt, at Magistraten skal bestikke formyndere &c. (u). Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalings: 3 Oct. manden og Biskopen i Ribe), ang. at den Frihed for Indqvartering, som den Reformerede Præst i Fridericia efter Privilegierne tilkommer, er aleene for at modtage Indqvarteringen in Natura som en personel Byrde, men ikke for Indqvarterings. Penge, der er en ceel Tyngde, heftende paa den Gaard eller det Huus, hvors (s) See Plac. af 7 Octobr. 1772. (t) See næstforestaaende Rescripts 11te §. (a) Det følgende som den 12te S. i samme Rescript. 3 Oct. hvorudi han sig opholder, og hvilken enhver Huusbesid der bør erlægge (v). 8 Oct. 8 Oct. Rescr. (til Amtmanden over Friderichstads- og Smaalenenes Amt), ang. Tingtiiderne i Heggen -, Rakkestad og Frelands-Fogderie. Gr. Han har forestillet, at, fiden Sommertingene udi dette Fogderie i de fleefte Sogne er fastsat paa den Tiid Almuen er Begreb med Hoebjergningen, og Hoftingene naar Betene ere meest ufremkommelige, hvorved Skydsen falder Almuen besværlig, derimod Hostingenes Berammelse først i Octobr. Maaned, i Henseende til Moe Markedet vilde være Almuen og Betjentene til Lettelse; hverfore han har indstillet, om det i Henseende til Vaartingene maatte have fit Forblivende ved Forordn. af 4 Martii 1257, men Sominer og Host - Tingene derimod at holdes paa efterskrevne Tiider, nemlig : Sommerringene. Søsttingene. For Rodenæs Præstegjeld den 1 Juli den 6 October Rakkestad Stibtvedt # = M Spydeberg Krogstad = Aschien vg Edsberg. = = 4 7 I 12 $ 3 = 9

14

= = II = 17 F

13 = 19 = 15 21 Med Ting-Tidernes Berammelse i forskrevne Rakkestad, Heggen og Freelands: Fogderie maae for Eftertiiden forholdes paa ovenanførte Maade." Rescr. (til Kjobenhavns Hof og Stads-Ret),. ang. hvorvidt Udskrivter fra Inquisitions-Commissionen gives uden Betaling. Gr. Over Auditeur og Assessor Pizzler gjorte Forestilling ang. Fortolkning af den ite S. i Forordn. af 30 Decbr. 1771 i denne Henseende. Jurisdictioner og andre, som publico nomine bes gjere forhører beskrevne, skal gives samme uden Betas ling; men private Personer, som begjere Undersøg nings: eller Vidnes Forhører anstillede ved Inqvisitions- Commissionen, og forlange Udskrivter deraf til deres eget Brug, samt ikke have Beneficium paupertatis, skal ik (v) Cfr. Rescr. af 7 Sept. 1774. fun fun betale 6 Skill. for Arket, hvilke skal indgaae i Spor: 8 Oct. tel: Cassen (x). Rescr. (til Overhofmesteren ved Soree Acade: 22 Oct. mie, samt Amtmanden over Antvorskov- og Corseers Amter), at, naar Broers og Veies Reparatio. ner overstige 4 Skill. pr. Tønde Hartkorn, skal samme reparteres paa heele Amter. Gr. General Landvæsens - Commissionen har forestillet, at i det Antvorskovke Amt, paa Landeveien imellem Slagelse og Callundborg, er en gjelle Broc paa Baroniet Holbergs Grund, som med vedhørende Dæmning er en Deel Bender i det Antvorskovfke District tillagt at vedligeholde, hvis Reparation i Aar efter Licitation skal fofte 498 Rdir. 3 Mif., og at det, som deraf skal indkræves, er 470 Rdlr 30 ß, og udgjør omtrent 2 Mf. pr. Londe Hartkorn af det derudi lodtagne Kongelige Bendergods, hvilken Afgivt vil blive hoistbesværlig for disse Bonder at udrede. Naar Bekostningerne paa Veienes og Broernes Res paration overstiger 4 B. pr. Ede. Hartkorn, af det dertil inddeelte Bøndergods, skal den reparteres paa heele Amtet, dog saaledes at ethvert Amt for sig ikkun stal concurrere til de Broer, som efter Broe Inddelingen høre Amtet selv til, uden at fleere paagrendsende Ameer, Herreder eller Byer skal erlægge til andre Amters Veies eller Broers Vedligeholdelse. Rescr. (til Overhefmesteren ved Soroe Aca: 22 Oct. demie), ang. at det af ham forfattede Udkast til, Arvefæstebreve, for efterhaanden at meddeles. Beboer, ne paa Academiets Gods, er approberet. 24 Oct. Det Danske Kammers Circul. (til samtlige Tol dere), ang. Salts fri Indførsel fra Oldesloher- (Kongel Re- Saltverk. (x) See Regl. af 13 Aug. 1777, §. 28. VI. Deel, 1 Bind. 21 a Allt fol. Oct.) 24 Oat. §. 1. Alt det Salt, som paa Oldesloher Saltverk virkes og derfra over Lübeck til Kjøbenhavn eller et andet Sted i Danmark til Oplag i Qvantiteter indføres, maae, som et desuden toldfri Lands Fabricatum, paa Entrepre neurens Kammerraad Schraders medfølgende eedelige §. 2. Attest, derpaa flet Papiir udstædes, indpassere. De 29 Oa smaa Cvantiteter af samme Salt, der fra bemeldte Berks Oplag i Lybeck til andre Kjøbstæder i Danmark ind føres, maae ligeledes, naar de ikke paa cengang over stige 20 Tor., fri indføres, imod at dermed, i dette Tilfælde, medfølger Commissionairens i Lybeck, for hvem Interessenterne i alle Tilfælde iudestaae, hans eedelige, dog ikkun paa slet Papiir, udstædte Attest, samt at Ton derne med Oldesloher: Saltverks Tegn ere merkede, og over begge Bundene med Seilgarn gjennemdragne, saa og paa Nanden af begge Bund Siderne med Salta verks Seglet forsynede. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads- Net), ang. hvorledes den skarpe Examination maae bruges i Inqvisitions Commissionen. Gr. Udi Forordn. af 30 Decbr. 1771, ang. Inqvifitions- Commissionen, er iblandt andet befalet, at det ved Eramination i Commissionen, efter Omstændighederne, forhen brugte Tvangs Middel ved nogle Slag af en Lamp eller deslige, for at faae den rette Sandhed udledet og de Medskyldige opdaget, skulde, paa det en uskyldig ikke saaledes skulde lide, for Eftertiiden være aldeles ophævet; men Hof- og Stads Retten har siden forestillet, at endog de groveste Tyve nu ingen meere Frygt have for Inquisitions Commissionen, eller ere at bringe til Bekjendelse om meere end hvad de eiensynlig ikke kan negte, faa at med de meisommeligste Bestræbelser ofte ikke 1 af 100 Tyverier fan faaes opdaget, efterdi Tyvene negte alt endog imod de rimeligste Formodninger, vel vidende at ingen Tvangsmidler maae bruges mod dein, hvorfore bemeldte Ret holder det meget nyttigt og nødvendigt til Sandheds Opdagelse, at den saa kaldte skarpe Examination med den forhen foreslagne Indskrænkning igjen blev tilladt. Naar en Inqvisit, efterat Commissionen i Forveien har søgt at faae Sandheden udledet, saavel ved en neie Eramis Examination, som ved Confrontation og Vidner, næsten 29 Oct. er overbevist om sin Forbrydelse, og dog vegrer sig for at give Oplysning om Omstændighederne, saa at det ty delig kjendes, at han aleene af Vrangvillighed, og for at drille Retten, holder Sandhed tilbage, skal In qvisitor andrage det for fine Medcommitterede, og da af dem samtlige i Boterings Protocollen besluttes om den alvorlige Examination skal anvendes, hvorved tiflige skal fastsættes, om dertil skal bruges Tamp eller Rat, samt hvor mange Slag, dog ikkuns nogle af enten af Deelene, og derved bruges al muelig Forsgtighed og Lemfældighed efter Inqvisitens Legems Tilstand og Førlighed, og overalt dermed forholdes saaledes, som Commissionen derfor vil staae til Ansvar; især skal de søge at forebygge, at ingen uskyldig bliver graveret, og at ingen derved kunde synes at have taget Skade paa sit Helbred. Dersom og en Juqvisit formener sig ved Commissionens Behandling at være feet for nær, maae det være ham tilladt saadant inden 14 Dage, efterat Forhø ret er sluttet, ved Klage at paaanfe. Rescr. (til Justits Directionen ved Tallot: 29 Out. teriet i Kjøbenhavn), ang. at dens Kjendelser skal være uden Appel. Gr. Under 2 Julii fidskleden er Juftits Directionen befa let, endeligen at paakjende alle de Tvistigheder, som, dette Lotterie angaaende, maatte forefalde m. v. Nu er Kongen bleven refereret 1) en Ansøgning fra Roes, hvorudi han anhol der, at, som han finder sig nedsaget at paaanke en af Directionen afsagt Decision, hvorved er fjendt, at Subscriptions- Planen af 3 April 1771 bor som en almindelig Regel gjelde for heele Interessentskabet, og Roes være pligtig i alle Maader at holde sig samme efterretlig, Kongen da vilde fastsætte, hvad enten disse Decifioner til Kjobenhavns Hof- og Stads- Net, eller til Hoieste Ret skal indstævnes; og 2) af Justits- Directionens Erklæring, at saadan Indstævning ei synes at komme overeens enten med forbemeldte Befaling, eller med Hensigten ved Justits Directionens Indretning, og med det der iagttages ved Justits-Directionen i Altona. - Som Ju fits Directionen er anordnet til Sikkerhed saavel for de samt- Aa 2 lige 29 Oct. lige Intereffentere som Kongens particulaire Caffe og General- Vostame, samt for at forebygge vidtudseende Tvistigheder, og Derimod at afgjøre dem, der maatte være opfomne, og at befordre Rettens hastige Pleie, hvilke ikke kunde opnaacs, naar Justits Directionens Kiendelser skulde være underkastede Ap-. pel, hvortil og den forberørte Befaling af 2 Julii fidsleden ikke giver Anledning, vil kongen: 30 Oa. 30 Oct. Med Justits Directionen i Kjøbenhavn skal forholdes paa samme Maade som med den i Altona, og dens Rjendelser bør ikke indstævnes til Høieste - Ret, men være uden Appel. Rescr. (til Over Jagermesteren), ang. Nandsagning efter bortftiaalne Sager af Jægersborg -Teihuus. Gr. Han har forestillet, at, naar der udi Toihuuset paa Jægersborg noget er bortftjaalet, vilde det blive alt for vidt- Leftigt at requirere Birkedommeren og Regimentskriveren, til Derefter at foretage Randsagning, da saadant bor see strap, naar man kommer efter, at der er skeet Tyverie, til hvilken Ende han har beordret Oser-Jæger Landsberg hver morgen at lade bemeldte Toihuus eftersee. Denne Randsagning maae foretages paa samme Maade som det skeer efter bortftjaalne Brænde af Skoven, i Følge Forordn. af 26 Jan. 1733, bens 31te Art., saa at naar Over: Jægeren reqvirerer Ladefogden med 2 eller 4 Mænd til saadan Randsagning efter det Bortstjaal ne, maae han, uden nogen videre Ordre, indfinde sig med Mændene, for samme at foretage, efter Over Je gerens nærmere Anvisning, dog at i øvrigt med de Skyldigbefundne forholdes efter Loven. Declaration, ang. Frihed for 6te og IOde Penge af Midler, som føres fra Danske til de Hertuglig Meklenborgske Lande, eller fra disse til hine (y).. Saavel de Undersaatter, som af Danmark og Norge, Hertugdommene og øvrige Lande sig med deres Formue og (y) See Prom. af 20 Martii og Declar. af 8 Maii 1773. og Gods i de Hertuglig Meklenborgske Lande, nemlig 30 Oct. i Hertugdommet Schwerin og Gustrov, og i Fyrstendommet Schwerin, forhen Byhov: Stift kaldet, ville vende, som og de af de Hertuglig Meklenborg, Schwerin og Guftrovske Landes Undersaatter, der i de Kongelig Danske Riger og Lande tilfalde, og til de fornævnte Hertuglige Lande transportere Arve Midler, fal ingen Affortning af 6te og 1ode Penge, i saavidt samme bar til falden den Kongelige Casse, hvad Navn de og have, afs fordres eller give; hvilket skal strække sig ei aleene til Emigranternes Arveparter, men endog til alle deslige Tile fælde, i hvilke saadanne Afkortnings Penge har været brugelig at erlægges (z). Rescr. (til Directeurerne for den almindelige 12 Novb. Pleie Anstalt i Kjøbenhavn), ang. Vaisenhuuset og Pleie Anstalten i Kjøbenhavn, samt Opfostrings Stiftelsen for nyfødte Børn, og Lotteriet. Gr. Kongen er refereret den fra den anordnede Commission, til at undersøge de i afvigte Aar gjorte Indretninger og Forandringer i Kjobenhavn, indkomne Forestilling, ang. den almin delige Pleie Anstalt, og deraf erfaret, hvorledes det Fattiges Bæsen forhen er bleven bestyret, og hvorledes nu efter den seeneste gjorte Anordning dermed forholdes. Vaisenhuuset, saavel i Henseende til Stifterens, hoi. lovlig Jhukommelse, som Stiftelsens værdige Øiemeed, ffal igjen sættes paa forrige Fod efter Fundationens samt øvrige Instructioners og Anordningers Bydende, samt have sin egen Direction, og altsaa herefter ganske og aldeles være adskilt fra den almindelige Pleie Anstalt, hvorfore Pleie Directionen og til de anordnede Directeu rer for Vaisenhuuset haver at overlevere alle i afvigte Aar modtagne dets tilhørende Capitaler med videre. Dera næst, 2 a 3 (z) Ligelydende Reversal er udfærdiget af det Meklenborgske Hof. Den udførlige Form sees ellers i Conventionerne af 2 Aug. 1776. §. I. §. 2. 12 Novb. næst, som der endnu ikke med Bished kan siges noget om den under 16 Novembr. 1771 anordnede almindelige Pleie Anstalts Virkninger, der ellers synes at love ab Fillige Fordeele, vil Kongen i Almindelighed indtil vides re lade det have fit Forblivende ved den nu værende Indretning, uden derudi at foretage nogen Forandring, inds til det erfares, om derved maatte befindes visse Mangler, som kunde afhjelpes; og altsaa bevilges: 1) Om Direc teurerne og deres Løn (a). - Den Kongelig Opfostrings. Stiftelse for nyfødte Børn, som hidtil har havt sin egen Direction, skal henlægges under Directionen for den almindelige Pleie: Anstalt (b), paa samme Maade som det Moenske Tugthuus, dog saaledes, at der med denne Stiftelse, ikke gaaes videre end dertil henlagde Fonds eller Indkomster tillade eller kunne indeholde, uden at Pleie Anstaltens øvrige Indkomster dertil i nogen Maade anvendes. Til den Collect hvert Fjerding Aar, som ved Forordn. af 16 Novbr. 1771 er bevilget Pleie. Anstalten paa en dertil bestemt Søndag i Stadens Kits fer, maae det overlades Sogne Commissionerne at vælge den beqvemmeste Sondag, især naar Vedkommen de ikke maatte have noget derimod i Henseende til andre forhen bevilgede Collecter. Lotteriet, som tilforn var henlagt til Opfostringshuuset paa Christianshavn, men ved Cabinets Ordre af 7 Octobr. a. p. er bleven henlagt under det Tydske Kammer, skal fra tilkommende Aars Begyndelse af igjen henlægges til Opfostringshuu set paa samme Maade og under samme Vilkaar og Fors bindtlighed som denne Stiftelse tilforn har havt det (c); hvorimod de Udgivter, som Kongens Cassa derfor har §. 3: 5. 4. paas (a) See Reset. af 4 April 1781. (b) Nu under Frideriks Hospital, see Rescr. 4 April 1781. (c) Cfr. Rescr. af 22 Decbr. 1769 og 17 Martii 1784, S 10, 11, 13. paataget sig, nemlig 20000 Rdlr. aarlig til Pleies An 12 Novb. stalten, og 6604 Solr. 64 B til Lønninger, fra samme Tiid af skal ophøre. Directeurerne for Pleie Anstalten" §. 5. skal, ligesom det er befalet Directionen for Vaisens huuset (d) jævnligen med hinanden correspondere eller sammentræde, &c. Directionen for Pleie Anstalten skal ved hvert Aars Udgang til det Danske Cancellie indgive Efterretning om Pleie Anstaltens Tilstand. §. 6. Rescr. (til Directionen for Vaisenhuuset i Kjøs 12 Novb. benhavn), ang. at bemeldte Vaisenhuus igjen skal sættes paa forrige Fod, m. v. Gr. Ved Forordn. af d. 16 Novbr. 1771, ang. en almin delig Pleie Anstalts Indretning i Kjobenhavn, er iblandt an det anordnet, at Vaisenbuusets til den Eid værende Indretning Fulde være ophævet, med videre: men Kongen har mu, efterat have ladet sig referere den af den anordnede Commis sion, til at undersøge de i afvigte Aar gjorte Indretninger og Forandringer i Kjobenhavn, indkomne Forestilling, taget i Overveielse den af Heisalig Kong Sr. 4de af fine egne sparede Penge oprettede Stiftelse til et Vaisenhuus, og derved befunden, at dermed, saavel i Henseende til Stifterens, Heilovlig Jhukommelse, som til Stiftelsens værdige Diemeed, i alle Maader ber forholdes efter Fundationens For Privt. Vaisenhuuset skal igjen sættes paa forrige Fod, efter Fundationens samt øvrige Instructioners og Anordnin gers Bydende, hvorfore dets Directeurer have at iagte tage alt hvis, som til dets Fremtarv og Bedste kunde geraade, saa og paasee at Vaisenbørnene i Overeense stemmelse med Fundationen anføres ei aleene til Læsning c., men endog til nyttigt Arbeide, hvorved de i Fremtiiden kunde fortjene deres Brød, samt blive til nyttige Borgere i Staten, og saaledes at alt, hvad Børs nene forbruge til læder, med videre derhen hørende, saavidt mueligt er, i Hunset selv forarbeides. Og, som Vaisenhuuset saaledes faaer sin egen Direction, og herefter ganske og aldeles skat være adskilt fra den almin A a 4 (d) See Rescr. af Dags Dato, §. 7. delige §. 1. §. 2. §. 3. S. 5. §. 6. 12 Novb. delige Pleie Anstalt: saa haver Directeurerne af dens Direction at lade sig overlevere alle de Vaisenhuuset tils hørende Capitaler, med hvad videre som til Directionen for den almindelig Pleie Anstalt er bleven afleveret, og for sammes Sikkerhed, til Stiftelsens Bedste, at drage vedbørlig Omsorg. De 2 Curatores, nemlig Cancels lie Raad Bechman og Raadmand Munch, som Vais senhuuset stedse skal have været meget vel tjent med, skal. fremdeles derved forblive paa samme Maade som før. Som det og bliver nødvendigt, at, da Vaisenborn nu igjen i Vaisenhuuset indtages, der bliver antagen en Præst, som kan prædike og catechisere for dem, samt ha ve Tilsyn med deres Underviisning, og overalt søge at danne dem, saavel til gode Christne, som til nyttige Borgere, saa overlader Kongen det til Directionen at besørge, og vil, at med en Præstes Antagelse skal fors holdes paa forben sædvanlig Maade. Som det og erag tes at kunne have fin Nytte, at de 2 Curatorer, Præ ften og Inspecteuren ei aleene nu i Begyndelsen, men endog siden, jævnligen træde tilsammen, for at overs lægge det, som funde angaae Vaisenhuusets oeconomiske Indretning og daglige Bestyrelse, saasom: hvorledes Børnene bedst kunde anføres til Arbeide, saaledes at nogle læse, medens andre arbeide, og vice versa; hvad for Fabriqver der bedst kunde anlægges; hvilke Læres og Undervisnings-Mestere der i den Henseende kuns de og maatte antages; hvorledes Børnene funde klæs des; hvad for Indsigt der burde haves med deres Sundhed og Reenlighed; hvorledes de burde spises, samt om nogen Forandring til den Ende, og efter Tiidernes Omstændigheder, behøvedes i den forhen anordnede Spis se Taxt eller Reglement; hvad der i Henseende til Børs nenes Spiiening maatte eragtes meest fordeelagtigt, en ten at accordere med en Spisemester om visse Penge for hvert 9. 7. hvert Barn ugentlig, eller og, som nogle holde for, at 12 Novb. føre Deconomien og besørge Spiisningen for Stiftelsens Regning: hvorvidt det maatte findes tjenligt og nyttigt at de forhen ved Vaisenhuuset værende Charitè. Skoler igjen som fri Skoler bleve oprettede, med videre: saa be fales, at ovenmeldte Personer jævnligen skal raadføre sig med hinanden om alt det foranførte, og hvad ellers Dea conomiens Bestyrelse maatte være vedkommende, dog at de andrage for Directionen, hvad de saaledes ere fomne overeens om, og hvorom den derefter, saasnart skee kan, igjennem det Danske Cancellie, efter Befindende, skal gjøre Kongen Forestilling (e). Directionen for Vais senhuuset og den almindelige pleie - Anstalt (f) skal jævnligen med hinanden correspondere, eller efter Befin dende sammentræde og overveie, hvorledes den eene Stif telse beqvemmeft, og, uden at fornærme Fundaßerne, funde komme den anden til hjelp. I Særdeleshed bør de med hinanden overlægge, paa hvad Maade bedst kun de forholdes med de allerede oprettede eller herefter oprete tende fri Skoler, hvorvidt samme enten kunde fortere under Vaisenhuset, eller mtaatte henlægges under Pleies Anstalten, samt hvorvidt den derover forhen antagne Inspecteur derved fremdeles med den ham tillagde Gage funde forblive. Endeligen haver Directionen og, efter foregaaende Overlæg med Curatorerne, at fee at faae Apotheqvet udbragt og anvendt paa den for Vaisenhuuset fordeelagtigste Maade. §. 9. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden og Bis 21 Novb. ffopen over Ribe Stift), ang. at foranstalte, at Troiborg-Bonder i Brede-Sogn tilholdes at svare deres Andeel af alle de Slesvigste Onera parochia- 2a 5 (e) See Rescr. af 29 Sept. 1773. (f) Cfr. Rescr. af 4 April 1781. lia, 7 21 Novb. lia, som og i Besynderlighed af Kirke. Visitations- Omkostningerne, lige med de øvrige Sognets Beboere 21 Novb. 28 Novb. 28 Novb. 3 Dec. med videre. Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. at med Breve til Hendes Majestæt Dronningen for sig, og de til Hans Kongelige Høihed Arveprind fen for fig, stal omgaaes som under 17 Decbr. 1735 om Breve til Kongen er befalet; hvers Breve i en særskilt Convolut af sterit Papiir indpakkes, og med behorig Udskrivt under Postseglet afsendes; med hvilken Convolu tering og Besegling mane bruges den mueligste Forsigtighed (paa det samtlige til de Goikongelige Herstaber adresserede Breve, saavelsom deres Segl, i alle Maader ubeskadigede kunne indkomme). Det Danske Kammers Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Baadførere og andre, som forrette Befordringskab, skulle, naar Strand- Inspecteuren eller Strandløberne (g) sig derom hos dem melder, strax og uvegerlig befordre dem imod billig Betaling, hvor de det til Kongelig Tjenestes Beop agtning maatte behøve og forlange, saafremt de ikke paa det alvorligste vil ansees. Gen. Postamters Prom. (til Postmesterne), ang. at Brevene til Augustenborg og Gravensteen adresseres tilFlensborg, men de Zordborger Breve til Sønderborg (h). Resolution, ang. hvorledes den Kongen ved Jagtforordningens 18de §. forbeholdne Jagt- Rettighed paa publiqve Stiftelsers og Stroe: Gods fal forstaaes. (g) Disse ere, faavidt vides, overalt afskaffede. (h) See Prom. af 19 Sept. 1772. Kongen Kongen tilkommer saadan Jagt ikkun paa den Byes 3 Dec. Marker, hvor det beneficerede eller publiqve Gods tils sammen, og hver til Jagten uprivilegerede Eiers Lod for sig uden Sammenlæggelse, gjør enten den største Part af Byen, eller opnaaer de til Fælleds: Jagten ved Forordn. af 15 Maii 1761, §. 3. bestemte 20 Tønder Hartkorn, og følgelig ei til andre Steder, hvor Hartkornet, til hvilket Kongen har sig Jagten forbeholden, staaer udi anden eller ringere Forhold. Approbation paa et af Vallee Stifts Pros 10 Dec. visores forfattet Forslag, ang. hvorledes med en Decha. nesse og en Stifts: Frøken ved Valløe, deres Liigbegængelse skal forholdes. Rescr. (til Directeurerne for Friderichs Hospi. 10 Dec. tal i Kjøbenhavn), ang. Friderichs-Hospital, Accouchement Væsenet og Inoculations- Anstalten i Kjøbenhavn. Gr. Den anordnede Commission, til at undersøge de i afvigte Mar gjorte Indretninger og Forandringer i Kjobenhavn, har nu indgivet Forestilling ang. den med Friderichs: Hospital ligeledes foretagne Forandring, hvoraf det, iblandt andet, fornemmes, at, endkjent Fundasens 3 die Art. tydelig nok viser, at Hospitalet fornemmelig er indrettet for de Fattige og Syge af Borgerskabet, saa er dog, ved den skeete Forandring, Borgerskabet saa godt som reent udeluft; ligeledes og, at Kirtens og præstens Værelser ere anvendte til Sygeftuer for dem, som ere befængte med veneriffe Sygdomme, da det dog i forbemeldte 3die Art. udtrykkeligen er forbuden, i Hospitalet at maae indtages de, som med slige Sygdomme ere befængte, med videre. Det skal i Almindelighed forblive ved Fundazen af 6 Aug. 1756, med derhen hørende Anordninger, og 50: spitalet i Folge deraf, fra tilkommende Nyt: Aar af at regne, sættes i samme Stand og paa samme Fod, som det var førend Forandringen i forrige Aar dermed bles foretagen, samt igjen nyde og oppebære alle de Indkom ster, som det den Tiib var tillagt. I Særdeleshed skal §. 1. bes §. 2. 5. 3. - 10 Dec. bemeldte Fundations Bydende i dens 3die Art. nøie iagttages, i Henseende til dem, der indtages til Hjelp og Lægebom i dette Hospital, saaledes at de Fattige og Syge af Borgerstanden dertil have den første og nærmeste Ret og Adgang. Ligeledes skal det i Folge bemeldte 3die Art. i Fund. aldeles være formcent, i dette Hospital at indtage dem der ere, befængte med veneriske Sygdoms me (i). Udi dette Hospital maae efter Directionens Skjønnende og Sigende indtages af dem, der betale, saa mange, som Rummet tillader (k), men af dem, der nyde alting frit, eller saa godt som frit, saa mange, som Hospitalets Fonds og Indkomster tillader, dog maae der ved iagttages den ved Fundationens 3die Art. fastsatte Proportion imellem dem der indtages af Borgerskabet, Civil og Militair Etaten. Hospitalet beholder til bette Wars Udgang alle de Indkomster, det ved Foran, dringen i forrige Aar blev tillagt, men fra Nyt: Aar 1773 af tiltræder og beholder det de Indkomster, de saa kaldede Taarne penge iberegnede, som det havde før bemeldte Forandring, og samme ved Fundazen eller andre Bevilgninger var tillagt; hvorimod de 27500 Rdlr., som i forrige Aar blev fastsat at skulle af den Kongelige particulaire Caffe aarlig udbetales til Friderichs- Hospital, fra samme Tiid igjen skal ophøre! Og skal det i Henseende til Raart: Stemplingen og dens Administration have fit Forblivende ved den af Finans: Col legio med Stempletpapiirs: Forvalteren sluttede Aecordt, og samme fremdeles administreres af. Sinang Collegio, som og besorger Regnskabets Revision. Omendßjønt der, efter Fundaßen, skulde ved Friderichss Hospital, indtil videre, være en dobbelt Direction, nemlig en Over Direction, som bestod af visse dertil af Rone 5. 4. (i) See Plac. 2 Jan. 1773 (k) See ibid. og Rescr. af 10 Sept. 1783. Kongen udnævnte, og en daglig med Direction, som 10 Dec. bestod af Medicis, Jurister, Regnskabskyndige, Geistlige og Borgere: saa dog, da en dobbelt Direction lette lig kan foraarsage Collision, og Mengden af dem, der fulle tage Deel i Sagernes Bestyrelse, ofte hindrer og udsætter deres Tilendebringelse til Skade for Indretnin gen, skal det forblive ved een Direction aleene, som da Skal bestaae af Commendanten og Over Præsidentens i Bjøbenhavn, en af de Kongelige Liv edicis, en af Professoribus Medicinæ ved Kjøbenhavns Universitet (som tillige kunde have Indseende med, at til de ved Hos spitalet behøvende Candidatos Medicinæ tages de bedste blandt de ved Universitetet værende Studiofos Medicina, og ikke uden sær Nødvendighed dertil bruge Fremmede), Directeur General over Chirurgien, en Committe ret af det Danske Rammer, samt 2 af Magistraten eller Borgerskabet, hvilke skal forsamles paa Hospitas let, saa ofte som fornøden eragtes, og iagttage de Plige ter, som den forrige saavel Over: som Med Direction have været 'paalagte. I Særdeleshed skal de bære Omsorg for, at de fra forrige Tiider af efterstadende Regne, skabs Sager bleve bragte i mueligste Orden og ved deres endelige Dicision afgjorte. J Henseende til Hospitalets Betjente: 1) Inspecteuren, der fører Protocollen ved Directionens Forsamlinger, og forretter hvad der henho rer og ham af Directionen bliver anbefalet, tillægges 600 Nole. aarlig Gage for sig og Folk, samt frit Huus, tilligemed 50 Rdlr. for Lys og Brænde til Directionens Værelser, Skriv Materialier, og andet: 2) Contro leuren, som tillige er Hospitalsskriver, beholder frem=" deles i aarlig Gage og til Skriv Materialier 380 Rdlr.: 3) Dersom Directionen finder det tjenligt og nødvendigt, maae den antage en Reserve Medicum, og dertil brin ge en beqvem Person i Forslag, som da i aarlig Gage fan §. 5. 10 Dec. fan tillægges 150 Rdir.: 4) Directionen skal forfatte et §. 6. 9: 7. Gage Reglement for alle ved Hospitalet værende Be tjente, same alle dem, der nyde Løn af Hospitalet, og samme indsende til Approbation (1). Accouchements Væsenet Eal a) herefter bestyres paa samme Maade som nu, under fælles Administration, Opvartning og Bes kostning med Hospitalet, imod at dette sidste fremdeles bliver ved at nyde det, samme i den Henseende af den Kongelige Caffe er tillagt: 6) 23ørnene, som fodes pag Accouchement Huuset, maae fremdeles dobes i en der til bestemt Stue sammesteds, siden der ikke meere er Ho spitals: Kirke, og det vilde foraarsage alt for megen Bidtløftighed og Omkostning, om den igjen skulde sætres i forrige Stand, ligesom Fundaßen ei heller fastsætter, at der just skal være en Kirke paa Hospitalet: c) de Børn, hvis Modre enten døe paa Accouchement Huuset, eller erlægge den sædvanlige Betaling af 20 Nole. for at blive Bernene entledigede, maae imodtages enten af Opso: strings Stiftelsen, eller, i manglende Fald og efter foregaaende Overlæg med Directionen, af Fattig. Vasenet: d) Stads Accoucheuren maae beholde fri Boes pal paa Hospitalet, for at have Opsigt med Jordemode ren, og at assistere ved vanskelige Fødseler (m). Som og af Commissionens Forestilling er erfaret, at den saa faldede Jnocculations Anstalt, som den 1 Decbr. 1769 blev anordnet, er ved Resolution af 15 Maii 1771 foreenet med Friderichs Hospital saaledes, at begge Stif telser skulde henhøre under een Over Direction, og ne Inocculations: Anstalten, skulde underholdes af Hospi talets Casse, men at nu værende Direction for Friderichs Hospital, som siden den Tiid skal have contribueret 4000 Noir. (1), See Approbat. af 13 Maii 1773. (m) See Rescr. af 15 Jan. og 23 April, samt Prom. 24 Maii og 6 Sept. 1783. Refr. aarlig til Inocculations Anstalten, begjerer at 10 Dec. blive fri for denne usædvanlige Byrde, og at Inoccula tions: Anstalten, som har sin egen Direction, derfra reent maatte separeres; hvorimod den sidstbenævnte Di rection har begjert, at det fremdeles maae blive paa samme Fond som nu: saa gives tilfjende, at meerbemeld: A te Jnocculations: Anstalt, fra tilkommende Nyt Nar af, skal adskilles fra Friderichs. Hospital, hvorimod de 2000 Rdlr., som denne Anstalt aarlig i 5 War har været tillagt af det Danske Lotterie, igjen dertil skal udberales, for saavidt de fastsatte 5 Aar ei endnu ere ud- Lobne. I øvrigt skal Directionerne for Friderichs: Hospital, pleie Anstalten og Jnocculations Ans stalten sammentræde og med hinanden overlægge, hvor vidt og hvorledes Inocculations Anstalten endnu kunde conserveres, samt hvad enten den eene eller den anden Fond dertil burde eller kunde contribuere (n). Hvad den Hospiralet udi Fundaßens 13de og følgende Artikle tillagde Jurisdiction angaaer, da skal der forblive ved Forordn. af 15 Junii 1771 om Kjøbenhavns Hof: og Stads Rets Oprettelse. §. 8. Kongelig Resolution, ang. at Kongens Finans 12 Dec. cer, Camineral, og Commerce: Vasen herefter skal bestyres 1) ved Finants. Collegium, 2) ved et Rente kammer, 3) ved et Toldkammer, 4) ved et Oeconomie: og Commerce Collegium, og 5) ved et Bergverks Directorium. Finants, Collegium skal bestaae af de første Deputerede i Rente- og Told Kammerne (o). Rescr. (n) See nu Rescr. 23 April samt Prom. 24 Maii og 6 Sept. 1783. (0) Det øvrige indeholdes i 5 Rescr. af 14 samt Forordnine gen af 21 Jan. 1773. og Rescr. af samme Dato. 18 Dec. 19 Dec. 24 Dec. Rescr. (til Biskoperne over Aarhuus-, Viborgs og Aalborg Stifter), ang. Lysning af Prædikestolene for Trolovede at free paa 2 Steder (p). Gr. Under 14 Sept. 1759 er Biopen over Ribe-Stift bleven rescriberet, at, som det, udi Forordn. for Hertugdommet Slesvig af 15 Octobr. 1756 er bleven befalet, at for trolovede Personer fulle 3 Sondage fee Tillysning af prædikestoelene paa 2 Steder, nemlig hvor Bruden og Brudgommen ere hjemmeherende, eller hvor de tilsidst eller længst have opholdt sig, saa havde han at bekjendtgjøre Præsterne i Ribe- Stift, at, naar flige Tillysninger af Vedkommende med deres da værende Sognepræffes Atteft bliver forlanget for forlos vede Personer, fom forhen have opholdet sig i deres Menighed, og i de Tydske Provintser blive sammenviede, de da saadank strax have at forrette. - Anledning af det Tydske Cancellies Forestilling befales nu: Biskopen skal ligeledes tilfjendegive Præsterne i Stif tet, at de, i foranførte Tilfælde, med Tillysning af Prædikestolene for deslige forlovede Personer sig paa samme Maade, som foranført, have at forholde. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Trundhjem), ang. at det tilfalder dem, som Kirfens Directeurer, at beskikke Organist ved Frue Kirke i Trundhjem. Rescr. (til Universitetet, og Notits til Politiemes fteren i Kjøbenhavn), ang. at ingen mane udgive nogen trykt Recension eller Censur over de Prædikener, som af Vedkommende mundtlig ere frembragte, og ei veb offentlig Tryk bekjendtgjorte, hvilket samte lige Bogtrykkere i Kjøbenhavn strax bør bekjendtgjøres. (Saasom Kongen er bleven forestillet, at een eller fleere ube- Ejendte Personer skal have foretaget sig, paa nogen Tiid ved Trykken at bekjendtgjøre et ugeblad, den Homiletiske Jours nal faldet, hvorudi de Prædikener, som i Stadens Kirker offentligen ere holdte, ere recenserede efter det mundtlige Fores drag, og criticerede undertiden saaledes, at Prædikanten derved enten er forestillet paa en fast foragtelig og næsten latterlig Side, eller og der er fældet en ganske upaalidelig Dom over (p) See Rescr. af 21 Martii og Prom. af 20 Decbr. 1783. over visse af bans Setninger; og det er fast umueligt for nogen, at fatte og erindre en beel mundtlig Prædiken i fin fulde Sammenheng og Forbindelse, og en Censor altsaa neppe kan undgaae at fordreie Talerens Mening, og paatrænge ham det, som aldrig tom ham i Sinde, hvilket og virkelig ved dens ne Leilighed oftere end een Gang skal være steet, og hvorover en og anden Tilhører kunde tabe den hidtil havde Fortroelighed til deres Lærere). 24 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Vi 24 Dec. borg), ang. at den Klokken 2 om Eftermiddagen i Domkirken udi Viborg holdte Bon, hvorved ingen af Byens Indvaanere i mange Aar skal have indfunden sig, ganske skal være afskaffet; og at Sroeprædiken skal inds Erænkes aleene til de 3 store Spitiiders første Dag, og Capellanen ved Domkirken fremdeles som hidindtil være paalagt, den Tjeneste at forrette, imod at Sognes præsten forsyner begge de andre Gudstjenester samme Dag baade til Høimesse og Aftensang; dog maae nu væs rende ørere beholde hver de 20 Rdlr., som de for Froes prædiken pleie at oppebære, saalænge de i den Tjeneste forblive, men siden skal de igjen falde til Kirken. Rescr. (til Amtmanden over Friderichstads- og 31 Dee Smaalenenes Amt), ang. at Tingtiiderne udi Jde- og Marker Fogderie made for Fremtiden berammes saaledes: Vaarting. Som Bøftes merting. ting. For Aremark Præstegjeld d. 24 Febr. d. 6 Julii d. 6 Oct. • Ide. =

  1. 26 $

8

[redigér]

9° 6 Berg B B

Skiberg

[redigér]

27 F

  1. 9 #

IO 29 F II 12 (Paa Forslag fra Amtmanden, Fogden og Sorenskriveren, föranlediget af den lange Tiid imellem ethvert Ting, og den ubeleilige Aarets Liid, paa hvilken især Hestetingene i Sogderiet vare fastsatte). VI. Deel. I Bind. 26 Rescr. 31 Dec. 31 Dec. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. ved en trykt Placat at igjentage og lade bekjendtgjøre det Anordnede og Fornødne til den almindelige Roeligheds. og Sikkerheds Vedligeholdelse samt til god Skiks og Ordens Haandhævelse, m. v. om politietegnet (g); og at det i Øvrigt, i Henseende til Politie: og. Coms merce Collegium, som Magistraten har begjert at maatte retableres,, skal have fit Forblivende ved Indret ningen med Kjøbenhavns of og Stads: Ret, hvor deslige Sager lige saa hastig, som i et Politie og Com merce Collegium, fan og bør afgjøres. (Af Magistratens Forestilling (r) fornemmes det iblandt andet, at der har indsneget fig uit &c. (s), og at den Myndighed, som politiet er overdraget, til god Stik og Orden at holde, synes at være forglemt og tilfidesat). Rescr. (til det Kongelige particulaire Kammer, og til Finants Collegium), ang. bemeldte Kammers Indtægter og Udgivter for Fremtiden (t). Gr. Kongen har ladet sig omstændeligen forestille Sin par ticulaire Caffes saavel Indtægter som udgivter, og deraf erfa ret, at denne Caffa for nærværende Eid ikke haver nogen an den Indtægt, end de, som, i Forhold af de forefaldende, for en for Deel ubeffente, udgivter af Rentekammeret requireres; og at de fleefte af disse udgivter befindes at være af saadan Be- Paffenbed, at de ligesaa let kan anvises og betales til dem, der ber nyde samme, umiddelbar ved Rentekammeret, som at de forst anvises Particulair Cassen, og videre af denne til Vedkommende udbetales, hvilket foraarsager dobbelt Regnskabers Forelse over en og den samme Sag. For Fremtiden skal under den Kongelige particulaire Casse sortere alle de Udgivter, som nærme sig Kongens umiddelbare godtfindende Beslutninger, hvilke skulle fremdeles forblive under Particulair Cassens Bestyrelse. 09. (9) Alt i Plac. af 6 Jan. 1773 fra de Ord (i Anledning, og til de Ord Agt og ærbødighed.. (+) See Rescr. 1 Octobr. 1772, §. 13. (s) Som Grundene i Placaten. (r) Dette Rescr. skal tildeets siden være forandret. Dg, da samme beløber sig til en Summa af 66000 Sidlr.; 31 Dec. faa (til at forebygge al Mangel ved denne Cassa) skal samme maanedlig, prænumerando, nemlig hver Maas ned med 5500 Rdlr. af Rentekammeret betales det particulaire Kammer til videre Uddeling. Dernæst, som iblandt de Poster, der hidindtil har lagt under Particus laire Kammerets Forvaltning, findes adskillige, som ikke ere af bestandig Varighed, og, inden fortere eller læn gere Tiid, ved Betaling naaer deres Endelighed, hvorover er forfattet en Fortegnelse: da, som disse Poster grunde sig paa Contracter, sluttede ved det particulaire Kammer, skal for samme ved bemeldte Cassa gjøres Nige tighed, og de dertil udfordrende Penge: Summer af Rentekammeret Tiid efter anden a parte reqvireres. Alle øvrige Particulaire Cassens Udgivter skal henlægges under Rentekammeret. -20.- Den 17orske Perle Fangst hvoraf Particulaire Cassen hidindtil har nydt Indtægten, skal fremdeles forblive under Rentes Kammerets Administration, indtil anderledes derover disponeres. Disse Indretninger skal tage sin Begyndelse fra Nytaar 1773. 1773. Nesol. ang. den Norske Land-Almues-Korn 13 Jan. kjøb (u). Rescr. (til Finants-Collegium), ang. dets 14 Jani. Indretning (v). 236 2 (u) See i Rescr. af 22 Sept. 1773. Gr. (v) Ved dette og næstfølgende 3 Rescripter maae tillige fees Forordn. og Rescr. af 21 Jan, samt Gerordn. af 20 Octobr, 1773, 14 Jan. 14 Jan. Gr. Af Bestemmelsen i Resol. af 12 Decbr. fidfleden følger: 1) at Landvæsenet, Stædernes Handel og næringsvæs fen, Stempelvæsenet, m. m., som i Aaret 1771 blev henlagt til Finants-Collegium, igjen derfra afgaaer; og 2) at det heele Myntvæsen fremdeles ved samme forbliver. Kongen har udnævnt Greve Bernstorff til første Deputeret i Rens tekammeret med 4000 Rdirs. aarlig Gage uden Afkortning, og Greve J. G. Moltke til første Deputeret i Toldkam meret med 3000 Rdlr aarlig Gage, ligeledes uden Afkortning, Hvilke 2 Deputerede skal udgjore Finants Collegium, og altfaa tillige være Deputerede i samme. Nu har den anordnede Commiffion forestillet, at ved det endnu subsisterende Finanz- Collegium er nu vel ansat en Erpeditions og 3 Departements- Secreterer med 6 Copister foruden Bogholderne med deres Fuldmægtige og Skrivere, men at saa sterk et Antal af Se. creterer og Copiifter er ved dette Collegium ganske overflodig, og kunde vist ikke alle sættes i Arbeide, ligesom og i forrige Siider ikke har været nogen besynderlig Finants- Secreterer, da Bogholderen beforgede al Correspondens; dog, som det paa den ene Side er forbunden med adskillige Banskeligheder, naar al Correspondens føres i Bogholder Contoirerne, og det paa den anden Side ei heller kan negtes, at Finants: Forretnine gerne i de nyere Tiider have forøget sig, og ventelig herefter endnu vil blive sterkere, ligesom og nu det heele Myntvæsen, som meldt, er lagt under Finants Collegium, faa vil det væ re nødvendigt, at dette Collegium beholder en tereterer, som fan referere af de indkommende Brevskaber, forfatte Collegii allerunderdanigfte Forestillinger, og føre dets Correspondents, for saavidt samine ikke umiddelbar betræffer Assignations Ba senet, samt overalt holde den fornødne Orden i Henseende til indkommende og afgaaende Breve, og saa videre. Ved Finants: Collegium maae beskikkes en Secreterer, med en fuldmægtig og en Copiift; den antagende Fuld mægtig maae tillægges en aarlig Gage af 200 Rdlr., og Copiiften 150 Rdlr. aarlig. De øvrige Secreterer og Copiister ved Finants Collegium afgaae alle; dog maae dem, for saavidt de ei ved Kammerne vorde emploiere de, tillægges de Deele af deres nu havende aarlige Gage. De 2 Assignations: samt Hoved. eller Contras Bogholder: Contoirer, hvis Forfatning i Aaret 1771 er bleven uforandret, skal forblive saaledes som de nu ere, og altiid have været indrettede. Rescr. (til Rentekammeret), ang. dets Ind retning. Gr. Gr. Ved Resolution af 12 Decbr. fidstleden er den anordne de Commision tilkjendegivet, at Mentekammeret igjen skal oprettes, og fæættes paa dets forrige Fod, m. v. hvoraf følger: 1) at de 3 Kammere, fom Anno 1771 bleve oprettede, aldeles ophæves og igjen omdannes til et Collegium, som bestyrer det heele Kammeral-Basen, undtagen Told- og Bergverks: samt saadanne Sager, der egentlig henbere til Finants Bæsenet: 2) at alle Told og Consumtions tilligemed de Vestindiske Sager henlægges under det Vestindiske og Guineiske Rentes samt Generaltoldkammer; og 3) at ligeledes Brand Assurance - Bæsenet, samt Commerce- og Bergverks Sager tages derfra. Bemeldte Commission bar nu forestillet, at den første Deputeredes Gage er allerede bestemt, og at af de 2 andre har Etatsraad Carstens nu 1600 Rdlr. i Gage, og Etatsraad Berner i egentlig Gage ligesaa meget, men, som han, da Forandringen 1771 gif for fig, var baade Committeret og Kammer Secteterer, og i denne fidite Ovalite havde anseelige Sportler, bles ham bevilget et Tillæg af soo Rdlr., saa han nu nyder 2100 Rdlr. aarligen. Det maae derved fremdeles forblive; dog i Fald Etatsraad Berner skulde afgaae førend Eratsraad Carstens, maae denne sidste, som anden Deputeret, bekomme 1800 Rdlr., og den 3die Deputeret, som i den Afgangnes Sted vorder beskikket, ikkun 1500 Rdlr. Det overla des til Collegii egen nærmere Overlag, hvilket Fag af Kammer Forretningerne enhver Committeret især skal forestaae. Ved Rentekammeret skal beskikkes ligesom fore hen: 1) en Danse og Norsk Rammer Secreterer med 2 Fuldmægtige og 2 Copiifter, samt en Tydsk Kame mer Secreterer med en Fuldmægtig og en Copiist, hvil fe 2 Secretairer al forfatte alle Collegii allerunderda nigste Forestillinger og opsætte alle Bestallinger, Confirmationer, Concessioner med videre, alt paa den forrige Fod: 2) fire Danske, 3 Norske og 5 Tydske Renteskrivere, med ligesaa mange Fuldmægtige og Copiister, ved hvilke al anden Correspondents og det heele Revisions Væsen skal besorges. Derhos vil Kongen: a) at, endskjønt der for Anno 1771 var et Dansk Ren. teskriver Contoir meere end foran anført, nemlig det for Rytter Godserne, saa dog, da de fleeste af disse Gods 3363 ser 14 Jan. 14 Jan. fer ere folgte, skal de øvrige henlægges under det Sjel landske Contoir, b) derimod skal det Trundhjemske og Islandske Contoir, som Anno 1765 blev foreenet med det Bergenste, for sammes Biotlaftigheds Skyld igjen derfra separeres: c), det Oldenborgste Contoir skal igjen som før, forcenes med det Tydske Assignations: Boge holder: Contoir ved Finants Collegio, og saaledes ikke behøver nogen besynderlig Renteskriver og Fuldmægtig (x): 3) ligesom der ved det forrige Rentekammer ikkun var een Archivarius, saa skal der nu ikke heller være fleere; ped Archivet maae indtil videre forblive de nu ved Kammerne ansatte 3 Registratores med deres havende Gage, men, naar En af dem enten afgaaer eller befordres, skal hans Plads ikke igjen besættes, men Forretningerne bestrides ved de 2 Registratores. Den af Commissionen indsendte Fortegnelse paa de Deputerede og Committerede saavelsom alle ved Rentekammeret ansatte Secreterer, Renteskrives re, Fuldmægtige og Copiifter, efter Contoirerne og Dis stricterne inddeelt, følger herved med paategnet Approbation; dog overlades derhos til de Deputerede og Come mitterede efter Omstændighederne de i sig selv ubetydelige Forandringer med Personerne saavelsom Forretningernes nærmere Inddeling, enten nu eller siden, naar samtlige nye oprettede Collegier først ere kompe i deres rette Gang og Orden, at foretage. Da alle Renteskriverne nu i alle Maader igjen sættes paa den forrige Fod, saa maae dem som tilforn, igjen tillægges 1000 Rdir.; dog saales des, at de selv skal forsyne sig med Skriv Materias lier, Lps c. samt holde selv de, foruden Fuldmægti gen og den eene Copiist, som falareres af Kongens Cassa, maaskee endda behøvende Skrivere; Fuldmægtigerne seholde deres 200 Rdlr., og en Copiist faaer 150 Rdlr. i Gage: hvorimod alle Renteskrivernes Sportler, ingen undtas () Eft. Prom. af 15 Jan. 1774. 14 Jan. undtagen, ligesom med de Deputeredes og Committere des samt Kammer Secreterernes Sportler allerede saaledes er regleret, bringes til Indtægt i Sportel: Cas sen, hvorover Rammer: Secretereren skal føre Regning, og deraf forsyne Collegium og Rammer Cancellierne med Skriv Materialier c. samt ved Aarets llogang. aflægge Regnskab for Collegium. De ved Kammerne i Aaret 1771 ansatte 3 Contoirer, til at afgjøre en Deel gamle uafgjort henliggende Regnskabs- og andre Sager, fan endnu ikke undværes &c. Som de Tydske Stæders Regnskaber ere, ved den Leilighed at Stædernes Regn. skabs Væsen i Aaret 1771 afgaves til Kammerne fra Cancellierne, henlagte under det Tydske Kammer, og revideres siden den Tiid sammesteds, men der med de Danske og Norske Stæders Regnskabers Revision ends nu ikke er gjort nogen Indretning ved Kammerne, saa maae Kammeret selv nærmere overlægge og, efter Befins dende, indgive Betænkning derom (y). Rescr. (til det Vestindiske og Guineiske Ren: 14 Jan. te- samt Generaltold Kammer), ang. dets Indretning. Gr. Under 12 Decbr. fidsleden er tilfjendegivet, at et Toldkammer igjen skal oprettes, med det Navn og de Forretninger, foin Forordn. af 7 Jan. 1760 har bestemt. 1) Dette Kammer maae føre Navn af det Bestindiske og Guineiske Rente- og Generaltold Kammer. 2) Un der samme skal henlægges Eilandene udi America; St. Croir, St. Thomas og St. Jan, samt det heele Told: og derunder hørende, Confumtions: og Licent: Vasen overalt udi Danmark og Norge samt de Tydske Provin cer. 3) Videre skal der henhøre de Kongelige Eiendom me paa Rysten af Guinea, hvilke vel for nærværende 36 4 Tifd Cy) See Prom, 13 April 1773 08 Fen. 20 Octobr. c. d. §. 1. 14 Jan. Tiid ere overladte til det Guineiste Compagnie, men, naar dets Octroi er udløben, skal tilbageleveres i samme Stand, som Compagniet har imodtaget dem (z). Ille gemaade vil Kongen og, at Consumtions:, Samilies og folke Stats: Væsenet i Danmark og Norge, paa samme Maade som før, skal være henlagt under der Vestindiske og Guineiske. Rente: samt Generaltold Kammer. Ligesom forhen, stal igjen oprettes: 1) et Rammer: Cancellie for alle Danske, Norske og Tydske Sager, bestaaende af en Secreterer, en fuldmægtig og en Copiist, hvor alle Collegii Forestillinger, alle Bestallinger, Confirmationer, med videre forfattes og udfærdiges; samt 2) et Sjellanes, et Fynsk og Jyds, et Norsk og et Tydsk Told Contoir, ligeledes er Dansk og Norsk Consumtions:, og et Vestindisk og Guineist Contoir, tilsammen 6 Renteskriver Contoirer, ethvert bestaaende af en Renteskriver, en Fuldmægtig og en Copiift. I disse Contoirer skal al Correspondence og Revision besørges paa samme Maade som ved Rentekammeret. Med Gager, samt Sportler, Skriv Materialier, Lys &c. skal det i alle Maader forholdes saaledes som i samme Henseende ved Rentekammeret er anordnet. Den ind sendte Fortegnelse paa Collegii Membea saavelsom samtlige Betjente, følger herhos tilbage med paategnet Approbation; hvorhos tillades, at, i Fald nogle simaa For andringer i Henseende til Personerne eller Forretninger nes Inddeling maatte eragtes nodig, Collegium da selv maae træffe deslige ringe Forandringer. 14 Jan. Rescr. (til Deconomies og Commerce-Collegium), ang. dets Indretning. Gr. Ved Resolution af 12 Decbr. fidstleden er tilkiendegivet, at Kongen igjen vil have, indrettet et Deconomie- og Commerce- Collegium, og derunder at Ifkal henlægges alle Commerce, (z) Cfr. Octrois Julii 1781. Laug, Laug, Fabriqve og Fiskerie Sager, faa og end videre, efter Commissionens Forslag, det heele Brand Assurance - Bæsen i begge Riger, Furstendommene og Grevskaberne, og der at skal bestyres paa samme Maade som for. Secretariat forretningerne skal deles imellem de 3 Committerede, dog uden nogen videre Gage, end den dem som Committerede er tillagt. Ved Secretaire Hammelefs Af eller Bortgang skal Collegii Archiv fordeles og henlægges under alle 3 Secretariater. Ved bemeldre 3 Secretariater maae og antages 3 Fuldmægtige, hver med 150 Rdlr. aarlig Løn. Med Bogholderne eller Revisorerne ved Brand Assurance: Væsenet skal det forblive paa samme Fod som før. Head General: Mas gazinet samt dets Indretninger og de didhen hørende Betjente angaaer, da skal det derved beroe, indtil der om af Deconomica og Commerce: Collegio kan gjøres nærs mere allerunderdanigst Forestilling (a). Denne nye Indretning skal stray tage sin Begyndelse. 14 Jan. Rescr. (til den Kongelige anordnede Commerce. De 14 Jan. putation), ang. at være entlediget fra deres hidtil havte Forretninger ved bemeldte Deputation. Rescr. (til Bergverks-Directorium), ang. 14 Jan. dets Oprettelse, og at det skal, foruden Bergverks: og didhen hørende Sager, bestyre Saltverks: Væses net (b); men at Rentekammeret og Bergverks Direc torium skal i Henseende til Forstvæsenet correspondere med hinanden, eller sammentræde, for at overlægge, hvad i saa Maade er at fastsætte, og hvilke Grendser i den Henseende kunne bestemmes. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands 20 Jan. Stift), ang. at Forordningen om Deserteu: 236.5 rers (a) Cfe. Plac. af 11 Maii 1768 og Prom. 19 Aug. 1775. (b) See Fdn. af 21 Jan. 1773. §. 5. 20 Jan. rers Paagribelse aarlig skal læses af Prædikestolene. 21 Jan, Gr. Generalitets- og Commiffariats Collegium har forlangt, at de om Deserteurers Paagribelse udgivne Kongelige Anordnin ger aarlig til alles og enhvers Efterretning af prædikestoles ne maatte bekjendtgjores, paa det ikke Almuen sig med uviden hed derom skulde undskylde. Biskopen ville i Sjellands-Stift foranstalte, at For ordn. af 31 Octobr. 1740, der igjentager og forklarer Forordn. af 3 Decbr. 1734, aarligen herefter paa Son dag Septuagesima af Præsterne bliver oplæst, til hvils fen Ende Biskopen skal vorde tilsendt det behøvende An tal af Forordninger. Rescr. (til Finants-Collegium), ang. Indret ningen i de nye Collegier. Efterat Kongen har tilkjendegivet Collegium Sin Vil lie, ang. be nye Indretninger ved Finants Væsenet, med hvad der henhører, er nu af den anordnede Coms mission, til at undersøge de Aaret 1771 udi Collegierne gjorte Indretninger og Forandringer, allerunderdanigst bleven overleveret 5 Lister over samtlige nye Collegiers Medlemmer, og alle derved ansatte Betjente, tilligemed enhvers Gage, hvilke 5 Lister hermed approberes; ders næst og No. 6 en General Recapitulation, No. 7 en Specification paa de Betjente, som for deres Livstiid, og uden Folge for deres Efterkommere, nyde visse aarlige Tillæg til deres Gage; No. 8 en Specification over de Contoirer ved Rentekammeret og Betjentenes Gage, der Fulle tilendebringe visse gamle uafgjorte Sager; No. 9 en General Ballance over den heele nye Etat, sam menlignet med Etaten for Aarene 1770 og 1771; 08 No. 10 Designation over de Betjente, der ved denne Leilighed maatte sættes paa Pension eller Vartpenge, Hvilken Penflons Designation tilligemed de under No. 7 08 og 3 anførte Specificationer ligeledes approberes. - 21 Jan. Henseende til de udi den indvortes Forfatning foreslagne Forandringer, er Kongen og af Commissionen omstæn deligen bleven forestillet, at den fornemste Forandring bestaaer deri, at Correspondencen igien foreenes med Res visionen, og at ikke den Committerede, men Renteskrives ren refererer af de indkommende Breve. Thi er funden for godt, at Correspondencen og Revisionen ved Rammerne igjen mace foreenes, og begge Deelene bes sørges af Renteskriverne, som tillige selv al referere af de indkomne Breve, dog saaledes at alle Brevene ef ter Dag og Datum i en dertil indrettet Protocol ertras heres, og hver, hvorpaa Resolution behøves, vel distings veres, samt at de Committerede, hver i sit Fag, ha ve denne Protocol for sig, medens Renteskriverne referes re, og deri strax vedregne Collegii Resolution. Som ved det forrige Rentekammer ikkun var eet Archiv, men ved Forandringen Anno 1771 blev deelt, og 3 Archivas rii beskikkede, og de 3 adskillige Kammere, hvorved alle- Forretninger separeredes, nu falder bort, saa skal der og nu funs være eet Archiv; og een Archivarius med 2 Registratores bestride alle der forefaldende Forretnin ger, og holde Archivet i Orden; og de 3 nu værende Ars chiver saaledes igjen foreenes, og ikkun een Archivarius beskikkes. Secretererne udi Rammer: Cancellierne al efterdags aleene forfatte Kammernes allerund. Fores stillinger, og iagtage alt, hvad der Henhører, paa sams me Maade som for Anno 1771 ved Kammerne var bru geligt. Som og de Kongelige Resolutioner paa Kame mernes Forestillinger forhen og indtil Anno 1770 af Re ferenten itfuns fortelig tegnedes i Extracten ved hver Forestilling, og disse Resolutioner derpaa ved Secretes, reren bleve extenderede, samt i behørig Form skrevne in dorfo af Forestillingen, og saaledes Kongens til Une Dere 21 Jan. derffript igjen forefagde, ligesom de og af de Deputerede bleve parapherede og af Secretereren contrasignes rede: saa befales og, at Resolutionerne paa Kammernes og øvrige Collegiers allerund. Forestillinger paa foranfor te Maade, Kongen til Underskrivt skal forelægges, og disse Resolutioner, ligesom før, af de Deputerede parapheres, og af Secretereren contrafianeres. Da Kongen har anordnet at den første Deputeret i Rente Fammeret tilligemed den første Deputeret i det Vestindiske og Guineiske Rente samt Generaltold: Ram mer skal udgjøre Finants Collegium, og bemeldte beg ge Deputerede ere tillige udnævnte til første Deputerede udi Deconomie: og Commerce Collegio samt Bergs verks Directorio; saa tillades, at i den første Depu terede i Rentekammeret, hans Fraværelse, Sygdom els ler anden Forfald, den første Deputeret i det Vestindiske - og Guineiske Rente: samt Generaltold Kammer, samt vice verfa i den sidstes Forfald den første, maae referere af samtlige til Finants Kammer Commerce og Bergverks Vasenet henhørende allerunderd. Forestillinger. - Holmens og Søe: Etatens store Regnskaber, som Kongen under 29 Decbr. a. p. have resolveret, at skal revideres ved Finants Collegium, som tilforn, fal hens lægges til det nye oprettede Rentekammer, og i Hens seende til sammes Revision, og hvad der henhører, fal Kammer: Collegium selv foranstalte det Fornødne. Landmaalings: Contoiret, som i Aaret 1771 blev henlagt under det Danske Kammer aleene, skal fremdeles vedblive ved Rentekammeret, og de derved ansatte Bes tjente, nemlig Over Landmaaleren og en Adjunctus, maae beholde deres hidindtil havde Gage af 600 Rdlr. og 200 Rdlr. paa samme Maade som andre Betjente ved Kammerne. Ligesom de i begge Kammerne udnævnte Committerede maae beholde deres nu havende Gage, saa - fasta fastsættes og herved for Fremtiden, at de 4 ældste Com 21 Jan. mitterede i Kentekammeret og de 2 ældste i det Vestindiske og Guineiske Rentes samt Generaltold Kammer maae stedse nyde 1200 Rdlr., og de Yngere derimod 1000 Rdlr. i aarlig Gage. Da de samtlige nu ved Finants Collegium og Kammerne værende Betjente ere befriede for Procento: Skattens Decourt af deres Gage; saa bevilges og, at alle ved de nye Collegier an satte Betjente for Procento Skattens Erlæggelse maae være befriede; hvorimod alle Sportler, i hvab Navn de have maatte, af Vedkommende Eal leveres til hvert Collegii Secreterer, og af ham bringes til Indtægt i Sportel, Cassen. Ligeledes maae og de Betjente, som i Anledning af denne nye Indretning vorde satte paa Pension, fritages for at svare procento Skatten. Fligemaade maae og de Betjente, hvilke i Anledning af den nye Indretning enten befordres til bedre, eller og fun forsættes til lige Embeder, og allerede eengang have indløst eller bekommet Kongel. Bestallinger paa det, de nu ere, gratis faae nye Bestallinger, saavidt disse nodig eragtes. - Som og af Commissionen er bleven forestillet: 1) at ved det forrige Kentekammer altiid har været en Rammer Ret, og at i Forordn. af 7 Jan. 1760 tales derom meget udførligen, men at samme i Aaret 1771 tilligemed andre Jurisdictioner i Kjøbenhavn er bleven henlagt til Hof og Stads Retten, om hvilfen Ret Commissionen endnu ikke har kunnet give sin Be tænkning; saa skal det med Kammer Retten og den dere ved bestikkede Justits: Secreterer beroe indtil videre (c).― 2) Ang. det Oldenborgske Kammer (d).. 3) Ligeledes maae og Generaltold Kammeret, saafremt det nødig eragtes, gjøre nærmere Forestilling om den ved Told: (c) See Forordn af 17 Febr. 1774. (d) Cfr. Prom. af 15 Jan. 1774. boden 21 Jan. boden i Rjøbenhavn foretagne Forandring, dens Bee faffenhed og Forbeel (e). 4) Som Kongen og under 21. Jan, - 12 Dec. a. p. har resolveret, at udi ethvert af de nye oprettende Departements skal træffes saadanne Indretnin ger, hvorved unge mennesker af Adel eller lige ved Adel privilegerede kunne gjøre sig habile til Embeder, saa maae det derined beroe, indtil de nye Collegier først ere komne i Gang, da hvert Collegium selv med allerunderdanigst Forslag desangaaende maae indkomme. 5) Ang. Undersøgelsen, hvorledes Grendserne imellem de Kongelige Cancelliers og Rammeres samt øvrige nye indrettede Collegiers Forretninger bedst kunde fastsæt tes, da den ved Cabinets Ordren af 19 Aug. 1771 gior te Inddeling ved adskillige seenere Stesolutioner er bleven forandret (f). Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads-Ret), ang. Betaling for Tingsvidner i Gjelds-Sager, som ei overgaae 20 Rdlr. (g), Gr. Retten har forestillet, at Dommeren i den liden Gjelds: Commission har andraget, at det i adskillige Tilfælde foraar. fager for orden og lileilighed, at udgivterne til Singsvidners Forelse ere, i Proportion med de Fordringers Summg, som der kan paadommes, saa store, at de af vedkommende Parter ei kan bestrides, hvorover en og anden som oftest made lide Uret; hvorhos Retten melder, at, endkjent det ved Politie mesterens Instrux af 24 Martii 1741, dens 6te §. er anord net, at, naar Debitor, i de til Gjelds Commissionen henho rende Sager, beraaber sig paa at ville fore Bidner, skal han navngive dem, og soge dem ved Politiekammeret afberte, saa er det dog ikke fastsat, hvorledes det skal forholdes, naar Creditor eller Sagsøgeren i deslige Sager nedes til ved Viduer at bestyrke fit Kravs Rigtighed, (e) See Resol. af 22 Martii 1773, (f) See Forordn. af 20 Octobr. 1773. bega (2) Dette Rescr., som ellers indeholdes i Regl. af 13 Aug. 1777, §. §. 12, 13, 18 og 30, cfr. §. §. 14, 15, 197 21, auføres fuldstændig, for desbedre at forstaae bes nævnte Spher i Reglementet. I begge foranførte Tilfælde, naar Vedkommende en ten med Vidner vil afbevise eller bestyrke Søgsmaalet i de under Gjelds Commissionen henhørende Sager, fal Rettens Gebyhr og Skriver: Salarium for Fremtii den saaledes være fastsat, at der for en saadan ved Hof= og Stads Retten udtagende Vidne: Stævnings Udstæ delse skal betales 24 ß, for forkyndelsen 8 ß, og for Incaminationen 3 Mf., hvilke 3 ME. (der, som sæd. vanligt, forud skal betales, at ikke Vedkommende skulde lade Vidne forhøret uaflsst henligge) igjen skal godts gjøres ved sammes Udstædelse, og ellers, naar det bliver paa fleere end 2 Ark, hvert Ark med 24 B betales; lige ledes skal og i de Sager, der ei overgaae den Summa 20 Rdlr., hvor det i Henseende til Bekostningen paa Vidners Førelse er af samme Beskaffenhed, Vidnes Stævningens Udstædelse fastsættes til 2 Mk., sammes forkyndelse til 8 ß for hver Person som indstævnes, samt for Incaminationen 1 Rdlr., og for Tingsvids nets Udstædelse 24 ß Arket. 21 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 21 Jan Lollands Stift), ang. publiqve og Umyndiges Penges udsættelse i Nysted, og Ansvar derfor. Gr. J Anledning af Forestilling fra Sognepræsten, Byes fogden og Kirkeværgen i Nystad, til de publiqve Midlers Site kerhed. I den Henseende skal bemeldte Nysted forholdes paa samme Maade som forhen for Kjøbstæderne Nachschou og Sarkjøbing anordnet er, saaledes, at de, som adminis firere &c. (h). Patent for Greve Scheel, hvorved Grevskabet 21 Jan, Scheel er erigeret paa Qvinde. Linien. Canc. (h) Det øvrige er som Rescr. af 3 Jan. 1771 for Sa fjobing 30 Jan. 3. Jan. 4. Febr. §. I. §. 2. §. 3.

Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 6te og 10de Benge ikke bør svares af Arve-Capitalers Renter. Gr. Det Norske Kammer har, i Anledning af en, en Capitain i Engels Tjeneste tilhørende, Capital, hvis Renter aarlig udføres af Riget, forlangt Cancelliets Betænkning, om og hvorvidt der funde paastaaes 6te og rode Penge af denne og deflige i Riget staaende Arve Capitalers Renter, som aarlig udføres til fremmede Steder, saalænge Capitalerne i Riget er bestaaende. Man seer ikke, at 6te og rode Penge bør svares af Renter, saa meget meere, som det synes at have Medhold i Lovens 5-2-80. Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. at alle til den Kongelige Tugthuus Commission iSlesvig enten gaaende eller derfra kommende Breve eve at ansee ligesom de Breve til eller fra de Kongelige Collegi er, og som Collegiernes Breve i alle Maader skal behandles, (saasom det, at Eugthuusene efter den 13de Art. i Forordn. af 17 Junii 1771 skal betale Porto, ingenlunde kan hentydes til bemeldre Commission, eftersom samme henhører til de Com missioner, som til Kongelig Ejeneste eller Landets almindelige Affaires ere anordnede). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. Randers Byes Jorder, m. v. Magistraten, Byefogden og Byeskriveren maae fremdeles beholde de til deres Embeder hidindtil henlagte Jorder i Voldum og Bræstrup: Marker, saa længe de leve og i Embedet forblive, men deres Enker bør ikke at have nogen Rettighed til disse Fald Jorder, som alees ne bør følge Embedet. Ligeledes maae og Præsterne t Randers fremdeles beholde de 2 Fald Jorder, som de na over 200 Aar have havt, imod den gamle Afgivt til Byen, som er 10 ß, eller de saa kaldte Markmands: Penge, som sædvanlig gaaer af Kjøbstæd Jorder. Alle øvrige falde i bemeldte darker skal fra Michelsdag 1773 tilfalde Randers Bye, som rette Eiere, efter det derpaa udstædte Skjødes Formeldning, og imidlertid betimelig ved Auction til de Høistbydende bortleies, samt Afgivten deraf indgaae i Byens almindelige Caffe til Line dring for menige Mand udi Byens Udgivter; da Kræm merne i Randers ikke meere end paa andre Steder kan paastaae Betaling for saadan borgerlig personel Tyngde, og de, som holde Tyre for Byens Hjord, kan derfor paa anden Maade efter billig Accord nyde Betaling. Dog maae de beviislig fattige Kræmmer: Enter, der allerede ere i Poffeffion, og ikke kan undvære saadan Hjelp til nødtørftig Ophold, efter Magistratens Forlag og Stiftamtmandens Approbation, af Byens Cassa, uden Consequence, tillægges, enhver for sig paa Livstiid 20 Rdlr. aarligen. 4 Febr. Rescr. (til Biskopen over Viborg-Stift), ang. 4 Febr. at den aarlige Forheiclse paa Viborg-Latinske Skoles Tiender maae oplægges og udsættes. Gr. Biskopen har forestillet at, ved Revision af den Latin Fe Stoles Regnskaber i Viborg, har han iblandt andet erfa ret, at den faa faldede aarlige forhøielse paa Skolens Tjender, Rug 32 Londer 5 Sfp. vs Byg 18 Edr. s Skp. som ved Auction efter forrige Rector Arfs Dod udkom, er siden med alt det øvrige aarligen af Rector distribueret, og saaledes i Regnskabet hidindtil har passeret, men at Biskopen formener, det kunde blive Skolen til langt forre Nytte i Liiden om bemeldte Forhøielse aarlig blev indeholdt, og af den udkommende Summa med paalebende Renter, naar noget efterhaand den blev at udsætte, formeret en Increment: Capital, af hvis Renter fidcu, naar den var voren til noget flækkeligt, uformodentlige saavelsom andre udgivter til de Studerendes og Skolens Bedste kunde bestrides efter Biskopens Sigende, som derover aleene har Directionen. Foranførte Forslag approberes. Og haver Biskopen stedse med al Fliid at vaage over Capitalens Tilvert, same ikke tillade, at meere af Renterne i Tiiden udtælles, end som med Hoved-Diemedet og en god Huusholdnings Regler fan være overeensstemmende. VI. Deel. I Bind. Cc Rescr. 404 4 Febr. II Febr. II Febr.

Rescr. (til Gen. Krigs Commissaire Clasen, og Notits til Amtmanden over Friderichsborg, Cronborg og Hirschholms Amter), ang. at Birkedommeren ved Cronborg Rytterdistricts Birketing maae, imod en billig aarlig Len, efter nærmere Overeenskommelse, paa Friderichsverk som Dommer sammesteds, udi forefaldende Begivenheder, afhøre Vid. ner og affige Domme i alle Tvistigheder, der vedkom mer Verket, dets Arbeide og Arbeidere, dog at det ei skeer til Hinder udi de ordinaire Tingdage; desligefte og paaagte alt hvad der henhører til Politiens og Justitiens Administration ved de Friderichsverkske Indretninger, i Følge Loven og Forordningerne; samt at de i saa Maade faldende Domme, i Henseende til Appellationen, maae ansees somn Kongens Siytterdistricts Birketings Domme. Rescr. (til Landsdommerne i Sjelland), ang. at Plac.- af 25 Febr. 1763, som til Landstingshuusets Gjeld 500 Rdlr., der nu er afbetalt, var anordnet, maae ved blive indtil indeværende Aars Udgang (i). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Sjellands - og Aarhuus-Stifter), ang. hvorledes det med Færge Smakkernes Transport imellem Callundborg og Aarhuus skal forholdes (k). Gr. Slagter fauget i Kjobenhavn har besværet fig saavel over Ophold ved Transporten fra Aarhuus til Callundborg med det i Norre Jydland kjøbende Slagtqvæg med videre, som over fordrende ubillige Drikkepenge. Til Sligt at forekomme, befales: Interessenternes Fuldmægtig skal antegue alle fig til Transporten anmeldende, være sig væg eller Heste- Handlere, Slagtere og Passagerere, uden Forskjel, i en dertil indrettet og af Magistraten authoriseret Protocol, i den (i) See Rescr. af 13 Decbr. 1780. (k) See Rescr. af 14 Junii 1782, - §. 2. t den Orden og Tour Anmeldelsen skeer, efter hvilken 11 Febr. Befordringen bør skee, medmindre særdeles Bevilgning forevises: og skal denne Protocol, t Tilfælde af Klage over Tilbagesættelse med videre, uvegerligen fremvises til Oplysning. Som det ofte skal indtræffe, at Qvæg og Heste Handlere længe forud, ja mueligt førend de har gjort Indkjøb, lade sig antegne, uden at fastsætte no gen Tiid, og, naar de fiben over fort eller lang Tiid an komme, paastaae Fortrin for andre, som enten formedelst Modvind, eller, for at oppebie Touren, har lagt ved Stedet i nogle Dage: saa maae Qvæg og Hefte- Handlere samt andre ikke antegnes længere end 4 Dage forud til en vis fastsat Dag, og, naar de antegnede ei til samme Dag indfinde sig, sal de igjen af Protocollen udslets tes, uden Fortrin for andre. I øvrigt skal de gjorte Anordninger, Færgelsber angaaende, noie iagttages, og be derimod indløbne Misbrug samt deraf eristerende Klas ger ved Magistraten prompte, efter Lov og Anordnin ger, med tilbørlig Straf, eller vilkaarlig Mulct alvorlis gen hemmes: til hvilken Ende saavel Færgeløbs Inter effenternes Fuldmægtig paa hvert Sted som samtlige Færge Skippere, der seile til een Casse, skal udi alle de Tilfælde, der angaae Færgeløbet, Fortrin til Transe porten, Ophold, Fragten, Drikkepenge, Skippernes Ligge Tiid, Børttiid, og øvrige Jagttagelser af de ders om gjorte Anordninger, stace under Magistraten, og i Tilfælde af Forbrydelser være undergiven det Steds Magistrats Kjendelse, hvor forbrydelsen er steet, til Undgjeldelse enten af dicteret Straf, eller, hvor Loven og Forordningen ingen Straf fastsætter, da vilkaarlige Mulcter, hvilke mulcter skal betales af Interessenters nes fuldmægtig, som derimod forter Beløbet i den Sfyldiges Hyre; dog at deslige Forbrydelser kuns afgjø, res ved Magistratens Decision, naar Muleten ei overs gader € 2 II Febr. gaaer 5 Rdlr., hvilken af Stedets Stiftamtmand ape proberes eller forandres, naar Parterne ei uden des ville opfylde samme Decision; men, naar Muleten ansees stør re, skal Vedkommende udgjøre Sagen for Retten. Og, som der tillige er bleven klaget over, at Færge-Smakker ne undertiden blive forpakkede med Qvæg og Heste, hvor over nogle af dem komme til Skade, saa vil Kongen og, at alle 6 Smakkerne i Aarhuus ved 2 af Magistraten udnævnende fyndige Kjøbmænd og 2 Skippere, udi Ins teressenteres Fuldmægtiges Overværelse, skal ansættes for hvor mange a) Staldstude, b) Græs: Oren, c) Hefte eller Sviin enhver Smakke beqvemmelig fan og bør indtage, samt d) i hvad Forhold Qvæg og Heste, naar af begge skulde indslibes, mod hinanden kunde an flaaes, hvilken Taration efter Approbation og Bekjendte gjørelse skal males paa en Tavle, som følger hver Smaks fe til almindelig Underretning. I øvrigt bør Passas 15 Febr. gererne med Vogne og Bjøre este paa Bortdagene efter Muelighed befordres, og Horn: Qvæg i gras serende væg: Svagheds Tiid gives Fortrin til Trans port frem for Heste, der i fornøden Fald enten fan gaae igjennem Fyen, eller og med Coffardie Fartsier efter Omstændighederne tillades at blive transporterede. Rescr. (til Geheime Raad og Justitiarius Bas ron Juel Wind og Etats-Raad Sevel), ang., naar de, i Følge den til dem ergangne Befaling, gjere Banco Interessenterne Proposition om de

  1. res Actiers Afstaaelse til Overstatte Directionen,

maae de tillige bekjendtgjøre dem, at Kongen tillader Formyndere og dem, som have publiqve Midler un der Administration, at overlade (paa de efter Befaling anbudne Vilkaar) til Overskatte Directionen de dem i flig Avalitet anfortroede Banco Actier, samt at de skal være være fritagne for al An og Tilsvar i Fremtiden 15 Febr.. for saadan Afstaaelse. (Saasom Kongen er refereret, at, da en Deel Banco - Actier tilhører umyndige, pia corpora, og andre publiqve Stiftelser, og adskillige Testamenter og Fundationer anordne, at Stiftels sens Capital stal beffaac i Banco- Actier, for Er. den Stistrupske Fundats og fleere andre, saa er det at formode, at Formyndere og de, som deslige Stiftelsers Omsorg paaligger, vil drage i Betænkning at overlade saadanne Actier af Frugt for Ansvar i Tiiden). Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift, samt 18 Febr. Notits til Directeurerne for Vaisenhuuset og til Pleie Directionen), ang. at Bornene i Friskolerne i Kjøbenhavn skal søge de Kirker, udi hvis Sogn de ligge, m. v., hvorledes med deres Underviisning og Eras mination skal forholdes. Bevilgn. at Fuglsang- og Prierskov-Gaar: 18 Febr. des Birketing maae udi det dertil paa Fuglsang indret tebe Huus ugentlig herefter holdes om Fredagen. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Christjansands 18 Febr. Stift), ang. at Magistraten i Christiansand maae bortbygsle de af Eegs og Grims Jorder, som ere øde. Gr. Ved Rescript af 8 April 1771 er befalet, at de Ma gistraten i Christiansand pro Officio tillagde Eegs- og Grinds Jorder skulle ved en lovlig Forretning filles fra Byens Udmark, med videre; og nu har Magistraten sammesteds andraget, at blandt den Deel af Gaardene, som de bruge, findes adskilli ge ede uopryddede og med Lyng saa begroede Stykker, at same me aldrig har været til Nytte i nogen Maade, men vel med Tüden dertil kunde anvendes. Magistraten sammesteds maae, til hvem som det maatte forlange, bortbygsle bemeldte øde og med Lyng be groede Stykker, mod en taalelig Bygsel til Magistraten og billig aarlig Afgivt, paa de Vilkaar, at den Bygs lende og Arvinger uden nogens Tiltale maae lade indheg me, oprydde og dyrke de saaledes bygslede Stykker, og Cc 3 Samz 18 Febr. fanime bruge med den Rettighed, som Loven en Bygfels 25 Febr. 25 Febr. og Rydnings- Mand forunder, da de Bygslendes Børn og Arvinger i nedstigende Linie skal, efter deres Foræl dres Død, frem for andre være berettigede til at bygile samme Jordstykker, mod en billig og efter Jordens Bes Eaffenhed proportioneret Bygsel og Afgivt, efter Stift amtmandens Paaffjannende, naar samme ei imellem Vedkommende i Mindelighed kan afgjøres. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trundhjems Stift), ang. en egen Gjelds Commission udi Trundhjem, til at paakjende Fordringer under 10 Rdlr. Gr. Trundhjems Byes 12 Mænd. have audraget, hvorfedes den almindelige Rettergangs Maade deels er for foftbar og deels vidtleftig til at faae fmaa Fordringer fra 1 til 10 Rdlr. inddrevne, da Dnifoftningerne ofte belebe sig til 8 a 1o, og det, som føges, undertiden ikkun er 2 a 4 Rdlr., ligesom der og kan hengaae lang Ziid, inden hvilken Dom og Execution Ean erhverves. Til Lettelse for Almuen og menige Mand udi bemeldte Trundhjem, samt for at forekomme unyttige Tretter, og befrie fattige Folk for de store Bekostninger, som de ellers ved de ordinaire Retter maatte gjøre for at nyde hvis ringe og retmessige Fordringer betalte, som de hos en eller anden maatte have tilgode, bevilges: Til deslige smaa og liquide Gjelds, Fordringers og Forpligtelsers Paakjendelse maae udi forbemeldte Trundhjem en egen Gjelds: Commissions Ret holdes :c. (1). Rescr. (til Kjebenhavns Hof og Stads- Ret), ang. Betaling af Sportel-Cassen til Notarius publicus for imilitaire Delinqvent: Sager at overs sætte Documenter af fremmed Sprog. Gr. Ved de Delinqventer, som fra Landmilitair - Etaten leveres til Hofs og Stads: Retten til Forfølgelser og Afstraffelser (m), følger en Deel tydske Documenter, ja endog heele Acter og Forhører, hvilke Documenter igjen følge uoversatte med de Sager, som til Høieste Ret blive indstævnte, men Docu (1) Bader fiden Ord til andet som R. af 30 Aug. 1743 for Bergen. (mm) Leveres nu ikke, see Plac. 10 Junii 1778, §. 1. Documenter, som ere forfattede i fremmede Sprog, ikke i 25 Febr. sieste: Ret maae hores. For deslige Oversættelser i forberørte Delingvent Sager, og sammes Reenskrivning, som maae udfærdi ges paa flet Papiir, maac Zotarius Publicus indtil videre af of og Stads: Rettens Sportel Cassa be tales 24 Skill. for Arket; dog at Notarii Regning af vedkommende Hoiefte Rets Procuratorer attesteres. Rescr. (til Hofprædikanten), ang. at Gudstje- 4 Martii. nesten om Fredagen i den Tydske Kirke i Hel fingper maar begynde Klokken 9, og at Messen for prædiken maae, ligesom i Garnisons: Kirken i Kjoben havn, udelades, paa det Garnisonen ikke skal forsømme Vagtparaden. Anordning, ang. Indretningen udi det Danske Cancellie. - Det skal herefter bestaae af 4 5oved: Contoirer, nem lig 2, hvor alle indkommende Forestillinger, Memorias ler og Ansøgninger modtages &c.; og 2 andre, hvorfra alle Expeditioner med videre udfærdiges. De 2 første Contoirer forestaaes af 2 Deputerede, og de 2 andre af 2 Expeditions: Secreterer. Udi det første Contoir, som den første Deputered forestaaer, indleveres alle de Forestillinger og Ansøgninger, som tilforn, førend den seeneste Forandring med Cancelliet, pleiede at leveres i Maitre des Reqvetes, hans Contoir, og i Almindelighed alle de, der ikke angaae ledig værende Embeder, Cha racterer eller Lehns Sager. Udi det andet Contoir, som den anden Deputered forestaaer, modtages alle Ansøg. ninger om geistlige og verdslige Embeder, Characterer og andet saadant, saavelsom Lehns Sager; og i dette Contoir gives vedkommende Supplicantere mundtlig Svar og Efterretning om udfaldet paa deres indgivne €¢ 4 An 4. Martii. S. 1. §. 2. §. 3. S. 4. §. 6. §. 9. Martii. Ansøgninger, ligesom og, i Hens. til de fraværer de Cup plicantere, de saa kaldte Zotifications Lifter (n) bee sørges til vedkommende Steder bortsendte. Foruden Ges neral Procureuren, som alle Tüder haver Sæde og Stemme i Cancellie: Collegio, skal dette Collegium ber staae af de 2 Deputerede og den ældste Expeditions: Ses creterer. Forordninger, Rescripter, Confirmationer, Bestallinger og andre Bevilgninger og Breve, som Kongen Selv underskriver, paraphere de 2 Des puterede. De samme underskrive og de Bevilgninger med videre, som, i Folge de derom existerende Rescrip ter (0), expederes ad mandatum, saavelsom de Breve en eller anden tilskrives fra Cancelliet med videre. Til Cancellister skal frem for andre vælges Candidati Juris, og til Copiifter ingen foreslaaes uden Studentere; beg ge skulle skrive en god Haand. Foruden ommeldte 4. Contoirer, skal der endnu være et Archiv Contoir. Samtlige Cancellie: Sporfler gaae ind i Kongens Cas sa. Samtlige til Cancelliet henhørende Betjente skal nyde den dem tillagte Gage uden Afkortning. §. 12. §. 13. §. 17+ 15 Martii. 18 Martii. Resol. ang. at de Hovedgaards - Taxter, som ere udlagte til Bøndersteder, maae ansees efter For ordn. af 13 Maii 1769, §. 3, saa at deraf aleene sva res 8 Skill. pr. Tde. Hartkorn (P). Rescr. (til Amtmanden over Nordlands. Amt), ang. Straf for dem, som begaae ringe Tyverie af 5 Lod Sølv og derunder. Gr. Amtmanden har indberettet, at forrige Amtmand udi Nordlands Amt, afg. Conferenßraad Schjelderup, skal, for at forkorte Processen udi de da i Svang gaaende smaa Tyvee (n) See Skriv. 14 April 1736. rier, (e) See Rescr. 14 Febr. og 22 Aug. 1766 samt 26 Febr. 1768. (p) Schous Udtog af Forordn. IV. Side 416. rier, ved Resolution af 16 Junii 1744 for Lofodens og Ver 18 Martii. fteraalens Fogderie have foranstaltet: at, naar nogen, som ei tilforn havde stiaalet, befandtes at have begaaet et ganske ringe Tyverie af s Lod Solv og derunder, og den samme tilsted fit begangne Tyverie, eller og, i Fald han det benegtede, der paa Stedet vare Vidner, som ham det kunde overbevise, da fulde Fogden tilligemed Sorenskriveren paa Stedet tage til sig nogle Lavrettes: Mænd, saa mange som kunde være nær ved at faae, og strax holde Ret over ham, og dømme ham til enten at staae en liden Stund i Gabestokken ved Kirken, naar Tjenesten var forrettet, eller og i Sækkepiben paa Tin get, naar Almuen var forsamlet, ligesom Tiiden og Leiligheden kunde blive. - Derhos bar Amtmanden berettet, at der i Anledning af slige smaa Tyverier, som nu der i Amtet, saavel paa Fiske Barene som andre Steder, aarlig skal tage Overhaand, er til ham indkommen Forestilling om, at denne Maade med saadanne Tyveriers Afstraffelse overalt maatte ind fores, hvilket han anseer baade nødvendigt og nyttigt, efterdi de fleeste Tyverier begaaes i Fiskerierne og paa andre offentlige Steder, hvor en Mængde Almue fra adskillige Steder er for fomlet, faa det er vanskeligt at faae Omstandighederne oply ste, da samme Tiid efter anden mane seges fra færskilte Fogderier, hvorudover flige Delicta deels ikke kan blive straffede, og deels staae længere hen, og forvolde Undersaatterne store Omkostninger. De, som udi Nordlands Amt med smaat Tyverie, af 5 Lod Sølvs Værdie og derunder, første Gang maat te befindes, skal indtil videre straffes og behandles paa den Maade, som ovenanførte af afg. Conferentsraad og Amtmand Schjelderup udgivne Resolution bestemmer. Rescr. (til samme Amtmand), ang. at Lehns: 18 Marti mændene i Nordlands Amt mace for deres For retninger nyde det samme som de i Aggershuus Stift (q). Rescr. (til Amtmanden over Bradsberg-Amt), 18 Martii. ang. at Sorenskriveren ei til Tinglysning eller Protocollering maae antage noget Skjøde eller Pantes Obligation, som er udgivet af dem, som sortere under Scheen Byes Jurisdiction, men hvis Eiendomme ligs ger paa Landet, medmindre Overformyndernes Attest €¢ 5 følger (9) See Rescr. af 14 Maii 1762, 30 Jan, og 30 Aug. 1782. 18 Martii. følger med &c. (r) i Protocollen maatte findes at hefte, (saasom Overformynderen i Scheen har andraget, at den for onffte Sikkerhed for de Umyndiges Midler ei ved Resev. af 3 Sept. 1772 aldeles fan opnaaes, da de, som boe i Byen, fjelden lade lyse Sfjeder og Adkomster paa deres Kjøbstæd- Gaarde og Huuse, og de derimod, som boe i Forstæderne Porsgrund, Brevig og Langesund, vel ere Borgere til Byen, men, som boende paa Landets Grund, lade saavel deres Skjøder som Pantebreve alene lyse under det Ling, hvor de ere boende). 18 Martii. 18 Martii. 18 Martii. 18 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), ang. at Overformynderen og andre Vedkom mende udi Scheen maae være uden Ansvar for hvad der af Umyndiges Penge udlaanes paa Kjøbstæd Huuse og Gaarde, naar Udlaanet derpaa ei overgaaer Par ter af hvad samme enten ere ansatte for i Brandforsik rings Forretningen, eller maatte være vurderede for, dog at Vurderings Forretningerne skee ved kyndige og uvillige Mænd, som dertil af Øvrigheden udnævnes, og hvormed forholdes efter den 2den og 3die Art. i Placaten af 31 Julii 1754 (paa Overformynderens Ansøgning). Rescr. (til Amtmanden over Drarholm &c. Amter), ang. at Drarholm Birketings Ret maae Herefter holdes i Nykjøbing paa sædvanlig Tingdag. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens Stift), ang. at de 200 Rdlr., som af Auctionsvæsenet i Bergen, i Følge Rescr. af 8 Julii 1763, have været henlagde til Tykirken, maae herefter igjen tillægges Manufacturhuuset sammestede. Rescr. (til Missions-Collegium), ang. at det gjor te Forslag at forffaffe enhver af de 2 Vice-Provs fter i Grønland en Adjunctum i sit Missionariat, og at (r) Dette udeladte er for saavidt som Rescr. af 4 Decbr. 1761. at oversende de afgaaende Missionairer deres Succefforer 18 Martii. over et ar førend deres Bortreise, er approberer (s). Rentek. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og 20 Martii. Amtmand, Grever og Friherrer i Danmark og Nors ge), hvormed følger Gjenpart af Declarationen dat. 7 Aug. 1772, ang. 6te og 10de Penge ikke at svares af Midler, som føres af de Kongelige Danske til Churfyrstelige Sapiste Lande, eller fra disse til hine, saavidt begge Sibers adelige (t) Undersaatter an gaaer; og af Declar. dat. 30 Octobr. 1772, ang. samme Frihed for Undersaatternes Midler, som føres fra de Danske til de Mecklenborg Schwerin Gustrovske Lande, eller fra disse til hine: med Tilhold, at Vedkom mende, naar og saa ofte saadanne Tilfælde indtræffer, samme skal anmelde for Stiftamt, eller Amtmanden, fom derom giver Nentekammeret Efterretning. Resol. ang. at Veier Contoiret ved Kjoben: 22 Martii. havns Toldkammer igjen skal oprettes; men i Hen seende til de øvrige 1771 nedlagte Contoirer &c. har det fit Forblivende ved Plac. af 27 Aug. 1771 (1). Rescr. (til Justitiarius i Hoieste-Net), ang. at 25 Martii. Hoieste Ret maae herefter udi Martii-, April-, Maii, Junii, og October Maaneder begyndes om Morgenen Klokken præcise 9, og vedvare til Kloff. 2 Slet (v). Generalitets: og Commiss. Coll. Prom. (til Amtmen: 30 Martit. dene), ang. (i Henseende til de afgivende aarlige Re- (s) See Rescr. af 7 Julii 1773- (t) Om andre, see Prom. af 28 Decbr. 1776. (u) Cfr. Rescr. af at Jan. 1773, §. 3. cruter) (v) Cfr. Inffr. af 7 Decbr. 1771, Art. 5, som Hr. Assess for Schon har lovet at give i dteg. e 30 Martii. cruter) at, da det ikke i Grunden syntes at kunne være I April. til Skade for den Kongelige Tjeneste, enten Soldaterne bleve udløste af deres herskab eller sammes Naboe, saa skal udløsninger for Fremtiiden have Sted, for at sou lagere Bonden (x). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens-Stift), ang. at af publiqve Stiftelser maae udlaanes Parter af Pantets Værdie (y). Gr. Stiftamtm. og Biskopen med de øvrige Committerede ved de Fattiges Væsen udi Bergen have andraget, at de bedste Panter, hvorudi Penge udsættes, blive ofte, formedelst Huusenes daglige Forringelse og de tidt paakommende J debrande, gane usikre, da endog nogle afbrændte Grunde, som med de derpaa staaende Huuse vare pantsatte til publiqve Stiftelser, nu af Eieren ikke kan opbygges, og ved adskillige Auctioner ikke have været at bortsælge, hvorudover Stiftamtm. og Biskopen, uagtet al brugte Forsigtighed see sig daglig udfatte for et betydeligt Ansvar, naar ulykkelige Tilfælde indtreffe.

Naar Stiftamtm. og Biskopen, førend slige publiqve Penge udlaanes paa Kjøbstæd Huuse og Gaarde, som t Brandcassen ere forsikrede, lade Pantet vurdere ved fyndige og uvillige Mænd, som dertil af Øvrigheden udnævnes, og hvormed forholdes efter den 2den og 3die Art. i Placaten af 31 Julii 1754, og Udlaanet, ei derpaa overgaaer de Parter af hvad samme ere vurderede for efter den forfattede Tarations Forretning, hvilken siden efter skal følge med eller heftes ved de af Vedkom mende udstædte og tinglyste Pante: Obligationer, maae de og Vedkommende, som have med de publiqve Stiftels ser at gjøre, være fri for Ansvar og Tiltale, om det Pantsatte ved ulykkelige Tilfælde bliver forringet, deg med faa Sfjal, at Stiftamtm. og Biskopen ikke have ladet (x) Af Lybeckers Applications Udtog, 2det Hefte, Side 44.3.- See Prom. af 30 April 1773- (y) See Rescr. af 7 April 1774 09 9 Maii 1776. Tadet mangle paa Tilsyn med at Pantet er tilberlig ble ven holdt vedlige, ligesom det var deres egne Midler. I April. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at den 1 April. af samme gjorte Foranstaltning, til at forekomme den iblandt eftene begyndte Skabsyges videre Udbre delse (z), er approberet; og at Magistraten haver frem deles at føie alle de Anstelter, som den maatte finde at være de tjenligste og lemfældigste, for dette Onde fra Staden og Landet at afværge. Rescr. (til Etatsraaderne Cordsen og Ancher: 1 April sen, som Commissarier i en Sag mod Student Christian Thura), ang., naar de for ham have afsagt den af dem affattede Dom, da strap at forkynde ham Kongens paa samme Dom tegnede Resolution (a); da de i øvrigt ang. de i berørte Resolution benævnte Skrivters Confiscation have deraf at give Politiemesteren Commu nication, for derefter at kunne foranstalte det For nødne. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til samtlige Toldere), 3 April, ang. at de foreenede Brødres Meenighed i Christjansfeld er ved Concessionen af 10 Decbr. 1771 blandt andet bevilget toldfri Indførsel til Danmark og Norge i 10 War (z) See Plac. af 28 Jan. 1773. (a) Hvorved Commissions Dommen over Christian Thurs (formedelst et af ham forfattet Skrivt, Sandfigeren Faldet, hvorudi findes adskillige formastelige, dristige og aldeles urigtige Sætninger og udtryk), som blandt andet tilfinder hans ved Trykken udgivne Skrivter, nemlig 1) Svar paa Publici Begne til philopatreias, 2) Brev fra Sandfigeren til AdFillige om Adskilligt, 35 Jeremie Brev imod den bykkelste Afguds: Præst, og 4) den patriotiske Sandfigeres første Deel, faa mange Eremplarer, som heraf maatte forefindes, ved Bøddelen offentlig paa Ilden at tastes og opbrændes med videre, saaledes er formildet, at de foranførte af ham forfattede Skrivter fal, i Steden derfor, af Por tiemesteren foranstaltes confisqverede. 3 April. Aar paa alle de i denne Menighed fabriqverende Vare, naar dermed følger Attest. 7 April. Rescr. (til Amtmanden over Oplands-Amt), ang. at der udi Østerdahlens Fogderie skal her efter ikkun holdes 2 Ting om Aaret, som skal gives Navn af Vinter- og Sommer Ting, hvoraf Vintertinget frems deles skal holdes paa de Tiider, som i Rescr. af 21 Junii 1771 er fastsat for Vaartingene; men Sommertinget Skal begynde for Elverum ben 24 JingAT 10 April. Store Elvedahlen I Aamodt s Reendahlen og Zouset Augufti, 29 4 Septembr. 7 Men Tinget for Trykkel, som ikkun eengang om Haret holdes, skal forblive lige efter Lovens Tavle, nemlig den 17 Decor. (I Anledning af Almuens Ansøgning) (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), ang. at alle de Sager, som om Qvilder eller Inventarii Saars Erstatning anlægges, skal indtil videre udsættes. Gr. Rentekammeret har andraget, at formedelst den paa J6- land udi nogle Alar i en Deel Sysler grafferende Faaresyge, hvorved de saa kaldede vilder eller Inventatii, Faar i anseelig Mængde ere bortrevne, er opkommen den væstion imela lem Bønderne paa den eene, og vedkommende Beneficiarii, Proprietairer og forpagtere af de Kongelige Jorder paa den anden Siden, hvilken af Parterne det kan tilkomme at erstat te disse vilder. Stiftamtm. holder for, at Sager af saadan Natur hverken ved Commission eller ordinaire Rettergang fan paadommes; og Rentekammeret er med ham af samme Tanker. Alle Sager, som angaaende de saa kaldede vilder eller Inventarii, Faars Erstattelse enten ere, eller her efter for Retterne maatte vorde anlagde, skal udsættes, indtil denne Qvastion, efter indhentet Efterretning, noie, re fan blive bestemt. Gen. (b) See Prem. af 5 Jan. 1774. Gen. Postamters Prom. (til Postmesterne), ang. 10 April med Breve til Overberg-Amtet paa Kongsberg i Norge, som er et Kongeligt Collegium, at fors holde sig aldeles som med Breve til de andre Kongelige Collegier; og, naar de ere private Sager angaaende, ikke imodtage samme anderledes end directe fran querede. fol. 15 Mart.) Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmændene), ang. 13 April. at Magistraterne og Byefogderne overalt i beg. (Kongel. Ro ge Riger skal indsende til Rentekammeret (c), til Revi sion og endelig Afgjørelse, Rjøbstædens Regnskaber, indrettede efter det approberede Schema (d); hvilken Ind sendelse skal skee til den ved Loven foreskrevne Tiid, nems lig 3 Maaneder efter hvert Aars Slutning, under lige Mulet og Straf, som for andre Regnskabs Betjente ved Plac. af 28 Maii 1771 dicteret er. - Og paaage ter Stiftamtmanden, at det Befalede vorder efters levet. Rescr. (til Kjobenhavns Hof- og Stads Ret), 15 April. ang. at i Almindelighed, hvor umyndige og uopdragne Børn herefter maatte tilfalde nogen Arvepart, der ei beløber sig til 10 Rdlr. paa enhver, maae samme, for at spare Vedkommende de deraf flydende Omkostninger og Vidtløftighed, til forældrene, Formynderne eller Fosterfædrene, imod behørig Affald og Qvittering, uds betales, for at anvendes til deres Underholdning og øvrige Nødvendigheder, uden at indleveres i Overformynderiet. (Efter bemeldte Rets Forslag i Erklæring over Ansøgning fra en (s) See Forordn. af 20 Octobr. 1773, S. 1. (d) I Folge dette maae og Regnskabet af Stiftamtmanden paategnes, at ingen fleere end de derudi anførte Ind tægter det Aar har været Byen at beregne; og, om no get imod Udgivten eller i andre Maader haves at erine dre. - See herhos Prom. af 28 Aug. 1773. 15 April. en Ente af Moss om en bendes umyndige Børn efter deres Broder tilfalden liden Arvs Udbetaling) (e). 15 April. 15 April. 15 April. 15 April. 15 April. Rescr. (til Pleie Directionen), ang. at antage de fornødne Betjente til Betleres Paagribelse, med videre. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Bolitiet skal komme fornævnte Betjente til Hjelp, m. v. (f). Rescr. (til Rentekammeret og til Generallandvæsens- Commissionen), ang. at Genevallandvæsens Commissionen nu aldeles skal ophøre, og at Rentekam meret fal af forskrevne Commission lade sig overlevere og imodtage de under dens Administration hidindtil væs rende Domainer, &c. (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Christjansandss Stift), ang. Betaling for Arrestanter, som fra Landet indsættes i Kjøbstædernes Fængsel (h). (Saasom der imellem Amtmanden over Stavanger-Amt og Byefogden i Stavanger har reist fig Dispute, ang. Erstatning for nogle fra Amtet i Byens Arresthuus indsatte Delingventer, hvilket Amtmanden formeente ei at kunne fordres af Am tet; og Stiftamtm. udi Erklæring finder det billigt, at, naar Landet, som det ellers paaligger selv at forvare fine Delinqventer, i fornøden Tilfælde vil benytte sig af Byernes Urrejt huuse, naar der er Rum, bør de og dertil betale for Baretægt og Underholdning). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens-Stift), ang. at Candidati Chirurgia i Bergen for Eftertiiden, ligesom alle andre Stæders Candidater i begge (e) See Rescr. af 3 Movbr. 1775. (f) Disse 2 sidste Rescr. indeholdes i Plac. af 17 April 1773, cfr. Forordn. 26 Febr. 1777. (g) Cfr. Fon. af 21 Jan, 1773, 9. 2. (h) Ligelydende med Rescr. af 29 Decbr. 1758 for Sjetlaud, men forandret ved Prom. af 23 Octobr. 17737 cfr. Prom. 28 Febr. 1784. begge Riger, skal være forbudne i Kjøbenhavn at aflægge 15 April. deres Examen Chirurgicum (i). Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. 22 April, at der for Artillerie-Haandlanger-Compagniet paa Bornholm skal endnu udskrives 100 Mand Haanda langere, hvilke, paa samme Maade som de øvrige, skal godtgjøres 1 Rdlr. pr. Mand aarlig. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof og Stads-Ret), 29 April ang, at det i Henseende til Guld og Sølv, saavel myntet som forarbeidet, i Almindelighed maae være Hof og Stads Retten tilladt, efter Omstændighederne at nedsætte Auctions: Salarium til 2 Procento (k), (i Anledning af Begjering fra en Boes Commissarier om Auc tions Salarii Redsættelse for Guld og Selv, ligesom ved Rescr. af 15 Nov. 1771 for det, som paa frivillige Auctioner bliver solgt). Generalitets- og Commiss. Coll. Prom. (til Amtman 30 April. bene), hvorved Prom. af 30 Martii sidstleden, ang. Recruters Udløsning, igjenfaldes. Declaration, at ingen Affortning af 6te og 8 Mai. 10de Penge erlægges af Midler, som føres fra Danske til de Hertuglig Meklenborg: Streligifte Lan de, nemlig i den Meklenborg Stargardiske Kreds og Fyrstendommet Raseborg; eller fra disse til de Danske Lande (1). Rescr. (til det Vest. og Guin. Rente: samt General: 6 Mail. Toldkammer, og Notits til Kentekammeret), ang. at Island, Færge og Grønland skal henlægges under bes (1) Cfr. Rescr. af 13 April 1742. (k) See Regl. af 13 Aug. 1777, §. 69. meldte (1) Ligesom Declaration af 30 Octobr. 1772, see tillige Prom. af 18 Decbr. 1773. VI. Deel, 1 Bind. 20 6 Maii. meldte General: Toldkammer paa samme Maabe som de Vestindiske Der (m). 13 Maйi. 13 Maii. a1 Maii. §. 1. V Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Ribe: Stift), ang. at det ved den med Ribe Byes Fælleder og Jorder gjorte Delings Forretning i alle Maader skal have fit Forblivende. Confirmation paa et Gage Reglement for Bee tjentene ved Friderichs Hospital i Kjøbenhavn. Rescr. (til det Danske og Tydske Cancellie, Ade miralitets- og Commissariats Collegium, Hof-Intendanten og Finants Collegium), ang. at ethvert Departement skal rar, naar Tilskud til dets Udgivter behøves, melde saadant for Finants Collegium. Gr. Udi Finantsvæsenet foraarsages for Forvirrelse og uvis hed, naar der enten fra de andre Departements indløbe uformodentlige Requisitioner om meere eller mindre anseelige Sum mer til Finants Collegium, hvorved dette sættes i Forlegenhed og ud af Stand til at holde eller følge nogen Orden eller Wlan, eller og, naar sige Reqvifitioner enten om Penge eller Bare komme faa fildig, at det ikke aleene bliver vanskeligt at bringe Pengene tilveie, men endog for Tidens Kortheds fyld ofte nødvendigt at lade fra fremmede Steder komme de Bare, som gierne i Landet selv kunde haves, naar. Finants Collegium, fom bedst maae vide, hvilke Vare Kongens egne Lande kan levere, og i hvad Mængde, derom betimelig havde været underrettet. For at ophjelpe saavel Finantserne som Stats Ballancen, samt derudi fastsætte en vis Orden, anord nes hermed: Ethvert af de Kongelige Deparments, som til paa kommende Udgivters Bestridelse maatte behøve et Tils stud til den for dets Udgivter reglerte Fond, skal være pligtig til at melde til Finants Collegium ikke aleene den Summa, som det behøver, men endog omstændelis gen forklare, hvortil samme skal forbruges, da Finantss Colles (m) See Jon. 20 Octobr. 1773, §. 3; ophævet ved Roser. af 28 April og Plac. 1 Maii 1781. §. a. Collegium derefter aleene skal være berettiget til om slige 21 Maii. extraordinaire Udgivter at gjøre Kongen Forestilling. Og skal ethvert Departement desuden være forpligtet til, naar slige extraordinaire og den til Departementet regler te Fond overstigende Udgivter maatte paakomme, da strap og betimelig at gjøre den forhen anbefalede Anmeldelse til Finants Collegium, paa det at samme kan have Tiid til ikke aleene at besørge Pengene, men endog at bringe, om mueligt, i Kongens egne Lande de Ting, hvortil Pengene behøves, tilveie. Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. 22 Maii. Igjentagelse af Forordn. 17 Junii 1771, §. 8, og at alle til de Geheime Stats Ministre og Deputere. de i alle Kongelige Collegier indgaaende Breve skulle franqveres (n). Rescr. (til Politiemesteren i Kjebenhavn), ang. 24 Maii. at føie den Anstalt ved Bogladerne og andensteds i Kjøbenhavn, at et Skrivt, den patriotiske Sandsigers Bedrifter, Bedømmelse og Dom faldet, strat vorder confisqveret, saa at intet Eremplar beraf meere udkommer. (Siden derudi skal findes adskillige utilborlige og ubetænksomme Udtryk). Mail.) Gen. Postamters Prom. (til Postmesterne), ang. I Junii. at det saavel i Kjøbenhavn som udi Altona oprettede (Resol. 24 Tallotterie skal nyde Portofrihed; og at Postmesterne skulle modtage frit af de paa Stederne antagne Collecteus rer alle Breve og Paqver med videre til Directionen og General Administrationen for Tallotteriet i Kjøbenhavn og Altona, og samme aleeneste med Taxering inden Li nien cartere, imod behørige Attester, at saadanne Bre 202 ve (n) Noget heraf befales ogsaa i en Prom. af 28 Decbr. 1776. 1 Junii. ve og Pagder er Tallotteriet aleene angaaende, og ikke handle om nogen privat eller ufri Sag. 3 Junii. 4 Junii. 16 Junii. 16 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Christjansands= Stift), ang. at der i Stavanger skal anlægges et Sygehuus, hvorudi 25 a 30 af dem, som med Rades Syge meest ere besmittede, skal indlægges, m. v. (o). Rescr. (til Stiftbefalingsm, over Bergens-Stift), ang, at en af de i Bergen værende Jordemodre skal efter Stads Physici Anviisning reise omkring i Egnen ved Bergen, naar Neden det maatte udfordre (p). Rescr. (til Amtmanden over Kjobenhavns Amt), ang. at der fremdeles i Dragoe-Bye maae boe en Reebslager; dog maae han ikke sælge hans Arbeide uden til Dragøerne. Rescr. (til Brand- og Vand-Commissionen i Kjøbenhavn), ang. at samme, som udi Aaret 1771 blev overdraget til Magistraten sammesteds, nu igjen skal oprettes og sættes paa forrige Fod, saaledes som den var, førend Forandringen feede, samt at den skal be staae af Commendanten i Kjøbenhavn, Overprasia denten sammesteds, en Flagmand af Spe: Etaten, Amtmanden over Kjøbenhavns Amt, Politiemeste ren i Bjøbenhavn, Etatsraad og Vice: Borgemester Salch, Stadshauptmanden, Professor Zee, Vices Raadmand Munch, Amtsforvalteren over Kjøben havns Amt, de 2 formænd for de 32 Mænd, og Stads Capitainen paa Christjanshavn, hvilke samtlige skal tage deres Sæde udi Commissionen efter deres Rang. Og have de med forderligste at sammentræde, (o) See Rescr. af 11 Novbr. 1773. (p) See Rescr. af 4 Aug. 1773. 087

  1. g, ligesom forhen, med hinanden overlægge, alt hvad 16 Junii.

der af Brand: og Vand: Væsenet udi Kjøbenhavn dependerer eller dertil hører, og sig derudi efter de om Brand og Vand Væsenet forhen gjorte Anordninger rette og forholde; til hvilken Ende dem herhos tilskikkes en Ud. skrivt af en af Magistraten indsendt Beregning over Indtægter og Udgivter, Brand og Vand Væsenet vedkom mende, hvilken de have at igjennemgaae, og, efter fores gaaende Overlæg med hinanden, samme nærmere at bes stemme, samt derefter til Kongen at indkomme med Forestilling saavel derom, som om hvad de ellers maatte finde fornøden i den Henseende til Forandring eller For bedring at foreslaae til den almindelige Nytte og god Stiks og Ordens Bedligeholdelse; og have de i øvrigt af Magistraten at lade sig overlevere alle de hos den be roende og til Brand og Band Væsenet henhørende Pas pirer og Documenter med vitere, hvorom fra Cancelliet den det Fornødne er tilkjendegivet. Rescr. (til Indqvarterings- Commissionen 16 Junii. i Kjobenhavn), ang. at samme, som udi Aaret 1771 blev overdraget til Magistraten sammesteds, nu igjen skal oprettes og sættes paa forrige Fod, saaledes som den var, førend Forandringen steede, samt at den skal bestaae af Overpræsidenten i Rjøbenhavn, en af Generalitets: og Commissariats Collegio, Etatsraad og Borgemester Hersleb, samt Etatsraad og Bice Bors gemester Hæseker, hvilke samtlige skal tage deres Sæde udi Commissionen efter deres Rang. De skal med fors derligste sammentræde, og, ligesom forhen, med hinan den overlægge, alt hvad der af Indqvarterings- Vesenet i Kjøbenhavn dependerer eller dertil hører, og sig derudi efter de derom forhen gjorte Anordninger rette og forhol de: Lame, i Fald de, efter foregaaende Overleg meb 083 hin, 16 Junii. hinanden, maatte finde fornaben noget i den Henseende Junii.) til Forandring eller Forbedring at foreslaae, da derom at indkomme med Forestilling. I øvrigt er Magistraten til kjendegivet, til dem at overlevere alle de hes den beroen de og til Indqvarterings. Væsenet henhørende Paperer og Documenter med videre, som de da have at imodtage.. 19 Junii. Gen. Postamtets Prom. (til Vognmandslauget (Resol. 10 i Kjøbenhavn), ang. at Vognmandslauget maae fritages for Postgaarden i Kjebenhavn med ders paa heftende Gjeld 16000 Noir. og Renten deraf fra II Decembr., samt Skat og Afgivter fra I Jan. sidstafvig te; da General: Postamtet haver samme Gaard og Gjeld med videre paa foreslagne Maade strap at imodtage. Anledning af Laugets Ansegning og Generalpostamtets Fo restilling). 23 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands: Stift), ang. at en Tavle for Helsingsers Skole og Hospital herefter til Aftensang maae ombæres i den Danske og Tydske Kirke der i Byen (q). 23 Junik Rescr. (til Amtmanden over Finmarkens-Amt), ang. hvorledes der skal forholdes med dem, som herefter for grove Misgjerninger sendes til Finmar. fen. Gr. J Anledning af 2 for Utroefab til Fiffeleierne forsendte Personer, som havde nedgivet urigtige Klager over vedkommen de Betjente for deres Behandling, har Amtmanden forestillet, af flige Mennesker, som ei ere vante til haardt Arbeide, er kun det Almindelige til Byrde; og derhos foreslaaet: om ikke Finmarken herefter for faadanne golf maatte befries, samt om ham, foruden hvad Rescriptet af 2 Martii 1759 ommel der, ang. dem, som for Leiermaat i forbudne Leed oversendes, maatte tillægges Ordre i Henseende til andre, som for grove Misgjerninger bensendes at forblise i Finmarken, at de 1) un- Der Opsigt af nærværende Lehnsmand eller en af de Konge lige Betjente bestandig skal holdes til at ernære sig ved Fiskerierne,

(1) Cfr. Brev af 1 Sept. 1661. vierne, eller ves andet nyttigt Arbeide, paa det de ikke skäl ftole paa Folkes Goddadighed og Gaver, og derved falde til Dovenskab: 2) at ikke, meere end Een skal opholde sig paa eet og samme Sted: 3) at de, i Tilfælde af Undvigelse der fra Amtet, skal ansees som Fredløse, hvor de forefindes: 4) Dersom flige Personer befindes, ved dem uvedkommende Ankla gelser, Beffyldninger eller Calumnier, at foruroelige enten Kongens Collegier, den der i landet værende vrighed, Krigsbetjente eller andre ffiffelige og ærlige golf, eller og gjø re Requisitioner til Almaen, for at erhverve Sanke: Vies ner, eller hos dem stifte nogen orden, mistilliid, Ulydighed eller Uroe, være fig enten ved falske Raadslagninger og Overtalelfer, eller ved Drukkenskab og Slagsmaal, faa fulde den tilforn tildemte Straf staae dem aaben, og i faa Jald et lovskikket Tingsvidne eller Forher tages over Beskaffenheden af deres Forhold, og til det Danske Cancellie indsendes til nærmere Resolution og Foranstaltning: og 5) at, naar de ved upaaklagelig Opførsel og nyttig Stræbsomhed gave Formodning om deres øvrige Tiids gode Vandel, dem da maatte uds vises et Jordstykke til Boepæl, samt ikke formenes at indlade sig i 2Egteskab. Siden Rentekammeret ligeledes holder det i Almindelighed betænkeligt at sende faadanne Personer derover til Landet, som ikke ere vante til Fiskerie eller andet grovt Arbeide, gives hermed tilfjende: Foranførte Forslag er i Eet og 2lt approberet. 23 Junii. Gen. Postanitets Prom. (til Postmesterne), ang. 26 Junii. at Delinquent Sager skal, for Brevporto at fvare, være befriede, imod Øvrighedens og vedkommen de Rettensbetjentes Attester, at saadanne Breve ere Des linqvent Sager alcene angaaende, og ikke handle om ne gen privat eller ufri Sag. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus Stift), 3 Junii. ang. Indsættelsen i Aggershuus-Stifts Geistlige Enke Caffe, for Fremtiden. I Steden for det nu er tilladt enhver at indsætte, saa længe han ikke er over sine 60 Aar, skal de, som vil indsætte for deres Hustruer, betale Renten af deres Indskud fra Ægteskabets Begyndelse, eller og være pligtig at gjøre Indskud, naar de indtræde i Egteskab; og, sm nogen maatte være sver 40 Aar, naar han indlod sig i Egteskab, og derhos over 10 Nar ældre end den, han DO 4 gifter 30 Junii. gifter sig med, skal han betale Rente af Capitalen fra sit 40 Aar af. 2 Julii. Gen. Postamtets Placat, ang. at, ligesom, det (Kongel. Re staaer alle her hjemmeherende Skibe frit for at fare fol. 23 Janii.) imellem Bjøbenhavn og Lybek, saa tillades intet deriblandt at føre Navn af Paqvetbaad, eller at nyde no get af de Paquetbaadene forundte Privilegier: og maae hverken rede Penge eller andre end Avis Breve deri med sendes (r). 7 Julii. Rescr. (til Kjebenhavns Universitet),, ang. at nogle af de fra Klosteret de Grønlandske Seminarister tillagde Penge maae udbetales til Missions- Collegium (s). Gr. Under den 19 Octobr. 1771 er tilfjendegivet, at de ved den Grönlandske Mission her værende Seminarister for Fremtiden, i Steden for 4 ME., maatte nyde 8 ME. ugentlig af Communitetet. Missions Collegium har forestillet, at, som Erfarenhed har lært, at de til Grontand oversendte Misfionairer, i hvor længe og vel de end her have freqventeret Seminarium, dog behove at være et Par Aar der i Landet, inden de kan gjore retifaffen Tjeneste og Nytte, saa har Collegium, efter noie Overlæg, funden forneden ikke aleene udi in deværende Aar at oversende 2 Seminarister til Grenland, for i Liiden at aflose de Missionairer, som snarest staae for Touren at komme hjem, men endog besluttet for Fremtiden ikke at lade nogen Missionair gaae derfra, uden at sende ham Aaret forud fin Successor, paa det han desbedre kan vænnes til Landet og Dialecten, og lære at fjende fin Menighed, hvilfet ikke er lidet magtpaaliggende, især paa de Colonier, der ère omringede med Hernhutter: i hvilken Anledning her for Eftertiiden juft ikke, saaledes som forhen, behøves bestandig 4 Seminarister, men ikkun 2 a 3, siden det i de seenere Tiider er bleven Missionairerne paalagt at blive 10 Aar i landet, og en Candidat, som med Fliid har freqventeret Seminárium her i 2 a 3 Aar, gjerne kan gaae over til Landet, for der at profitere af en Miffionairs daglige Omgang et Aar eller meere, men at det efter denne nye Indretning, vil blive Missions- Cassen umueligt at bestride saa inange Lønninger, allerhelst da 2 af de ældste og bedffe Miffionairer ere i Agr beskikkede til Visitatores eller Vice Provster i landet. Siden det ikke. (r) Cfr. Forordir. af 22 Martii 1780. (s) Cfe. Rescr. af 18 Martii 1773. tan fan være andre Studerende til nogen Afgang, saalænge der ikke betales meere end de 8 ME. ugentlig, som eengang ere tillagde 4 Seminarifter, og Vengene ei heller fan ansees at anvendes til nogen fremmed Brug, naar de udbetales enten til Seminarister eller Missionairer, som i forveien oversendes for at gjeres desmeere duelige til deres Forretning, bevilges: Saa mange, af de fra Communitetet til hver af de 4 Grønlandske Seminarister henlagde Penge 8 Mf. ugentlig, som ikke af de ved Seminarium fornødne Can. didater her ugentlig oppeberes, maae aarlig af missions. Collegio imodtages, og bestandig anvendes til Hjelp til at bestride de herefter oversendende Missionairers Løn i de første Aar, imedens de af deres Formænd videre dans nes til at forestaae Embedet. 7 Julii. Resolution, ang. at i Steden for de i det Dan: 8 Julii. ske Vestindien værende 3 Raad, nemlig Negjerings Raadet og Secrete Raadet paa St. Crup, samt Secrete. Raadet paa St. Thomas, skal ikkun sammesteds være 2 Raad, det eene under Navn af Res gjeringen over de Vestindiske Colonier, som banbe skal besørge det Almindelige for samme Der, og det Spes ciale for St. Crup, det andet under Navn af Raadet paa St. Thomas, hvorunder Derne St. Thomas og St. Jan ere henlagde: Regjeringen skal bestaae af Ge neral: Gouverneuren, som deri præfiderer, samt Com mandanten paa St. Thomas, naar han er paa St. Crup, og 3 Rander, neml. en Cammeralist, en Han delskyndig og en Jurist, hvilke 3 Raader skulle føre Navn af Regjerings Raader, og have Rang i Gang og Sæde med virkelige Cammerraader, faafremt de ingen høiere Titel eller Rang have; Raadet paa St. Tho mas bestaaer foruden General: Gouverneuren, ngar han er paa St. Thomas, af Commandanten og 2 Raad. 20.5 Rescr. 14 Julii. 21 Julii. Rescr. (til Generalitets- og Commissariats Collegium), ang. at Generals Personer og Oberfter, saa og alle Officerer, som ere Kammerherrer eller Kammerjunkere eller i nogen anden Hof: Charge, ikke, anderledes maae sorge og lade sig see ved Hoffet end i deres Uniform med sort Flor om Armen (t). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Trundhjems-Stift), ang. Forandring i Rescr. af 30 Julii 1770, faavidt publiqve Penges Udlaan paa Landet angaaer. Gr. Ved Rescr. af 30 Julii 1770 er befalet at, naar nogen paa Landet begjerer publiqve Penge til Laans, fal Karati ons Forretning forskaffes; men Stiftamtm. og Biskopen have forestillet, at samme, foruden medfølgende Vanskeligheder, undertiden er upaalidelig. Foranførte Rescript, for saavidt denne Post angaaer, forandres didhen, at, naar Ansøgninger fra Landet udi Trundhjems Stift om Pengelaan maatte indløbe, skal Directeurene for flige publiqve Midler indhente vedkom mende Præstes, fogeds, eller Sorenskrivers Attest og Oplysning, hvilken de paa Embeds Vegne og efter Samvittighed, saaledes som de ville være bekjendt og med Eed kan bekræfte, strap paa Anmodning skulle være pligtige til at meddele, hvorudi alle den til Pant anbud. ne Gaards eller Eiendoms Omstændigheder af Skyld, Besætning, Uvling, Skov, Herligheder og Huusbyg ninger, saavelsom Ansøgerens Vederheftighed, og om han.er eller passerer for en god Huusholder, alt paa slet Papiir skal beskrives, hvorefter Directeurerne med samtlige vedkommende Inspecteurer for Stiftelserne nærmere have at overlægge med hinanden, om de Dee le af Pantets sjønnende Bærdie med Sikkerhed fan befroes Ansøgeren, hvilken derefter, naar Laanet bevilges, (t) Schons udtag af Foreren. IV. Side 181. ffal, sal, førend Pengene ham udleveres, tilligemed sin ud- 21 Julii. stædende prioriterede Obligation lade tinglyse ovenmeld te vedkommende Betjentes Attest, i hvis District Ansø geren boer, eller alle, om de ere i Nærværelsen, som da af Sorenskriveren og Lavrettesmænd til Vitterlighed skal underskrives, og saaledes som et lovligt Instru ment heftes ved Obligationen, for hvilket alt at tingly, se og protocollere Sorenskriveren ikkun skal have 4 Mt. Danske; men i øvrigt og i Henseende til Kjøbstæder ne, hvor Tarationerne ikke ere saa bekostelige som paa Landet, og hvor Vedkommende lettere fan blive underrettede om Panterne med videre Omstændigheder, skal det ved forberørte Anordning af 30 Julii 1770 fremdeles have sit Forblivende. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at, 21 Julii. naar Bogtrykker Hopffner ved Deden afgaaer, maae Almanakkernes Trykning og fremmedes Salg herf lægges til Universitetet (u). Gr. J Anledning af en fra Bogtrykker Stein indkommen Ana fegning om at maatte, efter nu værende Directeur Hopffners Ded, forundes Privilegium paa at trykke og sælge Almanakfer, have Rector og Professores andraget, at ligesom det fra gammel Tiid har været anordnes, samt i Loven og Forordn. af 18 Aug. 1685 igjentaget, at ingen maae trykke eller forhandle Almanakker, uden de, som Universitetets Tilforordnede dertil beskikker, hvis Pligt det følgelig er ved den derfor salaverede Astronomum at besorge Almanakkerne retteligen udregne de og forfattede, samt derfor at staae til Ansvar, saa synes det og billigt, at Universitetet, og ikke nogen particulaire Pers son, nyder Fordeelen, som Almanaffernes Afsættelse giver af fig, i hvilken Henseende Universitetet ogsaa stedse har været i Besiddelse og udøvelse af dette Privilegio, indtil samme i Uaret 1725 blev forundt Justitsraad og Professor Ramus forme delst hans særdeles Forretninger og Fortjenester, hvilken igjen paa visse Vilkaar aftod det i Aaret 1750 med Kongel. Tilladelse til forrige Universitets Bogtrykker afg. Johan Hopffner og hans nu levende Son forbemeldte Nicolaus Christjan Sopffuer, men at, i Fald dette Privilegium efter hans Dod Fulde forundes nogen anden ved Universitetet, vilde deri gjos res Staar i dets efter foranforte Forklaring tilkommende Rettighed.

(u) See Rescr. 14 Jan. 1785. 21 Julii. tighed. Omendfiont det forhen værende faa kaldede Konge. lige Selskab til den nordiske Histories og Sprogs For bedring under 19 Martii 1751 har erholdet Lovte om fors Frevne Privilegio efter opffners Ded, imod deraf at svare noget Bist aarlig til Universitetet og Videnskabernes Socieret, finder Kongen det desuagtet meest overeenstemmende med loven og Billighed, at forbererte Privilegium henfalder til Universitetet, og til den Ende anordnes og fastsættes: 31 Julii. 4 Ang. Naar fornævnte Vogtrykker 7. C. Sopffner ved Dai ben afgaaer, skal Kjøbenhavns Universitet, til Forbeel for det Astronomiske Taarn og Aftronomiske Jagtta gelser, aleene være berettiget til at lade trykke alle dan fte, og fælge alle fremmede Almanakker og Calen dere i Folge af loven og de derom gjorte Anordninger; til hvilken Ende Rector og Professores, faasnart Casus exifterer, have at indgive nærmere Forslag, hvorledes Fordelen af dette Privilegio til forommeldte Brug paa beqvemmeste Maade kunde være at anvende. V. G. N. o. Gen. Toldf. Prom. (til Stiftbefalings manden i Ribe (v)), ang. at Rettens og andre vedkom mende Betjente skulle paa Embeds Vegne affiftere Strand- Iøberne paa Forlangende i Confiscations: og andre Kon gel. Interesse betreffende Tilfælde; men at disse, 'til Huus Inquisition efter contrabande Bare, ikke kan tilstaaes anden Frihed end den Toldorbonn. ommelder i 18de Cap. aden Art. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at holde sig Cabinets Ordren af 29 Sept. 1771 (x) (i Følge hvilken Overslage og Profiler med anmærkede Nivellements i Henseende til Gadernes Omlægning skal tilstilles Overbygnings Directionen (y)) i alle (v) Maaskee til fleere Amtmænd. - Strandløberne ere fiden afskaffede. (x) See Prom. af s Octobr. samme Aar. (y) Nu er Bygningsvæsenet under Rentekammeret, fee Res fol. 19 Sept. 1782. alle Maader efterretlig, saalænge samme ikke er igjen 4 Aug. faldet. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus: 4 Aug. Stift), ang. at Raadstue Retten i Friderichshald skal herefter være ophævet, og Byetingsdomine ne derimod indstævnes lige til Lavtinget; dog at Ma gistraten desuagtet med Byefogden skal forestaae Skif ternes Behandling. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens-Stift), 4 Aug. ang. Jordemodervæsenet i Bergens > Bye og Stift. Den Jordemødrene angaaende under 30 Novbr. 1714 udgangne Forordn., som egentlig ikkun er udkommen for kun er udko Danmark, fal, paa det der kan blive lagt en fast Grund til Jordemoder Væsenets bedre Indretning, herefter tjene til Regel og Rettesnor baade. for Bergens Bye og Stift. Ligeledes mane iblandt de udi Kjøbenhavn erami nerede Jordemødre af Jordemoder Commissionen sammesteds anvises En, som er vel øvet og duelig, hvil fen, naar hun dertil er villig, maae antages til at være Jordemoder i Bergen, imod at nyde derfor af Byen 100 Rdlr. aarlig, foruden fri Reise derop. Og skal samme Jordemoder ved Antagelsen forpligtes til at være paa Saad og idelig have Opsigt med de andre i Bergen væs rende Jordemødre, hvilke udi alle besværlige Tilfælde aldeles ikke maae foretage sig nogen vigtig Barsel Forrets ning, uden betimelig at søge denne foresatte Jordemos ders Raadførsel, Hjelp, og, naar skee kan, Tilstædes værelse, uden siden videre at have med Barselkonens Ope vartning at bestille, alt under en vis Muclt eller anden vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed for de Mode stridige paa begge Sider. Deanest, ligesom det tillades hende at practisere udi Bergens Bye, skal hun og være fore 4 Aug. forbunden til at holde sig bereed i paakommende Tilfælde at reise paa Landet, saa ofte som hendes Nærværelse sammesteds af Stads Physico maatte agtes nødvendig, til Hjelp saavel for Fattige som Rige, dog under Vil faar af fri Reise og en vis af Stiftamtmanden, efter Overlæg med Physico, nærmere fastsættende Distance oms fring Byen, men i øvrigt skal hun uden saadan vigtig Aarsag tilholdes stedse at blive tilstede i Byen, paa det at hendes Hjelp og Tilsyn ikke der skulde farnes, allerhelst det, i Folge Befalingen af 4 Junii sidstafvigt skal paaligge de andre i Byen værende Jordemødre, ligeledes i fornøden Tilfælde, at begive sig ud paa Landet, for at komme Folk til hjelp. 6 Aug. 18 Aug. Rescr. (til General- Gouverneuren over de Ame ricanske Eilande), ang. at tilholde vedkommende Betjente at efterleve General-Gouverneurens og det Secrete Raads (2) Befalinger. Gr. Det Secrete Raad paa St. Croix har beordret Rertens: Betjente sammesteds, Landsdommeren, Byefogden, Byeskriveren og Skifteskriveren at indsende Extracter, i Henseende til de deres Embede vedkommende og Kongen til faldende Bøder, Sjette: og Tjende: Penge, arveløse Ca pitaler, forelovs Penge, saavelsom andre Indtægter, tilhorende enten Kongen eller Justits: Cassen, Hospitalet og Præsten, ligesom og præsten er bleven paalagt at indlevere Lister over de der paa Landet faldne Leiermaale, og saadant er til Nytte og af Bigtighed, i Henseende til Byefoged: Regn skabernes meere ordentlige Indretning og fuldstændighed. General Gouverneuren al alvorligen tilholde vedkommende Betjente saavel paa St. Croix som St. Thos mas og St. Jean at efterleve de af General Gouverneu ren og det Secrete Saad dem i saa Maade tillagde eller Herefter tillæggende Ordres. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen ever Ribe-Stift), ang. at det i Henseende til Vesterlands = (z) Cfr. Resel. af 8 Julii 1773. lands Fehr og Amrum skal have fit Forbliven- 18 Aug. de herefter, som tilforn, og førend Cabinets Ordren af 10 Auguft. 1771 udkom, hvilket Cancelliet lader det Tydske Cancellie og Rentekammeret bekjendtgjøre. (Ved forberørte Ordre er befalet, at begge Andele af Den Fohr og Amirum skulde staae under eet Departement, nemlig det Tydske Cancellie, og at det Danske Cancellie til den Ende med det Tydske derom fulde foreenes og correspondere; og den 19 Octobr. samme Aar er anordnet, at alt til Cammes valvæsenet henhørende af Westerlandsføhrs Birk skulde fra 1 Jan. 1772 udgaae fra Ribe. Stift, og henhore under Amtmanden i Londer: men nu er Kongen confereret, at samtlige Vesterlands Fehrs Beboere helst onfe fremdeles at blive un der den Danske Jurisdiction, hvis Love ere dem bedst bekjendte og passende paa deres Indretninger). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus 27, Aug. Stift), ang. at Overhofrets: Procuratorerne stal udføre befalede Sager for Over- og Under Retter. Gr. Af hans Skrivelse er fornummen, at underrets: Procu ratorer i Christiania paa en Tiid er saaledes aftagen, at der fun findes 2, hvorimod ved Overhofretten ere 7, hvilke, omendsfiont de ved Fuldmægtige paa Grund af Forordn. af 13 Aus, 1735 udføre Sager ved alle Over- og Under-Retter baade i Byerne og paa Landet, dog undslaae fig for at antage Justits: og anbefalede Sager ved Lavringer, Raadstuen og Underrecten, hvorudover Justits Sagerne umuelig kan bes strides ved de 2 Underrets Advocater. Til Justits-Sagernes forsvarlige Befordring befales: Overhofrets Procuratorerne, for saavidt som dem angaaer, der paatage sig Sager for andre Retter, skal uvegerlig, efter rigtig Tour og Omgang lige med Unders rets Procuratorerne, antage og udføre alle de Justits- og andre befalede Sager, hvortil de af Stiftamtmanden vorde beskikkede. Rentet. Prom., ang. at de Regnskaber, som Re: 28 Aug. fol. af 15 Martii (a) 1773 figter til, ere ikke de blotte Regnskaber, som aarlig aflægges af hver Byes Kæm ner, men de Hoved eller General Regnskaber, som (a) See Prom. af 13 April. bet 28 Aug. det efter Lovens 3-6-7 paalægger ethvert Steds Øvrighed at aflægge for alle Byens Indtægter og lid givter aarlig; og Remner-Regnskabet vorder da aleene som et Bilag ved saadant General Regnskab at ansee (b). Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at Gudstjenesten i St. Olai Kirke i Helsingeer maae om fredagen, i Steden for Kloffen 8, begyndes Kloff. 9 Slet. 8 Sept. 11 Sept. II Sept. Renter. Prom. (til Amtsforvalterne, Magistra ter og Byefogder), ang, at de ved Slutningen af hvert for Ertraskatten aflæggende aarlige Regnskab skulle under allerede aflagt Embeds Eed bekræfte, at de ikke have segt eller gjort sig mindste Fordeel ved Bancosedles Omverling mod courant Mynt (c). Gen. Ld. Dec. og Commerce Coll. Prom. (til hver af samtlige Stiftbefalingsmand i Danmark), ang. at beordre de under ham sorterende Magistrater og Øvrigheds Personer paa hvert Sted især, maa nedlig til ham at indsende en Tabel over priferne paa de der forhandlede Born og fede Vare; hvilke Priser han igjen i en samlet Tabel for alle Stæderne ved hver Maaneds Begyndelse for den afvigte Maaned skal tilsen de Collegium; ligeledes dertil skal han ved hvert Aars Slutning, i det seeneste inden paafølgende Jan. Maa nebs Udgang, tilstille en aarlig Tabelle over det Heele, saa at denne Tabel leverer Fortegnelse paa Barenes Priis ser under eet i Henseende til alle Maanederne Aaret igjens nem, ligesom den maanedlige Tabel forestiller Priiserne for een Maaned, i Henseende til samtlige Stæderne. Cons (b) Lybeckers Applications dtog, 2det Hefte, Side 843 og Schous Udtog af Forordn. V. 249. (a) Lybeckers bemeldte dtog ibid. Side 16. Confirmation paa en Fundats over det Nybora: 15 Sept." Bye tilhørende Springvand. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Aggers 22 Sept. huus: oq Christjansands-Stifter), ann. at den Land: Almuen Sondenfields bevilgede fri Indkjøben af Kornvare paa Skibene de første 14 Dage ikkun maae see til egen Fornødenhed. Under 13 Jan. indeværende Aar har Kongen resolves ret, at det, i Henseende til den Almuen Søndenfjelds i Norge forundte Tilladelse at kjøbe, tilligemed Bor gerne, Kornvare af de ankommende Skippere i de første 14 Dage efter Stibenes Ankomst, mane fremdeles og indtil videre have fit Forblivende ved Placaten af 30 Julii 1768, dog saaledes at Øvrigheden neie paaseer, at denne tilstaaende Frihed paa ingen Maade misbruges, men at Kongens Hensigt til Almuens Lettelse og Borgers nes Næring, saavidt mueligt, forcenes og opnaaes. Og i den Anledning anordnes end videre herved, at ingen Bonde af en Skipper i bemeldte Ligge Dage mane kjøbe meere end til hans Huuses fornødenhed, og at den, som maatte befindes igjen at have folgt til an dre af det, han saaledes havde kjøbt paa Skibene, ders for skal tiltales og straffes, ei aleene med Varenes Con fiscation, men endog med anseelig Mulct efter Oms stændighederne. Stiftamtmanden skal soie den Anstalt, at saavel forbemeldte Placat, som denne seenere Resolus tion neie og alvorlig vorder efterlevet og haandhævet. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til samtlige 25 Sept. Zoldere), ang, at paa samme Maade og under lige (ongel Ne Beopagtning, som det er tilladt Faar- og Lamme. fol. 3 Sept.) Skind fra een Provints til anden udi Danmark at fore, maae samme og fra bemeldte Kongerige til Hertugdøm met VI. Deel. I Bind. Ee 25 Sept. met Slesvig udføres; men med bemeldte Skinds vide re Udførsel til fremmede Steder skal i alt efter Placa ten af 15 Octobr. 1772 forholdes (d). 29 Sept. 29 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens- Stift), ang. fri Skyds for General Veimesteren, og at Tommer af angrendsende Skove skal til Broerne overlades. Gr. I Følge den ved Rescript af 23 Decbr. 1769 approbe rede Bei Instrux tilkommer Generalveimesteren fri Sfyds i. Embeds Reiser; fandant er og af da værende Statholder i Norge ved Skrivelse af 27 Febr. 1768 samtlige Stiftamt og Amtmand Nordenfjelds bleven tilkjendegivet; og det vilde blive ham heel vanskeligt, naar han kom paa et Amts Grende ser, at afhente bestandig fri Pas. Stiftamtmanden skal ved alle Tingene i Stiftet lade publicere, at fri Skyds tilkommer General: Veimes fteren paa alle hans Reiser, naar han efterseer Veienes Tilstand (e). Og, paa det ingen Vanskelighed, i Henseende til det behøvende Tømmer til brøstfældige Brvers Reparation, og sammes Opbyggelse af nye, skal mode, befales, at de angrendsende Skov Eiere uden Modsigelse skal være forbundne for Betaling efter uvila lige Mænds Sigelse, at lade være folgagtig saa meget Tommer, somn, til Broerne at opbygge eller istandsæt te, maatte behøves; og, for at forekomme, at ikke den ene Skov Eier meere end den anden imod sin Villie, og meere end hans Skov kunde taale, i saa Maade skulo de bebyrdes, er igiennem Rentekammeret Fogderne be ordrede at være tilstede, naar det dertil behøvende Tømmer vorder udviist. Rescr. (til Directeurene for Vaisenhuuset), ang. en og anden Indretning ved Vaisenhuuset. Gr. (d) Cfr. Prom. af 21 Junii 1777. Lybecker i fit Udtog III. 373. anfører Brevet under 18 Sept. 1773. (e) See Forordn. af 20 Mug. 1784, 9. 9. Gr. Directeurerne have foreslaaet, hvorledes Curatorerne, 29 Sept. Inspecteurerne ved Waisenhuuset i Kjobenhavn, i Folge den 6te Post, udi Befalingen af 12 Novbr. 1772, bave efter Overlæg med hinanden forfattet og tilskillet dem et udkast til en og anden nyttig Indretning ved Stiftelsen; eg i den Anledning indstillet til nærmere Approbation: 1) At der, for at anbrin ge Vaisenbornene til mustige Haandgjerninger, maatte anlægges et Linned: Spinderie og Væverie saavelsom en dermed anitectured Linnedbandel Fabriqve som det meest brugelige og afsætlige Manufactur Arbeide, for saavidt deraf ikke beheves til Bornene selv, og at baade Drenge og Pige: Börs nene tillige maatte vænnes til at strikke Strømper &c., hvor til de, for derudi at undervise Bornene, fornødne Folk maatte antages, og Fortjenesten deraf, undtagen hvad hinaa Præmier herefter tales om, at komme Stiftelsen tilgode; dessora uden maatte Pigebørnene lære at sye baade Linned og Ul dent, med videre, og de Drenge, som kunde have lyst til visse professioner, gaae hen til flige Haandverks: Mestere visse Timer om Dagen, on siden efter Confirmationen forblive i Lære hos dem. 2) I Steden for de hidtil brugte grønne Op. flag paa Drengebørnenes Kjertler og grønne Strømper, hol des for bedre at bruge blaa Opslage og blaa Strømper, samt graa Underfoer efter Klædet, hvorhps der, for at diftingvere dem fra andre Skolers Born, kunde sættes et Wi Tin: Knapperne, og til hver Dags Brug kunde dem gives en kort halv Kjole af Vadmel med smaa runde Opslag, og Skindburer til, ligesaa funde pigebørnene, i Steden for de forhen brugte Jakker, bare Trsier efter Skjorterne, og af de nu brugelige Rapper til Hovedtoi. 3) I Spiisningen Funde den Forandring sec, at den anden varme Ret efter Spise Reglementet vorder efter den i de seenere Tuder indførte Brug afskaffet om Aftenen, i det mindste imellemstunder, og i den Sted bruges Smørrebrød, hvorimod de saaledes ude ladte varme Retter kunde inddeles paa Middags Maaltiderne til Forandring, saa og Kartufler gives et Var Gange om ugen enten til at udgjore en Ret for fig, eller til Brug ved Kjød vg salt fisk, og ligesaa Suurkaal imellemkunder om Winte ren; men i øvrigt at forholdes efter det anordnede Spises Reglement og Rescriptet af 11 Martii 1746, som, i Anled ning af væg- Sngen har gjort Forandring med Mælke-Ma den. 4) Da det er befunden ufordeelagtig at føre Huusholdningen for Stiftelsens Regning, ligesom og derved let kunde fee Underslæb og Tyverie med videre, holde Directeurerne det raadeligit at accordere med en Spisemester, til hvem de, i Tilfælde af Klage, kunde henholde sig, og til den Ende have foreslaaet, om derom med afgangne Commerce - Raad Lüders Enke maatte accorderes, da hun har erklæret sig villig til at paatage sig at spise hvert Barn for 3 Mf. 8 ß. ugentlig, uden videre udgivt for Stiftelsen, hvorved Vaisenhuufet sparer omtrent 40 Favne Brænde samt Løn og Rostpenge til Decos nomiens Folk, efter forrige Indretning, med videre, for uden hvad der aarlig er medgaaet til at vedligeholde Oeconos miens Inventarium, hvilket Deconomus herefter selv paa Ef 2 egen 29 Sept. egen Bekostning maatte paalægges at holde vedlige, og fille Caution for, at det afleveres i ligesaa god Stand, som det imedtages. 5) Til Opmuntring baade for Lærere og Børn, maatte de, som ved den generale Undersøgning een gang om Aaret befindes at have viist sig besynderlig flittige, og frem for andre gjort god Fremgang, gives en liden og passelig Dous ceur eller præmie. 6) Eftersom Apotheqvet og Bogladen tilligemed Bogtrykkeriet samt den store mængde af trykte Sager, saavelsom og General: Birke Inspections: Colles gium tage en stor Deel Værelser bort af Bygningen, og der nu ved den nye Indretning behøves fleere Værelser til Mestere, Arbeids: Stuer, Sovekamre, at ifte att for mange Born skulde være i et Wærelse, samt desforuden Syge- og Reconvalefcent Stuer, er det funden uundgængelig nødvendig, efter Correspondence med Overbygnings Directionen, at en nye Tilbygning i Baagaarden maatte foretages. 7) Bed den Anledning, at Vaisenhuuset nu med en saa anseelig Bekostning istandsættes, og tillige i Betragtning, at denne Stiftelses Bygning ikke forhen har været affeureret ndi Kjobenhavns Stads Brand Affeurance- Caffa, holdes det for en hoistvigtig Sag, at lade samme asseurere udi bemeldte Caffa for saa stor en Sumuna, som mueligt er. 1.Oct. 2 Oa. Foranførte i Henseende til Indretningen ved Vaisena huuset, med videre, foreslagne Poster approberes i eet og alt; og, som der med Bygningens Reparation er saavidt avanceret, at der for det første haabes at kunne indtages 100 Børn, saa maae denne Stiftelse paa forstkommende 11 Octobr., som en dobbelt mærkværdig Dag, igjen aabnes. Rescr. (til Amtm. over Nordre Bergenhuus Amt), ang. at Aschevolds-Skibredes Ting skal Herefter holdes paa samme Sted som det var tilforn, nemlig Sougesund. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at det synes at kunne have sin Nytte, og tiene til Andagt og Opvækkelse for de Tilstedeværende, at der ved Liigs Begravelse bliver af Degnene paa Landet, ligesom det skeer i Kjøbstæderne, synget et Par gudelige Psalmer, endskiønt der ikke holdes Liigprædiken. (Vaa Forespørgsel fra Biskopen, som meldte, at der imellem en og anden Præst og Degu paa Landet i Stiftet er indløben Dispuz Dispute derom, da Præsterne paastaae, at der ikke maae af Degnen synges ever Liig, uden der holdes Liigprædiken, beraabende sig paa et Rescr. af 7 Juli 1693 (*) i Rothes Sam- Ling; men Degnene derimod formene, at dette Rescript, som ei der i Stiftet er bekjendtgjort, ikke fan forbinde dem, saa meget meere, som det i Keke Ritualen siges, at ved Liigs Begravelse skal af Degnene pha landet synges een eller fleere Psalmer) (†). 2. Oct. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ri 2 O. be), ang. at Undersaatterne paa Vesterlands- Føhr samt Sønderland Rompe og Listde under Nibehuus Amt ere forskaanede for den ved Forordn. af 17 Junii 1773 paabudne Qvart pro Cento (f). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. en Landphysici Antagelse i Scheen og Bratsberg-Amt. Der skal herefter være en Landphysicus udi Scheens- Bye og Forstæder samt Bratsberg Amt, som uden Bes lønning skal betjene den fattige og gemene Almue, naar han dertil erholder fri Skyds, og ellers forrette de det forefaldende Syns og Obductions Forretninger, fame have neie Tilsyn med der værende Apotheqver, hvorimod ham er tillagt udi aarlig Løn 300 Rdlr., fom fra sidstafvigte Julii Maaneds Begyndelse og siden freme deles, efter de derover forfattede og indsendte Ligninger, hvilke hermed i alt opproberes, skal udredes saaledes, at Scheens Bye og Forstæder beraf svarer aarlig 106 Rdlr. 72 ß, Bratsberg Amts Geistlige og verdslige Bes tjente 102 Rdlr., og paa Matricul Skylden i Amtet a 2 ß af hver Skpd. Tunge eller Hud 117 Rdlr. 62 B. Ee 3 som (Det er ikke et Rescript, men en Zart og Anordning gjort af Stiftamtmanden og Biskopen i Aarhuus under 7 Junii 1693. (1) Af Wandalls Geißt. Anordn. II. 95. (f) Sce Resol. af x Movbr. 1768. 6 0 6 Oct. som udgjør tilsammen 326 Rdlr. 38 s. hvorved bliver et Overskud i alt af 26 Rdlr. 38 ß, sem skal tillægges og komme til hjelp saavel for de Bekostningers Skylo, der maatte falde ved Incassationen, saa og for hvad der formedelst Ens eller Andens tiltagende formuenhed maatte blive uvis, og hindre Lønnens præcise Etlæggelse. Forbemeldte 2 over Byen med dens Forstæder og Amtet forfattede Ligninger ffiffes herved; og befales at foie den Anstalt, at hvad, som enhver udi Scheens: Bye og Forstæder herved er paalignet, eller, formedelst Dodsfald eller anden betydelig Forandring med de contribues rende Personer, maatte paa Efterkommerne eller de øvris ge Indvaanere behøves at lægges og lignes i al Fald af Tapeerborgerne, skal aarlig af Byens Ræmmer med de øvrige Byens Skatter indforbres, og i Mangel af mindelig Betaling ved Udpantning, lige med dem, inddrives, alt uden nogen Betaling eller Afkortning, samt derefter til Magistraten leveres, for igjen at bes tales til den anordnede Physico; ligesom Kongen og vil tgiennem Rentekammeret lade foranstalte, at, hvad Bes tjentene paa Amtet saavelsom Matricul Sky'den staaer ansat for at svare til forskrevne Brug, vorder af Fogderne, ligesom de Kongelige Skatter, under Tvangsmidler hos de forsømmelige, inddreven, ligeledes uden Betaling eller Afkortning, saaledes at begge Deele fra fidftafvigte Julii Maaneds Begyndelse og siden fremdes les ved hvert halve Wars Ubgang af Magistraten og Fogderne til den beskikkede Land Physico prompte bliver er lagt og betalt, 20 Oct. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at i Ugebladene ikke maae indføres noget, som angaaer Staten og Regjeringen, almindelige Forans staltninger, Stridsskrivter, især hvor Personer der= veb ved angribes, Bye: Rygter og uanstændige fortæl: 20 Oct. linger (g). Gr. Kongen har med Mishag formummet, at der, uagtet de adskillige derimod givne Erindringer og Forbudde, dog ofte liver, saavel i Adreffe Contoirets Efterretninger, som de trykte viser og andre ugeblade, indført saadanne Bekjendtgjørels fer og Efterretninger, som ikke aleene i lige Tidender ei bor have Sted, men endog de leefte Liider robe enten Auctors flette Tænkemaade og onde Hensigt, eller og hans uvidenhed og liden eller slet ingen Judsigt i de Ting, der skrives om. Til figt at forekomme, befales: Politiemesteren skal alvorlig betyde og tilfjendegive Udgiverne af Adresse: Contoirets Efterretninger og Aviserne, samt andre Ugeblade, udi Kjøbenhavn, at be aldeles ikke maae understade sig derudi i Almindelig hed at indføre noget, som ikke i slige Tidender har Sted, eller stemmer overeens med de derpaa givne Privilegier, og især ikke at indføre noget, som enten angaaer Staten og Regjeringen, almindelige foranstaltninger, eller andre Strids Skrivter, især hvor Personer derved an gribes, ei heller Bye: Rygter eller andre opdigtede Fors tællinger, som indeholde noget fornærmeligt, eller Uanstændigt, med videre deslige, da, i vidrig Fald, den, som udgiver Aviser eller andre Ugeskrivter, derfor selv skal staae til Ansvar, og strax af Politiemefteren dicteres en Mulct af 50 til 200 Rdlr. efter Forseelsens Beskaffenhed, hvilken Mulct strax, uden videre Appel, skal betales, eller og Vedkommende, i Mangel af Betas ling, skal afsone samme efter Forordn. af 6 Decbr. 1743- Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 20 Oct. Fyens Stift), ang. at Omkostningerne paa de med venerisk eller anden anstikkende Svaghed beladte Menneskers Helbredelse stal lignes paa Amterne eller Kjøbstæ derne (h). Ee 4 (g) See Prom. 27 Nov. 1773. Gr. (h) See Rescr. af 31 Aug. 1774, samt Prom. af.31 Mail 1783 og 20 Martii 1779. 20 Oct. Gr. De have forestillet, at en lige faadan farlig venerise Sygdom, som for nogle Aar siden yttrede sig paa adskillige Steder i Fyen, skal nu paa nye have udbredet sig, og at det, efter hvad Land Physicus derom til dem har indberettet, vil være at befrygte, at samme Sygdom kunde tage for sterk Overhaand, dersom ikke i Taide tages de fornødne Præcautioner, hvorudover han har foranstaltet, at 2 Chirurgi fulle antage fia de Syge, faint Medicamenter dertil indkjobes. I den Anlednina have de foreslaact, om der udi Odense, som midt udi Provincien, maatte indrettes et Sygehnus, fem med 3 a 4 Senge formenes at kunne faaes for omtrent 400 Rdir., hvoraf det Halve kunde lignes paa Kjøbstæderne og det andet Halve paa Amterne efter Hartkornet, dog uden at der for det første beheves at hafte saa meget med samme Huus, efterdi derudi ikke kan modtages de mange nu paa landet be fængte Mennesker, men aleene en eller anden enkelt Verson, som, naar Sygdommen først var udryddet af Landet, deraf paa nye maatte blive angreben; hvorimod Stiftamtm. og Bi open, siden Syedommen især grasserer blandt Almuen, der af Undseelse og Frygt for Oinfoftninger seger at skjule den faa længe som muelict, ansee det høist forneden, at Chirurgi reise omkring i Diftricterne, for et curere de paa adskillige Steder i Landet befængte Mennesker, hvortil Bekostningerne ikke saa noie kan bestemmes, eller være et Aar lige med det andet, amen formenes dog at blive ubetydelige. Med foreskrevne Sygehuuses Indretning skal beroe, indril Nødvendigheden det udkræver. Men derimod vif Kongen, at alle de nødvendige Omkostninger, som hid indtil er medgaaet og end videre i Fremtiden, ligesom Stiftamtm. eg Biskopen efter Overlæg med Land: Physico maatte finde tjenlig at foranstalte, vil medgaae, paa flige med venerisk eller anden anstikkende Svage hed beladte Menneskers Helbredelse, og hvilke Omkost ninger aleene maae anvendes til Medicamenter og maa delige Salaria, enten aarligen eller for hver Cuur især, til Chirurgus, som omkring i Districterne have at besørs ge deres Cuur under Land Physici Direction og Arresta tion paa deres Forretninger, skal lignes paa Landet amtsviis, ligesom om Delinqvent Omkostninger er ans ordnet, dog saaledes, at Hoved: og Præstegaardenes Hartkorn tillige derudi skal iberegnes,, saa og, at de Omkostninger, som allerede forud for flig Sygdom paa We de Fattiae ere gjorte, skal først liqvideres, ferend der 20 Oct. ffrides u nogen nye Indretning desangaaende: og, naar i øvrigt saadan smitsom Sygdom skulde indfinde sig i Rjøbstæderne udi bemeldte Fyen, da stal Bekostninger ne derpaa ligeledes lignes paa alle Kjøbstæderne, ligesom i Delinquent Sager, efter Kjøbstædernes Størrelse og Stiftamtmandens Repartition. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christian: 23 Oct fand, og Communication til Amtmanden over Stavanger Amt), ang. at for Landets Delinqventer, som bevares i Kjøbstædernes Arresthuuse, sal aleene betales 8 Still. meere end det, som for Kjøbstædernes erlægges (i). Gr. J Anledning af Rescr. dat. 15 April 1773 angaaende at landet, saa ofte det behover Kiebstædernes Arreßthuus, kat betale 3 Mf. ugentlig for hver Arrestant, med videre, har Amtmanden over Stavanger Amt forespurgt, om Meningen af samme er, at for en Delinqvent fra landet ugentlig skal svares 1 Rdir. 4 6, i hvilken Forstand Byefogden i Stavan ger har taget det; og derhos forestillet, at, om saa meget fulde svares, vilde det være den Kongelige Caffe til al for for Besværlighed, da Delinqventernes Baretægts - Omkostninger, fom gaae paa Kongelig Regning, er som oftest større end de fom gaae paa Almuens; samt i saadan Henseende foreslaaet, at for Delinquenter fra Landet fulde betales 8 ß meere ugenslig end for de i Kjøbstæderne, hvilket Rentekammeret finder at være grundet paa Billighed, og til Besparelse for den Kongelige Caffe i de Tilfælde, hvor underholdnings- og Baretægts Omkostninger af samme Casse skulle bestrides. For de Delinqventer, som fra Landet indføres til Bea varing i Kjøbstædernes Arresthuuse, sal aleene betales 8 ß meere, end hvad for de i Kjøbstæderne befindende Des linqventer bliver erlagt. Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. 27 Oct. dens Naadens Aar (som en nærmere Forklaring af Rescr. dat. 1 Octobr. 1772). Ee 5 Cfr. Prom. af 23 Febr. 1784. I here 27 Oct. §. 1. §. 2. §. 3. 5.4. 27 Oct. 28 Oct.

Henseende til aadens Aar i Almindelighed iblant Magistraten, og i Henseende til sammes Beregning ef ter den dem nu lillagde Løn, skal det have sit Forblivende ved forberørte Rescripts rode Post. Dog vil Kongen af sær Naade til de manglende 3 Naadens ar for en 3, virkelig Börgemester og 2 Naadmænd af 3ahl Cassen til Magistraten-lade udbetale 3600 Rdlr, hvorved saales des denne Sag efter deres nærværende Antal afgjøres, uden videre Krav paa den Kongelige Casse. De 1000 Rdlr., som Raadstueskriveren Cancellie Raad Thaus fan, i Folge Kongelig Resolution af 1 April 1750, ha ver at erlægge til afgn. Etats Raad Tiffens Arving, skal og af ham efter Resolutionens Bybende udredes; men til sammes Skadesløsholdelse stal denne Summa herefter vedblive som aadens. Aar ved Tjenesten, og af hver Successor i Embedet til sin Formand eller sammes Arvinger tilbagebetales. Ligeledes skal Conferents Raad Braem, som p. t. Overpræsident, udbetale til Geheime Conferentsraad og Overkammer Junker von der Lyhe 2400 Rdlr., hvilken Summa ogsaa i Fremtiden forbli ver det bestemte aadens Aar ved Over Præsidenturen i Kjøbenhavn, og af Efterfølgeren stedse fin Formand i Tjenesten eller sammes Arvinger godtgjort.

Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Ber gen), ang. fattige Børns Indtagelse udi Kors: Firkens fattige Skole, og at samme Skole skal henlægs ges under deres Direction, med videre. Resol. at Sølv ved de Kongelige mynter i Danmark og Norge maae indkjøbes til 11 Rdlr. Marken fiin (k). (k) Schons Udtog af Forordn. VI. Side 11. Resol. Resol. for Aalborg Stift, ang. Consumtions. I Novb. Godtgjørelse (1). Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. at 4 Novb. det nu, ligesaavel som tilforn (m), skal paaligge Stadens Cassa at lonne Arresthuus Præsten og befo ste Huusets Reparation. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), 11 Novb. ang. at der udi Trinitatis Kirke i Kjobenhavn i Fremtiden hver Onsdag, i Steden for den hidindtil holdte Prædiken, skal være Catechisation, som dog ik fe maae vare længere, end en Prædiken ellers pleier at vare, til hvilken Skolemesterne ved friskolerne til. ligemed deres underhavende Skolebørn uvegerlig skal indfinde sig, og udholde, saalænge Catechisationen og Gudstjenesten varer, hvilken med Bon og Sang, liges som tilforn har været brugeligt, skal begyndes og fluttes. (Paa Ansøgning især fra Sognepræsten, og da Biskopen beretter, at en vel indrettet Catechisation staffer langt meere Nytte, og gier de guddommelige Sandheder langt lettere for den almindelige Almue, end een eller fileere Prædikener og sammenhengende Taler). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Christians 11 Novb.. sand Stift), ang. at Omkostningerne paa det i Stavanger indrettede Sygehuus for Rade Syge maae lignes paa Stiftet, m. v. Resol. ang. at Besidderne af de til Grevska: 15 Novb. bet Schackenborg samt Trpiborg og Østerbye-Gaard henhørende Godser, saa og Beboerne af Derne Sohr, Ame (1) Ibid. II, Side 16. Resol. er ligelydende med den af 22 Maii 1770 for Fyen, og ved Forpagtnings- Contracterne gjort almindelig for alle Danske Kjøbstæder, men bortfalder ved Forordn. af 15 Octobr. 1778 og 13 Jan. 1783. (m) See Rescr. af 2 Aug. 1737. 15 Novb. Amrum, Rom og List, for saavidt samme sortere uns 19 Novb. 20 Novb. der Ribehuus Amt, ligesaa Beboerne af de ovrige sonden for Konge Aaen beliggende og til samme Amt hen hørende Godser (Mandse undtagen) ere undtagne fra de angaaende Kroehold og Brændeviinsbrænderie udi Danmark gjorte Forordninger; dog at de, i Henseende til Kroehold og Brændeviinsbrænden, ansees paa lige Maade som de til Hertugdommet Slesvig henhørende Undersaatter (n). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Christjansands Stift), ang. Politie Inqvisition om utilladelig handel med Apotheqver. Vare i Christjansand. Gr. Apotheqver Schulzz har begjert, at han ved Politiek maatte, efter Rescr. af 23 Maii 175s for Chrißiania, lade inqvirere hos faadanne, som maatte være mistænkte for at præjudicere ham i hans Apothegver - Næring m. v. - Paa det at utilladelig Handel med Apotheqver Ware fan vorde hem met, befales: Politiemesteren i Christjansand bør ikke nægte Apotheqver Schulz saadan Assistence, som oven er meldt, naar samme paa Reqvirentens eget ansvar, og i fornø den Tilfælde imod Caution forlanges, dog saaledes at Regiments Seltskjæreren, for saavidt Regimentet alee ne angaaer, undtages; derhos og Politiemesteren har ver saaledes, at instruere Betjentene, at ingen Laase el ler Lukkelser blive opbrudte, hvor ikke kan formodes at finde saadanne Bare, som inqvireres om; ligesom Kongen og i øvrigt vil, at med disse Inqvisitioner ef ter Forordn. om Politiebetjentenes Inquisitioner og Forretninger i Kjøbenhavn af 29 April 1684 skal forholdes. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof- og Stadss Ret), ang. at Bevilgninger, som forundes De bitorer at være frie for personlig geftelse af deres Crea (n) See Resol. 19 Decbr. 1768 og 28 Martii 1769. Creditorer, ikke hindre, at det jo staaer Vedkommende 20 Novb. frit for paa eget An- og Tilsvar at lade saadanne for for: meentlig begaaer Underfundighed eller anden forbrys delse personlig hefte (o). Rentek. Prom. (til Amtmændene), ang. hver Maa- 20 Novb. ned at gjøre Indberetning om Ovægsygen (P). Concession, ang. Blonder fra Tender (9). 22 Novh. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, og Notits 25 Novb. til Amtmanden over Kjebenhavns Amt), ang. at Vibenshuus maae igjen henlægges under Sta- Den. Gr. Magistraten har forestillet, at, da Kongeveiene vareindrettede, og ved hver af Kongeveis Portene skulde være en Tilsynsmand, blev af Stadens norre Fælled overladt det Styk ke jordsmon til Bygning og Kaalhave, hvorpaa det saa káldede Vibenshuus er bygget, hvorefter denne Grund skal være immatriculeret udi Krigs- Jordebogen, og Beboerne henlagt under Rytterdistrictets Birketing; men at Veien nú er almindelig, Kongeveis porten afskaffet, og Bibenshuuses Beboe se ikke fan ernære sig uden som Borger, hvilket ikke vel kan tillades ham, saa længe han skal fortere under Birketinget: hvorfor Magistraten har indstilt, om ikke bemeldte Huus igien maatte henlægges under Staden. Forbemeldte Vibenshuus og Haves Grund maae igjen henlægges under Staden; og skal efterkommende Eier af Bygningen, ligesom alle andre udenbyes paa Stadens Grund boende, være pligtig at tage fæstebrev paa Gruns den: men, paa det Krigs Jordebogens Indtægter ingen Tab derved skulle lide, skal, til den Kongelige Casses Sikkerhed for Huus Afgivten deraf, bemeldte Afgive betales til Stadens Cassa, og igjen aarlig af Ramnes ren udi Regimentskriver Stuen erlægges; og da Kon gens Cassa, foruden den aarlige Afgivt, tillige har havt (e) Schous Udtog af Forordn. V. S. 135. (p) See Fon. af 30 Nov. 1778. (9) See Prom. af 15 Jan. 1774. Reto 25 Novb. Rettighed til Fæste ved Forandring, saa sal, saa ofte en nye Beboer kommer i Huufet, i Steden for Fæste, bes tales en Recognition til samme Cassa af 10 Solr. 25 Novb. 27 Novb. 6 Dec, 9 Dec. Lehnbrev (til Conference Raad Baron Seve rin Løvenskiold), paa Friherskabet Lovenborg. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dans mark og Norge samt Overhofmesteren paa Sorse), hvorved communiceres Rescr. af 20 Octobr. sidstl. ang. Ugeblade. i Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat (r)), ang. i Følge Rescr. af 1 Octobr. 1772 strap at imodtage og bestyre Overformynderiet, med hvad deraf dependes rer, &c. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborgs Stift), ang. at Vognmændene udi Aalborg maae, saalænge Byen har Cavallerie i Inqvartering, lige med de i Aarhuus og Horsens, betales for de saa kal. dede Kurve eller almindelige Post. Vogne af Milen om Sommeren 2 Mk. 4 ß, og om Vinteren 2 Mk. 12 ß, og for forspands Beste en fjerde Deel meere; men for Retour Vogne og forspandsheste en fjerde Deel mins. dre; hvorimod de skal være forpligtede til, efter den gam le Taxt at befordre den Jydske agende Post, dersom han ikke fremdeles med andre uden for Lauget kunde blis ve accorderet om mindre Betaling, ligesom og bestandig at have i Beredskab forsvarlige Beste og Vogne, og uden Ophold befordre de Reisende, samt holde sig Laugs Artiklerne efterretlig, da de Forseelser, som ders imod begaaes, skal af Magistraten decideres, og Bye: fogden, (r) Kjøbenhavns Hof- og Stabs Ret er given. Notits samme Dag; see og Rescr. af 20 Jan. 1774. fogden, i Mangel af mindelig Betaling, gjøre udlæg 9.Dec. hos de Skyldige. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergenss 9 Dec. Stift), ang. de Sager, som Skippere anlægge mod deres Skibsfolk, og den fortjente Hyre da at des poneres. Gr. Stiftamtm. har andraget, hvorledes det i Bergen skal være bleven til en Bane, at, naar en Skipper ved sin hjem. komst ikke synes at have gjort faa fordeelagtig en Reise, som han vilde, lægger han Sag an imod fine Skibsfolk, til at have forbrudt deres Hyue, endskjønt de ikke have forseet fig i det Ringeste, hvorover disse fattige Golf, som ikke fan bie, for at faae noget, og undgaae Proces, ofte lade sig afkorte det Halve af deres Hyre. Til saadan Misbrug at afskaffe, anordnes: Naar nogen Skipper vil anlægge Sag imod fine Skibsfolk, skal han være forbunden strax at nedsætte den fortjente pre i Stipperlaugs Retten, hvilfen, saas snart en medholdig Dom af den er afsagt, uden Ophold maae udbetales det halve deraf, da det øvrige Halve skal forblive til Sagens Uddrag; og maae det ikke være nogen Procurator tilladt, under hvad Paaskud det end være maatte, at møde for Skipperlaugs Retten, men Øvrig heden skal, saasnart der er faldet en medholdig Dom for Skibsfolkene, beskikke dem et frit Forsvar, der udfører Sagen for dem, i Fald Skipperen ikke vil acqviescere ved Skipperlaugs Rettens Dom, hvilken han da skal være pligtig strax at indstævne til Raadstue: Retten, og der uopholdelig forfølge Sagen til Doms, paa det at den, uden unødvendig Ophold for Mandskabet, kan blia ve befordret til Endskab. Rescr. (til den samme), ang. de Umyndiges 9 Des, Midler og Overformyndervæsenet paa Landet i Bergens Stift (s). Gr, (s) See Rescr. af 13 Julii 1774; udvidet til de øvrige. Stifter ved Rescr. af 6 April og 7 Sept. 1775 fans 11 April 1776.. 9 Dec. $. 1. So 20 Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet er Kongen bleven refe teret, at det er bleven en gammel Sædvane overalt i Bergens- Stift, at paa Stifterne paa Landet bliver Arvingerne udloddet hver sin visse Andeel af Leseret, som siden bliver henbragt til Værgerne, og af dem bruges saa længe til Myndlingen bliver myndig, hvilken Omgang vel er aldeles stridende imod Loven, som byder, at alt Løsøre skal gjøres i Penge, og disse udsættes paa Rente, men Nødvendigheden udfordrer det saa ledes til de Umyndiges eget Bedste og underholdning, da det, som Arvingerne blive udlagt paa de fleeste Skifter, bestaaer i noget ubetydelig Lei, som ikke fan ventes at faae Liebhavere til, naar det paa Stedet ved Auction fulde bortsælges, hvorimod de Umyndiges Værger, Slægt og Venner, saalænge de kan betjene fig af saadant Lesore i deres Huus, ansee dette Brug som en Belønning for deres Fliid paa Børnenes Opdragelse. Men, som det dog ofte skal indtræffe, at Bærgerne bortsælge det, som dem saaledes er betroet og blive uvederheftige, hvorom Overformynderne ikke altid kan være vidende, faa vil Kongen, til Sikkerhed saavel for de Umyndiges Midler som for Overformynderne, overalt paa Landet udi Bergens- Stift indtil videre have anordnet: Naar paa et Stifte nogen Umyndig tilfalder i Arv 200 Rdlr. eller derover, skal det ham tilloddede Løsøre ufortsvet, i Folge de derom udgangne Anordninger, gjøres i Penge, og med det Øvrige udsættes paa Rente, da et Barn paa Lander vel for Renten deraf kan unders holdes; men, naar Arven maatte være ringere, mane Løsøret overlades til Brug til den, som forsørger Barnet, imod at han Intet deraf afhænder, og for de Creas ture, som blive bortsolgte, eller bortdse, erstatter deres Bærd. Samtlige Værger skal aarlig paa en vis af So renskriveren med Amtmandens Approbation fastsat Tid made for at aflægge Regnskab for deres Værges maal, under 2 Lod Sølvs Straf, som ved Udpantning maae inddrives hos hver en, som udebliver, alt i Overs eensstemmelse med Lovens 2den B. 9de Cap. 7de Articul; vg, naar saadant aarlig skeer, skal Overformynderne være frie for at svare til det betroede Løsøre, som fra den ene Samling til den anden kunde være bortkommen, imod at de strax søge at gjøre sig betalt, saavidt mueligt, hos Bergen for det afhændede, og overlade siden den Umyns Dige dige til en meer sikker og vederheftig Værge. Intet Skjøde, Indførsels: Forretning eller Pante Oblia gation maae i Retten til Publication antages, uden foregaaende Paategning af Overformynderne, om hvad Borne Midler hos forrige Eier eller Debitor indestaae, hvilke da hos Skyldneren skal være prioriterede frem for den seenere Indførsel og Pante Forskrivelse, og uden foregaaende Rigtigheds Aflæggelse for de betroede Børnes Midler. Ingen Leilændig eller forpagter maae afs staae, udsiges eller udkastes fra sin Bygsel og Leimaal, uden at samme i forveien anmeldes for Overformyn derne til Rigtigheds Erholdelse for betroede Børnepenge; og, skulde Jorddrotten herimod forsee sig, bør han der for selv blive ansvarlig: saa maae og ingen Bygselseddel antages til Tinglysning, forinden saadan Paateg ning af Overformynderen. 9 Dec. §. 3. §. 4. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads-Ret), 16 Dec. ang. at for Afskrivninger af de Summer, som medens Procento Skatten vedvarer, paa Pante Obli gationer betales til Afdrag, og er ei over 200 didir., erlægges Jntet, m. v. (t). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens- 17 Dec. Stift), ang. Fuffere i Chirurgien og Barberen udi Bergen. Gr. Samtlige Amts Chirurgi udi Bergen have andraget, at dem, tvertimod de Amtet den 22 Octobr. 1672 forundte og seenere confirmerede Privilegier, tilfoies idelig Indpas af Fukere og uberettigede Folf, og at, naar de endog hænde Dom over saadanne derfor, have de som oftest Intet at betale Beder og Omkostninger med; hvorfor de derhos have ans holdet, at det i saa Fald i penicende til Barbeer: Amtet i Kjøbenhavn den 4 Novbr. 1735 ergangne Rescript maatte til Bergen vorde ertenderet. Alle (t) See Plac. 20 Decbr. 1773, cfr. Regl. af 13 Aug. 1777, §. 42. VI. Deel. I Bind. 17 Dec. 18 Dec. 20 Dec. 23 Dec. §. 1. §. 2. 5. 3.

Alle Fußkere og uberettigede Personer i bemeldte Bere gen i Almindelighed, som efter foregaaende Advare sel 20. (11) Aar i Fæstningen; og de, som bes tjene sig af slige Folk, bøde hver Gang 2 Rdlr. derfore: saa skal og alle de c. (v) Regiments feltskjærer. ne beholde det, hvad de har havt hidindtil. Den ders for satte Straf al af Politiet ereqveres. Rentek. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmand, Grever og Friherrer i Danmark og Norge), hvorved dem tilstilles Gjenpart af Declar. under 8 Maii 1773 om Frihed for 6te og rode Pens ge (x). Resol. ang. Oldenborg og Delmenhorst, i Henseende Tolden (y). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen, tillige at bekjendtgjøres Amtmanden over det Nordre Bergenhuusiske Amt), ang. Forandring med nogle Tingsteder i Yttre Sogns, Vos og Nordhorlehns Fogderier (z).. Ophjems Sogn, som har 59 jordbrugende Mænd og 50 Løber Smørs Leie, maae tages fra Yttre Sogns fogderie, og lægges til Vos; hvorimod Evenvigs Sogn, som nu er under ordhorlehns fogderie, og har 240 jordbrugende Mænd og 110 feber Smørs Leie, tal lægges til yttre Sogns fogderie, til Erstatning for Sorenskriveren for det afgaaende Opheims: Sogn; og Vaßværns Tinglaug, 150 Mand sterk og 65 Løber Skyld, sal gaae fra Vosse Sorenskriverie til ordhor

(u) (v) Disse 2 Fortsættelser ere som Plac. af 9 Movbr. 1735. (x) Slutningen er som Prom. af 20 Martii 1773. (y) See Prom. af 15 Jan. 1774. (z) See Rescr. af 2 April, 1774 og 14 Jan. 1778. horlehns, hvorved dette da faaer lige Godtgjørelse imod 23 Dec. det fradragne Evenvigs Sogn, og en Ligevegt, i Hens seende til samtlige foranførte Sognefolkes forskjellige Fore mue, for det meeste vil komme ud, omendskjønt Manda tallet og Løbetallet synes at være forskjellig. Men, som Sogns foged og Sorenskriver ved denne Forandring faaer et Tingsted meere, nemlig Schjergehavn for Guu lens Slibrede, og derimod mister er for Nærse: Skib rede i Arnehuusene, saa skal den liden overblevne Deel af samme Skibrede, nu da Opheims Sogn gaaer fra, Henlægges til Urlands Tingsted, hvorved Tingreisen liges saasnart kan afgjøres; ligeledes skal i Lordhorlehns: Sogderie den liden overblevue Deel af Gulens Stibres des Almue, som er uden for Evenvigs Hovedsogn, hen lægges til Lindads Skibrede, og møde paa dets Tings sted, hvorimod Tinget for Vagværns Tinglaug, om Sommeren, i Følge med Nordhorlehns Tingene kant afgjøres, og om Høsten, esterat Tinget fra Vangens Tinglaug er til Ende. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ni 25 Dec. be (a)), ang. at ingen Jordegods-Eier eller Proprietair maae paa sin Hovedgaard eller andensteds have noget Brændeviins: Redskab, hvad enten det tilhører ham selv, hans Bønder eller andre, saafremt han et, naar samme ved Inquisition eller paa anden Maade ops dages, vil være undergiven den derfor ved Forordn. af 2 Sept. 1773 dicterede Straf. Rescr. (til Siftbefalingsmanden i Aalborg), aug. 30 Dec. at Veimester Embedet i Aalborg-Stift skal indgaae, og Lønnen anvendes til at lønne 2 Chirurgi (b). If 2 Gr. (a) Maaskee til sleeve Amtmænd, cft. Lybeckers Udtos, 2det Hefte, 371 Side. (b) See Rescr. af 22 April 1778 og 171Jan. 1781. 30. Dec. 30 Dec. Gr. I Anledning af at den i Vensyssel samt Øster og Ves fler Hanherreder i nogle Aar værende Weimefter Kjerulf veb Doden er afgangen, har Stiftamtm. forestillet, at Beienes Opsyn i dette District herefter ligesom paa andre Steder bedre kunde anbefales vedkommende Herredsfogder, og den med dette Embede combinerede liden Løn, der har bestaaet af 1 Stilling aarlig af hver Tønde Hartkorn, og skal have beløbet til en Summa af 180 Rdlr., derimod til meere Nytte for det Almindelige anvendes til Sundhedsvæsenets Opkomst sammesteds, da i det heele District hverken skal være Medicus eller Chirur gus, ei heller Apotheqve eller Medicamenter at faae. Bemeldte Veimester: Embede skal for den følgende Tiid indgaae, og vedkommende Herredsfogder derimod have den fornødne Opsyn med Veiene, da den til sam me Tjeneste forhen henlagde Løn 1 Still. pr. Tbe. Harta forn fremdeles seal svares og anvendes, til dermed at lønne. 2 Chirurgi i Districter, saaleves at enhver af dem udi aarlig Løn skal nyde 90 Rdlr., hvilke dem qvartali. ter paa Amtstuen i, Aalborg, efter derom igjennem Mens tekammeret føiende Foranstaltning skal vorde udbetalt. Dertil er beskikket 2 Chirurgi, den ene at tage sin Boepæl i Hjøring, og den anden i Schagen; hvilke Stifts. amtm. haver at anvise enhver fit District, hvor de, saavelsom i Kjøbstæden, skal være pligtige at betjene de Fattige uden Betaling, saa og falholde de meest fors nødne Lægemidler, hvilke de dog skal være forbundne at tage fra Apotheqvet i Aalborg. Bevilgning for de Tilforordnede udi Missions- Collegio, som tillige Directeurer for Vaisenhuuset i Kjøbenhavn, ei aleene, at hvis Indlægge, Breve og Beviisligheder som de paa Missionernes og Vaisenhuu fets Caffers Vegne maatte foraarsages udi Retterne at lade indgive imod Vedkommende, udi hvis Sager de fin de sig bessiede til at lade paatale og udføre, angaaende Cassernes Capitaler og Penge, maae overalt udi Netterne &c. (c); men endog, at alle øvrige for bes meldte (c) Derfra lyder det som sædvanlig i ethvert Beneficium pautertatis. meldte Caffer forefaldende Actus Judiciales, faafom Ere: 30 Dec. cutioner, Udlæg, Indførseler eller Auctioner, af vedkommende Rettens Betjente gratis skal forrettes, saaledes at disse for slige Forretninger, hverken directe eller indirecte, enten af Kjøberen eller af andre, maae paastaae eller imodtage noget Salarium, saalænge Cas ferne ikke for deres Fordring har erholdet skadelos Betas ling hos deres Debitorer: iligemaade vil Kongen og, at, naar fornævnte Tilforordnede paa Cassernes Begne maatte behøve Vurderings Forretning til en forehavende Auction over et dem pantsat Huus eller Gaard, da, hvad. enten Auctionen bliver foretaget efter en i Forveien er hvervet Nams Dom eller ei, skal vedkommende Juris diction udnævne de dertil behøvende Mestere, som skal være pligtige til at forrette Vurderingen, uden derfor at nyde nogen Betaling. Og skal denne Bevilgning og Tilladelse endog strække sig til de Sager, som allerede maatte være under Kettens Behandling, men hvor Bea taling endnu ikke maatte være erholdet. 1774+ Canc. anc. Prom. (til Rentekammeret), hvorved til- 5 Jan. stilles en Gjenpart af Rescriptet, dat. 7 April 1773, em Tingene i Østerdalens Fogderie. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 6 Jan, over Viborg-Stift), ang. hvorledes Forsamling til Gudfrygtigheds Øvelse maae i Skolehuuset udi Logstoer fra November: Maaneds Begyndelse og indtil Martii Maaneds Udgang om Eftermiddagen fra Kl. 2 til 4 Slet være tilladt. If 3 Canc. 8 Jan IS Jan. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at Cancelliet ikke finder, at visse publiqve Stiftelsers, Domkirkernes og andre Kirkers Regnskaber, som ei ere under Jure patronatus, til Rammerets Revision og Decision kan være at indsende. (Rentek. har forlangt Cancelliets Betænkning, om der maatte findes noget at erindre imod, at disse Regnskaber skulde under Mulet inden en vis Eiid indsendes til Kammeret, for at revi Deres; og Cancelliet har fra Stiftamtmanden og Biskopen i Sjelland indhentet Erklæring, hvoraf udskrivt blev Rentek. tilstillet). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Christie ansand Stift), ang. hvorledes med Skudpenges Betaling for Rovdyr skal forholdes. Gr. Af hans Skrivelse er fornummen, at der af Almuen i Raaboygdelaugets Fogderie aarlig bliver betalt 4 ß pr. Mand under Navn af Jagtpenge, som blive brugte til at udbetale de befalede Premier for Rovdyrs Ombringelse, men at saadan Oppebørsel, der skal grunde sig paa Praris, er uhjemlet, saa meget meere, som der ikke hvert Aar eve lige mange Rovdyr, og Bonden altsaa betaler det, han ikke bor, naar ingen Rove dyr fældes; derhos han melder, at paa andre Steder og i Nordlands: Amt blev i hans Betjenings- Tiid som Amtmand sammesteds brugt denne Maade ved Skudpengenes udbetaling, at, nacy den, som havde fældet et Rovdyr, paa Einget inden Retten foreviste Skindet, samt fremstillede fine Widner, som med Eed kunde befande, at det Dyr, hvoraf Huden blev an viift, virkelig var fældet paa den eller den Tiid, og i den eller den Mark, blev de ved Forordn. af 8 Maii 1733 fastsats te Skudpenge ved Fogden af Kongens Caffe udbetalte, hvor paa Fogden af Retten blev meddeelt bekræftede Tingsvidner, fom Fogden ved fit allerund. Regnskab fremlagde, da Belobot derefter blev ført til udgivt, og, naar Høstetingene vare endte, bleve de udbetalte Skudpenge tinaffedviis paa Almuen reparteret, og blandt Skatterne næste Mar indfordret, da forrige Mars Udgivt i dette Regnskab igjen blev fort Kongen til Indtægt, og faa fremdeles; ligesom og for dette Tingsvidne at udsæde, samt for at forsegle Skindet inden Retten, paa det ikke eet og det samme Sfind fleere Gange Fulde blive præfenteret, blev af Vedkommende betalt, i Proportion af Skud pengenes Belob, en liden Kjendelse til Fogden og Sorenskrive ren, som faldtes Sorseglings Penge, faasom den, der frembufte et fuldkommen Bjorne Skind, betalte 20 6 til Fogden og ligesaa meget til Sorenskriveren. Pag det Almuen ingen Uret i saa Maade skal tilfoies, har Kongen funden for goot: llbi Udi Nedenæs og Raabsygde Langet skal med Skud: 13 Jan. penges Udbetaling for Rovdyrs Ombringelse forholdes paa samme Maade, som i Zordlands Amt har været brugeligt; og haver Fogden ved ethvert Aars Regne Stabs Indsendelse til Amtmandens Approbation dermed at lade følge en Designation over samme 2ars udbetalte Skudpenge in duplo, hvoraf Fogden den eene med paategnet Approbation skal tilbagesendes. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Ber: 13 Jan. gen), ang. at de til Bergens-Byes Fattige belovede Afgivter maae ved. Execution inddrives (d). Gr. Over Commissionen har forestillet, at der vel i Følge Rescr. af 13 Febr. 1772 er, i Steden for Ansætning af Sat tiges Benge, bleven embaaret Bøger i Byen, for at enhver Derudi kunde tegne hvad han godvillig vilde give til Byens Fattige, vorved ogsaa Borgerne, hver efter sin Formue, har tegnet fig for en nogenledes frikkelig Summa, og hvorefter Over Directionen har indrettet fine udgivter til de Fattige, men at derimod de leefte, endogsaa temmelig formuende Folk, ved Aarets udgang skal have vegret fig for at betale det Tilsagde, saa at endnu en Deel er udestaaende, hvorudover der, for at afhjelpe den almindelige Nod, er laant over 300 Rdlr. til Fattigcassen. Disse til Bergens Byes Fattige saaledes udlovede og udestaaende frivillige Afgivter maae nyde samme Ret som andre Byens Skatter, og ved lovlig pecution ind drives hos de modtvillig Formuende ligesom en anden Res stants; dog saaledes, at Stiftamtmanden og Biskopen derved, saavidt mueligt, lempe sig efter enhvers Omstændigheder. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. 13 Jan at Nicolai Sogns Fattige Skoles Born tillis gemed de 32 Mænds Skoles fattige Borgerbørn i Kjøbenhavn maae hver Onsdag mode i Kirken, for fra 10 til 11 Slet at blive catechiserede af Capellanerne, %f 4 (d) Cfr. Rescr. afi 2 Aug. 1775. deels

13 Jan. deels af den da holdte Prædiken, og deels af et Styffe 13 Jan. af Catechismo; og, i Fald Brudefolk maatte melde sig paa den Dag, for at vorde viede, maae Vielsen udsæt tes til kl. II, da Catechisationen for Børnene skal væs re sluttet: hvorimod den Catechisation, som af Stoles holderen hver Onsdag efter Prædiken hidindtil er bleven holdet, skal ophøre. = = Bevilgning, at ingen Sag maae indkomme for Store Maglebye Ret eller Procurator deri møde, førend Sagen er forsøgt i Mindelighed af gjort. Gr. Schouten, Skriveren og samtlige Skeppens Mænd af ftore Maglebye paa Amager have andraget, at, omend kjont et bemeldte store Maglebyes Sogns Ret af Chr. 4de meddeelte Privilegium iblandt andet befaler: at, naar Evislighed paa- ,, kommer, skal Sagen først for Schouten og Skeppens Mænd foredrages, og af dem, efter Warternes Indkaldelse, seges Mindelighed afgjort, for at forekomme vidtleftige Befost ninger og Lids Spilde, samt at de, som, efter saadan Ind- ,,kaldelse, uden lovlig Forfald ikke ville mode, skulle för des ,, blivelsen betale 3 Lod Sølv til Dommeren med videre"; saa skal dog enhver af Soquets Beboere, som fan have noget at Flage, desuagtet nu udi de der forefaldende Gager antage Procuratorer, som strax udtage Stævning, uden i forveien at foredrage Sagen til mindelig Afhandling, hvoriblandt nogle ved Kroglove og uendeligheder sege at indvikle Retten, der desuden ikke er lovkyndig, i gorvirrelse, og benytte sig af deres Eenfoldighed. Ingen Sag maae, for bemeldte Store Maglebyes Ret fremkomme i Rette, forinden Schouten med Skri veren og samtlige Steppens Mænd have søgt at af gjøre samme ved et mindelig Forliig; og ingen Procus rator, omendskjønt han ellers har Bevilgning for andre Retter at gaae i Kette, maae møde eller antage sig nos gen Sag der for Retten, med mindre der først er søgt at afgjøre Sagen i mindelighed, og Procuratoren Derefter er forsynet med Øvrighedens Tilladelse at an tage sig samme; de, som foragte Rettens Indkaldelse til mindelig Afhandlings Forsøg, skull, for hver, Gang De de uden lovlig Forfald udeblive, efter forberørte Privis, 13 Jan., legii Indhold ansees med at bøde 3 Lod Sølv, hvoraf Halvparten skal henfalde til Sognets Fattige, eller ef ter Schoutens og Skeppens Mænds Kjendelse. Bevilgning (samt Notits til Stiftbefalingsm. i Bis 15 Jan. borg, og til Amtmanden over Mariager &c. Amter), at Rinds: og Gislum Herrevers Ting mane holdes i Hobroe, indtil et Tinghuus for Herrederne bliver opbygget; dog skal bemeldte Ting holdes om Torsdagen, Som hidindtil, og ikke om Loverdagen, da Vognfilds: Ting holdes (e). Rentek. Prom. (til Amtmanden over Bording 15 Jan. borg og Tryggevelde Amter, samt Gjenpart til Det Danske Cancellie), ang. hvorledes med de údi den 10de Art. af Forordn. 2 Sept. 1773 om Brænde viinsbrændens og Broeholds Afskaffelse meldte Gjæstes Rets Demme bliver at forholde, i Tilfælde at Amtmans den noget ved Dommen finder at erindre, hvorom Amtmanden har gjort Forespørgsel). Da Forordn. udi 11te Art. anordner, at vedkommen be Angiver med bemeldte Domme skal melde sig hos Stedets Amtmand, som forsyner samme med sin Paas tegning til Bødernes Betaling, naar Amtmanden Jntet derimod har at erindre: saa følger deraf, at, naar vedkommende Amtmand imod Dommen finder oget at erindre, bliver saadant af ham paa Dommen at anteg ne til nye og lovligere Behandling paa den Maade Forordningen foreskriver, forinden Amtmanden giver sin Paategning til Bødernes Betaling. 2. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Tolderne), 15 Jan. ang. at de paa Fabriqvens Johan Martin Riem- (Concession Ff 5 (e) Dog see Bevilgn. af 9 Novbr. 1775. 22 Novbr. schnei 1773). 15 Jan. Schneiders Silke: Blonde Fabriqve i Tender forfærdi gede Bare maae overalt i Kongens Niger og Lande frie for al Told og andre Paalæg, af hvad Navn nævnes fan, indpassere, imod at dermed følger den ved Told, rullen anordnede Rigtighed, til Beviis, at disse Silkes Blondiner og Vave virkelig paa hans Fabriqve ere fors færdigebe, samt at de derpaa udskædende Passeersedle paa 1 Lß. stemplet Papiir udfærdiges (f). 15 Jan. Sammes Prom. (til Tolderne), ang. at, liges (Resol. 20 som det ved den under 25 Decbr: sendte Placat Dec. 1773.) af 20 Decbr. næstforhen er bleven bekjendtgjort, at samta lige Judvaanere baade udi de forhen privative Storfyr ftelige og de hidindtil under Communion Heihed stands ne Districter udi Hertugdommet Holsteen skulle i Hensigt til den indenrigske Toldfrihed anfees lige med de øvrige Undersaatter udi Hertugdommer Slesvig samt den hid. indtil Kongen privative tilhørte Deel af Hertugdommet Holsteen, og med disse i Henseende Toldvæsenet herefter nyde alle dem forundte Nettigheder: saa skulle derimod Indvaanerne udi Grevskaberne Oldenborg og Dels menhorst berefter i Hensigt til forbemeldte Toldfrihe. der og Toldens Svavelse som Sremmede og udenrigs fte ansees. 20, Jan. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn (g)), ang. i Overeensstemmelse med de forhen ergangne Bes falinger (b) at paatage sig og bestyre alle Stændernes Overformynderie i Kjøbenhavn, med hvad deraf de penderer, se. (f) See Regler i Prom. af 30 April 1774. Cons (g) Hof og Stads- Retten er under samme Date derom given Notits. h) Rescr. 1 Octobr. 1772 og 6 Decbr. 1773Confirmation paa det af det Bergenfke Sky: 20 Jan. de Selskab oprettede Negler og Artikle. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Viborg- 3 Febr. Stift), ang. at der udi Schive maae udnævnes, og af Stiftamtmanden instrueres 6 Mænd, som tilli. gemed Byefogden kan deliberere om Byens Skatter, Sager og indvortes Tilstand til dens Nytte og Opkomst, paa lige Maade, som for Viborg og Nibe under 11 Sept. 1750 og 15 Sept. 1752 er anordnet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyenss 3 Febr. Stift), ang. at der i Affens maae holdes ugentlig en Torvedag, nemlig hver Onsdag. Rescr. (til Overhofmesteren ved Sorse - Acade mie (i)), ang. at der herefter udi Sorse-Bye maae anordnes en Torvedag om ugen, dog at Bonden ei desformedelst formenes at bringe fine Bare der til Byen -de øvrige Søgnedage, naar han selv finder for godt. 24 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg: 24 Febr. Stift, og Notits til Kjobenhavns Universitet), ang. at der udi Sæbye maae holdes 3 Markeder aarlig, nemlig 1) et Heste Marked fire Dage for det, som i Aalborg i Martii Maaned bliver holdet, 2) et den 22 Junii med Heste, Haandverks Arbeide og Lan dets Producter; hver af disse Evende een Dag; og 3) det, som tilforn har været holdet sidst i Octobr. udi tre Dage, maae herefter holdes den 2 Octobr. udi to Dage; samt at der udi Sæbye hver Tirsdag maae holdes en Torvedag. Rescr. (til Biskopen over Ribe-Stift), ang. at 25 Febr. det ikke maae negtes Sognedegnen til Nykirke- (i) Scelog Prom. af 26 Hujus. og 25 Febr. og Gifve: Menigheder at nyde af hver Tønde Hartkorn i bemeldte Sogne aarligen er Fjerdingkar Rug, og et halvt Fjerdingkar Byg eller Boghvede, foruden den sædvanlige saa kaltede Ringe Rærv og de overalt brus gelige Smaa Redseler; eg skal saadant ham af Ved kommende, paa sædvanlige fastsatte Tüder, aarligen tile bringes. 26 Febr. 6 Febr. 26 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskoper. ne i begge Niger, deraf at give Amtmændene Come munication), ang. ved enhver, være sig enten geist lig eller verdslig, Vacances Indberetning herefter til lige at melde, om der paa samme Embede ligger nogen Slags aarlig Afgivt, Pension eller Løn, og hvormes get da samme, hver for sig, beløber sig til, saavelsom og, for saavidt de verdslige Embeder angaaer, berø re, hvad sammes Indkomster omtrent aarlig kan beløbe fig til, saaledes som med de Geistlige forhen er anordnet, (saasom det, naar der skal gjøres kongen Forestilling om va cante Embeders Besættelse og Bortgivelse, er fornødent for Cancelliet at vide, om der paa slige Embeder hefter nogen Elags Byrde, som derpaa enten bestandig eller aleene for en vis Liid maatte være lagte, og hvorvidt især det sidste Slags formedelst Dødsfald eller anden Forandring funde have ophert). Canc. Prom. (til Oeconomie- og Commerce-Collegium), hvorved communiceres, hvad Kongen har befalet, i Henseende til Torvedag i Sorge (k). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aalborg), ang. at der ikke sees Noget at være imod, at i Kirkerne udi Aalborg Stift forholdes. med Orgelverkets Brug i Saften indtil Dimmels Ugen ligesom i Kjøbenhavn, hvilket St. og Bisk. haver forestillet, efter Manges Pnke, og, til Sangens ordentlige Bes

  1. yrelse.

(k) Nemlig Rescr. af 24 Hujus. Rescr. Rescr. (til Generalitets, og Commissariats Collegium), 3 Martii. ang. at de grepar, som herefter forlange at optages i den Militaire Enke: Pensions, Caffe, skal reversere sig at være fornøiet med hvad almindelige Forandringer, der befales (1). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Skræ derlaugets Tidepenge, samt at paa Herberget al melde sig Svende &c., som behøve Arbeide, og Mestere, som manale Svende. (Paa det der kan vorde dragen den fornødne Omsorg for de syge Svendes Underholdning og de Des des Begravelse, i Anledning af Oldevanandens Ansøgning). Med Tidepengene mane forholdes, som ved Rescr. af 6 Aug. 1751 er befalet ved Skoemagerlauget, nemlig at de maae, i Proportion af Uegivterne, ftige og falde til saadan Sunmima, at samme kan være tilstrækkelig til de Syges Forflegning og Dodes Begravelse, alt efter som Oldermanden med de af Lauget beskikkede Mestere og Svende, som med Indtægten og Udgivten skal have Opfint, finde fornøden; dog skal derpaa hver Gang, naar Zidepengene efter Omstændighederne enten behøve at forhøies, eller kan taale at nedsættes, haves Mas gistratens Approbation:, og maae samme af esterne, hos hvem Svendene og Lønnedrengene arbeide, af deres Fortjeneste indeholdes, samt ved 2 Politiebetjen te uden foregaaende Dom, i Fald Mesterne vegre sig at udbetale dem, paa de Skyldiges Bekostning, udpans tes. - Ligeledes befales og (til god Ordens Vedligehol delse i Lauget), at enhver Svend, Bursch eller Lønnedreng, skal melde sig paa Herberget, naar han er uden Arbeide, hvor hans Opholdssted er, naar han bekommer Arbeide, samt hos hvem, og naar han kom mer fra een Mester lige til en anden; iligemaade skal (1) See Fund. af 30 Aug. 1775, §. 22, Mesters 3 Martii. 3 Martii. Mefterne anmelde paa Herberget, hvor mange Svende de maatte behøve, og om de antage nogen Svend eller Lønnedreng uden for Herberget: da enhver Mester, Svend eller Lønnedreng, som herudi findes forsømmelig, skal for hver Gang bøde udi Mulct til Laugets Fattige 2 Mark. 3 Martii. 3 Martii. 5 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands Stift, og Notits til Kjebenhavns Universi tet), ang. at saavel det Marked, som hidtil har været fastsat at holdes i Præstøe i Augusti Maaned, maae forflyttes til den 13 Decembris aarlig, og da hol des i 2 Dage; som og hvert Nar holdes et Rram Mar ked Dagen for St. Hansdag. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens- Stift, samt til Landsdommerne i Fyen og Langeland), aug. at de Delinqventer udi Fyen og Langeland, som fra nu af maatte dømmes til Fæst nings Arbeide, skal, uanseet hvad Forordn. af 29 Ju mii 1764 derom byder, tilfindes at arbeide udi 17y. borg fæstning. Canc. Prom. (til Justitiarius i Høieste-Net), hvorved Gjenpart af næstforestaaende Befaling communiceres.

10 Martii. Neser. (til Oversatte: Directionen), ang. den Kongelige octroierede Verel og Laane Banqve i Bjøbenhavn (m). 10 Martii. Rescr. (til bemeldte Banqve), det samme, saavidt den vedkommer. Rescr. (m) Indeholdes i Plac. af 15 April 1774, men bortfal det ved Rescr. af 13 April 1782 samt Plac. af 18 Je nii og Prem, af s Julii 1784. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Viborg- 10 Martii. Stift,, og Notits til Kjobenhavns Universitet), ang. at der i Nibe maae, foruden det eene sammesteds aarlig in Septembri holdende Marked, endnu hvert Aar holdes 2 andre Markeder, nemlig den 24 April i 2 Dage med Kram, Bare, Creature og gif, og den 3 Nobr. ligeledes med Kram, Korn, Heste og Fiske- Bare. Bevilgning, at et i Bragernæs oprettet grønt 10 Martii. ridende Corps mane fremdeles vedblive efter deres op rettede Convention, og at bære ægte Guld Galoner: paa deres Uniform (n). Rescr. (til General Postamtet), ang. dets 10 Martii. Indretning. Ligesom det udi Aaret 1771 er bleven anordnet og fastsat, at der udi General: Postamtet ikkun skulle være 3 Directeurer, af hvilke den Ene i Særdeleshed skulde forestaae det Danske, den Anden det Norske, og den Tredie der Tydske Postvæsen, omendskjønt ellers alle Fors retninger collegialiter foretages, ligesom og alt hvad fra General Postamtet expederes, af samtlige Directeurer underskrives: saa skal og foranførte i Henseende til Dis recteurerne og Collegial Forretningernes Bestyrelse i Aas ret 1771 gjorte Indretning fremdeles saaledes vedblive. Hvad Betjentene ved General Postamtet angaaer, da, liggerviis som sammesteds nu ikkun ere 3 Secretairer, nemlig en Dansk, en Morse og en Tydsk, hvilke besørge baade Correspondencen og Revisionen, og til den Ende selv er paalagt at holde de behøvende Skrivere, foruden at den eene af Secretairerne tillige har Bogholderiet, og (n) Dette sidste formodes at være ophævet ved Forordn. af 20 Jan. 1783, §. 2. §. I., §. 2. §. 3. IQ Martii. og en anden Archivet, men der i øvrigt med Postcassen og sammes Betjente, saavelsom med Contoirerne for den Danske og Norske ridende Post ingen Forandring er foretagen, undtagen aleene at Caffereren har bekommer 200 Rdlr. Tillæg til sin Gage, saaledes at han herefter faaer 1000 Rdlr. aarlig, saa maae det ligeledes med Be tjentene og deres Forretninger fremdeles forblive saaledes som det nu er indrettet. Saa længe de 3 nu værende Directeurer ere i samme Embede, maae de, foruden deres aarlige Gage, tillige nyde og beholde Indkom. sterne af de Berlingske Aviser til lige Deeling; men Herefter skal disse Indkomster efterhaanden, ligesom Dis recteurerne afgaae, flyde ind i Postcassen, og Directeus rerne derimod sættes paa en vis Gage, saaledes at den Eldste skal nyde aarlig 1500 Rdlr., den Anden 1200 Sidlr., og den Tredie 1000 Rdlr. - En Controleur holdes ligesaa nødvendig og nyttig i det Norske Post: Contoir, som udi det Danske, allerhelst Controleuren bør, ligesaavelsom Inspecteuren, være ansvarlig til, at god Orden i Post: Contoiret vedligeholdes, og at Ingen, som ved Contoiret har at forrette, i mindste Maa. de fornærmes, men at enhver nyder sin Ret, og at alle med høflighed omgaaes. Bemeldte Controleur skal af den Norste Post Inspecteur lennes, paa samme Maas de, som den Danske Post Controleur nu lonnes af Postforvalteren samme steds. §. 4. 4 Martii. Resolution, ang. at Ryttergodsets Sessioner for Kjøbenhavns:, Frideriksborgs- og Cronborgs: Dis stricter maae, fra 1774 Aars Begyndelse og fremdeles, aldeles ophøre: og skal alt, hvad som angaaer de Ron gelige der forbeholdne Godsers Conservation og Forbedring, herefter, paa samme Maade som ved andre Kongelige Godser vorder forholdet, af hvert Steds Res giments gimentskriver eller Forvalter Tiid efter anden, ligesom 14 Martil. Fornødenheden det udfordrer, uopholdelig andrages for vedkommende Amtmand, som Beskaffenheden dermed undersøger, og derefter samme, med sin hossøiede Bea tænkning, til Rentekammeret indberetter til paafølgende Resolution (0). Rescr. (til Amtmanden over Oplands-Amt), 17 Martii. ang. at Totens Almue skal til det imellem Totenseg Valders Fogderier og til Oplands Amt foranstaltede Postbuds Vedligeholdelse erlægge deres Andeel i Pros portion med den øvrige Almue af begge Fogderier. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), 17 Martii. ang. at for Fremtiden, naar nu værende saavel Danske som Tydske Sognepræst, ved Garnisons Kir ken i Kjøbenhavn derfra afgaae, vil Kongen Selv bes stikke, saavel Dansk som Tydsk Personel Capellan ved bemeldte Garnisons Kirke. Rescr. (til samme), ang. at de 3 Latinske 17 Martin Skoler udi Roeskilde, Helsingser og Slagelse, der have Evne at anvende Noget paa en Bogsamling, aarlig af Skolens Midler maae fjobe Bøger for omtrent 50 Solr., libet over eller under; hvorhos anordnes: De Bøger, som saaledes kjebes, skal være deels Skolebøger, &c. (p). (Biskopen har forestilt, at det vilde have sin nytte, om der af enhver latinsk Skole i Sjellands: Stift, som dertil har Formue, aarlig blev anvendt en vis Summa til at kjøbe Boger for, som kunde være tjenlige saavel for Lærerne i Skolen og deres Disciple, som og med Liiden for andre, der kunde have Last at læse en nyttig Bog). I (o) Schons Udtog af Forordn. II. Side 367. Canc. (p) §. §. 16 ere i det Øvrige ligelydende med S. S. 42- 47 af Skoleforordn. dat. 11 Maii 1775. VI. Deel. I Bind, §. I. 19 Martii. 19 Martii. 19 Martii. 24 Martii.

Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Lollands Stift), ang. ulovlig Handel paa Landet. Gr. De Handiende i Kiebstæderne i Lolland have ansøgt, at det maatte forbydes roerne, der ikke ere boesiddende i nogen Kjobsæd, at handle paa Landet i Lolland enten med Korn eller andre Bare, men aleene at fjobe og sælge med Borgerne der i Kjøbstæderne. Stiftamtm. har meldet, at, naar nogen ulovlig Handel af roeboerne eller Landets egne Handlende opdages, blive de paa lovlig Maade til 'Strafs Undgjeldelse tiltalte. Naar dette saaledes bliver forholdet, kan det derved have fit Forblivende. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at, da den Afgivt, som er paalagt Hovedgaards Taxterne, i Steden for den paabudne specielle Consumtion, ikke giver Jordegods Eierne Ret tighed til Brændeviinsbrænden, saa er det ved Forordn. af 2 Sept. 1773 ergangne Forbud om Brænde viinsbrænden ei heller nogen Grund, hvorefter Pro prierairerne for berørte Afgivt kunne fritages, (I Anledning af Forestilling fra nogle Proprietairer i Amtet). 20. Dito Prom. (til Amtmanden over Lundenes- og Bevling Amter), ang. at naar Eieren til inde strandet Gods ikke er nærværende, udfordres den fornoden Sikkerhed, at Godset ved offentlig Auction vorder bartsolgt; men, naar Eierne ere tilstæde, vil det ankomme paa dem selv, paa hvad Maade de agter samme at afhandle. CJ Anledning af Forespørgsel fra Tolderen i Ringkjøbing) (q). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens- Stift), ang. at Almuen i Vangens Tinglaug i Vosse Fogderie skal herefter være fri for at tage Deel i de lidgivter, som til fremmede Postbroer medgaae, imod at de selv holde deres egne vedlige, uden dertil igjen (9) Anhang af Rescripter 1779. at at bekomme hjelp hos andre; hvorimod Vagværns: 24 Martii. Tinglaug, som er i samme Fogderie, skal, ligesom andre, tage Deel i de Paalæg, der angaae heele Amtet. Rescr. (til Directeurerne for Pleie Anstalten i 24 Martii. Kjobenhavn), ang. at den paa Accouchementhuuset til Børns genlæggelse indrettede saa kaldebe Casse maae tillukkes; dog have Direct. saadant betimeligen i Forveien til Vedkommendes Efterretning at bekjendtgjø te. Men i Henseende til de Born, soni fødes paa Accouchementhuuset, skal, for det første paa eet Aar forholdes paa samme Maade som tilforn, saa at, naar Moderen ikke kan betale de 20 dir., som Direct. Have meldet sædvanlingen at være erlagde een Gang for alle til Barnets Alimentation, eller vil tage Barnet med fig, og forlanger Hjelp til dets Underholdning (i hvilket Fald hun henvises til Sogne Commissionen), stal Børnene uden at Moderne maae tvinges til at tage dem med sig, af pleie: Anstalten besorges opdragne paa Landet, efter den derom gjorte Anordning, og Moderens Tavn saaledes, efter den første Stiftelses Hensigt, forties, da, efter dette Wars Forløb, Forskjellen paa Børnenes Antal, efterat Cassen er lukt, bedst kan vise sig, og tillige hvad Bekostningerne kunde beløbe; og, i Fald Stiftelsens Indtægter da ikke dertil skulde tilstrækfe, maae fra Pleie Anstalten gjøres Forskud for dette Aar, som igjen af Stiftelsen bliver at erstatte (r). (Saasom berorte Caffe faa sammelig bliver misbrugt, at Liderlighed og Krekhed derved tiltager, da de saa let kan blive deres Bern qvit, der fødes i Utuat, ja at endog Forældre af den ringe Stand baade fra Byen og Provincerne lægge deres Børn derben, og paabyrde Staten den Opdragelse, de selv ere dem pligtige). G92 Rescr. (r) See hertil R. 23 April og Prom. 24 Maii 1783. 24 Martii. 26 Martii. 2 April. Rescr. (til Magistraten, og Notits til Polis tiemesteren i Kjøbenhavn), ang. hvorledes herefter skal forholdes med fremmede omløbende Joder og Jodinder (for at hindre slige Jeders Omstreifning).. De fremmede omløbende Jøder og Jodinder, som ikke fan bevise (s) Nationens Bekostning. Og, som Magistraten derhos anseer det nyttigt, at den Be tjent, som af den Jediske Nation holdes til fremmede Joders Eftersøgning, ikke skulde dependere af de Eid. ste aleene: saa vil Kongen, at denne Betjent hverken mane antages eller gives afskeed uden med Politieme. sterens Forevidende og Samtykke, men af Politieme. steren bruges som en Betjent i Henseende den Jødiske Nation, hvorfore ham noget Bift ved Politiekammeret af indkommende Boder maae tillægges. 2. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Amtmande ne), ang. at foranstalte, at Omlebere, som maats te befindes at forhandle Glas, hvorpaa de ikke, til Bea viis at det er indenrigs, med Passeerseddel eller Kjøbenhavns Glarmesterlaugs Attest ere forsynede, vorde ans holdte, og at derom da til Kammeret gjøres Indberetning, (saasom bemeldte Laug, som Contrahentere med de Norske Glasverkers Interessentskab om Vindues Glas, har besværet fig, at de i et heelt Aar ikkun have solgt et ringe Partie til Stæderne i Sjelland, og slet intet til Fyen og Jydland, og det altsaa er at formode, at der i Provincerne drives utilladelig Handel med fremmet Glas) (t). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Amtmanden i Bergens Stift), ang. hvorledes med Pantebøgerne, pantebreves Udslettelse, og Gjenparter af Documents

(s) Dette udeladte findes i Plac. af 26 Nov. 1783. (t) Anhang af Rescripter 1779. Cfr. Prom. af 2 Octob. 1779 og Plac. af 16 Octobr. 1782, samt Circul. af 6 Martii 1784. sumenter skal forholdes i Vos og Yttre Sogns Fogde: 2 April. rier, for saavidt de i Sorenskriverierne ombyttede Opheims og Evenvigs: Sogne (u) angaaer. Canc. Prom. (til Biskopen over Trundhjems 2 April. Stift), ang. at der ikke sees noget at være imod, at med Orgelverkerne (som Biskopen har ansøgt at maae udi Trundhjems - Stifts Kjøbstæders Kirker, for at fores bygge den ubehagelige Disorden i Sangen, ogsaa brus ges i Fasten, ligesom andre Tiider steer, Dimmel Ugen undtagen) forholdes i Trundhjems Stift paa samme Maade som i Kjøbenhavn, hvor det er tilladt at bruge Orgelverket i Saften indtil Dimmel: Ugen. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Christjansands: 7 April. Stift), ang. naar Byeskatterne ved militaire Erecution maae inddrives. Gr. Det er ikke mueligt at faae samme ved Udpantning ind drevne, særdeles hos udenbyes boende Borgere, da de deels sætte sig til Modværge, og deels illudere de Udsendte og for Hikke deres rørlige Gods. Siden Almuen i Stavanger har forhen,, ved skeete Udpantning for de resterende Byeskatter, gjort Op stand, og hindret Inddrivelsen af samme, saa maae for det første paa dette Sted, naar Byeskatterne ikke ved Udpantning fulde være at erholde, hos de Modtvillige bruges Militair Execution; og, naar Stifte amtm. ellers maatte befrygte Opstand ved Byeskatternes Udpantning i nogle af de øvrige Kjøbstæder i Stif tet, maae han, til at forekomme samme, være autho, riseret til, efter Befindende, ligeledes der at lade Bye fatterne, i Mangel af mindelig Betaling, sed militair Execution inddrive, dog saaledes, at den ikke, uden Nødvendighed det udfordrer, maae paalægges. g 3 (u) See Rescr: 23 Decbr. 1773- Rescr 7 April. 7 April. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens Stift), ang. hvorledes Panteforskriv ningerne for publiqve Stiftelsers Penge skal clausuleres. Gr. Ved Rescr. af 1 April 1773 er bevilget, at de og Bedk mane være frie for Ansvar, naar Vantet er vurderet, og derpaa af publiqve Penge ei er utlaant meere end af Vurderings Summen, m. v.; men Kongen er nu refereret, at, naar en Capital fal opfiges, moder den Vanskelighed, at Stiftamtm. og Biskopen maae gaae alle Retterne igjennem med Skyldneren, og tilsidst neppe fan af Pantet erholde Cas pitalen, mindre paagaaende Omfofininger. Hyver Panteforskrivning, som for flige Capitaler udstædes, skal, ligesom der forhen ved Befaling af 23 Julii 1770 til Stiftamtm. og Biskopen over Trund. hjems Stift er foranstalter, didhen clausuleres, at, naar (v) Gevinst: dog skal denne Anordning ikkun gjelde for den følgende Tiid, hvor Forfkrivningen er saaledes clausuleret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens- Stift), ang. at intet Skjøde paa Huuse eller Eiendomme i Bergen maae tinglyses, medmindre der følger Attest med, at ingen Afgivt derpaa hefter (x). Gr. Stiftamtm. har andraget, at i Bergen indløber den Misbrug, at adskillige faste Eiendomme og Huuse blive bortfolgte, og til Vanthaverne overdragne, uden at de paa samme heftende Afgivter af Indqvartering og Service samt andre Byens udgivter blive arbetalte, hvorover Nestancerne omsider falde de godvillige Betalere til laff. Eil flig lorden at foretomme, ligesom i Kjobenhavn ved Forordn. af 29 April 1718 er fastsat, anordnes hermed; Intet Skjøde udi bemeldte Bergen maae til Tinge læses og protocolleres, medmindre Attest fra Magi, Straten (v) Dette udeladte er som den 3die 5. af Rescr. 23 Julii 1770. (x) Udvidet til Trundhjem ved Rescr. af. 12 Decbr. 1777. straten og Indqvarterings Commissionen sammes 7 April, steds bliver foreviist, at ingen Afgivter hester paa det eller de Eiendomme,, som efter Skjødet begjeres ting lyft; og skal Vedkommende for saadan Attest, somn paa flet Papiir maae udgives, og hver Tirsdag Eftermiddag inden Raadstuen og hver Torsdag Estermiddag i Indqvarterings Commissionen skal være at bekomme, betale 12 ß, hvilke skal beregnes Byens og Indqvars terings Cassen til bedste, og saaledes komme der Almin delige til Nytte. Rentek. Prom. (til enhver af samtlige Stiftbee 9 April. falings- og Amtmænd i Danmark (y)), ang. at til holde alle Vedkommende, hvad enten der under deres Jurisdictioner eller Skifteforretninger er falden noget at beregne Justitscassen eller ikke, til ham i rette Tiid, følgelig Resol. af 26 Maii og Skrivelse af 16 Ju nii, at indsende de anbefalede Attester, som da maae følge Designationerne, der indrettes efter givet Sches ma, til Kammeret. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof og Stads-Ret), 14 April. ang. at, naar nogen til Sagers inqvifitoriske Undersøgning enten til Retten eller Vidne: Rammerne samt Criminel Kammeret ved Tilsigelse indkaldes, og de af Modtvillighed ikke møde, eller lade lovlig Forfald tilkjendegive, de da, ligesom ved Fr. om Inqvis. Com miff. 30 Decbr. 1771 §. 4. er fastsat, maae enten ved Rettens Bud, Rettens Vægtere, eller i fornøden Til fælde ved Politiets Betjente (hvilke igjen, i Fald Vedo kommende sætte sig til Modværge, kan requirere Hjelp hos næste Militair Vagt) ophentes; samt at de, der aleene Gg 4 (y) For Norge, see Prom. af 16 April 1774; fee Placas ten af 2 Febr. 1775. 14 April aleene som blotte Vidner i lige Sager skulle afhøres, 14 April. 5. T. §. 2. maae saaledes, som i Politiemesters Instrux 3die §. fin des fastsat, med Aftens Varsel under den i samme §. bestemte Faldsmaals Straf, indkaldes og forelægges. Neser. (til Stiftbefalingsm. over Bergens- Stift, ogsaa at give Amtmanden over det Nordre- Bergenhuus Amt heraf Communication), ang. adskillige Foranstaltninger til Delinqvent-Sagers haftige Paadomme (z). Gr. Han har andraget, at, da der i Bergens Stift ingen Movet gaaer, og Efterretning altsaa ikke uden ved Leilighed eller Erprese Dom erholdes, maae Delinqventer tidt og ofte længe hensidde til Borde for Almuen med Underholdning og Baretægt. Til flige Sagers hastigere Afgjørelse, anordnes og be fales følgende, for saavidt Bergens Stift angaaer: faasnart Hjemtingsdommen er afsagt, bor Sogden tilligemed Dommens Forkyndelse for Delinquenten, naar ban enten begjerer Sagen indstævnt, eller den er af den Natur, at Overrets Dom nødvendig maae paafølge, forholde sig og paategne Dommen paa samme Maade som nu Overrets. Domme af Stiftamtmændene paateg nes, naar de skal ind for høiere Retter, saa at Delins. qventen ingen videre Forkyndelse eller Stævning maae forvente; hvilken Paategning han og skal besørge for kyndt for vedkommende Dommer og Andre (a), der skal have samme Kraft som andet Stævnemaal, paa det Dom, Stevning og Delinqventen kunde med cet til Byen indsendes, og strap ved en Eptra: Lavtings Ret foretages. I det Nordre Bergenhuuske Amt og paa Sundmeer skal Dommene, forsynede med slige Paateg ninger, (z) Cfr. Refe. af 21 Sept. 1774- (a) See Rescr. 17 Novbr. 1775 09 Forordn. 20 Aug. 1784, II. §. 9. §. 3. 5.4.1 ninger, Stiftamtmanden strap directe tilsendes, til 14 April. Foretagelse for Lavtinget, hvorhos dog Amtmanden strax til sin Underretning skal tilsendes Gjenpart af den afsagde Dom. Ligesom det er befalet, at Dommerne foruden Contra: Stævning kal ligefuldt paakjende hvad, som tjener til Delinqventens Frelse, saa maae han og dømme paa Underdommerens Forhold, hvad enten det af Actor eller Defensor blev paaanket eller ei, og uden udtrykkelig udtagen Stævning, da Dommeren bestan dig bør være bereed paa at forsvare sig, saasnart han veed hans Dom er indstævnt, hvorimod Actor saavelsom Defensor bør at paasee den fraværende Dommers Tarv, naar det behøves. Lavmanden maae paa ingen Maa de give Lavdag i disse Sager til de udeblivende, medmindre det var Delinqventens Defensor, som for saadan fin Forsømmelse ved endelig Dom med Mulet tilstrækkes lig bør ansees, og desuden tilpligtes at erstatte Publico de Omkostninger, han ved saadan Forsømmelse har fore aarfaget. Dersom og, uagtet hvis saaledes er anordnet, en Hjemtings. Dom havde overstaaet fatalia appellationis, maae Lavmanden ligefuldt domme derpaa foruden Opreisning, naar aleene Stiftamtmanden erklærer, at saadan Ophold ved visse indløbne Omstændigheder var foraarsaget; dog skal den Foged eller Dommer, hvis Brøst befindes, i Henseende til Sagens Forsømmelse, af Lavmanden ved endelig Dom tilfindes at udrede alle de paa Delinqventen gaaende Omkostninger fra den Tiid af Dommen var ham tilhændekommen med vedbørlig forkyndt Paategning, indtil den var sat i den Forfat ning, at den far Lavtinget,kunde foretages. Omend skjønt Loven tillader en Dommer at optage en Sag til Doms i 6 Uger, bør dog saavel Sorenskriver som Lavmanden see derhen, Dommen i Delinqvent Sager, fornemmelig naar samme ikke ere sær tvivlsomme eller G9 5 vidts 5. 5. 5. 6. 14 April. vidtløftige, affiges inden 8 eller i det høieste 14 Dage, efter at de til Doms cre optagne. 16 April. 23 April. 26 April. Rentek. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd i Norge), ang. Indsendelsen af Attester om Justitscassen, m. v. (b); og, da ingen Statholder nu udi Norge befindes, haver Laugmen dene til Stiftbefalingsmændene at indsende den behø vende Rigtighed over hvad Justitscassen under deres Laugdomme er tilfalden, eller og Attester, at ei noget for Justitscassen er falden at beregne. 2. G. R. o. Gen. Zoldf. Prom. (til Tolderne), ang. at Dugmager Lauget i Neumünster ved Concession af 21 Martii h. a. er blevet bevilget, at de paa deres der havende Fabriqve forfærdigende Vare, saas som, Silter, Sefte Dækkener, Foerbaier og deslige, maae overalt i Kongens Riger og Lande frie for Told og andre Paalæg, af hvad Navn nævnes fan, indpas sere, samt de derpaa udstædende Passeersedle paa 1 ßl. Stemplet Papiir udfærdiges; dog at dermed følger bes hørig Attest fra vedkommende Øvrighed, til Bepiis, at Varene paa deres Fabriqve ere forfærdigede, samt at samme ved Afsendelsen af Toldforvalteren i Neumünster blive med Toldstempel forsynede. Det udenlandske Departements Promemoria (c), ang. at de i Holsteen værende Riddere af den Holsteenske St. Anne Orden skal have Rang meb Riddere af Dannebroge; og at Rang Forordningen fal for de forrige Storfyrstelige Betjente være en Rettes fnor, samt de at nyde Rang efter deres Bestallingers Dato. Rescr. (b) Ligesom Prom. for Danmark af 9 hujus; dog at her nævnes 6 Julii, i Steden for den 16 Junii 1767. (o) Schons Udtog af Forordn. IV. 2. 28 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg Etift), ang. at Indqvarterings-Bekostningen i Aalborg skal svares halv efter Grundtaxten og halv af Næringen.

Gr. Nogle Borgere udi Aalbora have andraget, at saavel Indqvarterings Hjelpekatten til Randers 1426 Rdlr. 4 Mk. 14 6, som den virkelige Indqvartering af Nalborg Bye fra Waaffe 1772 til Aarsdagen 1773, der i alt udgier 6660 Rdlr. 1 ME. 7 B, er af Magistraten lignet, Halvdeelen paa Skillingstaxten og det andet Halve paa Grundtaxten, hvorimod de formene, at begge Beele burde lignes aleene paa Grundfarten: men Stiftamtm. har forestillet, at Indqvarteringen efter Forordn. af 21 April 1764 (d) skal lignes paa alle Byens Inds vaanere, ligesom hidindtil brugeligt været haver, saaledes, at de alle kunde bære Byrden med hinanden, i hvis Folge den halve Deel deraf svares af ethvert Steds Grundtaxt, og den anden halve Deel af borgerlig Næring og Brug, hvilken Maade, som næsten overalt i Danmark følges, baade er den naturligste og billigste, saa og er i Særdeleshed ved Forordn. af s Maii 1683 fastsat, da derimod, naar Indqvarteringen aleene fulde svares efter Grundtaxten, vilde en stor Deel af Borgerne, som, endsejent de ingen faste Eiendomme have, dog nu ere ansatte til at svare efter Næring og Brug, derved ganske fritages for at betale noget, hvorved de fattige Huuseiere vil de foraarsages større Udgivt, og Hunse og Gaarde tabe i deres Priis, samt Indqvarteringen omsider blive umuelig at faae inddreven. Siden Kongen finder forskrevne af Stiftamtm. anførte Grunde overeenstemmende med Hensigten af de augaaende Indqvarterings Bæsenet gjorte Anordninger, der sig te til, at alle Byens Indvaanere kunne i saa Maade bare lige Byrder med hinanden, anordnes og fastsættes hermed til videre Misforstaaelse og leenighed imellem Magistraten og Bors gerskabet at forekomme:

At ei aleene, efter forberørte forfattede Repartition, den Aalborg Bye nu paalagde Indqvarterings Bekost, ning af Indvaanerne sammesteds skal udredes; men enda og at samme for Fremtiiden paa den ved forskrevne Fora ordning af 5 Maii 1683 fastsatte Maade skal svares, dog saaledes, at Ingen derfra efter Lovens 3die Boge 6te Cap. 2den Art. undtages.

30 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at foranstalte Veienes Nyddiggjørelse og (d) See nu 8 Maii 1775, S. 15. Veja 30 April. Veiviisning for Posten (e) paa Kjøbstædernes 30 April. Congel. Re fol. 11 April.) Grund, i Tilfælde af megen Snee, eller Sneefog. Gr. Web Rescr. af 9 Febr. og 14 Deebr. 1770 cre samtlis ge (f) Amtmand i Danmark befalet, at Benderne i paakoms mende haardt Beir med Sneefos, eller naar der funde være falden megen Snee, fal paa Vedkommendes Forlangende gjo re Veiene, hvor Posten skal passere, ryddelige, eller og at ham udi stert Snecfog skal medgives et Par Bonder til Hjelp, alt uden Betaling. Dg Directeurerne i Generalpostamtet have forefillet, at Magistraten i adkillige Kjøbstæder skal have vegret fig ved at foranstalte, at Bosten kunde faae Folf til Hjelp og Beiviisning i indfaldende ondt og voldsomt Beier med me gen Snce, uden at derfor blev tilstaaet Betaling, paa Grund at forbererte Befalinger ikke eve blevne Magistraterne bekjendt gjorte. Som det lige saavel fan hændes paa Kjobkædernes Grund, der ofte er meget udstrakt, som paa andre Veie, at Posttillionerne behove Hjelp og Veiviisning, befales: Stiftbefalingsmanden skal i Stiftets Kjøbstæder foie den Anstalt, at samme paa deres Grund i ovenanførte Tilfælde vise Posten uden Betaling al den Hjelp og Tjeneste som mueligt er, og der maatte eragtes fornoben.

= V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Tolderne), ang. at samtlige Kniplings Fabricantere, og Alle, som befatte sig med at forfærdige Blonder i her. tuglommene, maae lade de af dem paa deres Fabri qver forfærdigende Blonder overalt i Kongens Riger og Lande frie for al Told og andre Paalæg af hvad Navn nævnes fan, indføre; samt at de derpaa udstæs dende Passeer Sedle paa 1 Lß, stemplet Papiir ubfærdiges, imod at det usic iagttages: 1) at Kniplingssg Blonde Handlerne hver Gang, naar de ville affende Blonder til Danmark og Norge, eedelig bekræfte, at de afsendende Stykker og Stuver Blonder der i Egnen ere forfærdigede og fabriquerede, samt at der iblandt, eller (e) Ogfaa for den farende Boft, see Sefer. af 17 Sept. 1784. (f) Cfr. dog begge disse Rescripter, 1 eller i deres Sted, ingen andre, eller fremmede Blons 30 April. der, under denne Ecd, og derpaa erholdende Magi strats Attest med deres Vidende og Villie, skulle blis ve indbragte til Danmark og Forge: 2) at de paa Blon derne meddelende Magistrats Attester skulle være saa omstændelig som mueligt indrettede, saa at i det mindste Antallet af Stufferne eller Stuverne med deres onges særlige værdie derudi skal anføres: 3) at faadanne Blonder aleene ved det Toldsted i Hertuadommene, hvors fra Udførselen skeer, Fulle med Toldseglet paa den eene Ende af hvert Stoffe stemples, og saaledes med Tolde eller Passeerseddel og Magistrats Attest til Danmark og Norge frie og ubehindret indføres: men derimod 4) at saadanne Blonder ligesaa lidet som Kniplinger Sulle ved Indførselen til Danmark og Norge underkas stes nogen videre Stempling. Denne Resolutions 4re sidste Puncter tjene tillige til Regel for de af Riems schneider, i Følge meddeelte Concession af 22 Novör. forrige Alar (g), toldfrie indførende Blonder. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat og de 32 5 Maii. Mænd), ang. at forsyne Rentekammeret med alle de Efterretninger, som det maatte forlange til Revisio nen af Stadens Regnskaber. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus: 5 Maji. Stift), ang. Approbation paa den af General-Veimesteren Søndenfjelds forfattede Instrux for Rodemes fterne ved Vei: Arbeidet. Rescr. (til Amtmanden over Bratsberg Amt), ang. II Mail, Tiiderne til Sommertingenes Begyndelse i Bamble- Sogderie (h). (g) See Prom. af 15 Jan. 1774. Rescr. (h) Forhen see Anordn. af 28 Febr. 1727 09 13 Julii 1753, Disse Sommertinge eve ophævede ved Rescr. 28 Jan. 1785, II Maii, 14 Maii. 14 Maii 14 Maii.

Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at alle de Arve Midler, der tilfalde Umyndige ved de paa Bidstrupgaard og Gods holdende Skifter, og for hvilke ikke bliver taget eller kan tages Sikkerhed udi Bondens Gods og Besætning med videre, men contant udbetales, maae indtages under Kjøbenhavns Stads Overformynderie, og der som andre Umyndiges Midler administreres og behandles (i). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at, da Decanatus i det Theologiske saavel som de øvrige Faculteter er ambulatorius, saa meldes, at, paa Grund deraf, alle Breve og Ordres til Faculte tet gaaer til Decanum, som strap communicerer samme til de øvrige Medlemmer, og aldeles ikke maae op holde dem, under hvad Paaskud og Foregivende det end maatte være: ligeledes bør og de, der ville lade sig tege ne til Examen Theologicum, saavelsom alle andre, der have med Facultetet at bestille, melde sig hos Decanum, som og besørger expederet hvad der fra Facultetet udfær diges. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. at Gaarden Lambhuus maae fors undes den Astronomiske Observator paa Island til en frie Boelig, m. v. (k). V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Stiftbefas lingsmændene og Zolderne), ang. at Kongen har befalet, at i Følge den imellem Allerhøistsamme og det Russist. Reiserlige of værende Venskab og Forbindtlig hed, til at befordre den Russiske Skibsfart paa bedste Maade, skal samme til alle Tiider, udi alle Tilfælde og Om (i). Cfr. Rescr. af 16 Julii 1779. (k) See Rescr. af 18 April 1781, cfr. Rescr. 21 Maii 1772. Omstændigheder være frie og ubehindret udi alle de Kon 14 Maii. gen underliggende Farvande og tilhørende Kyster; liges som og de Kongelige Havne ved Søeskade eller andre nødvendige Tildragelser skal staae de Russiske Skibe aaben, hvor de med deres heele Equipage venlig skal optages, og i Alt saaledes begegnes, som det udi nærværende Tiid skeer, eller og udi Fremtiden maatte fee imod de Sti be, der tilhøre de ved Venskabs Tractater med Danmark paa det nøieste forbundne Magter (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers: 20 Maii. huus Stift), ang. at Bekostningerne paa Uformuendes Cuur, som med venerisk Svaghed er beheftet, skal udredes af ethvert Amt. Med Sygehuuset i Chrißiania skal det, uden at lade nu for Tijden fleere Sygehuuse for denne Sygdom indrette, Herefter ligesom tilforn have sit Forblivende dog med den Forskjel, at Omkostningerne paa de Sy ges Cuur og Forflegning ei af Kongens Casse bør bestris des, men at ethvert Amt skal for de Syge af Amtet, som maatte være curerede, aarlig foranstalte Beisber paa Almuen reparteret, af Sogderne indfordret, og til Doctoren imod Qvittering betalt; og, for derved at forebygge al Misbrug, maae ingen i Sygehuuset anta ges til Cuur, uden den medbringer saavel Præstens som Fogdens eller og Amtmandens Attest, at den virkelig med venerist Svaghed eller Saltflod er beheftet, og ei i Stand til selv at bestride sin Cuur; og, fulde Fogden eller Antmanden tvivle om Sygdommens Beskaffens Hed, fan han lade en fyndig Medicus eller Chirurgus undersøge samme, og derom attestere, forinden den Sys ge indtages, hvilke Attester Sygehuusets Doctor skal lade (1) Confr. Circul. af 31 Martii og 7 April 1781, samt Tractaten af Dctobr. 1782, §. §. 3, 6: 12, 20 Maii. fade følge med sine til hver Amtmand over Amtets Syge 21 Maii. 25 Maii. 3 Junii. aarlig indsendende Regninger; og, om en saadan Syg, efterat han er cureret og fra Sygehuuser af Doctoren, med Arrest om hans Helbredelse dimitteret, endnu igjen inden Aars Forløb maatte befindes at have samme Syg dom, skal Doctoren være pligtig til uden Betaling at pleie og curere ham i Sygehuuset: men, hvad Betalin gen for hver Syges Cuur og Forflegning angaaer, da skal det have sit Forblivende ved hvad derom cengang er fastfat. Renter. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Skattefrihed paa Hovedgaards: Taxten af en tilforn ufrie, men nu complettered ade lig Sædegaard maae ikke have Sted uden foregaarnde Ordre fra Rentekammeret, og førend vedkommende Gaards Eier derom er indkommen med Ansøgning, paa stemplet Papir, samt derved tillige har indleveret, en over Gaard og Gods forfattet Jordebog, som skal for flare Skjøders og Adkomsters Data ved hvert Sred samt at Bondergodset ligger inden 2 Mile nær Hoved. gaarden, hvis Rigtighed Amtmanden noie bør unders soge ved at lade sig Documenterne forevise, og derom efter Befindende paa Jordebogen meddecke sin Attest, saavelsom og fra hvad Tiid han eragter, Skattefrieheden bør tage sin Begyndelse. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens- Stift), ang. at ingen anden end Bogense: Byes Indvaanere maae herefter bruge og avle Bogense Byes Eiendomme eller Mark Jorder, uanseet de deraf ville betale Matriculfkat. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- Stift), ang, at Byefogden i Slangerup maae, naar naar Ræmnerne i Slangerup og Friderichsund ikke forst i Martii Maaned (m) aflægge deres Remner. Regnskab, indkalde dem for Politie Retten, og der Belægge dem med en vis iulet til de Fattige for hver Dag eller Uge de utilladelig opholde samme, hvilken Mulet Stiftamtmanden haver efter Omstændighederne enten at approbere eller moderere. 3 Junii. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus Stift), 8 Juni. ang. at alle de Residerende Capellaners Enker paa Kongsberg maae for Fremtiden nyde aadenss Aar og Pension af deres Mænds Eftermænd i Embedet. Confirmation paa en imellem Bryggerlauget 8 Junii. indgaact Convention, angaaende Liigbæren. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus: 8 Junii. Stift, og Notits til Kjøbenhavns Magistrat), ang. hvorledes der, aleene til Korntoldens Oppebersel, ved Nittesund maae indrettes og holdes 2 justerede taal, nemlig Eet paa 16, og Eet paa 8 Potter. Gen. Postamters Prom. (til Postmesterne), hvor 14 Junii. ved Ordren af 23 Sept. 1747, ang. Forhold og For sigtighed med Bancosedle, som paa Postcontoirene til Befordring vorde indleveret, igjentages (n). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ribes 15 Junii. Stift), ang. at Magistraten i Ringkjøbing herefter aldeles maae indgaae, samt Borgemesterens Andeel af Accisen tilfalde Byen, og den øvrige Magistrats Deel deraf tilhøre Byefogden, som da skal være eene Dorig (m) Cfr. Prom. af 23 Aug. 1783. (n) Cfr. Plac. af 12 Sept. 1775 her i Nefcript-Samlin gen. VI. Deel. I Bind. h -5 Junii. Øvrighed paa Stebet; dog at Bye- og Raadstueskri veren skal i Raadmand og Byefoged Montagnes Be tjeningstiid være lige deelagtig med ham i Raad og Ansvar ved alle til Magistratens Embede henhørende For retninger, saa og i alle Magistratens Indkomster, og Deel af Accisen, saaledes at Borgemesterens deraf for- Hen havte Andeel ikke førend efter Raadmand Montage nes Afgang skal henfalde til Byen. 22 Junii. 9. 1. §. 2. 25 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergense Stift), ang. hvorledes Politiemesteren i Bergen skal behandle Delinqvent-Sager. Saasnart nogen Delinqvent herefter bliver bragt tif Politiemesteren, skal han strax samme Dag, eller, om andre Embeds Forretninger forhindre ham, i det seenes ste Dagen efter, holde et Præliminair Forhør over Forseelsen; og, saasnart han formærker, at den maatte være af det Slags, som ved de ordentlige Settergange bør afhandles, afvise Sagen til Byefogden, som da skal holde Forhøret, og samme til videre Drivt indsende. Hvis Politiemesteren herimod skulde forsee sig, eller dømme i ham uvedkommende Delinqvent: Sager, skal han, naar Sagen fra Politie Commissionen er afviist, betale alle de paa den Skyldiges Baretægt og Underhold ning gaaende Omkostninger, fra Anholdelsens Dato indtil Sagen for Byetinget bliver foretaget, uden at Sagefalds Cassen den ringeste Udgivt derved maae for aarsages. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over (Kongel. Re- Bergens. Stift), ang. at det i Henseende til Overfol. paa Gen. Coldkamme uddet af fiskeveier Embedets Indkomster i Bers rets Forestil ling.) gen, som paa 10 Aar er forundt Byens offentlige Stiftelser, skal have fit Forblivende ved Resol. af 27 Jan. Jan. 1767, saa at bemeldte Indkomster ved 1776 25 Junii. Nars Udgang til Kongens Caffe hjemfalder, (i Anledning af Begjering, at bemeldte Overskud, naar de 10 Mar vare forbi, maatte henlægges til Magistratens Lens Forbedring (o) og øvrige Byens trængende Stiftelser). Canc. Prom. (til Amtmanden over Callundborg 25 Junii. &c. Amter), ang. at Forordn. af 23 Martii 1770 om Tjenestefolk gaaer kun ud paa de ringere Slags. Tjenestefolk &c. (P) I Maii. (Paa Forespørgs fel fra en Proprietaire). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 29 Junii. Tommer Svendene skal til deres Gjelds Betaling lade sig forte 13 Skill. for hver Dag de arbeide. Gr. Oldermanden har andraget, at Svendelauget er gevaa den i en Deel Gjeld, deels fordi de 3 Mk., de aarlig betale til Syge og Dodes Begravelse, ei ere tilstrækkelige; deels for de have kjøbt et bekosteligt Herberge; endelig for medgaaende Omkostninger ved deres Skildts Flyttelse (q): til noget af Gjeldens Afbetaling er laant 1000 Rdlr., hvilke med Rente og Omkostninger Olderm. som Cautionist har maattet betale, foruden at han har caveret for, at af andre 1000 Rdlr. aarlig skal blive betalt so Ndir. Da de ikke kan komme af denne Gjeld, uden at deres Lahde skal blive bortsolgt, befales: Enhver af de her værende og herefter til Lauget an kommende Svende skal til denne Gjeld med Kente og Omkostninger, og indtil samme er betalt, erlægge, og af deres Mestere, for hver Dag de arbeide, lade sig fors te 1 Skill., hvortil vedkommende testere skal være ansvarlige, og ved hver Maaneds Udgang besørge de saas ledes hævede Penge udi Laugets Casse indleverede, for derefter til Supplicanten at udbetales. Hh 2 Rescr. (o) Derom er, paa Grund af et andet Forslag, Rescr. 27 Octobr. 1774- (p) Ligesom Cancelliebr. af 23 Febr. 1771. (a) Cfr. Plac. 27 Novbr. 1780. 29 Junii. 2 Julii. 2.Julii. §. I.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ribe Stift), ang. at President-Embedet i Fridericia skal for Fremtiden aldeles nedlægges, og den dertil henlagte visse Len indeholdes i Kongens Casse, hvorimod Magistraten sammesteds herefter aleene skal bestaae af en virkelig Borgemester og virkelige Raadmænd, samt Magiftsatens aarlige visse og uvisse Indkomster deles i 4 Deele, og Borgemesteren deraf tage dobbelt imod en Raadmand, hvorhos dog de nu værende Vice: Raads mænd der i Byen maae forbeholdes at ascendere til virfelige Raadmænd efter deres Tour. Canc. Prom. (til Finance Collegium), Commu nication af Forestaaende, for saavidt, at den til Præsident. Embedet i Fridericia henlagde visse Løn 200 Rdlr. aarlig indeholdes udi den Kongelige Casse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Bergen, ogsaa at communiceres Amtmanden over N. Bergenhuus Amt), ang. Fisketiendens Oppe børsel i Bergens Stift (r). Gr. Stiftbefal. har indberettet, at adskillige Klagemaale fra Præsterne og Kirke Eierne udi Bergens Stift ere indtomne, ang., at de blive fornærmede udi deres Tiende- Ret tighed af den giff, som fanges, deels ved det at Borgerne optjobe Bondens Avl, forinden Tienden er erlagt, deels ved det Forpagterne af Kongens Anpart oppebær ofte begge Deele foruden Kongens, eg Stiftamtm, derbos nu, da Forpagteren med Silladelse haver frafagt sig Forpagtnings Contracten, har bragt i Forslag, hvorledes al Tvistighed for Eftertiiden kunde være at forebygge, og Enhver bekomme hvad han med Ret fan paaffaae. Naar saadanne Steder, hvor Fiske. Tienden beleiligst fan afleveres, ere blevne udmærkede overalt i Bergens Stift, hvor Tienden ydes, bor 1) Præsterne og Rive te: Eierne paa de udnævnte Steder have en fuldmæg tig, (1) See Rescr. af 10 Octobr. 1777. §. 2. tig, som paa deres Begne fan modtage og qvittere for 2 Julii. Tienden, naar den Fiskende den henbringer, i Overeense stemmelse med en fra Stiftet under 5 Aug. 1771 uds gangen Placat, grundet paa Kongelig. Resolution af 16 Julii e. a. Befindes saadan en Person ikke at være til stæde, naar de med 2 Mænds Attest, som for Hans Beepal have modt, bevise, at de der have anbuden Fi ffen, men Ingen have været tilstede for at imodtage dem, maae saadan en Attest ved Konge: Tiendens Era læggelse gjelde, og vedkommende Præster eller Kirkes Eiere tage Skade for Hjemgjeld, om de derved fornar mes: 2) skal det være forpagterne fremdeles som fors. hen forbuden at imodtage Kongens Part, forinden Præs ftens og Kirke Eiernes er betalt, medmindre han uden Lov og Dom selv vil staae inde for dem, men i saa Fald bør han anholde den Jægt eller Baad, som ikke med rigtig indrettet Attest er forsynet. Eieren teraf, om han er Borger, bør derpaa ufortøvet betale i Penge ef ter Prisen i Bergen de 2 øvrige Deele af Tienden, hvoraf de Fornærmede skulle nyde deres Rettighed efter den Priis Varene vare udi ved Stedet, hvor Fisken er fanget, og det Overskydende, naar det beløber sig til 10 Rdlr. eller derover, ansees som en Mulet til lige Dee ling imellem forpagteren og Opfostrings: Huuset, men, er det under, da bør den Skyldige desuden betale saa meget som mangler i de 10 Rdlr., da Forpagteren af disse Mulcter bør betale den, som skal holde Bog over de Andres Rettigheder, og Almuen, som har colluderet med Borgeren, bør desuden ansees efter Dem merens Kjendelse med en Mulet til Sognets Fattige: men, naar det er en Bonde, som selv indbringer sine Bare i smaa Baade, da bør hans Navn aleene antegnes, for siden under hans egen Jurisdiction at ansees derfor, saavel til Tiendens Godtgjørelse, som til Mulcters Udredelse.

553 - 2 Julii. redelse. Saafremt der aleene i de medbringende Bevis ser befindes nogen Forseelse, bor, efterat Sagen er uns dersøgt, den, som formedelst sin Skjødesløshed har fors aarsaget den Indbringende ved Bergens Fiske Brygge Uleilighed derfor ansees med en liden Mulet efter Sas ges Beskaffenhed. Paa det denne Orden kan blive vedligeholdt, bør forpagteren altiid af Vedkommende. underrettes om deres Fuldmægtiges Tavne, samt, naar nogen Tristighed maatte forekomme ved Fiske-Brygs gen, strax anmelde det hos Stiftbefalingsmanden, som derudi alcene skal fjende, hvorefter Mulcten strax bør udredes og indlægges i en dertil indrettet Bosse, for 2 Gange om Havet at blive deelt: da det i øvrigt overs lades Præsterne og Kirke Eierne, som af de Tiendes Ydende maatte vorde forurettede, selv at forfølge deres Ret. 6 Julii. 5. 1. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergenss Stift), ang. hvorledes med de Borgerskabet i Bergen paaliggende nibeder skal forholdes. Gr. Han har forestillei, at de unge og ringe Borgere udi Bergen altid blive paalagde de ringe Byens Bestillinger, faasom at være Vurderingsmand, Lavretsmand, Tilsynsmand ved forretninger, med videre, hvilke de formuende Borger Sonner ansee alt for ringe for dem, og derfor soge at faae et Forfanderskab eller anden fornemme Byens Bestil ling, hvorved de have det meere mageligt. Paa det den eene Borger ikke meere fulde blive bebyrdet end den anden, eller nogen undgaae de ringere, eg firar komme til de torre Bekillinger, vil Kongen, til en bedre Orden at faae indført i de Borgerskabet paaliggende Embeder, hermed have anordnet og befalet: Magistraten maae paa ingen Maade herefterdags bes fiffe rogen Borger til at forestaae noget offentligt Em bede, af hvad Slags det end være maatte, om han end dermed er nok saa eenig, forinden hans 6 Har ere ude, som hanjefter Forordn. af 16 Decbr. 1707 bør være frie udi; og, i Fald saadan en Bestikkelse ligefuldt skulde fane faae Sted, ba maae den strax af Stiftamtmanden un berkjendes. Ingen Borger maae beskikkes til Forstan derskaber, Officeers Pladser ved Borgerskabet, eller andre fornemme Byens Bestillinger, forinden han har igjennemgaaet de ringere, uden i de høistinadvendig ste Tilfælde, naar ingen anden kunde haves. Saasnart nogen Udmeldelse er gjort af Magistraten, som heref terdags som forhen bør staae til Ansvar for de Personers Vederheftighed, de dertil udsee, maae samme til Stift. amtmandens Approbation indsendes, og derhos mel des, hvilke Betjeninger den udseete Person forhen har beklædet; dog maae saadan Approbation af Stiftamtman den ikke negtes uden i besynderlige Tilfælde, da han, naar det maatte ansees fornøden, derom maac gjøre Ind beretning til det Danske Cancellie, med hosfoiet Magis firatens Erklæring. 6 Julii. 9. 2. S. 3. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 6 Julii. Bergens Stift), ang. at ingen Værge eller Forstander for Kirker eller andre Stiftelser i Bergen maae antages eller forloves uden deres Samtykke. Gr. Stiftamtm. og Biskopen have forestillet, at ved den Mængde offentlige Stiftelser og de 4 Kirke Sogne i Bergen, som deres Bestyrelse ere overladte, bliver altid, i Folge de derom gjorte Anordninger, af Magistraten beskikkede Forstan dere og Bærger, for hvilkes Bederheftighed de maae indestaae, og hvortil de antage og beskikke, samt derfra igjen forlove Borgere nden Stiftamtm. og Biopens Forevidende eller Samtyf- Be, men aleene melde dein, at saadant er feet, hvoraf flyder, at Stiftamtm. og Biskopen, som have at leiligheden med Bestyrelsen, maae være nødte til at betjene sig af de Borgere, som Magistraten vil unde dem, og at de, naar Kirkeværgere eller Forstandere i nogle Aar har beklædet et saadant Embede, og paa deres Overtalelse og Forsikring om Erstatning have gjort Laan og Forskud til at udrede Udgivterne, hvilke de ved deres Fratrædelse vil have afgjort, sættes i Forlegenhed at forskaffe samme, helft de ikke tilforn ere underrettede om deres Afsang. Til saadan Uleilighed at forebygge, anordnes og befales: De Personer, som nu, ere eller for Eftertiden beskikkes til Forstandere og Værger, maae ikke forløves uden Stift: 54 amt: 6 Julii. amtmandens og Biskopens dertil givne Samtykke; og de, som igjen paa deres Begjering af Magistraten üdmeldes, sal, førend Bestallingen, udstedes, paafkjen. nes af dem, om det er saadanne, som Stiftelserne og de kan være tjent med eller ikke. 6 Julii. (Kongel. Re fol. 4 Junii.) 7 Julii. Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. at alle Kongelige Intrader i Danmark og Fyr stendommene, som udi Bancosedle indkomme, og til eller fra en af de Kongelige Casser til en anden bliver at afsende, skal stedse gaae med den ridende Post: derfor stal Postimesteren uvegerlig imodtage, og under sikkerste Befordring til Kongens Caffer fremsende med de riden. de Poster alle Kongelige Revenuer, som vedkommende Kongelige Collegier forlange at sendes med de ridende Pos fter, og i Bancosedle paa Posthuusene afleveres, og Oppebørselsbetjentene derfor behørige Attester at meddele (s). Kongelig Resolution, ang. at Tilsynsmænde ne i den saa kaldte Friehed ved Ribe og Colding maae frietages for at beedige paa den forhen ved Rescr. af 22 Martii 1740 anbefalede Maade de Attester, som af dem paa de i bemeldte Friched fødde og tillagde heste og Qvæg udgives, imod at de nu værende Tilsynsmænd strax, og de berefter beskikkede ved Antagelsen, frivtli gen reversere sig til, at ville underkaste sig al Tiltale og Straf efter de Kongelige Love og Forordninger som virkelige Meenedere, saafremt de nogensinde befindes, forsætlig eller vidende at have udgivet nogen urigtig Ats test, eller paa anden Maade at have handlet imod de Instruxer, som enten allerede ere, eller herefter skulde vorde dem meddeelte (t). (s) See Trom. af 17 Sept. 1774 (c) Cfr. Skriv. af 10 Octobr. 1767. Rescr. Slutningen. Rescr. (til Amtmanden over Dronningborg, 8 Julii, Silkeborg og Mariager: Amter), ang. at Steens ild Broe skal herefter af de dertil henlagde 6 Sogues Beboere selv holdes vedlige udi forsvarlig Stand, under vedkommende Herredsfogeds Tilsyn og paa hand Ansvar, samt under Amtmandens Inspection. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordre: 9 Julii. Bergenhuus Amt), ang. Frieskyds for Regiments Bossemagere. Gr. Efterat han paa en Oberftes Forlangende havde negtet en Regiments. Bossesmed, som skulde reise omkring at eftersee Gevæhrene, Friskyds Pas, har Stiftamtmanden, for ikke at gjøre Ophold i Kongelig Tjeneste, for den Gang udsæd det forlangte Was. Og af Correspondence med Generalitets- og Commissariats Collegium er fornummet baade at Regiments- Bessemageren altid har været tilstaaet frie Skyds i saadant rinde, og at det formedelst hans Redskab er nødvendigt. For Eftertiiden ville Amtmanden iagttage, at saadan frie Skyds ikke oftere vorder Regiments: Beffemageren negtet (u). Gen. Ld. Dec. og Commerce: Collegii Prom. (til 9 Julii. samtlige Stiftbefalingsmænd for Kjøbstæderne og Amterne, samt Amtmand for Amterne i Danmark og Norge), ang. at indsende aarlig Beretning om Fabriqver og Manufacturer. Gr. Til de foretagende Indretninger og Forbedringer ved Fabriqverne behover Collegium ei aleene at være noie underrettet om alle de Fabriqver og Manufacturer, som mu allerede Her i Riget ere etablerede, men endog om de Manufacturers Indretninger og Næring, til hvis Anlæg ethvert Steds (Amts) Beliggenhed eller Natur Producter for Eftertiiden kunde give Anledning: Stiftamtmanden (Amtmanden) anmodes at meddele efter indlagte Tabel en saa neiagtig, som muclig, Oplysning i den Anledning; ligesom og, i Fald en eller anden 565 (u) See Fon. 20 Aug. 1784. P. II. §. 7. r. faint §. 9. 9 Julii. anben Omstændighed ei fuldstændigen nok i Tabellen fun. de anføres, da at meddele derom aparte Oplysning. Samme Efterretninger vil Collegium herefter ligeledes Bebe maatte sig ved hvert Aars Ende tilsendes. ma til Efterretninger om Haandteringers og Fabriqvers Tilstand paa Landet. Sches Anmærkninger -Almindelighed. Hvilken Fliid der bedst passede sig paa Eguen efter Eg nens Natur og nærmeste Leiligheder. Om Hindringer ere der for Fliid og Vindskibelighed, og bvilke især. Om Egnen arbeider for nærmeste eller andre Kjøbstæder. Hvorhen Varene gaae og afsættes, og paa hvad Tider især om Aaret. Hvor mange Vare der almindelig forarbeides aarlig. Hvorfra Materialierne haves eller kjøbes. Anlæggets Alder-og Lykke. Bestyrerne og Anlæggerne af Arbeidet. Hvor mange Arbeidere derved underholdes, og hvilke. Hvorledes samme drives. Hvilke Haandteringer, Fabriquer eller Næringer der i Egnen uden for Landvæsenet drives. Julii. Gen. Postamtets Prom. (til nogle Postmestere), ang. de Norske Breves Convolutering, og dob. belte Charter dermed. Naar de Norske Breve først ere blevne særskilt couver terede til de Post Comptoirer i Norge, hvorhen de ere adresserebe, maae disse Brev Bundter endnu til destos meere Sikkerhed samlede convoluteres, forsvarligen oma bindes, og under Forsegling afsendes med Opfkrivt:,,Til Kjøbenhavns Norske Post: Comptoir." I hvilken Con volut volut det ene Exemplar af det Norske Postkarte indlæg 9 Julii. ges, og derefter saadant Norsk Brev: Paquet paa det Kjobenhavnske Carte anferes; da Kjobenhavns Dansker Postcontoir, hvortil det andet Eremplar af det Norske Postkarte tilligemed, den Norske Brev Paque afgaaer, intet videre med fornævnte Paquet haver at bestille, end at aflevere samme, ligesom det ankommer, og uaabner, til det Norske Postcontoir. Endog for de Postdage, paa hvilke ingen Norske Breve har været at afsende, maae 2 Eremplarer af det Norske Postkarte til Kjobenhavns Dans se Postcontoir ufeilbarligen indsendes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergeus: 13 Julii. Stift, at ogsaa bekjendtgjøres Amtmanden), ang. Protocoller, til at indføre Borne-Midler udi (v). Gr. Ved Rescr. af 9 Decbr. 1773 er iblandt andet befalet, at samtlige Bærger for Umyndige skal aarligen paa en.vis fatjat Eild aflægge Regnskab for deres Værgemaal, med vis dere. Anledning deraf bar Stiftamtin. forestillet, at han, for bestandigen at have den fornødne Oplysning om Borne- Midlernes Tifstand, samt til Efterretning for Afleveringen fra den ene Betjent til den anden, har overtalt nogle Sorenfri verere i Amtet at lade authorisere Protocoller foruden stems plet Papiir, hvorudi de anføre de Umyndiges Arve: Midler, de Steder hvor Pengene ere udestaaende, de Bærger som dem beskiffes, og den Forandring som formedelft Affald eller andre tilstødende Hændelser aarlig forekomme. Da han for mener, at saadan Indretning kunde være til Nytte over hele Bergens Stift, bar Kongen, til desbedre Orden og nøiagtigere underretning om Umyndiges Arve Midler og deres Sif- Eerhed funden for godt: Saadanne Protocoller, som oven er meldt, Fal overalt indføres; dog maae Betjentene for stemplet Pa piir til samme være forskaanede; og skal disse Protocols ler bestandig være tilstede til Eftersyn af Amtmanden ved Tingene, naar han der møder; og, naar de ere fuldskrevne, og de derudi indførte Borne Midler ere udbetalte, eller derfor gjort Rigtighed, skal de indsendes til Stiftet, for i Archivet at bevares. (v) See den 3die §. af Rescr. 6 April 1775. Refere 15 Julii. 16 Julii. 16 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. at Klokkeren i Scheen maae nyde Offer paa de 3 store hoitiider. Canc. Prom. (til Finance Collegium), ang. at Vognsild Herred skal henlægges til Byefogden i Mariager, hvor det tilforn har været henlagt, saa at han, som hidtil har havt Gjerlov Herred, nu faaer Herreder, og Byefogden i Hobroe, som tillis ge var Herredsfoged i Vognsild, Rindes og Gisfums Herreder, ligeledes tvende. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at paa Grund af Bevilgn. de Dato 5 Novbr. 1772, hvorved de Liliendalske Legata frietages for alle Skat ter og Paalæg, sal det, som af samme Legata erlægges udi den af Capitaler paabudne pro Cento Sent, vore de igjen af den Kongelige Caffe refunderet, naar derom til Kammeret til hver Termin indsendes behørig Regning. 16 Julii. 2. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Tolderne), (Kongel.Re- ang. at de i Fyrstendommet Holsteen beliggende fol. 2 Junii.) Fyrstbiskopelig Eutinske Fidei Commis : Godser, Steendorf, Lehnsam og München Neversdorf, samt Coselav, Lübbersdorf, Kühof, Sebent, Kremsdorf, Bollbrugge og Sieverschagen, efter den i Aaret 1773 oprettede Definitiv Tractat, maae i fortoldningen nyde den ved Placaten af 20 Decbr. a. p. fastsatte In denrigs Friehed, som de Kongelige Undersaatter udi benævnte Fyrstendømme ere tilstaaede og accorderet; dog at med de fra berørte Fidei: Commis: Godser indførende Producter og Bare følge saadanne eedelige Certificager, som ved Toldrullens 7de Cap. 3die og 4de Art. ere an ordnede. Canc. Canc. Prom. (til Biskopen over Aggershuus- 23 Julii. Stift), ang. at Kongen har resolveret, at Kjøbstæds Præsterne vel for Indqvartering in Natura bør være befriede, men at de derimod, ved den af Indqvarterings- Commiffionen nærmere forfattende Liguing over Rigets Kjøbstæder (x), ikke fan vente at forskaanes for, lige saavel som Kongelige Betjente samt fleere Andre, der tils forn have været frie derfor, at tage Deel i Indqvarterin gens Bestridelse, der ellers vil blive Stædernes øvrige Indvaanere utaalelig. (Paa Biskopens Forestilling, at Præfeffabet i Uggershuus Stifts Kjøbstæder maatte herefter som forhen forfkaanes for Indqvartering). 2. G. R. o. Gen. Coldf. Prom. (til Tolderne), 23 Julii. ang. at Borger Johan Christian Gottsche i Glückstad ved Kongelig Resolution af 26 Mait, og Bors ger Jorgen Weiss i Krempe, ved Resol. af 16 Junit h. a. er tilladt, at den Amdam, som paa deres i Glückstad og Jzehoe anlæggende Fabriquer forfærdiges, maae i 20 ar fra Bevilgningernes Dato, med deres ved Toldstederne paa ustemplet Papiir producerende eedelige Attester, og vedkommende Toldbetjentes derpaa, ligeledes paa ustemplet Papiir, meddelende Paffeersedie, ikke aleene i Kongens Niger, Fyrstendomme og Lande, frie for Told, Accise og anden Paalæg overs 'alt indføres, men endog uden nogen Afgivt til frem mede Steder udføres. Rescr. (til General Gouverneuren over de Best 27 Julü. indiske Eilande), hvorved de i Rescr. af 18 Aug. 1747 de, paa de Americanske Eilande til Negernes Omvendelse sig opholdende, foreenede Evangeliske Bros dre forundte Frieheder i alt confirmeres (Pag Ansøgning fra Brødrenes Forstandere). (x) See ser. af 11 S pt, 1776, Rescr 10 Aug. Io Aug. 13 Aug. 13 Aug.

Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Viborg Stift), hvor ved den under 7 Aprilis sidstafvigte af Taxereborgere i Viborg for indeværende Aar til Indqvarterings: og Byeskattens Udredelse forfattede nye Taxt, hvorudi Byens Mark Jorder uden Hensigt af hvem eller hvortil de bruges, ere ansatte i Nærings Taxt, i alt appro beres, dog saaledes, at deraf skal udgaae de, de Geistlige pro Officio tillagde, Jorder, saa og at de, som aleene i Snapstings Tiiden for Betaling logere og spise Fremmede, stal, i Sreden for deraf at svare Næringss Stat, af Øvrigheden ansættes at svare en efter Omstæn dighederne billig Recognition til Byen: i Fald i øvrigt nogen maatte formeene sig at være forhøit ansat, og saadant Fjelligt befindes, haver Magistraten at tilholde Tareerborgerne i Følge Loven sligt at forandre. Bevilgning, at det Musicalske Selskab i Kjøbenhavn maae have Navn af et Kongelig Mustcalfe Academie. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenes- og Bøvling Amter), ang. at det, naar En skal udstaae Straf paa Vand og Brod, vil forblive ved Cancellicts Skrivelse af 29 Octobr. 1768, hvorefter det til kommer dem, som have Sigt og Sagefald, saadant for deres Godser at foranstalte. (Vaa Forefporasel fra Amtm., om det paa Landet ved Proprietairerne alcene skal bevirkes, eller om Executionen er hos Justitsbetjentene) (y). Rentek. Prom. (til Greven til Schakkenborg), ang. at den visse Sogne paalagte Molletvang til Ballum Molle ikke fan tilstaaes. Da hverken Lov eller Forordn. tillader saadan Mølle tvang her i Riget, som Greven andrager at være paas (y) Anhang af Rescripter c. 1779. lagt lagt visse Sognes Bebcere under Grevskabet Schakken 13 Aug. borg til Ballum Veirmelle: og Greven ei heller efter nærmere Erklæring haver nogen særdeles Kongel. Bevilgs ning, som forbinder Grerskabets Beboere til saadan, for andre deslige Undersaatter usædvanlig, og i sig selv. skadelig Molletvang: saa vil Greven derefter selv befinde, at samme Molletvang ikke fan tilstaaes, men det bliver bemeldte Beboere, ligesom andre Undersaatter i Riget, uformeent at søge hvad Mielle de selv for godt og tjenligt eragte; og, paa det man kan gjøre sig forsikret, at anførte utilladelige Molletvang herefter altiid ophører, maatte det behage Greven at lade foranførte ved Retten offentlig bekjendtgjøre, og af saadan Bekjendtgjørelse en af Retten bekræftet Gjenpart tilKammeret med første indsende. V. G. R. o. Gen. Toldt. Prom. (til Stiftbefalings 13 Aug. og Amtmændene samt Tolderne), ang. at race, saltede (Kongel Re og tørrede Huder samt Ralve Skind maae indtil vi fol. 28 Jul.) dere for Danmark udføres til Norge, dog med Sund, heds Attest fra Øvrigheden, og mod Losse Attest tils bage til Told Regnskabets Bilæg (2). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg 17 Aug. Stift), ang. at der i Henseende til Gadernes Broelægning ilalborg skal forholdes paa samme Maas de, som under 4 Maii 1764 og 16 Junii 1758 for Kjøbenhavn er anordnet, m. v. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hofs og Stads- 20 Aug. Ret), ang. at de fremmede Gesandte ikke kan tilstaaes Rettighed til at unddrage nogen af Stadens Borgere den ordinaire Jurisdiction, ved at meddele dem de saa kaldte Protectoria (a). (z) Ophævet ved Plac. af Prom. Febr. 1779. (a) Schous Udtog af Forordn. V. 135. 20 Aug. 24 Aug. Prom. ang. Magazin Contoirets Fordringer (b). Rescr. (til Amtmanden over Bradsberg-Amt), ang. et Sygehuus i Amtet for dem, som ere be ladte med Rade Syge, deres Cuur, Helbredelse og Opvartning. Til denne nyttige og nødvendige Indretning maae af Kongens Cassa see Forskud; dog skal Beløbet hvert Aar paa Almuen igjen reparteres og uopholdeligen ind fordres til Erstatning for samme: og haver Amtmanden at constituere en paalidelig Person, som under hans Tilsyn og Ansvar fan føre Regning og aflegge Rigtighed for Uogivterne til denne Indretning. Og, som intet er billigere,. end at en liden Deel af en Mands Formue blis ver anvendt til hans Sundheds Erlangelse, saa, naar den heele Cuur med Forflegning kunde beløbe sig til om trent 15 a 16 Rdlr., kunde de Syge inddeles i følgen de Classer; 1) De, som ere i Stand til at betale selv den heele Cuur og Pleie; 2) de, som ikkun kan betale den halve Deel: 3) de, som kan betale Part; og 4) de, som ikke kan betale noget. Til den første Classe funde regnes de heele og halve Gaarde, samt gode Pladser brugende Bønder, tilligemed unge Mennesker, som ens ten havde Arve Parter eller lettelig funde aftjene en saa liden Summa; til den anden Claffe de mindre Formuen de, som bruge mindre gode halve Gaarde, samt noget formuende Huusmænd; til den tredie alle de, som have nogen Slags Nærings. Vei, hvorved de kan formodes om fort eller lidet længere Tiid at tilveiebringe den fjer de Part af Cuurens Bekostning; og endelig til den fjer de alle de Fattige, som ikke have nogen saadan Nærings Bei. Ellers vil Kongen, at de Penge, som hidindtil af (b) See Prom. af 31 Hujus. af Bradsberg Amt aarligen er erlagt til Sygehuusene i 24 Aug. Bragnæs og Christiania, samt Doctor Tolden af Over- Tellemarkens Fogderie, der aarlig betales Provincial Medico over Christjansands - Stift, mane blive bette Sygehuus til Bedste; og maac der i øvrigt til Formuens de baade i Ainters Kjøbstæder og paa Landet en Collect, bog ombæres, om de af christen Kjerlighed og Medli densed vilde forskrive sig til en liden Afgivt til Sygehuuset, da den almindelige Sundheds Befordring maae væs re ethvert Huus og Familie især faa meget magtpaaligs gende, til hvilken christelige Gjerning ethvert Sreds Præst af prædikestoelen kunde opmuntre fine Tilhø reve. Præsterne, som ere Bondernes Tilstand bekjend te, deres Sag bliver der at udstede de fornødne Attestata om en Sygs meer eller mindre formuende Tilstand, samt spad Part han af sin Cuur er i Stand til at betale, da Doctoren og de, som besorge den Syges Pleie, nyde deres Regninger for enhver Syg, som or cureret, eller og død i Sygehuufet, der belægges med forberørte Præstes Attester, promte udbetalt af den, som af Amts manden bliver beskikket til at aflægge Rigtighed for Huu sets Udgivter; dog undtages herfra de Syge, som, ved at anmelde sig ved Sygehuuset, bringe rede Penge med sig for deres Cuurs Beløb, eller saadanne Folkes Fore fikring, som Doctoren fjender vederheftig nok til, paa Anfordring at betale for dem, hvilke efter Overlæg med Amtmanden, uden videre Attester, stray, naar Rummet det tillader, kunne antages; dog uden at saadan Anta gelse maae gjøre den ringeste Forskjel eller Forandring i Sygehuusets øvrige Orden og Indretning. Endeligen bør ved Sygehuuset holdes en af Amtmanden authori feret Bog, hvor udi mane anføres enhver Sygs Navn, og hvad Tiid den er indtaget, da Doctoren bør være ansvars VI. Deel. I Bind. Ji 24 Aug. ansvarlig til disse Syges fuldkomne Helbredelse, og ellers paa egen Bekostning at cutere dem, om Sygdommen atter skulde udbryde. 27 Aug. 31 Aug. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenes- og Bevling Amter), ang. at en Foged ikke kan henregnes iblandt de Tjenere, hvis Skifte det efter Loven tilfalder en Proprietair at forrette. (Paa Amtmandens Forespørgsel, hvem Skifter efter Fogder skal forvalte, i Anledning at en Foged paa en Herregaard i Amterne var død, og Dødsfaldet ei for ham er bleven anmeldt, efter Formening fordi Proprietairen selv maae have autaget Boet). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift samt Amtmanden over Nyborg- og Tranes Fjær Amter, notificeret Greven til Langeland og Riringen), ang. at Langeland maae være frietagen for Paalæg til den veneriske Sygdoms Cuur i Fyen. Gr. Stiftbefal. og Amtm. have, i Anledning af Befal. einder 20 Octobr. a. p., ang. at de Omkostninger, som medgaae paa de med en anstikkende Svaghed beladte Menneskers Helbredelse i Gyen, maae lignes paa Landet og Kjøbstæderne anholdet, at forberørte Rescript ogsaa maatte ertenderes til Langeland, som hører under Fyens Stift, og Indbyggerne sammesteds, i tilfælde af veneriske og andre antikkende Svagheder og derpaa gaaende nedvendige Omkostninger med videre deraf dependerende, være pligtige til at efterleve og opfylde det samme som i Henseende til Fyen er anbefalet; men Grea ven til Langeland og Riringen derimod formener, at, siden hans Grevskab ligger i en anden Provints, hvor endnu flige Sygdomme aldeles ikke have yttret sig, og ei heller meer fan formodes end i de andre i Nærheden af Fyen liggende Provinte ser, bans Bonder da ikke kan paalægges saadanne dem uvedkommende udgivter, eller inddrages under Indretningen i Fyen, og, i Fald flige Sygdomine imod Formodning engang i Tiiden skulde yttre sig paa hans Godser, beretter han at have accors deret med en erfaren Chirurgus, som han selv vil betale, for at undersøge Sygdommen og curere de Syge. Langeland maae være frietagen for dette Paalæg til den veneriske Sygdoms Cuur i Fyen, imod at saavel det øvrige Land som Greeskabet skal være forbunden til, aden Tilskud fra Fyen, at besørge denne Sygdoms Cuur, 01 om den der skulde indfalde, og det saaledes, at Colle: 31 Aug. gium Medicum skal udvælge Chirurgus, for at være forvisset om hans Duelighed, og at samme skal staae un der Land Physici Direction og Instruction, samt at alle kyndige der paa Landet, være sig Apotheqver eller Chirurgus skulle være pligtige at angive for Øvrigheden og Land Physico, naar denne Sygdom skulde mærkes og yttre sig der paa Landet. Gen. Ed. Decon. og Commerce Coll. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark (c)), ang. at tilholde samtlige Magistrater og Byefogder, ved alle i Stæderne eristerende Sallitter samt Sterv boers Behandlinger at iagttage følgende: saasnart nos gen Kjøbmand gjør Opbud, eller Stifte efter ham fo refalder, al Magistraten og Byefogden ufortøvet ex officio undersøge, om han noget til Magazins Con toiret skylder, og da, naar saa Magazinet befindes at have en fordring til Boen, besørge samme forlods udredet efter den Præference, som Magazinet er tilstaaet ved Forordn. af 22 Martii 1740, 27 Martii 1743 og 15 Maii 1770. Canc. Prom. (til Hof og Stads Retten i Kjebenhavn), ang. at Hof og Stads Retten skal (paa Grund af Forordn. 15 Junii 1771 §. §. 17 09 18, cfr. med Lovens I-6-10, og 18 og Fon. 4 Junit 1723, 10 April 1750 samt Negl. 15 Junii 1771, §. 24, cfr. med 2. 1-25-1) ansees som en Over: Ret, (fastsat i Anledning af Ridemænds Udmeldelse) (d). 20 og 31 Aug. 3 Sept. Ji 2 Rescr. (c) Til Fyens Stift under 20, men de orige under 3x Aug. (d) Schous Udtog af Forordn. V. 142 7 Sept. 10 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Ribe Stift), ang. at de Reformerede Colonister i Fridericia skal tilforpligtede være, deres Andeel udi Indqvarteringen og andre Byens Onera at svare. Canc. Prom. (e), ang. at de ved Friderichs, (Kongel. Re Kirke paa Alheden beliggende 2 Coloniesteder med til fol. 4 Aug. siennem Ren- liggende Jorder maae overlades til en Præstegaard for tekamm.) nu værende og efterkommende Sognepræster ved den der værende Tydske Lutherske Menighed, med lige Friehed for Skatter og andre Rettigheder, som Præstegaardene ì Almindelighed nyde, imod at nu værende Præst uops holdelig sætter samme Gaard med Tilhørende paa egen Bekostning udi behørig Stand, samt at han og Eftera kommere, uden nogen Byrde for den Kongelige Cassa, stedse holder den forsvarlig vedlige. 10 Sept. 17 Sept. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenes- og Bevling Amter), ang. at ei haves noget imod, at de Attester og Beviser, som i Folge Circulair Skri velsen af 9 April indeværende Aar ved de anbefalede Des fignationer over Justitscassens Indtægter fornødiges, af ham ved circulaire Breve indhentes; i øvrigt behø ves deslige Attester om Justitscassens Indtægter aleene at indhentes fra dem, som efter Forordn. af 23 Jan. 1719, dens rode Art. (f) ere forbundne at holde Stifte, Protos coller. (Anledning af Amtmandens Forespørgsel) (g). Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. hvorvidt Bancodsedle maae befordres med den ridende Post. (e) Af Wandalls Forordn. for Geiftl., Side 247. (f) Nu Forordn. af 27 Novbr. 1775, §. 10. (g) Anhang af Rescripter c. 1779. De De Kongelige Postcontoirer, som ligge uden for den 17 Sept. Tour, hvor de anordnede agende Poster gaae, maae if fe imodtage private Personers Breve med Bancosedle udi til Befordring med den ridende Post længere end til det nærmeste Postcontoir, hvor saadanne Bancoseds dels Breve kunne og bør afleveres til de Kongelige agende Poster (h). Ingen Postmester maae imodtage Kongelige Indkomster i Bancosedle til Befordring med den ridende Post, uden saa er, at i Afsendernes derfor givende Attester udtrykkeligen findes anført,,,at saadant skeer med den ridende Post efter Et af vedkom ,, mende Kongelige Collegiers Forlangende" (i). - Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Danmark), 21 Sept. indeholdende noget om Land Ryttere og Sol: Dater. Da ved Forordningen under 14 Hujus er befalet, at af 22 Tor. Hartkorn Bøndergods skal svares en Karl, der som Land: Soldat eller Rytter for Lægdet skal indfør res, hvorved vil møde en Mangel af 1120 Tbr. Harte forn eller omtrent 50 Mand: saa vil Kongen, at dette Mandskab skal fattes i det ordre Jydske Infanterie- Regiment. Og, omendskjønt det ligeledes er befalet, at der ved en Karls Antagelse skal sees paa, at han er 61 Tomme høi efter Sjellands Maal paa bare Fødder; men det er at formode, at det paa sine Steder vil medføre Vanskelighed at anskaffe saa meget ungt Mands fab af saadan Heide: saa, omend skjønt en Karl fattes noget lidet i dette ansatte Maal af 61 Tomme (k), els ler og har nogen ubetydelig Skade, maae han dog antas ges, naar han i øvrigt er tjenstdygtig. Og, ligesom i 91 3 (h) Cfr. Prom. af 20 Mai 1775. (See Prom, af 6 Julii 1774. (k) See Prom. af 27 Mai 1775 Sams 21 Sept. samme Forordning er befalet, at de Enroullerede af 21 Sept. 5. 1. §. 2. 21 Sept. deres foresatte Officerer og Under Officerer med Sagtmodighed og Lemfældighed skal behandles: saa vil Kongen end videre alvorligen have Vedkommende forbus den at begegne dem med hug og Slag. I øvrigt bes vilges, at alle Enroullerede, den første Gang de begane Leiermaal, maae herefter, som tilforn, for Bøs der og anden Straf være frietagne (1). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trundhjems Stift, ogsaa Amtmændene at meddele Communication heraf), ang. adskillige Foranstaltninger til Delinqvent: Sagers haftige Paadomme. Gr. Under 14 April fidikleden er derom gaaen Befaling for Bergens Stift; og i den Anledning har Stiftamtm. begjert, at saadant ogsaa, til Lettelse for Almuen udi Baretægts- og Underholdnings- Bekostninger, maatte indføres og tjene vil bestandig Regel overalt udi Trundhjems Stift, hvor paa man ge Steder, ligesom i Bergens Stift, ingen Vorvei skal falde, hvorved Doms Acter, Stævninger og Ordres fan befordres. Saasnart Hjemrings: Dommen er afsagt &c. (m). I Amterne skal Dommene, forsynede med slige Paateg ninger, Stiftamtmanden strap directe tilsendes til Fos retagelse for Laugtinget, hvorhos dog Amtmændene strax til deres Underretning skal tilstedes Gjenpart af den afsagte Dom (n). Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Etift), ang. at Rectores i Helsingøer og Slagelses Skoler maae nyde Laadens: Aar af Rectoratets Inds komster. CD Cfr. Prom. af 9 Decbr. 1775. Canc. (m) §. 1. er ligesom den ite S. af Rescr. 14 April 1774; fee Forordn. 20 Aug. 1784, II. §. 9. (n) De øvrige 4 Spher, nemlig 3:6 ere ligesom §. 6. 36 i bemeldte Rescr. af 14 April 1774. Med den 6te & cfr. R. af 2 Maii 1776, S. 11. Canc. Prom. (til Finants-Collegium, Renter., 24 Sept. Generaltoldk., Decon. Collegium, Generalit., Ads (Cabinetsmiralit., Bergverks Director., General Postams Sept.) tet, Udenl. Departement, Tydske Cancellie, Miss fions-Coll., Gen. Kirke-Inspect., og Biskopen over Sjellands Stift), ang. Printfernes og Printsessernes re- Navne. For den følgende Tüid fastsættes denne naturlige og uforanderlige Regel: Alle en Konges Sonner og Dot. tre tillægges det Ere Navn Kongelig høihed: en Kronprintses Sønner og Dottre føre det Navn Rons gelig øihed: en Arve: Printses Sønner og Döttre tilkommer det Prædikat Hoihed; hvilket bestandig skal gives alle en Arveprintses mandlige Efterkommere, da Disse og i Kirkebønnerne og ellers skal have den Plads, som dem efter Kongeloven tilkommer. Printfernes Gemahler tilkomme samme Ere. Navn som deres Ges mahler. Canc. Prom. (til Biskoperne i Danmark og Norge, Sjelland undtagen), det samme. Rentek. Prom. (til Biskoperne), ang. at den under 2 Maii 1772 af da værende Danske Kammer om visse Arve: Midlers Modtagelse i de Kongelige Caffer fsiede Anstalt ophører, (saasom ved Forordn. af 31 Aug. 1774 nu er befalet, hvorledes til Sikkerhed for Umyndiges saavel som andre Midler herefter bør forholdes) (o). Ordre 23 §. 1. §. 2. 5. 3. 5. 49 I O, I Oct. Rentek. Prom. til Stiftbefalings og Amtmændene 1 Oct, samt Grever og Friherrer), det samme, saa og derom at meddele Amtsforvalterne Efterretning, samt tilholde dem strax i Kammeret at indsende Specification over de Arves Ji4 (o) See Prom. af 21 Febr. 1775 med det, som der er paaberaabt. 1 Oct. Arve Midler, som efter forbemeldte Anstalt hidtil i den Kongelige Caffe ere modtagne, for saavidt Vedkom mende ikke derfor allerede have erholdet Overstatte Di rectionens Obligation, med derom foiende nærmere aftalt. I Oct. 5 Oct. 5 Oct. 5 Oct. Gen. Ld. Dec. og Commerce Coll. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), med Uotog af Seiladsions Anordningen, udgaaen i Nas ret 1774 i Sverrig, hvorved for fremmede Skibes fart og Handel paa dette Rige ere feete adskillige Inde skrænkelser. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. hvorledes 100 Rdlrs. Bekostninger paa Rønne Raadstues Réparation, m. v. skal erstat tes, ved at svare noget Wist ved hver i Retten forefals Dende Sag. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Viborg- Stift), ang. Landeveiens og dens Broers Istandsættelse imellem Schive og Domimerbye; og at i Henseende til dens Vedligeholdelse skal forholdes efter Resol. af 5 April a. p., saaledes at, naar Veien er fær big, skal med dens Vedligeholdelse, efter derover gje. rende Juddeling, forholdes paa samme Maade som med andre Landeveic. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aalborg: Stift), ang. de Thisted Bye tilkommende Reiser. Gr. Han har indberettet, at der udi Thisted intet sluttet Vognmands Lang til Reisendes Befordring, formedelst den der værende liden Fart, skal kunde erheldes, hvorudover Byefogden sammesteds, til orden on Ophold at forekomme, bolder det nedvendigt, at samtlige Byens Judvaanere, fom med Hefte og Vogne findes sprsynede, blive paalagte de Byen til tommende Reiser efter rigtig Omgans at forrette, saaledes, fom Forordn af s Martii 1683 fastsætter udi Kjøbstæderne at ber stee; men at han derhos har forespurgt sig, om den der væren 5 Oct. værende Apotheover, Stempletpapiies Forhandler, og de der boende Kongelige Betjente fal, naar de holde Heffe og Vogne, fra flige Reiser være forfkaanede eller ikke: tillige melder Stiftamtm., at der iblandt disse, som ellers for nens Belillinger ere frietagne, befindes nogle, der bruge og befidde af de yen fra Alders Tid tillagde kattefrie Jorder, i Henseende til hvilke det synes billigt, at ligesom de tage Deel udi de Byen i saa Fald forundre Mettigheder, de ogsaa tillige i Proportion deraf burde med andre Byens Borgere udrede de Tyngder og Vaalæg, som dermed ere forcenede, bvoriblandt Kjørsel, at forrette, ogsaa kan regnes. De of foranforze Thisted Byes Indvaanere, som ef lers maate være frie for Byens Bestillinger, men bruge og besidde af de Byen tilhørende skattefrie Jorder, samt derhos findes forsynede med heste og Vogne, skulle være pligtige til, lige med andre Borgere at tage Deel udi de Byen tilkommende Reiser. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens 5 08. Stift), ang. at Bergens Borgeres Armatur maae være frie for al Gields Beheftelse. Gr. J Anledning, at Stadshauptmanden i Bergen, formedelst Alderdom og Svaghed frasagde sig dette Embede, har , Stiftamtm, andraget, at der ikke lang Tid havde været tænkt paa den militaire Forfatning ved Borgerskabet, at Stads- Capitainerne bare Navnet, uden at forrette noget, samt at Borgerskabet havde bortsolgt deres Gevæbrer, og tænkte aldrig meere paa Exercitien, hvorover den ordentlige Rundgang samt Bagthold i Byen blev besorget af de allerfletteste Folk, som Dertil bleve leiede af de andre Borgere (p); men at den nu værende Stadshauptmand ved hans Fliid og Vindskibelighed har bragt det fáa vidt, at Borgerskabet har fundet passere en General: Mynstring, og derved udvist saavel, fine Pligter, at det intet andet Borgerskab eftergiver. Paa det denne Indretning ikke igjen fulde forfalde, bevilges: Borgerne i bemeldte Bergen deres Raarder og Gevæhrer, samt andre Munderings Sorter, som tile forn ofte skal have været udpantede, maae være frie fov al Gjelds Beheftelse, og paa ingen Maade dem frataa ges, samt ei aleene følge dem, saalange de forblive Bore gere 915 (p) Cfr. nu Anordn, 2 Aug, 1775 ber i Rescript Sam lingen. 5 Oct. 5 Oct. $. 1. S. 2. §. 3. S. 4.

gere, men endog deres Enter efter dem, for saavidt en saadan Enke selv eier Huus, hvoraf Bagt skal svares, saa at samme ikke i Stifte bliver at udlodde, men tages forlods ud af Boet, uden Erstatning. Rescr. (til Videnskabernes Societet), ang. Societetets nye og forbedrede Indretning. Gr. Kongen har befalet nogle at sammentræde i en Com mission og overveie, hvorledes Videnskabernes Salfab injen Funde sættes i Arbeidsomhed og Anseelse; og de have forestillet, at de, efterat have igjennemgaaet, og note overveiet den frg Bidenskabernes Societet i Folge den samme tillagde Cabinets Ordre af 4 Jan. 1771 indkomne Plan, hvorpaa endnu ingen Resolution var falden, have befunden samme Plan saaledes indrettet, at den bedst paffer sig paa Diemærket af det her ind rettede Videnskabers Sælskab, som meere sigter til at opmun tre Studeringer i Landet, end til at gjere Anseelse Udenlands, hvortil vilde udfordres langt fřevre Anlæg og anseelige Bekoft ninger, end Omstændighederne det paa nærværende Tiid kunne tillade, og at de formeene, at bemeldte Plan baade kan sættes i Bært med de Indtægter, Sælfabet paa nærværende Liid har, saa og fan contribuere til Videnskabernes udbredel se i Kongens Riger og Lande. Til Opmuntring for Videnskaber i Almindelighed, og Videnskabernes Societet i Særdeleshed, vil Kongen be ære samme med at være dets Allerhsieste Protector. Dets te Societet skal, herefter som forhen, have en præses, hvilken Kongen forbeholder sig selv nærmere at udnævne. Da Societetet behøver et stort Værelse, foruden et Par andre Kamre, til at samle baabe Membra honoraria og de arbeidende Lemmer, vil Kongen være betænkt paa at forunde det paa et af Slottene det dertil fornødne Rum, samt Meubler og Brænde. Societetet skal samles een gang em Ugen paa den Dag og Tiid, der maatte væs re beqvemmest for Præfidi og de fleeste af Membris. Skulde Præses formedelst andre Kongens vigtigere For retninger ei altiid have Tiid til at være tilstæde i Sams lingen, bestyrer den pro tempore værende Secretairer, eg, i hans Svagheds Tilfælde, hvem Præses dertil maat te 5. 5. §. 6. te udnævne, alt det, som i denne Samling maatte fores 5 Oct. falde. Men saalænge Kongen og det Kongelige Huus opholder Sig paa Landet, og især i Julii, Augusti og September Maaneder, da mange af Membris ere paa Landet, samler Societetet sig aleene een gang maanedlig; hvorimod ikke paatvivles, at jo Membra Societatis om Sommeren udalbeide de Materier, som de i Vinters Samlingerne agte at oplæse i Societetet, paa det der altiid fan være Forraad af Memorier at oplæse, og at en Tome af Actis Societatis hvert andet 2lar fan komme for Lyset. Paa det Tiiden er skal spildes med at vente paa de fraværende Membra, maae enhver forud give sit Forfald tilkjende, enten for Preses eller Secretairen Ei aleene Præses og Secretairen, men endog enhver, som er Medlem i Societetet, skal have Frihed til at foreslaae nye Membra, naar de, som foreslaaes, baade besidde Lærdom og Indsigt i den Videnskab, de især har lagt sig efter, og der paa hans Sæder og Opførsel intet er at udsætte. Og maae det være tilladt at vælge saa mange Membra, som findes tjenligt; og, naar Antallet af Membra tillader det, da at inddele dem i visse Clas ser: den Historiske, mathematiske og Physiske. Hvis Love og Statuta, som Præses og samtlige Membra finde fornøden efter Omstændighederne til Societetets Tarv, mane, siden samme i paakommende Tilfælde kan forandres eller forbedres, fastsættes uden derpaa at ers holde Kongelig probation. Hvert andet Aar stal Kongen forelægges et fort Udtog af alt Betydeligt, som i den imidlertid forløbne Tiid er foretaget eller udarbeidet i Societetet, hvorved og kan forestilles Et og Andet, som maatte befindes at være til Opkomst enten for Bidenskaberne i Almindelighed eller for Videnskaber nes Societet i Særdeleshed. Secretairen nyder 300 Rdlr. aarlig. Da Societetets Indtægter om Aaret belge 9. 7. S.. 2. 9. 9- f. 18. 5 Oct. beløber, foruben de 1250 Rdlr., som erlægges af de g Oat. Kongen overdraghe 25000 Rdlr., endnu til omtrent 180 Rdlr., der i alt gjør aarlig 1430 Rdlr., saa stal sams mie Summa, foruden hvis til Seeretariatet afgaaer, forbruges: a) til de ved Societetet forefaldende nødven dige udgivter: b) at bekoste de aarlige af Societetet til dømte Præmie Medailler: c) at lade saadanne lærde. og curieuse Værker trykke, som uden alt for stor Tab for Societetet kunne debiteres, og ellers ei bleve befors drede til Trykken: d) at lade de Robberstykker stikke, som høre til Societetets Acta; og e) at gjøre nye og nyttige Experimenta Phyfica, naar de ei ere for fostbare, med videre, som maatte tjene til Oplysning i en og anden Videnskab; hvorved dog Secretairen neie ha ver at paasee, at et Wars Udgivter altiid ere mindre end Indtægterne. I øvrigt vil Kongen, i Fald noget funde forefalde, hvorved dette Videnskabers Societetes Indtægter kunde forøges, have samme udi Hukom melse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg, notificeret Biskopen sammesteds), ang. at af Geistligheden udi Viborg frietages ikkun de nu værende for Indqvartering. Gr. Viborg Magistrat har forespurgt, om ikke Bispe Residentsen, Lugthunset, Hospitalet, den latinske Skole, Kirkerne og de Fattige for deres Huuse og Grunde burde nyde den samme Friched for Skat til Byen herefter som forhen. For saavidt Geistligheden der i Byen angaaer, faaer det at have fit Forblivende ved Cancellie Skrivelsen af 31 Octobr. 1767 i Henseende til de nu værende Geistlige der i Byen; men for Eftertiiden bør aleene de til visse Geistliges Embede henlagde Residentser og andre publi qve Bygninger være frie for Indqvartering, og sam me me derimod at bør svares af de Huuse og Gaarde, som 8 Oct. de selv kjøbe eller leie (9). Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm, i Ribe), 8 Oa ang, at, naar en Arving har selv været tilstæde, efter at hans Arv er falden, omendskjønt siden i 15 Aar udes bleven, har den Kongelige Caffe til Arven ingen Rettighed. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge (1), 14 Oct. samt Hofprædikanten), ang. strax at gjøre den Ans stalt, at herefter af alle Prædikestolene udi Kirkerne, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, naar der, som sædvanlig, bedes for Hans Kongelige høihed Prints Friderich, der da tillige bedes for Hans Gemahl, Hendes Kongelige Zoihed Princesse Sophia Fris derica. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 15 04. i Norge, at lade kundgjøre Generalvsimesteren Sondens fjelds og samtlige Fogder), ang. at Fogdernes Fries hed for Deel i Vei-Arbeidet vil ophøre. Gr. Vel er det ved Canc. Skrivelse af 24 Martii 1770 fore anstaltet, at samtlige Konder der i Riget maatte iblandt an det være fritagne for Bei Arbeide for deres paaboende Gaar de; men Generalveimesteren Sondenfjelds har indberettet, at dette foraarfager adskillig lordden og misforneielse for andre, paa hvilke samme Beipart maae deles, og de fleefte af Stift amtmændene ere eenige udi, at denne Friched vel kunde opho re, da Fogderne i dette Fald ere at ansee lige med andre Gaarda brugere, og en Deel af Fogderne endog ikke har skjøttet om at benytte sig af denne Frietagelse. Forberørte Fogderne for Vei. Arbeidet forundte Friehed vil i Almindelighed herefter overalt der i Riget ops høre, og de være pligtige til, saaledes som forhen, for deres Gaarde at tage Deel i Bekostningerne til Veienes Istandsættelse. Cance (a) Cfr. Prom, af 13 Jan. 1775 09 27 Decbr. 1777. (r) Til de Islandske under 21 April 1775. 51@ 15 Oct. 15 Oct. 15 Oct.

Canc. Prom. (til Amtmanden over Coldinghuns: Amt), ang. at Vedkommende ei vel kan betages Tiende Rettighed af Cartufler, naar samme saaes i nogen Mængde, og er af Betydenbed (saasom der i Følge af Danske og Norske Lov ber svares Tiende af alt hvad som faaes i Bonde- Jord. Paa Amtmandens Forespørgsel. - Canc. Prom. (til Biskopen over Aggershuus Stift), hvorved i Anledning af hans Forestilling, betreffende En og Anden i Stiftet, som over den i Lo ven foreskrevne Tiid have holdt sig fra Alterens Sa cramente, ham tilstilles en Gjenpart af det derom under 3 Novbr. 1741 ergangne Rescript, hvorefter med de nu omskrevne Personer, saavelsom andre i lige Tib felbe herefter, vil være at forholde. Rentef, Prom. (til Amtmanden over Lundenes: og Bøvling- Ainter, samt Notits til General Auditeur Hoyer), ang. at en Proprietair selv kan lade pante Banderne for Hoverie (s). Gr. Han har besværet sig over hans Bonders Gjenstridighed, ikke at ville giore Hoverie til stertoft, ei heller at forrette en fra Hoveriet udgangen Bondes Hovpart, samt over Amt mandens Procedure i denne Sag med videre. Amtmanden, haver uopholdelig at bekjendtgjøre Ger neral Auditeuren, at han selv kan lade de modtvillige Bender udpante, og anvende Mulcten, hvortil han finder for godt, ligesom ogsaa han saavelsom andre Pros prietairer, naar de formeene sig befsiede at lade Bon derne efter Forordn. af 12 Aug. 1773, §. 13. mulctes re, selv kan iverksætte dette uden Amtmandens Approbation; dog at det tillige, naar ligt er feet, anmeldes for Amtmanden, paa det han, om Bønderne skulde formene at være fornærmede, fan lade Sagen nærmere undersøge, og til Kammeret derom give Indberetning. (s) Anbang af Rescripter 2. 1779. I Hens I Henseende til den fra Hoveriet frietagne Bondes Part, 15 Oa. som General Auditeuren paastaaer at bør forrettes af de øvrige Bønder, da har man paalagt Amtmanden at lade ved Herredsfogden undersøge, om saadan Frietagels se er skeet før eller efter at den seeneste Hoverieforordn. ef 12 Aug. 1773 udkom; og, faasnart Indberetning herom til Kammeret indløber, fan General Auditeuren i denne Sag forvente endelig Resolution. Rescr. (til det Kongelige Geheime Stats: 21 Oa. Naad), ang. at Lemmerne af samme herefter skal have Rang med No. 7 i den Ite Classe i Rangforord ningen, hvilket Kongen allerede d. 16 Novbr. 1773 har fundet for godt at forordne; dog at de, som allerede tilforn have været Riddere af Elephanten, beholde den Rang, som dem tilkommer i No. 5 i 1te Classe. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Nis 22 Oct. be), ang. at Proprietai er, som eie 20 Tender Hartkorn, og efter Forordn. af 23 Jan. 1719 (t) ere fors bundne at holde Stifte Protocoller, vil være at fors staae under de i Plac. af 30 Decbr. 1738 ommeldte an dre Jurisdictioner, og efter bemeldte Placat ansees, naar de ei i rette Tiid indkomme med deres Attester (u). Fra de Beneficiarii og Strøegods Eiere, som besidde under 20 Tønder Hartkorn, behøves ikke nogen Attester at indhentes. Rescr. (til Collegium Medicum), ang. Regi: 27 04. ments- og Divisions-Chirurgorum Examen; og at de, som have souteneret Examen in Medicis, maae derudi practisere. Nu er Fon. af 27 Novbr. 1775, 9. 19. (u) See Plac. 2 Febr. 1775- GF. 27 Oct. Gr. Ved Rescr. af 28 Junii 1737 er anordnet, at, fiden Regiments- og Divisions Chirurgi, formedelst de dem paalig. gende indvortes Cuurer, ere meere at anfee fom Reaiments: og Divisions Medici, end som blotte Chirurgi, saa skulle de paa en Slags Maade tillige examineres in Medicis af Facultate medica, som samme paa Amphitheatro Anatomico Chirurgico Fulle bivaane; og Collegium Medicum i indkomne Forestilling, fiden det er Kongens Tieneste hoist magtpaaliggende, at der haves beherig Bished om, at de Chirurgi, som blive antagne til Land- eller See-Tjenesten, have den fornodne Kund Fab i at behandle de indvortes Sygdomme, holder det tjenligt, at ovenmeldte Resolution, som næsten ikke hidtil er bleven opfyldt, maatte fornyes, og vedkommende Departements tilkjendegives, at ingen maatte foreflages til Regiments- eller Devisions-Chirurgus, undtagen deres Attestatum bevidnede, at de ogsaa in medicis vare examinerede; i hvilken Anledning det har foreflaaet: 1) om denne Eramen, ligesom andre Examina mane holdes paa Consistorii Sahl for aabne Dore, om aftenen fra Kl. 5 til 7, og afgjøres for cen gang, og omtrent i 2 Timer: 2) at ingen Candidater maatte admitteres til denne Eramen, ferend de have aflagt den offentlige Exainen Anatomico- Chirurgicum, og derpaa fremlægge Atteftatum, samt, at alle de, som søge at blive antagn som Regiments: eller Divisions Chirurgi, fulde i Forveien være forbundne til at underfaste fig denne Eramen, og at fremvise det erholdte Testimonium derover; og endelig, at denne panliggende Forbindtlighed maatte communiceres vedkommende Collegier af Land: og See-Etaten, paa det at samme ved disse Enbeders Bortgivelse kan bli ve paaseet: 3) at denne Examen maatte blive uden al videre Bekostning for Candidaterne, end at de for Expeditonen af Teftimonio erlægge til Notarium to Rigsdaler: 4) formene nogle af Collegio, at, siden denne Eramen ikkun bliver anlagt for at udforske Candidaternes Kundskab i at behandle Soldaternes og Matrofernes Sygdomme i deres adskillige Situa tioner, burde den ikke medføre nogen Slags Rettighed til Praris i andre Stænder, eller uden for det gag, hvor de be fiffes, medmindre de paa beherig Maade efter Medicinal: Forordn. af 1672 ved Universitetet legitimere deres Kundskab ved at aflægge offentlige Specimina og promovere; hvorimod andre af Collegio holde det baade ubilligt og fkadeligt at beta ge Regiments, Divisions; og Provincial Chirurgis, naar de have souteneret deres Examen Medicum, saavelsom en Candidatus Medicine, praxin civilem internam. Foranførte 3 første Poster af Forslaget approberes i alt; og derom er saavel Admiralitets- og Commissari ats, som Genevalitets, og Commissariats: Collegium, samt Professores Facultatis Medicæ meddeelt den fornød ne Communication til Efterretning; men, i henseende til ben 4de Post, vil Kongen, at, naar Chirurgi in Exa- mine mine af Facultate Medica ere befundne at have den for: 27 Oct. hodne Kundskab in Medicis, ber det ikke formenes dem derudi at practicere hos hvem, som deres hjelp maatte forlange, og til dem have Fortroelighed. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens: 27 Oct. Stift), ang. Forandring med Magistraten i Bergen.. Gr. Stiftbefat. beretter, at det vil være aldeles nødvendige at hjelpe Magistraten i Bergen af den daglige Nød og almin delige Trang, fom regjerer iblandt dem formedelst deres ringe Len, hvorudover de nedes til at bruge en liden Handling, hvile ket sætter dem i Dependence og foragt hos Borgerskabet, med videre; i hvilken Anledning han, til deres Løns Forbedring, og for at sætte dem i meere Anseelse, bar forellaagt, at, i Steden for der nu ere 4 Raadmænd i Raadituen, kunde 2 være meere end nok, helst, naar der kunde udsøges nogle brave og redelige Vice Raadmænd i Tiiden; at 100 Mile. aarlig af Raadstueskriveren maatte erlægges til Præsident - Embedet, c., at Auctions Directeur Tjenesten der i Byen, naar den bliver ledig, maatte indgaae, og Magistraten tillades ved en eedsvoren Fuldmægtig, ligesom afg. Geheimeraad Cicignon forben har havt den, at lade famine forrette, da Brændenten af disse Indkomster, der beregnes til 1000 Rdlr. aarlig, funde nyde aarlig 100 Rdlr., hver Borsemester lige ledes 100 Rdlr., og hver Raadmand 150 Rdir, men det vrige at anvendes til anden Byens ytre efter Stiftanit. mandens aarlige Sigende: pea hvilken foranforte Maade Magistratene.pløn for Eftertiden da kunde blive: Alf Af Aucti @port-Hidtil Af de Af Af Raadler og havte vis gaand sucftrive. ons Di Pa 5- penge Præsidenten Den 1te Bor gemester 40 Den 2den Borgemest. Den te Raadmand 5 Den 2 den Raadmand Løn. Con. recteurren. Ejenesten. Summa. Deel 600 Roft.! 100 Rdir. 100 Midir. 100 Rdlr. 900 Rdl. 300 - 300 - - - 1001 100- 500 100-> 100- 500 200- 50-> F 150- 400- 50 4 150- 1400 - 200 Hvorimod ingen af Magistraten maatte berefter handle en detail, men afcene en gros; 03, naar nogen af den fallerede, være deres Emi te qoit, medmindre besynderlig hæld for VI. Deel. I Bind. 27 Oct. foraarsagede samme; samt at i evrigt den ene Borgemester og Raadmand fontes at burde være studeret, og den anden en Handlende, eller som kjendte Byens Lilstand, men Praidenten altid at være en lovfyndig Mand, hvorefter Forretnin gerne i Raadstuen kunde blive enhver tildeelt. 27 Oct. 27 Oct. 29 Oct. Alt foranførte, ang. Bergens Magistrat og samtmes Løns Forbedring, samt 2 Raadmænds Udgang af Raadstuen, med videre, efter bemeldte Forestilling, ap proberes; dog at det med Forslaget om Auctions: Di recteur. Tjenesten skal beroe, indtil samme ledig vor. der, da derom af Sriftamtmanden skal gjøres Kongen nærmere Forestilling (v). Rescr. (til samme), ang. at den Fordeel, som indkommer til Magistraten i Bergen ved at holde Maal og Vegt, deles imellem dem ligesom Sport lerne, samt i forhold dermed fastsættes, bead den Af gaaende eller hans Stervboe skal nyde til Erstatning. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trundhjems Stift), ang. at, naar de i Trundhjem nu værende Raadmænd efterhaanden afgane, skal sammesteds ikkuns være 2 virkelige Raadmænd, da de Afgaaendes Lønnin ger skal komme til lige Deeling imellem Præsidenten, Borgemesteren og de blivende 2 virkelige Raadmænd. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. at Dommene i Randers-Naadstue: Net vil afsiges efter plurima vota. Gr. Af hans Indberetning, og Forespørgsel fra Raadmandene i Randers, er fornummet, hvorledes der ved en for Raadstuen sammesteds imellem nogle geldbereder Svende og en Mefter værende Sags Paadomme har været ulige Meninger imet lem Borgemesteren paa den eene og bemeldte Raadmænd paa den anden Side, saa at den ferite har afsagt fit Votum i Sagen som Dom, i Formening at have 2 Stemmer, der skulde præfereres deres Mening, og de 2 sidste ligeledes have afsagt deres Tanker lydelig for Retten som Dom, hvoraf igjen nu, da Dommen er begjert in forma bestreven, reiser sig (v) Cfr. R.scr. af 26 Martii 1783. avas Ovation, hvad enten Borgemesterens eller deres Botum, som Dom skal ansees og beskreven meddeles, og hvorledes i dette og følgende flige Tilfælde skal forholdes. Dommene vil i Almindelighed herefter affiges efter plurima vota, men disse 2 Domme vil af Vedkommende blive at paaanke for den behørige Over. Met. 29 Oct. Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat samt Hof: 3 Novb. og Stads Ret), ang. at der af den Plads, som er fjøbt til et Romersk Capel, sal aarlig erlægges de pu blique Onera. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 3 Novb. Aggershuus Stift), ang. hvorledes med de publiqve Midlers Udsættelse for Fremtiden skal forholdes (x). Gr. Eftersom Stiftamtm. og Bik. have forestillet den llore den og usikkerhed de offentlige Midler befindes udi i Stiftet, da Bærgerne ofte have indsiddet med Capitalerne, og deels fortæret dem, deels udsat samme paa saadanne Panser, at et pist Lab fan formodes: saa er befunden godt, til bedre Or dens Jagttagelse for Eftertiden i de publique Midlers udsæt telse udi Aggershuus-Stift, følgende at failsætte og anordne: Ingen Capital mane enten nu blive staaende, eller Herefter udsættes, uden i saadanne Panter, som efter den derover holdende lovlige Taxation fan ansees at være en tredie Part meere af Værdie, end det, som derpaa er laant; og, naar altsaa de totredie Deele aleene bea trocs paa dem, bor Stiftamtm. og Biskopen og alle de, som have med de offentlige Stiftelser at gjøre, være bes friede for al Ansvar, om noget ved Pantets Udbringel se skulde mistes; dog at Taxationer hvert tredie Aar paa Debitors Bekostning paa nye foretages, og at Pan tet imidlertid ikke forringes. Og paa det saadan Taras tion Kf 2 (x) Itdvidet ved R. 14 Aug. 1776, men indskrænket ved R. 16 April 1777. For Christjansand Stift see R. 18 Sept. 1776. S. I. 515 5. 2. 3 Novb. tion fan være faa meget meere tilforladelig, skal den Øvrighed, som det tilkommer at være Inspecteur devor ver, være tilstræde og paasee, at samme rigtig tilgacer, saaledes som den derfor vil være ansvarlig, og, om paas fordres, med Eed vil bekræfte. Skulde des uagter Di recteurerne have nogen Mistanke om Taxationens Rigtighed, ber de besorge dobbelte Vurderingsmænd til at forandre den fastsatte Priis, og overalt ikke altiid just laane det yderste, som er tilladt, men heller noget un der, samt ved alle Leiligheder sørge for disse som for des res egne Midler. Alle de Obligationer, som herefters dags udstædes, stal clausuleres saaledes, at, naar Capitalen enten bliver opsagt, eller formedelst Senternes Udeblivelse skal ansees sem opsagt, maae Stiftelsen, uden videre Lov og Dom, træde til Pantet, og gjø re sig i samme betalt, uden at enten seenere Panthavere eller andre Creditorer maae derimod indvende noget. Og, som Værger og forstandere herved gives Leilighed i Hænder strax at komme til Betaling af al Fordring, saa mane, under hvad Paaskud det end maatte være, ingen Renter paclobe, men, saafremt disse, naar et fers intet imod Pantes Sikkerhed er at indvende, Euse de lade dem henstaae over et halvt Aar, efterat de vare forfaldne, maae Inspecteurerne strax besørge dem inddrerne hos Værgerne selv, da der ikke maae være dem tilladt at staae dem til Panters Capital, og altsaa lade paalobe større Stenter til Fare for Stiftelsen og Afgang for andre Panthavere: til den Ende paaligger det 3n specteurerne ved hvert Aars Udgang at lade sig forevis se Obligationerne, for at eftersee, om Renterne rige tig derpaa ere afskrevne som betalte, hvorved al Collusion imellem Værgen og Debitor kan forekommes. Paa det at Directeurerne kan altid være betryggede for, at Værs gerne indsidde med Pengene, uagtet de ere anførte as §. 3. ude udestaae paa Obligationer, saa fal Værgerne altiid, 3 Novb. Hver Gang Capitaler skal udsættes, være pligtige der om at gjøre Forestilling til Inspecteurerne, som ved Tarationen paa Pantet, som oven er anført, skal være overværende, og derefter med deres Paategning indsens de samme til Directeurernes Approbation, forinden mindste Skilling maae udlaanes. Naar derpaa Oblis gationen er udsted, skal samme indsendes til Directeu rerne, fer af dein at paategnes,,,at, som det er of fentlige Stiftelsers Pant, saa fan ingen Transport eller udslettelse i Pantebogen finde Sted uden deres nye Paategning eller Tilladelse", hvorefter den kan bes troes Værgen i hænde til Kenternes Indfordring. Rescr. (til Biskopen over Trundhjems - Stift, 3 Novbr Motits til Missions Collegium samt Kjøbenhavns Universitet (y)), ang. Seminarii Lapponici Ophævelse og Lappernes Undervisning. Gr. J Anledning af at Vrofeffor Knud Leem, der under 24 Martit 1752 blev beftiffer til Docens ved det da oprettede Siminarium Lapponicum i Trundhjem, er ved Deden afgangen, har miffions Collegium andraget, hvort.des Bikopen til det har indberettet, at Erfarenheden i den fremfarne Liid har fart, at Nytten og Frugten af bemeldte Seminario ikke nær svarer til enten det Haab, man derom forhen havde gjort sig, ei heller til den Meie og Bekostning, som derpaa hidindtil er anvendt, da de fleeste Seminarister, naar de have lært noget af Sproget i Skolen, forglemme det fiden altsammen, naar de have lagt en Tiid ved Academiet, og der haves Erempel paa, at nogle ere komne til Missionariater og Pastorater i Finmarken aldeles ukyndige i det Lappiske Sprog, men dog fiden have bragt det vidt deri, ei at tale om, at der paa cet Sted frem for det andet er betydelig Forkjel paa Dialecten, ligesom der og ikke skal være mange Finner til, som jo allere de forstaaer det Norske Sprog, hvorudover en Docens i det Lappike Sprog holdes for at være aldeles unødvendig, og at det derimod vilde være bedre, at der blev gjort Begyndelse med at indføre det Norske Sprog iblandt Lapperne, saa at især de unge af dem bleve tilholdte at lære deres Christendom paa Norst, hvilket allerede for mange Aar siden skal være bragt RE 3 (y) Rentekammeret skal og være given Communication, cfter Slutn. i Rescriptet. 3 Novb. bragt i Forslag, dog at Præsterne lempede sig efter og overbare med de Gamle, om de ikke larte Sprogef, og brugte det Lappiske til deres Undervisning, paa hvilken Maade de Svens fe Missionairer og skal vænne deres lapper til at lave Svensk, Forberørte Seminarium Lapponicum maae berefter være aldeles ophævet, og derimod sal med de Unges Un dervisning iblandt Lapperne forholdes paa ovenanførte Maade; dog vil Kongen, at det Lappiste Lexicon, som længe skal have været under Trykken og er ganske færdig in manufcripto efter Professor Leem, skal fort sættes og udgives til nogen hjelp i Sproget for Missio nairerne, saa længe der ere nogle gamle Finner til, som' sille beholde deres eget Sprog; ligeledes skal der og sørges for, at en 23ibel kan tilveiebringes og udkomme i det Lappiske Sprog, saasnart mueligt være fan; og i øvrigt findes der billigt, at de nu saavel ved Universi tetet i Kjobenhavn som ved Trundhjems latinske Skole værende Finmartiste Seminarister bor, naar de ders til ere duelige, være nærmest til at blive Tissionairev i Sinmarken. Hvad derimod de Penge, som ved dens ne Forandring med Seminario og Seminaristerne nu el ler i Ziiden kan spares, angaaer, da skal samme tillige med hvad meere denne Missions Casse kan undvære, anvendes: a) til bedre at aflægge Missionairerne eller Tonne Skolemestere paa de Steder, hvor fleere af disse sidste behøve at antages, og hvor de ere langt nyttigere end de første, paa det at de kunde forblive en Tiid lang paa Stedet til Nytte for Meenigheden, og ikke nodes til at forlade det af Mangel paa klækkelig Underhold. ning; 6) til at forbedre adskillige ikke aleene smaa, men endog meget farlige Sognefald i Nordlandene og Fin marken med et aarligt Tillæg, saa at Præsterne samme steds, ved at erholde nødtørftig udkomme, uden Suk og uden at fordybes i Gjeld, kunde, om mueligt, opmun tres til bestandig at forblive ved de Menigheder, hvor de de ere beskikkede, til sammes Fordeel, uden at sage efter 3 Novb. Forflyttelse fra det Sted, som de eengang ere vante til, til er andet under en fremmed Luft, hvor de muelint ikke saavel kunne holde det ud; og c) i Fald Miffions. Cassen endnu funde strække sig videre, da til at udsætte nogle faa og sntaa Præmier aarlig for de Bønder i Missions Districtet, som efter paalidelige Attester befindes meest at have forbedret og opelsker Algerdyrkningen, som paá mange Steder i Nordlandene og Finmarken, især udi Altens Præstegjeld, formenes at kunne fee med stor Fordeel og Nytte for Almuen. I øvrigt bevilges, at alle de Indtægter og Beneficia, saavel Academica som andre af hvad Navn være kan, som hidindtil have været Fjenkede og henlagde til dette Seminarium, skal og maae fremdeles i alle Maader, uanseet denne Forandring ved vare og forblive til den Zordlandske missions Nytte ubeskaaret, og anvendes til det foreslagne Brug, eften. nærmere speciel Overlæg, som Biskopen med Missions: Collegio derom haver at gjøre. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 10 Novb. Sjellands Stift), ang. at Privilegerede og Kongel. Betjente ei kan frietages for Indqvartering; men at de til visse Geistliges Embede henlagde Residenter og publiqve Bygninger derfor maae være frietagne (z). Gr. Udi adskillige Ansøgninger have en Deel geistlige og civile Betjente i Stiftets Kjøbstæder (i Anledning at Rente tammeret har, ved at lade Sjobstædernes Regnskaber revidere, gjort Antegnelser, i Henseende at samme ikke befindes at have concurreret til Indqvarterings Hjelpekatten af deres iboende Huuse og Gaarde, ligesom i de andre Stifter i Danmark) anholdet, at de, fremdeles ligesom hidtil, maatte frietages for denne Indqvarterings: Stat at svare. Stiftamtm. og Bi ffopen formene i Erklæring, at de Geinlige ikke i Folge deres Privilegier og Rescr. af 26 Novbr. 1763, som frietager dem for at svare Indqvartering af deres iboende Huuse og Gaarde, kan bebyrdes med at svave nogen Indqvartering. -Da Lo- St E 4 (z) Cfr. Regl. af 8 Maii 1775, §. 15. ben 10 Novb. ven frietager (a) svares af Eiendommen; Indqs are. rings Skatten desuden, siden Over Officererne er tillagt rie Dvartcer, med videre, er fleren i det mindste dobbelt saa heit som tilfern, og følgelig til des større Borde for Borgerne at udrede: 10 Novb. Saa kan saadanie privilegerede og Kongelige Betjente ikke paastane at være frie for at svare Inde quartering af deres iboende Gaarde, Huuse og Grunde, medmindre de have speciel Kongelig Bevilgning, som dera for udtrykkelig frietager dem; dog vil Kongen derbos, at de til visse Geistliges Embede henlagte Residenter og andre publiqve Bygninger, for Indqvartering deraf at svare, skal være frietagne. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggerhuuss Stift). ang. at Skyds Bekostningerne paa Transport til Kongsvinger og Blakjer: Sæstninger maae lignes paa Stiftets Skyld (b). Gr. Web Rescript af 4 Julii folafvigt or anordnet, at Befoftningerne paa Skydsen med de til bemelore Fæstninger for podne Transporter af Canoner, Ammunition, Victualier med videre, maatte for Narene 1772 09.1773, fiden de beløb til over 7000 Refr., lignes paa enhver Gaards Skyld udi heele Aggershuns Stift; og end videre har Stiftbefalingsmanden forestillet, at det, i Steden for at Aggershuus, og Oplands- Amater ellers forben har beftvidet denne Transport Skyds, vil for Fremtiden være fornoden, at ect Amt ei meere end et andet vorder, medtaget, men at alle Amter i Stiftet komme til at tage lige Decl udi saadanne Transporter til gæstninger ne efter Gaardenes Skyld. Skyds Bekostningerne paa forskrevne Transport til Kongsvinger: og Blabjer Fæstninger maae for Frem tiiden af Kongens Caffa forskydes, imod at Stiftamtm. ved hvert Aars Udgang paa Aggershuus Stifts Skyld ligner de i samme Aar af den Kongelige Cassa saaledes forskudte Omkostninger, hvilke derefter af Sogderne, under a) Deffe udeladte er som Grundene i Neer af 16 Deebr. 1765. (b) See Forerdu. af 20 Aug. 1784. II. §. 9, under 2intmandens Opsyn, skal inddrives og i Kongens 10 Novb. Caffa erlægges; og, fulde Transporterne for et Aar bli ve saa ubetydelige, at de ikke kunne lignes, maae der med beroe til næste Wars Udgang, for da under cet at ligne 2 Wave Trancporter. Rescr. (til Biskopen over Ejellands Stift), ang. 10 Novb: aarlig Enke Pension af Degnekaldene i Ham mer Herred, Veilse 8, Nønnebech 7, Nestelsøe 5, Everdborg 6, Torverd 7, Kjong 6, Hammer 10, Caftrup 6 Rdlr. (e). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Fyens: 12 Novb. Stift), aug. at da Forordn. af 19 Decbr. 1693 ind sætter Betjentene ved Under etterne i Kjøbstæderne og paa Lander, nemlig fogderne og Skriverne, til at forvalte Auctionerne, hvor ingen aparte Auctis ons Directeurer findes beskikkede, saa vil det og tilkomme begge conjunctim, at udstæde Auctions: Skjøder under deres Haand og Segl, ligesom 2c: Tingsvidner , og andre judiciale Forretninger. (Vaa Forespørgsel fra Herredsskriveren i Binding:, Bjerge og Aasum Herreder, hvilken Herredsfogden vilde udelukke fra at udstæde, skrive og underskrive conjunctim med bam Auctions Skjøder). ter, Gen. og Commissariats Collegii Prom. (til Landmi: 15 Novb. litie Seffionerne), ang. at (da der er skeet Forespørg sel, om de ved Forordn. af 13 April 1764 udskrevne Landsoldater, som have været enroullerede fra 1764 til 1768, fan godtgjøres 4 Aars Tjeneste i de 12 Aar, de efter Forordn. af 14 Sept. sidstleden ere pligtige at tjene) berørte Enrolling ikke fan komme Landsoldaterne tilgode (fiden Sdn. af 13 April 1764 aldrig fom til Execution). RE 5 Rescr. (c) See Rescr. af 1 Julii 1778. - 17 Novb. 17 Novb. 19 Novb. 24 Novh.

Rescr. (til den commanderende General, udi Norge), ang. at den ved de Nationale Infan terie Regimenter udi Norge hidril brugelige Søndags: Epercice mane afskaffes; hvorimod Mandskabet ved oven melbre Regimenter to eller tre Gange i fire eller fer Das ge over Gang, og følgelig i alt i 12 Dage om Aaret, compagnieviis seal sammentrækkes paa deres egen Sortering og Bekostning, for saaledes til meère Gavn for Tjenesten, og mindre Besværlighed for Mandskaber, under eet at vorde exerceret. Tiiden, naar disse Com pagnie Samlinger skulle holdes, fastsættes af den.com manderende Ge: cral eengang for alle saa noie som muelig, saaledes som det med de til ethvert Segiment og Compagnie hørende Folkes væsentlige Bedste maatte stemme overeens, og følgelig mindst geraade dem til For sømmelse udi deres Agerdyrkning eller anden 17ærings Brug. Deg skal det unge uḍvede Mandskab ei der ved frietages fra Søndags Erercicen, men samme ved blive om Søndagen at lade sig undervise paa de dertil bestemte Ererceer Plabse, saa længe indtil de kan ind stilles udi Raderne af deres Compagnier. Gen. og Commissariats Collegii Prom. (til det Danske Cancellie), hvorved næstforestaaende com municeres (d). Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at, om Oples skeer ved Inqvisition om ulovlig Brændeviins Redskaber, er det en Sag, som under der Danske Cancellie hen: ører (c). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Viborg), ang. Approbation paa et Reglement til et (d) See og Prom. af 3 Decbr. 1774. (e) Cfr. neie Forordn. af 26 April 1776, §. 11. Ting Ting og Arresthuuses Opbyggelse og Vedligeholdelse 24 Novb. samt Arrestforvarers Antagelse paa Lessee, med videre. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens Stift), ang. at faa mange af Bergens- Byes boesatte Mænd, som maatte eie Handels- Stuer paa Contoiret, eg dog ikke derpaa holde nogen særskilt Husbonde, efter Contoirets gamle og faste Indretning, men selv, skjønt de egentligen ere Principaler, dog tillige forvalte Handelen som Husbonder, skal dog svare til den Tydske Kirke og dens Betjente den Af givt, som en Husbond paa saadan Handels. Stue ellers tilkommer at erlægge; men, dersom saadan Mand eller hans Familie og er boesat i Byen, da skal han som en anden Sognemand svare til Kirke og Skole hvad han ved forefaldende Ministeriale Forretninger tilkommer at udrede; i hvilket Tilfælde Compaftores ved den Tydske Kirke have at helde sig Norske Lovs 2den Bogs 11te Cap. 3die Art. efterretlig. 24 Novb. Rescr. (til General-Gouverneuren over de Ame: 24 Novb. ricanske Eilande), ang. at alle de non folutione protesterede Verler paa bemeldte Eilande skal inddrives ved Gjæste. Rets Sogsmaal, og inden 3 Sos lemærker paadømmes, og Verelhaveren dernæst strap i Arop Tiiden være berettiget at ereqvere sin erhverves de Underrets Dom, og uden for Rrop-Tiiden for skaffe sig fuldkommen Sikkerhed til næste Krop, uanseet at Debitor appellerer samme, dog saaledes, at Sagsege ren, i Fald Dommen appelleres, skal stille tilstrækkelig Caution førend Executionen for det, som af Sagen ved Dommens Forandring for heiere Retter, maatte flyde. (Vaa Forestilling fra den Vestindiske Regjering, at det vilde være nyttigt og til Sikkerhed for Handelen, em en fertere Ret tergangs Maade blev anordnet for en protesteret Berels Bes taling, end den almindelig brugelige). Rescr. 1 Dec. Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens: Stift), ang. hvad Bare Urtekræmmerne i Ber gen maae falholde, og andre sammesteds ei at sælge Apos theqver: Vare. Gr. Apotheqverne udi Bergen have andraget, at ei afeene Urtekræmmerne der i Byen, men endog en Deel af de andre Byens Indbyggere, tvertimod Medicinal Forordn. af 4 Dec. 1672, deels under Naon af Holland Handel falholde, endog i den mindste Vegt, adskillige til Medicinen aleene henheren de Vare, saasom Theriat, Olieteter, Slaa Band, Caneel- Band, Moder Band og andre saadanne destillerede Bande, La Friss Saft med meere, deels og fælge Campher, Rhabarbara, Bævergjeld, or og andre Præparata, tilligemce Hallch og andre Udenlands fra kommend: Medicamenter, under Paaskud at de findes navngivne i Coldrullen, hvorved de mærkelig for nærmes, og ikke uden Ruin see fig i Stand til at faae saadant ved Rettergang hemmet. Paa det Apotheqverne vedberlig fan verde haandhævede ved de dem givne Privilegier, befales: Urtekræmmerne i Bergen skal herefter rette og for holde sig saaledes, som Langs Artiklerne af 10 Junii 1693 for Urtekræmmerne i Kjobenhavn fastsætte og so reskrive; saa skal og alle og enhver neie holde sig fors ffrevne Midicinal Forordn. af 4 Dec. 1672 efterretlig, og i Følge deraf entholde sig fra, til præjudice for Apos theqverne, at falholde ei alcene foranførte navngivne Vare, men endog dem, som den scenere udgangne Taxt af 2 Martii 1772 ommelder. Og fal Politie Retten were pligtig til, ftrap og Fortelig at afgjøre deslige Sas ger, naar de ere beviisliggjorte, og domme de Skyldi ge til at betale, en Mulet fra 10 til 40 Rdlr. (f) efter Sagens Beskaffenhed, sams Medicamenterne at con fisceres. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, over Aggers huus Stift), hvorved, til Efterretning saavel for ham selv som Amtimændene og andre Vedkommende i Stiftet, (f) See det almindelige Rescr. af 17 Jan. 1783, som fætter Muleten fra 10 til 20 Rdlr. Stiftet, meddeles en Gjenpart af Befalingen under 17 Novbr. næstafvigt, ang. Sondags: Exercicens Afskaf felse. 3 Dec. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 3 Dec Aggershuus Stift), ang. Kongelig bevilgede Procuratorer, og af hvem de Øvrige constitue res (g). Gr. For at indskrænke Procuratorernes Antal herefter, har Stiftamtm. foreslaaet, deels at Amtmændene og Stiftamt manden herefter aleene maatte befikke hver en Procurator i Hvert Fogderie, nemlig de forte En til at gaae i Rette ved Hjemtingene, og den fidfire En til at gaae i Nette ved Laug tingene, samt 2 & 3 for Kiebstæderne, og at Ingen herefter, paa det der kunde være et nogenledes Baand paa dem, maats te meddeles Kongelig Bevilgning som Procurator, deels og at de af Magistraten i Christiania til en eller anden udgivne Confitutioner, paa at gaae i Nette, maatte som urigtig uds stædte ansees med videre. De nu værende Procuratores kunne ikke betages, at betjene sig af de dem forundte Kongelige Bevilga ninger, og i Almindelighed bevilges ingen, uden veda kommende Dorigheds Erklæring. Hvad de constitueres de Procuratorer angaaer, da over lades' til Stiftamtm., ester Overlæg med Amimændene, at hindre Misbrugen, da det synes billig og tjenlig, at Amtmanden ikke conftituerer nogen, uden i Forveien derom at have correspon deret med Stiftamtmanden, ligesom og den, der aleene er constitueret af en Amtmand, ikke maae gaae i Nette uden for Underretterne paa Landet i samme Amt; og, hvad Kjøbstæderne angaaer, da tilkommer det aferne • Stiftamtmanden, og ikke Magistraten, der at constitues re Procuratorer. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Lol: 3 Dec lands: Stift), ang. at det ved Executions-Forord:.

(g) See Prom. af 9 Octobr. 1779 09 9 Octobr. 1784. 3 Dec. ordn. af 9 Junii 1683 for Restancer af mindre end 50 Noles. Beløb fastsatte Gebyhr af 1 Mt. 8 ß daglig ikke fees at fan taale nogen Wedsættelse, med mindre det ommeldre Strøegodses Beliggenhed maatte være saaledes, at Executanten paa een Dag kunde forrette Executionen hos fleere, i hvilter Fald den bør foretages hos saa mange, som det lader sig gjøre, men Executanten dog ei at nyde merre udi Gebyhr, end for een Dag er ansat, og samtlige Skyldige da dertil at concurrere. Stifts amtm. har foreslagen Forandring og nedsættelse udi Executions Gebyhret for Selveier: Stroegodset). 10 Dec. 10 Dec. (Kongel Re Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenes- og Bowling Amter), ang. Delinqvent-Omkostnin ger, og at han ikke kan foranstalte Execution paa Friherskaber. Gr. Baronen til Roffenfteen har besværet fia, at ham fra Amtm. er tilsendt en Beregning over lignede Delingvent Omkostninger saavel paa Lundenes fom Bevling Amter, uanseet at samme aleene henhøre under det ferite, og aldeles ikke vedkommer det sidste Amt, som formences at stride imed de ders om gjorte Anordninger, hvorefter flige udgivter skal lagnes paa ethvert Amt (h), og deriblandt desuden findes 2 Posler, som eve Delingvent Cassen uvedkommende; ligesom Baronen og tillige haver flaget, at Amtm., uden i Forveien at endrage det for ham, skal have foranstaltet Erecution hos de af Huuss mændene paa hans Baronie, som stode til Res med deres Andeel til Herreds Cassen, hvilket han formener at stride imod de Friherlige Privilegier. I Henseende til Delinqvent Pengene faaer Amt manden at see det passerede paa bedste Maade ændret, saa at dermed forholdes efter de gjorte Anordninger; li gesom man og ikke finder, at det tilkommer ham at fors anstalte Execution paa Friherskaber, men at han, i fornøden Fald, kan derom vende sig til Lehnshaveren. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Tolderne), fol. 7 Novbr.) ang. at den Amdam, som paa Jacob Petersens (h) See Rescr. af 24 Jan. 1738. i Sless i Slesvig anlæggende Sabriqve forfærdiges, maae, i 10 Dec. 20 Aar fra Bevilgningens Dato, mod hans ved Tolds stederne paa ustemplet Papiir producerende eedelige At. tester, og vedkommende Toldbetjentes derpaa ligeledes paa ustemplet Papiir meddelende Passeersedle, ikke aleene i Kongens Riger, Fyrstendomme og Lande frie for Told, Accise og anden Paalæg, overalt indføres, ment endog uden nogen Afgivt til fremmede Steder udføres.

Rescr. (til Stiftbefalingsm. paa Joland), ang. 15 Dec. at Delinqvent Sager maae ligesaavel til Over- Retten paa J land som for Lavtings Retten (i) med Astens Varsel indstævnes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 15 Dec. ang. at Stemplet Papiirs Forhandlerne ere frie for Indqvartering; men andre, som ei ville mods tage den, skulle erstatte Bekostningerne og mulcterés. Gr. Byefogden i Thisted har andraget, at der til den om Recruternes Aflevering udi Junii Maased fioftafvigt beramme de Seffion var til bemeldte Thisted ankommen 9 Offic rer, som imidlertid fulde forsynes med frie Qvarteer, hvilket at forstaffe, det har været ham meget besværligt, baade fordi Byen ikkun er liden, saa at faa for flige Personer beqvemme Loge menter findes, faa og fornemmelig fordi den der i Byen væren de Stempletpapirs - Forhandler paastaaer fig befriet for dette og alle Slags andre Onera, hvoraf en Deel af de andre kjob- 'mænd og Judvaanere tage Anledning ved slige Leiligh der at negte Qvarterer, formenende, at de ligesaavel fan undslaae fig derfor, som han, saa at Byefogden derover sættes i den storite Forlegenhed, og desaarsag har begjert Resolution, om Stempletpapiirs Forhandleren ved slige Begivenheder Fol affe Qvarteer for en Officeer eller to, ligesom de ere Mauge til, og hvorledes i Henseende til de øvrige Borgere, som derudi findes modtvillige, skal forholdes. J. Henseende til Stempletpapiirs Forhandlerne t Kjøbstæderne skal det forblive ved de dem forundte Frieheder; men, naar de øvrige Indvaanere findes modtvillige (See Rescr. af 3 April 1750. at 15 Dec. at imodtage de dem til Qvarteer Auviiste, skal de, fors uden at erstatte de derved foraarsagede Bekostninger, tillige af Stiftamtmanden med en taalelig Mulct efter Omstændighederne for deres Overhørighed ansees. 22 Dec. 24 Dec. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at, naar de nu værende Eiere af 4 paa Nørregade eg 1 i Broes lægger Strædet ubebyggede Grunde ville sælge Ster derne, mane det ikke fee uden med den Condition, at Rjsberen skal være forpligtet at bygge til Gaden, hvor til ham maae forundes 2 a 3 Aar, men ei længere, hvad enten Gaarden imidlertid bliver solgt til en anden eller et, hvilket i de udstedende Skjøder skal indføres, i hvilken Henseende Hof og Stads Retten er befalet, ikke at antage noget Skjøde til Læsning paa disse 5 Steder uden med saadan Condition. (Endskjønt det ved Rescr. af 20 Decbr. 1754 et befalet, at Eierne af de Gaarde, som 1728 ere afbrændte, og endda ikke vare opbygte, skulde inden et Aar bygge, befindes deg endnu benævn te 5 Grunde ubebyggede, hvis Eiere paa nye derom ere blevne crindrede, men have undskyldt fig deels med uformuenhed til at bygge, og deels dermed, at de vare uvidende om, da de kjøbte Stederne, at de vare forbundne til at bygge). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Fyens Stift), ang. at Geistlige ber tage Deel i den heele Indqvarterings Byrde efter deres Huuses Grundcart (*). Gr. Sognepræsten i Nyborg har forespurgt, om der veb Judqvarterings-Hjelpekat, som Geißligheden nu er paalast ct tage Deel udi af deres beboende Huuse og Gaarde med andre Stædernes Indvaanere, er at forstaae den heele Judquarte rings Byrde med Ovarterer til Mandskabet in Natura eller for Betaling eller om derved er at forstaae den aarlige Oplægsikat. Stiftamtm, og Biskopen melder i Erklæring, at udi Odense Bye forholdes det saaledes med Indqvarteringen, at dens Byrder med alt, hvad dertil hører, saaiom Officerernes, Rytternes og deres Kones Qvarterer, Stalderum til hes Bene, de Gemeenes Ildebrands Penge, med videre, beregnes alt til en vis Summa, eftersom det beleber, af hvilket det Halve paalægges Grandtaxten (hvorunder Geistligheden nu tillige (*) Af Wandalls Anordn. for Geistligheden, II. 404. tillige svare med andre Indvaanere, saavelsom Kongelige Betjente og Magistraten) over heele Byen; det andet Halve lægges paa Næring og Brug, hvilken sidste Vart Borgerskabet aleene maae udrede, foruden ogsaa tillige at svare af deres Grunde og at Judqvarteringen in Natura panlægges ikke Geistligheden, men de svare deres Anpart i Penge efter det, som dem i Folge Beregningen kan tilkomme., Altsaa meldes: At der i Henseende til Geistligheden i Nyberg bør forholdes paa samme Maade, saa at den bør tage Decl i den heele Indqvarterings Byrde efter den Grund. taxt, som deres beboende Huuse og Gaarde ere ansatte for. 24 Dec. Gen. Ed. Oecon. og Commerce Collegii Prom. 24 Dec. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge), ang. at ved alle Portugisiske Toldsteder, saavel paa Eilandene Madera og Azores som i alle under Portugisisk Herredømme liggende Havne, skal i Hen seende til de Danske Skibe udoves og iagttages den same me lighed i Told: Rettigheders og Afgivters For dring og Erlæggelse, som der i Portugal.og sammes underliggende Provincers Havne og Eilande i Handelen iagttages mod andre fremmede privilegerede Nationer, især Holland og Engelland. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 29 Dec. ang. at Krybbe Menden i og ved Bergen skal være afskaffet, under Straf efter Politiemesterens Dom. Gr. Politiemesteren i Bergen har andraget, at den saa faldede Krybbe Renden der i Byen er en lige faa gammel som farlig kik, da saavel Born og Drenge soin vorne Mand- og Dvindfelt, faasnart Suce evet dertil er beqvemt, glide eller rende paa de saa kaldede Krybber, som skal være en Art af Slæder, beslagne med jern under Meierne, og tildeels saa store, at paa dem kan rummes 10 og fleere Versoner, hvilken Ukik fal oves bande paa Son og andre Dage, saavel vi Dagen font om aftenen, ia tildeels langt ud paa Natten, under Straalen og Skrigen, og at denne Renden vel for det meeste skeer især af de Borne og med de ftore Glader ned af de freile Almindinger, men og tildeels igjennem Byens Gader, hvorved bande de, som vide paa disse faa kaldede Krybber, og de, som kjøre, ride eller gaae igjennem Gaderne, ere udsatte VI. Deel, 1 Bind. 21 for 29 Dec. for Stade paa Liv og Lemmer, foruden at der ved Lig Leilig hed udoves adskillige erdener ved Slagsmaal og deslige. Af Giftbefalingsmandens Erklæring erfares, at, uagtet denne Renden ved adskillige Placater alvorligen og under Straf er bleven forbuden, har den dog ei været at hemme. Til flig Usif at afskaffe, anordnes: 29 Dec. 31 Dec. De vorne Solf, fom ei staae under Forældre eller Husbonder, og de forældre, susbonder eller Mad. mødre, hvis Børn eller Tjenere befindes at rende paa Krybbe enten ved ad Bergens Byes Almindinger eller igjennem dens Gader, sal efter Stand og Vilkaar, dog nden Skaansel af hvad Stand og Kjon de ere, straffes for hver Gang efter Politiemesterens Dom, enten med. en Maanedé Arbeide i Stadens Tugthuus, eller 5 Melr. Bøder til lige Deeling imellem Angiveren, Pos litiecassen og Byens Fattige, foruden at betale Sagens Omkostninger saavelsom Arrestens, om det skulde an fees loufat og fornødent, dem i Politie. Arresten at las de arrestere. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at af den nu beskikkende Sognepræst for Thorebye: Menighed, fra Naadens Karer af og efterkom.: mende Sognepræster sammesteds, maae svares til nu værende og efterfølgende Residerende Capellaner i Kal det aarlig 100 Rdlr., i Steden for de 50 Stdr. Capel lanen forhen af Sognepræsten har nydt; dog at Bisko pen forfatter et Reglement, ang. Embeds Forretnin gernes Ligning imellem dem (k). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Chri stiansands: Stift), ang. for Eftertiiden at forelægs ge saavel Ræmmeren i Christjansand som Byens 12 eligerede Mænd en nogenledes tilstræffelia Tiid, inden Hvilken den første skal aflægge, og de sidste revidere Byens (k) See Prom. af is April 1775. Byens Regnskab; og, i Fald de efter saatan Tiids Forløb ei dermed skulde indkomme, da, saalænge de heri udi findes forsømmelige, at paalægge Ræmmeren en Mulet af 1 Rdlr. ugentlig (1), og de 12 hænd ligele. des ugentlig en mulct af 3 Solr., begge Deele til Byens Fattige, som Stiftamtm. strax hos dem later inddrive, (saasom Magistraten ikke har været i Stand til udi rette Tüid at indsende Byens Regnskaber til Kammeret for Aaret 1773; siden de ikke, efter adskilligé gjorte Erindringer, have kundet faae samme betids Afleverede fra Kamneren og de i 2 Mænd). 31 Dec. Canc. Prom. (til Biskopen over Bergens Stift), 31 Dec. ang. at Rentekammeret Intet har imod, at det overlades til Biskopen selv at disponere over den Bergens Bispestoel tillagte Part Fisketiende; og at, som hee le Tienden nu oppeberes for Kongelig Regning, imod at den Deel af Oppeborselen deraf erlægges til Biskopen, saa vil Kammeret, naar Biskopen sig derom sammesteds Erivlig melder, foie Anstalt til, at Oppeborselett af, eller Dispositionen over hans Andeel Tiende vorder ham selv overdraget. Canc. Prom. (til Biskopen over Ribe-Stift), 31 Dee. ang. at den Residerende Capellan i Coldina ny der, ligesom de Residerende Capellaner i Sjellands- Stifts Kjøbstæder, Decl mod Sognepræsten af Garnisonens Offerpenge hver Svartal; men Hospitals, præsten har, fordi han affisterer Byens Præster i Skrifs testoelen, ingen Grund til at forlange noget, saafremt ikke nogen gammel Praxis berettiger ham dertil (m). (1) Cfr. Prom. af 10 Jan. 1784. (m) Cfr. Prom. af 10 Aug. 1776. 21 2 Rescr. 6 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- 10 Jan. 12 Jan. Stift), ang. at den ved Neser. af 10 Maii 1734 anbefalede Udpantning maae udi tæstved strax stee hos de Skyldige for hvad som ikke af Indqvarterings: Skatten maanedlig i rette Tiid paa Anfordring bliver erlagt; og skal enhvers udpantede Gods ikkun staae dem til Løsning udi 8 Dage, og deruest efter en fort Tiids Publication ved Auction bortsælges, da det tillige udi Conditionerne skal fastsættes, at Pengene erlægges inden 8 eller i det høieste 14 Dage; for hvilken Uepantning, Publication og Auction der ligesom farben ikke maae fordres nogen Betaling hos de Skyldige, eller tages nogen Auctions: Gebyhr. General Peftamtets Ordre (ril Postmesterne), ang. at Over Bygnings. Directionen i Kjøbenhavn henhører under de i Forordn. of 17 Junii 1771. §. 4. Bea nævnte Kongelige Commissioner (n). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborgs Stift, det ogsaa Amtmanden over Dueholms &c. Amter at tilfjendegive), ang. Veienes Reparation og Veda ligeholdelse i Aalborg Stift (o). Gr. Af hans Forestilling er Kongen bleven foredraget, at, endskjont han ved den i Vensyssel og Han Herrederne forhen værende. Beimester. Rjerulfs dodelige Afgana, allerede i Augufti Maaned 1773 fat have beordret samtlige Herredsfogder at antage fia de sammeftets værende almindelige Beie under Opsigt, og beierge samme af Vedkommende forsvarligen istandfatte, samt derbos, siden ingen ordentlig Inddeling over Beie ne enten efter bemeldte Beimester eller andensteds skal have været at forefinde, anbefalet dem at sammentræde med de udi Districterne boende Ledsciere, for med dem at overlægge, hvorledes enhver fine Weie og Veies Parter til saadan Ende efter (n) Denne Direction er ophævet ved Resol. af 19 Sept. 1782. (o) See Prom. af 8 Novbr. 1783. efter Forordn. af 4 Martii 1690 bedst kunde udvises og tilde les; faa skal dog paa de fleeßte Steder ei noget endnu hrefter være bleven udrettet, deels efterdi en Deel Coglie 33 Byer skal findes modtvillige i at lade sig de dem silkommen de Bei Parter tildele, paa Grund af, at de i Monds Minde derfor skal have været betriebe, og deels formedelft den Ucenigs hed, der skal findes imellem en Deel af Lods Eierne, saavel om de Steder, hvorover Wetene bor have deres fædvanlige Leb, som og hvilke Beie, der egentlig fan tilkomme ineenige Mand at istandsætte, med flecre Banskeligheder, som fra adfillige af Lods- Eierne herved skal være indløbne. Chi vil Kongen, for at erholde dette for det Almindelige saa heinodvendige Berk engang fremmet og fuldført, have anordnet: Overalt udi Aalborg Stift, og i del derudi værende Amter, hvor fornødent gjøres, stal, saasnart free fan, foretages en Vei: Reparation, og til saadan Ende skal samtlige udi ethvert Herred med underliggende Birker boende Bønder, uden Undtagelse, være tilforpligtede ef ter Stiftamtmandens ved Herreds eller Birkefogderne feiende Foranstaltning, at lade sig alle sammesteds væs rende almindelige Lande: og Hoved: Veie paa den ved Forordn. af 4 Martii 1690 anbefalede Maade tildele, og enhver derefter besorge sin Bei Part forsvarligen istand fat, under den ved foranførte Forordning fastsatte Straf; hvorhos end videre anordnes: Veiene paa de Steder, hvor samme nu gives, uden Hensigt til, paa hvis Grund deres Strækning end maatte forefalde, skal anlægges 10 a 12, Alen brede, det ligeste Fee fan, med Mile Pæle afmærkes, og, hvor Fornødenheden det tik Vana dets Afløb udfordrer, med Træe og Steen: Broe, samt 2 Alen brede Grooter til begge Sider forsynes; og om En eller Unden ved saadan nye Veis Anlæg af oven meldte Brede maatte miste nogen Jord, skal samme igjen efter Proprietairernes eller Amtmandens Ligning, erstat tes, saafremt Vedkommende derom ei i Mindelighed imellem sig kunne foreenes. Paa de Steder, hvor Vas sers efter nye Broers Anlæg maatte findes fornødne, tal samtlige Sognets Beboere med fleere Paagrendsen- 21 S De 12 Jan. 5.. . 5. 20 S. 3: 5. 4. 12 Jan, de, om forneden eragtes, derved med den behøvende Kjørsel oa Arbeide komme til Sjelp; men, hvad andre Omkostninger, som ellers kunde medgaae, skal repavs teres paa Herreberne, i Droportion af enhvers brugen de Hartkorn; og enhver proprietair være ansvarlig for den Andeel hans tilhørende Bøndergods deraf fan tile komme at godtgjøre. Siden den saavel til Veienes Istandsættelse, som Vasers Anlæg og Vedligeholdelse, behøvende Fylding af Gruns, Steen, og andre slige Materialier, ikke paa enhvers Grund vil være at ere holde, skal det være Vedkommende tilladt, i fornøden Fald, efter foregaaende Anvisning af Herreds eller Birs fefogderne, at anskaffe sig saadant fra de Steder, hvor samme uden Grundens Eteres Fornærmelse bedst kan ere holdes. Den udi ethvert Soan varende største Lodss eier skal ved Reparationen indfinde sig, for at paasee, at Arbeidet derved forsvarligen vorder forfærdiget, samt for Eftertüden tilholde Beboerne i Districtet, tilbørligen at vedligeholde de dem tildeelte Vei Parter, i hvilken Henseende han for saadan Veienes Reparation altiid selv skal være ansvarlig, faafremt han ei, naar Brøst derpaa befindes, on Vedkommende efter foregaaende Advars sel et strap derpaa raade Bod, andrager saadant enten for Herreds: eller Birkefogden, eller og for Amtmanden selv, til videre feiende Foranstaltning i Følge de om Beienes Reparation udgangne Anordninger. Ved Hers reds: og Birkefogderne skal strax efter ethvert Aars Mikkelsdag, saavel over Veie som Broer, et Syn for retages, og derefter af bemeldte Betjente til Amtmana den indsendes, paa det denne deraf kan skjønne, i hvad Tilstand samme ere, og, om Mangler befindes, tillægs ge Vedkommende Ordre, hvorledes hermed efter Oma stændighederne bør at forholdes. Med de paa Landes veiene værende Broer, som det tilkommer det Almindes §. 5. §. 6. lige 3. 7. lige at vedligeholde, skal den største Lodseier udi Sog 12 Jan. net ligeledes have Tilsyn, og, naar Mangler derpaa bes findes, strap samme for Amtmanden andrage, samt derefter, i Folge den derfra erholdende Resolution, bes sørge dem istandbragte; imod igjen at erholde de berpaa gjørende Bekostninaer efter rigtig Ligning godtgjorte. Ingen Jordegods: Fier, i hvad særdeles Privilegier han end enten allerede maatte have eller herefter blive for. lehnet med, fal, for saavidt hans eiende Gods angaaer, være unddragen fra forestaaende Anordning om Beienes Istandsættelse; men ethvert Amt skal uden Forskjel herndinden staae under Amtmandens Inspection, og hans Orbres i alle Maader efterkommes. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i 14 Jan. Aggershuus og Trundhjems Stifter), ang at Auctions Forvalterne forundes 1 Procent af Auctioners Beløb, som Kammerer lader foranstalte og approberer (P). For at opmuntre Auctionsforvalterne eller andre i Nor (Kongel. Re ge, som, efter Rentekammerets Foranstaltning holde fol. 9 Jan.) Auctioner over de Kongelige Magazin - Vare med vi dere, forundes dem, foruden derved havende beviislige og billige Omkostninger, een Procentum af Auctioner. nes Beløb, dog ikkun for de Auctioner, hvor Kamme ret befinder de høieste Bud at være antagelige, og same me approberer; og have Stiftamtmændene ei aleene ved Bekjendtgjørelsen af denne Resolution at erindre og tilholde Vedkommende, at lade sig Kongens Interesses Fremme, ved samme Auctioner, efter deres Pligt, meb al Fliid og Omhyggelighed være angelegen, men endog selv nøie at paaagte, at faabant af den behørig vorder efterlevet. 81 4 (p) Cfr. rom. af 18 Sept. 1784. Stefer. 19 Jan. 19 Jan. 20 Jan. Rescr. (til Sessionens Deputerede udi Jydland), ang. at de 6 ational Districter udi Jyblang saaledes fal forandres og ombyttes, at det Jydske Infanterie Ne giment faaer det Delmenhorstiske Regiments, det Dels menhorstiske det Bornholmske Regiments, det Born holmske det Holsteenske Regiments, det Holsteenske det Jydske Regiments, det Slesvigske det Falsterske Regis ments, og det Falsterske det Slesvigske Regiments Dir strict, &c. Bevilgning for General Major Seested, at han udi den approberede Plan til et Lotterie paa Baroniet segholm made gjøre en Forandring. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ribes Stift), ang. at Nettensbetjente, Byefoged og Byeskriver i Varde ikke maae til Tinglysning eller pro tocollering modtage noget Skjøde, Pante Obligation eller andet Document, som er udgivet af nogen under bemeldte Varde Byes Jurisdiction sorterende, eller hvorved nogen berunder henhørende Eiendom maatte blive ashændet eller forheftet, medmindre Overformyns dernes Attest følger med, at den Sælgende eller Pants sættende ikke, som Formynder, sidder inde med Umyn. diges Midler, uden at have aflagt Rigtighed, eller stil fet vedösrlig Sikkerhed derfor; hvilken Attest, Overs formynderne stal ufortovet give Vedkommende, uden Betaling: saa stal og Byeskriveren der i Byen være forbunden, uden Betaling at give Overformynderne Attest af Pantebogen, angaaende de af dem navngive ne Personer, som til Værger kunde behøves, hvad, og hvorvidt der paa dem og deres Eiendomme i Protocollen maatte findes at befte. (Efter Stiftamtmandens Forslag, grundet paa Overformyndernes til han gjorte Anmodning, til Sikkerhed for de Umyndiges Midler i Varde, og til at holde Overformynderiet i vedbørlig Orden). Rescr. Rescr. (til General: Gouverneuren paa de Vests 26 Jan. indiske Eilande), ang. at Sager, hvori Kongens Interesse verserer, maae appelleres, naar de kuns ikke over 3 Aar have været upaaankede; og at Opreisninger paa andre Domme og Skifter maae udstedes af Gouvernementet i Vestindien '9). Gr. Efterat til den Westindiske Regjering var af Stiftefor valteren bleven indsendt en Lodseddel, udi en Fallitboe, hvors ved Kongens Caffa var tilfoiet Lab, blev Advocatus Regius bes falet at eitersce Skiftebrevet og undersøge Boens Tilstand, derved adskillig ulovlig Omgang er befunden og, naar Fors retningen Fulde appelleres, moder dette, at Skiftet allerede, førend Lodsedlen indkom, havde overstaaet Fatalia Appellationis, hvilket hidindtil skal have været et sædvanligt Konstgreb der i Landet. En Gang for alle bevilges, at udi de Sager paa de Americanske Eilande, hvori Kongens Intereffe verses rer, mage, i fornøden eragtende Tilfælde, endogsaa efs ter at Fatalia Appellationis ere erspirerede, naar sam me fund ikke over 3 Har have været upaaankede, heref ter appelleres, uden derom at søge Opreisning; hvilken Tilladelse og skal gjelde, i Henseende til føranforte saa. velsom andre Skifter, hvor muelig Appellation funde eragtes fornøden, naar samme ikke allerede i 3 Aar have været sluttede. Og, paa det ikke andre Vedkommen de, formedelst den Vanskelighed de have at erholde Ops reisning, skulde paa en eller anden Maade fornærmes, bevilges end ydermeere, at alle og enhver i Almindelighed udi de ved Skifter samt Over og Under Retterne paa forskrevne Eilande ventilerede Sager, naar Dommene ikke ere over 3 Aar gamle, maae, efter befindende Bilb lighed, ved Gouvernementet paa Forlangende medde les Opreisning efter formular, imod derfor at betale det, som for slige Expeditioner i det Danske Cancellie erlæge 21.5 (1) Cfr. Rescr. af 11 Julii 1777. 26 Jan. erlægges, nemlig for Bevilgningen i sig selv, som erpe deres paa 4 Rdlrs. stemplet Papiir, i alt, Pariret iberegnet, 12 Rdlr., og til Justits Cassen 1 Rdlr., tilsammen 13 Rdlr. Kjøbenhavns Courant; hvilke Penge ved hvert Aars Udgang skal beregnes og tilstilles det Danfte Cancellie tilligemied en Designation paa de i famine Tiid udstedte Opreisninger og Dommenes Data. 6 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands Stift, at bekjendtgjøres Vedkommende i Stiftet), ang. at Fremmede, som paa Landet ankomme, skal anmeldes for Præsten, og, om de ere Losgængere, for Øvrigheden (r). Gr. Amtmanden over Kjøbenhavns Amt har andraget, at, endsfjont Lovens 3-19-8 befaler, at, naar nogen Frem med til Sognene anfominer, fal Bonderne strax tilkjendegive det Præsten, som skal læse deres Pas og Beviis, saa dog, for medelft derpaa ikke er sat nogen Straf, befindes saavel paa benævnte Amt som især paa Amager, at Folt antages i Tieneste, som hverken have pas eller Studsmaal, og hvilke, som ofteft, formedelst Misgjerninger have forladt Kjobenhavn, ja endog Skaane og andre Steder; og, naar lige lose Folk derefter fee Leilighed, begaae de deres forriac Laster med Tyverie og deslige, da deres Afstraffelse bliver Amtet til Bekosining. Stiftamtm. udi Erklæring holder det nyttigt, at forbemeldte Lovens Artikel og Forordn. af 19 Febr. 1701 om Passer og Studsmaale blive igjentagne og fjærpede. De paa Landet boende skal være pligtige, naar enten nogen fremmed og Ubekjendt til dem ankommer, ele ler og de i Tjeneste antage nogen, strax under Mulct fra 1 til 6 Rdlr. efter Omstændighederne og Amtman dens Sigende, ei aleene at give Sognepræsten det til fjende, men endog for ham forevise deres Passer, da Han ligeledes under samme mulct, fra 1 til 6 Rdlr., fom af Biskopen fastsættes, fal anmelde det for ved tommende Herskab eller Øvrighed, saafremt de kunne ansees som Losgængere, eller medbringe urigtige og 6) Sce N kr. 6 Webbr. 1739, P. 3, 2. 7. falfe falske Beviser, i hvilket Fald Vedkommende skal være 26 Jan. forpligtede at foranstalte deres Afstraffelse efter Loven og herom udgangne Anordninger, Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus: 26 Jan. Stift), ang. Brand Redskabernes Vedlige holdelse udi Bragernæs, og Skjøder ikke at læses, forend dertil er betalt. Gr. Byens Repræsentantere have andraget, hvorledes Bore gerne og Indvaanerne sammesteds allerede fra dette Seculi Beayndelse med da værende vrigheds Samtykke imellem jig skal have vedtaget, at af de paa Gaarde og Hunse der i Byen tinglæste Skjøders Bjøbe Summa fulde er!ægges en halv Procent, som skulde anvendes til Brand Redskabers Bedli geholdelse, hvorover der og siden efter bestandig haver været holdet, indtil den sidste Incassators Ente i Aaret 1766 leve rede Regnskabs Bogen tilligemed Beholdningen fra fig til Byefogden, der i afvigte Aar ved Deden afgik, i hvilken Tiid ere blevne en Deel Restancer, efterdi vedkommende Gaarde- Kjøbere have ladet deres Skjøder uindløste henligge, indtil de erfarede, at Cassen til en suffisant Borger blev overleveret, hvilket ikke Feede, forend 2 Dage for bemeldte Byefogeds Dod; desaarsag Supplicanterne, paa det en for Byen begyndt saa god Vedtægt ikke fulde gene under, og siden Vedkommende nu ved disse Reftancers Waakrævning vise sig vegerlige, have begjert bemeldte Bedtægt approberet, uden hvilket Udpantning ikke hos de uvillige kan have Sted. Forskrevne Vedtægt til Brand Redskabernes An Taffelse og Vedligeholdelse udi Bragernes confirmeres og stadfæstes, saaledes, at samme fremdeles maae og Skal vedblive. Til hvilken Ende hermed anordnes, at ikke aleene de, som for den fremfarne Tiid staae tilbage med denne Afgivt, skal, ligesom deres Formænd, beta le, hvad de i saa Maade skylde, til samme Brug, men endog, at inter Skjøde maae antages til Tinglysning ved Retten der i Byen, uden forevisende Attest, at den halve Procento af Kjobe Summen til denne Casse er betalt og skal i øvrigt Incassator, som dermed har Opsigt, af Stiftamtmanden efter Magistratens For flag dertil beskikkes, og Regnftabet derfor aarlig til Stiftamtm. aflægges. Rescr 26 Jan. 26 Jan. Rescr. (til Biskopen over Viborg-Stift), ang. at der indtil videre maae udi Viborg-Domkirke til Aftensang prædikes den ene Sondag Dansk, og den anden Søndag Tydst, da der, naar Tydsk prædikes, kan bruges den Psalmebog, som haves ved Garnisons Me nigheten i Kjøbenhavn. (Anledning af Begjering fra Oberifen for det i Viborg indquarterede Regiment, siden Under Officererne og Soldaterne derved for den storste Deel ere Tydske; ou da Bifkopen har meldet, at Menigheden ikke haver noget derimod at erindre, da den bestaaer af faa og saadanne Versoner, som det kan væ re lige meget, enten de høre en tydsk eller dansk Vrædiken, samt at den Resid. Capellan, som er det Tydske Sprog mægtig, Dertil er villig). Rescr. (til Amtmanden over Nykjøbings zc. Ame ter, og Notits til Stiftbefalingsmanden over Lol lauds Stift), ang. Provincial-Medici Løn og Forretninger paa Falster (s). Gr. Cancellieraad Hahn, Provincial Medicus udi Lolland og Falster, andrager, at foruden den Afgang, han udi en Deel Aar har havt udi den bam tillagde Lou, er hans Tab end videre i de feenere Tiider formeret ved det, at Kongens Gods paa Falster er bortsolgt til Proprietairer, hvorudover ad- Billige af de Betjente, som forhen have contribueret til hans Løn, saasom Overførster, Skovrider, Slotsfoged og den ene Forvalter, nu ere afgangne; i hvilken Anledning han har begjert, at, siden alle compfetterede Sædegaarde udi Lolland, efter det angaaende Provincial Medici Len sammefreds under 19 Novbr. 1725 approberede Reglement, ere anfatte at svare ham hver 2 Rdlr. aarlig, ham da af de nye oprettede complette Proprietair Gaarde paa Falfter ligeledes maatte tillægges det samme. Bemeldte Cancellieraad Hahn maae af hver af de paa Falster indrettede nye Hovedgaarde nyde som en Em Beds Rettighed paa samme Maade, som af Lolland, to Rigdaler aarlig; dog saaledes, at han derimod skal være pligtig til vedbørlig at opfylde fine Pligter, som Land- Physicus, endog for dette Land, og hverken for Vei el ler Beirlig, ei heller for Befordringskab, som enhver efter (s) Cfr. Rescr. af 10 Martti 1779 efter sin Evne kan forstaffe, at negte eller undskylde sin 26 Jan. Komme, naar den forlanges, til nogen, saa og efter Anordningerne paa vedbørlige Tiider visitere Landets Apothequer, og, i Fald sligt hidindtil ikke er skeet, da indberette Aarsagen til saadan betydelig Forsømmelse. I øvrigt, dersom han herefter skulde befindes i noget eller alt at lade mangle paa sine pligter, og fligt af Øvrigheden eller andre beviisligt bliver paaklaget, maae han vente, at ham for dette Land bliver beskikker en Ads junctus, som da bør nyde en proportioneret Deel af heele Physicatets Indkomster. Og, i Fald han ikke skulde see sig i Stand til at kunne, som det sig bør, bes stride begge Provintserne, skal han være betænkt paa til Landets Betjening paa Falster at holde, og selv lønne en Vicarium, naar samme først af Collegio Medico blia ver fjendt duelig dertil, hvilken da og paa hans egne, ligesom han selv, skal uden Betaling være pligtig til at assistere og hjelpe de Fattige der paa Landet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg, 2 Febr. og til Landsdommerne i Nørre Jydland), ang. at Byefogdens Domme udi Aalborg, i de Sager han dømmer som Byefoged, skal indstævnes for Borgemester og Raad. Gr. Magistraten i Aalborg har forestillet, at Magistraten sammesteds er i Aaret 1661 forundt Landstings: Net, hvilket Privilegium fiden den Tiid har været uanfægtet, indtil nu, da en Procurator, paa Grund, at i berørte Privilegio findes indfort,,,at, bois Bonderne deromkring boendes hos nogen der i Byen kunne have at sege, og derudi til Byetinget fjendt vorder, eftersom til Raadituen ei fiendes maae, da skulle saa, danne Sager herefter, som hidindtil for Landsdommerne paa Fjendes", har til landstinget paaanfet en Byetings Dom i en Sag, som en Bonde af Guldbek har anlagt inod Vogrimands Lauget i fornævnte Aalborg, fordi han af dem blev anholdt for ulovlig Kjorsel; men Magistraten derimod forme net, at, som Bonderne omkring Aalborg i de 4 Byer, Has feriis, Eegholm, Gjøl, og Nerve Sundbye, fra ældgamle Lider af, og længe førend foranforte Privilegium, har som

  • Birk, Aalborg Birk kaldet, lagt under Byetinget, saa tan

ved 2 Febr. ved de Ord Bonder derom boende" ikke forstaaes andre, enb de, som boe i bemeldte 4 Byer, ligesom og forbemeldte Ben. de, der er Eagleger, ikke fan drage en Borger fra hans Vær neting og Over Ret: og Stiftamtm. udi Erklæring har ind. stilt, om det ved Resolution maatte fastsættes, hvad enten ved de i Privilegio benævnte omkring beende Bender" aleene skal forstaaes de uden for Kjøbstæden beliggende Landsbyer, som Tiid efter anden under famine Jurisdiction ere inddragne, ei. ler det skal trække sig til alle i Provineen boende Bonder. 9 Febr Febr. Hermed skal forholdes efter Lovens ite Bogs 6te Cap, 9de Art., og efter det som bestandig har været Praxis, saaledes, at pefogdens Domme indstævnes for Borgemester og Raad, nemlig i alle de Sager, hvor udi han dømmer som Byefoged; men ikke udi de Sager, hvorudi han dømmer, for saavidt han tillige er Birke dommer, eller for saavidt visse Bonder omkring Kjøb. staden kunde være underlagte Byetinget. Rescr. (til Amtmanden over Nordlands-Amt), ang. at indtil videre de Delinqventer i Nordlands- Amt, som blive dømte at henrettes med Sværd, skal henrettes med Øre; dog skal deres Legemer efter 3d. af 9 Aug. 1737 begraves i Kirkegaarden, ogStraffen i øvrigt udi alle Maader ansees, som om det var feet med Sværd. (Saasom, efter Amtmandens Andragende, i Amtet ere z Skarprettere, som ere Bonder, og lonnes af vedkommende Fogderiers Almue, men mangle den velse at kunne henrette nogen med Sværd, ligesom de ei heller dermed ere forsynede, og det vilde foraarfage megen Bidtlostighed, samt stor Bekostning for Aunuen, med Skydsen frem og tilbage, naat en Skarpretter skulde hentes fra Kjøbstæden). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuuss Stift), ang. Overformynderierne og de Umyndiges Midler i Stiftets Kjøbstæder (t). Gr. Magistraten i Christiania har andraget, at Overfor mynder Væsenet der paa Stedet har saaledes bestandig tilforn været forvaltet, at Overformynderne ved Skifternes Slutning have (c) Det samme er anordnet for Christiansands: Stift ved Rescr. 24 Maii 1782. have været overværende i Stervboerne og imodtaget de Umyn- 9 diges Midler, som de derefter mod Pant selv have besorget udsatte, og Obligationerne Overformynder - Roullen vedlagde, da derimod de under Skifternes Behandling beskikkede Væra ger efter saumes Slutning ikke have befattet sig med Børne- Midlerne: men aleene som Værger i Roullen ere blevne antegnede, uden at opfylde deres Pligter efter Loven. Paa saadan Maade skal og de nu værende Overformyndere have imodtaget Overformynder Roullen, med dertil hørende Obli gationer, Ovitteringer og Affald; men derhos erklæret, ikke, som tilforn er feet, at ville have med de Umyndiges Arve Midlers Forvaltning videre at bestille, end som Soven paalægs ger Overformynderne, nemlig, at have Tilyn med Bærgerne, og at fordre dem til at aflægge Rigtighed, saa ofte de det forneden eragte, da det derimod maatte være Bærgernes Sag, at imodtage de Umyndiges Penge, besorge dem med tilstrækfelig Vant udfatte, og hæve de aarlige Renter; i hvilken Ans ledning og de for de myndige beskikkede Værger af Magistra ten er blevne henviste til verformynderne, for at imodtage Rigtighed for deres Myndlingers Arve Midler: men, som nogle af Værgerne have forlanget de deres Myndlinger vedtommende Obligationer udleverede, for i Henseende til Panternes Værdie eg Beskaffenhed det Fornødne at paasee og for anstalte, saa have Overformynderne nentet dem Obligationer nes udlevering, naar Bærgerne ei for femme tillige vilde stille dem antagelig Forsikring eller Pant, hvilket Magistraten formener ei af Overformynderne med Grund at tan paaftanes, da her ikke handles on rede Venge, som skal imodtages, men de Pante Obligationer, som indeholde Sikkerhed for Børne. Midlerne; og derfore har tilholdt dem at udlever. Obligatio nerne: men, som de dog vedblive ei at ville efterkomme Ma giftratens Forlangende herudi, have de derhos begjert, at Overformynderne maatte blive befalede i Magistratens Overs værelse at udlevere til vedkommende Formyndere de ved Overformynder, Roaden beroende og Myndlingerne tilhørende Pante Breve. Udi Erklæring holder Stiftamtm. paa den ene Side for, at Overformyndernes Begjering er billig, naar de forlange, at de umyndiges Midlers Bestyrelse maatte i Følge Leven overlades Bærgerne tillige, saa at heele Ansvaret ikke skulde hvile paa dem aleene, men at deres Paastand dera imed paa den anden Side gaaer for vide, naar de vil have Sikkerhed af Værgerne for de Obligationer, som dem i Hæn de betroes. I Anledning af hans til at hæve saadan Tristighed, og for at faae de Umyndiges Midler bragte i Rigtig hed, derhos gjorte Forslag, anordnes og befales følgen de i Henseende til Overformynderierne udi Aggers huus Stift. Saasnart noget Dødsfald feer, hvoref ter Umyndige kan tilfalde noget i Arv, skal Stiftefors walters Febr. §. 1. 9 Febr. valterne ufortovet tilfjendegive det for Overformyns derne, paa det disse kan indfinde sig i Stervbeen, be findes det da, at Been medfører stor vidtløftighed, fan de strap begjere af Magistraten Værger udnævnte, som skal paasee de Umyndiges Bedste, og paatale deres Ret, dog saaledes, at de have bestandig Opsigten der med, og at af Pengene, som inden Skiftets Slutning kan udkomme, eller udbetales, ikke meere kommer i Vers gens Hænder, end som de selv tør vove. Naar deref ter Udlægget er feet, og Skiftet sluttet, stal Over formynderne strax besørge de Umyndiges Midler udsatte paa fifre Steder, dog ikke uden med Værgens Vis dende og Samtykke (u), efterdi det er ham, der efter Loven først staaer til Ansvar, hvorimod de originale Obligationer, hvorefter Værgen ikke selv er Debitor, fan betroes i Bærgens Hænder til Rentens Hævelse, og for at paasee, at Pantet ikke bliver forringet, uden no.. gen videre Sikkerhed, end aleene, at Overformynderne paategne samme, at Capitalen tilhører den, eller den Myndling, og hverken kan opsiges, eller noget dervaa. afbetales, uden Overformyndernes Samtykke. Ved hver foregaaende Forandring i Overformyndernes Uds. nævnelse skal skee en ordentlig Eramination af magis ftraten inden Naadstuen, da alle Mangler maae uds sættes, og i paakommende Tvistigheds: Tilfælde af Stifte amtmanden decideres, hvorfra, om fornøden eragtes, til Overhof: Retten fan appelleres. Alt hvad, som da ikke bliver udsat Overformynderne til Last, sal siden ankomme paa Øvrighedens eget Ansvar, da de ei meere fal fræves til Regnskab efter den Tiid, i hvilken Hena feende Stiftet, for det subsidielle Ansvars Skyld, som hefter paa det, skal tilstilles Gjenpart af det Foretagne, ligesom og derfra, saa ofte som behøves, kan foranstal §. 2. (u) Cfr. Rescr. af 28 Aug. 1776. tes §. 3. 5. 40 tes Undersøgelse. For at bestemme for Eftertiiden, hvile 9 Febr. fet Pant, der skal ansees sikkert, eller ikke, vil kono gen, at, naar et mere end Deele af den ved lovlig Taxation ansatte Værdie blive udlaante, maae Overfors mynderne være frie for Ansvar. I de Stervboer deris mod, som formedelst store Bruge og Eiendomme vilde lide alt for meget ved sammes Adsplittelse og Bortsel gelse, naar ikke den sande Værdie kan bekommes, og de Umyndige ved til vorende Alder kan deraf have fuld uds komme, maae Uddelingen Fee in Natura, og, naar Eiendelene ikke ere blevne deteriorerede eller ødelagde ved Brugen, skal Myndlingen modtage igjen fin Arv paa samme Maade, som den var ham tildeelt. For den fors bigangne Tiid derimod maae det ansees for god Sikkerhed, hvad som Bern i deres Forældres Eiendele og Brus ge er udlagt, naar samme befindes i ligesaa god Tilstand, som da Udlægget feede, uanseet, at de efter Tiidernes nu værende Omstændigheder ikke kan ansees at være af samme Værdie, eller at kunde udbringes ligesaa heit, som da. De Penge, som i andre fremmede Eiendele tan udestaae, al ufortøvet opsiges, naar Panter et over gaaer Deel det Laante, og vedkommende Værger eller Overformynder seges til Erstatning og maae de paa 2den Prioritet udsatte Borne Midler paa ingen Maade imod tages; men de, som have udlaant samme, skal jeges for fuld Betaling, uagtet noget af Pantet kunde udkomme, hvori de siden kan søge deres Regres. For at faae ud. flettet af Overformynder Bøgerne de Arve Lodder, som ere tilfaldne Arvinger, der for længe siden ere myndige, bevilges, at de med Aar og Dags Varsel maae indkal des til at søge Rigtighed, og give Affald under Fortas belse af videre Fordring; og skal de Arvinger, som for Eftertiiden forsømme et Aar, efterat de ere blevne fuld VI. Deel. I Bind. 50 m myne S. 5. 9 Febr. myndige, eller 25 Nar, og et bevilslig saa langt udan $6. Febr. 18 Febr. 18 Febr. Riget, at de derom ei kunne gjøre den fornødne n talt, at imodtage deres Arv, og give Affald, miße al videre Tiltale til Overfermynder og Øvrighed for hvab af deres Urve Midler maatte mistes. Skulde nogen Stiftamtmand forsømme stne Pligter, og ikke hvert audet ar paasee, at Examinationen om Overformynderiernes Tilstand gik for sig, bor han selv staae ail Ansvar for det Manglende imod Regres til Øvrighes heden og andre Vedkommende. Bevilgning (og Neser. til Stiftbefalingsm. i Aalborg Stift), ang. at Eieren af Bratschou maae oppebære visse Broepenge af de Reisende, som passere en fra Jagerum til og igjennem Gaarden anlagt Bei, imod at holde Vaserne og Broerne vedlige. Canc. Prom. (til Amtmanden over Colding huns Amit), ang. at det vil have fit Forblivende ved Forordn. af 14 Sept. 1774, hvorefter den største Lobseler er forbunden til første Gang at flaffe en Karl; og at Forordn. 16de Urt. aleene taler om at fæste Gaard: EX Anledning af Amtmandens Indberetning, at den første Lodseier i Strøelægderne meget ofte har ingen tjensdygtig Karl, og at det faider samme saare befogeligt at forkaffe Eu, da de andre i Lagdet ei vil forene sig med ham at levere; desligefte, at Selveierbønderne formene, at den 16de Post i Fon. ang. at Ingen maae fæße Gaard, uden han har været Soldat, its ke vedkommer den, naar de clge Gaarden til deres Son) (v). Gen. Ld. Oecon. og Commerce-Coll. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd i Danmark), med Forordn. ang. uberettiget Omloben (x); hvis (v) Det første heraf er forandret ved Plac. 11 April 1776, §. 1. og Anordn. 11 Aug. 1779, §. 1; men det andet er igjentaget ved sidstmeldte Anordn. af 1779, S. 4. (x) Af 13 Hujus. hvis videre Aftryk kan bekommes bos Bogtrykkeren, 18 Febr. som er befaler deraf at have Forraad. Bed Resol. af 13 (Kongel. Res fol. 13 Febr.) Hujus har Kongen tillige befalet, at aarligen fra hvert Stift til Gen. 2d. Oec. og Commerce's Collegium stal indsendes en neiagtig Rapport over alle efter denne For ordning behandlede Sager og derudi afgivne Domme; ligeledes al og aarligen for hver Rjøbstæd forfattes en rigtig fortegnelse over alle Dem, som have erholdet Passer til Marked Reiser, efter Schema, hvilken Stiftamt eller Amtmanden behager at foranstalte til Stiftet indsendt, og derfra til Commerce Collegium, tilligemed en derover forfattet General Lifte, at vorde remitteerte. Rentek. Prom. (til samtlige Stiftbefalings og Amts 21 Febr. mænd, Grever, Friherrer, Biskoper og Amtsforvaltes re i Danmark), ang. at (i Anledning af Forordn. 31 Aug. 1774 og den derefter med Oversatte. Directionen førte Correspondence) af de, i Følge den fra det Danske Kammer under 2 Maii 1772 feiede Anstalt, i den Kon gelige Cassa allerede indleverede Arve Capitaler, som fraværende Arvinger ere tilfaldne, bliver ikkun i Ep. traftatte Cassen modtagne de Capitaler, som hver for fig er 100 Rdlr. og derover; de derimod, som ere af ringere Beløb, og for saavidt derfor ei allerede af Overs fatte Directionen er udstedt Obligationer, bliver dem, som samme i den Kongelige Casse have indleveret, igjen at tilbagebetale, for paa anden lovlig Waade at be forges udsatte imod Rente, indtil enten vedkommende Arvinger sig dertil melde, eller Capitalerne efter de i Los ven ommeldte 15 Aars Forløb tilfalder Kongen, hvilke Arveparter, under 100 Rdlr., vedkommende Skiftefors valtere strap i vedkommende Amtstuer, imod det fra Amtsforvalterne derfor ihandehavende Bevils, have at m lade 21 Fabr. lade affordre, og Amtsforvalterne imod behørige Qvit seringer at udbetale (y). 23 Febr. 25 Febr. Martii. Martii. Admiralitets- og Commissariats Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Ribe - Stift), ang. at Mandees Beboere maae være befriede for at mode paa det almindelige Sessions Sted, naar Sessio nerne aarlig boldes: derimod al aarlig deres Præst indsende en rigtig Af og Tilgangs: Liste over Mand Skabet. V. G. R. o. Gen. Toldt. Prom. (til samtlige Tole dere i Danmark), ang. nais at paaagte, at ingen rade Zuder fra fremmede Steder indføres, forinden med Notarial eller Øvrigheds Attest bevises, at ingen Qvæg syge befindes paa de Steder, hvor samme ere udslibede eller udførte, (til en Gifferhed, og da Forordn. af 21 Maii 1745 det iblandt andet forbyder) (z). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands Stift), ang. at det af Sognepræst Hr. Fabritius skjenkede Legatum paa 200 Rdlr. til Rjong- Sogns Fattige, og som stedse skal forblive i Præste. gaarden imod 4 Procent aarlig Rente, er i alt appro Geret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. at de Delinqventer, som skulle demmes til Jern deres Livstiid, skal demmes til Kjobenhavns Festning i Steden for Islands Tuge Huus (a). Gr. (y) See Prom. af 8, 15 og 22 April 1775, samt 3 Prom. af 29 Febr. og 2 af 18 Martii 1780. (z) See Fon. 30 Novbr. 1778, Cap. 1. §. §. 1, 2, 3, 6, og Cap. 4. 9. §. 1, 2, 4. famit 28 April 1779, S. 4. (a) Confr. Fundatsen for Tugthuuset af 3 Martii 1784. S. I. Gr. Stiftamtm. haver andraget, at det vel ved Rescript af 15 Octobr. 1762 er bleven anordnet, at de Delinqventer, fom tilforn bleve demte til Fæftnings- Arbeide i Kjobenhavn, ffulle dommes til Arbeide i det Islandske Lugthuus; men i bez meldte Tugthuus ingen Anstalt er, eller kan gjøres til grove Misdæderes Bevogtning, efterdi der er ingen Kjelder eller Acreskammer under Huuset, ei heller nogen Slutter, hvilket der paa Landet anfees for en skammelig Haandtering, hvorover ildesindede Menneffer let kan undvige, og tage deres Tilflugt til de vidt udstrakte ubeboelige Fjelde, og der opholde sig ved Roven og Plyndren til første usikkerhed for Publicum, hvor paa for et Par Aar siden fal have været Erempel. Til en passende Straf for Misgjerninger, og i An ledning af Forordn. af 27 April 1771 om Straf for gros ve Tyvs Delinqventer, anordnes, at saadanne Forbry dere af Mandkjønnet, som frem for andre maatte ag tes farlige for Publicum, og som fulle dømmes til at arbeide i Jern deres Livs Ttid, fal dømmes til fæste nings Arbeide i Kjøbenhavn, i Steden for det Is landske Tugthuus; men andre derimod, som ikke kunne agtes at være saa farlige, og hvis Straf kuns ansættes paa en vis Tiid, skal herefter, som hidindtil dømmes til Tugthuuset paa Island. Marti Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over 11 Martie Ribe Stift), ang. at Degnenes Indkomster i Torvangs: og Tyrrild Serreder forskaffes dem af de Vedkommende. Resol., brorved Jise Fiordens Lodserie er 13 Marti underlagt Over: Loosen Commandeur Capitain Lous (b). Rescr. (til Biskopen over Ribe Stift), ang. 16 Marti at Rector Hanssens Hustrue, Martha Lous, i Ribe maae efter hans Deo oppebære den ne derste ørers Indkomster, imod at hun ingen Pension nyder 24.; da først ved hendes Deb For Mm 3 (b) Af Schous #dtog . G.. 439. r 16 Martii. ordningen af 23 Julii 1756, S. 1 af Biskopen fagt. tages (c). 18 Martii.

  1. 3 Martti.

Gen. Ed. Decon. og Commerce Collegii Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Riebenhavn er i Henseende til Forordn. af 13 Febr. 1775 indbegreben blandt Kjøbstæderne; saa og om Kniplings handlerne. (Paa Forespørgsel fra Oldermanden for Kræm merlanget, i Anledning af bemeldte Forordning). Magistraten ville tilfjendegive Oldermanden, samt i fornøden Fald bekjendtgjøre: 1) at der ingen tvivl fan være om, at jo Kjøbenhavn blandt Kjøbstæderne er indbegreben, da det i ovenmeldte Forordning heder, at al Bissekram og Omløben meb Handels, Kram og Galanterie, samt Haandverks: Vare paa Landet og t Staberne skal herefter være forbuden, &c.; og 2) i Hen seende til de omløbende Kniplingshandlere, da vil det indtil videre, og indtil nærmere Knordning detsangaas de udgaaer, have fit Forblivende ved. de Rettigheder, som enhver omløbende Kniplingshandler især, i Folge det ham meddeelte og eiende. Privilegium, har til saas dan Handel, bog maae ham forevise Øvrighedens Pas, og behørige Documenter, som bevise Rettigheden af hans incbhavende Vare (d). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuuss Stift), ang. at Friderichsstad og Moss spal herefter hver have sin Magistrat, saa at Borgemesteren stal boe i Friderichsstad, og Naadmanden i Moss, uden at de skal have noget tilfælles med hinanden at gjøre, men enhver forestaae fit, og oppebære Accisen same Indkomsterne af det Sted, hvor han er; dog maae Ma gistna (Den nederste Herers Plads var allerede indganet efter Rescr. af 7 Jan. 1763. (d) See Prom. af 18 April 1773. giftraten ingen Jurisdiction meere have, men Gager 28 Martia ne ffal fra Byetinget indstævnes lige til Lavtinget, og Magistraten ikke dømme med uden i Delinqventa Sager, paa det at Friderichsstad og Moss kan blive befries. for at have en Instance meere end andre Steder. Vetera og Maaler Embedet i Moss fal til Bestandighed sammen bindes og benlægges til Raadmands Embedet i Moss, paa det derved kan haves nogenledes fiskelig udkomme (Stiftbefal. bar, da Magiffraten i Friderichstad blev deink fra Embede, 1) holdt for bedft, at der i enhver Kjøbstæd ere 2 Kongelige Betjente, som kunde have Die med hinanden, paa det at det ifte ffal komme au paa Een aleene at forrette Stifterne, og bestyre baade det Juridiske og Deconomie, meir derhos tilstaaet, at, naar Magistraten fremdeles skulde boe i Friderichsstad, vilde dens Opsyn med oss, som hidindtil har været lagt derunder, fun være liden, og til større Byrde for Indvaanerne; 2) indberettet, at den forrige Beier og Maaler Moss er død, og der un ingen Magistrat er i Friderichsstad, som det ellers tilfom denne jenefte at bortgive). Gen. Ld. Decon. og Commerce Collegii Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmandene i Danmark), ang. at tilladte Kobberførere og privilegerede Kniplingshandlere maae vedblive deres Handel. Gr. J Henseende til den Kobber- og Messing Fabriqverne ved Forordn. af 26 Nevbr. 1768 meddeelte Tilladelse, ved deres Betjente og faa kaldte Kobberforere overalt i Danmark at lade omføre og forhandle de ved bemeldte Fabriquer forfær digende Ware, maatte der efter Fon. af 13 Febr. 1775 fore komme nogen Vanskelighed til disse Fabriqvers Fornærmelse i deres ved speciel Privilegio erholdte Rettighed. Naar forbemeldte Robberførere medhave be veb ovenciterede Forordning anbefalede Paffer og Docus menter, og samme ikk. befindes at medføre andre, end de dem, at forhandle, tilladte Robber og Messing Vare, maae de ubehindret, herefter som forhen, forte sætte denne Handel; ligesom og Kniplingshandlerne, som dertil met speciel Privilegium, og med vedbørlige Told og Passeer Sedle over de medhavende Bare, samt med Svrigheds Pas til deres Smreise (bog først efter R 4 25 Marti 25 Martii, efter den Tiid det haver været, dem mueligt af erholde faabant Pas) findes forfunede, fremdeles, og indtil dess angaaende nærmere Anordning udaaar, maae vedblive beres hidrit brugelige Handels Maade (e). 27 Martii. 28 Martii, 03 Approbation, hvorved Toldrevenenerne overdras ges Skatkammeret (f). 23 G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til samtlige I April. Toldere i Danmark), ang. Kobber- og Messing- Vare, som fra visse Verker i Holsteen ei maae indføres. I April. Web Concession af 20 Febr. fidstleden har Kongen iblandt andet fastsat, et de Robber og Messing: Vare, som forarbeides ved Berkerne paa de Abelige Godser Borstel, Lutschau, og Holgernklinchen i Hertugs dømmet Holsteen, ei her til Danmark maae indføres, da de som Fremmede ere at ansee. Ligeledes maae et beller det Kobber og Messing Arbeide, som paa efters følgende i Amterne Trittau og Rheinbeck under bes meldte Hertugdom beliggende 8 Kobber Moller i Raus storff, Hamfelde, Wighaue, Groenwold, Rolfss hagen, Domherst, og Glinde vorber forfærdiget, efter den allerede følende Feranstaltning paa.nogen Maas de til Danmark indsores, eller imod den i den Henseens de her værende Forfatning falbydes og sælges. General Postautets Prom. (til Postmesterne), ang. at Brevene til Eutin, Neumynster og Oldenborg i Holfteen skulle addrefferes til Biel (g). (e) Cfr. Prom. 18 April 1775. Rescr. (f) I Prom. af 13 Jan. 1776; fee nu Plac. af 18 Junti og rom. af 3 samt Circul. af 10 Julii 1784. (g) I Steden for til Lybek og Rendsborg efter sdm 31 Decbr. 1734. P. III. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Amtman: 6 April. dene samt Greverne i Aggershuus-Stift), ana. de Umordiges Midler, og Overformy: dervæ senet paa landet i Aggerhuus Stift (h). §. 3. Gr. Stiftbefal. bar forefillet, at ban, for at fette Over formynderierne paa Landet paa en vis og faacude Fod, saavel til de Umondiges som Værgernes Sikkerhed, yaver sta samt lige Amtmand i Stiftet og Sorenfriverne i Ageershuus- Amt indhentet deres Betænkning, hvorvidt Rescr. af 9 Decbr. 1773 for Bergens Stift kunde være paffeligt i Aggershuus-Stift eller ikke, og deraf er fornummen, at de Fleete ere eenige i dets lytte, om det der i Stiftet blev indført; derfore han har begiert, at det til Aggershuus Stift maatte vorde ertenderet. Overalt paa Landet udi Aggershuus: Stift anordnes: 5. §. 1. og 2. Naar paa et Sfifte (i) vederheftig Værge. Paa det at der kan haves den fornødne Oplysning om Borne Midlernes Tilstand, samt Efterretning om Afles veringen fra den ene Betjent til den anden, skal der inds føres authoriserede Protocoller (dog uden dertil at bru ges stemplet Papiir, hvorfra Betjenterne forffaanes), hrorudi skal anføres de Umyndiges Arve Midler, de Steder, hvor Pengene ere udestaaende, de Værger, som den beskikkes, og den Forandring, som formedelst Astald eller andre tilstødende Hændelser aarlig forekom me; hvilke Protocoller bestandig skal være tilstæde til Eftersyn af Amtmanden ved Tingene, naar han der nis ber, og, naar de ere fuldskrevne, og de derudi indførte Børne Midler ere udbetalte, eller derfor gjort Rigtigs hed, skal de indsendes til Amtet, for i Archivet at bes vares (k). Intet Skjøde (1) Paategning af §. 5. 4.08 5 50 m 5 Over- (h) Udvidet til Christiands og Trundhjems Stifter, ved Rejer. 7 Sept. 1775 09 11 April 1776. (i) §. 9. 1 og 2 er ligesom S. §. 1 og 2 af Rescr. 9 Deebr. 1773. (k) Gee Rescr. 13 Julii 1774. ) 9. S. 4,09 s hertil er som 9. 5. 3 og 4 i samme Resee. of 1773. 6 April. Overformynderne, som det aldeles skal være forbudt to gen Betaling derfor at tage. 8, 150022 Rentek. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og April. Amtmand, Grever og Friherrer i Danmark og Morge (m) af dem at communiceres Amtsforvalterne), ang. at Byefogderne udi Kjøbstæderne skulle i deres aarlige Regnskaber for, de usisse Indkomster inden Linien anføre de Arve Capitaler, hvortil ingen beviiss lig Arving inden Stiftets Glutning fig haver meldet, og forklare, hvor, og naar Arven er falden, om, og hos hvem er ubsat, samt derom fremlægge Byefriverens eller Stifte Commissarters eller Andres Attest, og pros ducere verificereb Copie af Affaldet, naar Arven vorbee udbetalt; saa og at Skifteforvalterne paa Landet fulle ved hvert Aars Udgang indsende Attester om saadanne. Arvelodder og Copie Asfalde til Amtstuen (Fogden); fait endelig, at Amtsforvalterne (Sogderne) have i beres Regnskaber at gjøre for Amterne lige Forklaring som Byssoaderne for Kjøbstæderne, og derhos bemeldte Beviis fer at fremlægge: (paa det ved Revisionen udi Kammeret fan haves Efterretning om, og defkobedre paaaates den Ret, som Kongen efter Loven har fig forbeholden til slige Arve-Midler). 8, 15 09 22 Kentek. Prom. (til Biskoperne i begge Niger (n)), April. ang. at tifholde dem, som forrette Geistlige Skifter, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, ved hvert Hars Ubgang til vedkommende Byefoged eller Amtsforvalter (Foged) at indsende deslige Attester og Copie: Afkalde. Gen. Ed. Dec. o. Comm. Coll. Prom. (til samts fige Biffeper i Danmark og Norge), ang. bestan 8 April, dig (m) De Norske den 8, men de Danffe den 15 og 22 April. See Prom. 3 Stfr. af 29 Febr. og 2 Stkr. af 18 Martii 1780. (*) Ligeledes til de Norske d. 8, men de Danske d. 15 og 22. big for Eftertiiden at indrette de aarlige Forteg: 8 April. nelser over Døde og Fødde efter vedlagte Schema (). Rescr. (p) (til Stiftbefalingsmanden i Ribe og 10 April. Greven til Schackenborg, Amtmændene i Hadersleb, Avenrade og Lendern, samt Magistraten i Tendern), ang. i alle de Zilfælde, naar en Knip lingshandler eller Blonde Fabricant maatte flage over en Rniplerinde, at hun til andre har solgt et hende, til at forarbeide, givet Dessein, eller afstaaet et derefter for færdiget Stykke Kniplinger eller Blonder for at eftergje res, eller endelig, uden at fuldende det betingede Arbei be, forladt fin Tjeneste med den hende betroede Traad eller Silke eller Penge Forskudde, og fleece deflige Tile fælde, som blot staaer i Forbindelse med Kniplingers og Blonders Forarbeidelse, da at afgjøre disse Besværinger efter Politie. Sagers Maade summarise og uden nogen Advocats Mode, belægge de Skyldige med proportios nel Straf, og samme inddrive og udføre; i alle disse Tilfælde tilstædes,, ligesom i andre Politie Sager, ingen videre Appel eller provocation: dog, i Fald under saadanne anbragte Klager fulde befindes et Tilfælde, der ikke fan betragtes som en Politie Sag, men qvalificerer sig til Rettens formlige Undersøgelse og Bedømmelse, saa henvises samme til sædvanlig Lands Lov og Ret. (Saasom Kongen blandt andre Hindringer i Befordringen af indenlandske Kniplingers og Blonders Forfærdigelse, har især ladet sig foredrage de af Kniplerinderne heri forovende Miss bruge, og derefter funden for godt at anordne en promptere og (9) I Brevet til Biskopen over Ribe-Stift heder det: Wi have fundet til fuldkomnere Oplysning, at de aarli ge. Fortegnelser blive indrettede paa den Maade, fom Deres Hoiærværdighed for sidste Kirke Mar bar brugt. See og Proin. af 11 Jan. 1777. (p) Paa Tydsk gjennem Gen. Ed. Dec. og Commerce Colle gium. 10 April. og mindre koftbar Maade til at ende de herover af Fabricanterne eller saa faldte Kniplingshandlere forende Besværinger). 15 April. 1.5 April. r8 April. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at Sognepræsten og den Residerende Capellan i Thorebye: Rald upi Lolland vel i Henseende til deres Embeds Forretninger henvises til det alminde lige Reglement (q), endskjønt dette Kld ei i Rescr. af 2 Martii 1742 er ansat for Capellan, men har faaet den siden. Rentek. Prom., ang. Arve- Capitaler, hvor til Arvingen ei har meldt sig ved Skiftet (1). Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. at af Penge, som laanes paa Indien, maae, saalænge Debitor forbliver og Pengene bruges der, tages meere end sædvanlig Rente. Gr. Viuhandler Bolte af Kjobenhavn har andraget, at de Folk, som gaae herfra til Indien, behove deels Bare, deels. Penge, for at tilveiebringe fig paa deres Reise alle muelige Fordeele, og at ofte nogle blive overliggende i Landet, og imidlertid benytte sig af de Penge, soni andre creditere dem, indtil de see sig i Stand til samme at betale, ved hvilke Laan en Creditor i et saa langt fraliggende Land underkaster fta en for Hazard, hvorover de, som saaledes bekomme Vare eller Wenge paa Credit, ere villige at accordere Creditor meere end 4 pro Cento, og til den Ende at indrette Contract i form af Bodmerier, saaledes: at Capitalen paa ud og Hiem - Neis fen gaace for Creditors Refico; men at samme derimod er et fimpelt Laan, saalænge Debitor bliver i Landet, hvoraf svares 10 Procent aarlig. I hvilken Anledning Bolte har begjert, at maatte af de Penge, som han faaer tilgode, og som blive overstaaende hos hans Bekjendtere i Indien, tage meere end ordinaire Renter, og saaledes, som han med hans Debitorer fan blive eenig, da deslige Folk ellers tage deres Tilflugt til Holland, Engelland, eller andre Steder. Gen. Ld. Decon. og Commerce Collegium holder for, at deflige Contracter lige saavel befordre de Personers Handel, der udgaae til Indien og China, som de medføre betydelig Fordeel for de Handlende og Andre her i Bandet, som ville vove deres Midler; og derfor anseer det for nyttigt til landets Handel og Binding, da gor (q) Dat. 26 April 1754- (t) See under 8 Hujus 2 Stic.. delen delen af saadanne Laan og virkelig kun er proportionerlig til 18 April, den Risico, Creditor lober, ved at betroe fine Penge paa Debitors cene personlige Sikkerhed. Creditor maae i de ovenmeldte Tilfælde tage meere end sædvanlig Rente, dog ikkun for den Tiid, Debitor bliver over, og Pengene bruges i Indien. Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til 18 April Kjøbenhavns Magistrat), ang, at de Handlende, som ved specielle Privilegier ere berettigede til at omrei se med Tønderste Kniplinger, fal conserveres deres Rettighed, og fra det Steds Magistrat, hvor de sig til sidst opholde, forsynes med Pas til deres videre Reiser, imod at godtgjøre ved deres Privilegiers Forevitsning, at de have Ret til deslige Reiser (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 20 April, ang. at udi samtlige Aalborg Stifts Kjøbstæder ingen Pante, Skjøde eller Rjobe: Breve maae fra nogen af samme Indvaanere til Læsning og Protocola lation ved Retterne antages, ferend det med Attest fra ethvert Steds Overformynder og Øvrighed findes paategnet, at de Sælgende eller Pantsættende for Alt hvis de enten af Skatter, Kirkers, Fattiges, Sko lers, Børne Penge, eller andre publiqve Midler kunde være skyldig at tilsvare, have enten ved Betaling eller anden Forsikring aflagt Rigtighed; og skal foranførte Attester uden nogen Betaling af Vedkommende medeles. (I Anledning af Indberetning fra Byefogden i Thisted, at en og anden af denne Byes Indvagnere, der indesidde med deres egne Berns Arve Midler, foretage fig at afhænde eller pastsætte deres Eiendomme og Effecter til andre, uden først at ville aflægge Rigtighed for ihændehavende Børnepenge, hvorved Byens Formynder Wesen fan stage Fare for at geraa de i llorden til Tab og Skade for de umyndige, har Stifts amtmanden foreflaaet, om der, for at fee saavel de Umyndiges som andre publiqve Midler for Tab ved slige Afhændelser betyng- (s) Af Schous Forordn. V. Side 284. Cfr. Prom. af 18 99 25 Martii 1775 samt 15 Gebr. 1777. 20 April. betryggede, maatte for Stiftets Kjøbstæder gjøres samme An erdning som i Henseende til Horsens under 6 Sept. 1728 er foranstaltet). 20 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Riber Stift), ang. 5 Chirurgi udi Ribe-Stift, Col dinghuus Amt undtagen (t). I Nibehuus, Lundenes- og Bøflinge Amter, med Grevfkabet Schaffenborg og Friherskabet Nyffensteen skal Herefter være 5 Chirurgi, som tillige skal practicere udi Medicinen, og under Dags Dato ere betiffede: den Ite, ber al have sin Boepæl i Ribe, til at være Chirurgus, og tillige at practicere udi bemeldte Ribe, og sammes Hospital, Grevßkabet Schalkenborg, Lee Here red, Lystrup og Ribehuus Birker, samt Gjørding= og Malt, Herreber, med underliggende Hunderup Birk; den 2den, der al boe i Varde, til at være Chirurgus, og tillige at practicere i bemeldte Varde og sammes Ho spital, Vester og Øster Nors samt Skads Herred med underliggende Fanse Birk; den 3die, der skal boe i Ringkjøbing, til at være Chirurgus, og tillige practi cere der i Byen, samt Bolling, og Hind Herreder, og af Hammerum Herred i Rind,, Herning, Sneiberg, Torning, Arnborg, Scharrild, Felding, Assing, Vium og Borgod. Sogne; den 4de, der sal boe i Holstebroe, til at være Chirurgus og tillige at practi lere der i Byen, saavelsom Ulfborg og Ginding: Her reder, samt den øvrige Deel af Hammerum og Hjerm- Herreder, der ikke er tillagt den i tingkjøbing beßilkede Chirurgus; og den ste, der skal boe i Lemvig, til at være Chirurgus og tillige practicere der i Byen, saavela som i Schodborg og Vandfuld Herreder, samt i Gjøra ding, Vem, Buur, Asp, Ølbyer og Sousing: Soge ne (c) Dm sammel i Aarhuus Stift og paa Falster, see Rescr. 19 Novbr, 1777 eg 10 Martii 1779. ne i Hjerm Herreb. Bemeldte Chirurgi al betjene 20 April. og lade sig consulere af enhver, som forlanger deres Tjes nese, og undervise Jordemødrene i deres Districter, samt uden nogen Betaling betjene alfe Hospitals Lem mer, og de, som nyde Almisse af nogen Fattig. Caffe i deres Districter; dog maae de, naar dem i den Hens seende foraarsages Reiser, bekomme frie Befordring: ligeledes skal de være forbundne imod 3 Mark Diets Penge daglig, og frie Befordring, at foretage alle de Obductions Forretninger, som i deres Districter fo refalde, og af Amtmændene paa Landet samt Magi straterne eller Byefogderne i Kjøbstæderne blive res qvirerede, saa og møde ved Land Militie Sessioner ne, som holdes i hvers District, for paa Anfordring at visitere det Mandskab, der foregives at have en eller anden Sygdom og Legems Bræk, og om dets Befins dende alt uden Betaling give deres skrivklige Attester, ved hvilke Møder dem ligeledes tilstaaes frie Befordring, og endelig i farlige, og især smitsomme Sygdomme Sal de pligtige være, at correspondere med det Media cinste Facultet eller Provincial. Medico, dertil afgive Relation om Sygdommens Beskaffenhed, og hvad de derimod ordonerede, samt videre derfra lade sig veilede: og, da dem er tillagt en vis aarlig Løn, bor de noies med en taalelig Betaling for deres Curer; saaledes maae af dem for en Chirurgisk Cuur blandt Almuen, som fan vare i 4 a 6 Uger, et forlanges meere end 6 Rigsdaler, og derefter i Forhold til længere Tiid. Den over de aarlige Lønninger, der til disse Chirurgis skal Dredes, forfattede Repartition approberes saaledes: A. Af Bjøbstæderne: 30 Nolr. 1) Af Ribe 2) Varbe 3) 22 Ringkjøbing 20 - 4) Af Holstebroe 1& Rdlr. 5) Lemvig 10 - $ B. Af 20 April. B. Af Hospitalerne: 1) Stibe : 30 Rdlr. 2) Barde 0 20 Rdlr. C. Af Landet: Af det contribuerendeBone dergodses Hartkorn, som er beliggende inden 4 Mile nær Kobaderne, ad. 1 6. d. 1) Af Ribehuns: 2) Af Lundenes; og Bøn: Amt: ling Amter. omtrent aarlig, omtrent 7810 Edr. a) 81 Rdir. 34 B. 15193 Tdr. a) 158Rdlr. 256. Af det øvrige Hartkorn i Amterne, som er beliggende over 4 Mile fra nogen Stjob: ftad i Stiftet, a Ed. 1 halv s. omtrent d, aarlig, omtrent 359 dr. b) 1 dl. 83 6. 2142 dr. b) 11 Rdl. 15 6. Af Proprietairer, Præster og Degne, Herreds- og Bir tefodder famit Skrivere, med. andre Kongelige Betjente, faa og Forvaltere, Ridefog der, korpagtere, og alle andre uden for Bondestanden i Amterne boende Efter given Erklæring, Contribuerende Bonder godfes Hartkorn, som er bes liggende 4 Mile nær Kjøbstæderne, a 16. d. aarlig, Dintrent 417 Cdr. Af det øvrige længere end 4 Mile fra Ribe beliggende Hartkorn, omtrent 1263 c) 100 Rdl. = 6. 9 c) 189 MdI.. 6. 3) Af Grevskabet 4) Af Sriberskabet Ryssens Schackenborg: a) Greven aarlig steen: 5 Rdl. a) Baronen 20 Rdl. = 6. omtrent b) 4 Mdl. 33 6. 1304 dr. b) 13 Rdl. 56. dr. a 1 halv s. c) 6 Ndl. 55. Af Præster og Degne, Bire fedommere og Birkeskrivere, Inspecteurer, Forvaltere, Deelefogder, Forpagtere og andre uden for Bondestans den sig opholdende d) s bl. 23 Rol. 82 8. Sumi Summa 750 Rdlr., hvoraf de 5 Chirurgt nyder hver 20 April. 150 Rolt. aarlig Løn. Og hvad der efter denne Repar. tition af Rjøbstæderne bør udredes, skal hver Stads Magistrat eller Byefoged aarlig besørge lignet pad samtlige Indvaanere i samme Forhold, som Delinqventa Omkostninger reparteres; men, hvad der af Amterne, samt Grev og Friherskabet, for Proprietairer, Præs ster og Degne, Herreds og Birkefogder, samt Herredss og Birkeskrivere med andre Kongelige Betjente, saavel. som Forvaltere, Ridefogder, Forpagtere, og alle andre uden for Bondestanden paa Landet boende, som til eta hvert Sted er anført, skal strat af hvert Steds Satti ges Inspecteurer nærmere paa enhver især af ovenmeldte lignes, hvilken Ligning, naar derudi formedelst indfaldende Dødsfald, og om een eller fleere af dette Slags Contribuenter enten nedsætte sig t, eller reise fra Amterne, eller deres Wilkaar forandres, eller og formes delst andre Aarsager behøvedes Forandring, maae samme ved de aarlige Sessioner, angaaende de Fattiges Bæsen, omlægges; og maae ellers ved slige Ligninger, saavet ved deres første Forfatning som i Fremtiden, især tjene ril Regel, at enhver ansættes at contribuere efter sine Vilkaar, Formue og Indkomster, og Proprietairerne tillige efter deres Godsers Størrelse, samt at disse imod Præsteskabet, de Kongelige Betjente og øvrige i denne Classe ansættes høiest, da ingen præst, i hvor fors muende han end maarte være, hvor store Indkomster han end havet, og i hvor nær han end er boende ved nogen af ovenbenævnte Kjøbstæder, maae ansættes for meere end 1 Rdlr. 2 Mk. aarlig i det allerhøieste, og ingen Degn høiere end 2 ME. Endelig bør og ved disse Ligninger tages Veienes Længde i Betragtning, saales des, at de, som boe længst borte fra Chirurgo, blive fættebe VI. Deel. I Bind. Sn 20 April. lættede imod dem, som boe nærmere. Hvad lidet, som Bøndergodsets Hartkorn maatte befindes at overskyde bet, som det for ethvert Sted er anført for, kommer Proprietairer og Præster med orrige i den Classe ved Lig ning tilgode; og skal alle disse Contributioner indfræves af Amtsforvalterne, det som Kjøbstæderne og Hospi talerne skal betale ved hvert Nars Udgang fra Magistras terne eller Byefogderne (u) og Hospitals Forstanderne, og det, som af Landet betales, i fire Qvartaler aarlig paa samme Maade som Kongelige Skatter, bog at hvert Qvartals Beløb fra Grevskabet og Baroniet under Eet og samlet i Amtstuerne betales, hvoraf Amtsforvalter ne da i 2 Terminer aarlig udbetale hver Chirurgo sin Løn, nemlig ved hvert Aars første Termin (der, for at have Tiid til Indkrævningen, skal være den 1 Augusti) det Halve af det, Landet skal contribuere; og ved hvert Aars anden Termin (der fastsættes til paafølgende Aars 1 Febr.) Resten af det Landet paalagte, tilligemed det, som fra Kjøbstæderne og Hospitalerne skal betales; og bliver altsan i Folge heraf paa Ribe Amtstue at erlægge: 1) C. 1. a) af Hartkornet 81 Rdlr. 34 B. Dito I 83 c) • Proprietairer, C. = 100-> 3. a) • Greven 2) ― b) 3) - B 5) B b) • Grevskabet Dito 5 B 4 33 9 6 55. F D 5

  1. 30

B F 22 S F 30 20- 6) c) 7) : d) • Præster &c. - 8) A. 1. Fra Ribe Bye 9) B Barde 10) B. 1. 11) 3. Ribe Hospital Varde Hospital Som udgjør tilsammen 306 Rdlr. 14 ß. (u) See Prom. af 12 Aug. 1775. Men, Men, da aleene be 2 forstbenævnte Chirurgi skal have 20 April. deres Løn fra Ribe Amtstue, som er 300 Rdlr., saa fal de overskydende 6 Rofr. 14 B. aarlig fra Ribe. Amtftue til Amtsforvalteren i Ringkjøbing remitteres. Og paa Ringkjøbing Amtstue skal erlægges: 1) C. 2. a) af Hartkorn b) c) Proprietairer, C. 189 (2) 6 Dito 3) 4) 4. a) Friherren 5) b) B Friherskabet 6) c) 158 Rdlr. 25 B. II 15 B B 20 3 1 $ 13 56° Præster, &c. 7) A. 3. Fra Ringkjøbing B 3 82° 201 G 3 Holstebroe Lemoiig B B 18 E 101 B $ 6 14" 8) 4. 9) 5. 10) Og fra Ribe: Amtstue Tilsammen 450 Rdlr. B. Hvoraf de 3 sidstbenævnte Chirurgi erholder hver aarlig Løn 150 Rdlr. Rescr. (tif Biskoperne udi Island), ang. at der 21 April. af alle Prædikestolene udi Kirkerne skal skee Bon for Hendes Kongelige pihed Printsesse Sophia Fri, derica, ligesom ved Rescr. af 14 Octobr. 1774 er befalet. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. 21 April. at det under 26 April 1754 udgivne Reglement sal ligeledes for Sognepræsten og den Residerende Cas pellan til Vigerslef og Veflinge. Menigheder i Fyen i alle Tilfælde være en bestandig Regel. Rentek. Prom., ang. arvinglese Capitaler (v). 22 April. V. G. R. o. G. Tolok. Prom. (til samtlige Toldere 22 April. (Danmark), ang. fra 1 Hujus og herefter maanedlig 021 2 (v) See a Stfe. af 8 April 1725. til 22 April. til det Kongelige Skatkammer at indsende en Extract over alle de ved Toldstedet faldende Oppeborseler (x). 27 April. 4. Maii. 6 Maii. II Maii, Rescr. (til Biskopen over Christiansands Stift), ang. at forrige Resid. Capellan til Odderness Præstegjeld maae deraf nyde Taadens Aars Indkoms ster, imod at Successor igjen efter Loven nyder Veder lag for hvad ham derved saaledes afgaaer. Bevilgning (og Notits til Amtmanden over Cronborg: c. Amter), at Skatmester og Geheime Raad Baron Schimmelmann maae for Cronborg Gevæhr Fabriqve og dens tilliggende Grund forundes separat Jurisdiction, og Net til, ved samme a beskikke Dommer og Skriver, m. v. Gen. Ld. Decon. og Commerce: Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Sjelland, Lolland og Falster), ang. at Kobberforerne maae paa forhen brugelig Maade medbringe og sælge Ørholm Jas briqués Leer og Skære Rnive, indtil Oplag deraf i hver Bye kan tilveiebringes (y). Rescr. (til Kjobenhavns Universitet), ang. de Penges Oppebersel og Deling, som ved hver Eramen betales, i Steden for dem, som forhen indkom ved Baccalaurei Graden, m. v. Gr. Da Erfarenheden lærer, at den Nytte, som figtes til med Baccalaurei: Graden ved Universitetet, som er denne, at de unge Studentere derved fulle opmuntres til at udmær te fig i deres Studeringer, ikke fan opnaaes, efterdi ingen anden Preve for Baccalaurei Graden, forlanges, uden denne at 1) de, som søge den, skal have faaet en af de 2 bedste Characterer in Examine Philofophico, for hvilken Prøve de allerede have Belonning nok i Characteren, som er givet dem; 08 (x) See Circut. af 8 og 22 Jan. 1780, bortfalder ved Circul. af 10 Julii 1784. (y) Af Schons Udtog df Forordn. V. Side 285. og at de 2) skal publice fervare en Disputation, fom Decanus Facultatis Philofophice bar frevet, ved hvilken de fleefke crfares at være fraværende, og i hvilken Act de ikke, omend ffient de ellers som unge Studenteve havde anvendt deres Liid vel, kunde vise saadant saaledes, at det kunde geraade dem og Universitetet til nogen re, saa har Kongen (allerhelst da det tillige erfares, at ikke de Studentere, som have bedst Raad og Leilighed, men aleeneite de Fattigste, som for at faae Stipendia Academica dertil nodes, tage Baccalaurei Graden, hvilke derved saa meget meere trykkes, som de aleene skal beftride de udgivter, som Graden bekostes med) ved derom udgangue Forordning befalet, at denne Grad herefter ikke meere ved Universitetet skal have Sted. Men, da Kongen tillige er bleven berettet, at baade Professores i Almindelighed, faa og i Særdeleshed Facultas Philofophica og dets Decanus maatte ved denne Forandring tabe udi fine sædvan lige Indkomster, faa anordnes hermed anlangende de Venge, som efter bemeldte Ferordning for Universitetet fal af Examinibus indcafferes til nogenlunde Skadesløsholdelse. Den Rigsdaler, som enhver, der deponerer publice Eal give til Universitetets Bibliotheqve, indcafferes af Famulo Bibliothecæ, naar Inscriptionen skeer; og saas snart den er forbi, leverer han Pengene til Decanum Facultatis philofophicæ, som forft tager deraf forlods 27 Rigsdaler, af hvilke han betaler Provsten paa Com munitetet 20 Rdlr,, i Steden for de 20 Rotr., som han pleier at faae for petitionem ved Baccalaurei Gra den, og de øvrige 7 Rdlr. gives Famulo Bibliothecæ til at bøde paa den Afgang, som ham maatte see, ved at Disse 27 Sidlr. ere tagne forlods ud. Naar nu disse Pens ge ere saaledes uddeelte, saa deles Resten af de indcasserede Penge i 4 lige Deele, hvoraf Famulus Bibliothecæ faaer en fjerde Deel, og de svrige 3 Fjerde Deele bli ver at beregne Universitetets Bibliotheqve til Indtægt, hvorimod Decanus Facultatis philofophice befries for at betale til Bibliotheqvet de sædvanlige 100 Solr., efterdi dette kan ansees som Equivalent derfor, allerbelst da det er at vente, at de Candidati, som ere ringere og hvis Leilighed det er, ikke, i Henseende til Bibliotheqvet vil være faa knappe, at de ikke give meere, en Nn 3 18E II Maii. §. 2. §. 9. 5. 3. II Maii. net op det, som de ere forbundne til. Den Rigsbaler,. som de, der privatim indskrives, ligeledes skulle give til Bibliotheqvet, intcasseres af Pedellen, og leveres Decano, da den af ham deles imellem Bibliotheqvet og dets Famulum i foranførte Proportion. Af de Penge som indkomme ved Eramen Philosophicum og Philos Logicum, og som af Decano Facultatis Philofophica indcasseres, betales til Pedellerne, i Steden for deres sædvanlige Sportler ved Baccalaurei: Graden, 50 Rdlr.. Hvilke deles imellem Pebellerne, i samme Proportion som de af Baccalaurei Graden dem hidindtil tilkommens de Penge. Af de øvrige betales Resten indtil 60 Rdlr. til Philofophorum Distributs af Decano; og, skulde da endnu noget blive tilovers, da skal det tilhøre Decano, i Steden for den Indkomst, som han ellers af Baccas laurei Graden maatte kunne vente fig. De Penge, fom indkomme af alle Bvrige Examinibus, hvad Navn de end have maatte, indeafferes i ethvert Facultet af den, som indtegner Candidatos til Examen, og afleveres igjen maanedlig til Decanum Facultatis philofophicæ, som giør Regnskab for dem, saavelsom for de andre ovenan forte Summer. Af disse Penge betales 8 Rdlr. til Rectorem Univerfitatis, i Steden for de 8 Rdlr., som han pleier at fane for Sigillo til Baccalaurei Programs ma; 20 bfr. til Secretarium, i Steden for de 20 Rdlr. som han ellers skulde have for at skrive Programma, og de øvrige indgaae i Professorum almindelige Distribus, i Steden for de 2 Rdlr. som pleiede at indflyde dertil for hver Baccalaureus. Med alle disse Penges Incassas tion skal strax begyndes, o. f. v. ang. Penge til Examen Philofophicum Mar 1775. - Da Examen Philosophi cum paa den nye i Forordningen befalede Maade, og Eramina philologica, naar de unge Candidati, som i Kar komme til Universitetet, ere blere indskrevne, strap 5. 4. §. 5. fal §. 6. fal tage sin Begyndelse, og ligeledes Eramen Artium II Maii. naste Aar sættes op indtil September Maaned, saa tas ger nu herefter Decanatet fin Begyndelse med Septem ber Maaneds Udgang, til hvilken Tiid den værende Decanus haver at aflægge fine Regnskaber, og at afles vere Documenterne, Decani Embede vedkommende, til fin Succefforem. Den egentlige store Examen phi losophicum holdes, som i Forordningen er befalet, fra St. Hans Dag, saa længe som behøves; men for des res Skyld, som umueligt have havt Leilighed at ophol de sig ved Universitetet, tillades det, som tilforn, og saa at holde Examen Philosophicum, naar 6 fattige Stu bentere det begjere. - De, som tilforn have taget Bac calaurei Graden, og ligeledes de, som enten have faaet, eller i dette Aars Mojo og Junio faae de 2 bedste Characterer til Eramen Philosophicum, nyde ved Universiteter herefter de Privilegia, som Baccalauret tilforn have havt; men af dem, som indstille sig til Examen Philosophicum efter den Tiid, antages ingen til at nyde Stipendia Academica majora, uden de, som in Examine philologico have aflagt Prøve (z). - 3. 7. Rescr. (til Regjeringen over de Americanske 11 Maii. Eilande), ang. i Følge Forordn. af Dags Dato, om Banco Sebles Cours paa de Americanste Eie lande, at underskrive det bag paa disse Sedle Trykte, angaaende deres Værdie i Vestindisk Courant, og lade samme af Secretairen paraphere, og af Hovedbogholdes ren contrafignere. Rescr. (til Dragon Sessionens Deputerede 11 Maii. Sondenfjelds), ang. at Paategning af Domme over Dragon Udredere skal ophøre (a). M 11 4 (z) See Prom. 31 Martii 1783. (a) See Prom. af 13 Maii 1775. Gr II Maii. II Maii. 13 Maii. Gr. De Deputerede formene, at den ved Fon. 30 April 1692, Art. 53. befalede Forevisning og Vaategning af de over Dragon udrederne erhvervede Domme for nærværende Tiid ikke er til nogen Nytte, men gierne herefter funde ophe re, faa meget meere, som det foraarfaner Midtleftighed, og paaferer de dagjeldende en udgivt af 64 Stilling, som alletiider erlægges for Paaskrivter efter den fra gammel Tiid af indførte Sfik. Saadan Paategnin er og, faavidt de Bom gelige Skatter betraffe, allerede aldeles ophørt. I Forhold dermed skal samme Paategning af de over Dragon Udrederne erhvervede Domme herefter i alle andre Tilfælde ligeledes ophere; dog skal fogden ingr taat, at tilkjendegive vedkommende Compagnie: Chef Erecutions Tiiden, paa det denne, i Fald han erag ter det fornøden, kunde være tilstæde, for at paasee, sat intet af Dragon Qvarterets Tilhørende bliver forrykket eller ødelagt. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. at det af Betjentene paa Færse forfattede Forslag til er Neglement for det saa kaldede Rossebrug der paa Landet er approberet. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at der ved Skoemagerlauget i Kjobenhavn maae for Eftertiiden stedse være fire Oldtgeseller, nemlig I Kjøbenhavner, I Nordmans, I fra de øvrige Provingser. brorunder Slesvig og Holsteen skal forstaaes, og 1 Tydsk: dog maae ved Balget af en Oldtgesel af bemelds te øvrige Provindser, i Henseende til Sproget, ingen Forskjel gjøres, om nemlig den, der skal vælges, fop staaer det Tydske eller Danske Sprog; ligesom Lauget og desformedelst ikke maae bebyrdes med nye Udgivter, men de a celdste Oidtgeseller skal aleene nyde de ved Rescr. af 6 Aug. 1751 bevilgede maanedlige 4 Rdlr., og de 2 Rng ste aldeles Intet, førend de efter Touren blive de Eldste, (For at fee baævet den Striid, som Magistraten har meldet at være, da der ved Stoemagerlauget har bestandig, ligesom ved de øvrige Haandverkslauge, været 2 Didtgefeller, nemlig en en Dansk og en Tyde, hvilket og ved Rescr. af 29 Novbr. 13 Maii. 1748 og 6 Aug. 75 iblandt andet er anordnet, og tillige fastfat, at hver af die Oldtgeseller skal at Svendenes Lide penge betales maanedlig 2 Rdlr.: men at de Tydske Svende, Anledning at det heele Hertugdom Holsteen er kommen til Danmart, have fat fig imod, at en Holftener maatte udvæl ges fom Tydik Oldteefel, hvorimod de Danke on Norske Svenbe paastaae, at Holencene ikke fan være Danske Oldtgeseller). Canc. Prom. (til Rentekammeret), hvorved 13 Maii. fendes Gjenpart af Rescr. under II Maii. 1775, ang. Paategning af Domme over Dragon Udredere at ophøre. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 13 Maii. i Christiansand), ang. at det med Præsters og Degnes Skyds og Zattehold fan indtil videre forhols des efter hosfølgende af dem forfattede Forslag til et al. mindeligt Reglement overalt i Stiftet. Gen. Post Amtets Prom. (til Postmesteren i Ribe), 20 Maii. ang. ar, endskjønt Breve med Bancosedle imellem Nibe og Hadersleb maae befordres med den ridende Post, da derimellem ingen Kongelig agende Post er, saa maae dog ingen Breve med Bancoseble, som skal længere end til Hadersleb, imodtages til frie Befordring, uden der for erholdes saadanne Attester, som Ordren of 17 Sept. 1774 tilholder; og alle andre Breve med Baneoseble udi, som længere end til Hadersleb skulle forsendes, ins genlunde imodtages, uden de blive friegjorte til a dersleb, hvor de paa den agende Post til videre Before dring skulle afleveres, thi i andet Fald bliver Postmesteren i Ribe selv ansvarlig til det paa Haderslev Karte for slige ufris Breve ansatte Porto (b). Mn 5 Canc. (b) Imellem Ribe og Hadersleb er nu agende Post. Men maaskee denne Prom. er ogsaa gaaet til andre Postme stere uden for den agende Boftes Tour, for hvilke Prom. da bliver gjeldende. 27 Maii. 27 Maii. Maii.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark) med en Extract af ben approberede Generalligning over hvad Kjøbstæderne have at svare eller nyde i Indqvar. terings hjelpeftat; og at Kongen har resolveret, at Amtsforvalterne, enhver udi fit Amt, skal modtage ben svarende Afgivt af de i Amtet værende Kjøbstæder, paa det at de, som skal nyde samme, derom kunne mel de sig ved Amtstuen, (for at spare Vedkommende de ellers teraf flydende Bekostninger) (c). Generalitets- og Commissariats Collegii Prom. Resol. 24 (til Landmilitie-Seffionerne), ang. at de, som til Rytteriet have afleveret saadanne Folk, der ei have side til at komme vel paa hesten, endnu mindre, naar den med Fourage og den udfordrende Eqvipage er bepakket, skal enten ombytte samme med dem, de have afgivet til Infanteriet, eller med andre af deres Godser, som holde fulde 64 Tommer Sjellandse maal paa bare Fødder, hvilke made være bredskuldrede og føre Folk, for saavidt saadanne deriblandt ere at finde. 31 Maii. Placat, ang. at de, som nyde noget fra Skatkammeret, skulle afhente det ved Forfalds-Terminerne og deres Dødsfald at indberettes (d). Da den fornødne Orden og Rigtighed udi Skatkammerets Bøger og Regnskaber udfordrer, at enhver, som findes anført paa Skatkammerets Reglement, være sig med Pensioner og Vartpenge eller extraordinaire Til. læg, strap til hver Forfalds. Termin, ved den Casse, hvor til Betalings Nydelse er henviift, afhenter det, ham i faa (c) En nne ligning fees i Rescr. 21 Martii 1781, hvor, og i Rescr. af 21 Novbr. 1777 ellers det om Skattens Erlæggelse i Amtstuen er indført. (a) Af de offentlige Tüdender. og Prom. af 3 Julii 1784. Cfr. Plac. af 18 Junii saa Maade tilkommer, paa det at Cassen strax fan vorde forsynet med de udfordrende Beviisligheder af Præstes Attester og Qvitteringer: faa skal alle og enhver sig hers efter paa det Noieste rette, for at undgaae den Ulempe, som ellers deraf vil flyde; ligesom og Vedkommende strap haver at indberette til den Betjent, af hvilken Betas ling er oppebaaren, naar nogen slig Person ved Døden er afgangen. 31 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aagers: 1 Junii. buus-Stift), ang. at Almuen i Gusdals-Sogn maae herefter frietages for at komme Almuen i Øyers. Præstegjeld til Hjelp med at stydse in Natura, imod at de i den Sted skal betale 24 Still. aarlig af hver Gaard i Penge, som beløber omtrent, til 15 Ndfr., hvilke af Fogden skal indfræves hos Gusdals: Almue ligesom ans dre Skatter, og igjen i samme godtgjøres Øyers Al mue, som derimod skal besørge Skydsen. (Saasom Gusdals Almne have andraget, at Øyers Almue Mar 1749 paa urigtige Grunde skal have udvirket Stiftamtmandens Resolution, at de skulle komme Diers Almue fil hielp med at forrette frie Skyds paa 3 Skiftesteder (e), som har hindret deres Jorddyrkning, og, da nogle af dem bar 22, 32, ja 4 Mile til Stiftestedet, saa er det dem, naar Skydsen falder haftig, umuelig at mede, og maae betale dobbelt saa meget som Leie Skyds; og Stiftamtm. bar erklæret, at deres Heste i dette Tilfælde maae gaae 3 a 4 Mile til Stiftestedet, og ere trette, forinder Skydien begynder). Rescr. (til Justitsraaderne Colbjørnsen og 1 Junii. Villemsen), ang. at beordre Betjentene ved de Laurvigske Jernverker, til Bergverks Directorium fra 1774 Aars Begyndelse og fremdeles qvartaliter efter Schema at indsende en Sortegnelse over det virkede Stang Jern og Støbegods, samt hvad deraf er gjort i Arbeide, af alle forskjellige Sorter, saasom Kattela ovne (e) See tillige Resol. 22 Junii 1761 og Rescr. 23 Marti 1770 1 Junii. ovne, Plader, Bomber, Kugler, Gryder, med videre. Junii. §. I. (Saasom Bergverks Directorium har fundet fornødent, lige fom til de evrige Jernverks Eiere, at tilfrive Administrati ons Commissionen over Grebskabet Laurvigen at ville beordre Forvalteren over det Laurviake Berk at indsende bemeldte Fortegnelse quartaliter, men Commissionen har svaret, at Grevffabets Berker, efter Privilegierne og Lehnpatentet, ere und tagne fra den almindelige Bestyrelse, som Jernverkerne i Almindelighed ellers ere undergivne, og aleene af Greven fels dependerer, samt at de derfor et tunde indsende Fortegnelsen; og da den forlangte Efterretning ifte fiorer til noget Vaalæg, eller at fornærme Greven i nogen af hans Rettigheder, men til at befordre saavel dette som de andre Norske Jernverkers Opkomst og Producters Assetning). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. Stifternes Behandling og Incassationer i Aggershuus Stifts Kjøbstæder og Amt (f). Anledning af hans forestilling og Forslag, til at faae Sfiftebehandlingen ved Jurisdictionerne i Aggershuus. Stift bragt i en bedre Orden, oa for Fremtiden hemme en og an den uskik, som derved hidindtil havde indsneget fig. For saavidt Jurisdictionerne udi Aggershuus Stifts Kjøbstæder og Aggershuns Amt angaaer, anordnes og fastsættes: All Rettens Behandling ved Skifter, som ik fe strap indføres i de befalede Protocoller, som hjem. le den, skal ansees som uesterretlig, saa at hver Session, og hvad ved den foretages, strax skal indføres, uden at nogen løse Concepter maae gjelde; eg, i Fald det for Ordenens Skyld skulde ansees nødvendigt, at Skiftebre ve under cet inddrages i Stifte: Protocollen, for deref ter at meddele Udskrivter, skal en authoriseret Behands lings Protocol indføres, hvori hver Sessions Bestem. melse skal antegnes, og af alle Vedkommende paategnes §. 2. at medføre Rigtighed. Skifteforvalterne i Kjøbstæ derne maae ikke herefter, som tilforu, i deres Huuse holde Skifte Samlinger, og der afgjøre Tingene, men paa () For Christiansands Stift see Rescr. 24 Maii 1782. paa en vis af Stiftamtmanden bestemmende Dag hver 2 Junii, Uge holde ordentlig Skifte Session inden Raadstuen i 2 Vidners Overværelse, som tillige skal underskrive Hvad der passerer. Og, paa det Vedkommende altiid kunne være underrettede om, hvad Tiid deres Skifter blive foretagne, skal paa Raadstue Doren bestandig til enhvers Eftersyn stoae opslaaet et Charte paa alle dem, som staae under Jurisdictionens Behandling, same, til hvad Tiid hvert bliver foretaget, ligesom og paa alle fluttede og uindløste Skiftebreve; men, hvad Fallit. og Opbuds: Boer anaaaer, have vedkommende Ops buds Mænd at forholde sig efter Forordn. af 18 Nos vembr. 1757- I origt skal Stifteforvalterne være pligtige til, inden den Tiid, som Norske Love 1-5-8. foreskriver om Domme i Almindelighed, at affige Decis sion paa de forefaldende og dertil indladte Disputer, og ingenlunde maae bie dermed til Skiftets Slutning: og, paa det Skiftet ikke fulde opholdes, indtil saadan Decision har overstaaet Fatalia Appellationis, naar Par terne ikke ville declarere sig fornoiet med den afsagde Decision, skal bemeldte Parter ligeledes være forbundne, inden en vis dem foreskrivende Tiid under Skiftet at des clarere om de vil acqviefcere med den afsagte Decision, eller appellere samme (g). Da det ofte, uanseet det derom gjorte Forbud, skal indtræffe, at Stifteforval terne paatage fig Incassationen i Stervboerne, saa skal det være dem aldeles forbuben, under hvad Indven ding det end maatte være, dermed at befatte sig, om endog Arvingerne selv dermed maatte være eenige, og dertil ville udnævnte dem; men, naat i et Boe enten ins gen Arvinger maatte være, eller og Creditorerne funde være saa ubetydelige, at de ikke ville udnævne nogen Ins caffator, og denne i saa Fald af Øvrigheden ex officie thaatte (g) Efr. til disfe 2 6. §. Rescr. 14 Wobbr. 1781. §. 9. 2-5. 9. 3. 2 Junii, maatte udnævnes, da haver Stifteforvalteren paa sit 6 Junii. 9 Junii. Ansvar dertil at udnævne en vederheftig Mand, og saa dant strap til Stiftamtmanden indberette. Endelig bevilges og (paa det der engang kan erholdes vedbørlig Rigtighed om samtlige Jurisdictioners Tilstand, for saavidt Aggershuus: Stifs Kjøbstædereg Amter angaaer), at Stiftamtmanden ved Avertissement i de Danske og Altonaiske Aviser, samt samtlige Norske Intelligents blade maae fub poena præclufi & perpetui filentii med Aars og Dags Varsel indkalde alle dem, som kunde gjø re nogen Fordring til bemeldte Jurisdictioner; dog saa ledes at denne Indkaldelse ikke skal befrie vedkommende Betjente fra det Ansvar, som dem paaligger, i Fald Inoget Underslæb siden blev opdaget og maae saadant Proclama have samme Kraft, som om det ved alle Overs og Under Retter i Danmark og Norge paa love lig Maade var bleven læst. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til samtlige Amtmænd i Jydland, og Greve Vedel - Friis), ang. at formaae Proprietairerne, som sælge af deres Opstaldinger til Udførsel af Landet, at give dem Underretning om, til hvilke Priser de sælge saadanne Stald Øren, og Amtmændene samme Underretning om Priserne aarligen at meddele General Toldkamines ret paa den indsendende Specification over de borte. folgte Dren efter Forordn. af 31 Jan. 1702 (h). (Saasom Generaltoldkammeret ønsker at vide, til hvilke Briifer de Stald Orne paa Hovedgaardene i Jydland blive solgte, som inod Toldens Erlæggelse af Landet udføres). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus-Stift), ang. Bye og Indqvarterings: Skattens Ligning t Christiania (i). (h) Nu Fon. 4 Novbr. 1776. Gr. (i) Noget forandret ved Rescr. af 11 April 1781; see Prom. of 26 Martii 1785. Gr. Af hans til Cancelliet indfomne Skrivelse er Kongen foredraget, at, efterat han, for at betage al Leilighed til Misforneielie over ulige Inddeling af Bye eg Indqvarterings Glatten udi Christiania, bavde claffifteret Nærings- Bejene sammesteds paa samme Maade fem ferben af bam i Beraen har været foranstaltet, og under 7 Marti fidftafvigt havde tiltillet Christiania Magistrat og Deputerede Borgere den af ham indote Plan, som paa nogle Poster nær af dem eenstemmig al være bleven bifaldet, feal han til en noiere Be stemmelse under den 10 April næstefter have holdt en ordent lig Forr tning derom inden Raadstuen, bvorved alting paa det neiete blev afgjort og regleret, boorpaa Bord Ubskiberne drar efter skal være indkommen med en Begjering, at de maatte ligne ng selv, og derimod ansættes for Vart af alle Byens dgiofer, bvermed de 12 Mænd saavelsom Magistraten, forst fal have været eenige, og hvilket af ham ligeledes skal være bifaldet; men, som derved siden efter skal være indleben Ban skeligheder, al han og være eenig med, at det bliver ved den første Bestemmelse, men derefter ftal Taxere. Borgerne, da de skulde skride til Ligningen efter den paa foranferte Maas de nedlagde Plan, ferst gf Magistraten have begjert Betænke Tid, som blev dem accorderet, og siden efter være indkom men med et Indlæg, hvori de have declareret, at, dersom de ikke efter deres eget Godtbefindende maatte forrette ligningen, vilde de flet ingen gjøre, hvorover heele Forretningen blev ftandiet. - Da, som det ikke ber overlades til Borgerfabets eget Tyffe, hvad enten de vil antage eller forfaite de af Stiftbefalin smanden feiende Foranstaltninger, fær faadanne, som ikke ere stridende imod forhen udgangne Kongelige Anordninger, og for hvilke han aleene bor staae Kongen til Ansvar, det ei heller kan tillades nogle faa uroelige Versoner, aleene for egennyttige Hensigters Skyld, eller for at faae deres Willie frem, at fuldfaste bvad der efter bedke Overlag er fafffat: saa befales han at tilholde de udnævnte Taxere:Borgere i bemeldte Christiania, at de, uden Ophold, efter Magistratens Tilfende have at foretage sig Ligningen paa den inden Naadituen under forbererte 10 Aprilis sesajoigt vedtag ne Maade, under en halv Rigsdalers Straf daglig for hver den, som udebliver eller negter fin Tjeneste uden Nødvendighed, og Tiltale for Overhørighed imod dem, som i 8te paa hinanden følgende Dage aldeles maatte unddrage sig fra at efterkomme det Befalide. I øvrigt har Stiftamtm. for Or- - - denes bedre Indretning i Fremtiden udbedet fia Approbation paa følgende Poster, som af ham ere anordnede i Overeense fremmelse med det Vedtagne: 1) Da enhver Borger bør svare til Stadens Border i forhold med den Bytte og fordeel, fom han af samme haver, og ingenlunde af hans alt forhvervede Formue, men blot af den meer eller mindre udvidede Næring, som han bruger, saa inddeles Borgerskabet i følgende Classer: a) Saugbrugere, for jaavidt udfibningen betræffer, og de ingen anden Næring bruge, hvilke imellem fig lignes efter det, som de staae anførte for at have udFibet Maret forhen i Tolobøgerne, og i Borbold dermed: b) Rjsbmand, Borns hands 9 Junii. 9 Junii. handlere, Viinhandlere og de af Sangbrugerne, som fo re Siebmands Handel til Landet og Byen, saavelsom Land Træmmere og de paa Grønland og ved Saugerne boende Handlende: c) Alle Haandverkere og professioner inden og uden for Bŋen: d) Vertshuusmænd og Søkere inden og uden for Byen: e) De i Ladestæderne Handlende. 2) Un der disse Claffer anføres Borgernes Mavite, hvad enten de een eller fleere Gange forekomme, eftersom enhver bor isire af li gesaamange Næringer, som han bruger; dog bliver at iagttage, at, naar En driver en Handel som sin Hoved Næring, og en anden med mindre Styrke, lignes han i Forhold deraf. 3) Ligheden i Svarelsen bestemmes paa følgende Maade: ite Claffe, for den fordeelagtigste, svarer af heele Indqvarte rings- og Bye Skat, for faavidt som ligger til Næringen Part; 2den Classe, som den der i visse Deele mec driver Kjøbstæd Handel, i Forhold med det, som af Maaler: Bogen og Coldbogen opgives, og den Kundfab, fom haves din enhvers Næring Vart; 3die Classe, som af Tapere: Bors gerne ansættes efter den Næring ethvert Lang efter Tidernes Omstændigheder fan have, men hver efter i fit Laug igjen paalignes af Oldermanden og Bifidderne, i forhold med enhvers specielle Næring, ansattes i alt for Part; 4de Clas se som den, der i nærværende Byens Forfatning trakker den Storste Fordeel af Bonden til fig, Part; ste Claffe svarer 106 i alt Bart. 4) For Eftertiiden udvælges til Tapere: Borgere vifte af hver Classe, da hver ansætter de, som ere i band Claffe, men ingenfunde den ene Claffe den anden; va bliver fremdeles Lignings Mændene at meddele en udforligere authoriseret Fortegnelse i Overeenstemmelse med den Ligningsmade de, som hidindtil haver været brugelig. 5) Denne Plan og Classification skal for det første til en Prove fun fiaae ved Magt 3 Aar. 10 Junii. Foreskrevne foreslagne Postet blive saaledes i ale apa proberede. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen Aalborg), ang. hvorledes Skarpretterlønnen og Paabuddet til Viborg Tugthuus bør lignes i Kjøbstæderne. Anledning af Rentekammerets Decision i Regnskabet for 1772 har Byefogden udbedet sig Resolution, om Geistlighe den og de verdslige Embedsmænd samt Geistlighedens Ens fer kan være at frietage for Deeltagelse i Ovenstaaende. Da Rescr. af 23 Decbr. 1735 befaler, at Malborg eg Viborg Stifters Kjøbstæder skal komme hinanden til Hjelp Hjelp i at udrede Delinqvent Omkostninger, samt tilli 10 Junii ge fastsætter, at deslige Udgivter skal lignes saavel paa de i Kjodstæderne byende Geistlige og Verdslige same Militaire Betjente efter deres Formue og Tilstand, som paa Borgerskabet efter deres Handels og Formues Bea skaffenhed, og herudi ikke vides at være skect nogen Und,, tagelse, saa vel den bemeldte 2 Stifters Kiobstæder ved Reset. af 11 Decbr. 1744 paalagte Skarpretter Løn paa lige Maade og efter Lovens 3die Bogs 6te Cap. 2den, Art. af alle der sammesteds boende være at uerede; men, da derimod det, som til Viborg Tugthuus aare ligen af disse Kjøbstæder erlægges, skal efter Kongelig Befaling af 7 Februar. 1766 inddeles paa Indvaanerne efter Grundtaxten, maae følgelig faadant i Forhold hermed af enhver især, saavidt de faste Eiendomme besidde, iligemaade uden Forskjel fvares. A Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel: 14 Junii. lands Stift), ang. at der herefter udi Hillerod maae anordnes en ugentlig Torvedag for Landmanden hver Onsdag, saaledes at han skal være pligtig til i Følge Loven, allerførst at søge Arels torvet, og ikke forinden at made afhænde sine Bare til nogen. Generalitets og Commissariats: Collegil Prom. (til 17 Junil, Landmilitie. Sessionen for Lundenes Amt), ang. at Cob legium (da det har erfaret den Vanskelighed, som møder derved, at den største Lodeeiet i et Strøelægð skal levere en Soldat) vil med vedkommende Departements udgjøre, hvorledes denne Inconvenience kan afhjelpes} og at største Lodscier, som ikke kan skaffe Soldat, imids VI. Deel. I Bind. 17 Junii, imidlertid bør være befriet for at svare nogen Mulet (k). 17 Junii. 17 Junii. 21 Junii. V. G. R. v. Gen. Tofdf. Prom. (til samtlige Zoldere i Danmark (1)), ang. over de Kongelige Forordninger, Rescripter og Placater samt Kammer Collegii Ordres, som for nærværende Tüd befindes ved Toldstedet, at forfatte 2 Designationer, og deraf til Kammeret indsende den eene, samt paa den anden, som forbliver ved Toldstedet, ligesaa extractive til behøvende Underretning anføre alle deslige til Toldstedet for Fremtiden indløbende Anordninger, der liges lebes aarlig indføres bag i Toldbogen, for saavidt et hvert Aar vedkommer. Sammes Prom. (til Tolderne), ang. at indsende maanedlig til Kammeret en Extract, over alle de Sorter Korn Vare, som derfra til fremmede Steder afftibes, saaledes forfattet, at deraf kan sees, til hvil fe Udenrigs: Steder samme ere udførte. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Fyens Stift), ang. publiqve og limyndiges Penges udsættelse i Kjøbstæderne, og Ansvar derfor, Gr. Efter deres Forestilling, til de publiqve Midlers Sitferhed.

I den Henseende skal i samtlige Kjøbstæder udi Fyens- Stift ferholdes paa famine Maade, som forhen for nogle af Kjøbstæderne i Lolland er anordnet, saaledes, at de, som administrere, &c. (m). Canc. (k) Anbang af Rescripter 1c. 1779, Side 341. See nu Plac. 11 April 1776, Son. 30 Jan. 1777 og 11 Aug. 1779. (1) Communiceret Amtmandene den 3 Jan. 1784. (m) Det øvrige er som Rescr. af 3 Jan. 1771 for Sarfiobing. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magtstrat), ang. 24 Junii. at Vognmændene i Kjobenhavn maae bortleie Carether, Chaifer og Phaetons, uden at følge den i Lauge: Art. af 27 April 1753, §. 8. befalede Om gangs Tour (n). Canc. Prom. ang. at Præsterne i Horsens 24 Junii. skulle fremdeles som forhen nyde betalte af Byens Caffa de i samme Regnskab anførte præstepenge, hvoraf Sognepræsten nyder 53 Rdlr. 2 Mk., og den Reside rende Capellan 32 Rdlr. 2 ME. 8 B. (0). Gener. og Commissariats Collegii Prom. (til Landmi 4 Julii. litie, Seffionerne), ang. at de geste, som ere aldre end (Kongel. Re fol.28 Junii.) 8 Aar, og endnu befindes tjenstdygtige, maae i deres Numer, uten at omtuskes, blive staaende saalænge som Regimenterne finde dem gode og til Tjenesten brugelige. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge, saavelsom Kjobenhavns Magistrat), ang. at de, som for indenlandske Steentei, Faiance eller Procellain Fabriqver udsælge, ikke derfor skulle svare Byrde, eller indtræde i Laug. Gr. Til Lettelse for de indenlandske fabriqverede Steentoi, Faiance- og Porcelaine: Waves ætning i Almindelighed, i Anledning af at Directionen for den Rendsborgske Steentois Fabriqve har til samme Fabriques Opfout ansoat om Befriel se for dem, der forhandle bemeldte Fabriques Bare, aleene af den Aarsag at tage Borgerskab og at svare borgerlige Statter. Naar nogen saadan i Kongens Riger og Lande væren de Steentoi, Saiance: og Porcelain Fabriqves Di rection eller Eiere finder det nyttigt, nogensteds i bemeldte Riger og Lande at holde Oplag af deres Vare, og Dernæst beviisliggier, at Afsætningen seer for Fabri 002 (n) Schous Forordn. IV. 510. (o) Af Wandalls Geistl. Forordn. 1782, Gide 236. qvens 5 Julii. 5 Julii. qvens Regning, imod visse Procento, og efter bestemt Accord imellem Udsælgeren og Fabriqven, da skal saas danne Fabriqvens Commissionairer, ifke for denne Com mission aleeue, være forpligtede deraf at svare nogen Næringstat eller anden Byrde, eller være forbunden derfor i noget Handels: Laug eller Compagnie at indtræde, uden for saavidt de ellers maatte bruge nogen anden borgerlig Næring. 5 Julii. Rescr. (til Amtmanden over Oplands-Amt), ang, at i Solver- og Oudalens Fogderie skal Tingene herefter holdes saaledes: For Oudalen d. 122 Vaartin: Sommer, gene. Tingene. Softetingene. d. 4 b. 15/ Binger Grue 16

8

19 F20 Febr. Julii. October. 12( 23( Hof $ 24) 16 4.27 9 Julii. (Anledning af Begjering fra Solsers- og Oudalens Almue, som tillige androg, at de ved Rescr. af 21 Junii 1771 anordnete Zingtider ere saavel Almuen som vrigheden og Fogden i Henseende til Skatternes Indkrævning særdeles ubeqvemme, da der fra Hofte til Baare Tingene falder intet at fortjene). Rescript (til Stiftbefalingsmanden over Bere gens-Stift), ang. de Umyndiges Midler i Ber gen (p). Gr. Efterat da værende Overformyndere i Bergen bavde ansøgt, at intet Ansvar maatte hefte paa dem og Formænd for de udsatte, og vedkommende Barger betroede Borne-Midler, saalænge det lovlig kunde bevises, at de Eiendomme, hvori samme vare beroende, virkelig vare af større Værdie den Tid faadanne Capitaler bleve Værgen betroede, end det som Borne Midlerne belob fig til, og det af den da fra Stiftamtman den derover indhentede Erklæring blev befunden, at Bornes Midlerne der paa Stedet ere i forrige Tiider blevne udsatte, deels paa 2den Prioritet, deels saa anseelige Summer paa den ite, at ved Huusenes Forringelse og øde Grundes Henlige gelse Pantet er bleven enten reent forloret, eller aldeles util ftrække (p) Under den verdslige Jurisdiction; om de under den Geistlige, see Rescr. af 25 Julii 1777. strækkeligt, har Cancelliet under Maii 1773 tilfrevet ham, at tilfjendegive Overformynderne, at de ufortovet havde at opfige alle de Capitaler, som kunde holdes for usikre, og ved længere Henstaaelse endnu meere vilde blive det, samt efter at have gjort sig al Slid for at bekomme, hvad der var at faae, indberette, hvilke Penge paa ingen Maade kunde erhol 4 des, paa det de forrige Overformyndere, som have været Efyld i denne Mislighed, kunde derfor drages til Ansvar, i hvilken Anledning han har ladet Foransalte en Examinations. Forretning over Borne Midlerne, og indsendt samme tillige med en Forestilling desangaaende fra Magistraten og Overfor mynderne, samt fit eget Forslag, hvorledes han formmeente, at der til sterre Sikkerhed for Børne- Midlerne der i Byen her efter kunde være at forholde. Saasnart noget Dødsfald i Bergen herefter indfal der, hvorefter Umyndige kan tilfalde noget i Arv, skal Skifteforvalterne være pligtige til at tilfjendegive det for Overformynderne, som da bør indfinde sig i Stervboet, for at paasee de Umyndiges Bedste, tale deres Net, og annammi deres Arv. Saafnart nogen Arv i Penge enten ved Skifte eller i andre Maader tils falder en Umyndig, sal Overformynderne straxen udsætte Pengene paa sikker Pant; og stal Obligationer ne ei aleene indeholde, at den laante Summa er deu eller den Umyndige tilhørende, men de bor endog af Overformynderne paategies, at det er Umyndiges Penge, og at de ei kan transporteres eller afhændes uden Overformyndernes paategnede Samtykke. Naar Overformynderne ei paa nogen Eiendom udlaane meere end Deele i det høieste af Eiendommenes ved lovlig Zaration erkjendte sande Værdie, og ei laane mod 2den Prioritet, bør de for Ansvar være befriede, dog at de paasee, Pantet ei bliver forringet, til hvilken Ende Panterne, hver Gang nogen Overformynder fratræder, bør eftersees, i Fald den Tiltrædende det maatte forlan ge, og, skulde da Pantet ved Taration ei befindes Deel meere værd, end hvad derpaa er laant, bør den fratræs dende Overformynder derfor staae til Ansvar. 5 Julii.. S. 1. 9. §. 6 Naas 5. A. Umyne 5 Julii. Umyndige enten efter Handlende, eller efter saadanne, §. 5. 5. 6. som Inter eie, uden de Huuse, Vaaninger, Skibspar ter eller andre Eiendele, hvoraf de have deres Næring, og som ei uden Faderens eller Moderens Nærings Fors spiltelse kunde afbendes, bliver tilloddet Deel i saadant, maar det være tilladt, at uddeligen skeer in Matura, og Mundlingen pligtig i Tiiden at modtage sin Arv, naar Eiendelene imidlertid et blive forringede eller rde lagte; dog skal et saadant oleæg strax af Overformvas berne paategnes saaledes, som 2den Post indeholder, og derefter til næste Ting publiceres, for at forebygs ge Eiendelenes Afhændelse eller videre Pantsættelse; liges som det ingenlunde maae tillades, at uddelingen keer in Natura, uben hvor Fader eller Moder stifter, da ben Opdragelse, Barnet nyder, bør ansees som Rente af den udlagte Arve Capital: og bør det andet Tillode nede, som uden Forældrenes Nærings Forliis fan af hændes, strax bortsælges, og dermed omgades efter 2den Postes Formeld. De som indesidde med Børne Midler, skal ufortøvet udsæde saadanne Pante: Oblis gationer, med hvilke Overformynderne kunne see sig betryggede, eller og til Overformynderne under Execu tions Tvang udbetale Pengene, med hvilke da omgaaes, som i 3die Post anordnet er. Saasnart noget Stifte er sluttet, eller en og anden Værge efter Omstændig hederne forløves, beskikker Magistraten, efter Overs formyndernes Forslag, de Umyndige fornuftige og ære lige Mænd til Værger; til disse udleveres Obligatios nerne mod deres Beviis, for derefter at indfordre Rens. terne, og paasee, at Pantet ei bliver forringet, hvors med Overformynderne og bør have Tilsyn. Og bør Overformynderne engang om 2aret udi En af Magie. Stratens Overværelse holde et Formynder Ting, hvor alle Værger skal være pligtige at indlevere det aarlig aflæg §. 7. aflæggende Formynder Regnskab, da det, som fra 5 Julii. Renterne overskyder, rillægges Capitalen, og af Overs formynderne paa oftbemeldte Maade besørges udsat, og Obligationen Værgen leveret. Skulte der mellem Operformynderne og Værgerne om Regnskabets Aflæg el ler i andre Maader blive Tvist, paakjendes det af Mar giftraten; og, om enten af Darterne ei dermed skulde være fornøiet, da af Stiftamtmanden, hvis Decision da skal være dem til Efterlevelse. For at eftersee de Umyndiges Midlers nu værende Tilstand, skal strap i Stiftamtmandens, Magistratens, Overformyndernes og Værgernes Overværelse foretages en noie og ordentlig Undersøgning, hvor Overförmynderne skal bemangle ale le de nu værende Panter, for saavidt Panterne ei af dem anfees for Deel at overgaae det Laante, da ingen paa anden Prioritet udsat Arve Capital maae antages, med mindre Debitor desuden kan stille saadan Caution, som Overformynderne kan være betryggede med, i hvil fet Fald det, for ei at ruinere dem, bør for den frem farne Tiid saaledes forblive; men for Eftertiiden maae de Umyndiges Midler ei, under hvad Skin der end maatte være, paa anden Prioritet udsættes, hvoris mod det for den forbigangne Tiid maae ansees for god Sikkerhed, hvad som Børn i Eiendele kunde være udlagt, naar samme ikke befindes at være forringet, omendskjønt de efter Tiidernes nu værende Omstændigheder kunde an fees af ringere Værdie. Ligesom en saadan Undersøg ning ufortøvet skal foretages, saa bør og ved hver foregaaende Forandring af Overformynderne skee en or bentlig Examination af Magistraten inden Raadstuen, hvor den tiltrædende Overformynder skal udsætte alle Mangler, som af Magistraten decideres, og, om for nødent eragtes, af Stiftamtmanden endelig paafjen des: alt hvad, som ikke da bliver udsat den fratrædende Overs 004 §. 8. 5. 9. 5 Julii. Overformynder til Last, skal siden ankomme paa den Til træbendes Ansvar, i hvilken Henseende Stiftet skal tile stilles en Gjenpart af det Foretagne, ligesom og Stift, amtmanden skal i alle tilfælde paasee dette Rescripts notagtige Efterlevelse, saafremt han ei flv vil, stane til Ansvar for det Manglende. For at faae udslettet af Overformynderbøgerne de Ardefodder, som ere tilfaldne de forlængst blevne Myndige, maae disse af Overformyns berne med Nar og Dags Varsel for Lavtinget og Raade stuen indkaldes til at soar Rigtighed, og give Affald, under Fortabelse af deres Fordring, hvilken Indkaldelse uden Betaling skal publiceres; saa skal og for Eftertiis den alle Arvinger inden et Aars Forløb, efterat de ere blevue myndige, være pligtige at modtage deres Arv og give deres Affald, eller tilskrive dem selv, om noget af deres Arve: Midler skulde blive usikkre, da Øvrighe den og Overformynderne efter den Tiid blive aldeles ans gerlos; dog forstaaer det sig selv, at de skal udlevere Are ven saaledes, som den befindes. 5 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Ungdommen i Bergen ikke mane gjøre Allarm paa Gaderne. Gr. For at hemme den utilladelige lorden hos ungdommen der i Byen, som, i Steden for at gaae i Stolen, anvende deres Lid paa, Dag og Nat at giere Allarm paa Gaderne, med videre, Alle Forældre, Susbonder og Andre under hvis Opsigt Børn og Drenge cre, advares at tilholde samme, og paasee, at de ikke anrette nogen uanstændig Allarm eller orden paa Gaderne. Hvilket Barn eller Dreng, som herimod handler, straffes, de mindre med Rüs, og de større med at sættes paa Vand og Brød i 24 Timer: og, dersom Forældre eller andre lade deres Børn og Drenge udgaae og omløbe paa Gaderne om Aftenen, efter efter Kloffen 9 om Sommeren, oa efter 7 om Vintes ren, og samme der anrette nogen Uorden og styr, da skal deslige Forældre eller andre Vedkommende bøse, den første Gang i Rdlr., anden Gang 2, og tredie Gang 3 Rigstaler, hvilke Boder ved Udpantning skal indo drives, eg de Deele deraf tilfalde Byens almindelige Fattige, og den Deel Politie Cassen; men i Mangel af at kunne udrede Baderne, skal de straffes med Fæng fel paa Vand og Brod, forste Gang i 3 Dage, anden Gang i 4 Dage, og tredie Gang 8 Dage. 5 Julii. Kongelig Resolution, at Postmesteren i Nykjøbing 12 Julii. i Obs, Herred i Sjelland maae tage 6 Stilling af hvert Brev imellem: Nykjøbing og Holbef (9). Rescr. (til Amtmanden over Antvorskov- tc. 19. Julil. Amter), ang. at Birketings Retten paa det Antvorschouske District maae forflyttes fra Antvors schou og til Slagelse i et nyt opbygget Huus ved Enden af Skavsøe Gaden i lofanten af Byen; og at der for dete Holdelse skal af det contribuerende Hartkorn, som henhører under Birketinget, svares pr. Tande till. aarlig, som anvendes til aarlig Afgivt og Reengjørelse 24 Rdlr., Kakkelovns Leie og Ildebrændsel 12 Rdlr., fornøden Lysning til forsegling og naar Tinget om Aftenen maatte continuere 3 Nolr., i alt 39 Rdlr. (Saasom Eieren af Antvorschou har tilfjendegivet Birkebetjen tene, at Singet ikke længere funde holdes der, og Slagelse dertil er bleven anfeet beleiligft). Rentek. Prom. (til Amtmændene), ang, at den 22 Julis. i den 28de Post af Forordn. dat. 14 Sept. 1774 fastsatte aarlige Godtgjørelse, for de ved samme For orening udskrevne Rytterheste, beregnes fra den Tiid Hestene første Gang ved Seffionen ere blevne antagne; 00 5 See Plec, af 26 Julii 1782 her i Rescripterne: 08 + 22 Julii. og at der paa lige Maade forholdes med de ad interim, til at passere Mynstringen, antagne Heste, hvorom Amt, stuen den fornødne Ordre er tillagt (r). 26 Julii. 9. 3. §. 4. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Chri stjansands Stift, og Notits til Kammerjunker Scheel som Commissarius), ang. adskilligt i Stavanger, faasom Vagtmester og Politie betjent, Byens Caffe, Betaling for Stif te. Tillysninger og Auctions Placater, m. v. Gr. En Deel Borgere i Stavanger have flaget over de dem i Maret 1772 paalignede Byeskatter, og over Byefegden, i hvilken Anledning Kongen under 25 Aug. 1773 bar anordnet Commiffarier at undersøge Klagen, hvilke nu have indsendt Forestilling. 4). Der er bleven klaget over: 3) at Vagtmesterens Løn er bleven forøget, og en Politiebetjent antaget. Men da disse Berjentes Antagelse og Løn skal af Stift. amtm. være approberet og bestemt, ligesom deres Tjenes ste og ikke kan ansees at være ufornøden i'en Bye, der bestaaer af omtrent 1500 Mennesker, for det meeste grove og upolerede, som ved adskillige Leiligheder have viist sig uroefige, saa fan paa denne Klage, som er fra de ringes fte af Byens Borgere, intet være at reflectere. Ut Procurator Lohman af Byens 6 Mænd er bleven anviist, og af Byen betalt 100 Rdlr. som Byens Fuld mægtig. Da disse 100 Rdlr., siden de ei af Stiftamt manden bleve approberede, ere ham ikke for det første Aar udbetalte, men ham omsider ved Foreening, for al den Tiid, han havde gjort Byen den paalagde Tjeneste, er betalt 100 Rdlr. i alt, som af Stiftamtm. skal være approberet, og hvoraf de klagende Borgere aleene skal have betalt 16 a 17 Rdlr., men de formuende Borgere Resten; saa fan det derved have sit Forblivende; men (r) Anhang af Rescripter c. 1779. for 5. 5. for Fremtiden maae ingen extraordinair Udgivt af 26 Julii. Byens Caffe fee, uden med de deputerede Borges res Samtykke paa Beraerskabets Begne, hvorpaa kal indhentes Stiftamtmandens Approbation. 5) At Overfundet paa Byeffetre ligningen ikke bør være høies re aarligen, end 12 a 16 lr.; og at Toreerborgerne bør underskrive den originale Ligning, sanit at Byeskate ten bor betales i 2 Terminer om Aaret. Da, sem Com missarierne formene, at, i Henseende til Overskuddet af 2yeskatte: Ligningen synes det, siden en Deel af Ind vaanerne ikke promte fan betale, baade billig og nedvens dig, at af en Beholdning fra Aar til andet kunde sam les en Fond af 100 Rdlr., for deraf at fournere de først paatrængende udgivter, men at det derimod synes fore nodent, at Tapereborgerne underskrive Original: Lige ningen; samt at Byeskatten imodtages i 2 Terminer: saa approberes Commissariernes Betænkning udi disse 3 Puncter hermed. 6) Er klaget over, at Byesogben tager Betaling for Skifte: Tillysninger, saa og for Auctions Placater. Da, som slige Bekjendtgjørelser til Arvingernes og Creditorernes Judkaldelse bør skee paa Stervboets Bekostning, ligesom og Forordn. af 1693 befaler, at Auctioner ved trykte Placater bør bekjendt gjøres; men det derhos eragtes tjenligt, at der i Henr seende til fattige og ringe Stervboer bliver fastsat, bvae for deslige Bekjendtgjørelser skal betales: saa bor Stift amtmanden bestemme, hvad der, efter almindelig Prarin, i flige Tilfælde bør betales, og saadant til de Vedkommendes Efterretning lade bekjendtgjøre. delig har og en Deel af Borgerskabet for det 7) besværet sig over at Byefogden inddrager formeget i Skiftebre. vene, at samme ere for vidtløftig frevne, og at han iblandt førend 30te Dagen foretager Registering med videre; hvorom Commissarierne forklare, at det er fors - Ens naden, §. 6. 5. T 26 Julii. usden, at i en Sfiftes Act indføres de Documenter, hvormed enhver af Parterne bevise deres Fordringers Rigtighed, hvorved Skriverne dog bør vise sig uinteresses ret, samt at Loven saavelsom Forordn. af 19 Aug. 1735 viser hvorledes Skiftebreve bør være skrevne; og, i Hens seende til den paaklagede for tidlige Registering, da skal saadant ikke være feet uden i saadanne ringe Boer, Hvor Intet har været at forsegle, men aleene nogle Meubler, som ere optegnede til Creditorernes Sikkerhed: faa, siden en Skifteforvalter for hans Forretning staaer tit Ansvar for hans Overdommere, skal det herudinden have fit Forblivende ved Loven og Lands Lov og Ret, da Vedkommende efter Omstændighederne, naar de med nogenledes god Grund formene sig forurettede, fan fors unbes Beneficium paupertatis. 26 Julii. 2 Aug. Bevilgning, at det Musicalske Selskab i Bergen, hvormed og er forecnet Stiftelsen af en Tege neskole, maar herefter have Navn af de frivillige hare monisters Academie. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bers gens Stift), ang. at inter Skjøde (s) maae i Bergen tinglyses, uden Attest, at der er bes talt hvad de Fattige tilkommer. Gr. Stiftamtm. har forestillet, at Fattig - Casserne ere formedelst deres betydelige Restancer fordybede i Gjeld, saa at de have maattet indeholde med uddelingerne, og de Nødlidende derover savnet det Fornodne til Livets Ophold, og, omend fient Over Commissionen for det Fattiges Vasen i Bergen vel har besluttet, i Folge Rescript af 13 Jan. 1774 at see Restancerne ved Execution inddrevne, skal dog Forfarenhed have lært, at derved ei meget indkommer, ligesom og Eres cutionen desuden lidet vilde nytte hos de Uformuende, som ei have andet til Betaling, end et ringe forpantet Huus, hvor af de dog ansees at være Eiere; hvorfore han har formeent, at Reftancerne snarere vilde blive betalte, naar de, ligesom andre Byens Statter, maatte befte paa Eiendommene. Ligesom (s) Eller Bante: Obligation, sec Rescr. 2 Maii 1776. Ligesom i Henseende til Servicen og Indqvarteringen 2 Aug, under 7 Aprilis a. p. er anordnet, befales hermed, at intet Skjøde mace udi bemeldte Bergen til Tinge lær ses eller protocolleres, med mindre Over Commissio nens Attest bliver foreviist, at forrige Eier haver til de Fattige betalt, hvad den var paaligner, eller af den godvillig lovet. Og skal Vedkommende, som forlange saadanne Attester, hver Torsdag Formiddag indfinde dem i Over Commissionen, og med sig bringe vedkom mende Forstanders Cvittering, at alt er betalt, da dem derefter skal meddeles den behørige Attest paa set Papiir og uden nogen Betaling. Confirmation paa en forfattet Anordning, ang. Aug. Vagt og Rundgangen i Bergen, til Forbe bring og Forandring udi Anordningen af 26 Novbr. 1705. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 12 Aug. Nibe Stift), ang. at Magistraterne eller Byefogderne bør lade indkræve og til Chirurgis udbetale det, som de i Kjøbstæderne Boende efter Rescr. af 20 April 1775 ere ansatte før til dem at betale. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 16 Aug. Aggershuns Stift), ang. Qvams: Kirkes For flyttelse, og at Breden Boigdens Opsiddere skal tage lige Deet med Qvams Almue i Kirkens Opbyggelse, imod herefter at være befriede for at svare mindste udgive til Vaage Almues Kirke. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands 16 Aug. Stift, og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang at det Marked, som i Holbech hidindtil þar væs ret fastsat es anført at holdes i September: Maaned, men 16 Aug. men ikke skal være bleven enten holdt eller søgt, maae here efter indtil videre fastsættes at holdes aarlig den 19 Julii. 18 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens Stift), ang. hvorledes Præste - Enke Sæderne bør bortbygsles, og af Opsidderne fratrædes (1). Gr. Kongen har af Stiftamtmandeus og Biskopens Skri selfe fornummen, at, emeneient est ved Norske Lovs 2den Bogs 13de Cav. 7de Aut. er befaler, at Præste Enkerne paa Landet skal nyde den bedste ca beleile Gaard af ræsteboes Lets Gods paa 1 kod. Tunge Syndentields og halvanden Lob eller Spand Nordenfjelds, og præste Ente Sæderne derefter ere benemite, og i Kirkebogen indfeste, skal det dog for de fleefte Enter være vanskeligt, jo nefren umueligt, at tiltræde samme, eftcriom Gaardene af Præstern: ere paa Livstid vortbyalede, oa Opidderne paa Grund af deres Bygfel - Geddel ei vil fravige famine, saa at en saaden Enke enten mace udhol de en langvarig Preces med Opsidderen, og følgelig sildig bo sie Frusten af det hende ved Leven tilladde; eller og, i Fald hun ei dertil er formuende, da tabe fin Ret. Paa det at saa dant i Fremtiden kan verde forebygget, befales: Ingen Sognepræst paa Landet i dette Stift maae herefter bortbygfle den til Enke Sæde udlagde Gaard, med mindre han tillige i Bygsel.Sedlen anfører, at den Byaslende, naar Enke maatte blive i Kalder, skal, uden Lov og Dom, til næste Lovens Fardag, efterat han er bleven paa lovlig Maade utsagt, under Udkastele ses Adfærd, for Præste Enken fravige, og ryddiggiøre Gaarden, imod da at erholde Bygfel Pengene tilbage; ligeledes befales, at Sogne Præsterne, naar nogen Gaard paa Præsteboelets Gods bliver ledig, skal tile byde de nu værende Opsiddere paa Præste Enke: Sædere ne samme, da det maae stane Opsidderne frie for, hvad enten de ville vedblive, at bruge Gaarden paa forskrevs ne Vilkaar, eller samme fratræde, og det anbudne Brug igjen (t) Dette, som er ertenderet til de øvrige Stifterji Norge ved Rescr. af 7 Junii 1776, er igjentaget ved Prom. af 3 Octobr. 1778. igjen tiltræde, da Opsidderne paa Præste Enke Sæder 18 Aug. ne i Almindelighed skal være og blive pligtige fer Enkers ne at fravige Gaardene, imod at erholde deres Bygsel tilbage, paa det Præste: Enkerne ei skulle betages den dem forundte Rettighed. 3 Canc. Prom. (til Gen. Land Decon. og Com: 19 Aug. merce Collegium), ang. at den Directionen over General Magazins Contoiret forundte Myndighed ikke. er ophævet ved Forordn. af 15 Junii 1771. = Da den Myndighed, som ved Rescr. af 18 Julit 1755 og Forordn. af 5 Febr. 1759 tillegges Directionen for det Almindelige Vare Magazin i Henseende til Fas bricantere, og den Nettighed at mulctere dem, naar de undslane fig for at efterkommie Kongelige eller Commerce Colleast Ordres og i deres Privilegier indførte Forpligtel ser, alt deres Fabriquers Drivt og Arbeide vedkommen de, saa og brevi manu, uden formelig Rettergang, at paafjende de imellem Fabricanterne indbyrdes, samt imels lem disse og deres Svende, forefaldende Tvistigheder, med videre, som i ovenmeldte Kongel. Anordninger fin des anførte, synes aleene at figte til at haandhæve, og paa den korteste og for Vedkommende mindst bekostelige Maade at afgjøre alt hvad som henhører til Magazins: Indretningens oeconomiske Politie: saa seer man ikke, at forskrevne Rettighed kan henregnes iblandt de Juriss dictioner, som ved Forordn. af 15 Junii 1771 ere ophæ vede, eller at det just er fornaden, at ovenmeldte Res script og Forordning vorde fornyede; men formener, at Directionen over General Magazine Contoiret endnu har den samme Rettighed, som ved forskrevne Anordninger har været Directionen over de: Almindelige Bare Magazin allernaadigst tillagt. Gene 19 Aug. 19 Aug. 23 Aug. 23 Aug.

Generaliters og Commiss. Collegit Prom. (ti Gouvernementet i Kjobenhavns Festning, og Communication til det Danske Cancellie (u)), ang. at de vagthavende eller i fuld Mundering væ rende Militaires, som om Aftenen eller ved attes tiider imod Politiet eller Vægterne maatte forsee sig saaledes, at de bar arreteres, herefter ikke til Raadhuu fet, men til den nærmeste militaire Bagt skal henbringes. Den vagthavende Officeer skal ved saadan en Arrea stants Modtagelse meddele Vægterne den Arreteredes Zavn, samt af hvad Regiment og Compagnie han er, 'til Rapports Afstattelse, og paa det den Skyldige, naar det maatte forlanges, kan blive fremstillet, dog at Sa gen, saafremt den Arreterede har været vagthavende, behandles ved Garnisons: Jurisdictionen, hvorunder de Militaires i Henseende til de forseelser, de begaae i Garnisons Tjenesten, fortere. Kammer: Skriv., ang. at Skuppe, Ilder, Genotte og Vildkatte Skind, samt Graaverker og deslige, som til Haandverkernes Brug fra Holland fors skrives, maae ansees som fra første Haand bragte (v). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aarhuus- Stift), ang. at Eieren af Hvide Molle maae nye de 1 Stilling af hver Læs Torv, som kjøres over hans Broe. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd udi Norge, ogsaa at tifffendegive der Amtmændene), ang. at Dragonernes Sadel - Reparationer skal fvares af udrederne, med videre. (u) Sce Prein. af 2 Septembe. 1775, (v) f Lybeckers Udtog II. 369. Gr. Gr. Efter den feeneste approberede Plan for Dragon-Re 23 Aug. gimenterne i Norge har det vel været bevilget, at en Dragon af den ham under s Mait a. p tilstaaede Løn, foruden udred mingen til Sessionerne, Munderings og Armatur Sorters Vedligeholdelie, skal afholde Reparationen paa Seite. Eqvi pagen imellem Terminerne; men efter nærmere Indberetning fra samtlige Chefer for de Syndenfjeldske Dragon-Regimen ter, er det befunden, at fra ældgammel Tiid af, og jaalan ge som der har været Dragoner i bemeldte Norge, skal Sa deltoiets Jandholdelse imellem Terminerne have paalagt Udrederen, og ikke Dragonen, uden for saavidt noget af ham modtvillig er bleven beskadiget. Dragonernes Sadel Reparationer skal fremdeles, som før, svares af vedkommende udredere, i hvis For varing Heste Equipagen befindes, men Dragonerne derimod ikkun tilforpligtet være at betale ril bemeldte Uds redere af deres Løn alt, hvad dem kan overbevises at være bleven beskadiget, enten modtvillig, eller ved Forsømmelse, imedens Eqvipagen ved Samling eller Mynstringer af dem bliver brugt. Udi øvrigt er igjens nem Generalitets: og Commissariats Collegium, til at forekomme alle Disputer imellem Usrederne og Dragos nerne, bleven foranstaltet, at vedkommende Regimens ter ved enhver Samling noie have at lade visitere, førend Dragonerne ride fra Quarrererne, em Hestersiet findes i den Stand, det bør være, og derover at lade udstæde en skrivtlig Rapport til vedkommende Officeer paa Samlings Stedet; paa hvilken Maade det og fors holdes, naar Dragonerne derfra igjen ride hjem til Qvars tererne: hvad da befindes, som tilkommer udrederne at erstatte, bliver dem at tilkjendegive, hvorimod Dras gonerne tilforpligtes, at erstatte, hvad ved Eftersyn bliver befundet, at de imidlertid af Modtvillighed eller Forsømmelse maatte have spoleret, eller reent forkommet, hvis Værdie, i rede Penge, Officererne besorge erlagt af vedkommende Dragoner til Verterne, som derimod ere forbundne at lade der Beskadigede reparere, og det Forkoms ne at fortaffe in Natura. VI. Deel. I Bind. Pp Rentel. 26 Aug. 2 Sept. 7 Sept. 7 Sept.

Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. hvorvidt ikke af smaa Borne-Capi taler svares Qvartprocento Skat. = Gr. Der er fra en Byefoged gjort Foresporafel, om der af smaa Berne Capitaler, hvormed Forældre eller Formondere indesidde, og derfore have udgivet Pantebreve, men ikke fvare Renter deraf, fiden Berneues Underholdning overstiger Renterne, skal svares pro Cento. Naar det befindes, at Forældre eller Formyndere, i Steden for Interesse af saadanne Borne Midler, be forge Beruenes Education og Opdragelse, saa at af Renten for det øvrige intet derfra overskyder, som kun de lægges til Capitalen, blive de for den pro Cento af deslige Umyndiges Midler ukrævet; og til Beviis derfor fremlægger Byefogden ved fit Regnskab Extract af Stifteforretningerne, for saavidt samme bestemmer, at Forældre eller Formyndere beholde Capitalen til Børnes nes Opdragelse, uden at svare Rente, eller og, i Man gel deraf, Stiftamtmandens derom meddelende Attest. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøben havn), med Gjenpart af Prom. dat. 19 Aug. 1775, ang. Militaires i fuld Mundur, som om Mattetiider af Vægterne opbringes, ham til fors noden Efterretning og videre Foranstaltning. (I Anledning af en Paffage imellem Hovedvagten og Vægterne den 2 Febr. h. a.) Rescr. (til Geheime Raad og Baron Werner Rosencrang), ang. at. gifte Standspersoner maae, imod at erlægge de anordnede Indskrivnings. Penge 100 Rdlr., lade deres Hustruer indskrive i Estvadgaards. Closter, for i Tiiden i deres Enkestand efter Ordenen at nyde det Beneficium, som samme Stiftelse udlover.. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og samtlige Amtmænd i Christiansands - Stift), ang. de Umyndi- ges ges Midler, og Overformyndervæsenet paa 7 Sept. Landet i dette Stift. Gr. Stiftbefal. bar forestillet, at det til Sikkerhed for Over formynderne paa Lander, saavelsom for de Umyndige og deres Berger, vilde være bande nyttigt og nødvendigt, om lige faa. dan et Rescript, som derom under 6 April a. c. for Aggershuus Stift er udkommen, i Overeenstemmelse med det, som for Bergens Stift under 9 Decbr. 1773 er anbefalet, ligele des maatte udgaae for Christjansands Stift, hvormed og de fleeste Betjente i de andre Amter der i Stiftet ere eenige. Overalt paa Landet udi Christjansands Stift anorde nes indtil videre: Naar paa et Stifte &c. (x). Rescr. (til Amtmanden over Lundenes og Bevs 7 Sept. ling Amter), ang. at Tvis: Klosters Birk og ders Bønder herefter skal være henlagt under jerm. Ginding Herreds Ting, hvorimod Tvis Klosters Eier og Bønder ikke skal svare meere end andre under Herres Det boende. General Postamtets Placat (y), ang. at, naar 12 Sept. enten Penge, Banco Sedle, eller noget af færdes les Værdie indleveres til Befordring med de agende Poster, da, saasnart det i den paa Postcontoirerne væs rende authoriserede Protocol er bleven indført, bør Af senderen eller Bringeren (som Afsenderen selv maae være forsikret om) saadant i Protocollen egenbendigen under skrive: da det i øvrigt staaer Afsenderne frit for, om de enten til deres egen nærmere Efterretning, eller og, for med den ridende Post at tiffikke den, Pengene sendes til, herom end ydermeere ville lade sig meddele Poste skriverens Attest. Rescr. (til Amtmanden over Nykjøbings- og 13 Sept. Meens Amter), ang. Broernes Istandsættelse paa Falster. Jp 2 (x) 3 alt om Sesce, af 6 April 1775. (y) Af de offentlige Tidender. Gr. 13 Sept. Gr. Under den 6 Aug. og 8 Octobr. a. p. har Cancelliet tilskrevet ham, at Arbeidet paa 2 paa Steendammen ved Stub bekjebina paa Falster værende Fjellebroers Istandsættelse maatte efter den derover holdte og approßerede Licitation fortsæts tes, samt Omkostningerne dertil af Kongens Casse forskydes, imed Refufien af dem, som set paaligger samme Cmfeßinin ger igjen at bestride. Af hans Skrivelse er Kongen nu foredraget, at Ingen fjender sig pligtia til at tage Deel i forbe meldte ved Stubbckjobing værende Broers Iftandsættelse, og at der heller ikke ved Amts Archivet findes nogen Oplysning, hvo der bør vedligeholde de paa Landeveien behøvende gjelle Breer. Siden det saavel for Posterne som andre Reisende er høist fornøden og tilligemed de udgangne Anordninger overgenstemmende, at Landeveiene og de derpaa værende Broer altid holdes i passable Stand, og han derhos beretter, at nogle Godsers Eiere paa Falfter have enten aldeles ingen el ler ikkun liden Skov, andre derimod overiledig, og at paa noales Ecnemærker eller Godsers Grunde falder Fjelle Broer, men paa andres enten ingen eller ikkun af meget vinge Bety denhed, saavelsom at nogle Steder endnu til Vandets Afle delse til Nytte baade for Weiene og Korn Markerne kunde behoves nye gjelle Broer anlagde, befales: Saavel i Henseende til de 2 foranførte Steendamse Broer, som i øvrige 7 Landeveies nu værende, og end videre, for saavidt Nødvendigheden maatte udkræve, nye anlæggende Sjelle: Broer, sal herefter forboldes saaledes, at de samtlig skal ved Licitation efter Amtman dens Foranstaltning og paafslgende Approbation besørges ved mindste og tillige suffisante Bud forsvarlig istands fatte, naar behøves, efter foregaaende lovlig Syn, saa velsom efterfølgende Syn over fuldførte Arbeiders Dyg tighed, saa og ligeledes nye anlægges, hvor det ved fyndige Synemænds derover afgivende Betænkning fornø diges, alt paa Amtets almindelige Bekostning, ligesom i publiqve Sager, ved Repartition og derefter Indfore dring af Amtsforvalteren, under samme Tvang, som andre Kongelige Contributioner, dog saaledes, at de Jordegods Eiere, som siden Landets Bortsælgelse be viislig have gjort nogen betydelig Reparation, eller op ført nye Fjelle Broer paa deres Grund til omrørte Lan deveie henhørende, derfor efter foregaaende uvillige Mænds Mænds Syn og Taration, ligesom de bør contribuere 13 Sept, til andre, derimod for deres Udlæg og havte Omkostnins ger bør nyde Erstatning: og skal i øvrigt saavel Amtss forvalteren som Birkedommeren der paa Landet i alt, hvad det angaaer Landeveiene og Broerne, i Fremtiis den assistere og gaae Amtmanden til Haande, saa ofte han det reqvirerer eller befaler. EX Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens: Stift 13 Sept. samt Amtmanden over Nyborg og Tranefjær= Amter), ang. hvorledes det til Veiene behovende Gruus og Steen, som Vei-Participanters ne ei selv have, andensteds maae tages (2). Gr. De have andraget, at iblandt de Hindringer, som mode med at faae Biene forsvarligen istandsatte, er tildeels og den ne, at det fornodne Steen og Gruns ikke maae tages i Nær værelsen, hvor fantme fan faacs, fiden Jord Fierne sætte sig derimod, formedelst foregivende Skade og frihed paa deres Grund, da det deg er umueligt for Bonderne at brin e fams me med sig, naar de boe 3 a 4 Mile borte fra de dem tildeelte Wei Parter. Hvor en Jordegods: Eier eller anden, som Vei. Parter ere tillagbe, ikke enten paa deres egen Grims haver grovt Gruns og smaa Steen, eller ikke formedelft Ste bernes Langtfraliggenhed kan føre samme fra deres Grund til de dem tildeelte Bei Parter; der maae de, uden mindste Hindring af Grund Eieren, hente det fornødne Graus og Steen, hvor samme findes i Nærværelsen, dog at det ikke skeer uden Nødvendigheden udkræver det; og, om Grund Eieren derved maatte tilføies nogen fjens delig Skade, enten ved Kjørsel over hans Jord; eller ved Gravningen, bør Skaden ham godtgjøres af den eller de Vei Participanter, som samme have aarfaget; og, saafremt Vedkommende, i Henseende til bemeldte Skades Pp 3 (z) See hertil Rescr. 2 Novbr. 1778, 6. 7., . af 9 Decbr. c. a. og af Maii 1779 næstsidste post. 13 Sept. Stades Erstatning, ikke i Mindelighed kunne foreene fig. skal det paaligge Amtmændene, bver i fit Amt, og Stiftamtmanden for saavidt Kjøbstædernes Grund angaaer, efter foregaaende Undersøgning af Rettens Ber tjente, uden videre, derpaa at fjende, og fastsætte den Erstatning, som Grund Eierne bør tilkomme, hvilke foste og bør have Frihed at anvise de nærmeste og beteis ligste Steder, hvor disse Vei Materialier, uden formes gen Stade og leilighed, fan faaes. 13 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens Stift), ang. de Deputerede Borgeres Valg i Bergen, og at ingen maae afgaae ferend efter 4 Aars Forleb. Gr. Omendjent Kongen under 16 Maii 1772 igiennem da værende Norske Kammer bar resolveret, at det i Bergen vas rende Antal af 16 Mænd maatte indskrænkes til 4, hvoraf a aarfigen fulle afaaae, og i deres Sted 2 nye udvælges efter de fcefte Stemmer af de 24 Bersoner, som Magistraten til dette Batg med Etiftamtmandens Approbation fulle udnævne,. laa al det deg for disse Deputerede Borgere, der ere fatte til at tale Byens Bel, være vanskeligt at blive i de 2 første Nar faa noic underrettede om dens Omstændigheder, son: bes hoves, ligesom der og allerede fat bases rover paa, at, naar de 24 Borgere ittun skal vælge Een eller saa mange fom afgaac, gjøre de Forslag paa den, som ei dertil er beqvem. A Jugen deputered Borger i bemeldte Bergen maae for Fremtiden afgane førend efter 4 Aars Forløb, sage ledes at ikkun Een hvert Nar afgaaer, og i dens Sted en anden antages; og de 24 af Byens Borgere, som af Magistraten, hver Gang nogen afgaaer, til nyt Valg udnævnes, skulle i den Fratrædendes Sted foreslaae 3 dertil beqvemme, hvilket Forslag Magistraten igjen, med vedføiet Betænkning om enhvers Duelighed, stal Indsende til Stiftamtmanden, der, da dertil antages den meest beqvemine; og, i Falb den Afgaaende skulde saaledes igjen komme paa Forslag og af Stiftamtm, vals ges, maae han vedblive. Canc. Canc. Prom. (til Biskopen over Viborg-Stift), 16 Sept. ang. at de Formændene i Provste Embedet forhen fra de Kongelige Embedsmænd uden Betaling til sendte Kongelige forordninger og Rescripter bør hvers fen negtes Provst Ravn i Nørre og Harre Herroder udleveret af afgn. Provst Vestergaards Arvinger, et heller 2ndre i lige Tilfælde, (da saadant flyder af Em bedets Medfør og Lingens Natur, siden alt sligt behøves til den nye Provikes Veiledning). Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. 16 Sept. at Postmesterne maae ikke modtage Breve til Gi braltar, men underrette Afsenderen om, hellere at addreffere dem til en Ven i Paris eller London til videre Befordring, siden der paa Postamtet udi Paris gjøres Vanskeligheder: derimod franqveres de øvrige Breve til Spanien og Portugal som sædvanlig til Antwerpen. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 20 Sept. Staldfolkene i de Kongelige Stalde maae for Fremtiden frietages for at betale meere i Copulations: Penge end 1 Ndfr., og til stemplet Papiir 2 Still.; men Stald:Officererne skulle fremdeles svare 4 Rdlr. 2 ß. Rescr. (til Amtmanden over Romsdalens: &c. 20 Sept. Aniter, samt Notits til Stiftbefal. og Biskopen over Bergens-Stift), ang. at et Arresthuus maae og skal paa Colvigen i Sundmoers Fogderie opbygges paa Almuens Bekostning, uden aarlig Afgivts Svarelse, og at Sognepræsten til Borgen skal forstaffe Arrestfors vareren, som af Amtmanden beskikkes, en plads af Store Norves Leiemaad imod lovlig Bygsel og billig aarlig Afgivt. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Christjansand: 20 Sept. Stift), ang. at Politiemesteren i Christiansand PP 4 mane 20 Sept. mane af be Korn Vare, som indføres til Mandal og Slekkefjord, betales 1 Sfilling pr. Tønde, ligesom af de der indføres til Christiansand (a), hvorimod han skal selv holde de til Embedets forsvarlige Beopagtning fornodne Betjente (b). 27 Sept. 27 Sept. Bevilgning at Middelfom: og Sønderliung hers reders Ret, som hidtil har været holdet i Lee, mane i Herredsfoged Carges Betjenings Tid holdes i Randers, imod at han der skal selv forskaffe beqvemt Sted til Tins gets holdelse, samt vedligeholde Tingbunset paa Landet; og at Tinget, som hidtil har været holdet om Torsda gen, maae herefter holtes om Zirsdagen. Rescr. (til Biskopen over Ribe-Stift), ang. Naadens Aar af det Residerende Capellanie til Holstebroe og maaberg. 30 Sept. Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. den almindelige Enke-Casses Directions Post- Frihed (c); og at advare Affenderne, ikke, at misbruge den Paategning af Kongelig Tjeneste" i de Tilfælde, som ere deres egen private Fordele angaende, da Ved kommende effers mane vente derfor at blive anfecte efter Forordningens (d) 5te Artikel. 4 O. Rescr. (til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt), ang. Beienes Istandsættelse og Vedligeholdelse paa Amager. Gr Han har indberettet, at, som det er heilig fornøden, at Landeveien paa Amager, der nu gaaer i mange Buster, og er meget vanskelig at pare, fordi den ikke er indgrovtet til Afløb for Bandet, vorder retffaffen istandsat, har han ladet

(a) See Rescr. af 8 Maii 1767. (b) Cfr. Instr. 5 Juni 1776, A. §. 5. (c) See Fund. af 30 Aug. 1775 S. 19. (a) af 17 Junit 1771. det samme i en lige Linie opmaale, og derover forfærdiget et Charte, hvorefter den udgjor 16643 Allen, som paa Landers contribuerende Hartkorn kan udgjore 15 a 15 Alen pr. Tønde, samt derhos ladet alle Byernes Veie siede til Landeveien, hvis Strækning fan udgiare 12400 Alen, og blive paa Sonde Hartkorn omtrent 1 Alen, hvilke samtlige eie han formener at burde for det forte deles imellem Landess Beboere efter deres Hartkorn, for at vorde anlagde og istandsatte, Hvorved Landets Sunemend kunde forrette Indiroviningen. men Gaardmændene fjore Steen og Gruus dertil, og afgive de fornoone Pligtsfolk til Arbeidet, men siden efter kunde Lans deveien, for faavidt dens Bedligeholdelse angaaer, deles imellem samtlige Landets Beboere, men Byeveiene, naar de fort ware anlagde, af hver Bye holdes vedlige og deles imellem dem, da Beiene ogfan funde afpales til enhver af Landets Beboere, for at plante derpaa Piil eller andet nyt sigt Cere, som kunde blive Landet baade til Ziir og Notte i Henseende til Hegning i Tiiden; hvorhos han tillige melder, at der behaves en duelig Mand til at benyre Arbeidet og dermed have Opinn, hvortil han har for:flaaet en Person, som for den behorige Tilsyn med Landeveiens Anlæg fra Amager Vort til Drague. Bye forfan er 500 Nd:r., saa og for at anlæg se en muuret Brce, uden for Amager Bort, hvor Bandet ved sydlige og nordlige Binde vorer fær fierf, 400 Rdlr., tilsam men 900 Rdlr., indstillende derhos, em samme Pence maatte udredes af Kongens Case, eller, i Bald det ikke kunde sfee uden Bederlag, samme da ved en Bems Oprettelse og Bassa ne Venges Erlæggelse at erlattes. Sra Amager Lands Beboere er indkommen Ansogning om Befrielse for en saadan nye Weis Anlæggelse, og at de selv maae indgrovte og sætte den Gamle Bei i paffable Stand, opiyldt med Steen og Gruns. Meu Amtmanden har derhos berettet, at Erfarenhed har vist, at Beboerne have hverken Billie eller Indsigt til at holde deres Were i forsvarlig Stand. Beiene paa bemeldte Amager skal paa foranførte af Amimanden foreslagne Maade istandsættes og vedlige holdes, og Bekostningerne derpaa efter Ligning udredes af Landets Beboere. 4 Oct. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 21 Oct. ang. at, ligesom andre Kjebstæder i Jydland ved de i Folae Forordn. af.14 Sept. 1774 for Landmilicen holdte Samlinger have maattet modtage ertraordinai re Indqvartering, hvis Bekostninger der tilkommer den selv at bestride, da extraordinair Indqvartering er en Byrde, hvilken saavel af Kjøbstæderne fom Landet, Hvor Pp 5 21 Oct. hvor den paalægges, bør at udredes: saa vil det samme 27 Oct. 3 Novb. 3 Novb. 4 Novb. og tilkomme Varde og Ringkjøbing, som desuden har havt Fordelen af det, Mandskabet har fortæret i den Tiid, det, var forsamlet. Gen. Kirke Inspect. Collegii Prom. (til Bi ffopen i Aalborg), ang. at Catechisationen i Sa bye skal free strax efter Prædiken, som af Omstændighe berne skjønnes at være den beqvemmefte Tiid paa det Sted (e). Rescr. (til Amtmanden over Kjøbenhavns-Amt), ang. at Umyndiges Arveparter under 10 Rdlr. maae til Bergerne c. udbetales. I Almindelighed, hvor Umyndige c. (f). Rescr. (til Amtmanden over Dronnningborg-zc. Amter, og Landsdommerne i Nerre Indland), ang. at de ved Dronningborg Districts Birketing afsagde Domme, naar samme herefter maatte paar aukes, stal for Landstinget indstevnes. Canc. Prom. (til Stiftbefal. on Biskopen i Trundhjem), ang. at Organist Tjenesten ved Domkirken ber af dem besættes. Gr. Fra Magistraten i Trundhjem er indkommen Forespørgs fel, om det ikke, naar Organisten ved Domkirken der i Byen ved Doden maatte afgaae, da tilfalder dem at beskikke en anden i hans Sted, uden at Stiftamtmanden og Biskopen, saaledes som i Aaret 1772, da Organisten ved Frue Kirke dede, sig dermed haver at befatte. Men Stiftamtmanden og Biskopen udi Erklæring formene fig dertil, ligesaavel nu som forrige Gang, at være berettigede, paa Grund af at 1) Or ganifterne, som Kirkebetjente, anfees at faae under dem, som Kirkernes Forsvar, da de lonnes af Kirkerne, og lønnen fastsættes af dem, som Directeurer, hvilket og kommer overeens med Rentekammerets Decision paa Magistratens Regnskab af 4 Novbr. 1769, hvorefter Organister ere ansatte som Geistlige

(e) Af Wandalls Geißl. Forordn., Side 109. (f) Ligesom Rescr. af 15 April 1773 for Kjobenhavn. tige eller Kirkebetjente at svare 10 pro Cento i Embeds: Skat: 2) Stiftet har i Maret 1772, uden Vaaanke af Magistraten, bestikket Oraanist til Hospitals Kirken der i Byen, og afgang. ne Bikop Gunnerus, som Curator for Bakke Kirke paa Fors ftaden Baklandet, der dog i det Berdslige sorterer under Byens Magistrat, ligeledes sammefieds bar beskikket Organist: 3) Marfagen til, at Magistraten fordum beskikkede saadanne Folk ved Kirkerne, var, at de da bleve lennede af Byen, saasom Kir Ferne ikke dertil havde Formue: 4) Det vilde forvolde megen Uorden, i Faid en af Magistraten beskikket Organist ikke maat. te synes antagelig, eller fortjene Tilrettesættelse, ja Afsættels se, da Directeurerne snart funde ansies ubcfoiede til at befat te sig dermed, ja maatte vente, at Magistraten tog ham i Forsvar, med videre. Paa Grund af foranfore fan det ikke tilkomme Mas gistraten at bortgive forskrevne Organist Tjeneste, men samme bør af Stiftamtm. og Biskopen, som Kirkens Directeurer, besættes. 4 Novb. Rescr. (til Anıtmanden over Nordre: Bergens 9 Novb. Buus Amt), ang. at Fælledskabet imellem Sogns dals og Torums: Skibreder herefter maae ophæves, saaledes at den halve Strækning deraf herefter mage fal, des Sogndals, og den anden halve Deel Norums.Skibe rede, og hver Deel silfalde fin Lehnemand, &c.; og at bemeldte 2 Skibreder maae herefter have fælleds Ting, og dertil ikkuv hver give halv Lavret &c. (g). Bevilgning, at Onfild Herreds Ting maae 9 Novb. herefter forflottes fra Hobroe til Mariager, og samme steds tilligemed Gjerlev Herreds Ting holdes om Mans dagen. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellandse 10 Novb. Stift), ang. at Slangerup Byes Jorder ikke 2 maae afhændes til Udenbyes Mand (h), m. v. om Jordskyld, Kæmnerens frie Torvegrovt, Fattigs fogdens Len. (g) See Rescr. af 14 Jan. 1778. (h) Maaskee forandret ved Prom. af 16 Aug. 1783. Gr 10 Novb. Gr. Byefogden i Slangerup har andraget, at det ved Ren tekammerets Revision over samme Byes Kjobstad - Regnskab er ham paalagt nærmere at oplyse: 1) Hvad Adkomst der maatte haves, at den saa kaldede Eiendom en forhen har tilhørt Slangerup Bye i Almindelighed, eg til samme fra Regjerin gen skal være fjenfet? 2) Hvorefter den Jordskyld eller Af gibt 7 Rdlr. 23 6, som af nogle Byens Pladser og Jorder fvares, er fastfat, og om Byen ogsaa deraf faaer, hvad den rettelig tilkommer? 3) Hvor mange Dages frie Torveskjer Byens Kæmner aarlig ber nyde paa Byens alinindelige Torve Mose? Og 4) Hvorvidt den til Fattigfogden i Friderichssund udbetalte Løn 29 Rdlr. 72 ß fan være at tilstaae? Udi Erklæ ring beretter Stiftamtm., at der hverken udi Stiftets eller Slangerup Byes Archiv findes nogen Oplysning om bemeldte Eiendom, Den faldet, som en Deel af Indvaanerne der i Byen have indtaget og paataae at være deres private Eiendom efter derpaa havende Sfjeder og langvarig hævd, undtagen at der af et gammelt Engsvidne af 127 fan sees, at den ne Eiendom allerede da havde lagt til Byen i 50 Aar, og at det saaledes nu er benimod 300 Aar, siden den dertil er bles ven indtagen, samt at det ellers af bemeldte Tingsvidne er at formode, at Eiendommen har været Byen skjenket, ligesom en Deel andre kjøbitæder baade i ældre og nyere. Lüder med faadan Herlighed ere blevne benaadede, hvilket synes saa meget meere rimeligt, som Eingsvidnet viser, at Afgivt til Byens Caffe deraf aarlig Fulde svares, men i øvrigt have de nu i Slangerup levende Indvaanere en efter anden fjøbt deres havende Andeel deri af deres Forfædre efter Skjødernes udvisen de, og saaledes have de havt Eiendommen i umindelig Besid delse og roelig hævd, saa det ikke fecs, at den kan betages Eierne uden stor Fornærmelse og Tab af de derfor betalte Cas pitaler, og endda ikkun vilde geraade de øvrige Indvaanere til ganske liden Fordeel, ligesom ei heller jonnes, at Asgivten 10 6 pr. Tønde af disse 70 Edr. 2 Sfpr. Land, som saale. des i lang tid maae have været reguleret, da intet Spor til sammes Fastsættelse findes, fan efter Billighed forhoies, men er dog samtlige Indvaanere proportionaliter til Fordeel, da den indgaaer i Byens Kæmirer Caffe. paa det at denne af en Deel Slangerup Byes Indvaanere saaledes tilvundne private Eiendoms Ret til bemeldte Vang Den ikke ved Tiidens Lænade skulde komme i udenbyes Hænber, til Hinder i Byens, Fordeel, og Jurisdictionens Grendser derved forrykkes, anordnes: 5. T. Ligesom Slangerup Byes Indvaanere vel maae have Tilladelse fremdeles at beholde denne ved Hævd og andre Adkomster vundne Eiendom, saa maae de dog ingensinde paa nogen Slags Maade afhænde den til Udenbyes. Mand, under hvad Paaskud det være maatte, men samo me skal bestandig afhændes til Byens egne Indvaanere; 09, 5. 2. og, i Fald anderledes herefter maatte indtræffe, hvilket 10 Novb. nu værende og efterkommende Øvrighed paa det nøieste haver at paasee og holde over, skal saadant ansees for uefterretteligt og ugyldigt, i hvor lang Hævds. Tiid, els ler anden Adkomst, hvorledes den end være maatte, saas danne uberettigede Udenbyes Eiere paa Eiendommen end maatte have, hvilken aldeles ikke skal være Byen eller dens Indvaanere hinderlig i at paatale, vindicere og nyde hvad samme saaledes urettelig maatte være frafom met: og, som det synes at have lige, Beskaffenhed med de andre af Byefogden anførte Jorder, Pottemagers Vangen og Tegl Pladsen, som med Den, da paa disse Jorder ligesaa haves Hævd, og tillige paa Tegle pladsen Adkomst af Skjøder, saa skal dermed i alt pag lige Maade, som her foran om Den er melde, forhol des. Betreffende de ellers til Byen værende Jorder og Pladser hvoraf svares aarlig Jordskyld 7 Rdlr. 23 ß, da, siden ingen Oplysning derom er at finde, men dens ne Afgivt saaledes fra umindelige Tiider skal have været bestemt, og uden nogen Anke i Henseende til Forhøielse eller Forandring passeret, kan det derved, indtil nøiere Oplysning derom maatte være at erhold, have sit Forblivende. Hvad den Slangerup Ranner efter gammel Skif tilkommende Torveskjær i Byens Moser uden Bes taling angaaer, da maae ham tilstaaes 3 Dages Sfjær med 2 Spader paa heel Eng, os dobbelt saa mange Dage med 1 Spade paa bare Bilde. De Fattigfog den udi Friderichssund i Løn tillagde 29 Rdlr. 72 §. maae herefter som hidindtil af Byen aarlig udredes og paa Indvaanerne lignes; oog skal der, naar nu værende Fattigfoged afgaaer, fees til, om nogen i hans Sted for ringere aarlig Løn maatte være at faae. Saa maae og 4 Almindelighed icke nogen tillægges noget af Byen uden Stiftamtmareens foregaaende Approbation. Canc. §. 3. §. 4. 11 Novb. II Novb. 13 Novb. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands Stift), ang. adskillige udgivter of Mariboe og Rodbye til Geistlige og Berdslige. Gr. J Anledning af Kentekammerets Decision over disse Kjøbstæders Regnskaber har Byefogden ansoat Approbation paa efterfølgende udgivter, som aarligen af disse Byer fra gaminel Tiid af have været svaret, saasom: 1) Mariboe a) til Cas pellanen for Catechisationen 20 Rdlr., b) Chordegnen udi Kofipenge 26 Rdlr., c) Organistens Løn 20 Rdlr., d) Bye fogden udi Løn og til Skriv Materialier 7 Rdlr. 32 ß, e) Byes og Raadstueftriveren til dito 12 Rdlr. 32 B, f) Ræm neren til Skriv Materialier 3 2 8, g) Natte Stokkemænd, hver i løn Rdlr., er 8 Rdlr.; 2) Rødbye, a) til Capel lanen udi Kostpenge, som Chordegn 26 Rdlr., b) Byefog den til Skriv Materialier 6 Rdlr. 64 b, c) Ræmneren i Løn 4 Rdlr. De 20 Rdlr., som Capellanen i Maribor nyder af Byen, og de Kostpenge, som ere tillagde Klokkeren i Mariboe, som Chordegn, samt Capellanen i Rødbye, ligeledes som Chordegn, vil fremdeles of Byerne være at svare; men i Henseende til Organistens Lou 20 Rdlr. af Tariboe, da ber samme svares af Riv. ken, og Byen derfor befries; og de ovrige verdslige Lønninger kan fremdeles som hidindtil passere. V. G. R. v. Gen. Toldf. Prom. (ril Amtmændene), ang. at de, der obe, og til andre Steder henbringe Ovæg, stal, i Henseende til de i saa Fald behøvende Attester og anden Rigtighed, holde sig de derom ude gangne Anordninger efterretlig, (faasom det erfaredes, at faadanne Kjøbere ikke firsynede sig med Attest efter Forordn.. af 3 Sept. 1762, §. 2, da dog Anordningerne om væg fygen, uagtet den nu har ophert, ikke ere igienfaldede, og Sygen igjen yttrer sig i en if Naboe Staterne) (i). Rescr. (k) ang. at Medailler for den Norske Bondes Vindskibelighed, bekostet og foræret af Bone gens Broder Arveprints Friderich, maae paa hellige Dage (See Forordn. af 30 Novbr. 1778. (k) Af de offentlige Tidender. Dage og ved høitidelige Leiligheder bæres af dem, som 13 Novb. dertil af Hans Kongelige Høihed agtes værdige, i Knaphullet paa Vesten i rødt Baand; og skal agtes af alle som et Kongeligt Naades: og Wres. Tegn paa en udmærket Vindskibelighed. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 16 Novb. Bergens Stift), ang. Fattigvæsenet og de Fattiges Begravelse i Bergen.

Gr. De have forestillet, at de i Bergen Almiffe-Søgendes Antal vilde formodentlig blive forringet, naar disse forud vare underrettede om, at, hvad de efterlod fig, kulde, om de end havde Livs Arvinger, tilfalde Fattig Cassen, og det ei blev dem tilladt paa anden Maade end som Fattig-Liig at begraves, hvorved Fattig Casserne og funde erholde nogen Tilvert, og deraf tillige lettere udfindes, hvem af de Almisse: Søgende, der virkelig til Almisse ere værdige. Alt det de til Almisse antagne Lemmer sig maatte ef terlade, skal, om de end have Livs: Arvinger, tilfalde Fattig Cassen; til hvilken Ende Skifteforvalterne af Over Commissionen skal strax tilstikkes en Liste paa alle Lemmerne, og ved hver Maaneds Udgang Af og Tils gangsliste, hvorimod Skifteforvalterne skal være fors bundne, saasnart noget Dødsfald af Almisse. Nydende indfalder, at tilkjendegive det for det Sogns Fattig. Forstander, hvortil den afdøde Lem henhørte, som da skal møde, for at iagttage Fattig Cassens Tarv. Naar noget Lem til Almisse antages, skal det Sogns Forstan der ved Rodemesterne nøie lade undersøge og optegne, om, og hvad den Antagne kunde være eiendes, hvilken Optegning af Forstanderen i Over Commissionen ffal indieveres. Skulde det da befindes, at saadant Lem enten havde Huus, Arv eller andet, Gangklæderne undtagen, maae den vel deraf høste Frugten, men hvers ten fælge, pantsætte, eller til andre i nogen Maade overdrage det, da saadan Salg eller Pantsættelse et skal funde §. 1, §. 2. §. 3. 16 Novb. kunde hindre Fattig Cassen fra ved saadan Almisse Lems Afgang uden Bederlag at tiltræde, hvad Lemmen ved Antagelsen af Eiendomme og Arv var eiende; hvorfore og, paa det enhver kan vide, at tage sig vare, en Liste paa alle Lemmernes Navne, samt det Sogn hvorudi de opholde dein, skal udi de Bergenfte Adresse Contoirs Efterretninger indrykkes, og ved hver Maaned Af og Tilgangslisten. Dersom og en Almisse Lem tilfalder Arv, made samme et til Almiffe: Lemmen, eller til no gen dens Forvandte, men til fattig: Cassen af Stifteforvalterne erlægges, hvorimod den Almisse. Lem, som Arven saaledes egentlig er tilfalden, al, foruden den sædvanlige uddeling, nyde Renten af den tilfaldne Arv, hvor ubetydelig Arven end maatte være. Alle i Ahnissen deelagtig levne Lemmer maae el tillades paa anden Maas de end som Fattig Liig at begraves, omendskjønt de res Venner ville bekoste dem en hæderligere Begravelse.- Naar i øvrigt noget videre i Henseende til Fattig. Væses net Fulde eragtes fornøden at foranstalte, og der er Periculum in mora, maae det være Stiftamtm. og Bi flopen tilladt at foie den i saa Maade fornødne Anstalt; dog have de strax at tage Kongelig Approbation. §. 4. 16 Novb. 17 Novb. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. aarlig Enke: Pension af Degnekaldene i Baarse Herred, Alleslov 4 Rdlr., Øster Egi eborg 6, Sneesere 8, Kallehauge 8, Mehrn 6, Baarse 6, Udbye 6, Joenshoved 6, Everdrup 4, Skibbinge 3 Rdlr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergenss Stift, ogsaa at bekjendtgjøre det Amtmanden over Nordre Bergenhuus Amt), ang. at, ligesom Des linqventerne efter den rte Post i Rescr. af 14 April 1774 ingen videre forkyndelse kan vente end den pas paa Hjemtingsdommen, saa skal og paa samme Maade 17 Novb. forholdes med Underrets Dommere og meddöms mænd, saaledes at de ikke heller faae videre Varsel til de paafølgende Retter. Canc. Prom. (til Biskoperne i Danmark og 18 Novb. Norge), ang. at, ligesom det efter forhen gjorte Anordninger (1) tilfalder Provsten at forrette Barnes daab hos alle Provstiets Præster uden Forskjel, saa bør ham og tilkomme alle andre præstelige Forretninger saavel hos de refiderende (m) og personelle Capella ner som hos Sognepræsterne udi hans Provstie, (saasom det ved indkommen Forespørgsel et bragt i Erfaring, at Capellanerne paa nogle Steder, naar præffelige Forretnin ger hos dem forefalde, henvende sig til Provsten, men paa andre Steder gaae ham reent derudi forbi). 28 Junii og V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til samtlige 18 og 25 Toldere i Danmark, samt Generaltoldforpagt. og Novb. Controlleurerne i Norge, Toldforvalteren i Bergen (gl. Resföl. og Tolderen i Stavanger (n)), ang. at de paa Jo: 19 Octobr.) den Samuel Jacob Hanaus ved Pinneberg Tingsted anlagde Fapance: Fabriqve forfærdigede Vare maae, naar dermed følger de ved Told Ordonancen ans befalede Arrester, i Danmark og Norge med lige Frises der som andre Holsteenske Fabriqve: Vare indføres. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 23 Novb. at hos Ponche Verter og Værtshuusholdere, eller andre Steder i Kjøbenhavn, ei maae være Qvindfolk til at bedrive Utugt og forføre unge (1) Ritualet, Cap. 9, Side 336. (m) Cfr. Regl. 26 April. 1734, S. 18. Mens (n) De i Norge d. 18, de i Danmark d. 18 og 25 Moobe. VI. Deel, 1 Bind. 23 Novb. Mennesker, med videre; og at lade denne Befaling ved en trykt Placat (0) bekjendtgjøre, samt siden efter Bes findende aarligen igjentage. 23 Novb. 23 Novb. 24 Novb. 25 Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ribes Stift), ang. at Vognmandslauget i Beile maae Herefter nyde Betaling der fra Byen til Torring og Bredstenbroe efter Veiens virkelige Længde, naar samme først ordentlig og paa sædvanlig Maade er bleven opmaalt, og saadant for Stiftamtmanden er bleven anmeldt, samt derefter af ham til det Danske Cancellie er indberettet. Rescr. (til samme), ang. at Herredsskriveriet i Bester Herred skal herefter henlægges til Byefriver: Embedet i Varde, og samme Tjenester igjen blive samlede. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at af Gjerlov og Bachendrup - Degnekald maae udi aarlig Enke: Pension svares 7 a 8 Rdlr., som bliver først prioriteret udi Degnetraven, og gives til den første Enke, om fleere ere (p). V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Tolderne), ang. noie at paasee det Forbud, som er gjort ved de Tydske Toldsteder, at fra Hertugdommet Holsteen, hvor Horn® qvæg Sygen nogle Steder igjen har begyndt at yttre sig, intet Hornqvæg, Ralve, race Huder og Talg til Slesvig og Danmark maae indføres; og at de i den Henseende forhen udgangne Anordninger paa det nøiefte vorde efterlevede (9). Same (o) Findes under 27 Novbr. i Forordn. for 1775. Cfr. Rescr. af 7 Aug. 1776. (p) See Rescr. af 4 Martii 1778. (9) See Forordn. af 30 Novbr. 1778 og 28 April 1779. Sammes Prom., ang. Fayance fra Pinne: 25 Novb. berg: Tingsted (r). Canc. Prom. (til Vaisenhuus-Directionen samt 2 Dec. Hof- og Stads-Retten i Kiøbenhavn), ang. at Vaisenhuuset ikke tilkommer nogen Juris Diction. Af Directionens Erklæring over en Forespørgsel fra Hof og Stads Retten, hvo der for nærværende Tiib stal forrette Skifte efter de i Vaisenhuuset ved Døden afgaaende Betjente, er der vel tilstrækkelig bleven op lyst, at Stiftelsen forhen har havt sin egen Jurisdiction, og at Inspecteuren sammesteds har forrettet Skifterne efter de der afdøde Betjente. Men, som Kongen ved Forordn. af 15 Junii 1771 har anordnet, at her i Stas den efter den Tiid ikke skal være meere end een eeneste almindelig Jurisdiction, ligesom her og i følge deraf nu er ikkun eet almindeligt Overformynderie for heete Sta ben, og Hans Majestæt, da Friderichs Hospital i Aas tet 1772 igjen blev sat paa den forrige Fod, og derom var Spørgsmaal, har befalet in fimili cafu, at det, Henseende til den bemeldte Hospital udtrykkelig i Fun daßen forhen tillagde Jurisdiction, fulde have sit For blivende ved forberørte Forordn. af 15 Junii 1771 om Hof og Stabs: Rettens Oprettelse: saa kan Vaisenhuus fet herefter ikke tilkomme nogen videre Jurisdiction, men dermed vil forholdes paa samme Maade som ved bes meldte Hospital. Rescr. (til. Kiøbenhavns Magistrat), ang. at 7 Dec. Barbeer: Amtet skal indskrive, og igjen som Svende udskrive de af Regiments, Divisions- 09 2 (r) See Prom. af 18 Qujus. og 7 Dec. og Hospitals Chirurgis antagne og oplærte Drenge. 7 Dec. Dec. Gr. En Chirurgus udi St. Hans Hospital ved Kjobenhavnt har andraget, at efter Barbeer Amtets ældste Artikle have Provincial, Divisions og Regiments Chirurgi, naar samme ere Examinerede, Ret at udlære Drenge, hvilke de siden ved Kjobenhavns Barbeer Amt kan lade indskrive, men at. fiden ingen pleie: Chirurgus paa den Tiid eriflerede, og disse følgelig ifte bave fundet være nævnede i Amts: Artiklerne, skal Oldermanden for Barbeer Amtet i Kjobenhavn nu negte at losgive en hos ham udlært Vaisenhuus Dreng, omendskjønt samme kan gjøre Rede for det, der fordres af en god Feldtskjærs Svend; hvorfore han har anholdet, at Barbeer- Aintet maat te befales at lesgive bemeldte hans Læredreng. - Collegium Medicum melder, at det vel ikke, efter den firengeste Fortolke ning af Laugs Artiklerne for det Chirurgiske Amt, kan til komme Supplicanten at lade Læredrenge ind eller udskrive, men at, da Status Chirurgie fiden disse Artikler aldeles haver forandret sig, saa at der ere beskikkede adskillige Hospitals Chirurgi, som vel ere eraminerede, men dog ikke Amts - Mestere, hvilke skal have langt bedre Leilighed, end de i Amtet, at ops lære duelige Drenge, vilde det være ubilligt, om disse sidste Fulde udelukkes fra Amtets Rettigheder. Barbeer Amtet tilligemed dets Oldermand i Kjø. benhavn, skal ikke aleene i dette Tilfælde, men endog i Almindelighed for Fremtiden, indskrive og til Svende udskrive, imod den fastsatte Recognition, de Drenge, som af Regiments, Divisions: og bestaltede Hospi tals Chirurgis blive antagne og oplærte. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands Stift), ang, at den Korsoer-Bye forundte Landstings: Ret skal, indtil Omstændighederne dermed maatte forandre sig, indgaae, og Byefogdens Domme altsaa, i Steden for Raadstue Retten, inde Stævnes til Landstinget; (for at forekomme den ulei lighed, at Raadmændene skulle fjende paa de af Borgemeste ren som Byefoged affigende Domme). Resol., ang. at det, som i Boder er at be tale ved Armeen i Danmark og Fyrstendommene, skal beregnes den Danske Krigshospitals Casse, og i Nor* 10 i Norge den Norske Krigshospitals Casse til Ind tægt (s). 7 Dec, Canc. Prom. (til Kentekammeret) med Gjen 9 Dec. part af Rescriptet under 21 Sept. 1774, hvorved iblandt andet er fastsat, at Landsoldater, som første Gang begaae Leiermaal, for Bøder og anden Straf skal være frietagne, hvilket og Stiftamtmanden i Aara huus i Dag er bleven tilskreven at tilkjendegive Amtss forvalteren i Randers; samt at Generalitets: og Com missariats Collegium holder det ikke fornødent, at Ree gimenterne blive underrettede om deslige Leiermaale, der ere den militaire Etat uvedkommende (i Anledning af bemeldte Amtsforvalters Skrivelse til Rentek., ang. hvorledes der skal forholdes med Beder og Straf for de Landsoldater, der begaae Leiermaal, siden gdn. af 14 Sept. 1774 ikke melder noget derom, og om saadant, ligesom forhen, for Regiments Chefen skal anmeldes). Canc. Prom. (til Over Skatte: Directionen), 9 Dec. ang. at ved de i Forordn. af 31 Aug. 1774 benævn te Øvrigheds. Personer og Kongelige Betjente, som administrere Umyndiges Penge, eller derfor stage til An svar, ere egentlig og i Almindelighed at forstaae: Mas giftraterne og 3yefogderne i begge Rigers Kjøbstæder, og Amtmændene paa Landet i Danmark, men Soren riverne i Norge; endelig kan derhen og regnes Regie mentsskriverne eller Sorvalterne paa de Kongelige Godser (t). Rescr. (til Pleie: Directionen i Kjøbenhavn), 14 Dec ang. hvorledes med Opfostringshuusets Forlæggelse til Christjans. Pleiehuus, og de paagaaende Omkostningers Erstatning skal forholdes. 293 (s) Af Schone Udtog af Forordn. V. 346. () Af Schous Udtog af Forordn. V. Side 263. Rescr. 14 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. Approbation paa hans Forslag til en Vases og en Kjøre: Broes Indrettelse (i Sreden for en smal Træf Broe) over Konge: Aaen ved Gredstedbroe; og at Stads Herreds Beboere skal være lige deelagtige med dem udi Gjørding Herred (der hidtil har holdt den fra gammel Tiid værende store Bree vedlige) i at tilføre Jord, Sand og Gruus med videre til Vasen, og Beboerne i Bester Herred, som ligge længere fra Broen, men ei have nogen saadan bekostelig Broe at vedligeholde fal for første Gang tage lige Deel med Gjerdinge Herred i Bekostningerne til Materialier og Arbeide ved Broens Indretning, efter derover holdende Licitation; hvorhos og bevilges, at der af de Reisende maae oppes bæres Broepenge, nemlig af en Charoffe eller Chaise 4 E, af en Poste eller Bonde Vogn 2 B, af en Rioene de I ß, hvilke Broepenge ved Auction al bortforpag tes, og Gjarding Herred derefter tilferpligtet være af sammes Beløb, efterat deraf er bleven betalt en Rigsdas ler aarlig for den til Vasen fra Haderslebhuus Amt overladte Grund, at holde saavel den gamle Broe som den nye, og Vasen vedlige; dog maae Efterskrevne, for Broepenge at svare, være befriede, nemlig 1) Gjøre ding: Herred, 2) Skads Herreds Beboere, som tage Deel i Vafens Opfyldning, 3) Ribe Byes Indvaanere, som skal have 5 beloftelige Broer at vedligeholde, uden at hæve Broepenge, og 4) alle Kongelige Betjente i Embeds Forretninger, saa og Bender i Konge- eller Amts Reiser, samt med Magazin Korn eller Fourage til Amtsstuen eller Cavallariet (u). Konges (u) Forandret ved Rescr. 22 Martii 1776 og Bev. 26 Aug. 1778. Kongelig Resolution, om Toldrevenuerne til det 15 Dec. Kongelige Skatkammer (v). Generalit og Comm. Collegit Prom. (til samtlige 16 Dec. Regimenter i Danmark, og Communication til Landmi litie, Seffionerne), ang. at (saasom er erfaret, at udi adskillige Districter af Officererne commanderes til Son dags percicen endog det Mandskab, der haver tjent over 2 Aar) holde sig i den Henseende Forordn. af 14 Sept. 1774, S. 19 efterretlig, og følgelig ikke bebyrde de Folk, der have tjent i 2 Nar og derover, med Erer cicen om Søndagen (x). V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Tolderne og Con 16 Dec. troleuverne ved Toldstederne i Danmark), ang. at have noieste Opsyn, at ligesaalidet fra Hertugdommet Sless vig som fra Hertugdommet Holsteen vorder indbragt Hornqvæg, Huder og, Talg; samt, hvad det imellem Provincerne eg Derne i Danmark transporterende Qvæg angaaer, at iagttage, at der ved Toldstedet ei noget Qvæg ind eller udbringes, uden at Genera'toldkamme rets Pas produceres: (i Anledning af den paa nye udi Hertugdommene sig yttrede Sygdom blandtgornqvæget) (y). Sammes Prom. (til Amtmændene i Danmark), 16 Dec. hvorved den første Deel af Forestaaende communiceres; og tillige befales, at (da det holdes fornødent, at de fors hen gjorte Anordninger: at ved Færgelsbene udi Danmark ei transporteres noget væg imellem Provin cerne og Derne, uden derfor at producere Generaltold. kammerets Pas, noie efterleves) foranstalte det Behse vende derom ved Færgestederne (z). 29.4 Sam: (v) I Prom. af 13 Jan. 1776. See nu plac. af 18 Junii og Prom. af 3 samt Circul. af 10 Julii 1784. (x) Sondags Exercicen er ophørt, fee Prom. 7 Febr. 1778. (y) (z) See Forordn. 30 Novbr. 1778. 16 og 19 Sammes Prom. (til samtlige Toldere i Danmark, Dec. Generaltoldforpagt. i Norge, Toldforv. i Bergen, og Tolderen i Christiansand (*)), ang. at 2ttesterne, for at følge med den Sild, som for Kongelig Regning maate te blive fanget og til Danmark indført, blive af nu værende Meddirecteur Cancellie Raad Peter Mathiesen udsted i samme Form, som de hidindtil af Justitsraad Conrad Mathiesen ere meddeelte, (saasom den Altonaife Sildefangit nu herefter bliver fort for Kongelig Regning, og Directionen for det forrige Compagnie altsaa cefferer) (t). 21 Dec, Rescr. (til Amtmanden over Kjøbenhavns-Amt), ang. Delinqventers Transport og Bevogta ning. Gr. Greve Bernstorff bar andraget, at, da det ved Fors ordn. af 13 Jan. 1747 er til Omkostningers Besparing i Delinquent Sager, befalet, at Actors og Forsvars samt Des lingventens Befordring skal in Natura ved Omgangs-Reiser efter Amtmandens Foranstaltning forrettes, har han paa Grund af famine, og i Dvoreenstemmelse med det, som altid har været og endnu er brugeligt paa Amager, i Henseende til Defingventers Befordring og Bevogtning gjort faadan Foranstalt ning paa fit Gods, at en Gaardmend hver Gang tilsiges med Hefte oa Vogn at kjøre, og 2 Huusmand at geleide og bes vogté Delinqventen; men at bans Huusmænd have negtet at efterfomine saadan Vasthold og Bevogtning med en Des finqvent til og fra Retten, efterdi Forordningen ikke taler om Huusmend: hvorfore bemeldte Greve, siden det vilde være utaaleligt for Gaardmændene baade at befordre Delinquenter samt Actor og Defensor, ware Delingvent Penge af deres Hartkorn og tillige forrette Vacthold og Bevogtning, og Huusmændene derimod være forfkaanede for at tage Deel i Byrden, som sigter til Justitiens Haandhævelse, derhos har begjert, for faavidt hans Gods angaaer, at det, ngar Gaardmændene for rette Befordringen og betale Delinqvent Venge af deres Harta forn, Gunsmændene da maatte tilpligtes at forrette Vagt bola og betale hver 4 6 i Delinquent Venge efter Forordn. af 1 Juli 1746, dens 3die Post. Amtmanden har indstilt, em ikke Huusmændene ligesaavelsom Gaardmændene bør tage Deel (*) De i Norge den 16, men de i Danmark den 19 Decbr. (†) See Str. 27 Junii 1767 og Circul. 19 Julii 1777. Nu er Fangften overdraget Canal Compagniet, see Octroi 10 Maii 1782, §. §. 2023 09 Cirful. 10 Maii 1783 Deel i denne Byrde paa den af Greve Bernstorff foreslag 21 Dec. ne Maade, siden det sigter til fælles Sikkerhed, og det ellers vilde falde Gaardmændene alt for besværligt. Saavel paa Greve Bernstorffs Gods som ellers paa Kjøbenhavns Amt skal forholdes efter foranferte Amte mandens Erklæring. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Christjansands-Stift 21 Dec samt Amtmanden over Lifters og Mandals Amter), ang. et uus at foranstaltes i Flekkefjord, som fan være beqvem til et Spgehuus, og hvorudi 20 med Rade Sygdommen beladte Personer kunne indlægges, m. v. (*). Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i begge Ria 23 Dee ger), ang. de Bøger, som til Brug i de Latinfke Skoler nu oplægges. Gr. Omendskiønt det i den 84de. Art. udi den i Aar udkom ne Skole Forordning udtrykkelig heder, at af de befalede Boger, som nu i de latinske Skoler skal indføres, ingen an pre Eremplarer eller Oplage, end de nye, som nu til Trykken blive befordrede, maae herefter i samme Skoler bruges"; treer man dog, at det kunde have sin Nytte, at det nærmere blev bekjendt for Rectores ved Skolerne, hvad for Bøger det er, som til dette Brug nu oplægges. Til den Ende følger herved en Designation, hvilke Bogrrykkere og hvad for Bøger Privilegia i saa Fald ere udstædde paa, hvoraf Biskopen ville meddele vedkom mende Skolelærere i Stiftet en Gjenpart, og betyde dem, at de, saasnart disse Bøger komme fra Trykken, ingen andre Exemplarer eller Oplage af samme, end de fores revne, i Skolerne bruge. Fortegnelse paa de Bon ger, som En eller Anden har erholdet Privilegium paa at lade trykke til Brug for de Latinske Skoler: 1) Det Kongelige Vaisenhuus: Juftinus, Ovidii Epiftolæ ex Ponto, & Metamorphofes, & Compendium over Geor 295 (*) See Rescr. 12 Sept. 1781. graphis 23 Dec. graphien; 2) Bogtrykker August Friderik Stein: Ud. 23 Dec. tog af den naturlige og aabenbarede Theologie (†), Terentius, Curtius; 3) Bogtrykker Godiches Enke: Cornelius, Horatius, Golii Grammatica Græca; 4) Bog trykker Ticolaus Møller: Cicero de Officiis, & Claris Oratoribus; Bogtrykker Morten Hallager: Phæ dri Fabulæ; 6) Bogtrykker Laurig Simmelbjer: Livius; 7) Boghandler Søren Gyldendal: en Samling af berømmelige og gode Danskes, Norskes og Holstein ners Handlinger; Virgilius (*). Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens-Stift), ang. Forelesningerne ved Odense-Gymnasium, og Gymnasisterne ved Deposißen at prø ves i Videnskaberne. Gr. Forordn. om Examina Academica af 11 Maii a. c. til holder iblandt andet, at ingen til Depofis maac angive eller ved Academiet hores andet eller meere, end det, som i Forordn. ang. Skolevæsenet under samme Dato et fastsat; og samtlige Professores ved Odense Gymnasium have i den Anledning forestillet, at, naar samme Forordning holdes i Ligning med Gymnafii Fundationer og med Gymnasisternes Kundfab, maae enten Professores Gymnasii lase en Deel, som Disciplene forud vide et at maae angive ved Universitetet, hviltet vilde give dem tiden lyst og Drivt til at agte paa saadanne Forelæsninger, og aleene opholde sig ved saadanne Ting, som allerede forud i Stolea cre tracterede og Disciplene be fjendte; i hvilken Anledning de have forfattet en Designation over de Forelæsninger, som de formeene herefter bedst at kun ne holde paa Gymnasio, og udbedet fig derpaa Approbation, saaledes at Gymnasisterne ved deres Ankomst til Üniversitetet in Septembri 1776 maatte blive herte i de King, som samme Designation indeholder, og som de maatte medbringe Beviis till Universitetet om, at være blevne tracterede paa Gymnasio. Herved tilstilles Biskopen en Gjenpart af samme De fignation, for videre at communicere Professores Gym nasii; og derhos meldes, at forskrevne Designation, inds til der i Tiiden kan findes Leilighed til at gjøre Forelæss nin (t) See nu 2 Rescr. af 29 Martii 1780. (*) Om den latinske Grammatica, see Rescr. 3 April 1782. ningerne paa Gymnaflo meere nyttige kan antages; 23 Dec. dog synes det, at i Henseende til Prælectiones habræas, funde for dette Aar, foruden Genefin, lægges Exodus til, og siden maaskee fleere af Mofis Bøger, ligesom den, der holdt Forelæsningerne, maatte finde Leilighed at faae Tilhørernes Fliid opvakt. Og, som det i øvrigt, naar ellers Professores Gymnasii skal gjøre nogen Nytte med deres Foreløsninger, ikke andet kan være, end at de, som derfra demitteres, blive her ved Universitetet examinerede i det, som pag Gymnasio er bleven forelæst, faa er Professorerne her ved Universitetet tilskreven, at foie den Anstalt til, at, endskjønt de andre unge Cane didati ikke skal eller maae i Videnskaberne epamineres, Gymnasisterne dog, naar de melde sig, blive prøvede iBidenskaberne saaledes som tilforn er skeet. Rescr. (til Magistraten, samt til Hof- og Stads- Retten i Kjøbenhavn), ang. at Skuespillerne, Sangerne og Dandserne ved Theatrene i Kjøbenhavn ikke maae for Gjeld arresteres (a). 1776. 4 Jan. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 4 Jan. feie den Anstalt, at Rescr. af 6 Aug. 1751 om® Stoemager: Svendenes Tidepenge vorder efterlever, og at de Svende, som da sætte sig derimod, skal uden videre indsættes til Rasphuus 2rbeide paa 2 eller flees re Maaneder efter Omstændighederne; samt end videre at foreholde disse uroelige Svende, at, dersom de ikke holde sig de gjorte Anordninger efterrettelige, og vise den Etile (a) Bekjendtgjort i Plac. af 8 Jan, 1776. 4 Jan. 4 Jan. Jan. Jan.

tilbørlige Lydighed imod deres Øvrighed, maae de vena te strax at blive indsatte til Rasphuus Arbeide. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Vis borg), ang. hvad Degnene i Viborg Stift, som pensere til Viborg Skole, herefter aarlig til samme have at erlægge. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over Lollands Stift), ang. at ingen fremmed Ankoms mende maae uden lovlig Pas og Skudsmaal antages til Skrifte og Alters. Gr. En Forvalter har forespurgt, om Præster, som maatte handle imed Forordn. af 9 Dec. 1735 deus ite Post, skal an fees efter Forordn. af 19 Febr. 1701, og Mulcten tilfalde næste Hospital, siden seeneste Landmilice Forordn. i den 41 Art. ophæver alle foregaaende om Landmilicen udkomne Forord ninger. Endskjønt alle foregaaende Forordninger om Landmilis een i Danmark og derved gjorte Indretninger ved Forordn. af 14 Sept. 1774 aldeles ere ophævede, saa er dog den Anordning, at ingen Præst maae antage nogen fremmed Ankommende, være sig Landsoldater eller andre, til Skrif te og Alters i deres Menigheder, uden de medbringe lovlig Pas og Skudsmaal fra de Steder, hvorfra de komme, ikke derved afskaffet, men stedse staaer i sin fulde Kraft, som en Sag baade Loven og andre Befalinger paabyder; og vil derfore de Præster som derimod forsee sig, være underkafede den Mulct, som Forordn. af 19 Febr. 1701 bicterer, der ikke kan tilfalde andre end næste gospital (b). Prom., ang. Toldrevenuer til Skatkammeret (c). Rescr. (b) See Forordn. 30 Jan. 1777, S. 21., som gjør For andring med Mulcten. (c) See 13 Hujus. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 11 Jan. ang. at Kjøge Skole indtil videre ophører, c. Rescr. (til Brand: og Vand Commissionen i II Jan, Kjøbenhavn), ang. 2 Lærlingers Antagelse til at blive Vandmestere, samt Daglønnens Forhøielse for dem og Svendene ved Bandvæsenet. Gr. Kommissionen har andraget, at i Kjobenhavn for nær værende Tiid ikkuns skal være 2 Bandmestere, hvilke begge ere aldrende, saa at Staden ved Vacance kunde sættes i Forlegs genhed for duelige Subjecta til Mestere. Til saadan Mangel at afhjelpe, maae antages 2 Lærs linger for Stadens 14 Vand Compagniers Regning, som i de fornødne Videnskaber funde oplæres; saa maae og Daglønnen, saavel for dem, som de ved Vandvæses net værende Svende, i Steden for I f. 8 ß, forbes dres til 2 Mk. daglig, paa det de kunde opmuntres til med Fliid at lægge sig efter de fornødne Kundskaber, og derved faae gode Svende til i Tiiden at blive beqvemme Vandmestere. Og, paa det ingen Underslæb ved denne Daglons Forbedring skal skee, maae for alt Band Ara beide, som skeer for Compagniets Interessentere, paa ethvert Arbeide kun beregnes Dagløn for een Mestera Svend; og, hvor der arbeides for 2 eller fleere Bande Compagniers fælles Segning, maae ikkuns beregnes 2 Mester Svendes Dagløn til 2 Mk. for hver; da de Bvrige udfordrende Arbeidere ikke maae godtgjøres meere end 24 hver, i Folge Instructionen for Bandmesterne, dens 6te Post, og det saalænge indtil der kan udfindes en bedre Maade til at reglere Arbeidet paa end ved Daglon. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjele 12 Jan. lands Stift), ang. at den af samtlige Kjøbmænd i Bjøge antagende Fuldmægtig maae (foruden udi Maad. buuse 12 Jan. huus Viinkjelderen sammesteds at falholde Viin, Bræn deviin og Øl, uden deraf at svare Indqvarterings. og æring Skat, i hvis Steb Kjøbmændene efter Tilbud skal betale 4 Nolr. til Byens Casa) tillige eene der i Byen være berettiget at fælge Træftoe for samte lige nu værende eller efterkommende Kjøbmænds Segning, saalænge de denne Kjelder have udi Leie; dog maae ved benne Tilladelse ikke Prisen paa Træskoe forhøtes, men de skal holde Priis herudi med Naboe Kjøbstæder; ligeles des skal det ikke heller herved være nogen formeent det i Byen at forfærdige Træskoe, og samme at udfælge. Caa Anfegning fra Magistraten, som af Arrilds Tiid har væ ret berettiget til, i Steden for anden Len, at hæve Leien af Raadfue- Vinkjelderen med en Deel af Raadhuusets Værel ser, hvilken Kjelder en Tüd lang har staaet ledig formedelt denne Narings Aftagelse, der er et betydeligt Tab i Magistratens Indkomster) (d). 13 Jan. 13 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over Viborg Stift), ang. at den Geistligheden i Vi borg forundte Frietagelse fra al Indqvarterings Skat og Byrder bør være indskrænket til de Enker aleene, Hvis Mænd der i Byen virkelig have staaet i Em bebe, og været under saadan Friched indbegrebne. (En Præste Enke, som fra landet var indflyttet, og af et Huus blev krævet Indqvarterings: Stat, formeente sig derfra befriet paa Grund af Resce, 15 Junii 1719 samt Cancelliets Skrivelse af 31 Oct. 1774; men der vilde, om de saaledes Skulde forklares, deraf flyde fornærmelige Folger, naar fleere geistlige Enker, ligesom Supplicantinden, fik i Sinde at flyt te til Viborg, da Indqvarterings- udgivterne desuden skal fals de Byen svær nok at udrede) (e). Rentek. Prom. (ril Amtmændene), hvormed tilstilles Exemplarer af den paa Kongelig Bekostning trykkede Beretning om de med vægsygens Indpodning gjorte Forsøg og derined gjorte Opdagelser, til (d) See Prom. af 16 Aug. 1783. (e) Endnu meere indskrænkede ved Prom. 27 Decbr. 1777til den Ende at bekjendtgjøre samme, dog med denne 13 Jan, fornødne, omendskjønt af Forholdet i sig selv følgende Advarsel: at ingen Anvendelse heraf gjøres paa noget Sted, førend Qvægfygen sig der i Egnen maatte have indfundet. sol. 15 Dec. V. G. R. v. Gen. Toldf. Prom. (til samtlige Tole 6 og 13 bere og Amtsforvaltere i Danmark, undtagen i Hald og Jan. Schivehuus), ang. at de Skatkammeret ved Kongelig (Kongel. Re- Approbation af sidstafviate 27 Martii overdragne Told: 1775, gien Revenuer fra Iste Hujus directe til Skatkammeret skal nem State indgaae (f). kammeret.) Rescr. (til Biskopen ever Aalborg-Stift), ang. 18 Jan.. at Naadens: Aar ved Rectoratet i Aalborg maae for Fremtiden indføres, og til den Afdødes Sterv boe eller Arvinger svares. Rescr. (til Biskopen i Trundhjem, og til Mis 18 Jan. sions Collegium), ang. at Kalsoe Capellanie Herefter skal være et frit Sognefald, Lyngens: Missionariat ligeledes oprettes til et Pastotat, Selgoe: Capel henkægges under Kalsøe, hvis Præst skal hæve al Inds komst deraf og tillige Præstetienden af Kalsøe og Lyns gens Pastorat; Præsten for Schjerføens Præstegjeld skal erholde sin Menigheds Præstetiende, som hidtil har gaaet til Tromsøes Præst. Rescript (til Stiftbefalingsmanden over Age 18 Jan. gersbuus Stift), ang. at Arve Midler i Kjøbstæderne under 20 Rigsdaler made udbetales til Myndlingernes Nytte, og at Stiftamtmandens Des cisio (f) See Circul. 6 og 7 Julii samt 5 Aug. 1778, 8 09 22 Jan. 1780; ophævet ved Plac. 18 Junii og Circut. 10 Julii 1784. 18 Jan. cifioner i Hens. til Værgerne skal have Executions Kraft (g). Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet er Kongen blevet refeteret, at ved de i Aggershuus Stifts Kjøbstæder holdte Dyerformynder Eraminationer er det nu kominen saavidt, at nogenlides Wished kan haves for de Umyndiges Midler, men at derved møder den uleilighed, at aldeles smaa Arve ere vanskelige at faae udfatte, og de fleeste af dem behøves at anvendes til Bornenes Opdragelse og Lære. - Alle de Arve, pm ere under 20 Rdlr., og falde i Kjøbstæderne eller til saadanne Myndlinger, som sammesteds opdrages, maae udgaae af Overformyndernes Rulle, imod at disse tilstille Tagiftraten en aarlig For tegnelse over de Verger, som samme have i Hænde, eller Hvor Pengene ellers ere afblevne, hvilken som et Anhang' kunde følge Rullen, endskjønt den anbefalede Sikkerhed for samme ei var at forskaffe; hvorefter det maae være Stiftamtmanden, naar Øvrigheden i Kjøbstæderne derom henvende sig til ham, tilladt, at bevilge disse Penges Udbetaling Tiid efter anden til Myndlingens Fornøden hed, hvorhos han imidlertid haver at paasee, at ingen indesidder med dem og fortærer dem. Som det og er befunden, at nogle Værger skal søge udflugter, for at undgaae Efterlevelsen af de dem ved Stiftets Decisioner paalagde Pligter, fordi de mangle Erecutions Kraft, saa, da Stiftamtmandens Decisioner have lige Ret med Overrets Domme, som til Overhof Retten ind. stævnes, maae berørte Decisioner og have samme Erecu tions Rét, saa at, naar Stiftamtmanden paalægger nogen en Pligt at opfylde, maae det tillige være ham til ladt at lægge en poena comminatoria til, fra 16 til 46 ß daglig, for hver Dag Bergen efter den forelagde Tiid, som dog ikke maae være ringere end 6 Uger, sidder Decisionen overhørig; og maae denne Straf ei ereqveres, medmindre Vedkommende ei ville appellere. Rescr. (g) Det samme er anordnet for Christiansands. Stift vee R. 21 Maii 1782, Rescr. (til Regjeringen over de americanske Eis 25 Jan lande (*)), ang. Pante- og Adkomst- samt Skif te Breves Læsning ved Landstinget, og de Indfries des udslettelse. Gr. Af General Gouverneurens Skrivelse til det Danske Cancellie er Kongen bleven refereret, at, som han har erfaret den store lorden Pantebøgerne ved Underretterne pad berørte Eilande eré udi, da ingen Register derover er indrettet, faa at naar nogen Oplysning deraf skal haves, kan samme iffé uden lang Estersøgning bekommes, ligesom og plantager og Slaver findes pantsatte med forfte Prioritets Ret 2 à 3 Gange, uden at de første ere afffrevnes hvoraf i Tiiden kan flyde mange Proceffer, faa haver han paa Kongelig Approbation under 10 Jan. famine Aar ladet derom udgaae en placat, og deraf indsendt til Eftersyn en Gjenpart, som fornemmelig indeholder: 1) At, naar Plantager, der ere at ansee som frit Jordegods, enten ved pant, Gave eller Magestifte; kommer i en anden Mands Eiendom, eller penesættes, da fal faadanne Breve læses dg protocolleres ved St. Croix- Landsting: 2) At enhver inden den i Loven foreskrevne Tid, og under den ammefteds fastsatte Straf, fal lade sit indfries de pantebrev af Pantebogen udslette, og ellers anteane de forandrede eller omskrevne: 3) Da pantebrevene hidindtil fædvanlig ikkun ere læste ved Boetinget, faa fal herefter Byes Friverens Attest fremlæages, for at erfare, om den pants fatte Plantage med Pant eller Indieriel er beheftet, naar faas dant er feet, for hvad Summa med videre, bvilken Attest tilligemed Vantebrevet indføres i Landstings: Protocollen: A) For saameget mueligt at have den fornedné Etterretning om Umyndiges Midler samlet paa eet Sted, saa skal alle Stiftebreve, næste Landsting efterat samme ere beskrevne, ved Landstinget paafkrives, og extractvis; saavidt det de Umyndige ajorte Udlæg angaaer, protocolleres med videre. Og 5) til ydermeere Sikkerhed for de Umyndige bor inter pans tebrev eller Skjøde til Læsning antages, forend med Overs formynderens Attest godtgjøres, at ingen Umyndiges Pens ge derpaa hefte eller derved præjudiceres. Forberørte til meere Orden og Sikkerhed for der äls mindelige udstædte Placat angaaende Jordegodfers og Umyndiges Arve Midlers Tinglysning for Landss tinget paa St. Croix med videre, approberes. Rescri (+) See Prom. af 27 Hujus. VI. Deel. 1 Bind: 25 Jan. 26 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus. Stift), ang. at der til det Aggerss husiske Stifts publiqve Regnskabers Revision, og at holde alting derved i behørig Orden, maae antages en Person, som af samtlige Stiftelser maae tilstaaes aarlig 300 Rdlr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), ang. Politievæsenet i Christiania, og at Placaten af 3 Decbr. 1755 ang. Tjenestetyende er tenderes til Stiftes Kjøbstæder. Gr. Politiemefteren i Christiania indstillede, om Instr. af 9 Dec. 1746 og Rescr. 22 Dec. 1747 maatte for Christiania authoriser's, m. v. Politie Anordningen i Christiania skal herefter som forhen forblive i sin fulde Kraft uden nogen Forandring. Men, da Tjenestefolk for smaa Forseelser imod deres Husbonder staae efter Christiania Politie Anordning under Politiet, og Husbonden tvertimod, naar Tjeneste. folk over ham have at flage, ikke efter samme findes at være Politiet undergivne, saa maae Placaten af 3 Dec. 1755 ang. Tjeneste Tyende i Kjøbenhavn herefter ertenderes saavel til Christiania som øvrige Aggershuus. Stifts Kjøbstæder, hvor Byefogden er Politiemester. Hvad derimod det ansøgte Beneficium paupertatis ge. nerale i alle politie. Sager betreffer, da kan samme ikke være Politiemesteren at tilstaae, uden i de Tilfælde, hvor Wederparten maatte indstævne Politie Rettens Dom til Underkjendelse, i hvilket fald Politiemester dog bør henvende sig til Stiftet, som da for Overhof Retten haver at beskikke ham et forsvar, og for Høieste. Ret udvirke ham samme ved Forestilling igjennem det Danske Cancellie efter Sagens Omstændigheder. Canc. Canc. Prom. (til det Kongel. Vestindisk Gui- 27 Jan. neiffe Rente- og General Toldkammer), Notits om Rescr. af 25 Jan. ang. Breves Læs ning ved Landstinget paa St. Croix. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 27 Jan. Stemplet Papiir til Lære- og Borgerskabs- Breve. Gr. Magistraten har i Anledning af den seeneste udkomne Stemplet Papiirs Forordning, forespurat fia, om alle Læres og Borgerskabs: Brevé, uden Forfiel, derefter skal udtæ bes paa i Rdlrs Papiir, eller oa, om derudi maae gjøres den Moderation, som ved Rescript af 24 Jan. (h) 1756, 0g 16 Jan. 1728 er bevilget, hvorefter Borger Breve til gaandværker, Brændevtinsbrændere on Gltappere, samt Lære Breve til Haandværks Svende ikkun ere udsædde paa z Marks Papir, men Bjeldermænd og Spekhokere aleene gi vet en Udskrivt af Protocollen paa 24 Skill. Papiir. Siden denne Moderation saaledes engang er accor beret, kan det og fremdeles derved have fit Forblivende. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjel 27 Jan. lands, Fyens, Ribe-, Aarhuus- og Aalborg- Stifter, samt Notits til Over Skatte- Directio nen), ang. at det Mandskab, som antages paa dent vestlige Side af Hertugdommet Slesvig og i Jylland til at fare med de for den almindelige fiskefangst Etablissement til Island og Grønland, udgaaende Skibe, maae være fritagne for den Forbindtlighed at betjene sig af Vognmands Laugenes Vogne til Bes fordring paa deres Reise til Kjøbenhavn, og dem der imod tilladt at betjene sig af Borger og Bonder. Vog ne til deres Beqvemmelighed (*). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i to Febr. Dannemark, det Amtmændene og andre Beckom. Rea (h) Eller Febr., see Plac. 3 Martii 1756. (*) See Plac. 13 Octobr. 1784, §. 6. mende 10 Febr. mende at tilfjendegive), ang. at (da det er bragt i Er: IO Febr. 10 Febr. 22 Febr. faring, at adskillige som Ryttere og Soldater indskrevne Bønderkarle negtes deres Løn af Bonderne for den Tiid de ved Samlingen og Mynseringen made. være tilstæde) det hermed bør have fit Forblivende ved Placaten af 14 Sept. 1742 (i). Canc. Prom. (til Over Skatte: Directionen), ang. at Provsterne, som forrette Sfifterne og ere Overformyndere for Geistligheden, ikke bør forstaaes under de i Forordn. af 31 Aug. 1774 ommeldte Øvrig heds Personer og Kongelige Betjente, som maae indlevere Umyndiges Penge i Ertrafkatte Cassen, (saasom de ikke beskikkes af Kongen, nogle Stifts, og Dom Provster undtagne, men vælges af Biskopen eller Herredspræ fterne (k). Canc. Prom. (til Biskopen over Ribe: Stift), ang. at der ikke sees at være noget imod, at i Ribe Domkirke forholdes paa samme Maade som i kjø benhavns Kirker, hvor det er tilladt at bruge Orgel værket i Sasten indtil Dimmel. Ugen. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Trundhjems Stift), ang. Sager imod Landstrygere at behandles som politie Sager. Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet er Kongen refeveret, at, da der i Trundhjems Stift og Amt, som stoder imod Sverrig og Jemteland skal indfinde sig en Deel Landstrygere, som forstyrre den almindelige Roe, saa har han vel tilskreven Fogderne i Amtet, at, naar nogen fremmed Omleber antræf fes, han strax fulde tages under Forhør, og anholdes til videre Foranstaltning, men at saadant vilde være til megen Besvær for vedkommende Betjent, saa og deres Baretægt og Underholdning foraariage Kongens Caffa en Deel Bekostning, imedens faadan Sag leber Retterne igjennem til Hoieste Ret, hvorfore han har foreflaaet, vi de, som efter anstillet Eramination befindes at være Landstrygere, firar maatte inds sættes udi fæstningen eller Tugthuuset, og Ferhoret der efter (i) Jgjentaget og udvidet ved §. 20. af Fon. 30 Jan. 1777. (k) Schous Udtog af Forordn. V. 263. efter indsendes til det Danske Cancellie, for at bestemme, hvor 22 Febr.' lang Tid de der skal udholde, eller og at saadanne Sager paa Politie Maade maatte udføres, og inden 3 Solemærker paadømmes. Deslige Sager imod Landstrygere skal behandles fom Politie Sager, og de, efterat Dom er gaaet, skal, endskjønt de ville appellere, imidlertiid indsættes til fæstnings eller Tugthuus Arbeide. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), 22 Febr. ang. Indqvarterings Penges Erlæggelse til Adjutanten. Gr. Det fyenske Rotter Regiment har begjert, at saavel for Adjutanten som andre til Staben i Odense commanderende Folk fra de andre Garnisoner maatte i bemeldte Odense anvis ses Ovarterer. Den ved Staben sig opholdende Adjutant maae tils lægges, i Steden for Ovarteer in Natura, saameget i Penge, som en Second Lieutenant i Reglementet af 8 Maii 1775 er anført til, hvilket bør udredes af samtlige Kjøbstæder i Regimentets District. Udi øvrigt skal det i alle Maader have sit Forblivende ved berørte Regle ment og Anordning. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 22 Febr. ang. Enke Pension af Degnekaldene i Bjeverskov Herred, Haárlev 7, Enderslov 7, Bollersløv 8, Lidemark 8, Lellinge 10, Vallsebye 9, og Herfølge 25 Rdlr. (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Chris 23 Febr. stiansands Stift), ang. visse Præcautioner til Sifkerhed for Overformyndere og Umyndiges Midler i Christjansand (m). Nr 3 (1) Ellers som Rescr. 24 Novbr. 1775. Canc. (m) Dette, som ved Rescr. af 24 Maii 1782 er ertenderet til øvrige Kjøbstæder i Christjansand - Stift, er ligely dende med Rescr. af 4 Decbr. 1761. 24 Febr. Canc. Prom, (til Landmilitie Sessionerne t (Konael. Re Danmark), ang, at Eperceer: Tiiden udi Infol. igjennem Generali fanteriets og Artilleriets Tational Districter i Dans tetet.) mark skal herefter begynde aarlig paa den 1ste Junii (n). 29 Febr, 2 Martii, 2 Martii, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. hvorledes Ligningen paa Fridericia Byes Fæls leders Græsning berefter skal forfattes imellem Inds vaanerne sammesteds, Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over Ribe Stift), ang. at Kloffer og Chordegn an tages af Biskopen, men Graver af Magistraten. Gr. Udi Erklæring over den fra H. A. M. indkomne Ans søgning om Confirmation paa det ham af Magistraten i Frides ricia meddeelte Bestallingsbrev at være Sloffer og Graver ved Trinitatis Kirke sammesteds, har Stiftbefal. og Biskopen fors meent, at det ikke funde tilkomme Magistraten at beskikke Klok. fer, da den af dem paaberaabte Lovens 3die Bogs 4de Cap. 9de Art. ikke dertil hjemler dem, men at det vil tilkomme Bis ffopen at bestifte Kloffer i Fridericia, ligesom i andre Kjøbe frwder. I saadan Anledning meldes til Efterretning og videe re Bekjendtgjørelse for Vedkommende, at det tilkom mer Biskopen at antage Blokker og Chordegn; men, hvor der er en aparte Graver, bestikkes han af Mas gistraten. Gen. Ld. Decon, og Commerce Coll. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang, at af Kone gen er bleven resolveret, at de ang. Marked-Reisende i Danmark udi Fon. af 13 Febr. a. p. gjorte Fore skrivter ligeledes til Efterlevelse for alle dem, som fra' de Tydske Provindser maatte søge et eller andet Mars ked (n) See Fon. 30 Jan. 1777, S. 24, og Prom. 7 Febr. 1778; og Plan for Infanteriet 29 Jan. 17857 S. 8, og plac. 13 Maii e, A. §. 3. ked i Jylland, særdeles i Ribes Stift, offentlig vorder 2 Martii. bekjendtgjort. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens Stift), 7 Martii. ang. Indqvarterings-Hjelpeskattens Ligning imellem Rjerteminde, Bogense og Middelfart. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus: Stift), 7 Martii. ang. at Faste Prædikenerne i Christiania maae indskrænkes til Mandag, Onsdag og Fredag For middag klokken 9 Slet, og Loverdags Skriftes Prædiken som sædvanligt fra Kloffen 2 at tage sin Begyndelse, saa at de 2 om ugen deraf indgaaer; men med Froeprædikener skal det forblive som hid indtil, paa det Almuen og Tjenestefolk ikke skulde gives Leilighed til at besvære sig, i Fald de bleve afskaffede (0). (Biskopen havde indstilt, om Fropr., hvortil kom faa eller ingen Tilhørere, maatte affaffes, de 3 store oitiider og Almindelig Bededag undtagen; og at Fastepræd., hvoraf der vare 6 hver uge, og hvortil ogsaa ikkun faa indfandt sig, maatte indskrænkes.) Gen. Ld. Decon. og Commerce Coll. Prom. 9 Martii, (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. den aarlige Visitation om Brandredskaber paa Landet. Gr. Ved Resolution under 3 D: 1764 (p) er befalet, at enhver vedkommende Amtmand i de ham anfortroede Amter skulde, enten om Foraaret eller Efterhøsten, foranstalte en Befigtelse, om de ved denne allerhøistbemeldte Resolution an befalede Brandredskaber forefindes hos enhver af de udi Amtet under den almindelige Brand Forsikring asseureret Landbygning i forsvarlig Stand, samt at Collegium om disse saaledes foretagne Visitationers udfald skulde underrettes; men disse anbefalede Underretninger ere som oftest ei indsendte, og Collegium derved er bleven fat i uvished, om hvad enten fors nævnte Resolution er blevet efterkommet eller iffe; og, naar samme skulde imod Formodning være eller blive forsomt, kun- Rt 4 De (o) Ere indtil videre ophævede ved Prom. af 10 Aug. 1776. (P) I Skrivelse af 29 Dec. 1764. 9 Martii. de det give Anledning til, at de forsikrede Bocanings - Eiere ei holde deres Brandredskaber i vedborlig Stand. 14 Martii. 16 Martii. Oftberørte Visitation over Brandredskaberne brin ges udi nye Erindring, og til den Ende anmodes Stift. befalingsmanden, at han ikke aleene selv aarligen for anstalter denne Visitation paa ethvert forsikret Sted i de ham anfortroede Amter, ved hver Junii Maaneds Uds gang, som anfees for den beqvemmeste Tiid dertil, og i det seeneste inden den derpaa følgende Julii Maanebs Udgang underretter Collegium am. Udfaldet paa Visitas tionen; men endog anmodet enhver af de øvrige i Stife tet værende Amtmænd (q), at de ligeledes udi de dem anfortroebe Amter paa den benævnte Ziid vedbørlig fores tage Visitation over Brandredskaberne, og meddele Efterretning om Visitationens Udfald, paa det Colle gium derved kan blive sat i Tryghed, at te allernaadigst anbefalede Brandredskaber holdes i vedbørlig Stand, til Brug i ulykkelige Tilfælde, Rfer. (til Direc: eurerne for Pleie: Anstalten i Kja. benhavn), ang. at Kongen i Fremtiden Selv vil beskike fe Sekreterer ved bemelte Anstalt (r). Rentek. Prom. (til Byefogden i Ribe), ang. Documenter, som ere oprettede førend 1775 Aars Udaang, deres esning i Retten. Gr. Byefogden har gjort Forespørgsel, i Anledning af For ordn. 27 Novbr. 1775 om det stemplede Papiir. Naar Documenter, hvorpaa Caution er tegnet, uden at Cautionistens Navn i Hoved Documentet er indført, samt Skjøder uden nogen Kjøbe Contracts Fores viisning, ere oprettede førend 1775 Nars Udgang, mane de til Publication antages. Ligesaa fan Obligationer eller (4) Cfr. Prem. af 14 Sept. 1776. (1) Bortfaldet ved Rescr. af 17 Martii 1784. eller Pantebreve, naar samme ere qvitterede, og paateg: 16 Martii. nede til Mortification, forend 1775 Aars Udgang, til Udsletning antages! Men, hvad angaaer Documen ter, som ere udfærdigede førend berørte Aars Udgang, og skrevne paa ustemplet Papiir, da maae samme ikke antages, men Vedkommende henvises dermed til Renter kammeret efter Forordningens 32te Art. the s Rescr. (til Etatsraad og Amtmand Urne samt 21 Marthi. General Auditeur og Amtmand Andresen), ang. at Kirkeskriver Tjenesten paa = Bornholm maae henlægges til Amtmandens Fuldmægtig, og af ham, under Amtmandens Opsigt, forrettes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 22 Martii. at Jedsted- og Hillerup Byers Beboere maae væ re frietague for at svare Broepenge af deres Passage over Gredstedbroe, som Gjørding Herred og Hundes rup Birk siden skal vedligeholde (s). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene, ogsaa at 23 Martii. bekjendtgjøre for Amtmændene), ang. at Samlingen ved Rytteriet udi Danmark for i Aar og i Fremtiiden skal holdes fra den 10 til den 29 Maii inclusive, und tagen Marchdagene (t). Kongel. Resolution, (communiceret samtlige Stift amtmænd i Danmark), ang. at de udi Kjøbstæderne sig opholdende Friemænd af Ryttere og Soldater, som ei ernære fig af uvis eller tilfældig Dagleie, men paa egen Haand enten bruge Haandværker, eller drive anden borgerlig tæring, fal udi den personelle Extra: Kr 5 (s) Dette, om Bedligeholdelsen, er forandret ved Bev. 26 Aug. 1778.. (t) See Fdn. 30 Jan 1777, S. 24, og Prom. 11 Febr. 1777. 25 Marti 25 Martii. Extrastat ansees paa lige Maade som alle andre der leve af civile Forretninger, dog ikkun for deres egne Per soner, saasom deres hustruer og til Opdragelse hos sig havende egne Børn derfor fremdeles blive befriede. 28 Martii. Rescript (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. at Forordningen af 14 Jan. 1771 om Odels: Retten i Norge skal indføres paa Island, Claasom der paa dette Land, efter Stiftbefalingsmandens Fo restilling, forefaldt jævnlige Trætter aug. Odels - Retten, hvor udi de rettede sig efter den Norske Lovs Forskrivt, hvilket fora aarsagede leiligheder). 28 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopers ne paa Island), ang. at de paa Island, som ere angrebne af Spedalskhed eller have Kjendemærke dertil, aldeles ikke herefter maae gifte sig; og at det til den Ende alvorlig skal forbydes samtlig præsteskabet, der's paa Landet at vie nogen, som med saadan Svaghed er Beheftet, eller har Kjendemærke dertil, alt under den Straf, som i Fon. af 3 Junii 1746 om Ægteskabs Sager, devs 2den Art. er anordnet og fastsat. 28 Martii. §. I. Rescr. (til Overberg Amtet), hvorledes Berg- Almuen paa Kongsberg skal forholde sig i Tilfæl de at de klage over eller søge noget, samt at de skal arbeide flittig, og være Øvrigheden lydig (†). Maar Berg Almuen haver grundig Aarsag til at Plage og besvære sig over noget, saa skal fire af de Eldste, som endnu ere stærke nok til at gjøre fuldt Ars beide, først med al Erbødighed og Horsommelighed an bringe deres Klager ved Over Bergamtet, og derpaa ved deres Arbeide fiille oppebie, at denne deres Øvrige hed afhjelper Sagen. Skulde dem da ingen Ret see, (†) Af Schous Udtog af Forordn. I. 303. maae §. 2. maae de samme fire, uden at nogen derfor skal formaste 28 Martii. sig til at gjøre dem mindste Uleiliahed, skrive to Memo rialer ligelydende til Kongen Selv, hvoraf de overles vere den eene til Over Bergamtet aaben, da samme skal sende den til Bergværks Directorium, for derfra Kongen at forestilles. Den anden maae indsendes lige til Kongen Selo, da de i allerdybeste Underdanighed skal ved deres Arbeide afvarte, hvad Kongen finder for godt at befale. De, som formaste sig til at overskride denne Orden, som Kongen her Selv har fastsat, og ens ten forlade Værket for at reise ned uden Kongens egen Tilladelse igjennem Over Bergamtet, eller og, for at flage, med Usømmelighed løbe sammen, eller og hverve Underskrivier (hvor ofte er forekommet det daarlige uds tryk, Een for Alle og Alle for Een, som herefter haars deligen skal straffes) ved hvilket al Orden, Roelighed og Værkets Drivt forstyrres. De, som begaae noget af foranførte, skal strax tages fast og tiltales, som Rons gens Loves og Befalingers Overtrædere og den al mindelige Roeligheds forstyrrere, men alle de, som af dem have ladet sig forføre til Underskrivter og til no gen Uorden imod denne Befaling, skal ved Dom, efter et fort forhør, holdet i denne Sag, jages fra Vær Fet, og maae aldrig meer komme Kongsberg eller dens Gruber paa fire Mile nær. Og skal det i alt paaligge Over Bergamtet saaledes at haandhæve denne Befas ling, som der derfor agter at staae Kongen til Ansvar. De, som flage til Kongen, sal staae inde for deres Alas ges Rigtighed: kan de ikke for Retten lovfast bevise des res Angivelse, skal de ansees, som de der have vildet bringe Usandhed for Kongen, og som Løgnere jages fra Værket, eller efter Sagens befundne og for Retten ops lyste Beskaffenhed endnu haardere straffes. Alle de, som føre Brev: Verling med, eller give forstrækning af Penge 6..3. Cin 5. 4. 07 28 Martii. Penge til dem, som efter ovenstaaende Poster ere styl dige i Forbrydelse, skal fra denne Dag af straffes som Medskyldige. Og befales den beele Berg Almue (for hvilken denne Kongelig Befaling grubevis skal oplæses nu strax, og siden aarligen under Dags Dato igjentages) at den indtil hver Tøddel agter noie paa denne Kongens Billie, og vogter fig for al Ulydighed og Forbrydelse, da Kongen vil, som hidtil, glæde sig ved, faderligen at forge for Bergfolkenes Bedste, og at forsvare dem for al Udsuelse og Undertrykkelse; tillige befales de strenges ligen, at arbeide flittigen, samt troeligen at følge og lyde Berghauptmanden og Over Bergamtet, som Berge Almuens Øvrighed, og i det øvrige at afskye og holde langt fra sig alle fletre Mennesker. 30 Martii. Ordre 18 Marcii.) Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd (Cabinets i Danmark og Norge), ang. at de i begge Rigerne, som efter Indføds. Rettens 3die on 4de §. kunne ven te Caturalisation, skal for Stiftamtmændene i hvert Stift godtgjøre, at de eie de fastsatte Capitaler; og Øv righeden skal indestaae for Attesternes Rigtighed, samt i dem auføre de Beviisligheder, hvorpaa de ere grundede. 30 Martii. Ordre 18 Canc. Prom. (til den Bestindiske Regjering), (Cabinets ang. at de paa Kongens Vestindiske Øer, som ef ter Indfods Rettens 3die og 4de §. kunne vente as turalisation, skal for Regjeringen paa St. Croir godts gjøre &c. (x). Martii.) 30 Martii. Ordre 18 Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. (Cabinets at de i Kjøbenhavn, som efter Indføds-Rettens Martii.) 3die og 4de §. kunne vente Taturalisation, skal for Magistraten godtgjøre &c. (y). (x) Resten som næstforestaaende. (y) I øvrigt som Prom. til Stiftbefal. Canc. §. % Canc. Prom. (til det Tydske Cancellie), ang. 30 Martii. (Cabinets adskilligt i Anledning af Indfods Retten. Ordre 18, De i de Kongelige Tydske Provincer, som efter Ind. Martii.) §. 1. føds: Rettens 3die og 4de §. kunne vente Naturalisa. tion, sal for vedkommende Øvrighed godtgjøre, at de eie de fastsatte Capitaler; dog skal Øvrighedens Attes ster først indsendes til det Tydske Cancellie, og der ers kjendes at være saaledes rigtige. Øvrigheden skal indes staae for Attesternes Rigtighed, og i dem anføre de Beviisligheder, hvorpaa de ere grundede. Alle de, som nit ere i Klosterne, ligesom alle de, som bevise, at de den 29 Jan. sidstleden have havt Ret til Plads, og som inden den 29 Jan. 1777 begjere Naturalisation, fan vorde naturaliserte; det er Kongens Billie at de i de Kongelige Tyeske Stater værende Stifter og Klostere herom advares. Alle de, som ere fødte i den Rielske Andeel af Holsteen for, som efter, den 16 Novbr. 1773, og med Debeseddel bevise der, behøve ingen Naturalisas tion, men agtes for Indfødte. De, som med Døbeseddel bevise at være fødte i Oldenborg og Delmen horst for den 16 Novbr. 1773, og, hvilket noie mærs kes, tillige kan bevisligen godtgjøre, at de den 39 Jan. dette Aar opholdte sig som Undersaatter i Kongens Rie ger og Lande, de skal og ansees for Indfødte; alle an dre fra Oldenborg og Delmenhorst ere nu at agte for Fremmede. §. 3. (Cab. Ordre 18 Martii.) Canc. Prom. (til Generalitets- og Commissari 30 Martii. ats Collegium), ang. adskilligt i Anledning af Indføds Retten. De a la Svite enten ved Regimenterne eller ved Ars meen eller og de paa Vartpenge staaende Officerer eré at ansee som i Kongens virkelige Tjeneste, da de tvertimod, som med Pension ere afskedigede, ikke kan, heat 5. Is 30 Martii, naar de ere Fremmede, vente Naturalisations. Brev, 5. 2. 5. 3. S. 4. §. 5. %. 6. hvorfra de efter Indføds Rettens 2ben §. ere udelukte, med mindre de efter §. §. 3die og 4de eller §. 5te dertil kunde være befriede: Hvad de nu ved Borger: Com pagnierne staaende Under Officerer af fremmed Fødi sel angaaer, da kan de, som have havt skrivtlig Løvte em at forfremmes til Over Officerer, blive naturalise, rede, saasnart der over disse bliver indgiven en beviist Liste; men herefter skal ingen blive Under: Officeer uden de som enten ere Indfødte eller erhverve sig Indfødsels Net. - De nu værende Kongelige Pager og Cadetter, samt de, som inden 29 Jan. 1777 godtgjøre med et frivtligt Beviis, at de derom før Indføds Rettens Datum have havt Løvte, fan alle naturaliseres (z).- De Civile, som ere beviisligen paa Vartpenge, ikke Pension, eller som efter Kongelig Resolution have Løvre om Befordring før den 29 Jan. dette Aar, agtes at være udi Kongelig Tjeneste, og fan, skjønt af fremmed Fødsel, stades til Naturalisation. Og da Kongen Herefter, som tilforn, naar det Ham behager, vil bes naade fremmede med Characterer, men aldrig vil, at disse derved skal troe sig berettigede til Zaturalisation, Embeder, eller Befordringer i Kongens Lande eller Tjeneste: saa stal Bestallingerne til fornævnte Værdig heder efter dette Diemeed forandres, og herefter Intet indeholde, uden hvad den derved tilstaaende Ere og Rang aleene angaaer, hvorover Formularer herefter indrettede skal fra alle Collegierne indsendes til Kongen Selv og hans Eget Eftersyn og Approbation, og, naar denne er erholdt, da herefter ale ne bruges. - Og vil Cancelliet derefter förmode, at det Kongelige Genes calitets, og Commissariats Collegium selv behagelig bes sørger - (z) S. 4. er ligesom §. 3. i næstforestaaende til det.Tydske Cancellie. sørger saavel den udi foranførte 2den Post commeldte Liste 30 Martii. til Cancelliet indsendt, samt meddeler Stads: Haupt, manden i Kjøbenhavn Underretning om det øvrige af samme Post til Observation for Fremtiden, som og at Regimenterne erholde fornøden Communication om den 4de Postes Indhold, hvorved de Vedkommende tillige funde tilholdes at indsende de deri befalede Dobe. Sedler og Beviis JA 81 Canc. Prom. (til Admiralitets- og Commissa- 30 Martii. riats Collegium), ang. adskilligt, i Anledning af (Cab. Ordre Indføds-Retten (a). 18 Martii.) Canc. Prom. (til Skatkammer-Directionen), 30 Martii. ang. noget i Anledning af Indfods Retten (b); og at meddele Cancelliet Efterretning om de Personer, som ere udi den Cas, om hvilken Befalingen taler. Canc. Prom. (til Departementet for de Uden: 30 Martii. landske Affairer), ang. Bestallinger for Frem mede, som nyde Characterer (c). Canc. Prom. (til Finants Collegium), ang. 30 Martii. adskilligt i Anledning af Indfods-Retten (d). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjel: 6 April. lands Stift), ang. at et Spiltov til en Rytterhest bør i det Mindste have 2 Sjellands Alens Brede. (Meldet fra Generalitetet, i Anledning af indsendt Skrivelse om (a) Bestdaer af s spher, hvilke ere ligelydende med §. §. 1, 3, 4, 5 og 6 af næstforestaaende indtil det Ord bruges i 6te 6. (b) Nemlig den 5. 6. af Prom. under Dags Dato til G. neralitetet. (c) Det samme som §. 6. i Prom. til Generalitetet. (d) Ligesoin §. 9. 5 og 6 til Generalitetet, og ellers som Prom, til Statfaminer Directionen. 6 April. om en Stald udi Callundborg, hvori fulde indsættes 2 Rytterbeste, da der var ulige Meeninger om, hvorvidt denné Bor gerens Stald var forsvarlig rummelig). II April 18 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Amtmandene i Trundhjems Stift), ang. Sikkerhed for de Umyndiges Midler i Trundhjems Stift (e). Confirmation paa oprettede Laugs: Artikle til et Liigbærer Laug i Christiansand. 25 April. Kongelig Resolution, angaaende den Alminde (lige Enke - Caffe (f). 27 April. 27 April. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmændene over Fyens. og Ribe Stifter), ang. Befordring og Assistence for Randmaalerne ved Opmaalingen til de geographiste. Charters Forfattelse. Gen. Postamtets Circul. (til samtlige Postmes stere i begge Rigerne og Hertugdommene), ang. postdagligen at sende Carte til ethvert Postcontoir, hvad enten dertil ere Breve eller ikke, samt ang. trykte Carter. Gr. J Anledning af den befundne Misbrug da horden med be hidtil for Vost Contoirenes Beqveinmeligheds Skyld tilladte Maaneds Carter, at de ikke afsendes til bestemte Tiid, ja of te ikke for nogle Maaneder efter Aarets udgang, hvorved en Deel Woft Contoirer hindres fra betimeligen at flutte og ind sende Regnskaberne, saavelsom at give nøiagtig Erklæring over et og andet efterspurat Brev; disse Maaneds Carter og ofte under Revisionen befindes ganske uefterrettelige, da derpaa fin des Postdage, hvorfor særskilte Carter med Breve ere afsendte. Fra førstkommende Julit Maaneds Begyndelse af has ver Postmesteren postdagligen at sende Carte til ethvert Post Contoir, hvad enten dertil et Breve eller ikke, ba Cartet i sidste Fald paategnes Ingen Breve, og ikke. destos (e) Det samme som Rescr. 6 April 1775 for Aggershuuss Stift. (f) 3. Prom. af 30 Aug. 1777. (15 Nov. 1776. destomindre egenhændigen underskrives, hvorved tillige 27 April. Sliver at iagttage, at Carterne ikke maae skrives meere end paa den eene Side, ikke heller noget af det derpaa, enten af ham selv. eller en anden Postmester anførte en ten udslettes, forandres eller fraklippes; og, naar der er Continuations: eller Tillægs: Carte, da mane saa dant paa det første Carte strax under det sidste Numer anmærkes, og det sidste Carte aleeneste underskrives, saa og Underskrivten altiid sættes lige under det sidste Numer, hvorefter Intet mane tilføres, uden det ligeledes med egen Haand end videre underskrives. Skulde det her* imod efter dette Qvartals Udgang hende, at nogen Posts dag fra et eller ander Post. Contoir mangler Carter, maae Postmesteren derom give Erindring paa det der næste Postdag til samme Contoir afsendende Carte, nes den under ved siden af Underskrivten, at saadan Ans mærkning kunde falde i Øinene; vg, skulde han endda ikke faae der manglende Carte den første Postdag det er mueligt at samme kunde komme, maae han sligt strax til General Postamtet indberette, thi i ander Fald bliver han selv ansvarlig til al den Mangel, som han ikke med Original Carte kan bevise sig at være uskyldig udi, naar der om udeblevne Breve skulde skee Efterspørgsel. paa det denne Indretning med postdaglige Carter ikke fulde blive de Kongelige Postmestere til Besværing, vil man ved denne Leilighed endog see dem befriet for den Bekostning de hidindtil har havt med Carters Anskaffelse og lade besorge trykte Carter paa Octavblade med 16 Nuo mere, dobbelte eller lange Octavblade med 36 Numere, Halvarker med 72 Numere, og Heelarker med 14 mere paa hvert. 144 Og. Rus Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i 29 April Danmark), ang. Mandtaller samt Af og Til- VI. Deel. 1 Bind. gangs= 29 April. gangs Lifter til Extrafkatten udi Kjøbstæder. ne, deres nelagtige Forfattelse og betimelige Jud sendelse (g). 5. I. §. 2. Gr. Det er fornummet, at der udi den, til landets Gjelds Afbetaling paabudne maanedlige Extrafkat i de sidste Aaringer er feet en fjendelig mærkelig Afgang, som aleene maae reise fig af urigtige Angivelser og Mandtalfers Forfatninger af de til Oppeborselsbetjentene udi Kjøbstæderne i Danmark indsendende Hovedmandtaller, og derefter maanedlig forfattende Af- og Eilgangs Lifter, hvoraf følger, at jo mindre aarlig af denne Skat indkommer til Gjeldens Betaling, jo længere Tiid maae samme vedvare, foruden den piensynlige Ubillighed, at den cene undersaat ikke bærer lige Byrde med den anden. Til slig lorden og Skade at forekomme, saalange bes meldte Extrafkat efter hoistnedvendige udfordrende Om stændigheder endnu maae vedvare, skal følgende paa det allernaieste af alle Vedkommende, og enhver i Særdeles. hed efterleves: J Henseende til at det paa de fleeste Ste der i Kjøbstæderne udi Danmark er feet, at en af Mas gistratspersonerne, og, hvor ingen er, da Byefogden, haver, tilligemed Rodemesterne eller 2 af de paalidelig. ste Borgere, gaaet omkring og antegnet de Personer, som i Folge Forordn. af 23 Sept. 1762 svare Extra skatten; saa skal overalt i Kjøbstæderne den Anstalt foies, at en af Magistraten eller Byefogden gaaer 2 Gange om Aaret, ved Nyeaar og St. Hansdags Tiider, naar Folk er kommen i Tjeneste, omkring Huus fra Huus, og der antegner alle de Personer, som, efter høibemeldte For. ordning ere pligtige Skatten at erlægge. I hvis Følge bemeldte Magistrat efter forud forfattet Designation (meb indrettede Rubriqver efter det anordnede Schema) over hver Gaard og Huus Eiers Navn, og hos dem boende, indfinder sig den I Julii førstkommende, med 2de af de dertil udnævnte paalideligste Borgere udi hvert Huus, og der I(g) Gjennem Rentekammeret; forandret ved Prom. af 22 Junii 1776. §. 3. der antegner paa hvert Sted de Personer, som til Stats 29 April. tens Svarelse bør antegnes; og, skulde det da befindes, at nogen af Eierne eller Leierne ikke rigtig havde angivet saavel de Skarpligtige i Almindelighed, som de unge Folkes Alder, i Henseende til deres 12te Aars Opfyldels se, maae ingen forskaanes for saadan urigtig Angivelse, at lide den ved Fon. af 23 Sept. 1762, 4de §. befalede Mulet, 10 Rdlr. Efter saadan skeet Optegnelse forfat tet da heele Magistraten, og, hvor ingen er, Byefogs den, General: Registeret efter det anordnede Schema, samt med deres Navns Underskrivt, under Lovens og den af dem aflagde Embeds Eed, bevidner, at de have været i alle de i N. N. Kjøbstæd og paa dens Grunde bes findende Gaarde og Huuse, og der udi General Regie steret anført alle de for dem navngivne atpligtige Pets soner, samt at, efter al muelig Feet Undersøgning, in gen med deres Vidende er bleven udeladt, enten de saa betale Skatten selv, eller samme af andre erlægges. Paa lige Maade under Lovens Eed, underskrive paa Generals Registeret de for hvert Sogn udi Kjøbstæderne ved Op tegningen medhavre Rodemestere eller 2 udmelte Mænd, at de Antegnede virkelig ere anførte, og at det ikke et dem befjendt, eller haver nogen Formodning, at nogen Skarpligtig er bleven udeladt. Paa det at vedkommen de Magistrat og Byefogder kan, i Henseende til dem som have fyldt deres 12te Aar, have den fornødne Efter retning, al Klokkerne i hver Kjøbstæd være forbund ne til, under deres eedelige Underskrivt, at tilstille hver Kjøbstæds Magistrat eller Byefoged, inden dette Wats 1 Julii, Fortegnelse paa dem, som ere døbte der i Sog net, og nu tjene eller opholde sig i Byen, og ere over II Aar, naar de ere døbte, samt ligeledes herefter aate lig, paa lige Maade, ved Aarets llogang, saalænge denne Skar vedvarer; i Henseende til de tinge Folk, som 32 for §. 4. 5. 5. §. 6. - - 29 April. formodes at være imod 12 Aars Alder, og ei ere fødde i Byen, da bliver Magistraten pligtig at tilholde Veds kommende, hos hvem sig disse opholde, at forskaffe bes hørig Attest fra de Sogne, hvor de ere debte, eller, i Mangel af saadan dem til en vis Tiid forelagte Attest, at antegne dem til Skattens Svarelse. Betreffende Ansætningen for de Fattige og uformuende i Kjøbstæ berne, da bliver stricte at forholde efter Resolutionen af 14 Junii 1765 (h). Hvad de befalede Af og Tile gangs Lifter angaaer, der til samtlige Oppeborfilss Betjente maanedlig indsendes, da skal til sommes behø rige Forfatning, 2de dertil for hvert Segn beskikkede Rodemestere, eller andre udmeldte paalidelige Mænd, den første Søgnedag i hver Maaned, As- og Tilgangss Listen skal udfærdiges for, indfinde sig i enhver Gaar og Huus, for at antegne hvad Forandring i Henseende til Af og Tilgangen er feet, hvorved i Henseende til Afgangen bliver noie at iagttage, at ingen anden Afgang haver Sted end med dem, der enten ved Døden afgaae eller bortflytte; dog skal de saaledes Bortflyttende end ikke of Sognets eller Byens Mandtal udelades, førend med Attest fra Magistraten i den Kjøbstæd, eller veds kommende Sognepræst i det Herred, hvortil de flyttede, Blev beviist, at de til Extraskattens Ansvar der vare ano førte, hvilke Attester de skulle være pligtige at levere til Byens Magistrat, hvorfra de flytte; som derimod i sic Mandtal eller Liste saadant haver at benævne. Da Fon. af 5 Octobr. 1770 befalet, at Tjenestefolkes Skiftetiid i Kjøbstæderne skal ske til hvert Aars Nyeaar og St. Hansdag, saa, paa det man kan være forsikret om, at saavel de af som udi Tjeneste gaaende og kommende Tjes neste. Tyender blive udi hvert Aars Januarii og Julit Maaneders Mandtaller indført, skal disse Mandtaller (h) See Skrivelse 22 Junii 1765. ei forfattes førend den 16 i hver af bemeldte Maaneder, 29 April. for derefter at indsendes til den paafølgende 20 Ejus dem. - Endelig, som det er erfaret, at Oppeborses Betjentene paa en Deel Steder vorde, formedelst udes blivelse af de maanedlige Mandtallers Indsendelse fra Magistraterne og Byefogderne i Kjøbstæderne, hindrede. fra at forfatte deres General Register over Beløbet, for famine at indkræve og til den Kongelige Casse at indsens de: saa vil Kongen, at Plac. af 30 Dec. 1762 vorder paa det nøieste efterlevet, at, naar nogen, som er plig tig at indsende Mandtaller og General Registere til Extraskattens Svarelse, ikke, ved den derom i fornøden Tilfælde gjørende Undersøgning, kan bevise at have fra sig indsendt samme, saaledes indrettet, som befalet er, til vedkommende Oppebersels: Betjente til hvert Aars 20 Jan. og 20 Julii, samt af og Tilgangs: Lifterne til den 8 i hver Maaned, da at betale den, ved ferbemeld te Placat fastsatte Mulct. Rescr. (til samtlige Grever, Friherrer og Amt: 29 April. mænd i Danmark), det samme i Henseende til Ertraffatten paa Landet (i). For Julii Maaned 1776 fal et nyt Hoved Mand tal overalt paa Landet i Danmark, efter det bekjendt gjorte Schema, sogneviis af hver vedkommende Sognes præst forfattes over de Skatpligtige, i Følge de ergange ne Forordninger af 23 Sept. 1762 og 17 Januarii 1764. Til bemeldte og følgende Maaneders Mandtallers desto rigtigere Forfatning fal, efter feete Bekjendtgjørelse af Prædikestolene Søndagen den 30 Junii førstkommene de, 2de Sognemænd udnævnes af hver Bye, og I fra de eenlige Gaarde, Huuse og Steder, som skal være plige tige, under Straf for Udeblivelse daglig af 4 Mk. eil Sognets $3 (i) Grundene og Begyndelsen ligesom i næstforrige. S. 2. 29 April. Sognets Fattige, at møde Mandagen den 1 Julit næst §. 3. efter udi Sognepræstens Boelig, for at opgive og fors flare enhver Gaard: og Huus: Mand i Sognet, samt alle andre (ingen undtagen) hos enhver tjenende og sig opholdende Personer, der ved Navn benævnes, paa det at det desto lettere kan blive opdaget, om nogen bliver uanmeldet og udeladt af Mandtallerne, Foruden at Fore pron, af 23 Sept. 1762 dens ste Art. befaler, at Meds, bjelperne og Sognefogderne skal forfatte Mandtaller med Præsterne, saa skal og Degnene gaae Præsterne til Haande med al den Efterretning og Oplysning, som til Mandtallernes rigtige Forfatning og med nøie Anførsel af enhver enten Fors eller Uformuende maatte udkræves; til den Ende skal saavel Degnene som medhjelperne være forbundne, paa hver af Præsternes forfattede on ved. Mandtaller, og siden paa hver maanedlig Af og Tilganga Lifte, at bekræfte skrivtlig under deres Haand med Eed, at de til Mandtallernes rigtige Forfatning over Contribuenterne have givet Præsten al den muelige Oplysning, som de veed og har fundet erfare, og at Ingen, som efter Forordningen bør anføres til Extras flattens Betaling, enten de betale samme Stat selv els ler for dem af andre bliver betalt, er med deres Vidende af Mandtallerne forbigaaede eller udeladte. Skulde i gvrigt siden opdages, at nogen var udeladt, som burde være anført, skal Sognepræsten, som den der bør paq det noieste fjende de i Sognet sig opholdende, betale tif Extraskats Cassen, for hver Person der udelades, første Gang 20 Rdlr., anden Gang 40 Rdlr., tredie Gang 80 Rdlr., og fjerde Gang at vorde Kongen forestillet til alvorligere Revselse, fordi han saa jødesies behandler en Kongelig Befaling: Ligeledes Degnene for deres Fore semmelse med at indhente behørige paalidelige Efterret singer, at betale til bemeldte Cassa 2 Solr. for hver Person, Da 29 April. §. 4. Person, som af Mandtaskerne er bleven udeladt. Anførselen med de unge Folk i Mandtallerne hidtil paa mange Steder er befunden heel urigtig og mislig, saa maae deres Dobetiid saavel i Hoved. Mandtallerne, som siden i de aarlige og maanedlige Mandtaller anføres, naar nogen fylder sit 16de Aar, paa det disse til Extrastat at svare pligtige Personer behørig kan vorde obsers veret; og til den Ende skal Deguene, ved Angivelserne til Mandtallernes aarlige og maanedlige Forfatning have Sognets Kirkebog for sig, at eftersee deres Alder, som ere fødde i Sognet; og i Henseende til dem, som ere fødde uden for Sognet, og der haves Formodning om at være ungefærlig imod 16 Aar, da bør disse forskaffe Attest af Kirkebogen om deres Dobetiid, som dem uden Betaling og i dette Tilfælde paa ustemplet Papiir meddeles af vedkommende Sognepræst, da de ellers, i Mangel af saadan forskaffende Attest, anføres til Extras Stats Betaling. Ligeledes er det noksom beviist af de til Oppebørsels Betjentene fra Sognepræsterne hidtil indkomne Hoved. Mandtaller, samt af og Tilgangs: Lister, at der om de Uformuende, der ikke kunne til veiebringe Extrafkatten, ikke, i Følge Forordn. af 23 Sept. 1762 dens 6te Art. er feet den befalede udtrykke lige Forklaring om deres Tilstand og bekjendte Fattigdom. Thi erindres Sognepræsterne at holde sig denne Befas ling efterretlig, med Forklaring af slige Uformuendes Fattigdom, Tavn og Opholdssted, om de kan beta le halv eller ingen Skat; skulde da nogen Jordegodses Eiere eller dermed Beneficerede finde noget imod denne Anførsel at erindre, have de derom at anmelde sig skrivt. lig hos den, efter Fon. af 17 Jan. 1764 anordnede Extraftats Commission i Amtet. Betreffende de Ufor: §. 6. muendes Anførsel paa Kongens forbeholdne Godser i Amterne, da paalægges vedkommende Regimentskris 584 vere §. 5. 5. 7. 29 April. vere og forvaltere, paa det nøieste at igjennemgaae de fra vedkommende Sognepræster til dem indkommende Mandtaller, om de finde noget at erindre imod de Per soner, som til Befrielse for Extraffattens Svarelse ere anførte; og, naar saadant befindes, da at anmelde det Skrivtlig for Amtmanden, Herredsprovsten og de i Ams tet ved Ertraftats Commissionen beskikkede Commissarier, som da decidere Questionen. Og, paa det at den Post behørig kan vorde iværksat, skal bemeldte Oppebørsels: Betjente under Lovens og deres aflagde Embeds Eed, paa deres allerunderdanigst aarlig aflæggende Extrafkats Regnskab rivtlig bevidne, at de fra Extraskattens Svar relse befriebe Personer cre af saa fattige Omstændigheder, at de ikke selv har fundet erlægge samme. Hvad de befalede Af og Tilgangs Lifter angaaer, der til samte lige Oppebørsels. Betjente maanedlig indsendes, da blir ver til sammes behørige Forfatning at forholde efter ovens anførte aden Post, at der næste Sondag før Maanedens Begyndelse, Af og Tilgangs Listen skal udfærdiges for, udnævnes af Prædikestolen 3 andre Sognemænd efter Omgang i Byerne, samt ellers 1 fra hvert Sted, at møde i Præstegaarden første Sognedag i Maaneden, og der paa Forespørgsel gjøre Forklaring, hvad Forandring i Henseende til Af og Tilgangen er skeet; hvorved i Hens feende til Afgangen bliver noie at iagttage, at ingen one den Afgang haver Sted end med dem, der enten ved Doden afgaae, eller ved Giftermaal, Gaard eller Huus Fæste, og den deraf følgende Forandring af Tjes neste Tyendes Omskiftning, maatte flytte fra Sognet; dog skal de fra Sognet Bortflyttende, end ikke af det Sogns Mandtal udelades, forend med Attest fra vedkommende Sognepræst udi Herredet, hvortil de flyttede, Bliver beviist, at de til Extraskattens Ansvar der vare ane førte, hvilke Attester de skulle være pligtige til det Sogns Prast, - Som 2. Do Præst, hvorfra de flytte, at levere, som derimod i hans 29 April. Mandtal eller Liste saadant haver at benævne. §. 8. Fon. af 23 Martii 1770, 1. §. befaler, at for Tjenes stefolk paa Landet i Danmark skal aarlig kuns være cen Skiftetiid eller Faredag, nemlig ved hvert Nyt Nar, da de firar skal begive sig i den nye Tjeneste igjen, som paa mange Steder ikke skal blive efterlevet, da, paa det man fan være forvisset om, at saavel de af som udi Tjeneste gaaende og kommende Tjeneste: Tyender blive udi hvert Aars Januarii Maaneds Hoved Mandtal iagttaget, bliver samme af vedkommende Sognepræster, efter fore gaaende Bekjendtgjørelse af Prædikestolene, at forfatte imod hvert Aars 16 Januarii, paa den ovenskrevne Maade, at Hoved Mandtallet ufeilbar til den paaføle gende 20 Ejusdem kan være indleveret. Endelig, som det er erfaret, at Oppebørsels. Betjentene paa en Deel Steder vorde, formedelst Udeblivelse af de maanedlige Mandtallers Indsendelse fra Sognepræsterne paa Landet, hindrede fra at forfatte deres General Register over Bee løbet for samme at indkræve og til den Kongelige Cassa at indsende: saa vil Kongen at Placaten af 30 Decbr. 1762 vorder paa det nøieste efterlevet, at, naar nogen, som er pligtig at indsende Mandtaller og General Registere til Ertvaskattens Svarelse, ikke, ved den dera om i fornøden Tilfælde gjørende Undersøgning, kan bes vise at have fra sig indsendt samme, saaledes indrettet, som er befalet, til vedkommende Oppebørsels: Betjente til hvert Aars 20 Januarii, samt Af og Tilgangs Listerne til den 8 i hver Maaned, da at betale den ved forbemeldte Placat fastsatte Mulet. Rescr. (til Biskoperne i Danmark), hvorved 29 April. meddeles Gjenpart af næstforestaaende til samtlige Grever, Friherrer og Amtmænd, til den Ende, at Bi 065 ftopen 29 April. ffopen conjunctim med dem det Behøvende herudi, for saavidt Amterne betreffer, foranstalter og besørger. 30 April. Generalitets- og Comm. Coll. Prom. (til Land- (Kongel. Re- militie-Sessionerne), ang. at det National Mandfolution.)

skab, der holder over 68 Tom., for Fremtiiden maae tildeles Infanteriet, dog uden at de Folk, der allerede maatte være tildeelte Rytteriet af denne Høide, og fol gelig for nærværende Ziid staae udi Regimenterne, maate te ombyttes, siden dette vilde være forbunden med alt for megen Vanskelighed (k). 2 Maii. $. 1. Rescr. (til Amtanden over Finmarkens Amt), ang. Tyverie og dets Straf, samt Delinquent- Sagers Forkortelse i Finmarken. Gr. Ved Skrivelse til Cancelliet har Amtmanden andraget, at ban, siden hans Ankomst til Finmarken, hvor der, foruden mange tilkommende Nordlandike og Ruffie Fiskere, findes en for Deel Svenske, Carelse og Lappiske Overlebere, har bragt i Erfaring, at Tyverie, som er skadelig ikke aleene for den almindelige Eiendoms Sikkerhed, men endog for den ges meene Mands Redelighed og Flitd, da de Dovne og Sorges Lose søge fin Trangs Hjelp i at sticle, og Skaden gaaer-ud over de Bindibelige, skal være en der i landet almindelig Last, og at, ligesom finaa Tyverier, der begaaes af unge Mennesker eller Crangende, ikke bør gaae uftraffet bort, saa blive de derimod, naar dem er overgaaet Tyvs Dom, og des res Boeslod, som bestaaer i ringe Boefkab og Fiske- Redskab, derved er forbrudt, til Almisse- Lemmer, hvortil kommer, at, naar flige Tyvs Sager fal forfølges til Hjem og Lavtinget, fan Omkostningerne opløbe til over 100 Rdlr., som er Almuen til en utaalelig Byrde. Til flig lorden at forekomme, og for at see deslige Delinqvent Sager nogenledes forkortede, anordnes: Ala le smaa Tyverier, som herefter i Finmarken eller inden Grendserne af Wardsehuus Amt forefalde, naar det Bortsijaalne ikke er af Værdie 5 Rigsdaler Courant, maae ansees, som saadanne Fo brydelser, der henhøre under Politie: Revselse, og skal ikke komme til ordentlig Tyoss (k) Anhang af Rescripter &c. 1779. §. 2. Tyvs Dom og Boeslods Straf, men afsones met at 2 Maii. de Skyldige erstatte gjelden af det Bortstjaalne til den Forurettede, og derhos staae i Halsjernet i 1 eller 2 Tie mer; men, er det Stjaalne af ringe Værdie, under I Rdlr., do at straffes med 15 til 20 Slag af Tov. Reeb over enkelt Klædebon, som forrettes af Skydsskafferen udi nogle Almue: Mænds Paasyn.. Hvo, som bort. stjæler noget, som uden Laas eller Lukke under den offentlige Sikkerheds Betryggelse henstaaer, eller udi de paa ubeboede Steder staaende Gjemmehuuse, som Als muen opbygger til Sjelds, eller i forladte Giftevær for vares, være sig enten Baade eller Fiske Redskaber, Hjels Beed, Karr, Tømmer eller andet, af hvad Navn det være fan, og ikke af Eieren er hjembragt, eller ved nos gens nærværende Opsyn bevogtes, bar, naar Rosterne ikke overgaae 5 Noirs. Værd, erstatte dobbelt til den Bestjaalne, og flaces med 20 til 30 Slag offentlig af Mestermanden. Lige Straf skal de være underkastede, som om Nattetiider, eller pad tyvagtig Maade borttage Fifte af Andres Garn, Larestængsler, Liner eller Gangs vad, samt og de, som i Fjelder stjæle mærkede Renss Dyr. De, som paa ondskabsfuld Mande spilde Ana dres Fiskerie, ved at skjære Dubel fra Linier, nedsænke og sønderrive Fiskegarn, udfælde lovlige Laresteængsler, eller spilde nogen ærlige ærings Peie, betale de fors spildte Redskaber dobbelt, og udstaae fra 15 til 30 Slag, eftersom Næringsspilden er betydelig efter kyndige Mænds Vurdering. Ere samme Redskaber borteblevne, skal den Fornærmede føre sine Grander til Bidne, som samme have seet, og efter deres udsigende udredes den dobbelte Betaling. Dersom Tyven i de nu foran ommeldte Tilfælde ikke er i Stand til, ved Arbeide, eller paa an den Maade, at erstatte Eiermanden det Fratagne, eller Fordervede, skal han lide dobbelt Straf paa Kroppen. Ends 5. 3. 5. 4. 9. 6. 2 Maii. Endskjønt disse Slags Forbrydelser ikke komme under or S. 5. dentlig Rettergang, sal dog ikke nogen Straf paalæg. ges, eller Bøder inddrives, uden at derom er taget skrivt lig forhør, og alle Omstændigheder tilligemed Strafse Bestemmelsen derved er beskreven, hvilket Forhør og Fore retnings Beskrivelse strax skal til Amtet indsendes, og ikke før ereqveres, end Amtmanden samme har approa Beret, eller den af Justits Betjentene, som han i sit Sted udnævner, naar han enten ikke er nærværende, eller formedelst Forfald ikke kan reise til de ordinaire Ting; men Forretningen skal endelig ved Amtet forvares. Det paaligger egentlig Sogden, at forhøre og kjende udi saadanne Sager; og fan han til undersøgelsen bruge det Steds Lehnsmand, hvor Forbrydelsen forefalder: men, er Fogden fraværende, eller ved Forfald forhindret, bør Sorenskriveren forfatte Forhør og Kjendelse: ere Fog den og Sorenskriveren forhindrede, eller udi Ting Reis fer, skal Forretningen Fee af Amtmanden. Der skal altid paaskjønnes, om Tyverie er feet af uafvær. gelig 1768, eller paa nogen Maade til Livs og Sunds heds Vedligeholdelse, og da bør ingen Straf foruden §. 8. Betaling til Eiermanden paalægges. Dersom nogen, der efter foregaaende Artikle er afstraffet, befindes par nye at have ftjaalet under fornævnte Summa, omgaaes med ham ved ordentlig Rettergang efter Lov og Forord ninger, som med den, der anden Gang begaaer smaat Tyverie (1). Tyverier, som overgaae 5 Rdlr., og ere under 10 Rdlr., straffes som smaa Tyverier efter Los ven, ligeledes skal alle store og qvalificerede Tyverier behandles efter Loven, og derom udgangne Forordninger. Alle Lordlandske fiskere, imedens de sig i Finmarken opholde, skulle være samme Lov, naar de sig imod Lans dets Beboere med Tyverie forsee, som Indbyggerne selv, under 5. 7. §. 9. §. 10. (D) Forandret ved Rescr. 15 Octobr. 1783. §. II. underkastede. Alle de Sager, angaaende grove 2 Maii. Forbrydelser, som paa Grund af offentlig anordnet Action ved Underrets Dom udi Wardsehuus Amt paas dømmes, men som dog ikke efter Underrets. Dommen til Strafe Lidelse maae ereqveres, skal herefter, i Betragts ning af de store Omkostninger, som dette langtfraliggens de Amts fattige Almue maae udrede paa Delinqventers nes Befordring til Lavtinget, samt og formedelst den Byrde, Sagefalds Cassen derved tilfeies, i de Sager, som Fon. af 13 Jan. 1747 undtager fra Amts: Ligning, være privilegerede og undtagne fra at hensendes til næro mere Paafjendelse ved Lavtinget; men i dets Sted skal med alle deslige Delinqvent: Sager, som fra hjemtinget i Finmarken burde indstævnes fer den ordinaire Overs Ret, saaledes fremdeles forholdes: Efterat Sagen er fremført til Doms med alle de anbefalede Jagttagelser, som ved en Delingvents Proces ere fornødne, skal Dommen strax, hvor der kan være gjørligt, inden 8te, bøist 14ten Dage, i Følge Rescriptet for Trundhjems Stift af 21 Sept. 1774, efterat den er til. Doms optagen, affiges; hvorefter Acten, saasnart den af Protocollen fan udskrives, til Amtmanden indleveres, hvilken han skal igjennemgaae, og, dersom han i samme fan fores finde nogle væsentlige Mangler, enten i Hensigt til Ope lysningen, Delinqventens Forsvar, eller de uundværlige Formalier, som Forordn. af 21 Maii 1751 foreskriver, skal han dog, uden i mindste Maader at indlade sig Sagens Factum eller vestion, henskiffe Acten til So renskriveren, som den manglende Post, uden at forans dre Dommen, skal tilveiebringe, og samme oplyste Man gel, som Bilager, tilligemed Acten til Amtet indsendet naar Acten da befindes i alle Maader fuldstændig og lovs formelig, og Amtmanden derhos finder Sagen, saavel i Henseende til Gjerningen og Beviiserne, som i Hen feende 2 Maii. seende til ben i Loven fastsatte Straf, ganske klar og tys delig, skal det være ham tilladt at approbere Dommen ved hans Paategning, hvorudi han fortelig allegerer Grunden dertil, derefter Dommen ba fan ereqveres, saafremt den ikke angaaer nogen Liv: men, dersom Dommen fastsætter Straf paa Livet, eller og Amtman den, i en eller anden Henseende, finder Sagen tvivl. som, skal han derover forfærdige en fort, men fuld stændig Erklæring, hvorudi han fortelig berører Sagens Aggravantia og Mitigantia, og strax med næst afgaaen de Post Dommen tilligemed sin Erklæring til det Danske Cancellie indsende, paa det den derfra kan vorde Kons gen til Approbation eller Mitigation forestilt, og videre til Fuldbyrdelse afsendt. 2 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Bere gen), ang, at ei heller nogen Pante-Obligation maae til Tinge læses eller protocolleres, fer de Fattiges Genant er betalt. Gr. Under 2 Augusti afvigte Aar er befalet, at intet Sfide de maae udi Bergen til Tinge læfes eller protocolleres, med mindre Over Commissionens Attest bliver forevist, at forrige Eier haver til de Fattige betalt, hvad den var paalignet, el ler af den godvillig lovet; og Stiftbefalingsm. og Biskopen have indberettet, at de derved haabe, at den sterfte Deel af Battig Cassens betydelige Restancer med Tiiden vil indkomme, men at samme dog meget langsom vil inddrives, efterdi de fleefte Huus Eiere ei, uten i hoieste Ned, bortfælge deres Eiendomme, hvorimod de soge derudi at erholde enten publis que Stiftelsers eller andres Penge til Laans, da de derfor uds stædende Vante: Obligationer blive publicerede, uagtet at udflæderne ere fyldige til Fattig Cassen. Til sligt at forebygge, er funden for godt, at, liges som intet Skjøde, i Folge ovenmeldte Befaling, maae tinglases forinden forrige Eier, som meldt, har betalt til de Fattige, hvad han bor, saa maae ei heller nogen Pante Obligation til Tinge læses eller protocolleres, forinden Over Commissionens Artest medfølger, at saavel dett den Pantsættende, som den der, efter tinglyst Skjøde 2 Maii. ejer den pantsatte Eiendom, haver til de Fattige betalt, hvad den er paalignet, eller af den godvillig lovet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christian: 4 Maii, fand), ang. at ingen Uberettiged maae under vedbørlig Straf yde noget Dyr, af hvad Slags være fan, som er imod Loven, paa den Gaarden Vatnedahlen tils liggende, Mark og Grund. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 9 Maii. Bergens Stift), ang. publiqve Midlers Udsættelse, Panternes Vurdering, og Renternes Betaling, i Bergen. Gr. Stiftbefal. og Biskopen have forestillet, at, endskjønt det, til Sikkerhed for de publique Stiftelsers Capitaler, er ved Rescript af 1 April 1773 bleven fastfat, at der ei, paa de i Brand Cassen forsikrede Kjøbstæd Huuse og Gaarde, maae af publiqve Penge udlaanes meere, end de Parter af Vantets, ved den tagende Besatele, ansatte Bærdie, wil dog Derved den attraaede Sikkerhed ikke opnaacs, da Erfar nhed har lært, at en Deel af dem, som trænge til et saadant Laan, søger at faae deres Eiendomme saa heit vurderede, at endog Parter af den ansatte Sum langt overgaae Eiendommenes egentlige Bærdie, faa at, naar en eller anden Stiftelse, for medelft Debitors Uformuenhed, selv maae tiltræde Vantet, bliver samme enten ei at afhænde, eller og under den laante Capital maae bortsælges, og altsaa i begge tilfælde til Byr de og Tab for Stiftelsen, da Tarations Mændene, for at tjene en og anden, eller og af indvildske Fordomme, ansætte Eiendommene langt over deres egentlige Bardie. Til Sikkerhed for de publique Stiftelsers Capitaler fastsættes og anordnes: Ingen af de publiqve Stiftel sers, Veroflige, Kirkers, Skolers, Fattiges, eller andre deslige Stiftelsers Capitaler, maae af forstanderne ud laanes, uden efter Directionens Forevidende og Sam tykke. Intet Laan maae bevilges, forinden det med en tagende Besigtelses: og Taxations Forretning er godtgjort, at Pantet i det tingeste for Deel overgaaer det ansøgende Laan. Ved alle Taxations Forretninger 5. I. §. 2. §. 3. bør 9 Maii. bør nøie beskrives Huusets og Eiendommens Beskaffen §. 4. §. 5. §. 6. $6.7 hed, samt derefter ansættes i Penge, da Taxten ikke bør have Hensigt til, hvad Huuset haver kostet at opføre, men hvad det paa den Tiid fan, i Forhold med dets iværende Omstændigheder, og den Priis, Eiendommene ere udi, være værd. En saadan Forretning maae ei fos ste meere end 1 Rdlr. 64 ß, nemlig til Byefogden for Mænds Udnævnelse 32 B, til Bygmesteren 32 ß, til hver af de tvende Haandværket 24 ß, til Readstues skriveren for Beskrivelsen 24 B, og det stemplede Par piir til Forretningen 24 ß. Naar en saadan Taxationss Forretning tilligemed Ansøgning om Pengelaan tilstilles Directionen, skal Magistratens Betænkning over sam me indhentes, som ved et af deres Middel, tilligemed vedkommende Stiftelses Sorstander, bør selv at tage det anbudne Pant udi Diesyn, og derefter meddele Directio nen deres udførlige Betænkning, om, og hvorvidt Taras tions Forretningen kan være til Folge, eller om det ans budne Pant ei er, eller kan ansees at være af den ane satre Værdie, da Magistraten tillige haver at opgive, hvilken af deres Middel, der har beseet Pantet, same derhos end videre at oplyse, hvad det anbudne Pant udt Brand Cassen, og udi Grund Taxten er ansat for, og, om Eieren af samme tillige er Grunden, hvorpaa Huus set er opført, tilhørende, saavelsom om alle de paa sams me heftende pe og Indqvarterings Skatter, fats tig Penge, med videre, ere betalte. Uagtet al denne ommeldte Oplysning maae det dog være Directionen overdraget, at udlaane saa Lidet og saa meget, som de til Stiftelsens Sikkerhed fornøden eragter; dog maae Ublaanet ingenlunde overgaae de 3 Parter af det anbuds ne Pants ved Taxations: Forretningen ansatte Værd, medmindre Directionen vil i pankommende Tilfælde ders til være ansvarlig. Paa det Directionen om de allerede stilles stillede, og herefter antagne Panters Beskaffenhed og 9 Maii. Tilstand, altiid kan være underrettet, bør hver 3die Aar alle Stiftelsers Panter, udi Overværelse af en af Mas gistraten og vedkommende Stiftelses Forstander eller Værs ger, paa nye, af dertil udnævnte Borgermænd, tages udi Øiesyn, for at erfare, om Panterne ere af samme Beskaffenhed, som forhen, eller om samme ere forringe de, samt i Almindelighed skjønne, om Pantet er i rin geste Deel meere værd, end den derudi laante Capital, faa at samme fremdeles uopsagt kan, uden Fave for Stife telsen, udi Pantet beroe; og, fulde den af Magistras ten, saavelsom Forstanderen ei med Tarations. Mendes ne være/eenige, bør de paa Forretningen tegne deres Mening, og Aarsagen til, at de ere af ulige Tanker. Disse Besigtelses Forretninger bør af de dertil af Magi straten udnævnte fyndige Haandværks Folk uden Be taling forrettes, hvorfore de og verelviis bør denomineres, paa det de alle kan udi denne Byrde tage lige Deel. Skulde der da ved disse Besigtelses Forretninger Befindes, at Pantet ei i ringeft; for Deel overgik det Laantes nu værende Værdie, maae vel vedkommende Debitores, paa det de ei skulle oprykkes, fremdeles be holde den laante Capital, naar de kan forskaffe antages lig Caution, at Stiftelsen i Mangel af Pantets Tile strækkelighed, skal blive skadesløs; men, skulde ei saadan Caution efter 4 Ugers Forløb, fra den Tiid samme af Stiftelsens Forstander, efter Directionens Ordre, paa cestes, kunde forskaffes, maae Pengene uopholdelig op: siges, og dermed forholdes efter Befalingen af 7 Aprilis 1774. Ved Renternes Betaling skal vede kommende Debitorer tillige forevise Forstanderen Ovitter ring for, at alle de af Pantet gaaende, og paa samme heftende Skatter og udgivter ere betalte; og, dersom - VI. Deel. I Bind. 13 Debio §. %. 5. 9: 9 Maii. Debitorerne ei til rette Tiib, eller i det seeneste inden 4 uger efter Forfalds. Tiiden skulde erlægge de aarlig forfaldne Renter, maae vedkommende Forstandere være berettigede til, uden Lov og Dom, ved Execution at indfordre Renterne, og dog at lade Capitalen uopsagt berce udi Pantet, om samme ansees tilstrækkelig, saa at Stiftelsen dermed kan være og blive, sikker; hvorimod Forstanderne, som da i ingen Maade kan udskylde sig med, ei at fan erholde Henterne, bør være Stiftelsen ansvarlig for alt det Tab, der ved Renternes Hens stagelse over den fastsatte Tiid kunde foraarsages, da in gen Rente maae udi Regnskaberne til Restangs anføres, som inden Regnskabets Aflæg burde have været betalt, eller ved Execution indfordret, med mindre det godtgjø res, at Intet ved Executionen haver været at erholde, men Capitalen desformedelst opsagt, eller og, at det Udereqverte, som maae staae Eiermanden udi 14 Dage til Løsning, ei desformedelst er bortsolgt. 9 Mait. 9 Maii. 24 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands Stift), ang. at det ledigværende Raadmands. Embes de i Callundborg maae blive ubesat, og Magistraten aleene at bestaae af en Borgemester og en Raadmand (m). Gen. Ld. Decon. og Commerce - Collegii Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at alle Lærlinger ved Skibsverferne herefter skal underkastes det Vilkaar, at de i de første 3 Aar, efter at de ere blevne Karle, al nyde 4 Sfilling mindre end den sædvanlige Dagløn (n). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), ang, at den Part af Landeveien fra Kiers (m) See Rescr. 11 Febr. 1777. (n) Af Schous Udtog af Forordn. IV. Gide 337. temins teminde, som er henlagt til 4 Sogne paa Hindsholm, 24 Maii. Eal nu ved hjelp af 8 Sogne under Bjerge: Herred sæte tes i Stand, og derefter af de første vedligeholdes. Rescr. (til Amtmanden over Nordre Bergen: 24 Mail. huus Amt, og til Kjøbenhavns Universitet), ang. at Leirdals: Marked, som hidtil har begyndt den 9 Sept., skal herefter ikke begynde førend den 17 Sept. aarlig, men at det derhos ei maae vare længere end 8 Søgnedage. Mali, 2. G. R. o. Gen. Zoldk. Prom. (til Stiftbefas 25 og 28 lings- og Amtmændene i Danmark, og Norits til Kjobenhavns Magistrat), ang. for vedkommende Proprietairer og Magistrater at bekjendtgjøre, og tillige paasee, at udi de Passer, der medfølge de Stude, som de Kjøbenhavnske Slagtere paa de privilegerede. Staldgaarde eller i Kjøbstæderne indkjøbe, foruden de deri anførte Sundheds Attester tillige anføres de an ordnede Staldnings Attestet, til fornøden Rigtighed ved Indførselen af Qvæget i Kjøbenhavn (hvilket er bes falet ved Forordn. 27. Decbr. 1681, Slagternes Laugs-Ar tifle, og en Kongel. Resol. af 22 April 1739) (0). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 29 Mails ang. at de af det Norske Generalitets- og Commissariats Collegio udstedende Marsch- Routter og Passe paa Friskyds skulle res Specteres (*). Gr. Fra Generalitets- og Commiffariats Collegio er bleven forestillet, at en under Officeer, som var commanderet af det ite Trundhiemske Infanterie Regiment til at transporteve de Recruter, som efter Befaling fulde afgives til de Norske Gevorbne Regimenter, ikke fat have efter den af det Norske Generalitet derpaa udstædte Marsch Routte kunnet jaae den £t 2 fants (o) See nu Fon. 4 Mov. 1776, P. I. s. 6. og Son. 30 Nov. 1778, Cap. 1. §. 3. (+) See Forordn. 20 Mug. 1784. 29 Maii. samme tilstandne Friskyds hos vedkommende Lehnsmand, for end Regiments Chefen, for ikke at opholde Transporten, maatte requirere hos Stiftamtmanden Friends-Pas; og, endfient samme var derpaa blev meddeelt, kunde det dog, i sær, naar en hastig Expedition maatte paakomme, for Følgernes Skyld være nødvendigt, at der i lige Foranstaltninger ingen Hinder mødte, i sær da det bestandig skal have været vedtaget, at der efter Marsch Routter, som bestemme Natte-Leie for Vedkommende, deres gode Disciplin, og at de skal tære for deres Penge, skeer Befordring, hvilket ved et Friskyds Vas ikke kan foreskrives, og Forordn. af 28 Martii 1746 uoi dens 8de Art. ite S. end ydermeere igjentager de Tilfælde, hvor Friskuds efter saadan Marich Routte skal gives, til hvilke fors berørte til Afgivelse commanderede Recruter ogsaa vare at regne. 5 Junii. 5 Junii. Stiftbefalingsmanden haver ikke aléene selv, for saavidt ham vedkommer, at tilholde samtlige Betjente og andre Vedkommende, at de herefter, uden Ophold, have at respectere de af det Norske Generalitetss og Com miffariats Collegio udskædende Marsch Routter, og Paffe i foranførte Tilfælde; men endog at communicere samtlige Amtmænd udi Stiftet en Gjenpart af denne Befaling, for derefter udi deres Amter overalt at fore anstalte det samme. Bevilgning, at Sværdfeger Lauget i Kjøs benhavn maae, foruden de sædvanlige Sides Ges væhrer, ubrhindret forfærdige og sælge al Slags gras veret forgyldt og forsølvet Galanterie Kram og Arbeide i Staal, Jern og Tombak; dog maae de ikke til Gyrtlernes Fornærmelse foretage sig noget Ar beide af simpelt Malm eller Messing, eller forfærdige ordinairt Gyrtler Arbeide eller aleene støbt Arbeide. (Saasom faa nu bære Kaarde, og Munderings- Arbeidet er standset ved den ved Helfingoer oprettede Gevahr - Fabriqve, hvorover Sværdfegerne i Khavn. have lagt sig efter at forfær dige andre Nyemodens: Sager af Tombak og andre Compost tioner, hvormed de have bragt det saavidt, at deres Arbeide endog ikke sjelden soges af Fremmede). Instruction, hvorefter Politiemesten i Chris stiansand udi hans Embeds-Forretninger sig skal rette og forholde. Eens (P) Een gang om ugen, nemlig om Onsdagen, og, faafremt den indfalder paa de Dage, og i de Uzer, som udi Loven Ite B. 3die C. 4de Art. ommeldes, da næste Sognedag efter, hvorom de Tilforordnede betimelig af Politiemesteren advares, skal paa Christjansands. Raadftue Klokken to Slet Formiddag holdes en Potilie Ret, hvorudi skal være Stiftamtmanden, som Præses, der værende Commandant, den der Havende Spe: Enrol lerings Officeer, Præsidenten, Politiemesteren (udi de Sager, som enten immediate for Politie Ketten inds varsles, eller did fra Politiekammeret til Paakjendelse blive henviiste, naar ellers hverken hans Forretninger eller afsagde Kjendelser paaklages) og En af de 12 Mænd der i Byen, som de selv imellem sig aarlig udvælge, og hvert Aar ved en Anden afløses, hvilke samtlige skal afs handle hvis Sager, Politien angaaende, kunde forefale de, hvor og enhver, som noget haver med Rette at flas ge, deres Anliggende paa ustemplet Papiir maae for redrage. I de Sager, hvorubl Politiemesteren enten haver dømt, eller af ham paa Embeds Vegne did er indstævnet, skal han vel og sidde Retten, imedens der ageres; men, naar Sagerne ere af Parterne tilendes bragte, og de ere udviiste, maae han inden lufte Dørs re, naar han det fornødent eragter, eller af Polities Retten bliver tilspurgt, mundtlig tilkjendegive hvis han i Sagen kan have at erindre, hvorefter han sig strax imidlertid der i flige Sager voteres, af Retten fors føler, og sig igjen, naar Dommen skal affiges, tillige med Vedkommende indstiller. Og skal Raadstueskrives ren i Politie Retten føre Protocollen, som af Stifta amtmanden skal være igjennemdragen, forseglet, og Et 3 numea (p) Art. 1. er ligesom den 1te Art. af Anordn. 12 Febr. 1745 for Christiania, dog at, i Steden for dette Ord, her staaer Christjansand. 5 Junii. A. Art. 1. Art. 2. 5 Junii numereret; hvorfor han af den Skyldige, saafremt den fortrøster sig Sagen til Overhof: Retten at appelles re, nyder for Dommens Beskrivelse foruden det stems plede Papiir, ligesom for en Lavtings. Dom efter Loven. Art. 3. Politiemesteren maae sely antage Betjente, saa man ge, som fornøden gjøres, hvilke af Politie Retten i Eed tages, og deres Navne i Protocollen indregnes; og skal samme Betjente efter den Instruction, som Polie tiemesteren dem giver, og af Politie Ketten approberes, flittig oppaffe og agtpaagive, om noget imod Polities Forordningerne og deres Instruction beganes, hvilket de ufortovet Politiemesteren skulle tilfjendegive. Befindes nogen Betjent herimed at handle, eller at befindes efs terladen, egennyttig og ubeskeden i fine Forretninger, eller til Drukkenflab bengiven, skal Politiemesteren selv have Magt til at straffe saadan En med Penge Mulet, Arrest eller Cassation efter Sagens Beffaffens hed. Og skal Politiemesteren give Betjentene et vist Tegn, som skal være en Haand af Træe med Byens Baaben paa, ligesom de tilforn havt have, hvilken de skal bære hos sig, og fremvise, naar Fornødenheden det udkræver. Misbruge Politie Betjentene samme Tegn, Art. 4. c. (9). Befindes nogen imod Politie Anordningerne fig at have forfeet, og Bøderne, som derfore, ere fatte, ei overgaae 4 Lod Salv, da maae Politiemesteren selv samme Bøder, uden Politie Rettens Kjendelse affor dre; og, saafremt hans Kjendelse ikke inden 14 Dage, efter at den er afsagt, for Politie Retten sammesteds er paaklaget, ved sine Betjente lade epeqvere; men, fala der Boderne høiere, end 4 Lod Sølv &c. (r). Bøder. ne, som saaledes betales, saavelsom det ndpantede Gods, og hvad, som efter Forordningens Tilhold vors Art. 5. der (a) Det øvrige som 3 die Art. i bemeldte Anordning af 1745. (r) Bidere son sammes 4de Art. der confisqveret, skal leveres til den af de 12 Mand, 5 Junii. som sidder udi Politie Retten, og tilligemed Politiemes steren derover skal holde Bog; bemeldte Boder, saavels som de udpantede eller confisqverede Vare, naar de ved offentlig Auction ere gjorte i Penge, skal deles i 3 Parter, saaledes at de Deele tilfalde Politiemeste ren til Hjelp til Betjentenes Løn, som af ham selv løno nes, og den ene Deel deles imellem Politie Betjentes ne, paa det de ikke skal have Aarsage nogen enten at fors urette, eller med nogen at see igjennem Fingre (s). Poa Art. 9. litiemesteren fjendes og dømmes (t). Og, paa det at Retten ikke skal blive opholdt, at Vidner, naar de haves i Sagen, sig til deres Verneting fulde hen skyde, da skal de være pligtige i Politie Sager uden Undtagelse efter Aftens: Varsel paa Politiekammeret i Følge Forordn. af 13 Maii 1702 at møde, og der deres Widnesbyrd efter Loven og Forordn. af 3 Martii 1741 at aflægge. Skulde noget Bidne efter første Varsel udes blive, skal han gives frivtlig forelæggelse til en bes ftemt Tiid under 2 Rdlr. Straf at mode; udebliver det endda, da gives det forelæggelse under 4 Rdlr. Straf at møde; skulde det endda udeblive, da maae Polities mesteren tildamine det at betale de forelagte Bøder, som ftrat ved Epecution hos de Udeblivende maae udpane tes, og atter forelægge det under lige Sttaf til en vis Tiid at møde. Som Politie Sager ere af den Natur, Art. 10. at enhver har Forstand nok til at sige Ja eller Nei til den Gjerning, som den beskyldes for, Gjerningerne og i sig selv udvise Forseelserne: saa tillades ikke Procus ratos Et 3 (s) Art. 6. er ligesom den 6te Art. af Anordn. for Bergen af 24 Jan. 1710. Art. 7. er ligesom den 7de Art. af bemeldte Anordn. 1745. - Art. 8. som sammes &de Art., undtagen at det Ord strap her er udeladt. (c) Alt dette ligesom den 9de Art. i Anordn. af 1745. 5 Junii. ratores at antage sig nogen Sag for Politie. Netten, med mindre det funde være i de Tilfælde, som Retten det selv heinødvendigst og for godt befinder, nemlig i Sas ger, som betræffe nogen Straf paa re eller Leges met til Bestemmelse (hvorunder dog ikke skal forstaaes Gabstok, Spanske Kappe, Arbeide eller Tugthuus, Fængsel paa Vand og Brød, og deslige Arbitrair Straf, hvorved ingen paa Ere beskæmmes), saa og de Sager, hvis Hovedlod kunde være af 30 Lod Selvs Værdie. - Art. 11. Paa det at de Sager, som Politiemesteren efter sit Embeds Medfør og til Justitiens Pleie eragter fornødent for Politie Retten til Paadømmende, eller i andre Maader at lade indkomme, c. (u). I. Udi Geistlige Sager (v). - II. Zellige, Sefte og Bede: Dage angaaende (x). -III. Om Erbarhed og gode Sæ der (y). Ei heller skal han tilstede nogen Samqvem og Tilhold med ryggesløse folk og Losgængere, mes get mindre, at de udi Vertshuuse on smaa ytter med Drik, Dobbel, forfængelig Lystighed, og an det deflige nogen Forargelse give, eller at nogen paa Værts eller Rroehuuse sig længere end til Kloffen 10 om Aftenen opholder; men, hvis de sig derfra enthol de, skal han dem lade paagribe og i Stadens Vagts huus B. I. II. III. § 2. (u) Det øvrige et som den 19de 5. i Jufte. af 9 Dec. 1746. dog at her ci er nævnet Rescr. 24 Dec. 1706, og at, i Steden for Solemærkers Varsel, her er bestemt Aftens Varsel. Art. 12. og 13. er som den 12te og 13de Art. i Anordn. af 1745. (v) Er som Anordn. af 1745 dens B. I. (x) 6. §. 1 3. er som sammes II. §. §. 13, undtagen at i Steden for der i 2den §. faaer udtappes og stjens kes, staaer her udtappes og sælges. 5. 4. her er og som s. 4. saimmesteds, dog kuns til det Ord straffede, da her Intet tales om Rubskene. (y) s. 1. ee failimes III. §. 1. C 5. A huus henføre, og derforuden skal saavel Værten, som 5 Junii. enhver af Gjæsterne, som herimod handle, for hver Gang deres Brost saaledes befindes, bøde 2 Lod Sølv; og, skulde nogen af Gjæsterne undløbe, da skal Værten være forpligtet at opgive, hvem de vare, eller og betale Boderne i deres Sted, og i Mangel af Bodernes Er. læggelse, at lide Straf, efter næst foranstaaende 2den Urt (z). De, som af Fortræd og Vanartighed. kaste Snee, Vand, Steene eller Ureenlighed paa de forbis. gaaende, skal han lade paagribe, og for saadan deres Vanartighed tilkjende at bøde, hver Gang de dermed betrædes, 2 Lod Sølv, og, saafremt de ci have at beta le med, da at straffes med Gabestok, Spanske Rap pe eller Riis, eftersom deres Styrke kan taale. Han skal og have Indseende, at ingen ryggesløse Folk eller Børn med Raqvetter, Sværmer, 17oglebøffer, eller an det, hvoraf nogen Ulykke er at befrygte, enten Nat eller Dag omgaaes, ei heller at nogen maae skyde eller losne Gevæhr eller Stykker imellem Huusene og paa Gaderne i Byen, under den Straf, som i Fon. af 18 Aug. 1767 er anbefalet; og, hvis de ei have at bøde med, skal de straffes paa Kroppen. Dersom ham noget Skam Skrivt, eller andet forekommer, som, til godt Folk at beskæmme, eller deres Ere og Lempe at forfleis ne, kan varde udspreet eller funden, skal han al muelig Fliid anvende, at de, som saadant have gjort, kunde vorbe udforsket, og paagrebne, til Strafs Lidelse for des res Værneting efter Loven. Hvis Modtvillighed, Utroeskab og Skjødesløshed, som af Tjeneste. Tyender imod deres Husbonder eller Madmødre begaaes, og som ikke ere af den Beskaffenhed, at de ved Lov og Ret fan udfø 2t. 5 (z) §. 3. fom sammes 3die §., undtagen at de Ord efter Politie Rettens Sigelse, og for Politie: Retten las de, ei her findes. §. 5. S. G. 9. 8. Junii. udføres, maae han, naar der for ham klages, og Fors feelsen er af ringe Beskaffenhed, selv sætte de Skyldige i Bøder; eg, paa det at vanartige Tjenestefolk, som ikke Bøder kan betale, ei derfor skulle gaae ustraffet bort, fkal Politiemesteren i den Sted tilfjende dem Straf paa Kroppen, enten med Fængsel paa Vand og Brød, Gabe Stokken, Spanske Rappe at bære, eller med Arbeide i Tugthuuset, alt efter Forseelsens Beskaffen. hed (a). Politiemesteren skal være pligtig, naar nogen for ham klager af onde og farnagtige Mennesker at være bleven bestjaalen eller bedragen, at lade de i Klagen navngivne Personer for Politie Rammeret indkalde (dog paa Klagerens eget ansvar, om nogen uskyldig fig tes) til forhør og Examination; og, i Falb de ei ess ter Tilsigelse mode, at lade dem ved Betjentene eller Vægterne indhente; og, saafremt Sagen er om smaat Tyverie og Bedragerie, hvorudi den Skyldige et tils forn er befunden, skal det være Politiemesteren tillade, naar den Klagende er fornøiet med, at den Skyldige med en ringere, end den i Leven fastsatte Straf, bliver afstraffet, til Rettelse, og den Skyldige erklærer at vil være tilfreds med hans Kjendelse, at tilbømme ham Fængsel paa Vand og Brod, Spanske Rappe, Gabe Stok, Tugthuuset, eller anden vilkaarlig Straf. IV. Om Fremmede og Losgængere. Po litiemesteren skal tilholde dem, som fremmede logere, og Kammere bortleie, at de til Commandanten, Præsis denten Land de komme (b). Forsømmer Værs ten det, da bøder han til Politie Cassen 2 Lod Sølv (c). S. 13. Politiemesteren skal have alvorlig Tilsyn med Betlere og IV. S. I. Los: (a) S. 7. er ligesom den 2den S. i Jnftr. af 9 (Decbt. 1746. (b) For saavidt er dette som IV. s. 1. i Anordn. af 1745. (c) S. 2. er som sammes 2den §. - Hvis Losgængere i Byen, og hvilke Betlere, der findes paa Gaberne at tigge, som ikke ere Kryblinger og Lemlastes de, eller af Alder og Skrøbelighed vanmægtige, dem Skal han have Magt til at anfee med vilkaarlig Straf til Afskrækning derfra; og, hvis ei saadant kan frugte, da, efter foregaaende Conference med Politie Netten, til nærmeste Tugthuus indlevere, hvor de paa visse Aar skal arbeide. (d) V. Om Stik og Orden. Anordninger enten allerede ere gjorte, eller herefter maat. te befales, aug. Bryllupper, Barseler, Begravelser, Gjæstebudde, Blædedragten og Rangen, skal han uden Persons Anseelse alvorligen holde over, at de hør sommeligst vorde efterlevede. Og maae ved slige Leilig heder ingen Slags Ceremonier, enten ved Lys Antendelse udi Vinduerne eller i andre Maader, skee under 2 Lod Solvs Mulet til Byens Fattige, da derved kuns foraarsages Opløb, og den Fattige, for at være sin Naboe liig, settes i Bekostning. VI. Om Torve, Gas der og Almindinger. (e) Befindes nogen med frit Forset paa Torvene eller Almindingerne at lade hen bære, kaste eller kjøre Snee, Gruus, eller anden Ureenlighed, da stal Politiemesteren det flittig lade efs terforske, og de Sfyldige for Politie Retten til vedbørs lig Strafs Lidelse tiltale, Ei heller maae han tilstæde, at nogen paa Torvet eller Alminding rne oplægger Bygnings Materialier eller Træelast under 4 Rdlr. Straf, saasom saadanne Pladser stedse skal holdes frie og ledige. Med Gadernes Rødding og Reenholdelse, Broe og Steen Lægning og Reparation skal han have - (d) s. 4. et som den 9de §. i Instr. af 24 Martii 1741 for Khavn, undtagen at, i Steden for i Spindehun set, her staaer: i næste Tugthuns paa nogle Aar, §. 5. er som den 4de §. i Anordn. af 1745. (e) S. 1. cr fom VI. s. 1. i Anordn. af 1745. 5 Junii. V. VI §. 2. §. 3. 5 Junii. have gob Orsyn, at enhver under vedbørlig Straf lader sit Huuses steenlagte Fortoge vedligeholde, og at intet Skarn enten i Gaderne eller Rendesteenene i Dynger bliver opkastet, men at det strap til sine beskikkede Ste der bortføres; og skulde Vedkommende selv efterlade fligt, lader Politiemesteren det bortføre paa deres Bes foftning: defligefte, naar stor Snee eller hastig Toe. veir paakommer, at enhver da Sneen og Jfen pan sit Fortog strax bortskaffer, og at udi ftor Plads Regn be Rendestene, som kan være forstoppede, vorde reens gjorte, at Vandet der igjennem kan bortlobe. Dernæst fal han og have flittig Indseende, at Gaderne paa begge Sider af de nu brugelige Rendesteene blive lige lagde, paa det enhver uden Skade med Vogn eller Slæde kan passere. Og haver Politiemesteren med Polities Retten at overlægge, paa hvad Maade Rendesteenene til be dre Vandfald Funde forandres og forbedres, saa og hvorledes de ubroelagte Gader med Broelægninger kunde vorde forsynede, uden alt for stor Bekostning for Huus Eierne. Hvad Udbygninger, Bislage eller Carnaper angaaer, da haver Politiemesteren at tilsee, at flige efterdags ingenlunde blive anlagte. Derimod, hvad Publicum og Kirkerne, samt de publiqve Butt fe for deres Fortoge tilkommer at vedligeholde, haver Magistraten paa Politiemesterens Anmodning ved Ræmneren, Kirkeværgen, og forstanderen at lade bet Manglende reparere: men, naar noget paa Indbyggernes allerede broelagte Fortoge, Brygger, Trapper, Rendesteene eller deslige bliver brøstfældig, og de samme, efter Advarsel ved Betjentene, ikke strap éeparerer, skal Politiemesteren paa de Modtvilliges Bes kostninger sligt lade istandsætte, og hos de Skyldige dere for udpante. Og, paa det at Gaderne og Torvet ikke ved Broelægning skal blive nordentlige og ujævne, ci heller 5. 4. §. 5. heller at Byens Rendesteene til Vandfaldets Afløb igjen. 5 Junii. nem Byen til Søen efter en hvers eget Behag, til Hin der enten for deres Nabor eller Publico, ikke skal for andres, saa maae ingen Broelægning see, Geders eller Rendesteenes Reparation foretages, uden af de dertil beskikkede Broelæggere, under Politiemeste rens Ordination. Ved Bryggene maae ei Politieme steren tilstede noget Huus med Skorsteene eller Ildsted; ei heller Have eller Bolverk at bygges nærmere ved Søen, end de derom gjorte Anordninger ommelde. Politiemesteren skal have Indseende, at ingen Ureenlig hed, enten af Gaderne eller Huusene, udi Stranden eller Elven nedkastes, ei heller nogen Bygning paa Skibene eller andet foretages, hvorved Havnen eller Canalen kan opfyldes, og dermed god Opsige have, at Canalen og havnen, saavidt mueligt, udi rette Tiid blive rensede og reenholdte. Betreffes nos gen som sig herimod forseer, straffes Ire Gang paa 2 Lob Sølv, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang som Kon gelig Forordnings Overtrædere, efter Politie Rettens Sigende. Saa skal han og have Indseende med, at de almindelige Broer og Bolverker forsvarligen vedli. geholdes, og, om nogen Brøstfældighed paakommer, strax af Vedkommende istandsættes. Han skal og have Tilsyn med Veiene omkring Staden, saavidt dens Di strict sig strækker; og, om nogen Brøstfældighed derpaa befindes, haver han Magistraten det at tilfjendegive, at de straxen settes i Stand. Han skal til Execution be fordre hvis til Sikkerhed for Ildebrand, Fartens Magelighed og Vandfaldets Indrettelse kan være ans ordnet eller herefter anordnet vorder, ligesom og ingen Gade Bygning maae opsættes, forinden Anlægget ham tilfjendegives, paa det at den vedbørlige Egalite fan blive iagttaget, og Byen intet skal tabe i sit ziirlige Anlæg. §. 6. 5. 70 5 Junii. Anlæg. VII. 6. 3. S. 5. 5. 6. -

VII. Om Rjøb og Salg. (f) Politiemes steren skal noie holde over de Taxter, som af Magis Straten hvert Fjerdingaar paa Raadstuen i hans Nær værelse skal sættes paa alle 2de fog Dritte Vare; og, saafremt nogen skulle samme overskride, og enten ikke give sunde og forsvarlige Vare, eller mindre Vegt, eller tage høiere Priis, end Taxten tilholder, da haver han strax at fjende alle slige Vare til Byens Fattige forbrudt, og derforuden at dømme de Skyldige i Boder, eller, om de ei samme kan udrede, i Straf paa Broppen. I Særdeleshed maae han ei tilstede nogen at falholde fordervede de og Drikke: Vare, usundt væg, umodne Frugter, og sligt, hvorved Sygdom kan foraarsages. (g) Han skal endog med største Fliid afværge at ingen Omløbere løbe om med Vare at sælge i Huusene, enten de ere forbudne Vare eller ikke, under Barenes Confiscation, dog skal det være tilladt gamle foit, som intet andet kan have at leve af, at ombære, og i Huusene at sælge alle Slags Fist, Brød, Frugter og deflige; men ingenlunde Børn el ler unge mennesker, som derved forføres til Leddiggang og Liderlighed; ei heller maae de Vare, eller andre til Huusholdningen fornødne Victualjer ombæres for at sæls ges, hvormed Kjøbmænd og Borgere handle, under sammes Confiscation til Byens Fattige. Hvis nogen be findes at bruge Rjøbmandskab, økerie, Haandverk eller anden borgerlig Tæring, som et derpaa haver vundet Borgerskab, eller haver dertil nogen Kongel. Benaading, da haver Politiemesteren dem for Policies Retten at tiltale til Saldsmaals Erlæggelse efter Lovens 3die (f) 5. t. er som IX. §. 1. ( Wnordn. af 1745. §. 2. er som sammes 2den 5., dog fun fra de Ord Sta stal han og selv &c., da det foregaaende ei her findes. ( S. 4. er som sammes 4de S. 5. 8. 8. 9. 3bie B. 3die Cap. 1te Art., og derforuden 5 Rdlr. Bø. 5 Junii. der til Politie Cassen. Politiemesteren skal have Ind §. 7. feende med, at afværge al skadelig forprang, og ei tils lade, at nogen, enten Mand eller Qvinde, uden for Byen afkjeber Bønderne eller andre de Vare, Qvæg, Brændeveed, eller andet, som til Byen henføres. Og, paa det saadan Forprang desto bedre kan afskaffes, skal dem, som uden for Byen slige Bare opfjobe &c. (h). Ligeledes al eg Politiemesteren tilsee, at intet forprang imellem de til Spes Trafiqverende og de Kjøbende ved Bryggene eller i andre Maader imod Byens Pris vilegier og andre Kongelige Anordninger gaaer i Svang Naar Sager forefalde imellem Indenbyes folk og Bønder, eller andre Folk paa Landet eller deres Tjes nere; om Rjøbmandskab af de til Byen indbragte Landets Producter, da, som slige Sager ikke fan tage le nogen Forhaling, haver Politiemesteren, naar saa dant for ham vorder flaget, at skaffe den Lidende Ret IX. Om Væg &c. (i). tere og Brandvæsenet. Politiemesteren skal over Vægterne og Brandvæsenet have Direction og Tile syn, at hver, som dertil er beskikket, efterkommer sin Pligt. Og skal Brand Inspecteurerne (hvis Embede det i Christjansand er at have Opsigt med Vægterne) hver Morgen (1) Vægternes Forseelse, til Penges Mulct, VIII. Om Langene (k). - (b) Det øvrige som sammes 7de 6., dog med den behørige Forandring af Stiftets Navn. J Steden for Aggers hus Amt og Oplandene flaaer her Jntet, men i Steden for en halv mil fra Byen findes her blos uden for Byen. C) Det øvrige som Slutningen i ovenbenævnte Instr. af 1746. §. 10. (k) Ligesom famines §. 5. 12, 13, 14, dog at i Steden for politie: Collegium udi 13de Post, ber nævnes Politie Retten. (1) Dette udeladte lyder som Fortsættelsen af s. 7. i Infis. 1746. VIII. IX. 5 Juuii. Mulet, Straf paa Kroppen, eller til Cassation efter Sagens Beskaffenhed. Skulde Brand: Inspecteurers ne befindes forsømmelige, i at have noie Opsigt med Vægterne, eller at have med nogen Forseelse feet igjens nem Fingre, eller og, om Politiet, eller andre skulde finde Vægterne fovende eller drukne paa deres Poster eller i Huuse, efterat de ere komne paa deres Raab, el ler og, om nogle andre Uordener og forseelser er bes gaact, og Vedkommende ikke samme strax om Morgenen angiver, da (m) Strafs Lidelse for Polities Retten tiltale. Og haver han tillige at see derhen, at Vægterne ei bruges til anden Tjeneste end Byens Mattevagt og Politiens Tjeneste. Derhos haver Politiemesteren neie at beopagte, at Brand Anord ningen af 18 Aug. 1767 paa det nøieste bliver efterles vet, og at enhver, som dertil er beski ket, fuldbyrder fin Pligt. X. Om Reisende (n). 5. Junii. 5 Junii. 6 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christians sand), hvorved ham tilsendes foranstaaende In struction, for den at tilstille Politiemesteren, (saa, som Kongen, til Justitiens Befordring udi Christiansand har funden for godt, udi adskillige Poster at tillægge Politiemesters Embedet meere Myndighed end samme hidindtil har været tils lagt, og til den Ende ladet udfærdige Instructionen). Kongl. Ordre, ang. Interims Enrollering ved Compagnierne i Norge (o). Resol, ang. at de ved Universitetet i Kjøben havn sig opholdende Islandske Studentere (uage tet den ved Fon. af 30 Maii 1776 i Taxten gjorte For andring) maae herefter, som hidindtil, nyde fragtfri hid (m) Ligeledes dette som den videre Fortsættelse i samme. (n) ligesom XII. i Anordn. af 1745. (o) See i Prom, 26 Julii 1783. hidfört Vare af alle Slags af Landets Producter indtil 6 Junii. for 20 Rdlr., regnet efter Tasten af 1702; men, paa det saadanne Vares Forhandling ikke skal foraarsage Hans delen nogen Afgang, som hidtil er skeet i adskillige Hen seender, skal alle saadanne Studenternes tilladte Føringss Bare indleveres til Handelens Kjøbmænd i Landet, som imodtage samme, naar de befindes at være saa gode og forsvarlige Kjøbmands Vare, som Taxten tilholder, og i saa Fald giver den Leverende derfor Beviis, hvorudt meldes, hvad Slags Bare det haver været, og hvilken Student det er, som Betalingen derfor skal annamme; hvorefter samme, naar det befindes, at slig en Student sig her ved Universitetet opholder eller reiser paa Acade miets eller af Kongen forundte Stipendia, til ham eller hvem han dertil befuldmægtiger, imod Quittering paa Beviiset, af Handelen erlægges paa efterfølgende Maade: I Skpd. grov og middel platfisk I 1 - I - Hengefisk A 12 Rble. 48 B. plat og henge Titlinger = tørre Langer dipo, virket som Rotskjær dito Kuller Klipfisk og Kliplanger I Tde. Havkalvs Tran med Træet I Fiske Tran med Træet 1 Lispd. Stumpe Talg I I smeltet Ore: Talg smeltet Faare Talg I Par enkeltb. Strømper II 2 Tommer Bandtek 1 Pund reen Ederduun B II II 8 - 76 II 7 B 12 IO 14 a 12 I I F I 469 1 1 I ureen dito VI.Deel. I Bind, .Wu B 24 Rescr. 7 Junii. 8 Junii. zo Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i Aggershuus, Christjansands og Trundhjems Stifter), ang. Præste Enke Sæders Bortbygsling (P). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen udi Ribe), ang. at Degnenes Offer fan ikke ved Reglement bestemmes; men det overlades til Stiftamtmanden og Biskopen at betjene sig af de Midler, som Øvrigheden har i de Kongelige Anordninger til at ses Degnene paa Landet forhjulpne til deres fastsatte og bestemte Indkomster. Degn). C Anledning af Ansøgning fra en Gen. Ed. Decon. o. Commerce - Collegii Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge), ang. at de Handlende i Kjøbstæderne Skulle i fuldkommen Overeensstemmelse med hosfølgende Schema indrette deres aarlige Beretninger og Anmeldelser over de affatte indenlands fabriqverede Vare, samt stedse forsyne sig med behøvende Regninger eller Attester fra de fabricanter eller Kjøbmænd, hos hvilke de opgivende Bare ere ordinerede og modtag ne, for dermed at bilægge deres Forklaringer og An meldelser til Beviis for sammes Rigtighed; hvormed vedkommende Magistrater ved Beretningernes Modta gelse bør have nøie Indseende. Naar disse Efterretnine ger og Tabeller saaledes i den behørige Form fra alle Stiftets Kjøbstæder til Stiftamtmanden ere indkomne og samlede ved hvert Aars Udgang, sendes samme, liges som forhen, under Eet til Collegium. Ste (p) Ligesom Rescr. af 18 Aug. 1775 for Bergens-Stift. See Prom. 3 Octobr. 1778. 10 Junii. Per Har taget fra Kjøbenhavn. Summa Fra andre Stæder Summa af de fra Ste af de fra Sos Fra Det. Fra Bram. Gen. Sbaon tagne i Proving. andre Stæder Un Khavns- Proving i Pro- mærk nen. merne Magaz. Bare for Bare for Bare. Fabriq. Fabriq. vingerne Bare for Bare for tagne ninger. Bare. Rd.M.ß. Rd.M.ß. Rd. M.ß. Rd.M.ß. Rd M.ß. Md.M.§.| Resol., ang. at de civile Betjente ved Mi 11 Junii. Titair Etaterne, saasom Regimentsqvarteerme stere, Auditeurer, Regiments, og Divisions: Chirurgi, svare 4 Rdlr. i Copulations Penge (q). Rescr. (til Biskopen over Siellands-Stift), 12 Junii. ang. Enke: Pension af Degnekaldene i Ramspe Herred, Eybye 4, Dalbye 2, Ølsemagle 3. Ørsted 6, Gastrup 6, Korup og Gliim 8, Borup 4 Rdlr. (r). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at der 15 Junii. ikkun bruges stemplet Papiir til den første Fors retning, naar fleere keer efter een Dom. Gr. Underfogden har udi Rentekammeret, i Vnledning af seeneste Stempletpapiirs Forordnina, gjort Forespørgsel: om der, naar adskillige Forretninger keer efter een Dom, sal bruges stemplet papir til enhver af samme Forretninger, eller og, naar det behørige var bruat til den Forste, de Andre siden maatte continueres uden nyt Papir. Da, som det vilde blive en Creditor til nogen Tynge, og forøge hans Tab hos en insuffisant Debitor, saafremt der i dette Fald skulde bruges det anordnede stemplet Pas piir til fleere end een af de skeete Forretningers Uostas delse, saa formeenes, at, naar det behørige stemplet Papiir var brugt til den første Forretning, de følgens Uu 2 De (q) Af Schons d'og af Forordn. IV. 423. See Conf. Fon. 1778, Cap. 10. §. 1. (r) Resten som Rescr. af 24 Novbr. 1775. 15 Junii. de da paa samme uden nyt stemplet Papiir funde contie nueres. 15 Junii. 19 Junii. 19 Junii. Sammes Prom. (til Greven til Schackenborg, samt Notits til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at tilholde de Schackenborgske Bonder i Hvidding Sogn at tilføre deres Sognepræst hans Præste Tiende hjem efter Loven. ' Rescr. (til Amtmanden over Oplands Amt), ang. paa hvad Tiider Tingene i Totens fogderie og Biries Præstegjeld herefter skal holdes (s). Rescr. (til Biskopen over Aggerhuus Stift, at bekjendtgjøre vedkommende Præster i Stiftet), ang. Bestemmelse for Garnisons Præstens Rettighed i Friderichsværn. Gr. 1) Garnisons Præsten ved Fæstningen Friderichsværn og sammes Værf har andraget, at, uagtet Rescr. af 15 Jus nii 1753, skal dog adskillige af Laurvigs Provsties Præster hefatte sig med hans Embedes Forretninger, og betage ham en stor Deel af de dertil hørende Rettigheder, med videre, paa Grund af at adskillige af Friderichsværns - Mandskab ere for. lagte i deres Menigheder: ligeledes er og fra Sognepræsten til Bryndlaugsness Menighed indkommen Anseening, at de præstelige Forretninger imellem Garnisons Præsten og ham nærmere maatte bestemmes. 2) Bed det at Kongen har igjen nem Admiralitets: og Commissariats - Collegium under 19 Febr. a. c. resolveret, at Friderichsværn herefter skal være Op; lags Stedet for de Kongelige Skibe, og at de i Trosvig liggende Stibe derfra skal forflyttes, synes den af Gar nisons Præsten i forskrevne Maade fremførte Besværing der ved nu af sig selv at bortfalde, siden det til Friderichsværns Etablissement hørende Mandskab bliver forlagt til Friderichss værn: men, som der dog mueligt for Eftertiiden endda kunde i Anledning heraf blive Dispute imellem Garnisons Præsten paa Friderichsværn og de omliggende Landsbye Præster, saa, for at faae samme eengang aldeles hævet og forebygget, ans ordnes: I Fald noget af det til Friderichsværn henhorens de Mandskab skulde blive commanderet uden for Gare (s) Ganske forandret ved Rescr. af. 18 Decbr. 1782. hisos nisonens Menighed, maae og skal saadant Mandskab, i 19 Junii. Henseende til Trolovelse, Brudevielse, Bornedaab og andre Ministerielle Forretninger, høre til det Sogn, hvor de opholde sig; men de skal derimod betale Goitids, Offer til Garnisons: Præsten ved Friderichsvern. Rentek. Prom. (til samtlige Stift og Amt 22 Junii. mænd, Biskoper, Grever og Friherrer i Dana (Kongl. Or dre 19 Junii.) mark), hvorved Rescr. af 29 April 1776. ang. Er traskats Mandtaller og Lister, i Noget for andres. Gr. Saa inderlig som Kongen lader Sig det være magta paaliggende, at see Statens- Gield ved sterke Udbetalinger og andre vise Anstalter under Guds Velsignelse aarlig formind fet, faa nedvendigt er det, for at komme med fast Grund til dette fiereste Diemeed, at ingen af de Skatpligtige, ved For femmelse eller Partiskhed, lifte sig fra at bære Byrden med deres Medunderiaatter; thi derved aftage just de Indkomster, som aleene kan sætte Kongen i Stand til at formindske og endelig at hæve disse Byrder. Af denne vigtige Aarsag faae Kongen Sig nod til ved Rescriptet af 29 April sidstleden at fjærpe Pligterne, saavel for Geistligheden paa Landet, som Magistraterne i Kjøbstæderne, i Henseende til Mandtallernes ombyggeligste Forfattelse, thi paa disse Embedsmænd, hvis Tænkemaade og Troeskab kan være Kongen en Borgen, kome mer det egentlig an, at de Skatpligtige udrede hvad de bor og kan. Men da Kongen har erfaret, at saavel Geistligheden som Byernes Magistrater ere blevne inderlig bedrøvede, som om Kongen tilregnede dem alle Nogles uforsvarlige Efterla denhed: saa, for at vise dem fuld Tillid til deres Troeskab, Nidkjerhed og Jver for Kongens Tjeneste og Fædrenelandets Bedste, fame for at gjøre dem muntre og frimodige i denne nødvendige og uundværlige Forretning, befales angaaende Rescriptet af 29 April 1776. Hvad Landet angaaer, da skal a) i 3die §. den Zed, som ved Hoved Mandtallerne og de maanedlige f- og Tilgangs Lifter er paalagt Degne og medhjelpere, ganske bortfalde; ligeledes skal og den Præsterne og Degnene i samme §. paalagte Mulct være ophævet: da Kongen i dets Sted vil, at, naar den der ommeld te Forsømmelse antræffes stat de i første §. nævnte Sog nemænd betale den halve Deel, og Sognepræsten og 11u 3 Deg 5. %, 22 Junii. Degnen den handen halve Deel af den Skat, som de 5. 2. udeladte Personer skulde hape betelt, saaledes, at Deg nen af den sidstnævnte halve Deel skal erlægge en Fjers dedeel, og Sognepræsten det øvrige: 6) hvad den ode §. angaaer, da skal den, med følgende nærmere Bestem melse, aldeles staae ved Magt: 1) Præsten skal forsyne sig med Degnens, medhjelpernes og 2 Sognemænds Attester, naar han har afsendt Mandtallerne; 2) ena hver af Oppebørsels: Betjentene, som annammer disse Mandtaller, skal strax og uvegerlig give Præsterne sit Beviis, til hvad Dag og Time Mandtallerne ere ham indhændigede: 3) naar Præsten boer kun 2 Mile fra den vedkommende Oppeborsels Betjent, skal han selv befordre Mandtallernes Indsendelse; ligeledes i Fald de ved Posten kan komme til bemeldte Betjent, skal Præsten og lige lang Bei, om det gjøres nødigt, besørs ge dem til Posthuuset, hvor de imod Attest portofri (t) skal modtages; men, er Præsten i begge givne Tilfælde længere borte, da skal de Kongelige Betjente, efter fsiede Anstalter i Amterne, lade dem til den bestemte Tiib afhente hos Præsterne: 4) Præster, som boe pas Ger, eller hvor Jiebrud og Uføre om Vinteren gane ste hindrer Passage, skal være frie for den i Placaten af 30 Decbr. 1762 fastsatte Mulet, naar de med Degs nens, Medhjelpernes og 2 Sognemænds Attester godts gjøre, at Storm ag uføre haver gjort det umueligt til bestemte Tito at indsende Mandtallerne; fan de ikke dete te, og dog udeblive, bør Mulcten uden Staansel inde fræves. Hvad Rjøbstæderne angaaer, da a) borts falder den i 3die §. paalagde Eed, og i dets Sted fora fikre Embedsmændene som arefjere Embedsmænd, og de andre som troe og lydige Borgere, at have gjort hvad deri er befalet; 6) ligeledes vil kongen ikke have den Blok (t) Cfr. Prom. af 29 Junii 1776. Klokkerne foreskrevne Eed, men i dets Sted den For 22 Junii. sikring, som troe og lydige Underfaatter at have gaaet Vedkommende tilhaande: hvad den Ste §. angaaer, da skal ve kommende Øvrighed forsyne sig med 4 Mænds 2lttester, af dem som ere brugte ved Mandtallerne, naar de have afsendt disse Mandtaller; og Oppebor. fels Betjentene igjen udstede Beviis for, naar de Mandtallerne have modtaget. Mod Attest modtages paa Posthuusene disse Mandtaller frie for Porto, og el lers sendes de paa Byens Bekostning til Vedkommende. Hvor Jisbrud, Uføre eller andet Uveir skulde hindre; da gjelder til Beviis herom Attest fra dem, som oven for ere nævnede. I andet Fald inddrives Muleten ef ter Placaten af 30 Dec. 1762. Rentek. Prom. (til Proprietairen 2. C. Teilmann 29 Junii. paa Norholm under Lundenes: Amt), ang. hvad der bør iagttages ved at søge Skattefrihed paa den com pletterede Sædegaard Aggerkrog (u). Vel har han anholdt om at nyde Skattefrihed paa den ham under Lundenes Amt tilhørende forhen værena de adelige Sædegaard, Aggerkrog faldet, af Hartkorn, Ager og Eng 10 Tor. 7 Sfpr. 1 Alb. tilligemed Assen. bef Molles Hartkorn, Molleskyld 4 Tor. 2 Fokr., og til den Ende indsendt en af vedkommende Amtmænd og Amtsforvaltere attesteret Jordebog over det Bøndere gods, han til hver af sine havende Gaarde har henlagt, i alt Ager og Eng 631 Tbr. 5 Sfpr. 3 Fofr., hvortil Semeldte Aggerfrogs Complettering af ham findes inddeelt 204 Tdr. 1 Skpe.; men, førend bemeldte ansøgte Skat tefrihed kan være at tilstaae, vil det, i Anledning af Fon. under Dato 16 Dec. 1682, være fornødent, at fornævnte Jordebog vorder saaledes indrettet, at ved 11 u 4 (u) Anhang af Rescripter c. 1779. Bone 29 Junii. Bøndergaardenes Hartkorn maae forklares Matriculs. Kumer, eller, i dets Mangel, Beboernes, Cavni Landmaalings Tiiden, saa og ved hver Gaard ans tegnes, hvor langt samme fra Hovedgaarden er bes liggende, samt efter hvilke Skjøder og Adkomster Hr. Teilmann deraf er bleven Eier; og, hvor der ved en eller anden Gaard anførte Hartkorn ikke accurat efter Amtstuens Matricul skulde udfalde, maae ved hver af faadanne Gaarde in Margine udi Jordebogen forklares, Hvorudi Forskjellen, efter Skjøder og Adkomster, og de ved Amtstuen havende Documenter, fan være bestaaen de: naar Jordebogen saaledes er indrettet, og det deri anførte Hartkorn med Amtstuernes Matriculler speciel er confereret, samt de ihændehavende Skjøder og Adkom fter tilligemed Jordebogen for Amtmændene ere produ cerede, og derefter med deres behørige Paategning til Kammeret indsendes, skal det nærmere komme under Betragtning, hvorvidt den ansøgte Skattefrihed pas Aggerfrogs Hartkorn kan være at tilstaae eller ikke. Ja midlertiid, hvad Assenbek Mølle angaaer, da, som samme findes i Matriculen in Anno 1688 anført, som contribuerende at have henhørt til Nørholm, fan, uden neiagtig Beniis, at samme Molleskyld haver været inds begreben under Aggerfrogs frie Taxt, ingen Skattefria hed derpaa forventes. I øvrigt erindres til Jagttagelse. ved foranførte Jordebog, at til Sedegaardens Complete tering bliver et andet antaget end Bøndergods af Ager og Engs Hartkorn med behørig Bygning og Besætning, men ikke Kirke: eller Hospitals Gods, ei heller noget hvortil aleene haves Herlighed, og ligesaa lidet Agre eller Enge paa Rjøbstæd: Marker, ei heller Fiskerie. 29 Junii. Rentek. Prom. (til Amtm. over Lundenes- og Booling Amter), hvorved Copie af forestaaende bliver Bliver meddelt til Underretning, hvad der saavel ved bes 29 Junii. rørte Jordebog, som veb andre i lige Tilfælde, kan pære at iagttage og attestere (v). Gen. Postamtets Circulaire (til Postmesterne), 29 Junii. ang. paa der neieste at iagttage, ikke aleene at præsterne ei affordres Postpenge for deres Breve til de Kons gelige Oppebørsels Betjente, Extraftatten angaaende, eller saadanne Breve i mindste Maade forsinkes, ende Ejønt de ikke maae frie carteres imod Præsternes Attes fter; men endog, at disse Præsternes Breve strap blive vedkommende Oppebørsels Betjente frit udleverede imod de anordnede Attester (x). Rescr. (til Amtmanden over Coldinghuus-Amt), 3 Julii. ang. varteer for Under Officererne, som exercere Landsoldaterne ved Taule- Kirke. Gr. Han har forestillet, at, omend skjønt Amtmændene, i Folge Fon. af 14 Sept. 1774, skal være under = Officererne behjelpelige for den fastsatte Leie at kunne faae Qvarteer i Nærs værelsen af Districtets Ererceer Plads, hvortil Landsoldaterne ere henlagte at erercere, saa skal dette dog ikke have været ham mueligt at bringe til Beie for de Under Officeerer, der skal erercere Landsoldaterne ved Taule Kirke, medmindre en Selveier Bonde med Magt skulde tvinges til at ryddiggjore fit Huus til hans største Stade og imod sin Eiendoms-Ret. Bønderne i Districtet, naar ingen anden Leilighed udi Districtet dertil maatte være, sal betale 5 ß. pr. Tønde Hartkorn til et Huuses Indkjøb tet ved Exerceers Pladsen, paa det Under Officererne i Districtet funde have en vis Boepel, hvorimod Huuset skal sjødes til Districtets Lodseiere, og fremdeles tilhøre samme. Instruction for Odense Byes Magistrat 3 Julii. og 16 eligerede Mænd. (v) Ibidem. Uu 5 Rescr. (x) See Prom. 22 Junii 1776, S. 1. b. 3. 09 §. 2. b. 10 Julii. 16 Julii. 19 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus Stift), ang. at for hver Vandspring i Christiania, som Huuseierne have i deres Gaarde, skal for Efs tertiiden aarlig betales 4 Rdlr., hvorfra hverken offent lige og de der værende tvende Kongelige Huuse eller andre skal være undtagne, men Beboerne være ansvars lige for Afgivten, imod at qvitte den i Leien eller pas andre Maader. Og skal derimod al videre aarlig Paas lægning til Bandverkernes Vedligeholdelse aldeles udgaae af Bye Skatten, og disse af Bandspringene indkomne Denge, hvilke ligesom andre Byens Skatter af Ræm neren indfordres, udgjøre en aarlig Fond, hvoraf uns ber Politie Rettens og Politiemesterens Tilsyn, hers efter som forben, alle 1lbgivterne skal bestrides; bog, naar en stor Reparation behøves, maae dertil gjøres et Laan af Byens Casse, som strax sal refunderes af de først indkomne Afgivter. Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. at de med Posten afsendende Breve bør (y) imod tages til een Time for Postens Afgang. Gen. Lb. Decon. og Commerce: Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Aalborg og A- huus, og til samtlige Amtmænd i Jydland), ang. at Kons gen for nogen Tiid siden har bevilget indtil videre be 2 Kjøbstæder Aalborg og Aarhuus efterfølgende Fordeele og Benaabinger for faltet Rjods Udførsel til fremmede Steder og til de Danske Colonier i America, dog at dertil beviislig Jydske Stald Øren ere slagtede, nemlig: (z). Med Attesterne fra Bragerne i Stæderne, hvors (y) I Stæderne uden Kjøbenhavn. (z) De samme Friheder som nævnes i Fon. 4 Nov. 1776, P. II. §. 1. hvorfra Udførselen er feet, beviises, at kjødet er for 19 Julii. farligen saltet og i alle Maader godt og forsvarligt Kjob. mands Gods; dog for det til Vestindien udførte Kjød maae den forhen ved Fon. af 16 Sept. 1773 (a) bevil gede Præmie decourteres. Canc. Prom., ang. Straffen paa Vand og 20 Julii. Bred for Leiermaal (b). Gr. Landfogden paa Lassoe har indberettet, at de Ovindespersoner der paa Landet, som for begangne Leiermaal i Følge Forordn. af 8 Junii 1767 Fal, i Stedet for aabenbar Skriftemaal, hensættes paa Band og Bred, have paa Grund af, at de ei kan udstaae denne Straf, saalænge de have Bernene ved Brystet, fundet paa at lade dem die henimod 2 Nar, for at undgaae Straffen. Naar et Barn er eet Aar gammelt, bør det være afvænt, og Straffen for flige Folk altsaa ikke længere udsættes. Rentek. Prom. (til Amtm. over Lundenes og 20 Julii. Bevling Amter), ang. at en Proprietair selv kan ereqvere for Skatter. Gr. En Proprietair forestiller, hvor besværligt det skal væ re ham at faae de Kongelige Skatter hos fit Godses Bender inedreven, og til præcise Tiid i Amtstuen betalte; forespørger derfore, om han maae pante for Extrafkatten, og om for de ordinaire Skattet maae af Amtmanden udstædes Execution paa Godses Bender. Efter de Kongelige Anordninger er det ham tilladt at gjøre Udpantning for Extraftatten hos dem af hans Bender, som ikke vil betale, og ei ere ansatte for at være fattige; og, dersom han for andre Skatter vil have dem med Execution belagt, fan han selv, uden videre Authorisation, udstæde samme efter Forordningen om Contributionens Inddrivelse af 9 Junii 1683. Rescr. (a) See tillige de seenere af 5 Sept. 1776, 19. April 1779/ §. §. 2. og 5, Plac. 3 April 1782, og Jon. 2 Febr. 1784. (b) Wandalls Forordn. &c. for Geift., Side 153. 25 Julii. 27 Julii. 27 Julii. Rescr. (til samtlige Biskoper i Danmark og Norge, samt Hofprædikanten), ang. at Confirmas tions Attester maae skrives paa ustemplet Papiir. = Gr. Eftersom det ved Rescriptet af 7 Jan. 1741 er befa- Tet, at de unge og ubekjendte Folk i Menighederne skal frems viise Beviis om deres Confirmation, hver Gang de vil antages til Communion, eller naar de komme til et andet Sogn, faa og, at Præsterne uden Betaling skal give faadan et Be viis paa flet Papiir; men det udi seeneste Fon, om det stemplede Papiirs Brug af 27 Novbr. 1775 iblandt andet er be falet, at Præste Attester skal skrives paa No. 2. til 6 fil ling; og Kongen nu er bleven refereret, at faadant skal bave givet en Deel Præster Anledning til at forespørge fig, om til Confirmations Attester skal bruges herefter stemplet Papir: faa, siden de fleefte af flige unge Mennesker ere yderlig fattis ge, og saadan Bekostning altsaa vilde være dem til Besvær, vil Kongen: Disse Confirmations Attester, naar de saaledes clausuleres, at de ei kan ansees eller passere som Skudsmaal for nogen, der begiver sig fra cet Sogn til et an det, maae herefter ligesom forhen frives paa ustemplet Papiir. Canc. Prom. (til Amtm. over Lundenes og Beve ling Amter), ang. at holde over de om Omløben af Betlere gjorte Anordninger og Fundatsen for Vi borg Tugthuns, indtil der desangaaende keer en al mindelig Foranstaltning (c). (Paa hans Forslag, til at hemme saadan Omloben, deels ved at sætte nogle i Eugthunset, og deels, naar det blev ham tilladt, uden Lov maal, at fordre og inddrive en Mulet fra til 10 Rdir. hos den, som husede en saadan omstreifende Betler, eller gan ham Almisse). Gen. Ed. Decon. og Commerce: Collegii Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i Danmark), ang. Vadmel fra landet til de Vestindiske Slaver. (c) See Fon. 18 Martii 1778. Gr. Gr. Det er deels befiendt, at til Slavernes Klæber, i de Danske Vestindiske Colonier, forbruges aarlig en anseelig Mængde faa kaldet Negerklæde, som man hidindtil meest has bekommet fra Engelland, og er omtrent det samme som Wads mel, og deels kommer nu baade Erfaring og Efterretninger deri overeens, at det Slags Badmel, som gjøres her i landet af forsvarlig Godhed, er til benævnte Brua i fær meget ans tageligt, og fan vente i den følgende Tiid at blive med Bee gjerlighed forskrevet. Desaarsage anmodes at meddele Proprietairerne forneden Efterretning berom, paa det de kunde opmuntre Bønderne paa deres Godser til at lægge sig meere efter Vadmels Tilvirkning og Forarbeidelse, der fortjener at regnes blandt de nyttige Haandteringer, som bør befor dres og almindelig udbredes. Til videre Efterretning for Vedkommende ved Vadmelets Fabrication følger herved en Prove af den Sort, som formodes at ville finde t Vestindien den bedste Afsætning. Sammes Brede maat te være 5 varteer, og Priisen vil i Almindelighed bli ve 24 B. pr. Alen i Kjøbenhavn leveret. 27 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands, 31 Julii. Stift), ang. at tilrettesætte en Byeskriver, som havde skrevet uforsvarlig med langstrækkede og udhulede Bogs staver; samt at tilholde vedkommende Betjente, paa til børlig Maade at give de af dem udstædende Documenter beskrevne med 26 Linier, og paa hver i mindste 20 Bogs staver, under Straf af Mulct, Suspension, Cassation, og det ulovlig Oppebaarnes Tilbagelevering (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 2 Aug, ogsaa at give Amtmandene Communication), ang. at tilholde Rettens Betjente uden at forlange vidtleftig Forklaring, at følge med paa Inqvisitioner om Brændeviinsbrænden paa Landet (e). (d) Skjærpet ved Plac. 9 April 1783. Gr. (e) See Rescr. Aug. 1777, Infr. 16 Decbr. 1778, 08 Rescr. 22 Decbr. 1780, 2 Aug. 2 Aug. Gr. Paa det de foretagende Ingvifitioner kunde medføre den forventende Nytte, til at bemme det skadelige og utilladelige Brændeviinsbrænden paa Landet, da adskillige saavel Consumtions Forpagtere udi Kjøbstæderne, som andre, der i Anledning af Sorordn. af 2 Sept. 1773 har vildet foretage Inqvisitioner, have Tiid efter anden, ved indkomne Klagemaale til General Toldkammeret, besværet sig over, at, naar de have forlanget af Jufrits Betjentene at følge med paa Inqvisition, have disse først begjert Underretning om, hvor eller hos hvem der skulde inqvireres, ligesom de og, deels, under Vaaskud af andre Forretninger, have forlanget Inqvisitionen udsat, og deels reent negtet at følge med paa Juqvis tion, naar det har været uden for deres Jurisdiction, ved hvilke udforskninger eller Forhalinger de Paagjeldende ere blevne underrettede om den forehavende Ingvifition, saa at samme derefter er leben frugtesles af, og ikkun geraadet Vedkome mende til Tiids- og Penge Spilde. Vedkommende Justits: Betjente have uden Ophold, og uden at forlange nogen vidtløftig Forklaring, hvor eller hos hvem Inquisitionen skal foretages, langt mine dre ved nogen Slags Paafund eller Undskyldning at fors hale Tiiden, at følge med paa Jnqvisitionen, naar de dertil blive reqvirerede, og i Særdeleshed være de Kongelige Betjente, i dette Tilfælde, paa alle muelige Maader behjelpelige. Convention imellem Kongen og det Hertuglige Oldenborgske og Delmenhorstske Hof, ang. at Sjette- og Tiende-Penge imeliem sam mes Undersaatter ikke gives (f). I mildeste landsfaderlig Betragtning af de Besværlige heder, som har været forbundne med den hidindtil brus gelige, af de bortflyttende Indvaanere ogsaa i Arvs- og andre Tilfælde fordrende Afgivts, eller Afkortnings, Penge, har Kongen med den regjerende Hertug til Hols stein Oldenburg foreenet sig derhen, saadan Afgivts: og Affortnings Ret, for saavidt samme hidindtil er gaaet ind i den Kongelige Casse, imellem Kongens Riger og (f) See Prom. 12 Octobr. 1776 og Conv. 1 Junii 1781. og samtlige Lande paa den eene, og samtlige Bertus 2 Aug. gelige Oldenborgste og Delmenhorstste Lande paa den anden Side, for Fremtiiden reciproce ganske at af Staffe og ophæve; og det saaledes, at Kongen af Sine Unde saatter, som fra Kongens Riger, Hertugdomme og øvrige Tydske Lande til de Hertuglig Oldenborg Delo menhorstste Lande sig med deres Gods begive og der nedsætte (g), saa og af de Hertugtige Oldenborg Delo menhorstste Landes Indvaanere, som i Kongens Riger og Tydske Lande have Arve Parter at hæve, og samme bemeldte, Hertuglig Oldenborg Delmenhorstske Lande bringe og transportere, vil fra nu af ingen i Sin Casse hidtil indflydte Afgivts, Tiende eller Afkortningss Penge, i hvad Navn de have, lade fordre eller inddris ve, hvorimod da ogsaa reciproce Hertugen til Holstein Oldenborg ligeledes undtager og befrier de Midler og Penge, som herefter fra de Hertuglig Oldenborg Dele menhorstske Lande indføres i Kongens Niger, Hertugs domme og Lande, fra de ham deraf tilkommende Afforts nings Penge. Denne reciproqve Ophævelse af meer. bemeldte Afgivts, Tiendes eller Afkortnings: Penge paa foreskrevne Maade skal udtrykkelig strække sig ikke aleene til Emigrationss, og saavel herefter faldende som de fra begge Sider anhengige, herunder i sær medindbegrebne Arve (h), men ogsaa til alle de Til fælde, i hvilke tilforn, efter gammel Sfik og Brug (i), eller ved modum Retorfionis, deflige Penges Erlæggelse, under hvilket Navn det og er skeet, har været brugeligt. Con (g) Mit wesentlicher Wohnung und mit ihren Gütern fich begeben. (h) Und sowohl fünftigen als die von beiden Seiten an hängigen, hierunter nabmentlich mit einbegriffenen Erbfdjafften.

(i) Dem Herkommen nad. 2. Aug. 3 Aug. 7 Aug. $. X. §. 2. F. 3. Convention imellem Kongen og det Høistift Lybekste Hof, det samme, saavidt begge Siders Undersaatter angaaer. Kentek. Prom. (til Biskopen over Ribe: Stift), ang. at de udaf Provincen beviislig udflyttende Tjenestefolk kunne uden Attest udelades af Extraffates Mandtallerne. (I Anledning af Forespørgsel fra 2 Præster), Rescr. (til Amtmanden over Bratsberg-Amt), ang. Ting Steders og Tiiders Forandring og Bestemmelse udi Nessedals- og Ferresdals - Tings lauge (*).

Zeffedals. .Tinglaug maae henlægges til, og samles under eet med Hvidesse. Tinglaug paa et beqvemt Sted iSanneboigden af Hvidesse Hovedsogn, og Tinget ders for det heele Præstegjeld holdes i 4 Dage, af hvilke de 2 første skal være for Hvideseøe og Bruncheberg, og de 2 sidste for Nessedal, Braadal og Triungen, samt fast sættes i Overeenstemmelse med Fdu. af 28 Febr. 1727 og 13 Julii 1753 aarlig, nemlig Vinter: Tingene fil den 3, 4, 5 og 6 Martii, og ofte Tingene 12, 13, 14 og 15 Octobr. Forresdals Tinglaug maae ligeledes forflyttes og samles under eet med Laurdals, paa et beqvemt Sted i Laurdals Hovedsogn, og der hole des i 5 Dage, nemlig Vinter. Tingene den 8, 9, 10, II og 12 Martii, og hofte: Tingene den 17, 18, 19, 20 og 21 October, hvoraf de 3 første Dage skal være til Sagers Behandling for Moelands og Moe Præstegjel be, som tilforn udgjorte Forresdals Tinglang, og de 2 sidste Dage for Laurdals Præstegjeld. Og, siden Vinnie Præstegields Ting saaledes vil blive det sidste, skal samme holdes: Vintertinget den 14 og 15 Martii, (*) See Reset. 28 Jan. 1785. Boster Søftetinget den 23 og 24 Octobr.; dog Tægteriiderne 7 Aug. nærmere at maae berammes ved de aarlige udstædende Tingberammelser naar indfaldende Hellige Dage maats te udkræve nogen Forandring. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), 7 Aug. ang. at Tingene udi Strinde og Sælboe: Fogderie skal for Fremtiden (k) holdes paa efterskrevne Kilder: Vinter Tingene. Bøfte. Tingene. Bones Tinglaug den 12 og 13 Febr. t. 9, 10 og 11 Sept. Borsens ogSkou gens 7 Budvigens Lenstrandens, Til: ler og Klæbve Strindens F d. 15, 16, 17 0019 d. 13, 14, 16 og 17 den 19 og 20 den 21 og 22 b. 23, 24 09-26 d. 23, 24, 25 og 26 d. 28 09 29 Febr. d. 30 Sept. samt 1, samt I Martii. 2 093 Octobr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens: 7 Aug. Stift), ang. Huusbonder oa Tjenestefolk, samt Lediggangs og Betleries Hemmelse i Bergen. Gr. Han har foredraget, at de af ham, til at hemme Les diggang.og Betferie i Bergen, følede Foranstaltninger vel ha ve havt den attraacde Nytte, faa at Betlere, af Frygt for at opbringes, er indfinde dem paa Gaderne, og Arbeidsomhed begynder at tiltage, men tillige at, dersom Lediggang skal inde Frænkes, for med Siden at kunne hemmes, mane al Anled ning dertil forebygges, allerhelft Ungdommen der i Byen skal Dertil være faa henvendt, at de ei ved Overtalelser samme vil forlade, men undskylde sig deels nylig at have forladt en eller anden Tjeneste, og desaarfag maae være ledig, deels med at være fæitet til Tjeneste, men samme ei endnu haver kundet tils træde, deels og at lade, som de vare villige til Arbeide, men, under Skin af at være enten deres Forældre eller nogen af deres Slægt til hjelp, ei samme fan paatage, og under disse med fleere Forevendinger vedblive Losgængere deres orkeslose Levnet, hvorved tillige Ungdommen forføres, saa at de først ved tiltagende Alderdom med et serabeligt Legeme made erkjen de saadant. (k) Tilforn var derom Anordn. 16 Julii 1756, VI. Deel. 1 Bind. 2 # Ans 7 Aug. S. I. §. 2. S. 3. §. 4. $. 5.

I Anledning af dette Forslag, samt for at hemme Lediggang, og tillige at holde Tjeneste Tyende inden de fatte Grendser, anordnes følgende, i Overeenstemmelse med de for Kjøbenhavn under 28 Novbr. 1755 09. 27 Novbr. (1) 1775 ergangne Befalinger: Fardag for Tje nestefolt af begge Kien skal herefter, som hidindtil, væ re første Mandag efter Paaske og første Mandag efter Michelsdag; dog forbliver det ved Haandverker og andre Laug efter Laugsartiklerne og andre derom ergangne Anordninger. Den Tjeneste Karl eller pige, som ei indfinder sig udi sin Tjeneste til den fastsatte Faredag, bør bøde 12 ß til lige Deling imellem Husbonden, Pos litie Cassen og Tugthuns Cassen, for hver Dag den udebliver efter rette Fardag, og kan de udeblivende Tjenestes folf ei formaae at udrede Bederne, affortes det dem i det første halve Aars Løn, naar somme er fortjent; hvor imed den Husbonde, som forholder sine Tjenestefolk at gaac af fin Tjeneste rette Fardag efter lovlig Opsigelse, bør i deres Sted betale Boderne, og desuden er æge en Mulct af 2 Rdlr. til lige Deling imellem Manufactur og Politie Cassen. Opsigelsen, hvad enten den skeer af Husbonde eller Tjener, skal fee vidnesfast 12 Uger før Paaske eller Michelsdag, og maae ingen Opsigelse paa fortere Tiid agtes eller som lovlig ansees; kommer der Trist om Opsigelsen, maae den Sigtede i Mangel af Beviis for Politie Retten aflægge sin Benægtelses: Eed, og i Mangel deraf maae det tillades den Sigtende at aflægs ge Bekræftelses Zed. Enhver, som haver modtaget Sæstepenge, maae ei levere samme tilbage, men være pligtig rette Fardag at begive sig i sin Tjeneste, og der, at forblive &c. (m). Hvilken Tjeneste: Rarl eller Pis ge, som ei vil begive sig i den Tjeneste de ere fæstede (1) Rescr. 23 Novbr. til, (m) Det øvrige som den 4de §. i Rescr. 28 Novbr. 1755. 5. 6. §. 7. til, skal betale Festepengene tilbage, og desuden hensæt 7 Aug. tes til Arbeide i Tagthuuset udi saa lang Tiid som de ellers udi den fæstede Tjeneste skulde have forblevet. Samme Straf bør den Tjeneste Ratt eller Pige være undergiven, som, uden lovlig Aarsag, saasom at blive ilde medhandlet af sin Husbonde eller deslige, begive sig uden Husbondens Villie, førend rette Fardag, af sin Tjeneste, og desuden miste den Løn, som er fortjent og kunde haves tilgode til den Dag de saaledes urettelig fors lade Zjenesten, da denne Løn bør være forbrudt, Halv, delen til Husbonden, og halvdelen til Munufacturhuus set. Husbonden skal være pligtig til Fardag at mod tage den fæstede Karl eller Pige, og beholde den i sin Tjeneste, indtil de efter lovlig Opsigelse paa enten af Siderne kan skilles ad, medmindre Husbonden funde bes vise, at den fæstede Tjener er hengiven til Utroeskab, Drukkenskab eller deslige grove Laster. (n) Alle og ens hver skulle noie holde sig Lovens 3die Bogs 21 de Cap. 12te Art. efterretlig, og ikke feste &c. (0). Den Tjes §. 14. neste. Tyende, som befindes og overbevises at opføre sig sjødesløs, trodsig, eller opsætsig i sin Tjeneste, stal straffes med nogle ugers Arbeide i Tunthuuset, efter befindende Omstændigheder, som Politiemesteren, ef terat det for ham er andraget, uopholdeligen haver at undersøge og paakjende. De Qvindfolk, som enten formedelst Svaghed eller andre Aarsager komme af deres Tjeneste, skal, saasnart de blive saa friske, at de noget kan arbeide, anmelde dem paa Manufactur Huuset, for der at spinde, da dem af Directionen leveres et Bes viis,

  1. 2

(n) §. §. 8, 9, 10 et fom samme Rescripts 8, 9 og todė $., dog at det halve Aars Len efter 9de §. i Bergen deles mellem Politie- og Manufacturhuus Cassen. (o) Det øvrige heraf, samt §. S. 12 og 13 ligesom §. §. 11 13 af Reset. 1755. S. 11. 5. 15 7 Aug. viis, at de ere blandt Huusets fri Spindersker, hvilket §. 16. S. 18. §. 19. Beviis tilbageleveres, naar de enten begive sig i stadig Tjeneste, eller bevise paa anden lovlig Maade at vil ere nære sig, hvorimod dem gives Attest om deres Forhold; men, skulde det befindes, at sige Qvindfolk ei arbeide troeligen, men soge aleene under dette Skin at vedblive et orkesloe Levnet, skal Beviiset dem fratages, og de til Arbeide paa Tugthunset hensættes, indtil de beviisligen fan godtgjøre, at de ere fæstede til stadig Tjeneste, da de dog ei maae løsgives, førend rette Fardag. Ingen unge Ovinde Mennesker, som ere friske og tjene for deres Bred, maae henligge ledige og uden Tjeneste, ei heller sælge Frugter og deflige; befindes noget Qvindes menneffe herimod at handle, skal hun til Arbeide udi Tugthunset hensættes, indtil hun kan komme i stadig. Tjeneste. (P) Til Beqvemmelighed saavel for dem, som søge, som dem der behøve Tjeneste, skal Magistraten med Stiftamtmandens Approbation beskikke en fæste. mand og tvende sæstekoner, af en bekjendt stille og skikkelig Opførsel, som ei maae holde nogen Slags Skjen Fe eller Vertshuus, ei heller tillade Tjenestefolk eller anden Ungdom hos dem at holde nogen Samling, men under vedbørlig Tiltale og Straf rette sig efter den dem af Stiftamtmanden ved Magistraten meddelende Instrux, imod at nyde den derfor ved samme fastsatte Belønning. Alle de Tjenestefolk, som ei selv kunne skaffe sia Tjene ste, skulle være pligtige jævnligen at anmelde sig hos en af de der i Byen anordnede Fæstemænd og fæstes koner, som da sørge for, at skaffe dem Tjeneste; og hvilken Tjeneste Karl eller Pige, som befindes ledig at henligge, og enten ikke haver jævnligen melder sig hos en af Fæstemændene for at faae Tjeneste, eller ikke har vils det antage Tjeneste, naar samme har været dem tilbuder, ftal (p) 5. 17. er fem samme Rescripts 18de §. 9. 22. §. 23. al straffes som Losgængere med Tugthuus Arbeide. 7 Aug. Skulde nogen blive syg i sin Tjeneste, og ikke enten selv §. 20. have Slægt eller Benner at kunne bekomme fit Ophold hos, eller selv kunne formaae at bekoste, sin Underhold ning i Svagheden, skal husbonden være pligtig at før: ge for saadan Tjeneste. Tyendes Cuur og Ophold, inds til de enten blive friske eller fan komme ind paa Syges huuset (q). Arbeidsfolk, fiftere, Matrofer, Sol dater og de, som fan agtes lige med dem, maae ei hol de nogen Tjenestepige under Straf af Tugihuus Arbeis de for Tjenersken, og 1 Rdlrs. Beder til Politie Cassen for den, som Tjenersken holder, medmindre særdeles Aarsager, som Dommeren kan ansee gyldige, gjer saadan Tjenerens Holdelse høistnedvendig. De, som holde Viin, Caffe og Skjenkehuus for Solt af fornemme og borgerlig Stand, maae ei holde meere end een Tje nestepige, som ansees for nok til Huusholdningen, de Opvartning for Gjæsterne bør skee ved Mandspersoner; i gemeene Vertshuuse, som søges af Folk under Bors gerstand, maae aldeles ei holdes nogen Tjenestepige: alt under Straf i begge Fald saaledes som ved 22de §. er fastsat. Folk af den Stand, som i den 22de §. ere bes nævnte maae ei af deres vorne og tjenestefore Dottre holde, under hvad Paaskud det end maatte være, hjem, me hos sig, og uden lovlig Tjenste, meere end een; og, naar de holde Skjenke eller Vertshuus, ingen, alt un der den ved fornævnte 22de §. fastsatte Straf. Bæres der Tvivl om Rigtigheden af den Attest, som en eller anden af dem, som har Tilladelse at holde Tjenestepiger, funde have udgiven om, at sligt eller andet Qvindmens neske virkeligen var i dens Tjeneste, maae Dommeren have Frihed til derom at paalægge Attestanten Eed, i Man-

  1. 3

(9) Det øvrige saavelsom S. 21 er fem §. 5. 20 og 21 of Rescr. 1755. S. 24. S. 26. 7 Aug. Mangel af hvilken Atteftanten bøder 2 Rdlr. til Polities Cassen, og den urigtig angivne Tjenerske ansees som Loss gængere med Tugthuus Straf. (r) Ligesom Politier mesteren overalt skal anvende Fliid til denne Anordnings noiefte Efterlevelse, og i sær sørge for Losgængeries Hemmelse og Afskaffelse, saa skal og alle de Sager, hvile fe Personer de end maatte angaae, som herrører af dens ne Anordnings Overtrædelse, ved Politiekammeret fors bores, og der i første Instans paadommes. Den som finder sig misnoiet med Politiemesterens Dom, skal inden 8 Dage fra Afsigelsen paaanke samme for Politie Commissionen; men efter den Tiid skal ban ikke have Magt til derpaa at tale; og skal saadan Paas ante skee ved skrivtlig Memorial uden nogen ordentlig Stævning. §. 27. Aug. 7 Aug. 19 Aug. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Aps probation paa Brodtaxten, som skal tjene til en bestandig Regel herefter, samt at Bagerne skulle sætte Mærke paa Brødet, og have Korna Forraad (s), Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Viborgs Stift), ang. at Hobroe: Vognmænd maae lige med dem i Viborg herefter betales af Milen om Some meren 2 M., og om Vinteren 2 ME. 8 B., Milepens gene iberegnede. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. at Froprædiken i Chri (1) S. 25 er som samme Rescripts 22de §., dog at (i Stee den for 2den, 6te og 7de Artiklers Formeldning) her staaer denne Anordnings Bydende. (s) Indeholdes i Plac. af 19 Aug. 1776, see Rescr. 17 og Prom. 27 Martii 1784. Christiania maae indtil videre ophæves om Vinteren, 10 Aug. fra første Søndag efter. Michaelis til første Søndag ef ter Paaske, første Juule og første Paaskedag undtagen. (I Anledning af Stiftsprovstens Ansogning derom, og da saa vel han som Byens 12 Mænd forsikre, at faa eller ingen ind. finde sig i Froprædiken, hvilket ellers i sær Huusarme, som af Mangel paa anstændig Klæder undsee sig ved at komme i Hoi meffe og Aftensang, pleiede at giore, paa hvilken Grund og denne Prædiken hidtil er vedbleven) (t). Canc. Prom. (til Biskopen over Ribe: Stift), 10 Aug. ang. Officeer Offerets Deling i Colding. Officererne ved det i Colding indquarterede Cavalle. rie fan ikke paabyrdes høiere Udgivt i Offer til Præs sten, end de efter Skif og Brug hidindtil have betalt til Sognepræsten sammesteds, der til Dato har beholdt samme for sig alcene; men for Fremtiden kan dermed saaledes forholdes, at hvad Offer, Officererne i saa Maade vil give, og hvad enten dette erlægges til de 3 Høiriider, Nyeaar, Qvartaliter eller hver Gang de gaae til Herrens Bord, tilstilles Sognepræsten og derefter deles saaledes, at han deraf beholder de totredie Par ter, og igjen leverer den Residerende Capellan den øvrige tredie Part. Rentek. Prom. (til samtlige Amtmænd, Land: 10 Aug. Inspecteurer og Landmaalere i Danmark), ang. at Gjenparter af Uddelings Carter skal leveres Amtmanden, Deel af Betalingen for Opmaalingen saalænge være deponeret, og Gjenparterne ved hvert Aars Udgang til Kammeret indsendes (u). 4 (t) Cfr. Rescr. 7 Martii 1776. Gr. (u) Dette indeholdes for det øvrige i Forordn. af 23 April 1781, S. 23 hvorefter dog nu den halve Deel af Bes talingen skal indeholdes og deponeres. IQ Aug. 14 Aug. Gr. Da ved Fælledskabets Ophævelse er befunden, at ad skillige Lodseiere ikke strax indhegne de dem tildeelte Jord Lod der, men ofte i lang tiid lade samme ligge uindgrovtede, hvil ket, naar Stjælpælene fiden forrykkes eller optages, og Op maalings og Inddelings Cartet tillige bortkommer (som af Erfaring vides undertiden at være feet), lettelig giver Anled ning til vidtleftige og bekoftelige Eiendoms Processer: saa vil det, til sligt at forebygge, være nødvendigt, at Rentekammes ret erholder rigtige Gjenparter af alle de Juddelings. Carter, der ved Fælledskabets Ophævelse forfattes, for samme i Landmaalings Archivet at lade forvare, paa det enhver, i paa kommende Tilfælde, deraf kunde meddeles de behøvende Efterretninger.

Rescr. (til Stiftbefalingsm. og, Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. ydermeere Anordning om Tarationerne over de Panter, som stilles de publiqve Midler i samme Stift (v) til Sikkerhed, og om Bekostningerne derved. Gr. Ved Rescr. under 3 Novbe 1774 er anordnet, hvor Tedes der til bedre Ordens Jagttagelse med de publiqve Mid- Jers udsættelse fal forholdes, og hvad Opsyn der skal være med Tarationerne over de samme til Sikkerhed stillede Panter, iblandt andet, at Inspecteurerne paa hvert Sted skal være tilstede ved Tarationerne og paasee at alting gaaer rigtig til, saaledes som de med Ecd, om paafordres, vil bekræfte; og Stiftbef. og Biskopen nu have forestillet, at forberørte Anordning har havt fin Gode Birkning paa de Steder, hvor sam me har været muelig i dette Styffe at efterleve, men at det ved de allerede for Haanden værende Vanters nærmere Efters fyn og deres Undersøgelse, som dem efter giorende Tillysning anbydes, ofte hænder fig, at ikke den attraaende Sikkerhed tan bekommes i Nærværelsen af Stiftelserne, men paa langt fraliggende Steder, hvor følgelig Inspecteurerne ikke uden med forsømmelse af deres øvrige Embeds Pligter kunne ind finde fig, og at Stiftb. og Biskopen derover ofte sættes i Forlegenhed med at paasfionne Panternes Rigtighed, da Lav- Retten af uvidenhed og andre Aarsager lettelig fan ansætte dem af langt heiere Wardie end de virkelig ere, og Soren friveren, der som oftest anfører deres Formening i Vennen, ansece fig aleene berettiget til at skrive, hvad de tilsige ham, uden at bekymre sig om Forretningens Rigtighed, naar deu blat i evrigt har fin Lovformelighed, hvoraf følger at langtfra liggende Panter, saavelsom Landgeds, og det faadant, naar Tarationen over samme fra Begyndelsen af ikke har været paalidelig, fan Stiftb. og Biskopen, uafvidende blive alt for. meget (v) For Christjansands Stift Rescr. af 17 Jan. 1783 $. S. 4-7. meget forringede inden Tarationen igjen om 3 Aar fornyed, 14 Aug. eg Stiftelserne altsaa uden deres Skyld, og uagtet al deres Paapasselighed komme til at lide Lab. 5. I Sorenskriverne i samme Stift skal ved Tarationer over Eiendomme og andre urørlige Effecter herefter ikke anfees som blotte Skrivere, men som de tillige, der staae for forretningen, og svare til saavel dens udvortes, sem indvortes Rigtighed, i hvilken Henseende Gaardens Skyld, Jordens og Skovens Beskaffenhed, Huusenes Forfatning og al anden Herlighed derudi bestandig styks feviis sal benævnes og hver for sig ansættes, saa at Gruns den til Vurderingen altiid fan erfares; og, fulde det da hænde sig, at Lav Retten ikke blev eenig med Betjena ten, skal han, ligesom i Delinqventsager skeer, hvor Han dømmer med Meddomsmænd, paategne sin særdeles Mening og de Aarsager, hvorfor han afviger fra Kettens, til Oplysning for den, som udlaaner Pengene. Det sams me skal og gjelde for 23pefogderne i Kjøbstæderne, saavidt Kjøbstæd Eiendomme berræffer, ligesom og om alle Forretninger, som kan sættes i Lüighed med disse. Skuls de det da desuagtet befindes, at ved Pantets Tiltrædelse, naar ingen besynderlig Uheld indtraf, ikke de Deele af den taperede Summa udkom, men det var tydelig at erfare, at Vurderingen var overdreven, og at enten Lavs Rettet eller Betjenten, være sig i Kjøbstæden eller paa Landet, aabenbare havde handlet imod deres bedre Vis dende og Pligt, da skal de derfor tiltales og dømmes. efter Loven til Erstatning for Tabet. Som Stift befal. og Biskopen derhos melde, at en Deel Debitorer. sal besvære sig over, at det falder dem særdeles tungt at bekoste de anbefalede Zarationer, og fornye dem hver 3die Aar, samt at den ulige Betaling, som Betjentene Derfor tage, og den Liighed, som de sætte store og smaa Gaardebruge i med hinanden, gjør, at endog Adskillige

  • 5

blive S. 2. §. 3. 5. 4. 14 Aug. blive afffræeffede fra at laane af de offentlige Penge, faa at Stiftbefal, og Biskopen med Tiiden kunde frygte for aleene at bekomme de sletteste Panter, naar de gode fun ne faae Laan andensteds fra: saa, i Betragtning of at flige Forretninger see til publiqve Stiftelsers Nytte, og Betjentene selv ved den igjentagende Taxation hvert 3die Aar have et Slags Fordeel og Tillæg i deres Indkomster, vil Kongen, nest at fastsætte, at Reglement af 24 Febr. 1708 dets 5te Art. i øvrigt skal være en Regel for Sorens Skriverne paa Lantet i andre Taxationer, herved have anordnet, at de, saa ofte flige Taxationer og Forretninger behøves til Publici Sikkerhed, al noies med saadan Betaling, som følger: a) af en Gaard, som er af I Skippo. Skyld og derover, I Rdlr. 32 B, og Lav.Ret ten hver 12 ß; men, naar den er derunder, da Sorens riveren ikkun 80 ß, og Retten hver 8 ß, for hvilken Betaling Forretningen tillige skal gives beskreven, uden videre Bekostning end det paagaaende stemplede Papiir. b) Naar den Eiendom, som skal ansettes, ikke figger mere end 1 Miil fra Skriverens Boepel eller fra Midten af Fogderiet, godtgjøres ham ingen Friskyds; men, er den derover beliggende, da skeer samme frem og tilbage paa 2 Heste, som Requirenten selv anskaffer, uden at ham derfor maae aftvinges Betaling. c) Diet. penge godtgjøres Sorenskriveren ikke ved Forretningen, men han maae lade sig nøie med den Forteering, som Eieren forunder ham; ligeledes bekommer ban ingen Dietpenge ved Henreisen, uden i saa Fald Eieren ikke vil oppebie, at han kommer i den Egn ved anden For retning, ba daglig Rdlr.: og, paa det ingen Opfin belse skal free til at eludere det her Anordnede, bør So renskriveren altiid, naar han betimelig derom advares, være betænkt paa, at afgjøre disse Forretninger, naar Andre tillige paa de Steder eller i det Sogn ere bestem, te, te, medmindre han siden ingen Dietpenge vil nyde. d) 14 Aug. For den hver 3die Aar igjentagende Taxation, naar ingen saadan Forringelse er feet paa Pantet, som fun de udfordre en aldeles Eftersyn og Omvurdering (thi i faa Fald bekommer han fuld Betaling) nyder Sorenskris veren Deel mindre, men Retten det samme. e) I Rjøbstæderne derimod, hvor adskillige saadanne Forret ninger fan foretages i cen Dag, bør Byefogden ikke nyde meere end 64 ß for Eiendom, som er under 500 Rdlr., og 1 Rdlr., naar den er 500 Rdlr. indtil 1000 Rolt., samt 2 Solr., naar den er derover, i hver høt den end ellers maatte være, hvorimod han for samme Betaling, naar det stemplede Papiir tillægges, skal give Forretningen beskreven; Vurderingsmændene nyde ders imod i de første Tilfælde 12 og 16 B, og i sidste 24 ß, hver: for den igjentagende Taxation i Rjøbstæderne bør saas vel Byefogden som Mændene lade sig nøie med mindre. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands. 23 Aug. Stift), ang. at Ringsted Bye maae frembeles nyde af Holbek 65 Rdlr., Nykjøbing 30 Rdlr., og Callundborg 40 Rdlr. aarlig Hjelp for de der igjennem Byen faldende Konge og andre Sri Reiser (x). Rescr. (til Amtmanden over Coldinghuus Amt), 23 Aug. ang. at den af ham i Henseende til de Seest Mænd føiede Anstalt at istandsætte og vedligeholde deres Anpart af Landeveien i Coldinghuus Amt, er approberet. Confirmation paa en Fundation til en al 28 Aug. mindelig Degne: Enke Casse udi Aarhuus: Stift (*). Rescr. (x) See Rescr. 14 Julii 1727 09 28 Junii 1740; ophæ vet ved Rescr. af 2 Jan. 1782. (*) Sees i Wandalls Anordn. for Geiftl. II. 97, 104. 28 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), aug. et Skriin paa hver Kjøbstæds Raadstue til indkommende Bornepenge, saa og om Panterne (y). Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet med derhos fulgte Forestilling til ham fra Magistraten i Christiania er Kongen bleven foredraget, hvorledes der imellem Overformynd rne og Bærgerne der i Byen er opkommen en Slags Tvistighed, an gaaende hvem af dem der skal have de for myndige indkoms ne Midler under Hænde, saalænge til de igjen kan blive ud fatte, da Bærgerne formene, at, siden de efter loven først staae til Ansvar, ber Pengene dem betroes, men Overformynberne derimod paastaae, at, siden de efter Rescr. af 9 Febr. a. p. ffal besorge Umyndiges Midler udsatte med Bærgens Vie dende og Samtyffe, faa ber de og have Pengene under Hæn ber, for at være des fikrere paa, at disse ere tilstæde og vir kelig blive udsatte. - -Og, Der skal overalt i Kjøbstæderne udi Aggershuus Stift paa Raadstuen anskaffes et jernbunden Skriin med 2 Nøgler og Laafe til, hvoraf magistraten paa hvert Sted skal have den ene og Overformynderne den an den, hvorudi alle Umyndiges Penge, naar de indkom. me, skal henlægges, indtil de igjen fan udsættes, og i faa Fald al Penge- lolaan og Tilbagebetaling fee inden Raadstuen i samtlige Paagjeldendes Overværelse. som det derhos fornemmes, at Overformynderne og Vær gerne ikke heller ere eenige om, hvilke Panter der skal præfereres, naar fra begge Sider lige god Sikkerhed fors fajfes, da de første altiid paastaae at have Fortrinet: saa, siden Bergen er den, der skal indfordre Renten, og ellers have meest leilighed med alt, hvad som ans gaaer Debitor, eg det saaledes er billigt, at det Pant, som er meest beqvemmelig for Værgen at paasee og hæve Renten af, vorder, naar det ellers er godt, først og fornemmelig imodtaget, skal Stiftamtmanden, naar derom reiser sig væstion, decidere, hvilket Pant der er det sikkerste og bedste. V. G. (y) See Rescr. af 24 Maii 1782 for Christianfands-Stift. Dg 3 Sept. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige 31 Aug, Zoldere i Danmark), hvorved sendes Placaten (z) om Tolv af udgaaende Ralk: Uld; og, for at være underrettet om Forskjellen paa denne og god uld, tile fjendegives, at bemeldte Ralk. Uld kjendes af følgende Egenskaber, nemlig at den er meget fortere i Haarene end fjær Uld, har en guulagtig Heidhed, og er overs maade støvet, samt uden Liv og Bevægelse. Tolderens haver altsaa neie at paaagte, at under den til fremmebe Steder angivende Kalt Uld ei god eller anden Uld imod denne moderate Told vorder udført. Resol., ang. Diætpenge for Toldbetjentene 5 Sept. paa Strand Reiser (a). Gen. Ld. Oecon. og Commerce Collegii Prom. (til 6 Sept. samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. Afgiv. (Kgl. Resol 1 Aug.) ten af kjøbte fremmede Skibe. For de Skibe, som beviisligen ere kjøbte af frem. mede, forinden Publicationen af Sdn. 18 Martii, og hvoraf i Følge Kongel. Resol. af 13 Mati Afgivten stal seares med 20 Rdlr. pr. Commerce Last, omend jont disse Skibe ikke ere bestemte til Farten paa Vestins dien, maae til Afgivtens Erlæggelse ogsaa sættes 4 Terminer eller de 4 første Reiser, m. v. (b). §. 1. 2. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Stiftbefas 10 Sept. lingsmanden i Ribe), ang. at det ikke kan formenes Vedkommende norden Konge Aaen at bruge og benytte sig af deres enten i Eie eller til Leie havende Ens ge senden Aaen, og derfor et heller at lade deres Creas ture (z) Af 21 Aug. 1776. (a). I Circul. af 17 Jan. 1778. (b) Den 2den 9. er som Plac. af 24 Mati 1777. See ellers Prom. 3, 17 03 31 Octobr. 1778. Ophæves ved Plac. 15 Jan. og Circul. 21 April 1781. 10 Sept. ture der græsses; og skal alle de, som fra den nordre 11 Sept. II Sept. II Sept. Side af Konge Aaen maatte tilhøre Marker og Enge enten til Eie eller til Leie senden Aaen og derpaa vil græsse deres Creature, for Stiftamtmanden anmelde, hvor mange Creature, af hvad Haar og Lød, samt i hvor lang Tiid de der vil græsse, for at erholde Attest om Anmeldelsen, Sundheds. Attest til Drivten, og Til ladelse at brive over Gredstedbroe, imod at de der lade dem antegne og brænde ved Overdrivten, og til den foresatte tid bringe Stiftamtmandens Beviis for Tilbagekomsten: Broemanden giver maanedlig Specification derover til Tolderen i Ribe. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. Enke Pension af Degnekaldene i Skippings Herred, Follesløv og Særslev 9, Vallekilde og Hørve 8 (men ißige Degn 20), Bregninge og Bjer fted 10, Vidschinde og Aunsøe 8, Værsløv og Jords lose 8, samt Seierse 4 Rdlr. (c). Rescr. (til samme), ang. Enke: Pension af Degnekaldene i Ringsted Herred, Ringsted 10, Vigersted og Qværkebne..., Harraldsted og Allins gemagle 12, Terslev og Ørslev 8, Førslev og Sneess lev 8, Øverste og Thestrup 9, Hasle og Freeslev 9, Jydstrup og Hvalsselille 7, Vetterslev og Hømb 5, Nordrup og Farringløse 3, og Beenløse 3 Rdlr. (d). Rescr. (til Kammerherre on Stiftbefalingsmand Hr. Albreth Philip Levezau samt Kammerherre og General Krigs - Commissaire Hr. Wackenik, ogsaa samtlige Stiftamtmænd i Norge at bekjendtaiøre), ang. Indqvarteringens Bestemmelse og Reglering i Norge. (c) Det øvrige som Rescr. 24 Novbr. .1775. (d) I øvrigt som samme Rescript. Gr. Gr. Benævnte ere under den 5 Auguftii 1773 09 14 Apri: II Sept. lis 1774 befalet tilligemed nu afgangne General Lieutenant Hr. Carl von Wilster, som Commissarier, at undersøge, hvor- Tedes Indqvarteringen i Norge for Fremtiden kunde være at indrette efter Regl. af 25 Decbr. 1767, og om ikke, i Henfeende til at Kiøbstæderne Christiania, Friderichsstad og Friderichshald især bebyrdes med Indqvartering, de andre Kjøbstæ. der i Norge dertil burde contribuere, i det mindste i Henseende til Officerernes Qvarteer Penge, og i hvad Proportion, med videre; de og under 18 Junii 1774 09 22 Julii 1775 ere fra Cancelliet tilskrevne, deels at hvad Kjøbstæderne kunde i faa Fald blive paalignet at udrede, maatte erlægges i den Kongelige Casse, hvorfra siden det Fornødne for Avartererne, der dog ikke maatte overstige Indtægten, kunde betales; deels og at Commissarierne havde at overlægge, om ikke Negl. for Kjøbftæderne i Danmark af 8 Maii 1775, i Henseende til Huusleiens Bestemmelse for Over Officererne kunde være at følge og indføre i Norge. Siden de ikke have været af fuldkommen lige Tanker om denne Sag, have de derom nu indsendt separate Forestilling, hvoraf er fornummet, at Kammerherre Levezzan holder for, at det forberørte Reglement for Danmark ogiaa funde, i Henseende til Beregnings- Maaden for Indqvarteringen og Prisen for Qvartererne for Officererne, være at følge og indføre i Norge; i hvilken Anledning han ha per forfattet følgende Tabel over 1) den garnisonerende og hvervede Militaire Styrke i Norge, saaledes som den befandt fig 1 Julii 1774 og fremdeles skal blive i Fredstider, uddragen af de derom indhentede Underretninger; 2) sammes Qvarterers Beleb alt i Penge eller ordinaire Indqvartering, fradraget Beløbet for de Gemeene og Under Officererne, hvis Dvarterer ansees in Natura anskaffede; 3) Overskud fra ertraordinaire Tilfælde, Indqvarteringer vedkommende, iberegnet for den commanderende General, hans Adjutanter og øvri ge Officerer, horende til hovedqvarteret, samt for General Suth, saavidt han har Leie; Repartition over No. 2 09 3, nemlig til Hovedgvarteret, eller det allerede ophørte for sig, og det øvrige eller Vedblivende ordinaire og extraordinaire for fig, paa heele Rigets Kjøbstæder, i forhold af deres Om stændigheder, og i Betragtning af Fordelen af Garnisonens Fortæringer og Forbrugelser, hvor den haves, og denne For- Deels Tab, hvor ingen er. Status Militaris Norvegia. 1. Fortifications: Etaten: 1 Ingenieur Major aarlig 3 8 Capitainer a 40 = Lieutenanter a 16 1 Caffe Commissair 2. Artilleriet. 2 Majorer a 50 5 Capitainer a 40 Officererne Gemene og i og i Lighed Lighed med med dem, el dem, der in ler med en Natura supso Rd. ge betales.

  1. 120

= 128 # A 16 * 100 Rd.

  1. 200

314 Rdlr. 300- poneres præ fteret. 18 Lieu II Sept. 18 Lieutenanter a 16 1 Toihuusforvalter 11 Copiist Officererne Gemene og i 288 Rd. 109 i lighed &c. Lighed med &c. 16. 16 26 Under-Officerer a 2 ß Jævndøgn 197 Rd. 688) s Tambourer a i 260 Constabler og Under-Constab: 1007 =53= fer a 1 B 2 Minerere og Broemestere a 3 ß = 22 8 Fyrverker a 2 ß 6 Haandverksmestere og Pontone rer Sergeanten a 2 ß 10 Minerere ai g $ 14 Haandverks Svende a I ß 119 Koner a ß 320 Rdlr. 78=1 60 80=> E 1878 Rd. 22ß 45 = 60:1 38 = 2= =222 53 452 43=J Foruden Beed Penge og Sygeftue Bekostninger for de Nationale Artillerister, som aarlig indfaldes til Exercitic i 4 uger forte Tiid. 4 Capitainer a 4 Rdlr. 4 Lieutenanter a 1 Rdlr. 32 ß 20 Under Officerer a 56 B 400 Conftabler a 28 ß Foruden Veedpenge. i Henseende den 16 Rd.

5 = 32

[redigér]

II 64 116 64 3. Det Søndenfjeldske Infanterie Regiment. 149 Rd. 648 1 Regiments Chef aarlig 1 Obrit Lieutenant 2 Majorer a so Rdl.

72 Rd. 1 60 = 10 Capitainer a 40 28 Lieutenanter a 16 1 Regiments 1 Auditeur varteermefter I Regiments Feltfjærer og til Medicin- og Barbeer: Stue 5 Compagnie Felt Fjærer, Jævndegn a 2 B 1 Regiments Tambour a 2 ß 1 Justits Sergeant a 2 ß 6 Hautbonter a 2 ß 1 Bossemager az ß 1 Stoffnest a 16 84 Under-Officerer a 2 ß 1232 Gemeene a B 116 Soner a I ß 5 % 100 400 = 448 1150 Rd. 24 16 # 30 = 38 Md. 2 B F 7 58* 45 = 758=

60=

II = 39== A 5878 d. 2 § 3 77 638 72 4684 16 44 1. 3 4 = Uberegnet Veedpenge 1331 Portioner a Rdlr. er 1996 Rdlr. 48 B og Sygefuernes Omfosf ninger. 4. Det Nordenfjeldske Dito. Officererne og de med dem Classificerede 1150Rd. * Under Under Officerer og Gemene samtlige med dem 5878 d. 2 Bl 110 Soner fleere a 16 418 28 Omkostninger. II Sept. Officererne Gemene og i' og i Lighed &c. Lighed med &c. = 6296 Rd. 306 Foruden Beedpenge 1996 Rdlr. 48 ß og Sygeftue- 5. De 2 Bergenste Garnisons: Compagnier. 1 Major I Capitain 6 Lieutenanter a 16 Rdlr. 14 Under Officerer, Jævndøgn 6 Tambourer a 1 ß a 26 172 Gemene a 16 1 Profos a B 50 Rd. 40 = 186 Md. e 96 : 106 Rd. 44 B 22 78 653 1056 d. 94 F 921 3 F 77= 269 = 91 =J 71 Koner a g Foruden Beedpenge og Sygeftue - Omkostninger. 6. De 2 Trundhjemske Dito. Officererne, ligesom her næst foran ved Bergen er anfort Under Officerer og de Gemene 1056 Rd. 94 B Herfra for 46 Koner færre 174 86 Foruden Weedpenge og Sygeftue Omkostninger. 7. Garnisonen paa Vardgehuus. 1 Premier: Lieutenant aarlig 152 # 8=5 186 Rde= 882 d. 8 B 3 = 16 Rd. A 182 MD.486 4 Under Officerer a 2 ß Jævndegn 30 Rd. 40k 40 Gemene a 1 B Men, saavidt nogen af alle disse have fri Boeliger i Kongelige Huuse, Gaarde eller Caffer ner, eller og i Steden for Huusleie og andre Udgivter nyde vis Lønning, maatte det Anforte derimod blive en Besparelse for Cassen, und tagen Friderichystad efter den derved her neden for anførte Forklaring. Belobet for Office rerne eller de i Lighed med dem = Tilsammen den ordinaire Indqvartering for heele Riger i Penge Foruden Weedpenge 3423 Portioner a id. 5169 Rd 48 ] Saa og Omkostninger for Sygestuerne, som nu under det Extraordinaire anslaaes = 3771 Rd. 648 884 68 19945 Rd.766 6054 Rd.20 I alt hidtil 26000Rd. Maar nu aleente Officerernes varteer Venge 3771 Rd. 64k tillægges saavel for extraordinaires Tilfælde eller Indgvarteringer samt Sygeftuer pr Mand dobbelt varteer Venge eller 26 Jævndognen, men kuns enkelt Beedpenge om Vinteren 16 B VI. Deel. I Bind. 2 y ög II Sept. og om Sommeren 86 maanedlig, Hunsleie og Lys, Senge og Sengeklæder, der alt i Forveien umuelig fan bestemmes, men ongefær funs fan ansættes # =1067 Rd. 728 som for den commanderende Ge nevals militaire Suite eller Hovedqvarteret vedkommende 1209 Rd. 82ß Tilsaminen for extraordinaire Indqvart. F Sidites Beleb, efter hos de Leiende skeete muelig Rabat, viser efterstaaende Nota: General von nth saavidt han har leiet Obrist Lieutenant Stange Roppern General Adjutant von Ellebracht Obrist Lieutenant Gåhler General Dvarteermester Ecklef 288Nd. = 113 = 138 116=

70 = 32

[redigér]

116= 66= Stricher 67 = 75 = 58= 2277 Rd. 588 Capitain Peimann Lieutenant Piper Obriff Lieutenant Kaltenborn Stabs Commissaire. Gabel Lieutenant Degener -Benzer Stocyfleth Capitain Wahrendorph Obrist Lieutenant Stricher 80 = 52 = 1280 = = 38 84 2 32 = 70= 80 = 12 = 70 47: 64- 822= 1209 Rd. 82ß Bliver faa Summen til ordinaire og ertraordinaire Indqvartering foruden Qvartererne in Natura, efter anden Rubriqve af heele Rigets Kjøbstæder proportionaliter maae udredes i Venge Hveraf vedblivende Og ophørt Hvoraf i Betragtning saavel Byernes Vilkaar, som den Fordeel, der flyder af Garnisonerne, hvor samme haves, proportionaliter kommer pag Aggershuus Stift. 3. Friderichshald 2. Friderichstad I Henseende denne Bye, siden seeneste Ildebrand, endnu ikke har reist sig af sin Ake, desuden, som et Glays place d'Armes var og er fremdeles udsat for Uleiligheder, er 4839 Rd. 408 1209 Rd. 828 -6049 Rd. 268 Af vedblis Af ophørt. vende. 4839Rd.40ß 1209 Rd. 82 B 400 = == 200 eengang for alle 100 den den for udgivt til Hovedqvarteret forbis gaact. 3. Mois 4. Christiania 5. Bragenes, Strømsøe og Tangen 6. Holmestrand og Aasgaardstrand 7. Tonsberg 8. Laurvig og Sandefjord 9. Langesund, Porsgrund, Brevig og Scheen 10. Krageroe Christjansands: Stift. 707 1776. II Sept. Af vedblis Af ophørt. vende. 40 Rd. 12 Rd. == 1135 408 333 = 82 B 240 60 = 48 } 123 48 12: 72 18

;

120 = 30 $5 48

12 / 3 : 11. Riisser 12. Ahrendal 13. Chrißiansand 14. Mandal 48 = 2 F 12 = 72= F

18 200 = So= 48 = 12 = fleere smaa Steder 16. Stavanger 15. Flechefjord, Eggersund, Sognedal med de Bergens: Stift. 48 # 48 B 12 = = B

  1. 12

FD 17. Bergen 1160 #

= 290

[redigér]

Trundhjems Stift. 18. Molde 48 12 3 # g 19. Christiansund 48 12 $ 20. Trundhjem 760 ; 190 Balanceres 4839Rd. 40B 1209Nd.82ß Hvorefter den ordinaire Indqvartering for heele Riget, med Beedpenge og Omkostninger for Sygeftuerne, alt beregnet til Penge, hidindtil er 26000 Rdlr.; og, naar deraf til de for Officerernes Qvarteer ansatte Pen ge 4 tillægges saavel de for extraordinaire Indqvarteringer, Sygestuer med videre, anslagne som og for den Commanderende Generals mis litaire Svite eller Hoved. Ovarteret vedkoms mende 1067 Rd. 728 1209 No. 828 3771 Rd. 648 hvilke 2de Poster udgjore 2277 Rd. 586 Bliver det i alt 6049 Rd. 263 fom paa samtlige Kjøbstæder i Norge bliver at ligne, hvoraf endda de 1209 Rdlr. 82 ß nu saa godt som aldeles have ophørt. Hvorimod Kammerherre Wackeniz tilligemed afgangne Generallieutenant Wilster have formeent, at det vilde blive til største Fornærmelse for Militair: Etaten, om Ovartererne for de i Norge garnisonerende Officerer fulde nedsættes og evalueres til Penge, ligesom i Danmark Feet er, da Huusleien holdes for at være ulige dyrere der end i Danmark, hvorfore disse 2 have anslaaet Offieerernes Dvarterer til 5586 Rd. 40ß 2277 58 foruden de af Kammerherre Levezzau anforte Dg saaledes blev efter denne sidste Beregning og RepartitionSuns men til ordinaire og extraordinaire Indqvartering foruden Qvarterene in Natura, som af heele Rigets Kjøbstæder pros portionaliter fulde udredes i Penge 912 7864 Rd. 28. Ved II Sept. S. 1. 5 Bed Cvarterernes Ansætning til Penge for Officer rerne med fleere, som dertil henhøre, skal Kammerherre Levezaus Forslag, som overeensstemmende med Regle mentet for Indqvarteringen i Danmark og desuden taas leligst for de Norske Kjøbstæder, følges, og saaledes Herved approberes. Naar Officererne i Norge ei ville have Cvarterer in Zatura, skal samme betales med Penge efter den Taxt, som derpaa ved foranførte Ind qvarterings-Reglement for Danmark sat er; men i øvrigt vil Kongen, at den for Norge subsisterende Indqvartes rings Forordning i Henseende til Qvarterernes 23e skaffenhed fremdeles skal blive i sin Kraft, og at i Stee den for Under Officerernes og de Gemeenes Qvartes rer aldeles ingen Penge Afhandling paa noget Sted maae tillades, saa og at denne nye Anordning ikke før. end til den 1 Jan. 1777 skal tage sin Begyndelse; liges ledes skal og ingen Undtagelse for Indqvartering has ve Sted uden for de Kongelige eller publiqve Grun de eller Gaarde eller Huuse, men ellers Alle og Ens hver svare Indqvarterings Skat af deres iboende Gaarde, Huuse og Grunde, ligesom i de Danske Kjøbstæder, og Ingen, uden aleene de, som have sær deles Kongelig Bevilgning derpaa (*), fritages for Inde gvarterings. Skat at svare. I øvrigt, som Commissa rierne berette, at det har været dem umueligt nu for haanden at bestemme, hvorledes den vedblivende Hjelpeftat til Goptgjørelse bliver at repartere, men at saadant af den af dem foreslagne bestandige General Indqvartes rings Commission, som herefter nærmere omtales, efter de forskjellige Omstændigheder hvert Aar især, vil blive at afgjøre; saa har det og derved til videre fir Forblie vende. - Dernæst anordnes: At den i forestaaende Tas bel anførte Summa skal af hvert Steds Øvrighed lig nes (+) See Prom. 3 Maii 1783, og Rescr. 11 Febr. 1785. nes paa Stiftets samtlige Kjøbstæder, ligesom andre II Sept. Paalæg, og indflyde i den almindelige Indqvarterings: Casse, saavidt Officererne, og de i Lighed med dem ei enten i de Kongelige Casserner have været eller ere ind lagde, eller og maatte have Boelig i Kongelige Huuse eller Gaarde, eller og i Steden for Huusleie og andre Ud. givter nyde Belønning, i hvilket Fald samme bliver en Besparelse for Kongens Casse, imod at de hidhørende Quarteer Penge for det øvrige af Cassen betales; men, saavidt nogen heller skulde vilde have Qvarteer in Natu ra, indflyde Qvarteer Pengene i det Steds eller Byes Caffe; og foies igjennem Rentekammeret den Anstalt, at Indqvarterings Udgivterne, som saaledes af Sta derne udredes, erlægges i den Kongelige Caffe, hvors fra da det Fornødne for Qvartererne, der dog ikke maae overstige Indtægten, bliver at betale. Hvad dernæst de 1209 Rdlr. 82 ß, som paa Tabellen ere be regnede for den Commanderende Generals militaire Svite og General Buth, angaaer, da skal samme op Hore, saalænge den Commanderende General ei er til stæde i Norge; men, naar han sig der indfinder, skal det da dertil efter Omstændighederne fornødent Eragten de regleres og reparteres, hvilket og kan og made free, om nogen extraordinaire Qvarteer Udgivter imidlertiid maatte forefalde. De Stæder, hvor Garnison eller Ind qvartering in Natura findes, skulle hver især eene for syne den der værende effective Styrke eller tjenstgjørende Mandskab af Under Officerer og Gemeene med regles mentmæssig Qvarteer in Natura, hvilken Byrde arsees at veie op imod deres Forræring. For Resten skal en hver Byes Øvrighed eller Indqvarterings Commission besorge det Deconomiske og hvad dem efter Reglementet af 1767 vedkommer. Men, da der i det Større, efter foranførte approberede Plan, vil forefalde Adskil 2 y 3 ligt, §. 2. §. 3. II Sept. ligt, der behøver prompte Afgjørelse og Erpedition, i hvilken Anledning Commissarierne have foreslaaet at en General Indqvarterings Commission for heele Nore ge maatte anordnes i Christiania, som det beqvemmeste Sted, for alt hvis det ganske Rige betreffer, der maatte bestaae af Stiftamtmanden over Aggershuus Stift, samt General Brigs Commissairen, hvilke maatte authoriseres de fimplice & plano finaliter at afgjøre og resolvere paa alle opkommende Dubia, Tvistigheder eller Spørgsmaaler, samt af Cassen anvise Vedkommende des res Qvarteer Penge med videre, og derover at holde, saa og aarlig, til den for andre publiqve Regnskaber ans ordnede Termin, til Mentekammeret indsende Fortegnelse eller Nota over de af dem anviiste Penge, hvor, og til hvem, til Confrontation med Udgivterne i Vedkommen des Regnskaber; hvorved Skriveriet maatte besorges af en dertil antagende Person, som for samme maatte ny de 100 Molt, aarlig i Len, og ellers staae i alt under Commissionens Befaling: saa vorder foranførte Forslag i alt ligeledes approberet; dog, dersom noget af særdes les Betydenhed skulde forefalde, haver denne Generales Indqvarterings Commission i Forveien at foie den efter Omstændighederne fornødne Anstalt, og gjøre derom. siden Forestilling til Kongen. I øvrigt skal en borta reisende Officeer nyde Qvarteer, eller Penge derfor, til næste Slyttetiid fra Fardag til Fardag; Cassa Commissarier eller Under Stabs Officerer altiid i Norge nyde frie Qvarteer in Natura; en gift Soldat nyde 2 Portioner Ildebrand, naar den med Penge betales; og endelig skal Federdyner til de Gemeene feveres, naar Berten selv nogen haver. 5. 4. §. 5. §. 6. 5. 7. 11 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. at den Kjendelse, som nu nu igjen af de efter Fon. af 14 Dec. 1775 søgende g: 11 Sept. testabs Bevilgninger skal erlægges til næste Hospital, maae, for saavidt Aggershuus Stift betreffer, til dets Geistlige Enke Cassa udi ro Aar skjenkes og henlægges. Rescr. (til Landmilitie-Seffionerne i Danmark), 11 Sept. ang. en Karl af hver 400 Tdr. Hartkorn til Infanterie-Regimenternes Augmentation (e). Da Kongen har fundet for godt, at Infanterie.Res gimenterne i Danmark og Fyrstendommene skal, fra I Maii 1777 af, augmenteres med 10 Mand pr. Com pagnie; og til den Ende, i Betragtning af den udenlandske vervings Besværlighed, samt de derved af Lans det udgaaende Penge, har fastsat, at til denne Augmen tation af 400 dr. contribuerende Hartkorn i Danmark eengang for alle, og uden den eristerende Afgangs videre Ersættelse, skal afgives og leveres en Mand til de 9 i Danmark garnisonerende Regimenter, som skal tjene i 10 Aar, hvilket Mandskab ønskes, om mueligt, ei at maae være under 63 Tom. Sl. Maal paa bare Fødder, eg hvortil ingen skal antages under 18 og over 35 War; Kongen og derhos vil, at enhver af dette Mandskab strap ved hans Engagement skal betales 20 Rdlr., og dernæst aarlig, siden han preferablement stal permiteres til hans Hjem, gives 2 Refr. af Regiments Cassen til Reisen frem og tilbage: saa befales hermed Seffionen at føie, den fornødne Anstalt om dette Mandskabs Udskrivelse paa foranforte Maade, da siden nærmere tilfjendegives, hvorledes samme Mandskab imellem Regimenterne skal fordeles. Og anordnes i øvrigt, at det, som udi Fors ordn. 29 4 (e) See Rescr. 19 Febr. og Resol. 20 Sept. 1777, Prom. 29 Jan. 1780, Rescr. 5 Decbr. 1781 og Prom. 12 Octobr. 1782. II Sept, ordn. af 21 Aug. 1767, dens 3die Artikel er fastsat, 14 Sept. angaaende Barlens Afhentelse og Tilbagelevering, med videre, saavelsom og det den paafølgende 4de Art. ommelder, at Proprietairerne maae hertil udtage saaa danne Karle, som virkelig til Landsoldater ere inds Erevne, naar de igjen besætte deres Numere med an dre, og endelig den 6te Art. at de Karle, der faae Lov at være Frimænd, tilholdes at hvorfra de ere leverede, skal ligeledes ved denne Leis lighed iagttages, og for saavidt, som det herpaa er pasa selig, efterleves. tjene paa de Godser, Gen. Ld. Decon. og Commerce Collegii Prom.. (til Amtmanden over Lundenes- og Bøvling-Amter), hvorved følger Gjenpart: 1) af den Communication Amimændene udi de Amter, hvor nogen under den Almindelige Brandforsikring asseureret Bygning forefandtes, haver erholdet af Resol. under 3 Decbr. 1764 (f); 2) af Skrivelsen under 9 Martii a. c. til samtlige Stift Amtmænd i Danmark; 3) af de tvende Kongelige Befalinger dateret 28 Decbr. 1762 og 8 Ju lii 1768 til samtlige Stiftamtmand; og 4) af Commer ce: Collegii Skrivelse til samtlige Stift Amtmænd, das teret 12 Aug. 1769 (8): i den visse Forhaabning, at Amtmanden hørsomst i Folge deraf, ligesom alle Amtmænd hver for sit Amt forretter, paa Stiftbefalingsmandens Anmodning fornævnte Ordres, saavel i Hén seende til Inqvifitionen om Brand: Redskaberne som til Brandpengenes Indcassering, vedbørlig efterkommer. Rescr. (f) See Skr. 29 Decbr. 1764. (g) Efterdi ingen Bygninger udi benævnte Amter have været forsikrede forend nu, og desformedelik, ingen Resolution om Brandvæsenet kan forefindes i samme Amters Archiv. Gaaledes lyder Introitus. - Prom. sees udi Anhang af Rescripter 1779. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, 18 Sept. ogsaa at give samtlige Amtmænd Gjenpart heraf), ang. hvad Rettensbetjente for Forretninger ved Rydningspladsers Skyldsætning skal betales. Gr. Der er indkommen Forespørgsel, hvad enten Rettens- Betjente paa Embeds Vegne ber skyldsætte nye Rydnings-Pladfer paa Proprietair- eller Selveier Gods i Norge uden nogen Omkostning for Proprietairen, eller hvorvidt de derfor bør ny de Betaling; og det, fordi Rettens - Betjente ere pligtige i Henseende til Kongen at forrette fligt uden Betaling, ikke følger deraf, at Proprietairerne, som private Personer, bør af Samme Plist profitere uden al Betaling, allerhelst Proprietais rernes Fordeel, formedelst saadanne Forretninger, blive lige saa store, om ikke større end Kongens. For Fremtiden anordnes og befales, at, naar noget nye ryddet Proprietair eller Selvejer: Gods i Nor ge herefter skyldsættes, bør og skal Proprietairerne for flige Forretninger betale Rettens: Betjente Halvparten af det, som i Reglementet af 24 Febr. 1708 for Rets tens Betjente i Norge er bestemt og fastsat; men, hvad Rydnings Pladsers Skyldsætning i de Kongelige Almindinge betreffer, da skal samme paa Embeds Veg- 'ne af Betjentene uden Betaling forrettes. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 18 Sept. Christiansands Stift), ang. de offentlige Midlers udsættelse i dette Stift, i Overeensstemmelse med Rescr. af 3 Novbr. 1774 for Aggershuus: Stift (h). Gr. Stiftbefalingsm. og Biskopen have foreslaaet adskillige Poster, som de ansee nødvendige til Indskrænkelse og Forskrivt for Fremtiden i saadan Henseende. 9v 5 Rescr. (h) I alt ligefydende med samme Rescript, undtagen at de Ord i sammes te §., at Taxationer hvert tre die Aar paa Debitors Bekostning paa nye foreta ges, og,her ere udeladte. Forandret ved Rescr. af 17 Jan. 1783. 18 Sept. 21 Sept. 2 Oct. 2. Oat.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Bergen), ang. Grendserne imellem St. Mariæ tyoste Birke i Bergen og Byens andre Kirke Sogne. Rentek. Prom. (til Amtm. over Lundenes- og Bøvling Amter), ang. at særskilte Grundstykker ikke mace sælges fra, Selveiergaarde uden Res solution (i). Gr. Amtmanden har indberettet, at han, i Henseende til den Skade, som kan finde af en uindskrænket Handel med de i benævnte 2 Ameer beliggende Selveiergaarde, holder for, at en nærmere Foranstaltning, til saadan Stade at forekomme, der kunde være fornøden. I saadan Anledning, og efter de allerede i lige henseende udi Ribehuus- og Coldinghuus Amter feiede An stalter, ville Amtmanden, til de der værende Selveieres Efterretning og Efterlevelse, lade bekjendtgjøre: at For ordn. (k). Rescr. (til Pleie Directionen i Kjøbenhavn, og Notits til Biskop Hr. Harboe), ang. at Bornene af Opfostringshuuset med Informatores herefter kunne sege det Almindelige Hospitals Kirke, og Præsten sammesteds derfor nyde hvad Soge nepræsten ved vor Frelseres Kirke paa Christjanshavn, som de hidindtil have seat, i saa Maade nydt haver. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. hvorledes der for Fremtiiden skal forholdes med Fattigvæsenet paa Landet, i Særdeleshed for saavidt de Fattige fra Jern og andre Berg Verker angaaer (1). (i) Anhang af Rescripter &c. 1779. (k) Det øvrige som Prom. af 8 Febr. 1772. Gr. (1) For Christiansands Stift er Rescr. af 31 Jan. 1777Gr. Stiftbef. og Biskopen have forestillet, at Fattigvæsenet paa Landet paa adkillige Steder er geraaden i lorden, hvor til Aarsagen har været deels Fattigdom, som har forhindret dem, der ellers ansees for Formuende, at underholde de Nodlidende, deels og Losgængeriet, og den kommende Manade af fremmede Fattige i Sognene, blandt hvilke især nogle skal være antomne fra Jern og andre Værker, hvor Forældrene ere blevne affedigede og bortdede, derved Børnene ere blevne Boiaderne til Laft, som have not med at sørge for sine egne faderlese og fattige Born; hvilken Omgang Stiftbef. og Bisk. formene at være saa meget meere urigtig, som ikke aleene Bærkerne have deres egen Jurisdiction, men der endog inde holdes af hver Arbeiders Løn noget ugentlig til en Fattig-Cas ses Indretning, og Bærferne, ved at optrække eller sørge for de Bern, som derunder fodes, bekomme nyttige og gode Arbeidere i Liden; hvorfore Stiftbef. og Biskop. og have søgt at afskaffe denne lorden, men at Eieren af Hachedahls Jernværk, som Fattig Commiffionen i Schedsmoe: Sogn havde tilholdt at ferge for 2 ved Bærket fødte Børns Underholdning, og som St. og B. paa Commiffionens Begjering, end- og under Udpantning for de giorte Udgivter, havde paalagt det, har aldeles sat sig derimod, og tilsidst henskudt sig under Lands Lov og Ret i en Sag, som efter Zugthuus - Anordnine gen beroer allene paa deres Sigende. Derhos have de begjert, at det, for at undgaae al Bidtloftighed, og paa det en vis Regel eengang for alle funde haves, maatte vorde ans ordnet, at alle Bærker, som have deres egen Jurisdiction, burde selv have en Fattig Cassa, og sørge for Børnene, som derunder henhore, med videre. Alle Fattige, som henhøre til Jern, og andre Berg, Værker, Syge, Sengeliggende, Kryblinge, fader: og moderløse Børn, Enker, som ei kan ernære sig selv, Udarbeidede ved Hytte, Hammer og Gruber, bør ethvert Værk for sig, ligesom enhver Boigd for sig, underholde uden Besvær og Byrde for andre Uvedkom. mende. Til ovenmeldte Fattiges og Trængendes Underholdning, Pleie og Forsorg contribuere Værkets Eiere og Interessentere herefter ligesom forhen: og, da de Arbeidende eller Løntagende ved Værket kan vente for sig og Familie i paafkommende Tilfælde og tilstødende Skrø belighed og Alderdom heraf at høste Frugt og Nytte, saa bør de og dertil erlægge sin Andeel efter deres større og mindre Løn, og, ligesom de Fattiges og Trængendes Antal af eller tiltager, hvorved kan iagttages den sam 2. Oct. 5. I. §. 2. me 2 Oa. §. 3. 5. 4. §. 5.

me Orden og Maade, som i Sognet, hvor Værket er beliggende, for Fattigvæsenet er indrettet og fastsat, naar samme beqvemmelig ligeledes ved Værket kan have Sted. Skulde det befindes, at Arbeiderne, i Steden for at afgive maanedlig eller aarlig noget af deres Løn til Fattigvæsenet ved det Værk, hvor de staae i Tjeneste, heller ville, som paa Landet i Sognene er anordnet og indrettet, forflege og underholde de Fattige, som Indlæg, hvortil, efter de Fattiges Antal, 2, 3, eller flee re Familier funde inddeles, bliver saadant, naar det er befunden at medføre nogen Nytte og lettelse, ligesom paa Landet at iværksætte af Værkets Eier eller Forvalter, tilligemed Stedets Sognepræst, der concurerer i Fats tigvæsenet ved Værkerne, ligesom ellers ved Indretnin gen for Sognets Fattige. Foruden det, som oven an ført til Fattigvæsenet anvendes, bliver og dertil at be regne Renterne af de Capitaler eller fonds, som et eller andet Værk allerede kan have, eller herefter maatte bekomme, enten ved frivillige Gaver eller Overskud af den aarlige Contingent, som kunde forøges ved Tilskud af en Maaneds Len, naar nogen nye Betjent blev antas get i Værkets Tjeneste, ved Gruber, Hytter eller Ham mer; ligesaa bliver og dertil at beregne alle de smaa Boder eller Mulcter, som Værkets Eier eller den be stikkede Forvalter, efter foregaaende Undersøgning i Vidners Paahor, kunde med Ret og Billighed have Føie til at dictere Arbeiderne, enten formedelst Forsømmelse i deres Arbeide, Opsætsighed, Drukkenskab, forbuden Kaartspil, eller andre deslige Laster. Ligesom ethvert Bærk bør forsyne sine egne Fattige, faá følger deraf, at der eene Værk ei maae bebyrdes med det andets Fattig. Lemmer, og allermindst med fremmede og omløbende Betlere, eller ubekjendte orkesløse Ankommende, hvilke alle strap henbringes til nærmeste Boigde: Lehnsmand, som 2 Oct. §. 6. som haver at forholde sig med saadanne efter Anordnin gerne og Øvrighedens Foranstaltning; men, skulde saas danne Omløbende indfinde sig fra andre Værker, bli ve de at forsende til der Værk, hvor de ere hjemmehs. rende, hvor de sættes i Arbeide eller Tjeneste, om de dertil ere sterke nok, men i andet Fald som Almiffe-Lem mer ellers blive forsørgede. Værkets Eiere eller beskik. fede Forvalter tilligemed præsten i det Sogn, hvor Værket er beliggende, have med fælleds Overlæg at bes nde, have med ftyre fattigvæsenet saaledes som i foregaaende Poster er bleven anført, og til den Ende holdes ved Værket saa dan Fattig. Bog eller Protocol, ligesom i Almindelig hed i ethvert Sogn anordnet er, og derefter forfattes et aarlig Regnskab af Værkets Eier eller forvalter, som tillige af Sognepræsten underskrives, og inden Februarii Maaneds Udgang paafølgende Aar skal deraf indsendes et Exemplar til Biskopen, og et til Overberg Amtet, som derom med hinanden efter forefindende Omstændigheder haver at correspondere, og føie den fornødne Anstalt i Tilfælde af Et eller Andet, som bliver anseet fornøden at rette eller forbedre. Naar ders imod saadanne Bærfers Eiere ikke skulde vilde holde sig efterrettelige, hvad dem er foreskrevet, da skal samme Indretning have Sted, som ellers paa Landet, at den Fattige vidnessast skal overleveres Eieven, og, naar han da ikke vil finde sig udi hvad Fattig Commissionen i saa Maade foreskriver ham, maae det ankomme paa Bia ftopens og Overberg Amtets Sigende. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dan mark og Norge, samt Overhofmesteren ved Sorse Academie), ang. at enhver Borger, som ikke har Fritagelses Bevilgning for sin Person, skal anttage Overformynderiet i Kjøbstæderne Gr. 9 Oa. 9. Oct. 12 Oct. 50 Gr. At det skal falde Øvrigheden paa adskillige Steder i Kjøbstæderne særdeles vanskeligt at erholde faadanne vederhæf tige og duelige Borgere til at forestaae Overformynderiet, som i loven er anordnet, efterdi Antallet af slige Folk ere paa fine Steder ikkun ringe, og de, som ere udnævnte til Kirkeværgere, Fattiges Forstandere og Præffernes Medhielpere med videre, eller antagne til Stempletpapirs Forhandlingen, holde sig, paa Grund af de sige Bestillings- Mænd ved Loven og andre Anordninger forundte Friheder, befriede for at an tage Overformynderiet, hvorndover undertiden Ingen skal væ re at finde, som samme med Sikkerhed kan betroes. I Betragtning af denne for de Umyndiges Bedste og det almindelige Vel saa betydelige Indretning vorder here med i Almindelighed anordnet og fastsat, at enhver Borger i Kjøbstæderne, i hvad særdeles Privilegium han end ved Loven eller andre Anordninger formedelst en eller anden Bestilling kunde have, skal, naar ham ikke for sin Person derfor er meddeelt nogen sær Fritagelsess Bevilgning, være pligtig til, Overformynderiet i Kjøbstæderne at antage, naar han dertil af Øvrighes den beskikkes; dog saaledes, at de Privilegerede skal forstaanes, saalænge andre dertil beqvemme kan haves, saa og at de, som efter sluttede Accordter for nærværen de Tid udsælge det stemplede papiir, skal beholde de i saa Fald hidindtil havte Friheder, saalænge de samme Handel vedblive, hvorimod de, som herefter dertil ans tages, ikke derved for Overformynderierne skal befries. Rentek. Prom. (til samtlige Stiftamt- og Amts mænd, Grever og Friherrer i Danmark og Norge), hvorved sendes Copier af Foreeningerne med det Hertuglige Oldenborgske og Delmenhorstske samt Hei. stift Lübekske Hof, ang. Frigivelse for den ved Midlers Udførsel paabudne Afgivt af Sjette og Tiende Pens ge (m), hvorimod ligelydende Reverser af bemeldte Hof er udfærdiget. J Anledning af samme anmodes Stifts amt (n) De ere begge af 2 Aug. 1776. amt eller Amtmanden, (Greven, Friherren) deraf at 12 Oct. give alle vedkommende Betjente Efterretning, samt dem derhos tilholde, naar og saa ofte saadanne Tilfælde inds falder, samme for ham at anmelde, hvorefter Rentes kammeret derom hver Gang Efterretning vil forvente. Rentek. Prom. (til samtlige Amtmænd i Dan: 12 Oct. mark), ang. at de, som have været Landvæsens: (Konget. Re- Commissarier, erholde Rang. For at opmuntre duelige Mænd til at paatage Land: Commissarii Forretninger, ved forefaldende Vacancer, maae Amtmændene udi Kongens Høie Navn tilsige dem, som de dertil finde villige og duelige, samt af Rente kammeret, paa deres gjørende Forslag, beskikkes til Landvæsens Commissarier, at, naar samme udi 6 Har derved har gjort troe og flittig Tjeneste, skal faas dan Land Commissarius med Rammer. Raads: Rang og efter Rangforordningens de Classes 2det Numer, og, haver han allerede større Rang, da efter Omstæn dighederne med høiere Rang vorde benaadet. fol. 3 Hujus). Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 16 Oct. ang. Enke: Pension af Degnekaldene i Voldborg Herred, Kirke: Hvalsøe 6, Saabye 12, Ousted og Allisløv 13, Rye 12, Hyllinge 4, Sæbye 9, Hers løv og Gjefninge 5 Rdlr. (n). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, 16 O. ogsaa samtlige Amtmænd sligt at tilkjendegive), ang. at de, som bygge nye Huuse paa Landet, skal deri opføre Skorsteene. Gr. Adskillige af de paa Landet i Norge saa ofte forefatdende Ildsvaade skal reise fig tildeels deraf, at Gaardene eller Huusene ikke med forsvarlige Ildsteder eller Skorsteene ere for synede, da deels Sædvane og deels Mangel paa Legiverker (n) Resten som Reset, af Julii 1778. 16 Oct. og de fornødne Materialier skal have fornemmelig Nordenfjelds indført den fordervelige Maade at bygge Huuse uden Skorsfee ne, men aleene med et hul paa Kaget, hvor Rogen gaaer igjennem fra Arnestedet paa Gulvet, ligesom og paa fine Ste der ingen Lysning andensteds fra skal haves. For slig Farlighed at fee forebygget, anordnes hermed i Almindelighed for heele Norge: 19 Oct. Alle de, som herefter paa Landet opføre nye Huuse, hvad enten de tilforn maatte være afbrændte eller ikke, ffal, under en Mulct af 4 Rdlr., og de eftergivne Skatters Tilbagebetaling af de Brandlidte, være fors pligtede til at opføre Skorsteene i deres Huuse, og det saa langt fra Væggen, at ingen Fare derved kan bes frogtes, for hvilken Mulct Vedkommende, i Mangel af mindelig Betaling, skal være Udpantning underkastede, og dog ligefuldt opføre Storsteen. Dog maae det derhos være Amtmanden tilladt, i de Tilfælde, hvor Veien enten maatte være alt for vanskelig til Fjelds for at henbringe de fornødne Materialier, eller hvor Opfidderens formuenhed maatte være aldeles bekjendt, naar han, nemlig, ei havde bekommet Brandhjelp, at die spensere herudi, paa det ikke en Deel Huuse derudover Fulde blive henstaaende uopbygte, og Opsidderne mangle den fornødne Boepal, hvorved Folke: Formeerelsen i Lan det blev forhindret. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Sjelland), ang. at for Kjobe-Contracters og Opsigelsers 10 Foreviisning og Pastegning fan og bør ikke noget Gebyhr fordres, ligesom heller ikke er at udfinde hvad derfor skulde tages. (J Anledning af at Princesse Charlotte Amalie Hoffkriver har indberettet, at ham ved Sjellands- Landsting er affordret Betaling for Rjøbe Contracter, Oblie gationers udslettelser med sammes Opsigelser, da van dog formener, at samme ikke efter Fon. af 27 Novbr. 1775 bor Tæses, eller derfor ligesom for andre Documenter erlægges Rettens Gebyhr, men aleene forevises og af Rettens Betiente paategnes; og siden bemeldte Forordn. aleene byder, at ved Skjøders Læsning og Pantebreves udslettelse skal den foregangne Kjebe Contract eller Opfigelse forevises og paategnes at at være forebiit, men saadan Foreviisning ikke haver mindste 19 Oa. Overeenstemmelse med de Publicationer, hvoraf Gebyhr made tages, da Hensigten med Hine er aleene, at ingen linderslæb skal free med det ffemplede Papiirs Brug, hvilket Silsyn altid uden Betaling baber paaligget enhver Kongelig Betjent, og hverfen Læsning eller Protocollering her haver Sted, saale des fom med andre Documenter forholdes, hvor der er anordnet hvad for sammes Læsning, Protocollering og Påategning maae tages i Gebyht) (a). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i al 19 Oct. borg, og Amtmanden over Dueholmi, Ørum- og Bestervig Amter), ang. at, naar Ens Jordegods separat opraabes, men ei bortsælges, er Safarium ikkun 2 Röle. daglig foruden fri Befor dring og Diatpenge. Gr. Stiftbefal. har udi Erklæring over Amtinandens Fore spørgsel, hvorledes en Auctions. Directeur bor betales, naat en Jordegods- Eier paa een Dag under ham lader bprdabe en Deel Böndergaarde on Huuse, hvetaf noget eller slet intet sælges, hat meldet, at Rettens Betjente pea landet ere paa Grund af Fon. af 19 Deebr. 1693 af den Formeching, at; naar, en Jordegods Eier filider for godt fit eiende Jordegods Bed Auction separatim til Börtsælgelse at lade opraabe; dent da for ethvert separat Opraab i Mangel at Bortsælgelse tils kommet 2 Rdlr.; men Stiftbefal. derimod holder for, at dens he, deres Formeening ikke kan bifaldes, da flig Betaling paa saadan Maade de fleeite Tiider vilde overgaae; hvad dem el lers, naar ved separat Dpraab Tilslag feer; i Auctions- Salario, Funde tilkomme; ligesom og ved de ældre omi Aucti buts Bæsenet udgangne Anordninger ikkun tilstaaes for faite Eiendomme, so auctioneres og ikke sælges, for hver Dags Forretning Rdlr. Tilfælde, hvor noget En tilhörende Jordegods veb Auction feparat opraabes, men ei bortsælges, bot Net têns Betjente, ved hvilke Auctionen forrettes, Berför tabe sig nøie med 2 Rdlr. daglig; dog at dem derhos votdet godtgjort fri Befordring, faint Dietpenge paa Reisen frein og tilbage (P): (6) Cfr. Rescr. 8 Üüig. 1777: (p) See Prom. 30 96vbt. 1776; §. i. VI. Deel. 1 Bind. Catie: 19 Oa. 23 Oa 23 Oa. 23 Oct. 25 Oct.

Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at Sognepræsten til Skanderup, men ikke de øvrige Præster og Degne, kan, fiben hans Sogn ligger ved Toloskjællet, i Embeds Forretninger passere derover. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aare huus), ang. at den Ite Lecties Horer- Plads ved Randers Skole maae nedlægges, og Lønnen komme til Deeling imellem Skolens Disciple, og den tilbageblivende nederste ører, saaledes at den halve Deel af Gassum Sogns Konge Tiende samt 3 Tor. Rug og 16 Tor. Byg Degne. Pensioner, som betales efter Capitels Taxten, tillægges Disciplene, men Resten tilligemed 2den Lectie Hørers hidindtil havte Indkom ster, visse og uvisse, maae uden Afgang være en Løn for den tilbageblivende nederste hører ved Skolen. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. Enke Pension af Degnekaldene i Tudse- Herred, Udbye 7, Bjerbye og Mørchhøie 8, Schams strup og Frydendal 8, Jyderup og Holmstrup 9, Høre Bye 9, Hjembech) og Svinninge 10, Hagested og Gise linge 10, Kundbye 12 Rdlr. (q). Rescr. (til samme), ang. Enke- Pension af Degnekaldene i Thune Herred, Carlslunde 9, Jersie 9, Handrup 5, Snoldelsv 12, Bindinge 8, og Greve 12 Rdlr. (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Viborge og Aalborg Stifter), ang, at Klager fra Gars nisonerende over Civile i Kjøbstæderne, som ikke til Drabs og Volds Sager kan henregnes, skal ved Politie Retten paakjendes. (9) I øvrigt som Rescr. 1 Julii 1778. (r) Resten som Rescr. af 24 Novbr. 1775 GE. Gr. Generalitets- og Commissariats Collegium har indbe rettet, at der imellem en Musqveteer i Viborg og en Skræder sammesteds skal være opkommen Klammerie og Slagsmaal, hvorover den første skal have besværet sig for Stedets Byefoged, men at denne skal have negtet at antage den paaklagede Sag for Politie Retten, og derimod paastane, at den ved or dentlig Rettergang skal forfølges. For at fee flige imellem Borgerskabet og de Militaire udi Stæder, hvor Garnison ligger, fig reisende Sager uden Bidtløftighed afgjorte, anordnes, at udi de Tilfæl de, hvor de Garnisonerende udi Kjøbstæderne maatte over Byernes civile Indvaanere formedelst en eller an ben personlig tilføiet Fornærmelse have noget at flage, saadanne Blager da, for saavidt de ikke til Drabs, og Volds: Sager fan henregnes, al ved Politie. Rete terne antages, og der af Magistraterne eller Byefogdere ne paa den ved Fon. af 25 Aug. 1741 anbefalede Made de forhøres og paafjendes: paa hvilken Maade og med forskrevne Sag skal forholdes. 25 Oct. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 30 Oct. Aalborg Stift), ang. samme Stifts Efteraars- Landemodes Nedlæggelse indtil videre. Gr. De have andraget, at samtlige Provster i Stiftet have Begjert, ved Forestilling at see udvirket, at det ellers sædvan lige. Eiteraars- Landemode kunde vorde nedlagt, efterdi der paa den Tüd ofte falder heel vanskelige Beie over Vand og Alae Steder; faa og siden der i Almindelighed ved dette Laidemode ci falder videre at forrette end at oplæse og régifere de Kongelige til Stiftet, Tiid efter anden, komne Anordnin ger, der kunde beroe indtil Foraars. Landemodet, siden deslige Befalinger dog strax blive Vedkommende bekjendtgjorte) indstillet, om ikke Eiteraars Landemodet maattet beroe, saalæn ge der ikke var Processer, eller andet af Vigtighed til Behands ling funde forefalde, da i saa Fald Modet som sædvanlig fun de berammes, og Provsterne i Forveien advares, dertil at indfinde sig. Berørte Efteraars Landemode udi Aalborg Stift maae indtil videre nedlægges, og i tilfælde af Proces fer eller andre Leiligheder, hvor noget Extraordinair med Geistligheden kunde vare at afhandle, maae det være 3% 2 Stift 30 Oct. Stiftamtmanden og Biskopen tilladt at indkalde Prova fterne til et Efteraars Landemode paa den ellers sæds vanlige Tiid. 39 Qa. 39 Oa. Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Viborg Stift), ang. Dette Stifts Efteraars Landemodes Nedlæggelse indtil videre (s). Rescr. (til Amtmanden over Friderichstads- og Smaalenenes Amter), ang. at ingen af Rygges Præstegjeld (Landskullen undtagen, som & Miil fra Færs gestedet) ei heller af Moffe Byes Indvaanere maae lade fig bruge til at befordre Reisende for Betaling over Fiorden til Færgestedet Horten, men færgemanden i Tronvig aleene dertil være berettiget; og, fulde nogen handle herimod, da maae hans Sartoi anholdes, og han skal pligtig være at betale I Solr. i Løsnings: Peng ge af samme: under lige Straf forbindes og Færgemans den i Tronvig at benbringe enten Folk eller Gods til andre Steder end til Horten; og maae det i øvrigt være Enhver tillade é eget Erinde at betjene sig af sin egen Baad, og Borgerne i Byen (Fragtmændene aleene unde tagen) uden Betaling at oversætte en eller anden af den res Befjendte og Venner. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Trunds hjems Stift), ang. at Brandfolkene i Trundhjem ved Delinqventers Afstraffelse skal være affifteerlige. Gr. Han har foreffillet, at, da der paa de fleefte Steder i Trundhiems og Romsdals. Amter ingen forsvarlige Arrest huise findes, haver han, saavelsom Formand i Stiftamt mands Embedet, maattet tillade, at Delinqventer, naar Underrets Dom er afsagt og indtævnt for Lavtinget, ere Bleone forvarede i Trundhiems Byes Fængsel, til endelig Doini Gagen er falden baade for at spare Almuen paa Lan Bet at holde Vagt, og for at forekomme Delinqventernes Und- Bigelfe; (s) Ligesom næstforefaaende Rescript. vigelle; og at han ligeledes, naar Straffen er falden ud til Novb: Kagftrygning og paafølgende Slaverie, bar ladet den fuldbyrde i bemeldte rundhjem, siden det ellers vilde medføre alt for for Besværlighed, om Delinqventen fulde udføres til det Sted, hvor Gjerningen er begaaet, for at fagftryges, og igjen tilbage, for at indleveres i Fæstningen, da de dertil medgaaende Bekostninger ere efter Fon. af 13 Jan 1747 blevne lignede paa Amtet iblandt de svrige Delinqvent-Omkostninger; men, at Brandfolkene, som ere blevne beordrede at slaae Krinds om Chaffottet ved Erecutionen, have besværet sig over, at dem ei meere til Betaling efter hans udsættelse og Resolu tion ce bleven tilstaaet end 12 ß pr. Mand for den Time af Dagen, som de dertil have anvendt, i Steden for de paastaaede 16 B, formenende derhos, at dette var dem en uvedkom mende Forretning og Byrde, hvorudi dem intet kunde foreftrises, men burde nyde hvad de forlangede. Brandfolkene i meerbemeldte Trundhjem skal tilfors pligtede være, saa ofte Stiftamtmanden af paatrængen De Nedvendighed finder det for godt at lade nogen De linqvent, som tilhører Landet, afstraffe i Byen, der ved at være affifteerlige, imod derfor at nyde hver Gang 12 ß pr. Mand, som for 80 Mand, som dertil skal udfordres, gjør 10 Rdlr., og til 4 Brand: Officerer for deres Umage, hver 3 mk. D. Canc. Prom. (til Collegium Medicum), ang. 2 Novb. at de Chirurgi, som ei ere Indfodde, og nu ei ere i Kongelig Tjeneste, kan i Følge Kongelig Res solution til Cancelliet ikke vente Naturalisation, samt at man i Øvrigt holder for bedst, at med de Chirur giffe Stationers Besættelse beroer indtil Collegium er i Stand til at foreslaae faadanne Subjecta hvis Duelighed i alle Deele ikke fan sættes i Tvivl. (Saafom Collegium har meldet, at af de til Landchirurgiske Stationer i de Jydske Stifter foreslagne 21 Personer aleene 8 ere Indfedde, og at de just ellers ikke alle ere endnu dertil Pikkede, eller have taget deres Examen). Gen. Ld. Decon. og Commerce Collegii Prom. 2 Novb. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe samt Amtmandene i Haderslev og Tønder), ang. at indkalde de 31 3 Pri Nov. Privilegier paa Kniplingshandelen, hvis Novb. $ 1. rette Eiere cre afdøde, og for Fremtiden ved hvert fligt Dødsfald at foranstalte Privilegii Indkal delse, hvorefter disse forfaldne Privilegia indsens des til Collegium, som besorger deres Caffation. (Saasom der skal findes adskillige Personer, fom have tilvendt fig andre ved Deben afgangne Kniplingshandleres Privilegia, og dermed under urigtige Navne fortsætte samme Handel, lis gefom Privilegierne vare udfæbte paa deres egne Navne; hvil fet ikke aleene ftrider imod Fdn. af 13 Gebr. 1775, men end ogfaq vilde forhindre Kongens Hensigt med at indskrænke dise Privilegier og at forekomme deres Misbrug). Rescr. (til Stiftbef. og Biskopen over Sjellandse Stift), ang. Tiendens Ydelse paa Færse for Fremtiden. Gr. Derved gaaer adskillig urigtighed og lerden i Svang, faa at det vil være neovendig, at dermed haves noiere Opinn end hidindtil; og Kongen er i den Anledning bleven refereret et Forslag, samt derover aivne Erklæring og Betænkning, hvorciter Forslaget, for faavidt baade Kongens of Kirkernes samt Geistlighedens Andeel af Tiendea angager, fludes tjenlig. Til at have Opsyn med Tiendens rigtige ydelse, skal der paa Landet anordnes 2 af de største Lodseiere af Obclsmænd eller andre Bønder i ethvert Bøigde- Laug paa hvid Ansvar al beriislig Tiende Sviig, som i Beigde Lauget bliver begaaet, og som de ikke betimelig for vedformende Sysselmand have anmeldt til Rettelse, %. fat antomme efter lovlig Medfart. Disse Opsyns mænd skal udmeldes efter Omgang af hvert Steds Sysselmand, og vedblive saadan Forretning hver Gang 3 Mar, do 2 andre i deres Sted skal udnævnes, og de derimod være fric, indtil Touren igjen funde komme til dem. Paa det de hertil kan blive forfynede med den behavende Myndighed, fat de af Landfogden nærmes re instrueres, saaledes som han efter hvert Steds Bes ffaffenhed maatte finde forneden; ea fal de have Frie hed til at undersøge Tiendens Rigtighed, et alcene stvar $3. paa paa Stedet, hvor og naar den ydes, men endog siden 6 Novb. efter, ved at lade sig, saa ofte de maatte finde det nø digt, forevise og eftersee Fife, Korn eller Andet, hvor af Tienden maatte være svaret, efterat saadant allerede var indbragt i vedkommende Eieres Huuse. Kirkevær, S. 4.. gerne, som bør være forskjellige fra Opsynsmændene, Fal, naar det paaaffes, være pligtige at give fuldstæns dig Forklaring om Kirkens Undeel af Tienden, ei aleene til Opsynsmændene, paa det disse derefter kunde beregne, Hvorvidt Kongen for sin Andeel af Tienden for det Nar var skeet den fulde Ret, men og især til Syffelmændene, som skal vaage over Opsynsmændene, ja og til Landfog ben, som skal have Opsyn over dem Alle; til hvilken Ende Kirkeværgerne skal neiagtig optegne alt hvad de modtage af Kirkens Tiende, samt uden Begring uns der deres Hænder opgive Optegnelse derpaa til alle Hine, faa ofte det forlanges. Og, paa bet alting fan des rigs tigere tilgaae, især med Fisketienden, skal samme altiid, hvor det er mueligt, afsættes i Opsynsmændenes Nære værelse, og overleveres dem til sikker Bevaring, og, t Fald de, formedelst lovlig Forfald, kunde være fravæs rende, da i 2 Dannemands Overværeise, som, i for nødne Tilfælde, kunde derom til Tinge gjere ecdelig Fors flaring. Dersom Opsynsmændene udi de til dette Op syn hørende Forretninger fulde findes forsømmelige, stal de derfor staae under lovlig Tiltale, eg, foruden de erstatte den for lider erlagte Tiendes Beløb, saaledes som Sysselmanden paa Kongens Vegne, samt Præsterne og Kirkeværgerne samme funde lovlig bevise, første Gang Straffes paa 2 Færøiske Gylden, og, i Fald saadant ffect oftere, da paa dobbelt saa meget, hvilke Boder skal kome me til lige Deeling imellem Angiveren og den til Betle riets og Løsgængeriets Indskrænkning paa Færse i fin Tiid gjørende Indretning eller Stiftelse, til hvis Bedste 3.8 4 den 5. Sa 9 6 Novh. ben Deel af Bøderne, som saaledes maatte indkomme, 5. 6. skal oplægges, indtil den fan komme i Stane (t). Skule Novb. 9 Nove be derimod Opsynsmændenes Forfeelse befindes at has ve fin Grund i forsætlig Sviig paa deres Side, skal de, foruden at erstatte det i Tienden lidte Tab, bøde første Gang 4 Gylden, og anden Gang 8 Gylden, el ler i Mangel af Betaling lide paa Kroppen, og desuden dømmes uværdige til længere at være Opsynsmænd eller nogen Tiid at kunne blive enten Opsynsmænd eller Sys selmænd. Ligeledes skal og sviigagtige Tiendeydere, foruden ben forsvegne Tiendes dobbelte Betaling, bø de første Gang 4 Gylden, og anden Gang dobbelt fan meget, eller i Mangel af Betaling lide paa Krop pen. Canc. Prom. (til Generalitets- og Commissar. Collegium), ang. at Cancelliet aldeles Intet fine der ved den forehavende Forestilling til Kongen & Henseende til Poffementmagernes og Gyrtlernes inds givne Klager, at een Mester aleene overdrages al Arbeide til Regimenterne, at erindre, naar Arbeidet kuns altiid overdrages til En, som er i Lauget. (Saasom det af Collegii Promemoria og det Militaire Bare- Magazins Directions Erklæring over Possementmagerlaugets Besværing erfares, at det er fornøden for Directionen, at den maae have Frihed til at contrabere med hvilken Mefter den finder for godt, og bedst kan komme overeens med, da det el lers vilde være til Skade for den Kongelige Tjeneste og In tereffe). Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at betyde Strand Interessenterne (som have besece ret sig over Byefogden i Varde, fordi han paastaaer, at enhver Debitor for det paa Strand Auctioner Bjøbtes mislige Betaling separat skal indstævnes), at det i Henseende til de Søgsmaale, de i ovenmeldte Begi (t) Cfr. Fdn. 21 Maii 1777. Begivenhed maatte anlediges at anlægge, i alt vil fors holdes efter Rescr. af 3 Jan. 1755 (u). 9 Novb. Kongelig Resolution, ang. Stemplet. Papir til 11 Novb. Consumptiona Malefedle (v). Gr. Klagemaale over, at de Fattige, som ikke formage at fade formale meere end en halv Stjeppe Korn paa een Gang maae i Folge Forordn. efterbaanden betale 32 8 til stemplet Papir, naar en Formuende, som kan lade formale 2 Zonder ad Gangen, ikkun derfor betaler 1 6. 3 Betragtning af de anførte Omstændigheder skal i Henseende til den 9de Post udi Fon. 27 Novb. 1775 saaledes forholdes, som ved Forordn. af 23 Jan. 1719 forhen haver været anordnet, nemlig, at naar det paa Kjøbstædernes Consumtions Contoirer til Formaling ans figende vantum Korn Bare er mindre end een Ton, de, da skal Consumptions Sedlen paa flet Papiir udfærdiges; men til det, som over een Tønde paa eengang angives, skal Sedlen derimod skrives paa det ved Fon. 27 Novb. 1775 anordnede stemplet Papiir. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus 13 Novb. Stift), ang. Tommerhandelen imellem Kjobmændene og Land Almuen i bemeldte Stift. Gr. J Auletning af det fra ham, formedelst de saa ofte indløbende Klager fra Almuen paa Landet i Norge, at de ofte ikke, uden lang Eryglen og Ophold samt adskillige udflugter og Indvendinger, af Kjebinændene kan erholde deres Betaling for leverede Tommer efter den med Kjøbmændenes Tommermærker sluttede Foreening, hvorudover Almuen ogsaa sæt: / tes ud af Stand til at betale de Kongelige Skatter, indkomne Forslag: for fligt i Fremtiden at forekomme, og paa det saadan Hand I imellem Almuen og Kjøbmændene kunde sætges paa en meere sikker og ordentlig Fod, anordnes og befales. hermed indtil videre, for saavidt Aggershuus Stift angaaer. Enhver Handende med Tommer og Bord sal aar lig til Stiftet opgive Tavnet paa haus Tommer mærs 33 5 (u) Nu er anderledes anordnet i Rescr. 26 Junii 1778. (v) Forandret indført i Conf. Fdn. af 15 Octobr. 1778 Cap. 3, Art. 10, i Schoue Udtog VII. 250. S. I 13 Novb. mærker, samt ved Kirke: Bakkerne lade for samtlig Almuen paa Landet bekjendtgjøre, at den og den Pers son er af ham authoriseret til at slutte Contracter i hand Navn med dem, saavel om Tommerets Kjøb, som om bets videre Fremdrivt og Kjørsel, hvorefter alle af ham udstædende Tømmer: Sedle, uden Modsigelse af Prins cipalen, som reene Gjelds Beviifer skal imodtages og indfries: dersom nogen Handlende desuagtet forsømmer at authorisere Fuldmægtigen, skal denne, naar han aw træffes at slutte nogen Handel, ansees som den, der øver Land og forprang, om endog Principalen vilde ers fjende ham, saa at ban, og alt hvad han haver med at fare, skal være Anholdelse og Straf undergiven, liges som og Almuen i saa Fald maae tage Sfade for Hjema gjelb, naar mislig Betaling indtreffer, siden den haver handlet med en uberettiget Person; dog, dersom en Tømmerhandler i et eller ander enkelt Tilfælde vil betjene fig af en anden end den saaledes bekjendtgjorte Tommer mærker, skal ber om Kjebet sluttes en ordentlig Contract. Ingen Tømmer eller Anviisnings Seddel, som kan ansees som en Indenrigs Vexel, maae af Merferen udstædes til Last for Husbonden paa nogen ubestemt Tiid, men saaledes som Bonden og han kunne foreenes om, da, i vidrig Fald, saadan En ansees forfalden til Betaling, saafnart den anvises. Saasnart som nogens af Almuen ankommer med saadan en Seddel, hvori Bes talings. Tiiden er udrunden, og han ikke efter 2 Gange 24 Eimers Forløb erholder Valuta for den, maae han

  • Christiania anmelde sig hos Stiftamtmanden selv, og

i de andre Stæder hos Byefogden, hvilke, efterat ha ve anmodet den Handlende om mindelig Betaling uden at ben paafulgte, stal strax den Første foranstalte og be svrige holde en Gjæste Ret, hvor Debitor indkaldes til Doms Lidelse uden mindste Bekostning paa Creditors §. 2. 9. 3. = Side, 5. 4, Side, hvilken den Skyldige ved Dommen tilffendes, at 13 Novb. udrede, alt inden 3 Solemærker, hvorefter Executionen uden Ophold Dagen derpaa maae følge, saafremt samme ikke strap paaankes til Stiftamtmandens Bjendelse, fom i dette Fald maae være inappellable, naar Summen ikke overgaaer 50 Rdlr., og hvilken ligeledes inden 3 Solemærker af ham skal meddeles, saafremt han ei selv vil indestaae for den Skyld, som Søgsmaalet er for; men, naar Summen er høiere end 50 Rdlr., maae hees le Sagen gaae igjennem de ordentlige Retter, dog at Gjæste Ret i første Instans skal have Sted. Den Handlende skal have sin ordentlige Kjøbmands Bog, ligesom Tømmermærkeren (in Contrabog, hvilke altiid maae stemme overeens, for at indføre deri alle deres Mellemregninger og Mellemhandlinger, paa det at, naar nogen falft efterstreven Seddel skulde indkomme, han da med sin Bog kan godtgjøre, at saadan En i Regnin gen ikke findes og, naar Naret er ude, skal saavel Mærkerens som Principalens Bog tilstilles Stiftams. manden til Confrontation; og, dersom da befindes nos gen Urigtighed, som kunde have Anseelse af Underfuns dighed, skal den Skyldige paa Justitiens Begne tiltas les og straffes, som en aabenbar Bedrager, Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 13 Novb. Viborg-Stift), ang. at det i Henseende til Viborg Skoles Capitalers Administration maa have sit Fore blivende ved Rescr. af 9 April 1740, dog uden for andre Skoler. elge 15 Novh. Genee Bekjendtgjørelse fra Directionen for den mindelige Enke: Casse (*). (x) See i Prom. 30 ug. 1777. 16 Novb. 20 Novb. 20 Novb. 22 Novb. 23 Novb. 23 Novb.

General Postamtets Placat, ang. at de Breve, som skulle fra Postcontoiret i Ribe med Posten til Habersleb, maae i Postcontoiret være indleverede Onsdags og Loverdag Formiddag inden Kl. 11; De, fon skulle med Posten til Varde, inden 3 Timers For los efterat Posten fra Hadersleb til Ribe er ankoms men (y). Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. Naadens Aar i det Nesiderende Capel Tanie til Fredensborg Slot, Asminderød og Grøne holt maae indføres, med videre. Rescr. (til samme), ang. hvorledes skal forhol des med Gudstjenestens Goldelse i den til fælles Brug indrettede Kirke for det Almindelige Hospital og Chris ftjans Pleiehuus (z). Rescr. (til Amtmanden over Dronningborg- &c. Amter), ang. at den af Herredsfogden anviisde Stue i Randers maae indtil videre tjene og bruges til Stofring: og tørhalds Herreders Rets Holdelse. Canc. Prom. (til Pleie: Directionen og Overditectionen for Christjans-Pleiehuus i Kjøbenhavn), med Gjenpart af Rescr. dat. 20 Novb. om Guds tjenestens goldelse i Ritken for det Almindelige gö spital &c. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuuss Stift), ang. at, da de ordinaire Tingdage i Øvres Rommeriges Fogderie ikke vil være tilstrækkelige nok til at afgjøre Forretningerne udi, da nye Odelskates Mandtaller maae optages m. v., sad bliver, haar Næse Zing (y) Waaskee dette bå er bestemt ogfad for Andre Contoirer: (z) See Proms af 23 Qüius. Ting tager fin Begyndelse, een Dag længere paa hvert 23 Novb. Sted forundt (a). Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat samt Stifts 27 Novb. befalingsmanden over Sjellands Stift), ang. at ingen Haandverks-Svend maae forlade Kiøbenhavn, i Sjelland tages i Arbeide eller meddeles Pas, uden at have Reisepas (b). Bevilgn. for Kjøbenhavns Skyde Come 27 Novb. pagnie at bruge et eget Segl ved dets Invitatis onsbreve og anden Handling. Gen. Ed. Oecon. og Commerce. Collegii Prom. 28 Novb. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. at vedkommende Toldbetjente skal ved hvert 2ars Udgang til Stiftamtmanden indsende saadanne Tabeller og Efterretninger over alle ind og udgaaende Skibe og Fartøier, som hans dem til den Ende meddes lende Schemata foreskrive (c). Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuuse 30 Nov Stift), ang. utilladt Salarium ved Auctioner. Gr. Han har indberettet, at, endient det ved Fdn. af 19 Decor. 1693 og andre om Auctions Bæsenet udgangne Ans ordninger er failfat, hvorledes med Auctioner skal forholdes, og hvad Betjentene skal have for deres Umage dermed, faa skal dog derved paa fine Steder Tiid efter anden have indsnes get sig Misbrug, og nye Beregninger opfindes til at forøge Üdgivterne for den Sælgende, hvorpaa han til en Prove har indsendt en af en Byefoged forfattet Beregning for 2 holdte Auctioner den 11 og 12 April a. c., hvorudi han først regner fig Betaling for 6 Opraab paa Siebstæd Gaarden, endskjønt den ikke saa ofte har været til Auction, men, naar den først indiatte Pris nediættes, beregner han og fleere Betjente sig Betaling for et nyt Opraab, endient det skeer pad een og samme Lind og Sted, foruden det ordentlige Salarium af Kje (a) See Rescr. 6 Aug. 1783. (b) Indeholdes i Placaten af 2 Decbr. 1776, (c) gorandret ved Prem. 20 Mos. 1781. bex 30 Novb. be Summen; dernæst ansætter han Procento for smaa Rege ningers udsædelse for Lasare, hvilket hverken Lov eller Praris efter Auctions Directeurens i Christiania Beretning hjemler, men bor paaligge Incaffator at udsæde og udtrætte af Aucti ons Forretningen, uden videre Betaling end fer Indcasserin gen, ei at tale om, at Byefogderne, som ere Auctions-Forrettere, undertiiden ved hver Auction udnævner nye Vidner, og hver Gang for udnævnelsen beregner sig 16 Stilling, med videre. 5. 1. §, 20 I tilfælde hvor noget En tilhørende Jordegods ellet andre faadanne Immobilia ved Auction feparat opraas bes, men ei bortsælges, (d). Ved de Auctioner, hvor Incassatores, til at indfordre Beløber af det Borts folgte, ere bestikkede, har Auctions Forvalteren aldeles intet at beregne sig for Regningers Udstædelse, da fligt tilkommer Incassator imod den Betaling, som han derfor erholder; men, hvor ingen ani n er end Eteren selv, der kan det staae ham frit for, om han selv vil uds stade Regningerne eller forecnes med Auctions Forvals teren om at gjøre det, saadan som de bedst kan, uden at 5.13. derfor nogen vis Procento bestemmes. For nye Vid go Novb. - ners udnævnelse til hver Auction bør aldeles intet beregnes eller betales, da Auctions Forvalteren suppos neres beständig at have de samme Auctions Bud. Øvrigt Byefogden at tilbagebetale det forberørte for smaa Regningers Udstædelse urettelig Oppebaarne, saa og at tilrettesættes og advares &c. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens Stift), ang. at Grave til Liig skal være i mindste 3 Allen dybe, og at Liig strax skal begraves, uden at indsættes i Kirkerne paa Landet. Gr. J Anledning af at Almuient påå landet der i Stiftet ofte ikke faste Gravene til deres Liig dybere, end at Liigkiften neppe kan blive skjult, og om Vinteren indsætte Lingene i Kirs ken, for der at stane til Foraaret, Jorden toer op, hvilket (d) Det øvrige, som Prom. af 19 Octobr. 1776 baade baade strider imed Lovens 2den Bogs 2 de Cap. 35te Art. og 30 Novb. foraarfa er Stank, ja kan forvolde Syedom, har Stiftbefalingsmanden og Bikepen indsendt et udkast til en Placat (e), som de formene vilde forekomme saadan Misbrug for Fremti den, helft naar derfor blev efter Forslaget dicteret i Rdlrs. Mulct for hver Gang til Sognets Fattige. De kan gjerne lade samme Placat udgaae, og paa lægge Vedkommende den at efterleve, med det Tillæg, at (e) placat. Eftersom os er indberettet, at Almuen paa Landet, uagtet Lovens 2den Bogs 21 de Cap. 3ste Art. fastsætter Gravene at stal tastes vel dybe, 3 Alen i det mindste, dog ei faste deres Grave dybere end at Laaget af Litafiffen vel kan blive fejult, og paa en Deel Steder foretage fig om Winter n, naar Jorden er fros fen, at indsætte Liigene i Kirken, og der lade dem bliz De staaende indtil de om Foraaret med Magelighed kan faae deres Dede begravede: saa, da denne deres Ade færd foraariager Forraadnelses: Stank, hvoraf smitsom og anden Syadom kan enttaae, bliver herved af os som Kirkernes Forsvar efter det Hoikongelige Danske Cancellies derpaa erholdte Approbation, folaende an ordnet og fastsat: 1) Alle Grave fal være kaftede vel dybe 3 Alen i det mindste, og det saavel Vinter som Sommer, saa at Liigene strax blive begravede, uden at indsættes i Kirken til Tælen eller Froften er af Jor den. 2) Skulde nogen befindes herimod at handle, og ikke i det mindste kaffe Gravene 3 Alen dybe, eller indsætte deres fiig i Kirken, for der, indtil Frosten er af Jorden, at lade dem blive befiaaende, bøde for hver Gang Rdlr. til Sognets Fattige. 3) præsterne og Klokkerne ber paasee Gravene saaledes at blive kaftede, og, om de skulde befinde nogen Grav ei saa. dybt at være fastet, maae de uopholdelig anmelde det for Stedets Foged, som derefter uden og Dom stray udpanter den derfor ved forestaaende 2den Post fallsatte Mulet, hvilken mod Ovittering leveres til hvert Steds Sogne Commission, som udi det aflægs gende Regnskab anfører samme til Indtægt. 4) Lia geledes bor præsterne og Klokkerne ei tillade noget Liig, som paa Kirkegaarden fal begraves, udi Kirken at indsættes, men strax anmelde det for fogden, som ei aleene indfordrer ovenanførte Mulct, men endog paa Vedkommendes Bekostning besorger Liiget 3 Alen dybt nedgravet, og Bekostningerne hos Vedkommende i Man. gel af mindelig Betaling ved Udpantning inddrives. - Hvilket til alle Vedkommendes Efterretning saavel af Prædikestolene oplæses og af Kirkebakkerne bekjendtgjø res som paa föreffaaende Einge publiceres. VI. Deel, 1 Bind. 2aa 30 Novb. at Præsterne saavelsom Klokkerne, naar de faae dermed igjennem Fingre, sulle ansees med dobbelt mulct. 30 Novb. 4. Dec. Canc. Prom. (til Biskopen over Bergens Stift), ang. at Lectores ved Seminarium i Bergen ei kunne dia mittere Disciple til Academiet. C Anledning af Lector Arentz Forespørgsel, om det kan være ham tilladt, herefter som tilforn at dimittere Disciple til Academiet) (+). Da Conrectoratet ved Bergens Skole er ved Re script af 20 Jan. 1769 bleven overdraget de 2 Lectores ved Seminarium, og Supplicanten følgelig er at ansee som Conrector, saa fan det ikke være ham tilladt frem deles at dimittere Disciple til Academiet, da saadant er stridende imod den seeneste Skoleforordnings gode Art., og hvorefter vil forholdes saavel i Henseende til de Dis sciple han allerede har under Information, som be han for Eftertiiden maatte antage, da han, som selv er Læs rer i den publique Skole, fan have den bedste Leilighed at paasee, at de Disciple, som han har under privat Ina formation, imedens de freqventere samme, ere flittige, og i deres Studeringer gjøre den fornødne Fremgang, og saaledes derved opfylde den Hensigt, som deres Fore ældre eller Værger, med at anbetroe dem under hans Ins spection, have havt. Rescr. (til Magistraten, og Notits til Polities mesteren i Kjøbenhavn), ang. hvorledes herefter i Henseende til Slagtergaardes Beliggenhed og Indretning skal forholdes, samt at Slagterne ei maae bave Kjod tilfals i eller ved deres Huuse, ei heller have Sviin i deres Gaarde meere end een Nat over (f). Rescr. (+) Siden er igjen en Conrector beskikket, see Rescr. 6 Ju nii 1781. (f) Gees i Plac. af 11 Decbr. 1776. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), 4 Dec. ang. at der paa Langeland herefter skal være en ordentlig Chirurgus, som skal boe i Rudkjøbing, bes tjene de Fattige uden Betaling, og paatage sig de ham vedkommende publiqve Forretninger, enten uden Betas ling, eller for et maadeligt Salarium, ligesom Omstæn dighederne udfordre det. Repartitionen over hans aars lige Løn af Tranekjær Amt, Grevskabet Langeland og Rudkjøbing Bye approberes, hvorefter Lønnen aarlig til ham skal erlægges med 110 Rdlr. Rescr. (til Regjeringen i Vestindien), ang. at 41 Renter maae svares af Renter, saavidt Kongens activ Fordringer i Vestindien angaaer. Gr. 1) Bemeldte Regjering befrygter, at deraf kunde flyde nogen leilighed, naar en eller anden Sag, for betalte Renters Rente af nogen Kongelig undersaat i de Americanske Ei- Lande af bortikyldige Gield til Kongens Caffe, ved Over-Rete ten eller Hoiefte Ret kom under Ventilation, endikiont Renters Svarelse af Renter, saavidt Kongens Activ-Fordringer i Vestindien angaaer, er fastsat ved en af det forrige Secrete- Raad den 19 Julii 1758 tagen Beslutning, hvilken ved nu værende Regjering i Aaret 1774, er bleven igjentaget og for nyet: 2) saavel forbemeldte det Secrete Maads Beslutning, fom Regjeringens Resolution har sin Grund i den Danske Lov. Det bør derved i alle Maader have fit Forblivende, eg Vedkommende, saavel Dommere som Parter, hol de sig samme efterretlig. Dec Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Lattes II Dec. Renovationen skal henlægges i Stranden paa hiin Si de af de nye Tømmerpladse (g). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- 11 Dec. Stift, og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at i Storehedinge maae for det Første (h) 2aa 2 (g) See Rescr. 8 Octobr. 1777. h) See og Rescr. 4 Octobr. 1780. holdes 11 Dec. holdes et Rram og gefte marked aarlig den 29 Sept. saa og ugentlig 2 Torvedage, nemlig om Onsdag og Løverdag. II Dec. 14 Dec. 27 Dec. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. Tii:. den til Paaske Festens Holdelse. Gr. 1) Samtlige Protestantiske Fyrker og Stænder udi Tydskland skal, i Betragtning af, at Paastefesten efter den Gregorianske og forbedrede Calender, af hvilke den Første grun der sig paa cyclist og den Sidste paa astronomisk Beregning, ikke i alle Mar indfalder paa een og samme Sondag, have taget den Beslutning for Eftertiiden at holde Paaffe og alle der. af stammende Fefter paa samme Dage, som de Romersk Ca tholke i det Tydske Rige: 2) saadant tjener saavel til at bes fordre Eenighed og Overeensstemmelse i ligegyldige Ting imel Tem de adskillige Religioners Befiendere, som og til at forebyg ge og hæve adskillige Uleiligheder og ordener, som de tven de forskjellige Beregningsmaader, der forhen have været i Brug, have fort med sig; ligesom og Kongens Heisalige Hr. Farfaders Fader udi Aaret 1723 har givet corpori Evangelicorum i Tydskland Forsikring om at ville for Eftertiden i Sine Ri ger og Lande holde Paasfee Festen paa samme Eiid som corpus Evangelicorum i ydskland: 3) den nu fra bemeldte corpore Evangelicorum derom indkomne Begjering. Paaste festen skal herefter i Kongens Riger og Lane de ansættes og holdes paa de samme Dage, som de Romerst Catholske i det Tydske Rige, og de Protes stantiske Fyrster og Stænder i Tydskland ansætte og hol de den, og de deraf dependerende Sefter derefter fasts sættes; hvilket Rector og Professores ved de aarlige Almanakers og Calenderes udfærdigelse have at iagto tage, og en Ertract af denne Befaling bag efter i ber meldte Almanaker og Calendere, ligesom i Henseende til de afskaffede Helligdage og Markedernes Holdelse forhol des, at lade trykke. Canc. Prom. (til bet Tydske Cancellie), hvors ved samme tilstilles Gjenpart af Neftforestaaende. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. at Landstinget paa Bornholm skal skal berefter holdes paa Raadstuen i Konne, 27 Dec. og derfor svares noget af de for Landstinget indkommende Sager. Gr. Landsdommeren paa Bornholm bar andraget, at Landstinget der paa Landet. er hidindtil bleven holdet i Aaferkebye, som omtrent midt i landet; men, som der ikke har været nos get landstingshuus, er det blevet holdt, snart i en snart i en anden Borgers Huus, hvilke derfore have undslaaet sig, medmindre dem derfor noget maatte tillægges; i hvilken Henseende han derhos bar indstilt, om der ikke maatte opbygges et Landstingshuus, som han har formeent at kunde faaes for 300 Rdlr., og at der, til samme igjen Tiid efter anden at afbetales, funde lægges noget paa de Sager, som for Landss tinget indkommer: derimod saavel Stiftamtm. fom Amtmæn dene paa bemeldte Bornholm, udi herover afgivne Erklæringer, formene, at Landstinget paa en meere anftændig Maade end hidindtil, kunde holdes paa Raadstuen i Renue, da Ste dets Byefoged og Borgerskab ikke har noget derimod at erin dre, og de fleefte af Procuratorerne boe der, og altsaa kunde være til Lettelse, saavel i Henseende til deres Befordring i Delinqvent Sager, som og for Varterne med Reise- Bekost ninger; og Stiftbefal. desaarsag har indstilt, om Landstinget fra Nytaar 1777 maatte holdes paa Raadstuen i bemeldte Ren ne, imod at derfor svares, Ildebrand og Opvartning ibereg net, 12 Rdlr aarlig, hvilken Afgivt skulde udredes af de først i Aaret for Landstinget indkommende Saaer, saaledes: 1) For hver Hoved, Continuations: eller Contra Stærnings ildragelse, at betale 1 t. 8 6; for en Opsættelse, som nogen af Parterne begjerer, M., og ligesaa meget for en Parts Udeblivelse; og for alle Documenter, som læses og protocolleres ved Retten, være sig Skjøder, Obligationer, Lysninger og Proclamata eller Andre, bvorfor Rettens Gebyhr erlægges, betales 8 6 for hvert, hvilket forud skulde erlægges: 2) Den tabende part, som med Mulet og Omkostninger an fees, skulde tillige efter Omstændighed rne tilfindes at betale fra 1 til 2 Rdlr. til Raadstuen, uden Paaskud af Appellation, dog at samme tilbagegives, om han i Hoiefte Ret frifindes: 3) naar de 12 Rdlr. saaledes af de første Sager ere indkomne, da al videre udgivt for samme Mar at ophore: 4) Landstingss Striperen skulde indsende, og til land dommeren aarlig afles vere dette Vaabud, hvoraf Byen betales de 9 Rdlr., og de øvrige 3 Rdlr. anvendes til Brænde; og ligeledes skulde Landss ringsskriveren aarlig indsende til Stiftamtmanden Regnskab over Vaabudet, attesteret og gvitteret af Landsdommeren; endelig si fald dette Paabuds Betaling bliver mislig, ful de det Resterende foranstaltes inddreven hos de Skyldige, ef ter derom freete Indberetning fra Landstingsskriveren til Stiftamtmanden eller Amtmændene. 2ad 3 Landss 27 Dee. 28 Dec. Landstinget paa meerbemeldte Bornholm skal her efter holbes paa Raadstuen i Rønne imod de 12 Rdlrs. aarlige Afgivt efter foranførte Stiftamtmandens Erklæ ring; dog skal ikkun det halve af det, som saaledes er foreslagen saavelsom og i Henseende til Mulcterne, bes tales, hvilket derimod skal svares af alle de for Landstin get heele Naret igjennem indkommende Sager, da, om noget overskydes, skal det oplægges, for at komme til Hjelp til et andet Aar, naar den fulde Afgivt ikke maat te indkomme. Rentek. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, Grever og Friherrer i Danmark og Morge), ang. at ingen Afkortning svares af de Midler, som imellem de Kongelige Danske og de Churfyrstelige Sariske Lande føres af Andre end Adel. Ligesom under 20 Martii 1773 er communiceret en Foreening om Befrielse for al Afkortning af Midler, som føres af de Kongelige Riger og Lande til det Sariske, eller derfra til Hans Majestats Riger og Lande indføres, for saavidt begge Siders adelige Undersaatter angaaer, faa er og nu imellem Kongen og Churfyrsten til Sapen den 9 og 17 Aug. sidstleden oprettet lige saadan Cons vention, i Henseende til de Midler, soni Kongelige og Churfyrstelige Undersaatter af andre Stænder føre imel lem begge Stater: thi anmodes derom at give alle ved kommende Betjente fornøden Efterretning, samt dem der hos tilholde, naar og saa ofte saadanne Tilfælde indfal de, at Midler gaae derfra til det Churfyrstlige Saria fe, samme for Stiftbefalings eller Amtmanden (Greven, Friherren) at anmelde, fra hvem Kammeret ba herom hver Gang forventer Efterretning. Gen. Gen. Ed. Decon. o. Commerce Collegii Prom. 28 Dec, (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. at Jydsk saltet Svinekjød kan fordeelagtig afsættes i Bourdeaux. Den Den Kongelige Danske Consul i Bourdeaux har inds berettet, at han havde havt Leilighed, ved en Deel fra Randers og Aalborg der ankommende og solgt Svinekjød, at erfare, at det Jydske Svinekjød havde havt Fortrin for det Jrlandfte, og at ingen vist vilde kjøbe Jrlands, naar der havdes fornøden Mængde af det Jydske. Fordeel Danmark kunde vente, naar denne Handel med indenlandske Producter blev udvidet, gjør det fornødent, at Vedkommende blive underrettede om, at de sikker fan regne paa en promte Afsætning af det indsendende fals tet Svinekjød, samt derfor obtinere endnu bedre Priis ser end de, hvorfor det Irlandske hidindtil er bleven solgt i Bourdeaux; og i denne hensigt communiceres benne Efterretning til videre Befjendtgjørelse. Gen. Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. 28 Dec. at Breve til Abbedissen og Provisorerne paa Valløe, saavelsom til priorinden og Curatorerne paa Vemmetofte, naar de ere bemeldte Stiftelser ans gaaende, mane ikke anderledes end franco imodtages. Trykt hos Friderich Wilhelm Thiele. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf/746 Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf/747 Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf/748 Schema. Fortegnelse over Copulerede, Fedde og Debe i Stift udi nastafvigte Kirke Aar 17. 3 Copu Herre lerede. Sødde Ɗade Var. Mandvin 11 Gum Mandtjen. Efter Decennia. Dvindcfion. Efter Decennia. Sum Ravne. tjen. til 10 30 40 50 60 70 80 90 10 a of fra 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Gum fra 10 20 30 40 50 60 70 80 90 be ag besse fion. te. Sjou 100 ècto UCT. ma af 100 Game ed beage 03 ma. til 20 30 40 50 60 70 80 90 100 dero ma. Son. Ber. 10 Gumma Markvar bigbeder ved de godde Dedr.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Kongelige_Rescripter,_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._VI._Deel._1._Bind_(1766–1776)&oldid=182630"